Erik Brejls hjemmeside
Rindum kirke
bidrag til beskrivelse af bygninger og inventar
[alteret]
[døbefonten]
[dåbsfadet]
[prædikestolen]
[krucifikset]
[gravminde]
[kirkeskibet]
[pengeblokken]
[præstetavlen]
[kirkerummet]
[tårnet]
[klokken]
[våbenhuset]
[kvadersten]
[blytaget]
[ligsten]
[ligtræ]
[gravsten]
[kirkediget]
[oldtidshøjen]
[inventarieliste 1654 og 1683]
[synsprotokol]
[litteratur]
[tårnets sadeltag]
[indlæg om dåbsfad]
[indlæg om krucifiks]
Alteret
Altertavlen er fra 1590
Formentlig har sidefløjene kunnet lukkes sammen over midterfløjen, som de har kunnet det i Ulfborg kirke, der har samme type altertavle som i Rindum.
Resen kirke har også samme type.
Se altertavlerne i Ulfborg og Resen.
Menighedsrådet har ladet fremstille en tryksag med billede af altertavlen og udskrevet tekst.
(Hvis billedet åbnes på en ny fane, kan det gøres væsentligt større).
Slægtstavle for Anders Dresselberg
Slægtstavle for Anders Dresselberg
Døbefonten
Døbefonten, der står forrest i kirkeskibet, er udført i granit i romansk stil, af den nordvestjyske type, hvor undersiden har en krans af bægerblade nederst,
hvor bunden i den sydvestjyske type er glat uden dekorationer.
Siden er dekoreret med båndfletning.
Fonten er formentlig hugget i sidste fjerdedel af 1100-tallet og altså lige så gammel som kirken.
Fonttypen er beskrevet i M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige døbefonte. Kbk. 1941, Fotografisk optryk 2003.
På et maleri fra 1902 ses det, at døbefonten tidligere stod i koret lige bag den nordre kormur. (Se
billede under afsnittet Kirkerummet).
Fontlåget, der ses over døbefonten, er udført af Laurids Snedker i 1650, med indskriften: Niels Jensen Hiegård lod gøre denne fontlåg på kirkens bekostning anno 1650.
Udsmykningen er udført af malerne Jakob von Meulengracht og Jacob Bartholomeusen i 1651.
Der er sket restaureringer i 1735 og 1911, så farverne er ikke oprindelige.
Dåbsfadet
Dåbsfadet er af drevet messing. I bunden er der et billede af Mariæ
bebudelse omkranset af et bredt bånd af gentagne store bogstaver og tegn,
der formodentlig kun har dekorativ karakter.
Disse 8 tegn ses fem gange, adskilt af en blomsterdistinktion.
Nogle af tegnene ligner runer, de øvrige munkeskrift.
På fanen er der stemplet sekstakkede stjernelignende blomster langs
yderkanten og indenfor er der franske liljer.
Den slags messingfade blev fremstillet fra omkring midten af 1500-tallet
i Nürnberg i Sydtyskland, og samme type findes i rigtig mange danske kirker.
Langt de fleste har et billede af Mariæ bebudelse, med Gabriel til venstre
med en kors-stav i hånden og Maria til højre, der modtager kraft fra
Helligånden, der ses øverst i skikkelse af en due, mens resten fra den tid
har et billede af Adam og Eva, der plukker af det forbudte træ i Edens have.
Senere kom der også et billede af Josva og Kaleb, der bærer den tunge
drueklase hjem fra det forjættede land.
De blev fremstillet både til verdslig og kirkelig brug.
Dels som skylleskåle til middagsbordet i en tid, hvor man ikke brugte bestik.
Det kom først i brug i begyndelsen af 1600-tallet, hvorefter messingfadene
blev brugt til andre formål.
Dels som dåbsfad efter at man i midten af 1500-tallet havde besluttet sig for
at gå over til overøsning af barnets hoved i stedet for neddykning ved
barnedåb i danske kirker. Mange var gaver til kirken fra privatpersoner.
Identiske fade var altså i brug på samme tid både i hjem og kirke i 1500-
og første del af 1600-tallet og også senere.
F.eks. nævner en sønderjysk præst sådan et fad i en præsteindberetning fra
1766. Det stod på kakkelovnen i Bække kro for at varme vand. I samme
præsteindberetning nævnes, at dåbsfadet i Jelling kirke var magen til fadet
i Bække kro.
Dåbskanden er af kobber med et kors indgraveret på halsen og i bunden
står der:
1975 Fremstillet til
Rindum kirke for midler
skænket af Anna Faverby
Prædikestolen
Prædikestolen bærer 6 billeder adskilt af små søjler.
Over og under billederne står der:
Josva 10.12
Sol og måne stode stille efter Guds og Josva ville.
Hebræerne 13.8
I går i dag til evig tid er Jesus. Han os være blid.
Mathæus 10.24
Hvo, som ej Christi kors vil bære, han kan ej hans discipel være.
1. Timoteus 4.8.
På din bodfærdig råben står for dig himlen åben.
Salmerne 84.11
Kom søde Jesus til mig ind, fornøjet er jeg i mit sind.
1. Kor. 6.10
Er dit legem Åndens tempel. Tab da ej så godt et stempel.
Over prædikestole er anbragt en sekskantet himmel med en due i midten.
I 1863 var den uden inskription, men i dag står der:
I er ikke de som tale, men det er Eders Faders Ånd, som tale ved Eder. Math. 10 v. 20.
På prædikestolen er der anbragt 4 timeglas.
Nedenunder står der:
Klokken slår, tiden går
og timeglasset rinder.
Hjælp Jesus sød. I liv og død
vor lampe tændt må findes.
Prædikestolen fra omkring år 1600, er formentlig lavet af
samme håndværker, som lavede prædikestolen i Velling, der er dateret til 1603.
Prædikestolene i Hee, Staby og flere andre kirker, må også være lavet af samme værksted
efter forlæg af Odense-snedkeren Jens Asmussen.
Se
Danmarks Kirker.
Ribe Domkirke. Nationalmuseet 1979.
Heri side 438:
Kontrakt 1596 for lensmanden Valdemar Parsberg på Riberhus med Jens Asmussen om at lave en prædikestol til Ribe Domkirke efter følgende beskrivelse:
"Et retkantet opgangsfag samt, under himlen, stolens firesidede polygon med de i kontrakten nævnte seks gange tre søjler på hjørnerne, dog kun én mod opgangen.
De kannelerede korintiske søjler har prydbælter med varierende beslagværk.
Storfelternes rundbuede arkader har stærkt fremspringende, perspektiviske pilastre med rude- og
ædelstensbosser på de høje, glatte baser.
Profilkapitælerne prydes af en tandsnitsfrise, der også ledsager buerne, i hvis forsænkede midtparti
der er diminutive diamantbosser; i sviklerne store bosser".
Storfelternes reliefskårne scener er næsten alle udført efter forlæg, som også er
benyttet ved de fynske prædikestole, der må tilskrives Jens Asmussen
Se billede af Ribe Domkirke prædikestol
her:
Se billede af Tim kirke prædikestol fra omkring år 1600, af anden type.
her:
Krucifikset
Oprindeligt stod krucifikset på en bjælke båret af de to små fremspring
i korbuen med Jesu mor Maria og disciplen Johannes stående under
korset, sådan at den øverste halvdel af korset var på muren over
korbuen, mens den nederste halvdel og de to figurer var i korbuen.
Kristusfiguren er sengotisk. Det oprindelige kors kan have haft udskæringer og kan have været bemalet.
