Erik Brejls hjemmeside

Start

Bjarne Nørgaard-Pedersen


VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER  C 1616 - 1656. 3. del.
(C-rækken: Ribe stift).


11/3 1640.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Peder Olufsen i Oldrup med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård for en dom, han 17/10 sidst forleden på Nørherreds ting afsagt har, hvori han har kvit dømt Peder Lauritsen i Tarm, formedelst hans benægtelse, for Johan Brockenhuuses tiltale for en af hans okser, han til sig skal have annammet, som med hans egen seddel og andre nøjagtig kundskab, i en herredstings dom 8/9 1631 tilforn indført, for ham har været gjort bevislig, hvilken okse da blev fundet i Jep Olufsens plov, og Maren Tygesdatter og Christen Envoldsen, som nu er hendes mand, blev tildømt at betale den gode mand, for så vidt hun tog i arv efter Jep Olufsen: så og efterdi ikke for herredsfogden er bevislig gjort, det Peder Lauritsen samme okse til sig har annammet eller sig til fordel fordulgt eller underslagen, han og samme seddel benægter, og ikke den for fogden in originale er bleven fremlagt, og herredsfogden fordi har kvit dømt Peder Lauritsen for samme okse at betale og sine tre mark at bøde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(106)

** var skikket velb Frands Lykke til Overgård hans visse bud Christen Pedersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Mortensen i Hammerum for en ulovlig vedkendelse, han 3/12 1631 til Hammerum herredsting på et stykke svoren jord, liggende til Frands Lykkes gård stor Agerskov, hvilke stykke forte jord, Jens Mortensen har af forte oppløjet og vedkendt sig for sin rette endels jord til hans gård i Hammerum, som Sidsel Lauritskone og hendes sønner Jens Lauritsen og Oluf Lauritsen iboer, og med samme sin usandfærdige vedkendelse slagen Frands Lykkes tjener fra sin ret: så og efterdi samme vedkendelse ikke med nogen lovlig adkom bekræftes, kunne vi ikke kende den nøjagtig men bør magtesløs at være.

(107)

** var skikket Hans Nielsen, borger i Ribe, på hans egen og på hans to brødre Peder Nielsen og Hans Nielsen deres vegne og havde stævnet Niels Hansen i Seem, herredsfoged i Lustrup birk for en dom, han til fornævnte birketing 15/10 næst forgangen dømt og afsagt har imellem Hans Nielsen og hans to brødre på den ene og Laurits Madsen i Dalgård på den anden side, og i samme sin dom funden Laurits Madsen kvit for Hans Nielsen og hans brødres tiltale, for deres salig mor Anne Lauritsdatter hendes arve og bønder ejendom, som dem efter deres mor arvelig kan være tilfalden i den bøndergård og ejendom i Lovrup mark, som Laurits Madsen kort forleden skal have solgt, og derpå fremlagt deres bror Laurits Nielsens skøde, som lyder på samme deres moderlige arv og ejendom, som og fornævnte birkefoged sin dom inden tinge skal have funderet og afsagt, og efter opsættelse til landsting forhvervet, har fogden igen forandret samme sin dom, at det ikke for ham var bevislig gjort, at Laurits Madsen nogen deres arv og ejendom skal have bort skødt, hvilke dog noksom er bevislig gjort, at han jo har skødt og solgt Tomas Brodersen i Lovrup al den arvegrund på Lovrup mark, såvel som fornævnte brødre deres mors arv og ejendom, som og sin egen faderlige arv, og Laurits Madsen ikke det kan benægte, at fornævnte brødre deres mor Anne Lauritsdatter jo er Laurits Madsen sin far Mads Lauritsens fulde søster både på fædrene og mødrene side, og en fød arving efter en søsterlod i samme bøndergård og grund: så og efterdi ikke for birkefogden har været bevist, ej heller endnu for os bevislig gøres, det Laurits Madsen skal have bort skødt noget af Hans Nielsens eller hans salig mors bøndergrund og ejendom, og fogden fordi har Laurits Madsen for tiltale kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme, men Hans Nielsen at give birkefogden til kost og tæring fire rigsdaler.

(108)

** var skikket Hans Nielsen, borger i Ribe, og havde stævnet Niels Hansen i Seem, birkefoged i Lustrup birk, for han 7/1 næst forleden på fornævnte birketing har opholden Hans Nielsen og hans brødre og ikke ville tilstede, at deres opsættelses dom, som de til landsting 18/12 skal have forhvervet, måtte blive læst og påskreven, og derved deres ret og tiltale i den sag imellem Laurits Madsen i Dalgård og Hans Nielsen og sine brødre, at de derover er bleven retsløs: så og efterdi ikke bevises Hans Nielsen at have været til birketinget og begæret samme breve påskrevet, og fogden det ham forsætlig skulle forment, da kunne vi ikke kende birkefogdens ulempe deri at være.

(110)

** var skikket velb Frands Lykke til Overgård hans visse bud Peder Christensen Hagenskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Oluf Christensen og Jens Christensen i Hammerum for et vidne, de til Hammerum herredsting 8/6 næst forleden vidnet har, det de den anden torsdag næst tilforn skulle seet hans tjener Jens Christensen i Agerskov hans sorte øg og brune hest standet tøjret i deres far Christen Andersen i Hammerum hans rug. dernæst stævnet Kirsten Tordsdatter og Mette Mikkelsdatter sst, for de i samme vidne har vidnet, at de fornævnte dag skulle have standen ved Hammerum tornebuske og seet hans tjenere Jens Christensen, Christen Jensen i Agerskov skulle taget stor Agerskov fæ og vogtet på fornævnte åsteder, som Jens Christensens hoppe og hest skulle have standen tøjret i rugen, hvilke vidner er vildige vidner, som er deres egen far og naboer til vilje, tilmed er med nøjagtig sandfærdig vidner derimod at bevise, det Jens Christensens hoppe og hest stod tøjret i hans egen forte samme aften og nat, der de blev borttaget: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forenet, at de på begge sider afstod alle hvis vidner, syn og breve, taget eller forhvervet er, samme kornskade, såvel som fornævnte indtagne hest og hoppe anlangende, så det skal være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(114)

torsdag næst efter vorfrue dag 26/3 1640.

(Peder Bertelsen ene)

8/4 1640.

** var skikket Frederik Jacobsen, staldmester på Koldinghus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Lauritsen, snedker i Kolding, for et vidne, han 15/6 til Kolding byting vidnet har, anlangende han skulle have hørt, at Frederik Jacobsen skulle have lovet Maren Jørgensdatter ægteskab, om det var hans alvor eller ikke, vidste han ikke. disligeste Mette Jørgensdatter, Maren Jørgensdatters søster, at have vidnet, at Frederik Jacobsen havde lovet hendes søster ægteskab i Hans Jørgensens hus i Kolding. Gyde Pedersdatter at have vidnet, at Frederik Jacobsen skulle have indkommet 25/8 1633 i hendes hus og bedt hendes salig husbond Jørgen Pedersen og hende om deres datter Maren Jørgensdatter til ægte, og den dag, barnet blev kristnet, som var 4/1 1635, da kom Frederik Jacobsen ind til hende og da lovede hende ægteskab: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Frederik Jacobsens ord og løfte lang tid efter sligt skulle være sket, og ikke på fersk fod, han ikke heller det vil være bestendig, men højlig benægter sådan ægteskabs løfte, ej heller med trolovelse er fuldkommet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, eller ved os imod Frederik Jacobsens benægtelse at sige eller magtesløs dømme.

(118)

** var skikket Peder Munk, borger og rådmand i Holstebro, hans visse bud Peder Christensen Bjerring, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Sørensen borgmester, Skøt Simonsen, Peder Stærk og Christoffer Christensen, rådmænd sst, for en dom de til Holstebro rådhus 19/11 1639 sidst forleden imellem Peder Munk og Christen Lauritsen Solgård dømt og afsagt har, formeldende Peder Munk burde 40 rigsdaler med sin rente til Christen Solgård at betale, eller derfor udlæg af hans gods og gode efter recessen, uanseet Christen Lauritsen først efter opsættelsen har påskudt at have Peder Munks håndskrift på samme 40 rigsdaler med sin rente til snapsting 1629, som hverken blev læst eller påskrevet samme tid, ej heller skal have i rette lagt samme håndskrift: så og efterdi Peder Munks hovedbrev i sig selv ikke for borgmester og råd, ej heller her er i rette lagt, hvormed lovlig kunne bevises, ham at være Christen Solgård samme 40 rigsdaler pligtig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme borgmester og råds dom bør at komme Peder Munk til hinder eller skade.

(120)

** var skikket velb Gregers Krabbe til Torstedlund, befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Peder Børgesen, ridefoged sst, og havde stævnet. så mødte Laurits Jensen, borgmester i Varde, på Maren Ottes vegne og formente, at samme vidner og sandemænds ed lovlig og ret at være: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til 17/6 først kommende.

22/4 1640.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Jens Clausen i Kølholt og lod læse efterskrevne underskrevne brev, som her i dag blev læst og påskrevet, i hvilket brev han afsagde arv og gæld efter hans salig bror Just Brockenhuus.

(121)

6/5 1640.

(Peder Bertelsen ene)

** var skikket velb Erik Krabbe til Strandbjerggård, KM befalingsmand på Kristianopels befæstning, hans visse bud Jens Pedersen, foged på Strandbjerggård, og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred, en kvinde, ved navn Maren Jacobsdatter, hendes bane at udlede, som er bleven død i Sønderskov på Venø om natten imellem 5/4 og 6/4, hvad hende vorde til bane og livs lagt, og først fremlagde Jens Pedersen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skodborg herredsting 27/1 sidst forleden, Jacob Nielsen, bartskær i Holstebro, at have vidnet, at på påske eftermiddag kom han til Keld Pedersen i Sønderskov, så noget ud på natten kom Keld Pedersen og råbte til hr Jacob, han skulle stå op, Maren Jacobsdatter var så bitter syg, så kom hr Jacob til hende, og da gav hun to gisp af sig. dernæst et tingsvidne at fornævnte herredsting 20/4, Christen Mogensen i Bredal at have fremlagt efterskrevne skriftlig syn og seddel, at 9/4 var de til syn til Maren Jacobsdatter, som tjente i Sønderskov, hendes lig, og konerne drog på siden af hendes bryster, da så de, at der flød mælk af dem, dernæst så de at hendes bug var stor, og syntes at det var af en stor barn, som konerne foreviste dem, og hendes hals og kinder var sortblå, og ikke dem syntes at have seet sådan en lig tilforn, uden den havde været forgiven: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, at efterdi det var bevist, præsten med andre folk at have været i husen, der Maren Jacobsdatter er død, og ikke bevises nogen at have været årsag til hendes død, udlagde de Maren Jacobsdatter formedelst hastig sygdom at være død bleven, og det hende til bane og livs lagt.

(125)

20/5 1640.

(Peder Bertelsen ene)

3/6 1640.

(Peder Bertelsen ene)

17/6 1640.

** var skikket velb Henrik Rantzau til Møgelkær på sin salig brødre børns, salig Johan Rantzaus, deres vegne hans visse bud Peder Henriksen, foged på Estvadgård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa penning, nemlig 500 enkende rigsdaler med sin efterstandende rente, skadegæld og interesse, som han salig Johan Rantzau til Estvadgård skyldig var efter hans skadesløs brevs indhold, hvilken hovedstol med rente ikke er blevet betalt, hvorfor Henrik Rantzau har forhvervet dom over Jørgen Munk til Tørrild herredsting, bemeldende Jørgen Munk skulle ham betale, eller og dem at ske indvisning i hans løsøre og jordegods, hvilken endnu ikke sket er, mener fordi samme herredstings dom ret at være dømt, og den gode mand på hans brorbørns vegne her til landstinget at tilnævnes to gode mænd, som kan gøre dem udlæg i Jørgen Munks løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne brev på 500 rigsdaler, han af Peder Henriksen på hans husbonds vegne har annammet og bepligter sig med gods eller rede penge igen at kontentere og skadesløs holde, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være efterkommet, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom ganget, såvel som og hid stævnet og over seks uger optaget, så vi deri uden bevilling imod recessen ikke kan gøre længere ophold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme penge med sin interesse til Johan Rantzaus arvinger at betale, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Jacob Krabbe til Væbnersholm, som Peder Henriksen på Henrik Rantzaus vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Johan Rantzaus arvinger udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da bemeldte arvinger i andet Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld efter forordningen, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(126)

** var skikket Claus Berentsen pottemager, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for en dom han på ham til Kolding byting afsagt har 31/10 1638, og ham tilfunden at bøde efter recessen hos lensmanden, eftersom han sig imod højheden har forseet for en stævning, han besigtes for at have sønder revet, hvilket han højlig benægter, aldrig at have gjort, ej heller samme landstings stævning skal være i rette lagt: så og efterdi det befindes med tingsvidne at være bevislig gjort, det Claus Pottemager samme landstings stævning har sønder revet, da den for ham er bleven forkyndt, hvilken tingsvidne her til landstinget ved endelig dom er konfirmeret, og byfogden fordi har tildømt Claus Pottemager dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette, så han derefter er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige, ej heller Claus Berentsen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør, og Claus Pottemager for sin unødige trætte at give dem til kost og tæring 8 sletdaler.

(130)

** var skikket Rasmus Hansen, smed på Koldinghus, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged på Koldinghus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Tomas Gregersen, borger i Kolding, for en dom han til Kolding byting 5/2 1640 over ham forhvervet har for en arvepart, Rasmus Hansen skulle levere til Tomas Gregersen efter en fuldmagts lydelse, hvori Rasmus Hansen formener sig ikke nogen arvepart til Tomas Gregersen at kunne levere, meget mindre ham regnskab derfor at gøre, eftersom han med underslæb samme arveparter skal have sig tilkøbt. så mødte Tomas Gregersen og fremlagde efterskrevne dom af Kolding byting 5/2 sidst forleden, hvori han har fremlagt en fuldmagt af Iver Johansen, borger i Bergen på hans egne og hans bror Jens Johansens vegne at oppebære hvad dem kunne arvelig med rette være tilfalden efter deres salig morbror Jens Iversen Gardener, som boede og døde i Kolding, hvilke arvepart Rasmus Hansen, smed på Koldinghus, har til sig annammet: så og efterdi for byfogden er bleven i rette lagt Iver Johansen Kolding hans fuldmagt, på sin og sin brors vegne givet Tomas Gregersen, samme arvelod på deres vegne at indfordre, og derfor give afkald, og ikke indeholder ham samme arv at have købt eller sig til forhandlet efter KM forordning, og byfogden derefter sin dom har udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme fuldmagt og dom at sige eller magtesløs dømme.

(131)

** var skikket Anne Madsdatter i Sædding hendes visse bud Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Nissen i Styg, for han i år 1637 har fradømt hendes fuldmægtig fra hendes lovlige tiltale, som hun har til Margrete Hansdatter i Vostrup og hendes børn, salig Niels Christensen Smeds arvinger af Vostrup, for en summa penning efter to Niels Christensens udgivne breves indhold, hvilke hans dom af de gode landsdommere er magtesløs dømt og underkendt: så og efterdi fornævnte to Niels Christensen Smeds gældsbreve formelder, pengene at skulle betales til hvem, samme breve har eller hos findes, og hun nu brevene mægtig er, så birkefogden dog ved sine to domme har forslaget hende hendes tiltale og lovmål, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom ikke at komme Anne Madsdatter på hendes gælds fordring til forhindring, men birkefogden at give hende til kost og tæring fire rigsdaler.

(133)

** var skikket Anne Gødesdatter i Bøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Nissen i Styg, for han 4/2 næst forleden på Lønborg birketing skal have kvit dømt Peder Nielsen i Varisbøl for hendes beskyldning, anlangende hendes jomfrukrænkelse og barnefar, formedelst hun ikke den dag personlig er mødt på tinge ham at beskylde, uanseet han ikke efter loven var sigtet samme tid, formenende ham deri uret at have gjort, og ikke mægtig at være, ham længere at have kvit dømt, indtil han efter loven blev sigtet: så og efterdi birkefogden i sin første dom har kvit dømt Peder Nielsen for Anne Gødesdatters udlæggelse og beskyldning, som ikke da til tinge gjort var eller hans dom at om kende, birkefogden og siden har fradømt hendes bror Anders Gødesen at få hendes sigtelse ved tingsvidne beskrevet, hun og her i dag udførlig har sigtet og beskyldt Peder Nielsen for hendes barnefar og jomfrukrænker, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to birketings domme bør at komme Anne Gødesdatter til hinder eller skade, men birkefogden, som hende hendes sigtelse har fraslaget, derfor at give hende til kost og tæring ti rigsdaler.

(134)

** var skikket Markor Andersen i Kongsted med en opsættelse her af landstinget 22/4 sidst, lydende ham da at have stævnet efter andre opsættelsers indhold Mikkel Olufsen, Mads Bull og Jens Staffensen i Bjert for et vidne, de til Brusk herredsting 14/12 1639 vidnet har, at Mikkel Olufsen, som nammet skal være fratagen, har vidnet i hans egen sag, at Mads Bull og Jens Staffensen sst, som skal have været hans vurderingsmænd, og formener at skulle have været to mænd til i samme vurdering, som ikke har vidnet eller kendt i samme sag, og ej heller har været på fersk fod. nu mødte Jørgen Buck og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Brusk herredsting 14/12 sidst forleden, Mikkel Olufsen, Mads Bull og Jens Staffensen i Bjert at have vidnet, at de gjorde Markor Andersen udsæt hos Mikkel Olufsen i Bjert for 13 sletdaler, som var den gæld, hans hustru Gertrud Staffensdatter og hendes barn Kirsten Villumsdatter tilkom efter skiftebrevs indhold, dateret Brusk herredsting 10/7 1630: så efterdi Mikkel Olufsen og hans medfølgere har vidnet i deres egen sag, og tilmed syv år efter samme vurdering skulle være sket, deres vidne ikke heller med vurderings vidne, på fersk fod taget, bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derefter dømt er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(136)

** var skikket Markor Andersen i Kongsted med en opsættelse her af landstinget 22/4 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom han til Brusk herredsting 22/2 sidst forleden dømt har, eftersom Iver Markorsen i Kongsted på hans fars vegne har tiltale til Peder Buck i Lilleballe for hvis gods, som hans hustru Gertrud Markors har ført til ham, i dismidlertid hun var i splidagtighed med ham, som hun har fra ham tagen, og samme sag er på 4 mænd voldgiven, at Markor Andersen skulle have hans gods igen, hvilket han ikke kunne have bekommet: så og efterdi herredsfogden ikke har dømt i sagen til eller fra, eftersom for ham har været indstævnet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(138)

** var skikket velb Eskild Gøye til Brandholm og havde stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han 9/6 dømt og afsagt har imellem ham og velb fru Barbara Breide, salig Otte Urnes, til (blank) 376 rigsdaler in specie med sin efterstående rente og interesse anlangende, som hun ham er skyldig bleven, hvori han har hende tildømt at betale, hvilken dom han formener ret at være: da efterdi for os i rette lægges fru Barbara Breides udgivne skadesløs brev, udgivet til Eskild Gøye på samme summa penge, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være betalt, men fru Barbara Breide i hendes underskrevne indlæg gælden vedgår og tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Barbara Breide jo er pligtig samme summa penge med sin interesse til Eskild Gøye at betale, og fordi tilfinder velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og Jørgen Juul til Agersbøl, som Eskild Gøye dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Barbara Breides bopæl, og der udæske og gøre Eskild Gøye udlæg af hendes løsøre eller tilbudne gæld, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Eskild Gøye i andet fru Barbara Breides løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(139)

** var skikket Christen Villadsen i Estvad på hans hustru Karen Eskildsdatter sst hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Andersen i Estvad med flere for et vidne, de til Ginding herredsting 5/3 sidst forleden vidnet har, og deri vidnet, somme på 10 år, 9 år og 8 år, at Karen Eskildsdatter har været berygtet, at hun har brugt andre deres konød og gode af deres mælken, dog ikke skal bevises nogen udediske mennesker hende at have beskyldt eller påråbt, at hun skulle have lovet nogen ondt, enten med trolddoms sag eller i andre måder at være befunden førend nu, Niels Andersen og hans medfølgere det af had og avind gjort har, og dem sådant at have vidnet efter rygte og tidende: så og efterdi sagen i seks uger har været opsat, så vi imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, og endog samme vidne ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være.

(141)

** var skikket Niels Jensen i Hee sogn og havde hid kaldt sandemænd af Hind herred, om manddød at sværge over Christen Andersen, født i Røgen, for Anders Jensen i Sønderkær han i morderisk vis har dræbt og ihjel skudt, og først fremlagde Jep Jensen efterskrevne tingsvidne af Hind herredsting 30/4 sidst forleden, som indeholder Margrete Madsdatter i Estrup at have vidnet, at da på tirsdag var otte dage så hun, det Christen Andersen Røgen, som tjente i Nørkær i vinter, gik på Estrup mark med en bøsse i sin arm, da kom Anders Jensen i Sønderkær gående med en kæp i sin hånd, og som hun stod og spredte møg, hørte hun, at bøssen gik af, da hun så sig op, lå Anders Jensen falden på jorden, og Christen Andersen løb flux øster på med bøssen: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Christen Andersen i Røgen mord og manddød over og fra hans fred, for Anders Jensen i Sønderkær han sagesløs ihjel skød.

** var skikket velb Gregers Krabbe til Torstedlund, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Peder Børgesen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 8/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Lauritsen, Hans Lauritsen, Maren Pedersdatter og Kirsten Lauritskone for et vidne, de til Varde byting 10/2 forleden har vidnet, og iblandt andet deres vidne skal formelde, dem ikke at have seet eller hørt Niels Jensen, som tjente Maren, salig Otte Rasmussens i Varde, i hendes hus og gård siden den torsdag aften ved mortens dags tide, hun gik fra ham af hendes køkken, og han om fredag morgen stod op af sengen og gik bort, uanseet samme vidnesfolk til Skast herredsting tilforn har vidnet, og en del af dem intet om slig hans bortgang har vidst andet, end de har hørt andre sige: så og efterdi Christen Lauritsen, Hans Lauritsen, Maren Pedersdatter og Kirsten Lauritskone udførlig har vidnet, dem ikke at have seet Niels Jensen været i Maren Ottes hus og gård eller omgængelse siden den torsdag aften, hun gik fra ham af hendes køkken, og han gik ud i sengekammeret til sin seng, og om fredag morgen stod op og gik bort, hvilken deres vidne ikke kan eragtes at være imod de vidner til Skast herredsting vidnet er, men mere stemmer overens, bemeldte fire personer og nu her er mødt og særlig forhørt og med hinanden samt deres forrige vidner overens kommer, såvel som og med højeste ed og stor formaning været gestendig, det Maren Ottes ikke med hug eller slag overfaldt Niels Jensen, eller havde nogen bismer ned af krogen, og intet imod samme deres vidner fremlægges, hvormed anderledes bevises kan, men fast mere med andre rygte vidner bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige, men efterdi for sandemændene er bevislig gjort, det Niels Jensen skulle beklaget sig at ville tage livet af sig selv, og derefter er bleven borte, indtil han i åen er død funden, så sandemænd efter slig lejlighed og deres sandheds egen udspørgelse, som loven dem tilholder, har svoret Niels Jensen hans egen bane på, kunne vi ikke finde nogen årsag den deres ed at underkende men ved magt at blive.

(153)

** var skikket Henrik Ravn i Børkop med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Bertel Markorsen, møller i Gudsø mølle, for en dom han til Holman herredsting 16/3 sidst forleden forhvervet har over Henrik Ravn, anlangende en gæld efter en håndskrift, som Henrik Ravn skulle have været Markor Pedersen, møller i Koldinghus mølle, pligtig bleven for 19 eller 20 år forleden, hvilken gæld Peder Ravn ved højeste ed beretter straks efter med nøjagtige varer, nemlig en hest, såvel som godt ren byg, som er med tingsvidne at bevise, og da blev lovet at samme brev ej skal komme ham til videre skade: så og efterdi for herredsfogden, såvel som her er i rette lagt Henrik Ravns underskrevne brev på bemeldte 29 daler, og ikke med kvittants bevises dem at være betalt, så herredsfogden derefter sin dom har udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev og dom at sige eller magtesløs dømme.

(154)

** var skikket velb Vincents Bille til Valbygård hans visse bud Anders Christensen i Koldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa penge, nemlig 1500 rigsdaler in specie, Jørgen Munk ham skyldig og pligtig er på velb jomfru Anne Grubbes vegne, hvilke 1500 rigsdaler Jørgen Munk ikke endnu har erlagt, hvorfor Vincents Bille har ladet forhverve endelig dom over ham til Tørrild herredsting, og er Vincents Bille nu endelig landstings dom over ham begærende: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne forpligt til jomfru Anne Grubbe på bemeldte summa penge, hvilken gæld hun igen til Vincents Bille har opdragen, og Jørgen Munk sig har for obligeret til ham at betale, og ikke med kvittants bevises det at være efterkommet, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget, såvel som og her til landstinget i seks uger opsat, så vi uden bevilling imod recessen ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme penge med sin interesse til Vincents Bille at betale, og fordi tilfinder velb Henrik Bille til Tirsbæk og Jørgen Juul til Agersbøl, som Anders Christensen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Vincents Bille udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Vincents Bille i andet Jørgen Munks løsøre eller jordegods, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(157)

** var skikket Abild Jensdatter, salig Jens Christensen Hammerums efterleverske, i Viborg hendes visse bud Niels Mouridsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Josua Jensen, født i Birk i Gellerup sogn, for 7 sletdaler, han Jens Christensens bror salig Anders Olufsen efter sit derpå udgivne skadesløs håndskrifts indhold er skyldig bleven, dateret Hammerum 2/6 1622, beretter endelig dom til Hammerum herredsting at være gangen, og Abild Jensdatter formener, Josua Jensen bør pligtig samme penge med tilbørlig 17 års rente at betale, eller hun derfor efter forordningen ved to selvejer bønder at have indvisning i Josua Jensens efterladte jordegods i Langlund i Gellerup sogn, synderlig for Josua Jensen for rum tid siden er for manddrab fredløs svoren: da efterdi for os i rette lægges Josua Jensens udgivne skadesløs brev, som han til Anders Olufsen på syv daler udgivet har, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises den at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget, tilmed og her i seks uger optaget, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Josua Jensen jo bør samme penge med sin interesse at betale, og fordi tilfinder Jens Mortensen i Have Kær---- og Jens Mortensen i Hammerum, som Niels Mouridsen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Josua Jensens efterladte bøndergods, og der udæske og gøre Abild Jensdatter fyldest for hendes gæld, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(159)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag a4 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Pedersen i Esbøl med flere for en vidne, de til Nørherreds ting for nogen kort tid siden vidnet har med Laurits Christensen i Esbøl, ham til behjælpning, at det skulle være dem vitterligt, at Laurits Christensen skulle have betalt Laurits Mikkelsens bror salig Jørgen Mikkelsen af Vium hvis korn, Laurits Christensen salig Jørgen Mikkelsen pligtig været har, fra 1631 og til 1638, beskylder samme vidne, først at de ikke har om vidnet at have hos været, hørt eller seet samme korn skulle have været betalt, men aleneste at det var dem vitterligt, item at de har vidnet tvært imod Laurits Christensens underskrevne brev og på en død mand, menende samme deres vidne bør magtesløs at blive: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, testamente og domme magtesløs at være.

(160)

** var skikket velb fru Sofie Below til Fårupgård hendes visse bud Anders Christensen i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf Nielsen i Gadbjerg for en dom, han til Tørrild herredsting 16/11 1639 dømt og afsagt har imellem hende og hendes tjener Jens Lauritsen i Lund, i hvilken hans dom han har kvit dømt Jens Lauritsen for hvis, han kan være falden for til sin husbond, for han har ligget i et ondt levned med en kvindes person, nemlig Anne Jensdatter, barnfødt i Stovby, des uanseet med tingsvidne, for ham i rette er lagt, er bevist, at hun for ting og dom har udlagt ham, tilmed og er sat i rette, om han ikke burde at straffes efter kirkeforordningen for samme begangne gerning: så og efterdi det befindes for samme dom at være stævnet og givet varsel på en søndag, som ikke tillades efter forordningen, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom ingen magt at have.

(161)

** var skikket Søren Mikkelsen, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Tomasen Tømmermand med flere, alle borgere i Ringkøbing, for en syn de 21/12 1631 til Ringkøbing byting har afhjemlet, dem samme dag, før ting holdtes, at skulle have været til syn over bageovnen i den salshus, som mesten var afbrændt, Matias Knudsen iboede, og Søren Mikkelsen tilhørte, og da at have ladet ild optænde i samme ovn, og seet at der kom nogen røg ud og var ikke tæt, hvilke Søren Mikkelsen formener ikke at være en fuldkommen syn, efterdi den ikke formelder på hvad steder, samme røg skulle have kommen igennem fornævnte bageovn, enten bag på, oven eller på hvilken af siderne, dernæst om skønt så havde været, kunne salshusene, der den af ildens forbrændthed nedfaldt, slagen den fordærvet, eller og da kunne i andre måder være forstyrret, efterdi fornævnte syn blev forhvervet og hjemlet 3 uger efter husene var borte, mener fordi samme syn og vidne bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og vi den da i seks uger til i dag har optaget, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidner, benægtelse og dom magtesløs at være.

(163)

1/7 1640.

(Peder Bertelsen ene)

15/7 1640.

** var skikket velb fru Ide Lange, salig Jens Juels, til Vosborg hendes visse bud Claus Nielsen i nør Tang med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en seks ugers stævning at have stævnet Laurits Olufsen i Visby for en fuldmagt, han 26/2 sidst forleden skal have i rette lagt på landstinget, som en ved navn Christen Christensen i Gørslev i Sjælland skulle have udgivet, dateret Visby 26/9 1639, bemeldende at have fuldmagt givet Laurits Olufsen at oppebære hvis arvelod, han kunne være tilfalden efter hans salig morbror Christen Christensen Skriver, som døde i Øgelstrup, hvilke fuldmagt findes at være ført i to landstings domme, endog Christen Christensen ikke er boende i fornævnte Gørslev, og fordi formener fru Ide Lange samme fuldmagt bør magtesløs at være: så og efterdi samme forseglede fuldmagt for os fremlægges, og ikke Claus Nielsen den vider for urigtig, men med tingsvidne bevises, Christen Christensen at bo i en anden Gørslev i Sjælland i Bjæverskov herred, han og samme dag, fuldmagten er udgivet, til Hassing herredsting har solgt Laurits Olufsen hans anpart af samme arv, så fuldmagten dermed bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme fuldmagt at sige, eller for urigtig af underkende.

(165)

** var skikket hr Hans Bertelsen i Ansager med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Tomas Ebbesen og Christen Ebbesen i Kvie for en dele, som de lader dem af berømme, som de kort for jul 1639 skal have forhvervet over hr Hans Bertelsen for en summa pending, han skulle være dem pligtig, hvilke gæld hr Hans Bertelsen beretter sig med tingsvidne og domme at kan bevise at være voldgiven på efterskrevne mænd: så og efterdi med tingsvidne bevises, fornævnte tvistige gældssag tilforn på tre dannemænd at være indgiven, deres regnskaber at forhøre, og hvilken Visti Lauritsen af de andre to skulle stande og gælde, og ikke bevises fornævnte tre mænd samtlig at have været over deres regnskab, men hr Hans er før delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed hr Hans for disse deler kvit at være, og sagen til bemeldte tre mænd at indkomme, og parterne forinden seks uger for dem indkalde, og til endelig ende imellem sige efter voldgiftens formelding.

(167)

** var skikket hr Hans Bertelsen i Ansager med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jep Tomasen og Anders Knudsen i Bovnum og deres medbrødre for en vidne og stokkenævn, de til Østerherreds ting 9/12 næst forleden vidnet har, anlangende at hr Hans skulle være berygtet for falskmønt at skulle have med begået, uanseet de selv i samme deres vidne bekender dem ingen vidskab at have i sagen, hvoraf samme rygte skal være kommen. i lige måder da hid stævnet Mikkel Poulsen i Mølby og hans medbrødre vidnesmænd for en vidne, de til fornævnte ting 2/12 1639 vidnet har, i sit indhold, at hr Hans skulle have haft på to søndage én tekst at oplæse og forklare i Ansager kirke, hvilket vidne de ikke på fersk fod har vidnet eller givet til kende, om de havde dem noget derover at beklage, tilmed skal befindes at de fleste af fornævnte vidnesfolk skal være nogen ulærde bønderfolk, som ikke skal vide at forrede og kundgøre, enten hvad parter teksten er i delt, ikke heller skulle kunne opregne og fortælle nogle synderlige sentenser og forklaringer af hvis, som for dem samme dag er bleven forhandlet: så og efterdi Jep Tomasen og hans medbrødre alene har vidnet om rygte og tiding, og ikke om nogen deres egen vitterlighed eller synlig gerning, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men efterdi Mikkel Poulsen og hans medbrødre udførlig har vidnet, hvorledes hr Hans sig i kirken med sin prædiken og tjeneste har forhandlet ved visse dag og tid, og intet derimod fremlægges, jo så at være sket, som de om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(169)

** hr Hans stævnet Maren Christensdatter for en sigtelse. så mødte Christen Olufsen i Stavning på Iver Vinds vegne, dog er Maren Christensdatter ikke selv fremkommen samme hendes sigtelse til fulde enten at vedgå eller fratræde: da efter parternes bevilling blev samme sag endnu opsat til i dag seks uger, og da parterne såvel som Maren Christensdatter at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Mogens Bille til Skerrildgård, på sine egne og søskendes vegne, hans visse bud Hans Andersen i Assendrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han skal have dømt og afsagt på Nørherreds ting 26/9 1639 imellem ham og de nør Grene mænd, hvori Mogens Bille på sine egne, søskende og medarvingers vegne formener sig storligen at skal være uforettet, idet Mads Madsen ikke endelig skal have dømt på hvis syn, vidner, vedkendelser, lovhævder og andre dokumenter, som for han har ladet lægge i rette, som i hans dom er indført, men dømt sin dom i tvivl og uendelig, idet han beslutter, han ikke turde understå sig fornævnte sten for Ørbæks rette grund og ejendom at tildømme, men dermed at ville have frakendt ham og hans søskende fra deres lovlige og retfærdige grund: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at indkomme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne efter hvis dokumenter, for ham bliver i rette lagt, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(171)

** var skikket Peder Hansen i Bøl, som Christen Sørensen sst hans arvepart efter salig Jep Christensen Bøl, borger i Varde, er berettiget, Christen Pedersen i Tøstrup på Christen Bollesen og Jens Bollesen, født i Styg, deres vegne, Bertel Hansen i Ansager på Strange Jensen i Lavstrup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Terbensen i Møgelgård for en dom, han til Lønborg birketing over dem forhvervet har, at de skulle gøre ham fuld udsætning af salig Jep Christensen Bøl hans efterladende bohave, førend hans bo blev skiftet, for hans fædrene arv, han er tilfalden efter hans salig far Terben Christensen af Kyvling, som Jep Christensen havde under værgemål, som er 338 daler, daleren til 34 skilling lybsk, og for hans arv efter hans salig oldemor Johanne Christens af Bøl 200 daler, desuden har Laurits Terbensen ladet sig tildømme en stor gæld og taget udsætning af Jep Christensens bohave derfor, både for sig selv og på Jep Christensens brorsøn Christen Jensen i bemeldte sogn hans vegne, dernæst blev Laurits Terbensen i Møgelgård udlagt ved nam og vurdering hos efterskrevne salig Jep Christensens arvinger, hver deres anpart i fornævnte breve, som er Christen Sørensen i Bøl, Peder Jørgensens hustru Karen Sørensdatter, Niels Nielsens hustru Maren Sørensdatter, Anne Sørensdatter sst, Maren Bollesdatter i Lavstrup og Jens Bollesen i Styg: så og efterdi for os fremlægges afkald og bevis, det Laurits Terbensen sin fædrene arv af Jep Christensen har annammet og ham for kvitteret, såvel som og en del af ham efter Johanne Christens kunne tilkomme at have oppebåret, hvilke brev ikke har været for birkefogden, der han sin dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til birketing igen lovlig at indstævnes, dokumenterne for fogden at fremlægges, og derefter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og efterdi bemeldte vurdering findes efter samme dom, som nu er undersagt, at være gjort, kunne vi ikke kende den, ej heller den dom, siden derpå funderet er, bør nogen magt at have.

(175)

** var skikket Peder Hansen i Bøl, som Christen Sørensen sst hans arvepart efter salig Jep Christensen Bøl er berettiget, Christen Pedersen i Tøstrup på Christen Bollesen og Jens Bollesen, født i Styg, deres vegne, Bertel Hansen i Ansager på Strange Jensens i Lavstrup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham efter andre opsættelser at have stævnet Mads Madsen, ridefoged til Lønborggård, for en dom han til Lønborg birketing 19/2 1639 på Bolle Christensen, født i Tøstrup, hans vegne forhvervet har, anlangende Bolle Christensens fædrene arv, Jep Christensen skulle have haft under sin værgemål, og ladet hans arvinger tildømme samme barns fædrene arv hver deres anpart at betale, hvorfor fornævnte personer formener, samme barns gods, som Jep Christensen skulle have haft under hans værgemål, ikke til trødingsdag eller seks ugers dag efter Jep Christensens død skal have været æsket. endnu stævnet Mads Madsen for en dele, han efter samme dom til fornævnte ting 7/1 sidst forleden forhvervet har, hvori han lod fordele Christen Sørensen i Bøl, Anne Sørensdatter sst, Maren Terbensdatter, Maren Niskone i Bøl, eftersom enhver af fornævnte personer kunne være berettiget til Bolle Christensen at betale: så og efterdi birkefogden i sin dom ikke navnlig har underskedet, hvem i birket til samme gæld burde at svare og betale, så de derefter kunne vide dem at rette, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og den dele, derefter drevet er, ingen magt at have, og sagen til birketinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og underskede, som det sig bør.

(176)

** var skikket Peder Hansen i Bøl, som Christen Sørensen sst hans arvepart efter salig Jep Christensen Bøl er berettiget, Christen Pedersen i Tøstrup på Christen Bollesen og Jens Bollesen, født i Styg, deres vegne, Bertel Hansen i Ansager på Strange Jensen i Lavstrup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jep Andersen og Jep Jensen i Lønborg by for to birketings domme, de til fornævnte ting for en kort tid, og en dele Jep Andersen Christen Sørensen efter hans dom forhvervet har, ladet dele, anlangende om nogen gæld de skulle være berettiget Jep Christensen til dem at skulle betale, hvilke gæld ikke heller til trødingsdag eller sjette ugers dag efter Jep Christensens død at være æsket: så og efterdi birkefogden i sin dom ikke navnlig har underskedet, hvem i birket til samme gæld burde at svare og betale, så de derefter kunne vide dem at rette, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme som udømt var, og den dele, derefter drevet er, ingen magt at have, og sagen til birketinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og underskede, som det sig bør.

(177)

** var skikket Søren Nielsen i Bøl, som er Niels Sørensen og Terben Sørensen, født i Bøl, deres arvepart efter salig Jep Christensen er berettiget, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Terbensen i Møgelgård for en dom og nogen deler, han på dem til Bølling herredsting lader sig af berømme at have ladet forhverve, i den mening at betale ham hvis arv og gæld, Jep Christensen skulle være ham berettiget, deres anpart deri at betale, såvel som deres anpart oldearv efter salig Johanne Christens af Bøl, hvilke dom og deler han formener bør magtesløs at være, og Laurits Terbensen at søge Jep Christensens bohave derfor: så og efterdi herredsfogden i sin dom ikke har underskedet, hvad Niels Sørensen og Torben Sørensen til Laurits Terbensen burde at betale, så de derefter kunne vide dem at rette, da bør den dom at være som udømt var, og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have, og sagen igen til herredstinget at indkomme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og underskede, som det sig bør.

(178)

** var skikket Christen Pedersen i Tøstrup på sin hustru Anne Bollesdatter og Else Sørensdatters vegne i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Terbensen i Møgelgård for en dom, han og til Nørherreds ting lader sig høre at have forhvervet, at de skulle betale deres anpart til ham af hvis arv og gæld, Jep Christensen til ham burde at udgive, menende at Laurits Terbensen bør at søge sin betaling i Jep Christensens efterladte gods og gode. endnu stævnet Jep Andersen for en dom, han til Nørherreds ting på hende, og en dele til Lønborg birketing derefter forhvervet har, anlangende noget gæld, Jep Christensen skulle være berettiget til Jep Andersen at betale, og Maren Terbensdatter er delt for hendes anpart deri, og mente at Jep Andersen burde søge at hans betaling af Jep Christensens efterladte bo: så og efterdi herredsfogden i sin dom ikke har underskedet, hvor meget Maren Terbensdatter, Anne Bollesdatter og Else Sørensdatter til Jep Andersen burde at betale, så de derefter kunne vide dem at rette, da bør den dom at være som udømt var, og sagen igen til herredstinget at indkomme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og underskede, som det sig bør, og efterdi den anden dom og fornævnte deler, hid stævnet er, ikke fremlægges, dog sagen i seks uger har været opsat, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og deler magtesløs at være.

(179)

** var skikket Christen Jensen i Lavstrup hans visse bud Christen Pedersen i Tøstrup og havde stævnet Christen Nissen i Styg, birkefoged til Lønborg birketing, for en dom han til Lønborg birketing 2/6 næst forleden imellem ham og Mads Madsen i Tarm bisgård, ridefoged til Lønborggård, på KM tjener Maren, salig Hans Jensen af Bøl, hans efterladte hustrus vegne dømt og afsagt har, og fradømt ham sin retfærdige gæld, hun efter hendes skadesløs brevs indhold er ham pligtig, menende ham dermed uret at have gjort, og samme hans dom bør magtesløs at være: så og efterdi Maren Hanskones husbond Hans Jensen har været i levende live, da samme brev er udgivet, og arv og gæld siden efter ham er forsvoren, og loven formelder ingen mands hustru må være borgen for penge eller andet, så birkefogden fordi sin dom på loven har funderet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(181)

29/7 1640.

** var skikket Hans Jensen i Revsted og havde hid kaldt sandemænd af Brusk herred, manddød at sværge over Jens Christensen i Almind for Niels Madsen, som tjente i Viuf, han ihjel slog, og først fremlagde Hans Jensen efterskrevne tingsvidne af Brusk herredsting, som indeholder Anders Jensen i Almind at have vidnet, at tirsdag 2/7 sidst forleden var de til Hans Smeds i Viuf at hugge en ovn op for ham, da så og hørte han, at en ungkarl drak Jens Christensen i Almind til og sagde, godt tår Jens Hellesen. og så lod han det i skænke og fik han det, og sagde det sende dig Gud Jens Christensen, da svarede han, mens du vidste mit rette fædrene navn, hvi kalder du mig ikke så tilforn, da svarede Niels Madsen, holder du ikke din mund, da skal du få en djævel i dag, og så slog de til hver andre, og i det samme fik Niels Madsen sit banesår af en kniv, men hvilken af dem der slog det første slag, det vidste han ikke: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Christensen i Almind manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Niels Madsen han dræbte, eftersom de sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(183)

** var skikket Jørgen Lauritsen i Kyvling, nu boende i Hedegård, hans visse bud Laurits Lauritsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Christensen Smed i Lønborg og Jep Mikkelsen sst for et vidne, de til Lønborg birketing 9/4 1639 vidnet har, at de skal have hos været ved Lønborg kirke ved sankt peders dags tide og der hørte, at Jørgen Lauritsen da skulle have sagt til Christen Christensen, at han skulle få en ---- færd og ulykke, fordi han tilforn havde slået hans søn, og noget derefter havde styrtet hans ben i sønder, hvilke deres vidne Jørgen Lauritsen benægter ved sin højeste ed. sammeledes hid kaldt Peder Hansen i Bøl med flere for et vidne, de samme år og dag til Lønborg birketing vidnet har, at de skulle have nærværende været til stede i Lønborg kirke tredje søndag for jul da næst forleden og seet, mester Jens Skøt uddelte alterens sakramente og gav Jørgen Lauritsen det velsignede brød i hans mund, og der mester Jens gik fra ham til bordet, faldt samme brød fra Jørgen Lauritsens mund og ned på jorden, og Jørgen Lauritsen straks at have tagen det op og puttet det selv i hans mund, og mester Jens straks at have begæret af dem, at de ville vidne deres sandhed, af hvilken vidne noksom kan eragtes, at præsten ham ikke samme brød fuldkommelig i hans mund at have meddelt, ej heller kan synes ham samme højværdige brød at have foragtet, efterdi han det selv har straks optaget og puttet i hans mund: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler magtesløs at være.

(184)

** var skikket Hans Nielsen i Møleng med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Nielsen i Møleng for nogen delsvidner, han lader sig af berømme at have forhvervet over Hans Nielsen, og Hans Nielsen ved sin Gud og salighed højlig benægter, at han er Peder Nielsen aldeles intet pligtig i nogen måder. da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler magtesløs at være.

(185)

** var skikket Jens Pedersen i Skærup og havde stævnet Hans Mikkelsen sst, for han 20/4 sidst forleden har pludselig og voldelig frarøvet og tagen for tingsdom og dermed bortgangen, som var et beseglet tingsvidne efter et købebrev, som Hans Mikkelsen og hans hustru havde udgivet til Jens Pedersen på halvparten at det bondebolig, han iboer, og han dermed mit retfærdige køb ville forspilde, og efter seks ugers opsættelse har herredsfogden samme sag indfunden for landsdommere, efterdi det findes ærerørig sag angældende, hvorfor Jens Pedersen formener, at Hans Mikkelsen højlig har gjort imod lov og ret som en rettens foragter, og for sin begangne voldelige gerning bør at straffes på sin ære og hals: så og efterdi det befindes Jens Pedersen selv at have indstævnet Hans Mikkelsen for herredsfogden, og tilmed formedelst delsbrev afvist ham ikke at måtte svare for sig, da finder vi deres henfindelse at være som udømt var, og sagen til hjemtinget igen at indkomme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(186)

12/8 1640.

(Peder Bertelsen ene)

26/8 1640.

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Laurits Lauritsen i Viborg og havde stævnet Søren Jensen i Kvistgård, den dag i dommersted på Skodborg herredsting, Jens Jensen i Prebensgård og hans medbrødre domsmænd for en dom, de til Skodborg herredsting 20/7 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri dømt Peder Jørgensen i Mostrup at straffes på hans hals for Søren Adsersen i Halby, han for nogen tid siden dræbt og ihjelslagen har, hvilken dom Mogens Sehested i den punkt formener lovlig og ret at være og ved sin magt at blive. belangende at de har om kendt, uden øvrigheden vil ham benåde, formener Mogens Sehested den punkt ikke at komme Peder Jørgensen til nogen befrielse for sådan hans begangne drabs gerning, men magtesløs at være. derimod har Peder Jørgensen fremlagt efterskrevne samfrænders brev, dateret Estrup 29/11 1595, lydende vi efterskrevne Peder Adsersen og Jens Adsersen i Nørgård i Hee sogn kendes for alle med dette vores åbne brev, at vi er nu venlig og vel forlige og fordragen med denne brevviser Peder Jørgensen Hvingel for hvis hans ulempe og forseelse kan findes imod os, idet han ud af våde og stor ulykke har dræbt og ihjelslagen vores bror Søren Adsersen, og har Peder Jørgensen stillet os tilfreds både på vores egne og på vores køns vegne med gode varer og rede penning, så vi aldrig mere enten vi eller nogen af vores skal hade eller fejde på Peder Jørgensen, og ej heller mere anklage ham for samme sag efter den dag i nogen måder: så og efterdi med sandemænds brev bevises, Peder Jørgensen for langsommelig tid og mange år siden at være fredløs svoren, for Søren Adsersen han har dræbt og ihjelslagen, og ikke han samme sandemænds ed har rykket, ej heller beviser sig af højøvrighed at have bekommet lejde eller oprejsning, og fogden med domsmænd fordi har tildømt ham at straffes på hans hals, da ved vi efter sådan lejlighed deri ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme, men fornævnte dom i den anden post ikke at komme ham til befrielse.

(189)

** var skikket velb Christian Rantzau til Breitenburg, KM befalingsmand på Rendsborg, hans visse bud Søren Jensen i Høgsholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa pending, nemlig 500 rigsdaler in specie, som Jørgen Munk Christian Rantzau og hans søster skyldig og pligtig er, hvilke 500 rigsdaler med sin tilbørlig rente Jørgen Munk ikke endnu har betalt, hvorfor Christian Rantzau har ladet forhverve dom over ham til Tørrild herredsting, og nu er Christian Rantzau endelig dom over Jørgen Munk begærende: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks skadesløs brev til Christian Rantzau og hans søstre og deres arvinger udgivet på fornævnte penge, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være erlagt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom gangen, som for er rørt, såvel som og her til landsting i seks uger opsat, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig at betale Christian Rantzau og hans søskende bemeldte summa penge med dis rente og interesse, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Christoffer Pax til Bjerre, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Christian Rantzau og hans søskende udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christian Rantzau og hans søskende i andet Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(190)

** var skikket Laurits Olufsen i Visby på velb fru Karen Sehested, salig Tyge Kruses, til Åstrup hendes vegne, Christen Pedersen i Rævsgård på hans husbonds tjeners vegne, Mogens Christensen i Heltborg på sine egne og på Peder Skøt i Smerupgård hans husbonds tjeners vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Mette Jensdatter, salig Christen Skrivers efterleverske i Øgelstrup, med hendes lovværge, Christen Jensen i Hvolby og hans hustru Margrete Hermandsdatter med hendes lovværge, Gregers Tomasen i Idumlund og hans hustru for et lovbudsvidne, de lader dem af berømme, som skal være udganget til Ulfborg herredsting 3/12 1625, hvori Christen Skriver i Øgelstrup skal have ladet lovbyde hans selvejer bondegård Idumlund til nogen af hans arvinger, hans søskende, som er Niels Christensen i Heltborg i Thy, Mogens Christensen, Kirsten Christensdatter og Maren Christensdatter sst, dog ikke til hans søster Karen Christensdatters børn, nemlig Oluf Jensen i Holmgårds mølle og hans hustru Maren Jensdatter, i lige måder hans hustru salig Anne Christensdatters børn, Christen Nielsen i Horsfeld, salig Dorte Christensdatters børn, et Jens Nielsens børn, og hans søster, som ikke til samme lovbuds vidne skal være stævnet og kaldt, ej heller at have bekommet nogen lovlig varsel, menende fordi samme lovbudsvidne bør magtesløs at være. endnu stævnet Gregers Tomasen i Idumlund og hans hustru Anne Sørensdatter for et stue og bænkebrev, de har ladet dem af berømme, at salig Christen Skriver skulle have givet Anne Sørensdatter den halve part af den selvejer bondegård Idumlund, som tilhørte salig Christen Skriver i Øgelstrup, som de siger de af ham skulle have bekommet efter samme gavebrev. dernæst fremlagde Christen Skrivers efterskrevne forseglede brev, dateret 10/12 1625, lydende at eftersom jeg for nogen tid siden har lovet Søren Troelsen i Karstoft at skulle forsørge hans datter Anne Sørensdatter, som er min kære hustru Mette Jensdatter hendes søsterdatter, og hun siden har tjent mig i fast 16 år, da har jeg for hendes tro tjeneste undt og givet hende med hendes arvinger halvparten en gård i Idum sogn, som kaldes Idumlund. sammeledes i rette lagt efterskrevne skøde af Ulfborg herredsting 3/12 1636, hvori Claus Nielsen på Christen Skriver hans vegne skødte til Christen Jensen i Hvolby og hans hustru Margrete Hermandsdatter og deres arvinger halvparten af deres selvejer bondegård Idumlund, Gregers Tomasen påboer. dernæst fremlagde Christen Jensen en skøde af Ulfborg herredsting 29/10 1608, som indeholder Frands Nielsen til Ørs at have solgt til Christen Skriver al den lod og rettighed, han havde i Idumlund. endnu fremlagde en anden skøde af fornævnte herredsting 7/2 1624, Erik Mogensen, født på Sønderholm, at have solgt til Christen Skriver hans anpart i den vesterste gård i Idumlund, som han havde arvet efter hans mor Ide Nielsdatter: så og efterdi første lovbuds vidne ikke udførlig er gjort efter loven, Christen Skrivers gavebreve og alene tilholder samme partgård efter hans død og afgang først at skulle følge Gregers Tomasens hustru, da han det ikke kunne afhænde hans arvinger til skade, samme gods ej heller har fulgt efter breves indhold, men befindes Christen Skriver i hans levende live sig selv det at have tilholdt, det ej heller befindes salig Christen Skrivers søsterbørn, som efter KM forordning ham kunne arve, for samme lovbud, hvorefter den skøde til Christen Jensen gjort er, at have fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme lovbuds vidne, ej heller fornævnte gavebreve og skøde, så vidt det ejendom angælder, så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi Gregers Tomasen den sidste lovbud, hid stævnet er, ikke fremlægger, bør den magtesløs at være, og efterdi herredsfogden i sin dom ikke har dømt til eller fra, finder vi den hans dom som udømt var, og hvem videre påskader ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(196)

** var skikket Knud Sørensen i Ølby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Søren Christensen i Sier med flere voldgiftsmænd på Christen Graversen i Ølby med flere deres vegne for et seddel, de til Hjerm herredsting 31/7 1639 i rette lagt har, som skal formelde, at hver skal have, som de har fanget, og takke hverandre godt, hvilke deres afsigelse Knud Sørensen formener ikke lovlig eller ret at være, men skal befindes efter lang forhaling, siden han hans sag på voldgiftsmænd med hans vederpart at have voldgiven, ikke ville til ende gøre, men måtte tage stævning i sagen af hans voldgiftsmænd, og sagen i rette stævnet, hvori noksom kan eragtes, ikke fornævnte mænd har villet agte hans stævnings breve, domme og hans store skade og uforrettelse, for Christen Graversen i Ølby med flere er kommen til ham på hane egen mark, slået og bundet ham og kørt ham bort i med hans egen vogn, formener samme deres afsigelse bør magtesløs at være, og dem uret at have gjort: så og efterdi det befindes Knud Sørensen og Christen Graversen at have voldgiven deres tvistige sager på fire dannemænd, såvel som og Knud Sørensen og Niels Christensen i Ølbygård på sin og sine bymænds vegne deres tvist har indgiven på fire andre dannemænd, som dem skulle imellem sige, og hvis de deri gør skulle de orges og nøjes med, og fornævnte voldgiftsmænd i deres afsigter dog ikke endelig til eller fra dem har imellem kendt, da finder vi efter sådan lejlighed disse deres afsigter at være som ugjort var, og sagen til bemeldte voldgiftsmænd igen at komme, parterne med det første inden michaeli at indkalde, og endelig om deres tvistige sager imellem at kende og sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri kendende vorder at skal stande for fulde efter deres voldgifts formelding.

(200)

** var skikket Laurits Olufsen i Visby på velb fru Karen Sehested, salig Tyge Kruses, til Åstrup hendes vegne, Christen Pedersen i Rævsgård på hans husbonds tjener vegne, Mogens Christensen i Heltborg på sin egne og på Peder Skøt i Smerupgård hans husbonds tjeners vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Christensen i gammel Stenum, Jep Jensen i Knudsig, Christen Christensen ved Heltborg kirke og Knud Jensen i Gerup for efterskrevne vurdering, de skal have gjort over salig Christen Skriver, som boede og døde i Øgelstrup, hans efterladende bo 8/8 1639, hvilken vurdering de beskylder et stue og bænkebrev at være, som ikke findes at nogen salig Christen Skrivers arvinger samtykt, mener fordi samme stue og bænke vurdering bør magtesløs at være: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Mogens Christensen i Heltborg på sin og sine medarvingers vegne har af herredsfogden begæret to mænd, boen at registrere og vurdere, og herredsfogden ham har tilnævnt Peder Christensen i gammel Stenum og Jep Jensen i Knudsig, de og dertil har haft to mænd af Thy, nemlig Christen Christensen ved Heltborg kirke og Knud Jensen i Gerup, hvilke fire mænd boen har registreret og vurderet, så forfares det efter arvingernes begæring og vilje at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme registrering og vurdering, så vidt den indeholder, at sige, dog dersom kan bevises noget udelukket, da ikke at forhindre Christen Skrivers arvinger derpå at tale, og efterdi for fogden er bevist, kornavlen at være indhøstet i laden, arvingerne til gavn og bedste, og ikke Mette Jensdatter noget deraf skulle ladet forrykke, så fogden fordi har hende for tiltale frikendt, da ved vi ikke den hans dom at imod sige, men efterdi befindes nogle Christen Skrivers arvinger, nemlig Maren Jensdatter og Maren Nielsdatter ikke for fornævnte klage, syn og vidner at være givet nogen varsel, da kunne vi ikke kende samme klage, vidner og syn så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(209)

** var skikket Peder Buck i Lilleballe hans visse bud hans søn, Jørgen Pedersen, sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jep Lauritsen i Horsted og Mads Lauritsen sst for nogen kontrakter og forlig, som de med deres salig bror Anders Lauritsen, som boede og døde i Horsted, gjort har, anlangende efterskrevne kontrakt og forlig, dateret Jerlev herredsting 1/10 1634, hvori Jep Lauritsen og Mads Lauritsen skal have afhændet til deres bror Anders Lauritsen al den bondegårds grund og ejendom i Horsted, som de er arvelig tilfalden efter deres salig forældre Laurits Jensen og Usse Lauritskone, uanseet at Peder Buchs hustru Anne Lauritsdatter skal have den største lod og ejendom i fornævnte bondegård, som hende skal være arvelig tilfalden efter hendes salig far Laurits Jensen og mor Maren Lauritskone efter efterskrevne skødes indhold, dateret Jerlev herredsting onsdag næst efter martini 1577, hvorfor Peder Buck formener sig på sin hustru Anne Lauritsdatters vegne uret at være sket, og at fornævnte kontrakter ikke at komme Anne Lauritsdatter eller hendes medarvinger, nemlig Jes Lauritsen i Højen, Maren Lauritsdatter i Hallund og Dorte Lauritsdatter i Velling på deres grund og ejendom til skade. disligeste stævnet salig Anders Lauritsens arvinger, som er Usse Andersdatter og Anne Andersdatter, så og salig Anders Lauritsens hustru Dorte Anderskone, item Staffen Lauritsens hustru Kirsten Staffens arvinger i Horsted, ved navn Niels Staffensen og Usse Staffensdatter. dertil svarede Jørgen Buck, at hans mor Anne Lauritsdatter skal have lod og part i samme bondegård, og fremlagde efterskrevne skøde, dateret onsdag næst efter martini episcopi 1577, Søren Christensen i Hoven på sin og sin søster Sidsel Christensdatters vegne og Niels Christensen i Ågård på sine egne vegne at have solgt til Laurits Jensen og hans hustru Maren Lauritskone al den lod, som dem er arvelig tilfalden efter deres mor Mette Madsdatter i den bondegård i Horsted, Laurits Jensen påboer, som er den fjerde part: så og efterdi samme kontrakter er bondeejendom anlangende, som ved skøde bevises Anne Lauritsdatter efter hendes far og mor at være berettiget, og ikke bevises samme gods lovlig at være lovbudt, som loven tilholder, førend det er afhændet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kontrakter, ejendommen anlangende, så noksom, at det bør at komme Anne Lauritsdatter til hinder eller skade i nogen måder.

(212)

** var skikket Morten Nielsen i Resen på sin egen og på hans søskende, nemlig Simon Nielsen i Gindingskov, Mikkel Nielsen i Trælund, Peder Nielsen sst, Maren Nielsdatter i Dagedal i Vridsted, Kirsten Nielsdatter i Sjørup og Johanne Nielsdatter i Vestorp deres vegne deres visse bud Simon Nielsen med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Visti Pedersen i neder Feldborg for en gammel bekendelse, han 4/6 sidst forleden på Ginding herredsting har fremlagt, ladet læse og påskrive, og taget tingsvidne efter, belangende to udediske misdædere, Anders Sørensen Munk og Gertrud Skolders, som for 10 år siden ved Hind herredsting for deres misgerninger er bleven heden rettet, skal have bekendt og beråbt på Morten Nielsen og hans søskende deres salig afgangne mor Mette Mikkelsdatter, som boede i Vestorp og døde i Trælund, at hun skulle have været en troldkvinde, hvilken bekendelse han formener usandfærdig at være, og ingen bevisning at være fremlagt, det den salig kone at have brugt eller beganget nogen trolddoms gerninger eller bedrift: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og bekendelse, så vidt de Mette Mikkelsdatter og hendes børn vedkommer, magtesløs at være.

(213)

** var skikket Anders Pedersen på Stavsholm og Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Lykke i Sønderby, Peder Jensen sst, Gravers Jensen i Engbjerggård, Christen Madsen på Kæret og deres arvinger, nemlig Laurits Graversen i Engbjerggård og Margrete Christensdatter i Pågård samt deres medarvinger og deres lovværge for en vurdering de 14 dage for 11/10 1606 skal have gjort i salig Peder Andersen i Dalgård i Hygum hans efterladte bo og bohave, hvilke vurdering de har afhjemlet og kundgjort til Vandfuld herredsting 11/10, og da der til den vitterlige gæld var udlagt, skulle hans søn Anders Pedersen tilfalde 100 daler, hvilke vurdering Anders Pedersen og Poul Offersen formener ikke lovlig og ret at være, idet fornævnte vurderingsmænd ikke har specificeret, vurderet og registreret hvad gods og gode stykvis. sammeledes stævnet Christen Jensen i Nygård, som samme vurdering forhvervet har, hans arvinger ved navn Søren Christensen i Kongensgård, Laurits Christensen på Stavsholm, Jens Christensen i Dalgård hans arving Gertrud Jens Christensens datter i Lemvig, Mette Christensdatter i Byskov, Margrete Christensdatter i Påkær, Sidsel Christensdatter i Nygård, Johanne Christensdatter i Fjaltring og Maren Christensdatter i Sandholm og deres lovværge, så og Anne Pedersdatter i Nygård med hendes lovværge: så og efterdi det befindes, samme skifte og vurdering at være sket og gjort til trøndingsdag i Peder Andersens bo år 1606, og den i så langsommelig tid har standet upåtalt til nu, godset kan være forkommet, og en part folkene hendøde, vurderings vidne og indeholder, barnens værge samme skifte og vurdering at have samtykt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skifte og vurdering at sige eller magtesløs dømme.

(214)

** var skikket velb Frederik Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Vordingborg slot, hans visse bud Jørgen Phillipsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Nielsen Kær med flere i Fjand for et vidne, de til Ulfborg herredsting vidnet har, anlangende at de skulle have hørt, at Maren Nielsdatter i Fjand skulle have kaldt Peder Fiskers datter sst, Anne Pedersdatter en hore, hvilke deres vidne Maren Nielsdatter ved højeste ed benægter, at hun ikke har haft de ord om Anne Pedersdatter: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, dom og deler magtesløs at være.

(215)

** var skikket Niels Skøtsen, borger i Holstebro, på Svend Mikkelsen og Mikkel Christensen Vinters vegne, boende i Lolland og Rødby, deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have med en seks ugers stævning hid stævnet afgangne Holger Bille af Bjørnsholm hans arvinger og kreditorer for en summa pending, som afgangne Holger Billes udgivne skadesløs breve med sin efterstående rente og omkostning om formelder, hvorover Niels Skøtsen har forhvervet dom af Hammerum herredsting udstedt, og af herredsfogden er tildømt at have indvisning i Holger Billes gods og løsøre, formener samme dom ret at være, og at udnævnes to gode mænd at gøre ham udlæg i hans gods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Holger Billes udgivne håndskrifter på samme summa penge, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem til fulde at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, såvel som og her til landstinget over seks uger til i dag opsat, så vi uden bevilling imod recessen ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Skøtsen jo bør at have sin betaling af Holger Billes efterladende gods, og fordi tilfinder velb Mikkel Hvas til Sørup og Jens Bildt til Hæstrupgård, som Niels Skøtsen dertil at have bevilget, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Holger Billes efterladende gods, der udæske og gøre Niels Skøtsen fyldest af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Skøtsen i anden Holger Billes efterladende jordegods eller løsøre at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(217)

9/9 1640.

** var skikket velb Frederik Rantzau til Asdal hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær og havde hid kaldt sandemænd af Ginding herred, Søren Jensen i øster Ligård hans bane at udlede, som 7/8 sidst forleden noget fra hans gård er død funden, hvad ham vorden til bane og livs lagt, og fremlagde Jens Jepsen efterskrevne tingsvidne af Ginding herredsting 27/8 forleden, Jens Christensen i Vejlgård med flere synsmænd at have om hjemlet, at de var til syn fredag var 14 dage over Søren Jensen, som boede i øster Ligård, og som fandtes død under en læs hø, da syntes dem det at være sket af vanlykke, thi ingen folk derhos til stede var: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Søren Jensen af våde og vanlykke, formedelst høet, at være ihjelslaget, og det ham til bane og livs lagt.

** var skikket velb Gregers Høg til Rørbæk hans visse bud Mads Christensen i Bjerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mikkel Sørensen i Ørum med flere for et syn, de til Nørvang herredsting 7/7 næst forleden afhjemlet og vidnet har, anlangende en eg, som skal være huggen på en skovskifte til den gård liggende i Båstrup, Erik Pedersen påboer, som hører Jørgen Juul til Agersbøl til, og i samme deres syn de har vidnet om skel og skelsten, som skulle ligge imellem Gregers Høg og Jørgen Juuls tjeneres skovskifte, som er grund og ejendom anlangende, og ikke Gregers Høg derfor skal være varsel given, såvel og fornævnte synsmænd i samme syn har vidnet, at de har målt samme skovskel efter en snor, formente Gregers Høg dermed at være urigtig og uret synet, eftersi ingen skelsten af ejermænd eller sandemænd sættes eller sværges nogetsteds efter snor: dernæst formedelst vores underhandling afstod Jørgen Juel samme vidner, klager, domme og forfølgning, så det skal være som ugjort var, og ingen parterne komme videre til hinder eller skade i nogen måder.

(220)

23/9 1640.

** var skikket Christen Lambretsen i Forsum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Madsen i Brosbøl for en vidne, han til Nørherreds ting 5/12 1639 med Jens Christensen i Forsum vidnet har, at henved 2 år siden skulle Niels Madsen kommen i Jens Christensens gård, og da skulle Christen Lambretsen have spurgt Jens Christensen ad, hvad endte det sig med den gæld med Jens Sørensen i Varde, og Jens Christensen da at have svaret, jeg fik den brev, han ville have 3 mark til rente, vil du lægge dem, da kan du fange din brev igen, og Christen Lambretsen da at have lovet at holde Jens Christensen kvit og uden skade, hvilke vidne Christen Lambretsen ved sin højeste ed og sjæls salighed benægter, at han ikke lovede at betale til Jens Christensen de 3 mark: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og vi den da tid efter anden i seks uger til i dag har opsat, hvilken opsættelse findes til hjemting læst og påskreven efter KM forordning, vi og ikke imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, dom og deler magtesløs at være, og Jens Christensen at give Christen Lambretsen for hans unødige påførte trætte til kost og tæring tre sletdaler.

(221)

** var skikket hr Hans Bertelsen i Ansager med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Maren Christensdatter Vorbasse, som i langsommelig tid har været anholden på Lundenæs, for en sigtelse, som hun på Skjern birketing 17/1 sidst forleden over ham gjort har, og ham for barnefar udlagt, hende derover for slig beskyldning i langsommelig tid på Lundenæs at være anholden og anseet, formener han at være af den årsag, det hun ikke skulle komme i sin egen frelse og blive ved sin forrige sandfærdige udlæg og bekendelse, at hun tilforn både i hendes barnefødsels nød og i åbenbare skriftemål en anden at have udlagt. havde og stævnet Maren Christensdatter med sin lovværge og hendes sigtelse enten at vedgå eller og fragå. så mødte Poul Jespersen i Gellerup på Iver Vinds vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skjern birketing 17/1 sidst forleden, Maren Christensdatter, værende i Vorbasse sogn, at have bekendt, at ungefer for 8 år siden tjente hun i Ansager præstegård hos hr Hans Bertelsen, og blev hun ved ham frugtsommelig, og ved påsketid derefter fik hun en drengebarn, og lod ham kalde Christen, hvilke søn endnu lever, og stod for hendes forseelse skrifte åbenbar i Ansager kirke af hr Hans Bertelsen selv, og da ved oprakt finger og højeste ed beskyldte hr Hans Bertelsen for ret barnefar dertil at være. derhos fremlagde stiftslensmanden i Ribe samt superintendantens dom 27/3 1640, hvori hr Hans Bertelsen sin kald er fradømt. (fortsættes 237)

(223)

(fortsat fra 246) så mødte Laurits Bertelsen på fru Christence Krags, såvel som på Hans Nielsen Friis og Morten Lauritsen deres vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herredsting 21/7 sidst forleden, som indeholder Christen Hansen i Veldbæk og hans medbrødre sandemænd i Skast herred at have kundgjort, at de i dag otte dage gjorde efterskrevne tov og markskel imellem Livstrup mark og Partbo mark og imellem Livstrup og Harhede mark, som bruges af Varde borgerskab, med flere marker, og da begyndte deres tov nordvest for Livstrup, og der satte de den første skel og sten med kul og flint under, og dernæst de næste sten, som efterfølger. (fortsættes 247)

(225)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Niels Mouridsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anne Tomaskone i Rødklit for en sigtelse, hun har gjort på hans tjener Jens Jensen ved Bregning kirke, anlangende sår og skade, han skal have gjort Anne Tomaskone, hvilke Jens Jensen højlig ved sin ed benægter med vilje eller vidskab at have gjort hende, tilmed skal Anne Tomaskone ikke have sigtet og beskyldt ham med oprakte fingre, som det sig burde: så og efterdi Niels Jensen, Hans Jepsen og deres medfølgere udførlig har vidnet, dem at have seet Jens Jensen indkørt på Anne Tomaskone og ramt hende imellem vognene, så hun der har fået sår og skade, hvilket og med synsvidne bestyrkes, så samme sigtelse dermed bevislig gjort, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, Jens Jensen og selv har været til vedermåls ting, da samme vidner, syn og sigtelse er forhvervet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, syn og sigtelse at sige eller magtesløs dømme, men efterdi med stedsmåls seddel bevises, Jens Jensen at have sted og fæst ved Bregning kirke, og han dog ikke til sin rette bopæl for samme sandemænds ed er stævnet, eller den dag været til vedermåls ting, da kunne vi ikke kende denne sandemænds ed bør at komme ham til hinder eller skade men magtesløs at være.

(229)

** var skikket hr Hans Sørensen, Guds ords tjener til Ølgod og Strellev kirke, hans visse bud Christen Pedersen i Tøstrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Madsen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en dom han 11/1 sidst forleden på Vesterherreds ting skal have dømt og afsagt imellem hr Hans Sørensen og Søren Jepsen i Hallum og hans hustru Kirsten Sørens, anlangende nogen afførsels penge og tiende af noget korn, som Kirsten Sørens har haft sået og avlet på Mosby mark, og ikke for ham har været bevist, det Kirsten Sørens har enten ydet eller tilbudt hr Hans Sørensen tiende af fornævnte korn, ikke heller for ham har været bevist, det hun nogen forlovspenge til hr Hans Sørensen at have udlagt, der hun med sit gods flyttet af hans annekspræstegård, dog det uanseet af dumdristighed og ved ulovlig udflugter at have Kirsten Sørens kvit dømt for tiltale: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd selv har lagt deres vidner i tvivl, og ikke fuldkommen vidnet, ej heller på fersk fod derom båret kundskab, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(231)

7/10 1640.

** var skikket Albret Reinicke, rådmand i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Sørensen, borger i Holstebro, for en dom han til Holstebro rådhus i maj sidst forleden i hans fraværelse har forhvervet, lydende, som han mener, at han bør at igen forskaffe ham sin hånd og segl fra et skadesløsbrev, de samtlig til velb Mogens Sehested til Holmgård, befalingsmand på Skivehus, 1633 udgivet har, lydende på 600 rigsdaler in specie, hvilke summa penge Albret Reinicke til den gode mands fuldmægtig har udlagt, og ikke Anders med kvittantser eller andet skal nøjagtig bevise sig det ringeste dertil at have udlagt: da efter flere ord dem imellem var, indgav de på begge sider samme deres tvistige regnskab, dem imellem er, på fire dannemænd, Albret Reinicke på sin side til betroede Jens Olufsen, borgmester i Ringkøbing, og Simon Christensen, borgmester i Lemvig, og Anders Sørensen på sin side tog Peder Ostenfeld, borgmester i Viborg, og Jens Madsen Bjerring, borger sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles her i Viborg til snapsting først kommende, og da have fuldmagt parternes regnskaber og tvist at igennem se og likvidere, hvad den ene den anden med rette kan skyldig blive, og hvis de deri gør skal stande for fulde og af parterne upåtalt i alle måder.

(232)

** var skikket Albret Reinicke, rådmand i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jensen, borgmester i Holstebro, Peder Munk, Peder Stærk, Christen Solgård og Christoffer Christensen, rådmænd der sst, for en dom de 28/4 sidst forleden på Holstebro rådstue dømt og afsagt har, ved hvilken de har kvit dømt Anders Sørensen, borgmester sst, for hvis tiltale Albret Reinicke var begærende til ham for halvparten af 600 rigsdaler hovedsum med anden interesse, de begge efter deres udgivne skadesløsbrev var bleven velb Mogens Sehested til Holmgård, befalingsmand på Skivehus, skyldig 1633 for øksne, lydende en for begge at betale, hvilken summa penning Albret ene har måttet udlægge og betale: så og efterdi borgmester og råd deres dom har sluttet, det de ikke vidste Anders Sørensen at tilfinde nogen gæld efter en kasseret og skåren håndskrift at betale, da ved vi ikke imod den deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(233)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Hansen i Hulvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Madsen, født i Agervig, for en dele han forhvervet har over hans tjener Bertel Christensen i Agervig 7/7 1640, anlangende nogen uvis gæld, som ingen bevis findes for, og tilmed noget registreret gods, som han har beskyldt hans tjener, ham og hans hustru skulle have taget fra ham, hvilke de, som han formener, ikke skal bevise. (fortsættes 238)

(237)

(fortsat fra 222): så og efterdi med tingsvidne bevises, Maren Christensdatter for ting og dom udførlig at have sigtet og beskyldt hr Hans Bertelsen for hendes rette barnefar at være, hun og underskellige tider er forelagt her at skulle møde, om hun samme sin beskyldning ville fragå, og ikke hun er fremkommen sig derimod at erklære, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hendes beskyldning at sige, med mindre hr Hans Bertelsen sig derimod forværger efter loven, som det sig bør.

(238)

(fortsat fra 235): så og efterdi ingen nøjagtig brev eller segl fremlægges, det Jens Lauritsen og Bertel Christensen skulle være Hans Madsen samme gæld skyldig, og han dog derfor har ladet dem forlede, da kunne vi ikke kende samme delsbrev så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og Hans Madsen at give dem til kost og tæring fire sletdaler, og efterdi herredsfogden har tildømt Jens Lauritsen samme kedel fra sig at levere, og årlig bøde 3 mark, endog for ham med voldgiftsmænds afsigt har været bevislig gjort, kedlen at være pantsat og lovlig tilkommen, og fogden dog har tildømt Jens Lauritsen at bøde sine tre mark, kunne vi ikke kende den dom bør at komme Jens Lauritsen til nogen forhindring, eller ved os imod samme tilbudsvidne at sige, men efterdi Niels Hansen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, men tre år efter sådant skulle være sket, da kunne vi ikke kende den deres vidne nøjagtig men magtesløs.

(239)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Gregers Lauritsen, ridefoged til Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Pedersen i Knurborg med flere for et vidne, de i en bænkebrev, dateret 11/11 1637, gjort har, anlangende de efter deres hustruers ord i samme deres vidne at have vidnet, Maren Christensdatter i Vorbasse, da værende i Knurborg, i hendes barnefødsel at have udlagt Christen Nielsen for hendes barnefar, som tjente med hende i Ansager præstegård, formenende samme deres vidne, som de ikke efter egen hørelse vidnet har, bør magtesløs at være, synderlig efterdi Maren Christensdatter en anden for sin barnefar skal have udlagt efter tingsvidnes indhold: da efterdi befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og vi den da i seks uger til i dag har optagen, hvilken opsættelse findes til hjemting efter KM forordning at være læst og forkyndt, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og bænkebrev magtesløs at være.

(240)

21/10 1640.

** var skikket Niels Jensen i Lemtorp med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Madsen med flere borgere i Lemvig for efterskrevne syn, de 5/6 sidst forleden der til bytinget hjemlet og afsagt har, lydende de samme dag var med Simon Christensen, borgmester sst, til syn norden til en gård i Lemtorp, som Christen Bjerregård iboer, og da sønden og vesten for Niels Jensens havegårds dige så de, at der var gravet hundrede såd og flere, som var lagt på Niels Jensens havegårds dige: så og efterdi samme synsvidne, klage og forfølgning ikke med nøjagtig vidnesbyrd er bevislig gjort, det Niels Jensen samme tørv skulle have ladet grave eller gravet, der ikke heller befindes nogen varsel at være givet, når synsmændene skulle være på åsteden, men han det højlig benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, klage og sigtelse, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi sigtelsen og frafindelse dommen ikke fremlægges, endog sagen i seks uger har været optagen, bør det i lige måder ingen magt at have.

(242)

** var skikket Laurits Jensen, borger i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Svend Olufsen, byfoged der sst, for en dom han til Lemvig byting 28/2 dette år dømt har, og tildømt Laurits Jensen at lide tiltale, for han ikke har gjort rigtig regnskab, skifte og deling med Iver Albretsen sst, anlangende den arv dem imellem er, uanseet Laurits Jensen 31/1 næst tilforn har æsket og begæret regnskab, skifte og deling af Iver Albretsen, på det han kunne vide, hvad han med rette kunne tilfalde af hans salig mors gods, som Iver Albretsen til tro hænde har under hænderne: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til snapsting først kommende, og de interesserede her forinden i dannemænds overværelse i boen at forsamles, at de om samme arv og skifte kan forenes, og fornævnte indstævnede domme og dele her forinden ingen at komme til hinder eller skade.

(243)

4/11 1640.

** var skikket Laurits Jensen, borgmester i Varde, på sin egne og på KM, borgmester og råd og Varde bys vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Hansen i Veldbæk og hans medbrødre sandemænd i Skast herred, for en sandemænds tov og gang de 14/7 næst forleden svoret og ganget har på Livstrup mark, Partbo mark, Harhede, Gellerup og Skonager, og den siden 21/7 næst forleden til Skast herredsting ved oprakte fingre og ed vidnet og afhjemlet har, hvilke deres sandemænds tov og ed de blandt andet beskylder, at med samme deres sandemænds gang skilles Varde markrettighed og herlighed fra Skast herred, hvilke ikke alene kan eragtes markskel imellem by og birk men end også imellem herred og birk, og derfor sandemænd ud af samtlig herred og birk dertil burde lovlig at have været opkaldt, efterdi ingen tov eller markskel tilforn imellem herred og birk gjort er. (246)( fortsættes på 223) (247)(fortsat fra 224) endnu fremlagde KM efterskrevne pergaments brev, dateret København 22/7 1623, indeholdende KM på Riber kapitels vegne til fyldest og vederlag har udlagt til borgmester og råd i Varde på byens vegne Riber kapitels gård og gods, kaldt Partbo, som Hans Lange i fæste har. endnu fremlagde et tingsvidne af Skast herredsting 16/7 sidst forleden, som indeholder Niels Lauritsen i Tranbjerg at have ladet læse efterskrevne pergaments lovhævd, dateret MCDLXXX (1480), at Oluf Jensen gav sin lovhævd med ridemænds mænd og ejermænd på Mølbjerg mark: så og efterdi ikke bevislig gøres Harhede mark eller Partbo mark at være ind korporeret i Varde bys frihed eller birkeret, så deres sandemænd burde om samme markskel at tove, men alene Varde by at være forundt og tilskiftet med deres tilliggelse at bruge, endog de i Skast herred skal være beliggende, og herredsfogden fordi har dømt og stedt fylding på sandemænd i Skast herred imellem forskrevne marker, som uden byens friheder liggende var, at sværge og gøre skel, og ikke bevises sandemændene med samme deres gang nogen fornævnte marker at have forurettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende herredsfogdens ulempe, eller af den årsag imod samme dom, fylding og sandemænds ed at sige, men hvem videre påskader at kalde sig på ridemænd, som det sig bør.

(253)

** var skikket Peder Andersen i Lillelund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet hr Hans Bertelsen i Ansager for en dom, han lader sig af berømme at have forhvervet til Østerherreds ting 6/7 nu sidst forleden over Peder Andersen, anlangende seks rigsdaler, dog uanseet hr Hans Bertelsen det ikke rigtig med nogen brev og segl skal kan bevise, at Peder Andersen skal være ham nogen pending skyldig. sammeledes eftersom samme dom indeholder, at Peder Andersen skal restere til hr Hans Bertelsen med nogen års efterstandende tiende korn, som Peder Andersen ved sin Gud og salighed højlig benægter, men ham årlig at have betalt: så og efterdi Peder Andersen højlig benægter sig ikke at være hr Hans samme seks daler pligtig, det ikke heller med hans brev og segl bevises, og fogden dog har tildømt ham samme seks daler at betale, da kunne vi ikke kende samme dom deri så nøjagtig, at den bør at komme Peder Andersen til hinder eller skade, men efterdi for os i rette lægges hr Hans Bertelsens to bøger, hvori Peder Andersen for samme resterende korn findes indskrevet, da ved vi ikke samme dom, så vidt den derpå funderet er, at imod sige, imens samme to bøger stander urykket.

(254)

** var skikket Søren Hår i Nebbe på Maren Andersdatters vegne og på salig Poul Sørensen, barnfødt i Dons, hans arvinger, Søren Sørensen i Dons, Hans Hansen i Skærup, Tomas Nielsen i Påby og Hans Christensen i Egtved deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Henrik Ravn i Kolding for en hjemgjort kontrakt og købebrev, han skulle have, som imellem ham og salig Poul Sørensen skulle være gjort, og dermed ville sig tilegne og tilholde salig Poul Sørensens fædrene gård og ejendom i Kolding, uanseet Henrik Ravn ikke skal kunne bevise, han samme gård og ejendom at have betalt: så og efterdi fornævnte kontrakt, imellem Henrik Ravn og Poul Sørensen oprettet, befindes i Helsingør at være gjort og udgivet, såvel som og fornævnte sendesbrev og udlæg der dateret, ved vi os ikke derover dommer, men vil have for sin tilbørlig dommer heden stillet, og ikke ved os imod byfogdens dom, derpå funderet, at sige, imens samme kontrakt og breve stander urykket, belangende Henrik Ravn og hans medrederes kontrakter og afhændelser, de om samme skib imellem hverandre gjort har, hvorimod intet fremlægges, hvormed de kunne rykkes, ved vi ikke imod sådan deres forhandling at sige eller magtesløs dømme.

(257)

** var skikket Peder Pedersen Skrædder i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Hansen i Bramdrup for et vidne, han til Brusk herredsting 15/2 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen stave og ris Peder Pedersen skulle have taget af Anders Sørensens enghave i Bramdrup skov og kørt bort dermed, og samme tid skulle have frataget Peder Pedersen en økse, hvilket vidne Peder Pedersen ved sin højeste helgens ed højlig benægter: så og efterdi Jens Hansens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den fornævnte dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(258)

** var skikket velb fru Christence Krag til Ølluf så og Hans Nielsen Friis og Morten Lauritsen, borgmester i Ribe og hospitalsforstander, deres visse bud Laurits Bertelsen, foged på Ølluf, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Andersen med flere borgere og indvånere i Varde for efterskrevne vidner, de til Varde byting 29/6 sidst forleden vidnet, enhver efter alder, anlangende dreft og greft, lyngslet, de i Livstrup hede og mark har vidtløftig om vidnet, at de har brugt til Varde så vidt de ville, uanseet de selv i deres egen sag har vidnet, ikke heller de skal have given varsel til jorddrotter så lovlig, som det sig burde: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd, en part har vidnet i deres egen sag, og en del om markskel, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, eller med sandemænds brev bestyrkes og bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(261)

** var skikket velb fru Christence Krag til Ølluf og Hans Nielsen Friis, Morgen Lauritsen, borgmester i Ribe hospitalsforstander sst, deres visse bud Laurits Bertelsen, foged på Ølluf, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet borgmestre og råd i Varde for et ubevislig anklage til Skast herredsting 18/8 sidst forleden gjort har på den sandemænds tov og gang, som fru Christence Krag og hospitalsforstander ved loven har ladet drive imellem Livstrup mark, Partbo og Harhede mark, som bruges til Varde efter KM brev, med andre omliggende marker, og ikke borgmestre og råd har bevist deres klage: så og efterdi samme klage befindes at være gjort på den sandemænds gang, hid stævnet er og allerede konfirmeret, kunne vi ikke kende samme klage så noksom, at den bør at komme fru Christence Krag eller Ribe hospitalsforstander imod samme sandemænds gang til hinder eller skade i nogen måder.

(264)

** var skikket Laurits Jensen, borgmester i Varde, på sin egne og på KM og Varde bys vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet velb fru Christence Krag, salig Fasti Staverskovs til Ølluf, for et forbuds vidne hun til Varde byting 10/6 1639 har ladet forhverve, hvori forbydes alle så mange, i Varde by bygger og boer, som har ladet grave på Livstrup mark og sønden Røverkælder, samme tørv at afføre under lovmål: så mødte velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Lundenæs, på hans søster fru Christence Krags vegne og berettede, at efterdi sandemænd i Skast herred allerede har svoret og gjort markskel om fornævnte tvistige åsteder, og deres ed her er konfirmeret, ville han på hans søsters vegne for vidtløftigheds skyld fornævnte indstævnede vidner, forbud, klage og syn afstå, og efter sådan lejlighed bør de ikke at komme borgmester og råd på Varde bys vegne til hinder eller skade.

(268)

** var skikket Hans Madsen Brun i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Nielsen Dalby, borger i Kolding, for en regnskabsbog, som han sig alene tilholder imod beseglet skiftebrevs indhold, nemlig en fælles gæld, som skulle indfordres Hans Madsen Bruns hustru og hendes stedbørn, Mads Nielsen Dalby og Hans Nielsen Dalby til bedste, og eftersom Niels Iversen, byfoged i Kolding, har dømt Hans Nielsen til samme fælles gæld, formener han samme bytings dom bør magtesløs at være og ikke komme Hans Brun eller hans hustru Maren Knudsdatter, som var salig Niels Dalbys efterleverske. på hendes rette tilfaldne anpart på skifte til hinder eller skade: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og vi den da tid efter anden i seks uger til i dag har opsat, hvilke opsættelse til hjemting at være læst og påskrevet, efter KM forordning, vi og ikke imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være.

18/11 1640.

** var skikket Cathrine Stangenet i Vejle hendes visse bud Hans Clemendsen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Christensen i Jelling og Niels Ibsen i Jerlev for en dom, de til Vejle byting 17/9 næst forleden forhvervet har, anlangende betaling for 12 ørte rug, som hendes husbond Clemend Sørensen, lagmand i Tønsberg og forrige borgmester i Vejle, skal være afgangne Christen Andersen, som boede i Jelling, og som var Anders Christensens far, skyldig bleven efter et skriftligt bevis, dateret 1622: så efterdi det befindes Clemend Sørensen at være bosiddende lagmand i Norge og der har sin visse bopæl, og han dog ikke der for samme dom er lovlig stævnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(269)

** var skikket velb Hans Markdanner til Søgård hans visse bud Peder Hansen (blank) og gav til kende, hvorledes han skal have forhvervet KM og rigens råds dom over velb Jørgen Munk til Haraldskær, anlangende forløfte han skal have været i for Sigward Pogwisch til Hagen efter indløste hovedbrevs indhold, som han selv har måttet betale, hvorover samme dom, dateret Hafnia 14/7 1623, til formelder, at Jørgen Munk er pligtig Hans Markdanner at betale, og eftersom han samme dom ej endnu skal have fuldgjort, da er Hans Markdanner begærende ham to gode mænd her af landstinget at udnævnes, som ham efter dommen i hans løsøre og jordegods udlæg gøre kunne: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne hovedbrev til Sigward Pogwisch på 2000 rigsdaler med des rente og interesse, som Hans Markdanner befindes en forlover for, såvel som og Jørgen Munks udgivne skadesløs brev til Hans Markdanner for samme løfte, i lige måder KM og Danmarks riges råds dom, hvori Jørgen Munk er tilkendt Hans Markdanner samme gæld at betale, og ikke bevises Jørgen Munk samme sine breve til fulde at have efterkommet, men han i hans underskrevne indlæg selv tilstår for resten at ville gøre udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig at betale Hans Markdanner hvis han ham for samme løfte skyldig bliver, og fordi tilfinder velb Mourids Aschersleben til Jerstrup og Christen Normand til Ølstedgård, som Hans Markdanners fuldmægtig beretter sig dertil at have bevilget, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Hans Markdanner udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Markdanner i anden Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(271)

** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, for han nogen tid forleden til Ringkøbing byting skal have opsat Søren Mikkelsen hans sag med Matias Knudsen og hans hustru Else Matiaskone i seks uger, og derefter dømt uendelig. dernæst for han i samme dom har dem kvit funden efter nogle vidner, som ikke for ham var i rette, ej heller i hans dom indført, og sagen derfor her til landstinget er indstævnet, og dommen funden magtesløs, og ham at give Søren Mikkelsen kost og tæring, formener Morten Pedersen for slig sin forurettelse bør efter birkeretten at bøde 40 mark: så og efterdi samme dom tilforn har været hid stævnet og underkendt, så Morten Pedersen skulle give Søren Skriver til kost og tæring otte daler, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre derfor på byfogdens ulempe at dømme, men for den Søren Skrivers tiltale kvit at være.

(273)
 
** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Peder Christensen Bjerring, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Kirsten Tulles i Verst for et vidne, hun til Anst herredsting 30/4 sidst forleden vidnet har i hendes egen sag og ikke på nogen visse år, dag eller tid eller på fersk fod, og ikke heller med nogen anden sandfærdig vidnesbyrd skal kunne bekræftes, at for en tid lang siden da tjente hun i Bække præstegård, og der blev hun krænket og beligget, og da gav hun salig hr Staffen Sørensen i Verst, som samme tid var præst til Verst og Bække sogne, sine bøder og sagefald: så efterdi Kirsten Tulles vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(274)

** var skikket Peder Munk, borger og rådmand i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Lauritsen Solgård, borger og rådmand i Holstebro, formedelst Christen Solgård i hans regnskabsbog skal have indført og skrevet 40 rigsdaler, Peder Munk skulle være ham skyldig, og de 1639 skulle have gjort regnskab med hverandre, og da skulle Christen Lauritsen Solgård være bleven Peder Munk to sletdaler skyldig, og Peder Munk formener for fornævnte 40 rigsdalers gæld her til landstinget at være kvit dømt, og Christen Solgårds urigtige regnskab burde magtesløs at blive: da efter flere ord dem imellem var, indgav de al deres tvist og uenighed på fire dannemænd, Christen Solgård på sin side til betroede Anders Sørensen, borgmester og Christen Hauff, byfoged, og Peder Munk på sin side tilnævnte Jørgen Jensen borgmester og Peder Madsen, borger der sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles på Holstebro rådhus i dag otte dage først kommende, og da have fuldmagt Christen Solgård og Peder Munk om al hvis tvist, dem til denne dag imellem været har, være sig gæld, regnskab eller andet, til endelig ende at imellem sige, og hvis de deri gørende vorder skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(276)

** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, for en benægtelse vidne han til Ringkøbing byting imod Søren Mikkelsen hans sigtelse 25/10 1639 efter otte dages varsel udstedt har, uanseet Søren Mikkelsen både da såvel som rum tid tilforn og endnu har sin værelse og vis bopæl i Holstebro, seks mil fra Ringkøbing og i en anden herred, menende samme benægtelse vidne at være udstedt imod KM forordning og recessen om varsels forhold: så efterdi det befindes Søren Mikkelsen for samme benægtelse vidne alene at være given otte dags varsel, endog han den tid ikke havde nogen bopæl i Ringkøbing, men i Holstebro, som er uden herred, samme benægtelse og tilforn ved endelig dom alene efter seks ugers opsættelse er underkendt, da kunne vi ikke kende samme benægtelse bør at komme Søren Mikkelsen til forhindring, eller videre deri at dømme, og efterdi ikke for byfogden er bevislig gjort, samme ildebrand formedelst Matias Knudsen eller hans hustrus forsømmelse eller vangemme at være påkommen, så de deri kunne være årsag, men fast mere er bevislig gjort mesten del deres gode i huset at være bleven forbrændt, og byfogden fordi har dem for Søren Mikkelsens tiltale frikendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme, men sagen hermed ophævet, og ingen kost og tæring på enten sider at udgives.

(281)

** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 114 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting 20/9 1639 dømt har, og deri kvit funden Matias Knudsen, borger i Ringkøbing, og hans hustru Else Matiaskone for den tiltale, som Søren Mikkelsen havde til dem, for hvis skade han den torsdag næst for sankt andrei dag 1638 af deres ild, som de har ladet optænde, og formedelst deres grove skødesløshed og forsømmelse bekom på hans to huse der i byen, uanseet for Morten Pedersen var bevist, samme ild alene først at have udbrændt ved brotag på udskudden, som ingen ildsted plejede at holdes, og des uanseet dem kvit dømt: så og efterdi fornævnte byfogeds dom tilforn har været hid stævnet, og den da alene efter seks ugers opsættelse og ikke formedelst nogen uretfærdighed skal være underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre deri at dømme.

(283)

2/12 1640.

** var skikket Christen Pedersen i Roden med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Hodsager kirkegård, Oluf Graversen sst, Maren Knudsdatter og Anne Madsdatter sst, for et løgnagtig og usandfærdig vidne de til Ginding herredsting 1/10 sidst forleden på ham vidnet har, formeldende at 1639 på den næste lørdag for nytårsaften da sad Christen Pedersen i Mads Markorsens stue, og da hørte de, at Christen Pedersen sagde, at hans far havde en skalke brev på hans bror lydende på en stor summa penge, dersom han havde ham for sin hånd, da skulle han gøre ham til en skalk for den, og Christen Pedersen skal have lovet at fange Mads Markorsen den, og de fik hverandre sin hånd derpå, hvilke vidne Christen Pedersen ved sin højeste ed benægter, ikke de ord at have talt, og samme vidne vildig at være, som Mads Markorsens egen hustru og datter han til behjælpning at have vidnet: så og efterdi Christen Jensen og hans medbrødre vidnesbyrd har vidnet efter Christen Pedersens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, eller for tingdom indgået, men højlig benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(284)

** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Ravn sst for en dele, han lader sig af berømme at have forhvervet over ham til Holman herredsting nogen rum tid forleden, for han da ikke skulle have holdt rigtig skifte med ham efter deres bror Peder Ravn, uanseet han samme gods ikke har haft i sin værge og gemme mere end Niels Ravn, og han siden skal have forhvervet dom til landsting efter samme dele efter sin vrange beretning, hvorimod Lauge Ravn nu skal have forhvervet ---- deres fælles brors gods er derefter dem imellem skiftet og delt, og efter slig lejlighed formener han samme dele burde magtesløs at være: så og eftersom samme dele tilforn har været hid stævnet, og vi da ikke har vidst, Lauge Ravn at fri dømme, førend han rettet for sig, som det sig bør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den vores dom at forandre, men dem i dannemænds overværelse at holde skifte og jævning, som det sig bør.

(285)

** var skikket ---- til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Jesper Andersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen, værende i Møgeltønder, for et skriftlig kundskab og villig bevis, han til Anders Hansen, forrige skriver på Koldinghus, har udgivet, dateret Riberhus 18/11 1638, som lyder ham at være vitterlig, at Anders Hansen har leveret og forskikket til Ernst Normand adskillige summa penge i det år fra philipi jacobi dag 1634 og til årsdagen 1635, des midlertid han tjente der i skriverstuen, han da var Anders Hansens egen tjener, hvilke hans kundskab og bevis Ernst Normand formener ikke udtrykkelig formelder at have seet eller hos været, ej heller ved dag og tid forklaret, tilmed i nogle poster højere end Anders Hansens leverede regnskab formelder, formener den derfor bør magtesløs at være: så og efterdi for os i rette lægges Johan Lyllofsens kundskab, hvormed Peder Jensens bevis bekræftes, såvel som og kommissariers udgivne stævning, som tilholder dem Ernst Normand og Anders Hansen om deres regnskaber enten til mindelighed eller og ved endelig dom at adskille, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at dømme, men for de gode kommissarier efter KM befaling at ordeles, som det sig bør.

(287)

--/-- 1640.

(Peder Bertelsen ene)

(1)

19/1 1642.

** var skikket Simon ---- en opsættelse her af landstinget ---- stævnet Anne Knudsdatter ---- for en sigtelse, som hun skal have ---- Simon Nielsen 5/9 ---- hverken kan læse eller skrive ---- magtesløs at være: da efterdi bevises ---- tilforn at have været ---- over seks uger ----, hvilke opsættelse ---- efter KM ---- og forkyndt ---- recessen uden bevilling ---- kan gøre længere ---- finder vi efter sådan lejlighed samme vidner ----.

(2)

** var skikket velb Christoffer ---- hans visse bud Christen Jensen med en opsættelse her af landstinget 21/12 ---- kendetegn eller visse tal på fornævnte fæ, ikke heller hvad hyrden hans navn skal have været, ikke heller skal for samme vidne være given nogen lovlig varsel ---- : da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelse findes til hjemting efter KM forordning at være læst og forkyndt, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og syn magtesløs at være.

(3)

** var skikket velb fru Sofie Friis ---- til Haraldskær hendes visse bud Niels Poulsen ---- med en opsættelse her af landstinget x/11 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet efterskrevne ---- og hvor mange, som har fæstet deres gårde af ham, og hvad de enhver har givet ham til fæste: og efterdi ---- deres sandhed til ---- været bekendt ----.

(4)

3/2 1642.

** var skikket ---- med en opsættelse her af landstinget ---- lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet ---- Niels Jepsen og Christen Andersen i ---- for en vidne, de til Ulfborg herredsting vidnet har, at de så og hørte Peder Fisker hans datter, Anne Pedersdatter, førte hjelme og klittag hjem til hendes fars gård og taget det på de åsteder, som synsmænd om hjemlet har ----, uanseet det ikke for ham skal være bevist, det Peder Fisker nogen tid at have med været, meget mindre gjort slig gerninger, som på ham dømt var, tilmed hans datter, Anne Pedersdatter, højlig benægter, at hun ikke har skåren eller oprykket, og ikke heller hjemført hjelme: så mødte Niels Eriksen, foged på Bratskov, på Frederik Reedtzes vegne og afstod samme synsvidner og dom, og efter sådan lejlighed bør det ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(5)

** var skikket Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, på KM vegne, borgmestre og råd på byens vegne deres visse bud Simon Christensen Bjerring ---- i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag ----, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet ---- modvillig forholder ikke at have udgivet og betalt hans bøder ---- for hans begangne gerninger: da efter flere ord dem imellem var, afstod Simon Christensen på borgmester, råd og ---- vegne samme tiltale med Jens Jensen, så vidt hans fredløsmål anlanger, dog han sine rette bøder skal udrede, som det sig bør.

(6)

** var skikket velb Birte ---- til Fussingø hendes visse bud ---- Sørensen, foged på Lergrav, og havde hid kaldt sandemænd af ---- : så var fornævnte sandemænd her til stede og begærede dilation at de dem kunne opholde og spørge om samme sag, da bevilget Hans Sørensen samme sag til 30/3 først kommende at måtte bero, og sandemændene forpligtet dem under samme hesteleje at møde og gøre deres ed, som de i dag skulle gjort.

(7)

16/2 1642.

(intet beskrevet endeligt var her i stiftet)

2/3 1642.

** var skikket velb ---- til Breitenburg, KM ---- på Rendsborg slot hans visse bud Niels Madsen i Brendgård og havde hid kaldt sandemænd i Hammerum herred ---- i Birk hendes bane at udlede ---- imellem 23/1 og 24/1 sidst forleden ----, og først fremlagde Niels Madsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hammerum herredsting 19/2 sidst forleden, det Terkild Nielsen i Birk at have vidnet, at han hos var i Birk den næste søndag aften for kyndelmisse dag sidst forleden, og da kom hans stedmor Anne Jepsdatter og råbte, at han skulle råbe folket op og komme ind og se den ulykke, som var sket, som var Mette Jepsdatter havde omkommet og hængt sig selv forved Niels Ibsen i Birk hans bageovn, og hun hængte i et bånd, som var bundet om en træ: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Maren Jepsdatter sig selv at have hængt og omkommen, og fordi svor hende hendes egen bane på.

(8)

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks til Haraldskær, så og velb ---- Normand til Brandholm, Jørgen Munk til Haraldskær, item jomfru Sofie Munk ---- Munk og jomfru Edel Munk til Haraldskær, hver med sin lovværge, anlangende et pantebrev, salig Frederik Munk havde pantsat noget sit jordegods for 3000 rigsdaler in specie til brugelig pant, som han formener dem pligtig at være at give ham 3000 rigsdaler hovedstol, eller og ham samme gods for ejendom at følge: da efterdi Peder Lange beviser sig pantebreve og indførsel på samme gods at have til forhandlet, og tilbyder det endnu at vil lade til løsen, og ingen ham samme gods har villet fra løse, da tilfinder vi velb Niels Krag til Trudsholm og Christen Krag til Lydumgård forinden seks uger dem til samme gods at begive, det rigtig at taksere og imod Peder Langes fordrede summa at likvidere, og deraf gøre ham nøjagtig fyldest og udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør.

(11)

** var skikket Johan Wesseling, rådmand i Ringkøbing, på sin egen og sin hustru Dorte Christoffersdatters vegne deres visse bud Mogens Madsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting 26/1 1638 imellem hr Hans Kær, herredsprovst i Hind herred og sognepræst i Ringkøbing kirke, og Johan Wesseling og hans hustru, anlangende 100 rigsdaler, afgangne Peder Pedersen, ---- i Ringkøbing, på Ringkøbing kirkes vegne har oppebåret af Stadil kirke ---- 1618, dømt og afsagt har, og på en forgemt og fordulgt bevis af Peder Pedersen udgivet 22/1 1618 tildømt Johan Wesseling og hans hustru fornævnte 100 rigsdaler, uanseet de ikke findes at være fornævnte borgmester Peder Pedersens arvinger, item er holden skifte i afgangne Peder Pedersens bo, der hans forrige hustru salig Lisbeth Iversdatter døde år 1619, og dernæst efter ham selv år 1628, og ikke fornævnte gæld skal findes fordret: da efterdi sagen befindes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bevis ---- magtesløs at være.

(12)

** var skikket Simon Lauritsen, borger og indvåner i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Svend Poulsen, rådmand der sst, for 16 rigsdaler han skal være indskrevet for i hans regnskabsbog 14/6 1636, og Simon Lauritsen benægter ved sin salighed aldrig samme 16 daler at have bekommen: så og efterdi for os i rette lægges Svend Poulsens regnskabsbog, hvori Simon Lauritsen for samme seksten daler klarlig findes indskrevet, og ikke Simon Lauritsen ville vide samme bog for falsk eller urigtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i den punkt imod samme bog at sige eller magtesløs dømme.

(13)

** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Christensen i Tudvad, Morten Ulf i Sellerup hans arvinger Anders Mortensen, Hans Mortensen, Staffen Mortensen og Maren Mortensdatter, Hans Pallesens arvinger ----, Søren Madsen i Stubdrup, Niels Jensen i ----, Christen Jensen i Fredsted, ---- i Velling hans arvinger Niels ---- Maren Hansdatter, Niels Klinkhammer ----, Oluf Hansen i Andkær, og Hans Bunde ----, for de skal have den understanden ---- samfrænders sætning på den bondegård ----, Lauge Ravn påboer, uanseet ikke ---- ikke skal befindes at være rette ---- eller ham beslægtet: så og efterdi bemeldte samfrænder i deres afsigelse alene har tilsagt Niels Ravn de to parter af samme halve bondegård, og intet om kendt eller udregnet, hvor vidt Lauge Ravn for sin anpart deri kunne være berettiget efter lensmandens bevillings indhold, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende ---- samfrænders afsigelse så noksom, at den bør nogen magt at have.

(15)

** Laurits Ebbesen stævnet (blank). så var Niels Madsen Lyngholm her til stede og højlig svor sig i samme sag og drab uskyldig at være, og begæret at han måtte tilstedes respit efter KM oprejsning, ham er meddelt at stævne og kalde og forhverve hvis vidner, han sig til undskyldning kunne bekomme: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde.

** Christian Rantzau stævnet Anders Lauritsen og hans datter Karen. så var Anders Lauritsen og Karen Andersdatter her til stede og formente dem ingen ---- gerning at have gjort: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde.

** Johanne Jacobsdatter, salig Oluf Rebslårs, stævnet Gertrud, hr Jensen, barnfødt sst. så mødte Søren Hår i Nebbe på Gertrud, hr Jenses, vegne: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem og Johanne Jacobsdatter personlig her at møde og gå derom hvis ret er.

** Anders Hansen, forrige skriver på Koldinghus, stævnet Niels Kreng i Brejning, Hans Jørgensen i Gesten. så mødte Søren Hår på Anders Jørgensens vegne: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger, da dem her at møde.

** Anders Hansen stævnet Anders Jørgensen i Nebel. og nu mødte Søren Hår på Nebbe på Anders Jørgensens vegne: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom hvis ret er.

** var skikket Maren, salig Peder Hvids efterleverske i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jacob Nielsen, borger i Vejle, for en dom han til Vejle byting 20/7 1641 efter et pantebrevs lydelse over hende forhvervet har, i sin mening at Anders Jensen, byfoged sst, har fradømt Maren Jensdatter hende og hendes umyndige børn deres gård og ejendom til Jacob Nielsen Ammidsbøl efter et pantebrevs lydelse, uanseet at Laurits Lauritsen, borger og rådmand i Vejle, på fornævnte Maren Hvids vegne har til Vejle byting tredje ting, såvel som Maren Hvids selv personlig til landsting har frembudt rede penge med rente og hovedsumma, som hun er ham skyldig: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at de indgav samme deres tvistige sag om fornævnte gæld på fire dannemænd, Jacob Ammidsbøl på sin side til betroede Søren Hår i Nebbe og Hermand Joensen i Bølling, og Maren, Peder Hvids, på sin side Jesper Andersen, borgmester i Vejle, og Oluf Keldsen, borger der sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles på Vejle rådhus i dag otte dage ved otte slet og likvidere og over regne hvis Maren, Peder Hvids, efter lovlig breve og kontrakt kan blive Jacob Ammidsbøl skyldig med rette, og dersom hun ikke inden sjette ugers dag derefter til Vejle byting ham rigtig ---- og betaler, da gården og des tillæg at følge Jacob Ammidsbøl for ejendom upåtalt, den anden punkt, bemeldte skældsord anlangende, afstod Jacob Ammidsbøl, så det ikke videre skal komme hende imod hendes erklæring ---- skade.

(18)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Christen ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Madsen i Lundtarp, birkefoged til Kærgård birketing, for han 26/11 sidst forleden ikke at have vedkendt sig dom at udstede imellem Christoffer Hvas og hr Poul Christensen ----, dog sagen for ham har været opsat i seks uger, anlangende velb mand at have ladet i rette stævne hr Poul Christensen, og mener han derfor bør at lide dele: så og efterdi det befindes, præsten for herredsprovsten at have været indkaldt, og han det til verdslig ret har heden funden, og birkefogden dog intet har dømt i sagen til eller fra, som for ham har været indstævnet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans afsigelse som ugjort var, og sagen til birketinget igen at indkomme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(20)

** var skikket Laurits Christensen på Stavsholm med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Sidsel Andersdatter og Margrete Andersdatter for et vidne, de med deres far Anders Christensen Sandholm 29/7 1640 til Harboøre birketing vidnet har, formeldende at hendes far og Maren Jensdatter fulgtes fra Harboøre med hverandre og gav hverandre onde ord, og hun da skulle have lovet ham en ond færd, hvilke vidne beskyldes vildig og af hans egne to umyndige pigebørn, og ikke at være taget på fersk fod. item stævnet Anders Pedersen på Stavsholm, som er Anders Sandholms konesøn, for et vidne han til fornævnte birketing 19/8 1640 efter en skriftlig seddel gjort har, indeholdende i sin mening at 16/4 1638, som var den dag Anders Pedersens trolovelse skete på Stavsholm, skulle Maren Jensdatter have sagt til ham, om han turde sværge på ikke at have haft legemlig omgængelse med hans fæstemø Margrete Poulsdatter, som han svor for Maren Lauritsdatter på Røn, og Maren Jensdatter da skal have sagt, havde han ikke endnu haft hans vilje med hende, da skulle han ikke heller herefter, og på tredje dag derefter har bleven skrøbelig og mistet hans mandlem, og for samme skrøbelighed han den tid havde besigtet Maren Jensdatter at have gjort det med trolddoms kunst: så og efterdi Anders Sandholms sigtelse ikke nøjagtig er bevislig gjort, at Maren Jensdatter skulle have lovet ham eller hans stedsøm noget ondt, som hun dem med trolddoms kunst eller bedrift skulle tilføjet, men med sognevidne og stokkenævn beviser hende sig ærlig og kristelig at have skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sigtelse og vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Maren Jensdatter på hendes ærlige rygte og navn til nogen forhindring, men fornævnte nævnings ed ved sin fuldmagt at blive, og efterdi ---- fremlagte vidner ---- befindes enlig, en del ikke på fersk fod, og en del efter andre deres ord og sagden at være vidnet, finder vi dem magtesløs at være, og Anders Sandholm, som Laurits Christensen og hans hustru sådan unødig trætte har påført, at give dem til kost og tæring tyve rigsdaler

(38)

** var skikket Lauge Ravn i Velling på sin egne og Søren Madsen i Mejsling hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Ravn i Velling for nogen skøder og købebreve, som han med vrang undervisning skal have forhvervet på nogen arveparter og ejendom i den gård i Velling, de påboer, som Lauge Ravn efter sin fars død i langsommelig tid og rolighed skal have haft samme gård i besiddelse og brug og holden den ved hævd, og i forgangen ufredstid lidt og udstanden meget ondt med fængsel, hug og slag, og udgiven sine penge, gods og formue, for gården ej skulle blive øde og nedbrudt, som mange andre blev, og Niels Ravn da såvel som tilforn har haft sin hus og gård i Kolding, og ikke befattet sid med nogen brug eller besiddelse i samme gård, eller skal have udgiven det aller ringeste derfor at holde gården ved magt, og formener Lauge Ravn sig af Niels Ravn forurettet at være sket, idet han vil ham med sin underfundighed gården fratrænge. sammeledes stævnet Niels Ravn med samme skøder og domme, så og Lauge, boer i Bredstrup, og Villadses arvinger i Landerupgård, som samme breve og skøder gjort har, disligeste stævnet deres børn og arvinger, nemlig Henrik Laugesen, Lauge Laugesen, Anders Laugesen, Else Laugesdatter, Maren Laugesdatter og deres lovværge, Jep Villadsen, Peder Villadsen, Niels Villadsen, Laurits Villadsen, Karen Villadsdatter, Dorte Villadsdatters arvinger, Lauge Hansen og Oluf Hansen, Gertrud Villadsdatter, Kirsten Villadsdatter med deres lovværger, som samme brev ---- : efter flere ord dem imellem var, indgav Niels Ravn og Lauge Ravn al hvis tvist og uenighed, dem til den dag imellem er, på fire dannemænd, Niels Ravn på sin side til betroede Jacob From, borger i Kolding, og Søren Hår i Nebbe, og Lauge Ravn på sin side tog Peder Ravn i Skærup og Hans Ravn i Velling, hvilke fire dannemænd skal forsamles i Velling i morgen 14 dage først kommer, og da have fuldmagt Niels Ravn og Lauge Ravn om al deres tvist og uenighed, dem hid indtil imellem er, til endelig ende at imellem sige og kende, og hvad bemeldte fire mænd deri gør skal stande for fulde af parterne upåtalt, og hvilken af dem derimod appellerer skal have forbrudt til de fattige tyve rigsdaler.

(40)

16/3 1642.

** var skikket Jep Christensen, barnfødt i Egtved, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter 14 dags opsættelse at have stævnet Iver Pedersen i Dollerup for en hjemgjort bænkebrev og kontrakts klakskrift, som han 16/10 1639 på Jerlev herredsting har fremlagt, og 27/11 næst efter har dom efter forhvervet, hvilke hjemgjorte bænkebrev Jep Christensen formener, Iver Pedersen selv har ladet skrive og gjort, og Jep Christensen ved sin ed hårdelig benægter, at han den ikke har underskreven, og formener Jep Christensen, at fornævnte dom, som på fornævnte bænke kontrakt funderet er, bør magtesløs at være: da efterdi sagen befindes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme kontrakt og dom magtesløs at være.

(41)

** var skikket Niels Nielsen i Obling på Else Mortensdatter i nør Bork hendes vegne, som han er værge for, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet ---- bænkebrev ville fravende deres umyndige søster Else Mortensdatter hendes fædrene og mødrene arv, og ikke efter lovens skal være sket nogen registrering i boen, men Jørgen Mortensen er kommen i ægteskab i samme fælles bo og den endnu bruger, tilmed er samme bænkebrev ikke heller gjort til tinge, og med samme deres umyndige søster uretfærdig at have handlet, menende samme brev bør magtesløs at blive: da efterdi sagen befindes i seks uger til i fag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bænkebrev og dom magtesløs at være.

(42)

30/3 1642.

** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Tomas Juel til Estrup, for at eftersom han for nogen tid siden forleden skal have bekommet noget gods i pant af hendes husbond salig Frederik Munk, og han det for en kort tid siden skulle have afhændet uden hendes hjemmel og minde, og førend hende det lovlig har ladet opbyde efter KM forordning og pant, formenende ham derfor uret at have gjort og bør derfor at stande hende til rette: så og efterdi det befindes samme gods af Frederik Munk til Tomas Juel i pant at være sat, og bevises samme gods, så vidt det var bedre end Tomas Juel havde det i pant, til adskillige andre Frederik Munks kreditorer i deres gæld ved indførsel at være udlagt, og de derefter har hændet dom på hvis dem var udlagt for ejendom at skulle følge, hvilke indførsler og domme endnu stander ved deres fulde magt, så Tomas Juel fordi samme sin pant til Peder Lange, som og i samme gods var interesseret, har opdraget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Tomas Juel nogen ulov dermed at have gjort, men for den fru Sofie Friises tiltale kvit at være.

(49)

** var skikket Hans Nielsen i Skovlund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Karen Sørensdatter i Lund for et vidne, hun til Østerherreds ting 26/10 1640 næst forleden vidnet har, i sin indhold Hans Nielsen for en seks års tid havde han bekommet i leje af hendes morsøstre Sidsel Graversdatter og Apelone Graversdatter en kvie med kalv, hvilke vidne Hans Nielsen højlig ved Gud og sin salighed benægter og vider den usandfærdig, ham at være på vidnet af Karen Sørensdatter: så og efterdi Karen Sørensdatters vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, den ikke heller er vidnet på fersk fod, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, såvel som den dom, derefter dømt er, magtesløs at være, og efterdi bemeldte to gælds breve er over 20 år gamle, og ikke befindes lovlig at være renoveret efter KM forordning, som det sig burde, da bør samme breve, såvel som den dom, derefter drevet er, ingen magt at have.

(51)

** var skikket Niels Hansen, barnfødt i Skovlund, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Jensen i Kvie for en vidne, han 21/9 1641 på Østerherreds ting vidnet har, det han syntes Niels Hansen var drukken den tid, han kom i kirken elvte søndag efter trinitatis fornævnte år, og han skulle have kastet op, des midlertid præsten var i prædikestolen, hvilke vidne Niels Hansen formener usandfærdig at være: så og efterdi Christen Christensen udførlig har vidnet, det Niels Hansen samme søndag drak mjød og tobak i sin mølle, førend han gik i kirken, så Mads Jensen og hans medfølgere har vidnet ---- drukken i ---- og intet nøjagtig derimod fremlægges, men mere befindes samme vidner af bispen og stifts lensmanden at være anseet, så de derfor har tildømt Niels Hansen at tage åbenbarlig skrifte, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og dom at sige eller magtesløs dømme.

(54)

13/4 1642.

(ingen dommer)

27/4 1642

(ingen dommer)

11/5 1642

(ingen dommer, Peder Bertelsen ene)

(55)

25/5 1642.

** var skikket Jens Christensen i Tudvad hans visse bud Jens Jensen sst og havde hid kaldt sandemænd af Bølling herred, manddød at sværge over Oluf N rytter for Niels Jensen i Oksvig, han 20/3 sidst forleden har dræbt og ihjelslagen, og først fremlagde Jens Jensen efterskrevne tingsvidne af Bølling herredsting 11/5 sidst forleden, Bodil Jensdatter i ---- og Mette Lauritsdatter sst at have vidnet, at 20/3 sidst forleden da folkene gik til kirke, da red en rytter, som lod sig kalde Oluf N, i Jens Jensens vej, og da Niels Jensen kom og ville køre sin vogn, da så de at samme rytter slog Niels Jensen mange slag med en kæp, og der kæppen var sønder slagen, så drog fornævnte rytter hans værge ud og stak Niels Jensen i hans venstre side, og dermed gjorde ham hans bane og dødssår: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Oluf N Rytter manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Niels Jensen i Oksvig han ihjelslog, eftersom de sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(56)

** var skikket velb Mogens Juel til Vosborg hans visse bud Jens Jensen i Smedegård og havde hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred, om hærværk at sværge over Niels Christensen i Ulfborg Kærgård for den gård, han bruger og besidder imod Mogens Juels vilje og minde, efter at han er hans fæste fradømt og udvist, og først fremlagde Jens Jensen et tingsvidne af Ulfborg herredsting 27/11 1639, synsmænd at have hjemlet, at de på fredag sidst forleden var til syn over Ulfborg Kærgård bygning, da så de at alle huse var brøstfældig på tag for 20 rigsdaler: derefter gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Christensen et fuldt hærværk over.

(58)

8/6 1642.

** var skikket velb fru Birte Friis, salig Albret Skeels, til Fussingø hendes visse bud Jens Sørensen, foged på Lerbæk, med en opsættelse her af landstinget 30/3 sidst forleden, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet hid kalde sandemænd af Ginding herred, Peder Christensen, barnfødt i Dueholm, hans bane at udlede, som 8/12 sidst forleden er død funden på Dueholm mark, og fremlagde Jens Sørensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Ginding herredsting 23/12 1641, som indeholder Christen Christensen i Skave og hans medfølgere synsmænd at have hjemlet og afsagt deres syn, at de 8/12 var til syn til Peder Christensen, barnfødt i Dueholm, som lå død på Dueholm mark, da så de, at han var blåplettet på hans arme, ryg, skulder og hals, og under højre knæ var huden af og venstre knæ var ganske blå, og var samme skade på knæene synet, som han selv skulle have krøbet det af på jorden: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Christensen af skrøbelighed, frost og kulde at være omkommen, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de sandhed derom har udspurgt.

