(268)

18/6 1625.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Kirsten, hr Peders, i Brøndum præstegård, for hun først i langsommelig tid efter hendes salig husbonds død og afgang skal have siddet i en uregistreret bo, og så skal have tagen nogen af hendes slægt og venner til sig og gjort skifte med hendes børn, uanseet boen ikke lovlig skulle være registreret, eller børnenes gods skulle være vurderet og særdeles fra hverandre adskilt, så ethvert barn med sin lovværge kunne vide, hvad dem tilkom, børnene til stor skade, børnenes rette værger efter loven ubevidst. disligeste havde stævnet Kirsten, hr Peders, Christen Pedersen, Jens Pedersen, Søren Pedersen og deres lovværger. herhos blev i rette lagt et skifteregister på hvis gods, salig hr Peders børn Christen Pedersen, Jens Pedersen og Søren Pedersen er tilfaldet efter hans død, dateret Brøndum præstegård 18/9 1624. disligeste blev fremlagt Peder Pedersen, skriver i Allerup, hans fuldmagt, at han består samme skifte, og han på Søren Pedersens vegne, som han formente hans rette fødte værge på fædrene side, har ladet sit samtykke, til hans mor annammet hans gods til sig. Jens Sørensen berettede, at salig hr Peders børn tilforn skal have købt nogle arveparter, som Hans Pedersen i Brøndum og Jens Jensen Husbond efter salig Anne Jenskone af Hovum kunne tilfalde, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herredsting under dato 1621, det Hans Pedersen i Brøndum tilstod, at han med hans hustru Anne Jensdatters vilje og samtykke havde solgt fra dem og deres arvinger og til Christen Pedersen, Jens Pedersen og Søren Pedersen, barnfødt i Brøndum præstegård, og deres arvinger al den arvelod og anpart, som han med hans hustru Anne Jensdatter efter salig Anne Jenskone af Hovum arveligt kunne tilfalde. endnu efterskrevne tingsvidne samme dag udganget, det Jens Jensen Husbond i lige måde til fornævnte tre brødre har solgt al den arvelod, som ham efter salig Anne Jenskone af Hovum kunne tilfalde. og derhos berettede Jens Sørensen, at han med skifteregister, dateret Hovum 30/4 1621, ville bevislig gøre, Anne Jenskone en summa i penning og gods efter hendes salig husbond Jens Iversen at være tilfalden: så og efterdi ikke befindes eller for os bevislig gøres, det salig hr Peders efterladende bo og gods på fersk fod efter hans død i børnenes næste frænders nærværelse rigtigt at være registreret eller skiftet, så enhver kunne vide sin anpart, som recessen klarligt tilholder at skulle ske, men rum tid og med nogle måneder efter hans dødelige afgang sligt først at være sket, og hans hustru dog midlertid har siddet i en uregistreret bo og befattet sig med hans efterladende gods, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skifte register eller den dom, derpå funderet er, så nøjagtig og lovlig, at de bør at komme Søren Pedersen, som er umyndig, på hans lod og anpart, ham kan være berettiget, til hinder eller skade i nogen måde.

(272)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Kirsten, hr Peder Jensens, i Brøndum præstegård for en skifte, hun skulle have gjort med hendes børn, siden fogden skal have dømt den første skifte ved magt, hvilken skifte dog ikke til tinge skal være gjort, men samme skifte såvel som den første ulovlig imod loven at skulle være gjort og burde derfor magtesløs at være: så og efterdi det befindes, de første skifteregistre, som imellem Kirsten hr Peders og hendes tre sønner efter deres salig far er gjort, her i dag ved endelig dom at være påkendt, ikke at skulle komme Søren Pedersen på hans anpart til forhindring, da kunne vi ikke kende denne sidste skifteregister, som efter den første kasserede gjort er, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(274)

** var skikket hr Joen Madsen, Guds ords tjener til Brøndum og Nebel kirker, hans visse bud Christen Olufsen, slotsskriver på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han 22/2 sidst forleden imellem ham og salig hr Peders arvinger og Kirsten, hr Peders, i Brøndum præstegård dømt har, anlangende ham at være tildømt at betale de huse og bygning, som fandtes i Brøndum præstegård den tid, salig hr Peder Jensen døde, og det mest af den årsag efter et kongebrev, højlovlig ihukomst kong Christian salig hr Hans i Brøndum præstegård givet har, indeholdende i sin mening, at hr Hanses arvinger skulle have betaling for hvis bygning, som da fandtes i Brøndum præstegård efter hans død, og det af den årsag, Brøndum præstegård formedelst ildebrand at være afbrændt, hvilket KM brev han formente ikke at kunne heden tydes videre end til hr Hanses arvinger. disligeste havde stævnet fornævnte hr Peders arvinger, Christen Pedersen, Søren Pedersen, Peder Pedersen i Allerup, Niels Pedersen i Kravens, Elle Pedersdatter i Livstrup og hendes lovværge. så mødte Kirsten, hr Peders, og fremlagde efterskrevne dom af Skast herreds ting 22/2 sidst forleden, som så besluttes, efterdi salig hr Hans Warder, fordum præst i Brøndum, Brøndum præstegårds huse, som var afbrændt, på sin egen bekostning at have opbygget, og salig hr Peder Jensen, hans efterkommer, af lensmanden efter KM brev var tilholdt samme hr Hanses arvinger fornævnte huse at betale, da vidste fogden ikke salig hr Peder Jensens efterleverske og arvinger den værd, samme huse, som deres husbond og fars købte køb, at kunne fradømme. derhos fremlagde salig ihukomst kong Christians efterskrevne brev, dateret 1540, og dernæst fremlagde efterskrevne kontrakt, gangen imellem Jacob Hansen i Varde på hans far hr Hans Warder og salig hr Peder Jensen i Brøndum præstegård, dateret Riberhus 28/7 1578, angående præstegårdens bygninger. videre fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting dateret 1578, i lige måder indeholder Jacob Hansen med hans hustru Maren Nielsdatter at have givet hr Peder Jensen og hans arvinger afkald for Brøndum præstegårds bygning, som hans salig far hr Hans Warder havde med sin penning opbygget: så og efterdi KM brev alene tilholder hr Hans hans efterladende arvinger at være efter hans dødelige afgang bevilget at skulle have fyldest for hvis nyttig bygning, han på præstegården, som ---- tilforn var afbrændt havde af ---- Brøndum kirke og præstegård igen i befaling og forsvar fik, og ikke samme kongelige brev sig videre heden strækker til hans ---- så den ene præstemand efter anden til sådan bygning kunne være berettiget, ikke heller med slig præstegårdes bygning der i herredet andetsteds er sædvanlig således at skulle forholdes, og herredsfogden dog ikke har vidst hr Peders efterleverske og arvinger værd for samme huse at fradømme, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, men ingen magt at have.

(277)

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Poul Munks, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged der sst, og havde stævnet Niels Pedersen i Bendsgård, Jens Bendsen, Kirsten Bendskone sst og Niels Jørgensen i Kirkeby samt Peder Bendsen, borger i Holstebro, for vidner, de 19/6 og 26/6 til Ulfborg herreds ting vidnet har, at det er dem fuldt vitterligt, at salig Mads Mikkelsen, som boede i Tokesdal og salig Laurits Jørgensen, som boede i Bendsgård, blev venligt og vel forligt om al hvis gæld, som salig Bend Jensen og salig Mads Mikkelsen imellem var: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om kontrakt, som imellem salig Mads Mikkelsen og Laurits Jørgensen skulle være gjort, og ikke samme vidne med fornævnte mænds brev og segl bekræftes, de ikke heller har vidnet på fersk fod, men på to døde mænd, og ikke i deres levende live, da de kunne have vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(279)

** var skikket velb Frederik Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Tryggevælde, hans visse bud Christoffer Luloff, foged på Barritskov, og havde stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han skal have sig tiltagen til fornævnte herredsting 204 sidst forleden at dømme og afsige imellem Frederik Reedtz og velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, anlangende en mark landgilde på Nørklit, som de tre mænd iboer, ved navn Niels Jespersen, Peder Tøgersen og Christen Nielsen skulle udgive årligt til Frederik Reedtz af Fjand grønne, og da opsat sagen i 5 uger og da samme dag falden fra hans dom og gjort frafindelse i steden for dommen, formedelst en landstings stævning, som Knud Gyldenstjerne lod læse samme dag på fornævnte ting, uanseet Christen Madsen var tildømt her til landstinget at dømme endelig om samme landgilde, hvem den burde at følge, og ikke Frederik Reedtz endnu har bekommet enten dom eller frafindelse: så og efterdi Christen Madsen selv bekender, at han til femte ugers dag dømte i sagen efter opsættelsens indhold, dog af den årsag Frederik Reedtzes fuldmægtig ikke ville betale skriveren, sine breve i dommen at inddrage, kunne han fordi ikke give dem i pennen beskrevet, her ikke heller bevises Frederik Reedtzes tjener samme tid at have begæret domme beskrevet, bemeldte Christoffer Luloff og selv tilstår, budene sine breve fra tinget med sig at have hjemført, så deraf kan eragtes, at han ikke ville dem fra sig levere, så dommen derefter kunne gives beskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fogdens ulempe deri at være.

(281)

** var skikket Bertel Tomasen i Lindvig hans visse bud Christen Olufsen, ridefoged til Lundenæs, og havde stævnet Niels Madsen i Aller for et vidne, som han til Hammerum herredsting 29/11 1623 vidnet har, anlangende om Skjern å, som skulle være brudt igennem Aller mark, og at han derefter skulle have haft hans brug og drift over samme å, som skulle være igennem brudt, hvilket vidne han ikke har vidnet på nogen visse dag eller tid. disligeste havde stævnet adskillige personer for efterskrevne vidner, de har vidnet om bemeldte åsteder, hvor åen har haft sit løb og gang, og om laksegårde og brug, de mænd fra Aller og Lindvig har haft tilsammen, samt om markskel imellem de to byer: da efterdi Christen Olufsen giver til kende, allerede at være kaldt på sandemænd ret markskel imellem Aller og Lindvig at gøre, da bør samme vidner på begge sider ikke at forhindre sandemænd retfærdig markskel imellem Aller og Lindvig at udsværge og gøre, når de dertil bliver tilfulgt, som det sig bør.

(289)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte ting 16/12 1620 dømt har, anlangende ham at have frafundet ham fra nogen vidnesbyrd formedelst et skudsmål, som Christen Sørensen i Vollund skulle have ladet gøre fornævnte dag, hvilket Gregers Hvid på Frederik Munks vegne formener, at han ikke havde burdet at gøre, og dømme ham fra sin lovlig stævning og varsel, men havde burdet sagen at opsætte, at han sin varsel kunne have nydt: så og af fornævnte herredstings dom forfares, det Christen Sørensen i Vollund med flere, i sagen har været interesserede, at have fanget varsel for vidner, Frederik Munk den dag agtet at lade forhverve, og Christen Sørensens skudsmål da lovlig er gjort, det han var i KM bestilling forhindret, og Christen Andersen fordi har frafundet Frederik Munks fuldmægtig samme vidner, og ikke efter skudsmål til en bestemt tid sagen opsat, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christen Andersen jo sig dermed har forseet og bør derfor at igen give Frederik Munk hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende, og samme hans dom ingen magt at have.

(290)

** var skikket Joen Hansen i Bølling og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en uendelig dom, han her til landstinget nogen tid siden forleden ved sin fuldmægtig over ham skulle have ladet forhverve, hvilken dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet, efterdi ikke skulle befindes, at han havde fratagen Frederik Munk sin ret eller lovmål anderledes, end den dag skudsmål blev gjort: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi af samme herredstings dom forfares, bemeldte Frederik Munk at have ladet did stævne Jes Jensen for dom, og hans skudsmål da er gjort, det han var så syg, han ikke kunne møde, og fogden fordi ikke har vidst nogen lovmål over Jes Jensen at udstede, og ikke efter samme skudsmål sagen til en visse tid har optagen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Joen Hansen sig jo dermed har forseet og bør derfor at igen give Frederik Munk hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende, og samme hans dom ingen magt at have.

(292)

** var skikket Christen Christensen i Gellerup med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mogens Hjort i Amtrup for en dele, han 19/3 sidst forleden til Hammerum herredsting over ham forhvervet har for en skriftlig klage, han skulle have klaget og fanget sin husbond velb Christen Tomasen i hånd, og i samme dele skulle Christen Christensen været delt for en løgner, endog at Mogens Hjort ikke i nogen måder har bevist fornævnte klage usandfærdig eller løgnagtig at være, eller endelig dom for samme dele at være ganget. så mødte Mogens Hjort og fremlagde efterskrevne klage lydende, gunstige husbond, Gud aller mægtigste sparer og bevarer eder til sjæl og liv med al lykke og velfærd, kære Christen Tomasen og kære husbond, bedende eder for Guds skyld, at i ville høre denne min fornødne klage, som mig er vederfaret i eders fraværelse, for det første har min bror forseet sig i eders gård Tanderup og der ulovligt taget noget korn, så han dermed har forbrudt sit liv, så har jeg besøgt eders foged Mogens Hjort i flere godtfolks nærværelse, om jeg måtte bekomme den anden halvpart af den gård, jeg iboer, til det jeg har i gæste, at han ville behjælpe mig hos eders fromhed, at min bror for hans misgerning måtte komme ud for penning eller aflives ved sværd, da har han lovet mig godt og derpå annammet 15 rigsdaler af mig, så har han besøgt eders kære frue og far og givet mig så for svar, at dersom jeg ikke ville afstå gården alt sammen og flytte fra den til påske, da måtte han ikke komme til sværdet, hvorfor jeg måtte nødes til at forpligte mig fra gården at vige. dernæst er mig til vidende vorden, at eders gode frue har bevilget, at han måtte aflives ved sværd, af den årsag har jeg rejst til København og besøgt eders gode frue, da har hun givet mig for svar, at jeg skulle drage hjem og avle og bjerge det bedste jeg kunne, har han taget forpligt af dig, at du skal rømme din gård for din brors skyld, da skal han have utak derfor: så og efterdi med Christen Christensens skriftlige klage bevislig gøres, ham at have angivet Mogens Hjort for hans kære husbond i adskillige punkter, som kunne eragtes ham på hans gode rygte og navn til forkleinring, og ikke Christen Christensen sådan hans angift med nøjagtige vidner har bevislig gjort sandfærdig at være, og herredsfogden fordi sin forrige uendelige dom har efterfulgt og tildømt Christen Christensen at lide tiltale, som vedbør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans endelige dom at imod sige, og efterdi Christen Christensen befindes alene efter en uendelig herredstings dom at være delt, førend endelig dom i sagen var udganget, da finder vi Christen Christensen af den dele kvit at være.

(296)

** var skikket Kirsten, Clemend Staffensens, borgerske i Vejle, hendes visse bud Jesper Jensen, rådmand der sst, og havde stævnet Jørgen Christensen, borger sst, for uendelig dom, han her til landstinget har ladet forhverve med vrang undervisning og vedkendelse for en kålhave, liggende sønden Vejle, som Kirsten Clemends er arveligt tilfalden i Norge for nogle få år forleden, og ikke Jørgen Christensens hustru eller hendes forrige mand Hans Pedersen har sig den vedkendt, imedens Niels Andersen levede, men at have haft den for årlig leje og afgift, og fremlagde efterskrevne pantebrev, som Anders Finds i Vejle til sin søn Niels Andersen på ti daler har udgivet, og derfor i pant sat ham hans kålgård, dateret vejle 1589: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Anders Finds, som samme pantebrev har udgivet, såvel som Gøde Lauritsen og Clemend Staffensen, den med ham forseglet har, deres arvinger ikke er stævnet, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend de og lovlig kaldes, og siden gå derom hvis ret er.

(297)

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg, befalingsmand på Haderslevhus, hans visse bud Christen Sørensen i Skovbøl og havde stævnet Jørgen Jørgensen i Holtum og Laurits Christensen sst for et vidne, de til Nørvang herredsting 8/3 sidst forleden vidnet har på hans tjener Jens Sørensen i Vindelev, at han den næste fredag for fastelavn skulle have hugget en bøg på Jørgen Jørgensens skovskifte: så og efterdi det ikke befindes, Jens Sørensen med kendetegn at være taget ved stub eller stavn eller dermed fulgt til hus, og straks ladet koster til syne med vidnesbyrd efter loven, tilmed og befindes Jørgen Jørgensen både at have vidnet i sagen og selv bunden bogsed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, bogsed eller den nævnings ed, derefter svoret er, så noksom, at de burde nogen magt at have men magtesløs at være.

(299)

** var skikket Anne Lauritsdatter, som tjener i Lægård mølle, hendes visse bud Peder Nielsen, borger i Holstebro, og havde stævnet Villads Frandsen, foged på Stubbergård, for to uendelige domme, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have forhvervet over hende, for hun skulle være draget af Sevel birk imod arrestering for seks rigsdaler lovens bøder, for hun skulle have ladet sig beligge, uanseet at det ikke skulle være hende overbevist, at hun skulle være beligget på den gode mand velb Knud Gyldenstjernes stavn, thi hendes husbond Tomas Andersen, som da såvel som nu tjener, har fået sin venlig pas og afsked fra Knud Gyldenstjerne 6/5 1623, og hun skulle have født barn der næstefter ved påsketide, hvor ud af noksom er at eragte, at hun skulle være bleven med barn, siden hun og hendes husbond, som hun tjener, var afskilt fra Knud Gyldenstjerne, og hun nu i forgangen sommer 26/7 har udlagt sine lovens bøder til velb Ulrik Sandberg: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte 24 mænd udførligt har vidnet, det Anne Lauritsdatter var hos Tomas Møller i Hjelm møllegård til noget efter sankt hans dag i høslæt 1623, og intet derimod fremlægges hvormed bevises kan ikke så at være, eller hende midlertid på andre steder at have haft nogen barsel, det og befindes Anne Lauritsdatter med to mænd i birket lovlig at være arresteret, og derimod retten foragtet og bortdraget, og hun fordi er vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme 24 mænds vidne, ej heller fornævnte arrestering og den vold, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(302)

** var skikket Søren Jensen i Bredvig hans visse bud hans bror, Jens Jensen, med hans fuldmagt med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet fornævnte Søren Jensens far Jens Lauritsen i Bredvig for efterskrevne skøde, han nogen tid siden efter hans bror Christen Jensen i Hvamgård hans fuldmagt til Ginding herredsting skal have givet og gjort Jens Sørensen i Tinggård, på velb Niels Mogensen til Ørnhoved hans vegne, på en selvejer bondegård, liggende i Ginding herred i neder Feldborg, Christen Pedersen Brogård påboer, mente samme skøde ulovligt og uretfærdigt at være, og mener han og hans søskende var nærmere til at købe end en fremmed: da efter flere ord dem imellem var, blev de formedelst vores underhandling her for retten så forenet, at Niels Mogensen lovet at skal give Jens Lauritsens børn og svogre, bemeldte Jens Jensen, Søren Jensen, Christen Pedersen i Hvamgård, Christen Jensen og Mette Jensdatter, født i Bredvig, til en villighed en halv hundrede sletdaler til sankt olufs dag nu først kommende at betale, og dermed skal samme skøde blive ved sin fuldmagt, og af Jens Lauritsen, hans børn og svogre upåtalt i alle måder.

(303)

** var skikket Niels Ravn i Bredsted med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da at have ladet i rette stævne Niels Pedersen i Pjedsted for en uendelig dom, han for kort tid siden til landstinget forhvervet har over en mageskifte brev, om er udganget imellem salig Jens Ravn og Lauge Pedersen i Bredstrup, som skal være gjort på Elbo herredsting, og formener Niels Ravn efter det magelav, som har fulgt hans forældre og ham ved 24 år ulast og ukæret, det bør at følge ham angerløst, og samme uendelige dom, med vrang undervisning at være forhvervet, burde magtesløs at være: så og efterdi samme uendelige landstings dom ikke fremlægges, endog sagen over seks uger har været optaget, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte mageskiftebrev for os i rette lægges, som Jens Ravn og Lauge Pedersen år 1601 for ting og dom med hinanden bevilget og indganget har, så der straks er tingsvidne efter taget, og ikke for os bevises, at i så langsommelig tid, fast over recessens hævd, derpå at være ilet eller klaget, det enhver sin del jo roligt har efterfulgt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme mageskifte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(305)

** var skikket Lauge Ravn i Velling og havde stævnet Niels Ravn i Velling, Niels Klinkhammer og deres medbrødre otte mænd for et vidne, de til Holman herredsting 16/5 næst forleden vidnet har, indeholdende dem 8/5 næst tilforn at have hos været i salig Lauge Ravns gård på lille Velling gade og der hørt, Lauge Ravn skulle have kaldt Peder Basse og Peder Hansen i Velling tyve, og flere ord dem på tinget skal være imellem faldet, hvilke deres vidner han med højeste helgens ed benægter slige ord ikke at have haft: så og efterdi Nis Ravn og hans medfølgere har vidnet efter Lauge Ravns ord og mundheld, som han ikke er gestendig, eller for tingsdom indgået, og da straks tingsvidne efter taget, men dem højligt benægter, og tilmed Peder Basse og Peder Hansen erklæret, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, bemeldte ord anlangende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og efterdi samme dom ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(307)

** var skikket Søren Pedersen i Odderup og havde stævnet Niels Tomasen, borger i Vejle, for en dom, han til Tørrild herreds ting på Brun Store, borger til Kiel, hans vegne 21/5 sidst forleden over ham forhvervet har, anlangende 100 sletdaler, Søren Pedersen skulle være Adrian Nissen, fordum borger til Kiel, skyldig efter hans hovedbrevs indhold, uanseet Søren Pedersen skal på Adrian Nissens vegne handlet ham korn til, hvilket hans brev han blev tildømt at betale inden 15 dage: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(308)

** var skikket velb fru Kirsten Juel til Grundet hendes visse bud Clemend Pedersen og havde stævnet Knud Offersen, borger i Kolding, for en summa pending, han efter hans brevs lydelse hende skyldig er, formenende ham pligtig at være fornævnte summa penning med sin efterstående rente hende skadesløs at erlægge og betale: da efterdi for os i rette lægges Knud Offersens forseglede og underskrevne brev på bemeldte summa pending, han fru Kirsten Juel er skyldig bleven, og ikke med kvittants beviser dem at være erlagt, sagen og til bytinget har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, Knud Offersen og selv her er mødt gælden bekender og tilstår og tilbyder i Skibet balle og møllehave at ville gøre udlæg og for sig rette, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Knud Offersen jo er pligtig samme summa pending med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og Jens Juel til Lindbjerg, som Clemend Pedersen på fru Kirsten Juels vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Skibet balle og møllehave, som Knud Offersen tilbudt har, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Kirsten Juel i andet Knud Offersens løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så hun bekommer fuldt udlæg og betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(309)

** var skikket Niels Hansen i Skanderup hans visse bud Niels Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget 7/5 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelses lydelse at have stævnet Birgitte Peders i Skanderup for et vidne, hun 22/7 1624 til Anst herreds ting vidnet har, at hun skulle have seet, at han skulle haft hans utugt med en af hans køer, og ikke at have vidnet, at Niels Hansen skulle have haft begge hans hænder om en bjælke og standet og hoppet op og ned bagved koen, hvori han mener noksom kan forfares, hvor usandt hendes vidne skulle være, hvilket vidne han højligt for tingsdom har benægtet sig aldrig sådan gerning at have gjort: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid kaldt, og den da til i dag, som er seks uger optaget, og ikke fornævnte vidnesfolk eller Eske Andersen eller nogen andre nu er mødt nogen gensigelse eller modstand her imod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri videre forhaling kan gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(311)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Mikkel Terkildsen, byfoged i Vejle, for en dom han 3/3 sidst forleden dømt har imellem hans fuldmægtig og Anne Olufs, Karen Olufsdatter, Dorte Olufsdatter, Maren Mortensdatter i Vejle, med alle deres lovværger, i hvilken han i sentensen eller beslutning skal have kvit fundet nogen af dem og tildømt de andre at lide for en og den selv samme gerning, og således hans dom tvært imod hver andre at være, hvorfor samme hans dom af samme årsag her til landstinget skal være underkendt, da formener Johan Brockenhuus Mikkel Terkildsen deri uret at have gjort og pligtig derfor at stå til rette: så og efterdi Mikkel Terkildsen samme sin dom på Maren Mortensdatter endelig har dømt, endog ingen var mødt til gensvar, og samme hans dom fordi er magtesløs kendt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Mikkel Terkildsen jo sig dermed har forseet, og bør derfor igen at give Johan Brockenhuus hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har ladet anvende.

(312)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Jesper Jensen, borger i Vejle, med flere borgere sst for et vidne, de til Vejle byting 3/6 sidst forleden vidnet har om nogen ord, Clemend Sørensen, borgmester i Vejle, skulle have haft i Hover kirke til sognepræsten og menige sognemænd, anlangende at han skulle have tilspurgt dem om nogen stolestade i Hover kirke, som 1612 var indsat i koret i den krog, som trappen tilforn opgik til den gamle prædikestol, og at sognepræsten og menige sognemænd, som da til stede var, skulle have svaret ham, at de ikke skulle have klaget på samme indsatte stol for ham, hvilket deres vidne han formente sig med sognemænds vidne at ville bevise, dem hverken således at have været tilspurgt eller at have svaret, som fornævnte fire mænd om vidnet har, formente dem i deres vidne mere deres borgmester til vilje at have vidnet, hans uretfærdige sag og unødige trætte dermed at besmykke, og at samme deres vidne burde magtesløs at være: så og efterdi Jesper Jensen og hans medbrødre ikke udførligt har vidnet eller forklaret, hvem af Hover sognemænd navnlig der bemeldte tredje pinsedag skulle have givet Clemend Sørensen sådan svar, som de om vidnet har, da finder vi den deres vidne magtesløs at være, og efterdi Jens Olufsen, Jens Bjørnsen, Bertel Frederiksen og deres medfølgeres vidne såvel som hr Søren Staffensens kundskab ikke er vidnet på fersk fod, men i et andet år nogen måneder efter, samme ord skulle være faldet, da kunne vi ikke kende samme deres vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men efterdi Clemend Sørensen alene har benægtet, at ingen af Hover sognemænd har klaget for ham på den liden stol, som stod i koret i Hover kirke, og ikke med nøjagtige vidnesbyrd bevislig gøres, sligt for ham tilforn at være angivet, eller bevises ham at have ind hjemlet nogen i stolestand i Hover kirke imod sognemænds minde, da ved vi ikke samme hans benægtelse at imod sige.

(318)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Olufsen, slotsskriver sst, med en opsættelse her af landstinget 21/5 sidst forleden, lydende ham da at have ladet hid stævne Christen Andersen i Nørby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han 4/5 sidst forleden dømt har, og i samme sin dom fradømt Jens Sørensen i Tinggård hans liv for falske tegn og spådom, han skal have med været i råd og gerning at lade gøre, spå og udsige efter bekendelser, sigtelser og tingsvidners lydelse, hvilken dom Christen Olufsen på Ulrik Sandbergs vegne formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi Peder Skrædders bekendelse findes af en misdæder at være gjort, hvis ord efter recessen ikke står til troende, det og befindes Karen Christensdatter at være af en ond ånd besat, der hun samme beråbelse på Jens Sørensen gjort har, og ikke samme bekendelse og beråbelse med nøjagtige vidner bestyrkes og bekræftes, men bemeldte præster såvel som og fornævnte 24 mænd har vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen gerning eller deres egen vitterlighed, ikke heller Jens Sørensen findes i Anders Lauritsens klager at være benævnt eller navngivet, det han ham for nogen utilbørlig sag ville sigte eller anmode, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse, sigtelse, vidner og klager ej heller herredsfogdens enige dom så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Jens Sørensen på hans liv til hinder eller skade i nogen måde.

(326)

** var skikket Jens Christensen i Timling på hans hustru Karen Tomasdatters vegne og havde stævnet Jørgen Jensen, ridefoged til Lundenæs, for to bekendelser, han til Hjerm herreds ting 6/4 dette år i rette båret har, den første forhvervet til Hjerm herreds ting 19/1 sidst forleden, som han om tirsdagen tilforn i Holstebro efter en besat kvinde ved navn Karen Christensdatters ord er tagen beskreven, den anden forhvervet 3/4 og 4/4 i Nørby efter fornævnte besatte kvinde hendes ord er tagen beskreven, den tredje efter en misdæder ved navn Peder Skrædders ord, som han i Holstebro 5/4 skulle have bekendt, samme besatte kvindes hendes ord sandfærdige at være, anlangende at hans hustru Karen Tomasdatter skulle have tilrådet dem at tegne med det blod, hvilken bekendelse hun højligt benægter aldrig at have gjort og uskyldig dermed at være: så og efterdi Anders Lauritsen giver til kende, det Karen Jensdatter i Bastrup vil kalde på nævning og Karen Tomasdatter efter loven forfølge, da ved vi ikke på fornævnte bekendelser, vidner og kundskab at dømme, førend nævninger har gjort deres ed og siden gå derom hvis ret er, men efterdi herredsfogden Christen Andersen alene har dømt på Karen Tomasdatters liv, og ikke tiltaget sig domsmænd, som recessen ham tilholder, kunne vi ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(329)

2/7 1625.

** var skikket velb Jacob Skram til Fruergård hans visse bud Hans Ravn i Højslev og havde stævnet Jens Pedersen i Ågård og hans medbrødre kirkenævninger af Borris sogn, for de til Bølling herreds ting nogen tid siden har Anne Lauritsdatter, som boede ved Borris kirke, kirkenævn oversvoret for trolddoms sag efter vidnesbyrd og sigtelser lydelse, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive. derimod havde Søren Lauritsen i Kodbøl på sin søster Anne Lauritsdatters vegne hid stævnet Jacob Skram, for han til fornævnte herredsting efter en seddel, som hans fuldmægtig Christen Nielsen har fremlagt 30/5, og deri sigtet Anne Lauritsdatter for sin sygdom, eftersom hun, efter nogen vidnesbyrds indhold, at hun skal have truet ham og sagt, han skulle ligge så længe på sin seng, at orme og maddiker skulle æde ham. endvidere havde stævnet mange andre efterskrevne personer for et vidne, de om rygte og tidende til fornævnte ting vidnet har: da efterdi Hans Ravn denne nævnings ed har fra standet, bør den ingen magt at have, og efterdi til kende gives igen at ville kalde på nævninger, da ved vi ikke på samme vidner og sigtelse, hid stævnet er, at dømme, førend nævninger har gjort deres ed, og hvem siden påskader da stævne og kalde sig og gå derom hvis ret er.

(331)

** var skikket Christen Tomasen til Tanderup, hertug Christian den femtes hovmester, hans visse bud Peder Ibsen i Vinkrog med en opsættelse her af landstinget 21/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Pedersen i øster Høgild og hans medbrødre 12 kirkenævninger, for de 30/4 sidst forleden til Hammerum herreds ting har Anne Gouls i Vognbjerg kirkenævn oversvoret for trolddoms sag efter adskillige efterskrevne vidnesbyrds indhold, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så efterdi vi ikke befinder Anne Nielsdatter for nævninger fuldkommeligt med oprakte fingre og ed at være sigtet for nogen trolddoms gerning eller bedrift, eller det så udførlig hende over bevist, som det sig burde, og nævninger dog har hende kirkenævn oversvoret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres ed så noksom, at den bør at komme Anne Nielsdatter på hendes liv til nogen forhindring, førend hende anderledes lovlig over bevises kan.