Knud Fuusgaard har lavet en billedmanipulation, der viser hvordan korset har været placeret på korvæggen.
Det blev fjernet i 1854, da man syntes at de små figurer var ”uheldige og vansirede kirken.” (Se uddrag af synsprotokollen herunder).
Kristusfiguren blev opsat på nordmuren på et nyt trækors, mens de to mindre figurer nu er på Ringkøbing Museum.
I dag hænger det på sydmuren.
I Synsprotokollen er krucifikset nævnt i inventarielisten fra 1863.
Der står:
På den nordre side i kirken hænger Christus på korset. Det var i sin
tid i forbindelse med nogle meget uheldige figurer, anbragt over
korsdøren, men ved resolution af 13. november 1854 blev det bevilget,
at de alle måtte borttages, da de vansirede kirken. Imidlertid ønskede
et par mænd at beholde Christusbilledet og blev da samme dem overladt
af kirkeejerne, men med det forbehold at de, nemlig kirkejerne, ikke
ville være forpligtet til at lade det restaurere eller forny i
fremtiden, hvilket hermed fremsættes i medfør af lov af 19. februar
1861 § 3 andet afsnit.
Nationalmuset har et notat fra 1914, hvor krucifikset er omtalt.
Der står:
Nationalmuseets 2. afdeling
I Rindum kirke, Hind herred findes et fontlåg, der ifølge kirkens gamle
regnskab er udført 1650 af Laurids Snedker på Holmsland og
sandsynligvis stafferet af de to malere fra Ribe Jacob von Meulengracht
og Jacob Bartholomesen i året 1651.
På foranledning af Hr. provst Viggo H. Hansen i Ringkøbing er dette fontlåg overmalet af en malermester Noe fra Ringkøbing.
Derved er den oprindelige stafferings farver ødelagte og tabte.
En sådan ødelæggelse af et gammelt minde fra fortiden kunne fortages i 1911 !
På skibets nordvæg hænger et krucifiks.
En middelalderlig (gotisk) Kristusfigur er sat på et moderne kors.
Kristusfiguren er malet kulsort (!)
Den tovsnoede tornekrone og lændeklædet er forgyldte.
Denne ejendommelige opmaling skal være udført samtidig med at fontlåget er malet op og af samme mand.
Prædikestolen er et ret fordringsløst arbejde fra tiden omkring år 1600.
Den stammer sikkert fra samme hånd som prædikestolen i Staby kirke.
Ærbødigst
Niels Termansen, [konservator ved Nationalmuseet].
Hvidbjerghus [pr. Hillerød] den 10. januar 1914.
Knud Fuusgaards billedmanipulation viser krucifiksets placering før 1854.
(Hvis billedet åbnes på en ny fane, kan det gøres væsentligt større).
Knud Fuusgaards billedmanipulation
Lidt tættere på
De to figurer, der nu er på Ringkøbing Museum
Mindetavle
Over indgangsdøren hænger et gravminde af messing over Christen Andersen
Agerholm, der var kapellan i Ringkøbing og Rindum 1685-1725 og hustru Dorte
Bertelsdatter Taulov, nedsat i sin mands gravsted her i kirken 1751.
"Af pladen her er opsat, vil læseren behage at lære og læse, hvad herunder er nedsat.
Se det dødelige af den i henseende til den dyrebare sjæl og efterladte
dydædle æreminde udødelige mand hr. Christen Andersøn Agerholm.
Som begyndte dette liv anno 1640 d. 4 maj i Dalgård i Agerholm i
Thyland og efter 85 års besværlige dage berømmelige levnet endte det
samme dags dato anno 1725 i Ringkjøbing, hvilken stad tillige med dette
Rindom Sogn i næsten 40 år har kendt, æret og elsket ham som en
retsindig præst og ordets medtjener i kirkerne, en retskaffen rektor og
læremester i skolen, en redelig mand i omgang med fremmede, en from og
kær mand mod og for sin kære hustru den dydædle madam Dorte
Bertelsdatter Taulov, salig Hr. Bertel Taulovs fordum sognepræst i
Ringkjøbing og Rindom, hans eneste og elskelige datter hvis aske her og
er bleven nedlagt anno 1751 den 13. maj. Hun døde den 27. januar forhen
i sit 89 år i Alslev præstegård hos sin svigersøn magister Hans Friis,
provst og sognepræst samme sted. Deres ægtesamling varede i 39 år.
Deres ægteseng var velsignet med 4 børn: 2 sønner og 2 døtre.
Alt hvad man sige vil, der zire bør en mand, som tjene skal sin Gud i kirken og i skolen.
I denne mand det var: dyd, lærdom, sund forstand. Og stod hans stol ej
blandt de lærdes ærestole, den dog i ære stod. Hans liv og lærdom det
fortjente af enhver, som hannem kendte ret.
Hos Dorthe Taulov man indprentet saa og dyder, som kvindekønnets stand
besmykker og bepryder: Gudsfrygt og artighed, omhyggelig flid og andet
alt hvad man sige ved, var her tilsammen blandet og som den stamme var
så dydefuld og sød, den gode frugter bar som vand af hendes skød. Om
jorden derfor må til aske benene tære, hun blomstrer og skal stå hos
alle udi ære”.
Kirkeskibet
Kirkeskibet Sirius er en tremastet skonnert bygget af Anders
Nielsen Andersen i Teglgård i Lille Rise på Ærø, død 1932,
94 år gammel. Han solgte det til sin slægtning Lorents Hansen
Petersen, der ejede Holmegård i Rindum sogn.
Skibet, der i nogle år stod på Holmegård, blev efter Lorents
Hansen Petersens død 1940 overtaget af Christen Tang-Pedersen, der
forærede det til Rindum kirke i 1965, hvor det nu findes
ophængt i den vestlige del af kirkeskibet.
Baggrund for den lille artikel om kirkeskibet:
Kirkeskibet i Rindum kirke er skænket af Christen Tang-Pedersen
i 1965. Han blev født Vesterby 4 den 5.11.1915. Hans forældre
var skrædder Laurids Tang-Pedersen, født Rindum 2.3.1872 og
Elise Karen Stine Jensen, født Staby 24.7.1877.
Forældrene flyttede til Holstebrovej 42, hvor Christen
Tang-Pedersens barndomshjem var.
Hans farmor Marie Kirstine Jensdatter var født i Nørre Tang i
Ulfborg. Christen Tang-Pedersen var kreditforeningsdirektør i
København og boede på Israels Plads, og da han blev
pensioneret, købte han sit barndomshjem Holstebrovej 42, hvor
han døde 17.7.1998.
Hans hustru Anni født Sørensen er født i Holbæk 22.2.1918 og
hun døde Rindum 14.7.1995.
Jeg har fulgt hans forældre og bedsteforældre i kirkebogen, men
ingen ser ud til at have forbindelse med Ærø eller med Lorents
Hansen Pedersen og hustru Anne Cathrine Bro Christensen i
Holmegård, hvis gravsten stadig står i lapidariet på Rindum
kirkegård.
Hendes forældre er født i nogle mindre byer uden for Holbæk.
Tang-Pedersens ægteskab var barnløst og hans eneste arving var
en nevø Jørgen Tang-Pedersen, bestyrer af Kjeldsens
tømmerhandel i Ulfborg, hvis søn aldrig har
hørt om kirkeskibet.
Anker Hedemark, der overtog Holmegård efter Lorents Hansen
Pedersen efterlod en søn i Højmark, født 1941.
Han kan ikke mindes at have set kirkeskibet på Holmegård.
Lorents Hansens Petersens nevø Helge Hulegård i Grejs har
snakket med sin familie på Ærø, også uden resultat.
