(268)

18/6 1625.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Kirsten, hr Peders, i Brøndum præstegård, for hun først i langsommelig tid efter hendes salig husbonds død og afgang skal have siddet i en uregistreret bo, og så skal have tagen nogen af hendes slægt og venner til sig og gjort skifte med hendes børn, uanseet boen ikke lovlig skulle være registreret, eller børnenes gods skulle være vurderet og særdeles fra hverandre adskilt, så ethvert barn med sin lovværge kunne vide, hvad dem tilkom, børnene til stor skade, børnenes rette værger efter loven ubevidst. disligeste havde stævnet Kirsten, hr Peders, Christen Pedersen, Jens Pedersen, Søren Pedersen og deres lovværger. herhos blev i rette lagt et skifteregister på hvis gods, salig hr Peders børn Christen Pedersen, Jens Pedersen og Søren Pedersen er tilfaldet efter hans død, dateret Brøndum præstegård 18/9 1624. disligeste blev fremlagt Peder Pedersen, skriver i Allerup, hans fuldmagt, at han består samme skifte, og han på Søren Pedersens vegne, som han formente hans rette fødte værge på fædrene side, har ladet sit samtykke, til hans mor annammet hans gods til sig. Jens Sørensen berettede, at salig hr Peders børn tilforn skal have købt nogle arveparter, som Hans Pedersen i Brøndum og Jens Jensen Husbond efter salig Anne Jenskone af Hovum kunne tilfalde, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herredsting under dato 1621, det Hans Pedersen i Brøndum tilstod, at han med hans hustru Anne Jensdatters vilje og samtykke havde solgt fra dem og deres arvinger og til Christen Pedersen, Jens Pedersen og Søren Pedersen, barnfødt i Brøndum præstegård, og deres arvinger al den arvelod og anpart, som han med hans hustru Anne Jensdatter efter salig Anne Jenskone af Hovum arveligt kunne tilfalde. endnu efterskrevne tingsvidne samme dag udganget, det Jens Jensen Husbond i lige måde til fornævnte tre brødre har solgt al den arvelod, som ham efter salig Anne Jenskone af Hovum kunne tilfalde. og derhos berettede Jens Sørensen, at han med skifteregister, dateret Hovum 30/4 1621, ville bevislig gøre, Anne Jenskone en summa i penning og gods efter hendes salig husbond Jens Iversen at være tilfalden: så og efterdi ikke befindes eller for os bevislig gøres, det salig hr Peders efterladende bo og gods på fersk fod efter hans død i børnenes næste frænders nærværelse rigtigt at være registreret eller skiftet, så enhver kunne vide sin anpart, som recessen klarligt tilholder at skulle ske, men rum tid og med nogle måneder efter hans dødelige afgang sligt først at være sket, og hans hustru dog midlertid har siddet i en uregistreret bo og befattet sig med hans efterladende gods, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skifte register eller den dom, derpå funderet er, så nøjagtig og lovlig, at de bør at komme Søren Pedersen, som er umyndig, på hans lod og anpart, ham kan være berettiget, til hinder eller skade i nogen måde.

(272)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Kirsten, hr Peder Jensens, i Brøndum præstegård for en skifte, hun skulle have gjort med hendes børn, siden fogden skal have dømt den første skifte ved magt, hvilken skifte dog ikke til tinge skal være gjort, men samme skifte såvel som den første ulovlig imod loven at skulle være gjort og burde derfor magtesløs at være: så og efterdi det befindes, de første skifteregistre, som imellem Kirsten hr Peders og hendes tre sønner efter deres salig far er gjort, her i dag ved endelig dom at være påkendt, ikke at skulle komme Søren Pedersen på hans anpart til forhindring, da kunne vi ikke kende denne sidste skifteregister, som efter den første kasserede gjort er, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(274)

** var skikket hr Joen Madsen, Guds ords tjener til Brøndum og Nebel kirker, hans visse bud Christen Olufsen, slotsskriver på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han 22/2 sidst forleden imellem ham og salig hr Peders arvinger og Kirsten, hr Peders, i Brøndum præstegård dømt har, anlangende ham at være tildømt at betale de huse og bygning, som fandtes i Brøndum præstegård den tid, salig hr Peder Jensen døde, og det mest af den årsag efter et kongebrev, højlovlig ihukomst kong Christian salig hr Hans i Brøndum præstegård givet har, indeholdende i sin mening, at hr Hanses arvinger skulle have betaling for hvis bygning, som da fandtes i Brøndum præstegård efter hans død, og det af den årsag, Brøndum præstegård formedelst ildebrand at være afbrændt, hvilket KM brev han formente ikke at kunne heden tydes videre end til hr Hanses arvinger. disligeste havde stævnet fornævnte hr Peders arvinger, Christen Pedersen, Søren Pedersen, Peder Pedersen i Allerup, Niels Pedersen i Kravens, Elle Pedersdatter i Livstrup og hendes lovværge. så mødte Kirsten, hr Peders, og fremlagde efterskrevne dom af Skast herreds ting 22/2 sidst forleden, som så besluttes, efterdi salig hr Hans Warder, fordum præst i Brøndum, Brøndum præstegårds huse, som var afbrændt, på sin egen bekostning at have opbygget, og salig hr Peder Jensen, hans efterkommer, af lensmanden efter KM brev var tilholdt samme hr Hanses arvinger fornævnte huse at betale, da vidste fogden ikke salig hr Peder Jensens efterleverske og arvinger den værd, samme huse, som deres husbond og fars købte køb, at kunne fradømme. derhos fremlagde salig ihukomst kong Christians efterskrevne brev, dateret 1540, og dernæst fremlagde efterskrevne kontrakt, gangen imellem Jacob Hansen i Varde på hans far hr Hans Warder og salig hr Peder Jensen i Brøndum præstegård, dateret Riberhus 28/7 1578, angående præstegårdens bygninger. videre fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting dateret 1578, i lige måder indeholder Jacob Hansen med hans hustru Maren Nielsdatter at have givet hr Peder Jensen og hans arvinger afkald for Brøndum præstegårds bygning, som hans salig far hr Hans Warder havde med sin penning opbygget: så og efterdi KM brev alene tilholder hr Hans hans efterladende arvinger at være efter hans dødelige afgang bevilget at skulle have fyldest for hvis nyttig bygning, han på præstegården, som ---- tilforn var afbrændt havde af ---- Brøndum kirke og præstegård igen i befaling og forsvar fik, og ikke samme kongelige brev sig videre heden strækker til hans ---- så den ene præstemand efter anden til sådan bygning kunne være berettiget, ikke heller med slig præstegårdes bygning der i herredet andetsteds er sædvanlig således at skulle forholdes, og herredsfogden dog ikke har vidst hr Peders efterleverske og arvinger værd for samme huse at fradømme, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, men ingen magt at have.

(277)

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Poul Munks, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged der sst, og havde stævnet Niels Pedersen i Bendsgård, Jens Bendsen, Kirsten Bendskone sst og Niels Jørgensen i Kirkeby samt Peder Bendsen, borger i Holstebro, for vidner, de 19/6 og 26/6 til Ulfborg herreds ting vidnet har, at det er dem fuldt vitterligt, at salig Mads Mikkelsen, som boede i Tokesdal og salig Laurits Jørgensen, som boede i Bendsgård, blev venligt og vel forligt om al hvis gæld, som salig Bend Jensen og salig Mads Mikkelsen imellem var: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om kontrakt, som imellem salig Mads Mikkelsen og Laurits Jørgensen skulle være gjort, og ikke samme vidne med fornævnte mænds brev og segl bekræftes, de ikke heller har vidnet på fersk fod, men på to døde mænd, og ikke i deres levende live, da de kunne have vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(279)

** var skikket velb Frederik Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Tryggevælde, hans visse bud Christoffer Luloff, foged på Barritskov, og havde stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han skal have sig tiltagen til fornævnte herredsting 204 sidst forleden at dømme og afsige imellem Frederik Reedtz og velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, anlangende en mark landgilde på Nørklit, som de tre mænd iboer, ved navn Niels Jespersen, Peder Tøgersen og Christen Nielsen skulle udgive årligt til Frederik Reedtz af Fjand grønne, og da opsat sagen i 5 uger og da samme dag falden fra hans dom og gjort frafindelse i steden for dommen, formedelst en landstings stævning, som Knud Gyldenstjerne lod læse samme dag på fornævnte ting, uanseet Christen Madsen var tildømt her til landstinget at dømme endelig om samme landgilde, hvem den burde at følge, og ikke Frederik Reedtz endnu har bekommet enten dom eller frafindelse: så og efterdi Christen Madsen selv bekender, at han til femte ugers dag dømte i sagen efter opsættelsens indhold, dog af den årsag Frederik Reedtzes fuldmægtig ikke ville betale skriveren, sine breve i dommen at inddrage, kunne han fordi ikke give dem i pennen beskrevet, her ikke heller bevises Frederik Reedtzes tjener samme tid at have begæret domme beskrevet, bemeldte Christoffer Luloff og selv tilstår, budene sine breve fra tinget med sig at have hjemført, så deraf kan eragtes, at han ikke ville dem fra sig levere, så dommen derefter kunne gives beskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fogdens ulempe deri at være.

(281)

** var skikket Bertel Tomasen i Lindvig hans visse bud Christen Olufsen, ridefoged til Lundenæs, og havde stævnet Niels Madsen i Aller for et vidne, som han til Hammerum herredsting 29/11 1623 vidnet har, anlangende om Skjern å, som skulle være brudt igennem Aller mark, og at han derefter skulle have haft hans brug og drift over samme å, som skulle være igennem brudt, hvilket vidne han ikke har vidnet på nogen visse dag eller tid. disligeste havde stævnet adskillige personer for efterskrevne vidner, de har vidnet om bemeldte åsteder, hvor åen har haft sit løb og gang, og om laksegårde og brug, de mænd fra Aller og Lindvig har haft tilsammen, samt om markskel imellem de to byer: da efterdi Christen Olufsen giver til kende, allerede at være kaldt på sandemænd ret markskel imellem Aller og Lindvig at gøre, da bør samme vidner på begge sider ikke at forhindre sandemænd retfærdig markskel imellem Aller og Lindvig at udsværge og gøre, når de dertil bliver tilfulgt, som det sig bør.

(289)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte ting 16/12 1620 dømt har, anlangende ham at have frafundet ham fra nogen vidnesbyrd formedelst et skudsmål, som Christen Sørensen i Vollund skulle have ladet gøre fornævnte dag, hvilket Gregers Hvid på Frederik Munks vegne formener, at han ikke havde burdet at gøre, og dømme ham fra sin lovlig stævning og varsel, men havde burdet sagen at opsætte, at han sin varsel kunne have nydt: så og af fornævnte herredstings dom forfares, det Christen Sørensen i Vollund med flere, i sagen har været interesserede, at have fanget varsel for vidner, Frederik Munk den dag agtet at lade forhverve, og Christen Sørensens skudsmål da lovlig er gjort, det han var i KM bestilling forhindret, og Christen Andersen fordi har frafundet Frederik Munks fuldmægtig samme vidner, og ikke efter skudsmål til en bestemt tid sagen opsat, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christen Andersen jo sig dermed har forseet og bør derfor at igen give Frederik Munk hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende, og samme hans dom ingen magt at have.

(290)

** var skikket Joen Hansen i Bølling og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en uendelig dom, han her til landstinget nogen tid siden forleden ved sin fuldmægtig over ham skulle have ladet forhverve, hvilken dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet, efterdi ikke skulle befindes, at han havde fratagen Frederik Munk sin ret eller lovmål anderledes, end den dag skudsmål blev gjort: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi af samme herredstings dom forfares, bemeldte Frederik Munk at have ladet did stævne Jes Jensen for dom, og hans skudsmål da er gjort, det han var så syg, han ikke kunne møde, og fogden fordi ikke har vidst nogen lovmål over Jes Jensen at udstede, og ikke efter samme skudsmål sagen til en visse tid har optagen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Joen Hansen sig jo dermed har forseet og bør derfor at igen give Frederik Munk hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende, og samme hans dom ingen magt at have.

(292)

** var skikket Christen Christensen i Gellerup med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mogens Hjort i Amtrup for en dele, han 19/3 sidst forleden til Hammerum herredsting over ham forhvervet har for en skriftlig klage, han skulle have klaget og fanget sin husbond velb Christen Tomasen i hånd, og i samme dele skulle Christen Christensen været delt for en løgner, endog at Mogens Hjort ikke i nogen måder har bevist fornævnte klage usandfærdig eller løgnagtig at være, eller endelig dom for samme dele at være ganget. så mødte Mogens Hjort og fremlagde efterskrevne klage lydende, gunstige husbond, Gud aller mægtigste sparer og bevarer eder til sjæl og liv med al lykke og velfærd, kære Christen Tomasen og kære husbond, bedende eder for Guds skyld, at i ville høre denne min fornødne klage, som mig er vederfaret i eders fraværelse, for det første har min bror forseet sig i eders gård Tanderup og der ulovligt taget noget korn, så han dermed har forbrudt sit liv, så har jeg besøgt eders foged Mogens Hjort i flere godtfolks nærværelse, om jeg måtte bekomme den anden halvpart af den gård, jeg iboer, til det jeg har i gæste, at han ville behjælpe mig hos eders fromhed, at min bror for hans misgerning måtte komme ud for penning eller aflives ved sværd, da har han lovet mig godt og derpå annammet 15 rigsdaler af mig, så har han besøgt eders kære frue og far og givet mig så for svar, at dersom jeg ikke ville afstå gården alt sammen og flytte fra den til påske, da måtte han ikke komme til sværdet, hvorfor jeg måtte nødes til at forpligte mig fra gården at vige. dernæst er mig til vidende vorden, at eders gode frue har bevilget, at han måtte aflives ved sværd, af den årsag har jeg rejst til København og besøgt eders gode frue, da har hun givet mig for svar, at jeg skulle drage hjem og avle og bjerge det bedste jeg kunne, har han taget forpligt af dig, at du skal rømme din gård for din brors skyld, da skal han have utak derfor: så og efterdi med Christen Christensens skriftlige klage bevislig gøres, ham at have angivet Mogens Hjort for hans kære husbond i adskillige punkter, som kunne eragtes ham på hans gode rygte og navn til forkleinring, og ikke Christen Christensen sådan hans angift med nøjagtige vidner har bevislig gjort sandfærdig at være, og herredsfogden fordi sin forrige uendelige dom har efterfulgt og tildømt Christen Christensen at lide tiltale, som vedbør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans endelige dom at imod sige, og efterdi Christen Christensen befindes alene efter en uendelig herredstings dom at være delt, førend endelig dom i sagen var udganget, da finder vi Christen Christensen af den dele kvit at være.

(296)

** var skikket Kirsten, Clemend Staffensens, borgerske i Vejle, hendes visse bud Jesper Jensen, rådmand der sst, og havde stævnet Jørgen Christensen, borger sst, for uendelig dom, han her til landstinget har ladet forhverve med vrang undervisning og vedkendelse for en kålhave, liggende sønden Vejle, som Kirsten Clemends er arveligt tilfalden i Norge for nogle få år forleden, og ikke Jørgen Christensens hustru eller hendes forrige mand Hans Pedersen har sig den vedkendt, imedens Niels Andersen levede, men at have haft den for årlig leje og afgift, og fremlagde efterskrevne pantebrev, som Anders Finds i Vejle til sin søn Niels Andersen på ti daler har udgivet, og derfor i pant sat ham hans kålgård, dateret vejle 1589: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Anders Finds, som samme pantebrev har udgivet, såvel som Gøde Lauritsen og Clemend Staffensen, den med ham forseglet har, deres arvinger ikke er stævnet, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend de og lovlig kaldes, og siden gå derom hvis ret er.

(297)

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg, befalingsmand på Haderslevhus, hans visse bud Christen Sørensen i Skovbøl og havde stævnet Jørgen Jørgensen i Holtum og Laurits Christensen sst for et vidne, de til Nørvang herredsting 8/3 sidst forleden vidnet har på hans tjener Jens Sørensen i Vindelev, at han den næste fredag for fastelavn skulle have hugget en bøg på Jørgen Jørgensens skovskifte: så og efterdi det ikke befindes, Jens Sørensen med kendetegn at være taget ved stub eller stavn eller dermed fulgt til hus, og straks ladet koster til syne med vidnesbyrd efter loven, tilmed og befindes Jørgen Jørgensen både at have vidnet i sagen og selv bunden bogsed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, bogsed eller den nævnings ed, derefter svoret er, så noksom, at de burde nogen magt at have men magtesløs at være.

(299)

** var skikket Anne Lauritsdatter, som tjener i Lægård mølle, hendes visse bud Peder Nielsen, borger i Holstebro, og havde stævnet Villads Frandsen, foged på Stubbergård, for to uendelige domme, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have forhvervet over hende, for hun skulle være draget af Sevel birk imod arrestering for seks rigsdaler lovens bøder, for hun skulle have ladet sig beligge, uanseet at det ikke skulle være hende overbevist, at hun skulle være beligget på den gode mand velb Knud Gyldenstjernes stavn, thi hendes husbond Tomas Andersen, som da såvel som nu tjener, har fået sin venlig pas og afsked fra Knud Gyldenstjerne 6/5 1623, og hun skulle have født barn der næstefter ved påsketide, hvor ud af noksom er at eragte, at hun skulle være bleven med barn, siden hun og hendes husbond, som hun tjener, var afskilt fra Knud Gyldenstjerne, og hun nu i forgangen sommer 26/7 har udlagt sine lovens bøder til velb Ulrik Sandberg: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte 24 mænd udførligt har vidnet, det Anne Lauritsdatter var hos Tomas Møller i Hjelm møllegård til noget efter sankt hans dag i høslæt 1623, og intet derimod fremlægges hvormed bevises kan ikke så at være, eller hende midlertid på andre steder at have haft nogen barsel, det og befindes Anne Lauritsdatter med to mænd i birket lovlig at være arresteret, og derimod retten foragtet og bortdraget, og hun fordi er vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme 24 mænds vidne, ej heller fornævnte arrestering og den vold, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(302)

** var skikket Søren Jensen i Bredvig hans visse bud hans bror, Jens Jensen, med hans fuldmagt med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet fornævnte Søren Jensens far Jens Lauritsen i Bredvig for efterskrevne skøde, han nogen tid siden efter hans bror Christen Jensen i Hvamgård hans fuldmagt til Ginding herredsting skal have givet og gjort Jens Sørensen i Tinggård, på velb Niels Mogensen til Ørnhoved hans vegne, på en selvejer bondegård, liggende i Ginding herred i neder Feldborg, Christen Pedersen Brogård påboer, mente samme skøde ulovligt og uretfærdigt at være, og mener han og hans søskende var nærmere til at købe end en fremmed: da efter flere ord dem imellem var, blev de formedelst vores underhandling her for retten så forenet, at Niels Mogensen lovet at skal give Jens Lauritsens børn og svogre, bemeldte Jens Jensen, Søren Jensen, Christen Pedersen i Hvamgård, Christen Jensen og Mette Jensdatter, født i Bredvig, til en villighed en halv hundrede sletdaler til sankt olufs dag nu først kommende at betale, og dermed skal samme skøde blive ved sin fuldmagt, og af Jens Lauritsen, hans børn og svogre upåtalt i alle måder.

(303)

** var skikket Niels Ravn i Bredsted med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have ladet i rette stævne Niels Pedersen i Pjedsted for en uendelig dom, han for kort tid siden til landstinget forhvervet har over en mageskifte brev, om er udganget imellem salig Jens Ravn og Lauge Pedersen i Bredstrup, som skal være gjort på Elbo herredsting, og formener Niels Ravn efter det magelav, som har fulgt hans forældre og ham ved 24 år ulast og ukæret, det bør at følge ham angerløst, og samme uendelige dom, med vrang undervisning at være forhvervet, burde magtesløs at være: så og efterdi samme uendelige landstings dom ikke fremlægges, endog sagen over seks uger har været optaget, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte mageskiftebrev for os i rette lægges, som Jens Ravn og Lauge Pedersen år 1601 for ting og dom med hinanden bevilget og indganget har, så der straks er tingsvidne efter taget, og ikke for os bevises, at i så langsommelig tid, fast over recessens hævd, derpå at være ilet eller klaget, det enhver sin del jo roligt har efterfulgt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme mageskifte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(305)

** var skikket Lauge Ravn i Velling og havde stævnet Niels Ravn i Velling, Niels Klinkhammer og deres medbrødre otte mænd for et vidne, de til Holman herredsting 16/5 næst forleden vidnet har, indeholdende dem 8/5 næst tilforn at have hos været i salig Lauge Ravns gård på lille Velling gade og der hørt, Lauge Ravn skulle have kaldt Peder Basse og Peder Hansen i Velling tyve, og flere ord dem på tinget skal være imellem faldet, hvilke deres vidner han med højeste helgens ed benægter slige ord ikke at have haft: så og efterdi Nis Ravn og hans medfølgere har vidnet efter Lauge Ravns ord og mundheld, som han ikke er gestendig, eller for tingsdom indgået, og da straks tingsvidne efter taget, men dem højligt benægter, og tilmed Peder Basse og Peder Hansen erklæret, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, bemeldte ord anlangende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og efterdi samme dom ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(307)

** var skikket Søren Pedersen i Odderup og havde stævnet Niels Tomasen, borger i Vejle, for en dom, han til Tørrild herreds ting på Brun Store, borger til Kiel, hans vegne 21/5 sidst forleden over ham forhvervet har, anlangende 100 sletdaler, Søren Pedersen skulle være Adrian Nissen, fordum borger til Kiel, skyldig efter hans hovedbrevs indhold, uanseet Søren Pedersen skal på Adrian Nissens vegne handlet ham korn til, hvilket hans brev han blev tildømt at betale inden 15 dage: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(308)

** var skikket velb fru Kirsten Juel til Grundet hendes visse bud Clemend Pedersen og havde stævnet Knud Offersen, borger i Kolding, for en summa pending, han efter hans brevs lydelse hende skyldig er, formenende ham pligtig at være fornævnte summa penning med sin efterstående rente hende skadesløs at erlægge og betale: da efterdi for os i rette lægges Knud Offersens forseglede og underskrevne brev på bemeldte summa pending, han fru Kirsten Juel er skyldig bleven, og ikke med kvittants beviser dem at være erlagt, sagen og til bytinget har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, Knud Offersen og selv her er mødt gælden bekender og tilstår og tilbyder i Skibet balle og møllehave at ville gøre udlæg og for sig rette, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Knud Offersen jo er pligtig samme summa pending med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og Jens Juel til Lindbjerg, som Clemend Pedersen på fru Kirsten Juels vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Skibet balle og møllehave, som Knud Offersen tilbudt har, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Kirsten Juel i andet Knud Offersens løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så hun bekommer fuldt udlæg og betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(309)

** var skikket Niels Hansen i Skanderup hans visse bud Niels Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses lydelse at have stævnet Birgitte Peders i Skanderup for et vidne, hun 22/7 1624 til Anst herreds ting vidnet har, at hun skulle have seet, at han skulle haft hans utugt med en af hans køer, og ikke at have vidnet, at Niels Hansen skulle have haft begge hans hænder om en bjælke og standet og hoppet op og ned bagved koen, hvori han mener noksom kan forfares, hvor usandt hendes vidne skulle være, hvilket vidne han højligt for tingsdom har benægtet sig aldrig sådan gerning at have gjort: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid kaldt, og den da til i dag, som er seks uger optaget, og ikke fornævnte vidnesfolk eller Eske Andersen eller nogen andre nu er mødt nogen gensigelse eller modstand her imod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri videre forhaling kan gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(311)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Mikkel Terkildsen, byfoged i Vejle, for en dom han 3/3 sidst forleden dømt har imellem hans fuldmægtig og Anne Olufs, Karen Olufsdatter, Dorte Olufsdatter, Maren Mortensdatter i Vejle, med alle deres lovværger, i hvilken han i sentensen eller beslutning skal have kvit fundet nogen af dem og tildømt de andre at lide for en og den selv samme gerning, og således hans dom tvært imod hver andre at være, hvorfor samme hans dom af samme årsag her til landstinget skal være underkendt, da formener Johan Brockenhuus Mikkel Terkildsen deri uret at have gjort og pligtig derfor at stå til rette: så og efterdi Mikkel Terkildsen samme sin dom på Maren Mortensdatter endelig har dømt, endog ingen var mødt til gensvar, og samme hans dom fordi er magtesløs kendt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Mikkel Terkildsen jo sig dermed har forseet, og bør derfor igen at give Johan Brockenhuus hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har ladet anvende.

(312)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Jesper Jensen, borger i Vejle, med flere borgere sst for et vidne, de til Vejle byting 3/6 sidst forleden vidnet har om nogen ord, Clemend Sørensen, borgmester i Vejle, skulle have haft i Hover kirke til sognepræsten og menige sognemænd, anlangende at han skulle have tilspurgt dem om nogen stolestade i Hover kirke, som 1612 var indsat i koret i den krog, som trappen tilforn opgik til den gamle prædikestol, og at sognepræsten og menige sognemænd, som da til stede var, skulle have svaret ham, at de ikke skulle have klaget på samme indsatte stol for ham, hvilket deres vidne han formente sig med sognemænds vidne at ville bevise, dem hverken således at have været tilspurgt eller at have svaret, som fornævnte fire mænd om vidnet har, formente dem i deres vidne mere deres borgmester til vilje at have vidnet, hans uretfærdige sag og unødige trætte dermed at besmykke, og at samme deres vidne burde magtesløs at være: så og efterdi Jesper Jensen og hans medbrødre ikke udførligt har vidnet eller forklaret, hvem af Hover sognemænd navnlig der bemeldte tredje pinsedag skulle have givet Clemend Sørensen sådan svar, som de om vidnet har, da finder vi den deres vidne magtesløs at være, og efterdi Jens Olufsen, Jens Bjørnsen, Bertel Frederiksen og deres medfølgeres vidne såvel som hr Søren Staffensens kundskab ikke er vidnet på fersk fod, men i et andet år nogen måneder efter, samme ord skulle være faldet, da kunne vi ikke kende samme deres vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men efterdi Clemend Sørensen alene har benægtet, at ingen af Hover sognemænd har klaget for ham på den liden stol, som stod i koret i Hover kirke, og ikke med nøjagtige vidnesbyrd bevislig gøres, sligt for ham tilforn at være angivet, eller bevises ham at have ind hjemlet nogen i stolestand i Hover kirke imod sognemænds minde, da ved vi ikke samme hans benægtelse at imod sige.

(318)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Olufsen, slotsskriver sst, med en opsættelse her af landstinget 21/5 sidst forleden, lydende ham da at have ladet hid stævne Christen Andersen i Nørby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han 4/5 sidst forleden dømt har, og i samme sin dom fradømt Jens Sørensen i Tinggård hans liv for falske tegn og spådom, han skal have med været i råd og gerning at lade gøre, spå og udsige efter bekendelser, sigtelser og tingsvidners lydelse, hvilken dom Christen Olufsen på Ulrik Sandbergs vegne formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi Peder Skrædders bekendelse findes af en misdæder at være gjort, hvis ord efter recessen ikke står til troende, det og befindes Karen Christensdatter at være af en ond ånd besat, der hun samme beråbelse på Jens Sørensen gjort har, og ikke samme bekendelse og beråbelse med nøjagtige vidner bestyrkes og bekræftes, men bemeldte præster såvel som og fornævnte 24 mænd har vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen gerning eller deres egen vitterlighed, ikke heller Jens Sørensen findes i Anders Lauritsens klager at være benævnt eller navngivet, det han ham for nogen utilbørlig sag ville sigte eller anmode, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse, sigtelse, vidner og klager ej heller herredsfogdens enige dom så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Jens Sørensen på hans liv til hinder eller skade i nogen måde.

(326)

** var skikket Jens Christensen i Timling på hans hustru Karen Tomasdatters vegne og havde stævnet Jørgen Jensen, ridefoged til Lundenæs, for to bekendelser, han til Hjerm herreds ting 6/4 dette år i rette båret har, den første forhvervet til Hjerm herreds ting 19/1 sidst forleden, som han om tirsdagen tilforn i Holstebro efter en besat kvinde ved navn Karen Christensdatters ord er tagen beskreven, den anden forhvervet 3/4 og 4/4 i Nørby efter fornævnte besatte kvinde hendes ord er tagen beskreven, den tredje efter en misdæder ved navn Peder Skrædders ord, som han i Holstebro 5/4 skulle have bekendt, samme besatte kvindes hendes ord sandfærdige at være, anlangende at hans hustru Karen Tomasdatter skulle have tilrådet dem at tegne med det blod, hvilken bekendelse hun højligt benægter aldrig at have gjort og uskyldig dermed at være: så og efterdi Anders Lauritsen giver til kende, det Karen Jensdatter i Bastrup vil kalde på nævning og Karen Tomasdatter efter loven forfølge, da ved vi ikke på fornævnte bekendelser, vidner og kundskab at dømme, førend nævninger har gjort deres ed og siden gå derom hvis ret er, men efterdi herredsfogden Christen Andersen alene har dømt på Karen Tomasdatters liv, og ikke tiltaget sig domsmænd, som recessen ham tilholder, kunne vi ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(329)

2/7 1625.

** var skikket velb Jacob Skram til Fruergård hans visse bud Hans Ravn i Højslev og havde stævnet Jens Pedersen i Ågård og hans medbrødre kirkenævninger af Borris sogn, for de til Bølling herreds ting nogen tid siden har Anne Lauritsdatter, som boede ved Borris kirke, kirkenævn oversvoret for trolddoms sag efter vidnesbyrd og sigtelser lydelse, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive. derimod havde Søren Lauritsen i Kodbøl på sin søster Anne Lauritsdatters vegne hid stævnet Jacob Skram, for han til fornævnte herredsting efter en seddel, som hans fuldmægtig Christen Nielsen har fremlagt 30/5, og deri sigtet Anne Lauritsdatter for sin sygdom, eftersom hun, efter nogen vidnesbyrds indhold, at hun skal have truet ham og sagt, han skulle ligge så længe på sin seng, at orme og maddiker skulle æde ham. endvidere havde stævnet mange andre efterskrevne personer for et vidne, de om rygte og tidende til fornævnte ting vidnet har: da efterdi Hans Ravn denne nævnings ed har fra standet, bør den ingen magt at have, og efterdi til kende gives igen at ville kalde på nævninger, da ved vi ikke på samme vidner og sigtelse, hid stævnet er, at dømme, førend nævninger har gjort deres ed, og hvem siden påskader da stævne og kalde sig og gå derom hvis ret er.

(331)

** var skikket Christen Tomasen til Tanderup, hertug Christian den femtes hovmester, hans visse bud Peder Ibsen i Vinkrog med en opsættelse her af landstinget 21/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Pedersen i øster Høgild og hans medbrødre 12 kirkenævninger, for de 30/4 sidst forleden til Hammerum herreds ting har Anne Gouls i Vognbjerg kirkenævn oversvoret for trolddoms sag efter adskillige efterskrevne vidnesbyrds indhold, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så efterdi vi ikke befinder Anne Nielsdatter for nævninger fuldkommeligt med oprakte fingre og ed at være sigtet for nogen trolddoms gerning eller bedrift, eller det så udførlig hende over bevist, som det sig burde, og nævninger dog har hende kirkenævn oversvoret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres ed så noksom, at den bør at komme Anne Nielsdatter på hendes liv til nogen forhindring, førend hende anderledes lovlig over bevises kan.

(339)

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Poul Munks, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged der sst, og havde stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged til Ulfborg herreds ting og Jens Hansen, herredsskriver i fornævnte herred, for de modvilligt, som hun formener, forholder bønder og hendes fuldmægtig en opsættelse, som skal være gangen til fornævnte ting og at være indskreven i tingbogen under sin datum 1611, fru Elsebe Juels grund og ejendom anlangende, og hvis tingsvidner og opsættelser, som findes indskrevet i gamle tingbøger, hende af KM at være bevilget af tingbogen at måtte bekomme, hvis deri findes skrevet, som kan være genpart til adskillige opsættelser, domme, vidner, ejendomsbreve og adkomster, som fru Elsebe Juel ulykkeligt fra hænde kom i den skadelige brand, som for nogen forleden skete på Pallesbjerg: så og efterdi Christen Christensen ikke beviser samme opsættelse, han om fordrer, under forsegling at være ganget beskrevet, så Christen Madsen fordi genpart dertil kunne udstede, Christen Madsen og til tinge såvel som her i dag har tilbudt de tingsvidner, af ham har været begæret, og Christen Christensen dem ikke har villet annamme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Christen Madsens ulempe deri at være.

(341)

** var skikket mester Poul Poulsen, sognepræst i Kolding og provst i Brusk herred, på Kolding skoles vegne hans visse bud Iver Stub, borger i Kolding, og havde stævnet Peder Buck i Lilleballe, Christen Bull sst, Hans Bull i Bjert med flere for en uendelig dom, de samtlige her til landstinget nogen kort tid forleden skal have forhvervet, anlangende en hjemmel, som velb Otte Brahe Pedersen, forrige lensmand på Koldinghus, skal have ladet udgive til Brusk herreds ting 31/5 1623 på nogen græsning til det bolig, som ligger ved Eltang kirke, og Kolding skole efter ordinantsen tilhører, hvilken uendelige dom, han formener ikke at være så lovlig, som det sig burde, af den årsag af Otte Brahe Pedersen ikke skulle være stævnet og kaldt derimod: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere eller længere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(343)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Glimming hans visse bud Niels Christensen, foged på Landting, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til fornævnte herredsting 12/5 sidst forleden dømt har imellem hans husbond og velb Christian Holck til Bustrup, KM befalingsmand på Silkeborg, anlangende et stykke eng, som man Gisels eng kalder, hvilken eng Christian Holck vil sig tilholde efter nogen beviser, som salig fru Maren Juel udgivet og skreven har, uanseet at samme eng skal være indvordet til Landting. så mødte David Mortensen på Christian Holcks vegne og fremlagde efterskrevne dom af Ginding herreds ting 12/5 sidst forleden, hvori for fogden var fremlagt efterskrevne lovhævd af Ginding herreds ting, dateret 1447, hvori Niels Eriksen ridder af Landting vordede sig til den grund, som man kalder Gisels eng. dernæst for fogden at være i rette lagt biskop Hartvig af Ribe med flere gode mænds efterskrevne dom, udgivet i Lemvigs bykirke under dato 1494 bemeldende den lovhævd, som Niels Eriksen havde gjort, burde ved sin fuldmagt at blive. derhos blev fremlagt efterskrevne vidisse her af landstinget, dateret 1561, som indeholder fru Inger til Landting var mødt med den lovhævd, hendes far Niels Eriksen havde gjort på Gisels eng, og den burde ved sin fuldmagt at blive. endnu fremlagt efterskrevne lovhævd, dateret 1505, indeholdende Axel Nielsen til Landting at have indvordet Gisels eng: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt adelspersoners lovhævd domme med andre breve på samme Gisels eng, Landting at skulle tilhøre, og derimod fru Maren Juels udgivne breve samme eng fra Bustrup at skulle være forlenet, som forskrevet står, hvilke breve i så måder sig imod hinanden heden tyder, og fogden fordi ikke har vidst sig deri at dømme, men sagen for sin tilbørlig dommer indfundet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige.

(346)

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Poul Juels, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged der sst, og havde stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han til fornævnte ting dømt har 27/1 1616, og fradømt Mads Mikkelsen i Tokesdal hans retfærdige gæld, og samme hans dom her til landstinget skal være magtesløs dømt, hvorfor hun formener, Christen Madsen uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi det befindes Christen Madsens dom tilforn og har været hid stævnet, og den da ved endelig dom er underkendt, efter de lejligheder den landstings dom bemelder og indeholder, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Madsen sig jo med samme sin dom har forseet, og bør derfor at igen give fru Elsebe Juel hvis billig kost og tøring, hun for den hans dom har lidt og ladet anvende.

(347)

** var skikket Laurits Smed, borger i Varde, og havde stævnet Daniel Phillipsen, byens kæmner, for en dele, han over ham forhvervet har efter en dom, syn og klagevidne, som Peder Andersen, byens kæmner sst, har ladet forhverve, anlangende en dige og løkke ved Arnbjerg, som skulle være lukket for Laurits Smeds kålgård, hvilke diger borgmestre og råd skal have ladet nedkaste og nedlægge, mener at efterdi borgmestre og råd har ham i dele for samme løkke, som han selv har ladet nedkaste, burde magtesløs at være: så og efterdi med tingsvidne bevislig gøres Laurits Smed for ting og dom at have taget øvring, og derefter sig til forpligtet inden en visse tid samme dige at indflytte så vidt i hans kålgård, som dem burde med rette, og ikke bevises ham samme sin forpligt at have efterkommet, så han fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Laurits Smed af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(348)

** var skikket Søren Nielsen i Kelst hans visse bud Niels Andersen, borger og rådmand i Varde, og havde stævnet Terkild Hansen i Kelst, for han til Vesterherreds ting har ladet ham fordele for to byens videbreve at forsegle, uanseet Niels Andersen på Søren Nielsens vegne formener, at der ikke for samme dele skulle være gangen nogen dom: så og efterdi det befindes samme vider af menige grander at være gjort og samtykt, og recessen klarligt formelder, at hvad almuen pålægger i nogen by eller torp om hegnet, gærder, særhjord og anden byens nytte og tarv, det må ej en grande eller to kuldkaste, og Søren Nielsen dog sig har forholdt samme vide ikke at ville forsegle og samtykke, så han derfor er delt blevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Søren Nielsen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(350)

** var skikket Søren Villumsen i Jelling og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en dom, han til Jelling birketing 20/6 sidst forleden har ladet forhverve, anlangende kost og tæring efter en ubillig opskrift, som Christen Andersen, foged på Højgård, samme dag i rette skal have lagt på fornævnte sin husbonds vegne, lydende på 250 rigsdaler for en uendelig dom, han til Tørrild herreds ting for en rum tid siden skal have dømt, og samme dom her til landstinget 12/2 1620 skal være underkendt, og nu 20/6 er Søren Villumsen til Jelling birketing tildømt samme summa at betale: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og går derom så meget som lov og ret kan findes.

(351)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Hans Mogensen i Fjallerup og Søren Sørensen i Kloborg og havde stævnet Christen Iversen i Givskud og hans medbrødre synsmænd for et vidne, de 24/5 til Nørvang herreds ting skal have vidnet, anlangende om Skovsbøl gårds bygning og sæden og avling og utærsket korn, hvilke fornævnte mænd ikke skal have vidnet eller navngivet nogen, som samme korn sået har, efterdi der har været forrige syn til samme gård Skovsbøl 24/6 1624, og de fornævnte synsmænd da har vidnet, fornævnte gård og huse var brøstfældige for ler, tømmer og tag, og ikke så ved magt holdt, som det sig bør efter recessen: så og efterdi fornævnte synsmænd i deres syn udtrykkeligt har specificeret og forklaret i stykvis, hvordan samme gård med sine huse nu er bygget og ved magt holdt, så en bondemand sig deri kunne hjælpe, og intet imod samme deres hjemmel fremlægges, hvormed bevises kan, samme gård og huse ikke nu så at være bygget, som deres syn indeholder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme.

(353)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Hans Mogensen i Fjallerup og Søren Sørensen i Kloborg og havde stævnet Inger Jørgensdatter i Skovsbøl, Albret Jensen og Anne Jensdatter sst og Maren Jensdatter sst for nogen adskillige vidner, som de om noget kornsæd skal have vidnet, som skulle være sået i Skovsbøl jord, som Tomas Jensen lader sig af berømme at skulle være sået iblandt hans korn og sæd, hvilke korn og sæd, han formener, Tomas Jensen ingen lov eller minde skal til have at så nogen slags korn i den gode mands jord til Skovsbøl gård, efterdi han er fradømt sit fæste år og dag siden, hvilket deres vidne skal være er vildigt vidne, efterdi det er hans egen hustru og børn, som samme vidne vidnet har: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkeligt har vidnet om den isæd og gerning, de har seet, Erik Billes folk og tjenere sået og gjort på samme jord over Tomas Jensens sæd, og det ved visse dag og tid, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kan ikke så at være gjort og sket, men Erik Billes fuldmægtig fast mere vedgår, samme sæd i fornævnte jord at være kommet, og formener Erik Bille at være berettiget det at lade så, så vidnerne dermed bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(355)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Søren Sørensen i Kloborg for en dom, han til Nørvang herreds ting 12/7 sidst forgangen år, på velb Erik Bille til Rørbæk hans vegne, over Tomas Jensen forhvervet har, bemeldende Tomas Jensens gårds fæste skulle være ham fradømt for nogen efterstandende skyld, hvorimod Tomas Jensen højlige benægter sig ikke at efterstå med noget af den sædvanlige skyld, som han plejer at give efter Rørbæks gamle jordebog: så og efterdi fornævnte to herredstings domme er uendelig, og der vi fogdens endelige dom har igennem seet, befindes ikke for ham med restants eller anden kundskab at være bevisligt gjort eller specificeret, hvad landgilde eller hvilket år Tomas Jensen dermed skulle reste eller tilbage stande, han ikke heller for sådan landgilde tilforn var lovsøgt, og fogden dog har ham hans fæste fradømt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme domme så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Tomas Jensen til nogen forhindring.

(357)

** var skikket Niels Villadsen i Lyager på hans søster Kirsten Mikkels i Rabjerg hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Maren Christens i Bækbo for et vidne, hun til Bølling herreds ting 16/5 sidst forleden vidnet har i hendes mands uretfærdige sag om nogen sygdom, som et deres børn skulle have haft, og det at skulle beskylde Kirsten Mikkels for. endnu havde stævnet adskillige andre personer for vidner, de til fornævnte ting vidnet har om løs snak, rygter og tidende efter en misdæders ord, som for mange år siden er heden rettet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd en part har vidnet i deres egne sager og en del efter andre deres ord og sagden, såvel som om rygte og tidende, og ikke samme vidner, sigtelser ej heller præstens kundskab med nøjagtige og fuldkomne vidner bestyrkes, det Kirsten Mikkels skulle lovet nogen ondt, som hun dem derefter med trolddoms bedrift skulle tilføjet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og sigtelser så nøjagtig, at de bør at komme Kirsten Mikkels på hendes liv til nogen forhindring, ej heller ved imod samme nævnings ed, som hende kvit svoret har, at sige eller magtesløs dømme.

(363)

** var skikket Søren Olufsen i Jelling og havde stævnet velb Frederik Munk til Højgård for en dom, han her til landstinget 12/2 1620 forhvervet har, i lige måde for en dom, han 26/3 nu sidst forleden her til landstinget derefter havde ladet forhverve, i sin mening at han skulle igen give Frederik Munk hvis billig omkost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende, hvilke to domme, han formener med vrang beretning og undervisning at være forhvervet af den årsag, at hverken hans hånd eller signet skal findes for fornævnte dom: da efter begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage, da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(364)

16/7 1625.

** var skikket Jens Eskesen i Stenderup og havde hid kaldt sandemænd af Tørrild herred Anne Rasmusdatter i Stenderup hendes bane at udlede, som Christen Jensen, født i Knabberup uden skyld og brøde har ihjel skudt, og først fremlagde Jens Eskesen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Tørrild herreds ting 4/7 sidst forleden, Jørgen Christensen i Stenderup med flere at have vidnet, at de nærværende hos var den næste fredag efter vor herres himmelfarts dag næst forleden i Munkskov på Trædballe, og da samme tid hørte og så, hvorledes Christen Jensen, barnfødt i Knabberup, kom til Anne Rasmusdatter af Stenderup og først overfaldt hende med skænds ord og ville tage hendes heste fra hende, og hun tilbød ham betaling, på det de kunne blive ham kvit, om han da ikke sagde og bad, at djævlen skulle besætte ham, dersom hun ikke ville give ham 10 daler, ellers ville han skyde hende straks, men hun bad ydermere, at han for Guds skyld skulle have sligt fordrag, om han ikke da sagde igen, det han hverken ville gøre det for Guds skyld eller nogen menneskes, og så straks skød hende hendes banesår igennem begge hendes lår i ynkelig jammerlig måde: dernæst gjorde sandemændene deres, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Jensen, født i Knabberup, at være Anne Rasmusdatters bane og hende uskyldig at have ihjel skudt, og derfor svor ham fra hans fred.

(365)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, KM befalingsmand over Christians len, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Sørensen i Tinggård for tre tingsvidner, han har sig til fordristet at skrive og skrive lade, der han var herredsskriver i Hjerm herred, og dem i tingbøgerne indført, den første formeldende, at hans tjener Knud Sørensen i Avsumdal nogen tid siden på Hjerm herreds ting skulle med helgens ed benægtet, at han ikke lod forbyde mester Peder Lauritsen, sognepræst i Vejrum, at give band for en engskel, som skulle være forrykket, imellem Hans Sørensens enge og Kvistgårds enge ved Vælds mølle, og siden for samme benægtelse har ladet ham fordele for en løgner, hvilke vidner Knud Sørensen hårdeligt benægter: da efter skudsmål blev samme sag endnu opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(366)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Christen Andersen i Nørby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Jens Sørensen i Tinggård, som var herredsskriver i Hjerm herred, for et benægtelse vidne, han falskeligt skal have skrevet så og taget beskrevet i lensmandens navn og på hans vegne, at Knud Sørensen i Avsumdal 21/5 1623 skulle have standen for ting og dom på Hjerm herreds ting og benægtet med helgens ed og oprakte fingre, at han aldrig har ladet gøre forbud eller gjort forbud hos præsten i Vejrum, at der ikke måtte gives band for den skelsten, som var forrykket ved Vælds mølle: da efter skudsmål blev samme sag endnu opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(367)

** var skikket Peder Jensen Plovsgård, borger i Ringkøbing, hans visse bud Strange Madsen, borger sst, og havde stævnet Jep Hansen, Niels Jensen væver, Christen Andersen og Morten Nielsen, sandemænd i Ringkøbing, for de har ham vold oversvoret, for han skal have været i bordag med Niels Jensen, borger der sst, 20/5 sidst forleden, uanseet at Niels Jensen skulle have uførmet Peder Jensen Plovsgård og hans hustru i deres egen hus med mange utilbørlige skælds og ubekvems ord og stukket i hans dør og vindue med en spyd, og udæsket Peder Plovsgård, så han ikke kunne have fred i hans eget hus: så og efterdi Peder Jensen Plovsgård selv for ting og dom har vedgået og bekendt, sig at have gjort Niels Jensen sår og skade, og han derfor med vold er forfulgt, og sandemænd har ham det oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(368)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Joen Hansen i Bølling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han på Jerlev herreds ting 4/4 1621 dømt har imellem ham og Jes Jensen i Tågelund, anlangende Frederik Munk skulle have ladet ham tiltale for en skudsmål, som han har gjort der på fornævnte ting imod ham, og samme skudsmål har herredsfogden anseet og dømt ham fra sin ret, formedelst skudsmål, hvilket han mener, han ikke havde burdet gøre, men sagen at have burdet at opsætte, formener ham dermed uret at være sket: så og efterdi det befindes, Frederik Munk at have ladet stævne Jes Jensen til tinge for dom og rettergang, og han da har ladet gøre sin lovlig skudsmål, det han ikke var så før, at han den dag kunne møde, og fogden fordi har Frederik Munks fuldmægtig hans tiltale frafundet, og ikke sagen til en visse tid opsat, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Joen Hansen sig jo dermed har forseet og bør derfor at igen give Frederik Munk hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende, og samme dom ingen magt at have.

(369)

** var skikket Søren Olufsen i Jelling mede en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en dom, han til Jelling birketing 20/6 sidst forleden har ladet forhverve, anlangende kost og tæring efter en ubillig opskrift, som Christen Andersen, foged på Højgård, samme dag i rette skal have lagt på sin husbonds vegne, lydende på 250 daler for en uendelig dom, han til Tørrild herreds ting for en rum tid siden skal have dømt, og samme dom her til landstinget 12/2 1620 skal være underkendt, og nu 20/6 Søren Lauritsen i Jelling, som den dag stod i dommersted til Jelling birketing, dømt Søren Olufsen til at betale fornævnte summe til Frederik Munk, formente samme hans dom burde magtesløs at være og imod landsdommernes dom og KM hjemfindelse at være dømt: da blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og samme endelige dom da at til stede føre, eller og tingbogen til den tid at hid stævne.

** var skikket Jens Pedersen i Åsted hans visse bud Christen Christensen i Kyvling og havde stævnet Jens Mortensen i Åsted, Peder Nielsen sst og deres medbrødre for en syn og vidne, de 2/7 sidst forleden til Vesterherreds ting for dom afhjemlet har, formeldende et stykke grøn jord, som de skal have synet at have været forte, uanseet det skulle være hans vitterlig gårds eng og ejendom og findes med sten at være fra forten adskilt: så og efterdi samme syn og vidne er ejendom angældende, og lodsejerne dog ikke derfor har fanget nogen varsel, tilmed og en part af synsmændene både har synet og vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og vidne så nøjagtig, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(371)

** var skikket Niels Poulsen, borger i Holstebro, og havde stævnet Else Jacobsdatter i Lysgård i Vildbjerg sogn og hendes børn Jørgen Christensen, Anne Christensdatter og deres andre medsøskende og deres lovværger for den arv og gode, bo og bohave, som Niels Poulsen på hans hustru Maren Jørgensdatters vegne efter hendes salig mor Inger Lauritsdatter, som døde i Lysgård i Vildbjerg sogn 18/5 sidst forleden er arveligt tilfalden, og Niels Poulsen beretter at han skulle have været i Lysgård den rette tredvingsdag, som var den næste fredag for sankt hans dag sidst forgangen, og der udæsket hvis arv, som han på hans hustrus vegne var tilfaldet efter hendes salig mor Inger Lauritsdatter og hendes salig far Jørgen Christensen og efter deres søn Anders Jørgensen, som døde i Vorgod by, og efter hendes morsøster Else Lauritsdatter, som døde i Vildbjerg præstegård. så mødte Jacob Pedersen i Mosegård og fremlagde efterskrevne vidne af Hammerum herreds ting 27/6 1607, som indeholder Christen Lauritsen i Baggeskær at have standen der til fornævnte ting, og var den dag den tredje ting, på Christen Jørgensens vegne i Lysgård og således tilbød med Anders Jørgensen sst og Niels Poulsen, borger i Holstebro, og hans hustru Maren Jørgensdatter, Iver Pedersen i Birkmose og hans hustru Kirsten Jørgensdatter, om nogen af dem ville tage deres mor og hustrumor Inger Lauritsdatter i Lysgård med alt hvis hende var tilskiftet og forse hende med klæde og føde, imens hun levede, da var Christen Jørgensen overbødig og ville gerne lade det fare og aldeles intet begærede af alt hvis, hun da havde og var tilskiftet i nogen måde: så og efterdi samme tilbuds vidne formelder, det Christen Lauritsen har tilbudt Inger Lauritsdatter med hendes gods, om hendes børn eller svogre hende ville annamme, og ikke befindes hende efter samme tilbud sig til Christen Lauritsen på tinge lovligt at have fledført, som loven tilholder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tilbudsvidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(indlagt ufolieret tingsvidne)

** Niels Krag til Trudsholm, Erik Juel til Hundsbæk, landsdommere i Nørjylland, og Peder Bertelsen, landstings hører sst, gør vitterlig år efter Guds byrd 1625 den 16/7 på Viborg landsting var skikket doktor Iver Iversen Hemmet, superintendant over Ribe stift, hans visse bud Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde stævnet velb Niels Skade til Østergård, Niels Jensen, Niels Pedersen og Simon Gregersen sst, for eftersom doktor Iver Iversen til Nørherreds ting har ladet dem tilbyde en landstings granskning anlangende den markskel, som sandemænd for en rum tid siden skal have gjort imellem Nærild mark og Knude mark, og nu nyligt skulle Niels Skade såvel som Iver Iversen have ført syn over markskel, og mente Laurits Mikkelsen på doktor Iver Iversens vegne, det ikke at skulle være ret sandemænds sten, Niels Skade skulle have synsmændene påvist, og efterdi der tvistes om samme markskel, formente at Niels Skade og de bønder, i Nærild er boende, burde at holde landstings granskning med ham. så mødte Jep Christensen i Glibstrup på Niels Skades vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidner af Nørherreds ting 1/8 og 15/8 1622, Christen Gregersen i Lundtarp med flere, som mindes op til 40 år, at have vidnet om omtalte åsteder. derhos fremlagde han efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting, dateret 1518, indeholdende sandemænd at have gjort markskel imellem Nærild mark og efterskrevne marker, og de satte sten, som efterfølger. dertil Laurits Mikkelsen fremlagde efterskrevne sandemænds brev, hvori Christen Madsen i Tarm og hans medbrødre sandemænd i Nørherred gør vitterlig, at de 1548 under sin dato var forsamlet på Knude mark at om sværge samme mark, og da satte de sten, som efterfølger. herhos fremlagde Laurits Mikkelsen efterskrevne synsvidne af Nørherreds ting 31/10 1622, synsmænd at have vidnet, at de var til syn på efterskrevne åsteder, hvor Laurits Mikkelsen viste dem de omtvistede skelsten.

(372)

** var skikket doktor Iver Iversen Hemmet, superintendant over Ribe stift, hans visse bud Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde stævnet velb Niels Skade til Østergård, Niels Jensen, Niels Pedersen og Simon Gregersen sst, for eftersom doktor Iver Iversen til Nørherreds ting har ladet dem tilbyde en landstings granskning anlangende den markskel, som sandemænd for en rum tid siden skal have gjort imellem Nærild mark og Knude mark, og nu nyligt skulle Niels Skade såvel som Iver Iversen have ført syn over markskel, og mente Laurits Mikkelsen på doktor Iver Iversens vegne, det ikke at skulle være ret sandemænds sten, Niels Skade skulle have synsmændene påvist, og efterdi der tvistes om samme markskel, formente at Niels Skade og de bønder, i Nærild er boende, burde at holde landstings granskning med ham. så mødte Jep Christensen i Glibstrup på Niels Skades vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidner af Nørherreds ting 1/8 og 15/8 1622, Christen Gregersen i Lundtarp med flere, som mindes op til 40 år, at have vidnet om omtalte åsteder. derhos fremlagde han efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting, dateret 1518, indeholdende sandemænd at have gjort markskel imellem Nærild mark og efterskrevne marker, og de satte sten, som efterfølger. dertil Laurits Mikkelsen fremlagde efterskrevne sandemænds brev, hvori Christen Madsen i Tarm og hans medbrødre sandemænd i Nørherred gør vitterlig, at de 1548 under sin dato var forsamlet på Knude mark at om sværge samme mark, og da satte de sten, som efterfølger. herhos fremlagde Laurits Mikkelsen efterskrevne synsvidne af Nørherreds ting 31/10 1622, synsmænd at have vidnet, at de var til syn på efterskrevne åsteder, hvor Laurits Mikkelsen viste dem de omtvistede skelsten: så og efterdi der tvistes om samme åsteder og skelsten, hvor ret markskel skulle være imellem fornævnte byer efter fornævnte sandemænds breve og synsvidners bemelding, på begge sider er fremlagt, og vi ikke har haft åstederne i besigtning, så vi fordi billigt kunne kende, da indfinder vi samme tvistige sag til en granskning, efter den lovligt bliver tilbudt gode mænd at komme på åstederne dis lejlighed at granske og forfare, hvor samme skel med rette bør at være, og siden gås derom hvis ret er.

(377)

** var skikket Jens Mortensen i Leding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Andrup for hans søsterdatter Kirsten Christensdatters arv og gods, som hun arveligt var tilfalden efter salig far og mor og søster på Fasterkær, som Christen Madsen har annammet til sig efter skiftebrevs lydelse, mener at han burde samme arv fra sig at lægge. derimod havde Christen Madsen hid kaldt Jens Mortensen for et æsknings vidne at fremlægge, som skulle formelde, at han havde til ret trøndingsdag været i Søgård, salig Bodil Madskone døde, og da udæsket fornævnte arv af hendes bo. dernæst blev fremlagt efterskrevne skiftebrev, som Christen Eriksen i Klokmose med flere udgivet har, dateret Fasterkær 15/2 1603, hvori de bekender dem at have været over skifte og jævning imellem Knud Mortensen i Rabjerg på sin salig bror Christen Mortensens børns vegne, ved navn Laurits Christensen og Kirsten Christensdatter, på den ene og Christen Madsen i Søgård og Jens Madsen sst på fornævnte to deres søsterbørns vegne på den anden side om hvis efterskrevne arv, de to børn kunne tilfalde efter deres salig far og mor, som døde på Fasterkær. derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 25/3 1616, som indeholder at Søren Lauritsen, barnfødt på Fasterkær, på sine egne vegne, Jens Mortensen i Sandager på Laurits Christensen, barnfødt på Fasterkær, hans vegne og Christen Madsen i Søgård på Kirsten Christensdatter, barnfødt på Fasterkær, hendes vegne at have standet der lydeligt for tingsdom og tog Hans Lauritsen på Fasterkær i hånd, gjorde og gav ham afkald for al den arv, som Søren Lauritsen var arveligt tilfalden efter hans salig far og mor Laurits Sørensen og Karen Madsdatter, og som Laurits Christensen og Kirsten Christensdatter var arveligt tilfaldet efter deres salig far og mor Christen Mortensen og Karen Madsdatter i den bo på Fasterkær hos Hans Lauritsen: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi med skiftebrev bevislig gøres, Christen Madsen og hans bror Jens Madsen på Kirsten Christensdatters vegne at have været over skifte, og Christen Madsen skiftebrevet selv har forseglet og ikke Jens Madsen, så han fordi derfor er frikendt, det og med afkald høres bevislig, at Christen Madsen alene på Kirsten Christensdatters vegne har gjort afkald og derfor betaling oppebåret, og fogden fordi har tildømt Christen Madsen Kirsten Christensdatters arv fra sig at udlægge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(382)

30/7 1625.

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Joen Hansen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom, han på Jerlev herreds ting 11/4 1621 dømt har imellem ham og Jes Jensen i Tågelund, anlangende Frederik Munk skulle have ladet ham tiltale for en skudsmål, som han har gjort der på Tørrild herreds ting imod ham, og Jes Jensen skulle have ladet gøre skudsmål på Jerlev herreds ting 11/4 for sig, og samme skudsmål skal herredsfogden have anseet og dømt ham fra sin ret, formedelst skudsmål, hvilket Gregers Hvid på Frederik Munks vegne mener, han ikke havde burdet gøre, men sagen at have burdet at opsætte, formener ham dermed uret at have gjort, og hans dom derfor burde magtesløs at være: så og efterdi det befindes, Frederik Munk at have ladet stævne Jes Jensen til tinge for dom og rettergang, og han da har ladet gøre sin lovlig skudsmål, det han ikke var så før, at han der den dag kunne møde, og fogden fordi har Frederik Munks fuldmægtig hans tiltale frafundet, og ikke sagen til en visse dag opsat, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Joen Hansen sig jo dermed har forseet og bør derfor at igen give Frederik Munk hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende, og samme dom ingen magt at have.

(383)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Christen Andersen i Jelling for en hjemsættelse, som han har dømt på Tørrild herreds ting 21/5 imellem ham og Jens Frandsen, Jørgen Pedersen, Knud Pedersen, Jens Eskesen og Kirsten Hanskone i Rugballe, anlangende en halv ørte byg og en ørte havre skyld og landgilde korn, som skal være beholden endnu i hver gård i Rugballe, som ikke befindes at være indført i de gode mænd KM kommissariers afsigt at være hans kreditorer udlagt til nogen betaling, og ikke han har dømt i hovedsagen, som han havde burdet gøre: så og efterdi fornævnte herredsfoged intet har kendt i samme sag om fornævnte landgilde, til eller fra, som for ham var indstævnet, da findes vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(385)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet velb Henrik Holck, for at eftersom han skal være indført i noget af hans jordegods, hovedgårds bygning, grund og ejendom for en summa pending, som han har udlagt for ham, efter hvilken indførsel han formener samme jordegods, hovedgårds bygning, grund og ejendom burde ham til ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Frederik Munk udlæg i Henrik Holcks gods for fornævnte summa penning, indtil sålænge han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Frederik Munk fordi har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods med dis ejendom og tilliggelse efter indvisnings indhold jo bør Frederik Munk for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(389)

** var skikket Joen Nielsen i Jerlev og havde stævnet Niels Poulsen, borger i Vejle, Hans Sørensen i Vilstrup og Mads Nielsen i Jerlev for en vidne, de til Jerlev herreds ting 13/7 sidst forleden med Germand Joensen i Jerlev vidnet har, anlangende et forlig, som de har Joen Nielsen påvidnet, at han den næste onsdag for pinsedag sidst forleden skulle have gjort med Germand Joensen om en brun øg, som Germand Joensen uden al hjemmel og minde brugte i hans plov og så deraf blev død, hvilket forlig Joen Nielsen hårdelig benægter aldrig at have været gjort, men det et vildigt vidne at være, efterdi Germand Joensen er Niels Poulsens svoger og havde hans søster til ægte: så og efterdi Niels Poulsen og hans medbrødre har vidnet om den kontrakt, imellem Joen Nielsen og Germand Joensen skulle være gjort, hvilke Joen Nielsen ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået, men til hjemting såvel som her i dag for retten højligt benægtet, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(390)

** var skikket Søren Jensen i øster Sejrup og havde stævnet Anders Terkildsen sst for nogen vidner, han har forhvervet til Hastrup birketing 21/7 sidst forleden, indeholdende at Anders Terkildsen skal have standen på fornævnte ting samme dag til tredje ting og givet last og klage på, at Søren Jensen uførmet ham 4/7 sidst forleden, der han skulle have sagt, at han var ikke en ærlig mand, hvilke ord og klage Søren Jensen samme dag skal have benægtet ved hans højeste helgens ed: så og efterdi Jens Christensen og hans medbrødre har vidnet efter Søren Jensens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, eller med sit brev og segl fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, og straks tingsvidne efter taget, men her i dag for retten højligt benægtet såvel som og Terkild Andersen ved sin ed erklæret, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og klage, hid stævnet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(392)

** var skikket Poul Offersen i Agerskov og havde stævnet Søren Christensen i Kammersgård, for han 2/7 nu sidst forleden til Vandfuld herreds ting har fremlagt et delsvidne over ham, at han skulle have haft ham fordelt for en tønde hestehavre og dermed forspildt Poul Offersen fra hans ret, endog Poul Offersen hårdeligt benægter ved hans højeste ed og salighed, at han intet havre er ham skyldig: så og efterdi ikke med Poul Offersens brev og segl eller anden nøjagtig kundskab bevislig gøres, ham samme havre at være pligtig, men han det ved sin højeste helgens ed benægtet, som forskrevet står, og han dog for samme havre er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed Poul Offersen af den dele kvit at være.

(393)

** var skikket velb fru Anne Friis, salig Gert Rosenkrantzes, til Stensballegård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have ladet stævne velb Anders Friis til Krabbesholm, for han ved hans fuldmægtig Jens Nielsen, foged på Hvolgård, har ladet to personer gårdfred oversvoret til Nørvang herreds ting 25/1 sidst forleden, for de skulle være indkommen i Hvolgårds ladegård 14/11 og der uførmet ham, dog i deres vidne ikke skal have forklaret i hvad måder, det skulle have været, enten med ukvemsord eller nogen håndgerning, hvormed de kunne forbryde dem imod recessen: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og ikke nogen nu er mødt fornævnte vidner, forfølgning og nævnings ed at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, forfølgning og nævnings ed, hid stævnet er, magtesløs at være.

(394)

** var skikket Lauge Ravn i Velling og havde stævnet Peder Basse sst for nogen adskillige tingsvidner, han til Holman herreds ting nogen tid forleden forhvervet har, anlangende nogen ord, Lauge Ravn og Peder Basse på Velling gade og på Holman herreds ting skulle være imellem faldet, og Peder Basse tingsvidne efter forhvervet og siden dom efter taget, og formente Peder Basse samme vidne og dom ret at være, hvorimod Lauge Ravn med højeste helgens ed og oprakte fingre svor og benægtede sig ikke slige ord om Peder Basse at have haft, som tingsvidne indeholder, og ved lige svoren ed nu her for retten tilstod og bekendte, det han ikke ved med Peder Basse andet end det som alt ærligt er og en dannemand i alle måder vel anstår, og efter sådan Lauge Ravns høje benægtelse og erklæring afstod Peder Basse samme vidne og dom, så den skal være som uudganget var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(395)

** var skikket Lauge Ravn og havde stævnet Anders Poulsen, borger i Kolding, for en skriftlig kundskab, han hos hr Laurits Iversen i Smidstrup skal have forhvervet, hvorefter han dom til Holman herreds ting har forhvervet, anlangende hr Laurits med samme kundskab skulle have vidnet, eftersom han af Anders Poulsen skulle have været ombedt at lyse efter fire svin, for ham var blevet borte, og straks efter han lyste efter samme svin, skulle Lauge Ravn have bekendt for præsten, at de skulle være hos ham indtaget i deres gårde for skade, de skulle have gjort dem i deres haver, hvilket kundskab Lauge Ravn højligt benægter, men aleneste sagt, at de svin var indtaget og igen udslået, hvad mærke de havde eller hvis svin det var, vidste han ikke: så og efterdi hr Laurits Iversens kundskab alene er en løs seddel, som ikke for nogen et er vidnet eller lovlig varsel for givet, Tyge Nielsen og Jens Tygesens vidne ikke heller specificerer eller navngiver hvad pant, de for samme svin skulle have sat eller penning udgivet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme præstens kundskab eller fornævnte vidne så lovlig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(397)

** var skikket Tomas Madsen på Keldbjerg og Peder Pedersen ved Kær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Mads Jørgensen i Eskesgård i Fjaltring, Maren Lauritsdatter født i Eskesgård og Ellen Knudsdatter i Bøvling sogn for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 4/6 sidst forleden vidnet har, at der i nogle åringer skulle være afgangen til årlig skyld til Mårupgård af den bolig, Tomas Madsen påboer, to pund smør om året og af den bolig, Peder Pedersen påboer, årlig tre tønder byg, hvilket deres vidne de højligt benægter, ikke så meget skyld af deres ringe boliger at være udgivet, ikke heller deres boliger at være gode for så meget skyld årligt at udgive til den tønde smør, Jens Svendsen yder i Ribe for dem og de andre omliggende boliger, mener samme deres vidne vildigt at være, Mads Jørgensen at være Jens Svendsens hustrus far, Maren Lauritsdatter at være Jens Svendsens hustrus søster, og Ellen Knudsdatter at være Jens Svendsens gårdmand Jeppe Knudsens søster, som samme skyld skulle oppebære: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om skyld og landgilde af fornævnte boliger, Tomas Madsen og Peder Pedersen påboer, til Mårupgård årligt skulle udgive, og ikke samme deres vidne med Riber kapitels jordebog, som godset tilhører, bekræftes, samme deres vidne og indeholder om bygskyld af Peder Pedersens bolig skulle udredes, endog af vidisse af gammelt stedsmåls brev, Jens Svendsens formand givet, forfares, samme Mårupgård med sin gods alene skulle skylde en tønde smør og ikke indeholder nogen byg til landgilde at skulle udredes, bemeldte vidnesbyrd og befindes en part at være vildige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(399)

** var skikket Jens Svendsen i Mårupgård og havde stævnet Jens Christensen i Trans kirkeby for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, anlangende syn på noget eng, hvor der skulle være gjort skade at kreatur, som han næst forgangen år til Vandfuld herreds ting forhvervet har, formente at der ikke skulle være givet så lovlig varsel for samme syn at afhjemle på de åsteder, som det sig burde, så at den burde nogen magt at have: så og efterdi samme landstings dom, Tomas Madsen fremlagt har, ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, Jens Svendsen og sin uendelige dom har frastandet, da bør de på begge sider ikke længere magt at have, og efterdi ikke befindes for samme synsvidne at være givet varsel for hvilken dag, synsmænd skulle være på åstederne samme engskade at besigtige, fornævnte vidnesbyrd ikke heller har vidnet ved nogen visse dag, når de skulle have seet samme fæ i Jens Christensens eng, ej heller sådan deres vidne på fersk fod derom vidnet er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og vidner, ej heller den dom, derefter dømt er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Jens Svendsen til nogen forhindring.

(401)

** var skikket Jens Madsen i vester Ramme og havde stævnet Peder Christensen i Pugholm med flere for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 12/3 sidst forleden afhjemlet har, i sin indhold at de skulle have været til syn til Mads Madsens gård og seet, der skulle være en hus nedtaget og i andre måder at være bygfældig, uanseet at han nylig skal have ladet opbygge nye huse i samme gård og ellers den i andre måder meget forbedret, siden på en seks års tid han kom til den: så og efterdi det ikke befindes, Mads Madsen at være giver nogen varsel for hvilken dag eller tid, synsmændene skulle være på åstederne samme gårds bygfældighed at bese, så han kunne vidst dertil at svare og sig derimod erklære, Christen Jepsen og hans medfølgere ikke har vidnet ved nogen visse dag og tid, når de Mads Madsen om nogen arbejde skulle have tilsagt eller udførlig hvad arbejde, det skulle været, sådan deres vidner ikke heller er taget på fersk fod men langsommelig tid efter, det skulle være sket, her ikke heller fremlægges nogen restants eller nøjagtig bevis, det Mads Madsen sådan efterstandende skyld skulle være pligtig, som han er delt for, eller nogen dom for samme dele ganget er, som det sig burde, ej heller bevises Mads Madsen ved endelig dom sin fæste at være fradømt, førend han er blevet udvist, men samme udvisning aleneste efter en uendelig dom at være sket, og siden, efter bemeldte syn og vidner, først endelig dom på hans fæste at være udgivet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og vidne, ej heller fornævnte dele og udvisning såvel som bemeldte dom, derpå funderet er, så lovlig at være --- og forhvervet, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Knud Jensen og hans medbrødre har vidnet efter Mads Madsens ord og mundheld, det han skulle have lovet at udflytte, hvilket han ikke er bestendig eller for tingsdom indgået men højligt benægter, som for er rørt, da bør samme vidne (så vidt den efter hans ord vidnet er) ikke at komme ham til forhindring.

(406)

** var skikket Mads Madsen i vester Ramme og havde stævnet Søren Christensen i Kastbjerg for et delsvidne, han 26/3 sidst forleden over ham til Vandfuld herreds ting har fremlagt, hvilken delsvidne han formener, at Søren Christensen på pratiske vis at have samlet og lånt sig til, formener samme delsvidne ikke så lovligt at være, at det bør nogen magt at have: så og efterdi det befindes, samme delsbreve år 1618 at være udganget, og de dog ikke førend nu dette år findes påskrevet at være læst og forkyndt, som det sig burde, men i så langsommelig tid at være fortøvet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme delsbreve så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være

(407)

** var skikket velb Sivert Pogwisch til Hagen, fyrstlig holstensk råd og provst til Üttersen, hans visse bud Christen Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, og havde stævnet velb jomfru Margrete Friis til Donslund for 1000 enkende rigsdaler hovedstol med des rente og interesse, som hun efter KM og rigens råds dom, dateret København 9/7 1624, er blevet tildømt ham at betale, hvilke hun ikke har efterkommet, formener hende deri uret at have gjort, og burde derfor at have indvisning i hendes jordegods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges jomfru Margrete Billes udgivne brev på 1000 daler med sin rente, hun og for KM og rigens råd er tildømt dem at betale, og hun derimod ved hendes fuldmægtig lader tilbyde med gods at vil gøre udlæg, da tilfinder vi velb Anders Friis til Krabbesholm og Johan Anrep til Grønkær, som Christen Rasmussen på Sivert Pogwisches vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Margrete Billes gård og udæske fyldest af hendes løsøre, gøres dem der ikke udlæg, da fornævnte tilbudte gods rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med des rente og interesse likvidere, sker der dem ikke fyldest, da Sivert Pogwisch i andet jomfru Margrete Billes løsøre eller gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(409)

** var skikket Christen Nielsen i Søgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Terkild Clausen i Søgård for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skulle have ladet forhverve i hans fraværelse over en vidne, anlangende at Terkild Clausen skulle have slået ham ned i vandet i søen ved Søgård, hvilke han ikke selv skulle benægte, som med tingsvidne af Vesterherreds ting 14/6 nu sidst forleden bevises, som Jep Christensen i Søgård og Christen Christensen sst med deres far Christen Nielsen vidnet har: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jep Christensen og Christen Christensen findes vildige med deres egen far Christen Nielsen at have vidnet, og ikke samme deres vidne med andre uvildige vidner eller syn bestyrkes, Christen Nielsen det og højligt benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, disligeste efterdi med tingsvidne bevislig gøres, det Terkild Clausen og Christen Nielsen deres sag på dannemænd har indgivet, da bør samme dele ikke at komme Terkild Clausen til forhindring, men samme deres tvist til fornævnte fire mænd at indkomme, og dem samtlige fornævnte tvistige parter at imellem sige, eftersom sagen på dem er indgivet, som det sig bør.

(412)

** var skikket Christen Mogensen i Lilleballe på sine egne og menige bymænds vegne i Lilleballe og havde stævnet Poul Hansen med flere i Almind for et vidne, de 16/7 næst forleden med Jens Terkildsen i Almind vidnet har, anlangende et markskel imellem Lilleballe og Almind, så de havde kendt Fuglsig for ret markskel, hvori han mener, de har veget fra den rette skelsten, hvorunder der skulle være fundet flint og kul, og dermed ville vidne de Lilleballe mænd deres mark fra. så mødte Jens Terkildsen og fremlagde efterskrevne vidne af Brusk herreds ting 15/7 sidst forleden, personer, der mindes op til 66 år, at have vidnet om samme markskel: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd og synsmænd har vidnet og synet om markskel, som ikke tilhører vidnesbyrd eller synsmænd at om vidne, og ikke samme deres vidner og syn med sandemænds brev bestyrkes, ret markskel på de åsteder at være, som deres vidner og syn om formelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(413)

13/8 1625.

** var skikket Niels Sørensen i Gesing og efter KM oprejsningsbrevs lydelse havde hid kaldt sandemænd af Skast herred om manddød at sværge over Søren Jessen, født i Gammelby, for salig Jørgen Nielsen, han skal have ihjelslået til Gregers Pedersens i Boldesager ved kyndelmisse sidst forleden, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 8/2 sidst forleden, Laurits Pedersen i Jerne med flere at have vidnet, at de nærværende hos var tredje søndag efter hellig tre kongers dag sidst forleden i Gregers Pedersens hus i Boldesager, og der hørte og så, at salig Jørgen Nielsen, født i Gesing, og Søren Jessen, født i Gammelby, kom nogen ord imellem, som de gik og danset på gulvet, og Søren Jessen gav spillemanden en halvfjerde skillings stykke og sagde, nu skal du lægge så meget for mig, som jeg har behov i aften, da svaret Søren Nielsen til ----, da svaret Søren Jessen ham, hvad er det du siger, din kælling unge, og det fortrød Søren Jessen straks og klappet ham på sin aksel, og bad ham give sig det til, thi det var deres ordsprog, da sagde Jørgen Nielsen, gør det ikke heller, og så derefter imidlertid som de gik og danset, skød Jørgen Nielsen Søren Jessen på ilden, og Maren Eskilds tog ham op af ilden igen, og så for de sammen på gulvet, og Jørgen Nielsen førte Søren Jessen op til stuedøren, og så slog Søren Jessen Jørgen Nielsen to knivslag, og så straks sagde Jørgen Nielsen, nu har jeg fanget nok, Gud være mig arme synder nådig, og i det samme straks døde han. Christen Mikkelsen i Bollesager at have vidnet, at da det manddrab skete, da stod han ved barselskvindens seng og snakket med hende, og imidlertid hørte han, at de skreg på gulvet og sagde, nu er Jørgen Nielsen stukket, da vendte han sig om og sagde, da grib den skælm, der gjorde det. Apelone Nielsdatter at have vidnet, at ikke hun vidste, samme skade var sket, førend blodet randt ned på hende, som hun sad ved ilden på arnestedet: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Søren Jessen manddød over og fra hans fred, for Jørgen Nielsen han ihjelslog.

(414)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, KM befalingsmand over Christians len, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Jens Sørensen i Tinggård for tre tingsvidner, han havde sig til fordristet at skrive og skrive lade, der han var herredsskriver i Hjerm herred, og dem i tingbøgerne indført, den første formeldende, at hans tjener Knud Sørensen i Avsumdal nogen tid siden på Hjerm herreds ting skulle med helgens ed benægtet, at han ikke lod forbyde mester Peder Lauritsen, sognepræst i Vejrum, at give band for en engskel, som skulle være forrykket, imellem hans tjeners enge og Kvistgårds enge ved Vælds mølle, og siden for samme benægtelse har ladet ham fordele for en løgner. de andre to formeldende, at hans tjener skulle have indgået på fornævnte ting 10/3 og 17/3 1624 og da at skulle have til fordristet sig at være i velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup hans minde, og stille ham tilfreds for fornævnte benægtelse, hvilke vidner Knud Sørensen hårdeligt benægter aldrig at have samtykt eller indgået: så og efterdi samme to forpligts vidner findes i den forseglede tingbog, lensmand leveret er, med Jacob Sørensens egen hånd at være indskrevet, de otte mænd tinghørere, samme vidner skulle have vidnet, som nu levende er, såvel som og herredsfogden tilforn og nu her i dag ved deres højeste ed og oprakte fingre fragår samme to forpligts vidner ikke inden tinge at være gjort eller ganget, som de lyder og indeholder, ej heller ottende dags dag for dommen at være blevet oplæst, som det sig burde, tilmed og ridefogden Jørgen Jensen selv fragår sig ikke samme sidste forpligt således at have forhvervet, som den formelder, og samme forpligts vidner af forberørte årsager her til landstinget er kendt ikke så rigtig, at de burde nogen magt at have, og ikke bemeldte Jens Tinggård da eller tilforn har påskudt eller fremlagt nogen fuldmagt, det bemeldte otte mænd og herredsfogden skulle være samme sidste forpligt bestendige, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke andet derom at sige, end Jens Sørensen jo med tingbogen falskeligt har omgået, og bør derfor efter recessen som en falskner at straffes.

(422)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Anders Lauritsen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Sørensen i Tinggård, som var herredsskriver i Hjerm herred, for en benægtelse vidne, han falskeligt skal have skrevet så og taget beskrevet i lensmandens navn og på hans vegne, at Knud Sørensen i Avsumdal 21/5 1623 skulle have standen for ting og dom på Hjerm herreds ting og benægtet med helgens ed og oprakte fingre, at han aldrig har ladet gøre forbud eller gjort forbud hos præsten i Vejrum, at der ikke måtte gives band for den skelsten, som var forrykket ved Vælds mølle, som tilforn var om vidnet, hvilket benægtelse vidne han ville bevise med tingsvidne, at den aldrig var gangen for ting og dom, ej heller formener, at Jens Sørensen skulle have nogen hjemmel eller tilstand af hans lensmand Ulrik Sandberg til slige vidner at skrive, tage eller forhverve: så og efterdi for os i rette lægges forseglet tingbog af Hjerm herreds ting, hvori findes med Jens Sørensens hånd indskrevet, det Knud Sørensen i Avsumdal samme benægtelse imod bemeldte forbud hos præsten om fornævnte skelsten aldrig at skulle have gjort, hvilken benægtelse vidne Jens Sørensen selv tilforn her for retten har frembåret, og de otte mænd tinghørere fornævnte benægtelse skulle vidnet, såvel som herredsfogden den skulle udstede, samtlig ved deres højeste ed fragår og benægter samme benægtelse aldrig for ting og dom at være ganget, eller af dem vidnet eller udstedt, hvilket de og til tinge ved deres ed benægtet har, og ingen nøjagtig bevis Jens Tinggård derimod fremlægger, hvormed han kan bevise, samme benægtelse inden tinge af Knud Sørensen at være gjort, som han i tingbogen har indskrevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Sørensen jo med samme tingbog falskeligt har omgået, og bør derfor efter recessen som en falskner at straffes, og ikke ved os imod fornævnte herredsfoged og otte mænds benægtelse at sige, men efterdi med delsbrev gøres bevisligt, den første af de otte mænd tinghørere, ved navn Christen Jensen i Blæsbjerg, som 6/4 forleden efter Knud Sørensens ord og benægtelse vidnet har, den tid at have været delt og lovforvunden, kunne vi ikke kende hans og hans medbrødres vidne, som efter ham vidnet har, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(429)

** var skikket Søren Olufsen i Jelling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne velb Frederik Munk til Haraldskær for en dom, han til Jelling birketing 20/6 sidst forleden har ladet forhverve, belangende kost og tæring efter en ubillig opskrift, som Christen Andersen, foged på Højgård, samme dag skal have i rette lagt på sin husbonds vegne, lydende på 250 rigsdaler for en uendelig dom, han til Tørrild herreds ting for rum tid siden skal have dømt, og hans dom her til landstinget 12/2 1620 skal være underkendt, og nu 20/6 til Jelling birketing Søren Olufsen er tildømt at betale samme summa: så og efterdi Søren Olufsen tilforn er tilkendt at igen give Frederik Munk hvis billig kost og tæring, han for den hans dom havde lidt og ladet anvende, og efter vi nu samme opskrifter har igennem seet og likvideret hvis omkost og tæring, Frederik Munk for samme Søren Olufsens uendelige dom har gjort og anvendt, som han ham billigt bør at kontentere, tilfinder vi Søren Olufsen 100 sletdaler for samme kost og tæring til Frederik Munk at udgive, og samme birketings dom ikke videre at komme ham til forhindring.

(431)

** var skikket Christen Nielsen i Hvejsel og havde stævnet Anne Olufsdatter i Bjerlev, Anne Andersdatter i Hvejsel, Oluf Pedersen og Anders Andersen sst for et vidne, de 5/7 sidst forleden til Nørvang herreds ting vidnet har, anlangende det Christen Nielsen skulle have været udenfor Oluf Lauritsen i Hvejsel hans gård og udæsket ham og kaldt ham ukvemsord, hvilke deres vidner ved sin højeste ed for tingsdom har benægtet og mener, samme vidne vildigt at være, idet Anne Olufsdatter er Oluf Lauritsens egen datter, og Anne Andersdatter hans søsterdatter, og de andre hans slægt: så og efterdi med tingsvidne bevises, samme sag at være givet fru Kirsten Juel, og hun ikke er stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, førend hun og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(432)

27/8 1625.

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og efter KM oprejsningsbrev havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred om hærværk at sværge over velb Erik Bille til Kærsgård, Jens Jensen i Vesterlund, Christen Pedersen, Peder Pedersen, Jørgen Hansen Fynbo, Jens Olufsen i Tyregodlund, Christen Christensen og Peder Christensen i Lindet, Peder Mikkelsen og Dorte Mikkelsdatter i Damgård, for de på adskillige tider skal have gjort ham stor skade på hans brugning og kornsæd på Skovsbøl mark, og formener sig stor uret og forkort at være sket: derefter gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Jensen i Vesterlund, Jørgen Hansen Fynbo. Christen Pedersen og Peder Pedersen hver dem hærværk over for hver sinde, de Tomas Jensens sæd har nedharvet og fordærvet efter tingsvidnes lydelse, men Erik Bille, Jens Olufsen, Peder Mikkelsen og Dorte Mikkelsdatter, som ikke lovligt er over bevist nogen gerning at have gjort, dem svor de kvit.

(436)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Søren Sørensen i Kloborg for et forligs vidne, han til Nørvang herreds ting 21/6 sidst forleden på velb Erik Bille til Rørbæk hans vegne forhvervet har, indeholdende at han efter en skriftlig seddel har forlagt hvis ulovlig sæd, som var sået i hans gårds jord Skovsbøl, hvorimod Tomas Jensen beretter, at hvis, på hans gårds fæste er forhvervet, stander i trætte og med dom er magtesløs dømt, siden fornævnte forligsvidne er forhvervet, ikke heller skulle være navngivet i samme forligs vidne, det korn og sæd, som Tomas Jensen har ladet så, ikke heller at være ham fradømt, hvorfor han formener samme forligs vidne og dom burde magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes Tomas Jensen for samme herredstings dom at være stævnet eller varsel givet, så han kunne vidst dertil at svare, den ikke heller er endelig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, ej heller den forligs vidne, derefter forhvervet er, som ikke heller befindes lovlig varsel at være for givet, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at blive

(439)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork på sin egen og Staffen Sørensen i Magård og Christen Lauritsen i Bøl deres vegne og havde stævnet Niels Knudsen i nør Bork med flere, for de til Nørherreds ting skulle være stævnet efter landstings dom på adskillige tider for deres sandhed at vidne efter recessen, hvilken stævning de har foragtet og hverken enten ville vidne til eller fra efter stævnings indhold. så mødte Christen Olufsen, ridefoged til Lundenæs, på fornævnte mænds vegne og berettede, at de 11/8 deres sandhed til herredsting i samme sag har bekendt, hvortil Laurits Mikkelsen svarede, at de intet havde om vidnet, hvem dem havde befalet samme træ at bortage, mente derfor de burde deres sandhed derom at bestå: da efter sådan lejlighed, at dersom fornævnte mænd videre i samme sag vitterlig er, end de allerede vidnet har, tilfinder vi dem deres sanden til deres værneting at være bekendt, når de did lovlig stævnes og kaldes og bliver lovlig varsel for givet.

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork på sin egen og på Staffen Sørensen i Magård og Christen Lauritsen i Bøl deres vegne og havde stævnet Jens Christensen i Obling for hans sandhed at vidne med hans ed, som han her til landstinget skulle være tilfundet, om han ikke på påske mandag morgen sidst forleden, førend solen stod op, var ude ved fjorden vesten Kirkehøj på nogen agre med hans heste og vogn, og da pålæssede noget tømmer, sparrer, deller med mere, og samme tid efter Niels Nielsen i Obling hans vilje og begæring hjemkørte til Obling i hans gård, og om samme arbejde ikke var sket, førend prædiken og gudstjeneste begyndtes i kirken. så er Jens Christensen ikke nu mødt til gensvar eller nogen på hans vegne ham lovlig at undskylde: da efter sådan lejlighed finder vi Jens Christensen for hans hjemsiddelse og uhørsom til hans 3 mark fald at være, indtil hvem, der havde i at sige, stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

(440)

** var skikket Hans Jensen, skriver på Lønborggård, hans visse bud Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jep Christensen i Glibstrup, som boede ved Lønborg kirke, for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet her til landstinget, anlangende nogen vidnesbyrd at være magtesløs dømt om det jord på Bøl mark ved Vostrup møllevej, som de omtrætter, hvilke domme, han formener, ikke skal lyde endelig: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør ikke længere magt at have, og efterdi ikke kende gives Christoffer Gersdorff i samme sag, som er ejendom angældende at være interesseret, og han ikke er kaldt, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend han og lovlig stævnes, og siden gå derom hvis ret er.

(441)

** var skikket Søren Pedersen i sønder Bork hans visse bud Bolle Christensen i Styg og havde stævnet Laurits Christensen i sønder Bork og hans medbrødre for en syn, de til Nørherreds ting kort tid siden skal have hjemlet med Niels Nielsen i Obling, anlangende noget jord ved den hus, Søren Pedersen iboer, menende for samme syn ikke lovlig varsel at være givet Christoffer Gersdorff, som er jorddrotten i samme sag, formener samme syn burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte synsmænd udførlig har hjemlet, dem at have seet samme fure jord var pløjet fra bemeldte rugager indtil fornævnte bygager efter visse mål, og ruggen, som på samme fure jord var groet, dermed var kvalt, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kan, ikke så i sandhed at være, som de har omhjemlet, samme syn og alene er afærje angældende, og Søren Pedersen derfor befindes at være givet lovlig varsel, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi den anden synsvidne og dele, hid kaldt er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil der stævnes på ny, og de i rette lægges.

(443)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård hans visse bud Jens Lauritsen, byfoged i Kerteminde, og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, dommer i Skast herred, for en dom, han 9/8 afsagt har imellem ham og velb Claus von Buchwald, anlangende ubillig rente Claus von Buchwald har taget af Palle Rodsteen på adskillige tider, hvilken dom Jens Lauritsen på Palle Rodsteens vegne formener ret at være og burde til landstinget at bekræftes, og at ham burde gøres udlæg af Claus von Buchwaldts gods efter fornævnte doms indhold. herhos fremlagde Jens Lauritsen efterskrevne kopi, under Palle Rodsteens hånd, af gode mænds indvisning, som indeholder dem med herredsfogden Anders Olufsen i Gunderup at have indført Claus von Buchwaldts fuldmægtig for samme summa penning med sin rente og interesse, først i Ås hovedgård i Tårs sogn Børglum herred med rette tilliggelse, samt efterskrevne gårde med deres specificerede skyld, her iblandt en gård i Drustrup, som Søren Sørensen iboer, Krogen, som Maren Jenses iboer, i Vrejlev sogne en gård Bastholm, Niels Jensen iboer, Bastholm mølle, Søren Jensen iboer, Stokbro, som Oluf Nielsen iboer: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt såvel som og nu her for retten til stede bemeldte Palle Rodsteens forseglet og underskrevne breve, han på bemeldte summa penning med sin rente har udgivet, som Mogens Kås med andre gode mænd har været forlover og siden selv gjort sig til hovedmand for, hvorefter indvisning ved gode mænd i Mogens Kåses gods er sket, og brevene kasserede efter opskrifts indhold, da kunne vi ikke kende herredsfogden i den sag dommer at være, ej heller ved os i samme sag at dømme, eller Palle Rodsteen nogen indvisning for samme udgivne rente at tilstede i bemeldte Claus von Buchwald gods, men indstiller den sag for sin tilbørlig dommer.

(449)

** var skikket velb Christen Kås på velb Hartvig Kås til Villerup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Just Høg til Bjørnholm, for at eftersom Hartvig Kås af gode mænd efter KM forordning og landstings tilfindelse er indvist i Just Høgs jordegods for 4188 specie daler hovedstol, rente og interesse, og eftersom han to uendelige domme har ladet forhverve her til landstinget, da formener han, det burde ham at følge til ejendom: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Hartvig Kås udlæg i Agerkrog hovedgård og gods med mere, indtil så længe han blev kontenteret og igen udført, hvilken deres indvisning stander ved sin fuldmagt, og vi derover ikke er dommer, men for sin tilbørlig dommer er indfundet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme gods efter indvisnings indhold jo bør Hartvig Kås for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(453)

** var Germand Joensen i Jerlev på Niels Madsen sst hans vegne og gav til kende, at Niels Madsen til dette landsting skulle være stævnet og kaldt af Peder Madsen sst, og bød sig på Niels Madsens vegne i al rette. så var Peder Madsen her til stede og berettet sig ingen stævning til dette landsting over Niels Madsen at have: da efter sådan lejlighed, at dersom det kan bevises, Niels Madsen til dette landsting af Peder Madsen at være stævnet, og ikke han er mødt eller nogen på hans vegne at give Niels Madsen sag, da finder vi Niels Madsen for den stævning kvit at være, og Peder Madsen pligtig at igen give ham hvis billig kost og tæring, han på denne rejse lader anvende.

(454)

** var skikket Peder Madsen i Jerlev og gav til kende sig til dette landsting af hans bror Niels Madsen at være stævnet og kaldt og bød sig imod ham i alle rette. så mødte Germand Joensen i Jerlev på Niels Madsens vegne og dog ingen stævning over Peder Madsen fremlagde: da efter sådan lejlighed, at dersom det kan bevises, Peder Madsen til dette landsting af Niels Madsen at være stævnet, og ikke han er mødt eller nogen på hans vegne at give Peder Madsen sag, da finder vi Peder Madsen for den stævning kvit at være, og Niels Madsen pligtig at igen give ham hvis billig kost og tæring, han på denne rejse lader anvende.

** var skikket Margrete Jørgensdatter på Rømø og havde stævnet hr Poul Pedersen, sognepræst sst, for et bænkebrev, han 5/2 sidst forleden skulle under sin egen hånd har udgivet, disligeste for et vidne han 5/8 sidst forleden på Ballum birketing vidnet har, i hvilken vidne og seddel han skal have vidnet efter hendes mundheld, at hun skulle have siddet ved hendes fars bord på Rømø og skammelig med ærerørige ord overtalt Abild Christens, Christen Pedersens hustru i Kronemose, og sagt, at der var en hund i Kronemose, som hed Misser, og når Abild Christens råbte på hundens navn, så skulle karlen komme og bruge ond lyst med hende og ligge hos hende, og sagde ydermere, at samme karl sprang en gang ud af et vindue i sin skjorte, hvilke seddel og vidne Mette Jørgensdatter straks inden tinge ved hendes højeste helgens ed har benægtet med oprakte fingre i tre samfulde ting efter hverandre højligt har benægtet. disligeste havde stævnet Laurits Lauritsen landfoged med flere, for de på samme ting har bekræftet, at de 30/7 var hos Mette Jørgensdatter, hr Pouls hustru, da skulle hun have bekendt for dem, at hun har hørt af hendes søster Margrete Jørgensdatters mund lige de samme ord, som hr Poul har skriftlig givet fra sig beskrevet:
så og efterdi hr Poul Pedersens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, han ikke heller sådan hans vidne for herredsprovsten havde vidnet, som det sig burde med rette, Laurits Lauritsen og hans medfølgere og har vidnet efter Mette Jørgensdatters ord og mundheld, og ikke om deres egen vitterlighed, og ingen bemeldte vidner formelder om nogen visse dag eller tid, når Margrete Jørgensdatter slig ord skulle have haft, og ikke hun fornævnte ord er bestendig, men her i dag højligt benægtet, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men den såvel som hvis dom, derefter ganget er, magtesløs at være.

(458)

** var skikket Hans Ravn i Velling og havde stævnet Peder Ravn og Lauge Ravn sst for en uendelig dom, som han formener, de efter vrang beretning skulle have ladet forhverve her til landstinget, anlangende en skøde, som salig Jørgen Ravns arvinger Mads Jørgensen i Velling og hans medarvinger har gjort Hans Ravn på deres ejendom og arvelod, som de kunne have i den bondegård i Velling, Hans Ravn iboer og har husbondhold på, som dem er arveligen tilfalden efter deres salig far, som var fuld bror til Hans Ravns far, disligeste halvpart af al deres lod i halv Dommerlykke enemærke, som er af fornævnte gårds ejendom, og samme gård er bleven adskilt i to gårde, og af hver part udgives til KM lige meget i skyld, landgilde og ledings penge, og gør hver part fuld for en helgård med skat og al tynge, mener dem uret at gøre, idet de lader bruge videre end halvpart af fornævnte gårds ejendom, som er imod efterskrevne kontrakt, dateret 1581. herhos fremlagde Hans Ravn efterskrevne skøde af Holman herreds ting 16/5 dette år, som indeholder Mads Jørgensen i Velling på sine egne vegne, Søren Sørensen i Nebbe mølle med sin hustru Dorte Jørgensdatter, Mogens Sørensen i Velling med sin hustru Kirsten Jørgensdatter, de samtlige solgte og afhændede fra dem og deres arvinger og til Hans Ravn og hans arvinger al den lod og del og ejendom, som dem var arveligen tilfalden efter deres salig far Jørgen Ravn og deres oldemor Kirsten Ravns i den halve bondegård i Velling, som Hans Ravns far Nis Ravn påboer, intet undtaget af en fuld broderlod i halvparten af den hele bondegård, som salig Lauge Ravn og Nis Ravn påboede: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Mads Jørgensen og hans medarvinger alene har solgt og afhændet til Hans Ravn den lod og del, som dem efter deres far Jørgen Ravn og oldemor Kirsten Ravns var tilfalden i bemeldte halve bondegård i Velling og i Dommerløkke enemærke, og ikke bevises dem videre til ham at have bortskødet, end de med rette tilhørte, samme skøde og formelder, godset tilforn lovligt at være lovbudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(460)

** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid i rette stævnet Peder Basse, Hans Nielsen sst med flere for en afsigelse og skifte, de skulle have gjort på efterskrevne to stykker engjord, liggende på vester Velling skov og mark, som har fulgt dem og deres afgangne far Lauge Ravn i en rolig hævd og brug, ulast og ukæret, over lovens og recessens hævd, og Nis Ravn i Velling skulle have vederlag for samme jord, og ikke de skulle have udlagt Lauge Ravn og Peder Ravn deres lod af Niels Ravns vederlag: så og efterdi Lauge Ravns bror Peder Ravn på sin og sine medarvingers vegne så og Hans Ravn tilforn om samme tvistige sag har været i rette, og de da på begge sider har indgivet samme sag på bemeldte otte dannemænd, som samme ejendom omtvistes imellem Peder Ravn og Nis Ravn skulle skifte og dele, i lensmanden eller hans fuldmægtigs nærværelse, og hvis, bemeldte otte mænd dem imellem skiftet og sagde, skulle stande for fulde, og af begge parter ustævnet og upåtalt, og efter fornævnte otte mænd, efter samme voldgift, har fornævnte parter samme ejendom imellem skiftet og delt, og det i lensmandens fuldmægtigs nærværelse er sket efter voldgifts indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme otte mænds skifte og afsigelse at imod sige eller magtesløs dømme.

(464)

** var skikket velb fru Anne Friis, salig Palle Rosenkrantzes, til Stensballegård hendes visse bud Søren Skriver og havde stævnet Jørgen Jensen i Kollerup og hans medbrødre nævninger, for de 25/1 sidst forleden til Nørvang herreds ting skal have svoret Niels Tomasen Bagge, borger i Horsens, gårdfred over, for han 19/11 sidst forleden skulle have været i Hvolgård, og der gjort velb Anders Friis og hans gæster uførm, dog det skulle bevises med tingsvidne, at Niels Tomasen ikke havde været på fornævnte åsteder samme tid, som det vidnet er: så og efterdi for fornævnte nævninger med tingsvidne har været bevislig gjort, det Niels Tomasen skulle været på Hvolgård inden porten, og der sst uførmet Anders Friis og hans folk dem han ville have i fred, hvilke vidne den tid har standet i sin esse og ved fuldmagt, og nævninger derefter deres ed og tov over Niels Tomasen har gjort, eftersom ingen undskyldning på hans vegne er fremkommen, hvilken deres ed siden har været hid stævnet, og da alene formedelst sagen i seks uger var optagen, og ingen gensvar er mødt, og ikke for nogen uretfærdig ed er underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte nævningers fælding for den deres ed at dømme eller videre, end tilforn om kendt er.

(466)

** var skikket Svend Olufsen og Morten Biesch, barnfødt i Ringkøbing, deres visse bud Clemend Pedersen og havde stævnet Clemend Bendsen, borger sst, for nogen uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over nogen bytings og landstings deler, de over ham bekommet har, anlangende den norske rejse, mener samme dom ikke endelig at lyde og fordi burde magtesløs at være: da efterdi samme domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsætter vi til i dag 14 dage, og da dem her at møde, og da gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(467)

** var skikket Søren Pedersen i sønder Bork og havde stævnet Hans Pedersen i Sønderdiger, Oluf Gienstigsen i Lyne og Morten Jensen sst for et vidne, de til Nørherreds ting 3/2 vidnet har, at de skulle have seet, at Søren Pedersen skulle have bekommet noget klæde af Jens Mortensen i Lyne, hvilket deres vidne Søren Pedersen har ved sin højeste ed hårdeligt benægtet, sig ingen klæde at have bekommet af Jens Mortensen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om gods, Søren Pedersen af Jens Mortensen skulle bekommet, som ikke med hans brev og segl eller rigtig regnskabsbog bekræftes, men han det højligt benægter, de ikke heller har vidnet på fersk fod eller om nogen visse dag eller tid, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller bemeldte sigtelse, dom og dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Søren Pedersen til nogen forhindring.

(469)

** var skikket velb Jacob Skram til Fruergård hans visse bud Hans Ravn i Højslev og havde stævnet Jens Pedersen i Ågård og hans medbrødre kirkenævninger af Borris sogn, for de har Anne Lauritsdatter, som boede ved Borris kirke, kirkenævn oversvoret efter vidnesbyrds og sigtelsers lydelse, mener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive. derimod havde Søren Lauritsen i Kodbøl på sin søster Anne Lauritsdatters vegne hid stævnet Jacob Skram, for han til fornævnte herredsting efter en seddel, som hans fuldmægtig Christen Nielsen har fremlagt 30/5, og deri sigtet Anne Lauritsdatter for hans sygdom, som hun efter nogen vidnesbyrds indhold skulle have truet ham og sagt, han skulle ligge så længe på sin seng, at orme og maddiker skulle æde ham op. endvidere havde stævnet mange andre efterskrevne personer for et vidne, de om rygte og tidende til fornævnte ting vidnet har: så og efterdi Anne Mouridsdatter og Inger Jenskone udtrykkeligt har vidnet, dem at have hørt, Anne Lauritsdatter lovet Jacob Skram ondt, at maddiker skulle æde ham, hvilken deres vidne de ved deres højeste ed her har været bestendig, og med Anne Nielsdatter og hendes medfølgeres vidne bevislig gøres, Jacob Skram sådan sælsom sygdom og hændelse med orm og maddiker at være påkommen, hvorom han har ladet hende advare, og derefter noget med ham bedredes, for hvilken hans sygdom og skrøbelighed han ved hans forseglede brev til tinge og her hende har besigtet ved sin ed, fru Dorte Friis og nu her for retten på hendes husbonds vegne samme sigtelse har været bestendig, og med hendes ed Anne Lauritsdatter for en troldkvinde sigtet og beskyldt, det og er bevislig gjort, Anne Lauritsdatter at have lovet andre folk ondt, som dem en del på deres gods og en del på deres liv er vederfaret, og derfor til deres yderste på hende anket og klaget, så samme vidner og sigtelser om sådan hendes onde bedrift i så måder det ene med det andet bestyrkes og bekræftes, og ingen nøjagtig vidner imod sådan deres beskyldning og sigtelser fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og sigtelser, hid kaldt er, at sige, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Anne Lauritsdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed efter fornævnte vidner og sigtelser, som nu er ved magt kendt, har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen tilgang dem for den deres ed og tov at fælde, men ved magt at blive.

(485)

** var skikket Jacob Clausen, rådmand i Varde, hans visse bud Bertel Skrædder, borger sst, og havde stævnet Jørgen Jensen, skipper i Husum, for han til Varde byting nogen tid siden skal være vold oversvoren, for et borgmestre og råd i Varde deres pas, han imod deres vilje og minde modvilligen har med sig heden ført, som han af dannemænd var meddelt til Norge, ham til behjælpning, at på Jacob Clausens vegne skulle bekomme egetømmer, og han samme pas, ikke på Jacob Clausens vegne men på sine egne vegne, som han formener, ulovligen skal have brugt, og seks ugers dag og mere siden forgangen er, og ikke han har bødet, sat eller borgen sat, ej heller sandemænds ed rykket, mener fordi Jørgen Jensen at fare som andre fredløse mænd: da efterdi Jørgen Jensen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og han dog nu ikke er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori Jørgen Jensen er tilfundet at fare som andre fredløse mænd, indtil hvem, der havde i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og Jørgen Jensen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Jacob Clausen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da efter sådan lejlighed og doms lydelse ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Jørgen Jensen at fare som andre fredløse mænd.

(486)

** var skikket Johanne Nielskone i Aspe hendes visse bud Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 17/11 1621 for fornævnte ting dømt har, og deri tildømt hendes husbond afgangne Niels Jensen hans gældnere, som havde pantebreve og delsbreve på hendes gods og arv, og ikke herredsfogden har villet agte eller anse hendes salig fars pantebreve og gældsbreve, som for ham skal være i rette lagt, hvilke hun mener først burde at betales af hendes salig fars gård og gods, og ikke Niels Jensen med rette skulle kunne pantsætte eller af hendes salig fars gård og gods, førend han havde det hjemløst og indfriet: da efterdi Peder Tygesen, Peder Lauritsen og Niels Andersen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og han dog nu ikke er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og tre uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori samme dom og vurdering er magtesløs fundet og ikke komme Johanne Nielskone til nogen forhindring, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og Peder Tygesen, Peder Lauritsen og Niels Andersen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Johanne Nielskone derfor har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dom og vurdering magtesløs at være og ikke komme Johanne Nielskone til nogen forhindring.

(487)

10/9 1625.

** var skikket velb fru Sofie Below til Fårupgård hendes visse bud Mads Hansen i Agervig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have ladet i rette stævne velb Hans Skade til Agerkrog for nogen vidner, han til Østerherreds ting forhvervet har, anlangende at der skulle være indførsel og købebreve, som han på Agerkrog hovedgård forhvervet har, og dermed ville sig tilholde to stykker eng i Hessel mark af den årsag, at Niels Krag havde både Agerkrog og Hessel tilsammen, og ingen trætte der fandtes på, førend fru Sofie Below ved gode mænd i Hesselgård er indført. disligeste havde stævnet Peder Nielsen i Snorup og hans medbrødre for et uendelig syn, de afhjemlet har til Østerherreds ting 13/6 for en skade, der skulle være gjort på samme enge, formente samme vidne og syn burde magtesløs at være, efterdi han mener, det ikke var bevist for dem, hvis enge det var: så og efterdi Peder Nielsen og hans medbrødre ikke udførligt har vidnet eller navngivet hvis fæ, det skulle have været, samme engskade skulle have gjort, ej heller om det ---- befindes uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, der og ikke findes nogen varsel for samme syn at være givet, når synsmændene skulle være på åstederne, så de anklagere kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn, ej heller den klage, dom og dele, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(491)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm og Niels Lange til Rønnovsholm deres visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have ladet stævne velb Frederik Munk, for at eftersom de har været i forløfte for ham til salig Wulf Breide og derover udlagt en summa penning til velb fru Helvig Pentz, wohnhaftig til Haderslev, og de derover har været forårsaget Frederik Munk at tiltale for samme summa penning efter KM forordning, og med ridemænd i Frederik Munks gods dem da indføre, formener samme gods dem for ejendom at efterfølge, og nu fremlagde Tomas Lauritsen efterskrevne indvisning, dateret Stenshede 28/12 1624, hvori der bliver gjort dem indførsel i efterskrevne gårde i Vennebjerg og Skast herred: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indvisning, dem at have gjort Niels og Hans Lange udlæg i fornævnte gods for bemeldte summa pending, indtil sålænge de blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Hans og Niels Lange fordi har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Frederik Munk eller nogen på hans vegne endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gårde og ejendom, efter indvisnings indhold, jo bør Hans og Niels Lange for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke dem inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(495)

** var skikket Hans Dinesen i Tvild med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Karen Hanskone i Holsted og Søren Svendsen i Bækbølling for et vidne, de til Malt herreds ting 6/8 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord Hans Dinesen skulle have tilsagt Karen Nielskone, hr Niels Lauritsens kone i Bækbølling, i Holsted mølle og kaldt hende en tæve, hvilket vidne han formener ikke så lovligt at være, at det burde nogen magt at have: så og efterdi Karen Hanskone og hendes medfølgere har vidnet om hvis ord, Hans Dinesen i Holsted mølle om Karen Nielskone skulle have haft, som han ikke er gestendig eller for tingsdom har indgået eller tingsvidne efter taget, men han dem ved sin højeste ed her for retten har benægtet og Karen Nielskone erklæret og undskyldt, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi fornævnte dom, hid stævnet er, ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(497)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jens Jørgensen i Risum og havde stævnet Bend Villadsen i Svenstrup og hans medbrødre kirkenævninger af Sahl sogn, for de 18/8 sidst forleden til Ginding herreds ting har Maren Svendsdatter Norre i Trabjerg kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster, hun skal have brugt og beganget efter adskillige vidner og sigtelsers lydelse, hvilken deres ed og tov han formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi for nævninger såvel som nu her for os er bevislig gjort, det Maren Svendsdatter Norre har lovet folk ondt, hvilket dem efter hendes løfte, en part på deres liv og en del på deres helbred og fæmon, er hændt, som og med andre vidner bekræftes dem at være vederfaret, og Jørgen Nielsen på hende indtil sin yderste for sådan hans sygdom at have klaget, hvorfor hun til hjemting er sigtet og beskyldt, såvel som og her i dag for retten for en vitterlig troldkvinde er besigtiget, som forskrevet står, og ingen nøjagtig vidnesbyrd hun derimod fremlægger, hvormed hun sig afbevise kan, eller sig ærligt og kristelig at have skikket og forholdt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Maren Svendsdatter Norre boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(501)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jens Jørgensen i Risum og havde stævnet Christen Christensen i Hoager og hans medbrødre 12 kirkenævninger af Borbjerg sogn, for at de 28/8 sidst forleden har svoret Anne Sørensdatter i Trabjerg kirkenævn over for trolddoms sag, hun skal have brugt og beganget efter adskillige vidner og sigtelsers indhold, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi for nævninger såvel som her for retten er bevislig gjort med adskillige vidnesbyrd, det Anne Sørensdatter har lovet folk ondt, som dem efter hendes løfte på liv, helbred og i andre måder er hændt og vederfaret, og bevises Jørgen Nielsen for sin sygdom og skrøbelighed, indtil hans yderste, derfor på hende at have anket og klaget, hvorfor hun til hjemting såvel som og her i dag for retten er sigtet, beskyldt og for en vitterlig troldkvinde vedkendes, som forskrevet står, tilmed og nu i dag af Maren Svendsdatter, som allerede er dom overganget, er påtiet en vitterlig troldkvinde at være, og sådan trolddoms bedrift for 26 år siden af Karen ---- at have lært, som for er meldt, og ingen nøjagtig vidnesbyrd Anne Sørensdatter derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, men mere bevislig gøres hende i langsommelig tid og mange år et ondt rygte for trolddom at have påhængt og efterfulgt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Anne Sørensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(505)

** var skikket Mads Jensen i Lemming og havde stævnet hr Jens Christensen i Haderup, for et tilbuds vidne og en fledførings vidne, han til Ginding herreds ting forhvervet har, anlangende at hans mor skulle have tilbudt hendes søn, fornævnte Mads Jensen, at fledføre sig til ham med al hendes eje, hvilke begge deres vidner han højligt benægter ved hans højeste helgens ed, aldrig at have fanget varsel eller af vidst i nogen måder af samme fledføring og hendes jordegods, liggende i Hids herred, som samme hendes ældste søn påboer og var hendes rette værge, og den fledføring at være gjort til Ginding herreds ting, ham uafvidst. så mødte hr Jens Christensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ginding herreds ting 15/9 1608, indeholdende Godske Christensen i Egebjerg med fuldmagt på Karen Christensdatters vegne og den dag til tredje ting tilbød Mads Jensen i Lemming og Laurits Jensen, født i Serup, Karen Christensdatter med sin gods, pending og jordegods, om de hende ville annamme til sig og underholde hende derfor hendes livstid. dernæst fremlagde efterskrevne vidne af samme ting samme dag, indeholdende at Karen Christensdatter, salig hr Jens Jensens i Serup hans efterleverske, stod den dag for tingsdom og tog hr Jens Christensen i hånd og tilbød ham sin gods, pending og jordegods for hendes underholdning hendes livstid: så og efterdi med tingsvidne bevises, Karen Christensdatter sig med sit gods lovligt at have opbudt, hvem hende derfor hendes livstid ærligen ville underholde, og hun derefter sig til fornævnte hr Jens har fledført efter loven, og befindes Mads Jensen med flere derfor lovlig varsel at være givet, hvilken fledføring i mange år i hendes livstid har standet upåtalt, indtil hun ved døden er afgangen, og intet Mads Jensen fremlægger, hvormed han samme fledføring kan tilbage drive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme tilbud og fledføring at sige eller magtesløs dømme.

(506)

** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Nielsen, Peder Hansen og Lauge Pedersen, Peder Basses søn sst, for et vidne, de til Holman herreds ting 27/6 sidst forleden vidnet har, anlangende de samtlige skulle have været i Lauge Ravns gård 20/6 sidst forleden og da skulle have stævnet Lauge Ravn med en landstings stævning her til landsting, hvilken han skal have fra dem taget og den sønder revet med magt, hvilket vidne han mente usandfærdig at være ham på vidnet: så og efterdi Hans Nielsen og Peder Hansen udførlig har vidnet om Lauge Ravns gerning, dem at have seet ham tage samme stævning fra Lauge Pedersen og den sønder revet imod hans vilje og minde, hvilket Lauge Pedersen ved sin ed har bekræftet, de og nu samtligen her i dag er mødt og med deres højeste ed været samme deres vidne bestendig, og ingen nøjagtig vidner derimod der imod fremlægges, hvormed kan bevises Lauge Ravn ikke samme stævning at have sønder revet, som omvidnet er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres vidne at imod sige, men efterdi Peder Ravns vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, bemeldte Dorte Laugesdatter og Lauge Laugesen og har lagt deres vidne i tvivl og ikke om vidnet eller forklaret hvem, samme stævning skulle i sønder revet, da kunne vi ikke kende samme deres vidner så nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(509)

** var skikket Clemend Bendsen i Ringkøbing og havde stævnet Svend Olufsen og Morten Biesch sst for et delsvidne, som de lader dem af berømme, efter en rådhusdom, at have forhvervet, anlangende nogen regnskab, som de skulle have med hverandre, uanseet de skulle have været, i dannemænds overværelse, med hverandre til regnskab anlangende det gods, som var udtaget der i byen og blev taget med til Norge, i Sylvester Biesches hus, siden borgmestre og råds dom er udgangen: så og efterdi med tingsvidne gøres bevisligt, Clemend Bendsen med Svend Olufsen og Morten Biesch at have været over rede og regnskab, siden samme borgmestre og råds dom er udganget, og han dog derefter for samme regnskab at gøre, både til byting og landsting, er delt bleven, samme bytings dele ikke heller befindes årlig til tinge at være forkyndt, som det sig havde burdet, da finder vi efter sådan lejlighed Clemend Bendsen af de deler kvit at være.