(63)

** var skikket velb Jørgen Rathlou til Krogsgård hans visse bud Gregers Tomasen i Andrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Godske Hansen i Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, for en dom han til Malt herredsting 12/2 næst forleden imellem Jørgen Rathlou og Johan Styrck på Skodborghus dømt har, og deri skal have dem tilfunden til regnskab belangende en gælds sag, Jørgen Rathlou hos Johan Styrck havde at fordre, uanseet ---- Johan Styrcks åbne brev for ham skal være fremlagt, hvormed bevises Johan Styrck samme gæld pligtig ---- : så og efterdi for os i rette lægges to Jørgen Rathlous udgivne kvittantser, som ikke har været for herredsfogden, der han sin dom har udgivet, hvilke deri findes inddragen, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, ---- for fogden at i rette lægges, og parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(64)

** var skikket velb Jørgen Høg til Todbøl hans visse bud Niels Hansen i (blank) med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han til Nørvang herredsting 23/11 sidst forleden har sig tiltagen at ville imellem kende Hans Nielsen i Båstrup og Mikkel Jensen i Soel, anlangende den tvistighed om deres stolestade i Snede kirke, og samme sag tre gange opsat, og dog ikke til sjette ugers dag dem har imellem kendt enten til eller fra, men sagen henstillet til sin tilbørlig dommer, uanseet for ham er bevist med lensmandens og herredsprovstens anordning, at ældst gifte karle såvel som kvindfolk at skulle nyde yderste stolestand, end også med tingsvidne er bevist, hans tjener Hans Nielsen at være ældre gift end Mikkel Jensen: da efterdi herredsfogden i sin dom intet har dømt til eller fra, finder vi den hans dom at være som den udømt var, og hvem påskader sagen til herredsting igen at indkalde, og der gå om hvis ret er.

(65)

** Anders Hansen, forrige skriver på Koldinghus, nu borger og indvåner i Helsingør, hans visse bud Hans Jørgensen, der sst, med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom han der af herredstinget udstedte 16/11 1639 imellem ham og velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hvilken dom har været indstævnet for landstinget, over hvilken dom han sig besværer, fordi han den uden lovlig kald og varsel har udstedt, alligevel for ham bevises, at Anders Hansen til holder i Helsingør, dog har agtet det kald og fyldest, som skulle være sket i Kolding, som Anders Hansen ikke var: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag at være opsat, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, samme dom ikke heller nu fremlægges, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(66)

** var skikket Anders Hansen, skriver på Koldinghus, nu borger og indvåner i Helsingør, hans visse bud Peder Nielsen sst med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Kreng i Brejning, Hans Jørgensen og Peder Jørgensen i Gesten, for de 21/10 1639 til Holman herredsting har vidnet, at ommeldte tid, han var skriver på Koldinghus, da at have forhøjet deres smør landgilde det ene år efter det andet: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd har vidnet i deres egen sag om de penning, de selv skulle udgivet, samme deres vidne og ikke er gjort på fersk fod, men nogle år og rum tid efter sådan skulle være sket, tilmed ikke heller for samme vidner lovlig varsel givet er, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(68)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Jørgensen Hår, borger sst, for en dom som han lader sig af berømme, at skal have forhvervet kort forleden over hendes salig husbond, Henrik Denton, til Kolding byting for en summa penge, som hendes salig far Anders Andersen Hår, fordum borger og rådmand i Kolding, og hendes salig bror Anders Andersen, uanseet ikke Jens Sørensen har det bevist med hendes salig fars og brors rigtig håndskrift: så og efterdi byfogden har tildømt Henrik Denton på hans hustrus vegne al samme gæld at betale, endog hun har haft flere medarvinger, som og dertil burde at svare, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var. belangende samme afkald er med bevilling opsat til i dag 14 dage, og da gå om hvis ret er.

(70)

** var skikket Søren Hår på Nebbe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for et vidne han til Kolding byting 26/3 sidst forleden vidnet har, at han 1634 skal være indgangen i det hus, Knud Bertelsen nu iboer, som da salig Henrik Hansen og salig Mette Sørens i Dons og Søren Hår i Nebbe skal have været forsamlet, da var der et beslået skrin på bordet med nogen breve i, og Søren Hår tog en håndskrift deraf og spurgte Mette Sørens, om det var med hendes vilje, han måtte levere Frederik Skriver den, hvilket vidne Søren Hår højlig benægter. disligeste stævnet Maren, salig Frederik Skrivers, i Kolding, Gertrud Andersdatter sst med deres lovværger, Hans Hansen i Skærup, Søren Sørensens i Dons, Tomas Nielsen i Påby, Hans Christensen i Egtved, Søren Christensen i Kolding, Jens Jørgensen og Knud Bertelsen sst, om de vil have noget dertil at svare: så og efterdi samme vidne ---- er uden én mands kundskab, som regnes for igen vidne, den ikke heller er vidnet på fersk fod, men Niels Iversen selv har lagt sin vidne i tvivl, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(71)

** var skikket Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred, med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anker Ibsen Kyed i Kolding for en bevis, han i Søren Hårs navn skal have skreven og til Kolding byting 26/1 sidst forleden fremlagt på nogen breve, Søren Hår 28/12 1639 skulle af ham annammet, i hvilket bevis Søren Hår bekender at have annammet af salig Maren, salig Frederik Hansen Skrivers efterleverske i Kolding, efternævnte breve, salig Anders Andersen Hår, fordum rådmand i Kolding, hans børn og arvinger anlangende, der iblandt et brev anlangende hvis, som salig Anders Hårs stedbørn kunne tilkomme efter deres salig far Søren Bertelsen: så og efterdi fornævnte revers ikke befindes af Søren Hår at være skrevet eller underskrevet, men han benægter sig ikke samme brev at være leveret, som den pålyder, da kunne vi ikke kende samme revers, ej heller den vidne, derefter vidnet er, så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Søren Hår til nogen forhindring.

(74)

** var skikket Lyder Henriksen Split, rådmand i Kolding, og havde stævnet Gregers Lilleballe, anlangende at han havde overfaldet ham 16/3 sidst forleden uden for hans egen dør, der han kom fra København, med mange ublufærdige slemme skænds, trussels og urørige ord, hvilke ord han nu her for retten bør at bevise: derhos nu her for retten ved højeste ed svor og benægtede Gregers Lilleballe sig ikke slig ord og skælden imod Lyder Henriksen at have haft, som på ham vidnet er, og ikke heller han vidste ham andet at beskylde, end som en ærlig dannemand vel egner og anstår, og derefter for vores bøns skyld afstod Lyder Split samme vidner og kundskaber, så de ikke videre skal komme Gregers Lilleballe til forhindring.

(75)

** var skikket Gregers Lilleballe i Kolding og havde stævnet Lyder Henriksen, borger og indvåner i Kolding, for en dom han til Kolding byting over ham forhvervet har 2/3 sidst forleden efter et skriftlig indlæg, anlangende 22 sletdaler, og ikke Lyder Henriksen har æsket nogen gæld på skifte efter hans salig hustrus død, og formener Gregers Lilleballe, at Lyder Henriksen skal have fordulgt hans håndskrift, som skal være betalt for en langsommelig tid siden: så og efterdi der ikke befindes i byfogdens dom inddragen nogen bevis på samme gæld, Gregers Lilleballe skal være ham skyldig, hvorefter han sin dom kunne senteret, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen igen til bytinget at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(76)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Hans Jørgensen, der sst, med en opsættelse her af landstinget 13/4, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Jensen, nu værende i Møgeltønder, for en skriftlig kundskab og vildig bevis han til Anders Hansen, forrige skriver på Koldinghus har udgivet, dateret Riberhus 18/11, som lyder at være ham vitterligt, at Anders Hansen har leveret og forskaffet til Ernst Normand adskillige summa pending fra philipi jacobi 1634 og til årsdagen 1635, des midlertid han tjente der i skriverstuen, han da var Anders Hansens egen tjener, hvilket hans kundskab og bevis Ernst Normand formener ikke udtrykkelig formelder at have seet eller hos været, ej heller ved dag og tid forklares, tilmed i nogen poster højere end Anders Hansens leverede regnskab formelder: så og efterdi Anders Hansen har sig til for obligeret ikke at skrive Ernst Normand nogen udgift til, med mindre han havde hans underskrevne seddel derpå, og ikke Peder Jensen og Johan Lyllofsens kundskaber med Ernst Normands beviser bestyrkes, Ernst Normand ej heller vil være ham gestendig samme 300 daler at have annammet, samme deres beviser ikke heller til tinge er ----, eller varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to indstævnede kundskaber så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(81)

** var skikket velb Laurits Ebbesen til Ristrup, KM befalingsmand på Skanderborg, hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Lauritsen i Snoghøj, Karen Andersdatter sst og Maren Frederiksdatter, barnfødt i Kolding, for en bekendelse de på Herningholm 29/10 sidst forleden i hr Anders Dolmer, sognepræst til Rind og Herning sogne, Henrik Reiner, forvalter på Lindved, Peder Jensen, foged på Herningholm, Christen Poulsen, Anders Olufsen i Holling og Adser Smed i Hedeager gjort har, anlangende den røveri som skal være gjort i Omme sogn i en bolig, kaldes Klink, at Niels Madsen i Tulstrup og Peder Bundgård sst skulle have taget to økser, en bøsse og to pistoler ---- og siden om natten er igen kommet med tre kvinde kjortler med mere: så og efterdi Anders Lauritsen og hans datter Karen Andersdatter udtrykkelig har vidnet og bekendt, det Niels Madsen kom til Snoghøj og begærede Karen Andersdatter ville gøre ham og hans medbror anvisning til Klink, hvilket hun og har gjort, og Niels Madsen og Peder Bundgård da er gangen til gården med bøsser og anden gevær, og noget derefter kommen tilbage med adskillig klæder og gods, og Niels Madsen har sagt, at han skød og slog kvinden og jaget hende i en kælder med mere deres vidne indeholder, hvilke deres vidne de og her i dag ved helgens ed og oprakte fingre har været bestendig, og sigtet og påteet Niels Madsen sådan slem handling at have gjort og begangen, samme deres vidne og med Maren Frederiksdatters kundskab om samme røvede klæder bestyrkes og bekræftes, Clemend Nielsen og udførlig ved sin ed har sigtet Niels Madsen på hånd for samme sag deri at være skyldig, det og med bartskærs, såvel som præstens kundskab, i lige måder med synsvidne bevises Clemend Nielsen, hans hustru og søn adskillige og mange dødelige sår og skade at have haft, da de straks andendagen er bleven beseet, så det ene med det andet bestyrkes, og intet nøjagtig Niels Madsen derimod fremlægger, hvormed han kan bevise sig for samme gerning uskyldig at være, eller sig på de tider på andre steder at have befundet, så sandemænd fordi har udlagt Niels Madsen at være Else Christensdatters bane, og svoret ham mord over og fra hans fred, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, syn og kundskaber, Niels Madsen anlangende, ej heller fornævnte sandemænds ed, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men Anders Christensens og hans medfølgeres kundskaber, som de selv har fragået, derimod ingen magt at have.

(92)

** var skikket Henrik Christensen i Skadstoft hans visse bud Christen Nielsen i Marup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Bodil Eskesdatter, nu værende i Vorgård, for en usandfærdig udlæggelse, som hun på ham gjort har i Dejbjerg kirke, idet hun ham for hendes barnefar har beskyldt, og eftersom han på samme hendes beskyldning har forhvervet dom til Bølling herredsting, formener han at han også bør endelig dom til landsting at have: da efterdi sagen befindes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskreven efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme beskyldning og udlæggelse magtesløs at være.

(93)

** var skikket Peder Andersen i ---- på hans mor Kirsten Andersdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Oluf Jensen i Agerbæk for en vidne, han 20/x 1639 til Sevel birketing vidnet har, i den mening at for seks år næst tilforn skulle Kirsten Andersdatters får været i Oluf Jensen i Agerbæk hans korn og gjort skade deri, og tre år derefter skal Oluf Jensen have mistet en ko, to stude og en øg. Jens Madsen at have vidnet, at Kirsten Madsdatter skulle have sagt, det Oluf Jensen i Agerbæk skulle få både skam og skade, for han var årsag til, at hun blev dreven af Agerbæk, men Kirsten Andersdatter højlig benægter slige ord at have haft: da efterdi ---- befindes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(94)

** var skikket Anders Christensen Høst, borger i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Simon Christensen borgmester, Oluf Jensen, Svend Poulsen og Laurits Hansen, rådmænd der sst, for en dom de til Lemvig rådstue 28/1 dømt har, anlangende imellem Christen Simonsen og Anders Høst for en hamborger gæld, de Christen Simonsens fuldmægtig, Gregers Lang, har tildømt Anders Høst at betale til ---- og Jesper Kock, indvåner i Hamborg, en summa penge, hvilken dom Anders Høst formener at være gjort imod KM mandat, dateret Flensborg 18/3 1637, i sin mening at forbydes ingen hamborger at må købe og sælge ---- i vores riger og ---- lande, eller sig med gæld at befatte, hvorfor han formener, at samme dom bør magtesløs at være: så mødte Jens Christensen Fejring på borgmester og råd, så og Gregers Langs vegne og afstod samme dom, så den ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måder.

(95)

** var skikket Laurits Poulsen i Ammidsbøl på sin søn Mads Lauritsen og sin hustru Sidsel Lauritskones vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Mads Jensen i Ammidsbøl for en klagevidne, han til Jerlev herredsting 14/7 sidst forleden over Laurits Poulsen, sine børn og hustru gjort har, at de den lørdag efter vor herres himmelfarts dag, før solen gik ned, skulle Laurits Poulsens søn, Mads Lauritsen, kommen ridende med to hopper imod Mads Jensen, der han kom af marken, og da at skulle have sprungen fra samme hopper og slagen Mads Jensen et slag på hans ryg med en kølle, og skulle Laurits Poulsen og sin hustru være kommen med en økse og truet Mads Jensen med, hvilke klagevidne Laurits Poulsen ved sin ed benægter, sig aldrig at have truet Mads Jensen: da efter flere ord dem imellem var, indgav parterne samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Jens Ibsen på sin søn Mads Jensens vegne til betroede Anders Jørgensen i Nebel og Hans Christensen i Hesselballe, og Laurits Poulsen på sin egen, hustru og søns vegne tog Germand Joensen i Bølling og Iver Mortensen i Vilstrup, de og samtlig bevilget Oluf Nielsen i Gadbjerg, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Ammidsbøl til Niels Lauritsens på tirsdag, først kommer otte dage, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvistige sag til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad bemeldte dannemænd samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(101)

22/6 1642.

** var skikket Peder Sørensen i Skærup og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred, om manddød og mord at sværge over Niels Andersen, barnfødt i Pjedsted, for Søren Pedersen i Børkop, han 12/4 sidst forleden skal have dræbt og ihjel slagen, og først fremlagde Peder Sørensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Holman herredsting 25/4 sidst forleden, Maren Peders i Børkop at have vidnet, at hun hørte og så på tredje påske dag sidst forleden, at Søren Pedersen i Børkop kom gangende, og så kom Niels Andersen, tjenende Niels Buck, efter ham med en vognkæp, og da kastede de nogen ord sammen, så slog Niels Andersen til Søren Pedersen med samme vognkæp over hans hoved, så han faldt omkuld: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Andersen i Børkop manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Søren Pedersen, han dræbte og ihjel slog.

(104)

** var skikket Anne, salig Tøger Knudsens efterleverske, borgerske i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 19/1 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri tildømt Anne, salig Tøger Knudsens, at betale Laurits Tomasen, borger ----, 50 sletdaler, som hun skulle være ham pligtig, som hun formener ikke ret, efterdi hun højlig benægter sig aldeles ingen gæld at være Laurits Tomasen skyldig i ingen måder, det ikke heller med segl eller regnskabsbog skal gøres bevisligt: så og efterdi ikke befindes nogen bevis på samme gæld i byfogdens dom at være inddragen, endog han sin dom derpå har funderet, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, såvel som fornævnte udlæg, derpå skrevet er, ingen magt at have, og ---- Iversen byfoged at give Anne, Tøger Knudsens, til kost og tæring ti sletdaler.

(106)

** var skikket Gertrud Andersdatter, salig Henrik Denton borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Jens Jørgensen Hår, borger sst, og formente at han endelig bør at gøre hende rigtig rede og regnskab for hvis, han har haft under værgemål af hendes salig bror Anders Andersens, eller også fremlægge rigtig afkald, som skal være gjort til Kolding byting med hendes salig brors egen hånd underskreven. derimod havde Jens Jørgensen hid stævnet borgmestre og rådmænd i Kolding, at Jens Jørgensen sig beklager at nogen breve er ham frakommen og forvildet, nemlig en afkald, at salig ung Anders Andersen Hår har annammet sit værgemål af Jens Jørgensen og givet ham afkald 10/12 1630. så blev Kolding rådstuebog fremlagt, som findes i indskreven 10/12 1630, da var skikket Anders Andersen, afgangne Anders Hansen, fordum rådmands søn, og gav Jens Jørgensen og hans arvinger afkald og takkede ham for god rigtig regnskab og værgemål: da efterdi det befindes, salig Gregers Ottesen, Jacob Tønder, Hans Viuf og Søren Andersen Skriver, som samme afkald udstedt har, ikke samtlig eller deres arvinger at være hid stævnet og kaldt, ved vi ikke og på samme afkald at dømme, førend de og dertil lovlig stævnes og kaldes, som det sig bør.

(108)

** var skikket Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, hans visse bud Jens Ravn i Skærup og havde stævnet Anker Ibsen i Kolding for en usandfærdig bevis, han i Søren Hårs navn har skreven og udgiven, og 28/1 sidst forleden på Kolding byting for retten fremlagt, og dermed påført Søren Hår stor omkostning, uanseet Søren Hår den bevis ikke har udgiven eller underskrevet, formener derfor Anders Ibsen at have gjort uret og bør fældet at være og stå Søren Hår til rette for skade og omkostning: så og efterdi Anker Ibsens bevis og vidne tilforn at have været hid stævnet og da er underkendt, af den årsag Søren Hår den ikke har underskrevet eller ville være den gestendig, og ikke formedelst nogen løgnagtighed at være på dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på Anker Ibsens fælding at dømme, men for den Søren Hårs tiltale kvit at være.

(109)

** var skikket Laurits Vistesen i Odderup med en opsættelse her af landstinget 27/4 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Bend Degn, boende ved Oddum kirke, for han til Nørherreds ting 21/10 næst forleden har fremlagt for retten en skriftlig beskyldning, hvori han beskylder Laurits Mikkelsen, at han 21/10 skal have på vidnet ham, det han var en løgner og æreskænder: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Bend Degn nu her for retten erklæret Laurits Vistesen, at han ikke ved ham eller nogen hans sognemænd andet at beskylde, end al ære og godt i alle måder, og derhos for vores bøns skyld afstod Laurits Vistesen samme sag, så hvis vidner, domme og breve, deri gangen er, skal være kasseret, dog Bend Degn til forpligtede sig herefter ikke at påføre nogen sine sognemænd eller folk nogen unødig trætte med ord eller gerninger, og dersom det skulle ske og lovlig kan bevises, skal sagen igen stå åben, som den nu sluppet er, og Bend Degn straks at rømme Oddum sogn uden nogen forhaling.

(110)

** var skikket Mikkel Basse i Viuf hans visse bud Mourids Lauritsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Nielsen i Viuf med flere for et vidne, de til Brusk herredsting 26/2 næst forleden vidnet har, eftersom enhver kan mindes, at de to agre, som ligger norden Lunds made på Viuf mark, de har været til den gård, Hans Andersen boer, dog nogen bolsmænd skal have brugt samme ager og haft det i deres minde, som har boet i den gård, Hans Gris nu iboer, hvilke vidne Mikkel Basse beskylder at være vidnet imod gamle breve, som han har på samme agre: så og efterdi Jens Nielsen og hans medbrødre har vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være og ikke komme Mikkel Basse til nogen forhindring.

(112)

** var skikket velb fru Anne Friis, salig Laurits Lindenovs, til Oregård hendes visse bud Jørgen Andersen i Viborg og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær, for eftersom han er til Tørrild herredsting tildømt at betale hende en summa penning, som han hende skyldig er, da bør han hende straks betale eller at have indvisning i hans jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne skadesløs brev til fru Anne Friis på 632 rigsdaler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være betalt, men Jørgen Munk selv gælden vedgår, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom at være gangen, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme summa penning med sin interesse til fru Anne Friis at betale, og fordi tilfinder velb Christoffer Skade til Kærbygård og Torben Gabriel til Erholm, som Jørgen Skrædder berettede dertil at være bevilget, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, og der udæske og gøre fru Anne Friis fyldest af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Anne Friis i anden hans løsøre eller jordegods at indvise, så hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(113)

6/7 1642.

(ingen dommer, Peder Bertelsen ene)

20/7 1642.

** var skikket velb Christian Rantzau til Breitenburg, KM holstenske råd og befalingsmand på Rendsborg slot, hans visse bud Niels Madsen i Brendgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Lauritsen og hans datter Karen Andersdatter i Snoghøj, for de om natten imellem lørdag og søndag 17/10 har været i råd og dåd og tilskyndet og påvist tyve og mordere til Clemend Jensen på Klink i Omme sogn hans hus og gård, Clemend Nielsen og hans søn Jørgen Clemendsen overfalden med mange hug og slag, såvel som hans hustru Else Christensdatter morderisk har skudt, dræbt og ihjel slagen, som er med Anders Lauritsen og hans datter deres egen bekendelse og tingsvidne at bevise, skal og befindes det Anders Lauritsen skal have lovet Clemend Nielsen ondt, for han har gjort ham skade på hans gård: så og efterdi at endog ikke bevises, det Anders Lauritsen og hans datter Karen Andersdatter har været i Klink, der gerningen sket er, eller gjort nogen håndgerning, så befindes dog Anders Lauritsen at have tilskyndet hans datter at vise Niels Madsen og Peder Bundgård vejen did, som hun og gjort her, og i så måder været tilskynder, da kunne vi ikke finde årsag fornævnte nævninger, som dem åråd har oversvoren, for deres ed at fælde, dog samme ed og forfølgning ikke at komme dem på deres liv til skade, men Anders Lauritsen på Bremerholm at straffes hans livstid og hans datter i tugthuset, indtil høje øvrighed hende benåde vil.

(121)

** var skikket velb Christian Rantzau til Breitenburg, KM holstenske råd og befalingsmand på Rendsborg slot, hans visse bud Niels Madsen i Brendgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Iversen i Kvistgård for en vidne, han til Hammerum herredsting 6/4 sidst forleden, i sin egen sag sig selv til befrielse, imod hvis tiltale, velb Christian Rantzau kunne have til ham for hans søsterdatter Maren Jepsdatters fædrene og mødrene arvegods, hun til ham skal have forbrudt, hvilke vidne ikke skal være så lovlig, den bør at komme Christian Rantzau på Maren Jepsdatters efterladende gods til forhindring, har vidnet, at han ikke har opsagt den værgemål, han havde for hans søsterdatter Maren Jepsdatter. Laurits Vistesen, Lauge Vistesen med flere i Borbjerg i samme vidne at have vidnet, det de skulle hos været i Kvistgård og hørt, Maren Jepsdatter, barnfødt i Hajslund, bedt forlov af Jens Iversen at drage til hendes søster Anne Jepsdatter i Birk: så og efterdi Niels Ibsen og hans medfølgere udførlig har vidnet, det Maren Jepsdatter havde fæst hus i Birk lidet efter sankt mikkels dag forleden og haft det i Christian Rantzaus minde, og deraf givet en mark til husbond som andre inderster, og siden været i samme hus indtil hun sig selv ombragt, hvilket og med ---- vidner befæstes hende der at have haft husværing og søgt sognekirke, Christian Rantzau som hendes husbond har forhvervet sandemænds ed, der hun sig selv har ombragt, så samme vidner dermed bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Jens Iversen selv har vidnet i hans egen sag, de andre hans medfølgeres vidner ikke udførlig har vidnet, hende hos Jens Iversen at have haft nogen ---- eller fæste, da kunne vi ikke kende samme vidner eller kundskab, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(127)

** var skikket velb Holger Rosenkrantz til Demstrup, KM befalingsmand på Hammershus, hans visse bud Mourids ----, foged på Landting, og havde stævnet Jens Mortensen i ---- med flere for et vidne, de har vidnet til Rødding herredsting 30/4 sidst forleden, anlangende Bustrup fæ, de skulle have seet drive over Trøvelen herredsskel i Egebjerg bys forte og i Kellerup hede, og at Bustrup fæ er af de Egebjerg folk tagen og drevet til Egebjerg by, hvilke vidner hentyder sig på fædrift og græsgange, som velb Casper von Gersdorff af Bustrup i Bølling ville sig tilholde med sin fæ over den gamle sandemænds gang. derhos blev fremlagt adskillige tingsvidner og dokumenter, der iblandt KM låsebrev, dateret 26/3 1636, hvori Jens Høg har ladet drive Bustrup hovedgård med sin tilliggende gods til lås, dernæst efterskrevne lovhævd af Ginding herredsting sankt margrete dag 1447, som indeholder Niels Eriksen af Landting at have været på den grund, som man Gisel eng kalder, med mere, som han vordede sig til en ejer i. derefter efterskrevne lovhævd af Ginding herredsting under dato 1492, indeholdende Axel Nielsen var på Kellerup mark og Egebjerg mark og gjorde sin lovhævd på sin mors vegne, fru Inger af Landting, fremlagde og efterskrevne tingsvidne af fornævnte herred, sandemænd at have gjort ret tov imellem Kellerup mark og Kærgård mark. for det sidste fremlagde kong Frederik den anden hans udgivne låsebrev under dato 1582, som indeholder salig velb Palle Juel til Strandet at have ladet inddrive til lås tre gårde i Ejsing sogn i Egebjerg: så og efterdi Jens Mortensen i Mølvig, Laurits Pedersen i Håsum, Christen Pedersen i vester Lem, Henrik Christensen og deres medbrødre udførlig har vidnet, hver efter sin alder og minde, det Bjødstrup fæ har drevet vidt over Bjødstrup Trøvel til Egebjerg enge afstøtter og i Kellerup hede og Rushede, og der ganget til vand og græs, og i så måder alene vidnet om brugelighed, som de af Bustrup på fornævnte åsteder langt over recessens hævd, førend nogen klage og forbud af Landting derpå er gjort, hvilket og med låsebrev og andre dokumenter bestyrkes, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, hvormed kan bevises ikke så ----, Peder Olufsen og Niels Nielsen og udførlig har vidnet, at Bustrup fæ at være taget i Gisel eng, som med salig Christian Holcks brev bestyrkes og bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Christen Jepsen i Egebjerg, Christen Jepsen i Geddal og deres medbrødre, Mourids Nielsens fremlagde vidner en part har vidnet i deres egen sag, dem selv til behjælpning, og tilmed mesten del om ejendom og endel, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, det og er bevist samme ejendom ikke at være nogen endel, som deres ----, klage, syn og vedkendelse om bemelder, men andre lodsejere deri at være berettiget, så ikke fornævnte lovhævd og gamle breve rolig skal have efterfulgt, det og med Peder Olufsen og Peder Nielsens vidne bevises, Bustrup fæ at være indtaget af Gisel eng og ikke i forten, som Oluf Mortensen, Peder Eskesen og deres medbrødres vidner om formelder, hvilket og af Christian Holcks skrivelse forfares, som for er rørt, da kunne vi efter sådanne circumstantser ikke kende samme vidner og dom, ej heller bemeldte forbud, klage, syn og vedkendelse så noksom, at de imod Casper von Gersdorffs forhvervede vidner, som nu allerede er ved magt kendt, bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(145)

** var skikket Mikkel Basse i Viuf med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Andersen Gris i Viuf for en vedkendelse, som han har gjort og forhvervet til Brusk herredsting 12/2 sidst forleden, som formelder at han da for tingsdom har været to mænd i Almind deres fulde hjemmel til noget græs, som de har bekommet på to agre, som ligger norden Lunds made, som skal være brugt til den gård, Hans Gris iboer, i 60 år efter KM hjemmel, hvilke hjemmel dog ikke skal formelde om fornævnte to agre, formener derfor samme hans hjemmel og vedkendelse bør magtesløs at være: da efterdi det befindes, sagen i seks uger at være optagen, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme hjemmel og vedkendelse magtesløs at være.

(146)

** var skikket Else Lauritsdatter, salig Christen Pedersens efterleverske, i Holstebro hendes visse bud Peder Orgemester med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Albret Reinicke, rådmand sst, for en vurderings vidne han 13/7 sidst forleden til Holstebro byting ved sin visse bud Christen Mikkelsen, borger sst, har ladet forhverve, lydende fire mænd med byfogden i hendes søn Peder Orgemester hans bo at gøre Albret Reinicke udlæg for 41 sletdaler, han ham efter håndskrifts lydelse skyldig var, og ikke fandtes i boen så meget gode til samme gæld, så begav de dem ud på Holstebro østre bymark, og der til vurderede Albert Reinicke bemeldte tre agre for fornævnte gæld: så og efterdi med skiftebrev og tingsvidne bevises, samme agre, vurderingsvidne om formelder, at være Else Lauritsdatter og hendes søn Laurits Christensen på skifte tilfalden, og det dog i Peder Orgemesters gæld er vurderet og udlagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurdering så noksom, at det bør nogen magt at have, eller komme Else Lauritsdatter og Laurits Christensen på deres ejendom til hinder eller skade i nogen måder.

(149)

** var skikket Maren Andersdatter i Stabildal med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb fru Ingeborg Parsberg, salig Iver Juuls, til Villestrup for en skøde, hun lader sig af berømme ved hendes fuldmægtig Peder Ibsen til Hjerm herredsting at have ---- forhverve på den selvejer bondegård ----, og ikke hendes søn Poul Sørensen skal have haft nogen fuldmagt af Maren Andersdatter til samme skøde at udgive, ej heller skal fru Ingeborg have haft KM tilladelse sådan ufrit bondegods sig at til forhandle. så mødte Anders Lauritsen i Lindtorp på fru Ingeborg Parsbergs vegne og fremlagde efterskrevne skøde af Hjerm herredsting 17/4 1633, da at være fremkommen Peder Sørensen i Stabildal på sine egne og hustru Kirsten Eriksdatters vegne, dernæst Poul Sørensen sst på sine egne og på sin mor Maren Andersdatters vegne, og med alle deres velberåd hu, fri vilje og samtykke, tog muld med kniv efter gammel skik og landsens sædvane, solgte og skødte fra dem og deres arvinger og til fru Ingeborg Parsberg og hendes arvinger al deres bonde ejendom i Stabildal i Navr sogn: så og efterdi ikke bevises Maren Andersdatter nogen fuldmagt at have udgivet til hendes søn Peder Sørensen, hendes bondeeje at skøde eller afhænde, det ikke heller findes lovbudt efter ----, førend skøden gik, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde bør at komme Maren Andersdatter på hendes anpart i fornævnte gård til hinder eller skade.

(150)

** var skikket Jacob Clausen, borger og rådmand i Varde, hans visse bud Peder Lauritsen i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Kyvling for et fæstebrev, han lader sig af berømme, og han på Nørherreds ting har ladet fremlægge 24/2 næst forleden, som han med vrang undervisning skal have bekommet på den halve gård i Kyvling, han påboer, af mester Lauge Andersen, sognepræst til sankt katharine kirke i Ribe, som iblandt andet skal formelde, at den skulle være ham arvelig tilfalden efter hans salig forældre, uanseet Jacob Clausen med rigtig købebrev udførlig beviser at have ni søsterlodder i fornævnte gård, som er fri bøndergods, og Jacob Clausen formener, at Christen Andersen ikke med nøjagtig kvittants skal bevise, at mester Lauge Andersen har oppebåret skyld og landgilde eller nogen rettighed af fornævnte bondegods, så vidt de ni søsterlodder, Jacob Clausen der i er berettiget, vedkommer, formener derfor fornævnte fæstebrev bør magtesløs at være: så og efterdi mester Lauge Andersen, samme brev udgivet har, befindes i Ribe boende, og samme brev der dateret, da ved vi os ikke dommere over fornævnte brev at være, men hvem påskader den på sine tilbørlige steder indkalde, og der gå om hvis ret er.

(151)

13/8 1642.

** var skikket Jens Skrædder i Kolding og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred, manddød at sværge over Jep Jacobsen i Seest for Otte Jensen sst, han dræbte og ihjel slog, og først fremlagde Jens Skrædder for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Anst herredsting 7/7 sidst, som indeholder Hans Eskesen i Seest at have vidnet, at på midsommerdag sidst forleden om eftermiddag, som han sad inde ved hans skive og fik sig noget mad med hans barn på hans knæ, da kom Otte Jensen løbende og Jep Jacobsen løbende efter ham med en fork i hans hånd, så stod Hans Eskildsen op fra bordet og ville se, hvor de blev af, da så han at Otte Jensen lå styrtet omkuld på jorden i hans kålgård. så mødte Hans Jacobsen i Seest på dræberen Jep Jacobsens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af bemeldte herredsting 27/7 sidst, som indeholder Bertel Pedersen i Seest med flere at have vidnet, at da lidt før jul sidst forleden, der Otte Jensen og Jep Jacobsen var i bordag tilsammen i Kolding, siden den tid kunne Jep Jacobsen ikke være i fred for Otte Jensen: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jep Jacobsen i Seest manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Otte Jensen sst, han ihjel slog.

(153)

** var skikket velb Hartvig Sachs til Siuandt, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Axel Nielsen, skriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Nielsen i Lønborg med flere for et vidne, de 15/2 næst forleden på Lønborg birketing vidnet har, deres børn, svogerskab og frændskab til vilje, som skal formelde at dersom en part af Lønborg og Bølling skulle gøre så mange ægter til Lønborggård, som de tilforn gjort har, siden Hartvig Sachs den fik i forpagtning, da kunne de ikke blive ved magt eller besidde deres gårde, hvilket deres vidne har formener usandfærdigt at være vidnet: så og efterdi Anders Nielsen og Anders Christensen har vidnet i deres egen sag, dem selv til behjælpning, de og tilforn har vidnet i lige mening, og samme deres vidne ved endelig dom her er underkendt, da bør samme deres bagvidne ingen magt at have, og efterdi Axel Nielsen, Niels Brunkertsen og Apelone Christensdatter og har vidnet i deres egen sag, og ikke befindes for deres vidner, såvel som Axel Nielsens spørgsmåls vidne lovlig varsel at være givet, bør de ingen magt at have, men efterdi Christen Jensen og hans medbrødre ved deres fuldmægtig selv til tinge har ladet svare til Mads Madsens spørgsmål og dem undskyldt, og intet derimod fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres vidne at imod sige eller magtesløs dømme.

(156)

** var skikket velb Hartvig Sachs til Siuandt, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Axel Nielsen, skriver sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Matiasen i Bøl med flere for et vidne, de 19/5 1640 på Lønborg birketing vidnet har, formeldende Anne Gødesdatter i Bøl kan ikke formå at udgive mere end to rigsdaler til KM for den beliggelse, hun har beganget med Peder Nielsen i Varisbøl, hvilke deres vidne den gode mand formener usandfærdig at være, som med andre personers vidne tværtimod er at bevise: så og efterdi Christen Bøl og hans medbrødre udførlig har vidnet, det Anne Gødesdatter var så formuende, at hun hendes bøder for samme beliggelse kunne udrede, og befindes hende at kan væve håndværk, hvormed hun kan søge sin næring og fortjeneste, da ved vi ikke samme vidne at imod sige, men Anders Matiasen og hans medfølgeres vidne derimod ikke bør at komme Hartvig Sachs på samme bøder til nogen forhindring.

(158)

** var skikket Niels Christensen i Lønborg by på sine egen og på Jep Jensen sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen stift birkefoged i Lønborg birk for en dom, han 24/8 sidst forleden imellem dem og Mads Madsen i Tarm bisgård på deres husbond velb Hartvig Sachs på Lønborggård afsagt har, bemeldende at efterdi KM forordning formelder, at ingen øksne må købes til at drives eller udføres, uden de bevises at være købt af KM ladegårde eller adelens gårde, såvel som ingen at må sælge sine øksne til nogen udlandsk, men alene til adelen eller borgere her i riget, da har han tildømt dem at lade den gode mand vide, hvor de samme øksne har solgt, eller derfor at stande til rette: så og efterdi ikke for fogden er bevislig gjort, det Niels Christensen og hans medbrødre har solgt eller afhændet nogen øksne imod KM forordning, og fogden dog har tildømt dem at stande til rette, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, såvel som den dele, derpå ----, ikke at komme fornævnte mænd til hinder eller skade.

(160)

** var skikket Peder Hansen i Smedebæk mølle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb fru Maren Below til Hasdorf for en tingsvidne klage og beskyldning, som hun har ladet forhverve til Hasdorf birketing 14/4 sidst forleden, anlangende det Anne Pedersdatter i Tykskov by skal have beskyldt Peder Hansen, for at han skulle have taget hende med vold, hvilke Peder Hansen nu såvel som tilforn efter et tingsvidnes indhold hårdelig benægter, at han aldrig har gjort hende noget ondt, og loven i den anden bogs 17. kapitel tilholder, at hvem som vil klage sig voldtagen at være, da skulle de klage det, så snart de kommer i deres egen frelse, og hun har ikke klaget førend mange dage og tider efter den dag, som hun har beskyldt ham for den gerning: så og efterdi Anne Pedersdatters klage og beskyldning ikke med nogen nøjagtige vidnesbyrd beviser, det Peder Hansen hende slig overlast skulle gjort, hun ikke heller derfor på fersk fod straks har klaget på ham, det hende voldtægt skulle være sket efter loven, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage og beskyldning, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have.

(162)

** var skikket velb Christoffer Skade til Kærbygård hans visse bud Frands Pedersen i Vittarp med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Nielsen i Vallund med flere for en vidne, de til Østerherreds ting 25/4 sidst forleden vidnet har, at en hans tjenere, nemlig Maren Tomaskone i Vallund skulle have uførmet velb fru Ide Gøye, salig Jens Juels, til Lindbjerg hendes tjener Karen Niskone i Vognslund i hendes stolestand i Ølgod kirke på påskedag sidst forleden, idet Maren Tomaskone holdt sig uderst i fornævnte stol næst op til knappen, så at Karen Nielskone ikke kunne fanget rum til enten at sidde tilbage eller stå i hendes forordnede stolestand, og ikke heller kunne vel få rum at falde på knæ og gøre hendes bønner, som det sig bør: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, det Maren Tomaskone i Vallund uførmede Karen Nielskone i kirken og satte sig på hendes klæder og fortrykte hende i hendes rette stolestade imod kirkeforordning, og intet imod samme vidner fremlægges, hvormed den kan tilbage drives, ikke så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller den nævnings ed, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(165)

** var skikket velb fru Berte Friis, salig hr Albret Skeels, til Fussingø hendes visse bud Jens Sørensen, foged på Lergrav, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Bertel Tomasen i Hodsager og hans medbrødre sandemænd i Ginding herred, for de skal have ladet dem understå at til fordriste her til landstinget 8/6 sidst forleden at have svoret Peder Christensen, barnfødt i ----, til bane sag skrøbelighed, frost og ---- for dem var bevist med syn, det Peder Christensen at have været blå stødt, trådt og slagen og ilde medhandlet, der han er blevet død funden: så og efterdi Søren Jepsen i Gråsand udførlig har vidnet, det Peder Christensen gik uden skade fra over Feldborg og ikke var stødt eller slagen i nogen måder, hvilke og med Anne Lauritsdatter og Johanne Olufsdatters vidne befæstes, såvel som og med Christen Sands naboers vidne bestyrkes, og intet imod samme vidner fremlægges, hvormed de kan tilbage drives ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige, og efterdi ikke for sandemænd er bevislig gjort, nogen at have været årsag i Peder Christensens død eller slagen og gjort nogen håndgerning på ham, så sandemændene efter hvis dokumenter, for dem er bleven fremlagt, og deres egen sandheds udspørgelse, som loven dem tilholder, har svoret Peder Christensen af skrøbelighed, frost og kulde at være omkommen, kunne vi ikke finde nogen tilgang dem for den deres ed og tov at kunne fælde men ved sin magt at blive.

(168)

17/8 1642.

(ingen dommer, Peder Bertelsen ene)

** var skikket velb jomfru Lene Juel til Alsted hendes visse bud Christen Lauritsen i Fausing og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, Hans Hansen i Ilved hans bane, som 10/7 sidst forleden skal være myrdet og uskyldig af dage taget, at udlede, og først fremlagde Christen Lauritsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørvang herredsting 28/7 1642, som indeholder Knud Christensen, tjenende i Ilved, med flere at have vidnet, at de søndag 10/7 nærværende var i Peder Rasmussens hus i Ilved, som samme tid gjorde sin datters bryllup, og da gik Peder Jensen Hauff til Hans Hansen, og de kom i parlament på gulvet, så kom Terkild Jensen til sin bror Peder Jensen, så fik de Hans Hansen omkuld og de lå begge på ham og slog ham, så kom Peder Rasmussen og rev dem af ham, så råbte deres far Jens Pedersen Hauff til sine sønner og bad dem, at de skulle slå Hans Hansen, den tyv og skælm, for han havde slået ham, så søgte de alle tre ind på Hans Hansen, og Peder Jensen drog en kniv og slog Hans Hansen et knivslag i hver hans øjne igennem øjenlågene og et knivslag i hans højre side i hans hals, af hvilke Hans Hansen fik sin død: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Jensen Hauff at være Hans Hansens bane, ham uskyldig at have ihjel slagen, og fordi svor ham manddød over og fra hans fred. derefter gjorde den tredje sandemand Peder Nielsen hans skudsmål, at han ligger på hans sygeseng, så han ikke kunne møde her i dag at gøre sin ed.

(169)

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup hans visse bud Hans Svendsen i Hjortlund og havde hid kaldt sandemænd af Malt herred, manddød at sværge over Peder Hansen i Holsted, for Mads Svendsen han ihjel slog, mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde Hans Svendsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Malt herredsting 16/7 sidst forleden, som indeholder Søren Hansen i Holsted at have vidnet, at han nærværende hos var søndag 26/6, der han kom af marken, da så han at Mads Svendsen løb i gården med en dragen kniv efter Jens Nielsen og Peder Hansen i Holsted, og i det samme slog Peder Hansen til Mads Svendsen, at han styrtet, hvormed vidste han ikke: derefter gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder Hansen i Holsted manddød over og fra hans fred, for sagesløs mand Mads Svendsen han ihjel slog, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(171)

31/8 1642.

** var skikket Jens Tordsen i Hostrup og havde hid kaldt sandemænd af Brusk herred, om manddød at sværge over Anders Andersen, som tjente Oluf Ravn i Bjert, for Jens Pedersen, barnfødt i Vilstrup, han 17/7 sidst forleden dræbte og ihjel slog, og først fremlagde Jens Tordsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Brusk herredsting 6/8 sidst forleden, Christen Olufsen, som tjente Hans Nebel i Bjert, at have vidnet at 17/7 sidst forleden da kom han af marken og kom til det nørre vangled ved Bjert, der stod Oluf Ravn og hans svend Anders Andersen, som havde en degen i hånden, og så gav Anders Andersen sig imellem leddet og Jens Pedersen, da sagde Jens Pedersen, jeg tror ikke, at du vil stjæle livet af mig, så drog Anders Andersen sin degen ud og huggede ham over hovedet, i sin venstre aksel og tredje gang stak han ham i sin venstre side, som blev hans banesår: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Andersen manddød over og fra hans fred, for sagesløs mand Jens Pedersen, han dræbte og ihjel slog.

(172)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup hans visse bud Christen Jensen i Hemmed med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han dømt har imellem Christoffer Friises fuldmægtig og hans tjener Maren Christens i Omvrå, i hvilke dom han skal have kvit dømt Maren Christens i Omvrå at gøre hendes husbond nogen ægt og arbejde, og af den årsag at Christoffer Friis skal have givet de tre Omvrå mænd en seddel, at han skal have bevilget hans tre tjenere i Omvrå for årlig afgift, som er skyld og landgilde, ægt og arbejde, for 35 rigsdaler, uanseet ikke skal befindes, at Christoffer Friis skal have givet hendes afgangne husbond Christen Pedersen nogen brev, hvormed Maren Christens kunne sig tilholde at være fri for ægt og arbejde: da efterdi det befindes, sagen tilforn har været hid stævnet, den da tid efter anden over seks uger til i dag er optagen, og ikke alle domme nu fremlægges, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke komme Christoffer Friis til nogen forhindring.

(174)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup hans visse bud Christen Jensen i Hemmed med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han 29/3 sidst forleden dømt har imellem Christoffer Friises fuldmægtig og Peder Christensen i Omvrå, anlangende et stykke kirkeeng, som kaldes Gårdkær, som Peder Christensen skal have af Omme kirke i fæste, hvilken kirke jordskyld Peder Christensen ikke skal have ydet til den rette tid, hvilket fogden dog ikke skal have anseet, men dog pludselig dømt Peder Christensen fri for Christoffer Friises tiltale: så og efterdi ikke befindes nogen fæstebrev eller restants på samme kirkeeng for fogden at være fremlagt eller i hans dom inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne uden forhaling efter deres dokumenter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(175)

** var skikket Laurits Sørensen, borger i Varde, hans visse bud Jens Pedersen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Jacobsen Buck, rådmand i Varde, og Hans Hansen Brøns, borger sst, for en bænkebrev de til Mads Pedersen Buck, borger der sst, udgivet har på en ager, som Laurits Sørensen har opbrudt af bar hede, som med tingsvidne er at bevise, liggende på Varde mark sønden byen, hvilken deres købebrev Laurits Sørensen formener og beskylder, at Mads Bucks far Peder Jacobsen hans søn til vilje og behjælpning at have udgivet, og formener dem ingen rettighed til samme ager at have: så og efterdi samme brev er ejendom angældende og alene et bænkebrev, som ikke til tinge ved lovlig skøde er fuldkommen, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme bænkebrev, såvel som den dom, derefter funderet er, ikke så lovlig og ret at være, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(176)

** var skikket Christen Lauritsen Solgård i Holstebro med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham efter andre opsættelser at have stævnet Christen Christensen Hauff, byfoged sst, for en udlæg han 7/7 1640 med dannemænd i Peder Stærk og Christoffer Christensen, rådmænd der sst, deres bo til Christen Solgård skal have gjort, og deri til vurderet ham på kirkens vegne, der sst, for resterende gæld, nemlig 178 sletdaler, hvilke udlæg Christen Solgård lovlig skal have tilbudt til løsen, og formener Christen Hauff uret at have gjort, formedelst han først skal have gjort ham udlæg på et sted og siden tildømt ham udlæg på en anden sted: så og efterdi det befindes, Christen Solgård ved byfogden og domsmænd at være gjort udlæg i Peder Stærk og Christoffer Christensens ejendom for samme kirkegæld, hvilke udlæg endnu skal stande ved sin fulde magt, da kunne vi ikke kende samme to byfogeds domme bør at komme Christen Solgård imod sin vurdering og udlæg til forhindring, imens den stander ved sin fuldmagt.

(178)

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård hans visse bud Hans Sørensen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær, Jørgen Munk til Haraldskær, velb Knud Gabrielsen til ---- Brandholm, jomfru Anne, ----, Edel og Sofie Munk, alle salig Frederik Munks arvinger, for at eftersom han for nogen tid siden har indfriet noget gods, som Frederik Munk til Tønne Friis har pantsat for 3000 rigsdaler in specie, og derpå dom på ejendom forhvervet, hvorpå han efter landstings dom har ført gode mænds likvidation på samme gods, hvorfor han formener dem pligtig samme likvideret gods ham inden år og dag at fra løse, eller fornævnte gods ham for ejendom at efterfølge: da efterdi befindes, sagen til første almindelige herredag at være indstævnet, da ved vi ikke deri at dømme, førend sagen bliver ordelt, som det sig bør.

** var skikket Søren Sørensen i Åstrup på sin egne, sin hustru Mette Tomaskone og på sin steddatter Karen Tomasdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til Skast herredsting 8/2 næst forleden dømt og afsagt har imellem dem og salig Hans Olufsens og salig Anne Hanskone af Åstrup deres arvinger, som formelder i sin sentens, efterdi det fledførings vidne med hvis bænkebreve og hvis andet, som i den sag dreven og forhvervet her til landstinget, er af landsdommere underkendt og magtesløs dømt, så fordi salig Hans Olufsen og Anne Hanskones gods nu stander hos Søren Sørensen, Mette Tomaskone og Karen Tomasdatter, såvel som brugt af dem, desligeste bevises med stokkenævn, Hans Olufsen og Anne Hanskone at have været to rige formuende folk, og deres efterladte gode og gods ikke at være skiftet imellem deres rette arvinger efter loven, som det sig ----, da vidste han ikke rettere derpå at kende, end fornævnte Mette Tomaskone og Karen Tomasdatter, med deres lovværge, samt Søren Sørensen, som samme bo og gode bruger og hos dem har, bør jo samme gods til Hans Olufsen og Anne Hanskones rette arvinger med deres kønsed at udlægge efter loven, og beskyldes samme sentens, at landsdommeres dom ikke heden tyder enten på kontrakter og forpligter, som imellem Hans Olufsen, Tomas Pedersen, Mette Hanskone, Karen Tomasdatter og Hans Olufsens arvinger ganget og gjort er om samme arv, siden fledføringen var sket: da efter flere ord dem imellem var, indgav Søren Sørensen og Jens Christensen samme tvistige sag på fire dannemænd, Jens Christensen på fru Christence Krag sine egne og de andre deres vegne efter fuldmagter til betroede Jacob Svendsen i Nebel og Oluf Christensen i Allerup, og Søren Sørensen tog Hans Nielsen borgmester og Jacob Jensen, borger og rådmand i Varde, de og samtlig dertil nævnte Niels Lauritsen i Tranbjerg, hvilke fem dannemænd skal forsamles ved Skast herredsting på tirsdag først kommer tre uger, og da have fuldmagt parterne om samme arvetvist til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(180)

** var skikket Anne, salig Søren Hansens i Allerup, hendes visse bud Eskild Sørensen i Grisbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Morten Sørensen i Jer og Maren Mortens sst for et vidne, de til Gørding herredsting 2/5 næst forleden efter en skriftlig seddel har vidnet, at de skulle været i salig Peder Tygesens bo i Tranbjerg 5/3 1636, da der skulle bleven skiftet og over delt imellem Morten Sørensen, Maren Mortens og salig Peder Tygesens børn, nemlig Hans Pedersen, Maren Pedersdatter, Karen Pedersdatter, Kirsten Pedersdatter, Anne Pedersdatter og Bodil Pedersdatter, deres vidne og medfører Anne Sørens husbond, salig Søren Hansen, da i boen skulle med været og samme børnegods til sig taget, og under hænder og værgemål annammet, endog samme deres vidne ikke med nogen vurderings vidne eller nøjagtig kundskab skal kan bekræftes, Søren Hansen efter loven burde at være værge, men har det annammet på sin bror Jørgen Hansen i Ribe hans vegne: da efter flere ord dem imellem var, indgav Eskild Sørensen på Anne Søren Hansens vegne, så og Hans Hansen på sin bror og sin mors vegne samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Eskild Sørensen på Anne Søren Hansens vegne til betroede Hans Tomasen i Skylvad og Jacob Jensen i Tømmerby, og Hans Hansen på sin og sin mors vegne tog Morten Nielsen i Alslev og Jens Jensen i Made, de og samtlig til betroede Hans Christensen i Tjæreborg, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Allerup i dag 14 dage først kommende, og til endelig ende rigtig over regne, hvad Anne Sørens med rette bliver boen skyldig, som hun og dem straks skal forsikre for, og hvad fornævnte fem mand deri samtlig eller de fleste gørende vorder, skal stande for fulde og af parterne upåtalt i alle måder.
 
(183)

** var skikket Laurits Poulsen i Pjedsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Simonsen i Rands med flere for en ed og tov, de har gjort over ham til Holman herredsting 27/7 sidst forleden, og ham åråd over svoren, for han skal have med været i flok og følge, der Søren Pedersen i Børkop blev slagen i sit hoved af Niels Andersen, som fornævnte Niels Andersen er fredløs svoren for, uanseet Laurits Poulsen har bevist med tingsvidne, at han ikke var hos, der fornævnte drab skete, havde og ingen parlament med Søren Pedersen, hvorfor han og ikke heller skal have på ham i sin levende live for nogen skade eller åråd: så og efterdi Mette Sørensdatter og Else Nielsdatter har vidnet efter Laurits Poulsens ord og mundheld, som han ikke er gestendig eller for tingsdom indgået, men højlig benægter, som for er rørt, så samme klage og sigtelse ikke udførlig er bevislig gjort, det Laurits Poulsen skulle have gjort nogen åråd eller håndgerning på Søren Pedersen, men fast mere bevist ham ikke at have hos været i gården, der samme drab sket er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Mette Sørensdatter og Mette Nielsdatters vidne, såvel som fornævnte klage og sigtelse, ej heller den nævnings ed, derefter svoren er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs eller komme Laurits Poulsen til hinder eller skade i nogen måder.

(186)

** var skikket Peder Sørensen i Skærup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Søren Pedersen og Søren Andersen i Gårslev og deres medbrødre nævninger over Peder Andersen Knabe i Børkop, for de 27/6 sidst forleden har kvit svoren ham for ran efter nogen bagvidner, som i samme sag forhvervet er, Peder Andersen Hvid i Børkop at have vidnet, at Peder Andersen Knabe kom op ad gaden med Kirsten Peders, og han da ikke vidste til visse, hvad samme parlament var sket eller ej, Morten Tomasen i Børkop og Maren Mortens at have vidnet, at Peder Andersen Knabe ikke skal have været hos, der parlamenten skete: så og efterdi Peder Andersen Hvid og hans medfølgere udførlig har vidnet, det Peder Andersen Knabe ikke var i Søren Tomasens gård, der samme drab skete men kom siden med andre folk følgende der til gården, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises Peder Andersen at have været hos eller gjort nogen håndgerning på Søren Pedersen, så nævninger fordi for åråd har ham kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidner, ej heller fornævnte nævnings ed at sige, men ved magt at blive.

(190)

** var skikket Peder Sørensen i Skærup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Kreng i Svenstrup og Iver Sørensen sst, for de 27/6 sidst forleden har fri svoren ung Peder Andersen Knabe, som og skal have været i flok og følge med, den tid Søren Pedersen blev slagen, og ikke de har villet fulgt deres medbrødre ti mænd, som ham åråd har over svoret, menende dem også uret at have gjort, og samme deres ed og tov burde magtesløs at være: så og efterdi ikke for nævninger er bevislig gjort, fornævnte unge umyndige dreng Peder Knabe skulle have hos været, der samme drab er sket, meget mindre gjort nogen håndgerning på ham eller tilskynder til hans død i nogen måder, og Hans Kreng og Iver Sørensen ---- fordi har ham for åråd kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den deres ed at sige eller magtesløs dømme, men Niels Jensen Basse og hans medfølgere deres nævnings ed, som ung Peder Knabe har åråd over svoret, deres ed derimod ingen magt at have eller komme ham til forhindring, og fornævnte ti nævninger at give hans far Anders Pedersen til kost og tæring ti sletdaler.

(192)

** var skikket Søren Jepsen Kastbjerg i Lemvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Lauritsen, barnfødt sst, for et vidne, han 13/3 sidst forleden 1640 der til bytinget vidnet har, lydende at Søren Jepsen Kastbjerg skulle have givet ham en rigsmark for at underskrive en seddel, anlangende nogen penge, han til Christen Jepsen, borger sst, hans afgangne hustru Gertrud Jensdatter skulle have udgivet 1638, for en hest, han hende afkøbt har, hvilke Søren Jepsen højlig ved hans Gud og salighed benægter, at han aldrig gav ham samme rigsmark: så og efterdi Christen Lauritsens vidne er ikke uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(193)

** var skikket Jacob Terkildsen Stag, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Terkild Lauritsen, borger i Vejle, og Knud Tomasen sst for et vidne, de til Vejle byting 8/4 1641 på byens vegne med Niels Knudsen, byens kæmner der sst, vidnet har, at det udskud, som stod tilforn til adelgaden her i byen i Torvegade, som Jacob Terkildsen har ladet opsætte et ny bygning, det skulle Gregers Sørensen, fordum byfoged sst, ladet opsætte med øvrigheden, som da var der i byen, deres bevilling: så og efterdi samme vidner ikke er vidnet om nogen visse dag og tid, den ikke heller med nogen lovlig syn eller vedkendelse bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, såvel som den dom og dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(195)

** var skikket Eske Jensen, barnfødt i Tåstrup mølle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Nielsen Bøgvad, borger i Kolding, for nogen skifter og indtægter, han ham påskrevet har, som ikke skal findes med Eske Jensens hånd at være underskrevet og stadfæst, hvilke Eske Jensen vil ved sin ed benægte, og eftersom Eske Jensen ved byfogdens dom måtte fordre Niels Nielsen til at gøre ham regnskab, eftersom han har været hans betroede tjener og krambod svend, på det han kunne blive entlediget for ham uden vidtløftig proces for indtægter, som han bekommet har af Niels Bøgvad, formener sig ikke burde at være til videre indtægt, end som findes med hans hånd underskrevet: så og efterdi det befindes, samme regnskab og tvist for overkøbmænd i Kolding at have været gjort anhængig, og de intet deri har gjort til eller fra, da finder vi samme sag for overkøbmænd og dannemænd i Kolding igen at indkomme, og dem parterne om fornævnte deres købmands handel og regnskab endelig imellem likvidere, som det sig bør.

(197)

14/9 1642.

** var skikket Jacob Mortensen i Bjødstrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet afgangne Claus Pedersen, som boede i Sædding i Nebel sogn i Vesterherred i Kærgård birk, alle hans arvinger og kreditorer inden eller udenlands, hvor de findes kan, for 100 rigsdaler med sin efterstående rente i 18 år, som han er for rum tid bleven hans far salig Morten Jacobsen skyldig efter hans skadesløs brevs indhold, og derfor pantsat ham en sin bondegård og ejendom i Sædding, som Claus Pedersen da selv iboede, og Maren Jepskone nu iboer, og efterdi hans gods ikke anderledes er at søge, thi arv og gæld skal være forsvoren efter Claus Pedersen, har Jacob Mortensen vært forårsaget at hænde dom til birketing 4/6 sidst forleden på vurdering og udlæg i bemeldte bondegård, og formener samme dom ret at være og af landstinget at opnævnes to selvejer bønder af fornævnte herred til at gøre indvisning og udlæg, og nu fremlagde efterskrevne brev så lydende, jeg Claus Pedersen i sønder Sædding kendes mig skyldig at være Morten Jacobsen i Vådde et hundrede enkende fuldgørende daler, hvorfor jeg ham til forvaring og pant sat har den bondegård i sønder Sædding med sin ejendom, datum Vådde pinsedag 1600, det bekender jeg Claus Pedersen med min egen hånd. derhos fremlagde KM efterskrevne missive, Albret Skeel tilskrevet, så lydende at eftersom nærværende Jacob Mortensen i Bjødstrup os underdanigst har ladet til kende givet, hvorledes hans afgangne far Morten Jacobsen skal have sig til forpantet en selvejer bondegård i Vester herred i Sædding by, som Claus Pedersen da påboede, og efterdi han har været forsømmelig og ikke deraf i nogle år udredt til vort slot Riberhus den sædvanlige afgift efter jordebogens formelding, er samme gård skuren i fald, og der under slottet til os og kronen annammet, og siden der samme bonde er ved døden afgangen, er arv og gæld forsvoret, så at Jacob Mortensen og hans børn der ud over har lidt stor skade, underdanigst begærende at vi ham nådigst ville bevilge og tillade, at han samme gård igen måtte bekomme og indfri af fald, da beder vi eder og bevilger, at i Jacob Mortensen fornævnte bondegård uden stedsmål lader igen bekomme, dog han den af fald indfrier og udlægger al den resterende landgilde, så vidt samme gård er kommen i fald for, dateret 10/4 1633 Christian: da efterdi for os i rette lægges Claus Pedersens udgivne pantebrev på samme bondegård til Jacob Mortensens far på 100 rigsdaler med sin interesse, og ikke bevises den at være hjemløst, så Jacob Mortensen fordi har forhvervet KM brev, samme gård af fald at være befriet, og nu deri søger sin betaling, sagen og til birketinget har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som forskrevet står, da tilfinder vi Christen Jensen og Christen Christensen i Dybvadgård, som Jacob Mortensen beretter sig dertil at have bevilget, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med birkefogden gøre Jacob Mortensen udlæg i bemeldte bondegård og des rettighed for samme 100 daler med sin interesse, så han bekommer sin betaling efter KM forordning, som der sig bør, eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(200)

** var skikket Abild Jensdatter, salig Jens Hammerums efterleverske, i Viborg hendes visse bud Niels Mouridsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da med seks ugers stævning at have stævnet Josua Jensen, født i Birk, og sin hustru Maren Christensdatter, som boede i Bjødstrup, for at eftersom Abild Jensdatter har været forårsaget at hænde dom til herredsting og landsting på indvisning i deres bonde ejendom i den anpart gård i stor Langlund, som Christen Andersen nu påboer, for en summa penning, og er derfor udlagt og til vurderet bondeskyld i bemeldte gård, og derefter forhvervet dom til herredsting 8/9 1641, det samme indførte anpart hende for ejendom at efterfølge, og formener samme anpart bondeskyld hende for ejendom at efterfølge, efterdi Josua Jensen og hans hustru for manddrab og åråd er fredløs svoren: da efterdi for os i rette lægges to selvejer bønder deres indlæg, at de har til vurderet Abild Jensdatter udlæg i fornævnte gård for en tiendedel skæppe hartkorn bondeskyld, takseret for 5 sletdaler, og ikke det hende igen er fraløst, da ved vi ikke andet derom at sige, end samme anpart i fornævnte gård jo bør Abild Jensdatter efter udlægget for ejendom at følge, med mindre det hende inden år og dag bliver fraløst, som det sig bør.

(202)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Peder Madsen, skriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Knudsen i Hennebjerg med flere for et vidne, de til Kærgård birketing 18/3 sidst forleden vidnet har, enhver efter sin alder og minde, des midlertid de præster, som har boet i KM præstegård i Henne, såvel som hr Poul Christensen, som nu der påboer, at have altid haft tørvegrøft på den hede imellem Søgård og Råtrup norden den vej, som løber over samme hede omkring og på de åsteder, som hr Poul Christensen den næst forgangne år har ladet sine tørv grave, og ikke de har hørt last eller klage derpå i nogen måder før nu, velb Christoffer Hvas til Hennegård vil gøre forhindring derpå, hvilke vidne Christoffer Hvas beskylder at være imod hans lovlig skøder og adkomst: da efterdi sagen i seks uger befindes til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, vi og imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere ophold, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(204)

28/9 1642.

** var skikket Peder Christensen, organist i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Pedersen Skrædder, barnfødt i Hjerm hede, for en dom han til Holstebro rådstue 22/1 1639 forhvervet har for 67 sletdaler, som skulle reste for 8 års leje og rente af 50 sletdaler, 50 rigsdaler, tilhobe 125 sletdaler hovedstol, som han har 9 agre jord i pant for, liggende på Holstebro nørre mark, og ingen var mødt i rette med ham, des uanseet Christen Skrædder ikke skal bevise enten med tingsvidne, håndskrift eller nogen bevis, Peder Organist at have lovet ham årlig 10 sletdaler, formenende at være ubillig og imod recessen: efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Peder Christensen på sin side til betroede Jørgen Jensen borgmester og Christen Solgård, og Christen Pedersen Skrædder tog Anders Sørensen borgmester og Christen Knudsen, hvilke fire dannemænd skal forsamles på Holstebro rådstue på sankt mortens dag først kommende, og parterne om samme deres tvistige iring til endelig ende imellem sige og forhandle, og hvad de deri sigende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(206)

** Niels Vind stævnet Jørgen Mogensen: så efterdi Hans Pedersen Randulf skovrider ikke selv nu kunne være til stede, begærede Bo Bossen sagen endnu måtte bero, og efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(207)

** var skikket velb Erik Qvitzow til Tanderup hans visse bud Anders Pedersen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Sørensen, borgmester i Holstebro, Albret Reinicke, Peder Stærk og Christoffer Christensen, rådmænd sst, for en dom de på Holstebro rådstue 22/2 sidst forleden mellem ham og Niels Christensen Solgård i Holstebro dømt og afsagt har, anlangende en summa pending, Niels Solgård Erik Qvitzow skyldig er, hvori de ganske har Niels Solgård kvit dømt, formedelst nogen regnskab imellem Erik Qvitzow, Niels Solgård og hans far Christen Solgård skulle imellem være, hvilke dog ikke kan opløbe den fulde summa, Niels Solgård Erik Qvitzow efter udgivne brev skyldig er, men har eragtet hvis regnskab, som Christen Solgård hans søn til vilje har i rette lagt, som ikke vedkommer hans søns udgivne håndskrift: så og efterdi der tvistes om, hvor meget Niels Solgård skal på hans håndskrift være skyldig, og borgmester og råd i deres dom intet deri har underskedet, så han kunne vide for sig at rette, da finder vi samme borgmester og råds dom som udømt var, og sagen igen til rådhuset at komme, parternes dokumenter at fremlægges, og derefter endelig at dømme og underskedes, som det sig bør.

(208)

** var skikket Johan Styrck på Skodborghus med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Gregers Jørgensen og Niels Hansen i stor Darum for et vidne, de til Skast herredsting 14/4 1640 efter deres søn og svoger Tomas Nielsen, boende i Tjæreborg, hans begæring vidnet har, anlangende en halv gård, Johan Styrck for nogle år siden til Tomas Nielsen skal have sted og bort fæst med sådan kondition og vilkår, at dersom Tomas Nielsen ville gøre af samme gård fuld arbejde, han da skulle give til fæste 30 daler, men ville han gøre halv arbejde, han da skulle give 50 daler, hvilken vidne Johan Styrck højlig benægter enten med slig kondition ikke at have bort fæst, men beretter at han 1637 har sted og fæst Gravers Jørgensen og Niels Hansen i Darum en halv gård i Tjæreborg til deres søn Tomas Nielsen, som den tid var en soldat og i KM tjeneste, på det de ham der ud af kunne befri, men efter deres egne praticerede vidner og forhvervede dom har æsket og krævet en del af deres penge ud af Johan Styrck igen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men langt efter slig kontrakt skulle være sket, Johan Styrck ikke heller er samme vidne bestandig men benægtet, tilmed og ikke med hans fæstebrev, Tomas Nielsen selv fremlagt har, stemmer overens, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør at komme Johan Styrck til nogen forhindring men magtesløs at være.

(210)

12/10 1642.

(ingen dommer)

26/10 1642.

(ingen dommer)

9/11 1642.

(ingen dommer, Peder Bertelsen alene)

23/11 1642.

(ingen dommer, Peder Bertelsen hører)

** var skikket Peder Hansen i Skærup og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred, Jørgen Mortensen, som tjente i Vinding, hans bane at udlægge, som blev stukken på adelvejen imellem Skærup og Vinding 14/10, så han derover døde 16/10 sidst forleden, og først fremlagde Peder Hansen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Holman herredsting 14/11 sidst forleden, Hans Nielsen Bunde i Vinding og Niels Hansen sst at have vidnet, at 14/10 sidst forleden kørte de fra Skærup og til Vinding på deres rette hjemvej, og Jørgen Mortensen, som død blev, agede med dem, og der de kom til Voldmandsbjerg, holdt der to hofkarle i vejen for dem, og en af dem sagde til Jørgen Mortensen, du skal alligevel få skam for din umage, det skal jeg love dig, hvortil Jørgen Mortensen svarede, du skal selv få skam, for du ---- din bøsse til os her på vores rette hjemvej i kongens frihed, og der de ville have kørt dem forbi, kom Jørgen Mortensen af vognen til fornævnte karle, og råbte til Hans Bunde, han for Guds skyld ville hjælpe ham, og sagde til den ene af fornævnte hofkarle, du stak mig som en skælm: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Mikkel Trompeter at være Jørgen Mortensens bane, og svor ham fra hans fred, eftersom de selv sandhed havde udspurgt.

(212)

7/12 1642.

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb fru Sofie Friis til Haraldskær, for at hun 21/8 1641 på Malt herredsting for fogden, Godske Hansen i Plovstrup, har ladet fremlægge hendes skriftlige indlæg, og ham deri skal have angiven, formenende ham at skal uden hjemmel og minde have afstanden det gods i Skast og Gørding herreder, som hendes husbond Frederik ham til en følgende og brugelig pant hade i pant sat, nemlig for 3000 rigsdaler hovedstol, og til velb Peder Lange til Kærgård, item hun ham deri skal have beskyldt, at han ulovlig dermed skal have omgået, og for slig hans ulovlig forhandling bør at stå til rette: da efterdi fru Sofie Friis angivende er Tomas Juels lempe angældende, ved vi os ikke deri at være dommere, men hvem påskader det for sin tilbørlige dommer at indkalde, og der gås om hvis ret er.

(214)

** var skikket Peder Bertelsen i Ovsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en skøde han til Lemvig byting 8/5 1640 har udstedt, formeldende det Laurits Jensen, rådmand sst, har den dag standen for tingsdom, skødt og aldeles afhændet fra sig og sine arvinger og til Søren Jessen og Niels Andersen, borgere i Lemvig, og deres arvinger efterskrevne stykke jord med kær og mose, liggende i Lemvig vestermark af salig Peder Tomasens ejendom, des uanseet Laurits Jensen har standen på Lemvig byting 27/10 1637 og kendt sig på sin egne og på sin hustru mors Maren Poulsdatters vegne skyldig at være Peder Bertelsen i Ovsgård 20 enkende rigsdaler og et halvt hundrede rigsdaler efter to Laurits Jensens og salig Niels Andersen, forrige byfoged i Lemvig, deres udgivne brevs videre bemelding, og derfor til en fri underpant har pantsat til Peder Bertelsen og hans arvinger fornævnte jord og ejendom: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Laurits Jensen anno 1637 samme jord og ejendom til Peder Bertelsen for en halv hundrede og tyve rigsdaler har i pant sat, og ikke bevises det igen af pant at være indfriet, og han dog anno 1640 samme ejendom til Søren Jessen og Niels Andersen har solgt og afhændet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde så noksom, at den bør at komme Peder Bertelsen imod hans pantebrev til hinder eller skade i nogen måder.

(216)

** var skikket Mads Lauritsen, rådmand og KM tolder i Ribe, og Laurits Jensen, byskriver sst, deres visse bud Hans Nielsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Christensen i Gundesbøl og Laurits Sørensen i sønder Bork for en vidne, de til Nørherreds ting 13/1 sidst forleden vidnet har, at de 4/6 1635 var på Ribe gæsteting, så og hørte det Niels Nielsen Obling, borger i Varde, leverede til Mads Lauritsen og Laurits Jensen to håndskrifter, lyder på salig Hans Hansen, fornemme borger i Ribe, hvorefter Mads Lauritsen, som da var byfoged, da skulle have tagen sig dom til, hvilke deres vidne Mads Lauritsen højlig benægter, at han ikke i den sag har taget sig dom til, ej heller annammet samme breve til sig, formener samme deres vidne ikke så lovlig at være, at den bør nogen magt at have: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelser findes til hjemting efter KM forordning at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(218)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Germand Joensen i Bølling for en dom, han til Jerlev herredsting 27/10 1641 dømt har, og tildømt Bodil Christensdatter, Niels Ibsen og hendes børn at betale til Anders Hansen, slotsskriver på Koldinghus, 105 sletdaler efter en uretfærdig opskrift, som Anders Hansens tjener, Erik Pedersen, fremlagde, på adskillige summa penge for resterende skyld og landgilde for 1631 og siden fremad, som Niels Ibsen kan med tingsvidne bevise, at de til tinge har været tilbudt til boen til rette trøndingsdag efter salig Morten Bundesens død, så mange som kendte dem ved arv og gæld, og ikke nogen restants blev krævet, som man plejer efter lovens 1. bogs 23. kapitel: så og efterdi samme skiftebrev og kvittants, nu er i rette lagt, ikke har været for herredsfogden, der han sin dom har udgivet eller deri findes inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed denne dom som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, dokumenterne for fogden at fremlægges, og ham derefter parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(220)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Germand Joensen i Bølling for to domme, han over Niels Ibsen dømt har 19/5 og 25/8 1641, hvori han har tildømt Niels Ibsen at fremvise sin adkomst eller derfor at stande til rette, endnu stævnet Germand Joensen for en dele, han 7/12 1641 over Niels Ibsen udstedt har, hvilke dom og dele, Niels Ibsen formener, står hans ære for nær efter samme rettergang, såvel som og det Niels Ibsen for uhjemlet, og ikke Germand Joensen ville eragte at samme tingsvidne, som han udstede dom og dele efter, tilforn til landstinget var magtesløs dømt: så og efterdi Germand Joensen sin første dom 19/5 har funderet på et tingsvidne af Grundet birketing, som siden her til landstinget ved endelig dom er underkendt, der og i den anden dom for ham er fremlagt salig Hans Markdanners hjemmels seddel på samme hopper og kalve, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to domme, ej heller hvis deler og hedenfindelser, derefter udgangen er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og Germand Joensen at give Niels Ibsen til kost og tæring ti sletdaler.

(223)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Lauritsen i ---- og Joen Nielsen i Jerlev for et løgne vidne, de til Grundet birketing 17/2 1741 vidnet har, at Niels Ibsen skulle have stjålet to bjælker i Velling skov imellem 21/6 og 22/6 1641, hvilke tingsvidne her til landsting er magtesløs kendt og siden løgnagtig dømt, hvorfor Niels Ibsen formener, at de for deres åbenbare løgn bør at være fældet og straffes på deres fingre: da efterdi befindes sagen i seks uger at være optagen, så vi uden bevilling imod recessen deri ikke kan gøre længere forhaling, og med endelig landstings dom bevises, Laurits Lauritsen og Joen Nielsens vidne at være løgnagtig kendt, hvilken dom af KM og Danmarks riges råd er konfirmeret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Laurits Lauritsen og Joen Nielsen jo for samme deres løgnagtige vidne bør fældet at være.

(224)

** var skikket Oluf Hansen Ravn i Bjert med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Olufsen, som tjener Hans Nebel i Bjert, for et vidne han 6/8 sidst forleden til Brusk herredsting ham på vidnet har, anlangende at der Anders Andersen forgangen 17/7 har stukken Hans Pedersen hans banesår i Bjert, at Oluf Ravn da skulle have taget to tøjrekøller i sin hånd og sagt, hvem der tager min svend, han skal få djævlen, hvilke ord Oluf Ravn ved sin helgens ed benægter aldrig at have sagt: så efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelse findes til hjemting efter KM forordning at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(225)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anders Christensen på Lerbæk med flere, alle tjenende sst, for et vidne de til Tørrild herredsting 21/5 sidst forleden vidnet har, dem at skulle være vitterligt, at Peder Sørensen, tjenende for skytte på Lerbæk, skulle have været på skærtorsdag sidst forleden i Hover kirke og hørt prædiken, og den tid den var ude, skulle Peder Sørensen været til deres husbonds svendebord med andre gårdens folk, dog har ikke nogen af fornævnte personer udtrykkelig vidnet, hvor Peder Skøt har været for prædiken på fornævnte skærtorsdag, men bevises med Hans Randulf, KM skov ----, hans to skrivelser, at Peder Sørensen skulle have været i KM vildtbane i Velling skov på fornævnte skærtorsdag: så og efterdi Anders Christensen, Morten Jepsen og deres medfølgere, Peder Skøts forhvervede vidner, udtrykkelig har vidnet, det Peder Skøt på skærtorsdag forleden var i Hover kirke og efter prædiken hjemme til bords, og ikke var reden uden Lerbæk gårdsport med hans hest den dag, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Jørgen Mogensen, Hans Ravn og deres medbrødre ikke udførlig og navnlig har vidnet, hvad skytter de skulle seet i KM vildtbane, der at have brugt nogen skytteri eller ulovlig gerning, ej heller taget dem med noget i hænde og dem dermed andrevet, Peder Tomasens vidne og ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Laurits Bjerg og Peder Fallesen og har vidnet efter Mikkel Madsens og Jens Madsens ord og mundheld, som de ikke er bestandig, men for tingsdom har fragået, så Hans Randulfs angivende og vidne ikke nøjagtig er bevisligt gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, angivende og æskning så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Peder Skøt på hans liv til skade i nogen måder.

(237)

** var skikket velb Niels Vind til Grundet, KM befalingsmand på København slot, hans visse bud Christen Jensen i Grejs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jørgen Mogensen i Velling for en vidne, han til Holman herredsting 27/6 sidst forleden vidnet har, at han på skærtorsdag eftermiddag næst forleden at have seet to skytter i KM vildtbane med lange bøsser, Peder Tomasen i Sellerup at have vidnet, at otte dage for sankt mikkelsdag næst forleden, at der han var i skoven med Hans Randulf, da en skytte at være kommen imod dem, ved navn lange Peder Skøt, og ikke har vidnet, om samme skytte har fulgt vejen eller ikke, eller har ført nogen lange bøsser eller hunde med sig, men det at skulle have seet igennem en tåge, dersom de skulle have seet nogen skytte til visse, kunne de vel have seet på hesten og skudt ham, efterdi de var begge skovridere: så og efterdi Jørgen Mogensen, Hans Ravn, Peder Ravn og deres medfølgere vidnesmænd ikke udførlig eller navnlig har vidnet, hvad skytter de skulle have seet i KM vildtbane, der at have brugt nogen skytteri eller ulovlig gerning, ej heller taget dem med noget i hænder og dem dermed andrevet, Peder Tomasens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Laurits Bjerg og Peder Tomasen og har vidnet efter Mikkel Madsen og Jes Madsen deres ord og mundheld, de for dem skulle haft, som de ikke er bestendig, men for tingsdom har fragået, og Peder Skøt samme ord højlig benægter, som forskrevet står, så ---- Randulfs angivende og vidne ---- er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ---- og æskning så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Peder Skøt på hans liv til nogen forhindring.

(246)

** var skikket Christen Lauritsen i Vejlby med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen Bull sst for nogen ærerørige og utilbørlige ord, som han skal Christen Lauritsen tilsagt på Elbo herredsting 1/3 sidst forleden, at Christen Lauritsen skal have fortjent sin degneløn med skælmeri, og han havde berøvet Hans Jensen hans fornuft og førlighed fra ham, desligeste stævnet Hans Jensen Bulls far Jens Hansen Bull for nogen skælderi, han skal have Christen Lauritsen tilsagt, og formente Christen Lauritsen at Hans Jensen Bull og Jens Hansen Bull burde at være og blive samme mand, de ham tilsagt har: da efter flere ord dem imellem var ---- forhandlet ---- Hans Jensen ---- erklæret ---- andet at beskylde, end det som ærligt og godt er i alle måder, og derhos lovede sig efter denne dag ikke at skal påføre Christen Lauritsen nogen unyttig trætte, og dermed afstod Hans Bull på sin og sin fars vegne samme vidner og tiltale, så det ikke videre skal komme dem til skade.

(248)

** var skikket borgmester og råd i Vejle deres visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for et ---- vidne han til Vejle byting 19/8 1641 udstedt har, i meningen at Anders Madsen Byg og Vinter Bertelsen i Vejle skulle efter en skriftlig seddel have vidnet, at de har været med Laurits Pedersen Bjerg i Vejle skov og synet en bøgestub, som skulle have været borte, og ikke Anders Jensen byfoged skal have agtet eller ville anseet, at for samme syn ikke var givet varsel enten til de synsmænd, som tilforn har synet skoven, eller til de vidnesbyrd, som om samme træer tilforn vidnet har, formedelst han dermed 26/8 ved en afvisnings dom kunne så vidt spilde byens sag og tiltale, Laurits Bjerg til vilje, for sådan skovhug, formener Anders Jensen byfoged uret imod recessen at have gjort og bør efter recessens 9. og birkerettens 5. kapitel at lide: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og i seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelser findes til hjemting læst og påskrevet efter KM forordning, vi og ikke imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være.

** var skikket Gregers Pedersen Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Anne Tøgers, borgerske sst, for en dom hun til Kolding byting kort forleden skal have forhvervet, at han skulle være hende skyldig for nogen fisk og rug, hun skal have ham opskreven for i en klakbog, hvilke Gregers Pedersen ved hans sjæls salighed højlig benægter, men hvis han har bekommet af hende, siden hendes salig husbond ved døden er afgangen, har hun ham foræret, fordi han har været hendes værge over skifte: så mødte Hans Jensen på ---- og afstod samme dom og opskrift, og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Gregers Lilleballe til nogen forhindring eller skade.

(249)

** var skikket Søren Christensen, borger i Kolding, hans visse bud Hans Jensen sst og havde stævnet Niels Rasmussen rådmand, Jens Madsen Bjerg, Niels Nipgård og Claus Christensen, borger i Viborg, for at eftersom den tvistige sag imellem og Gertrud Andersdatter i Kolding, hendes arv anlangende, til dem er voldgiven dem at foretage, og dem imellem regne og parterne om fornævnte arv at adskille, så har de ikke dog ville anseet hans erklæring og bevisning, om at Gertrud Andersdatter selv med sin mand, Henrik Denton, deres gods at have bemægtiget på nogle hundrede dalers gode af de interesserede, men enhver efter hendes mor og oldemor kunne være berettiget, bortsolgt og en part pantsat ---- skiftebreve efter hendes salig mor Maren Sørensdatter, disligeste formener han, at de også har ham forurettet i det, at de Mogens Eriksen har frikendt, som var Anker Andersens værge, videre lader de i deres afsigt indføre, at Søren Christensen skulle have det skiftebrev efter Maren Sørensdatter, Gertruds mor, forseglet og underskreven, som ej sandfærdig kan bevises, disligeste i deres afsigt indført en kontrakt, dateret 21/6 1631, som deraf kan eragtes mere arvinger at være end Gertrud alene med hendes søster Maren. endnu videre kan eragtes, at Søren Christensen 16/3 1640 har da såvel som tilforn erbudt sig til regnskab, men Henrik Denton mødt med sit regnskab på engelsk og begæret en rum tids dilation, hvoraf kunne været agtet, at det ikke er Søren Christensens forsømmelse eller opholden. i lige måder stævnet Gertrud Andersdatter med hendes lovværge samt hendes børn Anders Henriksen, Sara Henriksdatter og Maren Henriksdatter med deres lovværge, Jens Tomasen i Kolding, endnu stævnet Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred, som er Maren Andersdatters værge, samt Mette Poulsdatters arvinger, som var Anders Hårs efterleverske, hendes børn og svogre, nemlig Søren Sørensen i Dons, Hans Hansen i Skærup, Hans Christensen i Egtved, Laurits Nielsen i Påby, som er Maren og Gertrud Andersdatters rette medarvinger efter forbemeldte kontrakts bemelding, under dato 21/6 1631, både i mor og oldearv. disligeste Mogens Eriksen på Anker Andersens vegne, som han var værge for, og Jens Jørgensen på Anders Andersens vegne, som han er værge for, så og Jacob From, om han vil på arvinger Mette Poulsdatters vegne have noget dertil at svare. anlangende Gertrud Andersdatters oldearv, som hende efter salig Else Pouls i Kolding er tilfalden, da har de inddraget hendes kvota deraf, udregnet som den 7. part: så og efterdi det befindes sagen på fornævnte fire dannemænd at være voldgiven, parterne om samme deres tvist til endelig ende at skulle imellem sige og likvidere, da finder vi denne deres afsigelse som ugjort, undtagen hvis de om kost og tæring har afsagt, og sagen til bemeldte fire voldgiftsmænd igen at komme, og parterne samtlig uden nogen forhaling for dem her i Viborg at møde med alle deres breve og dokumenter 25/1 først kommende, og voldgiftsmændene dem til endelig ende at imellem sige og kende efter forrige voldgifts indhold.

(254)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding ---- opsættelse i dag 14 dage ---- betale hr Søren Poulsen i Egtved ---- på sin egne og på hans børns vegne, og for den gælds betaling har han til sig annammet 3 boder, liggende i Kolding, og har beholdt samme boder uskiftet til den gælds betaling, som hendes salig mors skiftebrev om formelder, som hendes salig far har udlagt hende og hendes søskende for deres mødrene arv 5 boder, liggende i Provstegade, og siden hendes salig far ved døden er afgået, da har fornævnte Mogens Eriksen, Søren Christensen, Søren Hår på Nebbe udsat samme boder godvillig til hr Søren i Egtved, uanseet de aldrig skal bevise med hendes salig fars hånd, at han skulle i hans levende live pantet eller udlagt noget af hans børns mødrene arv. sammeledes stævnet salig hr Søren Poulsen i Egtved hans arvinger, nemlig Inger, hr Sørens, mester Anker i Kolding, hr Poul i Hjarup, Maren Pedersdatter med hendes lovværge. da er sagen opsat til i dag, og da havde Gertrud Andersdatter ned en stævning hid stævnet salig hr Søren Poulsen i Egtved hans arvinger, nemlig Anker Pedersen, Tomas Pedersen, Christen Pedersen, Frederik Pedersen, Staffen Hansen, Margrete Hansdatter og Mette Hansdatter, så og Staffen Staffensen og Mette Staffensdatter, om de ville have noget til eller imod fornævnte sag at svare, anlangende en skøde, som Gertrud Andersdatter her til landstinget har ladet indstævne, udstedt til hr Søren Poulsen i Egtved. så mødte Laurits Hansen, borger i Århus, på Mogens Eriksens vegne og fremlagde hans efterskrevne indlæg, at eftersom Gertrud Andersdatter har ladet mig stævne til landstinget, anlangende nogen våninger, som jeg med hendes formyndere Søren Christensen og Søren Hår på Nebbe har udsat i hendes fars gæld til hr Søren Poulsen i Egtved og indfriet hendes salig fars rigtige håndskrift, som efter død bør at indfries, da indgav vi vores tvistige sager på dannemænd, mest efter Gertrud Andersdatters egen begæring, og de fire dannemænd har sagt os imellem, og mig for hendes tiltale frikendt, da formener jeg, at jeg bør for hendes tiltale kvit at være. dernæst fremlagde efterskrevne skriftlige indlæg, at eftersom Gertrud Andersdatter har os underskrevne stævnet til Viborg landsting anlangende nogen boder i Kolding, som vores salig far hr Søren Poulsen i Egtved har i sin gælds betaling annammet ---- ikke at svare førend vores brorbarn, salig Staffen Sørensen, fordum materialskriver på Bremerholm, hans søn i København og andre vor søsterbørn og medarvinger efter vores salig far lovlig did kaldes og stævnes, endnu der foruden bekender jeg Poul Sørensen fornævnte stævning: da efterdi det befindes samme skøde tilforn at have været hid stævnet, og sagen over seks uger ---- opsat, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme skøde magtesløs at være.

(256)

** var skikket Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Offersen i Hovmade for to domme, han til Vandfuld herredsting dømt og afsagt har 13/6 og 16/10 1641, og i samme sin dom fradømt Poul Offersen hans retfærdige tiltale, som han havde til Christen Madsen i Nygård og Anne Pedersdatter sst for Anders Pedersens fædrene arv på Stavsholm, som Poul Offersen skal være interesseret i, såvel som efter andre rigtig adkomst breve, som på samme arv skal være i rette lagt for ham, hvilke domme Poul Offersen formener og beskylder, at Niels Offersen uret at have gjort, og mere anseet en dom af Harboøre birketing end sin egen dom. disligeste stævnet Laurits Jessen på Harboøre for en dom, han til Harboøre birketing 13/10 1641 dømt og afsagt har, og der i sin dom kvit dømt Christen Madsen i Nygård og Anne Pedersdatter sst for Anders Pedersens fædrene arvelod, som hans hustrufar Christen Joensen i Nygård, som var Anders Pedersens oldefar, og rette lovværge, og Christen Madsen, som har Christen Joensens datter, og burde i så måder svare, såvel som hans oldemor Anne Pedersdatter efter Christen Joensens død og afgang, og burde at forskaffe Poul Offersen på Anders Pedersens vegne fornævnte hans fædrene arvelod. derimod havde Søren Christensen i Kammersgård på sin egne og på Anne Pedersdatter, salig Christen Joensens efterleverske i Nygård, og samtlig Christen Joensens børn og arvingers vegne stævnet Poul Offersen for et bænkebrev, han lader sig af berømme at have bekommet af hans svoger Anders Pedersen på Stavsholm, anlangende nogen hans hustrus anpart arv, som i Stavsholm bo skulle stå ubetalt, uanseet Poul Offersen for nogle år forleden skal have gjort Anders Pedersens formand salig Mads Sørensen, som da havde Poul Offersens konesøster, ved navn Margrete Poulsdatter afkald for al hvis arv, Poul Offersens kone efter hendes salig forældre, som begge er døde, på Stavsholm var tilfaldet, skal og befindes at kort tid førend Anders Pedersen er indgift i Poul Offersens konesøster Margrete Poulsdatters bo på Stavsholm, al hvis arv og gæld, enhver der i boen tilstod, da at være æsket og krævet, som var 22/12 1637, i Poul Offersen på hans konesøster Margrete Poulsdatters vegne i hendes enkebo, og da skal boen have beløbet sig over gælden 132 sletdaler: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Søren Christensen og Christen Madsen på deres vegne og Anne Pedersdatters vegne til betroede Knud Gregersen og Jens Nielsen i Vinkel, og Poul Offersen på sin egne og Anders Pedersens vegne tog Eske i Flansmose og Mads Mikkelsen i Skidenvad, hvilke fire dannemænd skal forsamles til Jens Kældersvends i Byskov på mandag først kommer otte dage, og da have fuldmagt parterne om al deres iring til endelig ende at imellem sige, hvis de deri gørende vorder skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(258)

** var skikket Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Madsen i Rævskov for en dele, han til Vandfuld herredsting 7/11 1640 taget og forhvervet har, hvilke deler Poul Offersen formener og beskylder at Peder Madsen imod KM forordning har pludselig samme dele forhvervet, menende ham deri uret at have gjort, og samme dele bør magtesløs at være: så og efterdi ingen bevis på samme havre fremlægges, Poul Offersen det til Søren Christensen at være skyldig, men han det højlig benægter, som forskrevet står, det og er over ---- dalers værd, og ingen dom for dele gangen er, da finder vi efter sådan lejlighed samme delsbreve magtesløs at være, og Niels Offersen, som samme ulovlige dele udstedt har, at give Poul Offersen til kost og tæring seks rigsdaler.

(260)

** var skikket Jørgen Andersen i Tyvkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Poul Pedersen i Ammidsbøl for en klage, han til Kolding byting 4/5 sidst forleden gjort har over Jørgen Andersen, for han skal have stukken hans bror Jens Pedersen i Tyvkær i Peder Bertelsens hus i Kolding, hvilke vidner, klage og syn Jørgen Andersen højlig benægter, at han aldrig har gjort Jens Pedersen sår og skade, som de om vidnet har: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelse findes til hjemting efter KM forordning at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage vidner, syn og dom magtesløs at være.

(261)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Otte Sørensen, borger og sætfoged sst, for en dom han til Kolding byting har tildømt Gertrud Andersdatter at betale Barbara Nielsdatter, salig Niels Ibsens efterleverske, og børn i Kolding en summa pending, som de skal have udlagt til den spanske kompagni, eftersom de beretter, at hendes salig far skulle have været forvalter for, uanseet Gertrud Andersdatter aldeles ubevidst, og ikke heller har udfordret nogen gæld eller penning på det spanske kompagnis vegne over registrering, der gods og gæld er registreret, som burde at fordre efter trødningsdag efter 1. bogs 23. kapital efter død mand. disligeste stævnet Barbara, salig Niels Ibsens med hendes og hendes børns lovværge, Niels Nielsen, Anders Nielsen, Jens Nielsen, Anne Nielsdatter og Kirsten Nielsdatter: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet og over seks uger til i dag opsat, hvilke opsættelse findes til hjemtinget efter KM forordning at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(1)

20/1 1647.

** var skikket Søren Jensen og Jens Jensen i Tudvad med en opsættelse her af landstinget 16/x sidst forleden, lydende dem da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom, han 19/8 sidst forleden på Jerlev herredsting over dem dømt har, og dem tildømt at stande lensmanden til rette og lide som vedbør efter tingsvidne, som da skal være fremlagt, anlangende bukke og geder, som de beskyldes af fogden at skulle have forringet for ham, des uanseet samme tingsvidne ikke formelder, enten Peder Jensen eller Jens Jensen det ringeste at have forjaget eller bortført af stedet enten bukke eller geder, eller dem derfor noget at være overbevist, førend fogden dem uden bevis har tildømt dem at stande til rette, formener derfor fogden uret at have dømt, og hans dom bør magtesløs at være, havde og stævnet Simon Salmandsen i Hesselballe med flere for et vidne, de på fornævnte ting 25/7 sidst forleden vidnet har, at de 9/6 næst tilforn var med ridefoged Jens Madsen at optage geder og bukke at drive til slottet, og da på Tudvad gade skulle have fundet 30 stykker, som de skulle have drevet, og Søren Jensen skulle have reden for og spurgt, hvor samme bukke skulle hen, og ridefogden skulle have sagt, de skulle til slottet, og Søren Jensen da skulle have sagt, det sker ikke i dag, og han så skulle have jaget samme bukke heden i buskene, så de ikke kunne drive dem længere, hvilke vidne Søren Jensen højlig ved helgens ed benægter, sig aldrig de ord til Jens Madsen at have sagt, ej heller enten jaget bukke eller geder fra dem i nogen måder: så og efterdi bemeldte forfølgning om samme geder og bukke at afskaffe ej befindes lovlig procederet med nøjagtig forbud til tinge gjort, og lovlig varsel derfor til bønderne givet, så de kunne vidst dem derefter at rette, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner, syn, dom og dele så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(4)

** var skikket Niels Hansen i Jerlev på sin egne og andre hans brødre Jens Hansen og Hans Hansens vegne og havde stævnet Niels Ibsen sst for en voldgift, han med deres salig far Niels Bunde 30/8 1643 har indgået, anlangende et slagsmål, som de tilforn imellem været har, og dog den sag om fornævnte slagsmål på fem dannemænd voldgivet har, som skulle påkende, hvad Hans Bunde for sig og sine sønner skulle give Niels Ibsen for den skade, han bekommet havde, sammeledes stævnet fornævnte voldgiftsmænd for deres voldgifts afsigt, de 2/11 1643 i Nebel gjort har, og da tilsagt Hans Bunde for sig og sine sønner en stor summa pending, 260 sletdaler, til Niels Ibsen at udgive, og sat hverandre borgen på et halvt tusinde rigsdaler, som de med hverandre holdt harm, til rum tid efter at fjenderne var af landet udrejst, så er samme borgen igen af borgens mænd opsagt, hvilken ubillige summa penge såvel som også og en stor borgen, der sat var Niels Hansen og sine brødre ---- aldrig nogen steds har til forpligtet, samtykt eller med deres far indganget enten at udgive eller i nogen måder at sætte borgen, formener derfor at samme borgen nu efter deres salig fars død ikke at komme dem til hinder eller skade, men for den kvit at være: så og efterdi befindes Hans Nielsen Bunde på sin egne og sine sønners vegne her til landsting at have indgivet deres tvistige sag på fem dannemænd, som dem til endelig ende skulle imellem sige, hvad Hans Bunde og hans sønner skulle give Niels Ibsen for hvis sår og ---- med omkostning og forsømmelse, de ham havde gjort og forårsaget, og ---- sætte hinanden nøjagtig borgen for et halvt tusinde rigsdaler ---- dannemænd hinanden at være ube ----, hvilke fem dannemænd siden efter fornævnte voldgift har dem imellem kendt og tilfunden Hans Bunde for sig og sine tre sønner at skulle give Niels Ibsen 260 rigsdaler, såvel som og borgen at sætte, og herredsfogden fordi har tildømt Hans Nielsen for sig og sine tre sønner den resterende summa pending at betale Niels Ibsen såvel som og borgen at sætte, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme voldgift og dis afsigt, som derefter gjort er, ej heller den dom og dele, derpå dømt og udstedt er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Niels Ibsen ikke bemeldte klage har bevislig gjort, det han af dem noget på liv eller i andre måder er angrebet eller tilføjet, da bør samme klage ingen magt at have men magtesløs at være.

(8)

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård hans visse bud Christen Mogensen, borger i Viborg, og havde hid kaldt sandemænd af Hind herred, Christen Friis af Ribe hans bane at udlede, som skal være død funden på den gode mands tjeneres grund i Askov 30/11 sidst forleden, under et humlelæs liggende, og nu fremlagde Christen Mogensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hind herredsting 7/1 sidst forleden, det Christen Mikkelsen og Niels Pedersen i Omme at have vidnet, at 30/11 sidst forleden kom der bud til dem, som velb Erik Juel havde udskikket, at der la en død mand på Askov hede under en humlelæs, og fandtes samme lig, vogn, heste og gode sønden Præstebjerg vad på Askov hede: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Friis at våde og vanlykke at humlelæsset, som var væltet på ham, at være død og omkommet, og det ham til bane og livs lagt.

(9)

** var skikket velb fru Margrete Pax, salig Erik Qvitzows til Tanderup, hendes visse bud Jacob Ulf, der sst, som her i dag lod læse og påskrive et hendes efterskrevne forseglede og underskrevne indlæg, at da hun formener, hendes salig husbond sig nogen vidtløftig gæld at have efterladt, så vil hun hermed have tilbudt alle den salig mands kreditorer af hans efterladte jordegods og løsøre deri at tage deres betaling og udlæg, actum Viborg 17/1 16--, Margrete Pax, hvorefter Jacob Ulf på sin husbonds vegne var begærende, at to gode mænd måtte forordnes al ting dermed at gøre til endelig ende: hvorfor vi og nu tilfinder og forordner velb Jørgen Seefeld til Vosborg gård, KM befalingsmand på Hald, og Jørgen Rosenkrantz til Keldgård, som fru Margrete selv har ladet tilnævne, Erik Qvitzows kreditorer til visse tid og sted at lade vide og tilsammen kalde, hans jordegods og løsøre at taksere og imod gælden til kreditorerne likvidere efter KM forordning og reces, som det sig bør, og dersom nogen af fornævnte to gode mænd for lovlig forfald ikke møder, da en anden vederhæftig god mand, som dertil kunne bevilges, i hans sted at tages, så samme likvidation kan fuldkommes, som forskrevet står, og at fornævnte gode mænd det siden til de interesserede giver fra dem beskrevet, som de ville ansvare og være bekendt.

(10)

** var skikket Jesper Andersen, borgmester i Vejle, med en opsættelse her af landstinget 18/11 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred, for to afvisninger eller uendelige domme i en sag 23/3 1646 og 31/8 sidst forleden, over hvilke domme han sig besværer, at eftersom han har haft to øksne til foders i Vinding herred til Tomas Hvids, og de Vinding bymænd har ladet tage dem og ydet til svenskens folk i Kolding for byens fælles kontributions skat, og han derfor har ladet dem tiltale, da har Søren Hår dømt de Vinding mænd til at betale Jesper Andersen hans øksne eller lide tiltale, og derefter Søren Hår imod hans forrige dem befriet for 4 rigsdaler, de efter egen tykke har frembudt, og ikke ville betale eller rette for dem: da efter flere ord dem imellem var, blev Jesper Andersen og Hans Hansen nu her for retten om samme deres tvistighed således forenet, at Hans Hansen på sin egne og Vinding bymænds vegne lovede og sig til forpligtede, det han på først kommende torsdag 14 dage, som er 4/2, på Vejle byting skal betale og erlægge til Jesper Andersen borgmester 8 enkende rigsdaler, under et fuld volds bøder at være forfalden, dersom der ikke af ham da bliver efterkommet, og dermed samme deres tvistighed bilagt, og herredsfogden der foruden at give Jesper Andersen til kost og tæring to rigsdaler.

(11)

** var skikket Peder Ravn i Skærup på sin datter Lene, salig Jacob Ammidsbøls, i Vejle og hendes umyndige barn Niels Jacobsens vegne og havde stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en dom han til Vejle byting har dømt 16/8 sidst forleden, og deri tildømt Lene, salig Jacob Ammidsbøls, og hendes fattige faderløse barn at betale 80 rigsdaler inden 15 dage, eller derfor lide nam, til salig afgangne hr Niels Christensen, forrige skolemester i Vejle, hans arvinger, som hendes husbond salig Jacob Ammidsbøl skulle være ham skyldig. havde derfor stævnet Hans Jensen i Vissing, som samme dom forhvervet har, såvel som alle afgangne hr Niels Christensen, født i Sneptrup som døde i Vejle, hans arvinger, nemlig Hans Jensen i Storring, hr Christen i Tammestrup, hans mor Anne i Sneptrup og hendes datter Karen, med deres lovværger, sammeledes Maren Hansdatter og Kirsten Hansdatter i Vissing, Maren Sørensdatter i Eriknaur med deres lovværger: så og efterdi for os fremlægges skifte og udlæg, som i salig Jacob Ammidsbøls bo gjort er, hvori findes indført Peder Ravn på sin datters vegne og Jens Nielsen på hendes barns vegne at have opgivet til kreditorerne al den salig mands bo, gods og formue, hvilken skifte og udlæg ikke for byfogden har været i rette, der han sin dom har udgivet, da efter slig lejlighed bør den hans dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne for ham at fremlægges, og i hans dom at lade inddrage, og parterne endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(14)

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård hans visse bud Morten Jørgensen i Vilslev med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst forleden, formeldende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet velb Iver Lange til Bramming, for at eftersom han for nogen tid siden har sagt god for ham til Tomas Jensen af Ringkøbing for en summa pending, hvilke han ham ej har betalt, så han derfor har været forårsaget ved gode mænd at lade sig i hans jordegods indføre, hvilket gods han ikke til dis har villet ham fraløse, hvorfor han formener, han nu straks bør med rede penge ham at fraløse, eller bemeldte gods ham for ejendom bør at følge: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indvisning, at de har udlagt fornævnte gods til Peder Lange for fornævnte sin gælds fordring, og sagen nu over seks uger har været optagen, hvilke opsættelse til hjemting forkyndt, og ikke Iver Lange eller nogen på hans vegne herimod er mødt at svare, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods med sin rettighed jo bør Peder Lange for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og indførslen for sin tilbørlig dommer rykket.

(15)

** var skikket velb Jørgen Juul til Agersbøl hans visse bud Mikkel Andersen i Ørum med en opsættelse her af landstinget 4/11 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han 4/8 sidst forleden på fornævnte ting dømt har, anlangende Anders Mortensen i øster Snede, som ulovlig har draget ind i Kragelund skov at hugge på velb Jørgen Juuls skovspart på langfredag 1645, og er da påpantet ved stub og stavn, og Peder Poulsen ikke vil anse pant og vidner, men dømt ham fri for al tiltale, hvori Jørgen Juul formener, at herredsfogden Peder Poulsen deri har dømt uret og derfor at stande til rette, og hans dom magtesløs at være: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag at være optagen, og ingen er mødt med samme indstævnede dom, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme indstævnede domme magtesløs at være.

(16)

** var skikket Jesper Holst i Bøl med en opsættelse her af landstinget 18/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged i Varde, for en dom han til Varde byting 4/5 sidst forleden imellem hr Hans Hansen Bager, sognepræst til sankt nikolaj kirke i Varde og Jesper Hansen dømt og afsagt har, og grunder han samme sin dom på nogen bænke og hjemgjorte stuebrev og sedler af Christen Nielsen Obling, hr Peder Clausen i Ål og Jens Pedersen i Varde udgivet, i sin mening hr Peder og Christen Nielsen som arvinger skulle være participanter i Jens Munks gård i Varde, hvilke Jens Pedersen i betaling for gæld skulle være berettiget, som han ved en anden hjemgjort seddel skulle have solgt hr Hans, i hvilken ejendom Daniel Phillipsen Jesper Hansen til betaling for sin vitterlig gæld at annamme, dis uanseet ikke for byfogden er bevislig gjort enten med skiftebrev, lodsedler eller med andre medarvingers bevis, hr Peder eller Christen Nielsen i fornævnte ejendom at have enten lod eller del. desligeste stævnet hr Hans Hansen, hr Peder Clausen til Ål kirke, Christen Nielsen Obling, Jens Pedersen i Varde, Niels Nielsen Obl ----, Maren Nielskone i Obling og Maren Nielsdatter i Ål præstegård: så og efterdi Daniel Phillipsen iblandt andet har tildømt Jesper Holst at annamme fyldest efter hr Hanses tilbuds seddel og breve i noget grund og ejendom i Varde, så vidt det kunne tilstrække i hovedstol og rente, imod Jesper Holsts vilje, såvel som og hvis for ham var i rette sat, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans dom i den post så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og Daniel Phillipsen deri at give Jesper Holst til kost og tæring ti sletdaler.

(18)

** var skikket Christen Lauritsen i Slav hans visse bud Christen Christensen sst med en opsættelse her af landstinget 2/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Kirsten Jesdatter i Bølling og hendes mand Christen Hansen for en skøde, som Hans Jessen Brum skal have udgiven til Jerlev herredsting år 1618 til Jep Pedersen, anlangende den bondegårds ejendom i Bølling, som Christen Lauritsens hustrufar salig Jes Brun påboede, formenende samme skøde ikke så rigtig lovlig gjort, som det sig bør, årsagen at salig Jes Brun, som fornævnte ejendom da tilhørte, ikke har det bort skødet, efterdi slig i hans levende live og velmagt sket er, men hans søn Hans Jessen Brun, som ikke da enten havde haft lod eller skøde, dertil berettiget var, der han slig skøde eller afhændelse at have gjort til en fremmed karl Jep Pedersen, skal ikke heller været lovlig varsel given enten for lovbydelse eller skøde til Christen Lauritsens hustru, Mette Jesdatter, som det arve skulle. disligeste stævnet Kirsten Jesdatter og hendes lovværge Christen Hansen med samme skøde, Hans Jepsen Brun til hendes forrige mand Jep Pedersen skulle have udgivet, samt salig Jep Pedersens arvinger og børn, Mette Jepsdatter, Karen Jepsdatter, Anne Jepsdatter og Maren Jepsdatter, hver med deres lovværge, så og salig Joen Hansen af Bølling, forrige herredsfoged i Jerlev herred, som lovbydelse og skøde udstedte, hans arvinger Germand Joensen i Bølling, Anne Joens i Kolding. så mødte Laurits Mortensen i Bøgvad på Jep Pedersens børns vegne og fremlagde efterskrevne pergament tingsvidne af Jerlev herredsting 29/4 1618, formeldende det Hans Jessen i Bølling at have afhændet fra sig og sine arvinger en fuld broderlod i den halve bondegård i Bølling, som Jes Olufsen da påboede, som han kunne arve efter sin far Jes Olufsen og efter sin mor Karen Jeskone, når de ved døden afgik, og til Jep Pedersen Dollerup og hans arvinger: så og efterdi samme skøde befindes anno 1618 gjort og udgivet, og samme bondeeje efter skødens indhold rolig fulgt langt over recessens hævd, og ikke bevises derpå enten at være klaget, påtalt eller forbud gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(20)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, efter hans fuldmagt og nu her for retten i hånd tog velb fru Margrete Ulfstand, Mogens Juels, til Vosborg hendes fuldmægtig Rasmus Svendsen, foged på Vosborg, solgte og skødte fra ham og hans arvinger og til fru Margrete og hendes arvinger en skæppe rug åbomål med videre, som ham for hans gælds fordring på likvidationen efter salig Mogens Juel i en gård i Ulfborg herred og sogn liggende, kaldes Rævsgård, er tilfalden og udlagt.

** var skikket Morten Christensen Høst, borger i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget 16/9 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet Christen Ibsen rådmand og Peder Tranborg sst for et vidne, de 3/4 sidst forleden på Lemvig byting vidnet har, så og Hans Madsen og hans hustru Karen Christensdatter, i hvilket vidne de vidner om adskillige trusler og andet, hvormed Erik Hansen skal have ville tiltvunget sin bror Laurits Hansen, rådmand sst, og hans hustru Karen Simonsdatter i fjendernes tid adskilligt, dog de ikke har egentlig vidnet, at de har hos været eller seet, at Laurits Hansen har givet sin bror Erik Hansen noget. så og stævnet Laurits Hansen for en opskrift og brev, han har i rette lagt, og æsket betaling efter en død mand, salig Laurits Jensen, på en af landsens fjenders vegne for 170 sletdaler, uanseet samme pantebrev er magtesløs dømt, efter hans bog for en hoppe og en hest samt kappe, hvilke gælds fordring ikke skal vedkomme Morten Høst, men salig Laurits Jensens arvinger derfor at være stævnet, ikke heller Morten Høst på de tider skulle have været alle salig Laurits Jensens børns værge: så og efterdi Christen Jepsen, Peder Jensen ----, Knud Simonsen og deres medfølgere har vidnet om Erik Hansens ord og trusler, så og hvis han imod sin bror skulle gjort, der han sig i rigens fjenders tjeneste har indladt, for salig Laurits Jensens gæld, han ham skulle skyldig være, som Laurits Hansen foregiver, og ej sådan lovlig efter KM forordning, om hvis i fjendernes tid tildraget er, gjort anhængig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte vidner, såvel som Laurits Hansens bogs opskrift og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør at komme salig Laurits Jensens børn, så vidt det dem vedkommer, til nogen forhindring men magtesløs at være.

(25)

** (til fru Sofie Staverskovs opsættelse med Peder Poulsen i Givskud): så er Mikkel Tomasen, såvel som nogen af de indstævnede personer ikke mødt, hvorfor denne sag er opsat til i dag seks uger, og efterdi Mikkel Tomasen ikke er mødt eller nogen på hans vegne her imod at svare, som forskrevet står, da dersom han findes lovlig hid kaldt, bør han at give fru Sofie Staverskov til kost og tæring 4 sletdaler.

** var skikket Niels Pedersen Juel, boende i Hygum, med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst forleden, lydende ham da efter en 6 ugers opsættelse at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte ting 5/5 sidst forleden dømt og afsagt har, lydende i sin sentens at efterdi Niels Juel selv fremlægger et opladelse brev på nogen krone stug ager og eng på Tjæreborg mark, at Jens Jepsen må stede og fæste af KM lensmand, tilmed og fremdragen den gode mands fæstebrev på samme ager og eng, at må have det i fæste hans livstid, så og det hans livstid efter samme opladelse og fæstebrev nydt og brugt har, så vidste han ikke at tilfinde Morten Hansen og hans hustru Gertrud Jørgensdatter at udlægge til Niels Juel hvis minde, han af salig Jens Jepsen annammet har: så og efterdi Hans Christensen herredsfoged sin dom på bemeldte opladelse, såvel som og på lensmandens derefter udgivne fæstebrev, har funderet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(29)

** var skikket velb fru Ingeborg Arenfeldt, salig Ernst Normands, til Selsø hendes visse bud Peder Henriksen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 13/11 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Ibsen i Jerlev, den dag sætfoged til Jerlev herredsting, for nogen vidner, som han skal have ---- Jørgen Stålsen af fornævnte herredsting 7/1 sidst forleden, hvorfor fru Ingeborg Arenfeldt formener ikke at være så lovlig kald og varsel ved kalds seddel ----, som det sig burde: så og efterdi Germand Joensen, Jens Rasmussen, Niels Buck, Jens Lauritsen og Hans Jensen udførlig har vidnet, at de fra år 1638 og til 1639, førend de af KM bekom afslag på bemeldte Nygårds marks forpagtning, at have ydet og klart gjort på Koldinghus for den års afgift 70 sletdaler, som de årlig plejer at give, og siden de har bekommet KM missive til Ernst Normand, at de marken måtte beholde for 500 sletdaler fornøje og betale Jørgen Stålsen, som da var slotsskriver, til dem fornævnte fem mænd igen penge 200 sletdaler, hvilke deres vidner de i deres skriftlige indlæg, såvel som og Jens Rasmussen der foruden her i dag for retten er mødt på sin egne og medbrødre vidnesbyrds vegne, og fuldkommen været samme deres vidne gestendig, såvel som og den rette dato og måned skal 21/1 KM missive er på dateret at have ---- vidnet, og intet derimod fremlægges ikke så at være, som de om fornævnte marks forpagtning vidnet har, men samme deres vidne fast mere i adskillige måder bekræftes, både med underskrevne kopier af KM missive, såvel som og med Ernst Normands og Jørgen Stålsens egne underskrevne foræring, som de i kommissariernes overværelse skulle have om hvis poster indbyrdes imellem dem at forklare, hvori udtrykkelig formeldes, at eftersom fra anno 1638 til 1639 er ført i KM regnskab til indtægt fornævnte Nygårds marks forpagtning 333 rigsdaler, og derimod i samme års ugebog ført lensmanden til udgift at have annammet 420 rigsdaler af bønderne at være udgivet, dersom det kunne befindes samme 420 rigsdaler af bønderne at være udgivet, førend afslaget efter KM brevs dato sket er, da Jørgen Stålsen for videre Ernst Normands krav at være fri, hvilke års ugebog og for os er fremlagt, findes påskrevet at være kontraheret imod Ernst Normands egen genpart, så og påtegnet at den efter rentemesterens befaling er regnet og efterlagt, bevises og der foruden med Ernst Normands egen underskrevne kvittants, det han anno 1638 har annammet af Germand Joensen i Bølling 140 sletdaler for hans anpart af Nygårds mark fra philipi jacobi samme år og til årsdagen 1639, så det ene med det andet i så måder derom bestyrkes, og byfogden deri har Jørgen Stålsen frifunden for samme omtvistede post, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod bemeldte indstævnede vidne og dom i den post at sige eller magtesløs dømme, men efterdi befindes herredsskriveren Iver Lauritsen, som dog af forseelse kan være sket, det han den ret ---- måneds dato, KM missive på dateret, som vidnesbyrdene skal have om vidnet, ikke at have indført, og i så måder sig forseet, og fru Ingeborg Arenfeldt omkostning tilføjet, bør han at give hende til kost og tæring tyve sletdaler.

(36)

** var skikket Morten Christensen Høst og Peder Jensen Trans, borgere i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Simon Christensen og Peder Lang, borgmestre der sst, for de 28/6 sidst forleden har tilsagt Morten Høst og Peder Trans at være værger for salig Laurits Jensens børn, idet de er børnenes næste frænder og vederhæftige: så og efterdi befindes Morten Høst og Peder Trans af borgmestre efter deres underskrevne seddel at være til forordnet og befalet Laurits Jensens børns værgemål at forestå, og rådmændene fordi har tilfunden Morten Høst og Peder Jensen Trans borgmestres befaling at efterkomme, da ved vi ikke imod den deres ---- at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Morten Høst og Peder Trans her i dag for retten erbyder dem regnskab af Laurits Hansen for samme børns værgemål at ville annamme, da bør samme dele ikke videre at komme dem til forhindring men magtesløs, og Laurits Hansen derimod forpligt at være at gøre Morten Høst og Peder Trans rigtighed, rede og regnskab for fornævnte børns værgemål, han under hænder haft har, som han vil ansvare og være bekendt.

(38)

** var skikket Hans Nielsen, rådmand i Mariager, og havde stævnet velb fru Susanne Krabbe med hendes lovværge, salig Niels Friises til Krastrup, for hendes anpart af 213 rigsdaler, så og hendes anpart af 114 rigsdaler, som hendes salig husbond til Hans Nielsen skyldig var efter hovedbrevs formelding, hvilke summa han formener Susanne Krabbe pligtig er at betale ham, eller Hans Nielsen derfor at have indvisning og udlæg af fru Susannes bedste løsøre eller jordegods: så og efterdi for fogden, såvel som for os i rette lægges Niels Friises skadesløs brev på 213 rigsdaler, han Hans Nielsen er skyldig bleven, såvel som adskillige sendebreve og hans fogeds beviser, samt og afregning imellem salig Niels Friis og Hans Nielsen gjort, det han da ham er bleven skyldig 114 rigsdaler, disligeste fortegnelse af Susanne Krabbe underskrevet på ---- Hans Nielsen har købt og udlagt til den salig mands begravelse 26 ----, og fogden fordi bemeldte håndskrift og beviser har tildømt fru Susanne Krabbe ---- anpart deraf at betale, da ved vi ikke den hans dom at imod sige, men tilfinder velb Hans ---- til Søgård og Peder Seefeld til Dalsgård, som Hans Nielsen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Susanne Krabbes bopæl, der udæske og gøre Hans Nielsen udlæg af hendes løsøre, for så vidt som hun med rette af den fordrede summa kan tilkomme at betale, den rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Hans Nielsen i andet fru Susanne Krabbes jordegods og løsøre at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for hendes anpart deraf, og det efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.

(42)

** var skikket Hans Pedersen Randulf i Børkop, KM skovrider i Holman herred og Elbo herred, hans visse bud Peder Ravn i Skærup med en opsættelse her af landstinget 16/x sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han skal have dømt til Kolding byting 12/8 sidst forleden imellem ham og Mogens Eriksen, rådmand der sst, og deri ikke endelig senteret, efter Hans Randulf ham beskylder for 45 tønder havre, Mogens Eriksen ham afkøbt, men han ham dog imod sin løfte sin betaling for samme havre forholder og ikke vil betale, med mindre det bevises, de andre som fik korn på Koldinghus, det år svenskens indfald skete, det betalte, hvori Hans Randulf sig formener stor uret at være sket, efterdi samme korn var hans fortjente løn, som han Mogens Eriksen for et fuldt køb solgt har, og ikke at vedkomme enten KM eller slottens korn, hvilket byfogden alt samme skal have forbigangen, og ej i sagen endelig at have dømt, eller sin betaling for sit havre har ville tilfunden: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag er optagen, og Niels Iversen og Mogens Eriksen ikke nu er mødt eller nogen på deres vegne nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke komme Hans Pedersen Randulf til nogen forhindring.

(43)

** var skikket Niels Pedersen Juel i Hygum på salig Peder Tygesens børns vegne, som han er værge for, med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte ting 21/3 1643 har kvit dømt Claus Jensen i Rovst for 80 sletdaler og 8 års rente efter brevs lydelse, og beskyldes hans dom i følgende måder, først at Hans Christensen 1642 har draget til Rovst til Claus Jensen og Mette Clauses og begæret brev på 10 sletdaler, for han skulle dømme ham kvit for Niels Juel, som da på salig Peder Tygesens børns vegne havde ham i forfølgning for en summa pending, dernæst for at brevene skal være over 20 år, og ikke anseet en uendelig dom og to opsættelser, som for ham var i rette lagt, at sagen har været i proces i langsommelig tid tilforn, førend brevene blev 20 år, som i dommen er indført, formener Hans Christensen deri for gunst og gave har ham på fornævnte faderløse børns vegne gjort stor uret: da efter flere ord dem imellem var, da afstod de på begge sider bemeldte indstævnede dom, vidne og brev, så det skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen videre til hinder eller skade, men Niels Juel der foruden at give Hans Christensen herredsfoged til kost og tæring 4 rigsdaler.

(45)

** var skikket Søren Sørensen i Astrup med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Else Anderskone i Astrup, Volborg Christensdatter i Guldager, Gertrud Andersdatter i Myrtue og Christen Christensen i Gesing for et vidne, de til Skast herreds ting 2/8 1642 med Anders Lauritsen i Astrup vidnet har, anlangende Søren Sørensen skulle have overfaldet Anders Lauritsen med skændsord, og kaldt ham en hestegilder, en hundsfot og en tyv, og truede og undsagde ham og kaldte ham en djævels krop, hvilke ord Søren Sørensen højlig benægter aldrig af ham talt, men ham af Else Anderskone, som er Anders Lauritsens hustru, og Volborg Christensdatter og Gertrud Andersdatter, som er hans egen datter og steddatter ham til vilje og af avind at være Søren Sørensen påvidnet: så og efterdi Else Anderskone og hendes medfølgeres vidne, som 2/8 1642 skulle være udgået, hid stævnet er, ikke fremlægges, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, Iver Nielsen og hans medfølgere ikke heller udførlig har vidnet, dem at have seet Søren Sørensen skulle slaget Anders Lauritsen med samme sten, så fornævnte syn og sigtelse ikke deri fuldkommelig er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner, syn og sigtelse, såvel som den dele, derefter forhvervet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Søren Sørensen til nogen forhindring, men Anders Lauritsen at give Søren Sørensen til kost og tæring 3 rigsdaler.

(48)

3/2 1647.