Det er således ikke lykkedes at finde ud af, hvordan Christen
Tang Pedersen har fået kirkeskibet, men han kan som stor dreng
være kommet i Holmegård og der fået kendskab til skibet, der
dengang stod i Holmegård.
Skibet er omtalt i et brev til Helge Hulegårds far fra nogle
slægtninge, der havde været på besøg i Holmegård.
Pengeblokken
Ved kirkens udgangsdør står en jernbeslagen pengeblok, der ser ud som
om den var fremstillet i 1700-tallet, men den er skænket af arkitekt og
håndværkere ved genindvielsen af kirken efter den store istandsættelse
i 1964.
Tidligere har der stået en fattigblok af træ med jernbånd og 2 låse.
På blokken var malet følgende linjer forfattet af degnen Jens Larsen Bollerup:
”Stå stille kristen, tænk dig om
i Guds vor faders helligdom
hør de betrængtes bønner.
Gå fattigblokken ej forbi,
men kom og læg din skærv deri,
Gud Herren dig belønner.”
I en beskrivelse fra 1954 lå den på kirkens loft, men der ligger den ikke mere og ingen ved, hvad der er blevet af den.
Præstetavlen
Præstetavlen, der er skænket af Jens Noe i 1980, angiver de præster, der har været sognepræst i Ringkøbing med Rindum som anneks fra reformationen til 1928, i Velling sogn med Rindum som anneks 1928-1947 og i Rindum sogn fra 1947 til i dag.
I Ringkøbing var der ansat kappellan indtil 1803, og det var vel især kapellanerne, der havde ansvar for Rindum sogn, men de er ikke anført på præstetavlen.
Den eneste præst, der er begravet i Rindum, er Christen Andersen Agerholm, død 4.5.1725, men han var kapellan og altså ikke med på tavlen.
Messingtavlen over indgangsdøren er mindeplade for ham.
Kapellanernes navne kan ses i
Wibergs Præstehistorie
Præstetavlen er malet af Richard Lauridsen i Ringkøbing og ajourført af Stig Mortensen.
Kirkerummet
Maleri 1902 af Rindum kirke af Margrethe Ehlers.
Her ses krucifikset på kirkens nordvæg
og døbefonten, der stod i koret
Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv har et postkort af Rindum Kirke, hvor man kan se, at korvæggen står i rå granit, mens sidevæggene er hvidkalkede.
Døbefonten med fontlåg ses ikke i kirkeskibet.
Postkortet er udgivet af N. P. Holm, boghandler i Ringkøbing.
Se bagsiden
I Rindum kirkehus hænger samme billede, 3 gange så stort og med sognepræstens billede foroven.
På bagsiden står:
Kirketårnet
Kirkens tårn er opført sidst i 1400-tallet samtidig med opførelsen af våbenhuset.
Man mener, at det afløste et ældre tårn i hele skibets bredde (lige som i Hee) lige øst herfor, som ved nedlæggelsen blev til en forlængelse af kirkeskibet.
Det samme er sket i Velling kirke, hvor man kan se sokkelstenene under det ældste tårn, der nu er den vestligste del af kirkeskibet.
Ved den store restaurering i 1889 blev skibets og korets mure med fundament omsat, undtagen den østre gavl af koret og stykket af nordsiden mellem våbenhuset og tårnet,
og derfor kan man stadig se den blændede dør til det gamle tårn, der går 50 cm under jordoverfladen, så den får samme større størrelse som mands- og kvindeindgangene.
Den blændede dør, 1,90 cm over og 50 cm under jordoverfladen
Se en almen beskrivelse af middelalderkirkernes tårne
her
og beskrivelse af klokkens placering under
Kirkeklokken
Kirkeklokken
Klokken, der hænger i kirkens tårn, blev støbt først i 1600-tallet.
Den er omstøbt 1638 og 1878, og den er istandsat i 1964 og igen i
1990'erne, hvor den fik en ny knebel, mens den gamle og slidte blev
opsat i våbenhuset.
På klokken står denne inskription:
Ano MDCXXXVIII er denne klokke omstøbt der M. Hans Hansen Kier var sogneprest, Anders Bollerup og Niels Knudsen kirkeverger.
I 1862 var den ophængt i det vestre glughul i tårnet og blev betjent
fra et pulpitur over begravelsen i tårnrummet, og det oplyses, at den i
sin tid har hængt i et kran på den såkaldte Rindumbakke.
I kirkeregnskaberne fra 1655, 1656 og 1683 nævnes en klokke, der hænger i tårnet.
Pontoppidans danske atlas fra 1769 nævner ikke en klokkestabel på oldtidshøjen.
Heri står: Fra en høj på kirkegården falder en meget smuk udsigt.
Ved restaureringen i 1964 blev klokken opsat midt i tårnet og blev
betjent med et reb fra tårnrummet, mens der i dag er automatisk
ringning.
Våbenhuset
Våbenhuset er opført ca. 300 år efter at kirken blev
bygget, altså i slutningen af 1400-tallet eller i begyndelsen af
1500-tallet, formentlig samtidig med at tårnet blev bygget. Det
ligger ud for kirkens kvindeindgang i nordsiden af kirkeskibet og
har været brugt til at yde læ for personer, der af forskellige
årsager ikke havde ret til at betræde selve kirken.
Det kunne være barselskvinder, der skulle renses af præsten,
før de kunne gå ind i kirken. De havde tidligere stået uden
for kirken i regn og rusk og ventet på præsten; nu kunne de
vente i våbenhuset, eller det kunne være samlingssted for og
opstilling af processioner, før de gik ind i kirken.
I Fabjerg kirke kaldes våbenhuset 1585 for Skriftehuset, så det
har muligvis også været brugt til skrifte, hvor man efter at
have fået syndsforladelse kunne gå ind i kirken.
Våbenhuset har også været brugt til opmagasinering af våben
og ammunition, i hvert fald efter landmilitsens oprettelse 1701,
hvor de hvervede soldater skulle møde om søndagen på
eksercerpladsen ved kirken.
Ved restaureringen af kirken i 1889, blev våbenhusets mur forhøjet og der blev lavet opgang til skibets loft, hvilket tydeligt ses i murværket.
I våbenhuset hænger en kasseret klokkeknebel, der har været
så slidt, at den har været en tur hos smeden, der har drejet
den en kvart omgang, så den kunne slides et nyt sted, indtil den
blev erstattet af en ny knebel ved renoveringen af klokken i
1990'erne.
I forbindelse med renoveringen af kirken, der er påbegyndt i august 2022, er der opført en bygning med dåbsværelse, køkken og toilet umiddelbart vest for det nuværende våbenhus.
Det bliver hvidkalket i foråret 2023.
Der bliver adgang fra våbenhuset, hvor man har ladet muren i det gamle våbenhus være upudset, så man kan se dens opbygning, der er beskrevet i embedsbogens bygningsbeskrivelse fra 1863:
"Muren er 1 alen og 1½ tomme tyk og består af mursten foruden og forinden og er fyldt i midten med kampesten og kalk".
Nederst til højre ses en sokkelsten.
Dåbsværelsets sydvæg er kirkens nordvæg, hvor man kan se den blændede dør. Se billede ovenfor under afsnittet Kirketårnet.
Oprindeligt har der været to våbenhuse: Det nuværende i nord
og det søndre ved mandsindgangen i syd. Det ved vi fra
kirkeregnskaberne, der findes fra 1638-1719. I 1716 blev muren og
taget på det søndre våbenhus repareret, hvilket også nævnes
1719. Vi ved ikke, hvornår det er revet ned og mandsindgangen er
muret til, men det er sket før 1844, hvor våbenhuset er omtalt
i ental i Liber Daticus (præstens embedsbog), hvor der er
kirkesyn over Rindum kirke for hvert år 1840-1862.