(512)

** var skikket Anders Svendsen i Trabjerg og havde stævnet Christen Poulsen sst for et synsvidne og klage, han til Ginding herreds ting over ham forhvervet har over noget jord, som skulle have været synet at have været ærjet fra hans ager: så efterdi samme synsvidne ikke bemelder eller indeholder, nogen varsel for samme syn at være givet, hvilken tid synsmændene skulle være på åstederne, så Anders Svendsen kunne vidst dertil at svare, og ikke samme klage med vidnesbyrd lovlig er bevist, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og klage så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(513)

** var skikket Laurits Lauritsen i Mejsling på sine egne og på Mads Nielsen sst hans vegne og havde stævnet Hans Madsen, Tomas Madsen med flere for et vidne, de med Laurits Jacobsen i Ødsted på Jerlev herreds ting 24/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at da på søndag var fem uger, da skulle Laurits Lauritsen, Niels Madsen og Anders Tomasen være kommet iblandt Ødsted fæ og tog Laurits Jacobsens ko og jaget den over på Mejsling mark, og da var samme ko hel og før, og på mandag morgen derefter da havde samme ko de sår og skader, som synsvidne om formelder: så og efterdi Hans Madsen og hans medbrødre vidnesbyrd ikke udtrykkeligt har vidnet, dem at have seet eller været vitterligt, det Laurits Lauritsen og hans medfølgere skulle gjort fornævnte ko nogen slag eller skade, ej heller det i andre måder med nøjagtig vidnesbyrd bevises, dem slig gerning at have gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(515)

** var skikket Mette Pedersdatter i Guldager hendes visse bud Torsten Christensen i Boldesager og havde stævnet Kirsten Jørgens i Guldager for et vidne, hun til Skast herreds ting 1/3 vidnet har, at Mette Pedersdatter for to år forleden skulle have fået et barn, og ikke hendes vidne skulle medføre, hvad det var et drengebarn eller pige, levende eller død, ej heller hun skulle med nogen sandfærdig menneske bevise sådanne ord, hvilket hendes vidne hun højligt benægter: da efterdi fornævnte personer findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt, som forskrevet står, nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori fornævnte vidner er magtesløs fundet og ikke komme Mette Pedersdatter på hendes gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen om formelder, og fornævnte vidnesbyrd og Niels Olufsen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Mette Pedersdatter derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi Kirsten Jørgens, Karen Jørgens, Hans Tøgersen og Niels Olufsen ikke endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte vidner magtesløs at være og ikke komme Mette Pedersdatter på hendes gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(516)

24/9 1625.

** var skikket velb Christian Holck til Bustrup, høvedsmand på Silkeborg, og Jørgen Below til Hastrup deres visse bud Frands Hammer, slotsskriver på Silkeborg, og Christen Jensen, foged på Hastrup, og havde stævnet Peder Andersen i Burgårde og hans medbrødre for et sandemænds tov, som de 18/6 sidst forleden skal have gjort og svoret til markskel imellem Bjerregårds mark og Harild mark på den ene og Voerlunds mark på den anden side, og samme deres ed og tov til Hammerum herreds ting 25/6 der næst efter skal have afhjemlet, hvilke sandemænds ed og tov fornævnte fuldmægtige på deres husbonds vegne formente ikke så lovligt at være begyndt, drevet og fuldendt, som det sig burde. så mødte Christen Olufsen, ridefoged til Lundenæs, og fremlagde efterskrevne tingsvidne, efter samme sandemænds ed, af Hammerum herreds ting 25/6 sidst forleden, som indeholder Peder Andersen i Burgårde og hans medbrødre sandemænd at have kundgjort deres tov og ret markskel, at de havde sat den første sten ved Søby skel ved bækbredden og derefter satte de øvrige sten, som efterfølger: så og efterdi fornævnte fyldings vidne, som indeholder, det Jens Madsen og Laurits Nielsen har fremæsket sandemænd at være Erik Tygesen følgagtig på marken at skulle gøre deres tov, og ikke udførlig indeholder dem at have tilfyldt fornævnte sandemænd samme markskels tov at gøre efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sandemænds ed, som efter den fylding drevet er, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(518)

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte ting 26/7 sidst forleden dømt og afsagt har imellem mester Søren Andersen, kannik og sognepræst i Ribe, Karl Hansen i lille Darum, Jacob Clausen i Varde, Jens Callesen i Tjæreborg, Jens Envoldsen og Jens Knudsen sst på den ene og nogle bønder i Skast herred og Gørding herred på den anden side, hvilke bønder med deres gårde og afgift Tomas Juel til en fri brugelig pant efterfølgende er, efter velb Frederik Munks pantebrev og følgebrevs indhold, og Niels Callesen dog derimod har tildømt fornævnte bønder at yde deres skyld og landgilde, fast videre end for ham var sat i rette og affordret, til mester Søren, Calle Hansen, Jacob Clausen, Jens Callesen, Jens Envoldsen og Jens Knudsen, eftersom de af gode mænd skulle være indvist der deres betaling af Frederik Munks gods at søge, uanseet at hverken landstings dom eller de andre gode mænds indvisning skulle sig videre henstrække, end hvis samme gods bedre kunne være, end det er pantsat: så og efterdi Niels Callesen i sin dom ikke har forklaret eller underskedet, hvor vidt fornævnte bønder burde at svare participanter, som i godset findes indlagt efter deres indvisninger, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, når det for ham lovlig indstævnes, efter fremlagte dokumenter og rigtig likvidering dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(520)

** var skikket mester Søren Andersen, sognepræst og kannik i Ribe, Jacob Clausen, rådmand i Varde, Karl Hansen i lille Darum, Jens Callesen, Jens Envoldsen og Jens Knudsen i Tjæreborg og deres visse bud Bertel Skrædder, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have stævnet velb Tomas Juel til Estrup, for han skulle forholde dem deres retfærdige gæld, som de i velb Frederik Munk hans gods efter KM forordning af landsting skal være tilkendt, og derefter af gode mænd indført, og det efter en brev Frederik Munk ham givet har, at han skulle have pantsat ham samme gods indtil tredje juledag 1624 for 3000 rigsdaler, og hvis Tomas Juel da ikke for fornævnte summa penning blev kontenteret og betalt, skulle Frederik Munk lide indmaning: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er fremlagt Frederik Munks udgivne brev, det han Tomas Juel samme gods i en fri brugelig pant har sat, hvilket hans pantebrev stander ved sin fuldmagt, og vi ikke derover er dommer, og herredsfogden efter samme pantebrev har tildømt Tomas Juel samme gods at følge, da ved vi ikke den hans dom at imod sige, men hvem samme pantebrev påskader, da indkalder sig den for sin tilbørlig dommer, og der gå om hvis ret er.

(523)

** var skikket mester Søren Andersen, sognepræst og kannik i Ribe, Jacob Clausen, rådmand i Varde, Karl Hansen i lille Darum, Jens Callesen, Jens Envoldsen og Jens Knudsen i Tjæreborg deres visse bud Bertel Skrædder, borger i Varde, og havde stævnet velb Tomas Juel til Estrup, for han sig fortrykker og ikke ville skifte og dele det gods i Skast og Gørding herreder, som de i efter KM forordning og landstings dom for gæld, velb Frederik Munk dem pligtig var, skulle være tilkendt og derefter af gode mænd at være indvist: da efterdi denne sag ikke til bemeldte Tomas Juels værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og gå derom hvis ret er.

(524)

** var skikket velb Niels Skade til Østergård hans visse bud Jep Christensen i Glibstrup og havde stævnet Jep Christensen Høst i Glibstrup, Eske Tækker, Christen Sørensen i Sønderdiger, for de den næste lørdag for vor herres himmelfarts dag sidst forleden skulle have været i hans tjeners gård i Glibstrup og der udvurderet til Niels Jensen i Hovens hvis rug, som var sået, for nogen gæld, som en ved navn Peder Christensen, som tilforn boede på samme gård, skulle være ham pligtig, og først beskylder dem, at de har vurderet kornet og ikke anseet, at Niels Skades skyld og landgilde stod ubetalt, og rugskylden såvel som tienden burde at have været berettiget: så og efterdi fornævnte vurderings vidne indeholder, Peder Christensen efter hans skadesløs brevs indhold at have været tildømt at betale Niels Jensen samme 60 daler og to ørte rug med sin skadegæld, og Niels Jensen derefter med fogden og dannemænd har besøgt Peder Christensens bo, og af hans boskab, løsøre og rugsæd for samme gæld er tilvurderet udlæg, hvilket og herredsfogden har hjemlet dem at udlægge, Niels Jensen og samme dag har tilbudt Peder Christensen, at dersom han samme gods inden 14 dage kunne løse, skulle det være ham følgagtig, hvilket dog ikke er igenløst, og ikke bevislig gøres samme boskab eller løsøre andre end Peder Christensen at have tilhørt, men han selv for vurderingsmænd har bekendt det hans at være, og ej heller bevises hans hustrus anpart deri, formedelst nogen uærlig sag at være forbrudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vurderingsvidne at sige eller magtesløs at være.

(526)

** var skikket velb Christen Lange til Hesselmed hans visse bud Bertel Nielsen Skrædder, borger i Varde, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en summa pending, Christen Lange for ham skulle have betalt og udlagt til velb fru Helvig Pentz til Haderslev, og dessen efterstandende rente, som Frederik Munk var hendes husbond Frederik Breide skyldig, og Christen Lauritsen ved to gode mænd er indført i Haraldskær hovedgård for 1157 rigsdaler, formener samme hovedgård, hus og ejendom burde Christen Lauritsen at efterfølge: da og efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Christen Lange udlæg i Haraldskærs hovedgårds bygning og alle andre dis tilliggende ejendom, skove og mark og anden herlighed og tilliggelse for fornævnte summa penning, indtil sålænge han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden tre gange her til landstinget har været indstævnet, og tre uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Christen Lange fordi har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte bygning med dis ejendom og tilliggelse efter indvisnings indhold jo bør Christen Lange for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(528)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Søren Madsen i Jelling, Søren Frandsen, Niels Eskesen, Mads Nielsen, Jens Lauritsen, Jens ----, Søren Jensen og Mads Frandsen i Jelling, som var otte mænd tinghørere på Jelling birketing 27/6 sidst forleden, for deres sandhed at vidne, om ikke Gregers Hvid da sagde, at han tjente en ærlig mand, han burde at stå på hans ret, og om Søren Olufsen i Jelling ikke da sagde, at Gregers Hvis hans husbond Frederik Munk var ingen mand: da efterdi ikke bevises fornævnte mænd deres vidnesbyrd til deres værneting at have bekendt, finder vi dem did at komme og der at vidne hvis, dem deri kan vitterlig være, når de did lovlig stævnes og bliver lovlig varsel for givet.

(529)

** var skikket Maren Mikkelsdatter, salig Mads Villumsens efterleverske, i Lem sogn hendes visse bud Gregers Lang, borger i Lemvig, og havde stævnet Anders Pedersen i ---- for en gældsbrev, han til Skodborg herreds ting i rette båret har, formeldende på 20 sletdaler hendes salig husbond skulle have været salig Peder Munk skyldig, og Anders Pedersen skal have sig den til forhandlet. så mødte Anders Pedersen og fremlagde efterskrevne gældsbrev, lydende at jeg Mads Villumsen, boende i Splidsgård i Lem sogn, kendes skyldig at være Peder Munk, boende i Trabjerg i Gudum sogn, 22 sletdaler, dateret Trabjerg 1619, hvilket brev findes påskrevet 27/3 1625 er den gæld æsket i Mads Villadsens bo den rette trødvingsdag efter hans død. derhos i rette lagde Anders Pedersen Anne Christoffersdatter, salig Peder Munks efterleverske, hendes fuldmagt, dateret Herning 3/11 1621: så og efterdi Mads Villumsen, som til kende gives, selv kunne læse og skrive, ikke samme gældsbrev har underskrevet, ikke heller den signet, derfor er trykt med hans indsegl, nu her er fremlagt, i sin bogstav overens kommer, det og befindes samme brev indeni såvel som den opskrift ved 5 år efter, da gælden skulle være æsket, er påtegnet, med en hånd og blæk synes at være skrevet og gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme gældsbrev og fuldmagt bør at komme Maren Mikkelsdatter på nogen udgift til hinder eller skade i nogen måde.

(530)

** var skikket Anders Tomasen og Gregers Lang, borgere i Lemvig, og havde stævnet Peder Knudsen, der sst, for deler han lader sig af beråbe at skulle have over dem forhvervet til Lemvig byting 29/7 sidst forgangen, hver især for gældssag efter en delsbrevs indhold, uanseet de samme tid rede penge på fornævnte ting for retten har udlagt og tilbudt Peder Knudsen fuldt og alt at ville betale hvis penge, som rester på deres brev: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke befindes nogen dom for samme dele at være ganget efter KM forordning, da finder vi efter slig lejlighed Anders Tomasen og Gregers Lang af de deler kvit at være.

(533)

** var skikket velb Sivert Pogwisch til Hagen, fyrstlig holstensk råd og provst til Üttersen, hans visse bud Christen Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb jomfru Margrete Bille til Donslund for 1000 enkende rigsdaler hovedstol med des rente og interesse, som hun efter KM og rigens råds dom, dateret København 9/7 1624, er blevet tildømt ham at betale, hvilke hun ikke har efterkommet, formente hende deri uret at have gjort, og burde derfor at have indvisning i hendes jordegods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges jomfru Margrete Billes udgivne brev på fornævnte 1000 daler med sin rente, hun og for KM og rigens råd er tildømt dem at betale, og hun derimod ved hendes fuldmægtig lader tilbyde med gods at vil gøre udlæg, da tilfinder vi velb Niels Skinkel til Søholm og Claus Ucke til Gerskov, som Christen Rasmussen på Sivert Pogwisches vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Margrete Billes gård og udæske fyldest af hendes løsøre, gøres dem der ikke udlæg, da fornævnte tilbudte gods rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med des rente og interesse likvidere, sker der dem ikke fyldest, da Sivert Pogwisch i andet jomfru Margrete Billes løsøre eller gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(535)

** var skikket Peder Andersen, borger i Varde, og havde stævnet Jens Lauritsen og Karen Lauritsdatter og hendes lovværge for en uendelig dom, de over ham her til landstinget skulle have forhvervet, anlangende nogen deler, han skulle have ladet forhverve over dem til Varde byting for deres vitterlige gæld, de skulle være ham skyldig efter hans regnskabsbogs lydelse, mente samme dom med vrang undervisning at være forhvervet og ikke endelig at lyde: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jens Lauritsen og Karen Lauritsdatter deres underskrevne forpligt, til Peder Andersen har udgivet, til en visse tid at betale hvis, de ham pligtig var én for alle, eller derfor til Varde byting at stande dele, og ikke med kvittants bevises, samme forpligt at være efterkommet, så Jens Lauritsen fordi er delt blevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Jens Lauritsen af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(536)

** var skikket velb Ditlev Pogwisch til Abengiøng ? hans visse bud Bolle Nielsen, foged på Rugballegård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling for en endelig dom, han efter to uendelige domme, han skulle have dømt på Tørrild herreds ting 29/8 sidst forleden, og deri tildømt hans tjenere i Rugballe, ved navn Jens Eskesen, Jens Frandsen, Jørgen Pedersen, Knud Pedersen, Søren Madsen, Christen Pedersen og Kirsten Hanskone at udgive nogen skyld og landgilde til velb Frederik Munk, uanseet at fornævnte gårde og al deres tilliggende grund og ejendom, herlighed, skyld og landgilde og al anden rettighed er af gode mænd udlagt til Ditlev Pogwisch for en ganske summa pending: så og efterdi det ikke befindes samme to uendelige domme til tinge eller andetsteds lovlig at være læst og forkyndt, så Ditlev Pogwisch eller hans fuldmægtig og tjener kunne have vidst dem at igen kalde eller imod endelig dom at svare, men med processen er over ilet, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme at være, som de udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, efter parternes fremlagte dokumenter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(538)

** var skikket Niels Knudsen, borgmester i Vejle, hans visse bud Bolle Nielsen, foged på Rugballegård, og havde stævnet salig Iver Munks arvinger, for at eftersom Niels Knudsen har ladet tilforn forhverve to uendelige domme her til landstinget på efterskrevne gods, i Hind herred og Bølling herred liggende, som han er blevet indført i for en summa penning, han ham skyldig været har, formener Bolle Nielsen på Niels Knudsens vegne samme gods bør ham for ejendom at efterfølge: da og efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Niels Knudsen udlæg i Iver Munks gods for samme summa penning, indtil så længe han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Niels Knudsen fordi har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen modsigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods med dis tilliggelse efter indvisnings indhold jo bør Niels Knudsen for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket, dog han det igen til frie folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(540)

** var skikket Jep Olufsen, borger i Lemvig, og havde stævnet Svend Christensen, rådmand der sst, for en uendelig dom, han her til landstinget sidst forleden skal have ladet forhverve over en endelig borgmestre og råds dom, til Lemvig rådstue 1/4 sidst forleden dømt er, og over nogen lodsedler imellem Svend Christensen, Simon Christensen og ham gangen er, anlangende Lemtorps ejendom, som de samtligen velb Christoffer Friis afkøbt har, og enhver deraf at betale lige meget, og som de samtlige skal have af rebet og adskilt og derefter kastet uvildigt lod, som er med lodsedler at bevise, med alle deres hænder underskrevet, og ej heller Svend Christensen skal have bevist, Jep Olufsens lodder at være bedre end sine: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi de på begge sider tilstår dem om samme sags bekostning at have gjort udlæg, og borgmestre og råd fordi har dem til regnskab, efter dannemænds tykke, indfundet, ved vi ikke borgmestre og råds dom deri at imod sige, disligeste efterdi her fremlægges lodsedler med Svend Christensen, Simon Christensen og Jep Olufsen samtlige deres hænder underskrevet på hvis, Jep Olufsen i samme Lemtorps ejendom, dem er imellem skiftet, ved lod er tilfalden, kunne vi ikke kende Svend Christensens klage imod hans egen underskrevne lodder bør at komme Jep Olufsen til hinder eller skade i nogen måde.

(542)

** var skikket Simon Christensen, borger og rådmand i Lemvig, og havde stævnet Svend Christensen, rådmand sst, for en uendelig dom, der siges at han har ladet forhverve over hans uvildige og retfærdige lodsedler, som imellem Svend Christensen, Jep Olufsen og ham skal være skiftet og delt med reb og afdeling, som de samtlige på Lemtorp ejendom med hverandre skal have gjort, og hans lodder siden derefter med gøde og anden omkast forbedret meget mere, end hans bror Svend Christensen og Jep Olufsen imidlertid deres lodder gjort har. herhos fremlagde Simon Christensen efterskrevne lodsedler på den jord, de havde skiftet dem imellem, samt efterskrevne synsvidner på samme jord: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Svend Christensen såvel som Simon Christensen og Jep Olufsen samme lodsedler samtligen med egne hænder har underskrevet og bekræftet, ved vi ikke imod Simon Christensens fremlagte lodsedler eller borgmestre og råds dom, derpå funderet er, at sige, ej heller kunne kende samme synsvidner så nøjagtig, at de imod bemeldte underskrevne sedler bør at komme Simon Christensen til hinder eller skade.

(546)

** var skikket Simon Christensen, borger i Lemvig, og havde stævnet Peder Lang, sandemand her sst, for han har hans tjenere Christen Jørgensen og Jesper Andersen i Lemtorp vold oversvoret, imens Simon Christensen skal have været udenlands, for de skulle have tøjret deres øg på Gammeltoft, som Simon Christensen i brug har: så og efterdi Svend Christensen alene vedkendes den tredje part i samme gamle toft, og tilstår Simon Christensen den tredje del deri at være berettiget, og ikke bevises Simon Christensen videre på samme toft at have brugt end hans fællig kunne tåle, og Peder Lang dog har hans tjenere Christen Jørgensen og Jesper Andersen vold oversvoret, da finder vi efter sådan lejlighed dem for samme vold kvit at være.

(547)

** var skikket Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom, han til Ginding herreds ting 16/12 sidst forleden dømt og afsagt har, bemeldende at han ej skulle have turdet sig til fordriste at tildømme velb Johan Rantzau til Estvadgård eller Jens Jepsen i Nørkær at give Christen Jensen kost og tæring, eftersom recessen om bemelder og ham tilholder, som Johan Rantzau og Jens Jepsen skulle have ladet stævne Christen Jensen tre gange til landsting for sin dom, opsættelse og vurdering, han til Skodborg herreds ting har udgivet, og ved lov og ret gjort udlæg og vurdering i Johan Rantzau hans tjeners bo, hvilke her til landstinget at være ved magt fundet, mener Knud Nielsen uret at have gjort, og burde at give ham dem kost og tæring, han Johan Rantzau og Jens Jepsen for kvit dømt har: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovligt indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(548)

** var skikket Christen Pedersen i Østerby hans visse bud Otte Nielsen i Strellev og havde stævnet Jep Christensen i Glibstrup for nogen uendelig dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet her til landstinget for en rum tid siden, hvilken dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet. derimod havde Jep Christensen på hans hustru Anne Gienstigsdatter stævnet Christen Pedersen og Peder Hansen skriver for en tingsvidne, som skulle være indskrevet i tingbogen den næste tirsdag for jul sidst forleden, anlangende 21 daler, som hun skulle have udlagt for de to vold, som Peder Hansen har ladet hendes mand oversværge, for han skulle have taget en dom fra ham, endog han det hårdeligt benægter: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsatte vi til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(549)

** var skikket velb Otte Kruse til Trudsholm hans visse bud Niels Christensen i Kærgård og havde stævnet Jens Mølgård, borger i Lemvig, og hans hustru Anne Jensdatter sst for tre uendelige landstings domme, de lader dem af berømme at skulle have ladet forhverve på en af hans tjenere Christen Christensen i Sinkbæk efter en opskrift, som fornævnte Anne Jensdatter hendes forrige husbond salig Morten Jørgensen skulle have opskrevet, at fornævnte hans tjener skulle være ham seks daler skyldig, hvilket hans tjener hårdeligt benægter: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges Morten Jørgensens regnskabsbog, hvori samme gæld klarlig findes indtegnet, og ikke Christen Christensen den vil vide for falsk eller urigtig, men fast mere med herredstings dom bevises, ham gælden at have vedgået, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme opskrift at sige, ej heller kunne kende fornævnte vidne, som ikke er vidnet på fersk fod eller på nogen visse dag og tid, så nøjagtig at den derimod bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(551)

** var skikket velb Hartvig Bille til Damsgård hans visse bud Niels Christensen i Kærgård og havde stævnet Jens Mølgård i Lemvig og hans hustru Anne Jensdatter for tre uendelige landstings domme, de lader dem af berømme at skulle have ladet forhverve en tid lang siden på en af hans tjenere Christen Nielsen i Kærgård for noget gæld, som han skulle være dem skyldig, men skulle være betalt: så og efterdi samme landstings dom på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for os fremlægges Anne Jensdatters bog og opskrift, hvori samme deres køb og forhandling klarlig findes indtegnet, og hvad derpå er oppebåret, Christen Nielsen og til bytinget sådan forhandling har vedgået, og fogden fordi har tildømt ham resten at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme opskrift og dom at imod sige, ej heller Christen Nielsen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(554)

** var skikket Hans Sørensen i Gårdhøj og havde stævnet Jens Jensen, som boer i Navr by, Christen Møllers søn Christensen med flere for hvis vurdering, som Hans Sørensen over sig agter her til landstinget at forhverve, anlangende hvis skade og stymperdom, som de samtlige ham gjort har 8/9 1624 østen Navr by i heden, som han stod ved hans vogn at samle noget lyng, da er disse karle og kvinder kommen til ham, stødt og slået ham imod jorden, og samme tid stødt hans lår af led, og siden de har gjort sådan ulovlig gerning, er de veget fra ham, og han derover af samme skade er blevet liggende. så er Jens Jensen, Christen Christensen og deres medfølgere ikke mødt eller nogen på deres vegne hertil at svare: da blev Hans Sørensen her for retten opnævnt seks dannemænd, hvilke seks dannemænd udgik og igen indkom, og sagde dem Hans Sørensens skade og stymperdom at have beseet, og tilstod og bekendte, ingen af dem ville have sådan skade for 150 sletdaler, og fordi samme hans skade derfor vurderet.

(556)

** var skikket Morten Madsen Lime, borgmester i Ribe, med skriftlig fuldmagt af Hans Nielsen Friis, borgmester der sst, og solgte og skødte fra Hans Friis og hans arvinger og til velb Erik Juel til Hundsbæk og hans arvinger efterskrevne gods liggende i Jerlev herred, som Hans Friis ved retten i sin gæld er blevet udlagt efter indførsels bemelding og landstings dom.

(557)

8/10 1625.

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Olufsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Erik Pedersen i Ganer, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han til fornævnte ting 23/5 sidst forleden dømt har, og deri tilfundet KM tjenere med flere i Bølling sogn, at de enhver for sin person med 12 mænds ed skulle fra dem levere og udlægge til en deres sognemænd, Jens Sørensen i Bølling, den korntiende, som de skulle restere med for år 1623, endog for Erik Pedersen var i rette lagt KM missiver, at KM har bevilget hr Peder Christensen i Bølling samme Bølling tiende, hvorfor sognemændene og efter Ulrik Sandbergs fuldmægtigs befaling skal være befalet samme 1623 års tiende at levere til fornævnte præst i Bølling: så og efterdi herredsfogden i hans dom ikke udførligt har underskedet, hvem af samme sognemænd samme års tiende burde fra sig at lægge, eller hvilke det havde klart gjort og burde at være forskånet, så de kunne vidst dem at efter rette, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem udførligt derom imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(558)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud
Christen Olufsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til fornævnte ting 21/7 sidst forleden dømt har, og deri kvit dømt hans svoger Laurits Mikkelsen i sønder Bork for Ulrik Sandbergs tiltale for fire staldøksne, som Laurits Mikkelsen i forgangen vinter på foder skal have købt til forprang af en kongens bonde, ved navn Peder Jensen i Vittarp, endog Laurits Mikkelsen til sådan køb ingenlunde skal være tilladt: så og efterdi for herredsfogden med tingsvidne har været bevisligt gjort, det Laurits Mikkelsen samme 4 øksne om vinteren på foder imellem jul og kyndelmisse har købt part for 33 daler, så deraf kan eragtes, det staldøksne at have været, som bønderne imod KM brev sig ikke må til forhandle, han og seneste her til landstinget har påskudt sig at ville bevislig gøre, to af samme øksne til sin huses behov at være slagtet, den tredje død, og den fjerde endnu i hans hævd, hvilken hans påskud ikke med nøjagtig og uvildige vidnesbyrd er bevisligt gjort, og fogden dog imod tingsvidne har Laurits Mikkelsen for tiltalt kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, men ingen magt at have.

(561)

** var skikket Mads Jørgensen, borger i Lemvig, hans visse bud Jens Eriksen i Viborg og havde stævnet Maren Tomasdatter, salig Niels Nielsen Overgård hans efterleverske, med hendes lovværge så og hendes børn med deres lovværger for en dom, afgangne Niels Nielsen på Knud Sørensen af København hans vegne til Lemvig byting 17/9 forhvervet har, anlangende det Mads Jørgensen påhans hustrus vegne skal være tildømt at betale hans anpart af hvis gæld, salig Christen Sørensen skulle have været Knud Sørensen skyldig, uanseet at salig Niels Nielsen ikke skulle have bevist med salig Christen Sørensens brev, regnskabsbog eller anden kundskab nogen gæld at have været skyldig: da efterdi fornævnte personer findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt, som forskrevet står, nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori fornævnte samme dom og dele er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen om formelder, og Maren Tomasdatter med hendes børn og deres lovværger har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Mads Jørgensen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi Maren Tomasdatter, hendes børn og deres lovværger ikke endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dom og dele magtesløs at være, og ikke komme Mads Jørgensen på hans hustru og hendes børns vegne til nogen forhindring.

(563)

** var skikket Joen Hansen i Bølling med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Frederik Munk til Højgård for nogen domme, han ved sin fuldmægtig over Joen Hansen forhvervet har, anlangende at Joen Hansen for en ganske ringe forseelse skulle være Frederik Munk en skellig og billig kost og tæring tildømt, og Frederik Munk derover har ladet en stor register og opskrift antegne, hvilken opskrift Joen Hansen formente at være for højt og ubilligt opskreven, og imod KM brev, mener samme opskrift burde magtesløs at være: da efterdi vi samme opskrift har igennem seet og likvideret, tilfinder vi Joen Hansen pligtig at være 40 sletdaler for samme kost og tæring til bemeldte Frederik Munk at udrede, og dermed for samme tiltale kvit at være.

** var skikket Peder Christensen i Forballum hans visse bud Matias Nielsen, skriver på Trøjborg, og havde stævnet Peder Knudsen i Forballum for en uendelig dom, han lader sig af berømme kort tid siden her til landstinget skal have forhvervet, hvori han skal have fanget en tingsvidne magtesløs dømt, som Matias Nielsen, Hans Pedersen i Randerup, Anders Nielsen og Mikkel Christensen i Forballum 5/6 næst forgangen år til Lø herreds ting vidnet har, hvilken uendelig dom han mener med vrang undervisning og beretning at være forhvervet. så mødte Matias Nielsen og fremlagde samme efterskrevne tingsvidne af Lø herreds ting 5/6 1624, som indeholder at Matias Nielsen og Hans Pedersen 3/5 sidst forleden har været, efter deres kære husbond velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes befaling, i Forballum til at forlige to hendes tjenere, ved navn Peder Knudsen og Peder Christensen i Forballum om noget agerjord, de omtvister. og da har de skiftet samme tvistagtige agerjord i to efterskrevne parter og lodder: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil den blev stævnet på ny, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Peder Knudsen ikke samme forlig vil være bestendig eller for tingsdom at have indgået men her i dag højligen benægter, som for er rørt, Matias Nielsen og Hans Pedersen for ting og dom har tilstået dem ingen fuldmagt af bemeldte tvistige parter at have haft sådan forlig imellem dem at forhandle, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at det burde nogen magt at have.

(465)

** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud Matias Nielsen, skriver på Trøjborg, og havde stævnet Jeppe i Visby, Peder Andersen i Randerup og deres medbrødre nævninger i Lø herred, for de 24/9 sidst forleden har kvit svoret Niels Nielsen og Christen Christensen i nør Vollum for nogen kærhugst, som de ulovlig har hugget og afført i deres kærenge skifter, som skulle være ved 128 buske og stubbe efter synsmænds vidnes lydelse, uanseet at de det aldrig efter loven skal have benægtet: da efter flere ord dem imellem var, afstod Matias Nielsen denne stævning og tiltale, så samme nævnings ed skal blive ved sin fuldmagt.

(567)

** var skikket velb fru Anne Friis, salig Gert Rantzaus, til Stensballegård hendes visse bud Søren Skriver med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have ladet i rette stævne Niels Mouridsen i Give, Svend Andersen sst og deres medbrødre nævninger, for de 25/1 sidst forleden til Nørvang herreds ting har svoret Peder Hansen gårdfred over, for han 14/11 forleden år skal have været i Hvolgård og gjort velb Anders Friis og hans gæster uførm, dog det skulle bevises med tingsvidne og vidnesbyrd, at Peder Hansen ikke havde været på fornævnte åsteder samme tid, som om vidnet er: da efter flere ord dem imellem var, afstod Søren Skriver samme opsættelse, så bemeldte nævninger derfor for videre tiltale af fru Anne Friis skal være kvit og forskånet i alle måder.

(568)

** var skikket Espen Nielsen i Sønderby på sine egne og sine medbrødres vegne hans visse bud Bertel Tomasen i Lindvig med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have ladet stævne Reinholt Jensen i øster Skjern med flere for et vidne, de til Skjern birketing 22/7 sidst forleden vidnet har, anlangende at skulle have hentet nogen tingsel korn af Stavning til Skjern bro, og ikke deres vidner skulle stemme overens, endnu stævnet Christen Andersen med en dom, han 8/8 på Bølling ting forhvervet har, i hvilken de er tildømt at udgive en summa korn efter hans egen opskrift, uanseet at det ikke var bevist for fogden, at nogen af dem havde holden nogen tingsel eller lovet ham nogen korn, mente samme dom magtesløs at være: så og efterdi Reinholt Jensen og hans medbrødre ikke har vidnet på nogen enkende visse dag eller tid, når samme brokorn skulle være oppebåret, ej heller på fersk fod, men på nogen døde mænd, som ikke kunne vide dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derefter dømt er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(569)

** var skikket vel Jacob Skram til Fruergård hans visse bud Hans Ravn med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Bertel Tomasen i Lindvig for en sandemænds ed og tov, han til Bølling herreds ting 18/7 sidst forleden forhvervet har, som skulle være gjort imellem Jacob Skram hans gård Aller og Lindvig, som Bertel Tomasen iboer, formenende samme sandemænds ed og tov ikke så lovlig at skulle være dreven og gjort, som det sig burde. herhos blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 18/7 sidst forleden, som indeholder sandemænd at have kundgjort deres ed og sandemænds tov og gang, at de havde sat den første sten midtstrøms og derefter de næste sten sted fra sted, som efterfølger: så og efterdi samme sandemænds ed alene beskyldes for, at der ikke skulle være givet lovlig varsel for samme forfølgning, opkrævelse og sandemænds ed, og Bertel Tomasen med tingsvidne bevislig gør, Jacob Skram såvel som de mænd i Vandbæk og Aller, samme tov påstøder, lovlig at være givet varsel for klage, æskning, opkald og krævelse på sandemænd, så og for fylding og sandemænds tov derefter at tage beskrevet, det og befindes ved to mænd at være sat fylding på bemeldte sandemænd, så de derefter har svoret markskel sted fra sted, og ikke derimod bevises dem nogen ulov i samme deres ed at have gjort, men deri undtaget ornum, stug, særkøb eller endel efter loven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(572)

** var skikket Jes Tomasen i Vinding og havde stævnet Anne Jepsdatter i Svinholt og Jens Jensen sst for et vidne, de til Holman herreds ting 19/9 sidst forleden vidnet har, Anne Jepsdatter med sin egen mand og Jens Jensen med sin egen husbond, anlangende han skulle have været på de søndre ender på Eskholts ager, og der med Poul Sørensens gods sig skulle have befattet, hvilke han hårdeligt skal have benægtet, og formener samme vidne vildigt at være. så mødte Poul Sørensen og berettede, at nogle af hans breve skulle være hos skriveren: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Jep Tomasen i Vinding og havde stævnet Jens Lauritsen i Vinding og Gertrud Tomaskone i Svinholt for et vidne, de til Holman herreds ting 19/9 sidst forleden vidnet har med Poul Sørensen i Svinholt, som skal være Jens Lauritsens svoger og Gertrud Tomaskones bror, anlangende at han skulle have kommen til dem i Vinding og der klaget på Jes Tomasen for dem efter tingsvidnes indhold, hvilket Jes Tomasen usandfærdig formener at skal være, og samme vidne at være et vildigt vidne. så mødte Poul Sørensen og berettede, at nogle af hans breve skulle være hos skriveren: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(573)

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Poulsen Ammidsbøl, borger sst, for en opskrift han skal have gjort i sin regnskabsbog nogen år forleden og indskrevet, Jens Bertelsen at skulle have lovet eller udtaget hos Niels Poulsen humle for 16 daler til velb salig Henning Bille til Vrejlev, hvilke Jens Bertelsen højligen benægter sig aldrig at have udtaget: så og efterdi for os i rette lægges Niels Ammidsbøls regnskabsbog, hvori klarligen ved dag og datum findes indtegnet, Jens Bertelsen samme humle for fornævnte 16 daler at have købt og lovet ham at betale, det og med tingsvidne gøres bevisligt, Jens Bertelsen at have til forpligtet sig samme seks tønder til Niels Ammidsbøl at udgive, og tilmed forfares Jens Bertelsen salig Henning Billes tjener for samme penning, han for ham har lovet, at have ladet fordele, så Niels Ammidsbøls bog dermed bestyrkes og bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bog og opskrift at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Tomas Jensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Niels Ammidsbøl den og højligen benægter, da kunne vi ikke kende samme vidne, så vidt den Niels Ammidsbøl vedkommer, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have

(575)

** var skikket Germand Joensen i Jerlev hans visse bud Niels Poulsen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Joen Nielsen sst for en klage, han 13/7 til Jerlev herreds ting skal have forhvervet over ham, for han skulle have tagen en hans øg uden hjemmel og minde og kørte den i hans plov og aget med den, uanseet at han ikke skal have brugt hans øg videre, end han har gjort Joen Nielsen skel og fyldest med hans heste i Joens Nielsens plov igen, eftersom de har gjort mageskifte med hverandre, hvilken klage han formener ikke sandfærdig at være, at han nogen tid skal have aget med samme øg, mente fordi den burde magtesløs at være: så og efterdi med endelig landstings domme bevises, Joen Nielsen og Peder Madsen at være ran oversvoret, og i så måder lovfældet, og ikke bevises dem deres bøder og fald for samme lovmål til KM at have udredt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage og vidne, som Joen Nielsen forhvervet har, førend han af samme lovmål var befriet, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(577)

** var skikket Jep Christensen i Glibstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged i Lønborg birk, for han skal have opsat en sag imellem ham og Hans Jensen, skriver på Lønborggård, tre uger, anlangende noget jord, Jep Christensen skulle have i brug, hånd og hævd i ti år og mere, og fornævnte birkefoged siden i 14 dage opsat samme sag igen, og med samme opsættelse skal have ham fravendt hans korn, som stod på samme jord, og endnu skal have samme opsættelse hos sig beholdt såvel som dom, han siden derom dømt har, som han ikke igen må bekomme: så og efterdi Jep Christensen ikke bevislig gør, det birkefogden sagen over seks uger skulle have opsat eller forhalet imod recessen, ej heller beviser sig nogen breve af fogden at have æsket eller fordret, som ham imod retten skulle være forholdt, men Peder Tomasen nu tilbyder Jep Christensen hvis breve og vidner, til tinge gangen er, som ham tilkommer, når han dem vil betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende birkefogdens ulempe deri at være.

(578)

** var skikket Jep Christensen i Glibstrup og havde stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged i Lønborg birk, og Peder Hansen, birkeskriver der sst, for de til Lønborg birketing har annammet en kontrakt og forligelse mål af ham, som skulle være gjort imellem Laurits Nielsen i Bøl og ham om nogen trætte, dem imellem været har, hvilken kontrakt de skulle have villet indføre i en tingsvidne, som Christen Pedersen selv udstedt har, sig selv til behjælpning og befrielse, og da udover forholder ham samme kontrakt, så han den ikke kan bekomme: så og efterdi Jep Christensen og Laurits Christensen samme kontrakt for ting og dom har indrømmet, og straks tingsvidne findes efter taget, som loven formår så stærk at være, at der ej må lov mod gives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakts vidne at sige eller magtesløs dømme.

(579)

** var skikket Jep Christensen i Glibstrup på sin hustru Anne Gienstigsdatters vegne og havde stævnet Christen Pedersen i Vostrup for et tingsvidne, som skulle være indskrevet i tingbogen 21/9 1619, anlangende 21 daler, som hun skulle have udlagt for ting og dom for de to vold, som Peder Hansen havde ladet hendes mand oversværge, for han skulle have taget en dom fra ham og skudt hans far imod en kiste, endog han det hårdelig benægter ved sin salighed, at han aldrig skal have taget nogen dom fra ham, men skulle have betalt ham den, før han fik den af ham: så og efterdi Jep Christensen ikke beviser sig eller sin hustru på fersk fod, efter sådan vidner skulle være ganget, dem lovlig at have æsket og fordret, og de da dem skulle være forholdt, hvormed de kunne være forurettet, kunne vi ikke kende fogdens ulempe deri at være.

(580)

** var skikket hr Knud Nielsen i Gadbjerg og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 10/4 sidst forleden dømt har imellem hr Knud Nielsen og Jep Olufsen i Gødsbøl og Jep Keldsen i Åst, kirkeværger i Lindeballe kirke, anlangende at hr Knud Nielsen ikke skulle have ydet ham kirkens anpart korntiende til ret tilbørlig tid af år 1624, og derfor skulle have dømt ham fra sin fæste, uanseet hr Knud Nielsen ikke skal være Lindeballe kirkeværger noget skyldig af kirkens afgift tiende år 1624: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(581)

** var skikket Christen Villadsen, barnfødt i Holstebro, og havde stævnet Niels Andersen, byfoged i Lemvig for nogen delsvidner, rygte og tidende afgår, ham at skulle have forhvervet og forhvervet lade over Christen Villadsen til Lemvig byting og her til landsting, dog han ikke ved sig at være ham noget pligtig, ej heller nogen ulov at have beganget: så og efterdi ikke bevises Christen Villadsen nogen sværgen eller banden på tinge at have brugt, hvorfor han burde at rette, og han dog for tre marks bøder er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Villadsen af den dele kvit at være.

** var skikket Christen Villadsen, barnfødt i Holstebro, og havde stævnet Niels Andersen, byfoged i Lemvig, og Jens Svendsen Bjerregård, borger sst, for de skal have ladet ham vold oversværge til Lemvig byting, endog han ved sig ingen uret at have gjort eller brudt, for hvilke han med rette burde nogen vold at oversværges: da efterdi med synsvidne bevises, Jens Svendsen at have haft sår og skade, og bemeldte synsmænd ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi ikke i sagen at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og siden gå om hvis ret er.

(582)

22/10 1625.

** var skikket velb Christen Lange til Hesselmed hans visse bud Tøste Matiasen i Skødstrup og havde stævnet velb Jørgen Munk til Højgård for 800 specie rigsdaler med dobbelt rente og skadegæld, han for ham til velb fru Helvig Rantzau i Kiel udlagt og betalt har, hvilken gæld Jørgen Munk skal være af KM og Danmark riges råd tildømt Christen Lange skadesløs at betale, formener derfor at han burde at have indvisning i hans gods og løsøre: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden lovligen at læses.

(583)

5/11 1625.

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb Frederik Munk til Højgård for 300 sletdaler med sin efterstående rente og skadegæld, og 14 skæpper humle, han er ham skyldig bleven af Højgårds avling efter gode mænds taksering og afsigelse, hvilken taksering Frederik Munk ikke har fuld gjort og betalt, som det sig burde, men Jens Bertelsen det ved dom til Nørvang herreds ting såvel som og til Tørrild herreds ting har været forårsaget at måttet udfordre, og eftersom han der har bekommet endelig dom, Frederik Munk samme gæld at betale eller og at gøre udlæg, mener derfor Frederik Munk forpligtet at være ham samme 300 sletdaler at betale, eller og at have indvisning i hans løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds forseglede brev, som indeholder dem efter KM missive og befaling at have sat og takseret samme avl på Højgård, og Frederik Munk en del deraf til herredsting har udlagt og med pending for sig rettet, han og nu her i dag ved sin fuldmægtig tilbyder for resten i jordegods at ville gøre udlæg og i så måder selv gælden vedgår, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom da ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig resten af fornævnte avling til Jens Bertelsen at betale, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Erik Krabbe til Søndersthoved, som Jens Bertelsen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med kongens foged drage for Frederik Munks gård og der udæske fyldest af hans løsøre, gøres dem der ikke udlæg, da bemeldte opbudne gods rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jens Bertelsen i andet Frederik Munks gods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for samme rest efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(586)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård og efter KM oprejsnings brev havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred om hærværk at sværge over Tomas Jensen i Skovsbøl med sine medfølgere for fornævnte gård Skovsbøl, de bruger og besidder imod dom og udvisning. så fremlagde Erik Bille efterskrevne vidne af Nørvang herreds ting 6/4 sidst forgangen år, som indeholder Visti Jensen i Vesterlund og hans medbrødre synsmænd at have kundgjort, at 24/3 sidst forleden da synede de den store brøstfældighed, som fandtes på Skovsbøl: derefter gjorde de syv af sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Tomas Jensen hærværk over, disligeste gjorde Tomas Jensen efter fornævnte fylding selv sin ed og svor sig for samme hærværk kvit.

(589)

** var skikket velb Frederik Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Tryggevælde, hans visse bud Christoffer Luloff, foged på Borrisskov, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom, han skal have sig tiltagen til fornævnte herredsting 204 sidst forleden at dømme og afsige imellem Frederik Reedtz og velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, anlangende en mark landgilde af tre mænd, som boer på Nørklit, ved navn Niels Jespersen, Peder Tøgersen og Christen Nielsen, at skulle årligt udgive samme mark landgilde til Frederik Reedtz, hvilken landgilde de ikke har udgivet af Fjand grønne, som de burde at gøre, og Christen Madsen har senteret sin dom således, at han ikke vidste sig dommer i den sag at være: så og efterdi fornævnte herredsfoged burde udtrykkeligen have omkendt, hvilke af de interesserede fornævnte ---- bør at efterfølge efter de dokumenter, for ham har været i rette lagt, da bør denne hans dom at være, som den udømt var, og når sagen for ham lovligen igen bliver indkaldt, da deri endeligen parterne imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(592)

** var skikket velb Jørgen Skram til Fruergård hans visse bud Jørgen Jørgensen i Døvelmose og havde stævnet Christen Pedersen i Odderskær og hans medbrødre kirkenævninger i Borris sogn, for de har svoret Anne Pedersdatter i Døvelmose kirkenævn oversvoret, mente samme deres ed og tov burde ved magt at blive: så og efterdi Peder Nielsen og hans medbrødre vidnesbyrd har vidnet efter rygte og tidende, og tilmed i deres egen sag, og ikke samme deres vidner med andre uvildige vidner bestyrkes, det Anne Pedersdatter skulle have været med dem i nogen trætte eller lovet dem ondt, som dem efter hendes løfte på liv, gods eller velfærd skulle være hændt og vederfaret, forbemeldte Jacob Skram såvel som og Niels Degn, Jens Sørensen og Jørgen Jørgensen deres sigtelser og findes på en misdæders bekendelse (hvis ord og mundheld efter recessen ikke stå til troende) at være funderet, og ikke med andre nøjagtige vidner bevist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, bekendelser og sigtelser, ej heller den nævnings ed, derefter svoret er, at må komme Anne Pedersdatter på hendes liv eller ære til nogen forhindring, førend hende anderledes overbevises kan.

(599)

** var skikket hr Knud Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 10/9 sidst forleden dømt har imellem hr Knud Nielsen og Jep Olufsen i Gødsbøl og Jep Keldsen i Åst, kirkeværger til Lindeballe kirke, anlangende at hr Knud Nielsen ikke skulle have ydet ham kirkens anpart korntiende til rette tilbørlig tid af år 1624, og derfor skulle have dømt fra sit fæste, uanseet hr Knud Nielsen ikke skulle være Lindeballe kirkeværger noget skyldig af kirkens afgift tiende af år 1624 uden to skæpper rug til Jep Olufsen, som han tit og ofte har tilbudt ham: så og efterdi hr Knud Nielsen selv i sin egen stævning vedgår og bekender, det han til bemeldte kirkeværger rester og tilbage står med en del af den afgift tiender, han for anno 1624 skulle udrede, så deraf forfares samme afgift ikke til sin rette tid at være udkommet, og herredsfogden fordi ved endelig dom, efter to forrige uendelige domme, har dømt hans fæste på samme tiende at være forbrudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(600)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Jep Christensen i Glibstrup og havde stævnet velb Jørgen Munk til Højgård for en summa penning, som er 2280 rigsdaler in specie med deres rente, som Hans Lange har godsagt med en anden god mand for Jørgen Munk til velb Adolf Frederik Rantzau til Seekamp 1622, og da for Jørgen Munks forsømmelse måtte indfri hans hovedbrev med dobbelt rente skadegæld: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(601)

** var skikket Mads Lauritsen Thybo i Ålborg hans visse bud Mourids Lauritsen i Viborg og havde stævnet Morten Christensen i Ansager for et vidne, udganget til Østerherreds ting 3/5 1624, han imod Mads Lauritsen til fornævnte ting kort tid forleden i rette båret har, da han havde tiltale til ham for nogen gæld, Morten Christensens salig bror Tomas Christensen ham skyldig var efter hans regnskabsbogs lydelse, og i samme vidne har Morten Christensen givet til kende, at han havde været til bemeldte ting to ting, førend vidner var gangen, og den tredje ting deri er forhvervet og afsagt arv og gæld efter sin bror Tomas Christensen, så han hverken ville arve eller kendes gæld efter ham at betale, og ikke de otte mænd, som samme vidne har vidnet, i deres vidne har indført, at Morten Christensen selv personlig har været der til tinget i tredje ting, som brugelig og sædvanlig er, men samme vidne på ingen sandfærdig grund andet end efter sin egne ord at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi med tingsvidne bevises, Morten Christensen for ting og dom at have sig afsagt arv og gæld efter sin salig bror, Tomas Christensen, og ikke derimod bevislig gøres det han sig med noget sin salig brors gods skulle befattet, eller noget deraf i nogen måde forrykket, eller sig tilvendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afsigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(602)

** var skikket Hans Sørensen i Bolkær hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde stævnet Christen Nielsen i Søgård for et vidne, han til Vesterherreds ting med Niels Sørensen i Vittarp vidnet har, formeldende det Christen Nielsen i Søgård for tingsdom lod læse og påskrive en afkald, anlangende, at Hans Sørensen i Vittarp har gjort Christen Nielsen afkald på hans søster Else Sørensdatters vegne, fornævnte afkald der af fornævnte ting 4/2 1609 udganget, at den næste tingdag, eftersom fornævnte afkald blev gjort der til fornævnte ting om lørdagen, da antvortede Christen Nielsen Hans Sørensen hans søsters penning og gode i Lund præstegård, hvilken hans vidne han beskylder at være vidnet ved otte lovfaste dannemænd deres vidne, som har været otte tinghørere 4/2 1609 på Vesterherreds ting, som formelder det Christen Nielsen antvortet Hans Sørensen hans søster Else Sørensdatter hendes penning og gæld fra sig på Vesterherreds ting 4/2, hvilket hans vidne han formener usandfærdig at være, og burde derfor at straffes som vedbør. disligeste havde stævnet Niels Sørensen, født i Vittarp, med samme vidne, som det forhvervet har. så mødte Niels Sørensen og afstod samme vidne: da efter sådan lejlighed bør den ingen magt at have.

(603)

** var skikket Christen Pedersen i Dueholm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet i rette stævne Laurits Vistisen i Borbjerggård og Lauge Vistisen sst for et vidne, de til Hjerm herreds ting nogen tid siden vidnet har, anlangende en skifte, som de skulle have overværet i neder Kilsmark imellem Jep Christensen sst, Niels Christensen og deres mor Anne Nielsdatter i Kilsmark, formener samme deres vidne ikke at være vidnet på nogen visse år, dag eller tid, men skulle være vidnet efter en død menneske, mener dem ikke heller at have vidnet, hvor meget enhver kunne tilkomme, tilmed stillet deres vidne i tvivl: da efterdi samme sag findes først i seks uger og siden i 14 dage, som er til i dag, at være optagen, og ikke fornævnte folk nu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse herimod at gøre efter opsættelsens indhold, vi og ikke heller imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, bænkebrev og dom, hid kaldt er, magtesløs at være, og ikke komme Christen Pedersen til nogen forhindring.

(604)

** var skikket Niels Sørensen, født i Vittarp, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, foged til Kærgård birketing, for han 6/5 sidst forleden skal have tildømt Niels Sørensen sit brev fra hans bror Hans Sørensen i Bolkær at indløse med gode fuldgørende daler til 33 lybske skilling, uanseet det for ham skulle være bevist, Niels Sørensen en part af samme penning at have betalt. så blev fremlagt Søren Nielsen og Niels Sørensens efterskrevne brev, hvori de kendes sig skyldig at være Hans Sørensen i Vittarp på hans søster Else Sørensdatters vegne 47 daler af de penning, hun er arveligt tilfaldet efter hendes salig forældre: så og efterdi Søren Nielsen og Niels Sørensen deres udgivne brev, de på 47 daler med dis rente udgivet har, bepligter hver daler til 32 skilling efter KM brev, som da gik, og fogden dog har tildømt dem deres brev med gode fuldgørende daler at indløse, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, men magtesløs at være.

(607)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Jens Jørgensen, tjenende sst, og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 8/10 sidst forleden har dømt imellem ham og Mads Hansen, borger i Ribe, i hvilken hans dom han ikke skulle have villet agtet eller anseet, det køb og skøde var dømt tilbage, og dog dømt Mads Hansen til pendingen i sit værd: så efterdi herredsfogden i sin dom har tildømt ejendommen Frederik Munk at efterfølge, og pengene straks at følge Mads Hansen, og derefter i sin sentens indført, at dersom Frederik Munk ikke straks vil betale Mads Hansen, da ejendommen Mads Hansen at efterfølge, indtil han lovlig blev udfriet, og i så måder selv lagt sin dom i tvivl, og ikke endelig sluttet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, hvem samme gods bør at følge, og hvilken pengene bør at annamme, som det sig bør.

(608)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Jens Jørgensen, tjenende sst, og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 8/10 sidst forleden har dømt imellem ham og Baldser Braband, borger i Kolding, i hvilken hans dom han ikke skulle have villet agtet eller anseet, det køb og skøde var dømt tilbage, og dog dømt Baldser Braband til pendingen i sit værd: så og efterdi herredsfogden i sin dom har tildømt ejendommen Frederik Munk at efterfølge, og pengene straks at følge Baldser Braband, og derefter i sin sentens indført, at dersom Frederik Munk ikke straks vil betale Baldser Braband, da ejendommen Baldser Braband at efterfølge, og i så måder selv lagt sin dom i tvivl, og ikke endelig sluttet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, hvem samme gods bør at følge, og hvilken pengene bør at annamme, som det sig bør.

(609)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Jens Jørgensen, tjenende sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb fru Sofie Below til Fårup for et købebrev, som hun ved hendes fuldmægtig Mads Christensen i Keldkær på Tørrild herreds ting 1/10 havde ladet læse og påskrive og lægge i rette mod ham, som Mads Hansen, borger i Ribe, til hende skal have udgivet på Kvak mølle samt to enge, som han ved gode mænd har været indvist i, hvilket samme købebrev, han formente, imod KM forordning, rigens ret og landstings dom såvel som imod lov og ret at være gjort og udgivet som hjemgjort, og burde magtesløs at være: så og efterdi det befindes, Mads Hansen at være en bosiddende borger i Ribe, og hans brev der findes at være dateret og udgivet, og vi ikke over de Riber deres breve er dommere, da hvem påskader indkalder sig samme hans brev for sin tilbørlig dommer og da gå om hvis ret er.

(610)

** var skikket Jørgen Lauritsen i Nebel hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde stævnet Maren Jeppes og hendes søn Peder Jepsen, dernæst hendes svogre Niels Knudsen sst og Morten Sørensen i Lønne for en dom, da lader dem af berømme her til landstinget at skulle have ladet forhverve, anlangende nogen gældsbreve, som salig Jep Nielsen af Nebel skulle have givet og gjort salig Jens Jørgensen af Nebel, og amme gældsbreve skulle være magtesløs dømt, mener samme uendelige dom burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere eller ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men hovedsagen opsatte vi til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå om hvis ret er, og delen imidlertid ikke at komme fornævnte folk til nogen forhindring

(611)

19/11 1625.

** var skikket Jens Tomasen i Vinding og havde stævnet Anne Jepsdatter, Poul Sørensens hustru, og Jens Jensen sst for et vidne, de til Holman herreds ting 19/9 sidst forleden vidnet har, anlangende de den dag 14 dage var gangen på Vinding mark at lede efter nogen får, da skulle Jens Tomasen have kommen gangende på Eskholts ager og da skulle have haft et bidsel om sin arm og et spyd i hans hånd, og det spyd skulle have været Poul Sørensens, hvilket deres vidne han straks på tinge ved sin højeste ed og oprakte fingre skulle have benægtet: så og efterdi det befindes Anne Jepsdatter og Jens Jensen vidnesbyrd at være vildige, Poul Sørensens egen hustru og dreng, de og selv har stillet deres vidne i tvivl og ikke vidnet endelig, så Poul Sørensens klage ikke lovlig med uvildige vidner er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og klage så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(612)

** var skikket Poul Sørensen i Svinholt og havde stævnet Jens Sørensen i Vinding, Kirsten Lauritsdatter i Vejle og Maren Jepsdatter i Vinding for et vidne, de 26/9 sidst forgangen til Holman herreds ting vidnet har, anlangende at 5/9 sidst forleden da Jens Tomasen og Poul Sørensen havde været i slagsmål sammen ved den dybe grob i Vinding skov, da skulle Jens Tomasen have fulgtes med Jens Sørensen til Vejle til bartskær, og Jens Sørensen da hverken at have seet eller fornemmet, at Jens Tomasen havde noget af det gods hos sig, som Poul Sørensens vidnesfolk på mandag tilforn vidnet, formente at samme vidne et sankevidne og bagvidne at være: så og efterdi Anne Jepsdatter og Jens Jensen, som først i sagen vidnet har, ikke befindes navnlig at have fået nogen varsel for Jens Sørensen og hans medfølgeres vidne, de siden derimod vidnet har, så de kunne vist dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sidste vidne så lovlig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(614)

** var skikket Mads Jensen Dons, borger i Kolding, på Anne Hansdatter sst hendes vegne hans visse bud Tomas Hansen i Svinholt og havde stævnet Mads Sørensen i Vinding, Jens Bull og Jens Clausen sst for et vidne, de 7/11 sidst forleden til Holman herreds ting vidnet har, anlangende dem at have været i Jens Clausens hus i Vinding næste lørdag efter sankt mikkels dag 1624 og da seet og hørt, at Mads Hansen, som døde i Vinding, gav hans brordatter Bodil Nielsdatter, som er Jens Lauritsens steddatter, en sorthvid ko, som var hos hans søster i Vejle, endog der ingen af salig Mads Hansens søskende eller arvinger skulle have vidst noget deraf, førend salig Mads Hansen ved døden er afgangen, formener samme vidne at være vidnet på en død mand og lang tid efter, han ved døden er afgangen: så og efterdi Mads Sørensen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, men næsten år og dag efter, sådan gave skulle være sket, de og tilmed har vidnet på en død mand, og ikke i hans levende live og velmagt, da han kunne have vidst dertil at svare, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(615)

** var skikket Tomas Hansen i Svinholt og havde stævnet Inger Sørensdatter i Vinding og Jens Jensen sst for et vidne, de 24/10 sidst forleden til Holman herreds ting vidnet har, anlangende at fornævnte Tomas Hansen skulle have opbrudt den kiste, som Mads Hansen havde sit gods i, med to økser, og tog nogen breve og klæder, som var Mads Hansens, deraf, hvilket deres vidne Tomas Hansen ved hans højeste ed hårdeligt benægter og formente, at samme vidne skal være vildigt, idet Inger Sørensdatter er Jens Lauritsen i Vinding hans egen søster og Jens Jensen hans søn: så og efterdi samme tingsvidne bemelder og indeholder, det Tomas Hansen selv har været til vedermåls ting, da samme tingsvidne imod ham vidnet er, og ikke har villet samme deres vidne benægte, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige eller magtesløs dømme.

(616)

** var skikket Hans Hansen i Kringlum og havde stævnet Anders Christensen i Drengsted for en dom, han 24/9 sidst forleden til Lø herreds ting dømt har, hvori han har tildømt Hans Hansen at afskaffe en kvinde, ved navn Anne Pedersdatter, af hans gård, og ham uret at have gjort og burde at stande hans husbond til rette eller derfor at lide tiltale. så mødte Anders Christensen og berettede, at Hans Hansen har indtaget Anne Pedersdatter, som han tilforn selv har beligget, til sig på fru Anne Rantzaus stavn imod hendes vilje og minde, efterdi de var så nær beslægtet, det de ikke lovligt kunne komme i ægteskab sammen, og to mænd på fru Anne Rantzaus vegne havde været i Kringlum til Hans Hansens og i Randerup til Peder Tygesen, eftersom han havde indført sin datter Anne Pedersdatter i Kringlum med kiste og seng til Hans Hansens i Kringlum, og da havde forbudt Hans Hansen at beholde Anne Pedersdatter på hendes stavn: så og efterdi med tingsvidne bevises, det fru Anne Rantzau ved to mænd har ladet Hans Hansen forbyde at holde Anne Pedersdatter hos sig på hendes stavn, men endelig hende afskaffe, efterdi de ikke var trolovet eller for slægtskabs skyld nogen ægteskab kunne tillades uden benådning, og Hans Hansen ikke slig forbud har agtet, men alligevel holdt Anne Pedersdatter hos sig på fru Anne Rantzaus stavn imod hendes minde, og Anders Christensen fordi har tildømt Hans Hansen dermed uret at have gjort og burde derfor at stande hans husbond til rette, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at imod sige.

(618)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Bertel Hansen i Aspe for en kontrakt og forligelse mål, Hans Nielsen og Bertel Hansen med hverandre her til landstinget 18/12 sidst forleden indganget har, hvori findes at Hans Nielsen skulle give Bertel Hansen 230 mark lybsk, hvilke penning Hans Nielsen på hans datter Anne Hansdatters vegne skulle udlægge i to terminer, og Bertel Hansen dem ikke har villet annamme og give rigtig kvittants derpå: da efter flere ord dem derom imellem var, udlagde Hans Nielsen nu her for retten 115 mark lybsk, som er den sidste rest, han til Bertel Hansen skulle udgive efter landstings kontrakts indehold, dateret 18/12 1624, hvilke pending Bertel Hansen nu straks til sig annammet, og Hans Nielsen derfor kvitteret og vil have ham skadesløs holden efter fornævnte kontrakts indhold.

(619)

** var skikket Jep Ulf i Havnstrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mikkel Nielsen i Tørlund for to uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at have ladet forhverve over nogen domme og deler, Jep Ulf og hans salig far til Ginding herreds ting og Hammerrum herreds ting har forhvervet over Mikkel Nielsen og Simon Bertelsen i Libjerg, anlangende hans mors arvepart i den gård, Simon Bertelsen iboer, hvilke domme han mener med vrang undervisning at være forhvervet: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid kaldt, og den da i seks uger til i dag er optagen, og ikke Mikkel Nielsen eller nogen anden nu er mødt med samme dom nogen gensigelse eller modstand derimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme magtesløs at være.

(620)

** var skikket Frands Jensen i Bjødstrup og havde stævnet Niels Knudsen, borgmester i Vejle, for en stykke enghave og humlegård for Vejle nedenfor salig Peder Brahes gård liggende, han sig tilholder efter en købebrev, som Niels Knudsen og hans hustru sig af berømmer, at de af salig Mads Nielsen til Østergård i Nærild skulle have bekommet på fornævnte ejendom, uanseet at salig Mads Nielsen ikke selv skal have bekommet nogen lovlig adkom på fornævnte ejendom eller betalt, mener fordi at hvis adkom, som Niels Knudsen eller hans hustru Ingeborg Nielskone på fornævnte ejendom af salig Mads Nielsen forhvervet har, burde magtesløs at blive, og fornævnte enghave og humlegård, så vidt som salig Knud Christoffersen var til vurderet, burde hans arving Frands Jensen at efterfølge: på begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(621)

3/12 1625.

** var skikket Niels Mikkelsen i Kongsted og havde stævnet Tomas Pog, herredsskriver i Elbo herred for en landstings dom, han antvordet fra sig på Elbo herreds ting at lade læse og påskrive, og ikke han den igen måtte bekomme, men Tomas Pog har ham den forholdt, hvormed Niels Mikkelsen formener sig at være sket stor uret: da efterdi denne sag ikke til deres værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og gå derom hvis ret er.

** var skikket Tomas Madsen Pog i Kongsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Mikkelsen i Kongsted for en uendelig dom, han her til landstinget 24/9 sidst forleden forhvervet har, anlangende Tomas Madsens skøde og adkom, han har på den gård, han påboer, sammeledes samfrænders ed og afsigt, som af lensmanden på Koldinghus med efterskrevne vederhæftige mænd skal være afsagt, og i samme hans uendelige dom skal have ladet indføre, at samfrænders afsigt skulle være sket uden hans vidskab og overværelse, og ikke de skulle have været på åstedet og i gården forsamlet, som det sig burde, hvorimod Tomas Hansen formente, han havde købt med rette arvinger til fornævnte gård, og fornævnte køb lovligen at være lovbudt og skødet, og de for deres trang fornævnte ejendom at have afhændet: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, og ikke Niels Mikkelsen samme uendelige dom nu fremlægger, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige dom magtesløs at være.

(622)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Villads Frandsen, foged på Stubbergård, og havde stævnet Anne Lauritsdatter i Lægård mølle, for hun nogen tid siden skal have sig til fordristet imod lovlig arrest og beslag at være rømt af Sevel birk for hendes faldsmål at udlægge til Knud Gyldenstjerne for beliggelse, for hvilken entvigelse hun til Sevel birketing skal være vold oversvoret, og hun siden her til landstinget skal være dømt i samme vold, og hun dog siden i så langsommelig tid ikke har villet rettet for sig, formente hun burde derfor efter recessen at fare som andre fredløse folk: så og efterdi med tingsvidne bevises, Anne Lauritsdatter at være vold oversvoret, for hun imod arrest er draget af birket, hun og ved endelig dom er dømt i samme vold, og seks ugers dag og mere siden forganget, og ikke Anne Lauritsdatter har rettet eller borgen sat, men sagen befindes her til landstinget to gange at være indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, som forskrevet står, hvilke domme stander ved deres fuldmagt og ustævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Anne Lauritsdatter at fare som andre fredløse folk.

(624)

** var skikket Peder Basse i Velling og havde stævnet Lauge Madsen i Skærup og hans medbrødre ransnævninger i Holman herred for en ed og tov, de til fornævnte herreds ting 31/10 sidst forleden gjort har, anlangende dem at have kvit svoret Lauge Ravn i Velling håndran, som Peder Basse havde ham tillyst, for en stævning, som han havde taget af Peder Basses søn Lauge Pedersens hånd og den sønder revet efter tingsvidnes indhold, mener dem samme ed at have svoret imod tingsvidne, hvilket tingsvidne her til landstinget skal være ved magt dømt. så blev velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Koldinghus, hans skrivelse fremlagt, hvori han er begærende, sagen sig nogen tid måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(626)

** var skikket Jens Lauritsen i Høstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Andersen i Overlund med flere for et vidne, de til Hjerm herreds ting 14/9 sidst forleden med Niels Christensen i Kærgård i Ulfborg sogn vidnet har, anlangende at de aldrig skulle have hørt eller dem vitterlig skulle være, at salig afgangne Christen Jensen, som boede i Dalgård, skulle have bekommet de penning af Jens Lauritsen i Hallundbæk efter hans brevs lydelse, han til fornævnte ting har æsket, og at salig Christen Jensen i Dalgård aldrig fik den søsterlod i Lundbygård, Jens Lauritsens gældsbrev om formelder. herhos fremlagde Jens Lauritsen Christen Jensens efterskrevne brev, dateret Holstebro 17/2 1602, i hvilken han bekender af ret vitterlig gæld skyldig at være Jens Lauritsen 40 gode gamle sølvdaler, som han ham pligtig var for Elise Knudsdatters lod og anpart i Lundbygård, som hun deri var arveligen tilfaldet efter hendes salig far Knud Andersen, som boede i Lundbygård: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet endelig, men selv lagt deres vidne i tvivl, tilmed og på en død mand, og imod hans eget brev og segl på samme gæld, han til Jens Lauritsen har udgivet, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør at komme Jens Lauritsen imod samme brev til nogen forhindring.

(628)

17/12 1625.

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Tomas Jensen i Skovsbøl, for han her til landstinget 8/11 sidst forleden har svoret sig selv kvit for hærværk, som Erik Bille havde ladet ham tillyse og med forfølge for fornævnte gård Skovsbøl, han bruger og besidder imod hans husbonds vilje og minde, eftersom han derfra er lovligen udvist og fradømt, og Tomas Jensen har ganget imod syv andre sandemænd og svoret sig selv kvit, som han mener imod lovlig syn, dom, udvisning såvel som imod de syv sandemænd deres ed og tov, hvorfor Erik Bille formente, Tomas Jensen dermed uret at have gjort, og samme hans enige ed burde magtesløs at være: så og efterdi med delsbrev bevislig gøres, den første af de otte mand tinghørere for bemeldte første syn, ved navn Laurits Jensen i Hover, at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre samme vidne afvidnede, og fordi i så måder til hans tre mark falden, og ikke mægtig inden tinge at sysle, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne, ej heller fornævnte dom, udviselse og syv sandemænds ed, derefter drevet og funderet er, såvel som ikke heller Tomas Jensens enige ed så lovlig og nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(633)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand på Stjernholm slot, hans visse bud Niels Christensen i Kærgård og havde stævnet Hans Nielsen, foged på Bregninggård, for en landstings dom, han skal have forhvervet på en af hans tjenere Niels Christensen i Ulfborg kærgård, lydende på kost og tæring, for han skulle have stævnet en af velb Gunde Langes tjenere til landsting og ikke givet ham sag. så blev Gunde Langes skrivelse fremlagt, hvori han er begærende, at sagen nogen tid måtte opstå: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(1)

15/1 1631.

** var skikket Jens Nielsen i Hoddeskov og havde stævnet Mads Sørensen sst og Hans Sørensen i Hodde for en vidne, de til Østerherreds ting 15/10 1629 vidnet har med deres bror Erik Sørensen i Hessel, i hvilket vidne de til deres brors hjælp og befrielse, parlament angående, har vidnet tvært imod de otte tinghørere, som på forskrevne ting 17/8 i samme år derom vidnet har: så og efterdi fornævnte to vidner, nu for os i rette lagt, befindes ikke direkte at være vidnet imod hverandre, ikke heller Mads Sørensen og Laurits Sørensens vidne for nogen usandfærdighed er underkendt, men alene ved endelig dom efter to uendelige, og ikke endnu udførlig bevises, samme tingsvidne løgnagtig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på Mads Sørensen og Laurits Sørensens deres fælding at dømme.

(3)

** var skikket Christen Frandsen i Smedegård hans visse bud Poul Jepsen i Tarm med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Ebbe Poulsen i Tarm for en voldgifts tingsvidne, han til Nørherreds ting med Christen Jepsen i Tarm, ham til behjælpning, gjort har, anlangende nogen skade Christen Jepsens datter Dorte Christensdatter skulle have bekommet af Christen Frandsens brorsøn Christen Jepsen, født i Tarm, at hun skulle have aget med ham og kommet af en vogn og stødt sin arm, uanseet Ebbe Poulsen ingen fuldmagt skulle have haft af Christen Frandsen, som er Christen Jepsens rette lovværge: så og efterdi samme voldgifts vidne, Christen Jepsens morbror Ebbe Poulsen, som han da var hos og havde sin værelse, lovligen for ting og dom er gjort, og tingsvidne efter taget, så samme afsigelse derefter er sket, og ingen anden da har kendt sig for Christen Jepsens værge at være, da kunne vi ikke kende Christen Frandsen at være mægtig på samme voldgift at tale

(5)

** var skikket Jens Pedersen Munk i Hvilsbjerg med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet salig Dorte, Peder Munks, som boede og døde i Hvilsbjerg hendes arvinger, som er Anders Munk, Niels Munk, Gertrud Pedersdatter Munk og Else Pedersdatter Munk, for to lovbuds vidner og to skøder, salig Dorte, Peder Munks, og hendes sønner Niels og Anders Munk skal have udgivet og gjort salig Hans Munk og hans hustru Maren Berentsdatter til Holman herreds ting 8/7 og 25/8 anno 1627 på nogen arvelodder i den bondegård og ejendom i Hvilsbjerg, Jens Munk er født og båren på, og er ret arving til, hvilke arvelodder skal være af fornævnte Jens Munks rette fædrene arv og eje, og ham i hans umyndige år fraskødt til stor skade og afbræk, endog ham har været nærmere til at købe og samle gårdens ejendom end Maren Berentsdatter, som dertil er en fremmed kvinde. disligeste hid stævnet salig Hans Munks arvinger, som er Maren Hansdatter og Berete Hansdatter så og Maren Berentsdatter. nu mødte hr Berent Fahlenkamp i Pjedsted og fremlagde efterskrevne skøde af Holman herreds ting 8/7 1621, som indeholder, at Dorte Jensdatter i Hvilsbjerg, salig afgangne Peder Munks efterleverske, med sin søn og rette lovværge Anders Pedersen Munk, borger i Vejle, hans samtykke afhændede fra sig og alle sine arvinger og til Hans Pedersen og hans fæstemø Maren hr Berents datter i Pjedsted og deres arvinger fjerdeparten af den bondegård Hvilsbjerg, som de da påboede, som hun med sin salig husbond Peder Munk tilfælles havde indkøbt. dernæst fremlagde et andet skøde af fornævnte ting 26/2 samme år, Niels Munk Pedersen at have afhændet fra sig og sind arvinger og til Hans Munk i Hvilsbjerg og alle sine arvinger al den lod, som ham var arveligt tilfaldet efter sin salig far Peder Munk i den bondegård Hvilsbjerg, han da påboede, og berettede hr Berent Fahlenkamp, at salig Hans Munk i den forleden fejdetid i hans egen hus ynkeligen af fjenderne blev ihjel skudt, og samme lovbudsvidner med flere hans breve da af fjenderne er blevet opbrændt og ødt, såvel som hans ganske boskab spoleret og forkommet, hvis der i huset fandtes, endog bemeldte to skøder på den tid med noget andet hans gods var forsendt udenlands, så de derfor blev beholden, tingbøgerne og i samme ufredstid er heden vendt, så lovbuds vidnerne ikke deraf kunne bekommes: så og efterdi Niels Munk og Dorte Jensdatter med hendes lovværges samtykke samme to skøder lovligen for ting og dom har gjort, og endog hvis lovbuds vidner tilforn gangen var i denne forleden farlig fejdetid, der Hans Munk er blevet ihjel skudt, og hans hus spoleret af krigsfolk, og hans gods ødt og forkommet, så indeholder dog samme skøder, godset tilforn tre samfulde ting til fædrene og mødrene slægt efter loven at have været lovbudt, og ikke Jens Munk i nogen måder beviser, det Niels Munk eller Dorte Jensdatter videre i samme bondegods skal have solgt eller afhændet, end de selv tilhørte og var berettiget at kunne afhænde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme to skøder, hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(8)

** var skikket Simon Christensen i Hoddeskov hans visse bud Christen Smed i Hulvig og havde stævnet Jens Nielsen og hans hustru Anne Jenskone i Hoddeskov for nogen uendelige landstings domme, han lader sig af berømme fornævnte Jens Nielsen skulle have forhvervet, at han skulle være tildømt så god en medgift af den fælles bohave, som Jens Nielsen havde bekommet med hans hustru, der hun er kommet af Hoddeskov og til Ude, af fælles bo, og hvis uendelige domme, han forhvervet har, burde magtesløs at være og ikke komme ham til hinder eller skade på hans medgift, efterdi de begge skal være lige rige i fællig, og fornævnte Anne Pedersdatter skal have arvet hendes far, da burde Simon Christensen at arve sin mor Kirsten Pedersdatter, og Simon Christensens gods har altid været der i fællig og holden gården ved magt, både førend Jens Nielsen og hans hustru er dragen til Ude og til salig Peder Olufsens gård i Hoddeskov igen, og da dem at være draget i uskiftet gods og gode: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og dernæst nu her for retten voldgav Christen Smed og Jens Nielsen samme tvistige sag og trætte på fire dannemænd, Jens Nielsen på sin side til betroet Visti Lauritsen i Bindesbøl og Mads Madsen i Hodde, og Christen Smed på Simon Christensens vegne tilnævnte Christen Olufsen i Yderik og Knud Jensen i Hulvig, vi og dertil har dem tillagt hr Hans Sørensen i Ølgod, hvilke fem dannemænd forinden mourits dag samme tvistige parter til visse tid og sted for dem skal beskedige, og da have fuldmagt dem om al samme deres tvist og trætte til endelig ende at imellem sige, og hvad bemeldte fem mænd, samtlige eller de fleste, deri sigende og gørende vorder, skal stande for fulde, og af parterne upåtalt i alle måder.

(9)

** var skikket Mads Sørensen i Hoddeskov og havde stævnet Jens Nielsen sst for nogen deler, han lader sig af berømme, at han på sine egne og menige Hoddeskov mænd deres vegne skal have over Mads Sørensen forhvervet til Østerherreds ting nogen kort tid forleden, anlangende en hjorddreng, fornævnte Hoddeskov mænd ville med magt, at Mads Sørensen skulle lade vogte sit kvæg, og fornævnte mænd ikke ville sige god for samme hjorddreng, at han samme Mads Sørensens kreatur skulle forvare og vogte, som det sig burde: da efter flere ord dem derom imellem var, lovede Mads Sørensen nu her for retten, det han efter deres vide og vedtægts indhold skal holde samme hyrdedreng med de andre bymænd, og dermed afstod Jens Nielsen samme dele, så den fordi ikke videre skal komme Mads Sørensen til hinder eller skade.

(10)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Christen Smed i Hulvig og havde stævnet Salmand Skrædder i Fruerlund med flere for et vidne, de på hans tjener Niels Poulsen ved Horne kirke og hans hustru vidnet har til Østerherreds ting 10/5 næst forleden, at han skulle have bekendt for dem, at der skulle nogen gange have ligget en karl til hans og hørt, at han skulle have noget at skringle med i en pung, som han syntes skulle have været af en kalk og disk, hvilke han højligen benægter aldrig de ord at have haft, disligeste Niels Hansen i Asp med flere for et vidne, de til fornævnte ting 24/5 sidst forleden vidnet har, at hans hustru Maren Nielskone skulle i nogle år været berygtet for trolddom og skulle have bekommet noget af en messesærk og en hagel: efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilken fornævnte vidner er magtesløs fundet, og ikke at komme Niels Poulsen og hans hustru på deres gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes påskrevet lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte mænd og folk har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Christen Hansen Smed på Hans Langes vegne har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være, og ikke komme Niels Poulsen og hans hustru på deres gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(12)

** var skikket hr Hans Sørensen, Guds ords tjener til Ølgod og Strellev kirker, og havde stævnet Jep Jensen i Glibstrup og hans medbrødre nævninger i Nørherred for gårdfred, de en af hr Hanses tjenere, ved navn Peder Nielsen i Nørtarp, 9/9 sidst forleden på Nørherreds ting skal have oversvoret efter en usandfærdig sigtelse, uanseet ikke for dem skulle være bevist, Peder Nielsen at have været i Topgård samme dag eller at have slået Inger Christens eller gjort hende sår eller skade, hvorfor han formener samme nævnings ed burde magtesløs at være: så og efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilken samme nævnings ed er magtesløs fundet indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes påskrevet lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte nævninger samt Jens Lauritsen og Laurits Jensen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor hr Hans Sørensen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme nævnings ed magtesløs at være.

(13)

** var skikket Henrik Laugesen i Bredstrup og havde stævnet Niels Ravn i Velling for en dom, han har forhvervet til Elbo herreds ting 23/11, som i sin hovedmening skulle formelde, Hans Jensen i Søholm, herredsfoged i fornævnte herred da at have tildømt Henrik Laugesens far Lauge Pedersen Borre, at han skulle lide dele og tiltale for den skøde, han har gjort Niels Ravn, som skulle i nogen punkter være magtesløs dømt, hvilket Henrik Laugesen formener, sin far ikke at være årsag i, men hvis han har skødt Niels Ravn og nu kunne være ham fravidnet, og mente Niels Ravn selv skal være næst årsag deri, idet han har selv haft Lauge Pedersen i dele: så og efterdi herredsfogden selv i hans dom tilstår, det Lauge Pedersen ikke var mødt sig at erklære, eller nogen ham at undskylde, og han dog har dømt endelig, kunne vi ikke kende den hans dom så noksom, at der bør nogen magt at have.

(14)

** var skikket Niels Ravn i Velling og havde stævnet Lauge Pedersen i Bredstrup for en uendelig dom, han her til landstinget kort forleden forhvervet har, hvori han skal have fanget magtesløs gjort nogen deler, som ham, efter hans egne udgivne håndskrifter og forpligter, skal være overdrevet til Elbo herreds ting, samme sine forpligter og håndskrifter, lydende ham og hans arvinger i alle måder skadesløs at holde, hvilke sine forpligter han med sin underfundighed agtede sig at ville kvit blive. herhos fremlagde Niels Ravn efterskrevne brev sålydende, kendes jeg Lauge Pedersen i Bredstrup mig af ret vitterlig gæld pligtig er min hustrufar Lauge Ravn i Velling ti gode enkende sølvdaler, actum Velling 2/7 1618: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Lauge Pedersen for tingsdom såvel som i hans udgivne brev har til forpligtet sig samme penning og havre til Niels Ravn og hans far at betale, eller stande for høring, når påæskes, uden varsel eller undskyldning, og ikke bevises ham samme hans forpligt og brev at have efterkommet, og fordi derefter er delt blevet, da ved vi ikke Lauge Pedersen af samme dele at kvit dømme, førend han for hvis, derpå rester, retter for sig, som det sig bør.

(15)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen i Vinkel og havde stævnet Christen Nielsen i Lydbæk og Christen Rasmussen i Gammelby, som er præstens medhjælpere i Torsted for en vidne, de til Hind herreds ting 5/8 sidst forgangen år vidnet har, efter en landstings stævning, som deres sognepræst hr Jacob Sørensen dem har forhvervet, bemeldende dem af hr Jacob at være udvist til Christen Vilsen, som boede i Brendgård, om en kvinde, ved navn Anne Lauritsdatter, Christen Vilsen tilforn havde besovet, og de da at have vidnet, at de 25/7 skulle mundtlig have talt med Christen Vilsen på Torsted kirkegård og begærede, at han ville skille sig af med samme kvinde, da svarede Christen Vilsen dem, jeg vil have hende i mit gavn og arbejde, når jeg lyster, og ingen spørger der ad: så og efterdi Christen Nielsen og Christen Rasmussen 5/8 forleden til Hind herreds ting udførlig har vidnet, det de den søndag otte dage tilforn (som indfaldt 25/7) skulle efter deres sognepræst hr Jacob Sørensens befaling talt med Christen Vilsen på Torsted kirkegård, og derimod med sognepræsten i nør Nissum og sognemændene der sst deres kundskab og vidner bevises, det Christen Vilsen den dag var i nør Nissum kirke, som er nogen mils vej fra Torsted, så Christen Vilsen fordi ikke den dag kunne været på Torsted kirkegård, som fornævnte to mænd har om vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Christen Nielsen og Christen Rasmussen deres vidne så sandfærdig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(18)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen i Vinkel og havde stævnet Anders Pedersen Eisen, borger i Lemvig, for et brev og segl, Peder Hansen på Tøving ham skulle have udgivet 22/9 1629, da han med flere af kejserens soldater var indkvarteret til Anders Pedersens i Lemvig, angående hvis af Anders Pedersens boskab midlertid blev afhændet: så og efterdi Peder Hansen nu her for retten samme brev har viet falskeligen i datum at være raderet, og derfor Anders Pedersen sigtet, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at dømme, førend Anders Pedersen sig imod samme sigtelse selv tolvte forværger, efter ham lovsdag bliver forlagt, som det sig bør.

(20)

** var skikket Jacob Tomasen, borger i Lemvig, hans visse bud Poul Offersen i Agerskov og havde stævnet Christen Jepsen sst for en bænke registrering, som han skulle have ladet gøre i Jacob Tomasens formand Jens Jepsens gård og bo i Lemvig, og i samme registrering ladet indskrive hans hustru Maren Madsdatter for at skulle blive Christen Jepsen skyldig 70 daler, hvilket Maren Madsdatter højligen ved sin Gud og salighed benægter sig ingen pending til Christen Jepsen at have udlovet. så blev fremlagt efterskrevne skiftebrev, hvori Simon Christensen med flere rådmænd og borgere i Lemvig gør vitterligt, at de 19/2 1626 var over registrering, vurdering og skifte i Maren Madsdatter hendes salig mand Jens Jepsen bo såvel som i salig Jep Jensens efterladende gård og løsøre imellem Maren Madsdatter med hendes bror Niels Madsen i Østergård i Thy på den ene side og hendes salig mand Jens Jepsens arvinger, som er Christen Jepsen, borger i Lemvig, på hans egne og hans mor Maren Sørensdatter, salig Jep Jensens, hendes vegne, som han er værge for, så og Søren Jepsen, borger sst, på hans hustru Birte Jepsdatters vegne på den anden side: så og efterdi vi befinder samme skiftebrev og registrering til trønding dag efter salig Jens Jepsen i boen lovligen, i borgmestre og rådmænd såvel som byfogden og andre dannemænd deres overværelse, at være sket og gjort, og Christen Jepsen såvel som Maren Madsdatters bror Niels Madsen på hendes vegne, eftersom han ud af sig selv har været ombedt samme skiftebrev har med underskrevet, arvingerne og straks en part af godset til dem har annammet, og samme skiftebrev indeholder. Maren Madsdatter at være bleven skyldig Christen Jepsen, hans mor og svoger 70 daler, og dermed skulle hun beholde al den gård og ejendom, salig Jens Jepsen tilhørte, og ikke bevises Maren Madsdatter samme penning til hendes medarvinger at have erlagt og betalt, så hendes husbond og hun fordi af borgmestre og råd er tildømt samme penning til Christen Jepsen at udgive eller derfor at lide tiltale, og Jacob Tomasen derefter er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skiftebrev og registrering såvel som den dom, derpå funderet er, at sige, ej heller Jacob Tomasen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(25)

** var skikket Karl Hansen i Sædding og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, birkefoged til Kærgård birketing, for en dom, han til fornævnte ting 12/11 sidst forleden dømt har imellem Jacob Clausen, borger i Varde, og Karl Hansen, anlangende 216 daler, han på sin hustru Lisbet Simonsdatters vegne skulle være Jacob Clausen skyldig bleven, formedelst hun en gældsbrev på en summa penning, hendes salig husbond Tomas Barfoed til Jacob Clausen skal have udgivet, med ham at skulle have underskrevet, i hvilken dom Christen Gregersen skal have afsagt, at Karl Hansen burde at efterkomme hans hustrus efterskrevne brev: så og efterdi for herredsfogden såvel som her for os er i rette lagt Tomas Barfoed og Lisbet Simonsdatters underskrevne brev, som de til Jacob Clausen på 216 daler udgivet har, og bepligter dem eller deres arvinger alle for én og én for alle til ham at betale, så herredsfogden fordi har tildømt Karl Hansen og hans hustru Lisbet Simonsdatter samme brev til Jacob Clausen inden 15 dage at betale eller derfor have udsætning af deres bo og gods, da ved vi ikke den hans dom at imod sige eller magtesløs dømme.

(27)

** var skikket Niels Nielsen i Bækhus og havde stævnet Niels Graversen i Vittarp, for han den næste torsdag for pinsedag 1629 forleden da huggede ham i hans højre arm med en skarp tørvespade, som han stod og vidste sig ingen fare af ham, formener samme værge et ulovligt værge at være, som ikke nogen ærlig karl vel anstår at hugge og lemlæste en anden: da efter flere ord dem imellem var, blev Niels Graversen og Niels Nielsen med sammenlagte hænder nu her for retten venlig og vel forligt og fordragen, så at Niels Graversen på sine egne og sin søn Gravers Nielsens vegne skal give Niels Nielsen 10 sletdaler, inden påske først kommende at betale, og dermed skal af samme sag og trætte om deres parlamenter og bordag aldeles være nederlagt og ikke på enten sider at oprippes eller påtales i nogen måde.

(28)

** var skikket Christen Jensen i Gesing på sine egne og på Joen Hansen med flere deres vegne og havde stævnet Joen Terkildsen i Brøndum, for en dele, han dem i ---- har, anlangende nogen regnskab, han skulle have haft med dem i kejserens tid, uanseet han ikke har udlagt mere som hans egen part: så og efterdi der tvistes i samme sag, og ingen dom deri er udgangen, og Christen Jensen og hans medbrødre dog er før delt bleven, da finder vi dem af den dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christoffer Hansen, ridefoged der sst, og fremlagde efterskrevne opbydelse, indeholdende det Ulrik Sandberg på KM vegne og efter hans befaling her til landstinget at have ladet opbyde det gods, som afgangne Christen Hansen til Nørgård KM skænket og givet har, og i Lundenæs len liggende er, om nogen adelspersoner det begærer at købe og til forhandle for en billig pris, som det af gode mænd kan blive sat og takseret, og nu her i dag anden gang opbød Christoffer Hansen samme gods.

(29)

** var skikket Peder Jensen i Skarrild og havde stævnet Oluf Christensen i Ronum for en dele, han lader sig af berømme, han nogen tid siden til Hammerum herreds ting over ham forhvervet har, anlangende nogen kirketiende, Peder Jensen skulle reste med til ham at udgive på Skarrild kirkes vegne, uanseet ikke skal kan bevises, Peder Jensen skal reste med tiende til ham eller fornævnte kirke. så mødte Oluf Christensen med samme delsbrev af Hammerum herreds ting 18/7 1629, bemeldende Christen Lauritsen i Ronum på sin fars vegne iblandt andet at have ladet fordele Peder Beg for rug 4 skæpper: så og efterdi der tvistes om Peder Jensen er pligtig samme rug at betale eller ej, og ikke nogen dom tilforn til Hjemtinget derom er udganget, men Peder Jensen dog før er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Jensen af den dele kvit at være.

(30)

** var skikket Laurits Madsen i Skave og havde stævnet Søren Poulsen i Hedegård for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, han kort tid forleden her til landstinget skal have forhvervet, hvori han skal have fået en uendelig landstings dom magtesløs dømt, som Laurits Madsen tilforn har forhvervet, anlangende en stolestand i Borbjerg kirke, som de omtrætter: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi hr Mogens Sørensen med syv af sognemændene har gjort deres afsigelse og udlagt Laurits Madsen hans stolestand i kirken, eftersom dem syntes bekvemmeligt, da ved vi ikke den deres udviselse at imod sige eller magtesløs dømme.

(31)

** var skikket Jep Jepsen i Ovnbøl og havde stævnet Søren Christensen i Dejgård og Karen Sørens i Stundsig med hendes lovværge for et vidne, de til Østerherreds ting 31/5 vidnet har, at de skulle have hos været i Dejgård henved fem år forleden og der seet, at salig Christen Lauritsen, som er barnfødt i Lervad, skulle lånt Jep Jepsen 13 rigsdaler, som Jep Jepsen skulle have lovet at betale ham skadesløs: så og efterdi Jep Jepsen ved sin ed benægter sig ikke samme penning at have lånt eller bekommet, som på ham vidnet er, og ikke samme vidne med Jep Jepsens brev og segl befæstes, det han enlig samme penning skulle lånt eller forpligtet sig at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og brev ej heller den dom, derefter dømt er, bør at komme Jep Jepsen på videre udgift end den halve part af samme 13 rigsdaler, som han i sin brev har sig til for obligeret at betale, til hinder eller skade.

(32)

** var skikket Clemend Jensen i Terpling og havde stævnet Knud Tomasen i Terpling med flere for et vidne, de til Gørding herreds ting 13/12 sidst forleden år med Oluf Hansen i Tvild vidnet har, anlangende nogle døre og en trappe, at Clemend Jensen skulle have sagt til Villum Hansen i Ribe, at han den tid ingen hjemmel kunne påskyde, hvilke ord og vidne han på fornævnte ting med højeste ed at have benægtet: og efter flere ord dem imellem var, afstod de på begge sider alle hvis vidner og breve, i sagen gangen er, så de skal være, som de uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme, men sagen ganske at være bilagt, og ikke igen at oprippes eller påtales i nogen måde.

(33)

** var skikket Hans Grummesen i Terpling hans visse bud Oluf Hansen i Tvild og havde stævnet Niels Knudsen i Rosthøj med flere for en vidne, de til Skast herreds ting 2/11 nu sidst forleden med Clemend Jensen i Terpling vidnet har om nogen ord, han skulle have sagt til ham i Sønderskov enemærke om Clemend Jensen i Terpling, og Hans Grummesen samme dag på fornævnte ting samme deres vidne med højeste ed hårdeligen at have benægtet. dernæst havde hid kaldt Hans Nielsen i Terpling med flere for et vidne, de til Gørding herreds ting 8/10 sidst forleden vidnet har om Hans Grumsens søn Grumme Hansen: da efter flere ord dem imellem var, afstod de på begge sider alle hvis vidner og breve, i sagen gangen er, så de skal være, som de uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme, men sagen ganske at være bilagt, og ikke igen at oprippes eller påtales i nogen måde.

(34)

** var skikket Hans Christensen i Bredhoved og havde stævnet Gravers Nielsen i Mejls med flere for tre uendelige domme, som de lader dem af berømme her til landstinget at skal have ladet forhverve over nogen vidner, som Hans Christensen til Østerherreds ting forhvervet har, anlangende nogle gælds sager, hvilke uendelige domme han formener dem med vrang undervisning skal have ladet forhverve: da efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, men efterdi Hans Christensen vil give samme gældnere cor om de gælden ved deres ed vil benægte, og de ikke selv er til stede dertil at svare, da opsatte vi hovedsagen til i dag måned, og da dem selv her at møde, såfremt de ikke på mandag først kommer 14 dage til deres værneting dem erklærer, da til fornævnte tid her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(36)

** var skikket Jens Tomasen i Risager og Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Christen Christensen i Grarup med flere for et voldgifts mål, de til Nørvang herreds ting 5/10 sidst forleden afsagt har, og først at have sagt, at salig Peder Andersen i Vesterlund, Niels Ibsen i Lindet og Christen Christensen sst deres arvinger slet kvit for deres anpart af 100 rigsdaler til Jens Tomasen og Tomas Jensen at betale deres vitterlige gæld, som de havde udlagt for dem for tre gårde i Vester sogn, dernæst havde de to voldgiftsmænd sagt Terkild Terkildsen i Lindet, Jens Sørensen og Søren Jensen i Vesterlund holdt tre andre gårde kvit for halv deres kvota, og andre to voldgiftsmænd at have sagt dem til ti rigsdaler af hver af de tre gårde, hvori de mener dem at være sket uret, at de ikke har fanget betaling for deres penning, de har udlagt: så efterdi fornævnte voldgiftsmænd ikke samtlig og udførlig parterne om samme tvist har imellem kendt, eftersom sagen på dem var indgivet, finder vi denne deres afsigelse at være som ugjort var, og indfinder sagen igen til fornævnte fire dannemænd, vi og til forordner hr Peder Jensen, præst til Nykirke, til den femte med dem, hvilke dannemænd med første lejlighed skal forsamles, parterne for dem beskedige, og efter forrige voldgift dem endeligen imellem sige, og hvad de samtligen eller og de fleste deri gørende vorder skal stande for fulde uden al videre appellation i alle måder.

(37)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christoffer Hansen, ridefoged der sst, og havde stævnet Oluf Christensen i Ronum for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have bekommet over nogle vidner, som skal være over Peder Jensen i Skarrild forhvervet, for han skulle have kaldt Peder Jensen i Skarrild en tyv på Skarrild kirkegård i menighedens forsamling, uanseet fornævnte vidner ikke alle så lovlig at være stævnet, som det sig burde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(38)

** var skikket velb fru Anne Munk, salig Børge Trolles, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen i Svendsholm med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende hende da at have ladet stævne Christen Madsen i Bundgård for en dom, han 22/5 sidst forleden til Ulfborg herreds ting dømt og afsagt har, hvori han efter en løs seddel skal have kvit dømt Gregers Tomasen, nu boende i Idumlund, for hans bøder, for en kvinde har lokket og beligget på hendes stavn i Svendsholm, imidlertid de var der i gården tilsammen, hvilken dom og løs seddel Christen Christensen på fru Anne Munks vegne formener ikke så lovlig og ret at være, at de burde nogen magt at have: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilke fornævnte dom og seddel er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Christen Madsen og Gregers Tomasen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Christen Christensen på fru Anne Munks vegne har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dom og seddel magtesløs at være.

(39)

** var skikket velb fru Anne Munk, salig Børge Trolles, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen i Svendsholm og havde stævnet Christen Andersen, barnfødt i Husby, for han for nogen tid siden tjente afgangne velb fru Elsebe Juel på Pallesbjerg for en kusk, for han dismidlertid skulle have sig til fordristet, lokket og beligget hendes nøglepige, ved navn Anne Henriksdatter, som og da tjente i gården: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilke fornævnte Christen Andersen er fundet uret at have gjort og burde derfor efter gårdsretten at straffes og stande til rette som for andet tyveri indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Christen Andersen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Christen Christensen på fru Anne Munks vegne har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Christen Andersen dermed uret at have gjort og bør derfor efter gårdsretten at straffes og stande til rette.

(40)

** var skikket Peder Jensen i Vittarp hans visse bud Christen Pedersen sst og havde stævnet velb fru Karen Rostrup til Rækkergård, for hun nogen tid forleden skal have været ham en summa penning pligtig efter hendes brevs indhold, og efterdi han ikke samme sin gæld kunne bekomme, har han været forårsaget dem ved retten at fordre, og derefter fanget dom til herredsting og landsting, og ved to gode mænd at have indvisning og nam i hendes gods og løsøre efter landsdommeres tilfindelse: da efterdi for os i rette lægges bemeldte to gode mænds indvisning, dem at indlagt Peder Jensen i bemeldte to bol og gods for hans gæld, sagen og siden to gange her til landstinget har været indkaldt, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og findes lovlig at være læst og påskrevet, så Peder Jensen har været forårsaget tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke fru Karen Rostrup endnu er mødt eller nogen på hendes vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi ikke andet derom at sige, end fornævnte to bol og jordegods, efter indvisnings formelding, jo bør Peder Jensen for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer rykket, dog han det igen til frit folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(42)

** var skikket Jens Sørensen i Sig hans visse bud Jacob Christensen i Holm og havde stævnet Christen Madsen i Bål for han skal have sig understået og voldgiven en sag, anlangende ni sletdaler, som salig Hans Pedersen af Rottarp var salig Tomas Christensen af Bål pligtig, som med hans skadesløs brev skal være at bevise, uanseet fornævnte Jens Sørensen, som er for Gud og verden Tomas Christensens børns rette værge, højligen det benægter, at han på fornævnte børns vegne aldrig skal have givet Christen Madsen fuldmagt deres retfærdige gæld at voldgive: så og efterdi med tingsvidne bevises, samme sag om fornævnte gæld for ting og dom på fire dannemænd at være voldgiven, og fornævnte fire mænd ikke i deres afsigelse derom endelig har adskilt eller derom stemmer overens, da finder vi disse deres afsigelser at være som ugjort var, og sagen til fornævnte fire voldgiftsmænd såvel som Visti Lauritsen i Bindesbøl, vi til den femte mand dertil forordnet har, igen at komme, og dem med første belejlig tid og sted parterne for dem at beskedige, og om fornævnte gæld til endelig ende imellem sige og kende, og hvad, de samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, skal stande for fulde og af parterne upåtalt i alle måder.

(44)

29/1 1631.

** var skikket Christen Poulsen i Jattrup og havde stævnet Inger Pedersdatter i Brøndum for et vidne, hun til Hindborg herreds ting 19/7 sidst forleden vidnet har, at hun nærværende hos var norden Sevel kirke ved vejen, den tid hun tjente i Jattrup 1629, og da samme tid hørte, at Maren Christensdatter i Jattrup skulle sagt til Mogens Andersen i Søgård en søndag noget efter påske 1629, at hun skulle betale ham for den garn, som blev borttagen fra hende i søen, og at han skulle få en ulykke og en ufærd, og han skulle være visse derpå, hvilket vidne Maren Christensdatter højligen benægter samme ord aldrig at have sagt, og Inger Pedersdatter skal være Mogens Andersens hustrusøster og en vildig vidne: så og efterdi Inger Pedersdatter og hendes medfølgere alene har vidnet efter Maren Christensdatters mundheld, som hun højligen benægter, samme deres vidne ikke heller er vidnet på fersk fod eller nogen visse dag og tid, Niels Pedersen og hans medbrødre og har vidnet om en øg, Mogens Andersen skulle mistet, såvel som om hans køer og mælken, og ikke de udførlig vidner, det Maren Christensdatter ham sligt med trolddoms kunst skulle tilføjet, Christen Madsens vidne og bemelder om rygte og ikke om nogen vitterlighed, eller med andre nøjagtige vidner befæstes, Anne Pedersdatters kundskab og er vildig og i hendes husbonds egen sag, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller Mogens Andersens sigtelser, som derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Maren Christensdatter til hinder eller skade, ej heller ved os imod nævningers ed, som Maren Christensdatter for trolddom har kvit svoret, at sige eller magtesløs dømme.

(49)

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang, ridefoged til Visborg, og havde stævnet Mikkel Lauritsen i Skodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han 13/12 sidst forleden til fornævnte ting dømt og afsagt har, formeldende i sin slutning ham at have kvit dømt Niels Jensen i Stokkendal for dele og tiltale for ærerørige ord, Niels Jensen til fornævnte herredsting 20/9 næst tilforn i hans skriftlige beretning skal have Claus Nielsen pludseligt tillagt, idet han skal have beskyldt ham for falskhed, uret og tyranni, endog Niels Jensen ikke i det ringeste skal kunne gøre det bevislig: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborg, hans visse bud Christen Olufsen i Enner og havde stævnet Laurits Jensen i Lyne for et vidne, han til Nørherreds ting med Laurits Mikkelsen Bork på en hans tjener Christen Jepsen i Lyne vidnet har, at han skulle have hørt, Christen Jepsen at have lovet Laurits Mikkelsen en halv tønde rug og en tønde havre, om han kunne vorde svoret kvit for den ran, som Jep Christensen ham med forfølger, hvilket hans vidne er enlig, som regnes for ingen vidne, hvilket Christen Jepsen hårdeligen benægter: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Laurits Jensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Christen Clemendsen og har vidnet efter Christen Jepsens ord og mundheld, som ikke med brev eller segl befæstes, da kunne vi ikke kende den deres vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men efterdi fornævnte dom og dele ikke fremlægges, bør de magtesløs at være, indtil de fremkommer.

(51)

** var skikket velb Henrik Lange til Oldager hans visse bud Jep Christensen i Glibstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Jensen i nør Bork, Niels Pedersen i Adsbøl og Christen Nielsen i Nørhede, for de skal have været ransnævninger til Nørherreds ting 17/12 1629 og har kvit svoren Christen Jepsen i Glibstrup for den ran, han var tillyst for en øg, han skulle have taget fra Henrik Langes tjener Jep Christensen, uanseet det noksom skal have været bevist for nævninger med tingsvidne: så og efterdi vidnerne, hvorefter nævningerne skulle gøre deres ed, ikke befindes i deres afsigelse at være indført, samme ed og befindes af tre nævninger alene at være gjort, og ikke fuldkommen, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den nævnings ed, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(53)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Søren Knudsen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, Jep Olufsen i Gødsbøl. Søren Jensen sst og deres medbrødre domsmænd for en dom, de 13/11 på Tørrild herreds ting afsagt har, hvori de skulle have kvit dømt Hans Jespersen, som tjente på Lerbæk, for hans tiltale, uanseet de tilforn, efter de samme vidner og beviser, skal have kendt hans overbeviste gerninger så ulovlig at være, at de skal have tildømt ham at straffes som en tyv, hvilke deres første domme en part endnu skal stå ved magt: så og efterdi Johan Brockenhuus for herredsfogden og domsmænd har i rette ført Hans Jespersen, og i sin forsæt fornemmelig for dem i rette sat, om Hans Jespersen ikke havde tjent som en tyv og misdæder, og om han ikke for hans løgn, tyveri og skalkhed burde at straffes til en galge på sin hals, og ikke bevises for fogden eller domsmænd med Hans Jespersen at være til stede ført nogen stjålen koste, som han Johan Brockenhuus skulle frarøvet, hvorfor han med galge burde at straffes efter loven, ikke heller udførlig ham nogen tyvesag er over bevist og dermed procederet, som loven tillader, og herredsfogden med domsmændene fordi ikke har turdet dem understå at tildømme Hans Jespersen deri at lide på sin liv, da ved vi efter sådan lejlighed i de måder ikke samme deres dom at imod sige eller magtesløs dømme, belangende at de har tildømt Hans Jespersen efter sin forpligt at gøre sin husbond rigtig forklaring på hvis, han har annammet, hvor det igen er blevet af, hvilket ikke for dem har været i rette sat, da kunne vi ikke kende deres dom i den punkt bør nogen magt at have.

(56)

** var skikket Jens Vilsen i Amtrup med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have hid kaldt sandemænd af Hind herred, Christen Vilsen, som boede i Brendgård, og som om nattetide blev myrdet i Brendgård, hans banemand at udlede, og sagen da formedelst bevilling til i dag er optagen, og nu var her til stede Peder Poulsen i Torsted og Tue Lauritsen i Gammelsogn, to sandemænd, og berettet på deres egne og deres medbrødres vegne, at nu nyligen skal være pågreben en ung person, som skal vide nogen kundskab om fornævnte drab, hvorfor de var begærende, sagen nogen tid måtte bero, at de om des lejlighed kunne komme i nogen forfaring og kundskab, da bevilget de på begge sider, samme sag endnu til i dag seks uger måtte bero, og sandemændene da under samme hesteleje her at møde og gøre deres ed, som de i dag skulle have gjort.

** var skikket velb Christoffer Skade til Kærbygård, Niels Skade til Østergård og Hans Skade til Rolsegård deres visse bud Claus Knudsen, foged på Rolsegård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Kirsten, hr Peders af Brøndum hans efterleverske, og Christen Pedersen, indvåner i Ribe, for et bænkebrev og sankevidne, de med velb Hans Lange til Nørholm vidnet og udgivet har, hvilke deres vidne og bænkebrev de beskylder for et vildig vidne, idet de skal have vidnet dem selv til behjælpning deres gæld at fordre af Hans Lange, samme vidner og at være vidnet på to døde mænd, som for rum tid siden ved døden skal være afgangen, mener og samme vidne usandfærdig at være, idet de har vidnet i deres brev, at salig Mads Nielsen skulle have ladet 400 rigsdaler forrente hos Christen Pedersen indtil martini 1625, og noksom skulle bevises salig Mads Nielsen at være ved døden afgangen førend martini 1623. nu mødte Christen Hansen Smed i Hulvig på Hans Langes vegne og fremlagde efterskrevne underskrevne brev, lydende vi efterskrevne Kirsten, salig hr Peders efterleverske af Brøndum, nu boende i Ribe, og Christen Pedersen Brøndum, borger sst, eftersom velb Hans Lange er vores kundskab begærende anlangende de 400 rigsdaler, som salig Jens Iversen af Hoven havde hans brev på, og vi efter salig Anne Jenskone af Hoven er fornævnte 400 rigsdaler arveligen tilfalden, hvilke 400 rigsdaler salig velb Mads Nielsen af Nærild har nogen år hos mig Kirsten, hr Peders, og mim salig mand ladet forrente efter salig Jens Iversens død, disligeste har salig Mads Nielsens arvinger hos mig Christen Pedersen samme 400 rigsdaler lader forrente i nogen år, siden jeg var og dem arvelig tilfalden efter min salig far og indtil martini 1625, for hvilke 400 rigsdaler med rente og skadegæld, Hans Lange har med jordegods gjort mig udlæg, datum Ribe 16/10 1630 Kirsten, hr Peders, egen hånd, Christen Pedersen egen hånd: så og efterdi Kirsten, hr Peders, og Christen Pedersen Brøndum deres udgivne brev indeholder, det salig Mads Nielsen og hans arvinger efter ham samme 400 daler hos dem skulle forrentet indtil martini dag 1625, Otte Rasmussens kundskab og indeholder, det Hans Lange hos ham skulle været indmanet for en løfte, han skulle været i for salig Mads Nielsen til Østergård til Jens Iversen i Hoven, og nu fremlægges Mads Nielsens underskrevne sendebrev, det han år 1616 har ombedt Hans Lange, at han ville love for ham for 400 daler, såvel som og med Jens Iversens sendebrev til Hans Lange, det han i marts 1619 har ladet kræve Hans Lange for renten af 400 daler, han havde lovet for Mads Nielsen, hvilket og med Jens Iversens kvittants bevises, det Hans Lange 1619 samme 400 dalers rente fornævnte løfte, som han for Mads Nielsen til ham har lovet, har udgivet, sammeledes og Mads Nielsen i sin underskrevne brev 1620 bekender sig at have haft renten af de penning, Hans Lange stod for, hos Jens Iversen og dem ladet tilbyde, bemeldte Niels Skade og i hans egen underskrevne brev, 5/11 1620 udgivet, bekender sig af sin farbror at være ombedt at drage til Hans Lange om de 400 daler, han var forlover for til Jens Iversen i Hoven, hvilke 400 dalers rente og kost og tæring, som er 24 rigsdaler, han bepligter sig at holde Hans Lange skadesløs, fornævnte Christoffer Skade og Hans Skade og i deres underskrevne sendebrev til Hans Lange vedgår, at dersom deres bror Niels Skade ville sin anpart af samme 400 daler erlagt, skulle Hans Lange ikke have bleven manet eller lide nogen skade, så af alle fornævnte breve noksom erfares, fornævnte Hans Lange samme 400 daler med sin rente på Mads Nielsens vegne til Jens Iversen at have udlovet, og Kirsten Peders, Christen Pedersen og Otte Rasmussen deres breve i så måder med salig Mads Nielsen og Jens Iversen såvel som og Mads Nielsens egne arvinger deres underskrevne breve bestyrkes og bekræftes samme 400 daler at have været Mads Nielsens gæld, og Hans Lange derfor været manet, og intet nøjagtig derimod fremlægges ikke så at være eller bevises, Mads Nielsen andre 400 daler end dem, nu omtvistes, at have været Jens Iversen pligtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Kirsten Peders, Christen Pedersen ---- såvel som Otte Rasmussens udgivne breve at sige eller magtesløs dømme, og efterdi herredsfogden efter bemeldte dokumenter har tildømt Niels Skade at betale sin anpart i fornævnte penning, hovedsum, rente og interesse, kunne vi ikke finde nogen årsag den hans dom at underkende, men ved magt at blive

(63)

12/2 1631.

** var skikket Jens Vilsen i Amtrup hans visse bud hans søn Vill Jensen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have hid kaldt sandemænd af Hind herred, Christen Vilsen, som boede i Brendgård hans banemand at udlægge, og sagen da formedelst bevilling til i dag at være optagen, og først fremlagde Vill Jensen for sandemænd hr Jacob Sørensen, Guds ords tjener i Torsted hans efterskrevne kundskab, at eftersom han imellem 14/8 og 15/8 om natten var kaldt til Christen Vilsen at meddele ham Kristi legeme og blods sakramente, da har han tilspurgt ham, om han kendte nogen af dem, som ham om natten har overfalden, hvilket han nægtede men dog mente, at Iver Houlisen havde og været med, og der han ham tilspurgte, hvoraf han slig kunne slutte, svarede han, at der var sådan en kumpan på størrelse som ham. dernæst efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 2/9 sidst forleden år, Christen Jensen ved Torsted kirke med flere at have vidnet, at de samme nat var indkaldt i Christen Vilsens går, da lå han på gulvet på en dyne, yndeligen og groveligen såret, som han da klagede for dem, at den nat var indkommen i hans hus en menneske parti og selskab og ham i mørke og mulm på morderisk vis overfalden, og så udstjålet og bortrøvet af hans hus alt, hvad han havde såvel og hans hest. endvidere efterskrevne tingsvidne af samme ting 16/9 sidst forleden, Christen Jensen ved kirken med flere at have vidnet, at de tit og ofte på kirkegården og sognestævne har hørt, Christen Vilsen, Houli Lauritsen og hans sønner Laurits Houlisen og Iver Houlisen har været i skænderi om Frands Houlisens død, og klaget på ham at være årsag til. dernæst efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 2/9 samme år, Anne Lauritsdatter i Brendgård at have vidnet, at fornævnte nat kom der ind i Christen Vilsens hus nogle karle, gik til sengen til Christen Vilsen, som han lå og sov, sagde til ham, hvor gjorde din skælm af Frands Houlisen og den brogede hest, da svarede Christen Vilsen dem, hesten købte jeg af den korporal, som lå indkvarteret til Christen Juels, jeg ved intet af Frands Houlisen, og bad dem de skulle give ham liv for Jesu død og pines skyld. da svarede de, ret nu skal du få dit liv, og så slog og stak på ham så længe, indtil han faldt ned på gulvet imellem dem. endnu et tingsvidne af Ulfborg herreds ting 8/1 dette år, hvor blev læst hr Christen Christensen, sognepræst til Bøvling og Flynder med flere deres efterskrevne brev, at 7/1 1631 bekræftede Christen Christensen hans forrige bekendelse, at i sidst forleden Skjern marked, da kom Peder Holdt og Niels Hedegård gangende til ham og havde solgt nogle øg, som de havde stjålen østen Silkeborg, der blev de uens i deres drukkenskab om nogle penge, som de sagde dem at være given af dem i Torsted for Christen Vilsen at myrde. Christen Christensens bror Peder Christensen at have vidnet, at han af sin brors tilskyndelse havde vandret med Peder Holdt og Niels Hedegård til Christen Vilsens i Brendgård: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, at efterdi Peder Christensen selv har vedgået, det han har været i flok og følge til skade og fra, der samme drab og mord er gjort, såvel som og været delagtig i hvis gods, af Christen Vilsens hus samme tid er blevet bort røvet, da udlagde de Peder Christensen at være Christen Vilsens bane, og derfor svor ham mord og manddød over og fra hans fred.

