Stadil

[Alteret]

[Laurids Jensens gravsten]   [Peder Bertelsen Skomands gravsten]

[degnestolen]   [præstestolen]   [herskabsstole]   [kirkebænke]   [pulpitur]   [døbefont]   [kirkebog]

[prædikestol]   [krucifiks]   [pengeblok]   [våbenhus]   [kirkedør]   [Barbara Andersdatter]

[Erik Vognsens gravsten]   [indgangsdør med piscine]   [sandsten i sydmur]   [hoved på sydmur]

[Henriette Brockdorff]   [Constance Brøllund]   [P. Pedersen Storgaard]

[indgangsport]   [litteratur]

[Majrose]

Det gyldne alter

alter

Bibelske billeder udhamret i kobberplade belagt med tyndt bladguld,
12 medaljonger med de fire evangelister, helligånsduen, guds lam og 6 engle
og med slebne bjergkystaller lagt over farvet papir, så de bliver blå og rødviolette

Den latinske tekst, der omkranser tavlen lyder i dansk oversættelse:
Mere end ved den gyldne glans, hvormed du ser den stråle,
lyser denne tavle ved, hvad kundskab den bringer om den hellige historie.
Thi den åbenbarer Kristi underfulde historie,
som ved sin egen glans overstråler guldet for dem, der er rene af hjertet.
Derfor, du som læser dette, hvis du vil skue det himmelske lys glæder,
da rens dit sind ved troen.

alter

Laurids Jensens gravsten

Udi Herren her ved i graven hviler S ærlige agtbare
og velfornemme mand Laurids Jensen af Østertoft
som fra sin ungdom af haver tjent til hove, længst
højædle velbårne Otte Thott, som ham til slotsfoged
på Bahus betroede, siden til Søndervang at forvalte, hvor
ved han blev i 40 år og gav ham for lang og flittig
tjeneste Østertoft. ♥ Gud kaldede ham på Søgård den
6 maj i året 1681 udi hans alders 70 år med sin ♥-
kære S hustru, den gudfrygtige, ærlige, adstadige og dyderige
matrone Barbara Andersdatter, født i Thorning præstegård,
Gud kaldte fra ham i Østertoft den 19. juni 1676
i hendes alders 64 år. ♥ De levede i et ærligt og kristeligt ægte-
skab udi 31 år og avlede 3 børn, 2 sønner som Herren i ung-
dommen kaldte og en datter, der lever efter Guds vilje.
Legemerne hviler her roligt, sjælene lever i Christus
og venter stadig sammenføjelse og opstandelse til evig glæ-
de og herlighed. Denne sten er udhugget og i muren indsat
år 1677, kirken til prydelse, efterkommerne til
erindring, de hensovede og deres grav ingen
forkrænkelse at tilføje.

gravsten

Øverst på stenen står:
Hvad i Adam er forloret og mist - det haver Christus os forhvervet

gravsten

Peder Bertelsen Skomand

I nordmuren er en gravsten for den første lutherske præst i sognet
Peder Bertelsen Skomand, død 1550

skomand

På stenen står:
Petra Petrum tegit hic, animamque fovet Petra Christus, Sic salvum reddat utraque Petra Petrum. Obiit in domino anno Jhesu M.D.L.

Det er et aldeles uoversætteligt latinsk-græsk ordspil med navnet Petrus.
Petra betyder sten eller klippe. Med bevarelse af ordet kan man da oversætte:
En petra (sten) dækker her Petrus, og sjælen glæder den petra (klippe) Kristus,
således bevarer hver af de to petraer Petrus.
Han døde i Herren i Jesu Aar 1550.
(Citeret fra Hardsyssel årbog 1908 side 169).

Dødningehovedet brugtes som slægtsmærke af ribeslægten Sutor (skomand/skomager) og altså også af præsten Peder Bertelsen Skomand i Stadil.
Det findes også på degnestolen, på den store klokke, på den lille messeklokke i koret og i den ældste kirkebog.

Degnestolen

På ydersiden Skomandvåbnet

degnestol

og på indersiden stjerne-Juelernes våben

degnestol

Præstestolen

prestestol

Indvendigt ses på endestykket Ribe bispedømmes våben: Andreaskorset med stjerne over

prestestol

og udvendigt biskop Iver Munks våben med tre roser.
(Iver Olufsen Munk, biskop over Ribe stift, død 1539).

prestestol

På indersidens midterstykke står resten af en indskrift
toldi Qvorum Re..oeli Dig
der formentlig betyder:
Petrus Bartoldi. Qvorum Rexcoelidignetur misere... altså: over hvilke Himlens Konge værdiges at forbarme sig.

prestestol

Herskabsstole

Herskabsstole for Knud Gyldenstjerne til Tim, Bidstrup, Ljungby, Irup og Søndervang (1573-1636) og hustru Øllegaard Huitfeldt (1542-1596).
Se epitafium i Tim kirke.
Se gravsten på Tim kirkegård.