Den tilmurede mandsdør i sydmuren, 2,40 m høj
Kvadersten
Tykkelsen af kirkeskibets mur er 1 alen og 15 tommer eller 1 meter og 2 cm.
Den består af en udvendig og en indvendig mur af tilhugne kampesten med et mellemrum, der er fyldt med skærver og marksten indlagt i kalkmørtel.
Den enkelte kvadersten er hugget flad på ydersiden og på kanterne, mens resten af stenen er uforarbejdet, så den enkelte sten er ikke terningformet, som øjet nemt kunne forlede en til at tro.
På Knud Fuusgaards billede af nedtagne nummererede kvadersten (fra en anden kirke) ses det tydeligt på de to forreste sten til højre i billedet.
Foto: Knud Fuusgaard
På Knud Fuusgaards andet billede, hvor en kvadersten er taget ud, ses kernen af kalkmørtel (dvs. knust, brændt kalk, der er læsket med vand, der efterfølgende er hærdet) med dets indhold af marksten og skærver fra tilhugningen.
På dette billede ses også rester af teglsten, der må være fra tidligere reparationer.
Foto: Knud Fuusgaard
Blytaget på kirke og tårn
De ældste oplysninger om taget er fra 1640'erne, hvor der betaltes for nedtagning og omstøbning af blyplader på dele af taget.
Disse reparationer er sket af flere omgange op gennem tiden, senest i 2020, og der er blystøbermærker fra 1749, 1879 og 1964.
Blyspor og sømmærker på meget gammelt træværk i tilsvarende middelalderkirker tyder på, at kirkerne meget tidligt har været blytækkede, men der er ingen der ved, om de oprindelig har været strå-eller spåntækte.
Se artiklen: Kirketage - Danske kirkers tagbeklædning i middelalderen af Thomas Bertelsen i: Kuml 1997-98 side 295-346.
Kuml 1997-98
Ligsten
I gravkammeret under tårnet hvilede Oberst Johan Georg Lottig
og hustru samt et barn.
En plade på hans kiste viste, at han var født 1666 og død 12.
maj 1742 og nederst stod dette vers:
I denne jordeblee og sidste sovekammer
Nu hviler tryggelig fra Verdens sorg og jammer
Den brave Herre, som så mange år har tjent
sin Gud og Konge vel og tjenesten fuldendt.
Den ære, han har nydt her af sin Konges nåde
For sin tro tjeneste, er intet mod den både
Hans sjæl nu nyder hos sin Gud i evighed.;
For sin Gudsfrygt har han blandt englene sit sted.
Der fryder han sig nu for Herrens høje trone
I evig herlighed med ærens gyldne krone
Og blandt de salige udbreder Herrens pris
Ud i det herlige og himmelske Paradis.
I 1880 blev ligene flyttet ud på kirkegården lidt nord for
oldtidshøjen.
Ved kirkerestaureringen i 1964 blev kirkens trægulv brudt op
og herved kom 2 ligsten til syne. De er nu nedlagt i tårnrummets
gulv. På den ene er teksten ulæselig. På den anden står der:
Herunder huiler erlige og velfornemme karl Peder Iversen af
Mejlby, der hensov udi Herren i juni 1669 i hans alders 84 aar.
Gud give hannem med alle Guds børn en glædelig og ærefuld opstandelse.
P. Storgaard Pedersen skriver i 1896:
I Rindom kirkes våbenhus ligger en gravsten over velædle
kirkeværge og sandemand Mads Andersen af Isager, der døde 1659
og hans hustru Kirsten Nielsdatter, død 1655.
Den ligger der ikke mere, men der er indmuret en gravsten i
våbenhusets østside, hvor teksten er ulæselig. Det er ikke
muligt at afgøre, om det er samme sten.
Ligtræ
Trækors fundet på Rindum kirkes loft for Jens Andersen og Gertrud Andersen.
På korset står der:
Jens Andersen, f. i Vorgod 1813, d. 14. maj 1885
og hustru Gertrud Andersen, f. i Hee 1807, d. 19. juli 1881
Tak for alt kjære Forældre
Rindum kirkebog. Døde mandkøn 1877-1891
Jens Andersen, død 14.5.1885, begravet 19.5.1885,
forhen husmand i Rindum Østerkær,
til huse hos tobaksmester Thomas Mortensen i Ringkøbing.
Født i Vorgod 2.8.1813, faderen husmand Anders Jensen i Vorgod.
Enkemand, 71 år gammel.
Rindum kirkebog. Døde kvindekøn 1877-1891
Gertrud Andersen, død 19.7.1881, begravet 25.7.1881.
Husmand Jens Andersens hustru af Kjærby,
født i Nørgård i Hee, faderen Anders Simonsen.
Gravsten på Rindum kirkegård
I et hjørne af den nye kirkegård er indrettet et lapidarium med gravsten fra sløjfede grave.
Det ældste gravminde er et jernkors fra 1839, hvorpå der står:
Minde over
Ane Elisabeth Holgersen f. Kolby
f. 14. octbr. 1804, d. 20. mai 1839.
Kjært være dit minde
Hun var datter af Christen Kolby i Rindum Nygaard, der var Rindum kirkes ejer
og Anna Elisabeth Jacobsdatter Høeg, enke efter Jens Henriksen Morsing, præst i
Estvad og Rønbjerg.
Efter reformationen var kongen ejer af Rindum kirke,
men i 1720 fik oberst Johan Georg von Lottig i Rindum Nygård skøde på kirken,
og Rindum Nygårds ejere var kirkeejere indtil Christen Kolbys brorsøn Niels Galten Kolby afhændede den ved skøde tinglyst 18.8.1854 til 3 personer,
men allerede i 1869 blev den solgt til til beboerne i Rindum,
og fra 1913 overgik den til selvejende institution.
Se en oversigt over alle gravsten i
lapidariet på Rindum kirkegård
Se bogen Danske støbejernskors af Aase Faye. København 1988
På siden
Gravsten på Rindum kirkegård
kan man søge på navnene på gravsten på Rindum kirkegård, der var mere end 10 år gamle i 2019 og få vist et billede af gravstenen.
Graver Søren Bach, (død 2003), har fortalt Marie Gorm Jakobsen, at gravsten på sløjfede gravsteder blev smidt i mergelgraven i forgængeren Alfred Pedersens tid. Alfred Pedersen var ansat som graver 1932 til 1965.
Kirkediget
Vestdiget
Syddiget
Kirkediget, der har ligget der i århundreder, indhegner den gamle del af kirkegården.
Diget mod syd blev omsat i begyndelsen af 1970'erne og vestdiget blev udbedret i 1992.
Her fandt man 3 sten, der formentlig har været brugt som morter-eller vievandssten.
Den ene blev i diget mens de to nu ligger på jorden øst for den nordindgangen.
Oldtidshøjen
Lige som flere andre steder i vores område, er kirken bygget meget tæt
på den gang eksisterende oldtidshøje. I Rindum var der 4 gravhøje,
hvoraf kun den ene er tilbage.
Den blev udgravet 1854. Der var nogle sten, som kirkeejerne solgte,
nogle dele af et bronzesværd fra ældre bronzealder og en hel lerkrukke,
der begge blev indleveret til Nationalmuseet.
Man har skåret noget af siderne for at få mere plads til gravstederne og toppen er afgravet og planeret.