(73)

** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud Matias Andersen i Borg og havde stævnet Maren Anderskone i Drengsted og hendes søn Peder Brodersen, der sst, for to uendelige landstings domme, som de lader dem af berømme kort forleden her til landstinget skal have ladet forhverve, hvori de skal have fanget en herredstings dom, dateret på Lø herreds ting 30/10 1630, magtesløs dømt, hvilke uendelige domme Matias Andersen på fru Anne Rantzaus vegne formener med vrang undervisning og beretning at være forhvervet, og ikke heller hun for samme domme så lovligt stævnet at være, idet hun har ladet hende stævne i hendes fraværelse, der hun havde været uden riget. derimod havde Peder Brodersen på sin mor Maren Anderskones vegne hid stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom, han skulle have afsagt til Lø herreds ting 31/10 forgangen år imellem velb fru Anne Rantzau og Maren Anderskone, anlangende en gård, som Maren Anderskone med hendes salig mand Broder Hansen i brug og fæste haft har, førend hun fik den sidste mand, som desværre ---- død slagen gjort har, hvorover fru Anne Rantzau skal have ladet annamme al hans hovedlod, eftersom det var hende tilfalden efter recessen, og derefter skal Maren Anderskone været samme hendes gård begærende til fæste igen, og skulle have bekommet KM missive til Albret Skeel på Riberhus, at han skulle forhjælpe enken til rette, og da han dem ikke kunne forlige, har han dem henvist til herreds og landsting: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til hjemting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(74)

** var skikket Hans Christensen i Bredhoved med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Gravers Nielsen i Mejls med flere for tre uendelige domme, som de lader dem af berømme her til landstinget at skal have ladet forhverve over nogen vidner, som Hans Christensen til Østerherreds ting forhvervet har, anlangende nogle gælds sager, hvilke uendelige domme han formener dem med vrang undervisning skal have ladet forhverve, ikke heller endelige at lyde, menende de fordi burde magtesløs at blive. disligeste stævnet dem i egen person og tilbød, om de hver i egen person turde benægte, at de ikke samme gæld skyldig er, da ville Hans Christensen afstå fornævnte vidner, som de vidnet har: så og efterdi Hans Christensen tilforn her til landstinget har givet fornævnte mænd på deres ed, om de gælden ville benægte, ville han dermed være benøjet, og bevises fornævnte mænd siden til herreds ting at have gjort deres benægtelse med oprakte fingre og ed, at de ikke var salig Niels Tomasen nogen gæld pligtig, skilling eller skillings værd, der han ved døden afgik, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner bør at komme fornævnte mænd på nogen krav for bemeldte gæld til hinder eller skade, men derfor kvit at være.

(77)

26/2 1631.

** var skikket Peder Justsen i Tarm hans visse bud Jens Nielsen i Vallund og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred Anne Justes i Forsum, som hastig er bleven død i Forsum, hendes banemand at udlede, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 27/1 sidst forleden, Christen Justsen i Forsum at have vidnet, at på tirsdag da næst forleden var otte dage, da kom hans mor Anne Jensdatter ind til hans noget over middag til imod aften og gik så fra ham, og en stund derefter kom der bud til ham, at hun ville dø, straks løb han ind til Kim Hansen, som hans mor var til næring, da lå hun for en seng og kunne intet tale, da tog Christen Justsens hustru Anne Christensdatter noget vand og øste i hendes mund, og da sagde hun, at hun havde ondt i sit bryst, og hendes hjerte ville sprække, og at Kim gav hende noget vælling, og da tilspurgte hans Else, Kims hustru, om hans mor havde fået noget vælling, da sagde hun, hun vidste det ikke, så indkom Kim selv og bekendte, at hun havde fået noget vælling. Christen Justsens hustru Anne Christensdatter at have vidnet det samme. Maren Sørensdatter sst at have vidnet, at Anne, Christen Justsens hustru, sagde til Anne Jensdatter, morlille, har i fået noget, siden i kom hjem fra vores, og da straks sagde Anne, Christen Justsens, hører i det i godtfolk, hun sagde, Kim gav hende noget vælling, og da kom Kim ind og bekræftede det, og at hans hund blev syg af det, den slikkede op af det, Anne Jensdatter havde kastet op: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Kim Hansen at være Anne Justes bane og hende med forgift at have ombragt, og fordi svor ham fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(80)

12/3 1631.

** var skikket Hans Lauritsen, indvåner i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Mads Madsen sst for en usanddru vidne, han i hans egen sag ham påsagt har, at Hans Lauritsen skulle have drukken mjød i hans hus i den ufredstid med nogle soldater, som der havde kvarter. disligeste stævnet Oluf Jensen, der sst, for en enlig vidne, han i hans egen sag vidnet har, at have bedt at hente mjød til soldater, hvilke vidner skal have ham af had og avind påvidnet, men han dertil af officererne har været tvunget af rigens fjender, som i Lemvig indkvarteret var, at spille for dem, ikke heller skal bevises Hans Lauritsen nogen Guds fortørnelse at have brugt nogen drik, men dersom de havde ham med ren vand eller det, bedre var, tildrukken, måtte han gøre beskeden: så og efterdi Mads Madsen og hans medbrødre vidnesbyrd selv hver særlig har vidnet i deres egen sag og en part efter Hans Lauritsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, men højlig benægter, som for er rørt, Anders Pedersen og hans medfølgeres vidne ikke fremlægges (endog sagen over seks uger har været optagen) da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, ej heller Bertel Jepsen og hans medfølgeres vidne, som om det gods, Hans Lauritsen af sine egne varer til Lübeck skulle solgt, og ikke bevises nogen anden deri med ham at have været berettiget, bør at komme ham til hinder eller skade.

(83)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Anders Tomasen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mikkel Blymester i Grejs, hr Knud Gregersen i Grejs med flere for hvis hjemler, som de 16/11 sidst forleden til Nørvang herreds ting med ham og hans søn Jørgen Munk skal have ladet forhverve og ved tingsvidne taget beskrevet, hvilke deres hjemler han formener ikke så lovlig og ret at være, som det sig burde, men aldeles imod loven og recessen og KM om hjemmel udgangne mandat ikke skal være lovlig eller vederhæftig, efterdi Jørgen Munk nu om stunder ikke befindes så vederhæftig, at han for slig afhug og skade at vederlægge og gøre ham den grund og åsteder så god, som de tilforn før slig afhug og skade været har. herhos blev fremlagt Jørgen Munks efterskrevne hjemmels sedler: så og efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks underskrevne sedler til en part af fornævnte mænd, på de træer han dem i Højgårds skov undt, har udgivet, hvori han dertil er deres hjemmel, så fornævnte hjemmels vidner i så måder med hans underskrevne sedler bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme hjemmels vidner at dømme, imens fornævnte sedler for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(86)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Kældersvend i Skjern og Reinholt Jensen sst for fire løse sedler og bænkebreve, som på Skjern birketing 26/11skal være læst og påskrevet, fra dem skal have udgivet til Christen Olufsen i Kær, anlangende Christen Olufsen i fjendernes tid skal have udlagt en summa penning for Tomas Christensen i Albæk og flere KM tjenere i Skjern sogn af den skat og andet til kejserens officerer, som de endnu skulle med reste efter bemeldte to lægdsmænds sedlers videre indhold, efter hvilke løse sedler Christen Olufsen 16/11 til Skjern birketing dom over Tomas Christensen forhvervet har for samme restants, hvilke løse sedler og dom Ulrik Sandberg formener ikke så nøjagtig at være, som det sig burde: så og efterdi for os i rette lægges Anders Pedersen og Reinholt Jensens underskrevne sedler, som har været for ---- til lægdsmænd bønderne at imellem ligne, hvad enhver til samme skat skulle udgive, som Christen Olufsen har været betroet at oppebære og for bønderne skal have klart gjort, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises fornævnte lægdsmænd nogen af dem i samme skat ubilligen at have lagt, men befindes den største part af bønderne deres kvota deri at have udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme lægd sedler at sige, men hvad sig belanger fornævnte dom og vurdering, som ikke er til stede, bevilget vi på begge sider til i dag 14 dage at opstå, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(87)

** var skikket Tomas Christensen i Albæk med opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Gøde Villadsen i Ånum, Christen Gødesen sst med flere for vidner, de til Skjern birketing til adskillige tider har vidnet på Tomas Christensen og hans børn Kirsten Tomasdatter og Christen Tomasen, hvilke vidner de højligen benægter usandfærdig at være dem påvidnet: så og efterdi Gøde Villadsen og hans medfølgere udtrykkelig har vidnet, det Kirsten Tomasdatter på sankt dionissi dag sidst forleden i Skjern kirke, siden hr Mogens Gregersen har begyndt sin tjeneste og haft folk for sig at skrifte, er opgangen i kirken, gjort hr Mogens Gregersen uførm, ham truet og undsagt, så han har været forårsaget fra sin bestilling at opstå og beklaget sig, det han ikke kunne have fred for hende at fuldkomme hans embede, hvilke deres vidner derom, den ene med den anden, bekræftes, hende slig uførm i kirken hr Mogens at have gjort, og intet derimod fremlægges, ikke så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres vidne ej heller den klage, derefter gjort er, at imod sige, men efterdi Jens Lauritsen, Envold Pedersen og deres medfølgere, hver særlig, har vidnet om parlament og slagsmål imellem Tomas Christensen og hans børn Kirsten Tomasdatter og Christen Tomasen på underskedelige tider skulle være sket, og ikke samme deres vidner stemmer overens, men Tomas Christensen nu her for retten benægter sig i så måder ikke af hans børn at være uforrettet, som omvidnet er, da kunne vi ikke kende de vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(90)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Anders Tomasen, tjenende der sst, og havde stævnet velb Jørgen Munk for et tingsvidne, som han skal lade sig af berømme, som Hans Mortensen på Højgård for ham til Nørvang herreds ting 8/2 sidst forleden 1631, belangende nogen proviant, han skulle have forskaffet hans folk på hans gårde, imidlertid han selv skulle være til herredage, dog ikke formeldt hvor meget, det skulle være. så mødte Niels Lauritsen, borger i Vejle, på Jørgen Munks vegne og begærede sagen på 14 dags tide sig måtte bero: og efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(91)

** var skikket Jens Nielsen, borger i Varde, hans visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund og havde stævnet velb Bendix Norby til Urup for en summa penning, han Jens Nielsen pligtig er efter sine breves indhold, for hvilken gæld han til Slags herreds ting endelig dom over ham skal have forhvervet, og han sig dog forholder samme gæld ikke at vil betale, mente ham fordi pligtig at være samme gæld bør at betale, eller derfor at have indvisning i hans gods: da efterdi for os i rette lægges Bendix Norbys udgivne brev til Jens Nielsen i Varde på samme penning med sin interesse, og ikke med kvittantser eller i andre måder bevises, det at være betalt, men Bendix Norby i hans fremsendte indlagt gælden vedgår og tilbyder derfor at vil gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Bendix Norby jo er pligtig samme penning med sin rente og interesse til Jens Nielsen i Varde at betale, og fordi tilfinder velb Christen Krag til Lydumgård og Christoffer Hvas til Hennegård, som Jens Dejgård på Jens Nielsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gård i Loft by og der udæske og gøre Jens Nielsen udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jens Nielsen i andet Bendix Norbys løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(93)

** var skikket Anne Nielskone, salig Niels Andersens efterleverske i Varde, hendes visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund, og havde stævnet velb Bendix Norby til Urup for en summa penning, han hende pligtig er efter sine breves indhold, for hvilken gæld hun til Slags herreds ting endelig dom over ham skal have forhvervet, og han sig dog forholder samme gæld ikke at vil betale, mente ham fordi pligtig at være samme gæld bør at betale, eller derfor at have indvisning i hans gods: da efterdi for os i rette lægges Bendix Norbys udgivne brev til Niels Andersen i Varde på samme penning med sin interesse, og ikke med kvittantser eller i andre måder bevises, det at være betalt, men Bendix Norby i hans fremsendte indlagt gælden vedgår og tilbyder derfor at vil gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Bendix Norby jo er pligtig samme penning med sin skade og interesse til Anne Nielskone at betale, og fordi tilfinder velb Christen Krag til Lydumgård og Christoffer Hvas til Hennegård, som Jens Dejgård på Anne Nielskones vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gård i Loft by og der udæske og gøre Anne Nielskone udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Anne Nielskone i andet Bendix Norbys løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så hun bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(94)

** var skikket Christen Christensen Lønborg, borger i Varde, og havde stævnet Daniel Phillipsen, byfoged i Varde, for en dom, han til Varde byting 11/1 1630 dømt har imellem på den ene og Mads Buck og Christen Torp, borgere i Varde, anlangende halv femte deger huder, fornævnte Christen Lønborg har overskibet til Holland med Christen Torp år 1629,og Mads Buck skulle have bekendt, at han har taget tal på pengene for samme huder, og Christen Torp skulle bekende, at have annammet 14 rigsdaler af samme penge, som i samme dom skal være indført, og Jacob Jensen skulle have skreven ham hjem fra Holland, at de skulle have haft hans penge for samme huder, hvoraf noksom er at forfare, de og har solgt samme huder, og han formente, at de burde at levere ham hans penge for samme huder, og han ikke deri har dømt, enten til eller fra, og intet senteret efter stævningen: så og efterdi byfogden i samme sine domme ikke endelig og udførlig har omkendt hos hvem, Christen Lønborg for samme sine huder skulle søge sin betaling, så han kunne vide sig at rette, hvem ham skulle betale, da finder vi efter sådan lejlighed disse bytings domme at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det ham lovlig indstævnes, dem endelig derom at dømme og adskille, som det sig bør.

(95)

** var skikket hr Hans Sørensen, Guds ords tjener i Ølgod og Strellev kirker og provst i Østerherred, hans visse bud Jens Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mogens Rasmussen, fordum byfoged i Kolding, for en endelig dom, han på Kolding rådhus for nogen tid forleden 1/3 1626 skal have dømt imellem hr Hans Sørensen og Jens Jensen Ammidsbøl, borger i Kolding, og deri kvit dømt ham med andre flere der i byen for gæld, de skulle være afgangne Niels Sørensen Livstrup, borger i Ribe, pligtig efter hans regnskabsbogs formelding, som de en part på deres egne vegne og en part ved arv tilkom at betale, hvilken regnskabsbog Niels Sørensen skal have pantsat hr Hans Sørensen for en summa penge, han ham pligtig var: så og efterdi med endelig dom af Ribe gæsteting er bevislig gjort, det Niels Livstrups regnskabsbog er tilkendt at være hr Hans Sørensen følgagtig, deraf sin gæld at fordre, efter KM forordning, af hvis rigtig gæld i bogen fandtes, hvilken endelig dom for Mogens Rasmussen har været i rette lagt, og han dog formedelst en dele, siden samme endelige dom gangen er, er fremkommen, har fornævnte Kolding borgere for tiltale efter samme regnskabsbog kvit fundet, efter hvilken hans dom Niels Bertelsen og siden sine to domme funderet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme domme så nøjagtig, at de bør at komme hr Hans Sørensen på sin gæld, efter Niels Livstrups regnskabsbog at fordre, til nogen forhindring, imens fornævnte dom af Ribe gæsteting står ved sin fuldmagt.

(98)

** var skikket doktor Jens Dinesen, superintendant over Ribe stift, hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom, han til Nørherreds ting nogen tid siden imellem ham og Laurits Mikkelsen i sønder Bork dømt har, og i samme dom tildømt sognemændene i sønder Bork sogn at yde Laurits Mikkelsen kronens part korntiende af fornævnte sogn efter et gammelt fæstebrev, han af forrige biskop forhvervet har: så og efterdi for fogden har været i rette lagt salig doktor Iver Iversens fæstebrev, det han har sted Laurits Mikkelsen kronens anpart korntiende af sønder Bork sogn hans livstid, for visse afgift at nyde og beholde, hvilken hans fæstebrev stander ved sin fuld magt, og vi ikke derover er dommer, som herredsfogden sin dom derpå har funderet, og tildømt sognemændene samme anpart korntiende til Laurits Mikkelsen at yde efter fornævnte fæstebrev, imens den står ved magt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige, al den stund samme fæstebrev for sin tilbørlig dommer er urykket.

(100)

** var skikket doktor Jens Dinesen, superintendant over Ribe stift, hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred for en dom, han nogen tid siden dømt har, og i samme dom tildømt Vium sognemænd at yde Christen Lauritsen i Vium kronens part korntiende af fornævnte sogn efter efterskrevne gamle fæstebrev, som han af forrige heden døde biskop forhvervet har, uanseet rigtig kopi af KM brev skal være for ham i rette lagt, at samme tiende skal være doktor Jens Dinesen til sin underholdning udlagt, og Laurits Lauritsen dog alligevel imod KM brev og forbud har tildømt Christen Lauritsen samme tiende for en ringe afgift, han i sin fæstebrev har ladet indføre, og efterdi en sognepræst ikke kan bebreve hans sognemænd den tiende, han kan være berettiget, længere end han derfor råder, mener fordi og en biskop ikke heller kan bebreve end sin efterkommer den indkomst, som han med rette bør at have efter KM brev og reces, hvorfor Niels Nielsen på Jens Dinesens vegne formener, herredsfogden imod KM brev at have dømt, og hans dom fordi burde magtesløs at være: så og efterdi der tvistes om samme KM anpart korntiende af Vium sogn efter salig mester Peder Hegelunds fæstebrev, over hvilken vi ikke er dommer, bør Christen Lauritsen at følge fornævnte afgift, eller og Jørgen Mikkelsen efter doktor Jens Dinesens fuldmagt den skulle annamme, og doktor Jens Dinesen i så måder i sagen har været interesseret, og han dog ikke for samme dom er stævnet eller kaldet, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom ingen magt at have.

(102)

** var skikket Clemend Christensen i Toftum hans visse bud Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde stævnet Laurits Lauritsen i Kongensgård, Christen Hansen sst, Godske Lauritsen, Maren Lauritsdatter og Jens Lauritsen på Nygård for nogen vedersigelse tingsvidne, de til Lønborg birketing skal have forhvervet, anlangende at de skulle have opsagt arv og gæld efter afgangne Hans Christensen og Maren Hanskone af Kongensgård, dog alligevel skal en part af dem bleven i samme bo og gård og brugt husene med andet mere gods, som Hans Christensen og Maren Hanskone lod efter dem, og intet Clemend Christensen deraf for sin gæld har kunnet bekomme. disligeste hid kaldt fornævnte Laurits Lauritsen, Christen Hansen, Maren Hansdatter, Godske Lauritsen og Jens Lauritsen med fornævnte tingsvidne, så og Peder Hansen i Varisbøl, Eske Pallesen af Lønborg hans hustru Sidsel Eskes, Mette Palles, Jørgen Pallesen, Johanne Pallesdatter og fornævnte Peder Hansen og Eske Pallesen, som samme vidne har udstedt. så mødte Laurits Lauritsen i Vestergård og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lønborg birketing 23/3 1630, Christen Hansen da for tingsdom på sine egne og på sine søskende Maren Hansdatter, Laurits Lauritsen, Godske Lauritsen og Jens Lauritsen deres vegne at have stået og lydelig vedersagde arv og gæld efter deres salig mor Maren Hanskone, som døde i Kongensgård og blev begravet på palmesøndag da næst forleden, så de intet efter hende ville arve ej heller gæld efter hende at betale, men hvis hendes efterladende gode og gods at tilhøre og følge hendes gældnere: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Christen Hansen for ting og dom på sine og fornævnte sine søskendes vegne har afsagt arv og gæld efter deres salig mor Maren Hanskone, så de ikke ville arve eller gælde efter hende i nogen måde, og ikke derimod bevises dem noget af hendes efterladende gode siden at have sig med befattet eller dem til bedste heden vendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(104)

** var skikket Laurits Jensen i Skonager og havde stævnet Niels Hansen i Biltoft for en delsvidne, han for nogen tid forleden på ham til Skast herreds ting forhvervet har, belangende for 5 daler, han skulle reste med til skat, hvilket ikke noksom at være bevist med skatteregister eller anden nøjagtig bevisning, det Laurits Jensen har restet og tilbage standen enten med hestepenning, ølpenning eller andet kontribution, han med rette for sin anpart til krigsfolk i fjendernes tid skulle udgive: da efterdi der befindes sagen tilforn to gange at være hid stævnet, og to uendelige domme udgangen, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og samme dele og vurdering ikke endnu er fremlagt, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dele og vurdering magtesløs, og herredsfogden forpligtet igen at forskaffe Laurits Jensen sin halvanden vogn, som ham frataget er.

** var skikket Hans Christensen i Bredhoved med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Hans Skade til Rolsegård for nogen vidner, som han har ladet forhverve, anlangende en sort engelsk kappe med to små forgyldte spænder, som Laurits Hansen i Krarup med flere omvidnet har, hvilke deres vidner Hans Christensen formener ikke så lovlig at være vidnet, og ikke heller Maren Pedersdatter, som samme kappe skal tilhøre, har fanget nogen varsel for samme vidne, og mente fordi Maren Pedersdatter ikke burde at lide nogen forhindring på hendes kappe: da efterdi det befindes samme vidner tilforn at have været hid stævnet, og dem da tid efter anden over seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme vidner at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(105)

** var skikket Christen Jessen i Kvong hans visse bud Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet Lisbet Christensdatter i Vostrup og hendes datter Anne Christensdatter sst med deres lovværge for nogen uendelig landstings domme, de lader dem af berømme, at de skulle have ladet forhverve her til landsting kort tid siden over en uendelig birketings dom, anlangende 17 sletdaler, som salig Christen Pedersen af Vostrup skal have været Christen Jessen pligtig efter hans udgivne brev: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi bevislig gøres Lisbet Christensdatter og Anne Christensdatter til tinge at have ladet afsige arv og gæld efter Christen Pedersen i Vostrup, hvilken afsigelse vidne ved endelig dom her til landstinget er konfirmeret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme birketings dom bør nogen magt at have eller komme Lisbet Christensdatter og Anne Christensdatter på nogen udgift for samme gæld til hinder eller skade.

(107)

** var skikket velb fru Edel Ulfeld, salig Keld Brockenhuuses, til Østergård hendes visse bud Hans Ravn i Hindsted og havde stævnet Claus von Buchwald til Krogsgård for et hendes udgivne brev til Claus von Buchwald, lydende på halvfjerde tusinde rigsdaler, som han hende skal forholde, uanseet fru Edel Ulfeld skal have betalt Claus von Buchwald samme penge, og han både til herredsting og landsting skal være tildømt at tilstille hende samme hovedbrev skadesløs igen, hvilket dog ikke skal være sket. så mødte Johan Styrck, foged på Krogsgård, og berettede, at Claus von Buchwald, førend samme stævning for Krogsgård er læst, har samme gård og gods solgt, så han fordi ikke der havde nogen bopæl men har sin gård Brangstrup i Fyn: da efter sådan lejlighed ved vi ikke efter denne stævning at dømme.

(108)

** var skikket Hans Christensen i Bredhoved med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Hans Skade til Rolsegård for nogen domme og deler, hoveddeler og faldsdeler, som han Hans Christensen og Peder Christensen i Gårde til Østerherred ting har ladet forhverve, dem for regnskab at gøre for Tistrup sogn for hvis skat, de på kejserens vegne har oppebåret: så og efterdi med Peder Jørgensen og Jens Christensen deres underskrevne skrift bevises samme regnskab af dem eftersom de er ombedt at være forhørt siden Hans Christensen og hans medbror samme forpligt gjort har, tilmed og samme dom og hoveddele ikke fremlægges, da bør Hans Christensen og Peder Christensen for samme deler kvit at være.

(110)

** var skikket Søren Christensen i Kammersgård og havde stævnet Oluf Clemendsen, borger i Lemvig, for en tiltvungen seddel med Søren Christensens hånd underskrevet, han til rigens fjende, ved navn Phillip Gardien Fændriks hovmester, imod hans vilje skal være til tvungen at underskrive på ti tønder rug og seks skæpper byg, hvilket korn bemeldte fjende skal have forlenet en letfærdig kvinde, ved navn Anne Madsdatter, som sig til fornævnte hovmester i forbemeldte ufredstid har begivet og i løsagtighed med ham blandet, des uanseet Søren Christensen og hans sognemænd skal have udredt og forklaret al den deres pålagte skat og kontribution, som de til bemeldte fændrik og hans hovmester udgive skulle. da efter flere ord dem imellem var, blev Søren Christensen og Oluf Clemendsen her for retten om samme deres tvistighed venligen og vel forligt og fordragen, så at Søren Christensen skal give Oluf Clemendsen seks tønder rug og fire tønder byg, hvilket Søren Christensen lovet ham skadesløs at skulle give halvparten nu straks, de hjemkommer, og anden halvpart til sankt martini dag først kommende, og dermed skal samme deres trætte aldeles være nederlagt, og alle hvis breve og vidner i sagen gangen er skal være kasserede og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(112)

** var skikket Hans Christensen i Ballegård hans visse bud Anders Pedersen i Lemvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Oluf Christensen i nør Vinkel for en dele, han nogen år forleden over ham forhvervet har, anlangende to skæpper byg, at være årlig skyld af et stykke eng ved Heldum kirke, skulle afgå: da efter flere ord dem imellem var, lovede Anders Pedersen nu her for retten på Hans Christensens vegne, at han det første, de hjemkommer, skal yde og betale til Oluf Christensen alt hvis, Hans Christensen med rette findes at være kirken skyldig, og når sligt sket er, skal samme dele ikke videre komme Hans Christensen til hinder eller skade i nogen måde.

(113)

** var skikket Laurits Hansen i Ballegård hans visse bud Anders Pedersen, borger i Lemvig, og havde stævnet Oluf Christensen i nør Vinkel, for han snapsting sidst forleden skal have forhvervet landstings dom på Laurits Hansen for kost og tæring, for han skulle have stævnet ham, uanseet Laurits Hansen ingen trætte på den tid vidste sig at have med Oluf Christensen, men skulle have forkyndt stævning på hans far Hans Christensens vegne: så og efterdi samme dom ikke lyder anderledes, end at dersom lovlig befandtes Oluf Christensen til snapslandsting af Laurits Hansen at være stævnet, og ikke gav ham sag, da burde han ham kost og tæring at igen give, og ikke Oluf Christensen bevislig gør, sig til fornævnte snapsting af Laurits Hansen at være stævnet eller kaldt, men alene en stævning til næste landsting efter på Hans Christensens vegne for ham at være forkyndt, da bør samme landstings dom, på nogen kost og tæring at være udgivet, ikke at komme Laurits Hansen til hinder eller skade i nogen måder.

(114)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Hans Jeppesen, som tjente på Lerbæk, for at eftersom han formedelst fjendernes ankomsts forværrelse i september 1627 skal have været forårsaget at begive sig fra sin gård, og i sådan il og hast ikke skal have bekommet uden en såre ringe ting med sig af sin løsøre, bøger og bohave, men skal have måttet ladet det blive tilbage, såvel som og hans bedste breve i en tyk mur skal ladet indmure, efterdi han frygtede sig dem med sig at ikke at skulle kunne sikkerligen medføre, at de jo skulle blive forødt og ophugges af krigsfolk, som alle vegne strejfede på vejen at plyndre og røve, og derfor i sin fraværelse befalet sin foged, ved navn Jens Mortensen, at have opsyn med gården og hvis, der fandtes, men senere havde Johan Brockenhuus fra Norsminde, hvor han da var at lade det ringe løsøre skibe og bortføre, som han havde bekommet med did med sig, skikket Hans Jespersen tilbage til sin gård at hjælpe fogden til gode, og skønt han havde svoret at være Johan Brockenhuus så hold og tro, som han selv kunne være til stede, da har han fordristet sig uden Johan Brockenhuuses hjemmel at gøre sig selv til foged og fra fogden til sig ladet tage fæ, får, svin, heste og hopper mad alt andet, som fandtes på gården og det forødt efter sin egen vilje, og den tid Johan Brockenhuus skal være kommet i landet igen og da spurgt Hans Jespersen om hvis ham vitterligt kunne være om hvis brede og alt andet løsøre, skal han men sværgen og banden stadfæstet, det alt sammen af fjenderne at være borttaget, uanseet Johan Brockenhuus dagligen af fremmede folk skal have kunnet udspørge, ham meget af hans gods at have bortsolgt og bort givet, hvorfor Johan Brockenhuus skal have begæret af ham, at han måtte få at vide, hvor hans bøger, breve og godt var hen kommet, da ville han gerne give ham, hvad han begærede, hvilket Hans Jespersen skal have sig til forpligtet skriftlig inden otte dage at gøre ham regnskab: da efterdi denne sag ikke til hjemting har været i rette, finder vi den did at komme og der først at ordeles, som det sig bør.

(115)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han 4/12 sidst forleden på Tørrild herreds ting afsagt har, hvori han formener ham ikke i stykvis at have dømt på hver punkt, eftersom det for ham har været i rette sat, men aleneste funderet sin dom på velb Frederik Munk til Haraldskær hans benægtelse, og formedelst en punkt skulle formelde om tre mark bøder, indfunden samme sag for sin overdommer alt sammen, uanseet han formener ham at burdet dømme, om Frederik Munk var pligtig at betale ham hvis skade og omkostning, formedelst det huses opsættelse i Hover, var påført, eller ikke: da er Christen Andersen ikke nu mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde: da efter sådan lejlighed finder vi samme Christen Andersens udgivne dom ikke så nøjagtig, som der sig bør, og ham endnu pligtig være at dømme på hvis punkter, for ham bliver i rette sat efter landstings doms indhold, når sagen for ham lovlig bliver indstævnet indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny lovlig kommer her og vil være i rette.

** var skikket Erik Christensen i Degnbol på velb Knud Sørensen til Tredje hans vegne og fremlagde Knud Sørensens efterskrevne underskrevne tilkendegivelse, lydende eftersom velb Niels Mogensen til Ørnhoved såvel som og hans velb frue de begge ved døden er afgangen, og der skal findes noget gæld efter dem, så er Knud Sørensen på deres børns vegne begærende, at de gode landsdommere ville forordne to gode mænd til at likvidere gods og gælden på Ørnhoved, og der at gøre alle kreditorer udlæg først i løsøre og så i jordegods. Tredje 5/3 1631 Knud Sørensen egen hånd. og derhos fremlagde Erik Christensen efterskrevne underskrevet registrering såvel som fortegnelse på Niels Mogensens efterladende jordegods og løsøre, som fandtes på Ørnhoved 16/2 1631, røremde som urørende, som efterfølger, hvilken fortegnelse her i dag blev læst og påskrevet, og nu var Erik Christensen på Knud Sørensens vegne begærende, at ovennævnte efterladende bo måtte af to gode mænd takseres og til kreditorer likvideres, skiftes og udlægges: da tilfinder vi velb Christen Krag til Lydumgård og Hans Krabbe til Søgård, som dertil nævnt er, Niels Mogensen og hans hustrus kreditorer med førdeligste og ved sjette ugers dag i deres efterladende bo at lade citere, og da hans efterladende gods og løsøre at taksere og til kreditorerne og dem, dertil kan være lovlig berettiget, likvidere efter KN forordning, og dersom nogen af fornævnte gode mænd for lovlig forfald ikke kan være til stede, da den, som møder, en anden vederhæftig god mand i den sted til sig at tage, og dermed kan blive forrettet, som vedbør, efter KM forordning og som de vil ansvare og være bekendt.

(120)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Olufsen, ridefoged til Lundenæs, og havde stævnet Christen Olufsen i Kær for en uendelig dom, han her til landstinget 29/1 sidst forleden forhvervet har over en dom, Erik Skriver i Ganer skal have dømt til Skjern birketing 26/11 sidst forleden efter en skudsmål fradømt Christen Olufsens morbror Oluf Olufsen i Kær dele og fjerde ting, som han da skulle have haft over nogen fattige folk, KM tjenere i Ånum for nogen skat, han beretter, de skulle reste med til ham, hvilken rest de højligen benægter ikke at være ham skyldig: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi det befindes Christen Olufsen i Kær 5/11 at have haft to varselsmænd til stede, som har hjemlet dem at have givet fornævnte mænd 14 dages varsel for dele, og birke fogden da såvel som siden, tid efter anden, formedelst skudsmål sagen indtil 26/11 har opsat, og han da, formedelst der ikke skulle være givet varsel på Christen Olufsens vegne, har dømt ham fra høring, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Pedersen jo sig dermed har forseet, og bør derfor at igen give Christen Olufsen i Kær hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og anvendt.

(122)

26/3 1631.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Peder Stål i Rottarp og efter KM oprejsnings brev havde hid kaldt sandemænd af Malt herred Iver Nielsen, som boede i Vejen, hans bane at udlede, hvad ham blev til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidner af Malt herreds ting, indeholdende Birgitte Ivers i Vejen 24/12 1629 på Skodborgholm at have vidnet, at hendes salig husbond Iver Nielsen var blå og blodig, der han kom hjem fra præstegården, og han bekendte for hende på hans sidste tid, der døden tvang ham, som var 20/11 tilforn, det hr Mads Hansen i Varde havde slået ham, at han havde fanget deraf hans død. Jens Poulsen bartskær i Vejen med flere at have vidnet, at Iver Nielsen havde klaget, at hr Mads havde stødt ham om i kælderen i Vejen præstegård 15/11, hr Christens Hansens bryllup var i Vejen præstegård, og Mette Lambrets tog salig Iver Nielsen af den gamle præstekvinde Kirsten, hr Peder Bucks, og da lå han faldet om ved skorstenen i salen, og hun bad hende følge den fattige drukken mand hjem. Peder Hansen i Vejen at have vidnet, at han var til hr Christens Hansens bryllup 15/11 sidst forleden, da så han, at hr Mads i Varde gik og dansede i salen, og samme tid førte han salig Iver Markmand i Vejen fra sig med sin arm, og samme tid gik Iver Markmand om kuld på gulvet. Karen, hr Christens i Vejen, Maren, Morten Frederiksens i Ribe, Kirsten, mester Nielses, hr Niels Mortensen i Gamst med flere at have vidnet, at salig Iver Nielsen var drukken, førend han kom til samme bryllup. Iver Markmands kone Birgitte Ivers at have vidnet, at hun bad hendes farsøster Kirsten, hr Peders i Vejen, om noget eddike til hendes mand: dernæst gjorde efterskrevne sandemænd, efter at der var sat fylding på dem, at eftersom de med flid og i sandhed har udspurgt og forfaret, det Iver Nielsen nogen tid, førend samme bryllup stod, sig skal have beklaget af en hest at være stødt og trådt, så og med blodsot, der i byen var gængs, at have været behæftet, og ikke han for præsten eller nogen i sin sygdom og yderste har klaget på nogen menneske at skulle være skyldig til hans død, da udlagde vi Iver Nielsen Markmand af sygdom og skrøbelighed at være død bleven, og det ham til bane og livs lagt.

(132)

23/4 1631.

** var skikket Niels Jensen Tersbøl, borger i Slagelse, hans visse bud Søren Tomasen, borger i Vejle, og efter KM oprejsnings brev havde hid kaldt sandemænd af Skast herred hans bror Iver Jensen, barnfødt i Tersbøl i Verst sogn, som boede i Vrenderup, hans bane at udlede, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidner af Skast herreds ting 25/1 sidst forleden, Mette Lauritsdatter i Vrenderup at have vidnet, at om morgenen, som synsmænd var syn over salig Iver Jessen Tersbøls døde lig, som lå ihjelskudt, sagde hun, at i aftes tog Iver Jessen af Maren Lauritskones ødel gulv halvtolvte snese rigsdaler, som stod i en gryde, og satte dem i hans vognkurv. item Niels Jessen da at have tilspurgt Jep Jensen i Fåborg med flere, om de ikke har hørt rygte og tidende, at Niels Knudsen og Oluf Pedersen i Vrenderup med andre flere skulle have ligget på vejen for salig Iver Jessen og taget livet af ham den næste søndag for sankt mikkels dag 1628 mod aften, og at de for samme gernings skyld skulle være anholdt af den musketer, som lå i kvarter til Jep Jensens i Fåborg, dertil fornævnte mænd at have svoret, at de ikke har hørt rygte og tidende derom. dernæst Anne, salig Iver Jessens efterleverske, at have vidnet, at hun har hørt rygte og tidende, at Niels Knudsen og Oluf Pedersen har ligget på vejen for hendes salig husbond og taget livet af ham. dernæst efterskrevne vidne af fornævnte herredsting 14/12 sidst forleden, Mads Jensen i Agerbæk med flere at have vidnet, at den næste mandag for sankt mikkels dag 1628 var de syn over salig Iver Jessen hans døde lig, som lå dødskudt imellem Vrenderup og Agerbæk norden adelvejen imellem Varde og Kolding imod nogen høje kaldes Hvillinghøje, da så de, at der var mange huller i hans skulder, og salig Iver Jessens hest og vogn med nogle sengeklæder og en hel hob hoser i nogen sække og en bryggekedel stod samme tid ved hans døde lig: dernæst gjorde efterskrevne sandemænd, efter der var sat fylding på dem, og eftersom de sagde dem i Guds sandhed at have udspurgt og forfaret og deres egen samvittigheds vitterlighed udlagde de Niels Knudsen i Vrenderup at være Iver Jessens bane ham at have ihjelskudt og derfor svor ham manddød over og fra hans fred.

(135)

** var skikket Christoffer Hansen, ridefoged til Lundenæs, og havde hid kaldt sandemænd af Hjerm herred Knud Pedersen, som tjente i Munksgård, at udlede hvad han var til bane og livs lagt. så var sandemændene her til stede og begærede nogen tid respit, at de om samme sag sandhed kunne forfare: da blev bevilget på begge sider samme sag til i dag 14 dage at opstå, og sandemændene bepligtet dem under samme hesteleje da her at møde og gøre deres ed, som de i dag skulle have gjort.

** var skikket Peder Sørensen, borger i Kolding, hans visse bud Clemend Andersen Brun, borger der sst, og havde stævnet Gregers Pedersen Lilleballe, for han en sag og trætte imellem sig og Peder Sørensen har opdragen, som her til landsting af begge parter på dannemænd skal være voldgiven, som af landstinget er givet beskrevet, og Gregers Pedersen efter fornævnte dannemænds afsigelse sig ingenlunde har villet rette eller efterkomme, men ham på ny stævnet her til landstinget, og forhvervet domme i sagen, og derved ham videre skade og trætte påført, hvorfor Peder Sørensen formener ham at have gjort uret, og bør derfor at stande til rette: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte voldgift tilholder fornævnte to dannemænd parterne om deres tvist, samme hest anlangende, til endelig ende at skulle imellem sige, og de det, som er hovedsagen, aldeles har forbigangen, og intet derom kendt, men alene om kost og tæring, som de har tilkendt Gregers Lilleballe at udgive, da finder vi efter sådan lejlighed denne deres afsigelse at være som ugjort var, og sagen til fornævnte to voldgiftsmænd at indkomme, og dem i hovedsagen parterne at imellem sige, eftersom sagen på dem voldgivet er.

(136)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Anders Tomasen, tjenende sst, med en opsættelse her af landstinget 26/3 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Jørgen Munk for et tingsvidne, som han skal lade sig af berømme, som Hans Mortensen på Højgård for ham til Nørvang herreds ting 8/2 sidst forleden 1631 belangende nogen proviant, han skulle have forskaffet hans fars folk på fem gårde, imidlertid han selv skulle være til herredage, dog ikke formeldt hvor meget det skulle være: så og efterdi Hans Mortensens vidne ikke er uden én persons vidne, som agtes og regnes for ingen vidne, og ikke det med andre lovlig vidner bestyrkes, da finder vi efter sådan lejlighed samme Hans Mortensens enige vidne magtesløs at være.

(137)

** var skikket Hans Lauritsen Knivsmed, borger i Kolding, og havde stævnet Niels Bertelsen, byfoged sst, for en dom, han til Kolding byting 24/11 sidst forleden dømt har imellem Hans Lauritsen knivsmed og Peder Pedersen Hjerting i Ribe, belangende nogen gæld Hans Lauritsens hustru hendes forrige husbond salig Christen Poulsen postdriver skulle have været Peder Hjerting skyldig efter hans regnskabsbogs lydelse, hvilke gæld byfogden har uden al exception tildømt Hans Lauritsen knivsmed halvparten at betale, og det aleneste af den årsag, at han nu har salig Christen Poulsens hustru til ægte, uanseet for ham har været nøjagtig bevist, at Hans Lauritsens hustru Anne Stigsdatter rum tid tilforn, førend fornævnte dom er gået, har frasagt sig al arv og gæld efter hendes salig husbonds død og afgang. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Kolding byting 27/10 sidst forleden, indeholdende Niels Sørensen med flere, som var salig Christen Poulsen postdriver og hans hustrus næste naboer i forgangen fejdetid, at have vidnet, at Christen Poulsen og hans hustru blev af fjenderne udjaget af deres hus om nattetide: så og efterdi for byfogden såvel som her er bevislig gjort, det Anne Stigsdatter efter hendes forrige husbonds død og afgang har sig frasagt arv og gæld, så hun efter ham ikke ville arve eller gælde, og ikke bevises hende noget af hans efterladende gods at have nydt eller sig til bedste heden vendt, og byfogden dog har tildømt Hans Knivsmed på hendes vegne halvparten af samme gæld til Peder Hjerting at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bytings dom bør at komme Hans Lauritsen og hans hustru på samme gæld at betale til nogen forhindring.

(139)

** var skikket Oluf Sørensen skibbygger, borger i Kolding, hans visse bud Gregers Pedersen Lilleballe, borger sst, og havde stævnet Maren, salig Peder Årøs, sst for to uendelige domme, som hun skal have ladet forhverve ved hendes fuldmægtig imod en dom, Oluf Sørensen har forhvervet på hans hustrus vegne 28/11 sidst forleden ved hans fuldmægtig Gregers Pedersen, anlangende nogen regnskab, der hans hustru Kirsten Tomasdatter har tjent Peder Iversen Årø og hans hustru, der fjenderne desværre kom her i landet, førend hun kom i ægteskab, for hvis øl hun havde i regnskab, og formedelst fjenderne rømte Peder Årø både fra sit hus og hvis øl, Kirsten Tomasdatter havde i regnskab, og da de tilsammen var kommet til Landskrona i Skåne, har Peder Iversen taget fra Kirsten Tomasdatter al hvis penning, som hun havde sammen sanket utalt, og samme tid gjort klart regnskab med Peder Årø for hvis, hun havde haft i regnskab: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Simon Christensen sætfoged sin dom endelig har udgivet, endog ingen er mødt til gensvar, sagen ej heller i seks uger har været optagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(141)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Peder Pedersen, foged på Rørbæk, og havde stævnet Keld Pedersen i Vesterlund med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 30/11 sidst forleden vidnet har, at der tit og ofte skulle have ligget krigsfolk, ryttere og soldater til Visti Jensen i Vesterlund og andre steds der omkring, røvet og jaget fra ham fra hus og gods og borttaget både hans og andre deres, som der var ført til ham i forvaring, hvorimod Peder Pedersen på Erik Billes vegne formener, fornævnte vidnesfolk at være nogen sankevidner, som ikke skal stemme overens: så og efterdi en part fornævnte vidner til Nørvang herreds ting udførligt har vidnet, det Visti Jensen af krigsfolkene har været jaget fra hus og gård med hustru og børn, og fra ham taget hans egen gods og gode såvel som og andre deres, som var ført til ham i forvaring, og intet derimod fremlægges, hvormed kan tilbage drives, ikke så at være sket, som de har om vidnet, der og befindes lovlig varsel for samme vidne at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller fornævnte herredstings dom, så vidt den derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi det befindes, Erik Bille udenlands at være bosiddende, og han dog ikke for fornævnte to vidner af Vrads herreds ting er givet seks ugers varsel, som det sig burde, da kunne vi ikke kende samme to vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(143)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Anders Tomasen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget 26/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Knudsen i Kølholt for tre syns og tingsvidner, som han skal lade sig af berømme til Tørrild herreds ting på adskillige tingdage på sin husbond velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans vegne skal have forhvervet på de bolshuse i Jennum, som har ligget til Haraldskær, siden den dom og likvidering i Vejle 17/3 sidst forleden 1636 udganget og gjort imellem hans husbond og ham: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkeligen har om vidnet, hvorledes samme gadehuse i Jennum omtvistes findes at være bygget og har deres kålgårde på de gårdes grund, Johan Brockenhuus er udlagt og tilhører, såvel som og noget deraf på fælles gade, hvilket og med synsvidne bestyrkes, og vi ikke kan eragte samme vidner i deres rette hovedmening at være imod hinanden, ikke heller nogen bevis derimod fremlægges, samme huse ikke at være bygget og beskaffen på de åsteder og ejendom, samme vidner og syn om bemelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og syn at sige, og efterdi kommissarierne i deres afsigt samme tvist om fornævnte huse, hvem dem burde at følge, til lovlig og der til tjenlig proces har heden vist, og herredsfogden efter samme vidner og syn har tildømt Johan Brockenhuus samme huse og kålgård steder, så vidt det findes på hans grund og hans tjeners rebdragne ager at efterfølge, disligeste og hvis som findes på fælles gadejord, så vidt hans lod og anpart tåle, da kunne vi ikke finde nogen årsag den hans dom at underkende, men ved magt at blive.

(149)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget 25/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 4/12 sidst forleden på Tørrild herreds ting afsagt har, hvori han formener ham ikke i stykvis at have dømt på hver punkt, eftersom for ham har været i rette sat, men aleneste funderet sin dom på velb Frederik Munk til Haraldskær hans benægtelse, og formedelst en punkt skulle formelde om tre mark bøder, indfunden samme sag for sin overdommer alt sammen, uanseet Johan Brockenhuus formener ham at burdet dømme, om Frederik Munk var pligtig at betale ham hvis skade og omkostning, formedelst det huses opsættelse i Hover, var påført, eller ikke: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Johan Brockenhuus i hans skriftlige beretning for herredsfogden har i rette sat, om Frederik Munk ikke med samme bygning havde gjort uret, og burde at stande ham og hans medarvinger til rette, for det andet om Frederik Munk ikke havde ladet pløje på anden mands jord, og i lige måder burde derfor at stande ham til rette, og for det tredje om Frederik Munk ikke burde hans vedkendelse nøjagtig at bevise, og herredsfogden dog intet i fornævnte tre punkter har dømt, enten til eller fra, da indsætter vi de punkter til herredsting at komme, og fogden, når det for han lovlig indstævnes, dem derom at imellem dømme, som det sig bør. belangende den punkt, det Johan Brockenhuus formener Frederik Munk som samme huses bygning som ikke efter loven igen er afbrudt, og fordi burde at bøde sine tre mark, og Frederik Munk derimod beskylder herredsfogden, det han ikke hans benægtelse skulle have anseet, endog bemeldte Frederik Munks benægtelse ikke fuldkommeligen ved hans ed for fogden er fremlagt eller gjort, så han fordi ikke har vidst sig i den sag at dømme, men for sin overdommer indstillet, kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være.

 (154)

** var skikket Jørgen Jensen Risum, byfoged i Holstebro, på sine egne, sin mors og søskendes vegne og havde stævnet Niels Pedersen i Telling og Villads Nielsen sst for et vidne, de 5/5 1630 til Hjerm herreds ting vidnet har, anlangende en summa penge, salig afgangne Jens Jørgensen, som boede i Risum, skal have været velb fru Dorte Munk til Sødal skyldig, som var 500 rigsdaler, hvorfor han skulle have pantsat hende hans bondeeje Risum. disligeste stævnet Lisbet, Jens Andersens, af Ribe for en kvittants, hun til Jens Jørgensen skal have udgivet om 30 rigsdaler, han skulle have ydet hende på fru Dorte Munks vegne til rente af 500 rigsdaler, hvilken kvittants Jørgen Jensen formener ikke så nøjagtig at være, at den bør at komme ham eller hans medarvinger på deres gård og ejendom til nogen forhindring, og efter samme vidner er Jørgen Jensens mor Maren Jepsdatter blevet tildømt hendes anpart af samme penge at betale. endnu hid kaldt Kirsten, salig Anders Sørensens, af Ribe for et sendebrev, hun Dorte Munk tilskrevet har om samme penge: så og efterdi for os i rette lægges fru Ingeborg Parsbergs bevis under hendes hånd og segl, hvormed Niels Pedersen og hans medfølgeres vidne bestyrkes og bekræftes, over hvilken hendes bevis vi ikke er dommere, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidner og dom, nu fremlagt er, at dømme, imedens fru Ingeborg Parsbergs bevis for sin tilbørlig dommer er urykket. hvad sig belanger Kirsten Anderses og Lisbet Jens Andersens breve af Ribe, da hvem der påskader appellere på tilbørlige steder og der gå om hvis ret er, og efterdi Anders Lauritsen de vidner af Nørlyng herreds ting har afstanden, bør de ikke længere magt at have.

(157)

** var skikket Jens Tollesen i Sjælland hans visse bud Anders Lauritsen i Kærgård og havde stævnet Edel Eskesdatter i Navr torp og hendes børn Jens Christensen, Niels Christensen, Maren Christensdatter, Anne Christensdatter, Johanne Christensdatter, Kirsten Christensdatter, Mette Christensdatter og deres lovværge så og Eske Christensen i Korning for et vedersigelse vidne, de til Hjerm herreds ting 6/10 1630 sidst forleden forhvervet har, formeldende at de har vedersagt og forsvoret arv og gæld efter deres salig husbond og fars død, hvilket vidne Jens Tollesen formener ikke så lovlig at være taget og forhvervet, som det sig bør, og ikke at komme ham til nogen forhindring på hans retfærdige gæld. så mødte Christoffer Hansen, ridefoged til Lundenæs, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 5/10, indeholdende blandt andet, at søndagen 15/8 1630, da hr Christen Nielsen i Navr præstegård havde endt sin prædiken, og gudstjeneste var ude over graven over salig Christen Madsens lig, da så de, at Edel Eskesdatter og Jens Eskesen i Frøjk straks derefter i menighedens forsamling og nærværelse kastede nøglen på graven, og der i lige måder da vedersagde arv og gode efter hendes salig husbonds død såvel på sine egne og som på alle hendes børns vegne, så hun eller de intet i nogen måde ville tage ved nogen arv eller gode efter ham, ej heller at ville svare eller betale nogen gæld efter ham: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Jens Eskesen og hans søster Edel Eskesdatter lovligen til tinge på hendes og hendes børns vegne har afsagt arv og gæld efter hendes salig husbond Christen Madsen, og ikke bevislig gøres det Edel Eskesdatter eller hendes børn noget af hans efterladende gods eller bohave siden at have forrykket eller dem til nytte heden vendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(158)

** var skikket Jørgen Christensen, borger i Lemvig, og havde stævnet velb Just Friis til Vadskærgård for en ulovlig nam og vurdering, han til Lemvig byting over Jørgen Christensen hans hus og gård 11/3 1631 forhvervet har efter en dom og dele, som af landstinget tilforn var magtesløs dømt, hvilket nam og vurdering Jørgen Christensen formente at være sket og uretfærdig at være dreven, af den årsag Jørgen Christensen hårdelig benægter ved sin Gud og sjæls salighed aldrig at være Just Friis skyldig eller bekommet af ham videre end 12 tønder byg for 12 rigsdaler, som Jørgen Christensen skal have givet ham sin håndskrift på, endog Just Friis ikke samme håndskrift ville i rette bære, og formente Jørgen Christensen samme nam og vurdering imod bemeldte dom at være drevet, hvortil Just Friis svaret, at han ikke afviste samme uendelige dom var forhvervet, og fordi var stævning over dem begærende, og sagen sig måtte bero: da efter sådan lejlighed og efter parternes bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter sankt hans dag først kommende, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(159)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tvis, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget 12/3 sidst forleden, lydende ham at have stævnet Christoffer Hansen, ridefoged til Lundenæs, for at eftersom midlertid han tjente på Tvis, skulle han have påført ham en unødig trætte, anlangende en fiskegård, som ligger til hans gård Stagshede til fortrængsel, og den tid han ville have syn til samme nye fiskegård, har han ham nogle gange, såvel som også 30/6 1627 fornævnte dag, det fraslagen med skudsmål, at han skulle have været i hans husbonds forfald på rejse ad Kolding med nogen skattepenge, hvilke skudsmåls seddel har forårsaget ham med andre sandfærdige vidnesbyrd at bevise, at han samme dag for middag skulle have været på hans gård Tiim, og der blevet til om søndagen over middag, så sagen for slig årsags skyld her til landstinget er indstævnet. derhos berettede Knud Gyldenstjerne, at han ikke vidste hvem samme vidne vidnet har og fordi ikke kunne dem hid stævne: da efterdi samme vidnesbyrd ikke er stævnet, vidste vi ikke på deres vidne at dømme, førend de og lovlig kaldes, og da gå om hvis ret er.

(161)

** var skikket Henrik Holst, rådmand til Kiel, hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 26/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Johan Styrck, foged på Krogsgård, for en uendelig landstings dom, han her til landstinget 12/3 sidst forleden forhvervet har, og deri fået fem adskillige uendelige herredstings domme magtesløs dømt, som til Skast herreds ting 15/2 sidst forleden imellem hans principaler og Claus von Buchwald til Krogsgård om gældssager skal være dømt, hvilken dom ikke skal lyde endelig, indtil den bliver stævnet på ny, formener derfor den bør ej længere magt at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket mester Laurits Pedersen Hegelund, skolemester i Lemvig, hans visse bud Christen Jørgensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget 26/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Svend Bertelsen med flere for en vidne, de til Lemvig byting vidnet har efter borgmester Simon Christensens begæring der sst om nogen ord, mester Laurits og borgmesters søn Christen Simonsen der sst til en bryllup i Lemvig forgangen år skulle være imellem falden, hvor Christen Simonsen tildrak mester Laurits med en pægl mjød i en pasglas, da sagde mester Laurits nej, han drak ham intet til, hvilket deres vidne mester Laurits højlig ved sin ed benægter: så og efterdi varselsmændene i fornævnte vidner ikke udførlig har hjemlet eller navngivet hvor eller på hvad sted, de skulle have gjort mester Laurits Hegelund varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(164)

** var skikket Laurits Christensen Bøl med en opsættelse her af landstinget 26/3 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Christensen i Kyvling med flere for et vidne, de til Lønborg birketing 20/4 næst forleden på ham vidnet har, at de den næste tirsdag efter sankt peders dag skulle have seet og hørt, det Laurits Christensen kom løbende ind på fornævnte ting og kaldte Christen Olufsen i Kær både tyv og skælm, og sagde, det han skulle have livet af ham, det han skulle end klæde fire stejler, løb af tinget, spændte en langbøsse, lagt krudt derpå og satte mange steder ind iblandt folk: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, dem at have seet Laurits Christensen spændt sin bøsse, lagt krudt og hane derpå, satte mange steds ind iblandt folket og ville skudt Christen Olufsen, havde det ikke blevet forhindret, og i så måder om den synlig gerning, de har seet ham gjort ----, og intet derimod fremlægges, hvormed samme vidne kan tilbage drives, ikke så at være sket, det og befindes Laurits Christensen for samme vidne lovlig varsel at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, så vidt den om Laurits Christensens gerninger vidnet er, at sige eller magtesløs dømme, men hvis, de efter hans ord og mundheld har vidnet, som han ikke er bestendig men højligen benægter, som for er rørt, bør samme vidne deri ikke at komme ham til forhindring, og efterdi Christen Olufsen samme domme har afstanden, finder vi dem ingen magt at have.

(166)

** var skikket Jørgen Christensen Vibholm, borger i Lemvig, og havde stævnet Laurits Christensen sst med flere for en vidne, de til Lemvig byting vidnet har 26/11 1630, anlangende nogen ord, Jørgen Christensen skulle have sagt i Mads Gregersens hus, at Jørgen Christensen skulle sige, at Mads Lauritsen havde gjort ham en puds tilforn, hvilke ord Jørgen Christensen højligen benægter: så og efterdi varselsmændene ikke har navngivet eller omhjemlet hvor eller på hvad sted, de skulle have givet Jørgen Vibholm varsel for samme vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(167)

** var skikket Jens Christensen Ferring, borger i Lemvig, og havde stævnet Mads Lauritsen, borger der sst, for en dom, han til Lemvig rådstue på nogen husleje, efter en kasseret seddel og Mads Lauritsens opskrift, over ham forhvervet har, hvilken husleje Mads Lauritsen at have forgivet for langsommelig tid siden at skulle være forfalden, hvorimod Jens Christensen formener, at samme seddel skulle være magtesløs gjort og ganske kasseret: så og efterdi for os i rette lægges Jens Christensens underskrevne brev på samme gæld, og ikke med kvittants bevises dem at være betalt videre, end opskriften indeholder, og borgmestre og råd derfor har tildømt Jens Ferring samme rest at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme breve, ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(168)

** var skikket Mette Christensdatter i Hedegård hendes visse bud Søren Poulsen sst og havde stævnet Christen Lauritsen Egelund, boende i Hvam i Rinds herred, for en dom, han 8/3 1626 til Hjerm herreds ting forhvervet har, at Christen Andersen, da herredsfoged, at have tildømt hendes afgangne husbond Poul Christensen i Hedegård at skulle give Laurits Christensen og hans medsøskende deres bondeskyld og anden rettighed, som de efter deres salig far Laurits Christensen i Egelund arvet har, som han da skulle stande efter med til dem af Hedegård på fornævnte år, uanseet Poul Christensen de åringer alene har holdt en soldat. dernæst hid stævnet Christen Jensen, født i Obedsø, for en dom, han 23/3 sidst forleden til fornævnte ting forhvervet har, at hun og hendes medarvinger og børn bør til ham og hans medarvinger samme efterstående skyld og landgilde at betale. endnu hidkaldt fornævnte Christen Lauritsen, Christen Jensen, Søren Pedersen og Peder Jensen i Egelund på deres hustruers vegne, Jens Lauritsen, Peder Lauritsen, Laurits Lauritsen, Christen Lauritsen, Maren Lauritsdatter, Johanne Lauritsdatter, alle født i Egelund, med deres lovværge, dernæst Anders Lauritsen i Hviding med samme dom, så og Jens Jensen i Timling og fornævnte Christen Andersen hans arvinger, som er Maren Pedersdatter, Peder Christensen, Mads Christensen, Anders Christensen, Jens Christensen, Maren Christensdatter, Else Christensdatter og Anne Christensdatter, hver med deres lovværger: så og efterdi fornævnte første herredstings dom indeholder, for fogden at være i rette sat, om Poul Christensen ikke var pligtig samme bondeskyld til Christen Lauritsen og hans medarvinger at udgive, og fogden ikke derom udførligt har kendt og dømt, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom såvel som den anden herredstings dom, derpå funderet er, at være, som de udømt var, og sagen til fornævnte ting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at adskille, som det sig bør.

(170)

** var skikket Hans Madsen i Billum på sine egne og på Simon Barkensen i Tarp og havde stævnet Søren Jensen i Billumtarp med flere for et vidne, de til Vesterherreds ting 28/11 vidnet har, anlangende det Hans Madsen og Simon Barkensen, som var lægdsmænd i Billum sogn, de skulle have skattet og oppebåret halvanden ugers skat af dem foruden deres rette ugeskat, som de har udgivet til kejserens krigsfolk, hvilket deres vidne de ved deres Gud og salighed højligen benægter: så og efterdi fornævnte Billum sognemænd mestendel har vidnet i deres egen sag, fornævnte beskyldninger og sigtelser ikke heller med uvildige vidnesbyrd bekræftes eller bevislig gøres, det Hans Madsen og Simon Barkensen noget af samme kontribution hos dem at have beholdt eller til deres nytte heden vendt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, beskyldninger og sigtelse bør at komme Hans Madsen og Simon Barkensen til hinder eller skade i nogen måde, og efterdi Hans Jepsen med samme dom er befriet efter de lejlighed, den indeholder, ved vi ikke den at imod sige.

(172)

** var skikket Christen Pedersen Brøndum i Ribe hans visse bud Jep Christensen Bøl, borger i Varde, og havde stævnet velb Hans Lange til Nørholm for efterskrevne gods, han skal have udlagt ved gode mænd, som de har indført Christen Pedersen på i sin gælds betaling, og formener Hans Lange jo bør samme gods fra han igen at indløse inden år og dag, eller samme gods Christen Pedersen for ejendom at følge: da efterdi for os i rette lægges forbemeldte to gode mænds indvisning, det de Christen Pedersen Brøndum samme gods for hans gæld har udlagt og ham deri indvist, og Christen Smed på Hans Langes vegne ingen gensigelse derimod gør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods jo bør Christen Pedersen Brøndum for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer rykkes, dog han der til frit folk igen skal afhænde efter håndfæstningen.

(174)

** var skikket Jens Pedersen Brøndum, borger i Ribe, hans visse bud Jep Christensen Bøl, borger i Varde og havde stævnet velb Hans Lange til Nørholm for efterskrevne gods, han skal have udlagt ved gode mænd, som de har indført Jens Pedersen på og udsat ham i sin gæld, og formener Hans Lange jo bør samme gods fra han igen at indløse inden år og dag, eller samme gods Jens Pedersen for ejendom at følge: da efterdi for os i rette lægges forbemeldte to gode mænds indvisning, det de Jens Pedersen Brøndum samme gods for hans gæld har udlagt og ham deri indvist, og Christen Smed på Hans Langes vegne ingen gensigelse derimod gør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods jo bør Jens Pedersen Brøndum for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer rykkes, dog han der til frit folk igen skal afhænde efter håndfæstningen.

(176)

7/5 1631.

** var skikket Christoffer Hansen, ridefoged til Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da at have hid kaldt sandemænd af Hjerm herred Knud Pedersen, som tjente i Munksgård, som 20/3 sidst forleden blev dødfunden i Munksgård, at udlede hvad ham blev til bane og livs lagt, og først fremlagde Christoffer Hansen efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 13/4 sidst forleden Inger Madsdatter, som tjente på Munksgård, at have vidnet, at på søndag var tre uger om morgenen, der hun kom gangendes ud af deres lade og gik ind ad salsdøren med noget foder i hendes arm at give deres får at æde, som stod i en bøgel i salsen, da kom Mads Christensen ud af stuedøren med Knud Pedersen på hans ryg, og da stod stuedøren åben og da var Karen Eskildsdatter, hans hustru, og hans to børn lille Christen og lille Kirsten i stuen, og ingen andre, og da lagde Mads Christensen Knud Pedersen ved den østre ende af salshuset, og da sagde Mads Christensen, førend han gik til kirken, til hans søn lille Christen, du skal gå op til mig i kirken og vare mig ad og sige, at Knud Pedersen ligger død for østerenden af salshuset, så ville han tage synsmænd med af kirken. Mads Christensens datter Maren Madsdatter og søn lille Christen Madsen vidnede det samme: dernæst gjorde de syv sandemænd deres ed, efter at fylding var sat på dem, og udlagde Mads Christensen i Munksgård at være Knud Pedersens bane, og derfor svor ham manddød over og fra hans fred, og fornævnte Mads Christensen, som er den ottende sandemand, svor sig selv manddød over og til sin fred, efterdi han sagde sig i Knud Pedersens død at være uskyldig.

(177)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget 15/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Ibsen i Obling for et vidne, han til Nørherreds ting 19/11 sidst forleden vidnet har, og med samme sin egen vidne ville tilvidne sig selv og sin husbond velb Niels Lange til Skrumsager KM og kronens ejendom, som er det grønne jord vesten Niels Nielsens i Obling sin hus og gård, som af arilds tid har været brugt til den gård, han iboer, og beskylder samme vidne at være i sin egen sag: så og efterdi med delsbrev bevises, den ene varselsmand Lauge Jørgensen at have været delt og lovforvunden, og i så måde umyndig, da han og hans medbrødre har hjemlet varsel for samme vidner, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(182)

** var skikket Niels Andersen i Nebel hans visse bud Peder Joensen, borger i Kolding og havde stævnet Hans Andersen i Nebel for en dom, han til Brusk herreds ting skal have forhvervet over ham, anlangende nogen gæld hans fornævnte bror Niels Andersen skal være ham skyldig bleven, og Hans Andersen af sin bror på fornævnte gælds betaling skal have korn, huder og andet gods oppebåret på samme gæld, så og deres falds penge til sig annammet: så og efterdi Niels Andersens forseglede brev i rette lægges på samme penning og korn, han Hans Andersen er skyldig bleven, og ikke med Hans Andersens kvittants bevises det at være betalt, og herredsfogden fordi har tildømt Niels Andersen samme gæld at udgive eller derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige.

(183)

** var skikket Jens Jensen i Bandsbøl på sine egne og på Laurits Jensen, borgmester i Varde, hans vegne på deres tjener Christen Nielsen i Gundesbøls vegne med en opsættelse her af landstinget 12/3 sidst forleden, lydende ham da at have hid stævnet Oluf Davidsen i Bandsbøl for nogen uendelige og endelig domme, han over deres tjener forhvervet har efter et brevs forpligt, Oluf Davidsen af ham bekommet har, på 12 ørte rug for 20 daler: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten derom så forenet, at Oluf Davidsen skal fra sig lægge til Christen Nielsen 23 sletdaler, og dermed skal Oluf Davidsen beholde hvis, ham er udsat for fornævnte gæld efter brev og doms indhold, og den sag dermed ganske bilagt.

(184)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christoffer Hansen, ridefoged der sst, og fremlagde efterskrevne opbydelse, indeholdende det Ulrik Sandberg på KM vegne og efter hans befaling har ladet opbyde det gods, som afgangne Christen Hansen til Nørgård KM skænket og givet har, i Lundenæs len liggende, om nogen adelspersoner det begærer at købe og sig til forhandle for en billig pris, og nu her i dag og tredje gang opbød samme gods, om nogen af adelen sig det ville til forhandle.

(185)

** var skikket Anders Hansen i vester Gasse med en opsættelse her af landstinget 23/4 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Envold Hansen i Lustrup med flere for et vidne, de til Lustrup birketing vidnet har 28/2 sidst forleden, anlangende at Mads Hansen skulle have dræbt og ihjelslagen Simon Pedersen i Seem på de åsteder, de har været til syn, tvært imod det vidne, Jesper Hansen og Margrete Lauritskone i Seem samme tid vidnet har, at de hos været har på de åsteder, da Simon Pedersen blev dræbt, hvilket befindes at være imod et andet vidne, at samme drab skulle være sket i Mads Hansens gårdsrum, som han og hans folk har standen og spændt for deres plov. endnu havde hid kaldt sandemænd i Lustrup birk, for de har svoret Mads Hansen fra sin fred, og ikke har villet agte eller anse, at bonden burde at have fred ved sin plov, ikke heller efter recessens formelding, at hvem som farer til bondens gård med rådende råd der gør ham skade, skulle han have skaden for hjemgæld: da efterdi opsættelsen indeholder, vidnesbyrd i egen person at være hid stævnet, og de dog ikke er fremkommen deres vidner at forantvorde, da dersom Anders Hansen med stævning for opsættelsen kan bevise, dem i egen person at være hid kaldt, finder vi dem hver for deres hjemsiddelse og uhørsom til deres tre mark fald, og deres vidne såvel som den sandemænds ed, derefter svoret er, ingen magt at have, indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny, lovlig kommer her og vil være i rette.

(186)

21/5 1631.

4/6 1631.

** var skikket Hans Hansen, foged på Kvistrup, hans visse bud Anders Lauritsen i Kærgård og havde hid kaldt sandemænd af Hjerm herred Christen Jensen, som boede i Agger i Mors, hans bane at udlede, som 27/3 sidst forleden er blevet dødfunden i Kvistrup fiskedam, og først fremlagde Anders Lauritsen efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 4/5 sidst forleden, synsmænd at have hjemlet deres syn, at de 27/3 sidst forleden var til syn over Christen Jensen, som boede på Agger, som lå druknet i Kvistrup fiskedam, og han var i hans klæder og hans sko på hans fødder og en hætte på hans hoved, og samme hætte var bagvendt over hans ansigt, og de ikke kunne kende på ham nogen håndgerning andet, end han af vand kunne være druknet. dernæst Jens Nielsen og Knud Villadsen at have vidnet, at 27/2 ad aften gik de og Christen Jensen i deres senge i stuen, og om morgenen var døren åben, og Christen Jensen var borte. dernæst fremlagde hr Jørgen Nielsen i Karby hans vidne, at Christen Jensen og hans hustrus datter Mette Nielsdatter har været i rygte og ry, for de skulle have haft deres legemlige samkvem mand og kvindes beblandelse med hverandre: dernæst gjorde efterskrevne sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Jensen sig selv i dammen at have druknet og omkommet, og fordi svor ham sin egen bane på.

(190)

18/6 1631.

2/7 1631.

16/7 1631.

** var skikket Jørgen Jensen, byfoged i Holstebro, og havde stævnet Christoffer Christoffersen skrædder og hans medbrødre kirkenævninger i Holstebro, for de 21/6 sidst forleden til Holstebro byting har Maren Olufskone der sst kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster og bedrift, hun skal have gjort og begangen efter adskillige vidnesbyrd og sigtelsers formelding, formente samme deres ed og tov lovlig og ret at være svoret og burde ved magt at blive: så og efterdi med bemeldte vidner er bevislig gjort, det Maren Olufs har lovet salig Mads Lind ondt, og det ham derefter på helbred og endelig til hans liv er hændt og vederfaret, såvel som og hans hustru Mette Pedersdatter på hendes helbred og førlighed, efter hendes løfte, sådan svaghed, som hun synlig er med behæftet, skal være tilføjet, for hvilke hendes trolddoms bedrift hun her for retten af Mette Pedersdatter såvel og af Jep Christensen for hans skrøbelighed er sigtet, beskyldt og vedkendes, hendes sønnebarn Anne Jensdatter og i lige måder hende har udlagt og påtiet, det hun har villet tilnødt hende at lære trolddoms kunst, og på underskedelige tider haft hende på kirkegården og andet steds og hende sligt ville tilbragt at lære og øve, og begæret af hende, at hun skulle bære voksbørn, hvilket og med andre vidner befæstes Anne Jensdatter for sådan hendes ugudelige tilskyndelse på fersk fod sig for andre folk at have beklaget, og intet Maren Olufs derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt og kristeligt at have forholdt, men fast mere bevises med stokkenævn hende en ondt rygte for sådan gerning at have påhængt, hun og tilforn for sådan utilbørlighed har været pågreben, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger fordi, som i Holstebro boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men ved sin magt at blive.

(195)

** var skikket Tøger Knudsen, borger i Kolding, og havde stævnet Tomas Gregersen med flere sst for et vidne, de til Kolding byting 25/10 1625 vidnet har, at de 16/10 sidst forleden var indkaldt i Tomas Gregersens hus om nogen uenighed imellem Mogens Rasmussen og Tøger Knudsen og hans hustru, at de havde købt seks bukkeskind af en pige, som skulle have tjent Mogens Rasmussen, som han sig skal have vedkendt, uanseet han ikke har ført sandfærdig hjemmel, hvem han samme skind afkøbt har: da efterdi fornævnte vidner ikke fremlægges, men Mogens Rasmussen i hans underskrevne indlæg tilstår, sagen at være bilagt, og intet vil have videre dermed, men takket Tøger Knudsen ære og godt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(196)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård, hans visse bud Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Nielsen, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han 2/6 sidst forleden imellem Christoffer Gersdorff og Mourids Nielsen, foged på Landting, på sin husbonds vegne dømt og afsagt har, hvori han har sig ikke turdet fordriste Mourids Nielsen på sin husbonds vegne fra forbuds vidne, fiskeri anlangende i åen, den hel, så vidt lovhævd pålyder, at fradømme, med hvilken dom Christen Olufsen på sin husbonds vegne formener sig at være sket forkort: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(197)

** var skikket Christen Tomasen i Bastrup på sine egne og på Eske Mortensen i Lejrskov hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Iversen i Bønstrup for en uendelig dom, han ved sin fuldmægtig her til landsting 23/4 sidst forleden forhvervet har over en dele, som Christen Tomasens fuldmægtig Peder Mortensen i Lejrskov skal have forhvervet over salig Iver Tomasens arvinger til Anst herreds ting 25/11 1630 for hvis gæld, som salig Iver Tomasen var hans bror Christen Tomasen skyldig efter udgivne brev, formener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet og bør magtesløs at være. herhos i rette lagde efterskrevne delsbrev af Anst herreds ting 25/11 sidst forleden, Christen Tomasen at have ladet fordele alle salig Iver Tomasens arvinger i Bønstrup, som er Peder Iversen og hans mor Mette Ivers, Johanne Iversdatter i Roved, Anne Iversdatter og Maren Iversdatter i Bønstrup og deres rette lovværger, for hans salig brors Iver Tomasens håndskrift, dateret 1591 og 1592: så og efterdi samme uendelige landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi vi befinder samme gældsbreve, nu er fremlagt, fast over 20 år efter KM mandat om sådan breve udgangen er, at være fortovet, og ikke renoveret og på fersk fod krævet, som KM brev om formelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme gamle breve så nøjagtig, at derefter nogen gæld kunne fordres, og fordi finder samme dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(199)

** var skikket Mads Bull i Bjert hans visse bud Gregers Pedersen Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Mette Hanskone i Eltang og hendes børn for dom og dele, hun lader sig af berømme at skal have på Mads Bull, som hendes salig mand skal have forhvervet til Brusk herreds ting kort forleden, anlangende nogen gæld, Mads Bull skulle været hendes mand Hans Jørgensen Bull skyldig, som han havde lovet ham til vilje og minde, der han drog af hans fars gård, og det dog ikke med brev og segl skal være bevist, ham det ringeste at have været Hans Jørgensen skyldig: så og efterdi fornævnte herredstings dom indeholder, det Mads Bull ikke har vidst samme gæld at benægte, men det vedgået, og fogden fordi har tildømt ham samme gæld inden 15 dage at betale, eller derfor at gøres udlæg af hans bo efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(200)

** var skikket Hans Staffensen og Jørgen Staffensen, boende i Lilleballe, deres visse bud Gregers Pedersen Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Christen Hansen, forrige borger i Kolding, for en uendelig dom, han skal have kort forleden forhvervet her til landstinget, anlangende deres ejendom, som de med deres søskende arvinger tilfaldt efter deres forældre, og ikke skal findes lovlig skøder eller adkomst, at bevise sig til fornævnte ejendom, eller nogen arvelod i fornævnte bondegård, eftersom deres stedmor med en ringe medgift er indkommen i deres fars bo i et uskiftet bo, og efter deres salig fars død har holdt rigtig skifte og jævning med deres stedmor Anne Jensdatter, så hun samme til lod sig orves og nøjes, som skal være for en 10 eller 14 år siden har sig udgiftet til Kolding med Christen Hansen, og ikke skal bevises med arv eller hendes ejendom, hun har i hendes salig fars gård i Bølling, har solgt og indlagt og indkøbt i deres bondegård i deres fars levende live, og vil nu vedkendes sig ved ejendom, som ikke med skøder og adkomst kan sig til bevise, og efterdi herredsfogden har dømt dem kvit for hendes tiltale, efter forrige landstings doms indhold, og formener samme forrige dom ved magt at blive: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil de blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi befindes herredsfogden sin dom at have funderet på den uendelige landstings dom, nu er underkendt, da finder vi hans herredstings dom magtesløs at være.

(201)

** var skikket Jens Nielsen i Viuf hans visse bud Gregers Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Markor Andersen i Bjert for en uendelig dom, som han kort forleden forhvervet har imod hans udgivne skadesløs håndskrift og egen forpligt til Brusk herreds ting, og ikke lovligt derfor stævnet eller kaldt at være. herhos fremlagde Gregers Lilleballe Markor Andersens efterskrevne brev, dateret 20/2 1630, lydende Markor Andersen, boende i Skartved, gør vitterlig af ret vitterlig gæld skyldig at være Villum Mouridsen i nør Bjert 90 sletdaler, som er til vilje og minde, for han har opladt mig sin hus i nør Bjert, som han bepligter sig at betale ham eller hans arvinger: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fremlægges Markor Andersens udgivne brev, såvel som og hans forpligts vidne for fogden findes fremlagt, og ikke bevises samme hans brev at være fuld gjort, da ved vi ikke imod samme brev og forpligt, så vidt derpå findes at restere, ej heller herredsfogdens dom, derpå funderet, at sige eller magtesløs dømme.

(203)

** var skikket Christen Jørgensen Bull i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Markor Andersen i nør Bjert for en uendelig dom, han har ladet forhverve her til landstinget kort tid forleden, anlangende nogen gæld, som Villum Mouridsen i Bjert skulle have været bort skyldig, som Markor Andersen og hans hustru siden har vedtaget og bepligtet sig at betale, og en part i samme sin uendelige dom skal have ladet indføre, som salig Villum Mouridsen i sin velmagt har bepligtet sig at være skyldig. herhos fremlagde Christen Jørgensen efterskrevne brev, lydende kendes jeg Markor Andersen i nør Bjert, at jeg på Gertrud Staffensdatter, salig afgangne Villum Mouridsens hustrus vegne, som jeg er ret værge for, og Jørgen Jacobsen, borger i Kolding, på hans datter Kirsten Villumsdatters vegne, som han er ret værge for, har opladt og afhændet til Christen Jørgensen Bull i Lilleballe ham, hans hustru og arvinger en halv otting jord over al Bjert skov og mark for 220 daler, dateret Kolding 2/7 1630: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Markor Andersen selv samme brev har udgivet og med forseglet, ved vi ham ikke mægtig på den at må tale, sammeledes efterdi herredsfogden sin dom har funderet på Christen Bull og Markor Andersens breve og forpligter, og tildømt dem samme deres forpligter at holde og efterkomme, kunne vi ikke finde nogen årsag den hans dom at imod sige eller magtesløs dømme.

(205)

** var skikket Søren Olufsen i Livstrup hans visse bud Jens Sørensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Olufsen i Varde for to uendelige domme, han lader sig af berømme her til landstinget at have forhvervet over en opsigelse vidne, Søren Olufsen skal have forhvervet, at han har opsagt både arv og gæld efter sin salig søn Niels Sørensen, borger i Ribe, hvilke domme Søren Olufsen ved sin højeste ed benægter, at han er aldrig stævnet for samme to domme, men dem med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke heller skal bevises, at Søren Olufsen skal have befattet sig med noget af sin salig søns gode eller gods i nogen måder, men at have æsket sin gæld såvel som andre gældnere: da efterdi det befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme domme at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige domme magtesløs at være.

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup, KM befalingsmand på Kalø, hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Madsen i Brendgård med flere for en vidne, de til Hammerum herreds ting 18/9 1630 vidnet har, at den dag den misdæder Christen Nielsen blev rettet og gjort sin bekendelse på fornævnte ting, da skulle fornævnte misdæder, siden han var dømt, og rettermanden havde bagbunden ham, bekendt, at om natten i ugen før pinsedag stjal han en hest fra Peder Villadsen i Romvig, som han tog ham med ved Middelfart sund, og da fandtes hos ham 60 sletdaler, og tog Peder Villadsen samme 60 daler fra ham i Vejle i byskriverens nærværelse, og Peder Villadsen dertil at skulle have svaret, at de var ikke så mange, hvilket han hårdelig benægter ikke så at have sagt, formener samme vidne bør ikke at komme hans tjener til nogen forhindring: så og efterdi Niels Madsen og hans medbrødre såvel som og Peder Graversen og hans medfølgere har vidnet efter en misdæders bekendelse og sagen, hvis ord efter recessen ikke står til troende, og en del efter Peder Villadsens mundheld, som han ikke er bestendig men højlig benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller fornævnte klage og dom, som derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(208)

** var skikket Jens Olufsen, borgmester i Ringkøbing, hans visse bud Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Niels Lauritsen i Kirkegård og hans medbrødre sognemænd i Hover sogn for to uendelige domme, de lader dem påberåbe her til landstinget at skal have forhvervet eller ladet forhverve over en herredstings dom, Jens Olufsen var forårsaget at forhverve for deres efterstandende tiende af Hover sogn for anno 1627 efter deres udgivne brev og forpligt, de salig hr Christen, deres forrige sognepræst, givet har, samme deres tiende i borgmesterens hus at levere: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi bemeldte herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og hvem påskader, da sagen til herredsting igen at indkalde, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(209)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup, befalingsmand på Kalø, hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Olufsen i Old og Oluf Olufsen skrædder for et bænkebrev, de skal have udgivet, at hans tjener Peder Villadsen i Romvig skulle være Christen Olufsen i Kær to skæpper humle skyldig, dateret Skjern 3/3 1630, og efter samme bænkebrev tiltaler Peder Villadsen, formener samme bænkebrev ikke så lovlig at være, at den bør at komme hans tjener til hinder eller skade: da efterdi det befindes, Peder Olufsen og Oluf Olufsens udgivne brev tilforn at være hid stævnet, og sagen tid efter anden over seks uger er optagen, og ikke Christen Olufsen samme brev nu fremlægger, vi ikke heller uden bevilling imod recessen sagen længere kan opholde, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være, og efterdi fornævnte herredstings dom på samme brev, nu er undersagt, er funderet, bør den ingen magt at have.

(210)

** var skikket Henrik Staffensen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Henrik Guldsmed i Horsens og Lisbet Henriks sst for et vidne, de samtligen har vidnet til Vejle byting 30/9 1630, formeldende Henrik Staffensen Hvid i ufredstid at have solgt dem i Johanne Hans Hermandsens nærværelse et stykke sort sammen slagen sølv, og Henrik Guldsmed i sit vidne at have vidnet, at det har været af en pundert, og Johanne Hanses og Henrik Staffensen at have benægtet, at det ikke var af nogen pundert. item og hid kaldt Anders Jensen, borger i Vejle, for en vedkendelse, han til Vejle byting og rådhus på fornævnte stykke sølv gjort har, hvilken vedkendelse Henrik Staffensen formener usandfærdig at være, eftersom han har vedkendt det, som han ikke har seet eller fundet i deres havende værge: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten således forenet, at Henrik Staffensen skal give Anders Jensen tre sletdaler, som er halvparten af de penning, han for samme sølv bekommet har, og dem med det første til Anders Jensen erlægge og betale, og dermed skal alle hvis vidner, breve og domme, i den sag gangen er, være som de uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(211)

** var skikket Mads Pedersen i Vittarp hans visse bud Bertel Sørensen i Varde og havde stævnet Kirsten Hansdatter i Vittarp, Mette Ottesdatter, tjenende i Søgård, Niels Nielsen i Vittarp og Niels Graversen sst for en vidne, de til Vesterherreds ting 21/5 med Tyge Nielsen i Vittarp vidnet har, anlangende en bordag, som skete på Vittarp mark, og de skal have vidnet, at Mads Pedersen skal have slået Tyge Nielsen med en plovstav, hvilket vidne Mads Pedersen højligen benægter. disligeste hid stævnet Maren Hanskones datter Kirsten Hansdatter og Mette Ottesdatter, for de skal have vidnet, at Mads Pedersens hustru Ingeborg Madskone skal have skældt på Tyge Nielsen: så og efterdi vi befinder Kirsten Hansdatter at være et umyndig barn og ikke kommen til lovalder, og Maren Hanskone og er vildig, Tyge Nielsens egen hustru, så Mette Ottesdatters vidne ikke kan regnes uden for én persons kundskab, som agtes for ingen vidne, de og en del har vidnet efter Ingeborg Madskones ord og mundheld, som hun ikke er bestendig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi de andre vidner, stævnet er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(212)

** var skikket Tyge Nielsen i Vittarp og havde stævnet Knud Bodsen, tjenende i Vittarp, for en vidne, han til Vesterherreds ting med Mads Pedersen sst vidnet har 21/5, at Tyge Nielsen med ærerørige ord skulle have skældt på Ingeborg Madskone og hende uhøfligt har tiltalt og kaldt hende en hore og en sæk, der skulle gå hjem og grave de børn op, hun havde myrdet. dernæst hid kaldt Knud Bodsen og Hans Jensen for en anden vidne, de samme dag har vidnet og deri vidnet om bordag, som de skulle have været i med hverandre: så og efterdi vi befinder, Knud Bodsen og Hans Jensen at være to umyndige børn, som ikke er kommen til lovalder, de og en del har vidnet om Tyge Nielsens ord, som han ikke er bestendig, men højligen benægter, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi de andre vidner ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(214)

** velb Ulrik Sandberg cit Christen Tomasen i Albæk. så mødte Tois Christensen på sin søns vegne og berettede, at han ikke nu kunne møde sin vidne at forantvorde, gav derhos til kende Jens Christensen i Møbjerg og Iver Christensen sst har vidnet deres vidne til Slavs herreds ting 17/3 forleden, og den ikke er stævnet og kaldt: da efterdi fornævnte vidne af Slavs herreds ting ikke er stævnet, opsatte vi samme sag til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

** velb Christen Tomasen cit Christen Nielsen i Vostrup. så mødte Christen Olufsen i Kær og berettede, at vidnerne i sagen ikke nu var til stede, men begærede respit, at de kunne fremkomme: efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket Jep Nielsen i Strellev og havde stævnet velb Jens Juel til Lindbjerg for en dele, Jens Juel ved sin fuldmægtig Peder Friis i List til Østerherreds ting 13/12 1630 over ham forhvervet har, og givet ham til sag for en tyv, i lige måde 23/5 1631 givet ham til sag for en løgner, og beskyldte samme to deler hans ære og rygte at være for nær: så og efterdi ikke befindes nogen endelig dom for samme deler at være gangen, om Jep Nielsen burde for samme sager at lide tiltale eller ej, og han dog er før delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed ham af de deler kvit at være, og eftersi samme herredstings dom ikke lyder ydermere, indtil den igen blev indkaldt, da hvem påskader indstævner sig sagen for herredsfogden, og der gå om hvis ret er.

(215)

** var skikket Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Nielsen i vester Ånum for en seddel, han 9/2 1627 til Skjern birketing i rette lagt, som 21/3 sidst forleden i en bytings dom er inddragen, hvorefter Anders Rolandsen Oluf Væver har befriet, hvilken seddel Christen Olufsen skulle have udgivet efter dens bemelding, ikke at skulle have af Oluf Væver for sin belønning uden en daler for en gæld, hos hr Mogens at indfordre: så og efterdi ikke for byfogden eller her er bevislig gjort, det Oluf Væver sig skal have til for obligeret Christen Olufsen nogen kost og tæring for samme gælds fordring at udstå, men Christen Olufsen selv fremlægger Oluf Vævers seddel, han ham givet har, at dersom Christen Olufsen kunne fly ham 16 sletdaler, ville han for sin part være fornøjet, hvilke penning ikke bevises Oluf Væver af ham at være tilstillet, og med tingsvidne efter Christen Olufsens seddel har været bevist, det Christen Olufsen ikke skulle have videre for sin besværing end en daler, og byfogden fordi ikke har vidst at tildømme Oluf Væver videre til ham at udgive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bytings dom at sige, belangende om Niels Nielsen er pligtig samme seddel at fremlægge eller ej, der gåes om til hans værneting hvis ret er.

(217)

** var skikket Anders Pedersen Munk, borger i Vejle, og havde stævnet Peder Sørensen Hvid, som er afgangne Tomas Pedersens børns tilforordnede værge, for en uendelig landstings dom, han på fornævnte børns vegne 13/3 1630 forhvervet har over et pantebrev, som fornævnte Tomas Pedersens børns første og rette født værge, salig Peder Gregersen, som boede og døde i Vejle, har gjort ham på et fuld redselsgårds ejendom der for byen for 10 daler, han Peder Gregersen til Tomas Pedersens børns fornødenhed, da han dem af barmhjertighed og stor medynk indtog i sit hus med deres forældre, der de af fjenderne var forjaget fra deres egen hus og bolig, og fratagen deres gods og formue, og var falden i en stor heftig sygdom, hvoraf forældrene og nogle deres børn bort døde, formenende Peder Hvid på fornævnte børns vegne, som er Hans Tomasen, Niels Tomasen, Gertrud Tomasdatter og Mette Tomasdatter, bør at igen give ham sine udlagte pending: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme pant er ejendom angældende, og den dog ikke til tinge er gjort efter KM forordning, som det sig bør, da finder vi efter sådan lejlighed samme pantebrev, så vidt den ejendom anlanger, magtesløs at være.

(219)

** var skikket Jørgen Christensen, borger i Lemvig, og havde stævnet Mads Lauritsen, borger sst, for en dom og dele, han til Lemvig byting 25/3 dette år forhvervet har, og Jørgen Christensen hårdelig benægter, at han ikke er Mads Lauritsen nogen gæld skyldig: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, og ikke med Jørgen Christensens brev bevises, ham samme gæld at være skyldig, men han det benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom og dele så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(220)

** var skikket Jørgen Christensen Vibholm, borger i Lemvig, og havde stævnet Simon Christensen, borgmester i Lemvig, og Christen Poulsen for en afsigelse, de imellem Mads Lauritsen, borger og rådmand i Lemvig, og hans børn, som er Karen Madsdatter og Christen Poulsens hustru, og hans svoger Jørgen Christensen sst afsagt har, uanseet de ingen fuldmagt af Jørgen Christensen har haft til at sige dem imellem, mener samme deres afsigelse ulovlig at være: så og efterdi vi befinder Mads Lauritsen og Jørgen Christensen deres tvistige sag på fire dannemænd at have indgivet, og hvad de dem imellem sagde skulle stande for fulde ukaldt og upåtalt, og fornævnte fire dannemænd derefter har gjort og givet fra dem beskrevet, da ved vi ikke Jørgen Christensen og Mads Lauritsen at være mægtig videre på samme sag at må tale.

(222)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård og havde stævnet Jørgen Christensen og Anders Pedersen, borgere i Lemvig, for en uendelig dom, Anders Pedersen 28/8 sidst forleden år her til landstinget på Jørgen Christensens vegne skal have forhvervet over en dom og to deler, som Just Friis har forhvervet over Jørgen Christensen for 32 sletdaler, som han skal have været ham skyldig for 16 tønder byg, hvilken uendelig dom Just Friis formener med underfundighed og usand forretning at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsatte vi til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og samme pantebrev her forinden at stævnes.

(225)

** var skikket Christen Gregersen i Lundtarp og havde stævnet Karl Hansen i Sædding for en uendelig dom, han her til landstinget på ham forhvervet har, lydende på hans fælding, formener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet. derimod havde Karl Hansen stævnet Christen Gregersen for en dom, han 25/1 1628 til Kærgård birketing dømt og afsagt har, og deri tildømt Karl Hansen at betale hr Niels Iversen, præst til sønder Bork, og hr Oluf Clausen, præst til nør Bork 400 kurant daler efter Karl Hansens brev, uanseet deres skadesløs brev, de ham givet har, skal være derimod, formener samme hans dom for venskab, gunst og gaves skyld at være dømt. og fremlagde Karl Hansen efterskrevne dom her af landstinget 15/1 sidst forleden, i hvilken Christen Gregersen er fundet deri forsætlig uret at have gjort, og burde derfor efter recessen at stande til rette, og formente Karl Hansen samme dom ret at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi bemeldte Karl Hansens stævning befindes først på tirsdag at være læst, som ikke er uden fire nætter for landsting, ved vi ikke efter den at dømme.

(226)

** var skikket Anders Pedersen i Ålsgård og havde stævnet Peder Jensen i Rosdal for en uendelig dom, han lader sig af berømme 23/4 sidst forleden her til landstinget skal have forhvervet over nogen vidnesbyrd, som skal have vidnet om nogen klæde, som Anders Pedersen skal have haft i pant af Peder Jensen, og dem fanget magtesløs, hvilken dom han mener med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, Anders Pedersen i Ålsgård og nu bemeldte to personers faldsmål har udredt, da bør samme dom ikke længere magt at have eller komme dem på deres fælding til hinder eller skade i nogen måde.

(228)

** var skikket velb fru Sofie Below til Boltinggård hendes visse bud Anders Christensen i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Rasmus Skomager i Hover for en vidne, han på Tørrild herreds ting 31/10 1629 vidnet har, at han skulle have hørt, at Jens Bjørnsen begærede af rytterne, som lå i gårde, at de måtte bryde den gård ned, som bønderne var af dragen, Christen Knudsen i Hørup at have vidnet, at Jens Bjørnsen med flere af Hover mænd nedbrød Jep Tomasens gård og bar hjem af samme gård, som den stod om morgenen, og inden middag var den nedbrudt. Niels Vilsens arvinger, nemlig Johanne Nielsdatter med hendes lovværge og Dorte Lauritskone med hendes lovværge for et vidne, de 28/11 vidnet har, at Jens Bjørnsen og hans svende med nogle flere skulle med været og aget nogle bjælker og nogle teglsten af skorstenen af Vilsgård i Hover. nu mødte Johan Brockenhuus med samme vidner og forfølgning, formente det ret at være: dog for vores forbøns skyld afstod Johan Brockenhuus samme vidner, dom og dele, så de ikke skal komme fru Sofie Belows tjenere til hinder eller skade i nogen måde, og Anders Christensen på sin husbonds vegne lovet at skal give Johan Brockenhuus en god færdig okse, med det første ham at forskaffe, og sagen dermed bilagt.

(229)

** var skikket Jens Eskesen i Øse med en opsættelse her af landstinget4/6, lydende ham da at have stævnet Hans Madsen i Agervig, for han skal ved tag og nam ladet til sig udsætte seks af hans rugagre, som han havde ved Næsbjerg kirke til den gård, han afflyttet, for nogen gæld, som han efter nogen håndskrifter skal være skal være afgangne Mads Hansen, som boede i Agervig, skyldig, og han i samme udsætning har ladet til sig udsætte fuld værd og betaling for al den summa, fornævnte håndskrifter skal om formelde, uanseet der skal findes at være betalt på den ene brev en stud: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og efterdi samme dele og vurdering findes efter samme dom, som nu er undersagt, findes at være drevet, kunne vi ikke kende dem så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være,

(230)

** var skikket Christen Pedersen Brøndum, borger i Varde, hans visse bud Jep Christensen sst og havde stævnet velb Niels Lange til Skrumsager for 500 rigsdaler hovedsum med deres efterstående rente, som han har været salig Jens Iversen af Hoven pligtig efter sit udgivne brevs indhold, hvilke penge nu skal være Christen Pedersen arvelig tilfalden, som han formener Niels Lange bør at til ham betale, eller han at have indvisning i Niels Langes løsøre og efterskrevne jordegods i Skast og Vesterherred: da efterdi for os i rette lægges fru Amme Vinds udgivne brev på samme gæld til Jens Iversen, som Niels Lange findes at være forlover og med forseglet og underskrevet har, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, men Niels Lange til herredsting såvel som her gælden vedgår og tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Lange jo er pligtig samme penning med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Christen Krag til Lydumgård og Jørgen von Ahlefeldt til Visselbjerg med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gods, og der udæske og gøre Christen Pedersen udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrende summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christen Pedersen i andet Niels Langes løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(233)

** var skikket velb fru Karen Rostrup, salig Frans Juuls, til Rækkergård hendes visse bud Jens Tomasen, tjenende der sst, og havde stævnet Erik Pedersen i Ganer for en dom, han til Bølling herreds ting 9/5 sidst forleden imellem hende og Peder Møller i Bundsbæk mølle dømt har, anlangende en års toldmel af Ruorgårds mølle, som skulle efterstå, som han blev tildømt at betale: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(234)

** var skikket Jep Christensen Bøl, borger i Varde, og havde stævnet Niels Christensen i Lønborg med flere for en dom, de skal have forhvervet over ham 1/6 sidst forleden, at han skulle være Bolle Christensen i Tøstrup hans værge og hans gods at tage under sin værgemål, uanseet Jep Christensen skal være en enlig ugift karl, hvorfor han formener, samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi Jep Christensen for herredsfogden såvel som her selv tilstår sig at være fornævnte barns nær slægt, og ikke for fogden er bevist nogen at være nærmere i byrd til samme barn, som er vederhæftig, hans gods at tage under værgemål, og herredsfogden fordi har tildømt Jep Christensen samme barns værge at være og dens gods at annamme, eftersom loven tilholder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(235)

** var skikket doktor Christen Borum, kannik i Ribe, hans visse bud Jens Jensen i Bandsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Kyvling for en voldgiftsmål, som han skal have indgået med en hospitalstjener Jørgen Nielsen i Kyvling, sammeledes for en voldgifts afsigelse efter samme voldgiftsmål skal være afsagt af nogen Kyvling bymænd, og deri tilsagt Jørgen Nielsen at nederlægge et stykke indelukket jord sønden hans gård, som han mener skel være brugt og indhævdet til fornævnte hospitalsgård, Jørgen Nielsen iboer, i over 20 år, menende fordi Jørgen Nielsen og Christen Christensen ikke er mægtig at voldgive fornævnte sag om fornævnte jorder, uden de har haft deres husbonds minde og samtykke: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Jørgen Nielsen her for retten lovet og sig til forpligtet inden sankt mauritii dag først kommende at skal nederlægge samme diger og lykker, som voldgiftsmændene ham har tilkendt, og dersom det ikke sker, så bymændene derover bekommer nogen skade, skal han derfor stande dem til rette, og dermed afstod Christen Christensen og Jens Christensen alle hvis deler og forfølgning, i samme sag drevet og ganget er, så de ikke videre skal komme Jørgen Nielsen til hinder eller skade.

(237)

** var skikket doktor Christen Borum, kannik i Ribe, hans visse bud Jens Jensen i Bandsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Christensen og Jens Christensen i Kyvling for en dele, de 23/7 1629 til Nørherreds ting på Jørgen Nielsen i Kyvling forhvervet for en rigtig lægdsseddel på kejserens skat, uanseet han skal være vist af retten med andre deler, og ikke måtte fange så lang respit og rum at forskaffe den samme lægdsseddel: så efterdi det befindes, sagen over seks uger at være optagen, og samme delsbreve, hid stævnet er, ikke fremlægges, vi ikke heller uden bevilling kan gøre videre forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler magtesløs at være.

(238)

** var skikket Jens Lauritsen, borger i Ringkøbing, hans visse bud Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen, borger og rådmand i Ringkøbing, for en dom, han til Ringkøbing rådstue 19/11 sidst forleden over Jens Lauritsen forhvervet har, og deri ladet ham tildømme seks sletdaler og tre tønder korn inden 15 dage at betale, hvorimod Jens Lauritsen højligen benægter ingen gæld at være Christen Pedersen pligtig: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilke samme dom og opskrift er magtesløs fundet indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, og findes samme domme lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften om bemelder, så Christen Pedersen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det dog ikke gjort har, hvorfor Jens Lauritsen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og sagen er optagen til i dag, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da efter sådan lejlighed og dommes lydelse finder vi samme dom og opskrift magtesløs at være.

** var skikket Jørgen Nielsen i Kyvling med en opsættelse har af landstinget 2/7 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Lauritsen i Bjerregård og Jens Clemendsen ved åen for et vidne, de til Lønborg birketing 1/3 vidnet har, bemeldende de på fastelavns søndag sidst forleden skulle have seet, at Christen Christensen i Kyvling havde nøglen til Lønborg kirkedør og ville have den lukket den tid, gudstjeneste var endt, så kom Jørgen Nielsen og greb fat om nøglen med Christen Christensen og skød ham fra døren og sagde, han skulle lade den stå ulukket, og ikke Christen Christensen kunne fange døren lukket, hvilket vidne han formener at Jens Clemendsen er Christen Christensens svoger, og fordi hans vidne vildig at være: da efterdi det befindes, sagen over seks uger at være optagen, og samme vidne, sigtelse, syn og sandemænds ed, hid stævnet er, ikke fremlægges, vi ikke heller uden bevilling imod recessen deri kan gøre videre forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, syn, sigtelse og sandemænds ed magtesløs at være.

(239)

30/7 1631.

(240)

13/8 1631.

** var skikket Villum Hansen, borger i Ribe, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Sørensen, foged på Sønderskov, Jens Møller i Holsted mølle og Peder Jensen i Tusbøl for et vidne, de 19/2 sidst forleden på Malt herreds ting vidnet har, anlangende at fornævnte Jens Sørensen at have vidnet, at han 19/1 tilforn skal have ydet Villum Hansen to tønder og to skæpper rug på en møllesten, han på velb Tomas Juel til Sønderskov hans vegne ham afkøbt har, Jens Møller og Peder Jensen at have vidnet, at Jens Sørensen ydet to tønder og en halv skæppe rug, mener samme deres vidne ikke at stemme overens: da efter flere ord dem imellem faldt, voldgav Tomas Juel og Villum Hansen al samme deres tvistige sag på to dannemænd, Tomas Juel dertil betroet Ditlev Hansen, byfoged i Ribe, og Villum Hansen på sin side tilnævnte Peder Sørensen, forrige slotsskriver på Riberhus, hvilke to dannemænd skal forsamles i Ribe på fredag nu først kommer, og da have fuldmagt Tomas Juel og Villum Hansen at imellem sige, og til endelig ende likvidere hvis, Tomas Juel til Villum Hansen for samme møllesten såvel som for hvis andet, Villum Hansen i fjendernes tid for Tomas Juels kvæg og i andre måder kan have udlagt, som Tomas Juel billigen bør ham igen at kontentere, og hvis bemeldte to dannemænd deri gørende vorder skal stande for fulde, og af parterne upåtalt, og dermed afstod de på begge sider alle hvis vidner, dom og breve, som til herredsting eller i Ribe taget og forhvervet er så de ingen skal komme til hinder eller skade i nogen måder.

(241)

** var skikket Iver Staffensen i Bredballe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Bertelsen, borgmester i Vejle, for en uretfærdig trætte, Iver Staffensen formener, det Jens Bertelsen ham påført har efter en uendelig dom, han dette år over ham og Peder Iversen her til landstinget forhvervet har, anlangende for hvis gæld, Iver Staffensen formener, at de ikke burde at lide nogen tiltale for af Jens Bertelsen, efterdi han ikke kan bevise, det han har lånt dem penning eller andre varer, men dersom salig Tomas Iversen, fordum borger i Vejle, har været Jens Bertelsen nogen gæld skyldig, da efter hans efterladende gods betalt Jens Bertelsen en kort tid, førend kejserens folk kom her i landet: så og efterdi samme uendelige landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(242)

** var skikket Terkild Pedersen, borger i Horsens, og havde stævnet Christen Nissen i Holsted for en pergaments skøde, han lader sig af berømme til Malt herreds ting nogen tid forleden at have forhvervet, som Terkild Pedersens bror salig Jens Pedersen i Holsted skal have udgivet, og siges Terkild Pedersen skulle have til sin bror samtykt, anlangende hvis jordegods og bondeeje, Terkild Pedersen kunne tilfalde i den bondegård i Holsted, som hans salig far Peder Christensen iboede, hvilken skøde skal være gjort langsommelig tid, førend hans far døde, og ikke den af Terkild Pedersen skal være forseglet eller underskrevet, som det sig burde, formener samme skøde ulovligt og imod hans vilje og minde at være gjort. disligeste havde stævnet salig Jens Pedersens datter Dorte Jensdatter i Stenderup, som er hans arving, med hendes lovværge, sammeledes salig Tomas Nielsen af Surhave, den tid herredsfoged i Malt herred, som samme skøde udstedt har, hans hustru og børn, som er Kirsten Tomaskone, Niels Tomasen, Jens Tomasen, Hans Tomasen, Ingvard Tomasen, Frands Tomasen på Sønderskov, Karen Tomasdatter i Sekær, Anne Tomasdatter i Eskelund, Lene Tomasdatter, Else Tomasdatter, Johanne Tomasdatter og Maren Tomasdatter, som tjener i Kolding, med deres lovværger. så mødte velb Tomas Juel til Estrup på hans tjener Christen Nissens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 14/1 1609, som indeholder Terkild Pedersen solgte og skødede fra sig og sine arvinger og til hans bror Jens Pedersen og hans hustru Mette Jenskone og deres arvinger al den lod, del og rettighed, som han kunne arve efter hans salig mor Maren Pedersdatter og hans far Peder Christensen, som endnu lever: så og efterdi Terkild Pedersen selv samme skøde inden tinge har gjort og straks tingsvidne efter taget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Terkild Pedersen at være mægtig imod samme skøde at tale.

(243)

** var skikket Peder Pedersen, borger i Ribe, hans visse bud Jesper Knudsen, borger sst, og havde stævnet Hans Laugesen Knivsmed, borger i Kolding, for en dom han lader sig af berømme nogen tid siden her til landstinget skulle have forhvervet, anlangende at han skulle have fanget Niels Bertelsen, byfoged i Kolding, hans dom magtesløs, som han til Kolding byting 24/11 1630 dømt har, at han har tildømt Hans Laugesen på hans hustru Anne Stigsdatters vegne hendes forrige mand Christen Poulsens halve gæld, som han Peder Pedersen med rette skyldig skulle være efter hans regnskabsbogs lydelse, at betale: så og efterdi det befindes, Anne Stigsdatter til tinge efter hendes forrige husbonds død arv og gæld at have afsagt, det og med tingsvidne bevises, hende og hendes salig husbond i fjendernes tid af deres hus fra hvis de formåtte at være frajaget, og ikke bevises Christen Poulsen sig noget gods at have efterladt, som Anne Stigsdatter har nydt eller sig til bedste heden vendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afsigelse at sige, og efterdi bemeldte landstings dom er endelig, ved vi ikke den at forandre.

(245)

** var skikket Søren Tomasen i Hoddeskov og havde stævnet Villum Nielsen i Lintrup for et vidne, han for sig selv samt Niels Nielsen i Surhave og Niels Tomasen sst for en vidne, de til Malt herreds ting 16/4 næst forleden vidnet har, formeldende Villum Nielsen for sig selv og Niels Nielsen og Niels Tomasen efter Karen Hanskone hendes ord og mund vidnet har, at den sidste år fjenderne var her i landet heden ved sankt valborg dags tide, da skulle de have været i Sekær og der at have hørt og seet, at Hans Buck skal have købt salig Niels Tomasens gods, som blev ihjelskudt ved Sekær, af hans bror Søren Tomasen i Hoddeskov for 30 sletdaler, hvor han kunne det opsøge, hvilket deres vidne han hårdeligen benægter: så og efterdi Villum Nielsens vidne ikke er uden én persons kundskab, men Niels Nielsen og Niels Tomasen har vidnet efter en andens ord og mund og ikke om deres egen vitterlighed, ikke heller Jep Jensen og hans medbrors vidne med Søren Tomasens kvittants bekræftes, men han det højlig benægter, som forskrevet står, tilmed og varselsmændene ikke for samme vidne har hjemlet hvor eller på hvad sted, de skulle have gjort Søren Tomasen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom eller nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(247)

** var skikket hr Christen Mikkelsen, præst til Torstrup og Horne kirker, hans visse bud Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet Jep Jepsen i Ovnbøl for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han kort tid forleden her til landstinget forhvervet har over en endelig herredstings dom, som herredsfogden i Østerherred til fornævnte ting 28/3 næst forleden dømt har, i hvilken han har tildømt Jep Jepsen at yde og give hr Christen Mikkelsen 12 skæpper rug, som rester af hans tiendekorn til hr Christen Mikkelsen af år 1630 og 1629, hvilken uendelige dom Jens Nielsen på hr Christen Mikkelsens vegne formener bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jep Jepsen selv har vedgået med samme 12 skæpper tienderug til hr Christen Mikkelsen at restere og tilbage stå, og fogden fordi ved endelig dom efter to uendelige har tildømt ham det inden 15 dage at betale, eller hr Christen derfor at have udlæg i hans bo, og ikke bevises Jep Jepsen samme dom inden bestemte tid at have efterkommet, så fordi ved dannemænd i herredsfogdens fuldmægtigs nærværelse er gjort udlæg af hans bo, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom ej heller den vurdering, derefter gjort er, at sige eller magtesløs dømme.

(249)

** var skikket hr Peder Mikkelsen, præst til Kvong og Lyne kirker, og hr Peder Christensen Høst, præst til Nebel kirke, på sin søster Karen Christensdatters vegne deres visse bud Jep Jepsen i Ovnbøl og havde stævnet Niels Nielsen i Bredhus for en bænkebrev, han sin far Niels Andersen til behjælpning givet har, anlangende at Niels Nielsen skal have i Lunde præstegård hos salig Christen Høst, og der talt med ham om efterstående tiendekorn, hvilke salig hr Christen da skulle have befalet, at Niels Nielsens far måtte tage fornævnte tiendekorn hjem, og siden ville han en anden tid gøre klaring med dem derom, hvilket korn faldt i hr Peder Mikkelsen og Karen Christensdatter deres skifte for fuld arv, som er med deres lodseddel at bevise: da efter flere ord dem imellem var, blev de så forenet, at Niels Nielsen på sin fars vegne erbød sig at ville betale samme tiendekorn nu med første inden sankt mauritii, hvorimod Jep Jepsen på hr Peders vegne og lod sig benøje, og de dermed på begge sider afstod alle hvis domme, vidner og breve, i samme sag ganget er, at skal være som uudgivet og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(250)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Morten Lauritsen i Kokspang og hans medbrødre nævninger for de 17/5 sidst forleden til Skast herreds ting i deres nævnings ed og tov har Apelone Madsdatter af Toftnæs kvit for kætteri svoret, som hende var tillyst imod hendes egen bekendelse og tingsvidners indhold, hvori han formener dem uret at have gjort, og samme deres ed og tov magtesløs at være, og nu fremlagde Niels Rasmussen efterskrevne tingsvidne efter nævningers ed af Skast herreds ting 17/5 sidst forleden, som indeholder for nævninger at være fremlagt et tingsvidne af Ribe gæsteting 30/3 dette år, indeholdende Apelone Madsdatter af Toftnæs at have bekendt, at Christen Tomasen, Tomas Ulfs søn i Varde, har ligget hos hende, som skete den sommer, før fjenderne kom her i landet, dog formedelst han var så ung, da kunne han ingen skade gøre hende. dernæst siden fjenderne var kommen af landet, da kom hun gående fra Varde og ville gået hjem, da kom Tomas Ulf til hende på marken og voldtog hende, og siden, der hun redte til barsel med hans barn, gik hun til ham og begærede, at han ville give hende ---- daler til hendes føde, da svarede han, jeg vil forskaffe din en drik, som skal fordrive fosteret, og vil du tage den til dig, så skal det ikke blive kendt, da svarede hun, nej hun ville ikke gøre det, så blev han vred på hende, for hun ikke ville lægge en anden ud til hendes barnefar, og intet han ville give hende. da har nævningene gjort deres ed, at efterdi ikke bevises Apelone Madsdatter har haft nogen legemlig omgængelse med Christen Ulf, og hun det ved ed benægter, da vidste fornævnte kirkenævninger ikke Apelone Madsdatter at kunne derfor kætteri oversværge: så og efterdi Apelone Madsdatter selv for ting og dom har bekendt, det Christen Ulf har ligget hos hende, såvel som og det hun siden har avlet barn ved hans far Tomas Ulf, og tilmed befindes hende tilforn at have haft til ægte Christen Ulfs kødelige morbror, og nævninger dog har hende for kætteri kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den deres ed at følge men magtesløs at være.

(252)

** var skikket Jørgen Christensen Vibholm, borger i Lemvig, og havde stævnet Christen Lykke i Sønderby for en dele, han på velb Just Friises vegne til Lemvig byting 25/9 1629 forhvervet har over Jørgen Christensen, hvilke dele Jørgen Christensen formener ulovlig og uretfærdig at være forhvervet. dernæst hid kaldt velb Just Friis for efterskrevne nam og vurdering, som han i Jørgen Christensens hus bekommet har: så og efterdi med delsbrev bevises, den ene varselsmand, ved navn Niels Kock, at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbror hjemlet varsel for samme dele, og i så måde umyndig ikke inden tinge at måtte sysle, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele, så vidt den Jørgen Vibholm anlanger, såvel som den vurdering og udlæg, efter fornævnte dele sket er, magtesløs at være.

(255)

** var skikket Karl Hansen i Sædding og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, foged til Kærgård birketing, for en dom han 25/1 1628 på fornævnte ting dømt og afsagt har, og deri tildømt Karl Hansen at betale hr Niels Iversen, præst til sønder Bork kirke og hr Oluf Clausen, præst til nør Bork kirke 400 kurant daler efter Karl Hansens brev med hovedsum, rente og skadegæld, uanseet deres skadesløs brev, de ham derimod givet har, disligeste købmændenes rigtig beviser såvel som den regnskab, Karl Hansen med hr Oluf Clausen gjort har, formente samme hans dom formedelst vild og venskab, gunst og gaves skyld at være dømt: så og efterdi Christen Gregersens dom tilforn har været hid stævnet og da er undersagt, formedelst han ikke havde anseet præsternes genbrev men den forbi ganget, så befinder vi dog ham sligt ikke forsætligvis at have gjort, men i sin dom undtagen hvis, Karl Hansen kunne have hos præsterne efter deres brev at fordre, da ved vi efter slig lejlighed ikke på hans fælding at dømme, men dermed sig at have forseet, og bør Karl Hansen at udgive 40 mark efter birkeretten og der foruden stande hver til rette, og igen give ham billig kost og tæring efter birkeretten.

