Erik Brejls
hjemmeside
Bjarne Nørgaard-Pedersen
VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER C 1616 - 1656. 3. del.
(C-rækken: Ribe stift).
11/3 1640.
** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Peder
Olufsen i Oldrup med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Madsen i
Tarm bisgård for en dom, han 17/10 sidst forleden på Nørherreds ting
afsagt har, hvori han har kvit dømt Peder Lauritsen i Tarm, formedelst
hans benægtelse, for Johan Brockenhuuses tiltale for en af hans okser,
han til sig skal have annammet, som med hans egen seddel og andre
nøjagtig kundskab, i en herredstings dom 8/9 1631 tilforn indført, for
ham har været gjort bevislig, hvilken okse da blev fundet i Jep
Olufsens plov, og Maren Tygesdatter og Christen Envoldsen, som nu er
hendes mand, blev tildømt at betale den gode mand, for så vidt hun tog
i arv efter Jep Olufsen: så og efterdi ikke for herredsfogden er
bevislig gjort, det Peder Lauritsen samme okse til sig har annammet
eller sig til fordel fordulgt eller underslagen, han og samme seddel
benægter, og ikke den for fogden in originale er bleven fremlagt, og
herredsfogden fordi har kvit dømt Peder Lauritsen for samme okse at
betale og sine tre mark at bøde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke
imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.
(106)
** var skikket velb Frands Lykke til Overgård hans visse bud Christen
Pedersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Mortensen i
Hammerum for en ulovlig vedkendelse, han 3/12 1631 til Hammerum
herredsting på et stykke svoren jord, liggende til Frands Lykkes gård
stor Agerskov, hvilke stykke forte jord, Jens Mortensen har af forte
oppløjet og vedkendt sig for sin rette endels jord til hans gård i
Hammerum, som Sidsel Lauritskone og hendes sønner Jens Lauritsen og
Oluf Lauritsen iboer, og med samme sin usandfærdige vedkendelse slagen
Frands Lykkes tjener fra sin ret: så og efterdi samme vedkendelse ikke
med nogen lovlig adkom bekræftes, kunne vi ikke kende den nøjagtig men
bør magtesløs at være.
(107)
** var skikket Hans Nielsen, borger i Ribe, på hans egen og på hans to
brødre Peder Nielsen og Hans Nielsen deres vegne og havde stævnet Niels
Hansen i Seem, herredsfoged i Lustrup birk for en dom, han til
fornævnte birketing 15/10 næst forgangen dømt og afsagt har imellem
Hans Nielsen og hans to brødre på den ene og Laurits Madsen i Dalgård
på den anden side, og i samme sin dom funden Laurits Madsen kvit for
Hans Nielsen og hans brødres tiltale, for deres salig mor Anne
Lauritsdatter hendes arve og bønder ejendom, som dem efter deres mor
arvelig kan være tilfalden i den bøndergård og ejendom i Lovrup mark,
som Laurits Madsen kort forleden skal have solgt, og derpå fremlagt
deres bror Laurits Nielsens skøde, som lyder på samme deres moderlige
arv og ejendom, som og fornævnte birkefoged sin dom inden tinge skal
have funderet og afsagt, og efter opsættelse til landsting forhvervet,
har fogden igen forandret samme sin dom, at det ikke for ham var
bevislig gjort, at Laurits Madsen nogen deres arv og ejendom skal have
bort skødt, hvilke dog noksom er bevislig gjort, at han jo har skødt og
solgt Tomas Brodersen i Lovrup al den arvegrund på Lovrup mark, såvel
som fornævnte brødre deres mors arv og ejendom, som og sin egen
faderlige arv, og Laurits Madsen ikke det kan benægte, at fornævnte
brødre deres mor Anne Lauritsdatter jo er Laurits Madsen sin far Mads
Lauritsens fulde søster både på fædrene og mødrene side, og en fød
arving efter en søsterlod i samme bøndergård og grund: så og efterdi
ikke for birkefogden har været bevist, ej heller endnu for os bevislig
gøres, det Laurits Madsen skal have bort skødt noget af Hans Nielsens
eller hans salig mors bøndergrund og ejendom, og fogden fordi har
Laurits Madsen for tiltale kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed
ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme, men Hans Nielsen
at give birkefogden til kost og tæring fire rigsdaler.
(108)
** var skikket Hans Nielsen, borger i Ribe, og havde stævnet Niels
Hansen i Seem, birkefoged i Lustrup birk, for han 7/1 næst forleden på
fornævnte birketing har opholden Hans Nielsen og hans brødre og ikke
ville tilstede, at deres opsættelses dom, som de til landsting 18/12
skal have forhvervet, måtte blive læst og påskreven, og derved deres
ret og tiltale i den sag imellem Laurits Madsen i Dalgård og Hans
Nielsen og sine brødre, at de derover er bleven retsløs: så og efterdi
ikke bevises Hans Nielsen at have været til birketinget og begæret
samme breve påskrevet, og fogden det ham forsætlig skulle forment, da
kunne vi ikke kende birkefogdens ulempe deri at være.
(110)
** var skikket velb Frands Lykke til Overgård hans visse bud Peder
Christensen Hagenskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Oluf
Christensen og Jens Christensen i Hammerum for et vidne, de til
Hammerum herredsting 8/6 næst forleden vidnet har, det de den anden
torsdag næst tilforn skulle seet hans tjener Jens Christensen i
Agerskov hans sorte øg og brune hest standet tøjret i deres far
Christen Andersen i Hammerum hans rug. dernæst stævnet Kirsten
Tordsdatter og Mette Mikkelsdatter sst, for de i samme vidne har
vidnet, at de fornævnte dag skulle have standen ved Hammerum tornebuske
og seet hans tjenere Jens Christensen, Christen Jensen i Agerskov
skulle taget stor Agerskov fæ og vogtet på fornævnte åsteder, som Jens
Christensens hoppe og hest skulle have standen tøjret i rugen, hvilke
vidner er vildige vidner, som er deres egen far og naboer til vilje,
tilmed er med nøjagtig sandfærdig vidner derimod at bevise, det Jens
Christensens hoppe og hest stod tøjret i hans egen forte samme aften og
nat, der de blev borttaget: da efter flere ord dem imellem var, blev de
her for retten så forenet, at de på begge sider afstod alle hvis
vidner, syn og breve, taget eller forhvervet er, samme kornskade, såvel
som fornævnte indtagne hest og hoppe anlangende, så det skal være
kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.
(114)
torsdag næst efter vorfrue dag 26/3 1640.
(Peder Bertelsen ene)
8/4 1640.
** var skikket Frederik Jacobsen, staldmester på Koldinghus, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Jens Lauritsen, snedker i Kolding, for et
vidne, han 15/6 til Kolding byting vidnet har, anlangende han skulle
have hørt, at Frederik Jacobsen skulle have lovet Maren Jørgensdatter
ægteskab, om det var hans alvor eller ikke, vidste han ikke. disligeste
Mette Jørgensdatter, Maren Jørgensdatters søster, at have vidnet, at
Frederik Jacobsen havde lovet hendes søster ægteskab i Hans Jørgensens
hus i Kolding. Gyde Pedersdatter at have vidnet, at Frederik Jacobsen
skulle have indkommet 25/8 1633 i hendes hus og bedt hendes salig
husbond Jørgen Pedersen og hende om deres datter Maren Jørgensdatter
til ægte, og den dag, barnet blev kristnet, som var 4/1 1635, da kom
Frederik Jacobsen ind til hende og da lovede hende ægteskab: så og
efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Frederik Jacobsens ord og
løfte lang tid efter sligt skulle være sket, og ikke på fersk fod, han
ikke heller det vil være bestendig, men højlig benægter sådan ægteskabs
løfte, ej heller med trolovelse er fuldkommet, da kunne vi efter slig
lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at
have, eller ved os imod Frederik Jacobsens benægtelse at sige eller
magtesløs dømme.
(118)
** var skikket Peder Munk, borger og rådmand i Holstebro, hans visse
bud Peder Christensen Bjerring, borger i Viborg, med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders
Sørensen borgmester, Skøt Simonsen, Peder Stærk og Christoffer
Christensen, rådmænd sst, for en dom de til Holstebro rådhus 19/11 1639
sidst forleden imellem Peder Munk og Christen Lauritsen Solgård dømt og
afsagt har, formeldende Peder Munk burde 40 rigsdaler med sin rente til
Christen Solgård at betale, eller derfor udlæg af hans gods og gode
efter recessen, uanseet Christen Lauritsen først efter opsættelsen har
påskudt at have Peder Munks håndskrift på samme 40 rigsdaler med sin
rente til snapsting 1629, som hverken blev læst eller påskrevet samme
tid, ej heller skal have i rette lagt samme håndskrift: så og efterdi
Peder Munks hovedbrev i sig selv ikke for borgmester og råd, ej heller
her er i rette lagt, hvormed lovlig kunne bevises, ham at være Christen
Solgård samme 40 rigsdaler pligtig, da kunne vi efter sådan lejlighed
ikke kende samme borgmester og råds dom bør at komme Peder Munk til
hinder eller skade.
(120)
** var skikket velb Gregers Krabbe til Torstedlund, befalingsmand på
Riberhus, hans visse bud Peder Børgesen, ridefoged sst, og havde
stævnet. så mødte Laurits Jensen, borgmester i Varde, på Maren Ottes
vegne og formente, at samme vidner og sandemænds ed lovlig og ret at
være: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til 17/6
først kommende.
22/4 1640.
** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Jens
Clausen i Kølholt og lod læse efterskrevne underskrevne brev, som her i
dag blev læst og påskrevet, i hvilket brev han afsagde arv og gæld
efter hans salig bror Just Brockenhuus.
(121)
6/5 1640.
(Peder Bertelsen ene)
** var skikket velb Erik Krabbe til Strandbjerggård, KM befalingsmand
på Kristianopels befæstning, hans visse bud Jens Pedersen, foged på
Strandbjerggård, og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred, en
kvinde, ved navn Maren Jacobsdatter, hendes bane at udlede, som er
bleven død i Sønderskov på Venø om natten imellem 5/4 og 6/4, hvad
hende vorde til bane og livs lagt, og først fremlagde Jens Pedersen for
sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skodborg herredsting 27/1 sidst
forleden, Jacob Nielsen, bartskær i Holstebro, at have vidnet, at på
påske eftermiddag kom han til Keld Pedersen i Sønderskov, så noget ud
på natten kom Keld Pedersen og råbte til hr Jacob, han skulle stå op,
Maren Jacobsdatter var så bitter syg, så kom hr Jacob til hende, og da
gav hun to gisp af sig. dernæst et tingsvidne at fornævnte herredsting
20/4, Christen Mogensen i Bredal at have fremlagt efterskrevne
skriftlig syn og seddel, at 9/4 var de til syn til Maren Jacobsdatter,
som tjente i Sønderskov, hendes lig, og konerne drog på siden af hendes
bryster, da så de, at der flød mælk af dem, dernæst så de at hendes bug
var stor, og syntes at det var af en stor barn, som konerne foreviste
dem, og hendes hals og kinder var sortblå, og ikke dem syntes at have
seet sådan en lig tilforn, uden den havde været forgiven: dernæst
gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, at
efterdi det var bevist, præsten med andre folk at have været i husen,
der Maren Jacobsdatter er død, og ikke bevises nogen at have været
årsag til hendes død, udlagde de Maren Jacobsdatter formedelst hastig
sygdom at være død bleven, og det hende til bane og livs lagt.
(125)
20/5 1640.
(Peder Bertelsen ene)
3/6 1640.
(Peder Bertelsen ene)
17/6 1640.
** var skikket velb Henrik Rantzau til Møgelkær på sin salig brødre
børns, salig Johan Rantzaus, deres vegne hans visse bud Peder
Henriksen, foged på Estvadgård, med en opsættelse her af landstinget i
dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet
velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa penning, nemlig 500
enkende rigsdaler med sin efterstandende rente, skadegæld og interesse,
som han salig Johan Rantzau til Estvadgård skyldig var efter hans
skadesløs brevs indhold, hvilken hovedstol med rente ikke er blevet
betalt, hvorfor Henrik Rantzau har forhvervet dom over Jørgen Munk til
Tørrild herredsting, bemeldende Jørgen Munk skulle ham betale, eller og
dem at ske indvisning i hans løsøre og jordegods, hvilken endnu ikke
sket er, mener fordi samme herredstings dom ret at være dømt, og den
gode mand på hans brorbørns vegne her til landstinget at tilnævnes to
gode mænd, som kan gøre dem udlæg i Jørgen Munks løsøre og jordegods:
da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne brev på 500
rigsdaler, han af Peder Henriksen på hans husbonds vegne har annammet
og bepligter sig med gods eller rede penge igen at kontentere og
skadesløs holde, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det
at være efterkommet, sagen og til herredsting har været indkaldt, og
endelig dom ganget, såvel som og hid stævnet og over seks uger optaget,
så vi deri uden bevilling imod recessen ikke kan gøre længere ophold,
da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen
Munk jo er pligtig samme penge med sin interesse til Johan Rantzaus
arvinger at betale, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og
Jacob Krabbe til Væbnersholm, som Peder Henriksen på Henrik Rantzaus
vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks
uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl,
der udæske og gøre Johan Rantzaus arvinger udlæg af hans løsøre, det
rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker
dem der ikke fyldest, da bemeldte arvinger i andet Jørgen Munks
jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer
fuld udlæg for deres gæld efter forordningen, og det eftersom de vil
ansvare og være bekendt.
(126)
** var skikket Claus Berentsen pottemager, borger i Kolding, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for en dom han
på ham til Kolding byting afsagt har 31/10 1638, og ham tilfunden at
bøde efter recessen hos lensmanden, eftersom han sig imod højheden har
forseet for en stævning, han besigtes for at have sønder revet, hvilket
han højlig benægter, aldrig at have gjort, ej heller samme landstings
stævning skal være i rette lagt: så og efterdi det befindes med
tingsvidne at være bevislig gjort, det Claus Pottemager samme
landstings stævning har sønder revet, da den for ham er bleven
forkyndt, hvilken tingsvidne her til landstinget ved endelig dom er
konfirmeret, og byfogden fordi har tildømt Claus Pottemager dermed uret
at have gjort og burde derfor at stande til rette, så han derefter er
delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at
sige, ej heller Claus Berentsen af den dele, han derefter i kommen er,
at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør, og Claus
Pottemager for sin unødige trætte at give dem til kost og tæring 8
sletdaler.
(130)
** var skikket Rasmus Hansen, smed på Koldinghus, hans visse bud Peder
Nielsen, ridefoged på Koldinghus, med en opsættelse her af landstinget
i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have
stævnet Tomas Gregersen, borger i Kolding, for en dom han til Kolding
byting 5/2 1640 over ham forhvervet har for en arvepart, Rasmus Hansen
skulle levere til Tomas Gregersen efter en fuldmagts lydelse, hvori
Rasmus Hansen formener sig ikke nogen arvepart til Tomas Gregersen at
kunne levere, meget mindre ham regnskab derfor at gøre, eftersom han
med underslæb samme arveparter skal have sig tilkøbt. så mødte Tomas
Gregersen og fremlagde efterskrevne dom af Kolding byting 5/2 sidst
forleden, hvori han har fremlagt en fuldmagt af Iver Johansen, borger i
Bergen på hans egne og hans bror Jens Johansens vegne at oppebære hvad
dem kunne arvelig med rette være tilfalden efter deres salig morbror
Jens Iversen Gardener, som boede og døde i Kolding, hvilke arvepart
Rasmus Hansen, smed på Koldinghus, har til sig annammet: så og efterdi
for byfogden er bleven i rette lagt Iver Johansen Kolding hans
fuldmagt, på sin og sin brors vegne givet Tomas Gregersen, samme
arvelod på deres vegne at indfordre, og derfor give afkald, og ikke
indeholder ham samme arv at have købt eller sig til forhandlet efter KM
forordning, og byfogden derefter sin dom har udgivet, da ved vi efter
sådan lejlighed ikke imod samme fuldmagt og dom at sige eller magtesløs
dømme.
(131)
** var skikket Anne Madsdatter i Sædding hendes visse bud Laurits
Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet
Christen Nissen i Styg, for han i år 1637 har fradømt hendes fuldmægtig
fra hendes lovlige tiltale, som hun har til Margrete Hansdatter i
Vostrup og hendes børn, salig Niels Christensen Smeds arvinger af
Vostrup, for en summa penning efter to Niels Christensens udgivne
breves indhold, hvilke hans dom af de gode landsdommere er magtesløs
dømt og underkendt: så og efterdi fornævnte to Niels Christensen Smeds
gældsbreve formelder, pengene at skulle betales til hvem, samme breve
har eller hos findes, og hun nu brevene mægtig er, så birkefogden dog
ved sine to domme har forslaget hende hendes tiltale og lovmål, da
finder vi efter sådan lejlighed samme dom ikke at komme Anne Madsdatter
på hendes gælds fordring til forhindring, men birkefogden at give hende
til kost og tæring fire rigsdaler.
(133)
** var skikket Anne Gødesdatter i Bøl med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse
at have stævnet Christen Nissen i Styg, for han 4/2 næst forleden på
Lønborg birketing skal have kvit dømt Peder Nielsen i Varisbøl for
hendes beskyldning, anlangende hendes jomfrukrænkelse og barnefar,
formedelst hun ikke den dag personlig er mødt på tinge ham at beskylde,
uanseet han ikke efter loven var sigtet samme tid, formenende ham deri
uret at have gjort, og ikke mægtig at være, ham længere at have kvit
dømt, indtil han efter loven blev sigtet: så og efterdi birkefogden i
sin første dom har kvit dømt Peder Nielsen for Anne Gødesdatters
udlæggelse og beskyldning, som ikke da til tinge gjort var eller hans
dom at om kende, birkefogden og siden har fradømt hendes bror Anders
Gødesen at få hendes sigtelse ved tingsvidne beskrevet, hun og her i
dag udførlig har sigtet og beskyldt Peder Nielsen for hendes barnefar
og jomfrukrænker, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to
birketings domme bør at komme Anne Gødesdatter til hinder eller skade,
men birkefogden, som hende hendes sigtelse har fraslaget, derfor at
give hende til kost og tæring ti rigsdaler.
(134)
** var skikket Markor Andersen i Kongsted med en opsættelse her af
landstinget 22/4 sidst, lydende ham da at have stævnet efter andre
opsættelsers indhold Mikkel Olufsen, Mads Bull og Jens Staffensen i
Bjert for et vidne, de til Brusk herredsting 14/12 1639 vidnet har, at
Mikkel Olufsen, som nammet skal være fratagen, har vidnet i hans egen
sag, at Mads Bull og Jens Staffensen sst, som skal have været hans
vurderingsmænd, og formener at skulle have været to mænd til i samme
vurdering, som ikke har vidnet eller kendt i samme sag, og ej heller
har været på fersk fod. nu mødte Jørgen Buck og fremlagde efterskrevne
tingsvidne af Brusk herredsting 14/12 sidst forleden, Mikkel Olufsen,
Mads Bull og Jens Staffensen i Bjert at have vidnet, at de gjorde
Markor Andersen udsæt hos Mikkel Olufsen i Bjert for 13 sletdaler, som
var den gæld, hans hustru Gertrud Staffensdatter og hendes barn Kirsten
Villumsdatter tilkom efter skiftebrevs indhold, dateret Brusk
herredsting 10/7 1630: så efterdi Mikkel Olufsen og hans medfølgere har
vidnet i deres egen sag, og tilmed syv år efter samme vurdering skulle
være sket, deres vidne ikke heller med vurderings vidne, på fersk fod
taget, bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
vidne, ej heller den dom, derefter dømt er, så noksom, at det bør nogen
magt at have men magtesløs at være.
(136)
** var skikket Markor Andersen i Kongsted med en opsættelse her af
landstinget 22/4 sidst forleden, lydende ham da efter andre
opsættelsers indhold at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel,
herredsfoged i Brusk herred, for en dom han til Brusk herredsting 22/2
sidst forleden dømt har, eftersom Iver Markorsen i Kongsted på hans
fars vegne har tiltale til Peder Buck i Lilleballe for hvis gods, som
hans hustru Gertrud Markors har ført til ham, i dismidlertid hun var i
splidagtighed med ham, som hun har fra ham tagen, og samme sag er på 4
mænd voldgiven, at Markor Andersen skulle have hans gods igen, hvilket
han ikke kunne have bekommet: så og efterdi herredsfogden ikke har dømt
i sagen til eller fra, eftersom for ham har været indstævnet, da finder
vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, sagen til
herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig
indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.
(138)
** var skikket velb Eskild Gøye til Brandholm og havde stævnet Peder
Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han 9/6
dømt og afsagt har imellem ham og velb fru Barbara Breide, salig Otte
Urnes, til (blank) 376 rigsdaler in specie med sin efterstående rente
og interesse anlangende, som hun ham er skyldig bleven, hvori han har
hende tildømt at betale, hvilken dom han formener ret at være: da
efterdi for os i rette lægges fru Barbara Breides udgivne skadesløs
brev, udgivet til Eskild Gøye på samme summa penge, og ikke med
kvittants eller i andre måder bevises dem at være betalt, men fru
Barbara Breide i hendes underskrevne indlæg gælden vedgår og tilbyder
udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom
ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet
derom at sige, end fru Barbara Breide jo er pligtig samme summa penge
med sin interesse til Eskild Gøye at betale, og fordi tilfinder velb
Johan Brockenhuus til Lerbæk og Jørgen Juul til Agersbøl, som Eskild
Gøye dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks
uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Barbara Breides
bopæl, og der udæske og gøre Eskild Gøye udlæg af hendes løsøre eller
tilbudne gæld, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod
gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Eskild Gøye i andet fru
Barbara Breides løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at
indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning,
og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.
(139)
** var skikket Christen Villadsen i Estvad på hans hustru Karen
Eskildsdatter sst hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i
dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet
Niels Andersen i Estvad med flere for et vidne, de til Ginding
herredsting 5/3 sidst forleden vidnet har, og deri vidnet, somme på 10
år, 9 år og 8 år, at Karen Eskildsdatter har været berygtet, at hun har
brugt andre deres konød og gode af deres mælken, dog ikke skal bevises
nogen udediske mennesker hende at have beskyldt eller påråbt, at hun
skulle have lovet nogen ondt, enten med trolddoms sag eller i andre
måder at være befunden førend nu, Niels Andersen og hans medfølgere det
af had og avind gjort har, og dem sådant at have vidnet efter rygte og
tidende: så og efterdi sagen i seks uger har været opsat, så vi imod
recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, og endog samme
vidne ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være.
(141)
** var skikket Niels Jensen i Hee sogn og havde hid kaldt sandemænd af
Hind herred, om manddød at sværge over Christen Andersen, født i Røgen,
for Anders Jensen i Sønderkær han i morderisk vis har dræbt og ihjel
skudt, og først fremlagde Jep Jensen efterskrevne tingsvidne af Hind
herredsting 30/4 sidst forleden, som indeholder Margrete Madsdatter i
Estrup at have vidnet, at da på tirsdag var otte dage så hun, det
Christen Andersen Røgen, som tjente i Nørkær i vinter, gik på Estrup
mark med en bøsse i sin arm, da kom Anders Jensen i Sønderkær gående
med en kæp i sin hånd, og som hun stod og spredte møg, hørte hun, at
bøssen gik af, da hun så sig op, lå Anders Jensen falden på jorden, og
Christen Andersen løb flux øster på med bøssen: dernæst gjorde
sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor
Christen Andersen i Røgen mord og manddød over og fra hans fred, for
Anders Jensen i Sønderkær han sagesløs ihjel skød.
** var skikket velb Gregers Krabbe til Torstedlund, KM befalingsmand på
Riberhus, hans visse bud Peder Børgesen, ridefoged der sst, med en
opsættelse her af landstinget 8/4 sidst forleden, lydende ham da at
have stævnet Christen Lauritsen, Hans Lauritsen, Maren Pedersdatter og
Kirsten Lauritskone for et vidne, de til Varde byting 10/2 forleden har
vidnet, og iblandt andet deres vidne skal formelde, dem ikke at have
seet eller hørt Niels Jensen, som tjente Maren, salig Otte Rasmussens i
Varde, i hendes hus og gård siden den torsdag aften ved mortens dags
tide, hun gik fra ham af hendes køkken, og han om fredag morgen stod op
af sengen og gik bort, uanseet samme vidnesfolk til Skast herredsting
tilforn har vidnet, og en del af dem intet om slig hans bortgang har
vidst andet, end de har hørt andre sige: så og efterdi Christen
Lauritsen, Hans Lauritsen, Maren Pedersdatter og Kirsten Lauritskone
udførlig har vidnet, dem ikke at have seet Niels Jensen været i Maren
Ottes hus og gård eller omgængelse siden den torsdag aften, hun gik fra
ham af hendes køkken, og han gik ud i sengekammeret til sin seng, og om
fredag morgen stod op og gik bort, hvilken deres vidne ikke kan eragtes
at være imod de vidner til Skast herredsting vidnet er, men mere
stemmer overens, bemeldte fire personer og nu her er mødt og særlig
forhørt og med hinanden samt deres forrige vidner overens kommer, såvel
som og med højeste ed og stor formaning været gestendig, det Maren
Ottes ikke med hug eller slag overfaldt Niels Jensen, eller havde nogen
bismer ned af krogen, og intet imod samme deres vidner fremlægges,
hvormed anderledes bevises kan, men fast mere med andre rygte vidner
bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at
sige, men efterdi for sandemændene er bevislig gjort, det Niels Jensen
skulle beklaget sig at ville tage livet af sig selv, og derefter er
bleven borte, indtil han i åen er død funden, så sandemænd efter slig
lejlighed og deres sandheds egen udspørgelse, som loven dem tilholder,
har svoret Niels Jensen hans egen bane på, kunne vi ikke finde nogen
årsag den deres ed at underkende men ved magt at blive.
(153)
** var skikket Henrik Ravn i Børkop med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Bertel Markorsen, møller i Gudsø mølle, for en dom han til
Holman herredsting 16/3 sidst forleden forhvervet har over Henrik Ravn,
anlangende en gæld efter en håndskrift, som Henrik Ravn skulle have
været Markor Pedersen, møller i Koldinghus mølle, pligtig bleven for 19
eller 20 år forleden, hvilken gæld Peder Ravn ved højeste ed beretter
straks efter med nøjagtige varer, nemlig en hest, såvel som godt ren
byg, som er med tingsvidne at bevise, og da blev lovet at samme brev ej
skal komme ham til videre skade: så og efterdi for herredsfogden, såvel
som her er i rette lagt Henrik Ravns underskrevne brev på bemeldte 29
daler, og ikke med kvittants bevises dem at være betalt, så
herredsfogden derefter sin dom har udgivet, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke imod samme brev og dom at sige eller magtesløs dømme.
(154)
** var skikket velb Vincents Bille til Valbygård hans visse bud Anders
Christensen i Koldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb
Jørgen Munk til Haraldskær for en summa penge, nemlig 1500 rigsdaler in
specie, Jørgen Munk ham skyldig og pligtig er på velb jomfru Anne
Grubbes vegne, hvilke 1500 rigsdaler Jørgen Munk ikke endnu har erlagt,
hvorfor Vincents Bille har ladet forhverve endelig dom over ham til
Tørrild herredsting, og er Vincents Bille nu endelig landstings dom
over ham begærende: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks
udgivne forpligt til jomfru Anne Grubbe på bemeldte summa penge,
hvilken gæld hun igen til Vincents Bille har opdragen, og Jørgen Munk
sig har for obligeret til ham at betale, og ikke med kvittants bevises
det at være efterkommet, sagen og til herredsting har været indkaldt,
og endelig dom der ganget, såvel som og her til landstinget i seks uger
opsat, så vi uden bevilling imod recessen ikke deri kan gøre længere
forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige,
end Jørgen Munk jo er pligtig samme penge med sin interesse til
Vincents Bille at betale, og fordi tilfinder velb Henrik Bille til
Tirsbæk og Jørgen Juul til Agersbøl, som Anders Christensen dertil
nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at
forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske
og gøre Vincents Bille udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en
billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke
fyldest, da Vincents Bille i andet Jørgen Munks løsøre eller jordegods,
at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM
forordning, og det som de vil ansvare og være bekendt.
(157)
** var skikket Abild Jensdatter, salig Jens Christensen Hammerums
efterleverske, i Viborg hendes visse bud Niels Mouridsen, borger i
Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham
da efter andre opsættelser at have stævnet Josua Jensen, født i Birk i
Gellerup sogn, for 7 sletdaler, han Jens Christensens bror salig Anders
Olufsen efter sit derpå udgivne skadesløs håndskrifts indhold er
skyldig bleven, dateret Hammerum 2/6 1622, beretter endelig dom til
Hammerum herredsting at være gangen, og Abild Jensdatter formener,
Josua Jensen bør pligtig samme penge med tilbørlig 17 års rente at
betale, eller hun derfor efter forordningen ved to selvejer bønder at
have indvisning i Josua Jensens efterladte jordegods i Langlund i
Gellerup sogn, synderlig for Josua Jensen for rum tid siden er for
manddrab fredløs svoren: da efterdi for os i rette lægges Josua Jensens
udgivne skadesløs brev, som han til Anders Olufsen på syv daler udgivet
har, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises den at være
betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig
dom ganget, tilmed og her i seks uger optaget, så vi imod recessen uden
bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke andet derom at sige, end Josua Jensen jo bør samme penge
med sin interesse at betale, og fordi tilfinder Jens Mortensen i Have
Kær---- og Jens Mortensen i Hammerum, som Niels Mouridsen dertil nævnt
har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle
og med herredsfogden drage til Josua Jensens efterladte bøndergods, og
der udæske og gøre Abild Jensdatter fyldest for hendes gæld, det rigtig
og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere efter KM
forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.
(159)
** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af
landstinget i dag a4 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Christen Pedersen i Esbøl med flere for en vidne, de til
Nørherreds ting for nogen kort tid siden vidnet har med Laurits
Christensen i Esbøl, ham til behjælpning, at det skulle være dem
vitterligt, at Laurits Christensen skulle have betalt Laurits
Mikkelsens bror salig Jørgen Mikkelsen af Vium hvis korn, Laurits
Christensen salig Jørgen Mikkelsen pligtig været har, fra 1631 og til
1638, beskylder samme vidne, først at de ikke har om vidnet at have hos
været, hørt eller seet samme korn skulle have været betalt, men
aleneste at det var dem vitterligt, item at de har vidnet tvært imod
Laurits Christensens underskrevne brev og på en død mand, menende samme
deres vidne bør magtesløs at blive: da efterdi sagen findes i seks uger
til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst
og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand
herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner,
testamente og domme magtesløs at være.
(160)
** var skikket velb fru Sofie Below til Fårupgård hendes visse bud
Anders Christensen i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag
14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf
Nielsen i Gadbjerg for en dom, han til Tørrild herredsting 16/11 1639
dømt og afsagt har imellem hende og hendes tjener Jens Lauritsen i
Lund, i hvilken hans dom han har kvit dømt Jens Lauritsen for hvis, han
kan være falden for til sin husbond, for han har ligget i et ondt
levned med en kvindes person, nemlig Anne Jensdatter, barnfødt i
Stovby, des uanseet med tingsvidne, for ham i rette er lagt, er bevist,
at hun for ting og dom har udlagt ham, tilmed og er sat i rette, om han
ikke burde at straffes efter kirkeforordningen for samme begangne
gerning: så og efterdi det befindes for samme dom at være stævnet og
givet varsel på en søndag, som ikke tillades efter forordningen, da
finder vi efter sådan lejlighed samme dom ingen magt at have.
(161)
** var skikket Søren Mikkelsen, borger i Holstebro, med en opsættelse
her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet
Jørgen Tomasen Tømmermand med flere, alle borgere i Ringkøbing, for en
syn de 21/12 1631 til Ringkøbing byting har afhjemlet, dem samme dag,
før ting holdtes, at skulle have været til syn over bageovnen i den
salshus, som mesten var afbrændt, Matias Knudsen iboede, og Søren
Mikkelsen tilhørte, og da at have ladet ild optænde i samme ovn, og
seet at der kom nogen røg ud og var ikke tæt, hvilke Søren Mikkelsen
formener ikke at være en fuldkommen syn, efterdi den ikke formelder på
hvad steder, samme røg skulle have kommen igennem fornævnte bageovn,
enten bag på, oven eller på hvilken af siderne, dernæst om skønt så
havde været, kunne salshusene, der den af ildens forbrændthed nedfaldt,
slagen den fordærvet, eller og da kunne i andre måder være forstyrret,
efterdi fornævnte syn blev forhvervet og hjemlet 3 uger efter husene
var borte, mener fordi samme syn og vidne bør magtesløs at være: da
efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og vi den da
i seks uger til i dag har optaget, så vi imod recessen uden bevilling
deri ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan
lejlighed samme synsvidner, benægtelse og dom magtesløs at være.
(163)
1/7 1640.
(Peder Bertelsen ene)
15/7 1640.
** var skikket velb fru Ide Lange, salig Jens Juels, til Vosborg hendes
visse bud Claus Nielsen i nør Tang med en opsættelse her af landstinget
i dag 14 dage, lydende hende da efter en seks ugers stævning at have
stævnet Laurits Olufsen i Visby for en fuldmagt, han 26/2 sidst
forleden skal have i rette lagt på landstinget, som en ved navn
Christen Christensen i Gørslev i Sjælland skulle have udgivet, dateret
Visby 26/9 1639, bemeldende at have fuldmagt givet Laurits Olufsen at
oppebære hvis arvelod, han kunne være tilfalden efter hans salig
morbror Christen Christensen Skriver, som døde i Øgelstrup, hvilke
fuldmagt findes at være ført i to landstings domme, endog Christen
Christensen ikke er boende i fornævnte Gørslev, og fordi formener fru
Ide Lange samme fuldmagt bør magtesløs at være: så og efterdi samme
forseglede fuldmagt for os fremlægges, og ikke Claus Nielsen den vider
for urigtig, men med tingsvidne bevises, Christen Christensen at bo i
en anden Gørslev i Sjælland i Bjæverskov herred, han og samme dag,
fuldmagten er udgivet, til Hassing herredsting har solgt Laurits
Olufsen hans anpart af samme arv, så fuldmagten dermed bekræftes, da
ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme fuldmagt at sige, eller
for urigtig af underkende.
(165)
** var skikket hr Hans Bertelsen i Ansager med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Tomas Ebbesen og Christen Ebbesen i Kvie for en dele, som
de lader dem af berømme, som de kort for jul 1639 skal have forhvervet
over hr Hans Bertelsen for en summa pending, han skulle være dem
pligtig, hvilke gæld hr Hans Bertelsen beretter sig med tingsvidne og
domme at kan bevise at være voldgiven på efterskrevne mænd: så og
efterdi med tingsvidne bevises, fornævnte tvistige gældssag tilforn på
tre dannemænd at være indgiven, deres regnskaber at forhøre, og hvilken
Visti Lauritsen af de andre to skulle stande og gælde, og ikke bevises
fornævnte tre mænd samtlig at have været over deres regnskab, men hr
Hans er før delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed hr Hans for
disse deler kvit at være, og sagen til bemeldte tre mænd at indkomme,
og parterne forinden seks uger for dem indkalde, og til endelig ende
imellem sige efter voldgiftens formelding.
(167)
** var skikket hr Hans Bertelsen i Ansager med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Jep Tomasen og Anders Knudsen i Bovnum og deres medbrødre
for en vidne og stokkenævn, de til Østerherreds ting 9/12 næst forleden
vidnet har, anlangende at hr Hans skulle være berygtet for falskmønt at
skulle have med begået, uanseet de selv i samme deres vidne bekender
dem ingen vidskab at have i sagen, hvoraf samme rygte skal være kommen.
i lige måder da hid stævnet Mikkel Poulsen i Mølby og hans medbrødre
vidnesmænd for en vidne, de til fornævnte ting 2/12 1639 vidnet har, i
sit indhold, at hr Hans skulle have haft på to søndage én tekst at
oplæse og forklare i Ansager kirke, hvilket vidne de ikke på fersk fod
har vidnet eller givet til kende, om de havde dem noget derover at
beklage, tilmed skal befindes at de fleste af fornævnte vidnesfolk skal
være nogen ulærde bønderfolk, som ikke skal vide at forrede og
kundgøre, enten hvad parter teksten er i delt, ikke heller skulle kunne
opregne og fortælle nogle synderlige sentenser og forklaringer af hvis,
som for dem samme dag er bleven forhandlet: så og efterdi Jep Tomasen
og hans medbrødre alene har vidnet om rygte og tiding, og ikke om nogen
deres egen vitterlighed eller synlig gerning, da kunne vi ikke kende
samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men efterdi
Mikkel Poulsen og hans medbrødre udførlig har vidnet, hvorledes hr Hans
sig i kirken med sin prædiken og tjeneste har forhandlet ved visse dag
og tid, og intet derimod fremlægges, jo så at være sket, som de om
vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at
sige eller magtesløs dømme.
(169)
** hr Hans stævnet Maren Christensdatter for en sigtelse. så mødte
Christen Olufsen i Stavning på Iver Vinds vegne, dog er Maren
Christensdatter ikke selv fremkommen samme hendes sigtelse til fulde
enten at vedgå eller fratræde: da efter parternes bevilling blev samme
sag endnu opsat til i dag seks uger, og da parterne såvel som Maren
Christensdatter at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.
** var skikket velb Mogens Bille til Skerrildgård, på sine egne og
søskendes vegne, hans visse bud Hans Andersen i Assendrup med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård,
herredsfoged i Nørherred, for en dom han skal have dømt og afsagt på
Nørherreds ting 26/9 1639 imellem ham og de nør Grene mænd, hvori
Mogens Bille på sine egne, søskende og medarvingers vegne formener sig
storligen at skal være uforettet, idet Mads Madsen ikke endelig skal
have dømt på hvis syn, vidner, vedkendelser, lovhævder og andre
dokumenter, som for han har ladet lægge i rette, som i hans dom er
indført, men dømt sin dom i tvivl og uendelig, idet han beslutter, han
ikke turde understå sig fornævnte sten for Ørbæks rette grund og
ejendom at tildømme, men dermed at ville have frakendt ham og hans
søskende fra deres lovlige og retfærdige grund: så og efterdi samme dom
ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til
herredsting igen at indkomme, og fogden, når det for ham lovlig
indstævnes, parterne efter hvis dokumenter, for ham bliver i rette
lagt, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.
(171)
** var skikket Peder Hansen i Bøl, som Christen Sørensen sst hans
arvepart efter salig Jep Christensen Bøl, borger i Varde, er
berettiget, Christen Pedersen i Tøstrup på Christen Bollesen og Jens
Bollesen, født i Styg, deres vegne, Bertel Hansen i Ansager på Strange
Jensen i Lavstrup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag
14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits
Terbensen i Møgelgård for en dom, han til Lønborg birketing over dem
forhvervet har, at de skulle gøre ham fuld udsætning af salig Jep
Christensen Bøl hans efterladende bohave, førend hans bo blev skiftet,
for hans fædrene arv, han er tilfalden efter hans salig far Terben
Christensen af Kyvling, som Jep Christensen havde under værgemål, som
er 338 daler, daleren til 34 skilling lybsk, og for hans arv efter hans
salig oldemor Johanne Christens af Bøl 200 daler, desuden har Laurits
Terbensen ladet sig tildømme en stor gæld og taget udsætning af Jep
Christensens bohave derfor, både for sig selv og på Jep Christensens
brorsøn Christen Jensen i bemeldte sogn hans vegne, dernæst blev
Laurits Terbensen i Møgelgård udlagt ved nam og vurdering hos
efterskrevne salig Jep Christensens arvinger, hver deres anpart i
fornævnte breve, som er Christen Sørensen i Bøl, Peder Jørgensens
hustru Karen Sørensdatter, Niels Nielsens hustru Maren Sørensdatter,
Anne Sørensdatter sst, Maren Bollesdatter i Lavstrup og Jens Bollesen i
Styg: så og efterdi for os fremlægges afkald og bevis, det Laurits
Terbensen sin fædrene arv af Jep Christensen har annammet og ham for
kvitteret, såvel som og en del af ham efter Johanne Christens kunne
tilkomme at have oppebåret, hvilke brev ikke har været for birkefogden,
der han sin dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed den
hans dom at være som udømt var, og sagen til birketing igen lovlig at
indstævnes, dokumenterne for fogden at fremlægges, og derefter dem
endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og efterdi
bemeldte vurdering findes efter samme dom, som nu er undersagt, at være
gjort, kunne vi ikke kende den, ej heller den dom, siden derpå funderet
er, bør nogen magt at have.
(175)
** var skikket Peder Hansen i Bøl, som Christen Sørensen sst hans
arvepart efter salig Jep Christensen Bøl er berettiget, Christen
Pedersen i Tøstrup på Christen Bollesen og Jens Bollesen, født i Styg,
deres vegne, Bertel Hansen i Ansager på Strange Jensens i Lavstrup hans
vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham
efter andre opsættelser at have stævnet Mads Madsen, ridefoged til
Lønborggård, for en dom han til Lønborg birketing 19/2 1639 på Bolle
Christensen, født i Tøstrup, hans vegne forhvervet har, anlangende
Bolle Christensens fædrene arv, Jep Christensen skulle have haft under
sin værgemål, og ladet hans arvinger tildømme samme barns fædrene arv
hver deres anpart at betale, hvorfor fornævnte personer formener, samme
barns gods, som Jep Christensen skulle have haft under hans værgemål,
ikke til trødingsdag eller seks ugers dag efter Jep Christensens død
skal have været æsket. endnu stævnet Mads Madsen for en dele, han efter
samme dom til fornævnte ting 7/1 sidst forleden forhvervet har, hvori
han lod fordele Christen Sørensen i Bøl, Anne Sørensdatter sst, Maren
Terbensdatter, Maren Niskone i Bøl, eftersom enhver af fornævnte
personer kunne være berettiget til Bolle Christensen at betale: så og
efterdi birkefogden i sin dom ikke navnlig har underskedet, hvem i
birket til samme gæld burde at svare og betale, så de derefter kunne
vide dem at rette, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som
udømt var, og den dele, derefter drevet er, ingen magt at have, og
sagen til birketinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig
indstævnes, dem endelig imellem at dømme og underskede, som det sig
bør.
(176)
** var skikket Peder Hansen i Bøl, som Christen Sørensen sst hans
arvepart efter salig Jep Christensen Bøl er berettiget, Christen
Pedersen i Tøstrup på Christen Bollesen og Jens Bollesen, født i Styg,
deres vegne, Bertel Hansen i Ansager på Strange Jensen i Lavstrup hans
vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham
da efter andre opsættelser at have stævnet Jep Andersen og Jep Jensen i
Lønborg by for to birketings domme, de til fornævnte ting for en kort
tid, og en dele Jep Andersen Christen Sørensen efter hans dom
forhvervet har, ladet dele, anlangende om nogen gæld de skulle være
berettiget Jep Christensen til dem at skulle betale, hvilke gæld ikke
heller til trødingsdag eller sjette ugers dag efter Jep Christensens
død at være æsket: så og efterdi birkefogden i sin dom ikke navnlig har
underskedet, hvem i birket til samme gæld burde at svare og betale, så
de derefter kunne vide dem at rette, da finder vi efter sådan lejlighed
samme domme som udømt var, og den dele, derefter drevet er, ingen magt
at have, og sagen til birketinget igen at komme, og fogden, når det for
ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og underskede, som
det sig bør.
(177)
** var skikket Søren Nielsen i Bøl, som er Niels Sørensen og Terben
Sørensen, født i Bøl, deres arvepart efter salig Jep Christensen er
berettiget, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende
ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Terbensen i
Møgelgård for en dom og nogen deler, han på dem til Bølling herredsting
lader sig af berømme at have ladet forhverve, i den mening at betale
ham hvis arv og gæld, Jep Christensen skulle være ham berettiget, deres
anpart deri at betale, såvel som deres anpart oldearv efter salig
Johanne Christens af Bøl, hvilke dom og deler han formener bør
magtesløs at være, og Laurits Terbensen at søge Jep Christensens bohave
derfor: så og efterdi herredsfogden i sin dom ikke har underskedet,
hvad Niels Sørensen og Torben Sørensen til Laurits Terbensen burde at
betale, så de derefter kunne vide dem at rette, da bør den dom at være
som udømt var, og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at
have, og sagen igen til herredstinget at indkomme, og fogden, når det
for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og underskede,
som det sig bør.
(178)
** var skikket Christen Pedersen i Tøstrup på sin hustru Anne
Bollesdatter og Else Sørensdatters vegne i Lønborg med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Laurits Terbensen i Møgelgård for en dom,
han og til Nørherreds ting lader sig høre at have forhvervet, at de
skulle betale deres anpart til ham af hvis arv og gæld, Jep Christensen
til ham burde at udgive, menende at Laurits Terbensen bør at søge sin
betaling i Jep Christensens efterladte gods og gode. endnu stævnet Jep
Andersen for en dom, han til Nørherreds ting på hende, og en dele til
Lønborg birketing derefter forhvervet har, anlangende noget gæld, Jep
Christensen skulle være berettiget til Jep Andersen at betale, og Maren
Terbensdatter er delt for hendes anpart deri, og mente at Jep Andersen
burde søge at hans betaling af Jep Christensens efterladte bo: så og
efterdi herredsfogden i sin dom ikke har underskedet, hvor meget Maren
Terbensdatter, Anne Bollesdatter og Else Sørensdatter til Jep Andersen
burde at betale, så de derefter kunne vide dem at rette, da bør den dom
at være som udømt var, og sagen igen til herredstinget at indkomme, og
fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme
og underskede, som det sig bør, og efterdi den anden dom og fornævnte
deler, hid stævnet er, ikke fremlægges, dog sagen i seks uger har været
opsat, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og deler magtesløs
at være.
(179)
** var skikket Christen Jensen i Lavstrup hans visse bud Christen
Pedersen i Tøstrup og havde stævnet Christen Nissen i Styg, birkefoged
til Lønborg birketing, for en dom han til Lønborg birketing 2/6 næst
forleden imellem ham og Mads Madsen i Tarm bisgård, ridefoged til
Lønborggård, på KM tjener Maren, salig Hans Jensen af Bøl, hans
efterladte hustrus vegne dømt og afsagt har, og fradømt ham sin
retfærdige gæld, hun efter hendes skadesløs brevs indhold er ham
pligtig, menende ham dermed uret at have gjort, og samme hans dom bør
magtesløs at være: så og efterdi Maren Hanskones husbond Hans Jensen
har været i levende live, da samme brev er udgivet, og arv og gæld
siden efter ham er forsvoren, og loven formelder ingen mands hustru må
være borgen for penge eller andet, så birkefogden fordi sin dom på
loven har funderet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans
dom at sige eller magtesløs dømme.
(181)
29/7 1640.
** var skikket Hans Jensen i Revsted og havde hid kaldt sandemænd af
Brusk herred, manddød at sværge over Jens Christensen i Almind for
Niels Madsen, som tjente i Viuf, han ihjel slog, og først fremlagde
Hans Jensen efterskrevne tingsvidne af Brusk herredsting, som
indeholder Anders Jensen i Almind at have vidnet, at tirsdag 2/7 sidst
forleden var de til Hans Smeds i Viuf at hugge en ovn op for ham, da så
og hørte han, at en ungkarl drak Jens Christensen i Almind til og
sagde, godt tår Jens Hellesen. og så lod han det i skænke og fik han
det, og sagde det sende dig Gud Jens Christensen, da svarede han, mens
du vidste mit rette fædrene navn, hvi kalder du mig ikke så tilforn, da
svarede Niels Madsen, holder du ikke din mund, da skal du få en djævel
i dag, og så slog de til hver andre, og i det samme fik Niels Madsen
sit banesår af en kniv, men hvilken af dem der slog det første slag,
det vidste han ikke: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der
var sat fylding på dem, og svor Jens Christensen i Almind manddød over
og fra hans fred for sagesløs mand Niels Madsen han dræbte, eftersom de
sandhed derom har udspurgt og forfaret.
(183)
** var skikket Jørgen Lauritsen i Kyvling, nu boende i Hedegård, hans
visse bud Laurits Lauritsen i Viborg med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Christen Christensen Smed i Lønborg og Jep Mikkelsen sst
for et vidne, de til Lønborg birketing 9/4 1639 vidnet har, at de skal
have hos været ved Lønborg kirke ved sankt peders dags tide og der
hørte, at Jørgen Lauritsen da skulle have sagt til Christen
Christensen, at han skulle få en ---- færd og ulykke, fordi han tilforn
havde slået hans søn, og noget derefter havde styrtet hans ben i
sønder, hvilke deres vidne Jørgen Lauritsen benægter ved sin højeste
ed. sammeledes hid kaldt Peder Hansen i Bøl med flere for et vidne, de
samme år og dag til Lønborg birketing vidnet har, at de skulle have
nærværende været til stede i Lønborg kirke tredje søndag for jul da
næst forleden og seet, mester Jens Skøt uddelte alterens sakramente og
gav Jørgen Lauritsen det velsignede brød i hans mund, og der mester
Jens gik fra ham til bordet, faldt samme brød fra Jørgen Lauritsens
mund og ned på jorden, og Jørgen Lauritsen straks at have tagen det op
og puttet det selv i hans mund, og mester Jens straks at have begæret
af dem, at de ville vidne deres sandhed, af hvilken vidne noksom kan
eragtes, at præsten ham ikke samme brød fuldkommelig i hans mund at
have meddelt, ej heller kan synes ham samme højværdige brød at have
foragtet, efterdi han det selv har straks optaget og puttet i hans
mund: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen,
hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM
forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da
finder vi efter sådan lejlighed samme deler magtesløs at være.
(184)
** var skikket Hans Nielsen i Møleng med en opsættelse her af
landstinget i sag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Peder Nielsen i Møleng for nogen delsvidner, han lader sig
af berømme at have forhvervet over Hans Nielsen, og Hans Nielsen ved
sin Gud og salighed højlig benægter, at han er Peder Nielsen aldeles
intet pligtig i nogen måder. da efterdi sagen findes i seks uger til i
dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og
påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand
herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler
magtesløs at være.
(185)
** var skikket Jens Pedersen i Skærup og havde stævnet Hans Mikkelsen
sst, for han 20/4 sidst forleden har pludselig og voldelig frarøvet og
tagen for tingsdom og dermed bortgangen, som var et beseglet tingsvidne
efter et købebrev, som Hans Mikkelsen og hans hustru havde udgivet til
Jens Pedersen på halvparten at det bondebolig, han iboer, og han dermed
mit retfærdige køb ville forspilde, og efter seks ugers opsættelse har
herredsfogden samme sag indfunden for landsdommere, efterdi det findes
ærerørig sag angældende, hvorfor Jens Pedersen formener, at Hans
Mikkelsen højlig har gjort imod lov og ret som en rettens foragter, og
for sin begangne voldelige gerning bør at straffes på sin ære og hals:
så og efterdi det befindes Jens Pedersen selv at have indstævnet Hans
Mikkelsen for herredsfogden, og tilmed formedelst delsbrev afvist ham
ikke at måtte svare for sig, da finder vi deres henfindelse at være som
udømt var, og sagen til hjemtinget igen at indkomme, og fogden, når det
for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille,
som det sig bør.
(186)
12/8 1640.
(Peder Bertelsen ene)
26/8 1640.
** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på
Skivehus, hans visse bud Laurits Lauritsen i Viborg og havde stævnet
Søren Jensen i Kvistgård, den dag i dommersted på Skodborg herredsting,
Jens Jensen i Prebensgård og hans medbrødre domsmænd for en dom, de til
Skodborg herredsting 20/7 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri
dømt Peder Jørgensen i Mostrup at straffes på hans hals for Søren
Adsersen i Halby, han for nogen tid siden dræbt og ihjelslagen har,
hvilken dom Mogens Sehested i den punkt formener lovlig og ret at være
og ved sin magt at blive. belangende at de har om kendt, uden
øvrigheden vil ham benåde, formener Mogens Sehested den punkt ikke at
komme Peder Jørgensen til nogen befrielse for sådan hans begangne drabs
gerning, men magtesløs at være. derimod har Peder Jørgensen fremlagt
efterskrevne samfrænders brev, dateret Estrup 29/11 1595, lydende vi
efterskrevne Peder Adsersen og Jens Adsersen i Nørgård i Hee sogn
kendes for alle med dette vores åbne brev, at vi er nu venlig og vel
forlige og fordragen med denne brevviser Peder Jørgensen Hvingel for
hvis hans ulempe og forseelse kan findes imod os, idet han ud af våde
og stor ulykke har dræbt og ihjelslagen vores bror Søren Adsersen, og
har Peder Jørgensen stillet os tilfreds både på vores egne og på vores
køns vegne med gode varer og rede penning, så vi aldrig mere enten vi
eller nogen af vores skal hade eller fejde på Peder Jørgensen, og ej
heller mere anklage ham for samme sag efter den dag i nogen måder: så
og efterdi med sandemænds brev bevises, Peder Jørgensen for
langsommelig tid og mange år siden at være fredløs svoren, for Søren
Adsersen han har dræbt og ihjelslagen, og ikke han samme sandemænds ed
har rykket, ej heller beviser sig af højøvrighed at have bekommet lejde
eller oprejsning, og fogden med domsmænd fordi har tildømt ham at
straffes på hans hals, da ved vi efter sådan lejlighed deri ikke imod
samme dom at sige eller magtesløs dømme, men fornævnte dom i den anden
post ikke at komme ham til befrielse.
(189)
** var skikket velb Christian Rantzau til Breitenburg, KM befalingsmand
på Rendsborg, hans visse bud Søren Jensen i Høgsholt med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds
opsættelse at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa
pending, nemlig 500 rigsdaler in specie, som Jørgen Munk Christian
Rantzau og hans søster skyldig og pligtig er, hvilke 500 rigsdaler med
sin tilbørlig rente Jørgen Munk ikke endnu har betalt, hvorfor
Christian Rantzau har ladet forhverve dom over ham til Tørrild
herredsting, og nu er Christian Rantzau endelig dom over Jørgen Munk
begærende: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks skadesløs brev
til Christian Rantzau og hans søstre og deres arvinger udgivet på
fornævnte penge, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem
at være erlagt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der
endelig dom gangen, som for er rørt, såvel som og her til landsting i
seks uger opsat, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre
længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at
sige, end Jørgen Munk jo er pligtig at betale Christian Rantzau og hans
søskende bemeldte summa penge med dis rente og interesse, og fordi
tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Christoffer Pax til
Bjerre, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at
forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske
og gøre Christian Rantzau og hans søskende udlæg af hans løsøre, det
rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker
dem der ikke fyldest, da Christian Rantzau og hans søskende i andet
Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise,
så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det
eftersom de vil ansvare og være bekendt.
(190)
** var skikket Laurits Olufsen i Visby på velb fru Karen Sehested,
salig Tyge Kruses, til Åstrup hendes vegne, Christen Pedersen i
Rævsgård på hans husbonds tjeners vegne, Mogens Christensen i Heltborg
på sine egne og på Peder Skøt i Smerupgård hans husbonds tjeners vegne
med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da
efter andre opsættelser at have stævnet Mette Jensdatter, salig
Christen Skrivers efterleverske i Øgelstrup, med hendes lovværge,
Christen Jensen i Hvolby og hans hustru Margrete Hermandsdatter med
hendes lovværge, Gregers Tomasen i Idumlund og hans hustru for et
lovbudsvidne, de lader dem af berømme, som skal være udganget til
Ulfborg herredsting 3/12 1625, hvori Christen Skriver i Øgelstrup skal
have ladet lovbyde hans selvejer bondegård Idumlund til nogen af hans
arvinger, hans søskende, som er Niels Christensen i Heltborg i Thy,
Mogens Christensen, Kirsten Christensdatter og Maren Christensdatter
sst, dog ikke til hans søster Karen Christensdatters børn, nemlig Oluf
Jensen i Holmgårds mølle og hans hustru Maren Jensdatter, i lige måder
hans hustru salig Anne Christensdatters børn, Christen Nielsen i
Horsfeld, salig Dorte Christensdatters børn, et Jens Nielsens børn, og
hans søster, som ikke til samme lovbuds vidne skal være stævnet og
kaldt, ej heller at have bekommet nogen lovlig varsel, menende fordi
samme lovbudsvidne bør magtesløs at være. endnu stævnet Gregers Tomasen
i Idumlund og hans hustru Anne Sørensdatter for et stue og bænkebrev,
de har ladet dem af berømme, at salig Christen Skriver skulle have
givet Anne Sørensdatter den halve part af den selvejer bondegård
Idumlund, som tilhørte salig Christen Skriver i Øgelstrup, som de siger
de af ham skulle have bekommet efter samme gavebrev. dernæst fremlagde
Christen Skrivers efterskrevne forseglede brev, dateret 10/12 1625,
lydende at eftersom jeg for nogen tid siden har lovet Søren Troelsen i
Karstoft at skulle forsørge hans datter Anne Sørensdatter, som er min
kære hustru Mette Jensdatter hendes søsterdatter, og hun siden har
tjent mig i fast 16 år, da har jeg for hendes tro tjeneste undt og
givet hende med hendes arvinger halvparten en gård i Idum sogn, som
kaldes Idumlund. sammeledes i rette lagt efterskrevne skøde af Ulfborg
herredsting 3/12 1636, hvori Claus Nielsen på Christen Skriver hans
vegne skødte til Christen Jensen i Hvolby og hans hustru Margrete
Hermandsdatter og deres arvinger halvparten af deres selvejer bondegård
Idumlund, Gregers Tomasen påboer. dernæst fremlagde Christen Jensen en
skøde af Ulfborg herredsting 29/10 1608, som indeholder Frands Nielsen
til Ørs at have solgt til Christen Skriver al den lod og rettighed, han
havde i Idumlund. endnu fremlagde en anden skøde af fornævnte
herredsting 7/2 1624, Erik Mogensen, født på Sønderholm, at have solgt
til Christen Skriver hans anpart i den vesterste gård i Idumlund, som
han havde arvet efter hans mor Ide Nielsdatter: så og efterdi første
lovbuds vidne ikke udførlig er gjort efter loven, Christen Skrivers
gavebreve og alene tilholder samme partgård efter hans død og afgang
først at skulle følge Gregers Tomasens hustru, da han det ikke kunne
afhænde hans arvinger til skade, samme gods ej heller har fulgt efter
breves indhold, men befindes Christen Skriver i hans levende live sig
selv det at have tilholdt, det ej heller befindes salig Christen
Skrivers søsterbørn, som efter KM forordning ham kunne arve, for samme
lovbud, hvorefter den skøde til Christen Jensen gjort er, at have
fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
lovbuds vidne, ej heller fornævnte gavebreve og skøde, så vidt det
ejendom angælder, så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi
Gregers Tomasen den sidste lovbud, hid stævnet er, ikke fremlægger, bør
den magtesløs at være, og efterdi herredsfogden i sin dom ikke har dømt
til eller fra, finder vi den hans dom som udømt var, og hvem videre
påskader ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.
(196)
** var skikket Knud Sørensen i Ølby med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet Søren Christensen i Sier med flere
voldgiftsmænd på Christen Graversen i Ølby med flere deres vegne for et
seddel, de til Hjerm herredsting 31/7 1639 i rette lagt har, som skal
formelde, at hver skal have, som de har fanget, og takke hverandre
godt, hvilke deres afsigelse Knud Sørensen formener ikke lovlig eller
ret at være, men skal befindes efter lang forhaling, siden han hans sag
på voldgiftsmænd med hans vederpart at have voldgiven, ikke ville til
ende gøre, men måtte tage stævning i sagen af hans voldgiftsmænd, og
sagen i rette stævnet, hvori noksom kan eragtes, ikke fornævnte mænd
har villet agte hans stævnings breve, domme og hans store skade og
uforrettelse, for Christen Graversen i Ølby med flere er kommen til ham
på hane egen mark, slået og bundet ham og kørt ham bort i med hans egen
vogn, formener samme deres afsigelse bør magtesløs at være, og dem uret
at have gjort: så og efterdi det befindes Knud Sørensen og Christen
Graversen at have voldgiven deres tvistige sager på fire dannemænd,
såvel som og Knud Sørensen og Niels Christensen i Ølbygård på sin og
sine bymænds vegne deres tvist har indgiven på fire andre dannemænd,
som dem skulle imellem sige, og hvis de deri gør skulle de orges og
nøjes med, og fornævnte voldgiftsmænd i deres afsigter dog ikke endelig
til eller fra dem har imellem kendt, da finder vi efter sådan lejlighed
disse deres afsigter at være som ugjort var, og sagen til bemeldte
voldgiftsmænd igen at komme, parterne med det første inden michaeli at
indkalde, og endelig om deres tvistige sager imellem at kende og sige,
og hvad de samtlig eller og de fleste deri kendende vorder at skal
stande for fulde efter deres voldgifts formelding.
(200)
** var skikket Laurits Olufsen i Visby på velb fru Karen Sehested,
salig Tyge Kruses, til Åstrup hendes vegne, Christen Pedersen i
Rævsgård på hans husbonds tjener vegne, Mogens Christensen i Heltborg
på sin egne og på Peder Skøt i Smerupgård hans husbonds tjeners vegne
med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da
efter andre opsættelser at have stævnet Peder Christensen i gammel
Stenum, Jep Jensen i Knudsig, Christen Christensen ved Heltborg kirke
og Knud Jensen i Gerup for efterskrevne vurdering, de skal have gjort
over salig Christen Skriver, som boede og døde i Øgelstrup, hans
efterladende bo 8/8 1639, hvilken vurdering de beskylder et stue og
bænkebrev at være, som ikke findes at nogen salig Christen Skrivers
arvinger samtykt, mener fordi samme stue og bænke vurdering bør
magtesløs at være: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Mogens
Christensen i Heltborg på sin og sine medarvingers vegne har af
herredsfogden begæret to mænd, boen at registrere og vurdere, og
herredsfogden ham har tilnævnt Peder Christensen i gammel Stenum og Jep
Jensen i Knudsig, de og dertil har haft to mænd af Thy, nemlig Christen
Christensen ved Heltborg kirke og Knud Jensen i Gerup, hvilke fire mænd
boen har registreret og vurderet, så forfares det efter arvingernes
begæring og vilje at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke
imod samme registrering og vurdering, så vidt den indeholder, at sige,
dog dersom kan bevises noget udelukket, da ikke at forhindre Christen
Skrivers arvinger derpå at tale, og efterdi for fogden er bevist,
kornavlen at være indhøstet i laden, arvingerne til gavn og bedste, og
ikke Mette Jensdatter noget deraf skulle ladet forrykke, så fogden
fordi har hende for tiltale frikendt, da ved vi ikke den hans dom at
imod sige, men efterdi befindes nogle Christen Skrivers arvinger,
nemlig Maren Jensdatter og Maren Nielsdatter ikke for fornævnte klage,
syn og vidner at være givet nogen varsel, da kunne vi ikke kende samme
klage, vidner og syn så noksom, at de bør nogen magt at have men
magtesløs at være.
(209)
** var skikket Peder Buck i Lilleballe hans visse bud hans søn, Jørgen
Pedersen, sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jep Lauritsen
i Horsted og Mads Lauritsen sst for nogen kontrakter og forlig, som de
med deres salig bror Anders Lauritsen, som boede og døde i Horsted,
gjort har, anlangende efterskrevne kontrakt og forlig, dateret Jerlev
herredsting 1/10 1634, hvori Jep Lauritsen og Mads Lauritsen skal have
afhændet til deres bror Anders Lauritsen al den bondegårds grund og
ejendom i Horsted, som de er arvelig tilfalden efter deres salig
forældre Laurits Jensen og Usse Lauritskone, uanseet at Peder Buchs
hustru Anne Lauritsdatter skal have den største lod og ejendom i
fornævnte bondegård, som hende skal være arvelig tilfalden efter hendes
salig far Laurits Jensen og mor Maren Lauritskone efter efterskrevne
skødes indhold, dateret Jerlev herredsting onsdag næst efter martini
1577, hvorfor Peder Buck formener sig på sin hustru Anne Lauritsdatters
vegne uret at være sket, og at fornævnte kontrakter ikke at komme Anne
Lauritsdatter eller hendes medarvinger, nemlig Jes Lauritsen i Højen,
Maren Lauritsdatter i Hallund og Dorte Lauritsdatter i Velling på deres
grund og ejendom til skade. disligeste stævnet salig Anders Lauritsens
arvinger, som er Usse Andersdatter og Anne Andersdatter, så og salig
Anders Lauritsens hustru Dorte Anderskone, item Staffen Lauritsens
hustru Kirsten Staffens arvinger i Horsted, ved navn Niels Staffensen
og Usse Staffensdatter. dertil svarede Jørgen Buck, at hans mor Anne
Lauritsdatter skal have lod og part i samme bondegård, og fremlagde
efterskrevne skøde, dateret onsdag næst efter martini episcopi 1577,
Søren Christensen i Hoven på sin og sin søster Sidsel Christensdatters
vegne og Niels Christensen i Ågård på sine egne vegne at have solgt til
Laurits Jensen og hans hustru Maren Lauritskone al den lod, som dem er
arvelig tilfalden efter deres mor Mette Madsdatter i den bondegård i
Horsted, Laurits Jensen påboer, som er den fjerde part: så og efterdi
samme kontrakter er bondeejendom anlangende, som ved skøde bevises Anne
Lauritsdatter efter hendes far og mor at være berettiget, og ikke
bevises samme gods lovlig at være lovbudt, som loven tilholder, førend
det er afhændet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
kontrakter, ejendommen anlangende, så noksom, at det bør at komme Anne
Lauritsdatter til hinder eller skade i nogen måder.
(212)
** var skikket Morten Nielsen i Resen på sin egen og på hans søskende,
nemlig Simon Nielsen i Gindingskov, Mikkel Nielsen i Trælund, Peder
Nielsen sst, Maren Nielsdatter i Dagedal i Vridsted, Kirsten
Nielsdatter i Sjørup og Johanne Nielsdatter i Vestorp deres vegne deres
visse bud Simon Nielsen med en opsættelse her af landstinget i sag 14
dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Visti
Pedersen i neder Feldborg for en gammel bekendelse, han 4/6 sidst
forleden på Ginding herredsting har fremlagt, ladet læse og påskrive,
og taget tingsvidne efter, belangende to udediske misdædere, Anders
Sørensen Munk og Gertrud Skolders, som for 10 år siden ved Hind
herredsting for deres misgerninger er bleven heden rettet, skal have
bekendt og beråbt på Morten Nielsen og hans søskende deres salig
afgangne mor Mette Mikkelsdatter, som boede i Vestorp og døde i
Trælund, at hun skulle have været en troldkvinde, hvilken bekendelse
han formener usandfærdig at være, og ingen bevisning at være fremlagt,
det den salig kone at have brugt eller beganget nogen trolddoms
gerninger eller bedrift: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag
at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og
påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand
herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og
bekendelse, så vidt de Mette Mikkelsdatter og hendes børn vedkommer,
magtesløs at være.
(213)
** var skikket Anders Pedersen på Stavsholm og Poul Offersen i Agerskov
med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at
have stævnet Christen Lykke i Sønderby, Peder Jensen sst, Gravers
Jensen i Engbjerggård, Christen Madsen på Kæret og deres arvinger,
nemlig Laurits Graversen i Engbjerggård og Margrete Christensdatter i
Pågård samt deres medarvinger og deres lovværge for en vurdering de 14
dage for 11/10 1606 skal have gjort i salig Peder Andersen i Dalgård i
Hygum hans efterladte bo og bohave, hvilke vurdering de har afhjemlet
og kundgjort til Vandfuld herredsting 11/10, og da der til den
vitterlige gæld var udlagt, skulle hans søn Anders Pedersen tilfalde
100 daler, hvilke vurdering Anders Pedersen og Poul Offersen formener
ikke lovlig og ret at være, idet fornævnte vurderingsmænd ikke har
specificeret, vurderet og registreret hvad gods og gode stykvis.
sammeledes stævnet Christen Jensen i Nygård, som samme vurdering
forhvervet har, hans arvinger ved navn Søren Christensen i Kongensgård,
Laurits Christensen på Stavsholm, Jens Christensen i Dalgård hans
arving Gertrud Jens Christensens datter i Lemvig, Mette Christensdatter
i Byskov, Margrete Christensdatter i Påkær, Sidsel Christensdatter i
Nygård, Johanne Christensdatter i Fjaltring og Maren Christensdatter i
Sandholm og deres lovværge, så og Anne Pedersdatter i Nygård med hendes
lovværge: så og efterdi det befindes, samme skifte og vurdering at være
sket og gjort til trøndingsdag i Peder Andersens bo år 1606, og den i
så langsommelig tid har standet upåtalt til nu, godset kan være
forkommet, og en part folkene hendøde, vurderings vidne og indeholder,
barnens værge samme skifte og vurdering at have samtykt, da ved vi
efter sådan lejlighed ikke imod samme skifte og vurdering at sige eller
magtesløs dømme.
(214)
** var skikket velb Frederik Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på
Vordingborg slot, hans visse bud Jørgen Phillipsen i Viborg med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Niels Nielsen Kær med flere i Fjand
for et vidne, de til Ulfborg herredsting vidnet har, anlangende at de
skulle have hørt, at Maren Nielsdatter i Fjand skulle have kaldt Peder
Fiskers datter sst, Anne Pedersdatter en hore, hvilke deres vidne Maren
Nielsdatter ved højeste ed benægter, at hun ikke har haft de ord om
Anne Pedersdatter: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at
være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet
efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at
gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, dom og deler
magtesløs at være.
(215)
** var skikket Niels Skøtsen, borger i Holstebro, på Svend Mikkelsen og
Mikkel Christensen Vinters vegne, boende i Lolland og Rødby, deres
vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da
efter en måneds opsættelse at have med en seks ugers stævning hid
stævnet afgangne Holger Bille af Bjørnsholm hans arvinger og kreditorer
for en summa pending, som afgangne Holger Billes udgivne skadesløs
breve med sin efterstående rente og omkostning om formelder, hvorover
Niels Skøtsen har forhvervet dom af Hammerum herredsting udstedt, og af
herredsfogden er tildømt at have indvisning i Holger Billes gods og
løsøre, formener samme dom ret at være, og at udnævnes to gode mænd at
gøre ham udlæg i hans gods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges
Holger Billes udgivne håndskrifter på samme summa penge, og ikke med
kvittants eller i andre måder bevises dem til fulde at være betalt,
sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget,
såvel som og her til landstinget over seks uger til i dag opsat, så vi
uden bevilling imod recessen ikke deri kan gøre længere forhaling, da
ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels
Skøtsen jo bør at have sin betaling af Holger Billes efterladende gods,
og fordi tilfinder velb Mikkel Hvas til Sørup og Jens Bildt til
Hæstrupgård, som Niels Skøtsen dertil at have bevilget, med førdeligste
lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden
drage for Holger Billes efterladende gods, der udæske og gøre Niels
Skøtsen fyldest af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at
taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels
Skøtsen i anden Holger Billes efterladende jordegods eller løsøre at
indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning,
og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.
(217)
9/9 1640.
** var skikket velb Frederik Rantzau til Asdal hans visse bud Jens
Jepsen i Nørkær og havde hid kaldt sandemænd af Ginding herred, Søren
Jensen i øster Ligård hans bane at udlede, som 7/8 sidst forleden noget
fra hans gård er død funden, hvad ham vorden til bane og livs lagt, og
fremlagde Jens Jepsen efterskrevne tingsvidne af Ginding herredsting
27/8 forleden, Jens Christensen i Vejlgård med flere synsmænd at have
om hjemlet, at de var til syn fredag var 14 dage over Søren Jensen, som
boede i øster Ligård, og som fandtes død under en læs hø, da syntes dem
det at være sket af vanlykke, thi ingen folk derhos til stede var:
dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem,
og udlagde Søren Jensen af våde og vanlykke, formedelst høet, at være
ihjelslaget, og det ham til bane og livs lagt.
** var skikket velb Gregers Høg til Rørbæk hans visse bud Mads
Christensen i Bjerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mikkel
Sørensen i Ørum med flere for et syn, de til Nørvang herredsting 7/7
næst forleden afhjemlet og vidnet har, anlangende en eg, som skal være
huggen på en skovskifte til den gård liggende i Båstrup, Erik Pedersen
påboer, som hører Jørgen Juul til Agersbøl til, og i samme deres syn de
har vidnet om skel og skelsten, som skulle ligge imellem Gregers Høg og
Jørgen Juuls tjeneres skovskifte, som er grund og ejendom anlangende,
og ikke Gregers Høg derfor skal være varsel given, såvel og fornævnte
synsmænd i samme syn har vidnet, at de har målt samme skovskel efter en
snor, formente Gregers Høg dermed at være urigtig og uret synet,
eftersi ingen skelsten af ejermænd eller sandemænd sættes eller sværges
nogetsteds efter snor: dernæst formedelst vores underhandling afstod
Jørgen Juel samme vidner, klager, domme og forfølgning, så det skal
være som ugjort var, og ingen parterne komme videre til hinder eller
skade i nogen måder.
(220)
23/9 1640.
** var skikket Christen Lambretsen i Forsum med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Niels Madsen i Brosbøl for en vidne, han til Nørherreds
ting 5/12 1639 med Jens Christensen i Forsum vidnet har, at henved 2 år
siden skulle Niels Madsen kommen i Jens Christensens gård, og da skulle
Christen Lambretsen have spurgt Jens Christensen ad, hvad endte det sig
med den gæld med Jens Sørensen i Varde, og Jens Christensen da at have
svaret, jeg fik den brev, han ville have 3 mark til rente, vil du lægge
dem, da kan du fange din brev igen, og Christen Lambretsen da at have
lovet at holde Jens Christensen kvit og uden skade, hvilke vidne
Christen Lambretsen ved sin højeste ed og sjæls salighed benægter, at
han ikke lovede at betale til Jens Christensen de 3 mark: da efterdi
befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og vi den da tid
efter anden i seks uger til i dag har opsat, hvilken opsættelse findes
til hjemting læst og påskreven efter KM forordning, vi og ikke imod
recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi
efter sådan lejlighed samme vidner, dom og deler magtesløs at være, og
Jens Christensen at give Christen Lambretsen for hans unødige påførte
trætte til kost og tæring tre sletdaler.
(221)
** var skikket hr Hans Bertelsen i Ansager med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have
stævnet Maren Christensdatter Vorbasse, som i langsommelig tid har
været anholden på Lundenæs, for en sigtelse, som hun på Skjern
birketing 17/1 sidst forleden over ham gjort har, og ham for barnefar
udlagt, hende derover for slig beskyldning i langsommelig tid på
Lundenæs at være anholden og anseet, formener han at være af den årsag,
det hun ikke skulle komme i sin egen frelse og blive ved sin forrige
sandfærdige udlæg og bekendelse, at hun tilforn både i hendes
barnefødsels nød og i åbenbare skriftemål en anden at have udlagt.
havde og stævnet Maren Christensdatter med sin lovværge og hendes
sigtelse enten at vedgå eller og fragå. så mødte Poul Jespersen i
Gellerup på Iver Vinds vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af
Skjern birketing 17/1 sidst forleden, Maren Christensdatter, værende i
Vorbasse sogn, at have bekendt, at ungefer for 8 år siden tjente hun i
Ansager præstegård hos hr Hans Bertelsen, og blev hun ved ham
frugtsommelig, og ved påsketid derefter fik hun en drengebarn, og lod
ham kalde Christen, hvilke søn endnu lever, og stod for hendes
forseelse skrifte åbenbar i Ansager kirke af hr Hans Bertelsen selv, og
da ved oprakt finger og højeste ed beskyldte hr Hans Bertelsen for ret
barnefar dertil at være. derhos fremlagde stiftslensmanden i Ribe samt
superintendantens dom 27/3 1640, hvori hr Hans Bertelsen sin kald er
fradømt. (fortsættes 237)
(223)
(fortsat fra 246) så mødte Laurits Bertelsen på fru Christence Krags,
såvel som på Hans Nielsen Friis og Morten Lauritsen deres vegne og
fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herredsting 21/7 sidst
forleden, som indeholder Christen Hansen i Veldbæk og hans medbrødre
sandemænd i Skast herred at have kundgjort, at de i dag otte dage
gjorde efterskrevne tov og markskel imellem Livstrup mark og Partbo
mark og imellem Livstrup og Harhede mark, som bruges af Varde
borgerskab, med flere marker, og da begyndte deres tov nordvest for
Livstrup, og der satte de den første skel og sten med kul og flint
under, og dernæst de næste sten, som efterfølger. (fortsættes 247)
(225)
** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på
Ålborg slot, hans visse bud Niels Mouridsen i Viborg med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds
opsættelse at have stævnet Anne Tomaskone i Rødklit for en sigtelse,
hun har gjort på hans tjener Jens Jensen ved Bregning kirke, anlangende
sår og skade, han skal have gjort Anne Tomaskone, hvilke Jens Jensen
højlig ved sin ed benægter med vilje eller vidskab at have gjort hende,
tilmed skal Anne Tomaskone ikke have sigtet og beskyldt ham med oprakte
fingre, som det sig burde: så og efterdi Niels Jensen, Hans Jepsen og
deres medfølgere udførlig har vidnet, dem at have seet Jens Jensen
indkørt på Anne Tomaskone og ramt hende imellem vognene, så hun der har
fået sår og skade, hvilket og med synsvidne bestyrkes, så samme
sigtelse dermed bevislig gjort, og intet derimod fremlægges, hvormed
det kan tilbage drives, Jens Jensen og selv har været til vedermåls
ting, da samme vidner, syn og sigtelse er forhvervet, da ved vi efter
sådan lejlighed ikke imod samme vidner, syn og sigtelse at sige eller
magtesløs dømme, men efterdi med stedsmåls seddel bevises, Jens Jensen
at have sted og fæst ved Bregning kirke, og han dog ikke til sin rette
bopæl for samme sandemænds ed er stævnet, eller den dag været til
vedermåls ting, da kunne vi ikke kende denne sandemænds ed bør at komme
ham til hinder eller skade men magtesløs at være.
(229)
** var skikket hr Hans Sørensen, Guds ords tjener til Ølgod og Strellev
kirke, hans visse bud Christen Pedersen i Tøstrup med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser
at have stævnet Christen Madsen i Lundtarp, herredsfoged i
Vesterherred, for en dom han 11/1 sidst forleden på Vesterherreds ting
skal have dømt og afsagt imellem hr Hans Sørensen og Søren Jepsen i
Hallum og hans hustru Kirsten Sørens, anlangende nogen afførsels penge
og tiende af noget korn, som Kirsten Sørens har haft sået og avlet på
Mosby mark, og ikke for ham har været bevist, det Kirsten Sørens har
enten ydet eller tilbudt hr Hans Sørensen tiende af fornævnte korn,
ikke heller for ham har været bevist, det hun nogen forlovspenge til hr
Hans Sørensen at have udlagt, der hun med sit gods flyttet af hans
annekspræstegård, dog det uanseet af dumdristighed og ved ulovlig
udflugter at have Kirsten Sørens kvit dømt for tiltale: så og efterdi
fornævnte vidnesbyrd selv har lagt deres vidner i tvivl, og ikke
fuldkommen vidnet, ej heller på fersk fod derom båret kundskab, da
finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og
efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som
udømt var, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig
imellem at dømme og adskille, som det sig bør.
(231)
7/10 1640.
** var skikket Albret Reinicke, rådmand i Holstebro, med en opsættelse
her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders
Sørensen, borger i Holstebro, for en dom han til Holstebro rådhus i maj
sidst forleden i hans fraværelse har forhvervet, lydende, som han
mener, at han bør at igen forskaffe ham sin hånd og segl fra et
skadesløsbrev, de samtlig til velb Mogens Sehested til Holmgård,
befalingsmand på Skivehus, 1633 udgivet har, lydende på 600 rigsdaler
in specie, hvilke summa penge Albret Reinicke til den gode mands
fuldmægtig har udlagt, og ikke Anders med kvittantser eller andet skal
nøjagtig bevise sig det ringeste dertil at have udlagt: da efter flere
ord dem imellem var, indgav de på begge sider samme deres tvistige
regnskab, dem imellem er, på fire dannemænd, Albret Reinicke på sin
side til betroede Jens Olufsen, borgmester i Ringkøbing, og Simon
Christensen, borgmester i Lemvig, og Anders Sørensen på sin side tog
Peder Ostenfeld, borgmester i Viborg, og Jens Madsen Bjerring, borger
sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles her i Viborg til snapsting
først kommende, og da have fuldmagt parternes regnskaber og tvist at
igennem se og likvidere, hvad den ene den anden med rette kan skyldig
blive, og hvis de deri gør skal stande for fulde og af parterne upåtalt
i alle måder.
(232)
** var skikket Albret Reinicke, rådmand i Holstebro, med en opsættelse
her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jørgen
Jensen, borgmester i Holstebro, Peder Munk, Peder Stærk, Christen
Solgård og Christoffer Christensen, rådmænd der sst, for en dom de 28/4
sidst forleden på Holstebro rådstue dømt og afsagt har, ved hvilken de
har kvit dømt Anders Sørensen, borgmester sst, for hvis tiltale Albret
Reinicke var begærende til ham for halvparten af 600 rigsdaler hovedsum
med anden interesse, de begge efter deres udgivne skadesløsbrev var
bleven velb Mogens Sehested til Holmgård, befalingsmand på Skivehus,
skyldig 1633 for øksne, lydende en for begge at betale, hvilken summa
penning Albret ene har måttet udlægge og betale: så og efterdi
borgmester og råd deres dom har sluttet, det de ikke vidste Anders
Sørensen at tilfinde nogen gæld efter en kasseret og skåren håndskrift
at betale, da ved vi ikke imod den deres dom at sige eller magtesløs
dømme.
(233)
** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på
Lundenæs, hans visse bud Christen Hansen i Hulvig med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse
at have stævnet Hans Madsen, født i Agervig, for en dele han forhvervet
har over hans tjener Bertel Christensen i Agervig 7/7 1640, anlangende
nogen uvis gæld, som ingen bevis findes for, og tilmed noget
registreret gods, som han har beskyldt hans tjener, ham og hans hustru
skulle have taget fra ham, hvilke de, som han formener, ikke skal
bevise. (fortsættes 238)
(237)
(fortsat fra 222): så og efterdi med tingsvidne bevises, Maren
Christensdatter for ting og dom udførlig at have sigtet og beskyldt hr
Hans Bertelsen for hendes rette barnefar at være, hun og underskellige
tider er forelagt her at skulle møde, om hun samme sin beskyldning
ville fragå, og ikke hun er fremkommen sig derimod at erklære, da ved
vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hendes beskyldning at sige,
med mindre hr Hans Bertelsen sig derimod forværger efter loven, som det
sig bør.
(238)
(fortsat fra 235): så og efterdi ingen nøjagtig brev eller segl
fremlægges, det Jens Lauritsen og Bertel Christensen skulle være Hans
Madsen samme gæld skyldig, og han dog derfor har ladet dem forlede, da
kunne vi ikke kende samme delsbrev så noksom, at den bør nogen magt at
have men magtesløs at være, og Hans Madsen at give dem til kost og
tæring fire sletdaler, og efterdi herredsfogden har tildømt Jens
Lauritsen samme kedel fra sig at levere, og årlig bøde 3 mark, endog
for ham med voldgiftsmænds afsigt har været bevislig gjort, kedlen at
være pantsat og lovlig tilkommen, og fogden dog har tildømt Jens
Lauritsen at bøde sine tre mark, kunne vi ikke kende den dom bør at
komme Jens Lauritsen til nogen forhindring, eller ved os imod samme
tilbudsvidne at sige, men efterdi Niels Hansen og hans medfølgere ikke
har vidnet på fersk fod, men tre år efter sådant skulle være sket, da
kunne vi ikke kende den deres vidne nøjagtig men magtesløs.
(239)
** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, befalingsmand på Lundenæs,
hans visse bud Gregers Lauritsen, ridefoged til Lundenæs, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Jens Pedersen i Knurborg med flere
for et vidne, de i en bænkebrev, dateret 11/11 1637, gjort har,
anlangende de efter deres hustruers ord i samme deres vidne at have
vidnet, Maren Christensdatter i Vorbasse, da værende i Knurborg, i
hendes barnefødsel at have udlagt Christen Nielsen for hendes barnefar,
som tjente med hende i Ansager præstegård, formenende samme deres
vidne, som de ikke efter egen hørelse vidnet har, bør magtesløs at
være, synderlig efterdi Maren Christensdatter en anden for sin barnefar
skal have udlagt efter tingsvidnes indhold: da efterdi befindes, sagen
tilforn at have været hid stævnet, og vi den da i seks uger til i dag
har optagen, hvilken opsættelse findes til hjemting efter KM forordning
at være læst og forkyndt, vi ikke heller imod recessen uden bevilling
deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed
samme vidne og bænkebrev magtesløs at være.
(240)
21/10 1640.
** var skikket Niels Jensen i Lemtorp med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Mads Madsen med flere borgere i Lemvig for efterskrevne
syn, de 5/6 sidst forleden der til bytinget hjemlet og afsagt har,
lydende de samme dag var med Simon Christensen, borgmester sst, til syn
norden til en gård i Lemtorp, som Christen Bjerregård iboer, og da
sønden og vesten for Niels Jensens havegårds dige så de, at der var
gravet hundrede såd og flere, som var lagt på Niels Jensens havegårds
dige: så og efterdi samme synsvidne, klage og forfølgning ikke med
nøjagtig vidnesbyrd er bevislig gjort, det Niels Jensen samme tørv
skulle have ladet grave eller gravet, der ikke heller befindes nogen
varsel at være givet, når synsmændene skulle være på åsteden, men han
det højlig benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
syn, klage og sigtelse, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret
er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og
efterdi sigtelsen og frafindelse dommen ikke fremlægges, endog sagen i
seks uger har været optagen, bør det i lige måder ingen magt at have.
(242)
** var skikket Laurits Jensen, borger i Lemvig, med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at
have stævnet Svend Olufsen, byfoged der sst, for en dom han til Lemvig
byting 28/2 dette år dømt har, og tildømt Laurits Jensen at lide
tiltale, for han ikke har gjort rigtig regnskab, skifte og deling med
Iver Albretsen sst, anlangende den arv dem imellem er, uanseet Laurits
Jensen 31/1 næst tilforn har æsket og begæret regnskab, skifte og
deling af Iver Albretsen, på det han kunne vide, hvad han med rette
kunne tilfalde af hans salig mors gods, som Iver Albretsen til tro
hænde har under hænderne: da efter begge parters bevilling blev samme
sag opsat til snapsting først kommende, og de interesserede her
forinden i dannemænds overværelse i boen at forsamles, at de om samme
arv og skifte kan forenes, og fornævnte indstævnede domme og dele her
forinden ingen at komme til hinder eller skade.
(243)
4/11 1640.
** var skikket Laurits Jensen, borgmester i Varde, på sin egne og på
KM, borgmester og råd og Varde bys vegne med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen
Hansen i Veldbæk og hans medbrødre sandemænd i Skast herred, for en
sandemænds tov og gang de 14/7 næst forleden svoret og ganget har på
Livstrup mark, Partbo mark, Harhede, Gellerup og Skonager, og den siden
21/7 næst forleden til Skast herredsting ved oprakte fingre og ed
vidnet og afhjemlet har, hvilke deres sandemænds tov og ed de blandt
andet beskylder, at med samme deres sandemænds gang skilles Varde
markrettighed og herlighed fra Skast herred, hvilke ikke alene kan
eragtes markskel imellem by og birk men end også imellem herred og
birk, og derfor sandemænd ud af samtlig herred og birk dertil burde
lovlig at have været opkaldt, efterdi ingen tov eller markskel tilforn
imellem herred og birk gjort er. (246)( fortsættes på 223)
(247)(fortsat fra 224) endnu fremlagde KM efterskrevne pergaments brev,
dateret København 22/7 1623, indeholdende KM på Riber kapitels vegne
til fyldest og vederlag har udlagt til borgmester og råd i Varde på
byens vegne Riber kapitels gård og gods, kaldt Partbo, som Hans Lange i
fæste har. endnu fremlagde et tingsvidne af Skast herredsting 16/7
sidst forleden, som indeholder Niels Lauritsen i Tranbjerg at have
ladet læse efterskrevne pergaments lovhævd, dateret MCDLXXX (1480), at
Oluf Jensen gav sin lovhævd med ridemænds mænd og ejermænd på Mølbjerg
mark: så og efterdi ikke bevislig gøres Harhede mark eller Partbo mark
at være ind korporeret i Varde bys frihed eller birkeret, så deres
sandemænd burde om samme markskel at tove, men alene Varde by at være
forundt og tilskiftet med deres tilliggelse at bruge, endog de i Skast
herred skal være beliggende, og herredsfogden fordi har dømt og stedt
fylding på sandemænd i Skast herred imellem forskrevne marker, som uden
byens friheder liggende var, at sværge og gøre skel, og ikke bevises
sandemændene med samme deres gang nogen fornævnte marker at have
forurettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende herredsfogdens
ulempe, eller af den årsag imod samme dom, fylding og sandemænds ed at
sige, men hvem videre påskader at kalde sig på ridemænd, som det sig
bør.
(253)
** var skikket Peder Andersen i Lillelund med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet hr Hans
Bertelsen i Ansager for en dom, han lader sig af berømme at have
forhvervet til Østerherreds ting 6/7 nu sidst forleden over Peder
Andersen, anlangende seks rigsdaler, dog uanseet hr Hans Bertelsen det
ikke rigtig med nogen brev og segl skal kan bevise, at Peder Andersen
skal være ham nogen pending skyldig. sammeledes eftersom samme dom
indeholder, at Peder Andersen skal restere til hr Hans Bertelsen med
nogen års efterstandende tiende korn, som Peder Andersen ved sin Gud og
salighed højlig benægter, men ham årlig at have betalt: så og efterdi
Peder Andersen højlig benægter sig ikke at være hr Hans samme seks
daler pligtig, det ikke heller med hans brev og segl bevises, og fogden
dog har tildømt ham samme seks daler at betale, da kunne vi ikke kende
samme dom deri så nøjagtig, at den bør at komme Peder Andersen til
hinder eller skade, men efterdi for os i rette lægges hr Hans
Bertelsens to bøger, hvori Peder Andersen for samme resterende korn
findes indskrevet, da ved vi ikke samme dom, så vidt den derpå funderet
er, at imod sige, imens samme to bøger stander urykket.
(254)
** var skikket Søren Hår i Nebbe på Maren Andersdatters vegne og på
salig Poul Sørensen, barnfødt i Dons, hans arvinger, Søren Sørensen i
Dons, Hans Hansen i Skærup, Tomas Nielsen i Påby og Hans Christensen i
Egtved deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Henrik Ravn i
Kolding for en hjemgjort kontrakt og købebrev, han skulle have, som
imellem ham og salig Poul Sørensen skulle være gjort, og dermed ville
sig tilegne og tilholde salig Poul Sørensens fædrene gård og ejendom i
Kolding, uanseet Henrik Ravn ikke skal kunne bevise, han samme gård og
ejendom at have betalt: så og efterdi fornævnte kontrakt, imellem
Henrik Ravn og Poul Sørensen oprettet, befindes i Helsingør at være
gjort og udgivet, såvel som og fornævnte sendesbrev og udlæg der
dateret, ved vi os ikke derover dommer, men vil have for sin tilbørlig
dommer heden stillet, og ikke ved os imod byfogdens dom, derpå
funderet, at sige, imens samme kontrakt og breve stander urykket,
belangende Henrik Ravn og hans medrederes kontrakter og afhændelser, de
om samme skib imellem hverandre gjort har, hvorimod intet fremlægges,
hvormed de kunne rykkes, ved vi ikke imod sådan deres forhandling at
sige eller magtesløs dømme.
(257)
** var skikket Peder Pedersen Skrædder i Kolding med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse
at have stævnet Jens Hansen i Bramdrup for et vidne, han til Brusk
herredsting 15/2 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen stave og
ris Peder Pedersen skulle have taget af Anders Sørensens enghave i
Bramdrup skov og kørt bort dermed, og samme tid skulle have frataget
Peder Pedersen en økse, hvilket vidne Peder Pedersen ved sin højeste
helgens ed højlig benægter: så og efterdi Jens Hansens vidne ikke er
uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter
sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den fornævnte dom og
dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have.
(258)
** var skikket velb fru Christence Krag til Ølluf så og Hans Nielsen
Friis og Morten Lauritsen, borgmester i Ribe og hospitalsforstander,
deres visse bud Laurits Bertelsen, foged på Ølluf, med en opsættelse
her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet
Peder Andersen med flere borgere og indvånere i Varde for efterskrevne
vidner, de til Varde byting 29/6 sidst forleden vidnet, enhver efter
alder, anlangende dreft og greft, lyngslet, de i Livstrup hede og mark
har vidtløftig om vidnet, at de har brugt til Varde så vidt de ville,
uanseet de selv i deres egen sag har vidnet, ikke heller de skal have
given varsel til jorddrotter så lovlig, som det sig burde: så og
efterdi fornævnte vidnesbyrd, en part har vidnet i deres egen sag, og
en del om markskel, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, eller med
sandemænds brev bestyrkes og bekræftes, da kunne vi efter sådan
lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at
have men magtesløs at være.
(261)
** var skikket velb fru Christence Krag til Ølluf og Hans Nielsen
Friis, Morgen Lauritsen, borgmester i Ribe hospitalsforstander sst,
deres visse bud Laurits Bertelsen, foged på Ølluf, med en opsættelse
her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet
borgmestre og råd i Varde for et ubevislig anklage til Skast
herredsting 18/8 sidst forleden gjort har på den sandemænds tov og
gang, som fru Christence Krag og hospitalsforstander ved loven har
ladet drive imellem Livstrup mark, Partbo og Harhede mark, som bruges
til Varde efter KM brev, med andre omliggende marker, og ikke
borgmestre og råd har bevist deres klage: så og efterdi samme klage
befindes at være gjort på den sandemænds gang, hid stævnet er og
allerede konfirmeret, kunne vi ikke kende samme klage så noksom, at den
bør at komme fru Christence Krag eller Ribe hospitalsforstander imod
samme sandemænds gang til hinder eller skade i nogen måder.
(264)
** var skikket Laurits Jensen, borgmester i Varde, på sin egne og på KM
og Varde bys vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende dem da at have stævnet velb fru Christence Krag, salig
Fasti Staverskovs til Ølluf, for et forbuds vidne hun til Varde byting
10/6 1639 har ladet forhverve, hvori forbydes alle så mange, i Varde by
bygger og boer, som har ladet grave på Livstrup mark og sønden
Røverkælder, samme tørv at afføre under lovmål: så mødte velb Niels
Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Lundenæs, på hans søster fru
Christence Krags vegne og berettede, at efterdi sandemænd i Skast
herred allerede har svoret og gjort markskel om fornævnte tvistige
åsteder, og deres ed her er konfirmeret, ville han på hans søsters
vegne for vidtløftigheds skyld fornævnte indstævnede vidner, forbud,
klage og syn afstå, og efter sådan lejlighed bør de ikke at komme
borgmester og råd på Varde bys vegne til hinder eller skade.
(268)
** var skikket Hans Madsen Brun i Kolding med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Hans Nielsen Dalby, borger i Kolding, for en regnskabsbog,
som han sig alene tilholder imod beseglet skiftebrevs indhold, nemlig
en fælles gæld, som skulle indfordres Hans Madsen Bruns hustru og
hendes stedbørn, Mads Nielsen Dalby og Hans Nielsen Dalby til bedste,
og eftersom Niels Iversen, byfoged i Kolding, har dømt Hans Nielsen til
samme fælles gæld, formener han samme bytings dom bør magtesløs at være
og ikke komme Hans Brun eller hans hustru Maren Knudsdatter, som var
salig Niels Dalbys efterleverske. på hendes rette tilfaldne anpart på
skifte til hinder eller skade: da efterdi befindes sagen tilforn at
have været hid stævnet, og vi den da tid efter anden i seks uger til i
dag har opsat, hvilke opsættelse til hjemting at være læst og
påskrevet, efter KM forordning, vi og ikke imod recessen uden bevilling
deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed
samme vidner og dom magtesløs at være.
18/11 1640.
** var skikket Cathrine Stangenet i Vejle hendes visse bud Hans
Clemendsen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders
Christensen i Jelling og Niels Ibsen i Jerlev for en dom, de til Vejle
byting 17/9 næst forleden forhvervet har, anlangende betaling for 12
ørte rug, som hendes husbond Clemend Sørensen, lagmand i Tønsberg og
forrige borgmester i Vejle, skal være afgangne Christen Andersen, som
boede i Jelling, og som var Anders Christensens far, skyldig bleven
efter et skriftligt bevis, dateret 1622: så efterdi det befindes
Clemend Sørensen at være bosiddende lagmand i Norge og der har sin
visse bopæl, og han dog ikke der for samme dom er lovlig stævnet, da
kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den
bør nogen magt at have.
(269)
** var skikket velb Hans Markdanner til Søgård hans visse bud Peder
Hansen (blank) og gav til kende, hvorledes han skal have forhvervet KM
og rigens råds dom over velb Jørgen Munk til Haraldskær, anlangende
forløfte han skal have været i for Sigward Pogwisch til Hagen efter
indløste hovedbrevs indhold, som han selv har måttet betale, hvorover
samme dom, dateret Hafnia 14/7 1623, til formelder, at Jørgen Munk er
pligtig Hans Markdanner at betale, og eftersom han samme dom ej endnu
skal have fuldgjort, da er Hans Markdanner begærende ham to gode mænd
her af landstinget at udnævnes, som ham efter dommen i hans løsøre og
jordegods udlæg gøre kunne: da efterdi for os i rette lægges Jørgen
Munks udgivne hovedbrev til Sigward Pogwisch på 2000 rigsdaler med des
rente og interesse, som Hans Markdanner befindes en forlover for, såvel
som og Jørgen Munks udgivne skadesløs brev til Hans Markdanner for
samme løfte, i lige måder KM og Danmarks riges råds dom, hvori Jørgen
Munk er tilkendt Hans Markdanner samme gæld at betale, og ikke bevises
Jørgen Munk samme sine breve til fulde at have efterkommet, men han i
hans underskrevne indlæg selv tilstår for resten at ville gøre udlæg,
da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen
Munk jo er pligtig at betale Hans Markdanner hvis han ham for samme
løfte skyldig bliver, og fordi tilfinder velb Mourids Aschersleben til
Jerstrup og Christen Normand til Ølstedgård, som Hans Markdanners
fuldmægtig beretter sig dertil at have bevilget, med førdeligste
lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden
drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Hans Markdanner udlæg
af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod
gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Markdanner i anden
Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise,
så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det
eftersom de vil ansvare og være bekendt.
(271)
** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i
Ringkøbing, for han nogen tid forleden til Ringkøbing byting skal have
opsat Søren Mikkelsen hans sag med Matias Knudsen og hans hustru Else
Matiaskone i seks uger, og derefter dømt uendelig. dernæst for han i
samme dom har dem kvit funden efter nogle vidner, som ikke for ham var
i rette, ej heller i hans dom indført, og sagen derfor her til
landstinget er indstævnet, og dommen funden magtesløs, og ham at give
Søren Mikkelsen kost og tæring, formener Morten Pedersen for slig sin
forurettelse bør efter birkeretten at bøde 40 mark: så og efterdi samme
dom tilforn har været hid stævnet og underkendt, så Morten Pedersen
skulle give Søren Skriver til kost og tæring otte daler, da ved vi
efter sådan lejlighed ikke videre derfor på byfogdens ulempe at dømme,
men for den Søren Skrivers tiltale kvit at være.
(273)
** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på
Koldinghus, hans visse bud Peder Christensen Bjerring, borger i Viborg,
med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at
have stævnet Kirsten Tulles i Verst for et vidne, hun til Anst
herredsting 30/4 sidst forleden vidnet har i hendes egen sag og ikke på
nogen visse år, dag eller tid eller på fersk fod, og ikke heller med
nogen anden sandfærdig vidnesbyrd skal kunne bekræftes, at for en tid
lang siden da tjente hun i Bække præstegård, og der blev hun krænket og
beligget, og da gav hun salig hr Staffen Sørensen i Verst, som samme
tid var præst til Verst og Bække sogne, sine bøder og sagefald: så
efterdi Kirsten Tulles vidne ikke er uden én persons kundskab, som
regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende
samme vidne, ej heller den dom, derefter drevet er, så noksom, at det
bør nogen magt at have.
(274)
** var skikket Peder Munk, borger og rådmand i Holstebro, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Christen Lauritsen Solgård, borger og
rådmand i Holstebro, formedelst Christen Solgård i hans regnskabsbog
skal have indført og skrevet 40 rigsdaler, Peder Munk skulle være ham
skyldig, og de 1639 skulle have gjort regnskab med hverandre, og da
skulle Christen Lauritsen Solgård være bleven Peder Munk to sletdaler
skyldig, og Peder Munk formener for fornævnte 40 rigsdalers gæld her
til landstinget at være kvit dømt, og Christen Solgårds urigtige
regnskab burde magtesløs at blive: da efter flere ord dem imellem var,
indgav de al deres tvist og uenighed på fire dannemænd, Christen
Solgård på sin side til betroede Anders Sørensen, borgmester og
Christen Hauff, byfoged, og Peder Munk på sin side tilnævnte Jørgen
Jensen borgmester og Peder Madsen, borger der sst, hvilke fire
dannemænd skal forsamles på Holstebro rådhus i dag otte dage først
kommende, og da have fuldmagt Christen Solgård og Peder Munk om al hvis
tvist, dem til denne dag imellem været har, være sig gæld, regnskab
eller andet, til endelig ende at imellem sige, og hvis de deri gørende
vorder skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.
(276)
** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i
Ringkøbing, for en benægtelse vidne han til Ringkøbing byting imod
Søren Mikkelsen hans sigtelse 25/10 1639 efter otte dages varsel
udstedt har, uanseet Søren Mikkelsen både da såvel som rum tid tilforn
og endnu har sin værelse og vis bopæl i Holstebro, seks mil fra
Ringkøbing og i en anden herred, menende samme benægtelse vidne at være
udstedt imod KM forordning og recessen om varsels forhold: så efterdi
det befindes Søren Mikkelsen for samme benægtelse vidne alene at være
given otte dags varsel, endog han den tid ikke havde nogen bopæl i
Ringkøbing, men i Holstebro, som er uden herred, samme benægtelse og
tilforn ved endelig dom alene efter seks ugers opsættelse er
underkendt, da kunne vi ikke kende samme benægtelse bør at komme Søren
Mikkelsen til forhindring, eller videre deri at dømme, og efterdi ikke
for byfogden er bevislig gjort, samme ildebrand formedelst Matias
Knudsen eller hans hustrus forsømmelse eller vangemme at være påkommen,
så de deri kunne være årsag, men fast mere er bevislig gjort mesten del
deres gode i huset at være bleven forbrændt, og byfogden fordi har dem
for Søren Mikkelsens tiltale frikendt, da ved vi efter sådan lejlighed
ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme, men sagen hermed
ophævet, og ingen kost og tæring på enten sider at udgives.
(281)
** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en
opsættelse her af landstinget i dag 114 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i
Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting 20/9 1639 dømt har, og
deri kvit funden Matias Knudsen, borger i Ringkøbing, og hans hustru
Else Matiaskone for den tiltale, som Søren Mikkelsen havde til dem, for
hvis skade han den torsdag næst for sankt andrei dag 1638 af deres ild,
som de har ladet optænde, og formedelst deres grove skødesløshed og
forsømmelse bekom på hans to huse der i byen, uanseet for Morten
Pedersen var bevist, samme ild alene først at have udbrændt ved brotag
på udskudden, som ingen ildsted plejede at holdes, og des uanseet dem
kvit dømt: så og efterdi fornævnte byfogeds dom tilforn har været hid
stævnet, og den da alene efter seks ugers opsættelse og ikke formedelst
nogen uretfærdighed skal være underkendt, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke videre deri at dømme.
(283)
2/12 1640.
** var skikket Christen Pedersen i Roden med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at
have stævnet Christen Jensen i Hodsager kirkegård, Oluf Graversen sst,
Maren Knudsdatter og Anne Madsdatter sst, for et løgnagtig og
usandfærdig vidne de til Ginding herredsting 1/10 sidst forleden på ham
vidnet har, formeldende at 1639 på den næste lørdag for nytårsaften da
sad Christen Pedersen i Mads Markorsens stue, og da hørte de, at
Christen Pedersen sagde, at hans far havde en skalke brev på hans bror
lydende på en stor summa penge, dersom han havde ham for sin hånd, da
skulle han gøre ham til en skalk for den, og Christen Pedersen skal
have lovet at fange Mads Markorsen den, og de fik hverandre sin hånd
derpå, hvilke vidne Christen Pedersen ved sin højeste ed benægter, ikke
de ord at have talt, og samme vidne vildig at være, som Mads Markorsens
egen hustru og datter han til behjælpning at have vidnet: så og efterdi
Christen Jensen og hans medbrødre vidnesbyrd har vidnet efter Christen
Pedersens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, eller for tingdom
indgået, men højlig benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter
sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt
at have men magtesløs at være.
(284)
** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Niels Ravn sst for en dele, han lader sig af berømme at
have forhvervet over ham til Holman herredsting nogen rum tid forleden,
for han da ikke skulle have holdt rigtig skifte med ham efter deres
bror Peder Ravn, uanseet han samme gods ikke har haft i sin værge og
gemme mere end Niels Ravn, og han siden skal have forhvervet dom til
landsting efter samme dele efter sin vrange beretning, hvorimod Lauge
Ravn nu skal have forhvervet ---- deres fælles brors gods er derefter
dem imellem skiftet og delt, og efter slig lejlighed formener han samme
dele burde magtesløs at være: så og eftersom samme dele tilforn har
været hid stævnet, og vi da ikke har vidst, Lauge Ravn at fri dømme,
førend han rettet for sig, som det sig bør, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke den vores dom at forandre, men dem i dannemænds
overværelse at holde skifte og jævning, som det sig bør.
(285)
** var skikket ---- til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans
visse bud Jesper Andersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder
Jensen, værende i Møgeltønder, for et skriftlig kundskab og villig
bevis, han til Anders Hansen, forrige skriver på Koldinghus, har
udgivet, dateret Riberhus 18/11 1638, som lyder ham at være vitterlig,
at Anders Hansen har leveret og forskikket til Ernst Normand adskillige
summa penge i det år fra philipi jacobi dag 1634 og til årsdagen 1635,
des midlertid han tjente der i skriverstuen, han da var Anders Hansens
egen tjener, hvilke hans kundskab og bevis Ernst Normand formener ikke
udtrykkelig formelder at have seet eller hos været, ej heller ved dag
og tid forklaret, tilmed i nogle poster højere end Anders Hansens
leverede regnskab formelder, formener den derfor bør magtesløs at være:
så og efterdi for os i rette lægges Johan Lyllofsens kundskab, hvormed
Peder Jensens bevis bekræftes, såvel som og kommissariers udgivne
stævning, som tilholder dem Ernst Normand og Anders Hansen om deres
regnskaber enten til mindelighed eller og ved endelig dom at adskille,
da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at dømme, men for de gode
kommissarier efter KM befaling at ordeles, som det sig bør.
(287)
--/-- 1640.
(Peder Bertelsen ene)
(1)
19/1 1642.
** var skikket Simon ---- en opsættelse her af landstinget ---- stævnet
Anne Knudsdatter ---- for en sigtelse, som hun skal have ---- Simon
Nielsen 5/9 ---- hverken kan læse eller skrive ---- magtesløs at være:
da efterdi bevises ---- tilforn at have været ---- over seks uger ----,
hvilke opsættelse ---- efter KM ---- og forkyndt ---- recessen uden
bevilling ---- kan gøre længere ---- finder vi efter sådan lejlighed
samme vidner ----.
(2)
** var skikket velb Christoffer ---- hans visse bud Christen Jensen med
en opsættelse her af landstinget 21/12 ---- kendetegn eller visse tal
på fornævnte fæ, ikke heller hvad hyrden hans navn skal have været,
ikke heller skal for samme vidne være given nogen lovlig varsel ---- :
da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og over
seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelse findes til hjemting efter
KM forordning at være læst og forkyndt, vi ikke heller imod recessen
uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter
sådan lejlighed samme vidner og syn magtesløs at være.
(3)
** var skikket velb fru Sofie Friis ---- til Haraldskær hendes visse
bud Niels Poulsen ---- med en opsættelse her af landstinget x/11 sidst
forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet
efterskrevne ---- og hvor mange, som har fæstet deres gårde af ham, og
hvad de enhver har givet ham til fæste: og efterdi ---- deres sandhed
til ---- været bekendt ----.
(4)
3/2 1642.
** var skikket ---- med en opsættelse her af landstinget ---- lydende
ham da efter andre opsættelser at have stævnet ---- Niels Jepsen og
Christen Andersen i ---- for en vidne, de til Ulfborg herredsting
vidnet har, at de så og hørte Peder Fisker hans datter, Anne
Pedersdatter, førte hjelme og klittag hjem til hendes fars gård og
taget det på de åsteder, som synsmænd om hjemlet har ----, uanseet det
ikke for ham skal være bevist, det Peder Fisker nogen tid at have med
været, meget mindre gjort slig gerninger, som på ham dømt var, tilmed
hans datter, Anne Pedersdatter, højlig benægter, at hun ikke har skåren
eller oprykket, og ikke heller hjemført hjelme: så mødte Niels Eriksen,
foged på Bratskov, på Frederik Reedtzes vegne og afstod samme
synsvidner og dom, og efter sådan lejlighed bør det ingen videre til
hinder eller skade at komme i nogen måder.
(5)
** var skikket Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, på KM vegne,
borgmestre og råd på byens vegne deres visse bud Simon Christensen
Bjerring ---- i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag
----, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet ----
modvillig forholder ikke at have udgivet og betalt hans bøder ---- for
hans begangne gerninger: da efter flere ord dem imellem var, afstod
Simon Christensen på borgmester, råd og ---- vegne samme tiltale med
Jens Jensen, så vidt hans fredløsmål anlanger, dog han sine rette bøder
skal udrede, som det sig bør.
(6)
** var skikket velb Birte ---- til Fussingø hendes visse bud ----
Sørensen, foged på Lergrav, og havde hid kaldt sandemænd af ---- : så
var fornævnte sandemænd her til stede og begærede dilation at de dem
kunne opholde og spørge om samme sag, da bevilget Hans Sørensen samme
sag til 30/3 først kommende at måtte bero, og sandemændene forpligtet
dem under samme hesteleje at møde og gøre deres ed, som de i dag skulle
gjort.
(7)
16/2 1642.
(intet beskrevet endeligt var her i stiftet)
2/3 1642.
** var skikket velb ---- til Breitenburg, KM ---- på Rendsborg slot
hans visse bud Niels Madsen i Brendgård og havde hid kaldt sandemænd i
Hammerum herred ---- i Birk hendes bane at udlede ---- imellem 23/1 og
24/1 sidst forleden ----, og først fremlagde Niels Madsen for sandemænd
efterskrevne tingsvidne af Hammerum herredsting 19/2 sidst forleden,
det Terkild Nielsen i Birk at have vidnet, at han hos var i Birk den
næste søndag aften for kyndelmisse dag sidst forleden, og da kom hans
stedmor Anne Jepsdatter og råbte, at han skulle råbe folket op og komme
ind og se den ulykke, som var sket, som var Mette Jepsdatter havde
omkommet og hængt sig selv forved Niels Ibsen i Birk hans bageovn, og
hun hængte i et bånd, som var bundet om en træ: dernæst gjorde
sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde
Maren Jepsdatter sig selv at have hængt og omkommen, og fordi svor
hende hendes egen bane på.
(8)
** var skikket velb Peder Lange til Kærgård med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb fru
Sofie Friis, salig Frederik Munks til Haraldskær, så og velb ----
Normand til Brandholm, Jørgen Munk til Haraldskær, item jomfru Sofie
Munk ---- Munk og jomfru Edel Munk til Haraldskær, hver med sin
lovværge, anlangende et pantebrev, salig Frederik Munk havde pantsat
noget sit jordegods for 3000 rigsdaler in specie til brugelig pant, som
han formener dem pligtig at være at give ham 3000 rigsdaler hovedstol,
eller og ham samme gods for ejendom at følge: da efterdi Peder Lange
beviser sig pantebreve og indførsel på samme gods at have til
forhandlet, og tilbyder det endnu at vil lade til løsen, og ingen ham
samme gods har villet fra løse, da tilfinder vi velb Niels Krag til
Trudsholm og Christen Krag til Lydumgård forinden seks uger dem til
samme gods at begive, det rigtig at taksere og imod Peder Langes
fordrede summa at likvidere, og deraf gøre ham nøjagtig fyldest og
udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør.
(11)
** var skikket Johan Wesseling, rådmand i Ringkøbing, på sin egen og
sin hustru Dorte Christoffersdatters vegne deres visse bud Mogens
Madsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Morten
Pedersen, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting
26/1 1638 imellem hr Hans Kær, herredsprovst i Hind herred og
sognepræst i Ringkøbing kirke, og Johan Wesseling og hans hustru,
anlangende 100 rigsdaler, afgangne Peder Pedersen, ---- i Ringkøbing,
på Ringkøbing kirkes vegne har oppebåret af Stadil kirke ---- 1618,
dømt og afsagt har, og på en forgemt og fordulgt bevis af Peder
Pedersen udgivet 22/1 1618 tildømt Johan Wesseling og hans hustru
fornævnte 100 rigsdaler, uanseet de ikke findes at være fornævnte
borgmester Peder Pedersens arvinger, item er holden skifte i afgangne
Peder Pedersens bo, der hans forrige hustru salig Lisbeth Iversdatter
døde år 1619, og dernæst efter ham selv år 1628, og ikke fornævnte gæld
skal findes fordret: da efterdi sagen befindes i seks uger til i dag at
være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet
efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi
ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere
forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bevis ----
magtesløs at være.
(12)
** var skikket Simon Lauritsen, borger og indvåner i Lemvig, med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have
stævnet Svend Poulsen, rådmand der sst, for 16 rigsdaler han skal være
indskrevet for i hans regnskabsbog 14/6 1636, og Simon Lauritsen
benægter ved sin salighed aldrig samme 16 daler at have bekommen: så og
efterdi for os i rette lægges Svend Poulsens regnskabsbog, hvori Simon
Lauritsen for samme seksten daler klarlig findes indskrevet, og ikke
Simon Lauritsen ville vide samme bog for falsk eller urigtig, da ved vi
efter sådan lejlighed ikke i den punkt imod samme bog at sige eller
magtesløs dømme.
(13)
** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at
have stævnet Jens Christensen i Tudvad, Morten Ulf i Sellerup hans
arvinger Anders Mortensen, Hans Mortensen, Staffen Mortensen og Maren
Mortensdatter, Hans Pallesens arvinger ----, Søren Madsen i Stubdrup,
Niels Jensen i ----, Christen Jensen i Fredsted, ---- i Velling hans
arvinger Niels ---- Maren Hansdatter, Niels Klinkhammer ----, Oluf
Hansen i Andkær, og Hans Bunde ----, for de skal have den understanden
---- samfrænders sætning på den bondegård ----, Lauge Ravn påboer,
uanseet ikke ---- ikke skal befindes at være rette ---- eller ham
beslægtet: så og efterdi bemeldte samfrænder i deres afsigelse alene
har tilsagt Niels Ravn de to parter af samme halve bondegård, og intet
om kendt eller udregnet, hvor vidt Lauge Ravn for sin anpart deri kunne
være berettiget efter lensmandens bevillings indhold, da kunne vi efter
sådan lejlighed ikke kende ---- samfrænders afsigelse så noksom, at den
bør nogen magt at have.
(15)
** Laurits Ebbesen stævnet (blank). så var Niels Madsen Lyngholm her
til stede og højlig svor sig i samme sag og drab uskyldig at være, og
begæret at han måtte tilstedes respit efter KM oprejsning, ham er
meddelt at stævne og kalde og forhverve hvis vidner, han sig til
undskyldning kunne bekomme: da efter sådan lejlighed blev samme sag
opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde.
** Christian Rantzau stævnet Anders Lauritsen og hans datter Karen. så
var Anders Lauritsen og Karen Andersdatter her til stede og formente
dem ingen ---- gerning at have gjort: da for nogen lejlighed, sig heri
begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at
møde.
** Johanne Jacobsdatter, salig Oluf Rebslårs, stævnet Gertrud, hr
Jensen, barnfødt sst. så mødte Søren Hår i Nebbe på Gertrud, hr Jenses,
vegne: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat
til i dag måned, og da dem og Johanne Jacobsdatter personlig her at
møde og gå derom hvis ret er.
** Anders Hansen, forrige skriver på Koldinghus, stævnet Niels Kreng i
Brejning, Hans Jørgensen i Gesten. så mødte Søren Hår på Anders
Jørgensens vegne: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat
til i dag seks uger, da dem her at møde.
** Anders Hansen stævnet Anders Jørgensen i Nebel. og nu mødte Søren
Hår på Nebbe på Anders Jørgensens vegne: da efter begge parters
bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at
møde og gå derom hvis ret er.
** var skikket Maren, salig Peder Hvids efterleverske i Vejle, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Jacob Nielsen, borger i Vejle, for en
dom han til Vejle byting 20/7 1641 efter et pantebrevs lydelse over
hende forhvervet har, i sin mening at Anders Jensen, byfoged sst, har
fradømt Maren Jensdatter hende og hendes umyndige børn deres gård og
ejendom til Jacob Nielsen Ammidsbøl efter et pantebrevs lydelse,
uanseet at Laurits Lauritsen, borger og rådmand i Vejle, på fornævnte
Maren Hvids vegne har til Vejle byting tredje ting, såvel som Maren
Hvids selv personlig til landsting har frembudt rede penge med rente og
hovedsumma, som hun er ham skyldig: da efter flere ord dem imellem var,
blev det så forhandlet, at de indgav samme deres tvistige sag om
fornævnte gæld på fire dannemænd, Jacob Ammidsbøl på sin side til
betroede Søren Hår i Nebbe og Hermand Joensen i Bølling, og Maren,
Peder Hvids, på sin side Jesper Andersen, borgmester i Vejle, og Oluf
Keldsen, borger der sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles på Vejle
rådhus i dag otte dage ved otte slet og likvidere og over regne hvis
Maren, Peder Hvids, efter lovlig breve og kontrakt kan blive Jacob
Ammidsbøl skyldig med rette, og dersom hun ikke inden sjette ugers dag
derefter til Vejle byting ham rigtig ---- og betaler, da gården og des
tillæg at følge Jacob Ammidsbøl for ejendom upåtalt, den anden punkt,
bemeldte skældsord anlangende, afstod Jacob Ammidsbøl, så det ikke
videre skal komme hende imod hendes erklæring ---- skade.
(18)
** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på
Ørum slot, hans visse bud Christen ---- med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Christen Madsen i Lundtarp, birkefoged til Kærgård
birketing, for han 26/11 sidst forleden ikke at have vedkendt sig dom
at udstede imellem Christoffer Hvas og hr Poul Christensen ----, dog
sagen for ham har været opsat i seks uger, anlangende velb mand at have
ladet i rette stævne hr Poul Christensen, og mener han derfor bør at
lide dele: så og efterdi det befindes, præsten for herredsprovsten at
have været indkaldt, og han det til verdslig ret har heden funden, og
birkefogden dog intet har dømt i sagen til eller fra, som for ham har
været indstævnet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans afsigelse
som ugjort var, og sagen til birketinget igen at indkomme, og fogden,
når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og
adskille, som det sig bør.
(20)
** var skikket Laurits Christensen på Stavsholm med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Sidsel
Andersdatter og Margrete Andersdatter for et vidne, de med deres far
Anders Christensen Sandholm 29/7 1640 til Harboøre birketing vidnet
har, formeldende at hendes far og Maren Jensdatter fulgtes fra Harboøre
med hverandre og gav hverandre onde ord, og hun da skulle have lovet
ham en ond færd, hvilke vidne beskyldes vildig og af hans egne to
umyndige pigebørn, og ikke at være taget på fersk fod. item stævnet
Anders Pedersen på Stavsholm, som er Anders Sandholms konesøn, for et
vidne han til fornævnte birketing 19/8 1640 efter en skriftlig seddel
gjort har, indeholdende i sin mening at 16/4 1638, som var den dag
Anders Pedersens trolovelse skete på Stavsholm, skulle Maren Jensdatter
have sagt til ham, om han turde sværge på ikke at have haft legemlig
omgængelse med hans fæstemø Margrete Poulsdatter, som han svor for
Maren Lauritsdatter på Røn, og Maren Jensdatter da skal have sagt,
havde han ikke endnu haft hans vilje med hende, da skulle han ikke
heller herefter, og på tredje dag derefter har bleven skrøbelig og
mistet hans mandlem, og for samme skrøbelighed han den tid havde
besigtet Maren Jensdatter at have gjort det med trolddoms kunst: så og
efterdi Anders Sandholms sigtelse ikke nøjagtig er bevislig gjort, at
Maren Jensdatter skulle have lovet ham eller hans stedsøm noget ondt,
som hun dem med trolddoms kunst eller bedrift skulle tilføjet, men med
sognevidne og stokkenævn beviser hende sig ærlig og kristelig at have
skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
sigtelse og vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme
Maren Jensdatter på hendes ærlige rygte og navn til nogen forhindring,
men fornævnte nævnings ed ved sin fuldmagt at blive, og efterdi ----
fremlagte vidner ---- befindes enlig, en del ikke på fersk fod, og en
del efter andre deres ord og sagden at være vidnet, finder vi dem
magtesløs at være, og Anders Sandholm, som Laurits Christensen og hans
hustru sådan unødig trætte har påført, at give dem til kost og tæring
tyve rigsdaler
(38)
** var skikket Lauge Ravn i Velling på sin egne og Søren Madsen i
Mejsling hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende dem da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Ravn i
Velling for nogen skøder og købebreve, som han med vrang undervisning
skal have forhvervet på nogen arveparter og ejendom i den gård i
Velling, de påboer, som Lauge Ravn efter sin fars død i langsommelig
tid og rolighed skal have haft samme gård i besiddelse og brug og
holden den ved hævd, og i forgangen ufredstid lidt og udstanden meget
ondt med fængsel, hug og slag, og udgiven sine penge, gods og formue,
for gården ej skulle blive øde og nedbrudt, som mange andre blev, og
Niels Ravn da såvel som tilforn har haft sin hus og gård i Kolding, og
ikke befattet sid med nogen brug eller besiddelse i samme gård, eller
skal have udgiven det aller ringeste derfor at holde gården ved magt,
og formener Lauge Ravn sig af Niels Ravn forurettet at være sket, idet
han vil ham med sin underfundighed gården fratrænge. sammeledes stævnet
Niels Ravn med samme skøder og domme, så og Lauge, boer i Bredstrup, og
Villadses arvinger i Landerupgård, som samme breve og skøder gjort har,
disligeste stævnet deres børn og arvinger, nemlig Henrik Laugesen,
Lauge Laugesen, Anders Laugesen, Else Laugesdatter, Maren Laugesdatter
og deres lovværge, Jep Villadsen, Peder Villadsen, Niels Villadsen,
Laurits Villadsen, Karen Villadsdatter, Dorte Villadsdatters arvinger,
Lauge Hansen og Oluf Hansen, Gertrud Villadsdatter, Kirsten
Villadsdatter med deres lovværger, som samme brev ---- : efter flere
ord dem imellem var, indgav Niels Ravn og Lauge Ravn al hvis tvist og
uenighed, dem til den dag imellem er, på fire dannemænd, Niels Ravn på
sin side til betroede Jacob From, borger i Kolding, og Søren Hår i
Nebbe, og Lauge Ravn på sin side tog Peder Ravn i Skærup og Hans Ravn i
Velling, hvilke fire dannemænd skal forsamles i Velling i morgen 14
dage først kommer, og da have fuldmagt Niels Ravn og Lauge Ravn om al
deres tvist og uenighed, dem hid indtil imellem er, til endelig ende at
imellem sige og kende, og hvad bemeldte fire mænd deri gør skal stande
for fulde af parterne upåtalt, og hvilken af dem derimod appellerer
skal have forbrudt til de fattige tyve rigsdaler.
(40)
16/3 1642.
** var skikket Jep Christensen, barnfødt i Egtved, med en opsættelse
her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter 14 dags opsættelse
at have stævnet Iver Pedersen i Dollerup for en hjemgjort bænkebrev og
kontrakts klakskrift, som han 16/10 1639 på Jerlev herredsting har
fremlagt, og 27/11 næst efter har dom efter forhvervet, hvilke
hjemgjorte bænkebrev Jep Christensen formener, Iver Pedersen selv har
ladet skrive og gjort, og Jep Christensen ved sin ed hårdelig benægter,
at han den ikke har underskreven, og formener Jep Christensen, at
fornævnte dom, som på fornævnte bænke kontrakt funderet er, bør
magtesløs at være: da efterdi sagen befindes i seks uger til i dag at
være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet
efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi
ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere
forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme kontrakt og dom
magtesløs at være.
(41)
** var skikket Niels Nielsen i Obling på Else Mortensdatter i nør Bork
hendes vegne, som han er værge for, med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at
have stævnet ---- bænkebrev ville fravende deres umyndige søster Else
Mortensdatter hendes fædrene og mødrene arv, og ikke efter lovens skal
være sket nogen registrering i boen, men Jørgen Mortensen er kommen i
ægteskab i samme fælles bo og den endnu bruger, tilmed er samme
bænkebrev ikke heller gjort til tinge, og med samme deres umyndige
søster uretfærdig at have handlet, menende samme brev bør magtesløs at
blive: da efterdi sagen befindes i seks uger til i fag at være optagen,
hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM
forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi ikke heller
imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder
vi efter sådan lejlighed samme bænkebrev og dom magtesløs at være.
(42)
30/3 1642.
** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til
Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende
hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Tomas Juel til
Estrup, for at eftersom han for nogen tid siden forleden skal have
bekommet noget gods i pant af hendes husbond salig Frederik Munk, og
han det for en kort tid siden skulle have afhændet uden hendes hjemmel
og minde, og førend hende det lovlig har ladet opbyde efter KM
forordning og pant, formenende ham derfor uret at have gjort og bør
derfor at stande hende til rette: så og efterdi det befindes samme gods
af Frederik Munk til Tomas Juel i pant at være sat, og bevises samme
gods, så vidt det var bedre end Tomas Juel havde det i pant, til
adskillige andre Frederik Munks kreditorer i deres gæld ved indførsel
at være udlagt, og de derefter har hændet dom på hvis dem var udlagt
for ejendom at skulle følge, hvilke indførsler og domme endnu stander
ved deres fulde magt, så Tomas Juel fordi samme sin pant til Peder
Lange, som og i samme gods var interesseret, har opdraget, da kunne vi
efter sådan lejlighed ikke kende Tomas Juel nogen ulov dermed at have
gjort, men for den fru Sofie Friises tiltale kvit at være.
(49)
** var skikket Hans Nielsen i Skovlund med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Karen Sørensdatter i Lund for et vidne, hun til
Østerherreds ting 26/10 1640 næst forleden vidnet har, i sin indhold
Hans Nielsen for en seks års tid havde han bekommet i leje af hendes
morsøstre Sidsel Graversdatter og Apelone Graversdatter en kvie med
kalv, hvilke vidne Hans Nielsen højlig ved Gud og sin salighed benægter
og vider den usandfærdig, ham at være på vidnet af Karen Sørensdatter:
så og efterdi Karen Sørensdatters vidne ikke er uden én persons
kundskab, som regnes for ingen vidne, den ikke heller er vidnet på
fersk fod, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, såvel som
den dom, derefter dømt er, magtesløs at være, og efterdi bemeldte to
gælds breve er over 20 år gamle, og ikke befindes lovlig at være
renoveret efter KM forordning, som det sig burde, da bør samme breve,
såvel som den dom, derefter drevet er, ingen magt at have.
(51)
** var skikket Niels Hansen, barnfødt i Skovlund, med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse
at have stævnet Mads Jensen i Kvie for en vidne, han 21/9 1641 på
Østerherreds ting vidnet har, det han syntes Niels Hansen var drukken
den tid, han kom i kirken elvte søndag efter trinitatis fornævnte år,
og han skulle have kastet op, des midlertid præsten var i
prædikestolen, hvilke vidne Niels Hansen formener usandfærdig at være:
så og efterdi Christen Christensen udførlig har vidnet, det Niels
Hansen samme søndag drak mjød og tobak i sin mølle, førend han gik i
kirken, så Mads Jensen og hans medfølgere har vidnet ---- drukken i
---- og intet nøjagtig derimod fremlægges, men mere befindes samme
vidner af bispen og stifts lensmanden at være anseet, så de derfor har
tildømt Niels Hansen at tage åbenbarlig skrifte, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke imod samme vidner og dom at sige eller magtesløs dømme.
(54)
13/4 1642.
(ingen dommer)
27/4 1642
(ingen dommer)
11/5 1642
(ingen dommer, Peder Bertelsen ene)
(55)
25/5 1642.
** var skikket Jens Christensen i Tudvad hans visse bud Jens Jensen sst
og havde hid kaldt sandemænd af Bølling herred, manddød at sværge over
Oluf N rytter for Niels Jensen i Oksvig, han 20/3 sidst forleden har
dræbt og ihjelslagen, og først fremlagde Jens Jensen efterskrevne
tingsvidne af Bølling herredsting 11/5 sidst forleden, Bodil Jensdatter
i ---- og Mette Lauritsdatter sst at have vidnet, at 20/3 sidst
forleden da folkene gik til kirke, da red en rytter, som lod sig kalde
Oluf N, i Jens Jensens vej, og da Niels Jensen kom og ville køre sin
vogn, da så de at samme rytter slog Niels Jensen mange slag med en kæp,
og der kæppen var sønder slagen, så drog fornævnte rytter hans værge ud
og stak Niels Jensen i hans venstre side, og dermed gjorde ham hans
bane og dødssår: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var
sat fylding på dem, og svor Oluf N Rytter manddød over og fra hans fred
for sagesløs mand Niels Jensen i Oksvig han ihjelslog, eftersom de
sandhed derom har udspurgt og forfaret.