På et tidspunkt i 1800-tallet har klokken hængt i træstillads på højen,
men i 1862 var den igen i tårnet, lige som den var det i 16- og
1700-tallet.
Der blev genåbnet for adgang til udsigten for publikum i 1894 efter at der var fjernet nogle træer.
I dag er der ingen beplantning og trappen er væk.
Rindum kirke
Inventarliste
1654
Rindum kirke
Inventarliste
1683
En kalk og disk af sølv, forgyldt
En messehagel af rød fløjl med guldkniplinger på til et kors
En gammel dito med guldkniplinger bag på til et kors og omkantet
med små guldkniplinger
En messesærk
Et alterklæde af blommet ulden tøj
Et smukt lidet par messinglysestager
En alterbog
En psalmebog
En ligbåre
En klokke hængende i tårnet
En bibel in octavo 4 Tom
Et gammelt beslaget skab at forvare alterklæder udi
En tinflaske til messevin.
Rindum kirke
Ændringer i inventarlisten
indført i kirkens
regnskabsbog
1684 en ny tinflaske til kirken at hente messevin udi
1686 forbedret med et kirkeritual
1688 en ny alterbog
1700 en ny salmebog in octavo
1704 det søndre våbenhus dør forbedret med en hængelås
en ny ligbåre
1705 en ny klokkestreng
en hængelås for porten
1706 en ny ligbåre
1720 en ny messesærk
Rindum Kirkes synsprotokol
Synsprotokol for Rindum sogn autoriseret 24.2.1862.
Her gengives afsnit 4 og 5.
[Beskrivelse af kirken]
[Inventarieliste]
IV. Beskrivelse af kirken.
A:
Tårnet på Rindum kirke er 22 alen høj, 9½ alen langt og 8¾ alen bredt.
De 4 nederste alen er forarbejdede kampesten og det øvrige af mursten.
Murens tykkelse er forneden 1¾ alen og til sidst kun 1 alen.
Tårnet går op med to gavle mod nord og syd og ender med 2 små spir med
en blykugle på øverste ende. Mod øst og vest er skråt tag, nemlig 170
blytavler.
I den nederste del af tårnet findes det under pag. 60 omtalte
begravelsessted, hvori findes tvende kister med lig. På kisten mod syd
findes en plade, hvorpå er anbragt følgende:
Heri hviler weiland den højædle velbårne nu sal. herre Johan Georg v
Lottig, hans kgl. majestæt til Danmark og Norges, højt betroede
generalmajor og oberst over det sønderjyske regiment national, født den
3. januar anno 1666, død den 12. maj 1742.
I denne jordeblee og sidste sovekammer
Nu hviler tryggelig fra Verdens sorg og jammer
Den brave Herre, som så mange år har tjent
sin Gud og Konge vel og tjenesten fuldendt.
Den ære, han har nydt her af sin Konges nåde
For sin tro tjeneste, er intet mod den både
Hans sjæl nu nyder hos sin Gud i evighed.
For sin Gudsfrygt har han blandt englene sit sted.
Der fryder han sig nu for Herrens høje trone
i evig herlighed med ærens gyldne krone
og blandt de salige udbreder Herrens pris
ud i det herlige og himmelske Paradis.
I det inderste af kisterne mod nord hviler støvet af fru
generalmajorinde Wallentine Dorthea v. Windtz. Hun var født den 16.
februar 1694, gift med v. Lottig den 22. oktober 1734. Han døde 1742.
Hun blev da gift anden gang den 29. april 1746 med generalmajor og
oberst Hans Friderich v. Windtz. Den 13. marts 1760 døde hun.
Om den 3. kiste haves ingen oplysninger; kun antages at liget er et barn af ovenstående.
Over begravelsen findes et pulpitur med en bænk, som for øvrigt ikke
afbenyttes. Gulvet er brædder, der er lagt som loft over begravelsen og
oven over pulpituret er en muret hvælving. Her er et i gammel stil
anbragt blyvindue mod syd, hvilket vindue også går ned for begravelsen.
Fra pulpituret ringes i almindelighed klokken med et iiri 8 alen langt
tov. En stige fører herop. Klokken, der i sin tid har hængt i et kran
på det såkaldte Rindumbakke, har nu sin plads i det vestre glughul i
Tårnet. Den er temmelig svær og ingenlunde let at ringe.
Følgende inskription står på den:
Ano MDCXXXVIII er denne klokke omstøbt der M. Hans Hansen Kier var sogneprest, Anders Bollerup og Niels Knudsen kirkeverger.
B:
Højkirken er 26¾ alen lang og 12¾ alen vid udvendig. Fra gulvet til
loftet er 8 alen og fra loftet til mønningen 7½ alen, i alt 15½ alen
høj i lodret linje.
Murens tykkelse er 1 alen og 15 tommer. Den består af velbearbejdede
kampesten både foruden og forinden og indvendig fyldt med rå kampesten
indlagt i kalk. Muren antages ikke noget sted at have forskudt sig.
Vinduerne, hvoraf der findes 3 mod syd er 2 alen og 1½ kvarter høje og
1½ alen brede. Mod nord findes 2 mindre vinduer, der er 1¼ alen høje og
8 tommer brede. Alle vinduer mod syd, nemlig 4 karme, (der er et fag i
lavkirken), er delt i nedre og et øvre vindue med muret bue over og 6
ruder i hver karm.
Gulvet er dels af brædder og dels af mursten.
Loftet er almindelige brædder og det øvrige tømmer, dels eg og dels fyr.
Taget består af 648 blytavler.
I nærheden af ind-og udgangen findes de fattiges blok af træ forsynet med det nødvendige jern og 2 låse.
Herpå findes følgende linjer, af degnen Bollerup anbragte:
”Stå stille kristen, tænk dig om
i Guds vor faders helligdom
hør de betrængtes bønner.
Gå fattigblokken ej forbi,
men kom og læg din skærv deri,
Gud Herren dig belønner”.
Døren til begravelsen lukkes op indad.
Den egentlige kirkedør, der lige som den anden er delt i 2, lukkes op udad. Begge er af træ.
En trappe på 19 trin fører op til højkirke og tårn.
C:
Lavkirken er 9½ alen lang og 10¾ alen bred og 7½ alen fra gulvet til
loftet, samt fra loftet til mønningen 6¼ alen, i alt 13¾ alen i lodret
linje.
Hvad der er sagt om vinduerne, loftet og tømmeret under højkirken, det gælder også her.
Murene er her 1 alen og 15 tommer tykke og er af samme slags materiale
og bygget på samme måde som de under højkirken. Taget er skråt lige som
på højkirken og består af 162 blytavler
D:
Våbenhuset er 8¾ alen lang og 7 alen bred udvendig. Fra gulvet til
loftet er 4¼ alen og fra loftet til mønningen 3¾ alen. Vinduet er 1½
alen høj, 3 kvarter og 4 tommer bred og består af træ og glas.
Muren er 1 alen og 1½ tomme tyk og består af mursten foruden og forinden
og er fyldt i midten med kampesten og kalk.
Gulvet er dels gamle ligsten indført i sin tid fra kirkegården og dels mursten.
Om loft og tømmer kan her siges det samme som under højkirken.
Taget er skråt og består af 80 blytavler, altså 1060 i hele kirken.
E:
Kirkegården er 122 alen fra øst til vest og 104 alen fra nord til syd,
altså 12688 □ alen. Den er forsynet med de fornødne gange. Foruden
hovedindgangen mod nord, som sker gennem ligporten og en låge er der
også en indgang mod øst og en mod syd. Begge steder er de forsynede med
kors og riste.