(256)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Christen Smed i Hulvig og havde stævnet velb Niels Skade til Østergård for hans anpart at betale af 400 rigsdaler og deres efterstående rente, kost, tæring og skadegæld, som han er tildømt at betale Hans Lange efter brevenes indhold, som hans salig farbror Mads Nielsen i Østergård var salig Jes Iversen af Hoven pligtig, og skulle have været betalt 1618, og Hans Lange stod for fornævnte 400 daler til salig Jes Iversen og hans arvinger for ommeldte Mads Nielsen og hans arvinger, og Niels Skade og hans arvinger har fortrykket dem siden år 1625 og har ej udlagt deres tilbørlig rente og hovedsum til salig Jes Iversens arvinger, som er fornævnte 400 daler tilfalden. på begæring blev samme sag i seks uger opsat, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(258)

** var skikket Bertel Sørensen Skrædder og Jens Nielsen, borgere i Varde, på deres egne og på nogen af rådmændene og mesten part af borgerne deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Nielsen og hans mor Maren Rasmusdatter og hendes lovværge for en rådstuevidne, han på hans egen og hans mors vegne skulle have forhvervet på Varde rådhus 7/2 1628, som skulle formelde, at alle borgere og ganske menighed i Varde skulle have været samme tid til stede og til vedermål og samtykt samme brev, hvilket ingenlunde sket skulle være, som med tingsvidne skulle være at bevise, ikke heller otte mænd vedgår samme brev, men tvært imod at have vidnet, ikke heller noget varsel derfor at være givet, uanseet at de er frafunden deres vidne, for de ikke har givet fjenderne varsel. disligeste stævnet efterskrevne borgmestre og råd, der iblandt borgmester Peder Munk hans arvinger, som er Maren Peders og Karen Pedersdatter med deres lovværge, Hans Bagers arvinger, som er Maren Hans Bagers, Hans Hansen, Peder Hansen, Karen Hansdatter, Lene Hansdatter og Else Hansdatter med deres lovværge. dernæst blev i rette lage efterskrevne tingsvidner, og fremlagde Peder Terkildsen og Jacob Clausen deres efterskrevne erklæring, dateret Varde 8/3 1631, indeholdende at der de blev betynget af deres fjender med uges kontribution, da lovede oberstløjtnant Sprintzendorf dem, ikke at skulle blive besværet med nogen indkvartering uden alene en salvegarde at underholde, straks kom der en officer med deres medfølgere efter en anden og hver dag tog logement, som de ville og de kunne få først traktement, hvad breve de, som havde store officerer i deres huse, på de tider begæret havde de lettelig lejlighed til at bekomme, thi ingen af dem turde tale fast mindre gøre derimod, fordi de var så underkuet, at de en part det gjorde, for de ikke skulle føre dem værre i besværing, men det havde intet hjulpet dem, thi der var indlagt en trop soldater efter anden og slig en uafladelig durktræk af andre kvarterer, som hos dem tog natteleje, så de og hver mand fik nok så meget besværing i deres huse, både af officerer og soldater at underholde, og en part at besolde, så enhver havde haft sin store indkvartering og besværing: så og efterdi vi befinder, at der fjenderne i landet er indkommen, har menigheden i Varde samtlige, eftersom de dertil af øvrigheden har været sammenkaldt, vedgået at ville blive med hverandre, og holde indkvartering og udgifter efter deres formåen, og bevises Maren Rasmusdatter hendes anpart, eftersom hun står i skat, i fejdens tid i penning, korn og andet at have udgivet, og hun der foruden skal have haft i sin hus indlagt en hopmand med sin folk og heste, så borgmestre og rådmænd, såvel som menige borgere, da har været til stede for råd og ret har lovet efter byens lejlighed og formåen derfor hende at ville betale, dog hendes egen anpart deri at afkortes, og derpå given hende forsikring efter rigtig regnskab af byens rettighed og indkomst, indtil hun blev betalt, hvilket og med 24 mænds vidne bekræftes. Maren Rasmusdatters regnskab og siden en del i borgmestre, rådmænd og nogen af borgernes nærværelse har været til forhør, og da er lovet hende derfor at skulle forsikres, så fornævnte rådstuevidne, som af otte mænd straks for retten vidnet er, dermed bestyrkes, tilmed og borgerskabet i de fuldmagter, Bertel Skrædder og Jens Nielsen nu har fremlagt, vedgår samme rådstuevidne, endog de dem selv til vilje og behjælpning nu vil heden tyde, det for frygt og overfald at skulle været sket, befindes og hvis vidner, de imod samme rådstues forpligt i deres egen sag dem selv til befrielse vidnet har, her i dag at være underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme rådstuevidne, så vidt enhver for sin kvota efter deres orlogsskat til samme indkvartering bør at udgive, at imod sige, dog Maren Rasmusdatter selv for hendes person at kvittere så vidt, hende deri kan tilkomme, som for er rørt, og efterdi byfogden derefter til rigtig regnskab har dem indfundet, kunne vi ikke finde årsag den hans dom at underkende, men ved magt at blive.

(267)

** var skikket Bertel Sørensen Skrædder og Jes Nielsen, borgere i Varde, på deres egne og på nogen af rådmændene og mesten part af borgerne deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da efter anden opsættelse at have stævnet Rasmus Gellerup, borger der sst, for en rådstuevidne, han i sankt jacobi kirke i Varde 28/8 1628 skal have forhvervet, som skulle formelde, at alle borgere og ganske menighed i Varde skulle have været samme tid til stede og til vedermål og samtykt samme brev, hvilket ingenlunde sket skulle være, som med tingsvidne skulle være at bevise, ikke heller otte mænd vedgår samme brev, men tvært imod at have vidnet, ikke heller noget varsel derfor at være givet, uanseet at de er frafunden deres vidne, for de ikke har givet fjenderne varsel. disligeste stævnet efterskrevne borgmestre og råd, der iblandt borgmester Peder Munk hans arvinger, som er Maren Peders og Karen Pedersdatter med deres lovværge, Hans Bagers arvinger, som er Maren Hans Bagers, Hans Hansen, Peder Hansen, Karen Hansdatter, Lene Hansdatter og Else Hansdatter med deres lovværge: så og efterdi vi befinder, at der fjenderne i landet er indkommen, har menigheden i Varde samtlige, eftersom de dertil af øvrigheden har været sammenkaldt, vedgået at ville blive med hverandre, og holde indkvartering og udgifter efter deres formåen, og Rasmus Gellerup foruden sin rette kontribution skal være i sin hus indlagt en korporal med sine folk og heste at underholde, og borgmestre og rådmænd såvel som menige borgere, da har været til stede for råd og ret, har lovet efter byens lejlighed og formåen derfor at ville ham betale, dog hans egen anpart deri at afkorte, og derpå gjort ham forsikring efter rigtig regnskab af byens rettighed og indkomst, indtil han blev betalt, så samme deres løfte straks for retten er vidnet af otte mænd og taget beskrevet, borgerskabet og i de fuldmagter, Bertel Skrædder og Jens Nielsen nu fremlagt har, vedgår samme rådstuevidne, endog de dem selv til vilje og behjælpning nu vil heden tyde, det for frygt og overfald at været sket, befindes og hvis vidner, de imod samme rådstues forpligt, i deres egen sag dem selv til befrielse, vidnet har, her i dag at være underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed, så og efter at ikke for os er bleven bevist hvem for ---- denne kontribution at have været forskånet, ikke samme rådstuevidne (så vidt enhver for sin kvota efter deres orlogsskat til samme indkvartering bør at udgive) at imod sige, dog Rasmus Gellerup selv for sin person at kvittere så vidt han deri kan tilkomme, som for er rørt, og efterdi byfogden derefter til rigtig regnskab har dem indfundet, kunne vi ikke finde årsag den hans dom at underkende, men ved magt at blive.

(273)

** var skikket Bertel Sørensen Skrædder og Jens Nielsen, borgere i Varde, på deres egne og på nogen af rådmændene og mesten part af borgerne deres vegne, med deres fuldmagter, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Otte Rasmussen, borgmester der sst, for en rådstuevidne, han i sankt jacobi kirke i Varde 28/8 1628 skal have forhvervet, som skulle formelde, at alle borgere og ganske menighed i Varde skulle have været samme tid til stede og til vedermål og samtykt samme brev, hvilket ingenlunde sket skulle være, som med tingsvidne skulle være at bevise, ikke heller otte mænd vedgår samme brev, men tvært imod at have vidnet, ikke heller noget varsel derfor at være givet, uanseet at de er frafunden deres vidne, for de ikke har givet fjenderne varsel: så og efterdi for os i rette lægges Christen Langes udgivne brev, som formelder, det fornævnte kvartermester for ham skulle have sagt og bekendt, det han i Otte Rasmussens hus skulle have holdt sig selv til vin, øl og anden sin opholds bekostning, imidlertid han der var indlagt, som Bertel Hansen felbereder og hans medbrødres brev om formelder, og derimod fremlægges Erik Årings underskrevne kundskab, det Otte Rasmussen selv udstod al den bekostning, som blev gjort til de officerer med deres heste og daglig gæster, som var i hans hus, hvilke to gode mænds brev endnu findes ustævnet og ukaldt, ved vi ikke at kunne dømme, førend de lovligen stævnes og kaldes, og siden gås derom hvis ret er.

(281)

** var skikket Otte Rasmussen, borgmester i Varde, og Maren, salig Niels Tomasens, der sst deres visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have stævnet Christen Christensen Lønborg, Morten Knudsen med mange flere efterskrevne borgere i Varde for en vidne, de til Varde byting 28/6 1630 med Jens Nielsen, borger i Varde, vidnet har, formeldende at de i fejdens tid skal have holdt indkvartering og udgiven brandskat, ugeskat, pendingskat både med korn, penge, vognægter og alt andet, så vidt og videre efter deres evne og formue, end som Otte Rasmussen, Maren Rasmusdatter og Rasmus Gellerup efter deres evne og formue, og ikke de da syntes, enten Otte Rasmussen borgmester, Maren Rasmusdatter eller Rasmus Gellerup var jo så vel ved evne og formue med gods, ejendom, køb og salg og al anden håndtering, som førend fjenderne kom her i landet, og beskylder de samme deres vidne, at de har vidnet i deres egen sag, dem selv til befrielse for den anvendte omkostning, som Otte Rasmussen, Maren Rasmusdatter og Mads Gellerup i fjendernes tid for dem og den hele borgeri har udstanden, og at de har vidnet om en andens formue, som dem aldeles skal være ubevidst, som noksom er at eragte, at deres gods og formue ikke skal bevises at være registreret, hverken førend at fjenderne er kommet her i landet, såvel som ikke heller siden: så og efterdi fornævnte vidnesmænd har vidnet i deres egne sager, dem selv til behjælpning, dem dermed at ville befri for hvis udgift, de for anmodes at betale, som for indkvartering i fjendernes tid sket er, skulle udgives efter rådstuevidner og forpligters indhold, og ikke samme deres vidner med andre uvildig og nøjagtig vidner bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner såvel som fornævnte beskyldning så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(293)

27/8 1631.

(294)

10/9 1631.

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård (sag overstreget)

** nu mødte Jørgen Christensen Vibholm i Lemvig på Mads Madsens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne efter sandemænds ed, at de har svoret Mads Madsen bordag over for slagsmål med Erik Hansen i Lemvig. (sag overstreget)

(295)

10/9 1631.

(296)

(var Viborg landsting, som holdtes i Asmildklosters kirke)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Lauritsen og Christen Nielsen Romme, sandemænd i Lemvig, for to vold, som de på kongens og byens vegne 22/7 sidst forleden til Lemvig byting hans tjener Mads Pedersen, tjenende på Vadskærgård, har oversvoret for bordag og slagsmål, han i Lemvig på sankt hans dag sidst forleden skal have begangen, uanseet at Mads Pedersen først har været overfalden og udæsket og højligen har været forårsaget at værge sig: så og efterdi vi befinder ikke i sandemænds eden at være inddragen hvis vidner og bevis, de for dem skulle haft, hvorefter de deres ed har funderet, ej heller bevises slig kundskab samme dag for dem at være læst og påskrevet, da kunne vi efter den lejlighed ikke kende den deres ed bør at komme Mads Pedersen til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(297)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Anders Tomasen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Knudsen i Kølholt, for at eftersom der til den almindelige herredag i København 5/7 1630 er faldet dom imellem ham og Søren Knudsen i Kølholt, belangende hans gårds tiende, han påboer, formeldende blandt andet i sin beslutning mig uret at være sket, og samme tiende bør at følge mig: da efterdi denne sag ikke til værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og hvem påskader sagen did at indkalde og der gå om hvis ret er.

(298)

** var skikket velb Henrik Rantzau til Schmoel og Hagenfeld, KM holstensk råd og befalingsmand på Rendsborg, hans visse bud Sibast Clemendsen i Vindelev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Pedersen i Ildved og Maren Jensdatter ved Hvejsel kirke for en vidne, de 29/3 sidst forleden til Nørvang herreds ting på hans tjener Jens Nielsen i Ildved vidnet har, anlangende en skæppe rug, som skulle have ganget af den halve gård i Ildved til degneløn, som Tomas Nielsen iboer: så og efterdi Jens Pedersen og Maren Jensdatter udførlig har vidnet i bemeldte år efter deres minde årligen har ganget en skæppe rug til degnerente af den halve gård i Ildved, Tomas Nielsen iboer, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kan, samme degnerente ikke at være givet, som de omvidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne ej heller den dom, derpå funderet er, at sige, og efterdi Tomas Nielsen for samme skæppe rug degnerente for anno 1630 efter samme dom er delt blevet, kunne vi ikke finde årsag ham af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(299)

** var skikket Jens Svendsen i Mårupgård hans visse bud Svend Joensen sst og havde stævnet Knud Tordsen ved Gavlshøj for en hjemgjort bænkeseddel, han af hans søn Svend Jensen med Jens Svendsen at være forseglet, ham ganske uafbevidst, i næst forgangen fejde skulle have sig til forhandlet på noget Mårupgårds agergrund og ejendom, som skal være sket, imidlertid Jens Svendsen med langsommelig svaghed skulle være betagen, hvilken udgivne bænkeseddel skal være sket imod mans vilje og minde: så og efterdi vi befinder, Jens Svendsen og hans søn Svend Jensen selv samme brev at have udgivet og forseglet, ved vi ikke dem at være mægtig derimod at tale.

(301)

** var skikket velb Jørgen von Ahlefeldt, sitzhaftig til Kiel, hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Claus von Buchwald til Krogsgård for 4000 rigsdaler hovedstol, som han som en selvskyldner borget for velb Henrik von der Wisch til Glatzow efter hovedbrevs indhold, er blevet skyldig, og fornævnte pending ikke til rette tid er forrentet og hovedstolen afbetalt, hvorfor Niels Rasmussen på Jørgen von Ahlefeldts vegne formente, Claus von Buchwald bør sit udgivne brev at holde og efterkomme, eller have indvisning i hans løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne hovedbrev til Jørgen von Ahlefeldt på 4000 rigsdaler med sin rente, som Claus von Buchwald, som en tro forlover og egenskyldner har forseglet og underskrevet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme gæld at være betalt, men Johan Styrck på Claus von Buchwaldts vegne, efter hans skriftlige indlæg med den kondition om formelder, tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, såvel som og to uendelige domme derefter til landstinget forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Claus von Buchwald jo er pligtig samme summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Peder Lange til Kærgård, som Niels Rasmussen på Jørgen von Ahlefeldts vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte hovedgård og des opbudne gods, og der udæske og gøre Jørgen von Ahlefeldt udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrende summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jørgen von Ahlefeldt i andet Claus von Buchwaldts løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(303)

** var skikket velb fru Anne Pogwisch, velb Ove Pogwisch til Grønhus hans hustru, hendes visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Claus von Buchwald til Krogsgård for 6000 rigsdaler hovedstol, som han som en selvskyldner for velb Henrik von der Wisch til Glatzow efter hovedbrevs indhold er blevet skyldig, og fornævnte pending ikke til rette tid er forrentet og hovedstolen afbetalt, hvorfor Niels Rasmussen på fru Anne Pogwischs vegne formente, Claus von Buchwald bør sit udgivne brev at holde og efterkomme, eller have indvisning i hans løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne hovedbrev til fru Anne Pogwisch på 6000 rigsdaler med sin rente, som Claus von Buchwald, som en tro forlover og egenskyldner har forseglet og underskrevet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme gæld at være betalt, men Johan Styrck på Claus von Buchwaldts vegne, efter hans skriftlige indlæg med den kondition om formelder, tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, såvel som og to uendelige domme derefter til landstinget forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Claus von Buchwald jo er pligtig samme summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Peder Lange til Kærgård, som Niels Rasmussen på Jørgen von Ahlefeldts vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte hovedgård og des opbudne gods, og der udæske og gøre fru Anne Pogwisch udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrende summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Anne Pogwisch i andet Claus von Buchwaldts løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(307)

** var skikket velb Hans Rantzau til Glatzow hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Claus von Buchwald til Krogsgård for 3000 rigsdaler, som hans afgangne bror Ove von Buchwald, som en selvskyldner borget for velb Henrik von der Wisch til Glatzow efter hovedbrevs indhold, og fornævnte pending ikke til rette tid er forrentet og hovedstolen afbetalt, hvorfor Niels Rasmussen på Hans Rantzaus vegne formente, Claus von Buchwald bør sin salig brors udgivne brev at holde og efterkomme, eller have indvisning i hans løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne hovedbrev til Hans Rantzau på 3000 rigsdaler med sin rente, som Claus von Buchwaldts bror salig Ove Buchwald, som en tro forlover og egenskyldner har forseglet og underskrevet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme gæld at være betalt, men Johan Styrck på Claus von Buchwaldts vegne, efter hans skriftlige indlæg med den kondition om formelder, tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, såvel som og to uendelige domme derefter til landstinget forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Claus von Buchwald jo er pligtig samme summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Peder Lange til Kærgård, som Niels Rasmussen på Hans Rantzaus vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte hovedgård og des opbudne gods, og der udæske og gøre Hans Rantzau udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrende summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Rantzau i andet Claus von Buchwaldts løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(309)

** var skikket velb fru Anne Sehested til Beckmund hendes visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Claus von Buchwald til Krogsgård for 1000 rigsdaler hovedstol, som hans afgangne bror Ove von Buchwald, som en selvskyldner borget for velb Henrik von der Wisch til Glatzow efter hovedbrevs indhold, og fornævnte pending ikke til rette tid er forrentet og hovedstolen afbetalt, hvorfor Niels Rasmussen på fru Anne Sehesteds vegne formente, Claus von Buchwald bør sin salig brors udgivne brev at holde og efterkomme, eller have indvisning i hans løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne hovedbrev til fru Anne Sehested på 1000 rigsdaler med sin rente, som Claus von Buchwaldts bror salig Ove Buchwald, som en tro forlover og egenskyldner har forseglet og underskrevet, hvilken brev findes påtegnet, ikke at være videre udsat end for 500 daler med des rente, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, de resterende 500 rigsdaler at være betalt, men Johan Styrck på Claus von Buchwaldts vegne, efter hans skriftlige indlæg med den kondition om formelder, tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, såvel som og to uendelige domme derefter til landstinget forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Claus von Buchwald jo er pligtig samme 500 rigsdaler med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Peder Lange til Kærgård, som Niels Rasmussen på fru Anne Sehesteds vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gods, og der udæske og gøre fru Anne Sehested udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrende summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Anne Sehested i andet Claus von Buchwaldts løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(312)

** var skikket velb Christian Pentz til ----, KM guvernør i Glückstadt, hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Claus von Buchwald til Krogsgård, for at eftersom han såvel som sin kære far salig afgangne Markor Pentz, som selvskyldig borge har lovet og godsagt for velb Henrik von der Wisch til Glatzow til velb fru Iben Rantzau for 4000 rigsdaler hovedstol og til jomfru Margrete Rantzau Ovesdatter for 2000 rigsdaler hovedstol med des efterstående rente, hvoraf Claus von Buchwald hans anpart, som er den halve part, skyldig er at udlægge, og formener derfor at have indvisning i hans løsøre og gods: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne hovedbrev til fru Iben Rantzau på 4000 rigsdaler med sin rente, såvel som og hans udgivne brev til jomfru Margrete Rantzau på 2000 rigsdaler med sin rente, som Claus von Buchwald med salig Markor Pentz, som en tro forlover og egenskyldner har forseglet og underskrevet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, hans anpart i samme gæld at være betalt, men Johan Styrck på Claus von Buchwaldts vegne, efter hans skriftlige indlæg med den kondition om formelder, tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, såvel som og to uendelige domme derefter til landstinget forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Claus von Buchwald jo er pligtig sin anpart af samme fordrende summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Peder Lange til Kærgård, som Niels Rasmussen på Christian Pentzes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte hovedgård og des opbudne gods, og der udæske og gøre Christian Pentz udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrende summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christian Pentz i andet Claus von Buchwaldts løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(316)

24/9 1631.

** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud Matias Nielsen i Brede kro med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Maren Anderskone i Drengsted og hendes søn og lovværge Peder Brodersen sst for en uendelig landstings dom, de lader dem af berømme, de nogen tid forleden her til landstinget skal have forhvervet, hvori de skal have fanget en herredstings dom uendelig magtesløs dømt, som til Lø herreds ting skal være dømt imellem fru Anne Rantzau og Maren Anderskone i Drengsted 28/3 sidst forleden, hvilken uendelige landstings dom hun formener med vrang undervisning at have forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi herredsfogden sin dom har funderet på recessen såvel som håndfæstning, og ikke vidste at tildømme fru Anne Rantzau at være pligtig at fæste Maren Anderskone samme gård i Drengsted, og efterdi hun selv bruger samme gård og ejendom, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(317)

** var skikket Peder Brodersen i Drengsted på hans mor Maren Anderskone sst hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Matias Nielsen i Brede for en dele, han nogen tid forleden over hans mor forhvervet har, anlangende at han har fordelt hende for den hele års skyld og landgilde af hendes gård den år, hendes husbond Anders Christensen gjorde den manddrab, og brugte tag og nam til hende derfor, formener Peder Brodersen på hans mors vegne, at hun den år ikke burde at betale uden den halve skyld, efterdi at hendes husbond tog den halve boeslod, hendes mands part, efter recessen: så og efterdi der tvistes om hvor meget, Maren Anderskone for samme års udgift bør at udrede, og ikke nogen dom derom udganget, og Maren Anderskone dog før er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele og den vurdering, derefter gjort er, ingen magt at have.

(319)

** var skikket Laurits Christensen, foged på Bregning, hans visse bud Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han 7/6 sidst forleden på ham har dømt og afsagt, endog i stævningen til samme dom findes indført, Laurits Christensen at være stævnet på Bregning til en fremmed ting og ikke til sin værneting Bølling herreds ting, i hvilken sin dom han har tildømt Laurits Christensen at forskaffe velb Erik Bille sin klokke og sejerværk igen, eller derfor at stande til rette, hvori han formener sig at ske forkort, efterdi han ikke til hans rette værneting der tiltalt, som det sig burde, tilmed ikke heller har eragtet den tids tilstand, hvori landet af fjenderne var indtaget og undertvunget, så ingen nu billigen bør eller kan føre det til stede, som de ikke har, så om endskønt med soldater kunne have købt og i nød og trang og livsfare igen afhændet til sin livs defension og fængsels befrielse: så og efterdi det befindes samme dom til Nørvang herreds ting at være udgivet, og ikke til Laurits Christensens værneting, som han da havde sin bopæl og burde at søges, ikke heller bevises samme sejerværk i hans værge at være befundet, siden fjenderne af landet er uddraget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør nogen magt at have eller komme Laurits Christensen til nogen forhindring.

(321)

** var skikket Peder Poulsen i Givskud og havde stævnet Anders Pedersen i Ildved for et vidne, han til Nørvang herreds ting 9/8 vidnet har imod sin egen og sine medbrødre otte mænds vidne, idet han har først 7/6 med sine medbrødre otte mænd vidnet en fuld tingsvidne, det varselsmændene hjemlet med oprakte fingre efter recessen, at de gav Terkild Grøn på Ål varsel, som nogen af de andre, og siden 9/8 vidnet, at de ikke gav fornævnte Terkild Terkildsen varsel, men skulle have sagt nej, mener samme hans ene vidne otte uger efter det første udgangen ikke så nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi fornævnte vidner ikke er vidnet på fersk fod, men rum tid efter slig ord på tinge skulle være falden, og ikke ved otte mænds vidne straks givet beskrevet. vidnesbyrden og mesten part selv har lagt deres vidne i tvivl, at de ikke vidste hvad ord, det skulle være, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(323)

** var skikket velb Iven von Buchwald til Rybjerg hans visse bud Peder Pedersen, foged der sst, og havde stævnet Christen Mortensen i Kærgård, Niels Madsens arvinger i Hindhede, som er Peder Nielsen, Mads Nielsen, Jens Nielsen, Karen Nielsdatter med flere for et vidne, de til Bølling herreds ting 28/7 næst forleden vidnet har, hvori de skal have vidnet, at de personlig har selv aget tørv til Rybjerg for Klapbro at holde ved magt, men ikke vidnet, at deres folk og vogne jo efter deres befaling at have gjort: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet i deres egen sag, dem selv til behjælpning, for tørveagen til Rybjerg, for Klapbro at holde ved magt, at befri, de ikke heller udførlig har vidnet, det deres folk samme tørv kunne aget, endog de det ikke selv har gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(324)

** var skikket Peder Andersen i Dal med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Erik Skriver i Ganer, birkefoged til Skjern birketing, for en dom han 27/7 1627 til fornævnte ting dømt og afsagt har imellem ham og Christoffer Olufsen i Ånum, anlangende nogen børnepenge, som Christoffer Olufsen hos sig skal have, som han burde fra sig levere til Peder Andersen, som er børnenes rette værge, ud af hvilke penge skal være leveret til børnenes mor Anne Tomasdatter, salig Peder Juels, som beløber sig 40 daler, og da har Erik Skriver tildømt Peder Andersen at kvittere Christoffer Olufsen fornævnte 40 daler, og den øvrige summa til sig at annamme på fornævnte børns vegne, hvori Peder Andersen formener ham at være forurettet, efterdi han dem ikke til ham selv leveret: så og efterdi birkefogden har tildømt Peder Andersen samme to børns anpart penning at annamme, og derfor gøre Christoffer Olufsen en nøjagtig afkald for deres fædrene arv, endog ikke er bevist al sammen deres penning og gods til ham at være leveret, eller resten deraf til deres nytte og ophold at være kommen, så han derfor i sin tid burde kvitteres, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør at komme Peder Andersen til videre afkald at gøre end for hvis, han til sig annammet har, til forhindring, og fordi finder ham af samme dele kvit at være.

(327)

** var skikket velb Søren Knudsen til Tredje hans visse bud Erik Christensen i Degnbol med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Mortensen i Dejgård med flere for en vidne, de til Hind herreds ting 1/7 1630 vidnet har, anlangende at alle de mænd i Lem sogn, så mange øg og vogn har, at de har aget et læs tørv til Rybjerg for Klapbro af holde ved magt, hvilket vidne han formener ikke sandfærdig at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkeligen har vidnet, bemeldte Klapbro i langsommelig tid og mange år at have ligget under Rybjerg, og de, som har boet på Rybjerg, den har holdt ved magt, hvorfor bønderne ud af Lem sogn, som har haft heste og vogn, årligen har agen en læs tørv til Rybjerg, for samme bro at holde ved magt, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises ikke så at være sket, men fast mere samme vidne med gammel herredstings dom bestyrkes og bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller Erik Skrivers dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(330)

** var skikket Christen Tomasen til Tanderup, befalingsmand på Kalø, hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup med en opsættelse har af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Nielsen i Vostrup og Niels Christensen i Lønborg by for et vidne, de 29/5 1630 på Hammerum herreds ting vidnet har, at en misdæder, ved navn Christen Nielsen, som da sad anholdt på Tanderup for en hest, han havde stjålet fra en hans tjenere, ved navn Peder Villadsen i Romvig, og samme to vidnesfolk at have vidnet, at han købte den hest i Vindelev den næste torsdag for pinsedag da sidst forleden af en karl, som sagde sig at hedde Claus Lauritsen, og fornævnte misdæder, der han er dømt for retten på fornævnte ting, har bekendt og vedgået, at han samme hest imellem onsdag og torsdag om natten for pinsedag, da sidst forleden, skulle den fra Peder Villadsen have stjålet: så og efterdi ikke befindes nogen fuldkommen tingsvidne ved otte mænd efter Christen Nielsen og Niels Christensens vidne at være udstedt, men de formedelst varsel samme vidne er frafunden, og ikke heller samme frafindelse med genparten om deres ed stemmer overens, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter samme frafindelse på Christen Nielsen og Niels Christensens fælding at dømme, ikke heller kunne kende Mikkel Jensen og hans medfølgeres vidne, som ikke på fersk fod vidnet er, ej heller fornævnte misdæders bekendelse så noksom, at de bør nogen magt at have.

(333)

** var skikket Jens Nissen i Vostrup med en opsættelse har af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jep Nielsen i Bork, Kirsten Christensdatter og Peder Christensen, født i Vostrup, for et bænkebrev, de skal have udgivet til Christen Pedersen i Vostrup, anlangende det Christen Pedersen skulle have betalt Jens Nissen for al den umag og bestilling, som Jens Nissen har haft og bestilt for Christen Pedersen i Viborg, hvilket brev de siden til Lønborg birketing skal have været bestendig, hvilke deres brev og vidne Christen Pedersen hårdelig benægter, og Kirsten Christensdatter og Peder Christensen skal være Christen Pedersens egne børn og Jep Nielsen hans svoger: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den tid efter anden er optagen, og ingen nu er mødt samme brev at i rette lægge, vi ikke heller uden bevilling imod recessen sagen længere kan forhale, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev, vidne og dom magtesløs at være.

** var skikket Jens Nissen i Vostrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Nielsen i Bjerregård for en dom, han til Lønborg birketing 15/2 sidst forleden dømt har, og fradømt Jens Nissen at han ikke måtte fange skreven på hans æsknings seddel, anlangende nogen breve, tingsvidner og genparter, som han æsket, som var udgangen på Lønborg birketing månedsdag tilforn, som var 18/1, og som var bleven læst på fornævnte ting Peder Hansen og Søren Nielsen, foged og skriver, ottende dag derefter, endog han ikke da samme breve måtte bekomme, men skal have dømt, at han ikke vidste fogdens og skriverens ulempe deri, hvorfor han formener samme dom burde magtesløs at være: så og efterdi samme dom ikke er endelig bør den at være, som den udømt var, og hvem påskader sagen til herredsting igen indkalde, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(334)

** var skikket Jens Nissen i Vostrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Olufsen i Kær for en klagevidne, han skal have gjort og forhvervet over ham til Lønborg birketing 22/12 sidst forleden, anlangende om det gode, som han tilforn 17/4 var udvurderet for sin gæld i Kongensgård, som han siden, efter en landstings forligelse imellem alle salig Hans Christensens kreditorer, har indført i Kongensgård 7/12 næst forleden, formener at det ikke skal befindes, at han skal have udført eller bekommet mere gode for sin gæld af Kongensgård, end som han 7/12 der indført har: så og efterdi ikke bevises, det Jens Nissen videre af samme gods i Kongensgård at have bekommet, end han igen efter landstings kontrakt har indført, og samme klage dog over ham er gjort, da kunne vi ikke kende samme klage så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi Christen Pedersen tingholder samme klage har anseet, og derefter vist Jens Nissen fra rettergang og lyd inden tinge ikke at sysle, endog samme klage ikke kan eragtes for nogen fuldkommen lovmål, hvorfor han burde at bøde sine tre mark, da finder vi efter sådan lejlighed den hans fraviselse magtesløs at være.

(337)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård, hans visse bud Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Jep Andersen, Niels Davidsen ved åen med flere for et vidne, de 28/6 sidst forleden til Lønborg birketing, Jens Nissen til vilje og behjælpning, vidnet har, at de 17/4 1630 skulle have været i Kongensgård, og Tomas Andersen skulle have været deres hjemmel at gøre Jens Nissen og sig selv udlæg for nogen gæld, og vidtløftig forklaret, hvad enhver til sin lod skulle have bekommet, hvilket deres vidne formenes usandfærdigt at være, efterdi de enhver tilforn har vidnet til adskillige tider og i adskillige måder, og samme møgelhed i ingen af deres vidner skal stemme overens: så og efterdi det befindes Christoffer Gersdorff, som en kreditor i samme gods i Kongensgård er blevet udlagt og igen indført, at have været berettiget, og han dog for fornævnte vidne ikke har fanget noget varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så lovlig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(339)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård, hans visse bud Christoffer Olufsen i Kær og havde stævnet Jesper Jensen, byfoged i Vejle, Søren Tomasen, Maren Madsdatter, salig Jens Bertelsens efterleverske, Mads Jensen, Bertel Jensen, Augustinus Jensen, Anne Jensdatter, Johanne Jensdatter, Lene Jensdatter, salig Jens Bertelsens arvinger, for et kundskab og bænkebrev, de Hans Jensen i Løvlund med flere til vilje og behjælpning givet og meddelt har, og siden samme bænkebrev til vejle byting samtykt, hvori de skulle givet til kende, ovennævnte mænd at have været fængsligt anholdt i Vejle for 4 rigsdaler og en okse at udlove til obersten af hver gård i Slavs herred, efterdi de var fogder og befalingsmænd, befalede han, de skulle det oppebære og ham det straks yde og levere, hvilket de forholdt dem i og ikke straks ville gøre, hvorfor de nødtes dertil af stor nød, om de ville beholde livet, og Jens Bertelsen, Jesper Jensen og Søren Tomasen af en stor kristelig medynk måtte love og borge for dem, førend de måtte løs komme og denne skat oppebære i herredet: så og efterdi Christen Olufsen fremlægger adskillige vidner og kundskaber, samme hans husbonds tjeneres kontributioner anlangende, som ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke i sagen at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og efterdi samme vidner ikke har været for herredsfogden, da han sin dom har udgivet, finder vi den hans dom som udømt, og hvem påskader sagen for herredsfogden igen at indkalde, og derom efter hvis breve, som for han bliver i rette lagt, at adskille, som det sig bør.

(342)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jesper Hansen og Niels Christensen sst for en dom og dele, de på deres egne og på Christen Olufsen i Kær hans vegne med flere over Tomas Andersen har forhvervet, anlangende at han ikke efter landstings forpligt har indført det gods og gode i Kongensgård, som han efter deres begæring skulle have ladet udtage, uanseet at han det højligen skal have benægtet sig intet med samme gods at have befattet: så og efterdi fornævnte birkefoged sin dom har funderet på samme landstings kontrakt, og tildømt Tomas Andersen den at holde og efterkomme, ved vi ikke deri imod samme birketings dom at sige eller magtesløs dømme, og efterdi bemeldte delsbrev ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(344)

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård og havde stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged i Lønborg birk, og Søren Nielsen, birkeskriver sst, for en endelig dom han 19/7 næst forleden imellem ham og Lønborg sognemænd dømt har, anlangende den soldat, han holdt i fjendernes tid i 37 uger, og alle Nørherred og Lønborg sogne skulle betale ham det, eftersom de det ved stokkenævn har dem til forpligtet, eftersom de ikke havde uden den samme soldat at holde på kost i den hele herred, hvilket de blev tildømt: så og efterdi fornævnte birketings dom indeholder, sagen i alene fem uger at være optagen, og ingen den dag er mødt til gensvar, og fogden fordi sin uendelige dom har udgivet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være.

(345)

** var skikket Inger Christensdatter i Sædding på sine egne og Houli Christensen i Toftum på hendes børns vegne deres visse bud Laurits Lauritsen i Vestergård med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i Vostrup for en dom, han til Lønborg birketing 29/3 næst forleden dømt har imellem Inger Christensdatter og hendes børn på den ene og Hans Jensen i Bøl på den anden side, og deri tildømt Inger Christensdatter og hendes børn at gøre regnskab med Hans Jensen om en ganske hob adskillige varer, som Hans Jensen og hans hustru skal have ladet sammen skrive, det salig Jens Christensen af Sædding skulle have fanget af dem: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den til i dag er optagen, og ingen nu er mødt samme dom at i rette lægge, vi ikke heller uden bevilling imod recessen sagen længere kan forhale, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(346)

** var skikket Henrik Splet, rådmand i Kolding, og havde stævnet Mads Jensen Dons, byens kæmner, for en dom han kort forleden til Kolding byting på salig Johan Rømmiches børns vegne over Henrik Splet, som han var, førend ufredstid, formynder for, for en summa pending, som er med Johan Rømmiches regnskabsbøger at bevise, at Henrik Splet ikke har bekommet så vidtløftige guld, end som fornævnte summa pending kan tilstrække, som fjenderne desværre har røvet hans hus og frataget både hans gods og børnenes gods og pending, som hver ærlig mand vel vitterligt er, så Henrik Splet ikke har beholden børnenes gods eller penge, at han kan erlægge og betale, men byder sig til en rigtig regnskab at betale, hvis af børnenes gods er beholden, formener samme dom ikke så lovlig at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi fornævnte bytingsdom ikke formelder eller indeholder, for fogden at være bevist, hvad Henrik Splet har taget under værgemål, ej heller Henrik Splets erklæring hvor meget og af hvad årsag han en del deraf ikke har kunnet indkræve og bekomme, eller andre rigtig dokumenter, samme poster om fornævnte værgemål anlangende, i hans dom findes inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed denne bytings dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem efter hvis dokumenter for ham bliver i rette lagt, hvilke han og i hans dom skal lade indføre, endelig at adskille, som det sig bør.

(348)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom som han 8/1 dette nærværende år 1631 på Tørrild herreds ting har dømt og afsagt imellem velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans fuldmægtig Søren Knudsen i Kølholt og ham, belangende om hvis oldensvin, som Johan Brockenhuuses tjenere i Jennum uden hans hjemmel og tilladelse har indslagen på deres fælles otting i den mark og skov til Jennum liggende, og ikke ladet dem brænde med hans brænde såvel som med deres husbond Johan Brockenhuuses brænde, derpå Christen Andersen ikke som hovedsagen har påkendt eller dømt i nogen måde, men aleneste omtalt, som intet for ham har været sat i rette, og i så måder dømt Johan Brockenhuuses tjenere ganske kvit for hans beskyldning: da efter flere ord dem imellem var, blev Frederik Munk og Johan Brockenhuus her for retten så forenet og fordragen, at de samtlig skal lade tage uvildige dannemænd på samme skov til Jennum, som i deres egen eller deres fuldmægtiges nærværelse skoven imellem dem skal skifte, hvor vidt enhver deri er berettiget, og siden, når olden er, skal de pro kvota med fælles brænde lade indbrænde svin på samme skov, som det sig bør, og dermed samme dom afstanden, og denne deres trætte nederlagt.

(349)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær, for at eftersom salig fru Maren Juel til Landting skal have været salig Keld Brockenhuus 30 rigsdaler skyldig, som for rum tid siden skulle have været betalt, uanseet Johan Brockenhuus hos Frederik Munk til venlighed om hans anpart deraf skal have gjort anfordring, skal han alligevel ikke noget dermed erlanget: da efter flere ord dem imellem var, indgav Frederik Munk og Johan Brockenhuus samme deres tvistige sag og regnskab på to gode mænd, Frederik Munk på sin side til betroet mig Erik Juul og Johan Brockenhuus tog velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Stjernholm, som skal møde i Vejle 26/10 først kommende, og da i fornævnte gode mænds nærværelse Jennum skov ved dannemænd dem at imellem skifte og om oppebørsel og hvis anden gæld og regnskab, dem kan imellem være, til endelig ende at forene og fordrage.

(350)

** var skikket Christen Skriver i Øgelstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Burlund for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har over hvis vidner, syn, klage eller andet, som han skal ham for angivet, anlangende hans lås for svingel og bro ved Øgelstrup mølle, som skal være sønder slagen, da Jens Christensen er kommen over samme bro: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Sørens Hansens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, fornævnte syn og klage ikke heller lovlig er bevist, ej heller taget på fersk fod, men rum tid efter gerningen skulle være gjort, og fornævnte vidne derom er udganger, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, syn og klage, ej heller Peder Bavnsbæks enige kundskab så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte bænkebrev og dele ikke fremlægges, bør de magtesløs at være, indtil de fremkommer.

(352)

** var skikket Christen Skriver i Øgelstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen, herredsfoged i Ulfborg herred, for en tingsvidne, han 7/5 næst forleden udstedt har, anlangende en soldats hold, som med sin kvinde, dreng og to heste forleden ufredstid var indkvarteret i Øgelstrup, og Peder Simonsen i lille Blæsbjerg skulle også koste lige med en anden, dog det ikke har gjort, men Christen Skriver måtte nødes i den sted at koste ham, efterdi han havde kvarter i hans hus, hvilket han formener, vildigt af Peder Simonsens egne børn vidnet: så og efterdi det befindes Peder Pedersen, Karen Pedersdatter og Simon Pedersen at være Peder Simonsens egne børn, og i så måder vildig, deres egen far til behjælpning at have vidnet, og ikke deres vidne med andre uvildige vidner bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(354)

** var skikket Jep Jepsen i Ovnbøl og havde stævnet Christen Christensen i ---- bøl for en dom, han skal have forhvervet til Østerherreds ting, anlangende noget klæde, som velb Hans Skade til Rolsegård skulle have antvordet Jep Jepsen her i Viborg by ad snapsting sidst forleden, som Jep Jepsen skulle hjemføre og levere til hans foged Christen Christensen, som ottende dagen derefter skulle være kommet med samme klæde og sagde, at der skulle være noget blevet borte af samme klæde, imidlertid Jep Jepsen skulle have haft det i sin værge, hvilket Jep Jepsen ved sin Gud og sjæls salighed benægter. disligeste stævnet Christen Christensen og Niels Jensen sst for en bænkebrev, de skal have udgivet til fornævnte Christen Christensen, anlangende at han skulle have ladet måle samme klæde. så mødte Jens Nielsen Dejgård med samme dom og formente den ret at være, dog ikke fremlagde Christen Christensen og Niels Jensens brev: og efter sådan lejlighed finder vi samme brev såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være, indtil den stævnes på ny, og samme brev fremlægges.

** var skikket Bertel Sørensen Skrædder, borger i Varde, på sine egne og på Jes Nielsen, borger sst, hans vegne og havde stævnet Daniel Phillipsen, rådmand og byfoged i Varde, for en dom han til Varde byting 28/6 1630 dømt har, og frafunden dem deres sandheds vidne, for de ikke har givet fjenderne, som var en kvartermester, varsel, som recessen formelder: så og efterdi Daniel Phillipsen har frafunden Jens Nielsen og Bertel Sørensen samme vidne ikke at udstede, formedelst kvartermesteren ikke derfor var given varsel eller vedermåls ting, endog fornævnte kvartermester, som en af fjenderne, tilforn var bortdraget og landet kvitteret, da kunne vi ikke andet derom kende, end Daniel Phillipsen sig jo dermed har forseet, og bør derfor at igen give Bertel Skrædder og Jes Nielsen hvis billig kost og tæring, de for den hans dom har anvendt.

(355)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård og havde stævnet Svend Olufsen, borger i Lemvig, for en dom, han til Lemvig byting 12/9 sidst forleden imellem Just Friis og Jørgen Christensen Vibholm, borger i Lemvig, dømt har, der han har ladet stævne Jørgen Christensen i rette og ham tiltalt for en løgner og meneder, i hvilken dom Svend Olufsen hverken ville dømme i samme sag, ej heller den for nogen anden tilbørlig dommer har indfundet: så og efterdi Svend Olufsen intet har dømt i sagen, til eller fra, som for ham var indstævnet, ej heller den på andre steder heden vist, da finder vi denne hans dom som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(356)

** var skikket Tomas Madsen Pog i Kongsted og havde stævnet Oluf Hansen Lund i stor Ullerup for en dom, som skulle være ganget på Elbo herreds ting 8/2 sidst forleden, anlangende hans otting jord, som han skulle have liggende på Kongsted mark, hvilken otting jord skulle være brugt til den gård i Kongsted, Tomas Madsen påboer i mange år, og dismidlertid at være givet særskyld deraf til Koldinghus, som skulle være ti skæpper kverst havre og to grot leding, og Oluf Lund fremlagde en lovhævd 1589, som Poul Tordsen af Ullerup har forhvervet, i sin mening at han havde indvordet alle sine jorder såvel som en otting jord på Kongsted mark: så og efterdi der tvistes om fornævnte landgilde, og ikke samme herredstings dom indeholder, samme sag for herredsfogden at have været i rette lagt, og han dog uden al stævning har sig dom tiltagen og udgivet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(358)

** var skikket Peder Hansen i Børup og havde stævnet Lauge Pedersen i Torp for et sigtelses vidne, han skulle have fremlagt på Elbo herreds ting 4/3 1630, anlangende at en tyv og ugerningsmand, ved navn Nis Jørgensen af Torp, skulle have gjort om havde til kende givet, at han formente, at Peder Hansen skulle have været i råd og gerning med to andre, som han har udlagt at have stjålet to heste fra ham, hvorefter han skulle have forhvervet dom af herredsting over Peder Hansen, og da har herredsfogden ikke vidst at dømme på hans liv og ej heller at have vidst at finde ham fri, efterdi fornævnte sigtelse skulle have været ved sin fuldmagt: så og efterdi samme bekendelse og vidne befindes af en misdæder at være gjort, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme misdæder Niels Jørgensens bekendelse, ej heller den dom, derpå funderet er, bør at komme Peder Hansen til hinder eller skade i nogen måder, men magtesløs at være.

(359)

** var skikket Mads Dinesen i Glibstrup hans visse bud Gregers Pedersen Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Eske Sørensen i Gesten, Lauge Olufsen med flere for et vidne, de 25/8 sidst forleden til Anst herreds ting på ham vidnet har, at der de drog sønder hen at ville lede efter de øg, som var blevet borte fra dem, og de drog fra en by til en anden, og de ingen spore kunne, da kom de til en by Uldal, og da skulle en mand havde sagt til dem, at Mads Dinesen i Glibstrup han havde taget samme øg, de ledte efter: så og efterdi Eske Sørensen og hans medfølgere har vidnet efter andre deres ord og sagden, og ikke om nogen deres egen vitterlighed, dem at skulle have seet eller været bevist, det Mads Dinesen samme øg eller heste skulle have taget eller bortført, de ikke heller vidner om nogen visse år, sligt skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Mads Dinesen på ære eller lempe til hinder eller skade i nogen måder.

(361)

** var skikket Christen Poulsen i Jordrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Nielsen i Sevel, forrige dommer til Sevel birketing, for en dom han til fornævnte ting 3/7 1629 imellem Christen Poulsen, Laurits Christensen i Kærgård og Anders Jensen i Roe dømt har, anlangende et værgemål salig Jens Christensens børn i Sevel, ved navn Christen Jensen, Jacob Jensen, Mette Jensdatter og Anne Jensdatter, deres gods og penge, som dem efter deres salig far og mor er tilfalden, i hvilken dom Niels Nielsen har tildømt Laurits Christensen kun halvpart af fornævnte børns arvepenge og gods under sit værgemål at annamme, og Christen Poulsen den anden halvpart at være værge for, uanseet Laurits Christensen at skulle være fornævnte børns rette født værge på fædrene side, tilmed vederhæftig, rig og formuende: så og efterdi fornævnte birkefoged i sin dom har partieret samme børnegods under to værger, og ikke endelig omkendt, hvilken af dem næst var i byrd til samme børn, og deres værgemål efter loven burde at forestå, da kunne vi ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(363)

** var skikket Jep Hansen Bøgvad, borger i Kolding, hans visse bud Niels Bertelsen, byfoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Jensen i Gelballe for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme kort forleden at skal have forhvervet over et pantebrev, som fornævnte Jep Hansen borgmester har af Hans Iversens arvinger for ret vitterlig gæld, salig Hans Iversen ham skyldig været har, formener Jep Hansen samme pantebrev bør ham og hans arvinger at være følgagtig: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket Søren Jensen, tjenende på Overgård i Mors, hans visse bud Oluf Andersen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Lauritsen, staldmester på Kvistrup, Laurits Møller i Kvistrup mølle og deres medfølgere for vidner, de til Hjerm herreds ting vidnet har, anlangende salig Christen Jensen, som boede på Agger i Mors, og som var anholdt på Kvistrup, og som siden er blevet død funden i en fiskedam, mente samme deres vidne ikke ret og Hans Hansen på Kvistrup til vilje at være vidnet, som uden dom og lovlig proces skal have ladet tage, gribe og anholde Christen Jensen uden skyld og brøde: så og efterdi Peder Lauritsen og hans medbrødre udtrykkelig har vidnet, det Christen Jensen nogen tid lang har været på Kvistrup og ikke anholdt enten i stok eller fængsel men søgt kirken, dug eller disk, når ham lystede, indtil han imellem 27/2 og 28/2 er borte bleven, og ikke kunne igen findes, førend han er død funden i Kvistrup fiskedam, det og med Jens Nielsen og Knud Villadsens vidne bevises, det Christen Jensen om aftenen er fulgtes med dem af borgestuen til sin seng, og om morgenen var døren åben og han borte, og derefter funden død i dammen, det og med synsvidne bekræftes, at Christen Jensen, der han af dammen er optagen, er befundet i sine klæder og en hætte bagvendt over hans ansigt, og ikke der fandtes blå eller blodig håndgerning på ham, hvoraf han kunne fanget sin død og bane, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises anderledes med Christen Jensen at være omgået, eller nogen anden at være årsag i hans død, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og syn, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(368)

** var skikket Tøger Knudsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mads Nielsen, Søren Eskildsen med flere for en vidne, de til Kolding byting 22/6 sidst forleden vidnet har, at Tøger Knudsen skulle have udæsket Jacob Poulsen, forrige vægter, hvilke han højligen benægter, ikke at have skældt Jacob Vægter andet end at bevise den, som han har Tøger Knudsen udskældt for, indtil så længe Jacob Vægter kan bevise, at Tøger Knudsen havde stjålet noget fra ham: så og efterdi Mads Nielsen og hans medfølgere, såvel som Søren Madsen og hans medbrødre har vidnet efter Tøger Knudsen og hans hustrus ord og mundheld, som de ikke er bestendig, men Anne Tøgers til tinge såvel som Tøger Knudsen i dag for retten det ved helgens ed benægtet, og sig derimod erklæret, da kunne vi efter sådan lejlighed kende de vidner, såvel som Mogens Rasmussen og Eske Remsnider deres uforklaret vidne så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men efterdi Peder Jensen klejnsmed og hans medbrødre deres vidne formelder om hvis ord Jacob Poulsen skulle have haft, hvilke ord han for tingsdom har vedgået, og straks otte mænds vidne er efter taget, så fornævnte vidner i så måde med hans egen bekendelse bekræftes, da kunne vi ikke finde nogen årsag imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(373)

** var skikket Niels Block i Gerholm i hans bror Peder Block sst hans nærværelse med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, Jep Olufsen i Gødsbøl med flere for en dom, de skal have dømt til Tørrild herreds ting 20/11 1630 imellem velb Johan Brockenhuus og fornævnte Niels Block, hvori de skal have dømt Niels Block til galge og gren som en anden vitterlig tyv, og det aleneste efter nogen løse ord og bekendelser, han skal have gjort, som ikke kunne henregnes til nogen tyveri at være, så og fordi han skal have brudt sit fængsel på Lerbæk, og dermed skulle påtaget sig sagen, som han beskyldes for af Johan Brockenhuus, uanseet Johan Brockenhuus aldrig til denne dag har kunne ham nogen tyveri over bevise, men hvis, som skal være sket formedelst fjendernes magt og vold, som da regeret landet, på hvilken tid han var ikke sit eget liv mægtig, meget mindre andres gods og formue, som han aldrig har haft i regnskab. nu mødte Johan Brockenhuus og fremlagde efterskrevne dom af fornævnte herreds ting 20/11, da efterdi Niels Block for tingsdom har været bestendig, at han, førend fjenderne kom her i landet, borttog en af sin husbonds hopper og solgte i Horsens, og siden at have brudt muren, som hans husbonds fornemmeste breve og bøger fandtes indmuret, og deraf udtagen af sin husbonds bøger, og brudt skrin og bortkastet breve og brændt regnskab, hvilke han selv har været bestendig, da fandt de ham sig dermed at have forseet og at straffes på sin hals til galge og gren, og bonden til sine koste: så og efterdi fornævnte to Christen Anderens udgivne uendelige domme angår Niels Block sin liv at have forbrudt, som ikke var hans dom alene uden domsmænd at påkende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to uendelige domme, ej heller den tredje endelig dom, på de forrige funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(375)

** var skikket Sibast Clemendsen i Vindelev med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Maren Christensdatter i Vesterlund med flere for et vidne, de 17/3 sidst forleden til Nørvang herreds ting vidnet har, anlangende to øksne, som han skulle have været med Laurits Christensen og tagen af Visti Jensens gård i Vesterlund, hvilke deres vidne han højligen har benægtet, at han aldrig var med at tage nogen øksne af Visti Jensens gård, men han kom engang uforvarende i følgeskab med Laurits Christensen, der han lod to øksne drive fra Vesterlund, som han købte af en soldat, som lå i kvarter på Hastrup: så og efterdi samme vidner ikke er vidnet på fersk fod men fast tre år efter, samme øksne skulle være tagen, det og befindes i fjendernes tid at være sket, så samme øksne da fra en til en anden kan være partieret og ikke nu findes til stede, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller den dom, efter dømt er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være og ikke komme Sibast Clemendsen til nogen forhindring.

(377)

** var skikket Anders Tomasen, tjenende på Haraldskær, på hans husbond velb Frederik Munk til Haraldskær hans vegne og lod læse hans efterskrevne brev, at han efter denne dag ikke vil svare til nogen gæld eller gældsbreve, uden hvor hans eget segl og hånd rigtig og ret under findes.

 8/10 1631.

** var skikket velb Knud Sørensen til Tredje hans visse bud Erik Christensen i Degnbol med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 28/5 sidst forleden dømt har, og da tildømt salig Niels Mogensen til Ørnhoved hans børn velb Mogens Nielsen, Søren Nielsen, jomfru Karen Nielsdatter og jomfru Inger Nielsdatter at betale Anders Sørensen, borgmester i Holstebro, Jørgen Jensen, byfoged med flere borgere i Holstebro efter nogen gamle regnskabsbøger og registre, som de siger salig Niels Mogensen skulle være dem skyldig: så og efterdi vi befinder samme deres bøger og opskrifter på hvis gods, salig Niels Mogensen af dem skulle bekommet, for nogen år siden mesten part at skulle være udtagen, og ikke bevises sådan gæld i salig Niels Mogensens levende live at være fordret, eller og deres bøger i så lang tid klareret eller underskrevet, efter KM forordning, og fogden dog har tildømt salig Niels Mogensens arvinger samme gæld at betale, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og ikke komme Niels Mogensens arvinger til forhindring.

(379)

** var skikket Peder Skriver i Stagshede hans visse bud Niels Miltersen der sst og havde stævnet Peder Christensen i Brejnholt, birkefoged i Tvis birk, for en dom han til Tvis birketing 22/4 sidst forleden imellem Peder Skriver og Albret Reinicke, borger i Holstebro, hans fuldmægtig Christen Mikkelsen, borger sst, dømt har, anlangende en vedkendelse, som Peder Skriver til Holstebro byting 12/6 1627 efter hans lidkøbs vidne skulle have ladet gøre på to fag hus i Holstebro by, som Albret Reinicke og han skulle have om tvistet, i hvilken dom birkefogden ikke har vidst at kvitdømme Peder Skriver for Albret Reinickes tiltale: så og efterdi samme birketings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til birketinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(381)

** var skikket velb fru Edel Ulfeld, salig Keld Brockenhuuses, til Østergård hendes visse bud Christen Madsen i Givskud og havde stævnet velb Claus von Buchwald for et hendes udgivne brev til ham på 3500 rigsdaler med sin rente, som han hende skal forholde, uanseet hun skal have betalt ham samme pending, og efterdi han både til herredsting og landsting skal være tildømt samme brev hende igen at tilstille, hvilket han endnu ikke har villet gøre og efterkomme, da formener hun, at hun bør at have indvisning i hans løsøre og jordegods: da efterdi for herredsfogden såvel som for os er bevislig gjort, fru Edel Ulfeld samme 3500 daler hovedsum med sin rente at have ladet erlægge og betale, og ikke bevises ham hovedbrevet hende igen at have forskaffet, og han fordi til herredsting er tilkendt hende sit hovedbrev igen at skulle tilstille, hvilken herredstings dom her til landstinget ved endelig dom er konfirmeret, og ikke bevislig gøres det at være efterkommet, så sagen fordi to gange her til landstinget har været indkaldt, og to uendelige domme udgangen, som forskrevet står, så fru Edel Ulfeld har været forårsaget atter på ny tredje gang for endelig dom at lade kalde, og ikke Claus von Buchwald endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Claus von Buchwald jo er pligtig samme hovedbrev fru Edel Ulfeld at tilstille, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Palle Rodsteen til Lundsgård, som Christen Madsen på fru Edel Ulfelds vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Claus von Buchwaldts bopæl, og der udæske og gøre fru Edel Ulfeld udlæg af hans løsøre og jordegods, hvor det findes kan, indtil hun samme hovedbrev bliver tilstillet og skadesløs kontenteret efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(383)

** var skikket Christen Jensen Varde, indvåner i Viborg, og lod læse og påskrive efterskrevne købebrev og fuldmagt, hvori Claus Dahusen, borger i Braunsweig, giver ham fuldmagt til at skøde til Erik Juel til Hundsbæk efterskrevne to afgangne Otte Christoffer Rosenkrantzes gårde i Gørding herred og Østerherred, som han er blevet indført i, dateret 1/10 1631.

(385)

22/10 1631.

** var skikket Anders Pedersen i Døs og havde stævnet Christen Jensen i Måbjerg by for et vidne, han til Hjerm herreds ting 16/3 sidst forleden vidnet har, at eftersom det skulle være sagt for ham, da har Peder Christensen i Døs og Christen Jensen hans mor, ved navn Anne Christensdatter, een mand til far, som hed Christen Pedersen og boede i Måbjerg by. dernæst hid kaldt Christen Pedersen Hål og Oluf Jensen Frøjk, borgere i Holstebro, for et bænkebrev, de 8/3 næst tilforn udgivet har, at det var dem vitterligt, at Jens Christensen i Måbjerg by var næstsøskendebarn til fornævnte Anders Pedersen, og han var søskendebarn til ham, så at de er i andet og tredje led slægt til hinanden: så og efterdi Christen Jensen i Måbjerg alene har vidnet, eftersom andre for han skulle sagt, Christen Jensen i Nørlund og hans medbroder og har lagt deres vidne i tvivl, det de ikke vidste, hvornår Anders Pedersen og Jens Christensen skulle være i selskab med hverandre, og Gravers Pedersen og hans medbroders kundskab alene er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet eller lovlig varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og brev ej heller fornævnte klage og nævnings ed, derefter gjort og svoret er, så nøjagtig, at de bør at komme Anders Pedersen til hinder eller skade i nogen måder.

(387)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Søren Knudsen i Kølholt og havde stævnet Jens Bjørnsen i Hover for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have over nogen vidner, som hans tjener Søren Madsen i Hover har ladet forhverve, anlangende hvis gods og boskab, Jens Bjørnsen ham skal have frataget, imidlertid han af fjenderne skal have været fængsligen anholden i Kolding: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Mette Sørens og Peder Sørensen befindes at være Søren Madsens egen hustru og søn, og i så måder vildig, deres egen husbond og far til behjælpning at have vidnet, og ikke samme deres vidne med andre uvildige vidner bestyrkes, men Jens Bjørnsen det højligen benægter, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(388)

** var skikket velb Just Brockenhuus hans visse bud Søren Knudsen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for hans anpart, som er den halve part af halv sjette rigsdaler årlig udgift af nogen kirkegård, som salig fru Maren Juel skyldig er at udgive årlig hver snapsting til salig Keld Brockenhuuses arvinger, og efterdi Frederik Munk skal være tildømt samme hans anpart at betale, da formener han, samme dom ret at være og ham pligtig at være enten straks hans anpart at betale, eller Just Brockenhuus bør at have indvisning i hans løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges fru Maren Juels underskrevne sendebrev, hvori hun lover for sig og sine arvinger årligen hver snapsting at give Keld Brockenhuus og hans arvinger ni rigsdaler af samme kirkegods, og ikke med kvittantser eller i andre måder bevises, det at være erlagt, og endelig dom derom til herredsting er udganget, som for er rørt, sagen og i seks uger her til landstinget er optagen, og ingen endnu er mødt på Frederik Munks vegne nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig sin anpart af samme efterstående rest til Just Brockenhuus at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Hartvig von Sax til Fårup, som Søren Knudsen dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Just Brockenhuus udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod den fordrede rest likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Just Brockenhuus i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for samme gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(390)

** var skikket Christen Pedersen i øster Skjern hans visse bud Staffen Nielsen, slotsskriver på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Reinholt Jensen i øster Skjern med mange flere for et vidne, de til Skjern birketing 15/7 sidst forleden vidnet har, dog i adskillige måder, anlangende KM anpart korntiende, han i fæste har, dem selv til vilje og deres usandfærdige angivende, som han formener, til bestyrkning, mener fordi samme deres vidne ikke sandfærdig at være men ham af had og avind at være på vidnet. så mødte Christen Olufsen i Kær og afstod samme vidner: og efter sådan lejlighed finder vi dem ingen magt at have.

(391)

** var skikket Jens Pedersen Munk i Hvilsbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet hr Berent i Pjedsted for et tingsvidne, han skal have forhvervet til Holman herreds ting 23/7 1621, som skal formelde, at Hans Munk da skal have standen for dom og gjort hans hustru Maren Berentsdatter lige god med sig, i så vidt han havde, i den bondegårds ejendom, han iboede, både ved arv og køb, hvilket Jens Munk mener ikke lovlig og ret at skulle være, og ej af hans arvinger samtykt: så og efterdi Hans Pedersen for ting og dom har kendt Maren Berentsdatter og hendes arvinger at være lige god med ham i samme bondegård i Hvilsbjerg, og Hans Pedersen har efterladt sig livsarvinger, som kunne være næst, om de ikke samme bevilling ville tilstå, derpå at fordre, og ikke Jens Pedersen Munk befindes at være deres rette lovværge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Jens Munk at være mægtig på samme tingsvidne at må tale.

(392)

** var skikket Jens Munk i Hvilsbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet hr Berent i Pjedsted for en uendelig landstings dom, som han lader sig af berømme for nogen kort tid til landstinget over en uendelig dom, Jens Munk tilforn her til landstinget har forhvervet over en herredstings dom, som til Holman herreds ting 31/1 næst forleden, hvilke landstings dom, Jens Munk formener ret at være dømt, og herredsfogdens dom burde magtesløs at være, og ikke komme ham til hinder eller skade på hans arvelod eller købte køb i den bondegård i Hvilsbjerg, han iboer: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Hans Pallesen samme forligs vidne frastår og beretter, ingen dom i den sag at være falden, da finder vi samme forligs vidne såvel som fornævnte dom, om den findes at være gangen, magtesløs at være.

(393)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Staffen Nielsen, slotsskriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Olufsen i Kær med flere for nogen deler, de lader sig af berømme over mange efterskrevne Skjern sognemænd at have forhvervet, og dem for gamle rest beskyldt af skatten i fjendernes tid, og dog den største part formenes at være betalt: så og efterdi lægdsmændene har tillagt, hvad enhver af sognemændene til samme skat burde at udgive, hvilke lægdssedler her til landstinget ved endelig dom er stadfæstet, og Oluf Tomasen, Karen Nielsdatter og Jesper Christensen dog dem forholder ikke deres kvota at vil betale, og fordi er delt bleven, da ved vi ikke dem af samme dele at kvit dømme, førend de retter for dem, som det sig bør, og hvad de andre sognemænd belanger, erbød Christen Olufsen sig, at når de deres kvota til hjemting ville tilbyde og udlægge, ville han det annamme, og hvis deler, dem over drevet er, afstå.

(395)

** var skikket Christen Nielsen og Niels Christensen i Lønborg deres visse bud Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup og Søren Jensen skriver i Lund præstegård for en dele, de til Hammerum herreds ting 29/5 1630 Mogens Hjort i Amtrup til vilje i sin skarpe forfølgning, angående den hest, som blev stjålet fra Peder Villadsen i Romvig, skal have meddelt, og der forandret og skreven anderledes om oprakte fingre, end det sig havde burdet, og tvært imod genparten: så og efterdi at der samme hoved frafindelse med tingbogen er konfereret, befindes at komme overens, og endog de ord, oprakte fingre, af forseelse i genparten kan være forglemt og udelukket, bevises dog ikke nogen derfor at have lidt nogen skade, eller det af forsæt at være gjort, men Christen Nielsen og Niels Christensen for samme deres ed her til landstinget for fælding er frikendt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Jacob Mortensen eller Søren Skriver dermed nogen falskhed at have gjort og beganget, eller derfor på dem at dømme.

(397)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Staffen Nielsen, slotsskriver der sst, og havde stævnet Peder Olufsen i ---- gård for en fuldmagt, han 13/8 sidst forleden på Skjern birketing har i rette lagt, som en af KM tjenere til Lundenæs, Niels Pedersen i Albæk med flere af Skjern sognemænd skulle have til ham udgivet deres fuldmagt til at tale deres sag til herreds og landsting, deres sognetiende KM og kirkens anpart anlangende, og Niels Pedersen da for tinget fremgik og benægtede samme fuldmagt, hvorfor Staffen Nielsen på Ulrik Sandbergs vegne formente, Peder Olufsen med samme fuldmagt falskeligt at have omgået: så og efterdi med delsbrev bevises, Niels Pedersen at have været delt og lovforvunden, og i så måder umyndig ikke inden tinge at måtte sysle, da han samme benægtelse gjort har, bemeldte fuldmagt ikke heller udførligen findes at være videt for falsk, som endnu stander ved sin fuldmagt og urykket, da ved vi ikke om samme fuldmagt at kunne dømme eller deri kende, nogen falskhed at være begangen.

(400)

5/11 1631.

19/11 1631.

** var skikket Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, hans visse bud Peder Poulsen i Ferup og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred Hans Poulsen i Revsinghoved, som skal være blevet ihjelslagen 9/10 sidst forleden, hans bane at udlede, hvad ham da blev til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 27/10 sidst forleden, Maren Christens i Revsinghoved at have vidnet, at søndagen 9/10 nu sidst forleden der hendes søn Hans Poulsen kom ind til Niels Christensens i Revsinghoved og ønskede herrens fred over dem, og de bød ham herrens fred igen, og Niels Skrædder bad ham sidde, og han satte sig på en stol, og de drak om i huset en gang, to eller tre, så sagde Hans Poulsen til Jens Sørensen hjuler i Gejsing, hvi bagtaler du mig, ved du mig noget at beskylde, da sig det nu, så søgte de hverandre, og så tog Niels Christensen et værge, som stod dragen, og det samme værge stak han ind i Hans Poulsens hals, og deraf fik hans banesår: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Niels Christensen skrædder at være Hans Poulsens bane og svor ham manddød over og fra hans fred, efterdi ikke er bevist, det Hans Poulsen har givet Niels Christensen skrædder nogen årsag til sin død, eftersom de selv sandhed havde udspurgt og forfaret.

(402)

** var skikket Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, hans visse bud Peder Poulsen i Ferup og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred Maren Christensdatter i Seest, som er blevet død funden i Seest å 7/10 sidst forleden, hendes bane at udlede, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 20/10 sidst forleden, synsmænd at have vidnet, at 7/10 sidst forleden var de med Jørgen Knudsen til syn på en kvinde, ved navn Maren Christensdatter, som lå druknet ved Seest made, da synede de ingen sår eller gjort gerning på hende i nogen måder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at fylding var sat på dem, og udlagde Maren Christens af våde og vanlykke i hendes alderdom at være falden i åen og druknet, og det hende til bane og livs lagt.

(403)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde hid kaldt sandemænd af Lø herred hærværk at sværge over Ulrik Sitzer, husfoged til Løgumkloster, Peder Nielsen i Svanstrup, klosterets delefoged i Lø herred, med flere, for de 13/10 sidst forleden med rådden råd skal have draget til Hans Nielsens hus i Harres, som var muret med teglsten. og indstødt tavler og sten og dertil sønder slagen vinduer, og mesten parten af søndre side af huset var nedbrudt, og ikke skal have agtet, at samme hus stod på hans egen og på hans hustrus rette otting bøndergrund: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Ulrik Sitzer, Hans Jørgensen og deres medbrødre en fuld hærværk over.

(405)

3/12 1631.

** var skikket Peder Christensen i Lemvig på Hans Pedersen, Christen Pedersen og Peder Pedersen, salig Peder Munks børn i Lemvig, som han er ret værge for, deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Svend Christensens hustru Maren Lauritsdatter og hans datter Maren Svendsdatter med deres lovværge, såvel Anders Madsen, forskrevne børns stedfar, for skifte og jævning, de skal have gjort med salig Svend Christensen på deres løsøre, hus, jord og ejendom i Lemvig såvel som på deres bondegods, deres mor Johanne Jensdatter og de er arveligen tilfalden efter salig afgangne Peder Munk, som boede i Staby kærgård, som de kendes dem lod og anpart i, og samme skifte og jævning skal være gjort i deres umyndige alder, og aldrig de selv, deres rette lovværge eller samfrænder har været over samme skifte og jævning. så fremlagde Peder Christensen efterskrevne brev, så lydende bekender jeg Jan Sibeck, KM bestilter kaptajn i Gønge herred, at eftersom mig først efter min salig mor Johanne Nielsdatter og siden efter min salig far Svend Nielsen, borgmester i Lemvig, i lige måde efter min salig halvbror Peder Munk, som boede i Staby kærgård arveligen, både i købstadgods og frit bondegods og løsøre, er tilfalden, og samme arv i min fraværelse den stund jeg i mange år har været udenlands mig til gode er beholden både hos min salig fars hustru Sidsel Pedersdatter i lige måde hos min salig brors hustru velb fru Karen Munk, så efterdi nærværende Peder Christensen Munk, borger i Lemvig, har min salig bror Jens Svendsens datter Johanne Jensdatter til sin ægte hustru, så har jeg af et venligt og godt kærligt hjertelag det opladt og givet ham og hans hustru, min brordatter, såvel som og min brorsøn Jens Jensen og deres arvinger al fornævnte min tilfalden arv, dateret 2/5 1616, og formente Peder Christensen, det salig Peder Christensen Munk, som ved døden er afgangen, førend samme skifte er gjort, hans børn i samme gods såvel som deres mor at være berettiget. så mødte Laurits Jensen, borger i Lemvig, og berettede, at salig Svend Christensen havde tilkøbt sig noget af den arvepart, som Jens Jensen deri var givet, så der fordi er sket skifte og deling imellem Svend Christensen og Johanne Jensdatter, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 20/8 1619, at Svend Christensen lod læse en lodseddel, som var gangen imellem ham og Johanne Jensdatter og hendes børn, som blev læst og påskrevet, angående salig Peder Munks jordegods, som i to parter er skiftet imellem Svend Christensen og Johanne Jensdatter, salig Peder Christensens efterleverske, da er ved lod tilfalden Svend Christensen på hans lod efterskrevne specificerede bøndergods: så og efterdi det befindes, Jan Sibeck sin tilfaldne arv i købstadsgods, løsøre og bøndergods at have givet Peder Christensen Munk og hans hustru Johanne Jensdatter, såvel som hans brorsøn Jens Jensen og deres arvinger, og Peder Christensen Munk ved døden har været afgangen, førend samme skifte er gjort, og efterladt sig livsarvinger bemeldte Jens Pedersen og hans brødre, og ikke deres lovværge eller nogen på deres vegne samme skifte har overværet, eller befindes dem noget deri efter deres salig far at være tilskiftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skiftebrev og sedler bør at komme Jens Pedersen Munk og hans brødre på hvis dem i samme arv kunne være berettiget til forhindring.

(408)

** var skikket Christen Mørk i Fårbæk på Bertel Tisteds vegne i Horsens med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom, han til fornævnte ting 13/5 1630 imellem ham på Bertel Tisteds vegne og Niels Christensen Rolle i Horsens, forrige foged på Landting, dømt har, hvori han skal have tildømt Bertel Tisted og Niels Christensen til regnskab med hverandre, uanseet at Christen Mørk har i rette lagt Bertel Tisteds rigtige regnskabsbog, hvori formeldes ham at være Bertel Tisted skyldig 51 daler for adskillige varer, samt om et øksnekøb, som ikke skal være holdt: da efterdi det befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme dom og breve at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og breve magtesløs at være.

(410)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård hans visse bud Søren Nielsen i Maegård og havde stævnet Svend Olufsen, borger i Lemvig, for en dom han til Lemvig byting 14/10 sidst forleden dømt har, formeldende i sin beslutning, at hans tjener Mads Pedersen burde at lide tredje ting for nogen bordag, han skal have gjort i Lemvig på sankt hans dag midsommer, uanseet at sandemænd i Lemvig har svoret ham vold over for samme sag, og deres ed og tov her til landsting er magtesløs dømt, hvorfor Just Friis formener, Svend Poulsen uret at have gjort: så og efterdi byfogden i sin dom ikke har specificeret eller om kendt hvad bøder, Mads Pedersen for samme bordag burde at udgive, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som udømt var, og hvem påskader, sagen til bytinget igen at indkalde, og fogden dem endelig imellem at dømme og underskede, som det sig bør.

(411)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård hans visse bud Søren Nielsen i Maegård og havde stævnet Jens Lauritsen og Christen Nielsen Romme, sandemænd i Lemvig, for et vold, de på kongens vegne 22/7 sidst forleden til Lemvig byting Mads Pedersen, tjenende på Vadskærgård, har oversvoret for bordag og slagsmål, han i Lemvig på sankt hans dag midsommer skal have beganget, uanseet at samme sandemænds ed ikke skal formelde, nogen bevisning for dem at være fremlagt, at Mads Pedersen nogen volds gerning skulle have gjort, hvorfor Just Friis på Mads Pedersens vegne formener, fornævnte sandemænd uret at have gjort: så og efterdi ikke befindes i samme sandemænds ed at være inddraget hvis vidner og bevis, de for dem skulle have haft, hvorefter de deres ed har funderet, ej heller bevises slig kundskab samme dag for dem at være læst og påskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres ed bør at komme Mads Pedersen til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(412)

** var skikket Laurits Christensen i Barbesgård og havde stævnet Knud Christensen i Sønderby, Christen Christensen sst med flere for en vidne, de 30/9 sidst forleden til Tiim birketing vidnet har, at de om vinteren 1630 på Tiim birketing at skulle have seet og hørt, den tid Laurits Christensen og Anders Pedersen i Skarregård trættes om en kedel, som i fjendernes tid skulle være pantsat, da skulle Laurits Christensen og Anders Pedersen svoret imod hverandre, og begge taget jord og sand op i deres hænder og ønsket dem ondt, det ikke var sandhed, de sagde begge, hvilke deres vidner Laurits Christensen højligen benægter: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men lang tid efter samme ord på tinge skulle være falden, bemeldte deres ord ej heller da straks ved tingsvidne er taget beskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom eller nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(413)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Jep Christensen, født i Lønborg, for en dele, han over hans tjener Niels Lauritsen i Varisbøl har forhvervet for en landstings genpart til en dom, Jep Christensen har ham hjemløst her fra landsting, hvori han er delt bleven for 9 mark efter den saggivelse, og efterdi at han for ubillig er delt, at en genpart skulle regnes for fuldt lige ved hoveddommen, da formener bemeldte gode mand, at den dele er ulovlig og meget for højt på en genpart: så og efterdi Niels Lauritsen befindes at være delt blevet for videre end samme genparts dom kunne koste, og ikke er bevist ham så mange penning derfor at have udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed Niels Lauritsen af den dele kvit at være.

(414)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Vostrup, for han for en rum tid og nogle år siden skal være en vold oversvoret for nogen bier, han skal have taget fra en fattig enke, og ikke til rette tid har rettet for sig og hverken bødet eller borgen sat, hvorfor han formener, at han nu burde at fare som andre fredløse mænd: så og efterdi med voldsvidne bevislig gøres, det Christen Christensen 10/8 1630 til Lønborg birketing er vold oversvoret, og ikke bevises ham at have ret og sat eller sandemænds eden forinden seks ugers dag rykket, men endnu stander ved sin fuldmagt, og ikke Christen Christensen fremlægger nogen oprejsning, det han nu så lang tid efter samme sandemænds ed må på tale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Christen Christensen at fare som andre fredløse mænd.

(415)

** var skikket Niels Lauritsen i Varisbøl og Jens Mortensen i Tarm deres visse bud Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Lønborg med flere, for de 7/6 næst forleden år har standen på Lønborg birketing og kendt Jep Christensen ---- god og vederhæftig for at være salig Christen Laugesen af Tøstrup hans børns værge, uanseet at fornævnte mænd ikke med sandhed og en god samvittighed skal gøre nogen forklaring nogen hans formue, evne og gods at udvise: så og efterdi birkefogden i Lønborg birk tilforn efter fornævnte fem mænd deres vedgåelse, som er barnens frænder, har tildømt Jep Christensen samme barns værge at være, eftersom de har kendt ham dertil at være næst i byrd og vederheftig, hvilken birketings dom siden har været hid kaldt, og ved endelig dom er konfirmeret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre i samme sag at dømme.

(417)

** var skikket Tyge Nielsen i Vittarp og havde stævnet Mads Pedersen sst for en dom, han til Vesterherreds ting 22/10 over ham forhvervet har, anlangende Tyge Nielsen at være tildømt at deles efter recessen for en løgner, for han skulle anmode Mads Pedersens hustru Ingeborg Madskone for trolddom, disligeste for han skulle have sagt, at hun på påskemorgen, før sol droges, barhalset og barbenet bar en trug fuld at gul skarn til hans mødding, siden havde hans folk og kreatur været i stor ulykke: så og efterdi Tyge Nielsen giver til kende, det han vil lade kalde på nævning over Ingeborg Madskone for samme trolddoms beskyldning at sværge, ved vi ikke på samme vidne at dømme, førend nævninger derom har svoret, siden gås derom hvis ret er, og samme herredstings dom midlertid ikke at komme Tyge Nielsen til forhindring.

(418)

** var skikket Peder Andersen i Geil og havde stævnet Christen Nielsen i Lærkeholt, for at eftersom for nogen rum tid siden til Østerherreds ting skal have ladet ham fordele for 5 skæpper rug, som hans kreatur skulle have gjort ham skade for i sin korn, og efter samme dele havde taget fra Peder Andersen derfor, og ikke leveret samme dele fra sig igen efter loven, hvorfor Peder Andersen formener at hvis, Christen Nielsen har taget af hans bo, at han burde at indføre det igen: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, Anders Pedersen og sin faldsmål har udrettet, da bør samme dom ikke at komme ham på hans fælding til nogen forhindring, men efterdi Jens Nielsen påskyder Christen Nielsens breve og begærer respit, opsatte vi den sag til snapsting nu først kommende, og da dem der at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(419)

** var skikket Christen Christensen teglbrænder i Gammelby hans visse bud Peder Sørensen i Viborg og havde stævnet Tomas Smed i Nyby og Søren Tomasen, tjenende på Hundsbæk, for et vidne, de til Malt herreds ting vidnet har, lydende at Christen Teglbrænder skulle sagt til Peder Lauritsen sst og kaldt ham en rødskægget tyv, han skulle have ham hængt i en tyvegalge, når hans husbond kom hjem, for to læs hø, han havde stjålet fra hans husbond. så mødte Erik Juel og afstod samme vidne: da efter sådan lejlighed bør den ikke nogen at komme til forhindring eller skade.

(420)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Søren Pedersen i Ollerup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han 27/9 sidst forleden afsagt har, hvori han ikke skal have dømt enten til eller fra i de tre punkter imellem velb Frederik Munk til Haraldskær og ham, anlangende det huses opsættelse i Hover, eftersom han ved landstings dom skal være tilfunden, såvel som den punkt om tre marks bøder, som til sin overdommer fra landsting er indfunden: så og efterdi hovedsagen om samme huses bygning og tre marks sag tilform for sin tilbørlig dommer er indfundet, de andre tvistige punkter i lige måder synes sig til samme bøder at heden tydes, og herredsfogden fordi ikke har vidst der Frederik Munk at tildømme ---- at stande til rette, førend bemeldte hovedsag for sin tilbørlig dommer blev omkendt, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være.

(422)

** var skikket Oluf Andersen i Mullesgård med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Kirsten Jepsdatter, født på Hygumbjerg for en usandfærdig beskyldning og tielse, hun på Oluf Andersen gjort har og hemmeligen tillagt ham hendes barnefar at være, hvilken hendes beskyldning han ved sin højeste ed hårdeligen benægtet, aldrig at have haft nogen legemlig omgængelse med hende, ej heller hende at have været i herred og sogn med Oluf Andersen, hvorfor han ved retten har ladet hende forfølge og husfred oversværge: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilke samme hendes beskyldning og tielse er magtesløs fundet indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften om bemelder, så Kirsten Jepsdatter har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og hun det dog ikke gjort har, hvorfor Oluf Andersen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme beskyldning og tielse magtesløs at være og ikke komme Oluf Andersen til forhindring.

(423)

** var skikket velb Jens Juel til Lindbjerg hans visse bud Niels Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jep Nielsen, nu boende i Strellev, for en genpart tingsvidne, som han lader sig af berømme, at skal have på en hans tjenere, nemlig Tomas Nielsen i List, udgangen på Østerherreds ting 27/8 1627, hvori Tomas Nielsen skal have sig indstillet i sin husbond Jens Juels egen minde og ret for en kvie, som Jep Nielsen har beskyldt Tomas Nielsen, for at han skulle have stjålen, hvilket vidne han formener, at Jep Nielsen ikke skal være så lovlig og ret ad kommen, som det sig bør, og samme vidne burde magtesløs at være: da efterdi det befindes, sagen tilforn at være hid stævnet og da til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme vidne at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(425)

3/12 1631.

** var skikket Otte Rasmussen, borgmester i Varde, hans visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Lønborg, Morten Knudsen med mange flere efterskrevne borgere i Varde for et vidne, de til Varde byting 28/6 1630 med Jens Nielsen, borger sst, vidnet har, formeldende at de i fjendernes tid skal have holdt indkvartering og udgiven brandskat, ugeskat, pendingskat, både med korn, penning, vognægt og alt andet så vidt og videre efter deres evne og formue, end som Otte Rasmussen efter hans evne og formue, og ikke de syntes, at Otte Rasmussen var jo såvel ved evne og formue med gods, ejendom, køb og salg og al anden håndtering, som førend fjenderne kom her i landet, og beskylder samme deres vidne, at de har vidnet i deres egen sag, dem selv til befrielse for den anvendte omkostning, som Otte Rasmussen i fjendernes tid for dem og den hele borgeri har udstanden, og at de har vidnet om en andens formue, som dem aldeles skal være ubevidst, som noksom er at eragte, at hans gods og formue ikke at skal være registreret, hverken førend at fjenderne er kommet her i landet eller siden. derefter blev i rette lagt adskillige efterskrevne tingsvidner, domme, kundskaber og breve samme sag angående: så og efterdi bemeldte første vidner såvel som og Bertel Skrædder og hans medbrødres beskyldning 13/8 forleden har været hid stævnet, og da endelig er underkendt, efter de lejlighed den dom om formelder, da ved vi ikke den vores dom at forandre eller videre på de vidner og beskyldning at dømme, men efterdi Bertel Hansen felbereder og hans medfølgere har vidnet om fornævnte kvartermester hans ord og mundheld, såvel som og om Otte Rasmussens gensvar, hvilket han ikke er bestendig, men straks for ting og dom højligen har benægtet, som forskrevet står, forbemeldte Christen Langes udgivne kundskab og i lige måder bemelder efter kvartermesterens sagden og ikke endelig om hans egen vitterlighed, Gravers Pedersens vidne og befindes en enige kundskab, som regnes for ingen vidne, Niels Pedersen, Peder Lauritsen såvel som Christen Christensen i Sig, Jacob Svendsen i Nebel og deres medbrødres vidner ikke findes at være forklaret, hos hvem samme krigsfolk skulle være indkvarteret, eller og hvor samme kontribution skulle være heden kommen, enten til obersten eller andre, men de såvel som Hans Pedersen og hans medbrødre selv lægger deres vidner i tvivl, Peder Andersen og selv med samme fuldmagt i sin indlæg, med egen hånd underskrevet, vedgår sig samme rådstuevidne med andre dannemænd at have samtykt og beseglet, hvilket han og er gestendig. Hans Simonsens udgivne kundskab ikke heller er uden én persons kundskab, som ikke til tinge med oprakte fingre og ed vidnet er, han den og selv ved sin egen hånd både vedgår og fratræder. Bertel Felbereder og hans medfølgere og har vidnet om de ord og sigtelse, her til landstinget tilforn af Laurits Øse skulle være sket, det han skulle videt samme brev for falsk, hvilket os selv er bevist, ikke for fuldkommeligen at være sket, som de har omvidnet, slig sigtelse ikke heller da straks er givet beskrevet. Hans Christensen No og hans medfølgere eneste har vidnet, det de ikke har seet, Laurits Øse forseglet samme brev eller den samtykt, og ikke fuldkommeligen deres vidne formelder, ham det ikke at have gjort. Karl Hansen i Sædding, Mikkel Jensen i Borre og deres medbrødre i lige måde har vidnet om den lov, Laurits Pedersen Øse til Varde byting skulle have villet give imod samme brev, endog i ingen måder er bevist, ham nogen lov at være tilfunden, ej heller fest efter loven at han den inden tinge kunne tilstedes at give, som de har omvidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og kundskaber bør at komme Otte Rasmussen på hans billige anfordring til forhindring, og efterdi borgerne i Varde samtlig har vedgår med hverandre at holde indkvartering og udgift efter deres formåen, og Otte Rasmussen i sin hus er bleven indlagt em kvartermester med sine folk og heste at underholde, borgmestre og råd såvel som borgerne ---- for råd og ret har lovet efter byens lejlighed og formåen derfor at ville ham betale (dog hans egen anpart deri at afkortes) og derpå ham forsikre efter rigtig regnskab, indtil han blev betalt, hvilket og med 24 mænds vidne bekræftes. Otte Rasmussen og af byens mølleskyld og indkomst noget i sin betaling er tillagt, og siden af borgmestre og råd en visse dag forlagt hans regnskab at skulle forhøre, så fornævnte rådstuevidne, som af otte mænd straks for retten vidnet er, dermed bekræftes, disligeste og borgerskabet i de fuldmagter, nu er fremlagt, vedgår samme rådstuevidne, dog de dem selv til behjælpning ville heden tyde det for fjendernes frygt og overfald at skulle være sket, befindes og hvis vidner i samme sag imod fornævnte rådstuevidne dem til befrielse vidnet er, tilforn såvel som nu her i dag at være underkendt, derfor ved vi efter sådan lejlighed ikke samme rådstuevidne (så vidt enhver for sin kvota efter deres orlovs skat til samme indkvartering bør at udgive) at imod sige, dog Otte Rasmussen selv for sin person at kvittere så vidt ham deri kan tilkomme, som for er rørt.

(456)

** var skikket Bertel Sørensen Skrædder, borger i Varde, på Laurits Øses vegne og havde stævnet Daniel Phillipsen, byfoged sst, for han 31/10 sidst forleden på Varde byting ikke skal have villet unde Laurits Øse hans lov beskreven, som han gav imod den mærke, som findes under den brev, som Otte Rasmussen, borgmester i Varde, Varde borgere med anmoder, anlangende indkvartering, dog ligevel at der skulle være given lovlig varsel for: så og efterdi det befindes Daniel Phillipsen alene efter forrige opsættelse sagen endda i 14 dage at have tagen i beråd, om samme lov at tilstede eller ej, og ikke bevises ham sagen over seks uger imod recessen at have forhalet, da kunne vi ikke kende ham deri uret at have gjort, og efterdi bemeldte to domme ikke er endelig, bør de at være som udømt var, og hvem videre påskader, sagen til byting at indkalde, og der ved endelig dom at ordeles, som det dig bør.

(458)

** var skikket Bertel Sørensen Skrædder, borger i Varde, og havde stævnet Mads Gellerup, rådmand og byskriver sst, for han har forholdt både tingsvidner og domme, som i den sag (indkvartering anlangende) til Varde byting gangen er, og han dem ikke i rette tide skal have bekommet, disligeste for han 10/1 sidst forleden ikke skal have indført i tingsvidne sådan som for otte mænd vidnet er, som Hans Christensen No med flere borgere i Varde samme dag for tingsdom vidnet har: så og efterdi Bertel Skrædder selv tilstår sig hvis domme og breve, han af skriveren har æsket, at være tilstillet, og ikke han beviser sig sådan breve af skriveren at være forholdt, og derefter lidt nogen skade, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Mads Gellerups ulempe deri at være, men efterdi nu fremlægges tingbogen af Varde byting, hvori Hans No, Knud Christensen og deres medbrødres vidne 10/1 vidnet ---- og der forseglet tingsvidne, nu i rette lægges, i adskillige ord og mening ikke med tingbogen stemmer overens, da ved vi ikke andet derom at sige, end Mads Gellerup sig jo dermed har forseet og bør at stande til rette.

(462)

17/12 1631.

** var skikket Peder Eriksen, barnfødt i Ganer, og havde hid kaldt sandemænd af Bølling herred Erik Pedersen, som boede i Ganer, og som blev død funden sønden Christen Olufsens i Kær 13/11 sidst forleden, hans bane at udleve, hvad ham er vorden til bane og livs lagt, og først fremlagde Peder Eriksen efterskrevne tingsvidner af Bølling herreds ting, Anne Pedersdatter i Bølling præstegård at have vidnet, at 13/11 da var salig Erik Pedersen til hendes far hr Peder, og da han red derfra fulgtes han med deres svend Jens Andersen. samme Jens Andersen at have vidnet, at Erik Skriver havde befalet ham at ride tilbage igen, dog red efter ham, men på vejen kom han ham af syne, da red han til Ganer og spurgte om ham, da var han ikke hjemme, så red de ud at lede efter ham, og der de kom til Christen Olufsens i Kær, da svarede Christen Olufsens kvinde, at to af deres drenge havde set en ride sønden om deres gård vester på, og der fandt de ham i en grob liggende død. Ulrik Sandberg da at have stilspurt hr Peder Christensen, om han og Erik Skriver havde drukket brændevin, da svarede han kun halvanden rømer, hvoraf hver drak, som de lystede: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Erik Pedersen af våde og vanlykke at være kommen fra hesten i vandet og groben og der omkommen, og det ham at være til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(1)

25/2 1632.

** var skikket Niels Christensen ved Sønderside hans visse bud Niels Lambertsen i Malle og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred at udlægge Christen Christensen, som tjente i Strellev kærgård, hans bane, som skal være ihjelskudt der sst 18/12 1631, sandemænd at udlægge, hvem hans bane har været, og fremlagde Niels Lambertsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 6/1 dette år, Frands Nielsen med flere at have vidnet, at de nærværende var i Strellev kærgård 18/12 næst forleden om morgen tidlig, da kom Christen Jepsen i Kærgård med en bøsse og lagde den på den nederste dør og ville have skudt ud af døren til nogle fugle sad på en dige, da ville den ikke gå af, og da han ville se, hvad der manglet, dismidlertid kom Christen Christensen gangende og ville gå ind ad døren, og i det gik bøssen af og gjorde salig Christen Christensen den skade i hans venstre arm og side, som han fik hans bane af: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Jepsen at være Christen Christensens bane, ham af våde og vanlykke at have ihjelskudt, og fordi svor ham manddød over og til hans fred efter fornævnte vidner, og som de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(4)

10/3 1632.

** var skikket Christen Jepsen i Darum og havde hid kaldt sandemænd af Gørding herred at udlægge Jep Knudsen der sst hans bane, som af Jacob Jensen i Darum skal være ihjelslagen, og fremlagde Christen Jepsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 27/2 sidst forleden, Niels Lund i Darum med flere at have vidnet, at de hos var, sidst forgangen lørdag var syv uger, og så den skade, som salig Jep Knudsen af Darum var slagen i sin hoved tvært over højre øje, for hvilke Jep Knudsen beskyldte Jacob Jensen smed af Darum, at han havde gjort ham samme skade. da er Jacob Jensen ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jacob Jensen manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Jep Knudsen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(5)

** var skikket velb fru Anne Munk, salig Børge Trolles, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen i Svendsholm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Clemend Tøgersen i Udstrup, for han 16/10 1630 til Ulfborg herreds ting skal have været Niels Christensen i Ulfborg kærgård, Ide Nielsdatter, Karen Nielsdatter sst, Christen Nielsen i Dystrup, Jep Christensen i Nørgård, Niels Christensen på Toft og Jens Christensen i Hundhale deres hjemmel og tilstand til seks agres rugsæd afgrøde på Nistrup mark, som fornævnte syv personer om nattetide høstet og afført, endog fru Anne Munk havde deri hendes anpart, som en anden gældner, såvel som og KM og kirkens anpart korntiende, som hun i fæste har, hvorfor Christen Christensen på sin husbonds vegne formener, samme ulovlige hjemmel magtesløs at være: så efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, og efterdi befindes Knud Knudsen en del af samme vidner i sagen at have forhvervet, og ikke han er stævnet, da ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend han og lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er.

(6)

** var skikket Jørgen Jensen Risum, byfoged i Holstebro, på sine egne, sin mor og søskendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet hr Peder Jensen i Rødding og hans medbrødre for et vidne, de til Nørlyng herreds ting 18/6 sidst forleden vidnet har, anlangende 500 rigsdaler, hans salig far afgangne Jens Jørgensen i Risum skulle have bekendt at være velb fru Dorte Munk til Sødal skyldig og deraf nogle gange givet hende rente, efter hvilket vidne fru Dorte Munk salig Jens Jørgensens arvinger tiltaler, uanseet samme gæld ikke i den salig mands levende live skal være krævet, førend nu på det tredje år efter hans død, ej heller fornævnte vidnesbyrd at stemme overens med hverandre: så efterdi hr Peder Jensen og hans medbrødres vidne med Oluf Parsberg, Verner Parsberg og fru Ingeborg Parsberg deres underskrevne kundskaber bestyrkes og bekræftes, det Jens Jørgensen skulle været fru Dorte Munk samme 500 daler pligtig, over hvilke adelspersoners kundskab vi ikke er dommere, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidner ej heller på fornævnte domme, derpå funderet er, at dømme, imens fornævnte adelspersoners kundskaber og beviser for sin tilbørlig dommer stander urykket.
 
(9)

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Anders Larsen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Tygesen i Hodsager med flere for vidner, de til Ginding herreds ting 12/5, 23/6 og 30/6 sidst forleden med Jacob Jensen i Holstebro vidnet har, formeldende en part af dem at have vidnet, at dismidlertid de har tjent salig Jens Jørgensen, da han ikke at have været budt eller tilsagt nogen ægt eller arbejde at gøre til Sødal, hvilket deres vidner fru Dorte formener ikke sandfærdig og ret at være: så og efterdi Anders Lauritsen giver til kende, fru Dorte Munk og hendes børns jordegods endnu at være dem imellem uskiftet, så de, såvel som hun, fordi om noget af samme gårds rettighed skulle mistes, er interesserede, og hendes børn dog ikke befindes for samme vidne at være givet nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(13)

** var skikket velb Niels Lange til Rønnovsholm hans visse bud Laurits Mikkelsen i Bork og havde stævnet Jens Hansen i nør Bork for nogen uendelig landstings dom, han lader sig af berømme her til landstinget at have forhvervet og ladet forhverve over nogen vidnesbyrd, sigtelser og en ransnævnings tov, som Niels Lange ved sin fuldmægtig har ladet forhverve til Nørherreds ting over Jens Hansen, anlangende en håndskrift, Jens Hansen skal være skyldt for at have frataget Niels Langes tjener Niels Christensen i Obling, hvilke uendelige landstings domme Niels Lange formener ikke så lovlig at være stævnet og kaldt for og fordi burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, og dernæst afstod Laurits Mikkelsen samme klage, bogsed og nævningers forfølgning, hid stævnet er, og efter sådan lejlighed bør det ingen at komme til hinder eller skade i nogen måder.

(15)

** var skikket mester Hans Olesen, ærkedegn i Ribe domkirke hans visse bud Jørgen Matiasen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Nielsen i Vinum og Hans Jørgensen i Drengsted for et vidne, de til Lø herreds ting 30/7 sidst forleden vidnet har, anlangende det Peder Jensen og Mads Christensen i Drengsted og deres medbrødre ---- mænd har tilbudt dem deres tiendekorn til Døstrup kirke efter deres kontrakts lydelse, og fornævnte kirkeværge da skal have svaret fornævnte mænd, at de havde opsagt deres kirkeværge ---- og derfor det ikke ville annamme, hvilke deres vidne mester Hans på Døstrup kirkes vegne formener ikke lovlig at være, efterdi det ikke formelder ved nogen visse dag eller tid eller sted, når sligt tilbud skulle være sket: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og sagen tid efter anden over seks uger til i dag er optagen, og ingen endnu er mødt med samme vidner og dom nogen modstand derimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være.

(17)

** var skikket Anders Nielsen i Hie hans visse bud Jep Christensen i Glibstrup og havde stævnet Maren Jensdatter i Ølgod sogn, for hun skal tilmode ham at være hendes barnefar til de to børn, hun nu sidste gang har født til verden, og hun det af had og avind at have gjort, formedelst bordag Anders Nielsen skal have i været med hendes far, hvorfor han formener, at han for hendes løgnagtige påmanelse og digt bør aldeles kvit at være. da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori Anders Nielsen er tilfundet for Maren Jensdatters beskyldning aldeles kvit at være indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Maren Jensdatter har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og hun det dog ikke gjort har, hvorfor Anders Nielsen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Maren Jensdatter endnu er fremkommen eller nogen på hendes vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Anders Nielsen for Maren Jensdatters beskyldning aldeles kvit at være.

(18)

** var skikket Tomas Jensen i Vinding og havde stævnet Mads Mikkelsen, barnfødt i Højen, og hans hustru Maren Troelsdatter sst for vidner, de lader dem af berømme, de selv vidnet har, anlangende det Tomas Jensen skulle have været i en galge og afklædt en tyv af sine klæder, hvilke deres vidne Tomas Jensen hårdeligen benægter sig aldrig slig gerning at have beganget. disligeste stævnet Inger Jeskone i Vinding, som samme vidne forhvervet har: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forenet, at Jes Lauritsen afstod samme vidner og domme, så hvis, de i sagen på begge sider havde forhvervet, skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme, og derhos lovede de på begge sider, at skal komme til Holman herreds ting nu på mandag, først kommer otte dage, på deres egne såvel som på deres hustruers vegne og der erklære hinanden, så de ikke ved hverandre andet at beskylde end det, som ærligt er, og dermed samme sag ganske at være bilagt.

(19)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård, hans visse bud Niels Christensen i Vostrup og havde stævnet Peder Hansen i Varisbøl for en dom, han til Lønborg birketing 17/6 næst forleden imellem hans tjenere og Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred. dømt har, og deri har dem tildømt en stor pending til Laurits Lauritsen at udgive for soldat med sine folk og heste, han skal have haft at bekoste i fjendernes tid, såvel som også til andre soldaters løn, hvorfor han formener, hans tjenere deri uret at være sket, idet de selv har haft og holdt soldater i deres sogn: så og efterdi det befindes fornævnte oberstløjtnants udgivne seddel for fogden at have været i rette lagt, at de i Lønborg sogn skulle være fri for videre salvegarde at holde, end de hos dem selv har, og birkefogden dog ikke samme seddel i sin dom har ladet inddrage, men forbi ganget, da finder vi den hans dom, som den udømt var, og sagen til birketinget igen at indkomme, og fogden, når det lovlig for ham indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og hovedmeningen af hvis breve, som for han bliver i rette lagt, i sin dom at lade indføre.

(20)

** var skikket Jep Christensen i Glibstrup og havde stævnet Niels Jensen i nør Bork, Niels Pedersen i Ejsbøl og Christen Nielsen i Nørhede, som var tre af ransnævninger i Nørherred, for de 17/9 1629 har kvit svoren Christen Jepsen i Glibstrup for ran, som velb Henrik Lange har ladet ham tillyse for hans tjener Jep Christensen for en blakket øg, som Christen Jepsen tog fra Jep Christensen imod hans vilje, som med tingsvidne er at bevise, hvilket vidne fornævnte ransnævninger ikke har anseet: så og efterdi fornævnte nævnings ed alene findes at være underdømt, formedelst brevene ikke deri var indført, og navnene ikke var fuldkommen, og ikke deres ed er påkendt uret at være svoret imod loven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte nævningers fælding at dømme, eller videre end tilforn derom kendt er.

(21)

** var skikket Jep Christensen i Glibstrup og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for en dom, han 16/9 1630 til Nørherreds ting dømt og afsagt har, og deri tildømt Jep Christensen at lide efter recessen af Christen Jepsen i Glibstrup for en bogsed, Jep Christensen har bundet på Christen Jepsen for en øg, han havde ham frakommet, og ransnævninger har ham kvit svoren derfor, uanseet det med tingsvidne skal være bevist, at Christen Jepsen har taget en øg fra Jep Christensen imod hans vilje: så og efterdi Laurits Lauritsen sin dom har funderet på nævnings ed, som da stod ved fuldmagt, hvilke nævnings ed siden til landsting er magtesløs dømt, såvel som Laurits Lauritsens dom derpå var grundet, og ikke befindes herredsfogdens dom, formedelst nogen uretfærdighed, han vitterlig skulle gjort, at være pådømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på Laurits Lauritsens fælding derfor at dømme.

(23)

** var skikket Peder Olufsen i Kogsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Erik Pedersen i Ganer hans arvinger Peder Eriksen, Claus Eriksen, Gregers Eriksen, Sidsel Eriksdatter, Kirsten Eriksdatter og Maren Eriksdatter, født i Ganer, for to domme salig Erik Pedersen til Skjern birketing dømt har, hvori han har befriet Christen Pedersen i øster Skjern for at igen give eller betale den fulde tiende, KM anpart, som han i 1628 hårdelig og strengelig lod kræve, annamme og oppebære, midlertid fjendernes store beskatning, dagligen stor tvang påstod, ikke heller KM lod nogen oppebørsel kræve i fjendernes tid, men ved gode mænd og kommissarier at have ladet gøre ordinants i de åringer, fjenderne var her i landet, burde ingen tiende kræves, og i beslutningen, at dersom nogen allerede fuld tiende eller anderledes end efter den ordinants har oppebåret, skulle det dem igen gives: så og efterdi samme første birketings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og efterdi birkefogden sin sidste dom har funderet på kommissariernes anordning, ved vi ikke den hans dom at imod sige.

(24)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Bertel Mortensen og Jørgen Bertelsen i Pradsgård for en uendelig dom, de her til landsting 11/2 sidst forleden over nogen vidner, anlangende hans tjener Peder Christensen Vibholm, hvis sår og skade han efter syn har forleden Hjerm marked ved Ulfborg kirke er overfaldet, hvilke stævning, hvorefter samme uendelige dom er forhvervet, ikke så lovlig forkyndt at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have.

(25)

** var skikket Peder Sørensen Hvid, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Henrik Staffensen i Hvolbøl i Lejrskov sogn, Anne, Christen Bysvends, i Vejle hendes søn Tue Christensen og Mette Skøts sst, for en bekendelse de på Vejle rådhus 19/4 i næst forleden år gjort har, formeldende iblandt andet, at Hans Jensen, barnfødt i Vejle, opslog en skrin i Jørgen Skøts skude på Vejle fjord ved sankt mikkels dag 1627, og Henrik Staffensens farbror Peder Hvid skulle have med været og skiftet det og ført i landet: så og efterdi fornævnte Henrik Staffensens bekendelse er én enige persons, den såvel som ej heller Anne Christens og hendes medfølgeres kundskaber i befindes at være gjort eller vidnet med oprakte fingre og ed efter recessen, de og en part har lagt deres vidne i tvivl og ikke endelig. samme bekendelse og vidne og ikke er gjort eller vidnet på fersk fod, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse og vidner ej heller den uendelige dom, derpå funderet er, så nøjagtig, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(28)

** var skikket Troels Hansen, borger i Ribe, og havde stævnet Søren Spillemand i Kolding og Oluf Hansen spillemand i Middelfart for en usandfærdig klage og sigtelse, de til Kolding byting forgangen år, at Troels Hansen skulle have gjort fornævnte spillemænd nogen sår og skade, hvilket Troels Hansen ved hans højeste ed benægter, og han var gangen til seng at sove i en anden stue, den tid fornævnte bordag skete: så og efterdi fornævnte landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme klage ikke med nøjagtig vidnesbyrd er bevist, det Troels Hansen skulle gjort dem nogen skade, han ikke heller derfor fuldkommelig er sigtet efter loven, men Troels Hansen fast mere beviser sig ikke at have hos været, der samme parlament er sket, eller gjort bemeldte spillemænd nogen uførm, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, ej heller fornævnte deler, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Troels Hansen til hinder eller skade i nogen måde.

(30)

** var skikket Tøger Knudsen, borger i Kolding, og havde stævnet Gregers Ottesen, Søren Andersen borgmestre, Hans Jensen Viuf, Frederik Skriver, Lyder Henriksen, Jørgen Knudsen, Niels Andersen rådmænd for en forligels mål, som de skal have været overværende, som skal være gangen på Kolding rådhus den næste onsdag for fastelavns søndag sidst forleden imellem Tøger Knudsen og Jacob Poulsen vægter sst, anlangende en usandfærdig skælden Jacob Poulsen på Tøger Knudsen sagt har, hvilken forligelse mål Tøger Knudsen samme tid på steden ved sin højeste ed benægtet har, og endnu benægter samme forligels mål: da efter flere ord dem nu her imellem var, blev samme Tøger Knudsen og Jacob Poulsens tvistige sag så forhandlet og forenet, at Jacob Poulsen nu her for retten erklæret Tøger Knudsen, så han ikke ved nogen skel til de ord, han Tøger tilsagt har, eller ved andet ham at beskylde end det, som en ærlig dannemand vel egner og anstår, og derhos lovet Niels Bertelsen på Jacob Poulsens vegne at skal give Tøger Knudsen for sin omkostning 25 rigsdaler, det første de hjemkommer, at betale, og dermed blev Tøger Knudsen og Jacob Poulsen med sammenlagte hænder venligt og vel forligt og fordragen, så alle hvis vidner, domme og breve, i den sag på enten sider taget eller forhvervet er, skal være kasseret død og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme, men samme deres trætte aldeles nederlagt, og af ingen af dem igen at oprippes i nogen måder.

(31)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, på KM tjenere Envold Pedersen i Ålbæk og Kirsten Madskone i Halby deres vegne hans visse bud Christoffer Hansen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Tomas Olufsen i Kærgård formedelst noget jordegods, han lader sig forlyde at skal have i Albæk bondegård, som hans hustru Helvig Andersdatter arveligen skal være tilfalden, hvilke han og sin hustru Helvig Andersdatter til Christen Olufsen i Kær har solgt efter skøde af Skjern birketing 28/8 nærværende år, og Christen Olufsen i Kær sig efter samme skøde nu indvældiger og formenende sig bemeldte Helvig Andersdatters arvepart i den ejendom, Envold Pedersen i Albæk og Kirsten Madskone i Halby, som hendes salig husbond og hun Niels Pedersen i Albæk sted har, endog han aldrig kan bevise, det Envold Pedersen og Kirsten Madskone har haft noget af Helvig Andersdatters arvepart at bruge. så mødte Oluf Olufsen på sin bror Christen Olufsens vegne og fremlagde Christen Olufsens svar, som blandt andet indeholder, at salig Tomas Christensen i Ganer hans hustru og arvinger ikke så fuldkommeligen stævnet med deres udgivne skøde, som de til hendes far Anders Tomasen udgivet har i samme bondegård, som ved 40 år har standen upåtalt, og salig Jens Nielsen i Revstrup og hans hustru Kirsten Tomasdatter med deres arvinger ikke stævnet for deres skøde, de i samme bondegård har udgivet, som har fuldt Helvig Andersdatters far sin livstid, endvidere for flere skøder af salig Christen Mikkelsen af Bækbo og hans hustru endnu ikke er stævnet. derhos fremlagde Oluf Olufsen efterskrevne skøde af Skjern birketing 3/6 1597, som indeholder Tomas Christensen i Ganer og hans hustru Johanne Tomasdatter, som er barnfødt i Albæk, at have solgt fra dem og deres arvinger og til Anders Tomasen i Albæk og hans hustru og deres arvinger al den lod, som dem kunne tilfalde i den bondegård i Albæk, som Tomas Christensen i Albæk havde arvet efter hans far og forældre. endnu fremlagde efterskrevne pergaments brev af fornævnte birketing 13/10 1582, som indeholder Jens Nielsen i Revstrup og hans hustru Kirsten Tomasdatter at have solgt og afhændet til Anders Tomasen og hans arvinger den lod og arvepart, som Jens Nielsen og hans hustru kunne tilfalde i den bondegård i Albæk, som salig Tomas Christensen havde arvet efter far og forældre. sammeledes fremlagde efterskrevne skøde af fornævnte birketing 22/5 1601, som indeholder Christen Mikkelsen i Bækbo og hans hustru Maren Madsdatter at have solgt fra dem og til Anders Tomasen i Albæk hans hustru og arvinger al den lod, som Christen Mikkelsen og hans hustru og deres børn kunne tilfalde i den bondegård i Albæk, salig Tomas Christensen havde arvet efter far og forældre, som Maren Madsdatter kunne arveligt tilfalde efter hendes oldefar og oldemor, som er en fuld søsterlod:
da efterdi fornævnte skøde er fremlagt, samme gård anlangende, ikke stævnes, ved vi ikke i sagen at dømme, førend det lovlig kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(33)

** var skikket Peder Olufsen i Kogsgård på sine egne og menige sognemænds vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Envold Pedersen i Albæk med mange flere efterskrevne for nogen adskillige vidner, de til Bølling herred og Skjern birketing vidnet har efter Ulrik Sandbergs befaling, og formener at samme deres vidne skal være tvært imod de vidner, førend er deri forhvervet. endnu hid kaldt Christen Mortensen i Bølling med flere for et syn, de 12/10 sidst forleden til Skjern birketing skal have afhjemlet, Christen Pedersen i øster Skjern til vilje, anlangende hans skæppe at være blevet beskyldt og siden om vidnet at være omgjort, og ved en skæppe for stor på hver tønde: så og efterdi ikke befindes for første vidner 8/8 og 18/8 nogen varsel at være givet, som recessen tilholder, ikke heller Mads Ibsen i Marup for den tredje vidne har erlanget nogen varsel, tilmed og med delsbrev bevises, nogen af fornævnte vidnesmænd at have været delt og lovforvunden, da de og deres medbrødre vidnede samme vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, hid stævnet er, så nøjagtig at de bør nogen magt at have, og efterdi bemeldte synsvidne, hid kaldt er, ikke er fremlagt, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(41)

** var skikket Christen Olufsen i Kær hans visse bud Oluf Olufsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen, som sidder i hus hos sin svoger Envold Pedersen i Albæk med flere for nogen vidne, de Staffen Nielsen, Envold Pedersen og Niels Pedersen til vilje vidnet har, at det skulle været dem fuld vitterligt den tredje part, de påboer og i brug har, 24 år og mere at skal have fulgt ulast og ukæret. dernæst at Helvig Andersdatter skulle være født i den gård Albæk, Laurits Hansen iboer, og den part Niels Pedersen i Albæk påboer, som han sted og fæst af salig Mads Jespersen i Halby og hans hustru Kirsten Madskone, har fulgt dem i 24 år, hvilke vidner han formener meget vildige at være: så og efterdi Peder Jensen og hans medbrødre udførlig har vidnet samme part bondegård, Envold Pedersen i Albæk påboer, i 24 år og mere ham ulast og ukæret skal fulgt, endog med dom bevises Tomas Olufsen midlertid at have talt på hvis ejendoms breve, Envold Pedersen sig dermed kunne tilholde, efterdi Helvig Andersdatter skulle være en medarving til godset, så i de måder befindes derpå, midlertid de har om vidnet, at være ilsket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi Jens Mortensen og hans medbrødres vidne ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være.

(44)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Frederik Munk til Haraldskær for 30 rigsdaler, som salig fru Maren Juel til Landting har været hans far salig Keld Brockenhuus efter hans brev skyldig, som for lang tid siden skulle have været betalt, og efterdi han ved herredstings dom er tilfundet samme sin anpart at betale eller derfor at have indvisning i hans bo og gods, da formener Johan Brockenhuus samme dom ret at være og ham at have udlæg af hans løsøre og jordegods efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges salig fru Maren Juels udgivne brev til salig Keld Brockenhuus på 30 sletdaler skadesløs at betale, og ikke med kvittants bevises dem at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig sin anpart af samme penge med sin interesse at betale, og fordi tilfinder velb Niels Friis til Skumstrup og Eskild Gøye til Brandholm, som Johan Brockenhuus dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Johan Brockenhuus udlæg af Frederik Munks løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod den fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Johan Brockenhuus i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(47)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Block, for at eftersom han har været hans dreng og var betroet til hans nøgle og kister og at indpakke hans klæder med mere, som skulle bortføres, men han det ikke at have gjort, men sig undskylder det at være bort plyndret, siden han var bortdragen, og eftersom han med en båd var oversendt fra Fyn på det, han dermed skulle have tilbage skikket noget af det bedste gods, så meget båden kunne føre, og der fandtes både heste, hopper og vogne på Lerbæk, som kunne have aget det til stranden, og han det ikke det har villet gøre, endvidere har han opbrudt muren, på det at han selv først kunne udtage hvis han ville og siden overladt fjenderne samme hans breve, med andet mere, hvorfor han formener ham forræderligt mod ham at have handlet og derfor pligtig at stå til rette. dertil svarede Peder Block i Gerholm på hans bror Niels Blocks vegne og i rette lagde hans efterskrevne beretning, som blandt andet lyder, at han uden al billig årsag blev fangen og bunden af Johan Brockenhuus, blev pint i jern, tårn, frost og kulde, hunger og kummer, og tilsloges sygdom og krankhed, og måtte den ganske kolde vinter igennem i sådan elendig måde, at en hednings hjerte derover måtte sig forbarme, og han tvang hans medtjener til med fængsel og jern at han måtte vidne på ham, hvad han ville have sagt: så og efterdi hvis vidner, som har vidnet om Johan Brockenhuuses godses forrykkelse, som en del af Niels Block selv og en part med hans videnskab skulle være sket, tilforn har været hid stævnet, og da de såvel som den dom, herredsfogden derefter har dømt Niels Block derfor at stande Johan Brockenhuus til rette, er ved magt kendt, Johan Brockenhuus og selv i sin beskyldning tilstår Niels Block at have tjent ham for en dreng og ikke nogen karl, som tog klæde og penning eller havde noget under regnskab. gårdsretten og formelder, hvad drenge deres straf bør at være. det og befindes sådan godses forrykkelse og bortkommelse at være sket i fjendernes tid, der de var landet mægtig, da ved vi ikke efter fornævnte beskyldning på Niels Blocks ære at dømme, men hvad sig belanger den tiltale til Niels Block for fængslet, han skulle brudt, om det billigen kan bevises, efterdi Niels Block
med KM beskærmelse er forlovet mod retten sig at forsvare, der gås først om til hjemtinget, som det sig bør.