(56)
** var skikket velb Mogens Juel til Vosborg hans visse bud Jens Jensen
i Smedegård og havde hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred, om hærværk
at sværge over Niels Christensen i Ulfborg Kærgård for den gård, han
bruger og besidder imod Mogens Juels vilje og minde, efter at han er
hans fæste fradømt og udvist, og først fremlagde Jens Jensen et
tingsvidne af Ulfborg herredsting 27/11 1639, synsmænd at have hjemlet,
at de på fredag sidst forleden var til syn over Ulfborg Kærgård
bygning, da så de at alle huse var brøstfældig på tag for 20 rigsdaler:
derefter gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på
dem, og svor Niels Christensen et fuldt hærværk over.
(58)
8/6 1642.
** var skikket velb fru Birte Friis, salig Albret Skeels, til Fussingø
hendes visse bud Jens Sørensen, foged på Lerbæk, med en opsættelse her
af landstinget 30/3 sidst forleden, lydende hende da efter en anden
opsættelse at have ladet hid kalde sandemænd af Ginding herred, Peder
Christensen, barnfødt i Dueholm, hans bane at udlede, som 8/12 sidst
forleden er død funden på Dueholm mark, og fremlagde Jens Sørensen for
sandemænd efterskrevne tingsvidne af Ginding herredsting 23/12 1641,
som indeholder Christen Christensen i Skave og hans medfølgere synsmænd
at have hjemlet og afsagt deres syn, at de 8/12 var til syn til Peder
Christensen, barnfødt i Dueholm, som lå død på Dueholm mark, da så de,
at han var blåplettet på hans arme, ryg, skulder og hals, og under
højre knæ var huden af og venstre knæ var ganske blå, og var samme
skade på knæene synet, som han selv skulle have krøbet det af på
jorden: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding
på dem, og udlagde Peder Christensen af skrøbelighed, frost og kulde at
være omkommen, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de sandhed
derom har udspurgt.
(63)
** var skikket velb Jørgen Rathlou til Krogsgård hans visse bud Gregers
Tomasen i Andrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Godske Hansen i
Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, for en dom han til Malt
herredsting 12/2 næst forleden imellem Jørgen Rathlou og Johan Styrck
på Skodborghus dømt har, og deri skal have dem tilfunden til regnskab
belangende en gælds sag, Jørgen Rathlou hos Johan Styrck havde at
fordre, uanseet ---- Johan Styrcks åbne brev for ham skal være
fremlagt, hvormed bevises Johan Styrck samme gæld pligtig ---- : så og
efterdi for os i rette lægges to Jørgen Rathlous udgivne kvittantser,
som ikke har været for herredsfogden, der han sin dom har udgivet,
hvilke deri findes inddragen, da finder vi efter sådan lejlighed den
hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme,
---- for fogden at i rette lægges, og parterne endelig imellem at dømme
og adskille, som det sig bør.
(64)
** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans visse bud Niels Hansen i
(blank) med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham
da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Poulsen i Givskud,
herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han til Nørvang herredsting
23/11 sidst forleden har sig tiltagen at ville imellem kende Hans
Nielsen i Båstrup og Mikkel Jensen i Soel, anlangende den tvistighed om
deres stolestade i Snede kirke, og samme sag tre gange opsat, og dog
ikke til sjette ugers dag dem har imellem kendt enten til eller fra,
men sagen henstillet til sin tilbørlig dommer, uanseet for ham er
bevist med lensmandens og herredsprovstens anordning, at ældst gifte
karle såvel som kvindfolk at skulle nyde yderste stolestand, end også
med tingsvidne er bevist, hans tjener Hans Nielsen at være ældre gift
end Mikkel Jensen: da efterdi herredsfogden i sin dom intet har dømt
til eller fra, finder vi den hans dom at være som den udømt var, og
hvem påskader sagen til herredsting igen at indkalde, og der gå om hvis
ret er.
(65)
** Anders Hansen, forrige skriver på Koldinghus, nu borger og indvåner
i Helsingør, hans visse bud Hans Jørgensen, der sst, med en opsættelse
her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da efter en anden
opsættelse at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i
Brusk herred, for en dom han der af herredstinget udstedte 16/11 1639
imellem ham og velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på
Koldinghus, hvilken dom har været indstævnet for landstinget, over
hvilken dom han sig besværer, fordi han den uden lovlig kald og varsel
har udstedt, alligevel for ham bevises, at Anders Hansen til holder i
Helsingør, dog har agtet det kald og fyldest, som skulle være sket i
Kolding, som Anders Hansen ikke var: da efterdi det befindes, sagen
tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag at være
opsat, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere
forhaling, samme dom ikke heller nu fremlægges, da finder vi efter
sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.
(66)
** var skikket Anders Hansen, skriver på Koldinghus, nu borger og
indvåner i Helsingør, hans visse bud Peder Nielsen sst med en
opsættelse her af landstinget 13/4 sidst, lydende ham da efter andre
opsættelsers indhold at have stævnet Niels Kreng i Brejning, Hans
Jørgensen og Peder Jørgensen i Gesten, for de 21/10 1639 til Holman
herredsting har vidnet, at ommeldte tid, han var skriver på Koldinghus,
da at have forhøjet deres smør landgilde det ene år efter det andet: så
og efterdi bemeldte vidnesbyrd har vidnet i deres egen sag om de
penning, de selv skulle udgivet, samme deres vidne og ikke er gjort på
fersk fod, men nogle år og rum tid efter sådan skulle være sket, tilmed
ikke heller for samme vidner lovlig varsel givet er, da finder vi efter
sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.
(68)
** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at
have stævnet Jens Jørgensen Hår, borger sst, for en dom som han lader
sig af berømme, at skal have forhvervet kort forleden over hendes salig
husbond, Henrik Denton, til Kolding byting for en summa penge, som
hendes salig far Anders Andersen Hår, fordum borger og rådmand i
Kolding, og hendes salig bror Anders Andersen, uanseet ikke Jens
Sørensen har det bevist med hendes salig fars og brors rigtig
håndskrift: så og efterdi byfogden har tildømt Henrik Denton på hans
hustrus vegne al samme gæld at betale, endog hun har haft flere
medarvinger, som og dertil burde at svare, da finder vi efter sådan
lejlighed den hans dom at være som udømt var. belangende samme afkald
er med bevilling opsat til i dag 14 dage, og da gå om hvis ret er.
(70)
** var skikket Søren Hår på Nebbe med en opsættelse her af landstinget
i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet
Niels Iversen, byfoged i Kolding, for et vidne han til Kolding byting
26/3 sidst forleden vidnet har, at han 1634 skal være indgangen i det
hus, Knud Bertelsen nu iboer, som da salig Henrik Hansen og salig Mette
Sørens i Dons og Søren Hår i Nebbe skal have været forsamlet, da var
der et beslået skrin på bordet med nogen breve i, og Søren Hår tog en
håndskrift deraf og spurgte Mette Sørens, om det var med hendes vilje,
han måtte levere Frederik Skriver den, hvilket vidne Søren Hår højlig
benægter. disligeste stævnet Maren, salig Frederik Skrivers, i Kolding,
Gertrud Andersdatter sst med deres lovværger, Hans Hansen i Skærup,
Søren Sørensens i Dons, Tomas Nielsen i Påby, Hans Christensen i
Egtved, Søren Christensen i Kolding, Jens Jørgensen og Knud Bertelsen
sst, om de vil have noget dertil at svare: så og efterdi samme vidne
---- er uden én mands kundskab, som regnes for igen vidne, den ikke
heller er vidnet på fersk fod, men Niels Iversen selv har lagt sin
vidne i tvivl, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at den bør
nogen magt at have men magtesløs at være.
(71)
** var skikket Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred, med en
opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da efter
andre opsættelser at have stævnet Anker Ibsen Kyed i Kolding for en
bevis, han i Søren Hårs navn skal have skreven og til Kolding byting
26/1 sidst forleden fremlagt på nogen breve, Søren Hår 28/12 1639
skulle af ham annammet, i hvilket bevis Søren Hår bekender at have
annammet af salig Maren, salig Frederik Hansen Skrivers efterleverske i
Kolding, efternævnte breve, salig Anders Andersen Hår, fordum rådmand i
Kolding, hans børn og arvinger anlangende, der iblandt et brev
anlangende hvis, som salig Anders Hårs stedbørn kunne tilkomme efter
deres salig far Søren Bertelsen: så og efterdi fornævnte revers ikke
befindes af Søren Hår at være skrevet eller underskrevet, men han
benægter sig ikke samme brev at være leveret, som den pålyder, da kunne
vi ikke kende samme revers, ej heller den vidne, derefter vidnet er, så
noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Søren Hår til nogen
forhindring.
(74)
** var skikket Lyder Henriksen Split, rådmand i Kolding, og havde
stævnet Gregers Lilleballe, anlangende at han havde overfaldet ham 16/3
sidst forleden uden for hans egen dør, der han kom fra København, med
mange ublufærdige slemme skænds, trussels og urørige ord, hvilke ord
han nu her for retten bør at bevise: derhos nu her for retten ved
højeste ed svor og benægtede Gregers Lilleballe sig ikke slig ord og
skælden imod Lyder Henriksen at have haft, som på ham vidnet er, og
ikke heller han vidste ham andet at beskylde, end som en ærlig
dannemand vel egner og anstår, og derefter for vores bøns skyld afstod
Lyder Split samme vidner og kundskaber, så de ikke videre skal komme
Gregers Lilleballe til forhindring.
(75)
** var skikket Gregers Lilleballe i Kolding og havde stævnet Lyder
Henriksen, borger og indvåner i Kolding, for en dom han til Kolding
byting over ham forhvervet har 2/3 sidst forleden efter et skriftlig
indlæg, anlangende 22 sletdaler, og ikke Lyder Henriksen har æsket
nogen gæld på skifte efter hans salig hustrus død, og formener Gregers
Lilleballe, at Lyder Henriksen skal have fordulgt hans håndskrift, som
skal være betalt for en langsommelig tid siden: så og efterdi der ikke
befindes i byfogdens dom inddragen nogen bevis på samme gæld, Gregers
Lilleballe skal være ham skyldig, hvorefter han sin dom kunne senteret,
da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen
igen til bytinget at komme, og fogden, når det for ham lovlig
indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.
(76)
** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på
Koldinghus, hans visse bud Hans Jørgensen, der sst, med en opsættelse
her af landstinget 13/4, lydende ham da efter andre opsættelser at have
stævnet Peder Jensen, nu værende i Møgeltønder, for en skriftlig
kundskab og vildig bevis han til Anders Hansen, forrige skriver på
Koldinghus har udgivet, dateret Riberhus 18/11, som lyder at være ham
vitterligt, at Anders Hansen har leveret og forskaffet til Ernst
Normand adskillige summa pending fra philipi jacobi 1634 og til
årsdagen 1635, des midlertid han tjente der i skriverstuen, han da var
Anders Hansens egen tjener, hvilket hans kundskab og bevis Ernst
Normand formener ikke udtrykkelig formelder at have seet eller hos
været, ej heller ved dag og tid forklares, tilmed i nogen poster højere
end Anders Hansens leverede regnskab formelder: så og efterdi Anders
Hansen har sig til for obligeret ikke at skrive Ernst Normand nogen
udgift til, med mindre han havde hans underskrevne seddel derpå, og
ikke Peder Jensen og Johan Lyllofsens kundskaber med Ernst Normands
beviser bestyrkes, Ernst Normand ej heller vil være ham gestendig samme
300 daler at have annammet, samme deres beviser ikke heller til tinge
er ----, eller varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke
kende samme to indstævnede kundskaber så noksom, at de bør nogen magt
at have men magtesløs at være.
(81)
** var skikket velb Laurits Ebbesen til Ristrup, KM befalingsmand på
Skanderborg, hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse
her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da efter anden
opsættelse at have stævnet Anders Lauritsen i Snoghøj, Karen
Andersdatter sst og Maren Frederiksdatter, barnfødt i Kolding, for en
bekendelse de på Herningholm 29/10 sidst forleden i hr Anders Dolmer,
sognepræst til Rind og Herning sogne, Henrik Reiner, forvalter på
Lindved, Peder Jensen, foged på Herningholm, Christen Poulsen, Anders
Olufsen i Holling og Adser Smed i Hedeager gjort har, anlangende den
røveri som skal være gjort i Omme sogn i en bolig, kaldes Klink, at
Niels Madsen i Tulstrup og Peder Bundgård sst skulle have taget to
økser, en bøsse og to pistoler ---- og siden om natten er igen kommet
med tre kvinde kjortler med mere: så og efterdi Anders Lauritsen og
hans datter Karen Andersdatter udtrykkelig har vidnet og bekendt, det
Niels Madsen kom til Snoghøj og begærede Karen Andersdatter ville gøre
ham og hans medbror anvisning til Klink, hvilket hun og har gjort, og
Niels Madsen og Peder Bundgård da er gangen til gården med bøsser og
anden gevær, og noget derefter kommen tilbage med adskillig klæder og
gods, og Niels Madsen har sagt, at han skød og slog kvinden og jaget
hende i en kælder med mere deres vidne indeholder, hvilke deres vidne
de og her i dag ved helgens ed og oprakte fingre har været bestendig,
og sigtet og påteet Niels Madsen sådan slem handling at have gjort og
begangen, samme deres vidne og med Maren Frederiksdatters kundskab om
samme røvede klæder bestyrkes og bekræftes, Clemend Nielsen og udførlig
ved sin ed har sigtet Niels Madsen på hånd for samme sag deri at være
skyldig, det og med bartskærs, såvel som præstens kundskab, i lige
måder med synsvidne bevises Clemend Nielsen, hans hustru og søn
adskillige og mange dødelige sår og skade at have haft, da de straks
andendagen er bleven beseet, så det ene med det andet bestyrkes, og
intet nøjagtig Niels Madsen derimod fremlægger, hvormed han kan bevise
sig for samme gerning uskyldig at være, eller sig på de tider på andre
steder at have befundet, så sandemænd fordi har udlagt Niels Madsen at
være Else Christensdatters bane, og svoret ham mord over og fra hans
fred, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, syn og
kundskaber, Niels Madsen anlangende, ej heller fornævnte sandemænds ed,
derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men Anders
Christensens og hans medfølgeres kundskaber, som de selv har fragået,
derimod ingen magt at have.
(92)
** var skikket Henrik Christensen i Skadstoft hans visse bud Christen
Nielsen i Marup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Bodil
Eskesdatter, nu værende i Vorgård, for en usandfærdig udlæggelse, som
hun på ham gjort har i Dejbjerg kirke, idet hun ham for hendes barnefar
har beskyldt, og eftersom han på samme hendes beskyldning har
forhvervet dom til Bølling herredsting, formener han at han også bør
endelig dom til landsting at have: da efterdi sagen befindes i seks
uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes
læst og påskreven efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen
modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan
gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme
beskyldning og udlæggelse magtesløs at være.
(93)
** var skikket Peder Andersen i ---- på hans mor Kirsten Andersdatters
vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham
da efter en måneds opsættelse at have stævnet Oluf Jensen i Agerbæk for
en vidne, han 20/x 1639 til Sevel birketing vidnet har, i den mening at
for seks år næst tilforn skulle Kirsten Andersdatters får været i Oluf
Jensen i Agerbæk hans korn og gjort skade deri, og tre år derefter skal
Oluf Jensen have mistet en ko, to stude og en øg. Jens Madsen at have
vidnet, at Kirsten Madsdatter skulle have sagt, det Oluf Jensen i
Agerbæk skulle få både skam og skade, for han var årsag til, at hun
blev dreven af Agerbæk, men Kirsten Andersdatter højlig benægter slige
ord at have haft: da efterdi ---- befindes i seks uger til i dag at
være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet
efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi
ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da
finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.
(94)
** var skikket Anders Christensen Høst, borger i Lemvig, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Simon Christensen borgmester, Oluf
Jensen, Svend Poulsen og Laurits Hansen, rådmænd der sst, for en dom de
til Lemvig rådstue 28/1 dømt har, anlangende imellem Christen Simonsen
og Anders Høst for en hamborger gæld, de Christen Simonsens fuldmægtig,
Gregers Lang, har tildømt Anders Høst at betale til ---- og Jesper
Kock, indvåner i Hamborg, en summa penge, hvilken dom Anders Høst
formener at være gjort imod KM mandat, dateret Flensborg 18/3 1637, i
sin mening at forbydes ingen hamborger at må købe og sælge ---- i vores
riger og ---- lande, eller sig med gæld at befatte, hvorfor han
formener, at samme dom bør magtesløs at være: så mødte Jens Christensen
Fejring på borgmester og råd, så og Gregers Langs vegne og afstod samme
dom, så den ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen
måder.
(95)
** var skikket Laurits Poulsen i Ammidsbøl på sin søn Mads Lauritsen og
sin hustru Sidsel Lauritskones vegne med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at
have stævnet Mads Jensen i Ammidsbøl for en klagevidne, han til Jerlev
herredsting 14/7 sidst forleden over Laurits Poulsen, sine børn og
hustru gjort har, at de den lørdag efter vor herres himmelfarts dag,
før solen gik ned, skulle Laurits Poulsens søn, Mads Lauritsen, kommen
ridende med to hopper imod Mads Jensen, der han kom af marken, og da at
skulle have sprungen fra samme hopper og slagen Mads Jensen et slag på
hans ryg med en kølle, og skulle Laurits Poulsen og sin hustru være
kommen med en økse og truet Mads Jensen med, hvilke klagevidne Laurits
Poulsen ved sin ed benægter, sig aldrig at have truet Mads Jensen: da
efter flere ord dem imellem var, indgav parterne samme deres tvistige
sag på fire dannemænd, Jens Ibsen på sin søn Mads Jensens vegne til
betroede Anders Jørgensen i Nebel og Hans Christensen i Hesselballe, og
Laurits Poulsen på sin egen, hustru og søns vegne tog Germand Joensen i
Bølling og Iver Mortensen i Vilstrup, de og samtlig bevilget Oluf
Nielsen i Gadbjerg, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Ammidsbøl til
Niels Lauritsens på tirsdag, først kommer otte dage, og da have
fuldmagt parterne om samme deres tvistige sag til endelig ende at
imellem sige og forhandle, og hvad bemeldte dannemænd samtlig eller og
de fleste deri gørende vorder, skal stande for fulde af parterne
upåtalt i alle måder.
(101)
22/6 1642.
** var skikket Peder Sørensen i Skærup og havde hid kaldt sandemænd af
Holman herred, om manddød og mord at sværge over Niels Andersen,
barnfødt i Pjedsted, for Søren Pedersen i Børkop, han 12/4 sidst
forleden skal have dræbt og ihjel slagen, og først fremlagde Peder
Sørensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Holman herredsting
25/4 sidst forleden, Maren Peders i Børkop at have vidnet, at hun hørte
og så på tredje påske dag sidst forleden, at Søren Pedersen i Børkop
kom gangende, og så kom Niels Andersen, tjenende Niels Buck, efter ham
med en vognkæp, og da kastede de nogen ord sammen, så slog Niels
Andersen til Søren Pedersen med samme vognkæp over hans hoved, så han
faldt omkuld: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat
fylding på dem, og svor Niels Andersen i Børkop manddød over og fra
hans fred for sagesløs mand Søren Pedersen, han dræbte og ihjel slog.
(104)
** var skikket Anne, salig Tøger Knudsens efterleverske, borgerske i
Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende
hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Iversen,
byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 19/1 sidst
forleden dømt og afsagt har, og deri tildømt Anne, salig Tøger
Knudsens, at betale Laurits Tomasen, borger ----, 50 sletdaler, som hun
skulle være ham pligtig, som hun formener ikke ret, efterdi hun højlig
benægter sig aldeles ingen gæld at være Laurits Tomasen skyldig i ingen
måder, det ikke heller med segl eller regnskabsbog skal gøres
bevisligt: så og efterdi ikke befindes nogen bevis på samme gæld i
byfogdens dom at være inddragen, endog han sin dom derpå har funderet,
da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, såvel som fornævnte
udlæg, derpå skrevet er, ingen magt at have, og ---- Iversen byfoged at
give Anne, Tøger Knudsens, til kost og tæring ti sletdaler.
(106)
** var skikket Gertrud Andersdatter, salig Henrik Denton borger i
Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende
hende da at have stævnet Jens Jørgensen Hår, borger sst, og formente at
han endelig bør at gøre hende rigtig rede og regnskab for hvis, han har
haft under værgemål af hendes salig bror Anders Andersens, eller også
fremlægge rigtig afkald, som skal være gjort til Kolding byting med
hendes salig brors egen hånd underskreven. derimod havde Jens Jørgensen
hid stævnet borgmestre og rådmænd i Kolding, at Jens Jørgensen sig
beklager at nogen breve er ham frakommen og forvildet, nemlig en
afkald, at salig ung Anders Andersen Hår har annammet sit værgemål af
Jens Jørgensen og givet ham afkald 10/12 1630. så blev Kolding
rådstuebog fremlagt, som findes i indskreven 10/12 1630, da var skikket
Anders Andersen, afgangne Anders Hansen, fordum rådmands søn, og gav
Jens Jørgensen og hans arvinger afkald og takkede ham for god rigtig
regnskab og værgemål: da efterdi det befindes, salig Gregers Ottesen,
Jacob Tønder, Hans Viuf og Søren Andersen Skriver, som samme afkald
udstedt har, ikke samtlig eller deres arvinger at være hid stævnet og
kaldt, ved vi ikke og på samme afkald at dømme, førend de og dertil
lovlig stævnes og kaldes, som det sig bør.
(108)
** var skikket Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, hans
visse bud Jens Ravn i Skærup og havde stævnet Anker Ibsen i Kolding for
en usandfærdig bevis, han i Søren Hårs navn har skreven og udgiven, og
28/1 sidst forleden på Kolding byting for retten fremlagt, og dermed
påført Søren Hår stor omkostning, uanseet Søren Hår den bevis ikke har
udgiven eller underskrevet, formener derfor Anders Ibsen at have gjort
uret og bør fældet at være og stå Søren Hår til rette for skade og
omkostning: så og efterdi Anker Ibsens bevis og vidne tilforn at have
været hid stævnet og da er underkendt, af den årsag Søren Hår den ikke
har underskrevet eller ville være den gestendig, og ikke formedelst
nogen løgnagtighed at være på dømt, da ved vi efter sådan lejlighed
ikke på Anker Ibsens fælding at dømme, men for den Søren Hårs tiltale
kvit at være.
(109)
** var skikket Laurits Vistesen i Odderup med en opsættelse her af
landstinget 27/4 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser
at have stævnet Bend Degn, boende ved Oddum kirke, for han til
Nørherreds ting 21/10 næst forleden har fremlagt for retten en
skriftlig beskyldning, hvori han beskylder Laurits Mikkelsen, at han
21/10 skal have på vidnet ham, det han var en løgner og æreskænder: da
efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Bend Degn
nu her for retten erklæret Laurits Vistesen, at han ikke ved ham eller
nogen hans sognemænd andet at beskylde, end al ære og godt i alle
måder, og derhos for vores bøns skyld afstod Laurits Vistesen samme
sag, så hvis vidner, domme og breve, deri gangen er, skal være
kasseret, dog Bend Degn til forpligtede sig herefter ikke at påføre
nogen sine sognemænd eller folk nogen unødig trætte med ord eller
gerninger, og dersom det skulle ske og lovlig kan bevises, skal sagen
igen stå åben, som den nu sluppet er, og Bend Degn straks at rømme
Oddum sogn uden nogen forhaling.
(110)
** var skikket Mikkel Basse i Viuf hans visse bud Mourids Lauritsen i
Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham
da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Nielsen i Viuf med
flere for et vidne, de til Brusk herredsting 26/2 næst forleden vidnet
har, eftersom enhver kan mindes, at de to agre, som ligger norden Lunds
made på Viuf mark, de har været til den gård, Hans Andersen boer, dog
nogen bolsmænd skal have brugt samme ager og haft det i deres minde,
som har boet i den gård, Hans Gris nu iboer, hvilke vidne Mikkel Basse
beskylder at være vidnet imod gamle breve, som han har på samme agre:
så og efterdi Jens Nielsen og hans medbrødre har vidnet om ejendom, som
ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, da finder vi efter sådan
lejlighed samme vidne magtesløs at være og ikke komme Mikkel Basse til
nogen forhindring.
(112)
** var skikket velb fru Anne Friis, salig Laurits Lindenovs, til
Oregård hendes visse bud Jørgen Andersen i Viborg og havde stævnet velb
Jørgen Munk til Haraldskær, for eftersom han er til Tørrild herredsting
tildømt at betale hende en summa penning, som han hende skyldig er, da
bør han hende straks betale eller at have indvisning i hans jordegods
og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne
skadesløs brev til fru Anne Friis på 632 rigsdaler, og ikke med
kvittants eller i andre måder bevises, dem at være betalt, men Jørgen
Munk selv gælden vedgår, sagen og til herredsting har været indstævnet,
og endelig dom at være gangen, som forskrevet står, da ved vi efter
sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig
samme summa penning med sin interesse til fru Anne Friis at betale, og
fordi tilfinder velb Christoffer Skade til Kærbygård og Torben Gabriel
til Erholm, som Jørgen Skrædder berettede dertil at være bevilget, med
førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med
herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, og der udæske og gøre fru
Anne Friis fyldest af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd
imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Anne Friis i
anden hans løsøre eller jordegods at indvise, så hun bekommer fuld
udlæg for hendes gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil
ansvare og være bekendt.
(113)
6/7 1642.
(ingen dommer, Peder Bertelsen ene)
20/7 1642.
** var skikket velb Christian Rantzau til Breitenburg, KM holstenske
råd og befalingsmand på Rendsborg slot, hans visse bud Niels Madsen i
Brendgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende
ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Lauritsen og hans
datter Karen Andersdatter i Snoghøj, for de om natten imellem lørdag og
søndag 17/10 har været i råd og dåd og tilskyndet og påvist tyve og
mordere til Clemend Jensen på Klink i Omme sogn hans hus og gård,
Clemend Nielsen og hans søn Jørgen Clemendsen overfalden med mange hug
og slag, såvel som hans hustru Else Christensdatter morderisk har
skudt, dræbt og ihjel slagen, som er med Anders Lauritsen og hans
datter deres egen bekendelse og tingsvidne at bevise, skal og befindes
det Anders Lauritsen skal have lovet Clemend Nielsen ondt, for han har
gjort ham skade på hans gård: så og efterdi at endog ikke bevises, det
Anders Lauritsen og hans datter Karen Andersdatter har været i Klink,
der gerningen sket er, eller gjort nogen håndgerning, så befindes dog
Anders Lauritsen at have tilskyndet hans datter at vise Niels Madsen og
Peder Bundgård vejen did, som hun og gjort her, og i så måder været
tilskynder, da kunne vi ikke finde årsag fornævnte nævninger, som dem
åråd har oversvoren, for deres ed at fælde, dog samme ed og forfølgning
ikke at komme dem på deres liv til skade, men Anders Lauritsen på
Bremerholm at straffes hans livstid og hans datter i tugthuset, indtil
høje øvrighed hende benåde vil.
(121)
** var skikket velb Christian Rantzau til Breitenburg, KM holstenske
råd og befalingsmand på Rendsborg slot, hans visse bud Niels Madsen i
Brendgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende
ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Iversen i
Kvistgård for en vidne, han til Hammerum herredsting 6/4 sidst
forleden, i sin egen sag sig selv til befrielse, imod hvis tiltale,
velb Christian Rantzau kunne have til ham for hans søsterdatter Maren
Jepsdatters fædrene og mødrene arvegods, hun til ham skal have
forbrudt, hvilke vidne ikke skal være så lovlig, den bør at komme
Christian Rantzau på Maren Jepsdatters efterladende gods til
forhindring, har vidnet, at han ikke har opsagt den værgemål, han havde
for hans søsterdatter Maren Jepsdatter. Laurits Vistesen, Lauge
Vistesen med flere i Borbjerg i samme vidne at have vidnet, det de
skulle hos været i Kvistgård og hørt, Maren Jepsdatter, barnfødt i
Hajslund, bedt forlov af Jens Iversen at drage til hendes søster Anne
Jepsdatter i Birk: så og efterdi Niels Ibsen og hans medfølgere
udførlig har vidnet, det Maren Jepsdatter havde fæst hus i Birk lidet
efter sankt mikkels dag forleden og haft det i Christian Rantzaus
minde, og deraf givet en mark til husbond som andre inderster, og siden
været i samme hus indtil hun sig selv ombragt, hvilket og med ----
vidner befæstes hende der at have haft husværing og søgt sognekirke,
Christian Rantzau som hendes husbond har forhvervet sandemænds ed, der
hun sig selv har ombragt, så samme vidner dermed bestyrkes, da ved vi
efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs
dømme, men efterdi Jens Iversen selv har vidnet i hans egen sag, de
andre hans medfølgeres vidner ikke udførlig har vidnet, hende hos Jens
Iversen at have haft nogen ---- eller fæste, da kunne vi ikke kende
samme vidner eller kundskab, ej heller den dom, derpå funderet er, så
noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.
(127)
** var skikket velb Holger Rosenkrantz til Demstrup, KM befalingsmand
på Hammershus, hans visse bud Mourids ----, foged på Landting, og havde
stævnet Jens Mortensen i ---- med flere for et vidne, de har vidnet til
Rødding herredsting 30/4 sidst forleden, anlangende Bustrup fæ, de
skulle have seet drive over Trøvelen herredsskel i Egebjerg bys forte
og i Kellerup hede, og at Bustrup fæ er af de Egebjerg folk tagen og
drevet til Egebjerg by, hvilke vidner hentyder sig på fædrift og
græsgange, som velb Casper von Gersdorff af Bustrup i Bølling ville sig
tilholde med sin fæ over den gamle sandemænds gang. derhos blev
fremlagt adskillige tingsvidner og dokumenter, der iblandt KM låsebrev,
dateret 26/3 1636, hvori Jens Høg har ladet drive Bustrup hovedgård med
sin tilliggende gods til lås, dernæst efterskrevne lovhævd af Ginding
herredsting sankt margrete dag 1447, som indeholder Niels Eriksen af
Landting at have været på den grund, som man Gisel eng kalder, med
mere, som han vordede sig til en ejer i. derefter efterskrevne lovhævd
af Ginding herredsting under dato 1492, indeholdende Axel Nielsen var
på Kellerup mark og Egebjerg mark og gjorde sin lovhævd på sin mors
vegne, fru Inger af Landting, fremlagde og efterskrevne tingsvidne af
fornævnte herred, sandemænd at have gjort ret tov imellem Kellerup mark
og Kærgård mark. for det sidste fremlagde kong Frederik den anden hans
udgivne låsebrev under dato 1582, som indeholder salig velb Palle Juel
til Strandet at have ladet inddrive til lås tre gårde i Ejsing sogn i
Egebjerg: så og efterdi Jens Mortensen i Mølvig, Laurits Pedersen i
Håsum, Christen Pedersen i vester Lem, Henrik Christensen og deres
medbrødre udførlig har vidnet, hver efter sin alder og minde, det
Bjødstrup fæ har drevet vidt over Bjødstrup Trøvel til Egebjerg enge
afstøtter og i Kellerup hede og Rushede, og der ganget til vand og
græs, og i så måder alene vidnet om brugelighed, som de af Bustrup på
fornævnte åsteder langt over recessens hævd, førend nogen klage og
forbud af Landting derpå er gjort, hvilket og med låsebrev og andre
dokumenter bestyrkes, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, hvormed
kan bevises ikke så ----, Peder Olufsen og Niels Nielsen og udførlig
har vidnet, at Bustrup fæ at være taget i Gisel eng, som med salig
Christian Holcks brev bestyrkes og bekræftes, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, men
efterdi Christen Jepsen i Egebjerg, Christen Jepsen i Geddal og deres
medbrødre, Mourids Nielsens fremlagde vidner en part har vidnet i deres
egen sag, dem selv til behjælpning, og tilmed mesten del om ejendom og
endel, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, det og er bevist samme
ejendom ikke at være nogen endel, som deres ----, klage, syn og
vedkendelse om bemelder, men andre lodsejere deri at være berettiget,
så ikke fornævnte lovhævd og gamle breve rolig skal have efterfulgt,
det og med Peder Olufsen og Peder Nielsens vidne bevises, Bustrup fæ at
være indtaget af Gisel eng og ikke i forten, som Oluf Mortensen, Peder
Eskesen og deres medbrødres vidner om formelder, hvilket og af
Christian Holcks skrivelse forfares, som for er rørt, da kunne vi efter
sådanne circumstantser ikke kende samme vidner og dom, ej heller
bemeldte forbud, klage, syn og vedkendelse så noksom, at de imod Casper
von Gersdorffs forhvervede vidner, som nu allerede er ved magt kendt,
bør nogen magt at have men magtesløs at være.
(145)
** var skikket Mikkel Basse i Viuf med en opsættelse her af landstinget
i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have
stævnet Hans Andersen Gris i Viuf for en vedkendelse, som han har gjort
og forhvervet til Brusk herredsting 12/2 sidst forleden, som formelder
at han da for tingsdom har været to mænd i Almind deres fulde hjemmel
til noget græs, som de har bekommet på to agre, som ligger norden Lunds
made, som skal være brugt til den gård, Hans Gris iboer, i 60 år efter
KM hjemmel, hvilke hjemmel dog ikke skal formelde om fornævnte to agre,
formener derfor samme hans hjemmel og vedkendelse bør magtesløs at
være: da efterdi det befindes, sagen i seks uger at være optagen, så vi
imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da
finder vi efter sådan lejlighed samme hjemmel og vedkendelse magtesløs
at være.
(146)
** var skikket Else Lauritsdatter, salig Christen Pedersens
efterleverske, i Holstebro hendes visse bud Peder Orgemester med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter
anden opsættelse at have stævnet Albret Reinicke, rådmand sst, for en
vurderings vidne han 13/7 sidst forleden til Holstebro byting ved sin
visse bud Christen Mikkelsen, borger sst, har ladet forhverve, lydende
fire mænd med byfogden i hendes søn Peder Orgemester hans bo at gøre
Albret Reinicke udlæg for 41 sletdaler, han ham efter håndskrifts
lydelse skyldig var, og ikke fandtes i boen så meget gode til samme
gæld, så begav de dem ud på Holstebro østre bymark, og der til
vurderede Albert Reinicke bemeldte tre agre for fornævnte gæld: så og
efterdi med skiftebrev og tingsvidne bevises, samme agre,
vurderingsvidne om formelder, at være Else Lauritsdatter og hendes søn
Laurits Christensen på skifte tilfalden, og det dog i Peder Orgemesters
gæld er vurderet og udlagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke
kende samme vurdering så noksom, at det bør nogen magt at have, eller
komme Else Lauritsdatter og Laurits Christensen på deres ejendom til
hinder eller skade i nogen måder.
(149)
** var skikket Maren Andersdatter i Stabildal med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse
at have stævnet velb fru Ingeborg Parsberg, salig Iver Juuls, til
Villestrup for en skøde, hun lader sig af berømme ved hendes fuldmægtig
Peder Ibsen til Hjerm herredsting at have ---- forhverve på den
selvejer bondegård ----, og ikke hendes søn Poul Sørensen skal have
haft nogen fuldmagt af Maren Andersdatter til samme skøde at udgive, ej
heller skal fru Ingeborg have haft KM tilladelse sådan ufrit bondegods
sig at til forhandle. så mødte Anders Lauritsen i Lindtorp på fru
Ingeborg Parsbergs vegne og fremlagde efterskrevne skøde af Hjerm
herredsting 17/4 1633, da at være fremkommen Peder Sørensen i Stabildal
på sine egne og hustru Kirsten Eriksdatters vegne, dernæst Poul
Sørensen sst på sine egne og på sin mor Maren Andersdatters vegne, og
med alle deres velberåd hu, fri vilje og samtykke, tog muld med kniv
efter gammel skik og landsens sædvane, solgte og skødte fra dem og
deres arvinger og til fru Ingeborg Parsberg og hendes arvinger al deres
bonde ejendom i Stabildal i Navr sogn: så og efterdi ikke bevises Maren
Andersdatter nogen fuldmagt at have udgivet til hendes søn Peder
Sørensen, hendes bondeeje at skøde eller afhænde, det ikke heller
findes lovbudt efter ----, førend skøden gik, da kunne vi efter sådan
lejlighed ikke kende samme skøde bør at komme Maren Andersdatter på
hendes anpart i fornævnte gård til hinder eller skade.
(150)
** var skikket Jacob Clausen, borger og rådmand i Varde, hans visse bud
Peder Lauritsen i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet
Christen Andersen i Kyvling for et fæstebrev, han lader sig af berømme,
og han på Nørherreds ting har ladet fremlægge 24/2 næst forleden, som
han med vrang undervisning skal have bekommet på den halve gård i
Kyvling, han påboer, af mester Lauge Andersen, sognepræst til sankt
katharine kirke i Ribe, som iblandt andet skal formelde, at den skulle
være ham arvelig tilfalden efter hans salig forældre, uanseet Jacob
Clausen med rigtig købebrev udførlig beviser at have ni søsterlodder i
fornævnte gård, som er fri bøndergods, og Jacob Clausen formener, at
Christen Andersen ikke med nøjagtig kvittants skal bevise, at mester
Lauge Andersen har oppebåret skyld og landgilde eller nogen rettighed
af fornævnte bondegods, så vidt de ni søsterlodder, Jacob Clausen der i
er berettiget, vedkommer, formener derfor fornævnte fæstebrev bør
magtesløs at være: så og efterdi mester Lauge Andersen, samme brev
udgivet har, befindes i Ribe boende, og samme brev der dateret, da ved
vi os ikke dommere over fornævnte brev at være, men hvem påskader den
på sine tilbørlige steder indkalde, og der gå om hvis ret er.
(151)
13/8 1642.
** var skikket Jens Skrædder i Kolding og havde hid kaldt sandemænd af
Anst herred, manddød at sværge over Jep Jacobsen i Seest for Otte
Jensen sst, han dræbte og ihjel slog, og først fremlagde Jens Skrædder
for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Anst herredsting 7/7 sidst,
som indeholder Hans Eskesen i Seest at have vidnet, at på midsommerdag
sidst forleden om eftermiddag, som han sad inde ved hans skive og fik
sig noget mad med hans barn på hans knæ, da kom Otte Jensen løbende og
Jep Jacobsen løbende efter ham med en fork i hans hånd, så stod Hans
Eskildsen op fra bordet og ville se, hvor de blev af, da så han at Otte
Jensen lå styrtet omkuld på jorden i hans kålgård. så mødte Hans
Jacobsen i Seest på dræberen Jep Jacobsens vegne og fremlagde
efterskrevne tingsvidne af bemeldte herredsting 27/7 sidst, som
indeholder Bertel Pedersen i Seest med flere at have vidnet, at da lidt
før jul sidst forleden, der Otte Jensen og Jep Jacobsen var i bordag
tilsammen i Kolding, siden den tid kunne Jep Jacobsen ikke være i fred
for Otte Jensen: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var
sat fylding på dem, og svor Jep Jacobsen i Seest manddød over og fra
hans fred for sagesløs mand Otte Jensen sst, han ihjel slog.
(153)
** var skikket velb Hartvig Sachs til Siuandt, KM befalingsmand på
Lønborg bisgård, hans visse bud Axel Nielsen, skriver der sst, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Anders Nielsen i Lønborg med flere
for et vidne, de 15/2 næst forleden på Lønborg birketing vidnet har,
deres børn, svogerskab og frændskab til vilje, som skal formelde at
dersom en part af Lønborg og Bølling skulle gøre så mange ægter til
Lønborggård, som de tilforn gjort har, siden Hartvig Sachs den fik i
forpagtning, da kunne de ikke blive ved magt eller besidde deres gårde,
hvilket deres vidne har formener usandfærdigt at være vidnet: så og
efterdi Anders Nielsen og Anders Christensen har vidnet i deres egen
sag, dem selv til behjælpning, de og tilforn har vidnet i lige mening,
og samme deres vidne ved endelig dom her er underkendt, da bør samme
deres bagvidne ingen magt at have, og efterdi Axel Nielsen, Niels
Brunkertsen og Apelone Christensdatter og har vidnet i deres egen sag,
og ikke befindes for deres vidner, såvel som Axel Nielsens spørgsmåls
vidne lovlig varsel at være givet, bør de ingen magt at have, men
efterdi Christen Jensen og hans medbrødre ved deres fuldmægtig selv til
tinge har ladet svare til Mads Madsens spørgsmål og dem undskyldt, og
intet derimod fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme
deres vidne at imod sige eller magtesløs dømme.
(156)
** var skikket velb Hartvig Sachs til Siuandt, KM befalingsmand på
Lønborg bisgård, hans visse bud Axel Nielsen, skriver sst, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Anders Matiasen i Bøl med flere for
et vidne, de 19/5 1640 på Lønborg birketing vidnet har, formeldende
Anne Gødesdatter i Bøl kan ikke formå at udgive mere end to rigsdaler
til KM for den beliggelse, hun har beganget med Peder Nielsen i
Varisbøl, hvilke deres vidne den gode mand formener usandfærdig at
være, som med andre personers vidne tværtimod er at bevise: så og
efterdi Christen Bøl og hans medbrødre udførlig har vidnet, det Anne
Gødesdatter var så formuende, at hun hendes bøder for samme beliggelse
kunne udrede, og befindes hende at kan væve håndværk, hvormed hun kan
søge sin næring og fortjeneste, da ved vi ikke samme vidne at imod
sige, men Anders Matiasen og hans medfølgeres vidne derimod ikke bør at
komme Hartvig Sachs på samme bøder til nogen forhindring.
(158)
** var skikket Niels Christensen i Lønborg by på sine egen og på Jep
Jensen sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned,
lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen stift birkefoged i
Lønborg birk for en dom, han 24/8 sidst forleden imellem dem og Mads
Madsen i Tarm bisgård på deres husbond velb Hartvig Sachs på
Lønborggård afsagt har, bemeldende at efterdi KM forordning formelder,
at ingen øksne må købes til at drives eller udføres, uden de bevises at
være købt af KM ladegårde eller adelens gårde, såvel som ingen at må
sælge sine øksne til nogen udlandsk, men alene til adelen eller borgere
her i riget, da har han tildømt dem at lade den gode mand vide, hvor de
samme øksne har solgt, eller derfor at stande til rette: så og efterdi
ikke for fogden er bevislig gjort, det Niels Christensen og hans
medbrødre har solgt eller afhændet nogen øksne imod KM forordning, og
fogden dog har tildømt dem at stande til rette, da finder vi efter
sådan lejlighed samme dom, såvel som den dele, derpå ----, ikke at
komme fornævnte mænd til hinder eller skade.
(160)
** var skikket Peder Hansen i Smedebæk mølle med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet velb fru Maren Below til Hasdorf for en tingsvidne klage
og beskyldning, som hun har ladet forhverve til Hasdorf birketing 14/4
sidst forleden, anlangende det Anne Pedersdatter i Tykskov by skal have
beskyldt Peder Hansen, for at han skulle have taget hende med vold,
hvilke Peder Hansen nu såvel som tilforn efter et tingsvidnes indhold
hårdelig benægter, at han aldrig har gjort hende noget ondt, og loven i
den anden bogs 17. kapitel tilholder, at hvem som vil klage sig
voldtagen at være, da skulle de klage det, så snart de kommer i deres
egen frelse, og hun har ikke klaget førend mange dage og tider efter
den dag, som hun har beskyldt ham for den gerning: så og efterdi Anne
Pedersdatters klage og beskyldning ikke med nogen nøjagtige vidnesbyrd
beviser, det Peder Hansen hende slig overlast skulle gjort, hun ikke
heller derfor på fersk fod straks har klaget på ham, det hende voldtægt
skulle være sket efter loven, som det sig burde, da kunne vi efter
sådan lejlighed ikke kende samme klage og beskyldning, såvel som den
dom, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have.
(162)
** var skikket velb Christoffer Skade til Kærbygård hans visse bud
Frands Pedersen i Vittarp med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens
Nielsen i Vallund med flere for en vidne, de til Østerherreds ting 25/4
sidst forleden vidnet har, at en hans tjenere, nemlig Maren Tomaskone i
Vallund skulle have uførmet velb fru Ide Gøye, salig Jens Juels, til
Lindbjerg hendes tjener Karen Niskone i Vognslund i hendes stolestand i
Ølgod kirke på påskedag sidst forleden, idet Maren Tomaskone holdt sig
uderst i fornævnte stol næst op til knappen, så at Karen Nielskone ikke
kunne fanget rum til enten at sidde tilbage eller stå i hendes
forordnede stolestand, og ikke heller kunne vel få rum at falde på knæ
og gøre hendes bønner, som det sig bør: så og efterdi fornævnte
vidnesbyrd udførlig har vidnet, det Maren Tomaskone i Vallund uførmede
Karen Nielskone i kirken og satte sig på hendes klæder og fortrykte
hende i hendes rette stolestade imod kirkeforordning, og intet imod
samme vidner fremlægges, hvormed den kan tilbage drives, ikke så at
være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej
heller den nævnings ed, derpå funderet er, at sige eller magtesløs
dømme.
(165)
** var skikket velb fru Berte Friis, salig hr Albret Skeels, til
Fussingø hendes visse bud Jens Sørensen, foged på Lergrav, med en
opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have
stævnet Bertel Tomasen i Hodsager og hans medbrødre sandemænd i Ginding
herred, for de skal have ladet dem understå at til fordriste her til
landstinget 8/6 sidst forleden at have svoret Peder Christensen,
barnfødt i ----, til bane sag skrøbelighed, frost og ---- for dem var
bevist med syn, det Peder Christensen at have været blå stødt, trådt og
slagen og ilde medhandlet, der han er blevet død funden: så og efterdi
Søren Jepsen i Gråsand udførlig har vidnet, det Peder Christensen gik
uden skade fra over Feldborg og ikke var stødt eller slagen i nogen
måder, hvilke og med Anne Lauritsdatter og Johanne Olufsdatters vidne
befæstes, såvel som og med Christen Sands naboers vidne bestyrkes, og
intet imod samme vidner fremlægges, hvormed de kan tilbage drives ikke
sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner
at sige, og efterdi ikke for sandemænd er bevislig gjort, nogen at have
været årsag i Peder Christensens død eller slagen og gjort nogen
håndgerning på ham, så sandemændene efter hvis dokumenter, for dem er
bleven fremlagt, og deres egen sandheds udspørgelse, som loven dem
tilholder, har svoret Peder Christensen af skrøbelighed, frost og kulde
at være omkommen, kunne vi ikke finde nogen tilgang dem for den deres
ed og tov at kunne fælde men ved sin magt at blive.
(168)
17/8 1642.
(ingen dommer, Peder Bertelsen ene)
** var skikket velb jomfru Lene Juel til Alsted hendes visse bud
Christen Lauritsen i Fausing og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang
herred, Hans Hansen i Ilved hans bane, som 10/7 sidst forleden skal
være myrdet og uskyldig af dage taget, at udlede, og først fremlagde
Christen Lauritsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørvang
herredsting 28/7 1642, som indeholder Knud Christensen, tjenende i
Ilved, med flere at have vidnet, at de søndag 10/7 nærværende var i
Peder Rasmussens hus i Ilved, som samme tid gjorde sin datters bryllup,
og da gik Peder Jensen Hauff til Hans Hansen, og de kom i parlament på
gulvet, så kom Terkild Jensen til sin bror Peder Jensen, så fik de Hans
Hansen omkuld og de lå begge på ham og slog ham, så kom Peder Rasmussen
og rev dem af ham, så råbte deres far Jens Pedersen Hauff til sine
sønner og bad dem, at de skulle slå Hans Hansen, den tyv og skælm, for
han havde slået ham, så søgte de alle tre ind på Hans Hansen, og Peder
Jensen drog en kniv og slog Hans Hansen et knivslag i hver hans øjne
igennem øjenlågene og et knivslag i hans højre side i hans hals, af
hvilke Hans Hansen fik sin død: dernæst gjorde sandemænd deres ed,
efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Jensen Hauff at
være Hans Hansens bane, ham uskyldig at have ihjel slagen, og fordi
svor ham manddød over og fra hans fred. derefter gjorde den tredje
sandemand Peder Nielsen hans skudsmål, at han ligger på hans sygeseng,
så han ikke kunne møde her i dag at gøre sin ed.
(169)
** var skikket velb Tomas Juel til Estrup hans visse bud Hans Svendsen
i Hjortlund og havde hid kaldt sandemænd af Malt herred, manddød at
sværge over Peder Hansen i Holsted, for Mads Svendsen han ihjel slog,
mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde Hans
Svendsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Malt herredsting 16/7
sidst forleden, som indeholder Søren Hansen i Holsted at have vidnet,
at han nærværende hos var søndag 26/6, der han kom af marken, da så han
at Mads Svendsen løb i gården med en dragen kniv efter Jens Nielsen og
Peder Hansen i Holsted, og i det samme slog Peder Hansen til Mads
Svendsen, at han styrtet, hvormed vidste han ikke: derefter gjorde
sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder
Hansen i Holsted manddød over og fra hans fred, for sagesløs mand Mads
Svendsen han ihjel slog, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og
forfaret.
(171)
31/8 1642.
** var skikket Jens Tordsen i Hostrup og havde hid kaldt sandemænd af
Brusk herred, om manddød at sværge over Anders Andersen, som tjente
Oluf Ravn i Bjert, for Jens Pedersen, barnfødt i Vilstrup, han 17/7
sidst forleden dræbte og ihjel slog, og først fremlagde Jens Tordsen
for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Brusk herredsting 6/8 sidst
forleden, Christen Olufsen, som tjente Hans Nebel i Bjert, at have
vidnet at 17/7 sidst forleden da kom han af marken og kom til det nørre
vangled ved Bjert, der stod Oluf Ravn og hans svend Anders Andersen,
som havde en degen i hånden, og så gav Anders Andersen sig imellem
leddet og Jens Pedersen, da sagde Jens Pedersen, jeg tror ikke, at du
vil stjæle livet af mig, så drog Anders Andersen sin degen ud og
huggede ham over hovedet, i sin venstre aksel og tredje gang stak han
ham i sin venstre side, som blev hans banesår: dernæst gjorde sandemænd
deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Andersen
manddød over og fra hans fred, for sagesløs mand Jens Pedersen, han
dræbte og ihjel slog.
(172)
** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup hans visse bud
Christen Jensen i Hemmed med en opsættelse her af landstinget i dag
seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder
Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han dømt
har imellem Christoffer Friises fuldmægtig og hans tjener Maren
Christens i Omvrå, i hvilke dom han skal have kvit dømt Maren Christens
i Omvrå at gøre hendes husbond nogen ægt og arbejde, og af den årsag at
Christoffer Friis skal have givet de tre Omvrå mænd en seddel, at han
skal have bevilget hans tre tjenere i Omvrå for årlig afgift, som er
skyld og landgilde, ægt og arbejde, for 35 rigsdaler, uanseet ikke skal
befindes, at Christoffer Friis skal have givet hendes afgangne husbond
Christen Pedersen nogen brev, hvormed Maren Christens kunne sig
tilholde at være fri for ægt og arbejde: da efterdi det befindes, sagen
tilforn har været hid stævnet, den da tid efter anden over seks uger
til i dag er optagen, og ikke alle domme nu fremlægges, vi ikke heller
imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder
vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke komme
Christoffer Friis til nogen forhindring.
(174)
** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup hans visse bud
Christen Jensen i Hemmed med en opsættelse her af landstinget i dag
seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder
Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han 29/3
sidst forleden dømt har imellem Christoffer Friises fuldmægtig og Peder
Christensen i Omvrå, anlangende et stykke kirkeeng, som kaldes Gårdkær,
som Peder Christensen skal have af Omme kirke i fæste, hvilken kirke
jordskyld Peder Christensen ikke skal have ydet til den rette tid,
hvilket fogden dog ikke skal have anseet, men dog pludselig dømt Peder
Christensen fri for Christoffer Friises tiltale: så og efterdi ikke
befindes nogen fæstebrev eller restants på samme kirkeeng for fogden at
være fremlagt eller i hans dom inddraget, da finder vi efter sådan
lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at
komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne uden
forhaling efter deres dokumenter dem endelig imellem at dømme og
adskille, som det sig bør.
(175)
** var skikket Laurits Sørensen, borger i Varde, hans visse bud Jens
Pedersen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder
Jacobsen Buck, rådmand i Varde, og Hans Hansen Brøns, borger sst, for
en bænkebrev de til Mads Pedersen Buck, borger der sst, udgivet har på
en ager, som Laurits Sørensen har opbrudt af bar hede, som med
tingsvidne er at bevise, liggende på Varde mark sønden byen, hvilken
deres købebrev Laurits Sørensen formener og beskylder, at Mads Bucks
far Peder Jacobsen hans søn til vilje og behjælpning at have udgivet,
og formener dem ingen rettighed til samme ager at have: så og efterdi
samme brev er ejendom angældende og alene et bænkebrev, som ikke til
tinge ved lovlig skøde er fuldkommen, som det sig burde, da finder vi
efter sådan lejlighed samme bænkebrev, såvel som den dom, derefter
funderet er, ikke så lovlig og ret at være, at det bør nogen magt at
have men magtesløs at være.
(176)
** var skikket Christen Lauritsen Solgård i Holstebro med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham efter andre opsættelser
at have stævnet Christen Christensen Hauff, byfoged sst, for en udlæg
han 7/7 1640 med dannemænd i Peder Stærk og Christoffer Christensen,
rådmænd der sst, deres bo til Christen Solgård skal have gjort, og deri
til vurderet ham på kirkens vegne, der sst, for resterende gæld, nemlig
178 sletdaler, hvilke udlæg Christen Solgård lovlig skal have tilbudt
til løsen, og formener Christen Hauff uret at have gjort, formedelst
han først skal have gjort ham udlæg på et sted og siden tildømt ham
udlæg på en anden sted: så og efterdi det befindes, Christen Solgård
ved byfogden og domsmænd at være gjort udlæg i Peder Stærk og
Christoffer Christensens ejendom for samme kirkegæld, hvilke udlæg
endnu skal stande ved sin fulde magt, da kunne vi ikke kende samme to
byfogeds domme bør at komme Christen Solgård imod sin vurdering og
udlæg til forhindring, imens den stander ved sin fuldmagt.
(178)
** var skikket velb Peder Lange til Kærgård hans visse bud Hans
Sørensen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb fru
Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær, Jørgen Munk til
Haraldskær, velb Knud Gabrielsen til ---- Brandholm, jomfru Anne, ----,
Edel og Sofie Munk, alle salig Frederik Munks arvinger, for at eftersom
han for nogen tid siden har indfriet noget gods, som Frederik Munk til
Tønne Friis har pantsat for 3000 rigsdaler in specie, og derpå dom på
ejendom forhvervet, hvorpå han efter landstings dom har ført gode mænds
likvidation på samme gods, hvorfor han formener dem pligtig samme
likvideret gods ham inden år og dag at fra løse, eller fornævnte gods
ham for ejendom at efterfølge: da efterdi befindes, sagen til første
almindelige herredag at være indstævnet, da ved vi ikke deri at dømme,
førend sagen bliver ordelt, som det sig bør.
** var skikket Søren Sørensen i Åstrup på sin egne, sin hustru Mette
Tomaskone og på sin steddatter Karen Tomasdatters vegne med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have
stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for
en dom han til Skast herredsting 8/2 næst forleden dømt og afsagt har
imellem dem og salig Hans Olufsens og salig Anne Hanskone af Åstrup
deres arvinger, som formelder i sin sentens, efterdi det fledførings
vidne med hvis bænkebreve og hvis andet, som i den sag dreven og
forhvervet her til landstinget, er af landsdommere underkendt og
magtesløs dømt, så fordi salig Hans Olufsen og Anne Hanskones gods nu
stander hos Søren Sørensen, Mette Tomaskone og Karen Tomasdatter, såvel
som brugt af dem, desligeste bevises med stokkenævn, Hans Olufsen og
Anne Hanskone at have været to rige formuende folk, og deres efterladte
gode og gods ikke at være skiftet imellem deres rette arvinger efter
loven, som det sig ----, da vidste han ikke rettere derpå at kende, end
fornævnte Mette Tomaskone og Karen Tomasdatter, med deres lovværge,
samt Søren Sørensen, som samme bo og gode bruger og hos dem har, bør jo
samme gods til Hans Olufsen og Anne Hanskones rette arvinger med deres
kønsed at udlægge efter loven, og beskyldes samme sentens, at
landsdommeres dom ikke heden tyder enten på kontrakter og forpligter,
som imellem Hans Olufsen, Tomas Pedersen, Mette Hanskone, Karen
Tomasdatter og Hans Olufsens arvinger ganget og gjort er om samme arv,
siden fledføringen var sket: da efter flere ord dem imellem var, indgav
Søren Sørensen og Jens Christensen samme tvistige sag på fire
dannemænd, Jens Christensen på fru Christence Krag sine egne og de
andre deres vegne efter fuldmagter til betroede Jacob Svendsen i Nebel
og Oluf Christensen i Allerup, og Søren Sørensen tog Hans Nielsen
borgmester og Jacob Jensen, borger og rådmand i Varde, de og samtlig
dertil nævnte Niels Lauritsen i Tranbjerg, hvilke fem dannemænd skal
forsamles ved Skast herredsting på tirsdag først kommer tre uger, og da
have fuldmagt parterne om samme arvetvist til endelig ende at imellem
sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri gørende
vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.
(180)
** var skikket Anne, salig Søren Hansens i Allerup, hendes visse bud
Eskild Sørensen i Grisbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Morten
Sørensen i Jer og Maren Mortens sst for et vidne, de til Gørding
herredsting 2/5 næst forleden efter en skriftlig seddel har vidnet, at
de skulle været i salig Peder Tygesens bo i Tranbjerg 5/3 1636, da der
skulle bleven skiftet og over delt imellem Morten Sørensen, Maren
Mortens og salig Peder Tygesens børn, nemlig Hans Pedersen, Maren
Pedersdatter, Karen Pedersdatter, Kirsten Pedersdatter, Anne
Pedersdatter og Bodil Pedersdatter, deres vidne og medfører Anne Sørens
husbond, salig Søren Hansen, da i boen skulle med været og samme
børnegods til sig taget, og under hænder og værgemål annammet, endog
samme deres vidne ikke med nogen vurderings vidne eller nøjagtig
kundskab skal kan bekræftes, Søren Hansen efter loven burde at være
værge, men har det annammet på sin bror Jørgen Hansen i Ribe hans
vegne: da efter flere ord dem imellem var, indgav Eskild Sørensen på
Anne Søren Hansens vegne, så og Hans Hansen på sin bror og sin mors
vegne samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Eskild Sørensen på
Anne Søren Hansens vegne til betroede Hans Tomasen i Skylvad og Jacob
Jensen i Tømmerby, og Hans Hansen på sin og sin mors vegne tog Morten
Nielsen i Alslev og Jens Jensen i Made, de og samtlig til betroede Hans
Christensen i Tjæreborg, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Allerup
i dag 14 dage først kommende, og til endelig ende rigtig over regne,
hvad Anne Sørens med rette bliver boen skyldig, som hun og dem straks
skal forsikre for, og hvad fornævnte fem mand deri samtlig eller de
fleste gørende vorder, skal stande for fulde og af parterne upåtalt i
alle måder.
(183)
** var skikket Laurits Poulsen i Pjedsted med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Jens Simonsen i Rands med flere for en ed og tov, de har
gjort over ham til Holman herredsting 27/7 sidst forleden, og ham åråd
over svoren, for han skal have med været i flok og følge, der Søren
Pedersen i Børkop blev slagen i sit hoved af Niels Andersen, som
fornævnte Niels Andersen er fredløs svoren for, uanseet Laurits Poulsen
har bevist med tingsvidne, at han ikke var hos, der fornævnte drab
skete, havde og ingen parlament med Søren Pedersen, hvorfor han og ikke
heller skal have på ham i sin levende live for nogen skade eller åråd:
så og efterdi Mette Sørensdatter og Else Nielsdatter har vidnet efter
Laurits Poulsens ord og mundheld, som han ikke er gestendig eller for
tingsdom indgået, men højlig benægter, som for er rørt, så samme klage
og sigtelse ikke udførlig er bevislig gjort, det Laurits Poulsen skulle
have gjort nogen åråd eller håndgerning på Søren Pedersen, men fast
mere bevist ham ikke at have hos været i gården, der samme drab sket
er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Mette Sørensdatter og
Mette Nielsdatters vidne, såvel som fornævnte klage og sigtelse, ej
heller den nævnings ed, derefter svoren er, så noksom, at det bør nogen
magt at have men magtesløs eller komme Laurits Poulsen til hinder eller
skade i nogen måder.
(186)
** var skikket Peder Sørensen i Skærup med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Søren Pedersen og Søren Andersen i Gårslev og deres
medbrødre nævninger over Peder Andersen Knabe i Børkop, for de 27/6
sidst forleden har kvit svoren ham for ran efter nogen bagvidner, som i
samme sag forhvervet er, Peder Andersen Hvid i Børkop at have vidnet,
at Peder Andersen Knabe kom op ad gaden med Kirsten Peders, og han da
ikke vidste til visse, hvad samme parlament var sket eller ej, Morten
Tomasen i Børkop og Maren Mortens at have vidnet, at Peder Andersen
Knabe ikke skal have været hos, der parlamenten skete: så og efterdi
Peder Andersen Hvid og hans medfølgere udførlig har vidnet, det Peder
Andersen Knabe ikke var i Søren Tomasens gård, der samme drab skete men
kom siden med andre folk følgende der til gården, og intet derimod
fremlægges, hvormed kan bevises Peder Andersen at have været hos eller
gjort nogen håndgerning på Søren Pedersen, så nævninger fordi for åråd
har ham kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod
fornævnte vidner, ej heller fornævnte nævnings ed at sige, men ved magt
at blive.
(190)
** var skikket Peder Sørensen i Skærup med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Kreng i
Svenstrup og Iver Sørensen sst, for de 27/6 sidst forleden har fri
svoren ung Peder Andersen Knabe, som og skal have været i flok og følge
med, den tid Søren Pedersen blev slagen, og ikke de har villet fulgt
deres medbrødre ti mænd, som ham åråd har over svoret, menende dem også
uret at have gjort, og samme deres ed og tov burde magtesløs at være:
så og efterdi ikke for nævninger er bevislig gjort, fornævnte unge
umyndige dreng Peder Knabe skulle have hos været, der samme drab er
sket, meget mindre gjort nogen håndgerning på ham eller tilskynder til
hans død i nogen måder, og Hans Kreng og Iver Sørensen ---- fordi har
ham for åråd kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den
deres ed at sige eller magtesløs dømme, men Niels Jensen Basse og hans
medfølgere deres nævnings ed, som ung Peder Knabe har åråd over svoret,
deres ed derimod ingen magt at have eller komme ham til forhindring, og
fornævnte ti nævninger at give hans far Anders Pedersen til kost og
tæring ti sletdaler.
(192)
** var skikket Søren Jepsen Kastbjerg i Lemvig med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Christen Lauritsen, barnfødt sst, for et vidne, han 13/3
sidst forleden 1640 der til bytinget vidnet har, lydende at Søren
Jepsen Kastbjerg skulle have givet ham en rigsmark for at underskrive
en seddel, anlangende nogen penge, han til Christen Jepsen, borger sst,
hans afgangne hustru Gertrud Jensdatter skulle have udgivet 1638, for
en hest, han hende afkøbt har, hvilke Søren Jepsen højlig ved hans Gud
og salighed benægter, at han aldrig gav ham samme rigsmark: så og
efterdi Christen Lauritsens vidne er ikke uden én persons kundskab, som
regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne
magtesløs at være.
(193)
** var skikket Jacob Terkildsen Stag, borger i Vejle, med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Terkild Lauritsen, borger i Vejle, og Knud
Tomasen sst for et vidne, de til Vejle byting 8/4 1641 på byens vegne
med Niels Knudsen, byens kæmner der sst, vidnet har, at det udskud, som
stod tilforn til adelgaden her i byen i Torvegade, som Jacob Terkildsen
har ladet opsætte et ny bygning, det skulle Gregers Sørensen, fordum
byfoged sst, ladet opsætte med øvrigheden, som da var der i byen, deres
bevilling: så og efterdi samme vidner ikke er vidnet om nogen visse dag
og tid, den ikke heller med nogen lovlig syn eller vedkendelse
bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, såvel som
den dom og dele, derefter drevet er, magtesløs at være.
(195)
** var skikket Eske Jensen, barnfødt i Tåstrup mølle, med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse
at have stævnet Niels Nielsen Bøgvad, borger i Kolding, for nogen
skifter og indtægter, han ham påskrevet har, som ikke skal findes med
Eske Jensens hånd at være underskrevet og stadfæst, hvilke Eske Jensen
vil ved sin ed benægte, og eftersom Eske Jensen ved byfogdens dom måtte
fordre Niels Nielsen til at gøre ham regnskab, eftersom han har været
hans betroede tjener og krambod svend, på det han kunne blive
entlediget for ham uden vidtløftig proces for indtægter, som han
bekommet har af Niels Bøgvad, formener sig ikke burde at være til
videre indtægt, end som findes med hans hånd underskrevet: så og
efterdi det befindes, samme regnskab og tvist for overkøbmænd i Kolding
at have været gjort anhængig, og de intet deri har gjort til eller fra,
da finder vi samme sag for overkøbmænd og dannemænd i Kolding igen at
indkomme, og dem parterne om fornævnte deres købmands handel og
regnskab endelig imellem likvidere, som det sig bør.
(197)
14/9 1642.
** var skikket Jacob Mortensen i Bjødstrup med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers
stævning at have stævnet afgangne Claus Pedersen, som boede i Sædding i
Nebel sogn i Vesterherred i Kærgård birk, alle hans arvinger og
kreditorer inden eller udenlands, hvor de findes kan, for 100 rigsdaler
med sin efterstående rente i 18 år, som han er for rum tid bleven hans
far salig Morten Jacobsen skyldig efter hans skadesløs brevs indhold,
og derfor pantsat ham en sin bondegård og ejendom i Sædding, som Claus
Pedersen da selv iboede, og Maren Jepskone nu iboer, og efterdi hans
gods ikke anderledes er at søge, thi arv og gæld skal være forsvoren
efter Claus Pedersen, har Jacob Mortensen vært forårsaget at hænde dom
til birketing 4/6 sidst forleden på vurdering og udlæg i bemeldte
bondegård, og formener samme dom ret at være og af landstinget at
opnævnes to selvejer bønder af fornævnte herred til at gøre indvisning
og udlæg, og nu fremlagde efterskrevne brev så lydende, jeg Claus
Pedersen i sønder Sædding kendes mig skyldig at være Morten Jacobsen i
Vådde et hundrede enkende fuldgørende daler, hvorfor jeg ham til
forvaring og pant sat har den bondegård i sønder Sædding med sin
ejendom, datum Vådde pinsedag 1600, det bekender jeg Claus Pedersen med
min egen hånd. derhos fremlagde KM efterskrevne missive, Albret Skeel
tilskrevet, så lydende at eftersom nærværende Jacob Mortensen i
Bjødstrup os underdanigst har ladet til kende givet, hvorledes hans
afgangne far Morten Jacobsen skal have sig til forpantet en selvejer
bondegård i Vester herred i Sædding by, som Claus Pedersen da påboede,
og efterdi han har været forsømmelig og ikke deraf i nogle år udredt
til vort slot Riberhus den sædvanlige afgift efter jordebogens
formelding, er samme gård skuren i fald, og der under slottet til os og
kronen annammet, og siden der samme bonde er ved døden afgangen, er arv
og gæld forsvoret, så at Jacob Mortensen og hans børn der ud over har
lidt stor skade, underdanigst begærende at vi ham nådigst ville bevilge
og tillade, at han samme gård igen måtte bekomme og indfri af fald, da
beder vi eder og bevilger, at i Jacob Mortensen fornævnte bondegård
uden stedsmål lader igen bekomme, dog han den af fald indfrier og
udlægger al den resterende landgilde, så vidt samme gård er kommen i
fald for, dateret 10/4 1633 Christian: da efterdi for os i rette lægges
Claus Pedersens udgivne pantebrev på samme bondegård til Jacob
Mortensens far på 100 rigsdaler med sin interesse, og ikke bevises den
at være hjemløst, så Jacob Mortensen fordi har forhvervet KM brev,
samme gård af fald at være befriet, og nu deri søger sin betaling,
sagen og til birketinget har været indkaldt, og der endelig dom ganget,
som forskrevet står, da tilfinder vi Christen Jensen og Christen
Christensen i Dybvadgård, som Jacob Mortensen beretter sig dertil at
have bevilget, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem
at forsamle og med birkefogden gøre Jacob Mortensen udlæg i bemeldte
bondegård og des rettighed for samme 100 daler med sin interesse, så
han bekommer sin betaling efter KM forordning, som der sig bør,
eftersom de vil ansvare og være bekendt.
(200)
** var skikket Abild Jensdatter, salig Jens Hammerums efterleverske, i
Viborg hendes visse bud Niels Mouridsen i Viborg med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, lydende hende da med seks ugers
stævning at have stævnet Josua Jensen, født i Birk, og sin hustru Maren
Christensdatter, som boede i Bjødstrup, for at eftersom Abild
Jensdatter har været forårsaget at hænde dom til herredsting og
landsting på indvisning i deres bonde ejendom i den anpart gård i stor
Langlund, som Christen Andersen nu påboer, for en summa penning, og er
derfor udlagt og til vurderet bondeskyld i bemeldte gård, og derefter
forhvervet dom til herredsting 8/9 1641, det samme indførte anpart
hende for ejendom at efterfølge, og formener samme anpart bondeskyld
hende for ejendom at efterfølge, efterdi Josua Jensen og hans hustru
for manddrab og åråd er fredløs svoren: da efterdi for os i rette
lægges to selvejer bønder deres indlæg, at de har til vurderet Abild
Jensdatter udlæg i fornævnte gård for en tiendedel skæppe hartkorn
bondeskyld, takseret for 5 sletdaler, og ikke det hende igen er
fraløst, da ved vi ikke andet derom at sige, end samme anpart i
fornævnte gård jo bør Abild Jensdatter efter udlægget for ejendom at
følge, med mindre det hende inden år og dag bliver fraløst, som det sig
bør.
(202)
** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på
Ørum slot, hans visse bud Peder Madsen, skriver der sst, med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have
stævnet Niels Knudsen i Hennebjerg med flere for et vidne, de til
Kærgård birketing 18/3 sidst forleden vidnet har, enhver efter sin
alder og minde, des midlertid de præster, som har boet i KM præstegård
i Henne, såvel som hr Poul Christensen, som nu der påboer, at have
altid haft tørvegrøft på den hede imellem Søgård og Råtrup norden den
vej, som løber over samme hede omkring og på de åsteder, som hr Poul
Christensen den næst forgangne år har ladet sine tørv grave, og ikke de
har hørt last eller klage derpå i nogen måder før nu, velb Christoffer
Hvas til Hennegård vil gøre forhindring derpå, hvilke vidne Christoffer
Hvas beskylder at være imod hans lovlig skøder og adkomst: da efterdi
sagen i seks uger befindes til i dag at være optagen, hvilken
opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning,
og dog ingen nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, vi og imod
recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere ophold, da finder vi
efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.
(204)
28/9 1642.
** var skikket Peder Christensen, organist i Holstebro, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Christen Pedersen Skrædder, barnfødt
i Hjerm hede, for en dom han til Holstebro rådstue 22/1 1639 forhvervet
har for 67 sletdaler, som skulle reste for 8 års leje og rente af 50
sletdaler, 50 rigsdaler, tilhobe 125 sletdaler hovedstol, som han har 9
agre jord i pant for, liggende på Holstebro nørre mark, og ingen var
mødt i rette med ham, des uanseet Christen Skrædder ikke skal bevise
enten med tingsvidne, håndskrift eller nogen bevis, Peder Organist at
have lovet ham årlig 10 sletdaler, formenende at være ubillig og imod
recessen: efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres
tvistige sag på fire dannemænd, Peder Christensen på sin side til
betroede Jørgen Jensen borgmester og Christen Solgård, og Christen
Pedersen Skrædder tog Anders Sørensen borgmester og Christen Knudsen,
hvilke fire dannemænd skal forsamles på Holstebro rådstue på sankt
mortens dag først kommende, og parterne om samme deres tvistige iring
til endelig ende imellem sige og forhandle, og hvad de deri sigende
vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.
(206)
** Niels Vind stævnet Jørgen Mogensen: så efterdi Hans Pedersen Randulf
skovrider ikke selv nu kunne være til stede, begærede Bo Bossen sagen
endnu måtte bero, og efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i
dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret
kan findes.
(207)
** var skikket velb Erik Qvitzow til Tanderup hans visse bud Anders
Pedersen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag
måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders
Sørensen, borgmester i Holstebro, Albret Reinicke, Peder Stærk og
Christoffer Christensen, rådmænd sst, for en dom de på Holstebro
rådstue 22/2 sidst forleden mellem ham og Niels Christensen Solgård i
Holstebro dømt og afsagt har, anlangende en summa pending, Niels
Solgård Erik Qvitzow skyldig er, hvori de ganske har Niels Solgård kvit
dømt, formedelst nogen regnskab imellem Erik Qvitzow, Niels Solgård og
hans far Christen Solgård skulle imellem være, hvilke dog ikke kan
opløbe den fulde summa, Niels Solgård Erik Qvitzow efter udgivne brev
skyldig er, men har eragtet hvis regnskab, som Christen Solgård hans
søn til vilje har i rette lagt, som ikke vedkommer hans søns udgivne
håndskrift: så og efterdi der tvistes om, hvor meget Niels Solgård skal
på hans håndskrift være skyldig, og borgmester og råd i deres dom intet
deri har underskedet, så han kunne vide for sig at rette, da finder vi
samme borgmester og råds dom som udømt var, og sagen igen til rådhuset
at komme, parternes dokumenter at fremlægges, og derefter endelig at
dømme og underskedes, som det sig bør.
(208)
** var skikket Johan Styrck på Skodborghus med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Gregers Jørgensen og Niels Hansen i stor Darum for et
vidne, de til Skast herredsting 14/4 1640 efter deres søn og svoger
Tomas Nielsen, boende i Tjæreborg, hans begæring vidnet har, anlangende
en halv gård, Johan Styrck for nogle år siden til Tomas Nielsen skal
have sted og bort fæst med sådan kondition og vilkår, at dersom Tomas
Nielsen ville gøre af samme gård fuld arbejde, han da skulle give til
fæste 30 daler, men ville han gøre halv arbejde, han da skulle give 50
daler, hvilken vidne Johan Styrck højlig benægter enten med slig
kondition ikke at have bort fæst, men beretter at han 1637 har sted og
fæst Gravers Jørgensen og Niels Hansen i Darum en halv gård i Tjæreborg
til deres søn Tomas Nielsen, som den tid var en soldat og i KM
tjeneste, på det de ham der ud af kunne befri, men efter deres egne
praticerede vidner og forhvervede dom har æsket og krævet en del af
deres penge ud af Johan Styrck igen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd
ikke har vidnet på fersk fod, men langt efter slig kontrakt skulle være
sket, Johan Styrck ikke heller er samme vidne bestandig men benægtet,
tilmed og ikke med hans fæstebrev, Tomas Nielsen selv fremlagt har,
stemmer overens, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør at
komme Johan Styrck til nogen forhindring men magtesløs at være.
(210)
12/10 1642.
(ingen dommer)
26/10 1642.
(ingen dommer)
9/11 1642.
(ingen dommer, Peder Bertelsen alene)
23/11 1642.
(ingen dommer, Peder Bertelsen hører)
** var skikket Peder Hansen i Skærup og havde hid kaldt sandemænd af
Holman herred, Jørgen Mortensen, som tjente i Vinding, hans bane at
udlægge, som blev stukken på adelvejen imellem Skærup og Vinding 14/10,
så han derover døde 16/10 sidst forleden, og først fremlagde Peder
Hansen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Holman herredsting
14/11 sidst forleden, Hans Nielsen Bunde i Vinding og Niels Hansen sst
at have vidnet, at 14/10 sidst forleden kørte de fra Skærup og til
Vinding på deres rette hjemvej, og Jørgen Mortensen, som død blev,
agede med dem, og der de kom til Voldmandsbjerg, holdt der to hofkarle
i vejen for dem, og en af dem sagde til Jørgen Mortensen, du skal
alligevel få skam for din umage, det skal jeg love dig, hvortil Jørgen
Mortensen svarede, du skal selv få skam, for du ---- din bøsse til os
her på vores rette hjemvej i kongens frihed, og der de ville have kørt
dem forbi, kom Jørgen Mortensen af vognen til fornævnte karle, og råbte
til Hans Bunde, han for Guds skyld ville hjælpe ham, og sagde til den
ene af fornævnte hofkarle, du stak mig som en skælm: dernæst gjorde
sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde
Mikkel Trompeter at være Jørgen Mortensens bane, og svor ham fra hans
fred, eftersom de selv sandhed havde udspurgt.
(212)
7/12 1642.
** var skikket velb Tomas Juel til Estrup med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet velb fru Sofie Friis til Haraldskær, for at hun 21/8 1641
på Malt herredsting for fogden, Godske Hansen i Plovstrup, har ladet
fremlægge hendes skriftlige indlæg, og ham deri skal have angiven,
formenende ham at skal uden hjemmel og minde have afstanden det gods i
Skast og Gørding herreder, som hendes husbond Frederik ham til en
følgende og brugelig pant hade i pant sat, nemlig for 3000 rigsdaler
hovedstol, og til velb Peder Lange til Kærgård, item hun ham deri skal
have beskyldt, at han ulovlig dermed skal have omgået, og for slig hans
ulovlig forhandling bør at stå til rette: da efterdi fru Sofie Friis
angivende er Tomas Juels lempe angældende, ved vi os ikke deri at være
dommere, men hvem påskader det for sin tilbørlige dommer at indkalde,
og der gås om hvis ret er.
(214)
** var skikket Peder Bertelsen i Ovsgård med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en skøde han til
Lemvig byting 8/5 1640 har udstedt, formeldende det Laurits Jensen,
rådmand sst, har den dag standen for tingsdom, skødt og aldeles
afhændet fra sig og sine arvinger og til Søren Jessen og Niels
Andersen, borgere i Lemvig, og deres arvinger efterskrevne stykke jord
med kær og mose, liggende i Lemvig vestermark af salig Peder Tomasens
ejendom, des uanseet Laurits Jensen har standen på Lemvig byting 27/10
1637 og kendt sig på sin egne og på sin hustru mors Maren Poulsdatters
vegne skyldig at være Peder Bertelsen i Ovsgård 20 enkende rigsdaler og
et halvt hundrede rigsdaler efter to Laurits Jensens og salig Niels
Andersen, forrige byfoged i Lemvig, deres udgivne brevs videre
bemelding, og derfor til en fri underpant har pantsat til Peder
Bertelsen og hans arvinger fornævnte jord og ejendom: så og efterdi med
tingsvidne bevises, det Laurits Jensen anno 1637 samme jord og ejendom
til Peder Bertelsen for en halv hundrede og tyve rigsdaler har i pant
sat, og ikke bevises det igen af pant at være indfriet, og han dog anno
1640 samme ejendom til Søren Jessen og Niels Andersen har solgt og
afhændet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde så
noksom, at den bør at komme Peder Bertelsen imod hans pantebrev til
hinder eller skade i nogen måder.
(216)
** var skikket Mads Lauritsen, rådmand og KM tolder i Ribe, og Laurits
Jensen, byskriver sst, deres visse bud Hans Nielsen sst med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre
opsættelser at have stævnet Jens Christensen i Gundesbøl og Laurits
Sørensen i sønder Bork for en vidne, de til Nørherreds ting 13/1 sidst
forleden vidnet har, at de 4/6 1635 var på Ribe gæsteting, så og hørte
det Niels Nielsen Obling, borger i Varde, leverede til Mads Lauritsen
og Laurits Jensen to håndskrifter, lyder på salig Hans Hansen, fornemme
borger i Ribe, hvorefter Mads Lauritsen, som da var byfoged, da skulle
have tagen sig dom til, hvilke deres vidne Mads Lauritsen højlig
benægter, at han ikke i den sag har taget sig dom til, ej heller
annammet samme breve til sig, formener samme deres vidne ikke så lovlig
at være, at den bør nogen magt at have: da efterdi befindes sagen
tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag opsat,
hvilke opsættelser findes til hjemting efter KM forordning at være læst
og forkyndt, som opskriften derom bemelder, vi ikke heller imod
recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi
efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.
(218)
** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Germand Joensen i Bølling for en dom, han til Jerlev
herredsting 27/10 1641 dømt har, og tildømt Bodil Christensdatter,
Niels Ibsen og hendes børn at betale til Anders Hansen, slotsskriver på
Koldinghus, 105 sletdaler efter en uretfærdig opskrift, som Anders
Hansens tjener, Erik Pedersen, fremlagde, på adskillige summa penge for
resterende skyld og landgilde for 1631 og siden fremad, som Niels Ibsen
kan med tingsvidne bevise, at de til tinge har været tilbudt til boen
til rette trøndingsdag efter salig Morten Bundesens død, så mange som
kendte dem ved arv og gæld, og ikke nogen restants blev krævet, som man
plejer efter lovens 1. bogs 23. kapitel: så og efterdi samme skiftebrev
og kvittants, nu er i rette lagt, ikke har været for herredsfogden, der
han sin dom har udgivet eller deri findes inddraget, da finder vi efter
sådan lejlighed denne dom som udømt var, og sagen til herredsting igen
at komme, dokumenterne for fogden at fremlægges, og ham derefter
parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.
(220)
** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Germand Joensen i Bølling for to domme, han over Niels
Ibsen dømt har 19/5 og 25/8 1641, hvori han har tildømt Niels Ibsen at
fremvise sin adkomst eller derfor at stande til rette, endnu stævnet
Germand Joensen for en dele, han 7/12 1641 over Niels Ibsen udstedt
har, hvilke dom og dele, Niels Ibsen formener, står hans ære for nær
efter samme rettergang, såvel som og det Niels Ibsen for uhjemlet, og
ikke Germand Joensen ville eragte at samme tingsvidne, som han udstede
dom og dele efter, tilforn til landstinget var magtesløs dømt: så og
efterdi Germand Joensen sin første dom 19/5 har funderet på et
tingsvidne af Grundet birketing, som siden her til landstinget ved
endelig dom er underkendt, der og i den anden dom for ham er fremlagt
salig Hans Markdanners hjemmels seddel på samme hopper og kalve, da
kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to domme, ej heller
hvis deler og hedenfindelser, derefter udgangen er, så noksom, at de
bør nogen magt at have men magtesløs at være, og Germand Joensen at
give Niels Ibsen til kost og tæring ti sletdaler.
(223)
** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Laurits Lauritsen i ---- og Joen Nielsen i Jerlev for et
løgne vidne, de til Grundet birketing 17/2 1741 vidnet har, at Niels
Ibsen skulle have stjålet to bjælker i Velling skov imellem 21/6 og
22/6 1641, hvilke tingsvidne her til landsting er magtesløs kendt og
siden løgnagtig dømt, hvorfor Niels Ibsen formener, at de for deres
åbenbare løgn bør at være fældet og straffes på deres fingre: da
efterdi befindes sagen i seks uger at være optagen, så vi uden
bevilling imod recessen deri ikke kan gøre længere forhaling, og med
endelig landstings dom bevises, Laurits Lauritsen og Joen Nielsens
vidne at være løgnagtig kendt, hvilken dom af KM og Danmarks riges råd
er konfirmeret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at
sige, end Laurits Lauritsen og Joen Nielsen jo for samme deres
løgnagtige vidne bør fældet at være.
(224)
** var skikket Oluf Hansen Ravn i Bjert med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Christen Olufsen, som tjener Hans Nebel i Bjert, for et
vidne han 6/8 sidst forleden til Brusk herredsting ham på vidnet har,
anlangende at der Anders Andersen forgangen 17/7 har stukken Hans
Pedersen hans banesår i Bjert, at Oluf Ravn da skulle have taget to
tøjrekøller i sin hånd og sagt, hvem der tager min svend, han skal få
djævlen, hvilke ord Oluf Ravn ved sin helgens ed benægter aldrig at
have sagt: så efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet
og over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelse findes til
hjemting efter KM forordning at være læst og forkyndt, som opskriften
derom bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan
gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne
magtesløs at være.
(225)
** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på
Koldinghus, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged sst, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Anders Christensen på Lerbæk med
flere, alle tjenende sst, for et vidne de til Tørrild herredsting 21/5
sidst forleden vidnet har, dem at skulle være vitterligt, at Peder
Sørensen, tjenende for skytte på Lerbæk, skulle have været på
skærtorsdag sidst forleden i Hover kirke og hørt prædiken, og den tid
den var ude, skulle Peder Sørensen været til deres husbonds svendebord
med andre gårdens folk, dog har ikke nogen af fornævnte personer
udtrykkelig vidnet, hvor Peder Skøt har været for prædiken på fornævnte
skærtorsdag, men bevises med Hans Randulf, KM skov ----, hans to
skrivelser, at Peder Sørensen skulle have været i KM vildtbane i
Velling skov på fornævnte skærtorsdag: så og efterdi Anders
Christensen, Morten Jepsen og deres medfølgere, Peder Skøts forhvervede
vidner, udtrykkelig har vidnet, det Peder Skøt på skærtorsdag forleden
var i Hover kirke og efter prædiken hjemme til bords, og ikke var reden
uden Lerbæk gårdsport med hans hest den dag, og intet nøjagtigt derimod
fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, og
efterdi Jørgen Mogensen, Hans Ravn og deres medbrødre ikke udførlig og
navnlig har vidnet, hvad skytter de skulle seet i KM vildtbane, der at
have brugt nogen skytteri eller ulovlig gerning, ej heller taget dem
med noget i hænde og dem dermed andrevet, Peder Tomasens vidne og ikke
er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Laurits Bjerg
og Peder Fallesen og har vidnet efter Mikkel Madsens og Jens Madsens
ord og mundheld, som de ikke er bestandig, men for tingsdom har
fragået, så Hans Randulfs angivende og vidne ikke nøjagtig er bevisligt
gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner,
angivende og æskning så noksom, at de bør nogen magt at have eller
komme Peder Skøt på hans liv til skade i nogen måder.
(237)
** var skikket velb Niels Vind til Grundet, KM befalingsmand på
København slot, hans visse bud Christen Jensen i Grejs med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Jørgen Mogensen i Velling for en vidne, han
til Holman herredsting 27/6 sidst forleden vidnet har, at han på
skærtorsdag eftermiddag næst forleden at have seet to skytter i KM
vildtbane med lange bøsser, Peder Tomasen i Sellerup at have vidnet, at
otte dage for sankt mikkelsdag næst forleden, at der han var i skoven
med Hans Randulf, da en skytte at være kommen imod dem, ved navn lange
Peder Skøt, og ikke har vidnet, om samme skytte har fulgt vejen eller
ikke, eller har ført nogen lange bøsser eller hunde med sig, men det at
skulle have seet igennem en tåge, dersom de skulle have seet nogen
skytte til visse, kunne de vel have seet på hesten og skudt ham,
efterdi de var begge skovridere: så og efterdi Jørgen Mogensen, Hans
Ravn, Peder Ravn og deres medfølgere vidnesmænd ikke udførlig eller
navnlig har vidnet, hvad skytter de skulle have seet i KM vildtbane,
der at have brugt nogen skytteri eller ulovlig gerning, ej heller taget
dem med noget i hænder og dem dermed andrevet, Peder Tomasens vidne
ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Laurits
Bjerg og Peder Tomasen og har vidnet efter Mikkel Madsen og Jes Madsen
deres ord og mundheld, de for dem skulle haft, som de ikke er
bestendig, men for tingsdom har fragået, og Peder Skøt samme ord højlig
benægter, som forskrevet står, så ---- Randulfs angivende og vidne ----
er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
vidner ---- og æskning så noksom, at de bør nogen magt at have eller
komme Peder Skøt på hans liv til nogen forhindring.
(246)
** var skikket Christen Lauritsen i Vejlby med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen
Bull sst for nogen ærerørige og utilbørlige ord, som han skal Christen
Lauritsen tilsagt på Elbo herredsting 1/3 sidst forleden, at Christen
Lauritsen skal have fortjent sin degneløn med skælmeri, og han havde
berøvet Hans Jensen hans fornuft og førlighed fra ham, desligeste
stævnet Hans Jensen Bulls far Jens Hansen Bull for nogen skælderi, han
skal have Christen Lauritsen tilsagt, og formente Christen Lauritsen at
Hans Jensen Bull og Jens Hansen Bull burde at være og blive samme mand,
de ham tilsagt har: da efter flere ord dem imellem var ---- forhandlet
---- Hans Jensen ---- erklæret ---- andet at beskylde, end det som
ærligt og godt er i alle måder, og derhos lovede sig efter denne dag
ikke at skal påføre Christen Lauritsen nogen unyttig trætte, og dermed
afstod Hans Bull på sin og sin fars vegne samme vidner og tiltale, så
det ikke videre skal komme dem til skade.
(248)
** var skikket borgmester og råd i Vejle deres visse bud Oluf Nielsen i
Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende
ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Anders Jensen, byfoged i
Vejle, for et ---- vidne han til Vejle byting 19/8 1641 udstedt har, i
meningen at Anders Madsen Byg og Vinter Bertelsen i Vejle skulle efter
en skriftlig seddel have vidnet, at de har været med Laurits Pedersen
Bjerg i Vejle skov og synet en bøgestub, som skulle have været borte,
og ikke Anders Jensen byfoged skal have agtet eller ville anseet, at
for samme syn ikke var givet varsel enten til de synsmænd, som tilforn
har synet skoven, eller til de vidnesbyrd, som om samme træer tilforn
vidnet har, formedelst han dermed 26/8 ved en afvisnings dom kunne så
vidt spilde byens sag og tiltale, Laurits Bjerg til vilje, for sådan
skovhug, formener Anders Jensen byfoged uret imod recessen at have
gjort og bør efter recessens 9. og birkerettens 5. kapitel at lide: da
efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og i seks
uger til i dag opsat, hvilke opsættelser findes til hjemting læst og
påskrevet efter KM forordning, vi og ikke imod recessen uden bevilling
deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed
samme vidne og dom magtesløs at være.
** var skikket Gregers Pedersen Lilleballe, borger i Kolding, og havde
stævnet Anne Tøgers, borgerske sst, for en dom hun til Kolding byting
kort forleden skal have forhvervet, at han skulle være hende skyldig
for nogen fisk og rug, hun skal have ham opskreven for i en klakbog,
hvilke Gregers Pedersen ved hans sjæls salighed højlig benægter, men
hvis han har bekommet af hende, siden hendes salig husbond ved døden er
afgangen, har hun ham foræret, fordi han har været hendes værge over
skifte: så mødte Hans Jensen på ---- og afstod samme dom og opskrift,
og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Gregers Lilleballe til
nogen forhindring eller skade.
(249)
** var skikket Søren Christensen, borger i Kolding, hans visse bud Hans
Jensen sst og havde stævnet Niels Rasmussen rådmand, Jens Madsen Bjerg,
Niels Nipgård og Claus Christensen, borger i Viborg, for at eftersom
den tvistige sag imellem og Gertrud Andersdatter i Kolding, hendes arv
anlangende, til dem er voldgiven dem at foretage, og dem imellem regne
og parterne om fornævnte arv at adskille, så har de ikke dog ville
anseet hans erklæring og bevisning, om at Gertrud Andersdatter selv med
sin mand, Henrik Denton, deres gods at have bemægtiget på nogle
hundrede dalers gode af de interesserede, men enhver efter hendes mor
og oldemor kunne være berettiget, bortsolgt og en part pantsat ----
skiftebreve efter hendes salig mor Maren Sørensdatter, disligeste
formener han, at de også har ham forurettet i det, at de Mogens Eriksen
har frikendt, som var Anker Andersens værge, videre lader de i deres
afsigt indføre, at Søren Christensen skulle have det skiftebrev efter
Maren Sørensdatter, Gertruds mor, forseglet og underskreven, som ej
sandfærdig kan bevises, disligeste i deres afsigt indført en kontrakt,
dateret 21/6 1631, som deraf kan eragtes mere arvinger at være end
Gertrud alene med hendes søster Maren. endnu videre kan eragtes, at
Søren Christensen 16/3 1640 har da såvel som tilforn erbudt sig til
regnskab, men Henrik Denton mødt med sit regnskab på engelsk og begæret
en rum tids dilation, hvoraf kunne været agtet, at det ikke er Søren
Christensens forsømmelse eller opholden. i lige måder stævnet Gertrud
Andersdatter med hendes lovværge samt hendes børn Anders Henriksen,
Sara Henriksdatter og Maren Henriksdatter med deres lovværge, Jens
Tomasen i Kolding, endnu stævnet Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i
Holman herred, som er Maren Andersdatters værge, samt Mette
Poulsdatters arvinger, som var Anders Hårs efterleverske, hendes børn
og svogre, nemlig Søren Sørensen i Dons, Hans Hansen i Skærup, Hans
Christensen i Egtved, Laurits Nielsen i Påby, som er Maren og Gertrud
Andersdatters rette medarvinger efter forbemeldte kontrakts bemelding,
under dato 21/6 1631, både i mor og oldearv. disligeste Mogens Eriksen
på Anker Andersens vegne, som han var værge for, og Jens Jørgensen på
Anders Andersens vegne, som han er værge for, så og Jacob From, om han
vil på arvinger Mette Poulsdatters vegne have noget dertil at svare.
anlangende Gertrud Andersdatters oldearv, som hende efter salig Else
Pouls i Kolding er tilfalden, da har de inddraget hendes kvota deraf,
udregnet som den 7. part: så og efterdi det befindes sagen på fornævnte
fire dannemænd at være voldgiven, parterne om samme deres tvist til
endelig ende at skulle imellem sige og likvidere, da finder vi denne
deres afsigelse som ugjort, undtagen hvis de om kost og tæring har
afsagt, og sagen til bemeldte fire voldgiftsmænd igen at komme, og
parterne samtlig uden nogen forhaling for dem her i Viborg at møde med
alle deres breve og dokumenter 25/1 først kommende, og voldgiftsmændene
dem til endelig ende at imellem sige og kende efter forrige voldgifts
indhold.
(254)
** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding ---- opsættelse i dag 14
dage ---- betale hr Søren Poulsen i Egtved ---- på sin egne og på hans
børns vegne, og for den gælds betaling har han til sig annammet 3
boder, liggende i Kolding, og har beholdt samme boder uskiftet til den
gælds betaling, som hendes salig mors skiftebrev om formelder, som
hendes salig far har udlagt hende og hendes søskende for deres mødrene
arv 5 boder, liggende i Provstegade, og siden hendes salig far ved
døden er afgået, da har fornævnte Mogens Eriksen, Søren Christensen,
Søren Hår på Nebbe udsat samme boder godvillig til hr Søren i Egtved,
uanseet de aldrig skal bevise med hendes salig fars hånd, at han skulle
i hans levende live pantet eller udlagt noget af hans børns mødrene
arv. sammeledes stævnet salig hr Søren Poulsen i Egtved hans arvinger,
nemlig Inger, hr Sørens, mester Anker i Kolding, hr Poul i Hjarup,
Maren Pedersdatter med hendes lovværge. da er sagen opsat til i dag, og
da havde Gertrud Andersdatter ned en stævning hid stævnet salig hr
Søren Poulsen i Egtved hans arvinger, nemlig Anker Pedersen, Tomas
Pedersen, Christen Pedersen, Frederik Pedersen, Staffen Hansen,
Margrete Hansdatter og Mette Hansdatter, så og Staffen Staffensen og
Mette Staffensdatter, om de ville have noget til eller imod fornævnte
sag at svare, anlangende en skøde, som Gertrud Andersdatter her til
landstinget har ladet indstævne, udstedt til hr Søren Poulsen i Egtved.
så mødte Laurits Hansen, borger i Århus, på Mogens Eriksens vegne og
fremlagde hans efterskrevne indlæg, at eftersom Gertrud Andersdatter
har ladet mig stævne til landstinget, anlangende nogen våninger, som
jeg med hendes formyndere Søren Christensen og Søren Hår på Nebbe har
udsat i hendes fars gæld til hr Søren Poulsen i Egtved og indfriet
hendes salig fars rigtige håndskrift, som efter død bør at indfries, da
indgav vi vores tvistige sager på dannemænd, mest efter Gertrud
Andersdatters egen begæring, og de fire dannemænd har sagt os imellem,
og mig for hendes tiltale frikendt, da formener jeg, at jeg bør for
hendes tiltale kvit at være. dernæst fremlagde efterskrevne skriftlige
indlæg, at eftersom Gertrud Andersdatter har os underskrevne stævnet
til Viborg landsting anlangende nogen boder i Kolding, som vores salig
far hr Søren Poulsen i Egtved har i sin gælds betaling annammet ----
ikke at svare førend vores brorbarn, salig Staffen Sørensen, fordum
materialskriver på Bremerholm, hans søn i København og andre vor
søsterbørn og medarvinger efter vores salig far lovlig did kaldes og
stævnes, endnu der foruden bekender jeg Poul Sørensen fornævnte
stævning: da efterdi det befindes samme skøde tilforn at have været hid
stævnet, og sagen over seks uger ---- opsat, så vi imod recessen uden
bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan
lejlighed samme skøde magtesløs at være.
(256)
** var skikket Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Niels Offersen i Hovmade for to domme, han til Vandfuld
herredsting dømt og afsagt har 13/6 og 16/10 1641, og i samme sin dom
fradømt Poul Offersen hans retfærdige tiltale, som han havde til
Christen Madsen i Nygård og Anne Pedersdatter sst for Anders Pedersens
fædrene arv på Stavsholm, som Poul Offersen skal være interesseret i,
såvel som efter andre rigtig adkomst breve, som på samme arv skal være
i rette lagt for ham, hvilke domme Poul Offersen formener og beskylder,
at Niels Offersen uret at have gjort, og mere anseet en dom af Harboøre
birketing end sin egen dom. disligeste stævnet Laurits Jessen på
Harboøre for en dom, han til Harboøre birketing 13/10 1641 dømt og
afsagt har, og der i sin dom kvit dømt Christen Madsen i Nygård og Anne
Pedersdatter sst for Anders Pedersens fædrene arvelod, som hans
hustrufar Christen Joensen i Nygård, som var Anders Pedersens oldefar,
og rette lovværge, og Christen Madsen, som har Christen Joensens
datter, og burde i så måder svare, såvel som hans oldemor Anne
Pedersdatter efter Christen Joensens død og afgang, og burde at
forskaffe Poul Offersen på Anders Pedersens vegne fornævnte hans
fædrene arvelod. derimod havde Søren Christensen i Kammersgård på sin
egne og på Anne Pedersdatter, salig Christen Joensens efterleverske i
Nygård, og samtlig Christen Joensens børn og arvingers vegne stævnet
Poul Offersen for et bænkebrev, han lader sig af berømme at have
bekommet af hans svoger Anders Pedersen på Stavsholm, anlangende nogen
hans hustrus anpart arv, som i Stavsholm bo skulle stå ubetalt, uanseet
Poul Offersen for nogle år forleden skal have gjort Anders Pedersens
formand salig Mads Sørensen, som da havde Poul Offersens konesøster,
ved navn Margrete Poulsdatter afkald for al hvis arv, Poul Offersens
kone efter hendes salig forældre, som begge er døde, på Stavsholm var
tilfaldet, skal og befindes at kort tid førend Anders Pedersen er
indgift i Poul Offersens konesøster Margrete Poulsdatters bo på
Stavsholm, al hvis arv og gæld, enhver der i boen tilstod, da at være
æsket og krævet, som var 22/12 1637, i Poul Offersen på hans konesøster
Margrete Poulsdatters vegne i hendes enkebo, og da skal boen have
beløbet sig over gælden 132 sletdaler: da efter flere ord dem imellem
var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Søren
Christensen og Christen Madsen på deres vegne og Anne Pedersdatters
vegne til betroede Knud Gregersen og Jens Nielsen i Vinkel, og Poul
Offersen på sin egne og Anders Pedersens vegne tog Eske i Flansmose og
Mads Mikkelsen i Skidenvad, hvilke fire dannemænd skal forsamles til
Jens Kældersvends i Byskov på mandag først kommer otte dage, og da have
fuldmagt parterne om al deres iring til endelig ende at imellem sige,
hvis de deri gørende vorder skal stande for fulde af parterne upåtalt i
alle måder.
(258)
** var skikket Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Peder Madsen i Rævskov for en dele, han til Vandfuld
herredsting 7/11 1640 taget og forhvervet har, hvilke deler Poul
Offersen formener og beskylder at Peder Madsen imod KM forordning har
pludselig samme dele forhvervet, menende ham deri uret at have gjort,
og samme dele bør magtesløs at være: så og efterdi ingen bevis på samme
havre fremlægges, Poul Offersen det til Søren Christensen at være
skyldig, men han det højlig benægter, som forskrevet står, det og er
over ---- dalers værd, og ingen dom for dele gangen er, da finder vi
efter sådan lejlighed samme delsbreve magtesløs at være, og Niels
Offersen, som samme ulovlige dele udstedt har, at give Poul Offersen
til kost og tæring seks rigsdaler.
(260)
** var skikket Jørgen Andersen i Tyvkær med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Poul Pedersen i Ammidsbøl for en klage, han til Kolding
byting 4/5 sidst forleden gjort har over Jørgen Andersen, for han skal
have stukken hans bror Jens Pedersen i Tyvkær i Peder Bertelsens hus i
Kolding, hvilke vidner, klage og syn Jørgen Andersen højlig benægter,
at han aldrig har gjort Jens Pedersen sår og skade, som de om vidnet
har: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og
over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelse findes til hjemting
efter KM forordning at være læst og forkyndt, som opskriften derom
bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre
længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage
vidner, syn og dom magtesløs at være.
(261)
** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at
have stævnet Otte Sørensen, borger og sætfoged sst, for en dom han til
Kolding byting har tildømt Gertrud Andersdatter at betale Barbara
Nielsdatter, salig Niels Ibsens efterleverske, og børn i Kolding en
summa pending, som de skal have udlagt til den spanske kompagni,
eftersom de beretter, at hendes salig far skulle have været forvalter
for, uanseet Gertrud Andersdatter aldeles ubevidst, og ikke heller har
udfordret nogen gæld eller penning på det spanske kompagnis vegne over
registrering, der gods og gæld er registreret, som burde at fordre
efter trødningsdag efter 1. bogs 23. kapital efter død mand. disligeste
stævnet Barbara, salig Niels Ibsens med hendes og hendes børns
lovværge, Niels Nielsen, Anders Nielsen, Jens Nielsen, Anne Nielsdatter
og Kirsten Nielsdatter: da efterdi befindes sagen tilforn at have været
hid stævnet og over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelse findes
til hjemtinget efter KM forordning at være læst og forkyndt, som
opskriften derom bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling
deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed
samme dom magtesløs at være.
(1)
20/1 1647.
** var skikket Søren Jensen og Jens Jensen i Tudvad med en opsættelse
her af landstinget 16/x sidst forleden, lydende dem da efter seks ugers
opsættelse at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i
Jerlev herred, for en dom, han 19/8 sidst forleden på Jerlev
herredsting over dem dømt har, og dem tildømt at stande lensmanden til
rette og lide som vedbør efter tingsvidne, som da skal være fremlagt,
anlangende bukke og geder, som de beskyldes af fogden at skulle have
forringet for ham, des uanseet samme tingsvidne ikke formelder, enten
Peder Jensen eller Jens Jensen det ringeste at have forjaget eller
bortført af stedet enten bukke eller geder, eller dem derfor noget at
være overbevist, førend fogden dem uden bevis har tildømt dem at stande
til rette, formener derfor fogden uret at have dømt, og hans dom bør
magtesløs at være, havde og stævnet Simon Salmandsen i Hesselballe med
flere for et vidne, de på fornævnte ting 25/7 sidst forleden vidnet
har, at de 9/6 næst tilforn var med ridefoged Jens Madsen at optage
geder og bukke at drive til slottet, og da på Tudvad gade skulle have
fundet 30 stykker, som de skulle have drevet, og Søren Jensen skulle
have reden for og spurgt, hvor samme bukke skulle hen, og ridefogden
skulle have sagt, de skulle til slottet, og Søren Jensen da skulle have
sagt, det sker ikke i dag, og han så skulle have jaget samme bukke
heden i buskene, så de ikke kunne drive dem længere, hvilke vidne Søren
Jensen højlig ved helgens ed benægter, sig aldrig de ord til Jens
Madsen at have sagt, ej heller enten jaget bukke eller geder fra dem i
nogen måder: så og efterdi bemeldte forfølgning om samme geder og bukke
at afskaffe ej befindes lovlig procederet med nøjagtig forbud til tinge
gjort, og lovlig varsel derfor til bønderne givet, så de kunne vidst
dem derefter at rette, som det sig burde, da kunne vi efter sådan
lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner, syn, dom og dele så
noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.
(4)
** var skikket Niels Hansen i Jerlev på sin egne og andre hans brødre
Jens Hansen og Hans Hansens vegne og havde stævnet Niels Ibsen sst for
en voldgift, han med deres salig far Niels Bunde 30/8 1643 har indgået,
anlangende et slagsmål, som de tilforn imellem været har, og dog den
sag om fornævnte slagsmål på fem dannemænd voldgivet har, som skulle
påkende, hvad Hans Bunde for sig og sine sønner skulle give Niels Ibsen
for den skade, han bekommet havde, sammeledes stævnet fornævnte
voldgiftsmænd for deres voldgifts afsigt, de 2/11 1643 i Nebel gjort
har, og da tilsagt Hans Bunde for sig og sine sønner en stor summa
pending, 260 sletdaler, til Niels Ibsen at udgive, og sat hverandre
borgen på et halvt tusinde rigsdaler, som de med hverandre holdt harm,
til rum tid efter at fjenderne var af landet udrejst, så er samme
borgen igen af borgens mænd opsagt, hvilken ubillige summa penge såvel
som også og en stor borgen, der sat var Niels Hansen og sine brødre
---- aldrig nogen steds har til forpligtet, samtykt eller med deres far
indganget enten at udgive eller i nogen måder at sætte borgen, formener
derfor at samme borgen nu efter deres salig fars død ikke at komme dem
til hinder eller skade, men for den kvit at være: så og efterdi
befindes Hans Nielsen Bunde på sin egne og sine sønners vegne her til
landsting at have indgivet deres tvistige sag på fem dannemænd, som dem
til endelig ende skulle imellem sige, hvad Hans Bunde og hans sønner
skulle give Niels Ibsen for hvis sår og ---- med omkostning og
forsømmelse, de ham havde gjort og forårsaget, og ---- sætte hinanden
nøjagtig borgen for et halvt tusinde rigsdaler ---- dannemænd hinanden
at være ube ----, hvilke fem dannemænd siden efter fornævnte voldgift
har dem imellem kendt og tilfunden Hans Bunde for sig og sine tre
sønner at skulle give Niels Ibsen 260 rigsdaler, såvel som og borgen at
sætte, og herredsfogden fordi har tildømt Hans Nielsen for sig og sine
tre sønner den resterende summa pending at betale Niels Ibsen såvel som
og borgen at sætte, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme
voldgift og dis afsigt, som derefter gjort er, ej heller den dom og
dele, derpå dømt og udstedt er, at sige eller magtesløs dømme, men
efterdi Niels Ibsen ikke bemeldte klage har bevislig gjort, det han af
dem noget på liv eller i andre måder er angrebet eller tilføjet, da bør
samme klage ingen magt at have men magtesløs at være.
(8)
** var skikket velb Peder Lange til Kærgård hans visse bud Christen
Mogensen, borger i Viborg, og havde hid kaldt sandemænd af Hind herred,
Christen Friis af Ribe hans bane at udlede, som skal være død funden på
den gode mands tjeneres grund i Askov 30/11 sidst forleden, under et
humlelæs liggende, og nu fremlagde Christen Mogensen for sandemænd
efterskrevne tingsvidne af Hind herredsting 7/1 sidst forleden, det
Christen Mikkelsen og Niels Pedersen i Omme at have vidnet, at 30/11
sidst forleden kom der bud til dem, som velb Erik Juel havde udskikket,
at der la en død mand på Askov hede under en humlelæs, og fandtes samme
lig, vogn, heste og gode sønden Præstebjerg vad på Askov hede: dernæst
gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og
udlagde Christen Friis at våde og vanlykke at humlelæsset, som var
væltet på ham, at være død og omkommet, og det ham til bane og livs
lagt.
(9)
** var skikket velb fru Margrete Pax, salig Erik Qvitzows til Tanderup,
hendes visse bud Jacob Ulf, der sst, som her i dag lod læse og påskrive
et hendes efterskrevne forseglede og underskrevne indlæg, at da hun
formener, hendes salig husbond sig nogen vidtløftig gæld at have
efterladt, så vil hun hermed have tilbudt alle den salig mands
kreditorer af hans efterladte jordegods og løsøre deri at tage deres
betaling og udlæg, actum Viborg 17/1 16--, Margrete Pax, hvorefter
Jacob Ulf på sin husbonds vegne var begærende, at to gode mænd måtte
forordnes al ting dermed at gøre til endelig ende: hvorfor vi og nu
tilfinder og forordner velb Jørgen Seefeld til Vosborg gård, KM
befalingsmand på Hald, og Jørgen Rosenkrantz til Keldgård, som fru
Margrete selv har ladet tilnævne, Erik Qvitzows kreditorer til visse
tid og sted at lade vide og tilsammen kalde, hans jordegods og løsøre
at taksere og imod gælden til kreditorerne likvidere efter KM
forordning og reces, som det sig bør, og dersom nogen af fornævnte to
gode mænd for lovlig forfald ikke møder, da en anden vederhæftig god
mand, som dertil kunne bevilges, i hans sted at tages, så samme
likvidation kan fuldkommes, som forskrevet står, og at fornævnte gode
mænd det siden til de interesserede giver fra dem beskrevet, som de
ville ansvare og være bekendt.
(10)
** var skikket Jesper Andersen, borgmester i Vejle, med en opsættelse
her af landstinget 18/11 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds
opsættelse at have stævnet Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman
herred, for to afvisninger eller uendelige domme i en sag 23/3 1646 og
31/8 sidst forleden, over hvilke domme han sig besværer, at eftersom
han har haft to øksne til foders i Vinding herred til Tomas Hvids, og
de Vinding bymænd har ladet tage dem og ydet til svenskens folk i
Kolding for byens fælles kontributions skat, og han derfor har ladet
dem tiltale, da har Søren Hår dømt de Vinding mænd til at betale Jesper
Andersen hans øksne eller lide tiltale, og derefter Søren Hår imod hans
forrige dem befriet for 4 rigsdaler, de efter egen tykke har frembudt,
og ikke ville betale eller rette for dem: da efter flere ord dem
imellem var, blev Jesper Andersen og Hans Hansen nu her for retten om
samme deres tvistighed således forenet, at Hans Hansen på sin egne og
Vinding bymænds vegne lovede og sig til forpligtede, det han på først
kommende torsdag 14 dage, som er 4/2, på Vejle byting skal betale og
erlægge til Jesper Andersen borgmester 8 enkende rigsdaler, under et
fuld volds bøder at være forfalden, dersom der ikke af ham da bliver
efterkommet, og dermed samme deres tvistighed bilagt, og herredsfogden
der foruden at give Jesper Andersen til kost og tæring to rigsdaler.
(11)
** var skikket Peder Ravn i Skærup på sin datter Lene, salig Jacob
Ammidsbøls, i Vejle og hendes umyndige barn Niels Jacobsens vegne og
havde stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en dom han til Vejle
byting har dømt 16/8 sidst forleden, og deri tildømt Lene, salig Jacob
Ammidsbøls, og hendes fattige faderløse barn at betale 80 rigsdaler
inden 15 dage, eller derfor lide nam, til salig afgangne hr Niels
Christensen, forrige skolemester i Vejle, hans arvinger, som hendes
husbond salig Jacob Ammidsbøl skulle være ham skyldig. havde derfor
stævnet Hans Jensen i Vissing, som samme dom forhvervet har, såvel som
alle afgangne hr Niels Christensen, født i Sneptrup som døde i Vejle,
hans arvinger, nemlig Hans Jensen i Storring, hr Christen i Tammestrup,
hans mor Anne i Sneptrup og hendes datter Karen, med deres lovværger,
sammeledes Maren Hansdatter og Kirsten Hansdatter i Vissing, Maren
Sørensdatter i Eriknaur med deres lovværger: så og efterdi for os
fremlægges skifte og udlæg, som i salig Jacob Ammidsbøls bo gjort er,
hvori findes indført Peder Ravn på sin datters vegne og Jens Nielsen på
hendes barns vegne at have opgivet til kreditorerne al den salig mands
bo, gods og formue, hvilken skifte og udlæg ikke for byfogden har været
i rette, der han sin dom har udgivet, da efter slig lejlighed bør den
hans dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme,
fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne for ham at
fremlægges, og i hans dom at lade inddrage, og parterne endelig imellem
at dømme og adskille, som det sig bør.
(14)
** var skikket velb Peder Lange til Kærgård hans visse bud Morten
Jørgensen i Vilslev med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst
forleden, formeldende ham da efter seks ugers opsættelse at have
stævnet velb Iver Lange til Bramming, for at eftersom han for nogen tid
siden har sagt god for ham til Tomas Jensen af Ringkøbing for en summa
pending, hvilke han ham ej har betalt, så han derfor har været
forårsaget ved gode mænd at lade sig i hans jordegods indføre, hvilket
gods han ikke til dis har villet ham fraløse, hvorfor han formener, han
nu straks bør med rede penge ham at fraløse, eller bemeldte gods ham
for ejendom bør at følge: da efterdi for os i rette lægges bemeldte
gode mænds indvisning, at de har udlagt fornævnte gods til Peder Lange
for fornævnte sin gælds fordring, og sagen nu over seks uger har været
optagen, hvilke opsættelse til hjemting forkyndt, og ikke Iver Lange
eller nogen på hans vegne herimod er mødt at svare, som forskrevet
står, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere
forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige,
end fornævnte gods med sin rettighed jo bør Peder Lange for ejendom at
efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og
indførslen for sin tilbørlig dommer rykket.
(15)
** var skikket velb Jørgen Juul til Agersbøl hans visse bud Mikkel
Andersen i Ørum med en opsættelse her af landstinget 4/11 sidst
forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet
Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han
4/8 sidst forleden på fornævnte ting dømt har, anlangende Anders
Mortensen i øster Snede, som ulovlig har draget ind i Kragelund skov at
hugge på velb Jørgen Juuls skovspart på langfredag 1645, og er da
påpantet ved stub og stavn, og Peder Poulsen ikke vil anse pant og
vidner, men dømt ham fri for al tiltale, hvori Jørgen Juul formener, at
herredsfogden Peder Poulsen deri har dømt uret og derfor at stande til
rette, og hans dom magtesløs at være: da efterdi samme sag befindes
over seks uger til i dag at være optagen, og ingen er mødt med samme
indstævnede dom, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre
længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme indstævnede
domme magtesløs at være.
(16)
** var skikket Jesper Holst i Bøl med en opsættelse her af landstinget
18/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Daniel Phillipsen,
byfoged i Varde, for en dom han til Varde byting 4/5 sidst forleden
imellem hr Hans Hansen Bager, sognepræst til sankt nikolaj kirke i
Varde og Jesper Hansen dømt og afsagt har, og grunder han samme sin dom
på nogen bænke og hjemgjorte stuebrev og sedler af Christen Nielsen
Obling, hr Peder Clausen i Ål og Jens Pedersen i Varde udgivet, i sin
mening hr Peder og Christen Nielsen som arvinger skulle være
participanter i Jens Munks gård i Varde, hvilke Jens Pedersen i
betaling for gæld skulle være berettiget, som han ved en anden
hjemgjort seddel skulle have solgt hr Hans, i hvilken ejendom Daniel
Phillipsen Jesper Hansen til betaling for sin vitterlig gæld at
annamme, dis uanseet ikke for byfogden er bevislig gjort enten med
skiftebrev, lodsedler eller med andre medarvingers bevis, hr Peder
eller Christen Nielsen i fornævnte ejendom at have enten lod eller del.
desligeste stævnet hr Hans Hansen, hr Peder Clausen til Ål kirke,
Christen Nielsen Obling, Jens Pedersen i Varde, Niels Nielsen Obl ----,
Maren Nielskone i Obling og Maren Nielsdatter i Ål præstegård: så og
efterdi Daniel Phillipsen iblandt andet har tildømt Jesper Holst at
annamme fyldest efter hr Hanses tilbuds seddel og breve i noget grund
og ejendom i Varde, så vidt det kunne tilstrække i hovedstol og rente,
imod Jesper Holsts vilje, såvel som og hvis for ham var i rette sat, da
kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans dom i den post så
noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og Daniel
Phillipsen deri at give Jesper Holst til kost og tæring ti sletdaler.
(18)
** var skikket Christen Lauritsen i Slav hans visse bud Christen
Christensen sst med en opsættelse her af landstinget 2/12 sidst
forleden, lydende ham da at have stævnet Kirsten Jesdatter i Bølling og
hendes mand Christen Hansen for en skøde, som Hans Jessen Brum skal
have udgiven til Jerlev herredsting år 1618 til Jep Pedersen,
anlangende den bondegårds ejendom i Bølling, som Christen Lauritsens
hustrufar salig Jes Brun påboede, formenende samme skøde ikke så rigtig
lovlig gjort, som det sig bør, årsagen at salig Jes Brun, som fornævnte
ejendom da tilhørte, ikke har det bort skødet, efterdi slig i hans
levende live og velmagt sket er, men hans søn Hans Jessen Brun, som
ikke da enten havde haft lod eller skøde, dertil berettiget var, der
han slig skøde eller afhændelse at have gjort til en fremmed karl Jep
Pedersen, skal ikke heller været lovlig varsel given enten for
lovbydelse eller skøde til Christen Lauritsens hustru, Mette Jesdatter,
som det arve skulle. disligeste stævnet Kirsten Jesdatter og hendes
lovværge Christen Hansen med samme skøde, Hans Jepsen Brun til hendes
forrige mand Jep Pedersen skulle have udgivet, samt salig Jep Pedersens
arvinger og børn, Mette Jepsdatter, Karen Jepsdatter, Anne Jepsdatter
og Maren Jepsdatter, hver med deres lovværge, så og salig Joen Hansen
af Bølling, forrige herredsfoged i Jerlev herred, som lovbydelse og
skøde udstedte, hans arvinger Germand Joensen i Bølling, Anne Joens i
Kolding. så mødte Laurits Mortensen i Bøgvad på Jep Pedersens børns
vegne og fremlagde efterskrevne pergament tingsvidne af Jerlev
herredsting 29/4 1618, formeldende det Hans Jessen i Bølling at have
afhændet fra sig og sine arvinger en fuld broderlod i den halve
bondegård i Bølling, som Jes Olufsen da påboede, som han kunne arve
efter sin far Jes Olufsen og efter sin mor Karen Jeskone, når de ved
døden afgik, og til Jep Pedersen Dollerup og hans arvinger: så og
efterdi samme skøde befindes anno 1618 gjort og udgivet, og samme
bondeeje efter skødens indhold rolig fulgt langt over recessens hævd,
og ikke bevises derpå enten at være klaget, påtalt eller forbud gjort,
da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller
magtesløs dømme.
(20)
** var skikket Tomas Andersen i Lønborg hans visse bud Hans Kall,
prokurator i Viborg, efter hans fuldmagt og nu her for retten i hånd
tog velb fru Margrete Ulfstand, Mogens Juels, til Vosborg hendes
fuldmægtig Rasmus Svendsen, foged på Vosborg, solgte og skødte fra ham
og hans arvinger og til fru Margrete og hendes arvinger en skæppe rug
åbomål med videre, som ham for hans gælds fordring på likvidationen
efter salig Mogens Juel i en gård i Ulfborg herred og sogn liggende,
kaldes Rævsgård, er tilfalden og udlagt.
** var skikket Morten Christensen Høst, borger i Lemvig, med en
opsættelse her af landstinget 16/9 sidst forleden, lydende ham da efter
en seks ugers stævning at have stævnet Christen Ibsen rådmand og Peder
Tranborg sst for et vidne, de 3/4 sidst forleden på Lemvig byting
vidnet har, så og Hans Madsen og hans hustru Karen Christensdatter, i
hvilket vidne de vidner om adskillige trusler og andet, hvormed Erik
Hansen skal have ville tiltvunget sin bror Laurits Hansen, rådmand sst,
og hans hustru Karen Simonsdatter i fjendernes tid adskilligt, dog de
ikke har egentlig vidnet, at de har hos været eller seet, at Laurits
Hansen har givet sin bror Erik Hansen noget. så og stævnet Laurits
Hansen for en opskrift og brev, han har i rette lagt, og æsket betaling
efter en død mand, salig Laurits Jensen, på en af landsens fjenders
vegne for 170 sletdaler, uanseet samme pantebrev er magtesløs dømt,
efter hans bog for en hoppe og en hest samt kappe, hvilke gælds
fordring ikke skal vedkomme Morten Høst, men salig Laurits Jensens
arvinger derfor at være stævnet, ikke heller Morten Høst på de tider
skulle have været alle salig Laurits Jensens børns værge: så og efterdi
Christen Jepsen, Peder Jensen ----, Knud Simonsen og deres medfølgere
har vidnet om Erik Hansens ord og trusler, så og hvis han imod sin bror
skulle gjort, der han sig i rigens fjenders tjeneste har indladt, for
salig Laurits Jensens gæld, han ham skulle skyldig være, som Laurits
Hansen foregiver, og ej sådan lovlig efter KM forordning, om hvis i
fjendernes tid tildraget er, gjort anhængig, da kunne vi efter sådan
lejlighed ikke kende fornævnte vidner, såvel som Laurits Hansens bogs
opskrift og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør at komme
salig Laurits Jensens børn, så vidt det dem vedkommer, til nogen
forhindring men magtesløs at være.
(25)
** (til fru Sofie Staverskovs opsættelse med Peder Poulsen i Givskud):
så er Mikkel Tomasen, såvel som nogen af de indstævnede personer ikke
mødt, hvorfor denne sag er opsat til i dag seks uger, og efterdi Mikkel
Tomasen ikke er mødt eller nogen på hans vegne her imod at svare, som
forskrevet står, da dersom han findes lovlig hid kaldt, bør han at give
fru Sofie Staverskov til kost og tæring 4 sletdaler.
** var skikket Niels Pedersen Juel, boende i Hygum, med en opsættelse
her af landstinget 16/12 sidst forleden, lydende ham da efter en 6
ugers opsættelse at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg,
herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte ting 5/5
sidst forleden dømt og afsagt har, lydende i sin sentens at efterdi
Niels Juel selv fremlægger et opladelse brev på nogen krone stug ager
og eng på Tjæreborg mark, at Jens Jepsen må stede og fæste af KM
lensmand, tilmed og fremdragen den gode mands fæstebrev på samme ager
og eng, at må have det i fæste hans livstid, så og det hans livstid
efter samme opladelse og fæstebrev nydt og brugt har, så vidste han
ikke at tilfinde Morten Hansen og hans hustru Gertrud Jørgensdatter at
udlægge til Niels Juel hvis minde, han af salig Jens Jepsen annammet
har: så og efterdi Hans Christensen herredsfoged sin dom på bemeldte
opladelse, såvel som og på lensmandens derefter udgivne fæstebrev, har
funderet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at
sige eller magtesløs dømme.
(29)
** var skikket velb fru Ingeborg Arenfeldt, salig Ernst Normands, til
Selsø hendes visse bud Peder Henriksen, ridefoged der sst, med en
opsættelse her af landstinget 13/11 sidst forleden, lydende ham da
efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Ibsen i Jerlev,
den dag sætfoged til Jerlev herredsting, for nogen vidner, som han skal
have ---- Jørgen Stålsen af fornævnte herredsting 7/1 sidst forleden,
hvorfor fru Ingeborg Arenfeldt formener ikke at være så lovlig kald og
varsel ved kalds seddel ----, som det sig burde: så og efterdi Germand
Joensen, Jens Rasmussen, Niels Buck, Jens Lauritsen og Hans Jensen
udførlig har vidnet, at de fra år 1638 og til 1639, førend de af KM
bekom afslag på bemeldte Nygårds marks forpagtning, at have ydet og
klart gjort på Koldinghus for den års afgift 70 sletdaler, som de årlig
plejer at give, og siden de har bekommet KM missive til Ernst Normand,
at de marken måtte beholde for 500 sletdaler fornøje og betale Jørgen
Stålsen, som da var slotsskriver, til dem fornævnte fem mænd igen penge
200 sletdaler, hvilke deres vidner de i deres skriftlige indlæg, såvel
som og Jens Rasmussen der foruden her i dag for retten er mødt på sin
egne og medbrødre vidnesbyrds vegne, og fuldkommen været samme deres
vidne gestendig, såvel som og den rette dato og måned skal 21/1 KM
missive er på dateret at have ---- vidnet, og intet derimod fremlægges
ikke så at være, som de om fornævnte marks forpagtning vidnet har, men
samme deres vidne fast mere i adskillige måder bekræftes, både med
underskrevne kopier af KM missive, såvel som og med Ernst Normands og
Jørgen Stålsens egne underskrevne foræring, som de i kommissariernes
overværelse skulle have om hvis poster indbyrdes imellem dem at
forklare, hvori udtrykkelig formeldes, at eftersom fra anno 1638 til
1639 er ført i KM regnskab til indtægt fornævnte Nygårds marks
forpagtning 333 rigsdaler, og derimod i samme års ugebog ført
lensmanden til udgift at have annammet 420 rigsdaler af bønderne at
være udgivet, dersom det kunne befindes samme 420 rigsdaler af bønderne
at være udgivet, førend afslaget efter KM brevs dato sket er, da Jørgen
Stålsen for videre Ernst Normands krav at være fri, hvilke års ugebog
og for os er fremlagt, findes påskrevet at være kontraheret imod Ernst
Normands egen genpart, så og påtegnet at den efter rentemesterens
befaling er regnet og efterlagt, bevises og der foruden med Ernst
Normands egen underskrevne kvittants, det han anno 1638 har annammet af
Germand Joensen i Bølling 140 sletdaler for hans anpart af Nygårds mark
fra philipi jacobi samme år og til årsdagen 1639, så det ene med det
andet i så måder derom bestyrkes, og byfogden deri har Jørgen Stålsen
frifunden for samme omtvistede post, da ved vi efter sådan lejlighed
ikke imod bemeldte indstævnede vidne og dom i den post at sige eller
magtesløs dømme, men efterdi befindes herredsskriveren Iver Lauritsen,
som dog af forseelse kan være sket, det han den ret ---- måneds dato,
KM missive på dateret, som vidnesbyrdene skal have om vidnet, ikke at
have indført, og i så måder sig forseet, og fru Ingeborg Arenfeldt
omkostning tilføjet, bør han at give hende til kost og tæring tyve
sletdaler.
(36)
** var skikket Morten Christensen Høst og Peder Jensen Trans, borgere i
Lemvig, med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst forleden,
lydende ham da at have stævnet Simon Christensen og Peder Lang,
borgmestre der sst, for de 28/6 sidst forleden har tilsagt Morten Høst
og Peder Trans at være værger for salig Laurits Jensens børn, idet de
er børnenes næste frænder og vederhæftige: så og efterdi befindes
Morten Høst og Peder Trans af borgmestre efter deres underskrevne
seddel at være til forordnet og befalet Laurits Jensens børns værgemål
at forestå, og rådmændene fordi har tilfunden Morten Høst og Peder
Jensen Trans borgmestres befaling at efterkomme, da ved vi ikke imod
den deres ---- at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Morten Høst og
Peder Trans her i dag for retten erbyder dem regnskab af Laurits Hansen
for samme børns værgemål at ville annamme, da bør samme dele ikke
videre at komme dem til forhindring men magtesløs, og Laurits Hansen
derimod forpligt at være at gøre Morten Høst og Peder Trans rigtighed,
rede og regnskab for fornævnte børns værgemål, han under hænder haft
har, som han vil ansvare og være bekendt.
(38)
** var skikket Hans Nielsen, rådmand i Mariager, og havde stævnet velb
fru Susanne Krabbe med hendes lovværge, salig Niels Friises til
Krastrup, for hendes anpart af 213 rigsdaler, så og hendes anpart af
114 rigsdaler, som hendes salig husbond til Hans Nielsen skyldig var
efter hovedbrevs formelding, hvilke summa han formener Susanne Krabbe
pligtig er at betale ham, eller Hans Nielsen derfor at have indvisning
og udlæg af fru Susannes bedste løsøre eller jordegods: så og efterdi
for fogden, såvel som for os i rette lægges Niels Friises skadesløs
brev på 213 rigsdaler, han Hans Nielsen er skyldig bleven, såvel som
adskillige sendebreve og hans fogeds beviser, samt og afregning imellem
salig Niels Friis og Hans Nielsen gjort, det han da ham er bleven
skyldig 114 rigsdaler, disligeste fortegnelse af Susanne Krabbe
underskrevet på ---- Hans Nielsen har købt og udlagt til den salig
mands begravelse 26 ----, og fogden fordi bemeldte håndskrift og
beviser har tildømt fru Susanne Krabbe ---- anpart deraf at betale, da
ved vi ikke den hans dom at imod sige, men tilfinder velb Hans ---- til
Søgård og Peder Seefeld til Dalsgård, som Hans Nielsen dertil nævnt
har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at
forsamle og med herredsfogden drage for fru Susanne Krabbes bopæl, der
udæske og gøre Hans Nielsen udlæg af hendes løsøre, for så vidt som hun
med rette af den fordrede summa kan tilkomme at betale, den rigtig og
for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke
der fyldest, da Hans Nielsen i andet fru Susanne Krabbes jordegods og
løsøre at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for
hendes anpart deraf, og det efter KM forordning, som de ville ansvare
og være bekendt.