Hegnet omkring kirkegården er et dige af sten og jord. Mod øst ligger
uden for diget et 4 til 4½ alen bredt fortov og mod syd ligeså. Mod
vest ligger et stykke jord mellem diget og vejen, som formenes at høre
til kirken, men det vides ikke med vished. Imidlertid har det været
brugt af kirkeejeren så længe nogen kan mindes indtil i året 1861, da
J. Holm mente, at det tilhørte ham, hvilket dog ikke er blevet
godtgjort. Mod nordøst for ligporten er 3 à 4 alen fortov lagt til
degnens have i året 1862.
Klokken omstøbt 1878.
I begyndelsen af 1878 blev klokken, der i mands minde har haft utallige
revner, så dårlig at ingen turde ringe den oftere. Den blev da omstøbt
i maskinfabrikant Fricks værksted i Århus i samme størrelse som
tidligere. Vægten omtrent 900 pund. Omstøbning kostede 700 kr.
Jacob Jensen og Jacob Kolby, kirkeværger.
Gravsteders betaling 1880
1) I følge stiftsøvrighedens resolution af 18 oktober 1779 er afdøde
branddirektør justitsråd Myhlenstedts arvinger berettiget til 25 år fra
dato at beholde gravstedet på Rindum kirkegård urørt mod at samme
pastor Myhlenstedt i Tved på Mols ved Ebeltoft nu indbetaler for
anførte tidsrum 25 kr. Dette beløb er under 22. oktober samme år
indbetalt til kirken
Under samme dato er ligeledes indbetalt for efternævnte gravsteder
2) Forhenværende amtmand Tillisch for hans børns fælles gravsted 50 kroner er halvtredsindstyve kroner i 25 år.
3) Ligeledes forhenværende amtmand Schulin for hans børns gravsted 40 kroner i 25 år,
4) og endvidere er under samme dato af skomager C. Jacobsen i Lemvig
indbetalt 20 kroner for de næste 20 år for hans moders gravsted Anne
Elisabeth Holgersen født Kolby.
Foranførte beløb 135 kroner er anvendt til regulering, kulegravning og
beplantning af kirkegården under hvilken udtrykkelige betaling efter at
pengene er indkommet.
Rindum den 1. januar 1880
Jacob Jensen Jacob Kolby.
I foråret 1880 er beplantningen af kirkegården fuldført for ovenanførte beløb.
Jacob Jensen Jacob Kolby kirkeværger
Rindum kirkes restauration 1889
Af de afholdte kirkesyn i årene 1881-1885 vil det ses, at såvel skibets
som korets mure er betydeligt ude af lod og i den grad brøstfældige at
provstesynet i henhold til lov af 19.februar 1861 forlangte et særligt
syn afholdt angående hvor stor en reparation, der burde foretages.
Dette syn blev afholdt 16. september 1885 og pålagde temmelig
vidtgående reparationer uden dog at forlange kirken ombygget.
Synet udtalte, at der burde antages en arkitekt til at fremkomme med tegninger og overslag inden det ordinære kirkesyn 1886.
Kirkeværgerne mente at burde gå noget videre end af det særlige syn foreslået. Arkitekt Ahlmann af Århus blev antaget.
Man indgik til ministeriet for kirke og undervisningsvæsenet med
begæring om et lån på 11.000 kroner. Dette blev bevilget, men hermed og
med at få tegningerne approberede gik tiden til hen i 1888.
Følgende arbejder udførtes derpå under hr. arkitekt Ahlmanns ledelse af nedenstående håndværkere i sommeren 1889:
1) Murer- og stenhuggerarbejdet med tillæg af manglende materiale
overtages i entreprise af murermestrene Madsen og Rønnow i Herning. Den
første opholdt sig her hele tiden under arbejdets udførelse.
Skibets og korets mure med fundament blev omsat, så nær som den østre
gavl og det stykke af nordsiden mellem våbenhuset og tårnet.
Triumfbuen med gavl blev omsat, kvadrene rensede eller omhuggede,
ligeledes de udvendige kvadre i nordsiden. Alle de udvendige kvadre i
sydsiden blev overkovsede. Ny granitindfatning til vinduerne i sydsiden
tillagdes, tillige med vinduesrammerne af smedejern med glas og
blyindfatning.
Våbenhusets tag blev løftet, muren forhøjet og der blev lavet opgang
til skibets loft. Materialrummet og pulpitur blev fjernet fra tårnet,
hvor kakkelovnen blev flyttet ind.
For dette arbejde betalt 7.400 kroner.
2) Skibets og korets tagværk bjælkelag loft og gulv nedtoges, fornyedes
og istandsattes af tømrer Christian Olesen Heager således:
til koret blev brugt gamle egetræsbjælker og sparrer,
i skibet blev indlagt nye pommerske bjælker,
der blev brugt gamle egetræssparrer i sydsiden og ny fyrretræer i nordsiden.
Tagværket blev sænket omtrent 10 tommer.
Prædikestol og alterbord nedtoges, istandsattes og opsattes igen,
samt ny stolestader så nær som 2,
bræddegulv overalt med gamle egetræs ledere.
For tømrerarbejde betalt 700 kroner,
for tømmer mm. 1600 kroner.
3) Blytaget på skib og kor nedtoges, blev delvis omstøbt og igen oplagt
af blytækkeren Knud Christian Boiesen af Stauning og Johannes Jensen af
Rindum
for en betaling af 400 kroner.
Udgift til bly 360 kroner.
4) maling af stolestaderne og våbenhusets loft, bejdsning af skibets og
korets loft mm. udførtes af maler Olsen af Ringkøbing for 200 kroner
5) arkitekt Ahlmanns honorar 400 kroner
I alt 11.060 kroner.
Gravers Nielsen Thomas Faurby Iver Harpøth kirkeværger.
Opførelse af et træskur 1810
I oktober 1910 opførtes der et træskur på kirkens fortov med plads til 6 heste.
Fra kommunen blev der givet et tilskud på 50 kr. ligeledes et tilskud fra præsteembedet på 50 kr.
Træskuret er forsikret for 150 kr.
A Ebbesen Hans Mortensen kirkeværger.
Deklaration 1912
I henhold til skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 13. februar dette år så lydende:
I et med stiftsøvrighedens skrivelse af 31 forrige måned hertil
fremsendt har sognepræst for Ringkøbing og Rindum menigheder, provst
Petersen, anholdt om tilladelse til at måtte forbruge 50 kr. af et
embedet tilhørende i 1879 blandt stiftets offentlige stiftelsesmidler
indbetalt beløb af 22 kr. og 50 øre, der nu er vokset til 75 kr. og 60
øre til anskaffelse af staldrum til præstens befordring i et ved Rindum
kirke opført træskur.
I anledning heraf skal man tjenstligt melde til behørig efterretning og
videre bekendtgørelse, at ministeriet intet finder imod, at der ved en
deklaration tilsikres embedet plads til 2 heste i det nævnte træskur,
men uden nogen forpligtelse for embedet til at deltage i dettes
vedligeholdelse, erklærer underskrevne værger for Rindum kirke herved,
at vi på kirkens vegne indrømmer Ringkøbing og Rindum præsteembede ret
til staldplads for 2 heste i det på Rindum kirkes fortov af kirken
opførte træskur, og at kirken ej er forpligtet til at holde skuret i
god og forsvarlig stand alt uden andet vederlag eller tilskud fra
præsteembedets side end det skrivelsen meddelte vederlag, der er ydet
en gang for alle og det tilføjes udtrykkeligt at præsteembedet således
ikke skal deltage i skurets vedligeholdelse eller forringelse.