(57)

24/3 1632.

** var skikket Christen Knudsen i Birk med en opsættelse har af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Knudsen i Sinkær for et vidne, han til Bølling herreds ting 9/1 sidst forleden vidnet har, at for 4 år siden agede han deres soldat til Viborg, og da så han, det Mads Simonsen i Gellerup skulle have købt et brunblisset øg, som han samme dag var Christen Tomasen i Langergård hans hjemmel til, hvilke vidne han formener ikke er vidnet på fersk fod, tilmed en enligt vidne og ikke lovligt varsel for givet: så og efterdi Peder Knudsens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, det også befindes Simon Madsen at være en umyndig dreng, som ikke er kommen til lovalder vidne at bære, han og er vildig sin egen far Mads Simonsen til behjælpning at have vidnet, samme køb og forhandling også findes at være gjort, midlertid fjenderne var landet mægtig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidner, ej heller hjemler såvel som den dom, derpå er grundet, så nøjagtig, at de bør at komme Christen Knudsen til hinder eller skade, men efterdi Niels Lauritsen og hans medfølgere såvel som Jens Christensen og hans medbrødre udførligt har vidnet, samme brunblisset hoppe at være Christen Knudsen frastjålen, og han den af Anne Christensdatter havde købt, hvilket og med Anne Christensdatters hjemmel og tilstand bekræftes, og intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan ikke så at være, da ved vi ikke imod samme deres vidner ej heller Anne Christensdatters hjemmel at sige eller magtesløs dømme.

(61)

** var skikket Jep Jensen i Smedshave og havde stævnet Jens Gregersen på Bjerge, Gregers Jensen og Søren Jensen sst for en uendelig langstings dom, de dem lader af berømme over en hjemtingsdom til Vandfuld herreds ting 26/3, formeldende at Jep Jensen er kvit dømt for hvis gæld, han salig Jens Madsen Hvas skel have skyldig været, efter den kvittants Jens Hvas derpå udgivet har, hvilke Jep Jensen mener lovlig og ret at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges bemeldte Jens Madsens udgivne kvittants, det Jep Jensen, siden samme håndskrifter er udgiven, har betalt ham hvis gæld, han ham har pligtig været, og derfor død og magtesløs gør samme håndskrifter, hvilken kvittants to dannemænd med fornævnte Jens Madsen til vitterlighed har underskrevet, som de og til tinge har været gestendig, og ikke Gregers Jensen vil vide samme kvittants for falsk eller urigtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kvittants, ej heller herredsfogdens dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(64)

** var skikket Niels Christensen i Tulstrup og havde stævnet Niels Madsen sst for efterskrevne kontrakt, han lader sig af berømme, det hr Jens Tomasen, præst i Vildbjerg, på Niels Christensen og hans hustru Mette Jensdatter deres vegne med ham i Tulstrup 10/1 skulle have gjort og indganget, og deri på Niels Christensens vegne lovet Niels Madsen 40 sletdaler for hvis sår og skade, han i Niels Christens hus næste onsdag aften efter nytårsdag sidst forleden skal have bekommet, der han er der indgangen med radende råd og Niels Christensens hustru med voldtægt angreben og overfalden, som skal være at bevise: så og efterdi Niels Christensen giver til kende, det Niels Madsen skal have eftertragtet hans hustru med voldtægt, og vil lade forhverve oprejsning sagen med sandemænd at forfølge, efterdi det ikke på fersk fod sket er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kontrakt, som han ikke er gestendig, når sagen lovlig eftermæles og med sandemænd forfølges, bør at komme Niels Christensen til nogen forhindring.

(65)

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Christen Andersen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Jensen i Timling, tilforordnet herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til fornævnte ting 20/7 sidst forleden imellem hende og salig Jens Jørgensen i Risum hans efterleverske hustru og børn dømt og afsagt har, anlangende om de burde at udgive til fru Dorte Munk den årlige afgift, som af Risum udgives, efter KM mageskiftebrev. herhos i rette lagde Christen Andersen efterskrevne KM mageskiftebrev på en del gårde, der iblandt Risumgård, actum Hafnia 20/4 1598. dertil svarede Jørgen Jensen, at samme gård Risumgård er hans forældre af kongen undt og bevilget uden al kongelig tyngsel og leding, og i rette lagde efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting snapsting 1555, hvor da blev læst salig kong Christians brev under dato 1517, som blandt andet indeholder, at have undt Niels Skriver og hans hustru Mette Jepsdatter Risumgård med al sin tilliggelse. dernæst fremlagde Jørgen Jensen efterskrevne salig kong Frederiks udgivne låsebrev, dateret 4/10 1581, at KM har tildømt Jørgen Nielsen i Risumgård og hans arvinger Risumgård at have, nyde og beholde til evindelig eje: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt vidisse under velb Iver Vinds hånd af KM mageskiftebrev, det salig Christoffer Parsberg bemeldte Risumgård med al sin tilliggelse for ejendom skal være tilskiftet, såvel som og derimod kongelige benådninger Jørgen Jensen og hans medarvingers forældre samme Risumgård at være forundt og under låsebrev tildømt, så fogden syntes, det at være imod hverandre, og fordi ikke vidste sig deri at dømme, men for sin tilbørlig dommer heden vist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fogdens ulempe deri at være, men hvem påskader for sin tilbørlig dommer at indkalde og der gå om hvis ret er.

(68)

7/4 1632.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Joen Olufsen i Varde og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred Hans Sørensens bane, som er død bleven til Jesper Pedersen i Gellerup 13/2 sidst forleden, at udlede, hvad ham blev til bane og livs lagt, og først fremlagde Joen Olufsen efterskrevne tingsvidner af Skast herreds ting 6/3 sidst forleden, Søren Clemendsen i Rovst med flere at have vidnet, at Hans Sørensen ofte havde klaget, at han var en gammel skrøbelig stakkel, og at han havde fanget nogen hug, men hvem der havde slaget ham, det vidste de ikke: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Hans Sørensen af alderdoms skrøbelighed og sygdom at være død og bortkaldt, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt.

(71)

21/4 1632.

** var skikket Søren Madsen i Hover hans visse bud Peder Sørensen sst og havde hid kaldt sandemænd af Tørrild herred Espen Sørensen, som tjente i Kærbølling, hans bane at udlede, hvad ham blev til bane og livs lagt, og først fremlagde Peder Sørensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Tørrild Herreds ting 25/2 sidst forleden, Peder Sørensen i Bredal med flere at have vidnet at onsdag, da var 14 dage, som de var på jagt, da var der to drenge, som stak en kæp imellem Espen Sørensen ben og løftede ham op i vejret, så slap de kæppen og lod ham falde ned, og da slog han sig og frygtede sig ikke at skulle beholde livet, og 14 dage derefter døde ham. andre at have vidnet, at samme dag hørte de ikke Espen Sørensen klagede sig, og han fortærede hvis mad, han havde med sig, ligevis som en af de andre: derefter gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Espen Sørensen at sygdom og skrøbelighed at være død bleven, og det ham at være til bane og livs lagt, eftersom de selv derom sandhed har udspurgt.

(72)

** var skikket Jørgen Simonsen i Fasterlund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Christensen i øster No for et vidne, sigtelse og klage, han 8/5 sidst forleden på Hind herreds ting vidnet og sigtet har, hvori han har beskyldt Jørgen Simonsen med trolddom og djævels kunst at have taget livet af noget hans øg og fæ disligeste hans datter Mette Knudsdatter, og taget sig årsag til samme sigtelse af den trætte, de skulle have imellem været, anlangende minde af Knud Christensen, hvilke hans vidne aldrig i sandhed skal kan bevises, at de har haft nogen trætte tilsammen, og aldrig Knud Christensen skal bevise, Jørgen Simonsen at have lovet ham eller sin datter ondt, og ikke hans datter i hendes levende live ham klaget på: så og efterdi at ingen af de tingsvidner, for nævninger såvel som nu for os er i rette lagt, befindes ikke i deres ed at være indført, hvorpå de dog deres ed har funderet, her og fremlægges adskillige vidner, i sagen gangen, som ikke har været for nævninger eller af Jørgen Simonsen er hid stævnet, da efter slig lejlighed finder di samme nævnings ed at være som den usvoret var, og hvem påskader nævninger på ny igen at opkalde, og da fornævnte vidner dokumenterne for dem i rette lægge, og i deres ed inddrages, og siden gå derom hvis ret er.

(78)

** var skikket Peder Christensen i Brede med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jes Bendsen i Harres og Hans Hermandsen i Højer for en uendelig landstings dom, de lader dem af berømme, de kort forleden her til landstinget skal have forhvervet, hvori de skal have fanget en fledførings vidne magtesløs dømt, hvilken dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud Matias Nielsen i Brede kro med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 29/5 1630 dømt har imellem fru Anne Rantzau og hendes bønder og tjenere, menige Trøjborg tjenere, og i samme sin dom har tildømt sine tjenere, at de jo bør at holde og fuldkomme deres udgivne kontrakt, hvilke hans dom hendes tjenere har siddet overhørig og ikke det ville efterkomme: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen igen til herredstinget at komme, og fogden, når det lovligen indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(79)

** var skikket Broder Terkildsen i Døstrup og havde stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en æskning og dele, som han til Lø herreds ting kort forleden over ham udstedt har, idet han skulle have ladet ham fordele af velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes fuldmægtig Niels Lauritsen i Randerup, for han ikke har villet tage ved sandemænds ed, uanseet det ikke lovlig skal bevises, at der skal findes nogen brøst for sandemænd i Lø herred, men alene skal være sket i den mening, at velb fru Anne Rantzau ville aftage en sandemand, ved navn Jes Jensen i Vinum, og tvinge Broder Terkildsen til at tage ved ed og tov i hans sted, givende til sag at Jes Jensen har opladt sin gård til sin svoger Mads Jepsen, og tilmed er en gammel skrøbelig mand, som samme sandemands embede ikke længere kan forestå: så og efterdi der tvistes om Broder Terkildsen bør samme sandemænds tov at antage eller ej, og ikke nogen dom derom er udgangen, men Broder Terkildsen dog for er delt bleven, da kunne vi ikke kende samme æskning og dele bør at komme Broder Terkildsen til hinder eller skade.

(81)

** var skikket Laurits Hansen i Harres på sine egne, sine søskende og medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Nielsen i Harres for en vidne og kontrakt, han lader sig af berømme til Lø herreds ting 14/1 1609 at have forhvervet, som han formener at skal have gjort og oprettet med deres farbror Carsten Lauritsen, den tid boende i Tønder, som i sin mening skulle formelde, at Carsten Lauritsen skulle have standen for tingsdom og bekendt, at der var ikke mere frit gods efter deres salig fars død end 23 rigsdaler, og derfor skulle han opdrage de fattige umyndige børn og nyde og beholde hvis kreatur, gods og løsøre for sit eget. dernæst havde hid kaldt Carsten Lauritsen, nu boende i Abterp,
Laurits Hansen og sine medarvinger, som er Kirsten Hansdatter, Anne Hansdatter og Maren Hansdatter med deres lovværger, og nu fremlagde Hans Nielsen efterskrevne kontrakts vidne af Lø herreds ting 14/1 1609 angående hvis gods, som fandtes efter salig Hans Møller i Harres: så og efterdi fornævnte kontrakt alene tilholder, det Hans Nielsen samme gods for sit skulle beholde, og han siden i langsommelig tid har levet i ægteskab med Laurits Hansen og hans søskendes mor, og har deres løsøre og bo i fællig, og ikke kontrakten tilholder ham alt samme gods efter hendes død at skulle beholde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kontrakt bør at komme Laurits Hansen og hans søskende på deres mødrene arv til forhindring i nogen måder.

(84)

** var skikket Villum Hansen, borger i Ribe, og havde stævnet Niels Lauritsen i Maltbæk for et vinde, han til Malt herreds ting 12/11 1631 vidnet har, anlangende 36 øksne, som Villum Hansen skal have til græsning på Estrupgårds mark i 1629, og Niels Lauritsen holdt en dreng til kost og løn for at vogte samme øksne, og Villum Hansen skulle have befalet Niels Lauritsen, at han skulle købe kost til drengen af den årsag, at fjenderne lod intet efter dem på gården, enten øl eller mad såvel som andet var bort røvet, og det ville Villum Hansen betale, hvilket vidne Villum på fersk fod skal have benægtet: så og efterdi Villum Hansen benægter sig ikke så mange hopper at have haft der til græsgang, som Niels Lauritsen om vidnet har, såvel som ikke heller sligt ord eller løfte til ham om fornævnte kost penge og løn, og ikke Niels Lauritsens vidne er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme enige vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(85)

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup og havde stævnet Peder Espensen i Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, for en dom han 10/3 sidst forleden dømt har, og i samme hans dom skal have dømt Tomas Juel til en kost og tæring at erstatte Villum Hansen i Ribe, for han ikke så snart udlagde de 37 rigsdaler til Villum Hansen, som de to voldgiftsmænd i Ribe ham tilfandt efter deres afsigelse, som er for hvis køer, får og andet, Villum Hansen for ham i fjendernes tid udlagde: så og efterdi bemeldte to voldgiftsmænd deres afsigelse alene tilholder Tomas Juel 37 rigsdaler til Villum Hansen at skulle udgive og ikke formelder om nogen skadegæld eller omkost, og fogden dog har tildømt Tomas Juel at stande Villum Hansen til rette for billig omkost, samme hans dom ikke heller er endelig, han ikke heller i den anden punkt om Villum Hansens anfordring har dømt enten til eller fra, eftersom for han har været indstævnet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom magtesløs at være.

(89)

** var skikket Mads Jacobsen i Svinholt og Niels Jacobsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Jensen i Svinholt og Poul Sørensen sst for et vidne, de til Holman herreds ting 6/2 vidnet har, at der lå en egeblok på en savlad i Svinholt skov, som var hugget af KM tjenere og bønder, og samme blok skulle Mads Jacobsen og Niels Jacobsen ladet save og bortføre, men hvor heden den blev ført, vidste de ikke, hvilket vidne de hårdeligen benægter ved deres højeste ed: så efterdi vidnesbyrd ikke udførligen har vidnet, dem at have seet, Mads Jacobsen og Niels Jacobsen save eller afføre samme blok, deres vidne ikke heller bemelder om nogen enkende visse dag eller tid, når sligt skal være sket, tilmed ikke er endelig, men en part i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte vidne, ikke heller den bogsed og forfølgning, derefter svoret og drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(90)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, befalingsmand på Gudumkloster, så og velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, Jørgen Brahe til Hvedholm, Henrik Bille til Tirsbæk og Casper Gersdorff til Ristrup deres visse bud Oluf Nielsen i ---- og Jesper Olufsen i Gødsbøl og havde stævnet Mads Jensen i Almstok for en delsvidne, han 10/11 til Slags herreds ting forhvervet har over enhver deres efterskrevne tjenere, hvilke deler de formener imod KM påbudne skattebrev at være forhvervet, eftersom den tilholder enhver god mand selv at lade sine tjeneres skat oppebære. så mødte Søren ---- ridefoged til Koldinghus, og på sin husbonds vegne afstod bemeldte dele: og efter sådan lejlighed bør samme dele ikke at komme fornævnte mænd til nogen forhindring.

(91)

** var skikket velb Just Brockenhuus hans visse bud Søren Pedersen i Ollerup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for 6 rigsdaler årlig afgift af nogen kirkegårde, som fru Maren Juels arvinger skyldig er at udgive årligen hver snapsting til salig Keld Brockenhuuses arvinger, af hvilke penge Frederik Munk til herredsting skal være tildømt hans anpart at betale, hvorfor han formener samme dom ret at være, og han bør at have indvisning i hans løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges salig fru Maren Juels underskrevne brev til Keld Brockenhuus, det hun årligen ad snapsting giver ham af noget kirkegods 6 rigsdaler, og ikke bevises det at være fuld gjort og efterkommet, Frederik Munk og i hans brev, Just Brockenhuus tilskrevet, selv begærer, det han med processen ville lade bestå, indtil han fik dom imellem sig og sine medarvinger, og deri ikke samme afgift fragår, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk, som en af salig fru Maren Juels arvinger, jo bør hans anpart af samme penge til Just Brockenhuus at betale, og fordi tilfinder velb Niels Friis til Skumstrup og Eskild Gøye til Brandholm, som Søren Pedersen på Just Brockenhuuses vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Just Brockenhuus udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod Frederik Munks anpart af gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Just Brockenhuus i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for Frederik Munks anpart i samme gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(94)

** var skikket Hans Jensen i Håstrup og havde stævnet Niels Laugesen Ravn i Velling for to uendelige domme, han lader sig af berømme jer til landstinget at skal have forhvervet, og deri skal ville magtesløs gøre nogen letfærdig vidner, som Hans Jensen skal have forhvervet imod Niels Ravn for to stykker jord af Hans Jensens ejendom, som Niels Ravn sig vil tilegne imod al lovlig hævd og brug, uanseet det noksom skal bevises, at samme to stykker jord er Hans Jensens og Peder Munks rette gårds ejendom liggende til den bondegård i Smidstrup, som Niels Hansen nu iboer. så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

** var skikket Karl Hansen i Sædding og havde stævnet Peder Buck og Niels Hansen Skamstrup, borgere i Varde, for et vidne de til Varde byting 27/2 næst forleden vidnet har, formeldende at de 9/2 sidst forleden skulle have været i Markor Jepsen Todbøl hans hus i Varde og der at have hørt og seet, det Markor Todbøl klaget på Karl Hansen en messing kærte sønder på Niels Jensen Rod i Nebel hans hoved, samme vidne formelder og, at Niels Jensen samme tid klaget, at Karl Hansen slog ham en stor sår i hans hoved med fornævnte kærte, og beskylder Karl Hansen deres vidne, det de har vidnet efter Markor Todbøl og Niels Jensens mund, at de slig klage for dem skulle have gjort. så mødte Niels Knudsen, borger i Varde, på borgmester Otte Rasmussen, Daniel Phillipsen rådmand og byfoged såvel som og fornævnte vidnesbyrd og sandemænds vegne, med deres fuldmagter, og afstod samme vidner, forfølgning og sandemænds ed: og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Karl Hansen til hinder eller skade i nogen måder.

(96)

** var skikket Laurits Nielsen, tjenende i Hindsels i Thy og havde stævnet Peder Buck og Niels Skamstrup, borgere i Varde, for et vidne de til Varde byting 27/2 næst forleden vidnet har, formeldende at de 9/2 tilforn skulle have været i Markor Todbøls hus i Varde, og der at have hørt Markor Todbøl klaget hårdelig på Laurits Nielsen, født på Nyland, det han den sidste dag tilforn var indkommen i hans hus og der samme tid har slaget og overfalden ham og hans hustru: så mødte Niels Knudsen, borger i Varde, på borgmester Otte Rasmussen, Daniel Phillipsen rådmand og byfoged såvel som og fornævnte vidnesbyrd og sandemænds vegne, med deres fuldmagter, og afstod samme vidner, forfølgning og sandemænds ed: og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Laurits Nielsen til hinder eller skade i nogen måder.

(98)

** var skikket Kirsten, salig Gøde Hansen i Galthoved hans efterleverske, hendes søn Hans Gødesen der sst og havde stævnet Peder Andersen i Krarup for en dele, han over hende til Østerherreds ting 27/6 sidst forleden forhvervet har, hende aldeles uafvidende, anlangende to rigsdaler, som lægdsmændene skulle have ham tillagt for en arkeli hest, hvilke deres pålæggelse hun formener ej så rigtig at være, at den bør at komme hende til skade i nogen måder, efterdi noksom kan gøres bevisligt, at hun har udlagt til samme hest. så mødte Laurits Hansen i Krarup på Peder Andersens vegne med samme delsbrev og dog ikke fremlagde lægdssedlen, hvorefter delen dreven er, som og er hid stævnet: da efter sådan lejlighed finder vi samme lægdsseddel såvel som den derpå funderet er magtesløs at være, indtil den stævnes på ny, og samme dele fremkommer

(99)

** var skikket Kirsten, salig Gøde Hansens i Galthoved, hendes søn Hans Gødesen sst og havde stævnet Laurits Hansen i Krarup for en uendelig dom, han her til landstinget næst efter mauritii sidst forleden forhvervet har over hans egen forpligt og over hvis domme, efter forpligten ganget er, hvilke uendelige dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet og bør magtesløs at være. dernæst stævnet Laurits Hansen for to tingsvidner, han til Østerherreds ting 17/10 og 31/10 sidst forleden forhvervet har, at Mads Madsen i Hodde med flere skulle have hos været på Krarup mark noget efter fjenderne var draget af landet, og da at have seet, det Laurits Hansen skulle have antvordet Hans Gødesen to øksne, som han skulle have drevet nør på med, hvilke vidner Kirsten Gødes og Hans Gødesen har benægtet, at de ej har fanget nogen af Laurits Hansen, siden han gav sin forpligt, som han efter forfulgt er: så og efterdi fornævnte landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Mads Madsen, Niels ---- og deres medfølgere ikke har vidnet ved nogen visse dag eller tid, når Laurits Hansen samme to øksne til Hans Gødesen skulle levere, så deraf kunne forfares, om det er sket, siden forpligten er udgangen eller ej, da kunne vi ikke kende deres vidne så nøjagtigt at de bør nogen magt at have, men efterdi Laurits Hansen samme forpligt for ting og dom har gjort, og straks tingsvidne efter tagen, og ikke nøjagtig bevises den af Laurits Hansen at være efterkommet, men med Hans ---- og hans medbrødres vidne udførligen bevises, Kirsten Gødes eller hendes søn ikke samme øksne af Laurits Hansen efter samme forpligt at være leveret, så deres vidne med bemeldte uigenløst forpligt bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme forpligt og vidne ej heller den endelig herredstings dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(103)

** var skikket doktor Christen Bordum, kannik i Ribe, hans visse bud Peder Sørensen i Ribe og havde stævnet Laurits Hansen, borger der sst, for en dom, som han har forhvervet over ham til Lustrup birketing formedelst et brev, som Laurits Jensen Dal i Tværsig ham i sin betaling svigagteligen over antvordet har og gjort ham vis på, at hvis, som fandtes uafskreven på samme brev, skulle være ubetalt: så og efterdi det befindes, doktor Christen Borum at være bosiddende i Ribe by, hvor brevene, gælden efter fordres, dateret og udgivet, og ikke bevises doktor Christen Borum nogen gæld i birket at have gjort eller til forpligtet sig der at betale, så han til Lustrup birketing burde at lide tiltale, birkefogden og har dømt endeligen, endog ingen er mødt til gensvar, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have men magtesløs at være, hvad brevene belanger, hvem den påskader, der gås om for sin tilbørlig dommer hvis ret er.

 (104)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Jensen i Merrild for en skøde, han til Bølling herreds ting 22/8 hr Peder Gregersen i Vorgod gjort har på den gård, han og Oluf Olsen og Karen Andersdatter iboer, dog Mads Jensen har solgt den del, hans hustru eller ham selv aldrig har arvet, i lige måder er samme gård en part forbrudt, for de ikke har givet eller gjort den gamle kone hans tjener Maren Anderskone den del, som de hende efter deres udgivne brev har lovet, og den, som skødet gjort har, er Mikkel Andersens søsterdatter, menende derfor at Mikkel Andersen er nærmere samme gård at købe og betale med rede pending som enten hr Peder eller en fremmed, så hans fædrene og mødrene gods ikke skulle komme i nogen fremmed deres hænder, samt at samme skøde, som Mads Jensen gjorde hr Peder på samme gård, burde magtesløs at være. dernæst fremlagde Knud Gyldenstjerne efterskrevne brev, lydende at Mourids Jørgensen i Trøstrup, Niels Andersen i Barde, Jørgen Andersen i Abildtrup og Mikkel Andersen sst gør vitterligt, at efterdi vores kære mor Maren Anderskone i Abildtrup har nu opladt til os al den arvelod i hendes jordegods, som os nogen tid efter vores fader salig anders Nielsens afgang kunne tilfalde, da lover vi hende efterskrevne til sin føde og ophold, dateret 1605. derhos fremlagde efterskrevne skøde af Bølling herreds ting 6/11 1626, som indeholder Peder Andersen i Trøstrup og hans hustru Else Mouridsdatter at have afhændet til Mads Jensen og hans arvinger den halve bondegård i Barde i Vorgod sogn, som Oluf Nielsen og Niels Pedersen da iboede, som Else Mouridsdatter var arvelig tilfalden efter hendes salig far og mor Mourids Jørgensen og Kirsten Andersdatter. disligeste og fremlagde efterskrevne skøde af Bølling herreds ting 22/8 1631, indeholdende det Mads Jensen i Merrild og hans hustru Johanne Mouridsdatter at have solgt til hr Peder Gregersen og hans arvinger den hele gård i Barde, som Oluf Nielsen iboede: så og efterdi med skøde bevises, det Niels Andersen i Barde 10/1 1603 har solgt og skødet samme gård til Mourids Jørgensen, undtagen den lod Mourids Jørgensen med hans hustru selv deri var tilfalden, hvilke skøde siden her til landsting har været indstævnet, og ved endelig dom er ved magt kendt, det og med skøde bevises, at Peder Christensen i Trøstrup år 1626 sin hustru Else Mouridsdatters anpart, som er halvparten i fornævnte bondegård til Mads Jensen har solgt og afhændet, så Mads Jensen med sin hustru da samme gård alt sammen har ejet, og Mads Jensen efter tingsvidnes indhold bemeldte gård lovlig har ladet lovbyde efter loven og til hr Peder Gregersen solgt og afhændet, og ikke bevises andre end Mads Jensen i samme gård har haft lod og del, der han den bortskødet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Mads Jensens skøde at sige eller magtesløs dømme al den stund bemeldte endelige landstings dom stander urykket.

(107)

** var skikket velb Henrik Lange til Oldager hans visse bud Simon Knudsen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jepsen i Glibstrup med flere for et vidne, de 2/8 1627 med velb Hans Skade til Rolsegård vidnet har, anlangende de to stykker jord på Glibstrup mark norden kirkevejen ikke skulle have været brugt andre steder end til den bol, Jens Jørgensen iboer, i lige måde da hid kaldt salig Jep Christensen hans arvinger, Anne Jeps i Glibstrup, Jens Jepsen, Christen Jepsen, Else Jepsdatter, Bend Jepsdatter, Anne Jepsdatter og Kirsten Jepsdatter i Korsgård med deres lovværge for et vidne, salig Jep Christensen 27/8 1627 med velb Hans Skade vidnet har, anlangende samme to stykker jord: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, at for 7 år siden blev samme to agre på Glibstrup mark opbrudt af hede og siden har været brugt til den boltoft, Jens Jørgensen iboer og ingen andensteds, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives ikke så at være, som fornævnte vidnesbyrd om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidner ej heller fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme, og efterdi samme vedkendelse ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(109)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i ---- birkefoged for en dom, han til Lønborg birketing 22/11 næst forleden imellem ham og Niels Christensen i Vostrup på sine egne og på Mads Pedersen i Vostrup og Jens Lauritsen på Nygård deres vegne, dømt har, anlangende noget gods og gode, de skal have berettet, at Tomas Andersen skulle være til vurderet i Kongensgård, som birkefogden skal have tildømt Tomas Andersen at indføre i Kongensgård, eller derfor at stande til rette: så og efterdi birkefogden sin dom har funderet efter vores forlig og afsigelse, og tildømt Tomas Andersen godset at indføre i Kongensgård igen eller og deres værd eller og derfor at stande til rette, og ikke Tomas Andersen beviser sig samme forlig at have efterkommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige, ej heller Tomas Andersen af de deler, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(111)

** var skikket Christen Lauritsen i Bøl hans visse bud med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Hansen i Varisbøl for en dom, han 7/2 til Lønborg birketing imellem ham og Jens Nielsen i Vostrup dømt har, anlangende et forløfte, Christen Lauritsen år 1629 for sin søn Laurits Christensen skal have indgangen til Jens Nielsen om 40 rigsdaler, og Jens Nielsen på samme brev skal have oppebåret af Laurits Christensen både i penge og adskillige købmands varer noget mere end samme håndskrifts indhold: så og efterdi her fremlægge Christen Lauritsens forløftes brev, som han med hans søn Laurits Christensen har underskrevet, det han har lovet til Jens Nielsen for 40 rigsdaler, og ikke bevises ham samme sin brev at have fuldkommet, så han fordi ved to mænd er arresteret i birket, og af birkefogden dømt ham arrest, indtil han sættet for sig, det og bevises ham derimod at være befunden uden birket og fordi vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme arrest, ----, dom og vidne, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, som findes lovlig varsel at være for givet, at sige eller magtesløs dømme.

(114)

5/5 1632.

(ingen dommer, Peder Bertelsen alt ene)

19/5 1632.

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Morten Bundesen i Jerlev og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred Jens Poulsen i Egtved, som Poul Madsen bødker i Starup skal have dræbt, og først for sandemænd fremlagde efterskrevne tingsvidne af Jerlev herreds ting 16/5 sidst forleden, otte mænd at have vidnet, at de så og hørte samme dag på fornævnte ting, at Bertel Sørensen i Vilstrup på sine egne og medbrødre sandemænd deres vegne tilspurgte menige herredsmænd, om det ikke var dem vitterligt, at Poul Madsen i Starup var bort rømt, for at han desværre havde dræbt Jens Poulsen i Egtved, dertil at have svaret Niels Buck i Vork og hans medbrødre 24 dannemænd og dannesønner med deres oprakte fingre og helgens ed og siden menige herredsmænd, som den dag ting søgte, at det var dem enhver fuld vitterlig i Guds sandhed, at Poul Madsen er bortrømt, for han desværre dræbte salig Jens Poulsen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at fylding var sat på dem, og svor Poul Madsen bødker manddød over og fra hans fred, for sagesløs mand Jens Poulsen i Egtved han ihjelslog, eftersom de sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(115)

2/6 1632.

(ingen dommer)

16/6 1632.

(ingen dommer)

30/6 1632.

** var skikket Jep Olufsen i Gødsbøl og havde stævnet Jørgen Knudsen, borger i Kolding, for en dom, han til Tørrild herreds ting 21/4 sidst forleden over ham forhvervet har, hvori herredsfogden har tildømt ham til 3 marks bøder efter lovens 2. bogs 41. kapital, om den ran lyser og vil ej siden følge nævninge til, hvilke dom han formener med vrang undervisning og imod al billig lov og ret at være forhvervet: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den, som den udømt var, og hvem påskader sagen til herredstinget at indstævne, og fogden der da dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(116)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup og havde stævnet Peder Sørensen i Elkær for en dom, han til Slags herreds ting 21/1 1630 over hans tjenere dømt har, som er Christen Andersen i Urup med flere, i hvilken hans dom hans tjenere er tildømt nogen øksne og pending til Hans Jensen i Løvlund, Christen Lausen i Slav og Mads Jensen i Almstok at skulle udgive, hvorover de nu lader sig af berømme, fornævnte hans tjenere både til herredsting og landsting at have delt: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder længere, indtil sagen for herredsfogden blev indstævnet, da hvem påskader indkalde sig sagen til herredstinget igen, og der endeligen gå om hvis ret er, og efterdi samme delsbrev ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(117)

** var skikket Jens Christensen, borgmester i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen ---- for en dom, han over ham forhvervet har til Lemvig byting, anlangende et gældsbrev på 395 sletdaler, som Jens Christensen skal være salig Christen Christensens arvinger skyldige for en værgemål, han har haft for dem,
hvorfor han har dem i pant sat en part i hans gård og jord, efter pantebrevs indhold, med sådanne kondition og vilkår, at dersom Jens Christensen kunne formøje dem fornævnte summa til forgangen påske, skulle fornævnte pantebrev være død og magtesløs, og for fornævnte Jens Christensen endog ikke samme lov kunne holde, formedelst stor besværing, han i fjendernes tid haft har, og for samme værgemål, som noksom bevisligt er, og derud af har Jens Christensen tilbudt Christen Christensen på fornævnte betaling i fornævnte huse og jord efter uvildige dannemænds vurdering for samme summa, så han intet skal komme til afkortning, hvilket Christen Christensen ikke ville annamme, men mener det for ejendom skulle følge ham: så og efterdi KM forordning udtrykkeligen formelder, at hvem som ville hænde dom på pant i ejendom, da skal han alene tage fyldest af pant efter gode mænds sigelse, og ej videre hvorledes og pantebrevet for ----, og ikke for fogden med dannemænds sigelse og vurdering er bevist hvor vidt, Christen Christensen arvinger for den gæld i samme ejendom kunne være berettiget, og han dog dem al ejendom har tildømt at efterfølge, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ingen magt at have.

(119)

** var skikket Anders Staffensen i Dal og havde stævnet Tomas Jensen i Ganer for en dom, han her til landstinget 17/3 sidst forleden over ham forhvervet har, anlangende kost og tæring, for han her til landstinget skal have stævnet Jens Jensen i Løvlund, Christen Lauritsen i Slaug og Mads Jensen i Almstok og Peder Sørensen i Elkær, og ikke fremkom dem sag at give, hvilken dom han formener ulovlig at være, thi det aldrig skal bevises ham samme mænd at hane ladet stævne: så og efterdi med fornævnte stævning, som over Hans Jensen i Løvlund og hans brødre 23/2 på Slags herreds ting er bleven læst, bevises den Bendix Norbys navn ---- og han deri at være hovedmand, dog Anders Staffensen den alene på hans vegne har ladet forkynde, det og bevises, det Bendix Norbys fuldmægtig straks samme stævning at have frastanden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kost og tærings dom bør længere magt at have eller komme Anders Staffensen til nogen hinder eller skade.

(121)

** var skikket velb Karen Bild, salig Henrik Ganzes, i Kolding hendes visse bud Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg for en dom, han til Skodborg herreds ting dømt har 5/3 sidst forleden, belangende han i samme dom har fru Karen Bild dømt til at annamme skel og fyldest i salig Anders Nielsens jord og ejendom i Kolding, og dermed frifundet salig Anders Nielsens arvinger, som er Niels Nielsen i Kamstrup, Anne Nielsdatter, Anne Andersdatter og Karen Nielsdatter sst med deres lovværger, og det tvært imod skadesløs håndskrift: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredstinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovligen indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(122)

** var skikket velb Casper Gersdorff til Ristrup hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 24/3 til Tørrild herreds ting dømt har imellem Casper Gersdorff og velb Frederik Munk til Haraldskær, og deri tildømt Frederik Munk at erlægge og betale Casper Gersdorff 150 enkende rigsdaler, formener sig derfor at have indvisning og udlæg i Frederik Munks løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Frederik Munks udgivne skadesløs brev til Casper Gersdorff på 150 rigsdaler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget er, som for er rørt, det og befindes sagen over seks uger her til landstinget at være opsat, og ikke Frederik Munk eller nogen på hans vegne nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme pending med des interesse til Casper Gersdorff at betale, og fordi tilfinder velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og Eskild Gøye til Brandholm, som Oluf Nielsen på Casper Gersdorffs vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Casper Gersdorff udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med des interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Casper Gersdorff i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(124)

** var skikket velb Casper Gersdorff til Ristrup hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg og havde stævnet Christen Nielsen i Mosegård med flere for et vidne, de til Slags herreds ting om en hedebrand har vidnet, at den samme dag, som var 27/4 nu sidst forleden, straks efter ilden var optændt, skulle de have tilspurgt Niels Hansen i Skjoldbjerg, hvorfor han har gjort samme skade, og ikke de i det ringeste om gerningen har vidnet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkelig har vidnet, samme ild at skulle være optændt på Skjoldbjerg mark, og de dog ikke har underskedet, hvem samme ild først skulle anstukket, bemeldte Tomas Nielsen og Poul Christensen og har båret kundskab efter Niels Hansens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, men straks for tingsdom højligen har benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(126)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø og havde ladet stævne Niels Jørgensen i Hvolbøl i Erts sogn i Anst herred, givende ham til sag for rygte og tidende, det han 1629 skal have beligget og krænket hans hustru Johanne Mogensdatters kødelige søster Lene Mogensdatter, og var derover bortrømt. (sag overstreget)

** var skikket kaptajn Jens Rasmussen af Hjelmdrup hans visse bud og havde stævnet Lauge Ravn i Velling for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, han 21/4 sidst forleden at have ladet forhverve, og deri magtesløs at ville gøre en herredstings dom af Holman herreds ting på nogen gæld, som Lauge Ravn er tildømt Jens Rasmussen at betale, som han ham med rette skal være skyldig bleven af hvis landgilde, bemeldte Lauge Ravn til en officer skulle have ydet: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke bevises for herredsfogden at have været fremlagt nogen jordebog eller underskrevet restants og i hans dom inddraget, hvorefter samme landgilde fordres, da finder vi denne herredstings dom at være som udømt var, og hvem videre påskader, sagen igen for herredsfogden at indkalde, dokumenterne for ham at fremlægge, og derefter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(127)

** var skikket Gregers Pedersen, borger i Kolding, og havde stævnet Peder Sørensen Købmand, borger sst, og Mikkel Hansen sst for en dom, de nogen kort tid siden til Kolding byting, hvori de skal være bleven kvit dømt for Gregers Pedersen hans tiltale for den sortstjernet hest, som Peder Sørensen på marken ulovligt har optaget: så og efterdi fornævnte landstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og efterdi Peder Sørensens voldgiftsmand Mogens Rasmussen ved døden er afgangen, blev nu her for retten forhandlet, at Peder Sørensen i hans sted betror Torben Poulsen, borger i Kolding, som med Mikkel Hansen skal forsamles i Kolding på onsdag nu først kommer otte dage, og da har fuldmagt bemeldte tvistige parter om samme deres trætte til endelig ende at imellem sige, og hvis de deri gørende vorder, skal de på begge sider nøjes med, og ikke igen af parterne igen repeteres eller påtales i nogen måde.

(129)

** var skikket Gregers Pedersen Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Peder Sørensen Købmand, borger sst, Hans Kock med flere for et vidne, de til Kolding byting 7/3 vidnet, at Gregers Pedersen skal have påført dem en ufornøden trætte, som de af had og avind har gjort og dermed ville ført ham i ugunst med hans øvrighed, uanseet Peder Sørensen Købmand har frataget ham en hoppe, som de endnu stander i trætte om: så og efterdi Hans Kock og hans medfølgere har vidnet i deres egen sag, og ikke bevises Gregers Lilleballe at have gjort nogen ulov eller dem uforrettet, videre end forfulgt sin sag både på sin og andre deres vegne med rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller fornævnte dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have.

(130)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 29/4 til fornævnte ting dømt har imellem ham og hans stedbørn, Laurits Hansen i Harres og hans søskende og medarvinger, anlangende arv de hos ham fordrer efter deres mor hans afgangne hustru, hvilke dom han formener ikke så lovlig og ret efter lovens 1. bogs 20. kapitel at være funderet, og den fordi ikke bør at komme ham til nogen forhindring, men ham at nyde sit gods, som ikke er lagt i fællig, som loven ham tilholder: så og efterdi herredsfogden sin dom har funderet på loven og recessen, og tildømt boen imellem Hans Nielsen og hans hustrus børn at skiftes og deles, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige, men efterdi Hans Nielsen beklager sig ikke at have hos været, der samme vurdering og skifte er gjort, afstod Laurits Hansen samme skifte og vurdering, og de på begge sider vedtog i fire dannemænds nærværelse, Laurits Hansen på sin og sine søskendes vegne tog Hans Jensen i Borg og Jørgen Smed i Drengsted, og Hans Nielsen på sin side Anders Iversen i Vollum og Hans Jørgensen i Borg, hvilke fire dannemænd skal i herredsfogdens overværelse møde i boen i Harres på mandag først kommer otte dage, og da skifte og dele Hans Nielsen og hans stedbørn bo og gods imellem, og dermed gøre til endelig ende, som billig og ret er, og hvis af boen kan være udkommen tilforn igen at indføre, og fornævnte fire dannemænd næste tingdag efter samme skifte til tinge uden videre varsel at afsige og tage beskrevet.

(133)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og gav til kende sig her til landstinget at være stævnet af velb Frederik Munk til Haraldskær, og sagen til i dag er bleven opsat, og bød han sig i rette imod Frederik Munk, så er han ikke nu mødt Johan Brockenhuus nogen sag at give: da finder vi efter sådan lejlighed Johan Brockenhuus for den opsættelse kvit at være, og Frederik Munk pligtig at igen give Johan Brockenhuus hvis billig kost og tæring, han på den rejse frem og tilbage lader gøre og anvende.

** var skikket Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, på hans husbond velb Ernst Normand til Selsø, befalingsmand på Koldinghus, hans vegne og havde stævnet Hans Thulesen i Gejsing med flere for et vidne, de til Anst herreds ting 23/2 sidst forleden vidnet har, at det er dem hver vitterligt i Guds sandhed, at den krongård Noes, som herredsfogden Erik Pedersen påboer, er ikke kun ganske ringe på vangjord og agerjord, og er en ret underkvaren mark til Gejsing og Noes, som har markfællig tilhobe, hvilke deres vidne han formener dem for vild og venskab at have vidnet og i deres egen sag, eftersom de har markfællig tilsammen: så og efterdi samme vidne er ejendom angældende, og lensmanden, som godset har i forlening og forsvar, ikke befindes derfor at have fanget nogen varsel, så han kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(134)

** var skikket Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, på sin husbond Ernst Normand til Selsø, befalingsmand på Koldinghus hans vegne og havde stævnet Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, for en dom han til fornævnte ting 1/3 dømt har, anlangende en blodskams sag, som Niels Jørgensen i Hvolbøl med hans egen hustrus søster Lene Mogensdatter skal have beganget, i hvilke doms beslutning fogden skal have kendt den sag at være en gejstlig sag og ære og liv anrørende, og fordi ikke vidst sig deri dommer at være: så og efterdi ikke befindes nogen bevis for herredsfogden at være fremlagt, hvorefter han sin dom kunne sentere, da finder vi denne hans dom at være som udømt var, og hvem påskader sagen igen til herredsting at indkalde og deri procedere, som det sig bør.

** var skikket Iven von Buchwald til Rybjerg hans visse bud Peder Pedersen der sst og havde stævnet Jens Nielsen på Holm, herredsfoged i Hind herred, for en dom, han på Hind herreds ting dømt har 19/4 1632, og deri tilfundet velb Iven von Buchwald at udgive til Velling kirkes formyndere 4 ørter korn, og det at yde og udgive inden 15 dage, eller og kirkens formyndere at have indvisning i den gode mands løsøre: så og efterdi kontrakts brev, af gode mænd oprettet, imellem salig Iver Juel og Ringkøbings borgere udtrykkelig formelder, at skulle gives årligen til Velling kirke 4 ørter korn, hvilke salig Iver Juel og i hans brev tilstår sig at have udlovet, det og med kirkebogen bevises i langsommelig tid over recessens hævd til Velling kirke at være udgivet og fulgt, og ikke samme fire ørter korn i Iven von Buchwaldts skøde undtages, ham derfor at skulle være fri, og herredsfogden fordi har tildømt Iven von Buchwald, som nu besidder Rybjerg, samme korn til Velling kirkes formyndere at udgive, da ved vi ikke den hans dom deri at imod sige, men Iven von Buchwald pligtig den efterstående rest i hans tid kan tilbage, at betale, og fordi tilfinder velb Hans Krabbe til Søgård og Knud Sørensen til Tredje, som Søren Nielsen på Henrik Billes vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Iven von Buchwaldts bopæl, og der udæske og gøre Henrik Bille på Velling kirkes vegne udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede rest likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Bille i andet Iven von Buchwaldts løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(138)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård med en opsættelse her af landstinget 5/5 sidst forleden, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Svend Olufsen, borger i Lemvig, at eftersom han 24/9 sidst forleden her til landstinget er bleven tildømt, at han endelig burde at dømme om Jørgen Christensen Vibholm, borger i Lemvig, efter hvis tiltale, Just Friis havde til ham, ikke burde at være løgner og meneder: så og efterdi ikke befindes byfogden sagen over seks uger imod recessen at have opsat, efter jule helligt midlertid er indfalden, og ingen ting bleven holdt, da kunne vi ikke kende Svend Olufsens ulempe deri at være, men efterdi Svend Olufsen har tildømt Jørgen Christensen en meneder at være, som er hans ære anlangende, ---- hvilket ikke er Svend Olufsens dom at påkende, ved vi ikke den hans dom at følge, sammeledes efterdi Jørgen Christensen for borgmester Jens Christensen og Oluf Jensen rådmand selv har bekendt og vedgået samme fornævnte 32 daler for 16 tønder byg, og de derfor har tildømt ham at betale Just Friis samme penge eller lide tiltale, da ved vi ikke imod samme deres dom, ej heller Anders Mikkelsens vidne, som med Jørgen Christensens egen vedgåelse bekræftes at sige eller magtesløs dømme.

(142)

** var skikket Hans Ravn i Velling og havde stævnet Niels Ravn sst for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, at have forhvervet nogen kort tid forleden, som iblandt andet skulle formelde om en skøde, Hans Ravn skal have forhvervet af Lauge Pedersen i Bredstrup og hans børn Henrik Laugesen, Lauge Laugesen og deres søskende og medarvinger, som skal melde på en søsterlod, de skal være arveligen tilfalden i Dommerløkke enemærke efter deres afgangne mor Karen Laugesdatter, som han har købt af ham for 20 sletdaler, og er en af de otte søsterlodder, Niels Ravn sig har vedkendt med sine medarvinger at være berettiget og i fornævnte enemærke, hvilket skøde Hans Ravn formener lovlig og ret at være. havde og stævnet Niels Ravn for han i samme dom skal have ladet inddrage hvad adkom, Hans Ravns far eller han kunne have på halvparten på en have, som kaldes Ulsbæk, som skulle været faldet til arv efter afgangne Peder Ravn, som fordum boede i Velling, og da skal samme halvpart være tilskiftet en hans søn, nemlig hr Lauge Ravn imod pante løsøre, eftersom det var særkøb og ikke gårdens rette ejendom, som med samme skiftebrev er at bevise, dateret sankt sørens dag 1572, som formelder at hr Lauge Ravn er da samme halv Ulsbæk tilskiftet og straks at annamme og evig at beholde, hvilket ham af hans brødre og medarvinger samtykt, og det af Niels Ravns egen far Lauge Ravn, som med deres breve har han det annammet og har fulgt ham ulast og ukæret i 60 år: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi de, som samme skøde har udgivet, ej heller fogden, dommen skulle dømt, ikke er stævnet, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend de og lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er.

(144)

** var skikket Nis Ravn i Velling hans visse bud Hans Ravn der sst og havde stævnet Niels Ravn sst for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have forhvervet, anlangende de ungnød stude, ham at være til vurderet efter tingsvidnes indhold af Holman herreds ting 5/7 1630 for kirkens tiende, som skal gives af den gård, Niels Ravn og Lauge Ravn iboer, som de og var tildømt at udgive og betale: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket Søren Andersen Skrædder, borger i Viborg, og Laurits Christensen i Pallesgård på deres hustruers vegne og havde stævnet velb Niels Mogensen til Ørnhoved hans efterladte børn og arvinger, nemlig velb Mads Nielsen, Søren Nielsen og jomfru Inger Nielsdatter med samtlige deres lovværger for værgemål og des rigtige betaling, deres salig afgangne far Niels Mogensen på bemeldte sine søskendes vegne har haft at forestå, eftersom han samme værgemål for sin egen farbror salig Frands Nielsen i Ørs har annammet, og ikke samme børn alle sammen skal være tildømt til samme værgemål at svare: så og efterdi det befindes efter salig Niels Mogensens død, opbud på hans efterladende gods at være gjort, og her af landstinget tilnævnt to gode mænd Hans Krabbe og Christen Krag godset imellem hans kreditorer at likvidere, hvilke de og skal have efterkommet, dog Søren Andersen og Hans Christensen beklager dem på deres hustruers vegne for samme værgemål intet at være udlagt, endog deres anfordring for dem har været i rette lagt og påskrevet, og fornævnte to gode mænd med deres erklæring, de derimod kunne have, ikke er stævnet, ved vi ikke nogen indvisning at udstede, førend de og lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er.

(145)

** var skikket Niels Jensen i Stokkendal på sine brorbørn Mogens Lauritsen og Maren Lauritsdatters vegne for deres fædrene arv såvel som på deres salig bror Godske Mogensen, som døde i Fyn, deres vegne og havde stævnet velb Niels Mogensen til Ørnhoved hans efterladte børn og arvinger, nemlig velb Mogens Nielsen, Søren Nielsen og jomfru Inger Nielsdatter med samtlige deres lovværger for værgemål og des rigtig betaling, bemeldte deres afgangne bror velb Niels Mogensen på bemeldte sin brors vegne har haft at forestå: så og efterdi det befindes efter salig Niels Mogensens død, opbud på hans efterladende gods at være gjort, og her af landstinget tilnævnt to gode mænd Hans Krabbe og Christen Krag godset imellem hans kreditorer at likvidere, hvilke de og skal have efterkommet, dog Niels Jensen beklager sig på bemeldte børns vegne for samme værgemål intet at være udlagt, endog hans anfordring for dem har været i rette lagt og påskrevet, og fornævnte to gode mænd med deres erklæring, de derimod kunne have, ikke er stævnet, ved vi ikke nogen indvisning at udstede, førend de og lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er.

(147)

** var skikket Niels Laugesen Ravn i Velling og havde stævnet Peder Ravn i Skærup, skriver ved Holman herred, for nogle forsætter, klager og seddel, som han har i rette lagt til adskillige tider, hvilke hans klager og seddel anholdes for ham, og dermed vil føre ham i stor belastning med opsættelser og uendelige domme: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Peder Ravn har tilbudt Niels Ravn hvis vidner, domme og opsættelser, han har taget beskrevet der til tinge og ikke hjemløst, og Niels Ravn da til sig har annammet sine egne sedler, men hvis opsættelser, domme og vidner, derefter var gangen, ville han ikke annamme eller derfor nogen skriver penning udlægge, så deraf forfares Peder Ravn ham ikke samme sine breve at have forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Peder Ravns ulempe deri at være.

** var skikket Hans Ravn i Velling på sine egne og Peder Ravn i Skærup og Søren Bull i Follerup deres vegne og havde stævnet Niels Ravn sst for en ----, han skal have gjort på dem på Holman herreds ting 9/1 sidst forleden: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Niels Ravns klage ikke med vidnesbyrd er bevislig gjort, ej heller Mads Jørgensen og hans medbrødres vidne med syn om nogen gjort gerning befæstes, de ikke heller på enten sider hinanden for nogen hug eller slag fuldkommeligen har sigtet, som det sig burde efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, ej heller Mads Jørgensen og hans medfølgeres vidne, så noksom, at de bør nogen til hinder eller skade at komme, men magtesløs at være.

(149)

** var skikket Christen Poulsen i Trabjerg på sine egne og Christen Visitisen i Borbjerg hans vegne med en opsættelse her af landstinget 21/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Else Christensdatter i Tinkerdal og hendes søn Jens Pedersen i Hammerum, som rygte og tidende ganger skal have dem understået at pantsætte til Peder Jespersen i Tinkerdal fire skæpper rugskyld af den bolig, Christen Simonsen påboede, som er femte part af hvis korn, der ganger til bondeskyld af samme bolig, hvor udover de beretter, samme bolig af Else Christensdatter med hendes fire brødre samtligen ---- arv tilfalden efter deres salig mor, så hendes arvelod, som er den niende part i samme bolig, ikke kan sig mere beløbe ungeferligen end to skæpper rug, disligeste formener Christen Poulsen og Christen Vistisen, at deres hustruer, som er arvinger og lodsejere til samme bolig, ikke at være for samme lovbudsvidne varsel givet: da efterdi det befindes sagen i seks uger og mere at have været optagen, og samme lovbudsvidne ikke nu fremlægges, at deraf kan forfares, om der for lovlig varsel givet er, som den for beskyldes, vi ikke heller uden bevilling imod recessen deri kan gøre videre forhaling, finder vi efter sådan lejlighed samme lovbudsvidne magtesløs at være, og efterdi fornævnte pant efter samme lovbudsvidne, som nu er underkendt, findes at være gjort, bør den i lige måde ingen magt at have.

(151)

14/7 1632.

** var skikket Claus Knudsen, slotsskriver på Haderslevhus, hans visse bud Søren Pedersen i Ollerup og gav til kende, hvorledes han har bekommet indførsel i velb Frederik Munk til Haraldskær hans gods for en summa pending, hvorfor han har ladet forhverve to uendelige domme her til landstinget, formeldende samme gods efter indførsels indhold bør Claus Knudsen for ejendom at efterfølge, hvorfor Søren Pedersen på Claus Knudsens vegne formener, det samme gods bør ham for fuld ejendom at efterfølge: så og efterdi for os i rette lægges gode mænds indvisning, det de har indført Claus Knudsen fuldmægtig i samme gårde og gods for hans fars gælds betaling, hvilke deres indvisning for KM og Danmarks riges råd er nøjagtig kendt, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, som forskrevet står, og ikke Frederik Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme gårde og gods efter indførselens formelding jo bør Claus Knudsen for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, dog han det til frit folk igen skal afhænde efter håndfæstning.

(154)

** var skikket velb jomfru Dorte Abildgård hendes visse bud Niels Bertelsen, byfoged i Kolding, og havde stævnet Niels Poulsen, borger i Vejle, for en dom han til Vejle byting 19/4 dømt har efter en opsættelse, han til fornævnte byting 1/3 opsat har, imellem hende og Jesper Jensen, byfoged i Vejle, anlangende noget boskab, som jomfru Dorte Abildgård Jesper Jensens hustru Karen Sørensdatter godvilligen skal have lånt til at bruge til salig Jens Bertelsens datters bryllup der sst, og samme hans dom efter 24 mænds vidne at have funderet, at skal have vidnet, at hvis gods, Jesper Jensen og hans hustru tilhørte, såvel som hvis boskab, hans hustru af jomfru Dorte Abildgård lånt har, skal være af fjenden bortrøvet, og dermed hans dom afsagt, at Jesper Jensen ikke bør samme boskab at betale: så og efterdi samme bytingsdom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme og der ved endelig dom at ordele, som det sig bør.

(155)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, og Morten Gødesen, borger i Horsens, deres visse bud Jesper Jensen, byfoged i Vejle, og havde stævnet Niels Christensen i Skærup for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han til seneste landsting skal have forhvervet over hvis lovlig indførsel og dom, de skal have på en part af den bondegård, Niels Christensen i Skærup påboer, det magtesløs at ville have, uanseet samme indførsel at skal være gjort i Margrete salig Hans Munks levende live, og før Niels Christensen har bekommet skøde på nogen part i samme gård, formener samme uendelige dom bør magtesløs at være, og ikke han bør at befatte sig med deres anpart i fornævnte bondegård, førend ham dem kontenterer: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(156)

** var skikket velb Jørgen Peder Marsvin til Avnsbjerg hans visse bud Peder Knudsen i Sneptrup og havde stævnet Mikkel Jensen i Hammerum for efterskrevne gældsbrev, han til Hammerum herreds ting imod hans tjener Mikkel Nielsen i Torlund i rette har lagt, som salig Søren Jensen i Albæk skal have udgivet til Mikkel Jensen, og hans tjener Mikkel Nielsen skal være tildømt sin anpart at betale, endog han eller hans hustru ikke skal have arvet Søren Jensen: så og efterdi samme gældsbrev befindes år 1601 at være udgivet, og ikke med nogen lovlig og nøjagtig kundskab bevises, gælden forinden 20 år at være krævet efter KM forordning, da kunne vi ikke kende samme brev ej heller den herredstings dom, derpå funderet er, bør at komme Mikkel Nielsen til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(157)

** var skikket Hans Jørgensen Gesten i Brejning og havde stævnet Hans Jørgensen sst for en dele, han 12/3 næst forleden til Holman herreds ting over ham forhvervet har for kobberpiber af en brændevinstønde, Hans Gesten har lånt af Hans Jørgensen, og ikke Hans Gesten for samme dele skal have fanget varsel: så og efterdi ikke befindes Hans Gesten for samme dele at være givet lovlig varsel, så han kunne vidst sig deri at erklære, da finder vi efter sådan lejlighed samme delsbrev ingen magt at have.

(158)

28/7 1632.

** var skikket velb Christen Krag til Lydumgård og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en dom han på fornævnte herred 25/2 sidst forleden dømt har, og i sin dom tildømt Christen Krag at betale en summa pending til Jens Christensen i Nebel, som hans salig mor fru Kirsten Kruse til Lydumgård skal have været afgangne Jens Iversen af Hoven skyldig, og Jens Christensens hustru arveligen efter hendes bror tilfalden, dog samme gæld skal være Christen Krags søster fru Margrete Krag, Erik Billes, til Vardhoved på lod tilfalden: så og efterdi fru Kirsten Kruses udgivne brev ikke tilholder hendes arvinger, én for alle, samme gæld at skulle betale, og befindes bemeldte Christen Krag at have søstre og medarvinger efter sin salig mor, som og kunne være interesserede til samme gæld at svare, og fogden da har tildømt Christen Krag alene gælden at betale, da kunne vi ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(161)

** var skikket Jacob Mikkelsen i Holleskov og havde stævnet Peder Espensen i Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, for en dom han 14/4 sidst forleden på Malt herreds ting imod en landstings dom dømt har, hvilken dom skal være sluttet på en magtesløs vidne, her til landsting 11/2 er underkendt, anlangende en ambolt og noget gods, som skulle være Karsten Smeds i Ribe, hvilken ambolt Jacob Mikkelsen benægter aldrig at have haft ikke heller af Karsten Smeds gods, videre end han har hjemmel til: så og efterdi samme ambolt omtvistes på for bemeldte Erik Juels grund skal være funden, og af hans foged til tinge oplyst, dog ingen den har vedkendtes, og fordi endnu på rettens vegne skal findes på Hundsbæk til stede, og ikke Erik Juel eller hans foged, som samme ambolt i forvaring har, for samme dom findes stævnet eller kaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så lovlig forhvervet, at den bør nogen magt at have.

(162)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Niels Christensen og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en endelig dom han til fornævnte ting 14/6 sidst forleden dømt har imellem ham og Anne Christens ved Lønne kirke, anlangende horeri og løsagtighed, som hun skal have beganget og avlet to eller tre børn ved sin far, dog alligevel imod KM forordning opholder sig her i Lønne sogn hos den samme person, som samme gerning gjort og beganget har: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke indeholder nogen bevisning, for herredsfogden at være fremlagt, ved hvem Anne Christensdatter samme børn skulle avlet eller for hendes barnefar beskyldt, herredsfogden ikke heller har dømt i sagen til eller fra, som for ham hr været i rette sat, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som udømt var, og hvem påskader sagen til herredsting igen at indstævne, dokumenterne for ham fremlægge, og derefter endelig dømme og adskille, som det sig bør.

(163)

** var skikket Peder Christensen i Kolle hans visse bud Laurits Mikkelsen i Bork og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp for en dom, han til Kærgård birketing 10/2 sidst forleden dømt har imellem Hans Karlsen i Kolle og Peder Christensen, og deri tildømt Peder Christensen at give Hans Karlsen rente af 196 daler fra den tid, brevene er dateret, og til penningen er blevet erlagt, uanseet af birkefogden, at Peder Christensen skulle have købt med Hans Karlsen den arvepart, som han var tilfalden i boen hos Peder Christensen efter sin salig bror Christen Karlsen af Kolle hans død, og lovet ham penningen på tre terminer at betale: så og efterdi Christen Gregersen ikke i sin dom har underskedet, hvor vidt Peder Christensen til rente efter brevs indhold burde at betale, så han derefter kunne vide for sig at rette, da finder vi den hans dom at være som udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne endelig imellem at dømme, hvor megen rente Peder Christensen bør at udgive, som det sig bør.

(164)

** var skikket Peder Christensen i Kolle hans visse bud Laurits Mikkelsen i Bork og havde stævnet Hans Karlsen i Kolle for et bænkebrev, han med sin søn Peder Hansen i Sædding har ladet læse til Kærgård birketing, og tingsvidne derefter taget, indeholdende at han skulle have betalt Peder Christensen i Kolle ti sletdaler på sin søn Karl Hansen i Sædding hans vegne i år 1627: så efterdi Hans Karlsens kundskab findes at være et bænkebrev, som ikke af ham til tinge med oprakte fingre og ed er vidnet, og lovlig varsel for givet, Peder Hansen og Maren Christens og befindes vildig, Karl Hansens egne søskende, ham til behjælpning at have båret kundskab, som ikke med nøjagtig kvittants befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bænkebrev og vidne så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(166)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Niels Andersen i (blank) og havde stævnet Jesper Knudsen, værende i Ribe, for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, han en kort tid forleden her til landstinget skal have forhvervet over en landstings dom, som hans tjener Niels Andersen i Tarm tilforn til landsting over en herredstings dom, som Jesper Knudsen 5/11 1630 til Nørherreds ting på hans tjener forhvervet har for en summa pending med mere, hvilke uendelig dom han med vrang undervisning skal have forhvervet. så mødte Jesper Knudsen og berettet sig ingen herredstings domme eller landstings domme, som stævnet er, at have forhvervet: og efter sådan lejlighed, dersom han har samme domme, bør de ingen magt at have.

(167)

** var skikket Jesper Knudsen i Ribe og havde stævnet Niels Andersen i Tarm for to uendelige landstings domme, som han lader sig af berømme, at han skal have ladet forhverve her til landsting over en endelig bytings dom, som Jesper Knudsen skal have forhvervet til Ribe gæsteting 16/11 1631 over Niels Andersen, at han skal være tildømt at betale ham nogen gæld efter regnskabsbog og opskrifts indhold. så mødte Niels Andersen og berettet sig ingen uendelige domme over Ribe bytings dom at have forhvervet: og efter sådan lejlighed, at dersom Niels Andersen har fornævnte uendelige dom, bør den ingen magt at have.

** var skikket hr Peder Iversen, sognepræst til Lønborg og Egvad sogne, og havde stævnet Jesper Hansen i Bøl og Christen Christensen i Kyvling for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme, de skulle have forhvervet her til landsting dette år over en stokkenævn og vidne, som hr Peder Iversen til Lønborg birketing 6/3 næst forleden forhvervet har, anlangende hvorledes han har skikket og forholdt sig i Lønborg sogn, siden han blev kaldet at være deres sognepræst, endog han hårdelig ved sin ed benægter ikke sig at af vide at være stævnet med samme stokkenævn og vidne: da efterdi hr Peder Iversen selv tilstår samme stævning at have været uforseglet, da den for Christen Andersen er bleven forkommet, da ved vi ikke efter samme stævning at dømme.

(168)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Søren Knudsen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær, for det eftersom de for nogen tid lang siden her til landstinget med hverandre skal have vedtaget og bevilget uvildige dannemænd i deres egne eller deres fuldmægtiges nærværelse at skifte og dele Jennum skov, som samme landstings kontrakt i sig selv ydermere formelder, og Frederik Munk samme kontrakt ikke endnu har villet fuldgøre, hvorfor Johan Brockenhuus til herredsting har bekommet endelig dom for æskning over ham, og formener at han her til landsting i lige måde bør at have endelig dom: da efter flere ord dem imellem var, bevilget de på begge sider fire dannemænd samme skov imellem dem at skifte, og Søren Knudsen på Johan Brockenhuuses vegne dertil betroede Jep Olufsen i Gødsbøl og Anders Christensen i Keldkær, og fru Sofie Friis og Hans Pedersen på Frederik Munks vegne tilnævnte Hans Sørensen og Bertel Sørensen i Vilstrup, hvilke fire mænd skal møde i bemeldte Jennum skov omtvistes 7/8 først kommende, og da fornævnte ---- og Johan Brockenhuus samme deres skov omtvistes imellem skifte lade og dele, som billigt og ret er, og deres afsigt næste tingdag derefter uden videre varsel afsige og give beskrevet, og fornævnte herredstings dom ikke videre at komme Frederik Munk til hinder eller skade.

(171)

** var skikket Maren, salig Niels Andersens efterleverske i Lemvig, og havde stævnet Svend Olufsen, borger sst, for en dom han til Lemvig byting 22/6 1632 dømt og afsagt har imellem Maren Poulsdatter og Mads Lauritsen, hvori Maren Poulsdatter formener sig i samme dom uret at være sket, at Svend Olufsen har tildømt hende frøgæld at annamme af Mads Lauritsen for den sæd, som er kommen i jorden i minde, og ikke samme pant på samme jord er lovlig løst: så og efterdi samme bytingsdom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og efterdi samme syn og vidne ikke med lovlig dom bekræftes, sæden inden midsommer at være afdelt efter loven, da kunne vi ikke kende samme syn og vidne bør at komme Maren Poulsdatter på afgrøden til nogen forhindring.

(173)

** var skikket Tomas Gregersen, borger i Kolding, og havde stævnet Peder Saxen, borger sst, for en dom, som han har forhvervet til Kolding byting kort forleden, anlangende på en ejendoms part, som han har standende i den gård i Kolding, Tomas Gregersen nu iboer, efter skiftebrevs indhold, og eftersom samme hus og gård er endnu i fællig, og Peder Saxens part ikke er solgt eller skødt eller afhændet til Tomas Gregersen, men hvis vurdering efter skiftebrevs indhold er sket for 12 eller 13 år siden, og nu desværre fjenderne har været her i landet og fordærvet fornævnte gård og ejendom, og uanseet har Niels Bertelsen byfoged tildømt Tomas Gregersen Peder Saxesens arvepart at betale. så mødte Peder Saxen og berettet, at han efter hans oldefar Anders Saxen er tilfalden en arvelod, som i penge er blevet sammen regnet og i gården hos hans oldemor bestående, hvilken gård Tomas Gregersen har brugt og besidder, og med ham har indgået kontrakt, det samme penge skulle blive hos ham på rente, indtil de af enten af parterne blev opsagt, og fremlagde et skiftebrev, som borgmestre og råd med andre dannemænd har forseglet, dateret Kolding 14/4 1606, som skal være gjort efter salig Anders Saxen imellem hans arvinger, som blandt andet indeholder, at hvad sig belanger med Saxe Andersens barn af Randers Peder Saxesen hans arvepart, som ham efter sin oldefar Anders Saxesen er tilfalden, beregnet tilhobe i penge 47 daler, det blev bestående i gården hos hans oldemor. derhos fremlagde Peder Saxesen, da indvåner i Kolding, efterskrevne kontrakt imellem ham og hans svoger Tomas Gregersen angående samme gård, som de har bedt deres svoger Niels Pedersen Hoven med dem til vitterlighed at underskrive, actum Kolding 5/7 1622: så og efterdi fornævnte skiftebrev udførlig indeholder, det Peder Saxesens arvepart i ejendom og løsøre tilsammen regnet for 87 daler er bleven i gården bestående, ham til fremtarv, og Tomas Gregersen siden har oprettet kontrakt med Peder Saxesen, det samme penge hos ham skulle blive på årlig rente, indtil de blev opsagt, og ikke bevises samme hovedstol eller rente at være Peder Saxesen erlagt, så byfogden fordi har tildømt Tomas Gregersen fornævnte hovedstol og efterstandende rente at betale eller derfor at have indvisning i bemeldte gård og ejendom, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(175)

** var skikket velb Henrik Rantzau til Schmoel, KM holstenske råd og befalingsmand på Rendsborghus, hans visse bud Gregers Hvid, foged på Skærsø, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en summa penge, hovedstol med sin efterstandende rente og interesse, som han skal være ham skyldig blevet efter hans strenge breve og kontrakts indhold, hvilke Frederik Munk ikke skal have holdt og efterkommet, og han skal have været forårsaget at forhverve to uendelige domme her til landstinget over ham til indvisning, hvorfor Henrik Rantzaus fuldmægtig formener, at han bør at have endelig dom: da efterdi for os i rette lægges oprettet kontrakt imellem Frederik Munk og Henrik Rantzaus fuldmægtig, hvori tilholdes Frederik Munk samme penge Henrik Rantzau at skulle kontentere, hvilken kontrakt for KM og Danmark riges råd er for godt anseet, her og fremlægges bemeldte Frederik Munks udgivne hovedbrev til Adolf Frederik Sehested, og Frederik Munk i hans skriftlige indlæg og fortegnelse tilbyder at gøre udlæg, sagen og til herredsting har været i rette, og endelig dom gangen, som for er rørt, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting forhvervet, hvilke stander uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme gæld efter kontrakten til Henrik Rantzau at betale, og fordi tilfinder velb Laurits Ebbesen til Tulstrup og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Gregers Hvid på Henrik Rantzaus vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Henrik Rantzau udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Rantzau i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(179)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget 30/7 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Mikkelsen, borger i Ringkøbing, for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget 24/3 nu sidst forleden at have forhvervet, anlangende nogen vidner, som Knud Gyldenstjerne over Søren Mikkelsen på hans tjener Peder Silvestersen i Alrum hans vegne til Hind herreds ting forhvervet har, og efter samme vidner er Søren Mikkelsen vold oversvoren, og formener samme dom ikke er endelig: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi med synsvidne bevises, Peder Silvestersen at have haft sår og skade, hvorfor han til tinge Søren Mikkelsen udførlig har sigtet og beskyldt, så bemeldte vidne og syn med samme sigtelse bestyrkes og bekræftes, og ingen nøjagtig vidner Søren Mikkelsen derimod fremlægger, hvormed han kan bevise sig til slig sin gerning at have været forårsaget, efter at de i husene har været ----, som Søren Skriver selv her for retten vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, syn og sigtelse, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, at sige, med mindre Søren Mikkelsen sig imod samme sigtelse kan forværge efter loven.

(182)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiimgård med en opsættelse her af landstinget 30/7 sidst forleden (uafsluttet)

(183)

25/8 1632.

** var skikket Margrete Hansdatter salig hr Peders, forrige præst i Stadil, hans efterleverske hendes visse bud Henning Knudsen, ridefoged til Bøvling, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jep Nielsen på Holm, herredsfoged i Hind herred, for en dom han 3/3 1631 til fornævnte herredsting imellem hendes fuldmægtig og Stadil sognemænd dømt har, i sin mening at efterdi forordningen formelder de to år, fjenderne var landet bemægtiget, burde ingen tiende at kræves og halv for år 1629, vidste han ikke at tildømme hende videre tiende, end forordning og ordinantsen hende for år 1629 tilholder, hvorimod hun formener den forordning, om tienden udgangen er, ikke at forhindre præsterne deres tiende som deres fortjente løn at indkræve og oppebære: så og efterdi herredsfogden ikke sin dom endeligen har afsagt, tilmed ikke heller dømt om alle hvis punkter, for ham har været i rette sat, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovligen indstævnes, dem om hvis punkter, for ham bliver i rette sat, endeligen at dømme og adskille, som det sig bør.

(184)

** var skikket Mette Jensdatter i Ilved og havde stævnet Peder Nielsen sst og Mads Knudsen i Havstrup for en vidne, de til Horsens byting 24/4 sidst forleden vidnet har, anlangende at da de på skærtorsdag sidst forleden var hos Mette Nielsdatter i Ilved, at hun skulle komme ud og, efter borgmester Oluf Hansens befaling, gøre hendes arbejde, lige ved hendes naboer, de andre tjenere til hospitalet, hvortil hun skulle have svaret dem, at hun ville give dem djævlen til hospitalet, men hun ville drage til kongen at klage, at de skulle få skam, for hendes mand, de tog af dage, hvilke ord hun hårdelig benægter ved hendes højeste helgens ed, men mener de har sagt hende usandfærdigt på: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om Mette Nielsdatters ord, som hun ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået, men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(185)

** var skikket Oluf Hansen, borgmester i Horsens, hans visse bud Peder Hansen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Ilved for en dele, han til Nørvang herreds ting skal have forhvervet over hans søster Mette Nielsdatter i Ilved for ti rigsdaler efter en håndskrift, hun ham givet har, sig selv til behjælpning og de fattige i hospitalet til skade, så han formener samme håndskrift ikke skulle være fundet i boen eller krævet, der registrering er gjort efter hendes husbond Jens Madsen, der han for hans tyveri blev forgangen år henrettet: så og efterdi det befindes Mette Nielsdatter efter hendes udgivne forpligt lovligen at være fordelt, og herredsfogden, efter han den med er besøgt, ved fire dannemænd har gjort Jens Nielsen udlæg i hendes bo og gods, og ikke bevises dem samme gods for ringe at have vurderet, nogen til skade, men hendes forpligt såvel som delen, da udlæg sket er, af herredsfogden kasseret, da ved vi ikke imod samme vurdering og udlæg at sige eller magtesløs dømme.

(187)

** var skikket Nis Madsen i Jerlev, Jens Lauritsen sst, Søren Jensen i Mejsling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Laurits Slajkær, Hans Møller og deres medbrødre sandemænd i Kolding, for de 4/6 på Kolding byting har dem vold oversvoret for en parlament og oprør, de har været i med Mads Gødesen i Horsens på Bramdrup mark, og ikke det da for dem bevist, at det har været i Kolding frihed, og ikke heller Mads Gødesen har sigtet dem for til fulde mål: så og efterdi det forfares, de tre sandemænd at have gjort deres ed og tov 20/6, og ikke med tingsvidne bevises den fjerde sandemænd hans skudsmål da at være gjort efter loven, ikke heller befindes Niels Madsen og hans medbrødre at være varsel givet for samme sandemænds ed 14/7 at tages beskrevet, eller den, da de første sandemænd skulle have svoret, at være udganget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sandemænds ed så lovlig at være drevet, at den bør nogen magt at have.

(189)

** var skikket hr Søren Andersen i Glud på sine egne og på sin bror Laurits Andersen og på sin søster Lisbet Andersdatters vegne og havde stævnet Maren Jensdatter i Jelling og hendes søn Staffen Sørensen, barnfødt i Jelling, med deres lovværge for en afsigelse vidne, som de skal dem af berømme af have forhvervet, og dermed vedersagt arv og gæld efter salig hr Søren Staffensen, som boede i Jelling, hvilke vedersigelse vidne hr Søren Andersen formener ikke så lovlig at være gjort, som det sug burde, eftersom Maren Jensdatter drog af landet, førend fjenderne kom her ind, og da tog det bedste formue med sig at befri fra fjenderne, og det beholdt og ikke lovlig indførte igen i boen, så gældnerne kunne betales, og de fattige børn at have først bekommet deres gæld ud, efterdi det var børnepenge, som dem var arveligen tilfalden efter deres forældre. så mødte hr Jørgen (blank) i Jelling på hans hustru og hendes søns vegne og fremlagde efterskrevne vidne af Jelling birketing, som indeholder Peder Jørgensen i Krarup, foged til Fårupgård, da at have fremlagt efterskrevne vedersigelse, actum Borup præstegård 16/4 1630 underskrevet af Maren Jensdatter, salig hr Sørens, og hendes rette lovværge hr Jens Block, præst i Borup: så og efterdi ikke bevislig gøres, det Maren Jensdatter eller hendes søn Staffen Sørensen noget af salig hr Søren Staffensens bohave eller efterladende gods at have forrykket, eller dem til fordel og gældnerne til skade bortvendt, men arv og gæld efter hr Søren Staffensen til tinge afsagt, og intet nøjagtig derimod fremlægges, samme vedersigelses vidne og tilforn har været hid stævnet, og her ikke har været årsag den at underkende, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelses vidne at sige men ved magt at blive

(191)

** var skikket Søren Andersen Skrædder i Viborg og Laurits Christensen i Pallesgård på deres hustruers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Niels Mogensen til Ørnhoved hans efterladte børn og arvinger, nemlig velb Mogens Nielsen, Søren Nielsen. jomfru Ingeborg Nielsdatter med deres lovværger for værgemål og des rigtige betaling, deres salig far Niels Mogensen på fornævnte sine søskendes vegne har haft at forestå for arv efter deres salig far Mogens Nielsen, eftersom han samme værgemål fra sin egen farbror salig Frands Nielsen i Ørs har annammet og ham derfor kvitteret: så efterdi vi befinder salig Niels Mogensens efterladende bo og gods efter hans afgang til hans kreditorer at være opbudt, og to gode mænd derefter har gjort udlæg, hvori Søren Andersen og Laurits Christensen intet for samme værgemål er udlagt, endog de ved skriftlige sedler har æsket regnskab og betaling, og ikke fornævnte gode mænd udlæg ej heller fornævnte æsknings sedler for fogden har været i rette lagt, der han sin dom har udgivet eller i den findes inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen igen til herredsting komme, og fogden, når den for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling derom endelig enten at dømme og adskille, som det sig bør, og hovedmening af hvis dokumenter for ham bliver i rette lagt i hans dom at inddrage.

(195)

** var skikket Oluf Hansen, borgmester i Horsens, hans visse bud Peder Hansen, borger der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen, herredsfoged i Nørvang herred, for en skriftlig forsæt, han til Nørvang herreds ting 29/5 sidst forleden har ladet i rette lægge, og der læst og påskrevet, iblandt andet formeldende nogen utilbørlige ord og tale, Mette Nielsdatter i Ilved sig har ladet med forlyde, hvorover han ingen sentens måtte bekomme, hvis hun for sådan hendes utilbørlig tale skulle lide: så og efterdi ikke for herredsfogden har været bevist, det Mette Nielsdatter havde haft nogen ord, som kunne være nogens ære angældende, hvorfor han efter recessen kunne dømme hende at lide tiltale, men han alene har dømt hovedsagen, som for ham var indstævnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Peder Poulsens ulempe deri at være.

(196)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Søren Stålsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Ravn i Velling for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet her til landstinget over en dele, som til Holman herreds ting 25/6 sidst forleden over ham er forhvervet for ægt og arbejde, som han til slottet et ganske år har været forsømmelig, hvilken dom Søren Stålsen på Ernst Normands vegne formener med vrang undervisning at være forhvervet og fordi bør magtesløs at være, og samme dele ved magt at blive: så og efterdi samme dom ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(197)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Søren Stålsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dale, lydende ham da at have stævnet Niels Ravn i Velling for en uendelig dom, han her til landstinget 21/4 sidst forgangen med vrang undervisning skal have forhvervet over syn og vidne, af Holman herreds ting 8/9 1623 og 19/9 og 14/11 1631 er forhvervet på KM og kronens grund, som af Niels Ravn og hans far Lauge Ravn findes at være bort hævdet og forkommet og til den deres jord indtaget. så og over en dom af fornævnte ting 13/2 sidst forgangen afsagt, hvori herredsfogden har tildømt Niels Ravn at udlægge kronens jord, som til hans findes indtaget, hvilke synsvidne og dom Søren Stålsen på Ernst Normands vegne formener ret at være, og den uendelige landstings dom bør magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(198)

** var skikket Hans Pedersen i Vranderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mikkel Iversen i Gelballe, for han skal have beskyldt ham til Anst herreds ting 21/5 for et par plovjern, hvilket Hans Pedersen straks på stedet har benægtet, og mener samme løgnagtige beskyldning burde magtesløs at være: så og efterdi Mikkel Iversens beskyldning ikke er gjort med oprakte fingre og ed ej heller lovligen bevist, Peder Smeds vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Hans Lauritsen, Iver Thulesen og deres medbrødre og har vidnet efter hans ord og mundheld, som han ikke er bestendig eller for tingsdom indgået, men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme beskyldning og vidne så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(200)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand over Trondheim len, hans visse bud Niels Nielsen i Kamstrup og havde stævnet velb Jacob Vognsen til Kongensgård for 309 rigsdaler in specie hovedstol med al sin efterstandende rente og interesse, som han Oluf Parsbergs tjenere Anne Andersdatter og Karen Nielsdatter i Kamstrup skyldig er efter hans udgivne breve, og ved endelig dom til hans værneting er tildømt at betale, eller de derfor bør at have indvisning og udlæg i hans bøndergods i Nissum by, hvorfor Niels Nielsen på Oluf Parsbergs vegne formener, at han på hans fornævnte tjeneres vegne at have udlæg i samme gårde: da efterdi for os i rette lægges Jacob Vognsens udgivne brev, som han til Anne Andersdatter og Karen Nielsdatter på samme summa pending med dis rente og interesse udgivet har, og ikke med kvittantser eller i andre måder bevises dem at være erlagt og betalt, men Jacob Vognsen ved sin skriftlig fuldmagt gælden vedgår og tilbyder derfor at gøre udlæg, sagen og til herredsting har indstævnet, og endelig dom der gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jacob Vognsen jo er pligtig samme pending med des rente og interesse til Anne Andersdatter og Karen Nielsdatter at betale, og fordi tilfinder velb Just Friis til Vadskærgård og Erik Lunov til Strandbjerggård, som Niels Nielsen dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jacob Vognsens bopæl, og der udæske og gøre dem udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Anne Andersdatter og Karen Nielsdatter i andet hans løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(202)

** var skikket Jens Christensen, borgmester i Lemvig, og havde stævnet Hans Christensen Kræmmer, boende i Ballegård for en dom, han over ham har ladet forhverve ved hans søn Laurits Hansen til Lemvig rådhus, anlangende for en beklikke brev, lydende på 12 daler, som salig Laurits Jørgensen skulle være Hans Kræmmer skyldig bleven for 20 år siden ungefer, og ikke Hans Kræmmer eller nogen på hans vegne samme gæld har æsket i Laurits Jørgensens levende leve, hvorfor Jens Christensen formener, at samme gæld skal være betalt, og derfor ikke burde at komme salig Laurits Jørgensens umyndige fader og moderløse børn til hinder eller skade: så og efterdi fornævnte brev, for os er fremlagt, findes at være platzerede, så man ikke kan læse eller forfare hvad visse dag, den er dateret, om kunne befindes den over 20 år at være fordulgt imod KM forordning, ikke heller bevislig gøres, samme gæld i så langsommelig tid enten efter Laurits Jørgensen eller hans hustru at være krævet på skiftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme brev ej heller fornævnte dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(205)

** Niels Jensen i Stokkendal på sine brorbørn Mads Lauritsen og Maren Lauritsdatter deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Niels Mogensen til Ørnhoved hans efterladte børn og arvinger, nemlig velb Mogens Nielsen, Søren Nielsen og jomfru Inger Nielsdatter med deres lovværge, først for resten af deres fædrene arv, han havde under værgemål, dernæst for værgemål og rigtig betaling for hvis dem kunne tilkomme efter deres salig bror Godske Mogensen, han havde at forestå, eftersom han samme værgemål for deres salig farbror salig Frands Nielsen i Ørs har annammet og ham derfor kvitteret, som med afkald skal være at bevise, og fornævnte børn ikke alene skal være tildømt dem til samme værgemål at svare, men de og ved herredstings dom er derfor til indvisning, formenende dem og i lige måder her af landstinget ved gode mænd i fornævnte børns gods at have indvisning: så og efterdi vi befinder salig Niels Mogensens efterladende bo og gods efter hans afgang til hans kreditorer at være opbudt, og to gode mænd derefter har gjort udlæg, hvori Niels Jensen intet for samme værgemål og gæld er udlagt, endog han ved skriftlig seddel har æsket regnskab og betaling, og ikke fornævnte gode mænd udlæg ej heller fornævnte æsknings seddel for fogden har været i rette lagt, der han sin dom har udgivet eller i den findes inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen igen til herredsting komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør, og hovedmeningen af hvis dokumenter, for ham bliver i rette lagt, i hans dom at inddrage.

(207)

** var skikket Niels Graversen i Vittrup og Gravers Nielsen sst deres visse bud Christen Smed i Hulvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Andersen i Bækhuse og hans søn Anders Nielsen sst for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme, at de skulle have ladet forhverve her til landstinget over dem, anlangende den bordag og trætte, som dem imellem været har, uanseet fornævnte bordag og parlament her til landstinget skal være vedersagt: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, og efterdi med kontrakt gøres bevislig samme sag og fornævnte parlament her til landstinget at være forenet, så Niels Graversen på sine egne og på sin søn Gravers Nielsens vegne skulle give Niels Nielsen ti sletdaler, og dermed samme sag og trætte om fornævnte parlament og bordag aldeles at være nederlagt og ikke på enten sider at oprippes eller påtales i nogen måder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke for den sag på Gravers Nielsens ære at dømme.

(209)

** var skikket Christen Madsen, indvåner i Vejle og fordum herredsfoged i Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Nielsen i Østerhoved for en dom, han til Nørvang herreds ting 27/7 1630 dømt har imellem Christen Madsen og Tomas Jensen Skovsbøl, og i samme sin dom har tildømt Tomas Jensen at give Christen Madsen kost og tæring, hvis landsdommere efter hans seddel og opskrifts lydelse vil for godt anse: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(210)

** var skikket Hans Jepsen i Kolding på sine egne og på Hans Bøgvads arvinger sst deres vegne og havde stævnet hr Hans Bertelsen, præst i Ansager, med hans voldgifts mænd, for de ikke har villet møde i Vejle og afsige den voldgifts dom, som han selv har begæret. derimod havde hr Hans Bertelsen stævnet Hans Jepsen og Niels Jepsen, borgere i Kolding, Magdalene salig Jep Bøgvads efterleverske, og Dorte Jepsdatter med deres lovværge, som er salig Jep Bøgvads arvinger, for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme her til landstinget at have forhvervet over sig og sine voldgifts mænd: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Hans Jepsen Bøgvad i bemeldte salig Jens Bertelsens sted til betroet Mogens Eriksen, borger i Kolding, og de samtlig lovet og vedtog med fornævnte fire deres voldgifts mænd at skal møde i Kolding ---- dag først kommende, og da bemeldte fire mænd parterne om samme tvistige sag til endelig ende uden videre forhaling imellem sige og til ende gøre efter forrige voldgifts indhold.

(217)

** var skikket Niels Lauritsen i Leding og havde stævnet Christen Olufsen i Kær for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget at have forhvervet ved Jesper Hansen i Bøl og deri ladet magtesløs dømme nogen vidner og købebreve, som melder om en part af Leding Bundgård, formener sig dertil ikke at have været lovlig stævnet og kaldt, formener han den ikke længere burde magt at have. disligeste hid kaldt Morten Knudsen, født i Skjern mølle, for en købebrev, han til Christen Olufsen i Kær har udgivet, på hans hustrus Anne Madsdatters arvelod i Leding Bundgård, uanseet Morten Knudsens hustru Anne Madsdatter ikke skal være det ringeste i bondegodset berettiget, og aldrig Niels Lauritsen i sin hustrus levende live har købt nogen køb i samme gård. dernæst fremlagde Christen Olufsen et Oluf Olufsen i Kær og Simon Knudsen i Skjern mølle deres udgivne brev, dateret Skjern 13/8 1631, hvori de bekender, at Niels Lauritsen i Leding købte af Niels Christensen i Nørhoved fjerde parten af Leding Bundgård, og i blandt anden betaling undte ham de tre part gård i Skydstoft, som han og sin hustru salig Kirsten Mortensdatter iboer, så den køb skete med fælles gårde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi Oluf Olufsen og Simon Knudsen såvel som Niels Villadsen og hans medfølgere deres kundskaber på begge sider findes at være bænkebreve, som ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, finder vi dem magtesløs at være, såvel som hvis domme derpå funderet er, sammeledes efterdi ikke lovlig bevises Morten Knudsen på sin hustrus vegne at have nogen lod eller del i samme ejendom, eller den i hendes mors levende live i ---- at være indkøbt, kunne vi ikke kende hans udgivne skødebrev nøjagtig, men efterdi Oluf ---- og hans medfølgere i deres udgivne forpligt har dem til obligeret at gøre Niels Lauritsen skøde og forvaring på deres lodder i fornævnte ejendom, da ved vi ikke den deres forpligt deri at imod sige.

(221)

** var skikket Christen Christensen i Vostrup hans visse bud Laurits Mikkelsen i Bork med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Madsen i Vostrup, Christen Jellosen sst, Vostrup byhyrde, for et vidne de til Lønborg birketing dømt har år 1628 velb Christoffer Gersdorff til behjælpning, at de i den onde og ufredstid på vor herres himmelsfærds dag skulle have hos været, det Christen Christensen Bøl skulle have skudt Christen Christensen og Jens Hansen omkuld på øster Kærager. i lige måder stævnet salig Jens Pedersen af Vostrup hans arvinger, som er Peder Jensen i Vostrup, Gjøren Jensdatter, Kirsten Jensdatter og Karen Jenskone for et vidne, fornævnte Jens Pedersen til fornævnte ting vidnet har, at han skulle have seet en skulle have slaget Christen Christensen og Jens Hansen omkuld. sammeledes havde stævnet Jep Jensen i Lønborg og hans medbrødre sandemænd i fornævnte birk, for de år 1628 i fjendernes tid har ham vold oversvoret, uanseet det er ikke bevist. desuden stævnet efterskrevne der iblandt salig Eske Pallesen af Lønborg hans arvinger Jørgen Pallesen i Lønborg, Sidsel Eskesdatter sst, Johanne Pallesdatter i Styg, som fornævnte volds forfølgning og sandemænds ed udstedt har: så og efterdi ingen oprejsning i de første tre voldssager fremlægges, dem at må påtales, efterdi de langt over seks uger drevet er, tilmed og bevises med Christoffer Gersdorffs opskrift, dem at være aftinget, da ved vi ikke nu på dem at dømme, men efterdi fornævnte fremlagde sandemænds eder, de bier anlangende, og KM oprejsning om bemelder, ikke indeholder nogen dokumenter deri at være indført, hvorefter sandemænd deres ed kunne fundere og sværge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den sandemænds ed så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(224)

** var skikket Tyge Nielsen i Vittarp med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Pedersen sst for en dele, han til Vesterherreds ting 19/5 sidst forleden skal have forhvervet, anlangende det Tyge Nielsen skulle have beskyldt Mads Pedersens hustru Ingeborg Madskone, for at hun skulle have båret noget gul smol og skarn til hams mødding, som deri skal have fandtes alle hånde tøj, både hår og klude, og skal være sket på påskemorgen, førend solen opgik år 1630, som kan ansees at bruges til spøgelse, og derfor han Tyge Nielsen krævet kirkenævn over hende, og nævninger hende derfor kvit svoret: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke er bevist det Tyge Nielsen fuldkommelig har sigtet Ingeborg Madskone for nogen trolddom eller uærlighed, men alene hende anmodet at skulle båret noget smol og troldskab til hans mødding, så nævninge ---- for trolddom har kvit svoret, og fogden dog har tildømt ham at lide tiltale efter recessen, da ved vi ikke den hans dom ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, bør nogen magt at have eller komme Tyge Nielsen til skade.

(227)

** var skikket Poul Sørensen i Svinholt og havde stævnet Niels Jacobsen sst for en klage, vidne og dom, han påberåber sig at skal have forhvervet over ham til Holman herreds ting nogen rum tid siden, førend fjenderne blev landet mægtig, at han skulle have slaget ham, uanseet at samme sag der til herredsting skal være forligt og aftalt: så og efterdi Laurits Jacobsen for tingsdom ved sin oprakte finger og ed har sigtet Poul Sørensen for samme slag og jordskud, han ham skulle gjort, og intet derimod fremlægges ikke så at være sket, da ved vi ikke imod samme hans sigtelse at sige, med mindre Poul Sørensen sig derimod forværger efter loven, og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(230)

** var skikket Henrik Splet den ældre, borger i Kolding, hans visse bus Laurits Hansen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Bertelsen, byfoged i Kolding, for en dom han 29/2 sidst forleden dømt har imellem ham og borgmestre og råd deres fuldmægtig på Johan Rimecks arvingers vegne sst, og i samme doms slutning tilkendt ham at betale 2555 daler efter skriftlig beskyldning for de mangler og rest, som skal findes i samme regnskab for det værgemål, han af borgmestre og råd er til betroet, efter hvilken dom byfogden siden har gjort indvisning i den gård og ejendom, han iboer, liggende i Østergade imellem Peder Helts og hendes børns gård ved den østre og den ejendom, Rasmus Clausen påboer, ved den vestre side, uanseet de ingen endelig regnskab om fornævnte børnegods har med ham oversiddet og til nogen ende forhørt. item stævnet Lisbet Johansdatter med hendes lovværge: så og efterdi for byfogden med rigtig registrering har været bevislig gjort, hvad Henrik Splet under sin til betroet værgemål for Johan Rimecks børn har annammet, såvel som og hans regnskab og hvis mangel, der over slagen er, forfares ham at være bleven dem 2555 daler pligtig, og byfogden fordi har tildømt Henrik Split for samme rest sig at erklære og gøre rigtig udlæg inden 15 dage eller derfor at lide indvisning og vurdering i hans ejendom, bo og gods efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bytings dom ej heller den vurdering og indlæg, derefter sket er, at sige eller magtesløs dømme.

(233)

8/9 1632.

** var skikket Anders Bundesen i Spettrup hans visse bud Niels Nielsen sst og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred at udlægge Oluf Pedersen, som blev ihjelslagen til Mikkel Jensen i Sole, hans bane, sandemænd at oplede, hvad ham var til bane og livs lagt, og nu fremlagde Niels Nielsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hatting herreds ting 1/8 sidst forleden, Jens Andersen i Spettrup med flere at have vidnet, eftersom de 23/7 blev fra Hatting herreds ting af Anders Bunde til at syne hvis skade, som Oluf Pedersen, barnfødt i stor Dalby, som tjente Mikkel Jensen i Sole, havde, da så de han havde hans banesår bag det venstre øre, som dem syntes at være hugget med penen af en hammer. endnu efterskrevne tingsvidne af Nørvang herred, Rasmus Pedersen på Anders Bunde hans vegne lod hans efterskrevne klage læse og påskrive, at han formener samme gerning ikke så ærligt at være gjort, som det sig bør, idet han havde sit banesår bagtil, og herhos lyser for hvis lovmål, som efter kan følge, herhos opkalder sandemænd, ex Spettrup 7/8 1632 Anders Bunde egen hånd: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde ---- Christensen, som tjente Mikkel Jensen i Sole og for gerningen er bortrømt, at være Oluf Pedersens bane, ham sagesløs at have af dage taget, og fordi svor ham fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(234)

22/9 1632.

** var skikket velb Henrik Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand over ---- len, hans visse bud Jens Mikkelsen. foged på Vennergård, og havde stævnet Simon Nielsen i Kirkeby med flere for et vidne de 6/9 sidst forleden på Hind herreds ting skal have vidnet, anlangende en eng liggende i Nykær, som skal være brugt under Rybjerg, hvilket deres vidne Jens Mikkelsen på Henrik Billes vegne formener ikke så lovligt at være vidnet, at den bør at komme ham på hans ejendom til hinder eller skade: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd (Jens Christensen undtagen, som ikke er uden én persons kundskab) ikke udførlig har vidnet om samme eng ved sin længde og bredde, men fast en part har lagt deres vidne i tvivl og ikke endelig, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men efterdi fornævnte synsmænd udførligen har hjemlet hvorledes de har seet samme eng at være beskaftet og intet derimod fremlægges, hvormed samme deres syn kan tilbage drives, ikke sådan at være, som de om hjemlet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres syn deri at imod sige eller magtesløs at dømme.

(237)

** var skikket Iven von Buchwald hans visse bud Peder Pedersen, foged på Rybjerg, og havde stævnet Else Nielsdatter i Vesttarp, Anne Nielsdatter på Vennerholm med flere for nogen vidner, de 23/8 sidst forleden har vidnet til Hind herreds ting med Jens Mikkelsen, foged på Vennergård, som skal have taget og forhvervet i sin husbonds navn, såvel som sin husbonds tjener fornævnte Else Nielsdatter, hvori hun selv i sin egen sag har vidnet, sig til hjælp og egen ejendoms samling, såvel som sin søster Anne Nielsdatters og sine to tjenestekarle, og ikke deres medbrødre nævnes, som skulle have gjort engskel med dem, hvilke vidner alle sammen har vidnet om den brug, som de skulle haft på Nykær: så og efterdi Else Nielsdatter selv har vidnet i hendes egen sag, sig selv dermed samme engs brug at ville tilegne, og ingen de andre vidnesbyrd har vidnet om nogen fuldkommen rolig hævd efter recessen, men alene om syv eller otte års brug, som ikke lovlig kan regnes for nogen hævd, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller samme syn så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(239)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, og Morten Gødesen, borger i Horsens, deres visse bud Clemend Sørensen, borgmester i Vejle, og havde stævnet Niels Christensen i Skærup for en hjemgjort købebrev på den bondegård i Skærup, som salig Margrete Munks iboede, såvel som og for en ufuldkommen skøde, han forhvervet har, siden Mads Tomasen og Morten Gødesen har bekommet indførsel i samme gård, hvilket købebrev og skøde de formener ikke så nøjagtig at være, at det dem på deres lovlige indførsel og gæld bør at komme til hinder eller skade. disligeste stævnet salig Margrete Munks arvinger, hr Christen Hårbo i Starup, Visti Lauritsen i Bindesbøl på sin ugifte datters vegne, Mads Pedersen i Amhede, Peder Tomasen i Pjedsted, Anders Jørgensen i Nebel, Jørgen Knudsen i Kolding, ridefoged i Koldinghus len, og Peder Ravn i Skærup, værge for salig Margrete Munks børn søn børn. item afgangne Hans Hansens arvinger, som samme købebrev skal have underskrevet og siden derefter gjort skøde, hans hustru Sofie Hanskone i Skærup og hendes lovværge, ung Hans Hansen sst, Peder Jensen i Dons, Morten Uld i Sellerup på sine børns vegne, Peder Sørensen og Jørgen Grøn, borger i Vejle, på deres børns vegne, Mikkel Poulsen i Seest, om de har noget dertil at svare. derimod havde Niels Christensen i Skærup stævnet Mads Tomasen og Morten Gødesen for to indførsler, de 4/12 1630 i hans gård og ejendom i Skærup skal have forhvervet, uanseet han dem ingen gæld skal være skyldig. så og stævnet Hans Hansen i Skærup med alle hvis regnskaber, som fandtes på salig Margrete Munks gård efter salig Hans Hansens død, såvel som alle salig Margrete Munks arvinger, som er Margrete Hansdatter i Starup, Anne Hansdatter i Pjedsted, Karen Lauritsdatter i Amhede og Visti Lauritsens børn i Bindesbøl Anne Vistisdatter og Margrete Vistisdatter, Anders Grøns børn i Skærup Hans Andersen og Margrete Andersdatter, alle med deres lovværger. derefter de på begge sider tilnævnte to dannemænd Clemend Sørensen på Mads Tomasen og Morten Gødesens vegne tog Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, og Niels Christensen på sin side betroede Anders Hår i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, hvilke to dannemænd i parternes eller deres fuldmægtiges nærværelse skal møde i Skærup på sankt mortens dag nu først kommer, og dersom parterne ikke da selv om samme ---- kan forenes, skal fornævnte to dannemænd have fuldmagt af Niels Christensens gods til Mads Tomasen og Morten Gødesen at vurdere og udlægge for deres gælds betaling, og dermed til ende gøre, men dersom det ikke sker, skal deres indførsel og forfølgning blive ved fuldmagt.

(241)

** var skikket velb jomfru Dorte Abildgård hendes visse bud Niels Andersen og havde stævnet Niels Poulsen i Vejle for en dom, han til Vejle byting 19/4 sidst forleden dømt og afsagt har, i hvilken dom han skal have fradømt jomfru Dorte Abildgård hvis boskab, hun af hendes godvillighed har lånt Jesper Jensens hustru der sst at drage med til salig Jens Bertelsens datters bryllup sst, hvilken hans dom her til landstinget er magtesløs kendt, som den udømt var, og han på ny at om kende, og siden derefter skal have tildømt Jesper Jensen at stille den gode jomfru tilfreds for hendes udlånte boskab: så og efterdi Niels Poulsen tilforn for sin dom har været hid stævnet, og den da alene er kendt som udømt var, formedelst den ikke var endelig, og ikke for nogen uretfærdighed at være sagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke at tilfinde Niels Poulsen nogen kost og tæring at udgive, men derfor kvit at være.

(242)

** var skikket Christen Lauritsen i Slav og havde stævnet Christen Sørensen i Gammelby for en vidne, han til Tørrild herreds ting 18/8 1632 vidnet har, at første år fjenden kom i landet, da var han hos på Limager, hørte og så, at Christen Lauritsen i Slav og Mads Jessen i Almstok, som den tid kom fra Vejle, lovede hverandre, at de skulle være lige gode i hvis pending, de lånte at udgive i hvis summa, de havde udlovet for deres herredsmænd at betale igen, anlangende den første store skat, som blev til fjenderne udgivet, som da kaldtes brandskat, og at være lige gode i indtægt og udgift, hvilke vidne Christen Lauritsen benægter og beskylder for en ulovlig sanke bagvidne: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet efter Christen Lauritsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, for tingsdom indgået og tingsvidne efter taget, ej heller med sin brev og segl fra sig bebrevet, men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(244)

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Hansen i Varisbøl, foged til Lønborg birketing, for en dom han til fornævnte birketing 26/6 næst forleden imellem ham og Carsten Olufsen på Lønborggård på sin husbonds efterskrevne tjeneres vegne i Lønborg birk dømt har, anlangende 7 sletmark af hver lægdsgård, som de for deres anpart kunne tilkomme at give ham for den soldat, sin kvinde, en dreng og tre heste, han holdt i 37 uger i fjendernes tid, eftersom de det ved tingsvidne og stokkenævn har godvilligen indgået med Nørherred at betale til ham, item 12 skilling danske af hver lægdsgård for deres anpart at betale til ham på en soldats kost, han holdt i 12 uger, siden den første kom bort, så og 20 skilling danske af hver lægdsgård til en soldat at lønne, som lå på Vennergård, siden de to første kom bort, og når nogen af birkemændene ikke ville udlægge sin skat, da skulle de soldater, han holdt, rejse derhen det at udpante fra dem, og tilmed når skatten skulle ydes, da skulle hans soldater følge med, for de ikke af de andre soldater på vejen skulle plyndres: så og efterdi for birkefogden har været fremlagt stokkenævn af 24 mænd såvel som af menige birkemænd i Lønborg birk udgivet, hvori de har dem til for obligeret at betale Laurits Lauritsen hver for deres anpart, som af et andet sogn der i Nørherred, for samme soldaterhold udgives, og birkefogden samme stokkenævn ganske har forbi gået og dem for tiltale kvit dømt, ved vi ikke hans dom deri at følge, men ingen magt at have.

(247)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Niels Christensen Råle, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 3/3 sidst forleden dømt har, et gadehus anlangende, som er bygget på neder Feldborg gadeforte, som Tyge Pedersen, som var i neder Feldborg, skal være med foræret af hans afgangne far Peder Tygesen, uanseet for ham har været bevist, at samme hus er bygget på almindelig neder Feldborg gadeforte og fælled: så og efterdi samme gavebrev er ejendom angældende og ikke til tinge er gjort eller tilforn lovlig lovbudt, det og bevises samme hus at være bygget på forte og fælled, så Peder Tygesen ikke kunne være mægtig det at afhænde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme gavebrev ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(249)

** var skikket hr Oluf Clausen i Bork hans visse bud Laurits Lauritsen i Vestergård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged i Lønborg birk, for en dom han til fornævnte birketing 26/7 1631 imellem hans fuldmægtig og Søren Nielsen i Vostrup dømt har, anlangende 55 daler hovedstol med deres rente og skadegæld, Søren Nielsen efter en skadesløs brev skulle være hr Oluf pligtig, som er hans anpart af 110 rigsdaler, Søren Nielsen og Laurits Lauritsen for Hans Jensen i Bøl hans resterende gæld ham pligtig er, og samme birkefoged i sin dom har tildømt hr Oluf at kvittere Søren Nielsen 11 rosenobler i sin summa: så og efterdi hr Oluf Clausen i hans underskrevne opskrift tilstår, at dersom ikke blev bevist, de 11 rosenobler i de 140 rigsdaler, han af Hans Skriver havde bekommet, at være indregnet, da skulle Laurits Lauritsen og Søren Nielsen derfor kvitteres i den brev, de for Hans Skrivers rest ham givet havde, og ikke nogen bevis for fogden er fremlagt samme 11 rosenobler i de 140 dalers ---- at være indregnet, og birkefogden fordi har tildømt samme 11 rosenobler at kvitteres, og Søren Nielsen at betale hvis, han derover kunne blive hr Oluf skyldig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme birketings dom at sige eller magtesløs dømme.

(252)

** var skikket Hans Dinesen i Tvile hans visse bud Jacob Mikkelsen i Holleskov og havde stævnet Peder Espensen i Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, for han til fornævnte ting ikke skulle ville have anseet 14 dages varsel, som for ham skulle være hjemlet, og derefter udstedt hvis vidner, som da for ham var stævnet at forhøre, og derover forspildt ham sin sag: da efter begæring, eftersom han ikke nu havde samme breve til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå om hvis lov og ret kan findes.

(253)

** var skikket Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Anders Pedersen i Skjern by, Jesper Jensen i Bøl, Reinholt Jensen i øster Skjern for en bænkebrev, de til Christen Olufsen Kær givet har, lydende i sin mening at Troels Olufsens hund skulle have gjort ham nogen skade på hans laks i deres logement i Viborg, hvor hunden om natten kom ind i sengekammeret og skamferede og åd samme laks, som var god for 6 mark, og der Christen Olufsen klaget sig for værten, slig skade at være sket, tildømte værten samme hund for sin tyveri at dø, med mindre nogen ville svare hans gerning, da tog Troels Olufsen hunden i forsvar og lovede for ham at betale hvis skade, han havde gjort: så og efterdi Anders Pedersen og hans medbrødres kundskab findes at være et bænkebrev, som ikke til tinge eller lovlig varsel for givet, da kunne vi ikke kende samme brev nøjagtig at være, men finder den såvel som fornævnte hjemgjort dom magtesløs at være.

(254)

24/9 1632.

** var skikket Jens Lauritsen i Daler hans visse bud Anders Christensen i Borg og havde stævnet hr Peder Hansen sst for en dele, han har ladet han fordele til Møgeltønder birketing for en summa penge, uanseet han skal have brugelig pant for samme penge, dog har han ladet ham fordele uden dom: så og efterdi Jens Lauritsen i sin udgivne brev har til forpligtet sig at betale Peder Hansen hundrede mark lybsk uden nogen rettergang, og ikke det bevises at være efterkommet, han og selv har været til vedermåls ting, der birkefogden dele over ham har udstedt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Jens Lauritsen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør, ej heller kunne kende birkefogdens ulempe deri at være.

(255)

** var skikket Jens Lauritsen i Daler hans visse bud Anders Christensen i Borg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Hansen i Østerby med flere for vidner, de 21/3 sidst forleden til Møgeltønder birketing vidnet har, anlangende at de mindes hver særlig i nogen år, at de 12 skår enge, kaldes Hår mark, skal have været slået og brugt til Daler præstegård, formenende samme vidner ikke ret, eftersom det er ejendom angældende, og ingen varsel findes for givet: nu mødte Hans Nielsen i Harres og berettet, at hr Peder Hansen samme vidner har afstanden og igen på ny ville forhverve, og fordi ikke fremlagde samme vidner: da efter sådan lejlighed, og efterdi sagen i seks uger har været opsat, finder vi samme vidner, hid stævnet er, magtesløs at være.

(256)

** var skikket Hans Nielsen i Harres på hans hustru Anne Hansdatters vegne hans visse bud ældre Hans Nielsen i Harres og havde stævnet hendes egen bror Laurits Hansen sst, for han imod hendes og hendes lovværges vilje og minde har ladet kalde samfrænder på hendes og hendes medarvingers grund og ejendom på Harres mark, uanseet samme samfrænder ikke alene skal være taget af Jylland, men nogen at være tagen af fyrstedømmet i land Holsten, som formenes ikke at svare her til landstinget. så blev fremlagt efterskrevne tingsvidne at Lø herreds ting 18/8 sidst forleden, hvori efterskrevne 12 samfrænder vidnede, at de har været forsamlet i Harres og der takseret den ejendom, som Laurits Hansens far Hans Lauritsen i Harres tilforn iboede, og sat den, som er en tredje part gård, for 300 daler: så og efterdi bemeldte samfrænder har sat og takseret samme bønder eje for penge og ikke for skæppeskyld, som loven tilholder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres afsigelse så noksom, at den bør nogen magt at have.

(257)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Jep Nielsen i Vinum med flere for en vurdering, de 8/9 sidst forleden til Lø herreds ting afsagt har, anlangende imellem fornævnte Hans Nielsen og hans stedsøn Laurits Hansen i Harres, hvilken vurdering han formener skal være imod landstings voldgifts afsigelse, som er hjemfundet til fire dannemænd at sige dem imellem: så og efterdi ikke befindes Hans Nielsen at være givet nogen varsel for hvilken dag, vurderingsmænd skulle være på åstederne, samme hus at vurdere og taksere, så han kunne vidst dertil at svare, efterdi den var ham anliggende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurdering så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og efterdi ikke bevises voldgiftsmændene at have været til tinge nogen voldgift at ville afsige, og herredsfogden dem den skulle afslaget eller deri gjort forhindring, da kunne vi ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være.

(260)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for han kort forleden har frafunden Hans Nielsen hans fyldingsmænd, at skulle sætte fylding på nævninger at tove og sværge over Peder Nielsen, tjenende i Harres, for en jernhæl, som han skulle have røvet og borttaget af deres fælles øg: så og efterdi ikke bevises Peder Nielsen Hans Nielsen samme jernhæl at have fra røvet, eller derfor nogen bogsed på ham bunden, men han alene har lyst og kaldt på nævninger, og ikke bevises han siden at have begæret nogen fylding eller derfor givet nogen lovlig varsel, så fogden derimod hans ret skulle have fraslagen eller forspildt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være.

(262)

** var skikket Erik Sejersen i Vadsted hans visse bud Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget 25/8 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Christensen, byfoged i Ringkøbing, for en dom han 15/10 1624 til fornævnte byting dømt har, hvori har dømt Erik Sejersens fuldmægtig fra tilbuds og lysnings vidne på den halve gård, Oluf Christensen iboer, med al sin rettighed, al den stund vurderings vidne, tilbud og skiftebrev stod ved magt, formener Christen Olufsen på Erik Sejersens vegne sig i samme dom at ske forkort både på sin hustru og hustrus søsters vegne, som er begge deres sag og arve fuldmægtig at påtale, som de begge efter deres salig mormor er arveligen født at påtale, og indløse hvis pant med vilkår kan være pantsat, tilmed er den vurdering og opbydelse sket og gjort i samme to børns unge og umyndige år, midlertid de for deres brød tjente på Søbygård og andetsteds, og derfor aldrig bekom nogen varsel på de steder, tingsvidne videre skal udvise, og som recessen formelder, formener derfor at den hans dom, opbud, vurdering og skiftebrev ikke er så noksom, at de kan komme Erik Sejersen på sin hustru og hustrus søstres oldearv til nogen skade men magtesløs at være. disligeste stævnet Peder Christensen, som samme afvisning gjort har, samt mange andre efterskrevne eller deres arvinger med al den nøjagtighed, som de enhver på deres egen eller deres forfædres vil nyde eller undgælde: da efter flere ord dem imellem var, blev nu her for retten så forenet, at Claus Nielsen på Oluf Christensens vegne lovede at skulle give Christen Olufsen på Erik Sejersens vegne 40 sletdaler nu straks her i byen at betale, og dermed er afstanden og ophævet al den formente tiltale og anfordring, Erik Sejersen på sin hustru og hustrus søster vegne kunne have, samme halve gård anlangende, så de ingen videre rettighed dertil skal have, men følge Oluf Christensen og hans arvinger for dem og deres arvinger upåtalt i alle måder.