** var skikket Laurits Nielsen i Amtrup med en opsættelse her af landstinget 2/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Sørensen Skrædder, borger i Holstebro, Søren Jensen Ladefoged og Christen Swertfejer for en villig vidne, de 27/10 til Holstebro byting efter en skriftlig seddel med oprakte finger og ed gjort har, at på torsdag, da sidst forleden var 14 dage, skulle Laurits Nielsen kommen ind i Peder Madsens gård, borger sst, og der søgt efter Laurits Jensen, tjenende Jonas Hansen Blymester, som den tid tjene ham at arbejde, og der han skulle have fundet ham i Peder Madsens gård, skulle han have overfaldet ham med mange skændsord, parlament og slagsmål, og skulle have kaldt ham landrøver, og skulle Laurits Nielsen have løbet til Laurits Jensen og slagen ham med en kæp: så og efterdi Christen Sørensen Skrædder, Søren Jensen Ladefoged og Christen Swertfejer udtrykkelig har vidnet om visse dag og tid at have seet Laurits Nielsen kommet i Peder Madsens gård, og Laurits Jensen ved parlament og slagsmål overfalden, og slagen ham med en kæp, hvilke deres vidne med syn bekræftes, Laurits Jensen at have haft en blå plet på hans højre hånd, så sandemænd fordi har ham iblandt andet på sagvolderen Laurits Jensens, KM og byens vegne vold oversvoren, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, syn og den sandemænds ed, så vidt deri svoret er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi fornævnte sandemænd i lige måde har Laurits Nielsen vold oversvoren på Peder Madsens vegne, formedelst han samme parlament i Peder Madsens gård skulle gjort, endog ej bevises ham noget imod Peder Madsen at have gjort med slagsmål eller andet, da bør deres ed deri ingen magt at have, og efterdi Laurits Nielsens benægtelse befindes imod fornævnte vidner, som nu er ved magt kendt, at være gjort, da finder vi den ingen magt at have men magtesløs at være.

(51)

** var skikket Laurits Nielsen i Nørkærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han 22/10 sidst forleden på Nørherreds ting imellem ham og hans kære husbond velb Jacob Grubbe til Kabbel dømt og afsagt har, og deri tildømt ham efter recessen at udvises af sin gård, formedelst at han ikke skal have ydet sin skyldsmør til sankt hans dag midsommer næst forleden, hvilken dom Laurits Nielsen beskylder i efterfølgende måder, først ham ikke at have agtet adskillige skrivelser fra hans husbonds fuldmægtig, som for ham samme dag har været i rette lagt, formeldende at årlig skulle give rede penge i enkende rigsdaler for alt hans, såvel som andre hans medtjenere, deres skyldsmør og anden årlig landgilde, hvilken skrivelser han år efter anden altid har efterkommen og ydet rede penge, ikke heller for herredsfogden har været bevist, han i denne forgangen år skal være advaret eller tilsagt at yde smør eller andet til landgilde end rede penge, som han altid tilforn i langsommelig tider gjort har, menende herredsfogden deri uret at have gjort, og hans dom bør magtesløs at være: så og efterdi befindes for herredsfogden udførlig har været i rette sat, om Laurits Nissen ikke havde sin gårds fæste efter recessen forbrudt, og fogden dog alligevel ikke egentlig derom har underskedet, da bør den hans dom at være som udømt var, sagen til herredstinget igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, endelig om hvis for ham bliver i rette sat, at dømme og adskille, som han vil ansvare og være bekendt.

(54)

** var skikket Niels Gertsen, borger i Kolding, og havde stævnet Hans Hansen og Knud Bertelsen, overformyndere der sst, for en kontrakt og forlig, som de skal have gjort og oprettet imellem ham og hans svoger Gerhard Ortwein 10/4 næst forleden, anlangende en oldearv, som Niels Gertsens datter Maren Nielsdatter, Gerhard Ortweins hustru, skulle være arvelig tilfalden efter hendes morfar, Jep Madsen Smed i Kolding, for en rum forleden tid, hvilken tvistighed dem derom imellem var: så og efterdi for byfogden såvel som for os er i rette lagt et kontrakts brev og forening imellem Niels Gertsen og Erhard Ortwein gjort og oprettet, som de begge med egen hånd har underskrevet, og byfogden fordi har tildømt Niels Gertsen samme kontrakt at holde og efterkomme, og at betale hans svoger Erhard Ortwein samme summa penge, eller lide nam og vurdering, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt eller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(57)

** var skikket Johan Pouch, borger og rådmand i Ribe, hans visse bud Hans Jessen i Lunderup med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lange til Bramming, anlangende noget jordegods som Johan Pouch ved to gode mænd efter landstings dom har ved indvisning har bekommet for en summa penge, Iver Krabbe ham skyldig var, hvilke jordegods Iver Lange ikke endnu har indløst, hvorfor Johan Pouch formener Iver Lange pligtig at være ham samme jordegods nu straks at fraløse, eller samme jordegods Johan Pouch bør for ejendom at følge og tilhøre: da efterdi for os i rette lægges fornævnte to gode mænds indvisning, det de har indført Johan Pouch i Iver Langes fornævnte jordegods for samme summa penge til sin gælds betaling, sagen og her til landsting har været indkaldt og i seks uger optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme udlagte gods jo efter bemeldte gode mænds indførsels brevs formelding bør Johan Pouch for ejendom at efterfølge, såfremt indførselen ikke for sin tilbørlig dommer bliver rykket, dog han det igen efter håndfæstningen til frit folk at skal afhænde.

(58)

** var skikket Laurits Mortensen i Tvevad og havde stævnet Knud Pedersen i Skibild for nogen ord, som han Laurits Mortensen på Nøvling kirkegård i menigheds og ærlig forsamling tilsagt har, hvilke ord skal være Laurits Mortensen hans ære og lempe anrørende, hvorfor han formener, at Knud Pedersen slig hans ord og tilsagn bør at gøre bevisligt, eller for slig hans ærerørige ord efter forordning at lide dom og dele: så mødte Knud Pedersen og erklærede Laurits Mortensen, det han ikke vidste med ham andet end hvis ærligt og godt er, og efter sådan lejlighed afstod Laurits Mortensen samme sag og tiltale, så samme vidne og dom, som deri kan være forhvervet, dermed skal være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(59)

** var skikket Jes Pedersen i lille Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Henrik Ravn i Børkop for et lovbud og vedkendelse, han på Holman herredsting 3/8 sidst forleden gjort har og lovbudt og vedkendt sig en fuld broderlod i samme halve bondegård, Jes Pedersen iboer. endnu havde stævnet Peder Ravn i Skærup med flere for et vidne, de på Holman herredsting 10/8 sidst forleden gjort har, at Henrik Ravns far, salig Jens Ravn, han var barnfødt i lille Velling i den bondegård, Hans Ravn og Jes Pedersen iboer, som da var én gård og arvede en fuld broderlod efter sin salig far Peder Ravn og mor Kirsten Ravns, såvel i den bondegård, Jes Pedersen iboer, som i den bondegård, Hans Ravn påboer, men om samme hans broderlod i Jes Pedersens gård var solgt eller ikke, det kunne erfares af breve og dokumenter, disligeste at den salig mand Niels Ravn og Lauge Ravn langsommelig tid har trættet om samme ejendom, og gården først Niels Ravn tildømt i brug og besiddelse: så og efterdi Henrik Ravns lovbud og vedkendelse til fornævnte bondegods ikke befindes med lovlig adkomst, skøder, lodder eller andet bekræftet, som det sig burde, Peder Ravn, Jens Tomasen og deres medfølgere vidnesbyrd og mesten part befindes uendelig vidnet, og deres vidne derom i tvivl heden stillet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme lovbud, vedkendelse og vidne, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(62)

** var skikket Henrik Ravn i Børkop og havde stævnet Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, Hans Hansen i Skærup, Peder Ravn og Hans Ravn sst for en afsigt og brev, de skal have afsagt og gjort, hvori de skal have til berettiget Lauge Ravn og salig Niels Ravn i lille Velling al den gård i lille Velling, som Niels Ravn og hans bror Lauge Ravn påboede, for deres ejendom at være, uanseet Henrik Ravns far salig Jens Ravn havde arvet en fuld broderlod i fornævnte ejendom efter sine salig forældre Peder Ravn og Kirsten Ravns, som ejede al fornævnte ejendom, og ikke samme Frederik Ravns fars arvedel skal være solgt eller afhændet. så fremlagde Jes Pedersen ovennævnte efterskrevne afsigt, dateret lille Velling 17/3 1642, at eftersom de ikke kunne forene Niels Ravn og Lauge Ravn, da har de afsagt, at samme ejendom kunne være 600 rigsdaler værd, hvori Niels Ravn efter skøder og dokumenter kunne være til berettiget 540 sletdaler, Lauge Ravn for sin egen arvepart 270 sletdaler, og derforuden Jørgen Ravns broderlod, som Lauge Ravn sig har tilkøbt, beregnet for den ottende part af samme gård, i penge anslagen for 88 sletdaler, blev Lauges anpart derved 358 sletdaler, og formente Jes Pedersen, Henrik Ravn ikke med nogen adkom, skøder eller lodder skulle bevise sig i samme bondegård at være berettiget: så og efterdi Henrik Ravn ikke med nogen lovlig adkomst, breve, skøder, lodder eller andre nøjagtig bevis beviser sig i samme bondegård og dis ejendom lovlig til berettiget at være, men fast mere bevises fornævnte gård og ejendom efter landstings voldgift af fire mænd at være Niels Ravn og Lauge Ravn imellem forhandlet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Henrik Ravn deri mægtig på samme fire mænds afsigt at tale

(64)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt efterskrevne forseglede brev, så lydende jeg Niels Juel til Astrup gør vitterligt at jeg har annammet af Otte Krumpen, høvedsmand på Hald, fem beseglede pergamentsbreve, lydende på noget Grindeslev klosters gods, den første brev, som skal være et tingsvidne af Nørherreds ting 1470, lydende at hr Mikkel, prior af Grindeslev, lod opkræve sandemænd at gøre markskel imellem Grindeslev og Rærup, den anden en dom af landsting 1470 lydende på fornævnte markskel, den tredje brev et Eskild Nielsens skiftebrev, lydende på to gårde i Roslev og Tustrup, han har skiftet til Grindeslev kloster, dateret 1435, den fjerde et sandemænds brev på Lyby mølledam, damsbund og fiskeri, den femte et lovhævds brev på Lyby mølle, dateret 1454, hvilke breve jeg forpligter mig at igen udskikke her i Viborg i KM brevkiste, dateret Viborg under sin dato 1556 min hånd Niels Juel.

(65)

17/2 1647.

** var skikket Peder Henriksen på velb fru Ingeborg Arenfeldt til Selsø hendes vegne og gav til kende, hvorledes fru Ingeborg Arenfeldt af Jørgen Stålsen i Vejle efter adskillige opsættelser til dette landsting skulle være hidkaldt og bød sig imod ham i rette. så er Jørgen Stålsen ikke for retten mødt med samme opsættelse at gå i rette: da bør fru Ingeborg Arenfeldt for samme opsættelse kvit at være, og Jørgen Stålsen pligtig at give hende til kost og tæring 4 rigsdaler.

** (til fru Ingeborg Arenfeldts opsættelse) og nu mødte Christoffer Lauritsen på Jørgen Stålsen hans vegne og fremlagde efterskrevne seddel, lydende eftersom velb fru Ingeborg Arenfeldt til Palsgård har ladet Anders Jensen, byfoged i Vejle, stævne til Viborg landsting for adskillige domme, han imellem den gode frue og underskrevne dømt har, og jeg med svaghed og sygdom på min seng er behindret, da er jeg af gode velb landsdommere begærende, at hvis domme og sager, som lovlig er indstævnet, måtte opsættes til næste landsting: da efter slig lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og dem da her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** (til hr Anders Nielsen i Uldum hans opsættelse) så mødte Niels Graversen i Lervads kær på Jørgen Nielsens vegne og begærede sagen nogen tid at måtte sig bero: da efter parternes bevilling er samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og fornævnte dom og forfølgning imidlertid ikke at komme hr Anders Nielsen til nogen forhindring eller skade.

(66)

** (til Mogens Billes opsættelse om den brev med Tudvad mænd): da for nogen lejlighed sig heri begiver og efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag, og dem da her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og bemeldte indstævnede otte mænd da samtlig personligt her at møde, og da tingbogen her at til stede føre.

3/3 1647.

(var ingen dommer, men hører Henrik Jensen)

17/3 1647.

** var skikket Hans Tomasen Riis af Bergen i Norge med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb fru Inger Hvas, Iver Langes til Bramming, og velb Jens Lange til Bramming for to kundskaber eller beviser, de deres husbond og far velb Jens Lange til Bramming givet har, at Hans Tomasen Riis skulle have kommen til Bramming i kejserens tid med fjendernes folk med sig og truede sig en håndskrift til af Iver Lange med ild og brand, at om han ikke ville give ham nøjagtig hvad han var begærende, da at hente flere til sig, og inden aften den gode mands gård ellers at skulle sættes i ild og rød lue, hvorover han var nødt til at udgive den, hvilke deres kundskaber han i ingen måder er gestendig, men var forårsaget at komme her i landet at fordre betaling for hvis, han af god vilje på fremmede steder til den gode mands barn forstrakt havde, og i så måde lige ved andre landsens indbyggere gerådet under fjendernes tvang og gevalt: så og efterdi fru Inger Hvas og Jens Langes kundskaber, såvel som og Morten Jørgensen og Peder Eskildsens kundskaber og vidner befindes at være gjort og vidnet imod Iver Langes udgivne gælds brev og forpligt, tilmed og Inger Hvas og Jens Lange deri befindes vildig, Iver Lange til behjælpning vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kundskaber og vidne så noksom, at de bør at komme Hans Tomasen Riis til nogen forhindring men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden efter Iver Langes forseglede og underskrevne skadesløs håndskrift har tildømt ham samme seks hundrede rigsdaler at betale, så ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte dom og håndskrift at sige, men Iver Lange pligtig samme summa penge skadesløs til Hans Riis bør at betale, og fordi tilfinder velb Claus Dyre til Vingegård og Hartvig Rostrup til Stårupgård, som Hans Riis selv dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Iver Langes bopæl, der udæske og gøre ham udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Hans Tomasen Riis i andet Iver Langes løsøre og jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(71)

** var skikket velb Jens Høg til Vang på sin egne og på velb Gunde Lange til Kølbygård, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet velb Erik Krabbe, at eftersom han skal have for nogen rum tid siden sat bemeldte gode mænd to hans ejendoms gårde og gods i pant, liggende i Hardsyssel i Skodborg herred, som kaldes Brejnholt og Korkholm, for hvis løfter, de skal være i for ham i land Holsten, og eftersom de gode mænd for samme deres løfte skal have lidt skade, maning og pendings udlæg, har de været forårsaget at gøre annammelse i samme panter, og efterdi Erik Krabbe ikke hidtil har indløst samme pant, er de forårsaget at hænde dom på samme pantegods, om det ikke bør at følge de gode mænd til ejendom: da efterdi for os fremlægges Erik Krabbes pergaments hovedbrev, som Gunde Lange og Jens Høg som tro forlover nu i forgangen snapsting 1647 efter dis opskrift med 2000 rigsdaler og syv procent, såvel som 40 rigsdaler, som er rejse omkostning, har indløst, såvel og derforuden Erik Krabbes to breve på 250 rigsdaler med seks procent, som Jens Høg som en forlover og har indløst, for hvilke løfte han dem til forsikring har i pant sat for bemeldte hans jordegods det at lade annamme, hvorefter de og har ladet gøre annammelse i fornævnte gods, og fordi sagen her til landsting ladet indkalde, to gode mænd at til forordnes samme annammede pantsatte gods dem at til likvidere, da efter sådan lejlighed tilfinder vi velb Iver Kås til Ulstrup og Jacob Grubbe til Kabbel, som Christen Christensen på Gunde Lange og Jens Høgs vegne dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og i KM fogeds overværelse gøre Gunde Lange og Jens Høg ved rigtig likvidation udlæg i fornævnte pantsatte gods for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør.

(75)

** var skikket Matias Mogensen og gav til kende, for at eftersom velb Iver Lange til Bramming er ham en summa pending skyldig bleven, og ikke endnu er blevet betalt, har han været forårsaget ham derfor med rette at lade søge til Gørding herredsting, og der 14/12 forhvervet dom, at han skal betale, og agter til landstinget den at lade konfirmere, og at ham må opnævnes to gode mænd, som efter KM forordning kunne gøre ham indvisning og udlæg af velb Iver Langes løsøre eller jordegods: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Iver Langes underskrevne brev og forpligt på 300 rigsdaler, som hans søn er bleven ham skyldig, som han bepligter sig ham skadesløs i alle måder at holde, og ikke med kvittants eller i andre måder nøjagtig bevises, samme penge at være ham betalt, så fogden fordi har tildømt Iver Lange samme summa penge at betale med interesse, da ved vi ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme, og fordi tilfinder velb Claus Dyre til Vingegård og Hartvig Rostrup til Stårupgård med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Iver Langes bopæl, der at udæske og gøre Matias Mogensen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Matias Mogensen i andet Iver Langes jordegods eller løsøre at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter Iver Langes skadesløs brev og forpligt, som det sig bør, og det eftersom de ville ansvare og være bekendt.

(78)

** var skikket Hans Justsen, borger og rådmand i Århus, hans visse bud Niels Madsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Iver Lange til Bramming, for at eftersom han ved to gode mænd er gjort indførsel i Iver Langes hovedgård Bramming for 1680 rigsdaler hovedstol, rente og interesse, han til Hans Justsen efter hans skadesløs brev har skyldig været, hvorfor han er udlagt i Bramming hovedgård 18 tønder rugskyld og 11 tønder bygskyld, og formener Hans Justsen samme udlæg bør at følge ham og hans arvinger for ejendom: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsel, det de Hans Justsen for 18 tønder rugskyld og 11 tønder bygskyld i Bramming hovedgård for hans fordrede gæld har udlagt, sagen og her til landsting har været indkaldt og i seks uger optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte udlagte kornskyld i Bramming hovedgård jo efter bemeldte gode mænds indførsels brevs formelding bør Hans Justsen for ejendom at følge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indførsel for sin tilbørlig dommer rykket, dog han det igen efter håndfæstningen til frit folk skal afhænde.

(80)

** var skikket Niels Jensen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Ibsen sst for en gammel forgemt dele, han på Jerlev herredsting 18/11 fremlagt, og der ladet den læse og påskrive, belangende nogen penge, som Niels Jensen skulle være ham skyldig, og ikke at han kunne få sin visse sum at vide, ej heller hvor gammel samme dele skulle være, på det han ville holde ham længe i samme dele, des uanseet at han tre ting har sine bøder på Jerlev herredsting tilbudt, og ikke at Niels Ibsen dem annamme ville, og Niels Jensen nu forårsages sine bøder til landsting at udlægge, og formener derfor samme dele bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den over seks uger til i dag er optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og dog ingen af fornævnte indstævnede nu her er mødt at gange i rette eller nogen modstand herimod at gøre, vi og ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være og ikke komme Niels Jensen til nogen forhindring.

(81)

** var skikket Hans Lauritsen i Lemvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Andersen, borger sst, for nogen sankevidner han til Lemvig byting forhvervet har, belangende Morten Høst og Laurits Agerskov at have vidnet, at Hans Lauritsen skulle have lovet Peder Andersen betaling for en hest, en svensk løjtnant skulle fra ham have bekommet, hvilke Hans Lauritsen hårdelig benægter sig aldrig at have gjort i sine dage. fremdeles stævnet Peder Andersen for en dom, han til Lemvig rådstue efter samme vidner forhvervet har, belangende rådmænd at have tilfunden Hans Lauritsen at betale Peder Andersen ti rigsdaler, uanseet Hans Lauritsen beviste for dem med kæmnerne Mads Madsen og Christen Andersen sst, at de al den stund, svensken var landet mægtig, krævede Peder Andersen for sin skat, han til dem skulle udlægge, da svarede han dem, han ikke ville udgive den skat, han var lagt for, førend han fik betaling for hans hest, som løjtnant Suck bekom: da efterdi samme sag befindes i seks uger at være optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt efter opskriftens indhold, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være, og ikke at komme Hans Lauritsen til nogen forhindring, og Peder Andersen at give Hans Lauritsen til kost og tæring 4 rigsdaler.

(83)

** var skikket Simon Rasmussen Skomager, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da have stævnet Laurits Ibsen Kyed, borger sst, for et pantebrev, han lader sig af berømme han til Kolding byting nogen tid siden forhvervet har, anlangende det Simon Rasmussen skulle have været Laurits Ibsen en summe penning, nemlig 200 sletdaler, skyldig, og Simon Rasmussen ved sin fuldmægtig, Niels Iversen, byfoged i Kolding, for samme penning skulle have sat Laurits Ibsen sin gård og ejendom i pant, dog han ikke har udgivet sin fuldmagt til Niels Iversen, slig pant at udgive, og ikke Simon Rasmussen enten kan læse eller skrive, ikke heller nogen med ham slig fuldmagt har til vitterlighed underskrevet, dog Niels Iversen imod Simon Rasmussens minde og vilje har sat Laurits Ibsen samme gård i pant, den at bruge eller bruge lade. dernæst stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for en dom han 15/10 1645 til Kolding byting i samme sag dømt har, formeldende at bemeldte byfoged har tildømt Simon Rasmussen samme pant at indfri, eller Laurits Ibsen sig det at nyttig gøre, uanseet Simon Rasmussen formener sig ingen fuldmagt dertil at have udgivet, så vidt at pantsætte, tilmed formener samme dom ikke ret, efterdi sagen ikke lovlig er forfulgt, ikke heller nogen mødt til gensvar, men straks dømt uden opsættelse: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistighed på fire dannemænd, Simon Rasmussen på sin side tog Morten Panck, borgmester i Kolding, og Laurits Slajkær sst, hvorimod Laurits Ibsen tog Peder Nielsen skipper og Hans Hansen, borger sst, de og samtlig tilnævnte Søren Hår, rådmand sst, hvilke fem dannemænd skal møde i Morten Pancks hus i dag tre uger, og da have fuldmagt dem om samme deres tvistighed at imellem forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder, skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, og såfremt nogen af parterne da bliver ved og gør ophold, da den at oprette sin vederpart skaden, som derover forårsages.

(85)

** var skikket Envold Jensen, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Terkild Turesen, overkæmner i Varde, for et opskrift eller restants, såvel som et fremlagt indlæg, han kalder byens protokol, han 5/10 1646 på Varde byting har fremlagt, hvori Envold Jensen skal findes indskrevet for adskillige rest af engpenge, nemlig 158 rigsdaler, han 1640, 1642 og 1643 skulle være Varde by skyldig, hvilke restants og protokol beskyldes i efterfølgende måder, blandt andet at ham ikke er overbevist, han har udlovet penge at betale af de enges brug i de åringer, han findes for i overkæmnerens fremlagte restants, ikke heller han har brugt eller nydt samme egne i fornævnte åringer, og dog er han efter slig unøjagtig opskrift til Varde byting tildømt fornævnte summa penning at betale: så og efterdi befindes Envold Jensen sig i Varde bys bog og protokol at have ladet indskrive og gjort sin borgerlig ed, sig efter de skrevne artikler at forholde, hvilket han med egen hånd har underskrevet, hvorefter han og i fornævnte protokol findes indført fornævnte summa penge for forbemeldte engleje har udlovet at ville give i fornævnte åringer, som ikke med kvittants bevises af ham at være betalt, men resterer, han og der foruden, efter bemeldte rådstue vidnes indhold, iblandt andet har lovet og indgået, enhver for sin eng i byens bog indskreven at holde byen det skadesløs, og byfogden fordi har tildømt Envold Jensen at betale fornævnte summa penge engleje med rente, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme Varde bogs protokol og restants, såvel som den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, og Envold Jensen deri pligtig for unyttig trætte imod hans egen forpligt og love at give borgmester og råd til kost og tæring ti sletdaler.

(88)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans visse bud Hans Kall, prokurator her i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lange til Bramming, for at eftersom han for nogen tid siden ved gode mænd har bekommet indvisning for hans gælds fordring, 150 rigsdaler, i Bramming hovedgårds takst, hvorfor Jacob Grubbe efter slig lejlighed formener, Iver Lange enten bør samme udlæg fra ham at indløse, eller og det siden bør at følge ham og hans arvinger for ejendom efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indførsels brev, hvori de Jacob Grubbe for hans gælds fordring har indført i fornævnte Bramming gods bygtakst for halv tredje tønde bygskyld, Iver Langes fuldmægtig og her i dag er mødt og berettet, at Iver Lange intet derimod har at sige, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte anpart bygskyld i Bramming hovedgårds korntakst efter bemeldte gode mænds indførsel jo bør Jacob Grubbe for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indførsel for sin tilbørlig dommer rykket.

(89)

** var skikket Hans Frederiksen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen Buck, sætfoged til Kolding byting 14/10 sidst forleden dømt har, og Hans Frederiksen tildømt at lide tiltale for en bordag, han skal have gjort med Niels Pedersen, knivsmed sst, uanseet aldrig er ham overbevist, det han har gjort ham sår og skade, eller derfor til tinge at være sigtet eller beskyldt med helgens ed og oprakte fingre efter loven: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og dog ingen mødt med samme indstævnede vidner, dom og dele at i rette lægge, vi og ej imod recessen kan gøre uden bevilling længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, dom og dele magtesløs at være, og ikke at komme Hans Frederiksen til nogen forhindring, men Hans Buck og Niels Iversen byfoged at give Hans Frederiksen hver to rigsdaler til kost og tæring.

(90)

** var skikket Jep Pedersen Skrædder ved Heldum kirke med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Eskesen i Ballegård med flere for et syn og vidne, de 23/11 sidst forleden på Skodborg herredsting synet og hjemlet har, at de fornævnte dag var med Kynde Christensen i Heldum præstegård på hans mor Kirsten Jørgensdatters vegne til syn på efterskrevne åsteder, hvor var gravet nogen digetørv, som var afført, som var i længden 33 skaft, og i breddelsen en trin somme steder to trin, hvilke deres usandfærdige sanke og vildige købevidne Jep Skrædder hårdelig benægter ikke sandfærdig at være vidnet, formedelst vild, frændskab, gunst og gave, uanseet at Jep Skrædder i mange år har brugt samme jord: så og efterdi for fornævnte vidne og syn ej befindes varsel til jorddrotten at være given, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(93)

** var skikket Søren Villumsen, orgemester i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Hans Glarmester samt andre efterskrevne sandemænd i Vejle formedelst deres ed og tov, de har gjort og afsagt til Vejle byting 26/11 sidst forleden imellem ham og Lene, salig Anders Munks der sst, i sin mening at de da skulle have ham en fuld vold oversvoren og funderet deres ed og tov efter en sammen rottet og usandfærdig vidne, og ikke har ville anseet, at Søren Villumsen som en fattig fremmed karl om nattetide på gaden er overfalden af Peder Andersen og Anders Andersen Munk, og næppelig med livet undkommen, og da han er kommet hjem og lå i hans seng, er de kommen for hans dør og udæsket ham med mange ukvemsord, og indslaget fire vinduer på hans hus, og dog frikendt dem for vold at bøde, som lader sig anse at være gjort for svogerskab, vild og venskab, eftersom formanden Hans Glarmester er Peder Andersen og Anders Andersens svoger: dernæst afstod Søren Villumsen orgemester så og Anders Andersen på begge sider bemeldte indstævnede vidner, klage, syn, forfølgning og sandemænds ed, så det ingen videre til hinder eller skade skal komme i nogen måder,

(96)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Oluf Nielsen i Gadbjerg med flere, for at de 9/12 1644 har været i Førstballe i den gård, afgangne Jens Mortensen iboede og afdøde, og der skiftet og vurderet gods, indgæld og udgæld, som fandtes efter ham, eftersom det da skulle have været trøde dag, og da udsat til Jacob Brockenhuus seks skæpper rugsæd for 10 skæpper rug og 20 skæpper havre, som de angiver ham at restere af hans landgilde for 1653, dog ikke navngiver på hvad steder, samme sæd skulle befindes at være sat, og efterdi Johan Brockenhuus den tid var i Fyn, og ikke i det ringeste om sådan deres foretagne partiering noget tilforn er blevet til kende givet, men dem efter lovens første bogs 23. kapitel tilsteder når kreditorerne er udenbys eller udenlands af deres egen tiltagne myndighed og uden lovlig opkald af tinge boen at have udbyttet, hvorfor han formener dem pligtig at være selv tolvte at gøre boen igen så god som den var, før de den udbyttede og partierede. disligeste stævnet Johanne Jenses i Førstballe, Niels Mortensen, Kirsten Mortensdatter og Anne Mortensdatter i Smidstrup, Maren Jenses og Knud Jensen i Mørup, Else Nielsdatter i Amlund, Anne Jensdatter i Søgård og Maren Jenses i Tofthøj, samtlig afgangne Jens Mortensens hustru og arvinger, om de vil have noget herimod at svare: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og ikke Oluf Nielsen, Søren Lauritsen eller nogen andre herimod er mødt at svare, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme udlæg og domme magtesløs at være.

(98)

** var skikket Jørgen Stålsen, indvåner i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet efterskrevne vidnesfolk for efterskrevne vidner, de til Elbo herredsting 11/4 1643, Anst herredsting 13/4 1643, Holman herredsting 17/4 1653 og Kolding byting 12/4 1643 vidnet har, anlangende den gode mand lensmanden i de åringer 1633 - 1634, 1638, 1640 - 1642 skal med sine ridefogder og delefogder har ladet tilholde KM bønder og tjenere, under Koldinghus beliggende, at de skulle yde deres landgilde fra dem og til Jacob Madsens tjener af Christianshavn i Kolding, hvilke efter deres vidnes formelding af bønderne med korn og penge skal være efterkommet, hvilke vidner Jørgen Stålsen formener at være sammen sanket for vild og venskab i deres egen sag at have vidnet, en part eftersom de tilforn skal have udlagt med hverandre at ville vidne, og nogle af dem skal have vidnet, at de skulle have givet Jørgen Stålsen og hans tjener penge for en del af deres landgilde, nogen og skal have vidnet, at de har ladet yde til borgerskabet deres landgilde korn, og ikke med vidner skal bekræfte, hvem samme korn har leveret, eller hvem det har annammet, hvorfor Jørgen Stålsen formener, samme vidner ikke så lovlig og ret at være, at de bør magtesløs at blive og ikke at komme ham til hinder eller skade: så og efterdi bemeldte vidner, som Jørgen Stålsen nu efter 14 dags opsættelse til underkendelse har ladet hid kalde, i bemeldte bytings dom befindes i rette lagt, så sagen og sig derpå beror, og Peder Henriksen alene begærer dom over fornævnte bytings dom, formedelst sagen dermed i seks uger er optaget, og ikke deri vil gå i rette imod Jørgen Stålsen, som samme vidner alene efter en 14 dags opsættelse har indkaldt, som forskrevet står, han ikke heller opsættelse vil bevilge om fornævnte dom, så vi derover efter slig lejlighed ikke kunne dømme på fornævnte dom, alligevel sagen i seks igen er optagen, men det frafunden, indtil sagen lovlig bliver igen på begge sider indkaldt, og de med hverandre vil gå i rette, som det sig bør.

(108)

** var skikket Jochum Irgens, KM kammertjener, hans visse bud Hans Kall, prokurator sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han på Kolding byting har afsagt imellem ham og borgmester Morten Panck, Lyder Henriksen, Mogens Eriksen, rådmænd i Kolding, en gæld anlangende og ham da tilfunden at føre rigtig bevis, hvor han den håndskrift bekommet har, hvilket han og har efterkommet, og det ved notarius publicus af Hamborg bevist, mener derfor fornævnte hans dom burde ved magt at blive, og fornævnte mænd deres brev at indfri og fyldest gøre: så og efterdi for os fremlægges bemeldte tre certifikater, bemeldte gæld anrørende, som ej for fogden har været i rette lagt, der han sin dom har udgivet, eller deri inddragen, da bør samme dom at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne i hans dom at lade indføre, og endelig i sagen at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(109)

** var skikket Peder Jensen i Borup på sin egen samt Mogens Jensen i Kølhede, Søren Christensen i Kammersgård og Jens Madsen i Byskov, salig Knud Gregersens børns værger, deres vegne og havde på fornævnte børns vegne stævnet Jens Andersen ved Rom led og Mads Pedersen i Overby for et bænkebrev og kundskab, de Vill Skrædder i Lemvig til behjælpning har udgivet, dateret 19/5 1645, som de siden til Skodborg herredsting 12/10 sidst forleden har bekræftet, indeholdende at de 17/5 1645 skulle have været inde til salig Knud Gregersen i Lemvig, der hørt at Knud Gregersen har lovet Vill Christensen Skrædder 10 rigsdaler og to sølvskeer, han ham skulle have leveret på en halv gård i Overby, efterdi han ikke skulle have fanget stedsmåls brev på samme halvgård, og han ikke heller den beholdt, og Knud Gregersen da skulle have lovet Mads Pedersen samme halve gård, og Vill Skrædder sine ti rigsdaler og to sølvskeer igen, hvilken gæld salig Knud Gregersens arvinger og børn formener ikke at være sandfærdig og vidnet på en død mand: så og efterdi Jens Andersen og Mads Pedersen har vidnet på en død mand, og ikke sligt med hans brev eller segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som fornævnte klakbog og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(111)

** var skikket Peder Jensen i Borup på sin egen og salig Knud Gregersens børns værger, nemlig Mogens Jensen i Kølhede, Søren Christensen i Kammersgård og Jens Madsen i Byskov deres vegne, efter deres fuldmagt, på salig Knud Gregersens børns vegne og havde stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for nogen domme han til Lemvig byting 13/11 sidst forleden imellem dem på fornævnte børns vegne på den ene side og nogle af Lemvigs borgere på den anden side dømt og afsagt har, og i samme sin dom tildømt dem på salig Knud Gregersens børns vegne at betale til efterskrevne Lemvig borgere for adskillige gæld efter deres regnskabsbøgers formelding, salig Knud Gregersen dem skulle skyldig være for adskillige varer og gode, han hos dem skulle have ladet udtage, uanseet formenende aldeles ingen af bemeldte Lemvig borgere deres bøger med salig Knud Gregersens hånd skal findes underskrevet. dernæst blev fremlagt efterskrevne regnskabsbøger: så og efterdi alle fornævnte indstævnede og nu for os fremlagte regnskabsbøger ikke med Knud Gregersens, hans hustrus eller hans datters beviser stadfæstes, de og ikke heller findes renoveret efter forordningen, men sligt alene fordres efter fornævnte bøgers opskrifter, siden Knud Gregersen og hans hustru ved døden er afgangen, og ej i deres levende live bevises derpå at være talt og regnskab derom med dem gjort, så de da dertil kunne svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bøgers opskrift, så vidt de salig Knud Gregersens børn og arvinger anlanger, såvel som og de domme, derefter forhvervet er, så noksom, at de bør at komme dem til nogen forhindring, men magtesløs, dog undtagen Mads Lauritsens bogs opskrift på noget brændevin, som skulle beløbe tre sletdaler, hvilke til salig Knud Gregersens begravelse skal være udtaget, som Peder Jensen dog har erbudt sig her i dag for retten børnene at skulle betale. disligeste og efterdi med Knud Gregersens seddel, Christen Jensen om ---- savdeler tilskrevet, bevises, han ham skulle forunde, dem bør og fornævnte børn at betale, og efterdi Christen Andersen, Søren Kastbjerg og Jens Gregersen ikke er mødt, da så vidt samme sag med dem er anlangende, opsætter vi til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(115)

** var skikket Peder Jensen i Borup på sin egen og medbrødre Mogens Jensen i Kølhede, Søren Christensen og Jens Madsen, samtlig Knud Gregersens børns værger, med deres fuldmagt og havde på fornævnte børns vegne stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for to domme han til Lemvig byting dømt og afsagt har 13/11 sidst forleden, og deri i den ene dom tildømt dem på salig Knud Gregersens børns vegne at betale til Gregers Lang, byskriver der sst, for hvis breve Knud Gregersen skulle have forhvervet til Lemvig rådstue og byting, og i den anden dom tildømt dem på fornævnte børns vegne at betale til Jens Guldsmed ni sletdaler efter en ubevist seddel og opskrift, uden anden lovlig bevis: så og efterdi Gregers Lang og Jens Guldsmeds opskrifter ikke med nogen nøjagtig bevis bekræftes, og byfogden dog har tildømt salig Knud Gregersens børns formyndere deres anparter deraf at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrifter såvel de domme, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(118)

** var skikket fru Ingeborg Arenfeldt, salig Ernst Normands, til Selsø hendes visse bud Peder Henriksen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en dom han skal have dømt på Vejle byting 1/10 nu næst forleden ham på sin husbonds vegne på den ene og Jørgen Stålsen på den anden side, eftersom Peder Henriksen skal have Jørgen Stålsen tiltalt for nogen nummererede beviser, hvilke beviser salig Ernst Normand Jørgen Stålsen skal have på fru Ingeborg Arenfeldts vegne afbetalt, og er sat for ham i rette, om Jørgen Stålsen ikke jo bør samme beviser fra sig og til fru Ingeborg Arenfeldt at levere: så og efterdi befindes Jørgen Stålsen på Vejle byting, der dom er falden, har tilbudt Peder Henriksen bemeldte beviser og sedler at ville levere, og han derfor at kvitteres, såvel som og siden ---- på fornævnte ting ham dem og tilbudt, dog han ikke da dem ville annamme efter et otte mænds vidnes indhold, så Jørgen Stålsen endnu her i dag for retten har Peder Henriksen dem tilbudt at ville levere, og han for retten vedgik og lovede dem at ville annamme, og i så måder fornævnte bytings dom efterkommet, da ved vi ikke imod samme dom i den post at sige ---- Jørgen Stålsen videre tiltale for fornævnte nummererede og nu fra sig leverede sedler og beviser at lide, men derfor kvit at være.

(121)

31/3 1647.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene, var to opsættelser til bedste)

14/4 1647.

** var skikket velb Mogens Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Christen Jensen Hestbæk, borger i Viborg, og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred, Jens Iversen, som tjente Niels Buck i Børkop i Holman herred, hans bane at udlægge, som skal være kørt til skoven og stævnet i et træ og deraf forklemt, og siden deraf død bleven: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på den, og udlagde Jens Iversen af våde og vanlykke af grenen, som han af træerne har nedstævnet, og siden deraf død bleven, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(122)

28/4 1647.

(Henrik Jensen ene, ingen dommere)

12/5 1647.

(Henrik Jensen ene, ingen dommere)

26/5 1647.

(Henrik Jensen ene, ingen dommere)

9/6 1647.

(ingen dommer. Henrik Jensen hører)

** var skikket Peder Hansen i Orre hans visse bud Laurits Nissen i Bork og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred at udlede Jep Hansen i Orre hans bane, som 8/4 sidst forleden skal være dræbt bleven. så mødte Niels Christensen i Ansager på sandemændenes vegne og gav til kende, hvorledes de med markskels tov, som de er tilnævnt at gøre, er forhindret, så de ikke her i dag kunne møde og gøre deres ed, som de er til opkaldt, og fordi begærede samme sag at bero: da formedelst slig lejlighed og forfald bevilget Laurits Nissen på Peder Hansens vegne, bemeldte sag om tov til i dag 14 dage at opstå, og sandemændene da her at møde og gøre deres ed, som de i dag skulle gjort.

(123)

23/6 1647.

** var skikket Peder Hansen i Orre med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da ved sin fuldmægtig Laurits Nissen i Bork at have hid kaldt sandemænd af Skast herred, at udlede Jep Hansen i Orre hans bane, som 8/4 sidst forleden skal være dræbt bleven, og nu fremlagde Peder Hansen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skast herredsting 27/4 sidst forleden, som indeholder Peder Nielsen i Skonager med flere at have vidnet, at 8/4 sidst forleden var de med flere godtfolk indbudt af Mads Clemendsen i Skonager til sin datters fæstensøl, og samme dag ad aften, der lysene var tændt, da så og hørte de, at Jep Hansen i Orre kom nogen ord imellem med Hans Dinesen i Skonager, og Jep Hansen drog sin kniv, da sagde Jens Hansen til Jep Hansen, hvorfor drager i så eders kniv til nogen med vred hu i sådant selskab, og i det samme slog han Jens Hansen med sin knyttede næve under hans øje, og førend Jens Hansen da kunne komme til at gøre nogen modstand, da greb Jep Hansen og hans bror Peder Hansen i Orre ham og slog ham ned på jorden, så han lå under dem, og Jep Hansen havde en dragen kniv i sin hånd, og siden de fik ham fra dem, da havde en stor skade i sin hånd. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herredsting 29/5 sidst forleden, som indeholder Anne Christensdatter og Maren Dinesdatter i Skonager at have vidnet, at de den næste torsdag for skærtorsdag om natten var inde til Hans Jensens i Skonager, og da hørte og så, straks efter Jep Hansen i Skonager var indkommen, at Jep Hansen ombad sine brødre Peder Hansen og Hans Hansen i Orre og hans hustru Kirsten Jeps, de skulle ikke stræbe Jens Hansen efter, thi han havde selv forvoldt den skade, han havde fået. sammeledes et tingsvidne af fornævnte herredsting 11/5 sidst forleden, det Gregers Jepsen med flere i Skonager at have vidnet, at de nærværende hos var på Orre kirkegård 11/4 sidst forleden, den tid salig Jep Hansen i Orre blev begravet, og der blev lyst manddød over graven for Jep Hansens død og bane, og da hørte de og så, at Maren Hanskone i Skonager kendtes manddød over på sin søn Jens Hansens vegne, og bød bod og bedring til: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Hansen at være Jep Hansens bane, ham efter fornævnte vidne af nødværge at have dræbt, og fordi svor ham manddød over og til hans fred, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(127)

** var skikket Søren Andersen i Bovsø med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Eriksen i Lønborg og Peder Nielsen i Varisbøl for et vildig vidne, de til Vesterherreds ting 27/2 sidst forleden vidnet har, formeldende de den næste mandag for sankt peders dag 1643 skal have ganget ind i Stavning våbenhus at ville sidde og hvile dem, at de da skulle have seet, at Søren Andersen i Bovsø og Karen Nielsdatter, Christen Smeds hustru, boende ved Stavning kirke, lå bag våbenhus døren i en lang ris vognkurv, og alt hendes klæder var opkiltet, og hans bukser om hans hæle, og de bedrev horeri med hverandre, hvilke deres vidne Søren Andersen påberåber ham usandfærdig at være på vidnet, og han ved sin højeste ed benægter sig den dag ikke at have været på de åsteder, som deres vidne om formelder: da efterdi her fremlægges endelig dom af Ribe kapitel, det Karen Nielsdatter efter samme tingsvidne er tilfunden sit ægteskab med Christen Christensen at have forbrudt, og ham fri for sig med en anden i ægte fællig at begive, hvilken dom endnu stander i sin fulde esse uigenkaldt, da efter sådan lejlighed vidste vi ikke deri på bemeldte indstævnede vidne at dømme, men hvem påskader indkalde sig samme dom på tilbørlig steder og der gås om hvis ret er.

(129)

** var skikket hr Anders Nielsen Bøgvad i Uldum, Guds ords tjener til Uldum og Langskov sogne, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Peder Poulsen i Givskud for en dom, han til Nørvang herredsting dømt og afsagt har 10/11 1646, hvori han har tildømt hr Anders Nielsen at stande til rette og lide for en rødsodet rytterhoppe med stjerne i panden, som Jørgen Nielsen i Leret sig hos ham vedkender, og var ham fra stjålet 1644, og han ikke derimod ville anse KM udgivne forordning, som samme dag for retten blev læst, formeldende hvor længe der på sligt opkommen trætte, formedelst fjendernes indfald, måtte tales, ej heller hans fremlagte vidne og Laurits Andersens hjemmels vidne i Tørring på samme hoppe og rigtige dokumenter, hvorover hr Anders Bøgvad formener sig højlig af ham at være forurettet: så og efterdi befindes Peder Poulsen herredsfoged samme sin dom efter fornævnte vidner at have dømt og udgivet, siden den tid KM forordning om formelder, hvis sig i ufredstid er tildraget skulle anhængig gøres, han og derfor uden videre har dømt end han med rette burde, da bør han deri at give at give hr Anders Nielsen til kost og tæring ti sletdaler, og den hans dom, såvel som og Peder Poulsen, Jens Sørensen, Knud Mortensen, Jørgen Jensen og deres medfølgere indstævnede vidner magtesløs at være og ikke komme hr Anders Nielsen til forhindring i nogen måder, og efterdi hr Anders Nielsen derimod udførlig beviser, hvorledes han til samme omtvistede hoppe i ufredstid er kommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Anders Andersen, Knud Sørensen og deres medbrødres vidne, såvel som den hjemmel, derpå gjort er, at sige eller magtesløs dømme.

(134)

** var skikket Poul Lauritsen i Brørup lod læse og påskrive efterskrevne seddel, hvori Sivert Brockenhuus på hans hustru Sofie Sandberg og jomfru Elsebe Sandberg deres vegne frasiger arv og gæld efter salig Henrik Holck, dateret Ullerup 12/6 1647.

** var skikket Otte Eskesen i Tøstrup og havde stævnet Christen Pedersen, nu boende i Puglund i Oddum sogn, for en syn og vidne, sigtelse og klage, han til Nørherreds ting 20/11 og 27/11 1645 forhvervet har, hvilke syn, vidne, sigtelse og klage Otte Eskesen beskylder, først at samme syn ikke er lovlig optagen til tinge, men Christen Pedersen at have bedt nogle mænd se sig, som ham deri til vilje ville være, og nogle af de samme mænd, som har synet, også har vidnet, at der de var sammen og sloges, kom de og skilte dem fra hverandre, og Otte Eskesen da skulle have taget sig til og slagen Christen Pedersen et slag med hans næve, hvilke deres vidne han højlig benægter ikke så at være, som de om vidnet har: så og efterdi Christen Pedersens sigtelse ikke med fuldkommen vidnesbyrd om samme sårmål udførlig er bevislig gjort, men fast mere med Iver Vinds seddel bevises, Christen Pedersen at være efterladt den slagsmål og bordag, som han havde beganget imod Otte Eskesen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede syn, sigtelse, vidne og klage, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Otte Eskesen til nogen forhindring, og Christen Christensen, som samme dom dømt har, at give Otte Eskesen to rigsdaler, og Christen Pedersen at give ham og i lige måde for unødig trættes påførelse til kost og tæring to rigsdaler.

(136)

** var skikket Henrik von Senden, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse 3/2 sidst forleden på den ene at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged der sst, på den anden side for en dom, han 12/10 1646 imellem Henrik von Senden på den ene og velb fru Anne Munk til ---- på den anden side sidst forleden dømt og afsagt har, og deri tildømmer Henrik von Senden at betale Anne Munk 347 daler, og samme sin dom grunder og funderer først på nogen sendesedler og breve, Henrik von Senden hende skulle have tilskrevet, for det andet funderes hans dom på Varde bys tingbog, hvoraf skulle erfares at Henrik von Senden 1643 skal endelig være tildømt af hans middel at betale eller vurdering have: så og efterdi Henrik von Sendens obligationer på fornævnte summa penge ikke for byfogden, såvel som og ej heller for os in originali er bleven fremlagt, han og ved højeste ed hårdelig benægter sig samme summa penge ikke at være fru Anne Munk skyldig, men at have hende betalt, og sin brev indløst og kasseret, og intet nøjagtig fremlægges, hvormed udførlig kunne bevises fornævnte summa penge til fru Anne Munk at være ubetalt, og byfogden dog har tildømt Henrik von Senden en visse summa penge at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende denne hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Henrik von Senden til nogen forhindring.

(141)

** var skikket Laurits Nissen i Nørkærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have Mads Madsen i Tarm bisgård herredsfoged for en dom, han 4/3 sidst forleden på Nørherreds ting imellem ham og hans kære husbond velb Jacob Grubbe til Kabbel dømt og afsagt har, og deri tildømt Laurits Nissen sin fæste at have forbrudt, for han ikke skal have ydet sin skyldsmør til sankt hans dag midsommer næst forleden, hvilke dom Laurits Nissen beskylder i adskillige efterfølgende måder, først at have dømt, at hans fæste skulle være forbrudt, uanseet at hans fæstebrev ikke skal være stævnet for herredsfogden i rette eller i rette lagt, for det andet han ikke har anseet adskillige skrivelser fra hans husbonds fuldmægtig, som for ham samme dag har været i rette lagt, formeldende at årlig skulle gives rede penning i enkende rigsdaler for al hans, såvel som for andre hans medtjenere deres skyldsmør og andet årlig landgilde: så og efterdi restants for fogden fremlagt, Laurits Nissen med smørskyld og landgilde at restere til rette tid ej ydet og klareret, hvilket han og selv har vedgået, og derfor sig erbudt med penge at ville betale, og i så måder restantsen vedgået, og fogden fordi ham sin gårds fæste efter recessen at have fradømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme, og dernæst afstod Jens Jensen fornævnte syn og klage, gårdens bygfældighed anlangende, hid stævnet er, så det ej skal komme Laurits Nissen til nogen skade.

(143)

** var skikket Hans Nielsen, borgmester i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Envold Jensen, borger sst, for eftersom han har 1645 betalt til byen afgrøden af byens eng, øster Skibskrog, 25 rigsdaler og ladet den slå og sammen rive med sine folk 9/7 om eftermiddag, og om morgenen, før solen gik op, var den bedste part i samme stakke bortført af hans bestilte vogne og ført i hans gård, men som han er advaret på hans seng og er kommet ned imod broen, da har han ladet opkalde af deres senge efterskrevne næste naboer, som skulle se vognene og høre deres ord, hvor de har taget samme hø, da skulle han være hastig kommen til dem på brovasen med en sølvslagen rør og svunget den og sagt til ham, hvorfor han forholdt hans vogne, at han ikke måtte køre med hans hø, og han da skulle have svaret, at han ikke forholdt hans hø, men det hø, som var på de vogne og hvis der var hændt i nat, for jeg mener, det er tagen af øster Skibskrog eng og var hans, for han havde købt og betalt det: da efter flere ord dem imellem var, blev Hans Nielsen borgmester og Envold Jensen her for retten således forenet, at Envold Jensen lovede og sig til forpligtede inden i dag 14 dage at betale Hans Nielsen borgmester 25 rigsdaler hovedstol, som han har udlagt af Skibskrog eng, såvel som og der foruden 10 sletdaler omkostning, og derhos bekendte Envold Jensen Hans Nielsen borgmester, sig ikke at vide andet med ham end alt ærligt og godt, tilmed benægtede hvis ord, som ham på vidnet er, ej at have haft, og da formedelst vores underhandling afstod Hans Nielsen borgmester samme indstævnede vidner, dom, dele og breve, så det ikke videre skal komme nogen til hinder eller skade efter denne dag, men deri magtesløs at være.

(150)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget 17/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting 10/12 1646 sidst forleden imellem Laurits Mikkelsen og Clemend Christensen Toftum, borger i Varde, dømt har, og deri tildømt Laurits Mikkelsen renten af 23 rigsdaler, som Laurits Mikkelsen med sin brev har lovet til Clemend Christensen fra Christen Pedersen i Skulbøl, uanseet af herredsfogden, at Laurits Mikkelsen straks samme dag for retten har nedsat og frembudt til Clemend Christensen fornævnte 23 rigsdaler efter brevens indhold, og derhos berettet, at fornævnte brev ikke formelder om nogen rente af fornævnte penge, eller at samme penge skulle opsiges, ej heller Clemend Christensen skal have krævet samme penge førend fornævnte dag, han har stævnet for dem om fornævnte penning: så og efterdi for herredsfogden, såvel som for os er fremlagt Laurits Mikkelsens underskrevne skadesløs brev og forpligt, til Clemend Toftum udgiven, på bemeldte 32 rigsdaler til en visse dag at betale, hvilke han ej har efterkommet, og fogden fordi har tildømt ham sin brev at holde og efterkomme, med tilbørlig rente at betale skadesløs inden 15 dage, eller hans bo ved nam at søges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(152)

** var skikket hr Niels Pedersen i Ringgive på sin egen og Christen Knudsen i sønder Langlund og Laurits Ibsen i Risbjerg deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet velb Herluf Mormand til Brandholm og hans velb fru Mette Munk med hendes lovværge for nogle pendinge, de dem skyldig er efter deres udgivne breve, hvorover de herredstings dom forhvervet har, og herredsfogden har dem tilfunden samme deres breve til dem skadesløs at betale, hvilket ikke sket er, hvorfor fornævnte mænd er forårsaget samme dom til landsting at indstævne, den at lade konfirmere, og formener der bør at udnævnes to gode mænd, som dem kan gøre indvisning i velb Herluf Mormand og fra Mette Munks bo, løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Herluf Mormands og fru Mette Munks underskrevne skadesløs breve til hr Niels, Christen Knudsen og Laurits Ibsen udgivet til visse dag at betale, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom gangen, såvel som og siden her til landsting i lige måde indstævnet, og over seks uger til i dag optagen, opsættelsen og til hjemting findes læst og påskrevet efter opskriftens formelding, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Herluf Normand og fru Mette Munk jo bør fornævnte summa penge til hr Niels, Christen Knudsen og Laurits Ibsen skadesløs at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Bendix Norby til Urup, som hr Niels på sin egen, Laurits Ibsen og Christen Knudsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Herluf Mormands og fru Mette Munks bopæl, der udæske og gøre dem udlæg af deres løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden at likvidere, sker dem der ikke fyldest, da hr Niels, Laurits Ibsen og Christen Knudsen i andet deres jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld, og det efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.

(154)

** var skikket velb Laurits Pogwisch til Skrumsager på sin tjener Peder Jensen i Stensgård hans vegne hans visse bud Bendix Jensen, foged der sst, med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting 11/8 1646, lav svensken var landet mægtig, dømt har imellem Niels Nielsen i Obling og Peder Jensen i Stensgård med flere, og deri tildømt bemeldte gode mands hans tjener Peder Jensen at betale til Niels Obling 9 skæpper rug, 8 skæpper byg og 7 rigsdaler penge, uanseet af herredsfogden, at der ingen bevis har været for ham i rette lagt, at Peder Jensen skulle Niels Nielsen fornævnte korn og penge pligtig være, og Peder Jensen ved sin højeste ed benægter sig intet at være Niels Nielsen pligtig: så og efterdi Niels Obling benægter sig ikke samme dom at have, som hid stævnet er, da dersom sådan dom befindes, og den nu ej fremlægges, endog sagen over seks uger er optagen, da bør den ingen magt at have, men efterdi der tvistes om samme vurdering, hid kaldt er, efter fornævnte dom, som nu er underkendt, eller og efter den anden dom, Niels Obling nu fremlagt har, skal være gjort eller ej, da er vi forårsaget sagen med bemeldte vurdering anlangende til i dag seks uger at optage, og da parterne her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(155)

** var skikket Anders Christensen, født i Nordenkær, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse 28/4 sidst forleden at have stævnet Jørgen Tømmermand i Ringkøbing for en bænkebrev og skriftlig kundskab, som han 13/11 sidst forleden har udgivet og meddelt de godtfolk i Mølgård i Bøvling sogn, dem til behjælpning, at han så vinduer var indslagen i deres østerstue, og Anders Christensen beretter, at han og hans bror på deres mors vegne var i Mølgård og stævnet for deres retfærdige gæld, og formener Anders Christensen, at de Mølgård folk selv under et skin har ihjel stukket deres hund, item indslaget deres vinduer. dernæst hidstævnet Christen Madsen i Mølgård for en klage, han 15/1 sidst forleden til Bølling herredsting på Anders Christensen gjort har, førend hans mor Johanne Christensdatter og hans søster Maren Madsdatter vidnet har, at 13/11sidst forleden, der folkene var ad kirke, da sad de i deres vesterstue, da sprang deres hund op og gøede, da så de Anders Christensen i Nordenkær og hans bror kom ridende, og der de kom til døren, så de Anders Christensen var i lænken hos hunden, tilmed var dem begge vitterlig, at Anders Christensen var skyldig, uanseet de intet deraf har seet, ham at have gjort nogen uførm eller gerning i nogen måder: så og efterdi Johanne Christensdatter og hendes datter har vidnet i deres egen sag, dem selv til behjælpning, Jørgen Tømmermands vidne og kundskab og befindes enlig, som ikke regnes for nogen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som fornævnte syn, og de sigtelse, klager og dele, som derefter gjort og udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Anders Christensen til nogen forhindring eller skade.

(160)

** var skikket Niels Knudsen i Ammidsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Tomas Pedersen i Vesterby med flere for et vidne, de 21/4 sidst forleden på Jerlev herredsting vidnet har, at de 15/4 næst tilforn skulle have været med Niels Jensen Buck i Vork, KM delefoged i Jerlev herred, til syn til Jep Jensen i Ammidsbøl, og der havde seet nogen blåslag på ham, som han skulle have klaget på Niels Knudsen i Ammidsbøl for, des uanseet at Jep Jensen ikke selv har været til tinget der enten klaget eller sigtet Niels Knudsen enten for sår, slag eller skade: så og efterdi bemeldte syn ikke med nøjagtig vidner er bestyrket eller bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, ej heller den klage, deri gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Niels Knudsen til nogen forhindring.

(162)

** var skikket velb Mogens Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Jens Madsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen i Tudvad i Jerlev herred, for han skal have til fordristet sig på Jerlev herredsting 22/4 sidst forleden og med magt der for retten taget et forseglet og underskreven brev, som af Peder Jensen i Rugsted skal være fremlagt, lydende på et stykke enemærke jord på Rugsted mark, hvilke han var tingsvidne begærende, og han samme brev for retten skal have i stykker revet med vold og magt: så og efterdi bemeldte otte mænds vidne bemelder, det Jens Christensen skulle have taget fornævnte brev med vold og magt fra sin søn Peder Jensen inden tinge og den sønder revet, da ved vi ikke imod den at sige, så vidt gerningen ved brevet angår, at den i sønder revet er, men efterdi samme otte mænds vidne ikke udførlig formelder, at Peder Jensen da offentlig for nogen ulovlig gerning straks på fersk fod at have klaget over sin far for vold og magt imod sig begået, meget mindre proces eller tiltale med ham derfor begyndt ---- ikke heller egentlig ære eller lempe angår, som ingen klage og sigtelse er fuldt derpå gjort, Jens Christensen og hans søn Peder Jensen samtlig nu her i dag for rette har tilstået sig ingen tvistighed med hinanden om samme kasserede brev at have haft, men derom været med hverandre indbyrdes tilforn venlig forligt og fordragen, da har vi efter sådan lejlighed ikke deri vidst at kunne tilfinde Jens Christensen som rettens foragter at stå til rette.

(165)

** var skikket Mads Gregersen i Kolding og havde stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for en afvisnings dom, som imellem ham og Hans Jørgensen, der sst, på hans hustru Gertrud Andersdatter til Kolding byting 9/11 1646 udgivet har, i sin beslutning til formelding, eftersom på begge sider findes vidtløftig regnskab efter indlagte dokumenters videre bemelding, at sådan vidtløftighed ikke til besværing skulle geråde, har han samme deres tvistige regnskab henfunden til Lyder Henriksen overkøbmand, Hans Due bisidder, Christen Bramdrup og Hans Jensen Horskær, dem efter parternes anfordring at imellem regne 18/9 næst følgende, og da hverken af parterne den anden skyldig bliver straks at betale eller være nam undergiven, dis uanseet at Mads Gregersen samme dag på bemeldte ting har fremlagt sit skriftlige indlæg, til formening at Mads Gregersens far salig Gregers Pedersen Lilleballe ikke anden regnskab har haft med Hans Jørgensens hustru, Gertrud Andersdatter, end som deri befindes med den salig mands hånd underskrevet: da efter flere ord dem imellem var, indgav Mads Gregersen såvel som Gertrud Andersdatter på sin egen og hendes husbond Hans Jørgensens vegne samme deres tvistige sag på to dannemænd, så vidt de indstævnede domme ikke på urigtige håndskrifter er forhvervet, Gertrud Andersdatter tog Lyder Henriksen Split, og Mads Gregersen derimod tog Mogens Eriksen, de og samtlig tilnævnte Niels Iversen byfoged, hvilke tre dannemænd skal forsamles på først kommende fredag til Mogens Eriksens i Kolding klokken 12 slet om middagen, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvist, som for berørt er, til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste dem derom imellem sigende vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(167)

** var skikket Jens Pedersen i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Kirsten Tomasdatter i Velling og Lauge Laugesen sst for et vidne, de på Holman herredsting 18/1 sidst forleden vidnet har, at det skulle være dem vitterligt, at Lauge Ravn havde to stykker savskåren træ ved sin fars gård, dem skulle Jens Pedersen have taget imod hans minde, dernæst skulle Jens Pedersen og hans hustru have ladet tage fra Lauge Ravn tre egefjæl, en egekiste og fuld skive, som Lauge Ravn havde stående der i bolshuset, og at Jens Pedersen skulle have taget hans møg, gødning og jord, som han tilforn har haft i brug, og udkastet hans fodring med mere, hvilke vidner er hans egen hustru og hans egen søn er vildige i sagen, og eftersom befindes Lauge Ravn at være fordelt til herredsting, for han ikke gården efter afsigten ikke ville gøre ryddelig, så formener Jens Pedersen, han er ikke den mand, der burde at sysle inden tinge og føre en fattig mand skade på: så og efterdi Kirsten Tomasdatter befindes at være Lauge Ravns hustru, og Lauge Laugesen hans søn, som samme vidne vidnet har, og i så måde Lauge Ravn til vilje at have vidnet, de og ikke heller har om vidnet eller forklaret, hvor sligt er heden ført, som de om vidner, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres vidne, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og Lauge Ravn at give Jens Pedersen til kost og tæring tre rigsdaler.

(168)

** var skikket Bertel Mariusen i Gudsø mølle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse 17/3 sidst forleden at have stævnet Iver Jacobsen i Kolding for et pant, som han har sig til forhandlet af Laurits Skrædder i Kolding, for det værgemål som han havde for Karen Poulsdatter, barnfødt i Kolding, som nu sidst forleden sommer er kommen i ægteskab med Bertel Mariusen, efter en opdragelse, som Laurits Skrædder har gjort til Iver Jacobsens fuldmægtig, Otte Sørensen, på en summa penge efter et tingsvidnes formelding 6/5 1646, og dermed at gøre sig Bertel Mariusens pantebrev så nyttig, som han bedst kan, hvilke pant er beliggende i Kolding klostergård, hvorefter Iver Jacobsen har 28/4 1646 forhvervet dom over Bertel Mariusen til Kolding byting, at Otte Sørensen sætfoged har tildømt Iver Jacobsen samme ejendom at være følgagtig, uagtet at sådan pants afhændelse skal være Bertel Mariusen aldeles i alle måder ubevidst: da efter flere ord dem imellem var, blev Niels Iversen på Iver Jacobsens vegne med Bertel Mariusen således forenet, det Bertel Mariusen lovede og sig til forpligtede nu til sankt mikkelsdag først kommende at betale til Iver Jacobsen hovedstolen 76 sletdaler efter pantebrevs lydelse, med efterstående rente, og rente på rente, og såfremt det ikke til fornævnte tid af Bertel Mariusen efterkommes, da bemeldte pant efter fornævnte vurdering og dom Iver Jacobsen efter forordningen at følge, som det sig bør.

(170)

** var skikket Clemend Jensen i Brande med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Else Nielsdatter, barnfødt vester i Brande sogn, for en usandfærdig beskyldning, hun ham for præsten i Brande sognekirke i hende skriftemål gjort har og udlagt ham for sin barnefar, hvilken han benægter sig deri uskyldig at være, tilmed har han i tre samfulde ting standen på Nørvang herredsting og fremæsket, om hun havde ham noget at beskylde, og ikke hun eller nogen på hendes vegne er fremkommen, ham noget at beskylde: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den over seks uger til i dag er optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og dog ingen af forskrevne indstævnede nu her er mødt at gange i rette eller nogen modstand herimod at gøre, vi og ikke heller imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere ophold, da ved vi efter sådan lejlighed samme Else Nielsdatters beskyldning og udlæg magtesløs at være, og ikke komme Clemend Jensen til nogen forhindring.

** var skikket Henrik Christoffersen, borger og rådmand i Vejle, hans visse bud Jørgen Stålsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet salig afgangne Eskild Gøyes arvinger, nemlig velb fru Emmerentze Rosenkrantz og velb Henrik Gøye, jomfru Birgitte Gøye og Sibylle Gøye, hver med sin lovværge, for en summa penge, den salig mand ham skyldig var efter hans skadesløs brevs indhold, hvorpå Henrik Christoffersen til herredsting har hændet fogdens dom til betaling, menende derfor han bør at tilnævnes to gode mænd her af landstinget at gøre ham indvisning af deres løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges salig Eskild Gøyes underskrevne skadesløsbrev til Henrik Christoffersen på 190 sletdaler, hvorpå er betalt 40 sletdaler, sagen og derom til herredsting er indkaldt, og der endelig dom ganget, såvel som her til landsting og over seks uger optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end salig Eskild Gøyes arvinger jo er pligtig at betale Henrik Christoffersen resten af fornævnte summa skadesløs, og derfor tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Peder Munk til Merringgård med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Eskild Gøyes arvingers bopæl, der udæske og gøre ham udlæg af deres løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker ham der ikke fyldest, da ham i andet deres jordegods og løsøre at indvise, så Henrik Christoffersen bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(173)

** var skikket velb Gunde Lange til Kølbygård, KM befalingsmand på Ålborg slot, og Jens Høg til Vang deres visse bud Christen Christensen i Nordenkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Erik Krabbe til Strandbjerggård, at eftersom han skal have sat bemeldte gode mænd to hans gårde og gods i pant for hvis løfte, de er i for ham i land Holsten, nemlig Kokholm og Brejnholt, liggende i Skodborg herred, efter dis pantebrevs videre formelding, og eftersom de har været manet for samme deres løfte, såvel som har betalt hovedstol, rente og skadegæld og indløst hans udgivne breve, hvorfor Gunde Lange og Jens Høg efter deres pantebrev har ladet gøre annammelse i bemeldte to gårde, og efterdi Erik Krabbe ikke hidtil har igenløst samme pantegods, er de forårsaget at hænde dom derpå for ejendom at efterfølge, hvorfor de formener, at samme to gårde ned al dis herlighed bør at efterfølge dem til ejendom: da efterdi for i rette lægges to gode mænds indførsels brev, det de har indført og gjort Gunde Lange og Jens Høg udlæg i Kokholm og Brejnholt for fornævnte summa penge til deres gælds betaling, sagen og befindes over seks uger til i dag optagen, og ikke Erik Krabbe eller nogen på hans vegne er mødt noget herimod at svare, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte to gårde med dis ejendom og herlighed jo bør Gunde Lange og Jens Høg for ejendom efter bemeldte indførsels og pants tilvurderings formelding at efterfølge, med mindre det dem inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indlæg og vurdering for sin tilbørlig dommer rykket.

(174)

** var skikket velb Jens Høg til Vang hans visse bud Christen Christensen i Nordenkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Erik Krabbe til Strandbjerggård, for at eftersom Jens Høg har lovet og godsagt for ham her i landet på adskillige steder, og derfor pantsat ham en gård, liggende i Hillerslev herred i øster Vandet, efter dis pantebrevs formelding, og eftersom Jens Høg har betalt hovedstol, rente og skadegæld, og indløst hans udgivne brev, hvorfor Jens Høg har ladet gøre annammelse i samme gård, og efterdi Erik Krabbe ikke hid indtil har igenløst samme pantegods, er Jens Høg forårsaget at hænde dom på samme gård med dis tilliggelse, og det ham ubehindret til ejendom at efterfølge, formener derfor at samme gård med dis tilliggelse bør at efterfølge ham til ejendom: da efterdi for i rette lægges to gode mænds indførsels brev, det de har indført og gjort Jens Høg udlæg i bemeldte gård i Vandet for fornævnte summa penge til sin gælds betaling, sagen og befindes i seks uger til i dag optagen, og ikke Erik Krabbe eller nogen på hans vegne er mødt noget herimod at svare, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gård med dis ejendom og herlighed jo bør Jens Høg for ejendom efter bemeldte indførsels og pants tilvurderings formelding at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indlæg og vurdering for sin tilbørlig dommer rykket.

(176)

** var skikket Jens Rasmussen kaptajn på Hjelmdrup med en opsættelse her af landstinget 3/3 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom han på Brusk herredsting 24/10 1646 dømt har, og i samme hans sentens indført, da fremlagdes en genpart af en herredstings dom 18/7 tilforn udgangen, hvori han har tildømt Søren Møller i Koldinghus mølle at forskaffe Jens Rasmussen hans hoppe igen, som han har beholden, for en billig købepenge, hvis sig belanger at skaffe til stede eller at lide som for uhjemlet, vidste han ikke at kende, efterdi det er sket i ufredstid, og ikke har agtet at Jens Rasmussen kaptajn ikke har sat i rette eller begæret dom på nogen hoppe eller føl, men aleneste om Søren Møller ikke burde at skaffe sin hjemmel eller derfor at lide som for uhjemlet, og da vidste han ikke imod samme hans dom at kende eller dømme, imens den stod ved magt, formener efter slig lejlighed samme afvisnings dom bør magtesløs at være, og fogden at give kost og tæring og stå til rette: da efter flere ord dem imellem faldt, indgav Jens Rasmussen og Christen Hansen i Eltang samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Jens Rasmussen på sin side tog Jens Jørgensen i Boløv og Peder Jørgensen sst, hvorimod Christen Hansen på Søren Markorsens vegne tog Jens Jørgensen i Kolding og Niels Iversen, byfoged sst, de og samtlig tilnævnte Mogens Eriksen, rådmand sst, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Mogens Eriksens hus nu på mandag kommer otte dage klokken otte slet, og da have fuldmagt parterne om al deres fornævnte tvistighed til endelig ende at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(177)

** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud Matias Andersen i Borg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 13/1 sidst forleden til Kolding byting dømt og afsagt har imellem fru Anne Rantzau og Mogens Eriksen i Kolding, og i samme sin dom har tildømt Mogens Eriksen fri for fru Anne Rantzaus tiltale for 60 rigsdaler græspenge, som han hende for hendes mark Østerbyg skyldig var, uanseet at for fogden har været bevist med et tingsvidne af Frøs herredsting, som i fyrstendømmet Slesvig er udganget, som samme hendes mark er i beliggende, dateret juli 1646, bemeldende at Mogens Eriksen har 1644, der fjenderne var her i landet, lejet og fæstet græsning i Østerbyg mark, som han har nydt og brugt, for 60 rigsdaler at betale hende til jul næstefter: så og efterdi fornævnte omtvistede sag er den græsning anlangende, som Mogens Eriksen i forleden ufredstid til hans fæmon og kreatur skulle have i Østerbyg mark, og ej befindes samme sag efter KM forordning at være gjort anhængig forinden den tid, den om formelder, som det sig burde, det og ej heller med Mogens Eriksens brev og forpligt bevises, han om samme græsning har gjort nogen akkordering, og deraf nogen penge ved forpligt udlovet, og fogden fordi har Mogens Eriksen fri funden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri så vidt imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(179)

** var skikket Jørgen Stålsen. indvåner i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en afvisnings dom, som han skal have dømt på Vejle byting 15/10 sidst forleden imellem Jørgen Stålsen og Peder Henriksen, tjenende velb fru Ingeborg Arenfeldt, anlangende eftersom Peder Henriksen på Vejle byting for retten skal have beskyldt hvis ugebøger og andre beviser, Jørgen Stålsen til erklæring imod hans tiltale skal have i rette lagt, ikke at skulle befindes underskreven af salig Ernst Normand, hvilket dog straks for retten er bevislig gjort, Peder Henriksens ord usandfærdig at være, og eftersom byfogden i slig sager imod recessen ikke bør at dømme, er Jørgen Stålsen forårsaget samme sag til landsting at lade indstævne: så og efterdi befindes Vejle byting ikke at være Peder Henriksens værneting, eftersom berettes han i Sjælland er bosiddende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bytings dom, hid stævnet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og hvem videre på skader, indkalder sig sagen på tilbørlige steder, og der gås om hvis ret er.

(180)

** var skikket Søren Olufsen i Trelde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen Bull i Vejle for en dom, han nogen tid siden har ladet forhverve til Elbo herredsting over Søren Olufsen, anlangende nogen gæld, som Hans Jensen Bull lader sig på beråbe, han skulle være hans salig far Jens Bull skyldig, hvilken gæld Søren Olufsen ved sin højeste ed hårdelig benægter, at han aldrig var hans salig far skyldig, enten penge eller penges værd, den tid han ved døden afgik: så og efterdi for herredsfogden ikke er fremlagt nogen nøjagtig bevis på samme gæld, og fogden dog har tildømt Søren Olufsen samme penge med rente at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Søren Olufsen til forhindring eller skade i nogen måder.

(181)

** var skikket velb fru Ingeborg Arenfeldt, salig Ernst Normands, til Selsø hendes visse bud Christen Christensen, foged på Palsgård, og havde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jensen, byfoged i Vejle, for en dom han skal have dømt på Vejle byting imellem hende og Jørgen Stålsen, nu tilholdende i Vejle, 1/10 1646, anlangende hun skal have ladet Jørgen Stålsen ved hendes fuldmægtig tiltale for hvis restantser, som af hendes salig husbond har annammet Antvorskov, Korsør og Sæbygård KM bønder at skulle indfordre, efter hans derpå strenge forpligts indhold, som han sig til salig Ernst Normand har for obligeret, at skulle gøre sin flid samme restants at indfordre: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte restants, såvel som adskillige kvittantser, som ej befindes for byfogden at være i rette lagt, der han samme sin dom har udgivet, da efter sådan lejlighed bør denne hans dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne for ham in originali at fremlægges, og i hans dom at lade inddrage, og ham derefter parterne at imellem domme og adskille, som han vil ansvare og være bekendt.

(183)

** var skikket Peder Madsen i Ødsted og gav til kende, hvorledes han af Iver Pedersen sst til dette landsting skal være hid kaldt og bød sig imod ham i rette, så er Iver Pedersen ikke mødt ham sag at give: blev fordi her afsagt, at han for den stævning bør kvit at være, og Iver Pedersen at give ham til kost og tæring fire rigsdaler.

** var skikket Broder Klempten på Vesterlands Før med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Anke Knudsen, Nichels Thayen og deres medbrødre rådmænd på Vesterlands Før for en dom, de x/4 1645 udgivet har, og deri ham tildømt at betale Karen Arfestersen for 29 års løn 100 mark lybsk, eller og sig med tolv mænds ed befriet inden 14 dage, uanseet ej for dem er bevislig gjort, at han sig en summa pending for hendes løn er skyldig bleven: da efter flere ord og tale dem imellem var, blev Broder Klempten og Jens Dejgård på fornævnte rådmænd og herredsfogdens vegne om deres tvistighed til endelig ende forligt og fordragen i så måder, at bemeldte rådmænd og herredsfoged skal igen udlægge til Broder Klempten hvis landeri ham er frataget for Karen Arfestersens løn, såvel som og igen forskaffe ham hvis andre varer, som ham er fra vurderet, og dersom varerne ikke er til stede, da dis betaling i rede penge igen til Broder Klempten at betales, som det sig bør, uden videre molest eller ophold, når han det er begærende, og dermed skal alle hvis domme og vurderinger, som derpå kan være forhvervet og udganget, ganske være kasserede, og ingen videre til skade i nogen måde. belangende hvis skælden og andre utilbørlige ord, som på enten siden kan være falden og i pennen forfattet, skal aldeles og i lige måde være kasserede, eftersom og befindes dom her til landsting om forrige skælden udgangen og magtesløs gjort, så sligt ingen videre til forklejning efter denne dag skal komme, men fornævnte sager ved denne kontrakt ganske dæmpet og bilagt.

(185)

** var skikket Anders Pedersen i Middelfart med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jacob Tomasen i Søholm, herredsfoged i Elbo herred, for en dom han til Elbo herredsting 3/11 sidst forleden imellem Anders Pedersen og hr Peder Nielsen Bøgvad i Pugdal dømt og afsagt har, og deri tilfunden hr Peder Nielsen Bøgvad at kontentere og betale Anders Pedersen en summa penninge efter hans udgivne forpligt og skadesløs brev inden 15 dage, hvorfor hr Peder har 1/12 næst forleden rettet for sig med to heste for skadegæld og en part af hovedstolen, som på obligationen skal findes afskreven, og samme dag har Anders Pedersen æsket og begæret af Jacob Tomasen, at han ville gøre ham indvisning i en beslagen vogn, som stod ved tinget, for den øvrige rest: så og efterdi for os fremlægges Jacob Tomasens udgivne dom, hvori han efter hr Peder Nielsens underskrevne brev og forpligt har tildømt ham 60 sletdaler skadesløs at betale inden 15 dage eller lide udlæg af hans bo efter forordningen, hvilke hans dom han ej har efterkommet og gjort Anders Pedersen fuldkommen udlæg for fornævnte summa penge med des billig skadegæld, som det sig burde, men kun alene efter fremlagte vurdering ved tinget udlagt to heste, den ene for 28 rigsdaler, den anden for 18 rigsdaler, for så vidt de 60 daler kunne beløbe, hvorfra han endda skulle lægge efter hr Peders begæring 6 rigsdaler, og i så måde intet for skadegæld til vurderet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jacob Tomasen sig jo deri har forseet og bør at give Anders Pedersen til kost og tæring fire rigsdaler, og der foruden efter samme dom at forskaffe ham nøjagtig og billig udlæg for skadelidelse, som det sig bør.

(187)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet ung Hans Nielsen i Jerlev, Maren, salig Hans Bundes, og Anne Hansdatter sst for et vidne, de på Jerlev herredsting 24/3 vidnet har, at de 25/2 var i salig Hans Bundes hus i Jerlev og skulle have hørt og seet, at Jens Madsen, ridefoged på Koldinghus, førte Tomas Hansen i Mejsling derind, og Jens Madsen skulle være af lensmanden befalet at føre Tomas Hansen og Anders Nielsen savmænd til slottet, at de skulle gøre efterretning om den store kongeeg, og imidlertid kom Niels Ibsen i Jerlev og Mads Espensen i Ødsted derind og med stor uførm, skælden, banden og med magt ville udtage Tomas Hansen, og Niels Ibsen skulle have sagt, jeg pudser djævlen på dig eller ridefogden, der skulle fare djævlen i ham, om bly kan bide på ham: så og efterdi ung Hans Nielsen i Jerlev og hans medfølgere vidnesbyrd har vidnet efter Niels Ibsens ord og mundheld, at han skulle have truet Jens Madsen og skældt på ham, hvilket han her i dag højlig har benægtet, fornævnte vidnesbyrd ikke heller udførlig har vidnet, Niels Ibsen at have ved hug eller slag Tomas Hansen af huset udtagen eller ham hos sig eller bortført, men Tomas Hansen straks i huset er indgangen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke deri kende fornævnte vidner, såvel som fornævnte klage, æskning og borgens begærelse vidner, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi ikke bevises Niels Ibsen noget imod hans benægtelse Jens Madsen at have tilføjet eller gjort, da ved vi den ikke at imod sige, sammeledes efterdi Jens Christensen i Tudvad og hans medbrødre borgens mænd for ting og dom har at have tilbudt borgen, dog ikke navnlig efter KM missives indhold, da bør samme borgens tilbydelse ----.

(195)

** var skikket velb Manderup Abildgård til Rugballegård hans visse bud Laurits Pedersen i Handest med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Ibsen i Jerlev, for han uden hans hjemmel og minde er inddraget på hans gård Rugballegård, indgangen på hans fruerstue, der bort tagen hans jern kakkelovn, som stod der sst i det år 1644 ved påske helligdage, samme kakkelovn udbåren, lagt på en vogn og dermed bortkørt til den gård i Jerlev, han iboer, hvori han formener, Niels Ibsen uret at have gjort: så og efterdi Hans Nielsen, Gregers Pedersen, Anne Pedersdatter og deres medfølgere udførlig ved visse dag og tid har vidnet, det Niels Ibsen af fruerstuen på Rugballegård skulle have udtaget bemeldte kakkelovn og med den bortkørt, Gregers og Anne Pedersdatter og her i dag for retten ved højeste ed har tilstået, ingen salvegarde da den tid på Rugballegård at have været, såvel og samme kakkelovn Manderup Abildgård at have tilhørt, og intet nøjagtig derimod fremlægges ikke så at være, som de om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, men Mikkel Hansen og Poul Nielsens indstævnede vidne deri ikke så noksom sandfærdig vidnet, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(199)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Nielsen i Jerlev for et vidne, han på Jerlev herredsting 2/12 sidst forleden vidnet har, at Niels Ibsen 1645 skulle have skudt en hare, og hans klæder skulle have bleven blodig af samme hares blod, og kvinderne i huset skulle have tvættet blodet af hans klæder, og videre vidner, at en tid lang derefter, siden freden var sluttet, da var Niels Ibsen i Vejle og skulle have tagen Mads Nielsen med sig og kørt i Vejle skov og skulle have skudt et rådyr og en råbuk, som han førte til Vejle, hvilke Niels Ibsen højlig benægter, ikke at have skudt eller ført, men Mads Nielsen ham af had og avind har på vidnet: så og efterdi Mads Nielsens vidne er ikke uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, han og ikke heller har vidst at svare, hvor samme dyr var af bleven, da han derom inden tinge er tilspurgt, så samme hans vidne ikke med andre uvildige vidner bekræftes, uden alene hans søster Anne Nielsdatter, som synes ham til vilje har vidnet, at hun skulle seet dyrene i Niels Ibsens vogn, dog ikke seet hvor de er heden kommen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Niels Ibsen til nogen forhindring.

(202)

** var skikket Pope Olufsen på Toftum på land Før med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Anke Knudsen, Arfest Olufsen med flere rådmænd på Vesterlands Før og Amrum, for en dom de 25/8 sidst forleden dømt har, og deri fradømt ham en stor del af hans fæstejord, uden lovlig bevis, som Pop Olufsen mange adskillige tider efter bevises formelding har æsket, men aleneste funderet deres dom på nogen løse ubeviste beretning, og ikke anseet velb ---- Friises fæstebrev, tilmed bevises med sognepræstens afregning, at han kirken intet er skyldig bleven: da efter flere ord dem imellem var, blev Pope Olufsen og Jens Dejgård på fornævnte rådmænd, så og herredsfogden Erik Olufsen, Olde Knudsen og deres medbrødres vegne om samme tvistighed til endelig ende forligt og fordragen i så måder, at Pop Olufsen skal igen nyde og beholde hans fra vurderede landeri og jord, som ham efter salig Albret Skeels fæstebrev og derpå konfirmation er til berettiget, som forskrevet står, hvorimod Pope Olufsen lovede at tage kirkeværgemålet an, og det at forestå, som han vil ansvare og være bekendt, indtil en anden i hans sted efter lensmandens befaling til kirkeværge bliver forordnet, og dermed skal ganske være kasserede hvis indstævnede domme, vidner og vurdering, som på fornævnte Pop Olufsen deri kan være forhvervede, og ingen af parterne efter denne dag videre at komme til forhindring eller skade i nogen måder.

(204)

** var skikket Niels Pedersen i Meltang på Mads Christensen ved Fabjerg kirke hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Oluf Pedersen på Vrist på Harboøre, Mads Jespersen og Skaris Jespersen med flere for et vidne, de til Skodborg herredsting 12/10 sidst forleden vidnet har, så og Mads Jespersen og Skaris Jespersen i samme vidne efter deres mor Mette Skarisdatters ord, samtligen formeldende, at de alle nærværende var på Vrist 9/9 sidst forleden på en bededag på Harboøre efter tjeneste til Mette Skarisdatters, der hr Jørgen Andersen, sognepræst til Engbjerg og Harboøre, berettet Jørgen Christensen Blexgård, borger i Holstebro, som da lå syg på gulvet, og der han var bleven berettet, klagede han sig, at hvis skade han havde, havde Mads Christensen ved Fabjerg kirke gjort ham, som kom til ham nogen tid tilforn på sin rejse til Harboøre, og havde to eller tre med sig, tog ham noget salt fra, og slog ham fra al hans velfærd: så og efterdi Niels Eriksen i ----, Niels Christensen i Skød og deres medfølgere vidnesbyrd udførlig har vidnet, Jørgen Christensen Blexgård at være kommen syg fra Viborg og klaget sig ganske svag at være, hvilket og med hans egen søster Karen Christensdatter Blexgård hendes vidne bekræftes, det han og klagede sig for hende at have haft sygdom en tid lang i hans embede, og var slagen op for brystet i hans ----, så han troede sig ikke at komme derfra med livet, og ikke Jørgen Blexgård da at skal have klaget på Mads Christensen eller sig ladet syne hvad skade, Mads Christensen ham på hans rejse og hjemvej fra Viborg skulle have gjort eller tilføjet, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises Mads Christensen enten at have slaget eller gjort Jørgen Blexgård sår eller skade, men fast mere erfares af den ene vidnesbyrd, Christen Jensen i Rom by, som i sagen tilforn vidnet har, og nu her i dag for retten er mødt sin sandhed ydermere at tilstå, eftersom han derom iblandt andet er hid kaldt, og bekendt sig ikke da at turde vidne sin sandhed, som han dog nu ikke med en god samvittighed kunne dølge, og fordi ved sin højeste ed her udtrykkelig har vidnet og bekendt, det han fornævnte tid, som Jørgen Blexgård har gjort klage på, af Mads Christensen skulle at skulle være slaget, da ham med sin bror at have været på Rom bys mark at binde korn, ungefer en stens kast fra vejen, og seet Jørgen Blexgård og Mads Christensen mødtes med hverandre, og Mads da at have fået nogen saltsten i minde af Jørgen Blexgård, og ingen fork at haft i sine hænder uden en liden svøbe eller voller, og ikke at have slaget eller gjort Jørgen Blexgård noget, men skiltes fra hverandre, hvilket og med hans bror Jens Jensens underskrevne vidne og kundskab, nu for os fremlagt er, bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte indstævnede vidner at sige eller magtesløs dømme, men belangende de andre indstævnede vidner, kundskaber, klage, syn og sigtelse, da efterdi det dog alene er vidnet og gjort efter Jørgen Blexgårds egen ubeviste ord og mundheld, så og rygte og tidende, og ikke med nogen vidnesbyrds synlighed, eller nogen nøjagtig syn, på fersk fod taget, bekræftes, da kunne vi ikke kende den dom så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi bemeldte vidner, som nu er ved magt dømt, ikke befindes da forhvervet eller for sandemændene fremlagt, der de deres ed gjort har, så de kunne vidst derefter at rette, men med sandemænds eden så hastig procederet efter lysnings tagelse, så Mads Christensen vidner til sin uskyldighed ikke har kunnet føre, eller dilation dertil meddelt, da bør samme sandemænds ed ikke deri at komme Mads Christensen på hans fredløsmål til forhindring, men magtesløs at være.

(223)

7/7 1647.

** var skikket Jacob Eskesen i Fabjerg på sin egen og på Peder Eskesen i Mølgård og Christen Eskesen i Lomborg præstegård deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Frands Jensen i Overby for en dom, han til fornævnte herredsting 6/7 sidst forleden dømt og afsagt har imellem salig Christen Christensen i Nordenkær, som dræbt blev, hans arvinger på den ene og Jacob Eskesen, Peder Eskesen og Christen Eskesen på den anden side, og tildømt dem at bøde 40 mark til salig Christen Christensen i Nordenkær, hans arvinger over andre bøder, formedelst deres bror Jørgen Eskesen har gjort drab på Christen Christensen Nordenkær i Lomborg kirke med kniv, og derfor fredløs svoret, uanseet Jørgen Eskesens frænder at have udlagt den rette landbod efter lovens 3. bogs 22. kapitel: så og efterdi recessen og forordningen udførlig formår, hvad bøder til bod skal udgives, og fogden dog tildømt dem 40 mark over den landbod, som allerede efter tingsvidnes indhold til den dødes frænder leveret er, at udgive, da kunne vi ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(225)

** var skikket Peder Jensen i Borup på sin egen, Søren Christensen i Kammersgård og Jens Madsen i Byskov deres vegne på salig Knud Gregersens børns vegne, de er værger for, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Simon Olufsen, byfoged i Lemvig, for tre domme han til Lemvig byting 15/11 sidst forleden imellem dem på fornævnte børns vegne på den ene og Christen Andersen, Søren Jepsen Kostbæk og Jens Gregersen, alle borgere i Lemvig, på den anden side dømt og afsagt har, og i samme sin dom tildømt dem på salig Knud Gregersens børns vegne at betale til Christen Andersen, Søren Kostbæk og Jens Gregersen for adskillig gæld efter deres regnskabsbøgers formelding, salig Knud Gregersen i Vinkel dem skyldig skulle være for adskillige varer og gode, de ham i deres bøger skal have ladet indskrive for, han og hans datter Mette Knudsdatter hos dem skulle have ladet udtage, og i andre måder skyldig bleven, uanseet formenende ingen af deres bøger med salig Knud Gregersens hånd skal findes underskreven: så og efterdi bemeldte gæld ikke med salig Knud Gregersens hånd eller segl i bemeldte bøgers opskrifter bekræftes, eller derom i hans levende live gjort regnskab og anfordring, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede bøgers opskrifter, så vidt de salig Knud Gregersen og hans børn anlanger, såvel som fornævnte domme, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(227)

21/7 1647.

** var skikket Jep Lauritsen ved Høj hans visse bud Jesper Jepsen sst og havde hid kaldt sandemænd af Vandfuld herred, Laurits Jepsen, født ved Høj, hans død og bane at udlede, som 12/6 sidst forleden er bleven dræbt og ihjel slagen, og først fremlagde Jesper Jepsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Vandfuld herredsting 3/7 sidst forleden, Mads Pedersen i Fladhede med flere at have vidnet, at den dag tre uger, da de kom kørende sønden Rammegård, da så de at der lå en karl på grønen imellem to veje, og en anden karl stod hos ham, og som de kom nærmere til dem, så de, at det var Jep Lauritsens sønner ved Høj ved navn Laurits Jepsen, som lå, og Jep Jepsen, som stod ved ham, da sagde Jep Jepsen til dem, at Henrik Lauritsen i Hjortkær havde slagen hans bror Laurits Jepsen med en kniv, så kørte de sønder fra, da så de, at Henrik Lauritsen i Hjortkær løb sønder på og tørrede hans kniv i hans trøjeflaske: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Henrik Lauritsen i Hjortkær at være Laurits Jepsens bane, ham at have ihjel slagen, og fordi svor ham manddød over og fra hans fred.

(229)

** var skikket Mads Simonsen i Oksvig og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred, hans søn Simon Madsen i Jerlev hans bane at udlægge, som imellem 7/6 og 8/6 sidst forleden om natten uden skyld og brøde med en kniv i sin bug af Niels Hansen i Højen da myrdet og ihjel slagen, og først fremlagde Mads Simonsen efterskrevne tingsvidne for sandemænd af Jerlev herredsting 30/6 sidst forleden, som indeholder Oluf Jørgensen i Stubberup med flere at have vidnet, at de 10/6 sidst forleden var de med Niels Jensen Buck i Vork, KM delefoged i Jerlev herred, til syn at syne og se hvis sår og skade, som Simon Madsen i Jerlev havde, da så de, et sår var gjort med en kniv i hans rør på den højre side, så tarmene gik derud af, hvilke sår og skade Simon Madsen klaget for dem, at Niels Hansen i Højen har gjort samme morgen før dag i Hans Pedersens gård i Højen uden al skyld og brøde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Hansen mord og manddød over og fra hans fred for sagesløs mand, Simon Madsen, han uskyldig har dræbt og ihjel slagen, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(230)

** var skikket Peder Feddersen i Møgeltønder hans visse bud Mads Tomasen i Grejs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen i Møgeltønder, birkefoged til Møgeltønder birketing, for en dom han 24/2 næst forleden dømt og afsagt har imellem Peder Feddersen og Peder Andersen, nu boende i Møgeltønder, anlangende en summa penge, han skal have dømt Peder Feddersen til at betale og give Peder Andersen, eller nam og vurdering i hans bo, inden 15 dage, uanseet han ikke skal have anseet kvittants med Peder Andersens egen hånd underskrevet: så og efterdi ikke befindes nogen nøjagtig bevis om samme fordrede gæld for birkefogden at være fremlagt eller i hans dom inddragen, og han dog har tildømt Peder Feddersen bemeldte 63 mark lybsk inden 15 dage at betale eller lide indvisning i hans bo, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og birkefogden, Laurits Lauritsen, at give Peder Feddersen til kost og tæring fire rigsdaler.

(231)

** var skikket Hans Juel i Jerne på ---- Niels Juels vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Svend Jepsen i Gredsted, Hans Jensen sst med flere for et vidne, de til Gørding herredsting 8/6 sidst forleden med Joen Pedersen i Vilslev og Claus Karlsen i lille Darum vidnet har, formeldende at de skulle have hos været i Jerne, den tid Terkild Christensens bo og gods blev registreret, og de da skulle have seet og hørt, at Hans Juel skulle have lovet at give salig Terkild Christensens fire drengebørn hver 200 daler, en ustraffelig seng og en kiste, så god som fire daler og to hele års skolegang, dernæst benægtede Hans Juel og Niels Juel ved Gud og deres salighed, at de aldrig har gjort kontrakt med fornævnte børn, og efterdi Svend Jepsen har børnene deres farsøster, og Hans Jensen deres svoger, formener Hans Juel og Niels Juel, at deres vildige vidne bør magtesløs at være og ikke at komme dem til hinder eller skade: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på nogen visse år, dag eller tid, når sådant er sket, som de om vidnet har, tilmed vidnet efter Hans Juels og Niels Juels ord og mundheld, som de ej er gestendig, eller med deres brev og segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(233)

** var skikket Hans Due, borger i Kolding, hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, og havde stævnet Niels Iversen i Kolding for en dom og sentens, som han skal have med været Kolding rådstue 29/6 og da med borgmester og rådmænd i rådstuen så for retten afsagt efter en anfordring, som Jørgen Beyer, KM toldskriver i Helsingør, for retten det sst i rådstuen har angiven, at Hans Due skulle være ham skyldig bleven for to års rente, imidlertid fjenderne bar landet mægtig, af en summa kapital, som Hans Due er Jørgen Beyer skyldig bleven af den gårds betaling, han skal i besitz have og han Jørgen Beyer afkøbt har: så og efterdi befindes Hans Due af byens tjenere mundelig at være stævnet på rådhuset til gæsteret at møde, og han dog ej er mødt, så borgmester og råd med byfogden har tildømt Hans Due at betale Jørgen Beyer fire års rentepenge, forfalden til michaeli 1646 af 500 rigsdaler hovedstol, som han Hans Due efter hans skadesløs brev pligtig var, inden tre solemærker, eller derfor i hans gods og bo at lide vurdering, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(237)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Peder Vistisen i Vium og havde hid kaldt sandemænd af Vandfuld herred, Niels Jensen, boende i værsted på nør Dyby mark, hans hustru Gertrud Nielskones bane at udlægge, som 3/6 sidst forleden var død funden på fornævnte mark i en skortørve pyt, og først fremlagde Peder Vistisen for sandemænd efterskrevne tingsvidne at Vandfuld herredsting 3/7 sidst forleden, Niels Pedersen i nør Dybe og hans hustru Anne Brun at have vidnet, at næste torsdag for pinsedag da var Niels Jensen der i nør Dyby og fik noget brød, og så gik han hjem med samme brød, og så straks derefter kom han til dem og klagede sig, at hans hustru var bleven borte, og da gik de med ham til en mose norden hans hus, og der var nogle skortørve pytter, og da ledte de i alle pytter, og på det sidste kom de til en pyt, hvor de fandt hende, og hun var død. endnu et tingsvidne af fornævnte herredsting 12/6 sidst forleden, synsmænd at have hjemlet, at de var til syn over Niels Jensen, boende på nør Dyby stavn, hans hustru Gertrud Jensdatters lig, som lå i en kiste uden hans dør, og da to gange lagde Niels Jensen hans hånd på hende med grædende tårer og gjorde sin bøn til Gud, at dersom han var skyldig i hendes død, at hun ville give nogen tegn fra sig, og aldeles ingen tegn hun gav fra sig: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Gertrud Nielskone af våde og ulykke at være falden i forskrevne skortørve pyt og der druknet og omkommet, og det hende til bane og livs lagt.

(239)

** var skikket Niels Pedersen i Melsøgård hans visse bud Peder Nielsen sst og havde stævnet Poul Pedersen med flere for et syn, de til Harboøre birketing 6/7 1642 afhjemlet har, at de skulle have seet en engholm, nordvest fra Plet, som skulle være slagen med høleer, og noget skulle være bortført, og noget skulle ligge på åstederne igen, hvilke syn Niels Pedersen formener og beskylder ikke då lovlig at være dreven eller gangen, idet de ikke skal have specificeret, hvor vidt hjemmels brev skal om formelde, mener samme syn bør magtesløs at være og ikke komme Niels Pedersen til hinder eller skade på hans gods eller ejendom: da efter flere ord dem imellem var, indgav Peder Nielsen på sin far Niels Pedersens vegne og Clemend Tomasen samme deres tvistighed på fire dannemænd, Clemend Tomasen tog på sin side Peder Jensen i Borup og Jens Madsen i Byskov, hvorimod Niels Pedersen tog Anders Christensen på Sandholm og Søren Christensen i Kammersgård, de og samtlig tilnævnte ridefogden Poul Jensen, som på lensmandens vegne med fornævnte fire mænd skal møde i dag seks uger på de omtvistede åsteder, og hvad de da samtlig, eller og de fleste, om Niels Pedersens og Clemend Tomasens tvistighed forhandlende eller gørende vorder, det skal derved forblive, og af ingen af parterne videre påtale i nogen måder.

(242)

** var skikket Jørgen Jensen, borgmester i Holstebro, og Christen Christensen Hauff, byfoged der sst, på KM og byens vegne deres visse bud Jacob Christensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en måneds opsættelse at have stævnet Laurits Nielsen i stor Amtrup, for han har uførmet og slaget Laurits Jensen, barnfødt i Holstebro, og sandemænds tov, derefter svoret og forhvervet, er af landsdommere kendt ved sin fuldmagt, og seks uger og mere er forgangen, og Laurits Nielsen ikke har bødet, sat, rettet eller borgen sat, ej heller sandemænds tov eller landstings dom rykket, hvorfor Jørgen Jensen og Christen Christensen formener, Laurits Nielsen bør at fare som andre fredløse mænd: så og efterdi her i dag ingen er mødt at benægte samme voldsbøder, som bemeldte vidnesbyrd har om vidnet, han og her for retten tilbyder for sig at vil rette, da endog sagen i seks uger er optagen, er vi forårsaget endnu den at opsætte til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, såfremt fornævnte voldsbøder ikke da forinden bliver annammet, men belangende Laurits Nielsen på hans fælding for hans benægtelse er hid stævnet, og ikke samme hans benægtelse endnu er usandfærdig kendt, men alene magtesløs funden, efter landstings doms formelding, da vidste vi ikke efter den stævning deri på hans fælding at dømme.

(245)

** var skikket Henrik Schuldt til Slesvig hans visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Iver Lange til Bramming for en summa penning, han Henrik Schuldt efter hans udgivne brev er skyldig bleven, dog Iver Lange hverken hovedstol eller rente har villet betale, som det sig burde, har Henrik Schuldt derfor været forårsaget ham først til hans værneting ladet indstævne, og der endelig dom erlanget, det han er tilfunden hovedstol med sin interesse at betale eller lide indvisning, hvilket han dog ej har efterkommet, menende fordi Iver Lange pligtig samme summa penge at betale, eller Henrik Schuldt at have indvisning af hans bo eller bedste gods: da efterdi for os i rette lægges Iver Langes underskrevne og forseglede skadesløsbrev, til Henrik Schuldt udgivet, på 140 rigsdaler med des interesse, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden her til landstinget indstævnet og i seks uger til i dag optagen, opsættelsen til hjemting forkyndt, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Iver Lange jo er pligtig samme summa penge med sin interesse, efter hans skadesløs brevs indhold, at betale, og derfor tilfinder velb Tomas Juel til Estrup og kaptajn Otte Skade til Kærbygård, som Jens Nielsen beretter, Henrik Schuldt dertil skulle nævnt at ville begære, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Iver Langes bopæl, der udæske og gøre ham fyldest af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Schuldt i andet Iver Langes løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(247)

4/8 1647.

** var skikket Niels Frandsen i Allerup hans visse bud Hans Jessen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged til Skast herred, for en dom han til Skast herredsting 21/7 1646 dømt og afsagt har, og dermed tildømt Jes Sørensens hustru i Allerup den uderste stolestand i Sneum kirke i den stol, Niels Frandsen og Jes Sørensens hustru i står, og det uanseet salig Mette Ingvards hendes vidne, hun i den sag vidnet har, som udførlig formelder, at det uderste kvinde stolestand hørte til den partgård, Niels Frandsen påboer, og blev hende bevilget af den årsag, salig Ingvard Frandsen var ridefoged til Riberhus, efter hans død siden hun kom i ægteskab med salig Peder Skriver, og han kom i KM bestilling og blev herredsskriver hans søn Laurits Pedersen, som fik gården efter ham, og så var først KM delefoged og derefter herredsskriver, så de mænd, der har boet på samme gård, har været i KM bestilling, så den uderste kvinde stolestand af den årsag har derfor været deres hustruer undt og bevilget, men Hans Christensen mere har anseet nogen vildig og sankevidner, som har vidnet, at salig Mette Ingvards har ejet denne hendes livstid og over recessens hævd, endog Nis Frandsen formener, at det ikke bør at regnes for nogen hævd, som er bevilling eller løn, tilmed er Nis Frandsens hustru 20 år ældre gift end Jes Sørensens hustru. disligeste stævnet salig Mette Ingvards arvinger, Laurits Pedersen i Rovst, Anne Ingvardsdatter sst, så og Jes Sørensens hustru Bodil Jenskone med hendes lovværge: så og efterdi der tvistes om uderste stolestade i fornævnte stol i Sneum kirke, da bør provsten efter ordinantsen i dannemænds overværelse, det til ende at midle, som det sig bør, og fornævnte dom magtesløs at være, og hvis vidner, som i dagen på enten sider kan være gangen, ikke deri at komme dem på deres afsigt til forhindring.

(248)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand over Skanderborg og Åkær len, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, bemeldende bemeldte den gode mands fuldmægtig da at have givet til kende, hvorledes Didrik Fri af Flensborg på Steffen Klink og Didrik Klöcker, borgere der sst, deres vegne har gjort afregning med Oluf Parsberg, og de er ham da skyldig bleven 300 rigsdaler, og Didrik Fri på hans principalers vegne til dis betaling har opdraget til Oluf Parsberg en indvisning i Iver Lange til Bramming og sin hustru fru Inger Hvas deres hovedgård Bramming for halv sjette hundrede rigsdaler, som de Didrik Klöcker og Steffen Klink har skyldig været, hvorfor Oluf Parsberg efter forberørte opdragelses indhold formener, at fornævnte udlæg i Bramming hovedgård nu bør ham for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, dem at have indført Didrik Fri på Steffen Klink, Didrik Klöcker og Villum Kopman deres vegne i Bramming hovedgård for ti tønder bygskyld, og sat hver tønde for 55 rigsdaler, som sig beløber 550 rigsdaler, hvilke gode mænds indførsel og udlæg bemeldte Didrik Fri på Steffen Klinks og Didrik Klöckers vegne siden igen til Oluf Parsberg har opdraget, efter bemeldte opdragelses bemelding, sagen og her til landstinget har været indkaldt, og i seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end forbemeldte udlæg i Bramming hovedgård efter bemeldte gode mænds indførsels bemelding, og Didrik Fri hans opdragelses indhold, jo bør at følge Oluf Parsberg for ejendom, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indførsel for sin tilbørlig dommer rykket.

(251)

** var skikket Malte Mogensen, værende i Havnstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, for en dom han til fornævnte ting 24/12 sidst forleden imellem ham og hr Niels Christensen i Verst dømt og afsagt har, anlangende nogen gæld hr Niels Christensen ham skyldig er efter brevs formelding, hvori Erik Olufsen ikke har dømt på de poster, for ham har været i rette sat, som formeldte på dele og forfølgning, men det ganske forbigået, og efter sin egen vilje og tykke tildømt ham inden 15 dage at betale, eller derfor at lide nam og vurdering i hans bo og gods: da efter flere ord dem imellem var, da efter vores underhandling lod Malte Mogensen samme gælds fordring og dis tiltale imod hr Niels Christensen forblive ved 45 rigsdaler, som han ham i dag tre uger i rede penge skal erlægge og betale, og dersom det ikke sker, at Malte Mogensen da bliver bemeldte penge betalt, da lovede Erik Olufsen herredsfoged her for retten, det han straks, når Malte Mogensen det af ham begærende er, at gøre ham nøjagtig udlæg i hr Niels Christensens bo og gods i gode varer, som for penge kan sælges for fornævnte 45 rigsdaler, som det sig bør.

(252)

** var skikket Hans Jensen i Tyvkær hans visse bud Jens Hansen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Tomasen i Tyvkær med flere for et vidne, de til Brusk herredsting 10/4 sidst forleden vidnet har, anlangende et stykke jord, som ligger i den nedre enemærke på Tyvkær mark, og dem at have vidnet, hver eftersom de kunne mindes, det skulle være brugt til Hans Pedersens gård i Tyvkær, uanseet at samme enemærke findes at være et uskiftet jord, som skoven er afhugget, og ikke det er brugt med plov eller sæd førend nu, en part af de Tyvkær mænd har sig det til taget, og ikke det findes at være tillagt KM tjenere: så og efterdi fornævnte indstævnede vidner, en part findes vildig og en del uedelig, tilmed en part ikke udførlig om recessens tillagt har vidnet, såvel som og ej for dem lovlig varsel givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner deri så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(256)

** var skikket Wenzel Rothkirck til Krogsgård, befalingsmand på Antvorskov slot, hans visse bud Hans Jensen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jens Jørgensen i Lydum og Peder Madsen Rosengård i Varde for et vidne, de til Varde byting 12/4 næst forleden efter Maren Lauritsdatter og Mette Hansdatter sst deres mund vidnet har, at de den dag skulle have vidnet for dem, at Anne Christensdatter, født i Vesterbæk, skulle have været til Laurits Jensen borgmesters, 8 dage efter han havde gjort sin datters bryllup i nærværende år, og Else, Laurits Jensens, da skulle have betalt hende hvis, hun havde tjent hende af, og dertil spurgt hende, om hun havde forlovet sig til tjeneste i tilkommende sommer, hvortil hun skulle have svaret nej, og Else Lauritskone da skulle have tilspurgt hende, om hun ville tjene hende i sommer, og hun skulle have svaret ja, hvilke deres vidne beskyldes, at de efter Maren Lauritsdatters og Mette Hansdatters mund og ord at skulle have vidnet, og Anne Christensdatter højlig benægter, at hun ikke har lovet Else Lauritskone at tjene hende, hvorfor Wenzel Rothkirck formener, fornævnte vidne ikke så lovlig og noksom at være, at den bør nogen magt at have: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og ikke fornævnte indstævnte tingsvidne er i rette lagt, bemeldte Hans Jensen og i sin skriftlig indlæg fornævnte dele afstår, da efter sådan lejlighed bør samme vidne og dele magtesløs at være, og ikke at komme Anne Christensdatter til nogen forhindring.

(257)

** var skikket Morten Christensen Høst, borger i Lemvig, på hans søn Christen Mortensens vegne på den ene og havde stævnet Frands Jensen i Overby, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til fornævnte herredsting 26/4 sidst forleden dømt og afsagt har, at Frands Jensen har fradømt Morten Høsts søn, som er degn i Heldum, hans plovkorn i 5 år på anneks præstegård i Heldum, uanseet de forrige mænd, som der boede tilforn, førend Christen Smed og hans hustru Kirsten Jørgensdatter kom der, og Frands Jensen har ham fradømt hans korn efter en sætfoged Mikkel Sodborg hans dom, som han for vild og venskab har en fattig enke med hendes tre sønner fradømt 2/4 1638: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten således forenet, at Jens Christensen på bemeldte hans mors vegne nu til sankt mortens dag først kommende lovede at give Morten Høsts søn, Christen Mortensen, for resterende degnekorn, som de til den tid forfalden er, en tønde godt byg, og dermed fornævnte dom magtesløs, og samme deres tvist bilagt.

(258)

** var skikket Anders Madsen, borger i Lemvig, på sin hustrus vegne på den ene og havde med en seks ugers stævning stævnet Svend Pedersen, Jens Pedersen, Christen Pedersen og Peder Pedersen, indvånere sst, på den anden side, for de ville vedkendes dem noget bondegods efter en gavebrev, som de påstår, at en som lader sig kalde Johan Sibeck skulle have givet deres far salig Peder Christensen noget arv, hvilke gavebrev deres far aldrig har haft, ej heller noget arv efter samme gavebrev i hans levende velmagt har bekommet, enten i Staby kærgård eller andre steder, uden aleneste på hans hustru Johanne Jensdatters vegne, som er rette fød arvinger med hendes bror salig Jens Jensen, som har gjort hende lige med sig i al arv, som er med kundskab at bevise, at samme bondegods er deres mor Johanne Jensdatter og hendes bror med rette arvelig tilfalden efter deres farbror salig Peder Munk i Staby kærgård, som er med æskning, dom og kundskab at bevise, som til Ulfborg herredsting 15/6 1616 derom er udgangen, som til landstinget er ved magt kendt, såvel som med skiftebrev i Staby kærgård 17/10 fornævnte år i adelsmænds overværelse, med Peder Christensens egen hånd bekræftes, og ikke heller deres far fornævnte Peder Christensen har haft nogen bondegods, end han på hans hustrus vegne i Staby kærgård annammet og arvet har, som hun alene vedkendes, hendes børn ingen arv eller rettighed at have i samme bondegods, mens hun lever, hvorfor Anders Madsen på hans hustru Johanne Jensdatters vegne mener, eftersom fornævnte hendes sønner deres far salig Peder Christensen aldeles ingen arve oppebørsel eller nogen bondegods efter samme gavebrev har bekommet, så vidste han sig intet til samme Johan Sibecks gavebrev at svare, ikke heller samme gavebrev efter deres salig fars død ikke i registreringen er indført videre end som deres mor har arvet efter hendes farbror salig Peder Munk i Staby kærgård, og nu fremlagde Peder Pedersen efterskrevne kopi af en dom her af landstinget 3/12 1631, hvori findes indført et brev, så lydende bekender jeg Jon Sibeck, KM bestilter kaptajn i Gønge herred, at eftersom mig først efter min salig mor Johanne Nielsdatter og siden efter min salig far Svend Nielsen, borgmester i Lemvig, i lige måde efter min salig halvbror Peder Munk, som boede i Staby kærgård arveligen, både i købstadgods og frit bondegods og løsøre, er tilfalden, og samme arv i min fraværelse den stund jeg i mange år har været udenlands mig til gode er beholden både hos min salig fars hustru Sidsel Pedersdatter i lige måde hos min salig brors hustru velb fru Karen Munk, så efterdi nærværende Peder Christensen Munk, borger i Lemvig, har min salig bror Jens Svendsens datter Johanne Jensdatter til sin ægte hustru, så har jeg af et venligt og godt kærligt hjertelag det opladt og givet ham og hans hustru, min brordatter, såvel som og min brorsøn Jens Jensen og deres arvinger al fornævnte min tilfalden arv, dateret 2/5 1616: så og efterdi for os fremlægges kopi af landstings dom, hvori for bemeldte Johan Sibecks gavebrev findes indført, såvel som og fornævnte landstings dom iblandt andet derpå funderet er, samt og fremlægges en registrering og vurdering, gjort i salig Peder Christensen Munks bo, såvel som og fornævnte domme, som endnu står urykket, og ikke befindes sagen endnu endelig til hjemting om fornævnte omtvistede arv at være ordelt, som det sig burde, da efter sådan lejlighed finder vi samme sag did at komme, og der ved endelig dom at ordeles og påkendes, hvor vidt Peder Pedersen og hans søskende af deres fædrene arv i bondegods og andet lovlig kan være tilfalden og berettiget, som det sig bør.

(262)

** var skikket Niels Nielsen på Lindbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet efter anden opsættelses indhold Laurits Mikkelsen i sønder Bork for en dom, han til Nørherreds ting 22/6 1646 sidst forleden imellem Niels Nielsen på den ene og velb Laurits Pogwisch til Skrumsager og Christoffer Hvas til Hennegård på deres tjeneres vegne, Laurits Nielsen i sønder Bork, Søren Smed sst, Laurits Bertelsen i Obling og Laurits Lauritsen, der sst, dømt har, så beskyldes hans dom blandt andet, for han ikke har anseet hans underskrevne restants, og imod fornævnte restants sig selv kvit dømt for 6 rigsdaler, han derpå findes at være skyldig, og af dommen udelukket sit eget navn, eftersom han med samtlige sognemænd for samme restants stævnet var, og for det sidste efter seks ugers opsættelse dømt uendelig, og ikke meldes, hvor meget enhver betale bør: så og efterdi Laurits Mikkelsen sætfoged i sin doms slutning ikke navnlig har om kendt, hvem der burde fri at være, eller hvem der burde at betale, eller hvor højt enhver betale skulle, da bør denne hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og der endelig at underskedes og påkendes, som det sig bør.

(263)

** var skikket Peder Andersen i Krarup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Jacobsen og Jacob Lauritsen i Ødsted for et vidne de til Jerlev herredsting 4/11 sidst forleden vidnet har, anlangende at om Kolding marked sidst forleden var 4 år skulle Peder Andersen have været i Ødsted og fæstet Karen Bertelsdatter, og lovet hende til løn årlig 5 sletdaler og et par sko, og hun skulle have tjent ham på det tredje år, og samme fornævnte løn skulle udgives hendes lovværge, Hans Ibsen i Revsgård, hvilke deres vidne Peder Andersen højlig ved sin ed ville benægte, deres vidne ikke heller er vidnet straks efter gerningen skulle være sket: da efterdi ingen er mødt med fornævnte vidne og dom at fremlægge, endog sagen i seks uger er optagen, opsættelsen til hjemting læst og forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da efter slig lejlighed finder vi samme vidne og dom magtesløs at være, og ikke at komme Peder Andersen til hinder eller skade i nogen måde.

(265)

** var skikket Bertel Nielsen i Sønderby med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Madsen i Sønderby og hans hustru Karen Jørgens sst for en sigtelse og klage, de på ham har gjort på Slavs herredsting 9/7 næst forleden, og der sigtet og beskyldt ham at være årsag i deres barns død, som kort tid tilforn ved døden var afgangen, og de ikke har agtet eller anseet deres egen forhvervede syn, de på samme barn brugt har, formelder at der ingen håndgerning på hende var kendt, ikke heller var bevist Bertel Nielsen på samme deres barn nogen håndgerning at have gjort: så og efterdi Jørgen Madsen og hans hustru Karen Jørgens deres klage og sigtelse ikke med uvildige vidner er bevislig gjort, at Bertel Nielsen enten skulle have slaget eller gjort nogen håndgerning på deres barn, som med syn eller i andre måder kunne være bekræftet, men fast mere med præstens kundskab og andre deres vidne bevises, deres barn af sprinkel sygdom at være død bleven, hun og ikke for præsten på Bertel Nielsen at have klaget, men med syn, som hendes far til liget taget har, bevises, ingen håndgerning på den at være synet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnte klage, sigtelse og vidner deri så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at komme Bertel Nielsen til nogen forhindring.

(268)

** var skikket Morten Christensen Høst og Peder Trans, borgere i Lemvig, på den ene og havde stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, på den anden side for en dele, han til Lemvig byting 25/6 sidst forleden over dem udstedt har, for de ikke på Christen Jepsens og Laurits Hansen interesserede overleveret formynderskabs regnskab har ville leveret dem deres endelig mangel, salig Laurits Jensens børn anlangende, og gjort derpå en endelig ende efter dom og deres forpligts formelding, hvilken dele Morten Christensen og Peder Trans beskylder Svend Olufsen uret at have udstedt: så og efterdi for os bevises med syv af de otte mænd tinghørere til Lemvig byting 4/6 deres forseglede og underskrevne kundskab, at Laurits Hansen og Christen Jepsen ikke Morten Høst og Peder Transes beskyldninger på deres regnskaber at ville annamme, og Morten Høst og Peder Trans det ikke ved tingsvidne måtte bekomme, hvilket deres kundskab bemeldte syv tinghørere og i deres skriftlig fuldmagt, her i dag for retten fremlagt, er gestendig, og Morten Høst og Peder Trans dog i fornævnte vidne 4/6 er tilfunden at levere deres mangler, efter deres forpligt, eller tiltale at lide, og ikke byfogden samme sin dom under hans enige segl har givet beskreven, som det sig burde, men Morten Høst og Peder Trans derefter er delt bleven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tingsvidne, og deri indførte dom, såvel som og de indstævnede deler så noksom lovlig, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Svend Olufsen byfoged, såvel som og Laurits Hansen og Christen Jepsen i så måder Morten Høst og Peder Trans deri omkostning har tilføjet, da bør de enhver at give dem til kost og tæring fire rigsdaler. sammeledes efterdi Svend Poulsen rådmand i sin dom har tildømt Laurits Jensens børns rette formyndere, Morten Høst og Peder Trans, at betale på børnenes vegne til Simon Christensen borgmester på skolens vegne 3 års efterstandende rentepenge, eller udlæg i deres bo, endog ikke bevises Morten Høst eller Peder Trans da i de åringer, samme rente er forfalden, at have været fornævnte børns rette hovedformynder og værge, da kunne vi og efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være. belangende de omtvistede mangler og beskyldninger på Laurits Hansen og Christen Jepsens regnskaber, da efterdi Laurits Hansen nu her i dag for retten af Morten Høst og Peder Trans er leveret de omtvistede mangler, da bør Laurits Hansen og Christen Jepsen engang inden i dag seks uger i borgmester, råd og overformynderes nærværelse at svare Morten Høst og Peder Trans til samme mangler, og siden derefter at gøre dem rigtig rede og regnskab for fornævnte børns værgemål, som det sig bør, eller da derfor at stå til rette, og når sligt er efterkommet, og med samme regnskab og mangler er til ende gjort, da Morten Høst og Peder Trans at give Laurits Jensen og Christen Jepsen afkald for samme værgemål, som det sig bør.

(277)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Niels Andersen Gris i Bølling, Hans Christensen i Egtved, Jens Jensen i Vork, Jens Pedersen i Ødsted, Laurits Mikkelsen i Højen med flere for et synsvidne, de på Jerlev herredsting 13/5 sidst forleden afvidnet har, at de har været til syn til Jerlev herreds skove, og iblandt andet synet en egestub på Jerlev skov skulle være tre alen i bredden, og lodsejeren vidste ikke på åsteden at give til kende, hvem den havde huggen eller ladet hugge. endnu havde stævnet Hans Nielsen i Jerlev, Simon Madsen, Poul Jørgensen med flere sst for en klage, de på Koldinghus 14/8 sidst forleden gjort har og klaget, at Niels Ibsen skulle have huggen en stor eg på Jerlev skov i fjendernes tid det år 1644 og forbrugt til bygningstømmer, endnu stævnet fornævnte vidnespersoner for et vidne, de på Jerlev herredsting x/12 vidnet har, hvilke synsvidne, klage og vidne ikke stemmer overens, eller har synet og vidnet, at Niels Ibsen den har huggen, eller vidnet på dag eller tid, når det skulle være sket, og Niels Ibsen i fjendernes tid var fra hans gård i 24 uger, undtagen han undertiden hemmelig om nattetide rejste til den, og han beretter sådan ikke af hans naboer at være forskyldt, eftersom han tid efter anden flyede dem deres heste og hopper og deres børn igen, som fjenderne havde dem fratagen, og han engang på en tid tog fra fjenderne i Kærbølling by, som de havde tagen fra hans naboer der omkring, 26 heste og hopper, og de fik hver sin igen uden betaling, og han i lige måder gjorde fjenderne afbræk efter kommissariers befaling, og dog for intet vovet liv og blod for sit fædrene land, og nu har sådan løn, og beretter de ham af had har på vidnet, og mener efter slig lejlighed samme syn og vidner bør magtesløs at blive: så og efterdi befindes Hans Bunde, Hans Nielsen og deres medbrødre først at have klaget og bekendt på Koldinghus, at Niels Ibsen havde ladet hugge en stor kongeeg i Jerlev skov i fjendernes tid 1644, og det forbrugt til bygningstømmer, hvilke deres bekendelse og klage de siden til tinge har med deres egen vidne bekræftet, og dog ej udførlig bevises, Niels Jensen samme eg at have hugget eller ladet hugge ved visse dag eller tid, meget mindre ved stub eller stavn taget, tilmed ikke heller sligt tømmer og træ hos ham af samme eg er vedkendtes, Niels Ibsen og ikke heller for den synsvidne, som til samme ege stub tagen er, navnlig er varsel givet eller deri indført, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner, syn, klage, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, men efterdi Laurits Mikkelsen i Højen, Jørgen Buck i Horsted og deres medfølgere synsmænd udførlig har hjemlet, dem at have synet hvis, som af fjenderne på Niels Ibsens gård var spoleret, og hans gård da at være befunden brøstfældig på tømmer, vægge, boskab, lofter og døre, og der ikke da var forbrugt eller forbygget noget savskåren egetømmer på samme gård, siden fjenderne kom i landet, og intet derimod fremlægges ikke så at være, som om synet er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme syn at sige eller magtesløs dømme.