Rindum den 10.maj 1912.
A. Ebbesen Hans Mortensen kirkeværger
Rindum kirkes istandsættelse 1964
Mandag den 13. april 1964 blev Rindum kirke lukket og en omfattende
istandsættelse tog sin begyndelse under ledelse af arkitekt Helge Holm,
København, der ledede arbejdet på udmærket måde.
De ordinære gudstjenester blev henlagt til missionshuset.
Istandsættelsen omfattede:
1) Våbenhuset
Loftet blev sænket og trappen til loftet fjernet. I selve loftet blev
anbragt en vippetrappe, hvis beklædning er med til at danne loftet i
våbenhuset.
Målertavlen fjernes og anbringes på loftet.
De sort-hvide fliser erstattes med gule mursten og der opsættes ny el-varmeovn i våbenhuset.
2) Tårnrummet
Det gamle orgel, der efterhånden var ubrugeligt, fjernes og gulvet
sænkes, så det kommer i niveau med gulvet i kirken og belægges med gule
mursten.
Der afdækkes to gravsten. Det kan dog ikke afgøres om de ligger på
deres oprindelige plads eller om de er blevet flyttet ved en tidligere
restaurering.
Der laves hul i loftet, så ringeren kan stå i tårnrummet og ringe.
3) Skibet
Gulvet fornys overalt og erstattes med gule mursten undtagen under bænkene, hvor der lægges nyt trægulv oven på klinkebeton.
Bænkene bygges om. Der sættes gavle i ind mod væggen og bænkene gøres
lidt bredere. Dette medfører, at der må fjernes et par bænke i hver
side.
Desuden males bænkene med en ny grå farve.
Kirken blev endvidere forsynet med nye lampetter, skænket af Anne M. Faurbye og leveret af firmaet Fog og Mørup.
Efter aftale med Nationalmuseet fik kirkens bund lov at ligge uberørt. Kun det allerøverste lag, der måtte fjernes blev sigtet.
Det er ikke foretaget undersøgelser med hensyn til eventuelle begravelser i kirken.
En ny fattigblok blev ved kirkens genindvielse skænket af arkitekt og håndværkere. Se original
4) Koret
Gulvet blev fornyet og som i de øvrige rum forsynet med gule mursten.
Alterskranke og knæfald blev fornyet. Panelet omkring alteret samt præstestolen blev istandsat.
Bag alteret blev der indrettet et rum til vin og brød samt kirkens hellige kar.
5) Klokken
blev istandsat af August Nielsen, Vejle og kom til at hænge midt i tårnet. Tidligere var den anbragt i det vestlige glughul.
6) Tårnet
gennemgik en omfattende istandsættelse, idet hele den sydlige mur blev muret om og de øvrige mure blev repareret.
Asfalten omkring kirken blev fjernet og erstattet med stenbro.
Blytaget på tårn og våbenhus blev lagt om af blytækker K. Bøjlesen, Stavning.
Orglet på 4 stemmer og anhangspedal kostede 29.868 kr. Heraf indsamledes 10.000 hos menigheden.
Byggeudgifterne:
Murermester K. Jeppesen, Rindum 38.115,60 kr.
Tømrer og snedker Aksel Danielsen 28.247,47 kr.
Smedemester G. Andersen 3.163,44 kr.
El-installatør Glistrup Nielsen 15.470,12 kr.
Konservator G. N. Kristensen Silkeb. 12.850,00 kr.
Malermester Ch. Poulsen, Rindum 9.767,00 kr.
Blytækker K. Bøjlesen, Stauning 5.872,75 kr.
Klokkestøber A. Nielsen, Vejle 1.304,35 kr.
Stole mm. 5.753,00 kr.
Diverse 9.892,18 kr.
Genindvielsesfest 545,00 kr.
Arkitekt Helge Holm, København 13.054,65 kr.
Indkøb af nyt orgel 29.868,20 kr.
Udgifter ved lån i Ringkøbing Bank 7.136,90 kr.
Udgifter på kassekredit 2.439,98 kr.
Skrivefejl
0,40 kr.
I alt
183.481,02 kr.
Indtægt
Lån i stiftemidlerne 49.900,00 kr.
Gave fra Anne M. Faurbye 7.000,00 kr.
Lån i Ringkøbing Bank 45.000,00 kr.
Tilskud fra kirkeministeriet 50.000,00 kr.
Fra kirkekassen til orglet 29.868,20 kr.
Underskud 1.712,02 kr.
In alt
183.481.02 kr.
Kirken blev genindviet søndag den 29. november 1964 og i indvielsen
deltog biskop Dons Christensen, Ribe, amtmand Rangel Nielsen,
Ringkøbing, provst Christiansen, Tim med flere.
Rindum år 1966
Sejr Fink.
V. Inventarieliste
Det faste inventarium
Prædikestolen af træ og foroven beklædt med læder. Her er anbragt 4 timeglas, hvorunder står følgende rim:
Klokken slår, tiden går
og timeglasset rinder.
Hjælp Jesus sød. I liv og død
vor lampe tændt må findes.
Foruden prædikestolens mange små søjler består den af 6 plader, hvorpå findes følgende anført:
1. plade: Josva 10.12
Sol og måne stode stille
efter Guds og Josva ville.
2. plade. Hebræerne 13.8
I går i dag til evig tid
er Jesus. Han os være blid.
3. plade. Mathæus 10.24
Hvo, som ej Christi kors vil bære
han kan ej hans discipel være.
4. plade. 1. Timoteus 4.8.
På din bodfærdig råben
står for dig himlen åben.
5.plade. Salmerne 84.11
Kom søde Jesus til mig ind
fornøjet er jeg i mit sind.
6. plade. 1. Kor. 6.10
Er dit legem Åndens tempel
tab da ej så godt et stempel.
Over prædikestole er anbragt en sekskantet himmel, hvorpå ingen inskriptioner findes.
En trappe på 6 trin fører til prædikestolen.
Altertavlen kan deles i det nederste, mellemste og øverste.
Det nederste eller foden hviler på alterbordet og består i Lottigs,
hans frues og en tredjes forgyldte stavntræk på 3 små firkantede plader.
Den mellemste del af altertavlen består foruden ikke få søjler af 3 plader.
På den midterste af disse findes Christusbilledet og nedenunder ham står: Anno 1723.
På den ene side af billedet står nadverens indstiftelsesord og på den anden side en del om dåben.
På pladen mod nord står de 10 bud og på pladen mod syd findes de 3 trosartikler.
Det øverste består af 3 trekanter af hvilke den midterste er den
største og hvorpå der ar anbragt et forsynsøje, som skuer ned på
menigheden.
Alterbordet, der består af forarbejdede kampesten og er beklædt foroven
og på siderne med brædder, har en sjælden smuk forside, som ifølge
ministeriel resolution af 13. nov. 1854 må være utildækket. På bemeldte
forside - på hvis søjler og lister, som til dels er forgyldte, er der
anvendt meget arbejde – findes tvende malede figurer nemlig
1: Jesus, som står med jordkloden på hvilken korset er anbragt i sin
venstre hånd, mens han omgives af en glorie og med den højre hånd i en
talers stilling siger: ”Jeg er vejen og sandheden og livet”.
og 2: Johannes, der i sin venstre hånd holder et kors, som er omsnoet
af en slange, medens han med sin højre hånd peger på Jesus og siger: ”
Se det Guds lam, som bær al verdens synder.”
Imellem de 2 skriftsteder står årstallet 1640.