(264)

** var skikket Søren Andersen Stokholm, tjenende Gregers Christensen i Nissum by, og havde stævnet velb Jacob Vognsen i Kongensgård for 40 rigsdaler med sin efterstandende rente og interesse, som han ham efter hans udgivne æresbreves indhold skyldig er, og han ved endelig dom til hans værneting er tildømt at betale, eller derfor at have indvisning i Jacob Vognsens løsøre eller jordegods, og han ikke Søren Andersen siden at have fornøjet: da efterdi for os i rette lægges Jacob Vognsens to udgivne skadesløs breve til Søren Andersen udgivet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, såvel som og her til landstinget to uendelige domme udgivet stander ved deres fuldmagt og ukaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jacob Vognsen jo er pligtig samme penge med des interesse til Søren Andersen at betale, og fordi tilfinder velb Just Friis til Vadskærgård og Erik Lunov til Strandbygård, som Søren Andersen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jacob Vognsens bopæl og der udæske og gøre Søren Andersen udlæg af hans løsøre, det billigen at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Søren Andersen i andet Jacob Vognsens løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(266)

** var skikket velb Henrik Rantzau til Schmoel hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en summa pending med sin efterstandende rente og interesse, som han skal være ham skyldig bleven efter hans breve og kontrakts indhold, hvilke hans breve han ikke skal have efterkommet, hvorfor han har været forårsaget at lade forhverve to uendelige domme her til landstinget over ham til indvisning, hvorfor Henrik Rantzaus fuldmægtig formener, at han nu bør at have endelig dom: da efterdi for os i rette lægges oprettet kontrakt imellem Frederik Munk og Henrik Rantzaus fuldmægtig, hvori tilholdes Frederik Munk samme penge Henrik Rantzau at skulle kontentere, hvilken kontrakt for KM og Danmark riges råd er for godt anseet, her og fremlægges bemeldte Frederik Munks udgivne hovedbrev til Adolf Frederik Sehested, og Frederik Munk i hans skriftlige indlæg og fortegnelse tilbyder at gøre udlæg, sagen og til herredsting har været i rette, og endelig dom gangen, som for er rørt, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting forhvervet, hvilke stander uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme gæld efter kontrakten til Henrik Rantzau at betale, og fordi tilfinder velb Laurits Ebbesen til Tulstrup og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Gregers Hvid på Henrik Rantzaus vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Henrik Rantzau udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Rantzaus fuldmægtig i bemeldte opbudne gods at indvise, og dersom det ikke til strækker i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(270)

** var skikket Svend Poulsen, borger i Lemvig, og havde stævnet Mads Olufsens hustru Johanne Nielsdatter sst for en uendelig dom, hun lader sig af berømme, hendes salig husbond Mads Olufsen her til landstinget 13/3 1630 har ladet forhverve over en endelig borgmestre og råds dom i Lemvig og sandfærdig vidnesbyrd, anlangende en halv tønde smør, salig Jep Olufsen har ladet hen skibe til Lübeck på Laurits Jensens skude anno 1620 efter tingsvidnes lydelse, og aldrig salig Mads Olufsen har påtalt i samme sag i 5 år, som salig Jep Olufsen har levet, efter at dommen er falden, men 5 år efter han ved døden var afgangen, og hans hustru Karen Jensdatter Bjerregård har siddet i hendes enkesæde med hendes umyndige børn, og ingen forsvar har haft, og ikke Karen Jensdatter eller hendes lovværge nogen varsel for samme uendelige dom for givet, formenende samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(271)

** var skikket Ingeborg Andersdatter i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Kirsten Gødes i Galthoved og hendes børn med deres lovværge for en uendelig dom, de lader dem af berømme nu til landsting næst forleden forhvervet har, ved hendes fuldmægtig Jens Dejgård i Vallund, over en herredstings dom af Østerherreds ting 23/7 1627, hvori Kirsten Gødes og hendes børn Hans Gødesen, Jep Gødesen, Kirsten Gødesdatter og Maren Gødesdatter er tildømt en summa gæld at betale til Ingeborg Andersdatter efter hendes regnskabsbogs indhold og en register, som hendes forrige salig husbond Niels Knudsen selv har underskrevet: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten så forenet, at Hans Gødesen på sine egne, hans mor og søskendes vegne skal give Ingeborg Andersdatter ti rigsdaler til jul først kommende at betale for al hvis gæld, salig Gøde Hansen Ingeborg Andersdatter og hendes salig husbond Niels Knudsen har skyldig været, og dermed alting til denne dag klart, og hvis opskriften derpå kan findes hermed kasseret, og ingen til videre hinder og skade at komme.

(272)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Jørgen Knudsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Madsen i Seest og Iver Poulsen sst for en samfrænders ed, de lader dem af berømme at skal have forhvervet på den bondegård og tilliggende ejendom i Seest, som de bruger og besidder, og Rasmus Pedersen i Ørnstrup med sin hustru Kirsten Madsdatter en søsterlod deri arveligen skal være tilfalden efter hendes farbror Poul Andersen, som boede og døde i Seest, hvilke samfrænders ed Rasmus Pedersen eller sin hustru ikke skal have samtykt eller overværet, ikke heller derfor stævnet: da efterdi samme samfrænders ed tilforn har været hid stævnet, og sagen i seks uger og til i dag er optagen og ikke fornævnte Anders Madsen nu er mødt eller nogen på hans vegne med samme samfrænders ed, vi ikke heller uden bevilling imod recessen deri kan gøre længere ophold, da finder vi efter sådan lejlighed samme samfrænders ed magtesløs at være.

(273)

** var skikket Poul Nielsen i Eskesgård og havde stævnet Jens Christensen, borgmester i Lemvig, for et vidne han der til bytinget på byens vegne 4/11 sidst forleden af to kvindes personer, ved navn Gertrud Frandsdatter og Mette Nielsdatter, forhvervet har, anlangende hvis parlament imellem Niels Madsen i Volder og Bertel Jepsen i Lemvig skal være begivet: så og efterdi for sandemænd med fornævnte to kvinders vidnesbyrd har været bevist, hvorledes med samme drab er tilganget, og ikke de hørte Niels Madsen og Bertel Jepsen gav hverandre nogen onde ord, der samme skade skete, hvilke deres vidne de og her i dag for retten med højeste ed har været gestendig, synsmænd og har omhjemlet, dem Bertel Jepsens lig at have beseet og befundet på højre side i hans bryst en åben hul langt ind i livet, som syntes var gjort med en kniv, så samme vidner, syn og klage med hinanden bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme vidne at imod sige, ej heller kunne finde nogen tilgang sandemændene for deres ed at fælde, med mindre KM og Danmarks riges råd Niels Madsen deri vil benåde.

(282)

20/10 1632.

** var skikket Villum Hansen af Ribe citat Tomas Juel for tre opskrifter. så mødte Oluf Nielsen i Estrup på Tomas Juels vegne med hans fuldmagt, hvori han formente et tingsvidne, som Christen Jensen i ---- på hans vegne har forhvervet, ikke lovlig at være stævnet, begærede derfor sagen måtte optages, indtil den stævnes: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde.

** item Villum Hansen citat Jens Sørensen, foged på Sønderskov. så mødte Oluf Nielsen i Estrup på Tomas Juels vegne og formente, alle vidner ikke lovlig at være stævnet, hvorimod Villum Hansen berettede, at hans stævning, der den for Tomas Juel er forkyndt, er blevet reven og den ene stævningsmand hårdt antastet og ilde medhandlet, og fordi begærede sagen at måtte opsættes: efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og dem da her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(283)

** endnu Villum Hansen citat Niels Lauritsen i Molbæk. så mødte Oluf Nielsen i Estrup på Tomas Juels vegne med hans fuldmagt og formente, at Villum Hansen ikke så lovlig har stævnet og kaldt, som det sig burde, idet han ikke har stævnet den tingsvidne, som Christen Madsen i Knabberup på hans vegne forhvervet til Malt herreds ting, anlangende den drengs kost og løn, som vogtede Villum Hansens øksne, og begærede at sagen for den årsag måtte optages, indtil han lovlig stævner, som det sig bør. dertil svarede Villum Hansen, at han ikke vidste samme vidne og fordi begærede respit den at stævne: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned.

(284)

** var skikket Niels Iversen i vester Vamdrup og havde stævnet Hans Jensen Horskær på Vamdrupgård, for en dom han til Anst herreds ting 5/7 næst forleden over ham forhvervet har, anlangende nogen ukvemsord, han skulle have tilsagt Hans Jensen, uanseet Niels Iversen ikke skal have ham andet tilsagt, end det som Guds sandhed er, at han havde handlet med ham og hans bror som en tyv og skælm, og ikke tjente kongen, kirken eller lensmanden med troskab, for han har brudt ned af KM huse på Vamdrupgård og solgt tømmer og sten derfra, tilmed skal Vamdrup kirke være meget brøstfalden, siden han blev kirkeværge, uanseet at han årligt oppebærer kirkens indkomst: så efterdi samme herredstings dom ikke tilholder Niels Iversen for sin ubevislige ord at skulle lide tiltale efter recessen, den ikke heller er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom som udømt var, og Niels Iversen af den dele, han derefter er over dreven, kvit at være.

(285)

** var skikket velb fru Ingeborg Parsberg, salig Iver Juuls, til Villestrup hendes visse bud Anders Lauritsen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen, Simon Christensen, borgere og borgmestre i Lemvig, og Oluf Jensen, rådmand sst for en dom, de til Lemvig rådstue 5/8 1631 dømt har, og deri kvit dømt Svend Poulsen, borger i Lemvig, for hendes fuldmægtigs tiltale for 40 store fyrretræer, han for Løgstør 1627 har aflagt af hendes salig husbonds tømmer, og ikke for Struer med andet deres tømmer, han inde havde, har indført: så og efterdi ikke for borgmestre og råd, ej heller endnu fremlægges noget fragtbrev eller sart, hvoraf kunne forfares Svend Poulsen sig at have til for obligeret, samme tømmer på andre steder at levere, men Jens Troelsen i hans kundskab udførlig tilstår, sig samme tømmer efter hans husbonds fogeds befaling for Løgstør at have annammet, og borgmestre og råd fordi ikke har vidst Svend Poulsen derfor nogen tiltale at lide, førend andre bevis fremkom, hvilket endnu ikke sket er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Jens Troelsens bevis ej heller for borgmestres dom at sige eller magtesløs dømme.

(288)

** var skikket fru Ingeborg Parsberg, salig Iver Juuls, til Villestrup hendes visse bud Anders Lauritsen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Oluf Jensen, rådmand i Lemvig, for en dom han til Lemvig rådstue 5/8 1631 dømt har imellem hende og hans medborger Svend Poulsen der sst, og kvit fundet ham for hendes fuldmægtigs tiltale, hun kunne have til ham, formedelst en sendebrev, Hans Hansen, forrige foged på Kvistrup, ham tilskrevet har, så og et kundskab Jens Christensen og Simon Christensen, borgmestre i Lemvig, og deres medbrødre Svend Poulsen til vilje givet har, og da kvit fundet ham for hendes tiltale, for han ikke efter hendes fragtbrevs indhold var nedsejlet for Lundbæk og der indtaget hendes gods og gode, men efter lang forhaling til hendes og hendes børns største skade er han for Vejbjergland og der imod hendes vilje indtaget hendes gods og gode fra Kvistrup, og dermed sejlet til Lemvig, hvor det hende skammeligen er fravendt, idet de skulle have begivet sig til Lundbæk: så og efterdi Svend Poulsens fragtbrev tilholder ham, med første gode vind at skulle begive sig med sin skude for Lundbæk der gods at indtage, og med borgmestre og andre søfarende mænd i Lemvig deres kundskab bevises, det ikke at have været den vind, der han kunne komme fra byen med, førend næste søndag efter sankt mikkels dag, da han af hendes fuldmægtig foged Hans Hansen har været fordret for Vejbjergland, og der efter hans begæring hans husbonds gods indtaget, og intet imod samme kundskaber fremlægges ikke så at været, og Oluf Jensen fordi ikke har kunnet kende Svend Poulsens ulempe deri at findes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte mænds kundskab og Hans Hansens skrivelse ej heller Oluf Jensens dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(291)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Skovsbo hans visse bud Villads Frandsen, foged på Stubbergård, og havde stævnet Jørgen Christensen i Lundgård på hans tjener Peder Jensen i Karstoft hans vegne for et kontrakts brev og forligels mål, som skulle være gjort imellem ham og Simon Jensen, som døde i Lundgård, lydende at de skulle have gjort regnskab om husleje af den gård i Holstebro: da efter flere ord dem imellem var, blev Jørgen Christensen og Peder Jensen nu her for retten så endeligen forligt og fordragen, det Jørgen Christensen skal give Peder Jensen 30 sletdaler, halvparten til snapsting og anden halvpart til påske nu først kommende at betale, og dermed skal samme sag ganske være nederlagt, og samme skøde blive i sin esse uden videre påtale.

(293)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Skovsbo hans visse bud Villads Frandsen i Bersholm og havde stævnet Jørgen Christensen i Lundgård på hans tjener Peder Jensen i Karstoft hans vegne for et kontrakts brev og forligels mål, som skal være gjort imellem ham og salig Simon Jensen, som døde i Lundgård, lydende at de skulle have gjort regnskab med hverandre om husleje af den gård i Holstebro: så og efterdi Simon Jensen anno 1629 har opladt og givet bemeldte Peder Jensen Jørgen Christensens brev, på bemeldte husleje med sin indhold og rettighed at udkræve og oppebære, og Peder Jensen samme brev leveret, som endnu findes i hans værge, og Simon Jensen dog anno 1631 har kvitteret Jørgen Christensen for samme husleje imod hans egen opladelse, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans kvitterings brev bør at komme Peder Jensen på samme husleje at indkræve til nogen forhindring.

(295)

** var skikket hr Mikkel Sørensen, præst i Oddum, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for en dom, han til Nørherreds ting 12/7 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt ham at betale 11 rigsdaler til hr Oluf Clausen i Bork, som han sig af berømmer i kejsers skat for hr Mikkel at have udlagt, endog han ikke havde nogen kommando af officererne noget af herredspræster at udkræve og dem levere: da efter flere ord dem derom imellem var, indgav de samme tvistige sag på 4 dannemænd, hr Mikkel på sin side til betroede Visti Lauritsen i Bindesbøl og Jens Lauritsen i Vittarp, og Laurits Lauritsen i Vestergård på hr Oluf Clausens vegne tilnævnte hr Gregers i Henne og Niels Nielsen i Obling, hvilke 4 dannemænd skal have fuldmagt parterne om samme deres iring, bemeldte kontribution anlangende, at imellem likvidere og kende, og hvis de deri gørende vorder skal stande for fulde og af parterne upåtalt.

(296)

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Olufsen i Yderik, Jens Nielsen i Vallund, Søren Tomasen i Hoddeskov med flere menige herredsmænd i Østerherred for nogen opskrifter, sedler og bænkebreve, de 13/8 næst forleden skal have ladet lægge i rette imod hans fuldmægtig, da han ville hænde dom på dem for betaling for den soldater bekostning, Niels Lauritsen holdt for Østerherred i fjendernes tid, efter stokkenævn og dannemænds afsigelse, hvilke sedler skal formelde på mange nætter og dage, de skulle have holden Niels Lauritsen og fornævnte soldat og om penge og adskillige varer, Niels Lauritsen skulle have bekommet af en part af dem i betaling i samme soldats bekostning: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hidstævnet, og den da tid efter anden i seks uger er optagen, og ingen nu er mødt med samme breve at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme opskrifter, breve og dom magtesløs at være.

(298)

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård og havde stævnet Peder Hansen i Varisbøl, birkefoged til Lønborg birketing, for han 26/6 næst forleden har kvit dømt Lønborg birkemænd for nogen pending, de skulle udgive til Laurits Lauritsen for soldaterhold, han holdt og udlagt for dem i fjendens tid, uanseet Laurits Lauritsen samme dag for fornævnte birkefoged fremlagde beviser og stokkenævn af fornævnte birketing, hvori fornævnte birkemænd havde dem til forpligtet at betale deres anpart i fornævnte soldaterhold. så mødte Christen Olufsen i Kær på Peder Hansens vegne og lovede, at når Laurits Lauritsen ville gøre anfordring, skulle han bekomme sin betaling, så vidt hovedstolen anlanger, og dermed lod Laurits Lauritsen sig benøje.

(299)

** var skikket Peder Christensen, født i Tarm, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for en dom, han på ham dømt har 5/4 sidst forleden, i hvilken dom Peder Christensen er tildømt at bevise sine ærerørige ord og trolddoms beskyldning mod Ebbe Poulsen i Tarm og Maren Andersdatter i Tarm bisgård: så og efterdi Peder Christensen sin beskyldning og sigtelse tilstår og derefter vil lade forhverve vidne og vil lade kalde på sandemænd, så sagen ikke er kommen til udregt, da bør samme dom og dele ikke at komme Peder Christensen til nogen forhindring.

(301)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær og havde stævnet sin far for en dom af Tørrild herreds ting 22/10 1631, for han ikke har fremlagt nogen hjemmel på tinget at inddrage på Haraldskær med sin formue og folk, uanseet tilforn havde beråbt sig velb Christen Lange til Hesselmed hans hjemmel, som siden til fornævnte ting er læst og påskrevet, hvilken dom, han formener, bør at være som den udømt var: så og efterdi Christen Langes hjemmels brev til Jørgen Munk findes at være udgivet, og den dog ikke for herredsfogden har været i rette lagt eller i hans dom findes inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem imellem lovlig at dømme og adskille, og parternes dokumenter for ham at fremlægges, og hovedmeningen deraf i hans dom at indføre, som det sig bør.

(303)

** var skikket Karen, Johan Borkersens, i Odense hendes visse bud Jens Clemendsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter seks ugers opsættelse at have stævnet velb Eskild Gøye på Brandholm for en summa penge, han hende efter hans brev og forpligts indhold er skyldig bleven, og efterdi han sig har entholdt og ikke villet betale, har hun været forårsaget ham til hans værneting at søge, og der bekommet endelig dom over ham for samme penge, hvilket hun formener ret at være, og her til landstinget at konfirmeres, så hun derefter bør at have indvisning i hans løsøre og gods: da efterdi for os i rette lægges Eskild Gøyes udgivne brev såvel som rigtige regnskaber, som han selv en del har underskrevet, på samme gæld, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, såvel som og siden til landstinget over seks uger opsat, så vi ikke uden bevilling imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Eskild Gøye jo er pligtig samme penge med sin interesse til Karen, Johan Borkersens, at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Morten Pax til Bjerre, som Jens Clemendsen på Karen, Johan Borkersens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte Eskild Gøyes bopæl og gøre Karen, Johan Borkersens, udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Karen, Johan Borkersens, i andet Eskild Gøyes løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(305)

** var skikket Karen, Johan Borkersens, borgerske i Odense, hendes visse bud Jens Clemendsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet velb fru Karen Breide og Eskild Gøye, samtlige på Brandholm, for 721 kurant daler med sin rente, de hende efter breve og adkomst skyldig er, og efterdi de sig har entholdt og ikke villet betale, har hun været forårsaget dem til deres værneting, Nørvang herreds ting, ved retten at søge, hvorefter hun over dem har forhvervet endelig dom, hvilken dom Jens Clemendsen på hendes vegne formener ret at være, og her til landstinget at konfirmeres, så hun derefter bør at have indvisning i deres løsøre og gods: da efterdi for os i rette lægges fru Karen Breides udgivne håndskrift på samme pending, hun og hendes datter Emmerentze Rosenkrantz er bleven Karen, Johan Borkersens, skyldig, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget, som for er rørt, såvel som og siden til landstinget over seks uger opsat, så vi ikke uden bevilling imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Karen Breide og Eskild Gøye jo er pligtig samme penge med sin interesse til Karen, Johan Borkersens, at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Morten Pax til Bjerre, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Karen Breide og Eskild Gøyes bopæl og der udæske og gøre Karen, Johan Borkersens, udlæg af deres løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Karen, Johan Borkersens, i andet fru Karen Breide og Eskild Gøyes løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(307)

** var skikket Niels Mouridsen, borger i Viborg, som er tilforordnet værge for salig Mads Staffensen Skrædder, fordum borger der sst, på hans børn deres vegne og havde stævnet Peder Gregersen i Brørup for en købebrev og afkald, han lader sig af berømme, han af hans stedsøn fornævnte Mads Staffensen Skrædder skulle have bekommet, anlangende Mads Staffensen Skrædder skulle have solgt hans stedfar Peder Gregersen hvis arvelod, han og hans medarvinger efter hans mor Anne Jensdatter, Peder Gregersens hustru, kunne tilfalde, uanseet syv af Mads Staffensens børn, der han samme deres arvelod solgt har, skal have været ufødt, tilmed skal Mads Staffensen ungefer for ni år ved døden at være afgangen, førend hans mor Anne Jensdatter skal være død bleven, og formener Niels Mouridsen, det Mads Staffensen ikke måtte eller burde at sælge de børn, den tid var ufødt, deres rette oldearv, som falde kunne efter hans død. så mødte Peder Gregersen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 25/7 1608, som indeholder Christen Andersen, degn i Bøvling sogn, på sin hustru Maren Staffensdatters vegne og Mads Staffensen, født i Skræddergård i Møborg sogn på sine egne vegne gjorde Peder Gregersen afkald og kvittering for al det rørende gods med mere, som dem arveligen kan påkomme og tilfalde efter deres mor Anne Jensdatter, når hun ved døden er afgangen: så og efterdi Mads Staffensens mor ham har overlevet, så han fordi ikke nogen arv i hans tid efter hende kunne tilkomme, men arv nu først, efter hun ved døden er afgangen, hans børn efter deres oldemor at tilkomme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans kvittering og afkald bør at komme bemeldte børn på hvis arv, dem efter deres oldemor kan være berettiget, til hinder eller skade i nogen måder.

(308)

** var skikket Christen Christensen Bøl i Vostrup hans visse bud Christen Lauritsen Bøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Hans Skriver, da værende på Lønborggård, for en uendelig dom, han til Lønborg birketing 23/2 1630 dømt efter to uendelige domme har afsagt, og deri tildømt Christen Christensen at betale velb Christoffer Gersdorff 68 daler, som skulle reste af de huse, han iboer, som Christen Pedersen fradøde, og skulle være bemeldte gode mand udsat i sin gæld. sammeledes blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af fornævnte birketing 14/8 sidst forleden, Christen Mortensen i Bøl med flere at have vidnet, at arv og gæld efter salig Christen Pedersen af Vostrup blev vedersagt, så Lisbet Christensdatter, salig Christen Pedersens efterladte hustru, da var aldeles fra gården og boen, og hørte kreditorerne til, og Christoffer Gersdorff lod forsamle til sig gældnerne og kreditorerne, og formedelst bemeldte gode mands forbøn og underhandling, blev nogen hundrede daler af Christen Pedersens gæld af gældnerne eftergivet, og Lisbet Christensdatter bekom boen for en billig værd, såvel som også husene, som bemeldte gode mand i sin gæld for 100 sletdaler blev udsat, dog ligevel de var meget bedre, hvilket alt sammen Christen Christensen, som fornævnte Lisbet Christensdatter tog til ægte og fornævnte gård i Vostrup af hans husbond fæste, beholdt i boen, sig og Lisbet Christensdatter til fordel, gavn og bedste: så og efterdi med tingsvidne bevises, samme huse efter Christen Pedersens død at være Christoffer Gersdorff i sin gæld udsat og derefter tildømt ham at efterfølge, og det med stokkenævn og tingsvidne bevislig gøres, husene der i sognet bønderne selv at tilhøre og som anden løsøre dem imellem at gange i arv og skifte, Christoffer Gersdorff også siden samme huse til Christen Christensen og hans hustru har opladt, og birkefogden fordi efter to uendelige domme endelig har tilkendt Christen Christensen samme 68 daler til Christoffer Gersdorff at betale, eller derfor at have indlæg i hans bo efter KM forordning, hvorefter udlæg og vurdering sket er, og intet for os fremlægges, hvormed bevises kan samme vurdering ubilligen at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme domme ej heller fornævnte vurdering, derefter gjort er, at sige.

(316)

3/11 1632.

** var skikket velb Henrik Rantzau til Schmoel, holstenske råd og KM befalingsmand på Rendsborghus, hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en summa penge, som han skal være ham skyldig bleven efter hans breve og kontrakts indhold, og han ikke til rette tid skal have betalt, hvorfor Henrik Rantzau har været forårsaget at lade hænde endelig indvisnings dom her til landstinget, hvorfor Niels Rasmussen på Henrik Rantzaus vegne formener, Frederik Munk nu bør ham at betale eller og have indvisning i hans jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges oprettet kontrakt imellem Frederik Munk og Henrik Rantzaus fuldmægtig, hvori tilholdes Frederik Munk samme penge Henrik Rantzau at skulle kontentere, hvilken kontrakt for KM og Danmark riges råd er for godt anseet, her og fremlægges bemeldte Frederik Munks udgivne hovedbrev til Adolf Frederik Sehested, og Frederik Munk i hans skriftlige indlæg og fortegnelse tilbyder at gøre udlæg, sagen og til herredsting har været i rette, og endelig dom gangen, som for er rørt, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting forhvervet, hvilke stander uigenkaldt, og ingen modstand Frederik Munks fuldmægtig endnu derimod ----, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme gæld efter kontrakten til Henrik Rantzau at betale, og fordi tilfinder velb Laurits Ebbesen til Tulstrup og Anders Friis til Vrejlev, som Niels Rasmussen på Henrik Rantzaus vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Henrik Rantzau udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Rantzaus fuldmægtig i bemeldte opbudne gods at indvise, og dersom det ikke til strækker i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(321)

** var skikket Peder Jensen i Dyrby i Allerslev med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jespersen sst for et vidne, han til Vesterherreds ting 11/8 sidst forleden med Grumme Nielsen i Løftgård vidnet har, at han skulle have gjort en kobbelstok for Grumme Nielsen, som var spændt i Peder Jensens plov, beskylder samme hans ---- at ikke have omvidnet, at han slog jern på alt kobbel men på begge ender på den: da efter flere ord dem imellem var, blev Grumme Nielsen og Peder Jensen venligen forenet, at de på begge sider afstod al hvis vidner og breve, i samme sag forhvervet er, så de aldeles skal være kasseret, og ingen af parterne til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(322)

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Christen Christensen i Kyvling og havde stævnet Christen Christensen i Adsbøl for en dom, han til Nørherreds ting 17/7 sidst forleden dømt og afsagt har imellem Laurits Lauritsen i Vestergård, Mikkel Nielsen i Grimlund og salig Niels Lauritsens børn på den ene side og sin tjener Hans Jensen i Odderup sin hustru Maren Nielsdatter og hendes børn Jens Pedersen, Niels Pedersen og Karen Pedersdatter på den anden side, og deri tildømt dem at betale 20 rigsdaler med sin rente og skadegæld inden 15 dage eller derfor at lide dele: så og efterdi nu gives til kende, det Jens Pedersen og Niels Pedersen skal være umyndige, og de dog ikke med deres lovværge for samme dom er stævnet og kaldt, da finder vi efter sådan lejlighed denne dom at være som udømt var, og hvem videre påskader, sagen lovlig til herredsting at indstævne, og der ved endelig dom ordeles, som det sig bør.

(324)

** var skikket Jørgen Brunkertsen, forvalter på Hvolgård, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Lauritsen i Ganer og Ingeborg Nielsdatter sst for et vidne, de til Skjern birketing 3/8 sidst forleden vidnet har, formeldende at Jørgen Brunkertsen skulle have taget en hest fra Jens Nielsen i Vindelev, hvilke samme deres vidne Jørgen Brunkertsen formener løgnagtigt at være og tilmed et vildig vidne, efterdi Niels Lauritsen er Jens Nielsens egen far og Ingeborg Nielsdatter er hans søster: da efterdi det befindes sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger har været optagen, og ingen nu er mødt med samme vidner nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(326)

** var skikket mester Anders Pedersen Romdrup, rektor i Ribe skole, hans visse bud Laurits Mikkelsen i Bork og havde stævnet hans tjener Jep Jensen i Fåborg, for han til Skast herreds ting 7/2 sidst forleden skal have sig understået at vidne et vidne med oprakt finger og ed imod velb Niels Krag til Trudsholm, bemeldende at han på Øllufgård, to dage førend der stod bryllup nu i forgangen år, skulle have ganske overfaldet Hans Buck af Særkær og ham truet til en summa penge at udlove, med hvilket han ville kvit vidne Hans Buck, som var hans svoger, for hans forseelse, som han til sin husbond Niels Krag falden var. item stævnet Hans Buck, som samme vidne forhvervet har, hans arvinger Karen Hanskone, Jep Hansen, Anne Hansdatter, Iver Hansen, Laurits Hansen, Maren Hansdatter, Søren Hansen, Kirsten Hansdatter og deres lovværger med samme vidne. så fremlagde Laurits Mikkelsen efterskrevne vidne af Skast herreds ting 7/2, Jep Jensen at have vidnet, at han på Ølluf hørte, at Niels Krag lod Hans Buck for sig i en stue indkalde og der overfaldt ham med truen og onde ord og sagde, du skal give mig 100 specie daler for det gods, du i fjendernes tid bekom, og da svarede Hans Buck, jeg var af fjenderne tvungen dertil, og jeg fattige mand har ingen penge, så jeg nødes til at afstå min gård, og han græd og klagede sig såre: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Jep Jensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, kunne vi ikke kende den nøjagtig, dog efterdi ikke udførlig bevises Jep Jensen jo at have været på de steder, hans vidne om formelder, eller nogen udførlige vidner derimod fremlægges, at han jo på Ølluf har været, hvilket og Niels Krag selv er gestendig, da ved vi ikke derfor hans vidne usandfærdig at kende eller på hans fælding at dømme.

(329)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Gravers Knudsen og Christen Knudsen i Fårbæk for et vidne, de nogen tid forleden til Ginding herreds ting vidnet har, anlangende at de den næste søndag efter nytårsdag 1627 skal have været nærværende til stede i deres far Knud Christensens stue i Fårbæk og seet, at Tomas Christensen i Dagbjerg lånte af deres far ti hele sølv dalere, hvilket deres vidne Knud Gyldenstjerne formener, et vildigt vidne at være, og deres far til vilje at have vidnet: så og efterdi Gravers Knudsen og hans medfølger Christen Knudsen har nu vidnet om bemeldte penge, deres far Knud Christensen skulle have lånt Tomas Christensen, så de i så måder er vildig, og ikke samme gæld med Tomas Christensens brev og segl bekræftes, han ikke heller den vil være bestendig men højlig benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(330)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Jørgen Christensen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jep Christensen Smed, boende på Enemærkeskov ved Slelde, og hans hustru Maren Jeps for et vidne, de til Tørrild herreds ting 4/8 sidst forleden for Søren Knudsen i Kølholt, på hans husbond velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans vegne, vidnet har, at de i 23 år skal have brugt det engskifte i Boelmade til et hus i Slelde, han nu skal ibo, med hvilke deres vidne han formener dem uret at have gjort: så og efterdi Jep Smed og hans hustru alene har vidnet om den brugelighed, de selv har haft i samme eng og ikke forklaret, om samme eng befindes at være brugt til huset som dens ejendom, eller af Haraldskær ---- for nogen ---- foregiver eller ej, da finder vi efter sådan lejlighed denne deres vidne som uvidnet var, og når de lovlig til tinge stævnes og varsel for gives deres vidne udførlig at forklare, som det sig bør.

(332)

** var skikket Åge Christensen i Vinkel og havde stævnet Oluf Christensen sst for en uendelig dom og to delsvidner, han efter samme uendelige dom til Skodborg herreds ting forgangen år forhvervet har, anlangende noget resterende tiendekorn, Åge Christensen skulle være ham skyldig for 1629 og 1630, såvel skulle formelde om ejendomsbreve på nør Vinkel: så og efterdi samme tre herredstings domme, bemeldte breve og tiendekorn anrørende, ikke er endelig, finder vi dem som udømt var, og Åge Christensen af de deler, han derefter i kommet er, kvit at være. belangende fornævnte kost og tærings dom og dele blev de her så for retten om forener, at Åge Christensen skal give Oluf Christensen tre sletdaler med det første at betale, og dermed skal samme dom og dele være kasseret og ikke videre at komme Åge Christensen til hinder eller skade i nogen måder.

(334)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Jørgen Christensen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Jennum, Peder Madsen med flere sst, for de uden lovlig varsel med fire gode mænds beskrevne jordebog og afsigt, dateret Haraldskær 18/10 1601, i et synsvidne, som de på Tørrild herreds ting 20/8 1631 afhjemlet har om Jep Smeds hus, som boer på enemærkeskoven ved Slelde, liggende til de to gårde i Jennum, som Mads Mortensen og Jep Knudsen og Knud Nielsen nu påboer, og Peder Troelsen og Oluf Ibsen før iboede, har benævnt Jep Smed i Slelde: så og efterdi fornævnte synsmænd alene har hjemlet om fornævnte huse, Jep Smed iboer, hvorledes de på bygfældighed er beskaffen, og intet derimod fremlægges ikke så at være, der og befindes lovlig varsel for givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme synsvidne at imod sige, men hvad sig belanger, om samme huse findes at være beliggende i Slelde by eller og i den enemærkeskov, som ligger til den gård, Mads Mortensen, Knud Nielsen og Christen Sørensen i Jennum iboer, som omtvistes, da hvem påskader des lejlighed ved rigtig syn eller granskning til hjemting at lade forfare, og siden gå derom hvis ret er.

(338)

** var skikket Jens Pedersen i Ågård hans visse bud Peder Jensen sst og havde stævnet Mads Christensen i Djævelmose, Niels Degn i Borris og Faster, Christen Mouridsen i Djævelmose og velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for en udlæggelse og bekendelse, de dem af berømmer, efter en misdæder Anne Friiskone hendes mund og ord skulle have forhvervet nogle kort tid, førend hun for sin misgerning er blevet henrettet, hvori hun skulle udlagt Karen Jenskone i Ågård, for at hun med hende skulle have været i trolddoms bedrift, hvilke hendes udlæggelse og beklikkelse hun hårdeligen benægter, hende usandfærdeligen sligt at være pådigtet: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme bekendelse og uendelige domme er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Mads Christensen, Niels Degn, Christen Mouridsen og Ulrik Sandberg har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Jens Pedersen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Mads Christensen, Niels Degn, Christen Mouridsen og Ulrik Sandberg endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning og gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige domme magtesløs at være.

(339)

** var skikket Morten Hjerresen i Højbjerg hans visse bud Anders Christensen i Borg og havde stævnet Anders Mikkelsen i Mjolden med flere for et sognevidne, de kort forleden i Mjolden kirke vidnet har, anlangende at de skulle have hørt, det Morten Hjerresen skulle have snakket så højt i fornævnte kirke, at præsten hr Peder Pedersen ikke fuldkommeligen kunne gøre sin tjeneste, og at degnen ikke heller kunne stemme og komme i sin tone, hvilket deres vidne Morten Hjerresen hårdelig ved hans højeste ed benægter: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme vidne er magtesløs fundet indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Morten Hjerresen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke de endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme sognevidne magtesløs at være.

(340)

17/11 1632.

1/12 1632.

** var skikket Niels Lauritsen, borger og indvåner i Vejle, på sin egen og medarvingers vegne deres visse bud Henrik Sørensen og havde stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom han til fornævnte herredsting dømt har, og deri tildømt Niels Lauritsen at stævne Mette Sørens stedbørn og medarvinger, uanseet ingen har mødt, som på nogen medarvinger har skødt, ej heller nogen på Mette Sørens vegne har mødt og det i nogen måder modsagt, formener ham deri uret at have gjort og derfor at stande til rette. derimod havde Søren Hår i Nebbe på salig Anders Hår i Kolding hans efterladende børn, Adser Andersen, Gertrud Andersdatter og Maren Andersdatters vegne stævnet Maren, salig Jens Bertelsens, i Vejle med hendes børn, lovværger og medarvinger for to uendelige landstings domme, de nogen tid forleden på et tingsvidne og to domme af Brusk herreds ting, belangende at Søren Bertelsens børn og arvinger i Dons skulle tage skade på hvis, af deres arvegods i fjendernes tid er spoleret, hvilke herredstings domme og tingsvidne Søren Hår formener ret at være, og salig Søren Bertelsens børn og arvinger pligtig være at lide skade og tab med Anders Hårs børn på hvis arvegods, som var bestandende i Mette Sørens bo i Dons og blev spoleret, imidlertid fjenderne var i landet. desligeste stævnet Bertel Sørensen, Poul Sørensen, Søren Sørensen, Anne Sørensdatter, Bodil Sørensdatter og Johanne Sørensdatter, alle salig Søren Bertelsens børn: så og efterdi Anders Jørgensen ved endelig dom har frafunden salig Jens Bertelsens arvinger deres tiltale, endog ingen for ham er mødt nogen rettergang eller undskyldning at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, men ingen magt at have.

(342)

** var skikket Inger Sørensdatter i Vinding og havde stævnet Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 12/11 sidst forleden dømt har og fradømt hende hendes gård og ejendom, som hun og hendes børn er ret arvinger til og nu påboer, og hendes stedsøn Hans Nielsen i Andkær tildømt, som ikke havde været i fornævnte gård opdragen, og Inger Sørensdatter med hendes børn har holdt gården ved magt i fjendernes tid, og deraf udgivet en meget stor kontribution hver ugedag, så der al hendes formue for samme gård var udgivet, og hendes husbond hende var undveget, formedelst han vidste sig intet at have med fornævnte gård. så fremlagde Hans Nielsen efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting 22/10 sidst forleden, som indeholder Jens Lauritsen i Vinding der at have fremkommet med et tingsvidne af fornævnte ting 9/10 sidst forleden, som indeholder at Jens Lauritsen på sine egne og hustrus vegne og Hans Nielsen Bunde, barnfødt i Vinding, på sine egne vegne at have kaldt på efterskrevne samfrænder, som skulle udregne, hvem havde den største lod i den bondegård i Vinding, Jens Lauritsen nu i brug har, og da tilkom Hans Nielsen 5 fulde søsterlodder og to parter i en søsterlod, og Inger Sørensdatter derimod 3 søsterlodder ringene en fjerdedel, dernæst tilkom hendes børn Søren Nielsen, Hans Nielsen og Bodil Nielsdatter de fem parter i to søsterlodder og i en halv søsterlod: så og efterdi bemeldte samfrænder, efter lensmandens bevilling og i hans fuldmægtigs nærværelse, har udregnet, hvor meget enhver af arvingerne i samme bondegård kunne tilkomme, og da befundet Hans Nielsen deri at have den største part, hvilke deres udregning og afsigt Inger Sørensdatter og hendes husbond til tinge har samtykt, og herredsfogden fordi har tildømt Hans Nielsen besiddelsen på samme gård efter recessen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme samfrænders afsigelse ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men belangende om P Ravn bør lensmanden ---- sig at lige eller ej, der gås om til hjemting hvis ret er.

(347)

** var skikket velb Jørgen Ahlefeldt hans visse bud Morten Nielsen i Allerslev med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter anden opsættelse at have givet til kende, hvorledes han for nogle år forleden skal have pantsat hans salig far Kaj Ahlefeldt, sitzhaftig zu Eckernförde, hans gård Visselbjerg, og efterdi hans efterladende søn og rette arving Jørgen Ahlefeldt nu skal erfare sig i nogle år med samme pantebrev af Anders Friis at være opholdt og endnu opholdes for ham, da formener han, det Anders Friis bør ham samme summa penning med sin interesse at kontentere, eller Visselbjerg hovedgård med des efterskrevne tilliggende gods herefter at bør følge ham og hans arvinger for evig ejendom: da efterdi vi befinder samme gods alene at være en pantsættelse, hvorefter det og af gode mænd i possesion er annammet, og ikke bevises godset imod gælden at være takseret og likvideret, så deraf kunne forfares hvor vidt Jørgen Ahlefeldt for hans pant bør at følge, ved vi ikke samme gård og gods ham for ejendom at tildømme, førend med likvidationen efter forordningen først bliver procederet, som det sig bør.

(352)

3/12 1632

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov slot, hans visse bud Jep Olufsen i Gødsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Sørensen i Vorsnæs for en dom, han til Tørrild herreds ting 22/9 over hans tjenere Søren Jensen og Søren Madsen i Stensgård, på velb jomfru Lisbet Friises vegne, forhvervet har, hvilken dom han formener med vrang undervisning efter jomfru Lisbet Friises egen opdigt og skrivning i sin egen sag, såvel hendes svoger og søsters sankebrev og uforklaret kundskab at være forhvervet, idet han hans tjenere har tildømt at lide tiltale, uanseet at fornævnte hans tjenere samme dag straks for ting og dom har benægtet, de aldrig at have været leveret noget af det gods, som jomfru Lisbet Friis beskylder dem for: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Frederik Munk og fru Karen Friis deres udgivne kundskaber, samme gods at være Søren Jensen og Søren Madsen leveret, over hvilke deres breve vi ikke er dommere, og fogden i sin dom på samme beviser har funderet, da ved vi ikke samme dom at imod sige, imedens Frederik Munk og fru Karen Friis deres kundskaber for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(354)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg hans visse bud Christen Christensen i Kyvling og havde stævnet Jesper Hansen i Bøl med flere for nogen domme og deler såvel som faldsdeler, de selv eller deres fuldmægtige over ham har ladet forhverve, anlangende en gæld de enhver formener dem at tilstå i Kongensgård, som de hos Tomas Andersen alene ville søge, endog sagen således til landsting forligt og forenet, at enhver skulle indføre, så vidt de ved nam havde bekommet, så han formener, at efterdi han for sin kvota har indført efter vurdering og tingsvidnes indhold, så vel som de usædvanlige faldsbøder ikke er så lovlig, at de bør imod rigtig udlæg, som sket er, at komme han til hinder eller skade: så og efterdi med endelig kontrakt bevises, parterne her for retten at være forenet, det enhver sin kvota eller dis værd igen at til stede føre i Kongensgård, hvilke med tingsvidne bevises, Tomas Andersen at have efterkommet, og fogden det i forvaring at have annammet, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og dele ikke videre at komme Tomas Andersen til hinder eller skade, og efterdi de andre domme og deler, stævnet er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(357)

** var skikket velb Holger Rosenkrantz til Landting hans visse bud Mourids Nielsen, foged der sst, og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund for en dom, han til fornævnte birketing 25/10 sidst forleden imellem hans husbond og velb Johan Rantzau til Estvadgård afsagt har, og ikke dem endelig imellem dømt har, som landstings dom tilholdt, ej heller har anseet låsebrev, skøde, lovhævd og tingsvidne, den dag for ham har været fremlagt. så mødte Jep Jensen i Nørkær på Johan Rantzaus vegne og fremlagde efterskrevne dom af Ginding herreds ting 25/10 sidst forleden, hvori for fogden var fremlagt efterskrevne låsebrev, dateret 1455, samt efterskrevne skøde fra Stubber kloster til Niels Eriksen af Tiim på al den grund, som ligger østen ved åen hin helle, hvorimod de skulle igen have Niels Eriksens efterskrevne gårde, dateret 1450. dernæst fremlagde efterskrevne låsebrev, dateret 1550, indeholdende efterskrevne skøde år 1547 lydende, at vi har solgt til Iver Juel og hans arvinger Stubbergård, som nogen tid tilforn hed Stubber kloster, med sin grund og ejendom. dernæst en KM efterskrevne befaling til gode mænd, at de skal imellem dømme Iver Juel til Stubbergård og Folmer Rosenkrantz til Landting, dateret 1549, for nogen diger og grøfter, som Folmer Rosenkrantz skulle have ladet grave på Iver Juels forte: så og efterdi vi befinder fornævnte gamle fremlagte breve og adels kundskaber for fogden har været fremlagt, samme å den helle anlangende, ikke direkte om samme fiskeri at være imod hverandre, og herredsfogden dog sagen har fra sig fundet, og intet deri kendt til eller fra, da finder vi den hans dom som udømt var, og sagen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem efter deres dokumenter at imellem kende, som det sig bør.

(362)

** var skikket hr Peder Iversen, sognepræst til Lønborg og Egvad sogne, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Vostrup for en ubevislig klage, han skal have gjort på ham til Lønborg birketing med hans egen opskrift og bænkebrev 13/12 1631om nogen ord, hr Peder Iversen skal have haft af prædikestolen, hvilke ord hr Peder Iversen højligen ved sin Gud og salighed benægter sig aldrig at have haft. herhos blev fremlagt efterskrevne klage af Lønborg birketing 13/12 1631, Christen Nielsen i Vostrup da at have fremlagt en klage, eftersom hr Peder Iversen mig fattig mand på sankt staffens dag sidst forleden hårdeligen truet, at jeg skulle blive så ---- at min hjerte skulle vrides og vendes i mit liv, og det skulle skære igennem til marv og ben, og eftersom hans onde løfter er mig underlig hændt, så jeg hårdt klager over hr Peder, at han har mig samme ulykke tilføjet, som han mig lovet har: så og efterdi samme vidner formelder om nogen ond løfte, hr Peder Iversen Christen Nielsen skulle lovet, hvilket hans klage formelder ham at være vederfaret, og vil ham ydermere sigte og til lovens ende udfølge, da ved vi ikke på samme klage og vidner at dømme, førend sagen ved nævninger bliver forfulgt, som det sig bør.

(364)

** var skikket hr Peder Iversen, sognepræst til Lønborg og Egvad sogne, med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Kyvling for et bænkebrev, han lader sig af berømme, det han af Jens Mogensen i Tarm med flere Egvad sognemænd skal have udgivet, anlangende nogen ord hr Peder Iversen skulle have haft af prædikestolen i Egvad kirke, hvor han blandt andet skulle have forkyndt band over Jens Hansen i Tarm, for han af stor fornødenhed gik ud af kirken, og deraf kortede sin prædiken den tid, og bad alle menighed skulle sige amen: så og efterdi samme kundskab alene er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet eller lovlig varsel for givet, da kunne vi ikke kende samme brev så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(365)

** var skikket hr Peder Iversen, sognepræst til Lønborg og Egvad sogne, og havde stævnet Jesper Hansen i Bøl og Christen Christensen i Kyvling for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme, de skulle have forhvervet til Viborg landsting dette år over et stokkenævn og vidne, som hr Peder Iversen til Lønborg birketing 6/10 næst forleden forhvervet har, anlangende hvorledes han havde skikket og forholdt sig i Lønborg sogn, siden han blev kaldet at være deres sognepræst, endog han hårdelig ved sin Gud og salighed benægter ikke sig af vidste at være stævnet med samme stokkenævn: så og efterdi samme landstings domme over fornævnte stokkenævn og vidne ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi med landstings dom bevises, den sjette af de otte mænd tinghørere, Christen Pedersen i Kongensgård, såvel som den tredje af bemeldte 24 mænd, Jep Jensen i Lønborg, at have været fældet, der de og deres medbrødre vidnede samme vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og så mange, som efter fornævnte fældte mænd vidnet har, til deres tre mark fald efter recessen, indtil de retter for dem, som det sig bør.

(367)

** var skikket hr Peder Iversen, sognepræst til Lønborg og Egvad sogne, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Andersen i Bøl for et vidne, han til Lønborg birketing 17/4 på ham vidnet har, at han måtte give ham 3 mark 11/7 1628, for han skulle begrave hans fars lig, hvilke hans vidne han ved sin Gud og salighed højligen benægter, sig aldrig at have begæret eller taget noget af ham for hans fars lig at begrave: så og efterdi fornævnte vidner er ikke vidnet på fersk fod, men en part rum tid og en del nogle år efter sådant skulle være sket, og ikke bevises derpå straks at være anket eller klaget, de og har vidnet mesten del i deres egen sag og en part vildige, hr Peder Iversen og ved sin højeste ed benægter sig ikke penge eller penges værd af dem for samme begravelse eller skriftemål at have taget eller annammet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(371)

** var skikket hr Peder Iversen, sognepræst til Lønborg og Egvad kirke, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Sidsel Christensdatter i Tarm mølle for et vidne, hun 16/8 til Nørherreds ting på ham vidnet har, at den næste lørdag efter sankt andreas dag 1631 skulle hun have været hos ham i Egvad kirke og begæret af ham, at han ville skrifte hende, da viste han hende ned og svaret hende, at han ikke ville skrifte hende, hvilket hendes vidne han højligen benægter: så efterdi Sidsel Christensdatter har vidnet i hendes egen sag, og ikke fornævnte vidner og klage på fersk fod er vidnet og gjort, men rum tid og en part ved år, efter slig skulle være sket, og ikke da straks derom båret kundskab, hr Peder Iversen og ved højeste ed benægter sig ikke sligt at have gjort eller sagt, men med sognevidne beviser sig i Egvad sogn ærlig og kristelig at have skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og klage så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(375)

** var skikket Iver Nielsen ved Borris kirke hans visse bud Christen Christensen i Kyvling og havde stævnet Mads Christensen i Djævelmose, Niels Degn i Borris, Christen Mouridsen i Djævelmose og velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for en udlæggelse og bekendelse, de dem af berømmer efter en misdæder Anne Friiskone hendes ord og mundheld skulle have forhvervet nogen kort tid, førend hun for sin misgerning blev henrettet, hvori hun skal have udlagt Kirsten Pedersdatter, for at hun skulle have været i trolddoms bedrift, hvilken hendes udlæggelse hun hårdelig benægter, og ikke heller samme misgernings kvinde har standen ved sin bekendelse til sin død men den aldeles frafalden: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme bekendelse er magtesløs fundet indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det dog ikke gjort har, hvorfor Iver Nielsen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke fornævnte personer eller gode mænd ej heller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme misdæders bekendelse og uendelige domme magtesløs at være og ikke komme Kirsten Pedersdatter på sin ærlige rygte og navn til nogen forhindring.

(378)

** var skikket Niels Block, barnfød i G ---- holm og havde stævnet efterskrevne otte nævninger for en ransnævnings ed, de har svoret over Niels Block på Tørrild herreds ting 10/12 1631, i hvilken ed de aleneste efter Johan Brockenhuuses fuldmægtig Søren Knudsen i Kølholt hans enlige og ubevislige sigtelse, at han der på herredstinget 3/12 har tillyst Niels Block en fuld tyveri, og ej Søren Knudsen enten slig tillysning og sigtelse enten med vidnesbyrd, bekendelse, tingsvidne eller nogen raning eller rans sag at have Niels Block overbevist: så og efterdi KM ved sin stævning har indkaldt vores domme, hvori vidnerne er ved magt kendt, såvel som herredsfogdens dom, og bemeldte nævninger for deres ed til første herredage at skal møde og da gå om hvis ret er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen eller på Niels Blocks hals at dømme, førend efter KM stævning i sagen bliver ordelt, som det sig bør.

(380)

** var skikket Tomas Jensen i Vinding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Hansen i Skærup for en dom, han til Holman herreds ting 11/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende det han skulle stande til rette efter loven, for han af Inger Jenskone i Vinding er sigtet for, at skulle have berøvet en heden rettet misdæder af kejserens folk i ufredstid sine klæder fra, og afstanden hvis tiltale, han havde til hende for samme sigtelse og en kontrakt derom indgået, hvilken gerning han hårdelig benægter sig aldrig at have beganget: så og efterdi befindes endelig kontrakt imellem Tomas Jensen og Jens Lauritsen at være oprettet, så alle hvis vidner og breve, deri var forhvervet, skulle være kasseret og ingen til hinder eller skade, dog de hinanden til tinge skulle erklære, og ikke bevises Tomas Jensen nogen lovmål i sagen at være overdrevet, og fogden dog har tildømt ham bøder at udgive, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør at komme Tomas Jensen til nogen forhindring.

(382)

** var skikket Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jacob Pedersen i Kongensholm og hans medbrødre otte mænd for et vidne, de til Bølling herreds ting 3/9 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord, han skulle haft til Troels Olufsen i Kærgård, hvilke ord Christen Olufsen benægter. havde og stævnet Keld Tomasen, tjenende i Kærgård, og hans medfølgere for nogen vildige vidner, de skulle have vidnet Troels Olufsen til hjælp og befrielse i sin sag, den tid ran var ham påganget for fem stude, han Christen Olufsen skulle have frarøvet: da efter mange ord dem på begge sider imellem var, blev Troels Olufsen og Christen Olufsen nu her for retten således forligt og fordragen, at Christen Olufsen samme fem øksne til sig igen skal annamme, og de begge til betroet Troels Olufsen på sin side Christen Mortensen i Bølling og Jacob Pedersen i Kongensholm, og Christen Olufsen tog Tomas Nielsen i Andrup og Peder Olufsen i Kogsgård, vi og på rettens vegne har der tillagt Jørgen Jensen i Herborg, hvilke fem dannemænd skal forsamles nu på mandag først kommer otte dage ved Bølling herreds ting, og da have fuldmagt samme fem øksne at syne og taksere og om kende hvor meget de kam være forværret, siden de hos Troels Olufsen er befundet, og hvad fornævnte dem dannemænd samptlig eller og de fleste derom siger og kender, skal Troels Olufsen Christen Olufsen betale og kontentere, og dermed skal alle hvis vidner, domme og nævnings ed om fornævnte øksne trætte, være sig om ord eller i andre måder, den sag angældende, aldeles være kasseret og nederlagt og ingen videre til hinder eller skade at komme, så de ikke på enten sider ved med hverandre noget at beskylde uden al ære og godt til denne dag i nogen måder.

(383)

15/12 1632.

** var skikket Anders Pedersen, borger i Lemvig, og havde stævnet Mads Madsen, Morten Christoffersen og Simon Christensen Fog, borgere der sst, for et vidne de til Lemvig byting 20/7 sidst forleden skal have vidnet, anlangende nogen øksne, som Anders Pedersen skulle have solgt i Holland på salig Svend Christensens vegne år 1627, hvilke deres vidne vildig at være. dernæst hidkalde Jens Christensen borgmester og rådmænd for en dom, de til Lemvig rådstue 3/11 sidst forgangen dømt har, og har tildømt Anders Pedersen at gøre salig Svend Christensens arvinger regnskab for samme øksne, endog det ikke med salig Svend Christensens håndskrift befindes, at Anders Pedersen skulle være ham noget skyldig for samme øksne, og Anders Pedersen beretter sig ikke at have været uden en øksnekarl for salig Svend Christensen på samme rejse, og salig Svend Christensen selv skal have været i Holland samme tid og gjort hans marked, både med øksne og andet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen enkende dag ej heller på fersk fod, men nogle år efter samme øksne skulle været solgt, og ikke deres vidne med nogen sandfærdig kundskab bekræftes, Anders Pedersen nogen øksne af salig Svend Christensen at have annammet under sin forvalt, ham at skulle gøre regnskab for, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have.

(385)

** var skikket Sidsel Pedersdatter, salig Bertel Jepsens, i Lemvig hendes visse bud Jens Christensen Hornum i Viborg og havde stævnet Jens Mølgård i Lemvig for en gæld og summa pending, han lader sig af berømme, hendes salig husbond skulle være ham skyldig efter hans regnskabsbogs indhold, hvilke gæld hun beretter i hendes husbonds levende live at skal være betalt: så og efterdi det befindes Sidsel Pedersdatter og Jens Mølgård deres tvistige gældssag på fire uvildige dannemænd at have indgivet, som dem derom endeligen skulle imellem kende, hvilket ikke bevises endnu fuldkommelig at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at dømme, men indfinder den til fornævnte fire dannemænd dem derom at adskille, eftersom det på dem er voldgivet.

(386)

** var skikket Maren Lauritsdatter og Maren Svendsdatter, salig Svend Christensens efterleverske og arving, i Lemvig deres visse bud Laurits Jensen, der sst, og havde stævnet Anders Eisen sst for to gamle regnskabsbøger og nogen løse register, han til Lemvig rådstue 13/4 sidst forgangen i rette båret har, indeholdende salig Svend Christensen at skulle blive Anders Eisen adskillig gæld skyldig, hvilken salig Svend Christensens arvinger hårdelig benægter: så og efterdi den ene opskrift befindes en løs klokkebog, og samme gæld i fornævnte bøger en del ikke findes rigtigen ved dag og datum antegnet, ikke heller bevises samme gæld efter Svend Christensens død lovlig at være æsket og fordret, men nu befindes med salig Svend Christensens hånd en del i Anders Pedersens gæld på regnskab at være betalt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrifter deri så nøjagtig, at de bør at komme Svend Christensens arvinger til nogen forhindring.

(388)

** var skikket Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Claus Ibsen i Borup og havde hid kaldt sandemænd af Elbo herred, at udrette ---- som er død funden på Erritsø mark, hvad var ham til bane og livs lagt. så mødte sandemændene og begærede respit, at de kunne forhøre om de i sagen kunne noget forfare: da bevilgede de på begge sider samme sag til næste landsting efter pinsedag først kommende at opstå, og sandemændene bepligtede dem da under samme hesteleje at møde og sværge deres ed, som de i dag skulle have gjort.

** var skikket velb Christian Rantzau til Breitenburg hans visse bud Christen Ibsen i Birk og havde stævnet Laurits Lauritsen, borger i Vejle, for nogen vidner, dele, beslag, kontrakter og domme, han lader sig af berømme til Vejle byting at have forhvervet, så og for nogen uendelige domme, han her til landsting skal have forhvervet, og med samme vidner, dele, beslag og domme at være inddømt i nogen gæld, som Peder Olufsen Påby, borger der sst, er en af hans tjenere ved navn Frands Jensen skyldig, og dermed vil fravende Frands Jensen sin retfærdige gæld, uanseet det Laurits Lauritsen ikke skal have nogen rigtig bevis, at salig Knud Christoffersen skal være ham nogen gæld skyldig: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme vidner, dele, beslag, kontrakter og domme er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Laurits Lauritsen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Christian Rantzau har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Laurits Lauritsen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne, nogen undskyldning og gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner, domme, deler og kontrakt magtesløs at være.

(391)

** var skikket Jørgen Simonsen i Fastergård og havde stævnet Knud Christensen i Øster---- for en vidne, sigtelse og klage, han 8/3 sidst forleden på Hind herreds ting ham påvidnet og sigtet har, hvori han har beskyldt Jørgen Simonsen med trolddoms og djævels kunst at have taget livet af hans øg og fæmon, disligeste hans datter Mette Knudsdatter, og taget sig årsag til samme sigtelse af den trætte, de skulle have imellem været, anlangende minde af Knud Christensens gård, hvilke hans vidner Jørgen Simonsen hårdelig benægter, aldrig Knud Christensen eller hans datter noget ondt at have lovet, ikke heller dem at have klaget på Jørgen Simonsen, enten for præsten eller noget andet menneske, der hans datter ved døden afgik, førend nu, han har ladet sig dertil skynde, formener fordi samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi Knud Christensen udførlig har vidnet, at siden han er kommen i trætte med Jørgen Simonsen om nogen pending og gård minde, har han derefter mistet fæmon, og hans datter Mette Knudsdatter med usædvanlig sygdom bleven beladen, og endelig deraf ved døden er afgangen, hvorfor Knud Christensen til tinge ham fuldkommeligen har sigtet og beskyldt, det han og i dag her for retten med højeste ed og oprakte finger har været gestendig, det og med Jørgen Simonsens egen udgivne brev og kontrakter bevises, ham med Knud Christensen om fornævnte summa pending og minde at have været i tvist og uenighed, som for er meldt. Kirsten Mikkels i Astrup og hendes medfølgere også udtrykkeligen vidner, at formedelst Laurits Mikkelsen skal have pløjet en ager imellem Astrup og Fasterlund, skal Jørgen Simonsen være blevet vred, hvor udover Laurits Mikkelsen straks skal være i en unaturlig sygdom og vanmægtighed, som og med synsmænds afsigt bekræftes, det han har ladet sig bære ind på tinget på en dyne, hvor han Jørgen Simonsen til fuld mål for samme sin sygdom har sigtet og siden været på rejsen her til landstinget det her at ville bekræfte, endog tiden ham er bleven forkortet, formedelst han her i byen er død bleven. det og bevises, at Knud Christensens datter såvel som Laurits Mikkelsen tilforn, førend de er kommen i trætte med Jørgen Simonsen, at have været ved helbred og vel tilpas, dog siden sådan sygdom tilslagen, her og er bevist, det Jørgen Simonsen ved hans bror Christen Simonsen her i byen har ladet kontrahere Knud Christensen, at han samme sin sigtelse skulle afstå, derfor lovede ham ti daler, hvor ud af Jørgen Simonsen selv den ene daler har aftinget, så de ni straks er bleven betalt, som og nu for retten blev fremlagt, Jørgen Simonsen i lige måde at overbevises med dragedukker og spøgeri at have omganget, og i langsommelig tid et ondt rygte om trolddom at have påhængt og efterfulgt, såvel som og af Anne Friiskone for trolddoms bedrift beråbt, hvilke alle fornævnte vidner, sigtelser og bekendelser med hinanden om Jørgen Simonsens onde bedrift bestyrkes og bekræftes, og ingen nøjagtige vidner derimod fremlægges, hvormed han lovligen sig kan befri og undskylde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og sigtelser, hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger i Faster sogn, som næst hos Jørgen Simonsen boende er og bedst hans lejlighed ved, fordi har været opkrævet ham for trolddoms sag enten at skære eller skylde, ham ved deres ed har ham trolddoms sag over svoret, kunne vi ikke finde nogen tilfald dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men ved magt at blive. belangende Christen Simonsens benægtelse, hid kaldt er, efterdi udførlig er bevist ham kontrakt med Knud Christensen at have indgået og penge udgivet, som han selv vedgår, samme benægtelse ikke heller fuldkommen er gjort med oprakte finger, da bør den magtesløs at være.

(1)

snapslandsting 1634.

** (fortsat fra ikke bevaret blad) derhos fremlagde en dom af landstinget 1/11 1633, som besluttes, at fogden ikke vidste andet derom at sige, end Johanne Christensdatter og hendes børn med deres rette lovværge jo burde at betale Jens Mølgård hvis, de ham med rette skyldig er, og forskaffe ham hans gods og gode igen efter samme regnskabsbogs indhold, imens Jens Mølgårds regnskabsbog og opskrift stander ved sin fuldmagt, indtil hvem, som har i at sige, stævnet på ny, kommer her og vil være i rette: så efterdi forbemeldte opskrift i fornævnte bog ikke formelder om nogen visse dag eller dato, når Johanne Christensdatter og hendes børn sådan gods af Jens Mølgård skulle bekommet eller været leveret, samme opskrift ikke heller med rigtig brev eller anden nøjagtig kundskab bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bog og opskrift deri så noksom, at den såvel som den uendelige dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have eller komme Johanne Christensdatter og hendes børn til forhindring.

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov slot, hans visse bud Jep Olufsen i Revsgård og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, Anders Christensen i Keldkær og Knud Mikkelsen i Hopballe mølle for en vidne, de til Jelling birketing 22/7 sidst forleden vidnet har, anlangende at de hos var 2/12 1625 i Hopballe over skifte og jævning efter salig Find Sørensen, som boede og døde i Hopballe at registrere hvis gods og gode der fandtes, og da var salig Mads Nielsen, som boede og døde i Jelling, ret tilfød at værge for hans mor og hans søster, Mette Finds og Anne Findsdatter i Hopballe, og boen og godset blev beholden i boen. der tilmed har Christen Andersen vidnet, at der var ingen mødt i Jelling til skifte og jævning efter salig Mads Nielsen, som boede og døde i Jelling, at kræve eller æske nogen arv eller værgemål på Mette Finds og Anne Findsdatters vegne, hvilke deres vidne ikke formelder hvor meget, hver af fornævnte arvinger er tilfalden eller hvem, det til sig annammet: da efter flere ord dem imellem var afstod de hvis afsigelse, allerede sker er, og endnu indgav samme sag på de efterskrevne forrige fire voldgifts mænd, og der foruden til betroet Jep Olufsen på sin husbond deres vegne Søren Jensen i Gødsbøl, og Christen Andersen tilnævnte Oluf Nielsen i Gadbjerg, vi og på vores vegne har tillagt Søren Knudsen i Kølholt, hvilke 7 dannemænd skal forsamles ved Jelling birketing på mandag, først kommer tre uger, og da har fuldmagt parterne om samme deres tvistige sag og trætte til endelig ende at imellem sige, og hvis, de deri gørende vorder, skal stande for fulde og uigenkaldt.

(3)

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov, hans visse bud Jep Olufsen i Revsgård og havde stævnet Jørgen Lauritsen i Gadbjerg, Johanne Jørgensdatter sst og Else Niskone i Tøsby for en vidne, de til Tørrild herreds ting 20/7 sidst forleden vidnet har, formeldende hans tjener Karen Hanskone i Lindeballe bekom efter salig Morten Skøt, som døde i Gadbjerg, en gammel hoveddyne, to gamle dyner og en lædertrøje, og ikke udlagt førløn deraf til hans husbond: så og efterdi Jørgen Lauritsen og hans medfølgere ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, når Karen Hanskone sådan gods skulle have bekommet eller afført, som deres vidne om bemelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Karen Jenskone til nogen forhindring.

(5)

** var skikket Jesper Hansen i Bøl med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jep Christensen, borger i Varde, Jens Christensen i Kovstrup for et vidne, de til Lønborg birketing 22/10 sidst forleden med Hans Jensen i Bøl vidnet har, i samme deres vidne har sat og vurderet fem køer for 40 daler, hvilke køer Jesper Hansen skal have Hans Jensen og hans hustru Maren Hanskone deres fuldkomne købebrev på, og ikke Jesper Hansen for samme vurdering skal have fanget varsel: så og efterdi Hans Jensen og hans hustru i deres underskrevne brev har pantsat til Jesper Hansen fem køer, tre hopper og en fol for 100 sletdaler til en visse tid at løse, eller og Jesper Hansen for en købt køb at følge, beholde og føre efter hans egen vilje, hvorefter han samme køer skal have ladet annamme, og Hans Jensen dog imod sin egen brev har ladet ham vold over sværge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme forfølgning og vold bør at komme Jesper Hansen til hinder eller skade, men efterdi bemeldte Jesper Hansen samme dag, pantet gjort er, har udgivet sit genbrev til Hans Jensen og hans hustru, gælden ikke at være højere end 30 sletdaler, han og selv tilstår hvis gæld pantet højere formelder under et skin at være gjort Hans Jensen til bedste, da bør samme pantebrev ikke videre end for 30 daler at komme Hans Jensen til skade, sammeledes efterdi med delsbrev bevises, den første mand, Laurits Jensen, i fornævnte vidne at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnede samme vidne, Niels Davidsen og hans medbrødres kundskaber ikke til tinge er vidnet og lovlig varsel for givet, finder vi samme vidner og bænkebrev magtesløs at være.

(10)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævner Anders Tomasen og Niels Tomasen i Brogård for en vidne, de nogen tid siden til Ginding herreds ting i deres egen sag vidnet har, anlangende at de skulle have leveret Jens Lauritsen kongelig afgift af hans gård, de iboer, siden den blev anskreven at holde en adelsbursch eller en knægt, hvilket deres vidne han benægter aldrig eller nogen på hans vegne i ingen måde at have oppebåret eller annammet, synderlig efterdi hverken han eller de måtte selv skaffe en knægt, men lensmanden eller kaptajnen ville den selv forskaffe, som og skulle være Jens Lauritsens tjenere i Brogård til forskaffet, og imidlertid oppebåret selv al kongelig redsel og afgift af Brogård: så og efterdi Niels Tomasen og Anders Tomasen har vidnet i deres egen sag, dem selv til befrielse, imod Jens Lauritsens høje benægtelse, og ikke samme deres vidne med Jens Lauritsens kvittants eller anden nøjagtig bevis bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi herredsfogden, efter samme vidne og andre dokumenter, har tildømt Jens Lauritsen samme 36 rigsdaler til Christen Olufsen at betale, da kunne vi ikke kende samme dom ej heller den vurdering, derefter sket er, bør at komme Jens Lauritsen til hinder eller skade i nogen måder.

(14)

** var skikket Laurits Jensen i Kvistrup mølle med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Kirsten Nielsdatter, Maren Nielsdatter og Niels Nielsen i Balle i Gimsing sogn for et vidne, de til Hjerm herreds ting 5/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at de forgangen høbjergning 1632, da skulle de have seet, Laurits Jensens hustru og deres dreng, Mads Nielsen, skulle have taget noget hø af en holm på Kvistrup enge østen møllen, og fornævnte Barbara Jepsdatter at skulle have haft noget af samme hø i hendes forklæde og drengen noget på sin ryg, hvilket deres vidne Barbara Jepsdatter og Mads Nielsen straks har benægtet: da efter flere ord dem imellem var, erklærede Barbara Jepsdatter og Mads Nielsen så og Bend Jepsdatter, Kirsten Nielsdatter, Maren Nielsdatter og Niels Nielsen nu her for retten hverandre på begge sider, så de ikke ved hinanden andet end det, som ærlig og godt er i alle måder, at beskylde, og derhos lovet Bend Jepsdatter så og Peder Jensen i Herup på hendes husbonds vegne, at de til påske nu først kommende skal gøre det værsted Balle, de påboer, ryddelig, dog de skal nyde deres rugavl fri at flytte og føre efter deres vilje, og landgilden deraf udgive, og Peder Ibsen derimod lovet at forskaffe dem af den værsted igen skal besidde 16 rigsdaler, så samme sag dermed skal være bilagt, og alle hvis vidner, deri gangen er, at være kasserede og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(16)

** var skikket Houli Tuesen i Gammelsogn på Holm med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet hr Lambret Laugesen, præst på Holm, for en vurdering og nam, han har efter en dom ladet føre i hans bo og der udtagen en bryggekedel for 19 daler, eftersom han selv syntes han, ville taksere kornet for anno 1629 og 30, dog ubevidst hvad landkøb samme to år har været: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten således venlig forligt og fordragen, at Houli Tuesen lovede og sig til forpligtet inden i dag 14 dage at skal give hr Lambret Laugesen 24 sletdaler for samme tiendekorn skadesløs at betale, og dermed skal Houli Tuesens gods, ham er fra vurderet, igen leveres, dersom samme penge ikke bliver hr Lambret betalt til fornævnte tid, skal han godset efter vurderingen beholde. dermed skal samme trætte om fornævnte tiende være nederlagt, og hvis breve, deri gangen er, kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme.

(18)

** var skikket Jep Jepsen i Ovnbøl og havde stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl for en dom, han skal have dømt 1/4 sidst forleden imellem Christen Christensen i Sig på Eske Christensen i Gellerup hans vegne og sig, anlangende nogen rente og skadegæld, hvorfor Jep Jepsen formener herredsfogden deri uret at have gjort, efterdi Christen Christensen en gang tilforn for samme sag har ved tag og nam ladet udføre af hans bo: så og efterdi samme sag om rente og skadegæld her fra landsting hjem til herredsting er funden, endeligt at skulle om kendes, hvad Jep Jepsen derfor burde at udrede, og herredsfogden da har tilkendt Jep Jepsen renten af de 12 daler efter recessen at udgive såvel som og de to parter, som er 19 daler, af skadegæld efter opskrift, hvilket ikke synes ubilligt at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige, og efterdi Jep Jepsen ikke samme dom har efterkommet, har herredsfogden med fire dannemænd besøgt hans bo og der af hans gods, som han dem selv har påvist, gjort udlæg, hvilke deres vurdering og vidne de til herredsting har afsagt og vidnet, Jep Jepsen og da har været til vedermåls ting og ikke derimod gjort nogen modstand, da kunne vi ikke finde nogen årsag samme vurderings vidne at underkende men ved magt at blive.

(22)

** var skikket Niels Block med en opsættelse her af landstinget23/11 1633, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for adskillige ubevislige og uretfærdige domme, som han over ham utilbørligen imod al lov og ret skal have udstedt og given beskreven, som angælder hans ære, liv og velfærd. disligeste for en dom, som han med hans efterskrevne domsmænd har dømt og afsagt på Tørrild herreds ting 20/11 1630 uskyldigen har dømt Niels Block fra sit liv i hans afsiendt og fraværelse ham som en vitterlig tyv til galge og gren, og bonden til sin koste igen, uanseet at de ikke havde for dem nogen tyv ej heller nogen koster, hvilken særlige dom her til landsting er magtesløs dømt og til sidste almindelige herredag i København 26/6 1633 af KM og Danmarks riges råd er konfirmeret og ved magt kendt, og dem tilkendt til hjemtinget for sådan deres vitterlig og uretfærdige dom tilbørlig at stande til rette: da efter lang underhandling er denne sag på alle sider således til ende bleven bilagt og fordragen, at Christen Andersen i Jelling på sin egne, fornævnte domsmænd og nævningers vegne skal give Niels Block for al hvis kost, tæring og besværing, han i den sag har bekostet og anvendt 300 rigsdaler in specie, det første hundrede til påske nu først, den anden hundrede til martini der næst efter, den tredje og sidste hundrede rigsdaler til snapsting 1635 her i Viborg at betale skadesløs i alle måder uden al tøe og trætte, dog har fornævnte domsmænd og nævninger deres fuldmægtige på deres egen og medbrødres vegne lovet og tilsagt til fornævnte udlovede summa, enhver dem pro kvota, at erlægge og betale til Christen Andersen i Jelling 10 rigsdaler in specie, halvparten forinden påske først kommer, og den anden halve part inden martini næst efter i lige måde skadesløs, og dermed er den ganske sag på alle sider aldeles dæmpet og nederlagt forskrevne tvistige parter imellem, så den efter denne dag ikke mere skal oprippes eller påtales af dem selv eller nogen på deres vegne i nogen måder.

(25)

** var skikket Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende han da at have stævnet Christen Christensen i Svendsholm for to uendelige domme, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have forhvervet over ham nogen tid lang siden på hans husbonds vegne, lydende på kost og tæring, anlangende en hjemmel han skulle have udstedt og uden lovlig varsel, uanseet Christen Christensen på sin husbonds vegne samme hjemmel har samtykt og ikke begæret noget varsel dertil, men samme dag frastanden samme sag uden dom og rettergang, som han havde til Niels Christensen i Kærgård: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger er optagen, og ingen nu er mødt med samme uendelige domme at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme to uendelige domme magtesløs at være.

1/2 1634.

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård og havde stævnet Karl Hansen i lille Darum, herredsfoged i Gørding herred, for en dom han 19/8 sidst forleden dømt har imellem ham og Anders Clemendsen i Tømmerby, hvori han skal have fradømt Peder Lange herlighed med ægt og arbejde af Anders Clemendsens gård i Tømmerby, og Hans Nielsen Mulvad sig for fri gods vil tilholde, og det efterdi Peder Lange eller hans formand ikke skal have haft nogen herlighed af fornævnte gård, hvilken frihed salig Niels Mulvad med andet mere skal være undt for hans tjeneste og anden besværing, han ham og hans salig forældre en langsommelig tid gjort og bevist har: så og efterdi ikke for fogden med nogen dokumenter eller breve er bevislig gjort, det Tomas Nielsen Mulvad eller Anders Clemendsen skulle været tilladt samme gods i Tømmerby som fri gods, uden herligheden at udgive, at skulle beholde, eller sligt i hans dom at være inddraget, da finder vi den hans dom som udømt var, og hvem påskader, sagen til herredsting igen at indkalde, begge parternes breve for fogden at fremlægges, og dem endeligen imellem at kende, som det sig bør.

(27)

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård og havde stævnet Karl Hansen i lille Darum, herredsfoged i Gørding herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 19/8 1633 imellem ham og Anders Clemendsen i Tømmerby dømt har, hvori han skal have fradømt Peder Lange tiltale til Anders Clemendsen for den bordag, han på sin hustrumor Maren Christens sst beganget har, så og herlighed af fornævnte gård, Anders Clemendsen iboer, efterdi han ikke med adkomsts breve sig til samme bondegård at være berettiget, uanseet han for ham skal have fremlagt kopi af en skøde, til salig Niels Mulvad på samme bondegård udgivet, så og et tingsvidne, at det Mulvad over 20 år ulast og ukæret har efterfulgt, mente fordi at efterdi ejendommen og bondegodset følger hans gård Mulvad, det kongesagen og anden herlighed at følge ham som Mulvads husbond. hvilken dom indeholder Hans Mulvad for fogden at have fremlagt efterskrevne skøde af Gørding herreds ting 7/1 1605 i sin mening, det Anders Villadsen i Lovrup skødte fra sig og sine arvinger og til Niels Mulvad og Johanne Hansdatter og deres arvinger al den lod, Anders Villadsens salig søster Mette Niskone, som boede i Tømmerby, havde tilhørt, som er al den lod og del, Mette Niskone og hendes husbond Nis Staffensen ved køb og pant har købt, pantet og indfriet af Clemend Staffensen, Hans og Mads Staffensen, Gravers Hessellund og hans børn efter købebrevs lydelse, af Tomas Jensen i Tømmerby på hans datters vegne, så og af Ib Jensen i Tømmerby på hans hustrus vegne: så og efterdi for fogden har været fremlagt skødebrev, det Niels Mulvad samme gods i Tømmerby har sig til forhandlet, og ikke er bevist nogen anden end de øvrigheden til Molvad af samme gods nogen herlighed at have sig tilholdt eller være berettiget, og herredsfogden dog har Anders Clemendsen fri dømt, da kunne vi ikke kende den hans dom bør at komme Peder Lange på Anders Clemendsens bøder at fordre til nogen forhindring.

(30)

** var skikket Clemend Jensen i Terpling hans visse bud Niels Andersen i Hadsten og havde stævnet Maren Hanskone i Terpling og Kirsten Nielsdatter sst for vidner, de til Gørding herreds ting vidnet har, at have seet at Ingeborg Clemendsdatter er ganget på hendes fars ager og skal have sået boghvede der og på Knud Tomasens ager. så mødte velb Tomas Juel til Estrup og afstod samme vidne: og efter sådan lejlighed bør de ingen magt at have.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Skovsbo hans visse bud Jens Christensen Hammerum og havde stævnet Søren Pedersen i Ollerup for 200 enkende rigsdaler in specie hovedstol med sin efterstandende rente, han ham efter hans brevs lydelse skyldig er, som skulle have været betalt til snapsting 1632, hvorfor Jens Hammerum på Knud Gyldenstjernes vegne formener sig at have indvisning i hans bo, jordegods og løsøre for 200 rigsdaler med sin efterstandende reste, skadegæld og interesse, eftersom han til herredsting har bekommet dom: da efterdi for os i rette lægges Søren Pedersens underskrevne skadesløs brev på samme penge, at han Knud Gyldenstjerne er skyldig blevet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være erlagt og betalt, men Søren Pedersen i sin skriftlig fuldmagt tilstår gælden og tilbyder udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Søren Pedersen jo er pligtig samme penge med dets interesse at betale, og fordi tilfinder to selvejer bønder, nemlig Peder Lauritsen i Søskov og Peder Pedersen i Ollerup med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Søren Pedersens bopæl, der udæske og gøre Knud Gyldenstjerne udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Knud Gyldenstjern i andet Søren Pedersens bondegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld betaling for sin gæld efter KM forordning, og som de vil ansvare og være bekendt.

(32)

15/2 1634.

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, KM befalingsmand på Gudumkloster, og havde stævnet Iver Jørgensen i Kirkeby og hans medbrødre efterskrevne nævninger af Hornstrup sogn, for de til Grundet birketing 29/1 næst forleden har svoret Christen Christensen, som tjente på Grundet, kvit for kætteri for en hoppe, han desværre er i skammelig gerning med befunden, efter vidner og en del hans egen bekendelses lydelse, formener deres ed og tov bør magtesløs at blive, og dem uret at have gjort, idet de i deres tov har dømt om den del, for dem ikke har været i rette sat: så og efterdi fornævnte nævninger har været tilkaldt og fylding påsat, om Christen Christensens onde gerning at sværge og tove, og de dog derom intet har svoret til eller fra, men alene dømt ham fri sin liv ikke at have forbrudt, som ikke var deres dom, da kunne vi ikke kende den deres afsigelse så noksom, at den bør nogen magt at have.

(33)

** var skikket Christen Jepsen i Staby kærgård og havde hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred Silvester Sibastsen manddød at over sværge for Gravers Iversen i Staby, han skal have ihjel slagen i Pallesbjerg, mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde Christen Jepsen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 18/1 sidst forleden, Jens Christensen med flere, tjenende på Pallesbjerg, at have vidnet, at den næste lørdag efter hellig tre kongers dag var Gravers Iversen i Staby og Silvester Sibastsen i Pallesbjerg borgerstue og drak noget tilsammen, og da sagde Gravers Iversen til Silvester Sibastsen, kys din mor bag og to dig først, førend du drikker folk til, da sagde Silvester til Gravers Iversen, kys du din far bag, og slog så til ham med en kande og rømte straks ud af døren, og Gravers Iversen søgte efter ham i borggården, og da hørte de, at Gravers Iversen sagde, nu har jeg min besked og faldt så til jorden og døde straks: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Silvester Sibastsen manddød over og fra hans fred for Gravers Iversen, han ihjelslog, eftersom de sagde dem selv derom sandhed at have udspurgt og forfaret.

(34)

** var skikket Rasmus Olufsen, ladegårdsfoged på Koldinghus, og havde stævnet Peder Tordsen i Højby med flere for et vidne, de til Elbo herreds ting 28/1 med Poul Pedersen i Højby vidnet har, så at Rasmus Olufsen skulle have slaget, skattet og ellers i andre måder handlet sig uskikkeligt imod dem, som han dog med højeste ed og med oprakt finger straks har benægtet slig gerninger aldrig at have gjort eller beganget, men dem at have ham det på vidnet af vild og venskab, slægt og frændskab med hans uven og avindsmand, ham til vilje, på det de kunne bringe ham i sin husbonds vrede og ugunst: så og efterdi Niels Simonsen og hans medfølgere ikke har vidnet om nogen enkende dag og tid, når Rasmus Olufsen dem skulle have uforrettet eller dem nogen penge eller korn af skattet, de og en del har vidnet efter sagden i deres egen sag, tilmed lagt deres vidne i tvivl, sognefogderne ---- slig korn til Rasmus Olufsen at have oppebåret, såvel som og Rasmus Olufsen holder ved sin første ed, sig ikke sådanne penge og korn af dem at have begæret eller annammet, han og med stokkenævn beviser, sig i sin tjeneste og omgængelse som en ærlig karl at have forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Rasmus Olufsen til hinder eller skade.

(37)

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov, hans visse bud Christen Lauritsen i Lindved og havde stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for to domme som han over hans tjenere Christen Lauritsen og Anne Christensdatter i Lindved på Nørvang herreds ting 17/12 dømt har, hvori han har tildømt fornævnte hans tjenere at udlægge og betale nogen skyld, restance og brøstfældighed af et hus i Plovstrup til Hvolgård, hvormed han formener hans tjenere uret at være sket, thi han formener, ikke for ham skal være bevist, hvilken tid det skal være sket, og samme hus skal være synet langsommelig tid, efter hun med vild og venskab er der fra kommen: så og efterdi Niels Christensen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, ej heller om nogen visse tid og år, Anne Christensdatter samme hus skulle besiddet eller sådan bygningstømmer udvist og fornævnte møg bortført, som de om vidnet har, der ikke heller befindes sådan syn om fornævnte huses bygfældighed, straks efter Anne Christensdatter er frakommen, at være tagen eller afhjemlet, men henved halvanden år derefter påtalt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn ej heller de domme, derpå grundet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(40)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Carsten Olufsen, der sst, og havde stævnet Christen Christensen i Kyvling og hans medbrødre kirkenævninger i Lønborg sogn, for de 4/3 næst forleden har svoret Margrete Hansdatter, som sidst boede i Lønborg, tov og trolddoms sag over, menende samme deres ed og tov lovlig og ret at være og bør ved magt at blive: så og efterdi for nævninger er bevislig gjort, det Margrete Hansdatter for hendes sognepræst og andre dannemænd har bekendt sig i adskillige måder om trolddoms spøgeri og bedrift at være vitterlig, hvormed folk på deres helbred og kvæg er ulykke tilført, hvilket hun og mestendel til tinge har tilstået og været bekendt, det og udførligen er bevislig gjort, hende og at have lovet Morten Sørensen ondt, for han slog hende, så han derefter er falden i en heftig sygdom og stedse indtil hans død klaget hende deri at være skyldig, for hvilke hans sygdom og død Laurits Jensen til hjemting såvel som og her i dag for retten hende har sigtet og beskyldt, det med hendes trolddoms kunst at have gjort, i lige måde er bevisligt hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt og efterfulgt, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt at have skikket og forholdt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånden, da værger den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger i Lønborg, som Margrete Hansdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende trolddoms sag påsvoret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke finde nogen årsag dem den deres ed og tov at fælde, men ved magt at blive.

(45)

** var skikket Jep Pedersen i Kringel og Christen Olufsen i Nejrup og havde stævnet Niels Offersen på Hovmade, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom, han til Vandfuld herreds ting 14/12 1633 dømt og afsagt har imellem dem og Jens Madsen i Byskov på hr Jørgen Andersen, præst i Engbjerg, hans vegne, anlangende det kirkegård Kringel, Jens Pedersen påboer og i fæste har. og noget kirkeejendom, Christen Olufsen i fæste har, eftersom sagen tildorn i fem uger har været opsat, og aldrig de siden har kunnet bekomme genpart ved samme dom, så de kunne vide dem derefter at rette, hvad han i samme sag har senteret og afsagt: så og efterdi vi befinder samme sag her fra landsting til herredsting at være hjemfunden endelig at skulle påkendes, og fogden siden sagen i fem uger har opsat, det og af opskrift på Jep Pedersen og Christen Olufsens breve og dokumenter forfares, dem efter opsættelsen at være mødt og ganget i rette, og herredsfogden dog intet har undt dem beskrevet, til eller fra, så deres sag dermed er forspildt, dem til skade, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Offersen sig jo dermed har forseet, og endelig forpligtet i sagen uden videre forhaling endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(47)

** var skikket Mette Christensdatter i Hedegård hendes visse bud Søren Poulsen sst og havde stævnet Christen Jensen, fød i Obedsø, for en dom, han til Hjerm herreds ting 25/9 sidst forleden har forhvervet, lydende at hun bør at udgive til ham og Christen Lauritsen i Hvam hvis efterstandende bondeskyld, dem af Hedegård efter skøde og skiftebrev og kontrakter kan med rette tilkomme for år 1622-1627. herimod berettede hun først, at deres salig farmor Mette Harrisdatter, som døde 1625, tilhørte anpart af Hedegårds bondeeje og tilkom og oppebar en part af den skyld, som de efter samme doms indhold vil have af hende betalt, dernæst at hendes salig husbond Poul Brun, som da levede, har i fornævnte åringer holdt en adelsbursch og soldat af samme gård, der tilmed tit og ofte tilbudt dem, som deri havde lod og anpart, at dersom de ville være med ham at holde samme soldat, da ville han derimod give dem enhver sin anpart bondeskyld: så og efterdi herredsfogden i sin dom ikke har dømt eller underskedet, hvad og hvor meget bondeskyld, Mette Christensdatter burde til fornævnte arvinger at udgive, eller og for hvilke år det skulle udredes, at hun sig derefter kunne vide at rette, da finder vi den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og parterne deres dokumenter for ham at fremlægge og i hans dom at indføres, som det sig bør.

(49)

** var skikket Christen Christensen Strellev i Kyvling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Staffen Nielsen, slotsskriver på Lundenæs, for en bekendelse han lader sig af berømme, efter en misdæder Christen Olufsens ord og mund skal have forhvervet kort tid, førend han for sin misgerning er bleven henrettet, hvilke han skal have bekendt efter hans bror Olufs mund, som skal være hen rømt lang tid tilforn for en falskner anlangende en kontrakt, som med salig Christen Kærs hånd skulle være underskrevet, men var af Christen Strellev efterskrevet, hvilken hans bekendelse han hårdelig ved sin Gud og salighed benægter, ham usandfærdeligen slig at være pådigtet: da efterdi det befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da tid efter anden over seks uger er optagen, og ingen endnu er mødt med samme bekendelse den at fremlægge eller nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Christen Christensen anlanger, magtesløs at være.

** var skikket Søren Skriver i Ringkøbing med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jep Christensen Ulf i Havnstrup, for han 1622 på Ringkøbings rådstue har ham sigtet, at han to år ungefer, førend fjenderne kom her i landet, skulle efter hans udgivne brevs indhold derpå blevet ham 10 daler skyldig for en okse, hvilke Søren Skriver på fersk fod højligen benægtet har: så efterdi sagen over seks uger har været optagen, og samme brev nu ikke fremlægges, vi ikke heller imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme sigtelse, vidner og domme, hid stævnet er, magtesløs at være.

(51)

** var skikket Niels Jensen i Hesselå med en opsættelse her af landstinget 1/3 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for to uendelige og to endelige herredstings domme, han skal have dømt og afsagt til Ginding herreds ting 22/9 1631 og 1633 imellem Niels Jensen og Laurits Jensen, barnfødt i Bjødstrup ?, og tildømt Laurits Jensen i samme sin dom udlæg af Hesselå gårds ejendom, eftersom han har skæppeskyld, og formener Niels Jensen, at Knud Nielsen skal have dømt imod recessen, og at ikke mere end én arving må besidde et bondegård: efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på efterskrevne fire dannemænd, og vi og på rettens vegne har tillagt velb Villads Frandsen i Bersholm, hvilke fem dannemænd skal forsamles ved Ginding herreds ting på torsdag nu først kommende otte dage, og da have fuldmagt Niels Jensen og Laurits Jensen at imellem sige og kende, hvad og hvor meget Niels Jensen til Laurits Jensen bør at udgive for efterstandende bondeskyld af hans anpart i samme gård Hesselå, og hvis, fornævnte fem dannemænd samtligen eller og de fleste deri sigende vorder, skal stande for fulde, af parterne ustævnet og upåtalt, og samme dom og dele ikke videre at komme Niels Jensen til forhindring.

(53)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Carsten Olufsen, foged på Lønborggård, og havde stævnet Oluf Christensen i Bøl og hans medbrødre kirkenævninger i Lønborg sogn, for de 4/3 næst forleden har svoret Gunder Christensdatter, som sidst boede i Bøl, tov og trolddoms sag over, menende samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd en del har vidnet i deres egen sag, og ikke med uvildige vidner bestyrkes eller bevises, Gunder Christensdatter at have lovet nogen ondt, som dem derefter på liv eller helbred skulle være hændt og vederfaret, de og en del har båret kundskab om rygte og ikke om deres egen vitterlighed, så fornævnte sigtelse ikke udførlig er bevist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sigtelse, vidner og klage ej heller den nævnings ed, derpå funderet er, så noksom, at de bør at komme Gunder Christensdatter på hendes liv til skade, førend hende anderledes lovlig overbevises kan.

(59)

** var skikket Christen Knudsen i Halby, Peder Eskesen sst på deres egne og deres bymænds vegne deres visse bud Mads Madsen i Tarm bisgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Poul Andersen i vester Venner for et vidne, han til Bølling herreds ting 20/8 næst forleden vidnet har, anlangende at han skal have tagen fornævnte mænd i Halby deres øg på velb Iven von Buchwald hans enge, i lige måde hid stævnet Niels Simonsen i Kirkeby med flere for et vidne, de til Hind herreds ting 15/8 sidst forleden vidnet har, at de skal have fundet nogen hopper og gildinger på Anders Nielsens enge: så og efterdi Poul Andersens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Niels Simonsen og hans medfølgere ikke heller udførligen har vidnet, det Niels Nielsen, Karen Sørensdatter og Mette Christensdatter skulle taget nogen gildinger og hopper fra Iven von Buchwaldts tjener, der de skulle haft i hægte eller hævd, ej heller med syn bevislig gøres, nogen skade på samme enge at være gjort, eller fornævnte personer nogen pant for samme heste eller hopper at have udsat, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(63)

** var skikket Peder Knudsen Sneptrup, indvåner i Holstebro, på velb Jørgen Marsvin til Avnsbjerg hans tjenere i Borbjerg og Asp sogne deres vegne og havde stævnet Jens Jensen i Timling for to domme, han 1632 til Hjerm herreds ting dømt har, i hvilke han har tilfundet Borbjerg sognemænd og Asp sognemænd med flere at burde at levere Albert Reinicke, rådmand i Holstebro, det brokorn i hans hus der i byen, som de efter efterskrevne KM brev pligtig er årligen til ham at udgive, hvilke domme Peder Knudsen formener ikke så nøjagtig at være, at de bør hans husbonds tjenere til hinder eller skade at komme: så og efterdi KM brev ej heller nogen anden bevis, hvor samme brokorn bør at ydes, for fogden har været fremlagt eller i hans domme indført til underretning, hvor samme brokorn burde at annammes, da finder vi disse domme som udømt var, og sagen til hjemting at komme, der lovlig at indstævnes, dokumenterne at fremlægge, og der endelig at om dømme, som det sig bør.

(65)

29/3 1634.

** var skikket Tomas Jensen i Knorborg og havde hid kaldt sandemænd af Malt herred Poul Sørensen i Lintrup hans bane at udlede, som Mads Knudsen i Gravlund 1/2 sidst forleden skal have dræbt og ihjelslagen, og først fremlagde Tomas Jensen efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 22/2 sidst forleden, Søren Andersen i Gravlund med flere at have vidnet, at de hos var i Gravlund 1/2 sidst forleden, hørte og så, at Mads Knudsen sagde til Poul Sørensen, at han skulle lade ham fange hans øksne igen, som Poul Sørensen havde fanget af ham, så gik Mads Knudsen til Poul Sørensen og slog ham ned på jorden, så at han ikke selv kunne gå af samme sted, så bar de ham i seng, og om anden dagen bar de ham i en vogn agede ham derfra, og da han lå på sit yderste bekendte han, at han havde sin bane af det slag, som Mads Knudsen i Gravlund havde slagen ham: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Mads Knudsen manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Poul Sørensen, han uskyldig ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(66)

12/4 1634.

** var skikket velb Henrik Rantzau til Schmoel og Hagenfeld, KM holstenske råd, hans visse bud Mads Tomasen i Grejs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Vistisen i Hover for en klage, han til Nørvang herreds ting 12/11 sidst forleden gjort har, formeldende at Jørgen Brunkertsen næst forleden sommer skulle have lade Hans Vistisens køer indtage i hus på Hvolgård, og en af hans køer skal være stungen og fordærvet, der den igen udkom, så den blev død deraf: så og efterdi Niels Pedersen, Bertel Pedersen og deres medfølgere ikke har vidnet på fersk fod ej heller på nogen visse dag eller tid, tilmed ikke heller om vidnet eller navngivet, hvem samme køer skulle have indtaget, så Hans Vistisens klage ikke udførlig er bevist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og klage ej heller den herredstings dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(68)

** var skikket Jens Pedersen Munk i Skærup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Hansen i Skærup for et bænkebrev, han skal have forhvervet af Niels Christensen, som da boede i den gård, Jens Munk nu iboer, anlangende han skulle have opslagen og afstanden et mageskifte med ham på to bønderagre i Jens Munks toft, hvilket Jens Munk formente at være gjort under et skær, dismidlertid Niels Christensen samme gård havde frastanden, og ikke Hans Hansen sig til samme agre med lovlig adkomst eller mageskifte skal have til bevist, som det sig burde. nu fremlagde Hans Hansen efterskrevne brev, dateret Skærup 12/3 1631 anlangende mageskifte at to agre imellem afgangne Hans Munk, som boede i Skærup i den bondegård, Niels Christensen nu har i besiddelse, og salig Anne Hanskone, som boede i den gård, Hans Hansen nu påboer: så og efterdi samme kontrakt og bænkebrev er bønder ejendom belangende, og den dog ikke til tinge lovlig er gjort og ganget, som det sig burde efter loven, tilmed ikke heller deri benævnes hvad vederlag, Jens Pedersen til hans gård imod samme afståelse skulle følge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kontrakt ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte vidne, hid kaldt er, ikke fremlægges, da bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(71)

** var skikket Anders Pedersen, barnfød i Højby, nu borger i Trondheim i Norge, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Søholm, herredsfoged i Elbo herred for en dom, han til tinget 4/2 dømt har, og uendeligen tilfundet hans farbror Knud Poulsen i Ullerup og hans mor Johanne Peders med Anders Pedersens fædrene arv dem at have forseet og derfor at stande ham til rette, uanseet han aleneste har søgt og tiltalt hans farbror for han, som hans rette fød værge, ikke efter recessen har ladet registrere og haft opsyn med hans fædrene arv, som ham er arveligt tilfalden efter hans salig far Peder Poulsen: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig uden videre forhaling imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(72)

** var skikket Christen Jørgensen Bull i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Viuf for tre domme, han til Brusk herreds ting 16/8, 19/10 og 16/11 sidst forleden forhvervet har på Kirsten Villumsdatters vegne, som han er værge for, anlangende Kirsten Villumsdatters arvelod efter hendes salig far Villum Mouridsen, hvori herredsfogden Anders Jørgensen i Nebel skal have tilfunden Jens Nielsen at søge hendes arvelod og gods med indførsel i den halve otting jord på Bjert mark, som Christen Bull i pant har, uanseet herredsfogden har imod voldgifts afsigelse, som han selv er en af voldgifts mændene, dog alligevel derimod har tildømt Christen Bull at udgive en summa penge. så fremlagde Jens Nielsen efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 30/4 1631, som indeholder Tyge Henriksen i Vilstrup og hans hustru Dorte Nielsdatter med deres fri vilje og velberåd hu samt med Christen Hansen i Eltang og Hans Nielsen i Viuf deres nærværelse, ja og samtykke til et fuldt brugeligt pant pantsat Christen Jørgensen Bull i Lilleballe og hans hustru Margrete Christens og begge deres sande arvinger en halv otting jord over al Bjert skov og mark. dernæst fremlagde et skiftebrev af Brusk herreds ting 10/7 1630 efter salig Villum Hansen, hvori befindes tilovers af Tyge Henriksens pantebrev 116 sletdaler, som moderen og datteren har at skifte med hverandre: så og efterdi fornævnte skiftebrev og pantebrev ikke in originali for fogden har været i rette lagt eller i hans domme findes inddraget, da finder vi disse domme som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne deres dokumenter for ham at fremlægge, og derefter endelig at dømme og adskille, hvad Kirsten Villumsdatter efter skiftebrevs indhold for hendes tilfaldne lod bør at gives, som det sig bør.

(75)

** var skikket Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, hans visse bud Henrik Ravn i Børkop og havde stævnet Hans Hansen i Skærup for en kontrakts brev, han af salig Anders Hår i Kolding bekommet har, og dermed ville tilholde sig en medgift hos salig Anders Hårs børn, uanseet der ikke nu den formue efter ham at kan findes, hvormed de kunne ske tillige medgift og fremtarv ved hvis, Hans Hansens hustru Bodil Sørensdatter bekommet har, menende derfor samme kontrakt ikke burde at komme dem til nogen forhindring på deres fædrene arv. disligeste stævnet salig Hans Hansens arvinger Hans Hansen, Anne Hansdatter, Anne Grøns, Karen Hansdatter med deres lovværger, item salig Jens Bertelsens arvinger i Vejle Mads Jensen, Bertel Jensen, Anne Jensdatter, Johanne Jensdatter og deres lovværger og medarvinger, salig Tim Sørensens arvinger i Børkop Søren Timsen og hans medarvinger. så mødte Hans Hansen og fremlagde efterskrevne kontrakt, dateret Skærup 2/7 1627, som findes med to signeter forseglet, og Hans Hansen, Anders Andersen, Jens Bertelsen, Tomas Sørensen og Morten Ulf med egne hænder har underskrevet, som blandt andet indeholder, det Anders Andersen med sin hustru Mette Poulsdatter lover, at de skal og vil give Bodil Sørensdatter efterskrevne medgift, som hende skal intet tilregnes i hendes fædrene arv. derhos fremlagde efterskrevne dom af Kolding byting 28/8 1633, i hvilken fogden ikke har vidst andet at sige, end Søren Christensen og Søren Hår på Nebbe på Gertrud Andersdatter og Maren Andersdatters vegne jo pligtig var forskrevne udlovede medgift efter kontraktens indhold at betale: så og efterdi samme kontrakt, imellem parterne oprettet, findes af Anders Andersen selv at være underskrevet, hvori han med sin hustru har dem til obligeret samme medgift til Hans Hansens hustru Bodil Sørensdatter at udgive, og ikke bevises samme kontrakt til fulde at være efterkommet, og byfogden fordi har tilfundet Anders Andersens børns værge samme udlovede medgift at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt, så vidt derpå kan restere, ej heller fornævnte dom deri at sige eller magtesløs dømme.

(76)

** var skikket Anders Pedersen, fød i Højby og nu boende i Trondheim i Norge, det han har tiltale til Knud Poulsen og hans hustru Dorte Knuds i Ullerup for en pantebrev, han til Elbo herreds ting 25/3 sidst forleden gjort har, og deri pantsat sin gård og ejendom til Iver Madsen, som skal have sin tilhold i Engum, uanseet samme gård og ejendom, som han formener, ikke lovlig skal være lovbudt til næste frænder efter loven: så og efterdi samme pantebrev er bonde ejendom angældende, og ikke bevises det tilforn lovlig at være lovbudt efter loven, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme pantebrev (ejendommen anlangende) så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(78)

** var skikket Anders Pedersen, fød i Højby nu boende i Trondheim i Norge, og havde stævnet Hans Jensen i Søholm, herredsfoged i Elbo herred, for han til fornævnte herredsting kort forleden har ladet ham fordele for ulyd, Anders Pedersen skulle have gjort ham på tinget, hvilket Anders Pedersen hårdelig benægter ikke i det ringeste at have gjort, anderledes end han var begærende, at han måtte få en stævning læst og påskrevet, hvilket ikke måtte ham tilstedes: så og efterdi ingen bevisning fremlægges, det Anders Pedersen nogen ulyd på tinge skulle gjort, der ikke heller nogen dom for samme dele er ganget, eller lovlig varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed Anders Pedersen af den dele kvit at være.

(80)

** var skikket Henrik Ravn i Børkop med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Tomasen i Pjedsted for en skøde, han har sig tilvendt af Jens Andersen Munk i Skærup på en ejendoms anpart i en bondegård og bolig i Børkop, uanseet Henrik Ravn kort tid tilforn har købt og afhandlet Jens Munk samme ejendoms anpart i hans formynder Peder Ravn i Skærup hans nærværelse og samtykke, som med tingsvidne, som han på Holman herreds ting har gjort 26/8 sidst forleden, er at bevise. så mødte Anders Pedersen på Peder Tomasens vegne og fremlagde efterskrevne skøde af Holman herreds ting 30/9 1633, som indeholder, det Jens Andersen Munk, barnfød i Skærup, solgte og skødte til Peder Tomasen og hans hustru Anne Hansdatter al den lod, Jens Andersen Munk er arvelig tilfaldet efter sin salig oldefar Hans Munk, som døde i Skærup, i den bondegård i Børkop, Jørgen Nielsen iboer: så og efterdi med Jens Andersens udgivne købebrev bevises, det han 25/2 sidst forleden har solgt og afhændet hans lod og anpart i samme gård og bol til Henrik Ravn og bepligtet sig derpå at gøre ham fuldkommen skøde, og han derimod ved hans fuldmægtig 30/9 derefter samme ejendom til Peder Tomasen har skødt og afhændet, sin forrige købebrev uagtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde så lovlig at være gjort, at den bør nogen magt at have.

(82)

** var skikket Hans Nielsen i Viuf på sine egne og menige trendingsmænds vegne, som giver eller yder af deres skyld og landgilde til Viuf eller Herslev trendingslægd, og havde stævnet Christen Mogensen Buck i Lilleballe for en uendelig dom, han til Brusk herreds ting forhvervet har 22/3 sidst forleden, anlangende at Anders Jørgensen i Nebel herredsfoged har efterskrevne trendingsmænd, som giver Viuf og Herslev trendingslægd, som er efterskrevne selvejer bønder tildømt at yde og udgive Eltang trendingslægd hver fuldgårdsmand 11 skilling, hvilke dom Anders Jørgensen har dømt efter et vidnesbyrd imod KM jordebog, som Hans Christensen i Bramstrup sin mor og søskende til vilje vidnet har, som giver af deres landgilde i Eltang trendingslægd, og som Hans Mogensen i Påby, Morten Jensen i Almind og Jens Staffensen i Bjert i lige måde har vidnet deres tre brødre til vilje, imod KM jordebog, som er Christen Mogensen Buck i Lilleballe, Jens Jensen og Hans Staffensen sst, som og er trendingsmænd: så og efterdi varselsmændene for samme vidne ikke navnlig her forklaret de mænd i Tyvkær de derfor skulle givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikkekende samme vidne ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(84)

** var skikket Christen Jørgensen Bull i Lilleballe på sine egne og medbrødres vegne, nemlig Bertel Hansen i Eltang, Jesper Tomasen sst med flere med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Sørensen i Viuf, Hans Nielsen sst og deres medbrødre af Tyvkær og af Håstrup for en uendelig dom, de lader dem af berømme nogen tid siden her til landstinget at skal have forhvervet, anlangende nogen vidner, de til Brusk herreds ting skal have taget og forhvervet om trendingslægd sildepenge, som de med dem til Koldinghus bør at udgive efter samme vidnes videre indhold: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jens Sørensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, der ikke heller findes lovlig varsel for det at være givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og i lige måde efterdi delsbrevet ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(85)

** var skikket Mikkel Sørensen i Tolstrup hans visse bud Henrik Ravn i Børkop med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Lauge Laugesen Ravn i Velling for en dele, som han lader sig af berømme over ham til Brusk herreds ting forhvervet har, anlangende nogen gæld, som han skulle have været både ham og hans salig bror Peder Laugesen Ravn i Velling skyldig, og han formener en part af samme gæld skulle være betalt både til salig Peder Laugesen Ravn og til Lauge Laugesen selv med rede penge og andre varer. dertil svarede Henrik Ravn, at Lauge Ravn ikke alene samme gæld skulle være berettiget, men hans bror Niels Ravn og søster Dorte Laugesdatter i Landerupgård efter deres bror salig Peder Ravn deri skulle tilkomme: så og efterdi Lauge Ravn ikke alene har været sin bror Peder Ravns arving, men Niels Ravn og hans søster og dertil har været berettiget, og de deres anpart har annammet og Mikkel Sørensen for kvitteret, og han dog for al summen af Lauge Ravn er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Mikkel Sørensen af den dele kvit at være.

(88)

** var skikket Henrik Ravn i Børkop på salig Jørgen Pedersens børns vegne, som han er værge for, og Anders Munk, borger i Vejle, på hans søster Else Pedersdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en opsættelses indhold at have stævnet Peder Ulf i Sellerup for et brev, han skal have sig tilvendt på sin oldefar Peder Tomasen, som døde i Andkær bondegård, og hans hustru Gertrud Peders, lydende på 200 rigsdaler, hvilke summa penge han nu fordrer udsæt og vurdering for i hans efterladte gods og bønderejendom, og derfor dom forhvervet har, uanseet de dem noksom formener, at han ikke skal turde ved sin ed vedgå eller bekræfte ej heller med nogen sandfærdighed gøres bevisligt, at han nogen tid har haft så megen formue, at han kunne have forstrakt dem med korn og rede penge: så og efterdi fornævnte Mejling Peder Tomasen samme brev til Peder Mortensen Ulf på 200 rigsdaler har udgivet, og herredsfogden med to andre dannemænd den til vitterlig har forseglet, den og straks efter til tinge er læst og påskrevet, Mejling Peder Tomasens hustru og den til tinge har været gestendig, og ikke Henrik Ravn samme brev vil vide for falsk eller urigtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev ej heller herredsfogdens dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(90)

** var skikket Jens Christensen og Simon Christensen, borgmestre i Lemvig, deres visse bud Gregers Lang, borger der sst, og havde stævnet Laurits Nielsen Agerskov, borger i Lemvig, for en uendelig landstings dom, han her til landstinget 15/2 sidst forleden skal have forhvervet over en forbydelses vidne, til Lemvig byting udgangen er 18/10 1633, lydende blandt andet fornævnte borgmestre at have mundelig for tingsdom befalet Laurits Niels Agerskov skulle begive sig der af byen, efterdi den dag til tinge gaves til kende af deres sognepræst, det Laurits Nielsen skal være berygtet for letfærdighed og en slem levned, som han skulle have beganget med Anders Høsts hustru, som af prædikestolen var forkyndt: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke lovlig er bevist Laurits Nielsen Agerskov nogen utugtig gerning eller letfærdighed med Anders Høsts hustru at have beganget eller på nogen ulovlige steder med hende befunden, da kunne vi ikke kende samme vidne bør at komme Laurits Nielsen til nogen forhindring men magtesløs at være.

(92)

** var skikket mester Jens Skytte, sognepræst til Lønborg og Egvad kirker, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Hansen i Varisbøl for en dom, han til Lønborg birketing 19/11 sidst forleden dømt har, i hvilke han har tildømt hr Peder Iversen, forrige præst i Lønborg og Egvad sogne, at skulle nyde og oppebære af menige mænd i Lønborg sogn, som i birker er bosiddende er, så vidt af den præstelige indkomst i 1633, som kan regnes han har gjort tjeneste for, uanseet det ham ikke aleneste selv vitterligt er, men det end også for ham samme dag blev berettet og i rette sat, at hr Peder Iversen den tid allerede havde oppebåret og annammet af fornævnte sognemænd mere tiende og præstelig indkomst, end han enten selv havde tjent eller ladet tjene for, efterdi han ikke var præst i fornævnte sogne fuldt i fem år, og dog alligevel annammet fem fulde års tiende og indkomst derfor: da efter flere ord dem på begge sider imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på to dannemænd, mester Jens Skytte på sin side til betroet doktor Jens Dinesen, superintendant i Ribe stift, og Jens Nielsen Dejgård på hr Peder Iversens vegne tiltog hr Poul Jørgensen i Øse, herredsprovst i Skast herred, som skal beramme en visse tid og sted forinden pinsedag føret kommende, parterne for dem beskedige, og mester Jens Skytte og hr Peder Iversen om samme tiende, de om tvister, til minde eller ret imellem at sige og forhandle, og hvis de deri sigende eller gørende vorder skal stande for hulde og af parterne upåtalt i alle måder.

(95)

** var skikket Niels Laugesen Ravn på Velling og havde stævnet Lauge Laugesen Ravn, der sst, for nogen pante eller købebreve, han lader sig høre at skulle have af Lauge Pedersen, boer i Bredstrup, og Villads Nielsen i Landerupgård på deres hustruers ejendom, de skulle have i den bondegård, Niels Ravn iboer, hvilke pant eller købebrev Niels Ravn formener at skal være bænkebreve og ikke i nogen måde skulle være lovlig lovbudt til tinge, som det sig burde. så mødte Lauge Laugesen og fremlagde efterskrevne brev, kendes vi os Lauge Pedersen i Bredstrup, Henrik Laugesen, Lauge Laugesen og Dorte Laugesdatter, at vi har afhændet fra os og vores arvinger og indtil Lauge Ravn i Velling og hans arvinger al den lod og ejendom, som vi samtlige er arvelig tilfalden, jeg Lauge Pedersen efter min salig hustru Karen Laugesdatter og min søn Peder Laugesen, og jeg Henrik Laugesen og mine fornævnte søskende efter fornævnte Karen Laugesdatter, vores salig mor, i den bondegård i Velling, Lauge Ravn nu iboer, disligeste al den lod og arvepart jeg Laurits Pedersen mine børn, som jeg er ret værge for, kunne arveligen tilfalde i fornævnte bondegård efter deres salig mor, som er Anne Laugesdatter så og Else Laugesdatter, Jens Laugesen, Hans Laugesen, Anders Laugesen, Jørgen Laugesen og Maren Laugesdatter, samtligen fornævnte hele søsterlod, uden den lod de kan have i Dommerløkke og Henningstoft, liggende ved Velling, actum Velling 2/6 1630. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 2/4 1626, som indeholder Villads Nielsen i Landerupgård at have oppebåret af Lauge Ravn i Velling 13 sletdaler og derfor pantsatte så meget ejendom, som hans hustru havde i den bondegård i Velling: så og efterdi Lauge Pedersen i samme købebrev har solgt hans børns mødrene bondeeje såvel og Henrik Laugesen hans søskendes ejendom, som de efter loven ikke var mægtig at afhænde, der ikke heller med tingsvidne bevises, samme bondegods, Villads Nielsen pantsat har, tilforn til tinge at være lovbudt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme købebrev og pant, så vidt ejendom anlangende, så lovlig gjort, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(98)

** var skikket Jens Pedersen i Nordenå og havde stævnet Apelone Jepsdatter for en usandfærdig og løgnagtig beskyldning og sigtelse, hun har gjort på ham på Nørherreds ting den næste torsdag for alle helgens dag nu sidst forleden, at han skulle være far til den barn, hun sidste gang fødte til verden, hvilken hendes beskyldning han hårdelig ved sin Gud og salighed benægter, at han ikke er hendes barnefar eller har haft nogen legemlig omgængelse med hende: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme sigtelse er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Apelone Jepsdatter og Clemend Christensen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Jens Pedersen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Apelone Jepsdatter og Clemend Christensen endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning og gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme sigtelse magtesløs at være.

(99)

26/4 1634.

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Niels Christensen Råle, ridefoged der sst, og havde stævnet Otte Eskesen i Tøstrup for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle til nu sidste forleden landsting have forhvervet over nogen vidner, domme og dele, som over ham til Nørherreds ting forhvervet er, hvilken uendelige dom Ulrik Sandberg formener med vrang undervisning at være forhvervet og bør magtesløs at være, og Niels Christensen fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 26/9, Christen Pedersen i Tøstrup med flere at have vidnet, at de hos var i Oddum kirke på søndag var otte dage, der Otte Eskesen i Tøstrup og Søren Mortensen i Puglund var opkaldt i altergulvet for præsten og sine medhjælpere, anlangende nogen ærerørige ord, Otte Eskesen blev tilspurgt, om han ville bestå, at han skulle have sagt om Søren Mortensen, da sagde Otte Eskesen, jeg ville ikke sige nej, for det jeg har sagt, thi jeg har en ond mistanke til Søren Mortensen, at han har taget livet af min kvæg og kreatur med trolddom: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Clemend Knudsen og hans medbrødre ikke har vidnet på fersk fod men rum tid efter, sådanne ord skulle være falden, Otte Eskesen og benægter sig ikke slige ord at have haft, eller bevises ham udførlig Søren Mortensen eller hans hustru for nogen uærlig sag at have besigtet, men til tinge såvel som her i dag for retten dem erklæret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller fornævnte domme og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Otte Eskesen til forhindring.

