Erik Brejls hjemmeside

Start

Lille oplæg om Rindum kirkes krucifiks
ved Menighedsrådets orienteringsmøde i Rindum kirkehus 27.3.2022.


præstetavle


Da jeg kom til Ringkøbing i 1975, fik jeg øje på navnet Peter Nikolaj Frost på præstetavlen i Ringkøbing kirke
og det navn havde min mor da vist sagt var hendes tipoldefar. Og ganske rigtigt:
Det var min tip-tip-oldefar, der var præst i Ringkøbing og Rindum 1814-1826.
Han boede i Østergade i en købmandsgård, der lå der hvor Exner havde værksted,
skråt over for Jens Harpøths hus, så han har kunnet sige godmorgen madam Harpøth,
når han gik sin morgentur på byens hovedgade.
I 1980 skænkede Jens Noe præstetavlen i Rindum kirke
og den angiver de præster, der har været sognepræst
i Ringkøbing med Rindum som anneks fra reformationen til 1928,
i Velling sogn med Rindum som anneks 1928-1947 og
i Rindum sogn fra 1947 til i dag.
I Ringkøbing var der ansat en kapellan indtil 1803,
og det var vel især kapellanerne, der havde ansvar for Rindum sogn,
men de er ikke anført på præstetavlen.
Den eneste præst, der er begravet i Rindum, er Christen Andersen Agerholm, død 4.5.1725,
men han var kapellan og altså ikke med på tavlen.

Messingtavlen over indgangsdøren er mindeplade for ham.

minde


Kapellanernes navne kan ses i Wiberg præstehistorie.
Sofus Vilhelm Wiberg, var præst i Jordløse ved Svendborg på Fyn...

wiberg1

wiberg2


Tavlen er malet af Richard Lauridsen i Ringkøbing og ajourført af Stig Mortensen.
Det har jeg fået at vide af hans søn, der nu driver Flügger farver.



Pengeblokken

blok


Ole Lange nævnte i en prædiken, at hans pengeblok i Nysogn kirke var noget ældre end vore indsamlingsbøsse i Rindum,
og det fik Vibeke til at spørge mig hvor gammel den var.
Det anede jeg ikke, og den var ikke beskrevet i de bøger og hæfter jeg kendte.
Vores pengeblok ser ud som om den var fremstillet i 1700-tallet.
Jeg spurgte Nationalmuseet om de også mente det, og det gjorde de.

Så skete der det, at jeg fik lov at læse i Mogens embedsbog
og der stod, at den var ny
og skænket af arkitekt og håndværkere ved genindvielsen af kirken efter den store istandsættelse i 1964.

synn88


I bogen Kirke og sogn i fortid og nutid fra 1954 står der,
at der tidligere har stået en fattigblok af træ med jernbånd og 2 låse.
På blokken var malet nogle linjer forfattet af degnen Jens Larsen Bollerup:

”Stå stille kristen, tænk dig om
i Guds vor faders helligdom
hør de betrængtes bønner.
Gå fattigblokken ej forbi,
men kom og læg din skærv deri,
Gud Herren dig belønner.”

I 1954 lå den på kirkens loft, men der ligger den ikke mere
og ingen ved, hvad der er blevet af den.


Måske har den set ud som den i Kloster, men vi aner det ikke, men den har formodentlig været bemalet, når der er skrevet et vers på den.

Pengeblokken i Kloster
blokkloster

Pengeblokken i Stadil
minde


Den omtalte embedsbog eller synsprotokol,
der er begyndt 1863,
indeholder udover tiendelister med mere
en beskrivelse af kirken og en inventarieliste, som jeg har renskrevet.
De er på kirkens hjemmeside i fuld tekst.

syn2



Krucifikset

I inventarielisten er krucifikset omtalt.
Der står:
På den nordre side i kirken hænger Christus på korset.
Det var i sin tid i forbindelse med nogle meget uheldige figurer, anbragt over korsdøren,
men ved resolution af 13. november 1854 blev det bevilget,
at de alle måtte borttages, da de vansirede kirken.
Imidlertid ønskede et par mænd at beholde Christusbilledet
og blev da samme dem overladt af kirkeejerne,
men med det forbehold at de, nemlig kirkejerne,
ikke ville være forpligtet til at lade det restaurere eller forny i fremtiden,
hvilket hermed fremsættes i medfør af lov af 19. februar 1861 § 3 andet afsnit.

syn1863

synkors
Detalje om krucifikset

Det vil sige at krucifikset tidligere har stået i korbuen, som i de fleste kirker i ældre tid.
Oprindeligt stod det på en bjælke båret af de to små fremspring i korbuen
med Jesu mor Maria og disciplen Johannes stående under korset
med den øverste del af korset på muren over korbuen
og den nederste del og de to figurer i korbuen.

Det har Knud Fuusgaard illustreret med en billedmanipulation:
(Hvis billedet åbnes på en ny fane, kan det forstørres).

korbue1

korbue2


Kristusfiguren er fra først i 1400-tallet, mens korset er af nyere dato.
Det oprindelige kors kan have haft udskæringer og kan have været bemalet.
Måske har det været fremstillet som et livstræ, hvorfra der skød friske blade.

b<br>urkal1
Korbuekrucifiks i Burkal kirke

burkal2


Krucifikset blev som omtalt fjernet i 1854,
da man syntes at de små figurer var ”uheldige og vansirede kirken.”
Det blev opsat på nordmuren,
mens de to mindre figurer nu er på Ringkøbing Museum
og Christian Ringskou har givet os nogle billeder af de to træfigurer
med ret til at vise dem på kirkens hjemmeside.

museum


Knud Fuusgaard har mailet med Nationalmuseet og fået tilsendt et notat fra 1914,
hvor krucifikset er omtalt.
Der står:


Nationalmuseets 2. afdeling
I Rindum kirke, Hind herred findes et fontlåg,
der ifølge kirkens gamle regnskab er udført 1650 af Laurids Snedker på Holmsland
og sandsynligvis stafferet af de to malere fra Ribe Jacob von Meulengracht og Jacob Bartholomesen i året 1651.
På foranledning af Hr. provst Viggo H. Hansen i Ringkøbing
er dette fontlåg overmalet af en malermester Noe fra Ringkøbing.
Derved er den oprindelige stafferings farver ødelagte og tabte.
En sådan ødelæggelse af et gammelt minde fra fortiden kunne fortages i 1911 !

På skibets nordvæg hænger et krucifiks.
En middelalderlig (gotisk) Kristusfigur er sat på et moderne kors.
Kristusfiguren er malet kulsort (!)
Den tovsnoede tornekrone og lændeklædet er forgyldte.
Denne ejendommelige opmaling skal være udført samtidig med at fontlåget er malet op og af samme mand.

Prædikestolen er et ret fordringsløst arbejde fra tiden omkring år 1600.
Den stammer sikkert fra samme hånd som prædikestolen i Staby kirke.
Ærbødigst
Niels Termansen, [konservator ved Nationalmuseet].
Hvidbjerghus [pr. Hillerød] den 10. januar 1914.

natmus

I dag hænger krucifikset på sydmuren, formentlig flyttet hertil ved restaureringen i 1964.

krucifiks


Afrunding.
Det er sjovt at tænke på, at hvis 3 ting ikke var sket, så havde jeg ikke haft noget at fortælle i dag.
1 Ole Lange omtaler vores pengeblok
2 Vibeke spørger mig hvor gammel pengeblokken er
3 Mogens tilbyder at jeg må læse synsprotokollen,
men alle tre ting faldt i hak og det var så hvad jeg havde at fortælle.