(339)

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Poul Munks, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged der sst, og havde stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged til Ulfborg herreds ting og Jens Hansen, herredsskriver i fornævnte herred, for de modvilligt, som hun formener, forholder bønder og hendes fuldmægtig en opsættelse, som skal være gangen til fornævnte ting og at være indskreven i tingbogen under sin datum 1611, fru Elsebe Juels grund og ejendom anlangende, og hvis tingsvidner og opsættelser, som findes indskrevet i gamle tingbøger, hende af KM at være bevilget af tingbogen at måtte bekomme, hvis deri findes skrevet, som kan være genpart til adskillige opsættelser, domme, vidner, ejendomsbreve og adkomster, som fru Elsebe Juel ulykkeligt fra hænde kom i den skadelige brand, som for nogen forleden skete på Pallesbjerg: så og efterdi Christen Christensen ikke beviser samme opsættelse, han om fordrer, under forsegling at være ganget beskrevet, så Christen Madsen fordi genpart dertil kunne udstede, Christen Madsen og til tinge såvel som her i dag har tilbudt de tingsvidner, af ham har været begæret, og Christen Christensen dem ikke har villet annamme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Christen Madsens ulempe deri at være.

(341)

** var skikket mester Poul Poulsen, sognepræst i Kolding og provst i Brusk herred, på Kolding skoles vegne hans visse bud Iver Stub, borger i Kolding, og havde stævnet Peder Buck i Lilleballe, Christen Bull sst, Hans Bull i Bjert med flere for en uendelig dom, de samtlige her til landstinget nogen kort tid forleden skal have forhvervet, anlangende en hjemmel, som velb Otte Brahe Pedersen, forrige lensmand på Koldinghus, skal have ladet udgive til Brusk herreds ting 31/5 1623 på nogen græsning til det bolig, som ligger ved Eltang kirke, og Kolding skole efter ordinantsen tilhører, hvilken uendelige dom, han formener ikke at være så lovlig, som det sig burde, af den årsag af Otte Brahe Pedersen ikke skulle være stævnet og kaldt derimod: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere eller længere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(343)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Glimming hans visse bud Niels Christensen, foged på Landting, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til fornævnte herredsting 12/5 sidst forleden dømt har imellem hans husbond og velb Christian Holck til Bustrup, KM befalingsmand på Silkeborg, anlangende et stykke eng, som man Gisels eng kalder, hvilken eng Christian Holck vil sig tilholde efter nogen beviser, som salig fru Maren Juel udgivet og skreven har, uanseet at samme eng skal være indvordet til Landting. så mødte David Mortensen på Christian Holcks vegne og fremlagde efterskrevne dom af Ginding herreds ting 12/5 sidst forleden, hvori for fogden var fremlagt efterskrevne lovhævd af Ginding herreds ting, dateret 1447, hvori Niels Eriksen ridder af Landting vordede sig til den grund, som man kalder Gisels eng. dernæst for fogden at være i rette lagt biskop Hartvig af Ribe med flere gode mænds efterskrevne dom, udgivet i Lemvigs bykirke under dato 1494 bemeldende den lovhævd, som Niels Eriksen havde gjort, burde ved sin fuldmagt at blive. derhos blev fremlagt efterskrevne vidisse her af landstinget, dateret 1561, som indeholder fru Inger til Landting var mødt med den lovhævd, hendes far Niels Eriksen havde gjort på Gisels eng, og den burde ved sin fuldmagt at blive. endnu fremlagt efterskrevne lovhævd, dateret 1505, indeholdende Axel Nielsen til Landting at have indvordet Gisels eng: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt adelspersoners lovhævd domme med andre breve på samme Gisels eng, Landting at skulle tilhøre, og derimod fru Maren Juels udgivne breve samme eng fra Bustrup at skulle være forlenet, som forskrevet står, hvilke breve i så måder sig imod hinanden heden tyder, og fogden fordi ikke har vidst sig deri at dømme, men sagen for sin tilbørlig dommer indfundet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige.

(346)

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Poul Juels, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged der sst, og havde stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han til fornævnte ting dømt har 27/1 1616, og fradømt Mads Mikkelsen i Tokesdal hans retfærdige gæld, og samme hans dom her til landstinget skal være magtesløs dømt, hvorfor hun formener, Christen Madsen uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi det befindes Christen Madsens dom tilforn og har været hid stævnet, og den da ved endelig dom er underkendt, efter de lejligheder den landstings dom bemelder og indeholder, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Madsen sig jo med samme sin dom har forseet, og bør derfor at igen give fru Elsebe Juel hvis billig kost og tøring, hun for den hans dom har lidt og ladet anvende.

(347)

** var skikket Laurits Smed, borger i Varde, og havde stævnet Daniel Phillipsen, byens kæmner, for en dele, han over ham forhvervet har efter en dom, syn og klagevidne, som Peder Andersen, byens kæmner sst, har ladet forhverve, anlangende en dige og løkke ved Arnbjerg, som skulle være lukket for Laurits Smeds kålgård, hvilke diger borgmestre og råd skal have ladet nedkaste og nedlægge, mener at efterdi borgmestre og råd har ham i dele for samme løkke, som han selv har ladet nedkaste, burde magtesløs at være: så og efterdi med tingsvidne bevislig gøres Laurits Smed for ting og dom at have taget øvring, og derefter sig til forpligtet inden en visse tid samme dige at indflytte så vidt i hans kålgård, som dem burde med rette, og ikke bevises ham samme sin forpligt at have efterkommet, så han fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Laurits Smed af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(348)

** var skikket Søren Nielsen i Kelst hans visse bud Niels Andersen, borger og rådmand i Varde, og havde stævnet Terkild Hansen i Kelst, for han til Vesterherreds ting har ladet ham fordele for to byens videbreve at forsegle, uanseet Niels Andersen på Søren Nielsens vegne formener, at der ikke for samme dele skulle være gangen nogen dom: så og efterdi det befindes samme vider af menige grander at være gjort og samtykt, og recessen klarligt formelder, at hvad almuen pålægger i nogen by eller torp om hegnet, gærder, særhjord og anden byens nytte og tarv, det må ej en grande eller to kuldkaste, og Søren Nielsen dog sig har forholdt samme vide ikke at ville forsegle og samtykke, så han derfor er delt blevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Søren Nielsen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(350)

** var skikket Søren Villumsen i Jelling og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en dom, han til Jelling birketing 20/6 sidst forleden har ladet forhverve, anlangende kost og tæring efter en ubillig opskrift, som Christen Andersen, foged på Højgård, samme dag i rette skal have lagt på fornævnte sin husbonds vegne, lydende på 250 rigsdaler for en uendelig dom, han til Tørrild herreds ting for en rum tid siden skal have dømt, og samme dom her til landstinget 12/2 1620 skal være underkendt, og nu 20/6 er Søren Villumsen til Jelling birketing tildømt samme summa at betale: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og går derom så meget som lov og ret kan findes.

(351)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Hans Mogensen i Fjallerup og Søren Sørensen i Kloborg og havde stævnet Christen Iversen i Givskud og hans medbrødre synsmænd for et vidne, de 24/5 til Nørvang herreds ting skal have vidnet, anlangende om Skovsbøl gårds bygning og sæden og avling og utærsket korn, hvilke fornævnte mænd ikke skal have vidnet eller navngivet nogen, som samme korn sået har, efterdi der har været forrige syn til samme gård Skovsbøl 24/6 1624, og de fornævnte synsmænd da har vidnet, fornævnte gård og huse var brøstfældige for ler, tømmer og tag, og ikke så ved magt holdt, som det sig bør efter recessen: så og efterdi fornævnte synsmænd i deres syn udtrykkeligt har specificeret og forklaret i stykvis, hvordan samme gård med sine huse nu er bygget og ved magt holdt, så en bondemand sig deri kunne hjælpe, og intet imod samme deres hjemmel fremlægges, hvormed bevises kan, samme gård og huse ikke nu så at være bygget, som deres syn indeholder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme.

(353)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Hans Mogensen i Fjallerup og Søren Sørensen i Kloborg og havde stævnet Inger Jørgensdatter i Skovsbøl, Albret Jensen og Anne Jensdatter sst og Maren Jensdatter sst for nogen adskillige vidner, som de om noget kornsæd skal have vidnet, som skulle være sået i Skovsbøl jord, som Tomas Jensen lader sig af berømme at skulle være sået iblandt hans korn og sæd, hvilke korn og sæd, han formener, Tomas Jensen ingen lov eller minde skal til have at så nogen slags korn i den gode mands jord til Skovsbøl gård, efterdi han er fradømt sit fæste år og dag siden, hvilket deres vidne skal være er vildigt vidne, efterdi det er hans egen hustru og børn, som samme vidne vidnet har: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkeligt har vidnet om den isæd og gerning, de har seet, Erik Billes folk og tjenere sået og gjort på samme jord over Tomas Jensens sæd, og det ved visse dag og tid, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kan ikke så at være gjort og sket, men Erik Billes fuldmægtig fast mere vedgår, samme sæd i fornævnte jord at være kommet, og formener Erik Bille at være berettiget det at lade så, så vidnerne dermed bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(355)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Søren Sørensen i Kloborg for en dom, han til Nørvang herreds ting 12/7 sidst forgangen år, på velb Erik Bille til Rørbæk hans vegne, over Tomas Jensen forhvervet har, bemeldende Tomas Jensens gårds fæste skulle være ham fradømt for nogen efterstandende skyld, hvorimod Tomas Jensen højlige benægter sig ikke at efterstå med noget af den sædvanlige skyld, som han plejer at give efter Rørbæks gamle jordebog: så og efterdi fornævnte to herredstings domme er uendelig, og der vi fogdens endelige dom har igennem seet, befindes ikke for ham med restants eller anden kundskab at være bevisligt gjort eller specificeret, hvad landgilde eller hvilket år Tomas Jensen dermed skulle reste eller tilbage stande, han ikke heller for sådan landgilde tilforn var lovsøgt, og fogden dog har ham hans fæste fradømt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme domme så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Tomas Jensen til nogen forhindring.

(357)

** var skikket Niels Villadsen i Lyager på hans søster Kirsten Mikkels i Rabjerg hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Maren Christens i Bækbo for et vidne, hun til Bølling herreds ting 16/5 sidst forleden vidnet har i hendes mands uretfærdige sag om nogen sygdom, som et deres børn skulle have haft, og det at skulle beskylde Kirsten Mikkels for. endnu havde stævnet adskillige andre personer for vidner, de til fornævnte ting vidnet har om løs snak, rygter og tidende efter en misdæders ord, som for mange år siden er heden rettet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd en part har vidnet i deres egne sager og en del efter andre deres ord og sagden, såvel som om rygte og tidende, og ikke samme vidner, sigtelser ej heller præstens kundskab med nøjagtige og fuldkomne vidner bestyrkes, det Kirsten Mikkels skulle lovet nogen ondt, som hun dem derefter med trolddoms bedrift skulle tilføjet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og sigtelser så nøjagtig, at de bør at komme Kirsten Mikkels på hendes liv til nogen forhindring, ej heller ved imod samme nævnings ed, som hende kvit svoret har, at sige eller magtesløs dømme.

(363)

** var skikket Søren Olufsen i Jelling og havde stævnet velb Frederik Munk til Højgård for en dom, han her til landstinget 12/2 1620 forhvervet har, i lige måde for en dom, han 26/3 nu sidst forleden her til landstinget derefter havde ladet forhverve, i sin mening at han skulle igen give Frederik Munk hvis billig omkost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende, hvilke to domme, han formener med vrang beretning og undervisning at være forhvervet af den årsag, at hverken hans hånd eller signet skal findes for fornævnte dom: da efter begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage, da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(364)

16/7 1625.

** var skikket Jens Eskesen i Stenderup og havde hid kaldt sandemænd af Tørrild herred Anne Rasmusdatter i Stenderup hendes bane at udlede, som Christen Jensen, født i Knabberup uden skyld og brøde har ihjel skudt, og først fremlagde Jens Eskesen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Tørrild herreds ting 4/7 sidst forleden, Jørgen Christensen i Stenderup med flere at have vidnet, at de nærværende hos var den næste fredag efter vor herres himmelfarts dag næst forleden i Munkskov på Trædballe, og da samme tid hørte og så, hvorledes Christen Jensen, barnfødt i Knabberup, kom til Anne Rasmusdatter af Stenderup og først overfaldt hende med skænds ord og ville tage hendes heste fra hende, og hun tilbød ham betaling, på det de kunne blive ham kvit, om han da ikke sagde og bad, at djævlen skulle besætte ham, dersom hun ikke ville give ham 10 daler, ellers ville han skyde hende straks, men hun bad ydermere, at han for Guds skyld skulle have sligt fordrag, om han ikke da sagde igen, det han hverken ville gøre det for Guds skyld eller nogen menneskes, og så straks skød hende hendes banesår igennem begge hendes lår i ynkelig jammerlig måde: dernæst gjorde sandemændene deres, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Jensen, født i Knabberup, at være Anne Rasmusdatters bane og hende uskyldig at have ihjel skudt, og derfor svor ham fra hans fred.

(365)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, KM befalingsmand over Christians len, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Sørensen i Tinggård for tre tingsvidner, han har sig til fordristet at skrive og skrive lade, der han var herredsskriver i Hjerm herred, og dem i tingbøgerne indført, den første formeldende, at hans tjener Knud Sørensen i Avsumdal nogen tid siden på Hjerm herreds ting skulle med helgens ed benægtet, at han ikke lod forbyde mester Peder Lauritsen, sognepræst i Vejrum, at give band for en engskel, som skulle være forrykket, imellem Hans Sørensens enge og Kvistgårds enge ved Vælds mølle, og siden for samme benægtelse har ladet ham fordele for en løgner, hvilke vidner Knud Sørensen hårdeligt benægter: da efter skudsmål blev samme sag endnu opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(366)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Christen Andersen i Nørby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Jens Sørensen i Tinggård, som var herredsskriver i Hjerm herred, for et benægtelse vidne, han falskeligt skal have skrevet så og taget beskrevet i lensmandens navn og på hans vegne, at Knud Sørensen i Avsumdal 21/5 1623 skulle have standen for ting og dom på Hjerm herreds ting og benægtet med helgens ed og oprakte fingre, at han aldrig har ladet gøre forbud eller gjort forbud hos præsten i Vejrum, at der ikke måtte gives band for den skelsten, som var forrykket ved Vælds mølle: da efter skudsmål blev samme sag endnu opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(367)

** var skikket Peder Jensen Plovsgård, borger i Ringkøbing, hans visse bud Strange Madsen, borger sst, og havde stævnet Jep Hansen, Niels Jensen væver, Christen Andersen og Morten Nielsen, sandemænd i Ringkøbing, for de har ham vold oversvoret, for han skal have været i bordag med Niels Jensen, borger der sst, 20/5 sidst forleden, uanseet at Niels Jensen skulle have uførmet Peder Jensen Plovsgård og hans hustru i deres egen hus med mange utilbørlige skælds og ubekvems ord og stukket i hans dør og vindue med en spyd, og udæsket Peder Plovsgård, så han ikke kunne have fred i hans eget hus: så og efterdi Peder Jensen Plovsgård selv for ting og dom har vedgået og bekendt, sig at have gjort Niels Jensen sår og skade, og han derfor med vold er forfulgt, og sandemænd har ham det oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(368)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Joen Hansen i Bølling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han på Jerlev herreds ting 4/4 1621 dømt har imellem ham og Jes Jensen i Tågelund, anlangende Frederik Munk skulle have ladet ham tiltale for en skudsmål, som han har gjort der på fornævnte ting imod ham, og samme skudsmål har herredsfogden anseet og dømt ham fra sin ret, formedelst skudsmål, hvilket han mener, han ikke havde burdet gøre, men sagen at have burdet at opsætte, formener ham dermed uret at være sket: så og efterdi det befindes, Frederik Munk at have ladet stævne Jes Jensen til tinge for dom og rettergang, og han da har ladet gøre sin lovlig skudsmål, det han ikke var så før, at han den dag kunne møde, og fogden fordi har Frederik Munks fuldmægtig hans tiltale frafundet, og ikke sagen til en visse tid opsat, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Joen Hansen sig jo dermed har forseet og bør derfor at igen give Frederik Munk hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende, og samme dom ingen magt at have.

(369)

** var skikket Søren Olufsen i Jelling mede en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en dom, han til Jelling birketing 20/6 sidst forleden har ladet forhverve, anlangende kost og tæring efter en ubillig opskrift, som Christen Andersen, foged på Højgård, samme dag i rette skal have lagt på sin husbonds vegne, lydende på 250 daler for en uendelig dom, han til Tørrild herreds ting for en rum tid siden skal have dømt, og samme dom her til landstinget 12/2 1620 skal være underkendt, og nu 20/6 Søren Lauritsen i Jelling, som den dag stod i dommersted til Jelling birketing, dømt Søren Olufsen til at betale fornævnte summe til Frederik Munk, formente samme hans dom burde magtesløs at være og imod landsdommernes dom og KM hjemfindelse at være dømt: da blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og samme endelige dom da at til stede føre, eller og tingbogen til den tid at hid stævne.

** var skikket Jens Pedersen i Åsted hans visse bud Christen Christensen i Kyvling og havde stævnet Jens Mortensen i Åsted, Peder Nielsen sst og deres medbrødre for en syn og vidne, de 2/7 sidst forleden til Vesterherreds ting for dom afhjemlet har, formeldende et stykke grøn jord, som de skal have synet at have været forte, uanseet det skulle være hans vitterlig gårds eng og ejendom og findes med sten at være fra forten adskilt: så og efterdi samme syn og vidne er ejendom angældende, og lodsejerne dog ikke derfor har fanget nogen varsel, tilmed og en part af synsmændene både har synet og vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og vidne så nøjagtig, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(371)

** var skikket Niels Poulsen, borger i Holstebro, og havde stævnet Else Jacobsdatter i Lysgård i Vildbjerg sogn og hendes børn Jørgen Christensen, Anne Christensdatter og deres andre medsøskende og deres lovværger for den arv og gode, bo og bohave, som Niels Poulsen på hans hustru Maren Jørgensdatters vegne efter hendes salig mor Inger Lauritsdatter, som døde i Lysgård i Vildbjerg sogn 18/5 sidst forleden er arveligt tilfalden, og Niels Poulsen beretter at han skulle have været i Lysgård den rette tredvingsdag, som var den næste fredag for sankt hans dag sidst forgangen, og der udæsket hvis arv, som han på hans hustrus vegne var tilfaldet efter hendes salig mor Inger Lauritsdatter og hendes salig far Jørgen Christensen og efter deres søn Anders Jørgensen, som døde i Vorgod by, og efter hendes morsøster Else Lauritsdatter, som døde i Vildbjerg præstegård. så mødte Jacob Pedersen i Mosegård og fremlagde efterskrevne vidne af Hammerum herreds ting 27/6 1607, som indeholder Christen Lauritsen i Baggeskær at have standen der til fornævnte ting, og var den dag den tredje ting, på Christen Jørgensens vegne i Lysgård og således tilbød med Anders Jørgensen sst og Niels Poulsen, borger i Holstebro, og hans hustru Maren Jørgensdatter, Iver Pedersen i Birkmose og hans hustru Kirsten Jørgensdatter, om nogen af dem ville tage deres mor og hustrumor Inger Lauritsdatter i Lysgård med alt hvis hende var tilskiftet og forse hende med klæde og føde, imens hun levede, da var Christen Jørgensen overbødig og ville gerne lade det fare og aldeles intet begærede af alt hvis, hun da havde og var tilskiftet i nogen måde: så og efterdi samme tilbuds vidne formelder, det Christen Lauritsen har tilbudt Inger Lauritsdatter med hendes gods, om hendes børn eller svogre hende ville annamme, og ikke befindes hende efter samme tilbud sig til Christen Lauritsen på tinge lovligt at have fledført, som loven tilholder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tilbudsvidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(indlagt ufolieret tingsvidne)

** Niels Krag til Trudsholm, Erik Juel til Hundsbæk, landsdommere i Nørjylland, og Peder Bertelsen, landstings hører sst, gør vitterlig år efter Guds byrd 1625 den 16/7 på Viborg landsting var skikket doktor Iver Iversen Hemmet, superintendant over Ribe stift, hans visse bud Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde stævnet velb Niels Skade til Østergård, Niels Jensen, Niels Pedersen og Simon Gregersen sst, for eftersom doktor Iver Iversen til Nørherreds ting har ladet dem tilbyde en landstings granskning anlangende den markskel, som sandemænd for en rum tid siden skal have gjort imellem Nærild mark og Knude mark, og nu nyligt skulle Niels Skade såvel som Iver Iversen have ført syn over markskel, og mente Laurits Mikkelsen på doktor Iver Iversens vegne, det ikke at skulle være ret sandemænds sten, Niels Skade skulle have synsmændene påvist, og efterdi der tvistes om samme markskel, formente at Niels Skade og de bønder, i Nærild er boende, burde at holde landstings granskning med ham. så mødte Jep Christensen i Glibstrup på Niels Skades vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidner af Nørherreds ting 1/8 og 15/8 1622, Christen Gregersen i Lundtarp med flere, som mindes op til 40 år, at have vidnet om omtalte åsteder. derhos fremlagde han efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting, dateret 1518, indeholdende sandemænd at have gjort markskel imellem Nærild mark og efterskrevne marker, og de satte sten, som efterfølger. dertil Laurits Mikkelsen fremlagde efterskrevne sandemænds brev, hvori Christen Madsen i Tarm og hans medbrødre sandemænd i Nørherred gør vitterlig, at de 1548 under sin dato var forsamlet på Knude mark at om sværge samme mark, og da satte de sten, som efterfølger. herhos fremlagde Laurits Mikkelsen efterskrevne synsvidne af Nørherreds ting 31/10 1622, synsmænd at have vidnet, at de var til syn på efterskrevne åsteder, hvor Laurits Mikkelsen viste dem de omtvistede skelsten.

(372)

** var skikket doktor Iver Iversen Hemmet, superintendant over Ribe stift, hans visse bud Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde stævnet velb Niels Skade til Østergård, Niels Jensen, Niels Pedersen og Simon Gregersen sst, for eftersom doktor Iver Iversen til Nørherreds ting har ladet dem tilbyde en landstings granskning anlangende den markskel, som sandemænd for en rum tid siden skal have gjort imellem Nærild mark og Knude mark, og nu nyligt skulle Niels Skade såvel som Iver Iversen have ført syn over markskel, og mente Laurits Mikkelsen på doktor Iver Iversens vegne, det ikke at skulle være ret sandemænds sten, Niels Skade skulle have synsmændene påvist, og efterdi der tvistes om samme markskel, formente at Niels Skade og de bønder, i Nærild er boende, burde at holde landstings granskning med ham. så mødte Jep Christensen i Glibstrup på Niels Skades vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidner af Nørherreds ting 1/8 og 15/8 1622, Christen Gregersen i Lundtarp med flere, som mindes op til 40 år, at have vidnet om omtalte åsteder. derhos fremlagde han efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting, dateret 1518, indeholdende sandemænd at have gjort markskel imellem Nærild mark og efterskrevne marker, og de satte sten, som efterfølger. dertil Laurits Mikkelsen fremlagde efterskrevne sandemænds brev, hvori Christen Madsen i Tarm og hans medbrødre sandemænd i Nørherred gør vitterlig, at de 1548 under sin dato var forsamlet på Knude mark at om sværge samme mark, og da satte de sten, som efterfølger. herhos fremlagde Laurits Mikkelsen efterskrevne synsvidne af Nørherreds ting 31/10 1622, synsmænd at have vidnet, at de var til syn på efterskrevne åsteder, hvor Laurits Mikkelsen viste dem de omtvistede skelsten: så og efterdi der tvistes om samme åsteder og skelsten, hvor ret markskel skulle være imellem fornævnte byer efter fornævnte sandemænds breve og synsvidners bemelding, på begge sider er fremlagt, og vi ikke har haft åstederne i besigtning, så vi fordi billigt kunne kende, da indfinder vi samme tvistige sag til en granskning, efter den lovligt bliver tilbudt gode mænd at komme på åstederne dis lejlighed at granske og forfare, hvor samme skel med rette bør at være, og siden gås derom hvis ret er.

(377)

** var skikket Jens Mortensen i Leding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Andrup for hans søsterdatter Kirsten Christensdatters arv og gods, som hun arveligt var tilfalden efter salig far og mor og søster på Fasterkær, som Christen Madsen har annammet til sig efter skiftebrevs lydelse, mener at han burde samme arv fra sig at lægge. derimod havde Christen Madsen hid kaldt Jens Mortensen for et æsknings vidne at fremlægge, som skulle formelde, at han havde til ret trøndingsdag været i Søgård, salig Bodil Madskone døde, og da udæsket fornævnte arv af hendes bo. dernæst blev fremlagt efterskrevne skiftebrev, som Christen Eriksen i Klokmose med flere udgivet har, dateret Fasterkær 15/2 1603, hvori de bekender dem at have været over skifte og jævning imellem Knud Mortensen i Rabjerg på sin salig bror Christen Mortensens børns vegne, ved navn Laurits Christensen og Kirsten Christensdatter, på den ene og Christen Madsen i Søgård og Jens Madsen sst på fornævnte to deres søsterbørns vegne på den anden side om hvis efterskrevne arv, de to børn kunne tilfalde efter deres salig far og mor, som døde på Fasterkær. derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 25/3 1616, som indeholder at Søren Lauritsen, barnfødt på Fasterkær, på sine egne vegne, Jens Mortensen i Sandager på Laurits Christensen, barnfødt på Fasterkær, hans vegne og Christen Madsen i Søgård på Kirsten Christensdatter, barnfødt på Fasterkær, hendes vegne at have standet der lydeligt for tingsdom og tog Hans Lauritsen på Fasterkær i hånd, gjorde og gav ham afkald for al den arv, som Søren Lauritsen var arveligt tilfalden efter hans salig far og mor Laurits Sørensen og Karen Madsdatter, og som Laurits Christensen og Kirsten Christensdatter var arveligt tilfaldet efter deres salig far og mor Christen Mortensen og Karen Madsdatter i den bo på Fasterkær hos Hans Lauritsen: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi med skiftebrev bevislig gøres, Christen Madsen og hans bror Jens Madsen på Kirsten Christensdatters vegne at have været over skifte, og Christen Madsen skiftebrevet selv har forseglet og ikke Jens Madsen, så han fordi derfor er frikendt, det og med afkald høres bevislig, at Christen Madsen alene på Kirsten Christensdatters vegne har gjort afkald og derfor betaling oppebåret, og fogden fordi har tildømt Christen Madsen Kirsten Christensdatters arv fra sig at udlægge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(382)

30/7 1625.

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Joen Hansen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom, han på Jerlev herreds ting 11/4 1621 dømt har imellem ham og Jes Jensen i Tågelund, anlangende Frederik Munk skulle have ladet ham tiltale for en skudsmål, som han har gjort der på Tørrild herreds ting imod ham, og Jes Jensen skulle have ladet gøre skudsmål på Jerlev herreds ting 11/4 for sig, og samme skudsmål skal herredsfogden have anseet og dømt ham fra sin ret, formedelst skudsmål, hvilket Gregers Hvid på Frederik Munks vegne mener, han ikke havde burdet gøre, men sagen at have burdet at opsætte, formener ham dermed uret at have gjort, og hans dom derfor burde magtesløs at være: så og efterdi det befindes, Frederik Munk at have ladet stævne Jes Jensen til tinge for dom og rettergang, og han da har ladet gøre sin lovlig skudsmål, det han ikke var så før, at han der den dag kunne møde, og fogden fordi har Frederik Munks fuldmægtig hans tiltale frafundet, og ikke sagen til en visse dag opsat, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Joen Hansen sig jo dermed har forseet og bør derfor at igen give Frederik Munk hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende, og samme dom ingen magt at have.

(383)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Christen Andersen i Jelling for en hjemsættelse, som han har dømt på Tørrild herreds ting 21/5 imellem ham og Jens Frandsen, Jørgen Pedersen, Knud Pedersen, Jens Eskesen og Kirsten Hanskone i Rugballe, anlangende en halv ørte byg og en ørte havre skyld og landgilde korn, som skal være beholden endnu i hver gård i Rugballe, som ikke befindes at være indført i de gode mænd KM kommissariers afsigt at være hans kreditorer udlagt til nogen betaling, og ikke han har dømt i hovedsagen, som han havde burdet gøre: så og efterdi fornævnte herredsfoged intet har kendt i samme sag om fornævnte landgilde, til eller fra, som for ham var indstævnet, da findes vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(385)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet velb Henrik Holck, for at eftersom han skal være indført i noget af hans jordegods, hovedgårds bygning, grund og ejendom for en summa pending, som han har udlagt for ham, efter hvilken indførsel han formener samme jordegods, hovedgårds bygning, grund og ejendom burde ham til ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Frederik Munk udlæg i Henrik Holcks gods for fornævnte summa penning, indtil sålænge han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Frederik Munk fordi har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods med dis ejendom og tilliggelse efter indvisnings indhold jo bør Frederik Munk for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(389)

** var skikket Joen Nielsen i Jerlev og havde stævnet Niels Poulsen, borger i Vejle, Hans Sørensen i Vilstrup og Mads Nielsen i Jerlev for en vidne, de til Jerlev herreds ting 13/7 sidst forleden med Germand Joensen i Jerlev vidnet har, anlangende et forlig, som de har Joen Nielsen påvidnet, at han den næste onsdag for pinsedag sidst forleden skulle have gjort med Germand Joensen om en brun øg, som Germand Joensen uden al hjemmel og minde brugte i hans plov og så deraf blev død, hvilket forlig Joen Nielsen hårdelig benægter aldrig at have været gjort, men det et vildigt vidne at være, efterdi Germand Joensen er Niels Poulsens svoger og havde hans søster til ægte: så og efterdi Niels Poulsen og hans medbrødre har vidnet om den kontrakt, imellem Joen Nielsen og Germand Joensen skulle være gjort, hvilke Joen Nielsen ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået, men til hjemting såvel som her i dag for retten højligt benægtet, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(390)

** var skikket Søren Jensen i øster Sejrup og havde stævnet Anders Terkildsen sst for nogen vidner, han har forhvervet til Hastrup birketing 21/7 sidst forleden, indeholdende at Anders Terkildsen skal have standen på fornævnte ting samme dag til tredje ting og givet last og klage på, at Søren Jensen uførmet ham 4/7 sidst forleden, der han skulle have sagt, at han var ikke en ærlig mand, hvilke ord og klage Søren Jensen samme dag skal have benægtet ved hans højeste helgens ed: så og efterdi Jens Christensen og hans medbrødre har vidnet efter Søren Jensens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, eller med sit brev og segl fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, og straks tingsvidne efter taget, men her i dag for retten højligt benægtet såvel som og Terkild Andersen ved sin ed erklæret, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og klage, hid stævnet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(392)

** var skikket Poul Offersen i Agerskov og havde stævnet Søren Christensen i Kammersgård, for han 2/7 nu sidst forleden til Vandfuld herreds ting har fremlagt et delsvidne over ham, at han skulle have haft ham fordelt for en tønde hestehavre og dermed forspildt Poul Offersen fra hans ret, endog Poul Offersen hårdeligt benægter ved hans højeste ed og salighed, at han intet havre er ham skyldig: så og efterdi ikke med Poul Offersens brev og segl eller anden nøjagtig kundskab bevislig gøres, ham samme havre at være pligtig, men han det ved sin højeste helgens ed benægtet, som forskrevet står, og han dog for samme havre er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed Poul Offersen af den dele kvit at være.

(393)

** var skikket velb fru Anne Friis, salig Gert Rosenkrantzes, til Stensballegård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have ladet stævne velb Anders Friis til Krabbesholm, for han ved hans fuldmægtig Jens Nielsen, foged på Hvolgård, har ladet to personer gårdfred oversvoret til Nørvang herreds ting 25/1 sidst forleden, for de skulle være indkommen i Hvolgårds ladegård 14/11 og der uførmet ham, dog i deres vidne ikke skal have forklaret i hvad måder, det skulle have været, enten med ukvemsord eller nogen håndgerning, hvormed de kunne forbryde dem imod recessen: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og ikke nogen nu er mødt fornævnte vidner, forfølgning og nævnings ed at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, forfølgning og nævnings ed, hid stævnet er, magtesløs at være.