På stolen i mandssiden ses Knud Gyldenstjernes fædrene og mødrene våben:

herskabsstol

K G S F
Knud GyldenStierne Fædrene
Axel Knudsen Gyldenstjerne til Ljungby, Tim, Bidstrup og Irup (1519-1603):
En syvoddet guldstjerne i blåt. Hjelmtegnet to jernklædte arme, der holder et guldrandet, blåt spejl, besat med 7 påfuglefjer.

herskabsstol

K G S M
Knud GyldenStierne Mødrene
Karine Knudsdatter Gyldenstjerne til Irup (1542-1596):
samme våben.

herskabsstol

På stolen i kvindesiden ses Øllegaard Huitfeldts fædrene og mødrene våben:

herskabsstol

F Ø HF F
Frue Øllegaard HuitFeldt Fædrene
Jacob Huitfeldt til Lillø og Berritsgård (1547-1583):
En rød højre skråbjælke i sølv. Hjelmtegnet fem røde og sølv-faner.

herskabsstol

F Ø HF M
Frue Øllegaard HuitFeldt Mødrene
Lisbeth Henriksdatter Friis af Hesselager til Mullerup (1555-1631):
3 mod højre vendte sorte egern i sølv. Hjelmtegnet et grønt træ mellem to modvendte sorte egern.

herskabsstol

Kirkebænke

Kirkebænkene, alle med låge.

kirkebenk

Pulpituret

På pulpituret ses Jesus og 11 apostle.

pulpitur

Døbefonten

daab

To sider i Stadil ældste kirkebog 1645-1742

På den store klokke fra 1546 står bl.a.:
P. B. S.
Petrus Bartoldi Sutor
med våbnet nedenunder

kirkebog

Præsterække

Præsten Frands Raarup har efter 1711 skrevet foran i kirkebogen:
Præster udi Stadel sogn
siden reformationen
1. Hr. Peder Schoman, som ligger begrafven neden for
alteret, på hvis ligsten står dette vers:
Petra Petrum tegit hic, animamque fovet Petra Christus,
Sic salvum reddat utraque Petra Petrum.
Samme Hr. Peder Nielsen [dvs.Bertelsen] Skoman har været en meget fornemme
lærd mand og haver haft adskillige adelige og fornemme folkes børn
i sit hus at informere.

kirkebog

Prædikestol

predikestol

Prædikestolen er næsten magen til prædikestolen i Vejrum kirke.

predikestol

Krucifiks på nordvæggen.

krucifiks

Pengeblok

pengeblok

Våbenhus med kirkedør

vaabenhus

Kvindeindgangens kirkedør

Døren fra våbenhuset til kirkeskibet siges at være lige så gammel som kirken og skal dermed være en af Danmarks ældste kirkedøre.

vaabenhus

Barbara Andersdatters bogstaver

barbara andersdatter

I våbenhuset er indsat en gravsten for Erik Vognsen til Søndervang og hans hustru Marie Terkildsdatter

På stenen står:
Her ligger begravet ærlig og vel-
byrdig mand Erik Vognsen til Sønder-
vang som døde [tom plads]
med sin kære hustru ærlig og
velbyrdig frue fru Marie Terkilds-
datter som døde [tom plads]

steen vognsen

Søren Abildgaards tegning af stenen

steen vognsen

Kirkens indgangsdør i tårnet med piscine

piscine

På sydmurens yderside ses en grå sandsten, der tidligere har tjent som overligger over den tilmurede mandsdør.

På stenen står der:

SI MNAM VIS VI
R NA DABITUR TIB
NANTIS IN IR MNA

Yderst til venstre ses årstallet 1547, der måske er det år stenen blev opsat over syddøren.

Teksten er aldrig blevet tydet før professor Niels Haastrup fandt forklaringen,
idet det er en i datiden kendt skolegrammatisk remse,
der skulle tjene til at indlære de latinske bøjningsformer.
Hans forklaring blev publiceret i Kirkehistoriske Samlinger 1987 side 7-25.

Det er uforklarligt hvorfor og hvornår stenen er opsat.
Måske har det noget med Det gyldne Alter at gøre,
der ifølge sagnet skulle stamme fra en engelsk kongesøns sengs hoved- og fodende,
der efter en stranding skulle være givet til Sahl og Staby kirker,
men de gyldne altre står i Sahl og Stadil.
Der kan også være en sammenhæng med en runeindskrift i Staby kirke,
hvor det meget sjældne ord mna, der betyder kostbarhed, også står.