(42)
** var skikket Hans Pedersen Randulf i Børkop, KM skovrider i Holman
herred og Elbo herred, hans visse bud Peder Ravn i Skærup med en
opsættelse her af landstinget 16/x sidst forleden, lydende ham da at
have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han skal have
dømt til Kolding byting 12/8 sidst forleden imellem ham og Mogens
Eriksen, rådmand der sst, og deri ikke endelig senteret, efter Hans
Randulf ham beskylder for 45 tønder havre, Mogens Eriksen ham afkøbt,
men han ham dog imod sin løfte sin betaling for samme havre forholder
og ikke vil betale, med mindre det bevises, de andre som fik korn på
Koldinghus, det år svenskens indfald skete, det betalte, hvori Hans
Randulf sig formener stor uret at være sket, efterdi samme korn var
hans fortjente løn, som han Mogens Eriksen for et fuldt køb solgt har,
og ikke at vedkomme enten KM eller slottens korn, hvilket byfogden alt
samme skal have forbigangen, og ej i sagen endelig at have dømt, eller
sin betaling for sit havre har ville tilfunden: da efterdi samme sag
befindes over seks uger til i dag er optagen, og Niels Iversen og
Mogens Eriksen ikke nu er mødt eller nogen på deres vegne nogen
modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling
deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed
samme dom magtesløs at være og ikke komme Hans Pedersen Randulf til
nogen forhindring.
(43)
** var skikket Niels Pedersen Juel i Hygum på salig Peder Tygesens
børns vegne, som han er værge for, med en opsættelse her af landstinget
16/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Christensen i
Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte
ting 21/3 1643 har kvit dømt Claus Jensen i Rovst for 80 sletdaler og 8
års rente efter brevs lydelse, og beskyldes hans dom i følgende måder,
først at Hans Christensen 1642 har draget til Rovst til Claus Jensen og
Mette Clauses og begæret brev på 10 sletdaler, for han skulle dømme ham
kvit for Niels Juel, som da på salig Peder Tygesens børns vegne havde
ham i forfølgning for en summa pending, dernæst for at brevene skal
være over 20 år, og ikke anseet en uendelig dom og to opsættelser, som
for ham var i rette lagt, at sagen har været i proces i langsommelig
tid tilforn, førend brevene blev 20 år, som i dommen er indført,
formener Hans Christensen deri for gunst og gave har ham på fornævnte
faderløse børns vegne gjort stor uret: da efter flere ord dem imellem
var, da afstod de på begge sider bemeldte indstævnede dom, vidne og
brev, så det skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen videre til
hinder eller skade, men Niels Juel der foruden at give Hans Christensen
herredsfoged til kost og tæring 4 rigsdaler.
(45)
** var skikket Søren Sørensen i Astrup med en opsættelse her af
landstinget 16/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre
opsættelsers indhold at have stævnet Else Anderskone i Astrup, Volborg
Christensdatter i Guldager, Gertrud Andersdatter i Myrtue og Christen
Christensen i Gesing for et vidne, de til Skast herreds ting 2/8 1642
med Anders Lauritsen i Astrup vidnet har, anlangende Søren Sørensen
skulle have overfaldet Anders Lauritsen med skændsord, og kaldt ham en
hestegilder, en hundsfot og en tyv, og truede og undsagde ham og kaldte
ham en djævels krop, hvilke ord Søren Sørensen højlig benægter aldrig
af ham talt, men ham af Else Anderskone, som er Anders Lauritsens
hustru, og Volborg Christensdatter og Gertrud Andersdatter, som er hans
egen datter og steddatter ham til vilje og af avind at være Søren
Sørensen påvidnet: så og efterdi Else Anderskone og hendes medfølgeres
vidne, som 2/8 1642 skulle være udgået, hid stævnet er, ikke
fremlægges, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, Iver
Nielsen og hans medfølgere ikke heller udførlig har vidnet, dem at have
seet Søren Sørensen skulle slaget Anders Lauritsen med samme sten, så
fornævnte syn og sigtelse ikke deri fuldkommelig er bevislig gjort, da
kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner, syn
og sigtelse, såvel som den dele, derefter forhvervet er, så noksom at
det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme
Søren Sørensen til nogen forhindring, men Anders Lauritsen at give
Søren Sørensen til kost og tæring 3 rigsdaler.
(48)
3/2 1647.
** var skikket Laurits Nielsen i Amtrup med en opsættelse her af
landstinget 2/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet
Christen Sørensen Skrædder, borger i Holstebro, Søren Jensen Ladefoged
og Christen Swertfejer for en villig vidne, de 27/10 til Holstebro
byting efter en skriftlig seddel med oprakte finger og ed gjort har, at
på torsdag, da sidst forleden var 14 dage, skulle Laurits Nielsen
kommen ind i Peder Madsens gård, borger sst, og der søgt efter Laurits
Jensen, tjenende Jonas Hansen Blymester, som den tid tjene ham at
arbejde, og der han skulle have fundet ham i Peder Madsens gård, skulle
han have overfaldet ham med mange skændsord, parlament og slagsmål, og
skulle have kaldt ham landrøver, og skulle Laurits Nielsen have løbet
til Laurits Jensen og slagen ham med en kæp: så og efterdi Christen
Sørensen Skrædder, Søren Jensen Ladefoged og Christen Swertfejer
udtrykkelig har vidnet om visse dag og tid at have seet Laurits Nielsen
kommet i Peder Madsens gård, og Laurits Jensen ved parlament og
slagsmål overfalden, og slagen ham med en kæp, hvilke deres vidne med
syn bekræftes, Laurits Jensen at have haft en blå plet på hans højre
hånd, så sandemænd fordi har ham iblandt andet på sagvolderen Laurits
Jensens, KM og byens vegne vold oversvoren, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke imod samme vidne, syn og den sandemænds ed, så vidt deri
svoret er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi fornævnte
sandemænd i lige måde har Laurits Nielsen vold oversvoren på Peder
Madsens vegne, formedelst han samme parlament i Peder Madsens gård
skulle gjort, endog ej bevises ham noget imod Peder Madsen at have
gjort med slagsmål eller andet, da bør deres ed deri ingen magt at
have, og efterdi Laurits Nielsens benægtelse befindes imod fornævnte
vidner, som nu er ved magt kendt, at være gjort, da finder vi den ingen
magt at have men magtesløs at være.
(51)
** var skikket Laurits Nielsen i Nørkærgård med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Madsen i
Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han 22/10 sidst
forleden på Nørherreds ting imellem ham og hans kære husbond velb Jacob
Grubbe til Kabbel dømt og afsagt har, og deri tildømt ham efter
recessen at udvises af sin gård, formedelst at han ikke skal have ydet
sin skyldsmør til sankt hans dag midsommer næst forleden, hvilken dom
Laurits Nielsen beskylder i efterfølgende måder, først ham ikke at have
agtet adskillige skrivelser fra hans husbonds fuldmægtig, som for ham
samme dag har været i rette lagt, formeldende at årlig skulle give rede
penge i enkende rigsdaler for alt hans, såvel som andre hans
medtjenere, deres skyldsmør og anden årlig landgilde, hvilken
skrivelser han år efter anden altid har efterkommen og ydet rede penge,
ikke heller for herredsfogden har været bevist, han i denne forgangen
år skal være advaret eller tilsagt at yde smør eller andet til
landgilde end rede penge, som han altid tilforn i langsommelig tider
gjort har, menende herredsfogden deri uret at have gjort, og hans dom
bør magtesløs at være: så og efterdi befindes for herredsfogden
udførlig har været i rette sat, om Laurits Nissen ikke havde sin gårds
fæste efter recessen forbrudt, og fogden dog alligevel ikke egentlig
derom har underskedet, da bør den hans dom at være som udømt var, sagen
til herredstinget igen at komme, fogden, når det for ham lovlig
indstævnes, endelig om hvis for ham bliver i rette sat, at dømme og
adskille, som han vil ansvare og være bekendt.
(54)
** var skikket Niels Gertsen, borger i Kolding, og havde stævnet Hans
Hansen og Knud Bertelsen, overformyndere der sst, for en kontrakt og
forlig, som de skal have gjort og oprettet imellem ham og hans svoger
Gerhard Ortwein 10/4 næst forleden, anlangende en oldearv, som Niels
Gertsens datter Maren Nielsdatter, Gerhard Ortweins hustru, skulle være
arvelig tilfalden efter hendes morfar, Jep Madsen Smed i Kolding, for
en rum forleden tid, hvilken tvistighed dem derom imellem var: så og
efterdi for byfogden såvel som for os er i rette lagt et kontrakts brev
og forening imellem Niels Gertsen og Erhard Ortwein gjort og oprettet,
som de begge med egen hånd har underskrevet, og byfogden fordi har
tildømt Niels Gertsen samme kontrakt at holde og efterkomme, og at
betale hans svoger Erhard Ortwein samme summa penge, eller lide nam og
vurdering, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt
eller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.
(57)
** var skikket Johan Pouch, borger og rådmand i Ribe, hans visse bud
Hans Jessen i Lunderup med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst
forleden, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lange til Bramming,
anlangende noget jordegods som Johan Pouch ved to gode mænd efter
landstings dom har ved indvisning har bekommet for en summa penge, Iver
Krabbe ham skyldig var, hvilke jordegods Iver Lange ikke endnu har
indløst, hvorfor Johan Pouch formener Iver Lange pligtig at være ham
samme jordegods nu straks at fraløse, eller samme jordegods Johan Pouch
bør for ejendom at følge og tilhøre: da efterdi for os i rette lægges
fornævnte to gode mænds indvisning, det de har indført Johan Pouch i
Iver Langes fornævnte jordegods for samme summa penge til sin gælds
betaling, sagen og her til landsting har været indkaldt og i seks uger
optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere
forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige,
end samme udlagte gods jo efter bemeldte gode mænds indførsels brevs
formelding bør Johan Pouch for ejendom at efterfølge, såfremt
indførselen ikke for sin tilbørlig dommer bliver rykket, dog han det
igen efter håndfæstningen til frit folk at skal afhænde.
(58)
** var skikket Laurits Mortensen i Tvevad og havde stævnet Knud
Pedersen i Skibild for nogen ord, som han Laurits Mortensen på Nøvling
kirkegård i menigheds og ærlig forsamling tilsagt har, hvilke ord skal
være Laurits Mortensen hans ære og lempe anrørende, hvorfor han
formener, at Knud Pedersen slig hans ord og tilsagn bør at gøre
bevisligt, eller for slig hans ærerørige ord efter forordning at lide
dom og dele: så mødte Knud Pedersen og erklærede Laurits Mortensen, det
han ikke vidste med ham andet end hvis ærligt og godt er, og efter
sådan lejlighed afstod Laurits Mortensen samme sag og tiltale, så samme
vidne og dom, som deri kan være forhvervet, dermed skal være kasseret
og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.
(59)
** var skikket Jes Pedersen i lille Velling med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at
have stævnet Henrik Ravn i Børkop for et lovbud og vedkendelse, han på
Holman herredsting 3/8 sidst forleden gjort har og lovbudt og vedkendt
sig en fuld broderlod i samme halve bondegård, Jes Pedersen iboer.
endnu havde stævnet Peder Ravn i Skærup med flere for et vidne, de på
Holman herredsting 10/8 sidst forleden gjort har, at Henrik Ravns far,
salig Jens Ravn, han var barnfødt i lille Velling i den bondegård, Hans
Ravn og Jes Pedersen iboer, som da var én gård og arvede en fuld
broderlod efter sin salig far Peder Ravn og mor Kirsten Ravns, såvel i
den bondegård, Jes Pedersen iboer, som i den bondegård, Hans Ravn
påboer, men om samme hans broderlod i Jes Pedersens gård var solgt
eller ikke, det kunne erfares af breve og dokumenter, disligeste at den
salig mand Niels Ravn og Lauge Ravn langsommelig tid har trættet om
samme ejendom, og gården først Niels Ravn tildømt i brug og besiddelse:
så og efterdi Henrik Ravns lovbud og vedkendelse til fornævnte
bondegods ikke befindes med lovlig adkomst, skøder, lodder eller andet
bekræftet, som det sig burde, Peder Ravn, Jens Tomasen og deres
medfølgere vidnesbyrd og mesten part befindes uendelig vidnet, og deres
vidne derom i tvivl heden stillet, da kunne vi efter sådan lejlighed
ikke kende samme lovbud, vedkendelse og vidne, såvel som den dom, derpå
funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at
være.
(62)
** var skikket Henrik Ravn i Børkop og havde stævnet Søren Hår i Nebbe,
herredsfoged i Holman herred, Hans Hansen i Skærup, Peder Ravn og Hans
Ravn sst for en afsigt og brev, de skal have afsagt og gjort, hvori de
skal have til berettiget Lauge Ravn og salig Niels Ravn i lille Velling
al den gård i lille Velling, som Niels Ravn og hans bror Lauge Ravn
påboede, for deres ejendom at være, uanseet Henrik Ravns far salig Jens
Ravn havde arvet en fuld broderlod i fornævnte ejendom efter sine salig
forældre Peder Ravn og Kirsten Ravns, som ejede al fornævnte ejendom,
og ikke samme Frederik Ravns fars arvedel skal være solgt eller
afhændet. så fremlagde Jes Pedersen ovennævnte efterskrevne afsigt,
dateret lille Velling 17/3 1642, at eftersom de ikke kunne forene Niels
Ravn og Lauge Ravn, da har de afsagt, at samme ejendom kunne være 600
rigsdaler værd, hvori Niels Ravn efter skøder og dokumenter kunne være
til berettiget 540 sletdaler, Lauge Ravn for sin egen arvepart 270
sletdaler, og derforuden Jørgen Ravns broderlod, som Lauge Ravn sig har
tilkøbt, beregnet for den ottende part af samme gård, i penge anslagen
for 88 sletdaler, blev Lauges anpart derved 358 sletdaler, og formente
Jes Pedersen, Henrik Ravn ikke med nogen adkom, skøder eller lodder
skulle bevise sig i samme bondegård at være berettiget: så og efterdi
Henrik Ravn ikke med nogen lovlig adkomst, breve, skøder, lodder eller
andre nøjagtig bevis beviser sig i samme bondegård og dis ejendom
lovlig til berettiget at være, men fast mere bevises fornævnte gård og
ejendom efter landstings voldgift af fire mænd at være Niels Ravn og
Lauge Ravn imellem forhandlet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke
kende Henrik Ravn deri mægtig på samme fire mænds afsigt at tale
(64)
** på Viborg landsting har vi seet og hørt efterskrevne forseglede
brev, så lydende jeg Niels Juel til Astrup gør vitterligt at jeg har
annammet af Otte Krumpen, høvedsmand på Hald, fem beseglede
pergamentsbreve, lydende på noget Grindeslev klosters gods, den første
brev, som skal være et tingsvidne af Nørherreds ting 1470, lydende at
hr Mikkel, prior af Grindeslev, lod opkræve sandemænd at gøre markskel
imellem Grindeslev og Rærup, den anden en dom af landsting 1470 lydende
på fornævnte markskel, den tredje brev et Eskild Nielsens skiftebrev,
lydende på to gårde i Roslev og Tustrup, han har skiftet til Grindeslev
kloster, dateret 1435, den fjerde et sandemænds brev på Lyby mølledam,
damsbund og fiskeri, den femte et lovhævds brev på Lyby mølle, dateret
1454, hvilke breve jeg forpligter mig at igen udskikke her i Viborg i
KM brevkiste, dateret Viborg under sin dato 1556 min hånd Niels Juel.
(65)
17/2 1647.
** var skikket Peder Henriksen på velb fru Ingeborg Arenfeldt til Selsø
hendes vegne og gav til kende, hvorledes fru Ingeborg Arenfeldt af
Jørgen Stålsen i Vejle efter adskillige opsættelser til dette landsting
skulle være hidkaldt og bød sig imod ham i rette. så er Jørgen Stålsen
ikke for retten mødt med samme opsættelse at gå i rette: da bør fru
Ingeborg Arenfeldt for samme opsættelse kvit at være, og Jørgen Stålsen
pligtig at give hende til kost og tæring 4 rigsdaler.
** (til fru Ingeborg Arenfeldts opsættelse) og nu mødte Christoffer
Lauritsen på Jørgen Stålsen hans vegne og fremlagde efterskrevne
seddel, lydende eftersom velb fru Ingeborg Arenfeldt til Palsgård har
ladet Anders Jensen, byfoged i Vejle, stævne til Viborg landsting for
adskillige domme, han imellem den gode frue og underskrevne dømt har,
og jeg med svaghed og sygdom på min seng er behindret, da er jeg af
gode velb landsdommere begærende, at hvis domme og sager, som lovlig er
indstævnet, måtte opsættes til næste landsting: da efter slig lejlighed
blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og dem da her at møde og gå
derom så meget som lov og ret kan findes.
** (til hr Anders Nielsen i Uldum hans opsættelse) så mødte Niels
Graversen i Lervads kær på Jørgen Nielsens vegne og begærede sagen
nogen tid at måtte sig bero: da efter parternes bevilling er samme sag
opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende, og da dem her
at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og fornævnte
dom og forfølgning imidlertid ikke at komme hr Anders Nielsen til nogen
forhindring eller skade.
(66)
** (til Mogens Billes opsættelse om den brev med Tudvad mænd): da for
nogen lejlighed sig heri begiver og efter begge parternes bevilling
blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag, og dem da her
at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og bemeldte
indstævnede otte mænd da samtlig personligt her at møde, og da
tingbogen her at til stede føre.
3/3 1647.
(var ingen dommer, men hører Henrik Jensen)
17/3 1647.
** var skikket Hans Tomasen Riis af Bergen i Norge med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse
at have stævnet velb fru Inger Hvas, Iver Langes til Bramming, og velb
Jens Lange til Bramming for to kundskaber eller beviser, de deres
husbond og far velb Jens Lange til Bramming givet har, at Hans Tomasen
Riis skulle have kommen til Bramming i kejserens tid med fjendernes
folk med sig og truede sig en håndskrift til af Iver Lange med ild og
brand, at om han ikke ville give ham nøjagtig hvad han var begærende,
da at hente flere til sig, og inden aften den gode mands gård ellers at
skulle sættes i ild og rød lue, hvorover han var nødt til at udgive
den, hvilke deres kundskaber han i ingen måder er gestendig, men var
forårsaget at komme her i landet at fordre betaling for hvis, han af
god vilje på fremmede steder til den gode mands barn forstrakt havde,
og i så måde lige ved andre landsens indbyggere gerådet under
fjendernes tvang og gevalt: så og efterdi fru Inger Hvas og Jens Langes
kundskaber, såvel som og Morten Jørgensen og Peder Eskildsens
kundskaber og vidner befindes at være gjort og vidnet imod Iver Langes
udgivne gælds brev og forpligt, tilmed og Inger Hvas og Jens Lange deri
befindes vildig, Iver Lange til behjælpning vidnet, da kunne vi efter
sådan lejlighed ikke kende samme kundskaber og vidne så noksom, at de
bør at komme Hans Tomasen Riis til nogen forhindring men magtesløs at
være, og efterdi herredsfogden efter Iver Langes forseglede og
underskrevne skadesløs håndskrift har tildømt ham samme seks hundrede
rigsdaler at betale, så ved vi efter sådan lejlighed ikke imod
fornævnte dom og håndskrift at sige, men Iver Lange pligtig samme summa
penge skadesløs til Hans Riis bør at betale, og fordi tilfinder velb
Claus Dyre til Vingegård og Hartvig Rostrup til Stårupgård, som Hans
Riis selv dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag
seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Iver Langes
bopæl, der udæske og gøre ham udlæg af hans løsøre, det rigtig og for
en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem ikke der
fyldest, da Hans Tomasen Riis i andet Iver Langes løsøre og jordegods,
hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin
gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil
ansvare og være bekendt.
(71)
** var skikket velb Jens Høg til Vang på sin egne og på velb Gunde
Lange til Kølbygård, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans vegne med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
seks ugers opsættelse at have stævnet velb Erik Krabbe, at eftersom han
skal have for nogen rum tid siden sat bemeldte gode mænd to hans
ejendoms gårde og gods i pant, liggende i Hardsyssel i Skodborg herred,
som kaldes Brejnholt og Korkholm, for hvis løfter, de skal være i for
ham i land Holsten, og eftersom de gode mænd for samme deres løfte skal
have lidt skade, maning og pendings udlæg, har de været forårsaget at
gøre annammelse i samme panter, og efterdi Erik Krabbe ikke hidtil har
indløst samme pant, er de forårsaget at hænde dom på samme pantegods,
om det ikke bør at følge de gode mænd til ejendom: da efterdi for os
fremlægges Erik Krabbes pergaments hovedbrev, som Gunde Lange og Jens
Høg som tro forlover nu i forgangen snapsting 1647 efter dis opskrift
med 2000 rigsdaler og syv procent, såvel som 40 rigsdaler, som er rejse
omkostning, har indløst, såvel og derforuden Erik Krabbes to breve på
250 rigsdaler med seks procent, som Jens Høg som en forlover og har
indløst, for hvilke løfte han dem til forsikring har i pant sat for
bemeldte hans jordegods det at lade annamme, hvorefter de og har ladet
gøre annammelse i fornævnte gods, og fordi sagen her til landsting
ladet indkalde, to gode mænd at til forordnes samme annammede pantsatte
gods dem at til likvidere, da efter sådan lejlighed tilfinder vi velb
Iver Kås til Ulstrup og Jacob Grubbe til Kabbel, som Christen
Christensen på Gunde Lange og Jens Høgs vegne dertil nævnt har, med
førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og i
KM fogeds overværelse gøre Gunde Lange og Jens Høg ved rigtig
likvidation udlæg i fornævnte pantsatte gods for deres gæld efter KM
forordning, som det sig bør.
(75)
** var skikket Matias Mogensen og gav til kende, for at eftersom velb
Iver Lange til Bramming er ham en summa pending skyldig bleven, og ikke
endnu er blevet betalt, har han været forårsaget ham derfor med rette
at lade søge til Gørding herredsting, og der 14/12 forhvervet dom, at
han skal betale, og agter til landstinget den at lade konfirmere, og at
ham må opnævnes to gode mænd, som efter KM forordning kunne gøre ham
indvisning og udlæg af velb Iver Langes løsøre eller jordegods: så og
efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Iver Langes
underskrevne brev og forpligt på 300 rigsdaler, som hans søn er bleven
ham skyldig, som han bepligter sig ham skadesløs i alle måder at holde,
og ikke med kvittants eller i andre måder nøjagtig bevises, samme penge
at være ham betalt, så fogden fordi har tildømt Iver Lange samme summa
penge at betale med interesse, da ved vi ikke imod den hans dom at sige
eller magtesløs dømme, og fordi tilfinder velb Claus Dyre til Vingegård
og Hartvig Rostrup til Stårupgård med førdeligste lejlighed og inden i
dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Iver
Langes bopæl, der at udæske og gøre Matias Mogensen udlæg af hans
løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden
likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Matias Mogensen i andet Iver
Langes jordegods eller løsøre at indvise, så han bekommer fuld udlæg
for hans gæld efter Iver Langes skadesløs brev og forpligt, som det sig
bør, og det eftersom de ville ansvare og være bekendt.
(78)
** var skikket Hans Justsen, borger og rådmand i Århus, hans visse bud
Niels Madsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da at have stævnet Iver Lange til Bramming, for at
eftersom han ved to gode mænd er gjort indførsel i Iver Langes
hovedgård Bramming for 1680 rigsdaler hovedstol, rente og interesse,
han til Hans Justsen efter hans skadesløs brev har skyldig været,
hvorfor han er udlagt i Bramming hovedgård 18 tønder rugskyld og 11
tønder bygskyld, og formener Hans Justsen samme udlæg bør at følge ham
og hans arvinger for ejendom: da efterdi for os i rette lægges bemeldte
gode mænds indførsel, det de Hans Justsen for 18 tønder rugskyld og 11
tønder bygskyld i Bramming hovedgård for hans fordrede gæld har udlagt,
sagen og her til landsting har været indkaldt og i seks uger optagen,
så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere
forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige,
end fornævnte udlagte kornskyld i Bramming hovedgård jo efter bemeldte
gode mænds indførsels brevs formelding bør Hans Justsen for ejendom at
følge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og
fornævnte indførsel for sin tilbørlig dommer rykket, dog han det igen
efter håndfæstningen til frit folk skal afhænde.
(80)
** var skikket Niels Jensen i Jerlev med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers
opsættelse at have stævnet Niels Ibsen sst for en gammel forgemt dele,
han på Jerlev herredsting 18/11 fremlagt, og der ladet den læse og
påskrive, belangende nogen penge, som Niels Jensen skulle være ham
skyldig, og ikke at han kunne få sin visse sum at vide, ej heller hvor
gammel samme dele skulle være, på det han ville holde ham længe i samme
dele, des uanseet at han tre ting har sine bøder på Jerlev herredsting
tilbudt, og ikke at Niels Ibsen dem annamme ville, og Niels Jensen nu
forårsages sine bøder til landsting at udlægge, og formener derfor
samme dele bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at
være hid stævnet, og den over seks uger til i dag er optagen, hvilken
opsættelse til hjemtinget findes læst og forkyndt, som opskriften derom
bemelder, og dog ingen af fornævnte indstævnede nu her er mødt at gange
i rette eller nogen modstand herimod at gøre, vi og ikke heller imod
recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter
sådan lejlighed samme dele magtesløs at være og ikke komme Niels Jensen
til nogen forhindring.
(81)
** var skikket Hans Lauritsen i Lemvig med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder
Andersen, borger sst, for nogen sankevidner han til Lemvig byting
forhvervet har, belangende Morten Høst og Laurits Agerskov at have
vidnet, at Hans Lauritsen skulle have lovet Peder Andersen betaling for
en hest, en svensk løjtnant skulle fra ham have bekommet, hvilke Hans
Lauritsen hårdelig benægter sig aldrig at have gjort i sine dage.
fremdeles stævnet Peder Andersen for en dom, han til Lemvig rådstue
efter samme vidner forhvervet har, belangende rådmænd at have tilfunden
Hans Lauritsen at betale Peder Andersen ti rigsdaler, uanseet Hans
Lauritsen beviste for dem med kæmnerne Mads Madsen og Christen Andersen
sst, at de al den stund, svensken var landet mægtig, krævede Peder
Andersen for sin skat, han til dem skulle udlægge, da svarede han dem,
han ikke ville udgive den skat, han var lagt for, førend han fik
betaling for hans hest, som løjtnant Suck bekom: da efterdi samme sag
befindes i seks uger at være optagen, og opsættelsen til hjemting
forkyndt efter opskriftens indhold, så vi imod recessen uden bevilling
ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed
samme vidner og dom magtesløs at være, og ikke at komme Hans Lauritsen
til nogen forhindring, og Peder Andersen at give Hans Lauritsen til
kost og tæring 4 rigsdaler.
(83)
** var skikket Simon Rasmussen Skomager, borger i Kolding, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da have
stævnet Laurits Ibsen Kyed, borger sst, for et pantebrev, han lader sig
af berømme han til Kolding byting nogen tid siden forhvervet har,
anlangende det Simon Rasmussen skulle have været Laurits Ibsen en summe
penning, nemlig 200 sletdaler, skyldig, og Simon Rasmussen ved sin
fuldmægtig, Niels Iversen, byfoged i Kolding, for samme penning skulle
have sat Laurits Ibsen sin gård og ejendom i pant, dog han ikke har
udgivet sin fuldmagt til Niels Iversen, slig pant at udgive, og ikke
Simon Rasmussen enten kan læse eller skrive, ikke heller nogen med ham
slig fuldmagt har til vitterlighed underskrevet, dog Niels Iversen imod
Simon Rasmussens minde og vilje har sat Laurits Ibsen samme gård i
pant, den at bruge eller bruge lade. dernæst stævnet Niels Iversen,
byfoged sst, for en dom han 15/10 1645 til Kolding byting i samme sag
dømt har, formeldende at bemeldte byfoged har tildømt Simon Rasmussen
samme pant at indfri, eller Laurits Ibsen sig det at nyttig gøre,
uanseet Simon Rasmussen formener sig ingen fuldmagt dertil at have
udgivet, så vidt at pantsætte, tilmed formener samme dom ikke ret,
efterdi sagen ikke lovlig er forfulgt, ikke heller nogen mødt til
gensvar, men straks dømt uden opsættelse: da efter flere ord dem
imellem var, indgav de samme deres tvistighed på fire dannemænd, Simon
Rasmussen på sin side tog Morten Panck, borgmester i Kolding, og
Laurits Slajkær sst, hvorimod Laurits Ibsen tog Peder Nielsen skipper
og Hans Hansen, borger sst, de og samtlig tilnævnte Søren Hår, rådmand
sst, hvilke fem dannemænd skal møde i Morten Pancks hus i dag tre uger,
og da have fuldmagt dem om samme deres tvistighed at imellem forhandle,
og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende
vorder, skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, og
såfremt nogen af parterne da bliver ved og gør ophold, da den at
oprette sin vederpart skaden, som derover forårsages.
(85)
** var skikket Envold Jensen, borger i Varde, med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet
Terkild Turesen, overkæmner i Varde, for et opskrift eller restants,
såvel som et fremlagt indlæg, han kalder byens protokol, han 5/10 1646
på Varde byting har fremlagt, hvori Envold Jensen skal findes
indskrevet for adskillige rest af engpenge, nemlig 158 rigsdaler, han
1640, 1642 og 1643 skulle være Varde by skyldig, hvilke restants og
protokol beskyldes i efterfølgende måder, blandt andet at ham ikke er
overbevist, han har udlovet penge at betale af de enges brug i de
åringer, han findes for i overkæmnerens fremlagte restants, ikke heller
han har brugt eller nydt samme egne i fornævnte åringer, og dog er han
efter slig unøjagtig opskrift til Varde byting tildømt fornævnte summa
penning at betale: så og efterdi befindes Envold Jensen sig i Varde bys
bog og protokol at have ladet indskrive og gjort sin borgerlig ed, sig
efter de skrevne artikler at forholde, hvilket han med egen hånd har
underskrevet, hvorefter han og i fornævnte protokol findes indført
fornævnte summa penge for forbemeldte engleje har udlovet at ville give
i fornævnte åringer, som ikke med kvittants bevises af ham at være
betalt, men resterer, han og der foruden, efter bemeldte rådstue vidnes
indhold, iblandt andet har lovet og indgået, enhver for sin eng i byens
bog indskreven at holde byen det skadesløs, og byfogden fordi har
tildømt Envold Jensen at betale fornævnte summa penge engleje med
rente, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme Varde bogs
protokol og restants, såvel som den dom, derpå funderet er, at sige
eller magtesløs dømme, og Envold Jensen deri pligtig for unyttig trætte
imod hans egen forpligt og love at give borgmester og råd til kost og
tæring ti sletdaler.
(88)
** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans visse bud Hans Kall,
prokurator her i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lange til Bramming, for
at eftersom han for nogen tid siden ved gode mænd har bekommet
indvisning for hans gælds fordring, 150 rigsdaler, i Bramming
hovedgårds takst, hvorfor Jacob Grubbe efter slig lejlighed formener,
Iver Lange enten bør samme udlæg fra ham at indløse, eller og det siden
bør at følge ham og hans arvinger for ejendom efter KM forordning: da
efterdi for os i rette lægges to gode mænds indførsels brev, hvori de
Jacob Grubbe for hans gælds fordring har indført i fornævnte Bramming
gods bygtakst for halv tredje tønde bygskyld, Iver Langes fuldmægtig og
her i dag er mødt og berettet, at Iver Lange intet derimod har at sige,
som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom
at sige, end fornævnte anpart bygskyld i Bramming hovedgårds korntakst
efter bemeldte gode mænds indførsel jo bør Jacob Grubbe for ejendom at
efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og
fornævnte indførsel for sin tilbørlig dommer rykket.
(89)
** var skikket Hans Frederiksen i Kolding med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen
Buck, sætfoged til Kolding byting 14/10 sidst forleden dømt har, og
Hans Frederiksen tildømt at lide tiltale for en bordag, han skal have
gjort med Niels Pedersen, knivsmed sst, uanseet aldrig er ham
overbevist, det han har gjort ham sår og skade, eller derfor til tinge
at være sigtet eller beskyldt med helgens ed og oprakte fingre efter
loven: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og
dog ingen mødt med samme indstævnede vidner, dom og dele at i rette
lægge, vi og ej imod recessen kan gøre uden bevilling længere
forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, dom og dele
magtesløs at være, og ikke at komme Hans Frederiksen til nogen
forhindring, men Hans Buck og Niels Iversen byfoged at give Hans
Frederiksen hver to rigsdaler til kost og tæring.
(90)
** var skikket Jep Pedersen Skrædder ved Heldum kirke med en opsættelse
her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet
Peder Eskesen i Ballegård med flere for et syn og vidne, de 23/11 sidst
forleden på Skodborg herredsting synet og hjemlet har, at de fornævnte
dag var med Kynde Christensen i Heldum præstegård på hans mor Kirsten
Jørgensdatters vegne til syn på efterskrevne åsteder, hvor var gravet
nogen digetørv, som var afført, som var i længden 33 skaft, og i
breddelsen en trin somme steder to trin, hvilke deres usandfærdige
sanke og vildige købevidne Jep Skrædder hårdelig benægter ikke
sandfærdig at være vidnet, formedelst vild, frændskab, gunst og gave,
uanseet at Jep Skrædder i mange år har brugt samme jord: så og efterdi
for fornævnte vidne og syn ej befindes varsel til jorddrotten at være
given, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende
samme vidne og syn så noksom, at det bør nogen magt at have, men
magtesløs at være.
(93)
** var skikket Søren Villumsen, orgemester i Vejle, med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Hans Glarmester samt andre efterskrevne
sandemænd i Vejle formedelst deres ed og tov, de har gjort og afsagt
til Vejle byting 26/11 sidst forleden imellem ham og Lene, salig Anders
Munks der sst, i sin mening at de da skulle have ham en fuld vold
oversvoren og funderet deres ed og tov efter en sammen rottet og
usandfærdig vidne, og ikke har ville anseet, at Søren Villumsen som en
fattig fremmed karl om nattetide på gaden er overfalden af Peder
Andersen og Anders Andersen Munk, og næppelig med livet undkommen, og
da han er kommet hjem og lå i hans seng, er de kommen for hans dør og
udæsket ham med mange ukvemsord, og indslaget fire vinduer på hans hus,
og dog frikendt dem for vold at bøde, som lader sig anse at være gjort
for svogerskab, vild og venskab, eftersom formanden Hans Glarmester er
Peder Andersen og Anders Andersens svoger: dernæst afstod Søren
Villumsen orgemester så og Anders Andersen på begge sider bemeldte
indstævnede vidner, klage, syn, forfølgning og sandemænds ed, så det
ingen videre til hinder eller skade skal komme i nogen måder,
(96)
** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Oluf
Nielsen i Gadbjerg med flere, for at de 9/12 1644 har været i
Førstballe i den gård, afgangne Jens Mortensen iboede og afdøde, og der
skiftet og vurderet gods, indgæld og udgæld, som fandtes efter ham,
eftersom det da skulle have været trøde dag, og da udsat til Jacob
Brockenhuus seks skæpper rugsæd for 10 skæpper rug og 20 skæpper havre,
som de angiver ham at restere af hans landgilde for 1653, dog ikke
navngiver på hvad steder, samme sæd skulle befindes at være sat, og
efterdi Johan Brockenhuus den tid var i Fyn, og ikke i det ringeste om
sådan deres foretagne partiering noget tilforn er blevet til kende
givet, men dem efter lovens første bogs 23. kapitel tilsteder når
kreditorerne er udenbys eller udenlands af deres egen tiltagne
myndighed og uden lovlig opkald af tinge boen at have udbyttet, hvorfor
han formener dem pligtig at være selv tolvte at gøre boen igen så god
som den var, før de den udbyttede og partierede. disligeste stævnet
Johanne Jenses i Førstballe, Niels Mortensen, Kirsten Mortensdatter og
Anne Mortensdatter i Smidstrup, Maren Jenses og Knud Jensen i Mørup,
Else Nielsdatter i Amlund, Anne Jensdatter i Søgård og Maren Jenses i
Tofthøj, samtlig afgangne Jens Mortensens hustru og arvinger, om de vil
have noget herimod at svare: da efterdi samme sag befindes i seks uger
til i dag optagen, og ikke Oluf Nielsen, Søren Lauritsen eller nogen
andre herimod er mødt at svare, så vi imod recessen uden bevilling ikke
deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed
samme udlæg og domme magtesløs at være.
(98)
** var skikket Jørgen Stålsen, indvåner i Vejle, med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet
efterskrevne vidnesfolk for efterskrevne vidner, de til Elbo
herredsting 11/4 1643, Anst herredsting 13/4 1643, Holman herredsting
17/4 1653 og Kolding byting 12/4 1643 vidnet har, anlangende den gode
mand lensmanden i de åringer 1633 - 1634, 1638, 1640 - 1642 skal med
sine ridefogder og delefogder har ladet tilholde KM bønder og tjenere,
under Koldinghus beliggende, at de skulle yde deres landgilde fra dem
og til Jacob Madsens tjener af Christianshavn i Kolding, hvilke efter
deres vidnes formelding af bønderne med korn og penge skal være
efterkommet, hvilke vidner Jørgen Stålsen formener at være sammen
sanket for vild og venskab i deres egen sag at have vidnet, en part
eftersom de tilforn skal have udlagt med hverandre at ville vidne, og
nogle af dem skal have vidnet, at de skulle have givet Jørgen Stålsen
og hans tjener penge for en del af deres landgilde, nogen og skal have
vidnet, at de har ladet yde til borgerskabet deres landgilde korn, og
ikke med vidner skal bekræfte, hvem samme korn har leveret, eller hvem
det har annammet, hvorfor Jørgen Stålsen formener, samme vidner ikke så
lovlig og ret at være, at de bør magtesløs at blive og ikke at komme
ham til hinder eller skade: så og efterdi bemeldte vidner, som Jørgen
Stålsen nu efter 14 dags opsættelse til underkendelse har ladet hid
kalde, i bemeldte bytings dom befindes i rette lagt, så sagen og sig
derpå beror, og Peder Henriksen alene begærer dom over fornævnte
bytings dom, formedelst sagen dermed i seks uger er optaget, og ikke
deri vil gå i rette imod Jørgen Stålsen, som samme vidner alene efter
en 14 dags opsættelse har indkaldt, som forskrevet står, han ikke
heller opsættelse vil bevilge om fornævnte dom, så vi derover efter
slig lejlighed ikke kunne dømme på fornævnte dom, alligevel sagen i
seks igen er optagen, men det frafunden, indtil sagen lovlig bliver
igen på begge sider indkaldt, og de med hverandre vil gå i rette, som
det sig bør.
(108)
** var skikket Jochum Irgens, KM kammertjener, hans visse bud Hans
Kall, prokurator sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i
Kolding, for en dom han på Kolding byting har afsagt imellem ham og
borgmester Morten Panck, Lyder Henriksen, Mogens Eriksen, rådmænd i
Kolding, en gæld anlangende og ham da tilfunden at føre rigtig bevis,
hvor han den håndskrift bekommet har, hvilket han og har efterkommet,
og det ved notarius publicus af Hamborg bevist, mener derfor fornævnte
hans dom burde ved magt at blive, og fornævnte mænd deres brev at
indfri og fyldest gøre: så og efterdi for os fremlægges bemeldte tre
certifikater, bemeldte gæld anrørende, som ej for fogden har været i
rette lagt, der han sin dom har udgivet, eller deri inddragen, da bør
samme dom at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme,
fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne i hans dom at
lade indføre, og endelig i sagen at dømme, som han vil ansvare og være
bekendt.
(109)
** var skikket Peder Jensen i Borup på sin egen samt Mogens Jensen i
Kølhede, Søren Christensen i Kammersgård og Jens Madsen i Byskov, salig
Knud Gregersens børns værger, deres vegne og havde på fornævnte børns
vegne stævnet Jens Andersen ved Rom led og Mads Pedersen i Overby for
et bænkebrev og kundskab, de Vill Skrædder i Lemvig til behjælpning har
udgivet, dateret 19/5 1645, som de siden til Skodborg herredsting 12/10
sidst forleden har bekræftet, indeholdende at de 17/5 1645 skulle have
været inde til salig Knud Gregersen i Lemvig, der hørt at Knud
Gregersen har lovet Vill Christensen Skrædder 10 rigsdaler og to
sølvskeer, han ham skulle have leveret på en halv gård i Overby,
efterdi han ikke skulle have fanget stedsmåls brev på samme halvgård,
og han ikke heller den beholdt, og Knud Gregersen da skulle have lovet
Mads Pedersen samme halve gård, og Vill Skrædder sine ti rigsdaler og
to sølvskeer igen, hvilken gæld salig Knud Gregersens arvinger og børn
formener ikke at være sandfærdig og vidnet på en død mand: så og
efterdi Jens Andersen og Mads Pedersen har vidnet på en død mand, og
ikke sligt med hans brev eller segl bekræftes, da kunne vi efter sådan
lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som fornævnte klakbog og den
dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men
magtesløs at være.
(111)
** var skikket Peder Jensen i Borup på sin egen og salig Knud
Gregersens børns værger, nemlig Mogens Jensen i Kølhede, Søren
Christensen i Kammersgård og Jens Madsen i Byskov deres vegne, efter
deres fuldmagt, på salig Knud Gregersens børns vegne og havde stævnet
Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for nogen domme han til Lemvig byting
13/11 sidst forleden imellem dem på fornævnte børns vegne på den ene
side og nogle af Lemvigs borgere på den anden side dømt og afsagt har,
og i samme sin dom tildømt dem på salig Knud Gregersens børns vegne at
betale til efterskrevne Lemvig borgere for adskillige gæld efter deres
regnskabsbøgers formelding, salig Knud Gregersen dem skulle skyldig
være for adskillige varer og gode, han hos dem skulle have ladet
udtage, uanseet formenende aldeles ingen af bemeldte Lemvig borgere
deres bøger med salig Knud Gregersens hånd skal findes underskrevet.
dernæst blev fremlagt efterskrevne regnskabsbøger: så og efterdi alle
fornævnte indstævnede og nu for os fremlagte regnskabsbøger ikke med
Knud Gregersens, hans hustrus eller hans datters beviser stadfæstes, de
og ikke heller findes renoveret efter forordningen, men sligt alene
fordres efter fornævnte bøgers opskrifter, siden Knud Gregersen og hans
hustru ved døden er afgangen, og ej i deres levende live bevises derpå
at være talt og regnskab derom med dem gjort, så de da dertil kunne
svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bøgers
opskrift, så vidt de salig Knud Gregersens børn og arvinger anlanger,
såvel som og de domme, derefter forhvervet er, så noksom, at de bør at
komme dem til nogen forhindring, men magtesløs, dog undtagen Mads
Lauritsens bogs opskrift på noget brændevin, som skulle beløbe tre
sletdaler, hvilke til salig Knud Gregersens begravelse skal være
udtaget, som Peder Jensen dog har erbudt sig her i dag for retten
børnene at skulle betale. disligeste og efterdi med Knud Gregersens
seddel, Christen Jensen om ---- savdeler tilskrevet, bevises, han ham
skulle forunde, dem bør og fornævnte børn at betale, og efterdi
Christen Andersen, Søren Kastbjerg og Jens Gregersen ikke er mødt, da
så vidt samme sag med dem er anlangende, opsætter vi til i dag seks
uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan
findes.
(115)
** var skikket Peder Jensen i Borup på sin egen og medbrødre Mogens
Jensen i Kølhede, Søren Christensen og Jens Madsen, samtlig Knud
Gregersens børns værger, med deres fuldmagt og havde på fornævnte børns
vegne stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for to domme han til
Lemvig byting dømt og afsagt har 13/11 sidst forleden, og deri i den
ene dom tildømt dem på salig Knud Gregersens børns vegne at betale til
Gregers Lang, byskriver der sst, for hvis breve Knud Gregersen skulle
have forhvervet til Lemvig rådstue og byting, og i den anden dom
tildømt dem på fornævnte børns vegne at betale til Jens Guldsmed ni
sletdaler efter en ubevist seddel og opskrift, uden anden lovlig bevis:
så og efterdi Gregers Lang og Jens Guldsmeds opskrifter ikke med nogen
nøjagtig bevis bekræftes, og byfogden dog har tildømt salig Knud
Gregersens børns formyndere deres anparter deraf at betale, da kunne vi
efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrifter såvel de domme, derpå
funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at
være.
(118)
** var skikket fru Ingeborg Arenfeldt, salig Ernst Normands, til Selsø
hendes visse bud Peder Henriksen, ridefoged der sst, med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en dom
han skal have dømt på Vejle byting 1/10 nu næst forleden ham på sin
husbonds vegne på den ene og Jørgen Stålsen på den anden side, eftersom
Peder Henriksen skal have Jørgen Stålsen tiltalt for nogen nummererede
beviser, hvilke beviser salig Ernst Normand Jørgen Stålsen skal have på
fru Ingeborg Arenfeldts vegne afbetalt, og er sat for ham i rette, om
Jørgen Stålsen ikke jo bør samme beviser fra sig og til fru Ingeborg
Arenfeldt at levere: så og efterdi befindes Jørgen Stålsen på Vejle
byting, der dom er falden, har tilbudt Peder Henriksen bemeldte beviser
og sedler at ville levere, og han derfor at kvitteres, såvel som og
siden ---- på fornævnte ting ham dem og tilbudt, dog han ikke da dem
ville annamme efter et otte mænds vidnes indhold, så Jørgen Stålsen
endnu her i dag for retten har Peder Henriksen dem tilbudt at ville
levere, og han for retten vedgik og lovede dem at ville annamme, og i
så måder fornævnte bytings dom efterkommet, da ved vi ikke imod samme
dom i den post at sige ---- Jørgen Stålsen videre tiltale for fornævnte
nummererede og nu fra sig leverede sedler og beviser at lide, men
derfor kvit at være.
(121)
31/3 1647.
(ingen dommere, Henrik Jensen ene, var to opsættelser til bedste)
14/4 1647.
** var skikket velb Mogens Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand på
Koldinghus, hans visse bud Christen Jensen Hestbæk, borger i Viborg, og
havde hid kaldt sandemænd af Holman herred, Jens Iversen, som tjente
Niels Buck i Børkop i Holman herred, hans bane at udlægge, som skal
være kørt til skoven og stævnet i et træ og deraf forklemt, og siden
deraf død bleven: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var
sat fylding på den, og udlagde Jens Iversen af våde og vanlykke af
grenen, som han af træerne har nedstævnet, og siden deraf død bleven,
og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom havde
udspurgt og forfaret.
(122)
28/4 1647.
(Henrik Jensen ene, ingen dommere)
12/5 1647.
(Henrik Jensen ene, ingen dommere)
26/5 1647.
(Henrik Jensen ene, ingen dommere)
9/6 1647.
(ingen dommer. Henrik Jensen hører)
** var skikket Peder Hansen i Orre hans visse bud Laurits Nissen i Bork
og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred at udlede Jep Hansen i
Orre hans bane, som 8/4 sidst forleden skal være dræbt bleven. så mødte
Niels Christensen i Ansager på sandemændenes vegne og gav til kende,
hvorledes de med markskels tov, som de er tilnævnt at gøre, er
forhindret, så de ikke her i dag kunne møde og gøre deres ed, som de er
til opkaldt, og fordi begærede samme sag at bero: da formedelst slig
lejlighed og forfald bevilget Laurits Nissen på Peder Hansens vegne,
bemeldte sag om tov til i dag 14 dage at opstå, og sandemændene da her
at møde og gøre deres ed, som de i dag skulle gjort.
(123)
23/6 1647.
** var skikket Peder Hansen i Orre med en opsættelse her af landstinget
i dag 14 dage, lydende ham da ved sin fuldmægtig Laurits Nissen i Bork
at have hid kaldt sandemænd af Skast herred, at udlede Jep Hansen i
Orre hans bane, som 8/4 sidst forleden skal være dræbt bleven, og nu
fremlagde Peder Hansen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af
Skast herredsting 27/4 sidst forleden, som indeholder Peder Nielsen i
Skonager med flere at have vidnet, at 8/4 sidst forleden var de med
flere godtfolk indbudt af Mads Clemendsen i Skonager til sin datters
fæstensøl, og samme dag ad aften, der lysene var tændt, da så og hørte
de, at Jep Hansen i Orre kom nogen ord imellem med Hans Dinesen i
Skonager, og Jep Hansen drog sin kniv, da sagde Jens Hansen til Jep
Hansen, hvorfor drager i så eders kniv til nogen med vred hu i sådant
selskab, og i det samme slog han Jens Hansen med sin knyttede næve
under hans øje, og førend Jens Hansen da kunne komme til at gøre nogen
modstand, da greb Jep Hansen og hans bror Peder Hansen i Orre ham og
slog ham ned på jorden, så han lå under dem, og Jep Hansen havde en
dragen kniv i sin hånd, og siden de fik ham fra dem, da havde en stor
skade i sin hånd. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast
herredsting 29/5 sidst forleden, som indeholder Anne Christensdatter og
Maren Dinesdatter i Skonager at have vidnet, at de den næste torsdag
for skærtorsdag om natten var inde til Hans Jensens i Skonager, og da
hørte og så, straks efter Jep Hansen i Skonager var indkommen, at Jep
Hansen ombad sine brødre Peder Hansen og Hans Hansen i Orre og hans
hustru Kirsten Jeps, de skulle ikke stræbe Jens Hansen efter, thi han
havde selv forvoldt den skade, han havde fået. sammeledes et tingsvidne
af fornævnte herredsting 11/5 sidst forleden, det Gregers Jepsen med
flere i Skonager at have vidnet, at de nærværende hos var på Orre
kirkegård 11/4 sidst forleden, den tid salig Jep Hansen i Orre blev
begravet, og der blev lyst manddød over graven for Jep Hansens død og
bane, og da hørte de og så, at Maren Hanskone i Skonager kendtes
manddød over på sin søn Jens Hansens vegne, og bød bod og bedring til:
dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem,
og udlagde Jens Hansen at være Jep Hansens bane, ham efter fornævnte
vidne af nødværge at have dræbt, og fordi svor ham manddød over og til
hans fred, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.
(127)
** var skikket Søren Andersen i Bovsø med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits
Eriksen i Lønborg og Peder Nielsen i Varisbøl for et vildig vidne, de
til Vesterherreds ting 27/2 sidst forleden vidnet har, formeldende de
den næste mandag for sankt peders dag 1643 skal have ganget ind i
Stavning våbenhus at ville sidde og hvile dem, at de da skulle have
seet, at Søren Andersen i Bovsø og Karen Nielsdatter, Christen Smeds
hustru, boende ved Stavning kirke, lå bag våbenhus døren i en lang ris
vognkurv, og alt hendes klæder var opkiltet, og hans bukser om hans
hæle, og de bedrev horeri med hverandre, hvilke deres vidne Søren
Andersen påberåber ham usandfærdig at være på vidnet, og han ved sin
højeste ed benægter sig den dag ikke at have været på de åsteder, som
deres vidne om formelder: da efterdi her fremlægges endelig dom af Ribe
kapitel, det Karen Nielsdatter efter samme tingsvidne er tilfunden sit
ægteskab med Christen Christensen at have forbrudt, og ham fri for sig
med en anden i ægte fællig at begive, hvilken dom endnu stander i sin
fulde esse uigenkaldt, da efter sådan lejlighed vidste vi ikke deri på
bemeldte indstævnede vidne at dømme, men hvem påskader indkalde sig
samme dom på tilbørlig steder og der gås om hvis ret er.
(129)
** var skikket hr Anders Nielsen Bøgvad i Uldum, Guds ords tjener til
Uldum og Langskov sogne, med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet
Peder Poulsen i Givskud for en dom, han til Nørvang herredsting dømt og
afsagt har 10/11 1646, hvori han har tildømt hr Anders Nielsen at
stande til rette og lide for en rødsodet rytterhoppe med stjerne i
panden, som Jørgen Nielsen i Leret sig hos ham vedkender, og var ham
fra stjålet 1644, og han ikke derimod ville anse KM udgivne forordning,
som samme dag for retten blev læst, formeldende hvor længe der på sligt
opkommen trætte, formedelst fjendernes indfald, måtte tales, ej heller
hans fremlagte vidne og Laurits Andersens hjemmels vidne i Tørring på
samme hoppe og rigtige dokumenter, hvorover hr Anders Bøgvad formener
sig højlig af ham at være forurettet: så og efterdi befindes Peder
Poulsen herredsfoged samme sin dom efter fornævnte vidner at have dømt
og udgivet, siden den tid KM forordning om formelder, hvis sig i
ufredstid er tildraget skulle anhængig gøres, han og derfor uden videre
har dømt end han med rette burde, da bør han deri at give at give hr
Anders Nielsen til kost og tæring ti sletdaler, og den hans dom, såvel
som og Peder Poulsen, Jens Sørensen, Knud Mortensen, Jørgen Jensen og
deres medfølgere indstævnede vidner magtesløs at være og ikke komme hr
Anders Nielsen til forhindring i nogen måder, og efterdi hr Anders
Nielsen derimod udførlig beviser, hvorledes han til samme omtvistede
hoppe i ufredstid er kommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod
Anders Andersen, Knud Sørensen og deres medbrødres vidne, såvel som den
hjemmel, derpå gjort er, at sige eller magtesløs dømme.
(134)
** var skikket Poul Lauritsen i Brørup lod læse og påskrive
efterskrevne seddel, hvori Sivert Brockenhuus på hans hustru Sofie
Sandberg og jomfru Elsebe Sandberg deres vegne frasiger arv og gæld
efter salig Henrik Holck, dateret Ullerup 12/6 1647.
** var skikket Otte Eskesen i Tøstrup og havde stævnet Christen
Pedersen, nu boende i Puglund i Oddum sogn, for en syn og vidne,
sigtelse og klage, han til Nørherreds ting 20/11 og 27/11 1645
forhvervet har, hvilke syn, vidne, sigtelse og klage Otte Eskesen
beskylder, først at samme syn ikke er lovlig optagen til tinge, men
Christen Pedersen at have bedt nogle mænd se sig, som ham deri til
vilje ville være, og nogle af de samme mænd, som har synet, også har
vidnet, at der de var sammen og sloges, kom de og skilte dem fra
hverandre, og Otte Eskesen da skulle have taget sig til og slagen
Christen Pedersen et slag med hans næve, hvilke deres vidne han højlig
benægter ikke så at være, som de om vidnet har: så og efterdi Christen
Pedersens sigtelse ikke med fuldkommen vidnesbyrd om samme sårmål
udførlig er bevislig gjort, men fast mere med Iver Vinds seddel
bevises, Christen Pedersen at være efterladt den slagsmål og bordag,
som han havde beganget imod Otte Eskesen, da kunne vi efter sådan
lejlighed ikke kende samme indstævnede syn, sigtelse, vidne og klage,
såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt
at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Otte Eskesen til nogen
forhindring, og Christen Christensen, som samme dom dømt har, at give
Otte Eskesen to rigsdaler, og Christen Pedersen at give ham og i lige
måde for unødig trættes påførelse til kost og tæring to rigsdaler.
(136)
** var skikket Henrik von Senden, borger i Varde, med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse
3/2 sidst forleden på den ene at have stævnet Daniel Phillipsen,
byfoged der sst, på den anden side for en dom, han 12/10 1646 imellem
Henrik von Senden på den ene og velb fru Anne Munk til ---- på den
anden side sidst forleden dømt og afsagt har, og deri tildømmer Henrik
von Senden at betale Anne Munk 347 daler, og samme sin dom grunder og
funderer først på nogen sendesedler og breve, Henrik von Senden hende
skulle have tilskrevet, for det andet funderes hans dom på Varde bys
tingbog, hvoraf skulle erfares at Henrik von Senden 1643 skal endelig
være tildømt af hans middel at betale eller vurdering have: så og
efterdi Henrik von Sendens obligationer på fornævnte summa penge ikke
for byfogden, såvel som og ej heller for os in originali er bleven
fremlagt, han og ved højeste ed hårdelig benægter sig samme summa penge
ikke at være fru Anne Munk skyldig, men at have hende betalt, og sin
brev indløst og kasseret, og intet nøjagtig fremlægges, hvormed
udførlig kunne bevises fornævnte summa penge til fru Anne Munk at være
ubetalt, og byfogden dog har tildømt Henrik von Senden en visse summa
penge at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende denne
hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at
være, og ikke at komme Henrik von Senden til nogen forhindring.
(141)
** var skikket Laurits Nissen i Nørkærgård med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers
opsættelse at have Mads Madsen i Tarm bisgård herredsfoged for en dom,
han 4/3 sidst forleden på Nørherreds ting imellem ham og hans kære
husbond velb Jacob Grubbe til Kabbel dømt og afsagt har, og deri
tildømt Laurits Nissen sin fæste at have forbrudt, for han ikke skal
have ydet sin skyldsmør til sankt hans dag midsommer næst forleden,
hvilke dom Laurits Nissen beskylder i adskillige efterfølgende måder,
først at have dømt, at hans fæste skulle være forbrudt, uanseet at hans
fæstebrev ikke skal være stævnet for herredsfogden i rette eller i
rette lagt, for det andet han ikke har anseet adskillige skrivelser fra
hans husbonds fuldmægtig, som for ham samme dag har været i rette lagt,
formeldende at årlig skulle gives rede penning i enkende rigsdaler for
al hans, såvel som for andre hans medtjenere deres skyldsmør og andet
årlig landgilde: så og efterdi restants for fogden fremlagt, Laurits
Nissen med smørskyld og landgilde at restere til rette tid ej ydet og
klareret, hvilket han og selv har vedgået, og derfor sig erbudt med
penge at ville betale, og i så måder restantsen vedgået, og fogden
fordi ham sin gårds fæste efter recessen at have fradømt, da ved vi
efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs
dømme, og dernæst afstod Jens Jensen fornævnte syn og klage, gårdens
bygfældighed anlangende, hid stævnet er, så det ej skal komme Laurits
Nissen til nogen skade.
(143)
** var skikket Hans Nielsen, borgmester i Varde, med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Envold Jensen, borger sst, for eftersom han har 1645
betalt til byen afgrøden af byens eng, øster Skibskrog, 25 rigsdaler og
ladet den slå og sammen rive med sine folk 9/7 om eftermiddag, og om
morgenen, før solen gik op, var den bedste part i samme stakke bortført
af hans bestilte vogne og ført i hans gård, men som han er advaret på
hans seng og er kommet ned imod broen, da har han ladet opkalde af
deres senge efterskrevne næste naboer, som skulle se vognene og høre
deres ord, hvor de har taget samme hø, da skulle han være hastig kommen
til dem på brovasen med en sølvslagen rør og svunget den og sagt til
ham, hvorfor han forholdt hans vogne, at han ikke måtte køre med hans
hø, og han da skulle have svaret, at han ikke forholdt hans hø, men det
hø, som var på de vogne og hvis der var hændt i nat, for jeg mener, det
er tagen af øster Skibskrog eng og var hans, for han havde købt og
betalt det: da efter flere ord dem imellem var, blev Hans Nielsen
borgmester og Envold Jensen her for retten således forenet, at Envold
Jensen lovede og sig til forpligtede inden i dag 14 dage at betale Hans
Nielsen borgmester 25 rigsdaler hovedstol, som han har udlagt af
Skibskrog eng, såvel som og der foruden 10 sletdaler omkostning, og
derhos bekendte Envold Jensen Hans Nielsen borgmester, sig ikke at vide
andet med ham end alt ærligt og godt, tilmed benægtede hvis ord, som
ham på vidnet er, ej at have haft, og da formedelst vores underhandling
afstod Hans Nielsen borgmester samme indstævnede vidner, dom, dele og
breve, så det ikke videre skal komme nogen til hinder eller skade efter
denne dag, men deri magtesløs at være.
(150)
** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af
landstinget 17/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads
Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til
Nørherreds ting 10/12 1646 sidst forleden imellem Laurits Mikkelsen og
Clemend Christensen Toftum, borger i Varde, dømt har, og deri tildømt
Laurits Mikkelsen renten af 23 rigsdaler, som Laurits Mikkelsen med sin
brev har lovet til Clemend Christensen fra Christen Pedersen i Skulbøl,
uanseet af herredsfogden, at Laurits Mikkelsen straks samme dag for
retten har nedsat og frembudt til Clemend Christensen fornævnte 23
rigsdaler efter brevens indhold, og derhos berettet, at fornævnte brev
ikke formelder om nogen rente af fornævnte penge, eller at samme penge
skulle opsiges, ej heller Clemend Christensen skal have krævet samme
penge førend fornævnte dag, han har stævnet for dem om fornævnte
penning: så og efterdi for herredsfogden, såvel som for os er fremlagt
Laurits Mikkelsens underskrevne skadesløs brev og forpligt, til Clemend
Toftum udgiven, på bemeldte 32 rigsdaler til en visse dag at betale,
hvilke han ej har efterkommet, og fogden fordi har tildømt ham sin brev
at holde og efterkomme, med tilbørlig rente at betale skadesløs inden
15 dage, eller hans bo ved nam at søges, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.
(152)
** var skikket hr Niels Pedersen i Ringgive på sin egen og Christen
Knudsen i sønder Langlund og Laurits Ibsen i Risbjerg deres vegne med
en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter
andre opsættelsers indhold at have stævnet velb Herluf Mormand til
Brandholm og hans velb fru Mette Munk med hendes lovværge for nogle
pendinge, de dem skyldig er efter deres udgivne breve, hvorover de
herredstings dom forhvervet har, og herredsfogden har dem tilfunden
samme deres breve til dem skadesløs at betale, hvilket ikke sket er,
hvorfor fornævnte mænd er forårsaget samme dom til landsting at
indstævne, den at lade konfirmere, og formener der bør at udnævnes to
gode mænd, som dem kan gøre indvisning i velb Herluf Mormand og fra
Mette Munks bo, løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges
Herluf Mormands og fru Mette Munks underskrevne skadesløs breve til hr
Niels, Christen Knudsen og Laurits Ibsen udgivet til visse dag at
betale, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom
gangen, såvel som og siden her til landsting i lige måde indstævnet, og
over seks uger til i dag optagen, opsættelsen og til hjemting findes
læst og påskrevet efter opskriftens formelding, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke andet derom at sige, end Herluf Normand og fru Mette
Munk jo bør fornævnte summa penge til hr Niels, Christen Knudsen og
Laurits Ibsen skadesløs at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe
til Væbnersholm og Bendix Norby til Urup, som hr Niels på sin egen,
Laurits Ibsen og Christen Knudsens vegne dertil nævnt har, med
førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med
herredsfogden drage for Herluf Mormands og fru Mette Munks bopæl, der
udæske og gøre dem udlæg af deres løsøre, det rigtig og for en billig
værd at taksere og imod gælden at likvidere, sker dem der ikke fyldest,
da hr Niels, Laurits Ibsen og Christen Knudsen i andet deres jordegods
og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg
for deres gæld, og det efter KM forordning, som de ville ansvare og
være bekendt.
(154)
** var skikket velb Laurits Pogwisch til Skrumsager på sin tjener Peder
Jensen i Stensgård hans vegne hans visse bud Bendix Jensen, foged der
sst, med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da
efter anden opsættelse at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård,
herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting 11/8 1646,
lav svensken var landet mægtig, dømt har imellem Niels Nielsen i Obling
og Peder Jensen i Stensgård med flere, og deri tildømt bemeldte gode
mands hans tjener Peder Jensen at betale til Niels Obling 9 skæpper
rug, 8 skæpper byg og 7 rigsdaler penge, uanseet af herredsfogden, at
der ingen bevis har været for ham i rette lagt, at Peder Jensen skulle
Niels Nielsen fornævnte korn og penge pligtig være, og Peder Jensen ved
sin højeste ed benægter sig intet at være Niels Nielsen pligtig: så og
efterdi Niels Obling benægter sig ikke samme dom at have, som hid
stævnet er, da dersom sådan dom befindes, og den nu ej fremlægges,
endog sagen over seks uger er optagen, da bør den ingen magt at have,
men efterdi der tvistes om samme vurdering, hid kaldt er, efter
fornævnte dom, som nu er underkendt, eller og efter den anden dom,
Niels Obling nu fremlagt har, skal være gjort eller ej, da er vi
forårsaget sagen med bemeldte vurdering anlangende til i dag seks uger
at optage, og da parterne her at møde og gå derom så meget som lov og
ret kan findes.
(155)
** var skikket Anders Christensen, født i Nordenkær, med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden
opsættelse 28/4 sidst forleden at have stævnet Jørgen Tømmermand i
Ringkøbing for en bænkebrev og skriftlig kundskab, som han 13/11 sidst
forleden har udgivet og meddelt de godtfolk i Mølgård i Bøvling sogn,
dem til behjælpning, at han så vinduer var indslagen i deres østerstue,
og Anders Christensen beretter, at han og hans bror på deres mors vegne
var i Mølgård og stævnet for deres retfærdige gæld, og formener Anders
Christensen, at de Mølgård folk selv under et skin har ihjel stukket
deres hund, item indslaget deres vinduer. dernæst hidstævnet Christen
Madsen i Mølgård for en klage, han 15/1 sidst forleden til Bølling
herredsting på Anders Christensen gjort har, førend hans mor Johanne
Christensdatter og hans søster Maren Madsdatter vidnet har, at
13/11sidst forleden, der folkene var ad kirke, da sad de i deres
vesterstue, da sprang deres hund op og gøede, da så de Anders
Christensen i Nordenkær og hans bror kom ridende, og der de kom til
døren, så de Anders Christensen var i lænken hos hunden, tilmed var dem
begge vitterlig, at Anders Christensen var skyldig, uanseet de intet
deraf har seet, ham at have gjort nogen uførm eller gerning i nogen
måder: så og efterdi Johanne Christensdatter og hendes datter har
vidnet i deres egen sag, dem selv til behjælpning, Jørgen Tømmermands
vidne og kundskab og befindes enlig, som ikke regnes for nogen vidne,
da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som
fornævnte syn, og de sigtelse, klager og dele, som derefter gjort og
udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at
være, og ikke at komme Anders Christensen til nogen forhindring eller
skade.
(160)
** var skikket Niels Knudsen i Ammidsbøl med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Tomas
Pedersen i Vesterby med flere for et vidne, de 21/4 sidst forleden på
Jerlev herredsting vidnet har, at de 15/4 næst tilforn skulle have
været med Niels Jensen Buck i Vork, KM delefoged i Jerlev herred, til
syn til Jep Jensen i Ammidsbøl, og der havde seet nogen blåslag på ham,
som han skulle have klaget på Niels Knudsen i Ammidsbøl for, des
uanseet at Jep Jensen ikke selv har været til tinget der enten klaget
eller sigtet Niels Knudsen enten for sår, slag eller skade: så og
efterdi bemeldte syn ikke med nøjagtig vidner er bestyrket eller
bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn,
ej heller den klage, deri gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at
have, men magtesløs at være, og ikke at komme Niels Knudsen til nogen
forhindring.
(162)
** var skikket velb Mogens Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand på
Koldinghus, hans visse bud Jens Madsen, ridefoged der sst, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen i Tudvad i Jerlev
herred, for han skal have til fordristet sig på Jerlev herredsting 22/4
sidst forleden og med magt der for retten taget et forseglet og
underskreven brev, som af Peder Jensen i Rugsted skal være fremlagt,
lydende på et stykke enemærke jord på Rugsted mark, hvilke han var
tingsvidne begærende, og han samme brev for retten skal have i stykker
revet med vold og magt: så og efterdi bemeldte otte mænds vidne
bemelder, det Jens Christensen skulle have taget fornævnte brev med
vold og magt fra sin søn Peder Jensen inden tinge og den sønder revet,
da ved vi ikke imod den at sige, så vidt gerningen ved brevet angår, at
den i sønder revet er, men efterdi samme otte mænds vidne ikke udførlig
formelder, at Peder Jensen da offentlig for nogen ulovlig gerning
straks på fersk fod at have klaget over sin far for vold og magt imod
sig begået, meget mindre proces eller tiltale med ham derfor begyndt
---- ikke heller egentlig ære eller lempe angår, som ingen klage og
sigtelse er fuldt derpå gjort, Jens Christensen og hans søn Peder
Jensen samtlig nu her i dag for rette har tilstået sig ingen tvistighed
med hinanden om samme kasserede brev at have haft, men derom været med
hverandre indbyrdes tilforn venlig forligt og fordragen, da har vi
efter sådan lejlighed ikke deri vidst at kunne tilfinde Jens
Christensen som rettens foragter at stå til rette.
(165)
** var skikket Mads Gregersen i Kolding og havde stævnet Niels Iversen,
byfoged sst, for en afvisnings dom, som imellem ham og Hans Jørgensen,
der sst, på hans hustru Gertrud Andersdatter til Kolding byting 9/11
1646 udgivet har, i sin beslutning til formelding, eftersom på begge
sider findes vidtløftig regnskab efter indlagte dokumenters videre
bemelding, at sådan vidtløftighed ikke til besværing skulle geråde, har
han samme deres tvistige regnskab henfunden til Lyder Henriksen
overkøbmand, Hans Due bisidder, Christen Bramdrup og Hans Jensen
Horskær, dem efter parternes anfordring at imellem regne 18/9 næst
følgende, og da hverken af parterne den anden skyldig bliver straks at
betale eller være nam undergiven, dis uanseet at Mads Gregersen samme
dag på bemeldte ting har fremlagt sit skriftlige indlæg, til formening
at Mads Gregersens far salig Gregers Pedersen Lilleballe ikke anden
regnskab har haft med Hans Jørgensens hustru, Gertrud Andersdatter, end
som deri befindes med den salig mands hånd underskrevet: da efter flere
ord dem imellem var, indgav Mads Gregersen såvel som Gertrud
Andersdatter på sin egen og hendes husbond Hans Jørgensens vegne samme
deres tvistige sag på to dannemænd, så vidt de indstævnede domme ikke
på urigtige håndskrifter er forhvervet, Gertrud Andersdatter tog Lyder
Henriksen Split, og Mads Gregersen derimod tog Mogens Eriksen, de og
samtlig tilnævnte Niels Iversen byfoged, hvilke tre dannemænd skal
forsamles på først kommende fredag til Mogens Eriksens i Kolding
klokken 12 slet om middagen, og da have fuldmagt parterne om samme
deres tvist, som for berørt er, til endelig ende at imellem sige og
forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste dem derom imellem
sigende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.
(167)
** var skikket Jens Pedersen i Velling med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Kirsten
Tomasdatter i Velling og Lauge Laugesen sst for et vidne, de på Holman
herredsting 18/1 sidst forleden vidnet har, at det skulle være dem
vitterligt, at Lauge Ravn havde to stykker savskåren træ ved sin fars
gård, dem skulle Jens Pedersen have taget imod hans minde, dernæst
skulle Jens Pedersen og hans hustru have ladet tage fra Lauge Ravn tre
egefjæl, en egekiste og fuld skive, som Lauge Ravn havde stående der i
bolshuset, og at Jens Pedersen skulle have taget hans møg, gødning og
jord, som han tilforn har haft i brug, og udkastet hans fodring med
mere, hvilke vidner er hans egen hustru og hans egen søn er vildige i
sagen, og eftersom befindes Lauge Ravn at være fordelt til herredsting,
for han ikke gården efter afsigten ikke ville gøre ryddelig, så
formener Jens Pedersen, han er ikke den mand, der burde at sysle inden
tinge og føre en fattig mand skade på: så og efterdi Kirsten
Tomasdatter befindes at være Lauge Ravns hustru, og Lauge Laugesen hans
søn, som samme vidne vidnet har, og i så måde Lauge Ravn til vilje at
have vidnet, de og ikke heller har om vidnet eller forklaret, hvor
sligt er heden ført, som de om vidner, da kunne vi efter sådan
lejlighed ikke kende den deres vidne, såvel som den dom, derpå funderet
er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og
Lauge Ravn at give Jens Pedersen til kost og tæring tre rigsdaler.
(168)
** var skikket Bertel Mariusen i Gudsø mølle med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse
17/3 sidst forleden at have stævnet Iver Jacobsen i Kolding for et
pant, som han har sig til forhandlet af Laurits Skrædder i Kolding, for
det værgemål som han havde for Karen Poulsdatter, barnfødt i Kolding,
som nu sidst forleden sommer er kommen i ægteskab med Bertel Mariusen,
efter en opdragelse, som Laurits Skrædder har gjort til Iver Jacobsens
fuldmægtig, Otte Sørensen, på en summa penge efter et tingsvidnes
formelding 6/5 1646, og dermed at gøre sig Bertel Mariusens pantebrev
så nyttig, som han bedst kan, hvilke pant er beliggende i Kolding
klostergård, hvorefter Iver Jacobsen har 28/4 1646 forhvervet dom over
Bertel Mariusen til Kolding byting, at Otte Sørensen sætfoged har
tildømt Iver Jacobsen samme ejendom at være følgagtig, uagtet at sådan
pants afhændelse skal være Bertel Mariusen aldeles i alle måder
ubevidst: da efter flere ord dem imellem var, blev Niels Iversen på
Iver Jacobsens vegne med Bertel Mariusen således forenet, det Bertel
Mariusen lovede og sig til forpligtede nu til sankt mikkelsdag først
kommende at betale til Iver Jacobsen hovedstolen 76 sletdaler efter
pantebrevs lydelse, med efterstående rente, og rente på rente, og
såfremt det ikke til fornævnte tid af Bertel Mariusen efterkommes, da
bemeldte pant efter fornævnte vurdering og dom Iver Jacobsen efter
forordningen at følge, som det sig bør.
(170)
** var skikket Clemend Jensen i Brande med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Else Nielsdatter, barnfødt vester i Brande sogn, for en
usandfærdig beskyldning, hun ham for præsten i Brande sognekirke i
hende skriftemål gjort har og udlagt ham for sin barnefar, hvilken han
benægter sig deri uskyldig at være, tilmed har han i tre samfulde ting
standen på Nørvang herredsting og fremæsket, om hun havde ham noget at
beskylde, og ikke hun eller nogen på hendes vegne er fremkommen, ham
noget at beskylde: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid
stævnet, og den over seks uger til i dag er optagen, hvilken opsættelse
til hjemtinget findes læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder,
og dog ingen af forskrevne indstævnede nu her er mødt at gange i rette
eller nogen modstand herimod at gøre, vi og ikke heller imod recessen
uden bevilling deri ikke kan gøre længere ophold, da ved vi efter sådan
lejlighed samme Else Nielsdatters beskyldning og udlæg magtesløs at
være, og ikke komme Clemend Jensen til nogen forhindring.
** var skikket Henrik Christoffersen, borger og rådmand i Vejle, hans
visse bud Jørgen Stålsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag
14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet salig
afgangne Eskild Gøyes arvinger, nemlig velb fru Emmerentze Rosenkrantz
og velb Henrik Gøye, jomfru Birgitte Gøye og Sibylle Gøye, hver med sin
lovværge, for en summa penge, den salig mand ham skyldig var efter hans
skadesløs brevs indhold, hvorpå Henrik Christoffersen til herredsting
har hændet fogdens dom til betaling, menende derfor han bør at
tilnævnes to gode mænd her af landstinget at gøre ham indvisning af
deres løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges salig
Eskild Gøyes underskrevne skadesløsbrev til Henrik Christoffersen på
190 sletdaler, hvorpå er betalt 40 sletdaler, sagen og derom til
herredsting er indkaldt, og der endelig dom ganget, såvel som her til
landsting og over seks uger optagen, så vi imod recessen uden bevilling
ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed
ikke andet derom at sige, end salig Eskild Gøyes arvinger jo er pligtig
at betale Henrik Christoffersen resten af fornævnte summa skadesløs, og
derfor tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Peder Munk til
Merringgård med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at
forsamle, og med herredsfogden drage for Eskild Gøyes arvingers bopæl,
der udæske og gøre ham udlæg af deres løsøre, det rigtig og for en
billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker ham der ikke
fyldest, da ham i andet deres jordegods og løsøre at indvise, så Henrik
Christoffersen bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning,
og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.
(173)
** var skikket velb Gunde Lange til Kølbygård, KM befalingsmand på
Ålborg slot, og Jens Høg til Vang deres visse bud Christen Christensen
i Nordenkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende
ham da efter andre opsættelser at have stævnet Erik Krabbe til
Strandbjerggård, at eftersom han skal have sat bemeldte gode mænd to
hans gårde og gods i pant for hvis løfte, de er i for ham i land
Holsten, nemlig Kokholm og Brejnholt, liggende i Skodborg herred, efter
dis pantebrevs videre formelding, og eftersom de har været manet for
samme deres løfte, såvel som har betalt hovedstol, rente og skadegæld
og indløst hans udgivne breve, hvorfor Gunde Lange og Jens Høg efter
deres pantebrev har ladet gøre annammelse i bemeldte to gårde, og
efterdi Erik Krabbe ikke hidtil har igenløst samme pantegods, er de
forårsaget at hænde dom derpå for ejendom at efterfølge, hvorfor de
formener, at samme to gårde ned al dis herlighed bør at efterfølge dem
til ejendom: da efterdi for i rette lægges to gode mænds indførsels
brev, det de har indført og gjort Gunde Lange og Jens Høg udlæg i
Kokholm og Brejnholt for fornævnte summa penge til deres gælds
betaling, sagen og befindes over seks uger til i dag optagen, og ikke
Erik Krabbe eller nogen på hans vegne er mødt noget herimod at svare,
som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre
længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at
sige, end fornævnte to gårde med dis ejendom og herlighed jo bør Gunde
Lange og Jens Høg for ejendom efter bemeldte indførsels og pants
tilvurderings formelding at efterfølge, med mindre det dem inden år og
dag bliver fraløst, eller og fornævnte indlæg og vurdering for sin
tilbørlig dommer rykket.
(174)
** var skikket velb Jens Høg til Vang hans visse bud Christen
Christensen i Nordenkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Erik
Krabbe til Strandbjerggård, for at eftersom Jens Høg har lovet og
godsagt for ham her i landet på adskillige steder, og derfor pantsat
ham en gård, liggende i Hillerslev herred i øster Vandet, efter dis
pantebrevs formelding, og eftersom Jens Høg har betalt hovedstol, rente
og skadegæld, og indløst hans udgivne brev, hvorfor Jens Høg har ladet
gøre annammelse i samme gård, og efterdi Erik Krabbe ikke hid indtil
har igenløst samme pantegods, er Jens Høg forårsaget at hænde dom på
samme gård med dis tilliggelse, og det ham ubehindret til ejendom at
efterfølge, formener derfor at samme gård med dis tilliggelse bør at
efterfølge ham til ejendom: da efterdi for i rette lægges to gode mænds
indførsels brev, det de har indført og gjort Jens Høg udlæg i bemeldte
gård i Vandet for fornævnte summa penge til sin gælds betaling, sagen
og befindes i seks uger til i dag optagen, og ikke Erik Krabbe eller
nogen på hans vegne er mødt noget herimod at svare, som forskrevet
står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere
forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige,
end fornævnte gård med dis ejendom og herlighed jo bør Jens Høg for
ejendom efter bemeldte indførsels og pants tilvurderings formelding at
efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og
fornævnte indlæg og vurdering for sin tilbørlig dommer rykket.
(176)
** var skikket Jens Rasmussen kaptajn på Hjelmdrup med en opsættelse
her af landstinget 3/3 sidst forleden, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i
Brusk herred, for en dom han på Brusk herredsting 24/10 1646 dømt har,
og i samme hans sentens indført, da fremlagdes en genpart af en
herredstings dom 18/7 tilforn udgangen, hvori han har tildømt Søren
Møller i Koldinghus mølle at forskaffe Jens Rasmussen hans hoppe igen,
som han har beholden, for en billig købepenge, hvis sig belanger at
skaffe til stede eller at lide som for uhjemlet, vidste han ikke at
kende, efterdi det er sket i ufredstid, og ikke har agtet at Jens
Rasmussen kaptajn ikke har sat i rette eller begæret dom på nogen hoppe
eller føl, men aleneste om Søren Møller ikke burde at skaffe sin
hjemmel eller derfor at lide som for uhjemlet, og da vidste han ikke
imod samme hans dom at kende eller dømme, imens den stod ved magt,
formener efter slig lejlighed samme afvisnings dom bør magtesløs at
være, og fogden at give kost og tæring og stå til rette: da efter flere
ord dem imellem faldt, indgav Jens Rasmussen og Christen Hansen i
Eltang samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Jens Rasmussen på
sin side tog Jens Jørgensen i Boløv og Peder Jørgensen sst, hvorimod
Christen Hansen på Søren Markorsens vegne tog Jens Jørgensen i Kolding
og Niels Iversen, byfoged sst, de og samtlig tilnævnte Mogens Eriksen,
rådmand sst, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Mogens Eriksens hus
nu på mandag kommer otte dage klokken otte slet, og da have fuldmagt
parterne om al deres fornævnte tvistighed til endelig ende at imellem
sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende
vorder skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.
(177)
** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud
Matias Andersen i Borg med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende hende da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i
Kolding, for en dom han 13/1 sidst forleden til Kolding byting dømt og
afsagt har imellem fru Anne Rantzau og Mogens Eriksen i Kolding, og i
samme sin dom har tildømt Mogens Eriksen fri for fru Anne Rantzaus
tiltale for 60 rigsdaler græspenge, som han hende for hendes mark
Østerbyg skyldig var, uanseet at for fogden har været bevist med et
tingsvidne af Frøs herredsting, som i fyrstendømmet Slesvig er
udganget, som samme hendes mark er i beliggende, dateret juli 1646,
bemeldende at Mogens Eriksen har 1644, der fjenderne var her i landet,
lejet og fæstet græsning i Østerbyg mark, som han har nydt og brugt,
for 60 rigsdaler at betale hende til jul næstefter: så og efterdi
fornævnte omtvistede sag er den græsning anlangende, som Mogens Eriksen
i forleden ufredstid til hans fæmon og kreatur skulle have i Østerbyg
mark, og ej befindes samme sag efter KM forordning at være gjort
anhængig forinden den tid, den om formelder, som det sig burde, det og
ej heller med Mogens Eriksens brev og forpligt bevises, han om samme
græsning har gjort nogen akkordering, og deraf nogen penge ved forpligt
udlovet, og fogden fordi har Mogens Eriksen fri funden, da ved vi efter
sådan lejlighed ikke deri så vidt imod den hans dom at sige eller
magtesløs dømme.
(179)
** var skikket Jørgen Stålsen. indvåner i Vejle, med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en afvisnings dom, som
han skal have dømt på Vejle byting 15/10 sidst forleden imellem Jørgen
Stålsen og Peder Henriksen, tjenende velb fru Ingeborg Arenfeldt,
anlangende eftersom Peder Henriksen på Vejle byting for retten skal
have beskyldt hvis ugebøger og andre beviser, Jørgen Stålsen til
erklæring imod hans tiltale skal have i rette lagt, ikke at skulle
befindes underskreven af salig Ernst Normand, hvilket dog straks for
retten er bevislig gjort, Peder Henriksens ord usandfærdig at være, og
eftersom byfogden i slig sager imod recessen ikke bør at dømme, er
Jørgen Stålsen forårsaget samme sag til landsting at lade indstævne: så
og efterdi befindes Vejle byting ikke at være Peder Henriksens
værneting, eftersom berettes han i Sjælland er bosiddende, da kunne vi
efter sådan lejlighed ikke kende samme bytings dom, hid stævnet er, så
noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og hvem
videre på skader, indkalder sig sagen på tilbørlige steder, og der gås
om hvis ret er.
(180)
** var skikket Søren Olufsen i Trelde med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen
Bull i Vejle for en dom, han nogen tid siden har ladet forhverve til
Elbo herredsting over Søren Olufsen, anlangende nogen gæld, som Hans
Jensen Bull lader sig på beråbe, han skulle være hans salig far Jens
Bull skyldig, hvilken gæld Søren Olufsen ved sin højeste ed hårdelig
benægter, at han aldrig var hans salig far skyldig, enten penge eller
penges værd, den tid han ved døden afgik: så og efterdi for
herredsfogden ikke er fremlagt nogen nøjagtig bevis på samme gæld, og
fogden dog har tildømt Søren Olufsen samme penge med rente at betale,
da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at
den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme
Søren Olufsen til forhindring eller skade i nogen måder.
(181)
** var skikket velb fru Ingeborg Arenfeldt, salig Ernst Normands, til
Selsø hendes visse bud Christen Christensen, foged på Palsgård, og
havde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende
da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jensen, byfoged i
Vejle, for en dom han skal have dømt på Vejle byting imellem hende og
Jørgen Stålsen, nu tilholdende i Vejle, 1/10 1646, anlangende hun skal
have ladet Jørgen Stålsen ved hendes fuldmægtig tiltale for hvis
restantser, som af hendes salig husbond har annammet Antvorskov, Korsør
og Sæbygård KM bønder at skulle indfordre, efter hans derpå strenge
forpligts indhold, som han sig til salig Ernst Normand har for
obligeret, at skulle gøre sin flid samme restants at indfordre: så og
efterdi for os i rette lægges bemeldte restants, såvel som adskillige
kvittantser, som ej befindes for byfogden at være i rette lagt, der han
samme sin dom har udgivet, da efter sådan lejlighed bør denne hans dom
at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, fogden, når
det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne for ham in originali at
fremlægges, og i hans dom at lade inddrage, og ham derefter parterne at
imellem domme og adskille, som han vil ansvare og være bekendt.
(183)
** var skikket Peder Madsen i Ødsted og gav til kende, hvorledes han af
Iver Pedersen sst til dette landsting skal være hid kaldt og bød sig
imod ham i rette, så er Iver Pedersen ikke mødt ham sag at give: blev
fordi her afsagt, at han for den stævning bør kvit at være, og Iver
Pedersen at give ham til kost og tæring fire rigsdaler.
** var skikket Broder Klempten på Vesterlands Før med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet Anke Knudsen, Nichels Thayen og deres medbrødre
rådmænd på Vesterlands Før for en dom, de x/4 1645 udgivet har, og deri
ham tildømt at betale Karen Arfestersen for 29 års løn 100 mark lybsk,
eller og sig med tolv mænds ed befriet inden 14 dage, uanseet ej for
dem er bevislig gjort, at han sig en summa pending for hendes løn er
skyldig bleven: da efter flere ord og tale dem imellem var, blev Broder
Klempten og Jens Dejgård på fornævnte rådmænd og herredsfogdens vegne
om deres tvistighed til endelig ende forligt og fordragen i så måder,
at bemeldte rådmænd og herredsfoged skal igen udlægge til Broder
Klempten hvis landeri ham er frataget for Karen Arfestersens løn, såvel
som og igen forskaffe ham hvis andre varer, som ham er fra vurderet, og
dersom varerne ikke er til stede, da dis betaling i rede penge igen til
Broder Klempten at betales, som det sig bør, uden videre molest eller
ophold, når han det er begærende, og dermed skal alle hvis domme og
vurderinger, som derpå kan være forhvervet og udganget, ganske være
kasserede, og ingen videre til skade i nogen måde. belangende hvis
skælden og andre utilbørlige ord, som på enten siden kan være falden og
i pennen forfattet, skal aldeles og i lige måde være kasserede,
eftersom og befindes dom her til landsting om forrige skælden udgangen
og magtesløs gjort, så sligt ingen videre til forklejning efter denne
dag skal komme, men fornævnte sager ved denne kontrakt ganske dæmpet og
bilagt.
(185)
** var skikket Anders Pedersen i Middelfart med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at
have stævnet Jacob Tomasen i Søholm, herredsfoged i Elbo herred, for en
dom han til Elbo herredsting 3/11 sidst forleden imellem Anders
Pedersen og hr Peder Nielsen Bøgvad i Pugdal dømt og afsagt har, og
deri tilfunden hr Peder Nielsen Bøgvad at kontentere og betale Anders
Pedersen en summa penninge efter hans udgivne forpligt og skadesløs
brev inden 15 dage, hvorfor hr Peder har 1/12 næst forleden rettet for
sig med to heste for skadegæld og en part af hovedstolen, som på
obligationen skal findes afskreven, og samme dag har Anders Pedersen
æsket og begæret af Jacob Tomasen, at han ville gøre ham indvisning i
en beslagen vogn, som stod ved tinget, for den øvrige rest: så og
efterdi for os fremlægges Jacob Tomasens udgivne dom, hvori han efter
hr Peder Nielsens underskrevne brev og forpligt har tildømt ham 60
sletdaler skadesløs at betale inden 15 dage eller lide udlæg af hans bo
efter forordningen, hvilke hans dom han ej har efterkommet og gjort
Anders Pedersen fuldkommen udlæg for fornævnte summa penge med des
billig skadegæld, som det sig burde, men kun alene efter fremlagte
vurdering ved tinget udlagt to heste, den ene for 28 rigsdaler, den
anden for 18 rigsdaler, for så vidt de 60 daler kunne beløbe, hvorfra
han endda skulle lægge efter hr Peders begæring 6 rigsdaler, og i så
måde intet for skadegæld til vurderet, da ved vi efter sådan lejlighed
ikke andet derom at sige, end Jacob Tomasen sig jo deri har forseet og
bør at give Anders Pedersen til kost og tæring fire rigsdaler, og der
foruden efter samme dom at forskaffe ham nøjagtig og billig udlæg for
skadelidelse, som det sig bør.
(187)
** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet ung Hans
Nielsen i Jerlev, Maren, salig Hans Bundes, og Anne Hansdatter sst for
et vidne, de på Jerlev herredsting 24/3 vidnet har, at de 25/2 var i
salig Hans Bundes hus i Jerlev og skulle have hørt og seet, at Jens
Madsen, ridefoged på Koldinghus, førte Tomas Hansen i Mejsling derind,
og Jens Madsen skulle være af lensmanden befalet at føre Tomas Hansen
og Anders Nielsen savmænd til slottet, at de skulle gøre efterretning
om den store kongeeg, og imidlertid kom Niels Ibsen i Jerlev og Mads
Espensen i Ødsted derind og med stor uførm, skælden, banden og med magt
ville udtage Tomas Hansen, og Niels Ibsen skulle have sagt, jeg pudser
djævlen på dig eller ridefogden, der skulle fare djævlen i ham, om bly
kan bide på ham: så og efterdi ung Hans Nielsen i Jerlev og hans
medfølgere vidnesbyrd har vidnet efter Niels Ibsens ord og mundheld, at
han skulle have truet Jens Madsen og skældt på ham, hvilket han her i
dag højlig har benægtet, fornævnte vidnesbyrd ikke heller udførlig har
vidnet, Niels Ibsen at have ved hug eller slag Tomas Hansen af huset
udtagen eller ham hos sig eller bortført, men Tomas Hansen straks i
huset er indgangen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke deri kende
fornævnte vidner, såvel som fornævnte klage, æskning og borgens
begærelse vidner, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt
at have, men magtesløs at være, og efterdi ikke bevises Niels Ibsen
noget imod hans benægtelse Jens Madsen at have tilføjet eller gjort, da
ved vi den ikke at imod sige, sammeledes efterdi Jens Christensen i
Tudvad og hans medbrødre borgens mænd for ting og dom har at have
tilbudt borgen, dog ikke navnlig efter KM missives indhold, da bør
samme borgens tilbydelse ----.
(195)
** var skikket velb Manderup Abildgård til Rugballegård hans visse bud
Laurits Pedersen i Handest med en opsættelse her af landstinget i dag
14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels
Ibsen i Jerlev, for han uden hans hjemmel og minde er inddraget på hans
gård Rugballegård, indgangen på hans fruerstue, der bort tagen hans
jern kakkelovn, som stod der sst i det år 1644 ved påske helligdage,
samme kakkelovn udbåren, lagt på en vogn og dermed bortkørt til den
gård i Jerlev, han iboer, hvori han formener, Niels Ibsen uret at have
gjort: så og efterdi Hans Nielsen, Gregers Pedersen, Anne Pedersdatter
og deres medfølgere udførlig ved visse dag og tid har vidnet, det Niels
Ibsen af fruerstuen på Rugballegård skulle have udtaget bemeldte
kakkelovn og med den bortkørt, Gregers og Anne Pedersdatter og her i
dag for retten ved højeste ed har tilstået, ingen salvegarde da den tid
på Rugballegård at have været, såvel og samme kakkelovn Manderup
Abildgård at have tilhørt, og intet nøjagtig derimod fremlægges ikke så
at være, som de om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke
imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, men Mikkel Hansen og
Poul Nielsens indstævnede vidne deri ikke så noksom sandfærdig vidnet,
at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.
(199)
** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Nielsen
i Jerlev for et vidne, han på Jerlev herredsting 2/12 sidst forleden
vidnet har, at Niels Ibsen 1645 skulle have skudt en hare, og hans
klæder skulle have bleven blodig af samme hares blod, og kvinderne i
huset skulle have tvættet blodet af hans klæder, og videre vidner, at
en tid lang derefter, siden freden var sluttet, da var Niels Ibsen i
Vejle og skulle have tagen Mads Nielsen med sig og kørt i Vejle skov og
skulle have skudt et rådyr og en råbuk, som han førte til Vejle, hvilke
Niels Ibsen højlig benægter, ikke at have skudt eller ført, men Mads
Nielsen ham af had og avind har på vidnet: så og efterdi Mads Nielsens
vidne er ikke uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, han
og ikke heller har vidst at svare, hvor samme dyr var af bleven, da han
derom inden tinge er tilspurgt, så samme hans vidne ikke med andre
uvildige vidner bekræftes, uden alene hans søster Anne Nielsdatter, som
synes ham til vilje har vidnet, at hun skulle seet dyrene i Niels
Ibsens vogn, dog ikke seet hvor de er heden kommen, da kunne vi efter
sådan lejlighed ikke kende samme vidne deri så noksom, at den bør nogen
magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Niels Ibsen til
nogen forhindring.
(202)
** var skikket Pope Olufsen på Toftum på land Før med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet Anke Knudsen, Arfest Olufsen med flere rådmænd
på Vesterlands Før og Amrum, for en dom de 25/8 sidst forleden dømt
har, og deri fradømt ham en stor del af hans fæstejord, uden lovlig
bevis, som Pop Olufsen mange adskillige tider efter bevises formelding
har æsket, men aleneste funderet deres dom på nogen løse ubeviste
beretning, og ikke anseet velb ---- Friises fæstebrev, tilmed bevises
med sognepræstens afregning, at han kirken intet er skyldig bleven: da
efter flere ord dem imellem var, blev Pope Olufsen og Jens Dejgård på
fornævnte rådmænd, så og herredsfogden Erik Olufsen, Olde Knudsen og
deres medbrødres vegne om samme tvistighed til endelig ende forligt og
fordragen i så måder, at Pop Olufsen skal igen nyde og beholde hans fra
vurderede landeri og jord, som ham efter salig Albret Skeels fæstebrev
og derpå konfirmation er til berettiget, som forskrevet står, hvorimod
Pope Olufsen lovede at tage kirkeværgemålet an, og det at forestå, som
han vil ansvare og være bekendt, indtil en anden i hans sted efter
lensmandens befaling til kirkeværge bliver forordnet, og dermed skal
ganske være kasserede hvis indstævnede domme, vidner og vurdering, som
på fornævnte Pop Olufsen deri kan være forhvervede, og ingen af
parterne efter denne dag videre at komme til forhindring eller skade i
nogen måder.
(204)
** var skikket Niels Pedersen i Meltang på Mads Christensen ved Fabjerg
kirke hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Oluf
Pedersen på Vrist på Harboøre, Mads Jespersen og Skaris Jespersen med
flere for et vidne, de til Skodborg herredsting 12/10 sidst forleden
vidnet har, så og Mads Jespersen og Skaris Jespersen i samme vidne
efter deres mor Mette Skarisdatters ord, samtligen formeldende, at de
alle nærværende var på Vrist 9/9 sidst forleden på en bededag på
Harboøre efter tjeneste til Mette Skarisdatters, der hr Jørgen
Andersen, sognepræst til Engbjerg og Harboøre, berettet Jørgen
Christensen Blexgård, borger i Holstebro, som da lå syg på gulvet, og
der han var bleven berettet, klagede han sig, at hvis skade han havde,
havde Mads Christensen ved Fabjerg kirke gjort ham, som kom til ham
nogen tid tilforn på sin rejse til Harboøre, og havde to eller tre med
sig, tog ham noget salt fra, og slog ham fra al hans velfærd: så og
efterdi Niels Eriksen i ----, Niels Christensen i Skød og deres
medfølgere vidnesbyrd udførlig har vidnet, Jørgen Christensen Blexgård
at være kommen syg fra Viborg og klaget sig ganske svag at være,
hvilket og med hans egen søster Karen Christensdatter Blexgård hendes
vidne bekræftes, det han og klagede sig for hende at have haft sygdom
en tid lang i hans embede, og var slagen op for brystet i hans ----, så
han troede sig ikke at komme derfra med livet, og ikke Jørgen Blexgård
da at skal have klaget på Mads Christensen eller sig ladet syne hvad
skade, Mads Christensen ham på hans rejse og hjemvej fra Viborg skulle
have gjort eller tilføjet, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne
bevises Mads Christensen enten at have slaget eller gjort Jørgen
Blexgård sår eller skade, men fast mere erfares af den ene vidnesbyrd,
Christen Jensen i Rom by, som i sagen tilforn vidnet har, og nu her i
dag for retten er mødt sin sandhed ydermere at tilstå, eftersom han
derom iblandt andet er hid kaldt, og bekendt sig ikke da at turde vidne
sin sandhed, som han dog nu ikke med en god samvittighed kunne dølge,
og fordi ved sin højeste ed her udtrykkelig har vidnet og bekendt, det
han fornævnte tid, som Jørgen Blexgård har gjort klage på, af Mads
Christensen skulle at skulle være slaget, da ham med sin bror at have
været på Rom bys mark at binde korn, ungefer en stens kast fra vejen,
og seet Jørgen Blexgård og Mads Christensen mødtes med hverandre, og
Mads da at have fået nogen saltsten i minde af Jørgen Blexgård, og
ingen fork at haft i sine hænder uden en liden svøbe eller voller, og
ikke at have slaget eller gjort Jørgen Blexgård noget, men skiltes fra
hverandre, hvilket og med hans bror Jens Jensens underskrevne vidne og
kundskab, nu for os fremlagt er, bestyrkes, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke imod fornævnte indstævnede vidner at sige eller
magtesløs dømme, men belangende de andre indstævnede vidner,
kundskaber, klage, syn og sigtelse, da efterdi det dog alene er vidnet
og gjort efter Jørgen Blexgårds egen ubeviste ord og mundheld, så og
rygte og tidende, og ikke med nogen vidnesbyrds synlighed, eller nogen
nøjagtig syn, på fersk fod taget, bekræftes, da kunne vi ikke kende den
dom så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og
efterdi bemeldte vidner, som nu er ved magt dømt, ikke befindes da
forhvervet eller for sandemændene fremlagt, der de deres ed gjort har,
så de kunne vidst derefter at rette, men med sandemænds eden så hastig
procederet efter lysnings tagelse, så Mads Christensen vidner til sin
uskyldighed ikke har kunnet føre, eller dilation dertil meddelt, da bør
samme sandemænds ed ikke deri at komme Mads Christensen på hans
fredløsmål til forhindring, men magtesløs at være.
(223)
7/7 1647.
** var skikket Jacob Eskesen i Fabjerg på sin egen og på Peder Eskesen
i Mølgård og Christen Eskesen i Lomborg præstegård deres vegne med en
opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Frands Jensen i Overby for en dom, han til
fornævnte herredsting 6/7 sidst forleden dømt og afsagt har imellem
salig Christen Christensen i Nordenkær, som dræbt blev, hans arvinger
på den ene og Jacob Eskesen, Peder Eskesen og Christen Eskesen på den
anden side, og tildømt dem at bøde 40 mark til salig Christen
Christensen i Nordenkær, hans arvinger over andre bøder, formedelst
deres bror Jørgen Eskesen har gjort drab på Christen Christensen
Nordenkær i Lomborg kirke med kniv, og derfor fredløs svoret, uanseet
Jørgen Eskesens frænder at have udlagt den rette landbod efter lovens
3. bogs 22. kapitel: så og efterdi recessen og forordningen udførlig
formår, hvad bøder til bod skal udgives, og fogden dog tildømt dem 40
mark over den landbod, som allerede efter tingsvidnes indhold til den
dødes frænder leveret er, at udgive, da kunne vi ikke kende den hans
dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.
(225)
** var skikket Peder Jensen i Borup på sin egen, Søren Christensen i
Kammersgård og Jens Madsen i Byskov deres vegne på salig Knud
Gregersens børns vegne, de er værger for, med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Simon Olufsen,
byfoged i Lemvig, for tre domme han til Lemvig byting 15/11 sidst
forleden imellem dem på fornævnte børns vegne på den ene og Christen
Andersen, Søren Jepsen Kostbæk og Jens Gregersen, alle borgere i
Lemvig, på den anden side dømt og afsagt har, og i samme sin dom
tildømt dem på salig Knud Gregersens børns vegne at betale til Christen
Andersen, Søren Kostbæk og Jens Gregersen for adskillig gæld efter
deres regnskabsbøgers formelding, salig Knud Gregersen i Vinkel dem
skyldig skulle være for adskillige varer og gode, de ham i deres bøger
skal have ladet indskrive for, han og hans datter Mette Knudsdatter hos
dem skulle have ladet udtage, og i andre måder skyldig bleven, uanseet
formenende ingen af deres bøger med salig Knud Gregersens hånd skal
findes underskreven: så og efterdi bemeldte gæld ikke med salig Knud
Gregersens hånd eller segl i bemeldte bøgers opskrifter bekræftes,
eller derom i hans levende live gjort regnskab og anfordring, da kunne
vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede bøgers
opskrifter, så vidt de salig Knud Gregersen og hans børn anlanger,
såvel som fornævnte domme, derpå funderet er, så noksom, at det bør
nogen magt at have, men magtesløs at være.
(227)
21/7 1647.
** var skikket Jep Lauritsen ved Høj hans visse bud Jesper Jepsen sst
og havde hid kaldt sandemænd af Vandfuld herred, Laurits Jepsen, født
ved Høj, hans død og bane at udlede, som 12/6 sidst forleden er bleven
dræbt og ihjel slagen, og først fremlagde Jesper Jepsen for sandemænd
efterskrevne tingsvidne af Vandfuld herredsting 3/7 sidst forleden,
Mads Pedersen i Fladhede med flere at have vidnet, at den dag tre uger,
da de kom kørende sønden Rammegård, da så de at der lå en karl på
grønen imellem to veje, og en anden karl stod hos ham, og som de kom
nærmere til dem, så de, at det var Jep Lauritsens sønner ved Høj ved
navn Laurits Jepsen, som lå, og Jep Jepsen, som stod ved ham, da sagde
Jep Jepsen til dem, at Henrik Lauritsen i Hjortkær havde slagen hans
bror Laurits Jepsen med en kniv, så kørte de sønder fra, da så de, at
Henrik Lauritsen i Hjortkær løb sønder på og tørrede hans kniv i hans
trøjeflaske: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat
fylding på dem, og udlagde Henrik Lauritsen i Hjortkær at være Laurits
Jepsens bane, ham at have ihjel slagen, og fordi svor ham manddød over
og fra hans fred.
(229)
** var skikket Mads Simonsen i Oksvig og havde hid kaldt sandemænd af
Jerlev herred, hans søn Simon Madsen i Jerlev hans bane at udlægge, som
imellem 7/6 og 8/6 sidst forleden om natten uden skyld og brøde med en
kniv i sin bug af Niels Hansen i Højen da myrdet og ihjel slagen, og
først fremlagde Mads Simonsen efterskrevne tingsvidne for sandemænd af
Jerlev herredsting 30/6 sidst forleden, som indeholder Oluf Jørgensen i
Stubberup med flere at have vidnet, at de 10/6 sidst forleden var de
med Niels Jensen Buck i Vork, KM delefoged i Jerlev herred, til syn at
syne og se hvis sår og skade, som Simon Madsen i Jerlev havde, da så
de, et sår var gjort med en kniv i hans rør på den højre side, så
tarmene gik derud af, hvilke sår og skade Simon Madsen klaget for dem,
at Niels Hansen i Højen har gjort samme morgen før dag i Hans Pedersens
gård i Højen uden al skyld og brøde: dernæst gjorde sandemændene deres
ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Hansen mord og
manddød over og fra hans fred for sagesløs mand, Simon Madsen, han
uskyldig har dræbt og ihjel slagen, eftersom de selv sandhed derom har
udspurgt og forfaret.
(230)
** var skikket Peder Feddersen i Møgeltønder hans visse bud Mads
Tomasen i Grejs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Laurits
Lauritsen i Møgeltønder, birkefoged til Møgeltønder birketing, for en
dom han 24/2 næst forleden dømt og afsagt har imellem Peder Feddersen
og Peder Andersen, nu boende i Møgeltønder, anlangende en summa penge,
han skal have dømt Peder Feddersen til at betale og give Peder
Andersen, eller nam og vurdering i hans bo, inden 15 dage, uanseet han
ikke skal have anseet kvittants med Peder Andersens egen hånd
underskrevet: så og efterdi ikke befindes nogen nøjagtig bevis om samme
fordrede gæld for birkefogden at være fremlagt eller i hans dom
inddragen, og han dog har tildømt Peder Feddersen bemeldte 63 mark
lybsk inden 15 dage at betale eller lide indvisning i hans bo, da kunne
vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør
nogen magt at have men magtesløs at være, og birkefogden, Laurits
Lauritsen, at give Peder Feddersen til kost og tæring fire rigsdaler.
(231)
** var skikket Hans Juel i Jerne på ---- Niels Juels vegne med en
opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Svend Jepsen i Gredsted, Hans Jensen sst
med flere for et vidne, de til Gørding herredsting 8/6 sidst forleden
med Joen Pedersen i Vilslev og Claus Karlsen i lille Darum vidnet har,
formeldende at de skulle have hos været i Jerne, den tid Terkild
Christensens bo og gods blev registreret, og de da skulle have seet og
hørt, at Hans Juel skulle have lovet at give salig Terkild Christensens
fire drengebørn hver 200 daler, en ustraffelig seng og en kiste, så god
som fire daler og to hele års skolegang, dernæst benægtede Hans Juel og
Niels Juel ved Gud og deres salighed, at de aldrig har gjort kontrakt
med fornævnte børn, og efterdi Svend Jepsen har børnene deres
farsøster, og Hans Jensen deres svoger, formener Hans Juel og Niels
Juel, at deres vildige vidne bør magtesløs at være og ikke at komme dem
til hinder eller skade: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har
vidnet på nogen visse år, dag eller tid, når sådant er sket, som de om
vidnet har, tilmed vidnet efter Hans Juels og Niels Juels ord og
mundheld, som de ej er gestendig, eller med deres brev og segl
bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så
noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.
(233)
** var skikket Hans Due, borger i Kolding, hans visse bud Hans Kall,
prokurator i Viborg, og havde stævnet Niels Iversen i Kolding for en
dom og sentens, som han skal have med været Kolding rådstue 29/6 og da
med borgmester og rådmænd i rådstuen så for retten afsagt efter en
anfordring, som Jørgen Beyer, KM toldskriver i Helsingør, for retten
det sst i rådstuen har angiven, at Hans Due skulle være ham skyldig
bleven for to års rente, imidlertid fjenderne bar landet mægtig, af en
summa kapital, som Hans Due er Jørgen Beyer skyldig bleven af den gårds
betaling, han skal i besitz have og han Jørgen Beyer afkøbt har: så og
efterdi befindes Hans Due af byens tjenere mundelig at være stævnet på
rådhuset til gæsteret at møde, og han dog ej er mødt, så borgmester og
råd med byfogden har tildømt Hans Due at betale Jørgen Beyer fire års
rentepenge, forfalden til michaeli 1646 af 500 rigsdaler hovedstol, som
han Hans Due efter hans skadesløs brev pligtig var, inden tre
solemærker, eller derfor i hans gods og bo at lide vurdering, da ved vi
efter sådan lejlighed ikke imod den deres dom at sige eller magtesløs
dømme.
(237)
** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, KM befalingsmand på
Lundenæs, hans visse bud Peder Vistisen i Vium og havde hid kaldt
sandemænd af Vandfuld herred, Niels Jensen, boende i værsted på nør
Dyby mark, hans hustru Gertrud Nielskones bane at udlægge, som 3/6
sidst forleden var død funden på fornævnte mark i en skortørve pyt, og
først fremlagde Peder Vistisen for sandemænd efterskrevne tingsvidne at
Vandfuld herredsting 3/7 sidst forleden, Niels Pedersen i nør Dybe og
hans hustru Anne Brun at have vidnet, at næste torsdag for pinsedag da
var Niels Jensen der i nør Dyby og fik noget brød, og så gik han hjem
med samme brød, og så straks derefter kom han til dem og klagede sig,
at hans hustru var bleven borte, og da gik de med ham til en mose
norden hans hus, og der var nogle skortørve pytter, og da ledte de i
alle pytter, og på det sidste kom de til en pyt, hvor de fandt hende,
og hun var død. endnu et tingsvidne af fornævnte herredsting 12/6 sidst
forleden, synsmænd at have hjemlet, at de var til syn over Niels
Jensen, boende på nør Dyby stavn, hans hustru Gertrud Jensdatters lig,
som lå i en kiste uden hans dør, og da to gange lagde Niels Jensen hans
hånd på hende med grædende tårer og gjorde sin bøn til Gud, at dersom
han var skyldig i hendes død, at hun ville give nogen tegn fra sig, og
aldeles ingen tegn hun gav fra sig: dernæst gjorde sandemænd deres ed,
efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Gertrud Nielskone af
våde og ulykke at være falden i forskrevne skortørve pyt og der druknet
og omkommet, og det hende til bane og livs lagt.
(239)
** var skikket Niels Pedersen i Melsøgård hans visse bud Peder Nielsen
sst og havde stævnet Poul Pedersen med flere for et syn, de til
Harboøre birketing 6/7 1642 afhjemlet har, at de skulle have seet en
engholm, nordvest fra Plet, som skulle være slagen med høleer, og noget
skulle være bortført, og noget skulle ligge på åstederne igen, hvilke
syn Niels Pedersen formener og beskylder ikke då lovlig at være dreven
eller gangen, idet de ikke skal have specificeret, hvor vidt hjemmels
brev skal om formelde, mener samme syn bør magtesløs at være og ikke
komme Niels Pedersen til hinder eller skade på hans gods eller ejendom:
da efter flere ord dem imellem var, indgav Peder Nielsen på sin far
Niels Pedersens vegne og Clemend Tomasen samme deres tvistighed på fire
dannemænd, Clemend Tomasen tog på sin side Peder Jensen i Borup og Jens
Madsen i Byskov, hvorimod Niels Pedersen tog Anders Christensen på
Sandholm og Søren Christensen i Kammersgård, de og samtlig tilnævnte
ridefogden Poul Jensen, som på lensmandens vegne med fornævnte fire
mænd skal møde i dag seks uger på de omtvistede åsteder, og hvad de da
samtlig, eller og de fleste, om Niels Pedersens og Clemend Tomasens
tvistighed forhandlende eller gørende vorder, det skal derved forblive,
og af ingen af parterne videre påtale i nogen måder.
(242)
** var skikket Jørgen Jensen, borgmester i Holstebro, og Christen
Christensen Hauff, byfoged der sst, på KM og byens vegne deres visse
bud Jacob Christensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende dem da efter en måneds opsættelse at have stævnet Laurits
Nielsen i stor Amtrup, for han har uførmet og slaget Laurits Jensen,
barnfødt i Holstebro, og sandemænds tov, derefter svoret og forhvervet,
er af landsdommere kendt ved sin fuldmagt, og seks uger og mere er
forgangen, og Laurits Nielsen ikke har bødet, sat, rettet eller borgen
sat, ej heller sandemænds tov eller landstings dom rykket, hvorfor
Jørgen Jensen og Christen Christensen formener, Laurits Nielsen bør at
fare som andre fredløse mænd: så og efterdi her i dag ingen er mødt at
benægte samme voldsbøder, som bemeldte vidnesbyrd har om vidnet, han og
her for retten tilbyder for sig at vil rette, da endog sagen i seks
uger er optagen, er vi forårsaget endnu den at opsætte til i dag 14
dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan
findes, såfremt fornævnte voldsbøder ikke da forinden bliver annammet,
men belangende Laurits Nielsen på hans fælding for hans benægtelse er
hid stævnet, og ikke samme hans benægtelse endnu er usandfærdig kendt,
men alene magtesløs funden, efter landstings doms formelding, da vidste
vi ikke efter den stævning deri på hans fælding at dømme.
(245)
** var skikket Henrik Schuldt til Slesvig hans visse bud Jens Nielsen
Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Iver
Lange til Bramming for en summa penning, han Henrik Schuldt efter hans
udgivne brev er skyldig bleven, dog Iver Lange hverken hovedstol eller
rente har villet betale, som det sig burde, har Henrik Schuldt derfor
været forårsaget ham først til hans værneting ladet indstævne, og der
endelig dom erlanget, det han er tilfunden hovedstol med sin interesse
at betale eller lide indvisning, hvilket han dog ej har efterkommet,
menende fordi Iver Lange pligtig samme summa penge at betale, eller
Henrik Schuldt at have indvisning af hans bo eller bedste gods: da
efterdi for os i rette lægges Iver Langes underskrevne og forseglede
skadesløsbrev, til Henrik Schuldt udgivet, på 140 rigsdaler med des
interesse, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig
dom ganget er, såvel som og siden her til landstinget indstævnet og i
seks uger til i dag optagen, opsættelsen til hjemting forkyndt, så vi
imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da
ved vi ikke andet derom at sige, end Iver Lange jo er pligtig samme
summa penge med sin interesse, efter hans skadesløs brevs indhold, at
betale, og derfor tilfinder velb Tomas Juel til Estrup og kaptajn Otte
Skade til Kærbygård, som Jens Nielsen beretter, Henrik Schuldt dertil
skulle nævnt at ville begære, med førderligste lejlighed og inden i dag
seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Iver Langes
bopæl, der udæske og gøre ham fyldest af hans løsøre, det rigtig og for
en billig værd taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke
fyldest, da Henrik Schuldt i andet Iver Langes løsøre og jordegods,
hvor det findes kan, at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for hans
gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være
bekendt.
(247)
4/8 1647.
** var skikket Niels Frandsen i Allerup hans visse bud Hans Jessen i
Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende
ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Christensen i
Tjæreborg, herredsfoged til Skast herred, for en dom han til Skast
herredsting 21/7 1646 dømt og afsagt har, og dermed tildømt Jes
Sørensens hustru i Allerup den uderste stolestand i Sneum kirke i den
stol, Niels Frandsen og Jes Sørensens hustru i står, og det uanseet
salig Mette Ingvards hendes vidne, hun i den sag vidnet har, som
udførlig formelder, at det uderste kvinde stolestand hørte til den
partgård, Niels Frandsen påboer, og blev hende bevilget af den årsag,
salig Ingvard Frandsen var ridefoged til Riberhus, efter hans død siden
hun kom i ægteskab med salig Peder Skriver, og han kom i KM bestilling
og blev herredsskriver hans søn Laurits Pedersen, som fik gården efter
ham, og så var først KM delefoged og derefter herredsskriver, så de
mænd, der har boet på samme gård, har været i KM bestilling, så den
uderste kvinde stolestand af den årsag har derfor været deres hustruer
undt og bevilget, men Hans Christensen mere har anseet nogen vildig og
sankevidner, som har vidnet, at salig Mette Ingvards har ejet denne
hendes livstid og over recessens hævd, endog Nis Frandsen formener, at
det ikke bør at regnes for nogen hævd, som er bevilling eller løn,
tilmed er Nis Frandsens hustru 20 år ældre gift end Jes Sørensens
hustru. disligeste stævnet salig Mette Ingvards arvinger, Laurits
Pedersen i Rovst, Anne Ingvardsdatter sst, så og Jes Sørensens hustru
Bodil Jenskone med hendes lovværge: så og efterdi der tvistes om
uderste stolestade i fornævnte stol i Sneum kirke, da bør provsten
efter ordinantsen i dannemænds overværelse, det til ende at midle, som
det sig bør, og fornævnte dom magtesløs at være, og hvis vidner, som i
dagen på enten sider kan være gangen, ikke deri at komme dem på deres
afsigt til forhindring.
(248)
** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand over
Skanderborg og Åkær len, med en opsættelse her af landstinget i dag
seks uger, bemeldende bemeldte den gode mands fuldmægtig da at have
givet til kende, hvorledes Didrik Fri af Flensborg på Steffen Klink og
Didrik Klöcker, borgere der sst, deres vegne har gjort afregning med
Oluf Parsberg, og de er ham da skyldig bleven 300 rigsdaler, og Didrik
Fri på hans principalers vegne til dis betaling har opdraget til Oluf
Parsberg en indvisning i Iver Lange til Bramming og sin hustru fru
Inger Hvas deres hovedgård Bramming for halv sjette hundrede rigsdaler,
som de Didrik Klöcker og Steffen Klink har skyldig været, hvorfor Oluf
Parsberg efter forberørte opdragelses indhold formener, at fornævnte
udlæg i Bramming hovedgård nu bør ham for ejendom at efterfølge: da
efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, dem
at have indført Didrik Fri på Steffen Klink, Didrik Klöcker og Villum
Kopman deres vegne i Bramming hovedgård for ti tønder bygskyld, og sat
hver tønde for 55 rigsdaler, som sig beløber 550 rigsdaler, hvilke gode
mænds indførsel og udlæg bemeldte Didrik Fri på Steffen Klinks og
Didrik Klöckers vegne siden igen til Oluf Parsberg har opdraget, efter
bemeldte opdragelses bemelding, sagen og her til landstinget har været
indkaldt, og i seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting
forkyndt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere
forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end forbemeldte udlæg i
Bramming hovedgård efter bemeldte gode mænds indførsels bemelding, og
Didrik Fri hans opdragelses indhold, jo bør at følge Oluf Parsberg for
ejendom, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og
fornævnte indførsel for sin tilbørlig dommer rykket.
(251)
** var skikket Malte Mogensen, værende i Havnstrup, med en opsættelse
her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Erik
Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, for en dom han til
fornævnte ting 24/12 sidst forleden imellem ham og hr Niels Christensen
i Verst dømt og afsagt har, anlangende nogen gæld hr Niels Christensen
ham skyldig er efter brevs formelding, hvori Erik Olufsen ikke har dømt
på de poster, for ham har været i rette sat, som formeldte på dele og
forfølgning, men det ganske forbigået, og efter sin egen vilje og tykke
tildømt ham inden 15 dage at betale, eller derfor at lide nam og
vurdering i hans bo og gods: da efter flere ord dem imellem var, da
efter vores underhandling lod Malte Mogensen samme gælds fordring og
dis tiltale imod hr Niels Christensen forblive ved 45 rigsdaler, som
han ham i dag tre uger i rede penge skal erlægge og betale, og dersom
det ikke sker, at Malte Mogensen da bliver bemeldte penge betalt, da
lovede Erik Olufsen herredsfoged her for retten, det han straks, når
Malte Mogensen det af ham begærende er, at gøre ham nøjagtig udlæg i hr
Niels Christensens bo og gods i gode varer, som for penge kan sælges
for fornævnte 45 rigsdaler, som det sig bør.
(252)
** var skikket Hans Jensen i Tyvkær hans visse bud Jens Hansen sst med
en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at
have stævnet Hans Tomasen i Tyvkær med flere for et vidne, de til Brusk
herredsting 10/4 sidst forleden vidnet har, anlangende et stykke jord,
som ligger i den nedre enemærke på Tyvkær mark, og dem at have vidnet,
hver eftersom de kunne mindes, det skulle være brugt til Hans Pedersens
gård i Tyvkær, uanseet at samme enemærke findes at være et uskiftet
jord, som skoven er afhugget, og ikke det er brugt med plov eller sæd
førend nu, en part af de Tyvkær mænd har sig det til taget, og ikke det
findes at være tillagt KM tjenere: så og efterdi fornævnte indstævnede
vidner, en part findes vildig og en del uedelig, tilmed en part ikke
udførlig om recessens tillagt har vidnet, såvel som og ej for dem
lovlig varsel givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan
lejlighed ikke kende samme vidner deri så noksom, at de bør nogen magt
at have men magtesløs at være.
(256)
** var skikket Wenzel Rothkirck til Krogsgård, befalingsmand på
Antvorskov slot, hans visse bud Hans Jensen i Hunderup med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at
have stævnet Jens Jørgensen i Lydum og Peder Madsen Rosengård i Varde
for et vidne, de til Varde byting 12/4 næst forleden efter Maren
Lauritsdatter og Mette Hansdatter sst deres mund vidnet har, at de den
dag skulle have vidnet for dem, at Anne Christensdatter, født i
Vesterbæk, skulle have været til Laurits Jensen borgmesters, 8 dage
efter han havde gjort sin datters bryllup i nærværende år, og Else,
Laurits Jensens, da skulle have betalt hende hvis, hun havde tjent
hende af, og dertil spurgt hende, om hun havde forlovet sig til
tjeneste i tilkommende sommer, hvortil hun skulle have svaret nej, og
Else Lauritskone da skulle have tilspurgt hende, om hun ville tjene
hende i sommer, og hun skulle have svaret ja, hvilke deres vidne
beskyldes, at de efter Maren Lauritsdatters og Mette Hansdatters mund
og ord at skulle have vidnet, og Anne Christensdatter højlig benægter,
at hun ikke har lovet Else Lauritskone at tjene hende, hvorfor Wenzel
Rothkirck formener, fornævnte vidne ikke så lovlig og noksom at være,
at den bør nogen magt at have: da efterdi sagen i seks uger til i dag
er optagen, og ikke fornævnte indstævnte tingsvidne er i rette lagt,
bemeldte Hans Jensen og i sin skriftlig indlæg fornævnte dele afstår,
da efter sådan lejlighed bør samme vidne og dele magtesløs at være, og
ikke at komme Anne Christensdatter til nogen forhindring.
(257)
** var skikket Morten Christensen Høst, borger i Lemvig, på hans søn
Christen Mortensens vegne på den ene og havde stævnet Frands Jensen i
Overby, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til fornævnte
herredsting 26/4 sidst forleden dømt og afsagt har, at Frands Jensen
har fradømt Morten Høsts søn, som er degn i Heldum, hans plovkorn i 5
år på anneks præstegård i Heldum, uanseet de forrige mænd, som der
boede tilforn, førend Christen Smed og hans hustru Kirsten
Jørgensdatter kom der, og Frands Jensen har ham fradømt hans korn efter
en sætfoged Mikkel Sodborg hans dom, som han for vild og venskab har en
fattig enke med hendes tre sønner fradømt 2/4 1638: da efter flere ord
dem imellem var, blev de her for retten således forenet, at Jens
Christensen på bemeldte hans mors vegne nu til sankt mortens dag først
kommende lovede at give Morten Høsts søn, Christen Mortensen, for
resterende degnekorn, som de til den tid forfalden er, en tønde godt
byg, og dermed fornævnte dom magtesløs, og samme deres tvist bilagt.
(258)
** var skikket Anders Madsen, borger i Lemvig, på sin hustrus vegne på
den ene og havde med en seks ugers stævning stævnet Svend Pedersen,
Jens Pedersen, Christen Pedersen og Peder Pedersen, indvånere sst, på
den anden side, for de ville vedkendes dem noget bondegods efter en
gavebrev, som de påstår, at en som lader sig kalde Johan Sibeck skulle
have givet deres far salig Peder Christensen noget arv, hvilke gavebrev
deres far aldrig har haft, ej heller noget arv efter samme gavebrev i
hans levende velmagt har bekommet, enten i Staby kærgård eller andre
steder, uden aleneste på hans hustru Johanne Jensdatters vegne, som er
rette fød arvinger med hendes bror salig Jens Jensen, som har gjort
hende lige med sig i al arv, som er med kundskab at bevise, at samme
bondegods er deres mor Johanne Jensdatter og hendes bror med rette
arvelig tilfalden efter deres farbror salig Peder Munk i Staby kærgård,
som er med æskning, dom og kundskab at bevise, som til Ulfborg
herredsting 15/6 1616 derom er udgangen, som til landstinget er ved
magt kendt, såvel som med skiftebrev i Staby kærgård 17/10 fornævnte år
i adelsmænds overværelse, med Peder Christensens egen hånd bekræftes,
og ikke heller deres far fornævnte Peder Christensen har haft nogen
bondegods, end han på hans hustrus vegne i Staby kærgård annammet og
arvet har, som hun alene vedkendes, hendes børn ingen arv eller
rettighed at have i samme bondegods, mens hun lever, hvorfor Anders
Madsen på hans hustru Johanne Jensdatters vegne mener, eftersom
fornævnte hendes sønner deres far salig Peder Christensen aldeles ingen
arve oppebørsel eller nogen bondegods efter samme gavebrev har
bekommet, så vidste han sig intet til samme Johan Sibecks gavebrev at
svare, ikke heller samme gavebrev efter deres salig fars død ikke i
registreringen er indført videre end som deres mor har arvet efter
hendes farbror salig Peder Munk i Staby kærgård, og nu fremlagde Peder
Pedersen efterskrevne kopi af en dom her af landstinget 3/12 1631,
hvori findes indført et brev, så lydende bekender jeg Jon Sibeck, KM
bestilter kaptajn i Gønge herred, at eftersom mig først efter min salig
mor Johanne Nielsdatter og siden efter min salig far Svend Nielsen,
borgmester i Lemvig, i lige måde efter min salig halvbror Peder Munk,
som boede i Staby kærgård arveligen, både i købstadgods og frit
bondegods og løsøre, er tilfalden, og samme arv i min fraværelse den
stund jeg i mange år har været udenlands mig til gode er beholden både
hos min salig fars hustru Sidsel Pedersdatter i lige måde hos min salig
brors hustru velb fru Karen Munk, så efterdi nærværende Peder
Christensen Munk, borger i Lemvig, har min salig bror Jens Svendsens
datter Johanne Jensdatter til sin ægte hustru, så har jeg af et venligt
og godt kærligt hjertelag det opladt og givet ham og hans hustru, min
brordatter, såvel som og min brorsøn Jens Jensen og deres arvinger al
fornævnte min tilfalden arv, dateret 2/5 1616: så og efterdi for os
fremlægges kopi af landstings dom, hvori for bemeldte Johan Sibecks
gavebrev findes indført, såvel som og fornævnte landstings dom iblandt
andet derpå funderet er, samt og fremlægges en registrering og
vurdering, gjort i salig Peder Christensen Munks bo, såvel som og
fornævnte domme, som endnu står urykket, og ikke befindes sagen endnu
endelig til hjemting om fornævnte omtvistede arv at være ordelt, som
det sig burde, da efter sådan lejlighed finder vi samme sag did at
komme, og der ved endelig dom at ordeles og påkendes, hvor vidt Peder
Pedersen og hans søskende af deres fædrene arv i bondegods og andet
lovlig kan være tilfalden og berettiget, som det sig bør.
(262)
** var skikket Niels Nielsen på Lindbjerg med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet efter anden
opsættelses indhold Laurits Mikkelsen i sønder Bork for en dom, han til
Nørherreds ting 22/6 1646 sidst forleden imellem Niels Nielsen på den
ene og velb Laurits Pogwisch til Skrumsager og Christoffer Hvas til
Hennegård på deres tjeneres vegne, Laurits Nielsen i sønder Bork, Søren
Smed sst, Laurits Bertelsen i Obling og Laurits Lauritsen, der sst,
dømt har, så beskyldes hans dom blandt andet, for han ikke har anseet
hans underskrevne restants, og imod fornævnte restants sig selv kvit
dømt for 6 rigsdaler, han derpå findes at være skyldig, og af dommen
udelukket sit eget navn, eftersom han med samtlige sognemænd for samme
restants stævnet var, og for det sidste efter seks ugers opsættelse
dømt uendelig, og ikke meldes, hvor meget enhver betale bør: så og
efterdi Laurits Mikkelsen sætfoged i sin doms slutning ikke navnlig har
om kendt, hvem der burde fri at være, eller hvem der burde at betale,
eller hvor højt enhver betale skulle, da bør denne hans dom at være som
udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og der endelig at
underskedes og påkendes, som det sig bør.
(263)
** var skikket Peder Andersen i Krarup med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits
Jacobsen og Jacob Lauritsen i Ødsted for et vidne de til Jerlev
herredsting 4/11 sidst forleden vidnet har, anlangende at om Kolding
marked sidst forleden var 4 år skulle Peder Andersen have været i
Ødsted og fæstet Karen Bertelsdatter, og lovet hende til løn årlig 5
sletdaler og et par sko, og hun skulle have tjent ham på det tredje år,
og samme fornævnte løn skulle udgives hendes lovværge, Hans Ibsen i
Revsgård, hvilke deres vidne Peder Andersen højlig ved sin ed ville
benægte, deres vidne ikke heller er vidnet straks efter gerningen
skulle være sket: da efterdi ingen er mødt med fornævnte vidne og dom
at fremlægge, endog sagen i seks uger er optagen, opsættelsen til
hjemting læst og forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen
uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da efter slig
lejlighed finder vi samme vidne og dom magtesløs at være, og ikke at
komme Peder Andersen til hinder eller skade i nogen måde.
(265)
** var skikket Bertel Nielsen i Sønderby med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen
Madsen i Sønderby og hans hustru Karen Jørgens sst for en sigtelse og
klage, de på ham har gjort på Slavs herredsting 9/7 næst forleden, og
der sigtet og beskyldt ham at være årsag i deres barns død, som kort
tid tilforn ved døden var afgangen, og de ikke har agtet eller anseet
deres egen forhvervede syn, de på samme barn brugt har, formelder at
der ingen håndgerning på hende var kendt, ikke heller var bevist Bertel
Nielsen på samme deres barn nogen håndgerning at have gjort: så og
efterdi Jørgen Madsen og hans hustru Karen Jørgens deres klage og
sigtelse ikke med uvildige vidner er bevislig gjort, at Bertel Nielsen
enten skulle have slaget eller gjort nogen håndgerning på deres barn,
som med syn eller i andre måder kunne være bekræftet, men fast mere med
præstens kundskab og andre deres vidne bevises, deres barn af sprinkel
sygdom at være død bleven, hun og ikke for præsten på Bertel Nielsen at
have klaget, men med syn, som hendes far til liget taget har, bevises,
ingen håndgerning på den at være synet, da kunne vi efter sådan
lejlighed ikke kende samme indstævnte klage, sigtelse og vidner deri så
noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at
komme Bertel Nielsen til nogen forhindring.