(394)

** var skikket Lauge Ravn i Velling og havde stævnet Peder Basse sst for nogen adskillige tingsvidner, han til Holman herreds ting nogen tid forleden forhvervet har, anlangende nogen ord, Lauge Ravn og Peder Basse på Velling gade og på Holman herreds ting skulle være imellem faldet, og Peder Basse tingsvidne efter forhvervet og siden dom efter taget, og formente Peder Basse samme vidne og dom ret at være, hvorimod Lauge Ravn med højeste helgens ed og oprakte fingre svor og benægtede sig ikke slige ord om Peder Basse at have haft, som tingsvidne indeholder, og ved lige svoren ed nu her for retten tilstod og bekendte, det han ikke ved med Peder Basse andet end det som alt ærligt er og en dannemand i alle måder vel anstår, og efter sådan Lauge Ravns høje benægtelse og erklæring afstod Peder Basse samme vidne og dom, så den skal være som uudganget var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(395)

** var skikket Lauge Ravn og havde stævnet Anders Poulsen, borger i Kolding, for en skriftlig kundskab, han hos hr Laurits Iversen i Smidstrup skal have forhvervet, hvorefter han dom til Holman herreds ting har forhvervet, anlangende hr Laurits med samme kundskab skulle have vidnet, eftersom han af Anders Poulsen skulle have været ombedt at lyse efter fire svin, for ham var blevet borte, og straks efter han lyste efter samme svin, skulle Lauge Ravn have bekendt for præsten, at de skulle være hos ham indtaget i deres gårde for skade, de skulle have gjort dem i deres haver, hvilket kundskab Lauge Ravn højligt benægter, men aleneste sagt, at de svin var indtaget og igen udslået, hvad mærke de havde eller hvis svin det var, vidste han ikke: så og efterdi hr Laurits Iversens kundskab alene er en løs seddel, som ikke for nogen et er vidnet eller lovlig varsel for givet, Tyge Nielsen og Jens Tygesens vidne ikke heller specificerer eller navngiver hvad pant, de for samme svin skulle have sat eller penning udgivet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme præstens kundskab eller fornævnte vidne så lovlig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(397)

** var skikket Tomas Madsen på Keldbjerg og Peder Pedersen ved Kær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Mads Jørgensen i Eskesgård i Fjaltring, Maren Lauritsdatter født i Eskesgård og Ellen Knudsdatter i Bøvling sogn for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 4/6 sidst forleden vidnet har, at der i nogle åringer skulle være afgangen til årlig skyld til Mårupgård af den bolig, Tomas Madsen påboer, to pund smør om året og af den bolig, Peder Pedersen påboer, årlig tre tønder byg, hvilket deres vidne de højligt benægter, ikke så meget skyld af deres ringe boliger at være udgivet, ikke heller deres boliger at være gode for så meget skyld årligt at udgive til den tønde smør, Jens Svendsen yder i Ribe for dem og de andre omliggende boliger, mener samme deres vidne vildigt at være, Mads Jørgensen at være Jens Svendsens hustrus far, Maren Lauritsdatter at være Jens Svendsens hustrus søster, og Ellen Knudsdatter at være Jens Svendsens gårdmand Jeppe Knudsens søster, som samme skyld skulle oppebære: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om skyld og landgilde af fornævnte boliger, Tomas Madsen og Peder Pedersen påboer, til Mårupgård årligt skulle udgive, og ikke samme deres vidne med Riber kapitels jordebog, som godset tilhører, bekræftes, samme deres vidne og indeholder om bygskyld af Peder Pedersens bolig skulle udredes, endog af vidisse af gammelt stedsmåls brev, Jens Svendsens formand givet, forfares, samme Mårupgård med sin gods alene skulle skylde en tønde smør og ikke indeholder nogen byg til landgilde at skulle udredes, bemeldte vidnesbyrd og befindes en part at være vildige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(399)

** var skikket Jens Svendsen i Mårupgård og havde stævnet Jens Christensen i Trans kirkeby for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, anlangende syn på noget eng, hvor der skulle være gjort skade at kreatur, som han næst forgangen år til Vandfuld herreds ting forhvervet har, formente at der ikke skulle være givet så lovlig varsel for samme syn at afhjemle på de åsteder, som det sig burde, så at den burde nogen magt at have: så og efterdi samme landstings dom, Tomas Madsen fremlagt har, ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, Jens Svendsen og sin uendelige dom har frastandet, da bør de på begge sider ikke længere magt at have, og efterdi ikke befindes for samme synsvidne at være givet varsel for hvilken dag, synsmænd skulle være på åstederne samme engskade at besigtige, fornævnte vidnesbyrd ikke heller har vidnet ved nogen visse dag, når de skulle have seet samme fæ i Jens Christensens eng, ej heller sådan deres vidne på fersk fod derom vidnet er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og vidner, ej heller den dom, derefter dømt er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Jens Svendsen til nogen forhindring.

(401)

** var skikket Jens Madsen i vester Ramme og havde stævnet Peder Christensen i Pugholm med flere for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 12/3 sidst forleden afhjemlet har, i sin indhold at de skulle have været til syn til Mads Madsens gård og seet, der skulle være en hus nedtaget og i andre måder at være bygfældig, uanseet at han nylig skal have ladet opbygge nye huse i samme gård og ellers den i andre måder meget forbedret, siden på en seks års tid han kom til den: så og efterdi det ikke befindes, Mads Madsen at være giver nogen varsel for hvilken dag eller tid, synsmændene skulle være på åstederne samme gårds bygfældighed at bese, så han kunne vidst dertil at svare og sig derimod erklære, Christen Jepsen og hans medfølgere ikke har vidnet ved nogen visse dag og tid, når de Mads Madsen om nogen arbejde skulle have tilsagt eller udførlig hvad arbejde, det skulle været, sådan deres vidner ikke heller er taget på fersk fod men langsommelig tid efter, det skulle være sket, her ikke heller fremlægges nogen restants eller nøjagtig bevis, det Mads Madsen sådan efterstandende skyld skulle være pligtig, som han er delt for, eller nogen dom for samme dele ganget er, som det sig burde, ej heller bevises Mads Madsen ved endelig dom sin fæste at være fradømt, førend han er blevet udvist, men samme udvisning aleneste efter en uendelig dom at være sket, og siden, efter bemeldte syn og vidner, først endelig dom på hans fæste at være udgivet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og vidne, ej heller fornævnte dele og udvisning såvel som bemeldte dom, derpå funderet er, så lovlig at være --- og forhvervet, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Knud Jensen og hans medbrødre har vidnet efter Mads Madsens ord og mundheld, det han skulle have lovet at udflytte, hvilket han ikke er bestendig eller for tingsdom indgået men højligt benægter, som for er rørt, da bør samme vidne (så vidt den efter hans ord vidnet er) ikke at komme ham til forhindring.

(406)

** var skikket Mads Madsen i vester Ramme og havde stævnet Søren Christensen i Kastbjerg for et delsvidne, han 26/3 sidst forleden over ham til Vandfuld herreds ting har fremlagt, hvilken delsvidne han formener, at Søren Christensen på pratiske vis at have samlet og lånt sig til, formener samme delsvidne ikke så lovligt at være, at det bør nogen magt at have: så og efterdi det befindes, samme delsbreve år 1618 at være udganget, og de dog ikke førend nu dette år findes påskrevet at være læst og forkyndt, som det sig burde, men i så langsommelig tid at være fortøvet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme delsbreve så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være

(407)

** var skikket velb Sivert Pogwisch til Hagen, fyrstlig holstensk råd og provst til Üttersen, hans visse bud Christen Rasmussen, borger og rådmand i Viborg, og havde stævnet velb jomfru Margrete Friis til Donslund for 1000 enkende rigsdaler hovedstol med des rente og interesse, som hun efter KM og rigens råds dom, dateret København 9/7 1624, er blevet tildømt ham at betale, hvilke hun ikke har efterkommet, formener hende deri uret at have gjort, og burde derfor at have indvisning i hendes jordegods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges jomfru Margrete Billes udgivne brev på 1000 daler med sin rente, hun og for KM og rigens råd er tildømt dem at betale, og hun derimod ved hendes fuldmægtig lader tilbyde med gods at vil gøre udlæg, da tilfinder vi velb Anders Friis til Krabbesholm og Johan Anrep til Grønkær, som Christen Rasmussen på Sivert Pogwisches vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Margrete Billes gård og udæske fyldest af hendes løsøre, gøres dem der ikke udlæg, da fornævnte tilbudte gods rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med des rente og interesse likvidere, sker der dem ikke fyldest, da Sivert Pogwisch i andet jomfru Margrete Billes løsøre eller gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(409)

** var skikket Christen Nielsen i Søgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Terkild Clausen i Søgård for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skulle have ladet forhverve i hans fraværelse over en vidne, anlangende at Terkild Clausen skulle have slået ham ned i vandet i søen ved Søgård, hvilke han ikke selv skulle benægte, som med tingsvidne af Vesterherreds ting 14/6 nu sidst forleden bevises, som Jep Christensen i Søgård og Christen Christensen sst med deres far Christen Nielsen vidnet har: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jep Christensen og Christen Christensen findes vildige med deres egen far Christen Nielsen at have vidnet, og ikke samme deres vidne med andre uvildige vidner eller syn bestyrkes, Christen Nielsen det og højligt benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, disligeste efterdi med tingsvidne bevislig gøres, det Terkild Clausen og Christen Nielsen deres sag på dannemænd har indgivet, da bør samme dele ikke at komme Terkild Clausen til forhindring, men samme deres tvist til fornævnte fire mænd at indkomme, og dem samtlige fornævnte tvistige parter at imellem sige, eftersom sagen på dem er indgivet, som det sig bør.

(412)

** var skikket Christen Mogensen i Lilleballe på sine egne og menige bymænds vegne i Lilleballe og havde stævnet Poul Hansen med flere i Almind for et vidne, de 16/7 næst forleden med Jens Terkildsen i Almind vidnet har, anlangende et markskel imellem Lilleballe og Almind, så de havde kendt Fuglsig for ret markskel, hvori han mener, de har veget fra den rette skelsten, hvorunder der skulle være fundet flint og kul, og dermed ville vidne de Lilleballe mænd deres mark fra. så mødte Jens Terkildsen og fremlagde efterskrevne vidne af Brusk herreds ting 15/7 sidst forleden, personer, der mindes op til 66 år, at have vidnet om samme markskel: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd og synsmænd har vidnet og synet om markskel, som ikke tilhører vidnesbyrd eller synsmænd at om vidne, og ikke samme deres vidner og syn med sandemænds brev bestyrkes, ret markskel på de åsteder at være, som deres vidner og syn om formelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(413)

13/8 1625.

** var skikket Niels Sørensen i Gesing og efter KM oprejsningsbrevs lydelse havde hid kaldt sandemænd af Skast herred om manddød at sværge over Søren Jessen, født i Gammelby, for salig Jørgen Nielsen, han skal have ihjelslået til Gregers Pedersens i Boldesager ved kyndelmisse sidst forleden, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 8/2 sidst forleden, Laurits Pedersen i Jerne med flere at have vidnet, at de nærværende hos var tredje søndag efter hellig tre kongers dag sidst forleden i Gregers Pedersens hus i Boldesager, og der hørte og så, at salig Jørgen Nielsen, født i Gesing, og Søren Jessen, født i Gammelby, kom nogen ord imellem, som de gik og danset på gulvet, og Søren Jessen gav spillemanden en halvfjerde skillings stykke og sagde, nu skal du lægge så meget for mig, som jeg har behov i aften, da svaret Søren Nielsen til ----, da svaret Søren Jessen ham, hvad er det du siger, din kælling unge, og det fortrød Søren Jessen straks og klappet ham på sin aksel, og bad ham give sig det til, thi det var deres ordsprog, da sagde Jørgen Nielsen, gør det ikke heller, og så derefter imidlertid som de gik og danset, skød Jørgen Nielsen Søren Jessen på ilden, og Maren Eskilds tog ham op af ilden igen, og så for de sammen på gulvet, og Jørgen Nielsen førte Søren Jessen op til stuedøren, og så slog Søren Jessen Jørgen Nielsen to knivslag, og så straks sagde Jørgen Nielsen, nu har jeg fanget nok, Gud være mig arme synder nådig, og i det samme straks døde han. Christen Mikkelsen i Bollesager at have vidnet, at da det manddrab skete, da stod han ved barselskvindens seng og snakket med hende, og imidlertid hørte han, at de skreg på gulvet og sagde, nu er Jørgen Nielsen stukket, da vendte han sig om og sagde, da grib den skælm, der gjorde det. Apelone Nielsdatter at have vidnet, at ikke hun vidste, samme skade var sket, førend blodet randt ned på hende, som hun sad ved ilden på arnestedet: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Søren Jessen manddød over og fra hans fred, for Jørgen Nielsen han ihjelslog.

(414)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, KM befalingsmand over Christians len, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Jens Sørensen i Tinggård for tre tingsvidner, han havde sig til fordristet at skrive og skrive lade, der han var herredsskriver i Hjerm herred, og dem i tingbøgerne indført, den første formeldende, at hans tjener Knud Sørensen i Avsumdal nogen tid siden på Hjerm herreds ting skulle med helgens ed benægtet, at han ikke lod forbyde mester Peder Lauritsen, sognepræst i Vejrum, at give band for en engskel, som skulle være forrykket, imellem hans tjeners enge og Kvistgårds enge ved Vælds mølle, og siden for samme benægtelse har ladet ham fordele for en løgner. de andre to formeldende, at hans tjener skulle have indgået på fornævnte ting 10/3 og 17/3 1624 og da at skulle have til fordristet sig at være i velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup hans minde, og stille ham tilfreds for fornævnte benægtelse, hvilke vidner Knud Sørensen hårdeligt benægter aldrig at have samtykt eller indgået: så og efterdi samme to forpligts vidner findes i den forseglede tingbog, lensmand leveret er, med Jacob Sørensens egen hånd at være indskrevet, de otte mænd tinghørere, samme vidner skulle have vidnet, som nu levende er, såvel som og herredsfogden tilforn og nu her i dag ved deres højeste ed og oprakte fingre fragår samme to forpligts vidner ikke inden tinge at være gjort eller ganget, som de lyder og indeholder, ej heller ottende dags dag for dommen at være blevet oplæst, som det sig burde, tilmed og ridefogden Jørgen Jensen selv fragår sig ikke samme sidste forpligt således at have forhvervet, som den formelder, og samme forpligts vidner af forberørte årsager her til landstinget er kendt ikke så rigtig, at de burde nogen magt at have, og ikke bemeldte Jens Tinggård da eller tilforn har påskudt eller fremlagt nogen fuldmagt, det bemeldte otte mænd og herredsfogden skulle være samme sidste forpligt bestendige, da ved vi efter sådanne circumstantser ikke andet derom at sige, end Jens Sørensen jo med tingbogen falskeligt har omgået, og bør derfor efter recessen som en falskner at straffes.

(422)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Anders Lauritsen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Sørensen i Tinggård, som var herredsskriver i Hjerm herred, for en benægtelse vidne, han falskeligt skal have skrevet så og taget beskrevet i lensmandens navn og på hans vegne, at Knud Sørensen i Avsumdal 21/5 1623 skulle have standen for ting og dom på Hjerm herreds ting og benægtet med helgens ed og oprakte fingre, at han aldrig har ladet gøre forbud eller gjort forbud hos præsten i Vejrum, at der ikke måtte gives band for den skelsten, som var forrykket ved Vælds mølle, som tilforn var om vidnet, hvilket benægtelse vidne han ville bevise med tingsvidne, at den aldrig var gangen for ting og dom, ej heller formener, at Jens Sørensen skulle have nogen hjemmel eller tilstand af hans lensmand Ulrik Sandberg til slige vidner at skrive, tage eller forhverve: så og efterdi for os i rette lægges forseglet tingbog af Hjerm herreds ting, hvori findes med Jens Sørensens hånd indskrevet, det Knud Sørensen i Avsumdal samme benægtelse imod bemeldte forbud hos præsten om fornævnte skelsten aldrig at skulle have gjort, hvilken benægtelse vidne Jens Sørensen selv tilforn her for retten har frembåret, og de otte mænd tinghørere fornævnte benægtelse skulle vidnet, såvel som herredsfogden den skulle udstede, samtlig ved deres højeste ed fragår og benægter samme benægtelse aldrig for ting og dom at være ganget, eller af dem vidnet eller udstedt, hvilket de og til tinge ved deres ed benægtet har, og ingen nøjagtig bevis Jens Tinggård derimod fremlægger, hvormed han kan bevise, samme benægtelse inden tinge af Knud Sørensen at være gjort, som han i tingbogen har indskrevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Sørensen jo med samme tingbog falskeligt har omgået, og bør derfor efter recessen som en falskner at straffes, og ikke ved os imod fornævnte herredsfoged og otte mænds benægtelse at sige, men efterdi med delsbrev gøres bevisligt, den første af de otte mænd tinghørere, ved navn Christen Jensen i Blæsbjerg, som 6/4 forleden efter Knud Sørensens ord og benægtelse vidnet har, den tid at have været delt og lovforvunden, kunne vi ikke kende hans og hans medbrødres vidne, som efter ham vidnet har, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(429)

** var skikket Søren Olufsen i Jelling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne velb Frederik Munk til Haraldskær for en dom, han til Jelling birketing 20/6 sidst forleden har ladet forhverve, belangende kost og tæring efter en ubillig opskrift, som Christen Andersen, foged på Højgård, samme dag skal have i rette lagt på sin husbonds vegne, lydende på 250 rigsdaler for en uendelig dom, han til Tørrild herreds ting for rum tid siden skal have dømt, og hans dom her til landstinget 12/2 1620 skal være underkendt, og nu 20/6 til Jelling birketing Søren Olufsen er tildømt at betale samme summa: så og efterdi Søren Olufsen tilforn er tilkendt at igen give Frederik Munk hvis billig kost og tæring, han for den hans dom havde lidt og ladet anvende, og efter vi nu samme opskrifter har igennem seet og likvideret hvis omkost og tæring, Frederik Munk for samme Søren Olufsens uendelige dom har gjort og anvendt, som han ham billigt bør at kontentere, tilfinder vi Søren Olufsen 100 sletdaler for samme kost og tæring til Frederik Munk at udgive, og samme birketings dom ikke videre at komme ham til forhindring.

(431)

** var skikket Christen Nielsen i Hvejsel og havde stævnet Anne Olufsdatter i Bjerlev, Anne Andersdatter i Hvejsel, Oluf Pedersen og Anders Andersen sst for et vidne, de 5/7 sidst forleden til Nørvang herreds ting vidnet har, anlangende det Christen Nielsen skulle have været udenfor Oluf Lauritsen i Hvejsel hans gård og udæsket ham og kaldt ham ukvemsord, hvilke deres vidner ved sin højeste ed for tingsdom har benægtet og mener, samme vidne vildigt at være, idet Anne Olufsdatter er Oluf Lauritsens egen datter, og Anne Andersdatter hans søsterdatter, og de andre hans slægt: så og efterdi med tingsvidne bevises, samme sag at være givet fru Kirsten Juel, og hun ikke er stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, førend hun og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(432)

27/8 1625.

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og efter KM oprejsningsbrev havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred om hærværk at sværge over velb Erik Bille til Kærsgård, Jens Jensen i Vesterlund, Christen Pedersen, Peder Pedersen, Jørgen Hansen Fynbo, Jens Olufsen i Tyregodlund, Christen Christensen og Peder Christensen i Lindet, Peder Mikkelsen og Dorte Mikkelsdatter i Damgård, for de på adskillige tider skal have gjort ham stor skade på hans brugning og kornsæd på Skovsbøl mark, og formener sig stor uret og forkort at være sket: derefter gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Jensen i Vesterlund, Jørgen Hansen Fynbo. Christen Pedersen og Peder Pedersen hver dem hærværk over for hver sinde, de Tomas Jensens sæd har nedharvet og fordærvet efter tingsvidnes lydelse, men Erik Bille, Jens Olufsen, Peder Mikkelsen og Dorte Mikkelsdatter, som ikke lovligt er over bevist nogen gerning at have gjort, dem svor de kvit.

(436)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Søren Sørensen i Kloborg for et forligs vidne, han til Nørvang herreds ting 21/6 sidst forleden på velb Erik Bille til Rørbæk hans vegne forhvervet har, indeholdende at han efter en skriftlig seddel har forlagt hvis ulovlig sæd, som var sået i hans gårds jord Skovsbøl, hvorimod Tomas Jensen beretter, at hvis, på hans gårds fæste er forhvervet, stander i trætte og med dom er magtesløs dømt, siden fornævnte forligsvidne er forhvervet, ikke heller skulle være navngivet i samme forligs vidne, det korn og sæd, som Tomas Jensen har ladet så, ikke heller at være ham fradømt, hvorfor han formener samme forligs vidne og dom burde magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes Tomas Jensen for samme herredstings dom at være stævnet eller varsel givet, så han kunne vidst dertil at svare, den ikke heller er endelig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, ej heller den forligs vidne, derefter forhvervet er, som ikke heller befindes lovlig varsel at være for givet, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at blive

(439)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork på sin egen og Staffen Sørensen i Magård og Christen Lauritsen i Bøl deres vegne og havde stævnet Niels Knudsen i nør Bork med flere, for de til Nørherreds ting skulle være stævnet efter landstings dom på adskillige tider for deres sandhed at vidne efter recessen, hvilken stævning de har foragtet og hverken enten ville vidne til eller fra efter stævnings indhold. så mødte Christen Olufsen, ridefoged til Lundenæs, på fornævnte mænds vegne og berettede, at de 11/8 deres sandhed til herredsting i samme sag har bekendt, hvortil Laurits Mikkelsen svarede, at de intet havde om vidnet, hvem dem havde befalet samme træ at bortage, mente derfor de burde deres sandhed derom at bestå: da efter sådan lejlighed, at dersom fornævnte mænd videre i samme sag vitterlig er, end de allerede vidnet har, tilfinder vi dem deres sanden til deres værneting at være bekendt, når de did lovlig stævnes og kaldes og bliver lovlig varsel for givet.

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork på sin egen og på Staffen Sørensen i Magård og Christen Lauritsen i Bøl deres vegne og havde stævnet Jens Christensen i Obling for hans sandhed at vidne med hans ed, som han her til landstinget skulle være tilfundet, om han ikke på påske mandag morgen sidst forleden, førend solen stod op, var ude ved fjorden vesten Kirkehøj på nogen agre med hans heste og vogn, og da pålæssede noget tømmer, sparrer, deller med mere, og samme tid efter Niels Nielsen i Obling hans vilje og begæring hjemkørte til Obling i hans gård, og om samme arbejde ikke var sket, førend prædiken og gudstjeneste begyndtes i kirken. så er Jens Christensen ikke nu mødt til gensvar eller nogen på hans vegne ham lovlig at undskylde: da efter sådan lejlighed finder vi Jens Christensen for hans hjemsiddelse og uhørsom til hans 3 mark fald at være, indtil hvem, der havde i at sige, stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

(440)

** var skikket Hans Jensen, skriver på Lønborggård, hans visse bud Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jep Christensen i Glibstrup, som boede ved Lønborg kirke, for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet her til landstinget, anlangende nogen vidnesbyrd at være magtesløs dømt om det jord på Bøl mark ved Vostrup møllevej, som de omtrætter, hvilke domme, han formener, ikke skal lyde endelig: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør ikke længere magt at have, og efterdi ikke kende gives Christoffer Gersdorff i samme sag, som er ejendom angældende at være interesseret, og han ikke er kaldt, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend han og lovlig stævnes, og siden gå derom hvis ret er.

(441)

** var skikket Søren Pedersen i sønder Bork hans visse bud Bolle Christensen i Styg og havde stævnet Laurits Christensen i sønder Bork og hans medbrødre for en syn, de til Nørherreds ting kort tid siden skal have hjemlet med Niels Nielsen i Obling, anlangende noget jord ved den hus, Søren Pedersen iboer, menende for samme syn ikke lovlig varsel at være givet Christoffer Gersdorff, som er jorddrotten i samme sag, formener samme syn burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte synsmænd udførlig har hjemlet, dem at have seet samme fure jord var pløjet fra bemeldte rugager indtil fornævnte bygager efter visse mål, og ruggen, som på samme fure jord var groet, dermed var kvalt, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kan, ikke så i sandhed at være, som de har omhjemlet, samme syn og alene er afærje angældende, og Søren Pedersen derfor befindes at være givet lovlig varsel, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi den anden synsvidne og dele, hid kaldt er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil der stævnes på ny, og de i rette lægges.

(443)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård hans visse bud Jens Lauritsen, byfoged i Kerteminde, og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, dommer i Skast herred, for en dom, han 9/8 afsagt har imellem ham og velb Claus von Buchwald, anlangende ubillig rente Claus von Buchwald har taget af Palle Rodsteen på adskillige tider, hvilken dom Jens Lauritsen på Palle Rodsteens vegne formener ret at være og burde til landstinget at bekræftes, og at ham burde gøres udlæg af Claus von Buchwaldts gods efter fornævnte doms indhold. herhos fremlagde Jens Lauritsen efterskrevne kopi, under Palle Rodsteens hånd, af gode mænds indvisning, som indeholder dem med herredsfogden Anders Olufsen i Gunderup at have indført Claus von Buchwaldts fuldmægtig for samme summa penning med sin rente og interesse, først i Ås hovedgård i Tårs sogn Børglum herred med rette tilliggelse, samt efterskrevne gårde med deres specificerede skyld, her iblandt en gård i Drustrup, som Søren Sørensen iboer, Krogen, som Maren Jenses iboer, i Vrejlev sogne en gård Bastholm, Niels Jensen iboer, Bastholm mølle, Søren Jensen iboer, Stokbro, som Oluf Nielsen iboer: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt såvel som og nu her for retten til stede bemeldte Palle Rodsteens forseglet og underskrevne breve, han på bemeldte summa penning med sin rente har udgivet, som Mogens Kås med andre gode mænd har været forlover og siden selv gjort sig til hovedmand for, hvorefter indvisning ved gode mænd i Mogens Kåses gods er sket, og brevene kasserede efter opskrifts indhold, da kunne vi ikke kende herredsfogden i den sag dommer at være, ej heller ved os i samme sag at dømme, eller Palle Rodsteen nogen indvisning for samme udgivne rente at tilstede i bemeldte Claus von Buchwald gods, men indstiller den sag for sin tilbørlig dommer.

(449)

** var skikket velb Christen Kås på velb Hartvig Kås til Villerup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Just Høg til Bjørnholm, for at eftersom Hartvig Kås af gode mænd efter KM forordning og landstings tilfindelse er indvist i Just Høgs jordegods for 4188 specie daler hovedstol, rente og interesse, og eftersom han to uendelige domme har ladet forhverve her til landstinget, da formener han, det burde ham at følge til ejendom: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Hartvig Kås udlæg i Agerkrog hovedgård og gods med mere, indtil så længe han blev kontenteret og igen udført, hvilken deres indvisning stander ved sin fuldmagt, og vi derover ikke er dommer, men for sin tilbørlig dommer er indfundet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme gods efter indvisnings indhold jo bør Hartvig Kås for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(453)

** var Germand Joensen i Jerlev på Niels Madsen sst hans vegne og gav til kende, at Niels Madsen til dette landsting skulle være stævnet og kaldt af Peder Madsen sst, og bød sig på Niels Madsens vegne i al rette. så var Peder Madsen her til stede og berettet sig ingen stævning til dette landsting over Niels Madsen at have: da efter sådan lejlighed, at dersom det kan bevises, Niels Madsen til dette landsting af Peder Madsen at være stævnet, og ikke han er mødt eller nogen på hans vegne at give Niels Madsen sag, da finder vi Niels Madsen for den stævning kvit at være, og Peder Madsen pligtig at igen give ham hvis billig kost og tæring, han på denne rejse lader anvende.

(454)

** var skikket Peder Madsen i Jerlev og gav til kende sig til dette landsting af hans bror Niels Madsen at være stævnet og kaldt og bød sig imod ham i alle rette. så mødte Germand Joensen i Jerlev på Niels Madsens vegne og dog ingen stævning over Peder Madsen fremlagde: da efter sådan lejlighed, at dersom det kan bevises, Peder Madsen til dette landsting af Niels Madsen at være stævnet, og ikke han er mødt eller nogen på hans vegne at give Peder Madsen sag, da finder vi Peder Madsen for den stævning kvit at være, og Niels Madsen pligtig at igen give ham hvis billig kost og tæring, han på denne rejse lader anvende.

** var skikket Margrete Jørgensdatter på Rømø og havde stævnet hr Poul Pedersen, sognepræst sst, for et bænkebrev, han 5/2 sidst forleden skulle under sin egen hånd har udgivet, disligeste for et vidne han 5/8 sidst forleden på Ballum birketing vidnet har, i hvilken vidne og seddel han skal have vidnet efter hendes mundheld, at hun skulle have siddet ved hendes fars bord på Rømø og skammelig med ærerørige ord overtalt Abild Christens, Christen Pedersens hustru i Kronemose, og sagt, at der var en hund i Kronemose, som hed Misser, og når Abild Christens råbte på hundens navn, så skulle karlen komme og bruge ond lyst med hende og ligge hos hende, og sagde ydermere, at samme karl sprang en gang ud af et vindue i sin skjorte, hvilke seddel og vidne Mette Jørgensdatter straks inden tinge ved hendes højeste helgens ed har benægtet med oprakte fingre i tre samfulde ting efter hverandre højligt har benægtet. disligeste havde stævnet Laurits Lauritsen landfoged med flere, for de på samme ting har bekræftet, at de 30/7 var hos Mette Jørgensdatter, hr Pouls hustru, da skulle hun have bekendt for dem, at hun har hørt af hendes søster Margrete Jørgensdatters mund lige de samme ord, som hr Poul har skriftlig givet fra sig beskrevet:
så og efterdi hr Poul Pedersens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, han ikke heller sådan hans vidne for herredsprovsten havde vidnet, som det sig burde med rette, Laurits Lauritsen og hans medfølgere og har vidnet efter Mette Jørgensdatters ord og mundheld, og ikke om deres egen vitterlighed, og ingen bemeldte vidner formelder om nogen visse dag eller tid, når Margrete Jørgensdatter slig ord skulle have haft, og ikke hun fornævnte ord er bestendig, men her i dag højligt benægtet, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men den såvel som hvis dom, derefter ganget er, magtesløs at være.