(102)

** var skikket velb Holger Rosenkrantz til Landting hans visse bud Mourids Nielsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 15/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han 4/12 sidst forleden til Hjerm herreds ting imellem velb Holger Rosenkrantz og Albret von Nasted i Handbjerg hovgård dømt og afsagt har, fiskeri anlangende i å den helle, som Albret von Nasted brugt har, og i hans dom har om kendt, efterdi Albret von Nasted kender sig en adelsmand at være, og derfor vidste han sig ikke dommer i den sag, men den for sin tilbørlig dommer at indkomme: da efterdi samme sag har været tilforn hid stævnet, og den da i seks uger har været optagen, og ikke Albret von Nasted eller Niels Christensen nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme herredstings dom magtløs at være, og fogden, når sagen lovlig for ham indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør

(104)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, hans visse bud Peder Børgesen, foged på Lergrav, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Maren Christensdatter, som tilforn var i Hoager og nu er i Hvam, for et løgnagtig vidne, de til Ginding herreds ting 5/9 1633 vidnet har, at det dem vitterligt var, at Christen Bertelsen i Hoager ikke var til alders uden 17 år, den tid han blev trolovet med Johanne Andersdatter, som er barnfød i Borbjerg mølle, og med samme deres vidne Christen Bertelsen at ville befri fra den trolovelse, han med Johanne Andersdatter har indgangen, hvorimod med præstens kundskab og andre dannemænds sandfærdige vidnesbyrd er at bevise, at Christen Bertelsen var på hans 22. år, den tid han blev trolovet med Johanne Andersdatter, hvorfor Peder Børgesen på Albret Skeels vegne formener det Maren Christensdatter løgnagtigt at have vidnet for vild og frændskab, efterdi hun er Christen Bertelsens farsøster, og samme deres vidne bør magtesløs at være, og hun derfor en løgner at blive og straffes på hendes fingre efter recessen, og Christen Bertelsen såvel som hun for en løgner at blive: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne usandfærdig og bør magtesløs at være.

(105)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, hans visse bud Peder Børgesen, foged på Lergrav, med en opsættelse her af landstinget Christen Tygesen i Hoager, Knud Christensen i Stendis og Jens Madsen sst for et vidne, de til Ginding herreds ting 5/9 1633 vidnet har, at det er dem vitterligt, at Johanne Andersdatter, barnfød i Borbjerg mølle var berygtet for løsagtighed, både før hun blev trolovet med Christen Bertelsen i Hoager og siden, og derimod med et fuldt stokkenævn af 23 dannemænd i Borbjerg sogn er at bevise det Johanne Andersdatter, som af barndom har været i Borbjerg sogn, ikke har været berygtet for løsagtighed med andre end Christen Bertelsen i Hoager, som hun er trolovet med og avlet børn ved: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne usandfærdig og bør magtesløs at være.

(107)

24/5 1634.

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud ---- Hansen i Skærup og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred Mads Skrædder i Tyvkær hans bane at udlede, som den næste nat for sankt volborg dag 1629 ynkeligen er myrdet og ihjelskudt, hvem hans banemand har været, og først fremlagde Hans Hansen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 24/7 1630, Peder Jensen i Dons, delefoged i Brusk herred, lod efterskrevne klage læse og påskrive, at den næste nat for sankt volborg dag 1629 er kommet Hans Hansen skrædder i Viuf og havde med sig Tomas Jensen skomager i Tyvkær, som blev stejlet for Kolding, og begærede hus hos os, som dem blev bevilget og gav dem mad og øl, da så jeg fattige kvinde ud ad vinduet og så nogen sortklædte folk kom da til huset og sagde, eja hvad skal det være for nogen folk, da svarede Hans Hansen, det er fribyttere og tog sin køllert og bøsse og løb til døren imod dem og bad, de skulle binde ham først, så kom indspringende Peder Jensen Liemand, født i Viuf, med flere, tog min fattige afgangne husbond af sin seng og min datter og bandt os, og så udtog de af vort fattige hus alt hvis gods boskab, køer og anden formue, tog så min mand, min datter og Peder Sørensen med dem ud af huset, og så hængte de vores bryggekedel på min mands hoved og han måtte bære den til det sted, de dræbte ham på, og straks de kom ud, gav de Hans Hansen løs, og han bar godset med dem, og gav min datter løs på vejen og tog hendes klæder af hende til hendes enlig særk og en gammel skindkjortel, og Peder Sørensen bandt de hænder og fødder på og lagde ham på jorden og slog kroge over bindslet og pindede ham til jorden og der lod ham ligge: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Hans Hansen i Viuf at være Mads Skrædders bane, ham uskyldig at have myrdet og ihjelskudt og fordi svor ham mord og manddød over og fra hans fred, efter deres egen vitterlighed og som de selv sandhed havde udspurgt og forfaret.

(109)

7/6 1634.

** var skikket Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Niels Nielsen i Ånum med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til fornævnte ting 21/11 sidst forleden imellem KM tjener Laurits Lauritsen i Obling og hans svoger Laurits Mikkelsen i sønder Bork dømt har, anlangende noget græs, Laurits Mikkelsen skal have sigtet og beskyldt Laurits Lauritsen for at skulle have reven fra velb Niels Langes eng og græs og til hans græs, hvilke hans sigtelse Laurits Lauritsen straks for tingsdom har benægtet: så og efterdi med tingsvidne er bevislig gjort, det Laurits Mikkelsen for ting og dom har sigtet Laurits Lauritsen i Obling, at han har bort revet græs fra Niels Langes og til sin græs, og ikke han Laurits Lauritsen sådan gerning nøjagtig har over bevist at have gjort, og herredsfogden dog ikke har dømt, eftersom for ham har været i rette sat, men sin dom heden vendt, efter den 73. kapitel i lovens anden bog, som slig sag ikke vedkommer men alene om afslet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom magtesløs at være.

(111)

** var skikket velb fru Sofie Below til Fårupgård hendes visse bud Peder Christensen, ridefoged på Silkeborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en frafindelse dom han på Nørvang herreds ting 9/7 sidst forleden dømt har, og deri frafundet hendes fuldmægtig fra hvis syn, han til bemeldte den gode frues grund, i øde mark liggende, har ført, hvor vidt deri findes at være indpløjet og med havre sået: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme synsmænds hjemmel er skelsten anlangende, som for bemeldte fru Dorte Juuls ejendom ved den ene side skal påstøde, og ikke hun for samme syn har været lovlig stævnet og kaldt, så fogden fordi ikke har vidst den at udstede, førend hun derfor blev givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være, eller imod den hans dom at sige.

(114)

** var skikket velb Just Brockenhuus hans visse bud Søren Knudsen Kølholt, byfoged i Vejle, og havde stævnet Henrik Christoffersen i Vejle for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme at have forhvervet, anlangende en indførsel han her til landstinget skulle ville have konfirmeret, uanseet han hverken for samme uendelige domme ikke heller for hvis indvisning, hvorefter samme indførsel skal være gjort, skal have ham så lovlig stævnet og kaldt, som det sig burde: så og efterdi Niels Ammidsbøl ingen uendelige domme fremlægger, da dersom nogen findes i sagen forhvervet, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer, og efterdi for os i rette lægges bemeldte to gode mænds indvisning, det de har indført Henrik Christoffersen i Just Brockenhuuses anpart i samme gods for 308 rigsdaler, over hvilke deres indvisning vi ikke er dommere, da ved vi ikke andet at sige, end samme anpart, så vidt Just Brockenhuus deri kan være berettiget, jo bør Henrik Christoffersen at efterfølge efter indvisnings formelding, uden det ham lovligen bliver afløst, eller samme indvisning for sin tilbørlig dommer rykket, dog han det til frit folk igen skal afhænde efter håndfæstning.

(118)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård hans visse bud Erik Sejersen i Vadsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurits Terkildsen i Kolding med flere for et synsvidne, de til Nørvang herreds ting 10/6 1632 skal have vidnet og afhjemlet, formeldende en opstemning skulle være gjort ved Risager mølle, og dermed opstævnet vand over fornævnte mølledam på Jens Christensens eng i Tinnet, at der skal være gjort skade for fire læs hø, disligeste at skulle være gjort en overfalds kværn, og et stykke hus skulle være rejst sydvest fra mølledæmningen, hvorefter hans tjener Jens Mortensen i Risager mølle er delt blevet, og fire læs hø fratagen af sin fattige formue: så og efterdi fornævnte synsmænd udførligen har hjemlet, hvorledes de har seet samme mølle og opstemning at være beskaffet, og intet derimod fremlægges ikke så at være, som de om hjemlet har, der og befindes lovlig varsel for samme syn at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Søren Knudsen samme deres vidne har afstanden, bør den ikke videre at komme Jens Møller til hinder eller skade.

(120)

** var skikket velb Hans Casper von Reibnitz til Bækmark hans visse bud Knud Skarisen. så mødte Oluf Andersen i Mulesgård med Hans Tomasen, ridefoged til Bøvling, hans skrivelse, hvori han er begærende samme sag nogen tid måtte bero: så efter begge parter måned opsat.

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Mads Madsen i Tarm bisgård og havde stævnes Anders Matiasen i Bøl og hans medbrødre kirkenævninger i Lønborg sogn, for de 13/5 næst forleden har svoret Anne Jensdatter, som sidst boede i Bøl, tov og trolddoms sag over, mente samme deres ed og tov lovlig og ret at være og bør ved magt at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alle har vidnet om Anne Jensdatters trolddoms bedrift, hun dem på helbred, formue og i andre måder har skade tilføjet, hvilket en del med andre vidner befæstes, og i synderlighed Maren Ottesdatter og Karen Andersdatter udførligen har vidnet, det Anne Jensdatter har været i skændsel med Anders Matiasen i Bøl om hans søn og hendes datters giftermål, hun da skal have lovet Anders Matiasen ondt, det han skulle få andet at tage vare på, hvorefter han er falden i en usædvanlig sygdom, og derfor klaget på hende indtil hans død, hvilket og med rygte vidner bevises, hende for hans død og siden derfor at være berygtet, Anders Matiasens frænde Niels ---- Anne Jensdatter og til tinge såvel som og her i dag derfor udførlig har sigtet og beskyldt, det og bevises med en misdæder Margrete Hansdatters bekendelse, som hun upint gjort har, det Anne Jensdatter med flere var skyldig i Anders Matiasens død, og navnlig hvad middel de dertil havde brugt, Niels Davidsen ved åen og udtrykkeligen har påtiet Anne Jensdatter, det han havde seet hende i lignelse slaget imellem dem, og hun da var bleven i sin person, som hun nu her står, og han der skrøbelighed så og skade på hans fæmon er tilslagen, som han hende i lige måde har for sigtet og beskyldt, så alle fornævnte vidner, bekendelse og saggivelse med hinanden om hendes onde bedrift stemmer overens, og intet hun derimod fremlægges, hvormed hun kan bevise sig ærligen og kristeligen at have forholden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og sigtelser at sige, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger som i sogn hos Anne Jensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende trolddoms sag over svoret, kunne vi ikke finde nogen årsag dem for den deres at fælde, men ved magt at blive.

(134)

** var skikket Peder Skriver i Stenderup på hans hustru Kirsten Jeskones vegne og havde stævnet Peder Espensen i Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, for en dom han har dømt og afsagt 19/4 sidst forleden til fornævnte ting, anlangende en arvelod, som Kirsten Jeskone formener sig lovlig at være tilfalden efter hendes salig datterbarn, salig Dorte Hanskone i Surhave, som hun var oldemor ad, som nogen stund har været hos sin oldemor, førend hun blev gift til Surhave, og har bekostet meget på hende og mener efter loven og KM forordning, at oldemor er næste arving til hendes arv at tage, dog Peder Espensen herredsfoged det ikke at have anseet, som han formener, men i sin dom senteret, at eftersom Dorte Hanskone ikke har andre slægt på fædrene side levende end farbror og farsøster, desligeste på mødrene side oldemor og hendes børn, og fornævnte oldemors sønner er morbrødre til Dorte Hanskone, som død er, og samme frænder er de næste arvinger til den arv at tage: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt at være, og sagen igen til herredsting at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem uden forhaling endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(136)

** var skikket Mikkel Pedersen i Særkær og havde stævnet Maren Peders i Holsted og Hans Pedersen sst for et vidne, de til Malt herreds ting 24/5 sidst forleden vidnet har, anlangende om en halv hundrede daler, som Mikkel Pedersen skulle have lovet Peder Terkildsen i Holsted, hvilke vidne Mikkel Pedersen beskylder vildig og i deres egen sag, efterdi det er Peder Terkildsens egen hustru og hans egen søn: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd befindes at være vildige, tilmed og vidnet om Mikkel Pedersens løfte, som han ikke er bestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, men her i dag højligen benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Mikkel Pedersen til nogen forhindring.

(137)

** var skikket Mikkel Lauritsen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen, borger i Vejle, for en opskrift, som han i hans regnskabsbog skal have indtegnet, at Mikkel Pedersen skal 1631, der han tjente på Hvolgård, have bekommet stål og Lønborg salt, hvilket Mikkel Pedersen skal højligen benægte, at han hverken har annammet samme stål eller salt, ej heller lovet ham betaling derfor, men det skal være udlovet i den køb, der Christen Madsen købte den gård, han iboer, af Henrik Holck: så og efterdi ikke befindes samme gælds opskrift at være krævet og klareret på fersk fod efter KM forordning, Henrik Holck i hans skrivelse og tilstår sig samme gæld Christen Madsen at have betalt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift ej heller den dom, derpå funderet er, bør at komme Mikkel Lauritsen til hinder eller skade.

(139)

** var skikket Niels Christensen i Nørkærgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Iversen, barnfød i Nordenå og Maren Ibsdatter i Toftum for et vidne, de til Nørherreds ting 13/2 sidst forleden med Niels Christensen smed i Lavstrup vidnet har, anlangende at Niels Christensen på det andet år skulle have lånt af salig Christen Smed af Nordenå 13 rigsdaler, og Niels Christensen skulle have givet ham hø til rente af samme penge, hvilke vidne han højligen benægter og usandfærdig at være, og ikke at have været salig Christen Smed fornævnte penge pligtig, der han ved døden afgik, og Maren Ibsdatter skal være salig Christen Smeds kones datter: så og efterdi fornævnte vidne og løse opskrift ikke med Mikkel Christensens brev og segl befæstes, men han gælden højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den dom og vurdering, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(143)

** var skikket Anders Pedersen, barnfød i Højby, og havde stævnet Knud Poulsen i Ullerup, for at eftersom han efter loven befindes at have været hans rette værge, hans fædrene gods at registrere og annamme, og nu Anders Pedersen er kommen til sin lovalder, efter han i fremmed land har søgt sin næring, og begærer samme sin fædrene arv og besked derpå af sin bemeldte farbror, har hans farbror under et skin sat sig i en bundløs gæld og givet Iver Madsen i Egum hans brev på en stor summa pending ved 800 rigsdaler, uanseet han intet skal være ham skyldig, men alt sådant at være sket med underfundighed, at han intet skulle have Anders Pedersen med at betale, endog det er børnepenge, han fordrer, som efter loven og recessen først bør at betales af fælles bo: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Anders Pedersen på sin side til betroet Niels Ravn i Velling og Jens Nielsen i Pugdal, og Knud Poulsen opnævnte Mads Madsen i Sønderby og Tomas Terkildsen i Ødsted, vi og på rettens vegne dertil har nævnt Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Knud Poulsens gård i stor Ullerup i dag otte dage, og da have fuldmagt dem at imellem sige og likvidere, hvad Knud Poulsen til Anders Pedersen på sine egne og sin brors (blank) vegne for samme deres tilfaldne arv bør at udlægge, og derfor skal Knud Poulsen gøre ham nøjagtig forsikring i hans bondegods efter lovlig lovbud, som det sig bør, hvad fornævnte fem mænd samtlige eller og de fleste deri sigendes vorde skal stande for fulde og af parterne upåtalt, og hvis pant eller domme, på Knud Poulsens gods gjort er, ikke at komme parterne til forhindring, dog lovede Anders Pedersen at hvis forsikring, han i så måder bekommer, skal han med forlene på sin og hans brors vegne Knud Poulsen kvit og fri hans livstid at nyde og bruge.

(144)

** var skikket Jacob Pedersen i Højby hans visse bud hans bror Anders Pedersen sst og havde stævnet Palle Pedersen, barnfød i Ullerup, for en klage. han for rum tid siden til Elbo herreds ting over ham forhvervet har, anlangende at han skulle have gjort Palle Pedersen skade på Højby mark, der Jacob Pedersen gik og holdt på sin mors plov, hvilket han hårdeligen benægter aldrig det ringeste at have gjort ham nogen skade: så og efterdi Palle Pedersens klage ikke formelder om nogen enkende dag eller tid, samme gerning skal være sket, Niels Tuesen og hans medfølgere ikke heller har vidnet på fersk fod, men først år og dag efter sligt skulle være gjort, Anne Hanskones kundskab og er en bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, vidne og bænkebrev så noksom, at de bør nogen magt at have, ved ikke heller nogen vurdering derefter at udstede.

(147)

** var skikket Anders Nielsen Gråhede i Sædding på sine egne og medbrødre Gøde Christensen, Morten Christensen og Jacob Tomasen i Sædding og havde stævnet Karl Hansen i Sædding med flere sst for et vidne og skiftebrev, de dem af berømmer at Anders Nielsen og sine medbrødre skulle have gjort og indgangen med dem om Bolkær at ophævde, hvilke Anders Nielsen og sine medbrødre benægter ikke at ville indgå eller forsegle af den årsag, de har syntes, at Karl Hansen og sine medbrødre, som er boende i øster Sædding, har deres dør forte, fædrift og udgang østen fra Sædding by, og Anders Nielsen og sine medbrødre ikke har anden dør forte eller til græsning og tøjren til deres køer og heste end Bol klinker: så og efterdi samme skifte er ejendom angældende og ikke bevises det med lensmandens vilje eller i hans fuldmægtigs nærværelse at være sket, eller for fornævnte syn givet varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme skiftebrev og syn såvel som den dom, derpå funderet, magtesløs at være.

(150)

** var skikket Laurits Svendsen i Sørup, KM bestalter kaptajnløjtnant, hans visse bud Søren Sørensen i Rejsdal med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hams Jørgensen Lang i Starup, Frederik Jørgensen Lang, Hans Due og Ellen Madsdatter sst for et vidne, de til Brusk herreds ting 12/4 sidst forleden vidnet har, at de skal have seet den næste fredag for Laurits Løjtnants bryllup stod i Starup søndagen næst efter fastelavn 1620, da skulle de have seet Anne Christensdatters kiste og seng så og øl og mad komme ud fra hr Christens gård og hjem i bryllupsgården, Laurits Løjtnants gård, og at salig hr Christen lovede Laurits Svendsen fire års tiende af hans egen gård, og da holdt hr Christensen og hans hustru Margrete Grøn halv bryllups kost og halv bekostning, hvilke deres vidne han formener ikke skal stemme overens: så og efterdi Hans Jørgensen og hans medbrødres vidne ikke er vidnet på fersk fod eller om nogen visse dag og tid, Niels Tomasens kundskab og er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og brev ej heller dem dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(152)

** var skikket Iver Jensen Nebel, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget 15/3 næst forgangen, lydende ham da at have stævnet Peder Hansen i Varisbøl, tingholder i Lønborg birk, for en dom, han til Lønborg birketing 8/11 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri tildømt Iver Jensen at betale Søren Nielsen, tingskriver i fornævnte birk, 50 daler hovedstol og 18 daler rente efter et kontrakts seddel, Iver Jensen skal have givet Hans Jensen, forrige skriver på Lønborggård, nu boende i Varisbøl, på nogen øksne hos ham på Lønborggård at opsætte på foder, hvilken seddel han for en vitterlig gæld til Søren Nielsen har afhændet: så og efterdi ikke udførlig for fogden har været bevist, hvor længe samme øksne har været bestandende på foder, så der kunne vides, hvad visse summa derfor burde at betales, og fogden dog har tildømt Iver Jensen samme penge at betale med sin rente og skadegæld, som hans brev ikke udførlig formelder, så han derefter er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed denne dom og dele ikke at komme Iver Jensen til nogen forhindring, men efterdi Iver Jensen samme forhandlings brev med egen hånd har underskrevet, hvilken Hans Jensen igen til Søren Nielsen i hans betaling har opdraget, da ved vi ikke samme forhandling og følgebrev at imod sige.

(155)

** var skikket Lauge Ravn i Velling og havde stævnet sin bror Niels Ravn sst for en dom, han af Holman herredsting skal have forhvervet 24/2 nu sidst forleden, anlangende en summa pending, Lauge Ravn skulle være Niels Ravn pligtig, en del efter nogen kontrakter, som Lauge Ravn og hans afgangne bror skulle have gjort 1623, anlangende arv efter deres salig forældre, hvilke kontrakter Lauge Ravn ikke skulle have efterkommet: så og efterdi fornævnte kontrakt og brev for herredsfogden har været i rette lagt, som Lauge Ravn med egen hånd har underskrevet på hvis, han og hans bror Peder Ravn har været Niels Ravn skyldig, og herredsfogden har tildømt Lauge Ravn sin part deraf at betale, da ved vi ikke samme kontrakt og brev ej heller herredsfogdens dom, så vidt derpå funderet er, at imod sige. belangende Niels Ravns opskrift og regnskabsbog, som ikke med Lauge Ravns hånd bekræftes, eller på fersk fod findes krævet og klareret efter KM forordning, såvel som fornævnte herredstings dom i den punkt, kunne vi ikke kende så noksom, at det bør at komme Lauge Ravn til hinder eller skade.

(158)

** var skikket Lauge Pedersen Borre i Bredstrup med en opsættelse her af landstinget 12/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Lauge Laugesen Ravn i Velling for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget forleden over ham at skal have forhvervet over en anden uendelig landstings dom 18/1 næst forleden, anlangende nogen gæld Lauge Pedersen skulle være Lauge Ravn og Søren Jensen i Mejsling skyldig, uanseet Lauge Pedersen skal have betalt Lauge Ravn syv øksne på regnskab, så og Søren Jensen at være betalt med rede penge og godt gods: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi bemeldte opskrift, i tingsvidne er indført på samme gæld, ikke med Lauge Ravns brev og segl bekræftes, eller han den for tingsdom har indgået, meget mindre vil være gestendig, men højligen benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift og vidne så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Lauge Ravn til hinder eller skade.

(160)

** Anders Nielsen i Hede cit Christen Pedersen. så mødte Jens Dejgård i Vallund på Laurits Bertelsens vegne og mente, samme vidne ret at være: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og fornævnte korn Anders Nielsen at tilbydes.

(161)

** var skikket Anders Pedersen, født i Højby og nu borger i Trondheim i Norge, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Søholm, herredsfoged i Elbo herred, for at eftersom Anders Pedersen for ham har ladet indstævne hans farbror Knud Poulsen i Ullerup for hans fædrene arv, han som hans rette lovværge ikke har ladet registrere, og fogden da første gang ikke har villet dømt endelig i sagen, men gjort sin dom uendelig, og Anders Pedersen dermed opholdt, så han har været forårsaget den at hid kalde, hvor samme hans dom er funden (uafsluttet)

(162)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) så mødte Poul Jensen i Kolding på Hans Jensens vegne med hans skriftlige svar, som blandt andet indeholder, det han formener Anders Pedersen gør ham uret, idet han ham tit og ofte tribulerer med landstings stævning, ham til bekostning og udgift, førend endelig dom er gangen, og sagen bliver ordelt med hans seks ugers betænkende efter recessen, sætter derfor i rette, om Anders Pedersen ikke bør for sådan unødig trætte at give ham billig kost og tæring: så og efterdi Hans Jensen tilforn har dømt i samme sag om fornævnte arv, hvilken hans dom her til landstinget har været indstævnet, og formedelst den var uendelig kendt som udømt, sagen til ham hjemfunden uden forhaling endelig at dømme, og han dog efter lovlig kald og stævning med hans opskrift sagen i 14 dage har optagen, efterdi ej var lovlig stævnet, dog ikke navngivet i hvad måde, det var ulovlig, men alene med hjemfindelse til sagens forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans Jensen sig dermed har forseet og bør at igen give Anders Pedersen hvis billig kost og tæring, han for den hans opsættelse anvendt har.

(163)

** var skikket Jørgen Nielsen i Kyvling på sine egne og på sin hustru Margrete Jørgens, Mae Nielskone i Bøl og Else Jenskone i Stavning, så og Tomas Andersen i Lønborg på sin hustru Kirsten Tomaskones vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Carsten Olufsen, foged på Lønborggård, for et vidne han til Lønborg birketing 11/2 næst forleden på sin husbonds vegne forhvervet har efter en misdæders Margrete Hansdatters mund, at hun i Lønborggårds borgestue havde bekendt, at en kvinde ved navn Gunder i Bøl skulle have sagt for hende, at fornævnte folk skulle have været forsamlet i Lønborg præstegård i en dans med mere, som i samme bekendelse er indført, og der fornævnte misdæder har været for tingsdom og været samme bekendelse bestendig, har hun sagt, at hun ikke vidste fornævnte folk andet at beskylde, end Gunder har sagt for hende, og Gunder Christensdatter og samme dag har været for tingsdom og sagt, at hun ikke vidste dem noget at beskylde, og Margrete Hansdatter siden ydermere i fængsel såvel som på birketinget 25/3 næst forleden efter en opskrift, som for hende har været læst, har sagt, at fornævnte personer skal været lige gode i trolddoms bedrift med hende, hvilke to udlæggelser skal være tvært imod hverandre: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som forvunden er for nogen uærlig som tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder, står til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Margrete Hansdatter at have været et udedisk menneske, som for sin misgerning er heden rettet, samme bekendelse gjort har, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Jørgen Nielsen, Margrete Jørgens, Mae Nielskone, Else Jenskone og Kirsten Tomaskone på deres ære og rygte til hinder eller skade.

(164)

** var skikket Jørgen Lauritsen i Kyvling, Jens Pedersen i Bøl og Jes Andersen sst på sin hustru Sidsel Jeskones vegne med en opsættelse (uafsluttet)

(165)

** var skikket Mads Lauritsen, borger i Varde hans visse bud Jep Christensen sst og havde stævnet salig Maren Gødesdatters arvinger og rette lovværge for en usandfærdig udlæg og vidne, hun til Varde byting 30/9 sidst forleden på ham vidnet og gjort har, anlangende at han skal været hendes barnefar til den sidste barn, hun har fået, hvilket hendes udlæg og vidne Mads Lauritsen straks samme dag for tingsdom med hans oprakte fingre har benægtet, og ikke hendes udlæg er sket på fersk fod, men det at være langt over 7 år siden, hun barnet har fået: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme udlæggelse er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Maren Gødesdatters arvinger har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Mads Lauritsen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke salig Maren Gødesdatters arvinger endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme udlæggelse vidne magtesløs at være.

(167)

5/7 1634.

** var skikket Anders Hansen, borger i Ribe, og havde hid kaldt sandemænd af Lø herred Hans Pedersen i Overby hans bane at udlede, som på anden pinsedag sidst forleden er dræbt og ihjelslagen af Jens Hansen i Døstrup, og først fremlagde Anders Hansen efterskrevne tingsvidne af Lø herreds ting 21/6 sidst forleden, Jens Pedersen i Lovrup at have vidnet, at på anden pinsedag, som var 26/5 sidst forleden, der de var forsamlet til sogneøl i Karl Andersens hus i Døstrup, så gik Jørgen Spilmand af Kloster om og legte og begæret penge om i laget, en part havde penge at give ham, og en part havde ikke, men der han kom til Hans Pedersen nu salig, da gav han ham 1 skilling lübsk, og Jens Hansen i Døstrup gav ham en søsling, så begyndtes de derom at trættes, han skulle også give ham 1 skilling lübsk, da svarede Jens Hansen, du må give ham hvad du vil, jeg vil give ham hvad jeg vil, så begyndte de at kives, så slog Hans Pedersen til Jens Hansen med et stob, og Jens Hansen drog sin kniv og slog til Hans Pedersen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Hansen i Døstrup manddød over og fra hans fred, for Hans Pedersen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt, og derefter blev den ottende sandemand Niels Lauritsen i Randerup hans skudsmål gjort, det han er forhindret i hans rejse udenlands, så han ikke i dag kunne være til stede og gøre sin ed, men på begge sider bevilget dermed til næste landsting efter mauriti først kommende.

(169)

** var skikket Hans Nielsen Smed i Pjedsted og havde stævnet Iver Madsen sst for en sigtelse og klage, han efter en tyv og letfærdig misdæders bekendelse har gjort på ham til Holman herreds ting 10/3 sidst forleden, så Hans Smed skulle have købt og afhandlet samme tyv en skæppe byg og et langjern, som han skulle have vidst, han havde frastjålen Iver Madsen, hvilket Hans Smed dog højligen benægter, så samme tyv ham slig sagen har påsagt af had og hans uvenners tilskyndelse: så og efterdi fornævnte bekendelse befindes af en tyv og misdæder at være gjort, hvis ord efter recessen ikke står til troende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse ej heller fornævnte klage og sigtelse, såvel som den nævningsed, derefter funderet og svoret, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Hans Smed på hans ære og gode rygte til hinder eller skade i nogen måde.

(171)

** var skikket Jes Gødesen i Galthoved hans visse bud Hans Gødesen der sst og havde stævnet Peder Andersen i Krarup for et vidne, han til Østerherreds ting 11/3 1633 med sin husbond, velb fru Sofie Below til Fårupgård, vidnet har, og i hans vidne indført at han skulle have kommet til Jep Gødesen og en karl i Krarup lund den næste søndag efter kyndelmisse at da skulle have seet, det de skulle have standen og læsset en læs ris, og Peder Andersen da at skulle have tilspurgt dem, hvem der havde givet dem forlov at hugge ris i deres lund: så og efterdi Peder Andersen udførlig har vidnet, det Jep Gødesen er befundet på steden i Krarup lund med samme ris og læssede dem på vognen, det og her bevises ham derefter med samme ris uden lunden på vejen ad Galthoved at være befunden og straks pant frataget, og intet derimod fremlægges jo så at være sket, hvormed Jep Gødesen for samme gerning lovlig kan befris, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne ej heller fornævnte herredstings domme, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(173)

** var skikket hr Niels Bøgvad i Pugdal hans visse bud Jens Nielsen der sst med en opsættelse her af landsting i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jep Clausen i Børup og Tomas Pog i Kongsted for et købebrev og tingsvidne, de har forhvervet til Elbo herreds ting af Ludvig Ibsen i Randers og Rasmus Jacobsen der sst, med hvilke de på arvingernes vegne efter afgangne Rasmus Mouridsen i Højby, forrige herredsskriver i Elbo herred, ville tilholde sig et stykke ejendoms bol i Højby, som hr Gregers Envoldsen i Hemmet sig med rette vedkender og tilholder efter sine salig forældre: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme skøde er bondeejendom angældende, og ikke bevises samme bondeejendom tilforn lovlig at være lovbudt efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, belangende de andre breve, hid stævnet er, ikke fremlægges, da bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(175)

** var skikket hr Niels Bøgvad i Pugdal hans visse bud der sst og havde stævnet Henrik Ravn i Børkop for et købebrev, han lader sig af berømme at have bekommet af Jens Andersen Munk i Skærup på nogen ejendoms part i en bondegård i Børkop, som Jens Andersen arvede efter sin salig oldefar Hans Munk, som boede i Skærup, og Henrik Ravn ville i så måde tilholde sig nogen anpart i fornævnte bondegård i Børkop, som Jørgen Nielsen nu iboer, og den imod recessen ville adskille, uanseet han er aldeles fremmed til samme gård at kunne indkøbe, men befindes at Peder Tomasen i Pjedsted med sin hustru, fornævnte Jens Andersens farsøster, den halve part af fornævnte gård arvelig at være tilfalden efter hendes salig far, og derfor nærmere til den at samle og indkøbe: og efter flere ord dem imellem var, voldgav de samme tvistige sag på fire dannemænd, Henrik Ravn på sin side til betroede Peder Ravn i Skærup og Hans Hansen sst, og Jens Nielsen på hans fars vegne tilnævnte Hans Ravn i Velling og Søren Bull i Follerup, hvilke fire dannemænd skal forsamles ved Holman herreds ting på mandag først kommende otte dage, og da have fuldmagt parterne endelig at imellem kende, og hvad de deri sigendes vorder skal stande for fulde upåtalt i alle måder.

(176)

** var skikket Jens Lauritsen i Kongensgård, Jørgen Lauritsen i Kyvling, Peder Jespersen sst, Mette Tures sst og Mae Nielskone i Bøl, Else Jenskone i Stavning deres visse bud Visti Lauritsen i Bindesbøl, herredsfoged i Østerherred, og havde stævnet Karsten Olufsen, foged på Lønborggård, for to udlæggelser og bekendelser, han på sin husbond velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, befalingsmand på Lønborggård, hans vegne til Lønborg birketing efter to misdædere, Margrete Hansdatter og Anne Jensdatter, deres ord forhvervet har, hvilke deres bekendelser findes at være tvært imod hverandre, tilmed benægter fornævnte folk samme deres udlæggelser ved deres Gud og sjæls salighed dem i slig gerning uskyldig at være: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder i hvad, de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Margrete Hansdatter og Anne Jensdatter, som samme bekendelser gjort har, at have været to misdædere og troldkvinder, som for deres gerninger er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres bekendelser så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Jens Lauritsen, Peder Jespersen, Mette Tures, Mae Nielskone og Else Jenskone på deres ære og gode rygte til nogen forhindring.

(178)

** var skikket Jens Pedersen i Bøl, Peder Matiasen i Vostrup, Maren Peders sst og Else Gødes i Bøl deres visse bud Visti Lauritsen og havde stævnet Carsten Olufsen, foged på Lønborggård, for to udlæggelser og bekendelser, han på sin husbond velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, befalingsmand på Lønborggård, hans vegne til Lønborg birketing efter to misdædere, Margrete Hansdatter og Anne Jensdatter, deres ord forhvervet har, hvilke deres bekendelser findes at være imod hverandre, tilmed benægter fornævnte folk samme deres udlæggelser ved deres Gud og sjæls salighed dem i slig gerning uskyldig at være, og det dem løgnagtigt at være påsagt: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder i hvad, de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Margrete Hansdatter og Anne Jensdatter, som samme bekendelser gjort har, at have været to misdædere og troldkvinder, som for deres gerninger er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres bekendelser så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Jens Pedersen, Peder Matiasen, Maren Peders og Else Gødes på deres ære og gode rygte til nogen forhindring.

(180)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg by på sen hustru Kirsten Tomaskone såvel som og Maren Nielskone i Bøl og Sidsel Jenskone sst deres vegne og havde stævnet Karsten Olufsen, foged på Lønborggård, for en udlæggelse og bekendelse, han 25/3 næst forleden på Lønborg birketing efter en opskrifts formelding, som da for hende har været læst, og derhos sagt at fornævnte personer skulle være lige gode i trolddoms bedrifter med hende, hvilken hendes løgnagtige bekendelse de højligen benægter usandfærdig at være: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder i hvad, de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Margrete Hansdatter, som samme bekendelser gjort har, at have været en misdæder og troldkvinde, som for hendes misgerninger er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hendes bekendelser så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Kirsten Tomasdatter, Maren Nielskone og Sidsel Jenskone på deres ære og gode rygte til nogen forhindring.

(182)

** var skikket Jørgen Nielsen i Kyvling og hans hustru Margrete Jørgens deres visse bud Visti Lauritsen i Bindesbøl, herredsfoged i Øster herred, og havde stævnet Carsten Olufsen, foged på Lønborggård, for to udlæggelser han på sin husbond, velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, befalingsmand på Lønborggård, hans vegne forhvervet har til Lønborg birketing, som bemelder, at Margrete Hansdatter dem har beskyldt efter en kvinde, ved navn Gunder i Bøl, hendes ord, at hun skulle have sagt for hende, at de skulle været med flere, som i samme bekendelse er indført, forsamlet i Lønborg præstegård i en dans, og fornævnte Gunder samme dag fornævnte folk at have undskyldt, at hun ikke vidste med dem andet end ære og godt, og Margrete Hansdatter i den sidste bekendelse at have dem udlagt, at de var lige gode i trolddoms bedrift med hende, hvilke to udlæggelser skal være tvært imod hverandre, endvidere efter en anden misdæder, Anne Jensdatter, som boede i Bøl, hendes udlæggelse til fornævnte birketing, som bemelder at hun har udlagt Bodil Nielskone og Kirsten Olufs at være lige gode i trolddoms bedrift med hende, og hun har beskyldt Kirsten Olufs hendes to døtre Apelone og Else, som den første misdæder i hendes udlæggelse gjort har, og der Anne Jensdatter er kommen til ilden, har hun sagt nej for alt hvis, hun til dem har bekendt, des uanseet ikke med nogen sandfærdig vidnesbyrd skal Jørgen Nielsen eller hans hustru noget uærligt enten for trolddom eller andet over bevises: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder i hvad, de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Margrete Hansdatter og Anne Jensdatter, som samme bekendelser gjort har, at have været to misdædere og troldkvinder, som for deres gerninger er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres bekendelser så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Jørgen Nielsen eller hams hustru Margrete Jørgens på deres ære og gode rygte til nogen forhindring.

(184)

** var skikket Niels Mouridsen i Tarm på sin hustru Bodil Nielskone hendes vegne, Oluf Mogensen i Kroge på sin hustru Kirsten Olufs hendes døtre Apelone og Else deres vegne hans visse bud Visti Lauritsen i Bindesbøl og havde stævnet Carsten Olufsen, foged på Lønborggård, for to bekendelser han efter den misdæder, Margrete Hansdatter, hendes mund på hans husbond, velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, hans vegne forhvervet har, som bemelder at hun til Lønborg herreds ting dem i den første udlæggelse har beskyldt, at de har været forsamlet i Lønborg præstegård i en dans, og i den sidste at have dem udlagt, at de var lige gode i trolddoms bedrift med hende, og hun i den sidste nogle godtfolk at have undskyldt, som hun i den første har udlagt, så samme to bekendelser findes imod hverandre, og den sidste ydermere at have gjort end den første på det, hun pine kunne være kvit. endvidere efter en anden misdæder, Anne Jensdatter, som boede i Bøl, hendes udlæggelse til fornævnte birketing, som bemelder at hun har udlagt Bodil Nielskone og Kirsten Olufs at være lige gode i trolddoms bedrift med hende, og hun har beskyldt Kirsten Olufs hendes to døtre Apelone og Else, som den første misdæder i hendes udlæggelse gjort har, og der Anne Jensdatter er kommen til ilden, har hun sagt nej for alt hvis, hun til dem har bekendt, des uanseet ikke nogen med sandfærdig vidnesbyrd skal Bodil Nielskone, Kirsten Olufs eller hendes døtre noget uærligt enten for trolddom eller andet over bevise: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder i hvad, de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Margrete Hansdatter og Anne Jensdatter, som samme bekendelser gjort har, at have været to misdædere og troldkvinder, som for deres gerninger er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres bekendelser så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Bodil Nielskone, Kirsten Olufs og hendes døtre Apelone og Else på deres ære og gode rygte til nogen forhindring.

(186)

** var skikket velb Hans Casper von Reibnitz til Bækmark hans visse bud Knud Skarisen, foged på Bækmark, med en opsættelse her af landstinget 7/6, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for et 24 mænds vidne, han under hans eget og herreds segl med flere har beseglet, udgivet og samtykt til Skodborg herreds ting 17/3 sidst forleden i hans egen sag imod Hans Casper von Reibnitz udstedt. sammeledes stævnet Oluf Jensen i Grønkær og hans medbrødre 24 mænd, for et vidne, de til fornævnte ting 17/3 skal have vidnet om de mænd i Skalstrup i Nees sogn, deres korns fordærvelse og forrådnelse, disligeste om Storå og bække imellem Bækmark og Ølby, så og om rygte og tidende at Hans Casper von Reibnitz har ladet deres korn i Nees, Lomborg og Rom sogne med sit folk og heste nedtrække og omkaste, såvel som fængsel til sine egne såvel som andre vejfarende folk med andet mere, med hvilke deres vidne han formener sig storligen at være uforrettet, og de ikke skal bevise han dem selv i det ringeste har uforrettet: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(187)

** var skikket velb Hans Casper von Reibnitz til Bækmark hans visse bud Knud Skarisen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen i ved Høje for et vidne, han 17/3 sidst forleden på Skodborg herreds ting gjort har, at Hans Casper von Reibnitz skulle have ladet hans mor af hendes værsted udkaste og otte faderløse børn uden al dom, udvisning og rettergang, hvilket hans vidne han formener ikke sandfærdig skulle være, men det anderledes vil bevise. i lige måde hid stævnet Jens Andersen i Sakskærgård med flere for hvis vidner, de 17/3 til fornævnte ting gjort har om deres tiende, de i fjendernes tid på Bækmark har udgivet, hvilke deres vidne han formener ikke aleneste er imod KM mandat, men og Hans Casper von Reibnitz ikke den tid havde noget med Bækmark at bestille, og fru Birgitte Brahe selv mistede al hendes løsøre, som hun havde, og var den stund, de var her i landet, hos Christoffer Gersdorff, formener de ham storligen har uforrettet, og deres vidne derfor burde magtesløs at være: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(188)

** var skikket velb Hans Casper von Reibnitz til Bækmark hans visse bud Knud Skarisen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Hans Christensen i Ulsundby med flere for et vidne, de 17/3 sidst forleden til Skodborg herreds ting gjort har, at Hans Casper von Reibnitz for nogen tid lang siden lod Tomas Nielsen, som boede på Skovhede, indsætte i hullet på Bækmark og var der så ilde medhandlet, at han måtte bæres af fængslet og på en vogn hjemages. sammeledes Maren Madsdatter, som boede i Rojgård, for et vidne, hun samme dag gjort har, at Hans Casper von Reibnitz for nogen tid siden, der hendes mand Anders Knudsen var ved Silkeborg og gjorde en vognægt, og der han kom hjem igen til Bækmark, tog Hans Casper en tornekæp og selv med mange hug og slag gennede hendes mand ned i hullet uden al årsag, hvilke hendes vidne han i lige måder formener at være usandfærdig, og aldrig skal bevises, at han har slået nogen bonde med kæp, siden haner kommet på Bækmark at bo: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være og ikke komme Hans Casper til forhindring.

(189)

** var skikket velb Hans Casper von Reibnitz til Bækmark hans visse bud Knud Skarisen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Christensen på Midsommersbjerg og hams medbrødre 24 mænd for et vidne, de samtlig på deres egne og menige herredsmænd, tilstede var 19/4 næst forleden, til Vandfuld herreds ting gjort har, i hvilke deres vidne de har vidnet og bekendt om de mænd i Skalstrup i Nees sogn deres korns forrådnelse og fordærvelse, om Storå og bække imellem Bækmark og Ølby, så og farlig vand imellem Nees og Bækmark, disligeste og rygte og tidinger, at Hans von Reibnitz har ladet deres korn i Nees, Lomborg og Rom sogne med sine folk og heste nedertrække og omkaste samt fængsel og ubarmhjertighed til sine egne såvel andre vejfarende folk, med hvilke vidner han formener sig storligen at være uforrettet: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(190)

** var skikket Christen Christensen i Vostrup hans visse bud Visti Lauritsen i Bindesbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård, for to uendelige domme og en endelig dom, han til Lønborg birketing for en kort tid forleden på ham forhvervet har, og i samme dom er fradømt sin fæste og sin gård til første fardag at afvige, for han til Lønborg birketing skulle være delt for en løgner: så og efterdi ikke befindes for birkefogden at være bevislig gjort, det Christen Christensen i nogen de måder, recessen om formelder, sin fæste at have forbrudt, og birkefogden dog har ham samme gård at bruge fradømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme domme at følge, eller nogen magt at have.

(191)

** var skikket Christen Madsen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Hans Andersen i Assendrup for en indførsel, han ved sin fuldmægtig Terkild Lauritsen, byskriver i Vejle, har ladet sig indføre i hans gård og grund, som han påboer, i hans fraværelse og ej efter forordningen først søgt nogen løsøre: så og efterdi for byfogden såvel som for os er i rette lagt Christen Madsens udgivne skadesløs brev, som han til Hans Andersen på samme penge givet har, og byfogden fordi efter Christen Madsens begær har tildømt Hans Andersen indvisning i hans hus og gård, hvorefter og indlæg og vurdering ved dannemænd er sket, hospitalets pant uforkrænket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom ej heller den vurdering, derefter sket er, at sige eller magtesløs dømme.

(193)

** var skikket Peder Jensen i Herup og havde stævnet Peder Pedersen i Blakskær for en vidne, han til Sevel birketing 4/6 vidnet har, at han var i Herup og hørte den næste søndag for pinsedag, at Peder Jensen truede og undsagde Anders Skrædder i Månebjerg, hvilke Peder Jensen hårdeligen benægter: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Peder Jensens ord og mundheld, som han ikke er gestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(194)

** Mads Iversen Bartskær i Holstebro bød sig i rette imod Anders Nielsen sst. kost og tæring.

(195)

** var skikket Christen Madsen i Vejle og havde stævnet Hans Andersen i Assendrup for en dom, han til Vejle byting på Mads Jørgensen i Svends mølle hans vegne forhvervet har, anlangende 15 daler, endog Christen Madsen formente samme gæld 1627 med adskillige gods at være betalt efter hans regnskabsbogs indhold, og han det dog igen er tildømt at betale: så og efterdi for byfogden såvel som for os er i rette lagt Christen Madsens underskrevne brev på 15 daler, han Mads Jørgensen for malt er pligtig bleven, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, og byfogden fordi har tildømt Christen Madsen samme penge at betale eller indlæg i hans bo efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(196)

19/7 1634.

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Peder Poulsen i Ferup og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred en person, ved navn Svend Keltring, hans bane at udlede, som er bleven ihjelskudt på Bække mark i Anst herred, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde Peder Poulsen efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 10/7 sidst forleden, Peder Pedersen i Gejsing og Søren Sørensen sst at have vidnet, at de mandag otte dage var hos Peder Olufsen, markvogter i Gejsing, og begærede af ham, at han ville møde til Anst herreds ting og der at ville bekende hvad den keltring hed, som skød Svend Keltring på Bække mark, da svarede Peder Olufsen dem, at han havde intet til tinget at bestille, men navn på de to keltringer ville han vel sige dem, den ene hed Christen Keltring Hvidskæg, den anden Rasmus Keltring, som skød ham i hans lår: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Keltring Hvidskæg at være Rasmus Keltrings bane ham sagesløs at have ihjelskudt, og fordi svor ham fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt.

(197)

** var skikket Mads Jensen i Starup og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred, Laurits Jensen i Ammidsbøl hans bane at udlægge, som Niels Madsen sst skal have dræbt og ihjelslaget, og mente ham sagesløs af dage at være taget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Jerlev herreds ting 18/6 dette år, at Mads Jensen i Starup, ret eftermålsmand efter salig Laurits Jensen, lod læse og påskrive efterskrevne klage, indeholdende hvorledes Laurits Jensen og hans hustru Karen Lauritskone blev overfaldet af Niels Madsen Buck i Ammidsbøl og hans hustru Mette Nielskone, som slog dem med en langskaftet økse og en kæp: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Madsen i Ammidsbøl manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Laurits Jensen, der sst, han ihjelslog.

(198)

** var skikket velb fru Sofie Staverskov, salig Otte Kruses, til Donneruplund hendes visse bud Hans Pedersen i Askær og efter KM oprejsnings brev havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, Hans Clemendsen i Bregnhoved hans bane at oplede, som skal være fundet død og ihjelslagen imellem Ilved og Sindbjerglund, og fremlagde Hans Pedersen efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 24/6 sidst forleden, hvori Jep Nielsen i Hedensted gør vitterligt, at 17/6 var en mand hos ham, som er barnfød i Bøllund i Give sogn, ved navn Niels Lauritsen, og bekendte, at han natten imellem 30/5 og 31/5 da mødte han sin hustrus far Hans Clemendsen, boende i Bregnhoved i Give sogn, som beskyldte ham for at have stjålet ham en hest, en tørvespade og en tømme fra, hvorover de kom i parlament, så Niels Lauritsen slog sin hustrufar med en fork og dermed gjorde ham hans bane, og bad Niels Lauritsen Jep Nielsen det at åbenbare, på det ingen andre skulle mistænkes. så blev Jep Nielsen tilholdt, at han edeligen skulle vidne, hvad ham vitterligt var, så stod Jep Nielsen og vidnede med oprakte fingre og ed, at han vidste aldeles intet af denne sag eller ville have dermed at bestille, andet end Tomas Sørensen i Sindbjerglund havde sagt for ham og kom ham til at skulle vidne, som brevet om formelder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Tomas Sørensen i Sindbjerglund at være Hans Clemendsens bane, ham uskyldig at have ihjelslagen, og fordi svor ham manddød over og fra hans fred, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(201)

** var skikket velb Hans Casper von Reibnitz til Bækmark hans visse bud Mads Mikkelsen i Flyndergård og gav til kende, at Hans Casper von Reibnitz har sig til forhandlet at velb Jacob Vognsen noget hans gods samt Kongensgård hovedgård med mere tilliggende gods, og fremlagde et tingsvidne af Skodborg herreds ting 23/6 dette år, hvori Knud Skarisen på sin husbond Hans Casper von Reibnitz hans vegne har ladet læse velb Jacob Vognsens pergaments skødebreve, dateret Holstebro 29/4 1634, bemeldende at han har solgt efterskrevne gods til Hans Casper von Reibnitz.

(202)

2/8 1634.

** var skikket Mads Christensen i Svenstrup og havde hid kaldt sandemænd af Ginding herred en dreng, ved navn Jens Poulsen, hans bane at udlede, som er bleven død funden på Bersholm mark, hvad ham blev til bane og livs lagt, og fremlagde Mads Christensen efterskrevne tingsvidne af Ginding herred 10/7 sidst forleden, Maren Christensdatter, tjenende i Bersholm, at have vidnet, at på søndag var otte dage, da hun gik og vogtede ungfæ, da hørte hun en dreng skreg, og da så hun, at tyren havde Jens Poulsen under sig og stak på ham, og da hun ikke turde give sig ene over til ham, løb hun hjem og tog Johanne Mikkelsdatter med sig, thi de andre folk var alle ad kirken, og der de kom til fornævnte sted, da havde han allerede stukket ham ihjel: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde samme grå tyr Jens Poulsen at have ihjel stukken og ombragt, og fordi svor den hans bane på.

(203)

16/8 1634.

(Peder Bertelsen hører ene)

30/8 1634.

(Peder Bertelsen hører ene, var hos mig kun en opsættelse, som var med Eggert Kock i Nørskov, de andre blev påskrevet)

13/9 1634.

** var skikket Tomas Juel til Estrup hans visse bud Niels Andersen i Hadsten og havde hidkaldt sandemænd af Gørding herred, Jacob Lauritsen i Terpling hans bane at udlede, som for nogen tid siden skal være slagen og ilde medfaren i en af hans tjeneres hus sst og siden døde 30/7 sidst forleden, og fremlagde Niels Andersen efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 23/8 sidst forleden, Jens Sørensen, foged på Sønderskov, med flere at have vidnet, at de var i Terpling i Jacob Lauritsens hus, som han lå på hans sygeseng, som var 15/7 sidst forleden, da tilspurgte de Jacob Lauritsen, hvem han klagede på, som han havde gjort ham hans skade, det han lå syg af, da svarede han dem og sagde, at Knud Jensen sst hans hustru og børn, de havde slået ham i Knud Jensens hus, og klagede hårdelig på dem, at han ikke havde været til pas siden, men mest lagt på sin sotteseng siden den dag: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jacob Lauritsen ved sygdom og skrøbelighed af Gud aller nådigste at være heden kaldt, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(207)

27/9 1634.

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Mads Sørensen i Vilstrup med en opsættelse her af landstinget snapslandsting sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have hidkaldt sandemænd af Elbo herred at udlægge en persons bane, som er død funden på Erritsø mark, hvem ham var til bane og livs lagt, og først fremlagde Mads Sørensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 13/11 1632, Niels Poulsen i Bjert og Hans Hansen at have vidnet, at 11/7 sidst forleden var de i Niels Madsens gård og ledte efter Jacob Sørensen, som havde tjent Niels Madsen, da svarede Niels Madsens tjenestepige, at han var fra dem, og han sagde til hende, at han turde ikke blive hos hans husbond for de Elbo sandemænd, og at han var så bange, at han måtte gå igennem jord, og da hun spurgte ham hvorfor, da sagde han, fordi i ikke ved det jeg ved. derhos efterskrevne tingsvidne af Kolding byting 3/9 sidst forleden Peder Simonsen knivsmed med flere at have vidnet, at de 23/8 forleden var på Koldinghus, og da så de, at der var brudt hul igennem væggen, og der hængte to håndklove, og der lå en jernbolt hos stenene: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jacob Sørensen, fød i Kolding, at være bemeldte karlspersons bane, ham at have myrdet og ihjelslagen, og fordi svor ham fra sin fred.

(210)

11/10 1634.

** var skikket Niels Christensen i stor Darum i Gørding herred og havde hid kaldt sandemænd af Gørding herred, Karen Christens i stor Darum hendes bane at udlede, som er bleven slagen og ilde medfaren i hendes hus 14 dage førend Riber marked og døde 7/9 sidst forleden, hvad hende blev til bane og livs lagt, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 21/9 sidst forleden Maren Graverskone i Darum at have vidnet, at ungefer for halv tredje uge forleden da kom hun ind til Karen Christens sst, som da lå syg på hendes seng, og da spurgte hun hende, hvad sygdom hun havde, da svarede Karen Christens og sagde, at hun havde ingen anden sygdom, end Anne Gerlevs havde gjort hende, og Karen Christens klagede hårdt på Anne Gerlevs, at hun havde slået hende fordærvet: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Anne Gerlevs at være Karen Christens bane hende at have ihjelslagen, og derfor svor hende fra hendes fred.

(217)

25/10 1634.

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Rydhave hendes visse bud Jens Pedersen i sønder Bjert og havde hid kaldt sandemænd af Ginding herred Tomas Jensen, som tjente på Rydhave, hans bane at udlede, som på Landting mark er fundet død og formyrdet, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde Jens Pedersen efterskrevne tingsvidne af Ginding herreds ting 2/10 sidst forleden, Christen Pedersen skrædder, barnfødt i Ryde sogn, at have bekendt, at han havde holdt sig i vejen for Jens Pedersen i sønder Bjert hans søn Tomas Jensen, der han kom ridende fra Rydhave med en summa penge, og myrdet ham med en sten: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Pedersen skrædder, efter sin egen bekendelse, at være Tomas Jensens bane og svor ham mord og manddød over og fra hans fred.

(218)

8/11 1634.

** var skikket Niels Eskildsen i Grenkrog og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, Anders Mikkelsen i Ølholm manddød at oversværge for Jørgen Eskildsen i Langskov, han skal have ihjelslagen, mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde Niels Eskildsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 21/10 sidst forleden, Rasmus Lauritsen ved Langskov med flere at have vidnet, at 4/10 om aftenen i mørkning, som Anders Mikkelsen i Ølholm kom kørende fra Vejle igennem Langskov by på sin rette adelvej hjem, da så de, at Jørgen Eskildsen snedker kom løbende efter ham, da greb Anders en sten i hånden, da sagde Jørgen Eskildsen, det er en skælm, der slår med sten, da kastede Anders Mikkelsen stenen fra sig og sagde, jeg vil intet have med dig at bestille, da sagde Jørgen Eskildsen, du er mig 6 skilling skyldig, betal mig dem, din skælm, så stak Jørgen Eskildsen Anders Mikkelsen med en fork forpå hans hoved, så han gik i knæ, og blodet randt, og i det samme fik Anders en sten og ramte Jørgen Snedker i hans hoved, så han døde af samme slag: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Mikkelsen manddød over og til hans fred for Jørgen Eskildsen, han af nødværge ihjelslog, som de selv sandhed derom har udspurgt.

(219)

22/11 1634.

** var skikket velb Hans Krabbe til Søgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Nielsen i Arnborg for en klage og sigtelse, han til Hammerum herreds ting 6/9 gjort har, og skal have klaget på Laurits Pedersen i Arnborg for ni sårmål og jordskud, han siger Laurits Pedersen skulle have gjort ham 13/8 sidst forleden på Arnborg mark, endog Laurits Pedersen højlig benægter, at han ikke har gjort ham skade, men aleneste været med Jens Mogensen ved Laurits Pedersens gård og skilt hr Laurits Nielsen og Niels Nielsen ad den tid, de var i bordag med hverandre om deres korn at tælle: så og efterdi ikke med vidnesbyrd er bevislig gjort, det Laurits Pedersen skulle have gjort Niels Nielsen nogen skade eller været med ham i parlament, men mere er bevislig gjort, det Niels Nielsen med præsten har været i slagsmål, hvorom de og siden er bleven forligt efter tingsvidnes indhold, der ikke heller befindes nogen varsel for samme syn at være givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme ubeviste klage, sigtelse og syn så noksom, at det bør nogen magt at have.

(221)

23/11 1634.

** var skikket Niels Jensen af Ålborg, forrige skriver på Ørum, (sag overstreget)

(222)

** var skikket Niels Jensen af Ålborg og havde stævnet velb Reinhart Heidersdorff for en summa penge, han af ham har at fordre, som til snapsting og sankt volborg dag sidst forleden skulle have været erlagt og betalt, efter hans udgivne brev og segl, hvilket ikke skal være efterkommet, så han har været forårsaget det ved lov og ret at udfordre, og to domme til Tørrild herreds ting derpå forhvervet, hvilke han formente her burde at konfirmeres: så og efterdi for os i rette lægges Reinhart Heidersdorffs underskrevne skadesløs brev til Niels Jensen på 700 rigsdaler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være betalt, Reinhart Heidersdorff og i hans skriftlig indlæg gælden vedgår og tilbyder udlæg, der og befindes endelige domme til herredsting at være ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Reinhart Heidersdorff jo er pligtig samme penge med sin interesse, efter hans skadesløs brevs indhold, til Niels Jensen at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Bersholm og Christen Kås til Skibstedgård, som Niels Jensen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med KM foged drage for Reinhart Heidersdorffs bopæl, der udæske og gøre Niels Jensen udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Jensen i andet i bemeldte opbudne gods (så vidt det kan til strække) eller og i andet bemeldte den gode mands gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld betaling for sin gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(225)

** var skikket Oluf Pedersen i Søhale med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Andersen i Kovtrup, Tomas Jensen sst og Niels Jensen i Risager mølle for et vidne, de til Nørvang herreds ting 22/4 sidst forleden vidnet har, at det skal være dem vitterlig, at Niels Nielsen, barnfød i Stouby sogn, skulle have på en halvanden års tid tit og ofte kommen op til Kovtrup og ganget til Søhale og fra, og skulle have hørt, at han meget skulle have haft sin værelse der, førend han skulle have udbrudt på Ørnhoved, hvorimod Oluf Pedersen formener, ingen at have seet den person, de har om vidnet, gangen i hans gård, tilmed højlig benægter sig ikke at have haft nogen omgængelse med nogen tyve: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførlig har vidnet, det Oluf Pedersen skulle huset og hellet Niels Nielsen, de ikke heller på fersk fod derom har båret kundskab, eller befindes Niels Nielsen for samme vidner at være givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(226)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jep Nielsen på Holm, herredsfoged i Hind herred, for en dom og dele, han over Knud Gyldenstjernes tjenere i Hoven og Hee sogne udstedt har, anlangende for nogen havre og hø, som Henning Knudsen, forrige ridefoged til Bøvling, hos dem lader affordre, hvilke havre og hø af Knud Gyldenstjernes tjenere ikke skal bevises til Henning Knudsen at være udlovet: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da til i dag er optagen, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(227)

** var skikket Søren Poulsen i Hedegård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Simon Christensen i Munksgård med flere for et vidne, de 4/6 sidst forleden til Hjerm herreds ting vidnet har, anlangende nogen ord, som Søren Poulsen skulle have tilsagt velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, befalingsmand på Lundenæs, i Jørgen Jensens stue i Holstebro, og da tilspurgte Ulrik Sandberg Søren Poulsen ad, hvor hans søster var, som sagdes at have fået et barn og det myrdet og omkommen i Hedegård, da svarede Søren Poulsen den gode mand og sagde, at djævlen skulle fare i sig, om han vidste om hvem havde fået et barn, og djævlen skulle tage Ulrik Sandberg så sandt, som han løj, hvilke ord Søren Poulsen højlig benægter, at han aldrig skal have tilsagt den gode mand de ord, som de på ham vidnet har: så og efterdi Tomas Påskesen, Jesper Jensen og deres medbrødre såvel som og hr Jens Andersen alle udførligen har vidnet om de ord, Søren Poulsen til Ulrik Sandberg i byfogdens hus i ærlige forsamling, der Ulrik Sandberg efter KM brev bønderne for gevær skulle taksere, haft har, og intet Søren Poulsen derimod fremlægger, hvormed han sig derimod kan erklære, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme vidner, ej heller fornævnte 24 mænds vidne i den punkt, at imod sige eller magtesløs dømme, men efterdi Niels Christensen i Gammelby og hans medfølgere ikke har vidnet om nogen visse år, dag eller tid, når Søren Poulsen sådan ulyd på tinge skulle gjort, finder vi den deres vidne magtesløs at være, og efterdi herredsfogden endog både har dømt Søren Poulsen i KM og unåde og at lide tiltale, så han derefter for en løgner er delt bleven, da bør samme domme og dele at være som udømt og uudgiven var, og ikke at komme Søren Poulsen til nogen forhindring

(231)

** var skikket Reinholt Reinicke, borger i Holstebro, og havde stævnet Simon Christensen, borgermester i Lemvig, Oluf Jensen og Laurits Jensen, rådmænd sst, for en dom, de på Lemvig rådstue 5/9 sidst forleden dømt har, i hvilken de har tildømt ham at annamme udlæg af Svend Poulsen, rådmand der sst, hans gods og gode efter uvildige dannemænds vurdering for 100 rigsdaler, han ham efter sit udgivne skadesløs brev pligtig er, i enkende rigsdaler og ingen andre vare at betale, og dem i hans hus i Holstebro at betale, og i samme deres dom forbigår at indføre, hvor pendingen skulle leveres: så og efterdi af fornævnte rådhusdom forfares, parterne derfor alene at have ladet stævne med Knud Byfoged, og ikke med to personer lovlig, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(233)

** var skikket Christen Jensen på Bommerhede og havde stævnet Jens Nielsen i Hovvinkel med flere for et usandfærdigt vidne, de til Vandfuld herreds ting 6/9 sidst forleden vidnet har om nogen ord, Christen Jensen og Hans Tomasen, ridefoged på Bøvling, skulle have haft med hverandre ved Vandfuld herreds rettersted nogen kort tid tilforn. så mødte Hans Tomasen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vandfuld herreds ting 6/9, Jens Nielsen i Vinkel med flere at have vidnet, at 23/8, der Hans Tomasen på KM og lensmandens vegne havde forhvervet dom på fornævnte ting over en misdæder, som samme tid for sine misgerninger skulle heden rettes, da gik Hans Tomasen med menige herredsmænd ud til retterstedet, da stod skarpretteren og sig beklaget, at stigen ikke var sat til retterstedet, ej heller var han selv så mægtig, at han samme stige kunne på oprejst, og dersom de ikke ville forskaffe samme stige op, ville han pakke sig den vej, han kom, hvorfor Hans Tomasen på KM og lensmandens vegne befalede herredsfogden og samt kronens tjenere skulle anfatte og behjælpe, at stigen kunne blive sat til rettersteden, efterdi det ikke var én mands løft, på det den fattige fange ikke længere skulle blive opholdt, efterdi han da der på steden var udledt og skarpretteren antvordet i hånden til at udstå sin ret, da hørte og så de, at Christen Jensen på Bommerhede holdt på en hest og svarede Hans Tomasen med megen trodsen, at djævlen i hans sted måtte til hjælpe og sagde til ham, at ville give din skælm en djævel derfor, da spurgte Hans Tomasen, hvad det var for en staldbror, som udøste så mange unyttige skændsord, da svarede de samtligen, at han havde altid været en mundhård selle, som ikke skødte meget om hvad, han sagde: så og efterdi Jens Nielsen og hans medbrødre har vidnet om Christen Jensens ord, han i retterstedet skulle haft, som han ikke er gestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, og tingsvidne efter taget, men nu her for retten højligen benægter, og Hans Tomasen erklærer, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og de domme, derpå funderet er, så noksom at de bør nogen lagt at have, og efterdi klagen ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(236)

** var skikket velb Jørgen Urne til Alslev, KM befalingsmand på Vestervig kloster, hans visse bud Poul Offersen i Agerskov på hans tjener Anne Jensdatter i Påkær hendes vegne og havde stævnet Niels Offersen i Hovmade, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom han 6/9 sidst forleden til fornævnte ting dømt har imellem Hans Tomasen, ridefoged til Bøvling, på Anne Christensdatters vegne, født i Påkær, og Jørgen Urnes tjener Anne Jensdatter, anlangende en afkald, Christen Offersen skulle have gjort Mads Christensen i Påkær for hvis fædrene og mødrene arv, Anne Christensdatter efter hendes far og mor skulle være tilfalden, og for arv efter hendes bror salig Mads Christensen, i hvilke dom han i sin beslutning har tildømt Christen Offersens hustru og arvinger 114 rigsdaler at betale til Hans Tomasen på Anne Christensdatters vegne for fornævnte arv og gæld: så og efterdi af fornævnte dom forfares, Anne Jensdatter med hendes og hendes børns lovværger alene derfor at være stævnet, fogden og på Christen Offersens hustru og arvinger har senteret, og ikke hans børn deri navnlig er kaldt eller indført, dog sagen dem hver for deres kvota angår, da finder vi efter sådan lejlighed denne dom som udømt var, og hvem påskader, sagen lovlig for herredsfogden at indkalde, og endelig at ordeles, som det sig bør.

(238)

** var skikket velb Jochum Beck til Gladsakse, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Hans Tomasen, ridefoged der sst, på Poul Vistisen i Estrup hans vegne og havde stævnet Anders Christensen, da tilforordnet i herredsfogden Christen Madsen i Bundgård hans sted, som han skal have med to mænd, efter Christen Jepsen i Stouby på Jep Christensens vegne hans begæring, søgt Poul Christensens bo og der, uden nogen endelig tingsdom eller varsel for nam eller vurdering, ham frataget to køer og to kvier, uanseet han allerede en gang for samme gæld, han ham har søgt for, her til landstinget skal være kvit dømt: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og efterdi bemeldte vurdering findes efter samme uendelige dom, som nu er vedersagt, sket at være, kunne vi ikke kende den så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(240)

** var skikket Anne Gerlevs i stor Darum med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Maren Graverskone sst og hendes medfølgere for vidner, de til Gørding herreds ting på hende vidnet har, at salig Karen Christens skulle klaget for dem, at Anne Gerlevs skulle slaget hende fordærvet. item stævnet efterskrevne synsmænd for et syn, de i samme sag hjemlet har, samt Bodil Christensdatter, salig Karen Christens egen datter, for et vidne, hun i samme sag berettet har, at hendes mor skulle have klaget på Anne Gerlevs: så og efterdi Maren Graverskone, Mae Hanskone og deres medfølgere alle har vidnet efter Karen Christens ord og ikke om nogen deres egen vitterlighed, dem at have seet Anne Gerlevs slaget hende, Mikkel Graversen og har vidnet efter Anne Hillerups sagden, som hun har benægtet sig, ikke slige ord at have haft, synsmændene ikke heller har om hjemlet, Karen Christensdatter har haft nogen sår eller skade, som kunne være årsag til hendes død, de og ikke med deres syn stemmer over eet ---- bevises, Karen Christens, siden de skulle været i parlament, på adskillige tider at have været tilpas gjort i sin gerning med høst og i andre måder, de andre vidnesbyrd alene har vidnet om rygte og tidende og ikke om deres egen vitterlighed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Anne Gerlevs til hinder eller skade.

(245)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård hans visse bud hans visse bud Christen Pedersen i Herup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Mikkelsen på Hygumbjerg for et brev, han lader sig af berømme, han en tid lang siden skulle have bekommen fra en hans søsters værge Christen Pedersen i Herup, anlangende at han skulle have lovet at igen give hvis, han havde annammet og oppebåret med hans trolovede fæstemø Margrete Jepsdatter, som da var meget syg, og berettes at han ikke anderledes skal have given nogen besked, end om hans fæstemø havde død den tid af den sygdom, førend han havde bekommet hende til sin ægte hustru, og Margrete Jepsdatter havde levet i ægteskab med ham så længe, hun havde født tre børn med ham, formener fornævnte brev ikke så rigtig at være, at det bør at komme hans hustrus værge til nogen forhindring: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvist på fire dannemænd, Christen Pedersen på sin side til betroede Eske Pedersen i Flansmose og Peder Christensen i Pugholm, og Niels Mikkelsen betroede Peder Tomasen på Veje og Jens Madsen i Byskov, hvilke fire dannemænd skal møde ved Vandfuld herreds ting på lørdag kommer otte dage, og da have fuldmagt parterne at imellem sige, hvad Christen Pedersen til Niels Mikkelsen bør at udgive for hvis, han efter Margrete Jepsdatter kan være berettiget, og hvad, fornævnte fire mænd deri siger og kender, skal stande for fulde af parterne upåtalt, og alle hvis breve og andet, i sagen ganget er, dermed kasseret død og magtesløs, ingen videre til skade at komme, men fornævnte tvist ganske bilagt.

(247)

** var skikket Mikkel Nielsen i Højrup og havde stævnet Staffen Jespersen Bull i Follerup for en dom, han til Brusk herreds ting 18/10 næst forleden forhvervet har, anlangende 11 sletdaler, Mikkel Nielsen skulle være salig Mads Ebbesen i Hørup skyldig for 20 år forleden, hvilke gæld Mikkel Nielsen ved sin højeste ed benægter, at han for 15 år siden i Mads Ebbesens levende live har ham samme gæld betalt, og ikke han sin brev igen kunne bekomme af den årsag, at den var Mads Ebbesen frakommen: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Mikkel Nielsens forseglede brev på 11 sletdaler, han Mads Ebbesen er skyldig bleven, og ikke med kvittants bevises dem at være erlagt, så fogden fordi har tildømt ham samme penge at betale eller derfor at gøres udlæg af hans bo, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme brev og dom at imod sige, men efterdi Jep Hansen, Niels Tuesen og deres medbrødres kundskab eneste er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, kunne vi ikke kende den så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(249)

** var skikket Jens Jacobsen i Dejbjerg kærgård hans visse bud Niels Madsen i Herning præstegård og havde stævnet Laurits Lauritsen, herredsfoged i Vestergård, for efterskrevne dom han til fornævnte herredsting 27/3 dømt har imellem Jesper Jensen i Uglbjerg på Oluf Pedersen i Drongstrup hans vegne og Maren Hanskones børn, som så besluttes, at efterdi det bevises med skødebrev, at Bodil Hansdatters mor salig Maren Pedersdatter har købt den arvelod bondegård, som Christen Christensen har arvet efter sin salig far Christen Nielsen af Stovstrup, og som han kunne arve efter hans mor Dorte Christenskone sst i den halve øster bondegård i Stovstrup, dernæst bevises med et andet skødebrev, Niels Christensen i Stovstrup har solgt Hans Christensen og Maren Pedersdatter al den lod i bondegods, som han har arvet efter sin far Christen Nielsen og som han kunne arve efter sin mor Dorte Christenskone i den halve øster bondegård i Stovstrup, dernæst bevises med registrerings vidne, at Hans Christensen har ladet sin bo registrere efter sin hustru Maren Pedersdatters død, og den ikke formelder, at Hans Christensen da har givet til kende, at han vil arve i sin kones jord med sin datter Bodil Hansdatter, dernæst bevises med skiftebrev, at boen er skiftet efter salig Hans Christensens død, og Bodil Hansdatter deri kun har fanget udlæg for den halve bo efter sin mor, da efter slig lejlighed kunne fogden da ikke andet derom kende, end fornævnte bondegods, som Bodil Hanskones mors skøde om formelder, burde hende at følge: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(250)

** var skikket Hans Jensen smed i Tyvkær hans visse bud Hans Hansen sst med en opsættelse her at landstinget i sag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jesper Sørensen i Hornstrup, Kirsten Jørgensdatter og Karen Jørgens sst for en vidne, de skal have vidnet til Grundet birketing 13/8 sidst forleden, som skulle formelde, at de skal have overværet en kontrakt og forligelse mål imellem Hans Smed og en person, ved navn Jens Jørgensen tømmermand, 1632, anlangende Jens Tømmermand skulle have beligget Hans Smeds datter, og Jens Tømmermand da skulle have leveret Hans Smed to stude og en kvie, hvilke forlig og vidne Hans Smed ved sin højeste ed hårdeligen benægter, og ham for vild og venskab påvidnet, eftersom det findes at være hans mor, søster og svoger: så og efterdi Jesper Sørensen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod men ved to år efter, slig kontrakt skal være sket, Hans Smed den ikke heller vil være bestendig, eller med hans forsegling bekræftes, men benægter, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne såvel som fornævnte domme og dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(253)

** var skikket Peder Nielsen i Lemvig hans visse bud Christen Jensen i Mølgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Offersen i Hovmade, herredsfoged i Vandfuld herred, for han imod recessen og forordningen, tid efter anden, har forholdt ham og ikke ville gøre ham udlæg hos Søren Christensen i Kammersgård for 100 rigsdaler hovedstol med sin efterstandende rente efter brev, dom og delsvidnes indhold: så mødte Jens Nielsen i Vinkel på Niels Offersens vegne med hans svar, hvori han giver til kende, det han vil være overbødig at gøre udlæg, når han derom anmodes, og efter sådan lejlighed tilfinder vi Niels Offersen at være Peder Nielsen eller hans fuldmægtig følgagtig, når han derom besøges, og gøre ham udlæg efter lovlig forfølgning, som det sig bør.

(254)

** var skikket velb Henrik Thott til Boltinggård hans visse bud Peder Jørgensen i Krarup og havde stævnet Niels Poulsen i Tønning med flere for et vidne, de til Østerherreds ting 4/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at det skulle være dem fuldt vitterlig, at de øksne og stude, som Hans Gødesen i Galthoved forgangen sommer 1633 havde solgt til Jens Pedersen Brøndum og hans bror Søren Pedersen i Ribe, det at være af hans mors gårds opfødning, endog så en del af samme øksne til deres plov at have dem til forhandlet, og ikke de i deres vidne har specificeret, det at være de samme øksne, som velb Henrik Thott og hans mor tilforn har ladet forhverve vidner og dom på: så og efterdi Henrik Thott 2/6 har ladet forhverve dom på samme øksne, ham på hans søsters vegne at være tildømt, og han dog ikke for bemeldte vidne, 4/8 derefter vidnet er, har fået nogen varsel, ligevel han deri var interesseret, vidnesbyrden ikke heller deres vidne om samme øksne fuldkommen har forklaret, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(256)

** var skikket Jens Mortensen i Kølvrå med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Gregersen i Vrå, Jacob Pedersen i Vådde og Johan Ibsdatter sst for et vidne, de 31/5 nu sidst forleden vidnet har til Hammerum herreds ting, at Jens Mortensens far afgangne salig Morten Sørensen, som boede og døde i Ravnholt for nogle år forleden skulle have bekommet noget hø af Niels Pedersen i Vådde for hvis gæld, han befindes efter sin udgivne brev og segls indhold Morten Sørensen med rette skyldig at være, og samme hø Erik Mortensen i Pårup at skulle annammet på sin fars vegne, formener samme vidner at være nogen sankevidner, som på en død mand at være vidnet: så og efterdi samme vidne ikke på fersk fod er vidnet, men på en død mand og ikke i hans levende live, da han vidste den noget til at svare, samme deres vidne ej heller med nogen kvittants eller opskrift på Niels Pedersens udgivne brev bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(257)

** var skikket velb fru Sofie Below til Fårupgård på sine egne og medarvingers vegne deres visse bud Peder Jørgensen i Krarup og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til bemeldte ting 22/5 sidst forleden dømt har imellem salig Jørgen Belows arvinger og Søren Pedersen i Ollerup, anlangende 960 rigsdaler, som Søren Pedersen skal være dem skyldig, og herredsfogden har tilfundet ham at lide rigens æskning, hvilke dom fru Sofie Below formener lovlig og ret at være, eftersom der skulle være forhvervet her til landstinget to uendelige domme, mener nu endelig dom at have: da efterdi fremlægges kommissarius likvidation såvel som overregning det, Søren Pedersen er bleven Jørgen Belows arvinger skyldig 960 rigsdaler, hvilket og med Søren Pedersens udgivne indløste hovedbrev, som Jørgen Below har været forlover for, og hans skadesløs brev bekræftes, som han ved din skadesløs brev har sig til forpligtet ham at friholde, og ingen kvittants eller lovlig bevis derimod er fremlagt, og herredsfogden fordi har tildømt ham samme pending at betale eller lide æskning, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udgivet, hvilke stander ved deres fuldmagt ukaldt, så fordi tredje sinde for endelig dom er stævnet, og ikke Søren Pedersen endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke imod samme herredstings dom at sige, men ved magt at blive.

(261)

** var skikket Troels Olufsen i Skjern kærgård og havde stævnet Peder Olufsen i Kogsgård, Mads Christensen i Hede og Niels Pedersen i Marup for et vidne, de til Bølling herreds ting 2/5 sidst forleden med Peder Christensen i Engsig vidnet har, anlangende at de skulle have været i Engsig en tirsdag for påske med herredsfogden og skulle der have taget fra Peder Christensen for Troels Olufsen, og da at skulle have forligt dem, at Peder Christensen skulle give Troels Olufsen 11 sletdaler, hvilke deres vidne ikke formelder om nogen endelig forlig: så og efterdi Peder Olufsen og hans medfølgere har vidnet om den forlig, Troels Olufsen og Peder Christensen skulle indganget, såvel som og om de penge, Troels Olufsen skulle oppebåret, hvilke Troels Olufsen ikke er bestendig, for tingsdom indgået eller med hans brev og kvittants bekræftes, men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og tilbud ej heller den dele, derefter drevet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(263)

** var skikket Jens Christensen, borger i Århus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Knudsen Kølholt, borger i Vejle, for en dom han til Vejle byting 21/8 sidst forleden dømt har imellem Niels Svenske, borger sst, og ham, anlangende betaling for 216 tønder havre, Niels Svenske skal have bekommet af noget korn, de samtlig havde afkøbt salig Hans Skram efter deres underskrevne brevs lydelse, hvilke brev Jens Christensen fra Hans Skram har indfriet, og fornævnte byfoged i samme sin dom finder dem til regnskab at komme, formedelst en liden regnskabsbog, Niels fremlagde, som formenes er ingen rigtig regnskabsbog med alfabet i, som rigtige købmands bøger bør: så og efterdi for fogden har været i rette stævnet, om Niels Sørensen ikke burde samme 250 tønder havre at betale, og derpå af Jens Christensens fuldmægtig fremlagt deres samtlige indløste købebrev, som formelder om én for alle, og af Jens Christensen indfriet, disligeste og fortegnelse hvor og hvor meget Niels Sørensen af samme havre har bekommet, som han med egen hånd har underskrevet, og byfogden des uanseet, formedelst andre deres indlæg, har fundet det til regnskab, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(265)

** var skikket velb Claus Kås til Sø hans visse bud Niels Poulsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jacob Jensen i Ganer for en dom, han 11/3 1633 dømt har imellem velb Knud Sørensen til Tredje hans fuldmægtig Erik Christensen i Degnbol og Mikkel Sørensen i Hedagergård, hvilke dom Claus Kås formener ikke så retfærdig at være om kendt, efterdi han har fundet Knud Sørensen kvit for hans tiltale for fru Anne Basses skøde, som han formener at skal forstås og heden tydes på salig Jesper Nielsens arvelod videre end hendes egen anpart, som hun dertil kunne være berettiget, formener herredsfogden deri uret at have gjort og bør derfor at stande til rette: så og efterdi ikke for fogden er bevislig gjort, Claus Kås eller hans hustru at være berettiget nogen arv hos Knud Sørensen at fordre, og fogden har ham fordi kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(267)

6/12 1634.

** var skikket Jørgen Sørensen i ---- og havde hid kaldt sandemænd af Hammerum herred, Laurits Andersen, barnfød i Frølund, manddød at oversværge for Mikkel Sørensen i Birk han dræbte, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 15/11 sidst forleden, Christen Knudsen i Birk ned flere at have vidnet, at det var dem fuld vitterlig, at Laurits Andersen, barnfød i Frølund, har dræbt og ihjelslagen Mikkel Sørensen i Birk: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Laurits Andersen manddød over og fra hans fred for Mikkel Sørensen, han ihjelslog.

** var skikket Jørgen Nielsen Due, borger i Vejle, og havde stævnet Henrik Christoffersen, rådmand sst, og hans hustru Ingeborg Andersdatter for en pantebrev, de påberåber dem at skal have haft af Jørgen Nielsens hustrufar afgangne Jacob Pedersen hattemager, fordum borger der sst, som skulle være ganget og gjort til Vejle byting 9/8 1627 på hans hus og gård, han der havde og påboede, uanseet Jacob Pedersen ti år tilforn skal samme hans huse og gård have udsat i pant til hans svoger afgangne Iver Pedersen, Jørgen Nielsens hustrus forrige husbond, for en summa penge, han ham skyldig var, som Jørgen Nielsens hustru siden efter hans død er tilfalden, hvilke penge Jacob Pedersen ikke har betalt eller nogen tid samme hans hus og gård af den første pant indfriet, hvorfor Jørgen Nielsen, efter at fjenderne havde fornævnte hus og gårds bygning ødet og slet nederbrudt, har taget vurdering på grunden og byggestedet, og efter samme vurdering og fornævnte pantebrevs formelding forhvervet dom på, at det ham for ejendom burde at følge og tilhøre, hvilket ham og siden har roligen efterfulgt. tilmed skal Jørgen Nielsens hustrubror Jørgen Jacobsen, borger i Kolding, have til Vejle byting 7/8 næst forleden ved sin ed vidnet, at den håndskrift, som han til Henrik Christoffersens hustru på en summa penge har udgivet, er af den gæld, som hans salig far Jacob Hattemager har pantsat hans hustru Ingeborg Andersdatter hans hus, grund og bohave, og efter slig lejlighed formener han, at Henrik Christoffersen og hans hustrus pant bør magtesløs at være, og ikke komme ham på fornævnte gårds grund og byggested til hinder eller skade: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme pantebrev er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Henrik Christoffersen og Ingeborg Andersdatter har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Jørgen Nielsen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Henrik Christoffersen og Ingeborg Andersdatter endnu er fremkommen, eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme pantebrev magtesløs at være.

(269)

** var skikket Lauge Laugesen Ravn i Velling på sine egne såvel som og på Søren Jensen i Mejsling hans vegne og havde stævnet Niels Ravn i Velling for nogen skøder og købebreve, som han med vrang undervisning skal have forhvervet på nogen arveparter og ejendom i den bondegård i Velling, de nu iboer, hvilke skøder og breve, Lauge Ravn og Søren Jensen formener ikke at skal være forhvervet så lovlig og ret, som det sig burde, idet at Søren Jensens hustrus arvelod skal være deri bortsolgt imod deres vilje og samtykke, og tilmed skal samme skøder være imod hvis køb, Lauge Ravn på samme ejendom tilforn forhvervet har, såvel som han mener at ville bevise, at Niels Ravn skal tilforn lade sig kontrahere fra samme gård, så han ej skulle befatte sig med den i besiddelse og brug, og han ej heller har befatter sig dermed førend på en tre års tid, han sig derpå til ham skal have indtvunget, og Lauge Ravn altid og efter sin fars død i langsommelig tid og i rolig hævd skal have haft samme gård i besiddelse, og holden den ved hævd og magt, og i den forgangne ufredstid lidt og udstået meget ondt både med fængsel, bånd og bast, hug og slag, og udgivet sin pending, gods og formue, for gården ikke skulle blive øde og nedbrudt, som mangen anden blev, og Niels Ravn da såvel som tilforn har haft sin hus og gård i Kolding. disligeste hid kaldt Niels Ravn, som samme skøder forhvervet har, så og Lauge Ravn i Bredstrup, Dorte Villadses i Landerupgård, som samme skøder gjort har, disligeste deres børn og arvinger, nemlig Henrik Laugesen, Lauge Laugesen, Jens Laugesen, Jørgen Laugesen, Hans Laugesen, Anders Laugesen, Else Laugesdatter, Maren Laugesdatter og deres lovværge, Jep Villadsen, Peder Villadsen, Niels Villadsen, Lauge Villadsen, Karen Villadsdatter, Dorte Villadsdatters arvinger Lauge Hansen og Oluf Hansen, Gertrud Villadsdatter, Kirsten Villadsdatter, og deres lovværge, som samme breve skulle have samtykt. så mødte Niels Ravn og berettet, at Søren Jensen har udgivet sin fuldmagt til Lauge Pedersen Borge i Bredstrup samme skøde ham at skulle gøre: og efterdi Søren Jensen samme fuldmagt til Lauge Borge, skøde at gøre, i hans indlagte stævning fragår, han dog ikke er selv til stede, opsatte vi samme sag til næste landsting efter snapslandsting først kommende, og da dem og Søren Jensen her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og bemeldte to fuldmagter, her i dag er påskrevet, da at til stede føres.

(272)

** var skikket Morten Knudsen, borger i Varde, og havde stævnet Tøste Christensen, Oluf Nielsen og deres medbrødre kirkenævninger af sankt Jacobs sogn i Varde for en ed og tov, de har gjort til Varde byting 1/9 sidst forleden over Cathrine Jacobsdatter, Hans Pedersens hustru i Varde, for trolddom hun skal have brugt og begangen efter adskillige efterskrevne tingsvidners lydelse, hvilke fornævnte nævningers ed, Morten Knudsen formener lovlig og ret at være: så og efterdi alle fornævnte vidner og sigtelser for nævninger har været i rette lagt, der vi dem nu flitteligen har igennem seet, befindes de ikke noksom med uvildige vidner eller beskyldninger at være bekræftet, som det sig bør, så vi fordi ikke kan kende disse vidner og sigtelser såvel som den nævnings ed, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør at komme Cathrine Hanskone på hendes ære og liv til skade, førend hende anderledes lovlig over bevises kan.

(287)

20/12 1634.

(var hos mig dette landsting kun tre uendelige domme og fem små breve)

(1)

17/1 1635.

** var skikket velb Holger Rosenkrantz til Rosenholm hans visse bud ---- Hjort i Amtrup med en opsættelse her af landstinget 11/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet efterskrevne vidnesfolk, for et vidne, de til Hammerum herreds ting 31/8 1633 vidnet har,
der iblandt Anders Eskildsen i Stokkildhoved at have vidnet, at i 22 år mindes han og er ham vitterlig, at det stykke eng på Arnborg mark, som kaldes Engebæk, har været brugt med høle og riven til den gård, Laurits Pedersen i Arnborg iboer, og ikke han har seet andre har brugt den. andre, som mindes op til 31 år, vidnede også derom: så og efterdi fornævnte fremlagte vidner, syn og vedkendelse findes tvært imod hverandre, den ene part samme ejendom at skulle fulgt Laurits Pedersens gård med høslæt og riven for eng i langsommelig tid, og de andre derimod fremlægges, det at skulle være forte og fælled til Arnborg by, og i så måder derom tvistes, og vi ikke har haft samme ejendom i besigtning, da indfinder vi denne sag til en uvildig granskning, gode mænd at komme på åstederne dets lejlighed at granske og forfare, efter at den lovligen bliver tilbudt, og hvem siden påskader at gås derom hvis ret er.

(7)

** var skikket velb Hans Krabbe til Søgård hans visse bud Houli Nielsen i ---- med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Oluf Pedersen i Birkebæk og Anders Simonsen sst for et vidne, de til Hammerum herreds ting 6/9 sidst vidnet har, at de skulle have seet forgangen år 1633 otte dage efter sankt hans dag, Laurits Pedersens heste stod tøjret i Niels Nielsens eng i Riskrog, hvilke Laurits Pedersen ved sin højeste ed benægter, at hans heste ikke har været tøjret i Niels Nielsens eng, men skal have standet ved deres forte ved Riskrog: så og efterdi samme vidne ikke er vidnet på fersk fod, men rum tid, og en del over år og dag, efter samme tøjring skulle været sket, som de om vidnet har, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(8)

** var skikket Jens Lauritsen i Vittarp og havde stævnet Peder Madsen i Fasterkær for to uendelige domme, han lader sig af berømme at skal have forhvervet her til landstinget efter en endelig herredstings dom, som Peder Madsen selv skal have forhvervet til Nørherreds ting 16/10 næst forleden, anlangende 40 rigsdaler efter brev, dateret 1626, som Jens Lauritsen skal have været Peder Madsen hans mor skyldig, hvilke domme Jens Lauritsen formener med vrang undervisning, og ham aldeles uafbevidst, at være forhvervet, i dis midlertid han på sin husbonds vegne har været i København, menende samme domme ikke at lyde endelig, og fordi burde magtesløs at være: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Jens Lauritsen samme brev på 40 daler til Margrete Madskone har udgivet, hende at skulle betale, og hendes husbond Christen Sørensen, hun siden har haft til ægte, for ting og dom har tilstået sig samme 40 rigsdaler på hendes vegne at have annammet, Jens Lauritsen derfor kvitteret og breve kasseret, hvorefter straks tingsvidne taget er, og herredsfogden fordi har Jens Lauritsen for tiltale frikendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme tingsvidne ej heller fornævnte herredstings dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(11)

** var skikket velb Godske Rathlou til Krogsgård hans visse bud Morten Nielsen i Allerslev og havde stævnet Niels Olufsen, herredsfoged i Skast herred, for en dom han 9/9 1634 til Skast herreds ting afsagt har, og i sin dom skal han have fradømt Godske Rathlou en hans gård, liggende i Hostrup sogn og by, som Christen Staffensen iboer, uanseet at samme gård er velb Adolf Frederik Rantzau lovlig og ret udsat af KM kommissarier i hans gæld 26/11 1623: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt Adolf Frederik Rantzaus udgivne skøde, det han samme gård, Christen Staffensen i Hostrup iboer, til Godske Rathlou har afhændet, hvilken skøde stander ved fuldmagt, og for sin tilbørlig dommer urykket, det og med kommissariers underskrevne lod bevises samme gård Adolf Frederik Rantzau at være udlagt, og herredsfogden dog har Godske Rathlou samme gård fradømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, Godske Rathlou til forhindring.

(16)

** var skikket Jesper Jensen i Uglbjerg og havde stævnet Jens Jacobsen i Dejbjerg kærgård for nogen uendelige landstings domme, han lader sig af berømme her til landstinget, på sin søster Maren Hanskone i Stovstrup på hendes børns vegne, kort forleden har ladet forhverve, hvori to skøder, som Jesper Jensens hustru Bodil Hansdatters salig mor Maren Pedersdatter, født i Drengstrup, har bekommet på den halve part at den østre bondegård i Stovstrup, at være magtesløs dømt. så fremlagde Jesper Jensen efterskrevne skøde af Nørherreds ting 14/4 1614, som indeholder Christen Christensen, født i Stovstrup, at have afhændet fra sig og sine arvinger og til Peder Lauritsen i Drengstrup på sin datters vegne Maren Pedersdatter og hende arvinger al den lod og del, arv og anpart bondegods, som har arvet efter hans salig far Christen Nielsen, og som han kunne arve efter sin mor Dorte Christenskones død i den halve bondegård i Stovstrup, som Dorte Christenskone da iboede: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi det befindes samme skøde over 20 år siden er gjort og givet, og ikke bevises den forinden recessens hævd at være påanket, eller godset jo den at have efterfulgt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme skøde at imod sige.

(18)

** Jep Tomasen af Ystad i Skåne hans visse bud Gregers Lilleballe, borger i Kolding, citat Jesper Tomasen i Eltang, og derhos berettede Gregers Lilleballe, det Jep Tomasen en uendelig dom i sagen har ladet forhverve. så mødte Jesper Tomasen begæret stævning over samme uendelige dom, og sagen sig så længe måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov.

(19)

** var skikket velb Jørgen Ahlefeldt til Visselbjerg hans visse bud Morten Nielsen i Allerslev og havde stævnet Jørgen Nielsen i Tulsmark for en sigtelse, han til Skast herreds ting 18/10 1632 skal have gjort på Christen Nissen i Laustmark, at han imellem tirsdag og onsdag næst for sankt mikkels dag samme år skulle være kommen ind i Jørgen Nielsens lade i Tulsmark af ladedøren, uanseet der var lukkelse for døren, og skulle have begyndt at tage noget halm, og der han havde hørt folk og et barn skrige, skulle han være undløben. disligeste havde stævnet Rasmus Jepsen og Maren Lauritsdatter i Tulsmark og Christen Christensen i Tobøl for vidner, de har vidnet, som de Jørgen Nielsens sigtelse skal have med bestyrket, hvilke vidner her til landstinget er underkendt, hvorfor Morten Nielsen på Jørgen Ahlefeldts vegne formener, de indstævnede folk at have gjort uret og bør derfor som løgnere at straffes på deres fingre efter recessen: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori bemeldte personer er tilfundet at straffes på deres fingre som løgnere efter recessen, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Jørgen Ahlefeldt har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og fornævnte folk ikke endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Jørgen Nielsen, Maren Lauritsdatter, Rasmus Jepsen, Christen Christensen og Christen Nielsen usandfærdig at have vidnet og bør derfor fældet at være.

(20)

** var skikket Mads Jensen, borger i Vejle, og havde stævnet Søren Knudsen, byfoged der sst, for en dom han til Vejle byting 27/3 sidst forleden imellem Mads Jensen og Find Jensen, der sst, dømt har, og efterdi der er sat i rette for fornævnte byfoged, om Find Jensen ikke forpligtig var at betale hans hustrus far salig hr Peder Poulsens skadesløs håndskrift, efterdi hans salig er en af hr Peders børn og arvinger, og hr Peder skal have forpligtet sig til i sin håndskrift, een for alle, af sine arvinger at betale, hvilken forpligt byfogden ikke har ville anseet, men han i sagen har dømt uendelig, og alle hr Peders arvinger hver sin kvota at betale: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til bytinget at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(21)

** var skikket Jens Mortensen i Kolding og Christen Iversen i Boldesager deres visse bud Torsten Christensen i Guldager og havde stævnet Daniel Phillipsen, byfoged i Varde, for han har tilmeldt høring over dem og udstedt dele til Varde byting 18/8 sidst forleden, for de voldeligen, efter Jes Nielsens beretning, 2/6 tilforn om morgenen ved Varde bro skulle som stimænd ligget i skjul for ham, også for hvad hjemmel, de havde til samme gerning at gøre, hvori de mener dem at være forurettet, idet ham noksom var bevidst, de ikke lå der som stimænd imod ham, ej heller gjorde ham nogen gevalt, man alene var vidnesmænd at se, det var rav, som Jes Nielsen og Ebbe Pedersen samme nat voldeligen imod forbud førte over broen, og derom har gjort deres vidne til Varde byting 16/6 sidst forleden: så mødte Jes Nielsen og Ebbe Pedersen afstod samme dele, og efter sådan lejlighed bør den ingen magt at have.

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård på sine egne og på hr Oluf Clausen i Bork hans vegne med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham der efter anden opsættelse at have stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for en seddel og skrift, han 12/6 sidst forleden på Nørherreds ting skal have ladet læse, som en misdæder, ved navn Christen Olufsen af Kær, skulle have sammen digtet og skrevet, i sin mening at hr Oluf og Laurits Lauritsen skulle have med været og om skrevet et brev, som Hans Jensen i Bøl for rum tid siden til hr Oluf skulle have udgivet om 11 rosenobler, som Laurits Lauritsen skulle have skrevet Hans Jensens hånd derunder, og de ved højeste ed benægter, at samme seddel er dem løgnagtig på digtet og skrevet, formener efter slig lejlighed fornævnte klak seddel og skæld skrift bør magtesløs at være: så efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder i hvad, de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Christen Olufsen Kær at have været en udedisk menneske, som for sin misgerning er heden rettet, som fornævnte bekendelse gjort har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans bekendelse så noksom, at den bør nogen magt at have.

(24)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Jørgen Knudsen, ridefoged der sst, og havde stævnet Knud Jensen Buck i Hjarup for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet efter nogle vidner, som Jørgen Knudsen skal have forhvervet til Anst herreds ting 30/10 sidst forleden, anlangende nogle skud af en bøsse, som skal være afgået i Koldinghus len og KM frihed og vildtbane, som Knud Buck er blevet beskyldt for at have ladet afgå, hvilke vidner han med en endelig landstings dom skal have fanget magtesløs kendt, uanseet Knud Buck hverken dertil har stævnet vidnerne, som i samme sag vidnet har, ej heller lensmanden: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udtrykkeligen har vidnet, dem at have seet Knud Buck skudt samme skud, eller ham hos noget skytteri eller dyr befunden, men de en part selv har lagt deres vidne i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have.

(26)

** var skikket Niels Madsen i Volder og havde stævnet Peder Nielsen, borger i Lemvig, for en gældsbrev, han til Lemvig byting 23/6 sidst forleden har i rette lagt, og derefter hændet dom over Søren Christensen i Kammersgård, at han burde til ham og salig Bertel Jepsens arvinger at betale de hundrede rigsdaler, som han og Poul Nielsen i Eskesgård havde lovet og godsagt for Niels Madsen, deres kære far og svoger, for den sår og skade han gjorde salig Bertel Jepsen, som han skulle give ham på efterskrevne kontrakt, dem samme tid imellem gik, hvilken kontrakt ej er holden af dem, hvorfor de imod samme kontrakt har ladet Niels Madsen gøre fredløs, og hans boeslod til KM er optagen. disligeste stævnet Sidsel Pedersdatter og Maren Bertelsdatter med deres lovværge: så og efterdi Søren Christensen og Poul Nielsen deres underskrevne brev til Bertel Jepsen på fornævnte 100 daler har udgivet, ham eller hans arvinger skadesløs at betale én for alle, og byfogden fordi har tildømt Søren Christensen, som derfor er bleven tiltalt, samme penge at betale, da ved vi ikke forskrevne Søren Christensens underskrevne brev eller bytings domme at imod sige, men efterdi bemeldte bytings dom, 18/7 udganget er, ikke er endelig, finder vi den som udømt var.

(29)

** var skikket Maren, salig Jens Hansens, i Tarm hendes visse bud Poul Jensen sst og havde stævnet Peder Clemendsen sst med flere for en vidne, de til Nørherreds ting 13/3 sidst forleden vidnet har, at Maren Knudsdatter, Jens Hansens, og hendes børn skulle være dragen i boen, efter Jens Hansen var død og begraven, disligeste at der skulle have standen fremmed kvæg på fodring indtil trøndingsdag, hvor imod hun formener ikke skal bevises, at hun eller hendes børn skulle have formindsket eller dermed brugt falskhed i nogen måder, mener gældnerne den fodring intet at vedkomme, men ved stavnen at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har om vidnet, hvem samme fæ, der skulle være på foder, skulle tilhøre, eller der ladet indsætte, de ikke heller med deres vidne stemmer overens, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men efterdi med tingsvidne bevises, Maren Jenses og hendes børn lovligen dem at have frasagt arv og gæld efter salig Jens Hansen, og ikke lovlig bevises dem noget af hans efterladende gods at have forrykket eller sig tilvendt, hans kreditorer til skade, ved vi ikke samme vedersigelse vidne at imod sige eller magtesløs dømme.

(33)

** var skikket Gertrud Jensdatter, fød i Lydum sogn, hendes visse bud Laurits Mikkelsen i Bork med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Malte Mogensen, ridefoged til Lundenæs, og Laurits Lauritsen i Obling for en delsvidne, de lader dem af berømme for nogen kort tid siden til Nørherreds ting over Gertrud Jensdatter at have forhvervet, anlangende at hun skulle have veget og rejst af sin tjeneste fra Laurits Lauritsen, uanseet at der ikke i nogen måder var bevist, Gertrud Jensdatter skal have lovet, klaget på eller at have haft nogen tiltale til hende noget nær en års tid, eftersom han beretter, hun skulle have tjent ham: så og efterdi ikke bevises Gertrud Jensdatter at have sagt Laurits Lauritsens tjeneste, ej heller er ham bortveget, og ikke nogen dom for samme dele gangen er, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

(34)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, KM befalingsmand på Gudumkloster, og havde stævnet Jens Christensen Vildmose, Jens Christensen på Bjerg i Fovsing, Jens Nielsen ved Ørevejle og hans søn Vill Jensen, item hans konedatter Anne for vold, de for nogen kort tid siden til Gudum birketing skal være oversvoret, for de har været i parlament med hverandre, hvilke ikke de skal have i nogen måder om agtet, og efter recessen inden seks ugers dag ville rettet for sig: da efterdi med tingsvidne bevises, fornævnte personer til Gudum birketing vold at være oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og seks uger og langt mere forgangen er, og ikke de har bødet og sat, ej heller sandemændenes ed rykket, sagen og to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udganget er, som stander ved deres fuldmagt ustævnet, befindes og til tinge at være læst og forkyndt, så Erik Juel har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen modstand her imod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Jens Christensen Vildmose, Jens Christensen på Bjerg, Jens Nielsen, Vill Jensen og Anne N jo efter recessen bør at fare som andre fredløse folk.

(36)

31/1 1635.

** var skikket Peder Simonsen i nør Dybe med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Høst og Jens Høst, borgere i Lemvig, for en løgnagtig og usandfærdig vidne, de på ham til Lemvig byting 7/2 sidst forleden vidnet har om nogen ord, Peder Simonsen til dem skulle have haft ved Skodborg herredsting snapsmandag næst tilforn, og da at skulle have svoret om Gud, at når han kunne få de skælme over Lemvigs bakker, da skulle han sparke dem, så at der skulle skinne både sol og måne igennem dem, hvilke deres usandfærdige vidne, Peder Simonsen ved sin højeste ed benægter, aldrig samme ord til dem at have haft: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(37)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær hans visse bud Jørgen Christensen sst og havde stævnet Mogens Clemendsen i Arnborg for en uendelig landstings dom, han sig påberåber, som han med vrang undervisning har forhvervet, og Jørgen Munk såvel som jomfru Lisbet Friis til Vosnæsgård ikke så lovlig at være citeret, som det sig bør, thi jomfru Lisbet Friis har hendes bopæl i Fyn i Odense. dernæst for bænkebreve, som Mogens Clemendsen har fremlagt på Hammerum herreds ting, hvori hans søn Jens Mogensen Øvig med flere har vidnet, jomfru Lisbet Friis at have afkøbt Mogens Clemendsen to øksne for 25 daler, og skal reste 9 daler: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori bemeldte uendelige landstings dom, bænkebrev og vidner er magtesløs funden, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Jørgen Munk har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og fornævnte folk ikke endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme uendelige landstings dom, bænkebrev og vidne magtesløs at være.

(38)

14/2 1635.

** var skikket Peder Jensen i Novrup og havde hid kaldt sandemænd af Gørding herred Frands Jensen i Tved manddød at oversværge for hans bror Jep Jensen af Fåborg, han 27/9 1634 ihjelslog, mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde Peder Jensen efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 12/1 sidst forleden, Ingeborg Jørgens ved Gredstedbro med flere at have vidnet, at 17/12 sidst forleden da kom Jep Jensen af Fåborg indtil Jørgen Lauritsen ved Gredstedbro, der han kom fra Ribe, da sad Poul Terkildsen i Sadderup og Frands Jensen i Tved og drak brændevin, så bød de ham, at han skulle drikke med dem, og da han ville betale, da sagde Ingvard Hansen i Sadderup, at han ville betale for ham, da sagde Poul Terkildsen, du skal selv betale, og da sagde Jep Jensen, jeg regner ikke dig uden for en dreng i de måder til at gøre regnskab, så udgik han til hans vogn og ville have kørt hjem, da kom Poul Terkildsen løbende efter ham med en fork og sagde, du skal slås med os, og da slog Poul Terkildsen til ham med en fork, så han faldt til jorden, så huggede Frands Jensen til ham med en værge i hans arm og hoved, der han lå på jorden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Frands Jensen manddød over og fra hans fred for Jep Jensen, han sagesløs ihjelslog, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(40)

** var skikket velb Karl von Krackau cit Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom. så mødte Jens Mortensen på Hans Casper von Reibnitz såvel på herredsfogdens vegne, og efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket hr Jørgen Jensen i Tiim citat Mads Christensen i Oksbjerg. derimod havde Mads Christensen på Christen Christensen ved Kær hans vegne hid stævnet Jens Lauritsen på Gaden: og efter begge parternes bevilling blev samme sag endnu opsat til næste landsting efter sankt volborg dag nu først kommende, og der dem og Anne Christenskone og hendes medfølgere personlig her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes, såvel som og tingbogen at til stede føres.

** var skikket salig N Pedersens arvinger i Ringkøbing deres visse bud citat Peder Munk i Holstebro. så mødte Peder Munk og berettede, at hvis håndskrifter og forfølgning, samme vurdering er efter gjort, har han til byfogden leveret og ikke havde dem til stede: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og dem da her at møde, og hvis håndskrifter og forfølgning, samme vurdering er efter drevet, da her at til stede føres.

(41)

** var skikket Troels Olufsen i Kærgård citat Jacob Jensen i Gårde.

28/2 1635.

** var skikket Morten Nielsen i Kvong og havde hid kaldt sandemænd af Vesterherred Frands Nielsen af Hallum hans bane at udlægge, som skal være død funden i hans kilde, hvad ham blev til bane og livs lagt, og først fremlagde Morten Nielsen efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 14/2 sidst forleden Gregers Christensen i Kammersgård med flere at have vidnet, at Frands Nielsen i Hallum i mange år har haft den farlige sygdom, faldende sot, og han i samme hans sygdom af våde og vanlykke er falden i hans egen kilde, som han der stod og drog vand op og er død bleven: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Frands Nielsen af våde og vanlykke at være falden i kilden og druknet, og det ham til bane og livs lagt. derefter blev den fjerde sandemand, Mads Pedersen i Todbøl hans skudsmål gjort, det han er så syg og skrøbelig, at han ikke kunne møde her i dag at gøre sin ed.

(42)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Nielsen i Østergård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 21/8 vidnet har, anlangende at Niels Jensens hustru, Anne Christensdatter, skulle have kommet gangende med vejen efter Laurits Jensen og dem, og i samme deres vidne heden ledet, at hum skulle været i skjul for en dige og kommet imod Laurits Jensen og skulle have gjort ham skade, hvilke hun ved hendes højeste helgens ed benægter, at hun ikke var været i skjul eller Laurits Jensen berøvet, men aleneste kom gangende efter herredsfogden og talte med Knud Nielsen østen Skovby: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, nævnings tov og syn magtesløs at være.

(43)

28/2 1635.

** var skikket velb Karl von Krackau, resident på de høj magende herrer Statter general, hans visse bud Mogens Jensen i Skive med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til fornævnte herredsting 19/1 sidst forleden dømt har, og da tildømt Karl von Krackau at have indvisning i hvis gods, som velb Hans Casper har bekommet med velb fru Birgitte Brahe i Skåne, efter hans opbydelses indhold, for hvis gæld salig velb Niels Sehested har været de hollændere skyldig, hvilken dom Mogens Jensen på Karl von Krackaus vegne formener lovlig og ret at være, og han at udnævnes to mænd, som kan gøre ham indvísning og udlæg efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges oprettet kontrakt imellem Karl von Krackau og Tyge Brahe om samme summa penge, og hvad efterskrevne gods, liggende i Skåne, Karl von Krackau derfor skulle annamme, og Hans Casper i sin underskrevne indlæg tilstår sig derfor at ville gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Casper von Reibnitz jo er pligtig samme kontrakt at efterkomme, og fordi tilfinder velb Christian Bülow til Ingelsted og Palle Urne til Gyllebo, som Mogens Jensen på Karl von Krackaus vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med kongens foged drage til fornævnte opbudne gods, det rigtigen at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Karl von Krackau i andet Hans Caspers jordegods at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(45)

** var skikket Troels Olufsen i Kærgård og havde stævnet Villads Ibsen i Engsig med flere for en vidne, de til Bølling herreds ting vidnet har 2/6 sidst forleden, anlangende at de nærværende hos var i Engsig til Peder Christensens, den næste søndag efter påske sidst forleden, og der skulle have seet, at Peder Christensen skulle have givet Troels Olufsen syv rigsdaler, som skulle være på den brev og segl, som Peder Christensen skulle være Troels Olufsen skyldig, hvilke vidner Troels Olufsen formener noksom kan agtes tvært imod hverandre, og Villads Ibsen og Jens Christensen bør for samme deres vidner fældet at være og straffes efter recessen: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi af forrige landstings dom forfares, Villads Ibsen og hans medbrødres vidne ikke for nogen lejlighed at være underkendt, eller bevises dem nogen usandfærdighed at have vidnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke derfor på deres fælding at dømme.

(49)

** var skikket Laurits Andersen, barnfød i Frølund, hans visse bud Niels Madsen i Tulstrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Knud Pedersen i Skibild og hans medbrødre sandemænd i Hammerum herred, for de 6/12 sidst forleden her til landstinget har Laurits Andersen manddød oversvoren og fra sin fred, for han desværre skal have dræbt Mikkel Sørensen i Birk, uanseet fornævnte sandemænd noksom skal have været vitterligt, hvor hårdelig Laurits Andersen har været forårsaget, nødt og tiltvungen at gøre nødværge og fri sit liv, og en part af sandemændene selv skal have været tinghørere til samme vidner og syn: da efterdi det befindes samme sandemænds ed tilforn at have været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og ikke Jørgen Sørensen nu er mødt eller nogen på hans vegne samme sandemænds ed at fremlægge eller nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme sandemænds ed ikke at komme Laurits Andersen på hans fredløs mål til nogen forhindring.

(50)

** var skikket Morten Madsen Lime, borgmester i Ribe, hans visse bud Anders Christensen i Keldkær og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa penge, han ham skyldig og pligtig er efter hans derpå udgivne skadesløs brevs indhold, formener ham pligtig at være samme sin udgivne håndskrift at betale med al efterstående rente og interesse, og efterdi derpå er forhvervet endelig dom til herredsting, hvilken han formener ret at være og bør ved magt at blive, og han nu burde her at have endelig dom: så og efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks skadesløs brev til Morten Lime på fornævnte penge, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem til fulde at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der dom ganget, som forskrevet står, såvel og siden to uendelige domme her til landsting forhvervet, hvilke stander ved deres fuldmagt uigenkaldt, og ikke Jørgen Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo pligtig er sin brev at efterkomme, resten af fornævnte penge med dis interesse til Morten Lime at betale, og fordi tilfinder velb Henrik Bille til Tirsbæk og Casper Gersdorff til Revstrup, som Anders Christensen på Morten Limes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre ham fyldest af hans løsøre, og det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Morten Lime i andet Jørgen Munks løsøre eller gods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(52)

** var skikket Mads Jensen i Almstok med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han fornævnte ting 14/8 sidst forleden dømt har, og tildømt Mads Jensen skulle have sig forseet og bør at stande til rette: så og efterdi herredsfogdens dom ikke indeholder, for ham at være bevislig gjort, det Mads Jensen med samme skat sig utroligen skulle forholdt, nogen dermed uforrettet eller videre oppebåret, end han igen skulle leveret, og fogden dog har tildømt ham sig at have forseet, bør at stande til rette og straffes som vedbør, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ingen magt at have.

(53)

** var skikket Mads Jensen i Almstok med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han 23/9 sidst forleden til fornævnte ting dømt har, og da tildømt Mads Jensen at stande til rette for 3 mark førløn, han har oppebåret, og ikke han har anseet slotsskriverens kvittants, som for ham var i rette lagt: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den ingen magt at have, og efterdi Mads Jensen efter samme uendelige dom, som nu er undersagt, er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være.

(55)

** var skikket Mads Jensen i Almstok med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han til fornævnte ting 27/11 dømt har, og tildømt Mads Jensen at stande til rette, som den uhjemlet har gjort, formedelst han ikke har fremlagt lensmandens hjemmel til kongelig skat og førløn at oppebære, og ikke har anseet hane egne forrige domme, i hvilke den gode mands fuldmægtig, Jep Olufsen, udtrykkeligen selv har til kende givet på sin husbonds vegne, at Mads Jensen slig anfordring var befalet og til betroet at gøre: så og efterdi det befindes, Mads Jensen som en delefoged at have været til betroet skat og anden restants der i Slavs herred at indfordre og oppebære, hvilket han og efter befaling gjort har, og ikke for fogden er bevist, han uden kommis noget at have oppebåret og hos sig nederlagt, ham til fordel, og fogden dog har tildømt ham at stande til rette som den, uhjemlet har gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, men magtesløs at være.