(268)
** var skikket Morten Christensen Høst og Peder Trans, borgere i
Lemvig, på den ene og havde stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, på
den anden side for en dele, han til Lemvig byting 25/6 sidst forleden
over dem udstedt har, for de ikke på Christen Jepsens og Laurits Hansen
interesserede overleveret formynderskabs regnskab har ville leveret dem
deres endelig mangel, salig Laurits Jensens børn anlangende, og gjort
derpå en endelig ende efter dom og deres forpligts formelding, hvilken
dele Morten Christensen og Peder Trans beskylder Svend Olufsen uret at
have udstedt: så og efterdi for os bevises med syv af de otte mænd
tinghørere til Lemvig byting 4/6 deres forseglede og underskrevne
kundskab, at Laurits Hansen og Christen Jepsen ikke Morten Høst og
Peder Transes beskyldninger på deres regnskaber at ville annamme, og
Morten Høst og Peder Trans det ikke ved tingsvidne måtte bekomme,
hvilket deres kundskab bemeldte syv tinghørere og i deres skriftlig
fuldmagt, her i dag for retten fremlagt, er gestendig, og Morten Høst
og Peder Trans dog i fornævnte vidne 4/6 er tilfunden at levere deres
mangler, efter deres forpligt, eller tiltale at lide, og ikke byfogden
samme sin dom under hans enige segl har givet beskreven, som det sig
burde, men Morten Høst og Peder Trans derefter er delt bleven, da kunne
vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tingsvidne, og deri indførte
dom, såvel som og de indstævnede deler så noksom lovlig, at det bør
nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Svend Olufsen
byfoged, såvel som og Laurits Hansen og Christen Jepsen i så måder
Morten Høst og Peder Trans deri omkostning har tilføjet, da bør de
enhver at give dem til kost og tæring fire rigsdaler. sammeledes
efterdi Svend Poulsen rådmand i sin dom har tildømt Laurits Jensens
børns rette formyndere, Morten Høst og Peder Trans, at betale på
børnenes vegne til Simon Christensen borgmester på skolens vegne 3 års
efterstandende rentepenge, eller udlæg i deres bo, endog ikke bevises
Morten Høst eller Peder Trans da i de åringer, samme rente er
forfalden, at have været fornævnte børns rette hovedformynder og værge,
da kunne vi og efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom,
at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være. belangende de
omtvistede mangler og beskyldninger på Laurits Hansen og Christen
Jepsens regnskaber, da efterdi Laurits Hansen nu her i dag for retten
af Morten Høst og Peder Trans er leveret de omtvistede mangler, da bør
Laurits Hansen og Christen Jepsen engang inden i dag seks uger i
borgmester, råd og overformynderes nærværelse at svare Morten Høst og
Peder Trans til samme mangler, og siden derefter at gøre dem rigtig
rede og regnskab for fornævnte børns værgemål, som det sig bør, eller
da derfor at stå til rette, og når sligt er efterkommet, og med samme
regnskab og mangler er til ende gjort, da Morten Høst og Peder Trans at
give Laurits Jensen og Christen Jepsen afkald for samme værgemål, som
det sig bør.
(277)
** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse
at have stævnet Niels Andersen Gris i Bølling, Hans Christensen i
Egtved, Jens Jensen i Vork, Jens Pedersen i Ødsted, Laurits Mikkelsen i
Højen med flere for et synsvidne, de på Jerlev herredsting 13/5 sidst
forleden afvidnet har, at de har været til syn til Jerlev herreds
skove, og iblandt andet synet en egestub på Jerlev skov skulle være tre
alen i bredden, og lodsejeren vidste ikke på åsteden at give til kende,
hvem den havde huggen eller ladet hugge. endnu havde stævnet Hans
Nielsen i Jerlev, Simon Madsen, Poul Jørgensen med flere sst for en
klage, de på Koldinghus 14/8 sidst forleden gjort har og klaget, at
Niels Ibsen skulle have huggen en stor eg på Jerlev skov i fjendernes
tid det år 1644 og forbrugt til bygningstømmer, endnu stævnet fornævnte
vidnespersoner for et vidne, de på Jerlev herredsting x/12 vidnet har,
hvilke synsvidne, klage og vidne ikke stemmer overens, eller har synet
og vidnet, at Niels Ibsen den har huggen, eller vidnet på dag eller
tid, når det skulle være sket, og Niels Ibsen i fjendernes tid var fra
hans gård i 24 uger, undtagen han undertiden hemmelig om nattetide
rejste til den, og han beretter sådan ikke af hans naboer at være
forskyldt, eftersom han tid efter anden flyede dem deres heste og
hopper og deres børn igen, som fjenderne havde dem fratagen, og han
engang på en tid tog fra fjenderne i Kærbølling by, som de havde tagen
fra hans naboer der omkring, 26 heste og hopper, og de fik hver sin
igen uden betaling, og han i lige måder gjorde fjenderne afbræk efter
kommissariers befaling, og dog for intet vovet liv og blod for sit
fædrene land, og nu har sådan løn, og beretter de ham af had har på
vidnet, og mener efter slig lejlighed samme syn og vidner bør magtesløs
at blive: så og efterdi befindes Hans Bunde, Hans Nielsen og deres
medbrødre først at have klaget og bekendt på Koldinghus, at Niels Ibsen
havde ladet hugge en stor kongeeg i Jerlev skov i fjendernes tid 1644,
og det forbrugt til bygningstømmer, hvilke deres bekendelse og klage de
siden til tinge har med deres egen vidne bekræftet, og dog ej udførlig
bevises, Niels Jensen samme eg at have hugget eller ladet hugge ved
visse dag eller tid, meget mindre ved stub eller stavn taget, tilmed
ikke heller sligt tømmer og træ hos ham af samme eg er vedkendtes,
Niels Ibsen og ikke heller for den synsvidne, som til samme ege stub
tagen er, navnlig er varsel givet eller deri indført, da kunne vi efter
sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner, syn, klage, såvel
som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at
have men magtesløs at være, men efterdi Laurits Mikkelsen i Højen,
Jørgen Buck i Horsted og deres medfølgere synsmænd udførlig har
hjemlet, dem at have synet hvis, som af fjenderne på Niels Ibsens gård
var spoleret, og hans gård da at være befunden brøstfældig på tømmer,
vægge, boskab, lofter og døre, og der ikke da var forbrugt eller
forbygget noget savskåren egetømmer på samme gård, siden fjenderne kom
i landet, og intet derimod fremlægges ikke så at være, som om synet er,
da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme syn at sige eller
magtesløs dømme.
(286)
** var skikket Niels Nielsen på Lindbjerg med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet Laurits Mikkelsen i sønder Bork, for han 16/11
1637 udførlig for tingdom har beskyldt et tingsvidne, som seks
dannemænd samme dag med ed og oprakte fingre har afvidnet, for
løgnagtig. endnu stævnet Laurits Mikkelsen, for han 8/5 1645 har
beskyldt en kvittants for løgnagtig, som Niels Nielsen har givet en
dannemand i Bork på hans skat, han har betalt, og har begæret samme
seddel indlagt i god forvaring, lige så mente som den skulle have været
både løgnagtig og falsk, endog Niels Nielsen vedstår samme kvittants og
er gestendig at have skreven. sammeledes stævnet Laurits Mikkelsen for
han 1643 og 1645 imod Niels Nielsens vilje har indhøstet halvparten
kirkens anpart korntiende, som Niels Nielsen i fæste har, uden hjemmel
og forlov, menende ham af Laurits Mikkelsen ikke aleneste i mangfoldige
måder trætte er påført, men endogså på sin gode rygte og lempe, som
ærerørig ham har angreben, uret at have gjort og hans beskyldning
løgnagtig at være: da efter flere ord dem imellem var, indgav Laurits
Mikkelsen og Niels Nielsen Obling nu her for retten deres tvistige sag
på fire dannemænd, Laurits Mikkelsen på sin side tog Mads Madsen i Tarm
bisgård og Visti Lauritsen i Bindesbøl, hvorimod Niels Nielsen tog på
sin side Peder Friis i List og Jep Gødesen i Galthoved, de og samtlig
tilnævnte Niels Poulsen i Tønning, hvilke fem dannemænd skal forsamles
til Visti Lauritsens nu på fredag først kommer 14 dage, og da have
fuldmagt parterne om al deres gælds fordring og tvistighed, som dem til
denne dag har imellem været, såvel som og om hvis iring Laurits
Mikkelsen og Niels Oblings mor Mette Jensdatter har imellem været, det
være sig om tiende eller andet, og hvem som befindes af dem at have
given årsag til deres trætte og uenighed, da den af fornævnte voldgifts
mænd at tilsiges billig kost og tæring, og hvad de samtlig eller og de
fleste parterne imellem sigende vorder, skal stande for fulde, af dem
upåtalt i alle måder, og dermed erklærede Laurits Mikkelsen Niels
Obling sig intet andet at vide med ham end alt ære og godt, og deres
tvistighed bilagt, så hvis i sagen gangen er skal være kasseret og
ingen af parterne videre til skade, men dersom nogen af dem samme sag
igen opripper eller hinanden utilbørlig skælder eller og uden billig
årsag den anden unødig trætte påfører, da den, som herimod forbryder
sig, at give til de fattige et hundrede rigsdaler.
(290)
18/8 1647.
(ingen dommer, hører Henrik Jensen)
** var skikket Anders Iversen i Brogård hans visse bud Hans Christensen
i Hyvild og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred, Peder Iversen,
som tjente Hans Gregersen i Seest, hans bane at udlede, som 8/7 sidst
forleden er overfalden med hug og slag udenfor Steffen Olufsens
gårdsled af nogen personer, og siden den tredje dag der næst efter 11/7
er død bleven, og først fremlagde Hans Christensen på Anders Iversens
vegne for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Anst herredsting 29/7
sidst forleden, som indeholder Niels Christensen i Seest og Søren
Jepsen sst med flere at have vidnet, at de nærværende hos var 8/7 efter
middag, og da så de at Peder Iversen sprang af vognen udenfor Steffen
Olufsens gårdsled og søgte ind på Knud Lauritsen, der han var i
parlament med Oluf Jensen i Seest, og greb ham i hans hår og slog ham
til jorden, og som de kom begge op igen, søgte Peder Iversen efter Knud
Lauritsen, så han måtte vige tilbage til hans vogn og fik et ledrag
skaft i sin hånd og ramte Peder Iversen dermed i sit hoved, så at han
gjorde nødværge og var nødt og tvungen til at værge sit liv: dernæst
gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og
udlagde Knud Lauritsen at være Peder Iversens bane, ham at have ihjel
slagen, og fordi svor ham manddød over og fra hans fred, efterdi ej er
bevist Peder Iversen ham med nogen håndværge at have søgt, så han kunne
vide forårsaget sin liv at nødværge Knud Lauritsen, og for gerningen er
veget og holder sig i skjul.
(292)
** var skikket velb Herluf Mormand til Brandholm og lod læse og
påskrive efterskrevne tilkendegivelse seddel, at efterdi formedelst
svenskens indfald min formue meget er bleven forkrænket og svækket, at
jeg ikke, som jeg gerne ville, penge til mine kreditorer kan til veje
bringe, hvorfor jeg desværre og på det, de godtfolk næst Guds hjælp
kunne bekomme fyldest, er jeg forårsaget min formue at opbyde, hvorfor
jeg er begærende, at de gode landsdommere ville tilforordne to gode
mænd, nemlig velb Jørgen Juul til Agersbøl og Jørgen Høg til
Hammergård, samme mit løsøre og jordegods at likvidere og taksere,
indtil samme opbydelse kunne fuld drives, dateret 18/8 1647: så efterdi
de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, da dermed optagen til i
dag 14 dage, og da at ske hvis ret er.
1/9 1647.
** var skikket Bertel Olufsen i Dalager og Niels Nielsen i Hvollig
deres visse bud Søren Nielsen på Hestbjerg med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen
Jensen i Herborg, herredsfoged til Bølling herredsting, for en dom han
til fornævnte ting 22/3 næst forleden imellem dem på den ene og menige
sognemænd i Borris sogn norden åen på den anden side dømt og afsagt
har, anlangende kirkens anpart korntiende af Borris kirke for 1643, og
samme dom har henstillet og grundet på KM forordning, såvel som på en
anordning KM kommissarier skulle have gjort, og dermed frikendt
fornævnte Borris sognemænd for tiende til Borris kirke at yde og udgive
for 1643, uanseet at den tiende var falden, førend fjenderne blev
landet mægtig: så og efterdi befindes Borris sognemænd at restere til
kirken med deres afgift korntiende for 1643, og dog ikke bevises dem
det af fjenden at være fra plyndret og forødt, så de jo vel kirken det
kunne have ydet, eftersom og befindes kirkernes indkomst i korn at være
sat og takseret, hvor vidt derfor til regnskab skulle gives, og kirken
til indtægt ført, og fogden dog bemeldte sognemænd for fornævnte års
tiende iblandt andet har kvit funden, da kunne vi efter sådan lejlighed
ikke kende den hans dom deri så noksom, at den bør nogen magt at have
men magtesløs at være, og efterdi han og i sin dom om bemeldte 1645 års
tiende ikke egentlig har dømt enten til eller fra, da bør den hans dom
i den post at være som udømt, og sagen derom igen til ham at komme, og
endelig at dømme og underskede, som han vil ansvare og være bekendt.
(294)
** var skikket Mikkel Christensen på Slumstrup hans visse bud Søren
Nielsen på Hestbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jensen i Herborg,
herredsfoged til Bølling herredsting, for en dom han til fornævnte ting
18/3 næst forleden imellem dem på den ene og menige Sinding sognemænd
på den anden side dømt og afsagt har, anlangende kirkens anpart
korntiende af Sinding sogn for 1643, og samme dom at have heden stillet
og grundet på KM forordning, såvel som på en anordning KM kommissarier
skulle have gjort, og dermed frikendt fornævnte Sinding sognemænd for
tiende til Sinding kirke at yde og udgive for 1643, uanseet at den
tiende var falden, førend fjenderne blev landet mægtig: da efterdi
samme sag i seks uger til i dag er optagen og opsat, til hjemtinget
forkyndt, som forskrevet står, vi uden bevilling imod recessen ikke
heller deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan
lejlighed samme dom magtesløs at være, og ikke komme kirken på
fornævnte års tiende til forhindring.
(295)
** var skikket velb Herluf Mormand til Brandholm hans visse bud Knud
Pedersen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag
14 dage, lydende ham at have ladet læse og påskrive efterskrevne
tilkendegivelse seddel, at efterdi formedelst svenskens indfald min
formue meget er bleven forkrænket og svækket, at jeg ikke, som jeg
gerne ville, penge til mine kreditorer kan til veje bringe, hvorfor jeg
desværre og på det, de godtfolk næst Guds hjælp kunne bekomme fyldest,
er jeg forårsaget min formue at opbyde, hvorfor jeg er begærende, at de
gode landsdommere ville tilforordne to gode mænd, nemlig velb Jørgen
Juul til Agersbøl og Jørgen Høg til Hammergård, samme mit løsøre og
jordegods at likvidere og taksere, indtil samme opbydelse kunne fuld
drives, dateret 18/8 1647. og fremlagde Knud Pedersen Herluf Mormands
efterskrevne forseglede og underskrevne fortegnelse på hans kreditorer
og hans løsøre og jordegods, hvilke fortegnelse og jordebog vi nu
straks her til landstinget har forkyndt, læst og påskrevet, og Knud
Pedersen på Herluf Mormands vegne gav til kende, at han har til
bevilget velb Jørgen Juul til Agersbøl og Jørgen Høg til Hammergård
samme hans løsøre og jordegods at likvidere og taksere imod gælden til
hans kreditorer, hvorfor vi tilfinder og forordner bemeldte to gode
mænd Herluf Mormand hans kreditorer til visse tid og sted at lade vide
og tilsammen kalde, og Herluf Mormand hans opbudne gods og løsøre at
taksere og imod gælden til kreditorerne at likvidere efter KM
forordning og reces, som det sig bør, og dersom nogen af fornævnte gode
mænd for lovlig forfald ikke møder, da en anden vederhæftig god mand,
som dertil kunne bevilges, i hans sted at tages, så samme likvidation
kan fuldkommes efter forordningen, som forskrevet står, og at
forskrevne gode mænd det siden til de interesserede give fra dem
beskrevet, som de ville ansvare og være bekendt
(298)
** var skikket Mikkel Christensen på Slumstrup hans visse bud Søren
Nielsen på Hestbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jensen i Herborg, for en
dom han til fornævnte ting 25/3 næst forleden imellem ham på den ene og
menige Bølling sognemænd på den anden side dømt og afsagt har,
anlangende kirkens anpart korntiende af Bølling sogn, som han fæsten er
berettiget for 1643, og i samme dom at have heden stillet og grundet på
KM forordning, såvel som på en anordning KM kommissarier skulle have
gjort, og dermed frikendt fornævnte Bølling sognemænd for tiende til
Bølling kirke at yde og udgive for 1643, uanseet at den tiende var
forfalden, førend fjenderne blev landet mægtig: så og efterdi fornævnte
års tiende til Bølling kirke befindes at være forfalden det år 1643,
førend fjenderne kom her i landet, og ikke bevises sognemændene det fra
dem af fjenderne at være fra plyndret, men bevises kirkens korn og
indkomst af Henrik Lange at være takseret, hvor vidt fornævnte års
tiende skulle i kirkens regnskab sættes for og kirken til indtægt ført,
og herredsfogden dog iblandt andet har fornævnte sognemænd for
fornævnte års tiende fri funden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke
kende den hans dom i den post så noksom, at den bør nogen magt at have,
men magtesløs at være, og ikke at komme Bølling kirke på bemeldte års
tiende til nogen forhindring.
(300)
** var skikket Gregers Nielsen, danske skolemester i Kolding, og havde
stævnet Hans Jensen Buck, Peder Sørensen Skrædder med flere, alle
borgere i Kolding, eftersom de efter loven til bemeldte byting er
lovlig opkrævet fornævnte 15 mænd kirkenævn deres lov at gøre over
Johanne Hanskone Krøbelkvinde, Hans Lauritsens hustru, eftersom Gregers
Nielsen med hans fuldmægtig Jacob Nielsen har dem til deres lov lovlig
ladet forfølge med to lovfaste mænd 26/8 sidst forleden, og efter at
Gregers Nielsen havde sig bemeldte Johanne Hanskone både i rådstuen
såvel som på Kolding byting har sig vedkendt trolddoms sag at
overbevise, som han med tingsvidne og dokumenter har for dem bevislig
gjort, såvel som hendes egen bekendelse med trolddoms sager at have
omgået, item med signen og igenvisning, hvorefter fornævnte mænd har
25/8 gjort deres ed til bemeldte ting og hende trolddoms sag over
svoren, og samme dag, førend de deres lov har gjort, Johanne Hanskone
for retten at være tilspurgt, om hun vidste sig imod bemeldte vidner at
erklære, eller nogen på hendes vegne ville have noget dertil at svare,
og ingen at være fremkommen, hvorfor Gregers Skolemester (hans hustru
Inger Jacobsdatter) forårsaget samme sag til landstinget at indstævne,
og formente samme 15 mænds ed burde ved magt at blive: så og efterdi af
fornævnte vidner forfares og med bevises Johanne Krøbelkvinde at have
omgået med adskillige spøgeri, signelse og andet, hvilke hun og til
hjemting, såvel som her for retten nu har vedgået, og beråbt sig på en
kvinde Lisbet, som hun tit og ofte skulle haft omgængelse med, og
vidste vel at bukket Maren, så vel som og de andre, hun nu her for
retten på bekendt har, at være troldfolk, og i synderlighed bukket
Maren, dersom hun blev påtaget, fik de vel andet at vide, hun og
tilstår sig de to små poser at skulle bekommet af Lisbet, som nu her
for retten er fremvist, som hun egentlig vidste at sige, hvad deri var,
nemlig rønne, salt og rugkorn, såvel som og iblandt andet tilstår sig
at have været i råd at fly Bodil Tomasdatters fæstemand hjem, hvilke og
skete, at han kom hjem en pinsenat derefter, så det ene med det andet
om Johanne Krøbelkvinde efter hendes egen bekendelse, såvel som og i
andre måder befæstes hende i trolddoms bedrifter og spøgeri skyldig at
være, og aldeles hun intet derimod fremlægger sig med at bevise
kristelig og ærlig at have forholdt, men fast mere med stokkenævn og 24
mænds vidne bevises, at hun i lang tid har påhængt et ondt rygte for
spøgeri, og loven formår, at hvo der vides for trolddom, da værge sig
med nævn derfor, så nævninger fordi har været opkrævet, som hende ved
deres ed har for hendes trolddoms bedrifter kirkenævn oversvoret, da
ved vi efter for berørte lejlighed ikke dem for den deres ed og tov at
fælde, men ved magt at blive.
(313)
** var skikket Hans Tomasen Russ med en opsættelse her af landstinget i
dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lange til
Bramming, for at eftersom han har været Hans Tomasen Russ er summa
penning skyldig, hvorfor han nogen tid siden fået ved to gode mænd
indførsel i nogen hans jordegods samt mølle og hovedgårds bygning, og
nu agter han samme de gode mænds indførsel at lade her til landstinget
konfirmere, og formener han samme gods ham at følge for ejendom: da
efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, det
de har indført Hans Russ for hans gælds fordring i bemeldte mølle,
jordegods og Bramming hovedgårds bygning, efter samme indførsels
bemelding, sagen og i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen
til hjemting forkyndt, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre
længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at
sige, end fornævnte anparter i bemeldte mølle, jordegods og hovedgårds
bygning, så vidt det Hans Russ efter indførselens indhold udlagt er, jo
bør ham for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag
bliver fraløst, eller og indførselen for sin tilbørlig dommer rykket,
dog Hans Russ det igen til frit folk efter forordningen eller
håndfæstningen at afhænde.
(315)
** var skikket Jens Nielsen, borger i Varde, og Laurits Baggesen i Ribe
deres visse bud Jens Clemendsen, borger i Viborg, med en opsættelse her
af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Jensen
af Ringkøbing for nogen anselig summa penge, han efter sine udgivne
breve ham er skyldig bleven, dog Mads Jensen hverken hovedstol eller
rente har villet betale, som det sig burde, hvorfor Jens Nielsen og
Laurits Baggesen har været forårsaget Mads Jensen først til hans
værneting ladet indstævne, og der 4 endelige domme erlanget, hvori Mads
Jensen er tilfunden hovedstolen med des interesse at betale inden 15
dage, eller lide indvisning i hans fædrene arv, hvilke domme han dog ej
har efterkommet, hvorfor Jens Nielsen og Laurits Baggesen formener dem
ved to selvejerbønder at have indvisning i Mads Jensens bøndergods.
herhos fremlagde Jens Clemendsen ovennævnte domme, hvori er indført
Mads Jensens gældsbreve til hans svogre Laurits Baggesen og Jens
Nielsen: da efterdi for os i rette lægges fornævnte domme, hvori findes
indført bemeldte breve og beviser, hvorefter Mads Jensen er bleven
Laurits Baggesen og Jens Nielsen samme fornævnte summaer penge skyldig
skadesløs med sin rente at betale, det og til hjemting har været
indkaldt, og der endelig dom ganget, Mads Jensen og i sin skriftlig
indlæg til sin gælds betaling erbyder sig af sin bøndergods, som han
efter hans far er tilfalden, udlæg at ville gøre, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke andet derom at sige, end Mads Jensen jo pligtig er
Laurits Baggesen og Jens Nielsen at betale bemeldte summaer penge
skadesløs, og fordi indfinder (blank) selvejere, som Jens Clemendsen
dertil på deres vegne nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i
dag seks uger dem at forsamle og med KM foged gøre Laurits Baggesen og
Jens Nielsen udlæg af Mads Jensens bøndergods, så vidt det kan
tilstrække, hvor det findes, det at taksere og imod gælden likvidere,
som de efter KM forordning vil ansvare og være bekendt.
(320)
** til borgmester og råd i Kolding deres opsættelse anlangende Gregers
Nielsen skolemester: så mødte Gregers Nielsen skolemester, og for nogen
lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat til i dag seks uger, og
da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og
dernæst nu her for retten lovede og til forpligtede Gregers Nielsen sig
under sin hals fortabelse ikke nogensteds at vige eller rømme men blive
til stede til lovens yderste udendregt, som det sig bør
(321)
29/9 1647, som indfaldt sankt mikkelsdag, og holdtes næste torsdag derefter, som var 30/9.
** var skikket Søren Knudsen Kølholt, borger og rådmand i Vejle, med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have
stævnet velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær for
hendes kvota af 130 daler med efterstandende rente og omkost, som salig
jomfru Lisbeth Friis har været Søren Knudsen skyldig efter hendes
håndskrifts formelding, hvorfor han har forhvervet dom på Sofie Friis
til hendes herredsting, hvori hun er tildømt sin kvota at betale, eller
at have indvisning i hendes løsøre og jordegods, hvilken dom Søren
Knudsen formener ret at være, og fru Sofie Friis sin anpart at betale,
eller bør at have indvisning i hendes løsøre og jordegods: så og
efterdi befindes fru Sofie Friis ikke lovlig for samme dom at være
stævnet eller med hendes lovværge varsel givet, som det sig burde, da
kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom deri så noksom, at
den bør nogen magt at have, men hvem videre påskader indkalde sig sagen
lovlig igen til hjemting, og der gå om hvis ret er.
(323)
** var skikket Mads Jessen i Almstok med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Christen Iversen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred,
for en dom han til fornævnte ting 11/3 1646 imellem ham og Søren Jensen
i Høgholt på sin husbonds vegne dømt har, og der tildømt Mads Jensen at
have gjort uret og stå til rette, for han ikke har kunne taget velb
Christian Rantzau den sag og skifte og på hans vegne til tinge
beskrevet, og ikke anseet at ingen på den gode mands vegne var det
begærende eller endnu ville have det beskrevet til tinge, hvor meget
der blev krævet til skifte deraf af hans fromheds tjener Bertel Nielsen
i Sønderby til forbemeldte husbond efterstandende landgilde, eftersom
Bertel Nielsen og har tagen samme gode og gods til sig på forbemeldte
husbond og de andre gældneres vegne: da efter flere ord dem imellem
var, da nu her for retten vedtog Søren Jensen og Mads Jessen, at de nu
på tirsdag først kommende 8 dage, som er 12/10, skal møde i ---- i
dannemænds nærværelse, som Søren Jensen på Christian ---- tilnævnte
Christen Risbøl og Anders Steffensen i Dal, hvorimod Mads Jessen på sin
og sine medkonsorters vegne tilnævnte Mads Nissen i Vorbasse og Søren
Pedersen sst, og da i fornævnte dannemænds, såvel som herredsfogdens
hosværelse af salig Knud Dinesens efterladte bo og gods til hans
kreditorer og gældnere efter rigtig fordring pro kvota at ---- så vidt
med ret bør og til strække kan, og fornævnte mænd det siden til tinge
uden varsels forgivelse eller nogen modstand at afsige, og hvis dom og
vurdering, som på enten sider forhvervet er, heri at være kasseret, og
ingen videre til forhindring eller skade.
(325)
** var skikket Hans Clemendsen i Vejle med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels
Olufsen i Helsingør for en skriftlig vidne og bænkebrev, han på
Koldinghus 15/8 1646 har fra sig given, i sin mening at han 11/8 næst
tilforn var med Hans Madsen ridefoged og mester Henrik Eriksen i Vejle
og hr Peder Iversen i Egtved, Henrik Christoffersen i Vejle, Niels
Knudsen sst, Anders Madsen sst at de skulle være overværende, imens
Søren Knudsen og Hans Clemendsen leveret Jens Madsen nogen breve,
Jelling syssels provsti anlangende, som tilforn Niels Olufsen igen
skulle leveres, og nogle gamle breve skulle have fremlagt, og Søren
Knudsen skulle have tagen de 3 mænds og gangen bort, og Hans Clemendsen
siden i deres logement skulle have budt dem flere til: så og efterdi
Niels Olufsens kundskab om fornævnte breve befindes i hans egen sag at
være udgivet, som dog ej til tinge er vidnet eller varsel for givet,
mester Henrik Eriksen og hr Peder Iversens vidner ikke heller
udtrykkelig formelder om hvis breve, Hans Clemendsen skulle have
fremlagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kundskab
og vidner så noksom, at det bør nogen magt at have, og efterdi Hans
Clemendsen til bytinget i hans skriftlig indlæg, såvel som nu her for
retten har tilbudt Bredsten kirkebog, såvel som og juris patronatus,
dom og fortegnelse, som 15/10 findes påskrevet, at være læst på Vejle
byting, fra sig at ville levere med hvis andre breve, om han derfor
måtte kvitteres, at de af ham annammet er, som dog ikke er sket, at han
bevis på dis levering er meddelt, og byfogden dog har tildømt ham samme
breve fra sig at levere, eller at lide og stå til rette, da finder vi
efter sådan lejlighed den hans dom, såvel som den dele, han derefter
over ham udstedt har, magtesløs at være, og fornævnte byfoged pligtig
at give Hans Clemendsen til kost og tæring seks rigsdaler.
(331)
** var skikket Anders Munk i Vejle hans visse bud Hans Clemendsen,
borger sst, og havde stævnet Anders Christensen i Jelling for en dom,
han 13/5 1647 til Vejle byting på velb Mogens Bille, lensmand på
Koldinghus, hans vegne over ham forhvervet har, anlangende lejermål han
skal have bedrevet, med hvilke dom han formener sig uret at være sket,
idet han med tingsvidne kan bevise, sagen at være aftinget hos den gode
mands fuldmægtig ridefoged Jens Madsen, som har annammet penge derfor
og lovet at holde Anders Munk derfor skadesløs: så og efterdi for os
fremlægges tingsvidne, det Anders Munk med Jens Madsen for sådan
lejermål skulle have aftinget, og at Jens Munk skulle leveret ham på
Anders Munks vegne fire rigsdaler, hvilke tingsvidne ikke befindes for
byfogden at have været i rette lagt, eller noget deraf i hans dom
indført, da bør den hans dom, såvel som den dele, derefter udstedt er,
magtesløs at være, og hvem videre påskader, indkalde sig sagen til
bytinget, dokumenterne for fogden at fremlægges, og ham derefter at
dømme og adskille, som han vil ansvare og være bekendt.
(333)
** var skikket Hans Nielsen i Darum på hans hustru Kirsten Jesdatters
vegne deres visse bud Hans Jensen i Hunderup med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse
at have stævnet Peder Lauritsen i lille Darum og Anne Lauritskone i
Darum, salig Laurits Pedersens arvinger sst, for to tingsvidner til
Gørding herredsting 18/1 1641 og 31/7 1643 af Laurits Pedersen
forhvervet, anlangende at Oluf Nielsen i Darum har til vederlag udlagt
til Laurits Pedersen adskillige engskifter af den bondegårds
tilliggelse i Darum, han iboede, for hvis han af Laurits Pedersen havde
heden pantet, da efterdi Jes Tomasen i Hunderup langt tilforn på hans
datter Kirsten Jesdatters vegne har afkøbt Oluf Nielsen halvparten af
fornævnte bondegård og gods og halvparten at fornævnte engskifter, som
hører til samme gård, ikke i fornævnte tingsvidner er undtagen, og
efterdi det er bondegods og ejendom, og ikke lovlig er lovbudt, førend
det til vederlag er udlagt, thi mener Hans Nielsen samme vederlag ikke
så nøjagtig og udførlig at være gjort, at den bør at komme hans
fornævnte hustru på nogen hendes fornævnte halve bondegårds tilliggelse
til nogen forhindring, men magtesløs at være: så og efterdi ikke
befindes for fornævnte magelavs vidne, nu fremlagt er, 31/7 1643
udgivet, af Oluf Nielsen gjort på fornævnte bondeejendom, at være
lovbudt, eller og bevises Oluf Nielsen da at have haft nogen bondeeje
og omgået efter loven, så han kunne været mægtig sådant at afhænde, da
kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tingsvidne, såvel som
bemeldte dom, så noksom, at det bør at komme Hans Nielsen på bemeldte
bondegårds ejendom til nogen forhindring, og efterdi den anden
tingsvidne, som 18/1 1641 skal være udstedt, såvel som fornævnte
pantebrev, hid kaldt er, ej fremlagt er, endog sagen over seks uger til
i dag er optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre
længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme tingsvidne
og pantebrev magtesløs at være.
(336)
** var skikket velb fru Ingeborg Skeel, salig Palle Rodsteens, til
Brandbjerg hendes visse bud Tomas Pedersen, foged på Brandbjerg, og
havde med en opsættelse her af landstinget i dag måned stævnet Peder
Poulsen i Givskud for en dom, han til Nørvang herredsting 8/12 sidst
forleden dømt og afsagt har imellem fru Ingeborg Skeel på den ene og
Søren Lauritsen i Givskud på den anden side, hvori han skal have Søren
Lauritsen fri kendt for Ingeborg Skeels lovlig proces og tiltale,
uanseet ikke for fogden har været bevist, at Søren Lauritsen var mere
nødt og tvungen til at drage fra den gård i Harresø, han iboede, end
som hans naboer var på lige adelvej med ham, som dog sad og holdt deres
gårde ved magt, men har ham for alle lovmål i en dom fri kendt, og ikke
herredsfogden har ville anseet KM brev, som for ham har været i rette,
som lyder at det er adelen frit for at handle med deres egne bønder og
tjenere med skyld og landgilde, som de ville: så og efterdi bevises,
endelig dom her til landstinget tilforn imellem fru Ingeborg Skeel og
Søren Lauritsen at være udgangen, fornævnte gård anlangende, hvori en
part iblandt andet af dis dokumenter er underkendt, og ikke bevises
Søren Lauritsen for år 1644 at have boet i samme gård, men af rigens
fjender derfra at skulle været jaget og forødt, og fogden fordi ikke
har vidst ham nogen lovmål at kunne tildømme at lide, da ved vi efter
sådan lejlighed ikke deri imod den hans dom at sige eller magtesløs
dømme.
(339)
** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Jens
Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels
Pedersen i Høgholt og Søren Pedersen i Hover for usandfærdig
benægtelse, de 14/2 og 28/2 1646 gjort har med oprakte fingre og ed, at
de ikke har hugget og afført de to ege, som de er bleven tyvsvoren for,
så efterdi samme deres benægtelser derfor til landsting 23/9 er bleven
magtesløs dømt, da formener han, at de bør på deres fingre fældet at
være og at bøde deres tre mark for løgnere: da efterdi for os
fremlægges endelig dom her af landsting, hvori Søren Sørensen, Morten
Jepsen og deres medfølgeres vidner, som har Niels Pedersen og Søren
Pedersen på vidnet, dem at have huggen og afført to ege for Storlunds
agers ender i skoven, befindes at være ved magt dømt, og Niels Pedersen
og Søren Pedersen deres benægtelse derimod magtesløs kendt, og i så
måder usandfærdig eragtes, sagen og her til landsting over seks uger er
optagen, og ikke Niels Pedersen og Søren Pedersen nu er mødt eller
nogen på deres vegne herimod at svare, endog opsættelsen til hjemting
er læst og forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden
bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Pedersen og Søren
Pedersen jo deres benægtelse usandfærdig at være.
(341)
** var skikket Peder Lauritsen i Nørå med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse 4/8
sidst forleden at have stævnet Terkild Hansen i Borre og Christen
Frandsen i Vrøgum for et vidne, de til Kærgårds birketing 27/9 1644
vidnet har, at de skulle været hos i Ål præstegård, hørt og seet, at
Conrad Brudernell, ritmester under svensken, som var indkvarteret i
Varde, hans rytter kom til Ål præstegård og annammet en ganger af hr
Peder Clausen og leverede ham i steden igen en brunstjernet hoppe med
en føl, som fornævnte rytter da skulle have berettet, at Peder
Lauritsen i Nørå havde ydet ham i hans kvarter, dog ikke udførlig har
vidnet, at rytteren nødte eller tvang hr Peder til at skifte med sig,
dog Peder Lauritsen med et tingsvidne af Vesterherreds ting 5/5 sidst
forleden udtrykkelig beviser, at han ikke nogen tid i næst forleden
fjendernes tid ydet nogen heste eller hopper til den rytter, han holdt
i kvarter, mener fordi samme deres vidne løgnagtig at være: så og
efterdi samme sag i fjendernes tid at være tildraget, og ikke her til
landsting af enten af parterne inden den tid, KM nådigste forordning
derom udgangen er, er gjort anhængig, som det sig burde, da kunne vi
efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, på begge sider
forhvervet, såvel som den dom, på Peder Lauritsen dømt er, så noksom,
at det bør at komme nogen af dem til forhindring men magtesløs, og ikke
videre at påtales.
(344)
** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård på sin egen og
Henrik Lindenovs vegne deres visse bud Christen Hansen i Torsmark med
en opsættelse i dag måned, lydende ham da at have stævnet Erik Krabbe
til Strandbygård for en summa penning, som de for ham til Hans Nielsen,
borgmester i København, efter hans udgivne skadesløs brev har betalt,
eftersom fornævnte penge med sin efterstandende rente ikke til sin
rette tid er bleven betalt, hvorfor Jørgen Kruse og Henrik Lindenov de
har været forårsaget at lade stævne Erik Krabbe til Skodborg
herredsting, hvori Jørgen Kruse og Henrik Lindenov er tildømt enhver at
have sin hovedstol med efterstående rente og interesse betalt eller og
at have indvisning i Erik Krabbes jordegods, købstadsgods eller løsøre,
hvorfor de formener, at Erik Krabbe bør enhver af dem at betale, eller
derfor at have indvisning af hans løsøre eller jordegods: så og efterdi
befindes Erik Krabbe sin gods og formue til sine kreditorer at have
opbudt, og kommissarierne for adskillige tilfald ikke har vidst dengang
vores tilfindelse om fornævnte opbud at kunne fyldest gøre, førend på
alle og enhver de interesserede beskyldninger for deres overdommer
endelig blev kendt, og ikke bevises det endnu at være sket, da har vi
efter sådan lejlighed ikke deri vidst Jørgen Kruse og Henrik Lindenov
nogen indvisning at kunne stede beskrevet, førend fornævnte opbud på
tilbørlige steder bliver påkendt.
(347)
** var skikket hr Oluf Christensen, Guds ords tjener til Tørring og
Heldum sogne, hans visse bud Jens Christensen i Heldum præstegård ned
en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter
anden opsættelse her af landstinget 4/8 sidst forleden at have stævnet
Søren Jensen i Kvistgård, forrige herredsfoged i Skodborg herred, hans
arvinger, for en dom han 10/10 1642 til fornævnte herredsting dømt og
afsagt har, og da i samme sin dom tildømt salig Christen Smed i Heldum
præstegård at skulle udgive til KM og kirkens korn og kvægtiende af
Heldum præstegård, uanseet det aldrig nogen tid tilforn sket var, som
er med gamle pergaments breve at bevise, nemlig efterskrevne vidisse
her af landsting 2/7 1608, som indeholder da her at være læst
efterskrevne pergaments tingsvidne af Skodborg herredsting under sin
dato 1537. disligeste stævnet fornævnte Søren Jensens arvinger, Søren
Sørensen nu boende i Kvistgård, Jacob Sørensen, Maren Sørensdatter med
deres lovværge, samt Knud Gregersen, forrige ridefoged til Bøvling
slot, hans arvinger, Mette Knudsdatter, Christoffer Knudsen, Iver
Knudsen og Jens Knudsen med deres lovværge: så og efterdi for os
fremlægges vidisse her af landsting efter et pergaments tingsvidne,
Heldum kirkes anneks præstegårds afgift anlangende, som ej befindes for
Søren Jensen, da herredsfoged, at have været i rette lagt eller i hans
dom indført, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at
være.
(349)
** var skikket Christ, salig Falentins, i Varde hendes visse bud Anders
Jensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende
hende da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Christensen i
Blaksmark for nogen vidner, han over hende har forhvervet 5/4 og 10/5,
formeldende Tomas Jacobsen murmester at have vidnet til Varde byting,
at Laurits Blaksmark efter salig Falentins begæring skulle have fået
ham en jern kakkelovn, og Falentin skulle have givet ham til leje deraf
til påske der næstefter 1 rigsdaler, hvilke vidne beskyldes, at det er
en enlig vidne, som ikke formelder på nogen visse dag eller tid.
dernæst stævnet Jens Pedersen, byens prokurator i Varde, for en vidne
han samme dag til fornævnte ting vidnet har, at salig Falentin skulle
have berettet, at Laurits Blaksmark skulle have lånt ham samme
kakkelovn, hvilket hans vidne og beskyldes enlig at være og imod
stemmende: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd mesten part befindes
enlig, tilmed vidnet på en død mand, som ikke med bog, brev eller segl
nøjagtig bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
vidner, såvel som fornævnte hjemtings deler og landstings dele,
derefter udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men
magtesløs at være, og ikke at komme Christ Falentins til hinder eller
skade i nogen måder.
(353)
** var skikket hr Anders Nielsen Dolmer, sognepræst til Rind og Herning
sogne, som nu her for retten i hånd tog Hans Kall, prokurator i Viborg,
på velb Christian Rantzau til Breitenburg og Rantzau, KM holstenske
råd, befalingsmand over Rendsborghus og Tranekær len, hans vegne solgte
og skødte fra sig og sine arvinger til Christian Rantzau og hans
arvinger efterskrevne bolig i Hammerum herred i Rind sogn, kaldes
Orneborg, hvilken bolig Oluf Simonsen i Orneborg i sin gælds betaling
er udlagt af salig Erik Qvitzows gods, og Oluf Simonsen samme gæld og
udlæg til hr Anders Dolmer har opdraget.
(354)
13/10 1647.
** var skikket Mads Jensen, borger i Vejle, hans visse bud Niels
Miltersen i Stagshede med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da at have givet til kende, at Albret Reinicke,
borger og rådmand i Holstebro, har været ham 327 rigsdaler in specie
skyldig, og for samme hans pending har pantsat ham efterskrevne
markjord og ejendom, liggende på Holstebro mark, og efterdi Albret
Reinicke ikke har hovedstolen villet aflægge, ej heller rente
rettigheden betalt, har Mads Jensen 30/9 næst forleden været forårsaget
dom på samme pant ham at efterfølge, hvilke byfogdens dom han formener
ret at være. (tilføjelse i margen: skal intet agtes eller i dommen
indføres, men skal begyndes når Villads Frandsens stævning)
** var skikket Villads Frandsen på Krabbesholm og havde stævnet Mads
Jensen, borger i Vejle, for et pantebrev, han skal have af Albret
Reinicke, rådmand i Holstebro, iblandt andet på efterskrevne toft
agerjord på Holstebro mark, hvilke toft agerjord skal være Villads
Frandsen tilforn pantsat, formener derfor at Mads Jensens pantebrev,
som siden er udstedt på hvis jord, ham tilforn pantsat var, ikke så
lovlig og ret at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi
befindes Albret Reinicke først 22/10 1639 iblandt andet at have pantsat
til Villads Frandsen fornævnte toft, og siden derefter til Mads Jensen
i lige måder pantsat fornævnte toftejord, og i så måder Villads
Frandsen først derpå pant bekommet har, som forskrevet står, da kunne
vi efter sådan lejlighed ikke kende den pant, som der ovenpå til Mads
Jensen gjort er i fornævnte toft, eller den dom, derpå funderet er, så
vidt fornævnte toft anlanger, deri så noksom, at det bør nogen magt at
have, men magtesløs, og ikke komme Villads Frandsen til nogen
forhindring.
(356)
** var skikket Jacob Graversen i Nissum præstegård og havde hid kaldt
sandemænd i Ulfborg herred, manddød at sværge over Christen Christensen
i Vodde i Ulfborg sogn, for Christen Graversen i Vium han dræbte og
ihjel slog ved Ulfborg kirke 6/9 nu sidst forleden, og fremlagde Jacob
Graversen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Ulfborg
herredsting 25/9 sidst forleden, som indeholder Anders Christensen i
Bundgård og hans medbrødre 24 mænd for otte mænd at have vidnet, at de
har hørt og spurgt i al sandhed, at Christen Christensen i Vodde uden
al årsag, skyld eller brøde med en kniv stukket og gjort salig Christen
Graversen i Vium hans dødssår den næste mandag for vorfrue dag sidst
forleden ved Ulfborg kirke i Skærum marked: dernæst gjorde sandemændene
deres ed, efter at der var sat fylding på dem. og svor Christen
Christensen i Vodde manddød over og fra sin fred, for Christen
Graversen han ihjel stak, eftersom de selv noksom sandhed derom havde
udspurgt og forfaret, tilmed han og for gerningen er veget og bortrømt.
(357)
** var skikket Frederik Nielsen, borger i Kolding, og havde stævnet
Knud Jørgensen og Hans Didriksen sst for et vidne, de 31/7 1647 til
Kolding byting vidnet har, anlangende en kramkurv, de skal have seet
liggende i Frederik Nielsens bod i Middelfart marked sidst forleden, og
ikke de skal have seet eller hos været, det Mads Nielsen skal have
leveret Frederik Nielsen nogen kramkurve i forvaring og gemme, ej
heller hvem den i hans bod skal have nedersat. item stævnet Johanne
Knudsdatter for et vidne, hun samme dag til bemeldte ting vidnet har,
det Frederik Nielsen skal have været i hans hus og fordret fragt for
samme kurve, hvilke vidner Frederik Nielsen højlig benægter ved hans
højeste ed. disligeste stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en
dom han til Kolding byting 15/9 1647 efter samme sankevidner dømt har,
og deri tilfunden Frederik Nielsen nu at forskaffe Mads Nielsen hans
kramkurve igen eller vederlag derfor: så og efterdi Knud Jørgensen,
Niels Andersen og deres medfølgeres vidnesbyrd ikke udførlig har om
vidnet, dem at have seet Mads Nielsen leveret til Frederik Nielsen
samme kramkurve i gemme og forvaring, det og ikke heller med Frederik
Nielsens brev eller segl bevises, at han den har annammet, men Frederik
Nielsen benægter sig ikke samme kramkurve at have annammet, da kunne vi
efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som den dom, derpå
funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at
være og ikke at komme Frederik Nielsen til nogen forhindring.
(359)
** var skikket Erik Jørgensen, rådmand i Odense, hans visse bud Herman
Hoann, borger sst, og efter fuldmagts indhold i hånd tog Peder
Lauritsen, indvåner i Viborg, på velb Christian Rantzau til Breitenburg
og Rantzau, KM holstenske råd, befalingsmand over Rendsborghus og
Tranekær len, hans vegne solgte og skødte fra Erik Jørgensen og hans
arvinger til Christian Rantzau og hans arvinger efterskrevne gård,
kaldes lille Erskov, Jens Andersen påboer, hvilke gård Erik Qvitzow til
Sandager er af kommissarierne i sin gælds betaling udlagt af salig Erik
Qvitzow til Tanderup hans jordegods, og det nu igen til Erik Jørgensen
har opdraget.
(360)
** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne fuldmagt,
så lydende vi efterskrevne Laurits Below og Frederik Below til Spøttrup
på vores egne og vores bror Tyge Belows vegne kendes og gøre
vitterligt, at eftersom vores kære brors Henrik Below til Spøttrup hans
vilje og samtykke samtlige er bleven til sinds vores hovedgård Spøttrup
med des underliggende gods at sælge og afhænde, da har vi vores kære
bror Henrik Below fuldmagt givet på samtlige vores vegne heri at gøre
opladelse, som han bedst synes. datum København 26/5 1647.
** var skikket Niels Miltersen i Stagshede og havde stævnet Christen
Christensen Hauff i Holstebro for en dom, han 10/8 næst forleden til
fornævnte byting dømt har, og deri kvit dømt Niels Iversen, borger sst,
for en part af 15 ugers hold til en rytter og sin hest af svenskens
folk, og da i samme dom tildømt Jøllen Christensdatter, Jens Vegengårds
hustru der sst, sin part af bemeldte 15 ugers hold efter dannemænds
tykke at betale, hvilke dom byfogden på en anden dom, 27/1 1646 til
fornævnte ting skal være udgangen, at have funderet og deri mere anseet
et kopi af fjendernes seddel, som i de tider lettelig kunne være at
bekomme, og derhos løs snak og beretning end borgmester og ret byens
øvrigheds polet seddel: så og efterdi ikke bevises sagen forinden den
tid, KM forordning om bemelder, her til landstinget at være gjort
anhængig, eftersom det i forleden ufredstid er tildraget, da bør samme
domme deri ingen videre til skade at komme, men magtesløs, og ej videre
at påtales.
(363)
** var skikket Ebbe Poulsen i Tarm med en opsættelse her af landstinget
i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have
stævnet Jep Skarisen i Marup for en tingsvidne efter en registrering,
han 9/2 1637 til Bølling herredsting forhvervet har, som Jens Jensen i
Nørgård, Christen Jensen i Ganer med flere vidnet har, anlangende at de
22/12 1636 skal have været forsamlet i vester Smedegård i den bo, Jep
Skarisens salig bror Jens Skarisen fradøde, over efterskrevne venlig
skifte og jævning imellem salig Jens Skarisens efterladende hustru
Kirsten Andersdatter på den ene og Jep Skarisen i Marup på salig Jens
Skarisens børn, som er Christen Jensen, Kirsten Jensdatter og Anne
Jensdatter, som han var lovværge for, på dem anden side, og der
vurderet hans efterladende bo, hvilket skal være sket en rum tid, mere
end halvt andet år, efter salig Jens Skarisens død og afgang efter KM
forordning, og blev Jep Skarisen og Niels Lauritsen, som nu skal have
salig Jens Skarisens hustru, således forligt, at Niels Lauritsen skal
føde og klæde fornævnte tre børn, Christen Jensen til han bliver 16 år
gammel, og de to pigebørn til de bliver hver 18 år gamle, og formener
Ebbe Poulsen, som er tildømt samme børns værgemål at forestå, fornævnte
registrering ikke så lovlig at være forhvervet, at den bør nogen magt
at have: så og efterdi Ebbe Poulsen ikke i ringeste måde beviser med
bemeldte registrering nogen underslæb eller urigtighed at være gjort,
så han ikke deri kunne være benøjet, eller fornævnte børn til forkort
at være sket, men fast mere bevises Ebbe Poulsen imod Jep Skarisens
tilbud at have med Poul Jepsen på hans fars vegne til betroet dannemænd
i deres overværelse at være over rigtig rede og regnskab om fornævnte
børns gods og værgemål, hvortil Poul Jepsen på sin fars vegne har taget
Christen Olufsen i Stavning og Peder Mouridsen i Kragsig, og Ebbe
Poulsen på sin side Mads Madsen i Tarm bisgård og Jørgen Frandsen i
Tarm, så Ebbe Poulsen har fornævnte registrering deri i så måder
vedgået, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme registrering
at sige eller magtesløs dømme, men bemeldte fire dannemænd at overregne
hvis bemeldte børn efter fornævnte registrering lovlig er til
berettiget, eftersom de vil ansvare og være bekendt, og det fra dem
under deres hænder og segl at give beskrevet, og Ebbe Poulsen samme
børns arvelod så til sig at annamme, og derpå give Jep Skarisen
kvittering, som det sig bør, og bemeldte dom såvel som og tilbuds
vidner 23/11 udstedt, hid stævnet er, ikke imidlertid at komme Ebbe
Poulsen til forhindring.
(370)
27/10 1647.
(ingen dommer, Henrik ene)
10/11 1647.
(ingen dommer, Henrik Jensen landstingshører ene, havde jeg samme tid til min gunst og løn opsættelse)
(371)
23/11 1647.
(ingen dommere, Henrik ene)
8/12 1647.
** var skikket Matias Mogensen med en opsættelse her af landstinget i
dag seks uger, lydende ham da at have givet til kende for os, eftersom
velb Iver Lange til Bramming har været ham en summa penning skyldig,
hvorfor han for nogen tid siden har fået ved to gode mænd indførsel i
Bramming hovedgårds bygning, disligeste i noget boskab og løsøre, og
efterdi han er fremmed og formedelst dis skyld og beholdende ikke uden
sin store forsømmelse og omkostning, agter han samme de gode mænds
indførsel at lade her til landstinget konfirmere og formener, samme
gods bør ham at følge for ejendom: da efterdi for os i rette lægges
bemeldte gode mænds indførsels brev, som iblandt andet indeholder dem
at have indført Matias Mogensen til hans gælds betaling i Bramming
hovedgårds bygning for 407 rigsdaler, sagen og her til landsting i seks
uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, så
fordi imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da
ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte
udlæg i Bramming hovedgårds bygning jo bør at følge Matias Mogensen
efter bemeldte indførsels bemelding til besiddelse og brug og nyde
efter forordningen, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst,
eller og indførslen for sin tilbørlig dommer rykket.
(372)
** var skikket Niels Buck i Børkop med en opsættelse her af landstinget
i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet
Søren Hansen i Gårslev, som var tilforordnet dommer på Holman
herredsting 12/7 1647, for en dom han over ham samme dag har udgivet,
og tildømt ham at holde og til fyldest gøre et aftægts bænkebrev, han
til Sidsel Sørensdatter i Børkop har udgivet, uanseet Sidsel
Sørensdatter har udgift sig af gården fra ham til en anden kronegård
der i byen, som er fast bedre at bruge end hans, og derfor imod
recessen kan tillades at bruge ager og eng fra denne kronegård til en
anden, synes og en ubillig begæring, at hun, som boer på en kronegård
og selv har hus og hjem, ville bruge en hus, vej eller håndtering fra
en anden kronegård og tiltvinge ham af den ene kronegård til en anden
at føre sig ildebrand eller anden ufornøden ting, som i samme brev skal
være indført, kronens gård til forsvækkelse og ham fattige mand, derpå
boer, til stor fortrængsel: da efter flere ord dem imellem var, indgav
de samme tvistige sag på fire dannemænd, så Niels Buck på sin side tog
Anders Jensen, byfoged i Vejle, og Henrik Ravn i Kolding, derimod Søren
Pedersen på sin hustrus vegne tilnævnte Peder Ravn og hans Hansen i
Skærup, de og samtlig tog Jens Pedersen i Skærup, hvilke fem dannemænd
skal forsamles i Børkop i Niels Bucks hus på fjerde juledag først
kommende, og da have fuldmagt parterne om samme deres iring og tvist
til endelig ende at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste
deri sigende eller gørende vorder, skal stå for fulde af parterne
upåtalt i alle måder
(375)
** var skikket Mads Jacobsen, borger i Varde, hans visse bud Laurits
Jensen, borgmester sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Hans
Pedersen i Hungerbjerg med flere synsmænd for et syn og vidne, de til
Østerherreds ting 26/8 sidst forleden vidnet har, anlangende sårmål,
som Christen Poulsen, tjenende på Lindbjerg, dem skulle have ladet se
og syne i hans ansigt i hans hoved og på hans hals, som de syntes en
del at være slagen og mesten part revet, hvilke deres vidne han iblandt
andet beskylder, at de ikke lovlig til tinge skal være opnævnt, men de
dem selv dertil har ladet overtale, og af Christen Poulsen at være
sammen sanket, og ikke i deres syn klarlig specificerer, hvor mange sår
eller skade, Christen Poulsen haft har, formener Mads Jacobsen derfor
fornævnte vidne ikke så lovlig og ret at være, at den bør nogen magt at
have men magtesløs: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i
dag optagen, og opsættelsen til hjemtinget forkyndt, så vi imod
recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da finder
vi efter sådan lejlighed samme syn, klage og vidne ---- og ----
sigtelse magtesløs at være.
(378)
** var skikket Jacob Mortensen i Bjødstrup og havde stævnet Jens
Pedersen, født i nør Søby, for 150 rigsdaler, han ham skyldig er, og
derfor i pant og til forvaring pantsat ham en halv selvejer bondegård i
nør Søby, som Laurits Mikkelsen påboer og i brug har, og efterdi Jacob
Mortensen ikke anderledes kan komme til sin betaling end ved dom og
indvisning i bemeldte pantegods, hvorfor han har været forårsaget at
hænde dom på ham til Hammerum herredsting 13/11 sidst forleden på udlæg
af fornævnte pantegods, mener samme dom lovlig og ret at være, og det
han nu bør at have henfindelsen af landstinget på to jordejer bønder i
fornævnte herred til at gøre ham indvisning, vurdering og udlæg af
bemeldte pantegods: da efterdi for os i rette lægges Jens Pedersens
udgivne skadesløs pant på 150 rigsdaler, og derfor i pant sat til Jacob
Mortensen hans halve bondegård i nør Søby, hvilke halve gård Jens
Pedersen ikke fra Jacob Mortensen har indfriet, og ham samme summa
penge igen erlagt, så han fordi ved sin skriftlig svar, nu her fremlagt
er, erbyder sig at gøre Jacob Mortensen udlæg for samme gæld i
fornævnte pantegods, sagen og til hjemting har været indkaldt, og
endelig dom ganget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at
sige, end Jacob Mortensen jo bør for fornævnte summa penge med rente og
interesse, efter pantebrevs formelding, at have vidvisning i fornævnte
pant, og fordi tilfinder Peder Christensen i Gellerup og Jacob Pedersen
i nør Søby, selvejere, som Jacob Mortensen dertil nævnt har, med
førderligste lejlighed og inden i dag seks uger at gøre Jacob Mortensen
for sin gæld udlæg i bemeldte pantsatte halve gård, efter KM
forordning, eftersom de ville ansvare og være bekendt.
(381)
** var skikket Christen Mogensen i Lilleballe med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden seks ugers
opsættelse at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i
Brusk herred, for to frafindelser som han har udstedt på Brusk
herredsting 13/2 og 6/3 sidst forleden, anlangende hvis tiltale han
havde til Staffen Madsen i Lilleballe for en bøg, han efter hans egen
bekendelse ham har frahugget på hans selvejer bondeskov for de store
agerender østen ved Skiden, hvilke Staffen Madsen ikke selv skal have
eller kunne benægte, og fogden ham dog fra hans rette lovmål og til
større skade har frafunden, og henvises ham til skovrideren, delefoged
og lodsejere, hvilke og sket er, og han ham dog ligevel hans lovmål har
frafunden, mener sig heri storlig at være forurettet, idet han ikke
måtte bekomme sin syn og vidne beskrevet, som han sin store brøst og
skade med kunne bevise, men naboer og skovrideren kunne fange
beskreven, hvad de ville: så og efterdi Staffen Madsen vedgår de
åsteder at skal være liggende til hans gård, bemeldte bøg skal være på
hugget, og ikke befindes samme åsteder, som den omtvistede skovhugst
skal være sket, endnu af Christen Mogensen lovlig at være vidnet efter
loven, eller og noksom bevislig gjort, om fornævnte bøg er huggen inden
de åsteder, han sig på beråber, som vidner tilforn har om vidnet, og
her til landsting ved magt kendt, eller ikke, så Staffen Madsen burde
derfor at lide, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
indstævnede domme, hedenfindelser og deler deri så noksom, at det bør
nogen magt at have, men hvem påskader, da med syn og rebning, efter
lovlig medfart og varsels forgivelse, at procederes, som det sig bør,
og siden at gås om fornævnte omtvistede skovhugst hvis ret er.
(387)
** var skikket Christen Mogensen i Lilleballe med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels
Jensen, Mikkel Hansen, Jens Staffensen og Poul Poulsen sst for et
vidne, de skulle have vidnet med Christen Bull i Lilleballe og Hans
Poulsen på Brusk herredsting 27/3 nu sidst forleden, anlangende det
fald på Lilleballe skov, som kaldes Langskifte, og da har vidnet at
Christen Bulls den østre 5. otting og Hans Poulsens gårds skovskifte
skulle med den søndre ende vende på en grue med Bjert markskel, uanseet
at Christen Mogensens skovskifte, som er tre fulde otting rebdragen
jord, ligger langs henved samme grue og markskel med den søndre side,
hvilket de ikke har ville anseet, men vidnet derom tvært igennem hans
skov med den søndre side til samme grue, på det Niels Jensen og andre
lodsejere og selvejere kunne bekomme mere skov til hver deres ejergårde
ved seks alen bredde, som han mener, og hans rette rebdragne skovskifte
dermed forkortet: så og efterdi bemeldte vidnesbyrds vidner befindes at
være ejendom angældende, hvori en part interesserede, i Lilleballe
boende er, derom vidnet har, tilmed ikke for samme syn er givet så
lovlig varsel på åstederne at møde, som der sig burde, da kunne vi
efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn, såvel som den
klage og dom, som derefter gjort og udstedt er, så noksom, at det bør
nogen magt at have, men magtesløs at være, men hvem påskader, da efter
loven ved rebning og mål lovlig at procedere, hvor vidt enhver er til
berettiget, som det sig bør.
(390)
** var skikket Christen Bull og Hans Poulsen i Lilleballe og havde
stævnet Christen Mogensen for en ubevist klage, han 13/2 sidst forleden
på Brusk herredsting har ladet læse og påskrive og tingsvidne derefter
tagen beskrevet, hvilke hans klage de formener ganske usandfærdig, og
aldrig lovlig skal kunne bevislig gøres, hvis han deri ubevist angiver,
men tvært imod skal bevislig gøres med nøjagtig og sandfærdig
tingsvidner, det Christen Mogensen ikke skal videre tilhøre end 3
otting jord, som og skal være med tingsvidne efter hans egen bekendelse
at bevise: så og efterdi samme klage ikke udførlig er bevislig gjort,
tilmed allerede i dag dom i en del de omtvistede sager falden er, efter
dis bemelding, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage
så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.
(392)
** var skikket Niels Jensen Bødker, indvåner i Holstebro, hans visse
bud Christen Lauritsen Solgård, borger i Holstebro, med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Niels Miltersen, borger sst, for han 25/5
sidst forleden er vold oversvoren til Holstebro byting, for han har
slaget og uførmet Niels Jensen Bødker hans hustru Else Christensdatter
og gjorde hende skade efter syns vidnesbyrd og klages lydelse, og seks
uger og mere er forgangen, og ikke Niels Miltersen har bødet, sat eller
rettet for sig eller borgen sat, ej heller sandemænds eden rykket,
hvorfor Christen Solgård på Niels Jensen bødkers vegne formener, Niels
Miltersen bør at fare som andre fredløse mænd: da efterdi samme sag
findes over seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til
hjemtinget forkyndt, så vi imod recessen uden bevilling kan deri ikke
længere gøre forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed Niels
Miltersen at fare som andre fredløse mænd.
** var skikket Morten Pedersen i Tved med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelser
at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev
herred, for en dele han 1/9 sidst forleden på Jerlev herredsting over
ham udstedt har, for nogle soldaterpenge 3 rigsdaler, som Mikkel Basse
i Viuf har giver ham til sag for at skulle have udlagt til soldater i
deres lægd, som de har lejet, og for en ringdaler til løjtnanten og
hans dreng i Starup, hvilke forlig Morten Pedersen ved sin højeste ed
hårdelig benægter sig aldrig i nogen måder at have samtykt eller lejet
nogen soldater: så og efterdi ikke befindes nogen dom for samme dele at
være ganget, eller med nogen soldater lægdsseddel bevislig gjort,
Morten Pedersen samme penge at tilkomme at udgive, og han dog er delt
bleven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dele så
noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke
komme Morten Pedersen til nogen forhindring.
(394)
** var skikket Maren Pedersdatter i Rindum præstegård og gav til kende,
det hun af Gregers Christensen i Gødstrup efter opsættelse til dette
landsting skulle være stævnet, og bød sig imod ham i rette, så er
Gregers Gødstrup dog ikke mødt eller nogen på hans vegne med samme
opsættelse hende sag at give: da finder vi efter sådan lejlighed Maren
Christensdatter for samme opsættelse kvit at være, og Gregers Gødstrup
at give hende til kost og tæring fire rigsdaler.
(395)
** var skikket Hans Koed i Velling og Jep Smed sst deres visse bud
Niels Lauritsen i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder
Tomasen i Velling med flere for et vidne, de til Holman herredsting
1645 vidnet har, anlangende at de i fjendernes tid skulle have seet to
vakse hopper, og at Hans Bunde og Jep Smed skulle have haft samme
hopper, dog samme deres vidne ikke stemmer overens, og de ved højeste
ed benægter ingen vakse hopper at have haft, men i fjendernes tid, der
de udmarcherede af landet, da købte de to hopper af en svensk rytter,
eftersom deres egne var dem fratagen, som de ikke ---- nogen høl eller
døl på, men brugte for hver mands påsyn, og efterdi der kom ingen
ejermand til dem, eller nogen som efter dem søgte og ladte, da har de
dem solgt igen for rytter værd, eftersom da i landet desværre var
brugeligt, og derfor formener ingen uret at have gjort: så og efterdi
ikke bevises Hans Koed og Jep Smed samme hopper ulovlig at have
bekommet, eller dølgsmål på båret, meget mindre af nogen ejermand i
deres værge vedkendtes, eller lovlig derfor søgt at være, da kunne vi
efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner, såvel som
den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have,
men magtesløs at være, og ikke at komme Hans Koed og Jep Smed til nogen
forhindring eller skade i nogen måder.
(397)
** var skikket Niels Nielsen på Lindbjerg hans visse bud Tomas
Bertelsen på Lindbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Daniel
Phillipsen, byfoged i Varde, for et tingsvidne han 26/7 til Varde
byting udstedt har, i formening at Mads Jacobsen i Varde stod denne dag
for dom og lyste sine lovmål, at han var sket gevalt anden dagen
tilforn i Varde såvel som hans hustru, for hvilke udstedelse Daniel
Phillipsen beskyldes, det ikke at have agtet eller anseet recessen, at
for alle tingsvidne skal gives varsel, men uagtet forbigået, og næste
dag efter denne klammeri er sket mellem Christen Poulsen, Mads Jacobsen
og hans hustru, samme tingsvidne udstedes, uanseet samme klammeri var
ham til kende given straks på steden, efter dette var sket, endog der
foruden har forurettet Niels Nielsen, idet Anders Olufsen har fragået
dette vidne på Varde byting, han har vidnet, og bad fare djævlen i sig,
om han havde seet Mads Jacobsen og Niels Nielsen slås, hvilke straks på
steden er begæret beskreven, men ej måtte tilstedes, formener Daniel
Phillipsen uret at have gjort og at stande til rette: så og efterdi
Anders Pedersen Bork, Anders Olufsen og Anders Halmsted udførlig har
vidnet ved visse dag og tid, det Niels Obling at være kommen ind i
Jacob Jensens hus i Varde til Mads Jacobsen og der kommen i parlament
og slagsmål med Mads Jacobsen, og Mads Jacobsens hustru Anne
Lauritsdatter at være kommen imellem dem, og Anders Pedersen ydermere
vidnet, at Niels Obling stødte Anne Lauritsdatter, så at hun skulle
være falden om på en åben bænkekiste, som Niels Obling skulle taget
lågen af, som og med Anders Halmsteds vidne bekræftes, at han så Anne
Lauritsdatter var kommen oven ind og ligget baglæns omkuld over samme
bænkekiste, såvel som med Maren Iversdatters vidne i lige måde
befæstes, hende at have seet og hørt fornævnte parlament og slagsmål,
og i så måder bemeldte vidnesbyrd at have vidnet om den synlig gerning,
de gørlig seet har, det og med syn er bevislig gjort Mads Jacobsen at
have haft skade, og intet Niels Obling derimod lader fremlægge, hvormed
det kan tilbage drives, ikke så at være som om vidnet og synet er, men
hvis vidne, som Niels Obling iblandt andet mod Christen Poulsen kunne
have ladet forhverve, nu allerede i dag ved endelig dom er underkendt,
efter den lejlighed samme dom medfører, da ved vi efter sådan lejlighed
ikke imod bemeldte vidner og syn, såvel som den klage, derpå gjort er,
så vidt den deri om fornævnte parlament imellem Mads Jacobsen og Niels
Obling for deres personer anlanger, at sige eller magtesløs dømme, og
efterdi Anders Pedersen, den ottende sandemand, efter bemeldte vidner,
syn og klage, som nu er ved magt dømt, har iblandt andet Niels Nielsen
deri to vold oversvoren, da vidste vi ikke nogen tilfald ham for den
hans ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive, og de andre
syv sandemænd, som Niels Obling for vold har kvit svoren, deres ed
derimod ingen magt at have, men magtesløs at være.
(406)
** (til Jørgen Brahes opsættelse) så mødte Niels Ibsen og efter
bevilling blev samme sag opsat til først kommende snapslandsting, og
tingbøgerne til Gørding herredsting og Jerlev herredsting for
nærværende år 1647 da her at til stede føres, og da at gå derom hvis
lov og ret kan findes.
(407)
** var skikket Jens Pedersen i Ødsted med en opsættelse her af
landstinget 13/10 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads
Pedersen i Dons, Tomas Andersen Hvid, Hans Lauritsen og Anders Tomasen
for en vurdering og udsæt, de 24/3 1645 i ufredstid med Anders
Jørgensen i Nebel herredsfoged gjort har, efter salig Søren Sørensens
død, der boede og døde i Dons, imellem hans hustru Gyde Jensdatter med
hendes far og ret værge Jens Pedersen i Ødsted hans overværelse på den
ene, og salig Søren Sørensens og Gyde Jensdatters barn Mette
Sørensdatter med sin oldefar fornævnte Jens Pedersen og Jens
Christensen i Tudvad deres overværelse, og da iblandt andet er bleven
forhandlet og i fornævnte registerring at være indført, skyldig til
Jørgen Stålsen, forrige slotsskriver på Koldinghus efter hans restants
og jordebog, så og for oldengæld 1639 - 1642 sig in summa 47 sletdaler,
som Jens Pedersen i Ødsted at have lovet at skulle blive betalt, og
endvidere en stor gæld, nemlig 144 sletdaler, at betale på sin datters
vegne, som er til Jørgen Jensens i Dons, kaptajn Jens Rasmussen på
Hjelmdrup med flere at betales af et håndskrift, som Hans Hansen i
Skærup skal have været salig Søren Sørensen skyldig for en arv efter
salig Poul Sørensen, lydende på 100 rigsdaler, hvilke håndskrift Jens
Pedersen højlig benægter sig aldrig nogen håndskrift at have bekommet,
ej heller lovet nogen gæld at betale, formener derfor samme hjemgjort
bænkebrev, som ikke til tinge gjort er, bør magtesløs at være: så og
efterdi bemeldte registrering og udsætning befindes af herredsfogden og
dannemænd i Jens Pedersens overværelse at være gjort og forrettet, da
ved vi ikke imod samme registrering, skifte og udsætning, såvel som den
dom, som deri på funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men
efterdi Jep Christensen, Tomas Nielsen og deres medbrødres vidne alene
befindes at være vidnet på en død mand, Søren Sørensen, som ikke med
brev eller segl er bekræftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke
kende samme deres vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men
magtesløs at være.
(412)
** var skikket ældste Christen Madsen i Mølgård med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jacob
Knudsen i Velsensgård for en klage, han på Bølling birketing 16/7 sidst
forleden på Christen Madsen gjort har, indeholdende at da forgangen
søndag skal hans søn, ved navn Peder Jacobsen, kommen hjem i hans gård,
skregen og klaget, at ældste Christen Madsen i Mølgård har slagen ham
med en kæp i Møgelkær, hvilke usandfærdig klage Christen Madsen
beskylder, at den ikke er lovlig bevist, eller med nogen vidnesbyrd
bestyrkes: så mødte Jens Madsen i Byskov på Mogens Sehesteds vegne og i
Peder Jacobsens fars Jacob Knudsens egen nærværelse afstod han samme
indstævnede klage, syn, beskyldning, sigtelse og sandemænds ed, så det
ikke skal komme Christen Madsen til nogen forhindring, men magtesløs at
være.
(414)
** var skikket Henrik Schuldt til Slesvig hans visse bud Tomas Poulsen
i Hjerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende
ham da at have stævnet velb Iver Lange til Bramming for en summa
penning, han Henrik Schuldt efter hans udgivne brev er skyldig blevet,
med deraf resterende rente, skadegæld og interesse, hvilken gæld han
ikke har villet betale, så Henrik Schuldt fordi været forårsaget ham at
lade indstævne til hans værneting og siden til landsting, og endelig
dom erlanget til to gode mænd at gøre indvisning hos Iver Lange: da
efterdi for os i rette lægges Iver Langes underskrevne og forseglede
skadesløsbrev, til Henrik Schuldt udgivet, på 140 rigsdaler med des
interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at
være Henrik Schuldt betalt, da ved vi ikke andet derom at sige, end
Iver Lange jo er pligtig samme summa penge med sin interesse, efter
hans skadesløs brevs indhold, at betale, og fordi tilfinder velb
Hartvig Sachs til Siuandt, KM befalingsmand på Lønborg bisgård og
kaptajn Otte Skade til Kærbygård, med forderligste lejlighed og inden i
dag seks uger at forsamle, og med herredsfogden drage for Iver Langes
bopæl, der udæske og gøre ham fyldest af hans løsøre, det rigtig og for
en billig værd taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke
fyldest, da Henrik Schuldt i andet Iver Langes løsøre og jordegods,
hvor det findes kan, at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for hans
gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være
bekendt.
(417)
22/12 1647.
(ingen dommere, Henrik ene)
(1)
x/1 1649.
** var skikket Jens Andersen i ---- med en opsættelse her af
landstinget x/10 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser
at have stævnet Niels Christensen i ----, herredsfoged i Hjerm herred,
for han til fornævnte herredsting 24/x på ham dømt har og afsagt har,
meldende at have tildømt ---- at betale til hr Søren Sørensen i Ølby på
sin egen og søskendes vegne, enhver sin anpart af 30 sletdaler med sin
rente og skadegæld, som han skal have været Christen Sørensen pligtig,
hvilke dom Jens Andersen formener sig med uret at være tildømt, efterdi
han beviser med Christen Sørensens sendebrev, at han ville vel gøre og
levere hans bror Keld Sørensen 20 rigsdaler, ---- med Keld Sørensens
kvittants og sendebrev videre bemelder, hvilke Niels Christensen ikke
har ville agtet eller anseet, det han ved sin højeste ed bekræfter
fornævnte 20 rigsdaler at have betalt: da efter flere ord dem imellem
var, indgav de samme omtvistede ---- to dannemænd, hr Christen ---- sin
side tog Christen Nielsen i ----, hvorimod Jens Andersen på sin side
tog Niels Nielsen i Avsumgård, og samtlig til nævnte Jørgen ----,
borgmester i Holstebro, hvilke tre ---- mænd skal forsamles nu på
mandag kommer otte dage i Jørgen Jensens hus, og da have fuldmagt
parterne om samme deres iring og tvist, bemeldte gæld anlangende, til
endelig ende at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste
deri sigende eller gørende vorder, skal stå for fulde, af parterne
upåtalt i alle måder, men sagen deri ganske bilagt.
(2)
** var skikket Christen Graversen i Ølby med ---- her af landstinget
11/10 sidst forleden, ---- ham da at have stævnet ---- i Gammelby,
herredsfoged til Hjerm herred, ---- vidne han 6/10 1647 efter ---- i
Ølby hans letfærdige og usandfærdig ord udstedt ---- tiltale Tue Madsen
for seks daler, han ---- skyldig var efter hans udgivne forpligt, da er
Tue Madsen dristelig fremkommen og sagt til Christen Graversen, at det
var et falsk brev han fremlagde, og han lagde et brev i rette, som er
skiden, og begærede samme brev under forsegling, og ikke han sin ed med
oprakt finger videt samme brev for falsk, ej heller tilbød imod samme
brev at ville give lov, eller og imod samme gæld og brev lovlig at
ville fragå eller sig erklære, des uanseet har herredsfogden Niels
Christensen efter Tue Madsens usandfærdige ord forspildt Christen
Graversen hans lovlige tiltale, som han har til Tue Madsen for hans
lovlige gæld: så og efterdi Tue Madsen nu her for retten har videt og
beskyldt samme brev for falsk og urigtig at være, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke i sagen at kunne dømme, førend Tue Madsen sig efter
loven forværger sig ikke samme brev at have forseglet eller udgivet,
som det sig bør, og siden gåes derom, hvis lov og ret er.
(4)
** var skikket Otte Thott til Næs på ---- Knud Villadsen i Dellerup
hans vegne hans visse bud Laurits ----, ridefoged til sønder Vang, med
en opsættelse her af landstinget 22/11 ---- forleden, lydende ham da at
have stævnet Søren Christensen i Sir med flere for en vidne, som de x/3
1648 til Hjerm herredsting vidnet har, at 19/8 1638 der skifte stod i
Dellerup efter Peder Nielsen, da hørte og så de, at Christen Nielsen i
Ballegård ingen arvelod bekom der af boen på Apelone Pedersdatter, Edel
Pedersdatter og Anne Pedersdatters vegne, han var værge for, efter
deres salig bror Laurits Poulsen, og de ikke vidner eller kundgør, at
Christen Nielsen på fornævnte kvinders og pigers vegne nogen arv er
tilfalden, som der af boen burde at udlægges, mener fordi samme deres
vidne bør magtesløs at være. dernæst stævnet Christen Jensen i Dellerup
med flere for en vidne, de til Hjerm herredsting 15/12 1647 vidnet har,
at en tid lang efter kejserens krigsfolk 1629 drog her af landet, døde
Laurits Poulsen i Dellerup, barnfødt sst, som var Apelone Pedersdatter,
nu Peder Knudsen i Styvel hans hustru, hendes halvbror, som hun kunne
tilfalde arv efter. fremdeles fremlagde efterskrevne dom at Hjerm
herreds ting 3/5 sidst forleden, som så besluttes at efterdi for fogden
bevises med nogen afkald eller kvittering Apelone, Edel og Anne
Pedersdatter er tilfaldet i Dellerup efter deres salig bror Laurits
Poulsen at være udlagt, da vidste fogden ikke andet derpå at kende, end
at Knud Villadsen, som der i boen er indkommen og har fornævnte tre
piger deres mor til ægte, jo bør at gøre Christen Nielsen, deres rette
værge, rede og regnskab for den arvelod, de er tilfalden efter deres
halvbror: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd for lang tid siden har
vidnet om Laurits Poulsens død, såvel som og ingen arv Apelone
Pedersdatter, Edel Pedersdatter og Anne Pedersdatter efter ham i salig
Peder Nielsens bo at skulle bekommet, dog ej bevises noget af Laurits
Poulsens gods at have været i boen, eller og til trødingsdag lovlig
æsket og fordret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
vidner eller dom, derefter dømt og udgivet er, deri så noksom, at det
bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke komme Knud
Villadsen til nogen forhindring.
(7)
** var skikket Peder Knudsen, borger i Kolding, ---- opsættelse her af
landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet ----,
foged sst, for en dom han 11/10 sidst forleden ---- Kolding byting
imellem ham og Niels Madsens arvinger på den ene og Jens Jørgensen,
borger sst, ---- side dømt og afsagt har, og i samme hans dom tildømt
Peder Knudsen og salig Niels Madsens arvinger ---- og regnskab med Jens
Jørgensen for ---- salig Niels Madsen Wessel og Jens Jørgensen skulle
have haft med hverandre på en Stockholms rejse om sommeren 1641 efter
nogen løse sedler om hvis gods, nemlig salt, norsk fisk, saltet Riber
fisk samt tørret hvilling, som de i madschaberi på rejsen til Stockholm
skal have sammen lagt, item købt til Stockholm i samme rejse stangjern,
en læst tjære og ligsten, store og små, såvel som efter en sart, som de
har gjort med Niels Nielsen Ammidsbøl om skibet, som de har ham af
fragtet, hvorefter Jens Jørgensen nu efter en død mand fordrer betaling
så langsommelig tid efter deres madschaberi hos Peder Knudsen og for
berørte medarvinger 300 sletdaler, som ikke med nogen rigtig bog kan
bevislig gøres, salig Niels Madsen ham derpå skyldig at være. herhos
fremlagde et Jens Jørgensens efterskrevne underskrevne seddel på hvis
restede ham af Niels Madsen, summa 41 sletdaler, og fandtes på samme
seddel skrevet, læst på skifte efter salig Else Hansdatter 29/11 1643,
dernæst og fremlagde efterskrevne forseglet skiftebrev, dateret 4/5
1648, efter salig Niels Madsen Wessel imellem hans stedbørn Peder
Knudsen og Hartvig Knudsen for deres mødrene arv efter deres salig mor
Else Hansdatter på den ene og salig Niels Madsens arvinger på den anden
side: så og efterdi Hans Bull og Laurits Tomasen ikke på fersk fod har
vidnet om fornævnte gods, men rum tid efter på en død mand, som dog
ikke med brev eller segl er bekræftet, befindes og Jens Jørgensen med
hans underskrevne seddel atter på skifte efter Niels Madsen Wessel hans
hustrus afgang at have ladet æske 41 sletdaler, og ikke der inden da
fordret eller navngivet den summa penge, deres madschaberi og regnskab
videre var anlangende, som da burde af boen at have været betalt, men
fast mere med skiftebrev bevises, som siden efter salig Niels Wessel
hans stedsønner og medarvinger gjort er, da af Jens Jørgensen på
bemeldte skifte at være fordret fornævnte 41 sletdaler, og derfor udlæg
gjort, og fogden dog har hedenfunden det til regnskab, da kunne vi
efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og gældsfordring, såvel
som den hedenfindelse dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør
nogen magt at have men magtesløs at være.
(13)
** var skikket Bertel Markorsen i Gudsø mølle med en opsættelse her af
landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels
Iversen, byfoged i Kolding, eftersom Bertel Markorsen har for nogen år,
førend de svenske fjender er indfalden her i Jylland, skal have pantsat
hans ejendom, i Kolding beliggende, til Laurits Christensen Skrædder på
Poul Styrcks børns vegne, hvilke pant Laurits Skrædder siden har til
Iver Jacobsen i Kolding solgt og afhændet, uanseet at pengene efter
pantebrevs formelding ikke er Bertel Markorsen lovlig opsagt, og da er
parterne her for retten endelig forligte, at Bertel Møller skulle til
sankt mikkels dag 1647 betale Iver Jacobsen 76 sletdaler hovedstol med
efterstående rente og rente af rente, ellers fornævnte ejendom Iver
Jacobsen følgagtig at være. endnu stævnet Niels Iversen for en dom, han
til Kolding byting 10/11 1647 imellem Bertel Møller og Iver Jacobsen
dømt og afsagt har, eftersom Bertel Møller da havde i rette stævnet ham
for en skorsten, som han havde i for berørte pantsatte ejendom ladet
nedbryde, mens sagen stod i proces til landstinget, og fridømt Iver
Jacobsen for Bertel Møllers tiltale, og Bertel Møller at derfor betale
Iver Jacobsen for hans anvendte omkost: så og efterdi for byfogden
Niels Iversen med synsvidne har været bevislig gjort, fornævnte
skorsten at have været brøstfældig, så den ikke længere kunne blive
stående, og intet Bertel Møller derimod fremlagde, hvormed kunne
bevises ikke så at være, som om synet er, så han fordi ikke har vidst
at tildømme Iver Jacobsen derfor noget at lide, da ved vi efter sådan
lejlighed ikke imod den hans dom så vidt at sige, men efterdi han og i
samme dom har tildømt Bertel Markorsen anvendte bekostning at betale,
så vidt ret kunne agtes, dog ej det navngiven, da bør den hans dom i
den post magtesløs at være.
(16)
** var skikket velb fru Margrete Ahlefeldt til Visselbjerg hendes visse
bud Anders Jensen i Varde med en opsættelse her af landstinget 22/11
sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Hans Christensen i
Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til Skast
herredsting 18/7 næst forleden imellem hendes fuldmægtig og Morten
Nielsen i Alslev dømt og afsagt har, og beskylder hendes velbyrdighed
Hans Christensen, at han ikke udførlig har dømt og senteret på hvis
beskyldninger, hendes velbyrdighed har haft til Morten Nielsen, om han
som hendes gårdsfoged og ridefoged ikke har gjort uret, idet han har
ladet efterskrevne enge rum tid forleden komme fra hendes stavn,
imidlertid der hun langsommelig på nogle års tid sig i land Holsten har
opholdt, og Morten Nielsen hendes gård Visselbjerg at forvalte: så og
efterdi ikke befindes nogen bevis for herredsfogden fremlagt, det
Morten Nielsen sig til forpligtet på samme enge at skulle tale, eller
derom af hans husbond været befalet, så de formedelst hans forsømmelse
skulle være bortkommet, og fogden dog har tildømt Morten Nielsen på
samme enge at skulle tale eller derfor at skulle stå til rette, da
finder vi efter sådan lejlighed den hans dom magtesløs at være.
(18)
** var skikket Hans Koed i Håstrup med en opsættelse her af landstinget
22/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Germandsen i
Viuf på sin hustru Maren Hanskones vegne, født i Viuf, såvel som på
alle medarvingers vegne, som i den halve bondegård i Viuf, Søren
Germandsen har iboet, er berettiget og interesserede for en lovbydelse
og skøde, som de på Brusk herredsting 11/2 og 25/2 1643 inden tinge
gjort har, og dermed skødt og afhændet fra dem og deres arvinger
halvparten af den halve bondegård i Viuf, Søren Germandsen og salig
Gertrud Sørens iboede, og hun afdøde, dis uanseet at de umyndige
moderløse børn, nemlig Anne Sørensdatter såvel som Maren Hans Koeds lod
og arvepart i fornævnte bondegård i Viuf, som af dem i fornævnte
ejendom efter deres salig mor Gertrud Sørens død var arvelig tilfalden,
ej imod fornævnte skøder at være afregnet eller derimod af fælles bo i
løsøre at være gjort vederlag efter loven, som det sig bør. disligeste
befindes at den medgift, som Karen Hanskone har givet sin datter, er
til landstinget underkendt, formedelst søskende ikke hver bekom deres
lod, menende ejendommen ikke mere bør at bortsælges som løsøren,
eftersom løsøren er dømt til samfrænderne, ej heller alle arvinger at
være så lovlig varsel givet. sammeledes stævnet Søren Germandsen, som
samme skøde på fornævnte ejendom gjort har, så og Jens Nielsen, som
samme skøde forhvervet har, Karen Hanskone med hendes lovværge, item
Hans Sørensen og hans hustru Kirsten Hansdatter med samme skøde at
fremlægge, og Anders Hår i Nebel, som samme skøde udstedt har, om han
vil have noget dertil at svare. så mødte Christen Hansen i Eltang på
Hans Sørensen og hans hustrus vegne og fremlagde efterskrevne
tingsvidne af Brusk herredsting 11/2 1643, otte mænd vidnet, at Søren
Germandsen til tredje ting lovbød halvparten af den halve bondegård i
Viuf, som han iboer, da at være fremkommen Jens Nielsen i Viuf og på
Hans Sørensen og Kirsten Hansdatter i Viuf deres vegne bød sølv og
penninge, i lige måde stod og da for dom Hans Jensen Koed i Håstrup og
på hans hustru Maren Sørensdatters vegne bød sølv og pendinge imod
fornævnte lovbydelse. dernæst fremlagde efterskrevne skøde af Brusk
herredsting 25/2 1645, at Søren Germandsen i Viuf i hånd tog Jens
Nielsen i Viuf og solgte og skødte fra sig og sine arvinger og til hans
søn Hans Sørensen i Viuf og hans trolovede fæstemø Kirsten Hansdatter
og deres arvinger halvparten af den bondegård og ejendom, som Søren
Germandsen iboede. derhos berettet Christen Hansen, at Hans Sørensen
ikke i den anden halve part at skulle arve, efterdi hans far ham den
anden halve part skødt havde, hvortil Hans Koed svaret og formente, at
hans hustrufar ikke var mægtig imod loven at give den ene barn, og de
andre lade miste, og fordi samme lovbud og skøde burde magtesløs at
være: så og efterdi Christen Hansen for retten tilstår bemeldte Hans
Sørensen ikke i den anden halvpart af fornævnte halve bondegård at
skulle arve, så deri erfares Søren Germandsen samme skøde imod loven
til hans søn at have givet, og hans andre børn ikke vederlag bekommet,
da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme lovbud og skøde så
noksom lovlig at være gjort, det bør nogen magt at have, men magtesløs
at være.
(20)
** var skikket velb fru Margrete Lunge, salig Mogens Billes, til
Tirsbæk hendes visse bud Jørgen Kall, ridefoged der sst, med en
opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende hende da at
have stævnet Søren Lauritsen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred,
for en vidne han til fornævnte herredsting 14/3 1646 efter Søren
Knudsen Kølholt, rådmand i Vejle, og Hans Clemendsen, borger sst, deres
---- har udstedt, anlangende Bredsten kirkes vedligeholdelse, førend
fjenderne kom her i landet, og dis ornamenter og opbyggelse, hvorledes
de var renoveret, item hvorledes fornævnte kirke skal være ----
fjenderne kom her i landet skal være udspoleret og røvet, og ikke
navngiver om slig af landsens fjender eller af andre onde mennesker er
gjort og forrettet, tilmed er hverken KM lensmand på Koldinghus eller
KM fiskemester, som med samme kirkes jura patronatus nådigst er
forlenet eller de, som samme renovation forrettet har, ikke derimod
givet lovlig varsel, formener derfor samme tingsvidne bør magtesløs at
være: da efterdi sagen befindes over seks uger med bevilling til i dag
er optagen, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står,
vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling,
da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.
(21)
** var skikket Detlev Nielsen, borger og handelsmand i Skelskør, på
sine egne og sine medarvingers vegne med en opsættelse her af
landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers
opsættelse at have stævnet Just Tomasen, ridefoged i Holman herred,
Peder Nielsen på Nebbe, herredsfoged sst, Peder Ravn og Jens Pedersen
Ravn, delefoged og i skriverens sted, for de har dem til fordristet at
drage i Peder Ibsens hus og gård i Andkær skovgård næste dag, efter
salig mand ved døden afgik, som skete i Kolding, og der registreret en
del af hans gods efter deres egen tykke, og Jens Tomasen har opslagen
den salig mands kister med vold og magt i arvingernes fraværelse,
uanseet at nøglerne fandtes hos den salig mand selv, og hans efterladte
gods ej var forbrudt til nogen øvrighed. derhos fremlagde Peder
Nielsen, Jens Pedersen og Just Tomasen to registreringer, den ene
dateret 10/11 1647 efter salig Peder Ibsens hustru Mette Jepsdatter,
den anden dateret 13/5 1648 efter salig Peder Ibsens, dernæst fremlagde
efterskrevne skiftebrev, dateret Andkær 13/6 1648, med den fordrende
gæld og restants på hvis, Peder Ibsen resteret med til Koldinghus: så
og efterdi fornævnte restants for 1646 og 1647 ikke befindes efter
recessen at være med forholdt, som det sig burde, tilmed ej heller
lovlig varsel for samme syn, til gårdens bygfældighed taget, at være
givet synsmændene, og ikke heller udførlig har specificeret egentlig i
stykvis alt hvis, som på gården skulle fandtes og den med forbygges
skulle, som deres syn om bemelder, Hans Ravn og hans medfølgeres vidne
og befindes at være vidnet efter en død mand Peder Ibsens ord, som han
skulle haft og bekendt restantsen skyldig, der hans hustru døde, da
kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme restantser og fornævnte
syn, såvel som og bemeldte vidne og de domme, derpå funderet er, så
noksom, men det såvel som fornævnte registrering, som efter salig Peder
Ibsens hustru gjort er, og dog ikke af ham forseglet eller
underskrevet, bør nogen magt at have men magtesløs at være, men
belangende restantsen for 1648, de af arvingerne pro kvota at betale,
som de med rette kan tilkomme, i lige måder efterdi og ikke befindes de
andre fornævnte tilkrav og gælds fordringer, som i skiftebrevet
inddraget er, som forskrevet står, med brev, segl eller anden nøjagtig
bevis at være bekræftet, da kunne vi ikke kende det så noksom nøjagtig,
som det sig burde, men magtesløs at være og ikke komme Detlev Nielsen
på arvingernes vegne til nogen forhindring, belangende den fol, som
Peder Ravn skulle have bekommet af arvingerne for 18 daler, derom er de
forenet, det Peder Ravn skal beholde samme fol og give Detlev Nielsen
på arvingernes vegne ti sletdaler, foruden fornævnte 18 daler, straks
når han dem hos Peder Ravn begærer i rede penge, hvad belangende er den
omtvistede kornavl, da er Detlev Nielsen og Just Tomasen nu her for
retten således derom forenet, det Just Tomasen skal samme kornavl
beholde, og bevilgede de på begge sider med al rette to dannemænd, som
samme korn, straks efter de hid kommer, med forderligst at skulle
tælle, sætte og taksere, hvor meget Just Tomasen med al rette bør at
give Detlev Nielsen på arvingernes vegne for fornævnte avling, hvortil
Just Tomasen på sin side tog Peder Nielsen på Nebbe, og Detlev Nielsen
derimod tog Niels Jacobsen i Svinholt, og hvis Just Tomasen til Detlev
Nielsen derfor skal give, skal han og straks ham med rede penge efter
hans nøje at kontentere og afbetale, og dersom de ikke om fornævnte
kornavls betaling kan blive fordraget, da Ditlev Nielsen sin rettighed
til samme avl hermed uforkrænket det at afhænde til hvem, han vil, dog
straks i gården at forblive, og dermed er ellers fornævnte deres
tvistigheder, bemeldte skifter og registreringers medfart efter Peder
Ibsen og hans hustru ----, på begge sider ganske bilagt, og ingen
videre til hinder eller skade i nogen måder, og hvis forløfte Detlev
Nielsen ved Hans Tomasen i Skærup eller andre fra sig kan have gjort
efter den vedtægt, her til landstinget sket er, det fornævnte mænd ikke
heri at komme til forhindring. dernæst bevilgede Just Tomasen, at
Ditlev Nielsen skulle beholde to skiver og en bagstol, som er vurderet
for 8 sletdaler, hvilke han derfor skal fra sig igen levere, når han
samme skive og bagstol annammer, såvel som og hvis gods og løsøre
ellers i gården af arvinger hvis han var ---- det Ditlev ubehindret at
efterfølge.
(35)
** var skikket Anders Sørensen i Tangvad med en opsættelse her af
landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Frands
Jensen i Overby, forrige tinghører på Skodborg herredsting, for en dom
han til fornævnte ting 17/4 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori
han har tildømt Anders Sørensen at være hans bror salig Oluf Andersen,
som boede og døde i Dalby i Gimsing sogn, hans fem pigebørns rette
hovedværge og dem med deres arv og gode efter loven tilbørlig at
forestå, hvori Anders Sørensen mener sig uret at være sket, idet Frands
Jensen ikke har agtet eller anseet, det for ham samme dag har været i
rette lagt, læst og påskrevet, det Anders Sørensen befindes en fattig,
gældbunden og forarmet mand: da efterdi befindes sagen tilforn at være
hid stævnet, og den over seks uger til i dag er optagen, og samme
opsættelse findes påskrevet til hjemting at være læst, som opskriften
derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som fornævnt
står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere
forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at
være og ikke komme Anders Sørensen til hinder eller skade i nogen måder.
(36)
** var skikket Anne Jensdatter, salig hr Keld Nielsens, forrige
sognepræst til Ulfborg og Råsted sogne, hans efterleverske, nu boende i
Ringkøbing, med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden,
lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Morten Biesch,
byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting for nogen
tid siden dømt og afsagt har, i hvilken dom han har tildømt Anne
Jensdatter at udgive kongelige skatter, borgeleje og byens tynge, lige
ved andre byens indvånere, af sit arvede tilskifte jord, liggende i
Ringkøbing mark, hvorfor hun lader fremlægge Christian den fjerdes
efterskrevne forordning, dateret Ringkøbing palmesøndag 1537, samt
brev, dateret København 8/6 1606, hvilke alle gejstlige enker, som sig
i købstæder nedersætter, befries for al kongelig, borgerlig og byers
tynge, tilstår dem og nogen ringe handel at måtte bruge, de og ej har
brugt nogen købingskab eller drevet nogen handel, men hun for sine
børns skyld, hvilke hun ville holde til skole, ære og lære og for
hindes og deres huse stand, findes i Ringkøbing, at ved magt holde, så
den kongelige forordning ej er agtet og efterkommet af ham, og Morten
Biesches dom derfor bør magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes
salig og højlovlig ihukommelse konger deres breve, som for os fremlagt
er, at have været for byfogden i rette eller i hans dom inddragen, da
bør den hans dom at være som udømt var, sagen til bytinget igen at
komme, fogden, når det for ham lovlig indkaldes, bemeldte kongebreve
for ham at i rette lægges, og ham endelig at dømme, som han ville
ansvare og være bekendt.
(37)
** var skikket Mogens Hansen, tjenende velb rigens hovmester, med en
opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da efter
en seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Hansen og hans hustru
Margrete Jensdatter i Søgård for tre skøder, de sig skal på beråbe på
en tredje part af en halv gård i Søgård, for hvilke skøder Mogens
Hansen formener ikke så lovlig skal være givet gjort lovbud for eller
stævnet og gjort kald og varsel, som det sig bør, og derfor fornævnte
skøder bør magtesløs at blive og ikke komme Mogens Hansen på hans
retfærdige arvepart i samme gård til hinder eller skade. disligeste
stævnet salig Hans Madsens arvinger, Peder Hansen, slotsskriver på
Skanderborg, Christen Hansen i Torup, item salig Mads Hansens børn,
Maren Madsdatter og Anne Madsdatter med deres lovværge, såvel som
Christen Madsen Bundgård, som fornævnte skøder og lovbud har udstedt.
så mødte Peder Hansen i Søgård og fremlagde efterskrevne tingsvidne af
Ulfborg herredsting 14/6 1634, otte mænd vidnet har, at Hans Madsen i
Søgård i Husby solgte og skødte fra sig og sine arvinger og til
Margrete Jensdatter og hendes arvinger halvparten af den tredje part af
en halv gård Søgård, som han da påboede, endnu fremstod Christen
Hansen, født i Søgård, og solgte fra ham og hans arvinger og til
Margrete Jensdatter og hendes arvinger halvparten af den broderlod, som
han kunne tilfalde i Søgård, som hans far, fornævnte Hans Madsen, den
dag for tingsdom ham oplod. endnu en anden tingsvidne af fornævnte
herredsting fornævnte år og dag udgangen, at Hans Madsen i Søgård
solgte og skødte fra ham og hans arvinger og til hans søn Peder Hansen
og hans arvinger halvparten af den tredje part af den halve gård
Søgård, som han da påboede, desligeste Christen Hansen, født i Søgård,
solgte og skødte fra ham og hans arvinger og til Peder Hansen og hans
arvinger halvparten af den broderlod, som han kunne tilfalde i Søgård,
som hans far Hans Madsen den dag for tingsdom oplod: så og efterdi for
fornævnte lovbuds vidne, som for samme skøde ganget er, ikke befindes
efter fornævnte varsel, her af landsting givet er, Mogens Hansen med
seks ugers stævning, som da skal have været udenlands, lovlig deri at
være stævnet og varsel givet, som det sig burde, da kunne vi efter
sådan lejlighed ikke kende samme skøde og lovbuds vidne deri så noksom,
at det bør at komme Mogens Hansen til nogen forhindring, men, så vidt
det ham anlanger, magtesløs at være.
(40)
** var skikket Peder Jørgensen Nagler, borger og indvåner i Kolding, på
den ene og havde stævnet Maren, salig Peder Saxes, i Kolding for noget
børnegods imod hans vilje og minde til en mand af Bergen i Norge skal
have solgt og afhændet, som hendes bror Hans Jensen, nu boende i
Bergen, hans to sønner, nemlig Jacob Hansen og Jens Hansen arveligen
efter deres mormor Anne, salig Gregers Ottesens, er tilfalden, som han
er af øvrigheden i Kolding vorden tilforordnet at være værge for i
hendes salig husbonds sted, hvilke gods han på skifte, som efter hendes
salig mand er bleven holden 24/11 1640, har æsket og begæret af hende,
hvilket imod al lov og ret ham voldeligen har forholden, og ikke
aleneste det, men endog derimod understanden sig fornævnte børnegods at
sælge til fremmede og udenrigs folk, hvilke han former imod al lov og
ret at være, og de pligtig at være at skaffe hjemmel og minde til
fornævnte børns bort solgte gods, eller og derfor at lide og stande til
rette som vedbør, hvilke sag byfogden Niels Iversen for sin tilbørlig
dommer har henfunden at påkendes, så han derfor nu agter her til
landstinget at hænde dom: så og efterdi for byfogden Niels Iversen ikke
nogen bevis er fremlagt, tilmed ej heller i hans forrige dom indført,
alligevel han sig i sin doms slutning derpå refererer, da bør denne
hans indstævnte dom at være som udømt var, sagen til bytinget igen at
komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne for ham
at fremlægges, i hans dom at inddrages, og derefter at dømme, som han
ville ansvare og være bekendt.
(41)
** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her
af landstinget 11/10 sidst forleden, lydende ham da efter måneds
opsættelse at have stævnet Gertrud Andersdatter sst for en indlæg, som
hun ved hendes fuldmægtig Jacob Nielsen Skrædder har på Kolding byting
ladet for retten fremlægge 9/8 forleden, med hendes egen hånd
underskrevet, i hvilken hendes indlæg hun skal have sig over Mads
Gregersen at beklage, at han 25/7 sidst forleden skulle falskelig
udkaldt hendes barn Anders fra Niels Hjulers, og draget ham fra skuden
og til Bramdrup og lagt ham uærlige ord i munden, item at han skulle
have tagen en hest fra ham, og nederslagen hendes søn fra hesten på
jorden og udrevet hans klæder, og for sådanne hendes ubeviste klage
Mads Gregersen har været forårsaget til hjemtinget hende at tiltale, om
hun jo burde sine ord at bevise, eller derfor at lide, og en løgner at
være, efterdi det på hans ære egentlig skulle angå, og derfor sagen af
byfogden Niels Iversen til landsdommere heden forvist, eftersom det er
æren anrørende: så og efterdi byfogden Niels Iversen har dømt alene
efter en fjorten dags opsættelse og sagen henvist, alligevel Gertrud
Andersdatter eller nogen på hendes vegne ikke var mødt, da finder vi
efter sådan lejlighed samme hedenfindelse dom magtesløs at være, og
Niels Iversen at give Gertrud Andersdatter til kost og tæring fire
rigsdaler, og endog hovedsagen om Gertrud Andersdatters beskyldning
over seks uger her til landsting er optagen, og hun nu fremviser
adskillig vidner, som hun formener sig samme hendes beskyldning vil med
bevise, over hvilke Mads Gregersen er stævning begærende, da er vi deri
forårsaget samme sag til i dag seks uger at optage, og Mads Gregersen
til bemeldte tid samme vidner at lade hid stævne, og da at gå derom så
meget som lov og ret kan findes.
(44)
** var skikket Niels Jensen af Nebel med en opsættelse her af
landstinget 13/9 sidst forleden. lydende ham da at have stævnet Anders
Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom som han til
Brusk herredsting 26/8 næst forleden dømt og afsagt har imellem Niels
Jensen og Jacob Johansen, slotsfoged på Koldinghus, anlangende Niels
Jensen skal have kørt for Jacob Johansen for ægt i Brusk herred til
kirkesyn 29/5 sidst forleden, og som de skal have kørt deres rette vej
fra Nebel kirke og til Starup kirke, er de kørt ned af en stor bakke,
og der i hulvejen er kabler og tømmer gået sønder, og så ikke kunne
regere heste og vogn, men blev om væltet, så både Niels Jensen såvel
som Jacob Johansen har fået skade, og Niels Jensen beretter det at være
sket af våde og vådes hændelse, og aldeles imod hans vilje og minde, og
Anders Jørgensen herredsfoged efter synsvidne, sigtelse og klage har
tilfundet Niels Jensen at stande Jacob Johansen til rette: så og
efterdi ikke med nøjagtige vidnesbyrd er bevislig gjort, det Nis Jensen
formedelst hans forsæt samme ulykkelige tilfald Jacob Jacobsen at have
tilføjet, men fast mere af hans egen klage forfares, at kablen er gået
i sønder, og så vognen væltet, og slig ulykkelig tilfald dermed at være
hændt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn, klage og
dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør at komme Nis Jensen til
nogen forhindring eller skade.
(47)
** var skikket Christen Hansen Lund i Kolding og havde med en
opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden stævnet Niels
Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 11/10 sidst forleden dømt og
afsagt har, anlangende nogen skælderi og æreskænden, Villum Clausen
pottemager sst imod Christen Hansen Lund for en siddende ret på samme
byting beganget har, hvilken dom Christen Hansen Lund formener sig
højligen at være forurettet, idet fornævnte byfoged ikke har anseet
hverken tingsvidne, loven, recessen eller andre dokumenter, som for han
er i rette lagt, men tvært imod efter vild, venskab og ganske imod
retten og den myndighed, han efter recessen og loven tillagt er,
formenende fornævnte byfoged for sådan hans dumdristige forseelse imod
hans svorne ed at have gjort, og bør derfor at stå til rette: så mødte
Niels Iversen på sin egen og Jacob Skrædder på Villum Clausen
pottemagers egne, og sagen med parternes bevilling til i dag otte uger
er optagen, og såfremt Villum Pottemager her forinden ikke Christen
Lund til Kolding byting vil erklære sig ikke at vide med ham uden
ærligt og godt, hvormed Christen Lund og tilstod sig at ville være med
benøjet, da dem her ingen til bemeldte tid at møde, og sagen at stå
åben, som den nu sluppet er, og Villum Clausen pligtig at give Christen
Lund til kost og tæring fire rigsdaler.
(48)
** var skikket Christen Mogensen i Lilleballe med en opsættelse her af
landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads
Pedersen i Dons med flere for en synsvidne, de på Brusk herredsting
29/1 sidst forleden afvidnet har, at de 27/1 var på Lilleballe skov og
mark, og ikke skal være af de Lilleballe mænd så rettelig påvist eller
meldt, som det sig bør, men skal være gjort de Lilleballe bymænd på
deres uretfærdige trætte til bestyrkelse og Staffen Madsen på sin
ulovlige skovhugst og vedkendelse til behjælpning, mens Christen
Mogensen på hans ejendom til største skade og afbræk, skal og befindes
nogen ny skelsten at være sat samme dag og Christen Mogensens
skovskifte, som har ligget til hans gård af arilds tid, imod hans minde
og samtykke inde på hans skovskifte østen for Skiden, disligeste har de
tilkastet ham hans lod og skovsparter i hans egen havegård, som er
omgærdet og indhegnet: da efter flere ord dem imellem var, indgav
parterne deres tvist og iring på fire dannemænd, hvortil Christen
Mogensen på sin side tog Jens Pedersen i Skærup og Bertel Hansen i
Eltang, derimod tog Hans Poulsen og Hans Christensen på deres egne og
medbrødres vegne Hans Jørgensen Hår i Starup og Hans Mikkelsen i
Håstrup, de samtlig tilnævnte Germand Joensen i Bølling, hvilke fem
dannemænd straks efter påske, når vejrlauget sig bekvemmer, parterne at
lade advare om visse dag for dem på åstederne at møde med deres breve,
dokumenter og adkom, og da dem imellem at forhandle, hvor vidt enhver
af det omtvistede ejendom til deres gårde og boliger lovlig er
berettiget efter forrige syn og vidner, som her til landstinget er
stadfæstet, såvel som og deri at have i agt det Christen Mogensen tre
ottinger bekommer, og hvad de samtlig eller og de fleste deri gørende
vorder, det fra dem at give beskrevet og stå for fulde, af parterne
upåtalt i alle måder.
(51)
** var skikket Anders Sørensen i Bramdrup på sin egne og medarvingers
vegne med en opsættelse her af landstinget 11/10 sidst forleden,
lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Hansen
i Gårslev for efterskrevne skiftebrev, han 28/10, 29/10 og 30/10 1647 i
Nebbegård efter salig Søren Hår gjort har, med udlæg for den fordrende
gæld, disligeste stævnet andre for efterskrevne registrering, som efter
salig Søren Hårs bror Anders Sørensen i Bramdrup samt efter den salig
mands hustru Anne Jacobsdatters begæring gjort er: så og efterdi
bemeldte udlæg, som til Gårslev kirke for 110 sletdaler er udlagt, med
kirkebogen kommer overens, salig Søren Hår kirken samme gæld har
skyldig været, såvel som med salig Søren Hårs regnskabsbog bestyrkes,
den udlæg som til Sidsel Tues, Peder Pedersen, Peder Grundet, Tomas
Tuesen såvel som til folkeløn udlagt er, item Anders Sørensen ikke
heller fragår de 80 daler, som salig Søren Hår til Mads Tordsen endnu
resterer efter fornævnte bog, disligeste og ikke heller fragår de
foræringer, som Jochum Damcke, Cathrine Baldsers, Lyder Henriksen,
Bertel Jensen, Hans Mouridsen, Niels Kræmmer, Iver Jacobsen og Gertrud
Jacobsdatter, så vidt de 18 daler anlangende, gjort har, da ved vi
efter sådan lejlighed ikke imod samme fordringer og hvis udlæg,
derefter gjort er, at sige, men belangende Henrik Laugesen, Iver
Nielsen, Laurits Slajkær, Hans Due og Henrik Ravn deres tilkrav,
hvilket Anders Sørensen på sin og sine medarvingers vegne ikke vil være
gestendig, eller og det med salig Søren Hårs brev eller hånd befæstes,
da bør samme tilkrav, såvel som hvis udlæg, derefter kan være gjort,
ingen magt at have, belangende Anne Jacobsdatters fordring 112 daler,
som hun til hendes salig husbond Søren Hårs begravelse og jordefærd
anvendt og bekostet har og derfor bekommet af fælles bo udsætning, så
beviser Anders Sørensen aldeles intet derimod jo så at være på den
salig mands begravelse bekostet, som hendes opskrift om bemelder, da
ved vi og ikke imod fornævnte hendes opskrift at sige, dernæst lovede
Peder Nielsen at give Anders Sørensen tre sletdaler, som er halvparten
af en lispund kobberskat, såvel som og at give ham halvparten af de 43
daler i rede penge, Nebbegårds skyld anlangende, som var gjort udlæg
for, disligeste 10 mark for nogen trævarer efter registrering, og
halvparten af de sengeklæder, som forskrevet står, og efterdi fornævnte
restants på de små skatter af Nebbegård og ---- for 1643 og 1646 efter
recessen og forordningen er med forholdt, da bør den såvel som den
udlæg, derefter kan være udsat, ingen magt at have, men efterdi
befindes Anders Sørensen bemeldte indstævnede registrering at have
overværet og med egen hånd bekræftet og underskrevet, da ved vi efter
sådan lejlighed ikke imod Søren Hansen i Gårslev og hans medbrødres
vidne, såvel som den tilbud, som efter fornævnte registrering så vidt
vidnet er, at sige eller magtesløs dømme, disligeste efter og Anders
Sørensen selv tilstår Niels Wessels arvinger i Kolding ikke stævnet at
være, såvel som og sig på beråber Søren Hårs brev til Gertrud
Jacobsdatter på de 303 daler at ville lade i rette kalde, da ved vi
ikke i fornævnte to poster at dømme, førend Niels Wessels arvinger
såvel som fornævnte på beråbte brev, lovlig hid stævnet er, og siden at
gå derom hvis ret er.
(65)
** var skikket Hans Hansen Nebel i Bjert med en opsættelse her af
landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels
Iversen, byfoged i Kolding, for omkostning og anvendt fortæring for to
rejser til København og Frederiksborg gjort har, anlangende den
drabssag efter hans salig Anders Jensen, som er dræbt og ihjel slaget i
hans egen hus i Kolding uden skyld og brøde 10/12 164x, da eftersom
Niels Iversens frafindelse dom til landstinget er magtesløs kendt, og
siden til Kolding byting er Niels Iversen tilfunden at forferske Hans
Hansen Nebel samme dag, så vidt den da var procederet, og hans
forseelse for sin tilbørlig overdommer efter fornævnte doms indhold af
Kolding byting 29/3 1648, hvilke dom Hans Hansen Nebel formener bør ved
magt at blive: da efter flere ord dem imellem var, blev Hans Hansen og
Niels Iversen nu her for retten om fornævnte tvistighed forenet, at
Niels Iversen lovede at give Hans Hansen Nebel 24 sletdaler nu til
påske først kommende i rede penge og ingen andre varer for hvis
omkostning, han gjort har, såvel som og lovede at forskaffe Hans Hansen
KM oprejsning i fornævnte drabssag, så og lysning derefter, Hans Hansen
uden bekostning, og dermed samme deres tvist bilagt.
** var skikket velb Frands Pogwisch til Ravnholt, KM befalingsmand på
Hald slot, hans visse bud Hans Johansen, ridefoged sst, med en
opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham da at
have stævnet Poul Vistisen i Skov, sætfoged til Ginding herredsting,
for en dom han skal have dømt 20/6 1648 imellem velb Frands Pogwisch og
velb Malte Sehested til Rydhave, anlangende et gadehus, som er bygget
og opsat i nør Bjært på KM grund, ingen mand til trængsel, ydermere
ingen af naboerne har klaget på fornævnte gadehus, at det er bygget for
nær på deres forte, men aleneste sætfogden har mest anseet den gode
mand Malte Sehesteds egen tjenere, som har vidnet i deres egen sag,
tilmed har de ikke vidnet, at det omtvistede gadehus er bygger på Malte
Sehesteds grund: så og efterdi Christian Rosenkrantz ikke for samme
vidne med seks ugers kald findes stævnet, som da har været udenlands,
tilmed ej heller Niels Krag eller Christian Rosenkrantz for fornævnte
syn er stævnet, eller nogen varsel for åstederne givet, da kunne vi
efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, syn og den dom, derpå
funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at
være.
(68)
** var skikket Maren Sørensdatter, tjenende velb jomfru Anne Munk til
Haraldskær og havde stævnet Christen Jensen på Glasbjerg med flere for
et vidne, de til Jelling birketing 5/1 sidst forleden vidnet har,
formeldende at på tredje juledag sidst forleden, der gudstjeneste i
Skibet kirke var forrettet, da skulle de have seet og hørt på
Haraldskær borgegård, at Maren Sørensdatter skulle have kaldt Jørgen
Sørensen, tjenende velb Jørgen Munk for en foged, en tyv og en skælm,
hvilke deres vidne Maren Sørensdatter højlig benægter, at hun aldrig
har haft de ord: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om Maren
Sørensdatters ord og mundheld rum tid efter, hun sligt ord skulle haft,
hvilke hun dog ikke for ting og dom har indgået, men her i dag for
retten benægtet og fragået, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke
kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men de
såvel som fornævnte henfindelse dom, som i den post dømt er, magtesløs
at være og ikke at komme Maren Sørensdatter til nogen forhindring, og
Jørgen Sørensen at give Maren Sørensdatter til kost og tæring to
rigsdaler, og efterdi for fogden ej er bevist fornævnte mænd at have
gjort nogen uførm eller håndgerning på nogen i Haraldskær, og fogden
fordi dem frikendt, da ved vi ikke den hans dom i den post at imod
sige, men ved magt at blive.
(70)
** var skikket Poul Pedersen i Højby og hans brødre Hans Pedersen,
Anders Pedersen og Jacob Pedersen i Ullerup deres visse bud fornævnte
Anders Pedersen med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst
forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen i Kolding, for
en løgnagtig bekendelse, han skal have forhvervet over deres søster
Maren Pedersdatter der i Kolding efter en berygtet trolddomskvinde
hendes mund, ved navn Johanne Krøbelkvinde, som for hendes begangne
gerninger har lidt til bål og brand, hvilke bekendelse hendes brødre
formener ej lovlig til tinge at være sket, meget mindre hende derfor
noget at være påklaget, ikke heller noget i det ringeste at være hende
over bevist, førend Niels Iversen havde hende ved livet ombragt eller
ladet ombringe, foruden dom eller nogen højagtig lovmål at være sket,
formener samme løgnagtige bekendelse derfor bør magtesløs at blive: så
og efterdi befindes fornævnte bukket Maren at være udlagt og beskyldt
af bemeldte misdæder Johanne Krøbelkvinde for trolddom, så hun fordi er
pågrebet og til sagens uddrag i fængsel at skulle forvares, er
hedensat, hvor hun imidlertid, førend sagen med nævninger efter loven
er gjort anhængig, er bortdød, og ikke bevises Niels Iversen at have
været skyldig i hendes død, da ved vi efter slig tilfald og des
omstændighed ikke i den sag at dømme, eller Niels Iversen deri noget at
lide, men for des tiltale fri at være.
(74)
** på Viborg landsting har si seet og hørt læse efterskrevne
tingsvidne, lydende at Peder Gundesen i Ellidshøj, herredsfoged i
Hornum herred med flere gør vitterlig, 9/1 1632 var skikket Knud Jensen
i Gammelholm på sin husbond velb Gregers Krabbe til Torstedlund, KM
befalingsmand på Hindsgavl, hans vegne æsket og fik tingsvidne af de
otte mænd, de vidnede, at de så og hørte Knud Jensen på sin husbonds
vegne til tredje ting forbød nogen efter denne dag at gange, ride eller
age ad disse efterskrevne veje eller genstier over Torstedlunds endels
marker og over Dyvelstrup vaser og enge.
(75)
** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne
tingsvidne, lydende Laurits Kras i Molbjerg, herredsfoged i Hornum
herred, med flere gør vitterligt, at 18/2 1622 var skikket Søren
Andersen i Suldrup på sin husbond velb Niels Krabbe til Torstedlund
hans vegne æsket og fik tingsvidne af otte dannemænd, de vidnede at de
så og hørte, Niels Andersen i Suldrup på sin husbonds vegne lod fordele
efterskrevne veje og stier, som løber over og igennem hans husbonds
efterskrevne endels mark enge og skov.
(76)
** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til
Haraldskær med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden,
lydende hende da at have stævnet Søren Lauritsen i Jelling,
herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte herredsting
25/9 1647 dømt og afsagt har imellem hende og Peder Joensen i Lerskov,
i hvilken hendes dom han har fradømt hende hendes retfærdige arv og
herlighed, som hun efter hendes salig søster jomfru Lisbeth Friis til
Vosnæsgård retfærdigt arvet har, anlangende skyld, landgilde og
herlighed, halvpart hendes anpart af den gård, Peder Joensen i Lerskov
påboer, som var salig jomfru Lisbeth Friises, med hvilken hans dom hun
formener sig storligen at være forurettet, først eftersom Søren
Lauritsen i hans dom sentens formelder, efterdi hun ikke fremlagde
jordebog eller nogen underskreven restants, ej heller nogen syn på
skoven eller opskrift på olden: så og efterdi fornævnte tingsvidne og
Jørgen Munks seddel, nu for os fremlagt er, ikke for herredsfogden har
været i rette, da bør den hans dom at være som udømt var, og sagen til
herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes,
bemeldte tingsvidne og seddel såvel som parternes dokumenter på begge
sider for ham at i rette lægges og i hans dom at lade inddrage, og ham
derefter at dømme og adskille, som det sig bør.
(80)
** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til
Haraldskær med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden,
lydende hende da at have stævnet Jens Joensen i Vork for en dom, han på
Jerlev herredsting 30/8 1648 dømt og afsagt har, i hvilken dom hun
formener Jens Joensen har gjort hende retløs, idet han har ikke kendt
på nogen af de poster, som for ham har været sat i rette, som er først
eftersom hun har fæst Jørgen Jensen det grund og ejendom, han påboer,
og samme fæstebrev i to domme indført, og det er hendes arve og
ejendom, som hun har kendt sig ved, at han eller de, som boer på samme
grund, at give, gøre og skylde til hende, hvilken post Jens Joensen
ikke har påkendt i nogen måde, uanseet det har været bevist for ham, at
det var fru Sofie Friis gods og ejendom: så og efterdi for
herredsfogden befindes at være fremlagt fru Sofie Friises og hendes
datter jomfru Edel Munks begge underskrevne fæstebreve imod hverandre,
fru Sofie Friis og i vores opsættelse, som efter hendes forhvervede
stævning udganget er, beskylder samme fæstebrev falsk at være, såvel
som og i hendes skriftlig indlæg, for fogden fremlagt, i lige måde
beskylder den for falsk, og fogden fordi har sagen, formedelst der var
breve imod, til overdommere henvist, da ved vi ikke den hans dom at
imod sige, men hvem deri påskader, da indkalde sig sagen på tilbørlige
steder, og der gås om hvis ret er.
(84)
** var skikket Johan Wesseling, borger i Ringkøbing, med en opsættelse
her af landstinget 11/10 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds
opsættelse at have stævnet Christen Jensen, født i Smedegård, og Else
Ebbesdatter for en vidne, de til Skjern birketing 13/3 1646 vidnet har,
nemlig at Johan Wesseling skal være Niels Lauritsen i Smedegård skyldig
bleven for adskillig proviant, han fra ham skulle have bekommet, dis
midlertid han selv brugte avling i Smedegård, som han lovet at gøre
Niels Lauritsen det godt for i hans skyld. i lige måder stævnet Niels
Jensen i Knudgård og Houli Christensen, tjenende i Smedegård, for et
vidne de til Bølling herredsting 21/2 vidnet har, at de ved
midsommertid sidst forleden så, at Niels Lauritsen i Smedegård ydet
Dorte Christoffersdatter henved en halv pund smør, og da lovet at
kvittere det i Niels Lauritsens skyldsmør, hvilket vidne Johan
Wesseling og hans hustru Dorte Christoffersdatter ved deres ed
benægter: så og efterdi fornævnte indstævnede vidner ikke har vidnet på
fersk fod, men mesten part vidnet og båret kundskab efter Johan
Wesselings og hans hustrus ord og mundheld, som ikke med brev, bevis
eller kvittants bestyrkes, men fast mere af Johan Wesseling og hans
hustru fragås, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
indstævnede vidner såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at
det bør nogen magt at have men magtesløs at være og ikke at komme Johan
Wesseling til nogen forhindring, og efterdi bemeldte kundskab såvel som
og Niels Christensen i Henne og hans medbrødres vidne, disligeste den
ene dom, som hidstævnet, ikke er fremlagt, endog sagen langt over seks
uger med bevilling er optaget, da finder vi det og i lige måder ingen
magt at have, og Niels Lauritsen pligtig at give Johan Wesseling til
kost og tæring fire rigsdaler.
(88)
** var skikket Hans Jensen, forrige boende i Horsens, hans visse bud
Keld Lauritsen i Livstrup med en opsættelse her af landstinget 8/11
sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have
stævnet Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, for en dom han
på fornævnte herredsting 12/3 1648 dømt og afsagt har imellem hr Jacob
Hansen Buck på den ene og Jacob From, borger i Kolding, på den anden
side, anlangende 20 rigsdaler Hans Jensen skulle have været Tomas
Jensen, borger i Ribe, skyldig efter Jacob Buck i Nagbøl været forlover
derfor, og Jacob From samme gæld til sig købt har, og i samme sin dom
dømt hr Jacob Buck samme penning at betale inden 15 dage efter
forordningen, uanseet at hovedmanden, nemlig Hans Jensen aldrig skal
bevises at være krævet for samme gæld eller bekommen lovlig varsel for
samme dom, der tilmed skal samme gæld være betalt, formener Hans Jensen
stor uret at være sket, idet han samme gæld skulle betale to gange: da
efter flere ord dem imellem var, afstod Keld Lauritsen på Hans Jensens
vegne samme stævning, så Jacob From sin gæld efter samme dom og brev
kunne søge.
(89)
** var skikket Joachim Irgens, fordum kong Christian den fjerdes
kammertjener, hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en
opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da efter
andre opsættelser at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for
en dom han 12/1 sidst forleden på Kolding byting imellem Joachim Irgens
hans fuldmægtig på den ene og borgmester Morten Panck i Kolding, item
Lyder Split og Mogens Eriksen, rådmænd sst, deres fuldmægtig på den
anden side dømt og afsagt har, anlangende en anselig summa penge,
nemlig 1226 rigsdaler med sin efterstående rente, interesse og
skadegæld, Jochum Irgens formener sig hos fornævnte borgmester og
rådmænd, enhver pro kvota, efter rigtige håndskrift og lovlig adkom at
være berettiget, for hvilken tiltale Niels Iversen skal have frikendt
bemeldte borgmester og rådmænd, i hvilken dom han formener, Niels
Iversen mere at have agtet fornævnte tre mænds løse opdigtede ubeviste
fremlagte indlæg såvel som kopier af nogen kongelige missiver end
Joachim Irgens hans rigtige dokumenter, som for ham er fremlagt i
rette, og forbigået den tredje og principaleste certifikations
fuldkomne ord og rette mening, og deraf aldeles intet i dommen indført,
som synes alt samme for vild at være gjort: så og efterdi Niels Iversen
samme sin dom uendelig har sluttet og udgivet, da bør den hans dom at
være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og byfogden,
når det for ham lovlig indstævnes, da endelig i sagen at dømme, som han
vil ansvare og være bekendt, og Niels Iversen deri at give Joachim
Irgens til kost og tæring ti sletdaler.
(93)
31/1 1649.
** var skikket Mads Lauritsen i Lemvig og havde stævnet borgmester
Peder Lang, Laurits Hansen, Jens Trans, Oluf Jepsen rådmænd for en dom,
de 27/10 sidst forleden på Lemvig rådstue dømt og afsagt har, og
tildømt Mads Lauritsen hans anpart af en summa penge at betale til
Peder Pedersen Munk, som han svigagtig har sig til fordristet og
indskrevet Simon Lauritsen i et nyt begyndt regnskabsbog, og funderet
efter et kvittering, som han underfundig hos sig har forholdt, på fire
øksne, salig Simon Lauritsen har købt af hr Niels Poulsen i Vejrum og
ladet betale ved Peder Munk, som var et sendebud efter fornævnte øksne:
så og efterdi ingen bevis ved brev eller segl fremlægges, hvormed
fornævnte opskrift i Peder Munks bog kan bestyrkes, da kunne vi efter
sådan lejlighed ikke kende samme bogs opskrift såvel som den dom, derpå
funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at
være, og ikke at komme Mads Lauritsen til nogen forhindring eller skade.
(95)
** var skikket Maren Sørensdatter, tjenende velb jomfru Anne Munk, med
en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende dem da at
have stævnet Jørgen Sørensen, tjenende på Haraldskær, og Hans Madsen
sst for et vidne, de til Tørrild herredsting 8/2 sidst forleden vidnet
har, at den anden onsdag efter sankt hans dag da sidst forleden, som
var 7/7, da skulle de have seet Maren Sørensdatter med hest og vogn i
Hvolbæk og Præstskov, og at de optog hassel, en ganske læs, og
solbærris, og at have gravet dem op med roden og siden afført dem uden
hjemmel, hvorimod Maren Sørensdatter formener hende samme vidne
usandfærdig at være på vidnet, eftersom noksom kan eragtes, ingen
menneske, som har fornuft, flytter solbærris efter sankt hans dags
tide, når bærrene er modne, og efterdi med adels og uadels sandfærdige
kundskaber og tingsvidne er at bevise, at Maren Sørensdatter mandag 5/7
næst tilforn rejste fra Jylland og over til Fyn med fornævnte hendes
jomfru og var i Fyn mere end seks uger, hvilket deres vidne og til
landstinget 27/9 sidst forleden befindes magtesløs dømt, formener hun
Jørgen Sørensen og Hans Madsen bør derfor efter recessen på deres
fingre fældet at være: da efterdi bemeldte vores dom ikke medfører,
Jørgen Sørensen og Hans Madsen deres vidne for usandfærdig at være
underkendt, da ved vi ikke deri på deres fælding at dømme, men efterdi
Jørgen Sørensen og Hans Madsen ikke nu såvel som tilforn, der
opsættelse er udgivet, er mødt til gensvar, og i så måder Maren
Sørensdatter omkostning tilføjet, da bør de at give hende til kost og
tæring otte rigsdaler.
(97)
** var skikket Knud Knudsen i Gesten med en opsættelse her af
landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans
Olufsen sst for et vidne, han på Anst herredsting 9/11 sidst forleden
vidnet har, at han ved sankt hans dags tid 1644 skulle have indkommen
til Maren Niskone i Møgelgesten og spurgt, hvor det var med hende, og
hun skulle have svaret, hun var kommen i drømme og tykte, at Anne Knuds
sst skar kål på hendes ryg på en træbrikke. endnu stævnet Niels
Mikkelsen Krag i Gesten for et vidne, han fornævnte dag på fornævnte
ting vidnet har, at den tid hans salig hustru lå syg på sit yderste, da
havde hun vel anke til Anne Knuds i Gesten og mente, at hun var årsag i
hendes sygdom: da efterdi det befindes den sag at være, som ved
kirkenævning bør at procederes, og ikke bevises det at være
efterkommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at kunne
dømme, førend nævninger af hvem påskader bliver opnævnt derom at tove,
og siden at gåes derom hvis ret er.
(98)
** var skikket Henrik Meien, ridefoged og skriver på Silkeborg, på KM
tjener Christen Christensen i Skovdal samt på sin egen tjener Peder
Sten på Silkeborg deres vegne med en opsættelse her af landstinget i
dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have
stævnet efterskrevne fire sandemænd i Herningholms birk for et vold og
sandemænds ed, de 22/9 sidst forleden til fornævnte birketing gjort og
svoret har, anlangende at de Peder Sten og Christen Christensen i
Skovdal har vold over svoret, for de med beråd hu uden hjemmel og
forlov såvel uden birkefogdens nærværelse skal have inddraget i birket
på velb Christian Rantzaus stavn i Remmegård, og med vold og magt slog
dem ind for Mads Andersens hund, som stod bunden i lænken for døren, og
stødte salsdøren op og ransaget der i huset efter en kvindfolk, ved
navn Maren Mortensdatter, som med syn og vidner skal være at bevise: og
nu mødte Frands Nielsen i Brendgård på Christian Rantzaus vegne og
afstod fornævnte vidner, syn, klage, sigtelse, forfølgning og
sandemænds ed, så det ingen videre på enten sider til hinder eller
skade skal komme i nogen måder.
(101)
** var skikket Niels Nielsen i Bastlund med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet Mette Jensdatter, Søren Jepsens hustru, i
Gråsand samt hendes to børn, nemlig Jens Sørensen og Anne Sørensdatter
sst, for et vildigt vidne de Søren Jepsen til behjælpning vidnet har
til Ginding herredsting 10/8 sidst forleden, anlangende nogen bier, som
Mette Jensdatter skulle have funden den næste søndag for sankt olufs
dag sidst forleden ved Bastlund østen ved en vejbrink, og Niels
Nielsens hustru, Maren Andersdatter, skulle slagen Søren Jepsen og
taget sten op og truet dem, så at Mette Jensdatter måtte tage sig fra
hende, at hun ikke skulle få hug, hvilke bier Søren Jepsen og hans
hustru har sig ville til egnet, endog de der tvært imod med andre
vidner beviser, fornævnte bier at være Niels Nielsens og sværmet fra
hans stok, og fulgte dem til den sted, de dem på lagde, og satte en
liden dreng dem at vogte, mens Niels Nielsens hustru, Maren
Andersdatter, løb hjem efter en kube: da efter flere ord parterne
imellem var, da voldgav de samme deres tvistige sag og iring på fire
dannemænd, hvortil Christen Jensen på Søren Jepsens vegne tog Mads
Vistesen i Abildholt og Simon Christensen i Hoager, derimod tog Niels
Nielsen på sin side Jens Pedersen i Egelund og Mads Sørensen i Gråsand,
de og samtlig der foruden begge tilnævnte hr Jens Christensen i
Haderup, hvilke fem dannemænd nu på fredag først kommer otte dage skal
forsamles i Haderup i hr Jens Christensens hus, og da have fuldmagt
parterne om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og
forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri gørende vorder,
det at stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, og fornævnte
indstævnte vidner dermed ingen videre til hinder eller skade at komme i
nogen måder.