(458)

** var skikket Hans Ravn i Velling og havde stævnet Peder Ravn og Lauge Ravn sst for en uendelig dom, som han formener, de efter vrang beretning skulle have ladet forhverve her til landstinget, anlangende en skøde, som salig Jørgen Ravns arvinger Mads Jørgensen i Velling og hans medarvinger har gjort Hans Ravn på deres ejendom og arvelod, som de kunne have i den bondegård i Velling, Hans Ravn iboer og har husbondhold på, som dem er arveligen tilfalden efter deres salig far, som var fuld bror til Hans Ravns far, disligeste halvpart af al deres lod i halv Dommerlykke enemærke, som er af fornævnte gårds ejendom, og samme gård er bleven adskilt i to gårde, og af hver part udgives til KM lige meget i skyld, landgilde og ledings penge, og gør hver part fuld for en helgård med skat og al tynge, mener dem uret at gøre, idet de lader bruge videre end halvpart af fornævnte gårds ejendom, som er imod efterskrevne kontrakt, dateret 1581. herhos fremlagde Hans Ravn efterskrevne skøde af Holman herreds ting 16/5 dette år, som indeholder Mads Jørgensen i Velling på sine egne vegne, Søren Sørensen i Nebbe mølle med sin hustru Dorte Jørgensdatter, Mogens Sørensen i Velling med sin hustru Kirsten Jørgensdatter, de samtlige solgte og afhændede fra dem og deres arvinger og til Hans Ravn og hans arvinger al den lod og del og ejendom, som dem var arveligen tilfalden efter deres salig far Jørgen Ravn og deres oldemor Kirsten Ravns i den halve bondegård i Velling, som Hans Ravns far Nis Ravn påboer, intet undtaget af en fuld broderlod i halvparten af den hele bondegård, som salig Lauge Ravn og Nis Ravn påboede: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Mads Jørgensen og hans medarvinger alene har solgt og afhændet til Hans Ravn den lod og del, som dem efter deres far Jørgen Ravn og oldemor Kirsten Ravns var tilfalden i bemeldte halve bondegård i Velling og i Dommerløkke enemærke, og ikke bevises dem videre til ham at have bortskødet, end de med rette tilhørte, samme skøde og formelder, godset tilforn lovligt at være lovbudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(460)

** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid i rette stævnet Peder Basse, Hans Nielsen sst med flere for en afsigelse og skifte, de skulle have gjort på efterskrevne to stykker engjord, liggende på vester Velling skov og mark, som har fulgt dem og deres afgangne far Lauge Ravn i en rolig hævd og brug, ulast og ukæret, over lovens og recessens hævd, og Nis Ravn i Velling skulle have vederlag for samme jord, og ikke de skulle have udlagt Lauge Ravn og Peder Ravn deres lod af Niels Ravns vederlag: så og efterdi Lauge Ravns bror Peder Ravn på sin og sine medarvingers vegne så og Hans Ravn tilforn om samme tvistige sag har været i rette, og de da på begge sider har indgivet samme sag på bemeldte otte dannemænd, som samme ejendom omtvistes imellem Peder Ravn og Nis Ravn skulle skifte og dele, i lensmanden eller hans fuldmægtigs nærværelse, og hvis, bemeldte otte mænd dem imellem skiftet og sagde, skulle stande for fulde, og af begge parter ustævnet og upåtalt, og efter fornævnte otte mænd, efter samme voldgift, har fornævnte parter samme ejendom imellem skiftet og delt, og det i lensmandens fuldmægtigs nærværelse er sket efter voldgifts indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme otte mænds skifte og afsigelse at imod sige eller magtesløs dømme.

(464)

** var skikket velb fru Anne Friis, salig Palle Rosenkrantzes, til Stensballegård hendes visse bud Søren Skriver og havde stævnet Jørgen Jensen i Kollerup og hans medbrødre nævninger, for de 25/1 sidst forleden til Nørvang herreds ting skal have svoret Niels Tomasen Bagge, borger i Horsens, gårdfred over, for han 19/11 sidst forleden skulle have været i Hvolgård, og der gjort velb Anders Friis og hans gæster uførm, dog det skulle bevises med tingsvidne, at Niels Tomasen ikke havde været på fornævnte åsteder samme tid, som det vidnet er: så og efterdi for fornævnte nævninger med tingsvidne har været bevislig gjort, det Niels Tomasen skulle været på Hvolgård inden porten, og der sst uførmet Anders Friis og hans folk dem han ville have i fred, hvilke vidne den tid har standet i sin esse og ved fuldmagt, og nævninger derefter deres ed og tov over Niels Tomasen har gjort, eftersom ingen undskyldning på hans vegne er fremkommen, hvilken deres ed siden har været hid stævnet, og da alene formedelst sagen i seks uger var optagen, og ingen gensvar er mødt, og ikke for nogen uretfærdig ed er underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte nævningers fælding for den deres ed at dømme eller videre, end tilforn om kendt er.

(466)

** var skikket Svend Olufsen og Morten Biesch, barnfødt i Ringkøbing, deres visse bud Clemend Pedersen og havde stævnet Clemend Bendsen, borger sst, for nogen uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over nogen bytings og landstings deler, de over ham bekommet har, anlangende den norske rejse, mener samme dom ikke endelig at lyde og fordi burde magtesløs at være: da efterdi samme domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsætter vi til i dag 14 dage, og da dem her at møde, og da gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(467)

** var skikket Søren Pedersen i sønder Bork og havde stævnet Hans Pedersen i Sønderdiger, Oluf Gienstigsen i Lyne og Morten Jensen sst for et vidne, de til Nørherreds ting 3/2 vidnet har, at de skulle have seet, at Søren Pedersen skulle have bekommet noget klæde af Jens Mortensen i Lyne, hvilket deres vidne Søren Pedersen har ved sin højeste ed hårdeligt benægtet, sig ingen klæde at have bekommet af Jens Mortensen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om gods, Søren Pedersen af Jens Mortensen skulle bekommet, som ikke med hans brev og segl eller rigtig regnskabsbog bekræftes, men han det højligt benægter, de ikke heller har vidnet på fersk fod eller om nogen visse dag eller tid, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller bemeldte sigtelse, dom og dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Søren Pedersen til nogen forhindring.

(469)

** var skikket velb Jacob Skram til Fruergård hans visse bud Hans Ravn i Højslev og havde stævnet Jens Pedersen i Ågård og hans medbrødre kirkenævninger af Borris sogn, for de har Anne Lauritsdatter, som boede ved Borris kirke, kirkenævn oversvoret efter vidnesbyrds og sigtelsers lydelse, mener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive. derimod havde Søren Lauritsen i Kodbøl på sin søster Anne Lauritsdatters vegne hid stævnet Jacob Skram, for han til fornævnte herredsting efter en seddel, som hans fuldmægtig Christen Nielsen har fremlagt 30/5, og deri sigtet Anne Lauritsdatter for hans sygdom, som hun efter nogen vidnesbyrds indhold skulle have truet ham og sagt, han skulle ligge så længe på sin seng, at orme og maddiker skulle æde ham op. endvidere havde stævnet mange andre efterskrevne personer for et vidne, de om rygte og tidende til fornævnte ting vidnet har: så og efterdi Anne Mouridsdatter og Inger Jenskone udtrykkeligt har vidnet, dem at have hørt, Anne Lauritsdatter lovet Jacob Skram ondt, at maddiker skulle æde ham, hvilken deres vidne de ved deres højeste ed her har været bestendig, og med Anne Nielsdatter og hendes medfølgeres vidne bevislig gøres, Jacob Skram sådan sælsom sygdom og hændelse med orm og maddiker at være påkommen, hvorom han har ladet hende advare, og derefter noget med ham bedredes, for hvilken hans sygdom og skrøbelighed han ved hans forseglede brev til tinge og her hende har besigtet ved sin ed, fru Dorte Friis og nu her for retten på hendes husbonds vegne samme sigtelse har været bestendig, og med hendes ed Anne Lauritsdatter for en troldkvinde sigtet og beskyldt, det og er bevislig gjort, Anne Lauritsdatter at have lovet andre folk ondt, som dem en del på deres gods og en del på deres liv er vederfaret, og derfor til deres yderste på hende anket og klaget, så samme vidner og sigtelser om sådan hendes onde bedrift i så måder det ene med det andet bestyrkes og bekræftes, og ingen nøjagtig vidner imod sådan deres beskyldning og sigtelser fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og sigtelser, hid kaldt er, at sige, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Anne Lauritsdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed efter fornævnte vidner og sigtelser, som nu er ved magt kendt, har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen tilgang dem for den deres ed og tov at fælde, men ved magt at blive.

(485)

** var skikket Jacob Clausen, rådmand i Varde, hans visse bud Bertel Skrædder, borger sst, og havde stævnet Jørgen Jensen, skipper i Husum, for han til Varde byting nogen tid siden skal være vold oversvoren, for et borgmestre og råd i Varde deres pas, han imod deres vilje og minde modvilligen har med sig heden ført, som han af dannemænd var meddelt til Norge, ham til behjælpning, at på Jacob Clausens vegne skulle bekomme egetømmer, og han samme pas, ikke på Jacob Clausens vegne men på sine egne vegne, som han formener, ulovligen skal have brugt, og seks ugers dag og mere siden forgangen er, og ikke han har bødet, sat eller borgen sat, ej heller sandemænds ed rykket, mener fordi Jørgen Jensen at fare som andre fredløse mænd: da efterdi Jørgen Jensen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og han dog nu ikke er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori Jørgen Jensen er tilfundet at fare som andre fredløse mænd, indtil hvem, der havde i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og Jørgen Jensen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Jacob Clausen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da efter sådan lejlighed og doms lydelse ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Jørgen Jensen at fare som andre fredløse mænd.

(486)

** var skikket Johanne Nielskone i Aspe hendes visse bud Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 17/11 1621 for fornævnte ting dømt har, og deri tildømt hendes husbond afgangne Niels Jensen hans gældnere, som havde pantebreve og delsbreve på hendes gods og arv, og ikke herredsfogden har villet agte eller anse hendes salig fars pantebreve og gældsbreve, som for ham skal være i rette lagt, hvilke hun mener først burde at betales af hendes salig fars gård og gods, og ikke Niels Jensen med rette skulle kunne pantsætte eller af hendes salig fars gård og gods, førend han havde det hjemløst og indfriet: da efterdi Peder Tygesen, Peder Lauritsen og Niels Andersen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og han dog nu ikke er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og tre uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori samme dom og vurdering er magtesløs fundet og ikke komme Johanne Nielskone til nogen forhindring, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og Peder Tygesen, Peder Lauritsen og Niels Andersen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Johanne Nielskone derfor har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dom og vurdering magtesløs at være og ikke komme Johanne Nielskone til nogen forhindring.

(487)

10/9 1625.

** var skikket velb fru Sofie Below til Fårupgård hendes visse bud Mads Hansen i Agervig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have ladet i rette stævne velb Hans Skade til Agerkrog for nogen vidner, han til Østerherreds ting forhvervet har, anlangende at der skulle være indførsel og købebreve, som han på Agerkrog hovedgård forhvervet har, og dermed ville sig tilholde to stykker eng i Hessel mark af den årsag, at Niels Krag havde både Agerkrog og Hessel tilsammen, og ingen trætte der fandtes på, førend fru Sofie Below ved gode mænd i Hesselgård er indført. disligeste havde stævnet Peder Nielsen i Snorup og hans medbrødre for et uendelig syn, de afhjemlet har til Østerherreds ting 13/6 for en skade, der skulle være gjort på samme enge, formente samme vidne og syn burde magtesløs at være, efterdi han mener, det ikke var bevist for dem, hvis enge det var: så og efterdi Peder Nielsen og hans medbrødre ikke udførligt har vidnet eller navngivet hvis fæ, det skulle have været, samme engskade skulle have gjort, ej heller om det ---- befindes uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, der og ikke findes nogen varsel for samme syn at være givet, når synsmændene skulle være på åstederne, så de anklagere kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn, ej heller den klage, dom og dele, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(491)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm og Niels Lange til Rønnovsholm deres visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have ladet stævne velb Frederik Munk, for at eftersom de har været i forløfte for ham til salig Wulf Breide og derover udlagt en summa penning til velb fru Helvig Pentz, wohnhaftig til Haderslev, og de derover har været forårsaget Frederik Munk at tiltale for samme summa penning efter KM forordning, og med ridemænd i Frederik Munks gods dem da indføre, formener samme gods dem for ejendom at efterfølge, og nu fremlagde Tomas Lauritsen efterskrevne indvisning, dateret Stenshede 28/12 1624, hvori der bliver gjort dem indførsel i efterskrevne gårde i Vennebjerg og Skast herred: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indvisning, dem at have gjort Niels og Hans Lange udlæg i fornævnte gods for bemeldte summa pending, indtil sålænge de blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Hans og Niels Lange fordi har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Frederik Munk eller nogen på hans vegne endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gårde og ejendom, efter indvisnings indhold, jo bør Hans og Niels Lange for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke dem inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(495)

** var skikket Hans Dinesen i Tvild med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Karen Hanskone i Holsted og Søren Svendsen i Bækbølling for et vidne, de til Malt herreds ting 6/8 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord Hans Dinesen skulle have tilsagt Karen Nielskone, hr Niels Lauritsens kone i Bækbølling, i Holsted mølle og kaldt hende en tæve, hvilket vidne han formener ikke så lovligt at være, at det burde nogen magt at have: så og efterdi Karen Hanskone og hendes medfølgere har vidnet om hvis ord, Hans Dinesen i Holsted mølle om Karen Nielskone skulle have haft, som han ikke er gestendig eller for tingsdom har indgået eller tingsvidne efter taget, men han dem ved sin højeste ed her for retten har benægtet og Karen Nielskone erklæret og undskyldt, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi fornævnte dom, hid stævnet er, ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(497)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jens Jørgensen i Risum og havde stævnet Bend Villadsen i Svenstrup og hans medbrødre kirkenævninger af Sahl sogn, for de 18/8 sidst forleden til Ginding herreds ting har Maren Svendsdatter Norre i Trabjerg kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster, hun skal have brugt og beganget efter adskillige vidner og sigtelsers lydelse, hvilken deres ed og tov han formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi for nævninger såvel som nu her for os er bevislig gjort, det Maren Svendsdatter Norre har lovet folk ondt, hvilket dem efter hendes løfte, en part på deres liv og en del på deres helbred og fæmon, er hændt, som og med andre vidner bekræftes dem at være vederfaret, og Jørgen Nielsen på hende indtil sin yderste for sådan hans sygdom at have klaget, hvorfor hun til hjemting er sigtet og beskyldt, såvel som og her i dag for retten for en vitterlig troldkvinde er besigtiget, som forskrevet står, og ingen nøjagtig vidnesbyrd hun derimod fremlægger, hvormed hun sig afbevise kan, eller sig ærligt og kristelig at have skikket og forholdt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Maren Svendsdatter Norre boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(501)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jens Jørgensen i Risum og havde stævnet Christen Christensen i Hoager og hans medbrødre 12 kirkenævninger af Borbjerg sogn, for at de 28/8 sidst forleden har svoret Anne Sørensdatter i Trabjerg kirkenævn over for trolddoms sag, hun skal have brugt og beganget efter adskillige vidner og sigtelsers indhold, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi for nævninger såvel som her for retten er bevislig gjort med adskillige vidnesbyrd, det Anne Sørensdatter har lovet folk ondt, som dem efter hendes løfte på liv, helbred og i andre måder er hændt og vederfaret, og bevises Jørgen Nielsen for sin sygdom og skrøbelighed, indtil hans yderste, derfor på hende at have anket og klaget, hvorfor hun til hjemting såvel som og her i dag for retten er sigtet, beskyldt og for en vitterlig troldkvinde vedkendes, som forskrevet står, tilmed og nu i dag af Maren Svendsdatter, som allerede er dom overganget, er påtiet en vitterlig troldkvinde at være, og sådan trolddoms bedrift for 26 år siden af Karen ---- at have lært, som for er meldt, og ingen nøjagtig vidnesbyrd Anne Sørensdatter derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, men mere bevislig gøres hende i langsommelig tid og mange år et ondt rygte for trolddom at have påhængt og efterfulgt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Anne Sørensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(505)

** var skikket Mads Jensen i Lemming og havde stævnet hr Jens Christensen i Haderup, for et tilbuds vidne og en fledførings vidne, han til Ginding herreds ting forhvervet har, anlangende at hans mor skulle have tilbudt hendes søn, fornævnte Mads Jensen, at fledføre sig til ham med al hendes eje, hvilke begge deres vidner han højligt benægter ved hans højeste helgens ed, aldrig at have fanget varsel eller af vidst i nogen måder af samme fledføring og hendes jordegods, liggende i Hids herred, som samme hendes ældste søn påboer og var hendes rette værge, og den fledføring at være gjort til Ginding herreds ting, ham uafvidst. så mødte hr Jens Christensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ginding herreds ting 15/9 1608, indeholdende Godske Christensen i Egebjerg med fuldmagt på Karen Christensdatters vegne og den dag til tredje ting tilbød Mads Jensen i Lemming og Laurits Jensen, født i Serup, Karen Christensdatter med sin gods, pending og jordegods, om de hende ville annamme til sig og underholde hende derfor hendes livstid. dernæst fremlagde efterskrevne vidne af samme ting samme dag, indeholdende at Karen Christensdatter, salig hr Jens Jensens i Serup hans efterleverske, stod den dag for tingsdom og tog hr Jens Christensen i hånd og tilbød ham sin gods, pending og jordegods for hendes underholdning hendes livstid: så og efterdi med tingsvidne bevises, Karen Christensdatter sig med sit gods lovligt at have opbudt, hvem hende derfor hendes livstid ærligen ville underholde, og hun derefter sig til fornævnte hr Jens har fledført efter loven, og befindes Mads Jensen med flere derfor lovlig varsel at være givet, hvilken fledføring i mange år i hendes livstid har standet upåtalt, indtil hun ved døden er afgangen, og intet Mads Jensen fremlægger, hvormed han samme fledføring kan tilbage drive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme tilbud og fledføring at sige eller magtesløs dømme.

(506)

** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Nielsen, Peder Hansen og Lauge Pedersen, Peder Basses søn sst, for et vidne, de til Holman herreds ting 27/6 sidst forleden vidnet har, anlangende de samtlige skulle have været i Lauge Ravns gård 20/6 sidst forleden og da skulle have stævnet Lauge Ravn med en landstings stævning her til landsting, hvilken han skal have fra dem taget og den sønder revet med magt, hvilket vidne han mente usandfærdig at være ham på vidnet: så og efterdi Hans Nielsen og Peder Hansen udførlig har vidnet om Lauge Ravns gerning, dem at have seet ham tage samme stævning fra Lauge Pedersen og den sønder revet imod hans vilje og minde, hvilket Lauge Pedersen ved sin ed har bekræftet, de og nu samtligen her i dag er mødt og med deres højeste ed været samme deres vidne bestendig, og ingen nøjagtig vidner derimod der imod fremlægges, hvormed kan bevises Lauge Ravn ikke samme stævning at have sønder revet, som omvidnet er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres vidne at imod sige, men efterdi Peder Ravns vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, bemeldte Dorte Laugesdatter og Lauge Laugesen og har lagt deres vidne i tvivl og ikke om vidnet eller forklaret hvem, samme stævning skulle i sønder revet, da kunne vi ikke kende samme deres vidner så nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(509)

** var skikket Clemend Bendsen i Ringkøbing og havde stævnet Svend Olufsen og Morten Biesch sst for et delsvidne, som de lader dem af berømme, efter en rådhusdom, at have forhvervet, anlangende nogen regnskab, som de skulle have med hverandre, uanseet de skulle have været, i dannemænds overværelse, med hverandre til regnskab anlangende det gods, som var udtaget der i byen og blev taget med til Norge, i Sylvester Biesches hus, siden borgmestre og råds dom er udgangen: så og efterdi med tingsvidne gøres bevisligt, Clemend Bendsen med Svend Olufsen og Morten Biesch at have været over rede og regnskab, siden samme borgmestre og råds dom er udganget, og han dog derefter for samme regnskab at gøre, både til byting og landsting, er delt bleven, samme bytings dele ikke heller befindes årlig til tinge at være forkyndt, som det sig havde burdet, da finder vi efter sådan lejlighed Clemend Bendsen af de deler kvit at være.

(512)

** var skikket Anders Svendsen i Trabjerg og havde stævnet Christen Poulsen sst for et synsvidne og klage, han til Ginding herreds ting over ham forhvervet har over noget jord, som skulle have været synet at have været ærjet fra hans ager: så efterdi samme synsvidne ikke bemelder eller indeholder, nogen varsel for samme syn at være givet, hvilken tid synsmændene skulle være på åstederne, så Anders Svendsen kunne vidst dertil at svare, og ikke samme klage med vidnesbyrd lovlig er bevist, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og klage så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(513)

** var skikket Laurits Lauritsen i Mejsling på sine egne og på Mads Nielsen sst hans vegne og havde stævnet Hans Madsen, Tomas Madsen med flere for et vidne, de med Laurits Jacobsen i Ødsted på Jerlev herreds ting 24/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at da på søndag var fem uger, da skulle Laurits Lauritsen, Niels Madsen og Anders Tomasen være kommet iblandt Ødsted fæ og tog Laurits Jacobsens ko og jaget den over på Mejsling mark, og da var samme ko hel og før, og på mandag morgen derefter da havde samme ko de sår og skader, som synsvidne om formelder: så og efterdi Hans Madsen og hans medbrødre vidnesbyrd ikke udtrykkeligt har vidnet, dem at have seet eller været vitterligt, det Laurits Lauritsen og hans medfølgere skulle gjort fornævnte ko nogen slag eller skade, ej heller det i andre måder med nøjagtig vidnesbyrd bevises, dem slig gerning at have gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(515)

** var skikket Mette Pedersdatter i Guldager hendes visse bud Torsten Christensen i Boldesager og havde stævnet Kirsten Jørgens i Guldager for et vidne, hun til Skast herreds ting 1/3 vidnet har, at Mette Pedersdatter for to år forleden skulle have fået et barn, og ikke hendes vidne skulle medføre, hvad det var et drengebarn eller pige, levende eller død, ej heller hun skulle med nogen sandfærdig menneske bevise sådanne ord, hvilket hendes vidne hun højligt benægter: da efterdi fornævnte personer findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt, som forskrevet står, nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori fornævnte vidner er magtesløs fundet og ikke komme Mette Pedersdatter på hendes gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen om formelder, og fornævnte vidnesbyrd og Niels Olufsen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Mette Pedersdatter derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi Kirsten Jørgens, Karen Jørgens, Hans Tøgersen og Niels Olufsen ikke endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte vidner magtesløs at være og ikke komme Mette Pedersdatter på hendes gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(516)

24/9 1625.

** var skikket velb Christian Holck til Bustrup, høvedsmand på Silkeborg, og Jørgen Below til Hastrup deres visse bud Frands Hammer, slotsskriver på Silkeborg, og Christen Jensen, foged på Hastrup, og havde stævnet Peder Andersen i Burgårde og hans medbrødre for et sandemænds tov, som de 18/6 sidst forleden skal have gjort og svoret til markskel imellem Bjerregårds mark og Harild mark på den ene og Voerlunds mark på den anden side, og samme deres ed og tov til Hammerum herreds ting 25/6 der næst efter skal have afhjemlet, hvilke sandemænds ed og tov fornævnte fuldmægtige på deres husbonds vegne formente ikke så lovligt at være begyndt, drevet og fuldendt, som det sig burde. så mødte Christen Olufsen, ridefoged til Lundenæs, og fremlagde efterskrevne tingsvidne, efter samme sandemænds ed, af Hammerum herreds ting 25/6 sidst forleden, som indeholder Peder Andersen i Burgårde og hans medbrødre sandemænd at have kundgjort deres tov og ret markskel, at de havde sat den første sten ved Søby skel ved bækbredden og derefter satte de øvrige sten, som efterfølger: så og efterdi fornævnte fyldings vidne, som indeholder, det Jens Madsen og Laurits Nielsen har fremæsket sandemænd at være Erik Tygesen følgagtig på marken at skulle gøre deres tov, og ikke udførlig indeholder dem at have tilfyldt fornævnte sandemænd samme markskels tov at gøre efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sandemænds ed, som efter den fylding drevet er, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(518)

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte ting 26/7 sidst forleden dømt og afsagt har imellem mester Søren Andersen, kannik og sognepræst i Ribe, Karl Hansen i lille Darum, Jacob Clausen i Varde, Jens Callesen i Tjæreborg, Jens Envoldsen og Jens Knudsen sst på den ene og nogle bønder i Skast herred og Gørding herred på den anden side, hvilke bønder med deres gårde og afgift Tomas Juel til en fri brugelig pant efterfølgende er, efter velb Frederik Munks pantebrev og følgebrevs indhold, og Niels Callesen dog derimod har tildømt fornævnte bønder at yde deres skyld og landgilde, fast videre end for ham var sat i rette og affordret, til mester Søren, Calle Hansen, Jacob Clausen, Jens Callesen, Jens Envoldsen og Jens Knudsen, eftersom de af gode mænd skulle være indvist der deres betaling af Frederik Munks gods at søge, uanseet at hverken landstings dom eller de andre gode mænds indvisning skulle sig videre henstrække, end hvis samme gods bedre kunne være, end det er pantsat: så og efterdi Niels Callesen i sin dom ikke har forklaret eller underskedet, hvor vidt fornævnte bønder burde at svare participanter, som i godset findes indlagt efter deres indvisninger, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, når det for ham lovlig indstævnes, efter fremlagte dokumenter og rigtig likvidering dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(520)

** var skikket mester Søren Andersen, sognepræst og kannik i Ribe, Jacob Clausen, rådmand i Varde, Karl Hansen i lille Darum, Jens Callesen, Jens Envoldsen og Jens Knudsen i Tjæreborg og deres visse bud Bertel Skrædder, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have stævnet velb Tomas Juel til Estrup, for han skulle forholde dem deres retfærdige gæld, som de i velb Frederik Munk hans gods efter KM forordning af landsting skal være tilkendt, og derefter af gode mænd indført, og det efter en brev Frederik Munk ham givet har, at han skulle have pantsat ham samme gods indtil tredje juledag 1624 for 3000 rigsdaler, og hvis Tomas Juel da ikke for fornævnte summa penning blev kontenteret og betalt, skulle Frederik Munk lide indmaning: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er fremlagt Frederik Munks udgivne brev, det han Tomas Juel samme gods i en fri brugelig pant har sat, hvilket hans pantebrev stander ved sin fuldmagt, og vi ikke derover er dommer, og herredsfogden efter samme pantebrev har tildømt Tomas Juel samme gods at følge, da ved vi ikke den hans dom at imod sige, men hvem samme pantebrev påskader, da indkalder sig den for sin tilbørlig dommer, og der gå om hvis ret er.

(523)

** var skikket mester Søren Andersen, sognepræst og kannik i Ribe, Jacob Clausen, rådmand i Varde, Karl Hansen i lille Darum, Jens Callesen, Jens Envoldsen og Jens Knudsen i Tjæreborg deres visse bud Bertel Skrædder, borger i Varde, og havde stævnet velb Tomas Juel til Estrup, for han sig fortrykker og ikke ville skifte og dele det gods i Skast og Gørding herreder, som de i efter KM forordning og landstings dom for gæld, velb Frederik Munk dem pligtig var, skulle være tilkendt og derefter af gode mænd at være indvist: da efterdi denne sag ikke til bemeldte Tomas Juels værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og gå derom hvis ret er.

(524)

** var skikket velb Niels Skade til Østergård hans visse bud Jep Christensen i Glibstrup og havde stævnet Jep Christensen Høst i Glibstrup, Eske Tækker, Christen Sørensen i Sønderdiger, for de den næste lørdag for vor herres himmelfarts dag sidst forleden skulle have været i hans tjeners gård i Glibstrup og der udvurderet til Niels Jensen i Hovens hvis rug, som var sået, for nogen gæld, som en ved navn Peder Christensen, som tilforn boede på samme gård, skulle være ham pligtig, og først beskylder dem, at de har vurderet kornet og ikke anseet, at Niels Skades skyld og landgilde stod ubetalt, og rugskylden såvel som tienden burde at have været berettiget: så og efterdi fornævnte vurderings vidne indeholder, Peder Christensen efter hans skadesløs brevs indhold at have været tildømt at betale Niels Jensen samme 60 daler og to ørte rug med sin skadegæld, og Niels Jensen derefter med fogden og dannemænd har besøgt Peder Christensens bo, og af hans boskab, løsøre og rugsæd for samme gæld er tilvurderet udlæg, hvilket og herredsfogden har hjemlet dem at udlægge, Niels Jensen og samme dag har tilbudt Peder Christensen, at dersom han samme gods inden 14 dage kunne løse, skulle det være ham følgagtig, hvilket dog ikke er igenløst, og ikke bevislig gøres samme boskab eller løsøre andre end Peder Christensen at have tilhørt, men han selv for vurderingsmænd har bekendt det hans at være, og ej heller bevises hans hustrus anpart deri, formedelst nogen uærlig sag at være forbrudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vurderingsvidne at sige eller magtesløs at være.

(526)

** var skikket velb Christen Lange til Hesselmed hans visse bud Bertel Nielsen Skrædder, borger i Varde, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en summa pending, Christen Lange for ham skulle have betalt og udlagt til velb fru Helvig Pentz til Haderslev, og dessen efterstandende rente, som Frederik Munk var hendes husbond Frederik Breide skyldig, og Christen Lauritsen ved to gode mænd er indført i Haraldskær hovedgård for 1157 rigsdaler, formener samme hovedgård, hus og ejendom burde Christen Lauritsen at efterfølge: da og efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Christen Lange udlæg i Haraldskærs hovedgårds bygning og alle andre dis tilliggende ejendom, skove og mark og anden herlighed og tilliggelse for fornævnte summa penning, indtil sålænge han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden tre gange her til landstinget har været indstævnet, og tre uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Christen Lange fordi har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte bygning med dis ejendom og tilliggelse efter indvisnings indhold jo bør Christen Lange for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(528)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Søren Madsen i Jelling, Søren Frandsen, Niels Eskesen, Mads Nielsen, Jens Lauritsen, Jens ----, Søren Jensen og Mads Frandsen i Jelling, som var otte mænd tinghørere på Jelling birketing 27/6 sidst forleden, for deres sandhed at vidne, om ikke Gregers Hvid da sagde, at han tjente en ærlig mand, han burde at stå på hans ret, og om Søren Olufsen i Jelling ikke da sagde, at Gregers Hvis hans husbond Frederik Munk var ingen mand: da efterdi ikke bevises fornævnte mænd deres vidnesbyrd til deres værneting at have bekendt, finder vi dem did at komme og der at vidne hvis, dem deri kan vitterlig være, når de did lovlig stævnes og bliver lovlig varsel for givet.

(529)

** var skikket Maren Mikkelsdatter, salig Mads Villumsens efterleverske, i Lem sogn hendes visse bud Gregers Lang, borger i Lemvig, og havde stævnet Anders Pedersen i ---- for en gældsbrev, han til Skodborg herreds ting i rette båret har, formeldende på 20 sletdaler hendes salig husbond skulle have været salig Peder Munk skyldig, og Anders Pedersen skal have sig den til forhandlet. så mødte Anders Pedersen og fremlagde efterskrevne gældsbrev, lydende at jeg Mads Villumsen, boende i Splidsgård i Lem sogn, kendes skyldig at være Peder Munk, boende i Trabjerg i Gudum sogn, 22 sletdaler, dateret Trabjerg 1619, hvilket brev findes påskrevet 27/3 1625 er den gæld æsket i Mads Villadsens bo den rette trødvingsdag efter hans død. derhos i rette lagde Anders Pedersen Anne Christoffersdatter, salig Peder Munks efterleverske, hendes fuldmagt, dateret Herning 3/11 1621: så og efterdi Mads Villumsen, som til kende gives, selv kunne læse og skrive, ikke samme gældsbrev har underskrevet, ikke heller den signet, derfor er trykt med hans indsegl, nu her er fremlagt, i sin bogstav overens kommer, det og befindes samme brev indeni såvel som den opskrift ved 5 år efter, da gælden skulle være æsket, er påtegnet, med en hånd og blæk synes at være skrevet og gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme gældsbrev og fuldmagt bør at komme Maren Mikkelsdatter på nogen udgift til hinder eller skade i nogen måde.

(530)

** var skikket Anders Tomasen og Gregers Lang, borgere i Lemvig, og havde stævnet Peder Knudsen, der sst, for deler han lader sig af beråbe at skulle have over dem forhvervet til Lemvig byting 29/7 sidst forgangen, hver især for gældssag efter en delsbrevs indhold, uanseet de samme tid rede penge på fornævnte ting for retten har udlagt og tilbudt Peder Knudsen fuldt og alt at ville betale hvis penge, som rester på deres brev: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke befindes nogen dom for samme dele at være ganget efter KM forordning, da finder vi efter slig lejlighed Anders Tomasen og Gregers Lang af de deler kvit at være.