Oversat til dansk lyder remsen sådan:

Hvis du vil have penge mand, svøm!
Penge vil blive dig givet i den svømmendes hånd.
Hvis du vil have penge, svøm med styrke,
skønt bølgen bærer dig med sin egen kraft.

remse

Illustration i Kirkehistoriske Samlinger 1987 side 8
remse

I sydmuren ses denne sten med et mandsansigt

hoved

Museumsinspektør Jens Aarup Jensen fortæller,
at Chr. Axel Jensen fra Nationalmuseet opdagede denne sten i 1904
med et skægget mandshoved, der lå i jorden nord for kirken,
og som billedhuggeren Henning Wienberg Jensen fik indsat i sydmuren i 1953.
Det viser en kriger med et hjelm- og brynjeklædt hoved.
Måske en parallel til rytterfriserne og lignende stenarbejder fra samtiden.

Tre gamle gravsten på kirkegården.

gravsten

Henriette Brockdorff.

Da Niels Bork blev lærer i Stadil i 1787, fattede han kærlighed til ritmester Brockdorffs datter på Søndervang, og hun gengældte hans følelser.
Da hendes forældre fik dette at vide, modsatte de sig forbindelsen,
hvorefter hun tog sig selv af dage. Hendes gravsten ligger her.

Herunder hviler
levningerne
af
Henriette fød Brockdorff
fød
på Søndervang d. 15. juni 1770
død
sammesteds d. 22. maj 1788
i hendes alders 18 aar

gravsten

Gravstenen i midten er ikke tydet

gravsten

Constance Brøllund.

Constance Krarup, datter af Niels Bygum Christiansen Krarup, præst i Vejrum, blev gift med Laurids Brøllund, præst i Stadil.

Herunder gjemmes
Støvet
af
en højst agtværdig Kone
Mad. Constance Brøllund
fød Krarup,
som blev født
i Vinkel Præstegaard ved Viborg
21. august 1769
og døde i Velling d. 23. juni 1827.
1788 d. 4. juli indlod hun sig i ægteskab
med Hr. Laurids Brøllund,
daværende sognepræst
for Stauning Menighed,
med hvem hun levede et
lykkeligt ægteskab i 30 Aar.
Ved en sjælden ædel Tænkemaade
og en udmærket retskaffen Vandel
erhvervede hun sig almindelig
Agtelse og Yndest
og rejste sig derved
et varigt Minde
i sine Venners
og Bekjendteres
Hjerter.

gravsten

P. Pedersen Storgaard

Gravsten på Stadil kirkegård som P. Pedersen Storgaard, lærer i Hee, selv huggede efter sine forældre:
Peder Christian Andersen i Opstrup (født Stadil 24.11.1833, død Stadil 29.5.1895) og
Sidsel Pedersen Storgaard (født Rindum 19.8.1829, død Stadil 22.2.1890)

Storgaard

Kors i indrammet halvcirkel
Peder Chr. Andersen
F 1833 D 1895
kristusmonogram IHS
(Iesus Hominem Salvator, Jesus menneskenes frelser)

Storgaard

Kors i indrammet halvcirkel
Sidsel Storgaard
F 1828 D 1890
kristusmonogram XP,
(Chi Rho, de to første bogstaver i det græske ord for Christos)

Storgaard

Indgangsport

Kirkegårdsportal med køreport og fodgængerlåge
med blyklædt sadeltag og små spir på gavlene

indgang

Her på frimærke i Landsdelsserien fra 1978

frimærke

Litteratur

    Stadil præster i reformationsårhundredet af P. Severinsen i: Hardsyssel årbog 1908 side 168-173
    Indskrifter m.m. i Stadil Kirke af H. G. A. Jørgensen, præst i Stadil i: Kirkehistoriske Samlinger 1895-97 side 542-549
    Niels Haastrup: Hvis du vil have penge mand, svøm! Om en dobbelttydig indskrift på Stadil kirke og dens internationale og lokale kontekster i: Kirkehistoriske Samlinger 1987 side 7-25.

Majrose

Nedenfor kirkediget vokser Fyldt Majrose (Rosa majalis foecundissima)
en gammel dyrket og forvildet haveform,
kendelig på de parvise barktorne ved bladfæsterne.
Den danner ikke hyben.

Desuden vokser samme sted den fyldte form af Svaleurt (Chelidonium majus flore pleno).
og
Rød Sankthansurt (Hylotelephium telephium ssp. telephium).

Disse planter er beskrevet i Reliktplanter. Levende fortidsminder af Bernt Løjtnant. Botanisk Forening. 2017.

Fyldt form af Majrose

Majrose