(105)
** var skikket velb fru Margrete Lunge, salig Mogens Billes til
Tirsbæk, forrige lensmand på Koldinghus, hendes visse bud Anders
Jensen, underskriver der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev
herred, Niels Ibsen i Jerlev hans bane at udlede, som 17/12 sidst
forleden på Jerlev kirkegård skal være myrdet, dræbt og ihjel slagen,
sandemænd at udlede, hvad var ham til bane og livs lagt, og først
fremlagde Anders Jensen for sandemændene efterskrevne kundskab, lydende
eftersom jeg Peder Jensen Friis, uværdige Guds ords tjener til Højen og
Jerlev sogne, er indstævnet at vidne min sandhed om den drab med Niels
Ibsen i Jerlev hos min provst, at den tredje søndag i advent 1648 der
prædiken og gudstjeneste havde endt, da talte jeg med Niels Ibsen på
Jerlev kirkegård, og der vi skiltes, gik jeg til min vogn, og Niels
Ibsen gik ud af den nordeste låge, og derefter kom Niels Ibsen ind ad
den samme låge, skreg og gav sig såre, da kom Niels Hansen, boende i
Jerlev efter ham og slog Niels Ibsen i hovedet med en økse, og da løb
jeg til kirkeværgen og bad ham komme. og der vi kom på kirkegården, lå
Niels Ibsen død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var
sat fylding på dem, og udlagde Niels Hansen at være Niels Ibsens bane,
ham på Jerlev kirkegård at have myrdet og ihjel slagen, og fordi svor
ham hans bane på, mord over, og fra hans fred, eftersom de selv sandhed
derom havde udspurgt og forfaret.
(112)
** (til Anders Christensen i Jelling hans opsættelse med hr Peder
Madsen) så mødte Anders Jensen, underskriver på Koldinghus, på hr Peder
Madsen Friis hans vegne og fremlagde hans efterskrevne underskrevne
seddel så lydende, eftersom jeg Peder Madsen Friis, Guds ords tjener
til Højen og Jerlev sogne er indstævnet af Anders Christensen i Jelling
til Viborg landsting mit vidne i salig Niels Ibsens drab ydermere at
stadfæste, da efterdi jeg er forhindret i mit kald og arbejde, og jeg
har vidnet lovlig for min herredsprovst, så ved jeg intet ydermere i
samme sag at vidne. Højen præstegård 28/1 1649 Peder Madsen F egen
hånd: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat til i
dag måned, og hr Peder Madsen her da i egen person at møde, såfremt han
ikke for sine uhørsom vil stande til rette, som vedbør, og denne
opsættelse for ham her forinden lovlig at forkyndes, hvorefter han sig
kan vide at rette.
(113)
** var skikket Jacob Jensen, borger og rådmand i Varde, med en
opsættelse her af landstinget 11/10 sidst forleden, lydende ham da
efter andre opsættelser at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged der
sst, for en dom 21/6 da næst forleden til Varde byting dømt har, og
deri tilfunden Jacob Jensen at betale Niels Nielsen på Lindbjerg 1608
carls gylden nogen hollandske breve anlangende, han af Søren Brøndum i
Ribe har annammet, beskyldes samme dom, at Jacob Jensen er ham ingen
penge for samme breve skyldig, ikke heller sig til forpligtet nogen
penge Niels Nielsen derfor at betale, ikke des mindre har byfogden
tildømt Niels Nielsen for samme breves betaling at have udsæt af hans
gods, men først nogle få dage efter at Jacob Jensen med hans øksne var
af landet forrejst, var ham da trætte påført, aleneste efter formening
til den henseende, at Nielses fordring uden modsigelse kunne have des
bedre fortgang: så og efterdi befindes Jacob Jensen ikke uden aleneste
at være givet fem nætters stævning for hver af fornævnte to domme, som
Niels Nielsen 21/6 og 19/7 for fornævnte gælds fordring forhvervet har,
endog han på de tider skal have været udenlands forrejst, og i så måder
ikke lovlig dertil at være stævnet og kaldt, som det sig burde, da
kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to domme, såvel som den
vurdering og den dom, derefter forhvervet, på funderet er, så noksom,
at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi
fornævnte afregning befindes af Niels Nielsen underskrevet, ved vi ikke
imod den at sige, belangende de hollandske breve såvel som og kopi af
Niels Oblings missive, Cornelius Sivertsen tilskrevet, da efterdi de ej
af Niels Obling endnu er beskyldt, ved vi ikke deri at dømme, men gåes
derom i sin tid hvem påskader og beskylder, hvis ret er, sammeledes
efterdi den pantebrev, som til Christen Lange skal være udgivet, hid
stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen langt over seks uger er
optagen, bør den ingen magt at have.
(128)
14/2 1649.
(ingen dommere, Henrik Jensen ene)
28/2 1649.
** var skikket Peder Pedersen, borger i Lemvig, med en opsættelse her
af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads
Lauritsen, borger her sst, for to delsvidner, som han 4/8 1648
forhvervet har efter hans regnskabsbogs indhold, uanseet Peder Pedersen
den samme dag havde tiltale til Mads Lauritsen efter hans regnskabsbog
for 23 daler, som de var ham skyldig efter hans salig brors død, hvilke
23 mark, som han har ladet ham fordele for, som han salig Simon
Lauritsen og Mads Lauritsen skyldig skulle være, hvilke summa penge er
afregnet og af kvitteret i de forrige regnskaber: så og efterdi
befindes i salig Simon Lauritsens regnskabsbog ved dag og dato iblandt
andet findes indskrevet Peder Munk af ham at have bekommet to alen
spansk klæde for 13 mark, og endog Peder Munk beråber sig på, det i
anden regnskab, dem skulle imellem været, at have været af kvitteret,
hvilket dog ej bevislig gøres, da vidste vi ej efter slig lejlighed
ikke imod fornævnte bogs opskrift og den dele, han derefter i kommen
er, at kunne sige eller magtesløs dømme, men efterdi han benægter og
fragår sig ikke de ni mark på de 5 sletdaler at reste, som Mads
Lauritsen ham i hans bog for indskrevet at være skyldig blevet ikke med
hans brev bevises, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
bogs opskrift derom eller den dele og udlæg, derefter gjort er, bør
nogen magt at have, belangende den udlæg, som og for fornævnte 13 mark
efter fornævnte dele, nu er ved magt kendt, ikke til tinge ved
tingsvidne og tilbud er taget beskrevet, som det sig burde, da den til
hjemting lovlig at ske, som vedbør, og siden hvo påskader da at gåes
derom hvis ret er.
(131)
** var skikket Mikkel Basse i Viuf hans visse bud Anders Jørgensen i
Nebel, herredsfoged i Brusk herred, med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Peder
Nielsen Amhede i Møsvrå og hans hustru Karen Pedersdatter, for at
eftersom de er bleven Mikkel Basse en summa penge skyldig efter
pantebrevs formelding såvel som og andre gældsbreve og bevisers
indhold, som ikke til ret tid og termin er bleven betalt, hvorfor
Mikkel Basse har været forårsaget at lade forhverve dom til Brusk
herreds ting19/2 1648, hvori Mikkel Basse er tilfunden sin betaling
inden 15 dage eller indførsel i Peder Nielsens bondegods og ejendom, da
formener Mikkel Basse, at han burde her til landstinget at forordnes to
selvejer bønder, som ham efter forordningen kan indvise og gøre udlæg i
bemeldte hans bondegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges
bemeldte tingsvidne, hvori Peder Nielsen kendes sig skyldig at være
Mikkel Basse 80 sletdaler, og til underpant pantsat ham så meget lod og
anpart i den halve bondegård og ejendom i Møsvrå, som fornævnte 80
sletdaler sig kunne beløbe, såvel som og der foruden for adskillige
gældsbreve på hvis penge, han ellers der foruden er Mikkel Basse
skyldig, hvorpå dom til hjemtinget gangen er, som forskrevet står,
såvel som og sagen her til landstinget indkaldt og i seks uger til i
dag optagen, så imod recessen ikke kan gøres længere forhaling, da
tilfinder vi Mogens Pedersen i Viuf og Iver Karlsen sst selvejere med
forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem med herredsfogden
at forsamle for Peder Nielsens bopæl, der udæske og gøre Mikkel Basse
udlæg af hans løsøre og bo for hans gæld, og hvis det ikke til strække
kan, da i hans bondeeje at gøre ham udlæg, og det efter forordningen og
den ny reces, som de vil ansvare og være bekendt.
(133)
** var skikket Mikkel Basse i Viuf hans visse bud Anders Jørgensen i
Nebel, herredsfoged i Brusk herred, med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Iver
Pedersen i Møsvrå og hans hustru Karen Pedersdatter, for at eftersom
han er bleven Mikkel Basse en summa penge skyldig efter pantebrevs
lydelse, som ikke til rette tid er bleven betalt, hvorfor Mikkel Basse
har været forårsaget dom til Brusk herreds ting 23/1 sidst forleden at
lade forhverve, hvori Mikkel Basse er tilfunden hans betaling inden 15
dage eller indførsel i Iver Pedersens bondegods, og efterdi det er
bondeeje, formener Mikkel Basse sig her til landsting to selvejer
bønder at forordnes, som ham efter forordningen kan indvise og gøre
udlæg i hans bondegods og ejendom: så og efterdi for os i rette lægges
bemeldte tingsvidne, hvori Iver Pedersen bekender sig skyldig at være
Mikkel Basse 113 sletdaler hovedstol og efterstående rente, som var af
Niels Pedersens gæld i Møsvrå, som han lover med tilbørlig rente at
betale Mikkel Basse, og derfor til et frit underpant pantsætter ham den
halve bondegård og ejendom i Møsvrå med sin tilliggelse, og ikke
bevises fornævnte penge at være ham betalt og panten indløst, sagen og
til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, såvel som og her
til landsting i seks uger til i dag optagen, så vi imod recessen ikke
deri kan gøre længere forhaling, da efter sådan lejlighed tilfinder vi
Mogens Pedersen i Viuf og Iver Karlsen sst selvejere, som Anders
Jørgensen på Mikkel Basses vegne dertil nævnt har, med forderligste
lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden dem til Iver
Pedersens bopæl at forsamle for fornævnte summa penge med efterstående
rente og skadegæld at gøre Mikkel Basse likvidering og indlæg, efter
bemeldte pantebrev, i fornævnte bondegods, og det efter forordningen og
den ny reces, som de vil ansvare og være bekendt.
(135)
** var skikket Eske Pedersen i Ude med en opsættelse her af landstinget
i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen
Blaksmark i Ansager og Peder Bendsen sst for et vidne, de til
Østerherreds ting 6/11 sidst forleden har afvidnet. endnu hid stævnet
Maren Bendsdatter og Mette Jensdatter i Ansager for et vidne, de 20/11
til fornævnte ting har afvidnet, hvilke vidner indeholder Eske Pedersen
og hans hustru Elle Eskeskone på påskeaften skulle have drukken øl og
brændevin, efter de skulle have været absolveret, og danset Elle
Eskeskone lystig omkring med en ungkarl, som var i selskab med dem, og
hun faldt omkuld i dansen og faldt på jorden, hvilke vidner beskyldes
at være grundet og funderet på, at den ene dannemand med sin hustru er
indgangen i en anden dannemands hus, efter de har hørt to prædikener,
såvel som samme dag blev absolveret, har de til deres nødtørftighed
drukken en ganske føjting øl og brændevin, så der aldrig af nogen
troværdig menneske skal bevises dem i det ringeste overflødig med samme
Guds gaver at skal have omgået eller nogen usømmelighed at have
beganget: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk
fod, men rum tid efter sligt skulle have sket, da først båret vidne som
forskrevet står, da kunne vi efter sådanne lejlighed ikke kende samme
fornævnte indstævnede vidner så noksom, at det bør nogen magt at have,
men magtesløs at være, og ikke komme Eske Pedersen eller hans hustru
til nogen forhindring.
(139)
** var skikket Christen Jensen Kobberø, bromand ved Skjern bro, med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have
stævnet Jens Jensen i Kelder, herredsfoged i Skodborg herred, for en
dom han 11/12 næst forleden på Skodborg herredsting dømt og afsagt har,
og deri fradømt Christen Jensen Kobberø fra hans stævning og ret
tiltale, som han har i rette stævnet Bodil Nielsdatter, født i Nees
sogn, for en usandfærdig beskyldning, hun skal have gjort på ham i Nees
kirke noget for påske næst forleden, og deri beskyldt ham for hendes
barnefar at være, hvilke hendes beskyldning Christen Jensen formente,
at hun burde lovlig til tinge at være bestandig og der sigtet og
beskyldt, så vil han sig derfor efter loven erklære. så er bemeldte
indstævnede ikke mødt ej heller nogen på deres vegne, og nu bød
Christen Jensen Kobberø sig i rette og formente, at han burde at have
endelig dom: da efterdi befindes sagen i seks uger til i dag er
optagen, opsættelsen findes også lovlig at være læst og påskreven, som
opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller imod recessen uden
bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan
lejlighed samme beskyldning magtesløs at være, og ikke at komme
Christen Jensen til nogen forhindring.
(140)
** var skikket Hans Jensen, boende i Sejstrup, hans visse bud Hans
Jensen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger,
lydende ham da at have stævnet Søren Tomasen og Ingeborg Tomasdatter
for en vidne, de deres far Tomas Terkildsen til vilje vidnet har,
anlangende at de forgangen sommer skal have fundet et af Tomas
Terkildsen deres fars får i hans sti, som siden er bleven borte, og det
beskyldes, at det hverken er taget for fersk fod, tilmed og deres far
til vilje vidnet har, og derfor bør magtesløs at være: da efterdi
befindes sagen i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen findes
også lovlig at være læst og påskreven, som opskriften derpå om
bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere
forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at
være og ikke komme Hans Jensen til nogen forhindring.
(141)
** var skikket Mads Lauritsen, borger i Lemvig, på sin egen og Peder
Sørensen sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag
måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have efter en seks
ugers stævning stævnet Peder Lang, borgmester i Lemvig, item Laurits
Hansen, Jens Trans og Oluf Jepsen, rådmænd sst, for en dom de 27/10
sidst forleden i Lemvig rådstue dømt og afsagt har, og i samme dom
tildømt dem at betale til velb Jacob Grubbe en summa pending, uanseet
noksom for dem var bevist, samme penge uden lovlig proces ved nam og
vurdering til Christen Jepsen tilforne kontenteret, hvilke proces ikke
endda for sin overdommer var indstævnet meget mindre kasseret, tilmed
skal ej heller for dem være bevist i nogen måder, hvorledes Envold
Jensen samme gæld at fordre var bemægtiget med Mads Jensens hånd og
segl, og dem i så måder en gæld to gange at kontentere, formener dem
derfor af borgmester og råd at være forurettet og derfor billig at igen
give dem en billig kost og tæring, og deres dom magtesløs at være: så
og efterdi for borgmester og råd af Mads Lauritsen har været i rette
lagt fornævnte bytings dom, såvel som den skriftlig udlæg, gjort er,
som de ikke var dommere over, men stod for dem urykket, da kunne vi
efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte dom så noksom, at den bør
komme Mads Lauritsen eller Peder Sørensen til nogen forhindring men
magtesløs, og borgmester og råd deri at give dem til kost og tæring ti
sletdaler, men efterdi bemeldte skriftlig vurdering, i borgmester og
råds dom indført, og hid stævnet er, ikke da ved tingsvidne er taget
beskrevet, ved vi ej på den at kunne dømme, førend den ved rigtig
tingsvidne og varsels forgivelse tages beskrevet, som det sig bør, og
hvo siden påskader da gås derom hvis ret er.
(146)
** var skikket Laurits Poulsen i Ammidsbøl på sin søstersøns børns
vegne, nemlig Poul Madsen, Niels Madsen, ung Poul Madsen, Usse
Madsdatter og Mette Madsdatter i Ødsted, som han er fød værge for, hans
visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Iver
Pedersen i Ødsted for et mageskifte, han til Jerlev herredsting 11/10
sidst forleden, og tingsvidne derefter tagen, med salig Mads Espensen i
Ødsted om to stolestader i Ødsted kirke, og i så måder at Iver Pedersen
skal have Mads Espensens bondegårds gang stolestand i karlestolen i den
anden stol næst bag kvinderne på den søndre side, og Mads Espensen
derimod skal have fra den fæstegård, Iver Pedersen iboer, den anden
stand i Iver Pedersens gårds karle stolestand, og det skulle blive en
evig skifte, des uanseet at Iver Pedersen ikke var mægtig til fra KM og
kronens gård at bort skifte enten stolestand eller andet af gårdens
rette tilliggelse, imod recessen og kirkens forordning: så og efterdi
bemeldte tingsvidne indeholder, Mads Espensen og Iver Pedersen for ting
og dom mageskifte med hverandre om fornævnte stolestand at have indgået
iblandt andet for dem og deres arvinger, hvilket og med provstens
seddel bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Mads
Espensens børn og arvinger på deres fars kontrakt mægtig at tale, så
vidt dem anlanger.
(147)
** (til den opsættelse hr Peder Friis vedkommer) så var hr Peder Friis
til stede mødt, og efterdi hr Peders degn, som kundskab om samme drag
skal have udgivet ikke nu var her til stede, da er sagen til i dag 14
dage opsat med hr Peders vidne, som han vidnet har, at forklare, og da
hr Peder såvel som og degnen her i egen person at møde, og derhos
tilstod hr Peder Friis at han hermed fuldkommelig ville stå Anders
Christensen på salig Niels Ibsens arvingers vegne for kald og varsel,
for hvis vidner, som han til Jelling birketing her forinden i samme
sag, hvilken tingdag han det da begæres, at tage beskrevet.
(148)
** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, og havde stævnet
Anders Sørensen i Bramdrup for et vidne, han til Brusk herreds ting
12/8 sidst forleden vidnet har, at han skal have sagt til lille Anders
Frederiksen, som skulle have begæret at låne en hest til hans mor,
Gertrud Andersdatter, da skulle han ham have svaret, han ikke kunne
miste sin hest, tilmed om han hende den ville låne, da er han så liden,
at han ikke selv kan føre den til Kolding, og han i fornævnte vidne har
vidnet efter samme drengs mund, at han ham skulle have svaret, at der
er en mand, som vil hjælpe mig ud til Kolding med den, som Anders
Sørensen i sit vidne har digtet, at han så Mads Gregersen i gården,
skulle han have sagt til ham, ville i hjælpe ham ud med hesten, som
samme vidne videre bemelder, det Mads Gregersen skulle have lovet at
hjælpe ham ud med hesten, hvilket Mads Gregersen ved hans højeste
helligånds ed benægter, han det aldrig havde lovet, ikke heller ham kan
over bevise at have seet, det Mads Gregersen skal have ført samme hest
til Kolding, hvori kan eragtes et vildige vidne, det Anders Sørensen
har vidnet hans søskendebarn Gertrud Sørensdatter til vilje. i lige
måde stævnet Poul Jensen sst, Anders Sørensens svoger, for et vidne han
til Brusk herreds ting samme dag vidnet har om samme hest efter Mads
Gregersens mund, det han har lovet at hjælpe bemeldte dreng ud med
hesten. derimod havde Gertrud Andersdatter stævnet Mads Gregersen i
Kolding, for han har falskelig forført hendes umyndige barn og taget
ham op til Bramdrup og løjet sig en hest til i hendes navn, og har
siden bundet den for hendes dør ud på adelgaden, og siden ladet
byfogden sætte vurdering på den, hvorfor formener hun, at hun er sket
stor uret, idet han har først forført hendes barn, og siden ganget imod
forordningen og ladet vurdere en hest til, som han bandt selv uden
hendes dør, som ikke stod enten i hendes gård eller under hendes tag,
hvorfor formener hun at fornævnte vurdering er ikke så lovlig, som det
sig bør, at det bør nogen magt at have, og Mads Gregersen at stande til
rette for samme hest, som vedbør: da efter flere ord dem imellem var,
da blev Gertrud Andersdatter og Mads Gregersen nu her i dag om samme
tvistighed, bemeldte hest anlangende, således forenet, at Mads
Gregersen lovet og sig til forpligtet, at han i dag 14 dage i Poul
Bertelsens hus i Kolding, klokken imellem ti og tolv, skal erlægge og
betale til Gertrud Andersdatter, og ingen andre end til hende selv, ti
rigsdaler i rede penge og ingen andre varer, under et fuld volds
forbrydelse, og dernæst bevilget Mads Gregersen og Gertrud
Andersdatter, det Anders Jørgensen i Nebel og Bertel Hansen i Eltang da
samme tid i Poul Bertelsens hus at møde, og fuldmagt have at vurdere og
sige, hvad Mads Gregersen til Anders Sørensen i Bramdrup for samme hest
skal give, og hvad de Mads Gregersen deri til sigende vorder, ham
straks og i lige måde i rede penge at betale, og dermed afstod Gertrud
Andersdatter samme indstævnede vidner, såvel som hvis beskyldning og
sag, som hun over Mads Gregersen for samme sag kunne have haft, så det
ikke så vidt skal komme Mads Gregersen til forhindring, og efterdi
Niels Iversen med samme hests vurdering deri og har Gertrud
Andersdatter omkostning påbragt, da bør han at give Gertrud
Andersdatter til kost og tæring ti sletdaler.
(151)
** var skikket Hans Jørgensen, indvåner i Kolding, hans visse bud Hans
Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag
seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens
Jørgensen, borger sst, for et værgemål, han for hans hustru Gertrud
Andersdatters bror, salig ung Anders Andersen, har haft under hænder,
og ikke hid indtil for samme værgemål gjort nogen rigtighed, som det
sig efter loven og stadsretten burde, men uanseet Jens Jørgensen selv
adskillige tider har hændet dom og nu nyligen har taget vurdering for
en stor summa penge af Anders Andersens gæld, dog aldrig nogen rigtig
afkald for hans værgemål fremlagt, hvorfor Hans Jørgensen formener Jens
Jørgensen bør pligtig at være straks med rigtig afkald at bevise sig
sådanne værgemål at være kvitteret. så mødte Anders Jørgensen i Nebel
på Jens Jørgensens vegne og berettede, hvorledes fornævnte afkald i
fjendetiden skulle være borte bleven, men den dog i rådstuebogen er
indført. så mødte Niels Hansen, Kolding bys kæmner, med bemeldte
efterskrevne rådstuebog, hvori fandtes 10/12 1630 at være skikket
Anders Andersen, salig afgangne Anders Hårs fordum rådmands søn her sst
og gav til kende, at eftersom Jens Jørgensen, borger i Kolding, har
været betroet at være Anders Andersens formynder i hans fraværelse, da
bekendte han, at Jens Jørgensen har gjort ham rigtig og klar regnskab
for alt hvis, han på hans vegne har haft under sin værgemål og
formynderskab, og derfor fremstod Anders Andersen og for sig og sine
arvinger gav Jens Jørgensen og hans arvinger afkald og takker ham for
god og rigtig regnskab og betaling. derpå fremlagde en dom af Kolding
byting 24/8 1642. som Jens Jørgensen forhvervet har over Gertrud
Andersdatter og hendes børn, som indeholder Jens Jørgensen at have
givet dem til sag efter hans regnskabsbog, som han der på Kolding
rådstue på salig ung Anders Hårs vegne gjort har, eftersom han var hans
formynder, som således formeldte, 8/8 1633 overværende i Kolding
rådstue Søren Christensen på Gertrud Andersdatters vegne, Søren Hår på
Nebbe på Maren Andersdatters vegne gjorde Jens Jørgensen regnskab for
hvis, han på salig ung Anders Hårs vegne har haft under formynderskab,
lignet og aflagt hans indtægt imod hans udgift, da beregnet at Anders
Hår den unge blev Jens Jørgensen skyldig 24 og halvfemte sletdaler
halvanden mark og 4 skilling. blev samme dag gjort regnskab i
overformynderes og dannemænds overværelse, som tilstede var, som salig
Anders Hårs børn og arvinger, hver for deres anpart, skal betale Jens
Jørgensen af alt regnskab salig Anders Hår hans farbror dem har imellem
været, da tilkommer Jens Jørgensen deraf pending 24 sletdaler halvanden
mark og 2 skilling: så og efterdi at endog i fornævnte rådstuebog 10/12
1630 befindes indført fornævnte afkald, som Anders Andersen da skulle
have givet hans formynder Jens Jørgensen, det han havde gjort ham
rigtig og klar regnskab for alt hvis, han havde haft på hans vegne
under sit værgemål og formynderskab, hvilke afkald dog ikke befindes af
otte mænd at være til rådstue eller ting lovlig vidnet og bekræftet,
som det sig burde, tilmed og af bemeldte bytings dom erfares, Jens
Jørgensen da selv at have i rette lagt en regnskab, som han på Kolding
rådstue 8/8 1633 for hvis, han på ung Anders Hårs vegne havde haft
under sit formynderskab, eftersom han da ved døden skulle være
afgangen, siden han afkald til Jens Jørgensen givet har, endog Anders
Andersens egen afkald formelder, det Jens Jørgensen har gjort ham klar
regnskab for alt hvis, han på hans vegne havde haft under værgemål, som
forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
afkald så noksom, at den deri bør nogen magt at have, men magtesløs at
være.
(154)
** var skikket Knud Knudsen, indvåner i Køge, hans visse bud Hans
Clemendsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag
seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i
Kolding, for et tingsvidne han til Kolding byting 10/6 sidst forleden
skal have udstedt, som Niels Pedersen Skrædder skal have forhvervet,
samme tingsvidne i meningen skal indeholde to borgere, nemlig Peder
Sørensen og Phillip Nielsen da uden al given kald og varsel da på
tinget at være fremkommen, og efter befaling skal have været i mester
Hans Organist hans hus at skulle registrere hvis gods, Niels skrædder
tilhørte, og da adskilligt der forfunden af Nielses gods, eftersom Knud
Knudsen sin stedfar Niels Pedersen til hans værneting søgt og saggivet
har, for han nu på tre års tid har heden siddet i uregistreret og
ubeseglet bo, som han jo billigt efter sin mors død var en arving i,
formener samme tingsvidne aldeles imod recessen at være udstedt, idet
recessen udtrykkelig siger, for alle tingsvidner skal gives lovlig kald
og varsel, og derfor ikke at komme Knud Knudsen til nogen forhindring
på hans tiltale til Niels Pedersen: da efterdi samme sag befindes i
seks uger til i dag optagen, opsættelsen til hjemting forkyndt, dog
alligevel ingen er mødt med bemeldte vidne og dom at i rette lægge, vi
og ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling,
da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være
og ikke komme Knud Knudsen til nogen forhindring.
(155)
** var skikket Mads Gregersen i Kolding med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at
have stævnet Niels Iversen byfoged for en dom, han til Kolding byting
11/10 1648, i hans fraværelse, på den ene og Anne Tøger Knudsens der
sst på den anden side dømt og afsagt har, hvori hans sentens han skal
have ham tilfunden hende at betale 100 og nogle daler efter en rigtig
opskrift og regnskabsbogs formelding, hvilken bog skal være nylig
indbunden, og den med en hånd og blæk at være skreven, ej heller samme
gæld tilbørlig efter recessen hver år renoveret, alligevel hun ham
ulovlig i samme bog for adskilligt skal have ladet indskrive, som han
højlig benægter, han aldrig af hende skal have bekommen: efter flere
ord dem imellem var, da afstod Anne Tøgers bemeldte bogs opskrift og
dom, derpå funderet er, og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme
Mads Gregersen til nogen forhindring.
(156)
** var skikket Peder Nielsen, født på Høkelbjerg, med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Morten
Biesch, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting 28/7
næst forleden imellem ham på den ene og Johan Wesseling, rådmand i
Ringkøbing og hans hustru Dorte Christoffersdatter på den anden side
dømt og afsagt har, i hvilken dom han har tildømt Johan Wesseling og
Dorte Christoffersdatter til Peder Nielsen inden 15 dage at betale 200
rigsdaler in specie, som de ham efter pantebrev og forpligt skyldig er,
eller og han bør at have indvisning i deres gods og ejendom, som de ham
for samme summa penge i pant sat har, og efterdi Johan Wesseling og
Dorte Christoffersdatter ikke har efterkommet fornævnte deres forpligt
og dom, formener Peder Nielsen at ham bør at tilfindes to jordejer
bønder, som ham i Johan Wesselings og Dorte Christoffersdatters
jordegods kan gøre indvisning: da efterdi for os i rette lægges
bemeldte tingsvidne af Bølling herredsting 23/3 1640, hvori Johan
Wesselings fuldmægtig Peder Nielsen for fornævnte 200 rigsdaler med sin
rente til underpant at have pantsat til Niels Pedersen eller hans
arvinger en deres halve gård, vester Smedegård, med sin tilliggende
ejendom efter samme pante bemelding, og eftersom befindes Peder
Nielsens far ved døden er afgangen, har hans søn Peder Nielsen, som en
arving, sagen til Johan Wesselings værneting indkaldt, og der dom
ganget som forskrevet står, såvel som og her til landsting i lige måde
indstævnet, og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen ikke kan
gøres længere forhaling, da efter slig lejlighed finder vi Niels
Jespersen i Stavning og Tue Madsen sst selvejere, som Peder Nielsen
dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger
med herredsfogden, efter fornævnte pantebrev, at gøre Peder Nielsen for
fornævnte summa penge indvisning og vurdering i fornævnte halve gård og
dis ejendom, for så vidt han som en arving lovlig kan være til
berettiget, og det efter KM forordning og ny reces, som de ville
ansvare og være bekendt.
(159)
** var skikket Jørgen Sørensen i Vejle hans visse bud og fuldmægtig
Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da at have stævnet Usse Steffensdatter, værende i
Vilstrup i den bondegård, Peder Madsen påboer, med hendes lovværge for
en summa penge, nemlig 39 sletdaler hovedstol, med des efterstandende
rente og interesse efter hendes salig fars efterskrevne håndskrifts
formelding, dateret Horsted 14/8 1635, og eftersom Jørgen Sørensen har
været forårsaget til Jerlev herredsting dom over Usse Steffensdatter at
forhverve for samme gæld, og fogden ham i hendes gods og løsøre derfor
har indfundet, hvorfor Jørgen Sørensen formener ham her af landstinget
to selvejer bønder at tilnævnes, som i Steffen Lauritsens efterladte
gods og ejendom kan gøre ham udlæg for den resterende gæld: da efterdi
for os i rette lægges salig Steffen Lauritsens underskrevne brev,
hvorpå skal restere ubetalt til Jørgen Sørensen 39 sletdaler, hvilke
Usse Steffensdatter som en arving efter hendes salig far er tildømt at
betale, såvel som og sagen her til landsting om selvejers tilfindelse
er indkaldt, og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen ikke
kan gøres længere forhaling, da tilfinder vi Nis Jensen i Høllund og
Niels Poulsen sst selvejere, som Oluf Nielsen tilnævnt har, med
forderligste lejlighed og inden i sag seks uger dem at forsamle og med
herredsfogden drage for Usse Steffensdatters bopæl, og der udæske og
gøre Jørgen Sørensen for fornævnte resterende penge, efter brevens
indhold, udlæg af hendes bo, gods og løsøre, og dersom det ikke
tilstrække kan, da i bøndergods for resten at gøre ham udlæg, og det
efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.
(161)
14/3 1649.
** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Visti
Lauritsen i Bindesbøl, herredsfoged i Østerherred, fordi at han 16/2
1647 skal have været i Grimlund med Christoffer Friises fuldmægtig der
at gøre udlæg i Mikkel Nielsens bo i Grimlund for seks skipper rug og
fire skæpper byg, som Mikkel Nielsen af gammel restants skal blive
Christoffer Friis skyldig af Hoven sogn korntiende, KM anpart, eftersom
Mikkel Nielsen for fornævnte restants ved retten skal være forfulgt og
tiltalt, som er med Visti Lauritsens egen dom at bevise, og det uanseet
skal han ikke have villet gøre samme hans fuldmægtig nogen udlæg, og af
den årsag at Mikkel Nielsen samme tid, der udlæg skulle ske, skal have
frembåren en kvittants, at samme korntiende skulle være ydet, endog
samme kvittants ikke skal formelde enten i Christoffer Friises navn
eller i deres navn, som samme korntiende har sted: så og efterdi ikke
med nøjagtig tingsvidne er bevislig gjort, Visti Lauritsen at have
været fordret til at gøre udlæg efter dom til Christoffer Friis i
bemeldte Mikkel Nielsens bo, og han det ikke deri har villet
efterkomme, da vidste vi efter slig lejlighed ikke ham derfor at kunne
tilfinde noget at lide, men når han lovlig æskes, da at gøre
Christoffer Friis eller hans fuldmægtig udlæg i Mikkel Nielsens bo
efter forordning, som han vil forsvare og være bekendt, og efterdi
fornævnte kvittants, hid stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen i seks
uger til i dag er optagen, så ej uden bevilling kan gøres længere
forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed den magtesløs at være.
(162)
** var skikket velb fru Ide Gøye til Lindbjerg hendes visse bud Frands
Christensen Egknud i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag
seks uger, lydende hende da at have stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl
for en dom, han til Østerherreds ting 2/10 dømt og afsagt har imellem
hendes tjener Laurits Terkildsen i Gødsvang på den ene og hans bror
Tomas Terkildsen i Gravild på den anden side, hvori han tildømmer Tomas
Terkildsen hans halvsøster Margrete Terkildsdatter hendes fædrene og
mødrene arv under sin værgemål at annamme, og Laurits Terkildsen at
gøre ham rede og regnskab for fornævnte hendes fædrene og mødrene arv,
dis uanseet Tomas Terkildsen for nogen tid siden skal have ladet sig
samme værgemål fradømme, tilmed Laurits Terkildsen, som er fuld bror,
det en tid lang nu har haft under hænder, og hans søster dermed har
været fornøjet og er fremdeles begærende, at han det under sin værgemål
måtte videre beholde, også bevises at han er så vederhæftig og har
formue, at han det efter loven kan forestå, da formener hun, at samme
dom bør magtesløs være: da efterdi sagen i seks uger til i dag er
optagen, opsættelsen findes læst og påskreven, som forskrevet står, og
ingen er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod
recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter
sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.
(163)
** var skikket Hans Clemendsen, borger i Vejle, med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Maren
Andersdatter, barnfødt i Vejle, for en klage hun på Vejle rådstue 17/8
sidst forleden gjort har, hvori hun ham hans hustru beskylder, at de
skal have ubillig overfalden hende i Hans Clemendsens hus med banden,
ærerørige skældsord, hug og slag og ilde trakteret og medhandlede hende
og da jaget hende af huset, hvilke hendes ubeviste klage Hans
Clemendsen formener ikke så lovlig og sandfærdig at være, at den bør
nogen magt at have eller komme ham eller hans hustru imod deres høje
benægtelse til nogen hinder eller skade. endnu har Hans Clemendsen
efter en anden opsættelse stævnet Niels Knudsen, borger der sst,
sætfoged for en dom, han på Vejle byting 12/10 sidst forleden dømt har,
og efter Maren Andersdatters løse beretning og opskrift dømt Hans
Clemendsen og hende til regnskab, og ikke agtet at hverken hun selv
eller hendes mand, Peder Hansen, eller fuldmægtig fremlagde nogen
skadesløs breve for retten på nogen gæld. endnu stævnet Hans Clemendsen
for en vidne, han 17/8 næst forleden for borgmester og råd vidnet har,
anlangende at Maren Andersdatters ældste bror Peder Andersen Munk har
slaget lås for hendes stuedør. endnu stævnet Peder Andersen Munk på
Grundet for nogle ord, han fornævnte dag skulle have sagt til sin
søster Dorte Andersdatter, sammeledes stævnet Hans Clemendsen hans
hustru Dorte Andersdatter og Jens Pedersen Munk: da efter flere ord dem
imellem var, indgav Peder Hansen og Hans Clemendsen samme deres tvist
og iring på fire dannemænd, hvortil Peder Hansen på sin side tog Hans
Svane og Mads Torstensen i Vejle, og Hans Clemendsen derimod tog Jens
Clausen i Kølholt og Søren Jensen i Høgsholt, de og der foruden samtlig
tilnævnte Jørgen Stålsen i Vejle, hvilke fem dannemænd skal forsamles
på lørdag først kommer, om muligt er, i Hans Svanes hus, og dersom det
til den tid ikke ske kan, da dem den næste søgnedag efter pinse
helligdage først kommende at komme tilhobe i Hans Svanes hus, og der
fuldkommelig magt have, parterne om samme deres tvist og iring til
endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og
de fleste af dem deri sigende og gørende vorder at stå for fulde af
parterne upåtalt i alle måder.
(170)
** var skikket Niels Jensen i Lemtorp og bød sig i rette imod Anders
Christensen Høst i Lemvig, og beviste med et tingsvidne af Lemvig
byting 3/2 sidst forleden, det Anders Christensen Høst den dag at have
fremlagt et landstings stævning over Niels Jensen, og Anders Høst dog
ej er mødt eller nogen på hans vegne for Niels Jensen sag at give: da
efter slig lejlighed bør Anders Høst at give Niels Jensen til kost og
tæring 4 sletdaler.
(172)
** var skikket Christen Hansen Lund i Kolding med en opsættelse her af
landstinget 17/1 sidst forleden, indeholdende ham da efter anden
opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom
han 11/10 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende nogen skælderi
og æreskælden Villum Clausen pottemager sst imod Christen Hansen Lund
for en siddende ret på samme byting beganget har, med hvilken dom
Christen Hansen Lund formener sig højlig at være forurettet, det
fornævnte byfoged ikke har anseet hverken tingsvidne, loven, recessen
eller andre dokumenter, som ham er i rette lagt, men tvært imod efter
vild og venskab imod retten og denne myndighed, han efter recessen og
loven tillagt er, formener fornævnte byfoged for sådan hans dumdristige
forseelse imod hans svorne ed at have gjort og bør derfor at stande til
rette: så og efterdi befindes Villum Pottemager til Kolding byting at
have Christen Lund erklæret, som forskrevet står, så samme forening,
som her til landsting imellem dem derom gjort er, er fuldgjort og
efterkommet, da vidste vi efter sådan lejlighed ikke derimod på Villum
Pottemager noget at kunne dømme.
(173)
** var skikket Anders Christensen i Jelling med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at
have stævnet hr Peder Friis, evangeli tjener til Højen og Jerlev sogne,
for at eftersom hr Peder Friis har vidnet sin skriftlig vidne for sin
herredsprovst hr Mads Christensen i Grindsted om Niels Ibsens dødelige
afgang, som skete på Jerlev kirkegård 3. søndag i advent sidst forleden
i hr Peder Friises nærværelse, idet han har vidnet, han gik ud af den
nordeste låge til sin vogn, og siden vidner han løb til kirkeværgen
Jens Joensens og bad ham komme ud slig klammeri at dæmpe, så han har
været til stede både først og sidst, og dog alligevel ikke vidnet, hvem
derhos var, der den salig mand blev ombragt livet. så var hr Peder
Friis til stede og tilstod sig vel at kunne erindre, det en havde i
hans kjortel, men han straks af frygt og rædsel gav sig over kirkegårds
muren, i lige måde og tilstod han, at han siden hørte af degnen,
hvorledes tilgik, og han siden derefter fra sagde. disligeste var og
her til stede mødt fornævnte degn, Jacob Nielsen, og Mikkel Pedersen i
Jerlev, som ved højeste ed og oprakte finger tilstod og bekendte, at
Niels Ibsen stod på kirkegården og snakket med hr Peder Friis, og den
tid han ville gå ud af nørre stetten, da stod Niels Hansen og Hans
Nielsen og slog til Niels Ibsen med sten, så løb Niels Ibsen ind på
kirkegården igen, og de fulgte efter ham, slog ham omkuld, og slog ham
med en økse, og de var begge lige gode med hverandre i samme drab.
(175)
** var skikket salig Niels Ibsens arvinger i Jerlev deres fuldmægtig
Anders Christensen i Jelling med en opsættelse her af landsting 17/1
sidst forleden, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet
Christen Hansen i Eltang for en dom, han til Brusk herreds ting 1/7
sidst forleden dømt har og henvist til landsting fire poster, som Niels
Ibsen har i rette sat, for det første at Jørgen Kall har Niels Ibsens
heste og hoppe med vogn, som ham er frarøvet, men han burde at have
værget sig efter lovens 2. bogs 40. kapitel, for det anden formener
han, at Jørgen Kall bør at skaffe ham samme gods igen efter fornævnte
kapitel, for det tredje har Jørgen Kall 13/12 sidst forleden ransaget
Niels Ibsens gård, midlertid hans hustru lå på hendes sygeseng, og
Niels Ibsen var i fængsel i bolt og jern, og gården blev udplyndret, og
godset blev spoleret, hvoraf Niels Ibsen er kommet til agters og stor
skade, for det fjerde da har Jørgen Kall samme 13/12 fanget og bundet
Niels Ibsen i bolt og jern og ført ham fangen bort imod lov og ret, og
han hverken har stjålet eller røvet Jørgen Kall eller nogen deres
koster, formener Niels Ibsen sig deri uret at være sket, det lov og ret
ikke måtte have sin gænge: da efter flere ord dem imellem var, da
indgav Jørgen Kall og Anders Christensen same iring og tvistighed på
fire dannemænd, hvortil Jørgen Kall tog Morten Panck og Poul Bertelsen
i Kolding, der imod Anders Christensen tog Knud Bertelsen i Kolding og
Mads Tomasen i Grejs, de og samtlig tilnævnte Lyder Henriksen i
Kolding, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Knud Bertelsens hus den
næste torsdag efter påske helligdage først kommende, og da have
fuldmagt parterne om samme tvist og iring til endelig ende at imellem
sige og forhandle, og hvis de samtlig eller og de fleste deri sigende
og gørende vorder skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder,
mens så sagen dermed ganske bilagt.
(179)
** var skikket Mads Clausen i Felde på sin egen såvel som Gravers
Jensen i Gydsbæk og hans medarvingers vegne med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mette
Bendsdatter i Måbjerg kirkegård for en urigtig og ulovlig skifte,
vurdering og registrering, som hun har ladet gøre i Måbjerg kirkegård
efter hendes salig husbond, Niels Mikkelsen, som boede og døde der sst,
1/11 sidst forleden, idet der skal befindes en hel hob gods og gode i
boen, som ikke i registreringen skal findes, item også rugavlen i
marken skal også findes uvurderet og ikke registreret, tilmed også det,
som vurderet er bleven, befindes en part deraf meget tinge at være
vurderet, på det hun kunne forsnille arvinger og hans gældnere fra
deres tilfaldne lod og retfærdige gæld. disligeste stævnet salig Niels
Mikkelsens søskende, nemlig Mads Mikkelsen i Handerup by, Dorte
Mikkelsdatter i Gydsbæk og Maren Mikkelsdatter i Snøder: da efter flere
ord dem imellem var, da voldgav parterne samme tvistighed på fire
dannemænd, så Niels Bendsen på sin søster Mette Bendsdatters vegne tog
Mads Christensen smed i Svenstrup og Malte Albretsen i Skovlending,
hvorimod Mads Clausen på sin egen og Gravers Jensen i Gydsbæk på sin og
medarvingers vegne tog Christen Andersen i Kragelund og Christen
Bjerregård i Hjerm, da og samtlig der foruden tilnævnte Søren Lauritsen
i Kirkebækgård, hvilke fem dannemænd i dag otte dage skal forsamles til
Søren Lauritsens, og da have fuldmagt parterne om samme tvistighed til
endelig ende at imellem sige og adskille, så hvis de samtlig eller og
de fleste af dem deri gørende og sigende vorder skal stå for fulde, af
parterne upåtalt i alle måder.
(184)
28/3 1649.
** var skikket velb fru Margrete Lunge, salig Mogens Billes
efterleverske, på Koldinghus hendes visse bud Christen Jensen Hestbæk,
borger i Viborg, og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred, Anders
Tomasen, som boede i Gårslev, hans bane at udlede, som fandtes død på
Gårslevgård 11/2 sidst forleden, og nu fremlagde Christen Jensen
efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting 19/2 1649, som
indeholder Søren Andersen i Gårslev med flere at have vidnet, at de
13/2 sidst forleden var med ridefogden og delefogden til syn til Anders
Tomasen, bolsmand i Gårslev, som lå død på Gårslevgård, da så de at han
lå baglæns på et skree is, og lå der et stor stykke trind bøgetræ hos
ham over for hans hoved, og var hans hoved sønder knust, så dem syntes
at han havde bekommet sin bane og død af fornævnte træ og is, han lå
på: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding
på dem, og udlagde Anders Tomasen af våde og ulykke at være falden
omkuld på isen med fornævnte træ, og det ham slaget og deraf død
bleven, og det ham til bane og livs lagt.
(185)
11/4 1649.
** var skikket hr Jens Christensen Gødstrup, sognepræst i Hee, med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende han da at have
stævnet Jørgen Jensen, borgmester i Holstebro, og Christen Knudsen,
rådmand sst, for en dom de til Ringkøbing byting 22/9 1648 har ladet
forhverve på to rebs jord, liggende på Ringkøbing bymark, som hr Jens
Christensen dem for 200 sletdaler da pantsat har, og efter fornævnte
dom dem fornævnte to rebs jord for ejendom tilholdt, uanseet fornævnte
pant og jord skal befindes mere end dobbelt bedre at være end fornævnte
200 sletdaler, og ikke de efter KM reces enten har ladet fornævnte pant
vurdere eller hr Jens Christensen det derefter til løsen at tilbyde: så
og efterdi for byfogden såvel som og for os er i rette lagt hr Jens
Christensens forpligt, det han har kendt sig skyldig at være Jørgen
Jensen og Christen Knudsen 200 sletdaler skadesløs at betale, og derfor
i pantsat dem de to rebs mark jord der i Ringkøbing mark, efter samme
pantebrevs bemelding, og fogden i hans dom iblandt andet har tildømt hr
Jens Christensen samme summa pending inden 15 dage at betale, da ved vi
ej den hans dom i den post at imod sige, men efterdi han og har om
kendt, at dersom det ikke skete, da fornævnte to rebs markjord efter hr
Jenses egen forpligt dem for ejendom at tilhøre, og ikke bevises det
dermed efter forordningen at være forholdt, om samme jord kunne findes
bedre, end pantet kunne bedrage, da vidste vi ej byfogdens dom deri at
kunne følge, men i den post magtesløs at være.
(187)
** var skikket Maren Knudsdatter i Skast hendes visse bud Hans Jessen i
Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende
hende da at have stævnet Jes Frandsen, født i Tue, for en benægtelse
han til Skast herreds ting 20/6 næst forleden år 1648 gjort har, og ved
sin ed og sjæls salighed benægtet, at han ikke var hendes barnefar,
hvilke hans ene ed, Maren Knudsdatter formente ikke så noksom, at den
imod hendes sandfærdige sigtelse og beskyldning, som hun både i barns
nød såvel som til tinge ved højeste ed ham for hendes barnefar har
beskyldt, at den bør at komme ham til nogen befrielse men magtesløs at
blive. derefter blev fremlagt efterskrevne dom af Skast herreds ting
28/11 sidst forleden, som så besluttes at efter Maren Knudsdatters egen
bekendelse erfares, at have udganget ved 42 uger, efter Jes Frandsen
sidst skulle have haft med hende at bestille, nemlig i den tredje uge
for Riber marked 1647, førend hun fødte hendes foster, tilmed bevises
at han i samme tredje uge drog til Frisland at tærske, og kom ikke hjem
igen førend fjorten dage efter sankt mikkels dag derefter, vidste
fogden ikke rettere derom at kende, end Jes Frandsen bør jo for hendes
barnefar kvit at være: så og efterdi Frands Olufsen og Gyde Frandses
alene har vidnet efter Maren Knudsdatters ord og mundheld, som hun dog
ej har gestendig været, eller for ting og dom indgået, Frands Olufsen,
Hans Jensen og deres medbrødre ikke heller har vidnet på fersk fod,
eller udtrykkelig forklaret til hvad visse sted, han skal være
hjemkommen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner,
såvel som ikke heller Jes Frandsens benægtelse, samt den dom, derpå
funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at
være.
(190)
** var skikket Niels Madsen, indvåner i Kolding, med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers
stævning at have stævnet Jørgen Lausen i Gaverslund med flere for en
del af deres landgilde, de rester med til KM for dette år fra philipi
jacobi 1642 og til årsdagen igen 1643, da han var skriverstuen på
Koldinghus betroet, og derfor i KM rentekammer har gjort regnskab for
og skal betale, hvilken restants de til Holman herreds ting 28/9 1646
skal have benægtet: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat,
opsættelsen til hjemtinget findes lovlig læst og forkyndt, som
opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller imod recessen deri uden
bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan
lejlighed samme benægtelse magtesløs at være, og ikke at komme Niels
Madsen til nogen forhindring.
(192)
** var skikket Magdalene Andersdatter, barnfødt i Viborg, hendes visse
bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende hende da efter andre opsættelser
at have stævnet Christen Pedersen i Hodsager, herredsfoged i Ginding
herred, for en dom han 14/12 sidst forleden på fornævnte herredsting
imellem Magdalene Andersdatters til forordnede fuldmægtig på den ene og
hr Christen Pedersen i Sahl på den anden side dømt og afsagt har, og i
samme dom fri dømt hr Christen Pedersen for hendes lovlig tiltale for
et værgemål, hun formener at bevise og skal have bevist, hr Christens
far, afgangne Peder Nørkær, skal have haft under hænder, hvilke dom
fornævnte herredsfoged alene skal have funderet på en kvittants, sub
dato 20/3 1605, uanseet for ham er bevist med landstings dom, det Peder
Nørkær mange år derefter har ikke alene befattet sig med samme
værgemål, men endog bortsolgt en part hendes salig mor og morsøsters
arv og ejendom, hvoraf Magdalene Andersdatter formener noksom kan
eragtes, fornævnte kvittants ikke så noksom at være, at den hr Christen
kan befri, at han jo bør pro kvota at svare til hendes salig mor Karen
Engelbrets arv, og fornævnte dom bør derfor magtesløs at blive. nu
mødte hr Christen Pedersen og fremlagde efterskrevne dom af Ginding
herredsting 14/11 sidst forleden, som besluttes efterdi med rigtig
kvittants af Hvidbjerg 20/3 1605 for fogden bevistes, at Magdalene
Andersdatters far Anders Sørensen til hr Christen Pedersen, præst til
Sahl kirke, hans far salig Peder Christensen Nørkær, som boede og døde
i Hindsels, ham og hans arvinger for al den værgemål og formynderskab,
han for Anders Sørensens hustru Karen Engelbretsdatter haft har, for
dem og deres arvinger kvit at være given, vidste fogden ej andet derpå
at kende, end hr Christen Pedersen jo for samme værgemåls regnskab så
og Hans Kalls tiltale på Magdalene Andersdatters vegne i den sag kvit
at være: så og efterdi for os såvel som for herredsfogden er i rette
lagt Magdalene Andersdatters salig far Anders Sørensens underskrevne
kvittants og kvittering til hr Christen Pedersens far, salig Peder
Christensen, udgiven, sub dato Hvidbjerg 20/3 1645, som indeholder
Peder Christensen da at have gjort ham gode rede og beskening for al
hvis værgemål, han i alle måder han været hans hustru Karen
Engelbretsdatters værge, så han takket ham godt for alle fornævnte
værgemål i alle måde, og derfor ville ham og hans arvinger for sig og
sine arvinger aldeles for kvitteret for alle ydermere krav eller
tiltale i nogen måder, hvilken kvittants Magdalene Andersdatters
fuldmægtig og nu her i dag ej for retten har turdet understå sig for
urigtig at vide eller beskylde, så fogden efter fornævnte kvittering
har hr Christen Pedersen for samme værgemåls regnskab og Hans Kalls
tiltale på Magdalene Andersdatters vegne kvit funden, da vidste vi
efter slig lejlighed ikke imod fornævnte kvittants såvel som den dom,
derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.
(194)
** (til fru Margrete Lunges opsættelse anlangende den drab på Mads
Espensen i Ødsted) så er sagen opsat til i dag, så var iblandt andre
mødt Jørgen Kall, som ved sin ed vidnede, at Jørgen Knudsen var i
stuen, den tid drabet skete, tilstod og at den tid Mads Espensen havde
fået hans banesår og ville ud af døren, da var Jens Bertelsen i
Vesterby bag efter ham og havde en dragen kniv i sin hånd og oppe i
vejret over Mads Espensen, og da var Tove Madskone, Maren Pouls med
flere imellem, som hindrede ham fra Mads Espensen: da efter slig
lejlighed og parternes bevilling er samme sag opsat til anden landsting
efter sankt hans dag midsommer først kommende, og da parterne såvel som
alle fornævnte vidnesbyrd, som i sagen vidnet har, disligeste alle
synsmændene samt Jørgen Knudsen i Vesterby, Jens Bertelsen og hans
hustru Johanne Knudsdatter alle personligen uden nogen undskyldning her
i egen person at møde, og gås derom hvis ret er.
(195)
** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Lund,
hans visse bud Anders Sørensen på Hindø med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen
Pedersen på Toft med flere for et vidne, de til Hind herreds ting 28/9
sidst forleden vidnet har, anlangende Vig enge at skulle være slagen
til Hee præstegård efter sten og skel, og de skulle med været i nogle
år, hvilke deres vidne Niels Krag formener ikke så noksom nøjagtig at
være vidnet, som det sig bør, men at have vidnet deres sognepræst hr
Jens Christensen i Hee til vilje og behjælpning: efter flere ord dem
imellem var, da afstod hr Jens Christensen på sin egne vegne såvel som
og Jens Christensen i Bundgård på Mogens Sehesteds vegne samme
indstævnede vidnesbyrds vidner, synsvidne og spørgsmåls vidne, så det
ikke videre skal komme Niels Krag på fornævnte omtvistede egne til
nogen forhindring, men at følge Niels Krags gård Tegltoft for ejendom
efter fornævnte herredstings dom, som derpå dømt er, og derhos lod
Anders Sørensen på Niels Krags vegne, formedelst godtfolks
underhandling, falde hvis tiltale, som Niels Krag kunne forment sig at
have haft til hr Jens Christensen for engenes afgrøde og afførsel, som
herredsfogden ikke havde om kendt, og for han var i rette sat, så det
ikke deri skal komme hr Jens Christensen til nogen forhindring, men den
sag hermed bilagt.
(196)
** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på
Bøvling, og velb Henrik Lange til Oldager, domprovst i Ribe, så og hr
Jens Christensen Gødstrup, sognepræst i Hee og No sogne, deres visse
bud Jens Christensen i Bundgård, i hr Jenses nærværelse, med en
opsættelse her af landstinget 28/3 sidst forleden, lydende ham da efter
en seks ugers opsættelse at have stævnet velb Niels Krag til Trudsholm,
KM befalingsmand til Lund, for en dom som han har ved sin delefoged
Anders Sørensen på Hindø på Hind herredsting snapstorsdag 1648 ladet
forhverve, og dermed ville forringe KM, Hee kirke og sognepræsten i Hee
og No sogne den sædvanlige kvægtiende, nemlig føl og kalve, uanseet han
har i 30 år og derover haft hans hovedgård Voldbjerg og hans
bøndergårde og tjenere i fornævnte sogne, såvel som og tilforn har
tiendet af de 4 slags ungkvæg, nemlig kalve, lam, grise og føl, som med
stokkenævn og tingbogen kan bevises, og des midlertid aldrig har derpå
anket, formener derfor fornævnte Hee og No sognefolk, herefter som hid
indtil, efter ordinants og recesses formelding at give tiende af
fornævnte slags kvæg: så og efterdi Anders Sørensen tilstår, i Christen
Pedersen og hans medfølgeres vidne, at skulle være forskrevet det for
hver tiende føl skulle gives 4 skilling og for hver tiende kalv 2
skilling til tiende, hvilket dog skulle forstås og at være vidnet, at
der gaves af hver føl, som blev født, 4 skilling og af hver kalv 2
skilling, så fornævnte vidne i så måde ikke noksom derom er givet
beskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og
den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have,
men magtesløs at være, og efterdi den frafindelse, hid stævnet er, ej
er fremlagt, endog sagen i seks uger er optagen, bør den i lige måde
ingen magt at have.
(198)
** var skikket hr Jens Pedersen i Bramming hans visse bud og fuldmægtig
Hans Jessen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da at have stævnet Jacob Jensen i Tømmerby,
herredsfoged i Gørding herred, for en dom han til Gørding herreds ting
13/11 næst forleden år 1648 imellem hr Jens og hans sognefolk i
Bramming sogn i efterfølgende poster dømt har, og først har han tildømt
Peder Simonsen, Anders Steffen, Jens Kær i Tømmerby alene tienden at
betale, uanseet hr Jens ikke tiltaler dem for nogen betaling, efterdi
tienden uden fortingning ulovlig, de ham uadspurgt, af ageren havde
borttagen, som han ---- de igen lovlig burde at føre til stede og
stande til rette, hvilket herredsfogden dog ikke ville anse, for det
andet har han Peder Nielsen i Tømmerby for tiende at udgive fri dømt,
fordi han beretter sig ikke tilforn at have givet tiende, uanseet han
ikke benægter sig jo at bruge avl og kornsæd, thi mener hr Jens
Pedersen, at herredsfogden ham i alle fornævnte poster har forurettet,
og mere af vild hans bymænd til vilje gjort end retten efterfulgt, og
fordi hans dom magtesløs at blive: så og efterdi bemeldte herredsfoged
i sin sentenses sluttelse i de fire poster ikke i en part egentlig har
underskedet, nemlig hvor vidt Peder Simonsen og hans medfølgere for
deres anpart skulle betale, såvel som og efter Peder Nielsens
benægtelse uendelig kendt, disligeste om Peder Nielsen, Tøste Andersen
og deres medbrødres tingsel ikke at have forbrudt, formedelst kontrakt
ej for ham fremlagdes, samt og i lige måde er specificeret hvad Anders
Clemendsens anpart tiende kunne bedrage, som han med skulle restere og
inden 15 dage betale, da bør fornævnte hans domsposter i de måder at
være som udømt var, og sagen til hjemting igen at komme, og fogden, når
det for ham lovlig indstævnes, da endelig på hvis, for ham efter
bevisning i rette sættes, uden nogen udflugt at dømme og underskede,
som han vil ansvare og være bekendt, men efterdi Peder Nielsen i
Tømmerby og hans medfølgeres vidne, hid stævnet er og i dommen findes
indført, at de den har vidnet samme dag, dommen faldet er, hvorpå og
fogden sin doms femte post om hvis folkenes høstdags arbejde sig
berører, som han ikke vidste hr Jens nogen betaling for at tildømme, og
ikke samme vidne in originali fremlægges, dog sagen i seks uger er
optagen, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidne såvel som
bemeldte domspost, derpå funderet er, magtesløs at være, og herhos
afstod Hans Jensen den formente tiltale, som hr Jens Pedersen kunne
have til bemeldte mænd, anlangende tiendens ulovlige afførsel, så derpå
ikke videre skal tales, end som tienden på skæppe efter forrige
tingning sig kan bedrage til hr Jens at udgive.
(202)
** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse af
landstinget i dag måned, indeholdende hende da efter en 14 dags
opsættelse at have stævnet Barbara Nielsdatter sst for to kvittantser,
hun 7/2 sidst forleden på Kolding byting imod en kontrakt her af
landsting 13/9 sidst forleden, lydende på 60 daler, til Gertrud
Andersdatter at betale, har ladet i rette lægge, af Hans Jørgensen
udgivet partiske vis med Barbara Nielsdatter søn Anders Nielsen Bøgvads
hånd bekræftet, uanseet Hans Jørgensen ikke var så vederhæftig nogen
fuldkommen kvittants at udgive, han og ingen af pengene skal have
bekommet, som samme kvittants på lyder. derefter Gertrud Andersdatter
tilspurgte Barbara, Niels Jepsens, om hun turde understå sig med en god
samvittighed sin ed med oprakte fingre at gøre, det Hans Jørgensen
efter kvittantserne samme penge af hende bleven erlagt og til sig
annammet, da ville hun dermed være befrediget, hvilke Barbara, Niels
Jepsens, ikke gøre ville, men skød sig til kvittantserne: da endog
sagen i seks uger til i dag er optagen, og efter for berørte lejlighed
vidste vi ikke i sagen at kunne dømme, men på rettens vegne Barbara,
Niels Jepsens, heri fjorten dage forelagt på Kolding rådstue at møde,
der under sin ed at purgere, efterdi hun ikke det nu her for retten
gøre ville, og hvo derefter videre påskader, indkalde sig sagen her til
landstinget og gå derom så vidt lov og ret er.
(204)
** var skikket Barbara, Niels Jepsens, i Kolding med en opsættelse her
af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Hans
Jørgensen og Gertrud Andersdatter i Kolding for en dom, som de til
Kolding byting 14/1 sidst forleden over hende forhvervet har, i samme
deres indlæg angiver Barbara, salig Niels Jepsens, dem at skulle være
skyldig bleven 90 sletdaler og et trøje klæde, så god som halv elvte
sletdaler, efter en gammel regnskabsbog, som skal have været salig
Anders Hårs i Kolding, som for mange forleden år ved døden er afgangen,
og tilforn er dømt i sagerne, regnskabsbog imod regnskabsbog, og
Barbara, salig Niels Jepsens, beretter med hende regnskab gjort at
have, og da hende at være skyldig bleven 60 sletdaler, som tilforn har
været her på landsting i rette, hvilken afregning Hans Jørgensen og
hans hustru Gertrud Andersdatter nu vil fragå, forårsages derfor for
sådan ufornøden trætte salig Anders Hårs regnskabsbog til at indstævne
lade: så og efterdi fornævnte dom 6/4 1642 udganget nu fremlagt er, som
byfogden Peder Christensen hans indstævnede dom 17/1 udgivet, har på
funderet, ikke befindes i hans dom inddraget, som det sig burde, da bør
den hans dom at være som udømt var, og hvo påskader indkalde sig sagen
til bytinget, og bemeldte dom såvel som parternes andre dokumenter for
fogden at fremlægges, i hans dom at lade inddrage, og derefter at
dømme, som han vil ansvare og være bekendt.
(205)
25/4 1649.
** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans visse bud Jens Jensen
Prebensgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger,
lydende ham da at have stævnet Christen Jensen, rådmand i Lemvig, for
en vurderings tingsvidne, han 26/1 1649 sidst forleden til Lemvig
byting har taget beskreven efter fire mænd med byfogden 14/9 1648 og da
har gjort udlæg i Mads Lauritsen og Peder Sørensen i Lemvig deres bo og
gods, og der udlagt til fornævnte Christen Jepsen for en part gæld, som
salig Simon Lauritsen, forrige borger i Lemvig, var Mads Jensen i
Ringkøbing skyldig, uanseet samme gæld for en langsommelig tid siden at
være overdragen fra Mads Jensen i Ringkøbing og til Envold Jensen i
Varde i hans gælds betaling, og Envold Jensen igen har overdraget Simon
Lauritsens gældsbrev i sin gælds betaling til velb Jacob Krabbe, og
ikke befindes Jacob Krabbe eller Envold Jensen i Varde at have bekommet
varsel for samme vurdering, hvilke vurdering og udlæg Jacob Grubbe
formener ikke så lovlig at være, at det bør nogen magt at have. derhos
blev fremlagt ovennævnte efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 26/1
1649 anlangende udlæg hos salig Simon Lauritsen, forrige borger i
Lemvig, hans arvinger for et gæld på 100 sletdaler, og da blev udlagt
hos Mads Lauritsen for 50 sletdaler og 25 dalers betaling i Jens
Clemendsens, som Peder Sørensens hustru Karen Lauritsdatter var
tilfaldet efter hendes forældre: så og efterdi at endog den skriftlig
vurdering tilforn, efter forrige dom her af landsting dis indhold, var
hid stævnet og ej påkendt, førend det med rigtig tingsvidne og varsels
for givelse tages beskrevet, så befindes Jacob Grubbe alligevel for
fornævnte nu indstævnede vurderings vidne, som dog efter hans
opdragelse var deri interesserede at svare, ikke nogen varsel eller
kald at være givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan
lejlighed ikke kende samme vurderings vidne så noksom, at den bør nogen
magt at have, men magtesløs at være.
(208)
9/5 1649.
(dommere ikke til stede, hører Henrik Jensen alene)
23/5 1649.
(dommere ikke til stede, hører Henrik Jensen ene)
6/6 1649.
(dommere ikke til stede, Henrik ene)
20/6 1649.
(dommere ikke til stede, Henrik Jensen ene)
4/7 1649.
(ingen dommere, Henrik Jensen ene)
(209)
18/7 1649.
(ingen dommere, Henrik Jensen ene)
** (til Rasmus Madsens to opsættelser) da er sagen opsat til i dag. og
nu mødte Hans Kall, prokurator i Viborg, og fremlagde efterskrevne
indlæg, så lydende fuldmagt giver vi underskrevne
nærværende brevviser Hans Kall på vores vegne at bevilge den proces
imellem os og Rasmus Madsen Heitwinkel, borger og handelsmand i Viborg,
at må bestå og opsættes til Viborg snapslandsting først kommende
anlangende gælds fordring, actum Viborg 14/7 1649 Otte Lunov egen hånd,
Laurits Lunov egen hånd: da efter slig lejlighed bevilget Anders Madsen
på Rasmus Madsens vegne så og Hans Kall på Otte Lunovs og Laurits
Lunovs vegne efter for berørte indlægs bemelding til snapslandsting
først kommende at opstå, og da parterne her til fornævnte tid at møde
og gå derom så meget som lov og ret kan findes.
1/8 1649.
(som var den første landsting efter herredagene, aftakkede den gode
mand velb Mogens Høg til Kærgårdsholm, nu Danmark riges råd, og igen i
hans sted er forordnet velb Peder Lange til Kærgård)
** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård på velb fru Anne
Beck, salig Christian Bülows, til Smidstrup på hendes vegne på den ene
og havde stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård på den anden side
for 1000 rigsdaler in specie, som fru Anne Becks salig husbond
Christian Bülow har lovet og godsagt for ham til doktor Claus Blum,
professor i København, med årlig rente deraf, dog af fru Anne Beck på
hendes salig husbonds vegne til doktor Claus Blum har erlagt og betalt,
og hendes salig husbonds og Erik Krabbes brev fra ham indløst, og
efterdi Erik Krabbe er bleven forsømmelig og ikke har villet betale til
fru Anne Beck samme summa penge, har hun derfor været forårsaget dom
over ham til hans værneting, Skodborg herreds ting, at lade forhverve,
hvor han er tildømt fornævnte gæld at betale, hvilke dom fru Anne Beck
formener lovlig og ret at være, og hende fordi her til landstinget at
forordnes to gode mænd, som kan gøre hende indvisning for fornævnte
summa penge med rente, skadegæld og interesse i Erik Krabbes jordegods
og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes forseglede og
underskrevne brev på 1000 rigsdaler med sin rente til Claus Blomme
udgivet, som Tage Thott Andersen og Christian Bülow som tro forlovere
og selvskyldnere, én for alle og alle for én, med ham forseglet og
underskrevet har, hvilke hovedbrev fru Anne Beck efter hendes salig
husbond Christian Bülows død befindes efter dis opskrift at have
indløst og betalt, så sagen fordi til herredsting har været indkaldt,
og der dom gangen, som for er rørt, det og befindes ---- opbud, som
Erik Krabbe til sine kreditorer har ladet gøre nu til sidst forleden
herredage, af KM og Danmark riges råd er underkendt, Erik Krabbe og i
sin skriftlig indlæg, her i dag for retten fremlagt, er begærende gode
mænd at tilnævnes, hende indførsel uden ophold at gøre ham, da ved vi
efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo
pligtig er og bør at betale fru Anne Beck bemeldte summa penge med
efterstandende rente og interesse, og fordi tilfinder velb Niels
Parsberg til Lynderupgård og Valdemar Då til Bonderup med forderligste
lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden
drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre fru Anne Beck udlæg af
Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd taksere, og imod
gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da hende i andet Erik
Krabbes jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så hun
bekommer fuld udlæg for hendes gæld, og det efter KM forordning som de
ville ansvare og være bekendt.
(213)
** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård på sin egen og velb
Henrik Lindenov til Øvid kloster og havde stævnet velb Erik Krabbe til
Strandbjerggård for en summa pending, som de for ham til Hans Nielsen,
borgmester i København, efter hans udgivne skadesløs brev og hovedbrev
har betalt, eftersom fornævnte penge med sin efterstående rente ikke
til sin rette tid er bleven betalt, som vel havde burdet, hvorfor
Jørgen Kruse og Henrik Lindenov har været forårsaget at lade stævne
Erik Krabbe til Skodborg herreds ting, og de har herredsfogden tildømt
Jørgen Kruse og Henrik Lindenov enhver at have sin hovedstol med sin
efterstående rente og interesse betalt, eller og at have indvisning i
Erik Krabbes løsøre, jordegods eller købstadsgods: da efterdi for os
fremlægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne skadesløs brev, som
Jørgen Kruse og Henrik Lindenov med ham som tro forlovere forseglet og
underskrevet har, lydende på 1000 rigsdaler med sin rente, som findes
påskrevet af Jørgen Kruse at være indfriet, så sagen fordi til
herredsting har været indkaldt, og der dom gangen, som forskrevet står,
det og befindes at den opbud, som Erik Krabbe til sine kreditorer har
ladet gøre, nu til forleden herredage af KM og Danmark riges råd er
underdømt, så Erik Krabbe i sin skriftlig indlæg, her i dag for retten
fremlagt, er begærende gode mænd at tilnævnes, Jørgen Kruse indførsel
uden ophold at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom
at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør bemeldte summa penge med
sin rente og interesse til Jørgen Kruse at betale, og fordi tilfinder
velb Niels Parsberg til Lynderupgård og Valdemar Då til Bonderup, som
Jørgen Kruse dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i
dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik
Krabbes bopæl, der udæske og gøre Jørgen Kruse og Henrik Lindenov udlæg
af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og
imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Jørgen Kruse og
Henrik Lindenov i andet Erik Krabbes jordegods og løsøre, hvor det
findes kan, at indvise, så de bekommer udlæg for deres gæld, og det
efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.
(216)
** var skikket velb Frederik Reedtz til Tygestrup, befalingsmand på
Vordingborg slot, hans fuldmægtig Jens Simonsen, ridefoged til (blank),
og gav til kende, hvorledes han har været forårsaget at hænde dom til
Børglum herreds ting over velb Erik Krabbe på Hæstrupgård for en summa
penning, han er ham skyldig bleven efter hans hoved og skadesløs brev,
og herredsfogden i Børglum herred da at have tildømt velb Erik Krabbe
samme fornævnte summa penning med sin rente, omkostning og interesse at
betale, eller og Frederik Reedtz ved gode mænd at have fyldest og fuld
betaling af hans løsøre eller jordegods, agter derfor fornævnte dom ved
landsting at konfirmere og stadfæste, såvel som indvisning til gode
mænd at tage beskrevet: da efterdi for os fremlægges Erik Krabbes
forseglede og underskrevne hovedbrev til Jacob Dreyer på 200 rigsdaler
med sin rente udgiven, så Frederik Reedtz med ham som en tro forlover
og selvskyldner forseglet og underskrevet har, hvilke hovedbrev
Frederik Reedtz har indfriet, og hovedstolen med da resterende rente
betalt til Jacob Dreyer, så Frederik Reedtz efter Erik Krabbes
skadesløs brev har været forårsaget sagen til hjemting at indkalde, og
der dom gangen er, som for er rørt, Erik Krabbe og ved sin fuldmægtig
her i dag for retten har ladet fremlægge sin forseglede og underskrevne
indlæg, hvori han gælden er gestendig, og ville ikke gøre imod eller
forhindre, at Frederik Reedtz jo uden ophold må søge indførsel for
samme penge med sin rente og anvendte bekostning, om noget kunne
findes, som han eller hans hustru med rette tilkommer, da ved vi efter
sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo bør
fornævnte summa pending med sin rente og interesse skadesløs at betale
Frederik Reedtz, og fordi tilfinder velb Valdemar Lykke til Grindeslev
kloster og Ove Rosenkrantz til Råkilde med forderligste lejlighed og
inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for
Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Frederik Reedtz udlæg af Erik
Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod
gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Frederik Reedtz i andet
hans gods og løsøre at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld
efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.
(219)
** var skikket Oluf Tomasen i Darum hans visse bud Hans Jessen i
Hunderup og havde stævnet Maren Gerlevsdatter sst for en klage, hun til
Gørding herreds ting 19/2 1649 over ham gjort har, at det skulle sket
sig den morgen kom 18 dags dag gik hun ned i den hus, som hendes mor
tilforn iboede, og der udtog en hare, da skulle Oluf Tomasen sst kommen
til hende uden ved døren og slagen hende 10 slag med hans næve, 3 slag
med en træ og sparkede hende 4 gange med hans træsko og havde hende 3
gange i hendes hår, dog hun ikke har ladet se eller syne det aller
ringeste blåslagen sår eller synlig gerning i nogen måder, eller hendes
klage og sigtelse med det ringeste vidne bekræftet, og Oluf Tomasen det
højlig benægter. derimod havde Maren Gerlevsdatter ved sin mor Anne
Gerlevs i Nørå med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, som
indeholder hende da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf
Tomasen i Darum for et klage vidne, han til Gørding herredsting 19/2
næst forleden på hende gjort har, at hun skulle have overfaldet ham og
slaget ham flere slag, end han slog hende, såvel som sparket ham mere
og rykket ham i hans skæg og slog ham først, før han slog hende,
hvilken klage Olof Tomasen ikke med nogen lovlige vidner skal bevise,
sligt at være sket: da efter flere ord dem imellem var, afstod de på
begge sider bemeldte indstævnte klager, syn, vidner og nævnings ed og
forfølgning, så det ingen videre til hinder eller skade skal komme i
nogen måder.
(223)
** var skikket Anders Andersen Munk i Hvilsbjerg hans fuldmægtig Jens
Nielsen Ammidsbøl, borger i Vejle, på den ene og havde stævnet Peder
Hansen løjtnant og hans hustru Maren Andersdatter, tilholdende i Vejle,
på den anden side for en dom, de til Vejle byting 29/3 ved deres
fuldmægtig Mads Tomasen i Grejs over ham forhvervet har, anlangende en
summa penge, nemlig 90 sletdaler, og interesse, som Anders Munk dem
skyldig skulle være, hvorfor han formener sig med samme dom uret at
være sket, det han på tinget, førend dommen gik, har budt sig i rette,
og har opbudt hans gods til dem og ville rette for sig, efterdi han
ikke havde rede penge at betale med: så og efterdi for byfogden er
fremlagt Anders Munks skadesløs brev og forpligt, til hans søster Maren
Andersdatter udgivet, på bemeldte 90 sletdaler, hvorefter han har
tildømt Anders Andersen at betale fornævnte hovedstol med rente og
omkostning, eller og efter forordningen at lide indvisning og udlæg af
hans bo og gods, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom
at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Anders Andersen har stævnet
imod hans udgivne brev, og deri Peder Hansen omkostning tilføjet, bør
han at give ham til kost og tæring seks rigsdaler.
(224)
** var skikket Hans Knudsen i Borlev på den ene og havde stævnet Agge
Andersen i Salpeterhuset og hans søn David Aggesen sst for et vidne, de
til Jerlev herreds ting 13/6 næst forleden vidnet har, anlangende Hans
Knudsen da på torsdag sidst forleden var 3 uger kom til KM salpeterhus,
i Jerlev herred liggende, og der med gevalt opslog døren for KM
salpeterhus, som salpeter i sydet, så og med en økse hugget i fornævnte
salpeterhuses dør, hvilket han højlig benægter aldrig at have gjort, og
beskylder samme deres vidne vildig i deres egen sag at have vidnet: så
og efterdi Agge Andersen og hans søn at have vidnet i egen sag og i så
måde vildig, og ikke deres vidner med andre nøjagtig uvildig vidner
bekræftes, tilmed og Hans Knudsen slig gerning benægter, da kunne vi
efter sådan lejlighed ikke deri kende samme vidne såvel som den syn og
nævnings ed, derpå funderet og drevet er, så noksom, at det bør nogen
magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Hans Knudsen til
nogen forhindring.
(227)
** var skikket Jens Nielsen Ammidsbøl i Vejle på velb Margrete Lunge,
salig Mogens Billes, til Tirsbæk hendes samt sin egen og salig Mads
Espensen i Ødsted hans arvingers vegne med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Jens Lauritsen i Ødsted med flere for vidne, de til Jerlev
herredsting 8/11 vidnet og båret har, anlangende det drab, som skete i
Vesterby i salig Poul Pedersens hus og stue, og Jørgen Knudsen i
Vesterby begik på Mads Espensen i Ødsted, hvilke deres vidne de
formener ikke så sandfærdig at have vidnet, som det sig bør: så og
efterdi Jens Lauritsen, Mikkel Rasmussen og deres medfølgere har om
vidnet, det Mads Espensen drog sin kniv, og søgte over borden med den i
sin højre hånd og greben fat på Jørgen Knudsen i hans skæg med den
venstre hånd, slaget oven over hans hoved med kniven så at kniven gik
bag ned igennem hans klæder skrings ned i hans ryg, og kom under bordet
og siden han skulle være igen opkommet og bedt om fred, søgte Mads
Espensen ham dog igen med kniven, så Jørgen Knudsen i sin livs nød
skulle taget sin kniv og slaget Mads Espensen under hans venstre arm,
der han havde ham i skæg og hår, og bemeldte vidnesbyrd i så måder
udførlig har vidnet og båret kundskab om den synlig gerning, de seet
har, og aldeles intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed kunne
erfares ikke så at være tilganget, som fornævnte vidnesbyrd om vidnet
har, men fast mere med syn til Jørgen Knudsen bestyrkes, såvel som med
syn til den døde befæstes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod
samme vidner og syn, som til Jørgen Knudsen taget er, at sige eller
magtesløs dømme, og efterdi sandemændene efter samme vidner formedelst
nødværge, efter lovens tilladelse, har svoret Jørgen Knudsen manddød
over og til hans fred, da har vi ikke deri vidst dem for den deres ed
og tov at kunne fælde men ved magt at blive.
(241)
** var skikket velb fru Mette Rosenkrantz, salig Niels Vinds, til
Grundet hendes visse bud Peder Hansen i ---- med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende hende efter andre opsættelser at
have stævnet Mads Pedersen og Mads Jacobsen, begge borgere i Vejle, for
at de torsdag 5/4 næst forleden har hendes tjener Keld Sørensen i Grejs
til Vejle byting ran over svoret for nogen skovhug, han for beskyldes
at skal have gjort efter nogen ulovlig vidner, på hvilke de samme deres
ransnævnings ed funderet og sluttet har, ej heller gjort deres ed til
tredje ting efter loven: nu mødte Jens Nielsen Ammidsbøl, borger i
Vejle, og afstod samme nævnings ed, vidner, syn og forfølgning, og
efter slig lejlighed bør det ingen videre at komme til hinder eller
skade i nogen måde, men magtesløs at være.
(242)
** var skikket Mikkel Sørensen på sin egne vegne og på sin bror Niels
Sørensens vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende dem da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jens
Pedersen skrædder, Hans Olufsen, borgere og sandemænd i Vejle, for vold
de har Mikkel Sørensen og Niels Sørensen til Vejle byting over svoren.
endnu stævnet Anders Bundesen med flere for en vidne, de til Vejle
byting vidnet har, formende ikke for samme sandemænds ed, syn eller
vidner at være så lovlig varsel given, som det sig burde, efterdi
Mikkel Sørensen er en rytter og har sit kvarter i Kolding, og Niels
Sørensen et barn i sit 14. år og ej er hjemme hos sin far, men tjener
en anden mand, så han mener, sligt et barn ikke synderlig volds gerning
kunne udrette, formenende også Vejle bys frihed ikke skulle strække sig
på de åsteder, de for beskyldes skulle have været, ej heller skal
bevise, nogen har seet dem nogen ulovlig volds gerning har begået: nu
mødte Jens Nielsen Ammidsbøl i Vejle og afstod samme sandemænds ed,
syn, vidner og forfølgning, og efter slig lejlighed bør det ingen at
komme videre til hinder eller skade i nogen måde, men magtesløs at være.
(243)
** var skikket Ebbe Christensen i Forsum på sin egen og på Anders
Sørensen i Forsum hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag
14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Frands
Pedersen i Tarm og Peder Jørgensen sst for en vurdering, de skal have
af hjemlet 15/2 sidst forleden til Nørherreds ting, at de den næste
fredag for jul næst forleden skulle have været i den bo, som Claus
Pedersen iboede og siden fradøde, og der skulle have gjort Jens
Christensen, Christen Pedersen og Ebbe Christensen, Christen Jensen på
hans mors vegne og Anders Sørensen udsætning af Claus Pedersens bo og
bohave, undtagen det, som tilforn med nam og vurdering af rugsæd til
Frands Pedersen ikke skal have været nogen vurdering --- den dag. endnu
stævnet Søren Christensen i Forsum for en dom, han 19/4 sidst forleden
til Nørherreds ting dømt har, hvori han skal have dømt Ebbe Christensen
og Anders Sørensen at føre tilbage igen så meget hø, halm og andet
gode, som de derfra bekommet har: da efter flere ord dem imellem var.
indgav de samme deres tvistighed på fire dannemænd, så Ebbe Christensen
på sin side tog Jens Christensen i Egvad præstegård og Mads Madsen i
Tarm bisgård, derimod tog Jens Christensen Peder Jørgensen i Tarm og
Frands Pedersen sst, de og samtlig tilnævnte Visti Lauritsen i
Bindesbøl, hvilke fem dannemænd nu på torsdag først kommer otte dage
skal møde i Forsum ved middags tide, og da have fuldmagt parterne om
samme tvist og iring til endelig ende at imellem sige, og hvad de
samtlig eller og de fleste deri sigende vorder, skal stå for fulde af
parterne upåtalt i alle måder.
(245)
** var skikket Hans Christensen i Hesselballe med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Anders Jørgensen Hår i Nebel, herredsfoged i Brusk herred,
for en udlæg som han efter en landstings dom med to mænd her af
landstinget er tilfunden, og Hans Christensen har betroet ham at gøre
udlæg af salig Søren Jensen i Viuf hans ejendom, som han til Hans
Christensen efter hans håndskrift og udgivne brev er skyldig bleven, at
efterkomme inden seks uger, som den dom videre bemelder, dateret Viborg
landsting 13/9 1648, hvilke landstings dom han formener de ikke skal
have efterkommet, som det sig burde: så og efterdi bemeldte udlægs mænd
ikke har specificeret, hvor vidt Hans Christensen for sin gæld i samme
bondeeje er indlagt, da bør samme udlægs vidne fordi efter slig
lejlighed magtesløs at være, og herredsfogden med fornævnte mænd igen
at gøre Hans Christensen fuldkommelig udlæg, hvor vidt han i
bondeejendommens skæppeskyld lovlig kan være for sin gælds fordring til
berettiget, KM rettighed deri uforkrænket.
(247)
** var skikket Berete, salig Niels Poulsens i Nørå hendes visse bud
Peder Brun i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jes
Tomasen i Hunderup for en opsigelses vidne, han til Gørding herreds
ting 30/10 1643 på sin datter Kirsten Jesdatters vegne i Darum
forhvervet har, efter en skriftlig seddel, formenende at han da på
Kirsten Jesdatters vegne skal have vedkendt og opsagt Oluf Nielsen i
Darum hans tilhørende gode og gæld, så hun intet vil have sig med noget
af hans gode at befatte, ej heller svare til hans gæld, efterdi at de
på kapitlet var adskilt. item stævnet Jacob Jensen i Tømmerby,
herredsfoged i Gørding herred, for en dom han til Gørding herred 13/3
1648 imellem Berete Nielskone og Kirsten Jesdatter dømt har, og deri
kvit funden Kirsten Jesdatter for Oluf Nielsens gæld, uanseet Kirsten
Jesdatter siden har brugt af deres fælles gods, formener sig derfor
højligen at være forurettet, og samme dom bør magtesløs at være: så og
efterdi Jep Nielsen og hans medfølgere vidnesbyrd ikke udførligen har
vidnet, bemeldte Kirsten Jesdatter at have forrykket eller borttaget
noget af Oluf Nielsens bo, siden hun samme vedersigelse har ladet gøre
og fra ham dømt og adskilt, da kunne vi ikke kende den deres vidne så
noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og
fornævnte vedersigelse vidne såvel som den dom, derpå funderet er, ved
magt at blive.
(249)
** var skikket Henrik Hansen ved åen hans visse bud Mads Tomasen Gress
med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da
efter en anden opsættelse såvel som en seks ugers stævning at have
stævnet Laurits Lauritsen i Møgeltønder for en dom, han til Møgeltønder
birketing 31/1 sidst forleden dømt og afsagt har, og tildømt Henrik
Hansen en gæld til Peder Korsvrå at betale, efter en eneste vildig og
broderlig vidnesbyrd kundskab, dog ej til ting lovlig vidnet, og
dernæst efter et regnskab, som skal befindes urigtig at være: da
efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag optagen, så vi imod
recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi
efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke at komme
Henrik Hansen til nogen forhindring, og efterdi Laurits Lauritsen og
Peder Korsvrå har Henrik Hansen omkostning tilføjet, da bør de samtlig
at give ham til kost og tæring ti sletdaler.
(250)
** var skikket Maren Hansdatter i Tobøl hendes visse bud Hans Hansen i
Gesing med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende
hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Kirsten
Dinesdatter sst for en mummesnak, hun har hende på digtet, at hun
skulle have seet en barnefod ligge i en fad under Maren Hansdatters
seng, og samme hendes usandfærdige tale han Kirsten Dinesdatter til
Skast herreds ting bekendt og vedgået, hvilken hendes letfærdige
eftersagen og bekendelse, hun ikke har vidst at forklare nogen visse
år, dag eller tid, hun sligt skulle have seet: da efterdi samme sag
over seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemtinget
lovlig findes læst og forkyndt, som opskriften derpå om bemelder, vi
ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da
finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være og ikke
komme Maren Hansdatter til nogen forhindring.
(251)
** var skikket Morten Jensen i Torbøl med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Maren Eskes i Allerslev og Apelone Sørens i Løftgård for
et vidne, de til Vesterherreds ting 10/10 1646 vidnet har, i sin mening
at de skulle hos været i Allerslev den næste onsdag efter sankt mikkels
dag da næst forleden og der skulle have seet, at Morten Jensen skulle
have slagen Kirsten Jørgens i Allerslev på hendes hoved med en knabret
kæp nogle slag, hvilke deres vidne han højligen benægter, tilmed
beskylder deres vidne for en vildig vidne af Apelone Sørens, som er
Søren Eskesens hustrus brors hustru, vidnet er, formener samme deres
vidne ikke så lovlig og nøjagtig at være vidnet, at den bør nogen magt
at have: og efter flere ord dem imellem var, da indgav Morten Jensen og
Jørgen Jespersen samtlig deres forskrevne tvistighed på Peder Børgesen,
ridefoged til Riberhus, og Mads Rask, delefoged i Vesterherred, hvilke
to dannemænd, efter at de derom er advaret, skal møde til Vesterherreds
ting nu på lørdag først kommer otte dage, og da have fuldmagt Morten
Jensen og Jørgen Jespersen om samme deres tvistighed til endelig ende
at imellem sige, hvor meget Morten Jensen til billighed med rette kan
tilkomme for samme sag til Jørgen Jespersen at udgive, og hvad de derom
i så måder sigende og gørende vorder skal stå for fulde af parterne
upåtalt, og deri hvis dom, vurdering og udlæg, som allerede ganget og
gjort er, Morten Jensen ikke til forhindring.
(255)
** var skikket Knud Knudsen i Gesten på hans hustru Anne Knuds vegne, i
hendes egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter andre opsættelse at have stævnet Hans
Olufsen i Gesten for et vidne, han til Anst herreds ting 3/11 sidst
forleden vidnet har, at han ved sankt hans dags tider 1644 var
indkommen til Maren Niskone i Møgelgesten og tilspurgte hende, hvad var
fat med hende, Maren Niskone da at skulle have svaret, at hun var
kommen i drøm og tykte, at Anne Knuds skar kål på hendes ryg på en
træbrikke. endnu stævnet Niels Mikkelsen Krag i Gesten for et vidne,
han fornævnte dag på fornævnte ting vidnet har, at den tid hans salig
hustru lå syg på sit yderste, da havde hun vel anke til Anne Knuds i
Gesten og mente, at hun var årsag i hendes sygdom, og intet Niels Krag
nu videre dermed har at gøre: så og efterdi ingen af bemeldte
indstævnede vidnesbyrd befindes udførlig at have vidnet, Anne Knuds at
have brugt nogen trolddom, men dem mesten vidnet efter Maren Niskone
hendes ord og mundheld såvel som rygte og tidende, og ikke om egen
vitterlighed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
vidner, hid kaldt er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men
magtesløs at være, og ikke at komme Anne Knuds til forklejning, og
efterdi nævninger for trolddoms sag deri har Anne Knuds fri svoren, da
ved vi ikke den deres ed og tov at imod sige, og Hans Hansen pligtig at
give Knud Knudsen på hans hustrus vegne ti rigsdaler til kost og
tæring.
(259)
** var skikket Christen Graversen, født i øster Ølby, med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en måneds
opsættelse at have stævnet Jens Nielsen smed i øster Ølby og Jens
Jensen i vester Ølby, anlangende en skræddersaks, som Keld Olufsen, nu
herredsskriver i Ginding herred, i svenskens tid har vedkendtes, hvilke
vidne om Christen Graversens ord skulle formelde, hvilke deres vidne
Christen Graversen ved sin ed højligen benægter, aldrig at have haft de
ord om hjemmel til bemeldte saks. så mødte Jens Poulsen i Viborg på
Johan Henriksens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hjerm
herreds ting 2/11 1648, at Johan Henriksen lod læse og påskrive hans
underskrevne seddel, at han har ladet stævne Christen Graversen i Ølby
for at føre sin hjemmelsmand til en skræddersaks, som Keld Olufsen hos
ham har fundet, og derhos var forvaret af sølv og andet henved 200
sletdalers gode, både af mit eget og min husbonds, som blev optagen og
mig tyvstjålet fra på det sted, jeg havde ladet det nedersætte og
forvare, dateret Volstrup 2/11 1648 Johan Henriksen egen hånd. endnu
efterskrevne tingsvidne af Volstrup birketing 23/11 sidst forleden,
Jens Christensen, ladefoged på Volstrup, at have vidnet og bekendt, at
år 1643, noget før svensken indkom her i landet, var han hos og så,
hvor Johan Henriksen, foged på Volstrup, stod og ned pakkede i en
fjerding en ganske andel sølv, der iblandt 164 sølvknapper, af hans
husbond Axel Juuls og hans eget, mange breve og Volstrup regnskaber, og
oven i samme fjerding lagde han den skræddersaks, som Keld Olufsen hos
Christen Graversen fundet har, som Johan Frederiksen sig nu har
vedkendt, og Jens Ladefoged nedsatte fornævnte fjerding på Volstrup røn
norden og østen Volstrup ved fjorden, som siden ulovligen blev optagen:
så og efterdi bemeldte vidnesbyrd har vidnet om hvis, i så måde i
fjendernes tid skulle være sket, og ikke bevises det inden den tid,
forordningen tillader, at være her til landstinget gjort anhængig,
tilmed en part vidnet om Christen Graversens ord og mundheld, da kunne
vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og sigtelse, såvel som
den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have,
men magtesløs at være, og herredsfogden, Niels Christensen, at give
Christen Graversen til kost og tæring fire sletdaler.
(265)
** var skikket Peder Joensen i Limskov med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, som indeholder han da at have stævnet
Jørgen Eskerod, foged på Haraldskær, for et vidne han til Tørrild
herreds ting 13/1 sidst forleden vidnet har, at Peder Joensen 11/6 1647
skal have været på Haraldskær og ville have gjort klart for hans halve
skyld, arbejdspenge og herlighed for 6 år, og da skulle have leveret 25
sletdaler fra sig og bedt Jørgen Munk bære dem indtil sin mor, og at
Peder Joensen skulle så siden taget dem til sig igen, og det skete
siden skifte og forlig var gjort i København, hvilke vidne han formener
et vildigt vidne at være, eftersom Jørgen Eskerod tjener fru Sofie
Friis: så og efterdi Jørgen Eskerod og hans medfølgeres vidne bestyrkes
med Jørgen Munks kundskab, som de ikke er dommere over, da ved vi ikke
imod samme vidner eller den dom, derpå funderet er, at sige, imens og
al den stund Jørgen Munks vidne står til tilbørlig dommer urykket.
(269)
** var skikket Mads Jensen, rådmand i Vejle, med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at
have stævnet Henrik Henriksen Hattemager, borger der sst, for en summa
pending, han skal være Mads Jensen rådmand skyldig bleven, efter hans
to derpå udgivne håndskrifters formelding, og samme penge ikke til
rette tid og termin har villet aflægge og betale, hvorfor Mads Jensen
til Vejle byting har dom over ham forhvervet, hvori fogden har ham
tildømt at betale samme gæld skadesløs, eller og efter rigens ret at
lide æskning, hvilken bytings dom Henrik Henriksen skal have forbi
gået, hvorfor han samme dom til landstinget forårsages at heden stævne
og formener så lovlig at være dømt, den bør ved magt at blive, og
Henrik Henriksen samme gæld at betale eller og efter rigens rets dele
at stande til rette: da efterdi for os fremlægges Henrik Henriksen
hattemagers underskrevne håndskrifter, den ene formeldende på 100
daler, og den anden på 12 sletdaler i rede penge og ingen andre varer
skadesløs at betale, hvilke ej skal være efterkommet, så æsknings dom
over ham fordi til hans værneting er forhvervet, og sagen her til
landsting i lige måde er indkaldt og til i dag i seks uger optagen, så
deri imod recessen ikke kunne gøres længere forhaling, da ved vi efter
sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik Henriksen jo bør
for samme summa pending med sin rente og interesse æskning at lide.
(270)
** var skikket salig Niels Gertsens hustru Maren Jensdatter i Kolding
på sin egen og sine børns vegne med en opsættelse her af landstinget i
dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet
Niels Iversen, byfoged sst, for to gange han med domsmænd har været i
Niels Gertsens bo, og gjort hans svoger Erhardt Ortwein udsæt på hans
hustru Maren Nielsdatters vegne for en oldearv efter en kontrakts
formelding, som er sket i overformyndernes overværelse, at Niels
Gertsen skulle give bemeldte hans svoger Erhardt Ortwein 85 sletdaler,
efter forhvervet dom, som er til landstinget konfirmeret, hvori Niels
Gertsen formener sig højligen forurettet at være, efter landstings
konfirmands ej formelder om nogen kost og tæring: efter flere ord dem
imellem var, blev Niels Iversen og Maren, Niels Gertsens, nu her for
retten om samme tvistighed så forenet, at Niels Iversen lovede igen at
give Maren, Niels Gertsens, for omkostning ti sletdaler i rede penge
næste tingdag på Kolding byting, efter de hjem kommende vorder, eller
og da derfor at stande dele der til bytinget, når hun påæsker, uden
varsel og skudsmål.
(271)
** var skikket Søren Mortensen ved Endrupholms bro hans visse bud
Morten Jensen i Torbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet
Søren Mikkelsen med flere i Vang for et vidne, de til Skast herreds
ting 12/11 1633 med Hans Andersen, degn til Nykirke og Fåborg sogne,
vidnet har anlangende nogen ord Søren Mortensen og hans hustru Maren
Sørens skulle have tilsagt ham i Nykirke 19. søndag efter trinitatis
da sidst forleden, hvilke ord de i nogen måder er gestendig at have
sagt, men det højligen benægter, og sig beklager at de dermed ville
vidne dem munden fra, hvorfor Søren Mortensen formener, at hvis vidne,
de i så måder efter deres ord og mundheld vidnet har, ikke så lovlig og
nøjagtig at være, at det bør nogen magt at have. item hid stævnet salig
Niels Olufsen i Tjæreborg, forrige herredsfoged i Skast herred, hans
arvinger for en dom, han til fornævnte ting 14/1 1634 dømt har, og deri
tilfunden Søren Mortensen og Maren Sørens for formeldte ord at lide
tiltale efter recessen, hvilke dom på bemeldte sankevidne er funderet,
hvorefter Søren Mortensen og hans hustru er fordelt for løgnere,
uanseet derfor ikke var given lovlig varsel, hvorfor han formener samme
dom og dele bør magtesløs at være. nu er bemeldte indstævnede ikke
mødt, hvorfor Morten Jensen på Søren Mortensens vegne bød sig i rette
og formente, at han nu burde at have endelig dom: da efterdi samme sag
over seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemtinget
findes læst og påskrevet, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke
heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da
finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, dom og dele magtesløs at
være, og ikke komme Søren Mortensen eller hans hustru til nogen
forhindring.
(273)
** var skikket Niels Knudsen i Vejle med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse
at have stævnet Morten Jensen, borger i Vejle, for en dom han 20/1 1635
over ham til Vejle byting forhvervet har, i hans fraværelse,
formeldende i sin slutning, efterdi Niels Knudsen har forpligtet sig at
indfri samme hans omtvistede humlegård om fastelavn, når pengene er
lovlig opsagt i jul tilforn, eller gården at være Morten Jensen og hans
arvinger følgagtig for eje og ejendom, hvilken dom Niels Knudsen
formener ikke så lovlig og ret at være forhvervet, at den bør nogen
magt at have, efterdi Morten Jensen ikke har ladet samme hans humlegård
vurdere og tage fyldest af panten efter KM forordning, og Niels Knudsen
beviser med en dom på Vejle byting 27/1 1648 at have æsket hans
humlegård at indfri af pantet og tilbudt Morten Jensen hans penge: så
og efterdi bemeldte dom, anno 1635 udganget, befindes efter Niels
Knudsens pantebrev dømt, og ikke han beviser sig inden den tid,
forordningen tillader, den at have ladet den hid kalde, da ved vi efter
sådan lejlighed ikke på den at kunne dømme.
(275)
** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende hende da efter andre
opsættelser at have stævnet Bertel Knudsen, borger sst, på den anden
side for 200 sletdaler, som efter en landstings kontrakt er ham skyldig
bleven, for hun har sat bygning på hans pantsatte ejendom, uden hans
hjemmel og minde, som er to boder, som Jep Poulsen endnu i pant har,
dertil et andet stykke hosliggende jord også ført bygning på uden Niels
Gertsens hjemmel og minde, hvilke summa penge, som er resten efter
efterskrevne kontrakts indhold, at skulle være ---- til påske nu næst
forleden, hvilke penge han sig skal ---- at fra sig lægge, undtagen
Niels Gertsen først vil give ham skøde på fornævnte omtvistede ejendom:
efter endnu flere ord parterne imellem var, da leverede Bertel Knudsen
til Maren, Niels Gertsens, de to hundrede sletdaler, som endnu restet
på kontrakten, såvel som og seks sletdaler kost og tæring, og dermed
har Bertel Knudsen fornævnte kontrakt fyldest gjort, dog de 60 daler,
som Jep Slagter efter kontrakten skulle leveres, dem af fornævnte 200
daler, nu leveret er, at erlægges, hvilket og Hans Due i Kolding, som
nu var til stede, og samme 200 daler på Maren, Niels Gertsens, vegne i
hendes egen nærværelse efter hendes begæring i forvaring annamme,
lovede, når han hjem kommer bemeldte Jep Slagter af fornævnte penge at
overlevere, og dermed samme tvistighed til endelig ende ganske bilagt.
(278)
** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Peder Christensen, borger i Kolding, for en uretfærdig
dom, han 24/1 1649 på Kolding byting imellem ham og Christen Iversen
Årø dømt har, og dømt ham fri for en løgnagtig seddel, hans tjener
skulle have underskrevet, uanseet at det skal befindes anderledes, at
hans tjener den dag ikke var i Kolding, som sedlen lyder på, men
bevises med Christen Iversens egen kundskab, at han selv leveret Hans
Due kakkelovnene, og ikke hans tjener, hvorfor ham uret at have gjort
og bør derfor straffes og stå til rette og lide dele: da efter flere
ord dem imellem var, blev Jørgen Munk og Hans Due om samme deres
indstævnet tvistighed til endelig ende således imellem forhandlet, at
Jørgen Munk betalte straks Hans Due fornævnte pending, og dernæst ville
Jørgen Munk lade affordre hos Hans Due de to jernovne og de elleve
tylter deler, som skipper Christen Årø hos ham har indsat, som ham imod
kvittering skal være følgagtig, og dermed afstod Jørgen Munk for vores
underhandling, såvel som og Hans Due, på begge sider alle fornævnte
indstævnte forfølgning, vidner, dom og beskyldte seddel, så det ingen
videre skal komme til hinder eller skade i nogen måder, men kasseret,
og al deres fornævnte tvistighed heri ganske bilagt.
(281)
** var skikket Jens Nielsen i Varde og Laurits Baggesen, borger i Ribe,
deres fuldmægtig Jacob Jensen, indvåner i Viborg, med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Morten Biesch, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til
Ringkøbing byting 14/5 1647 imellem salig Jens Olufsen, fordum
borgmester i Ringkøbing, hans arvinger på den ene og Peder Lang,
borgmester i Lemvig, på den anden side dømt har, og deri tilfunden Jens
Olufsens arvinger, efter en gammel fortiet madskaberis antegnelse, at
betale 104 sletdaler inden 15 dage, eller deres bo og gods at søges med
nam og vurdering, derhos tilfunden dem at gøre regnskab. item stævnet
alle Jens Olufsens arvinger med deres lovværger, som var Oluf Jensen,
Mads Jensen, Tomas Jensen, Jens Jensen, Anne Jensdatter, Karen
Jensdatter, Mette Jensdatter og Maren Jensdatter: så og efterdi ej
befindes bemeldte Jørgen Nielsen og Laurits Baggesen iblandt andre
salig Jens Olufsens arvinger for samme gælds fordring til deres
værneting særdeles at være søgt og tiltalt, så de kunne vidst dertil
dis bedre at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme
indstævnte dom, så vidt den iblandt andet bemeldte Jens Nielsen og
Laurits Baggesen anlanger, så noksom, at den bør nogen magt at have,
men magtesløs at være, og hvo påskader indkalde sig sagen igen til
enhver sin værneting, og der gås om hvis ret er.
** (til Hans Dues opsættelse) så er sagen opsat til i dag, og nu mødte
Niels Iversen på Iver Jacobsens vegne, dog ej samme indstævnede
indførsel eller forbud fremviste, men begæret sagen nogen tid at måtte
bero: efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da
dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og
fornævnte indførsel og forbud midlertid ikke at komme Hans Due på
kornsædens indhøstning til nogen forhindring.
(283)
** var skikket mester Henrik Eriksen, sognepræst i Vejle og provst i
Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf Keldsen,
rådmand i Vejle, for et købebrev, dateret Vejle 17/4 1646, som Anders
Hansen Møller, før borger sst, skal udgivet have, og dermed solgt ham
sin arvelod efter sin afgangne mor Kirsten Sørensdatter, med hvilke
købebrev han lader sig vender, så at forhindre og forvende mester
Henrik fra sin gælds betaling for lærred og drejl, Anders Hansen havde
lovet at sælge i Norge for mester Henriks hustru, imod lovlig
forhvervede dom over Anders Hansen efter hans skadesløs brev, og den
indførsel byfogden gjort har derefter i samme arvelod, som dommen og
tingsvidne udviser, uanseet samme Anders Møllers seddel kun er et
bænkebrev, som ikke er ganget til tinge, ej heller samme arv rigtig
skal befindes være købt og solgt efter recessen om arvekøb, boens
rigtige registrering kom først til ende 6/5 1648, og købebrevet er
dateret to år tilforn. og fremlagde Oluf Keldsen efterskrevne
indstævnede købebrev, så lydende kendes jeg Anders Hansen Møller,
borger i Vejle, at have afhændet fra mig og min hustru Mette
Olufsdatter og vores arvinger og til min svoger Oluf Keldsen, borger i
Vejle, og hans arvinger min arvelod, som mig kan tilfalde efter min
salig far Hans Andersen og min salig mor Kirsten Sørensdatter, som
boede og døde i Vejle mølle, datum Vejle 17/4 1646 Anders Hansen Møller
egen hånd: så og efterdi bemeldte indstævnte skødebrev efter forberørte
beskyldning ikke befindes lovlig efter recessens tilladelse gjort og
udgivet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke
kende samme købebrev deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men
den såvel som fornævnte heden findelse dom magtesløs at være, og ikke
at komme mester Henrik til nogen forhindring, men efterdi befindes
fornævnte indlæg i fornævnte arv, efter Anders Hansen Møllers
håndskrift og derpå forhvervede dom, at være gjort, eftersom ikke andre
udlæg derfor i hans bo kunne findes, og intet derimod fremlægges, da
ved vi ikke imod samme indlæg at sige, men ved magt at blive.
(290)
** var skikket Keld Laugesen i Bøgballe med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet Hans Andersen i Nebel, som han beviser med en
dom af Brusk herreds ting 14/11 1639, at Hans Andersen er tildømt at
stande Keld Lauritsen og hans bror Søren Lauritsen for hvis, han deres
part i den gård i Nebel i Brusk herred brugt har, hvilke han endnu ikke
har talt deres minde for, hvorfor Keld Lauritsen har været forårsaget
at lade ham forbyde at bruge hans part, disligeste delt ham bag på
samme dom og forbydelse, desligeste beviser han med en dom af Brusk
herreds ting 1/7 1648, Hans Andersen i Nebel at være tildømt enten at
tage penge for sin part, som han havde arvet og købt af Hans Andersens
medarvinger, inden to måneder eller indførsel i samme gård. endnu hid
stævnet Jens Andersen i Nebel med samme dom og vidne samt Anders
Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, og Christen Hansen i
Eltang, om de vil have noget dertil at svare. herhos fremviste Keld
Lausen først Hans Skovgård til Gundestrup, Karen Skovgård til Varho,
Maren Skovgård til Oksholm og Anne Skovgård deres forseglede og
underskrevne brev, dateret Odense 18/4 1590, hvori de har undt og givet
Anne Jørgensdatter al den lod og anpart, de tilkom i den gård i Nebel,
som hun da selv iboede, så hun den måtte bruge og beholde til sig og
sine arvinger for arvelig ejendom. fremlagde og Morten Brock til
Barløsegård, jomfru Margrete Skovgård og jomfru Karen Skovgård deres
forseglede og underskrevne brev, dateret Barløsegård 15/7 1587, des
indhold at de og har givet Anne Jørgensdatter al den lod og part, dem
tilkom i den gård i Nebel, som hun da selv iboede, så hun dem måtte
bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig ejendom. herhos
blev fremlagt efterskrevne dom af fornævnte herredsting 1/7 1646, som
indeholder Keld Laugesen da at have stævnet Hans Andersen for den
anpart i den gård i Nebel, Hans Andersen påboer, som han både havde
arvet og købt, og Hans Andersen var tildømt at stå ham til rette for
hvis han hans part brugt har, og ikke da havde talt hans minde for, og
da i hans skriftlige indlæg korbudt ham, at dersom Hans Andersen ville
afstå samme gård med al sin rettighed, da ville han give ham for hvis
han havde i samme ejendom halvt andet hundrede og ti sletdaler, eller
og Hans Andersen ville give ham for enhver søsterlod, han havde deri,
efter hans breves lydelse, enten rede penge eller forsikring, og da
havde fogden der om sagt, at efter Keld Laugesen med adskillige breve
beviste sig til lod og anpart i fornævnte gård efter sine forældre, og
Hans Andersen ikke har mødt, da fandt fogden Hans Andersen enten at
tage pendinge for sin lod og anpart i fornævnte gård, eller og at give
Keld Laugesen pendinge eller nøjagtig forsikring for hans lod og anpart
deri, eller og ham at have indførsel i fornævnte gård efter KM
forordning, endvidere iblandt andet fremlagt et købebrev, dateret
Livstrup 15/9 1639, lydende på en broderlod, som Keld Laugesen havde
købt af sin far Lauge Jørgensen i fornævnte gård i Nebel: da efterdi
for os fremlægges bemeldte adelige gavebreve til Anne Jørgensdatter på
hvis lod og anpart, de i den gård Nebel kunne tilkomme, så hun det
måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig ejendom, og
Keld Laugesen beviser sig med skøde, købebreve og andre dokumenter i
fornævnte gårdspart at være til berettiget, så til hjemting er
forhvervet dom over Hans Andersen, for han samme parter i fornævnte
gård brugte, og tilfunden at gøre fyldest for samme lodder og anparter,
eller derfor at lide, efter hvilke dom han og befindes til hjemting,
såvel som og her til landsting at være lovsøgt og delt bleven, bevises
og med en anden dom af fornævnte herredsting, Hans Andersen at være
tilfunden enten at tage pending for sin lod og anpart i fornævnte gård
og ejendom, eller og at give Keld Laugesen penge eller nøjagtig
forsikring for hans lod og anpart deri efter hans korbydelse, og
efterdi ej befindes samme dom eller dis adkom af Hans Andersen at være
rykket, men i sin fulde esse, har Keld Laugesen efter igen Hans
Andersen til hjemting ladet indkalde, og for fogden såvel som for os
fremlagt hans underskrevne restants på hvis, ham i ni år for hans
anparter i bemeldte gård i Nebel med resterer, nemlig 89 daler, hvilke
han og er tildømt ham at betale inden 15 dage, eller indvisning i hans
bo og løsøre, og om det ikke kunne til strække, da ham at have
indvisning i Hans Andersens jordegods, sagen og her til landsting har
været indkaldt, og over seks uger til i dag optagen, og ikke Hans
Andersen dog er mødt eller nogen på hans vegne her imod at svare,
alligevel opsættelsen til hjemting findes forkyndt, som forskrevet
står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere
forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans Andersen jo
pligtig er og bør at betale Niels Laugesen hans anparter i fornævnte
gård, såvel som og bemeldte åringers restants af samme anparter, så
vidt han lovligen er til berettiget, og efterdi det i så måder, som for
bemeldt er, frit gods anlanger, da tilfinder vi velb Manderup Abildgård
til Rugballegård og Jørgen Juul til Agersbøl, som Keld Laugesen dertil
nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger, i
herredsfogdens nærværelse, drage til fornævnte gård i Nebel, og der af
Hans Andersens løsøre for de parter, som Keld Laugesen er til
berettiget, såvel som og for fornævnte restants at gøre ham udlæg, sker
dem deri ikke fyldest, da Keld Laugesen i fornævnte parter og Hans
Andersens jordegods at gøre udlæg, for så vidt han lovlig deri kan
tilkomme, og det fra dem at give beskrevet, som de vil ansvare og være
bekendt.
(295)
15/8 1649.
** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand på
Skanderborg slot, hans fuldmægtig Peder Jensen, foged på Palstrup, på
den ene og havde stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård på den
anden side, givende ham til sag for 1000 rigsdaler, som Oluf Parsberg
har været forlover for Erik Krabbe til doktor Tomas Fincke, som Oluf
Parsberg har måttet indløse og betale på Erik Krabbes vegne, for hvilke
1000 rigsdaler Oluf Parsberg har forhvervet dom over Erik Krabbe for
til Skodborg herreds ting 6/8 sidst forleden for fornævnte hovedstol
med efterstandende rente. skadegæld og des anvendt omkostning og des
interesse, og Erik Krabbe endnu forholder sig fornævnte fordrede summa
at betale, hvorfor Oluf Parsberg formener, at Erik Krabbe er forpligtet
og bør fornævnte gæld at betale, eller og Oluf Parsberg bør derfor at
have indvisning i Erik Krabbes jordegods og løsøre: da efterdi for os i
rette lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne skadesløs brev til
doktor Tomas Fincke på 1000 rigsdaler hovedstol med seks procent af
hver hundrede udgivet, som Oluf Parsberg som en tro forlover og
selvskyldner med ham har forseglet og underskrevet har, hvilke brev
Oluf Parsberg har indfriet, og fornævnte summa pending med sin rente
til doktor Tomas Fincke erlagt, så sagen fordi til herredsting har
været indkaldt, og der dom gangen, som for er rørt, såvel som og her
til landsting i lige måde til i dag indstævnet, og Erik Krabbe ved sin
fuldmægtig har fremlagt fornævnte ---- underskrevne svar, iblandt andet
lydende, at landsdommere i sagen ville ingen ophold gøre, thi han ingen
modsigelse gøre kunne, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom
at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er at betale Oluf Parsberg samme
summa penge med efterstående rente og interesse, og fordi tilfinder
velb Just Friis til Vadskærgård og Henrik Krabbe til Damsgård, som
Peder Jensen på Oluf Parsbergs vegne dertil nævnt har, med forderligste
lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden
drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Oluf Parsberg udlæg af
Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og
imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Oluf Parsberg i
andet Erik Krabbes jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at
indvise, så han bekommer fulde udlæg for sin gæld, og det efter KM
forordning som de ville ansvare og være bekendt.
(298)
** var skikket Niels Jensen Sløck, borger i Holstebro, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Anne Jensdatter, salig her Keld,
forrige sognepræst i Ulfborg, hans efterleverske i Ringkøbing, for en
vurderings vidne hun til Holstebro byting 21/12 1647 forhvervet har,
anlangende gæld, nemlig 32 rigsdaler, hans formand salig Christen
Nielsen Hedegård, fordum borger i Holstebro, salig hr Keld skulle være
skyldig bleven for en løfte, han til ham for Christen Jensen Hjerm
lovet og godsagt har, og 3 rigsdaler omkost derpå, og derfor ladet sig
til vurdere 5 fag hus i salig Christen Nielsen Hedegårds gård, uanseet
dommen, 6/10 1646 til Holstebro byting gangen er, formelder i sin
slutning Else Knudsdatter, salig Christen Nielsen Hedegårds
efterleverske, at være tildømt at betale samme gæld eller derfor udlæg,
undtagen hvis, i salig hr Kelds sendebrev om formelder, at tages deraf
til brandskatten at udlægge der de at kvitteres, og det andet Christen
Jensens skat og uges kontribution af salig hr Kelds ejendom der i byen
at komme ind for uvildige dannemænd derom at forenes: da efter flere
ord dem imellem var, blev Niels Sløck på sin hustrus vegne så og Jens
Christensen Høg på Anne Jensdatters vegne om samme tvistighed således
forenet, at Niels Sløck lovet at give Anne Jensdatter to og fem
rigsdaler til jul først kommer i hendes hus i rede pending og ingen
andre varer, og derimod skal Niels Sløck følge og beholde den udlæg,
som i bemeldte hus og ejendom gjort er, efter vurdering og indlægs
vidnes indhold, og dermed sagen på begge sider ganske bilagt.
(299)
** var skikket Villads Jensen i Byskov på den ene og havde stævnet
Christen Jensen Jegindbo sst for en dele, han 30/1 1646 til Lemvig
byting over ham forhvervet har, som han sig på beråbe lader efter hans
regnskabsbog, som han der i rette skulle have fremlagt, og ikke i
fornævnte bog skal findes Villads Jensens håndskrift underskrevet, at
han i nogen måder skal have bekendt at have fået noget af Christen
Jensens gods, meget mindre at have stået i handel med ham: så og
efterdi ikke befindes nogen regnskabsbog eller andre bevis at være
fremvist, hvormed delen kunne bekræftes, den og ikke heller formelder,
hvorfor samme gæld skulle være, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke
deri kende samme dele, såvel som den udlæg, derefter gjort er, så
noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke
at komme Villads Jensen til nogen forhindring.
(301)
** var skikket Carsten Tønnesen, foged på Enggård, hans fuldmægtig
Rasmus Clausen i Bogense med en opsættelse her af landstinget i dag
måned, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding,
for en dom han der til bytinget 2/5 næst forleden imellem ham på den
ene og Niels Nielsen Ammidsbøl, borger sst, på den anden side dømt og
afsagt har, med hvilken hans dom han formener sig imod al kristelig og
vores lands lov og ret storligen at være forurettet, såvel som og skal
være imod hans forrige dom, han dem 21/3 næst forbi gangen imellem dømt
har, hvori han da har tilfunden Niels Nielsen Ammidsbøl at betale
Carsten Tønnesen 234 sletdaler hovedstol med dis interesse skadesløs
efter hans brevs formelding inden 15 dage efter forordning, eller efter
dis forløb at lide som vedbør, efter hvilken hans dom Carsten Tønnesen
har ladet Niels Nielsen Ammidsbøl i rette kalde, for han den ikke har
efterkommet, og høringsdele over ham ladet begære, og efter hans egen
dom første og anden høring over han sted har, men han tredje ting over
ham skal have nægtet, af årsag, som han i sin sidste doms sentens
påberåber, det Carsten Tønnesen ikke har søgt hans bo, som det sig
burde, des uanseet hans første dom der tvært imod strider: så og
efterdi befindes byfogden Niels Iversen i hans første dom at have
tilfunden Niels Ammidsbøl at betale Carsten Tønnesen fornævnte
hovedstol med dis interesse skadesløs efter hans udgivne brevs
formelding inden 15 dage, eller efter dis forløb lide som vedbør,
hvilken dom befindes for Niels Iversen at have været fremlagt, og i
hans anden dom, som hid stævnet er, inddraget, og han dog alligevel
formedelst landstings stævning, som da over hans forrige dom af Niels
Ammidsbøl fremlagt har, ikke vidst Carsten Tønnesens fuldmægtig videre
lovmål over Niels Ammidsbøl at stede, da ved vi ikke andet derom at
sige, end Niels Iversen sig jo deri at have forseet, og samme
indstævnede sidste dom magtesløs at være, og Niels Iversen pligtig
derfor at give Carsten Tønnesen til kost og tæring tyve sletdaler.
(303)
** var skikket Henrik Christensen Skomager, borger i Lemvig, på den ene
og havde stævnet Gregers Hermandsen, borger sst, på den anden side for
en bænkebrev og vidne, som han 18/12 1646 har ladet forhverve til
Lemvig byting, af Christen Pedersen med flere, at de skulle have været
med Gregers Hermandsen til syn i en øde hus der i byen, og ikke de har
selv forklaret deres vidne, ej heller de det har fremlagt, men Gregers
Hermandsen det selv for retten deres bænkebrev og vidne at have
fremlagt, og i samme deres seddel og vidne har både vidnet, synet og
vurderet, som ikke burde at have sket, dog i fornævnte deres seddel og
vidne at have vidnet, at Henrik Christensen lovede Gregers Hermandsen
betaling for en kakkelovn, som skulle være sket i fornævnte hus,
hvilket Henrik Christensen det højligen benægter, han det aldrig har
gjort: da efter flere ord dem imellem var, afstod Peder Christensen
samme indstævnte breve, vidner og deler, så det ingen videre skal komme
til skade, men magtesløs at være.
(304)
** (til sandemændenes opsættelse i Hjerm herred) så var her til stede
mødt sandemændene og var begærende, sagen en tid lang måtte sig bero,
på det at de dis bedre i samme sag kunne komme i forfaring: så
bevilgede Niels Christensen på Palle Rosenkrantzes vegne, samme sag til
i dag seks uger at opstå, og sandemændene bepligtede dem da her at møde
og gøre deres ed under samme hesteleje, som de i dag skulle gjort.
(305)
** var skikket velb Ebbe Gyldenstjerne til Tyrrestrup, KM befalingsmand
på Koldinghus, hans visse bud Henrik Christensen, ridefoged der sst,
med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at
have stævnet Mikkel Pedersen i Jerlev og Peder Henriksen i Ammidsbøl
for en vidne, de til Elbo herreds ting 23/1 sidst forleden vidnet har,
dis indhold at Niels Ibsen i Jerlev, som 17/12 1648 skulle have forført
sig på Niels Hansen sst, og Niels Hansen der ud over skulle have været
forårsaget at gøre nødværge, og de deri formelder, at de ikke vidste
videre deri at vidne, uanseet Mikkel Pedersen derefter 14/3 sidst
forleden her til landstinget sin sandhed om samme drab udtrykkeligere
og langt anderledes har vidnet og tilstået efter samme landstings
vidnes videre indhold, tilmed har de vidnet deres vidne til en fremmed
ting, og ikke til deres rette værneting, hvoraf noksom kan eragtes,
slig vidne til sagens forvildelse og for vild og venskab at være for
vidnet, formenende samme deres vidne bør ikke sandfærdig at agtes: da
efterdi Jacob Nielsen skoleperson, degn til Jerlev kirke, har vidnet og
båret kundskab om fornævnte mord og drabs tildragelse, som på Niels
Ibsen samme søndag gjort er, hvorledes han så, Niels Ibsen skiltes fra
præsten på kirkegården, og gik til den nordeste låge og ville hjem, da
var nogen udenfor lågen, slog til ham med sten, og han skulle have
vendt sig, der de ramte ham og det skrap ind på kirkegården ved porten,
og Niels Hansen og Hans Nielsen ind igennem lågen efter ham, og Niels
Hansen så at skal have hugget Niels Ibsen med en økse bag i hans hoved,
det han styrtet, og Hans Nielsen da holdt ham, hvilke Jacob Degns vidne
med Mikkel Pedersen i Jerlev, som dog tilforn Niels Hansen til
befrielse med Peder Henriksen i Ammidsbøl vidnet har, hans tilståelse,
her til landstinget gjort, bekræftes, der han om samme drabs
beskaffenhed, hvorledes tilgik, er eksamineret, fornemligen det han og
da så, Niels Ibsen ville gå ud af kirkelågen, og Niels Hansen og Hans
Nielsen da var udenfor stetten, slaget til ham med sten, så han løb ind
på kirkegården, og de efter ham, og Hans Nielsen da først slog Niels
Ibsen omkuld på knæ med en økse, og så skød Niels Hansen øksen i
hånden, som han huggede ham hans bane med, og Hans Nielsen og Niels
Hansen var begge lige gode med hverandre i samme drab, Mikkel Pedersen
han og siden samme tilståelse til landsting at have ved ed og oprakte
fingre gestendig været, såvel som og inden tinge i Hans Nielsens
nærværelse bekendt, det han kom ham til at vidne den vidne til Elbo
herreds ting om samme drab, det og med tre syn, nemlig Søren Mikkelsen
og Mikkel Christensens, desligeste Søren Olufsen og hans medbrødres
samt og Oluf Nielsen Gadbjerg og hans medfølgere 24 mænds er bevislig
gjort, Niels Ibsen iblandt andet at have haft to åbne sår på den
venstre side bag i hans hoved, så og et slag over hans isse, såvel som
adskillige sårmål, efter samme deres syns bemelding, bevises og at der
Hans Nielsen her fra sidst forleden landsting skulle hjem føres, er han
på rejsen i nør Snede rømt og bortvigt, og i så måder den gerning, som
han er for beskyldt og påklaget for, vedgået, da har vi efter slig
lejlighed ikke vidst samme Jacob Degn skolepersons vidne, såvel som og
ej heller Mikkel Pedersens tilståelse, her til landsting om samme drab
gjort er, og den bekræftelse og bekendelse, som han til hjemting derpå
gjort har, samt bemeldte klage, som til underkendelse af Hans Nielsen
har været indkaldt, at kunne underdømme, men det såvel som den åråds ed
og tov, som over Hans Nielsen deri svoret og gjort er, ved magt at
være, men efterdi Mikkel Pedersen i Jerlev og Peder Henriksen i
Ammidsbøl har vidnet om hvis overfald, Niels Ibsen da skulle gjort
Niels Hansen og slaget ham bag i hans hoved med en kæp, og Niels Hansen
så skulle vendt sig med en økse og gjort nødværge, hvilke vidne Mikkel
Pedersen dog siden her til landsting anderledes om samme drab har
tilstået, og Jacob Degns vidne bekræftet, det og til hjemting været
bekendt, sig til samme vidne af Hans Nielsen at være tilskyndet, som
forskrevet står, og endog de personer, Niels Knudsen i Stenderup og
Hans Carstensen i Bjert, som og i lige måde i samme mening til Vejle
byting 11/1 under slig navne og steders givelse vidnet har, så bevises
alligevel med bemeldte kaptajn Christen Iversens kundskab, det to
soldater at skal have været, som samme vidne under slig navne skal have
vidnet, eftersom den ene Hans Hansen af Allerup for ham skal bekendt
sig i drukkenskab af Niels Hansens frænder dertil købt, og den anden,
som med ham har vidnet, skulle være Knud Christensen af Højby, og han
gav råd, det de i vidnet deres navne og stedet, de havde hjemme, skulle
forvende, og Hans Hansen så hemmelig fra sin gevær bortrømt, Mads
Nielsen og Anne Nielsdatter i Jerlev, såvel som og Anne Tomasdatter i
Høver, som og i lige måder til fornævnte byting samme fornævnte 11/1 i
en anden særlig vidne vidnet har om Niels Ibsens trussel, og at han med
en kæp skulle slaget Niels Hansen, så han måtte gøre nødværge, hvilke
vidne Mads Nielsen og Anne Nielsdatter er forelagt her at skulle
forantvorde, såvel som og Peder Henriksen den vidne, han med Mikkel
Pedersen har vidnet, er de dog ikke mødt, men med herredsfogden og
andre deres kundskab bevises, samme personer at være veget, bestyrket,
så det ene med det andet i så måder bestyrkes og befæstes, fornævnte
vidnesbyrd, Mikkel Pedersen, Peder Henriksen, Mads Nielsen, Anne
Nielsdatter og Anne Tomasdatter, såvel som de to soldater, bemeldte
Hans Hansen og Knud Christensen, som deres navne forvendt har,
usandfærdig at have vidnet, og fordi efter slig for berørte lejlighed
finder vi deres vidner løgnagtig og magtesløs at være, sammeledes og
efterdi Poul P ---- i Højby og hans medbrødres vidne og syn, som de om
Niels Hansens skade vidnet har, han for dem skal ladet til syne, og da
været blodig i hans nakke, og hans ene hånd hævet, og beskyldt Niels
Ibsen for ham at have gjort, og ikke sligt i andre måder end med
bemeldte vidner, som nu for nogen løgnagtighed er underkendt, bevislig
gøres, da finder vi efter slig lejlighed den deres syn og vidne, såvel
som Søren Madsen i Mejsling, Laurits Poulsen i Ammidsbøl og deres
medfølgeres syn, som og om Niels Ibsens sår og skade hjemlet har,
magtesløs at være.
(323)
** var skikket Jens Nielsen i Vallund med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits
Torbensen i Møgelgård for en dom, han til Østerherreds ting 4/12 sidst
forleden har forhvervet, anlangende nogen gæld Jens Nielsen skulle have
skyldig været salig Jep Christensen Bøl efter nogen gamle røvede og
forrykkede breve, og er i samme dom tilkendt fornævnte gæld efter
brevenes indhold, undtagen hvis han efter kvittants af beviser
skadesløs at være betalt, uanseet samme breve skal være langt over 20
år gamle: så og efterdi alle fornævnte indstævnede gældsbreve befindes
langt ældre over den tid, recessen tillader, at være udgivet, og ikke
lovlig eller nøjagtig bevises dem at være renoveret og fornyet, som det
sig burde, da har vi efter slig lejlighed og dis medfart ikke deri
kunne kendt samme gamle gældsbreve og den dom, derpå funderet er, så
noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og
efterdi den anden indstævnte dom og dele ej fremlægges, som for er
rørt, alligevel sagen i seks uger er optagen, da bør det og i lige måde
ingen magt at have.
(326)
** var skikket Jens Christensen Høst, borger i Lemvig, på den ene og
havde stævnet Svend Olufsen, byfoged sst, på den anden side for en dom,
han 18/5 nu sidst forleden over ham forhvervet har til Lemvig rådstue,
både på KM og sin egne vegne, efter hans bogs sedler, som han da i
rette at have fremlagt, og for nogen gamle deler, som han i tingbøgerne
har opsøgt, en part er udgangen for 14 år siden, en part ældre at være,
dog Jens Høst aldrig vidste, at samme deler var udganget, ikke heller
Svend Olufsen har gjort udlæg i hans bo derfor, og ikke Svend Olufsen
at have fremlagt nogen bevis, at han regnskab derfor skal have gjort
til KM for nogen sag, Jens Høst skulle være falden for: så og efterdi
Svend Olufsens bogs optegnelse ikke med hoveddeler eller faldsdeler
bekræftes, eller lovlig på fersk fod nogen sagefald eller faldsmål hos
Jens Høst ---- søgt, som det sig burde, da kunne vi efter slig
lejlighed ikke kende den Svend Olufsens bogs optegnelse, så vidt den
Jens Høst anlanger, eller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det
bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Jens Høst
til nogen forhindring.
(328)
** var skikket Godske Olufsen i Knudsbøl på stedbørns vegne med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en
måneds opsættelse at have stævnet Peder Sørensen, borger i Kolding, for
en dom han til Kolding byting 28/3 sidst forleden over Godske Olufsens
hustru og hendes børn forhvervet har for resten af en håndskrift, som
foregives at være 16 sletdaler, fornævnte bevis at være dateret Kolding
18/5 1627, hvilke fornævnte ikke rigtig at være forseglet eller
underskrevet, som det sig bør, tilmed ej heller i salig Peder Vistisens
levende live samme tilkrav lovlig at være fordret, men over recessens
hævd gøres først anfordring, formener samme uforseglede bevis ikke så
noksom eller retfærdig at være, at den bør nogen magt at have: da
efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen til
hjemtinget findes påskrevet at være læst og forkyndt, som fornævnt
står, så vi ikke imod recessen uden bevilling kan gøre længere
forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bevis og dom
magtesløs at være, og Peder Sørensen Købmand at give Godske Olufsens
hustru og stedbørn til kost og tæring fire rigsdaler.