(533)

** var skikket velb Sivert Pogwisch til Hagen, fyrstlig holstensk råd og provst til Üttersen, hans visse bud Christen Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb jomfru Margrete Bille til Donslund for 1000 enkende rigsdaler hovedstol med des rente og interesse, som hun efter KM og rigens råds dom, dateret København 9/7 1624, er blevet tildømt ham at betale, hvilke hun ikke har efterkommet, formente hende deri uret at have gjort, og burde derfor at have indvisning i hendes jordegods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges jomfru Margrete Billes udgivne brev på fornævnte 1000 daler med sin rente, hun og for KM og rigens råd er tildømt dem at betale, og hun derimod ved hendes fuldmægtig lader tilbyde med gods at vil gøre udlæg, da tilfinder vi velb Niels Skinkel til Søholm og Claus Ucke til Gerskov, som Christen Rasmussen på Sivert Pogwisches vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Margrete Billes gård og udæske fyldest af hendes løsøre, gøres dem der ikke udlæg, da fornævnte tilbudte gods rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med des rente og interesse likvidere, sker der dem ikke fyldest, da Sivert Pogwisch i andet jomfru Margrete Billes løsøre eller gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(535)

** var skikket Peder Andersen, borger i Varde, og havde stævnet Jens Lauritsen og Karen Lauritsdatter og hendes lovværge for en uendelig dom, de over ham her til landstinget skulle have forhvervet, anlangende nogen deler, han skulle have ladet forhverve over dem til Varde byting for deres vitterlige gæld, de skulle være ham skyldig efter hans regnskabsbogs lydelse, mente samme dom med vrang undervisning at være forhvervet og ikke endelig at lyde: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jens Lauritsen og Karen Lauritsdatter deres underskrevne forpligt, til Peder Andersen har udgivet, til en visse tid at betale hvis, de ham pligtig var én for alle, eller derfor til Varde byting at stande dele, og ikke med kvittants bevises, samme forpligt at være efterkommet, så Jens Lauritsen fordi er delt blevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Jens Lauritsen af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(536)

** var skikket velb Ditlev Pogwisch til Abengiøng ? hans visse bud Bolle Nielsen, foged på Rugballegård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling for en endelig dom, han efter to uendelige domme, han skulle have dømt på Tørrild herreds ting 29/8 sidst forleden, og deri tildømt hans tjenere i Rugballe, ved navn Jens Eskesen, Jens Frandsen, Jørgen Pedersen, Knud Pedersen, Søren Madsen, Christen Pedersen og Kirsten Hanskone at udgive nogen skyld og landgilde til velb Frederik Munk, uanseet at fornævnte gårde og al deres tilliggende grund og ejendom, herlighed, skyld og landgilde og al anden rettighed er af gode mænd udlagt til Ditlev Pogwisch for en ganske summa pending: så og efterdi det ikke befindes samme to uendelige domme til tinge eller andetsteds lovlig at være læst og forkyndt, så Ditlev Pogwisch eller hans fuldmægtig og tjener kunne have vidst dem at igen kalde eller imod endelig dom at svare, men med processen er over ilet, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme at være, som de udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, efter parternes fremlagte dokumenter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(538)

** var skikket Niels Knudsen, borgmester i Vejle, hans visse bud Bolle Nielsen, foged på Rugballegård, og havde stævnet salig Iver Munks arvinger, for at eftersom Niels Knudsen har ladet tilforn forhverve to uendelige domme her til landstinget på efterskrevne gods, i Hind herred og Bølling herred liggende, som han er blevet indført i for en summa penning, han ham skyldig været har, formener Bolle Nielsen på Niels Knudsens vegne samme gods bør ham for ejendom at efterfølge: da og efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Niels Knudsen udlæg i Iver Munks gods for samme summa penning, indtil så længe han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Niels Knudsen fordi har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen modsigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods med dis tilliggelse efter indvisnings indhold jo bør Niels Knudsen for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket, dog han det igen til frie folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(540)

** var skikket Jep Olufsen, borger i Lemvig, og havde stævnet Svend Christensen, rådmand der sst, for en uendelig dom, han her til landstinget sidst forleden skal have ladet forhverve over en endelig borgmestre og råds dom, til Lemvig rådstue 1/4 sidst forleden dømt er, og over nogen lodsedler imellem Svend Christensen, Simon Christensen og ham gangen er, anlangende Lemtorps ejendom, som de samtligen velb Christoffer Friis afkøbt har, og enhver deraf at betale lige meget, og som de samtlige skal have af rebet og adskilt og derefter kastet uvildigt lod, som er med lodsedler at bevise, med alle deres hænder underskrevet, og ej heller Svend Christensen skal have bevist, Jep Olufsens lodder at være bedre end sine: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi de på begge sider tilstår dem om samme sags bekostning at have gjort udlæg, og borgmestre og råd fordi har dem til regnskab, efter dannemænds tykke, indfundet, ved vi ikke borgmestre og råds dom deri at imod sige, disligeste efterdi her fremlægges lodsedler med Svend Christensen, Simon Christensen og Jep Olufsen samtlige deres hænder underskrevet på hvis, Jep Olufsen i samme Lemtorps ejendom, dem er imellem skiftet, ved lod er tilfalden, kunne vi ikke kende Svend Christensens klage imod hans egen underskrevne lodder bør at komme Jep Olufsen til hinder eller skade i nogen måde.

(542)

** var skikket Simon Christensen, borger og rådmand i Lemvig, og havde stævnet Svend Christensen, rådmand sst, for en uendelig dom, der siges at han har ladet forhverve over hans uvildige og retfærdige lodsedler, som imellem Svend Christensen, Jep Olufsen og ham skal være skiftet og delt med reb og afdeling, som de samtlige på Lemtorp ejendom med hverandre skal have gjort, og hans lodder siden derefter med gøde og anden omkast forbedret meget mere, end hans bror Svend Christensen og Jep Olufsen imidlertid deres lodder gjort har. herhos fremlagde Simon Christensen efterskrevne lodsedler på den jord, de havde skiftet dem imellem, samt efterskrevne synsvidner på samme jord: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Svend Christensen såvel som Simon Christensen og Jep Olufsen samme lodsedler samtligen med egne hænder har underskrevet og bekræftet, ved vi ikke imod Simon Christensens fremlagte lodsedler eller borgmestre og råds dom, derpå funderet er, at sige, ej heller kunne kende samme synsvidner så nøjagtig, at de imod bemeldte underskrevne sedler bør at komme Simon Christensen til hinder eller skade.

(546)

** var skikket Simon Christensen, borger i Lemvig, og havde stævnet Peder Lang, sandemand her sst, for han har hans tjenere Christen Jørgensen og Jesper Andersen i Lemtorp vold oversvoret, imens Simon Christensen skal have været udenlands, for de skulle have tøjret deres øg på Gammeltoft, som Simon Christensen i brug har: så og efterdi Svend Christensen alene vedkendes den tredje part i samme gamle toft, og tilstår Simon Christensen den tredje del deri at være berettiget, og ikke bevises Simon Christensen videre på samme toft at have brugt end hans fællig kunne tåle, og Peder Lang dog har hans tjenere Christen Jørgensen og Jesper Andersen vold oversvoret, da finder vi efter sådan lejlighed dem for samme vold kvit at være.

(547)

** var skikket Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom, han til Ginding herreds ting 16/12 sidst forleden dømt og afsagt har, bemeldende at han ej skulle have turdet sig til fordriste at tildømme velb Johan Rantzau til Estvadgård eller Jens Jepsen i Nørkær at give Christen Jensen kost og tæring, eftersom recessen om bemelder og ham tilholder, som Johan Rantzau og Jens Jepsen skulle have ladet stævne Christen Jensen tre gange til landsting for sin dom, opsættelse og vurdering, han til Skodborg herreds ting har udgivet, og ved lov og ret gjort udlæg og vurdering i Johan Rantzau hans tjeners bo, hvilke her til landstinget at være ved magt fundet, mener Knud Nielsen uret at have gjort, og burde at give ham dem kost og tæring, han Johan Rantzau og Jens Jepsen for kvit dømt har: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovligt indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(548)

** var skikket Christen Pedersen i Østerby hans visse bud Otte Nielsen i Strellev og havde stævnet Jep Christensen i Glibstrup for nogen uendelig dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet her til landstinget for en rum tid siden, hvilken dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet. derimod havde Jep Christensen på hans hustru Anne Gienstigsdatter stævnet Christen Pedersen og Peder Hansen skriver for en tingsvidne, som skulle være indskrevet i tingbogen den næste tirsdag for jul sidst forleden, anlangende 21 daler, som hun skulle have udlagt for de to vold, som Peder Hansen har ladet hendes mand oversværge, for han skulle have taget en dom fra ham, endog han det hårdeligt benægter: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsatte vi til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(549)

** var skikket velb Otte Kruse til Trudsholm hans visse bud Niels Christensen i Kærgård og havde stævnet Jens Mølgård, borger i Lemvig, og hans hustru Anne Jensdatter sst for tre uendelige landstings domme, de lader dem af berømme at skulle have ladet forhverve på en af hans tjenere Christen Christensen i Sinkbæk efter en opskrift, som fornævnte Anne Jensdatter hendes forrige husbond salig Morten Jørgensen skulle have opskrevet, at fornævnte hans tjener skulle være ham seks daler skyldig, hvilket hans tjener hårdeligt benægter: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges Morten Jørgensens regnskabsbog, hvori samme gæld klarlig findes indtegnet, og ikke Christen Christensen den vil vide for falsk eller urigtig, men fast mere med herredstings dom bevises, ham gælden at have vedgået, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme opskrift at sige, ej heller kunne kende fornævnte vidne, som ikke er vidnet på fersk fod eller på nogen visse dag og tid, så nøjagtig at den derimod bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(551)

** var skikket velb Hartvig Bille til Damsgård hans visse bud Niels Christensen i Kærgård og havde stævnet Jens Mølgård i Lemvig og hans hustru Anne Jensdatter for tre uendelige landstings domme, de lader dem af berømme at skulle have ladet forhverve en tid lang siden på en af hans tjenere Christen Nielsen i Kærgård for noget gæld, som han skulle være dem skyldig, men skulle være betalt: så og efterdi samme landstings dom på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for os fremlægges Anne Jensdatters bog og opskrift, hvori samme deres køb og forhandling klarlig findes indtegnet, og hvad derpå er oppebåret, Christen Nielsen og til bytinget sådan forhandling har vedgået, og fogden fordi har tildømt ham resten at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme opskrift og dom at imod sige, ej heller Christen Nielsen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(554)

** var skikket Hans Sørensen i Gårdhøj og havde stævnet Jens Jensen, som boer i Navr by, Christen Møllers søn Christensen med flere for hvis vurdering, som Hans Sørensen over sig agter her til landstinget at forhverve, anlangende hvis skade og stymperdom, som de samtlige ham gjort har 8/9 1624 østen Navr by i heden, som han stod ved hans vogn at samle noget lyng, da er disse karle og kvinder kommen til ham, stødt og slået ham imod jorden, og samme tid stødt hans lår af led, og siden de har gjort sådan ulovlig gerning, er de veget fra ham, og han derover af samme skade er blevet liggende. så er Jens Jensen, Christen Christensen og deres medfølgere ikke mødt eller nogen på deres vegne hertil at svare: da blev Hans Sørensen her for retten opnævnt seks dannemænd, hvilke seks dannemænd udgik og igen indkom, og sagde dem Hans Sørensens skade og stymperdom at have beseet, og tilstod og bekendte, ingen af dem ville have sådan skade for 150 sletdaler, og fordi samme hans skade derfor vurderet.

(556)

** var skikket Morten Madsen Lime, borgmester i Ribe, med skriftlig fuldmagt af Hans Nielsen Friis, borgmester der sst, og solgte og skødte fra Hans Friis og hans arvinger og til velb Erik Juel til Hundsbæk og hans arvinger efterskrevne gods liggende i Jerlev herred, som Hans Friis ved retten i sin gæld er blevet udlagt efter indførsels bemelding og landstings dom.

(557)

8/10 1625.

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Olufsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Erik Pedersen i Ganer, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han til fornævnte ting 23/5 sidst forleden dømt har, og deri tilfundet KM tjenere med flere i Bølling sogn, at de enhver for sin person med 12 mænds ed skulle fra dem levere og udlægge til en deres sognemænd, Jens Sørensen i Bølling, den korntiende, som de skulle restere med for år 1623, endog for Erik Pedersen var i rette lagt KM missiver, at KM har bevilget hr Peder Christensen i Bølling samme Bølling tiende, hvorfor sognemændene og efter Ulrik Sandbergs fuldmægtigs befaling skal være befalet samme 1623 års tiende at levere til fornævnte præst i Bølling: så og efterdi herredsfogden i hans dom ikke udførligt har underskedet, hvem af samme sognemænd samme års tiende burde fra sig at lægge, eller hvilke det havde klart gjort og burde at være forskånet, så de kunne vidst dem at efter rette, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem udførligt derom imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(558)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud
Christen Olufsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til fornævnte ting 21/7 sidst forleden dømt har, og deri kvit dømt hans svoger Laurits Mikkelsen i sønder Bork for Ulrik Sandbergs tiltale for fire staldøksne, som Laurits Mikkelsen i forgangen vinter på foder skal have købt til forprang af en kongens bonde, ved navn Peder Jensen i Vittarp, endog Laurits Mikkelsen til sådan køb ingenlunde skal være tilladt: så og efterdi for herredsfogden med tingsvidne har været bevisligt gjort, det Laurits Mikkelsen samme 4 øksne om vinteren på foder imellem jul og kyndelmisse har købt part for 33 daler, så deraf kan eragtes, det staldøksne at have været, som bønderne imod KM brev sig ikke må til forhandle, han og seneste her til landstinget har påskudt sig at ville bevislig gøre, to af samme øksne til sin huses behov at være slagtet, den tredje død, og den fjerde endnu i hans hævd, hvilken hans påskud ikke med nøjagtig og uvildige vidnesbyrd er bevisligt gjort, og fogden dog imod tingsvidne har Laurits Mikkelsen for tiltalt kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, men ingen magt at have.

(561)

** var skikket Mads Jørgensen, borger i Lemvig, hans visse bud Jens Eriksen i Viborg og havde stævnet Maren Tomasdatter, salig Niels Nielsen Overgård hans efterleverske, med hendes lovværge så og hendes børn med deres lovværger for en dom, afgangne Niels Nielsen på Knud Sørensen af København hans vegne til Lemvig byting 17/9 forhvervet har, anlangende det Mads Jørgensen påhans hustrus vegne skal være tildømt at betale hans anpart af hvis gæld, salig Christen Sørensen skulle have været Knud Sørensen skyldig, uanseet at salig Niels Nielsen ikke skulle have bevist med salig Christen Sørensens brev, regnskabsbog eller anden kundskab nogen gæld at have været skyldig: da efterdi fornævnte personer findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt, som forskrevet står, nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori fornævnte samme dom og dele er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen om formelder, og Maren Tomasdatter med hendes børn og deres lovværger har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, så Mads Jørgensen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi Maren Tomasdatter, hendes børn og deres lovværger ikke endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dom og dele magtesløs at være, og ikke komme Mads Jørgensen på hans hustru og hendes børns vegne til nogen forhindring.

(563)

** var skikket Joen Hansen i Bølling med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Frederik Munk til Højgård for nogen domme, han ved sin fuldmægtig over Joen Hansen forhvervet har, anlangende at Joen Hansen for en ganske ringe forseelse skulle være Frederik Munk en skellig og billig kost og tæring tildømt, og Frederik Munk derover har ladet en stor register og opskrift antegne, hvilken opskrift Joen Hansen formente at være for højt og ubilligt opskreven, og imod KM brev, mener samme opskrift burde magtesløs at være: da efterdi vi samme opskrift har igennem seet og likvideret, tilfinder vi Joen Hansen pligtig at være 40 sletdaler for samme kost og tæring til bemeldte Frederik Munk at udrede, og dermed for samme tiltale kvit at være.

** var skikket Peder Christensen i Forballum hans visse bud Matias Nielsen, skriver på Trøjborg, og havde stævnet Peder Knudsen i Forballum for en uendelig dom, han lader sig af berømme kort tid siden her til landstinget skal have forhvervet, hvori han skal have fanget en tingsvidne magtesløs dømt, som Matias Nielsen, Hans Pedersen i Randerup, Anders Nielsen og Mikkel Christensen i Forballum 5/6 næst forgangen år til Lø herreds ting vidnet har, hvilken uendelig dom han mener med vrang undervisning og beretning at være forhvervet. så mødte Matias Nielsen og fremlagde samme efterskrevne tingsvidne af Lø herreds ting 5/6 1624, som indeholder at Matias Nielsen og Hans Pedersen 3/5 sidst forleden har været, efter deres kære husbond velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes befaling, i Forballum til at forlige to hendes tjenere, ved navn Peder Knudsen og Peder Christensen i Forballum om noget agerjord, de omtvister. og da har de skiftet samme tvistagtige agerjord i to efterskrevne parter og lodder: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil den blev stævnet på ny, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Peder Knudsen ikke samme forlig vil være bestendig eller for tingsdom at have indgået men her i dag højligen benægter, som for er rørt, Matias Nielsen og Hans Pedersen for ting og dom har tilstået dem ingen fuldmagt af bemeldte tvistige parter at have haft sådan forlig imellem dem at forhandle, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at det burde nogen magt at have.

(465)

** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud Matias Nielsen, skriver på Trøjborg, og havde stævnet Jeppe i Visby, Peder Andersen i Randerup og deres medbrødre nævninger i Lø herred, for de 24/9 sidst forleden har kvit svoret Niels Nielsen og Christen Christensen i nør Vollum for nogen kærhugst, som de ulovlig har hugget og afført i deres kærenge skifter, som skulle være ved 128 buske og stubbe efter synsmænds vidnes lydelse, uanseet at de det aldrig efter loven skal have benægtet: da efter flere ord dem imellem var, afstod Matias Nielsen denne stævning og tiltale, så samme nævnings ed skal blive ved sin fuldmagt.

(567)

** var skikket velb fru Anne Friis, salig Gert Rantzaus, til Stensballegård hendes visse bud Søren Skriver med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have ladet i rette stævne Niels Mouridsen i Give, Svend Andersen sst og deres medbrødre nævninger, for de 25/1 sidst forleden til Nørvang herreds ting har svoret Peder Hansen gårdfred over, for han 14/11 forleden år skal have været i Hvolgård og gjort velb Anders Friis og hans gæster uførm, dog det skulle bevises med tingsvidne og vidnesbyrd, at Peder Hansen ikke havde været på fornævnte åsteder samme tid, som om vidnet er: da efter flere ord dem imellem var, afstod Søren Skriver samme opsættelse, så bemeldte nævninger derfor for videre tiltale af fru Anne Friis skal være kvit og forskånet i alle måder.

(568)

** var skikket Espen Nielsen i Sønderby på sine egne og sine medbrødres vegne hans visse bud Bertel Tomasen i Lindvig med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have ladet stævne Reinholt Jensen i øster Skjern med flere for et vidne, de til Skjern birketing 22/7 sidst forleden vidnet har, anlangende at skulle have hentet nogen tingsel korn af Stavning til Skjern bro, og ikke deres vidner skulle stemme overens, endnu stævnet Christen Andersen med en dom, han 8/8 på Bølling ting forhvervet har, i hvilken de er tildømt at udgive en summa korn efter hans egen opskrift, uanseet at det ikke var bevist for fogden, at nogen af dem havde holden nogen tingsel eller lovet ham nogen korn, mente samme dom magtesløs at være: så og efterdi Reinholt Jensen og hans medbrødre ikke har vidnet på nogen enkende visse dag eller tid, når samme brokorn skulle være oppebåret, ej heller på fersk fod, men på nogen døde mænd, som ikke kunne vide dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derefter dømt er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(569)

** var skikket vel Jacob Skram til Fruergård hans visse bud Hans Ravn med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Bertel Tomasen i Lindvig for en sandemænds ed og tov, han til Bølling herreds ting 18/7 sidst forleden forhvervet har, som skulle være gjort imellem Jacob Skram hans gård Aller og Lindvig, som Bertel Tomasen iboer, formenende samme sandemænds ed og tov ikke så lovlig at skulle være dreven og gjort, som det sig burde. herhos blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 18/7 sidst forleden, som indeholder sandemænd at have kundgjort deres ed og sandemænds tov og gang, at de havde sat den første sten midtstrøms og derefter de næste sten sted fra sted, som efterfølger: så og efterdi samme sandemænds ed alene beskyldes for, at der ikke skulle være givet lovlig varsel for samme forfølgning, opkrævelse og sandemænds ed, og Bertel Tomasen med tingsvidne bevislig gør, Jacob Skram såvel som de mænd i Vandbæk og Aller, samme tov påstøder, lovlig at være givet varsel for klage, æskning, opkald og krævelse på sandemænd, så og for fylding og sandemænds tov derefter at tage beskrevet, det og befindes ved to mænd at være sat fylding på bemeldte sandemænd, så de derefter har svoret markskel sted fra sted, og ikke derimod bevises dem nogen ulov i samme deres ed at have gjort, men deri undtaget ornum, stug, særkøb eller endel efter loven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(572)

** var skikket Jes Tomasen i Vinding og havde stævnet Anne Jepsdatter i Svinholt og Jens Jensen sst for et vidne, de til Holman herreds ting 19/9 sidst forleden vidnet har, Anne Jepsdatter med sin egen mand og Jens Jensen med sin egen husbond, anlangende han skulle have været på de søndre ender på Eskholts ager, og der med Poul Sørensens gods sig skulle have befattet, hvilke han hårdeligt skal have benægtet, og formener samme vidne vildigt at være. så mødte Poul Sørensen og berettede, at nogle af hans breve skulle være hos skriveren: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Jep Tomasen i Vinding og havde stævnet Jens Lauritsen i Vinding og Gertrud Tomaskone i Svinholt for et vidne, de til Holman herreds ting 19/9 sidst forleden vidnet har med Poul Sørensen i Svinholt, som skal være Jens Lauritsens svoger og Gertrud Tomaskones bror, anlangende at han skulle have kommen til dem i Vinding og der klaget på Jes Tomasen for dem efter tingsvidnes indhold, hvilket Jes Tomasen usandfærdig formener at skal være, og samme vidne at være et vildigt vidne. så mødte Poul Sørensen og berettede, at nogle af hans breve skulle være hos skriveren: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(573)

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Poulsen Ammidsbøl, borger sst, for en opskrift han skal have gjort i sin regnskabsbog nogen år forleden og indskrevet, Jens Bertelsen at skulle have lovet eller udtaget hos Niels Poulsen humle for 16 daler til velb salig Henning Bille til Vrejlev, hvilke Jens Bertelsen højligen benægter sig aldrig at have udtaget: så og efterdi for os i rette lægges Niels Ammidsbøls regnskabsbog, hvori klarligen ved dag og datum findes indtegnet, Jens Bertelsen samme humle for fornævnte 16 daler at have købt og lovet ham at betale, det og med tingsvidne gøres bevisligt, Jens Bertelsen at have til forpligtet sig samme seks tønder til Niels Ammidsbøl at udgive, og tilmed forfares Jens Bertelsen salig Henning Billes tjener for samme penning, han for ham har lovet, at have ladet fordele, så Niels Ammidsbøls bog dermed bestyrkes og bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bog og opskrift at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Tomas Jensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Niels Ammidsbøl den og højligen benægter, da kunne vi ikke kende samme vidne, så vidt den Niels Ammidsbøl vedkommer, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have

(575)

** var skikket Germand Joensen i Jerlev hans visse bud Niels Poulsen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Joen Nielsen sst for en klage, han 13/7 til Jerlev herreds ting skal have forhvervet over ham, for han skulle have tagen en hans øg uden hjemmel og minde og kørte den i hans plov og aget med den, uanseet at han ikke skal have brugt hans øg videre, end han har gjort Joen Nielsen skel og fyldest med hans heste i Joens Nielsens plov igen, eftersom de har gjort mageskifte med hverandre, hvilken klage han formener ikke sandfærdig at være, at han nogen tid skal have aget med samme øg, mente fordi den burde magtesløs at være: så og efterdi med endelig landstings domme bevises, Joen Nielsen og Peder Madsen at være ran oversvoret, og i så måder lovfældet, og ikke bevises dem deres bøder og fald for samme lovmål til KM at have udredt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage og vidne, som Joen Nielsen forhvervet har, førend han af samme lovmål var befriet, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(577)

** var skikket Jep Christensen i Glibstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged i Lønborg birk, for han skal have opsat en sag imellem ham og Hans Jensen, skriver på Lønborggård, tre uger, anlangende noget jord, Jep Christensen skulle have i brug, hånd og hævd i ti år og mere, og fornævnte birkefoged siden i 14 dage opsat samme sag igen, og med samme opsættelse skal have ham fravendt hans korn, som stod på samme jord, og endnu skal have samme opsættelse hos sig beholdt såvel som dom, han siden derom dømt har, som han ikke igen må bekomme: så og efterdi Jep Christensen ikke bevislig gør, det birkefogden sagen over seks uger skulle have opsat eller forhalet imod recessen, ej heller beviser sig nogen breve af fogden at have æsket eller fordret, som ham imod retten skulle være forholdt, men Peder Tomasen nu tilbyder Jep Christensen hvis breve og vidner, til tinge gangen er, som ham tilkommer, når han dem vil betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende birkefogdens ulempe deri at være.

(578)

** var skikket Jep Christensen i Glibstrup og havde stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged i Lønborg birk, og Peder Hansen, birkeskriver der sst, for de til Lønborg birketing har annammet en kontrakt og forligelse mål af ham, som skulle være gjort imellem Laurits Nielsen i Bøl og ham om nogen trætte, dem imellem været har, hvilken kontrakt de skulle have villet indføre i en tingsvidne, som Christen Pedersen selv udstedt har, sig selv til behjælpning og befrielse, og da udover forholder ham samme kontrakt, så han den ikke kan bekomme: så og efterdi Jep Christensen og Laurits Christensen samme kontrakt for ting og dom har indrømmet, og straks tingsvidne findes efter taget, som loven formår så stærk at være, at der ej må lov mod gives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakts vidne at sige eller magtesløs dømme.

(579)

** var skikket Jep Christensen i Glibstrup på sin hustru Anne Gienstigsdatters vegne og havde stævnet Christen Pedersen i Vostrup for et tingsvidne, som skulle være indskrevet i tingbogen 21/9 1619, anlangende 21 daler, som hun skulle have udlagt for ting og dom for de to vold, som Peder Hansen havde ladet hendes mand oversværge, for han skulle have taget en dom fra ham og skudt hans far imod en kiste, endog han det hårdelig benægter ved sin salighed, at han aldrig skal have taget nogen dom fra ham, men skulle have betalt ham den, før han fik den af ham: så og efterdi Jep Christensen ikke beviser sig eller sin hustru på fersk fod, efter sådan vidner skulle være ganget, dem lovlig at have æsket og fordret, og de da dem skulle være forholdt, hvormed de kunne være forurettet, kunne vi ikke kende fogdens ulempe deri at være.

(580)

** var skikket hr Knud Nielsen i Gadbjerg og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 10/4 sidst forleden dømt har imellem hr Knud Nielsen og Jep Olufsen i Gødsbøl og Jep Keldsen i Åst, kirkeværger i Lindeballe kirke, anlangende at hr Knud Nielsen ikke skulle have ydet ham kirkens anpart korntiende til ret tilbørlig tid af år 1624, og derfor skulle have dømt ham fra sin fæste, uanseet hr Knud Nielsen ikke skal være Lindeballe kirkeværger noget skyldig af kirkens afgift tiende år 1624: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(581)

** var skikket Christen Villadsen, barnfødt i Holstebro, og havde stævnet Niels Andersen, byfoged i Lemvig for nogen delsvidner, rygte og tidende afgår, ham at skulle have forhvervet og forhvervet lade over Christen Villadsen til Lemvig byting og her til landsting, dog han ikke ved sig at være ham noget pligtig, ej heller nogen ulov at have beganget: så og efterdi ikke bevises Christen Villadsen nogen sværgen eller banden på tinge at have brugt, hvorfor han burde at rette, og han dog for tre marks bøder er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Villadsen af den dele kvit at være.

** var skikket Christen Villadsen, barnfødt i Holstebro, og havde stævnet Niels Andersen, byfoged i Lemvig, og Jens Svendsen Bjerregård, borger sst, for de skal have ladet ham vold oversværge til Lemvig byting, endog han ved sig ingen uret at have gjort eller brudt, for hvilke han med rette burde nogen vold at oversværges: da efterdi med synsvidne bevises, Jens Svendsen at have haft sår og skade, og bemeldte synsmænd ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi ikke i sagen at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og siden gå om hvis ret er.

(582)

22/10 1625.

** var skikket velb Christen Lange til Hesselmed hans visse bud Tøste Matiasen i Skødstrup og havde stævnet velb Jørgen Munk til Højgård for 800 specie rigsdaler med dobbelt rente og skadegæld, han for ham til velb fru Helvig Rantzau i Kiel udlagt og betalt har, hvilken gæld Jørgen Munk skal være af KM og Danmark riges råd tildømt Christen Lange skadesløs at betale, formener derfor at han burde at have indvisning i hans gods og løsøre: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden lovligen at læses.

(583)

5/11 1625.

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb Frederik Munk til Højgård for 300 sletdaler med sin efterstående rente og skadegæld, og 14 skæpper humle, han er ham skyldig bleven af Højgårds avling efter gode mænds taksering og afsigelse, hvilken taksering Frederik Munk ikke har fuld gjort og betalt, som det sig burde, men Jens Bertelsen det ved dom til Nørvang herreds ting såvel som og til Tørrild herreds ting har været forårsaget at måttet udfordre, og eftersom han der har bekommet endelig dom, Frederik Munk samme gæld at betale eller og at gøre udlæg, mener derfor Frederik Munk forpligtet at være ham samme 300 sletdaler at betale, eller og at have indvisning i hans løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds forseglede brev, som indeholder dem efter KM missive og befaling at have sat og takseret samme avl på Højgård, og Frederik Munk en del deraf til herredsting har udlagt og med pending for sig rettet, han og nu her i dag ved sin fuldmægtig tilbyder for resten i jordegods at ville gøre udlæg og i så måder selv gælden vedgår, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom da ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig resten af fornævnte avling til Jens Bertelsen at betale, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Erik Krabbe til Søndersthoved, som Jens Bertelsen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med kongens foged drage for Frederik Munks gård og der udæske fyldest af hans løsøre, gøres dem der ikke udlæg, da bemeldte opbudne gods rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jens Bertelsen i andet Frederik Munks gods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for samme rest efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(586)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård og efter KM oprejsnings brev havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred om hærværk at sværge over Tomas Jensen i Skovsbøl med sine medfølgere for fornævnte gård Skovsbøl, de bruger og besidder imod dom og udvisning. så fremlagde Erik Bille efterskrevne vidne af Nørvang herreds ting 6/4 sidst forgangen år, som indeholder Visti Jensen i Vesterlund og hans medbrødre synsmænd at have kundgjort, at 24/3 sidst forleden da synede de den store brøstfældighed, som fandtes på Skovsbøl: derefter gjorde de syv af sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Tomas Jensen hærværk over, disligeste gjorde Tomas Jensen efter fornævnte fylding selv sin ed og svor sig for samme hærværk kvit.