Knæfaldet er smukt, er af træ og er fornyet uden udsættelse i året
1862. Samme gang lod kirkeejeren af egen drift lægge bræddegulv mellem
alteret og knæfaldet.
Døbefonten er af en smuk forarbejdet sandsten. Det er forsynet med låg og et messingfad til vand.
Præstens og degnens stole er her anbragte. På præstens findes årstallet
1610. I sin tid stod begge disse stole i nord og sydvesthjørnerne i
koret og døbefonten ovenfor knæfaldet men i 1836 blev de flyttet til
deres nuværende plads.
Hvor præstens stol nu står, stod i sin tid et med særdeles mange
forsiringer næsten til loftet nående egeskab, rimeligvis fra den
katolske tid. Det overlodes kirkejeren N. Kolby, for at lade bemeldte
stole flytte.
2 skamler til sangkoret findes her.
I højkirken findes mod nord 11 stole med fyldingsrygstykker og 6 uden
samme og mod syd 12 med fyldingsrygstykker og 5 uden samme. Alle stole
i hele kirken er forsynede med døre.
Pulpituret er omtalt pag. 81.
Knage til mandfolkenes hatte er anbragte på muren.
Det løse inventarium.
Alteret er forsynet med dug, men se for øvrigt pag.111.
Messeskjorte og messehagel haves. Den sidste er et rødt silkefløjl, forsynet med kors og broderet af ægte guldgaloner.
Kalken, der er af sølv og har en tilstrækkelig størrelse vejer 25 lod
og 3 qvintin. På den findes følgende inskription: ”Rindum kirkes kalk
1681.” En mindre kalk haves i forbindelse med Ringkjøbing.
Endvidere er her en sølvtallerken med årstallet 1667 og en sølvdåse til
brød. Den er forsynet med Lottigs stavntræk, vejer 7 lod og 3½ qvintin
og har følgende inskription: ”Gud til ære ved Rindum kirke 1720.”
Af bøger er der ved kirken 1 bibel, anskaffet 1862, 1 alterbog og 3
salmebøger, 5 kirkebøger, 1 kommunionbog, 1 tillysningsbog og denne
protokol.
Døbefad med håndklæde, vandkande, alterkande af tin og 2 messinglysestager med lys, begyndt 1862. På lysestagerne findes P.P.S.
Så er her og en brudeskammel og en skammel til præsten. Begge skamler er udstoppede og forsynede med læder.
En større og 4 mindre trætavler haves til salmenumrene og på den søndre
side lige for indgangen hænger en tavle, hvorpå findes følgende
inskription:
"Af pladen her er opsat, vil læseren behage at lære og læse, hvad herunder er nedsat.
Se det dødelige af den i henseende til den dyrebare sjæl og efterladte
dydædle æreminde udødelige mand hr. Christen Andersøn Agerholm.
Som begyndte dette liv anno 1640 d. 4 maj i Dalgård i Agerholm i
Thyland og efter 85 års besværlige dage berømmelige levnet endte det
samme dags dato anno 1725 i Ringkjøbing, hvilken stad tillige med dette
Rindom Sogn i næsten 40 år har kendt, æret og elsket ham som en
retsindig præst og ordets medtjener i kirkerne, en retskaffen rektor og
læremester i skolen, en redelig mand i omgang med fremmede, en from og
kær mand mod og for sin kære hustru den dydædle madam Dorte
Bertelsdatter Taulov, salig Hr. Bertel Taulovs fordum sognepræst i
Ringkjøbing og Rindom, hans eneste og elskelige datter hvis aske her og
er bleven nedlagt anno 1751 den 13. maj. Hun døde den 27. januar forhen
i sit 89 år i Alslev præstegård hos sin svigersøn magister Hans Friis,
provst og sognepræst samme sted. Deres ægtesamling varede i 39 år.
Deres ægteseng var velsignet med 4 børn: 2 sønner og 2 døtre.
Alt hvad man sige vil, der zire bør en mand, som tjene skal sin Gud i kirken og i skolen.
I denne mand det var: dyd, lærdom, sund forstand. Og stod hans stol ej
blandt de lærdes ærestole, den dog i ære stod. Hans liv og lærdom det
fortjente af enhver, som hannem kendte ret.
Hos Dorthe Taulov man indprentet saa og dyder, som kvindekønnets stand
besmykker og bepryder: Gudsfrygt og artighed, omhyggelig flid og andet
alt hvad man sige ved, var her tilsammen blandet og som den stamme var
så dydefuld og sød, den gode frugter bar som vand af hendes skød. Om
jorden derfor må til aske benene tære, hun blomstrer og skal stå hos
alle udi ære”.
Midt i kirken hænger en meget smuk lysekrone, hvori kan anbringes 12
lys samtidig. Det sammen våben, som findes på 2 plader i muren foran
begravelsen: 2 nøgler og 2 segl er anbragt på den lige som også
bogstaverne J. G. v. L. (Johan Georg von Lottig), som altså rimeligvis
har skænket den til kirken.
På den nordre side i kirken hænger Christus på korset. Det var i sin
tid i forbindelse med nogle meget uheldige figurer, anbragt over
korsdøren, men ved resolution af 13. november 1854 blev det bevilget,
at de alle måtte borttages, da de vansirede kirken. Imidlertid ønskede
et par mænd at beholde Christusbilledet og blev da samme dem overladt
af kirkeejerne, men med det forbehold at de, nemlig kirkejerne, ikke
ville være forpligtet til at lade det restaurere eller forny i
fremtiden, hvilket hermed fremsættes i medfør af lov af 19. februar
1861 § 3 andet afsnit.
Se original
1 brandstige og 2 brandhager haves.
Rigtigheden af den foranstående tilføjelse betræffende Christusbilledet på den nordre væg i højkirken bekræftes herved.
p.t. Rindum den 9. juni 1863.
A. C. Isager N. Thomsen A. Jensen
Litteratur og kilder
Mens vi venter på det ultimative værk om Rindum kirke:
Nationalmuseet: Danmarks kirker, Rindum sogn,
der formentlig kommer om 10-15 år, kan man læse om kirken i:
Præsteindberetninger til Ole Worm, bind 1: Indberetninger fra
Ålborg og Ribe stifter 1625-42 ved Frank Jørgensen 1970. Heri
side 140: Rindom sogn.
Erich Pontoppidan: Den danske Atlas 1763-1781. Heri Tom 5,
bind 2, 1769 side 841: Rindum sogn.
J. P. Trap: Statistisk topografisk beskrivelse af Kongeriget
Danmark, 1860
i daglig tale kaldt: Trap Danmark.
2. udgave 1879
3. udgave 1906
4. udgave 1932
5. udgave 1967.
P. Storgaard Pedersen: Bidrag til Hing herreds historie og
topografi, 1896.
Heri side 176-187: Rindom sogn.
Sogneblad for Rindom kirke 1980, 8 sider.
Heri side 6-8: H. Chr. Flytkjær: Rindom kirke, medens sekler
svandt.
Kr. Susgaard: Rindum sogn, 1993, 325 sider.
Gunner Baunsgaard: Rindum kirke 1995, 16 sider.
På Rigsarkivet i Viborg findes bl.a.
Regnskabsbog for Rindum kirke 1638-1719.
Liber Daticus for Ringkøbing-Rindum pastorat 1732-1863 (den
protokol, hvor præsten noterede oplysninger om embedet, kirken
og sognet).
I protokollen 1838-1863 findes årlige syn af Rindum kirke med
angivelse af, hvad der skulle repareres.
Ved præsteembedet findes
Synsprotokol
for Rindum sogn
autoriseret 24.2.1862, der stadig føres.