(329)
** var skikket Jep Nielsen i Kolding hans visse bud Hans Kall,
prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende han da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding,
for en dom som han på bytinget sst 18/4 sidst forleden imellem ham og
Søren Sørensen skoflikker dømt og afsagt har, anlangende nogen sår og
skade, som Søren Sørensen skoflikker morderisk vis har gjort Jep
Nielsen på Kolding gade i mørke og mulm om nattetide, som han ville gå
hjem til hans hus, imellem 26/2 og 27/2, og da standen selvanden i lur
på vejen for ham, og ham overfalden og grebet i hans hår og slaget ham
under sig til jorden, og da har han skamferet ham med en kniv i hans
ansigt, og dersom han ikke havde råbt om hjælp af godtfolk der i gaden,
som det skete, skulle de have myrdet ham. og da i sin sentens frikendt
Søren Sørensen skoflikker for Jep Nielsens tiltale, formedelst at ikke
for ham bevises Søren Sørensen den skade gjort at have, og ham med
fængsel 14 dage derfor straffet at være, og ikke vidste ham derfor
videre at lide, hvilket formenes at være imod al lands lov for sådan
morderisk gerning med sådan fængsel at kvit kendes: da efterdi sagen i
seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes påskrevet at være
læst og forkyndt, som opskriften derpå om bemelder, og ingen er mødt,
som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan
gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og
bænkevidne magtesløs at være, og Niels Iversen byfoged at give Jep
Nielsen til kost og tæring to rigsdaler.
(331)
29/8 1649.
(ingen dommere til stede, Henrik ene)
12/9 1649.
(ingen dommere til stede, Henrik Jensen ene)
26/9 1649.
** var skikket velb Palle Rosenkrantz til Vadskærgård, KM befalingsmand
på Lundenæs, hans fuldmægtig Laurits Brodersen, ridefoged der sst, med
en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at
have bevist med lysbrev her af landstinget 4/7 sidst forleden, at han
da ved sin fuldmægtig havde ladet hid kalde sandemænd af Hjerm herred,
Mette Iversdatter, som boede i Måbjerg degnebol, hendes banemand at
udlægge, som imellem 16/6 og 17/6 sidst forleden om natten i Måbjerg
degnebol er slagen og siden 25/6 der næst efter af samme slag er død
bleven, og nu fremlagde Laurits Brodersen for sandemænd efterskrevne
tingsvidne af Hjerm herreds ting 15/8 sidst forleden, som indeholder
Christen Jensen med flere i Måbjerg by for otte mænd at have hjemlet og
tilstået, at de 26/6 sidst forleden var til syn i Måbjerg degnebol til
salig Mette Iversdatter, da så de at der var åben sår forpå hendes
hoved, og hovedbenet og hendes næseben var i sønder, og flød hendes
hjerne ned igennem næsen. dernæst Jens Christensen i Måbjerg med flere
at have vidnet, at de 17/6 sidst forleden var til syn i Måbjerg
degnebol, da så de at tre af stue vinduerne var nyligen indslagen, og
salsdøren var sønderslagen, som Mette Iversdatter klaget for dem, en
karl havde sønder slaget, og slagen hende således, som hun var, og bort
tog hendes kåbe af en kiste: dernæst gjorde sandemændene deres ed,
efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Tomas Hestesnider at
være Mette Iversdatters bane hende at have myrdet, og fordi svor ham
hendes bane på, mord over, og fra hans fred.
(334)
** var skikket Morten Vinter i Tørring på hans datter Ellen
Mortensdatters vegne, som tjente i nør Tang i Gudum sogn, hans
fuldmægtig Peder Jensen, foged på Kabbel, med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Apelone
Madsdatter i nør Tang og hendes medfølgere vidnesfolk for en vidne, de
3/8 sidst forleden til Gudum birketing vidnet har, Apelone Madsdatter
vidner, at hun og Ellen Mortensdatter i forgangen år i bygsæd skulle
have været skældagtig, og i hendes egen sag vidner, at hun en nat lå i
hendes kohus, og vidner at noget tilforn skulle Ellen Mortensdatter
have slagen hende, og siden igen skudt hende omkuld, og hendes ben stod
i vejret, og siger hun skulle have kaldt hende en hore og en hitteben.
andre vidnede om samme, hvilke vidner, snak og digt de har sammen
sanket, Ellen Mortensdatter formener bør tilsammen magtesløs at blive:
og nu her i dag afstod Erik Juel samme indstævnte vidner, så det ikke
skal komme Ellen Mortensdatter til nogen skade, dog hun sig her af
Gudum sogn herefter skal entholde.
(335)
** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til
Haraldskær hendes visse bud Christen Nielsen i Vosnæs med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers
opsættelse at have stævnet Laurits Pedersen Bjerg i Vejle med flere for
et vidne, de til Vejle byting 20/9 1648 vidnet har, hvilke deres vidne
skal befindes løgnagtig, thi Laurits Lauritsen bor i Vejle, hvorledes
han da kunne vide, hvorledes tilgår i Rue med drift eller andet, og
Hans Frandsen bor i Holman herred, hun lader berette derhos, at det
skal befindes hendes søn Jørgen Munk skal have ved sin tjener ladet
tage deres kvæg i hus i Rue, for de har ladet drive der kvæg over
bækken, som går imellem Rue og Risbøl, hvorfor han formener deres vidne
skal løgnagtig at være, og dem at lide derfor, som vedbør på deres
fingre: da efterdi befindes sagen over seks uger til i dag er opsat, og
opsættelsen til hjemting findes læst og forkyndt, som opskriften derpå
om formelder, og ingen er mødt, som forskrevet står, kunne vi ikke
heller imod recessen uden bevilling gøre længere forhaling, da finder
vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.
(337)
** var skikket Jens Christensen i Bundgård med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter måneds opsættelse
at have stævnet velb Niels Krag til Trudsholm for en vurderings vidne,
hans delefoged Anders Sørensen på Hindø til Hind herredsting 15/3 nu
sidst forleden forhvervet har på Peder Christensen i Ejstrup hans
rugsæd, uden al lovsens forfølgning, dom, dele eller herredsfogdens
udsætning, og i samme vurdering for bygfæld, førend bygfæld blev synet
eller af dannemænd ved tingsvidne afhjemlet, dog med sådan påfund ville
forvinde Jens Christensen sin sandfærdige gæld, som ham i fornævnte
rugsæd er til vurderet for, efter lovlig forfølgning af dannemænd: så
og efterdi ikke bevises fornævnte vurdering, som Anders Sørensen i
Peder Christensens rugsæd gjort har, at være forhvervet efter nogen
foregående forfølgning, som det sig burde, meget mindre i herredsfogden
eller hans fuldmægtigs overværelse sket, da kunne vi efter slig
lejlighed ikke kende den vurdering deri så noksom, at den bør nogen
magt at have eller komme Jens Bundgård på den vurdering, som han og
efter gældsbrev og dele i herredsfogdens fuldmægtigs nærværelse har
ladet gøre i Peder Christensens kornsæd til nogen forhindring, men Jens
Christensen Bundgårds forhvervede vurdering derimod ved magt at blive.
(341)
** var skikket Niels Nielsen i Stenhule på den ene og havde stævnet
Simon Pedersen i Knorborg og Gregers Olufsen ved Hovdam på den anden
side for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 4/8 nu sidst forleden
vidnet har, i sin mening det de skulle have seet Niels Nielsen skulle
have tagen tre beslagne hjul af Knorborggård, hvilke vidne Niels
Nielsen formener og beskylder Gregers Olufsen at være Oluf Gregersens
far, og den anden Oluf Gregersens hustrus far, og i så måder har vidnet
deres søn og svoger til vilje og behjælpning og af had og avind, som
han formener, for at de dermed kunne komme ham fattige mand i
øvrighedens unåde, gods, ære og pengespild, tilmed benægter Niels
Nielsen højligen ved Gud og sin salighed aldrig sådant at have gjort:
så mødte Oluf Gregersen og efter flere ord dem imellem var, afstod
parterne på begge sider samme indstævnet sag, vidner, klage, sigtelse,
nævnings ed og forfølgning, og efter slig lejlighed bør det ingen
videre til hinder eller skade at komme, men magtesløs at være.
(342)
** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans visse bud Peder
Jensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 29/8 sidst
forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet
Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en heden findelse dom, han 15/6
sidst forleden til Lemvig byting fra sig heden funden til hans
overdommere, og sluttet så, at han ikke vidste at være dommer i denne
sag, anlangende salig Simon Lauritsen i Lemvig hans gældsbrev til Mads
Jensen i Ringkøbing at betale, lydende på 72 rigsdaler: så og efterdi
befindes Simon Lauritsens gældsbrev på bemeldte 72 rigsdaler først af
Mads Jensen i hans gælds betaling iblandt andet til Jens Nielsen og
Envold Jensen at være opdraget, og siden derefter 27/7 1648 af Envold
Jensen i Varde i hans gælds betaling opdraget til Jacob Grubbe, så
endog Christen Jepsen skal have ladet ved to personer gøre arrest
tilforn 6/11 1642 hos Simon Lauritsen, ham ikke at frahænde sig de
pending, han var Mads Jensen skyldig, så befindes dog ikke samme arrest
lovlig i KM byfogeds nærværelse at være gjort, til tinge taget
beskrevet, og derefter straks på fersk fod lovlig procederet, som det
sig havde burdet, men slig arrest deri fortovet, da kunne vi efter slig
lejlighed ikke kende samme arrest så noksom lovlig gjort og forfulgt,
at den bør nogen magt at have, men den såvel som fornævnte vurdering
magtesløs at være og ikke at komme Jacob Grubbe til nogen forhindring,
og efterdi byfogden, formedelst fornævnte dokumenter for ham var
fremlagt, som han ej var dommer over, har sagen fra sig heden vist, da
ved vi hans ulempe deri ikke at kunnet findes.
(347)
** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård på den ene og havde
stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, på den
anden side for en dom, han 18/2 næst forleden til Nørherreds ting
imellem ham og Visti Lauritsen i Bindesbøl dømt har, anlangende 23
rigsdaler hovedstol med rente deraf, tilsammen 59 rigsdaler, hvilke
gæld Visti Lauritsen ikke kan benægte, han jo er Laurits Lauritsen
skyldig efter skadesløs brevs indhold, at han skulle betale ham, så han
skulle være vel tilfreds, hvilken forpligt han ikke har efterkommet, og
derfor har Laurits Lauritsen været forårsaget ved rettens middel ham at
tiltale, i formening at han burde at betale ham med rede pending, dog
har Mads Madsen ganske forbigået Laurits Lauritsens stævning og intet
dømt på hvis, for ham var indstævnet, så og ikke heller agtet en
forpligt på speciel mønt, som recessen om formelder: da efter flere ord
dem imellem var, blev Mads Madsen og Laurits Lauritsen her i dag for
retten således forenet, at Mads Madsen på Visti Lauritsens vegne lovet
og til forpligtet sig nu på torsdag, først kommer 14 dage, på
Nørherreds ting skal betale og levere til Laurits Lauritsen et halvt
hundrede og ni rigsdaler i rigsdaler og gangbar mønt skadesløs, og
Laurits Lauritsen at levere til Mads Madsen Visti Lauritsens
håndskrift, når pengene erlagt er, og dermed samme sag ganske bilagt.
(349)
** var skikket Visti Lauritsen i Bindesbøl hans visse bud Mads Madsen i
Tarm bisgård på den ene og havde stævnet Jens Vistisen i Stovstrup og
hans hustru Margrete Ibsdatter sst på den anden side for en summa
penning, nemlig 40 rigsdaler, som de efter brevs indhold er Visti
Lauritsen pligtig og til herredsting er tildømt at betale, som de har
tilbudt at ville betale med den anpart bondegods, som hun har i den bol
i Stovstrup, de påboer, som er den niende part: da efterdi for os
fremlægges Jens Vistisen og Margrete Ibsdatters underforseglede
skadesløs brev, til Visti Lauritsen udgivet, på fornævnte 40 enkende
rigsdaler, de ham er skyldig bleven, hvorfor han og til hjemting har
ladet forhverve dom, som for er meldt, Jens Vistisen og i sin indlæg
tilstår gælden, og giver til kende dem intet andet at have med at
betale uden den niende part bondegods i den bondebol i Stovstrup, som
han og hans hustru er overbødig dermed, såvel som deres ringe løsøre,
vil med betale, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at
sige, end Visti Lauritsen jo ved to selvejere, som Mads Madsen nævnt
har, nemlig Frands Pedersen og Poul Jepsen i Tarm, jo bør i
herredsfogdens nærværelse at have indvisning for samme summa penge,
efter hans skadesløs brevs indhold, i Jens Vistisen og hans hustrus
tilbudne jordegods, så vidt deres løsøre ikke til dis betaling kan
tilstrække, og fornævnte mænd det efter forordningen inden i dag seks
uger at forrette, som de vil ansvare og være bekendt.
(351)
** var skikket Jens Jensen Dalgård hans visse bud Villads Jensen i
Byskov med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende
ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en dele han
over ham til Lemvig byting 16/3 sidst forleden udstedt har, efter Jep
Jensen, som boede i Smedshave, hans enlige vidne, anlangende en bøsse,
som Christen Jensen, borger i Lemvig, skal have lånt Jep Jensens søn
Oluf Jepsen, og Jens Jensen Dalgård den igen skal have bekommen af Oluf
Jepsen og sagt, at Christen Jepsen havde lånt ham den, og formener Jens
Jensen, at Jep Jensen har vidnet, dog ikke hans vidne på en visse dag
vidnet er, sig og sin søn Oluf Jepsen til befrielse, hvilke Jens Jensen
benægter ikke nogen tid at have lånt nogen bøsse af Christen Jepsen,
formener samme vidne og dele bør magtesløs at være: så og efterdi sagen
i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen findes til hjemting at
være læst og påskrevet, som fornævnt står, vi ikke heller imod recessen
uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter
sådan lejlighed samme vidne og dele magtesløs at være, og ikke at komme
Jens Jensen til forhindring.
(353)
** var skikket velb fru Lisbeth Lunge, salig Palle Rosenkrantzes, til
Krenkerup hendes fuldmægtig Søren Sørensen, foged på Estvad, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter
andre opsættelser at have stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård
for en summa penge, 1600 rigsdaler in specie hovedstol med sin
efterstående rente, skadegæld og interesse, Erik Krabbe efter hans
udgivne skadesløs brev til ham skyldig er, og ikke til sin ret termin
har villet erlægge og betale, så hun har været forårsaget til Skodborg
herredsting Erik Krabbe for samme gæld med dom og indvisning at lade
søge og tiltale, og formener Lisbeth Lunge samme dom her til landsting
at konfirmeres og stadfæstes, og hende to gode mænd at tilnævnes hende
i Erik Krabbes gods og løsøre udlæg at gøre: da efterdi for os i rette
lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne skadesløs brev til fru
Lisbeth Lunge på fornævnte summa 1600 rigsdaler in specie med sin
rente, som hende 14 dage for juleaften i København 1645 skulle have
været betalt, og dog ikke efterkommet, sagen og derom til hjemting har
været gjort anhængig, og dom ganget, som forskrevet står, såvel som og
her til landsting i lige måde indkaldt og til i dag optagen, og ikke
Erik Krabbe eller nogen på hans vegne herimod er mødt at svare, så imod
recessen ikke kan gøres forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke
andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør at betale fru
Lisbeth Lunge samme fornævnte summa pending med efterstående rente og
interesse skadesløs at betale, og fordi tilfinder velb Casper Gersdorff
til Bustrup og Johan Brockenhuus til Hindsels med forderligste
lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden
drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre fru Lisbeth Lunge
udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at
taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da hende
i andet Erik Krabbes jordegods og løsøre at indvise, hvor det findes
kan, så at hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld, og det efter KM
forordning som de ville ansvare og være bekendt.
(356)
** var skikket Jens Madsen i Nordenbjerg med en opsættelse her af
landstinget 25/4 sidst forleden, lydende dem da at efter en seks ugers
opsættelse at have stævnet Morten Andersen i R ----, for han 17/3 1628
har ladet hans gods og løsøre, som Søren Jensen, som boede og døde i
Hanninggård, og hans hustru Else Andersdatter dem efterlod, og
fornævnte Jens Madsens brorsøn, ved navn Anders Sørensen, barnfødt i
Hanninggård, alene var arving til, uden nogen lovlig registrering eller
skifte på rette 30. dagen efter loven, udvurderet og udsat til ham selv
såvel som andre efter fornævnte bænke og hjemgjort skiftebrev, som han
siden 20/7 1629 til Bølling herredsting har ladet afhjemle og ved
tingsvidne tage beskrevet, uanseet at Morten Andersen ikke var Anders
Sørensens fød værge, men var hans morbror, formener Jens Madsen, samme
skiftebrev ikke så lovlig at være forhvervet, at det bør nogen magt at
have. derhos Morten Andersen formente, at den skiftebrev, vurdering og
udlæg, som af uvildige mænd gjort er i Hanninggård 17/3 1628 i Morten
Andersen og Jens Madsen i Nordenbjerg og hans bror Sibast Madsen i
Rødding deres overværelse, som var næste frænder på mødrene og fædrene
side, lovlig og ret at være: så efter flere ord dem imellem var, indgav
de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Jens Madsen tog Søren
Nielsen på Hestbjerg og Niels Miltersen i Stagshede, hvorimod Morten
Andersen tog Jacob Mortensen i Bjødstrup og Mads Jensen i Tjørring, de
og samtlig der foruden tilnævnte Christen Skriver i Østergård, hvilke
fem dannemænd nu på sankt martini dag først kommende skal møde i
Holstebro i Christen Knudsens hus, hvor da Morten Andersen for dem skal
gøre regnskab på Anders Sørensens arv, og bevise lovlig hvorfor og til
hvem gælden efter brev og bevis er udlagt, og fornævnte dannemænd
derefter parterne til endelig ende at imellem sige, hvor vidt Morten
Andersen for Anders Sørensens arvelod til Jens Madsen skal erlægge og
udgive, som billigt og ret kan være, og hvad fornævnte dannemænd
samtlig eller og de fleste af dem derom sigende og gørende vorder skal
stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.
(359)
** var skikket Niels Poulsen i Hove kirkeby på den ene og havde stævnet
Niels Tomasen i Hulgård, Eske Tomasen i Mølgård, Christen Christensen i
Sodborg og Christen Madsen i Skidenvad for en vidne, de 8/6 nu sidst
forleden til Lemvig byting vidnet har, at de skulle have været da
forsamlet i Skidenvad 1617 noget førend Skjern marked til Mads
Mikkelsens i Skidenvad, og da Niels Poulsen i Kirkeby samme tid skulle
være der og budt Niels Mikkelsen en sølvbælte til pant, og da skulle de
være forenet, at han skulle have bekommet en halv tønde smør og nogen
penge på samme bælte, hvilke Niels Poulsen højligen benægter ikke
sandfærdig at være, som de på ham vidnet har, de to at være Mads
Mikkelsens søskendebørn, den tredje at være Mads Terkildsens søn, den
fjerde at være en enlig vidne, som ej regnes for nogen vidne, tilmed ej
at have vidnet, hvad samme smør skulle gælde, formener Niels Poulsen
samme deres vildige vidne bør magtesløs at være: og efter flere ord dem
imellem var, indgav Mads Mikkelsen og Niels Poulsen samme deres
tvistighed på efterskrevne, hvortil Mads Mikkelsen på sin side tog
Peder Jensen i Borup og Niels Poulsen derimod tog Poul Jensen,
ridefoged til Bøvling, som skal have fuldmagt dem til endelig ende om
samme deres tvistighed at imellem sige og forhandle, og hvad de deri
gørende vorder skal stå for fulde upåtalt, såvel som og at lade
parterne vide hvilken dag de derom for dem på Bøvling slot skal til
stede møde.
(362)
** var skikket velb Wenzel Rothkirck til Krogsgård, befalingsmand på
Antvorskov slot, hans visse bud Jens Clemendsen i Viborg med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged
i Skast herred, for at han 2/6 sidst forleden selv villig og uæsket med
vurderingsmænd skal have gjort vurdering og udsætning hos en af hans
bønder i Andrup, ved navn Christen Hansen, og der vurderet hus,
bygning, kornsæd på marken, møg og en del at hans løsøre, og det straks
likviderede til hans gældnere og kreditorer, endog ingen af dem har
været det begærende, således givet samme bonde anledning, han uden
nogen opsigelse eller advarsel er draget fra sin gård, og samme gård og
gods dermed er bleven øde, og ingen sæd eller avl dertil er sået,
formenende samme herredsfoged uret at have gjort, og samme ulovlige
vurdering bør magtesløs at være: så og efterdi af bemeldte udlægs vidne
befindes Christen Hansens gældnere og kreditorer af ham at være fordret
og varsel givet til hans bo at møde, hvori de og da pro kvota imod
deres gælds fordring i herredsfogdens hosværelse ved vurderingsmænd til
deres gælds betaling af Christen Hansen er gjort udlæg, da har vi efter
slig lejlighed og denne beskyldning ikke vidst imod samme vurdering og
udlægs vidne at sige eller magtesløs dømme, ej heller herredsfogdens
ulempe deri at være.
(365)
** var skikket Peder Lauritsen, hospitalsforstander i Viborg, på Peder
Mortensen hospitalstjener, boende i Testrup, hans vegne med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter
en måneds opsættelse at have stævnet Villum Lauritsen i Mosbæk med
flere for et vidne, de dem 10/4 sidst forleden til Års herredsting
vidnet har, at Peder Holm i Ovstrup har betalt salig Mads Jensen i
Kællingtand mølle et gældsbrev på otte daler og 4 skæpper rug med alt
hvis han var Mads Jensen skyldig, og det skulle været sket otte dage
førend sankt mortens dag 1643, formener at samme vidne, som er vidnet
på en død mand, imod rigtig gældsbrev samt efter hans ord og mundheld,
som han skulle haft, og arvingerne ikke varsel derfor bekommet, ikke så
lovlig og ret at være vidnet, og ikke komme Peder Mortensen på sin
retfærdige gælds fordring til hinder eller skade: så og efterdi Villum
Lauritsen og hans medbrødres vidne ikke med kvittants imod samme
gældsbrev bekræftes, da finder vi efter slig lejlighed den deres vidne,
såvel som og Christen Schiønnings dom, som han derefter dømt og
funderet har, magtesløs at være.
(367)
** var skikket velb Bendix Norby til Urup og Peder Norby til Lunderup
deres visse bud Christen Pedersen i Risbøl med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Jens Nielsen, borger i Varde, for en br ---- han skal have
ladet fremlægge til Slavs herreds ting 30/3 1648, såvel som samme år
19/---- på Østerherreds ting, og til begge fornævnte herredsting ladet
dom forhverve over Bendix Norby og hans børn for 30 rigsdaler med rente
og interesse, som han formener, de skulle udgive til sankt jacobi kirke
i Varde efter samme b ----, som i sin indhold formelende at være
udgivet af Bendix Norbys salig hustru velb fru Dorte Lange, og dersom
det kunne findes hendes hånd at være, formener han det dog imod loven
at være gjort, imedens hun var under værgemål, og aldrig Bendix Norby
det beviste i nogen måder, førend langsommelig tid efter hendes
dødelige afgang, dernæst skal samme brev indeholde, at hun for sin mand
såvel som for sig selv at have lovet, formenende ham sligt til despekt
at være gjort, og efterdi de gode mænd landsdommere efter forordning må
dømme imod slig breve, sætter han i rette og formener samme brev, imod
loven er udgiven, bør ingen magt at have, disligeste formener hvis dom,
derefter forhvervet er, bør magtesløs at være: da efterdi samme sag
befindes over seks uger til i dag at være opsat, og opsættelsen findes
til hjemting læst og påskrevet, som fornævnt står, vi ikke heller deri
uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan
lejlighed samme dom og brev magtesløs at være, og ikke komme Bendix
Norby eller hans børn til forhindring.
(369)
** var skikket Mads Madsen i Tarm bisgård med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Olufsen i
Nogård, herredsfoged i Hind herred, for en dom han 24/5 næst forleden
på Hind herreds ting imellem ham og velb fru Christence Juul til
Søgård, salig Hans Krabbes efterleverske, dømt og afsagt har, og i
samme dom kvit dømt fru Christence Juul for halvparten af 150 rigsdaler
at betale, som salig Hans Krabbe var ham skyldig, hvilken hans dom han
beskylder blandt andet den af være funderet på en forening, lodseddel
og skiftebrev, som imellem fru Christence Juul og salig Hans Krabbes
arvinger gangen og forhandlet er i Viborg 20/6 1648 og på Søgård 14/8
samme år, hvilken forening og underhandling, lodseddel og skiftebrev
han skal mere anseet end dommen og recessen: så og efterdi for
herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Hans Krabbes to
skadesløs breve til Mads Madsen udgiven, den ene lydende på 100
rigsdaler til fornævnte tid at betale eller og bepligter sig og sine
arvinger, een for alle eller alle for een maning at lyde, den anden
brev på 50 daler, som han og lover for sig og sine arvinger til sin
bemeldte tid at betale, og herredsfogden dog, efter hvis forening
imellem fru Christence Juul og hendes arvinger kunne være gjort, og i
andre måder hans dom om bemelder, ikke har vidst fru Christence Juul
videre at til dømme at betale, end hun på lod kunne være tilfalden,
såvel som og om kendt, at hvis gæld, fru Christence Juul ellers på lod
kunne være tilfalden, til Mads Madsen at betale, det burde hun inden 15
dage med hovedstol, rente og skadegæld at fuldgøre, som dog ikke for
ham skal være i rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende
samme herredsfogeds dom deri så noksom at være dømt, at den bør nogen
magt at have, men magtesløs at være, og ham at give Mads Madsen til
kost og tæring fire rigsdaler.
(372)
** var skikket Niels Buck i Vork hans visse bud Iver Lauritsen i
Ammidsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
indeholdende ham da efter en seks ugers opsættelse i rette stævnet Mads
Espensens efterladte hustru og børn i Ødsted, nemlig Tove Madskone,
Poul Madsen, Niels Madsen, ung Poul Madsen, Usse Madsdatter og Mette
Madsdatter for nogen gæld, afgangne Mads Espensen ham med rette skyldig
skal være efter rigtig håndskrift og herredstings doms forhvervelse, og
eftersom ikke skal være befunden nogen løsøre i Mads Espensens bo, der
registreringen skete efter hans død, som herredsfogden ham til samme
sin gælds betaling kunne gøre fyldest og udlæg af, formenende
herredsfogdens udgivne dom i samme sag bør ved magt at blive, og
eftersom der ikke befandtes løsøre i boen, han da ved to dannemænd, som
er selvejerbønder, med herredsfogden bør at gøres fyldest og udlæg i
afgangne Mads Espensens selvejer bondegårds ejendom: da efterdi for os
i rette lægges Mads Espensens udgivne gældsbrev, til Niels Buck
udgivet, på fornævnte 13 daler hovedstol med sin rente skadesløs at
betale til sin termin, som forskrevet står, sagen og til hjemting har
været indstævnet, og der endelig dom ganget, som forskrevet står, såvel
som og her til landstinget indkaldt, og over seks uger til i dag
optagen, så vi deri ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi ikke
andet derom at sige, end salig Mads Espensens arvinger jo pligtig er og
bør at betale Niels Buck samme 13 daler hovedstol med sin rente
skadesløs, og derfor tilfinder Peder Jensen i Rugsted og Tomas Pedersen
sst selvejere, som Iver Lauritsen dertil nævnt har, med forderligste
lejlighed og inden i sag seks uger at drage for salig Mads Espensens
bopæl, og der af hans løsøre at gøre Nis Buck udlæg og det imod gælden
likvidere, og dersom hans løsøre ikke til strækker, da at gære ham
udlæg i salig Mads Espensens bondeeje, så Nis Buck bekommer fuld udlæg
for sin gæld efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.
(374)
** var skikket Hans Kall prokurator på Jep Petersen på Vesterland Før
hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Broder Klempten på Vesterland Før for nogen ærerørige
skældsord, han ham 10/9 for retten skal have tilsagt, idet han har
skældt på Jep Petersen herredsskriver for en løgner mange gange, som
formenes Broder Klempten aldrig skal kunne bevise imod rigtig kundskab
og 24 mænds vidne, og Broder Klempten derfor bør at stande til rette,
og at være den samme, han Jep Petersen for skældt har: da efterdi samme
sag befindes tid efter anden langt over seks uger her til landstinget
optagen, og opsættelsen på underskedelige tider læst og forkyndt, som
forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre
længere forhaling, og med tingsvidne bevises Broder Klempten inden
tinge at have skældt Jep Petersen for løgn i hans skrivning, og ikke
han sligt sin tilmæle har bevislig gjort, eller her er mødt sig derimod
at erklære, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige,
end Broder Klempten jo bør at være den samme, som han Jep Petersen
tilmælet har, og efterdi han deri har Jep Petersen omkostning tilføjet,
og sig fra retten entholdt, da bør han at give ham til kost og tæring
tyve rigsdaler.
(375)
** var skikket Hans Kall prokurator på Sivert Fridrichs på Vesterland
Før hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet Tøger Olders, Jens Broders med flere rådmænd
sst for en dom, de 23/10 sidst forleden imellem Sivert Fridrichs på den
ene og Hermand Ulrich af Tønder på den anden side derpå ---- dømt og
afsagt har, og deri tildømt Sivert Fridrichs at betale Hermand Ulrich
50 rigsdaler med 18 års rente og omkostning inden 15 dage at betale,
med hvilken dom han formener sig højlig at være læderet og forurettet,
for det første ingen rigtig håndskridt eller bevis på samme gælds
fordring for dem var fremlagt, ej heller skal Hermand Ulrich have sig
bevist at være samme gæld berettiget i nogen måde, men fast mere for
dem at være bevist med kongelig og fyrstelig mandater om
nørstrandingers gæld, formedelst den store vandflod, som desværre 1634
skete, ikke efter den tid at måtte fordres, som af en deres forrige dom
om samme gæld, 27/10 1645 diserneret, kan erfaret, sagen og Hermand
Ulrich til vilje og Sivert Fridrichs til skade, er op ----,
eftersom han ved fornævnte vandflods overfald skal være geråden ikke
aleneste i 2400 mark lybsk skade, men endogså formedelst stort arbejde
ved diget samme tid og siden i andre måder at søge sin næring, som dog
ej Guds vilje og vejrs magt kunne imod stå, har mistet sin helbred og
førlighed: da efterdi samme sag befindes tid efter anden over seks uger
til i dag optagen, og opsættelsen underskedelige tider læst og
forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke
kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme
dom og vidner magtesløs at være, og ikke at komme Sivert Fridrichs til
nogen forhindring, og efterdi Hermand Ulrich, foruden brev eller segls
bevis, fremlagt på samme gæld, har Sivert Fridrichs omkostning
tilføjet, da bør han at give ham til kost og tæring tyve rigsdaler.
(377)
** var skikket Jacob Jensen, borger i Varde, med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have
stævnet Niels Nielsen Obling på Lindbjerg for en gældsbrev, han 9/5
sidst forleden til Varde byting for retten han fremlagt, som af Jacob
Grubbe skulle være udgivet, og fornævnte dag endelig dom derefter taget
beskrevet, formeldende på 1992 rigsdaler, derpå findes skrevet at
skulle være betalt 32 rigsdaler, da rester så 1960 rigsdaler, hvilket
gældsbrev beskyldes i adskillige måder at være forandret, for det
første at af 992 rigsdaler er gjort 1992 rigsdaler, dernæst er 63 stald
øksne skrevet i brevet som 63 par stald øksne: da efter flere ord dem
imellem var, da afstod Jacob Jensen og Niels Nielsen samme tvistighed
om bemeldte brev, så den såvel som hvis beskyldning, fornævnte brev
angår, ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måde, men
belangende hvis andre rigtige gælds fordring, som dem ellers derfor
udlæg efter rigtig brev og bevis kan imellem være, det indgav de på to
dannemænd, hvortil Jacob Jensen på sin side tog Peder Byrisen,
ridefoged til Riberhus, og Niels Nielsen der imod tog Mads Madsen i
Tarm bisgård, de og samtlig tilnævnte Hans Gødesen i Bolkær, hvilke tre
dannemænd skal møde i Hans Gødesens hus 22/10 først kommende, og da
have fuldmagt parterne om samme deres rigtige gæld at imellem sige, og
hvad de samtligen eller og de fleste dem imellem sigende og gørende
vorder, skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.
(381)
** var skikket Poul Pedersen i Ammidsbøl med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelser
at have stævnet Iver Lauritsen i Ammidsbøl, tingskriver til Jerlev
herreds ting, for at han 31/5 1648 har ham forurettet, idet han da
havde været til Jerlev herredsting med to sine varsels personer og
ladet dem for ting og dom indskrive, deres varsels sedler at afhjemle,
for tingsvidne, han ville forhverve over sine lodsejere for deres
forpligt at gøre, hvilke tingsvidne Iver Lauritsen derefter for ting og
dom har leveret Poul Pedersen, som ikke befindes med herredsfogdens
signet forseglet, af årsag Iver Lauritsen har af sin fri forsæt og
underfundighed samme varselspersoner deres navne udelukket af fornævnte
uforseglede tingsvidne, hans ret dermed at ville forvende og spilde, og
formener han ham deri uret at have gjort, og derfor at stande til rette
som en falskner: efter flere ord Poul Pedersen og Iver Lauritsen
imellem var, afstod de på begge sider samme sag, så det ingen videre
skal komme til skade, dog Iver Lauritsen at give Poul Pedersen til kost
og tæring tre rigsdaler.
(383)
** var skikket Niels Nielsen Ammidsbøl, borger i Kolding, hans
fuldmægtig Niels Bøgvad sst med en opsættelse her af landstinget i dag
14 dage, som indeholder ham da efter andre opsættelsers formelding at
have stævnet Niels Iversen, byfoged der sst, for en dom han til Kolding
byting 11/8 1647 dømt og afsagt har imellem ham på Kolding skoles vegne
på den ene og Jep Poulsen Slagter, borger sst, på den anden side,
anlangende et pant, som Kolding skole har i Jep Poulsens ejendom, i
Svidegade beliggende, efter efterskrevne pantebrevs formelding. dateret
20/4 1631, hvilke Niels Nielsen formener at være nedbrudt og ruineret,
formedelst Jep Poulsens egen uagtsomhed og forsømmelse, efterdi han
ikke holder folk deri, ej heller advaret borgmester og råd eller
kirkeværger, det han af huset er uddraget, kan og ikke bevises det af
fjenderne at være kommen til skade, des uanseet skal han tilkendt
skolen at nyde sin pant, om det ikke af Jep Poulsen indløst vorder: så
og efterdi befindes byfogden sin dom på Jep Poulsen Slagters for ham
fremlagte pantebrev at have funderet, og ikke bevises ham samme gård at
have ruineret, da ved vi den hans dom ikke at imod sige eller hans
ulempe deri at være.
(385)
** var skikket Laurits Jensen på Sejbjerg med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse
at have stævnet Christen Christensen i Overlund for han 16/3 sidst
forleden med tre mænd til sig er inddraget i hans gård Sejbjerg i
herredsfogdens sted at gøre udlæg for Mads Jensen i Stadsbjerg for
nogen tvistighed og slagsmål, Mads Jensen og ham skulle have været
imellem sidst forleden år, uanseet at samme tvistighed og alt hvis, dem
til denne dag imellem været har, 11/10 1648 til Viborg landsting på tre
dannemænd voldgiven af begge parterne, og samme voldgift står endnu ved
magt, og formente Mads Jensen, at ingen udlæg burde at have været sket
eller gjort for samme sag imod bemeldte voldgift, og han fordi for slig
tiltale burde kvit at være: efter flere ord dem imellem var, da afstod
Laurits Jensen og Christen Christensen samme nu indstævnede vidner,
syn, klage, sigtelse, dom og nævnings ed, som siden efter bemeldte
voldgift udganget og forhvervet er, så det ingen videre skal komme til
forhindring eller skade i nogen måder men magtesløs, og dernæst vedtog
og bevilget fornævnte voldgiftsmænd endnu efter forrige voldgift at
møde ved Hjerm herredsting nu 17/10 først kommende, og da efter dens
indhold og bemelding parterne at imellem sige, som det sig bør.
(390)
** var skikket Frands Christensen Egknud, borger i Varde, hans visse
bud Niels Juel, borger sst, med en opsættelse her af landstinget 12/9
sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have
stævnet Mikkel Jensen Hundehoved, borger sst, med flere for et vidne de
til Varde byting 21/8 sidst forleden har vidnet, i sin mening at de
skulle have været bestilt af Jacob Jensen og Jens Pedersen sst på
torsdag, da sidst forleden var 14 dage, at opage noget af det fælles
hø, så skulle de have opaget med tre vogne ved en halv dags tid og lagt
det på en slet grønning, og samme dag 27/8 skulle de have været på
åsteden, og da skulle samme hø, på en ringe ting nær, være bort tagen,
og otte dage derefter skulle Laurits Skrædder og Hans Kæmner have været
på åsteden, som de andre fire har om vidnet, og da skulle de have seet,
at Frands Christensen Egknud samlede hø tilsammen, og da skulle Laurits
Skrædder have sagt til ham, befatter eder intet med det hø, det hører
Jacob Jensen og Jens Pedersen til, og derefter skulle Frands Egknud med
hans hjælpere ladet en vogn opføre tre læs af samme hø, hvilke deres
sammen sankede vidner beskyldes at være funderet på deres egne
gerninger, egne samtaler, egne ord og mundheld: da efterdi befindes
samme sag over seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til
hjemtinget forkyndt, som fornævnt står, så vi imod recessen uden
bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig
lejlighed samme vidner, klager, sandemænds eder og forfølgning
magtesløs at være og ikke komme Frands Christensen Egknud til nogen
forhindring.
(394)
** var skikket Mads Iversen, borger i Holstebro, med en opsættelse her
af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet velb Otte Lunov til Herpinggård for en
summa penning, nemlig 20 sletdaler, som han ham skyldig er, efter Otte
Lunovs brevs indhold, såvel som dommen, derefter funderet er, at Otte
Lunov bør fornævnte 20 daler med sin omkostning til Mads Iversen at
betale, dog det ikke sket er, og formener Mads Iversen samme dom bør
ved sin fuld magt at blive, hvorfor Mads Iversen forårsages Otte Lunov
for gode mænds opkrævelse for nam, vurdering og udlæg her til landsting
i hans gods, løsøre og købstadsgods: da efterdi for os i fremlægges
Otte Lunovs underskrevne skadesløs brev og forpligt, til Niels Solgård
udgivet, som han lover at betale ham eller hvo, den hans brev har, så
sagen derom til herredsting har været indkaldt, og dom ganget, som for
er rørt, såvel som og til landstinget i lige måde indstævnet, og over
seks uger til i dag optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke
deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke
andet derom at sige, end Otte Lunov jo pligtig er og bør at betale Mads
Iversen, som samme breve mægtig er, fornævnte 20 sletdaler skadesløs,
og fordi tilfinder velb Knud Sørensen til Tredje og Niels Krag til
Straelstrup, som Niels Basse på Mads Iversens vegne nævnt har, med
forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med
herredsfogden drage for Otte Lunovs bopæl, der udæske og gøre Mads
Iversen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at
taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Mads
Iversen i andet Otte Lunovs løsøre eller jordegods, hvor det findes
kan, at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det
efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.
(395)
** var skikket Niels Nielsen Obling, sitzhaftig på Lindbjerg, og havde
stævnet Jacob Jensen, Laurits Jensen og deres medbrødre samtlig
borgmester og råd i Varde for nogen volds eder og forfølgning, de ham
og nogen andre fattige folk, fleste parten Lindbjerg tjenere, på
adskillige tider uretmæssig har ladet over sværge, så beskyldes samme
vold i efterfølgende måder, for det første grundes og funderes det på
en ugjort gerning, for det andet på uvisse vidnesbyrd, idet en part af
vidnerne siger i deres vidnesbyrd, at gerningen skal være gjort 27/5,
og siden siger de samme og nogle flere deres staldbrødre, at gerningen,
hvorfor han er vold svoren, er gjort 10/6, og med sådan i lov og ret
ugrundet dokumenter ville bringe ham, både til kongen og byen, og hans
vederpart en ulidelig summa penge at udgive, er derfor her til
landsting dom begærende, og formener at samme voldsbøder og hvis
vidner, de er på funderet, magtesløs at være: så mødte Jacob Jensen på
sin egen såvel som og på fornævnte borgmester, rådmand og byfogdens
vegne og afstod alle hvis voldsbøder, vidner og forfølgninger, såvel
som deraf alle rejsende sager, intet undtagen, som over Niels Nielsen
og hans medfølgere drevet og forhvervet er, så det ingen videre skal
komme til nogen forhindring.
(396)
10/10 1649.
** var skikket Laurits Mogensen på Handbjerg hovgård med en opsættelse
her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Christen Pedersen i gammel Hodsager,
herredsfoged til Ginding herreds ting, for en dom han til bemeldte ting
26/3 næst forleden dømt og afsagt har, anlangende en halv tønde
rugskyld bondeejendom i en bol i Stendis, i Ginding herred liggende,
som en bonde, navnlig Christen Jensen Bur, påboer, hvilken ejendom
Niels Nielsen Borbjerg, nu degn til Gudbjerg kirke i Fyn, har fuldmagt
for Laurits Mogensen, på sine vegne, at skulle til Ginding herreds ting
lovligen lovbyde og efter lovbydelsen til Holger Christensen i vester
Ølby bort skøde, hvilke fuldmagt og lovbydelses vidne for berørte
herredsfoged Christen Pedersen ikke har ville anseet, som han
fornemmer, idet han ikke efter Laurits Mogensens ofte erbydelse
fornævnte skøde under tingsvidne ville udstede beskreven, men alene
anseet nogen løse sedler, som han formener, som Niels Nielsen til Søren
Lauritsen i Ryde kirkegård for ejendom og pålydende udgivet har, i den
mening at Søren Lauritsen bemeldte ejendom skulle lovbyde og til en
Niels Nielsens næste fraænder bortskøde, uanseet fornævnte personer
eller frænder ikke enten ved navn ej heller ved nogen visse påboende
steder i fornævnte sedler angiven: så og efterdi befindes Niels Nielsen
Borbjerg først at have udgiven fuldmagt til Laurits Mogensen at han
skulle lovbyde samme ejendom, og siden efter lovlig lovbydelse give
skøde til Holger Christensen, og han dog siden derefter har udgivet
fornævnte nu to indstævnte brev og fuldmagt, at det til en af hans
frænder skulle afhændes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende
samme brev og fuldmagt deri så noksom, at det bør at komme Holger
Christensen imod Niels Nielsens første fuldmagt, til Laurits Mogensen
udgivet, til nogen forhindring, efterdi den endnu står i sin fulde esse
ustævnet, men magtesløs, og efterdi samme breve og fuldmagter for
fogden fremlagt, som han ej var dommer over, har fordi sagen heden
vist, ved vi ikke hans ulempe deri at være.
(399)
** var skikket Laurits Christensen, borger i Horsens, på Karen
Lauritsdatter i Hatting, i hendes egen nærværelse, hendes vegne med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have
stævnet Albret Jensen i Horsens for en klage, han skal have over hende
forhvervet 11/3 1646, at han da skal have beskyldt hende at hun skulle
have tagen en sort klæde skørt af hans mor Inger Jørgensdatters hus, så
god som 7 sletdaler, uanseet han ikke har hende udtrykkelig navngivet,
hvilket Karen Lauritsdatter ved Gud og sin salighed benægter, aldrig at
have taget fra Inger Jørgensdatter enten skørter eller andet: så og
efterdi Albret Jensens beskyldning og klage, såvel som fornævnte
indstævnte vidnesbyrds vidne, han siden derpå ført har, angår fornævnte
klæde skørt, som Karen Lauritsdatter ulovlig skulle have bekommet, og
dog ikke i ringeste måde bevises, at hun dermed er taget i hænde, og
efter loven dermed procederet, som det sig havde burdet, og Christence
Lauritsdatter dog alligevel på tinge befindes slig førte vidne at have
frembåret, Karen Lauritsdatter dermed at føre i vanlykke, da kunne vi
efter slig lejlighed ikke kende samme beskyldning og tingsvidne deri så
noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke
at komme Karen Lauritsdatter på ære eller lempe til nogen forhindring,
men Albret Jensen deri pligtig at give hende til kost og tæring seks
rigsdaler, og Christence Lauritsdatter i lige måde at give hende tre
rigsdaler.
(402)
** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på
Bøvling slot, hans fuldmægtig Poul Jensen, ridefoged der sst, med en
opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da at have
stævnet Anders Christensen, barnfødt i Nordenkær, for en løgnagtig
benægtelse, han med sine oprakte fingre og ed til Vandfuld herredsting
14/7 sidst forleden gjort har, at han ikke har været i Jacob Tomasen i
Ferring hans hus eller gård den dag eller tid, som Jacob Tomasen har
påklaget ham der at være, uanseet samme hans benægtelse med mange
trofaste vidnesbyrd befindes løgnagtig at være: så og efterdi Else
Jacobsdatter, Maren Lauritsdatter og Mette Jacobsdatter udførligen har
vidnet, at den næste onsdag efter sankt hans dag sidst forleden noget
før aften, kom Anders Christensen i Nordenkær i Jacob Tomasens gård,
blev der om natten til om morgenen noget efter solen var oppe, og da
som Jacob Tomasen var ude, tog han nogen gældsbreve, sat imellem loften
og bjælken, og stak noget rent papir i steden igen, stukket dem siden
derefter i lommen og gået bort ud af husen med dem, og i så måder
vidnet og båret kundskab om den synlig gerning, de seet har, og endog
Anders Christensen beskylder samme deres vidne vildig, formedelst de
skal være Jacob Tomasens hustru og børn, så bestyrkes det dog alligevel
med Jens Knudsens vidne, det Anders Christensen sig til ham har opladt
at have en hans gældsbreve på 20 rigsdaler, til Jacob Tomasen givet,
dersom han ville betale ham, ville han få ham den igen, så ---- som og
i lige måde med Jens Christensen og Anne Olufsdatters vidne befæstes,
at de den næste onsdag efter sankt hans dag, som Else Jacobsdatter og
hendes medfølgere om vidnet har, så Anders Christensen, noget førend
solen gik ned, kom af sønden og gik ned til Jacob Tomasens gård og ind
i gården, bevises og med Elle Andersdatters vidne, det hun og samme
onsdag aften så en karl fik mad med Jacob Tomasen, og han kaldte ham
Anders Christensen, det og i lige måder med Peder Jespersens vidne
bevises, det han den næste torsdag efter sankt hans dag var til Jacob
Tomasens at arbejde for ham, og efter solens opgang kom der en ungkarl
ud af Jacob Tomasens sønder dør, budt god morgen til ham og Jacob
Tomasen, som de stod og arbejdet, og Jacob da svaret ham dertil, og
kaldt ham Anders Christensen, og sagde han lå der om natten, hvilken
vidne Peder Espensen siden til tinge har gestendig været, og ydermere
vidnet at han siden den tid nogle gange har seet samme karl der ved
tinget og andre steder, og var ham fuld vitterlig at det var Anders
Christensen i Nordenkær, som fornævnte dag udkom af Jacob Tomasens
salsdør, som han vidnet har, så det ene i så måder med det andet
stadfæstes og bekræftes, og aldeles intet derimod fremlægges, hvormed
samme vidner, klage og sigtelse kunne rykkes, ikke jo så at være gjort
og sket, som om vidnet, klaget og sigtet er, meget mindre Anders
Christensen beviser eller sig erklærer da på de tider andre steder at
have været, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod samme
vidner, klage og sigtelse, såvel som den ransed, som derefter over
Anders Christensen svoret og drevet er, at kunne sige, men ved magt at
blive, og Anders Christensens benægtelse, som han deri imod Jacob
Tomasens klage gjort har, magtesløs og løgnagtig at være.
(411)
24/10 1649.
** var skikket velb fru Anne Lunge, salig Just Høgs, til Gjorslev
hendes fuldmægtig Peder Jacobsen, forrige foged på Asmildkloster, med
en opsættelse her af landstinget i dag måned, indeholdende hende da
efter 14 dags opsættelse at have stævnet velb Erik Krabbe til
Strandbjerggård for en summa penge, nemlig 460 rigsdaler, han hendes
salig husbond Just Høg efter sit til ham udgivne håndskrifts formelding
skyldig været har, og fru Anne Lunge derpå dom til Skodborg herreds
ting over Erik Krabbe har ladet forhverve 3/9 1649, hvilke dom fru Anne
Lunge formener ret at være, og derfor hende bør her til landsting at
tilnævnes to gode mænd, som i Erik Krabbes jordegods kunne gøre hende
indvisning: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes to forseglede
og underskrevne håndskrifter, hvorpå endnu resterer ubetalt 460
rigsdaler med des efterstående rente og interesse, og sagen til
hjemtinget findes indstævnet, og der endelig dom ganget, som forskrevet
står, såvel som og her til landsting indkaldt, og i seks uger til i dag
optaget, og opsættelsen til hjemtinget læst og forkyndt, som forskrevet
står, vi ikke heller uden bevilling imod recessen kan gøre længere
forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo
pligtig er og bør at betale fornævnte 460 rigsdaler med deres
efterstående rente og interesse skadesløs at betale fru Anne Lunge
efter hans forpligts indhold, og derfor tilfinder velb Erik Lunov til
Viskumgård og Ove Blik til Nørbeg, som Peder Jacobsen på fru Anne
Lunges vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i
dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik
Krabbes bopæl, der udæske og gøre fru Anne Lunge udlæg af Erik Krabbes
løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden
likvidere, sker dem ikke der fyldest, da fru Anne Lunge i andet Erik
Krabbes gods og løsøre at indvise, hvor det findes kan, så hun bekommer
fuld udlæg for hendes gæld, og det efter KM forordning, som de ville
ansvare og være bekendt.
(413)
** var skikket Christen Jensen, nu boende i salig Mikkel Vibes kro ved
København, hans fuldmægtig Jacob Jensen med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have
stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård for 400 rigsdaler med des
pådragne rente, interesse og skadegæld, Erik Krabbe til Skodborg
herreds ting 3/9 sidst forleden er tilfunden at betale, eller og at
have indvisning i hans gods og løsøre, hvilken dom Christen Jensen
formener så lovlig og ret at være, at den bør ved sin fuldmagt at
blive, og ham at tilnævnes to gode mænd her af landstinget, som ham for
samme sin gæld, rente og al anvendt bekostning kan indføre i Erik
Krabbes løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Erik
Krabbes forseglede og underskrevne brev på 400 rigsdaler in specie med
sin rente, sagen og til hjemtinget har været indkaldt, og der dom
ganget, som for er rørt, såvel som og her til landstinget siden
derefter i lige måder hid stævnet, og i seks uger til i dag optaget, så
imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da
ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe
jo pligtig er og bør at betale Christen Jensen samme summa penge med
efterstående rente, skadegæld og interesse skadesløs, og fordi
tilfinder velb Ove Blik til Nørbeggård og Erik Blik til (blank), som
Jacob Jensen på Christen Jensens vegne dertil nævnt har, med
forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med
herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Christen
Jensen udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd
at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da
Christen Jensen i andet Erik Krabbes gods og løsøre at indvise, hvor
det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter
KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.
(415)
** var skikket Peder Christensen, byskriver i København, hans
fuldmægtig Jacob Jensen, indvåner i Viborg, med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at
have stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård for 600 rigsdaler in
specie kapital, han efter hans udgivne håndskrift er Peder Christensen
skyldig, hvilke 600 rigsdaler med des pådragne rente, interesse og
skadegæld Erik Krabbe til Skodborg herredsting 3/9 sidst forleden er
tilfunden at betale, eller at have indvisning i hans gods og løsøre,
hvilken dom Peder Christensen formener lovlig og ret at være, og han
bør at tilnævnes to gode mænd her af landstinget, som ham for samme
gæld kan indføre i Erik Krabbes løsøre eller jordegods: da efterdi for
os i rette lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne skadesløs
brev på 600 rigsdaler in specie med sin rente, sagen og til hjemtinget
har været indkaldt, og der dom ganget, som for er rørt, såvel som og
her til landstinget siden derefter i lige måder hid stævnet, og i seks
uger til i dag optaget, så imod recessen uden bevilling deri ikke kan
gøre længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom
at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør at betale Peder
Christensen samme summa penge med efterstående rente, skadegæld og
interesse, og fordi tilfinder velb Ove Blik til Nørbeggård og Erik Blik
til (blank), som Jacob Jensen på Peder Christensens vegne dertil nævnt
har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at
forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske
og gøre Peder Christensen udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og
for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke
der fyldest, da Peder Christensen i andet Erik Krabbes gods og løsøre
at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for hans
gæld, og det efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.
(417)
** var skikket velb Keld Sørensen til Tredje hans visse bud Mourids
Lauritsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet
Mads Jensen, fordum boende i Ringkøbing, for 198 rigsdaler han, efter
to hans udgivne håndskrifters bemelding, er skyldig bleven, hvilke
penge med des pådragne rente Mads Jensen til Ringkøbing byting 5/3 1647
er tildømt at betale inden 15 dage med sin interesse eller skadegæld,
eller da at have indvisning i hans bo og fædrene arv, hvilken dom Knud
Sørensen formener så lovlig og ret at være, at den bør ved sin fuldmagt
at blive, og ham efter KM forordning bør at tilnævnes to gode mænd her
af landstinget, som ham for samme gæld kan indføre i hvis ejendomme og
adelsgods, som Mads Jensen til sin anpart efter sin salig far arveligen
tilfalden, og med to gode mænd blev indført i 19/2, 20/2 og 22/2 sidst
forleden, liggende i Hammerum herred, Hjerm herred og Bølling herred:
da efterdi for os fremlægges Mads Jensens to forseglede og underskrevne
skadesløs breve, til Knud Sørensen udgivet, hvorpå endnu skulle restere
198 rigsdaler, så dom derpå til Mads Jensens værneting ganget er, som
forskrevet står, såvel som siden derefter her til landstinget i lige
måder indkaldt, og sættes i rette om Knud Sørensen for samme sin gælds
fordring ikke jo ved gode mænd at have indvisning i hvis jordegods, som
Mads Jensen for hans anpart med andre hans medarvinger kunne være efter
indført i en del fornævnte bonde og Hartvig Rostrups jordegods,
eftersom formenes Mads Jensen ikke andet til samme gælds betaling
skulle have for sig med at rette, og sagen i seks uger derom til i dag
er optagen, og ikke Mads Jensen eller nogen er mødt hertil at svare
eller gensigelse imod at gøre, endog opsættelsen to gange til
Ringkøbing byting findes læst og påskrevet, efter des opskrifts
bemelding, som for er rørt, så imod recessen uden bevilling ikke deri
kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet
derom at sige, end Mads Jensen jo pligtig er at betale Knud Sørensen
samme summa penge efter hans skadesløs brevs indhold, og fordi
tilfinder velb Claus Dyre til Sindinggård og Jesper Vognsen til
Østergård, som Mourids Lauritsen på Knud Sørensens vegne dertil nævnt
har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at
forsamle, og i KM foged og vurderingsmænds nærværelse først at drage
for Mads Jensens bopæl, og der til samme gælds fordring at udæske
betaling af hans løsøre og formue, sker der ingen fyldest, da fornævnte
gode mænd i hvis jordegods, som Mads Jensen med andre hans medarvinger
pro kvota arveligen kan være tilfalden og berettiget i bemeldte bonde
og Hartvig Rostrups jordegods, efter fornævnte gode mænds likvidering
og indførsels indhold at indvise, det rigtig og for en billig værd at
taksere og imod gælden likvidere, så at Knud Sørensen bekommer fuld
udlæg for sin gælds betaling, og det efter KM forordning, som de vil
ansvare og være bekendt.
(420)
** (til Oluf Bucks opsættelse i Kolding) så mødte Niels Iversen byfoged
såvel som Mads Jensen: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er
samme sag med parternes bevilling opsat til snapslandsting først
kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan
findes, og den på beråbte kontrakt, som for beskyldes, fogden sin dom
har på funderet, da til fornævnte tider ved beskyldning lovlig at
indstævnes.
** (til Sidsel, Peder Jensens, i Strårup hendes opsættelse) så mødte
Niels Iversen, byfoged i Kolding, på Anne Andersdatter og Peder Kyeds
vegne med fuldmagt og begæring, sagen nogen tid måtte bero: da for
nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat med parternes
bevilling til snapslandsting førstkommende, og da dem her at møde og gå
derom så meget som lov og ret kan findes.
(423)
7/11 1649.
** var skikket Christen Pedersen i Fjerbæk i Lydum sogn, fordum boende
i Skjern mølle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger,
lydende ham da at have stævnet Niels Gødesen i Kovstrup og Erik
Christensen i vester Venner for et vidne, de 23/3 1648 på Hind herreds
ting, deres egen far og bror Christen Gødesen til behjælpning, vidnet
har, formeldende Christen Pedersen skulle have sagt, han var salig
Tomas Gødesen noget skyldig, det skulle han betale Christen Gødesen
uden skade, hvilke deres vildige vidne Christen Pedersen højligen
benægter usandfærdig at være sig aldrig at have haft slige ord med
Christen Gødesen, ej heller at have været Tomas Gødesen nogen penge
skyldig: da efter sagen i seks uger til i dag er optagen, og
opsættelsen findes påskrevet, at være læst og forkyndt, som forskrevet
står, vi ikke heller uden bevilling imod recessen kan gøre længere
forhaling, da finder di efter sådan lejlighed samme vidner, domme og
deler magtesløs at være, og ikke at komme Christen Pedersen til nogen
forhindring, og efterdi Christen Gødesen ikke nu såvel som tilforn er
mødt herimod at svare, og i så måde deri Christen Pedersen ved slig
udeblivelse imod forordningen omkostning tilføjet, da bør han at give
Christen Pedersen til kost og tæring tre rigsdaler.
(425)
** var skikket Anne Jensdatter i Lundsby hendes visse bud Christen
Nielsen Obling med en opsættelse her af landstinget 36/9 sidst
forleden, lydende hende da at have stævnet Tomas Christensen i Skodsbøl
for et vidne, han til Nørherreds ting 29/6 vidnet har, at han har haft
en ond mistanke til Anne Jensdatter for trolddom, og at hun med
trolddoms kunst var årsag til den sygdom, hans mor for nogen tid siden
havde, og ikke samme vidne be ----, at Anne Jensdatter har været i
nogen udsætmål med hans mor eller lovet hende ondt, ikke heller nogen
visse år, dag eller tid om bemelder enten hun har været syg, eller hun
selv har klaget på Anne Jensdatter i nogen måder, mener fordi samme
vidne bør magtesløs at blive: da endog sagen i seks uger til i dag er
optagen, og ingen er mødt hertil at svare, så befindes samme sag
alligevel at være hvilke ved nævn efter loven burde at være ordelt,
hvorfor vi og efter dis lejlighed ikke vidste på fornævnte indstævnte
vidner at kunne dømme, men hvo påskader kalde sig på nævninger derom
først efter loven at tove, som det sig bør, og siden gås om hvis ret er.
(429)
** (til Mikkel Basses opsættelse) så er ingen mødt noget herimod at
svare: hvorfor sagen er opsat til i dag seks uger, da dem her at møde,
og gås derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse
forinden lovlig at læses, og efterdi (blank) ikke er mødt, og i så måde
Mikkel Basse omkostning tilføjet imod forordning, da bør han at give
Mikkel Basse til kost og tæring to rigsdaler.
** (til Mikkel Hansen i Tyvkær hans opsættelse) så mødte Mikkel Basse:
da for nogen lejlighed og med parternes bevilling blev sagen opsat til
snapslandsting først kommende, og dem da her at møde og gå derom hvis
lov og ret kan findes, og denne opsættelse til hjemtinget forinden
lovlig forkyndes, og dersom Mikkel Basse ikke da her personlig kan
møde, da med nøjagtig tingsvidne eller i andre måder ved hans signets
bekræftelse at give den fuldmagt, som for ham skal gå i rette.
** var skikket velb fru Birgitte Brockenhuus, salig Jacob Ulfelds, til
Urup hendes fuldmægtig Hans Johansen, ridefoged til Hald, med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have
stævnet Peder Jensen i Harresø for et vidne, han til Nørvang
herredsting 17/4 sidst forleden vidnet har, anlangende det salig Peder
Poulsen, som boede i Givskud, kom til ham i hans gård med to sorte
mærplage og bad ham, det han skulle lede dem hjem i hans gård, hvilke
han også skal have gjort, og ikke Peder Jensen har kunnet vide af hvem
Peder Poulsen samme to plage har bekommet, ej heller hvad år eller dag,
det skulle være sket, tilmed har vidnet på en død mand, mener derfor
samme hans vidne bør magtesløs at være: så og efterdi bemeldte
vidnesbyrd på begge sider ikke befindes at have vidnet på fersk fod,
men rum tid efter sådant ---- var sket, som dog ikke med brev eller
segl bekræftes, meget mindre parterne det vil gestendig være, da kunne
vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner deri så
noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.
(433)
** var skikket Niels Simonsen i Grenekrog på den ene og havde stævnet
Matias Gregersen i Hindum og Niels Gregersen i Trøgelborg på den anden
side for et vidne, de til Slavs herreds ting 19/3 sidst forleden vidnet
har, at 21/3 1645 da at skulle hos været i Loft, seet og hørt, at Niels
Simonsen skulle have i hånd taget Christen Nielsen Gilbjerg og lovet
ham 18 sletdaler for hans salig bror Oluf Simonsens barn, Oluf
Simonsen, hans kost og underholdning hvert år mens han var hos ham,
hvilke vidner Niels Simonsen højligen benægter, det han aldrig har
lovet ham nogen penge eller penges værd, derfor formener, at de har på
vidnet ham samme vidne af had og avind, ikke heller at være vidnet på
fersk fod: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd befindes ikke på fersk
fod at have vidnet, men lang tid efter sligt skulle være sket, at have
båret kundskab, som dog ikke med Niels Simonsens brev eller segl
bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne
såvel som Rasmus Mortensen og hans medfølgeres kundskab, som ikke til
tinge er vidnet eller varsel for givet, så noksom at det bør nogen magt
at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Niels Simonsen til
nogen forhindring.
(434)
** var skikket Morten Christensen Høst og Peder Christensen Trans,
borgere i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger,
lydende dem da at have stævnet Svend Poulsen, rådmand der sst, for en
dom han til Lemvig rådstue 13/7 nu sidst forleden afsagt har, og
tildømt salig Laurits Jensens søn, ved navn Peder Lauritsen, det Morten
Høst og Peder Trans skulle levere Peder Lauritsen hvis, han kunne
tilfalde efter hans salig forældre, som beholden er, eller derfor at
lide tiltale, uanseet det Laurits Hansen og Christen Jepsen ikke det
ringeste endnu har leveret fra dem af hvis gods, de har haft under
hænder, hvilket formynderskab de er fradømt, og Morten Høst og Peder
Trans er tilsat samme ganske formynderskab at forestå: så og efterdi
den kendelse og afsigt om den omtvistede formynderskabs regnskab og
mangler her i dag er pådømt at være som ugjort var, efter vores doms
indhold, og fornævnte dom, nu hid kaldt er, sig derpå beror, da bør den
efter slig lejlighed deri magtesløs at være.
(436)
** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Barbara
Nielsdatter i Kolding, for at eftersom hun er tilbudt her på
landstinget 11/4 sidst forleden, at hun den 14. dag skulle sig ved sin
ed purgere på Kolding rådhus. hvilket ikke udførligen skulle være sket,
men deri som ellers med spidskundige ord ville hendes benægtelse sig
selv befri, eftersom ikke er bevist nogen akkord derom at være gjort,
men sagen alene derpå skal bero, at hun skulle purgere sig med sin ed,
om Hans Jørgensen havde bekommet de penge, de to kvittantser om
formelder, eftersom han på landstinget har fragået intet at have
bekommet at det, de om formelder, men hun at have beholdt både
kvittantser og penge, og formener efter slig lejlighed Barbaras
benægtelse bør magtesløs at blive, og hun pligtig de 60 daler, som den
proces af forårsages, såvel som og billig kost og tæring at erstatte.
endnu havde Gertrud Andersdatter stævnet Tomas Eskildsen og Niels
Andersen i Kolding for et vidne, de 25/7 sidst forleden på Kolding
byting vidnet har, anlangende den overfald, Barbara Nielsdatter sst og
hendes datter Anne Nielsdatter og hendes pige Margrete 12/7 imod
Gertrud Andersdatter beganget har: da efter flere ord dem imellem var,
da indgav Gertrud Andersdatter og Barbara, salig Niels Jepsens, deres
indstævnte tvistighed på to dannemænd, hvortil Gertrud Andersdatter på
sin side tog Claus Christensen Skriver, og Barbara, salig Niels
Jepsens, derimod tog Bertel Jensen, begge rådmænd her i Viborg, de og
samtlig der foruden tilnævnte Peder Bering, borgmester sst, hvilke tre
dannemænd skal forsamles i Claus Skrivers hus 9/11 først kommende, og
da at have fuldmagt Gertrud Andersdatter og Barbara, salig Niels
Jepsens, om deres indstævnte tvistighed at imellem sige, og hvad de
samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder, skal stå
for fulde af parterne upåtalt i alle måder.
(438)
** var skikket velb Bendix Norby til Urup hans fuldmægtig Christen
Pedersen i Risbøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger,
lydende ham da at have stævnet velb Niels Skade til Mosbøl, for han
ikke efter sin udgivne brev og forpligt har indløst Bendix Norbys hånd
og segl, som han for Niels Skade har udsat og lovet til Jens Pedersen i
Åsted for 100 rigsdaler, hvilke sag Bendix Norby til hjemtinget skal
have ladet dom forhverve for, menende samme herredstings dom lovlig og
ret at være, og bør her til landstinget at konfirmeres og befaling til
gode mænd at have, som ham kan udlæg gøre i Niels Skades løsøre og
jordegods: da efterdi for os i rette lægges Niels Skades skadesløs
brev, til Bendix Norby udgivet, for løfte som han for ham til Jes
Pedersen i Åsted for hundrede rigsdaler in specie gjort har, så sagen
derom til hjemting har været indkaldt, såvel som og her til landsting i
lige måde indstævnet, og i seks uger til i dag optagen, og opsættelse
til hjemting forkyndt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres
længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at
sige, end Niels Skade jo pligtig er og bør at betale Bendix Norby samme
100 rigsdaler med rente, interesse og skadegæld, og fordi tilfinder
velb Christen Lange til Hesselmed og Laurits Pogwisch til Skrumsager,
som Christen Pedersen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i
dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Niels
Skades bopæl, der udæske og gøre Bendix Norby udlæg af hans løsøre, det
rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden for fornævnte
løfte at likvidere, sker dem ikke der fyldest, da ham i andet Niels
Skades jordegods og løsøre at indvise, så han for samme sin løfte og
gælds fordring bekommer fuld udlæg, og det efter KM forordning, som de
vil ansvare og være bekendt.
(440)
** var skikket Mogens Hansen, født i Søgård, med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter anden opsættelse at
have stævnet Peder Hansen i Søgård for efterskrevne tingsvidne, han af
Ulfborg herredsting 14/6 1634, lydende at Hans Madsen i Søgård lod læse
en seddel så lydende, har jeg Hans Madsen undt min søn Peder Hansen en
part af min halve gård med så skel, at Peder Hansen skal avle og bjerge
min part af gården, lige såvel som hans egen, dog i en fri fællig,
hvilke vidne er forhvervet bag på de skøder, som her til landstinget er
magtesløs dømt, og i så måder Mogens Hansen sin retfærdige arv at ville
forvende. dernæst stævnet Maren Jensdatter i Søgård, salig Hans Madsens
efterleverske, for en vedkendelse, hun 21/4 sidst forleden gjort har,
hvori hun vedkendes Mogens Hansens arvepart, såvel som hendes eget,
Mogens Hansen til største skade, og ikke Mogens Hansen nogen lovlig
varsel at have bekommet, fordi han er fremmed og udenlands, giver ham
dog varsel med otte dages stævning, mener det ikke lovlig at være.
endnu hid stævnet Jacob Mikkelsen i Søgård for en dom, han til Ulfborg
herreds ting 19/3 sidst forleden dømt har, angående Mogens Hansen og
medarvinger, hvorover Mogens Hansen har været forårsaget at lade hid i
rette stævne hans medarvinger for rigtighed på hans fædrene arv,
registrering og vurdering, på det at han kunne vide sin lod, dog hans
medsøskende har givet dem i fællesbo, uden skifte og deling, og Mogens
Hansen har i rette sat og forment, hans medarvinger burde at føre boen
tilsammen efter loven, hvilket herredsfogden har forbi gangen og ikke
dømt på de poster, som for ham var i rette sat, årsagen at han selv
boer på den gård, som omtvistes. endnu hid stævnet Maren Jensdatter med
sin lovværge også Christen Hansen i Tarm, salig Mads Espensens børn og
hustru, Mette Nielsdatter og hendes børn Maren Madsdatter og Anne
Madsdatter, enhver med sin lovværge, og Peder Hansen, skriver på
Skanderborg: så og efterdi bemeldte indstævnede to tingsvidner ikke
alene iblandt andet angår uden om den fællig, som Peder Hansens far og
mor med ham der i Søgård ville have, da kunne vi efter sådan lejlighed
ikke kende samme vidner deri så nøjagtig, at de bør at komme Mogens
Hansen på hans fædrene arvs fordring til nogen forhindring eller skade,
og efterdi herredsfogden om fornævnte arv ikke befindes at have dømt på
hvis, som for ham er i rette sat, enten til eller fra, da bør den hans
dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme,
fogden, når det for ham lovlig indstævnes, da ham endelig på hvis, for
ham i rette sættes, at dømme og underskede, som han vil ansvare og være
bekendt, og efterdi herredsfogden med samme dom har Mogens Hansen
omkostning tilføjet, bør han give ham til kost og tæring tre rigsdaler,
men efterdi den anden dom er dømt efter Mogens Hansens brev, deri
indført. som han ej fragår sig jo at have udgivet, da ved vi den dom ej
at imod sige, og efterdi den dele, hid stævnet er, ej fremlægges, endog
sagen over seks uger er optagen, da bør den ingen magt at have.
(443)
** var skikket Jens Nielsen i Hovvinkel hans fuldmægtig Jens Jensen i
Prebensgård på den ene og havde stævnet Anders Madsen, Jens Madsen ung,
Mads Madsen og Oluf Madsen, borgere i Lemvig, samt Svend Olufsen,
byfoged sst, på den anden side for en udlæg og vurdering, de samtligen
2/3 sidst forleden har gjort i salig Laurits Jensens hus og gård og
ejendom i Lemvig, og i samme udlæg udlagt til Jens Nielsen efter salig
Laurits Jensens skadesløs brevs indhold, dateret 17/9 1627, for både
hovedsummen og en del rente 168 sletdaler, uanseet at dommen, som
fornævnte mænd har gjort udlæg efter, skal være forhvervet 28/7 1643,
og fornævnte mænd og byfoged ikke da har gjort Jens Nielsen fuld udlæg
for alle sin rente og skadegæld og omkostning og andet, som på salig
Laurits Jensens skadesløs brev er blevet anvendt til 2/3 sidst
forleden, samme udlæg er gjort, item stævnet Jens Trans, rådmand i
Lemvig, for en dom han til Lemvig rådstue 4/5 sidst forleden efter
samme vurdering dømt har, og deri kvit dømt salig Laurits Jensens børns
formynder for Jens Nielsens tiltale for samme resterende rente og
omkostning, og tilmed kvit dømt Laurits Hansen og Christen Jepsen for
Jens Nielsens tiltale i fornævnte proces, uanseet at de slet ingen
regnskab har gjort for fornævnte værgemål og formynderskab, som de har
haft for salig Laurits Jensens børn, i nogen gælds betaling til Jens
Nielsen, formener ham derover uret at være gjort: så og efterdi
befindes Jens Nielsen engang tilforn at skulle have bekommet og søgt
udlæg for hvis gæld, salig Laurits Jensen var ham skyldig, og ikke da
for vurderingsmændene omkostningens summa at have specificeret,
hvorvidt den sig da bedrog, og Jens Trans fordi har salig Laurits
Jensens børns formynder for dis tiltale deri fri funden, da ved vi
efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at
blive.
(447)
** var skikket Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Svend
Olufsen, byfoged i Lemvig, for han 13/4 sidst forleden til Lemvig
byting har sig til fordristet og tildømt Poul Offersen, at han skulle
betale Anders Amorsen i Lemvig ni sletdaler og syv mark smør efter
Anders Amorsens bog og egen opskrifts formelding, og Anders Amorsen
aldrig skal bevise med Peder Offersens hånd eller segl, at han har
handlet, købt eller tagen noget af ham i Lemvig siden 11/4 1647, som er
med brev og segl at bevise: da efter flere ord dem derom imellem var,
afstod Anders Amorsen samme indstævnte dom og bogs opskrift, og efter
slig lejlighed bør det ikke at komme Poul Offersen til nogen
forhindring i nogen måder.
(448)
** var skikket Hans Nielsen i Havrum med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Simon
Sørensen i Grundet for en dom, han ved sin fuldmægtig Frands Hansen i
Hvejsel til Nørvang herreds ting 18/3 1648 over ham har ladet
forhverve, hvori han er tilfunden til Simon Sørensen at betale 21 daler
indfæst af den halve gård i Hedensted, Poul Hansen og Hans Poulsen
påboer. i lige måde stævnet Poul Hansen og Hans Poulsen for en vidne,
de til Hatting herreds ting 13/12 1647 vidnet har, formeldende deri at
have vidnet, at de for ham har opladt den halve gård i Hedensted, som
de iboer, såvel som Poul Hansen at have vidnet, at han samme dag var i
Grundet med Hans Nielsen til Simon Sørensens, og der han skulle have
fæst samme halve gård af ham og hans mor og udlovet til fæste 21
rigsdaler, hvilke deres vidne ikke er vidnet på fersk fod, ej heller
han er gestendig at have lovet for samme fæste: så og efterdi bemeldte
vidnesbyrd ikke med Hans Nielsens brev eller segl bekræftes, han og ej
heller sligt er gestendig, men benægter og fragår, da kunne vi efter
slig lejlighed ikke deri kende samme vidne og dom, derpå funderet er,
så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.
(450)
** var skikket Bertel Jensen, rådmand i Viborg, med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet
afgangne velb Eskild Gøyes arvinger, nemlig velb Henrik Gøye og velb
jomfru Birgitte Gøye og Sibylle Gøye og deres lovværge for en summa
penge, deres salig far, som er hovedstol 100 rigsdaler in specie med
efterstandende rente, ham har skyldig været efter hans strenge og
skadesløs brev og forskrivnings lydelse, hvorfor dom til Nørvang
herreds ting i sagen falden er, så Bertel Jensen fordi har været
forårsaget sagen i lige måde her til landstinget ladet indstævne, og
formener bemeldte arvinger pligtig at være enhver sin kvota med
hovedstol og rente, skadegæld og interesse at betale, og ham dertil
gode mænd at forordnes, som ham derfor i deres løsøre og jordegods kan
gøre indvisning: da efterdi for os såvel som for fogden er i rette lagt
salig Eskild Gøyes underskrevne skadesløs håndskrift, hvori han sig og
sine arvinger har til forpligtet at betale Bertel Jensen formeldte 100
rigsdaler, som forskrevet står, én for alle og alle for én, da ved vi
ikke andet derom at sige, end salig Eskild Gøyes arvinger pro kvota jo
bør at betale fornævnte 100 rigsdaler skadesløs til Bertel Jensen efter
fornævnte forpligts indhold, og derfor tilfinder velb Jørgen Hartvigsen
til Terpgård og Valdemar Lykke til Grindeslev kloster som Bertel Jensen
dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger
dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Eskild Gøyes arvingers
bopæl, der udæske og gøre Bertel Jensen udlæg af deres løsøre, det
rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden at likvidere,
sker dem ikke der fyldest, da Bertel Hansen i andet fornævnte arvingers
løsøre og jordegods at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld
efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.
(451)
** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her
af landstinget i sag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet
Jens Jørgensen, borger sst, for et vidne han til Kolding byring 25/7
sidst forleden vidnet har, anlangende hvor han 6/7 næst tilforn skulle
være bevist, at Jens Lauritsen med Mads Gregersen skulle været
indkommen i Niels Iversens hus og klaget på Mads Gregersen, at han
skulle have slaget ham, for han krævet nogen vognleje, for han skulle
have aget ham noget på en Viborg rejse, og Jens Jørgensen da skulle
have seet, Jens Lauritsen at være blodig ved hans mund, hvilke ikke med
syn bekræftes, ej heller Mads Gregersen derfor at være sigtet for
tingsdom med oprakte fingre og helgens ed efter recessen, ikke heller
Mads Gregersen skal lovlig overbevises ham nogen sår og skade at have
gjort, mener fordi samme enlige vidne ikke så noksom eller ret at være,
at det bør nogen magt at have: så og efterdi Jens Jørgensen og Jochum
Damcke ikke har om vidnet dem at have seet Mads Gregersen slaget eller
gjort Jens Lauritsen nogen sår eller skade, og byfogden dog deri har,
foruden bevis, tildømt Mads Gregersen at stå til rette og lide dele og
tiltale, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne og dom magtesløs
at være, og ikke at komme Mads Gregersen til nogen forhindring, men
Niels Iversen pligtig for slig udstedte dom at give Mads Gregersen til
kost og tæring to rigsdaler.
(453)
** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet
Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 5/9
sidst forleden dømt har, og tildømt Mads Gregersen at betale Peder
Bartskær inden 15 dage efter bogens indhold, anlangende en gæld efter
Peder Badskærs regnskabsbog, som skal i findes skreven, med Mads
Gregersens egen hånd, dem at have gjort regnskab om alt hvis dem
imellem været har indtil denne dag, og nu igen på en anden sted i
fornævnte bog at være en gæld opskreven, hvilke gæld Mads Gregersen ved
hans højeste helgens ed benægter sig ikke at være skyldig: så og
efterdi samme dom og indstævnte bog ej fremlægges, endog sagen i seks
uger til i dag er optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan
gøres længere forhaling, da efter slig lejlighed bør samme indstævnte
dom og bogs opskrift magtesløs at være, og ikke at komme Mads Gregersen
til nogen forhindring, og efterdi Peder Bartskær og Niels Iversen deri
har Mads Gregersen omkostning efter dis beskyldning tilføjet, da bør
Peder Bartskær for sin person at give ham fire rigsdaler, og Niels
Iversen to rigsdaler til kost og tæring.
(454)
** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, befalingsmand på
Skanderborg, hans fuldmægtig Peder Jensen, foged på Palstrup, med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at
have stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for
en dom han 8/4 1648 dømt og afsagt har imellem hr Jørgen Andersen,
sognepræst til Engbjerg og Harboøre sogn og sognemændene i Engbjerg, hr
Jørgen Andersen til vilje, idet ham af Engbjerg sognemænd skulle
årligen skulle gives to tønder byg, iblandt fornævnte sognemænd Oluf
Parsberg skal have en bonde og tjener, navnlig Laurits Graversen i
Engbjerggård, som Oluf Parsberg formener sker åbenbarlig uret, idet
fornævnte herredsfoged ikke har villet anseet hvis KM fundats samt
andre dokumenter, for ham har været i rette lagt, som i udtrykkelige
bogstaver udtyder, præsterne i Engbjerg er af KM og kronens tiendekorn
af Engbjerg sogn bevilget årlig to tønder byg, hvilken herredsfogdens
dom Oluf Parsberg formener bør magtesløs at være: så og efterdi ikke
befindes Engbjerg sognemænd navnlig til samme dom at være stævnet eller
deri navngivet, da efter slig lejlighed bør samme dom at være som udømt
var, og hvo påskader, da efter lovlig stævning igen at indkalde sagen
til herredsting, og fogden derom endelig at dømme og adskille, som det
sig bør.
(455)
** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, befalingsmand på
Skanderborg, hans visse bud Peder Jensen, foged på Palstrup, med en
opsættelse her af landstinget i dag måned, indeholdende ham da at have
stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård, for at eftersom han for
nogen tid siden ved gode mænd da at have bekommet indvisning for hans
gælds fordring, som beløber sig i en summa, tilhobe 1499 rigsdaler, i
Erik Krabbes jordegods, hvorfor Oluf Parsberg efter slig lejlighed
formener Erik Krabbe enten bør samme udlæg i hans efterskrevne
jordegods fra ham at indløse, eller og det siden bør at følge ham og
hans arvinger for ejendom efter KM forordning. hvorimod mødte til
gensvar Oluf Nielsen Gadbjerg på sin husbond velb fru Sofie Staverskov,
salig Laurits Ebbesens, til Revstrup hendes vegne og berettede, at Oluf
Parsbergs ridemænd skal have gjort indførsel i en del Erik Krabbes
jordegods, som fru Sofie Staverskov for hendes gælds fordring og
pantebrevs forskrivning er gjort likvidering i, og derpå fremlagde
efterskrevne likvidering, dateret Viborg 18/2 1648: så og efterdi
befindes fru Sofie Staverskov tilforn ved gode mænds likvidation, efter
Erik Krabbes pantebrev, og derpå gjorte annammelse, at have bekommet
likvidering og udlæg for sin gælds fordring i en del Erik Krabbes
jordegods, som Oluf Parsberg siden og har ved gode mænd ladet gøre
indførsel i, da har vi efter slig lejlighed ikke deri vidst Oluf
Parsberg samme gods for ejendom at tildømme imod forrige gode mænds
likvidering og siden derefter på forhvervet landstings dom, som
forskrevet står, men hvo påskader indkalde sig sagen for tilbørlig
dommer, og gå derom hvis ret er.
(459)
** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have været forårsaget,
i hendes mands fraværelse, til Kolding byting at have ladet indstævne
Anders Nielsen sst for en rejsekjole, at hendes mand Hans Jørgensen
uden hjemmel og minde har i hans fraværelse i Skive frataget og
bortført, der han med Anders Nielsen var rejst efter nogen penge at
skulle annamme efter to kvittantser, som han og hans mor Barbara
Nielsdatter ham havde lovet der at forskaffe, som dog ej skete, og
byfogden Niels Iversen i Kolding derfor skal have heden funden samme
sag for sin tilbørlig dommer, da formenende Anders Nielsen bør at
skaffe hjemmel til samme kjole eller at stande til rette efter loven.
endnu havde Gertrud Andersdatter stævnet Ingeborg Jacobsdatter, Karen
Jensdatter og Anne Jørgensdatter sst, for et vidne, de 29/8 på
fornævnte byting vidnet har, hvilket vidne befindes vildigt, idet de er
hovedmandens hustru og hendes tjenestepiger: og efter flere ord dem
imellem var, da blev Barbara, salig Niels Jepsens, på hendes søn Anders
Nielsens vegne nu her for retten med Gertrud Andersdatter forenet, det
Barbara, Niels Jepsens, lovet og til forpligtet sig på hendes søns
vegne nu til førstkommende juleaften at skal erlægge og betale til
Gertrud Andersdatter selv, og ikke til hendes mand eller andre, tyve
sletdaler i rede penge, og ingen andre varer, for fornævnte rejsekjole,
og dersom det ikke sker, da Barbara, Niels Jepsens, at stå dele til
Kolding byting næste tingdag efter først kommende jule helligt, uden
dom, varsel eller skudsmål, og sagen hermed om fornævnte omtvistede
rejsekjortel i så måder bilagt.
(461)
** var skikket Tomas Bager, borger i Tønder, hans fuldmægtig Hans
Nielsen i Aptrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger,
indeholdende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Møgeltønder,
birkefoged til Møgeltønder birketing, for en dom han til Møgeltønder
birketing 19/1 1648 dømt og afsagt har imellem Tomas Bager på den ene
og Laurits Nissen i Møgeltønder på den anden side, samme sin dom dømt
Claus Nissen fri for sit udgivne håndskrift, som han til sin bror
Carsten Nissen, borger i Tønder, udgivet har, lydende på 800 mark
lybsk, og samme summa pending har Claus Nissen til i dag, år og tid
efter lejlighed betalt så nær som 91 daler, som han og årlig har
forrentet sin bror Carsten Nissen i Tønder sin livstid, og efter hans
dødelige afgang er hans gods skiftet og delt imellem sin bror og rette
arvinger på den ene side og sin efterladte hustru Kirsten Namensdatter
på den anden side, og hvis gælds breve, som fandtes i deres fælles bo,
skulle hun beholde i sin lod, og samme håndskrift ikke skal findes
fordulgt imod KM forordning eller reces, men noksom er renoveret, læst
og påskrevet: så og efterdi at endog Hans Nielsen ej bemeldte brev
fremlægger, så befindes den dog alligevel efter den dato, som deraf i
bemeldte dom er indført, at skulle være 1621 udgivet, så fogden fordi
efter recessens tilladelse, formedelst den da var over tyve år gammel,
har Claus Nissen for Tomas Bagers tiltale kvit funden, da ved vi efter
slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.
(463)
** var skikket Maren, salig Hans Pedersens, i Hjarup hendes visse bud
Mads Gregersen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag
seks uger, lydende hende da at have stævnet Erik Olesen i Noes,
herredsfoged i Anst herred, for en dom han til Anst herreds ting 30/8
sidst forleden imellem Maren Hanses på den ene og Niels Jensen i Hjarup
på den anden side dømt og afsagt har, hvori han i hans dom skal have
hende tilfunden at betale ham 10 sletdaler efter en løs seddel, som for
han skal være i rette lagt, bemeldende om husleje og andet, som hun
skal være skyldig bleven, hvilke hun ved hendes højeste helgens ed
benægtet sig aldrig at være ham skyldig for skillings værd siden 1648,
det hendes salig husbond Hans Pedersen og Niels Jensen gjorde regnskab
med hverandre: så og efterdi ikke befindes nogen bevis på fornævnte
penge for fogden fremlagt, som ved brev eller segl kunne være
bekræftet, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at
være, og ikke at komme Maren, Hans Pedersens, til nogen forhindring, og
efterdi Niels Jensen hende deri ved slig ubeviste påførte trætte har
omkostning tilføjet, da bør han at give hende til kost og tæring tre
rigsdaler.
(464)
** var skikket Maren, salig Niels Gertsens efterleverske, i Kolding på
sin svoger Erhard Ortwein hans vegne med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Otte
Sørensen, sætfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 18/7
1649 dømt og afsagt har, hvor i hans sentens skal have tilfunden Maren
Hans Gertsens svoger Erhard at betale Hans Hansen, Oluf Ottesen, Hans
---- samtlig 23 sletdaler, og ikke har været for ham i rette lagt nogen
regn ----, breve eller bevis, hvormed kunne gøres bevisligt, ham dem
slig en summa penge med rette at være skyldig bleven, men aleneste hans
som efter nogen klak bøger, som for ham skal være i rette lagt, hvorfor
hun formener hendes svoger Erhard Ortwein med samme hans dom at have
forurettet, hvorfor den bør magtesløs at være: så og efterdi samme dom,
hid stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen i seks uger til i dag er
optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere
forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at
være og ikke at komme Erhart Ortwein til nogen forhindring eller skade,
men efterdi Maren, Niels Gertsens, at være af Hans Hansen, Oluf Ottesen
og Hans Kær derved hende på fornævnte Erharts vegne omkostning påbragt,
da bør enhver af dem at give hende til kost og tæring en rigsdaler.
(465)
** var skikket Keld Lauritsen i Bøgballe med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans
Andersen i Nebel, for eftersom han beviser med en dom af Brusk herreds
ting 14/12 1639, at Hans Andersen er tildømt at stande Keld Lauritsen
til rette for hvis, han hans part i den gård i Nebel i Brusk herred
brugt har, hvilke han endnu ikke har talt hans minde for, hvorfor Keld
Lauritsen har været forårsaget at lade ham forbyde at bruge hans part,
disligeste delt ham bag på samme dom og forbydelse, desligeste beviser
han med en dom af Brusk herreds ting 1/7 1648, det Hans Andersen i
Nebel at være tildømt enten at tage pending for hans part, som er en
broderlod og en søsterlod og tredje parten af en broderlod, som han har
købt af Hans Andersens medarvinger, inden to måneder, eller indførsel i
samme gård efter hans skøde og købebreve, indtil han bliver lovligen
fornøjet og betalt efter hans korbydelse, men Hans Andersen det endnu
imod hans hjemmel og minde besidder, og hverken stævnet dommen eller
den billigen efterkommet. desligeste en dom af Brusk herreds ting 17/2
dette år, at Hans Andersen er tildømt at betale tre søsterlodder og
tredje part af en broderlod, såvel som 9 års afgift, som er 89
sletdaler, formener samme dom lovlig og ret at være og bør ved magt at
blive, og han af landstinget bør at nævnes to gode mænd, ham at indføre
i samme gård og ejendom, så vidt han er deri berettiget. sammeledes
stævnet Hans Andersen i Nebel med alt hvis han har i den sag at påstå,
desligeste Hans Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, og
Christen Hansen i Eltang, som samme dom udstedt har, om de vil have
noget dertil at svare. herhos fremviste Keld Lausen først Hans Skovgård
til Gundestrup, Karen Skovgård til Varho, Maren Skovgård til Oksholm og
Anne Skovgård deres forseglede og underskrevne brev, dateret Odense
28/4 1580, hvori de har undt og givet Anne Jørgensdatter al den lod og
anpart, de tilkom i den gård i Nebel, som hun da selv iboede, så hun
den måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig
ejendom. fremlagde og Morten Brock til Barløsegård, jomfru Margrete
Skovgård og jomfru Karen Skovgård deres forseglede og underskrevne
brev, dateret Barløsegård 15/7 1581, des indhold at de og har givet
Anne Jørgensdatter al den lod og part, dem tilkom i den gård i Nebel,
som hun da selv iboede, så hun dem måtte bruge og beholde til sig og
sine arvinger for arvelig ejendom. herhos blev fremlagt efterskrevne
dom af fornævnte herredsting 1/7 1646, som indeholder Keld Laugesen da
at have stævnet Hans Andersen for den anpart i den gård i Nebel, Hans
Andersen påboer, som han både havde arvet og købt, og Hans Andersen var
tildømt at stå ham til rette for hvis han hans part brugt har, og ikke
da havde talt hans minde for, og da i hans skriftlige indlæg korbudt
ham, at dersom Hans Andersen ville afstå samme gård med al sin
rettighed, da ville han give ham for hvis, han havde i samme ejendom,
halvt andet hundrede og ti sletdaler, eller og Hans Andersen ville give
ham for enhver søsterlod, han havde deri, efter hans breves lydelse,
enten rede penge eller forsikring, og da havde fogden der om sagt, at
efter Keld Lauritsen med adskillige breve beviser sig til lod og anpart
i fornævnte gård efter sine forældre, og Hans Andersen ikke har mødt
eller nogen på hans vegne der noget imod at svare, eller ham at
erklære, da fandt fogden Hans Andersen enten at tage pending for sin
lod og anpart i fornævnte gård, eller og at give Keld Lauritsen pending
eller nøjagtig forsikring for hans lod. endnu fremlagde efterskrevne
dom af Brusk herreds ting 17/2 dette år, indeholdende blandt andet Keld
Lauritsen da at have fremlagt en skøde, dateret Brusk herreds ting 15/1
1640, som lyder på en søsterlod, Keld Lauritsen har købt af Peder
Pedersen i Gejsing, dernæst et købebrev, dateret Livstrup 15/2 1639
lydende på en broderlod, som Keld Lauritsen har købt af hans far
Laurits Jørgensen i fornævnte gård i Nebel, endda og et underskrevet
købebrev, dateret Gejsing 26/9 1640, lydende på en søsterlod Keld
Lauritsen har købt af hans bror Søren Lauritsen, endnu et købebrev,
dateret Livstrup 27/7 1637 formeldende Søren Lauritsen at have købt af
hans fars søsters børn i sønder Bøl: da efterdi for os fremlægges
bemeldte adelige gavebreve til Anne Jørgensdatter på hvis lod og
anpart, de i den gård Nebel kunne tilkomme, så hun den måtte bruge og
beholde til sig og sine arvinger til arv og ejendom, og Keld Lauritsen
beviser sig med skøde, købebrev og andre dokumenter i fornævnte
gårdspart at være til berettiget, som til hjemtinget er forhvervet dom
over Hans Andersen, for han samme part i fornævnte gård brugte, og
tilfunden at gøre fyldest for samme lodder og anpart eller derfor at
lide, efter hvilken dom han og befindes til hjemting såvel som og her
til landsting at være lovsøgt og delt bleven, bevises og med en anden
dom af fornævnte herreds ting, Hans Andersen at være tilfunden enten at
tage pending for sin lod og anpart i fornævnte gård og ejendom, eller
og at give Keld Lauritsen penge eller nøjagtig forsikring for hans lod
og anpart efter hans korbydelse, og efterdi ej befindes samme dom eller
visse af kom af Hans Andersen at være rykket men i sin fulde esse, har
Keld Lauritsen efter igen Hans Andersen til hjemtinget ladet indkalde
og for fogden såvel som for os fremlagt hans underskrevne restants på
hvis, han i ni år for hans anparter i bemeldte gård i Nebel med
resterer, nemlig 89 daler, og han er tildømt ham at betale inden 15
dage eller indvisning i hans bo og løsøre, om dette ikke kunne til
strække, da ham at have indvisning i Hans Andersens jordegods, sagen og
her til landstinget har været indkaldt, og over seks uger til i dag
optagen, og ikke Hans Andersen dog er mødt eller nogen på hans vegne
herimod at svare, alligevel opsættelsen til hjemting findes forkyndt,
som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre
længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans
Andersen jo pligtig er og bør at betale Keld Lauritsen hans anparter i
fornævnte gård, såvel som og bemeldte åringers restants af samme
anpart, så vidt han lovlig er til berettiget, og efterdi dette i så
måder, som for bemeldt er, frit gods anlanger, da tilfinder vi velb
Herluf Mormand til Brandholm og Peder Mund til Merringgård, som Keld
Lauritsen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag
seks uger dem i herredsfogdens nærværelse drage til fornævnte gård i
Nebel, og der af Hans Andersens løsøre for de parter, som Keld
Lauritsen er til berettiget, såvel som og for fornævnte restants at
gøre ham udlæg, sker dem ikke der fyldest, da Keld Lauritsen i
fornævnte parter og Hans Andersens jordegods at gøre udlæg, for så vidt
han lovlig deri kan tilkomme, og det fra dem at give beskrevet, som de
vil ansvare og være bekendt.
(471)
** var skikket Morten Høst og Peder Trans, borgere i Lemvig, med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have
stævnet Svend Bertelsen og Christen Madsen, Laurits Jensens børns
formyndere, for en afsigelse de på Lemvig rådstue 2/9 forhvervet har,
anlangende salig Laurits Jensens børn, over deres første formyndere,
nemlig Christen Jepsen og Laurits Hansen deres mangler anlangende, som
Morten Høst og Peder Trans, Christen Hansen og Laurits Hansen gjort
har, og ikke samme manglers afsigelse er efterkommet, og tid efter
anden opholden, børnene til største skade, så vidt de kunne komme til
en endelig ende, hvorfor vi formener samme afsigelse ikke endelig men
uendelig og i tvivl at være afsagt, og derfor bør magtløs at være, og
Christen Jepsen og Laurits Hansen forpligtet at give og gøre samme
mangler fyldest: så og efterdi samme kendelse og afsigt, hid kaldt er,
ikke befindes så endelig at være gjort ved tiltale og gensvar på hver
post, som det sig burde, da bør samme kendelse og afsigt at være som
ugjort var, og det igen til borgmester, råd og overformynder at komme,
og stykvis i deres afsigt, som de derom for dem skal give beskrevet, de
besværgede poster at lade inddrage, og derpå parternes svar igen imod
at indføre, og særligen på hver post at om kende, hvad ret og billig
kan være, som de vil ansvare, og siden hvo derpå kan skade, da
forbeholden at kalde sig det på tilbørlig steder og der gås om hvis ret
er.
(474)
** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, indeholdende hende at have stævnet Niels
Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 13/6 sidst forleden på
bytinget der sst afsagt har, og deri dømt Jens Jørgensen kvit for
hendes tiltale for værgemåls regnskab efter hendes salig bror Anders
Andersen Hår, uanseet når de dokumenter, som han sin dom på funderet
har, bliver redelig eksamineret og igennem seet, formener hun, de ej
alene ikke skal befri Jens Jørgensen men fast mere ham at vedgange at
have været den salig karls værge, Jens Jørgensens på råbte afkald også
her til landstinget underdømt, hans fremlagte regnskab og ikke af nogen
den salig karls arvinger, som Gertrud Andersdatter nu alene er, skal
befindes at være konfirmeret, formener efter slig lejlighed fornævnte
domme såvel som kontrakter, regnskaber og andre fremlagte dokumenter
bør ikke at komme Gertrud Andersdatter til forhindring, at Jens
Jørgensen jo bør at gøre hende rigtig værgemåls regnskab efter salig
Anders Hår: så og efterdi byfogden sin dom på kontrakt, regnskab og
breve, for ham af Jens Jørgensen fremlagt, som i hans dom er inddraget,
såvel som og her for os in originali fremvist er, har funderet, og Jens
Jørgensen for slig Gertrud Andersdatters tiltale fri funden, da vidste
vi efter dis lejlighed ikke imod fornævnte byfogeds dom at kunne sige,
men ved magt at blive, dog formedelst vores underhandling godvilligen
lovet Jens Jørgensen i rede penge at give og forære Gertrud
Andersdatter ti rigsdaler, som han til hende straks leveret, og hun til
sig af ham annammet.
(477)
21/11 1649.
** var skikket Morten Knudsen i Skjern møllegård med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen
Simonsen på Ager og Niels Christensen i Skjern mølle for et bænkebrev
og kundskab seddel, de skal have udgivet for nogen tid siden,
formeldende iblandt andet, at Morten Knudsen skulle have lovet dem at
betale alle hans salig bror Simon Knudsens bort skyldige gæld, hvilke
deres stuevidne, bænkebrev, kundskab seddel han højligen benægter, han
aldrig har haft slig ord og tale med nogen, ej heller med hans brev,
segl, tingsvidne eller nogen anden nøjagtig kundskab skulle bestyrkes,
menende fornævnte kundskabs seddel og bænkevidner bør magtesløs at
være: så og efterdi Christen Sørensen og Niels Christensen deres
kundskab ikke med Morten Knudsens hånd eller segl bekræftes, bemeldte
to domme, som 26/2 og 2/4 skal være udganget, hid stævnet er, og ikke
heller er fremlagt, endog sagen i seks uger er optagen, da kunne vi
efter slig lejlighed ikke kende fornævnte kundskab, såvel som bemeldte
vurderings vidne, som efter fornævnte to domme kan være gjort, ikke
heller fornævnte dom og dele, som formedelst samme kopi over Morten
Knudsen forhvervet er, deri så noksom, at det bør nogen magt at have,
men magtesløs at være, og efterdi den falds dele, i lige måde hid
stævnet er og ikke fremlagt, da bør den og magtesløs at være, og ikke
komme Morten Knudsen til nogen forhindring.
(481)
** var skikket velb Laurits Pogwisch til Skrumsager hans visse bud Bend
Jensen, foged på Skrumsager, med en opsættelse her af landstinget i dag
seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Poulsen i sønder Bork
og hans hustru Maren Christensdatter for et vidne, de til Nørherreds
ting med Niels Nielsen Obling vidnet har 16/2 1647, hvori de har vidnet
at Laurits Pogwischs tjener, Christen Nielsen i Obling, og hans hustru
Kirsten Jensdatter og Christen Graversen skulle have borttaget og
bortført noget af Niels Nielsens korn, som han med nam og tag skulle
have ladet sig til vurdere af Søren Poulsens korn, og ikke deraf sat
kirkens tiende, hvilke Søren Poulsen og hans hustrus vidne beskyldes,
for det første at være i deres egen sag, som de har vidnet, lader sig
anse at de ville tilvende sig andres korn at betale deres gæld med. så
og stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en
dom han til Nørherreds ting 6/4 1648 dømt har, hvori han tildømt har
Christen Nielsen, Kirsten Jensdatter og Christen Graversen at stande
til rette, hvilke dom han på samme vidner har funderet, menende så bør
magtesløs blive: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og
opsættelsen findes påskrevet til hjemtinget at være læst, og ingen er
mødt herimod at svare, som forskrevet står, vi ikke heller imod
recessen uden bevilling kunne gøre længere forhaling, da finder vi
efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være, og Niels
Nielsen Obling at give Laurits Pogwisch til kost og tæring fire
rigsdaler.
(482)
** var skikket Anders Axelsen i Vedersø kærgård hans fuldmægtig Oluf
Pedersen Krag i Vedersø med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da at have stævnet Johanne Eriksdatter, født i
Nissum, nu tjenende Christen Lauritsen i Vedersø kærgård, og Knud
Jørgensen i Stadil for et vidne, de til Hind herreds ting 9/8 nu sidst
hans hustru Anne Madsdatter ud af had og andre til behjælpning på
vidnet har, Johanne Eriksdatter har vidnet, at hun har taget en lam på
fælles forte og gåen ind og taget livet af det, og Knud Jørgensen har
vidnet, at den dag, han slog hø for Christen Lauritsen ved ----, da
skulle have taget Christen Lauritsens får på fælles forte, og taget en
lam fra det og slagtet, hvilket deres vidne ikke kommer overens, den
ene vidner, at hun skulle taget et lam, og den anden vidner, hun skulle
taget ---- på fælles forte, og ikke nogen vidner på nogen visse dag,
eller hvad det var for en lam, hvad lød eller hvis lam det var, så
deraf noksom kan erfares og eragtes, deres vidne usandfærdig at være,
formener samme deres vidne bør magtesløs at være: da efterdi samme sag
i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen findes påskrevet at være
læst og forkyndt til hjemtinget, som forskrevet står, og ingen er mødt
herimod at svare, vi ikke heller uden bevilling deri kan gøre længere
forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at
være, og ikke komme Anders Axelsens hustru Anne Madsdatter til nogen
forhindring, og Niels Christensen ved Kær at give Anders Axelsen til
kost og tæring to rigsdaler.
(485)
** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, befalingsmand på Ålborghus,
og efter KM oprejsningsbrev havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred,
at udlægge to at Erik Juels tjenere, nemlig Christen Tuesen i Lørslev
og Ole Pedersen af Mors deres bane, som for nogen tid siden uskyldig
skal være myrdet og omkommen og funden død på Randbøl hede, så er her
til stede mødt en af sandemændene i fornævnte herred, Niels Madsen, på
sine egne og medbrødres vegne og begæret, samme sag en tid lang måtte
sig bero, på det de des bedre om samme mord og drab kunne udforske
deres banemænd: da efter slig lejlighed bevilget Erik Juel samme sag at
opstå, og Niels Madsen på sin egne og medbrødre sandemænds vegne
bepligtet sig da her under samme hesteleje at møde, og gøre deres tov
derom, som de i dag skulle have gjort.
(486)
** var skikket Maren, salig Peder Saxes, i Kolding med en opsættelse
her af landstinget i dag måned, som indeholder hende da at have stævnet
Peder Jørgensen, borger i Kolding, for et værgemål han af borgmester og
råd er til forordnet at annamme på Else Nielsdatters børns vegne, og
dette ikke endnu har villet efterkomme og annamme, hvilket værgemål
afgangne Peder Saxesen har haft under hænder, men den fattige enke
derfor tribuleret og nu forleden 17/10 skal have ladet forhvervet dele
over hende, og hun den ikke har fået beskrevet, efterdi hun sig erbyder
ham gerne at kontentere og forsikre, formener hun samme dele magtesløs
at være: så efterdi fornævnte delsvidne ikke medfører Maren, salig
Peder Saxes, for nogen visse summa at være lovsøgt og saggivet, så hun
med dis betaling eller i andre måder kunne vidst sig derefter at rette,
da finder vi efter slig lejlighed samme delsvidne magtesløs at være.
** var skikket Maren Andersdatter på hendes husbond Peder Hansen i
Landskrona hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da at have stævnet Hans Knudsen Svane, borgmester i
Vejle, Mads Jensen, rådmand sst, med flere indvånere i Vejle for en
afsigt, de 23/7 sidst forleden i Jørgen Stålsens hus i Vejle var
forsamlet, eftersom de samtlig af Viborg landsting 14/3 af os var til
forordnet imellem Peder Hansen og hans hustru Maren Andersdatter og
Hans Clemendsen, borger i Vejle, om deres to omtvistede poster, de dem
imellem skulle likvidere og imellem kende, da eftersom de har tilfunden
Hans Clemendsen en summa penge til husleje af Maren Andersdatters gods,
så vidt dem godt syntes, og han burde med rette. belangende den anden
post, efter Maren Andersdatters klage, rådstue vidner og syn, og
eftersom Hans Svane og Mads Jensen selv har med været, både på rådhuset
såvel som i Mads Clemendsens hus, og selv grangiveligen hørt, seet og
forfaret, låse at være slagen udenfor Maren Andersdatters egen lås og
lukkelse, og der forfaret den første dag af Maren Andersdatters gods
ikke har medhandlet og omgået, som det sig burde, og på den anden dag
er befundet noget af hendes gods på de åsteder igen indsat, og de dog
samme sidste post om samme tvist har henfunden til deres overdommere,
hvorfor Peder Hansen formener deri at være sket uret, og samme deres
afsigt bør i den post magtesløs at blive: så og efterdi befindes sagen
iblandt andet om hvis billig overfald, som Maren Andersdatter i Hans
Clemendsens hus skal være vederfaret, her til landstinget tilforn
indkaldt, og da formedelst det ærerørigt angik voldgivet, og Hans Svane
og hans medbrødre dog intet derom kendt, men det fra dem heden funden,
da bør den deres heden findelses post, hid kaldt er, at være som
ugjort, og bemeldte dannemænd efter voldgiften endnu i dag 14 dage at
møde i Hans Svanes hus, og da fuldkommelig om samme tvistighed og
besværgede post endelig at om kende, hvor meget Hans Clemendsen for
slig beskyldning bør Peder Hansen på hans hustru Maren Andersdatter
vegne at erstatte og betale, og hvilken af parterne eller deres
fuldmægtig, som ikke da til fornævnte tid møder til stede, da at stå
sin vederpart for dis omkostning, som derpå siden kan følge, til rette.
(489)
** var skikket Niels Nielsen i Bastlund på sin egne og sin hustru Maren
Andersdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, indeholdende ham da at have stævnet Jens Sørensen i Gråsand og
Anne Sørensdatter sst for en vidne, de efter igen på deres forrige
vidne, nu 7/5 sidst forleden til Ginding herreds ting vidnet har, og i
nævningers eden indført, eftersom Niels Nielsen beretter sig ingen
genpart deraf kunne bekomme, anlangende hvorledes Niels Nielsen og hans
hustru Maren Andersdatter ved vold og magt at have tagen en sværm bier
fra Søren Jensen i Gråsand og hans hustru Mette Jensdatter, som skulle
sket den næste søndag efter sankt olufs dag sidst forleden, hvilke
vidne Jens Sørensen og Anne Sørensdatter deres far, bemeldte Søren
Jensen, til vilje vidnet har, tvært imod deres forrige vidne, dog er
Niels Bastlund og hans hustru Maren Andersdatter ved fornævnte
herredsting 28/6 sidst forleden en fuld ran oversvoret for fornævnte
bier: så og efterdi samme sag befindes tilforn hid stævnet, og til
endelig ende på fornævnte dannemænd efter bemeldte voldgifts indhold
indgivet, og med Mads Vistisen og hans medbrødres vidne bevises, samme
voldgift af Niels Nielsen at have været begæret, dog han selv her nu
tilstår sig og den at have haft til stede, og i så måder deres vidne
vedgår, da finder vi efter slig lejlighed den deres vidne ved magt at
blive, og fornævnte dannemænd endnu på mandag otte dage at forsamles i
hr Jens Christensens hus parterne om samme tvist efter fornævnte
voldgifts indhold at imellem sige, og efterdi Niels Nielsen ikke
tilforn samme voldgift har fremvist for voldgifts mændene, bør han at
give til de fattige to rigsdaler, sammeledes og efterdi Søren Jepsen
bagpå fornævnte voldgift har ladet oprippe sagen, og ført fornævnte
vidner, nævnings ed og dom, da bør det deri magtesløs at være, såvel
som og den sigtelse, hid kaldt er, og ej fremlagt, og Søren Jepsen deri
i lige måde at give til de fattige to rigsdaler, og hvo af parterne
eller deres fuldmægtige, som nu til fornævnte tid udebliver, ikke mødt
for voldgifts mændene til stede, da at stå den anden til rette for hvis
omkostning derpå kan følge.
(493)
** var skikket Niels Lauritsen i Smedegård med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen
Jensen i Herborg, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han 11/6
sidst forleden dømt og afsagt har, at efterdi Johan Wesseling beviser
med skøde og adkomst, at samme Smedegård hans hustru Dorte
Christoffersdatter og hendes arvinger efter hendes forrige husbond
afgangne Peder Skrivers død er solgt og skødet af hans arvinger, så er
Niels Lauritsen tildømt 4 års resterende landgilde at udgive til Johan
Wesseling, imod Torsten Jensen Smedegård hans kvittants, som skal have
oppebåren samme 4 års landgilde, efter hans pantebrevs indhold,
formener samme dom ikke så lovlig forhvervet at være, at den bør nogen
magt at have: så og efterdi befindes Johan Wesseling, efter sin for
fogden fremlagte adkomst til Smedegård, at have søgt Niels Lauritsen
for fornævnte åringers resterende skyld, og ikke Johan Wesselings
kvittants, som nu for os fremvist er, da for fogden at have været
fremlagt, uden Christen Jensens kvittering, som ikke med Johan
Wesselings hånd bekræftes, så fogden fordi har tildømt Niels Lauritsen
bemeldte åringers restants, såvel som de fire rigsdaler kost og tæring
efter landstings dom til Johan Wesseling at betale inden 15 dage eller
lide nam og vurdering i sin bo, da ved vi efter slig lejlighed ikke den
hans dom, dog så vidt Johan Wesselings kvittants belanger undtagen, at
imod sige, men ved magt at blive, og Niels Lauritsen for unødig trætte
at give Johan Wesseling til kost og tæring fire sletdaler.
(495)
5/12 1649.
(ingen dommer. Henrik Jensen ene)
(0)
( år 1651 landstings udkastnings bog i Ribe stift. elske retfærdighed, i som dømmer på jorden. Peder Lauritsen )
(1)
15/1 1651.
** var skikket Claus Nielsen i nør Tang hans visse bud og fuldmægtig
Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af
landstinget 20/11 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet
Ib Christensen i Muldbjerg med flere for en afsigt, de 20/6 sidst
forleden til Hind herreds ting afsagt har, anlangende den halve
selvejer bondegård i Gammelby i Torsted sogn, Gravers Olufsen iboer, og
Claus Nielsen har tredjeparten i, til hvilke 12 samfrænders afsigt
Claus Nielsen ikke skal være givet så noksom lovlig varsel for syn på
åstederne, som det sig bør, hvorfor Claus Nielsen formener ikke
fornævnte afsigt bør nogen magt at have: så og efterdi bemeldte
tingsvidne, som efter fornævnte samfrænders afsigt taget er, ikke
formelder eller deri indsat, salig Niels Bunde i Lystbæk og hans
hustrus arvinger navnlig derfor af varselsmændene at være stævnet og
kald givet, dom det sig burde, tilmed og fornævnte samfrænder at have
kendt på hvad stedsmål, som af samme bondegods udgives skulle, som dem
ikke tilkom, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme
samfrænders afsigt, ej heller den tingsvidne derefter taget er, så
noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være
(3)
** var skikket Jean le Clerck, borger og handelsmand i Christianshavn,
hans fuldmægtig Jens Madsen Block af København og havde stævnet velb
Christian Friis til Lyndbygård, KM felttøjmester, anlangende en summa
pending, den gode mand efter sin udgivne håndskrift til ham skyldig er.
og efterdi Christian Friis sin skadesløs håndskrift ej til rette tid
har efterkommet og fyldest gjort, da Jean le Clerck uden videre ophold
i den gode mands jordegods for hovedstol, rente og interesse udlæg at
stedes ved to gode mænd: da efterdi for os i rette lægges Christian
Friises forseglede og underskrevne skadesløs brev på bemeldte summa
pending udgivet, hvilke summa ej til sin forfaldne tid skal være
erlagt, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom
faldet er, efter Christian Friises egen udgivne seddel, som der såvel
som her for os er fremlagt, hvori han for samme gæld er varsel og kald
gestendig, på det processen dermed ikke skulle opholdes, da ved vi
efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo
pligtig er, efter sin håndskrifts bemelding, at betale Jean le Clerck
samme summa pending med sin rente og interesse, og fordi tilfinder velb
Knud Sørensen til Tredje og Mikkel Hvas til Søgård, som Jens Block
nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at
forsamle og med herredsfogden drage for Christian Friises bopæl, der
udæske og gøre Jean le Clerck udlæg af hans løsøre, det rigtig og for
en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der
fyldest, da ham i andet Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det
findes kan, at indvise, så Jean le Clerck bekommer fuld udlæg for samme
gæld, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.
(6)
** var skikket Knud Pedersen på Engelunds mark hans fuldmægtig Niels
Jensen, foged på Kabbel, med en opsættelse her af landstinget sidst
forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet
Christen Jensen i Gudumklosters mølle for en vidne, han 6/9 sidst
forleden til Gudum birketing vidnet har, at ved kyndelmisse tid 1649 da
kom Knud Pedersen og hans hustru Anne Nielsdatter til Gudumklosters
mølle med noget korn, de ville have malet, og visse dag derefter da
hentede de samme korn igen, som han da havde malet for dem, da samme
tid da blev der ud af huset bort stjålen en pose med nogen mel i,
hvilket skulle have været Mads Pedersens pige i nør Tang, og samme pose
skulle Mads Pedersen og hans ---- Anne Pedersdatter og lagt på deres
vogn, hvilke vidne Knud Pedersen højligen benægter: så og efterdi samme
sag befindes i seks uger til i dag optagen, og fornævnte vidner dog
alligevel ikke fremlægges, så imod recessen uden bevilling ikke kan
gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidner
magtesløs at være.
(8)
** var skikket Niels Poulsen i Hove kirkegård med en opsættelse her af
landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i
Vandfuld herred, for to domme, som han i een sag dømt og afsagt har
28/7 og 18/12 nu sidst forgangen 1649, dog uanseet de i een sag
forhvervet er, og på een gæld, formener herredsfogden deri stor uret at
have gjort, idet at han dømmer to domme i een sag og på een gæld på
Niels Poulsen, og ikke årsmål var i, som imellem dem var sat, som
videre af deres kontrakt erfares kan, tilmed har han givet Margrete
Jensdatter af hans egne penge 81 sletdaler, og der endnu står tilbage
en år af fornævnte mål, som ej er kommen til ende, hvilke Niels Poulsen
gerne med rede penge vil betale, såvel hvis fædrene arv, hun kunne
tilfalde efter hendes salig far Jens Lauritsen, som boede og døde på
Tolbjerg, og herredsfogden det ej ville anse, men tildømt ham fornævnte
pending at betale i den ene dom, og i den anden dom dømt Niels Poulsen
til at betale fornævnte penge med sin rente og omkostning, og dog på
een gæld, og samme domme ikke derfor stemmer overens med hverandre,
formener herredsfogden dermed uret at have gjort, og hans dom magtesløs
at blive: så og efterdi befindes samme to domme på Niels Poulsens
skadesløs forpligt at være funderet for forberørte 100 rigsdaler, han
sin steddatter Margrete Jensdatter har kendt sig for hendes fædrene arv
skyldig at være, såvel som og der foruden for 5 års rente, imidlertid
hun har været fra ham, hvilket Niels Poulsen ikke fragår, eller det af
beviser, så vurdering og udlæg derfor skal være gjort hos ham, og
berettes begge domme og vurdering alene for en gælds fordring i så måde
at være ganget og gjort, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod
fornævnte domme og vurdering at sige, og efterdi i så måder hos Niels
Poulsen for samme gælds tilkrav er gjort udlæg, da bør fordi deri samme
forpligts vidner og domme ham at tilstilles, og ej videre end sket er
ham til forhindring at komme.
(13)
** var skikket Niels Poulsen i Kirkeby med en opsættelse her af
landstinget 18/12 sidst forleden, indeholdende ham da efter seks ugers
opsættelse at have stævnet Christen Andersen på Yderstræde for en dom,
som han 1/12 1649 over ham har ladet forhverve til Vandfuld herreds
ting, anlangende nogen penge Niels Poulsen skulle være Gregers
Christensen i Galtmose skyldig til minde og opladelse af nu i fæste
har, anlangende at Gregers Christensen skulle være hans formand
afgangne Jens Andersen, som boede og døde i Galtmose, hans tre børn,
som han er stedfar til, nemlig Jens Jensen, Maren Jensdatter og Sidsel
Jensdatter, som er hans brors børn en summa skyldig, som han har været
værge for, og samme penge forhvervet en uendelig dom over Niels Poulsen
for, og dog på adskillige steder måtte fornævnte penge udgive og
betale, førend han samme gård til fæste kunne bekomme, dog uanseet at
Christen Andersen på Yderstræde har en gang taget udlæg fra Gregers
Christensen i Galtmose derfor i hans bo, gods og løsøre, og det ej
måtte ansees, men pludselig ville overfalde Niels Poulsen for 90 daler,
som han til Gregers Christensen udgivet har til mindelighed og
opladelse af Galtmose, formener Niels Poulsen samme dom og alt hvis
andet, i samme sag gangen er, bør magtesløs at være: så og efterdi ikke
bevises Gregers Christensen eller nogen andre på hans vegne straks på
fersk fod at have gjort nogen annammelse eller udlæg hos Niels Poulsen
i samme 90 daler, han ham til gårds minde bekendt sig skyldig at være,
men fast mere med Gregers Christensens forseglede brev bevises, det
Niels Poulsen på hans vegne skulle betale en del hans kreditorer hvis
gæld, han dem skyldig var, ud af fornævnte gårds minde, og fogden dog
Niels Poulsen tilfunden den ganske summa, bemeldte 90 daler, at betale
eller indvisning at lide, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende
samme dom deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs
at være.
(16)
**var skikket Gregers Clemendsen i Andrup med en opsættelse her af
landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet
Laurits Christensen på Fanø og salig Jep Christensens arvinger af
Veldbæk for et vidne, Jep Christensen og Laurits Christensen til Skast
herreds ting 24/10 1648 vidnet har, formeldende i sin mening at Gregers
Clemendsen lovede dem på deres salig far Christen Hansens vegne 55
rigsdaler for 5 øksne, som Jens Lauritsen, foged på Krogsgård, bekom,
hvilke deres vidne Gregers Clemendsen beskylder blandt andet ikke at
være vidnet på fersk fod: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet
efter Gregers Clemendsens ord og løfte om samme øksnes betaling, som
ikke med hans brev bevises, men han det benægter og fragår, da finder
vi efter slig lejlighed samme vidne såvel som den dom, derpå funderet
er, magtesløs at være, og ikke at komme Gregers Clemendsen til nogen
forhindring.
(18)
** var skikket hr Jens Jensen i Herslev hans fuldmægtig Jens Clemendsen
i Viborg på den ene og havde stævnet Anders Jørgensen i Nebel,
herredsfoged i Brusk herred, for en dom som han til Brusk herreds ting
20/4 sidst forleden imellem hr Jens Jensen på den ene og Johan Styrck
på den anden side dømt og afsagt har, i hvilken hans dom han skal have
ham tilfunden at betale Johan Styrck 35 sletdaler for græsløn i den
forleden ufredstid, efter nogen missiver og sendebreve, som hr Jens
Jensen Johan Styrck tilskrevet har, uanseet at samme missive intet om
formelder, hvor meget hr Jens Johan Styrck skyldig er, dernæst at der
ingen skriftlig kontrakt af Johan Styrck eller hans fuldmægtig i rette
er lagt: så og efterdi ikke befindes herredsfogden Anders Jørgensen i
sin dom at have ladet inddrage de breve og dokumenter, som Johan Styrck
hr Jens Jensen tiltaler efter, for de penge han ham skulle skyldig
være, og dog alligevel sig derpå funderet, da har Anders Jørgensen sig
dermed forseet, og den hans dom magtesløs, og ham pligtig at give Johan
Styrck derfor til kost og tæring to rigsdaler, og sagen til
herredstinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig
indstævnes, dokumenterne i hans dom at lade inddrage, og derefter at
dømme som han vil ansvare og være bekendt.
(20)
** var skikket Maren, Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her
af landstinget 4/11 sidst forleden, indeholdende hende da efter andre
opsættelsers indhold at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding,
for en dom som han til bytinget imellem hende og hendes børn på den ene
og Magdalene Udsdatter, salig Bertel Knudsens, og hendes børn på den
anden side 15/1 sidst forleden dømt og for retten afsagt har,
anlangende nogen pantsatte ejendom, som salig Niels Gertsen skal have
til Jep Poulsen Slagter sst i pant, nemlig to boder i Bøddelstræde, og
Jep Poulsen samme to boder til Bertel Knudsen skal have solgt for en
summa pending, og samme boder af ham er nedbrudt og nye i steden opsat,
imod hendes salig husbond Niels Gertsens vilje og minde, og der udover
samme sag været til landstinget indstævnet. og sagen der forligt, og de
udlovede penge, det omtvistede ejendom anlangende, at være erlagt, da
vidste fogden ikke rettere at kende, end de pantsatte jorder, toft og
ejendom i Bøddelstræde bør at være salig Bertel Knudsens hustru og
arvinger følgagtig, hvori hun formener sig højlig forurettet.
sammeledes stævnet Magdalene Udsdatter med hendes børn, Ude Bertelsen,
Knud Bertelsen, Søren Bertelsen. så mødte Peder Helt i Kolding på sin
hustru Magdalene Udsdatter og hendes børns vegne og fremlagde
ovennævnte dom af Kolding byting 15/1: så og efterdi byfogden Niels
Iversen sin dom på landstings kontrakt har funderet, endog den i hans
dom ikke befindes indført, som det sig burde, da bør den hans dom fordi
at være som udømt, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når
det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne i hans dom at indføres, og
ham derefter endelig at dømme og adskille, som han vil ansvare og være
bekendt, og Niels Iversen deri at give Maren, salig Niels Gertsens, til
omkostning fire rigsdaler.
(21)
** (til Maren Eskesdatters opsættelse) da er sagen opsat til i dag, og
nu mødte Niels Poulsen i Bjert og Mikkel Basse på deres egne og
medbrødre sandemænds vegne med de indstævnte vidner, kundskab og
sandemænds eder, og formente det ret at være. dertil svarede Mikkel
Eskesen og formente, det Maren Eskesdatter ganske uskyldig at være i
bemeldte piges død, og derpå fremlagde et tingsvidne af Brusk herreds
ting 11/1 sidst udganget, Kirsten Jensdatter i Bjert med flere at have
vidnet, at Anne Nielsdatter, som døde i Eltang, hendes mor Maren Peders
havde sagt, at den skade, som hun havde på hendes kindben, det havde
hun faldet og stødt sig i hendes sygdom. endnu et tingsvidne af Jerlev
herreds ting 23/10 sidst forleden, af Mikkel Eskesen i Lejrskov
forhvervet og af Claus Bartskær i Torsted vidnet, at Mads Hansens
hustru i Stenderup har været af og til med et lidet barn hos ham, han
har haft under hænder at kurere og læge, og formente Mikkel Eskesen dem
ret at være, hvilke vidner ej af sandemændene var hid stævnet: hvorfor
samme sag med bevilling til i dag otte dage er optagen, og fornævnte
vidner, som på enten sider til sagens oplysning her forinden på enten
sider forhverves og føres kan, da at his kaldes, og ej formedelst
skudsmål eller udflugt at forhindres at føre, og hovedmanden derfor at
varsel gives, og så at gå derom hvis ret er.
** var skikket Hans Christensen Bull i Lilleballe med en opsættelse her
af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet hr
Poul Nielsen, præst i Ikast, for nogen adkom og fuldmagt han skal have
forhvervet og bekommet på hvis, som Johanne Madsdatter arvet efter
hendes bror salig Niels Madsen Wessel, som boede og døde i Kolding, som
var gjort og ganget efter hans købebrev og fuldmagt, som en ved navn
Jens Pedersen Søby har forhvervet og haft på samme arv af Johanne
Madsdatters ægtemand Jens Sørensen i Kirke Hvalsø i Sjælland, uanseet
Jens Pedersen på de tider var en fredløs mand, og alle hvis købebrev og
fuldmagt, han på samme arv har forhvervet og bekommet, det skal aldeles
og imod recessen at være forhvervet, og derfor af landsdommere i
Sjælland er magtesløs dømt, formener Hans Christensen, at alle hvis
adkomst og fuldmagt ved køb, som hr Poul Nielsen kan have bekommet,
såvel som skifte forhandling, køb og afkald, derefter gjort er, bør
magtesløs at være og ikke komme Hans Christensen på hans retfærdige
fordring på samme søsterlodder arv til skade eller forhindring.
ligeledes stævnet efterskrevne, der iblandt salig Mogens Eriksens
hustru og børn, nemlig Inger Mogens Eriksens, Anker Mogensen, Erik
Mogensen, Poul Mogensen, Jacob Mogensen, Iver Mogensen, Margrete
Mogensdatter og Maren Mogensdatter med sin lovværge, item salig Knud
Bertelsens hustru og børn, nemlig Maren, Knud Bertelsens, Peder
Knudsen, Bertel Knudsen og Karen Knudsdatter, hver med sin lovværge,
Mikkel Andersen i Fonnesbæk og hans hustru Else Madsdatter, Jacob
Andersen i Hesselbjerg og hans hustru Anne Jensdatter, om de har noget
dertil at svare. endnu havde Hans Christensen stævnet salig Mikkel
Andersen Fårbæk hans børn og arvinger, ved navn Anders Mikkelsen,
værende i Byskov, og Christen Mikkelsen sst, eftersom deres mor Else
Madsdatter salig Niels Madsen Wessel, som boede og døde i Kolding, og
eftersom sig er tildraget nogen trætte en arvepart, som Johanne
Madsdatter, boende i Kirke Hvalsø i Sjælland efter hendes bror salig
Niels Madsen Wessel kunne arve og tilfalde, formedelst nogen afhændelse
og køb derpå gjort med en person, ved navn Jens Pedersen Søby, da hid
stævnet fornævnte Anders Mikkelsen og Christen Mikkelsen. så mødte hr
Poul Nielsen og fremlagde Jens Sørensens efterskrevne købebrev,
indeholdende at eftersom min hustru Johanne Madsdatter hendes bror
Niels Madsen, forrige borger i Kolding, skal ved døden være afgangen,
hvilke begge både min hustru og hendes salig bror var født og båren i
Hesselbjerg i Ikast sogn i Hammerum herred, og som ret trøndingsdag
efter ham skal indfalde 18/4 først kommende. og da det er os umuligt at
komme fra hus og hjem, hvorover jeg med min hustru er begge tilsinds
bleven, og med vores fri vilje og beråd hu at sælge og afhænde fra os
og vores arvinger og til den brevviser Jens Pedersen, barnfødt i Rind
sogn i nør Søby i Hammerum herred, al hvis arvelod og part, som med
rette efter den salig mand kan tilkomme, datum Hvalsø 9/1 1648 ISS.
dernæst blev fremlagt efterskrevne skiftebrev, formeldende 4/5 1648
blev skifte holden efter salig Niels Madsen Wessel, forrige borger i
Kolding, imellem hans stedsønner Peder Knudsen på sin egne vegne og
Hartvig Knudsen med hans betroede værge, Peder Bertelsen, borger her
sst, hans vegne for deres mødrene arv efter deres salig mor Else
Hansdatter på den ene side og salig Niels Madsens efterladte arvinger,
nemlig hr Poul Nielsen Grum, sognepræst til Ikast sogn, med fuldmagt af
den salig mands efterladte arvinger, Jacob Andersen i Hesselbjerg på
hans hustru salig Niels Madsens mors vegne, item Christen Madsen i
Snede sogn, som er salig Niels Madsens bror på sine egne vegne, i lige
måde med fuldmagt af Niels Andersen i Fonnesbæk i Ikast sogn på hans
hustru Else Madsdatters vegne, som er salig Niels Madsens søster,
sammeledes af Jens Sørensen i Kirke Hvalsø i Sjælland på hans hustru
Johanne Madsdatters vegne. herhos fremlagde Hans Bull efterskrevne
tingsvidne af Voldborg herreds ting i Sjælland 3/3 1649, indeholdende
da af Hans Bull at være i rette lagt efterskrevne købebrev, kendes jeg
Jens Sørensen, boende i Kirke Hvalsø, at Hans Christensen Bull i
Lilleballe har ladet forkynde en skriftlig registrering på salig Niels
Madsen Wessel, som boede og døde i Kolding, og hans hustru Else deres
efterladte bo, dateret Kolding 4/5 1648, hvori bortskyldig gæld kunne
beløbe sig in summa 683 daler og derimod gods og gode, som er vurderet
at beløbe sig 1010 daler og tilstående gæld at beløbe sig 1998 daler,
da har jeg med min hustrus vilje og samtykke solgt fra mig og min
hustru og vores arvinger og til Hans Bull og hans arvinger al hvis lod
og del, som min hustru kunne tilkomme, som er den sjette part: så og
efterdi med endelig dom af Sjællandsfars landsting bevislig gøres den
købebrev og fuldmagt at være magtesløs dømt, som Jens Sørensen i Hvalsø
på sin hustru Johanne Madsdatters vegne til Jens Pedersen, født i nør
Søby her i Jylland, udgivet på hvis arvelodder, hans hustru Johanne
Madsdatter efter hendes bror Niels Madsen var tilfalden, efter den
lejlighed samme landstings dom derom medfører, da kunne vi efter slig
lejlighed ikke kende den opladelse brev, som Jens Pedersen efter samme
købebrev til hr Poul Nielsen gjort og udgivet, så noksom, men den såvel
som hvis skiftebrev, som sig så vidt på fornævnte lod refererer,
magtesløs at være, og ikke at komme Hans Bull imod hans fremlagte
købebrev, som står i sin fulde esse, til nogen forhindring, og efterdi
fornævnte afkald, som og iblandt andet i så måder deri på fornævnte lod
kan være udgivet, hid kaldt er, ej er fremlagt, endog sagen og dermed i
seks uger er optaget, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres
længere forhaling, da bør samme afkald og i så vidt i lige måde på
fornævnte lod magtesløs at være.