(286)

** var skikket Niels Nielsen på Lindbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Laurits Mikkelsen i sønder Bork, for han 16/11 1637 udførlig for tingdom har beskyldt et tingsvidne, som seks dannemænd samme dag med ed og oprakte fingre har afvidnet, for løgnagtig. endnu stævnet Laurits Mikkelsen, for han 8/5 1645 har beskyldt en kvittants for løgnagtig, som Niels Nielsen har givet en dannemand i Bork på hans skat, han har betalt, og har begæret samme seddel indlagt i god forvaring, lige så mente som den skulle have været både løgnagtig og falsk, endog Niels Nielsen vedstår samme kvittants og er gestendig at have skreven. sammeledes stævnet Laurits Mikkelsen for han 1643 og 1645 imod Niels Nielsens vilje har indhøstet halvparten kirkens anpart korntiende, som Niels Nielsen i fæste har, uden hjemmel og forlov, menende ham af Laurits Mikkelsen ikke aleneste i mangfoldige måder trætte er påført, men endogså på sin gode rygte og lempe, som ærerørig ham har angreben, uret at have gjort og hans beskyldning løgnagtig at være: da efter flere ord dem imellem var, indgav Laurits Mikkelsen og Niels Nielsen Obling nu her for retten deres tvistige sag på fire dannemænd, Laurits Mikkelsen på sin side tog Mads Madsen i Tarm bisgård og Visti Lauritsen i Bindesbøl, hvorimod Niels Nielsen tog på sin side Peder Friis i List og Jep Gødesen i Galthoved, de og samtlig tilnævnte Niels Poulsen i Tønning, hvilke fem dannemænd skal forsamles til Visti Lauritsens nu på fredag først kommer 14 dage, og da have fuldmagt parterne om al deres gælds fordring og tvistighed, som dem til denne dag har imellem været, såvel som og om hvis iring Laurits Mikkelsen og Niels Oblings mor Mette Jensdatter har imellem været, det være sig om tiende eller andet, og hvem som befindes af dem at have given årsag til deres trætte og uenighed, da den af fornævnte voldgifts mænd at tilsiges billig kost og tæring, og hvad de samtlig eller og de fleste parterne imellem sigende vorder, skal stande for fulde, af dem upåtalt i alle måder, og dermed erklærede Laurits Mikkelsen Niels Obling sig intet andet at vide med ham end alt ære og godt, og deres tvistighed bilagt, så hvis i sagen gangen er skal være kasseret og ingen af parterne videre til skade, men dersom nogen af dem samme sag igen opripper eller hinanden utilbørlig skælder eller og uden billig årsag den anden unødig trætte påfører, da den, som herimod forbryder sig, at give til de fattige et hundrede rigsdaler.

(290)

18/8 1647.

(ingen dommer, hører Henrik Jensen)

** var skikket Anders Iversen i Brogård hans visse bud Hans Christensen i Hyvild og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred, Peder Iversen, som tjente Hans Gregersen i Seest, hans bane at udlede, som 8/7 sidst forleden er overfalden med hug og slag udenfor Steffen Olufsens gårdsled af nogen personer, og siden den tredje dag der næst efter 11/7 er død bleven, og først fremlagde Hans Christensen på Anders Iversens vegne for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Anst herredsting 29/7 sidst forleden, som indeholder Niels Christensen i Seest og Søren Jepsen sst med flere at have vidnet, at de nærværende hos var 8/7 efter middag, og da så de at Peder Iversen sprang af vognen udenfor Steffen Olufsens gårdsled og søgte ind på Knud Lauritsen, der han var i parlament med Oluf Jensen i Seest, og greb ham i hans hår og slog ham til jorden, og som de kom begge op igen, søgte Peder Iversen efter Knud Lauritsen, så han måtte vige tilbage til hans vogn og fik et ledrag skaft i sin hånd og ramte Peder Iversen dermed i sit hoved, så at han gjorde nødværge og var nødt og tvungen til at værge sit liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Knud Lauritsen at være Peder Iversens bane, ham at have ihjel slagen, og fordi svor ham manddød over og fra hans fred, efterdi ej er bevist Peder Iversen ham med nogen håndværge at have søgt, så han kunne vide forårsaget sin liv at nødværge Knud Lauritsen, og for gerningen er veget og holder sig i skjul.

(292)

** var skikket velb Herluf Mormand til Brandholm og lod læse og påskrive efterskrevne tilkendegivelse seddel, at efterdi formedelst svenskens indfald min formue meget er bleven forkrænket og svækket, at jeg ikke, som jeg gerne ville, penge til mine kreditorer kan til veje bringe, hvorfor jeg desværre og på det, de godtfolk næst Guds hjælp kunne bekomme fyldest, er jeg forårsaget min formue at opbyde, hvorfor jeg er begærende, at de gode landsdommere ville tilforordne to gode mænd, nemlig velb Jørgen Juul til Agersbøl og Jørgen Høg til Hammergård, samme mit løsøre og jordegods at likvidere og taksere, indtil samme opbydelse kunne fuld drives, dateret 18/8 1647: så efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, da dermed optagen til i dag 14 dage, og da at ske hvis ret er.

1/9 1647.

** var skikket Bertel Olufsen i Dalager og Niels Nielsen i Hvollig deres visse bud Søren Nielsen på Hestbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jensen i Herborg, herredsfoged til Bølling herredsting, for en dom han til fornævnte ting 22/3 næst forleden imellem dem på den ene og menige sognemænd i Borris sogn norden åen på den anden side dømt og afsagt har, anlangende kirkens anpart korntiende af Borris kirke for 1643, og samme dom har henstillet og grundet på KM forordning, såvel som på en anordning KM kommissarier skulle have gjort, og dermed frikendt fornævnte Borris sognemænd for tiende til Borris kirke at yde og udgive for 1643, uanseet at den tiende var falden, førend fjenderne blev landet mægtig: så og efterdi befindes Borris sognemænd at restere til kirken med deres afgift korntiende for 1643, og dog ikke bevises dem det af fjenden at være fra plyndret og forødt, så de jo vel kirken det kunne have ydet, eftersom og befindes kirkernes indkomst i korn at være sat og takseret, hvor vidt derfor til regnskab skulle gives, og kirken til indtægt ført, og fogden dog bemeldte sognemænd for fornævnte års tiende iblandt andet har kvit funden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom deri så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi han og i sin dom om bemeldte 1645 års tiende ikke egentlig har dømt enten til eller fra, da bør den hans dom i den post at være som udømt, og sagen derom igen til ham at komme, og endelig at dømme og underskede, som han vil ansvare og være bekendt.

(294)

** var skikket Mikkel Christensen på Slumstrup hans visse bud Søren Nielsen på Hestbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jensen i Herborg, herredsfoged til Bølling herredsting, for en dom han til fornævnte ting 18/3 næst forleden imellem dem på den ene og menige Sinding sognemænd på den anden side dømt og afsagt har, anlangende kirkens anpart korntiende af Sinding sogn for 1643, og samme dom at have heden stillet og grundet på KM forordning, såvel som på en anordning KM kommissarier skulle have gjort, og dermed frikendt fornævnte Sinding sognemænd for tiende til Sinding kirke at yde og udgive for 1643, uanseet at den tiende var falden, førend fjenderne blev landet mægtig: da efterdi samme sag i seks uger til i dag er optagen og opsat, til hjemtinget forkyndt, som forskrevet står, vi uden bevilling imod recessen ikke heller deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være, og ikke komme kirken på fornævnte års tiende til forhindring.

(295)

** var skikket velb Herluf Mormand til Brandholm hans visse bud Knud Pedersen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham at have ladet læse og påskrive efterskrevne tilkendegivelse seddel, at efterdi formedelst svenskens indfald min formue meget er bleven forkrænket og svækket, at jeg ikke, som jeg gerne ville, penge til mine kreditorer kan til veje bringe, hvorfor jeg desværre og på det, de godtfolk næst Guds hjælp kunne bekomme fyldest, er jeg forårsaget min formue at opbyde, hvorfor jeg er begærende, at de gode landsdommere ville tilforordne to gode mænd, nemlig velb Jørgen Juul til Agersbøl og Jørgen Høg til Hammergård, samme mit løsøre og jordegods at likvidere og taksere, indtil samme opbydelse kunne fuld drives, dateret 18/8 1647. og fremlagde Knud Pedersen Herluf Mormands efterskrevne forseglede og underskrevne fortegnelse på hans kreditorer og hans løsøre og jordegods, hvilke fortegnelse og jordebog vi nu straks her til landstinget har forkyndt, læst og påskrevet, og Knud Pedersen på Herluf Mormands vegne gav til kende, at han har til bevilget velb Jørgen Juul til Agersbøl og Jørgen Høg til Hammergård samme hans løsøre og jordegods at likvidere og taksere imod gælden til hans kreditorer, hvorfor vi tilfinder og forordner bemeldte to gode mænd Herluf Mormand hans kreditorer til visse tid og sted at lade vide og tilsammen kalde, og Herluf Mormand hans opbudne gods og løsøre at taksere og imod gælden til kreditorerne at likvidere efter KM forordning og reces, som det sig bør, og dersom nogen af fornævnte gode mænd for lovlig forfald ikke møder, da en anden vederhæftig god mand, som dertil kunne bevilges, i hans sted at tages, så samme likvidation kan fuldkommes efter forordningen, som forskrevet står, og at forskrevne gode mænd det siden til de interesserede give fra dem beskrevet, som de ville ansvare og være bekendt

(298)

** var skikket Mikkel Christensen på Slumstrup hans visse bud Søren Nielsen på Hestbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jensen i Herborg, for en dom han til fornævnte ting 25/3 næst forleden imellem ham på den ene og menige Bølling sognemænd på den anden side dømt og afsagt har, anlangende kirkens anpart korntiende af Bølling sogn, som han fæsten er berettiget for 1643, og i samme dom at have heden stillet og grundet på KM forordning, såvel som på en anordning KM kommissarier skulle have gjort, og dermed frikendt fornævnte Bølling sognemænd for tiende til Bølling kirke at yde og udgive for 1643, uanseet at den tiende var forfalden, førend fjenderne blev landet mægtig: så og efterdi fornævnte års tiende til Bølling kirke befindes at være forfalden det år 1643, førend fjenderne kom her i landet, og ikke bevises sognemændene det fra dem af fjenderne at være fra plyndret, men bevises kirkens korn og indkomst af Henrik Lange at være takseret, hvor vidt fornævnte års tiende skulle i kirkens regnskab sættes for og kirken til indtægt ført, og herredsfogden dog iblandt andet har fornævnte sognemænd for fornævnte års tiende fri funden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom i den post så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Bølling kirke på bemeldte års tiende til nogen forhindring.

(300)

** var skikket Gregers Nielsen, danske skolemester i Kolding, og havde stævnet Hans Jensen Buck, Peder Sørensen Skrædder med flere, alle borgere i Kolding, eftersom de efter loven til bemeldte byting er lovlig opkrævet fornævnte 15 mænd kirkenævn deres lov at gøre over Johanne Hanskone Krøbelkvinde, Hans Lauritsens hustru, eftersom Gregers Nielsen med hans fuldmægtig Jacob Nielsen har dem til deres lov lovlig ladet forfølge med to lovfaste mænd 26/8 sidst forleden, og efter at Gregers Nielsen havde sig bemeldte Johanne Hanskone både i rådstuen såvel som på Kolding byting har sig vedkendt trolddoms sag at overbevise, som han med tingsvidne og dokumenter har for dem bevislig gjort, såvel som hendes egen bekendelse med trolddoms sager at have omgået, item med signen og igenvisning, hvorefter fornævnte mænd har 25/8 gjort deres ed til bemeldte ting og hende trolddoms sag over svoren, og samme dag, førend de deres lov har gjort, Johanne Hanskone for retten at være tilspurgt, om hun vidste sig imod bemeldte vidner at erklære, eller nogen på hendes vegne ville have noget dertil at svare, og ingen at være fremkommen, hvorfor Gregers Skolemester (hans hustru Inger Jacobsdatter) forårsaget samme sag til landstinget at indstævne, og formente samme 15 mænds ed burde ved magt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner forfares og med bevises Johanne Krøbelkvinde at have omgået med adskillige spøgeri, signelse og andet, hvilke hun og til hjemting, såvel som her for retten nu har vedgået, og beråbt sig på en kvinde Lisbet, som hun tit og ofte skulle haft omgængelse med, og vidste vel at bukket Maren, så vel som og de andre, hun nu her for retten på bekendt har, at være troldfolk, og i synderlighed bukket Maren, dersom hun blev påtaget, fik de vel andet at vide, hun og tilstår sig de to små poser at skulle bekommet af Lisbet, som nu her for retten er fremvist, som hun egentlig vidste at sige, hvad deri var, nemlig rønne, salt og rugkorn, såvel som og iblandt andet tilstår sig at have været i råd at fly Bodil Tomasdatters fæstemand hjem, hvilke og skete, at han kom hjem en pinsenat derefter, så det ene med det andet om Johanne Krøbelkvinde efter hendes egen bekendelse, såvel som og i andre måder befæstes hende i trolddoms bedrifter og spøgeri skyldig at være, og aldeles hun intet derimod fremlægger sig med at bevise kristelig og ærlig at have forholdt, men fast mere med stokkenævn og 24 mænds vidne bevises, at hun i lang tid har påhængt et ondt rygte for spøgeri, og loven formår, at hvo der vides for trolddom, da værge sig med nævn derfor, så nævninger fordi har været opkrævet, som hende ved deres ed har for hendes trolddoms bedrifter kirkenævn oversvoret, da ved vi efter for berørte lejlighed ikke dem for den deres ed og tov at fælde, men ved magt at blive.

(313)

** var skikket Hans Tomasen Russ med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lange til Bramming, for at eftersom han har været Hans Tomasen Russ er summa penning skyldig, hvorfor han nogen tid siden fået ved to gode mænd indførsel i nogen hans jordegods samt mølle og hovedgårds bygning, og nu agter han samme de gode mænds indførsel at lade her til landstinget konfirmere, og formener han samme gods ham at følge for ejendom: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, det de har indført Hans Russ for hans gælds fordring i bemeldte mølle, jordegods og Bramming hovedgårds bygning, efter samme indførsels bemelding, sagen og i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte anparter i bemeldte mølle, jordegods og hovedgårds bygning, så vidt det Hans Russ efter indførselens indhold udlagt er, jo bør ham for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og indførselen for sin tilbørlig dommer rykket, dog Hans Russ det igen til frit folk efter forordningen eller håndfæstningen at afhænde.

(315)

** var skikket Jens Nielsen, borger i Varde, og Laurits Baggesen i Ribe deres visse bud Jens Clemendsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Jensen af Ringkøbing for nogen anselig summa penge, han efter sine udgivne breve ham er skyldig bleven, dog Mads Jensen hverken hovedstol eller rente har villet betale, som det sig burde, hvorfor Jens Nielsen og Laurits Baggesen har været forårsaget Mads Jensen først til hans værneting ladet indstævne, og der 4 endelige domme erlanget, hvori Mads Jensen er tilfunden hovedstolen med des interesse at betale inden 15 dage, eller lide indvisning i hans fædrene arv, hvilke domme han dog ej har efterkommet, hvorfor Jens Nielsen og Laurits Baggesen formener dem ved to selvejerbønder at have indvisning i Mads Jensens bøndergods. herhos fremlagde Jens Clemendsen ovennævnte domme, hvori er indført Mads Jensens gældsbreve til hans svogre Laurits Baggesen og Jens Nielsen: da efterdi for os i rette lægges fornævnte domme, hvori findes indført bemeldte breve og beviser, hvorefter Mads Jensen er bleven Laurits Baggesen og Jens Nielsen samme fornævnte summaer penge skyldig skadesløs med sin rente at betale, det og til hjemting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, Mads Jensen og i sin skriftlig indlæg til sin gælds betaling erbyder sig af sin bøndergods, som han efter hans far er tilfalden, udlæg at ville gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Mads Jensen jo pligtig er Laurits Baggesen og Jens Nielsen at betale bemeldte summaer penge skadesløs, og fordi indfinder (blank) selvejere, som Jens Clemendsen dertil på deres vegne nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med KM foged gøre Laurits Baggesen og Jens Nielsen udlæg af Mads Jensens bøndergods, så vidt det kan tilstrække, hvor det findes, det at taksere og imod gælden likvidere, som de efter KM forordning vil ansvare og være bekendt.

(320)

** til borgmester og råd i Kolding deres opsættelse anlangende Gregers Nielsen skolemester: så mødte Gregers Nielsen skolemester, og for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og dernæst nu her for retten lovede og til forpligtede Gregers Nielsen sig under sin hals fortabelse ikke nogensteds at vige eller rømme men blive til stede til lovens yderste udendregt, som det sig bør

(321)

29/9 1647, som indfaldt sankt mikkelsdag, og holdtes næste torsdag derefter, som var 30/9.

** var skikket Søren Knudsen Kølholt, borger og rådmand i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær for hendes kvota af 130 daler med efterstandende rente og omkost, som salig jomfru Lisbeth Friis har været Søren Knudsen skyldig efter hendes håndskrifts formelding, hvorfor han har forhvervet dom på Sofie Friis til hendes herredsting, hvori hun er tildømt sin kvota at betale, eller at have indvisning i hendes løsøre og jordegods, hvilken dom Søren Knudsen formener ret at være, og fru Sofie Friis sin anpart at betale, eller bør at have indvisning i hendes løsøre og jordegods: så og efterdi befindes fru Sofie Friis ikke lovlig for samme dom at være stævnet eller med hendes lovværge varsel givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men hvem videre påskader indkalde sig sagen lovlig igen til hjemting, og der gå om hvis ret er.

(323)

** var skikket Mads Jessen i Almstok med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Iversen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han til fornævnte ting 11/3 1646 imellem ham og Søren Jensen i Høgholt på sin husbonds vegne dømt har, og der tildømt Mads Jensen at have gjort uret og stå til rette, for han ikke har kunne taget velb Christian Rantzau den sag og skifte og på hans vegne til tinge beskrevet, og ikke anseet at ingen på den gode mands vegne var det begærende eller endnu ville have det beskrevet til tinge, hvor meget der blev krævet til skifte deraf af hans fromheds tjener Bertel Nielsen i Sønderby til forbemeldte husbond efterstandende landgilde, eftersom Bertel Nielsen og har tagen samme gode og gods til sig på forbemeldte husbond og de andre gældneres vegne: da efter flere ord dem imellem var, da nu her for retten vedtog Søren Jensen og Mads Jessen, at de nu på tirsdag først kommende 8 dage, som er 12/10, skal møde i ---- i dannemænds nærværelse, som Søren Jensen på Christian ---- tilnævnte Christen Risbøl og Anders Steffensen i Dal, hvorimod Mads Jessen på sin og sine medkonsorters vegne tilnævnte Mads Nissen i Vorbasse og Søren Pedersen sst, og da i fornævnte dannemænds, såvel som herredsfogdens hosværelse af salig Knud Dinesens efterladte bo og gods til hans kreditorer og gældnere efter rigtig fordring pro kvota at ---- så vidt med ret bør og til strække kan, og fornævnte mænd det siden til tinge uden varsels forgivelse eller nogen modstand at afsige, og hvis dom og vurdering, som på enten sider forhvervet er, heri at være kasseret, og ingen videre til forhindring eller skade.

(325)

** var skikket Hans Clemendsen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Olufsen i Helsingør for en skriftlig vidne og bænkebrev, han på Koldinghus 15/8 1646 har fra sig given, i sin mening at han 11/8 næst tilforn var med Hans Madsen ridefoged og mester Henrik Eriksen i Vejle og hr Peder Iversen i Egtved, Henrik Christoffersen i Vejle, Niels Knudsen sst, Anders Madsen sst at de skulle være overværende, imens Søren Knudsen og Hans Clemendsen leveret Jens Madsen nogen breve, Jelling syssels provsti anlangende, som tilforn Niels Olufsen igen skulle leveres, og nogle gamle breve skulle have fremlagt, og Søren Knudsen skulle have tagen de 3 mænds og gangen bort, og Hans Clemendsen siden i deres logement skulle have budt dem flere til: så og efterdi Niels Olufsens kundskab om fornævnte breve befindes i hans egen sag at være udgivet, som dog ej til tinge er vidnet eller varsel for givet, mester Henrik Eriksen og hr Peder Iversens vidner ikke heller udtrykkelig formelder om hvis breve, Hans Clemendsen skulle have fremlagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kundskab og vidner så noksom, at det bør nogen magt at have, og efterdi Hans Clemendsen til bytinget i hans skriftlig indlæg, såvel som nu her for retten har tilbudt Bredsten kirkebog, såvel som og juris patronatus, dom og fortegnelse, som 15/10 findes påskrevet, at være læst på Vejle byting, fra sig at ville levere med hvis andre breve, om han derfor måtte kvitteres, at de af ham annammet er, som dog ikke er sket, at han bevis på dis levering er meddelt, og byfogden dog har tildømt ham samme breve fra sig at levere, eller at lide og stå til rette, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom, såvel som den dele, han derefter over ham udstedt har, magtesløs at være, og fornævnte byfoged pligtig at give Hans Clemendsen til kost og tæring seks rigsdaler.

(331)

** var skikket Anders Munk i Vejle hans visse bud Hans Clemendsen, borger sst, og havde stævnet Anders Christensen i Jelling for en dom, han 13/5 1647 til Vejle byting på velb Mogens Bille, lensmand på Koldinghus, hans vegne over ham forhvervet har, anlangende lejermål han skal have bedrevet, med hvilke dom han formener sig uret at være sket, idet han med tingsvidne kan bevise, sagen at være aftinget hos den gode mands fuldmægtig ridefoged Jens Madsen, som har annammet penge derfor og lovet at holde Anders Munk derfor skadesløs: så og efterdi for os fremlægges tingsvidne, det Anders Munk med Jens Madsen for sådan lejermål skulle have aftinget, og at Jens Munk skulle leveret ham på Anders Munks vegne fire rigsdaler, hvilke tingsvidne ikke befindes for byfogden at have været i rette lagt, eller noget deraf i hans dom indført, da bør den hans dom, såvel som den dele, derefter udstedt er, magtesløs at være, og hvem videre påskader, indkalde sig sagen til bytinget, dokumenterne for fogden at fremlægges, og ham derefter at dømme og adskille, som han vil ansvare og være bekendt.

(333)

** var skikket Hans Nielsen i Darum på hans hustru Kirsten Jesdatters vegne deres visse bud Hans Jensen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Lauritsen i lille Darum og Anne Lauritskone i Darum, salig Laurits Pedersens arvinger sst, for to tingsvidner til Gørding herredsting 18/1 1641 og 31/7 1643 af Laurits Pedersen forhvervet, anlangende at Oluf Nielsen i Darum har til vederlag udlagt til Laurits Pedersen adskillige engskifter af den bondegårds tilliggelse i Darum, han iboede, for hvis han af Laurits Pedersen havde heden pantet, da efterdi Jes Tomasen i Hunderup langt tilforn på hans datter Kirsten Jesdatters vegne har afkøbt Oluf Nielsen halvparten af fornævnte bondegård og gods og halvparten at fornævnte engskifter, som hører til samme gård, ikke i fornævnte tingsvidner er undtagen, og efterdi det er bondegods og ejendom, og ikke lovlig er lovbudt, førend det til vederlag er udlagt, thi mener Hans Nielsen samme vederlag ikke så nøjagtig og udførlig at være gjort, at den bør at komme hans fornævnte hustru på nogen hendes fornævnte halve bondegårds tilliggelse til nogen forhindring, men magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes for fornævnte magelavs vidne, nu fremlagt er, 31/7 1643 udgivet, af Oluf Nielsen gjort på fornævnte bondeejendom, at være lovbudt, eller og bevises Oluf Nielsen da at have haft nogen bondeeje og omgået efter loven, så han kunne været mægtig sådant at afhænde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tingsvidne, såvel som bemeldte dom, så noksom, at det bør at komme Hans Nielsen på bemeldte bondegårds ejendom til nogen forhindring, og efterdi den anden tingsvidne, som 18/1 1641 skal være udstedt, såvel som fornævnte pantebrev, hid kaldt er, ej fremlagt er, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme tingsvidne og pantebrev magtesløs at være.

(336)

** var skikket velb fru Ingeborg Skeel, salig Palle Rodsteens, til Brandbjerg hendes visse bud Tomas Pedersen, foged på Brandbjerg, og havde med en opsættelse her af landstinget i dag måned stævnet Peder Poulsen i Givskud for en dom, han til Nørvang herredsting 8/12 sidst forleden dømt og afsagt har imellem fru Ingeborg Skeel på den ene og Søren Lauritsen i Givskud på den anden side, hvori han skal have Søren Lauritsen fri kendt for Ingeborg Skeels lovlig proces og tiltale, uanseet ikke for fogden har været bevist, at Søren Lauritsen var mere nødt og tvungen til at drage fra den gård i Harresø, han iboede, end som hans naboer var på lige adelvej med ham, som dog sad og holdt deres gårde ved magt, men har ham for alle lovmål i en dom fri kendt, og ikke herredsfogden har ville anseet KM brev, som for ham har været i rette, som lyder at det er adelen frit for at handle med deres egne bønder og tjenere med skyld og landgilde, som de ville: så og efterdi bevises, endelig dom her til landstinget tilforn imellem fru Ingeborg Skeel og Søren Lauritsen at være udgangen, fornævnte gård anlangende, hvori en part iblandt andet af dis dokumenter er underkendt, og ikke bevises Søren Lauritsen for år 1644 at have boet i samme gård, men af rigens fjender derfra at skulle været jaget og forødt, og fogden fordi ikke har vidst ham nogen lovmål at kunne tildømme at lide, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(339)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Pedersen i Høgholt og Søren Pedersen i Hover for usandfærdig benægtelse, de 14/2 og 28/2 1646 gjort har med oprakte fingre og ed, at de ikke har hugget og afført de to ege, som de er bleven tyvsvoren for, så efterdi samme deres benægtelser derfor til landsting 23/9 er bleven magtesløs dømt, da formener han, at de bør på deres fingre fældet at være og at bøde deres tre mark for løgnere: da efterdi for os fremlægges endelig dom her af landsting, hvori Søren Sørensen, Morten Jepsen og deres medfølgeres vidner, som har Niels Pedersen og Søren Pedersen på vidnet, dem at have huggen og afført to ege for Storlunds agers ender i skoven, befindes at være ved magt dømt, og Niels Pedersen og Søren Pedersen deres benægtelse derimod magtesløs kendt, og i så måder usandfærdig eragtes, sagen og her til landsting over seks uger er optagen, og ikke Niels Pedersen og Søren Pedersen nu er mødt eller nogen på deres vegne herimod at svare, endog opsættelsen til hjemting er læst og forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Pedersen og Søren Pedersen jo deres benægtelse usandfærdig at være.

(341)

** var skikket Peder Lauritsen i Nørå med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse 4/8 sidst forleden at have stævnet Terkild Hansen i Borre og Christen Frandsen i Vrøgum for et vidne, de til Kærgårds birketing 27/9 1644 vidnet har, at de skulle været hos i Ål præstegård, hørt og seet, at Conrad Brudernell, ritmester under svensken, som var indkvarteret i Varde, hans rytter kom til Ål præstegård og annammet en ganger af hr Peder Clausen og leverede ham i steden igen en brunstjernet hoppe med en føl, som fornævnte rytter da skulle have berettet, at Peder Lauritsen i Nørå havde ydet ham i hans kvarter, dog ikke udførlig har vidnet, at rytteren nødte eller tvang hr Peder til at skifte med sig, dog Peder Lauritsen med et tingsvidne af Vesterherreds ting 5/5 sidst forleden udtrykkelig beviser, at han ikke nogen tid i næst forleden fjendernes tid ydet nogen heste eller hopper til den rytter, han holdt i kvarter, mener fordi samme deres vidne løgnagtig at være: så og efterdi samme sag i fjendernes tid at være tildraget, og ikke her til landsting af enten af parterne inden den tid, KM nådigste forordning derom udgangen er, er gjort anhængig, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, på begge sider forhvervet, såvel som den dom, på Peder Lauritsen dømt er, så noksom, at det bør at komme nogen af dem til forhindring men magtesløs, og ikke videre at påtales.

(344)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård på sin egen og Henrik Lindenovs vegne deres visse bud Christen Hansen i Torsmark med en opsættelse i dag måned, lydende ham da at have stævnet Erik Krabbe til Strandbygård for en summa penning, som de for ham til Hans Nielsen, borgmester i København, efter hans udgivne skadesløs brev har betalt, eftersom fornævnte penge med sin efterstandende rente ikke til sin rette tid er bleven betalt, hvorfor Jørgen Kruse og Henrik Lindenov de har været forårsaget at lade stævne Erik Krabbe til Skodborg herredsting, hvori Jørgen Kruse og Henrik Lindenov er tildømt enhver at have sin hovedstol med efterstående rente og interesse betalt eller og at have indvisning i Erik Krabbes jordegods, købstadsgods eller løsøre, hvorfor de formener, at Erik Krabbe bør enhver af dem at betale, eller derfor at have indvisning af hans løsøre eller jordegods: så og efterdi befindes Erik Krabbe sin gods og formue til sine kreditorer at have opbudt, og kommissarierne for adskillige tilfald ikke har vidst dengang vores tilfindelse om fornævnte opbud at kunne fyldest gøre, førend på alle og enhver de interesserede beskyldninger for deres overdommer endelig blev kendt, og ikke bevises det endnu at være sket, da har vi efter sådan lejlighed ikke deri vidst Jørgen Kruse og Henrik Lindenov nogen indvisning at kunne stede beskrevet, førend fornævnte opbud på tilbørlige steder bliver påkendt.

(347)

** var skikket hr Oluf Christensen, Guds ords tjener til Tørring og Heldum sogne, hans visse bud Jens Christensen i Heldum præstegård ned en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse her af landstinget 4/8 sidst forleden at have stævnet Søren Jensen i Kvistgård, forrige herredsfoged i Skodborg herred, hans arvinger, for en dom han 10/10 1642 til fornævnte herredsting dømt og afsagt har, og da i samme sin dom tildømt salig Christen Smed i Heldum præstegård at skulle udgive til KM og kirkens korn og kvægtiende af Heldum præstegård, uanseet det aldrig nogen tid tilforn sket var, som er med gamle pergaments breve at bevise, nemlig efterskrevne vidisse her af landsting 2/7 1608, som indeholder da her at være læst efterskrevne pergaments tingsvidne af Skodborg herredsting under sin dato 1537. disligeste stævnet fornævnte Søren Jensens arvinger, Søren Sørensen nu boende i Kvistgård, Jacob Sørensen, Maren Sørensdatter med deres lovværge, samt Knud Gregersen, forrige ridefoged til Bøvling slot, hans arvinger, Mette Knudsdatter, Christoffer Knudsen, Iver Knudsen og Jens Knudsen med deres lovværge: så og efterdi for os fremlægges vidisse her af landsting efter et pergaments tingsvidne, Heldum kirkes anneks præstegårds afgift anlangende, som ej befindes for Søren Jensen, da herredsfoged, at have været i rette lagt eller i hans dom indført, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(349)

** var skikket Christ, salig Falentins, i Varde hendes visse bud Anders Jensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Christensen i Blaksmark for nogen vidner, han over hende har forhvervet 5/4 og 10/5, formeldende Tomas Jacobsen murmester at have vidnet til Varde byting, at Laurits Blaksmark efter salig Falentins begæring skulle have fået ham en jern kakkelovn, og Falentin skulle have givet ham til leje deraf til påske der næstefter 1 rigsdaler, hvilke vidne beskyldes, at det er en enlig vidne, som ikke formelder på nogen visse dag eller tid. dernæst stævnet Jens Pedersen, byens prokurator i Varde, for en vidne han samme dag til fornævnte ting vidnet har, at salig Falentin skulle have berettet, at Laurits Blaksmark skulle have lånt ham samme kakkelovn, hvilket hans vidne og beskyldes enlig at være og imod stemmende: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd mesten part befindes enlig, tilmed vidnet på en død mand, som ikke med bog, brev eller segl nøjagtig bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som fornævnte hjemtings deler og landstings dele, derefter udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Christ Falentins til hinder eller skade i nogen måder.

(353)

** var skikket hr Anders Nielsen Dolmer, sognepræst til Rind og Herning sogne, som nu her for retten i hånd tog Hans Kall, prokurator i Viborg, på velb Christian Rantzau til Breitenburg og Rantzau, KM holstenske råd, befalingsmand over Rendsborghus og Tranekær len, hans vegne solgte og skødte fra sig og sine arvinger til Christian Rantzau og hans arvinger efterskrevne bolig i Hammerum herred i Rind sogn, kaldes Orneborg, hvilken bolig Oluf Simonsen i Orneborg i sin gælds betaling er udlagt af salig Erik Qvitzows gods, og Oluf Simonsen samme gæld og udlæg til hr Anders Dolmer har opdraget.

(354)

13/10 1647.

** var skikket Mads Jensen, borger i Vejle, hans visse bud Niels Miltersen i Stagshede med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have givet til kende, at Albret Reinicke, borger og rådmand i Holstebro, har været ham 327 rigsdaler in specie skyldig, og for samme hans pending har pantsat ham efterskrevne markjord og ejendom, liggende på Holstebro mark, og efterdi Albret Reinicke ikke har hovedstolen villet aflægge, ej heller rente rettigheden betalt, har Mads Jensen 30/9 næst forleden været forårsaget dom på samme pant ham at efterfølge, hvilke byfogdens dom han formener ret at være. (tilføjelse i margen: skal intet agtes eller i dommen indføres, men skal begyndes når Villads Frandsens stævning)

** var skikket Villads Frandsen på Krabbesholm og havde stævnet Mads Jensen, borger i Vejle, for et pantebrev, han skal have af Albret Reinicke, rådmand i Holstebro, iblandt andet på efterskrevne toft agerjord på Holstebro mark, hvilke toft agerjord skal være Villads Frandsen tilforn pantsat, formener derfor at Mads Jensens pantebrev, som siden er udstedt på hvis jord, ham tilforn pantsat var, ikke så lovlig og ret at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi befindes Albret Reinicke først 22/10 1639 iblandt andet at have pantsat til Villads Frandsen fornævnte toft, og siden derefter til Mads Jensen i lige måder pantsat fornævnte toftejord, og i så måder Villads Frandsen først derpå pant bekommet har, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den pant, som der ovenpå til Mads Jensen gjort er i fornævnte toft, eller den dom, derpå funderet er, så vidt fornævnte toft anlanger, deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs, og ikke komme Villads Frandsen til nogen forhindring.

(356)

** var skikket Jacob Graversen i Nissum præstegård og havde hid kaldt sandemænd i Ulfborg herred, manddød at sværge over Christen Christensen i Vodde i Ulfborg sogn, for Christen Graversen i Vium han dræbte og ihjel slog ved Ulfborg kirke 6/9 nu sidst forleden, og fremlagde Jacob Graversen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herredsting 25/9 sidst forleden, som indeholder Anders Christensen i Bundgård og hans medbrødre 24 mænd for otte mænd at have vidnet, at de har hørt og spurgt i al sandhed, at Christen Christensen i Vodde uden al årsag, skyld eller brøde med en kniv stukket og gjort salig Christen Graversen i Vium hans dødssår den næste mandag for vorfrue dag sidst forleden ved Ulfborg kirke i Skærum marked: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem. og svor Christen Christensen i Vodde manddød over og fra sin fred, for Christen Graversen han ihjel stak, eftersom de selv noksom sandhed derom havde udspurgt og forfaret, tilmed han og for gerningen er veget og bortrømt.

(357)

** var skikket Frederik Nielsen, borger i Kolding, og havde stævnet Knud Jørgensen og Hans Didriksen sst for et vidne, de 31/7 1647 til Kolding byting vidnet har, anlangende en kramkurv, de skal have seet liggende i Frederik Nielsens bod i Middelfart marked sidst forleden, og ikke de skal have seet eller hos været, det Mads Nielsen skal have leveret Frederik Nielsen nogen kramkurve i forvaring og gemme, ej heller hvem den i hans bod skal have nedersat. item stævnet Johanne Knudsdatter for et vidne, hun samme dag til bemeldte ting vidnet har, det Frederik Nielsen skal have været i hans hus og fordret fragt for samme kurve, hvilke vidner Frederik Nielsen højlig benægter ved hans højeste ed. disligeste stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 15/9 1647 efter samme sankevidner dømt har, og deri tilfunden Frederik Nielsen nu at forskaffe Mads Nielsen hans kramkurve igen eller vederlag derfor: så og efterdi Knud Jørgensen, Niels Andersen og deres medfølgeres vidnesbyrd ikke udførlig har om vidnet, dem at have seet Mads Nielsen leveret til Frederik Nielsen samme kramkurve i gemme og forvaring, det og ikke heller med Frederik Nielsens brev eller segl bevises, at han den har annammet, men Frederik Nielsen benægter sig ikke samme kramkurve at have annammet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke at komme Frederik Nielsen til nogen forhindring.

(359)

** var skikket Erik Jørgensen, rådmand i Odense, hans visse bud Herman Hoann, borger sst, og efter fuldmagts indhold i hånd tog Peder Lauritsen, indvåner i Viborg, på velb Christian Rantzau til Breitenburg og Rantzau, KM holstenske råd, befalingsmand over Rendsborghus og Tranekær len, hans vegne solgte og skødte fra Erik Jørgensen og hans arvinger til Christian Rantzau og hans arvinger efterskrevne gård, kaldes lille Erskov, Jens Andersen påboer, hvilke gård Erik Qvitzow til Sandager er af kommissarierne i sin gælds betaling udlagt af salig Erik Qvitzow til Tanderup hans jordegods, og det nu igen til Erik Jørgensen har opdraget.

(360)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne fuldmagt, så lydende vi efterskrevne Laurits Below og Frederik Below til Spøttrup på vores egne og vores bror Tyge Belows vegne kendes og gøre vitterligt, at eftersom vores kære brors Henrik Below til Spøttrup hans vilje og samtykke samtlige er bleven til sinds vores hovedgård Spøttrup med des underliggende gods at sælge og afhænde, da har vi vores kære bror Henrik Below fuldmagt givet på samtlige vores vegne heri at gøre opladelse, som han bedst synes. datum København 26/5 1647.

** var skikket Niels Miltersen i Stagshede og havde stævnet Christen Christensen Hauff i Holstebro for en dom, han 10/8 næst forleden til fornævnte byting dømt har, og deri kvit dømt Niels Iversen, borger sst, for en part af 15 ugers hold til en rytter og sin hest af svenskens folk, og da i samme dom tildømt Jøllen Christensdatter, Jens Vegengårds hustru der sst, sin part af bemeldte 15 ugers hold efter dannemænds tykke at betale, hvilke dom byfogden på en anden dom, 27/1 1646 til fornævnte ting skal være udgangen, at have funderet og deri mere anseet et kopi af fjendernes seddel, som i de tider lettelig kunne være at bekomme, og derhos løs snak og beretning end borgmester og ret byens øvrigheds polet seddel: så og efterdi ikke bevises sagen forinden den tid, KM forordning om bemelder, her til landstinget at være gjort anhængig, eftersom det i forleden ufredstid er tildraget, da bør samme domme deri ingen videre til skade at komme, men magtesløs, og ej videre at påtales.

(363)

** var skikket Ebbe Poulsen i Tarm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jep Skarisen i Marup for en tingsvidne efter en registrering, han 9/2 1637 til Bølling herredsting forhvervet har, som Jens Jensen i Nørgård, Christen Jensen i Ganer med flere vidnet har, anlangende at de 22/12 1636 skal have været forsamlet i vester Smedegård i den bo, Jep Skarisens salig bror Jens Skarisen fradøde, over efterskrevne venlig skifte og jævning imellem salig Jens Skarisens efterladende hustru Kirsten Andersdatter på den ene og Jep Skarisen i Marup på salig Jens Skarisens børn, som er Christen Jensen, Kirsten Jensdatter og Anne Jensdatter, som han var lovværge for, på dem anden side, og der vurderet hans efterladende bo, hvilket skal være sket en rum tid, mere end halvt andet år, efter salig Jens Skarisens død og afgang efter KM forordning, og blev Jep Skarisen og Niels Lauritsen, som nu skal have salig Jens Skarisens hustru, således forligt, at Niels Lauritsen skal føde og klæde fornævnte tre børn, Christen Jensen til han bliver 16 år gammel, og de to pigebørn til de bliver hver 18 år gamle, og formener Ebbe Poulsen, som er tildømt samme børns værgemål at forestå, fornævnte registrering ikke så lovlig at være forhvervet, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Ebbe Poulsen ikke i ringeste måde beviser med bemeldte registrering nogen underslæb eller urigtighed at være gjort, så han ikke deri kunne være benøjet, eller fornævnte børn til forkort at være sket, men fast mere bevises Ebbe Poulsen imod Jep Skarisens tilbud at have med Poul Jepsen på hans fars vegne til betroet dannemænd i deres overværelse at være over rigtig rede og regnskab om fornævnte børns gods og værgemål, hvortil Poul Jepsen på sin fars vegne har taget Christen Olufsen i Stavning og Peder Mouridsen i Kragsig, og Ebbe Poulsen på sin side Mads Madsen i Tarm bisgård og Jørgen Frandsen i Tarm, så Ebbe Poulsen har fornævnte registrering deri i så måder vedgået, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme registrering at sige eller magtesløs dømme, men bemeldte fire dannemænd at overregne hvis bemeldte børn efter fornævnte registrering lovlig er til berettiget, eftersom de vil ansvare og være bekendt, og det fra dem under deres hænder og segl at give beskrevet, og Ebbe Poulsen samme børns arvelod så til sig at annamme, og derpå give Jep Skarisen kvittering, som det sig bør, og bemeldte dom såvel som og tilbuds vidner 23/11 udstedt, hid stævnet er, ikke imidlertid at komme Ebbe Poulsen til forhindring.

(370)

27/10 1647.

(ingen dommer, Henrik ene)

10/11 1647.

(ingen dommer, Henrik Jensen landstingshører ene, havde jeg samme tid til min gunst og løn opsættelse)

(371)

23/11 1647.

(ingen dommere, Henrik ene)

8/12 1647.

** var skikket Matias Mogensen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have givet til kende for os, eftersom velb Iver Lange til Bramming har været ham en summa penning skyldig, hvorfor han for nogen tid siden har fået ved to gode mænd indførsel i Bramming hovedgårds bygning, disligeste i noget boskab og løsøre, og efterdi han er fremmed og formedelst dis skyld og beholdende ikke uden sin store forsømmelse og omkostning, agter han samme de gode mænds indførsel at lade her til landstinget konfirmere og formener, samme gods bør ham at følge for ejendom: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, som iblandt andet indeholder dem at have indført Matias Mogensen til hans gælds betaling i Bramming hovedgårds bygning for 407 rigsdaler, sagen og her til landsting i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, så fordi imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte udlæg i Bramming hovedgårds bygning jo bør at følge Matias Mogensen efter bemeldte indførsels bemelding til besiddelse og brug og nyde efter forordningen, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og indførslen for sin tilbørlig dommer rykket.

(372)

** var skikket Niels Buck i Børkop med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Søren Hansen i Gårslev, som var tilforordnet dommer på Holman herredsting 12/7 1647, for en dom han over ham samme dag har udgivet, og tildømt ham at holde og til fyldest gøre et aftægts bænkebrev, han til Sidsel Sørensdatter i Børkop har udgivet, uanseet Sidsel Sørensdatter har udgift sig af gården fra ham til en anden kronegård der i byen, som er fast bedre at bruge end hans, og derfor imod recessen kan tillades at bruge ager og eng fra denne kronegård til en anden, synes og en ubillig begæring, at hun, som boer på en kronegård og selv har hus og hjem, ville bruge en hus, vej eller håndtering fra en anden kronegård og tiltvinge ham af den ene kronegård til en anden at føre sig ildebrand eller anden ufornøden ting, som i samme brev skal være indført, kronens gård til forsvækkelse og ham fattige mand, derpå boer, til stor fortrængsel: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme tvistige sag på fire dannemænd, så Niels Buck på sin side tog Anders Jensen, byfoged i Vejle, og Henrik Ravn i Kolding, derimod Søren Pedersen på sin hustrus vegne tilnævnte Peder Ravn og hans Hansen i Skærup, de og samtlig tog Jens Pedersen i Skærup, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Børkop i Niels Bucks hus på fjerde juledag først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme deres iring og tvist til endelig ende at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder, skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder

(375)

** var skikket Mads Jacobsen, borger i Varde, hans visse bud Laurits Jensen, borgmester sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Hans Pedersen i Hungerbjerg med flere synsmænd for et syn og vidne, de til Østerherreds ting 26/8 sidst forleden vidnet har, anlangende sårmål, som Christen Poulsen, tjenende på Lindbjerg, dem skulle have ladet se og syne i hans ansigt i hans hoved og på hans hals, som de syntes en del at være slagen og mesten part revet, hvilke deres vidne han iblandt andet beskylder, at de ikke lovlig til tinge skal være opnævnt, men de dem selv dertil har ladet overtale, og af Christen Poulsen at være sammen sanket, og ikke i deres syn klarlig specificerer, hvor mange sår eller skade, Christen Poulsen haft har, formener Mads Jacobsen derfor fornævnte vidne ikke så lovlig og ret at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemtinget forkyndt, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn, klage og vidne ---- og ---- sigtelse magtesløs at være.

(378)

** var skikket Jacob Mortensen i Bjødstrup og havde stævnet Jens Pedersen, født i nør Søby, for 150 rigsdaler, han ham skyldig er, og derfor i pant og til forvaring pantsat ham en halv selvejer bondegård i nør Søby, som Laurits Mikkelsen påboer og i brug har, og efterdi Jacob Mortensen ikke anderledes kan komme til sin betaling end ved dom og indvisning i bemeldte pantegods, hvorfor han har været forårsaget at hænde dom på ham til Hammerum herredsting 13/11 sidst forleden på udlæg af fornævnte pantegods, mener samme dom lovlig og ret at være, og det han nu bør at have henfindelsen af landstinget på to jordejer bønder i fornævnte herred til at gøre ham indvisning, vurdering og udlæg af bemeldte pantegods: da efterdi for os i rette lægges Jens Pedersens udgivne skadesløs pant på 150 rigsdaler, og derfor i pant sat til Jacob Mortensen hans halve bondegård i nør Søby, hvilke halve gård Jens Pedersen ikke fra Jacob Mortensen har indfriet, og ham samme summa penge igen erlagt, så han fordi ved sin skriftlig svar, nu her fremlagt er, erbyder sig at gøre Jacob Mortensen udlæg for samme gæld i fornævnte pantegods, sagen og til hjemting har været indkaldt, og endelig dom ganget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jacob Mortensen jo bør for fornævnte summa penge med rente og interesse, efter pantebrevs formelding, at have vidvisning i fornævnte pant, og fordi tilfinder Peder Christensen i Gellerup og Jacob Pedersen i nør Søby, selvejere, som Jacob Mortensen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger at gøre Jacob Mortensen for sin gæld udlæg i bemeldte pantsatte halve gård, efter KM forordning, eftersom de ville ansvare og være bekendt.

(381)

** var skikket Christen Mogensen i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden seks ugers opsættelse at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for to frafindelser som han har udstedt på Brusk herredsting 13/2 og 6/3 sidst forleden, anlangende hvis tiltale han havde til Staffen Madsen i Lilleballe for en bøg, han efter hans egen bekendelse ham har frahugget på hans selvejer bondeskov for de store agerender østen ved Skiden, hvilke Staffen Madsen ikke selv skal have eller kunne benægte, og fogden ham dog fra hans rette lovmål og til større skade har frafunden, og henvises ham til skovrideren, delefoged og lodsejere, hvilke og sket er, og han ham dog ligevel hans lovmål har frafunden, mener sig heri storlig at være forurettet, idet han ikke måtte bekomme sin syn og vidne beskrevet, som han sin store brøst og skade med kunne bevise, men naboer og skovrideren kunne fange beskreven, hvad de ville: så og efterdi Staffen Madsen vedgår de åsteder at skal være liggende til hans gård, bemeldte bøg skal være på hugget, og ikke befindes samme åsteder, som den omtvistede skovhugst skal være sket, endnu af Christen Mogensen lovlig at være vidnet efter loven, eller og noksom bevislig gjort, om fornævnte bøg er huggen inden de åsteder, han sig på beråber, som vidner tilforn har om vidnet, og her til landsting ved magt kendt, eller ikke, så Staffen Madsen burde derfor at lide, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede domme, hedenfindelser og deler deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men hvem påskader, da med syn og rebning, efter lovlig medfart og varsels forgivelse, at procederes, som det sig bør, og siden at gås om fornævnte omtvistede skovhugst hvis ret er.

(387)

** var skikket Christen Mogensen i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels Jensen, Mikkel Hansen, Jens Staffensen og Poul Poulsen sst for et vidne, de skulle have vidnet med Christen Bull i Lilleballe og Hans Poulsen på Brusk herredsting 27/3 nu sidst forleden, anlangende det fald på Lilleballe skov, som kaldes Langskifte, og da har vidnet at Christen Bulls den østre 5. otting og Hans Poulsens gårds skovskifte skulle med den søndre ende vende på en grue med Bjert markskel, uanseet at Christen Mogensens skovskifte, som er tre fulde otting rebdragen jord, ligger langs henved samme grue og markskel med den søndre side, hvilket de ikke har ville anseet, men vidnet derom tvært igennem hans skov med den søndre side til samme grue, på det Niels Jensen og andre lodsejere og selvejere kunne bekomme mere skov til hver deres ejergårde ved seks alen bredde, som han mener, og hans rette rebdragne skovskifte dermed forkortet: så og efterdi bemeldte vidnesbyrds vidner befindes at være ejendom angældende, hvori en part interesserede, i Lilleballe boende er, derom vidnet har, tilmed ikke for samme syn er givet så lovlig varsel på åstederne at møde, som der sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn, såvel som den klage og dom, som derefter gjort og udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, men hvem påskader, da efter loven ved rebning og mål lovlig at procedere, hvor vidt enhver er til berettiget, som det sig bør.

(390)

** var skikket Christen Bull og Hans Poulsen i Lilleballe og havde stævnet Christen Mogensen for en ubevist klage, han 13/2 sidst forleden på Brusk herredsting har ladet læse og påskrive og tingsvidne derefter tagen beskrevet, hvilke hans klage de formener ganske usandfærdig, og aldrig lovlig skal kunne bevislig gøres, hvis han deri ubevist angiver, men tvært imod skal bevislig gøres med nøjagtig og sandfærdig tingsvidner, det Christen Mogensen ikke skal videre tilhøre end 3 otting jord, som og skal være med tingsvidne efter hans egen bekendelse at bevise: så og efterdi samme klage ikke udførlig er bevislig gjort, tilmed allerede i dag dom i en del de omtvistede sager falden er, efter dis bemelding, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(392)

** var skikket Niels Jensen Bødker, indvåner i Holstebro, hans visse bud Christen Lauritsen Solgård, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Miltersen, borger sst, for han 25/5 sidst forleden er vold oversvoren til Holstebro byting, for han har slaget og uførmet Niels Jensen Bødker hans hustru Else Christensdatter og gjorde hende skade efter syns vidnesbyrd og klages lydelse, og seks uger og mere er forgangen, og ikke Niels Miltersen har bødet, sat eller rettet for sig eller borgen sat, ej heller sandemænds eden rykket, hvorfor Christen Solgård på Niels Jensen bødkers vegne formener, Niels Miltersen bør at fare som andre fredløse mænd: da efterdi samme sag findes over seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemtinget forkyndt, så vi imod recessen uden bevilling kan deri ikke længere gøre forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed Niels Miltersen at fare som andre fredløse mænd.

** var skikket Morten Pedersen i Tved med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dele han 1/9 sidst forleden på Jerlev herredsting over ham udstedt har, for nogle soldaterpenge 3 rigsdaler, som Mikkel Basse i Viuf har giver ham til sag for at skulle have udlagt til soldater i deres lægd, som de har lejet, og for en ringdaler til løjtnanten og hans dreng i Starup, hvilke forlig Morten Pedersen ved sin højeste ed hårdelig benægter sig aldrig i nogen måder at have samtykt eller lejet nogen soldater: så og efterdi ikke befindes nogen dom for samme dele at være ganget, eller med nogen soldater lægdsseddel bevislig gjort, Morten Pedersen samme penge at tilkomme at udgive, og han dog er delt bleven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dele så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke komme Morten Pedersen til nogen forhindring.

(394)

** var skikket Maren Pedersdatter i Rindum præstegård og gav til kende, det hun af Gregers Christensen i Gødstrup efter opsættelse til dette landsting skulle være stævnet, og bød sig imod ham i rette, så er Gregers Gødstrup dog ikke mødt eller nogen på hans vegne med samme opsættelse hende sag at give: da finder vi efter sådan lejlighed Maren Christensdatter for samme opsættelse kvit at være, og Gregers Gødstrup at give hende til kost og tæring fire rigsdaler.

(395)

** var skikket Hans Koed i Velling og Jep Smed sst deres visse bud Niels Lauritsen i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Tomasen i Velling med flere for et vidne, de til Holman herredsting 1645 vidnet har, anlangende at de i fjendernes tid skulle have seet to vakse hopper, og at Hans Bunde og Jep Smed skulle have haft samme hopper, dog samme deres vidne ikke stemmer overens, og de ved højeste ed benægter ingen vakse hopper at have haft, men i fjendernes tid, der de udmarcherede af landet, da købte de to hopper af en svensk rytter, eftersom deres egne var dem fratagen, som de ikke ---- nogen høl eller døl på, men brugte for hver mands påsyn, og efterdi der kom ingen ejermand til dem, eller nogen som efter dem søgte og ladte, da har de dem solgt igen for rytter værd, eftersom da i landet desværre var brugeligt, og derfor formener ingen uret at have gjort: så og efterdi ikke bevises Hans Koed og Jep Smed samme hopper ulovlig at have bekommet, eller dølgsmål på båret, meget mindre af nogen ejermand i deres værge vedkendtes, eller lovlig derfor søgt at være, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Hans Koed og Jep Smed til nogen forhindring eller skade i nogen måder.

(397)

** var skikket Niels Nielsen på Lindbjerg hans visse bud Tomas Bertelsen på Lindbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged i Varde, for et tingsvidne han 26/7 til Varde byting udstedt har, i formening at Mads Jacobsen i Varde stod denne dag for dom og lyste sine lovmål, at han var sket gevalt anden dagen tilforn i Varde såvel som hans hustru, for hvilke udstedelse Daniel Phillipsen beskyldes, det ikke at have agtet eller anseet recessen, at for alle tingsvidne skal gives varsel, men uagtet forbigået, og næste dag efter denne klammeri er sket mellem Christen Poulsen, Mads Jacobsen og hans hustru, samme tingsvidne udstedes, uanseet samme klammeri var ham til kende given straks på steden, efter dette var sket, endog der foruden har forurettet Niels Nielsen, idet Anders Olufsen har fragået dette vidne på Varde byting, han har vidnet, og bad fare djævlen i sig, om han havde seet Mads Jacobsen og Niels Nielsen slås, hvilke straks på steden er begæret beskreven, men ej måtte tilstedes, formener Daniel Phillipsen uret at have gjort og at stande til rette: så og efterdi Anders Pedersen Bork, Anders Olufsen og Anders Halmsted udførlig har vidnet ved visse dag og tid, det Niels Obling at være kommen ind i Jacob Jensens hus i Varde til Mads Jacobsen og der kommen i parlament og slagsmål med Mads Jacobsen, og Mads Jacobsens hustru Anne Lauritsdatter at være kommen imellem dem, og Anders Pedersen ydermere vidnet, at Niels Obling stødte Anne Lauritsdatter, så at hun skulle være falden om på en åben bænkekiste, som Niels Obling skulle taget lågen af, som og med Anders Halmsteds vidne bekræftes, at han så Anne Lauritsdatter var kommen oven ind og ligget baglæns omkuld over samme bænkekiste, såvel som med Maren Iversdatters vidne i lige måde befæstes, hende at have seet og hørt fornævnte parlament og slagsmål, og i så måder bemeldte vidnesbyrd at have vidnet om den synlig gerning, de gørlig seet har, det og med syn er bevislig gjort Mads Jacobsen at have haft skade, og intet Niels Obling derimod lader fremlægge, hvormed det kan tilbage drives, ikke så at være som om vidnet og synet er, men hvis vidne, som Niels Obling iblandt andet mod Christen Poulsen kunne have ladet forhverve, nu allerede i dag ved endelig dom er underkendt, efter den lejlighed samme dom medfører, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod bemeldte vidner og syn, såvel som den klage, derpå gjort er, så vidt den deri om fornævnte parlament imellem Mads Jacobsen og Niels Obling for deres personer anlanger, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Anders Pedersen, den ottende sandemand, efter bemeldte vidner, syn og klage, som nu er ved magt dømt, har iblandt andet Niels Nielsen deri to vold oversvoren, da vidste vi ikke nogen tilfald ham for den hans ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive, og de andre syv sandemænd, som Niels Obling for vold har kvit svoren, deres ed derimod ingen magt at have, men magtesløs at være.

(406)

** (til Jørgen Brahes opsættelse) så mødte Niels Ibsen og efter bevilling blev samme sag opsat til først kommende snapslandsting, og tingbøgerne til Gørding herredsting og Jerlev herredsting for nærværende år 1647 da her at til stede føres, og da at gå derom hvis lov og ret kan findes.

(407)

** var skikket Jens Pedersen i Ødsted med en opsættelse her af landstinget 13/10 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Pedersen i Dons, Tomas Andersen Hvid, Hans Lauritsen og Anders Tomasen for en vurdering og udsæt, de 24/3 1645 i ufredstid med Anders Jørgensen i Nebel herredsfoged gjort har, efter salig Søren Sørensens død, der boede og døde i Dons, imellem hans hustru Gyde Jensdatter med hendes far og ret værge Jens Pedersen i Ødsted hans overværelse på den ene, og salig Søren Sørensens og Gyde Jensdatters barn Mette Sørensdatter med sin oldefar fornævnte Jens Pedersen og Jens Christensen i Tudvad deres overværelse, og da iblandt andet er bleven forhandlet og i fornævnte registerring at være indført, skyldig til Jørgen Stålsen, forrige slotsskriver på Koldinghus efter hans restants og jordebog, så og for oldengæld 1639 - 1642 sig in summa 47 sletdaler, som Jens Pedersen i Ødsted at have lovet at skulle blive betalt, og endvidere en stor gæld, nemlig 144 sletdaler, at betale på sin datters vegne, som er til Jørgen Jensens i Dons, kaptajn Jens Rasmussen på Hjelmdrup med flere at betales af et håndskrift, som Hans Hansen i Skærup skal have været salig Søren Sørensen skyldig for en arv efter salig Poul Sørensen, lydende på 100 rigsdaler, hvilke håndskrift Jens Pedersen højlig benægter sig aldrig nogen håndskrift at have bekommet, ej heller lovet nogen gæld at betale, formener derfor samme hjemgjort bænkebrev, som ikke til tinge gjort er, bør magtesløs at være: så og efterdi bemeldte registrering og udsætning befindes af herredsfogden og dannemænd i Jens Pedersens overværelse at være gjort og forrettet, da ved vi ikke imod samme registrering, skifte og udsætning, såvel som den dom, som deri på funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Jep Christensen, Tomas Nielsen og deres medbrødres vidne alene befindes at være vidnet på en død mand, Søren Sørensen, som ikke med brev eller segl er bekræftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(412)

** var skikket ældste Christen Madsen i Mølgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jacob Knudsen i Velsensgård for en klage, han på Bølling birketing 16/7 sidst forleden på Christen Madsen gjort har, indeholdende at da forgangen søndag skal hans søn, ved navn Peder Jacobsen, kommen hjem i hans gård, skregen og klaget, at ældste Christen Madsen i Mølgård har slagen ham med en kæp i Møgelkær, hvilke usandfærdig klage Christen Madsen beskylder, at den ikke er lovlig bevist, eller med nogen vidnesbyrd bestyrkes: så mødte Jens Madsen i Byskov på Mogens Sehesteds vegne og i Peder Jacobsens fars Jacob Knudsens egen nærværelse afstod han samme indstævnede klage, syn, beskyldning, sigtelse og sandemænds ed, så det ikke skal komme Christen Madsen til nogen forhindring, men magtesløs at være.
 
(414)

** var skikket Henrik Schuldt til Slesvig hans visse bud Tomas Poulsen i Hjerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Iver Lange til Bramming for en summa penning, han Henrik Schuldt efter hans udgivne brev er skyldig blevet, med deraf resterende rente, skadegæld og interesse, hvilken gæld han ikke har villet betale, så Henrik Schuldt fordi været forårsaget ham at lade indstævne til hans værneting og siden til landsting, og endelig dom erlanget til to gode mænd at gøre indvisning hos Iver Lange: da efterdi for os i rette lægges Iver Langes underskrevne og forseglede skadesløsbrev, til Henrik Schuldt udgivet, på 140 rigsdaler med des interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være Henrik Schuldt betalt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Iver Lange jo er pligtig samme summa penge med sin interesse, efter hans skadesløs brevs indhold, at betale, og fordi tilfinder velb Hartvig Sachs til Siuandt, KM befalingsmand på Lønborg bisgård og kaptajn Otte Skade til Kærbygård, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger at forsamle, og med herredsfogden drage for Iver Langes bopæl, der udæske og gøre ham fyldest af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Schuldt i andet Iver Langes løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(417)

22/12 1647.

(ingen dommere, Henrik ene)

(1)

x/1 1649.

** var skikket Jens Andersen i ---- med en opsættelse her af landstinget x/10 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Christensen i ----, herredsfoged i Hjerm herred, for han til fornævnte herredsting 24/x på ham dømt har og afsagt har, meldende at have tildømt ---- at betale til hr Søren Sørensen i Ølby på sin egen og søskendes vegne, enhver sin anpart af 30 sletdaler med sin rente og skadegæld, som han skal have været Christen Sørensen pligtig, hvilke dom Jens Andersen formener sig med uret at være tildømt, efterdi han beviser med Christen Sørensens sendebrev, at han ville vel gøre og levere hans bror Keld Sørensen 20 rigsdaler, ---- med Keld Sørensens kvittants og sendebrev videre bemelder, hvilke Niels Christensen ikke har ville agtet eller anseet, det han ved sin højeste ed bekræfter fornævnte 20 rigsdaler at have betalt: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme omtvistede ---- to dannemænd, hr Christen ---- sin side tog Christen Nielsen i ----, hvorimod Jens Andersen på sin side tog Niels Nielsen i Avsumgård, og samtlig til nævnte Jørgen ----, borgmester i Holstebro, hvilke tre ---- mænd skal forsamles nu på mandag kommer otte dage i Jørgen Jensens hus, og da have fuldmagt parterne om samme deres iring og tvist, bemeldte gæld anlangende, til endelig ende at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder, skal stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, men sagen deri ganske bilagt.

(2)

** var skikket Christen Graversen i Ølby med ---- her af landstinget 11/10 sidst forleden, ---- ham da at have stævnet ---- i Gammelby, herredsfoged til Hjerm herred, ---- vidne han 6/10 1647 efter ---- i Ølby hans letfærdige og usandfærdig ord udstedt ---- tiltale Tue Madsen for seks daler, han ---- skyldig var efter hans udgivne forpligt, da er Tue Madsen dristelig fremkommen og sagt til Christen Graversen, at det var et falsk brev han fremlagde, og han lagde et brev i rette, som er skiden, og begærede samme brev under forsegling, og ikke han sin ed med oprakt finger videt samme brev for falsk, ej heller tilbød imod samme brev at ville give lov, eller og imod samme gæld og brev lovlig at ville fragå eller sig erklære, des uanseet har herredsfogden Niels Christensen efter Tue Madsens usandfærdige ord forspildt Christen Graversen hans lovlige tiltale, som han har til Tue Madsen for hans lovlige gæld: så og efterdi Tue Madsen nu her for retten har videt og beskyldt samme brev for falsk og urigtig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at kunne dømme, førend Tue Madsen sig efter loven forværger sig ikke samme brev at have forseglet eller udgivet, som det sig bør, og siden gåes derom, hvis lov og ret er.

(4)

** var skikket Otte Thott til Næs på ---- Knud Villadsen i Dellerup hans vegne hans visse bud Laurits ----, ridefoged til sønder Vang, med en opsættelse her af landstinget 22/11 ---- forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Christensen i Sir med flere for en vidne, som de x/3 1648 til Hjerm herredsting vidnet har, at 19/8 1638 der skifte stod i Dellerup efter Peder Nielsen, da hørte og så de, at Christen Nielsen i Ballegård ingen arvelod bekom der af boen på Apelone Pedersdatter, Edel Pedersdatter og Anne Pedersdatters vegne, han var værge for, efter deres salig bror Laurits Poulsen, og de ikke vidner eller kundgør, at Christen Nielsen på fornævnte kvinders og pigers vegne nogen arv er tilfalden, som der af boen burde at udlægges, mener fordi samme deres vidne bør magtesløs at være. dernæst stævnet Christen Jensen i Dellerup med flere for en vidne, de til Hjerm herredsting 15/12 1647 vidnet har, at en tid lang efter kejserens krigsfolk 1629 drog her af landet, døde Laurits Poulsen i Dellerup, barnfødt sst, som var Apelone Pedersdatter, nu Peder Knudsen i Styvel hans hustru, hendes halvbror, som hun kunne tilfalde arv efter. fremdeles fremlagde efterskrevne dom at Hjerm herreds ting 3/5 sidst forleden, som så besluttes at efterdi for fogden bevises med nogen afkald eller kvittering Apelone, Edel og Anne Pedersdatter er tilfaldet i Dellerup efter deres salig bror Laurits Poulsen at være udlagt, da vidste fogden ikke andet derpå at kende, end at Knud Villadsen, som der i boen er indkommen og har fornævnte tre piger deres mor til ægte, jo bør at gøre Christen Nielsen, deres rette værge, rede og regnskab for den arvelod, de er tilfalden efter deres halvbror: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd for lang tid siden har vidnet om Laurits Poulsens død, såvel som og ingen arv Apelone Pedersdatter, Edel Pedersdatter og Anne Pedersdatter efter ham i salig Peder Nielsens bo at skulle bekommet, dog ej bevises noget af Laurits Poulsens gods at have været i boen, eller og til trødingsdag lovlig æsket og fordret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner eller dom, derefter dømt og udgivet er, deri så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke komme Knud Villadsen til nogen forhindring.

(7)

** var skikket Peder Knudsen, borger i Kolding, ---- opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet ----, foged sst, for en dom han 11/10 sidst forleden ---- Kolding byting imellem ham og Niels Madsens arvinger på den ene og Jens Jørgensen, borger sst, ---- side dømt og afsagt har, og i samme hans dom tildømt Peder Knudsen og salig Niels Madsens arvinger ---- og regnskab med Jens Jørgensen for ---- salig Niels Madsen Wessel og Jens Jørgensen skulle have haft med hverandre på en Stockholms rejse om sommeren 1641 efter nogen løse sedler om hvis gods, nemlig salt, norsk fisk, saltet Riber fisk samt tørret hvilling, som de i madschaberi på rejsen til Stockholm skal have sammen lagt, item købt til Stockholm i samme rejse stangjern, en læst tjære og ligsten, store og små, såvel som efter en sart, som de har gjort med Niels Nielsen Ammidsbøl om skibet, som de har ham af fragtet, hvorefter Jens Jørgensen nu efter en død mand fordrer betaling så langsommelig tid efter deres madschaberi hos Peder Knudsen og for berørte medarvinger 300 sletdaler, som ikke med nogen rigtig bog kan bevislig gøres, salig Niels Madsen ham derpå skyldig at være. herhos fremlagde et Jens Jørgensens efterskrevne underskrevne seddel på hvis restede ham af Niels Madsen, summa 41 sletdaler, og fandtes på samme seddel skrevet, læst på skifte efter salig Else Hansdatter 29/11 1643, dernæst og fremlagde efterskrevne forseglet skiftebrev, dateret 4/5 1648, efter salig Niels Madsen Wessel imellem hans stedbørn Peder Knudsen og Hartvig Knudsen for deres mødrene arv efter deres salig mor Else Hansdatter på den ene og salig Niels Madsens arvinger på den anden side: så og efterdi Hans Bull og Laurits Tomasen ikke på fersk fod har vidnet om fornævnte gods, men rum tid efter på en død mand, som dog ikke med brev eller segl er bekræftet, befindes og Jens Jørgensen med hans underskrevne seddel atter på skifte efter Niels Madsen Wessel hans hustrus afgang at have ladet æske 41 sletdaler, og ikke der inden da fordret eller navngivet den summa penge, deres madschaberi og regnskab videre var anlangende, som da burde af boen at have været betalt, men fast mere med skiftebrev bevises, som siden efter salig Niels Wessel hans stedsønner og medarvinger gjort er, da af Jens Jørgensen på bemeldte skifte at være fordret fornævnte 41 sletdaler, og derfor udlæg gjort, og fogden dog har hedenfunden det til regnskab, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og gældsfordring, såvel som den hedenfindelse dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(13)

** var skikket Bertel Markorsen i Gudsø mølle med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, eftersom Bertel Markorsen har for nogen år, førend de svenske fjender er indfalden her i Jylland, skal have pantsat hans ejendom, i Kolding beliggende, til Laurits Christensen Skrædder på Poul Styrcks børns vegne, hvilke pant Laurits Skrædder siden har til Iver Jacobsen i Kolding solgt og afhændet, uanseet at pengene efter pantebrevs formelding ikke er Bertel Markorsen lovlig opsagt, og da er parterne her for retten endelig forligte, at Bertel Møller skulle til sankt mikkels dag 1647 betale Iver Jacobsen 76 sletdaler hovedstol med efterstående rente og rente af rente, ellers fornævnte ejendom Iver Jacobsen følgagtig at være. endnu stævnet Niels Iversen for en dom, han til Kolding byting 10/11 1647 imellem Bertel Møller og Iver Jacobsen dømt og afsagt har, eftersom Bertel Møller da havde i rette stævnet ham for en skorsten, som han havde i for berørte pantsatte ejendom ladet nedbryde, mens sagen stod i proces til landstinget, og fridømt Iver Jacobsen for Bertel Møllers tiltale, og Bertel Møller at derfor betale Iver Jacobsen for hans anvendte omkost: så og efterdi for byfogden Niels Iversen med synsvidne har været bevislig gjort, fornævnte skorsten at have været brøstfældig, så den ikke længere kunne blive stående, og intet Bertel Møller derimod fremlagde, hvormed kunne bevises ikke så at være, som om synet er, så han fordi ikke har vidst at tildømme Iver Jacobsen derfor noget at lide, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom så vidt at sige, men efterdi han og i samme dom har tildømt Bertel Markorsen anvendte bekostning at betale, så vidt ret kunne agtes, dog ej det navngiven, da bør den hans dom i den post magtesløs at være.

(16)

** var skikket velb fru Margrete Ahlefeldt til Visselbjerg hendes visse bud Anders Jensen i Varde med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til Skast herredsting 18/7 næst forleden imellem hendes fuldmægtig og Morten Nielsen i Alslev dømt og afsagt har, og beskylder hendes velbyrdighed Hans Christensen, at han ikke udførlig har dømt og senteret på hvis beskyldninger, hendes velbyrdighed har haft til Morten Nielsen, om han som hendes gårdsfoged og ridefoged ikke har gjort uret, idet han har ladet efterskrevne enge rum tid forleden komme fra hendes stavn, imidlertid der hun langsommelig på nogle års tid sig i land Holsten har opholdt, og Morten Nielsen hendes gård Visselbjerg at forvalte: så og efterdi ikke befindes nogen bevis for herredsfogden fremlagt, det Morten Nielsen sig til forpligtet på samme enge at skulle tale, eller derom af hans husbond været befalet, så de formedelst hans forsømmelse skulle være bortkommet, og fogden dog har tildømt Morten Nielsen på samme enge at skulle tale eller derfor at skulle stå til rette, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom magtesløs at være.

(18)

** var skikket Hans Koed i Håstrup med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Germandsen i Viuf på sin hustru Maren Hanskones vegne, født i Viuf, såvel som på alle medarvingers vegne, som i den halve bondegård i Viuf, Søren Germandsen har iboet, er berettiget og interesserede for en lovbydelse og skøde, som de på Brusk herredsting 11/2 og 25/2 1643 inden tinge gjort har, og dermed skødt og afhændet fra dem og deres arvinger halvparten af den halve bondegård i Viuf, Søren Germandsen og salig Gertrud Sørens iboede, og hun afdøde, dis uanseet at de umyndige moderløse børn, nemlig Anne Sørensdatter såvel som Maren Hans Koeds lod og arvepart i fornævnte bondegård i Viuf, som af dem i fornævnte ejendom efter deres salig mor Gertrud Sørens død var arvelig tilfalden, ej imod fornævnte skøder at være afregnet eller derimod af fælles bo i løsøre at være gjort vederlag efter loven, som det sig bør. disligeste befindes at den medgift, som Karen Hanskone har givet sin datter, er til landstinget underkendt, formedelst søskende ikke hver bekom deres lod, menende ejendommen ikke mere bør at bortsælges som løsøren, eftersom løsøren er dømt til samfrænderne, ej heller alle arvinger at være så lovlig varsel givet. sammeledes stævnet Søren Germandsen, som samme skøde på fornævnte ejendom gjort har, så og Jens Nielsen, som samme skøde forhvervet har, Karen Hanskone med hendes lovværge, item Hans Sørensen og hans hustru Kirsten Hansdatter med samme skøde at fremlægge, og Anders Hår i Nebel, som samme skøde udstedt har, om han vil have noget dertil at svare. så mødte Christen Hansen i Eltang på Hans Sørensen og hans hustrus vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Brusk herredsting 11/2 1643, otte mænd vidnet, at Søren Germandsen til tredje ting lovbød halvparten af den halve bondegård i Viuf, som han iboer, da at være fremkommen Jens Nielsen i Viuf og på Hans Sørensen og Kirsten Hansdatter i Viuf deres vegne bød sølv og penninge, i lige måde stod og da for dom Hans Jensen Koed i Håstrup og på hans hustru Maren Sørensdatters vegne bød sølv og pendinge imod fornævnte lovbydelse. dernæst fremlagde efterskrevne skøde af Brusk herredsting 25/2 1645, at Søren Germandsen i Viuf i hånd tog Jens Nielsen i Viuf og solgte og skødte fra sig og sine arvinger og til hans søn Hans Sørensen i Viuf og hans trolovede fæstemø Kirsten Hansdatter og deres arvinger halvparten af den bondegård og ejendom, som Søren Germandsen iboede. derhos berettet Christen Hansen, at Hans Sørensen ikke i den anden halve part at skulle arve, efterdi hans far ham den anden halve part skødt havde, hvortil Hans Koed svaret og formente, at hans hustrufar ikke var mægtig imod loven at give den ene barn, og de andre lade miste, og fordi samme lovbud og skøde burde magtesløs at være: så og efterdi Christen Hansen for retten tilstår bemeldte Hans Sørensen ikke i den anden halvpart af fornævnte halve bondegård at skulle arve, så deri erfares Søren Germandsen samme skøde imod loven til hans søn at have givet, og hans andre børn ikke vederlag bekommet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme lovbud og skøde så noksom lovlig at være gjort, det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(20)

** var skikket velb fru Margrete Lunge, salig Mogens Billes, til Tirsbæk hendes visse bud Jørgen Kall, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Søren Lauritsen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en vidne han til fornævnte herredsting 14/3 1646 efter Søren Knudsen Kølholt, rådmand i Vejle, og Hans Clemendsen, borger sst, deres ---- har udstedt, anlangende Bredsten kirkes vedligeholdelse, førend fjenderne kom her i landet, og dis ornamenter og opbyggelse, hvorledes de var renoveret, item hvorledes fornævnte kirke skal være ---- fjenderne kom her i landet skal være udspoleret og røvet, og ikke navngiver om slig af landsens fjender eller af andre onde mennesker er gjort og forrettet, tilmed er hverken KM lensmand på Koldinghus eller KM fiskemester, som med samme kirkes jura patronatus nådigst er forlenet eller de, som samme renovation forrettet har, ikke derimod givet lovlig varsel, formener derfor samme tingsvidne bør magtesløs at være: da efterdi sagen befindes over seks uger med bevilling til i dag er optagen, og ingen nu er mødt at gange i rette, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(21)

** var skikket Detlev Nielsen, borger og handelsmand i Skelskør, på sine egne og sine medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Just Tomasen, ridefoged i Holman herred, Peder Nielsen på Nebbe, herredsfoged sst, Peder Ravn og Jens Pedersen Ravn, delefoged og i skriverens sted, for de har dem til fordristet at drage i Peder Ibsens hus og gård i Andkær skovgård næste dag, efter salig mand ved døden afgik, som skete i Kolding, og der registreret en del af hans gods efter deres egen tykke, og Jens Tomasen har opslagen den salig mands kister med vold og magt i arvingernes fraværelse, uanseet at nøglerne fandtes hos den salig mand selv, og hans efterladte gods ej var forbrudt til nogen øvrighed. derhos fremlagde Peder Nielsen, Jens Pedersen og Just Tomasen to registreringer, den ene dateret 10/11 1647 efter salig Peder Ibsens hustru Mette Jepsdatter, den anden dateret 13/5 1648 efter salig Peder Ibsens, dernæst fremlagde efterskrevne skiftebrev, dateret Andkær 13/6 1648, med den fordrende gæld og restants på hvis, Peder Ibsen resteret med til Koldinghus: så og efterdi fornævnte restants for 1646 og 1647 ikke befindes efter recessen at være med forholdt, som det sig burde, tilmed ej heller lovlig varsel for samme syn, til gårdens bygfældighed taget, at være givet synsmændene, og ikke heller udførlig har specificeret egentlig i stykvis alt hvis, som på gården skulle fandtes og den med forbygges skulle, som deres syn om bemelder, Hans Ravn og hans medfølgeres vidne og befindes at være vidnet efter en død mand Peder Ibsens ord, som han skulle haft og bekendt restantsen skyldig, der hans hustru døde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme restantser og fornævnte syn, såvel som og bemeldte vidne og de domme, derpå funderet er, så noksom, men det såvel som fornævnte registrering, som efter salig Peder Ibsens hustru gjort er, og dog ikke af ham forseglet eller underskrevet, bør nogen magt at have men magtesløs at være, men belangende restantsen for 1648, de af arvingerne pro kvota at betale, som de med rette kan tilkomme, i lige måder efterdi og ikke befindes de andre fornævnte tilkrav og gælds fordringer, som i skiftebrevet inddraget er, som forskrevet står, med brev, segl eller anden nøjagtig bevis at være bekræftet, da kunne vi ikke kende det så noksom nøjagtig, som det sig burde, men magtesløs at være og ikke komme Detlev Nielsen på arvingernes vegne til nogen forhindring, belangende den fol, som Peder Ravn skulle have bekommet af arvingerne for 18 daler, derom er de forenet, det Peder Ravn skal beholde samme fol og give Detlev Nielsen på arvingernes vegne ti sletdaler, foruden fornævnte 18 daler, straks når han dem hos Peder Ravn begærer i rede penge, hvad belangende er den omtvistede kornavl, da er Detlev Nielsen og Just Tomasen nu her for retten således derom forenet, det Just Tomasen skal samme kornavl beholde, og bevilgede de på begge sider med al rette to dannemænd, som samme korn, straks efter de hid kommer, med forderligst at skulle tælle, sætte og taksere, hvor meget Just Tomasen med al rette bør at give Detlev Nielsen på arvingernes vegne for fornævnte avling, hvortil Just Tomasen på sin side tog Peder Nielsen på Nebbe, og Detlev Nielsen derimod tog Niels Jacobsen i Svinholt, og hvis Just Tomasen til Detlev Nielsen derfor skal give, skal han og straks ham med rede penge efter hans nøje at kontentere og afbetale, og dersom de ikke om fornævnte kornavls betaling kan blive fordraget, da Ditlev Nielsen sin rettighed til samme avl hermed uforkrænket det at afhænde til hvem, han vil, dog straks i gården at forblive, og dermed er ellers fornævnte deres tvistigheder, bemeldte skifter og registreringers medfart efter Peder Ibsen og hans hustru ----, på begge sider ganske bilagt, og ingen videre til hinder eller skade i nogen måder, og hvis forløfte Detlev Nielsen ved Hans Tomasen i Skærup eller andre fra sig kan have gjort efter den vedtægt, her til landstinget sket er, det fornævnte mænd ikke heri at komme til forhindring. dernæst bevilgede Just Tomasen, at Ditlev Nielsen skulle beholde to skiver og en bagstol, som er vurderet for 8 sletdaler, hvilke han derfor skal fra sig igen levere, når han samme skive og bagstol annammer, såvel som og hvis gods og løsøre ellers i gården af arvinger hvis han var ---- det Ditlev ubehindret at efterfølge.

(35)

** var skikket Anders Sørensen i Tangvad med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Frands Jensen i Overby, forrige tinghører på Skodborg herredsting, for en dom han til fornævnte ting 17/4 sidst forleden dømt og afsagt har, hvori han har tildømt Anders Sørensen at være hans bror salig Oluf Andersen, som boede og døde i Dalby i Gimsing sogn, hans fem pigebørns rette hovedværge og dem med deres arv og gode efter loven tilbørlig at forestå, hvori Anders Sørensen mener sig uret at være sket, idet Frands Jensen ikke har agtet eller anseet, det for ham samme dag har været i rette lagt, læst og påskrevet, det Anders Sørensen befindes en fattig, gældbunden og forarmet mand: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den over seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse findes påskrevet til hjemting at være læst, som opskriften derom formelder, og ingen nu er mødt at gange i rette, som fornævnt står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke komme Anders Sørensen til hinder eller skade i nogen måder.

(36)

** var skikket Anne Jensdatter, salig hr Keld Nielsens, forrige sognepræst til Ulfborg og Råsted sogne, hans efterleverske, nu boende i Ringkøbing, med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Morten Biesch, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting for nogen tid siden dømt og afsagt har, i hvilken dom han har tildømt Anne Jensdatter at udgive kongelige skatter, borgeleje og byens tynge, lige ved andre byens indvånere, af sit arvede tilskifte jord, liggende i Ringkøbing mark, hvorfor hun lader fremlægge Christian den fjerdes efterskrevne forordning, dateret Ringkøbing palmesøndag 1537, samt brev, dateret København 8/6 1606, hvilke alle gejstlige enker, som sig i købstæder nedersætter, befries for al kongelig, borgerlig og byers tynge, tilstår dem og nogen ringe handel at måtte bruge, de og ej har brugt nogen købingskab eller drevet nogen handel, men hun for sine børns skyld, hvilke hun ville holde til skole, ære og lære og for hindes og deres huse stand, findes i Ringkøbing, at ved magt holde, så den kongelige forordning ej er agtet og efterkommet af ham, og Morten Biesches dom derfor bør magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes salig og højlovlig ihukommelse konger deres breve, som for os fremlagt er, at have været for byfogden i rette eller i hans dom inddragen, da bør den hans dom at være som udømt var, sagen til bytinget igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indkaldes, bemeldte kongebreve for ham at i rette lægges, og ham endelig at dømme, som han ville ansvare og være bekendt.

(37)

** var skikket Mogens Hansen, tjenende velb rigens hovmester, med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Hansen og hans hustru Margrete Jensdatter i Søgård for tre skøder, de sig skal på beråbe på en tredje part af en halv gård i Søgård, for hvilke skøder Mogens Hansen formener ikke så lovlig skal være givet gjort lovbud for eller stævnet og gjort kald og varsel, som det sig bør, og derfor fornævnte skøder bør magtesløs at blive og ikke komme Mogens Hansen på hans retfærdige arvepart i samme gård til hinder eller skade. disligeste stævnet salig Hans Madsens arvinger, Peder Hansen, slotsskriver på Skanderborg, Christen Hansen i Torup, item salig Mads Hansens børn, Maren Madsdatter og Anne Madsdatter med deres lovværge, såvel som Christen Madsen Bundgård, som fornævnte skøder og lovbud har udstedt. så mødte Peder Hansen i Søgård og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herredsting 14/6 1634, otte mænd vidnet har, at Hans Madsen i Søgård i Husby solgte og skødte fra sig og sine arvinger og til Margrete Jensdatter og hendes arvinger halvparten af den tredje part af en halv gård Søgård, som han da påboede, endnu fremstod Christen Hansen, født i Søgård, og solgte fra ham og hans arvinger og til Margrete Jensdatter og hendes arvinger halvparten af den broderlod, som han kunne tilfalde i Søgård, som hans far, fornævnte Hans Madsen, den dag for tingsdom ham oplod. endnu en anden tingsvidne af fornævnte herredsting fornævnte år og dag udgangen, at Hans Madsen i Søgård solgte og skødte fra ham og hans arvinger og til hans søn Peder Hansen og hans arvinger halvparten af den tredje part af den halve gård Søgård, som han da påboede, desligeste Christen Hansen, født i Søgård, solgte og skødte fra ham og hans arvinger og til Peder Hansen og hans arvinger halvparten af den broderlod, som han kunne tilfalde i Søgård, som hans far Hans Madsen den dag for tingsdom oplod: så og efterdi for fornævnte lovbuds vidne, som for samme skøde ganget er, ikke befindes efter fornævnte varsel, her af landsting givet er, Mogens Hansen med seks ugers stævning, som da skal have været udenlands, lovlig deri at være stævnet og varsel givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde og lovbuds vidne deri så noksom, at det bør at komme Mogens Hansen til nogen forhindring, men, så vidt det ham anlanger, magtesløs at være.

(40)

** var skikket Peder Jørgensen Nagler, borger og indvåner i Kolding, på den ene og havde stævnet Maren, salig Peder Saxes, i Kolding for noget børnegods imod hans vilje og minde til en mand af Bergen i Norge skal have solgt og afhændet, som hendes bror Hans Jensen, nu boende i Bergen, hans to sønner, nemlig Jacob Hansen og Jens Hansen arveligen efter deres mormor Anne, salig Gregers Ottesens, er tilfalden, som han er af øvrigheden i Kolding vorden tilforordnet at være værge for i hendes salig husbonds sted, hvilke gods han på skifte, som efter hendes salig mand er bleven holden 24/11 1640, har æsket og begæret af hende, hvilket imod al lov og ret ham voldeligen har forholden, og ikke aleneste det, men endog derimod understanden sig fornævnte børnegods at sælge til fremmede og udenrigs folk, hvilke han former imod al lov og ret at være, og de pligtig at være at skaffe hjemmel og minde til fornævnte børns bort solgte gods, eller og derfor at lide og stande til rette som vedbør, hvilke sag byfogden Niels Iversen for sin tilbørlig dommer har henfunden at påkendes, så han derfor nu agter her til landstinget at hænde dom: så og efterdi for byfogden Niels Iversen ikke nogen bevis er fremlagt, tilmed ej heller i hans forrige dom indført, alligevel han sig i sin doms slutning derpå refererer, da bør denne hans indstævnte dom at være som udømt var, sagen til bytinget igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne for ham at fremlægges, i hans dom at inddrages, og derefter at dømme, som han ville ansvare og være bekendt.

(41)

** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget 11/10 sidst forleden, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Gertrud Andersdatter sst for en indlæg, som hun ved hendes fuldmægtig Jacob Nielsen Skrædder har på Kolding byting ladet for retten fremlægge 9/8 forleden, med hendes egen hånd underskrevet, i hvilken hendes indlæg hun skal have sig over Mads Gregersen at beklage, at han 25/7 sidst forleden skulle falskelig udkaldt hendes barn Anders fra Niels Hjulers, og draget ham fra skuden og til Bramdrup og lagt ham uærlige ord i munden, item at han skulle have tagen en hest fra ham, og nederslagen hendes søn fra hesten på jorden og udrevet hans klæder, og for sådanne hendes ubeviste klage Mads Gregersen har været forårsaget til hjemtinget hende at tiltale, om hun jo burde sine ord at bevise, eller derfor at lide, og en løgner at være, efterdi det på hans ære egentlig skulle angå, og derfor sagen af byfogden Niels Iversen til landsdommere heden forvist, eftersom det er æren anrørende: så og efterdi byfogden Niels Iversen har dømt alene efter en fjorten dags opsættelse og sagen henvist, alligevel Gertrud Andersdatter eller nogen på hendes vegne ikke var mødt, da finder vi efter sådan lejlighed samme hedenfindelse dom magtesløs at være, og Niels Iversen at give Gertrud Andersdatter til kost og tæring fire rigsdaler, og endog hovedsagen om Gertrud Andersdatters beskyldning over seks uger her til landsting er optagen, og hun nu fremviser adskillig vidner, som hun formener sig samme hendes beskyldning vil med bevise, over hvilke Mads Gregersen er stævning begærende, da er vi deri forårsaget samme sag til i dag seks uger at optage, og Mads Gregersen til bemeldte tid samme vidner at lade hid stævne, og da at gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(44)

** var skikket Niels Jensen af Nebel med en opsættelse her af landstinget 13/9 sidst forleden. lydende ham da at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom som han til Brusk herredsting 26/8 næst forleden dømt og afsagt har imellem Niels Jensen og Jacob Johansen, slotsfoged på Koldinghus, anlangende Niels Jensen skal have kørt for Jacob Johansen for ægt i Brusk herred til kirkesyn 29/5 sidst forleden, og som de skal have kørt deres rette vej fra Nebel kirke og til Starup kirke, er de kørt ned af en stor bakke, og der i hulvejen er kabler og tømmer gået sønder, og så ikke kunne regere heste og vogn, men blev om væltet, så både Niels Jensen såvel som Jacob Johansen har fået skade, og Niels Jensen beretter det at være sket af våde og vådes hændelse, og aldeles imod hans vilje og minde, og Anders Jørgensen herredsfoged efter synsvidne, sigtelse og klage har tilfundet Niels Jensen at stande Jacob Johansen til rette: så og efterdi ikke med nøjagtige vidnesbyrd er bevislig gjort, det Nis Jensen formedelst hans forsæt samme ulykkelige tilfald Jacob Jacobsen at have tilføjet, men fast mere af hans egen klage forfares, at kablen er gået i sønder, og så vognen væltet, og slig ulykkelig tilfald dermed at være hændt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn, klage og dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør at komme Nis Jensen til nogen forhindring eller skade.

(47)

** var skikket Christen Hansen Lund i Kolding og havde med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 11/10 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende nogen skælderi og æreskænden, Villum Clausen pottemager sst imod Christen Hansen Lund for en siddende ret på samme byting beganget har, hvilken dom Christen Hansen Lund formener sig højligen at være forurettet, idet fornævnte byfoged ikke har anseet hverken tingsvidne, loven, recessen eller andre dokumenter, som for han er i rette lagt, men tvært imod efter vild, venskab og ganske imod retten og den myndighed, han efter recessen og loven tillagt er, formenende fornævnte byfoged for sådan hans dumdristige forseelse imod hans svorne ed at have gjort, og bør derfor at stå til rette: så mødte Niels Iversen på sin egen og Jacob Skrædder på Villum Clausen pottemagers egne, og sagen med parternes bevilling til i dag otte uger er optagen, og såfremt Villum Pottemager her forinden ikke Christen Lund til Kolding byting vil erklære sig ikke at vide med ham uden ærligt og godt, hvormed Christen Lund og tilstod sig at ville være med benøjet, da dem her ingen til bemeldte tid at møde, og sagen at stå åben, som den nu sluppet er, og Villum Clausen pligtig at give Christen Lund til kost og tæring fire rigsdaler.

(48)

** var skikket Christen Mogensen i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Pedersen i Dons med flere for en synsvidne, de på Brusk herredsting 29/1 sidst forleden afvidnet har, at de 27/1 var på Lilleballe skov og mark, og ikke skal være af de Lilleballe mænd så rettelig påvist eller meldt, som det sig bør, men skal være gjort de Lilleballe bymænd på deres uretfærdige trætte til bestyrkelse og Staffen Madsen på sin ulovlige skovhugst og vedkendelse til behjælpning, mens Christen Mogensen på hans ejendom til største skade og afbræk, skal og befindes nogen ny skelsten at være sat samme dag og Christen Mogensens skovskifte, som har ligget til hans gård af arilds tid, imod hans minde og samtykke inde på hans skovskifte østen for Skiden, disligeste har de tilkastet ham hans lod og skovsparter i hans egen havegård, som er omgærdet og indhegnet: da efter flere ord dem imellem var, indgav parterne deres tvist og iring på fire dannemænd, hvortil Christen Mogensen på sin side tog Jens Pedersen i Skærup og Bertel Hansen i Eltang, derimod tog Hans Poulsen og Hans Christensen på deres egne og medbrødres vegne Hans Jørgensen Hår i Starup og Hans Mikkelsen i Håstrup, de samtlig tilnævnte Germand Joensen i Bølling, hvilke fem dannemænd straks efter påske, når vejrlauget sig bekvemmer, parterne at lade advare om visse dag for dem på åstederne at møde med deres breve, dokumenter og adkom, og da dem imellem at forhandle, hvor vidt enhver af det omtvistede ejendom til deres gårde og boliger lovlig er berettiget efter forrige syn og vidner, som her til landstinget er stadfæstet, såvel som og deri at have i agt det Christen Mogensen tre ottinger bekommer, og hvad de samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, det fra dem at give beskrevet og stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(51)

** var skikket Anders Sørensen i Bramdrup på sin egne og medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget 11/10 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Hansen i Gårslev for efterskrevne skiftebrev, han 28/10, 29/10 og 30/10 1647 i Nebbegård efter salig Søren Hår gjort har, med udlæg for den fordrende gæld, disligeste stævnet andre for efterskrevne registrering, som efter salig Søren Hårs bror Anders Sørensen i Bramdrup samt efter den salig mands hustru Anne Jacobsdatters begæring gjort er: så og efterdi bemeldte udlæg, som til Gårslev kirke for 110 sletdaler er udlagt, med kirkebogen kommer overens, salig Søren Hår kirken samme gæld har skyldig været, såvel som med salig Søren Hårs regnskabsbog bestyrkes, den udlæg som til Sidsel Tues, Peder Pedersen, Peder Grundet, Tomas Tuesen såvel som til folkeløn udlagt er, item Anders Sørensen ikke heller fragår de 80 daler, som salig Søren Hår til Mads Tordsen endnu resterer efter fornævnte bog, disligeste og ikke heller fragår de foræringer, som Jochum Damcke, Cathrine Baldsers, Lyder Henriksen, Bertel Jensen, Hans Mouridsen, Niels Kræmmer, Iver Jacobsen og Gertrud Jacobsdatter, så vidt de 18 daler anlangende, gjort har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme fordringer og hvis udlæg, derefter gjort er, at sige, men belangende Henrik Laugesen, Iver Nielsen, Laurits Slajkær, Hans Due og Henrik Ravn deres tilkrav, hvilket Anders Sørensen på sin og sine medarvingers vegne ikke vil være gestendig, eller og det med salig Søren Hårs brev eller hånd befæstes, da bør samme tilkrav, såvel som hvis udlæg, derefter kan være gjort, ingen magt at have, belangende Anne Jacobsdatters fordring 112 daler, som hun til hendes salig husbond Søren Hårs begravelse og jordefærd anvendt og bekostet har og derfor bekommet af fælles bo udsætning, så beviser Anders Sørensen aldeles intet derimod jo så at være på den salig mands begravelse bekostet, som hendes opskrift om bemelder, da ved vi og ikke imod fornævnte hendes opskrift at sige, dernæst lovede Peder Nielsen at give Anders Sørensen tre sletdaler, som er halvparten af en lispund kobberskat, såvel som og at give ham halvparten af de 43 daler i rede penge, Nebbegårds skyld anlangende, som var gjort udlæg for, disligeste 10 mark for nogen trævarer efter registrering, og halvparten af de sengeklæder, som forskrevet står, og efterdi fornævnte restants på de små skatter af Nebbegård og ---- for 1643 og 1646 efter recessen og forordningen er med forholdt, da bør den såvel som den udlæg, derefter kan være udsat, ingen magt at have, men efterdi befindes Anders Sørensen bemeldte indstævnede registrering at have overværet og med egen hånd bekræftet og underskrevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Søren Hansen i Gårslev og hans medbrødres vidne, såvel som den tilbud, som efter fornævnte registrering så vidt vidnet er, at sige eller magtesløs dømme, disligeste efter og Anders Sørensen selv tilstår Niels Wessels arvinger i Kolding ikke stævnet at være, såvel som og sig på beråber Søren Hårs brev til Gertrud Jacobsdatter på de 303 daler at ville lade i rette kalde, da ved vi ikke i fornævnte to poster at dømme, førend Niels Wessels arvinger såvel som fornævnte på beråbte brev, lovlig hid stævnet er, og siden at gå derom hvis ret er.

(65)

** var skikket Hans Hansen Nebel i Bjert med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for omkostning og anvendt fortæring for to rejser til København og Frederiksborg gjort har, anlangende den drabssag efter hans salig Anders Jensen, som er dræbt og ihjel slaget i hans egen hus i Kolding uden skyld og brøde 10/12 164x, da eftersom Niels Iversens frafindelse dom til landstinget er magtesløs kendt, og siden til Kolding byting er Niels Iversen tilfunden at forferske Hans Hansen Nebel samme dag, så vidt den da var procederet, og hans forseelse for sin tilbørlig overdommer efter fornævnte doms indhold af Kolding byting 29/3 1648, hvilke dom Hans Hansen Nebel formener bør ved magt at blive: da efter flere ord dem imellem var, blev Hans Hansen og Niels Iversen nu her for retten om fornævnte tvistighed forenet, at Niels Iversen lovede at give Hans Hansen Nebel 24 sletdaler nu til påske først kommende i rede penge og ingen andre varer for hvis omkostning, han gjort har, såvel som og lovede at forskaffe Hans Hansen KM oprejsning i fornævnte drabssag, så og lysning derefter, Hans Hansen uden bekostning, og dermed samme deres tvist bilagt.

** var skikket velb Frands Pogwisch til Ravnholt, KM befalingsmand på Hald slot, hans visse bud Hans Johansen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Poul Vistisen i Skov, sætfoged til Ginding herredsting, for en dom han skal have dømt 20/6 1648 imellem velb Frands Pogwisch og velb Malte Sehested til Rydhave, anlangende et gadehus, som er bygget og opsat i nør Bjært på KM grund, ingen mand til trængsel, ydermere ingen af naboerne har klaget på fornævnte gadehus, at det er bygget for nær på deres forte, men aleneste sætfogden har mest anseet den gode mand Malte Sehesteds egen tjenere, som har vidnet i deres egen sag, tilmed har de ikke vidnet, at det omtvistede gadehus er bygger på Malte Sehesteds grund: så og efterdi Christian Rosenkrantz ikke for samme vidne med seks ugers kald findes stævnet, som da har været udenlands, tilmed ej heller Niels Krag eller Christian Rosenkrantz for fornævnte syn er stævnet, eller nogen varsel for åstederne givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, syn og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(68)

** var skikket Maren Sørensdatter, tjenende velb jomfru Anne Munk til Haraldskær og havde stævnet Christen Jensen på Glasbjerg med flere for et vidne, de til Jelling birketing 5/1 sidst forleden vidnet har, formeldende at på tredje juledag sidst forleden, der gudstjeneste i Skibet kirke var forrettet, da skulle de have seet og hørt på Haraldskær borgegård, at Maren Sørensdatter skulle have kaldt Jørgen Sørensen, tjenende velb Jørgen Munk for en foged, en tyv og en skælm, hvilke deres vidne Maren Sørensdatter højlig benægter, at hun aldrig har haft de ord: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om Maren Sørensdatters ord og mundheld rum tid efter, hun sligt ord skulle haft, hvilke hun dog ikke for ting og dom har indgået, men her i dag for retten benægtet og fragået, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men de såvel som fornævnte henfindelse dom, som i den post dømt er, magtesløs at være og ikke at komme Maren Sørensdatter til nogen forhindring, og Jørgen Sørensen at give Maren Sørensdatter til kost og tæring to rigsdaler, og efterdi for fogden ej er bevist fornævnte mænd at have gjort nogen uførm eller håndgerning på nogen i Haraldskær, og fogden fordi dem frikendt, da ved vi ikke den hans dom i den post at imod sige, men ved magt at blive.

(70)

** var skikket Poul Pedersen i Højby og hans brødre Hans Pedersen, Anders Pedersen og Jacob Pedersen i Ullerup deres visse bud fornævnte Anders Pedersen med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen i Kolding, for en løgnagtig bekendelse, han skal have forhvervet over deres søster Maren Pedersdatter der i Kolding efter en berygtet trolddomskvinde hendes mund, ved navn Johanne Krøbelkvinde, som for hendes begangne gerninger har lidt til bål og brand, hvilke bekendelse hendes brødre formener ej lovlig til tinge at være sket, meget mindre hende derfor noget at være påklaget, ikke heller noget i det ringeste at være hende over bevist, førend Niels Iversen havde hende ved livet ombragt eller ladet ombringe, foruden dom eller nogen højagtig lovmål at være sket, formener samme løgnagtige bekendelse derfor bør magtesløs at blive: så og efterdi befindes fornævnte bukket Maren at være udlagt og beskyldt af bemeldte misdæder Johanne Krøbelkvinde for trolddom, så hun fordi er pågrebet og til sagens uddrag i fængsel at skulle forvares, er hedensat, hvor hun imidlertid, førend sagen med nævninger efter loven er gjort anhængig, er bortdød, og ikke bevises Niels Iversen at have været skyldig i hendes død, da ved vi efter slig tilfald og des omstændighed ikke i den sag at dømme, eller Niels Iversen deri noget at lide, men for des tiltale fri at være.

(74)

** på Viborg landsting har si seet og hørt læse efterskrevne tingsvidne, lydende at Peder Gundesen i Ellidshøj, herredsfoged i Hornum herred med flere gør vitterlig, 9/1 1632 var skikket Knud Jensen i Gammelholm på sin husbond velb Gregers Krabbe til Torstedlund, KM befalingsmand på Hindsgavl, hans vegne æsket og fik tingsvidne af de otte mænd, de vidnede, at de så og hørte Knud Jensen på sin husbonds vegne til tredje ting forbød nogen efter denne dag at gange, ride eller age ad disse efterskrevne veje eller genstier over Torstedlunds endels marker og over Dyvelstrup vaser og enge.

(75)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne tingsvidne, lydende Laurits Kras i Molbjerg, herredsfoged i Hornum herred, med flere gør vitterligt, at 18/2 1622 var skikket Søren Andersen i Suldrup på sin husbond velb Niels Krabbe til Torstedlund hans vegne æsket og fik tingsvidne af otte dannemænd, de vidnede at de så og hørte, Niels Andersen i Suldrup på sin husbonds vegne lod fordele efterskrevne veje og stier, som løber over og igennem hans husbonds efterskrevne endels mark enge og skov.

(76)

** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Søren Lauritsen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte herredsting 25/9 1647 dømt og afsagt har imellem hende og Peder Joensen i Lerskov, i hvilken hendes dom han har fradømt hende hendes retfærdige arv og herlighed, som hun efter hendes salig søster jomfru Lisbeth Friis til Vosnæsgård retfærdigt arvet har, anlangende skyld, landgilde og herlighed, halvpart hendes anpart af den gård, Peder Joensen i Lerskov påboer, som var salig jomfru Lisbeth Friises, med hvilken hans dom hun formener sig storligen at være forurettet, først eftersom Søren Lauritsen i hans dom sentens formelder, efterdi hun ikke fremlagde jordebog eller nogen underskreven restants, ej heller nogen syn på skoven eller opskrift på olden: så og efterdi fornævnte tingsvidne og Jørgen Munks seddel, nu for os fremlagt er, ikke for herredsfogden har været i rette, da bør den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, bemeldte tingsvidne og seddel såvel som parternes dokumenter på begge sider for ham at i rette lægges og i hans dom at lade inddrage, og ham derefter at dømme og adskille, som det sig bør.

(80)

** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Jens Joensen i Vork for en dom, han på Jerlev herredsting 30/8 1648 dømt og afsagt har, i hvilken dom hun formener Jens Joensen har gjort hende retløs, idet han har ikke kendt på nogen af de poster, som for ham har været sat i rette, som er først eftersom hun har fæst Jørgen Jensen det grund og ejendom, han påboer, og samme fæstebrev i to domme indført, og det er hendes arve og ejendom, som hun har kendt sig ved, at han eller de, som boer på samme grund, at give, gøre og skylde til hende, hvilken post Jens Joensen ikke har påkendt i nogen måde, uanseet det har været bevist for ham, at det var fru Sofie Friis gods og ejendom: så og efterdi for herredsfogden befindes at være fremlagt fru Sofie Friises og hendes datter jomfru Edel Munks begge underskrevne fæstebreve imod hverandre, fru Sofie Friis og i vores opsættelse, som efter hendes forhvervede stævning udganget er, beskylder samme fæstebrev falsk at være, såvel som og i hendes skriftlig indlæg, for fogden fremlagt, i lige måde beskylder den for falsk, og fogden fordi har sagen, formedelst der var breve imod, til overdommere henvist, da ved vi ikke den hans dom at imod sige, men hvem deri påskader, da indkalde sig sagen på tilbørlige steder, og der gås om hvis ret er.

(84)

** var skikket Johan Wesseling, borger i Ringkøbing, med en opsættelse her af landstinget 11/10 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Jensen, født i Smedegård, og Else Ebbesdatter for en vidne, de til Skjern birketing 13/3 1646 vidnet har, nemlig at Johan Wesseling skal være Niels Lauritsen i Smedegård skyldig bleven for adskillig proviant, han fra ham skulle have bekommet, dis midlertid han selv brugte avling i Smedegård, som han lovet at gøre Niels Lauritsen det godt for i hans skyld. i lige måder stævnet Niels Jensen i Knudgård og Houli Christensen, tjenende i Smedegård, for et vidne de til Bølling herredsting 21/2 vidnet har, at de ved midsommertid sidst forleden så, at Niels Lauritsen i Smedegård ydet Dorte Christoffersdatter henved en halv pund smør, og da lovet at kvittere det i Niels Lauritsens skyldsmør, hvilket vidne Johan Wesseling og hans hustru Dorte Christoffersdatter ved deres ed benægter: så og efterdi fornævnte indstævnede vidner ikke har vidnet på fersk fod, men mesten part vidnet og båret kundskab efter Johan Wesselings og hans hustrus ord og mundheld, som ikke med brev, bevis eller kvittants bestyrkes, men fast mere af Johan Wesseling og hans hustru fragås, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnede vidner såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være og ikke at komme Johan Wesseling til nogen forhindring, og efterdi bemeldte kundskab såvel som og Niels Christensen i Henne og hans medbrødres vidne, disligeste den ene dom, som hidstævnet, ikke er fremlagt, endog sagen langt over seks uger med bevilling er optaget, da finder vi det og i lige måder ingen magt at have, og Niels Lauritsen pligtig at give Johan Wesseling til kost og tæring fire rigsdaler.

(88)

** var skikket Hans Jensen, forrige boende i Horsens, hans visse bud Keld Lauritsen i Livstrup med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, for en dom han på fornævnte herredsting 12/3 1648 dømt og afsagt har imellem hr Jacob Hansen Buck på den ene og Jacob From, borger i Kolding, på den anden side, anlangende 20 rigsdaler Hans Jensen skulle have været Tomas Jensen, borger i Ribe, skyldig efter Jacob Buck i Nagbøl været forlover derfor, og Jacob From samme gæld til sig købt har, og i samme sin dom dømt hr Jacob Buck samme penning at betale inden 15 dage efter forordningen, uanseet at hovedmanden, nemlig Hans Jensen aldrig skal bevises at være krævet for samme gæld eller bekommen lovlig varsel for samme dom, der tilmed skal samme gæld være betalt, formener Hans Jensen stor uret at være sket, idet han samme gæld skulle betale to gange: da efter flere ord dem imellem var, afstod Keld Lauritsen på Hans Jensens vegne samme stævning, så Jacob From sin gæld efter samme dom og brev kunne søge.

(89)

** var skikket Joachim Irgens, fordum kong Christian den fjerdes kammertjener, hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 27/9 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 12/1 sidst forleden på Kolding byting imellem Joachim Irgens hans fuldmægtig på den ene og borgmester Morten Panck i Kolding, item Lyder Split og Mogens Eriksen, rådmænd sst, deres fuldmægtig på den anden side dømt og afsagt har, anlangende en anselig summa penge, nemlig 1226 rigsdaler med sin efterstående rente, interesse og skadegæld, Jochum Irgens formener sig hos fornævnte borgmester og rådmænd, enhver pro kvota, efter rigtige håndskrift og lovlig adkom at være berettiget, for hvilken tiltale Niels Iversen skal have frikendt bemeldte borgmester og rådmænd, i hvilken dom han formener, Niels Iversen mere at have agtet fornævnte tre mænds løse opdigtede ubeviste fremlagte indlæg såvel som kopier af nogen kongelige missiver end Joachim Irgens hans rigtige dokumenter, som for ham er fremlagt i rette, og forbigået den tredje og principaleste certifikations fuldkomne ord og rette mening, og deraf aldeles intet i dommen indført, som synes alt samme for vild at være gjort: så og efterdi Niels Iversen samme sin dom uendelig har sluttet og udgivet, da bør den hans dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og byfogden, når det for ham lovlig indstævnes, da endelig i sagen at dømme, som han vil ansvare og være bekendt, og Niels Iversen deri at give Joachim Irgens til kost og tæring ti sletdaler.

(93)

31/1 1649.

** var skikket Mads Lauritsen i Lemvig og havde stævnet borgmester Peder Lang, Laurits Hansen, Jens Trans, Oluf Jepsen rådmænd for en dom, de 27/10 sidst forleden på Lemvig rådstue dømt og afsagt har, og tildømt Mads Lauritsen hans anpart af en summa penge at betale til Peder Pedersen Munk, som han svigagtig har sig til fordristet og indskrevet Simon Lauritsen i et nyt begyndt regnskabsbog, og funderet efter et kvittering, som han underfundig hos sig har forholdt, på fire øksne, salig Simon Lauritsen har købt af hr Niels Poulsen i Vejrum og ladet betale ved Peder Munk, som var et sendebud efter fornævnte øksne: så og efterdi ingen bevis ved brev eller segl fremlægges, hvormed fornævnte opskrift i Peder Munks bog kan bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bogs opskrift såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Mads Lauritsen til nogen forhindring eller skade.

(95)

** var skikket Maren Sørensdatter, tjenende velb jomfru Anne Munk, med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Jørgen Sørensen, tjenende på Haraldskær, og Hans Madsen sst for et vidne, de til Tørrild herredsting 8/2 sidst forleden vidnet har, at den anden onsdag efter sankt hans dag da sidst forleden, som var 7/7, da skulle de have seet Maren Sørensdatter med hest og vogn i Hvolbæk og Præstskov, og at de optog hassel, en ganske læs, og solbærris, og at have gravet dem op med roden og siden afført dem uden hjemmel, hvorimod Maren Sørensdatter formener hende samme vidne usandfærdig at være på vidnet, eftersom noksom kan eragtes, ingen menneske, som har fornuft, flytter solbærris efter sankt hans dags tide, når bærrene er modne, og efterdi med adels og uadels sandfærdige kundskaber og tingsvidne er at bevise, at Maren Sørensdatter mandag 5/7 næst tilforn rejste fra Jylland og over til Fyn med fornævnte hendes jomfru og var i Fyn mere end seks uger, hvilket deres vidne og til landstinget 27/9 sidst forleden befindes magtesløs dømt, formener hun Jørgen Sørensen og Hans Madsen bør derfor efter recessen på deres fingre fældet at være: da efterdi bemeldte vores dom ikke medfører, Jørgen Sørensen og Hans Madsen deres vidne for usandfærdig at være underkendt, da ved vi ikke deri på deres fælding at dømme, men efterdi Jørgen Sørensen og Hans Madsen ikke nu såvel som tilforn, der opsættelse er udgivet, er mødt til gensvar, og i så måder Maren Sørensdatter omkostning tilføjet, da bør de at give hende til kost og tæring otte rigsdaler.

(97)

** var skikket Knud Knudsen i Gesten med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Olufsen sst for et vidne, han på Anst herredsting 9/11 sidst forleden vidnet har, at han ved sankt hans dags tid 1644 skulle have indkommen til Maren Niskone i Møgelgesten og spurgt, hvor det var med hende, og hun skulle have svaret, hun var kommen i drømme og tykte, at Anne Knuds sst skar kål på hendes ryg på en træbrikke. endnu stævnet Niels Mikkelsen Krag i Gesten for et vidne, han fornævnte dag på fornævnte ting vidnet har, at den tid hans salig hustru lå syg på sit yderste, da havde hun vel anke til Anne Knuds i Gesten og mente, at hun var årsag i hendes sygdom: da efterdi det befindes den sag at være, som ved kirkenævning bør at procederes, og ikke bevises det at være efterkommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at kunne dømme, førend nævninger af hvem påskader bliver opnævnt derom at tove, og siden at gåes derom hvis ret er.

(98)

** var skikket Henrik Meien, ridefoged og skriver på Silkeborg, på KM tjener Christen Christensen i Skovdal samt på sin egen tjener Peder Sten på Silkeborg deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet efterskrevne fire sandemænd i Herningholms birk for et vold og sandemænds ed, de 22/9 sidst forleden til fornævnte birketing gjort og svoret har, anlangende at de Peder Sten og Christen Christensen i Skovdal har vold over svoret, for de med beråd hu uden hjemmel og forlov såvel uden birkefogdens nærværelse skal have inddraget i birket på velb Christian Rantzaus stavn i Remmegård, og med vold og magt slog dem ind for Mads Andersens hund, som stod bunden i lænken for døren, og stødte salsdøren op og ransaget der i huset efter en kvindfolk, ved navn Maren Mortensdatter, som med syn og vidner skal være at bevise: og nu mødte Frands Nielsen i Brendgård på Christian Rantzaus vegne og afstod fornævnte vidner, syn, klage, sigtelse, forfølgning og sandemænds ed, så det ingen videre på enten sider til hinder eller skade skal komme i nogen måder.

(101)

** var skikket Niels Nielsen i Bastlund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Mette Jensdatter, Søren Jepsens hustru, i Gråsand samt hendes to børn, nemlig Jens Sørensen og Anne Sørensdatter sst, for et vildigt vidne de Søren Jepsen til behjælpning vidnet har til Ginding herredsting 10/8 sidst forleden, anlangende nogen bier, som Mette Jensdatter skulle have funden den næste søndag for sankt olufs dag sidst forleden ved Bastlund østen ved en vejbrink, og Niels Nielsens hustru, Maren Andersdatter, skulle slagen Søren Jepsen og taget sten op og truet dem, så at Mette Jensdatter måtte tage sig fra hende, at hun ikke skulle få hug, hvilke bier Søren Jepsen og hans hustru har sig ville til egnet, endog de der tvært imod med andre vidner beviser, fornævnte bier at være Niels Nielsens og sværmet fra hans stok, og fulgte dem til den sted, de dem på lagde, og satte en liden dreng dem at vogte, mens Niels Nielsens hustru, Maren Andersdatter, løb hjem efter en kube: da efter flere ord parterne imellem var, da voldgav de samme deres tvistige sag og iring på fire dannemænd, hvortil Christen Jensen på Søren Jepsens vegne tog Mads Vistesen i Abildholt og Simon Christensen i Hoager, derimod tog Niels Nielsen på sin side Jens Pedersen i Egelund og Mads Sørensen i Gråsand, de og samtlig der foruden begge tilnævnte hr Jens Christensen i Haderup, hvilke fem dannemænd nu på fredag først kommer otte dage skal forsamles i Haderup i hr Jens Christensens hus, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, det at stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, og fornævnte indstævnte vidner dermed ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(105)

** var skikket velb fru Margrete Lunge, salig Mogens Billes til Tirsbæk, forrige lensmand på Koldinghus, hendes visse bud Anders Jensen, underskriver der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred, Niels Ibsen i Jerlev hans bane at udlede, som 17/12 sidst forleden på Jerlev kirkegård skal være myrdet, dræbt og ihjel slagen, sandemænd at udlede, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde Anders Jensen for sandemændene efterskrevne kundskab, lydende eftersom jeg Peder Jensen Friis, uværdige Guds ords tjener til Højen og Jerlev sogne, er indstævnet at vidne min sandhed om den drab med Niels Ibsen i Jerlev hos min provst, at den tredje søndag i advent 1648 der prædiken og gudstjeneste havde endt, da talte jeg med Niels Ibsen på Jerlev kirkegård, og der vi skiltes, gik jeg til min vogn, og Niels Ibsen gik ud af den nordeste låge, og derefter kom Niels Ibsen ind ad den samme låge, skreg og gav sig såre, da kom Niels Hansen, boende i Jerlev efter ham og slog Niels Ibsen i hovedet med en økse, og da løb jeg til kirkeværgen og bad ham komme. og der vi kom på kirkegården, lå Niels Ibsen død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Niels Hansen at være Niels Ibsens bane, ham på Jerlev kirkegård at have myrdet og ihjel slagen, og fordi svor ham hans bane på, mord over, og fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(112)

** (til Anders Christensen i Jelling hans opsættelse med hr Peder Madsen) så mødte Anders Jensen, underskriver på Koldinghus, på hr Peder Madsen Friis hans vegne og fremlagde hans efterskrevne underskrevne seddel så lydende, eftersom jeg Peder Madsen Friis, Guds ords tjener til Højen og Jerlev sogne er indstævnet af Anders Christensen i Jelling til Viborg landsting mit vidne i salig Niels Ibsens drab ydermere at stadfæste, da efterdi jeg er forhindret i mit kald og arbejde, og jeg har vidnet lovlig for min herredsprovst, så ved jeg intet ydermere i samme sag at vidne. Højen præstegård 28/1 1649 Peder Madsen F egen hånd: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat til i dag måned, og hr Peder Madsen her da i egen person at møde, såfremt han ikke for sine uhørsom vil stande til rette, som vedbør, og denne opsættelse for ham her forinden lovlig at forkyndes, hvorefter han sig kan vide at rette.

(113)

** var skikket Jacob Jensen, borger og rådmand i Varde, med en opsættelse her af landstinget 11/10 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged der sst, for en dom 21/6 da næst forleden til Varde byting dømt har, og deri tilfunden Jacob Jensen at betale Niels Nielsen på Lindbjerg 1608 carls gylden nogen hollandske breve anlangende, han af Søren Brøndum i Ribe har annammet, beskyldes samme dom, at Jacob Jensen er ham ingen penge for samme breve skyldig, ikke heller sig til forpligtet nogen penge Niels Nielsen derfor at betale, ikke des mindre har byfogden tildømt Niels Nielsen for samme breves betaling at have udsæt af hans gods, men først nogle få dage efter at Jacob Jensen med hans øksne var af landet forrejst, var ham da trætte påført, aleneste efter formening til den henseende, at Nielses fordring uden modsigelse kunne have des bedre fortgang: så og efterdi befindes Jacob Jensen ikke uden aleneste at være givet fem nætters stævning for hver af fornævnte to domme, som Niels Nielsen 21/6 og 19/7 for fornævnte gælds fordring forhvervet har, endog han på de tider skal have været udenlands forrejst, og i så måder ikke lovlig dertil at være stævnet og kaldt, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to domme, såvel som den vurdering og den dom, derefter forhvervet, på funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi fornævnte afregning befindes af Niels Nielsen underskrevet, ved vi ikke imod den at sige, belangende de hollandske breve såvel som og kopi af Niels Oblings missive, Cornelius Sivertsen tilskrevet, da efterdi de ej af Niels Obling endnu er beskyldt, ved vi ikke deri at dømme, men gåes derom i sin tid hvem påskader og beskylder, hvis ret er, sammeledes efterdi den pantebrev, som til Christen Lange skal være udgivet, hid stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen langt over seks uger er optagen, bør den ingen magt at have.