(56)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Christensen Hammerum i Viborg og havde stævnet Bertel Sørensen skrædder af Varde for et brev, han til Varde, iblandt hans breve fra Viborg landsting, skal have hjemført, formeldende Otte Rasmussen, borgmester i Varde, noget af vandmølle skyld skulle være bevilget, som Bertel Sørensen i en ærlig forsamling i Mads Gellerups hus i Varde 23/1 1633 for Daniel Phillipsen med flere borgere det sst har været bekendt, som deres vidne videre formelder, hvilke deres vidne Bertel Sørensen både på Varde byting og for herredsprovsten med oprakte fingre og helgens ed har benægtet: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori bemeldte er tilfunden at straffes på hans finger som en meneder efter recessen, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Bertel Skrædder har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det dog ikke gjort har, hvorfor Albret Skeel har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og fornævnte Bertel Skrædder ikke endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Bertel Sørensens benægtelse løgnagtig og magtesløs at være.

(57)

** var skikket Jørgen Jacobsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Henrik Christoffersen, borger i Vejle, for en vold han til Vejle byting 17/8 sidst forleden år på Jørgen Jacobsens forhvervet har, anlangende halvanden hundrede sletdaler, Jørgen Jacobsen skulle være Ingeborg Andersdatter skyldig, uanseet er med Ingeborg Andersdatters egen hånd at bevise, at hun har en pant 40 daler, og dertil ladet Jørgen Jacobsen fordele for en 50 daler i fornævnte sum, og ligevel ladet Jørgen Jacobsen vold sværge for al summen til Vejle byting, som formenes er imod Jørgen Jacobsens udgivne brev, som lyder at betale i Kolding, og er imod Kolding bys privilegier og stadsret: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme delsbrev ikke årligen til tinge findes læst og forkyndt, kunne vi ikke kende den nøjagtig, men efterdi Jørgen Jacobsen i sin udgivne brev har sig til for obligeret til Vejle byting at lide tiltale, og ikke bevises ham samme sit brev at have efterkommet, og fordi ved to mænd der i købing lovlig arresteret, varsel givet og med sandemænd forfulgt, så de har ham vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(61)

** var skikket Ebbe Pedersen og Jes Nielsen, borgere i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da efter en anden opsættelse at have stævnet Hans Nielsen Brande på Fanø, Jens Mortensen, borger i Kolding, Christen Iversen i Boldesager, Clemend Christensen, Anders Hansen og Poul Christensen i Varde for en vidne, de til Varde byting 16/6 sidst forleden vidnet har, at Hans Nielsen Brande og Jens Mortensen skal have vidnet, at de på trefoldigheds søndag om natten imellem 12 og 1 slet på Varde bro, indenfor porten, da skulle have hørt og seet, at Jes Nielsen og Ebbe Pedersen kom kørende med en vogn, og deri skulle findes en sæk på størrelse til en seks eller syv skæpper korn, som skulle have ligget fuld af rav, og de havde haft deres hænder på samme rav og synlig seet, at det var rav, hvilke deres vidne de højligen benægter, at der var ikke nogen rav på fornævnte vogn eller noget i fornævnte sække uden noget tørfisk, som var i en liden sæk, tilmed har de vidnet i deres egen sag, og dermed ville dem befri for den overlast og ulovlig gerning, de formener de har gjort, idet at de som stimænd efter loven formenes har ligget for dem i skjul på deres ret farende vej og overfalden dem og tagen tømmen af hestene, så de er bleven løbsk, så Ebbe Pedersen derover været i stor livsfare, og vognen straks overdrog, er blevet splittet ad og ilde medhandlet: så og efterdi Hans Brande og Jens Mortensen udførligen har vidnet, dem hellig trefoldigheds søndag om natten at have seet Jes Nielsen og Ebbe Pedersen på Varde bro inden porten med samme vogn og rav, som de egentlig har kendt, og Jes Nielsen da imod forbud med magt opstødt porten, så Ebbe Pedersen er udkørt med samme rav, hvilke med Christen Iversen såvel som Clemend Christensen portneres vidne bekræftes, i lige måde med byens tjeneres vidne bevises, Jes Nielsens vogn anden dag ved stenbroen at ligget væltet, og der på stedet fandtes nogle stykker rav, som de har optagen og synlig til tinge har vist, byens tjenere og siden om dagen har seet to sække med rav liggende i Skovbodal, som en dreng har tagen vare på, og dernæst af to karle er bleven båret på Jes Nielsens vogn og kørt til Varde, så samme vidner med hinanden befæstes, fornævnte rav hos Jes Nielsen og Ebbe Pedersen at være befundet, i lige måder bevises Jes Nielsen og Ebbe Pedersen i langsommelig tid at være berygtet sådan ravhandel at have brugt, såvel som og nogle de personer med dem købt og handlet har selv derom båret kundskab, i lige måder er bevislig gjort, det Jes Nielsen og Ebbe Pedersen ved den samme tid, de med samme rav er ertappet, ved to lybskers skrivelse er beskedet til Kolding med samme rav, som budet, dem samme brev førte, offentlig her for retten har været bestendig, så samme vidner i så måder alle med hinanden bestyrkes, og ingen nøjagtige vidnesbyrd derimod fremlægges, hvormed kan bevises, samme rav ikke hos dem at være befundet, som om vidnet er, da ved vi ikke efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, og efterdi byfogden efter samme vidner har tildømt Jes Nielsen og Ebbe Pedersen imod KM brev at have gjort uret og burde at stande til rette, ved vi ikke hans dom i den punkt at underkende, men ikke videre at følge, og Jes Nielsen og Ebbe Pedersen i samme dele, dem derefter drevet er, at blive, indtil de retter for dem, som det sig bør, kunne ikke heller kende Jacob Lauritsen og hans medfølgeres vidne, som ikke udførlig har vidnet, samme rav jo at have været fundet på Jes Nielsens vogn om nattetid ved broen, ej heller fornævnte bænkebreve, som ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, så noksom, at de bør nogen magt at have, belangende Daniel Phillipsens dom, det han har frakendt Jes Nielsen og Ebbe Pedersen deres klage og sigtelse af årsag, Hans Brande ikke for Jacob Drejers dør havde fået varsel, endog for ham med to mænd var bevist, Hans Brande at være varsel givet på Fanø for Peder Jacobsens dør og bopæl, som han har hjemme efter det tingsvidne, han selv i sagen vidnet har, da ved vi ikke andet derom at sige, end Daniel Phillipsen sig jo dermed har forseet, og bør at igen give Jes Nielsen og Ebbe Pedersen hvis billig kost og tæring, de derpå har anvendt, og samme hans dom ingen magt at have.

(73)

28/3 1635.

(Peder Bertelsen ene. var til denne landsting intet at bestille)

11/4 1635.

(Peder Bertelsen ene. var kun en opsættelse denne landsting)

25/4 1635.

(Peder Bertelsen ene. var kun to opsættelser denne landsting i Riber stift og en afsigelse, velb Erik Juel og hans søskende vedersagde arv og gæld efter salig fru Maren Juels til Brandbjerg, Jacob Ulfelds)

(74)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, KM befalingsmand på Gudumkloster, Jens Juel til Lindbjerg, jomfru Lene Juel og jomfru Margrete Juel til Alsted deres visse bud Jens Christensen Hammer, indvåner i Viborg, og lod læse efterskrevne brev, lydende Erik Juel til Hundsbæk på mine egne samt mine søsterbørn Niels Vind og Margrete Vinds vegne, som jeg er værge for, deres vegne, Jens Juel til Lindbjerg, Lene Juel og Margrete Juel til Alsted på vores egne vegne gør vitterligt, at eftersom vores søster salig fru Maren Juel, Jacob Ulfelds, er ved døden afgangen, så ville vi ikke for nogen hendes efterladte gæld, men for anden vidtløftigheds skyld hermed har os frasagt arv og gæld, så vi intet efter hende enten vil arve eller gælde, datum Vejle 12/4 1635.

9/5 1635.

(Peder Bertelsen. denne landsting syv opsættelser, kun 14 dage opsat)

23/5 1635.

(Peder Bertelsen ene)

6/6 1635.

(Peder Bertelsen ene)

(75)

20/5 1635.

** var skikket Peder Jensen i Dons hans visse bud Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, og havde hid kaldt sandemænd af Brusk herred en gammel mands bane at udlede som skal være død funden i Heinicke Pedersens gård i Vilstrup i en mødding flod, hvad ham vorde til bane og livs lagt, og først fremlagde Jørgen Knudsen efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 16/5 sidst forleden Staffen i Vilstrup med flere at have vidnet, at de på onsdag da sidst forleden var med Peder Jensen i Dons delefoged til syn over et lig, som fandtes i Heinicke Pedersens gård i Vilstrup, da så de, at der lå en gammel mand død i en mødding flod i Heinicke Pedersens gård, og at der lå en krykke bagved ham, og var han gråskægget, og ikke de kunne se eller kende noget sår eller skade nogen sted på samme lig: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde fornævnte gamle mand Rasmus Lepper af alderdom, sygdom og vanmægtighed at være død og omkommen, og det ham til bane og livs lagt.

(77)

** var skikket Hans Jensen i Holm med en opsættelse her af landstinget 23/5 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anneken Hermandsdatter, forrige oldfrue på Koldinghus, for et usandfærdig klagevidne, hum imod ham efter rådstuevidnes indhold gjort, ham påsagt har og angivet har, i den mening at han ikke skulle have været omhyggelig til at hjælpe og skaffe middel til at salvere KM gods, den tid indfald her i landet desværre skete, men at han skulle skaffe tre bøndervogne, hvilke skulle have aget, den ene velb Bendix Sehesteds, og de andre to velb Gunde Langes gods, desligeste at Hans Jensen skulle have ladet udtage af den ganske slottets kirke to tønder salpeter, som han ved to sine tjenere skulle have lagt på en postvogn, hvilke hendes vidne han ved sin højeste ed skal have benægtet, at han hverken havde seet eller befattet sig med noget salpeter, han også med sandfærdig vidnesbyrd har bevist, som er med velb Bendix Sehested, som den tid har været velb Gunde Langes staldmester på Koldinghus, og andre gode folks vidnesbyrd, at Hans Jensen slet ingen vogne har haft at salvere KM gods med, formedelst den store plyndring, som på den tid skete allesteds omkring slottet og byen, såvel som og i Kolding: så og efterdi det befindes Anneken Hermandsdatters kundskab, hvormed hun hendes egen angivne klage selv ville bekræfte, ikke at være uden én persons vidne, som ikke agtes, og ikke den med andre nøjagtige vidner befæstes, Hans Jensen noget af KM gods med sig at have bortført, men fast mere bevises ham at have udskikket fogedsvenden efter vogne og bønder KM gods at ville med salvere, og ikke de formedelst krigsfolkens plyndring og forvigelse kunne fremkomme, men en part på vejen at være optagen, Bendix Sehested og benægter sig ingen vogne fra slottet at have bekommet, men alene der fra redet, og tilmed lånt Hans Jensen sin hest sig med at salvere, hvormed han er undkommen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Anneken Hermandsdatters enige vidne ej heller Iver Pedersens kundskab, som efter hendes ord og mundheld vidnet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Hans Jensen til hinder eller skade.

(86)

** var skikket Peder Mortensen i neder Feldborg på hans hustru Kirsten Iversdatters vegne med en opsættelse her af landstinget 9/5, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jørgen Lauritsen, Kirsten Christensdatter med flere, alle i Feldborg, for et vidne de 28/6 sidst forleden til Ginding herreds ting vidnet har, nogen af dem at have vidnet, at på sankt gravers aften da skulle Kirsten Iversdatters ko have løben til Nørgård i Feldborg, og hun skulle have sagt, at de slog samme hendes ko, og skulle have ønsket ondt over dem, en part at have vidnet, det Kirsten Iversdatter skulle have været en skænds kvinde, og hun skulle have kaldt mange ukvems navne og sagt, at Anne Knudsdatter skulle have ligget hendes barn ihjel: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Kirsten Iversdatters ord og mundheld, som hun ikke er bestendig eller for tingsdom indgået, men benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi samme sigtelse, klage og dom ikke fremlægges, endog sagen i seks uger har været optagen, da finder vi den magtesløs at være.

(88)

** var skikket Christen Christensen i sønder Bork på sine egne og Bertel Christensens vegne i ----hans vegne og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting 28/4 nu sidst forleden dømt har, og dømt dem at betale en brev, lydende på 20 sletdaler med rente og skadegæld, som deres afgangne bror og hustrubror Peder Christensen i Skovling og Jørgen Pedersen i Høllet udgivet har, hvilke brev Oluf Nielsen i Kastkær sig til forhandlet har af Jørgen Pedersen, dog fornævnte Bertel Christensen og Christen Christensen aldrig aldeles ingen arv at have annammet efter Peder Christensen, som blev omkommen i fjendernes tid. så mødte Søren Nielsen, foged på Dejbjerglund, og fremlagde efterskrevne dom af Nørherreds ting 23/4 sidst forgangen, hvori fogden ikke vidste andet derom at kende, end Bertel Christensen og Birgitte Christensdatter bør hver sin anpart af fornævnte brev at betale: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(89)

** var skikket Jørgen Joensen i Højen og havde stævnet Hans Jensen i Jennum for to uendelige domme, han lader sig af berømme, han her til landstinget skal have forhvervet på sine egne og Poul Nielsen i Jerlev og deres medarvingers vegne, anlangende over nogle domme, lovbuds vidner og vurderinger desligeste en bekendelse vidne, som Knud Nielsen i Jerlev for tingsdom fuldkommelig bekommet har hvis arv og gods, som han sine stedsønner, fornævnte Jørgen Joensen og Jes Joensen i Jerlev, skyldig var, formener samme uendelige domme og opsættelser bør magtesløs at være og ikke komme Jørgen Joensen, Jes Joensen eller deres stedbørn Knud Nielsen til hinder eller skade, og fornævnte herredstings domme, vurdering og bekendelser bør ved magt at blide, og efter sådan lejlighed formente Jørgen Joensen, det han burde at have endelig dom beskrevet: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme uendelige domme, opsættelser og tingsvidner er magtesløs funden, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så bemeldte personer har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Jørgen Joensen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke fornævnte mænd endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme uendelige domme, opsættelser og vidner magtesløs at være.

(93)

** var skikket Terkild Tøstesen og Hans Tøstesen, begge i Andkær, på deres egne samt deres mor og medarvingers vegne og havde stævnet Morten Ulf i Sellerup, Laurits Jørgensen i Hvilsbjerg med flere for et vidne, de har vidnet med Anders Munk i Andkær på Holman herreds ting 1/7 sidst forleden, anlangende at det skulle være dem vitterlig, at den bolig, Anne Tøsteskone iboer, skulle ligge til Andkær bondegård, og hun og hendes husbond deraf har gjort ægt og arbejde, hvilke Anne Tøstes og hendes sønner højligen benægter, aldrig at have gjort eller givet af fornævnte bolig, men hvis de gav og gjorde til Peder Tomasen, lånte han dem særdeles af sin bondegårds jord for: derimod havde Anders Munk hid stævnet Laurits Jørgensen i Hvilsbjerg og Søren Keldbæk i Andkær for et vidne, de til Holman herreds ting 23/3 sidst forleden vidnet har, anlangende at Tøste Terkildsens far, Terkild Nielsen, skulle haft en broderlod i Andkær bondegård, og hans brødre Hans Nielsen og Tomas Nielsen har bortsolgt på deres og deres søskendes vegne den halve bondegård: så og efterdi Morten Ulf og hans medfølgeres vidne ikke medfører, Anne Tøstes og hendes børn derfor navnlig at være varsel givet, som det sig burde, Laurits Jørgensen og hans medfølgeres vidne ikke heller er endeligt, men selv lagt den i tvivl, og ikke Peder Tomasens kundskab til tinge er vidnet men alene et bænkebrev, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner på begge sider så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(95)

** var skikket Anders Munk i Andkær og havde stævnet Anne Tøstes i Andkær med sine sønner Terkild Tøstesen og Hans Tøstesen sst for efterskrevne bænkebrev, de dem på beråber, at afgangne Tøste Terkildsen skal have bekommet af salig Peder Tomasen i Andkær bondegård, hvori han skulle bekende, at Tøste Terkildsens lod i samme bondegård, han iboede, skulle være erkøbt, og derfor tillagt dem det bolig, Tøste Terkildsen iboede, med sin tillæg, hvilket brev er dateret 20/9 1620: så og eftersom samme brev er bondeejendom anlangende, og ikke den til tinge er gjort efter loven, ej heller bevises ejendommen den at have efterfulgt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme brev ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(97)

** var skikket Find Jensen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Maren, salig Jens Bertelsens efterleverske, samt og hendes ældste sønner, Mads Jensen og Bertel Jensen, sst for en dom, de ved deres fuldmægtig Laurits Nielsen til Vejle byting over ham forhvervet har 21/2 næst forleden, anlangende et gældsbrev på 100 rigsdaler, som Find Jensens hustrufar salig hr Peder Poulsen, fordum sognepræst til Højen og Jerlev sogne, til Maren, Jens Bertelsens, udgivet har, og deri forpligtet sig og sine arvinger én for alle at betale, og Find Jensen skal være tildømt alene at samme penge at betale, uanseet at den salig mand havde mange flere børn: så og efterdi hr Peder Poulsens udgivne brev, han til Maren, salig Jens Bertelsens. udgivet har, formelder hr Peder hans arvinger én for alle, og Find Jensen på hans hustrus vegne befindes at være en hans arvinger, og ikke bevises ham efter hr Peder Poulsen at have afsagt arv og gæld, og byfogden fordi har ham tildømt samme gæld at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(100)

** var skikket Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Vilsen i øster Hoven for en dom, han til Nørvang herreds ting 24/2 sidst forleden dømt har, anlangende at han har dømt ham fra sin bestilling herredsfoged og sat sig selv i steden, endog dømt ham i KM og lensmandens nåde og unåde, menende ham ikke med rette at kunne være dommer i deres sag, eller har villet anset, at for ham er givet til kende, at Peder Poulsen har stævnet samme dele til landsting: så mødte Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, med samme dom, og formente den ret at være, dog ikke fremlagde samme vidner og klage, hid stævnet er: da efter sådan lejlighed finder vi samme vidner og klage magtesløs at være, indtil de fremlægges, såvel som den dom, derpå funderet er.

(101)

** var skikket Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid i rette stævnet Mads Tomasen i Grejs for nogen uendelige domme, han her til landsting skal have forhvervet, hvori skal være underkendt samme dom, Peder Poulsen imellem velb Henrik Rantzaus fuldmægtig og Oluf Iversen, møller i Hvolgårds mølle, hvori han skal have fridømt Oluf Møller for vurdering for mølleskyld indtil sankt valborg dag, som den burde at udredes, var forfalden, formenende samme uendelige domme burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for herredsfogden har været bevist, Oluf Møller at have udlovet og sig til forpligtet, samme mølleskyld til sankt mikkels dag at udgive, og fogden fordi ikke har vidst at dømme vurdering i hans bo førend sankt valborg dag, mølleskylden burde at ydes var forfalden, ved vi ikke den hans dom at imod sige.

(102)

** var skikket Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Tomasen i Grejs for nogen uendelige domme, han her til landstinget forhvervet har over Peder Poulsens dom, det han ikke vidste at stede udvisning over Oluf Møller i Hvolgårds mølle, efterdi ikke var bevist, han hans fæste at have forsiddet, formenende samme uendelige domme ikke burde magt at have: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi ikke for fogden er bevist, Oluf Iversen samme mølle at have forsiddet, sin fæste derpå forbrudt, eller deri nogen dom at være gangen, og han fordi ikke har vidst samme udvisning over ham at udstede, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være.

(103)

** var skikket Niels Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Lauge Ravn sst for nogle domme, han nogen tid siden forhvervet har her til landstinget, anlangende nogen skøder at skulle have magtesløs gjort efter en fuldmagt, han skal have sig til forhandlet af Søren Jensen i Mejsling, på en engpart hans hustru skal have arvet efter hendes salig mor, som kan være den 19. part af hendes part, uanseet hans fornævnte hustrufar for nogen rum tid siden har gjort samme skøder efter en fuldmagt, fornævnte Søren Jensen da til ham har udgivet, hvorfor han formener samme dom med vrang undervisning og løgnagtighed at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere mat at have, og efterdi de andre to domme, hid stævnet er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(104)

** var skikket Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Tomasen i Grejs for to uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at have forhvervet over en dom, at han har dømt Jørgen Skriver til at stande til rette for, mens vidnerne stod ved sin fuldmagt, mener samme dom ret, og fornævnte uendelige domme bør magtesløs at være: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi sagen har været tilforn hid kaldt, og endelig dom deri gangen er, efter dis lejlighed den medfører, ved vi ikke den at forandre eller videre derpå at dømme

(105)

** var skikket Hans Jensen, borger i Horsens, og havde stævnet mester Poul Poulsen, sognepræst i Kolding, for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme at have ladet forhverve over Hans Jensen til Kolding byting, anlangende en regnskab mester Poul Poulsen skulle have gjort med Hans Lauritsen, borger i Ribe, på Hans Jensens vegne uden hans fuldmagt, vilje eller minde eller vidskab, efter en skadesløs brev, Hans Jensen har givet mester Poul Poulsen for en forløfte, han såvel som hr Anton Hansen, Guds ords tjener til Brande sogn, og hr Jacob Hansen Buck, Guds ords tjener til Skanderup sogn har været i forløfte for fornævnte Hans Jensen til Hans Lauritsen i Ribe fra 1/3 1625 og til philippi jacobi 1626 og ikke længere: så og efterdi byfogden har dømt endelig, endog ingen på Hans Jensens vegne er mødt imod samme to domme at svare, ikke heller befindes nogen uendelige domme tilforn at være udgivet, eller sagen i seks uger at være opsat, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme magtesløs at være.

(107)

** var skikket Terkild Jensen i Vallund hans visse bud Jens Nielsen Dejgård sst og havde stævnet velb Niels Skade til Agerkrog for et brev og vidne, han med Envold Christensen, nu boende i Vallund, anlangende fire alen klæde, som han skulle have hos været, Terkild Jensen skulle have givet hans hustru oven i deres gård minde, som de har gjort med hverandre, hvilke gave og brev Terkild Jensen ved sin ed benægter, at han aldrig lovet ham videre end hvis pending, som straks til ham er betalt: så og efterdi Niels Skades enige kundskab ikke formelder om visse dag og tid, tilmed og med købmandens kundskab bevises, det Terkild Jensen ham har tilfreds stillet for hvis, han Envold Christensen har udlovet, da bør samme brev såvel som samme dom, derefter funderet, ikke at komme Terkild Jensen til hinder eller skade, og efterdi delen ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(109)

** var skikket Peder Mikkelsen, født i Gransgård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen og Søren Christensen, borgmestre i Lemvig, for et vidne de 30/1 sidst forleden på Lemvig byting forhvervet har, anlangende de skal have forvist Peder Mikkelsen Lemvigs by under fængsel med gabestok og kælder at straffes, for han nogen kort tid tilforn om natten skal have hugget en ung karl i Lemvig, ved navn Simon Lauritsen, en sårmål i hans hoved, uanseet Peder Mikkelsen ved sin højeste ed højlig bekræfter, at han samme nat gik for en af Lemvigs borgere, Anders Høst, på vagt, og da samme nat, der han gik på KM vagt, blev overfalden af Simon Lauritsen, med en dragen værge blev jagen af gaden og måtte undfly for ham ind på kirkegården, så han derud over af største nød nødtes til at værge sig: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt, nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri videre kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, klage og sandemænds ed magtesløs at være.

(111)

** var skikket velb Henrik von Qualen til Nordsee hans visse bug Gregers Hvid, foged på Skærsø, og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for 1000 rigsdaler in specie hovedstol med sin efterstandende rente og interesse, som han skal være ham skyldig efter hans brevs indhold, og ikke han til rette tider ham skal have betalt, hvorfor Henrik von Qualen skal have forhvervet dom over ham til Tørrild herreds ting, og herredsfogden har tildømt ham at betale, hvorfor han formener, Jørgen Munk fornævnte 1000 rigsdaler med sin efterstandende rente, omkostning og interesse et betale eller at have indvisning ved to gode mænd: så og efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne skadesløs brev til Henrik von Qualen på 1000 rigsdaler med dets rente, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises det at være betalt, Jørgen Munk i hans skriftlige indlæg selv gælden vedgår, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo pligtig er samme tusinde daler med sin interesse til Henrik von Qualen at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Jesper Lunov til Restrup, som Gregers Hvid på Henrik von Qualens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, og der udæske og gøre Henrik von Qualens fuldmægtig udlæg af hans løsøre, og det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik von Qualen i andet Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(112)

** var skikket Peder Mortensen i Feldborg og havde stævnet Jens Christensen sst for en dele. ham på ham noget for jul 1634 forhvervet har for noget hø ærje, som synsmænd har om hjemlet at være gjort skade på hans ager for et halvt læs hø, og ikke for samme dele skal være bevist, at Peder Mortensens fæmon skal have gjort Jens Christensen den skade, men alene at være delt efter Jens Christensens ord: så og efterdi ikke nøjagtigen er bevislig gjort, det Peder Mortensen samme engskade med sin fæmon skulle gjort, og han derfor uden dom er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Mortensen af den dele kvit at være.

(113)

** var skikket Søren Skriver i Ringkøbing og havde stævnet Jens Olufsen Jens Nielsen, borgmestre i Ringkøbing, Christen Pedersen, Hans Hermandsen, Peder Christensen og Gregers Nielsen, rådmænd sst, for en dom de på Ringkøbing rådstue 20/9 1633 efter opsættelse 16/8 næst tilforn dømt har imellem Jep Ulf i Havnstrup hans fuldmægtig Laurits Andersen og Søren Mikkelsen, hvilke opsættelse skal være forandret og omgjort, hvor efterdi så har indført videre i samme deres dom, end han 16/8 var given til sag for, og således tildømt Jep Ulf mere end han har ladet begære 16/8: så og efterdi fornævnte vurderings vidne indeholder, Søren Mikkelsen hovedsummen med rente efter sin brev i rede penge til Jep Ulf at have leveret, da bør samme dom og vurdering ikke videre at komme Søren Mikkelsen til skade, mens Jep Ulf lovet samme salt og stål igen til ham at skulle leveres.

(115)

** var skikket velb Henrik von Buchwald til Preen på sine egne og sine medarvingers vegne deres visse bud Gregers Hvid, foged på Skærsø, og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for 1000 rigsdaler in specie, som han er dem skyldig efter hans brevs indhold, og Jørgen Munk skal være af KM og regens råd tildømt fornævnte 1000 rigsdaler at betale, og han dog det ikke skal have gjort, hvorfor Henrik von Buchwald formener, at Jørgen Munk bør hans brev såvel som KM dom at efterkomme og fornævnte 1000 rigsdaler med al sin efterstandende rente, omkostning og interesse at betale, eller og at have indvisning i hans jordegods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne hovedbrev på 2000 rigsdaler, hvorefter nu alene fordres 1000 rigsdaler med sin rente, bevises og med KM og rigens råds dom, Jørgen Munk at være tilkendt samme 1000 daler at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo pligtig er samme penge at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Jesper Lunov til Restrup, som Gregers Hvid på Henrik von Buchwalds vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, og der udæske og gøre Henrik von Buchwald hans fuldmægtig udlæg af hans løsøre, og det rigtigen imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik von Buchwalds fuldmægtig i andet Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(116)

** var skikket Anders Mortensen af Ribe hans visse bud Jesper Knudsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb fru Karen Rostrup, Frands Juuls, til Rækkergård for en summa penge, hun efter hendes udgivne skadesløs brevs indhold ham pligtig er, hvilke hendes brev, han formener, hun ikke har holdt og efterkommet, men han ved retten hende derfor måtte lade tiltale, og eftersom han har forhvervet uendelige dom her til landstinget 28/2, så formener at han bør nu endelig dom at have: så og efterdi for os i rette lægges fru Karen Rostrups udgivne skadesløs brev til Anders Mortensen på fornævnte 100 sletdaler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget, som for er rørt, befindes og siden, tid efter anden, over seks uger her til landstinget at være opsat, så der uden bevilling imod recessen ikke kan gøres videre forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Karen Rostrup jo er pligtig samme hundrede daler efter hendes skadesløs brev til Anders Mortensen at betale, og fordi tilfinder velb Henrik Lange til Oldager og Knud Sørensen til Tredje, som Jesper Knudsen på Anders Mortensens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Karen Rostrups bopæl, og der udæske og gøre Anders Mortensen udlæg af hendes løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere, imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Anders Mortensen i andet fru Karen Rostrups jordegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(119)

15/7 1635.

** var skikket Maren, salig Niels Tomasens efterleverske, i Varde hendes visse bud Christen Olufsen, borger i Varde, og havde stævnet velb Niels Skade til Agerkrog for en summa pending, han skal være hende pligtig, hovedstol og rente med des interesse og skadegæld, hvilket han sig fortrykker og ikke vil betale, beretter herhos at have forhvervet på ham herredsfogdens endelig dom til Nørherreds ting samme gæld at betale, og siden to uendelige domme her til landstinget, menende ham derfor bør hende samme pending at betale, eller derfor ved to gode mænd at have indvisning i hans bo: så og efterdi for os i rette lægges Niels Skades udgivne skadesløs brev til Jens Nielsen på 95 sletdaler, hvilken gæld igen til Maren Rasmusdatter er opdragen, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom ganget, som for er rørt, såvel som og to uendelige domme her til landsting forhvervet, som stander ved fuldmagt og ustævnet, og Niels Skade ikke endnu er mødt eller nogen ham herimod at undskylde, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Niels Skade jo er pligtig samme pending med des efterstandende rente og interesse til Maren, Niels Tomasens at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Christen Krag til Lydumgård, som Christen Olufsen på Maren, Niels Tomasens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Niels Skades bopæl, der udæske og gøre hende fyldest af hans løsøre, og det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Maren, Niels Tomasens i andet Niels Skades gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(121)

** var skikket velb jomfru Lene Juel til Alsted hendes visse bud Mads Christensen i Bjerlev og havde stævnet Peder Vilsen i Østerhoved for en dom, han til Nørvang herreds ting 30/3 næst forleden dømt har, hvori han har tildømt fornævnte hendes tjener Mads Christensen 69 rigsdaler til Henrik Rantzau at betale eller vurdering i hans bo efter doms lydelse, uanseet hendes tjener højligen benægter ikke at være velb Henrik Rantzau samme pending skyldig, hvori han formener Peder Vilsen uret at have gjort, at han således uden rigtige brev segl har tildømt hendes tjener at betale: så og efterdi samme løse opskrift ikke med brev og segl ej heller med hans hånd bestyrkes, den ikke heller en del om nogen år eller tid bemelder, han det skulle være bleven pligtig, men Mads Christensen ved højeste ed det benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(123)

** var skikket velb jomfru Lene Juel til Alsted hendes visse bud Mads Christensen i Bjerlev og havde stævnet Peder Vilsen i Østerhoved for en dom, han over hendes tjener fornævnte Mads Christensen til Nørvang herreds ting 10/3 næst forleden dømt har, hvori han har tildømt Mads Christensen 70 rigsdaler til Jørgen Brunkert på sin far Christen Madsens vegne at betale, uanseet hendes tjener højligen benægter aldrig at have lovet for sin far eller på hans vegne har været ham nogen penge skyldig: så efterdi samme løse opskrift ikke med Mads Christensens brev, segl eller egen hånd bekræftes ham slig gæld til Jørgen Brunkert at have udlovet, men han det højligen benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(124)

** var skikket Oluf Keldsen, borger i Vejle, på sin hustrubror Hans Hansen, Hans Andersens Møllers søn der sst, hans vegne og havde stævnet Peder Terkildsen og hans medbrødre sandemænd af Vejle, for de 18/6 næst forleden har svoret Hans Hansen manddød over og fra sin fred, for han 8/5 næst forleden skal have med en vognkæp stødt Bertel Mortensen, som var byens tjener der sst, for sit bryst. disligeste havde stævnet Anders Mortensen, boende i Skærbæk i Elbo herred, som er Bertel Mortensens bror og eftermålsmand efter ham, for en klage han til Vejle byting 28/5 sidst forleden skal have gjort, og efter rygte og tidende har lyst Hans Hansen manddød over. endnu stævnet Hans Poulsen skrædder, borger sst, med flere for et vidne, de 28/5 vidnet har, anlangende at de pinsedag næst forleden skal have været til syn til Bertel Mortensen, som da lå død i huset, han iboede, og da at have synet ham at have en liden blå plet på hans venstre bryst, og fornævnte sandemænd, efter samme deres vidne, skal have svoret Hans Hansen fra sin fred, uanseet at Bertel Mortensen ikke skal have for sognepræsten der sst, der han berettede ham om aftenen, førend han om natten derefter døde, ej heller for de godtfolk, som da til stede var, har anket eller klaget på Hans Hansen, at han var årsag til hans svaghed eller død i nogen måde, mente derfor samme sandemænd heri uret at have gjort: så og efterdi ikke udførlig er bevislig gjort, det Hans Hansen skulle gjort nogen håndgerning på Bertel Mortensen, han ikke heller i hans levende live derfor har klaget på Hans Hansen eller ham i nogen måder derfor beskyldt, hvormed Anders Mortensens klage kunne bekræftes, men bevislig gøres ham at have været en gammel og svag, skrøbelig mand, som han selv sig for godtfolk har beklaget, og Hans Hansen i sin sidste stund undskylder og derpå rakt ham sin hånd, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, syn og vidne, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, bær nogen magt at have eller komme Hans Hansen til forhindring eller skade i nogen måde.

(127)

** var skikket velb Peder Gersdorff til Søbygård på hans tjenere Niels Frandsen og Gertrud Sørensdatter i Grindsted deres vegne hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg og havde stævnet Staffen Jørgensen i Hindum og Søren Jørgensen sst for et vidne, de til Slags herreds ting 18/6 sidst forleden vidnet har, at der skulle have været en bryggekedel i Hindum til Jep Iversens den tid han døde der, som ikke kom til skifte efter ham på trøndings dag, men de så Niels Frandsen i Grindsted gik vester på med en bryggekedel, og Gertrud Sørensdatter hun ledte vester på med en ko, som var salig Jep Iversens, der han levede: så og efterdi samme vidner ikke er vidnet på fersk fod, men på fire år efter sligt skulle være sket, de ikke heller bemelder og nogen visse dag eller tid, Ebbe Christensen og selv tilstår sig at have gjort afkald for arven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have med magtesløs at være.

(128)

** var skikket velb Christen Lange til Hesselmed og havde stævnet Anne, salig Niels Andersens, i Varde for to uendelige domme, hun her til landstinget over nogen af hans tjenere med vrang undervisning har ladet forhverve, og efterdi fornævnte domme ikke lyder længere, indtil de bliver stævnet på ny, formener han, de nu bør magtesløs at være: så og efterdi to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges Christoffer Friises underskrevne fæstebrev, det han har sted og fæst Anne Nielsdatter og hendes salig husbond samme enge, begge deres livstid, for en visse afgift at bruge og beholde, hvilke hans fæstebrev stander urykket, og ikke bevises at være forbrudt, fornævnte vidnesbyrd og en del har vidnet om Anne Nielsdatters ord, som hun ikke er bestendig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tilbud, forbud og vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Anne Nielsdatter imod hendes fæstebrev til forhindring.

(135)

** var skikket Henrik Christoffersen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Terkild Lauritsen, byskriver sst, for et vidne han på Vejle rådstue 21/2 1634 har skrevet, anlangende hvis regnskaber, som kunne være imellem Mads Tomasen rådmand og salig Niels Knudsen, fordum borgmester, og hans hustru Ingeborg Andersdatter efter en skriftlig angivelse, som Mads Tomasen skulle på rådstuen have fremlagt og bleven læst og påskrevet, Henrik Christoffersen da skulle have svaret, at han ottende dag derefter skulle møde i Mads Tomasens hus, og dersom hans formand salig Niels Knudsen eller hans hustru blev Mads Tomasen noget skyldig, ville han findes overbødig at klart gøre og afbetale, hvilke vidne Hans Christoffersen højligen ved sin ed benægter: så og efterdi fornævnte otte mænds vidne for besiddende ret efter Henrik Christoffersens ord er vidnet og givet beskrevet, samme vidne og med rådstuebogen bestyrkes og overens kommer, de otte mænd og det er gestendig i alle måder så at være ganget, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme otte mænds vidne at sige eller magtesløs dømme, ej heller byfogdens ulempe deri at være.

(137)

** var skikket Christen Lauritsen i Lindved og havde stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han over hans hustru Anne Christensdatter i Lindved og hendes faderløse børn på fornævnte ting 1/7 1634 dømt har, anlangende nogen uvisse skyld og restants, som han formener, af et hus i Plovstrup, som han har tilfundet hende og hendes børn til velb Henrik Rantzau at betale, hvilket ikke til rette trødningsdag og skifte efter hendes mands død er forelagt hende at betale: så og efterdi ikke bevislig gøres til trødningsdag efter Jens Christensen at være til kende givet eller æsket, nogen gæld til Hvolgård at skal være pligtig, som det sig burde efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift ej heller den dom, derpå funderet er, deri bør at komme Anne Christensdatter til hinder eller skade.

(139)

** var skikket Christen Lauritsen i Lindved og havde stævnet Mads Tomasen i Grejs for en dom, han på sin husbond, velb Henrik Rantzau til Schmoel, hans vegne her til landstinget 31/1 sidst forleden forhvervet har, hvori Christen Lauritsen i Lindved er tildømt at udgive nogen kost og tæring til Henrik Rantzau for en landstings stævning, han på sin husbonds vegne på Nørvang herreds ting 11/11 1634 har ladet forkynde over Peder Poulsen i Givskud, som samme dag blev læst og påskreven, og mener Christen Lauritsen, at han ikke skal være nævnt i samme stævning, og ej heller den sag, som samme stævning om formelder, er hans person angældende: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder anderledes, end at dersom Henrik Rantzau fandtes af Christen Lauritsen til dette landsting stævnet og kaldt at være, og nu med stævningen i sig selv, som til Nørvang herreds ting er læst og påskrevet, bevislig gøres, velb Jørgen Brahe sagen at have ladet hid kalde og i stævningen været hovedmanden, og ikke Christen Lauritsen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kost og tæring dom ej heller den herredstings dom, derpå funderet er, bør at komme Christen Lauritsen til hinder eller skade i nogen måder.

(141)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Malte Mogensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til fornævnte herredsting 5/6 1634 imellem Jacob Clausen, borger i Varde, og KM tjener Jens Jensen i Tarm dømt har, og deri tildømt Jens Jensen at udlægge i hans afgrøde af en eng i Tarm kær, uanseet at Jens Jensen ikke skal være overbevist, at have høstet og afført den afgrøde af fornævnte eng i ti år, og ikke heller har uden det ringeste part i gården, han iboer, som kan være ved den ottende part, og Mette Poulsdatter, som havde den halve gård at bruge, er dog for samme engs afgrøde i fornævnte dom kvit dømt: så og efterdi fornævnte uendelige domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi herredsfogden i sin første dom alene har tildømt Jens Jensen efter loven at udlægge så meget og så godt afgrøde eller dets værd til Jacob Clausen, som han af samme eng bjerget har, og ikke udførlig underskedet, hvor meget han skulle udlægge, så han derefter kunne vide sig at rette, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og forskrevne æsknings dom, derpå funderet er, ingen magt at have.

(143)

** var skikket Rasmus Madsen i Varde hans visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund og havde stævnet Søren Pedersen i Ollerup for en indvisning, som han 1/2 1634 har fremlagt for herredsfoged og vurderingsmænd, anlangende en bol og bondeeje i Balle, hvilken indvisning og vurdering Rasmus Madsen formener lovlig og ret at være: da efterdi for os i rette lægges indvisning og vurdering, det Rasmus Madsen af herredsfogden og dannemænd samme bol med sin ejendom for sin gæld er til vurderet og udlagt, sagen og to gange her til landsting har været indkaldt, og to uendelige domme gangen er, hvilke står ved deres fulde magt uigenkaldt, og ikke Søren Pedersen endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte bol med sin ejendom jo bør Rasmus Madsen for ejendom at efterfølge, med mindre den bliver ham fraløst efter KM forordning, som det sig bør.

(145)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Malte Mogensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Otte Eskesen i ---- for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have forhvervet over en herredstings dom, hvori Otte Eskesen er tildømt at lade nedertage en misdæder Mette Nielsdatters hoved, som han på Nørherreds galge har ladet fraslå, uanseet hun ikke videre har været tildømt, end at straffes efter landsens lov og vis for samme tyveri at have forbrudt sin liv, som ikke anderledes kan forstås, end at straffes på sin hals, og kroppen med hovedet i jorden at heden lægges, og Otte Eskesen ikke benægter, det han jo befalede rettermanden at slå fornævnte misdæders hoved på galgen: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi bemeldte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og hvem videre påskader, sagen igen til herredsting at indkalde, og der igen ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(147)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Malte Mogensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Otte Eskesen i Tøstrup for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme her til landsting at have forhvervet over nogle vidner, herredstings dom og dele, anlangende det Otte Eskesen burde fra sig at levere, efter loven, hvis klæder og gode, som han hos sig har beholden af fornævnte misdæders, efterdi tyve og misdædere deres hovedlod kongen alene tilhører: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsætter vi til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og Otte Eskesen midlertid af samme dele kvit at være.

(148)

** var skikket Christen Lauritsen i Vork hans visse bud hans søn Peder Christensen sst og havde stævnet Mads Madsen i Bølling for et hjemgjort bænkebrev, han lader sig af berømme at skal have forhvervet, formeldende at hans hustrumor salig Sidsel Peders, som døde i Vork, skulle have solgt ham hvis ejendoms lod, som hende kunne være arveligen tilfalden i den halve gård i Bølling, som Mads Madsen nu iboer, hvilke hjemgjorte bænkebrev, han formener ikke så lovlig og ret at være gjort, som der sig bør, og ikke at komme ham eller hans hustru til hinder eller skade på fornævnte halve bondegård. så mødte Mads Madsen og fremlagde efterskrevne brev, dateret Vork 19/5 1631, lydende Søren Svendsen i Revsgård på sine egne og på sin hustru Johanne Sørens vegne, Sidsel Peders i Vork på sine egne vegne og med Niels Jensen Buck i Vork, hendes rette lovværge, kendes at vi har solgt fra os og vores arvinger og til Mads Madsen i Bølling og hans hustru Mette Joensdatter og deres arvinger al den arvelod, som vi er arvelig tilfalden i den halve bondegård i Bølling, Mads Madsen nu påboer, efter deres salig far Jens Jensen og mor Maren Jenskone, som boede og døde i Bølling, og efter deres salig bror Peder Jensen, som døde i Bølling, og efter deres salig farbror Jørgen Joensen, som boede og døde i Torsted. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Jerlev herreds ting 19/5 1630, som indeholder Christen Lauritsen i Vork på hans hustru Maren Christens vegne gav Niels Jensen sst afkald for al hvis arvelod, Maren Christens kunne være arveligen tilfalden efter hendes salig far Peder Jensen, som boede og døde i Vork, og efter hendes mor Sidsel Peders, når hun ved døden afgår, i den gård i Vork Niels Jensen Buck og hans hustru Else Nielskone nu iboer, og kendes efter denne dag ingen arvelod eller rettighed at have hos Niels Jensen Buck og hans hustru Else Nielsdatter og deres arvinger: så og efterdi med tingsvidne bevises, Christen Lauritsen at have gjort fuld afkald for alt hvis, hans hustru Maren Christens kunne tilfalde efter hendes mor, Sidsel Peders, når hun ved døden afgår, hvor som helst det findes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Christen Lauritsen at være mægtig på samme købebrev at tale.

(150)

** var skikket Jørgen Andersen i Tyvkær hans visse bud Poul Joensen i Kolding med en opsættelse her af landstinget 20/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Tordsen i Håstrup for en dom og en dele, han lader sig af berømme at skal have forhvervet til Brusk herreds ting i dette år efter et gammelt gældsbrev, som Jørgen Andersens far, ved navn Anders Jørgensen, skal have udgiven, hvilken dom og dele skal lyde på salig Anders Jørgensens arvinger, og formener Jørgen Andersen samme gamle gældsbrev skal være afbetalt i deres salig fars levende live. derhos fremlagde efterskrevne delsbrev af fornævnte herreds ting 16/5 sidst forleden, bemeldende Jens Tordsen at have ladet fordele Mikkel Andersen i Tyvkær, Jørgen Andersen, Johanne Andersdatter og Ingeborg Andersdatter, som er salig Anders Jørgensens arvinger, som boede i Tyvkær:
så og efterdi af fornævnte herredstings dom forfares, ingen den dag på vederpartens vegne at være mødt til gensvar, sagen ej heller i seks uger har været optagen, og fogden dog har dømt endelig, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom såvel som den dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(152)

** var skikket Jacob Nielsen, borger i Kolding, og havde stævnet Gregers Pedersen Lilleballe sst for to uendelige landstings domme, han her til landsting skal have forhvervet over en bytings dom, dog samme to uendelige domme findes magtesløs gjort med andre uendelige domme, Jacob Nielsen har forhvervet over ham, at Gregers Pedersen burde sit udgivne brev og kontrakt at holde og efterkomme, så at hjemle ham hvis, han i så måder har solgt ham, som den dom bemelder, og Gregers Pedersen med fornævnte landstings domme og vil svige ham sin pending fra. derhos fremlagde Jacob Nielsen efterskrevne kontrakt, dateret Kolding 16/5 1633, lydende, kendes vi Gregers Pedersen, borger i Kolding, og Jacob Nielsen skrædder, borger der sst, at være venlig forligt, at Jacob Nielsen skal give Gregers Pedersen for hvis, han har til sig købt af min kære bror danske skolemester i Kolding, ved navn Morten Nielsen, som han er arveligen tilfaldet efter sin salig far Niels Mikkelsen, skolemester i Kolding, værende hus og gård, liggende i Vestergade, for 12 rigsdaler og en sort engelsk kappe at betales, når Gregers Pedersen gør mig Jacob Nielsen skøde: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for byfogden såvel som nu for os er i rette lagt en kontrakt imellem Jacob Nielsen og Gregers Lilleballe oprettet, som Gregers Lilleballe med egen hånd har underskrevet, og Jacob Nielsen forseglet, hvilken byfogden har tildømt dem på begge sider at holde og efterkomme, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt ej heller fornævnte bytings dom at sige eller magtesløs dømme.

(155)

** var skikket Christen Christensen ved Kær på hans datter Maren Christensdatters vegne i hendes egen nærværelse og havde stævnet Bodil Albretsdatter, hr Jørgen Jensen, sognepræst til Tiim og Madum sogne, hans hustru for et vidne de til Tiim birketing 3/7 næst forleden vidnet har, at de efter deres øvrigheds begæring beså Maren Christensdatter, da kunne de se og kende på hende, det hun havde fået barn, med hvilken deres vildige vidne, han formener, hun hende storligen har forurettet: så og efterdi at endog Bodil Albretsdatter udførlig har vidnet, det hun kunne se og kende på Maren Christensdatter, det hun havde fået barn, hvilket og med de andre dannekvinders vidne bekræftes, dem ikke ligere at kunne se og forfare, og med andre vidner bevises at have været tyk og frugtsommelig bestyrkes, såvel som og bevises der sligt er rygtet hende nogen tid lang at være undveget, så har vi på rettens vegne Maren Christensdatter tilskikket to forfarne jordemødre her i byen, nemlig Ursula Møllers og Maren Christensdatter, hvilke hende har beseet og derefter fremkommen og ved deres højeste ed tilstod og bekendte dem, de sande tegn på hende at have forfaret, det hun endelig havde fået et barn, så de forrige vidner med fornævnte to jordemødres kundskab overalt bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(159)

** var skikket Mads Pedersen, tjenende velb Jens Juel til Lindbjerg, hans visse bud Jens Dejgård i Vallund og havde stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl, herredsfoged i Østerherred, for en endelig herredstings dom, han 15/6 sidst forleden til Østerherreds ting imellem fornævnte Frands Pedersen og Anne, salig Laurits Jørgensens, i Bøllund og hendes børn dømt har, og deri fradømt Frands Pedersen sin lovlig skyld og gæld, Laurits Jørgensen efter rigtig håndskrift har skyldig været, og ikke for ham er ført bevis eller nøjagtig vidnesbyrd, at samme penge er betalt. disligeste stævnet Anne Lauritskone i Bøllund, Claus Lauritsen billedsnider og Jørgen Lauritsen med sin lovværge. så fremlagde Jens Vallund efterskrevne gældsbrev, dateret Horsens 3/9 1607, som Laurits Jørgensen i Mejlvang til Staffen Nielsen, rådmand i Horsens, på syv gode fuldgørende daler givet har: så og efterdi samme gældsbrev befindes anno 1607 at være udgivet, og ikke bevises samme gæld forinden 20 år at være fordret, eller brevet fornyet, efter KM forordning og recessen, og herredsfogden fordi ikke har vidst at tildømme Laurits Jørgensens arvinger nogen gæld derefter at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(161)

** var skikket velb Henrik Lange til Oldager hans visse bud hans visse bud Søren Nielsen, ridefoged der sst, og havde stævnet Morten Jensen i Korsbæk, Anne Mortensdatter og Maren Mortens for et vidne, de til Bølling herreds ting 23/2 næst forleden vidnet har, at hans tjener Oluf Jensen i Korsbæk på snapsmandag nærværende år skulle have taget to nød fra deres, hvilken deres vidne han formener usandfærdig at være, thi Oluf Jensen ikke i nogen måder tog noget fra dem, men hvis han fra ham bekommet har, er ham ved dannemænd til vurderet for hans lovlig skyld og gæld: så og efterdi Henrik Lange, som fæet tilforn er til vurderet, ej heller vurderingsmændene befindes for samme sidste vidne at være givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(164)

** var skikket hr Jørgen Jensen, sognepræst til Tiim og Madum sogne, og havde stævnet Mikkel Knudsen i Madum for en uendelig dom, han 1/3 sidst forleden her til landstinget forhvervet har over en uendelig dom, som hr Jørgens fuldmægtig på hans vegne skal have forhvervet 28/4, angående tiende og løn i to år af Madum sogn, som skal reste, formener samme uendelige dom med vrang undervisning at være forhvervet og bør magtesløs at være, og herhos berettede hr Jørgen, det han har ladet forhverve to uendelige domme her til landstinget, mente fordi han nu burde at have endelig dom: da efterdi samme sag tilforn findes to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme uendelige dom er magtesløs funden, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og Mikkel Knudsen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det dog ikke gjort har, hvorfor hr Jørgen Jensen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Mikkel Knudsen endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme uendelige dom magtesløs at være.

(167)

12/8 1635.

** var skikket velb Corfits Ulfeld til Tvis hans visse bud Peder Christensen i Brejnholt og havde stævnet Peder Christensen i Skavtrup og hans medbrødre tolv kirkenævninger i Tvis birk og sogn, for de 31/7 sidst forleden til fornævnte birketing har Anne Christensdatter, Oluf Sørensen Munk hans hustru, i Tvislund kirkenævn oversvoren for trolddoms kunster og bedrift, hun skulle have gjort og beganget efter adskillige vidnesbyrd og sigtelsers formelding, hvilke kirkenævn han formener lovlig og ret at være svoret og burde ved magt at blive: så og efterdi Maren Christensdatter alene vidner om den sygdom, hendes mor skulle haft, hvorfor hun skulle klaget på Anne Christensdatter og hende derfor beskyldt, hvilke hendes vidne og sigtelse ikke med andre uvildige vidner om sådan hendes løfte at være gjort, Johanne Nielsdatter og hendes medfølgeres vidne ikke heller med nogen fuldkommen sigtelse bestyrke, de andre fornævnte vidner og en part har vidnet i deres egen sag, en del om rygte og tidende, og ikke om deres egen vitterlighed, så ikke fuldkommeligen er bevislig gjort, det Anne Christensdatter skulle lovet nogen ondt, som dem efter hendes løfte på deres liv skulle være vederfaret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den nævnings ed bør at komme Anne Christensdatter på hendes liv til forhindring, førend hende anderledes overbevises kan, men efterdi hun til hjemting såvel som her for retten tilstår og bekender sig at kan og have brugt adskillige signelser des ord og formalia opregnet, som heden tydes den hellige trefoldighed til bespottelse, da bør hun efter KM udgivne mandat at rømme hans majestæts lande og provinser, og ikke mere lade sig der befinde under den straf vedbør.

(173)

** var skikket Niels Block af Gerholm med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Johan Brockenhuus til Lerbæk for 120 rigsdaler in specie, som han skal være Niels Block skyldig efter KM og rigens råds dom, og har Niels Block forhvervet to uendelige såvel som en endelig dom derefter til Tørrild herreds ting, hvori Johan Brockenhuus er tildømt at afbetale til Niels Block, hvorfor Niels Block har været forårsaget at lade indstævne Johan Brockenhuus til landstinget, efterdi samme penge ikke endnu er bleven erlagt og betalt, formente Niels Block her til landstinget at have indvisning i Johan Brockenhuuses bedste jordegods eller løsøre: så efterdi for os i rette lægges KM og rigens råds dom, i hvilken Johan Brockenhuus er tilkendt 120 daler for kost og tæring at udgive, og det ikke bevises, det at være fuldgjort eller efterkommet, da ved vi ikke andet derom at sige, end Johan Brockenhuus jo er pligtig samme summa penge og sin interesse til Niels Block at erlægge, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Jacob Krabbe til Væbnersholm, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Johan Brockenhuuses bopæl, og der udæske og gøre Niels Block udlæg af hans løsøre, det og rigtigen og for en billig værd imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Block i andet hans løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans fordrede summa efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(176)

** var skikket Hans Tomasen, foged på Bøvling, hans visse bud Peder Christensen Bering, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da af have stævnet fru Birgitte Brahe til Bækmark for en summa pending at fordre efter hendes salig husbond velb Niels Sehesteds udgivne håndskrift, og derfor til hendes værneting ladet hende tiltale, og herredsfogden derover har hende tildømt samme gæld og des anvendt omkostning og interesse at betale, eller indvisning i hendes gods og løsøre, hvilken dom han her til landstinget har indstævnet: da efterdi for os i rette lægges Niels Sehesteds udgivne skadesløs brev til Laurits Krummelbein på fornævnte summa guld, og ikke bevises med kvittants eller i andre måder, det at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, fru Birgitte Brahe i lige måde i hendes skriftlige indlæg selv gælden vedgår og tilbyder derfor at ville gøre udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Birgitte Brahe jo er pligtig samme summa med des interesse til Hans Tomasen ---- at betale, og fordi tilfinder velb (blank) med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gods, det rigtigen og for en billig værd at taksere, imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Tomasen i andet fru Birgitte Brahes gods at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(178)

** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet sin bror Niels Ravn sst for en dom og en dele, han over ham til Holman herreds ting skal have forhvervet, anlangende nogen skifte efter deres afgangne bror salig Peder Ravn, uanseet han noksom kan gøres bevislig, at der skal være gjort skifte efter deres salig bror, og ikke Niels Ravn skal kunne bevise, det Lauge Ravn har noget af sin salig brors gods uskiftet, som Niels Ravn burde at have nogen lod i: så og efterdi herredsfogden endelig har tildømt Lauge Ravn at holde rigtig skifte med hans bror om hvis uskiftet var efter registrerings indhold, og Lauge Ravn derefter for ting og dom har sig til forpligtet samme skifte forinden en visse dag at fuldgøre efter fire uvildige dannemænds tykke, eller stå Niels Ravn for seks høringer uden varsel eller undskyldning, og ikke bevises Lauge Ravn sådan sin forpligt at have efterkommet, så han fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke bemeldte Lauge Ravn af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(181)

** var skikket velb Jens Høg til Vang hans visse bud David Mortensen i Torp med en opsættelse her af landstinget 20/6 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb Holger Rosenkrantz til Glimming, KM befalingsmand på Bornholm, for et vidne hans fuldmægtig Mourids Nielsen på Landting til Sevel birketing 6/3 sidst forleden forhvervet har, lydende at Anders Mortensen i Åle og Niels Espensen i Roest vidnet har, at for en lang tid siden skulle have været en fold på Lav hede, hvilke de skulle have haft Bustrup fæ i indtagen, og ikke deri formelder visse dag, tid eller år, når samme fæ skulle have været indtagen, tilmed ikke heller om rørt, hvem det tilkom eller da havde Bustrup i besiddelse, ikke heller så lovligt skal være stævnet for samme vidne, som det sig bør: så og efterdi bemeldte Jens Nielsen befindes for det første vidne af Sevel birketing i sønder Lem at være givet varsel, endog bevises ham ikke der, men i vester Lem at være bosiddende, Anders Christensen i Egebjerg, Jep Christensen sst, Oluf Mortensen i Roest og deres medfølgere i de tre vidner og mesten part har vidnet i deres egen sag og i så måder vildige, samme vidner og en del har vidnet om ejendom, som ikke tilhørere vidnesbyrd at om vidne, det ikke heller befindes Oluf Tomasen, som i Egebjerg skal være en lodsejer, for det vidne af Rødding herreds ting udganget at være givet nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner på begge sider, hid kaldt er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(188)

** var skikket Henrik Christoffersen i Vejle hans visse bud Jens Clausen i Kølholt og havde stævnet Mads Tomasen, rådmand der sst, for nogle opskrifter eller regnskabsbøger disligeste gamle håndskrifter, han sig af berømmer og derefter lader tiltale Henrik Christoffersen samt hans hustru Ingeborg Andersdatter og hendes medarvinger for gæld, hendes salig husbond salig Niels Knudsen, fordum borgmester, ham skulle være pligtig, uanseet den salig mand for rum tid siden ved døden er afgangen, og ikke slig gæld efter ham på trødningsdag skal være krævet eller æsket: så og efterdi Henrik Christoffersen på Vejle rådhus har vedtaget med Mads Tomasen at være til regnskab efter rådstuevidnes indhold, hvilke vidne her til landsting endelig er konfirmeret, og sådan regnskab endnu ikke er efterkommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, men det til regnskab, som vedtaget er, at indkomme, og hvem siden påskader at gås derom hvis ret er.

(189)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, hans visse bud Jens Madsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget 15/7, lydende ham da at have stævnet Søren Knudsen, rådmand og byfoged sst, for en dom han til Vejle byting 28/5 næst forleden imellem ham og Henrik Christoffersen, rådmand sst, afsagt har, anlangende en lovdag Mads Tomasens tjener, Jens Madsen, har da begæret over Henrik Christoffersen på sin husbonds vegne for nogen vidtløftige regnskab, han efter hans egen forpligt der til rådhuset for nogen rum tid siden skal have gjort, som er imod borgmestre og råds doms formelding, som skal besluttes, at Henrik Christoffersen er tilfunden at være over regnskab med Mads Tomasen, eller at lide tiltale derfor: så og efterdi samme bytingsdom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og hvem siden påskader, sagen til byting igen at indkalde, og der gås og hvis ret er.

(191)

** var skikket Niels Juel i Hygum og havde stævnet salig Frederik Munk til Haraldskær hans arvinger, som er velb fru Sofie Friis og hendes børn velb Jørgen Munk, Christen Munk, Peder Munk, jomfru Anne Munk, jomfru Mette Munk, jomfru Edel Munk og jomfru Sofie Munk med deres lovværge for en summa pending, nemlig 200 rigsdaler in specie med to års efterstandende rente, nemlig 24 rigsdaler, efter velb Frederik Munks skadesløs brevs lydelse, hvorover han har forhvervet endelig dom til Tørrild herreds ting, og bemeldte arvinger er tildømt fornævnte gæld at betale eller at have indvisning i deres jordegods og løsøre, hvorfor han er begærende, ham ved gode mænd at måtte indvises i deres jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges salig Frederik Munks udgivne brev til Niels Pedersen Juel på fornævnte summa penge med des rente og skadegæld, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge til fulde at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting udgivet, som stander ved fulde magt og uigenkaldt, og ikke fornævnte arvinger endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang entholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end salig Frederik Munks arvinger jo er pligtig samme fordrede summa med sin efterstandende rente og interesse til Niels Pedersen Juel at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Niels Juel dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for fornævnte arvingers bopæl, der udæske og gøre Niels Juel udlæg af deres løsøre, det rigtigen og for en billig værd at vurdere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Juel i andet bemeldte arvingers gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(194)

** var skikket Kirsten Terkilds i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Peder Jørgensen og Christen Ibsen i Mollerup for vidner, de til Lø herreds ting vidnet har, Peder Jørgensen at have vidnet, at han havde betalt hendes salig mand Terkild Mortensen i ---- på Christen Ibsens vegne i Mollerup 20 mark lybsk, og Christen Ibsen 7/3 sidst forleden på Lø herreds ting har svoret derpå, at Kirsten Terkilds havde lovet ham, at de 20 mark lybsk skulle blive afskrevet, som Peder Jørgensen i Mollerup havde betalt på hans vegne, og da Kirsten Terkilds at skal have svaret i hastmodighed, din meneder og din løgner, efterdi hun har svoret imod hans egen udgivne håndskrift og på en død mand, endog hun ingen har navngivet, hvilken samme deres vidne Kirsten Terkilds formener en snapvidne, ulovlig og usandfærdig at være: så mødte Peder Nielsen, borger i Viborg, på Peder Jørgensens vegne og Christen Ibsens vegne med samme vidne og dom, og formente det ret at være, hvortil Kirsten Terkilds svarede og nu for retten erklærede Christen Ibsen, så hun ikke vidste ham at beskylde andet end al ære og godt, som en dannemand vel anstår i alle måder: og dermed for vores bøns skyld afstod Peder Nielsen på Christen Ibsens vegne samme vidne og dom, så det skal være som uudgivet var, og ingen videre at komme til hinder eller skade i nogen måder, men samme sag dermed ganske at være bilagt.

(196)

** var skikket Niels Nielsen i Andrup hans visse bud Niels Pedersen Juel i Hygum og havde stævnet afgangne Frederik Munk til Haraldskær hans arvinger, som er velb fru Sofie Friis og hendes børn velb Jørgen Munk, Christen Munk, Peder Munk, jomfru Anne Munk, jomfru Mette Munk, jomfru Edel Munk og jomfru Sofie Munk med deres lovværge for en summa pending, nemlig 100 rigsdaler in specie med efterstandende rente, som salig Frederik Munk skal have været ham skyldig efter hans udgivne brevs indhold, hvilke summa pending skulle have været betalt og dog ikke sket er, hvorfor Niels Pedersen på Niels Nielsens vegne formener, efterdi han har forhvervet dom til Tørrild herreds ting og er forårsaget her til landsting to uendelige domme at lade forhverve, mener sig nu endelig dom at bekomme: så og efterdi for os i rette lægges salig Frederik Munks udgivne skadesløs brev til Niels Nielsen på fornævnte summa penge med des rente, skadegæld og interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting udgivet, som stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, og ikke fornævnte arvinger endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang entholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end salig Frederik Munks arvinger jo er pligtig samme fordrede summa penge med sin efterstandende rente og interesse til Niels Nielsen at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Niels Juel på Niels Nielsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for fornævnte arvingers bopæl, der udæske og gøre Niels Nielsen udlæg af deres løsøre, det rigtigen og for en billig værd at vurdere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Nielsen i andet bemeldte arvingers gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(198)

** var skikket Christen Hansen i Veldbæk hans visse bud Niels Pedersen Juel i Hygum og havde stævnet salig afgangne Frederik Munk til Haraldskær hans arvinger, som er velb fru Sofie Friis og hendes børn velb Jørgen Munk, Christen Munk, Peder Munk, jomfru Anne Munk, jomfru Mette Munk, jomfru Edel Munk og jomfru Sofie Munk med deres lovværge for en summa pending, som salig Frederik Munk skal have været ham skyldig efter hans udgivne brevs indhold, hvilke summa pending skulle have været betalt og dog ikke sket er, hvorfor Christen Hansen formener velb fru Sofie Friis og hendes børn og medarvinger bør nu uden videre ophold samme summa penge at betale, eller han burde at have indvisning ved gode mænd i deres jordegods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges salig Frederik Munks udgivne skadesløs brev til Christen Hansen på fornævnte summa penge med des rente, skadegæld og interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting forhvervet, som stander ved fuldmagt og uigenkaldt, og ikke fornævnte arvinger endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang entholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end salig Frederik Munks arvinger jo er pligtig samme fordrede summa penge med sin efterstandende rente og interesse til Christen Hansen at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Niels Juel på Jes Jensens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for fornævnte arvingers bopæl, der udæske og gøre Christen Hansen udlæg af deres løsøre, det rigtigen og for en billig værd at vurdere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christen Hansen i andet bemeldte arvingers gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(200)

** var skikket Jes Jensen i Brønding og havde stævnet salig afgangne Frederik Munk til Haraldskær hans arvinger, som er velb fru Sofie Friis og hendes børn velb Jørgen Munk, Christen Munk, Peder Munk, jomfru Anne Munk, jomfru Mette Munk, jomfru Edel Munk og jomfru Sofie Munk med deres lovværge for en summa pending, nemlig 100 rigsdaler in specie med to års rente efter velb Frederik Munks skadesløs brevs lydelse, hvorover han har forhvervet endelig dom til Tørrild herreds ting, og bemeldte arvinger er tildømt fornævnte gæld at betale eller at have indvisning i deres jordegods og løsøre, hvorfor han er begærende ham ved gode mænd at måtte indvises i deres jordegods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges salig Frederik Munks udgivne skadesløs brev til Jes Jensen på fornævnte summa penge med des rente, skadegæld og interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting forhvervet, som stander ved fuldmagt og uigenkaldt, og ikke fornævnte arvinger endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang entholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end salig Frederik Munks arvinger jo er pligtig samme fordrede summa penge med sin efterstandende rente og interesse til Jes Jensen at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Niels Juel på Jes Jensens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for fornævnte arvingers bopæl, der udæske og gøre Jes Jensen udlæg af deres løsøre, det rigtigen og for en billig værd at vurdere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jes Jensen i andet bemeldte arvingers gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(202)

** var skikket Staffen Hansen i Norup hans visse bud Niels Juel i Hygum og havde stævnet velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks efterleverske, til Haraldskær med hendes lovværge for en summa penge, nemlig 100 rigsdaler in specie efter skadesløs brevs lydelse med efterstandende rente, hvorefter han har lader forhverve endelig dom til Tørrild herredsting, og tildømt hende fornævnte gæld at betale eller at have indvisning i hendes jordegods og løsøre, hvorfor han har været forårsaget at indstævne her til landstinget og begæret ham ved gode mænd at have indvisning i hendes jordegods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte fru Sofie Friis hendes tre udgivne og underskrevne skadesløs håndskrifter til Staffen Frandsen på fornævnte summa penge med des rente og interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden to uendelige domme her til landstinget udgivet, som stander ved deres fulde magt og uigenkaldt, og ikke fru Sofie Friis endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, men hende endnu såvel som tilforn fra rettergang entholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end bemeldte fru Sofie Friis jo er pligtig samme fordrede summa penge med sin efterstandende rente og interesse til Staffen Hansen at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Niels Juel på Staffen Hansens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Sofie Friises bopæl, udæske og gøre Staffen Hansen udlæg af hendes løsøre, det rigtigen og for en billig værd at vurdere, imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Staffen Hansen i andet bemeldte fru Sofie Friises gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(204)

13/8 1635.

** var skikket Niels Nielsen i Dejrup og havde stævnet Christen Nielsen i Ovtrup med flere for et vidne, de til Vesterherreds ting 26/4 1634 vidnet har, formeldende at det skal være dem fuld vitterlig, at den stykke eng i Hallum, som Niels Pedersen og Niels Nielsen nu om tvister, den skulle have været brugt til den halve gård, Niels Pedersen påboer, hvilke deres vidne han beskylder for at være vildig, idet en part af fornævnte vidnesfolk er Niels Pedersens egne husfolk: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi befindes Albret Skeel på KM vegne samme gods og ejendom at have i forbed, og han dog ikke for samme vidner har fanget varsel, så han kunne have vidst dertil at lade svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller fornævnte herredstings dom, hid stævnet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(207)

** var skikket Mads Jessen i Almstok med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han til fornævnte ting 25/9 sidst forleden dømt har, hvori han skal have tildømt Mads Jessen at lide og stande til rette som en uhørsom tjener, efter hvilke dom han siden 23/9 er bleven delt og lovforvunden, og mener Mads Jessen sig med samme dom storligen at være forurettet, efterdi ikke for fogden har været bevist, han sin lensmand og øvrighed eller nogen hans ombudsmænd at have været ulydig eller modvillig belangende KM skat: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid kaldt, og tid efter anden i seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme dom og dele og vidner at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme, dele og vidner, hid stævnet er, magtesløs at være.

(210)

** var skikket Mads Jessen i Almstok med en opsættelse af landstinget i da måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han til fornævnte ting 14/8 1634 dømt har, og da straks foruden al opsættelse eller betænkelse tildømt Mads Jessen at stande til rette og lide straf, uanseet at han ikke var sigtet eller nogen sag overbevist, hvorfor han burde at lide, hvorfor Mads Jessen formener, Hans Jensen ham storligen at have forurettet og bør for slig ulovlig dom at stande til rette: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid kaldt og tid efter anden i seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme dom at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, hid stævnet er, magtesløs at være.

(211)

** var skikket Anders Jensen i Troldtoft og havde stævnet Niels Christensen i Ulfborg kærgård for en vurdering, som han nogen tid siden har taget og forhvervet på Jørgen Tomasen i Spåbæk hans bo for nogen resterende stedsmål og landgilde, han til husbonden har skyldig været, hvor han skulle have godsagt for, hvilken vurdering han formener ikke så lovlig har været drevet og gjort, at den bør nogen magt at have: så og efterdi bemeldte vurderingsmænd ikke udførligen har forklaret hvor højt hver post er vurderet, så deraf kunne forfares om det billigen var takseret eller ej, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurderingsvidne så noksom lovlig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(213)

** var skikket Jens Nissen i Vostrup på Lønborg kirkes vegne med en opsættelse her af landstinget x/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i --- for en dom, han 11/3 1634 imellem dem og hr Oluf Clausen i sønder Bork og Niels Nielsen i Obling dømt har, anlangende Lønborg kirkes gæld, som dem i Lønborg birk har udlovet til Lønborg kirke at betale hvis gæld, salig Christen Pedersen, som boede i Vostrup, var Lønborg kirke skyldig efter en registrering, endog Jens Nielsen har tiltalt dem i Lønborg birk, som Lønborg kirke er i, efter deres udgivne skadesløs brevs, eller de derfor burde at lide dele og tiltale, og Peder Jensen dog ligevel har sig til fordristet at tildømme dem til deres værneting, hvori Jens Nielsen på Lønborg kirkes vegne formener ham deri uret at have gjort. disligeste stævnet Niels Nielsens arvinger, som er Niels Nielsen, Christen Nielsen, Maren Nielskone, Maren Nielsdatter, Kirsten Nielsdatter, Anne Nielsdatter hver med deres lovværge: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da til i dag er optagen, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(214)

** var skikket Jørgen Pedersen i Vejle med en opsættelse her af landstinget 20/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Hansen i Lysholt med flere for en løgnagtig tingsvidne, som de med Frands Mortensen i Lysholt til Tirsbæk birketing 23/5 næst forleden vidnet har, anlangende at Frands Mortensen skulle have givet ham 18 sletdaler for et skimlet øg, hvilke penge Frands Mortensen til sig igen annammet og gemte af den årsag, at de ikke kunne forenes om købet, og Frands Mortensen siden har beholdt både pengene såvel som øget hos sig, og han det ikke kunne bekomme: så og efterdi Iver Hattemager og hans medbrødre varselsmænd ikke har om hjemlet, hvor de skulle givet Jørgen Pedersen varsel for samme vidne, enten til hans bopæl eller mundtlig, samme vidne om fornævnte køb ej heller med Jørgen Pedersens brev bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(219)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på ---- slot, hans visse bud Laurits Christensen i ---- havde hid kaldt sandemænd af ---- Dines Nielsens bane at udlede, som fandtes død i Janderup å kort tid forleden, og fremlagde efterskrevne tingsvidner af Varde byting og Vesterherreds ting: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Dines Nielsen af våde og vanlykke i åen at være druknet og omkommet, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(221)

9/9 1635.

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, og havde hid kaldt sandemænd af Anst herreds ting hr Niels Nielsen Alslev, sognepræst til Bredstrup og Kongsted sogne, hans bane at udlede, som er blevet død funden for hr Madses bordende i Verst 4/8 sidst forleden, hvad ham vorde til bane og livs lagt, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 20/8 sidst forleden, Oluf Nielsen Buck i Verst, barnfød i Egtved præstegård, at have vidnet, at 6/8 da kom hr Niels Nielsen Alslev til hr Mads Staffensen i Verst præstegård, og der de kom til bords, da begyndte de at tale om nogle penge, og de tvistedes derom, og hr Mads Staffensen sagde, at hr Niels Nielsen gjorde ham stor uret og begærede, at han ville give ham kvittants på 20 daler, og sad de og drak øl og brændevin tilhobe, men ikke de havde uden en halv potte brændevin, da tog hr Mads en langbøsse i sin hånd, som lå på bordet, og skød hr Niels Nielsen ihjel. så mødte Knud Christensen i Lie på hr Mads Staffensens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 27/8 sidst forleden, Apelone hr Madses at have vidnet, at 6/8 der den drab skete i Verst, desværre, da hørte hun, at bøssen gik af, da løb hun og Maren Staffens op i stuen, da stod hr Mads Buck op til væggen med hans ryg, klagede og sagde, oh ve --- mig arme mand, hvor ulykkeligen er det tilganget med mig, at bøssen var spændt, jeg vidste det ikke: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på den, og svor hr Mads Staffensen manddød over og fra hans fred for sagesløs mand hr Niels Nielsen han ihjelskød, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(223)

** var skikket Hans Jensen i Søholm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Tomas Terkildsen i Ødsted for en dom, han til Elbo herreds ting 16/6 sidst forleden over ham skal have dømt for ulydighed, han imod KM skal have bevist, at have sin gårds fæste forbrudt, formedelst han ikke i fjendernes indfald her i landet KM gods har kunnet gemt og forvare, uanseet KM egne og følgende krigsfolk har iligen forrykket, plyndret både byer og på slotte, hvis dem gefallig var, så Hans Jensen sig ikke det ringeste af KM eller sit eget til nogen fordel har kunnet tilveje bringe, men måtte blot fra skottet og byen entvige, så den beskyldning han efterpå dømt er, ej er bevist, og havde Hans Jensen stævnet salig Tomas Terkildsens hustru, Gertrud Jørgensdatter, og hans to børn, nemlig Dorte Tomasdatter og Hans Tomasen, som er hans rette arvinger, med deres formyndere, og formente de burde for al omkostning at stande ham til rette. derhos fremlagde Ernst Normand sin efterskrevne forsæt, som indeholder, at 18/9 1627 der KM forrejste fra slottet til Middelfart, da har Hans Jensen sig understanden og straks bortrømt fra slottet, førend fjenderne der anlangede og tvært imod KM befaling til ham, ladet den overste port for slottet stå åben efter sig, så der kunne gå op og ned, hvem der ville: så og efterdi af fornævnte herredstings dom forfares, ikke udtrykkeligen for fogden at have været bevislig gjort, Hans Jensen sig at have forseet i de måder, recessen om formelder, han sin gårds fæste kunne forbryde, og sætfogden har ham dog den fradømt, han ikke heller i de andre punkter, for ham har været i rette sat, har kendt enten til eller fra, men ganske fra sig funden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(228)

** var skikket Hans Jensen Buck i Kolding med en opsættelse her af landstinget i 14 dage, lydende ham da at have stævnet Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, for en dom hans fuldmægtig Jørgen Knudsen, ridefoged der sst, over fornævnte Hans Jensen til Kolding byting forhvervet har, anlangende et forløfte, som Hans Jensen at skal have gjort til Ernst Normand på Knud Buck, forrige foged på velb Hans Ulrik Gyldenløves gård Vindingegård, for sit regnskab at forklare efter obligation og doms indhold, dateret Kolding byting 24/12 1634: så og efterdi for os i rette lægges Wenzel Rothkirck hans udgivne kvittants, det Knud Buck hos ham har klart gjort hvis korn og humle, han til Ernst Normand på Hans Ulrik Gyldenløve på hans regnskab er skyldig bleven efter kommissarius afregning, hvilken kvittants ikke har været i rette for byfogden, der han sin dom har udgivet, han ikke heller i sin sidste dom har specificeret og forklaret nogen visse summa, hvorfor udlæg skulle ske, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende disse domme bør nogen magt at have eller at komme Hans Jensen til nogen forhindring.

(231)

** var skikket Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred, på Maren Andersdatters vegne i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Christensen i Kolding for en dom, han kort forleden til Kolding byting forhvervet har, og der på Gertrud Andersdatter, salig Anders Andersen Hår, fordum rådmand her sst, hans datters vegne ville forholde hendes søster Maren Andersdatters anpart af hvis arv, som hende er falden efter hendes salig far og søskende, uanseet Søren Christensen ikke efter loven enten til trødningsdag eller inden år eller dag ej heller for denne dag, som er ved otte år siden Gertrud Andersdatter er bortrejst, har gjort bevisligt, at hun levede og burde at kunne dem arve: så og efterdi Søren Christensen af borgmestre og råd er til forordnet at være Gertrud Andersdatters værge og formynder, og ikke for fogden er bevislig gjort, Gertrud Andersdatter ved døden at være afgangen, så hendes gods til arv kunne være hendes søster følgagtig, og fogden fordi har Søren Christensen for tiltale kvit funden, indtil sligt lovlig kunne bevises, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(233)

** var skikket Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred, på Maren, Anders Hårs datters vegne, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Bertelsen, byfoged i Kolding, for en dom han 17/12 sidst forleden dømt har, og deri funden Maren Andersdatter nogen anfordring at svare til, som borgmestre i Kolding hende med andre Anders Hårs arvinger gav til sag for både regnskab, gæld og arvejorden, hvilke dog i ingen måder for ham er blevet bevist, menende derfor samme dom bør magtesløs at blive: så og efterdi samme bytingsdom ikke er endelig, finder vi den som at være som udømt var, og sagen igen til bytinget at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(235)

** var skikket Peder Jespersen i Kyvling hans visse bud Christen Pedersen i Vostrup og havde stævnet Niels Christensen i Lavstrup med flere for et vidne, de til Lønborg birketing 7/10 sidst forleden med mester Jens Skytte, præst i Lønborg og Egvad sogne vidnet har, at de skulle have hørt, at Peder Jespersen skulle have sagt den tid, Anne Jesdatter var ved rettersteden blevet brændt, og mester Jens Skytte prædiket for hende, at hun ikke skulle tage prædiken for hendes salighed, hvilke deres vidner Peder Jespersen ved sin sjæls salighed benægter, at han ikke havde de ord, som de om vidnet har: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme vidner er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften om bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Peder Jespersen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke fornævnte folk nu er fremkommen eller nogen på deres vegne, deres lovlige undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være.

(237)

** var skikket Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred på Maren, Anders Hårs datter i Kolding, hendes vegne og havde stævnet Søren Christensen i Kolding for en dom, han til Kolding byting 12/8 sidst forleden forhvervet har, og dermed ville sig tilegne, besidde og bruge Maren Andersdatters anpart i hendes salig fars gård, som er imod hendes og hendes lovværges hjemmel, vilje og minde: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvist på fire dannemænd, Søren Hår på sin side til betroet Søren Hår og Mogens Eriksen, borgere i Kolding, og Søren Christensen tilnævnte Hans Jepsen, rådmand der sst, og Niels Bertelsen, byfoged der sst, som skal forsamles i Kolding i dag 14 dage først kommende og taksere, hvad af salig Anders Hårs gård og ejendom til leje billigen bør at udgives, og hvor meget hver af hans døtre deri for deres anpart kan tilkomme, imens Søren Christensen den besidder, og hvis de deri gør skal stande for fulde, af parterne upåtalt, og hvis domme, i sagen gangen er, ingen videre at komme til hinder eller skade.

(238)

** var skikket Knud Christensen i Hedeager og havde stævnet Niels Christensen i Ulfborg kærgård for nogle breve, fuldmagt og kvittantser, han ham til Ulfborg herreds ting, såvel som og et tingsvidne til fornævnte ting udganget, som ham af Jens Nielsen, født i Nørris by skal have bekommet, anlangende Knud Christensens hustru Maren Christensdatters fædrene og mødrene arv, som han beretter, Jens Nielsen af ham skal have oppebåret, des midlertid hun var under Knud Christensens værgemål og forsvar, uanseet Jens Nielsen ikke var hendes værge, ej heller vederhæftig samme hendes arv og gods at annamme, ej heller dertil havde nogen fuldmagt, men Niels Christensen, som er hendes morbror, samme hendes arv til sig skal have annammet, og derfor gjort afkald: da efter flere ord dem imellem var, indgav fornævnte parter deres tvistige sag på tre dannemænd, Niels Christensen på sin side til betroede Claus Nielsen i nør Tang, og Jens Christensen i Bundgård, og Niels Christensen tog Christen Madsen i Bundgård, hvilke skal forsamles ved Ulfborg herreds ting på lørdag først kommende otte dage, og have fuldmagt dem at imellem sige, hvad Niels Christensen til Knud Christensen på hans hustrus vegne for hvis værgemål, han for hende haft har, bør at udgive, så hvis de deri siger skal stande for fulde, af parterne upåtalt, og hvis breve og andet, i sagen ganget er, ingen videre skal komme til hinder eller skade.

(239)

** var skikket Oluf Nielsen i Lindved og havde stævnet hr Knud Christensen i Grejs for en dom, han til Nørvang herreds ting 9/6 næst forleden over ham forhvervet har, og i samme dom har ladet ham fradømme sin fæste på sin gård, for han ikke har ydet en fjerding smør og noget rug i rette lovtid, uanseet der ingen smørskyld er gangen af annekspræstegården i Lindved: så og efterdi Oluf Nielsen selv gælden har vedgået og forevist fogden med vurderingsmændene hvis, de derfor har vurderet og udlagt, og ikke bevises det ubilligen for ringe at være takseret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme vurdering at imod sige, men efterdi fornævnte dom på Oluf Nielsens fæste ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(241)

** var skikket velb Casper Gersdorff til Ristrup hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte ting 25/4 sidst forleden dømt og afsagt har imellem velb fru Sofie Below til Fårupgård og Casper Gersdorff, anlangende fru Sofie Below at ville have tørveskær og ildebrand i Tofthøj mose til hendes gård Fårupgård, og derfor begæret reb over samme moser og ikke over heden, hvorimod Casper Gersdorff formener, at der såvel bør gå reb over heden som mosen, at hver kan vide sin andel, såvel i heden som andetsteds: så og efterdi herredsfogden alene har tildømt fru Sofie Below reb over moserne i Tofthøj mark, og ikke for ham er bevist hvor vidt tilforn i samme bys hede og mark rebet er, eller derpå for ham nogen rebsbrev fremlagt, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og hvem påskader, sagen igen til herredsting at indkalde, forrige rebsbrev for fogden at fremlægge, og ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(243)

** var skikket Søren Christensen, borger i Kolding, og havde stævnet Niels Lauritsen i Andkær for to uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet her til landsting kort forleden, uanseet Søren Christensen aldrig dertil at være lovlig stævnet eller kaldt, og med samme uendelige domme ville forvende ham fra hans retfærdige gæld imod Søren Christensens regnskabsbog og dom, som derefter drevet er, som salig Iver Kortsen var ham skyldig, som Niels Lauritsen har hans gods til sig annammet efter hans dødelige afgang, menende samme uendelige domme burde magtesløs at være og ikke komme Søren Christensen på hans retfærdige gæld til hinder eller skade: så og efterdi samme uendelige herredstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ingen magt at have, og efterdi hr Mogens Jensens kundskab alene er et bænkebrev og ikke til tinge med hans ed bekræftet, Poul Pedersen og hans medfølgere ikke heller har vidnet på nogen visse dag og tid, ej heller på fersk fod, da findes vi efter sådan lejlighed samme vidne såvel som samme bytings dom, som endelig er afsagt, og ingen er mødt til gensvar, magtesløs at være.

(245)

** var skikket velb fru Ide Lange, salig Jens Juels, til Keldgård hendes visse bud Claus Nielsen i nør Tang med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have ladet stævne Villads Christensen i Mouridsgård og Peder Lauritsen sst for en ulovlig vedkendelse, de 9/7 næst forgangen år til Hjerm herreds ting uden fuldmagt og lovlig adkomst skal have gjort på nogen eng og ejendom, som kaldes Stenrøgel, som langt over loven og recessens hævd har været brugt med høle og riven til hendes gård i øster Ølby, Niels Ungmand iboer, formener samme ulovlige vedkendelse har forspildt hendes syn, som hendes tjener Christen Jensen i stor Hvolby da samme dag over Stenrøgel eng og ejendom for uhegnet, og skade derpå var gjort, hvorfor Claus Nielsen på fru Ide Langes vegne formener, samme ulovlige vedkendelse bør magtesløs at være, og ikke komme hende på hendes ejendom til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi Claus Nielsen de forgangne års vidner frastår og fordi nu ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, men efterdi Christen Nielsen i Humlum, Laurits Pedersen og deres medfølgere udførlig har vidnet, somme på 40 år, somme 30 år mindre og mere, samme ---- enge og engbårer med høle og rive at have været brugt til fornævnte gård i Ølby, Niels Ungmand påboer, ulast og ukæret, i fem lodsejeres tid, en efter anden, så Niels Ungmands vidne bekræftes, og i så måder over recessens hævd, og intet nøjagtig kundskab derimod fremlægges, hvormed det kan svækkes og tilhave drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidner at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Iver Christensen, Oluf Jensen og deres medfølgere alene har vidnet om drift og tøjring, og ikke nogen fuldkommen hævd imod fornævnte vidner, som nu er ved magt fundet, kunne vi ikke kende den deres vidne, ej heller fornævnte granskning og syn, som ikke befindes nogen varsel for, hvilke tid de skulle være på åstederne, at være givet, så noksom, at de bør nogen magt at have, sammeledes efterdi ikke befindes fru Ingeborg Parsbergs vidnesbyrd for fornævnte syn af Tiim birketing udgangen, at være givet nogen varsel, finder vi den syn ingen magt at have.

(252)

** var skikket Jørgen Pedersen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Poul Jensen Assendrup, birkefoged til Tirsbæk birketing, for en dom han 9/5 sidst forleden dømt har, og i sin dom har tildømt Jørgen Pedersen og hans hustru Maren Sørensdatter falskeligen at have gjort, som skal være deres ære anrørende, og Jørgen Pedersen formener, at det ikke er Poul Jensens dom at dømme på nogen deres ære. endnu stævnet Hans Andersen i Assendrup for nogle domme, han til fornævnte birketing i samme sag over ham og hans hustru forhvervet, anlangende at de skulle lide tiltale for løgnen, og ikke i samme sag tildømt at lide som en falskner. disligeste stævnet efterskrevne otte mænd, for de 21/5 næst forleden har påvidnet ham, at hans husbond har betalt ham hans stedsmål, hvilket Jørgen Pedersen benægter, at han ikke videre har fornøjet ham end for hans rugsæd og bygning, i lige måder hid kaldt Poul Jensen i Assendrup med flere for et vidne, de til fornævnte birketing 25/4 sidst forleden vidnet har, anlangende Hans Andersen i Assendrup skulle lovet Jørgen Pedersen 30 sletdaler for hans fæste af den gård i Lysholt, hvilke samme deres vidne Jørgen Pedersen benægter, at det var ikke for hans fæste men for hans rugsæd og bygning, thi han udgav sin husbond Henrik Bille 100 sletdaler til indfæst af samme gård: da efter flere ord dem imellem var, indgav Jørgen Pedersen og Hans Andersen samme tvistige sag på fire dannemænd, Jørgen Pedersen på sin side til betroede Iver Jensen i Grundet og Simon Knudsen Kølholt, byfoged i Vejle, og Hans Andersen på Frands Mortensens vegne tiltog Tomas Pedersen i Bredal og Søren Hachballe i Engum, vi og på rettens vegne dertil har nævnt Niels Lauritsen Nim, borger i Vejle, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Vejle på mandag først kommer otte dage, og der sige og omkende, hvad Frands Mortensen skal give Jørgen Pedersen til minde for hans fæste og omkostning af samme gård, som Frands Mortensen skal have i besiddelse, (de 30 daler ham allerede givet er dermed uforkrænket at beholde) og hvis, bemeldte fem dannemænd eller og de fleste deri sigendes vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder, dog hvis Frands Mortensen kan blive tilkendt Jørgen Pedersen at give, lovede Hans Andersen på Frands Mortensens vegne at ville være god for ham skadesløs at kontentere, og dermed afstod de på begge sider alle hvis vidner og breve, i samme sag ganget er, så det skal være kasserede og ingen videre at komme til hinder eller skade i nogen måder, men sagen dermed ganske at være bilagt.

(255)

23/9 1635.

** var skikket Jens Jensen i Viuf og havde stævnet Jens Nielsen sst med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting 18/8 sidst forleden vidnet har, det salig Oluf Nielsen, som boede i Viuf, førend fjenderne kom her i landet, skulle have fremlagt en tryg skøde på Brusk herreds ting, hvilke vidne ikke ved nogen visse dag eller tid skal være vidnet. disligeste stævnet Oluf Nielsens arvinger, nemlig hans hustru Maren Jensdatter og Karen Knuds, Knud Hansens hustru i Viuf, endvidere Mikkel Jensen i Viuf, for han på sin søster Maren Jensdatters vegne og Karen Knuds på sine egne vegne 15/8 har været på Brusk herreds ting og lyst efter nogen ejendomsbreve, som i ufredstid skulle blevet borte. dernæst stævnet Hans Nielsen i Viuf med flere for de i samme vidne vidnet har, at de skulle hos været i Kolding og seet, at Niels Jensen Viuf og hans bror Jens Jensen de skulle trættes om en skøde at forsegle, imidlertid Mads Andersen i Kolding var herredsskriver. så mødte Mikkel Jensen og Karen Knuds og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 15/8 sidst forleden, som indeholder Jens Nielsen i Viuf og Søren Germandsen sst at have vidnet, at det næste år, førend kejserens krigsfolk kom her i landet, da var Oluf Jensen, nu boende i Ågård, der til tinget og fremæskede af Oluf Nielsen i Viuf skøder og adkomster på hans salig far Jens Jensens lod og anpart i den bondegård og ejendom i Viuf, Oluf Nielsen iboede, da fremkom Oluf Nielsen og fremlagde en tryg skøde, som lyder at salig Jens Jensen havde gjort hans bror Niels Jensen, som boede i Viuf, på hans lod og anpart at betale i fornævnte bondegård i Viuf, som Oluf Nielsen iboede: så og efterdi Jens Nielsen og hans medbrødre vidnesmænd ikke har vidnet på fersk fod, ikke heller om nogen visse dag eller tid sligt skulle være sket, der ikke heller befindes de interesserede for samme vidner at være givet lovlig varsel, ej heller Oluf Nielsens vidne at være forseglet men alene en løs kopi, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi den lysnings vidne, efter fornævnte brev skal være gjort, ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være, indtil den fremkommer,

(257)

** var skikket Jacob Skrædder i Kolding og havde stævnet Gregers Pedersen Lilleballe, for han tit og ofte til Kolding byting skal have tilbudt at ville holde rede og regnskab med Gregers Lilleballe i dannemænds overværelse, og ikke han sådant har villet efterkomme, men tit og ofte her til landsting med samme regnskab skal have hen stævnet, Jacob Nielsen ikke uden stor bekostning, eftersom Gregers Pedersen hverken selv eller nogen på hans vegne ikke mødte til gensvar, mener Gregers Pedersen bør gøre regnskab med ham i dannemænds overværelse: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Jacob Skrædder på sin side til betroede Gregers Ottesen, borgmester i Kolding, og Hans Jepsen Bøgvad, rådmand i Kolding, og Gregers Lilleballe på sin side Niels Bertelsen, byfoged i Kolding, og Christen Pedersen Brenderup, borger sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles i Kolding i dag 14 dage først kommende, parterne for dem med deres dokumenter at møde, og da have fuldmagt dem om al deres iring og tvist til endelig ende at imellem sige, og hvis, fornævnte fire mænd deri gørende vorder, skal stande for fulde og af parterne upåtalt, så alle hvis domme eller breve, på enten sider forhvervet er, ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måder.

(259)

** var skikket Mads Dinesen i Glibstrup og havde stævnet Iver Jepsen i Gejsing for en vidne, han 13/8 sidst forleden til Anst herreds ting vidnet har, formener samme vidne løgnagtig at være vidnet, bør magtesløs at blive, og ham derfor at straffes efter recessen, disligeste stævnet Iver Thulesen i Skanderup og hans medbrødre 20 mænd for et vidne, de til fornævnte ting samme dag vidner har, formener og samme deres vidne og usandfærdig at være, og ikke komme Mads Dinesen på hans ærlige rygte og navn til hinder eller skade: så og efterdi Iver Jepsen har vidnet i sin egen sag, sig selv til befrielse, fornævnte 24 mænds vidne og bemelder om rygte og tidende og ikke deres egen vitterlighed, ej heller bevislig gøres Mads Dinesen at være tagen med nogen ulovlig koste i hænde efter loven, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(261)

** var skikket Henrik Rantzau til Schmoel og Hagenfeld, KM holstenske råd, hans visse bud Mads Tomasen i Grejs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Clausen i Ildved med flere for et syn, de til Nørvang herreds ting 28/10 1634 afsagt har, anlangende et hus i Ølholm, som Jens Pallesen iboer, og et øde byggested sst, som blev afbrændt i fjendernes tid, som Terkild Jensen iboede, hvilke øde byggested Henrik Rantzau mener at ligge til Hvolgård, og ikke fornævnte synsmænd at have forklaret, hvad heller samme hus eller øde byggested er bygget eller findes på velb Christen Tomasens gårds jord eller på Henrik Rantzaus jord, ej heller synet om hvor mange bindinger hus, som er blevet afbrændt, eller hvor mange binding hus, som er blevet bygget igen: så og efterdi ikke befindes for samme synsvidne at være givet Henrik Rantzau nogen varsel, hvilken dag og tid synsmændene skulle være på åstederne, så han kunne vidst dertil at lade svare, da kunne vi ikke kende den syn så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi for os i rette lægges KM og rigens råds dom, hvori samme gadehus i Ølholm, som befindes at stande på de gårdes grund, fru Dorte Juel skødet er, at være tildømt hende ubehindret at følge, og hun siden samme gods såvel som fornævnte hus til bemeldte velb Christen Tomasen har afhændet, og derefter har fulgt til Stovgård, så samme vidner dermed befæstes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, ej heller fornævnte herredstings dom, at sige eller magtesløs dømme.

(266)

** var skikket Niels Christensen i Nørkærgård og havde stævnet Christen Christensen i Vostrup med flere fort en vidne, de til Lønborg birketing 16/8 næst forleden vidnet har, at den rødblisset øg, som Niels Christensen smed blev udvurderet af Niels Christensen hans bo, var da så god med og vel ved magt, som den var den tid, den blev Niels Smed udvurderet, hvilket Niels Christensen benægter, at samme øg ikke den tid og dag skal have været så god, som den var den tid, han den fra ham tog, som noksom kan eragtes, at Niels Smed har været budt 22 rigsdaler for samme øg: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, så Niels Smed lovet at skal give Niels Christensen for samme øg 14 rigsdaler, og dem ved Nørherreds ting i rede penge uden videre forhaling i morgen otte dage skadesløs at betale, dermed skal samme øg Niels Smed tilhøre, og sagen ganske at være bilagt, så alle hvis vidner, domme og breve på enten sider, deri forhvervet er, skal være kasserede, ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(269)

** var skikket velb Hartvig Huitfeldt til Rammegård hans visse bud Gregers Poulsen med en opsættelse her af landstinget 12/8 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Jensen på ---- hede for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have forhvervet her til landstinget nogen kort tid forleden over Christen Jensen i Kær og hans medbrødre vidnesmænd for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 23/5 sidst forleden vidnet har, anlangende at Christen Jensens hustru Karen Mortensdatter 3/5 sidst forleden har omkuld stødt Hartvig Huitfeldts tjeners hustru Else Sørensdatter i hendes rette stolestade i Ramme kirke, for Else Sørensdatter ikke ville stande til side i samme stol og lade Karen Mortensdatter stå næst knappen, uanseet Else Sørensdatter har været ægte gift kone mere end 32 år, og Karen Mortensdatter havde da ikke været gift over et fjerding års tid, og forordningen og landsting dom formelder, at den ældste gift skal stande næst knappen i stolen, disligeste samme uendelige dom at skulle formelde, at Christen Jensen har fået magtesløs dømt herredsnævningers ed, som har svoret Karen Mortensdatter kirkefred over, hvilken uendelig dom, Hartvig Huitfeldt formener ikke så lovlig at være stævnet for, som det sig havde burdet: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige dom magtesløs at være.

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Peder Graversen i Lindet for en dom, han til Nørvang herreds ting 21/10 sidst forleden på velb Erik Bille til Kærsgård hans vegne forhvervet har, hvori Tomas Jensen er sin gårds fæste fradømt, givende til sag for to års skyld skulle tilbage stå af Skovsbøl 1625 og 1626, såvel som og er tildømt at lide som vedbør for samme tiende i to år, så og derefter skal være dømt til at lide udvisning 14/7, og så ved tingsvidne udvist 28/7, hvorimod Tomas Jensen formener, fornævnte gård på de tider at have været ham fradømt og brugning forbudt, så han intet har avlet fornævnte to år, og han ingen tiende er skyldig for de åringer, for hvilken årsag han formener fornævnte dom og udvisning bør magtesløs at være: så og efterdi for os i rette lægges adskillige tingsvidner, det Tomas Jensen sin skyld og landgilde, såvel som tiende, har ladet tilbyde og en part deraf udgivet, hvilke vidner ikke har været for herredsfogden eller findes i hans dom inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, parternes dokumenter for fogden at fremlægges, og ham derefter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(272)

** var skikket Mogens Clemendsen i Arnborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en gammel fortidig gældsbrev, han på sin morsøster velb jomfru Lisbet Friis til Vosnæsgård hendes vegne til Hammerum herreds ting har i rette lagt, som skulle reste seks daler ubetalt på, hvilke brev er langt over 20 år gammel, tilmed og med tingsvidne er at bevise, som endnu står ved magt, det samme gæld er betalt: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, og efterdi det befindes at være over 20 år siden, Mogens Clemendsens brev er udgivet, og ikke bevises den siden at være renoveret og fornyet efter KM forordning, som det sig bør, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme gamle brev, ikke heller fornævnte domme, derpå funderet er, så noksom, at de bør at komme Mogens Clemendsen til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(275)

** var skikket Jørgen Heitwinkel af Laubeck og havde stævnet Anders Sørensen, borgmester i Holstebro, Jørgen Jensen, Erik Christensen og deres medbrødre rådmænd der sst for en dom, de der til rådhuset 7/4 sidst forleden dømt har, og deri kvit fundet Albret Reinicke, borger der sst, for hans tiltale, anlangende en summa penge, han Jørgen Heitwinkel skyldig er, uanseet han for dem har ladet i rette lægge Albret Reinickes underskrevne håndskrift på fornævnte gæld, som aldeles stander ukasseret og ved sin fuldmagt, som lyder til visse tid og termin at skulle betales, hvilke ikke efterkommet er, og de dog der tvært imod har frifundet Albret Reinicke for hans tiltale: så og efterdi salig Søren Andersen og Albret Reinickes udgivne brev til Jørgen Heitwinkel formelder, én for alle at skulle betale, og borgmestre og råd dog derimod har Albret Reinicke for tiltale, resten anlangende, kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, men magtesløs at være.

(277)

7/10 1635.

** var skikket Mads Nielsen i Vejrup og havde stævnet Margrete Tomasdatter for en usandfærdig sigtelse og beskyldning, hun 13/11 på Nørherreds ting i hendes bror Markor Tomasens nærværelse på ham gjort har, at Mads Nielsen skulle være hendes barnefar til den barn, hun sidste gang fanget har, hvorimod han højligen benægter samme hendes sigtelse og beskyldning usandfærdig at være, mente fordi samme sigtelse bør magtesløs at være: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme sigtelse er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Mads Nielsen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke fornævnte folk eller nogen på deres vegne endnu er mødt nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være.

(279)

** var skikket Gregers Ottesen og Søren Andersen Skriver, borgmestre i Kolding, deres visse bud Poul Jensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mikkel Jensen i Viuf for en dom, han til Brusk herreds ting 18/10 1634 forhvervet har, anlangende begge borgmestre på deres hustruers, såvel som på deres medarvingers vegne har gjort dem fuld vedkendelse i den selvejer bondegård i Viuf, ung Mikkel Jensen nu iboer, for en fuld broderlod efter deres hustruers far salig Jens Jensen Viuf, fordum rådmand i Kolding, som han har i samme gård med sin fuldbror den gamle Mikkel Jensen Basse, som førend boede i fornævnte gård, og ikke ung Mikkel Basse enten med skøde, pant eller nogen adkomst at skal have på fornævnte gård af for berørte salig Jens Jensen Viuf eller hans arvinger, men efter Mikkel Basse den gamles dødelige afgang har hans søn Jens Mikkelsen samme selvejer bondegård besiddet. derimod havde Mikkel Jensen Basse stævnet Gregers Ottesen og Søren Andersen Skriver på deres hustruers vegne og på Maren Jensdatters vegne i Ribe, så og Hans Jensen Viuf, rådmand i Kolding, og Jens Jensen Ammidsbøl sst for en vedkendelse, de til Brusk herreds ting 2/8 1634 gjort har, anlangende de kendes dem ved en fuld broderlod i den bondegård i Viuf, Mikkel Jensen nu iboer: så og efterdi ikke for herredsfogden er bevislig gjort med skiftebreve, skøder eller anden adkomst, det fornævnte borgmestre og deres medarvinger nogen lod eller anpart i samme bondegård er berettiget, og herredsfogden fordi ikke har vidst nogen forbud derpå at udstede, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men samme vedkendelse, skriftlig forbud og tingsvidne ikke at komme Mikkel Jensen til hinder eller skade.

(282)

** var skikket Mikkel Jensen Basse i Viuf på hans søster Maren Jensdatter, salig Oluf Nielsens efterleverske, i Viuf hendes vegne og havde stævnet Jens Jensen sst for en dom, han 23/9 næst forgangen her til landsting forhvervet har over et lysnings vidne af Brusk herreds ting 1/8 sidst forleden, hvilke landstings dom ikke skal formelde videre, end samme lysnings vidne at være underkendt, indtil Mikkel Jensen samme lysnings vidne i rette lægger, hvorfor Mikkel Jensen formener samme lysning bør ved magt at blive: så og efterdi samme landstings dom i den punkt ikke er endelig, da bør den deri ikke længere magt at have, men efterdi samme lysnings vidne ikke navnlig formelder om nogen breve, ikke heller bevises samme breve hos Jens Jensen eller hans medarvinger at være befunden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den lysnings vidne bør at komme dem til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(284)

** var skikket Mikkel Jensen Basse i Viuf og havde stævnet Gregers Ottesen, borgmester i Kolding, og Hans Jensen Viuf, rådmand sst, for en dom over et gældsbrev, de til Kolding byting 23/7 1634 forhvervet har, hvori Mikkel Jensen og hans medarvinger er fradømt deres retfærdige gæld, uanseet det ikke skal bevises, noget af fornævnte gæld at skal være betalt, formener samme dom bør magtesløs at være. herhos fremlagde Mikkel Jensen efterskrevne gældsbrev, dateret Kolding 12/9 1698, hvori Kirsten, Jens Viufs, borgerske i Kolding kendes at være velagte svend Mads Mikkelsen, barnfød i Viuf, 20 gamle daler: så og efterdi vi befinder samme gældsbrev ikke at være renoveret og fornyet forinden 20 år efter dens dato efter KM forordning, men i så måder fortovet, og byfogden fordi ikke har vidst at tildømme salig Kirsten Viufs arvinger samme gæld at betale, da kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, eller imod den hans dom at sige.

(285)

** var skikket Jens Jensen i Viuf på Karen Nielsdatters vegne, der sst, og havde stævnet Mikkel Jensen sst for en håndskrift, salig Oluf Nielsen ham givet har på 40 rigsdaler for den otting jord, han gav Maren Jensdatter, og Mikkel Jensen nu tilholder sig både jorden og pengene og har taget udlæg, både for hovedstolen og rente, efter salig Oluf Nielsens dom efter samme brev, formener samme brev magtesløs at være, efterdi derefter er gjort udlæg: så og efter Oluf Nielsens underskrevne brev tilholder ham at skulle give Mikkel Jensen 40 rigsdaler, når han annammet samme jord i brug, og Jens Jensen selv tilstår, det Oluf Nielsen jorden har annammet og brugt, så fordi er gjort udsætning af hans bo for samme penge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev at sige.

(286)

21/10 1635.

(ingen dommere denne gang)

4/11 1635.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Knud Sørensen i øster Ølby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen i Hedekær og hans medfølgere herreds nævninger i Hjerm herred, for de til fornævnte herredsting 15/8 næst forleden har bemeldte Knud Sørensen i øster Ølby gårdfred oversvoren for uførm, han i hans egen gård skulle have gjort Ludvig Eriksen i Skikkild samt Mikkel Jensen i Linde med tagsmænd efter syn, vidne, klage og sigtelses formelding til fornævnte ting 15/7, 22/7 og 29/7 næst forleden, hvilke syn, sigtelser og vidner, som fornævnte nævningsed er på funderet, ikke at stemme overens: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, det Knud Sørensen har uførmet bemeldte vurderingsmænd og sætfogden, der de har villet gjort udlæg hos ham, sønderrevet delsbrevet og gjort Ludvig Eriksen skade i hans hånd, hvilket og med synsvidne og klage befæstes, og intet Knud Sørensen derimod fremlægger, hvormed han sig kunne befri, så nævninger fordi har ham gårdfred oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, syn og klage, ej heller den nævnings ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(288)

** var skikket Anders Munk i Andkær og havde stævnet Peder Tomasen i Pjedsted, Nis Pedersen i Andkær, Niels Smed i Vinding, Anne Hansdatter i Hvilsbjerg og Sidsel Hansdatter i Vejle for et usandfærdigt vidne, de på Holman herreds ting 13/7 sidst forleden vidnet har, først Peder Tomasen at have vidnet, at han var født i Andkær bondegård, og hans salig far havde den halve gård, og da havde Tomas Nielsen og Hans Nielsen den anden halve gård, og Terkild Nielsen skulle have brugt det bolig på Kær for sin lod, han skulle have i Andkær bondegård hos sine brødre Tomas Nielsen og Hans Nielsen, uanseet med skøder og gamle dokumenter noksom bevises, at fornævnte to brødre har solgt og afhændet til Mejling Peder Tomasen, som boede i fornævnte bondegård, halvparten af al fornævnte gård og jordlodder, som Peder Tomasen og selv i samme sit vidne giver til kende, Anne Hansdatter at have bekendt, at Terkild Nielsen og Tøste Terkildsen da har gjort ægt og arbejde, skyld og landgilde af samme bolig til hendes far, som var Hans Nielsen, såvel som til Peder Tomasen. dernæst stævnet Anne Tøstes med sin lovværge og hendes sønner, Terkild Tøstesen og Hans Tøstesen, med deres medarvinger: så og efterdi Peder Tomasen og hans medfølgere mesten del har lagt deres vidne i tvivl, det og med oprettet kontrakt bevises, Peder Tomasen samme Tøste Terkildsens bolig med sin ejendom at være tilskiftet at skulle beholde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(291)

** var skikket Hans Tøstesen i Andkær på sine egne, på hans bror Terkild Tøstesen så og på hans mor og deres medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Morten Ulf i Sellerup, Laurits Jørgensen i Hvilsbjerg med mange flere for et vidne, de til Holman herreds ting 17/8 sidst forleden, anlangende at det skulle være dem vitterligt, så længe hver især kunne mindes, som var fra 10 til 35 år, at det bolig, Anne Tøstes iboer, skulle ligget til Andkær bondegård, og hun og hendes husbond deraf har gjort ægt og arbejde, hvilke Anne Tøstes med sine sønner højligen benægter aldrig at have gjort af samme bolig, men hvis de gjorde til Peder Tomasen, lånte han dem særdeles af sin bondegårds jord, hvorfor de formener samme vidne usandfærdig at være vidnet af Anders Munks bror, morbror, egne tjenere og gode venner, og dermed at fravidne den fattige enke og hendes faderløse børn deres rette fædrene arv: så og efterdi fornævnte vidnesfolk har vidner om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at omvidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(292)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Skovsbo hans visse bud Villads Frandsen i Bersholm og havde stævnet Søren Pedersen i Ollerup for en indvisning, udlæg og vurdering, som han ved to selvejer bønder, Peder Madsen i Søskov og Peder Pedersen i Ollerup, gjort er 8/2 1634 i den halve bondegård i Ollerup, som han iboer, for 261 rigsdaler af den summa penge, han ham efter hans brevs indhold skyldig var, formener samme bondegård bør at følge ham til ejendom: da efterdi for os i rette lægges to selvejerbønder deres indvisning, det de har gjort Knud Gyldenstjerne udlæg i Søren Pedersens halve bondegård, han iboer, med dets ejendom for fuld udlæg, sagen og to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fulde magt og uigenkaldt, og ikke Søren Pedersen endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end fornævnte halve bondegård jo bør Knud Gyldenstjerne for ejendom at efterfølge.

(294)

** var skikket velb Christen Lange til Hesselmed hans visse bud Iver Henriksen i Torp og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til fornævnte ting 15/8 dømt har imellem Christen Lange og Anne, salig Niels Andersens efterleverske, af Varde, anlangende et fæstebrev, Christen Lange har ladet i rette stævne, som Anne, salig Niels Andersens, i rette fremlægger, hvormed hun ville sig tilholde efterskrevne enge, som Christen Lange har købt og sig til forhandlet, og i samme sin dom har om kendt, at han ikke vidste imod Anne Nielsdatters fæstebrev at sige, og ikke har agtet Christen Langes lovlige skøde: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt Christoffer Friises underskrevne fæstebrev, det han har sted salig Niels Andersen og hans hustru samme enge at skulle have, nyde, bruge og beholde i fæste, begge deres livstid, og fogden fordi ikke har vidst imod samme fæstebrev at kende, imens den er ved sin fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige.

(296)

** var skikket Niels Pedersen, borger i Varde, hans visse bud Iver Henriksen i Torp og havde stævnet Niels Christensen og Peder Terkildsen i Borup for et vidne, de til Varde byting vidnet har 28/10 sidst forleden med Hans Andersen, borger i Varde, anlangende to gange 17 skæpper rug, som Hans Andersen skulle have lovet Niels Pedersen Sønderside, borger i Varde, hvilke deres vidner han formener ikke så lovlig og nøjagtig at være vidnet, og de ikke skulle stemme overet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men nogle år efter sligt skulle være sket, samme vidne ej heller med Niels Pedersens kvittants bestyrkes, rug ham at være leveret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(298)

** var skikket Søren Hansen, møller i Kvak mølle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Christensen, tjener på Haraldskær, for en klage han på sin husbond velb Jørgen Munks vegne efter en skriftlig seddel 29/6 til Tørrild herreds ting over ham gjort har, at han skulle have truet og undsagt Jørgen Munk og kaldt ham en skælm, hvilken klage Søren Hansen ved sin højeste ed har benægtet, som med tingsvidne er at bevise: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage, vidner og dom magtesløs at være.

(299)

** var skikket velb Niels Trolle til Trolholm hans visse bud Christen Christensen i Svendsholm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for han 27/4 sidst forleden skal have tilstedt Niels Christensen i Ulfborg kærgård med hans lovsmænd at give lov for KM og kirkens anpart korntiende af seks rugagres afgrøde, som Niels Christensen og to hans døtre Ide Nielsdatter og Karen Nielsdatter med flere ulovligt om nattetide har høstet og afført på Nistrup mark, endog Christen Madsen tilforn skal have tildømt Niels Christensen og hans to døtre, enhver efter loven, at udlægge al afgrøden af fornævnte seks rugagre, og derover bøde deres tre mark for deres ulov, des uanseet at have tilstedt Niels Christensen på sine egne og fornævnte hans to døtres vegne at give lov, formener Christen Madsen dermed uret at have gjort og bør derfor at stande til rette: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme tre love magtesløs at være.

(300)

** var skikket velb Manderup Abildgård til Skodborg hans visse bud Keld Lauritsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet nogen vidnesfolk, boende i Kolding, som skal have seet 19/6, hvorledes hans foged salig Niels Jensen blev ynkeligen og slemmeligen myrdet og taget af dage at fire mænd i Nebel, uden al skyld og brøde, som han drog af Kolding og havde forrettet sin husbonds ærinde: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd, og i synderlighed Niels Hansens og Anders Pedersen klejnsmed, udførlig har vidnet, det salig Niels Jensen er kommen tvært over vejen fra sin vogn og uførmet Keld Christensen og Mads Brun og siden søgt Niels Hjuler og hugget ham over sin hånd, så at blodet efterfulgt, og Niels Hjuler at have værget sig og hugget til Niels Jensen med sin økse, så han styrtet til jorden, som og med andre vidnesbyrd bestyrkes, hvilke deres vidner nu her for retten, der de såvel som deres medfølgere særligen er bleven eksamineret og forhørt, har været bestendig, så i alle måder at være tilgået, og intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed kan bevises, jo så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige, og efterdi sandemænd efter slig lejlighed, og deres egen sandheds udspørgelse, som loven dem tillader, har svoret Niels Hjuler til sin fred, kunne vi ikke finde årsag den deres ed at underkende, me