(589)

** var skikket velb Frederik Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Tryggevælde, hans visse bud Christoffer Luloff, foged på Borrisskov, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom, han skal have sig tiltagen til fornævnte herredsting 204 sidst forleden at dømme og afsige imellem Frederik Reedtz og velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, anlangende en mark landgilde af tre mænd, som boer på Nørklit, ved navn Niels Jespersen, Peder Tøgersen og Christen Nielsen, at skulle årligt udgive samme mark landgilde til Frederik Reedtz, hvilken landgilde de ikke har udgivet af Fjand grønne, som de burde at gøre, og Christen Madsen har senteret sin dom således, at han ikke vidste sig dommer i den sag at være: så og efterdi fornævnte herredsfoged burde udtrykkeligen have omkendt, hvilke af de interesserede fornævnte ---- bør at efterfølge efter de dokumenter, for ham har været i rette lagt, da bør denne hans dom at være, som den udømt var, og når sagen for ham lovligen igen bliver indkaldt, da deri endeligen parterne imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(592)

** var skikket velb Jørgen Skram til Fruergård hans visse bud Jørgen Jørgensen i Døvelmose og havde stævnet Christen Pedersen i Odderskær og hans medbrødre kirkenævninger i Borris sogn, for de har svoret Anne Pedersdatter i Døvelmose kirkenævn oversvoret, mente samme deres ed og tov burde ved magt at blive: så og efterdi Peder Nielsen og hans medbrødre vidnesbyrd har vidnet efter rygte og tidende, og tilmed i deres egen sag, og ikke samme deres vidner med andre uvildige vidner bestyrkes, det Anne Pedersdatter skulle have været med dem i nogen trætte eller lovet dem ondt, som dem efter hendes løfte på liv, gods eller velfærd skulle være hændt og vederfaret, forbemeldte Jacob Skram såvel som og Niels Degn, Jens Sørensen og Jørgen Jørgensen deres sigtelser og findes på en misdæders bekendelse (hvis ord og mundheld efter recessen ikke stå til troende) at være funderet, og ikke med andre nøjagtige vidner bevist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, bekendelser og sigtelser, ej heller den nævnings ed, derefter svoret er, at må komme Anne Pedersdatter på hendes liv eller ære til nogen forhindring, førend hende anderledes overbevises kan.

(599)

** var skikket hr Knud Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 10/9 sidst forleden dømt har imellem hr Knud Nielsen og Jep Olufsen i Gødsbøl og Jep Keldsen i Åst, kirkeværger til Lindeballe kirke, anlangende at hr Knud Nielsen ikke skulle have ydet ham kirkens anpart korntiende til rette tilbørlig tid af år 1624, og derfor skulle have dømt fra sit fæste, uanseet hr Knud Nielsen ikke skulle være Lindeballe kirkeværger noget skyldig af kirkens afgift tiende af år 1624 uden to skæpper rug til Jep Olufsen, som han tit og ofte har tilbudt ham: så og efterdi hr Knud Nielsen selv i sin egen stævning vedgår og bekender, det han til bemeldte kirkeværger rester og tilbage står med en del af den afgift tiender, han for anno 1624 skulle udrede, så deraf forfares samme afgift ikke til sin rette tid at være udkommet, og herredsfogden fordi ved endelig dom, efter to forrige uendelige domme, har dømt hans fæste på samme tiende at være forbrudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(600)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Jep Christensen i Glibstrup og havde stævnet velb Jørgen Munk til Højgård for en summa penning, som er 2280 rigsdaler in specie med deres rente, som Hans Lange har godsagt med en anden god mand for Jørgen Munk til velb Adolf Frederik Rantzau til Seekamp 1622, og da for Jørgen Munks forsømmelse måtte indfri hans hovedbrev med dobbelt rente skadegæld: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(601)

** var skikket Mads Lauritsen Thybo i Ålborg hans visse bud Mourids Lauritsen i Viborg og havde stævnet Morten Christensen i Ansager for et vidne, udganget til Østerherreds ting 3/5 1624, han imod Mads Lauritsen til fornævnte ting kort tid forleden i rette båret har, da han havde tiltale til ham for nogen gæld, Morten Christensens salig bror Tomas Christensen ham skyldig var efter hans regnskabsbogs lydelse, og i samme vidne har Morten Christensen givet til kende, at han havde været til bemeldte ting to ting, førend vidner var gangen, og den tredje ting deri er forhvervet og afsagt arv og gæld efter sin bror Tomas Christensen, så han hverken ville arve eller kendes gæld efter ham at betale, og ikke de otte mænd, som samme vidne har vidnet, i deres vidne har indført, at Morten Christensen selv personlig har været der til tinget i tredje ting, som brugelig og sædvanlig er, men samme vidne på ingen sandfærdig grund andet end efter sin egne ord at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi med tingsvidne bevises, Morten Christensen for ting og dom at have sig afsagt arv og gæld efter sin salig bror, Tomas Christensen, og ikke derimod bevislig gøres det han sig med noget sin salig brors gods skulle befattet, eller noget deraf i nogen måde forrykket, eller sig tilvendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afsigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(602)

** var skikket Hans Sørensen i Bolkær hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde stævnet Christen Nielsen i Søgård for et vidne, han til Vesterherreds ting med Niels Sørensen i Vittarp vidnet har, formeldende det Christen Nielsen i Søgård for tingsdom lod læse og påskrive en afkald, anlangende, at Hans Sørensen i Vittarp har gjort Christen Nielsen afkald på hans søster Else Sørensdatters vegne, fornævnte afkald der af fornævnte ting 4/2 1609 udganget, at den næste tingdag, eftersom fornævnte afkald blev gjort der til fornævnte ting om lørdagen, da antvortede Christen Nielsen Hans Sørensen hans søsters penning og gode i Lund præstegård, hvilken hans vidne han beskylder at være vidnet ved otte lovfaste dannemænd deres vidne, som har været otte tinghørere 4/2 1609 på Vesterherreds ting, som formelder det Christen Nielsen antvortet Hans Sørensen hans søster Else Sørensdatter hendes penning og gæld fra sig på Vesterherreds ting 4/2, hvilket hans vidne han formener usandfærdig at være, og burde derfor at straffes som vedbør. disligeste havde stævnet Niels Sørensen, født i Vittarp, med samme vidne, som det forhvervet har. så mødte Niels Sørensen og afstod samme vidne: da efter sådan lejlighed bør den ingen magt at have.

(603)

** var skikket Christen Pedersen i Dueholm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet i rette stævne Laurits Vistisen i Borbjerggård og Lauge Vistisen sst for et vidne, de til Hjerm herreds ting nogen tid siden vidnet har, anlangende en skifte, som de skulle have overværet i neder Kilsmark imellem Jep Christensen sst, Niels Christensen og deres mor Anne Nielsdatter i Kilsmark, formener samme deres vidne ikke at være vidnet på nogen visse år, dag eller tid, men skulle være vidnet efter en død menneske, mener dem ikke heller at have vidnet, hvor meget enhver kunne tilkomme, tilmed stillet deres vidne i tvivl: da efterdi samme sag findes først i seks uger og siden i 14 dage, som er til i dag, at være optagen, og ikke fornævnte folk nu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse herimod at gøre efter opsættelsens indhold, vi og ikke heller imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, bænkebrev og dom, hid kaldt er, magtesløs at være, og ikke komme Christen Pedersen til nogen forhindring.

(604)

** var skikket Niels Sørensen, født i Vittarp, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, foged til Kærgård birketing, for han 6/5 sidst forleden skal have tildømt Niels Sørensen sit brev fra hans bror Hans Sørensen i Bolkær at indløse med gode fuldgørende daler til 33 lybske skilling, uanseet det for ham skulle være bevist, Niels Sørensen en part af samme penning at have betalt. så blev fremlagt Søren Nielsen og Niels Sørensens efterskrevne brev, hvori de kendes sig skyldig at være Hans Sørensen i Vittarp på hans søster Else Sørensdatters vegne 47 daler af de penning, hun er arveligt tilfaldet efter hendes salig forældre: så og efterdi Søren Nielsen og Niels Sørensen deres udgivne brev, de på 47 daler med dis rente udgivet har, bepligter hver daler til 32 skilling efter KM brev, som da gik, og fogden dog har tildømt dem deres brev med gode fuldgørende daler at indløse, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at følge, men magtesløs at være.

(607)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Jens Jørgensen, tjenende sst, og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 8/10 sidst forleden har dømt imellem ham og Mads Hansen, borger i Ribe, i hvilken hans dom han ikke skulle have villet agtet eller anseet, det køb og skøde var dømt tilbage, og dog dømt Mads Hansen til pendingen i sit værd: så efterdi herredsfogden i sin dom har tildømt ejendommen Frederik Munk at efterfølge, og pengene straks at følge Mads Hansen, og derefter i sin sentens indført, at dersom Frederik Munk ikke straks vil betale Mads Hansen, da ejendommen Mads Hansen at efterfølge, indtil han lovlig blev udfriet, og i så måder selv lagt sin dom i tvivl, og ikke endelig sluttet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, hvem samme gods bør at følge, og hvilken pengene bør at annamme, som det sig bør.

(608)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Jens Jørgensen, tjenende sst, og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 8/10 sidst forleden har dømt imellem ham og Baldser Braband, borger i Kolding, i hvilken hans dom han ikke skulle have villet agtet eller anseet, det køb og skøde var dømt tilbage, og dog dømt Baldser Braband til pendingen i sit værd: så og efterdi herredsfogden i sin dom har tildømt ejendommen Frederik Munk at efterfølge, og pengene straks at følge Baldser Braband, og derefter i sin sentens indført, at dersom Frederik Munk ikke straks vil betale Baldser Braband, da ejendommen Baldser Braband at efterfølge, og i så måder selv lagt sin dom i tvivl, og ikke endelig sluttet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, hvem samme gods bør at følge, og hvilken pengene bør at annamme, som det sig bør.

(609)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Jens Jørgensen, tjenende sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb fru Sofie Below til Fårup for et købebrev, som hun ved hendes fuldmægtig Mads Christensen i Keldkær på Tørrild herreds ting 1/10 havde ladet læse og påskrive og lægge i rette mod ham, som Mads Hansen, borger i Ribe, til hende skal have udgivet på Kvak mølle samt to enge, som han ved gode mænd har været indvist i, hvilket samme købebrev, han formente, imod KM forordning, rigens ret og landstings dom såvel som imod lov og ret at være gjort og udgivet som hjemgjort, og burde magtesløs at være: så og efterdi det befindes, Mads Hansen at være en bosiddende borger i Ribe, og hans brev der findes at være dateret og udgivet, og vi ikke over de Riber deres breve er dommere, da hvem påskader indkalder sig samme hans brev for sin tilbørlig dommer og da gå om hvis ret er.

(610)

** var skikket Jørgen Lauritsen i Nebel hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde stævnet Maren Jeppes og hendes søn Peder Jepsen, dernæst hendes svogre Niels Knudsen sst og Morten Sørensen i Lønne for en dom, da lader dem af berømme her til landstinget at skulle have ladet forhverve, anlangende nogen gældsbreve, som salig Jep Nielsen af Nebel skulle have givet og gjort salig Jens Jørgensen af Nebel, og amme gældsbreve skulle være magtesløs dømt, mener samme uendelige dom burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere eller ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men hovedsagen opsatte vi til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå om hvis ret er, og delen imidlertid ikke at komme fornævnte folk til nogen forhindring

(611)

19/11 1625.

** var skikket Jens Tomasen i Vinding og havde stævnet Anne Jepsdatter, Poul Sørensens hustru, og Jens Jensen sst for et vidne, de til Holman herreds ting 19/9 sidst forleden vidnet har, anlangende de den dag 14 dage var gangen på Vinding mark at lede efter nogen får, da skulle Jens Tomasen have kommen gangende på Eskholts ager og da skulle have haft et bidsel om sin arm og et spyd i hans hånd, og det spyd skulle have været Poul Sørensens, hvilket deres vidne han straks på tinge ved sin højeste ed og oprakte fingre skulle have benægtet: så og efterdi det befindes Anne Jepsdatter og Jens Jensen vidnesbyrd at være vildige, Poul Sørensens egen hustru og dreng, de og selv har stillet deres vidne i tvivl og ikke vidnet endelig, så Poul Sørensens klage ikke lovlig med uvildige vidner er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og klage så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(612)

** var skikket Poul Sørensen i Svinholt og havde stævnet Jens Sørensen i Vinding, Kirsten Lauritsdatter i Vejle og Maren Jepsdatter i Vinding for et vidne, de 26/9 sidst forgangen til Holman herreds ting vidnet har, anlangende at 5/9 sidst forleden da Jens Tomasen og Poul Sørensen havde været i slagsmål sammen ved den dybe grob i Vinding skov, da skulle Jens Tomasen have fulgtes med Jens Sørensen til Vejle til bartskær, og Jens Sørensen da hverken at have seet eller fornemmet, at Jens Tomasen havde noget af det gods hos sig, som Poul Sørensens vidnesfolk på mandag tilforn vidnet, formente at samme vidne et sankevidne og bagvidne at være: så og efterdi Anne Jepsdatter og Jens Jensen, som først i sagen vidnet har, ikke befindes navnlig at have fået nogen varsel for Jens Sørensen og hans medfølgeres vidne, de siden derimod vidnet har, så de kunne vist dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sidste vidne så lovlig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(614)

** var skikket Mads Jensen Dons, borger i Kolding, på Anne Hansdatter sst hendes vegne hans visse bud Tomas Hansen i Svinholt og havde stævnet Mads Sørensen i Vinding, Jens Bull og Jens Clausen sst for et vidne, de 7/11 sidst forleden til Holman herreds ting vidnet har, anlangende dem at have været i Jens Clausens hus i Vinding næste lørdag efter sankt mikkels dag 1624 og da seet og hørt, at Mads Hansen, som døde i Vinding, gav hans brordatter Bodil Nielsdatter, som er Jens Lauritsens steddatter, en sorthvid ko, som var hos hans søster i Vejle, endog der ingen af salig Mads Hansens søskende eller arvinger skulle have vidst noget deraf, førend salig Mads Hansen ved døden er afgangen, formener samme vidne at være vidnet på en død mand og lang tid efter, han ved døden er afgangen: så og efterdi Mads Sørensen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, men næsten år og dag efter, sådan gave skulle være sket, de og tilmed har vidnet på en død mand, og ikke i hans levende live og velmagt, da han kunne have vidst dertil at svare, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(615)

** var skikket Tomas Hansen i Svinholt og havde stævnet Inger Sørensdatter i Vinding og Jens Jensen sst for et vidne, de 24/10 sidst forleden til Holman herreds ting vidnet har, anlangende at fornævnte Tomas Hansen skulle have opbrudt den kiste, som Mads Hansen havde sit gods i, med to økser, og tog nogen breve og klæder, som var Mads Hansens, deraf, hvilket deres vidne Tomas Hansen ved hans højeste ed hårdeligt benægter og formente, at samme vidne skal være vildigt, idet Inger Sørensdatter er Jens Lauritsen i Vinding hans egen søster og Jens Jensen hans søn: så og efterdi samme tingsvidne bemelder og indeholder, det Tomas Hansen selv har været til vedermåls ting, da samme tingsvidne imod ham vidnet er, og ikke har villet samme deres vidne benægte, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige eller magtesløs dømme.

(616)

** var skikket Hans Hansen i Kringlum og havde stævnet Anders Christensen i Drengsted for en dom, han 24/9 sidst forleden til Lø herreds ting dømt har, hvori han har tildømt Hans Hansen at afskaffe en kvinde, ved navn Anne Pedersdatter, af hans gård, og ham uret at have gjort og burde at stande hans husbond til rette eller derfor at lide tiltale. så mødte Anders Christensen og berettede, at Hans Hansen har indtaget Anne Pedersdatter, som han tilforn selv har beligget, til sig på fru Anne Rantzaus stavn imod hendes vilje og minde, efterdi de var så nær beslægtet, det de ikke lovligt kunne komme i ægteskab sammen, og to mænd på fru Anne Rantzaus vegne havde været i Kringlum til Hans Hansens og i Randerup til Peder Tygesen, eftersom han havde indført sin datter Anne Pedersdatter i Kringlum med kiste og seng til Hans Hansens i Kringlum, og da havde forbudt Hans Hansen at beholde Anne Pedersdatter på hendes stavn: så og efterdi med tingsvidne bevises, det fru Anne Rantzau ved to mænd har ladet Hans Hansen forbyde at holde Anne Pedersdatter hos sig på hendes stavn, men endelig hende afskaffe, efterdi de ikke var trolovet eller for slægtskabs skyld nogen ægteskab kunne tillades uden benådning, og Hans Hansen ikke slig forbud har agtet, men alligevel holdt Anne Pedersdatter hos sig på fru Anne Rantzaus stavn imod hendes minde, og Anders Christensen fordi har tildømt Hans Hansen dermed uret at have gjort og burde derfor at stande hans husbond til rette, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans dom at imod sige.

(618)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Bertel Hansen i Aspe for en kontrakt og forligelse mål, Hans Nielsen og Bertel Hansen med hverandre her til landstinget 18/12 sidst forleden indganget har, hvori findes at Hans Nielsen skulle give Bertel Hansen 230 mark lybsk, hvilke penning Hans Nielsen på hans datter Anne Hansdatters vegne skulle udlægge i to terminer, og Bertel Hansen dem ikke har villet annamme og give rigtig kvittants derpå: da efter flere ord dem derom imellem var, udlagde Hans Nielsen nu her for retten 115 mark lybsk, som er den sidste rest, han til Bertel Hansen skulle udgive efter landstings kontrakts indehold, dateret 18/12 1624, hvilke pending Bertel Hansen nu straks til sig annammet, og Hans Nielsen derfor kvitteret og vil have ham skadesløs holden efter fornævnte kontrakts indhold.

(619)

** var skikket Jep Ulf i Havnstrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mikkel Nielsen i Tørlund for to uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at have ladet forhverve over nogen domme og deler, Jep Ulf og hans salig far til Ginding herreds ting og Hammerrum herreds ting har forhvervet over Mikkel Nielsen og Simon Bertelsen i Libjerg, anlangende hans mors arvepart i den gård, Simon Bertelsen iboer, hvilke domme han mener med vrang undervisning at være forhvervet: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid kaldt, og den da i seks uger til i dag er optagen, og ikke Mikkel Nielsen eller nogen anden nu er mødt med samme dom nogen gensigelse eller modstand derimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme magtesløs at være.

(620)

** var skikket Frands Jensen i Bjødstrup og havde stævnet Niels Knudsen, borgmester i Vejle, for en stykke enghave og humlegård for Vejle nedenfor salig Peder Brahes gård liggende, han sig tilholder efter en købebrev, som Niels Knudsen og hans hustru sig af berømmer, at de af salig Mads Nielsen til Østergård i Nærild skulle have bekommet på fornævnte ejendom, uanseet at salig Mads Nielsen ikke selv skal have bekommet nogen lovlig adkom på fornævnte ejendom eller betalt, mener fordi at hvis adkom, som Niels Knudsen eller hans hustru Ingeborg Nielskone på fornævnte ejendom af salig Mads Nielsen forhvervet har, burde magtesløs at blive, og fornævnte enghave og humlegård, så vidt som salig Knud Christoffersen var til vurderet, burde hans arving Frands Jensen at efterfølge: på begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(621)

3/12 1625.

** var skikket Niels Mikkelsen i Kongsted og havde stævnet Tomas Pog, herredsskriver i Elbo herred for en landstings dom, han antvordet fra sig på Elbo herreds ting at lade læse og påskrive, og ikke han den igen måtte bekomme, men Tomas Pog har ham den forholdt, hvormed Niels Mikkelsen formener sig at være sket stor uret: da efterdi denne sag ikke til deres værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og gå derom hvis ret er.

** var skikket Tomas Madsen Pog i Kongsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Mikkelsen i Kongsted for en uendelig dom, han her til landstinget 24/9 sidst forleden forhvervet har, anlangende Tomas Madsens skøde og adkom, han har på den gård, han påboer, sammeledes samfrænders ed og afsigt, som af lensmanden på Koldinghus med efterskrevne vederhæftige mænd skal være afsagt, og i samme hans uendelige dom skal have ladet indføre, at samfrænders afsigt skulle være sket uden hans vidskab og overværelse, og ikke de skulle have været på åstedet og i gården forsamlet, som det sig burde, hvorimod Tomas Hansen formente, han havde købt med rette arvinger til fornævnte gård, og fornævnte køb lovligen at være lovbudt og skødet, og de for deres trang fornævnte ejendom at have afhændet: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, og ikke Niels Mikkelsen samme uendelige dom nu fremlægger, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige dom magtesløs at være.

(622)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Villads Frandsen, foged på Stubbergård, og havde stævnet Anne Lauritsdatter i Lægård mølle, for hun nogen tid siden skal have sig til fordristet imod lovlig arrest og beslag at være rømt af Sevel birk for hendes faldsmål at udlægge til Knud Gyldenstjerne for beliggelse, for hvilken entvigelse hun til Sevel birketing skal være vold oversvoret, og hun siden her til landstinget skal være dømt i samme vold, og hun dog siden i så langsommelig tid ikke har villet rettet for sig, formente hun burde derfor efter recessen at fare som andre fredløse folk: så og efterdi med tingsvidne bevises, Anne Lauritsdatter at være vold oversvoret, for hun imod arrest er draget af birket, hun og ved endelig dom er dømt i samme vold, og seks ugers dag og mere siden forganget, og ikke Anne Lauritsdatter har rettet eller borgen sat, men sagen befindes her til landstinget to gange at være indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, som forskrevet står, hvilke domme stander ved deres fuldmagt og ustævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Anne Lauritsdatter at fare som andre fredløse folk.

(624)

** var skikket Peder Basse i Velling og havde stævnet Lauge Madsen i Skærup og hans medbrødre ransnævninger i Holman herred for en ed og tov, de til fornævnte herreds ting 31/10 sidst forleden gjort har, anlangende dem at have kvit svoret Lauge Ravn i Velling håndran, som Peder Basse havde ham tillyst, for en stævning, som han havde taget af Peder Basses søn Lauge Pedersens hånd og den sønder revet efter tingsvidnes indhold, mener dem samme ed at have svoret imod tingsvidne, hvilket tingsvidne her til landstinget skal være ved magt dømt. så blev velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Koldinghus, hans skrivelse fremlagt, hvori han er begærende, sagen sig nogen tid måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(626)

** var skikket Jens Lauritsen i Høstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Andersen i Overlund med flere for et vidne, de til Hjerm herreds ting 14/9 sidst forleden med Niels Christensen i Kærgård i Ulfborg sogn vidnet har, anlangende at de aldrig skulle have hørt eller dem vitterlig skulle være, at salig afgangne Christen Jensen, som boede i Dalgård, skulle have bekommet de penning af Jens Lauritsen i Hallundbæk efter hans brevs lydelse, han til fornævnte ting har æsket, og at salig Christen Jensen i Dalgård aldrig fik den søsterlod i Lundbygård, Jens Lauritsens gældsbrev om formelder. herhos fremlagde Jens Lauritsen Christen Jensens efterskrevne brev, dateret Holstebro 17/2 1602, i hvilken han bekender af ret vitterlig gæld skyldig at være Jens Lauritsen 40 gode gamle sølvdaler, som han ham pligtig var for Elise Knudsdatters lod og anpart i Lundbygård, som hun deri var arveligen tilfaldet efter hendes salig far Knud Andersen, som boede i Lundbygård: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet endelig, men selv lagt deres vidne i tvivl, tilmed og på en død mand, og imod hans eget brev og segl på samme gæld, han til Jens Lauritsen har udgivet, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør at komme Jens Lauritsen imod samme brev til nogen forhindring.

(628)

17/12 1625.

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Tomas Jensen i Skovsbøl, for han her til landstinget 8/11 sidst forleden har svoret sig selv kvit for hærværk, som Erik Bille havde ladet ham tillyse og med forfølge for fornævnte gård Skovsbøl, han bruger og besidder imod hans husbonds vilje og minde, eftersom han derfra er lovligen udvist og fradømt, og Tomas Jensen har ganget imod syv andre sandemænd og svoret sig selv kvit, som han mener imod lovlig syn, dom, udvisning såvel som imod de syv sandemænd deres ed og tov, hvorfor Erik Bille formente, Tomas Jensen dermed uret at have gjort, og samme hans enige ed burde magtesløs at være: så og efterdi med delsbrev bevislig gøres, den første af de otte mand tinghørere for bemeldte første syn, ved navn Laurits Jensen i Hover, at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre samme vidne afvidnede, og fordi i så måder til hans tre mark falden, og ikke mægtig inden tinge at sysle, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne, ej heller fornævnte dom, udviselse og syv sandemænds ed, derefter drevet og funderet er, såvel som ikke heller Tomas Jensens enige ed så lovlig og nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(633)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand på Stjernholm slot, hans visse bud Niels Christensen i Kærgård og havde stævnet Hans Nielsen, foged på Bregninggård, for en landstings dom, han skal have forhvervet på en af hans tjenere Niels Christensen i Ulfborg kærgård, lydende på kost og tæring, for han skulle have stævnet en af velb Gunde Langes tjenere til landsting og ikke givet ham sag. så blev Gunde Langes skrivelse fremlagt, hvori han er begærende, at sagen nogen tid måtte opstå: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(1)

15/1 1631.

** var skikket Jens Nielsen i Hoddeskov og havde stævnet Mads Sørensen sst og Hans Sørensen i Hodde for en vidne, de til Østerherreds ting 15/10 1629 vidnet har med deres bror Erik Sørensen i Hessel, i hvilket vidne de til deres brors hjælp og befrielse, parlament angående, har vidnet tvært imod de otte tinghørere, som på forskrevne ting 17/8 i samme år derom vidnet har: så og efterdi fornævnte to vidner, nu for os i rette lagt, befindes ikke direkte at være vidnet imod hverandre, ikke heller Mads Sørensen og Laurits Sørensens vidne for nogen usandfærdighed er underkendt, men alene ved endelig dom efter to uendelige, og ikke endnu udførlig bevises, samme tingsvidne løgnagtig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på Mads Sørensen og Laurits Sørensens deres fælding at dømme.

(3)

** var skikket Christen Frandsen i Smedegård hans visse bud Poul Jepsen i Tarm med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Ebbe Poulsen i Tarm for en voldgifts tingsvidne, han til Nørherreds ting med Christen Jepsen i Tarm, ham til behjælpning, gjort har, anlangende nogen skade Christen Jepsens datter Dorte Christensdatter skulle have bekommet af Christen Frandsens brorsøn Christen Jepsen, født i Tarm, at hun skulle have aget med ham og kommet af en vogn og stødt sin arm, uanseet Ebbe Poulsen ingen fuldmagt skulle have haft af Christen Frandsen, som er Christen Jepsens rette lovværge: så og efterdi samme voldgifts vidne, Christen Jepsens morbror Ebbe Poulsen, som han da var hos og havde sin værelse, lovligen for ting og dom er gjort, og tingsvidne efter taget, så samme afsigelse derefter er sket, og ingen anden da har kendt sig for Christen Jepsens værge at være, da kunne vi ikke kende Christen Frandsen at være mægtig på samme voldgift at tale

(5)

** var skikket Jens Pedersen Munk i Hvilsbjerg med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet salig Dorte, Peder Munks, som boede og døde i Hvilsbjerg hendes arvinger, som er Anders Munk, Niels Munk, Gertrud Pedersdatter Munk og Else Pedersdatter Munk, for to lovbuds vidner og to skøder, salig Dorte, Peder Munks, og hendes sønner Niels og Anders Munk skal have udgivet og gjort salig Hans Munk og hans hustru Maren Berentsdatter til Holman herreds ting 8/7 og 25/8 anno 1627 på nogen arvelodder i den bondegård og ejendom i Hvilsbjerg, Jens Munk er født og båren på, og er ret arving til, hvilke arvelodder skal være af fornævnte Jens Munks rette fædrene arv og eje, og ham i hans umyndige år fraskødt til stor skade og afbræk, endog ham har været nærmere til at købe og samle gårdens ejendom end Maren Berentsdatter, som dertil er en fremmed kvinde. disligeste hid stævnet salig Hans Munks arvinger, som er Maren Hansdatter og Berete Hansdatter så og Maren Berentsdatter. nu mødte hr Berent Fahlenkamp i Pjedsted og fremlagde efterskrevne skøde af Holman herreds ting 8/7 1621, som indeholder, at Dorte Jensdatter i Hvilsbjerg, salig afgangne Peder Munks efterleverske, med sin søn og rette lovværge Anders Pedersen Munk, borger i Vejle, hans samtykke afhændede fra sig og alle sine arvinger og til Hans Pedersen og hans fæstemø Maren hr Berents datter i Pjedsted og deres arvinger fjerdeparten af den bondegård Hvilsbjerg, som de da påboede, som hun med sin salig husbond Peder Munk tilfælles havde indkøbt. dernæst fremlagde et andet skøde af fornævnte ting 26/2 samme år, Niels Munk Pedersen at have afhændet fra sig og sind arvinger og til Hans Munk i Hvilsbjerg og alle sine arvinger al den lod, som ham var arveligt tilfaldet efter sin salig far Peder Munk i den bondegård Hvilsbjerg, han da påboede, og berettede hr Berent Fahlenkamp, at salig Hans Munk i den forleden fejdetid i hans egen hus ynkeligen af fjenderne blev ihjel skudt, og samme lovbudsvidner med flere hans breve da af fjenderne er blevet opbrændt og ødt, såvel som hans ganske boskab spoleret og forkommet, hvis der i huset fandtes, endog bemeldte to skøder på den tid med noget andet hans gods var forsendt udenlands, så de derfor blev beholden, tingbøgerne og i samme ufredstid er heden vendt, så lovbuds vidnerne ikke deraf kunne bekommes: så og efterdi Niels Munk og Dorte Jensdatter med hendes lovværges samtykke samme to skøder lovligen for ting og dom har gjort, og endog hvis lovbuds vidner tilforn gangen var i denne forleden farlig fejdetid, der Hans Munk er blevet ihjel skudt, og hans hus spoleret af krigsfolk, og hans gods ødt og forkommet, så indeholder dog samme skøder, godset tilforn tre samfulde ting til fædrene og mødrene slægt efter loven at have været lovbudt, og ikke Jens Munk i nogen måder beviser, det Niels Munk eller Dorte Jensdatter videre i samme bondegods skal have solgt eller afhændet, end de selv tilhørte og var berettiget at kunne afhænde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme to skøder, hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(8)

** var skikket Simon Christensen i Hoddeskov hans visse bud Christen Smed i Hulvig og havde stævnet Jens Nielsen og hans hustru Anne Jenskone i Hoddeskov for nogen uendelige landstings domme, han lader sig af berømme fornævnte Jens Nielsen skulle have forhvervet, at han skulle være tildømt så god en medgift af den fælles bohave, som Jens Nielsen havde bekommet med hans hustru, der hun er kommet af Hoddeskov og til Ude, af fælles bo, og hvis uendelige domme, han forhvervet har, burde magtesløs at være og ikke komme ham til hinder eller skade på hans medgift, efterdi de begge skal være lige rige i fællig, og fornævnte Anne Pedersdatter skal have arvet hendes far, da burde Simon Christensen at arve sin mor Kirsten Pedersdatter, og Simon Christensens gods har altid været der i fællig og holden gården ved magt, både førend Jens Nielsen og hans hustru er dragen til Ude og til salig Peder Olufsens gård i Hoddeskov igen, og da dem at være draget i uskiftet gods og gode: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og dernæst nu her for retten voldgav Christen Smed og Jens Nielsen samme tvistige sag og trætte på fire dannemænd, Jens Nielsen på sin side til betroet Visti Lauritsen i Bindesbøl og Mads Madsen i Hodde, og Christen Smed på Simon Christensens vegne tilnævnte Christen Olufsen i Yderik og Knud Jensen i Hulvig, vi og dertil har dem tillagt hr Hans Sørensen i Ølgod, hvilke fem dannemænd forinden mourits dag samme tvistige parter til visse tid og sted for dem skal beskedige, og da have fuldmagt dem om al samme deres tvist og trætte til endelig ende at imellem sige, og hvad bemeldte fem mænd, samtlige eller de fleste, deri sigende og gørende vorder, skal stande for fulde, og af parterne upåtalt i alle måder.

(9)

** var skikket Mads Sørensen i Hoddeskov og havde stævnet Jens Nielsen sst for nogen deler, han lader sig af berømme, at han på sine egne og menige Hoddeskov mænd deres vegne skal have over Mads Sørensen forhvervet til Østerherreds ting nogen kort tid forleden, anlangende en hjorddreng, fornævnte Hoddeskov mænd ville med magt, at Mads Sørensen skulle lade vogte sit kvæg, og fornævnte mænd ikke ville sige god for samme hjorddreng, at han samme Mads Sørensens kreatur skulle forvare og vogte, som det sig burde: da efter flere ord dem derom imellem var, lovede Mads Sørensen nu her for retten, det han efter deres vide og vedtægts indhold skal holde samme hyrdedreng med de andre bymænd, og dermed afstod Jens Nielsen samme dele, så den fordi ikke videre skal komme Mads Sørensen til hinder eller skade.