(128)

14/2 1649.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

28/2 1649.

** var skikket Peder Pedersen, borger i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Lauritsen, borger her sst, for to delsvidner, som han 4/8 1648 forhvervet har efter hans regnskabsbogs indhold, uanseet Peder Pedersen den samme dag havde tiltale til Mads Lauritsen efter hans regnskabsbog for 23 daler, som de var ham skyldig efter hans salig brors død, hvilke 23 mark, som han har ladet ham fordele for, som han salig Simon Lauritsen og Mads Lauritsen skyldig skulle være, hvilke summa penge er afregnet og af kvitteret i de forrige regnskaber: så og efterdi befindes i salig Simon Lauritsens regnskabsbog ved dag og dato iblandt andet findes indskrevet Peder Munk af ham at have bekommet to alen spansk klæde for 13 mark, og endog Peder Munk beråber sig på, det i anden regnskab, dem skulle imellem været, at have været af kvitteret, hvilket dog ej bevislig gøres, da vidste vi ej efter slig lejlighed ikke imod fornævnte bogs opskrift og den dele, han derefter i kommen er, at kunne sige eller magtesløs dømme, men efterdi han benægter og fragår sig ikke de ni mark på de 5 sletdaler at reste, som Mads Lauritsen ham i hans bog for indskrevet at være skyldig blevet ikke med hans brev bevises, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bogs opskrift derom eller den dele og udlæg, derefter gjort er, bør nogen magt at have, belangende den udlæg, som og for fornævnte 13 mark efter fornævnte dele, nu er ved magt kendt, ikke til tinge ved tingsvidne og tilbud er taget beskrevet, som det sig burde, da den til hjemting lovlig at ske, som vedbør, og siden hvo påskader da at gåes derom hvis ret er.

(131)

** var skikket Mikkel Basse i Viuf hans visse bud Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Peder Nielsen Amhede i Møsvrå og hans hustru Karen Pedersdatter, for at eftersom de er bleven Mikkel Basse en summa penge skyldig efter pantebrevs formelding såvel som og andre gældsbreve og bevisers indhold, som ikke til ret tid og termin er bleven betalt, hvorfor Mikkel Basse har været forårsaget at lade forhverve dom til Brusk herreds ting19/2 1648, hvori Mikkel Basse er tilfunden sin betaling inden 15 dage eller indførsel i Peder Nielsens bondegods og ejendom, da formener Mikkel Basse, at han burde her til landstinget at forordnes to selvejer bønder, som ham efter forordningen kan indvise og gøre udlæg i bemeldte hans bondegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges bemeldte tingsvidne, hvori Peder Nielsen kendes sig skyldig at være Mikkel Basse 80 sletdaler, og til underpant pantsat ham så meget lod og anpart i den halve bondegård og ejendom i Møsvrå, som fornævnte 80 sletdaler sig kunne beløbe, såvel som og der foruden for adskillige gældsbreve på hvis penge, han ellers der foruden er Mikkel Basse skyldig, hvorpå dom til hjemtinget gangen er, som forskrevet står, såvel som og sagen her til landstinget indkaldt og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen ikke kan gøres længere forhaling, da tilfinder vi Mogens Pedersen i Viuf og Iver Karlsen sst selvejere med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem med herredsfogden at forsamle for Peder Nielsens bopæl, der udæske og gøre Mikkel Basse udlæg af hans løsøre og bo for hans gæld, og hvis det ikke til strække kan, da i hans bondeeje at gøre ham udlæg, og det efter forordningen og den ny reces, som de vil ansvare og være bekendt.

(133)

** var skikket Mikkel Basse i Viuf hans visse bud Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Iver Pedersen i Møsvrå og hans hustru Karen Pedersdatter, for at eftersom han er bleven Mikkel Basse en summa penge skyldig efter pantebrevs lydelse, som ikke til rette tid er bleven betalt, hvorfor Mikkel Basse har været forårsaget dom til Brusk herreds ting 23/1 sidst forleden at lade forhverve, hvori Mikkel Basse er tilfunden hans betaling inden 15 dage eller indførsel i Iver Pedersens bondegods, og efterdi det er bondeeje, formener Mikkel Basse sig her til landsting to selvejer bønder at forordnes, som ham efter forordningen kan indvise og gøre udlæg i hans bondegods og ejendom: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte tingsvidne, hvori Iver Pedersen bekender sig skyldig at være Mikkel Basse 113 sletdaler hovedstol og efterstående rente, som var af Niels Pedersens gæld i Møsvrå, som han lover med tilbørlig rente at betale Mikkel Basse, og derfor til et frit underpant pantsætter ham den halve bondegård og ejendom i Møsvrå med sin tilliggelse, og ikke bevises fornævnte penge at være ham betalt og panten indløst, sagen og til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, såvel som og her til landsting i seks uger til i dag optagen, så vi imod recessen ikke deri kan gøre længere forhaling, da efter sådan lejlighed tilfinder vi Mogens Pedersen i Viuf og Iver Karlsen sst selvejere, som Anders Jørgensen på Mikkel Basses vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden dem til Iver Pedersens bopæl at forsamle for fornævnte summa penge med efterstående rente og skadegæld at gøre Mikkel Basse likvidering og indlæg, efter bemeldte pantebrev, i fornævnte bondegods, og det efter forordningen og den ny reces, som de vil ansvare og være bekendt.

(135)

** var skikket Eske Pedersen i Ude med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen Blaksmark i Ansager og Peder Bendsen sst for et vidne, de til Østerherreds ting 6/11 sidst forleden har afvidnet. endnu hid stævnet Maren Bendsdatter og Mette Jensdatter i Ansager for et vidne, de 20/11 til fornævnte ting har afvidnet, hvilke vidner indeholder Eske Pedersen og hans hustru Elle Eskeskone på påskeaften skulle have drukken øl og brændevin, efter de skulle have været absolveret, og danset Elle Eskeskone lystig omkring med en ungkarl, som var i selskab med dem, og hun faldt omkuld i dansen og faldt på jorden, hvilke vidner beskyldes at være grundet og funderet på, at den ene dannemand med sin hustru er indgangen i en anden dannemands hus, efter de har hørt to prædikener, såvel som samme dag blev absolveret, har de til deres nødtørftighed drukken en ganske føjting øl og brændevin, så der aldrig af nogen troværdig menneske skal bevises dem i det ringeste overflødig med samme Guds gaver at skal have omgået eller nogen usømmelighed at have beganget: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men rum tid efter sligt skulle have sket, da først båret vidne som forskrevet står, da kunne vi efter sådanne lejlighed ikke kende samme fornævnte indstævnede vidner så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Eske Pedersen eller hans hustru til nogen forhindring.

(139)

** var skikket Christen Jensen Kobberø, bromand ved Skjern bro, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Jensen i Kelder, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han 11/12 næst forleden på Skodborg herredsting dømt og afsagt har, og deri fradømt Christen Jensen Kobberø fra hans stævning og ret tiltale, som han har i rette stævnet Bodil Nielsdatter, født i Nees sogn, for en usandfærdig beskyldning, hun skal have gjort på ham i Nees kirke noget for påske næst forleden, og deri beskyldt ham for hendes barnefar at være, hvilke hendes beskyldning Christen Jensen formente, at hun burde lovlig til tinge at være bestandig og der sigtet og beskyldt, så vil han sig derfor efter loven erklære. så er bemeldte indstævnede ikke mødt ej heller nogen på deres vegne, og nu bød Christen Jensen Kobberø sig i rette og formente, at han burde at have endelig dom: da efterdi befindes sagen i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen findes også lovlig at være læst og påskreven, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme beskyldning magtesløs at være, og ikke at komme Christen Jensen til nogen forhindring.

(140)

** var skikket Hans Jensen, boende i Sejstrup, hans visse bud Hans Jensen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Tomasen og Ingeborg Tomasdatter for en vidne, de deres far Tomas Terkildsen til vilje vidnet har, anlangende at de forgangen sommer skal have fundet et af Tomas Terkildsen deres fars får i hans sti, som siden er bleven borte, og det beskyldes, at det hverken er taget for fersk fod, tilmed og deres far til vilje vidnet har, og derfor bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen findes også lovlig at være læst og påskreven, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være og ikke komme Hans Jensen til nogen forhindring.

(141)

** var skikket Mads Lauritsen, borger i Lemvig, på sin egen og Peder Sørensen sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have efter en seks ugers stævning stævnet Peder Lang, borgmester i Lemvig, item Laurits Hansen, Jens Trans og Oluf Jepsen, rådmænd sst, for en dom de 27/10 sidst forleden i Lemvig rådstue dømt og afsagt har, og i samme dom tildømt dem at betale til velb Jacob Grubbe en summa pending, uanseet noksom for dem var bevist, samme penge uden lovlig proces ved nam og vurdering til Christen Jepsen tilforne kontenteret, hvilke proces ikke endda for sin overdommer var indstævnet meget mindre kasseret, tilmed skal ej heller for dem være bevist i nogen måder, hvorledes Envold Jensen samme gæld at fordre var bemægtiget med Mads Jensens hånd og segl, og dem i så måder en gæld to gange at kontentere, formener dem derfor af borgmester og råd at være forurettet og derfor billig at igen give dem en billig kost og tæring, og deres dom magtesløs at være: så og efterdi for borgmester og råd af Mads Lauritsen har været i rette lagt fornævnte bytings dom, såvel som den skriftlig udlæg, gjort er, som de ikke var dommere over, men stod for dem urykket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte dom så noksom, at den bør komme Mads Lauritsen eller Peder Sørensen til nogen forhindring men magtesløs, og borgmester og råd deri at give dem til kost og tæring ti sletdaler, men efterdi bemeldte skriftlig vurdering, i borgmester og råds dom indført, og hid stævnet er, ikke da ved tingsvidne er taget beskrevet, ved vi ej på den at kunne dømme, førend den ved rigtig tingsvidne og varsels forgivelse tages beskrevet, som det sig bør, og hvo siden påskader da gås derom hvis ret er.

(146)

** var skikket Laurits Poulsen i Ammidsbøl på sin søstersøns børns vegne, nemlig Poul Madsen, Niels Madsen, ung Poul Madsen, Usse Madsdatter og Mette Madsdatter i Ødsted, som han er fød værge for, hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Iver Pedersen i Ødsted for et mageskifte, han til Jerlev herredsting 11/10 sidst forleden, og tingsvidne derefter tagen, med salig Mads Espensen i Ødsted om to stolestader i Ødsted kirke, og i så måder at Iver Pedersen skal have Mads Espensens bondegårds gang stolestand i karlestolen i den anden stol næst bag kvinderne på den søndre side, og Mads Espensen derimod skal have fra den fæstegård, Iver Pedersen iboer, den anden stand i Iver Pedersens gårds karle stolestand, og det skulle blive en evig skifte, des uanseet at Iver Pedersen ikke var mægtig til fra KM og kronens gård at bort skifte enten stolestand eller andet af gårdens rette tilliggelse, imod recessen og kirkens forordning: så og efterdi bemeldte tingsvidne indeholder, Mads Espensen og Iver Pedersen for ting og dom mageskifte med hverandre om fornævnte stolestand at have indgået iblandt andet for dem og deres arvinger, hvilket og med provstens seddel bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Mads Espensens børn og arvinger på deres fars kontrakt mægtig at tale, så vidt dem anlanger.

(147)

** (til den opsættelse hr Peder Friis vedkommer) så var hr Peder Friis til stede mødt, og efterdi hr Peders degn, som kundskab om samme drag skal have udgivet ikke nu var her til stede, da er sagen til i dag 14 dage opsat med hr Peders vidne, som han vidnet har, at forklare, og da hr Peder såvel som og degnen her i egen person at møde, og derhos tilstod hr Peder Friis at han hermed fuldkommelig ville stå Anders Christensen på salig Niels Ibsens arvingers vegne for kald og varsel, for hvis vidner, som han til Jelling birketing her forinden i samme sag, hvilken tingdag han det da begæres, at tage beskrevet.

(148)

** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, og havde stævnet Anders Sørensen i Bramdrup for et vidne, han til Brusk herreds ting 12/8 sidst forleden vidnet har, at han skal have sagt til lille Anders Frederiksen, som skulle have begæret at låne en hest til hans mor, Gertrud Andersdatter, da skulle han ham have svaret, han ikke kunne miste sin hest, tilmed om han hende den ville låne, da er han så liden, at han ikke selv kan føre den til Kolding, og han i fornævnte vidne har vidnet efter samme drengs mund, at han ham skulle have svaret, at der er en mand, som vil hjælpe mig ud til Kolding med den, som Anders Sørensen i sit vidne har digtet, at han så Mads Gregersen i gården, skulle han have sagt til ham, ville i hjælpe ham ud med hesten, som samme vidne videre bemelder, det Mads Gregersen skulle have lovet at hjælpe ham ud med hesten, hvilket Mads Gregersen ved hans højeste helligånds ed benægter, han det aldrig havde lovet, ikke heller ham kan over bevise at have seet, det Mads Gregersen skal have ført samme hest til Kolding, hvori kan eragtes et vildige vidne, det Anders Sørensen har vidnet hans søskendebarn Gertrud Sørensdatter til vilje. i lige måde stævnet Poul Jensen sst, Anders Sørensens svoger, for et vidne han til Brusk herreds ting samme dag vidnet har om samme hest efter Mads Gregersens mund, det han har lovet at hjælpe bemeldte dreng ud med hesten. derimod havde Gertrud Andersdatter stævnet Mads Gregersen i Kolding, for han har falskelig forført hendes umyndige barn og taget ham op til Bramdrup og løjet sig en hest til i hendes navn, og har siden bundet den for hendes dør ud på adelgaden, og siden ladet byfogden sætte vurdering på den, hvorfor formener hun, at hun er sket stor uret, idet han har først forført hendes barn, og siden ganget imod forordningen og ladet vurdere en hest til, som han bandt selv uden hendes dør, som ikke stod enten i hendes gård eller under hendes tag, hvorfor formener hun at fornævnte vurdering er ikke så lovlig, som det sig bør, at det bør nogen magt at have, og Mads Gregersen at stande til rette for samme hest, som vedbør: da efter flere ord dem imellem var, da blev Gertrud Andersdatter og Mads Gregersen nu her i dag om samme tvistighed, bemeldte hest anlangende, således forenet, at Mads Gregersen lovet og sig til forpligtet, at han i dag 14 dage i Poul Bertelsens hus i Kolding, klokken imellem ti og tolv, skal erlægge og betale til Gertrud Andersdatter, og ingen andre end til hende selv, ti rigsdaler i rede penge og ingen andre varer, under et fuld volds forbrydelse, og dernæst bevilget Mads Gregersen og Gertrud Andersdatter, det Anders Jørgensen i Nebel og Bertel Hansen i Eltang da samme tid i Poul Bertelsens hus at møde, og fuldmagt have at vurdere og sige, hvad Mads Gregersen til Anders Sørensen i Bramdrup for samme hest skal give, og hvad de Mads Gregersen deri til sigende vorder, ham straks og i lige måde i rede penge at betale, og dermed afstod Gertrud Andersdatter samme indstævnede vidner, såvel som hvis beskyldning og sag, som hun over Mads Gregersen for samme sag kunne have haft, så det ikke så vidt skal komme Mads Gregersen til forhindring, og efterdi Niels Iversen med samme hests vurdering deri og har Gertrud Andersdatter omkostning påbragt, da bør han at give Gertrud Andersdatter til kost og tæring ti sletdaler.

(151)

** var skikket Hans Jørgensen, indvåner i Kolding, hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Jørgensen, borger sst, for et værgemål, han for hans hustru Gertrud Andersdatters bror, salig ung Anders Andersen, har haft under hænder, og ikke hid indtil for samme værgemål gjort nogen rigtighed, som det sig efter loven og stadsretten burde, men uanseet Jens Jørgensen selv adskillige tider har hændet dom og nu nyligen har taget vurdering for en stor summa penge af Anders Andersens gæld, dog aldrig nogen rigtig afkald for hans værgemål fremlagt, hvorfor Hans Jørgensen formener Jens Jørgensen bør pligtig at være straks med rigtig afkald at bevise sig sådanne værgemål at være kvitteret. så mødte Anders Jørgensen i Nebel på Jens Jørgensens vegne og berettede, hvorledes fornævnte afkald i fjendetiden skulle være borte bleven, men den dog i rådstuebogen er indført. så mødte Niels Hansen, Kolding bys kæmner, med bemeldte efterskrevne rådstuebog, hvori fandtes 10/12 1630 at være skikket Anders Andersen, salig afgangne Anders Hårs fordum rådmands søn her sst og gav til kende, at eftersom Jens Jørgensen, borger i Kolding, har været betroet at være Anders Andersens formynder i hans fraværelse, da bekendte han, at Jens Jørgensen har gjort ham rigtig og klar regnskab for alt hvis, han på hans vegne har haft under sin værgemål og formynderskab, og derfor fremstod Anders Andersen og for sig og sine arvinger gav Jens Jørgensen og hans arvinger afkald og takker ham for god og rigtig regnskab og betaling. derpå fremlagde en dom af Kolding byting 24/8 1642. som Jens Jørgensen forhvervet har over Gertrud Andersdatter og hendes børn, som indeholder Jens Jørgensen at have givet dem til sag efter hans regnskabsbog, som han der på Kolding rådstue på salig ung Anders Hårs vegne gjort har, eftersom han var hans formynder, som således formeldte, 8/8 1633 overværende i Kolding rådstue Søren Christensen på Gertrud Andersdatters vegne, Søren Hår på Nebbe på Maren Andersdatters vegne gjorde Jens Jørgensen regnskab for hvis, han på salig ung Anders Hårs vegne har haft under formynderskab, lignet og aflagt hans indtægt imod hans udgift, da beregnet at Anders Hår den unge blev Jens Jørgensen skyldig 24 og halvfemte sletdaler halvanden mark og 4 skilling. blev samme dag gjort regnskab i overformynderes og dannemænds overværelse, som tilstede var, som salig Anders Hårs børn og arvinger, hver for deres anpart, skal betale Jens Jørgensen af alt regnskab salig Anders Hår hans farbror dem har imellem været, da tilkommer Jens Jørgensen deraf pending 24 sletdaler halvanden mark og 2 skilling: så og efterdi at endog i fornævnte rådstuebog 10/12 1630 befindes indført fornævnte afkald, som Anders Andersen da skulle have givet hans formynder Jens Jørgensen, det han havde gjort ham rigtig og klar regnskab for alt hvis, han havde haft på hans vegne under sit værgemål og formynderskab, hvilke afkald dog ikke befindes af otte mænd at være til rådstue eller ting lovlig vidnet og bekræftet, som det sig burde, tilmed og af bemeldte bytings dom erfares, Jens Jørgensen da selv at have i rette lagt en regnskab, som han på Kolding rådstue 8/8 1633 for hvis, han på ung Anders Hårs vegne havde haft under sit formynderskab, eftersom han da ved døden skulle være afgangen, siden han afkald til Jens Jørgensen givet har, endog Anders Andersens egen afkald formelder, det Jens Jørgensen har gjort ham klar regnskab for alt hvis, han på hans vegne havde haft under værgemål, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme afkald så noksom, at den deri bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(154)

** var skikket Knud Knudsen, indvåner i Køge, hans visse bud Hans Clemendsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for et tingsvidne han til Kolding byting 10/6 sidst forleden skal have udstedt, som Niels Pedersen Skrædder skal have forhvervet, samme tingsvidne i meningen skal indeholde to borgere, nemlig Peder Sørensen og Phillip Nielsen da uden al given kald og varsel da på tinget at være fremkommen, og efter befaling skal have været i mester Hans Organist hans hus at skulle registrere hvis gods, Niels skrædder tilhørte, og da adskilligt der forfunden af Nielses gods, eftersom Knud Knudsen sin stedfar Niels Pedersen til hans værneting søgt og saggivet har, for han nu på tre års tid har heden siddet i uregistreret og ubeseglet bo, som han jo billigt efter sin mors død var en arving i, formener samme tingsvidne aldeles imod recessen at være udstedt, idet recessen udtrykkelig siger, for alle tingsvidner skal gives lovlig kald og varsel, og derfor ikke at komme Knud Knudsen til nogen forhindring på hans tiltale til Niels Pedersen: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, opsættelsen til hjemting forkyndt, dog alligevel ingen er mødt med bemeldte vidne og dom at i rette lægge, vi og ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være og ikke komme Knud Knudsen til nogen forhindring.

(155)

** var skikket Mads Gregersen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Niels Iversen byfoged for en dom, han til Kolding byting 11/10 1648, i hans fraværelse, på den ene og Anne Tøger Knudsens der sst på den anden side dømt og afsagt har, hvori hans sentens han skal have ham tilfunden hende at betale 100 og nogle daler efter en rigtig opskrift og regnskabsbogs formelding, hvilken bog skal være nylig indbunden, og den med en hånd og blæk at være skreven, ej heller samme gæld tilbørlig efter recessen hver år renoveret, alligevel hun ham ulovlig i samme bog for adskilligt skal have ladet indskrive, som han højlig benægter, han aldrig af hende skal have bekommen: efter flere ord dem imellem var, da afstod Anne Tøgers bemeldte bogs opskrift og dom, derpå funderet er, og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Mads Gregersen til nogen forhindring.

(156)

** var skikket Peder Nielsen, født på Høkelbjerg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Morten Biesch, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting 28/7 næst forleden imellem ham på den ene og Johan Wesseling, rådmand i Ringkøbing og hans hustru Dorte Christoffersdatter på den anden side dømt og afsagt har, i hvilken dom han har tildømt Johan Wesseling og Dorte Christoffersdatter til Peder Nielsen inden 15 dage at betale 200 rigsdaler in specie, som de ham efter pantebrev og forpligt skyldig er, eller og han bør at have indvisning i deres gods og ejendom, som de ham for samme summa penge i pant sat har, og efterdi Johan Wesseling og Dorte Christoffersdatter ikke har efterkommet fornævnte deres forpligt og dom, formener Peder Nielsen at ham bør at tilfindes to jordejer bønder, som ham i Johan Wesselings og Dorte Christoffersdatters jordegods kan gøre indvisning: da efterdi for os i rette lægges bemeldte tingsvidne af Bølling herredsting 23/3 1640, hvori Johan Wesselings fuldmægtig Peder Nielsen for fornævnte 200 rigsdaler med sin rente til underpant at have pantsat til Niels Pedersen eller hans arvinger en deres halve gård, vester Smedegård, med sin tilliggende ejendom efter samme pante bemelding, og eftersom befindes Peder Nielsens far ved døden er afgangen, har hans søn Peder Nielsen, som en arving, sagen til Johan Wesselings værneting indkaldt, og der dom ganget som forskrevet står, såvel som og her til landsting i lige måde indstævnet, og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen ikke kan gøres længere forhaling, da efter slig lejlighed finder vi Niels Jespersen i Stavning og Tue Madsen sst selvejere, som Peder Nielsen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger med herredsfogden, efter fornævnte pantebrev, at gøre Peder Nielsen for fornævnte summa penge indvisning og vurdering i fornævnte halve gård og dis ejendom, for så vidt han som en arving lovlig kan være til berettiget, og det efter KM forordning og ny reces, som de ville ansvare og være bekendt.

(159)

** var skikket Jørgen Sørensen i Vejle hans visse bud og fuldmægtig Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Usse Steffensdatter, værende i Vilstrup i den bondegård, Peder Madsen påboer, med hendes lovværge for en summa penge, nemlig 39 sletdaler hovedstol, med des efterstandende rente og interesse efter hendes salig fars efterskrevne håndskrifts formelding, dateret Horsted 14/8 1635, og eftersom Jørgen Sørensen har været forårsaget til Jerlev herredsting dom over Usse Steffensdatter at forhverve for samme gæld, og fogden ham i hendes gods og løsøre derfor har indfundet, hvorfor Jørgen Sørensen formener ham her af landstinget to selvejer bønder at tilnævnes, som i Steffen Lauritsens efterladte gods og ejendom kan gøre ham udlæg for den resterende gæld: da efterdi for os i rette lægges salig Steffen Lauritsens underskrevne brev, hvorpå skal restere ubetalt til Jørgen Sørensen 39 sletdaler, hvilke Usse Steffensdatter som en arving efter hendes salig far er tildømt at betale, såvel som og sagen her til landsting om selvejers tilfindelse er indkaldt, og i seks uger til i dag optagen, så imod recessen ikke kan gøres længere forhaling, da tilfinder vi Nis Jensen i Høllund og Niels Poulsen sst selvejere, som Oluf Nielsen tilnævnt har, med forderligste lejlighed og inden i sag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Usse Steffensdatters bopæl, og der udæske og gøre Jørgen Sørensen for fornævnte resterende penge, efter brevens indhold, udlæg af hendes bo, gods og løsøre, og dersom det ikke tilstrække kan, da i bøndergods for resten at gøre ham udlæg, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(161)

14/3 1649.

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl, herredsfoged i Østerherred, fordi at han 16/2 1647 skal have været i Grimlund med Christoffer Friises fuldmægtig der at gøre udlæg i Mikkel Nielsens bo i Grimlund for seks skipper rug og fire skæpper byg, som Mikkel Nielsen af gammel restants skal blive Christoffer Friis skyldig af Hoven sogn korntiende, KM anpart, eftersom Mikkel Nielsen for fornævnte restants ved retten skal være forfulgt og tiltalt, som er med Visti Lauritsens egen dom at bevise, og det uanseet skal han ikke have villet gøre samme hans fuldmægtig nogen udlæg, og af den årsag at Mikkel Nielsen samme tid, der udlæg skulle ske, skal have frembåren en kvittants, at samme korntiende skulle være ydet, endog samme kvittants ikke skal formelde enten i Christoffer Friises navn eller i deres navn, som samme korntiende har sted: så og efterdi ikke med nøjagtig tingsvidne er bevislig gjort, Visti Lauritsen at have været fordret til at gøre udlæg efter dom til Christoffer Friis i bemeldte Mikkel Nielsens bo, og han det ikke deri har villet efterkomme, da vidste vi efter slig lejlighed ikke ham derfor at kunne tilfinde noget at lide, men når han lovlig æskes, da at gøre Christoffer Friis eller hans fuldmægtig udlæg i Mikkel Nielsens bo efter forordning, som han vil forsvare og være bekendt, og efterdi fornævnte kvittants, hid stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen i seks uger til i dag er optagen, så ej uden bevilling kan gøres længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed den magtesløs at være.

(162)

** var skikket velb fru Ide Gøye til Lindbjerg hendes visse bud Frands Christensen Egknud i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl for en dom, han til Østerherreds ting 2/10 dømt og afsagt har imellem hendes tjener Laurits Terkildsen i Gødsvang på den ene og hans bror Tomas Terkildsen i Gravild på den anden side, hvori han tildømmer Tomas Terkildsen hans halvsøster Margrete Terkildsdatter hendes fædrene og mødrene arv under sin værgemål at annamme, og Laurits Terkildsen at gøre ham rede og regnskab for fornævnte hendes fædrene og mødrene arv, dis uanseet Tomas Terkildsen for nogen tid siden skal have ladet sig samme værgemål fradømme, tilmed Laurits Terkildsen, som er fuld bror, det en tid lang nu har haft under hænder, og hans søster dermed har været fornøjet og er fremdeles begærende, at han det under sin værgemål måtte videre beholde, også bevises at han er så vederhæftig og har formue, at han det efter loven kan forestå, da formener hun, at samme dom bør magtesløs være: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen findes læst og påskreven, som forskrevet står, og ingen er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(163)

** var skikket Hans Clemendsen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Maren Andersdatter, barnfødt i Vejle, for en klage hun på Vejle rådstue 17/8 sidst forleden gjort har, hvori hun ham hans hustru beskylder, at de skal have ubillig overfalden hende i Hans Clemendsens hus med banden, ærerørige skældsord, hug og slag og ilde trakteret og medhandlede hende og da jaget hende af huset, hvilke hendes ubeviste klage Hans Clemendsen formener ikke så lovlig og sandfærdig at være, at den bør nogen magt at have eller komme ham eller hans hustru imod deres høje benægtelse til nogen hinder eller skade. endnu har Hans Clemendsen efter en anden opsættelse stævnet Niels Knudsen, borger der sst, sætfoged for en dom, han på Vejle byting 12/10 sidst forleden dømt har, og efter Maren Andersdatters løse beretning og opskrift dømt Hans Clemendsen og hende til regnskab, og ikke agtet at hverken hun selv eller hendes mand, Peder Hansen, eller fuldmægtig fremlagde nogen skadesløs breve for retten på nogen gæld. endnu stævnet Hans Clemendsen for en vidne, han 17/8 næst forleden for borgmester og råd vidnet har, anlangende at Maren Andersdatters ældste bror Peder Andersen Munk har slaget lås for hendes stuedør. endnu stævnet Peder Andersen Munk på Grundet for nogle ord, han fornævnte dag skulle have sagt til sin søster Dorte Andersdatter, sammeledes stævnet Hans Clemendsen hans hustru Dorte Andersdatter og Jens Pedersen Munk: da efter flere ord dem imellem var, indgav Peder Hansen og Hans Clemendsen samme deres tvist og iring på fire dannemænd, hvortil Peder Hansen på sin side tog Hans Svane og Mads Torstensen i Vejle, og Hans Clemendsen derimod tog Jens Clausen i Kølholt og Søren Jensen i Høgsholt, de og der foruden samtlig tilnævnte Jørgen Stålsen i Vejle, hvilke fem dannemænd skal forsamles på lørdag først kommer, om muligt er, i Hans Svanes hus, og dersom det til den tid ikke ske kan, da dem den næste søgnedag efter pinse helligdage først kommende at komme tilhobe i Hans Svanes hus, og der fuldkommelig magt have, parterne om samme deres tvist og iring til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste af dem deri sigende og gørende vorder at stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(170)

** var skikket Niels Jensen i Lemtorp og bød sig i rette imod Anders Christensen Høst i Lemvig, og beviste med et tingsvidne af Lemvig byting 3/2 sidst forleden, det Anders Christensen Høst den dag at have fremlagt et landstings stævning over Niels Jensen, og Anders Høst dog ej er mødt eller nogen på hans vegne for Niels Jensen sag at give: da efter slig lejlighed bør Anders Høst at give Niels Jensen til kost og tæring 4 sletdaler.

(172)

** var skikket Christen Hansen Lund i Kolding med en opsættelse her af landstinget 17/1 sidst forleden, indeholdende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 11/10 sidst forleden dømt og afsagt har, anlangende nogen skælderi og æreskælden Villum Clausen pottemager sst imod Christen Hansen Lund for en siddende ret på samme byting beganget har, med hvilken dom Christen Hansen Lund formener sig højlig at være forurettet, det fornævnte byfoged ikke har anseet hverken tingsvidne, loven, recessen eller andre dokumenter, som ham er i rette lagt, men tvært imod efter vild og venskab imod retten og denne myndighed, han efter recessen og loven tillagt er, formener fornævnte byfoged for sådan hans dumdristige forseelse imod hans svorne ed at have gjort og bør derfor at stande til rette: så og efterdi befindes Villum Pottemager til Kolding byting at have Christen Lund erklæret, som forskrevet står, så samme forening, som her til landsting imellem dem derom gjort er, er fuldgjort og efterkommet, da vidste vi efter sådan lejlighed ikke derimod på Villum Pottemager noget at kunne dømme.

(173)

** var skikket Anders Christensen i Jelling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet hr Peder Friis, evangeli tjener til Højen og Jerlev sogne, for at eftersom hr Peder Friis har vidnet sin skriftlig vidne for sin herredsprovst hr Mads Christensen i Grindsted om Niels Ibsens dødelige afgang, som skete på Jerlev kirkegård 3. søndag i advent sidst forleden i hr Peder Friises nærværelse, idet han har vidnet, han gik ud af den nordeste låge til sin vogn, og siden vidner han løb til kirkeværgen Jens Joensens og bad ham komme ud slig klammeri at dæmpe, så han har været til stede både først og sidst, og dog alligevel ikke vidnet, hvem derhos var, der den salig mand blev ombragt livet. så var hr Peder Friis til stede og tilstod sig vel at kunne erindre, det en havde i hans kjortel, men han straks af frygt og rædsel gav sig over kirkegårds muren, i lige måde og tilstod han, at han siden hørte af degnen, hvorledes tilgik, og han siden derefter fra sagde. disligeste var og her til stede mødt fornævnte degn, Jacob Nielsen, og Mikkel Pedersen i Jerlev, som ved højeste ed og oprakte finger tilstod og bekendte, at Niels Ibsen stod på kirkegården og snakket med hr Peder Friis, og den tid han ville gå ud af nørre stetten, da stod Niels Hansen og Hans Nielsen og slog til Niels Ibsen med sten, så løb Niels Ibsen ind på kirkegården igen, og de fulgte efter ham, slog ham omkuld, og slog ham med en økse, og de var begge lige gode med hverandre i samme drab.

(175)

** var skikket salig Niels Ibsens arvinger i Jerlev deres fuldmægtig Anders Christensen i Jelling med en opsættelse her af landsting 17/1 sidst forleden, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Hansen i Eltang for en dom, han til Brusk herreds ting 1/7 sidst forleden dømt har og henvist til landsting fire poster, som Niels Ibsen har i rette sat, for det første at Jørgen Kall har Niels Ibsens heste og hoppe med vogn, som ham er frarøvet, men han burde at have værget sig efter lovens 2. bogs 40. kapitel, for det anden formener han, at Jørgen Kall bør at skaffe ham samme gods igen efter fornævnte kapitel, for det tredje har Jørgen Kall 13/12 sidst forleden ransaget Niels Ibsens gård, midlertid hans hustru lå på hendes sygeseng, og Niels Ibsen var i fængsel i bolt og jern, og gården blev udplyndret, og godset blev spoleret, hvoraf Niels Ibsen er kommet til agters og stor skade, for det fjerde da har Jørgen Kall samme 13/12 fanget og bundet Niels Ibsen i bolt og jern og ført ham fangen bort imod lov og ret, og han hverken har stjålet eller røvet Jørgen Kall eller nogen deres koster, formener Niels Ibsen sig deri uret at være sket, det lov og ret ikke måtte have sin gænge: da efter flere ord dem imellem var, da indgav Jørgen Kall og Anders Christensen same iring og tvistighed på fire dannemænd, hvortil Jørgen Kall tog Morten Panck og Poul Bertelsen i Kolding, der imod Anders Christensen tog Knud Bertelsen i Kolding og Mads Tomasen i Grejs, de og samtlig tilnævnte Lyder Henriksen i Kolding, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Knud Bertelsens hus den næste torsdag efter påske helligdage først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme tvist og iring til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvis de samtlig eller og de fleste deri sigende og gørende vorder skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder, mens så sagen dermed ganske bilagt.

(179)

** var skikket Mads Clausen i Felde på sin egen såvel som Gravers Jensen i Gydsbæk og hans medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mette Bendsdatter i Måbjerg kirkegård for en urigtig og ulovlig skifte, vurdering og registrering, som hun har ladet gøre i Måbjerg kirkegård efter hendes salig husbond, Niels Mikkelsen, som boede og døde der sst, 1/11 sidst forleden, idet der skal befindes en hel hob gods og gode i boen, som ikke i registreringen skal findes, item også rugavlen i marken skal også findes uvurderet og ikke registreret, tilmed også det, som vurderet er bleven, befindes en part deraf meget tinge at være vurderet, på det hun kunne forsnille arvinger og hans gældnere fra deres tilfaldne lod og retfærdige gæld. disligeste stævnet salig Niels Mikkelsens søskende, nemlig Mads Mikkelsen i Handerup by, Dorte Mikkelsdatter i Gydsbæk og Maren Mikkelsdatter i Snøder: da efter flere ord dem imellem var, da voldgav parterne samme tvistighed på fire dannemænd, så Niels Bendsen på sin søster Mette Bendsdatters vegne tog Mads Christensen smed i Svenstrup og Malte Albretsen i Skovlending, hvorimod Mads Clausen på sin egen og Gravers Jensen i Gydsbæk på sin og medarvingers vegne tog Christen Andersen i Kragelund og Christen Bjerregård i Hjerm, da og samtlig der foruden tilnævnte Søren Lauritsen i Kirkebækgård, hvilke fem dannemænd i dag otte dage skal forsamles til Søren Lauritsens, og da have fuldmagt parterne om samme tvistighed til endelig ende at imellem sige og adskille, så hvis de samtlig eller og de fleste af dem deri gørende og sigende vorder skal stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(184)

28/3 1649.

** var skikket velb fru Margrete Lunge, salig Mogens Billes efterleverske, på Koldinghus hendes visse bud Christen Jensen Hestbæk, borger i Viborg, og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred, Anders Tomasen, som boede i Gårslev, hans bane at udlede, som fandtes død på Gårslevgård 11/2 sidst forleden, og nu fremlagde Christen Jensen efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting 19/2 1649, som indeholder Søren Andersen i Gårslev med flere at have vidnet, at de 13/2 sidst forleden var med ridefogden og delefogden til syn til Anders Tomasen, bolsmand i Gårslev, som lå død på Gårslevgård, da så de at han lå baglæns på et skree is, og lå der et stor stykke trind bøgetræ hos ham over for hans hoved, og var hans hoved sønder knust, så dem syntes at han havde bekommet sin bane og død af fornævnte træ og is, han lå på: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Anders Tomasen af våde og ulykke at være falden omkuld på isen med fornævnte træ, og det ham slaget og deraf død bleven, og det ham til bane og livs lagt.

(185)

11/4 1649.

** var skikket hr Jens Christensen Gødstrup, sognepræst i Hee, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende han da at have stævnet Jørgen Jensen, borgmester i Holstebro, og Christen Knudsen, rådmand sst, for en dom de til Ringkøbing byting 22/9 1648 har ladet forhverve på to rebs jord, liggende på Ringkøbing bymark, som hr Jens Christensen dem for 200 sletdaler da pantsat har, og efter fornævnte dom dem fornævnte to rebs jord for ejendom tilholdt, uanseet fornævnte pant og jord skal befindes mere end dobbelt bedre at være end fornævnte 200 sletdaler, og ikke de efter KM reces enten har ladet fornævnte pant vurdere eller hr Jens Christensen det derefter til løsen at tilbyde: så og efterdi for byfogden såvel som og for os er i rette lagt hr Jens Christensens forpligt, det han har kendt sig skyldig at være Jørgen Jensen og Christen Knudsen 200 sletdaler skadesløs at betale, og derfor i pantsat dem de to rebs mark jord der i Ringkøbing mark, efter samme pantebrevs bemelding, og fogden i hans dom iblandt andet har tildømt hr Jens Christensen samme summa pending inden 15 dage at betale, da ved vi ej den hans dom i den post at imod sige, men efterdi han og har om kendt, at dersom det ikke skete, da fornævnte to rebs markjord efter hr Jenses egen forpligt dem for ejendom at tilhøre, og ikke bevises det dermed efter forordningen at være forholdt, om samme jord kunne findes bedre, end pantet kunne bedrage, da vidste vi ej byfogdens dom deri at kunne følge, men i den post magtesløs at være.

(187)

** var skikket Maren Knudsdatter i Skast hendes visse bud Hans Jessen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Jes Frandsen, født i Tue, for en benægtelse han til Skast herreds ting 20/6 næst forleden år 1648 gjort har, og ved sin ed og sjæls salighed benægtet, at han ikke var hendes barnefar, hvilke hans ene ed, Maren Knudsdatter formente ikke så noksom, at den imod hendes sandfærdige sigtelse og beskyldning, som hun både i barns nød såvel som til tinge ved højeste ed ham for hendes barnefar har beskyldt, at den bør at komme ham til nogen befrielse men magtesløs at blive. derefter blev fremlagt efterskrevne dom af Skast herreds ting 28/11 sidst forleden, som så besluttes at efter Maren Knudsdatters egen bekendelse erfares, at have udganget ved 42 uger, efter Jes Frandsen sidst skulle have haft med hende at bestille, nemlig i den tredje uge for Riber marked 1647, førend hun fødte hendes foster, tilmed bevises at han i samme tredje uge drog til Frisland at tærske, og kom ikke hjem igen førend fjorten dage efter sankt mikkels dag derefter, vidste fogden ikke rettere derom at kende, end Jes Frandsen bør jo for hendes barnefar kvit at være: så og efterdi Frands Olufsen og Gyde Frandses alene har vidnet efter Maren Knudsdatters ord og mundheld, som hun dog ej har gestendig været, eller for ting og dom indgået, Frands Olufsen, Hans Jensen og deres medbrødre ikke heller har vidnet på fersk fod, eller udtrykkelig forklaret til hvad visse sted, han skal være hjemkommen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som ikke heller Jes Frandsens benægtelse, samt den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(190)

** var skikket Niels Madsen, indvåner i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet Jørgen Lausen i Gaverslund med flere for en del af deres landgilde, de rester med til KM for dette år fra philipi jacobi 1642 og til årsdagen igen 1643, da han var skriverstuen på Koldinghus betroet, og derfor i KM rentekammer har gjort regnskab for og skal betale, hvilken restants de til Holman herreds ting 28/9 1646 skal have benægtet: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, opsættelsen til hjemtinget findes lovlig læst og forkyndt, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller imod recessen deri uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme benægtelse magtesløs at være, og ikke at komme Niels Madsen til nogen forhindring.

(192)

** var skikket Magdalene Andersdatter, barnfødt i Viborg, hendes visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Pedersen i Hodsager, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han 14/12 sidst forleden på fornævnte herredsting imellem Magdalene Andersdatters til forordnede fuldmægtig på den ene og hr Christen Pedersen i Sahl på den anden side dømt og afsagt har, og i samme dom fri dømt hr Christen Pedersen for hendes lovlig tiltale for et værgemål, hun formener at bevise og skal have bevist, hr Christens far, afgangne Peder Nørkær, skal have haft under hænder, hvilke dom fornævnte herredsfoged alene skal have funderet på en kvittants, sub dato 20/3 1605, uanseet for ham er bevist med landstings dom, det Peder Nørkær mange år derefter har ikke alene befattet sig med samme værgemål, men endog bortsolgt en part hendes salig mor og morsøsters arv og ejendom, hvoraf Magdalene Andersdatter formener noksom kan eragtes, fornævnte kvittants ikke så noksom at være, at den hr Christen kan befri, at han jo bør pro kvota at svare til hendes salig mor Karen Engelbrets arv, og fornævnte dom bør derfor magtesløs at blive. nu mødte hr Christen Pedersen og fremlagde efterskrevne dom af Ginding herredsting 14/11 sidst forleden, som besluttes efterdi med rigtig kvittants af Hvidbjerg 20/3 1605 for fogden bevistes, at Magdalene Andersdatters far Anders Sørensen til hr Christen Pedersen, præst til Sahl kirke, hans far salig Peder Christensen Nørkær, som boede og døde i Hindsels, ham og hans arvinger for al den værgemål og formynderskab, han for Anders Sørensens hustru Karen Engelbretsdatter haft har, for dem og deres arvinger kvit at være given, vidste fogden ej andet derpå at kende, end hr Christen Pedersen jo for samme værgemåls regnskab så og Hans Kalls tiltale på Magdalene Andersdatters vegne i den sag kvit at være: så og efterdi for os såvel som for herredsfogden er i rette lagt Magdalene Andersdatters salig far Anders Sørensens underskrevne kvittants og kvittering til hr Christen Pedersens far, salig Peder Christensen, udgiven, sub dato Hvidbjerg 20/3 1645, som indeholder Peder Christensen da at have gjort ham gode rede og beskening for al hvis værgemål, han i alle måder han været hans hustru Karen Engelbretsdatters værge, så han takket ham godt for alle fornævnte værgemål i alle måde, og derfor ville ham og hans arvinger for sig og sine arvinger aldeles for kvitteret for alle ydermere krav eller tiltale i nogen måder, hvilken kvittants Magdalene Andersdatters fuldmægtig og nu her i dag ej for retten har turdet understå sig for urigtig at vide eller beskylde, så fogden efter fornævnte kvittering har hr Christen Pedersen for samme værgemåls regnskab og Hans Kalls tiltale på Magdalene Andersdatters vegne kvit funden, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte kvittants såvel som den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(194)

** (til fru Margrete Lunges opsættelse anlangende den drab på Mads Espensen i Ødsted) så er sagen opsat til i dag, så var iblandt andre mødt Jørgen Kall, som ved sin ed vidnede, at Jørgen Knudsen var i stuen, den tid drabet skete, tilstod og at den tid Mads Espensen havde fået hans banesår og ville ud af døren, da var Jens Bertelsen i Vesterby bag efter ham og havde en dragen kniv i sin hånd og oppe i vejret over Mads Espensen, og da var Tove Madskone, Maren Pouls med flere imellem, som hindrede ham fra Mads Espensen: da efter slig lejlighed og parternes bevilling er samme sag opsat til anden landsting efter sankt hans dag midsommer først kommende, og da parterne såvel som alle fornævnte vidnesbyrd, som i sagen vidnet har, disligeste alle synsmændene samt Jørgen Knudsen i Vesterby, Jens Bertelsen og hans hustru Johanne Knudsdatter alle personligen uden nogen undskyldning her i egen person at møde, og gås derom hvis ret er.

(195)

** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Anders Sørensen på Hindø med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen på Toft med flere for et vidne, de til Hind herreds ting 28/9 sidst forleden vidnet har, anlangende Vig enge at skulle være slagen til Hee præstegård efter sten og skel, og de skulle med været i nogle år, hvilke deres vidne Niels Krag formener ikke så noksom nøjagtig at være vidnet, som det sig bør, men at have vidnet deres sognepræst hr Jens Christensen i Hee til vilje og behjælpning: efter flere ord dem imellem var, da afstod hr Jens Christensen på sin egne vegne såvel som og Jens Christensen i Bundgård på Mogens Sehesteds vegne samme indstævnede vidnesbyrds vidner, synsvidne og spørgsmåls vidne, så det ikke videre skal komme Niels Krag på fornævnte omtvistede egne til nogen forhindring, men at følge Niels Krags gård Tegltoft for ejendom efter fornævnte herredstings dom, som derpå dømt er, og derhos lod Anders Sørensen på Niels Krags vegne, formedelst godtfolks underhandling, falde hvis tiltale, som Niels Krag kunne forment sig at have haft til hr Jens Christensen for engenes afgrøde og afførsel, som herredsfogden ikke havde om kendt, og for han var i rette sat, så det ikke deri skal komme hr Jens Christensen til nogen forhindring, men den sag hermed bilagt.

(196)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Bøvling, og velb Henrik Lange til Oldager, domprovst i Ribe, så og hr Jens Christensen Gødstrup, sognepræst i Hee og No sogne, deres visse bud Jens Christensen i Bundgård, i hr Jenses nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 28/3 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand til Lund, for en dom som han har ved sin delefoged Anders Sørensen på Hindø på Hind herredsting snapstorsdag 1648 ladet forhverve, og dermed ville forringe KM, Hee kirke og sognepræsten i Hee og No sogne den sædvanlige kvægtiende, nemlig føl og kalve, uanseet han har i 30 år og derover haft hans hovedgård Voldbjerg og hans bøndergårde og tjenere i fornævnte sogne, såvel som og tilforn har tiendet af de 4 slags ungkvæg, nemlig kalve, lam, grise og føl, som med stokkenævn og tingbogen kan bevises, og des midlertid aldrig har derpå anket, formener derfor fornævnte Hee og No sognefolk, herefter som hid indtil, efter ordinants og recesses formelding at give tiende af fornævnte slags kvæg: så og efterdi Anders Sørensen tilstår, i Christen Pedersen og hans medfølgeres vidne, at skulle være forskrevet det for hver tiende føl skulle gives 4 skilling og for hver tiende kalv 2 skilling til tiende, hvilket dog skulle forstås og at være vidnet, at der gaves af hver føl, som blev født, 4 skilling og af hver kalv 2 skilling, så fornævnte vidne i så måde ikke noksom derom er givet beskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi den frafindelse, hid stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen i seks uger er optagen, bør den i lige måde ingen magt at have.

(198)

** var skikket hr Jens Pedersen i Bramming hans visse bud og fuldmægtig Hans Jessen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jacob Jensen i Tømmerby, herredsfoged i Gørding herred, for en dom han til Gørding herreds ting 13/11 næst forleden år 1648 imellem hr Jens og hans sognefolk i Bramming sogn i efterfølgende poster dømt har, og først har han tildømt Peder Simonsen, Anders Steffen, Jens Kær i Tømmerby alene tienden at betale, uanseet hr Jens ikke tiltaler dem for nogen betaling, efterdi tienden uden fortingning ulovlig, de ham uadspurgt, af ageren havde borttagen, som han ---- de igen lovlig burde at føre til stede og stande til rette, hvilket herredsfogden dog ikke ville anse, for det andet har han Peder Nielsen i Tømmerby for tiende at udgive fri dømt, fordi han beretter sig ikke tilforn at have givet tiende, uanseet han ikke benægter sig jo at bruge avl og kornsæd, thi mener hr Jens Pedersen, at herredsfogden ham i alle fornævnte poster har forurettet, og mere af vild hans bymænd til vilje gjort end retten efterfulgt, og fordi hans dom magtesløs at blive: så og efterdi bemeldte herredsfoged i sin sentenses sluttelse i de fire poster ikke i en part egentlig har underskedet, nemlig hvor vidt Peder Simonsen og hans medfølgere for deres anpart skulle betale, såvel som og efter Peder Nielsens benægtelse uendelig kendt, disligeste om Peder Nielsen, Tøste Andersen og deres medbrødres tingsel ikke at have forbrudt, formedelst kontrakt ej for ham fremlagdes, samt og i lige måde er specificeret hvad Anders Clemendsens anpart tiende kunne bedrage, som han med skulle restere og inden 15 dage betale, da bør fornævnte hans domsposter i de måder at være som udømt var, og sagen til hjemting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, da endelig på hvis, for ham efter bevisning i rette sættes, uden nogen udflugt at dømme og underskede, som han vil ansvare og være bekendt, men efterdi Peder Nielsen i Tømmerby og hans medfølgeres vidne, hid stævnet er og i dommen findes indført, at de den har vidnet samme dag, dommen faldet er, hvorpå og fogden sin doms femte post om hvis folkenes høstdags arbejde sig berører, som han ikke vidste hr Jens nogen betaling for at tildømme, og ikke samme vidne in originali fremlægges, dog sagen i seks uger er optagen, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidne såvel som bemeldte domspost, derpå funderet er, magtesløs at være, og herhos afstod Hans Jensen den formente tiltale, som hr Jens Pedersen kunne have til bemeldte mænd, anlangende tiendens ulovlige afførsel, så derpå ikke videre skal tales, end som tienden på skæppe efter forrige tingning sig kan bedrage til hr Jens at udgive.

(202)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse af landstinget i dag måned, indeholdende hende da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Barbara Nielsdatter sst for to kvittantser, hun 7/2 sidst forleden på Kolding byting imod en kontrakt her af landsting 13/9 sidst forleden, lydende på 60 daler, til Gertrud Andersdatter at betale, har ladet i rette lægge, af Hans Jørgensen udgivet partiske vis med Barbara Nielsdatter søn Anders Nielsen Bøgvads hånd bekræftet, uanseet Hans Jørgensen ikke var så vederhæftig nogen fuldkommen kvittants at udgive, han og ingen af pengene skal have bekommet, som samme kvittants på lyder. derefter Gertrud Andersdatter tilspurgte Barbara, Niels Jepsens, om hun turde understå sig med en god samvittighed sin ed med oprakte fingre at gøre, det Hans Jørgensen efter kvittantserne samme penge af hende bleven erlagt og til sig annammet, da ville hun dermed være befrediget, hvilke Barbara, Niels Jepsens, ikke gøre ville, men skød sig til kvittantserne: da endog sagen i seks uger til i dag er optagen, og efter for berørte lejlighed vidste vi ikke i sagen at kunne dømme, men på rettens vegne Barbara, Niels Jepsens, heri fjorten dage forelagt på Kolding rådstue at møde, der under sin ed at purgere, efterdi hun ikke det nu her for retten gøre ville, og hvo derefter videre påskader, indkalde sig sagen her til landstinget og gå derom så vidt lov og ret er.

(204)

** var skikket Barbara, Niels Jepsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Hans Jørgensen og Gertrud Andersdatter i Kolding for en dom, som de til Kolding byting 14/1 sidst forleden over hende forhvervet har, i samme deres indlæg angiver Barbara, salig Niels Jepsens, dem at skulle være skyldig bleven 90 sletdaler og et trøje klæde, så god som halv elvte sletdaler, efter en gammel regnskabsbog, som skal have været salig Anders Hårs i Kolding, som for mange forleden år ved døden er afgangen, og tilforn er dømt i sagerne, regnskabsbog imod regnskabsbog, og Barbara, salig Niels Jepsens, beretter med hende regnskab gjort at have, og da hende at være skyldig bleven 60 sletdaler, som tilforn har været her på landsting i rette, hvilken afregning Hans Jørgensen og hans hustru Gertrud Andersdatter nu vil fragå, forårsages derfor for sådan ufornøden trætte salig Anders Hårs regnskabsbog til at indstævne lade: så og efterdi fornævnte dom 6/4 1642 udganget nu fremlagt er, som byfogden Peder Christensen hans indstævnede dom 17/1 udgivet, har på funderet, ikke befindes i hans dom inddraget, som det sig burde, da bør den hans dom at være som udømt var, og hvo påskader indkalde sig sagen til bytinget, og bemeldte dom såvel som parternes andre dokumenter for fogden at fremlægges, i hans dom at lade inddrage, og derefter at dømme, som han vil ansvare og være bekendt.

(205)

25/4 1649.

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans visse bud Jens Jensen Prebensgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen, rådmand i Lemvig, for en vurderings tingsvidne, han 26/1 1649 sidst forleden til Lemvig byting har taget beskreven efter fire mænd med byfogden 14/9 1648 og da har gjort udlæg i Mads Lauritsen og Peder Sørensen i Lemvig deres bo og gods, og der udlagt til fornævnte Christen Jepsen for en part gæld, som salig Simon Lauritsen, forrige borger i Lemvig, var Mads Jensen i Ringkøbing skyldig, uanseet samme gæld for en langsommelig tid siden at være overdragen fra Mads Jensen i Ringkøbing og til Envold Jensen i Varde i hans gælds betaling, og Envold Jensen igen har overdraget Simon Lauritsens gældsbrev i sin gælds betaling til velb Jacob Krabbe, og ikke befindes Jacob Krabbe eller Envold Jensen i Varde at have bekommet varsel for samme vurdering, hvilke vurdering og udlæg Jacob Grubbe formener ikke så lovlig at være, at det bør nogen magt at have. derhos blev fremlagt ovennævnte efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 26/1 1649 anlangende udlæg hos salig Simon Lauritsen, forrige borger i Lemvig, hans arvinger for et gæld på 100 sletdaler, og da blev udlagt hos Mads Lauritsen for 50 sletdaler og 25 dalers betaling i Jens Clemendsens, som Peder Sørensens hustru Karen Lauritsdatter var tilfaldet efter hendes forældre: så og efterdi at endog den skriftlig vurdering tilforn, efter forrige dom her af landsting dis indhold, var hid stævnet og ej påkendt, førend det med rigtig tingsvidne og varsels for givelse tages beskrevet, så befindes Jacob Grubbe alligevel for fornævnte nu indstævnede vurderings vidne, som dog efter hans opdragelse var deri interesserede at svare, ikke nogen varsel eller kald at være givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurderings vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(208)

9/5 1649.

(dommere ikke til stede, hører Henrik Jensen alene)

23/5 1649.

(dommere ikke til stede, hører Henrik Jensen ene)

6/6 1649.

(dommere ikke til stede, Henrik ene)

20/6 1649.

(dommere ikke til stede, Henrik Jensen ene)

4/7 1649.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

(209)

18/7 1649.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

** (til Rasmus Madsens to opsættelser) da er sagen opsat til i dag. og nu mødte Hans Kall, prokurator i Viborg, og fremlagde efterskrevne indlæg, så lydende fuldmagt giver vi underskrevne
nærværende brevviser Hans Kall på vores vegne at bevilge den proces imellem os og Rasmus Madsen Heitwinkel, borger og handelsmand i Viborg, at må bestå og opsættes til Viborg snapslandsting først kommende anlangende gælds fordring, actum Viborg 14/7 1649 Otte Lunov egen hånd, Laurits Lunov egen hånd: da efter slig lejlighed bevilget Anders Madsen på Rasmus Madsens vegne så og Hans Kall på Otte Lunovs og Laurits Lunovs vegne efter for berørte indlægs bemelding til snapslandsting først kommende at opstå, og da parterne her til fornævnte tid at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

1/8 1649.

(som var den første landsting efter herredagene, aftakkede den gode mand velb Mogens Høg til Kærgårdsholm, nu Danmark riges råd, og igen i hans sted er forordnet velb Peder Lange til Kærgård)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård på velb fru Anne Beck, salig Christian Bülows, til Smidstrup på hendes vegne på den ene og havde stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård på den anden side for 1000 rigsdaler in specie, som fru Anne Becks salig husbond Christian Bülow har lovet og godsagt for ham til doktor Claus Blum, professor i København, med årlig rente deraf, dog af fru Anne Beck på hendes salig husbonds vegne til doktor Claus Blum har erlagt og betalt, og hendes salig husbonds og Erik Krabbes brev fra ham indløst, og efterdi Erik Krabbe er bleven forsømmelig og ikke har villet betale til fru Anne Beck samme summa penge, har hun derfor været forårsaget dom over ham til hans værneting, Skodborg herreds ting, at lade forhverve, hvor han er tildømt fornævnte gæld at betale, hvilke dom fru Anne Beck formener lovlig og ret at være, og hende fordi her til landstinget at forordnes to gode mænd, som kan gøre hende indvisning for fornævnte summa penge med rente, skadegæld og interesse i Erik Krabbes jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne brev på 1000 rigsdaler med sin rente til Claus Blomme udgivet, som Tage Thott Andersen og Christian Bülow som tro forlovere og selvskyldnere, én for alle og alle for én, med ham forseglet og underskrevet har, hvilke hovedbrev fru Anne Beck efter hendes salig husbond Christian Bülows død befindes efter dis opskrift at have indløst og betalt, så sagen fordi til herredsting har været indkaldt, og der dom gangen, som for er rørt, det og befindes ---- opbud, som Erik Krabbe til sine kreditorer har ladet gøre nu til sidst forleden herredage, af KM og Danmark riges råd er underkendt, Erik Krabbe og i sin skriftlig indlæg, her i dag for retten fremlagt, er begærende gode mænd at tilnævnes, hende indførsel uden ophold at gøre ham, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør at betale fru Anne Beck bemeldte summa penge med efterstandende rente og interesse, og fordi tilfinder velb Niels Parsberg til Lynderupgård og Valdemar Då til Bonderup med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre fru Anne Beck udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da hende i andet Erik Krabbes jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld, og det efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.

(213)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård på sin egen og velb Henrik Lindenov til Øvid kloster og havde stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård for en summa pending, som de for ham til Hans Nielsen, borgmester i København, efter hans udgivne skadesløs brev og hovedbrev har betalt, eftersom fornævnte penge med sin efterstående rente ikke til sin rette tid er bleven betalt, som vel havde burdet, hvorfor Jørgen Kruse og Henrik Lindenov har været forårsaget at lade stævne Erik Krabbe til Skodborg herreds ting, og de har herredsfogden tildømt Jørgen Kruse og Henrik Lindenov enhver at have sin hovedstol med sin efterstående rente og interesse betalt, eller og at have indvisning i Erik Krabbes løsøre, jordegods eller købstadsgods: da efterdi for os fremlægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne skadesløs brev, som Jørgen Kruse og Henrik Lindenov med ham som tro forlovere forseglet og underskrevet har, lydende på 1000 rigsdaler med sin rente, som findes påskrevet af Jørgen Kruse at være indfriet, så sagen fordi til herredsting har været indkaldt, og der dom gangen, som forskrevet står, det og befindes at den opbud, som Erik Krabbe til sine kreditorer har ladet gøre, nu til forleden herredage af KM og Danmark riges råd er underdømt, så Erik Krabbe i sin skriftlig indlæg, her i dag for retten fremlagt, er begærende gode mænd at tilnævnes, Jørgen Kruse indførsel uden ophold at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør bemeldte summa penge med sin rente og interesse til Jørgen Kruse at betale, og fordi tilfinder velb Niels Parsberg til Lynderupgård og Valdemar Då til Bonderup, som Jørgen Kruse dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Jørgen Kruse og Henrik Lindenov udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Jørgen Kruse og Henrik Lindenov i andet Erik Krabbes jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer udlæg for deres gæld, og det efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.

(216)

** var skikket velb Frederik Reedtz til Tygestrup, befalingsmand på Vordingborg slot, hans fuldmægtig Jens Simonsen, ridefoged til (blank), og gav til kende, hvorledes han har været forårsaget at hænde dom til Børglum herreds ting over velb Erik Krabbe på Hæstrupgård for en summa penning, han er ham skyldig bleven efter hans hoved og skadesløs brev, og herredsfogden i Børglum herred da at have tildømt velb Erik Krabbe samme fornævnte summa penning med sin rente, omkostning og interesse at betale, eller og Frederik Reedtz ved gode mænd at have fyldest og fuld betaling af hans løsøre eller jordegods, agter derfor fornævnte dom ved landsting at konfirmere og stadfæste, såvel som indvisning til gode mænd at tage beskrevet: da efterdi for os fremlægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne hovedbrev til Jacob Dreyer på 200 rigsdaler med sin rente udgiven, så Frederik Reedtz med ham som en tro forlover og selvskyldner forseglet og underskrevet har, hvilke hovedbrev Frederik Reedtz har indfriet, og hovedstolen med da resterende rente betalt til Jacob Dreyer, så Frederik Reedtz efter Erik Krabbes skadesløs brev har været forårsaget sagen til hjemting at indkalde, og der dom gangen er, som for er rørt, Erik Krabbe og ved sin fuldmægtig her i dag for retten har ladet fremlægge sin forseglede og underskrevne indlæg, hvori han gælden er gestendig, og ville ikke gøre imod eller forhindre, at Frederik Reedtz jo uden ophold må søge indførsel for samme penge med sin rente og anvendte bekostning, om noget kunne findes, som han eller hans hustru med rette tilkommer, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo bør fornævnte summa pending med sin rente og interesse skadesløs at betale Frederik Reedtz, og fordi tilfinder velb Valdemar Lykke til Grindeslev kloster og Ove Rosenkrantz til Råkilde med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Frederik Reedtz udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Frederik Reedtz i andet hans gods og løsøre at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.

(219)

** var skikket Oluf Tomasen i Darum hans visse bud Hans Jessen i Hunderup og havde stævnet Maren Gerlevsdatter sst for en klage, hun til Gørding herreds ting 19/2 1649 over ham gjort har, at det skulle sket sig den morgen kom 18 dags dag gik hun ned i den hus, som hendes mor tilforn iboede, og der udtog en hare, da skulle Oluf Tomasen sst kommen til hende uden ved døren og slagen hende 10 slag med hans næve, 3 slag med en træ og sparkede hende 4 gange med hans træsko og havde hende 3 gange i hendes hår, dog hun ikke har ladet se eller syne det aller ringeste blåslagen sår eller synlig gerning i nogen måder, eller hendes klage og sigtelse med det ringeste vidne bekræftet, og Oluf Tomasen det højlig benægter. derimod havde Maren Gerlevsdatter ved sin mor Anne Gerlevs i Nørå med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, som indeholder hende da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf Tomasen i Darum for et klage vidne, han til Gørding herredsting 19/2 næst forleden på hende gjort har, at hun skulle have overfaldet ham og slaget ham flere slag, end han slog hende, såvel som sparket ham mere og rykket ham i hans skæg og slog ham først, før han slog hende, hvilken klage Olof Tomasen ikke med nogen lovlige vidner skal bevise, sligt at være sket: da efter flere ord dem imellem var, afstod de på begge sider bemeldte indstævnte klager, syn, vidner og nævnings ed og forfølgning, så det ingen videre til hinder eller skade skal komme i nogen måder.

(223)

** var skikket Anders Andersen Munk i Hvilsbjerg hans fuldmægtig Jens Nielsen Ammidsbøl, borger i Vejle, på den ene og havde stævnet Peder Hansen løjtnant og hans hustru Maren Andersdatter, tilholdende i Vejle, på den anden side for en dom, de til Vejle byting 29/3 ved deres fuldmægtig Mads Tomasen i Grejs over ham forhvervet har, anlangende en summa penge, nemlig 90 sletdaler, og interesse, som Anders Munk dem skyldig skulle være, hvorfor han formener sig med samme dom uret at være sket, det han på tinget, førend dommen gik, har budt sig i rette, og har opbudt hans gods til dem og ville rette for sig, efterdi han ikke havde rede penge at betale med: så og efterdi for byfogden er fremlagt Anders Munks skadesløs brev og forpligt, til hans søster Maren Andersdatter udgivet, på bemeldte 90 sletdaler, hvorefter han har tildømt Anders Andersen at betale fornævnte hovedstol med rente og omkostning, eller og efter forordningen at lide indvisning og udlæg af hans bo og gods, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Anders Andersen har stævnet imod hans udgivne brev, og deri Peder Hansen omkostning tilføjet, bør han at give ham til kost og tæring seks rigsdaler.

(224)

** var skikket Hans Knudsen i Borlev på den ene og havde stævnet Agge Andersen i Salpeterhuset og hans søn David Aggesen sst for et vidne, de til Jerlev herreds ting 13/6 næst forleden vidnet har, anlangende Hans Knudsen da på torsdag sidst forleden var 3 uger kom til KM salpeterhus, i Jerlev herred liggende, og der med gevalt opslog døren for KM salpeterhus, som salpeter i sydet, så og med en økse hugget i fornævnte salpeterhuses dør, hvilket han højlig benægter aldrig at have gjort, og beskylder samme deres vidne vildig i deres egen sag at have vidnet: så og efterdi Agge Andersen og hans søn at have vidnet i egen sag og i så måde vildig, og ikke deres vidner med andre nøjagtig uvildig vidner bekræftes, tilmed og Hans Knudsen slig gerning benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke deri kende samme vidne såvel som den syn og nævnings ed, derpå funderet og drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Hans Knudsen til nogen forhindring.

(227)

** var skikket Jens Nielsen Ammidsbøl i Vejle på velb Margrete Lunge, salig Mogens Billes, til Tirsbæk hendes samt sin egen og salig Mads Espensen i Ødsted hans arvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Lauritsen i Ødsted med flere for vidne, de til Jerlev herredsting 8/11 vidnet og båret har, anlangende det drab, som skete i Vesterby i salig Poul Pedersens hus og stue, og Jørgen Knudsen i Vesterby begik på Mads Espensen i Ødsted, hvilke deres vidne de formener ikke så sandfærdig at have vidnet, som det sig bør: så og efterdi Jens Lauritsen, Mikkel Rasmussen og deres medfølgere har om vidnet, det Mads Espensen drog sin kniv, og søgte over borden med den i sin højre hånd og greben fat på Jørgen Knudsen i hans skæg med den venstre hånd, slaget oven over hans hoved med kniven så at kniven gik bag ned igennem hans klæder skrings ned i hans ryg, og kom under bordet og siden han skulle være igen opkommet og bedt om fred, søgte Mads Espensen ham dog igen med kniven, så Jørgen Knudsen i sin livs nød skulle taget sin kniv og slaget Mads Espensen under hans venstre arm, der han havde ham i skæg og hår, og bemeldte vidnesbyrd i så måder udførlig har vidnet og båret kundskab om den synlig gerning, de seet har, og aldeles intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed kunne erfares ikke så at være tilganget, som fornævnte vidnesbyrd om vidnet har, men fast mere med syn til Jørgen Knudsen bestyrkes, såvel som med syn til den døde befæstes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og syn, som til Jørgen Knudsen taget er, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi sandemændene efter samme vidner formedelst nødværge, efter lovens tilladelse, har svoret Jørgen Knudsen manddød over og til hans fred, da har vi ikke deri vidst dem for den deres ed og tov at kunne fælde men ved magt at blive.

(241)

** var skikket velb fru Mette Rosenkrantz, salig Niels Vinds, til Grundet hendes visse bud Peder Hansen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende efter andre opsættelser at have stævnet Mads Pedersen og Mads Jacobsen, begge borgere i Vejle, for at de torsdag 5/4 næst forleden har hendes tjener Keld Sørensen i Grejs til Vejle byting ran over svoret for nogen skovhug, han for beskyldes at skal have gjort efter nogen ulovlig vidner, på hvilke de samme deres ransnævnings ed funderet og sluttet har, ej heller gjort deres ed til tredje ting efter loven: nu mødte Jens Nielsen Ammidsbøl, borger i Vejle, og afstod samme nævnings ed, vidner, syn og forfølgning, og efter slig lejlighed bør det ingen videre at komme til hinder eller skade i nogen måde, men magtesløs at være.

(242)

** var skikket Mikkel Sørensen på sin egne vegne og på sin bror Niels Sørensens vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jens Pedersen skrædder, Hans Olufsen, borgere og sandemænd i Vejle, for vold de har Mikkel Sørensen og Niels Sørensen til Vejle byting over svoren. endnu stævnet Anders Bundesen med flere for en vidne, de til Vejle byting vidnet har, formende ikke for samme sandemænds ed, syn eller vidner at være så lovlig varsel given, som det sig burde, efterdi Mikkel Sørensen er en rytter og har sit kvarter i Kolding, og Niels Sørensen et barn i sit 14. år og ej er hjemme hos sin far, men tjener en anden mand, så han mener, sligt et barn ikke synderlig volds gerning kunne udrette, formenende også Vejle bys frihed ikke skulle strække sig på de åsteder, de for beskyldes skulle have været, ej heller skal bevise, nogen har seet dem nogen ulovlig volds gerning har begået: nu mødte Jens Nielsen Ammidsbøl i Vejle og afstod samme sandemænds ed, syn, vidner og forfølgning, og efter slig lejlighed bør det ingen at komme videre til hinder eller skade i nogen måde, men magtesløs at være.

(243)

** var skikket Ebbe Christensen i Forsum på sin egen og på Anders Sørensen i Forsum hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Frands Pedersen i Tarm og Peder Jørgensen sst for en vurdering, de skal have af hjemlet 15/2 sidst forleden til Nørherreds ting, at de den næste fredag for jul næst forleden skulle have været i den bo, som Claus Pedersen iboede og siden fradøde, og der skulle have gjort Jens Christensen, Christen Pedersen og Ebbe Christensen, Christen Jensen på hans mors vegne og Anders Sørensen udsætning af Claus Pedersens bo og bohave, undtagen det, som tilforn med nam og vurdering af rugsæd til Frands Pedersen ikke skal have været nogen vurdering --- den dag. endnu stævnet Søren Christensen i Forsum for en dom, han 19/4 sidst forleden til Nørherreds ting dømt har, hvori han skal have dømt Ebbe Christensen og Anders Sørensen at føre tilbage igen så meget hø, halm og andet gode, som de derfra bekommet har: da efter flere ord dem imellem var. indgav de samme deres tvistighed på fire dannemænd, så Ebbe Christensen på sin side tog Jens Christensen i Egvad præstegård og Mads Madsen i Tarm bisgård, derimod tog Jens Christensen Peder Jørgensen i Tarm og Frands Pedersen sst, de og samtlig tilnævnte Visti Lauritsen i Bindesbøl, hvilke fem dannemænd nu på torsdag først kommer otte dage skal møde i Forsum ved middags tide, og da have fuldmagt parterne om samme tvist og iring til endelig ende at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende vorder, skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(245)

** var skikket Hans Christensen i Hesselballe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jørgensen Hår i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en udlæg som han efter en landstings dom med to mænd her af landstinget er tilfunden, og Hans Christensen har betroet ham at gøre udlæg af salig Søren Jensen i Viuf hans ejendom, som han til Hans Christensen efter hans håndskrift og udgivne brev er skyldig bleven, at efterkomme inden seks uger, som den dom videre bemelder, dateret Viborg landsting 13/9 1648, hvilke landstings dom han formener de ikke skal have efterkommet, som det sig burde: så og efterdi bemeldte udlægs mænd ikke har specificeret, hvor vidt Hans Christensen for sin gæld i samme bondeeje er indlagt, da bør samme udlægs vidne fordi efter slig lejlighed magtesløs at være, og herredsfogden med fornævnte mænd igen at gøre Hans Christensen fuldkommelig udlæg, hvor vidt han i bondeejendommens skæppeskyld lovlig kan være for sin gælds fordring til berettiget, KM rettighed deri uforkrænket.

(247)

** var skikket Berete, salig Niels Poulsens i Nørå hendes visse bud Peder Brun i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jes Tomasen i Hunderup for en opsigelses vidne, han til Gørding herreds ting 30/10 1643 på sin datter Kirsten Jesdatters vegne i Darum forhvervet har, efter en skriftlig seddel, formenende at han da på Kirsten Jesdatters vegne skal have vedkendt og opsagt Oluf Nielsen i Darum hans tilhørende gode og gæld, så hun intet vil have sig med noget af hans gode at befatte, ej heller svare til hans gæld, efterdi at de på kapitlet var adskilt. item stævnet Jacob Jensen i Tømmerby, herredsfoged i Gørding herred, for en dom han til Gørding herred 13/3 1648 imellem Berete Nielskone og Kirsten Jesdatter dømt har, og deri kvit funden Kirsten Jesdatter for Oluf Nielsens gæld, uanseet Kirsten Jesdatter siden har brugt af deres fælles gods, formener sig derfor højligen at være forurettet, og samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi Jep Nielsen og hans medfølgere vidnesbyrd ikke udførligen har vidnet, bemeldte Kirsten Jesdatter at have forrykket eller borttaget noget af Oluf Nielsens bo, siden hun samme vedersigelse har ladet gøre og fra ham dømt og adskilt, da kunne vi ikke kende den deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og fornævnte vedersigelse vidne såvel som den dom, derpå funderet er, ved magt at blive.

(249)

** var skikket Henrik Hansen ved åen hans visse bud Mads Tomasen Gress med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelse såvel som en seks ugers stævning at have stævnet Laurits Lauritsen i Møgeltønder for en dom, han til Møgeltønder birketing 31/1 sidst forleden dømt og afsagt har, og tildømt Henrik Hansen en gæld til Peder Korsvrå at betale, efter en eneste vildig og broderlig vidnesbyrd kundskab, dog ej til ting lovlig vidnet, og dernæst efter et regnskab, som skal befindes urigtig at være: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke at komme Henrik Hansen til nogen forhindring, og efterdi Laurits Lauritsen og Peder Korsvrå har Henrik Hansen omkostning tilføjet, da bør de samtlig at give ham til kost og tæring ti sletdaler.

(250)

** var skikket Maren Hansdatter i Tobøl hendes visse bud Hans Hansen i Gesing med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Kirsten Dinesdatter sst for en mummesnak, hun har hende på digtet, at hun skulle have seet en barnefod ligge i en fad under Maren Hansdatters seng, og samme hendes usandfærdige tale han Kirsten Dinesdatter til Skast herreds ting bekendt og vedgået, hvilken hendes letfærdige eftersagen og bekendelse, hun ikke har vidst at forklare nogen visse år, dag eller tid, hun sligt skulle have seet: da efterdi samme sag over seks uger til i dag er optagen, og samme opsættelse til hjemtinget lovlig findes læst og forkyndt, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være og ikke komme Maren Hansdatter til nogen forhindring.

(251)

** var skikket Morten Jensen i Torbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Maren Eskes i Allerslev og Apelone Sørens i Løftgård for et vidne, de til Vesterherreds ting 10/10 1646 vidnet har, i sin mening at de skulle hos været i Allerslev den næste onsdag efter sankt mikkels dag da næst forleden og der skulle have seet, at Morten Jensen skulle have slagen Kirsten Jørgens i Allerslev på hendes hoved med en knabret kæp nogle slag, hvilke deres vidne han højligen benægter, tilmed beskylder deres vidne for en vildig vidne af Apelone Sørens, som er Søren Eskesens hustrus brors hustru, vidnet er, formener samme deres vidne ikke så lovlig og nøjagtig at være vidnet, at den bør nogen magt at have: og efter flere ord dem imellem var, da indgav Morten Jensen og Jørgen Jespersen samtlig deres forskrevne tvistighed på Peder Børgesen, ridefoged til Riberhus, og Mads Rask, delefoged i Vesterherred, hvilke to dannemænd, efter at de derom er advaret, skal møde til Vesterherreds ting nu på lørdag først kommer otte dage, og da have fuldmagt Morten Jensen og Jørgen Jespersen om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige, hvor meget Morten Jensen til billighed med rette kan tilkomme for samme sag til Jørgen Jespersen at udgive, og hvad de derom i så måder sigende og gørende vorder skal stå for fulde af parterne upåtalt, og deri hvis dom, vurdering og udlæg, som allerede ganget og gjort er, Morten Jensen ikke til forhindring.

(255)

** var skikket Knud Knudsen i Gesten på hans hustru Anne Knuds vegne, i hendes egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelse at have stævnet Hans Olufsen i Gesten for et vidne, han til Anst herreds ting 3/11 sidst forleden vidnet har, at han ved sankt hans dags tider 1644 var indkommen til Maren Niskone i Møgelgesten og tilspurgte hende, hvad var fat med hende, Maren Niskone da at skulle have svaret, at hun var kommen i drøm og tykte, at Anne Knuds skar kål på hendes ryg på en træbrikke. endnu stævnet Niels Mikkelsen Krag i Gesten for et vidne, han fornævnte dag på fornævnte ting vidnet har, at den tid hans salig hustru lå syg på sit yderste, da havde hun vel anke til Anne Knuds i Gesten og mente, at hun var årsag i hendes sygdom, og intet Niels Krag nu videre dermed har at gøre: så og efterdi ingen af bemeldte indstævnede vidnesbyrd befindes udførlig at have vidnet, Anne Knuds at have brugt nogen trolddom, men dem mesten vidnet efter Maren Niskone hendes ord og mundheld såvel som rygte og tidende, og ikke om egen vitterlighed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, hid kaldt er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Anne Knuds til forklejning, og efterdi nævninger for trolddoms sag deri har Anne Knuds fri svoren, da ved vi ikke den deres ed og tov at imod sige, og Hans Hansen pligtig at give Knud Knudsen på hans hustrus vegne ti rigsdaler til kost og tæring.

(259)

** var skikket Christen Graversen, født i øster Ølby, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Nielsen smed i øster Ølby og Jens Jensen i vester Ølby, anlangende en skræddersaks, som Keld Olufsen, nu herredsskriver i Ginding herred, i svenskens tid har vedkendtes, hvilke vidne om Christen Graversens ord skulle formelde, hvilke deres vidne Christen Graversen ved sin ed højligen benægter, aldrig at have haft de ord om hjemmel til bemeldte saks. så mødte Jens Poulsen i Viborg på Johan Henriksens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 2/11 1648, at Johan Henriksen lod læse og påskrive hans underskrevne seddel, at han har ladet stævne Christen Graversen i Ølby for at føre sin hjemmelsmand til en skræddersaks, som Keld Olufsen hos ham har fundet, og derhos var forvaret af sølv og andet henved 200 sletdalers gode, både af mit eget og min husbonds, som blev optagen og mig tyvstjålet fra på det sted, jeg havde ladet det nedersætte og forvare, dateret Volstrup 2/11 1648 Johan Henriksen egen hånd. endnu efterskrevne tingsvidne af Volstrup birketing 23/11 sidst forleden, Jens Christensen, ladefoged på Volstrup, at have vidnet og bekendt, at år 1643, noget før svensken indkom her i landet, var han hos og så, hvor Johan Henriksen, foged på Volstrup, stod og ned pakkede i en fjerding en ganske andel sølv, der iblandt 164 sølvknapper, af hans husbond Axel Juuls og hans eget, mange breve og Volstrup regnskaber, og oven i samme fjerding lagde han den skræddersaks, som Keld Olufsen hos Christen Graversen fundet har, som Johan Frederiksen sig nu har vedkendt, og Jens Ladefoged nedsatte fornævnte fjerding på Volstrup røn norden og østen Volstrup ved fjorden, som siden ulovligen blev optagen: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd har vidnet om hvis, i så måde i fjendernes tid skulle være sket, og ikke bevises det inden den tid, forordningen tillader, at være her til landstinget gjort anhængig, tilmed en part vidnet om Christen Graversens ord og mundheld, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og sigtelse, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og herredsfogden, Niels Christensen, at give Christen Graversen til kost og tæring fire sletdaler.

(265)

** var skikket Peder Joensen i Limskov med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder han da at have stævnet Jørgen Eskerod, foged på Haraldskær, for et vidne han til Tørrild herreds ting 13/1 sidst forleden vidnet har, at Peder Joensen 11/6 1647 skal have været på Haraldskær og ville have gjort klart for hans halve skyld, arbejdspenge og herlighed for 6 år, og da skulle have leveret 25 sletdaler fra sig og bedt Jørgen Munk bære dem indtil sin mor, og at Peder Joensen skulle så siden taget dem til sig igen, og det skete siden skifte og forlig var gjort i København, hvilke vidne han formener et vildigt vidne at være, eftersom Jørgen Eskerod tjener fru Sofie Friis: så og efterdi Jørgen Eskerod og hans medfølgeres vidne bestyrkes med Jørgen Munks kundskab, som de ikke er dommere over, da ved vi ikke imod samme vidner eller den dom, derpå funderet er, at sige, imens og al den stund Jørgen Munks vidne står til tilbørlig dommer urykket.

(269)

** var skikket Mads Jensen, rådmand i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Henrik Henriksen Hattemager, borger der sst, for en summa pending, han skal være Mads Jensen rådmand skyldig bleven, efter hans to derpå udgivne håndskrifters formelding, og samme penge ikke til rette tid og termin har villet aflægge og betale, hvorfor Mads Jensen til Vejle byting har dom over ham forhvervet, hvori fogden har ham tildømt at betale samme gæld skadesløs, eller og efter rigens ret at lide æskning, hvilken bytings dom Henrik Henriksen skal have forbi gået, hvorfor han samme dom til landstinget forårsages at heden stævne og formener så lovlig at være dømt, den bør ved magt at blive, og Henrik Henriksen samme gæld at betale eller og efter rigens rets dele at stande til rette: da efterdi for os fremlægges Henrik Henriksen hattemagers underskrevne håndskrifter, den ene formeldende på 100 daler, og den anden på 12 sletdaler i rede penge og ingen andre varer skadesløs at betale, hvilke ej skal være efterkommet, så æsknings dom over ham fordi til hans værneting er forhvervet, og sagen her til landsting i lige måde er indkaldt og til i dag i seks uger optagen, så deri imod recessen ikke kunne gøres længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik Henriksen jo bør for samme summa pending med sin rente og interesse æskning at lide.

(270)

** var skikket salig Niels Gertsens hustru Maren Jensdatter i Kolding på sin egen og sine børns vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged sst, for to gange han med domsmænd har været i Niels Gertsens bo, og gjort hans svoger Erhardt Ortwein udsæt på hans hustru Maren Nielsdatters vegne for en oldearv efter en kontrakts formelding, som er sket i overformyndernes overværelse, at Niels Gertsen skulle give bemeldte hans svoger Erhardt Ortwein 85 sletdaler, efter forhvervet dom, som er til landstinget konfirmeret, hvori Niels Gertsen formener sig højligen forurettet at være, efter landstings konfirmands ej formelder om nogen kost og tæring: efter flere ord dem imellem var, blev Niels Iversen og Maren, Niels Gertsens, nu her for retten om samme tvistighed så forenet, at Niels Iversen lovede igen at give Maren, Niels Gertsens, for omkostning ti sletdaler i rede penge næste tingdag på Kolding byting, efter de hjem kommende vorder, eller og da derfor at stande dele der til bytinget, når hun påæsker, uden varsel og skudsmål.

(271)

** var skikket Søren Mortensen ved Endrupholms bro hans visse bud Morten Jensen i Torbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Søren Mikkelsen med flere i Vang for et vidne, de til Skast herreds ting 12/11 1633 med Hans Andersen, degn til Nykirke og Fåborg sogne, vidnet har anlangende nogen ord Søren Mortensen og hans hustru Maren Sørens skulle have tilsagt ham i Nykirke 19. søndag efter trinitatis
da sidst forleden, hvilke ord de i nogen måder er gestendig at have sagt, men det højligen benægter, og sig beklager at de dermed ville vidne dem munden fra, hvorfor Søren Mortensen formener, at hvis vidne, de i så måder efter deres ord og mundheld vidnet har, ikke så lovlig og nøjagtig at være, at det bør nogen magt at have. item hid stævnet salig Niels Olufsen i Tjæreborg, forrige herredsfoged i Skast herred, hans arvinger for en dom, han til fornævnte ting 14/1 1634 dømt har, og deri tilfunden Søren Mortensen og Maren Sørens for formeldte ord at lide tiltale efter recessen, hvilke dom på bemeldte sankevidne er funderet, hvorefter Søren Mortensen og hans hustru er fordelt for løgnere, uanseet derfor ikke var given lovlig varsel, hvorfor han formener samme dom og dele bør magtesløs at være. nu er bemeldte indstævnede ikke mødt, hvorfor Morten Jensen på Søren Mortensens vegne bød sig i rette og formente, at han nu burde at have endelig dom: da efterdi samme sag over seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, dom og dele magtesløs at være, og ikke komme Søren Mortensen eller hans hustru til nogen forhindring.

(273)

** var skikket Niels Knudsen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Morten Jensen, borger i Vejle, for en dom han 20/1 1635 over ham til Vejle byting forhvervet har, i hans fraværelse, formeldende i sin slutning, efterdi Niels Knudsen har forpligtet sig at indfri samme hans omtvistede humlegård om fastelavn, når pengene er lovlig opsagt i jul tilforn, eller gården at være Morten Jensen og hans arvinger følgagtig for eje og ejendom, hvilken dom Niels Knudsen formener ikke så lovlig og ret at være forhvervet, at den bør nogen magt at have, efterdi Morten Jensen ikke har ladet samme hans humlegård vurdere og tage fyldest af panten efter KM forordning, og Niels Knudsen beviser med en dom på Vejle byting 27/1 1648 at have æsket hans humlegård at indfri af pantet og tilbudt Morten Jensen hans penge: så og efterdi bemeldte dom, anno 1635 udganget, befindes efter Niels Knudsens pantebrev dømt, og ikke han beviser sig inden den tid, forordningen tillader, den at have ladet den hid kalde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på den at kunne dømme.

(275)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Bertel Knudsen, borger sst, på den anden side for 200 sletdaler, som efter en landstings kontrakt er ham skyldig bleven, for hun har sat bygning på hans pantsatte ejendom, uden hans hjemmel og minde, som er to boder, som Jep Poulsen endnu i pant har, dertil et andet stykke hosliggende jord også ført bygning på uden Niels Gertsens hjemmel og minde, hvilke summa penge, som er resten efter efterskrevne kontrakts indhold, at skulle være ---- til påske nu næst forleden, hvilke penge han sig skal ---- at fra sig lægge, undtagen Niels Gertsen først vil give ham skøde på fornævnte omtvistede ejendom: efter endnu flere ord parterne imellem var, da leverede Bertel Knudsen til Maren, Niels Gertsens, de to hundrede sletdaler, som endnu restet på kontrakten, såvel som og seks sletdaler kost og tæring, og dermed har Bertel Knudsen fornævnte kontrakt fyldest gjort, dog de 60 daler, som Jep Slagter efter kontrakten skulle leveres, dem af fornævnte 200 daler, nu leveret er, at erlægges, hvilket og Hans Due i Kolding, som nu var til stede, og samme 200 daler på Maren, Niels Gertsens, vegne i hendes egen nærværelse efter hendes begæring i forvaring annamme, lovede, når han hjem kommer bemeldte Jep Slagter af fornævnte penge at overlevere, og dermed samme tvistighed til endelig ende ganske bilagt.

(278)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Christensen, borger i Kolding, for en uretfærdig dom, han 24/1 1649 på Kolding byting imellem ham og Christen Iversen Årø dømt har, og dømt ham fri for en løgnagtig seddel, hans tjener skulle have underskrevet, uanseet at det skal befindes anderledes, at hans tjener den dag ikke var i Kolding, som sedlen lyder på, men bevises med Christen Iversens egen kundskab, at han selv leveret Hans Due kakkelovnene, og ikke hans tjener, hvorfor ham uret at have gjort og bør derfor straffes og stå til rette og lide dele: da efter flere ord dem imellem var, blev Jørgen Munk og Hans Due om samme deres indstævnet tvistighed til endelig ende således imellem forhandlet, at Jørgen Munk betalte straks Hans Due fornævnte pending, og dernæst ville Jørgen Munk lade affordre hos Hans Due de to jernovne og de elleve tylter deler, som skipper Christen Årø hos ham har indsat, som ham imod kvittering skal være følgagtig, og dermed afstod Jørgen Munk for vores underhandling, såvel som og Hans Due, på begge sider alle fornævnte indstævnte forfølgning, vidner, dom og beskyldte seddel, så det ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måder, men kasseret, og al deres fornævnte tvistighed heri ganske bilagt.

(281)

** var skikket Jens Nielsen i Varde og Laurits Baggesen, borger i Ribe, deres fuldmægtig Jacob Jensen, indvåner i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Morten Biesch, byfoged i Ringkøbing, for en dom han til Ringkøbing byting 14/5 1647 imellem salig Jens Olufsen, fordum borgmester i Ringkøbing, hans arvinger på den ene og Peder Lang, borgmester i Lemvig, på den anden side dømt har, og deri tilfunden Jens Olufsens arvinger, efter en gammel fortiet madskaberis antegnelse, at betale 104 sletdaler inden 15 dage, eller deres bo og gods at søges med nam og vurdering, derhos tilfunden dem at gøre regnskab. item stævnet alle Jens Olufsens arvinger med deres lovværger, som var Oluf Jensen, Mads Jensen, Tomas Jensen, Jens Jensen, Anne Jensdatter, Karen Jensdatter, Mette Jensdatter og Maren Jensdatter: så og efterdi ej befindes bemeldte Jørgen Nielsen og Laurits Baggesen iblandt andre salig Jens Olufsens arvinger for samme gælds fordring til deres værneting særdeles at være søgt og tiltalt, så de kunne vidst dertil dis bedre at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indstævnte dom, så vidt den iblandt andet bemeldte Jens Nielsen og Laurits Baggesen anlanger, så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og hvo påskader indkalde sig sagen igen til enhver sin værneting, og der gås om hvis ret er.

** (til Hans Dues opsættelse) så er sagen opsat til i dag, og nu mødte Niels Iversen på Iver Jacobsens vegne, dog ej samme indstævnede indførsel eller forbud fremviste, men begæret sagen nogen tid at måtte bero: efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og fornævnte indførsel og forbud midlertid ikke at komme Hans Due på kornsædens indhøstning til nogen forhindring.

(283)

** var skikket mester Henrik Eriksen, sognepræst i Vejle og provst i Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf Keldsen, rådmand i Vejle, for et købebrev, dateret Vejle 17/4 1646, som Anders Hansen Møller, før borger sst, skal udgivet have, og dermed solgt ham sin arvelod efter sin afgangne mor Kirsten Sørensdatter, med hvilke købebrev han lader sig vender, så at forhindre og forvende mester Henrik fra sin gælds betaling for lærred og drejl, Anders Hansen havde lovet at sælge i Norge for mester Henriks hustru, imod lovlig forhvervede dom over Anders Hansen efter hans skadesløs brev, og den indførsel byfogden gjort har derefter i samme arvelod, som dommen og tingsvidne udviser, uanseet samme Anders Møllers seddel kun er et bænkebrev, som ikke er ganget til tinge, ej heller samme arv rigtig skal befindes være købt og solgt efter recessen om arvekøb, boens rigtige registrering kom først til ende 6/5 1648, og købebrevet er dateret to år tilforn. og fremlagde Oluf Keldsen efterskrevne indstævnede købebrev, så lydende kendes jeg Anders Hansen Møller, borger i Vejle, at have afhændet fra mig og min hustru Mette Olufsdatter og vores arvinger og til min svoger Oluf Keldsen, borger i Vejle, og hans arvinger min arvelod, som mig kan tilfalde efter min salig far Hans Andersen og min salig mor Kirsten Sørensdatter, som boede og døde i Vejle mølle, datum Vejle 17/4 1646 Anders Hansen Møller egen hånd: så og efterdi bemeldte indstævnte skødebrev efter forberørte beskyldning ikke befindes lovlig efter recessens tilladelse gjort og udgivet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme købebrev deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men den såvel som fornævnte heden findelse dom magtesløs at være, og ikke at komme mester Henrik til nogen forhindring, men efterdi befindes fornævnte indlæg i fornævnte arv, efter Anders Hansen Møllers håndskrift og derpå forhvervede dom, at være gjort, eftersom ikke andre udlæg derfor i hans bo kunne findes, og intet derimod fremlægges, da ved vi ikke imod samme indlæg at sige, men ved magt at blive.

(290)

** var skikket Keld Laugesen i Bøgballe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Hans Andersen i Nebel, som han beviser med en dom af Brusk herreds ting 14/11 1639, at Hans Andersen er tildømt at stande Keld Lauritsen og hans bror Søren Lauritsen for hvis, han deres part i den gård i Nebel i Brusk herred brugt har, hvilke han endnu ikke har talt deres minde for, hvorfor Keld Lauritsen har været forårsaget at lade ham forbyde at bruge hans part, disligeste delt ham bag på samme dom og forbydelse, desligeste beviser han med en dom af Brusk herreds ting 1/7 1648, Hans Andersen i Nebel at være tildømt enten at tage penge for sin part, som han havde arvet og købt af Hans Andersens medarvinger, inden to måneder eller indførsel i samme gård. endnu hid stævnet Jens Andersen i Nebel med samme dom og vidne samt Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, og Christen Hansen i Eltang, om de vil have noget dertil at svare. herhos fremviste Keld Lausen først Hans Skovgård til Gundestrup, Karen Skovgård til Varho, Maren Skovgård til Oksholm og Anne Skovgård deres forseglede og underskrevne brev, dateret Odense 18/4 1590, hvori de har undt og givet Anne Jørgensdatter al den lod og anpart, de tilkom i den gård i Nebel, som hun da selv iboede, så hun den måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig ejendom. fremlagde og Morten Brock til Barløsegård, jomfru Margrete Skovgård og jomfru Karen Skovgård deres forseglede og underskrevne brev, dateret Barløsegård 15/7 1587, des indhold at de og har givet Anne Jørgensdatter al den lod og part, dem tilkom i den gård i Nebel, som hun da selv iboede, så hun dem måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig ejendom. herhos blev fremlagt efterskrevne dom af fornævnte herredsting 1/7 1646, som indeholder Keld Laugesen da at have stævnet Hans Andersen for den anpart i den gård i Nebel, Hans Andersen påboer, som han både havde arvet og købt, og Hans Andersen var tildømt at stå ham til rette for hvis han hans part brugt har, og ikke da havde talt hans minde for, og da i hans skriftlige indlæg korbudt ham, at dersom Hans Andersen ville afstå samme gård med al sin rettighed, da ville han give ham for hvis han havde i samme ejendom halvt andet hundrede og ti sletdaler, eller og Hans Andersen ville give ham for enhver søsterlod, han havde deri, efter hans breves lydelse, enten rede penge eller forsikring, og da havde fogden der om sagt, at efter Keld Laugesen med adskillige breve beviste sig til lod og anpart i fornævnte gård efter sine forældre, og Hans Andersen ikke har mødt, da fandt fogden Hans Andersen enten at tage pendinge for sin lod og anpart i fornævnte gård, eller og at give Keld Laugesen pendinge eller nøjagtig forsikring for hans lod og anpart deri, eller og ham at have indførsel i fornævnte gård efter KM forordning, endvidere iblandt andet fremlagt et købebrev, dateret Livstrup 15/9 1639, lydende på en broderlod, som Keld Laugesen havde købt af sin far Lauge Jørgensen i fornævnte gård i Nebel: da efterdi for os fremlægges bemeldte adelige gavebreve til Anne Jørgensdatter på hvis lod og anpart, de i den gård Nebel kunne tilkomme, så hun det måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig ejendom, og Keld Laugesen beviser sig med skøde, købebreve og andre dokumenter i fornævnte gårdspart at være til berettiget, så til hjemting er forhvervet dom over Hans Andersen, for han samme parter i fornævnte gård brugte, og tilfunden at gøre fyldest for samme lodder og anparter, eller derfor at lide, efter hvilke dom han og befindes til hjemting, såvel som og her til landsting at være lovsøgt og delt bleven, bevises og med en anden dom af fornævnte herredsting, Hans Andersen at være tilfunden enten at tage pending for sin lod og anpart i fornævnte gård og ejendom, eller og at give Keld Laugesen penge eller nøjagtig forsikring for hans lod og anpart deri efter hans korbydelse, og efterdi ej befindes samme dom eller dis adkom af Hans Andersen at være rykket, men i sin fulde esse, har Keld Laugesen efter igen Hans Andersen til hjemting ladet indkalde, og for fogden såvel som for os fremlagt hans underskrevne restants på hvis, ham i ni år for hans anparter i bemeldte gård i Nebel med resterer, nemlig 89 daler, hvilke han og er tildømt ham at betale inden 15 dage, eller indvisning i hans bo og løsøre, og om det ikke kunne til strække, da ham at have indvisning i Hans Andersens jordegods, sagen og her til landsting har været indkaldt, og over seks uger til i dag optagen, og ikke Hans Andersen dog er mødt eller nogen på hans vegne her imod at svare, alligevel opsættelsen til hjemting findes forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans Andersen jo pligtig er og bør at betale Niels Laugesen hans anparter i fornævnte gård, såvel som og bemeldte åringers restants af samme anparter, så vidt han lovligen er til berettiget, og efterdi det i så måder, som for bemeldt er, frit gods anlanger, da tilfinder vi velb Manderup Abildgård til Rugballegård og Jørgen Juul til Agersbøl, som Keld Laugesen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger, i herredsfogdens nærværelse, drage til fornævnte gård i Nebel, og der af Hans Andersens løsøre for de parter, som Keld Laugesen er til berettiget, såvel som og for fornævnte restants at gøre ham udlæg, sker dem deri ikke fyldest, da Keld Laugesen i fornævnte parter og Hans Andersens jordegods at gøre udlæg, for så vidt han lovlig deri kan tilkomme, og det fra dem at give beskrevet, som de vil ansvare og være bekendt.

(295)

15/8 1649.

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand på Skanderborg slot, hans fuldmægtig Peder Jensen, foged på Palstrup, på den ene og havde stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård på den anden side, givende ham til sag for 1000 rigsdaler, som Oluf Parsberg har været forlover for Erik Krabbe til doktor Tomas Fincke, som Oluf Parsberg har måttet indløse og betale på Erik Krabbes vegne, for hvilke 1000 rigsdaler Oluf Parsberg har forhvervet dom over Erik Krabbe for til Skodborg herreds ting 6/8 sidst forleden for fornævnte hovedstol med efterstandende rente. skadegæld og des anvendt omkostning og des interesse, og Erik Krabbe endnu forholder sig fornævnte fordrede summa at betale, hvorfor Oluf Parsberg formener, at Erik Krabbe er forpligtet og bør fornævnte gæld at betale, eller og Oluf Parsberg bør derfor at have indvisning i Erik Krabbes jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne skadesløs brev til doktor Tomas Fincke på 1000 rigsdaler hovedstol med seks procent af hver hundrede udgivet, som Oluf Parsberg som en tro forlover og selvskyldner med ham har forseglet og underskrevet har, hvilke brev Oluf Parsberg har indfriet, og fornævnte summa pending med sin rente til doktor Tomas Fincke erlagt, så sagen fordi til herredsting har været indkaldt, og der dom gangen, som for er rørt, såvel som og her til landsting i lige måde til i dag indstævnet, og Erik Krabbe ved sin fuldmægtig har fremlagt fornævnte ---- underskrevne svar, iblandt andet lydende, at landsdommere i sagen ville ingen ophold gøre, thi han ingen modsigelse gøre kunne, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er at betale Oluf Parsberg samme summa penge med efterstående rente og interesse, og fordi tilfinder velb Just Friis til Vadskærgård og Henrik Krabbe til Damsgård, som Peder Jensen på Oluf Parsbergs vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Oluf Parsberg udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Oluf Parsberg i andet Erik Krabbes jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fulde udlæg for sin gæld, og det efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.

(298)

** var skikket Niels Jensen Sløck, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Anne Jensdatter, salig her Keld, forrige sognepræst i Ulfborg, hans efterleverske i Ringkøbing, for en vurderings vidne hun til Holstebro byting 21/12 1647 forhvervet har, anlangende gæld, nemlig 32 rigsdaler, hans formand salig Christen Nielsen Hedegård, fordum borger i Holstebro, salig hr Keld skulle være skyldig bleven for en løfte, han til ham for Christen Jensen Hjerm lovet og godsagt har, og 3 rigsdaler omkost derpå, og derfor ladet sig til vurdere 5 fag hus i salig Christen Nielsen Hedegårds gård, uanseet dommen, 6/10 1646 til Holstebro byting gangen er, formelder i sin slutning Else Knudsdatter, salig Christen Nielsen Hedegårds efterleverske, at være tildømt at betale samme gæld eller derfor udlæg, undtagen hvis, i salig hr Kelds sendebrev om formelder, at tages deraf til brandskatten at udlægge der de at kvitteres, og det andet Christen Jensens skat og uges kontribution af salig hr Kelds ejendom der i byen at komme ind for uvildige dannemænd derom at forenes: da efter flere ord dem imellem var, blev Niels Sløck på sin hustrus vegne så og Jens Christensen Høg på Anne Jensdatters vegne om samme tvistighed således forenet, at Niels Sløck lovet at give Anne Jensdatter to og fem rigsdaler til jul først kommer i hendes hus i rede pending og ingen andre varer, og derimod skal Niels Sløck følge og beholde den udlæg, som i bemeldte hus og ejendom gjort er, efter vurdering og indlægs vidnes indhold, og dermed sagen på begge sider ganske bilagt.

(299)

** var skikket Villads Jensen i Byskov på den ene og havde stævnet Christen Jensen Jegindbo sst for en dele, han 30/1 1646 til Lemvig byting over ham forhvervet har, som han sig på beråbe lader efter hans regnskabsbog, som han der i rette skulle have fremlagt, og ikke i fornævnte bog skal findes Villads Jensens håndskrift underskrevet, at han i nogen måder skal have bekendt at have fået noget af Christen Jensens gods, meget mindre at have stået i handel med ham: så og efterdi ikke befindes nogen regnskabsbog eller andre bevis at være fremvist, hvormed delen kunne bekræftes, den og ikke heller formelder, hvorfor samme gæld skulle være, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke deri kende samme dele, såvel som den udlæg, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Villads Jensen til nogen forhindring.

(301)

** var skikket Carsten Tønnesen, foged på Enggård, hans fuldmægtig Rasmus Clausen i Bogense med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han der til bytinget 2/5 næst forleden imellem ham på den ene og Niels Nielsen Ammidsbøl, borger sst, på den anden side dømt og afsagt har, med hvilken hans dom han formener sig imod al kristelig og vores lands lov og ret storligen at være forurettet, såvel som og skal være imod hans forrige dom, han dem 21/3 næst forbi gangen imellem dømt har, hvori han da har tilfunden Niels Nielsen Ammidsbøl at betale Carsten Tønnesen 234 sletdaler hovedstol med dis interesse skadesløs efter hans brevs formelding inden 15 dage efter forordning, eller efter dis forløb at lide som vedbør, efter hvilken hans dom Carsten Tønnesen har ladet Niels Nielsen Ammidsbøl i rette kalde, for han den ikke har efterkommet, og høringsdele over ham ladet begære, og efter hans egen dom første og anden høring over han sted har, men han tredje ting over ham skal have nægtet, af årsag, som han i sin sidste doms sentens påberåber, det Carsten Tønnesen ikke har søgt hans bo, som det sig burde, des uanseet hans første dom der tvært imod strider: så og efterdi befindes byfogden Niels Iversen i hans første dom at have tilfunden Niels Ammidsbøl at betale Carsten Tønnesen fornævnte hovedstol med dis interesse skadesløs efter hans udgivne brevs formelding inden 15 dage, eller efter dis forløb lide som vedbør, hvilken dom befindes for Niels Iversen at have været fremlagt, og i hans anden dom, som hid stævnet er, inddraget, og han dog alligevel formedelst landstings stævning, som da over hans forrige dom af Niels Ammidsbøl fremlagt har, ikke vidst Carsten Tønnesens fuldmægtig videre lovmål over Niels Ammidsbøl at stede, da ved vi ikke andet derom at sige, end Niels Iversen sig jo deri at have forseet, og samme indstævnede sidste dom magtesløs at være, og Niels Iversen pligtig derfor at give Carsten Tønnesen til kost og tæring tyve sletdaler.

(303)

** var skikket Henrik Christensen Skomager, borger i Lemvig, på den ene og havde stævnet Gregers Hermandsen, borger sst, på den anden side for en bænkebrev og vidne, som han 18/12 1646 har ladet forhverve til Lemvig byting, af Christen Pedersen med flere, at de skulle have været med Gregers Hermandsen til syn i en øde hus der i byen, og ikke de har selv forklaret deres vidne, ej heller de det har fremlagt, men Gregers Hermandsen det selv for retten deres bænkebrev og vidne at have fremlagt, og i samme deres seddel og vidne har både vidnet, synet og vurderet, som ikke burde at have sket, dog i fornævnte deres seddel og vidne at have vidnet, at Henrik Christensen lovede Gregers Hermandsen betaling for en kakkelovn, som skulle være sket i fornævnte hus, hvilket Henrik Christensen det højligen benægter, han det aldrig har gjort: da efter flere ord dem imellem var, afstod Peder Christensen samme indstævnte breve, vidner og deler, så det ingen videre skal komme til skade, men magtesløs at være.

(304)

** (til sandemændenes opsættelse i Hjerm herred) så var her til stede mødt sandemændene og var begærende, sagen en tid lang måtte sig bero, på det at de dis bedre i samme sag kunne komme i forfaring: så bevilgede Niels Christensen på Palle Rosenkrantzes vegne, samme sag til i dag seks uger at opstå, og sandemændene bepligtede dem da her at møde og gøre deres ed under samme hesteleje, som de i dag skulle gjort.

(305)

** var skikket velb Ebbe Gyldenstjerne til Tyrrestrup, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Henrik Christensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mikkel Pedersen i Jerlev og Peder Henriksen i Ammidsbøl for en vidne, de til Elbo herreds ting 23/1 sidst forleden vidnet har, dis indhold at Niels Ibsen i Jerlev, som 17/12 1648 skulle have forført sig på Niels Hansen sst, og Niels Hansen der ud over skulle have været forårsaget at gøre nødværge, og de deri formelder, at de ikke vidste videre deri at vidne, uanseet Mikkel Pedersen derefter 14/3 sidst forleden her til landstinget sin sandhed om samme drab udtrykkeligere og langt anderledes har vidnet og tilstået efter samme landstings vidnes videre indhold, tilmed har de vidnet deres vidne til en fremmed ting, og ikke til deres rette værneting, hvoraf noksom kan eragtes, slig vidne til sagens forvildelse og for vild og venskab at være for vidnet, formenende samme deres vidne bør ikke sandfærdig at agtes: da efterdi Jacob Nielsen skoleperson, degn til Jerlev kirke, har vidnet og båret kundskab om fornævnte mord og drabs tildragelse, som på Niels Ibsen samme søndag gjort er, hvorledes han så, Niels Ibsen skiltes fra præsten på kirkegården, og gik til den nordeste låge og ville hjem, da var nogen udenfor lågen, slog til ham med sten, og han skulle have vendt sig, der de ramte ham og det skrap ind på kirkegården ved porten, og Niels Hansen og Hans Nielsen ind igennem lågen efter ham, og Niels Hansen så at skal have hugget Niels Ibsen med en økse bag i hans hoved, det han styrtet, og Hans Nielsen da holdt ham, hvilke Jacob Degns vidne med Mikkel Pedersen i Jerlev, som dog tilforn Niels Hansen til befrielse med Peder Henriksen i Ammidsbøl vidnet har, hans tilståelse, her til landstinget gjort, bekræftes, der han om samme drabs beskaffenhed, hvorledes tilgik, er eksamineret, fornemligen det han og da så, Niels Ibsen ville gå ud af kirkelågen, og Niels Hansen og Hans Nielsen da var udenfor stetten, slaget til ham med sten, så han løb ind på kirkegården, og de efter ham, og Hans Nielsen da først slog Niels Ibsen omkuld på knæ med en økse, og så skød Niels Hansen øksen i hånden, som han huggede ham hans bane med, og Hans Nielsen og Niels Hansen var begge lige gode med hverandre i samme drab, Mikkel Pedersen han og siden samme tilståelse til landsting at have ved ed og oprakte fingre gestendig været, såvel som og inden tinge i Hans Nielsens nærværelse bekendt, det han kom ham til at vidne den vidne til Elbo herreds ting om samme drab, det og med tre syn, nemlig Søren Mikkelsen og Mikkel Christensens, desligeste Søren Olufsen og hans medbrødres samt og Oluf Nielsen Gadbjerg og hans medfølgere 24 mænds er bevislig gjort, Niels Ibsen iblandt andet at have haft to åbne sår på den venstre side bag i hans hoved, så og et slag over hans isse, såvel som adskillige sårmål, efter samme deres syns bemelding, bevises og at der Hans Nielsen her fra sidst forleden landsting skulle hjem føres, er han på rejsen i nør Snede rømt og bortvigt, og i så måder den gerning, som han er for beskyldt og påklaget for, vedgået, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst samme Jacob Degn skolepersons vidne, såvel som og ej heller Mikkel Pedersens tilståelse, her til landsting om samme drab gjort er, og den bekræftelse og bekendelse, som han til hjemting derpå gjort har, samt bemeldte klage, som til underkendelse af Hans Nielsen har været indkaldt, at kunne underdømme, men det såvel som den åråds ed og tov, som over Hans Nielsen deri svoret og gjort er, ved magt at være, men efterdi Mikkel Pedersen i Jerlev og Peder Henriksen i Ammidsbøl har vidnet om hvis overfald, Niels Ibsen da skulle gjort Niels Hansen og slaget ham bag i hans hoved med en kæp, og Niels Hansen så skulle vendt sig med en økse og gjort nødværge, hvilke vidne Mikkel Pedersen dog siden her til landsting anderledes om samme drab har tilstået, og Jacob Degns vidne bekræftet, det og til hjemting været bekendt, sig til samme vidne af Hans Nielsen at være tilskyndet, som forskrevet står, og endog de personer, Niels Knudsen i Stenderup og Hans Carstensen i Bjert, som og i lige måde i samme mening til Vejle byting 11/1 under slig navne og steders givelse vidnet har, så bevises alligevel med bemeldte kaptajn Christen Iversens kundskab, det to soldater at skal have været, som samme vidne under slig navne skal have vidnet, eftersom den ene Hans Hansen af Allerup for ham skal bekendt sig i drukkenskab af Niels Hansens frænder dertil købt, og den anden, som med ham har vidnet, skulle være Knud Christensen af Højby, og han gav råd, det de i vidnet deres navne og stedet, de havde hjemme, skulle forvende, og Hans Hansen så hemmelig fra sin gevær bortrømt, Mads Nielsen og Anne Nielsdatter i Jerlev, såvel som og Anne Tomasdatter i Høver, som og i lige måder til fornævnte byting samme fornævnte 11/1 i en anden særlig vidne vidnet har om Niels Ibsens trussel, og at han med en kæp skulle slaget Niels Hansen, så han måtte gøre nødværge, hvilke vidne Mads Nielsen og Anne Nielsdatter er forelagt her at skulle forantvorde, såvel som og Peder Henriksen den vidne, han med Mikkel Pedersen har vidnet, er de dog ikke mødt, men med herredsfogden og andre deres kundskab bevises, samme personer at være veget, bestyrket, så det ene med det andet i så måder bestyrkes og befæstes, fornævnte vidnesbyrd, Mikkel Pedersen, Peder Henriksen, Mads Nielsen, Anne Nielsdatter og Anne Tomasdatter, såvel som de to soldater, bemeldte Hans Hansen og Knud Christensen, som deres navne forvendt har, usandfærdig at have vidnet, og fordi efter slig for berørte lejlighed finder vi deres vidner løgnagtig og magtesløs at være, sammeledes og efterdi Poul P ---- i Højby og hans medbrødres vidne og syn, som de om Niels Hansens skade vidnet har, han for dem skal ladet til syne, og da været blodig i hans nakke, og hans ene hånd hævet, og beskyldt Niels Ibsen for ham at have gjort, og ikke sligt i andre måder end med bemeldte vidner, som nu for nogen løgnagtighed er underkendt, bevislig gøres, da finder vi efter slig lejlighed den deres syn og vidne, såvel som Søren Madsen i Mejsling, Laurits Poulsen i Ammidsbøl og deres medfølgeres syn, som og om Niels Ibsens sår og skade hjemlet har, magtesløs at være.

(323)

** var skikket Jens Nielsen i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Torbensen i Møgelgård for en dom, han til Østerherreds ting 4/12 sidst forleden har forhvervet, anlangende nogen gæld Jens Nielsen skulle have skyldig været salig Jep Christensen Bøl efter nogen gamle røvede og forrykkede breve, og er i samme dom tilkendt fornævnte gæld efter brevenes indhold, undtagen hvis han efter kvittants af beviser skadesløs at være betalt, uanseet samme breve skal være langt over 20 år gamle: så og efterdi alle fornævnte indstævnede gældsbreve befindes langt ældre over den tid, recessen tillader, at være udgivet, og ikke lovlig eller nøjagtig bevises dem at være renoveret og fornyet, som det sig burde, da har vi efter slig lejlighed og dis medfart ikke deri kunne kendt samme gamle gældsbreve og den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi den anden indstævnte dom og dele ej fremlægges, som for er rørt, alligevel sagen i seks uger er optagen, da bør det og i lige måde ingen magt at have.

(326)

** var skikket Jens Christensen Høst, borger i Lemvig, på den ene og havde stævnet Svend Olufsen, byfoged sst, på den anden side for en dom, han 18/5 nu sidst forleden over ham forhvervet har til Lemvig rådstue, både på KM og sin egne vegne, efter hans bogs sedler, som han da i rette at have fremlagt, og for nogen gamle deler, som han i tingbøgerne har opsøgt, en part er udgangen for 14 år siden, en part ældre at være, dog Jens Høst aldrig vidste, at samme deler var udganget, ikke heller Svend Olufsen har gjort udlæg i hans bo derfor, og ikke Svend Olufsen at have fremlagt nogen bevis, at han regnskab derfor skal have gjort til KM for nogen sag, Jens Høst skulle være falden for: så og efterdi Svend Olufsens bogs optegnelse ikke med hoveddeler eller faldsdeler bekræftes, eller lovlig på fersk fod nogen sagefald eller faldsmål hos Jens Høst ---- søgt, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den Svend Olufsens bogs optegnelse, så vidt den Jens Høst anlanger, eller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Jens Høst til nogen forhindring.

(328)

** var skikket Godske Olufsen i Knudsbøl på stedbørns vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Sørensen, borger i Kolding, for en dom han til Kolding byting 28/3 sidst forleden over Godske Olufsens hustru og hendes børn forhvervet har for resten af en håndskrift, som foregives at være 16 sletdaler, fornævnte bevis at være dateret Kolding 18/5 1627, hvilke fornævnte ikke rigtig at være forseglet eller underskrevet, som det sig bør, tilmed ej heller i salig Peder Vistisens levende live samme tilkrav lovlig at være fordret, men over recessens hævd gøres først anfordring, formener samme uforseglede bevis ikke så noksom eller retfærdig at være, at den bør nogen magt at have: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen til hjemtinget findes påskrevet at være læst og forkyndt, som fornævnt står, så vi ikke imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bevis og dom magtesløs at være, og Peder Sørensen Købmand at give Godske Olufsens hustru og stedbørn til kost og tæring fire rigsdaler.

(329)

** var skikket Jep Nielsen i Kolding hans visse bud Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende han da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom som han på bytinget sst 18/4 sidst forleden imellem ham og Søren Sørensen skoflikker dømt og afsagt har, anlangende nogen sår og skade, som Søren Sørensen skoflikker morderisk vis har gjort Jep Nielsen på Kolding gade i mørke og mulm om nattetide, som han ville gå hjem til hans hus, imellem 26/2 og 27/2, og da standen selvanden i lur på vejen for ham, og ham overfalden og grebet i hans hår og slaget ham under sig til jorden, og da har han skamferet ham med en kniv i hans ansigt, og dersom han ikke havde råbt om hjælp af godtfolk der i gaden, som det skete, skulle de have myrdet ham. og da i sin sentens frikendt Søren Sørensen skoflikker for Jep Nielsens tiltale, formedelst at ikke for ham bevises Søren Sørensen den skade gjort at have, og ham med fængsel 14 dage derfor straffet at være, og ikke vidste ham derfor videre at lide, hvilket formenes at være imod al lands lov for sådan morderisk gerning med sådan fængsel at kvit kendes: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes påskrevet at være læst og forkyndt, som opskriften derpå om bemelder, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og bænkevidne magtesløs at være, og Niels Iversen byfoged at give Jep Nielsen til kost og tæring to rigsdaler.

(331)

29/8 1649.

(ingen dommere til stede, Henrik ene)

12/9 1649.

(ingen dommere til stede, Henrik Jensen ene)

26/9 1649.

** var skikket velb Palle Rosenkrantz til Vadskærgård, KM befalingsmand på Lundenæs, hans fuldmægtig Laurits Brodersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have bevist med lysbrev her af landstinget 4/7 sidst forleden, at han da ved sin fuldmægtig havde ladet hid kalde sandemænd af Hjerm herred, Mette Iversdatter, som boede i Måbjerg degnebol, hendes banemand at udlægge, som imellem 16/6 og 17/6 sidst forleden om natten i Måbjerg degnebol er slagen og siden 25/6 der næst efter af samme slag er død bleven, og nu fremlagde Laurits Brodersen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 15/8 sidst forleden, som indeholder Christen Jensen med flere i Måbjerg by for otte mænd at have hjemlet og tilstået, at de 26/6 sidst forleden var til syn i Måbjerg degnebol til salig Mette Iversdatter, da så de at der var åben sår forpå hendes hoved, og hovedbenet og hendes næseben var i sønder, og flød hendes hjerne ned igennem næsen. dernæst Jens Christensen i Måbjerg med flere at have vidnet, at de 17/6 sidst forleden var til syn i Måbjerg degnebol, da så de at tre af stue vinduerne var nyligen indslagen, og salsdøren var sønderslagen, som Mette Iversdatter klaget for dem, en karl havde sønder slaget, og slagen hende således, som hun var, og bort tog hendes kåbe af en kiste: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Tomas Hestesnider at være Mette Iversdatters bane hende at have myrdet, og fordi svor ham hendes bane på, mord over, og fra hans fred.

(334)

** var skikket Morten Vinter i Tørring på hans datter Ellen Mortensdatters vegne, som tjente i nør Tang i Gudum sogn, hans fuldmægtig Peder Jensen, foged på Kabbel, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Apelone Madsdatter i nør Tang og hendes medfølgere vidnesfolk for en vidne, de 3/8 sidst forleden til Gudum birketing vidnet har, Apelone Madsdatter vidner, at hun og Ellen Mortensdatter i forgangen år i bygsæd skulle have været skældagtig, og i hendes egen sag vidner, at hun en nat lå i hendes kohus, og vidner at noget tilforn skulle Ellen Mortensdatter have slagen hende, og siden igen skudt hende omkuld, og hendes ben stod i vejret, og siger hun skulle have kaldt hende en hore og en hitteben. andre vidnede om samme, hvilke vidner, snak og digt de har sammen sanket, Ellen Mortensdatter formener bør tilsammen magtesløs at blive: og nu her i dag afstod Erik Juel samme indstævnte vidner, så det ikke skal komme Ellen Mortensdatter til nogen skade, dog hun sig her af Gudum sogn herefter skal entholde.