(29)
** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne
tingsvidne, lydende Niels Christensen i Smollerup, tinghører til Fjends
herreds ting, og efterskrevne, som sandemænd er, gør vitterligt år
efter Guds byrd 1572 tirsdagen næst efter søndag misericordia på
fornævnte ting var skikket Poul Mikkelsen i Kardyb på sin husbonds
vegne, velb Bjørn Kås til Stårupgård æsket og fik tingsvidne af Visti
Andersen i Skalmstrup med flere, hvilke dannemænd vidnede på deres gode
tro og sanden, at de hørte og så samme dag inden stokke på fornævnte
ting, det alle fornævnte sandemænd her i herredet kundgjorde deres tov
og stadfæstet deres ed, som de har gjort imellem Kardyb og Kobberup
mark, og sammeledes imellem Kobberup mark og Tastum mark, da først
begyndte deres tov og ed ved en sten, som stander norden og vesten fra
Kardyb i en grob imellem Kardyb og Kobberup mark, siden lidet næst
derfra i en bæk, som løber ned i søen ad Møtkær, som de satte sten og
pæl imellem Kardyb og Kollerup mark, item siden begyndte deres tov og
ed imellem Kardyb og Tastum ved en sø i en bæk, som løber i søen,
kaldes Lundbæk, og derefter satte sten og pæl som efterfølger.
(30)
** var skikket Jep Jensen Skrædder i Resen by med en opsættelse her af
landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anne
Børgesdatter, salig hr Bertel Poulsens, i Resen, Mogens Bertelsen, født
i Resen præstegård, Niels Jensen i Resen by og Christen Bertelsen, Jens
Bertelsen, Simon Hansen, degn sst, for et bænkevidne og kundskab, de
har givet fra dem under deres hænder og signeter beskrevet 21/4 1648,
som Christen Nielsen i Bjerregård på hr Godske Bertelsen, sognepræst
til Resen og Humlum sogne, hans vegne på Skodborg herreds ting 18/12
lod læse og påskrive, og skal samme kundskab medføre, at Christen
Nielsen i Pilgård og Peder Pedersen på Hede har vidnet, at de den dag,
førend de rejste til tinget, har været i stor Hedegård og hørt Anne
Børgesdatters ord såvel som en anden kvindes, anlangende nogen
smørskyld og arbejde, som de siger at skulle være givet og gjort af
Resen kirkes inddigede toft og bol, som Jep Jensen skrædder nu i brug
og i fæste har, hvilke kundskab fornævnte vidnespersoner ikke selv
efter recessen til tinge med oprakte fingre og ed bekræftet, tilmed hr
Godskes egen mors ord og en anden sengeliggende muligt ---- ord
forbragt, tilmed af hr Godskes egen bror, Mogens Bertelsen,
underskrevet, hvilke kundskab Jep Skrædder formener at være vildig og
ikke så nøjagtigt at være gjort, at det bør nogen magt at have. endnu
stævnet Anne Børgesdatter og hendes arvinger, hr Godske Bertelsen,
sognepræst til Resen og Humlum sogne, Mogens Bertelsen, borger i
Lemvig, Oluf Bertelsen i Svejgård, Anne Bertelsdatter i Hedegård, Mette
Bertelsdatter sst, Jørgen Bertelsen, Christen Bertelsen, Hans
Bertelsen, Poul Bertelsen og Børge Bertelsen med deres lovværge, item
Mogens Bertelsen i Lemvig, Niels Jensen i Resen by, Christen Bertelsen,
Jens Bertelsen i sst, og Simon Hansen, degn sst, så og fornævnte
Christen Bertelsens arvinger, Bertel Christensen, Maren
Christensdatter, Kirsten Christensdatter og Ingefred Christensdatter
med deres lovværge, disligeste Peder Pedersen i Hedegård, så og
fornævnte Peder Pedersens arvinger, Peder Pedersen og Sofie
Pedersdatter med deres lovværge, item Maren Lauritsdatter i Resen by og
hendes arvinger Maren Lauritsdatter og Anne Lauritsdatter med deres
lovværge, som samme bænkebrev og vidner har vidnet, for samme bænkebrev
og vidner at forsvare: så og efterdi fornævnte vidne, hid stævnet er,
ej er fremlagt, endog sagen i seks uger til i dag er opsat, så imod
recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi
efter slig lejlighed samme vidne, såvel som og fornævnte dom, derpå
funderet er, magtesløs at være og ikke at komme Jep Skrædder til nogen
forhindring.
(32)
** var skikket Jens Pedersen i Langergårds mølle med en opsættelse her
af landstinget, lydende ham da at have stævnet Gravers Nielsen i Brokær
for en usandfærdig vidne og bekendelse, som han til Skodborg herreds
ting 6/5 sidst forleden forhvervet har efter en misdæder, ved navn Else
Lauritsdatter, som samme dag henrettet er, hendes ord og bekendelse, at
hun samme dag der for retten skal have bekendt, førend der gik dom over
hende for hendes foster, hun hemmeligen i dølgsmål har fået, ombragt og
forsat, og da blandt andet bekendt, at Jens Pedersen skulle haft sin
legemlig omgængelse med hende tit og mange sinde, havde og bekendt at
hun var ej heller fri for Niels Nielsen i lille Humlum, men han har
også kigget i med hende og haft sin legemlig bedrift og omgængelse med
hende, dog kunne hun ikke vide hvilken en af dem, der er hendes
barnefar, hvilken usandfærdig bekendelse Jens Pedersen ved sin højeste
ed hårdelig benægtet, aldrig at have haft nogen legemlig bedrift eller
omgængelse med hende: da efterdi samme sag befindes i seks uger
optagen, og opsættelsen til hjemting findes lovlig læst og forkyndt,
som opskriften derpå om bemelder, og ingen er mødt, som forskrevet
står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere
forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse
magtesløs at være, og ikke komme Jens Pedersen til nogen forhindring.
(33)
** var skikket mester Frederik Linthof hans fuldmægtig Jens Christensen
Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 4/12
sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have
stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 13/2 sidst
forleden dømt og afsagt har imellem ham og Jep Nielsen, borger i
Kolding, anlangende betaling for en stor svaghed, som Jep Nielsen var
med beladen, og mester Frederik ham, næst Guds hjælp, har for kureret,
og deri en stor summa penge til adskillige medikamenter forbrugt, såvel
som ved møje og stor besværing og forsømmelse sligt ved flittighed
forrettet, og Jep Nielsen dog derimod skal sig ved lidet eller ganske
ringe betaling ladet befinde, og byfogden ikke har dømt på hvis for ham
skal være i rette sat, på 100 rigsdalers betaling, men fast mere heden
funden det til fire mænds sigelse, da formener mester Frederik samme
dom ikke så lovlig afsagt at være, at den bør nogen magt at have: så og
efterdi befindes fornævnte dannemænd at have tilsagt mester Frederik at
skulle betales fire sletdaler af Jep Nielsen foruden hvis, han forhen
har oppebåret, hvilke fire daler mester Frederik siden derefter skal
have annammet og kvittants derpå givet, da finder vi efter slig
lejlighed Jep Nielsen for mester Frederiks tiltale deri fri at være, og
fornævnte bytings dom dermed ingen videre til forhindring at komme men
magtesløs.
(35)
** var skikket Hans Jensen, boende i Bergen i Norge, hans fuldmægtig
Jens Clemendsen i Viborg på den ene og havde stævnet Jacob Tomasen,
herredsfoged i Elbo herred, på den anden side for en dom, han til Elbo
herreds ting imellem ham og Poul Tygesen, boende i Kongsted torp dømt
og afsagt har på Elbo herreds ting 31/10 1650 sidst forleden, og i hans
sentens imod et åben håndskrift tilfindes Poul Tygesen fri for Hans
Jensens tiltale for hans retfærdige gæld, uanseet at Hans Jensen har
forstrakt Anne Madsdatter for hendes flittig og tro tjeneste med
adskillige formue, efterdi Poul Tygesen derimod fremlægger hans salig
hustrus og hendes søn salig Jens Hansen deres arvingers kundskab og
bevis, dateret Kølstrup 6/9 1647, at de kendes, at Poul Tygesen har
betalt dem for alle deres arveparter efter salig Anne Madsdatter og
hendes søn. herhos fremlagde Poul Tygesen efterskrevne afkald og
kvittering af Bjerge herreds ting i Fyn 14/10 sidst forleden, som
indeholder da inden tinge at have fremstået Mads Pedersen, boende i
Kølstrup på sine egne såvel som på sin søster Dorte Pedersdatter og
Anne Pedersdatter deres vegne, Peder Pedersen, tjenende i Kølstrup, på
sine egne vegne, Christen Pedersen, tjenende i Kejrup, Hans Pedersen,
boende i Ladby, på deres egne så og på deres søster Maren Pedersdatters
vegne i Birkende og Ursula Madsdatter, boende i Kølstrup, på sin egne
vegne med hendes værge fornævnte Peder Pedersens samtykke, de samtlige
gav Peder Tygesen, boende i Kongsted torp i Jylland afkald og
kvittering for al hvis arv, som dem er tilfalden efter Poul Tygesens
hustru salig Anne Madsdatter, som var deres søster og farsøster, som
var barnfødt i Kølstrup, såvel som for arv efter hendes søn: så og
efterdi befindes salig Anne Madsdatter og hendes søn afgangne Jens
Hansens arvinger at have givet og gjort Poul Tygesen kvittering og
afkald for al hvis arv, som de efter hans hustru og hendes søn Jens
Hansen kunne være tilfalden, salig Jens Hansen, og som en slegfred ej
af fædrene imod loven arves kan, og fogden fordi har Poul Tygesen for
fornævnte summa penges udgift fri kendt, da vidste vi efter slig
lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.
(37)
** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse
her af landstinget 4/12 sidst forleden, indeholdende hende da efter
andre opsættelsers formelding at have stævnet Niels Iversen, byfoged i
Kolding, for en dom han til fornævnte byting 10/7 sidst forleden
imellem Hans Due, borger der sst, på den ene og Maren, salig Niels
Gertsens, på den anden side dømt og afsagt har, anlangende nogen ord,
som hende og Hans Due 23/1 næst forleden på fornævnte byting for retten
skal være imellem falden, og hende derfor tilfunden sine ord at bevise
eller derfor at lide dele og lovmål, uanseet at hun med tingsvidne 23/1
beviser, at Hans Due har standen for retten og sagde til Maren, Niels
Gertsens, i har oppebåren så mange penge, hvorfor ingen rigtighed er
gjort, hvor de er anvendt og forsvundet, mente Lyder Henriksen som en
kreditor af disse penge at burde at betales, desligeste betale hendes
egen svoger Christen Årø med rede penge, om gælden ellers var rigtig,
og ikke med pratik eller skin at være gjort, Maren, Niels Gertsens,
dertil ej anderledes at have svaret, at hvem som siger hende på, at hun
har gjort pratiske breve med nogen, de siger hende på som ingen ærlig
mand, da formener hende med samme dom imod birkeretten forurettet at
have: så og efterdi befindes Niels Iversen bemeldte dom over Maren,
Niels Gertsens, for fornævnte ord, efter bemeldte tingsvidne, at have
dømt, hende slig ord at bevise eller tiltale at lide, hvorefter han og
dele over hende har udstedt for hvis ærerørige ord, hun Hans Due skulle
have tilsagt, eftersom og sligt i tingbogen, som i dag her for retten
til stede var, derom indført er, endog det ord ærerørig i fornævnte
dele med forandret blæk befandtes en streg overdragen, så Niels Iversen
fordi samme dom og dele imod recessens tilladelse har dømt og udstedt,
fornævnte hovedvidne og genparten ikke heller med hverandre om
fornævnte ord stemmer over eet, som det sig burde, da finder vi efter
slig lejlighed samme dom, såvel som fornævnte dele, derefter i for
berørte måde udstedt er, magtesløs at være, og ikke at komme Maren,
Niels Gertsens, til forhindring, og efterdi hun deri omkostning er
tilføjet, da bør Niels Iversen for den hans forseelse at give hende til
kost og tæring tyve sletdaler, og Henrik Laugesen i lige måde for sin
forseelse at give hende femten sletdaler, og det hende i rede pending
af dem at betales, som det sig bør.
(39)
** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse
her af landstinget 4/12 sidst forleden, indeholdende hende da efter
andre opsættelsers indhold at have stævnet Jochum Damcke og Johan Vogt,
borgere i Kolding, for et vidne de til Kolding byting 15/5 sidst
forleden vidnet har, anlangende at de fornævnte dag, efter gudstjeneste
var ende, har været i salig Niels Gertsens hus i hendes søn Gert
Nielsen og Kirsten Nielsdatters nærværelse, da Hans Due udtalte 37
daler i Maren, salig Niels Gertsens, fraværelse, da Lyder Henriksen i
Kolding med byfogden indkom og begærede udsæt for hans gælds fordring,
efter byfogdens dom og landsdommeres dom, og fornævnte rede penge til
sig annammet. dernæst stævnet Niels Iversen byfoged med flere for et
udsæt og vurdering. de 16/5 sidst forleden skulle have med været og
gjort Lyder Henriksen af hvis penge, Hans Due skal have udtalt i Maren
salig Niels Gertsens hus, hvilke vidne og udsætning og vurdering ikke
overens med hinanden stemmer, idet vidnet er gjort 15/5 og udsætningen
16/5: så og efterdi befindes Jochum Damcke og Johan Vogt at have
vidnet, at den omtvistede udlæg skulle være gjort 15/5, hvilket og
Niels Iversen såvel som og vurderings mændene Peder Hansen og deres
medfølgere her i dag for retten udførlig har gestendig været, og Niels
Iversen, som for dem om den 16/5 først vidnet har, tilstået sig med
samme dags dato bemeldte 16/5 efter en almanak at have forgrebet, derpå
at om vidne, og efterdi Niels Iversen, som retten betjente, sig deri
ved slig ubetænkte forseelse har Maren, Niels Gertsens, såvel som og
hans medfølgere bemeldte vurderings mænd omkostning tilføjet, da bør
han for den hans forseelse at give Maren, Niels Gertsens, til kost og
tæring femten sletdaler, såvel som og i lige måde at give de fire
vurderings mænd hver af dem to rigsdaler i rede pending, og efterdi
bemeldte fire vurderingsmænd, som her i dag for retten er til stede
mødt, udførlig har vedgået, at samme udsæt, som Jochum Damcke og de
samtlig har med været at gøre, er sket 15/5 og ej 16/5, som forskrevet
står, dog de ikke alle tillige i Maren Niels Gertsens hus på en gang er
indkommet, men alligevel alle været til stede, der udlægen sket er, så
sligt ej eragtes nogen til forklejning at komme, men fornævnte
vurderingsmænd for tiltale fri at være.
(43)
29/1 1651.
** var skikket velb Otte Krag til Voldbjerg, KM øverste sekretær, hans
fuldmægtig Jens Jacobsen i Stadsgård, ridefoged til Havreballegård og
gav til kende, hvorledes han efter lovlig proces til velb Erik Lunov
til Viskumgård og Niels Lykke til Valden for 1100 rigsdaler, som salig
Christoffer Friis til Otte Krag skyldig var at være 17/8 sidst forleden
indført i efterskrevne gårde, gods og ejendom, som tilforn har ligget
til Tiimgård, formener Otte Krag for hans lov fordring efter indførsels
formelding bør at efterfølge ham og hans arvinger for evindelig
ejendom: så og efterdi for os fremlægges bemeldte gode mænds indførsels
brev på fornævnte jordegods, som Otte Krag for sin gælds fordring er
udlagt fra Christian Friis, som for er rørt, da ved vi efter slig
lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte jordegods jo efter
bemeldte gode mænds indførsels brevs formelding bør Otte Krag for
ejendom at følge, med mindre det ham efter forordningen fra løses,
eller og indførslen for tilbørlig dommer rykket.
(45)
** var skikket Claus Eriksen i Knudgård med en opsættelse her af
landstinget 6/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden
opsættelse at have stævnet Johan Wessel, borger og rådmand i
Ringkøbing, for en summa penge med sin interesse, som han efter
skadesløs pante tingsvidnes indhold ham skyldig er bleven, og derfor i
pant sat halv vester Smedegård med dens tilliggende ejendom, som
Christen Frandsen da påboede, og Hans Lauritsen nu påboer og i brug
har, samt to efterskrevne enge, og derfor har bekommet indvisning og
vurdering på bemeldte pantsatte bondegård og enge for 400 rigsdaler
hovedsumma, 28 sletdaler resterende rente og skadegæld, efter endelig
herredstings dom af Bølling herreds ting 3/7 1649 sidst forleden, på
samme halve bondegård og enge for ejendom er tildømt, hvorfor Claus
Eriksen formener, at samme halve pantsatte bondegård og enge bør ham og
hans arvinger at efterfølge: da efterdi for os fremlægges fornævnte
selvejeres indførsel i fornævnte halve gård og enge, til Claus Eriksen
gjort, for hans gælds fordring hos Johan Wesseling og hans hustru, så
sagen derom nu her til landsting med bevilling til i dag over seks uger
er optagen, og imod recessen uden bevilling ej kan gøres længere
forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige,
end fornævnte halve gård og enge jo efter samme selvejeres udlægs
bemelding jo bør Claus Eriksen for ejendom at følge, med mindre det ham
lovlig fra løses efter forordningen, eller og indførslen rykkes.
(47)
** var skikket Søren Christensen i Ørum med en opsættelse her af
landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet
Margrete Knudsdatter i Ørum for en vidne, hun til Nørvang herreds ting
20/8 næst forleden vidnet har, at hun 4/8 næst forleden har været i
marken efter hø, og han da med en fork skal have slagen Christen
Andersens hest i Ørum to slag, og ikke har hos været og seet, at han
har stukken samme hest eller skade gjort i nogen måder, og hvis hun i
samme vidne vidnet har, hun det at have vidnet efter hans egen mund,
hvilke han ingenlunde er gestendig, men det ved sin højeste helgens ed
benægter, ham usandfærdig at være på vidnet: så og efterdi fornævnte
vidnesbyrd ikke udførlig har vidnet dem gørligen at have seet, det
Søren Christensen skulle stukket samme hest, men ikke uden aleneste
vidnet at han den skulle slaget, en part af dem og at have vidnet efter
hans ord og mundheld, som han derom skulle haft, hvilke han ej er
gestendig, men fast mere benægter og fragår, da kunne vi efter slig
lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner, syn og den dom, derpå
funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at
være, og ikke at komme Søren Christensen til forhindring.
(49)
** var skikket velb Niels Trolle til Trolholm, KM befalingsmand på
Roskildegård, så og velb Oluf Rosenkrantz til Egholm og velb fru Mette
Rosenkrantz, salig Niels Vinds, til Grundet på deres egen og deres
søskendes vegne på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til
Lyndbygård, KM felttøjmester, for nogle summaer penge, han dem efter
hans derpå udgivne skadesløs breves indhold skal være skyldig bleven,
hvilke penge Christian Friis ikke kontenteret eller betalt har, hvorfor
de har været forårsaget at have ladet hænde endelig dom over Christian
Friis til Tiim birketing 17/1 sidst forleden for fornævnte summa penge,
og han da af birkefogden er bleven tildømt sine håndskrifter at
efterkomme og betale, hvilken dom de formener bør at konfirmeres, og
dem her af landstinget to gode mænd tilnævnes at gøre dem udlæg af
Christian Friises løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges
Christian Friises underskrevne og forseglede skadesløs håndskrifter på
for berørte summa penge, for hvilken fordring han ikke alene i sin
underskrevne seddel tilstår sig varsel og kald her til landsting at
være gestendig, men hans fuldmægtig og her i dag er mødt i rette, og ej
forhaling, berettet, deri at kunne gøres, sagen og til hjemting har
været indkaldt, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, da
ved vi ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo bør at betale,
efter hans håndskrifts bemelding, samme summa penge med rente og
interesse, og fordi tilfinder velb Palle Rosenkrantz til Vesløsgård,
befalingsmand på Lundenæs, og Jacob Grubbe til Kabbel, som Niels
Nielsen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger
dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der
udæske og gøre Niels Trolle, Oluf Rosenkrantz, fru Mette Rosenkrantz og
deres medarvinger udlæg af Christian Friises løsøre, det rigtig og for
en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der
fyldest, da dem i andet Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det
findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld,
enhver efter sin brevs lydelse, og det efter recessen, som de ville
ansvare og være bekendt.
(53)
** var skikket velb fru Christence Lindenov, salig Claus Sehesteds, til
Ørslevkloster hendes fuldmægtig Niels Nielsen, foged på Pallesbjerg, på
den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM og
kronens felttøjmester, for en summa penge, nemlig 6000 enkende
rigsdaler in specie, han hendes salig husbond skulle være skyldig
bleven, efter hans derpå udgivne skadesløs brevs indhold, hvilke penge
Christian Friis ikke kontenteret eller betalt har, hvorfor hun har
været forårsaget at have ladet hænde endelig dom over ham til Tiim
birketing 17/1 sidst forleden for fornævnte summa penge, hvor han da af
birkefogden er bleven tildømt sine håndskrifter at efterkomme og
betale, hvilken dom hun formener bør at konfirmeres, og hende her af
landstinget to gode mænd tilnævnes at gøre hende udlæg af Christian
Friises løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Christian
Friises forseglede og underskrevne skadesløs håndskrift på 6000
rigsdaler med sin rente, for hvilken fordring han ikke alene i sin
underskrevne seddel tilstår sig varsel og kald her til landsting at
være gestendig, men hans fuldmægtig og her i dag er mødt i rette, og ej
forhaling, berettet, deri at kunne gøres, sagen og til hjemting har
været indkaldt, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, da
ved vi ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo bør at betale
fornævnte summa penge med rente og interesse til fru Christence
Lindenov, og fordi tilfinder velb Palle Rosenkrantz til Vesløsgård,
befalingsmand på Lundenæs, og Jacob Grubbe til Kabbel, som Niels
Nielsen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger
dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der
udæske og gøre fru Christence Lindenov udlæg af Christian Friises
løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden
likvidere, sker dem ikke der fyldest, da hende i andet Christian
Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så hun
bekommer fuld udlæg for sin gælds fordring, og det efter recessen, som
de ville ansvare og være bekendt.
(55)
** var skikket velb Niels Lykke til Valden, KM ritmester, hans
fuldmægtig Niels Nielsen, foged på Pallesbjerg, på den ene og havde
stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM og kronens
felttøjmester, på den anden side for en summa penge, nemlig 1120
rigsdaler in specie kapital, som han Niels Lykke skal være skyldig
efter hans udgivne skadesløs brevs indehold, hvilke penge Christian
Friis ikke kontenteret og afbetalt har, hvorfor han har været
forårsaget at hænde endelig dom over ham til Tiim birketing 17/1 sidst
forleden for fornævnte summa penge, hvor han da af birkefogden er
bleven tildømt sine håndskrifter at efterkomme og betale, hvilken dom
Niels Friis formener bør at konfirmeres, og ham her af landstinget to
gode mænd tilnævnes at gøre ham udlæg af Christian Friises løsøre og
jordegods: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises
forseglede og underskrevne håndskrift på bemeldte summa pending med sin
rente, for hvilken fordring han ikke alene i sin underskrevne seddel
tilstår sig varsel og kald her til landsting at være gestendig, men
hans fuldmægtig og her i dag er mødt i rette, og ej forhaling,
berettet, deri at kunne gøres, sagen og til hjemting har været
indkaldt, og der dom ganget, som forskrevet står, da ved vi ikke andet
derom at sige, end Christian Friis jo bør at betale fornævnte summa
penge med sin rente og interesse til Niels Lykke, og derfor tilfinder
velb Palle Rosenkrantz til Vesløsgård, befalingsmand på Lundenæs, og
Jacob Grubbe til Kabbel, som Niels Nielsen nævnt har, med forderligste
lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage
for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Niels Lykke udlæg af
hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod
gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Niels Lykke i andet
Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise,
så han bekommer fuld udlæg for sin gælds fordring, og det efter
recessen, som de ville ansvare og være bekendt.
(57)
** var skikket Claus Sidenborg, rådmand i Viborg, som her i dag for
retten i hånd tog velb Viffert Seefeld til Revs hans fuldmægtig
Christen Sørensen af Ålborg solgte og skødte fra sig og sine arvinger
og til Viffert Seefeld og hans arvinger så vidt ham i sin gælds
betaling, efter lodseddels formelding, er udlagt af salig fru Anne
Kåses jordegods til Restrup, nemlig i Ellidshøj sogn Bonderupgård, som
Jens Andersen påboer.
** var skikket Frands Christensen i Egknud i Mosbøl på den ene og havde
stævnet Peder Ottesen i Hodde på den anden side for en vidne til
Nørherreds ting og ikke til sin værneting 17/10 sidst forleden vidnet
har, at han for nogen tid lang siden tjente velb Niels Skade på
Agerkrog på 7 års tid, og da at have været ham vitterlig, at Frands
Christensen bekom i adskillige åringer heden ved 8 læs hø af Niels
Skade på Agerkrog enge, og i 1642 to ørte rug af ham leveret, og endda
det år derefter bekom Frands Christensen en par øksne, af ham ved den
gode mands tjenere blev uddreven, som alt blev Frands Christensen
leveret på den brev og gæld, han var ham pligtig. disligeste stævnet
Anne Nielsdatter i Mosbøl, for hun i samme vidne vidnet har, at det
skal være i sandhed, ligesom Peder Ottesen om vidnet har, hvilke vidner
Frands Christensen beskylder, ikke på fersk fod at være forhvervet,
ikke heller fuldkommelig hvor meget hø det skulle have været, og ikke
de tjenere navngiven med hvilke slig skulle have sket, efter slig
lejlighed formener samme deres vidne bør magtesløs at være. i lige måde
stævnet Niels Skade, eftersom han ved herredstings dom er tildømt at
betale ham 30 sletdaler skadesløs, da formener Frands Christensen samme
dom lovlig og ret at være dømt, og ham bør gode mænd at tilnævnes at
gøre ham udlæg derfor i Niels Skades gods efter recessen: så og efterdi
fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på nogen visse år, dag eller tid,
eller sligt med kvittants bevises, da kunne vi efter slig lejlighed
ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men
magtesløs at være, og efterdi for os i rette lægges Niels Skades
håndskrift på 30 sletdaler udgivet, som han sig til forpligtet har
Frands Egknud skadesløs at betale, så sagen derom til herredsting har
været indkaldt, og dom ganget, som for er rørt, da ved vi ikke andet
derom at sige, end Niels Skade jo pligtig er at betale Frands Egknud
samme penge efter sit skadesløs brevs indhold, og fordi tilfinder velb
Bendix Norby til Urup, og Gjord Galt til Viumgård, som Frands Egknud
nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at
forsamle og med fogden drage for Niels Skades bopæl, der udæske og gøre
Frands Egknud udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at
taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Frands
Egknud i andet Niels Skades løsøre og jordegods at indvise, hvor det
findes kan, så han bekommer fuld udlæg for sin gælds fordring, og det
efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.
(59)
** var skikket Mads Jepsen af Skodborg med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at
have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til
Kolding byting 26/9 1649 imellem Mads Jepsen og Niels Pedersen i
Tapdrup på hans hustrus vegne dømt har, og Mads Jepsen hende tilfunden
at betale en summa penge for adskillige varer at skal have bekommet,
mens hun var oldfrue på Koldinghus, og ikke for fogden skal være
fremlagt Mads Jepsens åbne brev og segl, hvormed retmæssig kunne gøres
bevislig, han hende den gæld at være skyldig bleven, men Niels Iversen
at have funderet efter Niels Pedersens angivelse uden bevis imod
forordningen, tilmed benægter Mads Jepsen ved hans højeste ed, han
aldrig at skal have bekommet af Niels Pedersens hustru Cathrine for
skillings værd ubetalt: da efterdi sagen i seks uger til i dag er
optagen, og opsættelsen forkyndt, som forskrevet står, og Niels
Pedersen dog ikke er mødt med samme dom og vurderings vidne, vi og ikke
heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da
finder vi efter slig lejlighed samme dom og vurdering magtesløs at
være, og ikke komme Mads Jepsen til nogen forhindring, men Niels
Pedersen i Tapdrup at give Mads Jepsen til kost og tæring seks
rigsdaler, såvel som Niels Iversen i lige måde at give ham to rigsdaler.
(60)
** var skikket Søren Jensen på Haraldskær på sin mor Magdalene, salig
Jens Terkildsens, af København såvel som på sin egen og søskendes vegne
med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, indeholdende
hende da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Adsersen i
Søskov for en skøde med des lovbydelse, som han lader sig på beråbe for
nogen tid forleden at skulle være gjort og givet af Peder Lauritsen,
som tilforn boede i Søskov og nu er ved døden afgangen, hvilke skøde og
lovbud dog skal sig heden referere på den tredje part af den 4. part
fornævnte Magdalenes husbond Jens Terkildsen efter sin far Terkild
Sørensen, som boede og døde i fornævnte bondegård Søskov, eftersom
formenes aldrig skal bevises, det Jens Terkildsen i hans levende live
noget for sin til berettiget anpart i samme bondegårds eje at skal have
bekommet, som med skøde og købebrev kan bevislig gøres: da efter flere
ord dem derom imellem var, blev Peder Adsersen nu her for retten med
Søren Jensen på sin egen, hans mors og søskendes vegne, om samme på
tvistede part i fornævnte bondegård, således til endelig ende derom
forligt og fordragen, at Peder Adsersen lovede at give Søren Jensen,
hans mor og søskende seksten sletdaler i rede penge og ingen andre
varer, til to terminer at betale, den første halve part nu på lørdag
kommer otte dage på Tørrild herreds ting at levere til Søren Jensen
eller hans mor, og siden den anden halve part i lige måde at leveres på
fornævnte herreds ting næste lørdag efter påske først kommende, og
tingsvidne på dis levering Peder Adsersen at meddeles, men dersom Peder
Adsersen findes forsømmelig, og ikke fornævnte pending til hver sin
termin erlægger, som forskrevet står, da ham derfor at stå dele straks
på tinget for enhver forfalden termins betaling, og det uden dom,
varsel, skudsmål eller nogen modsigelse i nogen måder, og dermed er
samme omtvistede sag
(61)
** var skikket Peder Lauritsen landstingsskriver, indvåner i Viborg,
med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da
at have stævnet Morten Poulsen i Nykøbing med flere for et vidne, de
til Nykøbing byting 23/11 sidst forleden vidnet har, Knud Berentsen til
vilje, anlangende at Birgitte Pedersdatter i forleden fjendtlig
indfald, da hun var Peder Lauritsens fæstemø, på nogle ugers tid i Knud
Berentsens hus skulle være til logement, mad, øl, ildebrand og seng.
item stævnet Knud Berentsen for en regnskab, han til fornævnte byting
har ladet i rette lægge, på Birgitte Pedersdatters kost, midlertid hun
der skulle have været, som skal bedrage 46 sletdaler. disligeste
stævnet byfogden Tomas Gregersen for to domme, han 7/12 sidst forleden
på Peder Lauritsen og hans hustru Birgitte Pedersdatter dømt har, og
tilfunden dem samme summa at betale. så mødte Christen Mogensen,
indvåner i Viborg, med fuldmagt af Knud Berentsen, til på hans vegne at
afstå de af Peder Lauritsen indstævnede domme, så det ikke skal komme
Peder Lauritsen eller hans hustru Birgitte Pedersdatter til nogen
forhindring: da efter bemeldte fuldmagt afstod Christen Mogensen på
Knud Berentsens vegne samme vidner og domme, bogs opskrift og dis
tiltale, så det ikke videre skal komme Peder Lauritsen eller hans
hustru Birgitte Pedersdatter til nogen forhindring eller skade, men det
heri kasseret, død og magtesløs at være.
(63)
** var skikket Frands Christensen Egknud i Mosbøl på den ene og havde
stævnet Anne Nielsdatter sst for en sigtelse, hun på hans hustru Maren
Lauritsdatter gjort har til Nørherreds ting 3/10 næst forleden, at hun
skulle have slagen hende med sten 20 slag den lørdag 14 dage, og derfor
at have klaget på hende og Frands Christensens tjenestedreng, om hun
det ikke kunne forvinde, at de da skulle være hendes banemænd. og var
stævnet velb Niels Skade for en enlig bænkebrev, han har udgivet, som
han selv for ting og dom samme dag har fremlagt, og derefter gjort en
bekendelse, at han skulle have seet Maren Lauritsdatter skulle have
slagen hende. item stævnet Niels Madsen i Adsbøl med flere, som havde
vidnet om samme, hvilke sigtelse og sammen sanket enlig og uoverens
stemmende vidner i følgende måder beskyldes, for det første benægter
Maren Lauritsdatter og Frands Christensens dreng ved højeste ed og
salighed, at de hverken slog eller stødte Anne Nielsdatter enten med
hånd eller sten: så og efterdi befindes Niels Skade sin vidne og
kundskab i samme sag gjort og udgivet har, hvormed de andre indstævnte
vidner bekræftes, da har vi efter slig lejlighed ikke deri vidst i
sagen at dømme, førend Niels Skades kundskab og vidne på tilbørlig
steder bliver indkaldt og påkendt, dog Frands Egknud og hans hustru
midlertid af samme forfølgning kvit at være, belangende den anden
indstævnte dom, som skal formelde om de fire skæpper rug og fløjls
muffe, da efterdi den ikke er fremlagt, opsætter vi samme sag til i dag
seks uger, og da dem her at møde og gå derom, hvis lov og ret kan
findes.
(65)
12/2 1651.
** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et gammelt sandemænds
brev, med ti segl påtrykt, dog vokset af alder og vangemme noget
brækket og frafalden, så lydende Jep Pedersen i Brøndum, herredsfoged i
Slet herred, Jørgen Mouridsen i Ørbæk med flere efterskrevne kundgør at
år efter Guds byrd 12/9 1583 på fornævnte ting var skikket Christen
Andersen, foged på Vår og bedes og fik et fuld tingsvidne af Christen
Pedersen i Brøndum og efterskrevne otte mænd, hvilke kundgjorde, at de
så og hørte, at Jørgen Mouridsen i Ørbæk og hans medbrødre sandemænd i
fornævnte herred afsagde deres ed og tov, at de var opkrævet at sværge
og gøre ret markskel imellem Munkgårds enemærke og Barmer mark, og de
tilstod at de begyndte deres ed og tov østen ved Munkgårds toftdige ved
den sidste skelsten, og satte der den første sten og derefter gik de
videre og satte de næste 20 sten, som efterfølger.
(68)
26/2 1651.
** var skikket Peter Widow, borger og handelsmand i Hamborg, hans visse
bud Henrik Ravn i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag
seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i
Kolding, for en uendelig dom som han næst forleden 9/10 1650 imellem
ham på den ene og Barbara, salig Niels Jepsens, og søn Anders Nielsen,
begge boende i Kolding, dømt og afsagt har, i hvilken dom han formener
sig højligen af ham at være forurettet, idet de ikke ville anse deres
rigtig udgivne ukasseret håndskrift, som for ham er fremlagt for
retten, lydende på 800 mark lybsk hovedstol, men dem til vilje og ham
til stor nærings forsværgelse og pengespild og imod recessen ham
vidtløftig proces påført, idet han sagen til landsting har indvist,
hvorfor han formener, at han bør ham at stå til rette: så og efterdi
befindes byfogden Niels Iversen ikke efter for ham fremlagte breve,
samme gælds fordring anlangende, at have udførlig om kendt, som det sig
burde, men sagen deri iblandt andet fra sig fundet, da har han sig
dermed forseet, og den hans dom magtesløs at være, og sagen til
bytinget igen at komme, og når det for ham lovlig indstævnes, da deri
endelig uden nogen udflugt at dømme, som han vil ansvare og være
bekendt, og efterdi han med slig hans doms udstedelse har Peter Widow
omkostning tilføjet, bør han at give ham til kost og tæring ti
rigsdaler.
(69)
** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på
Rugård, hans fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt på den ene og havde
stævnet velb Christian Friis til Tiimgård, KM felttøjmester, for en
summa penge, han efter et sit håndskrift ham skyldig er, lydende på
4000 rigsdaler in specie med sin rente, og efterdi de endnu ikke er
erlagt og betalt, og birkefogden til Tiim birketing 14/2 sidst forleden
har tilfunden Christian Friis at betale Steen Bille samme gæld, eller
derfor med gode mænd at have indvisning af hans jordegods eller løsøre:
da efterdi for os i rette lægges Christian Friises skadesløs håndskrift
til Steen Bille på fornævnte 4000 rigsdaler med sin årlig rente
udgivet, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom
ganget er, Christian Friises fuldmægtig og her i dag er mødt og udlæg
herimod samme gæld tilbyder, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet
derom at sige, end Christian Friis jo bør at betale Steen Bille for
berørte summa pending med rente og interesse, og derfor tilfinder velb
Jacob Grubbe til Kabbel og Jørgen Marsvin til Avnsbjerg, som Jens
Clausen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag
seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises
bopæl, der udæske og gøre Steen Bille udlæg af hans løsøre, det rigtig
og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem
ikke der fyldest, da ham i andet Christian Friises løsøre og jordegods
at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg og betaling
for sin gæld, og det efter recessen, som de ville ansvare og være
bekendt.
(72)
** var skikket velb Steen Bille til Hedegård, KM befalingsmand på
Rugård, hans fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt og havde stævnet velb
Christian Friis til Tiimgård, KM felttøjmester, på den anden side for
en summa penge, han efter et sit håndskrift ham skyldig er, lydende på
1440 rigsdaler in specie med sin rente, og efterdi de endnu ikke er
erlagt og betalt, og birkefogden til Tiim birketing 14/2 sidst forleden
har tilfunden Christian Friis at betale Steen Bille samme gæld, eller
derfor med gode mænd at have indvisning af hans jordegods eller løsøre:
da efterdi for os i rette lægges Christian Friises skadesløs håndskrift
på 1440 rigsdaler med sin rente, til Steen Bille udgivet, så sagen
fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, Christian
Friises fuldmægtig og her i dag er mødt og udlæg imod samme gæld
tilbudt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end
Christian Friis jo pligtig er at betale Steen Bille for berørte summa
pending med rente og interesse, og fordi tilfinder velb Jacob Grubbe
til Kabbel og Jørgen Marsvin til Avnsbjerg, som Jens Clausen nævnt har,
med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og
med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Steen
Bille udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere
og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Steen Bille i
andet Christian Friises løsøre og jordegods at indvise, hvor det findes
kan, så han bekommer fuld udlæg for sin gælds fordring, og det efter
recessen, som de vil ansvare og være bekendt.
(74)
** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Nyborg
slot, hans fuldmægtig Jørgen Pors i Kåstrup og havde stævnet velb
Christian Friis til Tiimgård, general felttøjmester og oberst,
anlangende 2526 rigsdaler in specie kapital, som han Mogens Kås skal
være skyldig efter hans derpå udgivne skadesløs brevs indhold, som
skulle have været betalt og dog ikke sket er, hvorfor Mogens Kås skal
være forårsaget at have ladet hænde endelig dom til Tiim birketing over
Christian Friis 13/12 sidst forleden for fornævnte summa penge, hvor
han da af birkefogden er tildømt at betale Mogens Kås, hvilken dom han
formener bør ved sin fuldmagt at blive og konfirmeret at være, og ham
her af landstinget to gode mænd at tilnævnes at gøre Mogens Kås fyldest
og udlæg af Christian Friises løsøre eller jordegods: da efterdi for os
i rette lægges Christian Friises skadesløs håndskrift til Mogens Kås
udgivet på 2526 enkende rigsdaler med sin rente, så sagen fordi til
hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, Christian Friises
fuldmægtig og i dag er mødt og udlæg imod gælden tilbyder, da ved vi
efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo
er pligtig for berørte summa penge med sin rente og interesse til
Mogens Kås at betale, og derfor tilfinder velb Mikkel Hvas til Sørup og
Knud Sørensen til Tredje, som Jørgen Pors nævnt har, med forderligste
lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage
for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Mogens Kås udlæg af
hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod
gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Mogens Kås i andet
Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise,
så han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter recessen, som de
ville ansvare og være bekendt.
(76)
** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Nyborg
slot, hans fuldmægtig Jørgen Pors i Kastrup og havde stævnet velb
Christian Friis til Tiimgård, general felttøjmester, at eftersom Mogens
Kås skal have været forårsaget en tid lang siden at forhverve dom over
ham til Tiim birketing for en summa penge med sin rente, som han skal
have lovet og godsagt for ham til doktor Tomas Fincke og Margrete,
salig doktor Fyhrens i København, hvilke summa penge med efterstående
rente Mogens Kås selv skal have betalt og Christian Friises hovedbrev
indløst, og eftersom fornævnte birketings dom siden til landsting har
været indstævnet, og der ved endelig dom konfirmeret, og to gode mænd
tilfunden at gøre Mogens Kås udlæg for samme penge, hvilke gode mænd
har udlagt dette efterskrevne gods i Hind herred i Tiim birk: da
efterdi for os i rette lægges for bemeldte gode mænds indførsels brev,
som indeholder dem at have indført Mogens Kås i for berørte jordegods,
hvorimod Christian Friises fuldmægtig i dag her for retten er til stede
mødt, og ikke vidste sig noget derimod at svare, som forskrevet står,
da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte
udlagte jordegods jo efter bemeldte gode mænds indførsels bemelding bør
Mogens Kås for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og
dag fra løses, eller og indførslen for tilbørlig dommer rykket.
(77)
** (til Palle Rosenkrantzes opsættelse med Niels Lauritsen i Smedegård
) så mødte Niels Lauritsen og berettet, at Christen Jensen, født i
Smedegård, og hans medbrødres vidne ikke skulle findes hid stævnet, så
her i sagen fordi ikke nu burde at kendes: da endog sagen i seks uger
er optagen, og slig bemeldte vidne er fremlagt, som ej findes hid
kaldt, da er vi deri forårsaget, sagen fremdeles til i dag 14 dage at
optage, og da dem såvel som og lovsmændene, tingskriver og tingbogen
her at møde til stede, og gå derom hvis ret er, og her forinden ingen
andre vidner på enten sider sagen til videre forhaling at forhverves.
(78)
** var skikket velb Frands Pogwisch til Ravnholt, KM befalingsmand på
Hald slot, hans visse bud Hans Johansen, ridefoged sst, hvorledes han
på sin fattige tjener Peder Olufsen i øster Ølby hans vegne havde
stævnet Maren Lauritsdatter og Maren Tomasdatter i øster Ølby for et
vidne, de til Hjerm herreds ting 14/8 sidst forleden vidnet har,
anlangende at Peder Olufsen skulle være kommen til Niels Christensen i
Ølbygård hans datter Maren Nielsdatter på Ølby mark og slagen hende med
en kæp nogen slag, hvilke vidner beskyldes vildig købe og bænkevidner
at være, tilmed ikke overens stemmer, men mere af had og avind ham på
vidnet, på det de kunne sig befri for hvis skade, som Niels
Christensens får og kvæg havde gjort Peder Olufsen i hans korn: så og
efterdi at endog en del bemeldte vidnesbyrd skal have vidnet om nogle
slag, Peder Poulsen skulle slaget Niels Christensens datter, at hun
skulle falden omkuld, en part og fornævnte vidnesbyrd vidnet, at hun
derefter løbet og jaget ham af kornet, så hun fordi ikke kunne have
været trælbåren, tilmed og mesten del fornævnte vidnesbyrd vildig af
Niels Christensens folk og tjenere og ikke overens stemmende, da kunne
vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner, syn, klage og
sigtelse, såvel som den dom, derefter forhvervet er, så noksom at det
bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi fornævnte syn
---- til fornævnte kornskade ikke så noksom er bevislig gjort, som det
sig havde burdet, da finder vi den og i lige måde magtesløs at være.
(84)
** var skikket Jens Andersen Notler i Kolding med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders
Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for et skifte som han
4/4 1649 har i Jacob Johansen, slotsfoged på Koldinghus, Niels Tuesen i
Bjert, delefoged i samme herred, med flere deres overværelse skal
fornævnte dag have holdt i salig Hans Jensen Tordsens i Bramdrup hans
efterladte bo imellem hans efterleverske hustru Sidsel Hanskone og hans
efterlevende børn og kreditorer, og Jens Andersen på hans hustru Karen
Hansdatters vegne, såsom på hendes søstre Maren Hansdatter, Dorte
Hansdatter og Mette Hansdatter deres vegne, som han er værge for, alle
er salig Hans Jensen Tordsens børn og arvinger har fordret efter deres
salig mor Karen Hanskone for hvis dem kunne være arvelig tilfalden i
løsøre på hver søsterlod 5 daler, hvilke penge er bleven bestående hos
deres far på rente, siden skifte er holden efter deres mor salig Karen
Hanskone 6/7 1622, som beløber på enhver søsterlod ungefer 30
sletdaler. endnu havde stævnet Hans Jensen i Bramdrup og hans medbrødre
vurderingsmænd for et vidne, som de 14/7 1649 til Brusk herreds ting
har vidnet, at de 4/4 tilforn samme år skulle over skifte have forligt
Jens Andersen på hans hustru Karen Hansdatters vegne, såvel som på
hendes to søstres vegne, som han er værge for, Mette Hansdatter og
Maren Hansdatter, med Hans Hansen Tordsen og hans mor Sidsel
Hansdatter, i hendes lovværge Christen Hansen i Eltang hans nærværelse,
at Hans Hansen Tordsen og hans mor skulle give Jens Andersen samme
sommer 5 ustraffelig læs hø og afgrøden af den bedste boghvedeager, og
dermed på de tre søstres vegne ikke videre at have med den afgrøde at
bestille, hvilke deres vidne Jens Andersen højligen ved sin ed
benægter, ikke nogen kontrakt eller forlig med dem i så måder at have
gjort: da efter flere ord Hans Hansen Tordsen og Jens Andersen om samme
sag imellem faldt, da indgav de samme tvistighed på efterskrevne
dannemænd, hvortil Jens Andersen på sin side tog Hans Nebel i Bjert og
Oluf Ravn sst, derimod Hans Hansen Tordsen på sin side tog Christen
Hansen i Eltang og Jep Nielsen i Kolding, de og samtlig der foruden
tilnævnte Bertel Hansen i Eltang, hvilke fem dannemænd skal forsamles i
dag otte dage i Kolding i Anders Dalby hans hus, og da have fuldmagt
parterne om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og
forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller
gørende vorder at stå for fulde af parterne upåtalt.
(86)
** var skikket Bertel Jensen Duns, rådmand i Viborg, hans fuldmægtig
Jacob Jensen, indvåner her sst, som her i dag i hånd tog velb Viffert
Seefeld til Revs hans fuldmægtig Christen Sørensen af Ålborg, og efter
Bertel Jensens fuldmagt solgte og skødte fra Bertel Jensen og hans
arvinger og til Viffert Seefeld og hans arvinger en gård i Frejlev sogn
i Drastrup by, som Anders Troelsen nu påboer, og Bertel Jensen i sin
gælds betaling af salig Anne Kås til Restrup i hendes jordegods er
bleven udlagt, med efterskrevne skyld, som deraf går.
(87)
** var skikket Niels Hansen Skrædder i Rovsthøj med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers
stævning at have stævnet Morten Nielsen i Alslev med flere for et
afsigelse, de 13/6 1640 imellem Hans Madsen, født i Agervig, og Niels
Hansen gjort og afsagt har, anlangende den sår og skade Niels Hansen
skulle have gjort Hans Madsen i Tomas Olufsens hus i Orre 1/7 1639, og
deri tilfunden Niels Hansen til Hans Madsen at udgive 50 sletdaler,
uanseet ikke for dem har været fremlagt lovlig dokumenter, hvorefter de
kunne have nogen føje eller ret at gøre Hans Madsen sådan stor summa
penge til, efterdi for dem lovlig var bevist, Niels Hansen sligt skulle
have gjort af nødværge, hvorfor Niels Hansen formener sig deri højligen
at være forurettet, og samme deres afsigelse bør magtesløs at være: da
efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen findes
påskrevet at være læst på hjemtinget, og ingen er mødt hertil at svare,
som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan
gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme
afsigelse magtesløs at være og ikke at komme Niels Hansen til nogen
forhindring.
** var skikket Laurits Mortensen i Bøgvad på Niels Nielsen Ammidsbøl i
Kolding hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da at have stævnet Jens Ibsen i Ammidsbøl, eftersom
Laurits Mortensen har 3 ting tilforn standen for retten på Jerlev
herreds ting og efter recessen lovbudt hvis ejendoms part, som Niels
Nielsens hustru hendes liden søn, som er berettiget efter hans salig
formand Jens Jensen Ammidsbøl, fordum borger i Kolding, berettiget i
den halve selvejer bondegård i Ammidsbøl, som Jens Ibsen nu påboer og i
brug har, og Jens Ibsen til tredje ting, som var 18/12 1650, som for
retten blev læst og påskrevet en kvittering, som i mening skal
formelde, at Jens Ibsen skal have betalt fornævnte ejendom, som er
halve part i den halve bondegård til fornævnte Jens Jensen Ammidsbøl
med 41 rigsdaler, hvilke kvittering klarlig kan agtes falsk at være,
thi det ikke skal befindes, at den af salig Jens Jensen Ammidsbøl
underskrevet, ej heller de andre folks hænder, som deri nævnes, til
vitterlighed har underskreven, rigtig at være, og skal kunne eragtes
falskeligen at være, eftersom kvittantsen er dateret 1625, og Jens
Jensen Ammidsbøl skal have sig forpligtet at gøre Jens Ibsen forvaring,
når påæskes, og han først døde 1639, og midlertid aldrig er æsket nogen
skøde for fornævnte selvejer gods, og formener Laurits Mortensen, at
Jens Ibsen bør et betale til hans principals værge fornævnte ejendom,
og der foruden vederlag for så mange års brug, som han sig der har
tilegnet: da efter flere ord og tale dem derom imellem var, er de i dag
om fornævnte tvistighed således forenet, at fornævnte arvelod i
bemeldte bondegård, som ung Jens Jensen efter hans far salig Jens
Jensen Ammidsbøl er tilfalden og berettiget, ham at skal være følgagtig
uden nogen Jens Ibsens eller hans arvingers modsigelse, og derhos
bepligtede Jens Ibsen sig og sine arvinger der foruden at give Laurits
Mortensen på Niels Ammidsbøls vegne et halvt hundrede enkende rigsdaler
at betale og erlægge ham på Jerlev herredsting på onsdag først kommende
8 dage, såvel som og der foruden i lige måde at betale ham den billig
omkostning og brevpenge, som derpå bekostet og anvendt er, og dermed
afstod Jens Ibsen og Laurits Mortensen på begge sider bemeldte
indstævnte købebrev, såvel som og hvis tingsvidner, videlse og
beskyldning, som derpå udganget og gjort er, så det ingen videre skal
komme til hinder eller skade i nogen måder, men ganske kasseret, død og
magtesløs at være.
(91)
** var skikket Peder Poulsen i Hedegård med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, som indeholder ham da efter 14 dags opsættelse
at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm
herred, for en dom han på fornævnte herredsting 12/6 sidst forleden
dømt har, hvori han skal have tildømt Peder Poulsen 13 rigsdaler at
betale til velb Palle Rosenkrantz til Vesløsgård, KM befalingsmand på
Lundenæs, som skal være restants af Hedegård på officer penge for 1648
og 1649 inden 15 dage, eller derfor at have udlæg af hans bo, uanseet
Peder Poulsen beretter sig fornævnte to år at have ydet til Lundenæs
sin landgilde: så og efterdi for foged såvel som og for os er i rette
lagt for bemeldte Iver Vinds takst på de gårde i Lundenæs len, som til
officerer var anordnet, med skyld og landgilde, da han Lundenæs har
haft i forlening, hvorefter fogden og har tilfunden Peder Poulsen de
resterende officer penge til Palle Rosenkrantz at betale inden 15 dage,
eller derfor at have indvisning i hans bo og gods, da ved vi efter slig
lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.
(92)
** var skikket Søren Madsen i Mejsling med en opsættelse her af
landstinget i dav seks uger, lydende ham da at have stævnet Germand
Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom han 18/9
sidst forleden til Jerlev herredsting dømt og afsagt har, indeholdende
i beslutning, efterdi Søren Madsen gives til sag for gæld, han til
salig Knud Bertelsen skulle have skyldig været, at han inden 15 dage
med rede penge hvis resterende gæld, han ikke med nøjagtig kvittants
kunne af bevise, skulle betale, hvilken dom Søren Madsen formener uret
og med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke skal bevises at
han nogen forpligt til salig Knud Bertelsen at have udgivet, formener
fordi samme dom bør magtesløs at være: da efterdi sagen i seks uger til
i dag er optagen, opsættelsen til hjemtinget findes læst og forkyndt,
som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan
gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom
magtesløs at være og ikke komme Søren Madsen til nogen forhindring.
(93)
** var skikket Lisbet Jensdatter, salig Laurits Lauritsens, i
Vestergård hendes fuldmægtig Jacob Jensen, borger i Varde, med en
opsættelse her af landstinget 15/1 sidst forleden, lydende hende da
efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Poulsen i Linding for
en dom, han til Østerherreds ting 30/9 næst forleden imellem hende,
hendes børn og Mikkel Nielsen i Grimlund dømt har, og deri kvit dømt
Mikkel Nielsen for 10 sletdaler, han dem efter nøjagtig bevis og
endelig dom er skyldig, og alene funderet hans dom på, at en dom,
hvorefter gælden blandt andet fordres, skulle være 24 år gammel, samt
funderet sin dom på æskning til 30. dag efter salig Niels Lauritsen, og
ingen dom eller dele på Sofie Nielsdatter, salig Niels Lauritsens, blev
fremlagt, menende samme dom ulovlig og uret at være, og bør magtesløs
at blive: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen,
så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, og
ikke fornævnte dom dog er fremlagt, da bør den efter slig lejlighed
magtesløs at være.
(94)
12/3 1651.
** var skikket velb Gregers Krabbe til Torstedlund, KM befalingsmand på
Riberhus, desligeste Gregers Hansen i Grimstrup deres fuldmægtig Peder
Børgesen, ridefoged til Riberhus, og havde hid kaldt sandemænd af Skast
herred, Niels Hansen af Orre hans bane at udlede, som 30/1 sidst
forleden skal være funden død i hans egen hus, og først fremlagde Peder
Børgesen for sandemænd efterskrevne tingsvidne at Skast herreds ting
18/2 sidst forleden, som indeholder Peder Andersen med flere i Rovst at
have vidnet, at Laurits Pedersen i Rovst, Apelone Nielskone og Ingeborg
Tomasdatter i Orre var bortrømt og ikke har været til stede, siden
Niels Hansen i Orre fandtes dræbt, og går i rygte og tidende, at de
alle tre for samme gerning er bortrømt. dernæst blev fremlagt Laurits
Pedersens skriftlig svar, så lydende 29/1 1651 som jeg underskrevne gik
ud af Niels Hansens hus i Orre og ville gå ned i byen efter min hest,
er han dismidlertid til mig kommen løbende i hans bare skjorte med en
dragen kniv i hans hånd, og dersom jeg ikke havde bleven det var, havde
han stukket mig ihjel dermed, så jeg nødtes til at gøre værge med en
ringe kæp, jeg havde i min hånd, og fik omsider kniven fra ham og
kastet den bort, og kom på jorden med hverandre, og i det samme bed han
mig i min næse og rykkede mit skæg og en stor part af min hår, og jeg
på det sidste af nødværge, efter at han havde fat på kniven igen, slog
ham fire slag ved hans tinding med min næve, så han faldt imod jorden,
i det samme kom hans hustru i hendes bare særk og fik ham ind i huset:
dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem,
og udlagde Laurits Pedersen i Rovst at være Niels Hansens bane, ham i
morderisk vis at have ombragt, og fordi svor ham hans bane på, mord
over, og fra hans fred, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og
forfaret, og han for gerningen er veget og rømt.
(96)
** var skikket Christen Hermandsen i Vium med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet
Jesper Lauritsen i Lyne, for han skal have sig til fordristet og med
hans oprakte fingre sigtet og beskyldt ham for adskillige hug og slag,
og iblandt andet skulle have været årsag til en knivslag, han skulle
have bekommet, dis uagtet Jesper Lauritsens sigtelse aldrig med nogen
lovfast vidnesbyrd at skal bekræftes, det Christen Hermandsen har lagt
nogen håndgerning på ham. i lige måder stævnet Laurits Mikkelsen i Bork
for en dom, han til Nørherreds ting 18/4 næst forleden dømt har, og
deri tildømt Christen Hermandsen at stande til rette efter loven,
hvilken dom funderes på fornævnte ulovlige sigtelse, syn og bænkebrev,
menende efter slig lejlighed fornævnte sigtelse, syn, bænkebrev og dom,
derpå funderet er, bør magtesløs at blive: så og efterdi bemeldte
sigtelse og syn ikke nøjagtig er bevislig gjort, det Christen
Hermandsen nogen håndgerning eller slagsmål på Jesper Lauritsen skulle
have gjort, da finder vi efter slig lejlighed samme sigtelse, syn og
dom, så vidt det Christen Hermandsen angår, magtesløs at være, såvel
som og Niels Madsen og hans medbrødres vidne, som om forlig vidnet har,
hvilke Christen Hermandsen ej er gestendig, i lige måder ingen magt at
have.
(98)
** var skikket Silius Jørgensen i Forsum med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet
Christen Hansen i Allerslev med flere for et syn og vidne, de 27/1 1649
på Vesterherreds ting vidnet og afhjemlet har, formeldende nogen
skorsten og murarbejde på Søvig, som Bertel Nielsen i Hede skulle have
dem påvist at være skade på for 20 rigsdaler, hvilke deres syn og
vidner han beskylder i efterfølgende måder, at synsmændene ikke til
tinge skal have lovlig været tagen, ikke heller lovlig varsel for samme
deres syn at være givet: så og efterdi ikke befindes Silius Jørgensen
murmester at være given nogen varsel på åstederne at være til stede,
der syn taget er, så han kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter
slig lejlighed ikke kende samme synsvidne eller den dom, derpå funderet
er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og
ikke komme Silius Jørgensen til nogen forhindring.
(99)
** var skikket Niels Madsen i Torbøl på den ene og havde stævnet Niels
Knudsen i Dejrup for en dom, han 17/2 1649 til Vesterherreds ting dømt
og afsagt har, hvor i samme dom han skal have kvit dømt Mette, salig
Peder Ståls, i Rottarp for Niels Madsens tiltale, og befriet hende for
udsætning af hendes søns Christen Pedersens fædrene arv og gode, som
han var arveligen tilfalden efter hans salig far Peder Stål, som er i
boen hos hende, uanseet for ham skal være fremlagt en dom af
Vesterherreds ting 16/4 1642, hvori Christen Pedersen skal være tildømt
at betale Niels Madsen inden 15 dage eller derfor at have udlæg af hans
bo og gods, og ikke Niels Knudsen ville anse samme dom, men tvært imod
den har fradømt ham at fange udsætning af Christen Pedersens fædrene
arvegods, hvorfor han formener at Niels Knudsen deri uret at have
gjort, og hans dom bør magtesløs være. endnu stævnet Mette Peders, så
og salig Peder Ståls arvinger, Karen Pedersdatter i Mølby, Birgitte
Pedersdatter i Gamdrup, Inger Pedersdatter i Varde og Kirsten
Pedersdatter i Bækhuse: så og efterdi befindes bemeldte indstævnte dom
uendelig at være dømt og udgivet, da bør den efter slig lejlighed
magtesløs at være.
(101)
** var skikket Tomas Andersen i Lønborg by hans fuldmægtig Jesper Holst
i Bøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger,
indeholdende ham da at have stævnet Envold Jensen, borger i Varde, for
82 rigsdaler, som han Tomas Andersen skyldig er efter hans udgivne
skadesløs brevs indhold, og sig modvilligen forholder og ikke vil
betale, så Tomas Andersen derfor har været forårsaget at tage dom over
Envold Jensen til Lønborg birketing, i hvilken dom han er tildømt
fornævnte 78 rigsdaler med deres forfalden rente og skadegæld med al
interesse i Tomas Andersens hus at betale, eller fordi at lide rigens
æskning og forfølgning: da efterdi for os i rette lægges Envold Jensens
skadesløs håndskrift, til Tomas Andersen udgivet, på samme summa
pending at betale, så dom derpå til æskning at lide over Envold Jensen
til hjemting er forhvervet, som forskrevet står, og siden sagen her til
landstinget i lige måde indkaldt, og i seks uger optaget, så imod
recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi
efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Envold Jensen jo
bør derfor æskning at lide.
(102)
** var skikket Jørgen Eskerod, fru Sofie Friis til Haraldskær hendes
forrige tjener med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger,
lydende ham da at have været forårsaget at lade fru Sofie Friis stævne
for hans løn, han hende aftjent har så langsommelig tid, som hun er ham
skyldig for, som og herredsfogden til Tørrild herreds ting 17/8 sidst
forleden har tilfundet hende skadesløs at betale Jørgen Eskerod hans
løn, hvilke hun ikke har efterkommet, men ved udflugt gjort Jørgen
Eskerod skade og omkostning, hvorfor han formener endnu at han bør
opnævnes og tilfindes her af landstinget to gode mænd, at gøre ham
udlæg efter hendes skadesløs bevis for hans løn: da efterdi for os i
rette lægges fru Sofie Friis hendes forseglede og underskrevne
skadesløs håndskrift, hvori hun kendes sig skyldig fornævnte 20
rigsdaler årlig løn at være til Jørgen Eskerod for 1642 og til brevets
dato, efter samme brevs indhold, så sagen fordi til hjemting har været
indkaldt, og der dom ganget er, såvel som og her til landsting i lige
måde indstævnet, og i seks uger til i dag opsat, og opsættelsen til
hjemting forkyndt, som for er rørt, så imod recessen uden bevilling
ikke længere kan gøres forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke
andet derom at sige, end fru Sofie Friis jo pligtig er og bør at betale
Jørgen Eskerod samme gæld efter hendes brevs formelding skadesløs, og
fordi tilfinder velb Jacob Krabbe, sitzhaftig i Vejle, og Peder Mund
til Merringgård, som han dertil nævnt har, med forderligste lejlighed
og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for
fru Sofie Friises bopæl, der udæske og gøre Jørgen Eskerod udlæg af
hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod
gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da ham i andet fru Sofie
Friises løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han
bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning som de
ville ansvare og være bekendt.
(103)
** var skikket hr Anders Nielsen Bøgvad, præst til Uldum og Langskov
sogne, med en opsættelse her af landstinget 29/1 sidst forleden,
lydende ham da at have stævnet Vill Pedersen i øster Ho ----,
herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han har imellem ham og to
hans sognemænd, Anders Mikkelsen og Morten Nielsen i Ølholm, afsagt til
Nørvang herreds ting 5/3 1650, hvori han synes at stadfæste og ved magt
at kende Morten Nielsens hjemmel på hvis korntiende, som Anders
Mikkelsen i fjor bemeldte sin præst forholdt: så og efterdi for fogden
såvel som for os er i rette lagt hr Anders Bøgvads underskrevne brev,
til Morten Nielsen udgivet, hvori han kendes sig af ham at være
fornøjet og betalt af den gård, han da iboede, den korntiende præsten
vedkom hans livstid, og imidlertid de begge tilsammen levede, så fogden
fordi derimod ej har vidst Anders Mikkelsen, som samme gård nu
besidder, nogen tiende til præsten efter Mortens hjemmel og fornævnte
brev at give, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod samme brev
eller dom, derpå funderet er, at kunne sige, eller magtesløs dømme.
(105)
** var skikket Tomas Madsen Tarp, borger i Varde, hans fuldmægtig Hans
Kall prokurator med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger,
lydende ham da at have stævnet Jens Christensen, borger i Varde, for
nogen ærerørige ord han14/11 næst forleden i hans egen hus i godtfolks
nærværelse og påhør, nemlig at han har gjort imod ham som en skælm, som
er med tingsvidne og hans egen vedgåelse på Varde byting for dom, 2/12
næst forleden udstedt er, at bevise, hvilke ord og på skælden han
formener at være for nær, og med urette påtalt: da formedelst vores
underhandling og efter Jens Christensens erklæring, afstod Hans Kall på
Tomas Madsens vegne samme tiltale, så det på enten sider ingen videre
skal komme til skade, og lovede Jens Christensen at skal give Tomas
Madsen endnu fire sletdaler til kost og tæring, foruden de to
rigsdaler, som han tilforn efter opsættelsens indhold er tilfunden ham
at skulle give, og dermed sagen ganske bilagt.
(106)
** var skikket Dorte Sørensdatter af Bjerndrup og havde stævnet Maren
Mikkels med flere i Bjerndrup for en vidne, de til Gørding herreds ting
17/6 sidst forleden vidnet har, indeholdende i sin mening, at de skal
have nærværende til stede til hendes mand Jens Jepsen 2/5, såvel som
3/5 hos været i kirken, og da skulle de først adspurgt hende, hvo der
skulle udlægges for præsten for barnefar, hvortil hun da skulle have
svaret, at Jens Pedersen, som tjente på Kærgård for kusk, var hendes
rette barnefar, så og hørte han er bleven udlagt, der barnet skulle
døbes, hvilke deres ord og vidner hun dem i ingen måder er gestendig,
ved sin højeste ed agter at benægte, det hun dem aldrig talt har, eller
haft for dem nogen slig ord, at andre end hendes ægtemand, Jens Jepsen,
at være hendes barnefar, men sådan at være deres egen opdigt og snak,
uden al billighed, til hendes og sin mands ægte skilsmisse, thi
endskønt han kunne have lagt sig til hende, førend de for den
kristelige er sammen viet, så findes dog den tids forløb imellem den
dag og deres trolovelses dag, at hendes ægtemand nok kan sandfærdig
agtes barnefar at være: så og efterdi Maren Mikkels og hendes
medfølgere udførlig har vidnet og båret kundskab, dem at have været
inde i Jes Jepsens hus og da hørt, Dorte Sørensdatter for hendes rette
barnefar at have udlagt Jens Pedersen, hvilket og med hr Niels
Pedersens kundskab bestyrkes, at Jens Pedersen ved dåben i Gørding
kirke, der barnet er døbt bleven, for barnefar dertil er udlagt,
hvilket og med Jens Pedersens bekendelse, som han for hr Jens Pedersen
i Hunderup kirke udgivet har, der han tog åbenbarlig afløsning,
befæstes, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod fornævnte
indstævnte vidner og bekendelse at kunne sige, men ved magt at blive.
(108)
** var skikket velb fru Christence Lindenov, salig Claus Sehesteds, til
Ørslevkloster hendes fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, på den
ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, kronens vel
bestalter zeugmester, på den anden side for en summa penge, som sig med
rente og omkostning beløber 7030 rigsdaler, for hvilke summa penge, hun
har været forårsaget at hænde endelig dom over ham for til Tiim
birketing, og siden her til landstinget er bleven konfirmeret, og da
tilfunden to gode mænd at gøre fru Christence Lindenov udlæg af
Christian Friises jordegods: da efterdi for os i rette lægges bemeldte
gode mænds indførsels brev, dem for fru Christence Lindenovs fordrede
gæld iblandt andet at have indført hende i for bemeldte jordegods,
Christian Friises fuldmægtig og i dag er mødt i rette, og tilstod sig
ej at vide noget herimod at sige, som forskrevet står, da ved vi efter
slig lejlighed ikke andet derom at kende, end samme jordegods, jo efter
fornævnte gode mænds indførsels bemelding, bør Christence Lindenov for
ejendom at følge, med mindre det hende inden år og dag fra løses, eller
og fornævnte indførsel for tilbørlig dommer rykket.
(109)
** var skikket velb Niels Lykke til Valden, KM ritmester, hans
fuldmægtig Jens Høg, prokurator her i Viborg, på den ene og havde
stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM felttøjmester, på den
anden side for en summa penge, som sig med rente og omkostning beløber
1289 rigsdaler, for hvilke summa penge, han har været forårsaget at
hænde endelig dom over ham for til Tiim birketing, og siden her til
landstinget er bleven konfirmeret, og da tilfunden to gode mænd at gøre
Niels Lykke udlæg af Christian Friises jordegods: da efterdi for os i
rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, dem at have indført
Niels Lykke for samme sin gælds fordring i fornævnte jordegods,
Christian Friises fuldmægtig og i dag er mødt i rette, og tilstod sig
ej at vide derimod at sige, som forskrevet står, da ved vi ikke andet
derom at kende, end fornævnte jordegods jo efter fornævnte gode mænds
indførsels bemelding jo bør Niels Lykke for ejendom at følge, med
mindre det ham inden år og dag fra løses, eller og indførslen for
tilbørlig dommer rykket.
(110)
** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård hans fuldmægtig Jens
Clausen i Kølholt og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård,
kronens vel bestalter felt zeugmester, for at eftersom han ved gode
mænd er bleven indført i Tiim hovedgårds bygning, disligeste i jus
patronatus til Tiim og Madum kirker, samt i hvis jordegods efter samme
indførsels videre bemelding, for hovedstol, rente og omkostning in
summa 6170 rigsdaler efter hans to håndskrifters bemelding, som han til
Tiim birketing og her til landstinget befindes dømt at betale, eller
lide indvisning i hans gods, efter samme doms videre indhold, hvilke
gode Steen Bille formener sig for evindelig ejendom bør at følge: da
efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, dem
at have indført Niels Lykke for samme sin gælds fordring i fornævnte
jordegods, Christian Friises fuldmægtig og i dag er mødt i rette, og
tilstod sig ej at vide derimod at sige, som forskrevet står, da ved vi
ikke andet derom at kende, end fornævnte jordegods jo efter fornævnte
gode mænds indførsels bemelding jo bør Niels Lykke for ejendom at
følge, med mindre det ham inden år og dag fra løses, eller og
indførslen for tilbørlig dommer rykket.
(112)
** var skikket Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, på Jens
Christensen, borger i Varde, hans vegne i hans egen nærværelse på den
ene og havde stævnet salig Jacob Clausens arvinger sst, nemlig Maren
Jacobs, Mads Jacobsen, Claus Jacobsen, Lisbet Jacobsdatter, Karen
Jacobsdatter og Kirsten Jacobsdatter på den anden side for en dele, de
dem lader af berømme at skal findes efter deres salig far, at han for
12 år forleden eller mere skal have ladet Jens Christensen fordele til
Varde byting for noget gæld, han skulle være ham skyldig, hvilke gæld
Jens Christensen benægter ikke at have været Jacob Clausen skyldig, og
formener at det ikke med hans hånd eller segl eller andet bevis skal
fremlægges: så og efterdi fornævnte dele ikke befindes årlig til tinge
forkyndt, som det sig burde, med i så måder den i lang tid deri
fordulgt, bemeldte gæld og ikke heller med Jens Christensens brev eller
segl bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dele
så noksom lovlig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være,
og ikke komme Jens Christensen til nogen forhindring, og Jacob Clausens
arvinger at give ham til kost og tæring to rigsdaler.
(114)
** var skikket Niels Nielsen Obling i sønder Bork med en opsættelse her
af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tomas
Sørensen i Vallund, for han 6/2 1648 i Ølgod kirke skal have målt
halvparten Ølgod kirkes korntiendes afgift med en urigtig skæppe,
hvilken skæppe skal befindes at være brændt med en falsk brænde og en
rigtig brænde, som andre skæpper brændes med, når de er krempet imod
kobber skæppen, hvilken skalskhed Tomas Sørensen selv på Østerherreds
ting 10/4 samme år har vedgangen, og samme skæppe såsom andet falsk
indlagt i herredsfogden Visti Lauritsen i Bindesbøl hans forvaring, og
da herredsfogden imod recessen ikke er mægtig at dømme på nogen deres
lempes pårørelse, har han sagen til sin overdommer henstillet.
sammeledes stævnet afgangne Visti Lauritsens arvinger, nemlig Karen
Vistiskone, Mads Vistisen, Laurits Vistisen, Christen Vistisen, Tomas
Vistisen, anden Christen Vistisen, Anne Vistisdatter, Gertrud
Vistisdatter, Karen Vistisdatter, Maren Vistisdatter, Anne Vistisdatter
og Else Vistisdatter med deres lovværge: så og efterdi fornævnte
vidnesbyrd ikke udførligen har vidnet, samme skæppe at skal have
tilhørt Tomas Sørensen, eller og at han skulle begæret, kornet med den
at skulle måles, og på kirkehimlen ladet føre, de og ikke heller har om
vidnet eller seet, samme skæppe da på steden imod andre at være brugt,
men siden derefter alene i Varde imod kobber skæppen at være forsøgt,
hvorefter Tomas Sørensen har sig og erbudt, at dersom han kornet ville
have om målt med en anden skæppe, måtte det gerne ske, da kunne vi
efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne deri så noksom, at den bør
nogen magt at have, men såvel som fornævnte hedenfindelse dom magtesløs
at være, og ikke at komme Tomas Sørensen til nogen forhindring, ----
ved os deri, efter forskrevne Niels Oblings beskyldning for falsk,
Tomas Sørensen til mindre mand at dømme.
(118)
** var skikket Mads Nissen, født i Nørkærgård, med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende han da at have stævnet Oluf
Sørensen Strudvad, nu boende i Terpager, for 20 rigsdaler, han Mads
Nissen skyldig er efter hans udgivne skadesløs brevs formelding, og sig
modvilligen forholder og ikke vil betale, så Mads Nissen derfor har
været forårsaget at tage dom over Oluf Sørensen til Lønborg birketing,
i hvilken dom han er tildømt 20 rigsdaler skadesløs at betale Mads
Nissen i hans hus i Kongensgård eller derfor at lide rigens æskning: da
efterdi med Oluf Sørensens underskrevne brev bevislig gøres, ham at
være Mads Nissen 20 rigsdaler skyldig, med rede penge uden skade ham at
betale, hvilket ej skal være sket, så dom over ham til hjemting er
forhvervet, hvori han er tildømt samme penge at betale eller lide
æskning, sagen og i lige måde her til landsting indkaldt, og i seks
uger optagen, så imod recessen uden bevilling ej kan gøres længere
forhaling, da ved vi ikke andet derom at kende, end Oluf Sørensen jo
bør æskning at lide.
(119)
** (til Jens Pedersen i Juelsgård hans opsættelse) så mødte Christen
Bjerregård på hr Niels Christensens vegne i Ferring præstegård og
formente samme stævning ikke lovlig forkyndt at være, og den med hr
Niels hans hånd skulle være påskrevet: da efterdi den opskrift, som
iblandt andet fandtes på stævningen skrevet, at være i blækket
udslettet, og ikke Christen Bjerregård videre ville svare på hr Niels
Christensens vegne, end som forskrevet står, da har vi deri været
forårsaget, samme sag til i dag seks uger at opsætte, og da dem her at
møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne
opsættelse forinden lovlig at forkyndes, og hr Niels Christensen at
give Jens Christensen og Jacob Tomasen til kost og tæring 4 sletdaler.
(120)
** var skikket Peder Christensen i Stenderup hans fuldmægtig Christen
Skriver i Strellev med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da at have stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl,
herredsfoged i Østerherred, hans arvinger for en dom han til
Østerherreds ting 8/1 1649 dømt og afsagt har imellem Laurits Lauritsen
i Kvie på den ene og Peder Christensen på den anden side, og tildømt
Peder Christensen 8 sletdaler at betale for noget bly, Laurits
Lauritsen skal have betalt til Staffen Nielsen i Varde efter en seddel,
som Staffen Nielsen til ham derom har givet, og ingen har ombedt
Laurits Lauritsen slig gæld at betale, fornævnte seddel skal medføre,
at salig Christen Pedersen i Stenderup skulle tilkomme samme bly at
betale, og ikke skal bevises med salig Christen Pedersens hånd eller
segl, ham samme bly at have bekommet: da efterdi sagen i seks uger til
i dag optagen, og opsættelsen til hjemting findes læst og påskrevet,
som opskriften derom bemelder, og ingen er mødt, som forskrevet står,
vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling,
da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og seddel magtesløs at
være, og Laurits Lauritsen i Kvie at give Peder Christensen til kost og
tæring 2 sletdaler.
(121)
** var skikket velb Niels Skade til Mosbølgård hans fuldmægtig Jens
Pedersen, prokurator i Varde, med en opsættelse her af landstinget i
dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Frands Christensen Egknud
i Mosbøl og Gregers Pedersen i Ulbæk, at i lørdagen for midsommer dag
sidst forleden, som var 22/6 1650 da har de fordristet sig til
ulovligen ophuggen 4 store pile af bemeldte gode mands have og
enemærke, som er med tingsvidne at bevise, og herredsfogden har dem
tildømt at stande til rette efter loven, og mener fogdens dom ved magt
at blive. derimod havde Frands Egknud i Mosbøl og Gregers Pedersen i
Ulbæk stævnet Bertel Nielsen, værende hos Niels Skade, og Anne Peders
ved Strellev kirke for en vidne, de til Nørherreds ting vidnet har om
nogen pile, de skulle have huggen i den kålgård, som Frands Christensen
selv har i forpagtning, og beskyldes samme deres vidne, at de ikke har
om vidnet eller vidst, hvilken en af Frands Christensen eller af
Gregers Pedersen, der skulle have om huggen samme pile, Bertel Nielsen
og at være et umyndigt barn, menende fordi samme vidne bør magtesløs at
være: da efter flere ord, parterne derom imellem var, da indgav Jens
Pedersen på Niels Skades vegne, og Hans Kall på Frands Egknud og
Gregers Pedersens vegne samme iring og tvistighed på efterskrevne
dannemænd, hvortil Jens Pedersen på Niels Skades vegne tog Niels
Poulsen i Tønming, og Hans Kall derimod på Frands Egknud og Gregers
Pedersens vegne tog Christen Skriver i Strellev, hvilke to dannemænd
skal forsamles i Christen Skrivers hus lørdagen næst efter påske først
kommende, hvor da parterne eller deres fuldmægtige for dem skal møde
til stede, og da have fuldmagt dem om samme deres tvistighed til
endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvis de deri sigende
eller gørende vorder, at skal stå for fulde, af parterne upåtalt i alle
måder.
(122)
** var skikket Laurits Hansen, rådmand i Lemvig, hans fuldmægtig Mogens
Bertelsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, indeholdende ham da at have stævnet Svend Olufsen byfoged for en
dom, han 20/9 sidst forleden har kvit dømt Morten Christoffersen for
hans hustrus anpart gæld efter hendes salig forældre at betale, og i så
måde vil hen vende al udgælden på hendes to søstre efter hendes salig
far Simon Christensen, som hun dog arveligen imod en af dem, ej heller
skal det gøre bevisligt, Laurits Hansen eller Jens Trans nogen sted
skal have dem til forpligtet at betale nogen gæld for Morten
Christoffersen, uden aleneste til Jacob Clausen, som af Morten
Christoffersens egen kontrakt kan eragtes, men enhver som arver bør
også i gælden at betale sin anpart, formener Laurits Hansen og Jens
Trans dem storligen af byfogden at være forurettet, formener samme dom
bør magtesløs at blive, og Morten Christoffersen og hans hustru Maren
Simonsdatter at være forpligt tredje part at betale, eftersom de er tre
fuld søstre. så mødte Morten Christoffersen og fremlagde et tingsvidne
der af tinget 12/2 1649, bemeldende salig Christen Simonsen, forrige
borger der sst, at have fremlagt et skiftebrev, som imellem ham og hans
to svogre Laurits Hansen og Jens Trans, rådmænd der sst, gjort var, som
blandt andet fandtes indskrevet hvis retfærdige gæld, salig Simon
Christensen kunne være bort skyldig, enhver at betale sin anpart, som
fandtes med Christen Simonsen, Laurits Hansen og Jens Trans deres
hænder underskreven: så og efterdi byfogden efter for ham fremlagte
skiftebreve, som alene af Christen Simonsen, Laurits Hansen og Jens
Trans befindes underskrevet, har Morten Christoffersen for fornævnte
tiltale for samme gælds rest kvit funden, ved vi ej den hans dom efter
slig lejlighed at imod sige, men ved magt at blive.
(123)
** var skikket Morten Christoffersen, borger i Lemvig, på den ene og
havde stævnet Laurits Hansen, rådmand sst, på den anden side, imellem
ham og Jens Trans rådmand dømt har på Lemvig rådstue 8/11 sidst
forleden, anlangende gældssag, og Laurits Hansen samme sin dom imod
rigtig brev og håndskrift har dømt Morten Christoffersen og Jens Trans
under regnskab, uanseet at Morten Christoffersen har Jens Transes brev
på 46 rigsdaler, og ikke ville anse deres aller nådigste konges
forordning, recessen og mandat er bemeldende, at der må ikke gange
nogen opskrift imod nogen rigtig gældsbreve underskrevet eller
forsegling, formenende Laurits Hansen uret deri at have gjort, og
Morten Christoffersen formener samme dom bør magtesløs at være, og ikke
komme ham imod hans rigtig brev til nogen forhindring: så og efterdi
befindes for Laurits Hansen at have været i rette lagt Jens Transes
underskrevne skadesløs brev, til Morten Christoffersen udgivet, og han
dog imod fornævnte håndskrift har heden funden Morten Christoffersen
til afregning med Jens Trans, efter hans regnskabs bog, endog Morten
Christoffersen da ikke af Jens Trans derom skal befindes for Laurits
Hansen lovlig indkaldt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri
kende samme Laurits Hansens udgivne dom så noksom, at den bør nogen
magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Laurits Hansen i så
måder har Morten Christoffersen dermed omkostning tilføjet, bør han at
give ham til kost og tæring 4 rigsdaler.
(125)
** var skikket Mikkel Eskesen i Lejrskov på hans søster Maren
Eskesdatter i Stenderup hendes vegne med en opsættelse her af
landstinget 15/1 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser
at have stævnet hr Niels Nielsen Bøgvad i Stenderup for to skriftlige
vidner, som han for herredsprovsten, mester Anker Sørensen, indlagt har
på to tider, nemlig 6/7 og 28/8 sidst forleden, anlangende bortdøde
Anne Nielsdatter, som i Eltang er bortdød, at hun skulle have beskyldt
Maren Eskesdatter i Stenderup for hendes bane, og ikke samme vidne
efter recessen med nogen juriment at være sket, som det sig lovlig med
gemes burde i sådan vigtig sag at forelægges, og ikke ved hans ed men
ved en seddels fremlæggelse, at Anne Nielsdatter i hendes sygdom i
Eltang, der hun var uden forlov veget fra hendes husbond, Mads Hansen i
Stenderup, og er bortdød, da hende at skulle have i hendes sygdom
svaret sognepræsten, hr Niels Nielsen Bøgvad, der hun af ham er meddelt
sakramentet, at hun ikke vidste årsag til hendes død, uden Maren
Eskesdatter kunne have nogen årsag deri, og at hun var svag over hendes
ganske krop, og ikke hr Niels sit vidne med oprakte med oprakte fingre
efter recessen har vidnet, mener samme vidne bør magtesløs at være, og
ikke bør Maren Eskesdatter at komme til hinder eller skade på hendes
fred i nogen måde: så og efterdi befindes hr Niels Bøgvad udførlig at
have vidnet og båret kundskab om den klage og beskyldning, som Anne
Nielsdatter i sin yderste for ham på Mads Hansens hustru, Maren
Eskesdatter, i adskillige måder gjort har, hvilket og med hendes
forrige klage, der han på sit embeds vegne er kaldt til hende,
bekræftes, og med syn er bestyrket, Maren Eskesdatter og straks på
fersk fod at skal være bort veget, og med hendes husbond Mads Hansens
udgivne fuldmagt bevises, bod og bedring for Anne Nielsdatter at være
over graven tilbudt, såvel som og forligelse mål begæret, så og med
Hans Madsens udgivne gælds brev til hendes brødre stadfæstes, hvori
gerningen, som Mads Hansens hustru af hendes tjenestepige Anne
Nielsdatter er for beskyldt og på klaget, af fornævnte berørte
omstændigheder og indstævnede vidner med hverandre derom bestyrkes,
Maren Eskesdatter i Anne Nielsdatters død og bane brødig at være, da
vidste vi efter slig lejlighed ikke imod hr Niels Bøgvads, såvel som og
de andre indstævnte vidner, så vidt de Maren Eskesdatter anlanger, at
suge, men ved magt at blive, og efterdi sandemændene for slig gerning
har Maren Eskesdatter bemeldte Anne Nielsdatters bane på svoret, og fra
hendes fred, da har vi og ikke vidst nogen tilfald, dem for den deres
ed og tov at kunne fælde, men i lige måder ved magt at være, og Mikkel
Eskesen at give dem til kost og tæring 6 rigsdaler, belangende Hans
Clausen badskær hans vidne såvel som og Mette Christensdatter, Maren
Andersdatter og de andre indstævnte vidner, som er ført Maren
Eskesdatter imod samme gerning til befrielse, en del førend sandemænd
gjorde deres tov, og mesten part siden bagpå eden, da efterdi slige
vidner ikke udførligen med andre nøjagtige kundskab er bekræftet, kunne
vi ikke kende dem så noksom, at de imod hvis vidner, nu ved magt dømt
er, bør at komme Maren Eskesdatter til befrielse, men magtesløs at være.
(148)
26/3 1651.
(ingen af dommerne til stede, Henrik Jensen ene)
** var skikket velb fru Maren Skram, salig Hartvig Huitfeldts, til
Rammegård hendes fuldmægtig Gregers Poulsen i Marsbjerg og havde hid
kaldt sandemænd af Vandfuld herred, Mette Christensdatters bane at
udlægge, som desværre af våde og vanlykke 24/2 sidst forleden er bleven
omkommen på Rammegård, og nu først fremlagde Gregers Poulsen
efterskrevne tingsvidne af Vandfuld herreds ting 24/3 sidst forleden,
som indeholder Keld Jensen med flere at have vidnet, at som de og de
andre gårdens folk 24/2 sidst forleden imellem syv og otte om morgenen
havde været oppe til frokost, og fulgtes så ned i laden, da lidt
derefter kom Jørgen Brun indtil dem med en bøsse, var nogen stund i
laden, tog så noget til at strø for spurve med, og sagde han ville se,
om han kunne få nogen spurve at skyde, begyndte så at spænde bøssen,
men hjulet slog tilbage igen, og som han anden gang ville gøre færdig,
gik bøssen uformodende af for ham imellem hænderne, imod hans vilje,
der bøssen således var afgangen, og han fornam, at der var en kommen
for det ulykkelige skud, gav han et svar skrig af sig, lukkede døren op
og sagde, Gud nåde mig arme menneske, hvad er her nu gjort, så løb de
straks ud og blev da var, at der et kvindfolk østen for ladedøren, og
så at det var Mette Christensdatter, og er dem vitterlig, samme
ulykkelige gerning skete af våde og vanlykke: dernæst gjorde
sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde
Jørgen Brun at våde og ulykkelig tilfald uforvarende imod hans vilje at
have skudt Mette Christensdatter, og fordi svor ham hendes bane på og
til hans fred, eftersom de og selv sandhed derom havde udspurgt og
forfaret.
(152)
** var skikket Jean le Clerck, borger og handelsmand i Christianshavn,
hans fuldmægtig Mogens Block i Lerbjerg på den ene og havde stævnet
velb Christian Friis til Lyndbygård. kronens vel bestalter zeugmester,
for en anselig summa penge, som sig med hovedstol og rente og
omkostning beløber 3420 rigsdaler, for hvilke summa penge han har været
forårsaget at have ladet hænde dom over ham til hjemting, og siden her
til landstinget er bleven konfirmeret og da tilfunden to gode mænd at
gøre Jean le Clerck udlæg af Christian Friises løsøre eller jordegods:
da efterdi for os fremlægges fornævnte gode mænds indførsels brev,
indeholdende dem, for Jean le Clerck hans gælds fordring, at have
indført hans fuldmægtig i for berørte jordegods, da ved vi efter slig
lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte jordegods jo, efter
bemeldte indførsels brevs formelding, bør Jean le Clerck for ejendom at
efterfølge, med mindre det ham efter forordningen bliver fra løst,
eller og indførslen for til dommer rykket.
(153)
** var skikket Iver Sørensen i Bølling på sin egen, Nis Brun, Hans
Sørensen, Maren Sørens, Else Grises og Mette Ibsdatter sst deres vegne
med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da
efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Germand Joensen i
Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom han på fornævnte ting
24/7 sidst forleden imellem slotsherren på Koldinghus, velb Ebbe
Gyldenstjerne til Tyrrestrup hans fuldmægtig Frederik Christensen
ridefoged på den ene og fornævnte folk og selvejer bønder i Bølling på
den anden side, anlangende uforvist skovhug på Bølling skov af næst
forleden år til philippi jacobi dag 1650, hvorfor han har dem tildømt
at betale en summa pending lige ved andre kronens tjenere efter en
takst, som slotsherren har gjort efter et synsvidnes formelding: så og
efterdi befindes herredsfogden Germand Joensen ikke i sin doms slutning
at have navngivet de mænd og personer, som han har tilfunden at betale
lensmanden efter taksten, meget mindre deri specificeret, hvor vidt
enhver betale skulle, da bør samme dom fordi at være som udømt var, så
vidt den Nis Brun og hans bemeldte medfølgere jordejere angår, og hvo
videre påskader, indkalder sig sagen igen til hjemting, og derom
endelig at underskedes, som det sig bør.
(155)
** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Nyborg
slot, hans fuldmægtig Jørgen Pors i Kåstrup på den ene og havde stævnet
velb Christian Friis til Tiimgård, general felt zeugmester, for at
eftersom Mogens Kås skal have været forårsaget en kort tid siden at
forhverve dom over ham til Tiim birketing for en summa penge, som han
efter hans strenge skadesløs brevs indhold skal have været Mogens Kås
skyldig, og eftersom fornævnte birketings dom siden her til landstinget
har været indstævnet og der ved endelig dom konfirmeret, og to gode
mænd tilfunden at gøre Mogens Kås udlæg for samme penge, og da har de
udlagt efterskrevne gods: da efterdi for os i rette lægges fornævnte
gode mænds indførsels brev, hvormed bevises dem at have indført Mogens
Kåses fuldmægtig for hans gælds fordring i for berørte jordegods, da
ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte
gods jo efter indførslens lydelse bør Mogens Kås for ejendom at følge,
med mindre det ham efter forordningen fra løses, eller og indførslen
for tilbørlig dommer rykket.
(158)
** var skikket Hans Jensen, indvåner i Bergen i Norge, hans fuldmægtig
Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i
dag 14 dage, indeholdende ham da efter en seks ugers opsættelse at have
stævnet Peder Eriksen af Stovstrup for en dom imellem ham og Jacob
Tomasen Harbo i Søholm, herredsfoged i Elbo herred, dømt og afsagt har
4/2 sidst forleden, med hvilken hans dom han har frikendt Jacob Tomasen
at betale Hans Jensen 80 sletdaler med sin tilbørlig rente efter deres
imellem dem oprettet kontrakt, som formelder Jacob Tomasen til Hans
Jensen at skulle skyldig være, hvilken kontrakt for ham er lagt i
rette, og den alligevel at have forbi gangen og ikke ville anseet, men
funderet hans dom på en skøde, som salig Knud Bertelsen, borger af
Kolding, Jacob Tomasen gjort har: så og efterdi med fornævnte skøde
bevisligt gøres, det Knud Bertelsen efter Hans Junges fuldmagt inden
tinge fuldkommelig at have skødt og afhændt på hans vegne til Jacob
Tomasen fornævnte bolig i Erritsø, og deri kendtes fuld nøje og
betaling af Jacob Tomasen efter kontrakten at have oppebåren og
annammet, så Peder Skriver sætfogden fordi har Jacob Tomasen deri
frikendt, da ved vi efter slig lejlighed ikke den hans dom at imod sige
men ved magt at blive.
(161)
** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand i Dalum
kloster, hans fuldmægtig Christen Ibsen i Strellev kærgård med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have
stævnet Tøste Knudsen i Nordenskov med flere sandemænd i Nørholm birk
for en ed og tov, de imellem Iver Vind og Anne Nielsdatter i Hedbo 22/1
svoren har, anlangende en vold, den gode mand har ladet rejse på hende
for en brev, som var salig Søren Tomasens af Hede hans arvingers, som
hun efter tingsvidnes indhold sønderreven, hvilke deres ed og
afhjemmelse i følgende måder beskyldes, blandt andet at fornævnte
sandemænd ganske har gået forbi sandfærdig tingsvidne om fornævnte
brevs sønderrivelse, som for dem i rette har været lagt, og hende dog
alligevel har fri svoren for fornævnte volds gerning, hvorfor Iver Vind
formener fornævnte sandemænd heri ingen ret at have gjort, og samme
deres ed og tov bør magtesløs at være: så og efterdi for sandemændene
ikke er bevisligt gjort, det Anne Nielsdatter med gevalt at skulle have
taget samme seddel, men fast mere den i hænde leveret, det og med
Christen Tomasens seddel bevises, Anne Nielsdatter at have gjort
regnskab med Søren Kelst og andre om gammel rest af tiendekorn, og da
at have betalt ham to skæpper byg, som Søren Kelst fik hende seddel på
var ydet, da har vi efter sådan lejlighed ikke vidst imod samme
sandemænds ed at sige men ved magt at blive.
(162)
** var skikket Niels Lauritsen i Smedegård på den ene og havde stævnet
Hans Jensen, borger og rådmand i Ringkøbing, Christen Jensen i Ganer og
Gregers Nielsen, borger og rådmand i Ringkøbing, og Søren Jensen,
borger sst, på den anden side for en vidne de 16/12 1650 til Bølling
herredsting vidnet har, dem selv og deres medborger Johan Wessel til
villig og behjælpning vidnet har, formeldende at de skulle have
overværet i Johan Wessels hus i Ringkøbing 21/12 1638, og der seet at
Niels Lauritsen i Smedegård selv først underskrev den brev, som han har
givet fra sig ----, hvilke deres vidne han beskylder i efterfølgende
måder, blandt andet at deres vidne skal være vidnet i deres egen sag,
og være vidnet på langsommelig mange år, han samme brev skulle have
underskrevet, uanseet han aldrig skulle have kunnet læse eller skrive,
og vidnet bagpå hans lovlig undskyldning og lovsed, som han skal have
gjort, det han aldrig skal have udgiven samme brev eller den
underskreven. så mødte Laurits Brodersen, ridefoged på Lundenæs, og
beretter at efterdi befindes varsel på en søndag, af forseelse, for
samme hid stævnte vidner at være givet, hvorfor han beretter sig samme
vidne nu at ville afstå, og da efter lovlig varsel på ny ville lade
forhverve: da efter sådan lejlighed bør samme vidne, som efter slig
varsel forhvervet er, ingen magt at have.
(163)
** var skikket Jørgen Jensen i Vilslev med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers
opsættelse at have stævnet Jens Keldsen sst for et pant, han 27/1 sidst
forleden på Gørding herresting skal have gjort Søren Pedersen i ---- på
sin halve gård i Vilslev, han iboer, efter pantebrevs vidtløftig
formelding, hvilke pant og pantsætning Jørgen Jensen formener ikke så
lovlig og ret at være, som det sig burde, efterdi Jens Keldsen skal
være Jørgen Jensen adskillig stor summa pending skyldig, og dom derfor
over ham skal være forhvervet, hvilke gæld at betale, Jens Keldsen ikke
skal være vederhæftig, uden sidste pantsatte halvgård og ejendom dertil
muligt skal medgå, for det andet skulle Jørgen Jensen også have Jens
Keldsen i dele efter delsvidnes formelding: da efter flere ord dem
imellem var, blev Jørgen Jensen og Søren Pedersen om samme tvistighed,
fornævnte panter anlangende, således her i dag for retten forenet, det
Søren Pedersen lovet og forpligtet sig at erlægge og betale til Jørgen
Jensen den hovedstol, nemlig 430 sletdaler, som Jens Keldsen ham
skyldig er, med halvfjerde års efterstående rente til sankt mikkelsdag
først kommende, og dersom fornævnte summa penge med bemeldte rente ikke
til fornævnte tid bliver Jørgen Jensen afbetalt, da Jens Keldsens anden
halve gård, som Søren Pedersen har i pant af ham, og nu om tvistet er,
at være Jørgen Jensen til en fuldkommen brugelig pant følgagtig, indtil
han samme summa penge skadesløs med sin rente bliver afbetalt, og ikke
den pant, som Jens Keldsen til Søren Pedersen gjort har, derpå efter
fornævnte tid at komme Jørgen Jensen til nogen forhindring, men dersom
Jørgen Jensen ikke til fornævnte tid bliver samme summa penge og rente
betalt, da ham straks at træde fra sin pants rettighed, og det til
Søren Pedersen overlevere, og sådanne to panter i Jens Keldsens gods
efter des indhold at følge Søren Pedersen til brugelig pant, indtil
Jens Keldsen dem skadesløs fra han igen indløser, og dermed fornævnte
deres tvistighed til endelig ende bilagt.
(164)
** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers
opsættelse at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i
Jerlev herred, for en henfindelse dom han 13/6 1649 dømt har imellem
Jørgen Munk og søstres efterskrevne tjenere i Rue, hvori Jørgen Munk
formener Germand Joensen har gjort uret, idet han har ikke dømt en part
af dem til at lide, som har handlet dem så meget grueligt i hans
søstres skove, hvorfor han formener Germand Joensens henfindelse bør
magtesløs at være. så mødte Jens Nielsen i Hølund og fremlagde jomfru
Edel Munks efterskrevne indlæg så lydende, jomfru Edel Munk til
Haraldskær på hendes tjenere i Rue deres vegne svar 23/4 1651, eftersom
Jørgen Munk for værgemål lader sig understå, tid efter anden, stor
ufornøden trætte mig at påføre, nemlig for nogle træer, som i
adskillige tider skulle være huggen på min grund i Rue, der mine
tjenere boer, så er dertil mit svar, at samme syn og tiltale Jørgen
Munk slet og aldeles intet vedkommer i det aller ringeste at påtale,
thi han var ikke min værge på skifte, ej heller endnu, idet jeg og min
søster Anne Munk har selv KM missive, at vi selv må være værger for det
ringe gods, der os efter vores salig far er tilfalden. dernæst
fremlagde Jens Nielsen efterskrevne ovennævnte KM missive, givet på vor
slot Haderslevhus 6/2 1639 under vort signet Christian. derhos brev
fremlagt en dom af Jerlev herreds ting 13/6 1649 som besluttes, at
efterdi der for retten er fremlagt tre adelspersoners hånd imod hånd,
og som ikke stemmer overens, men den enes hjemmels brev imod den andens
tiltale, da efter slig lejlighed vidste fogden ej i den sag at påkende,
men ville have den sag for den gunstige overdommer indstillet. NB: skal
ikke ---- skrives ---- Niels Gris ---- Bølling har udstedt dommen, og
er intet stævnet derfor.
(166)
** var skikket Peder Christensen i Skovlund med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Oluf
Christensen i Skovlund og Dines Hansen sst for et vidne, de 28/11 næst
forleden til Nørholm birketing vidnet har, formeldende at de efter Rask
Hansen i Olling og hans brors begæring skal have været til Peder
Christensens i Skovlund og der seet og synet en lam, som Peder
Christensens hustru og han selv skal have påvist dem, hvilke lam skal
have adskillige mærker, og Peder Christensen og hans hustru skal have
svoret, at samme lam skulle have været deres datter Anne Jensdatters
lam, hvilke hans og hans hustru deres vidne han beskylder, iblandt
andet at de både har synet og vidnet efter deres mundheld, hvilke Peder
Christensen og hans hustru højlig benægter, at de aldrig har haft de
ord, tale eller mundheld med dem om samme lam, som deres usandfærdige
vidne om formelder, ikke heller at have båren nogen dølgsmål på samme
lam: så mødte Jep Gødesen i Galtho på Rask Hansen og Laurits Hansens
vegne og afstod bemeldte indstævnte vidner og syn, så det ikke skal
komme Peder Christensen eller nogen til forhindring eller skade, men
død og magtesløs at være.
(168)
** var skikket Christen Christensen Bjerregård med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Svend
Olufsen, byfoged i Lemvig, for en frafindelse han til Lemvig byting
dømt har 22/2 sidst forleden, anlangende at han ikke vidste at finde
salig Simon Christensens arvinger til at lide tiltale af Christen
Christensen Bjerregård for forsikring på halve Bjerregård, så han og
hans hustru og børn kunne være angerløst efter salig Simon Christensens
forpligt, eftersom salig Simon Christensens arvinger har annammet penge
for halv Bjerregård, og byfogden tilforn dem har tildømt at lide
tiltale, som med hans dom, dateret 19/7 1650, kan gøres bevisligt,
formenende byfogden i samme frafindelse uret at have gjort, og at den
bør magtesløs at være: da efterdi samme sag i seks uger til i dag er
optagen, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og forkyndt, som
forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan
gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme
frafindelse magtesløs at være og ikke komme Christen Bjerregård til
nogen forhindring.
** var skikket Jens Pedersen i Juelsgård og Jacob Tomasen, kirkeværger
i Ferring, deres fuldmægtig Christen Sørensen i Kastbjerg med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have
stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for en
dom han til Vandfuld herreds ting 28/9 1650 dømt og afsagt har, imellem
fornævnte Ferring kirkeværger på den ene og hr Niels Christensen, præst
i Ferring, på den anden side anlangende 7 skæpper rug kirketiende, som
altid har været udgiven til kirken af to kronens bol, som nu for sin
årlig og sædvanlig skyld og afgift skal bruges under præstegården, og i
samme sin dom kvit dømt hr Niels Christensen for samme 7 skæpper rug,
og det kun efter bare ord og vrang beretning, og ikke skal for ham være
bevist, at præsten skal være samme bol tillagt fri for tiende, formener
Niels Madsen dermed uret at have gjort, og samme hans dom bør magtesløs
at være: så og efterdi ikke befindes for Peder Jensen og hans
medfølgeres vidne at være givet nogen varsel til salig hr Jens hans
arvinger, eftersom de ham i deres vidne har navngivet og om vidnet, da
kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den
bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi
herredsfogden, Niels Madsen, sin dom har funderet på det, som ingen
bevis for ham har været i rette lagt, da bør den hans dom og i lige
måde magtesløs at være.
(172)
** var skikket Jens Christensen, borger i Varde, hans fuldmægtig Jens
Pedersen, prokurator der sst, med en opsættelse her af landstinget i
dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen,
tjenende i Guldager, for en dom han til Varde byting 5/3 1649
forhvervet har, indeholdende i sin mening af sentensen, at Jens
Christensen skulle for retten have sagt til Søren Christensen, boende
ved Næsbjerg kirke, at den parlament, som han og Søren Christensen
tilsammen havde haft, var sket for hans bror Niels Christensen tagen
hjul fra ham, og derefter sig til bevis ---- tingsvidne 2/10 1648
forhvervet, hvor efter samme vidne og ord byfogden sin sentens funderet
har, og derefter tildømt Jens Christensen samme sine ord at bevise,
eller derfor efter recessen at lide dele, hvilke dom og vidne
beskyldes, at det ikke er hans ære for nær talt, efterdi han ikke i
ringeste måder er af ham for nogen tyveri eller uærlig sag beskyldt: da
efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes
lovlig læst, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod
recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter
sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være og ikke komme Jens
Christensen til nogen forhindring.
(173)
** var skikket Christen Christoffersen af Hovlbjerg med en opsættelse
her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens
Christensen i Bundgård, delefoged i Hind herred, for en enlig vidne han
bagpå en landstings dom på Tiim birketing 31/5 sidst forleden vidnet
har, bemeldende at han med værende hos var, hørte og så tredje påskedag
på Tiimgård 1644, at Staffen Nielsen i Varde da var på Tiimgård og
gjorde køb på 120 stald øksne, for parret 24 rigsdaler, ved Christen
Christoffersen, og dagen der næst efter igen var på Tiimgård hos ham og
hørte, om Eske Jensen samme køb ville samtykke, med andet mere
opdigtede snak, samme hans vidne indeholder, hvilket vidne Christen
Christoffersen formener bør magtesløs være: så og efterdi Jens
Bundgårds vidne ikke formelder, at Christen Christoffersen samme øksne
til Steffen Nielsen skulle have solgt og afhændet, men det på fogden
Eske Jensens samtykke skulle være heden sat, Jens Bundgård og her i dag
for retten har tilstået, det Steffen Nielsen ikke skulle bekommet
øksne, og sligt på Eske Jensens behag heden stillet, så de siden i
fjendetiden skulle være bortkommet, da kunne vi efter slig lejlighed
ikke kende samme vidne deri bør at komme Christen Christoffersen til
nogen forhindring, men magtesløs.
(174)
** var skikket Peder Jensen, barnfødt i Frøjk, med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels
Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han der
til tinget 8/5 sidst forleden udgivet, og deri tilfunden Peder Jensen
at give og gøre Jens Nielsen og hans bror Christen Nielsen i Frøjk
rigtig afkald og kvittering på hans tilfaldne fædrene og mødrene arv,
som han til sig i Frøjk annammet, eller derfor at lide dele, uanseet ej
for ham skal være bevist, det han hans arvepart fra steden til sig
skulle have annammet: så og efterdi befindes herredsfogden Niels
Christensen ikke i hans doms slutning at have kundgjort, hvorpå han den
grundet har, meget mindre specificeret hvad eller hvor meget Peder
Jensen havde annammet, og han dog ham tilfunden afkald for hans
annammet arvegods at give, eller dele at lide, da kunne vi efter slig
lejlighed ikke deri kende den hans dom så noksom at være, at den bør
nogen magt at have, men den såvel som fornævnte dele, derefter drevet
er, magtesløs at være, og ikke at komme Peder Jensen til nogen
forhindring.
(176)
** var skikket Jesper Holst i Bøl med en opsættelse her af landstinget
12/3 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at
have stævnet Niels Pedersen i Frøtoft, Jacob Jensen, rådmand i Varde,
og Jens Pedersen, prokurator der sst, for en overdragelse og forpligt
30/8 sidst forleden, af Niels Pedersen udgivet, hvori han har
overdragen til Jacob Jensen og Jens Pedersen 128 rigsdaler, afgangne
Mads Buck af Varde skulle have været ham pligtig, som han tilforn til
Jesper Holst overdraget har, og benægter derhos i samme brev ingen
overdragelse på samme gæld tilforn at have udgivet, og forpligtet sig,
om samme overdragelse nogen sinde imod Jacob Jepsen eller Jens Pedersen
bliver i rette lagt, skulle han den fragå og efter lands lov sig derfor
erklære: da efter flere ord og tale dem derom imellem var, blev Niels
Pedersen Frøtoft og Jesper Holst nu her i dag for retten med
sammenlagte hænder venligen om samme tvistighed til endelig ende
forenet, så at Niels Pedersen tilstod sig ikke at vide andet med Jesper
Holst, end hvis ærligt og godt er, og derhos lovet Jesper Holst fra sig
at levere til Jacob Jensen og Jens Pedersen, på Niels Frøtofts vegne,
alle hvis domme og breve, som han kan have haft efter den fuldmagt og
oprettede kontrakt, imellem Jesper Holst, Niels Pedersen, Clemend
Toftum og Niels Obling gjort er, dateret Varde den næste mandag efter
gregori dag 1648, anlangende Mads Buck i Varde, og såfremt kan
befindes, at Jesper Holst noget af Mads Buchs gods kunne have
oppebåren, da det, eller dis værd, til Jacob Jensen og Jens Pedersen at
levere, som for er rørt, og dermed afstod de på begge sider alle
fornævnte beskyldning og tvistighed, så det ingen videre at komme til
forhindring, men sagen imellem dem dermed ganske ophævet og bilagt.
(184)
7/5 1651.
** var skikket velb Gunde Rosenkrantz til Vinding, KM befalingsmand på
Kalø slot, hans fuldmægtig Jacob Christensen sst på den ene og havde
stævnet til konfirmation en herredstings dom, udstedt på Skodborg
herreds ting 28/4 sidst forleden, hvori Gunde Rosenkrantz tilfunden at
skal have indvisning for 1510 rigsdaler, med sin pågående rente og
omkostning, i noget gods på Venø land, som velb fru Anne Beck, salig
Christian Bülows, til Smidstrup har ved indførsel fra Erik Krabbe
bekommet, og fru Anne Beck en rigtig designation på samme gods har
overgivet til Gunde Rosenkrantz, formener Jacob Christensen på sin
husbonds vegne, samme herredstings dom bør ved magt at blive, tilmed at
tilnævnes to gode mænd her af landstinget, som i samme gods kan Gunde
Rosenkrantz kan gøre indførsel i: da efterdi for os i rette lægges
bemeldte gode mænds indførsel, hvoraf forfares fru Anne Beck for
ridemændene at have indlagt fortegnelse under hendes hånd, hvori blandt
andet formeldes, at Gunde Rosenkrantz for 1510 rigsdaler ved indførsel
måtte lade annamme det gods her i Jylland, som hun af Erik Krabbe for
samme summa penge ved indførsel havde bekommet, på hvilke gods og
fremlægges fru Anne Becks underskrevne fortegnelse, såvel som og en
hendes underskrevne indlæg, at hun imod denne indførsel er Gunde
Rosenkrantz fuldkommen kald og varsel gestendig, da efter slig
lejlighed tilfinder vi velb Claus Dyre til Sindinggård og Johan
Brockenhuus til Handbjerg hovgård, som Jacob Christensen nævnt har, med
forderligste lejlighed, og inden i dag seks uger, dem at forsamle, og
med herredsfogden gøre Gunde Rosenkrantz indvisning og til likvidering
i samme tilbudne gods, efter derpå fru Anne Becks fortegnelses indhold,
for samme summa penge med rente og interesse, og det efter
forordningen, som de vil ansvare og være bekendt.
(186)
** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af
landstinget i dag 14 dage, indeholdende hende da efter en måneds
opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for han
ikke har anseet den dom, her af landstinget er udstedt 28/2 1649,
anlangende uretfærdig vurdering, han da skal have gjort på en hest til
Mads Gregersen sst, og han derfor tildømt at give hende 10 sletdaler
til kost og tæring, hvilke han ville ikke have udgivet, og derved
forårsaget hende videre penge spilde, nu her om det samme at hid
stævne, hvori hun formener ham forsætligen at have gjort uret imod hans
ed, og derfor bør at lide og stå til rette: så og efterdi Otte Sørensen
ikke så fuldkommelig sin dom at have sluttet, så Gertrud Andersdatter
derefter kunne søgt betaling, som det sig burde, da finder vi efter
slig lejlighed den hans dom at være som udømt, og sagen til bytinget om
samme penges betaling igen at indkomme, og deri endelig at kendes, som
ret er, og efterdi Otte Sørensen Gertrud Andersdatter omkostning har
tilføjet, da bør han derfor at give hende til kost og tæring 4
sletdaler, hende skadesløs at betale.
(188)
** var skikket Peder Lauritsen, hospitalsforstander i Viborg, som her
for retten i hånd tog velb Jørgen Marsvin til Avnsbjerg hans fuldmægtig
Søren Olufsen i Elsborg, solgte, skødte og afhændte fra Viborg hospital
og til Jørgen Marsvin og hans arvinger efterskrevne jordegods, som
efter lodsedlens formelding er bleven de fattige udlagt af salig fru
Anne Kåses jordegods i Himmersyssel i Hornum herred i Sønderholm sogn.
21/5 1651.
(ingen dommere til stede, Henrik Jensen ene)
(189)
** var skikket Birgitte Bertelsdatter, salig Christen Hjerbæks
efterleverske, i Viborg hendes fuldmægtig Peder Lauritsen,
hospitalsforstander sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14
dage, indeholdende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet
Jens Jensen Hestbæk, borger her i Viborg, for en summa penge med dis
rente og interesse, eftersom hendes husbond har været i forløfte for
ham til mester Christen Olufsen, sognepræst til Gråbrødre sst, hvilke
hans udgivne brev Birgitte Bertelsdatter, som een for alle har været
forårsaget at indfri, eftersom mester Christen Olufsen hende for samme
gæld ladet søge og kræve, og efterdi Jens Hestbæk sig igen med
betalingen modvilligen entholder, da har hun været forårsaget æsknings
dom over ham ladet forhverve, hvori han er tildømt hovedstolen med
rente og interesse straks at betale, eller lide rigens æskning og
forfølgning, formenende samme dom bør ved sin fuldmagt at blive, og
Jens Hestbæk i lige måde her til landstinget pligtig er og bør at lide
rigens æskning: da efterdi med Jens Hestbæk hans underskrevne og
forseglede skadesløs brev bevislig gøres, ham at have været mester Oluf
Christensen 200 rigsdaler med sin rente skyldig, hvilken brev salig
Christen Hjerbæk, som en tro forlover og selvskyldner, med ham
forseglet og underskrevet har, og deri forpligtet dem og deres
arvinger, een for alle og alle for een, skadesløs at holde, som
børnepending i alle måder, hvorpå Jens Hestbæk sin skadesløs brev til
Christen Hjerbæk for samme sin løfte har udgivet, og befindes Birgitte
Bertelsdatter efter hoved brevens opskrift som en arving, een for alle,
at have ladet erlægge og afbetale til mester Oluf Christensen fornævnte
hovedstol med sin forfaldne rente efter samme opskrifts lydelse, og
fordi til byting derfor igen at have ladet søge Jens Hestbæk, så
endelig dom deri falden er, som forskrevet står, og endog siden af ham
skal være af hovedstolen igen erlagt 100 daler, og ikke den ganske
summa med sin rente endnu skal være skadesløs afbetalt, da ved vi efter
slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Hestbæk jo for resten
bør æskning at lide, som det sig bør.
(192)
4/6 1651.
(ingen dommere, hører Henrik Jensen)
** var skikket Hans Udsen Koed i stor Velling og havde hid kaldt
sandemænd af Elbo herred, Jens Udsen i Taulov Nebel hans bane at
udlægge, som døde imellem 4/4 og 5/4 sidst forleden, og i hans sidste
for præsten har klaget på Hans Skrædder sst, og først fremlagde Hans
Udsen for sandemænd efterskrevne dom af Elbo herreds ting 1/8 1650
udganget, hvori blandt andet findes indført et tingsvidne af fornævnte
herredsting 9/8 sidst forleden, Jens Udsen i Nebel klagede på Hans
Pedersen skrædder i Nebel, at på torsdag ad aften da overfaldt Hans
Pedersen ham og slog ham med en fork i hans højre side i hans hoved og
stak ham i hans bryst og rykkede noget hår af den højre side af hans
skæg. item fremstod Bertel Nielsen i Kongsted med flere, som vidnede,
at eftersom de der på tinget af fogden blev udnævnt at syne Jens Udsen,
da havde de synet omtalte skader, endnu Niels Olufsen i Nebel med flere
at have vidnet om slagsmål imellem Jens Udsen og Hans Skrædder: dernæst
gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og
udlagde Jens Udsen af sygdom og skrøbelighed at være død bleven, og det
ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom havde
udspurgt og forfaret, såvel som og en part af dem ham at have besøgt og
ikke fornemmet, at han havde de sår eller skade, som kunne være årsag
til hans død.
(198)
18/6 1651.
(ingen dommere, Henrik Jensen ene)
2/7 1651.
(som indfaldt marie besøgelse, og holdtes næste torsdag derefter. ingen dommere til stede, Henrik Jensen ene)
16/7 1651.
(ingen dommere, Henrik Jensen ene)
30/7 1651.
(ingen dommere, Henrik Jensen ene)
14/8 1651.
(ingen dommere, Henrik Jensen ene)
28/8 1651.
(ingen dommere, Henrik Jensen ene)
(efterskrevne tre vidner henhører til den landsting, som blev holdt 10/9 1651)
(199)
** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne pergaments
brev lydende, jeg Tomas Jensen i Snab ---- kendes at have solgt fra mig
og mine arvinger og til Morten Jensen i Hannerup og hans arvinger al
den del og rettighed, som jeg har, i det dam og dæmning, som ligger
sønden og vesten til Hannerup, og har bedt to dannemænd, Peder Black i
Hørby og Peder Keldsen i Døstrup med mig af besegle, skrevet i Hannerup
midfaste søndag 1538.
** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et lidet pergaments
brev så lydende, vi efterskrevne Bent Poulsen, foged til Bølling
herreds ting, med flere år efter Guds byrd 1545 den mandag næst efter
søndagen judica var skikket velb Hans Lauritsen i Kærgård æsket og fik
uvildigt syn af Anders Pedersen og hans medbrødre 8 dannemænd, hvilke
vidnede, at de var over Kærgårds mark, gransket og forfaret en
byggested, da kunne de ingen byggesteder finde der i nogen måder, og
aldrig de kunne fornemme eller spørge af fædre eller forældre, at der
har været nogen byggested i Kærgårds mark så længe, som dem længst
kunne mindes.
** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et pergaments brev så
lydende, alle mænd dette brev seer eller hører læse hilse vi Peder
Olufsen af Hollingholt, herredsfoged på Hammerum herredsting, Niels
Christensen, præst til Snejbjerg, Morten Grøn af Ørnhoved, med flere
med dette vort åbne brev at år efter Guds byrd 1532 lørdagen næst for
sankt jørgens dag da var skikket for os og for flere gode mænd på
Hammerum herreds ting, at Splid Bang til Agersbæk æsket og fik en fuld
tingsvidne af 8 dannemænd, som var Morten Grøn af Ørnhoved væbner,
Niels Lauritsen i Tanderup væbner, Peder Christensen i Tjørring, Nis
Jensen i Ørskov, Christen Poulsen i gammel Arnborg, Søren Eriksen i
Bæk, Christen Gundesen i Sunds, Jes Jensen i Snejbjerg, disse vidnede
at de hørte og så samme dag på Hammerum herredsting, at Splid Bang til
Agersbæk hans lovhævd og høring vidnede for dem, som var Nis Tomasen i
Merrild og Svend Smed i Næstholt, at de hos var i Nybo torsdag næst
tilforn, hørte og så at Splid Bang gjorde hans lovhævd selv tolvte med
frie mænd og bønder og jordejere, og indvorde han en gård, som kaldes
Nybo, med al hendes rette tilliggelse, item indvorde han en gård,
kaldes Nøvlingskov, med hendes rette tilliggelse, item en gård Egebæk
med hendes rette tilliggelse med flere efterskrevne skove og enge.
(201)
10/9 1651.
(aftakket velb Erik Juel fra landsdommers bestilling, eftersom han nu
er i Danmarks riges råd, hvortil Gud forlene ham lykke for kristi
skyld. i den gode mands sted er igen forordnet og betroet af Gud og høj
øvrighed velb Laurits Below til (blank) Gud give ham lykke og
velsignelse)
** var skikket Henrik Møller, KM og kronens general tolder over Danmark
og forvalter på Lønborggård, hans fuldmægtig Jens Pedersen, skriver der
sst, på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Lønborg by med
flere kirkenævninger i Lønborg sogn på den anden side, for de 8/7 sidst
forleden har svoren Gunder Christensdatter, født i Bøl, tov og
trolddoms sag over, og til samme deres retmæssige ed og tovs
bekræftelse givet Gunder Christensdatter til sag, at hun formedelst
hendes grove trolddoms bedrifter og gerninger skal for 17 år forleden
være tov og trolddoms sag oversvoren, som med sigtelse og nævnings ed
4/3 1634 er at bevise, foruden hvis vidnesbyrd, som for samme hendes
trolddoms bedrifter har da været for nævninger, og efter at en af
Gunders selskab, navnlig Margrete Hansdatter, er bleven dømt, og
Gunder, førend samme fange er henrettet, har været til munds med hende,
og i hendes åbne øjne beskyldt hende, som med sognepræsten mester Jens
Skøt og flere troværdige dannemænds kundskaber er at bevise, da har
Gunder rømt, og i 17 år af og til været borte og i dølgsmål, så at når
nogen ville hende antaste, er hun hemmelig bortkommen: så og efterdi
ikke befindes de vidner og dokumenter i bemeldte nævnings ed at være
indført, hvorpå de deres ed funderet har, da bør samme nævnings ed at
være som udømt var, og nævningerne igen med forderligste deres ed i
sagen at gøre, og alle hvis vidner og breve, som for dem bliver
fremlagt, i deres ed at indføres, som der sig bør.
(204)
** var skikket Christen Jacobsen på sin egne og Jørgen Hansen,
børnehusforstander i Viborg, hans vegne med en opsættelse her af
landstinget 13/8 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser
at have været forårsaget at lade stævne Christen Iversen i Løvlund,
herredsfoged til Slavs herreds ting, for en dom han 17/4 til fornævnte
ting dømt har, og deri tilfunden for bemeldte børnehusets forstander at
annamme velb Bendix Norby hans pantsatte gods til fri brugelig pant, så
længe han det indløser, efter hans brevs indhold, med hvilke hans dom
de formener dem at være forurettet, efterdi den ikke aleneste er dømt
imod Bendix Norby hans udgivne skadesløs brev og forpligt, men endog
forsætligvis ganske forbi gangen alt det, som for ham om en anselig
summa penge er i rette sat: så og efterdi befindes herredsfogden ikke
at have dømt i sagen efter dis beskaffenhed på hvis, for ham er i sat,
da bør samme dom magtesløs at være, men efterdi for os i rette lægges
Bendix Norby hans forseglede og underskrevne brev, lydende på bemeldte
1600 rigsdaler hovedstol med dis tilbørlig årlig rente, seks af hver
hundrede, til børnehuset og dens forstander her i Viborg skadesløs at
betale, og deri til dis forsikring i pant sat en del af hans jordegods,
efter bemeldte hovedbrevs indhold, hvilke summa penge, hovedstol og
rente, ikke med kvittants for os bevises noget deraf eller på at være
betalt, så børnehusets forstander der udover skal have været
forårsaget, nu så rum tid efter brevens dato og dis betaling og rentes
afholdelse sagen til Bendix Norbys værneting at lade indkalde, og der
dom ganget, som før er meldt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet
derom at kende, end Bendix Norby jo pligtig er at betale til
børnehusets forstander fornævnte 1600 rigsdaler med rente og interesse,
og fordi tilfinder velb Erik Lindenov til Viskumgård og Ove Blik til
Nørbeggård, som børnehusets forstander Christen Jacobsen nævnt har, med
forderligste lejlighed og inden i dag seks uger, i herredsfogdens
nærværelse, at begive for Bendix Norbys bopæl, og der udæske fornævnte
summa penges erlæggelse med rente og omkostning, sker dem der ikke
fuldkommen nøjagtig betaling, da at begive dem til fornævnte pantsatte
gods, og deri at gøre børnehusets fuldmægtig nøjagtig likvidering og
udlæg, og hvis det ikke til strække kan, da for resten i andet Bendix
Norbys løsøre eller jordegods at gøre indvisning, hvor det findes kan,
så børnehusets forstander bekommer fuld udlæg for samme summa penge med
rente og interesse, og det efter recessen, som de ville ansvare og være
bekendt.
(208)
** var skikket Jep Sindersen, født i Smedshave, med en opsættelse her
af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have til kende givet, hvorledes han højligen skal være
forårsaget at påtale, om nogen forurettelse ham såvel som hans fattige
den tid umyndige søskende er sket på noget bondegods, dem lovlig
tilkommer, formedelst deres lovværges forsømmelses skyld, og formedelst
han uden lovlig tilstand med en anden, som og siges skulle været værge
for, fornævnte bondegods har solgt og afhændet, dem selv og andre til
profit, og formedelst sagen i så rum tid har opstået, af årsag ingen
har svaret, som for de umyndige har ville svaret, og han i KM tjeneste
har været forhindret, har han nu været forårsaget KM oprejsning at
begære, sagen ved retten at procedere, hvorfor Jep Sindersen har
stævnet Niels Madsen. herredsfoged i Vandfuld herred, for en lovbuds
vidne og en skøde, samt det tilstandelses vidne på samme skøde, som
hans far Sinders Jensen gjort har til dem, som godset har solgt,
udstedt af Vandfuld herreds ting 14/4 1627 til salig Simon Christensen,
da rådmand i Lemvig, på en gårdspart, grund og ejendom, kaldes
Smedshave: så og efterdi for os i rette lægges KM oprejsnings brev, det
Jep Sindersen nådigst er tilladt samme sag at må påtale, og efter at
endog Laurits Hansen og Mogens Bertelsen, som nu her i dag på salig
Simon Christensens arvingers vegne imod Jep Sindersen er i rette mødt,
har til kende givet, dem ikke fornævnte indstævnte lovbud og skøde,
såvel som den tilståelse vidne, Sinders Jensen derpå gjort har, at i
rette lægge, så er alligevel det af Jep Sindersen selv her for retten
til sagens underretning fremlagt, som han af Vandfuld herreds tingbog
for 1627 udskrevet af, ved tingsvidne skal have erlanget, hvorefter
erfares samme lovbud tillige med skøden på een dag, nemlig 14/4 1627 at
være gjort og udstedt, som dog ej ske burde, lovbud og skøde een dag at
gå beskrevet, dog ikke af Sinders Jensen gjort, men han alligevel selv
samme dag befindes at skal have været inden tinge, og da samme skøde og
lovbud i et andet tingsvidne at have tilstået, fuldbyrdet og samtykt,
såvel som og deri i lige måde tilstod sig at have skødt og afhændt alle
hvis lod og anpart, han efter hans salig far og mor arveligen var
tilfalden i Smedshave, så og i den bol på Hygum bjerg og i to agre i
Sønderby mark, så Simon Christensen derfor har givet Sinders Jensen
hans hustru og børn deres fulde værd og betaling, så befindes i dag
Sinders Jensen her til landsting ved endelig dom rum tid tilforn,
nemlig 14/9 1611, at være pådømt falskelig og løgnagtig at have omgået,
og burde derfor at straffes efter recessen, og i så måder nederfældig,
og han alligevel 4/1 1627, førend fornævnte skøde, lovbud og tilståelse
gjort er, til Simon Christensen at have udgivet sin gældsbrev på
bemeldte 321 rigsdaler, ham at betale, eller i hans jordegods at
indtræde, befindes og efter at samme skøde, lovbud og tilståelse er
passeret og udstedt, da er 7/7 1627 der oven og bagpå af Simon
Christensen efter fornævnte håndskrift forhvervet dom over Sinders
Jensen for samme gæld, og i samme dom indført, det han da til genmæle
inden tinge skal have været mødt, og gælden gestendig været, så han af
fogden er tilfunden det at betale, eller Simon Christensen at have nam
og udlæg i Smedshave jordegods, hvor det findes kan, som dog tilforn
til Simon Christensen bort skødt var, og alligevel derefter ingen udlæg
siden befindes at være sket, førend samme dom og håndskrift hid til
landsting af Christen Offersen i Ellemose 18/8 1627 til underkendelse
med dis beskyldning er indkaldt formedelst 11 sletdaler, Sinders ham
skulle skyldig været, dog her da ikke anderledes endelig er bleven
påkendt, uden aleneste efter slig Christen Offersens beskyldning har
ikke vidst imod fornævnte brev og dom, derefter ganget, at kunne siges,
siden efter at samme dom her til landsting således udstedt er, befindes
straks derefter 18/8 af herredsfogden, foruden landstings tilfindelse
eller selvejeres opkaldelse, at være gjort vurdering og udlæg efter
fornævnte gældsbrev og dom, og det først i Sinders Jensens løsøre,
endog dommen ikke derpå formeldte, og så dernæst i hans bondegods og
ejendom, så intet Sinders Jensen var arveligen til berettiget, efter
far, mor og bror, dog ej deri Sinders anpart i skæppeskyld navnlig sat
eller specificeret, hvor vidt det sig imod gælden kunne bedrage, da
efter for berørte lejlighed og efterdi udførligen bevises, Sinders
Jensen på de tider og rum tid og åringer tilforn at have været
nederfældig, som forskrevet står, førend han samme brev til Simon
Christensen på bemeldte gæld udgivet, såvel som fornævnte skøde, lovbud
og Sinders Jensens tilståelse, derpå gjort er, så han fordi deri efter
loven ikke var lovfør eller mægtig gæld at gøre, meget mindre inden
tinge nogen svar eller syssel i retten eller rettergang at have eller
tilstedes, og han dog imod samme doms tiltale, som Simon Christensen
over ham for samme gæld forhvervet har, befindes at have været til
genmæle, da har vi ikke kunne kendt samme indstævnte gældsbrev såvel
som og det lovbud, skøde, tilståelse vidne, herredstings dom og den
vurdering og udlæg, derefter gjort er, så noksom lovlig, at det, efter
denne beskyldning og deri KM oprejsnings brevs tilladelse, bør at komme
Jep Sindersen eller hans søskende på deres arveparter i fornævnte
bondegods og ejendom til nogen forhindring, men magtesløs at være.
(219)
** var skikket Jep Sindersen, født i Smedshave, på sin egen og sine
søskendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned,
lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels
Madsen, herredsfoged i Vandfuld herred, for en lovbydelse vidne samt en
skøde, som han til Vandfuld herreds ting 14/4 1627 til salig Simon
Christensen, da rådmand i Lemvig, udstedt har, anlangende hans farbror
Simon Jensen i Hvistenhvol skal have solgt og skødt til salig Simon
Christensen al den anpart bondegods, som han var arveligen tilfalden
efter hans salig bror Niels Jensen i Smedshave, såvel som i den bol på
Hygumbjerg og i de to agre i Sønderby mark, uanseet han ikke lovlig har
lovbudt det efter loven, eftersom samme lovbydelse vidne og skøde er
udstedt een dag, og har Simon Jensen ikke indløst fornævnte gods, som
salig Niels Jensen havde pantsat til Mette Jepsdatter, salig Jens Lunds
hustru, i Lund i Engbjerg, hvorfor Jep Sindersen på sin egen og sine
søskendes vegne formener, samme lovbydelse vidne og skøde ikke er så
lovlig, at det bør nogen magt at have. sammeledes havde stævnet salig
Simon Christensens arvinger, nemlig Karen Svendsdatter, Maren
Simonsdatter og Margrete Simonsdatter med deres lovværge, så og salig
Simon Jensens arvinger, Maren Jensdatter, Christen Sørensen, Peder
Sørensen, Sidsel Sørensdatter, Maren Sørensdatter, Margrete
Sørensdatter, Anne Sørensdatter og Gertrud Sørensdatter, så og Anne
Mortensdatter: da efterdi befindes samme sag her til landsting fast
over seks uger til i dag at være optaget, og dog ikke fornævnte lovbud
og skøde er i rette lagt, så imod recessen uden bevilling ikke dermed
længere kan gøres forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme
lovbud og skøde magtesløs at være, og ikke at komme Jep Sindersen eller
hans søskende til nogen forhindring.