(10)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Christen Smed i Hulvig og havde stævnet Salmand Skrædder i Fruerlund med flere for et vidne, de på hans tjener Niels Poulsen ved Horne kirke og hans hustru vidnet har til Østerherreds ting 10/5 næst forleden, at han skulle have bekendt for dem, at der skulle nogen gange have ligget en karl til hans og hørt, at han skulle have noget at skringle med i en pung, som han syntes skulle have været af en kalk og disk, hvilke han højligen benægter aldrig de ord at have haft, disligeste Niels Hansen i Asp med flere for et vidne, de til fornævnte ting 24/5 sidst forleden vidnet har, at hans hustru Maren Nielskone skulle i nogle år været berygtet for trolddom og skulle have bekommet noget af en messesærk og en hagel: efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilken fornævnte vidner er magtesløs fundet, og ikke at komme Niels Poulsen og hans hustru på deres gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes påskrevet lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte mænd og folk har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Christen Hansen Smed på Hans Langes vegne har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være, og ikke komme Niels Poulsen og hans hustru på deres gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(12)

** var skikket hr Hans Sørensen, Guds ords tjener til Ølgod og Strellev kirker, og havde stævnet Jep Jensen i Glibstrup og hans medbrødre nævninger i Nørherred for gårdfred, de en af hr Hanses tjenere, ved navn Peder Nielsen i Nørtarp, 9/9 sidst forleden på Nørherreds ting skal have oversvoret efter en usandfærdig sigtelse, uanseet ikke for dem skulle være bevist, Peder Nielsen at have været i Topgård samme dag eller at have slået Inger Christens eller gjort hende sår eller skade, hvorfor han formener samme nævnings ed burde magtesløs at være: så og efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilken samme nævnings ed er magtesløs fundet indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes påskrevet lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte nævninger samt Jens Lauritsen og Laurits Jensen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor hr Hans Sørensen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme nævnings ed magtesløs at være.

(13)

** var skikket Henrik Laugesen i Bredstrup og havde stævnet Niels Ravn i Velling for en dom, han har forhvervet til Elbo herreds ting 23/11, som i sin hovedmening skulle formelde, Hans Jensen i Søholm, herredsfoged i fornævnte herred da at have tildømt Henrik Laugesens far Lauge Pedersen Borre, at han skulle lide dele og tiltale for den skøde, han har gjort Niels Ravn, som skulle i nogen punkter være magtesløs dømt, hvilket Henrik Laugesen formener, sin far ikke at være årsag i, men hvis han har skødt Niels Ravn og nu kunne være ham fravidnet, og mente Niels Ravn selv skal være næst årsag deri, idet han har selv haft Lauge Pedersen i dele: så og efterdi herredsfogden selv i hans dom tilstår, det Lauge Pedersen ikke var mødt sig at erklære, eller nogen ham at undskylde, og han dog har dømt endelig, kunne vi ikke kende den hans dom så noksom, at der bør nogen magt at have.

(14)

** var skikket Niels Ravn i Velling og havde stævnet Lauge Pedersen i Bredstrup for en uendelig dom, han her til landstinget kort forleden forhvervet har, hvori han skal have fanget magtesløs gjort nogen deler, som ham, efter hans egne udgivne håndskrifter og forpligter, skal være overdrevet til Elbo herreds ting, samme sine forpligter og håndskrifter, lydende ham og hans arvinger i alle måder skadesløs at holde, hvilke sine forpligter han med sin underfundighed agtede sig at ville kvit blive. herhos fremlagde Niels Ravn efterskrevne brev sålydende, kendes jeg Lauge Pedersen i Bredstrup mig af ret vitterlig gæld pligtig er min hustrufar Lauge Ravn i Velling ti gode enkende sølvdaler, actum Velling 2/7 1618: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Lauge Pedersen for tingsdom såvel som i hans udgivne brev har til forpligtet sig samme penning og havre til Niels Ravn og hans far at betale, eller stande for høring, når påæskes, uden varsel eller undskyldning, og ikke bevises ham samme hans forpligt og brev at have efterkommet, og fordi derefter er delt blevet, da ved vi ikke Lauge Pedersen af samme dele at kvit dømme, førend han for hvis, derpå rester, retter for sig, som det sig bør.

(15)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen i Vinkel og havde stævnet Christen Nielsen i Lydbæk og Christen Rasmussen i Gammelby, som er præstens medhjælpere i Torsted for en vidne, de til Hind herreds ting 5/8 sidst forgangen år vidnet har, efter en landstings stævning, som deres sognepræst hr Jacob Sørensen dem har forhvervet, bemeldende dem af hr Jacob at være udvist til Christen Vilsen, som boede i Brendgård, om en kvinde, ved navn Anne Lauritsdatter, Christen Vilsen tilforn havde besovet, og de da at have vidnet, at de 25/7 skulle mundtlig have talt med Christen Vilsen på Torsted kirkegård og begærede, at han ville skille sig af med samme kvinde, da svarede Christen Vilsen dem, jeg vil have hende i mit gavn og arbejde, når jeg lyster, og ingen spørger der ad: så og efterdi Christen Nielsen og Christen Rasmussen 5/8 forleden til Hind herreds ting udførlig har vidnet, det de den søndag otte dage tilforn (som indfaldt 25/7) skulle efter deres sognepræst hr Jacob Sørensens befaling talt med Christen Vilsen på Torsted kirkegård, og derimod med sognepræsten i nør Nissum og sognemændene der sst deres kundskab og vidner bevises, det Christen Vilsen den dag var i nør Nissum kirke, som er nogen mils vej fra Torsted, så Christen Vilsen fordi ikke den dag kunne været på Torsted kirkegård, som fornævnte to mænd har om vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Christen Nielsen og Christen Rasmussen deres vidne så sandfærdig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(18)

** var skikket velb Otte Skeel til Hammelmose, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen i Vinkel og havde stævnet Anders Pedersen Eisen, borger i Lemvig, for et brev og segl, Peder Hansen på Tøving ham skulle have udgivet 22/9 1629, da han med flere af kejserens soldater var indkvarteret til Anders Pedersens i Lemvig, angående hvis af Anders Pedersens boskab midlertid blev afhændet: så og efterdi Peder Hansen nu her for retten samme brev har viet falskeligen i datum at være raderet, og derfor Anders Pedersen sigtet, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at dømme, førend Anders Pedersen sig imod samme sigtelse selv tolvte forværger, efter ham lovsdag bliver forlagt, som det sig bør.

(20)

** var skikket Jacob Tomasen, borger i Lemvig, hans visse bud Poul Offersen i Agerskov og havde stævnet Christen Jepsen sst for en bænke registrering, som han skulle have ladet gøre i Jacob Tomasens formand Jens Jepsens gård og bo i Lemvig, og i samme registrering ladet indskrive hans hustru Maren Madsdatter for at skulle blive Christen Jepsen skyldig 70 daler, hvilket Maren Madsdatter højligen ved sin Gud og salighed benægter sig ingen pending til Christen Jepsen at have udlovet. så blev fremlagt efterskrevne skiftebrev, hvori Simon Christensen med flere rådmænd og borgere i Lemvig gør vitterligt, at de 19/2 1626 var over registrering, vurdering og skifte i Maren Madsdatter hendes salig mand Jens Jepsen bo såvel som i salig Jep Jensens efterladende gård og løsøre imellem Maren Madsdatter med hendes bror Niels Madsen i Østergård i Thy på den ene side og hendes salig mand Jens Jepsens arvinger, som er Christen Jepsen, borger i Lemvig, på hans egne og hans mor Maren Sørensdatter, salig Jep Jensens, hendes vegne, som han er værge for, så og Søren Jepsen, borger sst, på hans hustru Birte Jepsdatters vegne på den anden side: så og efterdi vi befinder samme skiftebrev og registrering til trønding dag efter salig Jens Jepsen i boen lovligen, i borgmestre og rådmænd såvel som byfogden og andre dannemænd deres overværelse, at være sket og gjort, og Christen Jepsen såvel som Maren Madsdatters bror Niels Madsen på hendes vegne, eftersom han ud af sig selv har været ombedt samme skiftebrev har med underskrevet, arvingerne og straks en part af godset til dem har annammet, og samme skiftebrev indeholder. Maren Madsdatter at være bleven skyldig Christen Jepsen, hans mor og svoger 70 daler, og dermed skulle hun beholde al den gård og ejendom, salig Jens Jepsen tilhørte, og ikke bevises Maren Madsdatter samme penning til hendes medarvinger at have erlagt og betalt, så hendes husbond og hun fordi af borgmestre og råd er tildømt samme penning til Christen Jepsen at udgive eller derfor at lide tiltale, og Jacob Tomasen derefter er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skiftebrev og registrering såvel som den dom, derpå funderet er, at sige, ej heller Jacob Tomasen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(25)

** var skikket Karl Hansen i Sædding og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, birkefoged til Kærgård birketing, for en dom, han til fornævnte ting 12/11 sidst forleden dømt har imellem Jacob Clausen, borger i Varde, og Karl Hansen, anlangende 216 daler, han på sin hustru Lisbet Simonsdatters vegne skulle være Jacob Clausen skyldig bleven, formedelst hun en gældsbrev på en summa penning, hendes salig husbond Tomas Barfoed til Jacob Clausen skal have udgivet, med ham at skulle have underskrevet, i hvilken dom Christen Gregersen skal have afsagt, at Karl Hansen burde at efterkomme hans hustrus efterskrevne brev: så og efterdi for herredsfogden såvel som her for os er i rette lagt Tomas Barfoed og Lisbet Simonsdatters underskrevne brev, som de til Jacob Clausen på 216 daler udgivet har, og bepligter dem eller deres arvinger alle for én og én for alle til ham at betale, så herredsfogden fordi har tildømt Karl Hansen og hans hustru Lisbet Simonsdatter samme brev til Jacob Clausen inden 15 dage at betale eller derfor have udsætning af deres bo og gods, da ved vi ikke den hans dom at imod sige eller magtesløs dømme.

(27)

** var skikket Niels Nielsen i Bækhus og havde stævnet Niels Graversen i Vittarp, for han den næste torsdag for pinsedag 1629 forleden da huggede ham i hans højre arm med en skarp tørvespade, som han stod og vidste sig ingen fare af ham, formener samme værge et ulovligt værge at være, som ikke nogen ærlig karl vel anstår at hugge og lemlæste en anden: da efter flere ord dem imellem var, blev Niels Graversen og Niels Nielsen med sammenlagte hænder nu her for retten venlig og vel forligt og fordragen, så at Niels Graversen på sine egne og sin søn Gravers Nielsens vegne skal give Niels Nielsen 10 sletdaler, inden påske først kommende at betale, og dermed skal af samme sag og trætte om deres parlamenter og bordag aldeles være nederlagt og ikke på enten sider at oprippes eller påtales i nogen måde.

(28)

** var skikket Christen Jensen i Gesing på sine egne og på Joen Hansen med flere deres vegne og havde stævnet Joen Terkildsen i Brøndum, for en dele, han dem i ---- har, anlangende nogen regnskab, han skulle have haft med dem i kejserens tid, uanseet han ikke har udlagt mere som hans egen part: så og efterdi der tvistes i samme sag, og ingen dom deri er udgangen, og Christen Jensen og hans medbrødre dog er før delt bleven, da finder vi dem af den dele kvit at være, og sagen til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christoffer Hansen, ridefoged der sst, og fremlagde efterskrevne opbydelse, indeholdende det Ulrik Sandberg på KM vegne og efter hans befaling her til landstinget at have ladet opbyde det gods, som afgangne Christen Hansen til Nørgård KM skænket og givet har, og i Lundenæs len liggende er, om nogen adelspersoner det begærer at købe og til forhandle for en billig pris, som det af gode mænd kan blive sat og takseret, og nu her i dag anden gang opbød Christoffer Hansen samme gods.

(29)

** var skikket Peder Jensen i Skarrild og havde stævnet Oluf Christensen i Ronum for en dele, han lader sig af berømme, han nogen tid siden til Hammerum herreds ting over ham forhvervet har, anlangende nogen kirketiende, Peder Jensen skulle reste med til ham at udgive på Skarrild kirkes vegne, uanseet ikke skal kan bevises, Peder Jensen skal reste med tiende til ham eller fornævnte kirke. så mødte Oluf Christensen med samme delsbrev af Hammerum herreds ting 18/7 1629, bemeldende Christen Lauritsen i Ronum på sin fars vegne iblandt andet at have ladet fordele Peder Beg for rug 4 skæpper: så og efterdi der tvistes om Peder Jensen er pligtig samme rug at betale eller ej, og ikke nogen dom tilforn til Hjemtinget derom er udganget, men Peder Jensen dog før er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Jensen af den dele kvit at være.

(30)

** var skikket Laurits Madsen i Skave og havde stævnet Søren Poulsen i Hedegård for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, han kort tid forleden her til landstinget skal have forhvervet, hvori han skal have fået en uendelig landstings dom magtesløs dømt, som Laurits Madsen tilforn har forhvervet, anlangende en stolestand i Borbjerg kirke, som de omtrætter: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi hr Mogens Sørensen med syv af sognemændene har gjort deres afsigelse og udlagt Laurits Madsen hans stolestand i kirken, eftersom dem syntes bekvemmeligt, da ved vi ikke den deres udviselse at imod sige eller magtesløs dømme.

(31)

** var skikket Jep Jepsen i Ovnbøl og havde stævnet Søren Christensen i Dejgård og Karen Sørens i Stundsig med hendes lovværge for et vidne, de til Østerherreds ting 31/5 vidnet har, at de skulle have hos været i Dejgård henved fem år forleden og der seet, at salig Christen Lauritsen, som er barnfødt i Lervad, skulle lånt Jep Jepsen 13 rigsdaler, som Jep Jepsen skulle have lovet at betale ham skadesløs: så og efterdi Jep Jepsen ved sin ed benægter sig ikke samme penning at have lånt eller bekommet, som på ham vidnet er, og ikke samme vidne med Jep Jepsens brev og segl befæstes, det han enlig samme penning skulle lånt eller forpligtet sig at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og brev ej heller den dom, derefter dømt er, bør at komme Jep Jepsen på videre udgift end den halve part af samme 13 rigsdaler, som han i sin brev har sig til for obligeret at betale, til hinder eller skade.

(32)

** var skikket Clemend Jensen i Terpling og havde stævnet Knud Tomasen i Terpling med flere for et vidne, de til Gørding herreds ting 13/12 sidst forleden år med Oluf Hansen i Tvild vidnet har, anlangende nogle døre og en trappe, at Clemend Jensen skulle have sagt til Villum Hansen i Ribe, at han den tid ingen hjemmel kunne påskyde, hvilke ord og vidne han på fornævnte ting med højeste ed at have benægtet: og efter flere ord dem imellem var, afstod de på begge sider alle hvis vidner og breve, i sagen gangen er, så de skal være, som de uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme, men sagen ganske at være bilagt, og ikke igen at oprippes eller påtales i nogen måde.

(33)

** var skikket Hans Grummesen i Terpling hans visse bud Oluf Hansen i Tvild og havde stævnet Niels Knudsen i Rosthøj med flere for en vidne, de til Skast herreds ting 2/11 nu sidst forleden med Clemend Jensen i Terpling vidnet har om nogen ord, han skulle have sagt til ham i Sønderskov enemærke om Clemend Jensen i Terpling, og Hans Grummesen samme dag på fornævnte ting samme deres vidne med højeste ed hårdeligen at have benægtet. dernæst havde hid kaldt Hans Nielsen i Terpling med flere for et vidne, de til Gørding herreds ting 8/10 sidst forleden vidnet har om Hans Grumsens søn Grumme Hansen: da efter flere ord dem imellem var, afstod de på begge sider alle hvis vidner og breve, i sagen gangen er, så de skal være, som de uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme, men sagen ganske at være bilagt, og ikke igen at oprippes eller påtales i nogen måde.

(34)

** var skikket Hans Christensen i Bredhoved og havde stævnet Gravers Nielsen i Mejls med flere for tre uendelige domme, som de lader dem af berømme her til landstinget at skal have ladet forhverve over nogen vidner, som Hans Christensen til Østerherreds ting forhvervet har, anlangende nogle gælds sager, hvilke uendelige domme han formener dem med vrang undervisning skal have ladet forhverve: da efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, men efterdi Hans Christensen vil give samme gældnere cor om de gælden ved deres ed vil benægte, og de ikke selv er til stede dertil at svare, da opsatte vi hovedsagen til i dag måned, og da dem selv her at møde, såfremt de ikke på mandag først kommer 14 dage til deres værneting dem erklærer, da til fornævnte tid her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(36)

** var skikket Jens Tomasen i Risager og Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Christen Christensen i Grarup med flere for et voldgifts mål, de til Nørvang herreds ting 5/10 sidst forleden afsagt har, og først at have sagt, at salig Peder Andersen i Vesterlund, Niels Ibsen i Lindet og Christen Christensen sst deres arvinger slet kvit for deres anpart af 100 rigsdaler til Jens Tomasen og Tomas Jensen at betale deres vitterlige gæld, som de havde udlagt for dem for tre gårde i Vester sogn, dernæst havde de to voldgiftsmænd sagt Terkild Terkildsen i Lindet, Jens Sørensen og Søren Jensen i Vesterlund holdt tre andre gårde kvit for halv deres kvota, og andre to voldgiftsmænd at have sagt dem til ti rigsdaler af hver af de tre gårde, hvori de mener dem at være sket uret, at de ikke har fanget betaling for deres penning, de har udlagt: så efterdi fornævnte voldgiftsmænd ikke samtlig og udførlig parterne om samme tvist har imellem kendt, eftersom sagen på dem var indgivet, finder vi denne deres afsigelse at være som ugjort var, og indfinder sagen igen til fornævnte fire dannemænd, vi og til forordner hr Peder Jensen, præst til Nykirke, til den femte med dem, hvilke dannemænd med første lejlighed skal forsamles, parterne for dem beskedige, og efter forrige voldgift dem endeligen imellem sige, og hvad de samtligen eller og de fleste deri gørende vorder skal stande for fulde uden al videre appellation i alle måder.

(37)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christoffer Hansen, ridefoged der sst, og havde stævnet Oluf Christensen i Ronum for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have bekommet over nogle vidner, som skal være over Peder Jensen i Skarrild forhvervet, for han skulle have kaldt Peder Jensen i Skarrild en tyv på Skarrild kirkegård i menighedens forsamling, uanseet fornævnte vidner ikke alle så lovlig at være stævnet, som det sig burde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(38)

** var skikket velb fru Anne Munk, salig Børge Trolles, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen i Svendsholm med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende hende da at have ladet stævne Christen Madsen i Bundgård for en dom, han 22/5 sidst forleden til Ulfborg herreds ting dømt og afsagt har, hvori han efter en løs seddel skal have kvit dømt Gregers Tomasen, nu boende i Idumlund, for hans bøder, for en kvinde har lokket og beligget på hendes stavn i Svendsholm, imidlertid de var der i gården tilsammen, hvilken dom og løs seddel Christen Christensen på fru Anne Munks vegne formener ikke så lovlig og ret at være, at de burde nogen magt at have: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilke fornævnte dom og seddel er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Christen Madsen og Gregers Tomasen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Christen Christensen på fru Anne Munks vegne har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dom og seddel magtesløs at være.

(39)

** var skikket velb fru Anne Munk, salig Børge Trolles, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen i Svendsholm og havde stævnet Christen Andersen, barnfødt i Husby, for han for nogen tid siden tjente afgangne velb fru Elsebe Juel på Pallesbjerg for en kusk, for han dismidlertid skulle have sig til fordristet, lokket og beligget hendes nøglepige, ved navn Anne Henriksdatter, som og da tjente i gården: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilke fornævnte Christen Andersen er fundet uret at have gjort og burde derfor efter gårdsretten at straffes og stande til rette som for andet tyveri indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften derom formelder, så Christen Andersen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Christen Christensen på fru Anne Munks vegne har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Christen Andersen dermed uret at have gjort og bør derfor efter gårdsretten at straffes og stande til rette.

(40)

** var skikket Peder Jensen i Vittarp hans visse bud Christen Pedersen sst og havde stævnet velb fru Karen Rostrup til Rækkergård, for hun nogen tid forleden skal have været ham en summa penning pligtig efter hendes brevs indhold, og efterdi han ikke samme sin gæld kunne bekomme, har han været forårsaget dem ved retten at fordre, og derefter fanget dom til herredsting og landsting, og ved to gode mænd at have indvisning og nam i hendes gods og løsøre efter landsdommeres tilfindelse: da efterdi for os i rette lægges bemeldte to gode mænds indvisning, dem at indlagt Peder Jensen i bemeldte to bol og gods for hans gæld, sagen og siden to gange her til landstinget har været indkaldt, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og findes lovlig at være læst og påskrevet, så Peder Jensen har været forårsaget tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke fru Karen Rostrup endnu er mødt eller nogen på hendes vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi ikke andet derom at sige, end fornævnte to bol og jordegods, efter indvisnings formelding, jo bør Peder Jensen for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer rykket, dog han det igen til frit folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(42)

** var skikket Jens Sørensen i Sig hans visse bud Jacob Christensen i Holm og havde stævnet Christen Madsen i Bål for han skal have sig understået og voldgiven en sag, anlangende ni sletdaler, som salig Hans Pedersen af Rottarp var salig Tomas Christensen af Bål pligtig, som med hans skadesløs brev skal være at bevise, uanseet fornævnte Jens Sørensen, som er for Gud og verden Tomas Christensens børns rette værge, højligen det benægter, at han på fornævnte børns vegne aldrig skal have givet Christen Madsen fuldmagt deres retfærdige gæld at voldgive: så og efterdi med tingsvidne bevises, samme sag om fornævnte gæld for ting og dom på fire dannemænd at være voldgiven, og fornævnte fire mænd ikke i deres afsigelse derom endelig har adskilt eller derom stemmer overens, da finder vi disse deres afsigelser at være som ugjort var, og sagen til fornævnte fire voldgiftsmænd såvel som Visti Lauritsen i Bindesbøl, vi til den femte mand dertil forordnet har, igen at komme, og dem med første belejlig tid og sted parterne for dem at beskedige, og om fornævnte gæld til endelig ende imellem sige og kende, og hvad, de samtlig eller og de fleste deri gørende vorder, skal stande for fulde og af parterne upåtalt i alle måder.

(44)

29/1 1631.

** var skikket Christen Poulsen i Jattrup og havde stævnet Inger Pedersdatter i Brøndum for et vidne, hun til Hindborg herreds ting 19/7 sidst forleden vidnet har, at hun nærværende hos var norden Sevel kirke ved vejen, den tid hun tjente i Jattrup 1629, og da samme tid hørte, at Maren Christensdatter i Jattrup skulle sagt til Mogens Andersen i Søgård en søndag noget efter påske 1629, at hun skulle betale ham for den garn, som blev borttagen fra hende i søen, og at han skulle få en ulykke og en ufærd, og han skulle være visse derpå, hvilket vidne Maren Christensdatter højligen benægter samme ord aldrig at have sagt, og Inger Pedersdatter skal være Mogens Andersens hustrusøster og en vildig vidne: så og efterdi Inger Pedersdatter og hendes medfølgere alene har vidnet efter Maren Christensdatters mundheld, som hun højligen benægter, samme deres vidne ikke heller er vidnet på fersk fod eller nogen visse dag og tid, Niels Pedersen og hans medbrødre og har vidnet om en øg, Mogens Andersen skulle mistet, såvel som om hans køer og mælken, og ikke de udførlig vidner, det Maren Christensdatter ham sligt med trolddoms kunst skulle tilføjet, Christen Madsens vidne og bemelder om rygte og ikke om nogen vitterlighed, eller med andre nøjagtige vidner befæstes, Anne Pedersdatters kundskab og er vildig og i hendes husbonds egen sag, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller Mogens Andersens sigtelser, som derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Maren Christensdatter til hinder eller skade, ej heller ved os imod nævningers ed, som Maren Christensdatter for trolddom har kvit svoret, at sige eller magtesløs dømme.

(49)

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang, ridefoged til Visborg, og havde stævnet Mikkel Lauritsen i Skodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han 13/12 sidst forleden til fornævnte ting dømt og afsagt har, formeldende i sin slutning ham at have kvit dømt Niels Jensen i Stokkendal for dele og tiltale for ærerørige ord, Niels Jensen til fornævnte herredsting 20/9 næst tilforn i hans skriftlige beretning skal have Claus Nielsen pludseligt tillagt, idet han skal have beskyldt ham for falskhed, uret og tyranni, endog Niels Jensen ikke i det ringeste skal kunne gøre det bevislig: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborg, hans visse bud Christen Olufsen i Enner og havde stævnet Laurits Jensen i Lyne for et vidne, han til Nørherreds ting med Laurits Mikkelsen Bork på en hans tjener Christen Jepsen i Lyne vidnet har, at han skulle have hørt, Christen Jepsen at have lovet Laurits Mikkelsen en halv tønde rug og en tønde havre, om han kunne vorde svoret kvit for den ran, som Jep Christensen ham med forfølger, hvilket hans vidne er enlig, som regnes for ingen vidne, hvilket Christen Jepsen hårdeligen benægter: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Laurits Jensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Christen Clemendsen og har vidnet efter Christen Jepsens ord og mundheld, som ikke med brev eller segl befæstes, da kunne vi ikke kende den deres vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men efterdi fornævnte dom og dele ikke fremlægges, bør de magtesløs at være, indtil de fremkommer.

(51)

** var skikket velb Henrik Lange til Oldager hans visse bud Jep Christensen i Glibstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Jensen i nør Bork, Niels Pedersen i Adsbøl og Christen Nielsen i Nørhede, for de skal have været ransnævninger til Nørherreds ting 17/12 1629 og har kvit svoren Christen Jepsen i Glibstrup for den ran, han var tillyst for en øg, han skulle have taget fra Henrik Langes tjener Jep Christensen, uanseet det noksom skal have været bevist for nævninger med tingsvidne: så og efterdi vidnerne, hvorefter nævningerne skulle gøre deres ed, ikke befindes i deres afsigelse at være indført, samme ed og befindes af tre nævninger alene at være gjort, og ikke fuldkommen, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den nævnings ed, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(53)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Søren Knudsen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, Jep Olufsen i Gødsbøl. Søren Jensen sst og deres medbrødre domsmænd for en dom, de 13/11 på Tørrild herreds ting afsagt har, hvori de skulle have kvit dømt Hans Jespersen, som tjente på Lerbæk, for hans tiltale, uanseet de tilforn, efter de samme vidner og beviser, skal have kendt hans overbeviste gerninger så ulovlig at være, at de skal have tildømt ham at straffes som en tyv, hvilke deres første domme en part endnu skal stå ved magt: så og efterdi Johan Brockenhuus for herredsfogden og domsmænd har i rette ført Hans Jespersen, og i sin forsæt fornemmelig for dem i rette sat, om Hans Jespersen ikke havde tjent som en tyv og misdæder, og om han ikke for hans løgn, tyveri og skalkhed burde at straffes til en galge på sin hals, og ikke bevises for fogden eller domsmænd med Hans Jespersen at være til stede ført nogen stjålen koste, som han Johan Brockenhuus skulle frarøvet, hvorfor han med galge burde at straffes efter loven, ikke heller udførlig ham nogen tyvesag er over bevist og dermed procederet, som loven tillader, og herredsfogden med domsmændene fordi ikke har turdet dem understå at tildømme Hans Jespersen deri at lide på sin liv, da ved vi efter sådan lejlighed i de måder ikke samme deres dom at imod sige eller magtesløs dømme, belangende at de har tildømt Hans Jespersen efter sin forpligt at gøre sin husbond rigtig forklaring på hvis, han har annammet, hvor det igen er blevet af, hvilket ikke for dem har været i rette sat, da kunne vi ikke kende deres dom i den punkt bør nogen magt at have.

(56)

** var skikket Jens Vilsen i Amtrup med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have hid kaldt sandemænd af Hind herred, Christen Vilsen, som boede i Brendgård, og som om nattetide blev myrdet i Brendgård, hans banemand at udlede, og sagen da formedelst bevilling til i dag er optagen, og nu var her til stede Peder Poulsen i Torsted og Tue Lauritsen i Gammelsogn, to sandemænd, og berettet på deres egne og deres medbrødres vegne, at nu nyligen skal være pågreben en ung person, som skal vide nogen kundskab om fornævnte drab, hvorfor de var begærende, sagen nogen tid måtte bero, at de om des lejlighed kunne komme i nogen forfaring og kundskab, da bevilget de på begge sider, samme sag endnu til i dag seks uger måtte bero, og sandemændene da under samme hesteleje her at møde og gøre deres ed, som de i dag skulle have gjort.

** var skikket velb Christoffer Skade til Kærbygård, Niels Skade til Østergård og Hans Skade til Rolsegård deres visse bud Claus Knudsen, foged på Rolsegård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Kirsten, hr Peders af Brøndum hans efterleverske, og Christen Pedersen, indvåner i Ribe, for et bænkebrev og sankevidne, de med velb Hans Lange til Nørholm vidnet og udgivet har, hvilke deres vidne og bænkebrev de beskylder for et vildig vidne, idet de skal have vidnet dem selv til behjælpning deres gæld at fordre af Hans Lange, samme vidner og at være vidnet på to døde mænd, som for rum tid siden ved døden skal være afgangen, mener og samme vidne usandfærdig at være, idet de har vidnet i deres brev, at salig Mads Nielsen skulle have ladet 400 rigsdaler forrente hos Christen Pedersen indtil martini 1625, og noksom skulle bevises salig Mads Nielsen at være ved døden afgangen førend martini 1623. nu mødte Christen Hansen Smed i Hulvig på Hans Langes vegne og fremlagde efterskrevne underskrevne brev, lydende vi efterskrevne Kirsten, salig hr Peders efterleverske af Brøndum, nu boende i Ribe, og Christen Pedersen Brøndum, borger sst, eftersom velb Hans Lange er vores kundskab begærende anlangende de 400 rigsdaler, som salig Jens Iversen af Hoven havde hans brev på, og vi efter salig Anne Jenskone af Hoven er fornævnte 400 rigsdaler arveligen tilfalden, hvilke 400 rigsdaler salig velb Mads Nielsen af Nærild har nogen år hos mig Kirsten, hr Peders, og mim salig mand ladet forrente efter salig Jens Iversens død, disligeste har salig Mads Nielsens arvinger hos mig Christen Pedersen samme 400 rigsdaler lader forrente i nogen år, siden jeg var og dem arvelig tilfalden efter min salig far og indtil martini 1625, for hvilke 400 rigsdaler med rente og skadegæld, Hans Lange har med jordegods gjort mig udlæg, datum Ribe 16/10 1630 Kirsten, hr Peders, egen hånd, Christen Pedersen egen hånd: så og efterdi Kirsten, hr Peders, og Christen Pedersen Brøndum deres udgivne brev indeholder, det salig Mads Nielsen og hans arvinger efter ham samme 400 daler hos dem skulle forrentet indtil martini dag 1625, Otte Rasmussens kundskab og indeholder, det Hans Lange hos ham skulle været indmanet for en løfte, han skulle været i for salig Mads Nielsen til Østergård til Jens Iversen i Hoven, og nu fremlægges Mads Nielsens underskrevne sendebrev, det han år 1616 har ombedt Hans Lange, at han ville love for ham for 400 daler, såvel som og med Jens Iversens sendebrev til Hans Lange, det han i marts 1619 har ladet kræve Hans Lange for renten af 400 daler, han havde lovet for Mads Nielsen, hvilket og med Jens Iversens kvittants bevises, det Hans Lange 1619 samme 400 dalers rente fornævnte løfte, som han for Mads Nielsen til ham har lovet, har udgivet, sammeledes og Mads Nielsen i sin underskrevne brev 1620 bekender sig at have haft renten af de penning, Hans Lange stod for, hos Jens Iversen og dem ladet tilbyde, bemeldte Niels Skade og i hans egen underskrevne brev, 5/11 1620 udgivet, bekender sig af sin farbror at være ombedt at drage til Hans Lange om de 400 daler, han var forlover for til Jens Iversen i Hoven, hvilke 400 dalers rente og kost og tæring, som er 24 rigsdaler, han bepligter sig at holde Hans Lange skadesløs, fornævnte Christoffer Skade og Hans Skade og i deres underskrevne sendebrev til Hans Lange vedgår, at dersom deres bror Niels Skade ville sin anpart af samme 400 daler erlagt, skulle Hans Lange ikke have bleven manet eller lide nogen skade, så af alle fornævnte breve noksom erfares, fornævnte Hans Lange samme 400 daler med sin rente på Mads Nielsens vegne til Jens Iversen at have udlovet, og Kirsten Peders, Christen Pedersen og Otte Rasmussen deres breve i så måder med salig Mads Nielsen og Jens Iversen såvel som og Mads Nielsens egne arvinger deres underskrevne breve bestyrkes og bekræftes samme 400 daler at have været Mads Nielsens gæld, og Hans Lange derfor været manet, og intet nøjagtig derimod fremlægges ikke så at være eller bevises, Mads Nielsen andre 400 daler end dem, nu omtvistes, at have været Jens Iversen pligtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Kirsten Peders, Christen Pedersen ---- såvel som Otte Rasmussens udgivne breve at sige eller magtesløs dømme, og efterdi herredsfogden efter bemeldte dokumenter har tildømt Niels Skade at betale sin anpart i fornævnte penning, hovedsum, rente og interesse, kunne vi ikke finde nogen årsag den hans dom at underkende, men ved magt at blive

(63)

12/2 1631.

