pil pil pil pil
Knudsen, Søren
(1827-1888)
Nissen, Christine
(1830-1903)
Pedersen, Hans
(1830-1906)
Mikkelsen, Ingeborg
(1837-1900)
Knudsen, Knud Peter
(1866-1948)
Pedersen, Birthe Marie
(1868-1942)
Brejl, Sankey Adolf Lektor
(1905-1972)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
Fibiger-Jensen, Ebba

Brejl, Sankey Adolf Lektor

  • Født: 19-8-1905, Brejl, Ejstrup Sogn
  • Døbt: 1-10-1905, Gludsted Kirke
  • Ægteskab: Fibiger-Jensen, Ebba den 31-3-1942 i København, Eliaskirken
  • Død: 6-10-1972, Maribo i en alder af 67 år
  • Begravet: 11-10-1972, Maribo Domkirke
Billede

punkttegn  Generelle notater:

BIOGRAFI:
Født i Brejl 19.8.1906, men flyttet til Hedensted Mølle 1911 og til Silkeborg 1920.
Præliminæreksamen 1921 ved Kornmod i Silkeborg.
Student 1924 fra Th.Langs Skole i Silkeborg.
Lærereksamen 1926 fra Silkeborg Seminarium.
Lærer ved Hinnerup Realskole 1.8.1926 til 1.10.1926 og ansat som lærer i Randers 1.10.1926, hvor han boede på K.F.U.M.
Underviste samtidig nogle år på Arbejdernes Aftenskole i Randers i faget engelsk.
Læste ved Københavns Universitet fra 1935, hvor han det første år havde orlov fra Randers skolevæsen, og blev færdig 1940 som cand. mag i naturhistorie og geografi.
Far boede på Elers Kollegium i Store Kannikestræde, der havde fripladser.
Desuden tjente han lidt ved at cykle ud med bestilte billetter fra Det Kongelige Teater.
Pædagogikum og vikariat på Øregårds Gymnasium 1940/41 og derefter vikariat på Frederiksberg Gymnasium skoleåret l941/42.
Da der kom en lov, der opfordrede folk til at have papir på at hedde det, de blev kaldt, og da bedstefar altid havde heddet Knud Brejl, så tog de tre brødre navneforandring 1925 fra Knudsen til Brejl.
Farbror Hans, der havde installationsfirmaet H.P.Knudsen i Hedensted, beholdt navnet Knudsen.
Far blev gift 31.3.1942.
Mors morbror Ville holdt brylluppet og gav spisestuemøblementet som bryllupsgave.
Faster Tinne og onkel Carl gav det kongelige musselmalede spisestel.
De boede på Harrestrupvang, og da det var isvinter, blev der ikke sejlet gods over Storebælt, så den første tid manglede de alt mors habengut, som stod i Nyborg.
Far havde friet til mor ikke så længe efter at de var blevet studenter, men mor syntes ikke hun var moden til det og sagde nej.
Det lykkedes så anden gang, og bedstefar sagde til mor i forlovelsestiden, at han altid havde betragtet hende som sin svigerdatter.
Far søgte arbejde, og der var to steder han evt. kunne få: Maribo og Nykøbing Mors.
Derfor cyklede far og mor sommeren 1942 til Maribo, hvor der netop var dyrskue.
Det var derfor umuligt at opdrive vandrerhjemsplads eller lignende, så de fik lov at overnatte i Købmand Mortensens købmandsgård, der nu er nedrevet, men lå ved åen, hvor Åparken nu er.
Ved den lejlighed kørte de rundt og så byen, og far sagde, da han så grunden ved siden af børnehjemmet overfor Trekanten og Maribo sø, at dér ville han gerne bygge.
Han fik stillingen fra 1.11.1942 som adjunkt i Maribo. 1.10.1954 blev han lektor.
De første år cyklede han rundt og opkrævede livsforsikringspræmier for "Fremtiden", der i øvrigt havde et spareur med dato.
Først boede de i Vestergade på første sal over Baltica med frisør i stueetagen.
Efter et års tid boede de på Vesterbro 26 hos frøken Høeg, her blev de også sagt op, da en søster til ejeren ville bo i huset, og de flyttede til Museumsgade 53.
Næste stop var nogle hurtigt opførte og meget fugtige husvildeboliger Østervang 12 C.
Nu var det nok, og 1948 byggede de "Firkanten" på Refshalevej 83 lige over for Trekanten, et anlæg, der oprindelig var anlagt som cykelbane, men nu var kommunalt lystanlæg. Netop den grund far altid havde ønsket.
Farbror Johannes i Slagelse var arkitekt på huset.
Der var mange restriktioner efter krigen, men vi fik indlagt centralvarme med kulfyring, og vi fik lov til at lægge gulvbrædder på første sal mod at vi lejede to værelser ud.
Det gjorde vi en kort periode, hvorefter far søgte om at hans egne børn måtte få et værelse hver.
Det var også svært at få telefon, og efter at far havde beklaget sig over at entrepenør Knud Jensen Refshalevej 93 fik telefon, selv om vi var blevet lovet den første, der blev ledig i området, så fik vi parts-telefon med nummeret 617X.
Det nummer beholdt vi så længe de gamle telefoner med håndsving eksisterede, selv om vi næsten aldrig har haft en part på 617Y. Så det var jo halv pris for hel telefon.
Der blev bygget garage i stedet for træskuret ind mod børnehjemmet, så de vakse havde gættet, at far drømte om at få bil.
Vores første bil blev en brugt Austin Summerset, som vi fik i 1958.
Det var en tung engelsk bil med læderindtræk, der kørte bedst ved 70 km i timen.
Bilfirmaet Skotte i Sakskøbing solgte os dog året efter en Vauxhal Victor, og igen senere en ny model af Victor.
Vi havde bilnummeret LR 20.514.
1949 opkøbte vi nabogrunden Refshalevej 85, der havde været til salg i lang tid af ejeren Lykke Hansen.
Far boede i "Firkanten" til sin død 6.10.1972, fra sommeren 1969 som pensionist, idet han gik af før tiden på grund af helbredet.


Billede

Sankey blev gift med Ebba Fibiger-Jensen, datter af Karl Adolf Jensen Fyrmester og Julie Marie Fibiger, den 31-3-1942 i København, Eliaskirken. (Ebba Fibiger-Jensen blev født den 15-6-1906 i Kronborg, døbt den 12-8-1906 i Kronborg, Slotskirke, døde den 10-4-1993 i Solgården, Bedsted Lø og blev begravet den 16-4-1993 i Bedsted Lø.)



Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 5-12-2016 med Legacy 6.0 fra Millennia