(335)

** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær hendes visse bud Christen Nielsen i Vosnæs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Laurits Pedersen Bjerg i Vejle med flere for et vidne, de til Vejle byting 20/9 1648 vidnet har, hvilke deres vidne skal befindes løgnagtig, thi Laurits Lauritsen bor i Vejle, hvorledes han da kunne vide, hvorledes tilgår i Rue med drift eller andet, og Hans Frandsen bor i Holman herred, hun lader berette derhos, at det skal befindes hendes søn Jørgen Munk skal have ved sin tjener ladet tage deres kvæg i hus i Rue, for de har ladet drive der kvæg over bækken, som går imellem Rue og Risbøl, hvorfor han formener deres vidne skal løgnagtig at være, og dem at lide derfor, som vedbør på deres fingre: da efterdi befindes sagen over seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemting findes læst og forkyndt, som opskriften derpå om formelder, og ingen er mødt, som forskrevet står, kunne vi ikke heller imod recessen uden bevilling gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(337)

** var skikket Jens Christensen i Bundgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet velb Niels Krag til Trudsholm for en vurderings vidne, hans delefoged Anders Sørensen på Hindø til Hind herredsting 15/3 nu sidst forleden forhvervet har på Peder Christensen i Ejstrup hans rugsæd, uden al lovsens forfølgning, dom, dele eller herredsfogdens udsætning, og i samme vurdering for bygfæld, førend bygfæld blev synet eller af dannemænd ved tingsvidne afhjemlet, dog med sådan påfund ville forvinde Jens Christensen sin sandfærdige gæld, som ham i fornævnte rugsæd er til vurderet for, efter lovlig forfølgning af dannemænd: så og efterdi ikke bevises fornævnte vurdering, som Anders Sørensen i Peder Christensens rugsæd gjort har, at være forhvervet efter nogen foregående forfølgning, som det sig burde, meget mindre i herredsfogden eller hans fuldmægtigs overværelse sket, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den vurdering deri så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Jens Bundgård på den vurdering, som han og efter gældsbrev og dele i herredsfogdens fuldmægtigs nærværelse har ladet gøre i Peder Christensens kornsæd til nogen forhindring, men Jens Christensen Bundgårds forhvervede vurdering derimod ved magt at blive.

(341)

** var skikket Niels Nielsen i Stenhule på den ene og havde stævnet Simon Pedersen i Knorborg og Gregers Olufsen ved Hovdam på den anden side for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 4/8 nu sidst forleden vidnet har, i sin mening det de skulle have seet Niels Nielsen skulle have tagen tre beslagne hjul af Knorborggård, hvilke vidne Niels Nielsen formener og beskylder Gregers Olufsen at være Oluf Gregersens far, og den anden Oluf Gregersens hustrus far, og i så måder har vidnet deres søn og svoger til vilje og behjælpning og af had og avind, som han formener, for at de dermed kunne komme ham fattige mand i øvrighedens unåde, gods, ære og pengespild, tilmed benægter Niels Nielsen højligen ved Gud og sin salighed aldrig sådant at have gjort: så mødte Oluf Gregersen og efter flere ord dem imellem var, afstod parterne på begge sider samme indstævnet sag, vidner, klage, sigtelse, nævnings ed og forfølgning, og efter slig lejlighed bør det ingen videre til hinder eller skade at komme, men magtesløs at være.

(342)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans visse bud Peder Jensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 29/8 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en heden findelse dom, han 15/6 sidst forleden til Lemvig byting fra sig heden funden til hans overdommere, og sluttet så, at han ikke vidste at være dommer i denne sag, anlangende salig Simon Lauritsen i Lemvig hans gældsbrev til Mads Jensen i Ringkøbing at betale, lydende på 72 rigsdaler: så og efterdi befindes Simon Lauritsens gældsbrev på bemeldte 72 rigsdaler først af Mads Jensen i hans gælds betaling iblandt andet til Jens Nielsen og Envold Jensen at være opdraget, og siden derefter 27/7 1648 af Envold Jensen i Varde i hans gælds betaling opdraget til Jacob Grubbe, så endog Christen Jepsen skal have ladet ved to personer gøre arrest tilforn 6/11 1642 hos Simon Lauritsen, ham ikke at frahænde sig de pending, han var Mads Jensen skyldig, så befindes dog ikke samme arrest lovlig i KM byfogeds nærværelse at være gjort, til tinge taget beskrevet, og derefter straks på fersk fod lovlig procederet, som det sig havde burdet, men slig arrest deri fortovet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme arrest så noksom lovlig gjort og forfulgt, at den bør nogen magt at have, men den såvel som fornævnte vurdering magtesløs at være og ikke at komme Jacob Grubbe til nogen forhindring, og efterdi byfogden, formedelst fornævnte dokumenter for ham var fremlagt, som han ej var dommer over, har sagen fra sig heden vist, da ved vi hans ulempe deri ikke at kunnet findes.

(347)

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård på den ene og havde stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, på den anden side for en dom, han 18/2 næst forleden til Nørherreds ting imellem ham og Visti Lauritsen i Bindesbøl dømt har, anlangende 23 rigsdaler hovedstol med rente deraf, tilsammen 59 rigsdaler, hvilke gæld Visti Lauritsen ikke kan benægte, han jo er Laurits Lauritsen skyldig efter skadesløs brevs indhold, at han skulle betale ham, så han skulle være vel tilfreds, hvilken forpligt han ikke har efterkommet, og derfor har Laurits Lauritsen været forårsaget ved rettens middel ham at tiltale, i formening at han burde at betale ham med rede pending, dog har Mads Madsen ganske forbigået Laurits Lauritsens stævning og intet dømt på hvis, for ham var indstævnet, så og ikke heller agtet en forpligt på speciel mønt, som recessen om formelder: da efter flere ord dem imellem var, blev Mads Madsen og Laurits Lauritsen her i dag for retten således forenet, at Mads Madsen på Visti Lauritsens vegne lovet og til forpligtet sig nu på torsdag, først kommer 14 dage, på Nørherreds ting skal betale og levere til Laurits Lauritsen et halvt hundrede og ni rigsdaler i rigsdaler og gangbar mønt skadesløs, og Laurits Lauritsen at levere til Mads Madsen Visti Lauritsens håndskrift, når pengene erlagt er, og dermed samme sag ganske bilagt.

(349)

** var skikket Visti Lauritsen i Bindesbøl hans visse bud Mads Madsen i Tarm bisgård på den ene og havde stævnet Jens Vistisen i Stovstrup og hans hustru Margrete Ibsdatter sst på den anden side for en summa penning, nemlig 40 rigsdaler, som de efter brevs indhold er Visti Lauritsen pligtig og til herredsting er tildømt at betale, som de har tilbudt at ville betale med den anpart bondegods, som hun har i den bol i Stovstrup, de påboer, som er den niende part: da efterdi for os fremlægges Jens Vistisen og Margrete Ibsdatters underforseglede skadesløs brev, til Visti Lauritsen udgivet, på fornævnte 40 enkende rigsdaler, de ham er skyldig bleven, hvorfor han og til hjemting har ladet forhverve dom, som for er meldt, Jens Vistisen og i sin indlæg tilstår gælden, og giver til kende dem intet andet at have med at betale uden den niende part bondegods i den bondebol i Stovstrup, som han og hans hustru er overbødig dermed, såvel som deres ringe løsøre, vil med betale, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Visti Lauritsen jo ved to selvejere, som Mads Madsen nævnt har, nemlig Frands Pedersen og Poul Jepsen i Tarm, jo bør i herredsfogdens nærværelse at have indvisning for samme summa penge, efter hans skadesløs brevs indhold, i Jens Vistisen og hans hustrus tilbudne jordegods, så vidt deres løsøre ikke til dis betaling kan tilstrække, og fornævnte mænd det efter forordningen inden i dag seks uger at forrette, som de vil ansvare og være bekendt.

(351)

** var skikket Jens Jensen Dalgård hans visse bud Villads Jensen i Byskov med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en dele han over ham til Lemvig byting 16/3 sidst forleden udstedt har, efter Jep Jensen, som boede i Smedshave, hans enlige vidne, anlangende en bøsse, som Christen Jensen, borger i Lemvig, skal have lånt Jep Jensens søn Oluf Jepsen, og Jens Jensen Dalgård den igen skal have bekommen af Oluf Jepsen og sagt, at Christen Jepsen havde lånt ham den, og formener Jens Jensen, at Jep Jensen har vidnet, dog ikke hans vidne på en visse dag vidnet er, sig og sin søn Oluf Jepsen til befrielse, hvilke Jens Jensen benægter ikke nogen tid at have lånt nogen bøsse af Christen Jepsen, formener samme vidne og dele bør magtesløs at være: så og efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen findes til hjemting at være læst og påskrevet, som fornævnt står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dele magtesløs at være, og ikke at komme Jens Jensen til forhindring.

(353)

** var skikket velb fru Lisbeth Lunge, salig Palle Rosenkrantzes, til Krenkerup hendes fuldmægtig Søren Sørensen, foged på Estvad, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård for en summa penge, 1600 rigsdaler in specie hovedstol med sin efterstående rente, skadegæld og interesse, Erik Krabbe efter hans udgivne skadesløs brev til ham skyldig er, og ikke til sin ret termin har villet erlægge og betale, så hun har været forårsaget til Skodborg herredsting Erik Krabbe for samme gæld med dom og indvisning at lade søge og tiltale, og formener Lisbeth Lunge samme dom her til landsting at konfirmeres og stadfæstes, og hende to gode mænd at tilnævnes hende i Erik Krabbes gods og løsøre udlæg at gøre: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne skadesløs brev til fru Lisbeth Lunge på fornævnte summa 1600 rigsdaler in specie med sin rente, som hende 14 dage for juleaften i København 1645 skulle have været betalt, og dog ikke efterkommet, sagen og derom til hjemting har været gjort anhængig, og dom ganget, som forskrevet står, såvel som og her til landsting i lige måde indkaldt og til i dag optagen, og ikke Erik Krabbe eller nogen på hans vegne herimod er mødt at svare, så imod recessen ikke kan gøres forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør at betale fru Lisbeth Lunge samme fornævnte summa pending med efterstående rente og interesse skadesløs at betale, og fordi tilfinder velb Casper Gersdorff til Bustrup og Johan Brockenhuus til Hindsels med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre fru Lisbeth Lunge udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da hende i andet Erik Krabbes jordegods og løsøre at indvise, hvor det findes kan, så at hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld, og det efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.

(356)

** var skikket Jens Madsen i Nordenbjerg med en opsættelse her af landstinget 25/4 sidst forleden, lydende dem da at efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Morten Andersen i R ----, for han 17/3 1628 har ladet hans gods og løsøre, som Søren Jensen, som boede og døde i Hanninggård, og hans hustru Else Andersdatter dem efterlod, og fornævnte Jens Madsens brorsøn, ved navn Anders Sørensen, barnfødt i Hanninggård, alene var arving til, uden nogen lovlig registrering eller skifte på rette 30. dagen efter loven, udvurderet og udsat til ham selv såvel som andre efter fornævnte bænke og hjemgjort skiftebrev, som han siden 20/7 1629 til Bølling herredsting har ladet afhjemle og ved tingsvidne tage beskrevet, uanseet at Morten Andersen ikke var Anders Sørensens fød værge, men var hans morbror, formener Jens Madsen, samme skiftebrev ikke så lovlig at være forhvervet, at det bør nogen magt at have. derhos Morten Andersen formente, at den skiftebrev, vurdering og udlæg, som af uvildige mænd gjort er i Hanninggård 17/3 1628 i Morten Andersen og Jens Madsen i Nordenbjerg og hans bror Sibast Madsen i Rødding deres overværelse, som var næste frænder på mødrene og fædrene side, lovlig og ret at være: så efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Jens Madsen tog Søren Nielsen på Hestbjerg og Niels Miltersen i Stagshede, hvorimod Morten Andersen tog Jacob Mortensen i Bjødstrup og Mads Jensen i Tjørring, de og samtlig der foruden tilnævnte Christen Skriver i Østergård, hvilke fem dannemænd nu på sankt martini dag først kommende skal møde i Holstebro i Christen Knudsens hus, hvor da Morten Andersen for dem skal gøre regnskab på Anders Sørensens arv, og bevise lovlig hvorfor og til hvem gælden efter brev og bevis er udlagt, og fornævnte dannemænd derefter parterne til endelig ende at imellem sige, hvor vidt Morten Andersen for Anders Sørensens arvelod til Jens Madsen skal erlægge og udgive, som billigt og ret kan være, og hvad fornævnte dannemænd samtlig eller og de fleste af dem derom sigende og gørende vorder skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(359)

** var skikket Niels Poulsen i Hove kirkeby på den ene og havde stævnet Niels Tomasen i Hulgård, Eske Tomasen i Mølgård, Christen Christensen i Sodborg og Christen Madsen i Skidenvad for en vidne, de 8/6 nu sidst forleden til Lemvig byting vidnet har, at de skulle have været da forsamlet i Skidenvad 1617 noget førend Skjern marked til Mads Mikkelsens i Skidenvad, og da Niels Poulsen i Kirkeby samme tid skulle være der og budt Niels Mikkelsen en sølvbælte til pant, og da skulle de være forenet, at han skulle have bekommet en halv tønde smør og nogen penge på samme bælte, hvilke Niels Poulsen højligen benægter ikke sandfærdig at være, som de på ham vidnet har, de to at være Mads Mikkelsens søskendebørn, den tredje at være Mads Terkildsens søn, den fjerde at være en enlig vidne, som ej regnes for nogen vidne, tilmed ej at have vidnet, hvad samme smør skulle gælde, formener Niels Poulsen samme deres vildige vidne bør magtesløs at være: og efter flere ord dem imellem var, indgav Mads Mikkelsen og Niels Poulsen samme deres tvistighed på efterskrevne, hvortil Mads Mikkelsen på sin side tog Peder Jensen i Borup og Niels Poulsen derimod tog Poul Jensen, ridefoged til Bøvling, som skal have fuldmagt dem til endelig ende om samme deres tvistighed at imellem sige og forhandle, og hvad de deri gørende vorder skal stå for fulde upåtalt, såvel som og at lade parterne vide hvilken dag de derom for dem på Bøvling slot skal til stede møde.

(362)

** var skikket velb Wenzel Rothkirck til Krogsgård, befalingsmand på Antvorskov slot, hans visse bud Jens Clemendsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for at han 2/6 sidst forleden selv villig og uæsket med vurderingsmænd skal have gjort vurdering og udsætning hos en af hans bønder i Andrup, ved navn Christen Hansen, og der vurderet hus, bygning, kornsæd på marken, møg og en del at hans løsøre, og det straks likviderede til hans gældnere og kreditorer, endog ingen af dem har været det begærende, således givet samme bonde anledning, han uden nogen opsigelse eller advarsel er draget fra sin gård, og samme gård og gods dermed er bleven øde, og ingen sæd eller avl dertil er sået, formenende samme herredsfoged uret at have gjort, og samme ulovlige vurdering bør magtesløs at være: så og efterdi af bemeldte udlægs vidne befindes Christen Hansens gældnere og kreditorer af ham at være fordret og varsel givet til hans bo at møde, hvori de og da pro kvota imod deres gælds fordring i herredsfogdens hosværelse ved vurderingsmænd til deres gælds betaling af Christen Hansen er gjort udlæg, da har vi efter slig lejlighed og denne beskyldning ikke vidst imod samme vurdering og udlægs vidne at sige eller magtesløs dømme, ej heller herredsfogdens ulempe deri at være.

(365)

** var skikket Peder Lauritsen, hospitalsforstander i Viborg, på Peder Mortensen hospitalstjener, boende i Testrup, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Villum Lauritsen i Mosbæk med flere for et vidne, de dem 10/4 sidst forleden til Års herredsting vidnet har, at Peder Holm i Ovstrup har betalt salig Mads Jensen i Kællingtand mølle et gældsbrev på otte daler og 4 skæpper rug med alt hvis han var Mads Jensen skyldig, og det skulle været sket otte dage førend sankt mortens dag 1643, formener at samme vidne, som er vidnet på en død mand, imod rigtig gældsbrev samt efter hans ord og mundheld, som han skulle haft, og arvingerne ikke varsel derfor bekommet, ikke så lovlig og ret at være vidnet, og ikke komme Peder Mortensen på sin retfærdige gælds fordring til hinder eller skade: så og efterdi Villum Lauritsen og hans medbrødres vidne ikke med kvittants imod samme gældsbrev bekræftes, da finder vi efter slig lejlighed den deres vidne, såvel som og Christen Schiønnings dom, som han derefter dømt og funderet har, magtesløs at være.

(367)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup og Peder Norby til Lunderup deres visse bud Christen Pedersen i Risbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Nielsen, borger i Varde, for en br ---- han skal have ladet fremlægge til Slavs herreds ting 30/3 1648, såvel som samme år 19/---- på Østerherreds ting, og til begge fornævnte herredsting ladet dom forhverve over Bendix Norby og hans børn for 30 rigsdaler med rente og interesse, som han formener, de skulle udgive til sankt jacobi kirke i Varde efter samme b ----, som i sin indhold formelende at være udgivet af Bendix Norbys salig hustru velb fru Dorte Lange, og dersom det kunne findes hendes hånd at være, formener han det dog imod loven at være gjort, imedens hun var under værgemål, og aldrig Bendix Norby det beviste i nogen måder, førend langsommelig tid efter hendes dødelige afgang, dernæst skal samme brev indeholde, at hun for sin mand såvel som for sig selv at have lovet, formenende ham sligt til despekt at være gjort, og efterdi de gode mænd landsdommere efter forordning må dømme imod slig breve, sætter han i rette og formener samme brev, imod loven er udgiven, bør ingen magt at have, disligeste formener hvis dom, derefter forhvervet er, bør magtesløs at være: da efterdi samme sag befindes over seks uger til i dag at være opsat, og opsættelsen findes til hjemting læst og påskrevet, som fornævnt står, vi ikke heller deri uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og brev magtesløs at være, og ikke komme Bendix Norby eller hans børn til forhindring.

(369)

** var skikket Mads Madsen i Tarm bisgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Olufsen i Nogård, herredsfoged i Hind herred, for en dom han 24/5 næst forleden på Hind herreds ting imellem ham og velb fru Christence Juul til Søgård, salig Hans Krabbes efterleverske, dømt og afsagt har, og i samme dom kvit dømt fru Christence Juul for halvparten af 150 rigsdaler at betale, som salig Hans Krabbe var ham skyldig, hvilken hans dom han beskylder blandt andet den af være funderet på en forening, lodseddel og skiftebrev, som imellem fru Christence Juul og salig Hans Krabbes arvinger gangen og forhandlet er i Viborg 20/6 1648 og på Søgård 14/8 samme år, hvilken forening og underhandling, lodseddel og skiftebrev han skal mere anseet end dommen og recessen: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Hans Krabbes to skadesløs breve til Mads Madsen udgiven, den ene lydende på 100 rigsdaler til fornævnte tid at betale eller og bepligter sig og sine arvinger, een for alle eller alle for een maning at lyde, den anden brev på 50 daler, som han og lover for sig og sine arvinger til sin bemeldte tid at betale, og herredsfogden dog, efter hvis forening imellem fru Christence Juul og hendes arvinger kunne være gjort, og i andre måder hans dom om bemelder, ikke har vidst fru Christence Juul videre at til dømme at betale, end hun på lod kunne være tilfalden, såvel som og om kendt, at hvis gæld, fru Christence Juul ellers på lod kunne være tilfalden, til Mads Madsen at betale, det burde hun inden 15 dage med hovedstol, rente og skadegæld at fuldgøre, som dog ikke for ham skal være i rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme herredsfogeds dom deri så noksom at være dømt, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ham at give Mads Madsen til kost og tæring fire rigsdaler.

(372)

** var skikket Niels Buck i Vork hans visse bud Iver Lauritsen i Ammidsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en seks ugers opsættelse i rette stævnet Mads Espensens efterladte hustru og børn i Ødsted, nemlig Tove Madskone, Poul Madsen, Niels Madsen, ung Poul Madsen, Usse Madsdatter og Mette Madsdatter for nogen gæld, afgangne Mads Espensen ham med rette skyldig skal være efter rigtig håndskrift og herredstings doms forhvervelse, og eftersom ikke skal være befunden nogen løsøre i Mads Espensens bo, der registreringen skete efter hans død, som herredsfogden ham til samme sin gælds betaling kunne gøre fyldest og udlæg af, formenende herredsfogdens udgivne dom i samme sag bør ved magt at blive, og eftersom der ikke befandtes løsøre i boen, han da ved to dannemænd, som er selvejerbønder, med herredsfogden bør at gøres fyldest og udlæg i afgangne Mads Espensens selvejer bondegårds ejendom: da efterdi for os i rette lægges Mads Espensens udgivne gældsbrev, til Niels Buck udgivet, på fornævnte 13 daler hovedstol med sin rente skadesløs at betale til sin termin, som forskrevet står, sagen og til hjemting har været indstævnet, og der endelig dom ganget, som forskrevet står, såvel som og her til landstinget indkaldt, og over seks uger til i dag optagen, så vi deri ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end salig Mads Espensens arvinger jo pligtig er og bør at betale Niels Buck samme 13 daler hovedstol med sin rente skadesløs, og derfor tilfinder Peder Jensen i Rugsted og Tomas Pedersen sst selvejere, som Iver Lauritsen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i sag seks uger at drage for salig Mads Espensens bopæl, og der af hans løsøre at gøre Nis Buck udlæg og det imod gælden likvidere, og dersom hans løsøre ikke til strækker, da at gære ham udlæg i salig Mads Espensens bondeeje, så Nis Buck bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(374)

** var skikket Hans Kall prokurator på Jep Petersen på Vesterland Før hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Broder Klempten på Vesterland Før for nogen ærerørige skældsord, han ham 10/9 for retten skal have tilsagt, idet han har skældt på Jep Petersen herredsskriver for en løgner mange gange, som formenes Broder Klempten aldrig skal kunne bevise imod rigtig kundskab og 24 mænds vidne, og Broder Klempten derfor bør at stande til rette, og at være den samme, han Jep Petersen for skældt har: da efterdi samme sag befindes tid efter anden langt over seks uger her til landstinget optagen, og opsættelsen på underskedelige tider læst og forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, og med tingsvidne bevises Broder Klempten inden tinge at have skældt Jep Petersen for løgn i hans skrivning, og ikke han sligt sin tilmæle har bevislig gjort, eller her er mødt sig derimod at erklære, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Broder Klempten jo bør at være den samme, som han Jep Petersen tilmælet har, og efterdi han deri har Jep Petersen omkostning tilføjet, og sig fra retten entholdt, da bør han at give ham til kost og tæring tyve rigsdaler.

(375)

** var skikket Hans Kall prokurator på Sivert Fridrichs på Vesterland Før hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Tøger Olders, Jens Broders med flere rådmænd sst for en dom, de 23/10 sidst forleden imellem Sivert Fridrichs på den ene og Hermand Ulrich af Tønder på den anden side derpå ---- dømt og afsagt har, og deri tildømt Sivert Fridrichs at betale Hermand Ulrich 50 rigsdaler med 18 års rente og omkostning inden 15 dage at betale, med hvilken dom han formener sig højlig at være læderet og forurettet, for det første ingen rigtig håndskridt eller bevis på samme gælds fordring for dem var fremlagt, ej heller skal Hermand Ulrich have sig bevist at være samme gæld berettiget i nogen måde, men fast mere for dem at være bevist med kongelig og fyrstelig mandater om nørstrandingers gæld, formedelst den store vandflod, som desværre 1634 skete, ikke efter den tid at måtte fordres, som af en deres forrige dom om samme gæld, 27/10 1645 diserneret, kan erfaret, sagen og Hermand Ulrich til vilje og Sivert Fridrichs til skade, er op ----,
eftersom han ved fornævnte vandflods overfald skal være geråden ikke aleneste i 2400 mark lybsk skade, men endogså formedelst stort arbejde ved diget samme tid og siden i andre måder at søge sin næring, som dog ej Guds vilje og vejrs magt kunne imod stå, har mistet sin helbred og førlighed: da efterdi samme sag befindes tid efter anden over seks uger til i dag optagen, og opsættelsen underskedelige tider læst og forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og vidner magtesløs at være, og ikke at komme Sivert Fridrichs til nogen forhindring, og efterdi Hermand Ulrich, foruden brev eller segls bevis, fremlagt på samme gæld, har Sivert Fridrichs omkostning tilføjet, da bør han at give ham til kost og tæring tyve rigsdaler.

(377)

** var skikket Jacob Jensen, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Nielsen Obling på Lindbjerg for en gældsbrev, han 9/5 sidst forleden til Varde byting for retten han fremlagt, som af Jacob Grubbe skulle være udgivet, og fornævnte dag endelig dom derefter taget beskrevet, formeldende på 1992 rigsdaler, derpå findes skrevet at skulle være betalt 32 rigsdaler, da rester så 1960 rigsdaler, hvilket gældsbrev beskyldes i adskillige måder at være forandret, for det første at af 992 rigsdaler er gjort 1992 rigsdaler, dernæst er 63 stald øksne skrevet i brevet som 63 par stald øksne: da efter flere ord dem imellem var, da afstod Jacob Jensen og Niels Nielsen samme tvistighed om bemeldte brev, så den såvel som hvis beskyldning, fornævnte brev angår, ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måde, men belangende hvis andre rigtige gælds fordring, som dem ellers derfor udlæg efter rigtig brev og bevis kan imellem være, det indgav de på to dannemænd, hvortil Jacob Jensen på sin side tog Peder Byrisen, ridefoged til Riberhus, og Niels Nielsen der imod tog Mads Madsen i Tarm bisgård, de og samtlig tilnævnte Hans Gødesen i Bolkær, hvilke tre dannemænd skal møde i Hans Gødesens hus 22/10 først kommende, og da have fuldmagt parterne om samme deres rigtige gæld at imellem sige, og hvad de samtligen eller og de fleste dem imellem sigende og gørende vorder, skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(381)

** var skikket Poul Pedersen i Ammidsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Iver Lauritsen i Ammidsbøl, tingskriver til Jerlev herreds ting, for at han 31/5 1648 har ham forurettet, idet han da havde været til Jerlev herredsting med to sine varsels personer og ladet dem for ting og dom indskrive, deres varsels sedler at afhjemle, for tingsvidne, han ville forhverve over sine lodsejere for deres forpligt at gøre, hvilke tingsvidne Iver Lauritsen derefter for ting og dom har leveret Poul Pedersen, som ikke befindes med herredsfogdens signet forseglet, af årsag Iver Lauritsen har af sin fri forsæt og underfundighed samme varselspersoner deres navne udelukket af fornævnte uforseglede tingsvidne, hans ret dermed at ville forvende og spilde, og formener han ham deri uret at have gjort, og derfor at stande til rette som en falskner: efter flere ord Poul Pedersen og Iver Lauritsen imellem var, afstod de på begge sider samme sag, så det ingen videre skal komme til skade, dog Iver Lauritsen at give Poul Pedersen til kost og tæring tre rigsdaler.

(383)

** var skikket Niels Nielsen Ammidsbøl, borger i Kolding, hans fuldmægtig Niels Bøgvad sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, som indeholder ham da efter andre opsættelsers formelding at have stævnet Niels Iversen, byfoged der sst, for en dom han til Kolding byting 11/8 1647 dømt og afsagt har imellem ham på Kolding skoles vegne på den ene og Jep Poulsen Slagter, borger sst, på den anden side, anlangende et pant, som Kolding skole har i Jep Poulsens ejendom, i Svidegade beliggende, efter efterskrevne pantebrevs formelding. dateret 20/4 1631, hvilke Niels Nielsen formener at være nedbrudt og ruineret, formedelst Jep Poulsens egen uagtsomhed og forsømmelse, efterdi han ikke holder folk deri, ej heller advaret borgmester og råd eller kirkeværger, det han af huset er uddraget, kan og ikke bevises det af fjenderne at være kommen til skade, des uanseet skal han tilkendt skolen at nyde sin pant, om det ikke af Jep Poulsen indløst vorder: så og efterdi befindes byfogden sin dom på Jep Poulsen Slagters for ham fremlagte pantebrev at have funderet, og ikke bevises ham samme gård at have ruineret, da ved vi den hans dom ikke at imod sige eller hans ulempe deri at være.

(385)

** var skikket Laurits Jensen på Sejbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Christensen i Overlund for han 16/3 sidst forleden med tre mænd til sig er inddraget i hans gård Sejbjerg i herredsfogdens sted at gøre udlæg for Mads Jensen i Stadsbjerg for nogen tvistighed og slagsmål, Mads Jensen og ham skulle have været imellem sidst forleden år, uanseet at samme tvistighed og alt hvis, dem til denne dag imellem været har, 11/10 1648 til Viborg landsting på tre dannemænd voldgiven af begge parterne, og samme voldgift står endnu ved magt, og formente Mads Jensen, at ingen udlæg burde at have været sket eller gjort for samme sag imod bemeldte voldgift, og han fordi for slig tiltale burde kvit at være: efter flere ord dem imellem var, da afstod Laurits Jensen og Christen Christensen samme nu indstævnede vidner, syn, klage, sigtelse, dom og nævnings ed, som siden efter bemeldte voldgift udganget og forhvervet er, så det ingen videre skal komme til forhindring eller skade i nogen måder men magtesløs, og dernæst vedtog og bevilget fornævnte voldgiftsmænd endnu efter forrige voldgift at møde ved Hjerm herredsting nu 17/10 først kommende, og da efter dens indhold og bemelding parterne at imellem sige, som det sig bør.

(390)

** var skikket Frands Christensen Egknud, borger i Varde, hans visse bud Niels Juel, borger sst, med en opsættelse her af landstinget 12/9 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Mikkel Jensen Hundehoved, borger sst, med flere for et vidne de til Varde byting 21/8 sidst forleden har vidnet, i sin mening at de skulle have været bestilt af Jacob Jensen og Jens Pedersen sst på torsdag, da sidst forleden var 14 dage, at opage noget af det fælles hø, så skulle de have opaget med tre vogne ved en halv dags tid og lagt det på en slet grønning, og samme dag 27/8 skulle de have været på åsteden, og da skulle samme hø, på en ringe ting nær, være bort tagen, og otte dage derefter skulle Laurits Skrædder og Hans Kæmner have været på åsteden, som de andre fire har om vidnet, og da skulle de have seet, at Frands Christensen Egknud samlede hø tilsammen, og da skulle Laurits Skrædder have sagt til ham, befatter eder intet med det hø, det hører Jacob Jensen og Jens Pedersen til, og derefter skulle Frands Egknud med hans hjælpere ladet en vogn opføre tre læs af samme hø, hvilke deres sammen sankede vidner beskyldes at være funderet på deres egne gerninger, egne samtaler, egne ord og mundheld: da efterdi befindes samme sag over seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemtinget forkyndt, som fornævnt står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidner, klager, sandemænds eder og forfølgning magtesløs at være og ikke komme Frands Christensen Egknud til nogen forhindring.

(394)

** var skikket Mads Iversen, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Otte Lunov til Herpinggård for en summa penning, nemlig 20 sletdaler, som han ham skyldig er, efter Otte Lunovs brevs indhold, såvel som dommen, derefter funderet er, at Otte Lunov bør fornævnte 20 daler med sin omkostning til Mads Iversen at betale, dog det ikke sket er, og formener Mads Iversen samme dom bør ved sin fuld magt at blive, hvorfor Mads Iversen forårsages Otte Lunov for gode mænds opkrævelse for nam, vurdering og udlæg her til landsting i hans gods, løsøre og købstadsgods: da efterdi for os i fremlægges Otte Lunovs underskrevne skadesløs brev og forpligt, til Niels Solgård udgivet, som han lover at betale ham eller hvo, den hans brev har, så sagen derom til herredsting har været indkaldt, og dom ganget, som for er rørt, såvel som og til landstinget i lige måde indstævnet, og over seks uger til i dag optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Otte Lunov jo pligtig er og bør at betale Mads Iversen, som samme breve mægtig er, fornævnte 20 sletdaler skadesløs, og fordi tilfinder velb Knud Sørensen til Tredje og Niels Krag til Straelstrup, som Niels Basse på Mads Iversens vegne nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Otte Lunovs bopæl, der udæske og gøre Mads Iversen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Mads Iversen i andet Otte Lunovs løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så at han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.

(395)

** var skikket Niels Nielsen Obling, sitzhaftig på Lindbjerg, og havde stævnet Jacob Jensen, Laurits Jensen og deres medbrødre samtlig borgmester og råd i Varde for nogen volds eder og forfølgning, de ham og nogen andre fattige folk, fleste parten Lindbjerg tjenere, på adskillige tider uretmæssig har ladet over sværge, så beskyldes samme vold i efterfølgende måder, for det første grundes og funderes det på en ugjort gerning, for det andet på uvisse vidnesbyrd, idet en part af vidnerne siger i deres vidnesbyrd, at gerningen skal være gjort 27/5, og siden siger de samme og nogle flere deres staldbrødre, at gerningen, hvorfor han er vold svoren, er gjort 10/6, og med sådan i lov og ret ugrundet dokumenter ville bringe ham, både til kongen og byen, og hans vederpart en ulidelig summa penge at udgive, er derfor her til landsting dom begærende, og formener at samme voldsbøder og hvis vidner, de er på funderet, magtesløs at være: så mødte Jacob Jensen på sin egen såvel som og på fornævnte borgmester, rådmand og byfogdens vegne og afstod alle hvis voldsbøder, vidner og forfølgninger, såvel som deraf alle rejsende sager, intet undtagen, som over Niels Nielsen og hans medfølgere drevet og forhvervet er, så det ingen videre skal komme til nogen forhindring.

(396)

10/10 1649.

** var skikket Laurits Mogensen på Handbjerg hovgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Pedersen i gammel Hodsager, herredsfoged til Ginding herreds ting, for en dom han til bemeldte ting 26/3 næst forleden dømt og afsagt har, anlangende en halv tønde rugskyld bondeejendom i en bol i Stendis, i Ginding herred liggende, som en bonde, navnlig Christen Jensen Bur, påboer, hvilken ejendom Niels Nielsen Borbjerg, nu degn til Gudbjerg kirke i Fyn, har fuldmagt for Laurits Mogensen, på sine vegne, at skulle til Ginding herreds ting lovligen lovbyde og efter lovbydelsen til Holger Christensen i vester Ølby bort skøde, hvilke fuldmagt og lovbydelses vidne for berørte herredsfoged Christen Pedersen ikke har ville anseet, som han fornemmer, idet han ikke efter Laurits Mogensens ofte erbydelse fornævnte skøde under tingsvidne ville udstede beskreven, men alene anseet nogen løse sedler, som han formener, som Niels Nielsen til Søren Lauritsen i Ryde kirkegård for ejendom og pålydende udgivet har, i den mening at Søren Lauritsen bemeldte ejendom skulle lovbyde og til en Niels Nielsens næste fraænder bortskøde, uanseet fornævnte personer eller frænder ikke enten ved navn ej heller ved nogen visse påboende steder i fornævnte sedler angiven: så og efterdi befindes Niels Nielsen Borbjerg først at have udgiven fuldmagt til Laurits Mogensen at han skulle lovbyde samme ejendom, og siden efter lovlig lovbydelse give skøde til Holger Christensen, og han dog siden derefter har udgivet fornævnte nu to indstævnte brev og fuldmagt, at det til en af hans frænder skulle afhændes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme brev og fuldmagt deri så noksom, at det bør at komme Holger Christensen imod Niels Nielsens første fuldmagt, til Laurits Mogensen udgivet, til nogen forhindring, efterdi den endnu står i sin fulde esse ustævnet, men magtesløs, og efterdi samme breve og fuldmagter for fogden fremlagt, som han ej var dommer over, har fordi sagen heden vist, ved vi ikke hans ulempe deri at være.

(399)

** var skikket Laurits Christensen, borger i Horsens, på Karen Lauritsdatter i Hatting, i hendes egen nærværelse, hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Albret Jensen i Horsens for en klage, han skal have over hende forhvervet 11/3 1646, at han da skal have beskyldt hende at hun skulle have tagen en sort klæde skørt af hans mor Inger Jørgensdatters hus, så god som 7 sletdaler, uanseet han ikke har hende udtrykkelig navngivet, hvilket Karen Lauritsdatter ved Gud og sin salighed benægter, aldrig at have taget fra Inger Jørgensdatter enten skørter eller andet: så og efterdi Albret Jensens beskyldning og klage, såvel som fornævnte indstævnte vidnesbyrds vidne, han siden derpå ført har, angår fornævnte klæde skørt, som Karen Lauritsdatter ulovlig skulle have bekommet, og dog ikke i ringeste måde bevises, at hun dermed er taget i hænde, og efter loven dermed procederet, som det sig havde burdet, og Christence Lauritsdatter dog alligevel på tinge befindes slig førte vidne at have frembåret, Karen Lauritsdatter dermed at føre i vanlykke, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme beskyldning og tingsvidne deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Karen Lauritsdatter på ære eller lempe til nogen forhindring, men Albret Jensen deri pligtig at give hende til kost og tæring seks rigsdaler, og Christence Lauritsdatter i lige måde at give hende tre rigsdaler.

(402)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Bøvling slot, hans fuldmægtig Poul Jensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da at have stævnet Anders Christensen, barnfødt i Nordenkær, for en løgnagtig benægtelse, han med sine oprakte fingre og ed til Vandfuld herredsting 14/7 sidst forleden gjort har, at han ikke har været i Jacob Tomasen i Ferring hans hus eller gård den dag eller tid, som Jacob Tomasen har påklaget ham der at være, uanseet samme hans benægtelse med mange trofaste vidnesbyrd befindes løgnagtig at være: så og efterdi Else Jacobsdatter, Maren Lauritsdatter og Mette Jacobsdatter udførligen har vidnet, at den næste onsdag efter sankt hans dag sidst forleden noget før aften, kom Anders Christensen i Nordenkær i Jacob Tomasens gård, blev der om natten til om morgenen noget efter solen var oppe, og da som Jacob Tomasen var ude, tog han nogen gældsbreve, sat imellem loften og bjælken, og stak noget rent papir i steden igen, stukket dem siden derefter i lommen og gået bort ud af husen med dem, og i så måder vidnet og båret kundskab om den synlig gerning, de seet har, og endog Anders Christensen beskylder samme deres vidne vildig, formedelst de skal være Jacob Tomasens hustru og børn, så bestyrkes det dog alligevel med Jens Knudsens vidne, det Anders Christensen sig til ham har opladt at have en hans gældsbreve på 20 rigsdaler, til Jacob Tomasen givet, dersom han ville betale ham, ville han få ham den igen, så ---- som og i lige måde med Jens Christensen og Anne Olufsdatters vidne befæstes, at de den næste onsdag efter sankt hans dag, som Else Jacobsdatter og hendes medfølgere om vidnet har, så Anders Christensen, noget førend solen gik ned, kom af sønden og gik ned til Jacob Tomasens gård og ind i gården, bevises og med Elle Andersdatters vidne, det hun og samme onsdag aften så en karl fik mad med Jacob Tomasen, og han kaldte ham Anders Christensen, det og i lige måder med Peder Jespersens vidne bevises, det han den næste torsdag efter sankt hans dag var til Jacob Tomasens at arbejde for ham, og efter solens opgang kom der en ungkarl ud af Jacob Tomasens sønder dør, budt god morgen til ham og Jacob Tomasen, som de stod og arbejdet, og Jacob da svaret ham dertil, og kaldt ham Anders Christensen, og sagde han lå der om natten, hvilken vidne Peder Espensen siden til tinge har gestendig været, og ydermere vidnet at han siden den tid nogle gange har seet samme karl der ved tinget og andre steder, og var ham fuld vitterlig at det var Anders Christensen i Nordenkær, som fornævnte dag udkom af Jacob Tomasens salsdør, som han vidnet har, så det ene i så måder med det andet stadfæstes og bekræftes, og aldeles intet derimod fremlægges, hvormed samme vidner, klage og sigtelse kunne rykkes, ikke jo så at være gjort og sket, som om vidnet, klaget og sigtet er, meget mindre Anders Christensen beviser eller sig erklærer da på de tider andre steder at have været, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod samme vidner, klage og sigtelse, såvel som den ransed, som derefter over Anders Christensen svoret og drevet er, at kunne sige, men ved magt at blive, og Anders Christensens benægtelse, som han deri imod Jacob Tomasens klage gjort har, magtesløs og løgnagtig at være.

(411)

24/10 1649.

** var skikket velb fru Anne Lunge, salig Just Høgs, til Gjorslev hendes fuldmægtig Peder Jacobsen, forrige foged på Asmildkloster, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, indeholdende hende da efter 14 dags opsættelse at have stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård for en summa penge, nemlig 460 rigsdaler, han hendes salig husbond Just Høg efter sit til ham udgivne håndskrifts formelding skyldig været har, og fru Anne Lunge derpå dom til Skodborg herreds ting over Erik Krabbe har ladet forhverve 3/9 1649, hvilke dom fru Anne Lunge formener ret at være, og derfor hende bør her til landsting at tilnævnes to gode mænd, som i Erik Krabbes jordegods kunne gøre hende indvisning: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes to forseglede og underskrevne håndskrifter, hvorpå endnu resterer ubetalt 460 rigsdaler med des efterstående rente og interesse, og sagen til hjemtinget findes indstævnet, og der endelig dom ganget, som forskrevet står, såvel som og her til landsting indkaldt, og i seks uger til i dag optaget, og opsættelsen til hjemtinget læst og forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller uden bevilling imod recessen kan gøre længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør at betale fornævnte 460 rigsdaler med deres efterstående rente og interesse skadesløs at betale fru Anne Lunge efter hans forpligts indhold, og derfor tilfinder velb Erik Lunov til Viskumgård og Ove Blik til Nørbeg, som Peder Jacobsen på fru Anne Lunges vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre fru Anne Lunge udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da fru Anne Lunge i andet Erik Krabbes gods og løsøre at indvise, hvor det findes kan, så hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld, og det efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.

(413)

** var skikket Christen Jensen, nu boende i salig Mikkel Vibes kro ved København, hans fuldmægtig Jacob Jensen med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård for 400 rigsdaler med des pådragne rente, interesse og skadegæld, Erik Krabbe til Skodborg herreds ting 3/9 sidst forleden er tilfunden at betale, eller og at have indvisning i hans gods og løsøre, hvilken dom Christen Jensen formener så lovlig og ret at være, at den bør ved sin fuldmagt at blive, og ham at tilnævnes to gode mænd her af landstinget, som ham for samme sin gæld, rente og al anvendt bekostning kan indføre i Erik Krabbes løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne brev på 400 rigsdaler in specie med sin rente, sagen og til hjemtinget har været indkaldt, og der dom ganget, som for er rørt, såvel som og her til landstinget siden derefter i lige måder hid stævnet, og i seks uger til i dag optaget, så imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør at betale Christen Jensen samme summa penge med efterstående rente, skadegæld og interesse skadesløs, og fordi tilfinder velb Ove Blik til Nørbeggård og Erik Blik til (blank), som Jacob Jensen på Christen Jensens vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Christen Jensen udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Christen Jensen i andet Erik Krabbes gods og løsøre at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.

(415)

** var skikket Peder Christensen, byskriver i København, hans fuldmægtig Jacob Jensen, indvåner i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård for 600 rigsdaler in specie kapital, han efter hans udgivne håndskrift er Peder Christensen skyldig, hvilke 600 rigsdaler med des pådragne rente, interesse og skadegæld Erik Krabbe til Skodborg herredsting 3/9 sidst forleden er tilfunden at betale, eller at have indvisning i hans gods og løsøre, hvilken dom Peder Christensen formener lovlig og ret at være, og han bør at tilnævnes to gode mænd her af landstinget, som ham for samme gæld kan indføre i Erik Krabbes løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges Erik Krabbes forseglede og underskrevne skadesløs brev på 600 rigsdaler in specie med sin rente, sagen og til hjemtinget har været indkaldt, og der dom ganget, som for er rørt, såvel som og her til landstinget siden derefter i lige måder hid stævnet, og i seks uger til i dag optaget, så imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Krabbe jo pligtig er og bør at betale Peder Christensen samme summa penge med efterstående rente, skadegæld og interesse, og fordi tilfinder velb Ove Blik til Nørbeggård og Erik Blik til (blank), som Jacob Jensen på Peder Christensens vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Krabbes bopæl, der udæske og gøre Peder Christensen udlæg af Erik Krabbes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Peder Christensen i andet Erik Krabbes gods og løsøre at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning, som de ville ansvare og være bekendt.

(417)

** var skikket velb Keld Sørensen til Tredje hans visse bud Mourids Lauritsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Mads Jensen, fordum boende i Ringkøbing, for 198 rigsdaler han, efter to hans udgivne håndskrifters bemelding, er skyldig bleven, hvilke penge med des pådragne rente Mads Jensen til Ringkøbing byting 5/3 1647 er tildømt at betale inden 15 dage med sin interesse eller skadegæld, eller da at have indvisning i hans bo og fædrene arv, hvilken dom Knud Sørensen formener så lovlig og ret at være, at den bør ved sin fuldmagt at blive, og ham efter KM forordning bør at tilnævnes to gode mænd her af landstinget, som ham for samme gæld kan indføre i hvis ejendomme og adelsgods, som Mads Jensen til sin anpart efter sin salig far arveligen tilfalden, og med to gode mænd blev indført i 19/2, 20/2 og 22/2 sidst forleden, liggende i Hammerum herred, Hjerm herred og Bølling herred: da efterdi for os fremlægges Mads Jensens to forseglede og underskrevne skadesløs breve, til Knud Sørensen udgivet, hvorpå endnu skulle restere 198 rigsdaler, så dom derpå til Mads Jensens værneting ganget er, som forskrevet står, såvel som siden derefter her til landstinget i lige måder indkaldt, og sættes i rette om Knud Sørensen for samme sin gælds fordring ikke jo ved gode mænd at have indvisning i hvis jordegods, som Mads Jensen for hans anpart med andre hans medarvinger kunne være efter indført i en del fornævnte bonde og Hartvig Rostrups jordegods, eftersom formenes Mads Jensen ikke andet til samme gælds betaling skulle have for sig med at rette, og sagen i seks uger derom til i dag er optagen, og ikke Mads Jensen eller nogen er mødt hertil at svare eller gensigelse imod at gøre, endog opsættelsen to gange til Ringkøbing byting findes læst og påskrevet, efter des opskrifts bemelding, som for er rørt, så imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Mads Jensen jo pligtig er at betale Knud Sørensen samme summa penge efter hans skadesløs brevs indhold, og fordi tilfinder velb Claus Dyre til Sindinggård og Jesper Vognsen til Østergård, som Mourids Lauritsen på Knud Sørensens vegne dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og i KM foged og vurderingsmænds nærværelse først at drage for Mads Jensens bopæl, og der til samme gælds fordring at udæske betaling af hans løsøre og formue, sker der ingen fyldest, da fornævnte gode mænd i hvis jordegods, som Mads Jensen med andre hans medarvinger pro kvota arveligen kan være tilfalden og berettiget i bemeldte bonde og Hartvig Rostrups jordegods, efter fornævnte gode mænds likvidering og indførsels indhold at indvise, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, så at Knud Sørensen bekommer fuld udlæg for sin gælds betaling, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(420)

** (til Oluf Bucks opsættelse i Kolding) så mødte Niels Iversen byfoged såvel som Mads Jensen: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag med parternes bevilling opsat til snapslandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og den på beråbte kontrakt, som for beskyldes, fogden sin dom har på funderet, da til fornævnte tider ved beskyldning lovlig at indstævnes.

** (til Sidsel, Peder Jensens, i Strårup hendes opsættelse) så mødte Niels Iversen, byfoged i Kolding, på Anne Andersdatter og Peder Kyeds vegne med fuldmagt og begæring, sagen nogen tid måtte bero: da for nogen lejlighed sig heri begiver, er samme sag opsat med parternes bevilling til snapslandsting førstkommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(423)

7/11 1649.

** var skikket Christen Pedersen i Fjerbæk i Lydum sogn, fordum boende i Skjern mølle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Gødesen i Kovstrup og Erik Christensen i vester Venner for et vidne, de 23/3 1648 på Hind herreds ting, deres egen far og bror Christen Gødesen til behjælpning, vidnet har, formeldende Christen Pedersen skulle have sagt, han var salig Tomas Gødesen noget skyldig, det skulle han betale Christen Gødesen uden skade, hvilke deres vildige vidne Christen Pedersen højligen benægter usandfærdig at være sig aldrig at have haft slige ord med Christen Gødesen, ej heller at have været Tomas Gødesen nogen penge skyldig: da efter sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes påskrevet, at være læst og forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller uden bevilling imod recessen kan gøre længere forhaling, da finder di efter sådan lejlighed samme vidner, domme og deler magtesløs at være, og ikke at komme Christen Pedersen til nogen forhindring, og efterdi Christen Gødesen ikke nu såvel som tilforn er mødt herimod at svare, og i så måde deri Christen Pedersen ved slig udeblivelse imod forordningen omkostning tilføjet, da bør han at give Christen Pedersen til kost og tæring tre rigsdaler.

(425)

** var skikket Anne Jensdatter i Lundsby hendes visse bud Christen Nielsen Obling med en opsættelse her af landstinget 36/9 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Tomas Christensen i Skodsbøl for et vidne, han til Nørherreds ting 29/6 vidnet har, at han har haft en ond mistanke til Anne Jensdatter for trolddom, og at hun med trolddoms kunst var årsag til den sygdom, hans mor for nogen tid siden havde, og ikke samme vidne be ----, at Anne Jensdatter har været i nogen udsætmål med hans mor eller lovet hende ondt, ikke heller nogen visse år, dag eller tid om bemelder enten hun har været syg, eller hun selv har klaget på Anne Jensdatter i nogen måder, mener fordi samme vidne bør magtesløs at blive: da endog sagen i seks uger til i dag er optagen, og ingen er mødt hertil at svare, så befindes samme sag alligevel at være hvilke ved nævn efter loven burde at være ordelt, hvorfor vi og efter dis lejlighed ikke vidste på fornævnte indstævnte vidner at kunne dømme, men hvo påskader kalde sig på nævninger derom først efter loven at tove, som det sig bør, og siden gås om hvis ret er.

(429)

** (til Mikkel Basses opsættelse) så er ingen mødt noget herimod at svare: hvorfor sagen er opsat til i dag seks uger, da dem her at møde, og gås derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse forinden lovlig at læses, og efterdi (blank) ikke er mødt, og i så måde Mikkel Basse omkostning tilføjet imod forordning, da bør han at give Mikkel Basse til kost og tæring to rigsdaler.

** (til Mikkel Hansen i Tyvkær hans opsættelse) så mødte Mikkel Basse: da for nogen lejlighed og med parternes bevilling blev sagen opsat til snapslandsting først kommende, og dem da her at møde og gå derom hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse til hjemtinget forinden lovlig forkyndes, og dersom Mikkel Basse ikke da her personlig kan møde, da med nøjagtig tingsvidne eller i andre måder ved hans signets bekræftelse at give den fuldmagt, som for ham skal gå i rette.

** var skikket velb fru Birgitte Brockenhuus, salig Jacob Ulfelds, til Urup hendes fuldmægtig Hans Johansen, ridefoged til Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Peder Jensen i Harresø for et vidne, han til Nørvang herredsting 17/4 sidst forleden vidnet har, anlangende det salig Peder Poulsen, som boede i Givskud, kom til ham i hans gård med to sorte mærplage og bad ham, det han skulle lede dem hjem i hans gård, hvilke han også skal have gjort, og ikke Peder Jensen har kunnet vide af hvem Peder Poulsen samme to plage har bekommet, ej heller hvad år eller dag, det skulle være sket, tilmed har vidnet på en død mand, mener derfor samme hans vidne bør magtesløs at være: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd på begge sider ikke befindes at have vidnet på fersk fod, men rum tid efter sådant ---- var sket, som dog ikke med brev eller segl bekræftes, meget mindre parterne det vil gestendig være, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner deri så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(433)

** var skikket Niels Simonsen i Grenekrog på den ene og havde stævnet Matias Gregersen i Hindum og Niels Gregersen i Trøgelborg på den anden side for et vidne, de til Slavs herreds ting 19/3 sidst forleden vidnet har, at 21/3 1645 da at skulle hos været i Loft, seet og hørt, at Niels Simonsen skulle have i hånd taget Christen Nielsen Gilbjerg og lovet ham 18 sletdaler for hans salig bror Oluf Simonsens barn, Oluf Simonsen, hans kost og underholdning hvert år mens han var hos ham, hvilke vidner Niels Simonsen højligen benægter, det han aldrig har lovet ham nogen penge eller penges værd, derfor formener, at de har på vidnet ham samme vidne af had og avind, ikke heller at være vidnet på fersk fod: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd befindes ikke på fersk fod at have vidnet, men lang tid efter sligt skulle være sket, at have båret kundskab, som dog ikke med Niels Simonsens brev eller segl bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne såvel som Rasmus Mortensen og hans medfølgeres kundskab, som ikke til tinge er vidnet eller varsel for givet, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Niels Simonsen til nogen forhindring.

(434)

** var skikket Morten Christensen Høst og Peder Christensen Trans, borgere i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Svend Poulsen, rådmand der sst, for en dom han til Lemvig rådstue 13/7 nu sidst forleden afsagt har, og tildømt salig Laurits Jensens søn, ved navn Peder Lauritsen, det Morten Høst og Peder Trans skulle levere Peder Lauritsen hvis, han kunne tilfalde efter hans salig forældre, som beholden er, eller derfor at lide tiltale, uanseet det Laurits Hansen og Christen Jepsen ikke det ringeste endnu har leveret fra dem af hvis gods, de har haft under hænder, hvilket formynderskab de er fradømt, og Morten Høst og Peder Trans er tilsat samme ganske formynderskab at forestå: så og efterdi den kendelse og afsigt om den omtvistede formynderskabs regnskab og mangler her i dag er pådømt at være som ugjort var, efter vores doms indhold, og fornævnte dom, nu hid kaldt er, sig derpå beror, da bør den efter slig lejlighed deri magtesløs at være.

(436)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Barbara Nielsdatter i Kolding, for at eftersom hun er tilbudt her på landstinget 11/4 sidst forleden, at hun den 14. dag skulle sig ved sin ed purgere på Kolding rådhus. hvilket ikke udførligen skulle være sket, men deri som ellers med spidskundige ord ville hendes benægtelse sig selv befri, eftersom ikke er bevist nogen akkord derom at være gjort, men sagen alene derpå skal bero, at hun skulle purgere sig med sin ed, om Hans Jørgensen havde bekommet de penge, de to kvittantser om formelder, eftersom han på landstinget har fragået intet at have bekommet at det, de om formelder, men hun at have beholdt både kvittantser og penge, og formener efter slig lejlighed Barbaras benægtelse bør magtesløs at blive, og hun pligtig de 60 daler, som den proces af forårsages, såvel som og billig kost og tæring at erstatte. endnu havde Gertrud Andersdatter stævnet Tomas Eskildsen og Niels Andersen i Kolding for et vidne, de 25/7 sidst forleden på Kolding byting vidnet har, anlangende den overfald, Barbara Nielsdatter sst og hendes datter Anne Nielsdatter og hendes pige Margrete 12/7 imod Gertrud Andersdatter beganget har: da efter flere ord dem imellem var, da indgav Gertrud Andersdatter og Barbara, salig Niels Jepsens, deres indstævnte tvistighed på to dannemænd, hvortil Gertrud Andersdatter på sin side tog Claus Christensen Skriver, og Barbara, salig Niels Jepsens, derimod tog Bertel Jensen, begge rådmænd her i Viborg, de og samtlig der foruden tilnævnte Peder Bering, borgmester sst, hvilke tre dannemænd skal forsamles i Claus Skrivers hus 9/11 først kommende, og da at have fuldmagt Gertrud Andersdatter og Barbara, salig Niels Jepsens, om deres indstævnte tvistighed at imellem sige, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder, skal stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(438)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup hans fuldmægtig Christen Pedersen i Risbøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Niels Skade til Mosbøl, for han ikke efter sin udgivne brev og forpligt har indløst Bendix Norbys hånd og segl, som han for Niels Skade har udsat og lovet til Jens Pedersen i Åsted for 100 rigsdaler, hvilke sag Bendix Norby til hjemtinget skal have ladet dom forhverve for, menende samme herredstings dom lovlig og ret at være, og bør her til landstinget at konfirmeres og befaling til gode mænd at have, som ham kan udlæg gøre i Niels Skades løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Niels Skades skadesløs brev, til Bendix Norby udgivet, for løfte som han for ham til Jes Pedersen i Åsted for hundrede rigsdaler in specie gjort har, så sagen derom til hjemting har været indkaldt, såvel som og her til landsting i lige måde indstævnet, og i seks uger til i dag optagen, og opsættelse til hjemting forkyndt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Skade jo pligtig er og bør at betale Bendix Norby samme 100 rigsdaler med rente, interesse og skadegæld, og fordi tilfinder velb Christen Lange til Hesselmed og Laurits Pogwisch til Skrumsager, som Christen Pedersen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Niels Skades bopæl, der udæske og gøre Bendix Norby udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden for fornævnte løfte at likvidere, sker dem ikke der fyldest, da ham i andet Niels Skades jordegods og løsøre at indvise, så han for samme sin løfte og gælds fordring bekommer fuld udlæg, og det efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(440)

** var skikket Mogens Hansen, født i Søgård, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Hansen i Søgård for efterskrevne tingsvidne, han af Ulfborg herredsting 14/6 1634, lydende at Hans Madsen i Søgård lod læse en seddel så lydende, har jeg Hans Madsen undt min søn Peder Hansen en part af min halve gård med så skel, at Peder Hansen skal avle og bjerge min part af gården, lige såvel som hans egen, dog i en fri fællig, hvilke vidne er forhvervet bag på de skøder, som her til landstinget er magtesløs dømt, og i så måder Mogens Hansen sin retfærdige arv at ville forvende. dernæst stævnet Maren Jensdatter i Søgård, salig Hans Madsens efterleverske, for en vedkendelse, hun 21/4 sidst forleden gjort har, hvori hun vedkendes Mogens Hansens arvepart, såvel som hendes eget, Mogens Hansen til største skade, og ikke Mogens Hansen nogen lovlig varsel at have bekommet, fordi han er fremmed og udenlands, giver ham dog varsel med otte dages stævning, mener det ikke lovlig at være. endnu hid stævnet Jacob Mikkelsen i Søgård for en dom, han til Ulfborg herreds ting 19/3 sidst forleden dømt har, angående Mogens Hansen og medarvinger, hvorover Mogens Hansen har været forårsaget at lade hid i rette stævne hans medarvinger for rigtighed på hans fædrene arv, registrering og vurdering, på det at han kunne vide sin lod, dog hans medsøskende har givet dem i fællesbo, uden skifte og deling, og Mogens Hansen har i rette sat og forment, hans medarvinger burde at føre boen tilsammen efter loven, hvilket herredsfogden har forbi gangen og ikke dømt på de poster, som for ham var i rette sat, årsagen at han selv boer på den gård, som omtvistes. endnu hid stævnet Maren Jensdatter med sin lovværge også Christen Hansen i Tarm, salig Mads Espensens børn og hustru, Mette Nielsdatter og hendes børn Maren Madsdatter og Anne Madsdatter, enhver med sin lovværge, og Peder Hansen, skriver på Skanderborg: så og efterdi bemeldte indstævnede to tingsvidner ikke alene iblandt andet angår uden om den fællig, som Peder Hansens far og mor med ham der i Søgård ville have, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner deri så nøjagtig, at de bør at komme Mogens Hansen på hans fædrene arvs fordring til nogen forhindring eller skade, og efterdi herredsfogden om fornævnte arv ikke befindes at have dømt på hvis, som for ham er i rette sat, enten til eller fra, da bør den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, da ham endelig på hvis, for ham i rette sættes, at dømme og underskede, som han vil ansvare og være bekendt, og efterdi herredsfogden med samme dom har Mogens Hansen omkostning tilføjet, bør han give ham til kost og tæring tre rigsdaler, men efterdi den anden dom er dømt efter Mogens Hansens brev, deri indført. som han ej fragår sig jo at have udgivet, da ved vi den dom ej at imod sige, og efterdi den dele, hid stævnet er, ej fremlægges, endog sagen over seks uger er optagen, da bør den ingen magt at have.

(443)

** var skikket Jens Nielsen i Hovvinkel hans fuldmægtig Jens Jensen i Prebensgård på den ene og havde stævnet Anders Madsen, Jens Madsen ung, Mads Madsen og Oluf Madsen, borgere i Lemvig, samt Svend Olufsen, byfoged sst, på den anden side for en udlæg og vurdering, de samtligen 2/3 sidst forleden har gjort i salig Laurits Jensens hus og gård og ejendom i Lemvig, og i samme udlæg udlagt til Jens Nielsen efter salig Laurits Jensens skadesløs brevs indhold, dateret 17/9 1627, for både hovedsummen og en del rente 168 sletdaler, uanseet at dommen, som fornævnte mænd har gjort udlæg efter, skal være forhvervet 28/7 1643, og fornævnte mænd og byfoged ikke da har gjort Jens Nielsen fuld udlæg for alle sin rente og skadegæld og omkostning og andet, som på salig Laurits Jensens skadesløs brev er blevet anvendt til 2/3 sidst forleden, samme udlæg er gjort, item stævnet Jens Trans, rådmand i Lemvig, for en dom han til Lemvig rådstue 4/5 sidst forleden efter samme vurdering dømt har, og deri kvit dømt salig Laurits Jensens børns formynder for Jens Nielsens tiltale for samme resterende rente og omkostning, og tilmed kvit dømt Laurits Hansen og Christen Jepsen for Jens Nielsens tiltale i fornævnte proces, uanseet at de slet ingen regnskab har gjort for fornævnte værgemål og formynderskab, som de har haft for salig Laurits Jensens børn, i nogen gælds betaling til Jens Nielsen, formener ham derover uret at være gjort: så og efterdi befindes Jens Nielsen engang tilforn at skulle have bekommet og søgt udlæg for hvis gæld, salig Laurits Jensen var ham skyldig, og ikke da for vurderingsmændene omkostningens summa at have specificeret, hvorvidt den sig da bedrog, og Jens Trans fordi har salig Laurits Jensens børns formynder for dis tiltale deri fri funden, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(447)

** var skikket Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for han 13/4 sidst forleden til Lemvig byting har sig til fordristet og tildømt Poul Offersen, at han skulle betale Anders Amorsen i Lemvig ni sletdaler og syv mark smør efter Anders Amorsens bog og egen opskrifts formelding, og Anders Amorsen aldrig skal bevise med Peder Offersens hånd eller segl, at han har handlet, købt eller tagen noget af ham i Lemvig siden 11/4 1647, som er med brev og segl at bevise: da efter flere ord dem derom imellem var, afstod Anders Amorsen samme indstævnte dom og bogs opskrift, og efter slig lejlighed bør det ikke at komme Poul Offersen til nogen forhindring i nogen måder.

(448)

** var skikket Hans Nielsen i Havrum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Simon Sørensen i Grundet for en dom, han ved sin fuldmægtig Frands Hansen i Hvejsel til Nørvang herreds ting 18/3 1648 over ham har ladet forhverve, hvori han er tilfunden til Simon Sørensen at betale 21 daler indfæst af den halve gård i Hedensted, Poul Hansen og Hans Poulsen påboer. i lige måde stævnet Poul Hansen og Hans Poulsen for en vidne, de til Hatting herreds ting 13/12 1647 vidnet har, formeldende deri at have vidnet, at de for ham har opladt den halve gård i Hedensted, som de iboer, såvel som Poul Hansen at have vidnet, at han samme dag var i Grundet med Hans Nielsen til Simon Sørensens, og der han skulle have fæst samme halve gård af ham og hans mor og udlovet til fæste 21 rigsdaler, hvilke deres vidne ikke er vidnet på fersk fod, ej heller han er gestendig at have lovet for samme fæste: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd ikke med Hans Nielsens brev eller segl bekræftes, han og ej heller sligt er gestendig, men benægter og fragår, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme vidne og dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(450)

** var skikket Bertel Jensen, rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet afgangne velb Eskild Gøyes arvinger, nemlig velb Henrik Gøye og velb jomfru Birgitte Gøye og Sibylle Gøye og deres lovværge for en summa penge, deres salig far, som er hovedstol 100 rigsdaler in specie med efterstandende rente, ham har skyldig været efter hans strenge og skadesløs brev og forskrivnings lydelse, hvorfor dom til Nørvang herreds ting i sagen falden er, så Bertel Jensen fordi har været forårsaget sagen i lige måde her til landstinget ladet indstævne, og formener bemeldte arvinger pligtig at være enhver sin kvota med hovedstol og rente, skadegæld og interesse at betale, og ham dertil gode mænd at forordnes, som ham derfor i deres løsøre og jordegods kan gøre indvisning: da efterdi for os såvel som for fogden er i rette lagt salig Eskild Gøyes underskrevne skadesløs håndskrift, hvori han sig og sine arvinger har til forpligtet at betale Bertel Jensen formeldte 100 rigsdaler, som forskrevet står, én for alle og alle for én, da ved vi ikke andet derom at sige, end salig Eskild Gøyes arvinger pro kvota jo bør at betale fornævnte 100 rigsdaler skadesløs til Bertel Jensen efter fornævnte forpligts indhold, og derfor tilfinder velb Jørgen Hartvigsen til Terpgård og Valdemar Lykke til Grindeslev kloster som Bertel Jensen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med herredsfogden drage for Eskild Gøyes arvingers bopæl, der udæske og gøre Bertel Jensen udlæg af deres løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden at likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Bertel Hansen i andet fornævnte arvingers løsøre og jordegods at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som de vil ansvare og være bekendt.

(451)

** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i sag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jens Jørgensen, borger sst, for et vidne han til Kolding byring 25/7 sidst forleden vidnet har, anlangende hvor han 6/7 næst tilforn skulle være bevist, at Jens Lauritsen med Mads Gregersen skulle været indkommen i Niels Iversens hus og klaget på Mads Gregersen, at han skulle have slaget ham, for han krævet nogen vognleje, for han skulle have aget ham noget på en Viborg rejse, og Jens Jørgensen da skulle have seet, Jens Lauritsen at være blodig ved hans mund, hvilke ikke med syn bekræftes, ej heller Mads Gregersen derfor at være sigtet for tingsdom med oprakte fingre og helgens ed efter recessen, ikke heller Mads Gregersen skal lovlig overbevises ham nogen sår og skade at have gjort, mener fordi samme enlige vidne ikke så noksom eller ret at være, at det bør nogen magt at have: så og efterdi Jens Jørgensen og Jochum Damcke ikke har om vidnet dem at have seet Mads Gregersen slaget eller gjort Jens Lauritsen nogen sår eller skade, og byfogden dog deri har, foruden bevis, tildømt Mads Gregersen at stå til rette og lide dele og tiltale, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være, og ikke at komme Mads Gregersen til nogen forhindring, men Niels Iversen pligtig for slig udstedte dom at give Mads Gregersen til kost og tæring to rigsdaler.

(453)

** var skikket Mads Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 5/9 sidst forleden dømt har, og tildømt Mads Gregersen at betale Peder Bartskær inden 15 dage efter bogens indhold, anlangende en gæld efter Peder Badskærs regnskabsbog, som skal i findes skreven, med Mads Gregersens egen hånd, dem at have gjort regnskab om alt hvis dem imellem været har indtil denne dag, og nu igen på en anden sted i fornævnte bog at være en gæld opskreven, hvilke gæld Mads Gregersen ved hans højeste helgens ed benægter sig ikke at være skyldig: så og efterdi samme dom og indstævnte bog ej fremlægges, endog sagen i seks uger til i dag er optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da efter slig lejlighed bør samme indstævnte dom og bogs opskrift magtesløs at være, og ikke at komme Mads Gregersen til nogen forhindring, og efterdi Peder Bartskær og Niels Iversen deri har Mads Gregersen omkostning efter dis beskyldning tilføjet, da bør Peder Bartskær for sin person at give ham fire rigsdaler, og Niels Iversen to rigsdaler til kost og tæring.

(454)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, befalingsmand på Skanderborg, hans fuldmægtig Peder Jensen, foged på Palstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom han 8/4 1648 dømt og afsagt har imellem hr Jørgen Andersen, sognepræst til Engbjerg og Harboøre sogn og sognemændene i Engbjerg, hr Jørgen Andersen til vilje, idet ham af Engbjerg sognemænd skulle årligen skulle gives to tønder byg, iblandt fornævnte sognemænd Oluf Parsberg skal have en bonde og tjener, navnlig Laurits Graversen i Engbjerggård, som Oluf Parsberg formener sker åbenbarlig uret, idet fornævnte herredsfoged ikke har villet anseet hvis KM fundats samt andre dokumenter, for ham har været i rette lagt, som i udtrykkelige bogstaver udtyder, præsterne i Engbjerg er af KM og kronens tiendekorn af Engbjerg sogn bevilget årlig to tønder byg, hvilken herredsfogdens dom Oluf Parsberg formener bør magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes Engbjerg sognemænd navnlig til samme dom at være stævnet eller deri navngivet, da efter slig lejlighed bør samme dom at være som udømt var, og hvo påskader, da efter lovlig stævning igen at indkalde sagen til herredsting, og fogden derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(455)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, befalingsmand på Skanderborg, hans visse bud Peder Jensen, foged på Palstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, indeholdende ham da at have stævnet velb Erik Krabbe til Strandbjerggård, for at eftersom han for nogen tid siden ved gode mænd da at have bekommet indvisning for hans gælds fordring, som beløber sig i en summa, tilhobe 1499 rigsdaler, i Erik Krabbes jordegods, hvorfor Oluf Parsberg efter slig lejlighed formener Erik Krabbe enten bør samme udlæg i hans efterskrevne jordegods fra ham at indløse, eller og det siden bør at følge ham og hans arvinger for ejendom efter KM forordning. hvorimod mødte til gensvar Oluf Nielsen Gadbjerg på sin husbond velb fru Sofie Staverskov, salig Laurits Ebbesens, til Revstrup hendes vegne og berettede, at Oluf Parsbergs ridemænd skal have gjort indførsel i en del Erik Krabbes jordegods, som fru Sofie Staverskov for hendes gælds fordring og pantebrevs forskrivning er gjort likvidering i, og derpå fremlagde efterskrevne likvidering, dateret Viborg 18/2 1648: så og efterdi befindes fru Sofie Staverskov tilforn ved gode mænds likvidation, efter Erik Krabbes pantebrev, og derpå gjorte annammelse, at have bekommet likvidering og udlæg for sin gælds fordring i en del Erik Krabbes jordegods, som Oluf Parsberg siden og har ved gode mænd ladet gøre indførsel i, da har vi efter slig lejlighed ikke deri vidst Oluf Parsberg samme gods for ejendom at tildømme imod forrige gode mænds likvidering og siden derefter på forhvervet landstings dom, som forskrevet står, men hvo påskader indkalde sig sagen for tilbørlig dommer, og gå derom hvis ret er.

(459)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have været forårsaget, i hendes mands fraværelse, til Kolding byting at have ladet indstævne Anders Nielsen sst for en rejsekjole, at hendes mand Hans Jørgensen uden hjemmel og minde har i hans fraværelse i Skive frataget og bortført, der han med Anders Nielsen var rejst efter nogen penge at skulle annamme efter to kvittantser, som han og hans mor Barbara Nielsdatter ham havde lovet der at forskaffe, som dog ej skete, og byfogden Niels Iversen i Kolding derfor skal have heden funden samme sag for sin tilbørlig dommer, da formenende Anders Nielsen bør at skaffe hjemmel til samme kjole eller at stande til rette efter loven. endnu havde Gertrud Andersdatter stævnet Ingeborg Jacobsdatter, Karen Jensdatter og Anne Jørgensdatter sst, for et vidne, de 29/8 på fornævnte byting vidnet har, hvilket vidne befindes vildigt, idet de er hovedmandens hustru og hendes tjenestepiger: og efter flere ord dem imellem var, da blev Barbara, salig Niels Jepsens, på hendes søn Anders Nielsens vegne nu her for retten med Gertrud Andersdatter forenet, det Barbara, Niels Jepsens, lovet og til forpligtet sig på hendes søns vegne nu til førstkommende juleaften at skal erlægge og betale til Gertrud Andersdatter selv, og ikke til hendes mand eller andre, tyve sletdaler i rede penge, og ingen andre varer, for fornævnte rejsekjole, og dersom det ikke sker, da Barbara, Niels Jepsens, at stå dele til Kolding byting næste tingdag efter først kommende jule helligt, uden dom, varsel eller skudsmål, og sagen hermed om fornævnte omtvistede rejsekjortel i så måder bilagt.

(461)

** var skikket Tomas Bager, borger i Tønder, hans fuldmægtig Hans Nielsen i Aptrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Møgeltønder, birkefoged til Møgeltønder birketing, for en dom han til Møgeltønder birketing 19/1 1648 dømt og afsagt har imellem Tomas Bager på den ene og Laurits Nissen i Møgeltønder på den anden side, samme sin dom dømt Claus Nissen fri for sit udgivne håndskrift, som han til sin bror Carsten Nissen, borger i Tønder, udgivet har, lydende på 800 mark lybsk, og samme summa pending har Claus Nissen til i dag, år og tid efter lejlighed betalt så nær som 91 daler, som han og årlig har forrentet sin bror Carsten Nissen i Tønder sin livstid, og efter hans dødelige afgang er hans gods skiftet og delt imellem sin bror og rette arvinger på den ene side og sin efterladte hustru Kirsten Namensdatter på den anden side, og hvis gælds breve, som fandtes i deres fælles bo, skulle hun beholde i sin lod, og samme håndskrift ikke skal findes fordulgt imod KM forordning eller reces, men noksom er renoveret, læst og påskrevet: så og efterdi at endog Hans Nielsen ej bemeldte brev fremlægger, så befindes den dog alligevel efter den dato, som deraf i bemeldte dom er indført, at skulle være 1621 udgivet, så fogden fordi efter recessens tilladelse, formedelst den da var over tyve år gammel, har Claus Nissen for Tomas Bagers tiltale kvit funden, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(463)

** var skikket Maren, salig Hans Pedersens, i Hjarup hendes visse bud Mads Gregersen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Erik Olesen i Noes, herredsfoged i Anst herred, for en dom han til Anst herreds ting 30/8 sidst forleden imellem Maren Hanses på den ene og Niels Jensen i Hjarup på den anden side dømt og afsagt har, hvori han i hans dom skal have hende tilfunden at betale ham 10 sletdaler efter en løs seddel, som for han skal være i rette lagt, bemeldende om husleje og andet, som hun skal være skyldig bleven, hvilke hun ved hendes højeste helgens ed benægtet sig aldrig at være ham skyldig for skillings værd siden 1648, det hendes salig husbond Hans Pedersen og Niels Jensen gjorde regnskab med hverandre: så og efterdi ikke befindes nogen bevis på fornævnte penge for fogden fremlagt, som ved brev eller segl kunne være bekræftet, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og ikke at komme Maren, Hans Pedersens, til nogen forhindring, og efterdi Niels Jensen hende deri ved slig ubeviste påførte trætte har omkostning tilføjet, da bør han at give hende til kost og tæring tre rigsdaler.

(464)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens efterleverske, i Kolding på sin svoger Erhard Ortwein hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Otte Sørensen, sætfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 18/7 1649 dømt og afsagt har, hvor i hans sentens skal have tilfunden Maren Hans Gertsens svoger Erhard at betale Hans Hansen, Oluf Ottesen, Hans ---- samtlig 23 sletdaler, og ikke har været for ham i rette lagt nogen regn ----, breve eller bevis, hvormed kunne gøres bevisligt, ham dem slig en summa penge med rette at være skyldig bleven, men aleneste hans som efter nogen klak bøger, som for ham skal være i rette lagt, hvorfor hun formener hendes svoger Erhard Ortwein med samme hans dom at have forurettet, hvorfor den bør magtesløs at være: så og efterdi samme dom, hid stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen i seks uger til i dag er optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke at komme Erhart Ortwein til nogen forhindring eller skade, men efterdi Maren, Niels Gertsens, at være af Hans Hansen, Oluf Ottesen og Hans Kær derved hende på fornævnte Erharts vegne omkostning påbragt, da bør enhver af dem at give hende til kost og tæring en rigsdaler.

(465)

** var skikket Keld Lauritsen i Bøgballe med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Andersen i Nebel, for eftersom han beviser med en dom af Brusk herreds ting 14/12 1639, at Hans Andersen er tildømt at stande Keld Lauritsen til rette for hvis, han hans part i den gård i Nebel i Brusk herred brugt har, hvilke han endnu ikke har talt hans minde for, hvorfor Keld Lauritsen har været forårsaget at lade ham forbyde at bruge hans part, disligeste delt ham bag på samme dom og forbydelse, desligeste beviser han med en dom af Brusk herreds ting 1/7 1648, det Hans Andersen i Nebel at være tildømt enten at tage pending for hans part, som er en broderlod og en søsterlod og tredje parten af en broderlod, som han har købt af Hans Andersens medarvinger, inden to måneder, eller indførsel i samme gård efter hans skøde og købebreve, indtil han bliver lovligen fornøjet og betalt efter hans korbydelse, men Hans Andersen det endnu imod hans hjemmel og minde besidder, og hverken stævnet dommen eller den billigen efterkommet. desligeste en dom af Brusk herreds ting 17/2 dette år, at Hans Andersen er tildømt at betale tre søsterlodder og tredje part af en broderlod, såvel som 9 års afgift, som er 89 sletdaler, formener samme dom lovlig og ret at være og bør ved magt at blive, og han af landstinget bør at nævnes to gode mænd, ham at indføre i samme gård og ejendom, så vidt han er deri berettiget. sammeledes stævnet Hans Andersen i Nebel med alt hvis han har i den sag at påstå, desligeste Hans Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, og Christen Hansen i Eltang, som samme dom udstedt har, om de vil have noget dertil at svare. herhos fremviste Keld Lausen først Hans Skovgård til Gundestrup, Karen Skovgård til Varho, Maren Skovgård til Oksholm og Anne Skovgård deres forseglede og underskrevne brev, dateret Odense 28/4 1580, hvori de har undt og givet Anne Jørgensdatter al den lod og anpart, de tilkom i den gård i Nebel, som hun da selv iboede, så hun den måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig ejendom. fremlagde og Morten Brock til Barløsegård, jomfru Margrete Skovgård og jomfru Karen Skovgård deres forseglede og underskrevne brev, dateret Barløsegård 15/7 1581, des indhold at de og har givet Anne Jørgensdatter al den lod og part, dem tilkom i den gård i Nebel, som hun da selv iboede, så hun dem måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger for arvelig ejendom. herhos blev fremlagt efterskrevne dom af fornævnte herredsting 1/7 1646, som indeholder Keld Laugesen da at have stævnet Hans Andersen for den anpart i den gård i Nebel, Hans Andersen påboer, som han både havde arvet og købt, og Hans Andersen var tildømt at stå ham til rette for hvis han hans part brugt har, og ikke da havde talt hans minde for, og da i hans skriftlige indlæg korbudt ham, at dersom Hans Andersen ville afstå samme gård med al sin rettighed, da ville han give ham for hvis, han havde i samme ejendom, halvt andet hundrede og ti sletdaler, eller og Hans Andersen ville give ham for enhver søsterlod, han havde deri, efter hans breves lydelse, enten rede penge eller forsikring, og da havde fogden der om sagt, at efter Keld Lauritsen med adskillige breve beviser sig til lod og anpart i fornævnte gård efter sine forældre, og Hans Andersen ikke har mødt eller nogen på hans vegne der noget imod at svare, eller ham at erklære, da fandt fogden Hans Andersen enten at tage pending for sin lod og anpart i fornævnte gård, eller og at give Keld Lauritsen pending eller nøjagtig forsikring for hans lod. endnu fremlagde efterskrevne dom af Brusk herreds ting 17/2 dette år, indeholdende blandt andet Keld Lauritsen da at have fremlagt en skøde, dateret Brusk herreds ting 15/1 1640, som lyder på en søsterlod, Keld Lauritsen har købt af Peder Pedersen i Gejsing, dernæst et købebrev, dateret Livstrup 15/2 1639 lydende på en broderlod, som Keld Lauritsen har købt af hans far Laurits Jørgensen i fornævnte gård i Nebel, endda og et underskrevet købebrev, dateret Gejsing 26/9 1640, lydende på en søsterlod Keld Lauritsen har købt af hans bror Søren Lauritsen, endnu et købebrev, dateret Livstrup 27/7 1637 formeldende Søren Lauritsen at have købt af hans fars søsters børn i sønder Bøl: da efterdi for os fremlægges bemeldte adelige gavebreve til Anne Jørgensdatter på hvis lod og anpart, de i den gård Nebel kunne tilkomme, så hun den måtte bruge og beholde til sig og sine arvinger til arv og ejendom, og Keld Lauritsen beviser sig med skøde, købebrev og andre dokumenter i fornævnte gårdspart at være til berettiget, som til hjemtinget er forhvervet dom over Hans Andersen, for han samme part i fornævnte gård brugte, og tilfunden at gøre fyldest for samme lodder og anpart eller derfor at lide, efter hvilken dom han og befindes til hjemting såvel som og her til landsting at være lovsøgt og delt bleven, bevises og med en anden dom af fornævnte herreds ting, Hans Andersen at være tilfunden enten at tage pending for sin lod og anpart i fornævnte gård og ejendom, eller og at give Keld Lauritsen penge eller nøjagtig forsikring for hans lod og anpart efter hans korbydelse, og efterdi ej befindes samme dom eller visse af kom af Hans Andersen at være rykket men i sin fulde esse, har Keld Lauritsen efter igen Hans Andersen til hjemtinget ladet indkalde og for fogden såvel som for os fremlagt hans underskrevne restants på hvis, han i ni år for hans anparter i bemeldte gård i Nebel med resterer, nemlig 89 daler, og han er tildømt ham at betale inden 15 dage eller indvisning i hans bo og løsøre, om dette ikke kunne til strække, da ham at have indvisning i Hans Andersens jordegods, sagen og her til landstinget har været indkaldt, og over seks uger til i dag optagen, og ikke Hans Andersen dog er mødt eller nogen på hans vegne herimod at svare, alligevel opsættelsen til hjemting findes forkyndt, som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans Andersen jo pligtig er og bør at betale Keld Lauritsen hans anparter i fornævnte gård, såvel som og bemeldte åringers restants af samme anpart, så vidt han lovlig er til berettiget, og efterdi dette i så måder, som for bemeldt er, frit gods anlanger, da tilfinder vi velb Herluf Mormand til Brandholm og Peder Mund til Merringgård, som Keld Lauritsen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem i herredsfogdens nærværelse drage til fornævnte gård i Nebel, og der af Hans Andersens løsøre for de parter, som Keld Lauritsen er til berettiget, såvel som og for fornævnte restants at gøre ham udlæg, sker dem ikke der fyldest, da Keld Lauritsen i fornævnte parter og Hans Andersens jordegods at gøre udlæg, for så vidt han lovlig deri kan tilkomme, og det fra dem at give beskrevet, som de vil ansvare og være bekendt.

(471)

** var skikket Morten Høst og Peder Trans, borgere i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Svend Bertelsen og Christen Madsen, Laurits Jensens børns formyndere, for en afsigelse de på Lemvig rådstue 2/9 forhvervet har, anlangende salig Laurits Jensens børn, over deres første formyndere, nemlig Christen Jepsen og Laurits Hansen deres mangler anlangende, som Morten Høst og Peder Trans, Christen Hansen og Laurits Hansen gjort har, og ikke samme manglers afsigelse er efterkommet, og tid efter anden opholden, børnene til største skade, så vidt de kunne komme til en endelig ende, hvorfor vi formener samme afsigelse ikke endelig men uendelig og i tvivl at være afsagt, og derfor bør magtløs at være, og Christen Jepsen og Laurits Hansen forpligtet at give og gøre samme mangler fyldest: så og efterdi samme kendelse og afsigt, hid kaldt er, ikke befindes så endelig at være gjort ved tiltale og gensvar på hver post, som det sig burde, da bør samme kendelse og afsigt at være som ugjort var, og det igen til borgmester, råd og overformynder at komme, og stykvis i deres afsigt, som de derom for dem skal give beskrevet, de besværgede poster at lade inddrage, og derpå parternes svar igen imod at indføre, og særligen på hver post at om kende, hvad ret og billig kan være, som de vil ansvare, og siden hvo derpå kan skade, da forbeholden at kalde sig det på tilbørlig steder og der gås om hvis ret er.

(474)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende hende at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 13/6 sidst forleden på bytinget der sst afsagt har, og deri dømt Jens Jørgensen kvit for hendes tiltale for værgemåls regnskab efter hendes salig bror Anders Andersen Hår, uanseet når de dokumenter, som han sin dom på funderet har, bliver redelig eksamineret og igennem seet, formener hun, de ej alene ikke skal befri Jens Jørgensen men fast mere ham at vedgange at have været den salig karls værge, Jens Jørgensens på råbte afkald også her til landstinget underdømt, hans fremlagte regnskab og ikke af nogen den salig karls arvinger, som Gertrud Andersdatter nu alene er, skal befindes at være konfirmeret, formener efter slig lejlighed fornævnte domme såvel som kontrakter, regnskaber og andre fremlagte dokumenter bør ikke at komme Gertrud Andersdatter til forhindring, at Jens Jørgensen jo bør at gøre hende rigtig værgemåls regnskab efter salig Anders Hår: så og efterdi byfogden sin dom på kontrakt, regnskab og breve, for ham af Jens Jørgensen fremlagt, som i hans dom er inddraget, såvel som og her for os in originali fremvist er, har funderet, og Jens Jørgensen for slig Gertrud Andersdatters tiltale fri funden, da vidste vi efter dis lejlighed ikke imod fornævnte byfogeds dom at kunne sige, men ved magt at blive, dog formedelst vores underhandling godvilligen lovet Jens Jørgensen i rede penge at give og forære Gertrud Andersdatter ti rigsdaler, som han til hende straks leveret, og hun til sig af ham annammet.

(477)

21/11 1649.

** var skikket Morten Knudsen i Skjern møllegård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Simonsen på Ager og Niels Christensen i Skjern mølle for et bænkebrev og kundskab seddel, de skal have udgivet for nogen tid siden, formeldende iblandt andet, at Morten Knudsen skulle have lovet dem at betale alle hans salig bror Simon Knudsens bort skyldige gæld, hvilke deres stuevidne, bænkebrev, kundskab seddel han højligen benægter, han aldrig har haft slig ord og tale med nogen, ej heller med hans brev, segl, tingsvidne eller nogen anden nøjagtig kundskab skulle bestyrkes, menende fornævnte kundskabs seddel og bænkevidner bør magtesløs at være: så og efterdi Christen Sørensen og Niels Christensen deres kundskab ikke med Morten Knudsens hånd eller segl bekræftes, bemeldte to domme, som 26/2 og 2/4 skal være udganget, hid stævnet er, og ikke heller er fremlagt, endog sagen i seks uger er optagen, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende fornævnte kundskab, såvel som bemeldte vurderings vidne, som efter fornævnte to domme kan være gjort, ikke heller fornævnte dom og dele, som formedelst samme kopi over Morten Knudsen forhvervet er, deri så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi den falds dele, i lige måde hid stævnet er og ikke fremlagt, da bør den og magtesløs at være, og ikke komme Morten Knudsen til nogen forhindring.

(481)

** var skikket velb Laurits Pogwisch til Skrumsager hans visse bud Bend Jensen, foged på Skrumsager, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Poulsen i sønder Bork og hans hustru Maren Christensdatter for et vidne, de til Nørherreds ting med Niels Nielsen Obling vidnet har 16/2 1647, hvori de har vidnet at Laurits Pogwischs tjener, Christen Nielsen i Obling, og hans hustru Kirsten Jensdatter og Christen Graversen skulle have borttaget og bortført noget af Niels Nielsens korn, som han med nam og tag skulle have ladet sig til vurdere af Søren Poulsens korn, og ikke deraf sat kirkens tiende, hvilke Søren Poulsen og hans hustrus vidne beskyldes, for det første at være i deres egen sag, som de har vidnet, lader sig anse at de ville tilvende sig andres korn at betale deres gæld med. så og stævnet Mads Madsen i Tarm bisgård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting 6/4 1648 dømt har, hvori han tildømt har Christen Nielsen, Kirsten Jensdatter og Christen Graversen at stande til rette, hvilke dom han på samme vidner har funderet, menende så bør magtesløs blive: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes påskrevet til hjemtinget at være læst, og ingen er mødt herimod at svare, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kunne gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være, og Niels Nielsen Obling at give Laurits Pogwisch til kost og tæring fire rigsdaler.

(482)

** var skikket Anders Axelsen i Vedersø kærgård hans fuldmægtig Oluf Pedersen Krag i Vedersø med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Johanne Eriksdatter, født i Nissum, nu tjenende Christen Lauritsen i Vedersø kærgård, og Knud Jørgensen i Stadil for et vidne, de til Hind herreds ting 9/8 nu sidst hans hustru Anne Madsdatter ud af had og andre til behjælpning på vidnet har, Johanne Eriksdatter har vidnet, at hun har taget en lam på fælles forte og gåen ind og taget livet af det, og Knud Jørgensen har vidnet, at den dag, han slog hø for Christen Lauritsen ved ----, da skulle have taget Christen Lauritsens får på fælles forte, og taget en lam fra det og slagtet, hvilket deres vidne ikke kommer overens, den ene vidner, at hun skulle taget et lam, og den anden vidner, hun skulle taget ---- på fælles forte, og ikke nogen vidner på nogen visse dag, eller hvad det var for en lam, hvad lød eller hvis lam det var, så deraf noksom kan erfares og eragtes, deres vidne usandfærdig at være, formener samme deres vidne bør magtesløs at være: da efterdi samme sag i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen findes påskrevet at være læst og forkyndt til hjemtinget, som forskrevet står, og ingen er mødt herimod at svare, vi ikke heller uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og ikke komme Anders Axelsens hustru Anne Madsdatter til nogen forhindring, og Niels Christensen ved Kær at give Anders Axelsen til kost og tæring to rigsdaler.

(485)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, befalingsmand på Ålborghus, og efter KM oprejsningsbrev havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred, at udlægge to at Erik Juels tjenere, nemlig Christen Tuesen i Lørslev og Ole Pedersen af Mors deres bane, som for nogen tid siden uskyldig skal være myrdet og omkommen og funden død på Randbøl hede, så er her til stede mødt en af sandemændene i fornævnte herred, Niels Madsen, på sine egne og medbrødres vegne og begæret, samme sag en tid lang måtte sig bero, på det de des bedre om samme mord og drab kunne udforske deres banemænd: da efter slig lejlighed bevilget Erik Juel samme sag at opstå, og Niels Madsen på sin egne og medbrødre sandemænds vegne bepligtet sig da her under samme hesteleje at møde, og gøre deres tov derom, som de i dag skulle have gjort.

(486)

** var skikket Maren, salig Peder Saxes, i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder hende da at have stævnet Peder Jørgensen, borger i Kolding, for et værgemål han af borgmester og råd er til forordnet at annamme på Else Nielsdatters børns vegne, og dette ikke endnu har villet efterkomme og annamme, hvilket værgemål afgangne Peder Saxesen har haft under hænder, men den fattige enke derfor tribuleret og nu forleden 17/10 skal have ladet forhvervet dele over hende, og hun den ikke har fået beskrevet, efterdi hun sig erbyder ham gerne at kontentere og forsikre, formener hun samme dele magtesløs at være: så efterdi fornævnte delsvidne ikke medfører Maren, salig Peder Saxes, for nogen visse summa at være lovsøgt og saggivet, så hun med dis betaling eller i andre måder kunne vidst sig derefter at rette, da finder vi efter slig lejlighed samme delsvidne magtesløs at være.

** var skikket Maren Andersdatter på hendes husbond Peder Hansen i Landskrona hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Knudsen Svane, borgmester i Vejle, Mads Jensen, rådmand sst, med flere indvånere i Vejle for en afsigt, de 23/7 sidst forleden i Jørgen Stålsens hus i Vejle var forsamlet, eftersom de samtlig af Viborg landsting 14/3 af os var til forordnet imellem Peder Hansen og hans hustru Maren Andersdatter og Hans Clemendsen, borger i Vejle, om deres to omtvistede poster, de dem imellem skulle likvidere og imellem kende, da eftersom de har tilfunden Hans Clemendsen en summa penge til husleje af Maren Andersdatters gods, så vidt dem godt syntes, og han burde med rette. belangende den anden post, efter Maren Andersdatters klage, rådstue vidner og syn, og eftersom Hans Svane og Mads Jensen selv har med været, både på rådhuset såvel som i Mads Clemendsens hus, og selv grangiveligen hørt, seet og forfaret, låse at være slagen udenfor Maren Andersdatters egen lås og lukkelse, og der forfaret den første dag af Maren Andersdatters gods ikke har medhandlet og omgået, som det sig burde, og på den anden dag er befundet noget af hendes gods på de åsteder igen indsat, og de dog samme sidste post om samme tvist har henfunden til deres overdommere, hvorfor Peder Hansen formener deri at være sket uret, og samme deres afsigt bør i den post magtesløs at blive: så og efterdi befindes sagen iblandt andet om hvis billig overfald, som Maren Andersdatter i Hans Clemendsens hus skal være vederfaret, her til landstinget tilforn indkaldt, og da formedelst det ærerørigt angik voldgivet, og Hans Svane og hans medbrødre dog intet derom kendt, men det fra dem heden funden, da bør den deres heden findelses post, hid kaldt er, at være som ugjort, og bemeldte dannemænd efter voldgiften endnu i dag 14 dage at møde i Hans Svanes hus, og da fuldkommelig om samme tvistighed og besværgede post endelig at om kende, hvor meget Hans Clemendsen for slig beskyldning bør Peder Hansen på hans hustru Maren Andersdatter vegne at erstatte og betale, og hvilken af parterne eller deres fuldmægtig, som ikke da til fornævnte tid møder til stede, da at stå sin vederpart for dis omkostning, som derpå siden kan følge, til rette.

(489)

** var skikket Niels Nielsen i Bastlund på sin egne og sin hustru Maren Andersdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jens Sørensen i Gråsand og Anne Sørensdatter sst for en vidne, de efter igen på deres forrige vidne, nu 7/5 sidst forleden til Ginding herreds ting vidnet har, og i nævningers eden indført, eftersom Niels Nielsen beretter sig ingen genpart deraf kunne bekomme, anlangende hvorledes Niels Nielsen og hans hustru Maren Andersdatter ved vold og magt at have tagen en sværm bier fra Søren Jensen i Gråsand og hans hustru Mette Jensdatter, som skulle sket den næste søndag efter sankt olufs dag sidst forleden, hvilke vidne Jens Sørensen og Anne Sørensdatter deres far, bemeldte Søren Jensen, til vilje vidnet har, tvært imod deres forrige vidne, dog er Niels Bastlund og hans hustru Maren Andersdatter ved fornævnte herredsting 28/6 sidst forleden en fuld ran oversvoret for fornævnte bier: så og efterdi samme sag befindes tilforn hid stævnet, og til endelig ende på fornævnte dannemænd efter bemeldte voldgifts indhold indgivet, og med Mads Vistisen og hans medbrødres vidne bevises, samme voldgift af Niels Nielsen at have været begæret, dog han selv her nu tilstår sig og den at have haft til stede, og i så måder deres vidne vedgår, da finder vi efter slig lejlighed den deres vidne ved magt at blive, og fornævnte dannemænd endnu på mandag otte dage at forsamles i hr Jens Christensens hus parterne om samme tvist efter fornævnte voldgifts indhold at imellem sige, og efterdi Niels Nielsen ikke tilforn samme voldgift har fremvist for voldgifts mændene, bør han at give til de fattige to rigsdaler, sammeledes og efterdi Søren Jepsen bagpå fornævnte voldgift har ladet oprippe sagen, og ført fornævnte vidner, nævnings ed og dom, da bør det deri magtesløs at være, såvel som og den sigtelse, hid kaldt er, og ej fremlagt, og Søren Jepsen deri i lige måde at give til de fattige to rigsdaler, og hvo af parterne eller deres fuldmægtige, som nu til fornævnte tid udebliver, ikke mødt for voldgifts mændene til stede, da at stå den anden til rette for hvis omkostning derpå kan følge.

(493)

** var skikket Niels Lauritsen i Smedegård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jensen i Herborg, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han 11/6 sidst forleden dømt og afsagt har, at efterdi Johan Wesseling beviser med skøde og adkomst, at samme Smedegård hans hustru Dorte Christoffersdatter og hendes arvinger efter hendes forrige husbond afgangne Peder Skrivers død er solgt og skødet af hans arvinger, så er Niels Lauritsen tildømt 4 års resterende landgilde at udgive til Johan Wesseling, imod Torsten Jensen Smedegård hans kvittants, som skal have oppebåren samme 4 års landgilde, efter hans pantebrevs indhold, formener samme dom ikke så lovlig forhvervet at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi befindes Johan Wesseling, efter sin for fogden fremlagte adkomst til Smedegård, at have søgt Niels Lauritsen for fornævnte åringers resterende skyld, og ikke Johan Wesselings kvittants, som nu for os fremvist er, da for fogden at have været fremlagt, uden Christen Jensens kvittering, som ikke med Johan Wesselings hånd bekræftes, så fogden fordi har tildømt Niels Lauritsen bemeldte åringers restants, såvel som de fire rigsdaler kost og tæring efter landstings dom til Johan Wesseling at betale inden 15 dage eller lide nam og vurdering i sin bo, da ved vi efter slig lejlighed ikke den hans dom, dog så vidt Johan Wesselings kvittants belanger undtagen, at imod sige, men ved magt at blive, og Niels Lauritsen for unødig trætte at give Johan Wesseling til kost og tæring fire sletdaler.

(495)

5/12 1649.

(ingen dommer. Henrik Jensen ene)

(0)

( år 1651 landstings udkastnings bog i Ribe stift. elske retfærdighed, i som dømmer på jorden. Peder Lauritsen )

(1)

15/1 1651.

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang hans visse bud og fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, indeholdende ham da at have stævnet Ib Christensen i Muldbjerg med flere for en afsigt, de 20/6 sidst forleden til Hind herreds ting afsagt har, anlangende den halve selvejer bondegård i Gammelby i Torsted sogn, Gravers Olufsen iboer, og Claus Nielsen har tredjeparten i, til hvilke 12 samfrænders afsigt Claus Nielsen ikke skal være givet så noksom lovlig varsel for syn på åstederne, som det sig bør, hvorfor Claus Nielsen formener ikke fornævnte afsigt bør nogen magt at have: så og efterdi bemeldte tingsvidne, som efter fornævnte samfrænders afsigt taget er, ikke formelder eller deri indsat, salig Niels Bunde i Lystbæk og hans hustrus arvinger navnlig derfor af varselsmændene at være stævnet og kald givet, dom det sig burde, tilmed og fornævnte samfrænder at have kendt på hvad stedsmål, som af samme bondegods udgives skulle, som dem ikke tilkom, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme samfrænders afsigt, ej heller den tingsvidne derefter taget er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være

(3)

** var skikket Jean le Clerck, borger og handelsmand i Christianshavn, hans fuldmægtig Jens Madsen Block af København og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM felttøjmester, anlangende en summa pending, den gode mand efter sin udgivne håndskrift til ham skyldig er. og efterdi Christian Friis sin skadesløs håndskrift ej til rette tid har efterkommet og fyldest gjort, da Jean le Clerck uden videre ophold i den gode mands jordegods for hovedstol, rente og interesse udlæg at stedes ved to gode mænd: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises forseglede og underskrevne skadesløs brev på bemeldte summa pending udgivet, hvilke summa ej til sin forfaldne tid skal være erlagt, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom faldet er, efter Christian Friises egen udgivne seddel, som der såvel som her for os er fremlagt, hvori han for samme gæld er varsel og kald gestendig, på det processen dermed ikke skulle opholdes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo pligtig er, efter sin håndskrifts bemelding, at betale Jean le Clerck samme summa pending med sin rente og interesse, og fordi tilfinder velb Knud Sørensen til Tredje og Mikkel Hvas til Søgård, som Jens Block nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Jean le Clerck udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da ham i andet Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så Jean le Clerck bekommer fuld udlæg for samme gæld, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(6)

** var skikket Knud Pedersen på Engelunds mark hans fuldmægtig Niels Jensen, foged på Kabbel, med en opsættelse her af landstinget sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Jensen i Gudumklosters mølle for en vidne, han 6/9 sidst forleden til Gudum birketing vidnet har, at ved kyndelmisse tid 1649 da kom Knud Pedersen og hans hustru Anne Nielsdatter til Gudumklosters mølle med noget korn, de ville have malet, og visse dag derefter da hentede de samme korn igen, som han da havde malet for dem, da samme tid da blev der ud af huset bort stjålen en pose med nogen mel i, hvilket skulle have været Mads Pedersens pige i nør Tang, og samme pose skulle Mads Pedersen og hans ---- Anne Pedersdatter og lagt på deres vogn, hvilke vidne Knud Pedersen højligen benægter: så og efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og fornævnte vidner dog alligevel ikke fremlægges, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(8)

** var skikket Niels Poulsen i Hove kirkegård med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for to domme, som han i een sag dømt og afsagt har 28/7 og 18/12 nu sidst forgangen 1649, dog uanseet de i een sag forhvervet er, og på een gæld, formener herredsfogden deri stor uret at have gjort, idet at han dømmer to domme i een sag og på een gæld på Niels Poulsen, og ikke årsmål var i, som imellem dem var sat, som videre af deres kontrakt erfares kan, tilmed har han givet Margrete Jensdatter af hans egne penge 81 sletdaler, og der endnu står tilbage en år af fornævnte mål, som ej er kommen til ende, hvilke Niels Poulsen gerne med rede penge vil betale, såvel hvis fædrene arv, hun kunne tilfalde efter hendes salig far Jens Lauritsen, som boede og døde på Tolbjerg, og herredsfogden det ej ville anse, men tildømt ham fornævnte pending at betale i den ene dom, og i den anden dom dømt Niels Poulsen til at betale fornævnte penge med sin rente og omkostning, og dog på een gæld, og samme domme ikke derfor stemmer overens med hverandre, formener herredsfogden dermed uret at have gjort, og hans dom magtesløs at blive: så og efterdi befindes samme to domme på Niels Poulsens skadesløs forpligt at være funderet for forberørte 100 rigsdaler, han sin steddatter Margrete Jensdatter har kendt sig for hendes fædrene arv skyldig at være, såvel som og der foruden for 5 års rente, imidlertid hun har været fra ham, hvilket Niels Poulsen ikke fragår, eller det af beviser, så vurdering og udlæg derfor skal være gjort hos ham, og berettes begge domme og vurdering alene for en gælds fordring i så måde at være ganget og gjort, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod fornævnte domme og vurdering at sige, og efterdi i så måder hos Niels Poulsen for samme gælds tilkrav er gjort udlæg, da bør fordi deri samme forpligts vidner og domme ham at tilstilles, og ej videre end sket er ham til forhindring at komme.

(13)

** var skikket Niels Poulsen i Kirkeby med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, indeholdende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Andersen på Yderstræde for en dom, som han 1/12 1649 over ham har ladet forhverve til Vandfuld herreds ting, anlangende nogen penge Niels Poulsen skulle være Gregers Christensen i Galtmose skyldig til minde og opladelse af nu i fæste har, anlangende at Gregers Christensen skulle være hans formand afgangne Jens Andersen, som boede og døde i Galtmose, hans tre børn, som han er stedfar til, nemlig Jens Jensen, Maren Jensdatter og Sidsel Jensdatter, som er hans brors børn en summa skyldig, som han har været værge for, og samme penge forhvervet en uendelig dom over Niels Poulsen for, og dog på adskillige steder måtte fornævnte penge udgive og betale, førend han samme gård til fæste kunne bekomme, dog uanseet at Christen Andersen på Yderstræde har en gang taget udlæg fra Gregers Christensen i Galtmose derfor i hans bo, gods og løsøre, og det ej måtte ansees, men pludselig ville overfalde Niels Poulsen for 90 daler, som han til Gregers Christensen udgivet har til mindelighed og opladelse af Galtmose, formener Niels Poulsen samme dom og alt hvis andet, i samme sag gangen er, bør magtesløs at være: så og efterdi ikke bevises Gregers Christensen eller nogen andre på hans vegne straks på fersk fod at have gjort nogen annammelse eller udlæg hos Niels Poulsen i samme 90 daler, han ham til gårds minde bekendt sig skyldig at være, men fast mere med Gregers Christensens forseglede brev bevises, det Niels Poulsen på hans vegne skulle betale en del hans kreditorer hvis gæld, han dem skyldig var, ud af fornævnte gårds minde, og fogden dog Niels Poulsen tilfunden den ganske summa, bemeldte 90 daler, at betale eller indvisning at lide, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(16)

**var skikket Gregers Clemendsen i Andrup med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurits Christensen på Fanø og salig Jep Christensens arvinger af Veldbæk for et vidne, Jep Christensen og Laurits Christensen til Skast herreds ting 24/10 1648 vidnet har, formeldende i sin mening at Gregers Clemendsen lovede dem på deres salig far Christen Hansens vegne 55 rigsdaler for 5 øksne, som Jens Lauritsen, foged på Krogsgård, bekom, hvilke deres vidne Gregers Clemendsen beskylder blandt andet ikke at være vidnet på fersk fod: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Gregers Clemendsens ord og løfte om samme øksnes betaling, som ikke med hans brev bevises, men han det benægter og fragår, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være, og ikke at komme Gregers Clemendsen til nogen forhindring.

(18)

** var skikket hr Jens Jensen i Herslev hans fuldmægtig Jens Clemendsen i Viborg på den ene og havde stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom som han til Brusk herreds ting 20/4 sidst forleden imellem hr Jens Jensen på den ene og Johan Styrck på den anden side dømt og afsagt har, i hvilken hans dom han skal have ham tilfunden at betale Johan Styrck 35 sletdaler for græsløn i den forleden ufredstid, efter nogen missiver og sendebreve, som hr Jens Jensen Johan Styrck tilskrevet har, uanseet at samme missive intet om formelder, hvor meget hr Jens Johan Styrck skyldig er, dernæst at der ingen skriftlig kontrakt af Johan Styrck eller hans fuldmægtig i rette er lagt: så og efterdi ikke befindes herredsfogden Anders Jørgensen i sin dom at have ladet inddrage de breve og dokumenter, som Johan Styrck hr Jens Jensen tiltaler efter, for de penge han ham skulle skyldig være, og dog alligevel sig derpå funderet, da har Anders Jørgensen sig dermed forseet, og den hans dom magtesløs, og ham pligtig at give Johan Styrck derfor til kost og tæring to rigsdaler, og sagen til herredstinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne i hans dom at lade inddrage, og derefter at dømme som han vil ansvare og være bekendt.

(20)

** var skikket Maren, Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget 4/11 sidst forleden, indeholdende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom som han til bytinget imellem hende og hendes børn på den ene og Magdalene Udsdatter, salig Bertel Knudsens, og hendes børn på den anden side 15/1 sidst forleden dømt og for retten afsagt har, anlangende nogen pantsatte ejendom, som salig Niels Gertsen skal have til Jep Poulsen Slagter sst i pant, nemlig to boder i Bøddelstræde, og Jep Poulsen samme to boder til Bertel Knudsen skal have solgt for en summa pending, og samme boder af ham er nedbrudt og nye i steden opsat, imod hendes salig husbond Niels Gertsens vilje og minde, og der udover samme sag været til landstinget indstævnet. og sagen der forligt, og de udlovede penge, det omtvistede ejendom anlangende, at være erlagt, da vidste fogden ikke rettere at kende, end de pantsatte jorder, toft og ejendom i Bøddelstræde bør at være salig Bertel Knudsens hustru og arvinger følgagtig, hvori hun formener sig højlig forurettet. sammeledes stævnet Magdalene Udsdatter med hendes børn, Ude Bertelsen, Knud Bertelsen, Søren Bertelsen. så mødte Peder Helt i Kolding på sin hustru Magdalene Udsdatter og hendes børns vegne og fremlagde ovennævnte dom af Kolding byting 15/1: så og efterdi byfogden Niels Iversen sin dom på landstings kontrakt har funderet, endog den i hans dom ikke befindes indført, som det sig burde, da bør den hans dom fordi at være som udømt, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dokumenterne i hans dom at indføres, og ham derefter endelig at dømme og adskille, som han vil ansvare og være bekendt, og Niels Iversen deri at give Maren, salig Niels Gertsens, til omkostning fire rigsdaler.

(21)

** (til Maren Eskesdatters opsættelse) da er sagen opsat til i dag, og nu mødte Niels Poulsen i Bjert og Mikkel Basse på deres egne og medbrødre sandemænds vegne med de indstævnte vidner, kundskab og sandemænds eder, og formente det ret at være. dertil svarede Mikkel Eskesen og formente, det Maren Eskesdatter ganske uskyldig at være i bemeldte piges død, og derpå fremlagde et tingsvidne af Brusk herreds ting 11/1 sidst udganget, Kirsten Jensdatter i Bjert med flere at have vidnet, at Anne Nielsdatter, som døde i Eltang, hendes mor Maren Peders havde sagt, at den skade, som hun havde på hendes kindben, det havde hun faldet og stødt sig i hendes sygdom. endnu et tingsvidne af Jerlev herreds ting 23/10 sidst forleden, af Mikkel Eskesen i Lejrskov forhvervet og af Claus Bartskær i Torsted vidnet, at Mads Hansens hustru i Stenderup har været af og til med et lidet barn hos ham, han har haft under hænder at kurere og læge, og formente Mikkel Eskesen dem ret at være, hvilke vidner ej af sandemændene var hid stævnet: hvorfor samme sag med bevilling til i dag otte dage er optagen, og fornævnte vidner, som på enten sider til sagens oplysning her forinden på enten sider forhverves og føres kan, da at his kaldes, og ej formedelst skudsmål eller udflugt at forhindres at føre, og hovedmanden derfor at varsel gives, og så at gå derom hvis ret er.

** var skikket Hans Christensen Bull i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet hr Poul Nielsen, præst i Ikast, for nogen adkom og fuldmagt han skal have forhvervet og bekommet på hvis, som Johanne Madsdatter arvet efter hendes bror salig Niels Madsen Wessel, som boede og døde i Kolding, som var gjort og ganget efter hans købebrev og fuldmagt, som en ved navn Jens Pedersen Søby har forhvervet og haft på samme arv af Johanne Madsdatters ægtemand Jens Sørensen i Kirke Hvalsø i Sjælland, uanseet Jens Pedersen på de tider var en fredløs mand, og alle hvis købebrev og fuldmagt, han på samme arv har forhvervet og bekommet, det skal aldeles og imod recessen at være forhvervet, og derfor af landsdommere i Sjælland er magtesløs dømt, formener Hans Christensen, at alle hvis adkomst og fuldmagt ved køb, som hr Poul Nielsen kan have bekommet, såvel som skifte forhandling, køb og afkald, derefter gjort er, bør magtesløs at være og ikke komme Hans Christensen på hans retfærdige fordring på samme søsterlodder arv til skade eller forhindring. ligeledes stævnet efterskrevne, der iblandt salig Mogens Eriksens hustru og børn, nemlig Inger Mogens Eriksens, Anker Mogensen, Erik Mogensen, Poul Mogensen, Jacob Mogensen, Iver Mogensen, Margrete Mogensdatter og Maren Mogensdatter med sin lovværge, item salig Knud Bertelsens hustru og børn, nemlig Maren, Knud Bertelsens, Peder Knudsen, Bertel Knudsen og Karen Knudsdatter, hver med sin lovværge, Mikkel Andersen i Fonnesbæk og hans hustru Else Madsdatter, Jacob Andersen i Hesselbjerg og hans hustru Anne Jensdatter, om de har noget dertil at svare. endnu havde Hans Christensen stævnet salig Mikkel Andersen Fårbæk hans børn og arvinger, ved navn Anders Mikkelsen, værende i Byskov, og Christen Mikkelsen sst, eftersom deres mor Else Madsdatter salig Niels Madsen Wessel, som boede og døde i Kolding, og eftersom sig er tildraget nogen trætte en arvepart, som Johanne Madsdatter, boende i Kirke Hvalsø i Sjælland efter hendes bror salig Niels Madsen Wessel kunne arve og tilfalde, formedelst nogen afhændelse og køb derpå gjort med en person, ved navn Jens Pedersen Søby, da hid stævnet fornævnte Anders Mikkelsen og Christen Mikkelsen. så mødte hr Poul Nielsen og fremlagde Jens Sørensens efterskrevne købebrev, indeholdende at eftersom min hustru Johanne Madsdatter hendes bror Niels Madsen, forrige borger i Kolding, skal ved døden være afgangen, hvilke begge både min hustru og hendes salig bror var født og båren i Hesselbjerg i Ikast sogn i Hammerum herred, og som ret trøndingsdag efter ham skal indfalde 18/4 først kommende. og da det er os umuligt at komme fra hus og hjem, hvorover jeg med min hustru er begge tilsinds bleven, og med vores fri vilje og beråd hu at sælge og afhænde fra os og vores arvinger og til den brevviser Jens Pedersen, barnfødt i Rind sogn i nør Søby i Hammerum herred, al hvis arvelod og part, som med rette efter den salig mand kan tilkomme, datum Hvalsø 9/1 1648 ISS. dernæst blev fremlagt efterskrevne skiftebrev, formeldende 4/5 1648 blev skifte holden efter salig Niels Madsen Wessel, forrige borger i Kolding, imellem hans stedsønner Peder Knudsen på sin egne vegne og Hartvig Knudsen med hans betroede værge, Peder Bertelsen, borger her sst, hans vegne for deres mødrene arv efter deres salig mor Else Hansdatter på den ene side og salig Niels Madsens efterladte arvinger, nemlig hr Poul Nielsen Grum, sognepræst til Ikast sogn, med fuldmagt af den salig mands efterladte arvinger, Jacob Andersen i Hesselbjerg på hans hustru salig Niels Madsens mors vegne, item Christen Madsen i Snede sogn, som er salig Niels Madsens bror på sine egne vegne, i lige måde med fuldmagt af Niels Andersen i Fonnesbæk i Ikast sogn på hans hustru Else Madsdatters vegne, som er salig Niels Madsens søster, sammeledes af Jens Sørensen i Kirke Hvalsø i Sjælland på hans hustru Johanne Madsdatters vegne. herhos fremlagde Hans Bull efterskrevne tingsvidne af Voldborg herreds ting i Sjælland 3/3 1649, indeholdende da af Hans Bull at være i rette lagt efterskrevne købebrev, kendes jeg Jens Sørensen, boende i Kirke Hvalsø, at Hans Christensen Bull i Lilleballe har ladet forkynde en skriftlig registrering på salig Niels Madsen Wessel, som boede og døde i Kolding, og hans hustru Else deres efterladte bo, dateret Kolding 4/5 1648, hvori bortskyldig gæld kunne beløbe sig in summa 683 daler og derimod gods og gode, som er vurderet at beløbe sig 1010 daler og tilstående gæld at beløbe sig 1998 daler, da har jeg med min hustrus vilje og samtykke solgt fra mig og min hustru og vores arvinger og til Hans Bull og hans arvinger al hvis lod og del, som min hustru kunne tilkomme, som er den sjette part: så og efterdi med endelig dom af Sjællandsfars landsting bevislig gøres den købebrev og fuldmagt at være magtesløs dømt, som Jens Sørensen i Hvalsø på sin hustru Johanne Madsdatters vegne til Jens Pedersen, født i nør Søby her i Jylland, udgivet på hvis arvelodder, hans hustru Johanne Madsdatter efter hendes bror Niels Madsen var tilfalden, efter den lejlighed samme landstings dom derom medfører, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den opladelse brev, som Jens Pedersen efter samme købebrev til hr Poul Nielsen gjort og udgivet, så noksom, men den såvel som hvis skiftebrev, som sig så vidt på fornævnte lod refererer, magtesløs at være, og ikke at komme Hans Bull imod hans fremlagte købebrev, som står i sin fulde esse, til nogen forhindring, og efterdi fornævnte afkald, som og iblandt andet i så måder deri på fornævnte lod kan være udgivet, hid kaldt er, ej er fremlagt, endog sagen og dermed i seks uger er optaget, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da bør samme afkald og i så vidt i lige måde på fornævnte lod magtesløs at være.

(29)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne tingsvidne, lydende Niels Christensen i Smollerup, tinghører til Fjends herreds ting, og efterskrevne, som sandemænd er, gør vitterligt år efter Guds byrd 1572 tirsdagen næst efter søndag misericordia på fornævnte ting var skikket Poul Mikkelsen i Kardyb på sin husbonds vegne, velb Bjørn Kås til Stårupgård æsket og fik tingsvidne af Visti Andersen i Skalmstrup med flere, hvilke dannemænd vidnede på deres gode tro og sanden, at de hørte og så samme dag inden stokke på fornævnte ting, det alle fornævnte sandemænd her i herredet kundgjorde deres tov og stadfæstet deres ed, som de har gjort imellem Kardyb og Kobberup mark, og sammeledes imellem Kobberup mark og Tastum mark, da først begyndte deres tov og ed ved en sten, som stander norden og vesten fra Kardyb i en grob imellem Kardyb og Kobberup mark, siden lidet næst derfra i en bæk, som løber ned i søen ad Møtkær, som de satte sten og pæl imellem Kardyb og Kollerup mark, item siden begyndte deres tov og ed imellem Kardyb og Tastum ved en sø i en bæk, som løber i søen, kaldes Lundbæk, og derefter satte sten og pæl som efterfølger.

(30)

** var skikket Jep Jensen Skrædder i Resen by med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anne Børgesdatter, salig hr Bertel Poulsens, i Resen, Mogens Bertelsen, født i Resen præstegård, Niels Jensen i Resen by og Christen Bertelsen, Jens Bertelsen, Simon Hansen, degn sst, for et bænkevidne og kundskab, de har givet fra dem under deres hænder og signeter beskrevet 21/4 1648, som Christen Nielsen i Bjerregård på hr Godske Bertelsen, sognepræst til Resen og Humlum sogne, hans vegne på Skodborg herreds ting 18/12 lod læse og påskrive, og skal samme kundskab medføre, at Christen Nielsen i Pilgård og Peder Pedersen på Hede har vidnet, at de den dag, førend de rejste til tinget, har været i stor Hedegård og hørt Anne Børgesdatters ord såvel som en anden kvindes, anlangende nogen smørskyld og arbejde, som de siger at skulle være givet og gjort af Resen kirkes inddigede toft og bol, som Jep Jensen skrædder nu i brug og i fæste har, hvilke kundskab fornævnte vidnespersoner ikke selv efter recessen til tinge med oprakte fingre og ed bekræftet, tilmed hr Godskes egen mors ord og en anden sengeliggende muligt ---- ord forbragt, tilmed af hr Godskes egen bror, Mogens Bertelsen, underskrevet, hvilke kundskab Jep Skrædder formener at være vildig og ikke så nøjagtigt at være gjort, at det bør nogen magt at have. endnu stævnet Anne Børgesdatter og hendes arvinger, hr Godske Bertelsen, sognepræst til Resen og Humlum sogne, Mogens Bertelsen, borger i Lemvig, Oluf Bertelsen i Svejgård, Anne Bertelsdatter i Hedegård, Mette Bertelsdatter sst, Jørgen Bertelsen, Christen Bertelsen, Hans Bertelsen, Poul Bertelsen og Børge Bertelsen med deres lovværge, item Mogens Bertelsen i Lemvig, Niels Jensen i Resen by, Christen Bertelsen, Jens Bertelsen i sst, og Simon Hansen, degn sst, så og fornævnte Christen Bertelsens arvinger, Bertel Christensen, Maren Christensdatter, Kirsten Christensdatter og Ingefred Christensdatter med deres lovværge, disligeste Peder Pedersen i Hedegård, så og fornævnte Peder Pedersens arvinger, Peder Pedersen og Sofie Pedersdatter med deres lovværge, item Maren Lauritsdatter i Resen by og hendes arvinger Maren Lauritsdatter og Anne Lauritsdatter med deres lovværge, som samme bænkebrev og vidner har vidnet, for samme bænkebrev og vidner at forsvare: så og efterdi fornævnte vidne, hid stævnet er, ej er fremlagt, endog sagen i seks uger til i dag er opsat, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne, såvel som og fornævnte dom, derpå funderet er, magtesløs at være og ikke at komme Jep Skrædder til nogen forhindring.