(222)
** var skikket Christen Tomasen i vester Bork med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mikkel
Mikkelsen i øster Fundrup for en pantebrev, som afgangne Christen
Tomasen af Langergård ham givet har, på de to parter af den halve gård
i Langergård, og arv og gæld efter afgangne Christen Tomasen er
vedersagt, hvor udover hans kreditorer fik en stor skade på deres gælds
betaling, og ikke Mikkel Mikkelsen på 30. dag efter afgangne Christen
Tomasens død har ladet fornævnte pantebrev forkynde, læse og påskrive,
ikke heller der skal være gangen nogen lovbud for samme pant, formener
samme pantebrev ikke skal være så lovlig, at det bør nogen magt at
have, i lige måde stævnet Christen Olufsen i Sønderby, herredsfoged i
Bølling herred, for en dom han til Bølling herreds ting 18/5 sidst
forleden, efter fornævnte pantebrev, dømt og afsagt har, idet han
Mikkel Mikkelsen både hovedstol og resterende rente tildømt har,
uanseet Christen Hansen har bevist, at Mikkel Mikkelsen skal have
bekommet sin rente: så og efterdi ikke befindes nogen lovbud for samme
pant efter lovens tilladelse at være gjort og ganget, som det sig
burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme pant
eller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at
have, men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden, Christen
Olufsen, i hans doms slutning iblandt andet har senteret på hvis
kundskaber, for ham i sagen er fremlagt, som ikke hans dom var gemes,
da bør han fordi at give Christen Tomasen til kost og tæring 4
rigsdaler.
(224)
** var skikket Niels Nielsen i Bækhuse med en opsættelse her af
landstinget, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have
stævnet Clemend Nielsen Nyland, Søren Nielsen i Ejsbøl for et vidne, de
til Nørherreds ting 23/1 sidst forleden vidnet har, at de skulle have
hørt ved Vesterherreds ting, at Niels Nielsen blev tilsagt, at han
skulle have hentet et læs tagsten for hans husbond, også skulle hente
et fødenød på Skrumsager, hvilke vidne han benægter, at han ikke har
haft slig ord, som deres vidne medfører, tilmed skal også være bevist,
at hvis ægter, hans frihedsbrev udkræver, er fuldgjort: så og efterdi
Clemend Nielsen, Søren Madsen, Christen Obling og Anders Nielsen
udførlig har vidnet på visse dag og tid, dem at have hos været og hørt,
det Hans Jensen i sønder Bork tilsagde Niels Nielsen Bækhuse på Laurits
Pogwisches vegne, det han med hans heste og vogn skulle hente en læs
tagsten i Varde og age til Skrumsager, såvel som og at hente sin
fødenød på Skrumsager, hvilket og med Hans Hansen og Jens Henriksens
vidne bekræftes, at Niels Nielsen skulle have siddet med samme ægte og
fødenøds annammelse overhørig, Niels Nielsen og her i dag for retten
har tilstået, sig ikke at kunne benægte han jo derom skulle være
tilsagt. da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod samme deres vidner
at kunne sige, men ved magt at blive, dog så vidt de ellers om hans ord
og mundheld vidnet har, som han ej er gestendig, men her i dag for
retten fragået, som forskrevet står, det i den post magtesløs at være,
og efterdi Poul Jensen og Poul Jacobsen har vidnet om hvis ægter, som
for rum tid siden skulle være gjort af Bækhuse, og dog ej forklarer
hvor de er heden gjort, eller hvo navnlig derom er tilsagt, da bør
samme deres vidne deri ingen magt at have, disligeste efterdi af
fornævnte dom forfares, at den stævning, som derfor i opsættelse taget
er, skulle findes påskrevet at være læst 19/1 sidst forleden for Niels
Bækhuse hans dør, hvilket befindes på en søndag at være sket, efter dis
opskrifts bemelding, som forordningen ej tillader på helligt at ske, da
finder vi efter slig lejlighed samme dom, som efter bemeldte stævnings
forkyndelse i så måder forhvervet og udstedt er, magtesløs at være, og
sætfogden Niels Knudsen at give Niels Bækhuse til kost og tæring to
sletdaler.
(233)
** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på
Rugård, hans fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens
Sørensen i Grejs, disligeste hans forrige svend, som lader sig kalde
Frands Krog, eftersom med tingsvidne bevises, som med syn bekræftes, at
Jens Sørensen den næste torsdag for sankt sørens dag sidst forleden har
rodhugget en stor el på Lerbæk grund, som han og hans svend har afført,
formener dem for samme ulovlige gerning pligtig at være, enhver at bøde
deres tre mark for uhjemlet: da efterdi for os med vidnesbyrd bevislig
gøres, det Jens Sørensen at have ned hugget fra rod og grøde en stor el
på Lerbæk grund, som han og hans svend, Frands Krog, skal have bortført
fra stub og sted, hvilket og med syn bekræftes, hvorefter de for
uhjemlet til tre marks bøder til hjemtinget er søgt, og sagen derfra
her til landsting indfunden, og befindes i seks uger til i dag optagen,
og opsættelse til hjemting forkyndt, som for er meldt, så imod recessen
uden bevilling ikke kan gøres længere ophold, da ved vi efter slig
lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Sørensen og Frands Krog jo
for uhjemlet enhver at bøde sine tre mark.
(234)
** var skikket Anne Sørensdatter, salig Niels Gregersens, i Vejle med
en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter en
seks ugers opsættelse at have stævnet Maren, Hans Jespersen Spilmands
hustru, i Vejle for et enlig og usandfærdig vidne, hun med hendes mand
i Vejle kirke for sognepræsten og nogle byens øvrigheder 12/4 sidst
forleden afsagt har, at det var hende bevidst, at hendes mand havde
bedrevet hor med Anne Sørensdatter og ligget to gange hos hende, hvilke
vidne Anne Sørensdatter formener ikke så sandfærdig og lovlig at være,
at det imod hendes høje benægtelse bør at komme hende til nogen hinder:
da efterdi befindes Hans Espensen Spilmand i kirken, efter tjenestens
endelse, at have ved oprakte fingre og ed bekendt, sig legemlig
omgængelse med Anne Sørensdatter at skulle haft, hvilke hans tilmæle
han dog ikke til tinge eller i andre måder har bevislig gjort,
anderledes end hans hustru da i kirken, ham til vilje, sligt bekræftet
at være vitterligt, så beviser dog Anne Sørensdatter med stokkenævn og
skudsmål, sig ærligen at have forholdt, såvel som og derimod bevises
Hans Jespersen at have påhængt et ondt rygte slemmelig tilforn i lige
måde påtalt Søren Smed i Mørkholt hans datter hendes ære til
forkrænkelse, og efterdi Hans Jespersen Spilmand ikke nu her i dag for
retten er mødt, slig sin tilmæle at være gestendig og forsvare, men sig
fra rettergang entholder, endog sagen i seks uger er optagen, og
opsættelsen til hjemting forkyndt, så imod recessen uden bevilling ikke
kan gøres længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end
Hans Spilmand og hans hustrus beskyldning bør magtesløs at være, og
ikke komme Anne Sørensdatter på hendes ære og rygte til forklejning,
men Hans Spilmand for slig utilbørlig tilmæle en løgner at være.
(239)
** var skikket Laurits Mortensen af Bøgvad med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have
stævnet Anders Jensen, ---- skriver i Brusk herred, for en indvisnings
vidne, han til Brusk herreds ting 21/9 1650 skal have skreven,
anlangende en gælds fordring, Laurits Bøgvad på sin egne såvel som på
sin bror Peder Mortensens vegne havde hos Iver Pedersen i Møsvrå at
fordre, hvor for forskrevne gæld herredsfogden med dannemænd skal have
gjort indvisning i Iver Pedersens selvejer gods i Møsvrå 17/9 sidst
forleden, hvor imod samme indvisnings vidnes beskrivelse Laurits
Mortensen beskylder Anders Jensen herredsskriver, for han ham skal have
forurettet 48 sletdaler, som med landstings dom klarlig kan bevises, og
ikke han har ført hans kaldsmænd ind i indvisnings vidne, hvorved
Anders Jensen uret at have gjort, ham fattige karl til stor skade og
pengespild, hvorfor han pligtig er at stande ham til rette, og lide som
en falskner: da efter flere ord dem imellem var, blev Anders Jensen og
Laurits Mortensen med sammenlagte hænder nu her for retten venlig
forligt og fordragen, og det således at der nu straks skulle gives
lovlig varsel og kald for samme forrige indlægs vidne til konfirmats at
tage beskreven, og hvortil Anders Jensen lovede at være Laurits
Mortensen imod dis bekostning og forrettelse behjælpelig, på det at de
forrige indlægs mænd så, efter lovlig varsels for givelse, kan møde til
tinget, og der den deres forrige indførsel og udlæg at konfirmere og
stadfæste, som det sig bør, så at Laurits Mortensen ikke deri skulle
forårsages nogen skadelidelse, eftersom og Anders Jensen foregiver ikke
nogen at søge samme udlæg, eller derpå at tale, som forskrevet står, og
dermed er samme deres tvistighed i så måde ganske bilagt.
(240)
** var skikket Hans Hansen Tordsen i Bramdrup med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet Hans Hansen Nebel i Bjert, Oluf Hansen Ravn,
der sst, og Bertel Hansen i Eltang for en afsigt, som de 5/3 sidst
forleden i Kolding i adskillige poster imellem Jens Andersen Notler i
Kolding og Hans Tordsen afsagt havde, som Hans Tordsen formener
ubilligen og utilbørligen at være, først eftersom der skal være holden
skifte i Bramdrup efter Jens Notlers hustrus mor 6/7 1622, og derefter
skulle være ganget tingsvidne til Brusk herreds ting næsten to år
derefter, som skulle efter fornævnte skiftebrev befindes, at salig Hans
Tordsen skulle være bleven skyldig til fire små uopdragne moderløse
pigebørn, hver 9 1/2 sletdaler, som skulle bedrage sig tilsammen 38
sletdaler, som samme mænd samme dag har til regnet samme pigebørn rente
af rente, og ikke anseet, at deres fattige far har kristeligen og vel
opdragen fornævnte pigebørn, indtil de kunne fortjene deres brød,
formenende Hans Hansen Tordsen imod al kristelig ret og billighed at
have frasagt Hans Tordsens mor og søskende deres selvejer bondegård og
tildømt Jens Notler den: så og efterdi befindes samme afsigt, som efter
fornævnte landstings ---- voldgift gjort er, ikke fuldkommeligen efter
dens indhold at være til ende gjort og sluttet, da bør det i hvis
poster, det ej sket er, at være som ugjort, og til voldgifts mændene
igen at komme, og dem derom til endelig ende at sige og forhandle,
efter voldgiftens tilladelse, som det sig bør.
(242)
** var skikket Christen Lauritsen i Slav hans fuldmægtig Christen
Pedersen i Risbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage,
lydende ham da at have, efter andre opsættelsers indhold, stævnet Rask
Hansen i Olling for en dom, han skal have forhvervet over ham til Slavs
herreds ting 20/11 næst forleden, anlangende en brev, Christen
Lauritsen for rum tid skulle have udgivet på 16 rigsdaler, hvilken brev
efter Rask Hansens angivelse skulle i fjendernes tid være ham
frakommen, og Christen Lauritsen dog godvilligen ham skal have betalt,
som med Rask Hansens kvittants og egen hånd skal være at bevise,
hvilken kvittants Christen Lauritsen for uformodelig forfald ikke har
kunnet møde til herreds ting at forelægge, formodende Rask Hansen ham
heri stor uret at gøre ham: da efter flere ord dem derom imellem var,
da kasserede og afstod Christen Pedersen nu her for retten på Christen
Lauritsens vegne samme omtvistede kvittants, så den imod bemeldte
indstævnte dom og fornævnte gælds fordring ikke skal komme Rask Hansen
til nogen forhindring, men fornævnte dom deri ved magt at være, og
efterdi Christen Lauritsen bemeldte Rask Hansen trætte og omkostning
har påført, imod rigtig gældsbrev, bør han deri udgive ham til kost og
tæring 4 rigsdaler.
** var skikket Jes Jepsen af Bjerndrup med en opsættelse her af
landstinget 30/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Dorte
Sørensdatter af Tværsig med hendes far og lovværge Søren Eskesen, der
sst, for en sigtelse og beskyldning hun på Gørding herreds ting 3/3
1651 på ham gjort har, at han skulle have haft legemlig omgængelse med
hende, siden hun fødte den barn i Bjerndrup, for hvilke sigtelse og
beskyldning han formener ganske usandfærdig og løgnagtig at være,
eftersom han samme sigtelse på Gørding herreds ting 28/4 1651 med hans
oprakte fingre og ed benægtet har, hvilken han og her for retten ved
hans højeste ed med en god samvittighed vil benægte, efterdi hans nej
er jo så god som hendes ja, men hun nu som tilforn ham at ville
berygte, som hun på Ribe kapitels hus 18/12 1650 gjort har: da efterdi
samme sag befindes i seks uger til i dag opsat, og Dorte Sørensdatters
sigtelse dog alligevel ikke fremlægges, som forskrevet står, så imod
recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da efter slig
lejlighed finder vi samme hendes sigtelse magtesløs at være, og ikke
komme Jes Jepsen til nogen forhindring.
(244)
** var skikket Oluf Christensen, tjenende på Pallesgård, med en
opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre
opsættelser at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en
dom han ---- år dømt har, og deri fradømt Christen Bull i Lilleballe
hvis dom over Jørgen Knudsen, borgmester i Kolding, som Christen Bull
på Oluf Christensens vegne lovlig fordrede og begærede for nogen gæld,
Jørgen Knudsen efter hans udgivne brev var Oluf Christensen skyldig, og
har byfogden dømt og afsagt i samme sin dom således, at efterdi ikke
bevises Christen Bull at være af øvrigheden befalet til at eller
forordnet sig fremmede sager at påtale, vidste fogden ikke at tilfinde
borgmester Jørgen Knudsen ham noget at svare, førend Oluf Christensen
eller nogen eller en af øvrighed tilforordnet prokurator lovlig derpå
taler, uanseet at Christen Bull er en af Oluf Christensens næste
frænder, og har fuldmagt af ham ved retten at udfordre samme gæld,
formener Oluf Christensen at Niels Iversen har ham højligen forurettet,
og samme hans dom bør magtesløs at være. så er ikke Niels Iversen eller
nogen på hans vegne mødt herimod at svare: da efterdi samme sag
befindes tid efter anden over seks uger til i dag er optagen,
opsættelsen og til hjemtinget forkyndt som forskrevet står, så vi imod
recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi
efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og ikke at komme Oluf
Christensen til nogen forhindring, og efterdi Niels Iversen med samme
sin dom har Oluf Christensen omkostning tilføjet, da bør han deri at
give Oluf Christensen til kost og tæring fire rigsdaler.
(245)
** var skikket Jørgen Sørensen i Ilved på Niels Nielsen i Harresø hans
vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i
dag 14 dage, indeholdende han da efter en seks ugers opsættelse at have
stævnet Morten Christensen i Givskud for en dom, han på Nørvang herreds
ting 23/4 1651 på Tomas Christensen i Fruerlund hans vegne forhvervet
har, belangende 10 sletdaler, som Niels Nielsen skulle være Tomas
Christensen i Fruerlund skyldig, hvilke 10 daler han højligen benægter
ved sin sjæl og salighed, at han hverken er eller har været Tomas
Christensen
penge skyldig i nogen måder: så og efterdi aldeles ingen bevis for
herredsfogden på slig gæld befindes at være i rette lagt, Niels Nielsen
det og her i dag for retten højlig benægtede, og fogden dog har tildømt
ham samme gæld at betale, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende
samme dom og den udlæg, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen
magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Niels Nielsen til
nogen forhindring, og efterdi herredsfogden, Vill Pedersen, Niels
Nielsen med samme doms udstedelse omkostning tilføjet, da bør han at
give ham til kost og tæring to sletdaler.
(247)
** var skikket Jørgen Sørensen i Ilved på Niels Nielsen i Harresø hans
vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i
dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet
Vill Pedersen, herredsfoged i Nørvang herreds ting 8/7 næst forgangen
på Christen Tøgersens vegne forhvervet har, som delsvidnet derom
formelder efter en brev, lyder på 4 sletdaler, som Niels Nielsen skulle
være Laurits Tøgersen skyldig, og hverken hånd eller signet skal findes
under samme brev, hvilke brev han højligen benægter ved sin sjæls
salighed aldrig at have udgivet samme brev eller vidste af, der var
skreven nogen breve på ham, for han var dem intet skyldig: så og
efterdi bemeldte brev medfører, det Niels Nielsen til vidnesbyrd sin
signet der under skulle trykt, og dog ikke med hans signet befindes
bekræftet anderledes end et makuleret, som han ej er gestendig, men
fast mere fornævnte brev og gæld fragår, eftersom den og ikke heller på
nogen år skal findes dateret eller udgivet, da kunne vi efter slig
lejlighed ikke kende samme brev, såvel som den dele, vurdering og
udlæg, derefter gjort er, så noksom at det bør nogen magt at have, men
magtesløs at være, og ikke at komme Niels Nielsen til nogen
forhindring, og efterdi Mikkel Andersen sætfoged dele efter slig en
brev har udstedt, og Vill Pedersen den forhvervet har, og i så måde
Niels Nielsen omkostning tilføjet, da bør de deri at give ham, enhver
af dem, til kost og tæring to rigsdaler.
(248)
** var skikket Laurits Mortensen af Bøgvad med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have
stævnet Mads Tomasen i Grejs for et vidne, han til Nørvang herreds ting
30/10 1649 forhvervet har, belangende en bekendelse som Terkild Jensen
Ravn 29/10 næst tilforn i Stovgårds borgestue i to mænd, nemlig Laurits
Andersen og Christen Jensen i Ølbjerg, deres nærværelse og påhørelse,
at Terkild Ravn skulle have for dem bekendt, at Henrik Ladefogeds hest
på Grundet blev taget af Keld Mikkelsen, boede i Dalby, som siden blev
solgt til Bøgvad karle, dog ikke han skal have navngiven hvem, de har
været, hvilke Laurits Mortensen formener uærligt at være påsagt, som
kan vel eragtes af Terkild Ravns lovsvidner, at han aldrig har handlet
eller været i omgængelse med dem, langt mindre han Laurits Mortensen og
hans brødre aldrig havde kendt i nogen måder, og nu beskyldes Laurits
Mortensen og hans bror Hans Mortensen havde ført ulovlig og forreden KM
told med øg og heste for over 3000 daler, og skulle have ført dem til
deres bror i Holsten: så og efterdi befindes Terkild Ravn at have været
en misdæder, som for sine misgerninger er heden rettet, hvis ord og
mundheld efter recessen ikke står til troende, i hvad de ville sige
eller vidne på nogen, da finder vi efter slig lejlighed samme
bekendelse, så vidt den Laurits Mortensen angår, magtesløs at være, og
ikke at komme ham til nogen forklejning, hinder eller skade i nogen
måde.
(250)
** var skikket Peder Christensen i gammel Stenum hans fuldmægtig Hans
Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende
ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurits Poulsen i Lund i
Vinding sogn for en kvittants, han har fremlagt på Ulfborg herreds ting
1/9 1649, lydende på 20 rigsdaler, imod hans derpå udgivne skadesløs
brevs indhold, dermed sig fra sin gælds betaling at befri, hvorfor
Peder Christensen formener, det Laurits skal endelig bevise med nogen
levende vidne eller med Peder Christensens retfærdige hånd og brev, men
højlig benægter han aldrig har udgivet nogle kvittantser, videre end
som findes afskrevet på hovedbrevet: så og efterdi fornævnte kvittants,
hid stævnet er, befindes i årstallet ved andet blæk, end kvittantsen
med skrevet er, at være forandret, tilmed og der foruden ikke på nogen
visse sted og datum, såvel som og ikke heller fornævnte 20 rigsdaler om
bemelder, på hovedbrevet afskrevet, som tilforn ---- og siden på
kvittantsen, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme
kvittants såvel som den dom, så vidt derpå funderet er, bør nogen magt
at have, men magtesløs at være.
(252)
** var skikket Niels Clausen i Busgård med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jens
Jensen i Kelder, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom, han 24/3
nu sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Oluf Jepsen rådmand og
Oluf Madsen, borger i Lemvig, på den ene og Niels Clausen på den anden
side, og han har tildømt Niels Clausen at betale Oluf Jepsen og Oluf
Madsen fire limvogne i 4 år, som er fra 1646 - 1649, som kirken til
indtægt er sat på penge 5 sletdaler, hvilken dom Niels Clausen formener
ikke nøjagtig at være dømt, efterdi fornævnte åringers restantser ved
nam er søgt, tilmed skal de ej bevise, at han nogen Lemvigs kirkejord
har i fæste: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i
rette lagt Lemvigs kirkebøger, hvori blandt andet findes indskrevet i
kirkens jordskyld af jord til Busgård, en limvogn, for hvilket og
befindes både i den gamle og ny kirkebog på adskillige åringer til
indtægt at være ført kirken til regnskab, så fogden fordi har tilfunden
Niels Clausen at betale for samme fire limvogne fem sletdaler, efter
kirkebøgernes formelding, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod
den hans dom at sige, men ved magt at blive.
(254)
** var skikket Ingefred Christensdatter i Moskær med en opsættelse her
af landstinget i dag måned, lydende hende da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet Villads Christensen i Mouridsgård Peder
Lauritsen sst, Anders Christensen i Østerby og Jep Christensen i
Nørgård for en vidne, de til Hjerm herreds ting 16/4 sidst forleden
vidnet har, at salig Christen Nielsen, som boede og døde i Moskærgård,
skulle være Inger Christensdatter i Moskærgård 8 sletdaler skyldig, der
han døde, hvilke deres vidne Ingefred Christensdatter hårdelig ved sin
Gud og salighed benægter, at hun eller hendes salig husbond Christen
Nielsen ikke var Inger Christensdatter samme 8 sletdaler skyldig, da
han døde, tilmed skal samme vidne være vildig, idet Anders Christensen
i Østerby og Jep Christensen i Nørgård at være Inger Christensdatters
brødre, og Peder Lauritsen i Mouridsgård at være hendes svoger. herhos
blev fremlagt efterskrevne ovennævnte tingsvidne af Hjerm herreds ting
16/4 sidst forleden, som indeholder, Villads Christensen i Mouridsgård
Peder Lauritsen sst, Anders Christensen i Østerby og Jep Christensen i
Nørgård at have vidnet, at de nærværende hos var 22/1 1646, der skiftet
stod i Moskærgård efter salig Svend Nielsen i Østerby, på Jens
Christensen, Tue Christensen, Kynde Christensen, Bertel Christensen og
Karen Christensdatter, født i Moskærgård, deres vegne med Poul
Christensen, Christen Christensen og Niels Christensen sst på deres
egne og deres mor Ingefred N sst deres vegne, om hvis gæld, som stander
indsat i vurderingsvidne, som den dag blev fremlagt: så og efterdi
fornævnte vidnesbyrd har vidnet og båret kundskab om fornævnte gælds
betaling, hvilket dog ikke med Ingefred Christensdatters brev og segl
bekræftes, men af hende her i dag fast mere benægtet og fragået er, da
kunne vi efter dis lejlighed ikke deri kende samme vidne, såvel som den
dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men
magtesløs at være, og ikke at komme Ingefred Christensdatter til nogen
forhindring.
(256)
** (til Peder Buntmagers opsættelse) da er sagen opsat til i dag: da
for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da de
beskyldte personer, nemlig Peder Jensen Buntmager, hans sønner Anders
Pedersen og Peder Pedersen, såvel som vidnesbyrd Peder Jepsen Kyed og
Anders Eriksen, de som nu tilstede er, i egen person uden forhaling her
at møde, og da gå derom hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse
her forinden dem til underretning at forkyndes.
** (til Laurits Mogensen i Brødbæk hans opsættelse) da er sagen opsat
til i dag: og efterdi af tingsvidne erfares vidnesbyrd iblandt andet at
skal have og heden stillet deres vidne på et syn, som 24/4 skulle være
udstedt, hvilket dog ikke nu her for retten er fremvist, eller af
Laurits Mogensen hid kaldt, da er vi deri forårsaget sagen endnu med
bevilling at optage til i dag seks uger, og da til fornævnte tid den om
vidnede synsvidne, såvel som tingbogen, hvori den skal være indført, da
at til stede føres og af Laurits Mogensen at i rette kaldes, og da at
gå derom så meget som lov og ret kan findes.
(257)
** var skikket velb fru Ide Gøye til Lindbjerg hendes fuldmægtig
Christen Ibsen ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned,
lydende hende da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Mikkel
Nielsen i Grimlund, foged i Østerherred, for en dele han skal have
udstedt og givet beskrevet på Østerherreds ting 5/5 sidst forleden på
en hendes tjener, nemlig Peder Jensen i Agersnap, efter en gældsbrev,
lydende på 17 sletdaler, ham gaves til sag, at han skulle have været
Margrete Knudsdatter i ---- skyldig, som beskyldes blandt andet at
Peder Jensen højligen undskylder ikke at kunne efter rigtig afregning
blive Margrete Knudsdatter så meget skyldig, eftersom hun forleden ved
martini tid efter sandfærdige vidnesbyrd fik i hendes betaling en okse
for 11 sletdaler, som hendes søstersøn Simon Nielsen i Ølgod til sig på
hendes vegne har annammet, formener samme deler såvel som den dom og
vurdering, derefter til fornævnte ting 26/5 sidst forleden taget er,
bør magtesløs at være. så er Mikkel Nielsen ikke eller nogen på hans
vegne mødt til gensvar: da efterdi samme sag befindes, tid efter anden,
langt over seks uger til i dag opsat, og opsættelsen til hjemtinget
forkyndt, som forskrevet står, så imod recessen uden bevilling ikke kan
gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dele
og vurdering, hid kaldt er, magtesløs at være, og Mikkel Nielsen
pligtig at give fru Ide Gøye til kost og tæring 4 sletdaler.
(259)
** var skikket Hans Iversen i Bølling med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet mester Anker Sørensen, herredsprovst i Brusk
herred og sognepræst i Kolding, på Anders Jensen i Hjelmdrup hans
vegne, han skal over skifte i Hjelmdrup efter hans far, salig Jens
Rasmussen, forrige kaptajn, hans værgemål påtagen 17/2, disligeste
stævnet Morten Nielsen Panck, borgmester i Kolding, som samme fornævnte
tid næst forleden i lige måde skal have Christen Jensen i Hjelmdrup
hans værgemål påtagen over skifte efter hans salig far, eftersom Hans
Iversen tilforn herimod til landstinget ladet indstævne selvejer bønder
i Jerlev herred for et vidne, de til Jerlev herreds ting 26/10 næst
forleden vidnet har, andragende en sætning og takst, som de på den
halve selvejer bondegård i Bølling, Hans Iversen påboer, efter salig
Jens Rasmussens opkrævelse af tinge gjort har, disligeste stævnet
Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en
indvisning, som han med efterskrevne selvejerbønder har gjort for Jens
Rasmussen i samme halve selvejer bondegård, som Hans Iversen påboer,
25/9 for en summa penge rente med hovedstol og interesse, hvori samme
gransknings takst og indfordring såvel som denne gælds fordring ulovlig
at være, som den forrige stævnings videre bemelding, til 9/4 først
kommende at møde her til landstinget, tilmed formener sig også
forurettet at være, idet renten for nogen forløbne år betalt at være,
som derom var oprettet kontrakter, hvilket Hans Iversen, der de svenske
fjender hans huse afbrændte, bleven ham borte og forbrændt, dog samme
kontrakter skal vel findes indført i Jerslev herreds tingbøger 1634 -
35 - 36. endnu stævnet Germand Joensen i Bølling for en indvisning, han
med efterskrevne selvejerbønder 24/9 sidst forleden har gjort Jens
Rasmussen på Hjelmdrup i Hans Iversen i Bølling hans halve selvejer
bondegård, aldeles intet af samme ejendoms grund, så vidt ham tilhører
undtagen, for 100 sletdaler, som han til Jens Rasmussen efter en
håndskrift 23/6 1632 er ham skyldig bleven, og Jens Rasmussen samme dag
på Jerlev herreds ting har fremlagt en fuldmagt af Anders Andersen
Munk, til Jens Rasmussen udgivet, på fornævnte 100 sletdaler med dis
efterstandende rente, som Anders Andersen Munks far skulle tilforn have
Jens Rasmussen fraløst dette pantebrev og håndskrift, uanseet at samme
brev og pant lyder på Jens Rasmussen selv, som i samme dom findes
indført 4/1 1648. sammeledes stævnet fornævnte 14 gransknings mænd til
deres afsigt at svare, Hans Ibsen og Jens Jørgensen til deres
indvisning at svare, så og Anders Munk i Hvilsbjerg med hvis breve og
dokumenter, de har med at bevise, Hans Iversen nogen gæld til hans far
skyldig at være, så og til deres udgivne fuldmagt at svare, så og Jens
Pedersen Munk i Vejle, om han har noget dertil at svare, så og Else,
salig Niels Andersen Grises, og hendes børn, nemlig Jochum Nielsen og
Kirsten Nielsdatter, alle med deres lovværge, om de har noget dertil at
svare, item Jens Rasmussens arvinger, nemlig Rasmus Jensen, Laurits
Jensen, Anders Jensen og Christen Jensen, med deres lovværger, alle i
Hjelmdrup, så og Margrete, hr Peder Iversens, i Egtved med hendes
lovværge med fornævnte dom, indførsel, panteskøder og håndskrifter, så
vidt som Hans Iversen vedkommer: så og efterdi befindes den sidste nu
fornævnte indstævnte indlæg i bemeldte halve bondegård og gods, lige
såvel som den første, her til landsting siden er underkendt, begge
alene at være gjort efter bemeldte landstings tilfindelse, som lyder
inden seks uger at skulle forrettes, så den sidste indlæg befindes rum
tid over seks uger efter den første at være sket, og ingen landstings
tilfindelse på ny for den er forhvervet, som det sig havde burdet, da
kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme sidste indlæg, som i så
måder forhvervet er, deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men
magtesløs at være, og efterdi Lauge Jensen og hans medfølgere deres
takserings vidne ikke er fremlagt, endog sagen fast over seks uger til
i dag er optagen, så imod recessen ikke kan gøres længere forhaling, da
bør den og i lige måder magtesløs at være.
(264)
** var skikket Mikkel Hansen, borger i Kolding, hans fuldmægtig Jens
Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag
måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels
Iversen, borger i Kolding, for en dom han til Kolding byting dømt og
afsagt har imellem Niels Nielsen Ammidsbøl og Mikkel Hansen for en tid
lang siden, som Mikkel Hansen formener at være gangen 29/5 1650 sidst
forleden, uden lovlig opsættelse i hans fraværelse, for nogen
rentepenge, Mikkel Hansen skulle restere til Niels Ammidsbøls stedsøn,
Jens Jensen Ammidsbøl, uanseet Niels Nielsen og hans hustru tilforn
1648 har afhandlet Mikkel Hansen den gæld, som ham tilstod for velb
Niels Lykkes rytteri, de var Mikkel Hansen skyldig: så og efterdi
befindes Niels Iversen byfoged alene efter en otte dags stævning, efter
at sagen for ham er indkaldt, samme indstævnte dom at have udgivet,
endog ingen genmæle for ham på Mikkel Hansens vegne været har, da
finder vi efter slig lejlighed samme dom, som i så måder udstedt,
magtesløs at være, og ikke komme Mikkel Hansen til nogen forhindring.
(266)
** var skikket velb fru Ide Rantzau, salig Henrik Rantzaus, til Schmoel
og Hagenfeld, hvorledes hun på hendes tjeners to små umyndige børn,
nemlig Sidsel Christensdatter og Anne Christensdatter i Viuf, deres
vegne hendes visse bud Mads Tomasen i Grejs med en opsættelse her af
landstinget i dag måned, lydende hende da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet Niels Knudsen, byfoged i Vejle, for en dom han
til Vejle byting 6/6 1650 dømt og afsagt har, anlangende fornævnte
børns farbror og rette lovværge, salig Clemend Olufsen, som en tid lang
har tjent Jacob Terkildsen Stag, borger i Vejle, er hastig død i hans
hus har haft sin formål, og berettet Jacob Terkildsen så og hans hustru
Maren Jacobsdatter, hans tid blev ikke lang, at de ville fly ham en
hæderlig begravelse, og ikke de har flyet ham præsten til sig eller
påskudt andre end hans egen hustru og ingen fremmede af sine andre
næste medborgere, dertil berettet Jacob Terkildsen, han ville bevise
han var uskyldig i hans død, hvilket ikke sket er, fogden dog des
uanseet har funden Jacob Terkildsen kvit uden nogen erklæring imod hans
egne ord: så og efterdi fornævnte indstævnte domme ikke er fremlagt,
endog sagen over seks uger til i dag er optagen, så imod recessen uden
bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig
lejlighed samme domme magtesløs at være, og efterdi bemeldte opskrift
på begravelsens bekostning ikke med foregående lovlig registrering på
salig Clemend Olufsens efterladte formue bekræftes, hvoraf kunne
erfares, hvorledes dermed beskaffet var, da kunne vi efter slig
lejlighed ikke kende samme opskrift så noksom, at den bør nogen magt at
have, men i lige måde magtesløs at være.
(268)
** var skikket Morten Panck, borgmester i Kolding, Lyder Henriksen,
Poul Bertelsen, Søren Hår pg Iver Nielsen, rådmænd sst, dis fuldmægtig
Henrik Ravn, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag
måned, lydende dem da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet
Otte Sørensen, borger i Kolding og sætfoged sst, for en dom han 14/5
næst forleden der på bytinget over dem såvel som deres medbrødre dømt
og afsagt har, anlangende en søsterlod, som skal være forfalden efter
salig Niels Madsen Wessel, fordum borger i Kolding, som Hans
Christensen af Lilleballe tre fjerding år, efter at skifte er holden,
samme søsterlod skal have sig til forhandlet, med hvilken hans dom de
formener sig højligen af ham at være forurettet, idet at han dem lige
såvel som dem, der har været på samme skifte og det samtykt og
forseglet skiftebrev i deres fraværelse, tilfinder at lide æskning og
rigens forfølgning, og ikke for ham har været bevist, at fornævnte mænd
enten har været til stede på skifte, ikke heller dermed enten til eller
fra samtykt: så og efterdi af bemeldte fremlagte skiftebrev forfares,
det Morten Panck, Lyder Split, Poul Bertelsen, Søren Hår og Iver
Nielsen ikke samme skifte til overværelse har været, eller deres navne
deri indført, forseglet eller underskrevet, og sætfogden Otte Sørensen
dog iblandt andre deres medbrødre for samme omtvistede søsterlods arv
har tilfunden dem æskning at lide, da har vi efter dis lejlighed ikke
deri vidst den hans dom, så vidt det for bemeldte mænd angår, at kunne
følge, men magtesløs.
(270)
** var skikket Hans Christensen Bull i Lilleballe med en opsættelse her
af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have iblandt andet stævnet Jørgen Knudsen, borgmester i
Kolding, Simon Christensen Sejrup, Niels Andersen, Laurits Slajkær,
disligeste salig Mogens Eriksen, fordum rådmand her sst, hans
efterladte hustru Johanne Poulsdatter med hendes lovværge, såvel hendes
børn, Anker Mogensen, Erik Mogensen, Poul Mogensen og Jacob Mogensen,
Iver Mogensen, Grete Mogensdatter og Maren Mogensdatter, hver med deres
rette lovværge, for en søsterlod arv, som Johanne Madsdatter arvet
efter hendes bror, salig Niels Madsen Wessel, som boede og døde i
Kolding, hvilke arvepart skal være falden til arv 1648, og samme arv
siden af Kolding afført, efter nogen ulovlig køb og forhandling, som
var gjort aldeles imod recessen, og ikke Hans Christensen kunne bekomme
samme arvepart, endog han den sig lovlig har tilkøbt og til forhandlet:
så og efterdi af bemeldte skiftebrev forfares, det Jørgen Knudsen
borgmester, Niels Andersen Bøgvad og Simon Christensen Sejrup rådmænd
at have iblandt andet til overværelse været over samme skifte, hvilken
skiftebrev og her til landsting, såvel som hvis afkald, derpå gjort er,
så vidt det den omtvistede søsterlod anlanger, er underkendt, efter den
lejlighed samme dom derom bemelder og indeholder, som forskrevet står,
hvori Hans Christensen og siden derefter skal have søgt borgmester og
råd i Kolding for samme søsterlods arv igen at forskaffe ham, eller
æskning at lide, da vidste vi efter for berørte lejlighed ikke imod
samme dom at kunne sige, så vidt den Jørgen Knudsen borgmester, Niels
Andersen Bøgvad og Simon Sejrup rådmænd angår, men dem deri for samme
søsterlod eller dis værd, efter skifte og vurderings indhold, æskning
at lide.
(274)
** var skikket Maren, salig Peder Nielsens, i Kolding hendes fuldmægtig
Mads Gregersen sst på den ene og havde stævnet Niels Iversen, byfoged
der sst, for en dom han 6/8 næst forleden til bemeldte byting udstedt
har, og i samme hans dom tilfunden hende inden 15 dage at erlægge og
kontentere til Iver Jacobsen, borger der sst, 37 sletdaler for 10
tønder malt, som hendes husbond, salig Peder Nielsen, skulle være ham
skyldig bleven, og da på fornævnte ting at have fremstanden hendes to
sønner, nemlig Anders Pedersen og Niels Pedersen, og benægtet ikke mere
til Iver Jacobsen skyldig at være: så og efterdi samme opskrift i
bemeldte regnskabsbog på fornævnte 37 daler befindes neden på et blad
antegnet, og ikke formeldes til nogen visse års udgang at betales,
sligt og ikke ved brev og segl stadfæstes, eller renoveret efter
håndskriftens opskrift, ikke heller vedgås, og byfogden dog har
tilfunden Maren, salig Peder Nielsens, og hendes medarvinger fornævnte
penge skadesløs at betale inden 15 dage, eller lide nam og vurdering,
endog ingen skadesløs brev for ham derpå fremlagt, eller og hendes
medarvinger for samme gæld for ham at være i rette kaldt, da finder vi
efter slig lejlighed samme hans opskrift, så vidt fornævnte gæld
anlanger, såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være, og
ikke komme Maren, salig Peder Nielsens, eller hendes medarvinger til
nogen forhindring, og Niels Iversen for samme dom, han i så måder
udgivet har, at give Maren, salig Peder Nielsens, til kost og tæring
tre rigsdaler.
(278)
** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Dalum
kloster, hans fuldmægtig ---- med en opsættelse her af landstinget i
dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have
stævnet Oluf Christensen med flere for en syn, de til Østerherreds ting
med borgmester og råd og Varde by 8/3 1650 afvidnet har, at den gamle
å, som ved slusen har været af dæmmet, har bort skyllet dæmningen ved
vestre side fuld 39 alen, i lige måde at have vidnet, at de syntes at
der var ej årsag at klage på, at nogen enge blev stævnet på ovenfor
slusen, efterdi der var ingen stævning. endnu stævnet Mads Bertelsen
Møller og hans hustru Maren Madsdatter for et vidne, de 16/4 med
fornævnte borgmester og råd vidnet har, at de for 4 år siden skulle
være kommen til Varde mølle, og vandet da nogen gange at have været
udbrudt, og da at have været næsten to år siden, den gamle å tog sin
løb og strøm vesten ved slusen. så mødte Jens Pedersen, prokurator i
Varde, på borgmester og rådmænd sst deres vegne, og fremlagde
efterskrevne dom af Varde byting 7/10 sidst forleden, som indeholder
Iver Vind formente, at borgmester og råd burde på deres egne og byens
vegne at yde og betale deres resterende mølleskyld, efterdi de ikke har
gjort åen og Iver Vinds forstrog ryddelig, og fly åen sin rette gamle
løb, som på den sted hun haft af arilds tid, og det førend de kunne dem
tilegne fornævnte mølleskyld kvit være, eller og at stande tilbørlig
til rette, da har sætfogden således om kendt, at da borgmestre og råd
indskyder dem til KM brev, som tilholder dem ikke mere at yde til
Nørholm videre end halvparten af mølleskylden, som de bekommer af samme
mølle, da burde de ikke at udgive videre end halvparten af hvis, de får
og oppebærer, både af mølleskyld og stedsmål: så og efterdi ikke
befindes bemeldte sætfoged Tøste Christensen endeligen at have dømt på
hvis, for ham er i rette sat, men mere søgt deri i sin doms slutning
udelukket, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom magtesløs at
være, og ikke at komme Iver Vind til nogen forhindring, og fornævnte
sætfoged at give ham til kost og tæring fire rigsdaler, dog hvo videre
påskader, indkalde sig sagen igen til bytinget, og byfogden endelig at
kende på hvis, for ham i rette sættes, efter dokumenterne i rette
bliver lagt, som det sig bør, og det eftersom han vil ansvare og være
bekendt.
(283)
** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse
her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter anden
opsættelses indhold at have stævnet Niels Iversen, byfoged der sst, for
en kost og tæring, som han til landsting 15/1 nu sidst forleden er
funden hende at give, belangende at han til Kolding byting en dom over
hende udstedt har for nogen ord, hende og Hans Due på samme byting
skulle være imellem passeret, som nogen sin ære egentlig ikke er
angående: så og efterdi befindes Niels Iversen her til landsting at
være tilfunden at give Maren, Niels Gertsens, for hans forseelse til
kost og tæring 20 sletdaler i rede penge efter en lejlighed, samme
landstings dom medfører, og ikke bevises Niels Iversen den at have
efterkommet, men adskillig udflugt efter forhvervede tingsvidne søgt,
endog samme landstings dom adskillige tingdage på bytinget er forkyndt,
så ham fordi samme kost og tæring vel har været bevidst, og efterdi
Niels Iversen deri har Maren, Niels Gertsens, videre omkostning
tilføjet, da bør han fordi endnu at give hende til kost og tæring seks
sletdaler, belangende Otte Sørensen sætfogeds dom, hid kaldt er, da
efterdi han ikke sin dom på nogen vis tid har udgivet, når Niels
Iversen samme kost og tæring skulle udgive, da finder vi den magtesløs
at være, og ikke at komme Maren, Niels Gertsens, til forhindring.
(284)
** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse
her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter andre
opsættelsers indhold at have stævnet Otte Sørensen, sætfoged sst, for
en afvisnings dom, som til meldte ting imellem hende på den ene og
Niels Iversen på den anden side, afvist har 5/3 1651, eftersom hun har
tiltale og hendes tredje ting til Niels Iversen for 131 sletdaler, som
hendes salig husbond Niels Gertsen på bemeldte byting 2/9 1640 efter en
doms indhold beviste samme penge at forklare, hvorhen de erlagt eller
udgivet: så og efterdi Otte Sørensen i hans doms slutning, 5/3
udganget, iblandt andet, formedelst sagen i højere ret skulle være
stævnet, at have frafunden Maren, Niels Gertsens, tredje ting og lovmål
til Niels Iversen, såvel som og i hans anden dom, 15/5 udgangen, at
have funden parterne til regnskab, og hvilken som hinanden skyldig
bliver, da inden 15 dage efter forordningen at betale, disligeste og så
tilkendes Niels Iversen at gøre Maren, Niels Gertsens, anvisning hvor
de deponerede penge var heden svundet, eller efter lovlig medfart at
stå til rette, og i så måde ikke endelig dømt og underskedet, som det
sig burde, på hvis for ham har været sat i rette, da finder vi efter
slig lejlighed samme to indstævnte domme magtesløs at være, og ikke at
komme Maren, Niels Gertsens, til nogen forhindring, og efterdi Otte
Sørensen der udover har Maren, Niels Gertsens, omkostning tilføjet, da
bør han at give hende til kost og tæring 10 sletdaler i rede penge, og
hvo påskader, indkalde sig samme sag igen til bytinget, og der endelig
imellem parterne, uden nogen videre udflugt, at dømmes og underskedes
på hvis i rette sættes.
(286)
** (til Hans Jensen Bramdrup hans opsættelse) så mødte Germand Joensen
og Nis Buck på deres egne og de interesseredes vegne og fremlagde en
dom: da for nogen lejlighed blev samme sag med bevilling opsat til
snapslandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så
meget som lov og ret kan findes, og Hans Jensen til samme tid bemeldte
restants dom, som nu ikke fandtes
hid kaldt og beskyldt, til fornævnte tid at lade hid i rette stævne, som det sig bør.
24/9 1651.
** var skikket Henrik Møller, KM og kronens general tolder over Danmark
og forvalter på Lønborggård, hans fuldmægtig Christen Pedersen i
Lønborg på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Lønborg by med
flere kirkenævninger i Lønborg sogn, for de 16/9 sidst forleden har
svoren Gunder Christensdatter, født i Bøl, tov og trolddomssag over,
eftersom de er tilfunden af landsdommere samme deres ed med
forderligste at gøre, og til samme deres retmæssig ed og tovs
bekræftelse give Gunder Christensdatter til sag, at hun formedelst
hendes grove trolddoms bedrifter og gerninger skal for 17 år forleden
været tov og trolddoms sag oversvoren, som med sigtelse og nævnings ed
4/3 1634 er at bevise, foruden hvis vidnesbyrd, som for samme hendes
trolddoms bedrifter har da været for nævninger, efter adskillige
lovfaste tingsvidner og sigtelsers bemelding dis videre indhold: så og
efterdi af adskillige vidner forfares, Gunder Christensdatter at skal
have lovet folk ondt, som en part på liv, helbred og i andre måder er
vederfaret, hvorfor hun og til hjemting såvel som her for retten
fuldkommeligen, ved hendes pålæggelse og højeste eds derpå bekræftelse
til fulde mål, er sigtet og for beskyldt, hun og i langsommelig tid en
ond rygte for trolddom og spøgeri at have påhængt, hvilket og med
hendes egne forhvervede stokkenævn befæstes, såvel som end også tilforn
af to misdædere at være udlagt, og for slig gerninger entveget, og fra
det høj værdige sakramente sig i adskillige åringer fra holdt, så det
ene i så måder med det andet om hendes onde liv og levned bestyrkes, og
intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kunne bevise sig kristeligen
og ærligen at have forholdt, og efterdi loven formår, at hvo som vider
anden for trolddom, og ganger han ej ved, det sigtet vorder, og den der
sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den,
der sag gives, med nævn i kirkesogn, så nævninger fordi af Lønborg
sogn, hvor Gunder Christensdatter skal have tilhold, har været
opkrævet, som bedst hendes lejlighed var bevidst, og de ved deres ed
for trolddoms sag har hende kirkenævn oversvoret, da har vi efter for
berørte lejlighed ikke vidst nogen tilgang dem for den deres ed og tov
at kunne fælde, men ved magt at blive.
(298)
** var skikket Bo Petersen på Vesterland Før hans fuldmægtig Hans Kall,
prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da at have stævnet Jens Brodersen med flere rådmænd
sst for en dom de med en deres medbrødre, ved navn Jørgen Knudsen sst,
31/7 dømt og afsagt har, uanseet at den sag, eftersom de selv bekender,
for dem samme dom efter en Bo Petersens klage at være begyndt over
halvfjerde års tid forleden, som Bo Pedersen formener at være imod
deres svorne rådmands ed, og udførligen imod recessen, som ikke
tillader sådan vidtløftig og ulovlig ophold: så og efterdi befindes for
rådmændene at være i rette lagt en deres forrige dom, som de 29/5 1641
udgivet har, som stod for dem urykket, hvorpå de og denne deres
indstævnte dom har funderet, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst
denne deres dom at imod sige, eller deres ulempe deri at kende, så
længe bemeldte deres forrige dom efter forordningens tilladelse står
uigenkaldt, og Bo Petersen at give rådmændene til kost og tæring fire
rigsdaler.
(300)
** var skikket Niels Christensen, nu værende i Mejlvang, med en
opsættelse her af landstinget 13/8 sidst forleden, lydende ham da at
have stævnet Palle Lauritsen, boende i Mejlvang, for et vidne han til
Østerherreds ting 14/4 sidst forleden over Niels Christensen forhvervet
har, dernæst stævnet Morten Lauritsen i Tarp for et vildigt løgnagtigt
vidne, som han 14/4 nu sidst forleden til Østerherreds ting over Niels
Christensen vidnet har, sin bror Palle Lauritsen i sin egen sag til
behjælpning, og Niels Christensen til aller største skade og
forklejning, på hans ære, ærlige navn og gode rygte, på det Palle
Lauritsen underfundeligen og svigagteligen efter din egen bror Mourids
vidne kunne frasnille Niels Christensen sin ringe og årlige aftægt, som
Palle Lauritsen skulle give Niels Christensen af den halve gård i
Mejlvang, Palle Lauritsen nu påboer, disligeste stævnet Else
Clemendsdatter, Palle Lauritsens egen hustru for et usandfærdigt vidne,
hun samme dag til Østerherreds ting vidnet har, hvilke alle vidner og
sigtelser Niels Christensen højligen ved sjæl og salighed benægter
usandfærdelig på ham at være vidnet, blandt andet om noget hø, han skal
have bortsolgt af den aftægts eng: da efter flere ord dem derom imellem
var, afstod Palle Lauritsen samme indstævnte vidner, syn, sigtelse,
lysning og dom, så det ingen videre skal komme til forhindring eller
skade, men magtesløs at være, men efterdi Niels Christensen ved slig
forfølgning og dom er omkostning tilføjet, da bør herredsfogden Mikkel
Nielsen såvel som og Palle Lauritsen, hver at give Niels Christensen
til kost og tæring to sletdaler i rede penning.
(303)
** var skikket Mads Madsen Ovesen, borger i Lemvig, hans visse bud og
fuldmægtig Peder Jensen Bjerregård sst med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Morten
Christensen Høst, borger i Lemvig, for en dom han til Lemvig rådstue
28/2 sidst forleden forhvervet har, anlangende at salig Søren Pedersen
Ovesen skulle være ham noget skyldig efter hans regnskabsbogs indhold,
som han da for retten har fremlagt, uanseet de skal have gjort regnskab
1647 med hverandre om alt hvis, de imellem været har, enten med
kirkeregnskab eller i andre måder: så og efterdi bemeldte Morten Høsts
regnskabsbog, hvormed samme opskrift på fornævnte gæld kunne kasseres,
men fast mere befindes salig Søren Pedersen Ovesen hans regnskabsbog
imod Morten Høsts af borgmester og råd at være på fornævnte gæld
igennem seet, eftersom de købmands bøger på begge sider angik,
hvorefter og borgmester og råd har tilkendt Mads Madsen at fornøje og
betale Morten Høst samme fire sletdaler, som salig Søren Pedersen
bevises at være Morten Høst skyldig, efter hans regnskabsbogs indhold,
da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod den deres dom at sige, men
ved magt at blive.
(304)
** var skikket Mads Hermandsen i Fovsing hans fuldmægtig Niels Jensen,
foged på Kabbel, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger,
lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en
frafindelse han til Lemvig byting 2/5 nu sidst forleden har frafunden
ham hans tilbuds vidne på en reb jord, han har i pantsat Bertel
Mortensen, borger i Lemvig, for seks sletdaler, og hans husbond velb
Jacob Grubbe hans fuldmægtig Niels Jensen i Lemtorp på Mads Hermandsens
vegne med hans fuldmagt på Lemvig byting og tilbød Bertel Mortensen 6
sletdaler, som han samme jord havde i pant for, og han da alligevel har
frafunden ham, at han ikke måtte få hans egen jord til løsen igen for
de penge, som han har ham det pantsat for: så og efterdi salig
højlovlig ihukommelse kong Christian den fjerde hans udgivne brev, for
byfogden fremlagt, udtrykkelig formelder, hvorledes med samme jorder og
ejendomme skulle forholdes, så byfogden fordi ikke har vidst sig i så
måder at udstede bemeldte Jacob Grubbes fuldmægtig Niels Jensen nogen
tilbuds vidne, fornævnte rebsjord anlangende, der den dag beskrevet, da
har vi, efter slig lejlighed, ikke deri vidst den hans dom at imod
sige, men ved magt at blive.
(307)
** var skikket hr Jens Gregersen og pantsat de parter i fornævnte
Bundgård, som han ej havde i hånd og hævd, hans medarvinger ganske
uafvidende, som ej burde at ske, at pantsætte en andens græs, tilmed
skal fornævnte pantebrev være en bænkebrev, som ej burde at agtes,
efterdi den ej til tinge at være stadfæstet og samtykt af salig Iver
Albretsen hans medarvinger på hans hustru salig Maren Svendsdatters
vegne, hvorfor hr Jens Gregersen og hr Laurits Gregersen og deres
medarvinger formener samme bænkebrev, pant og dom, derefter dreven er,
bør magtesløs at være. sammeledes stævnet Niels Mikkelsen for samme
hans dom at ansvare, disligeste Claus Nielsen i nør Tang med hvis
adkomst og pantebrev, som han derpå har: da for nogen lejlighed sig
heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her
at møde og gå om hvis ret er.
(308)
** var skikket Jacob Christensen i Ballegård, borger i Holstebro, med
en opsættelse her af landstinget i sag seks uger, lydende ham da at
have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herreds
ting, 16/10 sidst forleden dømt og afsagt har imellem Jacob Christensen
og Christen Jensen i Falshede, og deri tildømt Christen Jensen på sin
hustru Maren Christensdatters vegne, som er hr Christen Nielsens rette
arving, at betale Jacob Christensen inden 15 dage, så vidt af 5
sletdaler, som salig hr Christen Nielsen, fordum præst i Navr, hans
børns anpart den halve gæld af 10 sletdaler, som salig hr Christen
Nielsen og hans arvinger er Jacob Christensen skyldig, eller derfor at
have indvisning i hans bedste bo og gods: da efterdi sagen befindes i
seks uger til i dag optagen, og ikke fornævnte herredsfoged eller og
Christen Jensen samme dom har ladet i rette lægge, eller og Christen
Jensen mødt herimod at svare, så fordi imod recessen uden bevilling
ikke længere kan gøres ophold, da finder vi efter slig lejlighed samme
dom magtesløs at blive, og herredsfogden Niels Christensen såvel som
Christen Jensen at give Jacob Christensen til kost og tæring hver to
sletdaler i rede penge.
(309)
** (hører til Maren Gertsdatters opsættelse) så mødte Hans Kall,
prokurator i Viborg, på Peder Helts vegne. og efterdi Maren, Niels
Gertsens, endnu som tilforn skyder sig til to års tingbøger, nemlig for
år 1643 og 1645, hvoraf deres tvistighed, som hun foregiver, skulle
kunne forfares: da efter slig lejlighed er sagen med parternes
bevilling opsat til snapslandsting først kommende, og da dem her at
møde, og fornævnte åringers tingbøger da her at til stede føres, og
byskriveren Henrik Laugesen til fornævnte tid i egen person at møde, og
gå om hvis ret er.
(310)
** var skikket Poul Offersen i Agerskov på den ene og havde stævnet
Laurits Jensen i Agerskov for en vidne, som han til Vandfuld
herredsting vidnet har 15/9 1649, i sin mening at han på mandag var tre
uger, da skulle han have gået og høstet byg ved Agerskov, da gik Maren
Christensdatters fire får nordvest for Agerskov, klokken kunne være 10
slet om formiddag, og så noget derefter kom Poul Offersen og skulle
have borttaget dem, men dog ikke Laurits Jensen skulle have om vidnet,
hvad for en Maren Christensdatter det skulle være, eller hvor hun havde
hjemme, ej heller han noget sejerværk havde, der han kunne vide
klokkeslæt, formener samme hans vidne bør magtesløs at være, og ikke
komme Poul Offersen til hinder eller skade: så og efterdi befindes en
part vidnesbyrd deres vidner på visse klokkeslæt at have heden stillet,
som dog ikke så egentlig kunne været dem bevidst at om vidne, de og
ikke heller samtlig med hverandre stemmer overens, da kunne vi efter
slig lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som ikke heller Maren
Christensdatters sigtelse og beskyldning så noksom, at det bør nogen
magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Poul Offersen til
nogen forhindring.
(312)
** var skikket Petter Johnen i Oldsum på Vesterland Før med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en
anden opsættelses indhold at have stævnet Drevs Addes, Jens Brodersen
med flere rådmænd på Vesterland Før for en dom, de imellem ham på den
ene og Thay Junge Rauert, i Toften boende, 20/6 sidst forleden 1650
dømt og afsagt har, og deri frakendt Petter Johnen en ammer land, efter
nogen enlig, vildig og sankevidner efter to døde mænds mund, og ikke
anseet Petter Johnens breve og dokumenter, som han for dem skal have
fremlagt: da efter flere ord og tale Petter Johnen og dem derom imellem
var, blev Jørgen Knudsen, Jep Petersen og Petter Johnen nu her for
retten om bemeldte omtvistede ammer land således forenet, at Jørgen
Knudsen og Jep Petersen lovede med forderligste, efter at de hjem
kommende vorder, at forskaffe Petter Johnen fem ammer land, så vidt og
bredt som hans naboer kan have deres og bør at være med rette, og
dermed afstod Petter Johnen den tvistighed, som han med Thay Junge
Rauert om samme ammer land haft har, og sagen dermed til ende, ellers
belangende den tvistighed, som Petter Johnen med Jep Pedersen skriver
haft har, anlangende han ikke skulle have ville hans dokumenter for ham
imod hans vederpart indføre, da efterdi Jep Pedersen nu i dag med
tingsvidner har bevislig gjort, sig ej skyldig deri at have været, bør
han for slig Petter Johnens tiltale deri fri at være, og han at give
Jep Pedersen for unødig stævning og tiltale til kost og tæring fire
rigsdaler.
(314)
** (til Rasmus Mortensen i Sønderby hans opsættelse) og nu fremlagde
Rasmus Mortensen en forseglet kvittants imod samme gæld, hvilken
kvittants Keld Ibsen formente ikke lovlig at skulle være udgivet, og
fordi begærede sagen en tid lang at måtte bero, og stævning over
kvittantsen at meddeles, og samme kvittants her under forsegling i
retten at blive til stede, hvilket er sket: da efter sådan lejlighed er
sagen med bevilling til i dag seks uger optagen, og da dem her at møde
og gå derom så meget som lov og ret kan findes.
(315)
** var skikket velb Manderup Due til Halkær, KM befalingsmand på Ørum
hans visse bud Jens Clemendsen i Viborg og havde efter KM oprejsnings
brev hid kaldt sandemænd af Gørding herred, for et kvindfolk, ved navn
Kirsten Christensdatters bane, som 10/3 sidst forleden skal være død
fundet i åen østen for Bolding, at udlede, og fremlagde Jens Clemendsen
for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 7/7 1651,
Jens Clemendsen i Terpling og Maren Jenskone sst at have vidnet, at
eftersom Kirsten Christensdatter har haft sin husværelse hos dem
forgangen vinter, hun er bleven borte den næste søndag efter sankt
pouls dag, da har de ikke nogen tid siden seet hende levende siden
samme dag, hun gik ind til Knud Tomasen, deres gårdmand. dernæst
Kirsten Christensdatters far og mor, Christen Poulsen og Anne Christens
at have vidnet, at de ikke nogen tid har seet hende levende eller talt
med hende siden fornævnte dag: dernæst gjorde sandemændene deres ed,
efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Kirsten Christensdatter
sig i åen at have druknet og omkommet, og fordi svor hende sin egen
bane på, eftersom de selv sandhed derom havde forfaret.
(320)
** var skikket velb Jørgen Rosenkrantz til Keldgård, KM øverste
rentemester, hans fuldmægtig Mads Mortensen i Sønderkær og fremlagde
efterskrevne skriftlige seddel og tilkendegivelse så lydende, at
eftersom velb fru Birgitte Brahe, salig Hans Casper von Reibnitzes, til
Bækmark har forundt hendes søstersøns datter hans kære datter, velb
jomfru Sofie Rosenkrantz efterskrevne gårde, Flyndergård i Flynder sogn
og Bådsgård i Bøvling sogn, så agter han at lade forfølge og dele samme
gårde til lås, og nu her i dag på Viborg landsting lader fremæske, om
der er nogen, som vil kendes sig nogen lod, del eller rettighed i
fornævnte gårde, at de det nu ville til kende give, og dernæst
fremlagde fru Birgitte Brahes efterskrevne pergaments gavebrev, dateret
Bækmark 24/3 sidst forleden. og nu her i dag offentlig for retten
gjorde Mads Mortensen spørgsmål til menige mænd, som her i dag til
stede var, om her var nogen som ville vedkende sig at have nogen del,
ret eller rettighed til fornævnte gård, gods eller dis tilliggende
ejendom, at de nu det ville til kende give, og ingen er fremkommen, som
har kendt sig noget dertil at være berettiget i nogen måder. at så i
dag ganget er, bekender vi med vores signeter.
(321)
** var skikket velb jomfru Karen Qvitzow hendes fuldmægtig Mads
Mortensen i Sønderkær og fremlagde efterskrevne skriftlige seddel og
tilkendegivelse så lydende, at eftersom velb fru Birgitte Brahe, salig
Hans Casper von Reibnitzes, til Bækmark har forundt sin kære
søsterdatter jomfru Karen Qvitzow efterskrevne gårde, Kviesgård og
Korslund i Fabjerg sogn, så agter hun at lade forfølge og dele samme
gårde til lås, og nu her i dag på Viborg landsting lader fremæske, om
der er nogen, som vil kendes sig nogen lod, del eller rettighed i
fornævnte gårde, at de det nu ville til kende give, og dernæst
fremlagde fru Birgitte Brahes efterskrevne pergaments gavebrev. og nu
her i dag offentlig for retten gjorde Mads Mortensen spørgsmål til
menige mænd, som her i dag til stede var, om her var nogen som ville
vedkende sig at have nogen del, ret eller rettighed til fornævnte gård,
gods eller dis tilliggende ejendom, at de nu det ville til kende give,
og ingen er fremkommen, som har kendt sig noget dertil at være
berettiget i nogen måder. at så i dag ganget er, bekender vi med vores
signeter.
(322)
** var skikket Mads Vistesen i Bindesbøl, skriver på Dalum, hans
fuldmægtig Laurits Christensen Bindesbøl med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tøste
Christensen og Jens Mortensen, borgere i Varde, for et vidne de til
Varde byting 30/6 sidst forleden, efter en kvinde, som lader sig kalde
Mette Bjørnsdatter, værende hos Jacob Bjørnsen, borger der sst, hendes
mundheld af vidnet har i formelding, at hun skulle have hos været i
Jacob Bjørnsens hus 10/6 næst forleden, og da skulle have hørt, at Mads
Vistesen skulle være kommen udenfor Jacob Bjørnsens dør, vred og ilde
tilfreds, som hun syntes, hujet, råbte og skulle være gåen til Jacob
Bjørnsens vinduer og indslagen og brækket en stor part af bemeldte
vinduer, og gåen så vredladen bort igen, hvilke deres vidne beskyldes
at være funderet på en mundfuld vejr, som de skulle have hørt af samme
kvindes mund, og dersom det havde været sandhed, som hun berettet for
dem, da havde hun vel efter gammel lovmæssig skik gåen til ting og selv
personlig hendes vidne ved ed og oprakte fingre aflagt: så og efterdi
befindes Tøste Christensen og Jens Mortensen alene at have vidnet efter
Mette Bjørnsdatters ord, som hun for dem skulle have haft, og i så
måder ikke om deres egen vitterlighed, da kunne vi efter slig lejlighed
ikke kende deres vidne deri så noksom, at det bør nogen magt at have
men magtesløs, med efterdi Maren Christensdatter og Jep Knudsen
udførligen har vidnet, dem at have seet Mads at være kommen uden Jacob
Bjørnsens dør, truet, råbt og ganget til Jacob Bjørnsens vinduer,
indslaget og brækket en stor part af en bemeldte vinduer, og i så måder
vidnet om den synlig gerning, de seet har, og intet derimod fremlægges,
hvormed kunne bevises ikke så at være sket, men fast mere med Sidsel
Jepsdatters vidne bekræftes, det hun hørte samme vinduer blev
indslagen, og glasset i døren indsprungen, hvilket og med syn til
vinduet taget befæstes, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod
samme vidner og bevis, såvel som hvis klage og sigtelse, derpå gjort
er, at kunne sige, men ved magt at blive, dog belangende de sandemænds
eder, som over Mads Vistesen derefter iblandt andet drevet er, da
efterdi ikke befindes dem inden seks ugers dag, efter gerningen sket
er, at være svoret, som det sig burde, kunne vi ikke kende deres eder
deri så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs, og efterdi
fornævnte fældings dom, hid kaldt er, ej er fremlagt, endog sagen i
seks uger er optagen, bør den i lige måder magtesløs at være.
(329)
8/10 1651.
** var skikket Niels Nielsen i Perregård på den ene og havde stævnet
Mads Pedersen i neder Telling for et vidne, han til Hjerm herreds ting
16/4 sidst forleden forhvervet har, formeldende Christen Pedersen
Murmester i Handbjerg og Niels Andersen, tjenende på Handbjerg
skovgård, at have vidnet, at de den næste lørdag for påskedag var de i
jagt med deres gunstige husbond, og der de kom til Kvium mose, da så de
lå en død kvindelig noget fra landet i mosen, som Mads Pedersen med
synsmændene til og vedkendtes for sin datter Mette Madsdatter, med mere
samme vidne medfører: så og efterdi for sandemændene såvel som for os
med adskillige vidner er bevislig gjort, Mads Pedersens datter, Mette
Madsdatter, at have været i Niels Nielsen Perregård hans tjeneste for
jul sidst forleden, og derefter bleven borte, og ikke siden mere seet,
førend langsommelig tid derefter, at hun for påskeaften i Kvium mose er
funden død liggende, det og med to syn, som til liget er taget, der det
funden er, bevises den at have været beliggende i en kær i samme mose,
og da at have haft på højre skulder og ved hendes hals en langagtig
blodslagen plet, ungeferlig en halv finger lang, såvel som og på
venstre skulder op ved halsen en langagtig blodstemt opsvollen plet, en
halv finger lang, og under den venstre øre en blodstemt og svollen
plet, så stor som en rigsdaler, og af samme øre rendt blod ud rundt på
kinden, og i synderlighed iblandt andet i lige måder at være om
hjemlet, at den hue, som hun havde på hovedet, skulle overalt været
gammel blodig, såvel som og kundgjort, at det vand, som liget lå i,
ikke skal have været højere, end hun næsten vel kunne sees med ganske
krop, så græsset sig opløftede, der hun kom af stedet, og ikke været af
fugle eller dyr rørt, men klæderne ferske og ikke tykke men smal, som
hun var, der hun levede, så af samme syn med dis omstændigheder fast
eragtes, Mette Madsdatter ikke at være druknet, men ved slig slag og
syns gerning ombragt, og synes på de åsteder kort været beliggende, og
alligevel Mette Madsdatter har været i Niels Nielsens tjeneste og bort
blevet, som forskrevet står, så beviser han dog alligevel sig ikke
efter hende på fersk fod eller i andre måder at have ladet søge eller
spørge, meget mindre bevislig gør hun af nogen er seet eller vedtalt,
siden hun skal sidst været i hans hus og tjeneste, endog ingen
vidnesbyrd i slig en tvivlrådig sag til fornævnte sandemænd kunne
føres, det Niels Nielsen nogen håndgerning på fornævnte hans
tjenestepige gjort, så har de dog efter for berørte omstændigheder, og
som loven tillader, sambyrdes gjort deres ed og svoret Niels Nielsen
til hendes banemand, da har vi og deri efter slig circumstantser ikke
vidst dem for den deres ed og tov at kunne fælde, eller imod sige, med
mindre hans kongelige majestæt ham nådigst vil benåde.
(338)
** var skikket Peder Jensen Buntmager i Kolding med en opsættelse her
af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet Peder Kyed, borger sst, for et vidne, han
skriftlig til Kolding byting 8/1 1651 vidnet har, at han 9/12 1650 skal
have seet Peder Buntmager skal have gået ud af Christen Madsens dør, og
der blev udkastet to stykker af en degen til ham, hvilke han skal have
taget og kastet over Niels Kræmmers hus og Karen Adsbøls hus, dog ikke
hans vidne skal om bemelde at have hos været i Christen Madsens hus, at
Peder Buntmager og hans sønner, Anders Pedersen og Peder Pedersen,
enten Christen Madsen, hans hustru, børn og tjenere nogen skade i
ringeste måder at have gjort: så og efterdi Peder Kyed og Anders
Eriksen udførligen har vidnet om den gørlig gerning, de seet har,
hvilke deres vidne de nu her for retten med deres ed har gestendig
været, og intet Peder Jensen Buntmager derimod fremlægger, hvormed
kunne bevises jo så at være, som om vidnet er, da vidste vi efter slig
lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige, men ved magt at blive,
og efterdi Peder Buntmager bemeldte vidnesbyrd for den deres vidne, som
nu er ved magt dømt, omkostning har påført, bør han ---- give dem til
kost og tæring hver 4 sletdaler, dog efterdi byfogden Niels Iversen
ikke endelig har dømt og underskedet, hvad bøder Peder Buntmager og
hans søn give skulle, da bør den hans dom at være som udømt, såvel som
og den dele, derefter udstedt er, ingen magt at have, og sagen til
bytinget af hvo påskader igen at indkaldes, og da derom endelig at
dømme og underskede, som det sig bør.
(340)
** var skikket velb Johan Brockenhuus til Sebber kloster hans
fuldmægtig Poul Lauritsen i Brårup med en opsættelse her af landstinget
i dag seks uger, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold
på hans tjenere Mads Sørensen og Oluf Pedersen på Handbjerggård deres
vegne at have stævnet Christen Jensen i Lidegård og Tue Lauritsen i
Bøge for et vidne, de til Ginding herreds ting 24/4 forleden vidnet
har, dem at skulle seet da mandag forleden var 14 dage, det fornævnte
to personer skulle fisket i åen den helle en balje hartad fuld med
aborrer og skulle båret dem til Handbjerggård: så og efterdi befindes
bemeldte vidnesbyrd Christen Jensen og Tue Lauritsen udførligen ved
visse dag og tid at have vidnet, dem at have seet Mads Sørensen og Oluf
Pedersen fisket i åen den helle og i så måder vidnet om den gørlig
gerning, de seet har, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne
bevises ikke så at være sket, som om vidnet er, da vidste vi efter slig
lejlighed ikke imod den deres vidne, som ---- klage derpå gjort er, at
kunne sige, men ved magt at blive, dog efterdi ikke bevises bemeldte
personer for sådan gerning ran at være tillyst, da kunne vi efter slig
lejlighed ikke deri kende samme nævnings ed så noksom lovlig procederet
og med forfulgt, som det sig burde, men magtesløs at være.
(342)
** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle
pergaments tingsvidne, med seks segl forseglet, så lydende Niels Vinter
i Kornum, den tid tinghører til Slet herreds ting, Mads Lauritsen
herredsskriver med flere kundgør år efter Guds byrd 1562 var skikket
Niels Jensen i Hornsgård, der bedes og fik et uvildigt stokkenævn af 24
mænd, som kundgjorde, at de så og hørte at Niels Jensen lod læse her i
dag for tingsdom, et hr Anders Andersen, abbed i Vitskøl kloster, og
menige konvent åbne og beseglet brev på pergament 1562 udgivet, så
lydende at efterdi denne brevviser Niels Jensen i Hornsgård af en dreng
på KM vegne ærligen og troligen os tjent har, og disligeste den gård,
han nu iboer, som han to gange af øde har opbygget, som var afbrændt
for ham, og disligeste for de pendinge, han til KM behov tilforn givet
har, thi har vi nu på KM vegne forlenet Niels Jensen og hans hustru i
al deres livstid al Hornsgård med al sin rette tilliggelse.
(344)
** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle
pergaments vidisse her af landstinget, lydende landsdommere gør
vitterlig at år efter Guds byrd 1645 på Viborg landsting var skikket
Niels Jensen i Hornsgård, der bedes og fik et uvildigt stokkenævn af 24
mænd, som kundgjorde, at de så og hørte at Niels Jensen lod læse et
åben pergaments brev, så lydende jeg Anders Andersen, abbed og
forstander på Vitskøl kloster, hr Jens Eriksen prior og menige konvent
gør vitterligt, at efterdi denne brevviser Niels Jensen har tjent os og
klostret på KM vegne ærlig, trolig og vel, da for sådan sin tro
tjeneste og sin udlagte pending til KM behov, da har vi nu forlenet,
sted og fæst Niels Jensen og hans hustru i begge deres livstid
halvparten af Hornsgård med al sin rette tilliggelse.
(345)
22/10 1651.
** var skikket Laurits Mogensen i Brødbæk med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelsers
indhold at have stævnet Anders Jensen i Handbjerg by og hans medbrødre
seks synsmænd for et syn, som de til Hjerm herreds ting 20/3 sidst
forleden af hjemlet har, belangende bygfældighed til den part på
Handbjerg hovgård for 86 rigsdaler, som Laurits Mogensen har haft i
forpagtning, sammeledes stævnet Niels Pedersen i Gammelby, herredsfoged
i Hjerm herred, for en dom han til fornævnte ting dømt og afsagt har,
og tildømt Laurits Mogensen at betale velb Johan Brockenhuus fornævnte
86 rigsdaler bygfældighed inden 15 dage, eller indvisning at lide,
hvilke syn Laurits Mogensen formener ikke lovlig varsel for at være
givet til de forrige synsmænd, som han 25/5 1642 selv har ladet tage
til samme gård, ej heller bemeldte syn af uvildige herredsmænd taget og
afhjemlet, samme deres syn ikke heller findes specificeret eller i
stykvis forklaret, formener Laurits Mogensen samme syn og dom, derpå
funderet er, ikke så lovlig og ret at være, at det bør nogen magt at
have, men magtesløs at være: da efter flere ord dem derom imellem var,
da formedelst vores underhandling lod Johan Brockenhuus samme sag og
tiltale med Laurits Mogensen falde, hvorimod Laurits Mogensen
bepligtede sig og sine arvinger at skulle erlægge og betale Johan
Brockenhuus eller hans arvinger 100 rigsdaler i rede penge og ingen
andre varer til sankt mikkels dag først kommende 1652, dog til bemeldte
tid uden rente, men dersom fornævnte summa penge ikke da til fornævnte
tid bliver erlagt og betalt, som forskrevet står, da Laurits Mogensen
eller sine arvinger derfor at stå dele til hans værneting, uden al
varsel eller skudsmål, og dermed er samme sag og tvistighed i for
berørte måde imellem Johan Brockenhuus og Laurits Mogensen på begge
sider ganske bilagt.
(353)
** var skikket Peder Terkildsen i Gaverslund med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tue Clausen
Skrædder og hans hustru Kirsten Tues, for de skal have udskældt ham for
en tyv og en rakker, og tilsagt ham at have stjålen svin fra Jørgen
Lauritsen såvel som Søren Madsen, item kaldt hans hustru en rakkerhore,
efter tingsvidnes indhold af Holman herreds ting 1/7 1650, hvilke deres
løgnagtige ord Peder Terkildsen formener, at Tue Clausen eller hans
hustru aldrig skal kan bevise, og bør derfor tilbørligen at være og
blive det samme, de dem har påsagt og tilmeldt, nemlig tyve og horer:
efter flere ord dem derom imellem var, blev de med sammenlagte hænder
forenet samme deres oprettede kontrakt at ville holde og efterkomme, og
efter dis indhold hverandre erklærede, og dermed samme deres tvistighed
bilagt, ingen andre til skade at komme.
(354)
** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle
pergaments brev, lydende som efterfølger, alle mænd dette brev seer
eller høre læse, hilse vi Peder Tollesen, foged på Fleskum herreds
ting, Anders Jensen i Nøvling med flere kærligen med Gud kundgør vi med
dette vort åbne brev domino 1480 octavo, den mandag næst for sankt
mortens dag, da var skikket for os og flere dannemænd beskeden mand
Mikkel Andersen i Ferslev, hvilke der lovlig æsket og fremlede et fuldt
tingsvidne af otte trofaste mænd, hvilke vidnede på deres gode tro,
sjæl og rette sanden, at de så og hørte samme på Fleskum herreds ting,
inden alle fire stokke, Mikkel Andersens lovhøringe kundgjorde og
tilstod, at de nærværende hos var den torsdag næst for sankt mortens
dag i Ferslev i Mikkel Andersens gård, så og hørte, at Mikkel Andersen
gjorde lovhævd og vorde den gård i Ferslev, som han nu selv iboer, og
alle hendes rette tilliggelse, med tre fjerding jord over al Ferslev
mark, samt flere enge, dem vorde han til hans gårds rette tilliggelse.
item vorde og fornævnte otte mænd, at fornævnte lovhævd var lovlig
tilbudt til Fleskum herreds ting tre samfulde ting, og funden af fogden
og af herredsmænd og givet lov med deres bønder og jordejers mænd efter
loven, og volte hans lovhøring ham lov at hænde, og hans ed stadig at
blive
(356)
** (til fru Ingeborgs opsættelse med Jens Andersen i Navr kærgård) da
for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag med begge
parternes bevilling opsat til næste landsting efter snapslandsting
først kommende, og da dem, såvel som vidnesbyrd på begge sider her
personlig at møde, og gå derom så vidt som lov og ret kan findes, og
denne opsættelse her forinden, dem til efterretning, at forkyndes.
** (til fru Ingeborg Parsbergs opsættelse) så mødte Niels Jensen på sin
husbond Jacob Grubbes vegne og berettet, at Anders Jensen i Linde, som
synsmænd på åstederne skulle forvist, ikke for samme sag at skulle være
stævnet: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag med
parternes bevilling opsat til næste landsting efter snapslandsting
først kommende, og da de otte mænd, som til samme synsvidne har været
tinghørere, såvel som herredsfogden og tingskriveren med tingbogen,
samt og Anders Jensen i Linde her i egen person at møde, og gå derom
hvis ret kan findes, og denne opsættelse her forinden, dem til
efterretning, at forkyndes, og Anders Lauritsen midlertid for samme dom
og forfølgning kvit at være.
(357)
** var skikket Peder Hansen i Bøl på sin egen og sin søn Søren
Pedersens vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger,
lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Vostrup og Christen
Pedersen ved Lønborg kirke for et synsvidne, de til Lønborg birketing
15/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende at Palle Nielsen i Styg
med flere at have vidnet, at de den dag var til syn på Lønborg
kirkegård, og seet at der var slagen græs ved nordsiden kirken på
kirkegården, og det var afført, hvilket deres syn og vidne de
beskylder, ulovligt at være tagen af tinge, ej heller at være given
varsel for samme syn. endnu stævnet Jens Pedersen i Lønborg for et
vidne, han fornævnte dag til fornævnte ting vidnet har, at noget for
sankt hans dag næst forleden skal han have seet, at Peder Hansen gik og
slog græs på kirkegården, hvilket vidne beskyldes for ikke skal være
vidnet på nogen visse dag eller tid, tilmed er en ensom vidne, som
regnes for ingen vidne: så og efterdi ikke befindes nogen varsel til
Peder Hansen at være givet på åstederne at møde, der synet sket er, så
han kunne vidst derimod at svare, da kunne vi efter slig lejlighed ikke
kende samme syn så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs
at være, og efterdi bemeldte vidnesbyrd, en part befindes enlig, og en
del ikke vidnet på nogen visse dag, eller med hverandre kommer overens,
og lovlig varsel for givet, men fast mere mesten part vidnet deres
vidne efter fornævnte syn, som nu er underkendt, der og ikke heller
befindes nogen dokumenter i sandemænds eden indført, da finder vi efter
slig lejlighed fornævnte vidner, klage og sandemænds ed i lige måde
magtesløs at være, og ikke at komme Peder Hansen eller hans søn Søren
Pedersen til forhindring eller skade i nogen måde.
(360)
** var skikket Jesper Hansen i Bøl med en opsættelse her af landstinget
i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Kirsten Hansdatter i
Yderik og Anne Nielsdatter i Agerkrog for et vidne, de til Nørholms
birketing 6/2 sidst forleden har af vidnet, formeldende at de skulle
hos været i Kragelund for pinsedag 1649 og der skulle have hørt, Jesper
Hansen skulle have tilspurgt Nis Tomsen, hvorledes hans kreatur var ved
magt, som han havde sendt ham til græs, da svarede Nis Tomsen, det er,
Gud ske lov, ved magt og begynder at trives, som i skal få at se, og
derefter, han så skulle have seet det, skulle han have sagt, det er
sanden, at det er vel ved magt, hvad vil i have for eders umag til
græsløn, og da skulle Nis Tomsen have sagt, jeg trænger for noget korn,
og da skulle Jesper Hansen have sagt, han skulle det gerne bekomme,
hvilke vidne Jesper Hansen beskylder for vildigt og usandfærdigt af Nis
Tomasen hans børn og folk at være vidnet, og aldrig med nogen
troværdige uvildige vidner skal bekræftes: da efterdi samme sag tilforn
findes hid stævnet, og i seks uger til i dag optagen, hvilken
opsættelse til hjemting findes forkyndt, og Niels Tomasen dog ikke er
mødt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling,
da finder vi efter slig lejlighed samme vidne og dele magtesløs at
være, og ikke at komme Jesper Hansen til nogen forhindring, og efterdi
Niels Tomasen i så måde har Jesper Hansen omkostning tilføjet, bør han
at give Jesper Hansen til kost og tæring 5 rigsdaler.
(362)
** var skikket Søren Nielsen Møller i Vranderup mølle hans fuldmægtig
Mads Gregersen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag
seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Andersen i Vranderup
for et vidne, han til Anst herreds ting 14/8 sidst forleden vidnet har,
at forleden år noget efter pinsedag en aften skal han være kommen
gangende ud af hans gård, skal han blive Jørgen Møller og hans hustru
og søn var, uden ved hans gård dem at have standen, da skulle Niels
Andersen dem tilspurgt, hvor det var fat mens i står her, hvortil
Jørgen Møller ham skulle have svaret, at hans svoger Søren Møller skal
have dem udjaget af møllen, hvilke Søren Nielsen benægter ikke
sandfærdig at være, tilmed et enlig vidne at være, ej heller at være
vidnet ved dag eller tid, hvorfor det ikke bør ham til forhindring at
komme. endnu stævnet hans konemor Mette Jørgensdatter for et vildig
vidne, hun og hendes tjenestepige Anne Lauritsdatter til Anst herreds
ting samme dag vidnet har, at tre uger for jul forleden år 1650 skulle
deres svoger Søren Nielsen være hjemkommen fra Kolding og var drukken,
at han da skulle have tagen en økse op til sengen til Jørgen Møller og
ville have huggen sengen ned på ham, og sagde, du skal herud du gamle
skælm, medfører samme to vidner, at Søren Nielsen Møller af drukkenskab
faldt på hans frugtsommelige hustru Gunder Jørgensdatter, straks efter
samme fald skal hun være kommen i barselsseng, og barnet straks efter
fødslen bortdød. nu er bemeldte indstævnte vidner ikke mødt, ej heller
nogen på deres vegne, hvorimod Mads Gregersen på Søren Nielsen Møllers
vegne formente, at han nu burde endelig dom beskreven: da efterdi sagen
i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemtinget findes
læst og påskrevet, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller
uden bevilling imod recessen kan gøre længere forhaling, da finder vi
efter slig lejlighed samme fornævnte vidne magtesløs at være, og ikke
komme ham til hinder eller skade i nogen måder.
(363)
** var skikket Christen Madsen Ovesen, borger i Kolding, med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have,
på sin svend Jens Mortensens vegne, stævnet Niels Iversen, byfoged i
Kolding, for en dom han til Kolding byting 18/6 sidst dømt og afsagt
har imellem Peder Buntmager og hans to sønner, Anders Pedersen og Peder
Pedersen, på den ene og Jens Mortensen på den anden side, anlangende
Peder Buntmager og hans to sønner skulle være indkommen i Christen
Madsens hus 9/12 1650 og der overfaldet hans svend, Niels Mortensen,
med bug, sting, trådt ham under fødder, og gav ham mange slemme slag,
og huggen ham i sin hoved, og i samme sin doms slutning tilfunden
Anders Pedersen at bøde alene et fuld vold eller lide dele, og forbi
gangen hans far og hans bror, som er lige gode i samme parlament at
gøre: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og
opsættelsen til hjemting forkyndt, som før er rørt, og Niels Iversen
byfoged, Peder Buntmager eller hans fornævnte to sønner dog ikke her i
dag er mødt hertil at svare, og efterdi befindes Niels Iversen iblandt
andet alene at have dømt på Anders Pedersen, og ganske forbi gået hans
far Peder Buntmager og bror Peder Pedersen, endog de lige så vel som
han for deres gerninger var i rette stævnet, og derom i rette sat, der
foruden befindes fornævnte syn og vidner om samme sag af hans dom
udelukket, uinddraget, endog de findes påskrevet den dag, dommen
udgivet er, inden tinge at skal have været læst, da kunne vi efter slig
lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at
have, men magtesløs at være, og efterdi fornævnte byfoged deri har
Christen Madsen omkostning tilføjet, da bør han at give ham til kost og
tæring i rede penge 10 sletdaler.
(365)
** var skikket Niels Eskildsen i Grønkrog og Laurits Iversen i Elkær
med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at
have stævnet velb Jørgen Kås til Hindum for en brev og skriftlig
kundskab har forhvervet af Christen Pedersen i Hindum med flere, at en
misdæder, ved navn Niels Graversen, skulle have for dem bekendt, at
Niels Eskildsen skulle have ham tilhørt en hoppe, som Jørgen Kås var
frastjålen, og han samme hoppe antvordet i Laurits Iversens gård og
egen nærværelse, hvilke de begge højligen benægtet har og endnu ved
højeste ed benægter. endnu stævnet Jørgen Kås for en tingsvidne, han
til Slavs herreds ting 10/7 efter samme brev forhvervet har, om
fornævnte misdæder Niels Graversen, formener samme misdæders ord og
enlige vidne, såvel som berørte brev og tingsvidne, derefter forhvervet
er, bør magtesløs at være. så er Jørgen Kås, ej heller nogen af
fornævnte mødt eller andre på deres vegne at svare: da efterdi samme
sag befindes i seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting
forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden
bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed
bemeldte kundskab, vidner såvel som og fornævnte misdæder Niels
Graversens bekendelse, så vidt det Niels Eskildsen og Laurits Iversen
angår, magtesløs at være, og ikke komme dem til nogen forhindring.
(367)
** var skikket Jørgen Jensen i Vilslev hans fuldmægtig Jens Høg,
prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende ham da at have stævnet Keld Jensen og Anne Jenskone i
Vilslev for et vidne, de til Gørding herreds ting 18/8 sidst forleden
vidnet har, anlangende at Jens Keldsen i Vilslev skulle have fået
Jørgen Jensen ti rigsdaler det næste år efter at svensken drog af
landet, og dertil afkøbte Jens Keldsen en svin for 11 mark, for hvilke
Jens Keldsen intet skal have fået regnskab for, hvilke vidne Jørgen
Jensen formener, at det ikke nøjagtig skal befindes, men det at være
vildig vidne, efterdi det befindes af Jens Keldsens egen hustru og søn
at være vidnet, Jens Keldsen til vilje: da efterdi samme sag befindes i
seks uger til i dag optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan
gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne
magtesløs at være, og ikke komme Jørgen Jensen til nogen forhindring.
** var skikket Christen Jensen i Silkeborg kro hans visse bud Hans
Caspersen, der sst, på den ene og havde stævnet velb Jørgen Munk til
Haraldskær, for eftersom han har forhvervet dom over ham til Tørrild
herreds ting for en summa penge, han ham skyldig, hvilken dom han
formener ret at være og bør derfor ydermere at have indvisning i hans
jordegods og løsøre ved to gode mænd efter den ny forordning: da
efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks forseglede og underskrevne
skadesløs brev, hvori han kender sig skyldig at være Christen Jensen
200 rigsdaler med 6 procento, hvilke for rum tid skulle være betalt, og
ikke sket er, Jørgen Munk samme gæld og er gestendig, og derimod
tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der dom
ganget, da ved vi ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er og
bør at betale Christen Jensen samme summa penge med sin rente og
interesse, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe, sitzhaftig i Vejle, og
Henrik Mund til Serreslevgård, som Hans Casper nævnt har, med
førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med
herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Christen
Jensen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd imod
gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christen Jensen i andet
Jørgen Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise,
så han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter recessen, som de
vil ansvare og være bekendt.
(369)
** var skikket Henrik Møller, KM og kronens general toldforvalter, hans
fuldmægtig Jens Pedersen, ridefoged til Lønborg bisgård, med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have
stævnet Christen Jensen i Lavstrup for en dom, han til Lønborg
birketing 15/7 sidst forleden dømt har imellem Henrik Møller på den ene
og Poul Andersen, forrige skriver på Kalø, på den anden side for 300
rigsdaler, Poul Andersen er Henrik Møller skyldig, men sin
efterstandende rente, skadegæld og omkostning, efter hans forpligts
indhold, dateret København 7/7 1649, hvilke dom Christen Jensen har
tilfunden Poul Andersen fornævnte summa pendinge med sin efterstandende
rente, skadegæld og omkostning inden 15 dage at betale, eller bør
derfor at lide rigens æskning, hvilken dom findes påskrevet, at være
læst på Lønborg birketing 16/9 og 23/9, såvel som og til øster Lisbjerg
herredsting 5/10 og 15/10 sidst forleden: da efterdi for os i rette
lægges Poul Andersens forseglede og underskrevne brev, til Henrik
Møller udgivet, på 300 rigsdaler, og i samme sin brev til forpligtet
sig at stå Henrik Møller eller hans fuldmægtig derfor til rette, hvor
og på hvad sted det af ham begæres, hvorfor og dom til hjemting er
forhvervet, og Poul Andersen er tilfunden at betale Henrik Møller den
summa penge med rente og interesse, eller lide rigens æskning, som
forskrevet står, sagen og til landsting i seks uger til i dag er
optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere
forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end
Poul Andersen jo deri for samme summa penges betaling efter hans
skadesløs brevs indhold bør æskning at lide.
(371)
** var skikket Gertrud Andersdatter af Kolding med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Otte
Sørensen sst, for at han imod recessen, lov og ret modvilligen og
foragteligen imod hans herre lensmandens befaling til at sidde retten
efter recessen, formedelst sagen Niels Iversen, som var byfoged, angår,
eftersom Otte Sørensen selv havde dømt ham til at lide dele for 10
daler kost og tæring, efter landsdommeres dom, endog som udstedt tre
ting derefter, dog til fjerde ting sig retten entholdt og forhindret
hende i sin rigtige proces til endelig eksekution imod Niels Iversen,
eftersom med landstings opsættelses opskrift på Kolding byting kan
bevises, Gertrud Andersdatter til stede at have været, og Niels Iversen
den dag, som var 23/7 sidst forleden, forsætligen splittede tinget,
førend hun fik hendes sag til fjerde ting forrettet efter lovlig
proces, kald og varsel. dernæst og stævnet Niels Iversen, som sig imod
landstings dom, og derefter dreven proces til hjemting, om samme kost
og tæring trodseligen og modvilligen forholder og har forholdt, og
samme kost og tæring ikke vil udgive: da efterdi Otte Sørensen og Niels
Iversen efter opsættelses indhold findes hid stævnet, i egen person her
imod samme beskyldning at skulle møde sig at erklære, og sagen til i
dag i seks uger er optaget, hvilke opsættelse findes til Kolding byting
påskrevet at være læst og forkyndt, så de sligt deri vel har været
bevidst, og de dog dis uanseet ikke i dag er mødt eller nogen på deres
vegne dem at erklære, som forskrevet står, men sig fra rettergang
entholdt, og i så måder Gertrud Andersdatter omkostning tilføjet imod
rettens tilladelse, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at
sige, end Otte Sørensen og Niels Iversen for slig deres udebliven at
give Gertrud Andersdatter til kost og tæring hver af dem 5 rigsdaler i
rede penge, og ingen andre varer, straks at betale, men ellers
fornævnte beskyldning til Otte Sørensen og Niels Iversen belangende, da
efterdi ikke bevises det til værneting at være ordelt, finder vi den
sag did at komme, og hvo påskader da gås derom hvis ret er.
(373)
** var skikket Peder Poulsen i Hedegård på den ene og havde stævnet
Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom
han til Hjerm herreds ting 11/6 sidst forleden dømt har og deri tildømt
Peder Poulsen at betale Peder Nielsen i nør Bjært 43 sletdaler med mere
gods, som er hans hustrus arv efter hendes salig forældre, Poul
Christensen Brun i Hedegård ifølge skifte, dateret 12/3 1649, og efter
Mette Christensdatter i Hedegård, dateret 31/1 1650, uanseet Peder
Poulsen ikke er fornævnte hans søster hendes rette formynder eller
lovværge, men deres anden bror Christen Poulsen, boende i Navntoft, som
er deres ældste bror: så og efterdi af skiftebrev, for fogden fremlagt,
udførligen forfares, Peder Poulsen hans søster Anne Poulsdatters arv
til sig annammet under værgemål, han og her i dag for retten det har
gestendig været, som forskrevet står, som Peder Nielsen, som har Anne
Poulsdatter til ægte, hendes bror Peder Poulsen derefter for hendes
tilfaldne arv ved retten søgt har, og herredsfogden fordi har tilfunden
Peder Poulsen at betale og erlægge til Peder Nielsen så vidt af Anne
Poulsdatters arvelod, han til sig efter vurderings vidnes indhold
annammet har, inden 15 dage, eller derefter at have indvisning i hans
bo og løsøre, da ved vi ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at
blive.
(375)
** var skikket Jørgen Mikkelsen i Bramdrup på sin egen og hans mor
Kirsten Mikkels deres vegne deres fuldmægtig Mads Gregersen i Kolding
med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at
have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til
Kolding byting kort forleden imellem dem på den ene og Oluf Andersen
Skrædder, borger i Kolding, på den anden side dømt har, og dem
tilfunden ham at betale en summa pendinge for adskillige, nemlig rug,
flæsk og brændevin, som de skulle af ham bekommet, efter en klakbog,
som for herredsfogden skal være i rette lagt, og ikke i samme bog skal
være bevis, som billig havde burdet efter recessen, hvilke gæld de og
benægter, ikke ham at være skyldig: da efter flere ord dem imellem var,
afstod Hans Kall på Oluf Andersens vegne samme dom og bogs opskrift, og
efter slig lejlighed bør det ikke at komme Jørgen Mikkelsen eller hans
mor Kirsten Mikkels til nogen forhindring.
(376)
5/11 1651.
** var skikket Erik Pedersen i Starup med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans
Knudsen i Starup med flere synsmænd for et syn, de til Skast herreds
ting 5/8 sidst forleden afhjemlet har, at de var til syn på Starup mark
til en halv rugagers ender, og da de skulle have seet, at der var
slagen fem alen og mere af fornævnte rugagers ender, og stubbene skulle
have standen til synen, og rugen afslagen og afført, hvilke deres syn
beskyldes, at fornævnte synsmænd ikke lovlig af tinge taget, og de har
ikke afhjemlet hvad år eller dato, de sligt skulle have synet eller
været på åstederne: så og efterdi ikke befindes synsmændene på nogen
visse dag og tid at have hjemlet og kundgjort, når de på samme syn
skulle været, eller varsel på åstederne at være givet, tilmed fornævnte
vidnesbyrds vidne ikke på fersk fod at være tagen, eller Erik Pedersens
folk navnlig at være om vidnet, som skulle været med at slå og afrive,
da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn at være så
noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke
komme Erik Pedersen til nogen forhindring.
(378)
** var skikket Hans Nielsen i Kærbølling på den ene og havde stævnet
Johanne Nielsdatter, nu tilholdende der sst, for en udlæggelse hun i
Skibet kirke, midlertid hun havde hendes tilhold i Jennum til Jep
Knudsens, der hun for hendes løsagtighed stod åbenbarlig skrifte 16/3
sidst forleden, gjort har, og da til hendes barnefar udlagt Hans
Nielsen, hvorimod han højligen ved højeste ed benægter sig ikke hendes
barnefar at være, ej heller ved nogen legemlig omgængelse til
løsagtighed med hende at have haft: så og efterdi det befindes Johanne
Nielsdatter i skriftemål at have udlagt Hans Nielsen for sin barnefar,
hvilke hendes beskyldning hun og her i dag for retten har gestendig
været, og ham igen for sin barnefar fuldkommelig udlagt, som forskrevet
står, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hendes beskyldning
at kunne sige eller underkende, førend Hans Nielsen sig der imod efter
loven forværger, som det sig bør, men efterdi samme indstævnte dom, som
over ham for hans bøder forhvervet er, ej er fremlagt, og sagen derom
til i dag først er indkaldt, da opsætter vi sagen dermed, samme dom
angående, til i dag seks uger, og denne opsættelse her forinden to
gange lovlig at læses.
(379)
** var skikket velb Laxmand Gyldenstjerne til Tyrrestrup hans
fuldmægtig Christen Jørgensen, tjenende på Viskumgård, med en
opsættelse her af landstinget 24/9 sidst forleden, lydende ham da at
have stævnet velb fru Sofie Friis til Haraldskær for 1000 rigsdaler in
specie hovedstol med dis påløbende renter og interesse, hvilke gæld hun
til den almindelige herredag 10/7 1650 af KM og Danmarks højvise råd er
tildømt Laxmand Gyldenstjerne at betale, hvilke dom hun sig skal have
entholdt, og ham ikke derefter skal have villet kontentere, hvorfor
Laxmand Gyldenstjerne skal være forårsaget sagen til landstinget at
lade indstævne, formenende hun ham fornævnte gæld bør at betale, eller
og derfor ham ved to mænd at have indvisning og vurdering i hendes bo
og gods: da efterdi med KM og Danmarks riges råds dom bevises, fru
Sofie Friis at være tildømt sin anpart af de omtvistede 2000 dalers
gæld til Laxmand Gyldenstjerne at betale, hvilke dom ikke af hende skal
være efterkommet, så Laxmand Gyldenstjerne fordi her til landsting
sagen til indvisning har ladet indkalde, og i seks uger til i dag
opsat, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere
forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end
fru Sofie Friis jo er pligtig samme hans majestæts og rigens råds dom
med hendes anpart af fornævnte summa penges betaling at efterkomme, og
fordi tilfinder velb Jørgen Kruse til Ryumgård og Gunde Rosenkrantz til
Vindingegård, som Christen Jørgensen på Laxmand Gyldenstjernes vegne
nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at
forsamle og med herredsfogden drage for fru Sofie Friises bopæl, der
udæske og gøre Laxmand Gyldenstjerne udlæg og betaling af hendes
løsøre, det rigtig og for en billig værd imod gælden likvidere, sker
dem der ikke fyldest, da Laxmand Gyldenstjerne i andet hendes løsøre og
jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg
og betaling for sin gæld, og det efter recessen og forordningen, som de
vil ansvare og være bekendt.
(382)
** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne
tingsvidne, som med to segl er forseglet, og af vangemme noget brækket,
lydende Niels Madsen ----, herredsfoged i Vandfuld herred, med flere
gør vitterlig, at lørdagen 8/4 1624 på fornævnte ting var skikket Niels
Jensen i Smedshave, som lovlig æskes, bedes og fik et fuldt tingsvidne
af Niels Offersen i Hovmade og andre otte mænd, hvilke otte dannemænd
vidnede, at de hørte og så, at Niels Jensen i Smedshave lod læse og
påskrive KM pergaments brev, lydende ord fra ord, som herefter følger,
vi Christian med Guds nåde Danmark, Norges, Vendils og Goters koning
gør vitterligt, at efterdi denne brevviser Jens Pedersen i Smedshave og
Eske Pedersen i Mølgård har nu gjort handel med os om deres og deres
søskende medarvingers bondegods, som de har liggende i Vandfuld herred,
som er Mølgård, Eske Pedersen og hans mor selv iboer i Vandborg sogn,
Smedshave i Engbjerg sogn, som Jens Pedersen iboer, med flere gårde, og
har derfor været i vor minde, da har vi undt og tilladt, og med dette
vort åbne brev under og tillader, at Jens Pedersen og Eske Pedersen og
deres søskende og medarvinger herefter må og skulle have, nyde og
beholde fornævnte bøndergods så fri og ---- landgilde, tynge og afgift,
som de deraf gjordes og gaves, førend nu sidst forleden fejde her i
riget begyndtes, dog så at de og deres søskende medarvinger og deres
arvinger skulle være os, vore arvinger og efterkommende konger i
Danmark huld og tro, og årligen til gode rede gøre og give til os og
kronen sådan landgilde, tynge og afgift, som plejer og bør at gøres og
gaves af gammel tid og førend fejden begyndtes. givet i vor købstad
Holstebro nyårs aften MDXLIJ (1542) under vort signet.
(383)
** var skikket Rasmus Mortensen i Sønderby med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at
have stævnet Maren Jørgens i Grønkrog for en dele, hun over ham til
Slavs herreds ting har ladet forhverve 13/6 1650 sidst forleden, over
en gældsbrev, lydende på 10 rigsdaler, som Rasmus Mortensen til salig
Jørgen Pedersen, som boede og døde i Grenekrog, udgivet har, og Jørgen
Pedersen skulle indløse og betale en gældsbrev for Rasmus Mortensen på
andre steder derfor, som dog ikke er sket, formener efter slig
lejlighed fornævnte gældsbrev og deler, derefter forhvervet er, bør
magtesløs at være, og ikke komme Rasmus Mortensen til hinder eller
skade. sammeledes stævnet Maren Jørgens med sin lovværge, såvel som
hendes børn, Peder Jørgensen, Maren Jørgensdatter, Johanne
Jørgensdatter, Anne Jørgensdatter i Vorbasse, hver med deres lovværge:
så og efterdi fornævnte kvittants nu her i dag for retten af Maren
Jørgens for falsk og urigtig er videt og beskyldt, som forskrevet står,
og lov og ret derimod erbudt, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst
i samme indstævnte sag og på bemeldte kvittants, som sig derpå
refererer, at kunne dømme, førend Maren Jørgens sig imod kvittantsen
lovværger, som det sig bør.
(387)
** var skikket Peder Christensen, foged på Volstrup, så og Jep
Sindersen, født i Smedshave, og fremlagde to efterskrevne breve og
kontrakter, den første lydende, kendes jeg mig Peder Christensen, foged
til Volstrup, at jeg har opladt til Jep Sindersen, født i Smedshave, at
den part som mig er udlagt i Smedshave, så og efter salig Dorte
Jacobsdatter hendes udlæg, som hendes arvinger har til mig afstanden,
som salig Knud Gregersens børns lovværge har hende udlagt i hendes
gælds betaling, som Knud Gregersen hende skyldig var, med hvis breve og
skøder og domme, som salig Knud Gregersen kan derpå forhvervet, som en
part skel befindes hos salig Simon Christensens arvinger, efter Simon
Christensens udgivne brevs indhold. ex Viborg 3/11 1651 Peder
Christensen egen hånd. den anden lydende, kendes jeg Jep Sindersen i
Smedshave hermed skyldig at være Peder Christensen, foged på Vilstrup,
105 rigsdaler in specie, som jeg lover redeligen og vel at betale Peder
Christensen eller hans arvinger til pinsedag 1653, datum Viborg 3/11
1651 ISS. dernæst nu her for retten leverede Peder Christensen til Jep
Sindersen to efterskrevne breve, den første lydende, jeg Peder Lang,
borgmester i Lemvig kendes, at jeg har annammet i min gemme og
forvaring et brev og udlæg, som salig Knud Gregersens børns formyndere
Mogens Jensen i Kølhede, Peder Jensen i Mosebjerg, Søren Christensen i
Kammersgård og Jens Madsen i Byskov 18/9 1646 i Vinkel efter salig Knud
Gregersens død har udlagt til mig for 121 rigsdaler, så og til Dorte
Jacobsdatter, tjenende på Volstrup, for 121 rigsdaler, som salig Knud
Gregersen var mig og Dorte Jacobsdatter skyldig, og derfor til os
udlagt halvparten af Smedshave i Engborg sogn med mere, actum Lemvig
18/9 1646 Peder Lang egen hånd. den anden lydende, kendes vi
underskrevne salig Dorte Jacobsdatters arvinger og næste slægt, som er
Jacob Christensen i Gjerslev, herredsfoged i Løve herred i Sjælland, på
mine egne og Ingeborg Nielsdatter min farsøsters vegne, Peder Jacobsen
på mine egne vegne, Jens Simonsen i Års i Sjælland på sin hustru
Valborg Nielsdatter hendes vegne, Christen Pedersen i Råkær i Voer sogn
i Vendsyssel, på sine egne og er fuldmagt på sine søskende og
medarvingers vegne, som er Iver Pedersen, Peder Pedersen, Anne
Pedersdatter og Maren Pedersdatters vegne, såvel som Christen Nielsen
af Fyn på hr Hans Andersen, sognepræst i Fraugde i Fyn hans hustru Anne
Nielsdatters vegne, efter fuldmagtens bemelding, har været her på
Volstrup og skiftet og delt os imellem hvis os efter salig Dorte
Jacobsdatter kunne tilfalde, og eftersom den salig pige har været Peder
Christensen, foged på Volstrup, en summa pending skyldig, og efterdi nu
ikke findes efter hendes død så mange rede penge ham kan afbetales, da
har vi samtligen samtykt, et gældsbrev, salig Knud Gregersen til salig
Dorte på 100 rigsdaler udgivet har med dis udlæg, som derfor udlagt og
gjort i Smedshave i Engbjerg sogn med mere, hvilke gældsbrev og udlæg
Peder Christensen og hans arvinger til sin betaling for hvis, Dorte
Jacobsdatter var ham skyldig, skal nyde, bruge og beholde, datum
Volstrup 5/6 1651.
(390)
** var skikket hr Jens Gregersen, præst til Grejs og Sindbjerg sogne,
hr Laurits Gregersen i Vandborg, Bertel Mortensen på hans hustru
Magdalene Gregersdatters vegne, Peder Olufsen på hans hustru Kirsten
Gregersdatters vegne deres fuldmægtig Poul Offersen i Agerskov med en
opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have
Jacob Mikkelsen i Søgård for en dom, han til Ulfborg herreds ting dømt
og afsagt har 2/8 sidst forleden, anlangende en bondegård, liggende i
Staby sogn, kaldes Bendisgård, som til Claus Nielsen i nør Tang skulle
være pantsat, som pantebreven videre derom bemelder og indeholder,
hvorfor hr Jens Gregersen og hans medarvinger formener samme pantebrev
ikke så lovlig og ret at være gjort, den bør at komme dem til hinder
eller skade på deres arveparter i Bendisgård, idet at Iver Albretsen
ikke har uden en ringe part deri, som hans hustru, Maren Svendsdatter,
kunne tilkomme efter hendes salig forældres afgang og død, og dog salig
Iver Albretsen har sig til fordristet og pantsat de parter i
Bendisgård, som han ej havde i hånd og hævd, hvilket ej burde at ske at
pantsætte en andens gods, tilmed skal samme pantebrev være en
bænkebrev, som ej burde at agtes eller ansees. endnu havde hr Jens
Gregersen og hans medarvinger stævnet Peder Lang, borgmester i Lemvig,
med flere rådmænd i Lemvig, disligeste salig Knud Gregersens arvinger,
nemlig Christoffer Knudsen, Iver Knudsen og Hans Knudsen og Christen
Lauritsen i Vinkel på sin hustru salig Mette Knudsdatters vegne for en
afsigt, de 22/2 1643 efter en landstings voldgift, anlangende
Bendisgård i Staby sogn, har afsagt, hvori deres farmor salig Maren
Lauritsdatter var den halve part berettiget og tilfalden efter
skiftebrevs indhold, dis uanseet har dog Iver Albretsen pantsat den
hele gård til Claus Nielsen i Tang for 208 rigsdaler in specie, som er
for øksne han ham afkøbt og bekommet har. dernæst blev fremlagt
ovennævnte efterskrevne pantebrev, actum nør Tang 28/8 1639. dernæst
fremlagt bemeldte indstævnte afsigt, dateret Lemvig 22/2 1643, som
iblandt andet formelder, da for dem at være fremlagt et skiftebrev,
dateret Lemvig 28/12 1640, indeholdende at salig Maren Lauritsdatters
efterladte gods og løsøre hendes børn hr Gregers Jensen og Laurits
Jensen på den ene, item Albret Reinicke og Maren Svendsdatter på den
anden side at være imellem skiftet og delt. endvidere fremlagt
efterskrevne voldgift af Lemvig byting 1/2 1643, som indeholder Albret
Reinicke da at have ladet stævne Simon Christensen i Lemvig for en
forbydelse, ham ikke at drage der af byen, førend han skiftet og delte
med hans salig søns hustru Maren Svendsdatter. derefter fremlagde Mads
Mortensen efterskrevne skriftlige indlæg, så lydende eftersom Claus
Nielsen i nør Tang er stævnet til Viborg landsting 5/11 1651 af salig
hr Gregers Jensen arvinger i Vandborg, anlangende hendes gård i Staby,
som han i langsommelig tid og endnu har i pant, da efterdi at salig
Iver Albretsen, som samme gård til ham i pant sat har, er ved døden
afgangen, og al hvis iring og trætte, som kunne være, af salig Iver
Albretsens arvinger og hans hustru Maren Svendsdatters fuldmægtig på
Viborg landsting fuldkommen udgiven på fem dannemænd, og eftersom samme
fem voldgifts mænd har til endelig ende gjort al hvis tvist og iring,
som hende og salig Iver Albretsens arvinger imellem været har, og det i
hr Gregers Jensen, præst i Vandborg, som var Maren Lauritsdatters rette
arving og Maren Svendsdatters bror og Simon Christensen, da borgmester
i Lemvig, som var hendes farbror deres overværelse, som derimod intet
har protesteret, hvorfor jeg formener, samme afsigt lovlig og ret at
være. dertil svarede Poul Offersen, at Maren Lauritsdatter den halve
part af Bendisgård skulle være tilfaldet efter salig Svend Christensen,
og derpå fremlagde en registrering, vurdering og skifte, dateret Lemvig
9/11 1636, hvori iblandt andet Bendisgård findes indført, og sluttes at
Maren Lauritsdatter den halve part af bondegodset tilhører, og Iver
Albretsen på hans hustrus vegne den anden halve part: så og efterdi med
endelig voldgift her af landstinget 1/2 1643 bevises al den iring og
tvistighed, som da efter dis indstævnings beskyldning og irettesættelse
på dannemænd at være indgiven, hvorefter og befindes, de deres afsigt
derpå samme år 22/2 at have gjort, og da for dem iblandt andet at være
fremlagt et skiftebrev under dato Lemvig 28/12 1640, at salig Maren
Lauritsdatters gods og løsøre efter forrige registrering hendes børn,
hr Gregers Jensen og Laurits Jensen på den ene, så og Albret Reinicke
og Maren Svendsdatter på den anden side at være imellem skiftet,
disligeste og der foruden for dem fremlagt et andet skiftebrev, dateret
Lemvig 1641, det Albret Reinicke, Maren Svendsdatter, hr Gregers Jensen
og Laurits Jensen ved rigtig skifte og lod er imellem delt al hvis
markjord, huse og gårde, de efter deres salig mor Maren Lauritsdatter
til fælles har, hvori og skulle findes benævnt hvis bondegods, de har
til fælles, og da iblandt andet i en post af voldgifts mændene at være
om kendt, at Bendisgård i Staby sogn, som var Maren Svendsdatters
bondegods, og salig Iver Albretsen til Claus Nielsen for 144 rigsdaler
havde i pant sat, samme gård ham efter pantebrevet at følge, indtil den
ham lovlig fra løses, og Maren Svendsdatter for samme hendes bondegård
for hvis det stod i pant for først forlods af det beholdne markjord og
andet løsøre at gøres udlæg, og hun derimod for samme gæld at tilfreds
stille Claus Nielsen efter pantebrevens indhold, så samme pantebrev med
fornævnte afsigt fordi i så måde bestyrkes, og ikke bevises salig hr
Gregers Jensen i hans levende live på samme skifte, pantebrev og afsigt
at have anket eller påtalt, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod
samme indstævnte pantebrev, afsigt og dom at kunne sige, men ved magt
at blive.
(396)
** var skikket Jep Sindersen i Smedshave med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet salig Simon
Christensen, borgmester i Lemvig, hans arvinger, Maren Simonsdatter,
Karen Simonsdatter og Margrete Simonsdatter med deres lovværge for en
fæstebrev, som salig Simon Christensen har udgivet til Niels Andersen
ved Voes i Bøvling sogn, dateret Lemvig 20/3 1648, anlangende hans
anpart af fornævnte bondegård, Smedshave, har sted Niels Andersen hans
livstid, hvor udover Jep Sindersen formener, at salig Simon Christensen
ikke lovlig hjemmel har fornævnte fæstebrev at udgive, og samme
fæstebrev bør magtesløs at blive, så vidt som salig Simon Christensen
ikke har lovlig købebrev eller adkom, så vidt som Anders Jensen og
Simon Jensen tilhørte, som de var arvelig tilfalden efter fædrene og
mødrene, som var fulde broder lodder: så og efterdi med endelig dom her
af landsting bevises, salig Simon Christensens adkom, som han på
fornævnte Smedshave bondegård og dis tilliggende grund og ejendom haft
har, at være underkendt efter den lejlighed, samme dom bemelder og
indeholder, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende fornævnte
fæstebrev, som Simon Christensen derpå iblandt andet udgivet har, så
noksom men, så vidt det fornævnte anpart deri angår, magtesløs at være.
(398)
** var skikket Volborg Envolds i Plovstrup hendes fuldmægtig Hans Kall,
prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks
uger, lydende hende da at have stævnet Hans Christensen i Assersbøl for
en tingsvidne, han 5/4 sidst forleden på Malt herreds ting, eftersom
han i den sag har været sætfoged på fornævnte ting, udstedt har, nemlig
at Thule Grummesen i Tobøl med flere skulle have vidnet, at Hans
Envoldsen i Plovstrup, som har været soldat for dem, har været hjemme i
Plovstrup, siden han kunne gøre gavn hos hans forældre, og ikke han
skulle have været hos fremmede folk at tjene, og at Hans Envoldsen selv
havde bekendt, at når han skulle gå på KM mønstring, da skulle hans mor
have en anden i hans sted, for hvilke vidne hun ingen varsel skal være
given, at hun kunne have mødt at svare: så og efterdi ikke bevises,
Hans Envoldsen hos hans mor for nogen løn at have været i tjeneste, men
fast mere af Gregers Krabbes udgivne beviser og sedler forfares,
lægdsmændene at være på mindet, Hans Envoldsen enten i tjeneste at tage
eller ham hans løn at give, befindes og efter tingsvidnes lydelse ham
med lægdsmændene om sin løn at have været akkorderet, og ingen af dem
har efter lensmandens befaling ham annammet, da kunne vi efter slig
lejlighed ikke deri kende Thule Grummesen og hans medfølgeres vidne,
som de i deres egen sag, dem selv til behjælpning, vidnet har, såvel
som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at
have, men magtesløs at være, og efterdi Hans Envoldsen og hans mor der
udover er omkostning tilføjet, da bør de mænd i samme lægd såvel som
Hans Christensen sætfoged, der samme dom dømt har, samtlige at give
Hans Envoldsen og hans mor til kost og tæring seks rigsdaler i rede
penge at betale.
(402)
** var skikket Niels Nielsen Hindsholm, indvåner i Holstebro, og gav
til kende hvorledes Anders Pedersen, foged på Handbjerg hovgård, skulle
have ladet læse en landstings stævning på Hjerm herreds ting 24/9 sidst
forleden over en dele, som Niels Nielsen har forhvervet over Niels
Påskesen i Handbjerg by for tre høstakke, så gode som tre sletdaler, og
i hans husbond velb Johan Brockenhuuses navn stævnet Niels Nielsen til
landsting den dag seks uger, og nu bød Niels Nielsen sig imod Anders
Pedersen i rette. så er Anders Pedersen ikke mødt eller nogen på hans
vegne Niels Nielsen sag at give: da finder vi efter slig lejlighed ham
for denne stævning kvit at være, og Anders Pedersen deri at give Niels
Nielsen til kost og tæring tre rigsdaler.
(404)
19/11 1651.
** var skikket Henrik Møller, KM og kronens general toldforvalter over
Danmark, hans fuldmægtig Jens Pedersen, ridefoged til Lønborg bisgård,
på den ene og havde stævnet Oluf Christensen i Varisbøl med flere
kirkenævninger i Lønborg sogn, for de 11/11 sidst forleden har svoren
Anders Skrædder i Bøl tov og trolddoms sag over, efter adskillige
lovfaste tingsvidner og sigtelsers bemelding, som for dem er læst og
påskrevet, og i nævnings eden findes indført, og Henrik Møller sagen
ikke længere kunne lade bero, men har været forårsaget sagen til
landstinget at lade indstævne, i formening at fornævnte vidnesbyrd,
sigtelser, nævnings ed, som grundet og funderet på lovens bog 69.
kapitel lovlig og ret at være og bør ved sin fuld magt at blive, og
Anders Skrædder for hans begangne gerninger at lide som vedbør: så og
efterdi med adskillige vidner bevislig gøres, Anders Skrædder at have
lovet folk ondt, en part på liv og helbred, og en del på sin kvæg og
fæmon at være hændt og vederfaret, han og af den misdæder Gunder, som
for kort tid siden er heden rettet, er udlagt for trolddoms kunst og
gerninger med hende iblandt andre at have i været, og i synderlighed
Jesper Hansen i Bøl at forgøre, hvorom og fornævnte Gunder har bekendt
spøgeri ved fandens kunst at være gjort, nemlig i kirken med voksbarn,
som Anders Skrædder tog vokset af dertil at forbruges af alterlysene,
som og med vidnesbyrds vidner da til taget, vokset fra lyset ved
menneskers tænder afbidt, der og efter hendes bekendelse er befunden i
dannemænds hosværelse, syn og kundskab hår i Jesper Hansens gård
nedsat, såvel som og ---- husen i en klud en voks ---- optaget, hvilket
og her for retten er fremvist, så Anders Skrædder til hjemting såvel
som og nu her for retten ved hånds pålæggelse fuldkommelig er sigtet og
vedkendes for trolddoms ----, som forskrevet står, skyldig og brødig at
være, og intet nøjagtig han derimod fremlægger, men fast mere med 24
mænds vidne bevises, han en ond rygte for trolddom, siden hans mor og
for slig kunst er heden rettet, han påhængt, der foruden bevises han
sig inden lås og lukkelse at have fordulgt ----, han er om søgt til
fornævnte misdæder Gunders bekendelse at skulle til stede møde, sig
derimod at erklære, han og til tinge derimod gjort sin svar, for ----
mænd at have sig frygtet, Gunder noget ved hans skulle ----, så det ene
i så måder med det andet med fornævnte vidnesbyrd, sigtelser, klager,
syn og bekendelse bestyrkes, og loven formelder hvo der vider anden for
trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter
alligevel gjæder og tilmoder den anden det på hænde, da værger sig den
der sag gives med nævn i kirkesogn, hvilke og er ham tilbudt, og
nævninger fordi af Lønborg sogn, som bedst hans lejlighed har været
bevidst, har været opkrævet, og de ved deres ed har ham for trolddoms
bedrift kirkenævn oversvoret, da har vi efter for berørte ikke vidst
fornævnte nævninger for den deres ed og tov at kunne fælde, men ved
magt at blive.
(425)
3/12 1651.
** var skikket velb Børge Rosenkrantz til Vesløsgård, KM hofjunker,
hans fuldmægtig Laurits Brodersen, ridefoged til Lundenæs, og fremlagde
en fuldmagt, lydende jeg Børge Rosenkrantz gør vitterlig, at jeg
fuldmagt giver min tjener Laurits Brodersen på mine vegne på Viborg
landsting 3/12 først kommende, at fremlægge min jordebog og
registrering på alt mit jordegods og løsøre, og det at lade læse og
påskrive til opbud, og siden at tage beskreven, actum Lundenæs 30/11
1651 Børge Rosenkrantz. hvorefter Laurits Brodersen fremlagde Børge
Rosenkrantzes tilkendegivelse, så lydende, eftersom jeg forårsages til
Viborg landsting at opbyde alt hvis jordegods og løsøre, mig tilhører,
formedelst en anselig summa penge mig af en del min salig fars
kreditorer er opskreven til 11/12 at erlægge, hvilke ikke er muligt,
som jeg gerne så og ville, så fremskikker jeg herhos jordebog på alt
mit jordegods, samt og registrering og fortegnelse på alt mit løsøre,
venligen begærende de gode mænd landsdommere det på landsting ville
lade læse og forkynde, og tilnævne to gode mænd, som efter recessen
sligt ville forrette, actum Lundenæs 30/11 1651 Børge Rosenkrantz.
dernæst fremlagde Laurits Brodersen efterskrevne fortegnelse på
bortskyldig gæld samt hvis løsøre, som findes på Vesløsgård, actum
Lundenæs 30/11 1651 Børge Rosenkrantz. for det sidste fremlagde Laurits
Brodersen efterskrevne jordebog til Vesløsgård, actum Lundenæs 30/11
1651 Børge Rosenkrantz: Laurits Brodersen nu her i dag for retten efter
for berørte på Børge Rosenkrantzes vegne tilnævnte velb Christen Lange
til Rønnovsholm og Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på
Koldinghus, samme for bemeldte opbudne løsøre og jordegods imod gælden
til kreditorerne at likvidere, hvorfor og derud inden tilfindes
bemeldte to gode mænd Børge Rosenkrantz og hans salig fars kreditorer
til visse tid og sted det at lade vide og tilsammen kalde, og fornævnte
opbudne løsøre og jordegods at taksere og imod gælden til kreditorerne
likvidere, efter forordningen og recessens lydelse, som det sig bør, og
dersom nogen af fornævnte to gode mænd for lovlig forfald ikke kan være
til stede, da en anden vederhæftig god mand, som dertil i hans sted
kunne bevilges, at tages, så samme likvidation kan fuldkommes efter
recessen, som forskrevet står, og fornævnte gode mænd det siden til de
interesserede at give for dem beskrevet, eftersom de vil ansvare og
være bekendt.
(443)
** var skikket Hermand Hanne, borger og handelsmand i Odense i Fyn,
hans fuldmægtig Christen Sørensen i Ålborg med en opsættelse her af
landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have været
forårsaget til Bølling herreds ting at lade i rette stævne fru Mette
Lange, salig Erik Lykkes, fordum til Rindumgård og nu værende på
Dejbjerglund, for en summa pending, nemlig 530 rigsdaler hovedstol, fru
Mette Lange bemeldte Hermand Hanne pligtig er, efter derom hendes
udgivne brevs bemelding, og eftersom herredsfogden til Bølling herreds
ting har tildømt fru Mette Lange samme hovedstol med sin rente,
omkostning og interesse at betale, eller og at have indvisning i hendes
løsøre eller jordegods, er derfor forårsaget samme herredstings dom til
landstinget at lade indstævne, og formente nu som tilforn, fru Mette
Lange pligtig at være og burde Hermand Hanne fornævnte summa at
kontentere og betale, eller og ham her af landstinget at tilnævnes gode
mænd, som kunne gøre ham indvisning og udlæg af Mette Langes løsøre og
jordegods: da efterdi her i rette lægges fru Mette Langes underskrevne
skadesløs brev og forpligt, til Hermand Hanne udgivet, på 530
rigsdaler, som ikke bevises ham at være betalt, så sagen fordi derom
til hjemting har været indkaldt, og dom der ganget, som forskrevet
står, da ved vi ikke andet derom at sige, end fru Mette Lange jo bør at
betale Hermand Hanne samme for berørte summa penge med rente og
interesse, og fordi tilfinder velb Knud Sørensen til Tredje og Frederik
Sachs til Rybjerg, som berettes næst deri egnen besiddende, med
forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med
herredsfogden drage for fru Mette Langes bopæl, der udæske og gøre
Hermand Hanne udlæg af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd
at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem der ikke der fyldest, da
ham i andet hendes løsøre og jordegods at gøre indvisning, hvor det
findes kan, og det efter recessen og forordningen, som de ville ansvare
og være bekendt.
(446)
17/12 1651.
(ingen af dommerne til stede, Henrik Jensen ene)
(1)
14/1 1652.
** var skikket velb Johan Brockenhuus til Sebber kloster, hvorledes han
på hans tjener Peder Sørensens vegne med en opsættelse her af landsting
3/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Mikkelsen
i sønder Bjært for et vidne, han til Ginding herreds ting 1/5 vidnet
har, at han den dag tre uger skulle seet, Peder Sørensen gået til åen
den helle, og taget fisk deraf. sammeledes stævnet Jens Pedersen i
Obedsø, for han samme dag har givet last og klage på Peder Sørensen,
item for sigtelse, han til fornævnte ting 9/5 gjort har, at Peder
Sørensen skulle ranfisket i fornævnte å, endog han det ikke havde
lovlig bevist. dernæst stævnet Christen Pedersen i gammel Hodsager,
herredsfoged til fornævnte ting, for han har udstedt fylding på
ransnævninger, at de skulle gøre ed og tov over Peder Sørensen, endog
ham ikke har været ran tillyst: da efter flere ord dem imellem var,
afstod Jens Poulsen på sin husbond Malte Sehesteds vegne samme
indstævnte vidner, klage, sigtelse, nævnings ed og dis forfølgning,
hvorimod og Johan Brockenhuus for vores forbøns skyld afstod hvis
tiltale og beskyldning, han til herredsfogden Christen Pedersen og
skriveren Keld Olufsen kunne have at påstå, dog herredsfogden Christen
Pedersen deri at give Johan Brockenhuus to rigsdaler, og skriveren Keld
Olufsen at give ham fire rigsdaler til omkostning, og dermed er samme
sag og tiltale på begge sider bilagt, ingen videre til skade.
(3)
** var skikket velb salig Christian Rosenkrantzes arvinger til Landting
ved deres fuldmægtig Børge Hansen, foged på Landting, med en opsættelse
her af landstinget 19/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet
Morten Christensen i Handbjerg by med flere for en vidne, de til
Volstrup birketing 3/10 sidst forleden vidnet har, at de på lørdagen
26/7 sidst forleden så, at Niels Pedersen Porst i Egebjerg og hans pige
de holdt sønder i Handbjerg by med en læs hø på en vogn, og de skulle
have seet, at han kørte samme vogn og læs hø ned til Handbjerg hovgård,
og Niels Pedersen havde selv ved tømmen, og ikke de så Johan
Brockenhuus eller nogen hans folk nødte eller tvang ham dertil i nogen
måder. da efterdi fornævnte mænd, som vidnet har, var Johan
Brockenhuuses egne tjenere og med var 26/7, da Niels Pedersen Porst af
Johan Brockenhuus blev tvungen og truet til at køre fra adelvejen med
ham ned til hans gård Handbjerg hovgård, og da fængslingen anholdt,
hvorfor de formener, at Niels Pedersen Porst ikke selv har kørt
velvilligen, tilmed ej heller for samme vidne så lovlig varsel givet,
som det sig bør: så mødte Anders Pedersen på Johan Brockenhuuses vegne
og gav til kende, at der ikke noksom varsel for samme vidne, hid
stævnet er, at være givet, og fordi nu her for retten afstod Anders
Pedersen samme indstævnte vidne, og bør fordi magtesløs at være.
(4)
** var skikket Jens Nielsen Dejgård i Vallund med en opsættelse her af
landstinget 17/12 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers
opsættelse at have stævnet Christen Christensen Stavskær i Adsbøl for
en æsknings vidne, han til Østerherreds ting 23/7 næst forlede
forhvervet har, bemeldende at Christen Christensen i fire ting skulle
have udæsket Jens Nielsen fra sin svoger Gregers Bertelsen i Vallund
med hans farkoste efter loven, og begæret at Gregers Bertelsen ville
enten rette for ham eller ham udlægge, eftersom han skulle have dom
over ham for nogen gælds sag, uanseet Christen Christensen ikke efter
rigens ret har navngivet, hvor stor den gæld sig beløber, hvilken vidne
beskyldes i efterfølgende poster, at dersom gælden sandfærdelig kunne
befindes, Jens Nielsen har været Christen Stavskær nogen gæld skyldig,
kunne han noksom på tilbørlige steder uden æskning ladet ham søge, for
det andet skal med rigtig kvittantser bevises, det Jens Nielsen ingen
gæld skal være ham skyldig: efter flere ord dem imellem faldt, indgav
Jens Dejgård på sin egne, så og Christen Skriver på Christen Stavskærs
vegne samme tvistighed på to dannemænd, så de samtlig på begge sider
dertil bevilgede og tog hr Peder Jensen i Ølgod og Peder Friis i List,
de og der foruden tilnævnte Mads Madsen i Tarm bisgård, hvilke
dannemænd skal møde til Nørherreds ting på torsdag først kommende
fjorten dage, og da have fuldmagt Jens Dejgård og Christen Stavskær om
samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle,
og hvad de samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, det ved
tingsvidne fra dem at give beskrevet, og stå for fulde af parterne
upåtalt i alle måder.
(5)
** var skikket Jens Nielsen i Ravnholt med en opsættelse her af
landstinget 19/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet
Christen Pedersen i gammel Hodsager, herredsfoged i Ginding herred, for
en dom han til Ginding herreds ting 2/10 sidst forleden imellem ham på
den ene og Jørgen Sørensen, foged på Østergård, på den anden side
afsagt har, efterdi var fremlagt Jørgen Sørensens restants på hvor
meget Jens Nielsen skal restere på sin landgilde, efter restantsens
indhold, og Jens Nielsen derimod fremlagde Jørgen Sørensens bevis på 53
sletdaler at være betalt, da vidste fogden ikke andet derom at kende,
end Jens Nielsen bør til sin husbond at betale 43 sletdaler, som rester
på samme landgilde, i hvilken dom Jens Nielsen formener sig storlig at
være forurettet, idet fogden ikke har villet anseet bevis, som for ham
var i rette lagt: så og efterdi for os nu fremlagte tingsvidne, sedler
og breve ikke befindes for herredsfogden fremlagt, så han kunne vidst
sig derefter at rette, da bør den hans dom at være som udømt var, sagen
til herredsting igen at komme, dokumenterne på begge sider for fogden
at i rette lægges, i hans dom lade inddrage, og ham så parterne endelig
at imellem dømme og underskede om hvis, for ham i rette sættes, og det
eftersom han vil ansvare og være bekendt.
(8)
** (til Johan Brockenhuuses opsætt