Udi Herren her ved i graven hviler S ærlige agtbare
og velfornemme mand Laurids Jensen af Østertoft
som fra sin ungdom af haver tjent til hove, længst
højædle velbårne Otte Thott, som ham til slotsfoged
på Bahus betroede, siden til Søndervang at forvalte, hvor
ved han blev i 40 år og gav ham for lang og flittig
tjeneste Østertoft. ♥ Gud kaldede ham på Søgård den
6 maj i året 1681 udi hans alders 70 år med sin ♥-
kære S hustru, den gudfrygtige, ærlige, adstadige og dyderige
matrone Barbara Andersdatter, født i Thorning præstegård,
Gud kaldte fra ham i Østertoft den 19. juni 1676
i hendes alders 64 år. ♥ De levede i et ærligt og kristeligt ægte-
skab udi 31 år og avlede 3 børn, 2 sønner som Herren i ung-
dommen kaldte og en datter, der lever efter Guds vilje.
Legemerne hviler her roligt, sjælene lever i Christus
og venter stadig sammenføjelse og opstandelse til evig glæ-
de og herlighed. Denne sten er udhugget og i muren indsat
år 1677, kirken til prydelse, efterkommerne til
erindring, de hensovede og deres grav ingen
forkrænkelse at tilføje.

Øverst på stenen står:
Hvad i Adam er forloret og mist - det haver Christus os forhvervet

I nordmuren er en gravsten for den første lutherske præst i sognet
Peder Bertelsen Skomand, død 1550

På stenen står:
Petra Petrum tegit hic, animamque fovet Petra Christus, Sic salvum reddat utraque Petra Petrum. Obiit in domino anno Jhesu M.D.L.

Det er et aldeles uoversætteligt latinsk-græsk ordspil med navnet Petrus.
Petra betyder sten eller klippe. Med bevarelse af ordet kan man da oversætte:
En petra (sten) dækker her Petrus, og sjælen glæder den petra (klippe) Kristus,
således bevarer hver af de to petraer Petrus.
Han døde i Herren i Jesu Aar 1550.
(Citeret fra Hardsyssel årbog 1908 side 169).

Dødningehovedet brugtes som slægtsmærke af ribeslægten Sutor (skomand/skomager) og altså også af præsten Peder Bertelsen Skomand i Stadil.
Det findes også på degnestolen, på den store klokke, på den lille messeklokke i koret og i den ældste kirkebog.

Prædikestol

Pengeblok

Våbenhus med kirkedør

Døren fra kirkeskibet til våbenhuset siges at være lige så gammel som kirken og skulle dermed være en af Danmarks ældste kirkedøre

Barbara Andersdatters bogstaver

I våbenhuset er indsat en gravsten for Erik Vognsen til Søndervang og hans hustru Marie Terkildsdatter

På stenen står
Her ligger begravet ærlig og vel-
byrdig mand Erik Vognsen til Sønder-
vang som døde [tom plads]
med sin kære hustru ærlig og
velbyrdig frue fru Marie Terkilds-
datter som døde [tom plads]

Søren Abildgaards tegning af stenen

Kirkens indgangsdør i tårnet med piscine

På sydmurens yderside ses en grå sandsten, der tidligere har tjent som overligger over den tilmurede mandsdør.

På stenen står der:

SI MNAM VIS VI
R NA DABITUR TIB
NANTIS IN IR MNA

Yderst til venstre ses årstallet 1547, der måske er det år stenen blev opsat over syddøren.

Teksten er aldrig blevet tydet før professor Niels Haastrup fandt forklaringen,
idet det er en i datiden kendt skolegrammatisk remse,
der skulle tjene til at indlære de latinske bøjningsformer.
Hans forklaring blev publiceret i Kirkehistoriske Samlinger 1987 side 7-25.

Det er uforklarligt hvorfor og hvornår stenen er opsat.
Måske har det noget med Det gyldne Alter at gøre,
der ifølge sagnet skulle stamme fra en engelsk kongesøns sengs hoved- og fodende,
der efter en stranding skulle være givet til Sahl og Staby kirker,
men de gyldne altre står i Sahl og Stadil.
Der kan også være en sammenhæng med en runeindskrift i Staby kirke,
hvor det meget sjældne ord mna, der betyder kostbarhed, også står.

Oversat til dansk lyder remsen sådan:

Hvis du vil have penge mand, svøm!
Penge vil blive dig givet i den svømmendes hånd.
Hvis du vil have penge, svøm med styrke,
skønt bølgen bærer dig med sin egen kraft.

Illustration i Kirkehistoriske Samlinger 1987 side 8

I sydmuren ses denne sten med et mandsansigt

Museumsinspektør Jens Aarup Jensen fortæller,
at Chr. Axel Jensen fra Nationalmuseet opdagede denne sten i 1904
med et skægget mandshoved, der lå i jorden nord for kirken,
og som billedhuggeren Henning Wienberg Jensen fik indsat i sydmuren i 1953.
Det viser en kriger med et hjelm- og brynjeklædt hoved.
Måske en parallel til rytterfriserne og lignende stenarbejder fra samtiden.

På kirkegården ses tre gamle gravsten, hvoraf kun den ene kan læses:

Herunder hviler
levningerne
af
Henriette fød Brockdorff
fød
på Søndervang d. 15. juni 1770
død
sammesteds d. 22. maij 1788
i hendes alders 18 aar

Det øverste af stenen, næsten helt dækket af vedbend