(32)

** var skikket Jens Pedersen i Langergårds mølle med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da at have stævnet Gravers Nielsen i Brokær for en usandfærdig vidne og bekendelse, som han til Skodborg herreds ting 6/5 sidst forleden forhvervet har efter en misdæder, ved navn Else Lauritsdatter, som samme dag henrettet er, hendes ord og bekendelse, at hun samme dag der for retten skal have bekendt, førend der gik dom over hende for hendes foster, hun hemmeligen i dølgsmål har fået, ombragt og forsat, og da blandt andet bekendt, at Jens Pedersen skulle haft sin legemlig omgængelse med hende tit og mange sinde, havde og bekendt at hun var ej heller fri for Niels Nielsen i lille Humlum, men han har også kigget i med hende og haft sin legemlig bedrift og omgængelse med hende, dog kunne hun ikke vide hvilken en af dem, der er hendes barnefar, hvilken usandfærdig bekendelse Jens Pedersen ved sin højeste ed hårdelig benægtet, aldrig at have haft nogen legemlig bedrift eller omgængelse med hende: da efterdi samme sag befindes i seks uger optagen, og opsættelsen til hjemting findes lovlig læst og forkyndt, som opskriften derpå om bemelder, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse magtesløs at være, og ikke komme Jens Pedersen til nogen forhindring.

(33)

** var skikket mester Frederik Linthof hans fuldmægtig Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han 13/2 sidst forleden dømt og afsagt har imellem ham og Jep Nielsen, borger i Kolding, anlangende betaling for en stor svaghed, som Jep Nielsen var med beladen, og mester Frederik ham, næst Guds hjælp, har for kureret, og deri en stor summa penge til adskillige medikamenter forbrugt, såvel som ved møje og stor besværing og forsømmelse sligt ved flittighed forrettet, og Jep Nielsen dog derimod skal sig ved lidet eller ganske ringe betaling ladet befinde, og byfogden ikke har dømt på hvis for ham skal være i rette sat, på 100 rigsdalers betaling, men fast mere heden funden det til fire mænds sigelse, da formener mester Frederik samme dom ikke så lovlig afsagt at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi befindes fornævnte dannemænd at have tilsagt mester Frederik at skulle betales fire sletdaler af Jep Nielsen foruden hvis, han forhen har oppebåret, hvilke fire daler mester Frederik siden derefter skal have annammet og kvittants derpå givet, da finder vi efter slig lejlighed Jep Nielsen for mester Frederiks tiltale deri fri at være, og fornævnte bytings dom dermed ingen videre til forhindring at komme men magtesløs.

(35)

** var skikket Hans Jensen, boende i Bergen i Norge, hans fuldmægtig Jens Clemendsen i Viborg på den ene og havde stævnet Jacob Tomasen, herredsfoged i Elbo herred, på den anden side for en dom, han til Elbo herreds ting imellem ham og Poul Tygesen, boende i Kongsted torp dømt og afsagt har på Elbo herreds ting 31/10 1650 sidst forleden, og i hans sentens imod et åben håndskrift tilfindes Poul Tygesen fri for Hans Jensens tiltale for hans retfærdige gæld, uanseet at Hans Jensen har forstrakt Anne Madsdatter for hendes flittig og tro tjeneste med adskillige formue, efterdi Poul Tygesen derimod fremlægger hans salig hustrus og hendes søn salig Jens Hansen deres arvingers kundskab og bevis, dateret Kølstrup 6/9 1647, at de kendes, at Poul Tygesen har betalt dem for alle deres arveparter efter salig Anne Madsdatter og hendes søn. herhos fremlagde Poul Tygesen efterskrevne afkald og kvittering af Bjerge herreds ting i Fyn 14/10 sidst forleden, som indeholder da inden tinge at have fremstået Mads Pedersen, boende i Kølstrup på sine egne såvel som på sin søster Dorte Pedersdatter og Anne Pedersdatter deres vegne, Peder Pedersen, tjenende i Kølstrup, på sine egne vegne, Christen Pedersen, tjenende i Kejrup, Hans Pedersen, boende i Ladby, på deres egne så og på deres søster Maren Pedersdatters vegne i Birkende og Ursula Madsdatter, boende i Kølstrup, på sin egne vegne med hendes værge fornævnte Peder Pedersens samtykke, de samtlige gav Peder Tygesen, boende i Kongsted torp i Jylland afkald og kvittering for al hvis arv, som dem er tilfalden efter Poul Tygesens hustru salig Anne Madsdatter, som var deres søster og farsøster, som var barnfødt i Kølstrup, såvel som for arv efter hendes søn: så og efterdi befindes salig Anne Madsdatter og hendes søn afgangne Jens Hansens arvinger at have givet og gjort Poul Tygesen kvittering og afkald for al hvis arv, som de efter hans hustru og hendes søn Jens Hansen kunne være tilfalden, salig Jens Hansen, og som en slegfred ej af fædrene imod loven arves kan, og fogden fordi har Poul Tygesen for fornævnte summa penges udgift fri kendt, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(37)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, indeholdende hende da efter andre opsættelsers formelding at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til fornævnte byting 10/7 sidst forleden imellem Hans Due, borger der sst, på den ene og Maren, salig Niels Gertsens, på den anden side dømt og afsagt har, anlangende nogen ord, som hende og Hans Due 23/1 næst forleden på fornævnte byting for retten skal være imellem falden, og hende derfor tilfunden sine ord at bevise eller derfor at lide dele og lovmål, uanseet at hun med tingsvidne 23/1 beviser, at Hans Due har standen for retten og sagde til Maren, Niels Gertsens, i har oppebåren så mange penge, hvorfor ingen rigtighed er gjort, hvor de er anvendt og forsvundet, mente Lyder Henriksen som en kreditor af disse penge at burde at betales, desligeste betale hendes egen svoger Christen Årø med rede penge, om gælden ellers var rigtig, og ikke med pratik eller skin at være gjort, Maren, Niels Gertsens, dertil ej anderledes at have svaret, at hvem som siger hende på, at hun har gjort pratiske breve med nogen, de siger hende på som ingen ærlig mand, da formener hende med samme dom imod birkeretten forurettet at have: så og efterdi befindes Niels Iversen bemeldte dom over Maren, Niels Gertsens, for fornævnte ord, efter bemeldte tingsvidne, at have dømt, hende slig ord at bevise eller tiltale at lide, hvorefter han og dele over hende har udstedt for hvis ærerørige ord, hun Hans Due skulle have tilsagt, eftersom og sligt i tingbogen, som i dag her for retten til stede var, derom indført er, endog det ord ærerørig i fornævnte dele med forandret blæk befandtes en streg overdragen, så Niels Iversen fordi samme dom og dele imod recessens tilladelse har dømt og udstedt, fornævnte hovedvidne og genparten ikke heller med hverandre om fornævnte ord stemmer over eet, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed samme dom, såvel som fornævnte dele, derefter i for berørte måde udstedt er, magtesløs at være, og ikke at komme Maren, Niels Gertsens, til forhindring, og efterdi hun deri omkostning er tilføjet, da bør Niels Iversen for den hans forseelse at give hende til kost og tæring tyve sletdaler, og Henrik Laugesen i lige måde for sin forseelse at give hende femten sletdaler, og det hende i rede pending af dem at betales, som det sig bør.

(39)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, indeholdende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jochum Damcke og Johan Vogt, borgere i Kolding, for et vidne de til Kolding byting 15/5 sidst forleden vidnet har, anlangende at de fornævnte dag, efter gudstjeneste var ende, har været i salig Niels Gertsens hus i hendes søn Gert Nielsen og Kirsten Nielsdatters nærværelse, da Hans Due udtalte 37 daler i Maren, salig Niels Gertsens, fraværelse, da Lyder Henriksen i Kolding med byfogden indkom og begærede udsæt for hans gælds fordring, efter byfogdens dom og landsdommeres dom, og fornævnte rede penge til sig annammet. dernæst stævnet Niels Iversen byfoged med flere for et udsæt og vurdering. de 16/5 sidst forleden skulle have med været og gjort Lyder Henriksen af hvis penge, Hans Due skal have udtalt i Maren salig Niels Gertsens hus, hvilke vidne og udsætning og vurdering ikke overens med hinanden stemmer, idet vidnet er gjort 15/5 og udsætningen 16/5: så og efterdi befindes Jochum Damcke og Johan Vogt at have vidnet, at den omtvistede udlæg skulle være gjort 15/5, hvilket og Niels Iversen såvel som og vurderings mændene Peder Hansen og deres medfølgere her i dag for retten udførlig har gestendig været, og Niels Iversen, som for dem om den 16/5 først vidnet har, tilstået sig med samme dags dato bemeldte 16/5 efter en almanak at have forgrebet, derpå at om vidne, og efterdi Niels Iversen, som retten betjente, sig deri ved slig ubetænkte forseelse har Maren, Niels Gertsens, såvel som og hans medfølgere bemeldte vurderings mænd omkostning tilføjet, da bør han for den hans forseelse at give Maren, Niels Gertsens, til kost og tæring femten sletdaler, såvel som og i lige måde at give de fire vurderings mænd hver af dem to rigsdaler i rede pending, og efterdi bemeldte fire vurderingsmænd, som her i dag for retten er til stede mødt, udførlig har vedgået, at samme udsæt, som Jochum Damcke og de samtlig har med været at gøre, er sket 15/5 og ej 16/5, som forskrevet står, dog de ikke alle tillige i Maren Niels Gertsens hus på en gang er indkommet, men alligevel alle været til stede, der udlægen sket er, så sligt ej eragtes nogen til forklejning at komme, men fornævnte vurderingsmænd for tiltale fri at være.

(43)

29/1 1651.

** var skikket velb Otte Krag til Voldbjerg, KM øverste sekretær, hans fuldmægtig Jens Jacobsen i Stadsgård, ridefoged til Havreballegård og gav til kende, hvorledes han efter lovlig proces til velb Erik Lunov til Viskumgård og Niels Lykke til Valden for 1100 rigsdaler, som salig Christoffer Friis til Otte Krag skyldig var at være 17/8 sidst forleden indført i efterskrevne gårde, gods og ejendom, som tilforn har ligget til Tiimgård, formener Otte Krag for hans lov fordring efter indførsels formelding bør at efterfølge ham og hans arvinger for evindelig ejendom: så og efterdi for os fremlægges bemeldte gode mænds indførsels brev på fornævnte jordegods, som Otte Krag for sin gælds fordring er udlagt fra Christian Friis, som for er rørt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte jordegods jo efter bemeldte gode mænds indførsels brevs formelding bør Otte Krag for ejendom at følge, med mindre det ham efter forordningen fra løses, eller og indførslen for tilbørlig dommer rykket.

(45)

** var skikket Claus Eriksen i Knudgård med en opsættelse her af landstinget 6/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Johan Wessel, borger og rådmand i Ringkøbing, for en summa penge med sin interesse, som han efter skadesløs pante tingsvidnes indhold ham skyldig er bleven, og derfor i pant sat halv vester Smedegård med dens tilliggende ejendom, som Christen Frandsen da påboede, og Hans Lauritsen nu påboer og i brug har, samt to efterskrevne enge, og derfor har bekommet indvisning og vurdering på bemeldte pantsatte bondegård og enge for 400 rigsdaler hovedsumma, 28 sletdaler resterende rente og skadegæld, efter endelig herredstings dom af Bølling herreds ting 3/7 1649 sidst forleden, på samme halve bondegård og enge for ejendom er tildømt, hvorfor Claus Eriksen formener, at samme halve pantsatte bondegård og enge bør ham og hans arvinger at efterfølge: da efterdi for os fremlægges fornævnte selvejeres indførsel i fornævnte halve gård og enge, til Claus Eriksen gjort, for hans gælds fordring hos Johan Wesseling og hans hustru, så sagen derom nu her til landsting med bevilling til i dag over seks uger er optagen, og imod recessen uden bevilling ej kan gøres længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte halve gård og enge jo efter samme selvejeres udlægs bemelding jo bør Claus Eriksen for ejendom at følge, med mindre det ham lovlig fra løses efter forordningen, eller og indførslen rykkes.

(47)

** var skikket Søren Christensen i Ørum med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Margrete Knudsdatter i Ørum for en vidne, hun til Nørvang herreds ting 20/8 næst forleden vidnet har, at hun 4/8 næst forleden har været i marken efter hø, og han da med en fork skal have slagen Christen Andersens hest i Ørum to slag, og ikke har hos været og seet, at han har stukken samme hest eller skade gjort i nogen måder, og hvis hun i samme vidne vidnet har, hun det at have vidnet efter hans egen mund, hvilke han ingenlunde er gestendig, men det ved sin højeste helgens ed benægter, ham usandfærdig at være på vidnet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførlig har vidnet dem gørligen at have seet, det Søren Christensen skulle stukket samme hest, men ikke uden aleneste vidnet at han den skulle slaget, en part af dem og at have vidnet efter hans ord og mundheld, som han derom skulle haft, hvilke han ej er gestendig, men fast mere benægter og fragår, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme indstævnte vidner, syn og den dom, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Søren Christensen til forhindring.

(49)

** var skikket velb Niels Trolle til Trolholm, KM befalingsmand på Roskildegård, så og velb Oluf Rosenkrantz til Egholm og velb fru Mette Rosenkrantz, salig Niels Vinds, til Grundet på deres egen og deres søskendes vegne på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM felttøjmester, for nogle summaer penge, han dem efter hans derpå udgivne skadesløs breves indhold skal være skyldig bleven, hvilke penge Christian Friis ikke kontenteret eller betalt har, hvorfor de har været forårsaget at have ladet hænde endelig dom over Christian Friis til Tiim birketing 17/1 sidst forleden for fornævnte summa penge, og han da af birkefogden er bleven tildømt sine håndskrifter at efterkomme og betale, hvilken dom de formener bør at konfirmeres, og dem her af landstinget to gode mænd tilnævnes at gøre dem udlæg af Christian Friises løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises underskrevne og forseglede skadesløs håndskrifter på for berørte summa penge, for hvilken fordring han ikke alene i sin underskrevne seddel tilstår sig varsel og kald her til landsting at være gestendig, men hans fuldmægtig og her i dag er mødt i rette, og ej forhaling, berettet, deri at kunne gøres, sagen og til hjemting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo bør at betale, efter hans håndskrifts bemelding, samme summa penge med rente og interesse, og fordi tilfinder velb Palle Rosenkrantz til Vesløsgård, befalingsmand på Lundenæs, og Jacob Grubbe til Kabbel, som Niels Nielsen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Niels Trolle, Oluf Rosenkrantz, fru Mette Rosenkrantz og deres medarvinger udlæg af Christian Friises løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da dem i andet Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld, enhver efter sin brevs lydelse, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(53)

** var skikket velb fru Christence Lindenov, salig Claus Sehesteds, til Ørslevkloster hendes fuldmægtig Niels Nielsen, foged på Pallesbjerg, på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM og kronens felttøjmester, for en summa penge, nemlig 6000 enkende rigsdaler in specie, han hendes salig husbond skulle være skyldig bleven, efter hans derpå udgivne skadesløs brevs indhold, hvilke penge Christian Friis ikke kontenteret eller betalt har, hvorfor hun har været forårsaget at have ladet hænde endelig dom over ham til Tiim birketing 17/1 sidst forleden for fornævnte summa penge, hvor han da af birkefogden er bleven tildømt sine håndskrifter at efterkomme og betale, hvilken dom hun formener bør at konfirmeres, og hende her af landstinget to gode mænd tilnævnes at gøre hende udlæg af Christian Friises løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises forseglede og underskrevne skadesløs håndskrift på 6000 rigsdaler med sin rente, for hvilken fordring han ikke alene i sin underskrevne seddel tilstår sig varsel og kald her til landsting at være gestendig, men hans fuldmægtig og her i dag er mødt i rette, og ej forhaling, berettet, deri at kunne gøres, sagen og til hjemting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo bør at betale fornævnte summa penge med rente og interesse til fru Christence Lindenov, og fordi tilfinder velb Palle Rosenkrantz til Vesløsgård, befalingsmand på Lundenæs, og Jacob Grubbe til Kabbel, som Niels Nielsen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre fru Christence Lindenov udlæg af Christian Friises løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da hende i andet Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg for sin gælds fordring, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(55)

** var skikket velb Niels Lykke til Valden, KM ritmester, hans fuldmægtig Niels Nielsen, foged på Pallesbjerg, på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM og kronens felttøjmester, på den anden side for en summa penge, nemlig 1120 rigsdaler in specie kapital, som han Niels Lykke skal være skyldig efter hans udgivne skadesløs brevs indehold, hvilke penge Christian Friis ikke kontenteret og afbetalt har, hvorfor han har været forårsaget at hænde endelig dom over ham til Tiim birketing 17/1 sidst forleden for fornævnte summa penge, hvor han da af birkefogden er bleven tildømt sine håndskrifter at efterkomme og betale, hvilken dom Niels Friis formener bør at konfirmeres, og ham her af landstinget to gode mænd tilnævnes at gøre ham udlæg af Christian Friises løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises forseglede og underskrevne håndskrift på bemeldte summa pending med sin rente, for hvilken fordring han ikke alene i sin underskrevne seddel tilstår sig varsel og kald her til landsting at være gestendig, men hans fuldmægtig og her i dag er mødt i rette, og ej forhaling, berettet, deri at kunne gøres, sagen og til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo bør at betale fornævnte summa penge med sin rente og interesse til Niels Lykke, og derfor tilfinder velb Palle Rosenkrantz til Vesløsgård, befalingsmand på Lundenæs, og Jacob Grubbe til Kabbel, som Niels Nielsen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Niels Lykke udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Niels Lykke i andet Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gælds fordring, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(57)

** var skikket Claus Sidenborg, rådmand i Viborg, som her i dag for retten i hånd tog velb Viffert Seefeld til Revs hans fuldmægtig Christen Sørensen af Ålborg solgte og skødte fra sig og sine arvinger og til Viffert Seefeld og hans arvinger så vidt ham i sin gælds betaling, efter lodseddels formelding, er udlagt af salig fru Anne Kåses jordegods til Restrup, nemlig i Ellidshøj sogn Bonderupgård, som Jens Andersen påboer.

** var skikket Frands Christensen i Egknud i Mosbøl på den ene og havde stævnet Peder Ottesen i Hodde på den anden side for en vidne til Nørherreds ting og ikke til sin værneting 17/10 sidst forleden vidnet har, at han for nogen tid lang siden tjente velb Niels Skade på Agerkrog på 7 års tid, og da at have været ham vitterlig, at Frands Christensen bekom i adskillige åringer heden ved 8 læs hø af Niels Skade på Agerkrog enge, og i 1642 to ørte rug af ham leveret, og endda det år derefter bekom Frands Christensen en par øksne, af ham ved den gode mands tjenere blev uddreven, som alt blev Frands Christensen leveret på den brev og gæld, han var ham pligtig. disligeste stævnet Anne Nielsdatter i Mosbøl, for hun i samme vidne vidnet har, at det skal være i sandhed, ligesom Peder Ottesen om vidnet har, hvilke vidner Frands Christensen beskylder, ikke på fersk fod at være forhvervet, ikke heller fuldkommelig hvor meget hø det skulle have været, og ikke de tjenere navngiven med hvilke slig skulle have sket, efter slig lejlighed formener samme deres vidne bør magtesløs at være. i lige måde stævnet Niels Skade, eftersom han ved herredstings dom er tildømt at betale ham 30 sletdaler skadesløs, da formener Frands Christensen samme dom lovlig og ret at være dømt, og ham bør gode mænd at tilnævnes at gøre ham udlæg derfor i Niels Skades gods efter recessen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på nogen visse år, dag eller tid, eller sligt med kvittants bevises, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi for os i rette lægges Niels Skades håndskrift på 30 sletdaler udgivet, som han sig til forpligtet har Frands Egknud skadesløs at betale, så sagen derom til herredsting har været indkaldt, og dom ganget, som for er rørt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Niels Skade jo pligtig er at betale Frands Egknud samme penge efter sit skadesløs brevs indhold, og fordi tilfinder velb Bendix Norby til Urup, og Gjord Galt til Viumgård, som Frands Egknud nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Niels Skades bopæl, der udæske og gøre Frands Egknud udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Frands Egknud i andet Niels Skades løsøre og jordegods at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for sin gælds fordring, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(59)

** var skikket Mads Jepsen af Skodborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 26/9 1649 imellem Mads Jepsen og Niels Pedersen i Tapdrup på hans hustrus vegne dømt har, og Mads Jepsen hende tilfunden at betale en summa penge for adskillige varer at skal have bekommet, mens hun var oldfrue på Koldinghus, og ikke for fogden skal være fremlagt Mads Jepsens åbne brev og segl, hvormed retmæssig kunne gøres bevislig, han hende den gæld at være skyldig bleven, men Niels Iversen at have funderet efter Niels Pedersens angivelse uden bevis imod forordningen, tilmed benægter Mads Jepsen ved hans højeste ed, han aldrig at skal have bekommet af Niels Pedersens hustru Cathrine for skillings værd ubetalt: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen forkyndt, som forskrevet står, og Niels Pedersen dog ikke er mødt med samme dom og vurderings vidne, vi og ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom og vurdering magtesløs at være, og ikke komme Mads Jepsen til nogen forhindring, men Niels Pedersen i Tapdrup at give Mads Jepsen til kost og tæring seks rigsdaler, såvel som Niels Iversen i lige måde at give ham to rigsdaler.

(60)

** var skikket Søren Jensen på Haraldskær på sin mor Magdalene, salig Jens Terkildsens, af København såvel som på sin egen og søskendes vegne med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, indeholdende hende da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Adsersen i Søskov for en skøde med des lovbydelse, som han lader sig på beråbe for nogen tid forleden at skulle være gjort og givet af Peder Lauritsen, som tilforn boede i Søskov og nu er ved døden afgangen, hvilke skøde og lovbud dog skal sig heden referere på den tredje part af den 4. part fornævnte Magdalenes husbond Jens Terkildsen efter sin far Terkild Sørensen, som boede og døde i fornævnte bondegård Søskov, eftersom formenes aldrig skal bevises, det Jens Terkildsen i hans levende live noget for sin til berettiget anpart i samme bondegårds eje at skal have bekommet, som med skøde og købebrev kan bevislig gøres: da efter flere ord dem derom imellem var, blev Peder Adsersen nu her for retten med Søren Jensen på sin egen, hans mors og søskendes vegne, om samme på tvistede part i fornævnte bondegård, således til endelig ende derom forligt og fordragen, at Peder Adsersen lovede at give Søren Jensen, hans mor og søskende seksten sletdaler i rede penge og ingen andre varer, til to terminer at betale, den første halve part nu på lørdag kommer otte dage på Tørrild herreds ting at levere til Søren Jensen eller hans mor, og siden den anden halve part i lige måde at leveres på fornævnte herreds ting næste lørdag efter påske først kommende, og tingsvidne på dis levering Peder Adsersen at meddeles, men dersom Peder Adsersen findes forsømmelig, og ikke fornævnte pending til hver sin termin erlægger, som forskrevet står, da ham derfor at stå dele straks på tinget for enhver forfalden termins betaling, og det uden dom, varsel, skudsmål eller nogen modsigelse i nogen måder, og dermed er samme omtvistede sag

(61)

** var skikket Peder Lauritsen landstingsskriver, indvåner i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da at have stævnet Morten Poulsen i Nykøbing med flere for et vidne, de til Nykøbing byting 23/11 sidst forleden vidnet har, Knud Berentsen til vilje, anlangende at Birgitte Pedersdatter i forleden fjendtlig indfald, da hun var Peder Lauritsens fæstemø, på nogle ugers tid i Knud Berentsens hus skulle være til logement, mad, øl, ildebrand og seng. item stævnet Knud Berentsen for en regnskab, han til fornævnte byting har ladet i rette lægge, på Birgitte Pedersdatters kost, midlertid hun der skulle have været, som skal bedrage 46 sletdaler. disligeste stævnet byfogden Tomas Gregersen for to domme, han 7/12 sidst forleden på Peder Lauritsen og hans hustru Birgitte Pedersdatter dømt har, og tilfunden dem samme summa at betale. så mødte Christen Mogensen, indvåner i Viborg, med fuldmagt af Knud Berentsen, til på hans vegne at afstå de af Peder Lauritsen indstævnede domme, så det ikke skal komme Peder Lauritsen eller hans hustru Birgitte Pedersdatter til nogen forhindring: da efter bemeldte fuldmagt afstod Christen Mogensen på Knud Berentsens vegne samme vidner og domme, bogs opskrift og dis tiltale, så det ikke videre skal komme Peder Lauritsen eller hans hustru Birgitte Pedersdatter til nogen forhindring eller skade, men det heri kasseret, død og magtesløs at være.

(63)

** var skikket Frands Christensen Egknud i Mosbøl på den ene og havde stævnet Anne Nielsdatter sst for en sigtelse, hun på hans hustru Maren Lauritsdatter gjort har til Nørherreds ting 3/10 næst forleden, at hun skulle have slagen hende med sten 20 slag den lørdag 14 dage, og derfor at have klaget på hende og Frands Christensens tjenestedreng, om hun det ikke kunne forvinde, at de da skulle være hendes banemænd. og var stævnet velb Niels Skade for en enlig bænkebrev, han har udgivet, som han selv for ting og dom samme dag har fremlagt, og derefter gjort en bekendelse, at han skulle have seet Maren Lauritsdatter skulle have slagen hende. item stævnet Niels Madsen i Adsbøl med flere, som havde vidnet om samme, hvilke sigtelse og sammen sanket enlig og uoverens stemmende vidner i følgende måder beskyldes, for det første benægter Maren Lauritsdatter og Frands Christensens dreng ved højeste ed og salighed, at de hverken slog eller stødte Anne Nielsdatter enten med hånd eller sten: så og efterdi befindes Niels Skade sin vidne og kundskab i samme sag gjort og udgivet har, hvormed de andre indstævnte vidner bekræftes, da har vi efter slig lejlighed ikke deri vidst i sagen at dømme, førend Niels Skades kundskab og vidne på tilbørlig steder bliver indkaldt og påkendt, dog Frands Egknud og hans hustru midlertid af samme forfølgning kvit at være, belangende den anden indstævnte dom, som skal formelde om de fire skæpper rug og fløjls muffe, da efterdi den ikke er fremlagt, opsætter vi samme sag til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom, hvis lov og ret kan findes.

(65)

12/2 1651.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et gammelt sandemænds brev, med ti segl påtrykt, dog vokset af alder og vangemme noget brækket og frafalden, så lydende Jep Pedersen i Brøndum, herredsfoged i Slet herred, Jørgen Mouridsen i Ørbæk med flere efterskrevne kundgør at år efter Guds byrd 12/9 1583 på fornævnte ting var skikket Christen Andersen, foged på Vår og bedes og fik et fuld tingsvidne af Christen Pedersen i Brøndum og efterskrevne otte mænd, hvilke kundgjorde, at de så og hørte, at Jørgen Mouridsen i Ørbæk og hans medbrødre sandemænd i fornævnte herred afsagde deres ed og tov, at de var opkrævet at sværge og gøre ret markskel imellem Munkgårds enemærke og Barmer mark, og de tilstod at de begyndte deres ed og tov østen ved Munkgårds toftdige ved den sidste skelsten, og satte der den første sten og derefter gik de videre og satte de næste 20 sten, som efterfølger.

(68)

26/2 1651.

** var skikket Peter Widow, borger og handelsmand i Hamborg, hans visse bud Henrik Ravn i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en uendelig dom som han næst forleden 9/10 1650 imellem ham på den ene og Barbara, salig Niels Jepsens, og søn Anders Nielsen, begge boende i Kolding, dømt og afsagt har, i hvilken dom han formener sig højligen af ham at være forurettet, idet de ikke ville anse deres rigtig udgivne ukasseret håndskrift, som for ham er fremlagt for retten, lydende på 800 mark lybsk hovedstol, men dem til vilje og ham til stor nærings forsværgelse og pengespild og imod recessen ham vidtløftig proces påført, idet han sagen til landsting har indvist, hvorfor han formener, at han bør ham at stå til rette: så og efterdi befindes byfogden Niels Iversen ikke efter for ham fremlagte breve, samme gælds fordring anlangende, at have udførlig om kendt, som det sig burde, men sagen deri iblandt andet fra sig fundet, da har han sig dermed forseet, og den hans dom magtesløs at være, og sagen til bytinget igen at komme, og når det for ham lovlig indstævnes, da deri endelig uden nogen udflugt at dømme, som han vil ansvare og være bekendt, og efterdi han med slig hans doms udstedelse har Peter Widow omkostning tilføjet, bør han at give ham til kost og tæring ti rigsdaler.

(69)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Rugård, hans fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Tiimgård, KM felttøjmester, for en summa penge, han efter et sit håndskrift ham skyldig er, lydende på 4000 rigsdaler in specie med sin rente, og efterdi de endnu ikke er erlagt og betalt, og birkefogden til Tiim birketing 14/2 sidst forleden har tilfunden Christian Friis at betale Steen Bille samme gæld, eller derfor med gode mænd at have indvisning af hans jordegods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises skadesløs håndskrift til Steen Bille på fornævnte 4000 rigsdaler med sin årlig rente udgivet, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, Christian Friises fuldmægtig og her i dag er mødt og udlæg herimod samme gæld tilbyder, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo bør at betale Steen Bille for berørte summa pending med rente og interesse, og derfor tilfinder velb Jacob Grubbe til Kabbel og Jørgen Marsvin til Avnsbjerg, som Jens Clausen dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Steen Bille udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da ham i andet Christian Friises løsøre og jordegods at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(72)

** var skikket velb Steen Bille til Hedegård, KM befalingsmand på Rugård, hans fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt og havde stævnet velb Christian Friis til Tiimgård, KM felttøjmester, på den anden side for en summa penge, han efter et sit håndskrift ham skyldig er, lydende på 1440 rigsdaler in specie med sin rente, og efterdi de endnu ikke er erlagt og betalt, og birkefogden til Tiim birketing 14/2 sidst forleden har tilfunden Christian Friis at betale Steen Bille samme gæld, eller derfor med gode mænd at have indvisning af hans jordegods eller løsøre:

da efterdi for os i rette lægges Christian Friises skadesløs håndskrift på 1440 rigsdaler med sin rente, til Steen Bille udgivet, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, Christian Friises fuldmægtig og her i dag er mødt og udlæg imod samme gæld tilbudt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo pligtig er at betale Steen Bille for berørte summa pending med rente og interesse, og fordi tilfinder velb Jacob Grubbe til Kabbel og Jørgen Marsvin til Avnsbjerg, som Jens Clausen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Steen Bille udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Steen Bille i andet Christian Friises løsøre og jordegods at indvise, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg for sin gælds fordring, og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(74)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Nyborg slot, hans fuldmægtig Jørgen Pors i Kåstrup og havde stævnet velb Christian Friis til Tiimgård, general felttøjmester og oberst, anlangende 2526 rigsdaler in specie kapital, som han Mogens Kås skal være skyldig efter hans derpå udgivne skadesløs brevs indhold, som skulle have været betalt og dog ikke sket er, hvorfor Mogens Kås skal være forårsaget at have ladet hænde endelig dom til Tiim birketing over Christian Friis 13/12 sidst forleden for fornævnte summa penge, hvor han da af birkefogden er tildømt at betale Mogens Kås, hvilken dom han formener bør ved sin fuldmagt at blive og konfirmeret at være, og ham her af landstinget to gode mænd at tilnævnes at gøre Mogens Kås fyldest og udlæg af Christian Friises løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges Christian Friises skadesløs håndskrift til Mogens Kås udgivet på 2526 enkende rigsdaler med sin rente, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, Christian Friises fuldmægtig og i dag er mødt og udlæg imod gælden tilbyder, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Christian Friis jo er pligtig for berørte summa penge med sin rente og interesse til Mogens Kås at betale, og derfor tilfinder velb Mikkel Hvas til Sørup og Knud Sørensen til Tredje, som Jørgen Pors nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med fogden drage for Christian Friises bopæl, der udæske og gøre Mogens Kås udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Mogens Kås i andet Christian Friises jordegods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(76)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Nyborg slot, hans fuldmægtig Jørgen Pors i Kastrup og havde stævnet velb Christian Friis til Tiimgård, general felttøjmester, at eftersom Mogens Kås skal have været forårsaget en tid lang siden at forhverve dom over ham til Tiim birketing for en summa penge med sin rente, som han skal have lovet og godsagt for ham til doktor Tomas Fincke og Margrete, salig doktor Fyhrens i København, hvilke summa penge med efterstående rente Mogens Kås selv skal have betalt og Christian Friises hovedbrev indløst, og eftersom fornævnte birketings dom siden til landsting har været indstævnet, og der ved endelig dom konfirmeret, og to gode mænd tilfunden at gøre Mogens Kås udlæg for samme penge, hvilke gode mænd har udlagt dette efterskrevne gods i Hind herred i Tiim birk: da efterdi for os i rette lægges for bemeldte gode mænds indførsels brev, som indeholder dem at have indført Mogens Kås i for berørte jordegods, hvorimod Christian Friises fuldmægtig i dag her for retten er til stede mødt, og ikke vidste sig noget derimod at svare, som forskrevet står, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte udlagte jordegods jo efter bemeldte gode mænds indførsels bemelding bør Mogens Kås for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag fra løses, eller og indførslen for tilbørlig dommer rykket.

(77)

** (til Palle Rosenkrantzes opsættelse med Niels Lauritsen i Smedegård ) så mødte Niels Lauritsen og berettet, at Christen Jensen, født i Smedegård, og hans medbrødres vidne ikke skulle findes hid stævnet, så her i sagen fordi ikke nu burde at kendes: da endog sagen i seks uger er optagen, og slig bemeldte vidne er fremlagt, som ej findes hid kaldt, da er vi deri forårsaget, sagen fremdeles til i dag 14 dage at optage, og da dem såvel som og lovsmændene, tingskriver og tingbogen her at møde til stede, og gå derom hvis ret er, og her forinden ingen andre vidner på enten sider sagen til videre forhaling at forhverves.

(78)

** var skikket velb Frands Pogwisch til Ravnholt, KM befalingsmand på Hald slot, hans visse bud Hans Johansen, ridefoged sst, hvorledes han på sin fattige tjener Peder Olufsen i øster Ølby hans vegne havde stævnet Maren Lauritsdatter og Maren Tomasdatter i øster Ølby for et vidne, de til Hjerm herreds ting 14/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at Peder Olufsen skulle være kommen til Niels Christensen i Ølbygård hans datter Maren Nielsdatter på Ølby mark og slagen hende med en kæp nogen slag, hvilke vidner beskyldes vildig købe og bænkevidner at være, tilmed ikke overens stemmer, men mere af had og avind ham på vidnet, på det de kunne sig befri for hvis skade, som Niels Christensens får og kvæg havde gjort Peder Olufsen i hans korn: så og efterdi at endog en del bemeldte vidnesbyrd skal have vidnet om nogle slag, Peder Poulsen skulle slaget Niels Christensens datter, at hun skulle falden omkuld, en part og fornævnte vidnesbyrd vidnet, at hun derefter løbet og jaget ham af kornet, så hun fordi ikke kunne have været trælbåren, tilmed og mesten del fornævnte vidnesbyrd vildig af Niels Christensens folk og tjenere og ikke overens stemmende, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidner, syn, klage og sigtelse, såvel som den dom, derefter forhvervet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi fornævnte syn ---- til fornævnte kornskade ikke så noksom er bevislig gjort, som det sig havde burdet, da finder vi den og i lige måde magtesløs at være.

(84)

** var skikket Jens Andersen Notler i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for et skifte som han 4/4 1649 har i Jacob Johansen, slotsfoged på Koldinghus, Niels Tuesen i Bjert, delefoged i samme herred, med flere deres overværelse skal fornævnte dag have holdt i salig Hans Jensen Tordsens i Bramdrup hans efterladte bo imellem hans efterleverske hustru Sidsel Hanskone og hans efterlevende børn og kreditorer, og Jens Andersen på hans hustru Karen Hansdatters vegne, såsom på hendes søstre Maren Hansdatter, Dorte Hansdatter og Mette Hansdatter deres vegne, som han er værge for, alle er salig Hans Jensen Tordsens børn og arvinger har fordret efter deres salig mor Karen Hanskone for hvis dem kunne være arvelig tilfalden i løsøre på hver søsterlod 5 daler, hvilke penge er bleven bestående hos deres far på rente, siden skifte er holden efter deres mor salig Karen Hanskone 6/7 1622, som beløber på enhver søsterlod ungefer 30 sletdaler. endnu havde stævnet Hans Jensen i Bramdrup og hans medbrødre vurderingsmænd for et vidne, som de 14/7 1649 til Brusk herreds ting har vidnet, at de 4/4 tilforn samme år skulle over skifte have forligt Jens Andersen på hans hustru Karen Hansdatters vegne, såvel som på hendes to søstres vegne, som han er værge for, Mette Hansdatter og Maren Hansdatter, med Hans Hansen Tordsen og hans mor Sidsel Hansdatter, i hendes lovværge Christen Hansen i Eltang hans nærværelse, at Hans Hansen Tordsen og hans mor skulle give Jens Andersen samme sommer 5 ustraffelig læs hø og afgrøden af den bedste boghvedeager, og dermed på de tre søstres vegne ikke videre at have med den afgrøde at bestille, hvilke deres vidne Jens Andersen højligen ved sin ed benægter, ikke nogen kontrakt eller forlig med dem i så måder at have gjort: da efter flere ord Hans Hansen Tordsen og Jens Andersen om samme sag imellem faldt, da indgav de samme tvistighed på efterskrevne dannemænd, hvortil Jens Andersen på sin side tog Hans Nebel i Bjert og Oluf Ravn sst, derimod Hans Hansen Tordsen på sin side tog Christen Hansen i Eltang og Jep Nielsen i Kolding, de og samtlig der foruden tilnævnte Bertel Hansen i Eltang, hvilke fem dannemænd skal forsamles i dag otte dage i Kolding i Anders Dalby hans hus, og da have fuldmagt parterne om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri sigende eller gørende vorder at stå for fulde af parterne upåtalt.

(86)

** var skikket Bertel Jensen Duns, rådmand i Viborg, hans fuldmægtig Jacob Jensen, indvåner her sst, som her i dag i hånd tog velb Viffert Seefeld til Revs hans fuldmægtig Christen Sørensen af Ålborg, og efter Bertel Jensens fuldmagt solgte og skødte fra Bertel Jensen og hans arvinger og til Viffert Seefeld og hans arvinger en gård i Frejlev sogn i Drastrup by, som Anders Troelsen nu påboer, og Bertel Jensen i sin gælds betaling af salig Anne Kås til Restrup i hendes jordegods er bleven udlagt, med efterskrevne skyld, som deraf går.

(87)

** var skikket Niels Hansen Skrædder i Rovsthøj med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet Morten Nielsen i Alslev med flere for et afsigelse, de 13/6 1640 imellem Hans Madsen, født i Agervig, og Niels Hansen gjort og afsagt har, anlangende den sår og skade Niels Hansen skulle have gjort Hans Madsen i Tomas Olufsens hus i Orre 1/7 1639, og deri tilfunden Niels Hansen til Hans Madsen at udgive 50 sletdaler, uanseet ikke for dem har været fremlagt lovlig dokumenter, hvorefter de kunne have nogen føje eller ret at gøre Hans Madsen sådan stor summa penge til, efterdi for dem lovlig var bevist, Niels Hansen sligt skulle have gjort af nødværge, hvorfor Niels Hansen formener sig deri højligen at være forurettet, og samme deres afsigelse bør magtesløs at være: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen findes påskrevet at være læst på hjemtinget, og ingen er mødt hertil at svare, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme afsigelse magtesløs at være og ikke at komme Niels Hansen til nogen forhindring.

** var skikket Laurits Mortensen i Bøgvad på Niels Nielsen Ammidsbøl i Kolding hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Ibsen i Ammidsbøl, eftersom Laurits Mortensen har 3 ting tilforn standen for retten på Jerlev herreds ting og efter recessen lovbudt hvis ejendoms part, som Niels Nielsens hustru hendes liden søn, som er berettiget efter hans salig formand Jens Jensen Ammidsbøl, fordum borger i Kolding, berettiget i den halve selvejer bondegård i Ammidsbøl, som Jens Ibsen nu påboer og i brug har, og Jens Ibsen til tredje ting, som var 18/12 1650, som for retten blev læst og påskrevet en kvittering, som i mening skal formelde, at Jens Ibsen skal have betalt fornævnte ejendom, som er halve part i den halve bondegård til fornævnte Jens Jensen Ammidsbøl med 41 rigsdaler, hvilke kvittering klarlig kan agtes falsk at være, thi det ikke skal befindes, at den af salig Jens Jensen Ammidsbøl underskrevet, ej heller de andre folks hænder, som deri nævnes, til vitterlighed har underskreven, rigtig at være, og skal kunne eragtes falskeligen at være, eftersom kvittantsen er dateret 1625, og Jens Jensen Ammidsbøl skal have sig forpligtet at gøre Jens Ibsen forvaring, når påæskes, og han først døde 1639, og midlertid aldrig er æsket nogen skøde for fornævnte selvejer gods, og formener Laurits Mortensen, at Jens Ibsen bør et betale til hans principals værge fornævnte ejendom, og der foruden vederlag for så mange års brug, som han sig der har tilegnet: da efter flere ord og tale dem derom imellem var, er de i dag om fornævnte tvistighed således forenet, at fornævnte arvelod i bemeldte bondegård, som ung Jens Jensen efter hans far salig Jens Jensen Ammidsbøl er tilfalden og berettiget, ham at skal være følgagtig uden nogen Jens Ibsens eller hans arvingers modsigelse, og derhos bepligtede Jens Ibsen sig og sine arvinger der foruden at give Laurits Mortensen på Niels Ammidsbøls vegne et halvt hundrede enkende rigsdaler at betale og erlægge ham på Jerlev herredsting på onsdag først kommende 8 dage, såvel som og der foruden i lige måde at betale ham den billig omkostning og brevpenge, som derpå bekostet og anvendt er, og dermed afstod Jens Ibsen og Laurits Mortensen på begge sider bemeldte indstævnte købebrev, såvel som og hvis tingsvidner, videlse og beskyldning, som derpå udganget og gjort er, så det ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måder, men ganske kasseret, død og magtesløs at være.

(91)

** var skikket Peder Poulsen i Hedegård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder ham da efter 14 dags opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han på fornævnte herredsting 12/6 sidst forleden dømt har, hvori han skal have tildømt Peder Poulsen 13 rigsdaler at betale til velb Palle Rosenkrantz til Vesløsgård, KM befalingsmand på Lundenæs, som skal være restants af Hedegård på officer penge for 1648 og 1649 inden 15 dage, eller derfor at have udlæg af hans bo, uanseet Peder Poulsen beretter sig fornævnte to år at have ydet til Lundenæs sin landgilde: så og efterdi for foged såvel som og for os er i rette lagt for bemeldte Iver Vinds takst på de gårde i Lundenæs len, som til officerer var anordnet, med skyld og landgilde, da han Lundenæs har haft i forlening, hvorefter fogden og har tilfunden Peder Poulsen de resterende officer penge til Palle Rosenkrantz at betale inden 15 dage, eller derfor at have indvisning i hans bo og gods, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(92)

** var skikket Søren Madsen i Mejsling med en opsættelse her af landstinget i dav seks uger, lydende ham da at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom han 18/9 sidst forleden til Jerlev herredsting dømt og afsagt har, indeholdende i beslutning, efterdi Søren Madsen gives til sag for gæld, han til salig Knud Bertelsen skulle have skyldig været, at han inden 15 dage med rede penge hvis resterende gæld, han ikke med nøjagtig kvittants kunne af bevise, skulle betale, hvilken dom Søren Madsen formener uret og med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke skal bevises at han nogen forpligt til salig Knud Bertelsen at have udgivet, formener fordi samme dom bør magtesløs at være: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, opsættelsen til hjemtinget findes læst og forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke komme Søren Madsen til nogen forhindring.

(93)

** var skikket Lisbet Jensdatter, salig Laurits Lauritsens, i Vestergård hendes fuldmægtig Jacob Jensen, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget 15/1 sidst forleden, lydende hende da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Poulsen i Linding for en dom, han til Østerherreds ting 30/9 næst forleden imellem hende, hendes børn og Mikkel Nielsen i Grimlund dømt har, og deri kvit dømt Mikkel Nielsen for 10 sletdaler, han dem efter nøjagtig bevis og endelig dom er skyldig, og alene funderet hans dom på, at en dom, hvorefter gælden blandt andet fordres, skulle være 24 år gammel, samt funderet sin dom på æskning til 30. dag efter salig Niels Lauritsen, og ingen dom eller dele på Sofie Nielsdatter, salig Niels Lauritsens, blev fremlagt, menende samme dom ulovlig og uret at være, og bør magtesløs at blive: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, og ikke fornævnte dom dog er fremlagt, da bør den efter slig lejlighed magtesløs at være.

(94)

12/3 1651.

** var skikket velb Gregers Krabbe til Torstedlund, KM befalingsmand på Riberhus, desligeste Gregers Hansen i Grimstrup deres fuldmægtig Peder Børgesen, ridefoged til Riberhus, og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred, Niels Hansen af Orre hans bane at udlede, som 30/1 sidst forleden skal være funden død i hans egen hus, og først fremlagde Peder Børgesen for sandemænd efterskrevne tingsvidne at Skast herreds ting 18/2 sidst forleden, som indeholder Peder Andersen med flere i Rovst at have vidnet, at Laurits Pedersen i Rovst, Apelone Nielskone og Ingeborg Tomasdatter i Orre var bortrømt og ikke har været til stede, siden Niels Hansen i Orre fandtes dræbt, og går i rygte og tidende, at de alle tre for samme gerning er bortrømt. dernæst blev fremlagt Laurits Pedersens skriftlig svar, så lydende 29/1 1651 som jeg underskrevne gik ud af Niels Hansens hus i Orre og ville gå ned i byen efter min hest, er han dismidlertid til mig kommen løbende i hans bare skjorte med en dragen kniv i hans hånd, og dersom jeg ikke havde bleven det var, havde han stukket mig ihjel dermed, så jeg nødtes til at gøre værge med en ringe kæp, jeg havde i min hånd, og fik omsider kniven fra ham og kastet den bort, og kom på jorden med hverandre, og i det samme bed han mig i min næse og rykkede mit skæg og en stor part af min hår, og jeg på det sidste af nødværge, efter at han havde fat på kniven igen, slog ham fire slag ved hans tinding med min næve, så han faldt imod jorden, i det samme kom hans hustru i hendes bare særk og fik ham ind i huset: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Laurits Pedersen i Rovst at være Niels Hansens bane, ham i morderisk vis at have ombragt, og fordi svor ham hans bane på, mord over, og fra hans fred, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og forfaret, og han for gerningen er veget og rømt.

(96)

** var skikket Christen Hermandsen i Vium med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder ham da at have stævnet Jesper Lauritsen i Lyne, for han skal have sig til fordristet og med hans oprakte fingre sigtet og beskyldt ham for adskillige hug og slag, og iblandt andet skulle have været årsag til en knivslag, han skulle have bekommet, dis uagtet Jesper Lauritsens sigtelse aldrig med nogen lovfast vidnesbyrd at skal bekræftes, det Christen Hermandsen har lagt nogen håndgerning på ham. i lige måder stævnet Laurits Mikkelsen i Bork for en dom, han til Nørherreds ting 18/4 næst forleden dømt har, og deri tildømt Christen Hermandsen at stande til rette efter loven, hvilken dom funderes på fornævnte ulovlige sigtelse, syn og bænkebrev, menende efter slig lejlighed fornævnte sigtelse, syn, bænkebrev og dom, derpå funderet er, bør magtesløs at blive: så og efterdi bemeldte sigtelse og syn ikke nøjagtig er bevislig gjort, det Christen Hermandsen nogen håndgerning eller slagsmål på Jesper Lauritsen skulle have gjort, da finder vi efter slig lejlighed samme sigtelse, syn og dom, så vidt det Christen Hermandsen angår, magtesløs at være, såvel som og Niels Madsen og hans medbrødres vidne, som om forlig vidnet har, hvilke Christen Hermandsen ej er gestendig, i lige måder ingen magt at have.

(98)

** var skikket Silius Jørgensen i Forsum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Christen Hansen i Allerslev med flere for et syn og vidne, de 27/1 1649 på Vesterherreds ting vidnet og afhjemlet har, formeldende nogen skorsten og murarbejde på Søvig, som Bertel Nielsen i Hede skulle have dem påvist at være skade på for 20 rigsdaler, hvilke deres syn og vidner han beskylder i efterfølgende måder, at synsmændene ikke til tinge skal have lovlig været tagen, ikke heller lovlig varsel for samme deres syn at være givet: så og efterdi ikke befindes Silius Jørgensen murmester at være given nogen varsel på åstederne at være til stede, der syn taget er, så han kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme synsvidne eller den dom, derpå funderet er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Silius Jørgensen til nogen forhindring.

(99)

** var skikket Niels Madsen i Torbøl på den ene og havde stævnet Niels Knudsen i Dejrup for en dom, han 17/2 1649 til Vesterherreds ting dømt og afsagt har, hvor i samme dom han skal have kvit dømt Mette, salig Peder Ståls, i Rottarp for Niels Madsens tiltale, og befriet hende for udsætning af hendes søns Christen Pedersens fædrene arv og gode, som han var arveligen tilfalden efter hans salig far Peder Stål, som er i boen hos hende, uanseet for ham skal være fremlagt en dom af Vesterherreds ting 16/4 1642, hvori Christen Pedersen skal være tildømt at betale Niels Madsen inden 15 dage eller derfor at have udlæg af hans bo og gods, og ikke Niels Knudsen ville anse samme dom, men tvært imod den har fradømt ham at fange udsætning af Christen Pedersens fædrene arvegods, hvorfor han formener at Niels Knudsen deri uret at have gjort, og hans dom bør magtesløs være. endnu stævnet Mette Peders, så og salig Peder Ståls arvinger, Karen Pedersdatter i Mølby, Birgitte Pedersdatter i Gamdrup, Inger Pedersdatter i Varde og Kirsten Pedersdatter i Bækhuse: så og efterdi befindes bemeldte indstævnte dom uendelig at være dømt og udgivet, da bør den efter slig lejlighed magtesløs at være.

(101)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg by hans fuldmægtig Jesper Holst i Bøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Envold Jensen, borger i Varde, for 82 rigsdaler, som han Tomas Andersen skyldig er efter hans udgivne skadesløs brevs indhold, og sig modvilligen forholder og ikke vil betale, så Tomas Andersen derfor har været forårsaget at tage dom over Envold Jensen til Lønborg birketing, i hvilken dom han er tildømt fornævnte 78 rigsdaler med deres forfalden rente og skadegæld med al interesse i Tomas Andersens hus at betale, eller fordi at lide rigens æskning og forfølgning: da efterdi for os i rette lægges Envold Jensens skadesløs håndskrift, til Tomas Andersen udgivet, på samme summa pending at betale, så dom derpå til æskning at lide over Envold Jensen til hjemting er forhvervet, som forskrevet står, og siden sagen her til landstinget i lige måde indkaldt, og i seks uger optaget, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Envold Jensen jo bør derfor æskning at lide.

(102)

** var skikket Jørgen Eskerod, fru Sofie Friis til Haraldskær hendes forrige tjener med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have været forårsaget at lade fru Sofie Friis stævne for hans løn, han hende aftjent har så langsommelig tid, som hun er ham skyldig for, som og herredsfogden til Tørrild herreds ting 17/8 sidst forleden har tilfundet hende skadesløs at betale Jørgen Eskerod hans løn, hvilke hun ikke har efterkommet, men ved udflugt gjort Jørgen Eskerod skade og omkostning, hvorfor han formener endnu at han bør opnævnes og tilfindes her af landstinget to gode mænd, at gøre ham udlæg efter hendes skadesløs bevis for hans løn: da efterdi for os i rette lægges fru Sofie Friis hendes forseglede og underskrevne skadesløs håndskrift, hvori hun kendes sig skyldig fornævnte 20 rigsdaler årlig løn at være til Jørgen Eskerod for 1642 og til brevets dato, efter samme brevs indhold, så sagen fordi til hjemting har været indkaldt, og der dom ganget er, såvel som og her til landsting i lige måde indstævnet, og i seks uger til i dag opsat, og opsættelsen til hjemting forkyndt, som for er rørt, så imod recessen uden bevilling ikke længere kan gøres forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Sofie Friis jo pligtig er og bør at betale Jørgen Eskerod samme gæld efter hendes brevs formelding skadesløs, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe, sitzhaftig i Vejle, og Peder Mund til Merringgård, som han dertil nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Sofie Friises bopæl, der udæske og gøre Jørgen Eskerod udlæg af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem ikke der fyldest, da ham i andet fru Sofie Friises løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld, og det efter KM forordning som de ville ansvare og være bekendt.

(103)

** var skikket hr Anders Nielsen Bøgvad, præst til Uldum og Langskov sogne, med en opsættelse her af landstinget 29/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Vill Pedersen i øster Ho ----, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han har imellem ham og to hans sognemænd, Anders Mikkelsen og Morten Nielsen i Ølholm, afsagt til Nørvang herreds ting 5/3 1650, hvori han synes at stadfæste og ved magt at kende Morten Nielsens hjemmel på hvis korntiende, som Anders Mikkelsen i fjor bemeldte sin præst forholdt: så og efterdi for fogden såvel som for os er i rette lagt hr Anders Bøgvads underskrevne brev, til Morten Nielsen udgivet, hvori han kendes sig af ham at være fornøjet og betalt af den gård, han da iboede, den korntiende præsten vedkom hans livstid, og imidlertid de begge tilsammen levede, så fogden fordi derimod ej har vidst Anders Mikkelsen, som samme gård nu besidder, nogen tiende til præsten efter Mortens hjemmel og fornævnte brev at give, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod samme brev eller dom, derpå funderet er, at kunne sige, eller magtesløs dømme.

(105)

** var skikket Tomas Madsen Tarp, borger i Varde, hans fuldmægtig Hans Kall prokurator med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen, borger i Varde, for nogen ærerørige ord han14/11 næst forleden i hans egen hus i godtfolks nærværelse og påhør, nemlig at han har gjort imod ham som en skælm, som er med tingsvidne og hans egen vedgåelse på Varde byting for dom, 2/12 næst forleden udstedt er, at bevise, hvilke ord og på skælden han formener at være for nær, og med urette påtalt: da formedelst vores underhandling og efter Jens Christensens erklæring, afstod Hans Kall på Tomas Madsens vegne samme tiltale, så det på enten sider ingen videre skal komme til skade, og lovede Jens Christensen at skal give Tomas Madsen endnu fire sletdaler til kost og tæring, foruden de to rigsdaler, som han tilforn efter opsættelsens indhold er tilfunden ham at skulle give, og dermed sagen ganske bilagt.

(106)

** var skikket Dorte Sørensdatter af Bjerndrup og havde stævnet Maren Mikkels med flere i Bjerndrup for en vidne, de til Gørding herreds ting 17/6 sidst forleden vidnet har, indeholdende i sin mening, at de skal have nærværende til stede til hendes mand Jens Jepsen 2/5, såvel som 3/5 hos været i kirken, og da skulle de først adspurgt hende, hvo der skulle udlægges for præsten for barnefar, hvortil hun da skulle have svaret, at Jens Pedersen, som tjente på Kærgård for kusk, var hendes rette barnefar, så og hørte han er bleven udlagt, der barnet skulle døbes, hvilke deres ord og vidner hun dem i ingen måder er gestendig, ved sin højeste ed agter at benægte, det hun dem aldrig talt har, eller haft for dem nogen slig ord, at andre end hendes ægtemand, Jens Jepsen, at være hendes barnefar, men sådan at være deres egen opdigt og snak, uden al billighed, til hendes og sin mands ægte skilsmisse, thi endskønt han kunne have lagt sig til hende, førend de for den kristelige er sammen viet, så findes dog den tids forløb imellem den dag og deres trolovelses dag, at hendes ægtemand nok kan sandfærdig agtes barnefar at være: så og efterdi Maren Mikkels og hendes medfølgere udførlig har vidnet og båret kundskab, dem at have været inde i Jes Jepsens hus og da hørt, Dorte Sørensdatter for hendes rette barnefar at have udlagt Jens Pedersen, hvilket og med hr Niels Pedersens kundskab bestyrkes, at Jens Pedersen ved dåben i Gørding kirke, der barnet er døbt bleven, for barnefar dertil er udlagt, hvilket og med Jens Pedersens bekendelse, som han for hr Jens Pedersen i Hunderup kirke udgivet har, der han tog åbenbarlig afløsning, befæstes, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst imod fornævnte indstævnte vidner og bekendelse at kunne sige, men ved magt at blive.

(108)

** var skikket velb fru Christence Lindenov, salig Claus Sehesteds, til Ørslevkloster hendes fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, kronens vel bestalter zeugmester, på den anden side for en summa penge, som sig med rente og omkostning beløber 7030 rigsdaler, for hvilke summa penge, hun har været forårsaget at hænde endelig dom over ham for til Tiim birketing, og siden her til landstinget er bleven konfirmeret, og da tilfunden to gode mænd at gøre fru Christence Lindenov udlæg af Christian Friises jordegods: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, dem for fru Christence Lindenovs fordrede gæld iblandt andet at have indført hende i for bemeldte jordegods, Christian Friises fuldmægtig og i dag er mødt i rette, og tilstod sig ej at vide noget herimod at sige, som forskrevet står, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at kende, end samme jordegods, jo efter fornævnte gode mænds indførsels bemelding, bør Christence Lindenov for ejendom at følge, med mindre det hende inden år og dag fra løses, eller og fornævnte indførsel for tilbørlig dommer rykket.

(109)

** var skikket velb Niels Lykke til Valden, KM ritmester, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator her i Viborg, på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, KM felttøjmester, på den anden side for en summa penge, som sig med rente og omkostning beløber 1289 rigsdaler, for hvilke summa penge, han har været forårsaget at hænde endelig dom over ham for til Tiim birketing, og siden her til landstinget er bleven konfirmeret, og da tilfunden to gode mænd at gøre Niels Lykke udlæg af Christian Friises jordegods: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, dem at have indført Niels Lykke for samme sin gælds fordring i fornævnte jordegods, Christian Friises fuldmægtig og i dag er mødt i rette, og tilstod sig ej at vide derimod at sige, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at kende, end fornævnte jordegods jo efter fornævnte gode mænds indførsels bemelding jo bør Niels Lykke for ejendom at følge, med mindre det ham inden år og dag fra løses, eller og indførslen for tilbørlig dommer rykket.

(110)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård hans fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård, kronens vel bestalter felt zeugmester, for at eftersom han ved gode mænd er bleven indført i Tiim hovedgårds bygning, disligeste i jus patronatus til Tiim og Madum kirker, samt i hvis jordegods efter samme indførsels videre bemelding, for hovedstol, rente og omkostning in summa 6170 rigsdaler efter hans to håndskrifters bemelding, som han til Tiim birketing og her til landstinget befindes dømt at betale, eller lide indvisning i hans gods, efter samme doms videre indhold, hvilke gode Steen Bille formener sig for evindelig ejendom bør at følge: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsels brev, dem at have indført Niels Lykke for samme sin gælds fordring i fornævnte jordegods, Christian Friises fuldmægtig og i dag er mødt i rette, og tilstod sig ej at vide derimod at sige, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at kende, end fornævnte jordegods jo efter fornævnte gode mænds indførsels bemelding jo bør Niels Lykke for ejendom at følge, med mindre det ham inden år og dag fra løses, eller og indførslen for tilbørlig dommer rykket.

(112)

** var skikket Jens Christensen Høg, prokurator i Viborg, på Jens Christensen, borger i Varde, hans vegne i hans egen nærværelse på den ene og havde stævnet salig Jacob Clausens arvinger sst, nemlig Maren Jacobs, Mads Jacobsen, Claus Jacobsen, Lisbet Jacobsdatter, Karen Jacobsdatter og Kirsten Jacobsdatter på den anden side for en dele, de dem lader af berømme at skal findes efter deres salig far, at han for 12 år forleden eller mere skal have ladet Jens Christensen fordele til Varde byting for noget gæld, han skulle være ham skyldig, hvilke gæld Jens Christensen benægter ikke at have været Jacob Clausen skyldig, og formener at det ikke med hans hånd eller segl eller andet bevis skal fremlægges: så og efterdi fornævnte dele ikke befindes årlig til tinge forkyndt, som det sig burde, med i så måder den i lang tid deri fordulgt, bemeldte gæld og ikke heller med Jens Christensens brev eller segl bekræftes, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dele så noksom lovlig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Jens Christensen til nogen forhindring, og Jacob Clausens arvinger at give ham til kost og tæring to rigsdaler.

(114)

** var skikket Niels Nielsen Obling i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tomas Sørensen i Vallund, for han 6/2 1648 i Ølgod kirke skal have målt halvparten Ølgod kirkes korntiendes afgift med en urigtig skæppe, hvilken skæppe skal befindes at være brændt med en falsk brænde og en rigtig brænde, som andre skæpper brændes med, når de er krempet imod kobber skæppen, hvilken skalskhed Tomas Sørensen selv på Østerherreds ting 10/4 samme år har vedgangen, og samme skæppe såsom andet falsk indlagt i herredsfogden Visti Lauritsen i Bindesbøl hans forvaring, og da herredsfogden imod recessen ikke er mægtig at dømme på nogen deres lempes pårørelse, har han sagen til sin overdommer henstillet. sammeledes stævnet afgangne Visti Lauritsens arvinger, nemlig Karen Vistiskone, Mads Vistisen, Laurits Vistisen, Christen Vistisen, Tomas Vistisen, anden Christen Vistisen, Anne Vistisdatter, Gertrud Vistisdatter, Karen Vistisdatter, Maren Vistisdatter, Anne Vistisdatter og Else Vistisdatter med deres lovværge: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførligen har vidnet, samme skæppe at skal have tilhørt Tomas Sørensen, eller og at han skulle begæret, kornet med den at skulle måles, og på kirkehimlen ladet føre, de og ikke heller har om vidnet eller seet, samme skæppe da på steden imod andre at være brugt, men siden derefter alene i Varde imod kobber skæppen at være forsøgt, hvorefter Tomas Sørensen har sig og erbudt, at dersom han kornet ville have om målt med en anden skæppe, måtte det gerne ske, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men såvel som fornævnte hedenfindelse dom magtesløs at være, og ikke at komme Tomas Sørensen til nogen forhindring, ---- ved os deri, efter forskrevne Niels Oblings beskyldning for falsk, Tomas Sørensen til mindre mand at dømme.

(118)

** var skikket Mads Nissen, født i Nørkærgård, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende han da at have stævnet Oluf Sørensen Strudvad, nu boende i Terpager, for 20 rigsdaler, han Mads Nissen skyldig er efter hans udgivne skadesløs brevs formelding, og sig modvilligen forholder og ikke vil betale, så Mads Nissen derfor har været forårsaget at tage dom over Oluf Sørensen til Lønborg birketing, i hvilken dom han er tildømt 20 rigsdaler skadesløs at betale Mads Nissen i hans hus i Kongensgård eller derfor at lide rigens æskning: da efterdi med Oluf Sørensens underskrevne brev bevislig gøres, ham at være Mads Nissen 20 rigsdaler skyldig, med rede penge uden skade ham at betale, hvilket ej skal være sket, så dom over ham til hjemting er forhvervet, hvori han er tildømt samme penge at betale eller lide æskning, sagen og i lige måde her til landsting indkaldt, og i seks uger optagen, så imod recessen uden bevilling ej kan gøres længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at kende, end Oluf Sørensen jo bør æskning at lide.

(119)

** (til Jens Pedersen i Juelsgård hans opsættelse) så mødte Christen Bjerregård på hr Niels Christensens vegne i Ferring præstegård og formente samme stævning ikke lovlig forkyndt at være, og den med hr Niels hans hånd skulle være påskrevet: da efterdi den opskrift, som iblandt andet fandtes på stævningen skrevet, at være i blækket udslettet, og ikke Christen Bjerregård videre ville svare på hr Niels Christensens vegne, end som forskrevet står, da har vi deri været forårsaget, samme sag til i dag seks uger at opsætte, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse forinden lovlig at forkyndes, og hr Niels Christensen at give Jens Christensen og Jacob Tomasen til kost og tæring 4 sletdaler.

(120)

** var skikket Peder Christensen i Stenderup hans fuldmægtig Christen Skriver i Strellev med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl, herredsfoged i Østerherred, hans arvinger for en dom han til Østerherreds ting 8/1 1649 dømt og afsagt har imellem Laurits Lauritsen i Kvie på den ene og Peder Christensen på den anden side, og tildømt Peder Christensen 8 sletdaler at betale for noget bly, Laurits Lauritsen skal have betalt til Staffen Nielsen i Varde efter en seddel, som Staffen Nielsen til ham derom har givet, og ingen har ombedt Laurits Lauritsen slig gæld at betale, fornævnte seddel skal medføre, at salig Christen Pedersen i Stenderup skulle tilkomme samme bly at betale, og ikke skal bevises med salig Christen Pedersens hånd eller segl, ham samme bly at have bekommet: da efterdi sagen i seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting findes læst og påskrevet, som opskriften derom bemelder, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og seddel magtesløs at være, og Laurits Lauritsen i Kvie at give Peder Christensen til kost og tæring 2 sletdaler.

(121)

** var skikket velb Niels Skade til Mosbølgård hans fuldmægtig Jens Pedersen, prokurator i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Frands Christensen Egknud i Mosbøl og Gregers Pedersen i Ulbæk, at i lørdagen for midsommer dag sidst forleden, som var 22/6 1650 da har de fordristet sig til ulovligen ophuggen 4 store pile af bemeldte gode mands have og enemærke, som er med tingsvidne at bevise, og herredsfogden har dem tildømt at stande til rette efter loven, og mener fogdens dom ved magt at blive. derimod havde Frands Egknud i Mosbøl og Gregers Pedersen i Ulbæk stævnet Bertel Nielsen, værende hos Niels Skade, og Anne Peders ved Strellev kirke for en vidne, de til Nørherreds ting vidnet har om nogen pile, de skulle have huggen i den kålgård, som Frands Christensen selv har i forpagtning, og beskyldes samme deres vidne, at de ikke har om vidnet eller vidst, hvilken en af Frands Christensen eller af Gregers Pedersen, der skulle have om huggen samme pile, Bertel Nielsen og at være et umyndigt barn, menende fordi samme vidne bør magtesløs at være: da efter flere ord, parterne derom imellem var, da indgav Jens Pedersen på Niels Skades vegne, og Hans Kall på Frands Egknud og Gregers Pedersens vegne samme iring og tvistighed på efterskrevne dannemænd, hvortil Jens Pedersen på Niels Skades vegne tog Niels Poulsen i Tønming, og Hans Kall derimod på Frands Egknud og Gregers Pedersens vegne tog Christen Skriver i Strellev, hvilke to dannemænd skal forsamles i Christen Skrivers hus lørdagen næst efter påske først kommende, hvor da parterne eller deres fuldmægtige for dem skal møde til stede, og da have fuldmagt dem om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvis de deri sigende eller gørende vorder, at skal stå for fulde, af parterne upåtalt i alle måder.

(122)

** var skikket Laurits Hansen, rådmand i Lemvig, hans fuldmægtig Mogens Bertelsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Svend Olufsen byfoged for en dom, han 20/9 sidst forleden har kvit dømt Morten Christoffersen for hans hustrus anpart gæld efter hendes salig forældre at betale, og i så måde vil hen vende al udgælden på hendes to søstre efter hendes salig far Simon Christensen, som hun dog arveligen imod en af dem, ej heller skal det gøre bevisligt, Laurits Hansen eller Jens Trans nogen sted skal have dem til forpligtet at betale nogen gæld for Morten Christoffersen, uden aleneste til Jacob Clausen, som af Morten Christoffersens egen kontrakt kan eragtes, men enhver som arver bør også i gælden at betale sin anpart, formener Laurits Hansen og Jens Trans dem storligen af byfogden at være forurettet, formener samme dom bør magtesløs at blive, og Morten Christoffersen og hans hustru Maren Simonsdatter at være forpligt tredje part at betale, eftersom de er tre fuld søstre. så mødte Morten Christoffersen og fremlagde et tingsvidne der af tinget 12/2 1649, bemeldende salig Christen Simonsen, forrige borger der sst, at have fremlagt et skiftebrev, som imellem ham og hans to svogre Laurits Hansen og Jens Trans, rådmænd der sst, gjort var, som blandt andet fandtes indskrevet hvis retfærdige gæld, salig Simon Christensen kunne være bort skyldig, enhver at betale sin anpart, som fandtes med Christen Simonsen, Laurits Hansen og Jens Trans deres hænder underskreven: så og efterdi byfogden efter for ham fremlagte skiftebreve, som alene af Christen Simonsen, Laurits Hansen og Jens Trans befindes underskrevet, har Morten Christoffersen for fornævnte tiltale for samme gælds rest kvit funden, ved vi ej den hans dom efter slig lejlighed at imod sige, men ved magt at blive.

(123)

** var skikket Morten Christoffersen, borger i Lemvig, på den ene og havde stævnet Laurits Hansen, rådmand sst, på den anden side, imellem ham og Jens Trans rådmand dømt har på Lemvig rådstue 8/11 sidst forleden, anlangende gældssag, og Laurits Hansen samme sin dom imod rigtig brev og håndskrift har dømt Morten Christoffersen og Jens Trans under regnskab, uanseet at Morten Christoffersen har Jens Transes brev på 46 rigsdaler, og ikke ville anse deres aller nådigste konges forordning, recessen og mandat er bemeldende, at der må ikke gange nogen opskrift imod nogen rigtig gældsbreve underskrevet eller forsegling, formenende Laurits Hansen uret deri at have gjort, og Morten Christoffersen formener samme dom bør magtesløs at være, og ikke komme ham imod hans rigtig brev til nogen forhindring: så og efterdi befindes for Laurits Hansen at have været i rette lagt Jens Transes underskrevne skadesløs brev, til Morten Christoffersen udgivet, og han dog imod fornævnte håndskrift har heden funden Morten Christoffersen til afregning med Jens Trans, efter hans regnskabs bog, endog Morten Christoffersen da ikke af Jens Trans derom skal befindes for Laurits Hansen lovlig indkaldt, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme Laurits Hansens udgivne dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Laurits Hansen i så måder har Morten Christoffersen dermed omkostning tilføjet, bør han at give ham til kost og tæring 4 rigsdaler.

(125)

** var skikket Mikkel Eskesen i Lejrskov på hans søster Maren Eskesdatter i Stenderup hendes vegne med en opsættelse her af landstinget 15/1 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet hr Niels Nielsen Bøgvad i Stenderup for to skriftlige vidner, som han for herredsprovsten, mester Anker Sørensen, indlagt har på to tider, nemlig 6/7 og 28/8 sidst forleden, anlangende bortdøde Anne Nielsdatter, som i Eltang er bortdød, at hun skulle have beskyldt Maren Eskesdatter i Stenderup for hendes bane, og ikke samme vidne efter recessen med nogen juriment at være sket, som det sig lovlig med gemes burde i sådan vigtig sag at forelægges, og ikke ved hans ed men ved en seddels fremlæggelse, at Anne Nielsdatter i hendes sygdom i Eltang, der hun var uden forlov veget fra hendes husbond, Mads Hansen i Stenderup, og er bortdød, da hende at skulle have i hendes sygdom svaret sognepræsten, hr Niels Nielsen Bøgvad, der hun af ham er meddelt sakramentet, at hun ikke vidste årsag til hendes død, uden Maren Eskesdatter kunne have nogen årsag deri, og at hun var svag over hendes ganske krop, og ikke hr Niels sit vidne med oprakte med oprakte fingre efter recessen har vidnet, mener samme vidne bør magtesløs at være, og ikke bør Maren Eskesdatter at komme til hinder eller skade på hendes fred i nogen måde: så og efterdi befindes hr Niels Bøgvad udførlig at have vidnet og båret kundskab om den klage og beskyldning, som Anne Nielsdatter i sin yderste for ham på Mads Hansens hustru, Maren Eskesdatter, i adskillige måder gjort har, hvilket og med hendes forrige klage, der han på sit embeds vegne er kaldt til hende, bekræftes, og med syn er bestyrket, Maren Eskesdatter og straks på fersk fod at skal være bort veget, og med hendes husbond Mads Hansens udgivne fuldmagt bevises, bod og bedring for Anne Nielsdatter at være over graven tilbudt, såvel som og forligelse mål begæret, så og med Hans Madsens udgivne gælds brev til hendes brødre stadfæstes, hvori gerningen, som Mads Hansens hustru af hendes tjenestepige Anne Nielsdatter er for beskyldt og på klaget, af fornævnte berørte omstændigheder og indstævnede vidner med hverandre derom bestyrkes, Maren Eskesdatter i Anne Nielsdatters død og bane brødig at være, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod hr Niels Bøgvads, såvel som og de andre indstævnte vidner, så vidt de Maren Eskesdatter anlanger, at suge, men ved magt at blive, og efterdi sandemændene for slig gerning har Maren Eskesdatter bemeldte Anne Nielsdatters bane på svoret, og fra hendes fred, da har vi og ikke vidst nogen tilfald, dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men i lige måder ved magt at være, og Mikkel Eskesen at give dem til kost og tæring 6 rigsdaler, belangende Hans Clausen badskær hans vidne såvel som og Mette Christensdatter, Maren Andersdatter og de andre indstævnte vidner, som er ført Maren Eskesdatter imod samme gerning til befrielse, en del førend sandemænd gjorde deres tov, og mesten part siden bagpå eden, da efterdi slige vidner ikke udførligen med andre nøjagtige kundskab er bekræftet, kunne vi ikke kende dem så noksom, at de imod hvis vidner, nu ved magt dømt er, bør at komme Maren Eskesdatter til befrielse, men magtesløs at være.

(148)

26/3 1651.

(ingen af dommerne til stede, Henrik Jensen ene)

** var skikket velb fru Maren Skram, salig Hartvig Huitfeldts, til Rammegård hendes fuldmægtig Gregers Poulsen i Marsbjerg og havde hid kaldt sandemænd af Vandfuld herred, Mette Christensdatters bane at udlægge, som desværre af våde og vanlykke 24/2 sidst forleden er bleven omkommen på Rammegård, og nu først fremlagde Gregers Poulsen efterskrevne tingsvidne af Vandfuld herreds ting 24/3 sidst forleden, som indeholder Keld Jensen med flere at have vidnet, at som de og de andre gårdens folk 24/2 sidst forleden imellem syv og otte om morgenen havde været oppe til frokost, og fulgtes så ned i laden, da lidt derefter kom Jørgen Brun indtil dem med en bøsse, var nogen stund i laden, tog så noget til at strø for spurve med, og sagde han ville se, om han kunne få nogen spurve at skyde, begyndte så at spænde bøssen, men hjulet slog tilbage igen, og som han anden gang ville gøre færdig, gik bøssen uformodende af for ham imellem hænderne, imod hans vilje, der bøssen således var afgangen, og han fornam, at der var en kommen for det ulykkelige skud, gav han et svar skrig af sig, lukkede døren op og sagde, Gud nåde mig arme menneske, hvad er her nu gjort, så løb de straks ud og blev da var, at der et kvindfolk østen for ladedøren, og så at det var Mette Christensdatter, og er dem vitterlig, samme ulykkelige gerning skete af våde og vanlykke: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jørgen Brun at våde og ulykkelig tilfald uforvarende imod hans vilje at have skudt Mette Christensdatter, og fordi svor ham hendes bane på og til hans fred, eftersom de og selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(152)

** var skikket Jean le Clerck, borger og handelsmand i Christianshavn, hans fuldmægtig Mogens Block i Lerbjerg på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Lyndbygård. kronens vel bestalter zeugmester, for en anselig summa penge, som sig med hovedstol og rente og omkostning beløber 3420 rigsdaler, for hvilke summa penge han har været forårsaget at have ladet hænde dom over ham til hjemting, og siden her til landstinget er bleven konfirmeret og da tilfunden to gode mænd at gøre Jean le Clerck udlæg af Christian Friises løsøre eller jordegods: da efterdi for os fremlægges fornævnte gode mænds indførsels brev, indeholdende dem, for Jean le Clerck hans gælds fordring, at have indført hans fuldmægtig i for berørte jordegods, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte jordegods jo, efter bemeldte indførsels brevs formelding, bør Jean le Clerck for ejendom at efterfølge, med mindre det ham efter forordningen bliver fra løst, eller og indførslen for til dommer rykket.

(153)

** var skikket Iver Sørensen i Bølling på sin egen, Nis Brun, Hans Sørensen, Maren Sørens, Else Grises og Mette Ibsdatter sst deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom han på fornævnte ting 24/7 sidst forleden imellem slotsherren på Koldinghus, velb Ebbe Gyldenstjerne til Tyrrestrup hans fuldmægtig Frederik Christensen ridefoged på den ene og fornævnte folk og selvejer bønder i Bølling på den anden side, anlangende uforvist skovhug på Bølling skov af næst forleden år til philippi jacobi dag 1650, hvorfor han har dem tildømt at betale en summa pending lige ved andre kronens tjenere efter en takst, som slotsherren har gjort efter et synsvidnes formelding: så og efterdi befindes herredsfogden Germand Joensen ikke i sin doms slutning at have navngivet de mænd og personer, som han har tilfunden at betale lensmanden efter taksten, meget mindre deri specificeret, hvor vidt enhver betale skulle, da bør samme dom fordi at være som udømt var, så vidt den Nis Brun og hans bemeldte medfølgere jordejere angår, og hvo videre påskader, indkalder sig sagen igen til hjemting, og derom endelig at underskedes, som det sig bør.

(155)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, høvedsmand på Nyborg slot, hans fuldmægtig Jørgen Pors i Kåstrup på den ene og havde stævnet velb Christian Friis til Tiimgård, general felt zeugmester, for at eftersom Mogens Kås skal have været forårsaget en kort tid siden at forhverve dom over ham til Tiim birketing for en summa penge, som han efter hans strenge skadesløs brevs indhold skal have været Mogens Kås skyldig, og eftersom fornævnte birketings dom siden her til landstinget har været indstævnet og der ved endelig dom konfirmeret, og to gode mænd tilfunden at gøre Mogens Kås udlæg for samme penge, og da har de udlagt efterskrevne gods: da efterdi for os i rette lægges fornævnte gode mænds indførsels brev, hvormed bevises dem at have indført Mogens Kåses fuldmægtig for hans gælds fordring i for berørte jordegods, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods jo efter indførslens lydelse bør Mogens Kås for ejendom at følge, med mindre det ham efter forordningen fra løses, eller og indførslen for tilbørlig dommer rykket.

(158)

** var skikket Hans Jensen, indvåner i Bergen i Norge, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Eriksen af Stovstrup for en dom imellem ham og Jacob Tomasen Harbo i Søholm, herredsfoged i Elbo herred, dømt og afsagt har 4/2 sidst forleden, med hvilken hans dom han har frikendt Jacob Tomasen at betale Hans Jensen 80 sletdaler med sin tilbørlig rente efter deres imellem dem oprettet kontrakt, som formelder Jacob Tomasen til Hans Jensen at skulle skyldig være, hvilken kontrakt for ham er lagt i rette, og den alligevel at have forbi gangen og ikke ville anseet, men funderet hans dom på en skøde, som salig Knud Bertelsen, borger af Kolding, Jacob Tomasen gjort har: så og efterdi med fornævnte skøde bevisligt gøres, det Knud Bertelsen efter Hans Junges fuldmagt inden tinge fuldkommelig at have skødt og afhændt på hans vegne til Jacob Tomasen fornævnte bolig i Erritsø, og deri kendtes fuld nøje og betaling af Jacob Tomasen efter kontrakten at have oppebåren og annammet, så Peder Skriver sætfogden fordi har Jacob Tomasen deri frikendt, da ved vi efter slig lejlighed ikke den hans dom at imod sige men ved magt at blive.

(161)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand i Dalum kloster, hans fuldmægtig Christen Ibsen i Strellev kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tøste Knudsen i Nordenskov med flere sandemænd i Nørholm birk for en ed og tov, de imellem Iver Vind og Anne Nielsdatter i Hedbo 22/1 svoren har, anlangende en vold, den gode mand har ladet rejse på hende for en brev, som var salig Søren Tomasens af Hede hans arvingers, som hun efter tingsvidnes indhold sønderreven, hvilke deres ed og afhjemmelse i følgende måder beskyldes, blandt andet at fornævnte sandemænd ganske har gået forbi sandfærdig tingsvidne om fornævnte brevs sønderrivelse, som for dem i rette har været lagt, og hende dog alligevel har fri svoren for fornævnte volds gerning, hvorfor Iver Vind formener fornævnte sandemænd heri ingen ret at have gjort, og samme deres ed og tov bør magtesløs at være: så og efterdi for sandemændene ikke er bevisligt gjort, det Anne Nielsdatter med gevalt at skulle have taget samme seddel, men fast mere den i hænde leveret, det og med Christen Tomasens seddel bevises, Anne Nielsdatter at have gjort regnskab med Søren Kelst og andre om gammel rest af tiendekorn, og da at have betalt ham to skæpper byg, som Søren Kelst fik hende seddel på var ydet, da har vi efter sådan lejlighed ikke vidst imod samme sandemænds ed at sige men ved magt at blive.

(162)

** var skikket Niels Lauritsen i Smedegård på den ene og havde stævnet Hans Jensen, borger og rådmand i Ringkøbing, Christen Jensen i Ganer og Gregers Nielsen, borger og rådmand i Ringkøbing, og Søren Jensen, borger sst, på den anden side for en vidne de 16/12 1650 til Bølling herredsting vidnet har, dem selv og deres medborger Johan Wessel til villig og behjælpning vidnet har, formeldende at de skulle have overværet i Johan Wessels hus i Ringkøbing 21/12 1638, og der seet at Niels Lauritsen i Smedegård selv først underskrev den brev, som han har givet fra sig ----, hvilke deres vidne han beskylder i efterfølgende måder, blandt andet at deres vidne skal være vidnet i deres egen sag, og være vidnet på langsommelig mange år, han samme brev skulle have underskrevet, uanseet han aldrig skulle have kunnet læse eller skrive, og vidnet bagpå hans lovlig undskyldning og lovsed, som han skal have gjort, det han aldrig skal have udgiven samme brev eller den underskreven. så mødte Laurits Brodersen, ridefoged på Lundenæs, og beretter at efterdi befindes varsel på en søndag, af forseelse, for samme hid stævnte vidner at være givet, hvorfor han beretter sig samme vidne nu at ville afstå, og da efter lovlig varsel på ny ville lade forhverve: da efter sådan lejlighed bør samme vidne, som efter slig varsel forhvervet er, ingen magt at have.

(163)

** var skikket Jørgen Jensen i Vilslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Jens Keldsen sst for et pant, han 27/1 sidst forleden på Gørding herresting skal have gjort Søren Pedersen i ---- på sin halve gård i Vilslev, han iboer, efter pantebrevs vidtløftig formelding, hvilke pant og pantsætning Jørgen Jensen formener ikke så lovlig og ret at være, som det sig burde, efterdi Jens Keldsen skal være Jørgen Jensen adskillig stor summa pending skyldig, og dom derfor over ham skal være forhvervet, hvilke gæld at betale, Jens Keldsen ikke skal være vederhæftig, uden sidste pantsatte halvgård og ejendom dertil muligt skal medgå, for det andet skulle Jørgen Jensen også have Jens Keldsen i dele efter delsvidnes formelding: da efter flere ord dem imellem var, blev Jørgen Jensen og Søren Pedersen om samme tvistighed, fornævnte panter anlangende, således her i dag for retten forenet, det Søren Pedersen lovet og forpligtet sig at erlægge og betale til Jørgen Jensen den hovedstol, nemlig 430 sletdaler, som Jens Keldsen ham skyldig er, med halvfjerde års efterstående rente til sankt mikkelsdag først kommende, og dersom fornævnte summa penge med bemeldte rente ikke til fornævnte tid bliver Jørgen Jensen afbetalt, da Jens Keldsens anden halve gård, som Søren Pedersen har i pant af ham, og nu om tvistet er, at være Jørgen Jensen til en fuldkommen brugelig pant følgagtig, indtil han samme summa penge skadesløs med sin rente bliver afbetalt, og ikke den pant, som Jens Keldsen til Søren Pedersen gjort har, derpå efter fornævnte tid at komme Jørgen Jensen til nogen forhindring, men dersom Jørgen Jensen ikke til fornævnte tid bliver samme summa penge og rente betalt, da ham straks at træde fra sin pants rettighed, og det til Søren Pedersen overlevere, og sådanne to panter i Jens Keldsens gods efter des indhold at følge Søren Pedersen til brugelig pant, indtil Jens Keldsen dem skadesløs fra han igen indløser, og dermed fornævnte deres tvistighed til endelig ende bilagt.

(164)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en henfindelse dom han 13/6 1649 dømt har imellem Jørgen Munk og søstres efterskrevne tjenere i Rue, hvori Jørgen Munk formener Germand Joensen har gjort uret, idet han har ikke dømt en part af dem til at lide, som har handlet dem så meget grueligt i hans søstres skove, hvorfor han formener Germand Joensens henfindelse bør magtesløs at være. så mødte Jens Nielsen i Hølund og fremlagde jomfru Edel Munks efterskrevne indlæg så lydende, jomfru Edel Munk til Haraldskær på hendes tjenere i Rue deres vegne svar 23/4 1651, eftersom Jørgen Munk for værgemål lader sig understå, tid efter anden, stor ufornøden trætte mig at påføre, nemlig for nogle træer, som i adskillige tider skulle være huggen på min grund i Rue, der mine tjenere boer, så er dertil mit svar, at samme syn og tiltale Jørgen Munk slet og aldeles intet vedkommer i det aller ringeste at påtale, thi han var ikke min værge på skifte, ej heller endnu, idet jeg og min søster Anne Munk har selv KM missive, at vi selv må være værger for det ringe gods, der os efter vores salig far er tilfalden. dernæst fremlagde Jens Nielsen efterskrevne ovennævnte KM missive, givet på vor slot Haderslevhus 6/2 1639 under vort signet Christian. derhos brev fremlagt en dom af Jerlev herreds ting 13/6 1649 som besluttes, at efterdi der for retten er fremlagt tre adelspersoners hånd imod hånd, og som ikke stemmer overens, men den enes hjemmels brev imod den andens tiltale, da efter slig lejlighed vidste fogden ej i den sag at påkende, men ville have den sag for den gunstige overdommer indstillet. NB: skal ikke ---- skrives ---- Niels Gris ---- Bølling har udstedt dommen, og er intet stævnet derfor.

(166)

** var skikket Peder Christensen i Skovlund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Oluf Christensen i Skovlund og Dines Hansen sst for et vidne, de 28/11 næst forleden til Nørholm birketing vidnet har, formeldende at de efter Rask Hansen i Olling og hans brors begæring skal have været til Peder Christensens i Skovlund og der seet og synet en lam, som Peder Christensens hustru og han selv skal have påvist dem, hvilke lam skal have adskillige mærker, og Peder Christensen og hans hustru skal have svoret, at samme lam skulle have været deres datter Anne Jensdatters lam, hvilke hans og hans hustru deres vidne han beskylder, iblandt andet at de både har synet og vidnet efter deres mundheld, hvilke Peder Christensen og hans hustru højlig benægter, at de aldrig har haft de ord, tale eller mundheld med dem om samme lam, som deres usandfærdige vidne om formelder, ikke heller at have båren nogen dølgsmål på samme lam: så mødte Jep Gødesen i Galtho på Rask Hansen og Laurits Hansens vegne og afstod bemeldte indstævnte vidner og syn, så det ikke skal komme Peder Christensen eller nogen til forhindring eller skade, men død og magtesløs at være.

(168)

** var skikket Christen Christensen Bjerregård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en frafindelse han til Lemvig byting dømt har 22/2 sidst forleden, anlangende at han ikke vidste at finde salig Simon Christensens arvinger til at lide tiltale af Christen Christensen Bjerregård for forsikring på halve Bjerregård, så han og hans hustru og børn kunne være angerløst efter salig Simon Christensens forpligt, eftersom salig Simon Christensens arvinger har annammet penge for halv Bjerregård, og byfogden tilforn dem har tildømt at lide tiltale, som med hans dom, dateret 19/7 1650, kan gøres bevisligt, formenende byfogden i samme frafindelse uret at have gjort, og at den bør magtesløs at være: da efterdi samme sag i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme frafindelse magtesløs at være og ikke komme Christen Bjerregård til nogen forhindring.

** var skikket Jens Pedersen i Juelsgård og Jacob Tomasen, kirkeværger i Ferring, deres fuldmægtig Christen Sørensen i Kastbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom han til Vandfuld herreds ting 28/9 1650 dømt og afsagt har, imellem fornævnte Ferring kirkeværger på den ene og hr Niels Christensen, præst i Ferring, på den anden side anlangende 7 skæpper rug kirketiende, som altid har været udgiven til kirken af to kronens bol, som nu for sin årlig og sædvanlig skyld og afgift skal bruges under præstegården, og i samme sin dom kvit dømt hr Niels Christensen for samme 7 skæpper rug, og det kun efter bare ord og vrang beretning, og ikke skal for ham være bevist, at præsten skal være samme bol tillagt fri for tiende, formener Niels Madsen dermed uret at have gjort, og samme hans dom bør magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes for Peder Jensen og hans medfølgeres vidne at være givet nogen varsel til salig hr Jens hans arvinger, eftersom de ham i deres vidne har navngivet og om vidnet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden, Niels Madsen, sin dom har funderet på det, som ingen bevis for ham har været i rette lagt, da bør den hans dom og i lige måde magtesløs at være.

(172)

** var skikket Jens Christensen, borger i Varde, hans fuldmægtig Jens Pedersen, prokurator der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen, tjenende i Guldager, for en dom han til Varde byting 5/3 1649 forhvervet har, indeholdende i sin mening af sentensen, at Jens Christensen skulle for retten have sagt til Søren Christensen, boende ved Næsbjerg kirke, at den parlament, som han og Søren Christensen tilsammen havde haft, var sket for hans bror Niels Christensen tagen hjul fra ham, og derefter sig til bevis ---- tingsvidne 2/10 1648 forhvervet, hvor efter samme vidne og ord byfogden sin sentens funderet har, og derefter tildømt Jens Christensen samme sine ord at bevise, eller derfor efter recessen at lide dele, hvilke dom og vidne beskyldes, at det ikke er hans ære for nær talt, efterdi han ikke i ringeste måder er af ham for nogen tyveri eller uærlig sag beskyldt: da efterdi sagen i seks uger til i dag er optagen, og opsættelsen findes lovlig læst, og ingen er mødt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være og ikke komme Jens Christensen til nogen forhindring.

(173)

** var skikket Christen Christoffersen af Hovlbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Bundgård, delefoged i Hind herred, for en enlig vidne han bagpå en landstings dom på Tiim birketing 31/5 sidst forleden vidnet har, bemeldende at han med værende hos var, hørte og så tredje påskedag på Tiimgård 1644, at Staffen Nielsen i Varde da var på Tiimgård og gjorde køb på 120 stald øksne, for parret 24 rigsdaler, ved Christen Christoffersen, og dagen der næst efter igen var på Tiimgård hos ham og hørte, om Eske Jensen samme køb ville samtykke, med andet mere opdigtede snak, samme hans vidne indeholder, hvilket vidne Christen Christoffersen formener bør magtesløs være: så og efterdi Jens Bundgårds vidne ikke formelder, at Christen Christoffersen samme øksne til Steffen Nielsen skulle have solgt og afhændet, men det på fogden Eske Jensens samtykke skulle være heden sat, Jens Bundgård og her i dag for retten har tilstået, det Steffen Nielsen ikke skulle bekommet øksne, og sligt på Eske Jensens behag heden stillet, så de siden i fjendetiden skulle være bortkommet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne deri bør at komme Christen Christoffersen til nogen forhindring, men magtesløs.

(174)

** var skikket Peder Jensen, barnfødt i Frøjk, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han der til tinget 8/5 sidst forleden udgivet, og deri tilfunden Peder Jensen at give og gøre Jens Nielsen og hans bror Christen Nielsen i Frøjk rigtig afkald og kvittering på hans tilfaldne fædrene og mødrene arv, som han til sig i Frøjk annammet, eller derfor at lide dele, uanseet ej for ham skal være bevist, det han hans arvepart fra steden til sig skulle have annammet: så og efterdi befindes herredsfogden Niels Christensen ikke i hans doms slutning at have kundgjort, hvorpå han den grundet har, meget mindre specificeret hvad eller hvor meget Peder Jensen havde annammet, og han dog ham tilfunden afkald for hans annammet arvegods at give, eller dele at lide, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende den hans dom så noksom at være, at den bør nogen magt at have, men den såvel som fornævnte dele, derefter drevet er, magtesløs at være, og ikke at komme Peder Jensen til nogen forhindring.

(176)

** var skikket Jesper Holst i Bøl med en opsættelse her af landstinget 12/3 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Pedersen i Frøtoft, Jacob Jensen, rådmand i Varde, og Jens Pedersen, prokurator der sst, for en overdragelse og forpligt 30/8 sidst forleden, af Niels Pedersen udgivet, hvori han har overdragen til Jacob Jensen og Jens Pedersen 128 rigsdaler, afgangne Mads Buck af Varde skulle have været ham pligtig, som han tilforn til Jesper Holst overdraget har, og benægter derhos i samme brev ingen overdragelse på samme gæld tilforn at have udgivet, og forpligtet sig, om samme overdragelse nogen sinde imod Jacob Jepsen eller Jens Pedersen bliver i rette lagt, skulle han den fragå og efter lands lov sig derfor erklære: da efter flere ord og tale dem derom imellem var, blev Niels Pedersen Frøtoft og Jesper Holst nu her i dag for retten med sammenlagte hænder venligen om samme tvistighed til endelig ende forenet, så at Niels Pedersen tilstod sig ikke at vide andet med Jesper Holst, end hvis ærligt og godt er, og derhos lovet Jesper Holst fra sig at levere til Jacob Jensen og Jens Pedersen, på Niels Frøtofts vegne, alle hvis domme og breve, som han kan have haft efter den fuldmagt og oprettede kontrakt, imellem Jesper Holst, Niels Pedersen, Clemend Toftum og Niels Obling gjort er, dateret Varde den næste mandag efter gregori dag 1648, anlangende Mads Buck i Varde, og såfremt kan befindes, at Jesper Holst noget af Mads Buchs gods kunne have oppebåren, da det, eller dis værd, til Jacob Jensen og Jens Pedersen at levere, som for er rørt, og dermed afstod de på begge sider alle fornævnte beskyldning og tvistighed, så det ingen videre at komme til forhindring, men sagen imellem dem dermed ganske ophævet og bilagt.

(184)

7/5 1651.

** var skikket velb Gunde Rosenkrantz til Vinding, KM befalingsmand på Kalø slot, hans fuldmægtig Jacob Christensen sst på den ene og havde stævnet til konfirmation en herredstings dom, udstedt på Skodborg herreds ting 28/4 sidst forleden, hvori Gunde Rosenkrantz tilfunden at skal have indvisning for 1510 rigsdaler, med sin pågående rente og omkostning, i noget gods på Venø land, som velb fru Anne Beck, salig Christian Bülows, til Smidstrup har ved indførsel fra Erik Krabbe bekommet, og fru Anne Beck en rigtig designation på samme gods har overgivet til Gunde Rosenkrantz, formener Jacob Christensen på sin husbonds vegne, samme herredstings dom bør ved magt at blive, tilmed at tilnævnes to gode mænd her af landstinget, som i samme gods kan Gunde Rosenkrantz kan gøre indførsel i: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsel, hvoraf forfares fru Anne Beck for ridemændene at have indlagt fortegnelse under hendes hånd, hvori blandt andet formeldes, at Gunde Rosenkrantz for 1510 rigsdaler ved indførsel måtte lade annamme det gods her i Jylland, som hun af Erik Krabbe for samme summa penge ved indførsel havde bekommet, på hvilke gods og fremlægges fru Anne Becks underskrevne fortegnelse, såvel som og en hendes underskrevne indlæg, at hun imod denne indførsel er Gunde Rosenkrantz fuldkommen kald og varsel gestendig, da efter slig lejlighed tilfinder vi velb Claus Dyre til Sindinggård og Johan Brockenhuus til Handbjerg hovgård, som Jacob Christensen nævnt har, med forderligste lejlighed, og inden i dag seks uger, dem at forsamle, og med herredsfogden gøre Gunde Rosenkrantz indvisning og til likvidering i samme tilbudne gods, efter derpå fru Anne Becks fortegnelses indhold, for samme summa penge med rente og interesse, og det efter forordningen, som de vil ansvare og være bekendt.

(186)

** var skikket Gertrud Andersdatter i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for han ikke har anseet den dom, her af landstinget er udstedt 28/2 1649, anlangende uretfærdig vurdering, han da skal have gjort på en hest til Mads Gregersen sst, og han derfor tildømt at give hende 10 sletdaler til kost og tæring, hvilke han ville ikke have udgivet, og derved forårsaget hende videre penge spilde, nu her om det samme at hid stævne, hvori hun formener ham forsætligen at have gjort uret imod hans ed, og derfor bør at lide og stå til rette: så og efterdi Otte Sørensen ikke så fuldkommelig sin dom at have sluttet, så Gertrud Andersdatter derefter kunne søgt betaling, som det sig burde, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom at være som udømt, og sagen til bytinget om samme penges betaling igen at indkomme, og deri endelig at kendes, som ret er, og efterdi Otte Sørensen Gertrud Andersdatter omkostning har tilføjet, da bør han derfor at give hende til kost og tæring 4 sletdaler, hende skadesløs at betale.

(188)

** var skikket Peder Lauritsen, hospitalsforstander i Viborg, som her for retten i hånd tog velb Jørgen Marsvin til Avnsbjerg hans fuldmægtig Søren Olufsen i Elsborg, solgte, skødte og afhændte fra Viborg hospital og til Jørgen Marsvin og hans arvinger efterskrevne jordegods, som efter lodsedlens formelding er bleven de fattige udlagt af salig fru Anne Kåses jordegods i Himmersyssel i Hornum herred i Sønderholm sogn.

21/5 1651.

(ingen dommere til stede, Henrik Jensen ene)

(189)

** var skikket Birgitte Bertelsdatter, salig Christen Hjerbæks efterleverske, i Viborg hendes fuldmægtig Peder Lauritsen, hospitalsforstander sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Jensen Hestbæk, borger her i Viborg, for en summa penge med dis rente og interesse, eftersom hendes husbond har været i forløfte for ham til mester Christen Olufsen, sognepræst til Gråbrødre sst, hvilke hans udgivne brev Birgitte Bertelsdatter, som een for alle har været forårsaget at indfri, eftersom mester Christen Olufsen hende for samme gæld ladet søge og kræve, og efterdi Jens Hestbæk sig igen med betalingen modvilligen entholder, da har hun været forårsaget æsknings dom over ham ladet forhverve, hvori han er tildømt hovedstolen med rente og interesse straks at betale, eller lide rigens æskning og forfølgning, formenende samme dom bør ved sin fuldmagt at blive, og Jens Hestbæk i lige måde her til landstinget pligtig er og bør at lide rigens æskning: da efterdi med Jens Hestbæk hans underskrevne og forseglede skadesløs brev bevislig gøres, ham at have været mester Oluf Christensen 200 rigsdaler med sin rente skyldig, hvilken brev salig Christen Hjerbæk, som en tro forlover og selvskyldner, med ham forseglet og underskrevet har, og deri forpligtet dem og deres arvinger, een for alle og alle for een, skadesløs at holde, som børnepending i alle måder, hvorpå Jens Hestbæk sin skadesløs brev til Christen Hjerbæk for samme sin løfte har udgivet, og befindes Birgitte Bertelsdatter efter hoved brevens opskrift som en arving, een for alle, at have ladet erlægge og afbetale til mester Oluf Christensen fornævnte hovedstol med sin forfaldne rente efter samme opskrifts lydelse, og fordi til byting derfor igen at have ladet søge Jens Hestbæk, så endelig dom deri falden er, som forskrevet står, og endog siden af ham skal være af hovedstolen igen erlagt 100 daler, og ikke den ganske summa med sin rente endnu skal være skadesløs afbetalt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Hestbæk jo for resten bør æskning at lide, som det sig bør.

(192)

4/6 1651.

(ingen dommere, hører Henrik Jensen)

** var skikket Hans Udsen Koed i stor Velling og havde hid kaldt sandemænd af Elbo herred, Jens Udsen i Taulov Nebel hans bane at udlægge, som døde imellem 4/4 og 5/4 sidst forleden, og i hans sidste for præsten har klaget på Hans Skrædder sst, og først fremlagde Hans Udsen for sandemænd efterskrevne dom af Elbo herreds ting 1/8 1650 udganget, hvori blandt andet findes indført et tingsvidne af fornævnte herredsting 9/8 sidst forleden, Jens Udsen i Nebel klagede på Hans Pedersen skrædder i Nebel, at på torsdag ad aften da overfaldt Hans Pedersen ham og slog ham med en fork i hans højre side i hans hoved og stak ham i hans bryst og rykkede noget hår af den højre side af hans skæg. item fremstod Bertel Nielsen i Kongsted med flere, som vidnede, at eftersom de der på tinget af fogden blev udnævnt at syne Jens Udsen, da havde de synet omtalte skader, endnu Niels Olufsen i Nebel med flere at have vidnet om slagsmål imellem Jens Udsen og Hans Skrædder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Udsen af sygdom og skrøbelighed at være død bleven, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret, såvel som og en part af dem ham at have besøgt og ikke fornemmet, at han havde de sår eller skade, som kunne være årsag til hans død.

(198)

18/6 1651.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

2/7 1651.

(som indfaldt marie besøgelse, og holdtes næste torsdag derefter. ingen dommere til stede, Henrik Jensen ene)

16/7 1651.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

30/7 1651.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

14/8 1651.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

28/8 1651.

(ingen dommere, Henrik Jensen ene)

(efterskrevne tre vidner henhører til den landsting, som blev holdt 10/9 1651)

(199)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne pergaments brev lydende, jeg Tomas Jensen i Snab ---- kendes at have solgt fra mig og mine arvinger og til Morten Jensen i Hannerup og hans arvinger al den del og rettighed, som jeg har, i det dam og dæmning, som ligger sønden og vesten til Hannerup, og har bedt to dannemænd, Peder Black i Hørby og Peder Keldsen i Døstrup med mig af besegle, skrevet i Hannerup midfaste søndag 1538.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et lidet pergaments brev så lydende, vi efterskrevne Bent Poulsen, foged til Bølling herreds ting, med flere år efter Guds byrd 1545 den mandag næst efter søndagen judica var skikket velb Hans Lauritsen i Kærgård æsket og fik uvildigt syn af Anders Pedersen og hans medbrødre 8 dannemænd, hvilke vidnede, at de var over Kærgårds mark, gransket og forfaret en byggested, da kunne de ingen byggesteder finde der i nogen måder, og aldrig de kunne fornemme eller spørge af fædre eller forældre, at der har været nogen byggested i Kærgårds mark så længe, som dem længst kunne mindes.

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse et pergaments brev så lydende, alle mænd dette brev seer eller hører læse hilse vi Peder Olufsen af Hollingholt, herredsfoged på Hammerum herredsting, Niels Christensen, præst til Snejbjerg, Morten Grøn af Ørnhoved, med flere med dette vort åbne brev at år efter Guds byrd 1532 lørdagen næst for sankt jørgens dag da var skikket for os og for flere gode mænd på Hammerum herreds ting, at Splid Bang til Agersbæk æsket og fik en fuld tingsvidne af 8 dannemænd, som var Morten Grøn af Ørnhoved væbner, Niels Lauritsen i Tanderup væbner, Peder Christensen i Tjørring, Nis Jensen i Ørskov, Christen Poulsen i gammel Arnborg, Søren Eriksen i Bæk, Christen Gundesen i Sunds, Jes Jensen i Snejbjerg, disse vidnede at de hørte og så samme dag på Hammerum herredsting, at Splid Bang til Agersbæk hans lovhævd og høring vidnede for dem, som var Nis Tomasen i Merrild og Svend Smed i Næstholt, at de hos var i Nybo torsdag næst tilforn, hørte og så at Splid Bang gjorde hans lovhævd selv tolvte med frie mænd og bønder og jordejere, og indvorde han en gård, som kaldes Nybo, med al hendes rette tilliggelse, item indvorde han en gård, kaldes Nøvlingskov, med hendes rette tilliggelse, item en gård Egebæk med hendes rette tilliggelse med flere efterskrevne skove og enge.

(201)

10/9 1651.

(aftakket velb Erik Juel fra landsdommers bestilling, eftersom han nu er i Danmarks riges råd, hvortil Gud forlene ham lykke for kristi skyld. i den gode mands sted er igen forordnet og betroet af Gud og høj øvrighed velb Laurits Below til (blank) Gud give ham lykke og velsignelse)

** var skikket Henrik Møller, KM og kronens general tolder over Danmark og forvalter på Lønborggård, hans fuldmægtig Jens Pedersen, skriver der sst, på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Lønborg by med flere kirkenævninger i Lønborg sogn på den anden side, for de 8/7 sidst forleden har svoren Gunder Christensdatter, født i Bøl, tov og trolddoms sag over, og til samme deres retmæssige ed og tovs bekræftelse givet Gunder Christensdatter til sag, at hun formedelst hendes grove trolddoms bedrifter og gerninger skal for 17 år forleden være tov og trolddoms sag oversvoren, som med sigtelse og nævnings ed 4/3 1634 er at bevise, foruden hvis vidnesbyrd, som for samme hendes trolddoms bedrifter har da været for nævninger, og efter at en af Gunders selskab, navnlig Margrete Hansdatter, er bleven dømt, og Gunder, førend samme fange er henrettet, har været til munds med hende, og i hendes åbne øjne beskyldt hende, som med sognepræsten mester Jens Skøt og flere troværdige dannemænds kundskaber er at bevise, da har Gunder rømt, og i 17 år af og til været borte og i dølgsmål, så at når nogen ville hende antaste, er hun hemmelig bortkommen: så og efterdi ikke befindes de vidner og dokumenter i bemeldte nævnings ed at være indført, hvorpå de deres ed funderet har, da bør samme nævnings ed at være som udømt var, og nævningerne igen med forderligste deres ed i sagen at gøre, og alle hvis vidner og breve, som for dem bliver fremlagt, i deres ed at indføres, som der sig bør.

(204)

** var skikket Christen Jacobsen på sin egne og Jørgen Hansen, børnehusforstander i Viborg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget 13/8 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have været forårsaget at lade stævne Christen Iversen i Løvlund, herredsfoged til Slavs herreds ting, for en dom han 17/4 til fornævnte ting dømt har, og deri tilfunden for bemeldte børnehusets forstander at annamme velb Bendix Norby hans pantsatte gods til fri brugelig pant, så længe han det indløser, efter hans brevs indhold, med hvilke hans dom de formener dem at være forurettet, efterdi den ikke aleneste er dømt imod Bendix Norby hans udgivne skadesløs brev og forpligt, men endog forsætligvis ganske forbi gangen alt det, som for ham om en anselig summa penge er i rette sat: så og efterdi befindes herredsfogden ikke at have dømt i sagen efter dis beskaffenhed på hvis, for ham er i sat, da bør samme dom magtesløs at være, men efterdi for os i rette lægges Bendix Norby hans forseglede og underskrevne brev, lydende på bemeldte 1600 rigsdaler hovedstol med dis tilbørlig årlig rente, seks af hver hundrede, til børnehuset og dens forstander her i Viborg skadesløs at betale, og deri til dis forsikring i pant sat en del af hans jordegods, efter bemeldte hovedbrevs indhold, hvilke summa penge, hovedstol og rente, ikke med kvittants for os bevises noget deraf eller på at være betalt, så børnehusets forstander der udover skal have været forårsaget, nu så rum tid efter brevens dato og dis betaling og rentes afholdelse sagen til Bendix Norbys værneting at lade indkalde, og der dom ganget, som før er meldt, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at kende, end Bendix Norby jo pligtig er at betale til børnehusets forstander fornævnte 1600 rigsdaler med rente og interesse, og fordi tilfinder velb Erik Lindenov til Viskumgård og Ove Blik til Nørbeggård, som børnehusets forstander Christen Jacobsen nævnt har, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger, i herredsfogdens nærværelse, at begive for Bendix Norbys bopæl, og der udæske fornævnte summa penges erlæggelse med rente og omkostning, sker dem der ikke fuldkommen nøjagtig betaling, da at begive dem til fornævnte pantsatte gods, og deri at gøre børnehusets fuldmægtig nøjagtig likvidering og udlæg, og hvis det ikke til strække kan, da for resten i andet Bendix Norbys løsøre eller jordegods at gøre indvisning, hvor det findes kan, så børnehusets forstander bekommer fuld udlæg for samme summa penge med rente og interesse, og det efter recessen, som de ville ansvare og være bekendt.

(208)

** var skikket Jep Sindersen, født i Smedshave, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have til kende givet, hvorledes han højligen skal være forårsaget at påtale, om nogen forurettelse ham såvel som hans fattige den tid umyndige søskende er sket på noget bondegods, dem lovlig tilkommer, formedelst deres lovværges forsømmelses skyld, og formedelst han uden lovlig tilstand med en anden, som og siges skulle været værge for, fornævnte bondegods har solgt og afhændet, dem selv og andre til profit, og formedelst sagen i så rum tid har opstået, af årsag ingen har svaret, som for de umyndige har ville svaret, og han i KM tjeneste har været forhindret, har han nu været forårsaget KM oprejsning at begære, sagen ved retten at procedere, hvorfor Jep Sindersen har stævnet Niels Madsen. herredsfoged i Vandfuld herred, for en lovbuds vidne og en skøde, samt det tilstandelses vidne på samme skøde, som hans far Sinders Jensen gjort har til dem, som godset har solgt, udstedt af Vandfuld herreds ting 14/4 1627 til salig Simon Christensen, da rådmand i Lemvig, på en gårdspart, grund og ejendom, kaldes Smedshave: så og efterdi for os i rette lægges KM oprejsnings brev, det Jep Sindersen nådigst er tilladt samme sag at må påtale, og efter at endog Laurits Hansen og Mogens Bertelsen, som nu her i dag på salig Simon Christensens arvingers vegne imod Jep Sindersen er i rette mødt, har til kende givet, dem ikke fornævnte indstævnte lovbud og skøde, såvel som den tilståelse vidne, Sinders Jensen derpå gjort har, at i rette lægge, så er alligevel det af Jep Sindersen selv her for retten til sagens underretning fremlagt, som han af Vandfuld herreds tingbog for 1627 udskrevet af, ved tingsvidne skal have erlanget, hvorefter erfares samme lovbud tillige med skøden på een dag, nemlig 14/4 1627 at være gjort og udstedt, som dog ej ske burde, lovbud og skøde een dag at gå beskrevet, dog ikke af Sinders Jensen gjort, men han alligevel selv samme dag befindes at skal have været inden tinge, og da samme skøde og lovbud i et andet tingsvidne at have tilstået, fuldbyrdet og samtykt, såvel som og deri i lige måde tilstod sig at have skødt og afhændt alle hvis lod og anpart, han efter hans salig far og mor arveligen var tilfalden i Smedshave, så og i den bol på Hygum bjerg og i to agre i Sønderby mark, så Simon Christensen derfor har givet Sinders Jensen hans hustru og børn deres fulde værd og betaling, så befindes i dag Sinders Jensen her til landsting ved endelig dom rum tid tilforn, nemlig 14/9 1611, at være pådømt falskelig og løgnagtig at have omgået, og burde derfor at straffes efter recessen, og i så måder nederfældig, og han alligevel 4/1 1627, førend fornævnte skøde, lovbud og tilståelse gjort er, til Simon Christensen at have udgivet sin gældsbrev på bemeldte 321 rigsdaler, ham at betale, eller i hans jordegods at indtræde, befindes og efter at samme skøde, lovbud og tilståelse er passeret og udstedt, da er 7/7 1627 der oven og bagpå af Simon Christensen efter fornævnte håndskrift forhvervet dom over Sinders Jensen for samme gæld, og i samme dom indført, det han da til genmæle inden tinge skal have været mødt, og gælden gestendig været, så han af fogden er tilfunden det at betale, eller Simon Christensen at have nam og udlæg i Smedshave jordegods, hvor det findes kan, som dog tilforn til Simon Christensen bort skødt var, og alligevel derefter ingen udlæg siden befindes at være sket, førend samme dom og håndskrift hid til landsting af Christen Offersen i Ellemose 18/8 1627 til underkendelse med dis beskyldning er indkaldt formedelst 11 sletdaler, Sinders ham skulle skyldig været, dog her da ikke anderledes endelig er bleven påkendt, uden aleneste efter slig Christen Offersens beskyldning har ikke vidst imod fornævnte brev og dom, derefter ganget, at kunne siges, siden efter at samme dom her til landsting således udstedt er, befindes straks derefter 18/8 af herredsfogden, foruden landstings tilfindelse eller selvejeres opkaldelse, at være gjort vurdering og udlæg efter fornævnte gældsbrev og dom, og det først i Sinders Jensens løsøre, endog dommen ikke derpå formeldte, og så dernæst i hans bondegods og ejendom, så intet Sinders Jensen var arveligen til berettiget, efter far, mor og bror, dog ej deri Sinders anpart i skæppeskyld navnlig sat eller specificeret, hvor vidt det sig imod gælden kunne bedrage, da efter for berørte lejlighed og efterdi udførligen bevises, Sinders Jensen på de tider og rum tid og åringer tilforn at have været nederfældig, som forskrevet står, førend han samme brev til Simon Christensen på bemeldte gæld udgivet, såvel som fornævnte skøde, lovbud og Sinders Jensens tilståelse, derpå gjort er, så han fordi deri efter loven ikke var lovfør eller mægtig gæld at gøre, meget mindre inden tinge nogen svar eller syssel i retten eller rettergang at have eller tilstedes, og han dog imod samme doms tiltale, som Simon Christensen over ham for samme gæld forhvervet har, befindes at have været til genmæle, da har vi ikke kunne kendt samme indstævnte gældsbrev såvel som og det lovbud, skøde, tilståelse vidne, herredstings dom og den vurdering og udlæg, derefter gjort er, så noksom lovlig, at det, efter denne beskyldning og deri KM oprejsnings brevs tilladelse, bør at komme Jep Sindersen eller hans søskende på deres arveparter i fornævnte bondegods og ejendom til nogen forhindring, men magtesløs at være.

(219)

** var skikket Jep Sindersen, født i Smedshave, på sin egen og sine søskendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Madsen, herredsfoged i Vandfuld herred, for en lovbydelse vidne samt en skøde, som han til Vandfuld herreds ting 14/4 1627 til salig Simon Christensen, da rådmand i Lemvig, udstedt har, anlangende hans farbror Simon Jensen i Hvistenhvol skal have solgt og skødt til salig Simon Christensen al den anpart bondegods, som han var arveligen tilfalden efter hans salig bror Niels Jensen i Smedshave, såvel som i den bol på Hygumbjerg og i de to agre i Sønderby mark, uanseet han ikke lovlig har lovbudt det efter loven, eftersom samme lovbydelse vidne og skøde er udstedt een dag, og har Simon Jensen ikke indløst fornævnte gods, som salig Niels Jensen havde pantsat til Mette Jepsdatter, salig Jens Lunds hustru, i Lund i Engbjerg, hvorfor Jep Sindersen på sin egen og sine søskendes vegne formener, samme lovbydelse vidne og skøde ikke er så lovlig, at det bør nogen magt at have. sammeledes havde stævnet salig Simon Christensens arvinger, nemlig Karen Svendsdatter, Maren Simonsdatter og Margrete Simonsdatter med deres lovværge, så og salig Simon Jensens arvinger, Maren Jensdatter, Christen Sørensen, Peder Sørensen, Sidsel Sørensdatter, Maren Sørensdatter, Margrete Sørensdatter, Anne Sørensdatter og Gertrud Sørensdatter, så og Anne Mortensdatter: da efterdi befindes samme sag her til landsting fast over seks uger til i dag at være optaget, og dog ikke fornævnte lovbud og skøde er i rette lagt, så imod recessen uden bevilling ikke dermed længere kan gøres forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme lovbud og skøde magtesløs at være, og ikke at komme Jep Sindersen eller hans søskende til nogen forhindring.

(222)

** var skikket Christen Tomasen i vester Bork med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mikkel Mikkelsen i øster Fundrup for en pantebrev, som afgangne Christen Tomasen af Langergård ham givet har, på de to parter af den halve gård i Langergård, og arv og gæld efter afgangne Christen Tomasen er vedersagt, hvor udover hans kreditorer fik en stor skade på deres gælds betaling, og ikke Mikkel Mikkelsen på 30. dag efter afgangne Christen Tomasens død har ladet fornævnte pantebrev forkynde, læse og påskrive, ikke heller der skal være gangen nogen lovbud for samme pant, formener samme pantebrev ikke skal være så lovlig, at det bør nogen magt at have, i lige måde stævnet Christen Olufsen i Sønderby, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han til Bølling herreds ting 18/5 sidst forleden, efter fornævnte pantebrev, dømt og afsagt har, idet han Mikkel Mikkelsen både hovedstol og resterende rente tildømt har, uanseet Christen Hansen har bevist, at Mikkel Mikkelsen skal have bekommet sin rente: så og efterdi ikke befindes nogen lovbud for samme pant efter lovens tilladelse at være gjort og ganget, som det sig burde, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme pant eller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi herredsfogden, Christen Olufsen, i hans doms slutning iblandt andet har senteret på hvis kundskaber, for ham i sagen er fremlagt, som ikke hans dom var gemes, da bør han fordi at give Christen Tomasen til kost og tæring 4 rigsdaler.

(224)

** var skikket Niels Nielsen i Bækhuse med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da efter en seks ugers stævning at have stævnet Clemend Nielsen Nyland, Søren Nielsen i Ejsbøl for et vidne, de til Nørherreds ting 23/1 sidst forleden vidnet har, at de skulle have hørt ved Vesterherreds ting, at Niels Nielsen blev tilsagt, at han skulle have hentet et læs tagsten for hans husbond, også skulle hente et fødenød på Skrumsager, hvilke vidne han benægter, at han ikke har haft slig ord, som deres vidne medfører, tilmed skal også være bevist, at hvis ægter, hans frihedsbrev udkræver, er fuldgjort: så og efterdi Clemend Nielsen, Søren Madsen, Christen Obling og Anders Nielsen udførlig har vidnet på visse dag og tid, dem at have hos været og hørt, det Hans Jensen i sønder Bork tilsagde Niels Nielsen Bækhuse på Laurits Pogwisches vegne, det han med hans heste og vogn skulle hente en læs tagsten i Varde og age til Skrumsager, såvel som og at hente sin fødenød på Skrumsager, hvilket og med Hans Hansen og Jens Henriksens vidne bekræftes, at Niels Nielsen skulle have siddet med samme ægte og fødenøds annammelse overhørig, Niels Nielsen og her i dag for retten har tilstået, sig ikke at kunne benægte han jo derom skulle være tilsagt. da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod samme deres vidner at kunne sige, men ved magt at blive, dog så vidt de ellers om hans ord og mundheld vidnet har, som han ej er gestendig, men her i dag for retten fragået, som forskrevet står, det i den post magtesløs at være, og efterdi Poul Jensen og Poul Jacobsen har vidnet om hvis ægter, som for rum tid siden skulle være gjort af Bækhuse, og dog ej forklarer hvor de er heden gjort, eller hvo navnlig derom er tilsagt, da bør samme deres vidne deri ingen magt at have, disligeste efterdi af fornævnte dom forfares, at den stævning, som derfor i opsættelse taget er, skulle findes påskrevet at være læst 19/1 sidst forleden for Niels Bækhuse hans dør, hvilket befindes på en søndag at være sket, efter dis opskrifts bemelding, som forordningen ej tillader på helligt at ske, da finder vi efter slig lejlighed samme dom, som efter bemeldte stævnings forkyndelse i så måder forhvervet og udstedt er, magtesløs at være, og sætfogden Niels Knudsen at give Niels Bækhuse til kost og tæring to sletdaler.

(233)

** var skikket velb Steen Bille til Kærsgård, KM befalingsmand på Rugård, hans fuldmægtig Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Sørensen i Grejs, disligeste hans forrige svend, som lader sig kalde Frands Krog, eftersom med tingsvidne bevises, som med syn bekræftes, at Jens Sørensen den næste torsdag for sankt sørens dag sidst forleden har rodhugget en stor el på Lerbæk grund, som han og hans svend har afført, formener dem for samme ulovlige gerning pligtig at være, enhver at bøde deres tre mark for uhjemlet: da efterdi for os med vidnesbyrd bevislig gøres, det Jens Sørensen at have ned hugget fra rod og grøde en stor el på Lerbæk grund, som han og hans svend, Frands Krog, skal have bortført fra stub og sted, hvilket og med syn bekræftes, hvorefter de for uhjemlet til tre marks bøder til hjemtinget er søgt, og sagen derfra her til landsting indfunden, og befindes i seks uger til i dag optagen, og opsættelse til hjemting forkyndt, som for er meldt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere ophold, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Sørensen og Frands Krog jo for uhjemlet enhver at bøde sine tre mark.

(234)

** var skikket Anne Sørensdatter, salig Niels Gregersens, i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Maren, Hans Jespersen Spilmands hustru, i Vejle for et enlig og usandfærdig vidne, hun med hendes mand i Vejle kirke for sognepræsten og nogle byens øvrigheder 12/4 sidst forleden afsagt har, at det var hende bevidst, at hendes mand havde bedrevet hor med Anne Sørensdatter og ligget to gange hos hende, hvilke vidne Anne Sørensdatter formener ikke så sandfærdig og lovlig at være, at det imod hendes høje benægtelse bør at komme hende til nogen hinder: da efterdi befindes Hans Espensen Spilmand i kirken, efter tjenestens endelse, at have ved oprakte fingre og ed bekendt, sig legemlig omgængelse med Anne Sørensdatter at skulle haft, hvilke hans tilmæle han dog ikke til tinge eller i andre måder har bevislig gjort, anderledes end hans hustru da i kirken, ham til vilje, sligt bekræftet at være vitterligt, så beviser dog Anne Sørensdatter med stokkenævn og skudsmål, sig ærligen at have forholdt, såvel som og derimod bevises Hans Jespersen at have påhængt et ondt rygte slemmelig tilforn i lige måde påtalt Søren Smed i Mørkholt hans datter hendes ære til forkrænkelse, og efterdi Hans Jespersen Spilmand ikke nu her i dag for retten er mødt, slig sin tilmæle at være gestendig og forsvare, men sig fra rettergang entholder, endog sagen i seks uger er optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans Spilmand og hans hustrus beskyldning bør magtesløs at være, og ikke komme Anne Sørensdatter på hendes ære og rygte til forklejning, men Hans Spilmand for slig utilbørlig tilmæle en løgner at være.

(239)

** var skikket Laurits Mortensen af Bøgvad med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jensen, ---- skriver i Brusk herred, for en indvisnings vidne, han til Brusk herreds ting 21/9 1650 skal have skreven, anlangende en gælds fordring, Laurits Bøgvad på sin egne såvel som på sin bror Peder Mortensens vegne havde hos Iver Pedersen i Møsvrå at fordre, hvor for forskrevne gæld herredsfogden med dannemænd skal have gjort indvisning i Iver Pedersens selvejer gods i Møsvrå 17/9 sidst forleden, hvor imod samme indvisnings vidnes beskrivelse Laurits Mortensen beskylder Anders Jensen herredsskriver, for han ham skal have forurettet 48 sletdaler, som med landstings dom klarlig kan bevises, og ikke han har ført hans kaldsmænd ind i indvisnings vidne, hvorved Anders Jensen uret at have gjort, ham fattige karl til stor skade og pengespild, hvorfor han pligtig er at stande ham til rette, og lide som en falskner: da efter flere ord dem imellem var, blev Anders Jensen og Laurits Mortensen med sammenlagte hænder nu her for retten venlig forligt og fordragen, og det således at der nu straks skulle gives lovlig varsel og kald for samme forrige indlægs vidne til konfirmats at tage beskreven, og hvortil Anders Jensen lovede at være Laurits Mortensen imod dis bekostning og forrettelse behjælpelig, på det at de forrige indlægs mænd så, efter lovlig varsels for givelse, kan møde til tinget, og der den deres forrige indførsel og udlæg at konfirmere og stadfæste, som det sig bør, så at Laurits Mortensen ikke deri skulle forårsages nogen skadelidelse, eftersom og Anders Jensen foregiver ikke nogen at søge samme udlæg, eller derpå at tale, som forskrevet står, og dermed er samme deres tvistighed i så måde ganske bilagt.

(240)

** var skikket Hans Hansen Tordsen i Bramdrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Hans Hansen Nebel i Bjert, Oluf Hansen Ravn, der sst, og Bertel Hansen i Eltang for en afsigt, som de 5/3 sidst forleden i Kolding i adskillige poster imellem Jens Andersen Notler i Kolding og Hans Tordsen afsagt havde, som Hans Tordsen formener ubilligen og utilbørligen at være, først eftersom der skal være holden skifte i Bramdrup efter Jens Notlers hustrus mor 6/7 1622, og derefter skulle være ganget tingsvidne til Brusk herreds ting næsten to år derefter, som skulle efter fornævnte skiftebrev befindes, at salig Hans Tordsen skulle være bleven skyldig til fire små uopdragne moderløse pigebørn, hver 9 1/2 sletdaler, som skulle bedrage sig tilsammen 38 sletdaler, som samme mænd samme dag har til regnet samme pigebørn rente af rente, og ikke anseet, at deres fattige far har kristeligen og vel opdragen fornævnte pigebørn, indtil de kunne fortjene deres brød, formenende Hans Hansen Tordsen imod al kristelig ret og billighed at have frasagt Hans Tordsens mor og søskende deres selvejer bondegård og tildømt Jens Notler den: så og efterdi befindes samme afsigt, som efter fornævnte landstings ---- voldgift gjort er, ikke fuldkommeligen efter dens indhold at være til ende gjort og sluttet, da bør det i hvis poster, det ej sket er, at være som ugjort, og til voldgifts mændene igen at komme, og dem derom til endelig ende at sige og forhandle, efter voldgiftens tilladelse, som det sig bør.

(242)

** var skikket Christen Lauritsen i Slav hans fuldmægtig Christen Pedersen i Risbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have, efter andre opsættelsers indhold, stævnet Rask Hansen i Olling for en dom, han skal have forhvervet over ham til Slavs herreds ting 20/11 næst forleden, anlangende en brev, Christen Lauritsen for rum tid skulle have udgivet på 16 rigsdaler, hvilken brev efter Rask Hansens angivelse skulle i fjendernes tid være ham frakommen, og Christen Lauritsen dog godvilligen ham skal have betalt, som med Rask Hansens kvittants og egen hånd skal være at bevise, hvilken kvittants Christen Lauritsen for uformodelig forfald ikke har kunnet møde til herreds ting at forelægge, formodende Rask Hansen ham heri stor uret at gøre ham: da efter flere ord dem derom imellem var, da kasserede og afstod Christen Pedersen nu her for retten på Christen Lauritsens vegne samme omtvistede kvittants, så den imod bemeldte indstævnte dom og fornævnte gælds fordring ikke skal komme Rask Hansen til nogen forhindring, men fornævnte dom deri ved magt at være, og efterdi Christen Lauritsen bemeldte Rask Hansen trætte og omkostning har påført, imod rigtig gældsbrev, bør han deri udgive ham til kost og tæring 4 rigsdaler.

** var skikket Jes Jepsen af Bjerndrup med en opsættelse her af landstinget 30/7 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Dorte Sørensdatter af Tværsig med hendes far og lovværge Søren Eskesen, der sst, for en sigtelse og beskyldning hun på Gørding herreds ting 3/3 1651 på ham gjort har, at han skulle have haft legemlig omgængelse med hende, siden hun fødte den barn i Bjerndrup, for hvilke sigtelse og beskyldning han formener ganske usandfærdig og løgnagtig at være, eftersom han samme sigtelse på Gørding herreds ting 28/4 1651 med hans oprakte fingre og ed benægtet har, hvilken han og her for retten ved hans højeste ed med en god samvittighed vil benægte, efterdi hans nej er jo så god som hendes ja, men hun nu som tilforn ham at ville berygte, som hun på Ribe kapitels hus 18/12 1650 gjort har: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag opsat, og Dorte Sørensdatters sigtelse dog alligevel ikke fremlægges, som forskrevet står, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da efter slig lejlighed finder vi samme hendes sigtelse magtesløs at være, og ikke komme Jes Jepsen til nogen forhindring.

(244)

** var skikket Oluf Christensen, tjenende på Pallesgård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han ---- år dømt har, og deri fradømt Christen Bull i Lilleballe hvis dom over Jørgen Knudsen, borgmester i Kolding, som Christen Bull på Oluf Christensens vegne lovlig fordrede og begærede for nogen gæld, Jørgen Knudsen efter hans udgivne brev var Oluf Christensen skyldig, og har byfogden dømt og afsagt i samme sin dom således, at efterdi ikke bevises Christen Bull at være af øvrigheden befalet til at eller forordnet sig fremmede sager at påtale, vidste fogden ikke at tilfinde borgmester Jørgen Knudsen ham noget at svare, førend Oluf Christensen eller nogen eller en af øvrighed tilforordnet prokurator lovlig derpå taler, uanseet at Christen Bull er en af Oluf Christensens næste frænder, og har fuldmagt af ham ved retten at udfordre samme gæld, formener Oluf Christensen at Niels Iversen har ham højligen forurettet, og samme hans dom bør magtesløs at være. så er ikke Niels Iversen eller nogen på hans vegne mødt herimod at svare: da efterdi samme sag befindes tid efter anden over seks uger til i dag er optagen, opsættelsen og til hjemtinget forkyndt som forskrevet står, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at være, og ikke at komme Oluf Christensen til nogen forhindring, og efterdi Niels Iversen med samme sin dom har Oluf Christensen omkostning tilføjet, da bør han deri at give Oluf Christensen til kost og tæring fire rigsdaler.

(245)

** var skikket Jørgen Sørensen i Ilved på Niels Nielsen i Harresø hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, indeholdende han da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Morten Christensen i Givskud for en dom, han på Nørvang herreds ting 23/4 1651 på Tomas Christensen i Fruerlund hans vegne forhvervet har, belangende 10 sletdaler, som Niels Nielsen skulle være Tomas Christensen i Fruerlund skyldig, hvilke 10 daler han højligen benægter ved sin sjæl og salighed, at han hverken er eller har været Tomas Christensen
penge skyldig i nogen måder: så og efterdi aldeles ingen bevis for herredsfogden på slig gæld befindes at være i rette lagt, Niels Nielsen det og her i dag for retten højlig benægtede, og fogden dog har tildømt ham samme gæld at betale, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme dom og den udlæg, derefter gjort er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Niels Nielsen til nogen forhindring, og efterdi herredsfogden, Vill Pedersen, Niels Nielsen med samme doms udstedelse omkostning tilføjet, da bør han at give ham til kost og tæring to sletdaler.

(247)

** var skikket Jørgen Sørensen i Ilved på Niels Nielsen i Harresø hans vegne, i hans egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Vill Pedersen, herredsfoged i Nørvang herreds ting 8/7 næst forgangen på Christen Tøgersens vegne forhvervet har, som delsvidnet derom formelder efter en brev, lyder på 4 sletdaler, som Niels Nielsen skulle være Laurits Tøgersen skyldig, og hverken hånd eller signet skal findes under samme brev, hvilke brev han højligen benægter ved sin sjæls salighed aldrig at have udgivet samme brev eller vidste af, der var skreven nogen breve på ham, for han var dem intet skyldig: så og efterdi bemeldte brev medfører, det Niels Nielsen til vidnesbyrd sin signet der under skulle trykt, og dog ikke med hans signet befindes bekræftet anderledes end et makuleret, som han ej er gestendig, men fast mere fornævnte brev og gæld fragår, eftersom den og ikke heller på nogen år skal findes dateret eller udgivet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme brev, såvel som den dele, vurdering og udlæg, derefter gjort er, så noksom at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Niels Nielsen til nogen forhindring, og efterdi Mikkel Andersen sætfoged dele efter slig en brev har udstedt, og Vill Pedersen den forhvervet har, og i så måde Niels Nielsen omkostning tilføjet, da bør de deri at give ham, enhver af dem, til kost og tæring to rigsdaler.

(248)

** var skikket Laurits Mortensen af Bøgvad med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Mads Tomasen i Grejs for et vidne, han til Nørvang herreds ting 30/10 1649 forhvervet har, belangende en bekendelse som Terkild Jensen Ravn 29/10 næst tilforn i Stovgårds borgestue i to mænd, nemlig Laurits Andersen og Christen Jensen i Ølbjerg, deres nærværelse og påhørelse, at Terkild Ravn skulle have for dem bekendt, at Henrik Ladefogeds hest på Grundet blev taget af Keld Mikkelsen, boede i Dalby, som siden blev solgt til Bøgvad karle, dog ikke han skal have navngiven hvem, de har været, hvilke Laurits Mortensen formener uærligt at være påsagt, som kan vel eragtes af Terkild Ravns lovsvidner, at han aldrig har handlet eller været i omgængelse med dem, langt mindre han Laurits Mortensen og hans brødre aldrig havde kendt i nogen måder, og nu beskyldes Laurits Mortensen og hans bror Hans Mortensen havde ført ulovlig og forreden KM told med øg og heste for over 3000 daler, og skulle have ført dem til deres bror i Holsten: så og efterdi befindes Terkild Ravn at have været en misdæder, som for sine misgerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, i hvad de ville sige eller vidne på nogen, da finder vi efter slig lejlighed samme bekendelse, så vidt den Laurits Mortensen angår, magtesløs at være, og ikke at komme ham til nogen forklejning, hinder eller skade i nogen måde.

(250)

** var skikket Peder Christensen i gammel Stenum hans fuldmægtig Hans Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurits Poulsen i Lund i Vinding sogn for en kvittants, han har fremlagt på Ulfborg herreds ting 1/9 1649, lydende på 20 rigsdaler, imod hans derpå udgivne skadesløs brevs indhold, dermed sig fra sin gælds betaling at befri, hvorfor Peder Christensen formener, det Laurits skal endelig bevise med nogen levende vidne eller med Peder Christensens retfærdige hånd og brev, men højlig benægter han aldrig har udgivet nogle kvittantser, videre end som findes afskrevet på hovedbrevet: så og efterdi fornævnte kvittants, hid stævnet er, befindes i årstallet ved andet blæk, end kvittantsen med skrevet er, at være forandret, tilmed og der foruden ikke på nogen visse sted og datum, såvel som og ikke heller fornævnte 20 rigsdaler om bemelder, på hovedbrevet afskrevet, som tilforn ---- og siden på kvittantsen, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme kvittants såvel som den dom, så vidt derpå funderet er, bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(252)

** var skikket Niels Clausen i Busgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have stævnet Jens Jensen i Kelder, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom, han 24/3 nu sidst forleden dømt og afsagt har, imellem Oluf Jepsen rådmand og Oluf Madsen, borger i Lemvig, på den ene og Niels Clausen på den anden side, og han har tildømt Niels Clausen at betale Oluf Jepsen og Oluf Madsen fire limvogne i 4 år, som er fra 1646 - 1649, som kirken til indtægt er sat på penge 5 sletdaler, hvilken dom Niels Clausen formener ikke nøjagtig at være dømt, efterdi fornævnte åringers restantser ved nam er søgt, tilmed skal de ej bevise, at han nogen Lemvigs kirkejord har i fæste: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Lemvigs kirkebøger, hvori blandt andet findes indskrevet i kirkens jordskyld af jord til Busgård, en limvogn, for hvilket og befindes både i den gamle og ny kirkebog på adskillige åringer til indtægt at være ført kirken til regnskab, så fogden fordi har tilfunden Niels Clausen at betale for samme fire limvogne fem sletdaler, efter kirkebøgernes formelding, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(254)

** var skikket Ingefred Christensdatter i Moskær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Villads Christensen i Mouridsgård Peder Lauritsen sst, Anders Christensen i Østerby og Jep Christensen i Nørgård for en vidne, de til Hjerm herreds ting 16/4 sidst forleden vidnet har, at salig Christen Nielsen, som boede og døde i Moskærgård, skulle være Inger Christensdatter i Moskærgård 8 sletdaler skyldig, der han døde, hvilke deres vidne Ingefred Christensdatter hårdelig ved sin Gud og salighed benægter, at hun eller hendes salig husbond Christen Nielsen ikke var Inger Christensdatter samme 8 sletdaler skyldig, da han døde, tilmed skal samme vidne være vildig, idet Anders Christensen i Østerby og Jep Christensen i Nørgård at være Inger Christensdatters brødre, og Peder Lauritsen i Mouridsgård at være hendes svoger. herhos blev fremlagt efterskrevne ovennævnte tingsvidne af Hjerm herreds ting 16/4 sidst forleden, som indeholder, Villads Christensen i Mouridsgård Peder Lauritsen sst, Anders Christensen i Østerby og Jep Christensen i Nørgård at have vidnet, at de nærværende hos var 22/1 1646, der skiftet stod i Moskærgård efter salig Svend Nielsen i Østerby, på Jens Christensen, Tue Christensen, Kynde Christensen, Bertel Christensen og Karen Christensdatter, født i Moskærgård, deres vegne med Poul Christensen, Christen Christensen og Niels Christensen sst på deres egne og deres mor Ingefred N sst deres vegne, om hvis gæld, som stander indsat i vurderingsvidne, som den dag blev fremlagt: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet og båret kundskab om fornævnte gælds betaling, hvilket dog ikke med Ingefred Christensdatters brev og segl bekræftes, men af hende her i dag fast mere benægtet og fragået er, da kunne vi efter dis lejlighed ikke deri kende samme vidne, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke at komme Ingefred Christensdatter til nogen forhindring.

(256)

** (til Peder Buntmagers opsættelse) da er sagen opsat til i dag: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da de beskyldte personer, nemlig Peder Jensen Buntmager, hans sønner Anders Pedersen og Peder Pedersen, såvel som vidnesbyrd Peder Jepsen Kyed og Anders Eriksen, de som nu tilstede er, i egen person uden forhaling her at møde, og da gå derom hvis lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden dem til underretning at forkyndes.

** (til Laurits Mogensen i Brødbæk hans opsættelse) da er sagen opsat til i dag: og efterdi af tingsvidne erfares vidnesbyrd iblandt andet at skal have og heden stillet deres vidne på et syn, som 24/4 skulle være udstedt, hvilket dog ikke nu her for retten er fremvist, eller af Laurits Mogensen hid kaldt, da er vi deri forårsaget sagen endnu med bevilling at optage til i dag seks uger, og da til fornævnte tid den om vidnede synsvidne, såvel som tingbogen, hvori den skal være indført, da at til stede føres og af Laurits Mogensen at i rette kaldes, og da at gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(257)

** var skikket velb fru Ide Gøye til Lindbjerg hendes fuldmægtig Christen Ibsen ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Mikkel Nielsen i Grimlund, foged i Østerherred, for en dele han skal have udstedt og givet beskrevet på Østerherreds ting 5/5 sidst forleden på en hendes tjener, nemlig Peder Jensen i Agersnap, efter en gældsbrev, lydende på 17 sletdaler, ham gaves til sag, at han skulle have været Margrete Knudsdatter i ---- skyldig, som beskyldes blandt andet at Peder Jensen højligen undskylder ikke at kunne efter rigtig afregning blive Margrete Knudsdatter så meget skyldig, eftersom hun forleden ved martini tid efter sandfærdige vidnesbyrd fik i hendes betaling en okse for 11 sletdaler, som hendes søstersøn Simon Nielsen i Ølgod til sig på hendes vegne har annammet, formener samme deler såvel som den dom og vurdering, derefter til fornævnte ting 26/5 sidst forleden taget er, bør magtesløs at være. så er Mikkel Nielsen ikke eller nogen på hans vegne mødt til gensvar: da efterdi samme sag befindes, tid efter anden, langt over seks uger til i dag opsat, og opsættelsen til hjemtinget forkyndt, som forskrevet står, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme dele og vurdering, hid kaldt er, magtesløs at være, og Mikkel Nielsen pligtig at give fru Ide Gøye til kost og tæring 4 sletdaler.

(259)

** var skikket Hans Iversen i Bølling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet mester Anker Sørensen, herredsprovst i Brusk herred og sognepræst i Kolding, på Anders Jensen i Hjelmdrup hans vegne, han skal over skifte i Hjelmdrup efter hans far, salig Jens Rasmussen, forrige kaptajn, hans værgemål påtagen 17/2, disligeste stævnet Morten Nielsen Panck, borgmester i Kolding, som samme fornævnte tid næst forleden i lige måde skal have Christen Jensen i Hjelmdrup hans værgemål påtagen over skifte efter hans salig far, eftersom Hans Iversen tilforn herimod til landstinget ladet indstævne selvejer bønder i Jerlev herred for et vidne, de til Jerlev herreds ting 26/10 næst forleden vidnet har, andragende en sætning og takst, som de på den halve selvejer bondegård i Bølling, Hans Iversen påboer, efter salig Jens Rasmussens opkrævelse af tinge gjort har, disligeste stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en indvisning, som han med efterskrevne selvejerbønder har gjort for Jens Rasmussen i samme halve selvejer bondegård, som Hans Iversen påboer, 25/9 for en summa penge rente med hovedstol og interesse, hvori samme gransknings takst og indfordring såvel som denne gælds fordring ulovlig at være, som den forrige stævnings videre bemelding, til 9/4 først kommende at møde her til landstinget, tilmed formener sig også forurettet at være, idet renten for nogen forløbne år betalt at være, som derom var oprettet kontrakter, hvilket Hans Iversen, der de svenske fjender hans huse afbrændte, bleven ham borte og forbrændt, dog samme kontrakter skal vel findes indført i Jerslev herreds tingbøger 1634 - 35 - 36. endnu stævnet Germand Joensen i Bølling for en indvisning, han med efterskrevne selvejerbønder 24/9 sidst forleden har gjort Jens Rasmussen på Hjelmdrup i Hans Iversen i Bølling hans halve selvejer bondegård, aldeles intet af samme ejendoms grund, så vidt ham tilhører undtagen, for 100 sletdaler, som han til Jens Rasmussen efter en håndskrift 23/6 1632 er ham skyldig bleven, og Jens Rasmussen samme dag på Jerlev herreds ting har fremlagt en fuldmagt af Anders Andersen Munk, til Jens Rasmussen udgivet, på fornævnte 100 sletdaler med dis efterstandende rente, som Anders Andersen Munks far skulle tilforn have Jens Rasmussen fraløst dette pantebrev og håndskrift, uanseet at samme brev og pant lyder på Jens Rasmussen selv, som i samme dom findes indført 4/1 1648. sammeledes stævnet fornævnte 14 gransknings mænd til deres afsigt at svare, Hans Ibsen og Jens Jørgensen til deres indvisning at svare, så og Anders Munk i Hvilsbjerg med hvis breve og dokumenter, de har med at bevise, Hans Iversen nogen gæld til hans far skyldig at være, så og til deres udgivne fuldmagt at svare, så og Jens Pedersen Munk i Vejle, om han har noget dertil at svare, så og Else, salig Niels Andersen Grises, og hendes børn, nemlig Jochum Nielsen og Kirsten Nielsdatter, alle med deres lovværge, om de har noget dertil at svare, item Jens Rasmussens arvinger, nemlig Rasmus Jensen, Laurits Jensen, Anders Jensen og Christen Jensen, med deres lovværger, alle i Hjelmdrup, så og Margrete, hr Peder Iversens, i Egtved med hendes lovværge med fornævnte dom, indførsel, panteskøder og håndskrifter, så vidt som Hans Iversen vedkommer: så og efterdi befindes den sidste nu fornævnte indstævnte indlæg i bemeldte halve bondegård og gods, lige såvel som den første, her til landsting siden er underkendt, begge alene at være gjort efter bemeldte landstings tilfindelse, som lyder inden seks uger at skulle forrettes, så den sidste indlæg befindes rum tid over seks uger efter den første at være sket, og ingen landstings tilfindelse på ny for den er forhvervet, som det sig havde burdet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme sidste indlæg, som i så måder forhvervet er, deri så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Lauge Jensen og hans medfølgere deres takserings vidne ikke er fremlagt, endog sagen fast over seks uger til i dag er optagen, så imod recessen ikke kan gøres længere forhaling, da bør den og i lige måder magtesløs at være.

(264)

** var skikket Mikkel Hansen, borger i Kolding, hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Iversen, borger i Kolding, for en dom han til Kolding byting dømt og afsagt har imellem Niels Nielsen Ammidsbøl og Mikkel Hansen for en tid lang siden, som Mikkel Hansen formener at være gangen 29/5 1650 sidst forleden, uden lovlig opsættelse i hans fraværelse, for nogen rentepenge, Mikkel Hansen skulle restere til Niels Ammidsbøls stedsøn, Jens Jensen Ammidsbøl, uanseet Niels Nielsen og hans hustru tilforn 1648 har afhandlet Mikkel Hansen den gæld, som ham tilstod for velb Niels Lykkes rytteri, de var Mikkel Hansen skyldig: så og efterdi befindes Niels Iversen byfoged alene efter en otte dags stævning, efter at sagen for ham er indkaldt, samme indstævnte dom at have udgivet, endog ingen genmæle for ham på Mikkel Hansens vegne været har, da finder vi efter slig lejlighed samme dom, som i så måder udstedt, magtesløs at være, og ikke komme Mikkel Hansen til nogen forhindring.

(266)

** var skikket velb fru Ide Rantzau, salig Henrik Rantzaus, til Schmoel og Hagenfeld, hvorledes hun på hendes tjeners to små umyndige børn, nemlig Sidsel Christensdatter og Anne Christensdatter i Viuf, deres vegne hendes visse bud Mads Tomasen i Grejs med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Niels Knudsen, byfoged i Vejle, for en dom han til Vejle byting 6/6 1650 dømt og afsagt har, anlangende fornævnte børns farbror og rette lovværge, salig Clemend Olufsen, som en tid lang har tjent Jacob Terkildsen Stag, borger i Vejle, er hastig død i hans hus har haft sin formål, og berettet Jacob Terkildsen så og hans hustru Maren Jacobsdatter, hans tid blev ikke lang, at de ville fly ham en hæderlig begravelse, og ikke de har flyet ham præsten til sig eller påskudt andre end hans egen hustru og ingen fremmede af sine andre næste medborgere, dertil berettet Jacob Terkildsen, han ville bevise han var uskyldig i hans død, hvilket ikke sket er, fogden dog des uanseet har funden Jacob Terkildsen kvit uden nogen erklæring imod hans egne ord: så og efterdi fornævnte indstævnte domme ikke er fremlagt, endog sagen over seks uger til i dag er optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme domme magtesløs at være, og efterdi bemeldte opskrift på begravelsens bekostning ikke med foregående lovlig registrering på salig Clemend Olufsens efterladte formue bekræftes, hvoraf kunne erfares, hvorledes dermed beskaffet var, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme opskrift så noksom, at den bør nogen magt at have, men i lige måde magtesløs at være.

(268)

** var skikket Morten Panck, borgmester i Kolding, Lyder Henriksen, Poul Bertelsen, Søren Hår pg Iver Nielsen, rådmænd sst, dis fuldmægtig Henrik Ravn, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Otte Sørensen, borger i Kolding og sætfoged sst, for en dom han 14/5 næst forleden der på bytinget over dem såvel som deres medbrødre dømt og afsagt har, anlangende en søsterlod, som skal være forfalden efter salig Niels Madsen Wessel, fordum borger i Kolding, som Hans Christensen af Lilleballe tre fjerding år, efter at skifte er holden, samme søsterlod skal have sig til forhandlet, med hvilken hans dom de formener sig højligen af ham at være forurettet, idet at han dem lige såvel som dem, der har været på samme skifte og det samtykt og forseglet skiftebrev i deres fraværelse, tilfinder at lide æskning og rigens forfølgning, og ikke for ham har været bevist, at fornævnte mænd enten har været til stede på skifte, ikke heller dermed enten til eller fra samtykt: så og efterdi af bemeldte fremlagte skiftebrev forfares, det Morten Panck, Lyder Split, Poul Bertelsen, Søren Hår og Iver Nielsen ikke samme skifte til overværelse har været, eller deres navne deri indført, forseglet eller underskrevet, og sætfogden Otte Sørensen dog iblandt andre deres medbrødre for samme omtvistede søsterlods arv har tilfunden dem æskning at lide, da har vi efter dis lejlighed ikke deri vidst den hans dom, så vidt det for bemeldte mænd angår, at kunne følge, men magtesløs.

(270)

** var skikket Hans Christensen Bull i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have iblandt andet stævnet Jørgen Knudsen, borgmester i Kolding, Simon Christensen Sejrup, Niels Andersen, Laurits Slajkær, disligeste salig Mogens Eriksen, fordum rådmand her sst, hans efterladte hustru Johanne Poulsdatter med hendes lovværge, såvel hendes børn, Anker Mogensen, Erik Mogensen, Poul Mogensen og Jacob Mogensen, Iver Mogensen, Grete Mogensdatter og Maren Mogensdatter, hver med deres rette lovværge, for en søsterlod arv, som Johanne Madsdatter arvet efter hendes bror, salig Niels Madsen Wessel, som boede og døde i Kolding, hvilke arvepart skal være falden til arv 1648, og samme arv siden af Kolding afført, efter nogen ulovlig køb og forhandling, som var gjort aldeles imod recessen, og ikke Hans Christensen kunne bekomme samme arvepart, endog han den sig lovlig har tilkøbt og til forhandlet: så og efterdi af bemeldte skiftebrev forfares, det Jørgen Knudsen borgmester, Niels Andersen Bøgvad og Simon Christensen Sejrup rådmænd at have iblandt andet til overværelse været over samme skifte, hvilken skiftebrev og her til landsting, såvel som hvis afkald, derpå gjort er, så vidt det den omtvistede søsterlod anlanger, er underkendt, efter den lejlighed samme dom derom bemelder og indeholder, som forskrevet står, hvori Hans Christensen og siden derefter skal have søgt borgmester og råd i Kolding for samme søsterlods arv igen at forskaffe ham, eller æskning at lide, da vidste vi efter for berørte lejlighed ikke imod samme dom at kunne sige, så vidt den Jørgen Knudsen borgmester, Niels Andersen Bøgvad og Simon Sejrup rådmænd angår, men dem deri for samme søsterlod eller dis værd, efter skifte og vurderings indhold, æskning at lide.

(274)

** var skikket Maren, salig Peder Nielsens, i Kolding hendes fuldmægtig Mads Gregersen sst på den ene og havde stævnet Niels Iversen, byfoged der sst, for en dom han 6/8 næst forleden til bemeldte byting udstedt har, og i samme hans dom tilfunden hende inden 15 dage at erlægge og kontentere til Iver Jacobsen, borger der sst, 37 sletdaler for 10 tønder malt, som hendes husbond, salig Peder Nielsen, skulle være ham skyldig bleven, og da på fornævnte ting at have fremstanden hendes to sønner, nemlig Anders Pedersen og Niels Pedersen, og benægtet ikke mere til Iver Jacobsen skyldig at være: så og efterdi samme opskrift i bemeldte regnskabsbog på fornævnte 37 daler befindes neden på et blad antegnet, og ikke formeldes til nogen visse års udgang at betales, sligt og ikke ved brev og segl stadfæstes, eller renoveret efter håndskriftens opskrift, ikke heller vedgås, og byfogden dog har tilfunden Maren, salig Peder Nielsens, og hendes medarvinger fornævnte penge skadesløs at betale inden 15 dage, eller lide nam og vurdering, endog ingen skadesløs brev for ham derpå fremlagt, eller og hendes medarvinger for samme gæld for ham at være i rette kaldt, da finder vi efter slig lejlighed samme hans opskrift, så vidt fornævnte gæld anlanger, såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være, og ikke komme Maren, salig Peder Nielsens, eller hendes medarvinger til nogen forhindring, og Niels Iversen for samme dom, han i så måder udgivet har, at give Maren, salig Peder Nielsens, til kost og tæring tre rigsdaler.

(278)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Dalum kloster, hans fuldmægtig ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Oluf Christensen med flere for en syn, de til Østerherreds ting med borgmester og råd og Varde by 8/3 1650 afvidnet har, at den gamle å, som ved slusen har været af dæmmet, har bort skyllet dæmningen ved vestre side fuld 39 alen, i lige måde at have vidnet, at de syntes at der var ej årsag at klage på, at nogen enge blev stævnet på ovenfor slusen, efterdi der var ingen stævning. endnu stævnet Mads Bertelsen Møller og hans hustru Maren Madsdatter for et vidne, de 16/4 med fornævnte borgmester og råd vidnet har, at de for 4 år siden skulle være kommen til Varde mølle, og vandet da nogen gange at have været udbrudt, og da at have været næsten to år siden, den gamle å tog sin løb og strøm vesten ved slusen. så mødte Jens Pedersen, prokurator i Varde, på borgmester og rådmænd sst deres vegne, og fremlagde efterskrevne dom af Varde byting 7/10 sidst forleden, som indeholder Iver Vind formente, at borgmester og råd burde på deres egne og byens vegne at yde og betale deres resterende mølleskyld, efterdi de ikke har gjort åen og Iver Vinds forstrog ryddelig, og fly åen sin rette gamle løb, som på den sted hun haft af arilds tid, og det førend de kunne dem tilegne fornævnte mølleskyld kvit være, eller og at stande tilbørlig til rette, da har sætfogden således om kendt, at da borgmestre og råd indskyder dem til KM brev, som tilholder dem ikke mere at yde til Nørholm videre end halvparten af mølleskylden, som de bekommer af samme mølle, da burde de ikke at udgive videre end halvparten af hvis, de får og oppebærer, både af mølleskyld og stedsmål: så og efterdi ikke befindes bemeldte sætfoged Tøste Christensen endeligen at have dømt på hvis, for ham er i rette sat, men mere søgt deri i sin doms slutning udelukket, da finder vi efter slig lejlighed den hans dom magtesløs at være, og ikke at komme Iver Vind til nogen forhindring, og fornævnte sætfoged at give ham til kost og tæring fire rigsdaler, dog hvo videre påskader, indkalde sig sagen igen til bytinget, og byfogden endelig at kende på hvis, for ham i rette sættes, efter dokumenterne i rette bliver lagt, som det sig bør, og det eftersom han vil ansvare og være bekendt.

(283)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter anden opsættelses indhold at have stævnet Niels Iversen, byfoged der sst, for en kost og tæring, som han til landsting 15/1 nu sidst forleden er funden hende at give, belangende at han til Kolding byting en dom over hende udstedt har for nogen ord, hende og Hans Due på samme byting skulle være imellem passeret, som nogen sin ære egentlig ikke er angående: så og efterdi befindes Niels Iversen her til landsting at være tilfunden at give Maren, Niels Gertsens, for hans forseelse til kost og tæring 20 sletdaler i rede penge efter en lejlighed, samme landstings dom medfører, og ikke bevises Niels Iversen den at have efterkommet, men adskillig udflugt efter forhvervede tingsvidne søgt, endog samme landstings dom adskillige tingdage på bytinget er forkyndt, så ham fordi samme kost og tæring vel har været bevidst, og efterdi Niels Iversen deri har Maren, Niels Gertsens, videre omkostning tilføjet, da bør han fordi endnu at give hende til kost og tæring seks sletdaler, belangende Otte Sørensen sætfogeds dom, hid kaldt er, da efterdi han ikke sin dom på nogen vis tid har udgivet, når Niels Iversen samme kost og tæring skulle udgive, da finder vi den magtesløs at være, og ikke at komme Maren, Niels Gertsens, til forhindring.

(284)

** var skikket Maren, salig Niels Gertsens, i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Otte Sørensen, sætfoged sst, for en afvisnings dom, som til meldte ting imellem hende på den ene og Niels Iversen på den anden side, afvist har 5/3 1651, eftersom hun har tiltale og hendes tredje ting til Niels Iversen for 131 sletdaler, som hendes salig husbond Niels Gertsen på bemeldte byting 2/9 1640 efter en doms indhold beviste samme penge at forklare, hvorhen de erlagt eller udgivet: så og efterdi Otte Sørensen i hans doms slutning, 5/3 udganget, iblandt andet, formedelst sagen i højere ret skulle være stævnet, at have frafunden Maren, Niels Gertsens, tredje ting og lovmål til Niels Iversen, såvel som og i hans anden dom, 15/5 udgangen, at have funden parterne til regnskab, og hvilken som hinanden skyldig bliver, da inden 15 dage efter forordningen at betale, disligeste og så tilkendes Niels Iversen at gøre Maren, Niels Gertsens, anvisning hvor de deponerede penge var heden svundet, eller efter lovlig medfart at stå til rette, og i så måde ikke endelig dømt og underskedet, som det sig burde, på hvis for ham har været sat i rette, da finder vi efter slig lejlighed samme to indstævnte domme magtesløs at være, og ikke at komme Maren, Niels Gertsens, til nogen forhindring, og efterdi Otte Sørensen der udover har Maren, Niels Gertsens, omkostning tilføjet, da bør han at give hende til kost og tæring 10 sletdaler i rede penge, og hvo påskader, indkalde sig samme sag igen til bytinget, og der endelig imellem parterne, uden nogen videre udflugt, at dømmes og underskedes på hvis i rette sættes.

(286)

** (til Hans Jensen Bramdrup hans opsættelse) så mødte Germand Joensen og Nis Buck på deres egne og de interesseredes vegne og fremlagde en dom: da for nogen lejlighed blev samme sag med bevilling opsat til snapslandsting først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Hans Jensen til samme tid bemeldte restants dom, som nu ikke fandtes
hid kaldt og beskyldt, til fornævnte tid at lade hid i rette stævne, som det sig bør.

24/9 1651.

** var skikket Henrik Møller, KM og kronens general tolder over Danmark og forvalter på Lønborggård, hans fuldmægtig Christen Pedersen i Lønborg på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Lønborg by med flere kirkenævninger i Lønborg sogn, for de 16/9 sidst forleden har svoren Gunder Christensdatter, født i Bøl, tov og trolddomssag over, eftersom de er tilfunden af landsdommere samme deres ed med forderligste at gøre, og til samme deres retmæssig ed og tovs bekræftelse give Gunder Christensdatter til sag, at hun formedelst hendes grove trolddoms bedrifter og gerninger skal for 17 år forleden været tov og trolddoms sag oversvoren, som med sigtelse og nævnings ed 4/3 1634 er at bevise, foruden hvis vidnesbyrd, som for samme hendes trolddoms bedrifter har da været for nævninger, efter adskillige lovfaste tingsvidner og sigtelsers bemelding dis videre indhold: så og efterdi af adskillige vidner forfares, Gunder Christensdatter at skal have lovet folk ondt, som en part på liv, helbred og i andre måder er vederfaret, hvorfor hun og til hjemting såvel som her for retten fuldkommeligen, ved hendes pålæggelse og højeste eds derpå bekræftelse til fulde mål, er sigtet og for beskyldt, hun og i langsommelig tid en ond rygte for trolddom og spøgeri at have påhængt, hvilket og med hendes egne forhvervede stokkenævn befæstes, såvel som end også tilforn af to misdædere at være udlagt, og for slig gerninger entveget, og fra det høj værdige sakramente sig i adskillige åringer fra holdt, så det ene i så måder med det andet om hendes onde liv og levned bestyrkes, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kunne bevise sig kristeligen og ærligen at have forholdt, og efterdi loven formår, at hvo som vider anden for trolddom, og ganger han ej ved, det sigtet vorder, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den, der sag gives, med nævn i kirkesogn, så nævninger fordi af Lønborg sogn, hvor Gunder Christensdatter skal have tilhold, har været opkrævet, som bedst hendes lejlighed var bevidst, og de ved deres ed for trolddoms sag har hende kirkenævn oversvoret, da har vi efter for berørte lejlighed ikke vidst nogen tilgang dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men ved magt at blive.

(298)

** var skikket Bo Petersen på Vesterland Før hans fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Brodersen med flere rådmænd sst for en dom de med en deres medbrødre, ved navn Jørgen Knudsen sst, 31/7 dømt og afsagt har, uanseet at den sag, eftersom de selv bekender, for dem samme dom efter en Bo Petersens klage at være begyndt over halvfjerde års tid forleden, som Bo Pedersen formener at være imod deres svorne rådmands ed, og udførligen imod recessen, som ikke tillader sådan vidtløftig og ulovlig ophold: så og efterdi befindes for rådmændene at være i rette lagt en deres forrige dom, som de 29/5 1641 udgivet har, som stod for dem urykket, hvorpå de og denne deres indstævnte dom har funderet, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst denne deres dom at imod sige, eller deres ulempe deri at kende, så længe bemeldte deres forrige dom efter forordningens tilladelse står uigenkaldt, og Bo Petersen at give rådmændene til kost og tæring fire rigsdaler.

(300)

** var skikket Niels Christensen, nu værende i Mejlvang, med en opsættelse her af landstinget 13/8 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Palle Lauritsen, boende i Mejlvang, for et vidne han til Østerherreds ting 14/4 sidst forleden over Niels Christensen forhvervet har, dernæst stævnet Morten Lauritsen i Tarp for et vildigt løgnagtigt vidne, som han 14/4 nu sidst forleden til Østerherreds ting over Niels Christensen vidnet har, sin bror Palle Lauritsen i sin egen sag til behjælpning, og Niels Christensen til aller største skade og forklejning, på hans ære, ærlige navn og gode rygte, på det Palle Lauritsen underfundeligen og svigagteligen efter din egen bror Mourids vidne kunne frasnille Niels Christensen sin ringe og årlige aftægt, som Palle Lauritsen skulle give Niels Christensen af den halve gård i Mejlvang, Palle Lauritsen nu påboer, disligeste stævnet Else Clemendsdatter, Palle Lauritsens egen hustru for et usandfærdigt vidne, hun samme dag til Østerherreds ting vidnet har, hvilke alle vidner og sigtelser Niels Christensen højligen ved sjæl og salighed benægter usandfærdelig på ham at være vidnet, blandt andet om noget hø, han skal have bortsolgt af den aftægts eng: da efter flere ord dem derom imellem var, afstod Palle Lauritsen samme indstævnte vidner, syn, sigtelse, lysning og dom, så det ingen videre skal komme til forhindring eller skade, men magtesløs at være, men efterdi Niels Christensen ved slig forfølgning og dom er omkostning tilføjet, da bør herredsfogden Mikkel Nielsen såvel som og Palle Lauritsen, hver at give Niels Christensen til kost og tæring to sletdaler i rede penning.

(303)

** var skikket Mads Madsen Ovesen, borger i Lemvig, hans visse bud og fuldmægtig Peder Jensen Bjerregård sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Morten Christensen Høst, borger i Lemvig, for en dom han til Lemvig rådstue 28/2 sidst forleden forhvervet har, anlangende at salig Søren Pedersen Ovesen skulle være ham noget skyldig efter hans regnskabsbogs indhold, som han da for retten har fremlagt, uanseet de skal have gjort regnskab 1647 med hverandre om alt hvis, de imellem været har, enten med kirkeregnskab eller i andre måder: så og efterdi bemeldte Morten Høsts regnskabsbog, hvormed samme opskrift på fornævnte gæld kunne kasseres, men fast mere befindes salig Søren Pedersen Ovesen hans regnskabsbog imod Morten Høsts af borgmester og råd at være på fornævnte gæld igennem seet, eftersom de købmands bøger på begge sider angik, hvorefter og borgmester og råd har tilkendt Mads Madsen at fornøje og betale Morten Høst samme fire sletdaler, som salig Søren Pedersen bevises at være Morten Høst skyldig, efter hans regnskabsbogs indhold, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod den deres dom at sige, men ved magt at blive.

(304)

** var skikket Mads Hermandsen i Fovsing hans fuldmægtig Niels Jensen, foged på Kabbel, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en frafindelse han til Lemvig byting 2/5 nu sidst forleden har frafunden ham hans tilbuds vidne på en reb jord, han har i pantsat Bertel Mortensen, borger i Lemvig, for seks sletdaler, og hans husbond velb Jacob Grubbe hans fuldmægtig Niels Jensen i Lemtorp på Mads Hermandsens vegne med hans fuldmagt på Lemvig byting og tilbød Bertel Mortensen 6 sletdaler, som han samme jord havde i pant for, og han da alligevel har frafunden ham, at han ikke måtte få hans egen jord til løsen igen for de penge, som han har ham det pantsat for: så og efterdi salig højlovlig ihukommelse kong Christian den fjerde hans udgivne brev, for byfogden fremlagt, udtrykkelig formelder, hvorledes med samme jorder og ejendomme skulle forholdes, så byfogden fordi ikke har vidst sig i så måder at udstede bemeldte Jacob Grubbes fuldmægtig Niels Jensen nogen tilbuds vidne, fornævnte rebsjord anlangende, der den dag beskrevet, da har vi, efter slig lejlighed, ikke deri vidst den hans dom at imod sige, men ved magt at blive.

(307)

** var skikket hr Jens Gregersen og pantsat de parter i fornævnte Bundgård, som han ej havde i hånd og hævd, hans medarvinger ganske uafvidende, som ej burde at ske, at pantsætte en andens græs, tilmed skal fornævnte pantebrev være en bænkebrev, som ej burde at agtes, efterdi den ej til tinge at være stadfæstet og samtykt af salig Iver Albretsen hans medarvinger på hans hustru salig Maren Svendsdatters vegne, hvorfor hr Jens Gregersen og hr Laurits Gregersen og deres medarvinger formener samme bænkebrev, pant og dom, derefter dreven er, bør magtesløs at være. sammeledes stævnet Niels Mikkelsen for samme hans dom at ansvare, disligeste Claus Nielsen i nør Tang med hvis adkomst og pantebrev, som han derpå har: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå om hvis ret er.

(308)

** var skikket Jacob Christensen i Ballegård, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i sag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herreds ting, 16/10 sidst forleden dømt og afsagt har imellem Jacob Christensen og Christen Jensen i Falshede, og deri tildømt Christen Jensen på sin hustru Maren Christensdatters vegne, som er hr Christen Nielsens rette arving, at betale Jacob Christensen inden 15 dage, så vidt af 5 sletdaler, som salig hr Christen Nielsen, fordum præst i Navr, hans børns anpart den halve gæld af 10 sletdaler, som salig hr Christen Nielsen og hans arvinger er Jacob Christensen skyldig, eller derfor at have indvisning i hans bedste bo og gods: da efterdi sagen befindes i seks uger til i dag optagen, og ikke fornævnte herredsfoged eller og Christen Jensen samme dom har ladet i rette lægge, eller og Christen Jensen mødt herimod at svare, så fordi imod recessen uden bevilling ikke længere kan gøres ophold, da finder vi efter slig lejlighed samme dom magtesløs at blive, og herredsfogden Niels Christensen såvel som Christen Jensen at give Jacob Christensen til kost og tæring hver to sletdaler i rede penge.

(309)

** (hører til Maren Gertsdatters opsættelse) så mødte Hans Kall, prokurator i Viborg, på Peder Helts vegne. og efterdi Maren, Niels Gertsens, endnu som tilforn skyder sig til to års tingbøger, nemlig for år 1643 og 1645, hvoraf deres tvistighed, som hun foregiver, skulle kunne forfares: da efter slig lejlighed er sagen med parternes bevilling opsat til snapslandsting først kommende, og da dem her at møde, og fornævnte åringers tingbøger da her at til stede føres, og byskriveren Henrik Laugesen til fornævnte tid i egen person at møde, og gå om hvis ret er.

(310)

** var skikket Poul Offersen i Agerskov på den ene og havde stævnet Laurits Jensen i Agerskov for en vidne, som han til Vandfuld herredsting vidnet har 15/9 1649, i sin mening at han på mandag var tre uger, da skulle han have gået og høstet byg ved Agerskov, da gik Maren Christensdatters fire får nordvest for Agerskov, klokken kunne være 10 slet om formiddag, og så noget derefter kom Poul Offersen og skulle have borttaget dem, men dog ikke Laurits Jensen skulle have om vidnet, hvad for en Maren Christensdatter det skulle være, eller hvor hun havde hjemme, ej heller han noget sejerværk havde, der han kunne vide klokkeslæt, formener samme hans vidne bør magtesløs at være, og ikke komme Poul Offersen til hinder eller skade: så og efterdi befindes en part vidnesbyrd deres vidner på visse klokkeslæt at have heden stillet, som dog ikke så egentlig kunne været dem bevidst at om vidne, de og ikke heller samtlig med hverandre stemmer overens, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som ikke heller Maren Christensdatters sigtelse og beskyldning så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og ikke komme Poul Offersen til nogen forhindring.

(312)

** var skikket Petter Johnen i Oldsum på Vesterland Før med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Drevs Addes, Jens Brodersen med flere rådmænd på Vesterland Før for en dom, de imellem ham på den ene og Thay Junge Rauert, i Toften boende, 20/6 sidst forleden 1650 dømt og afsagt har, og deri frakendt Petter Johnen en ammer land, efter nogen enlig, vildig og sankevidner efter to døde mænds mund, og ikke anseet Petter Johnens breve og dokumenter, som han for dem skal have fremlagt: da efter flere ord og tale Petter Johnen og dem derom imellem var, blev Jørgen Knudsen, Jep Petersen og Petter Johnen nu her for retten om bemeldte omtvistede ammer land således forenet, at Jørgen Knudsen og Jep Petersen lovede med forderligste, efter at de hjem kommende vorder, at forskaffe Petter Johnen fem ammer land, så vidt og bredt som hans naboer kan have deres og bør at være med rette, og dermed afstod Petter Johnen den tvistighed, som han med Thay Junge Rauert om samme ammer land haft har, og sagen dermed til ende, ellers belangende den tvistighed, som Petter Johnen med Jep Pedersen skriver haft har, anlangende han ikke skulle have ville hans dokumenter for ham imod hans vederpart indføre, da efterdi Jep Pedersen nu i dag med tingsvidner har bevislig gjort, sig ej skyldig deri at have været, bør han for slig Petter Johnens tiltale deri fri at være, og han at give Jep Pedersen for unødig stævning og tiltale til kost og tæring fire rigsdaler.

(314)

** (til Rasmus Mortensen i Sønderby hans opsættelse) og nu fremlagde Rasmus Mortensen en forseglet kvittants imod samme gæld, hvilken kvittants Keld Ibsen formente ikke lovlig at skulle være udgivet, og fordi begærede sagen en tid lang at måtte bero, og stævning over kvittantsen at meddeles, og samme kvittants her under forsegling i retten at blive til stede, hvilket er sket: da efter sådan lejlighed er sagen med bevilling til i dag seks uger optagen, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(315)

** var skikket velb Manderup Due til Halkær, KM befalingsmand på Ørum hans visse bud Jens Clemendsen i Viborg og havde efter KM oprejsnings brev hid kaldt sandemænd af Gørding herred, for et kvindfolk, ved navn Kirsten Christensdatters bane, som 10/3 sidst forleden skal være død fundet i åen østen for Bolding, at udlede, og fremlagde Jens Clemendsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 7/7 1651, Jens Clemendsen i Terpling og Maren Jenskone sst at have vidnet, at eftersom Kirsten Christensdatter har haft sin husværelse hos dem forgangen vinter, hun er bleven borte den næste søndag efter sankt pouls dag, da har de ikke nogen tid siden seet hende levende siden samme dag, hun gik ind til Knud Tomasen, deres gårdmand. dernæst Kirsten Christensdatters far og mor, Christen Poulsen og Anne Christens at have vidnet, at de ikke nogen tid har seet hende levende eller talt med hende siden fornævnte dag: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Kirsten Christensdatter sig i åen at have druknet og omkommet, og fordi svor hende sin egen bane på, eftersom de selv sandhed derom havde forfaret.

(320)

** var skikket velb Jørgen Rosenkrantz til Keldgård, KM øverste rentemester, hans fuldmægtig Mads Mortensen i Sønderkær og fremlagde efterskrevne skriftlige seddel og tilkendegivelse så lydende, at eftersom velb fru Birgitte Brahe, salig Hans Casper von Reibnitzes, til Bækmark har forundt hendes søstersøns datter hans kære datter, velb jomfru Sofie Rosenkrantz efterskrevne gårde, Flyndergård i Flynder sogn og Bådsgård i Bøvling sogn, så agter han at lade forfølge og dele samme gårde til lås, og nu her i dag på Viborg landsting lader fremæske, om der er nogen, som vil kendes sig nogen lod, del eller rettighed i fornævnte gårde, at de det nu ville til kende give, og dernæst fremlagde fru Birgitte Brahes efterskrevne pergaments gavebrev, dateret Bækmark 24/3 sidst forleden. og nu her i dag offentlig for retten gjorde Mads Mortensen spørgsmål til menige mænd, som her i dag til stede var, om her var nogen som ville vedkende sig at have nogen del, ret eller rettighed til fornævnte gård, gods eller dis tilliggende ejendom, at de nu det ville til kende give, og ingen er fremkommen, som har kendt sig noget dertil at være berettiget i nogen måder. at så i dag ganget er, bekender vi med vores signeter.

(321)

** var skikket velb jomfru Karen Qvitzow hendes fuldmægtig Mads Mortensen i Sønderkær og fremlagde efterskrevne skriftlige seddel og tilkendegivelse så lydende, at eftersom velb fru Birgitte Brahe, salig Hans Casper von Reibnitzes, til Bækmark har forundt sin kære søsterdatter jomfru Karen Qvitzow efterskrevne gårde, Kviesgård og Korslund i Fabjerg sogn, så agter hun at lade forfølge og dele samme gårde til lås, og nu her i dag på Viborg landsting lader fremæske, om der er nogen, som vil kendes sig nogen lod, del eller rettighed i fornævnte gårde, at de det nu ville til kende give, og dernæst fremlagde fru Birgitte Brahes efterskrevne pergaments gavebrev. og nu her i dag offentlig for retten gjorde Mads Mortensen spørgsmål til menige mænd, som her i dag til stede var, om her var nogen som ville vedkende sig at have nogen del, ret eller rettighed til fornævnte gård, gods eller dis tilliggende ejendom, at de nu det ville til kende give, og ingen er fremkommen, som har kendt sig noget dertil at være berettiget i nogen måder. at så i dag ganget er, bekender vi med vores signeter.

(322)

** var skikket Mads Vistesen i Bindesbøl, skriver på Dalum, hans fuldmægtig Laurits Christensen Bindesbøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tøste Christensen og Jens Mortensen, borgere i Varde, for et vidne de til Varde byting 30/6 sidst forleden, efter en kvinde, som lader sig kalde Mette Bjørnsdatter, værende hos Jacob Bjørnsen, borger der sst, hendes mundheld af vidnet har i formelding, at hun skulle have hos været i Jacob Bjørnsens hus 10/6 næst forleden, og da skulle have hørt, at Mads Vistesen skulle være kommen udenfor Jacob Bjørnsens dør, vred og ilde tilfreds, som hun syntes, hujet, råbte og skulle være gåen til Jacob Bjørnsens vinduer og indslagen og brækket en stor part af bemeldte vinduer, og gåen så vredladen bort igen, hvilke deres vidne beskyldes at være funderet på en mundfuld vejr, som de skulle have hørt af samme kvindes mund, og dersom det havde været sandhed, som hun berettet for dem, da havde hun vel efter gammel lovmæssig skik gåen til ting og selv personlig hendes vidne ved ed og oprakte fingre aflagt: så og efterdi befindes Tøste Christensen og Jens Mortensen alene at have vidnet efter Mette Bjørnsdatters ord, som hun for dem skulle have haft, og i så måder ikke om deres egen vitterlighed, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende deres vidne deri så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs, med efterdi Maren Christensdatter og Jep Knudsen udførligen har vidnet, dem at have seet Mads at være kommen uden Jacob Bjørnsens dør, truet, råbt og ganget til Jacob Bjørnsens vinduer, indslaget og brækket en stor part af en bemeldte vinduer, og i så måder vidnet om den synlig gerning, de seet har, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises ikke så at være sket, men fast mere med Sidsel Jepsdatters vidne bekræftes, det hun hørte samme vinduer blev indslagen, og glasset i døren indsprungen, hvilket og med syn til vinduet taget befæstes, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod samme vidner og bevis, såvel som hvis klage og sigtelse, derpå gjort er, at kunne sige, men ved magt at blive, dog belangende de sandemænds eder, som over Mads Vistesen derefter iblandt andet drevet er, da efterdi ikke befindes dem inden seks ugers dag, efter gerningen sket er, at være svoret, som det sig burde, kunne vi ikke kende deres eder deri så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs, og efterdi fornævnte fældings dom, hid kaldt er, ej er fremlagt, endog sagen i seks uger er optagen, bør den i lige måder magtesløs at være.

(329)

8/10 1651.

** var skikket Niels Nielsen i Perregård på den ene og havde stævnet Mads Pedersen i neder Telling for et vidne, han til Hjerm herreds ting 16/4 sidst forleden forhvervet har, formeldende Christen Pedersen Murmester i Handbjerg og Niels Andersen, tjenende på Handbjerg skovgård, at have vidnet, at de den næste lørdag for påskedag var de i jagt med deres gunstige husbond, og der de kom til Kvium mose, da så de lå en død kvindelig noget fra landet i mosen, som Mads Pedersen med synsmændene til og vedkendtes for sin datter Mette Madsdatter, med mere samme vidne medfører: så og efterdi for sandemændene såvel som for os med adskillige vidner er bevislig gjort, Mads Pedersens datter, Mette Madsdatter, at have været i Niels Nielsen Perregård hans tjeneste for jul sidst forleden, og derefter bleven borte, og ikke siden mere seet, førend langsommelig tid derefter, at hun for påskeaften i Kvium mose er funden død liggende, det og med to syn, som til liget er taget, der det funden er, bevises den at have været beliggende i en kær i samme mose, og da at have haft på højre skulder og ved hendes hals en langagtig blodslagen plet, ungeferlig en halv finger lang, såvel som og på venstre skulder op ved halsen en langagtig blodstemt opsvollen plet, en halv finger lang, og under den venstre øre en blodstemt og svollen plet, så stor som en rigsdaler, og af samme øre rendt blod ud rundt på kinden, og i synderlighed iblandt andet i lige måder at være om hjemlet, at den hue, som hun havde på hovedet, skulle overalt været gammel blodig, såvel som og kundgjort, at det vand, som liget lå i, ikke skal have været højere, end hun næsten vel kunne sees med ganske krop, så græsset sig opløftede, der hun kom af stedet, og ikke været af fugle eller dyr rørt, men klæderne ferske og ikke tykke men smal, som hun var, der hun levede, så af samme syn med dis omstændigheder fast eragtes, Mette Madsdatter ikke at være druknet, men ved slig slag og syns gerning ombragt, og synes på de åsteder kort været beliggende, og alligevel Mette Madsdatter har været i Niels Nielsens tjeneste og bort blevet, som forskrevet står, så beviser han dog alligevel sig ikke efter hende på fersk fod eller i andre måder at have ladet søge eller spørge, meget mindre bevislig gør hun af nogen er seet eller vedtalt, siden hun skal sidst været i hans hus og tjeneste, endog ingen vidnesbyrd i slig en tvivlrådig sag til fornævnte sandemænd kunne føres, det Niels Nielsen nogen håndgerning på fornævnte hans tjenestepige gjort, så har de dog efter for berørte omstændigheder, og som loven tillader, sambyrdes gjort deres ed og svoret Niels Nielsen til hendes banemand, da har vi og deri efter slig circumstantser ikke vidst dem for den deres ed og tov at kunne fælde, eller imod sige, med mindre hans kongelige majestæt ham nådigst vil benåde.

(338)

** var skikket Peder Jensen Buntmager i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Peder Kyed, borger sst, for et vidne, han skriftlig til Kolding byting 8/1 1651 vidnet har, at han 9/12 1650 skal have seet Peder Buntmager skal have gået ud af Christen Madsens dør, og der blev udkastet to stykker af en degen til ham, hvilke han skal have taget og kastet over Niels Kræmmers hus og Karen Adsbøls hus, dog ikke hans vidne skal om bemelde at have hos været i Christen Madsens hus, at Peder Buntmager og hans sønner, Anders Pedersen og Peder Pedersen, enten Christen Madsen, hans hustru, børn og tjenere nogen skade i ringeste måder at have gjort: så og efterdi Peder Kyed og Anders Eriksen udførligen har vidnet om den gørlig gerning, de seet har, hvilke deres vidne de nu her for retten med deres ed har gestendig været, og intet Peder Jensen Buntmager derimod fremlægger, hvormed kunne bevises jo så at være, som om vidnet er, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige, men ved magt at blive, og efterdi Peder Buntmager bemeldte vidnesbyrd for den deres vidne, som nu er ved magt dømt, omkostning har påført, bør han ---- give dem til kost og tæring hver 4 sletdaler, dog efterdi byfogden Niels Iversen ikke endelig har dømt og underskedet, hvad bøder Peder Buntmager og hans søn give skulle, da bør den hans dom at være som udømt, såvel som og den dele, derefter udstedt er, ingen magt at have, og sagen til bytinget af hvo påskader igen at indkaldes, og da derom endelig at dømme og underskede, som det sig bør.

(340)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Sebber kloster hans fuldmægtig Poul Lauritsen i Brårup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da efter andre opsættelsers indhold på hans tjenere Mads Sørensen og Oluf Pedersen på Handbjerggård deres vegne at have stævnet Christen Jensen i Lidegård og Tue Lauritsen i Bøge for et vidne, de til Ginding herreds ting 24/4 forleden vidnet har, dem at skulle seet da mandag forleden var 14 dage, det fornævnte to personer skulle fisket i åen den helle en balje hartad fuld med aborrer og skulle båret dem til Handbjerggård: så og efterdi befindes bemeldte vidnesbyrd Christen Jensen og Tue Lauritsen udførligen ved visse dag og tid at have vidnet, dem at have seet Mads Sørensen og Oluf Pedersen fisket i åen den helle og i så måder vidnet om den gørlig gerning, de seet har, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises ikke så at være sket, som om vidnet er, da vidste vi efter slig lejlighed ikke imod den deres vidne, som ---- klage derpå gjort er, at kunne sige, men ved magt at blive, dog efterdi ikke bevises bemeldte personer for sådan gerning ran at være tillyst, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende samme nævnings ed så noksom lovlig procederet og med forfulgt, som det sig burde, men magtesløs at være.

(342)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergaments tingsvidne, med seks segl forseglet, så lydende Niels Vinter i Kornum, den tid tinghører til Slet herreds ting, Mads Lauritsen herredsskriver med flere kundgør år efter Guds byrd 1562 var skikket Niels Jensen i Hornsgård, der bedes og fik et uvildigt stokkenævn af 24 mænd, som kundgjorde, at de så og hørte at Niels Jensen lod læse her i dag for tingsdom, et hr Anders Andersen, abbed i Vitskøl kloster, og menige konvent åbne og beseglet brev på pergament 1562 udgivet, så lydende at efterdi denne brevviser Niels Jensen i Hornsgård af en dreng på KM vegne ærligen og troligen os tjent har, og disligeste den gård, han nu iboer, som han to gange af øde har opbygget, som var afbrændt for ham, og disligeste for de pendinge, han til KM behov tilforn givet har, thi har vi nu på KM vegne forlenet Niels Jensen og hans hustru i al deres livstid al Hornsgård med al sin rette tilliggelse.

(344)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergaments vidisse her af landstinget, lydende landsdommere gør vitterlig at år efter Guds byrd 1645 på Viborg landsting var skikket Niels Jensen i Hornsgård, der bedes og fik et uvildigt stokkenævn af 24 mænd, som kundgjorde, at de så og hørte at Niels Jensen lod læse et åben pergaments brev, så lydende jeg Anders Andersen, abbed og forstander på Vitskøl kloster, hr Jens Eriksen prior og menige konvent gør vitterligt, at efterdi denne brevviser Niels Jensen har tjent os og klostret på KM vegne ærlig, trolig og vel, da for sådan sin tro tjeneste og sin udlagte pending til KM behov, da har vi nu forlenet, sted og fæst Niels Jensen og hans hustru i begge deres livstid halvparten af Hornsgård med al sin rette tilliggelse.

(345)

22/10 1651.

** var skikket Laurits Mogensen i Brødbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Anders Jensen i Handbjerg by og hans medbrødre seks synsmænd for et syn, som de til Hjerm herreds ting 20/3 sidst forleden af hjemlet har, belangende bygfældighed til den part på Handbjerg hovgård for 86 rigsdaler, som Laurits Mogensen har haft i forpagtning, sammeledes stævnet Niels Pedersen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til fornævnte ting dømt og afsagt har, og tildømt Laurits Mogensen at betale velb Johan Brockenhuus fornævnte 86 rigsdaler bygfældighed inden 15 dage, eller indvisning at lide, hvilke syn Laurits Mogensen formener ikke lovlig varsel for at være givet til de forrige synsmænd, som han 25/5 1642 selv har ladet tage til samme gård, ej heller bemeldte syn af uvildige herredsmænd taget og afhjemlet, samme deres syn ikke heller findes specificeret eller i stykvis forklaret, formener Laurits Mogensen samme syn og dom, derpå funderet er, ikke så lovlig og ret at være, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være: da efter flere ord dem derom imellem var, da formedelst vores underhandling lod Johan Brockenhuus samme sag og tiltale med Laurits Mogensen falde, hvorimod Laurits Mogensen bepligtede sig og sine arvinger at skulle erlægge og betale Johan Brockenhuus eller hans arvinger 100 rigsdaler i rede penge og ingen andre varer til sankt mikkels dag først kommende 1652, dog til bemeldte tid uden rente, men dersom fornævnte summa penge ikke da til fornævnte tid bliver erlagt og betalt, som forskrevet står, da Laurits Mogensen eller sine arvinger derfor at stå dele til hans værneting, uden al varsel eller skudsmål, og dermed er samme sag og tvistighed i for berørte måde imellem Johan Brockenhuus og Laurits Mogensen på begge sider ganske bilagt.

(353)

** var skikket Peder Terkildsen i Gaverslund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tue Clausen Skrædder og hans hustru Kirsten Tues, for de skal have udskældt ham for en tyv og en rakker, og tilsagt ham at have stjålen svin fra Jørgen Lauritsen såvel som Søren Madsen, item kaldt hans hustru en rakkerhore, efter tingsvidnes indhold af Holman herreds ting 1/7 1650, hvilke deres løgnagtige ord Peder Terkildsen formener, at Tue Clausen eller hans hustru aldrig skal kan bevise, og bør derfor tilbørligen at være og blive det samme, de dem har påsagt og tilmeldt, nemlig tyve og horer: efter flere ord dem derom imellem var, blev de med sammenlagte hænder forenet samme deres oprettede kontrakt at ville holde og efterkomme, og efter dis indhold hverandre erklærede, og dermed samme deres tvistighed bilagt, ingen andre til skade at komme.

(354)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne gamle pergaments brev, lydende som efterfølger, alle mænd dette brev seer eller høre læse, hilse vi Peder Tollesen, foged på Fleskum herreds ting, Anders Jensen i Nøvling med flere kærligen med Gud kundgør vi med dette vort åbne brev domino 1480 octavo, den mandag næst for sankt mortens dag, da var skikket for os og flere dannemænd beskeden mand Mikkel Andersen i Ferslev, hvilke der lovlig æsket og fremlede et fuldt tingsvidne af otte trofaste mænd, hvilke vidnede på deres gode tro, sjæl og rette sanden, at de så og hørte samme på Fleskum herreds ting, inden alle fire stokke, Mikkel Andersens lovhøringe kundgjorde og tilstod, at de nærværende hos var den torsdag næst for sankt mortens dag i Ferslev i Mikkel Andersens gård, så og hørte, at Mikkel Andersen gjorde lovhævd og vorde den gård i Ferslev, som han nu selv iboer, og alle hendes rette tilliggelse, med tre fjerding jord over al Ferslev mark, samt flere enge, dem vorde han til hans gårds rette tilliggelse. item vorde og fornævnte otte mænd, at fornævnte lovhævd var lovlig tilbudt til Fleskum herreds ting tre samfulde ting, og funden af fogden og af herredsmænd og givet lov med deres bønder og jordejers mænd efter loven, og volte hans lovhøring ham lov at hænde, og hans ed stadig at blive

(356)

** (til fru Ingeborgs opsættelse med Jens Andersen i Navr kærgård) da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag med begge parternes bevilling opsat til næste landsting efter snapslandsting først kommende, og da dem, såvel som vidnesbyrd på begge sider her personlig at møde, og gå derom så vidt som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden, dem til efterretning, at forkyndes.

** (til fru Ingeborg Parsbergs opsættelse) så mødte Niels Jensen på sin husbond Jacob Grubbes vegne og berettet, at Anders Jensen i Linde, som synsmænd på åstederne skulle forvist, ikke for samme sag at skulle være stævnet: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag med parternes bevilling opsat til næste landsting efter snapslandsting først kommende, og da de otte mænd, som til samme synsvidne har været tinghørere, såvel som herredsfogden og tingskriveren med tingbogen, samt og Anders Jensen i Linde her i egen person at møde, og gå derom hvis ret kan findes, og denne opsættelse her forinden, dem til efterretning, at forkyndes, og Anders Lauritsen midlertid for samme dom og forfølgning kvit at være.

(357)

** var skikket Peder Hansen i Bøl på sin egen og sin søn Søren Pedersens vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Vostrup og Christen Pedersen ved Lønborg kirke for et synsvidne, de til Lønborg birketing 15/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende at Palle Nielsen i Styg med flere at have vidnet, at de den dag var til syn på Lønborg kirkegård, og seet at der var slagen græs ved nordsiden kirken på kirkegården, og det var afført, hvilket deres syn og vidne de beskylder, ulovligt at være tagen af tinge, ej heller at være given varsel for samme syn. endnu stævnet Jens Pedersen i Lønborg for et vidne, han fornævnte dag til fornævnte ting vidnet har, at noget for sankt hans dag næst forleden skal han have seet, at Peder Hansen gik og slog græs på kirkegården, hvilket vidne beskyldes for ikke skal være vidnet på nogen visse dag eller tid, tilmed er en ensom vidne, som regnes for ingen vidne: så og efterdi ikke befindes nogen varsel til Peder Hansen at være givet på åstederne at møde, der synet sket er, så han kunne vidst derimod at svare, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi bemeldte vidnesbyrd, en part befindes enlig, og en del ikke vidnet på nogen visse dag, eller med hverandre kommer overens, og lovlig varsel for givet, men fast mere mesten part vidnet deres vidne efter fornævnte syn, som nu er underkendt, der og ikke heller befindes nogen dokumenter i sandemænds eden indført, da finder vi efter slig lejlighed fornævnte vidner, klage og sandemænds ed i lige måde magtesløs at være, og ikke at komme Peder Hansen eller hans søn Søren Pedersen til forhindring eller skade i nogen måde.

(360)

** var skikket Jesper Hansen i Bøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Kirsten Hansdatter i Yderik og Anne Nielsdatter i Agerkrog for et vidne, de til Nørholms birketing 6/2 sidst forleden har af vidnet, formeldende at de skulle hos været i Kragelund for pinsedag 1649 og der skulle have hørt, Jesper Hansen skulle have tilspurgt Nis Tomsen, hvorledes hans kreatur var ved magt, som han havde sendt ham til græs, da svarede Nis Tomsen, det er, Gud ske lov, ved magt og begynder at trives, som i skal få at se, og derefter, han så skulle have seet det, skulle han have sagt, det er sanden, at det er vel ved magt, hvad vil i have for eders umag til græsløn, og da skulle Nis Tomsen have sagt, jeg trænger for noget korn, og da skulle Jesper Hansen have sagt, han skulle det gerne bekomme, hvilke vidne Jesper Hansen beskylder for vildigt og usandfærdigt af Nis Tomasen hans børn og folk at være vidnet, og aldrig med nogen troværdige uvildige vidner skal bekræftes: da efterdi samme sag tilforn findes hid stævnet, og i seks uger til i dag optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes forkyndt, og Niels Tomasen dog ikke er mødt, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne og dele magtesløs at være, og ikke at komme Jesper Hansen til nogen forhindring, og efterdi Niels Tomasen i så måde har Jesper Hansen omkostning tilføjet, bør han at give Jesper Hansen til kost og tæring 5 rigsdaler.

(362)

** var skikket Søren Nielsen Møller i Vranderup mølle hans fuldmægtig Mads Gregersen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Andersen i Vranderup for et vidne, han til Anst herreds ting 14/8 sidst forleden vidnet har, at forleden år noget efter pinsedag en aften skal han være kommen gangende ud af hans gård, skal han blive Jørgen Møller og hans hustru og søn var, uden ved hans gård dem at have standen, da skulle Niels Andersen dem tilspurgt, hvor det var fat mens i står her, hvortil Jørgen Møller ham skulle have svaret, at hans svoger Søren Møller skal have dem udjaget af møllen, hvilke Søren Nielsen benægter ikke sandfærdig at være, tilmed et enlig vidne at være, ej heller at være vidnet ved dag eller tid, hvorfor det ikke bør ham til forhindring at komme. endnu stævnet hans konemor Mette Jørgensdatter for et vildig vidne, hun og hendes tjenestepige Anne Lauritsdatter til Anst herreds ting samme dag vidnet har, at tre uger for jul forleden år 1650 skulle deres svoger Søren Nielsen være hjemkommen fra Kolding og var drukken, at han da skulle have tagen en økse op til sengen til Jørgen Møller og ville have huggen sengen ned på ham, og sagde, du skal herud du gamle skælm, medfører samme to vidner, at Søren Nielsen Møller af drukkenskab faldt på hans frugtsommelige hustru Gunder Jørgensdatter, straks efter samme fald skal hun være kommen i barselsseng, og barnet straks efter fødslen bortdød. nu er bemeldte indstævnte vidner ikke mødt, ej heller nogen på deres vegne, hvorimod Mads Gregersen på Søren Nielsen Møllers vegne formente, at han nu burde endelig dom beskreven: da efterdi sagen i seks uger til i dag er opsat, og opsættelsen til hjemtinget findes læst og påskrevet, som opskriften derpå om bemelder, vi ikke heller uden bevilling imod recessen kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme fornævnte vidne magtesløs at være, og ikke komme ham til hinder eller skade i nogen måder.

(363)

** var skikket Christen Madsen Ovesen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have, på sin svend Jens Mortensens vegne, stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 18/6 sidst dømt og afsagt har imellem Peder Buntmager og hans to sønner, Anders Pedersen og Peder Pedersen, på den ene og Jens Mortensen på den anden side, anlangende Peder Buntmager og hans to sønner skulle være indkommen i Christen Madsens hus 9/12 1650 og der overfaldet hans svend, Niels Mortensen, med bug, sting, trådt ham under fødder, og gav ham mange slemme slag, og huggen ham i sin hoved, og i samme sin doms slutning tilfunden Anders Pedersen at bøde alene et fuld vold eller lide dele, og forbi gangen hans far og hans bror, som er lige gode i samme parlament at gøre: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, som før er rørt, og Niels Iversen byfoged, Peder Buntmager eller hans fornævnte to sønner dog ikke her i dag er mødt hertil at svare, og efterdi befindes Niels Iversen iblandt andet alene at have dømt på Anders Pedersen, og ganske forbi gået hans far Peder Buntmager og bror Peder Pedersen, endog de lige så vel som han for deres gerninger var i rette stævnet, og derom i rette sat, der foruden befindes fornævnte syn og vidner om samme sag af hans dom udelukket, uinddraget, endog de findes påskrevet den dag, dommen udgivet er, inden tinge at skal have været læst, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi fornævnte byfoged deri har Christen Madsen omkostning tilføjet, da bør han at give ham til kost og tæring i rede penge 10 sletdaler.

(365)

** var skikket Niels Eskildsen i Grønkrog og Laurits Iversen i Elkær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Jørgen Kås til Hindum for en brev og skriftlig kundskab har forhvervet af Christen Pedersen i Hindum med flere, at en misdæder, ved navn Niels Graversen, skulle have for dem bekendt, at Niels Eskildsen skulle have ham tilhørt en hoppe, som Jørgen Kås var frastjålen, og han samme hoppe antvordet i Laurits Iversens gård og egen nærværelse, hvilke de begge højligen benægtet har og endnu ved højeste ed benægter. endnu stævnet Jørgen Kås for en tingsvidne, han til Slavs herreds ting 10/7 efter samme brev forhvervet har, om fornævnte misdæder Niels Graversen, formener samme misdæders ord og enlige vidne, såvel som berørte brev og tingsvidne, derefter forhvervet er, bør magtesløs at være. så er Jørgen Kås, ej heller nogen af fornævnte mødt eller andre på deres vegne at svare: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, og opsættelsen til hjemting forkyndt, som forskrevet står, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed bemeldte kundskab, vidner såvel som og fornævnte misdæder Niels Graversens bekendelse, så vidt det Niels Eskildsen og Laurits Iversen angår, magtesløs at være, og ikke komme dem til nogen forhindring.

(367)

** var skikket Jørgen Jensen i Vilslev hans fuldmægtig Jens Høg, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Keld Jensen og Anne Jenskone i Vilslev for et vidne, de til Gørding herreds ting 18/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at Jens Keldsen i Vilslev skulle have fået Jørgen Jensen ti rigsdaler det næste år efter at svensken drog af landet, og dertil afkøbte Jens Keldsen en svin for 11 mark, for hvilke Jens Keldsen intet skal have fået regnskab for, hvilke vidne Jørgen Jensen formener, at det ikke nøjagtig skal befindes, men det at være vildig vidne, efterdi det befindes af Jens Keldsens egen hustru og søn at være vidnet, Jens Keldsen til vilje: da efterdi samme sag befindes i seks uger til i dag optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da finder vi efter slig lejlighed samme vidne magtesløs at være, og ikke komme Jørgen Jensen til nogen forhindring.

** var skikket Christen Jensen i Silkeborg kro hans visse bud Hans Caspersen, der sst, på den ene og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær, for eftersom han har forhvervet dom over ham til Tørrild herreds ting for en summa penge, han ham skyldig, hvilken dom han formener ret at være og bør derfor ydermere at have indvisning i hans jordegods og løsøre ved to gode mænd efter den ny forordning: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks forseglede og underskrevne skadesløs brev, hvori han kender sig skyldig at være Christen Jensen 200 rigsdaler med 6 procento, hvilke for rum tid skulle være betalt, og ikke sket er, Jørgen Munk samme gæld og er gestendig, og derimod tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der dom ganget, da ved vi ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er og bør at betale Christen Jensen samme summa penge med sin rente og interesse, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe, sitzhaftig i Vejle, og Henrik Mund til Serreslevgård, som Hans Casper nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Christen Jensen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christen Jensen i andet Jørgen Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det efter recessen, som de vil ansvare og være bekendt.

(369)

** var skikket Henrik Møller, KM og kronens general toldforvalter, hans fuldmægtig Jens Pedersen, ridefoged til Lønborg bisgård, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Lavstrup for en dom, han til Lønborg birketing 15/7 sidst forleden dømt har imellem Henrik Møller på den ene og Poul Andersen, forrige skriver på Kalø, på den anden side for 300 rigsdaler, Poul Andersen er Henrik Møller skyldig, men sin efterstandende rente, skadegæld og omkostning, efter hans forpligts indhold, dateret København 7/7 1649, hvilke dom Christen Jensen har tilfunden Poul Andersen fornævnte summa pendinge med sin efterstandende rente, skadegæld og omkostning inden 15 dage at betale, eller bør derfor at lide rigens æskning, hvilken dom findes påskrevet, at være læst på Lønborg birketing 16/9 og 23/9, såvel som og til øster Lisbjerg herredsting 5/10 og 15/10 sidst forleden: da efterdi for os i rette lægges Poul Andersens forseglede og underskrevne brev, til Henrik Møller udgivet, på 300 rigsdaler, og i samme sin brev til forpligtet sig at stå Henrik Møller eller hans fuldmægtig derfor til rette, hvor og på hvad sted det af ham begæres, hvorfor og dom til hjemting er forhvervet, og Poul Andersen er tilfunden at betale Henrik Møller den summa penge med rente og interesse, eller lide rigens æskning, som forskrevet står, sagen og til landsting i seks uger til i dag er optagen, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Poul Andersen jo deri for samme summa penges betaling efter hans skadesløs brevs indhold bør æskning at lide.

(371)

** var skikket Gertrud Andersdatter af Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Otte Sørensen sst, for at han imod recessen, lov og ret modvilligen og foragteligen imod hans herre lensmandens befaling til at sidde retten efter recessen, formedelst sagen Niels Iversen, som var byfoged, angår, eftersom Otte Sørensen selv havde dømt ham til at lide dele for 10 daler kost og tæring, efter landsdommeres dom, endog som udstedt tre ting derefter, dog til fjerde ting sig retten entholdt og forhindret hende i sin rigtige proces til endelig eksekution imod Niels Iversen, eftersom med landstings opsættelses opskrift på Kolding byting kan bevises, Gertrud Andersdatter til stede at have været, og Niels Iversen den dag, som var 23/7 sidst forleden, forsætligen splittede tinget, førend hun fik hendes sag til fjerde ting forrettet efter lovlig proces, kald og varsel. dernæst og stævnet Niels Iversen, som sig imod landstings dom, og derefter dreven proces til hjemting, om samme kost og tæring trodseligen og modvilligen forholder og har forholdt, og samme kost og tæring ikke vil udgive: da efterdi Otte Sørensen og Niels Iversen efter opsættelses indhold findes hid stævnet, i egen person her imod samme beskyldning at skulle møde sig at erklære, og sagen til i dag i seks uger er optaget, hvilke opsættelse findes til Kolding byting påskrevet at være læst og forkyndt, så de sligt deri vel har været bevidst, og de dog dis uanseet ikke i dag er mødt eller nogen på deres vegne dem at erklære, som forskrevet står, men sig fra rettergang entholdt, og i så måder Gertrud Andersdatter omkostning tilføjet imod rettens tilladelse, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end Otte Sørensen og Niels Iversen for slig deres udebliven at give Gertrud Andersdatter til kost og tæring hver af dem 5 rigsdaler i rede penge, og ingen andre varer, straks at betale, men ellers fornævnte beskyldning til Otte Sørensen og Niels Iversen belangende, da efterdi ikke bevises det til værneting at være ordelt, finder vi den sag did at komme, og hvo påskader da gås derom hvis ret er.

(373)

** var skikket Peder Poulsen i Hedegård på den ene og havde stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til Hjerm herreds ting 11/6 sidst forleden dømt har og deri tildømt Peder Poulsen at betale Peder Nielsen i nør Bjært 43 sletdaler med mere gods, som er hans hustrus arv efter hendes salig forældre, Poul Christensen Brun i Hedegård ifølge skifte, dateret 12/3 1649, og efter Mette Christensdatter i Hedegård, dateret 31/1 1650, uanseet Peder Poulsen ikke er fornævnte hans søster hendes rette formynder eller lovværge, men deres anden bror Christen Poulsen, boende i Navntoft, som er deres ældste bror: så og efterdi af skiftebrev, for fogden fremlagt, udførligen forfares, Peder Poulsen hans søster Anne Poulsdatters arv til sig annammet under værgemål, han og her i dag for retten det har gestendig været, som forskrevet står, som Peder Nielsen, som har Anne Poulsdatter til ægte, hendes bror Peder Poulsen derefter for hendes tilfaldne arv ved retten søgt har, og herredsfogden fordi har tilfunden Peder Poulsen at betale og erlægge til Peder Nielsen så vidt af Anne Poulsdatters arvelod, han til sig efter vurderings vidnes indhold annammet har, inden 15 dage, eller derefter at have indvisning i hans bo og løsøre, da ved vi ikke imod den hans dom at sige, men ved magt at blive.

(375)

** var skikket Jørgen Mikkelsen i Bramdrup på sin egen og hans mor Kirsten Mikkels deres vegne deres fuldmægtig Mads Gregersen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting kort forleden imellem dem på den ene og Oluf Andersen Skrædder, borger i Kolding, på den anden side dømt har, og dem tilfunden ham at betale en summa pendinge for adskillige, nemlig rug, flæsk og brændevin, som de skulle af ham bekommet, efter en klakbog, som for herredsfogden skal være i rette lagt, og ikke i samme bog skal være bevis, som billig havde burdet efter recessen, hvilke gæld de og benægter, ikke ham at være skyldig: da efter flere ord dem imellem var, afstod Hans Kall på Oluf Andersens vegne samme dom og bogs opskrift, og efter slig lejlighed bør det ikke at komme Jørgen Mikkelsen eller hans mor Kirsten Mikkels til nogen forhindring.

(376)

5/11 1651.

** var skikket Erik Pedersen i Starup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Knudsen i Starup med flere synsmænd for et syn, de til Skast herreds ting 5/8 sidst forleden afhjemlet har, at de var til syn på Starup mark til en halv rugagers ender, og da de skulle have seet, at der var slagen fem alen og mere af fornævnte rugagers ender, og stubbene skulle have standen til synen, og rugen afslagen og afført, hvilke deres syn beskyldes, at fornævnte synsmænd ikke lovlig af tinge taget, og de har ikke afhjemlet hvad år eller dato, de sligt skulle have synet eller været på åstederne: så og efterdi ikke befindes synsmændene på nogen visse dag og tid at have hjemlet og kundgjort, når de på samme syn skulle været, eller varsel på åstederne at være givet, tilmed fornævnte vidnesbyrds vidne ikke på fersk fod at være tagen, eller Erik Pedersens folk navnlig at være om vidnet, som skulle været med at slå og afrive, da kunne vi efter slig lejlighed ikke kende samme syn at være så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke komme Erik Pedersen til nogen forhindring.

(378)

** var skikket Hans Nielsen i Kærbølling på den ene og havde stævnet Johanne Nielsdatter, nu tilholdende der sst, for en udlæggelse hun i Skibet kirke, midlertid hun havde hendes tilhold i Jennum til Jep Knudsens, der hun for hendes løsagtighed stod åbenbarlig skrifte 16/3 sidst forleden, gjort har, og da til hendes barnefar udlagt Hans Nielsen, hvorimod han højligen ved højeste ed benægter sig ikke hendes barnefar at være, ej heller ved nogen legemlig omgængelse til løsagtighed med hende at have haft: så og efterdi det befindes Johanne Nielsdatter i skriftemål at have udlagt Hans Nielsen for sin barnefar, hvilke hendes beskyldning hun og her i dag for retten har gestendig været, og ham igen for sin barnefar fuldkommelig udlagt, som forskrevet står, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod den hendes beskyldning at kunne sige eller underkende, førend Hans Nielsen sig der imod efter loven forværger, som det sig bør, men efterdi samme indstævnte dom, som over ham for hans bøder forhvervet er, ej er fremlagt, og sagen derom til i dag først er indkaldt, da opsætter vi sagen dermed, samme dom angående, til i dag seks uger, og denne opsættelse her forinden to gange lovlig at læses.

(379)

** var skikket velb Laxmand Gyldenstjerne til Tyrrestrup hans fuldmægtig Christen Jørgensen, tjenende på Viskumgård, med en opsættelse her af landstinget 24/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb fru Sofie Friis til Haraldskær for 1000 rigsdaler in specie hovedstol med dis påløbende renter og interesse, hvilke gæld hun til den almindelige herredag 10/7 1650 af KM og Danmarks højvise råd er tildømt Laxmand Gyldenstjerne at betale, hvilke dom hun sig skal have entholdt, og ham ikke derefter skal have villet kontentere, hvorfor Laxmand Gyldenstjerne skal være forårsaget sagen til landstinget at lade indstævne, formenende hun ham fornævnte gæld bør at betale, eller og derfor ham ved to mænd at have indvisning og vurdering i hendes bo og gods: da efterdi med KM og Danmarks riges råds dom bevises, fru Sofie Friis at være tildømt sin anpart af de omtvistede 2000 dalers gæld til Laxmand Gyldenstjerne at betale, hvilke dom ikke af hende skal være efterkommet, så Laxmand Gyldenstjerne fordi her til landsting sagen til indvisning har ladet indkalde, og i seks uger til i dag opsat, så imod recessen uden bevilling ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter slig lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Sofie Friis jo er pligtig samme hans majestæts og rigens råds dom med hendes anpart af fornævnte summa penges betaling at efterkomme, og fordi tilfinder velb Jørgen Kruse til Ryumgård og Gunde Rosenkrantz til Vindingegård, som Christen Jørgensen på Laxmand Gyldenstjernes vegne nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Sofie Friises bopæl, der udæske og gøre Laxmand Gyldenstjerne udlæg og betaling af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Laxmand Gyldenstjerne i andet hendes løsøre og jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld, og det efter recessen og forordningen, som de vil ansvare og være bekendt.

(382)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne tingsvidne, som med to segl er forseglet, og af vangemme noget brækket, lydende Niels Madsen ----, herredsfoged i Vandfuld herred, med flere gør vitterlig, at lørdagen 8/4 1624 på fornævnte ting var skikket Niels Jensen i Smedshave, som lovlig æskes, bedes og fik et fuldt tingsvidne af Niels Offersen i Hovmade og andre otte mænd, hvilke otte dannemænd vidnede, at de hørte og så, at Niels Jensen i Smedshave lod læse og påskrive KM pergaments brev, lydende ord fra ord, som herefter følger, vi Christian med Guds nåde Danmark, Norges, Vendils og Goters koning gør vitterligt, at efterdi denne brevviser Jens Pedersen i Smedshave og Eske Pedersen i Mølgård har nu gjort handel med os om deres og deres søskende medarvingers bondegods, som de har liggende i Vandfuld herred, som er Mølgård, Eske Pedersen og hans mor selv iboer i Vandborg sogn, Smedshave i Engbjerg sogn, som Jens Pedersen iboer, med flere gårde, og har derfor været i vor minde, da har vi undt og tilladt, og med dette vort åbne brev under og tillader, at Jens Pedersen og Eske Pedersen og deres søskende og medarvinger herefter må og skulle have, nyde og beholde fornævnte bøndergods så fri og ---- landgilde, tynge og afgift, som de deraf gjordes og gaves, førend nu sidst forleden fejde her i riget begyndtes, dog så at de og deres søskende medarvinger og deres arvinger skulle være os, vore arvinger og efterkommende konger i Danmark huld og tro, og årligen til gode rede gøre og give til os og kronen sådan landgilde, tynge og afgift, som plejer og bør at gøres og gaves af gammel tid og førend fejden begyndtes. givet i vor købstad Holstebro nyårs aften MDXLIJ (1542) under vort signet.

(383)

** var skikket Rasmus Mortensen i Sønderby med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Maren Jørgens i Grønkrog for en dele, hun over ham til Slavs herreds ting har ladet forhverve 13/6 1650 sidst forleden, over en gældsbrev, lydende på 10 rigsdaler, som Rasmus Mortensen til salig Jørgen Pedersen, som boede og døde i Grenekrog, udgivet har, og Jørgen Pedersen skulle indløse og betale en gældsbrev for Rasmus Mortensen på andre steder derfor, som dog ikke er sket, formener efter slig lejlighed fornævnte gældsbrev og deler, derefter forhvervet er, bør magtesløs at være, og ikke komme Rasmus Mortensen til hinder eller skade. sammeledes stævnet Maren Jørgens med sin lovværge, såvel som hendes børn, Peder Jørgensen, Maren Jørgensdatter, Johanne Jørgensdatter, Anne Jørgensdatter i Vorbasse, hver med deres lovværge: så og efterdi fornævnte kvittants nu her i dag for retten af Maren Jørgens for falsk og urigtig er videt og beskyldt, som forskrevet står, og lov og ret derimod erbudt, da har vi efter slig lejlighed ikke vidst i samme indstævnte sag og på bemeldte kvittants, som sig derpå refererer, at kunne dømme, førend Maren Jørgens sig imod kvittantsen lovværger, som det sig bør.

(387)

** var skikket Peder Christensen, foged på Volstrup, så og Jep Sindersen, født i Smedshave, og fremlagde to efterskrevne breve og kontrakter, den første lydende, kendes jeg mig Peder Christensen, foged til Volstrup, at jeg har opladt til Jep Sindersen, født i Smedshave, at den part som mig er udlagt i Smedshave, så og efter salig Dorte Jacobsdatter hendes udlæg, som hendes arvinger har til mig afstanden, som salig Knud Gregersens børns lovværge har hende udlagt i hendes gælds betaling, som Knud Gregersen hende skyldig var, med hvis breve og skøder og domme, som salig Knud Gregersen kan derpå forhvervet, som en part skel befindes hos salig Simon Christensens arvinger, efter Simon Christensens udgivne brevs indhold. ex Viborg 3/11 1651 Peder Christensen egen hånd. den anden lydende, kendes jeg Jep Sindersen i Smedshave hermed skyldig at være Peder Christensen, foged på Vilstrup, 105 rigsdaler in specie, som jeg lover redeligen og vel at betale Peder Christensen eller hans arvinger til pinsedag 1653, datum Viborg 3/11 1651 ISS. dernæst nu her for retten leverede Peder Christensen til Jep Sindersen to efterskrevne breve, den første lydende, jeg Peder Lang, borgmester i Lemvig kendes, at jeg har annammet i min gemme og forvaring et brev og udlæg, som salig Knud Gregersens børns formyndere Mogens Jensen i Kølhede, Peder Jensen i Mosebjerg, Søren Christensen i Kammersgård og Jens Madsen i Byskov 18/9 1646 i Vinkel efter salig Knud Gregersens død har udlagt til mig for 121 rigsdaler, så og til Dorte Jacobsdatter, tjenende på Volstrup, for 121 rigsdaler, som salig Knud Gregersen var mig og Dorte Jacobsdatter skyldig, og derfor til os udlagt halvparten af Smedshave i Engborg sogn med mere, actum Lemvig 18/9 1646 Peder Lang egen hånd. den anden lydende, kendes vi underskrevne salig Dorte Jacobsdatters arvinger og næste slægt, som er Jacob Christensen i Gjerslev, herredsfoged i Løve herred i Sjælland, på mine egne og Ingeborg Nielsdatter min farsøsters vegne, Peder Jacobsen på mine egne vegne, Jens Simonsen i Års i Sjælland på sin hustru Valborg Nielsdatter hendes vegne, Christen Pedersen i Råkær i Voer sogn i Vendsyssel, på sine egne og er fuldmagt på sine søskende og medarvingers vegne, som er Iver Pedersen, Peder Pedersen, Anne Pedersdatter og Maren Pedersdatters vegne, såvel som Christen Nielsen af Fyn på hr Hans Andersen, sognepræst i Fraugde i Fyn hans hustru Anne Nielsdatters vegne, efter fuldmagtens bemelding, har været her på Volstrup og skiftet og delt os imellem hvis os efter salig Dorte Jacobsdatter kunne tilfalde, og eftersom den salig pige har været Peder Christensen, foged på Volstrup, en summa pending skyldig, og efterdi nu ikke findes efter hendes død så mange rede penge ham kan afbetales, da har vi samtligen samtykt, et gældsbrev, salig Knud Gregersen til salig Dorte på 100 rigsdaler udgivet har med dis udlæg, som derfor udlagt og gjort i Smedshave i Engbjerg sogn med mere, hvilke gældsbrev og udlæg Peder Christensen og hans arvinger til sin betaling for hvis, Dorte Jacobsdatter var ham skyldig, skal nyde, bruge og beholde, datum Volstrup 5/6 1651.

(390)

** var skikket hr Jens Gregersen, præst til Grejs og Sindbjerg sogne, hr Laurits Gregersen i Vandborg, Bertel Mortensen på hans hustru Magdalene Gregersdatters vegne, Peder Olufsen på hans hustru Kirsten Gregersdatters vegne deres fuldmægtig Poul Offersen i Agerskov med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have Jacob Mikkelsen i Søgård for en dom, han til Ulfborg herreds ting dømt og afsagt har 2/8 sidst forleden, anlangende en bondegård, liggende i Staby sogn, kaldes Bendisgård, som til Claus Nielsen i nør Tang skulle være pantsat, som pantebreven videre derom bemelder og indeholder, hvorfor hr Jens Gregersen og hans medarvinger formener samme pantebrev ikke så lovlig og ret at være gjort, den bør at komme dem til hinder eller skade på deres arveparter i Bendisgård, idet at Iver Albretsen ikke har uden en ringe part deri, som hans hustru, Maren Svendsdatter, kunne tilkomme efter hendes salig forældres afgang og død, og dog salig Iver Albretsen har sig til fordristet og pantsat de parter i Bendisgård, som han ej havde i hånd og hævd, hvilket ej burde at ske at pantsætte en andens gods, tilmed skal samme pantebrev være en bænkebrev, som ej burde at agtes eller ansees. endnu havde hr Jens Gregersen og hans medarvinger stævnet Peder Lang, borgmester i Lemvig, med flere rådmænd i Lemvig, disligeste salig Knud Gregersens arvinger, nemlig Christoffer Knudsen, Iver Knudsen og Hans Knudsen og Christen Lauritsen i Vinkel på sin hustru salig Mette Knudsdatters vegne for en afsigt, de 22/2 1643 efter en landstings voldgift, anlangende Bendisgård i Staby sogn, har afsagt, hvori deres farmor salig Maren Lauritsdatter var den halve part berettiget og tilfalden efter skiftebrevs indhold, dis uanseet har dog Iver Albretsen pantsat den hele gård til Claus Nielsen i Tang for 208 rigsdaler in specie, som er for øksne han ham afkøbt og bekommet har. dernæst blev fremlagt ovennævnte efterskrevne pantebrev, actum nør Tang 28/8 1639. dernæst fremlagt bemeldte indstævnte afsigt, dateret Lemvig 22/2 1643, som iblandt andet formelder, da for dem at være fremlagt et skiftebrev, dateret Lemvig 28/12 1640, indeholdende at salig Maren Lauritsdatters efterladte gods og løsøre hendes børn hr Gregers Jensen og Laurits Jensen på den ene, item Albret Reinicke og Maren Svendsdatter på den anden side at være imellem skiftet og delt. endvidere fremlagt efterskrevne voldgift af Lemvig byting 1/2 1643, som indeholder Albret Reinicke da at have ladet stævne Simon Christensen i Lemvig for en forbydelse, ham ikke at drage der af byen, førend han skiftet og delte med hans salig søns hustru Maren Svendsdatter. derefter fremlagde Mads Mortensen efterskrevne skriftlige indlæg, så lydende eftersom Claus Nielsen i nør Tang er stævnet til Viborg landsting 5/11 1651 af salig hr Gregers Jensen arvinger i Vandborg, anlangende hendes gård i Staby, som han i langsommelig tid og endnu har i pant, da efterdi at salig Iver Albretsen, som samme gård til ham i pant sat har, er ved døden afgangen, og al hvis iring og trætte, som kunne være, af salig Iver Albretsens arvinger og hans hustru Maren Svendsdatters fuldmægtig på Viborg landsting fuldkommen udgiven på fem dannemænd, og eftersom samme fem voldgifts mænd har til endelig ende gjort al hvis tvist og iring, som hende og salig Iver Albretsens arvinger imellem været har, og det i hr Gregers Jensen, præst i Vandborg, som var Maren Lauritsdatters rette arving og Maren Svendsdatters bror og Simon Christensen, da borgmester i Lemvig, som var hendes farbror deres overværelse, som derimod intet har protesteret, hvorfor jeg formener, samme afsigt lovlig og ret at være. dertil svarede Poul Offersen, at Maren Lauritsdatter den halve part af Bendisgård skulle være tilfaldet efter salig Svend Christensen, og derpå fremlagde en registrering, vurdering og skifte, dateret Lemvig 9/11 1636, hvori iblandt andet Bendisgård findes indført, og sluttes at Maren Lauritsdatter den halve part af bondegodset tilhører, og Iver Albretsen på hans hustrus vegne den anden halve part: så og efterdi med endelig voldgift her af landstinget 1/2 1643 bevises al den iring og tvistighed, som da efter dis indstævnings beskyldning og irettesættelse på dannemænd at være indgiven, hvorefter og befindes, de deres afsigt derpå samme år 22/2 at have gjort, og da for dem iblandt andet at være fremlagt et skiftebrev under dato Lemvig 28/12 1640, at salig Maren Lauritsdatters gods og løsøre efter forrige registrering hendes børn, hr Gregers Jensen og Laurits Jensen på den ene, så og Albret Reinicke og Maren Svendsdatter på den anden side at være imellem skiftet, disligeste og der foruden for dem fremlagt et andet skiftebrev, dateret Lemvig 1641, det Albret Reinicke, Maren Svendsdatter, hr Gregers Jensen og Laurits Jensen ved rigtig skifte og lod er imellem delt al hvis markjord, huse og gårde, de efter deres salig mor Maren Lauritsdatter til fælles har, hvori og skulle findes benævnt hvis bondegods, de har til fælles, og da iblandt andet i en post af voldgifts mændene at være om kendt, at Bendisgård i Staby sogn, som var Maren Svendsdatters bondegods, og salig Iver Albretsen til Claus Nielsen for 144 rigsdaler havde i pant sat, samme gård ham efter pantebrevet at følge, indtil den ham lovlig fra løses, og Maren Svendsdatter for samme hendes bondegård for hvis det stod i pant for først forlods af det beholdne markjord og andet løsøre at gøres udlæg, og hun derimod for samme gæld at tilfreds stille Claus Nielsen efter pantebrevens indhold, så samme pantebrev med fornævnte afsigt fordi i så måde bestyrkes, og ikke bevises salig hr Gregers Jensen i hans levende live på samme skifte, pantebrev og afsigt at have anket eller påtalt, da ved vi efter slig lejlighed ikke imod samme indstævnte pantebrev, afsigt og dom at kunne sige, men ved magt at blive.

(396)

** var skikket Jep Sindersen i Smedshave med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet salig Simon Christensen, borgmester i Lemvig, hans arvinger, Maren Simonsdatter, Karen Simonsdatter og Margrete Simonsdatter med deres lovværge for en fæstebrev, som salig Simon Christensen har udgivet til Niels Andersen ved Voes i Bøvling sogn, dateret Lemvig 20/3 1648, anlangende hans anpart af fornævnte bondegård, Smedshave, har sted Niels Andersen hans livstid, hvor udover Jep Sindersen formener, at salig Simon Christensen ikke lovlig hjemmel har fornævnte fæstebrev at udgive, og samme fæstebrev bør magtesløs at blive, så vidt som salig Simon Christensen ikke har lovlig købebrev eller adkom, så vidt som Anders Jensen og Simon Jensen tilhørte, som de var arvelig tilfalden efter fædrene og mødrene, som var fulde broder lodder: så og efterdi med endelig dom her af landsting bevises, salig Simon Christensens adkom, som han på fornævnte Smedshave bondegård og dis tilliggende grund og ejendom haft har, at være underkendt efter den lejlighed, samme dom bemelder og indeholder, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende fornævnte fæstebrev, som Simon Christensen derpå iblandt andet udgivet har, så noksom men, så vidt det fornævnte anpart deri angår, magtesløs at være.

(398)

** var skikket Volborg Envolds i Plovstrup hendes fuldmægtig Hans Kall, prokurator i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Hans Christensen i Assersbøl for en tingsvidne, han 5/4 sidst forleden på Malt herreds ting, eftersom han i den sag har været sætfoged på fornævnte ting, udstedt har, nemlig at Thule Grummesen i Tobøl med flere skulle have vidnet, at Hans Envoldsen i Plovstrup, som har været soldat for dem, har været hjemme i Plovstrup, siden han kunne gøre gavn hos hans forældre, og ikke han skulle have været hos fremmede folk at tjene, og at Hans Envoldsen selv havde bekendt, at når han skulle gå på KM mønstring, da skulle hans mor have en anden i hans sted, for hvilke vidne hun ingen varsel skal være given, at hun kunne have mødt at svare: så og efterdi ikke bevises, Hans Envoldsen hos hans mor for nogen løn at have været i tjeneste, men fast mere af Gregers Krabbes udgivne beviser og sedler forfares, lægdsmændene at være på mindet, Hans Envoldsen enten i tjeneste at tage eller ham hans løn at give, befindes og efter tingsvidnes lydelse ham med lægdsmændene om sin løn at have været akkorderet, og ingen af dem har efter lensmandens befaling ham annammet, da kunne vi efter slig lejlighed ikke deri kende Thule Grummesen og hans medfølgeres vidne, som de i deres egen sag, dem selv til behjælpning, vidnet har, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Hans Envoldsen og hans mor der udover er omkostning tilføjet, da bør de mænd i samme lægd såvel som Hans Christensen sætfoged, der samme dom dømt har, samtlige at give Hans Envoldsen og hans mor til kost og tæring seks rigsdaler i rede penge at betale.

(402)

** var skikket Niels Nielsen Hindsholm, indvåner i Holstebro, og gav til kende hvorledes Anders Pedersen, foged på Handbjerg hovgård, skulle have ladet læse en landstings stævning på Hjerm herreds ting 24/9 sidst forleden over en dele, som Niels Nielsen har forhvervet over Niels Påskesen i Handbjerg by for tre høstakke, så gode som tre sletdaler, og i hans husbond velb Johan Brockenhuuses navn stævnet Niels Nielsen til landsting den dag seks uger, og nu bød Niels Nielsen sig imod Anders Pedersen i rette. så er Anders Pedersen ikke mødt eller nogen på hans vegne Niels Nielsen sag at give: da finder vi efter slig lejlighed ham for denne stævning kvit at være, og Anders Pedersen deri at give Niels Nielsen til kost og tæring tre rigsdaler.

(404)

19/11 1651.

** var skikket Henrik Møller, KM og kronens general toldforvalter over Danmark, hans fuldmægtig Jens Pedersen, ridefoged til Lønborg bisgård, på den ene og havde stævnet Oluf Christensen i Varisbøl med flere kirkenævninger i Lønborg sogn, for de 11/11 sidst forleden har svoren Anders Skrædder i Bøl tov og trolddoms sag over, efter adskillige lovfaste tingsvidner og sigtelsers bemelding, som for dem er læst og påskrevet, og i nævnings eden findes indført, og Henrik Møller sagen ikke længere kunne lade bero, men har været forårsaget sagen til landstinget at lade indstævne, i formening at fornævnte vidnesbyrd, sigtelser, nævnings ed, som grundet og funderet på lovens bog 69. kapitel lovlig og ret at være og bør ved sin fuld magt at blive, og Anders Skrædder for hans begangne gerninger at lide som vedbør: så og efterdi med adskillige vidner bevislig gøres, Anders Skrædder at have lovet folk ondt, en part på liv og helbred, og en del på sin kvæg og fæmon at være hændt og vederfaret, han og af den misdæder Gunder, som for kort tid siden er heden rettet, er udlagt for trolddoms kunst og gerninger med hende iblandt andre at have i været, og i synderlighed Jesper Hansen i Bøl at forgøre, hvorom og fornævnte Gunder har bekendt spøgeri ved fandens kunst at være gjort, nemlig i kirken med voksbarn, som Anders Skrædder tog vokset af dertil at forbruges af alterlysene, som og med vidnesbyrds vidner da til taget, vokset fra lyset ved menneskers tænder afbidt, der og efter hendes bekendelse er befunden i dannemænds hosværelse, syn og kundskab hår i Jesper Hansens gård nedsat, såvel som og ---- husen i en klud en voks ---- optaget, hvilket og her for retten er fremvist, så Anders Skrædder til hjemting såvel som og nu her for retten ved hånds pålæggelse fuldkommelig er sigtet og vedkendes for trolddoms ----, som forskrevet står, skyldig og brødig at være, og intet nøjagtig han derimod fremlægger, men fast mere med 24 mænds vidne bevises, han en ond rygte for trolddom, siden hans mor og for slig kunst er heden rettet, han påhængt, der foruden bevises han sig inden lås og lukkelse at have fordulgt ----, han er om søgt til fornævnte misdæder Gunders bekendelse at skulle til stede møde, sig derimod at erklære, han og til tinge derimod gjort sin svar, for ---- mænd at have sig frygtet, Gunder noget ved hans skulle ----, så det ene i så måder med det andet med fornævnte vidnesbyrd, sigtelser, klager, syn og bekendelse bestyrkes, og loven formelder hvo der vider anden for trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder den anden det på hænde, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, hvilke og er ham tilbudt, og nævninger fordi af Lønborg sogn, som bedst hans lejlighed har været bevidst, har været opkrævet, og de ved deres ed har ham for trolddoms bedrift kirkenævn oversvoret, da har vi efter for berørte ikke vidst fornævnte nævninger for den deres ed og tov at kunne fælde, men ved magt at blive.

(425)

3/12 1651.

** var skikket velb Børge Rosenkrantz til Vesløsgård, KM hofjunker, hans fuldmægtig Laurits Brodersen, ridefoged til Lundenæs, og fremlagde en fuldmagt, lydende jeg Børge Rosenkrantz gør vitterlig, at jeg fuldmagt giver min tjener Laurits Brodersen på mine vegne på Viborg landsting 3/12 først kommende, at fremlægge min jordebog og registrering på alt mit jordegods og løsøre, og det at lade læse og påskrive til opbud, og siden at tage beskreven, actum Lundenæs 30/11 1651 Børge Rosenkrantz. hvorefter Laurits Brodersen fremlagde Børge Rosenkrantzes tilkendegivelse, så lydende, eftersom jeg forårsages til Viborg landsting at opbyde alt hvis jordegods og løsøre, mig tilhører, formedelst en anselig summa penge mig af en del min salig fars kreditorer er opskreven til 11/12 at erlægge, hvilke ikke er muligt, som jeg gerne så og ville, så fremskikker jeg herhos jordebog på alt mit jordegods, samt og registrering og fortegnelse på alt mit løsøre, venligen begærende de gode mænd landsdommere det på landsting ville lade læse og forkynde, og tilnævne to gode mænd, som efter recessen sligt ville forrette, actum Lundenæs 30/11 1651 Børge Rosenkrantz. dernæst fremlagde Laurits Brodersen efterskrevne fortegnelse på bortskyldig gæld samt hvis løsøre, som findes på Vesløsgård, actum Lundenæs 30/11 1651 Børge Rosenkrantz. for det sidste fremlagde Laurits Brodersen efterskrevne jordebog til Vesløsgård, actum Lundenæs 30/11 1651 Børge Rosenkrantz: Laurits Brodersen nu her i dag for retten efter for berørte på Børge Rosenkrantzes vegne tilnævnte velb Christen Lange til Rønnovsholm og Jørgen Seefeld til Visborggård, KM befalingsmand på Koldinghus, samme for bemeldte opbudne løsøre og jordegods imod gælden til kreditorerne at likvidere, hvorfor og derud inden tilfindes bemeldte to gode mænd Børge Rosenkrantz og hans salig fars kreditorer til visse tid og sted det at lade vide og tilsammen kalde, og fornævnte opbudne løsøre og jordegods at taksere og imod gælden til kreditorerne likvidere, efter forordningen og recessens lydelse, som det sig bør, og dersom nogen af fornævnte to gode mænd for lovlig forfald ikke kan være til stede, da en anden vederhæftig god mand, som dertil i hans sted kunne bevilges, at tages, så samme likvidation kan fuldkommes efter recessen, som forskrevet står, og fornævnte gode mænd det siden til de interesserede at give for dem beskrevet, eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(443)

** var skikket Hermand Hanne, borger og handelsmand i Odense i Fyn, hans fuldmægtig Christen Sørensen i Ålborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, indeholdende ham da at have været forårsaget til Bølling herreds ting at lade i rette stævne fru Mette Lange, salig Erik Lykkes, fordum til Rindumgård og nu værende på Dejbjerglund, for en summa pending, nemlig 530 rigsdaler hovedstol, fru Mette Lange bemeldte Hermand Hanne pligtig er, efter derom hendes udgivne brevs bemelding, og eftersom herredsfogden til Bølling herreds ting har tildømt fru Mette Lange samme hovedstol med sin rente, omkostning og interesse at betale, eller og at have indvisning i hendes løsøre eller jordegods, er derfor forårsaget samme herredstings dom til landstinget at lade indstævne, og formente nu som tilforn, fru Mette Lange pligtig at være og burde Hermand Hanne fornævnte summa at kontentere og betale, eller og ham her af landstinget at tilnævnes gode mænd, som kunne gøre ham indvisning og udlæg af Mette Langes løsøre og jordegods: da efterdi her i rette lægges fru Mette Langes underskrevne skadesløs brev og forpligt, til Hermand Hanne udgivet, på 530 rigsdaler, som ikke bevises ham at være betalt, så sagen fordi derom til hjemting har været indkaldt, og dom der ganget, som forskrevet står, da ved vi ikke andet derom at sige, end fru Mette Lange jo bør at betale Hermand Hanne samme for berørte summa penge med rente og interesse, og fordi tilfinder velb Knud Sørensen til Tredje og Frederik Sachs til Rybjerg, som berettes næst deri egnen besiddende, med forderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Mette Langes bopæl, der udæske og gøre Hermand Hanne udlæg af hendes løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere, og imod gælden likvidere, sker dem der ikke der fyldest, da ham i andet hendes løsøre og jordegods at gøre indvisning, hvor det findes kan, og det efter recessen og forordningen, som de ville ansvare og være bekendt.

(446)

17/12 1651.

(ingen af dommerne til stede, Henrik Jensen ene)

(1)

14/1 1652.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Sebber kloster, hvorledes han på hans tjener Peder Sørensens vegne med en opsættelse her af landsting 3/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Mikkelsen i sønder Bjært for et vidne, han til Ginding herreds ting 1/5 vidnet har, at han den dag tre uger skulle seet, Peder Sørensen gået til åen den helle, og taget fisk deraf. sammeledes stævnet Jens Pedersen i Obedsø, for han samme dag har givet last og klage på Peder Sørensen, item for sigtelse, han til fornævnte ting 9/5 gjort har, at Peder Sørensen skulle ranfisket i fornævnte å, endog han det ikke havde lovlig bevist. dernæst stævnet Christen Pedersen i gammel Hodsager, herredsfoged til fornævnte ting, for han har udstedt fylding på ransnævninger, at de skulle gøre ed og tov over Peder Sørensen, endog ham ikke har været ran tillyst: da efter flere ord dem imellem var, afstod Jens Poulsen på sin husbond Malte Sehesteds vegne samme indstævnte vidner, klage, sigtelse, nævnings ed og dis forfølgning, hvorimod og Johan Brockenhuus for vores forbøns skyld afstod hvis tiltale og beskyldning, han til herredsfogden Christen Pedersen og skriveren Keld Olufsen kunne have at påstå, dog herredsfogden Christen Pedersen deri at give Johan Brockenhuus to rigsdaler, og skriveren Keld Olufsen at give ham fire rigsdaler til omkostning, og dermed er samme sag og tiltale på begge sider bilagt, ingen videre til skade.

(3)

** var skikket velb salig Christian Rosenkrantzes arvinger til Landting ved deres fuldmægtig Børge Hansen, foged på Landting, med en opsættelse her af landstinget 19/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Morten Christensen i Handbjerg by med flere for en vidne, de til Volstrup birketing 3/10 sidst forleden vidnet har, at de på lørdagen 26/7 sidst forleden så, at Niels Pedersen Porst i Egebjerg og hans pige de holdt sønder i Handbjerg by med en læs hø på en vogn, og de skulle have seet, at han kørte samme vogn og læs hø ned til Handbjerg hovgård, og Niels Pedersen havde selv ved tømmen, og ikke de så Johan Brockenhuus eller nogen hans folk nødte eller tvang ham dertil i nogen måder. da efterdi fornævnte mænd, som vidnet har, var Johan Brockenhuuses egne tjenere og med var 26/7, da Niels Pedersen Porst af Johan Brockenhuus blev tvungen og truet til at køre fra adelvejen med ham ned til hans gård Handbjerg hovgård, og da fængslingen anholdt, hvorfor de formener, at Niels Pedersen Porst ikke selv har kørt velvilligen, tilmed ej heller for samme vidne så lovlig varsel givet, som det sig bør: så mødte Anders Pedersen på Johan Brockenhuuses vegne og gav til kende, at der ikke noksom varsel for samme vidne, hid stævnet er, at være givet, og fordi nu her for retten afstod Anders Pedersen samme indstævnte vidne, og bør fordi magtesløs at være.

(4)

** var skikket Jens Nielsen Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget 17/12 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Christensen Stavskær i Adsbøl for en æsknings vidne, han til Østerherreds ting 23/7 næst forlede forhvervet har, bemeldende at Christen Christensen i fire ting skulle have udæsket Jens Nielsen fra sin svoger Gregers Bertelsen i Vallund med hans farkoste efter loven, og begæret at Gregers Bertelsen ville enten rette for ham eller ham udlægge, eftersom han skulle have dom over ham for nogen gælds sag, uanseet Christen Christensen ikke efter rigens ret har navngivet, hvor stor den gæld sig beløber, hvilken vidne beskyldes i efterfølgende poster, at dersom gælden sandfærdelig kunne befindes, Jens Nielsen har været Christen Stavskær nogen gæld skyldig, kunne han noksom på tilbørlige steder uden æskning ladet ham søge, for det andet skal med rigtig kvittantser bevises, det Jens Nielsen ingen gæld skal være ham skyldig: efter flere ord dem imellem faldt, indgav Jens Dejgård på sin egne, så og Christen Skriver på Christen Stavskærs vegne samme tvistighed på to dannemænd, så de samtlig på begge sider dertil bevilgede og tog hr Peder Jensen i Ølgod og Peder Friis i List, de og der foruden tilnævnte Mads Madsen i Tarm bisgård, hvilke dannemænd skal møde til Nørherreds ting på torsdag først kommende fjorten dage, og da have fuldmagt Jens Dejgård og Christen Stavskær om samme deres tvistighed til endelig ende at imellem sige og forhandle, og hvad de samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, det ved tingsvidne fra dem at give beskrevet, og stå for fulde af parterne upåtalt i alle måder.

(5)

** var skikket Jens Nielsen i Ravnholt med en opsættelse her af landstinget 19/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i gammel Hodsager, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til Ginding herreds ting 2/10 sidst forleden imellem ham på den ene og Jørgen Sørensen, foged på Østergård, på den anden side afsagt har, efterdi var fremlagt Jørgen Sørensens restants på hvor meget Jens Nielsen skal restere på sin landgilde, efter restantsens indhold, og Jens Nielsen derimod fremlagde Jørgen Sørensens bevis på 53 sletdaler at være betalt, da vidste fogden ikke andet derom at kende, end Jens Nielsen bør til sin husbond at betale 43 sletdaler, som rester på samme landgilde, i hvilken dom Jens Nielsen formener sig storlig at være forurettet, idet fogden ikke har villet anseet bevis, som for ham var i rette lagt: så og efterdi for os nu fremlagte tingsvidne, sedler og breve ikke befindes for herredsfogden fremlagt, så han kunne vidst sig derefter at rette, da bør den hans dom at være som udømt var, sagen til herredsting igen at komme, dokumenterne på begge sider for fogden at i rette lægges, i hans dom lade inddrage, og ham så parterne endelig at imellem dømme og underskede om hvis, for ham i rette sættes, og det eftersom han vil ansvare og være bekendt.

(8)

** (til Johan Brockenhuuses opsætt