** var skikket Jens Vilsen i Amtrup hans visse bud hans søn Vill Jensen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have hid kaldt sandemænd af Hind herred, Christen Vilsen, som boede i Brendgård hans banemand at udlægge, og sagen da formedelst bevilling til i dag at være optagen, og først fremlagde Vill Jensen for sandemænd hr Jacob Sørensen, Guds ords tjener i Torsted hans efterskrevne kundskab, at eftersom han imellem 14/8 og 15/8 om natten var kaldt til Christen Vilsen at meddele ham Kristi legeme og blods sakramente, da har han tilspurgt ham, om han kendte nogen af dem, som ham om natten har overfalden, hvilket han nægtede men dog mente, at Iver Houlisen havde og været med, og der han ham tilspurgte, hvoraf han slig kunne slutte, svarede han, at der var sådan en kumpan på størrelse som ham. dernæst efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 2/9 sidst forleden år, Christen Jensen ved Torsted kirke med flere at have vidnet, at de samme nat var indkaldt i Christen Vilsens går, da lå han på gulvet på en dyne, yndeligen og groveligen såret, som han da klagede for dem, at den nat var indkommen i hans hus en menneske parti og selskab og ham i mørke og mulm på morderisk vis overfalden, og så udstjålet og bortrøvet af hans hus alt, hvad han havde såvel og hans hest. endvidere efterskrevne tingsvidne af samme ting 16/9 sidst forleden, Christen Jensen ved kirken med flere at have vidnet, at de tit og ofte på kirkegården og sognestævne har hørt, Christen Vilsen, Houli Lauritsen og hans sønner Laurits Houlisen og Iver Houlisen har været i skænderi om Frands Houlisens død, og klaget på ham at være årsag til. dernæst efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 2/9 samme år, Anne Lauritsdatter i Brendgård at have vidnet, at fornævnte nat kom der ind i Christen Vilsens hus nogle karle, gik til sengen til Christen Vilsen, som han lå og sov, sagde til ham, hvor gjorde din skælm af Frands Houlisen og den brogede hest, da svarede Christen Vilsen dem, hesten købte jeg af den korporal, som lå indkvarteret til Christen Juels, jeg ved intet af Frands Houlisen, og bad dem de skulle give ham liv for Jesu død og pines skyld. da svarede de, ret nu skal du få dit liv, og så slog og stak på ham så længe, indtil han faldt ned på gulvet imellem dem. endnu et tingsvidne af Ulfborg herreds ting 8/1 dette år, hvor blev læst hr Christen Christensen, sognepræst til Bøvling og Flynder med flere deres efterskrevne brev, at 7/1 1631 bekræftede Christen Christensen hans forrige bekendelse, at i sidst forleden Skjern marked, da kom Peder Holdt og Niels Hedegård gangende til ham og havde solgt nogle øg, som de havde stjålen østen Silkeborg, der blev de uens i deres drukkenskab om nogle penge, som de sagde dem at være given af dem i Torsted for Christen Vilsen at myrde. Christen Christensens bror Peder Christensen at have vidnet, at han af sin brors tilskyndelse havde vandret med Peder Holdt og Niels Hedegård til Christen Vilsens i Brendgård: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, at efterdi Peder Christensen selv har vedgået, det han har været i flok og følge til skade og fra, der samme drab og mord er gjort, såvel som og været delagtig i hvis gods, af Christen Vilsens hus samme tid er blevet bort røvet, da udlagde de Peder Christensen at være Christen Vilsens bane, og derfor svor ham mord og manddød over og fra hans fred.

(73)

** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud Matias Andersen i Borg og havde stævnet Maren Anderskone i Drengsted og hendes søn Peder Brodersen, der sst, for to uendelige landstings domme, som de lader dem af berømme kort forleden her til landstinget skal have ladet forhverve, hvori de skal have fanget en herredstings dom, dateret på Lø herreds ting 30/10 1630, magtesløs dømt, hvilke uendelige domme Matias Andersen på fru Anne Rantzaus vegne formener med vrang undervisning og beretning at være forhvervet, og ikke heller hun for samme domme så lovligt stævnet at være, idet hun har ladet hende stævne i hendes fraværelse, der hun havde været uden riget. derimod havde Peder Brodersen på sin mor Maren Anderskones vegne hid stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom, han skulle have afsagt til Lø herreds ting 31/10 forgangen år imellem velb fru Anne Rantzau og Maren Anderskone, anlangende en gård, som Maren Anderskone med hendes salig mand Broder Hansen i brug og fæste haft har, førend hun fik den sidste mand, som desværre ---- død slagen gjort har, hvorover fru Anne Rantzau skal have ladet annamme al hans hovedlod, eftersom det var hende tilfalden efter recessen, og derefter skal Maren Anderskone været samme hendes gård begærende til fæste igen, og skulle have bekommet KM missive til Albret Skeel på Riberhus, at han skulle forhjælpe enken til rette, og da han dem ikke kunne forlige, har han dem henvist til herreds og landsting: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til hjemting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(74)

** var skikket Hans Christensen i Bredhoved med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Gravers Nielsen i Mejls med flere for tre uendelige domme, som de lader dem af berømme her til landstinget at skal have ladet forhverve over nogen vidner, som Hans Christensen til Østerherreds ting forhvervet har, anlangende nogle gælds sager, hvilke uendelige domme han formener dem med vrang undervisning skal have ladet forhverve, ikke heller endelige at lyde, menende de fordi burde magtesløs at blive. disligeste stævnet dem i egen person og tilbød, om de hver i egen person turde benægte, at de ikke samme gæld skyldig er, da ville Hans Christensen afstå fornævnte vidner, som de vidnet har: så og efterdi Hans Christensen tilforn her til landstinget har givet fornævnte mænd på deres ed, om de gælden ville benægte, ville han dermed være benøjet, og bevises fornævnte mænd siden til herreds ting at have gjort deres benægtelse med oprakte fingre og ed, at de ikke var salig Niels Tomasen nogen gæld pligtig, skilling eller skillings værd, der han ved døden afgik, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner bør at komme fornævnte mænd på nogen krav for bemeldte gæld til hinder eller skade, men derfor kvit at være.

(77)

26/2 1631.

** var skikket Peder Justsen i Tarm hans visse bud Jens Nielsen i Vallund og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred Anne Justes i Forsum, som hastig er bleven død i Forsum, hendes banemand at udlede, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 27/1 sidst forleden, Christen Justsen i Forsum at have vidnet, at på tirsdag da næst forleden var otte dage, da kom hans mor Anne Jensdatter ind til hans noget over middag til imod aften og gik så fra ham, og en stund derefter kom der bud til ham, at hun ville dø, straks løb han ind til Kim Hansen, som hans mor var til næring, da lå hun for en seng og kunne intet tale, da tog Christen Justsens hustru Anne Christensdatter noget vand og øste i hendes mund, og da sagde hun, at hun havde ondt i sit bryst, og hendes hjerte ville sprække, og at Kim gav hende noget vælling, og da tilspurgte hans Else, Kims hustru, om hans mor havde fået noget vælling, da sagde hun, hun vidste det ikke, så indkom Kim selv og bekendte, at hun havde fået noget vælling. Christen Justsens hustru Anne Christensdatter at have vidnet det samme. Maren Sørensdatter sst at have vidnet, at Anne, Christen Justsens hustru, sagde til Anne Jensdatter, morlille, har i fået noget, siden i kom hjem fra vores, og da straks sagde Anne, Christen Justsens, hører i det i godtfolk, hun sagde, Kim gav hende noget vælling, og da kom Kim ind og bekræftede det, og at hans hund blev syg af det, den slikkede op af det, Anne Jensdatter havde kastet op: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Kim Hansen at være Anne Justes bane og hende med forgift at have ombragt, og fordi svor ham fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(80)

12/3 1631.

** var skikket Hans Lauritsen, indvåner i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Mads Madsen sst for en usanddru vidne, han i hans egen sag ham påsagt har, at Hans Lauritsen skulle have drukken mjød i hans hus i den ufredstid med nogle soldater, som der havde kvarter. disligeste stævnet Oluf Jensen, der sst, for en enlig vidne, han i hans egen sag vidnet har, at have bedt at hente mjød til soldater, hvilke vidner skal have ham af had og avind påvidnet, men han dertil af officererne har været tvunget af rigens fjender, som i Lemvig indkvarteret var, at spille for dem, ikke heller skal bevises Hans Lauritsen nogen Guds fortørnelse at have brugt nogen drik, men dersom de havde ham med ren vand eller det, bedre var, tildrukken, måtte han gøre beskeden: så og efterdi Mads Madsen og hans medbrødre vidnesbyrd selv hver særlig har vidnet i deres egen sag og en part efter Hans Lauritsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, men højlig benægter, som for er rørt, Anders Pedersen og hans medfølgeres vidne ikke fremlægges (endog sagen over seks uger har været optagen) da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, ej heller Bertel Jepsen og hans medfølgeres vidne, som om det gods, Hans Lauritsen af sine egne varer til Lübeck skulle solgt, og ikke bevises nogen anden deri med ham at have været berettiget, bør at komme ham til hinder eller skade.

(83)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Anders Tomasen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mikkel Blymester i Grejs, hr Knud Gregersen i Grejs med flere for hvis hjemler, som de 16/11 sidst forleden til Nørvang herreds ting med ham og hans søn Jørgen Munk skal have ladet forhverve og ved tingsvidne taget beskrevet, hvilke deres hjemler han formener ikke så lovlig og ret at være, som det sig burde, men aldeles imod loven og recessen og KM om hjemmel udgangne mandat ikke skal være lovlig eller vederhæftig, efterdi Jørgen Munk nu om stunder ikke befindes så vederhæftig, at han for slig afhug og skade at vederlægge og gøre ham den grund og åsteder så god, som de tilforn før slig afhug og skade været har. herhos blev fremlagt Jørgen Munks efterskrevne hjemmels sedler: så og efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks underskrevne sedler til en part af fornævnte mænd, på de træer han dem i Højgårds skov undt, har udgivet, hvori han dertil er deres hjemmel, så fornævnte hjemmels vidner i så måder med hans underskrevne sedler bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme hjemmels vidner at dømme, imens fornævnte sedler for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(86)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Kældersvend i Skjern og Reinholt Jensen sst for fire løse sedler og bænkebreve, som på Skjern birketing 26/11skal være læst og påskrevet, fra dem skal have udgivet til Christen Olufsen i Kær, anlangende Christen Olufsen i fjendernes tid skal have udlagt en summa penning for Tomas Christensen i Albæk og flere KM tjenere i Skjern sogn af den skat og andet til kejserens officerer, som de endnu skulle med reste efter bemeldte to lægdsmænds sedlers videre indhold, efter hvilke løse sedler Christen Olufsen 16/11 til Skjern birketing dom over Tomas Christensen forhvervet har for samme restants, hvilke løse sedler og dom Ulrik Sandberg formener ikke så nøjagtig at være, som det sig burde: så og efterdi for os i rette lægges Anders Pedersen og Reinholt Jensens underskrevne sedler, som har været for ---- til lægdsmænd bønderne at imellem ligne, hvad enhver til samme skat skulle udgive, som Christen Olufsen har været betroet at oppebære og for bønderne skal have klart gjort, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises fornævnte lægdsmænd nogen af dem i samme skat ubilligen at have lagt, men befindes den største part af bønderne deres kvota deri at have udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme lægd sedler at sige, men hvad sig belanger fornævnte dom og vurdering, som ikke er til stede, bevilget vi på begge sider til i dag 14 dage at opstå, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(87)

** var skikket Tomas Christensen i Albæk med opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Gøde Villadsen i Ånum, Christen Gødesen sst med flere for vidner, de til Skjern birketing til adskillige tider har vidnet på Tomas Christensen og hans børn Kirsten Tomasdatter og Christen Tomasen, hvilke vidner de højligen benægter usandfærdig at være dem påvidnet: så og efterdi Gøde Villadsen og hans medfølgere udtrykkelig har vidnet, det Kirsten Tomasdatter på sankt dionissi dag sidst forleden i Skjern kirke, siden hr Mogens Gregersen har begyndt sin tjeneste og haft folk for sig at skrifte, er opgangen i kirken, gjort hr Mogens Gregersen uførm, ham truet og undsagt, så han har været forårsaget fra sin bestilling at opstå og beklaget sig, det han ikke kunne have fred for hende at fuldkomme hans embede, hvilke deres vidner derom, den ene med den anden, bekræftes, hende slig uførm i kirken hr Mogens at have gjort, og intet derimod fremlægges, ikke så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres vidne ej heller den klage, derefter gjort er, at imod sige, men efterdi Jens Lauritsen, Envold Pedersen og deres medfølgere, hver særlig, har vidnet om parlament og slagsmål imellem Tomas Christensen og hans børn Kirsten Tomasdatter og Christen Tomasen på underskedelige tider skulle være sket, og ikke samme deres vidner stemmer overens, men Tomas Christensen nu her for retten benægter sig i så måder ikke af hans børn at være uforrettet, som omvidnet er, da kunne vi ikke kende de vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(90)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Anders Tomasen, tjenende der sst, og havde stævnet velb Jørgen Munk for et tingsvidne, som han skal lade sig af berømme, som Hans Mortensen på Højgård for ham til Nørvang herreds ting 8/2 sidst forleden 1631, belangende nogen proviant, han skulle have forskaffet hans folk på hans gårde, imidlertid han selv skulle være til herredage, dog ikke formeldt hvor meget, det skulle være. så mødte Niels Lauritsen, borger i Vejle, på Jørgen Munks vegne og begærede sagen på 14 dags tide sig måtte bero: og efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(91)

** var skikket Jens Nielsen, borger i Varde, hans visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund og havde stævnet velb Bendix Norby til Urup for en summa penning, han Jens Nielsen pligtig er efter sine breves indhold, for hvilken gæld han til Slags herreds ting endelig dom over ham skal have forhvervet, og han sig dog forholder samme gæld ikke at vil betale, mente ham fordi pligtig at være samme gæld bør at betale, eller derfor at have indvisning i hans gods: da efterdi for os i rette lægges Bendix Norbys udgivne brev til Jens Nielsen i Varde på samme penning med sin interesse, og ikke med kvittantser eller i andre måder bevises, det at være betalt, men Bendix Norby i hans fremsendte indlagt gælden vedgår og tilbyder derfor at vil gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Bendix Norby jo er pligtig samme penning med sin rente og interesse til Jens Nielsen i Varde at betale, og fordi tilfinder velb Christen Krag til Lydumgård og Christoffer Hvas til Hennegård, som Jens Dejgård på Jens Nielsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gård i Loft by og der udæske og gøre Jens Nielsen udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jens Nielsen i andet Bendix Norbys løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(93)

** var skikket Anne Nielskone, salig Niels Andersens efterleverske i Varde, hendes visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund, og havde stævnet velb Bendix Norby til Urup for en summa penning, han hende pligtig er efter sine breves indhold, for hvilken gæld hun til Slags herreds ting endelig dom over ham skal have forhvervet, og han sig dog forholder samme gæld ikke at vil betale, mente ham fordi pligtig at være samme gæld bør at betale, eller derfor at have indvisning i hans gods: da efterdi for os i rette lægges Bendix Norbys udgivne brev til Niels Andersen i Varde på samme penning med sin interesse, og ikke med kvittantser eller i andre måder bevises, det at være betalt, men Bendix Norby i hans fremsendte indlagt gælden vedgår og tilbyder derfor at vil gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Bendix Norby jo er pligtig samme penning med sin skade og interesse til Anne Nielskone at betale, og fordi tilfinder velb Christen Krag til Lydumgård og Christoffer Hvas til Hennegård, som Jens Dejgård på Anne Nielskones vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gård i Loft by og der udæske og gøre Anne Nielskone udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Anne Nielskone i andet Bendix Norbys løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så hun bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(94)

** var skikket Christen Christensen Lønborg, borger i Varde, og havde stævnet Daniel Phillipsen, byfoged i Varde, for en dom, han til Varde byting 11/1 1630 dømt har imellem på den ene og Mads Buck og Christen Torp, borgere i Varde, anlangende halv femte deger huder, fornævnte Christen Lønborg har overskibet til Holland med Christen Torp år 1629,og Mads Buck skulle have bekendt, at han har taget tal på pengene for samme huder, og Christen Torp skulle bekende, at have annammet 14 rigsdaler af samme penge, som i samme dom skal være indført, og Jacob Jensen skulle have skreven ham hjem fra Holland, at de skulle have haft hans penge for samme huder, hvoraf noksom er at forfare, de og har solgt samme huder, og han formente, at de burde at levere ham hans penge for samme huder, og han ikke deri har dømt, enten til eller fra, og intet senteret efter stævningen: så og efterdi byfogden i samme sine domme ikke endelig og udførlig har omkendt hos hvem, Christen Lønborg for samme sine huder skulle søge sin betaling, så han kunne vide sig at rette, hvem ham skulle betale, da finder vi efter sådan lejlighed disse bytings domme at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden, når det ham lovlig indstævnes, dem endelig derom at dømme og adskille, som det sig bør.

(95)

** var skikket hr Hans Sørensen, Guds ords tjener i Ølgod og Strellev kirker og provst i Østerherred, hans visse bud Jens Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mogens Rasmussen, fordum byfoged i Kolding, for en endelig dom, han på Kolding rådhus for nogen tid forleden 1/3 1626 skal have dømt imellem hr Hans Sørensen og Jens Jensen Ammidsbøl, borger i Kolding, og deri kvit dømt ham med andre flere der i byen for gæld, de skulle være afgangne Niels Sørensen Livstrup, borger i Ribe, pligtig efter hans regnskabsbogs formelding, som de en part på deres egne vegne og en part ved arv tilkom at betale, hvilken regnskabsbog Niels Sørensen skal have pantsat hr Hans Sørensen for en summa penge, han ham pligtig var: så og efterdi med endelig dom af Ribe gæsteting er bevislig gjort, det Niels Livstrups regnskabsbog er tilkendt at være hr Hans Sørensen følgagtig, deraf sin gæld at fordre, efter KM forordning, af hvis rigtig gæld i bogen fandtes, hvilken endelig dom for Mogens Rasmussen har været i rette lagt, og han dog formedelst en dele, siden samme endelige dom gangen er, er fremkommen, har fornævnte Kolding borgere for tiltale efter samme regnskabsbog kvit fundet, efter hvilken hans dom Niels Bertelsen og siden sine to domme funderet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme domme så nøjagtig, at de bør at komme hr Hans Sørensen på sin gæld, efter Niels Livstrups regnskabsbog at fordre, til nogen forhindring, imens fornævnte dom af Ribe gæsteting står ved sin fuldmagt.

(98)

** var skikket doktor Jens Dinesen, superintendant over Ribe stift, hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom, han til Nørherreds ting nogen tid siden imellem ham og Laurits Mikkelsen i sønder Bork dømt har, og i samme dom tildømt sognemændene i sønder Bork sogn at yde Laurits Mikkelsen kronens part korntiende af fornævnte sogn efter et gammelt fæstebrev, han af forrige biskop forhvervet har: så og efterdi for fogden har været i rette lagt salig doktor Iver Iversens fæstebrev, det han har sted Laurits Mikkelsen kronens anpart korntiende af sønder Bork sogn hans livstid, for visse afgift at nyde og beholde, hvilken hans fæstebrev stander ved sin fuld magt, og vi ikke derover er dommer, som herredsfogden sin dom derpå har funderet, og tildømt sognemændene samme anpart korntiende til Laurits Mikkelsen at yde efter fornævnte fæstebrev, imens den står ved magt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige, al den stund samme fæstebrev for sin tilbørlig dommer er urykket.

(100)

** var skikket doktor Jens Dinesen, superintendant over Ribe stift, hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred for en dom, han nogen tid siden dømt har, og i samme dom tildømt Vium sognemænd at yde Christen Lauritsen i Vium kronens part korntiende af fornævnte sogn efter efterskrevne gamle fæstebrev, som han af forrige heden døde biskop forhvervet har, uanseet rigtig kopi af KM brev skal være for ham i rette lagt, at samme tiende skal være doktor Jens Dinesen til sin underholdning udlagt, og Laurits Lauritsen dog alligevel imod KM brev og forbud har tildømt Christen Lauritsen samme tiende for en ringe afgift, han i sin fæstebrev har ladet indføre, og efterdi en sognepræst ikke kan bebreve hans sognemænd den tiende, han kan være berettiget, længere end han derfor råder, mener fordi og en biskop ikke heller kan bebreve end sin efterkommer den indkomst, som han med rette bør at have efter KM brev og reces, hvorfor Niels Nielsen på Jens Dinesens vegne formener, herredsfogden imod KM brev at have dømt, og hans dom fordi burde magtesløs at være: så og efterdi der tvistes om samme KM anpart korntiende af Vium sogn efter salig mester Peder Hegelunds fæstebrev, over hvilken vi ikke er dommer, bør Christen Lauritsen at følge fornævnte afgift, eller og Jørgen Mikkelsen efter doktor Jens Dinesens fuldmagt den skulle annamme, og doktor Jens Dinesen i så måder i sagen har været interesseret, og han dog ikke for samme dom er stævnet eller kaldet, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom ingen magt at have.

(102)

** var skikket Clemend Christensen i Toftum hans visse bud Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde stævnet Laurits Lauritsen i Kongensgård, Christen Hansen sst, Godske Lauritsen, Maren Lauritsdatter og Jens Lauritsen på Nygård for nogen vedersigelse tingsvidne, de til Lønborg birketing skal have forhvervet, anlangende at de skulle have opsagt arv og gæld efter afgangne Hans Christensen og Maren Hanskone af Kongensgård, dog alligevel skal en part af dem bleven i samme bo og gård og brugt husene med andet mere gods, som Hans Christensen og Maren Hanskone lod efter dem, og intet Clemend Christensen deraf for sin gæld har kunnet bekomme. disligeste hid kaldt fornævnte Laurits Lauritsen, Christen Hansen, Maren Hansdatter, Godske Lauritsen og Jens Lauritsen med fornævnte tingsvidne, så og Peder Hansen i Varisbøl, Eske Pallesen af Lønborg hans hustru Sidsel Eskes, Mette Palles, Jørgen Pallesen, Johanne Pallesdatter og fornævnte Peder Hansen og Eske Pallesen, som samme vidne har udstedt. så mødte Laurits Lauritsen i Vestergård og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lønborg birketing 23/3 1630, Christen Hansen da for tingsdom på sine egne og på sine søskende Maren Hansdatter, Laurits Lauritsen, Godske Lauritsen og Jens Lauritsen deres vegne at have stået og lydelig vedersagde arv og gæld efter deres salig mor Maren Hanskone, som døde i Kongensgård og blev begravet på palmesøndag da næst forleden, så de intet efter hende ville arve ej heller gæld efter hende at betale, men hvis hendes efterladende gode og gods at tilhøre og følge hendes gældnere: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Christen Hansen for ting og dom på sine og fornævnte sine søskendes vegne har afsagt arv og gæld efter deres salig mor Maren Hanskone, så de ikke ville arve eller gælde efter hende i nogen måde, og ikke derimod bevises dem noget af hendes efterladende gode siden at have sig med befattet eller dem til bedste heden vendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(104)

** var skikket Laurits Jensen i Skonager og havde stævnet Niels Hansen i Biltoft for en delsvidne, han for nogen tid forleden på ham til Skast herreds ting forhvervet har, belangende for 5 daler, han skulle reste med til skat, hvilket ikke noksom at være bevist med skatteregister eller anden nøjagtig bevisning, det Laurits Jensen har restet og tilbage standen enten med hestepenning, ølpenning eller andet kontribution, han med rette for sin anpart til krigsfolk i fjendernes tid skulle udgive: da efterdi der befindes sagen tilforn to gange at være hid stævnet, og to uendelige domme udgangen, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og samme dele og vurdering ikke endnu er fremlagt, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dele og vurdering magtesløs, og herredsfogden forpligtet igen at forskaffe Laurits Jensen sin halvanden vogn, som ham frataget er.

** var skikket Hans Christensen i Bredhoved med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Hans Skade til Rolsegård for nogen vidner, som han har ladet forhverve, anlangende en sort engelsk kappe med to små forgyldte spænder, som Laurits Hansen i Krarup med flere omvidnet har, hvilke deres vidner Hans Christensen formener ikke så lovlig at være vidnet, og ikke heller Maren Pedersdatter, som samme kappe skal tilhøre, har fanget nogen varsel for samme vidne, og mente fordi Maren Pedersdatter ikke burde at lide nogen forhindring på hendes kappe: da efterdi det befindes samme vidner tilforn at have været hid stævnet, og dem da tid efter anden over seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme vidner at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(105)

** var skikket Christen Jessen i Kvong hans visse bud Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet Lisbet Christensdatter i Vostrup og hendes datter Anne Christensdatter sst med deres lovværge for nogen uendelig landstings domme, de lader dem af berømme, at de skulle have ladet forhverve her til landsting kort tid siden over en uendelig birketings dom, anlangende 17 sletdaler, som salig Christen Pedersen af Vostrup skal have været Christen Jessen pligtig efter hans udgivne brev: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi bevislig gøres Lisbet Christensdatter og Anne Christensdatter til tinge at have ladet afsige arv og gæld efter Christen Pedersen i Vostrup, hvilken afsigelse vidne ved endelig dom her til landstinget er konfirmeret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme birketings dom bør nogen magt at have eller komme Lisbet Christensdatter og Anne Christensdatter på nogen udgift for samme gæld til hinder eller skade.

(107)

** var skikket velb fru Edel Ulfeld, salig Keld Brockenhuuses, til Østergård hendes visse bud Hans Ravn i Hindsted og havde stævnet Claus von Buchwald til Krogsgård for et hendes udgivne brev til Claus von Buchwald, lydende på halvfjerde tusinde rigsdaler, som han hende skal forholde, uanseet fru Edel Ulfeld skal have betalt Claus von Buchwald samme penge, og han både til herredsting og landsting skal være tildømt at tilstille hende samme hovedbrev skadesløs igen, hvilket dog ikke skal være sket. så mødte Johan Styrck, foged på Krogsgård, og berettede, at Claus von Buchwald, førend samme stævning for Krogsgård er læst, har samme gård og gods solgt, så han fordi ikke der havde nogen bopæl men har sin gård Brangstrup i Fyn: da efter sådan lejlighed ved vi ikke efter denne stævning at dømme.

(108)

** var skikket Hans Christensen i Bredhoved med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Hans Skade til Rolsegård for nogen domme og deler, hoveddeler og faldsdeler, som han Hans Christensen og Peder Christensen i Gårde til Østerherred ting har ladet forhverve, dem for regnskab at gøre for Tistrup sogn for hvis skat, de på kejserens vegne har oppebåret: så og efterdi med Peder Jørgensen og Jens Christensen deres underskrevne skrift bevises samme regnskab af dem eftersom de er ombedt at være forhørt siden Hans Christensen og hans medbror samme forpligt gjort har, tilmed og samme dom og hoveddele ikke fremlægges, da bør Hans Christensen og Peder Christensen for samme deler kvit at være.

(110)

** var skikket Søren Christensen i Kammersgård og havde stævnet Oluf Clemendsen, borger i Lemvig, for en tiltvungen seddel med Søren Christensens hånd underskrevet, han til rigens fjende, ved navn Phillip Gardien Fændriks hovmester, imod hans vilje skal være til tvungen at underskrive på ti tønder rug og seks skæpper byg, hvilket korn bemeldte fjende skal have forlenet en letfærdig kvinde, ved navn Anne Madsdatter, som sig til fornævnte hovmester i forbemeldte ufredstid har begivet og i løsagtighed med ham blandet, des uanseet Søren Christensen og hans sognemænd skal have udredt og forklaret al den deres pålagte skat og kontribution, som de til bemeldte fændrik og hans hovmester udgive skulle. da efter flere ord dem imellem var, blev Søren Christensen og Oluf Clemendsen her for retten om samme deres tvistighed venligen og vel forligt og fordragen, så at Søren Christensen skal give Oluf Clemendsen seks tønder rug og fire tønder byg, hvilket Søren Christensen lovet ham skadesløs at skulle give halvparten nu straks, de hjemkommer, og anden halvpart til sankt martini dag først kommende, og dermed skal samme deres trætte aldeles være nederlagt, og alle hvis breve og vidner i sagen gangen er skal være kasserede og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(112)

** var skikket Hans Christensen i Ballegård hans visse bud Anders Pedersen i Lemvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Oluf Christensen i nør Vinkel for en dele, han nogen år forleden over ham forhvervet har, anlangende to skæpper byg, at være årlig skyld af et stykke eng ved Heldum kirke, skulle afgå: da efter flere ord dem imellem var, lovede Anders Pedersen nu her for retten på Hans Christensens vegne, at han det første, de hjemkommer, skal yde og betale til Oluf Christensen alt hvis, Hans Christensen med rette findes at være kirken skyldig, og når sligt sket er, skal samme dele ikke videre komme Hans Christensen til hinder eller skade i nogen måde.

(113)

** var skikket Laurits Hansen i Ballegård hans visse bud Anders Pedersen, borger i Lemvig, og havde stævnet Oluf Christensen i nør Vinkel, for han snapsting sidst forleden skal have forhvervet landstings dom på Laurits Hansen for kost og tæring, for han skulle have stævnet ham, uanseet Laurits Hansen ingen trætte på den tid vidste sig at have med Oluf Christensen, men skulle have forkyndt stævning på hans far Hans Christensens vegne: så og efterdi samme dom ikke lyder anderledes, end at dersom lovlig befandtes Oluf Christensen til snapslandsting af Laurits Hansen at være stævnet, og ikke gav ham sag, da burde han ham kost og tæring at igen give, og ikke Oluf Christensen bevislig gør, sig til fornævnte snapsting af Laurits Hansen at være stævnet eller kaldt, men alene en stævning til næste landsting efter på Hans Christensens vegne for ham at være forkyndt, da bør samme landstings dom, på nogen kost og tæring at være udgivet, ikke at komme Laurits Hansen til hinder eller skade i nogen måder.

(114)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Hans Jeppesen, som tjente på Lerbæk, for at eftersom han formedelst fjendernes ankomsts forværrelse i september 1627 skal have været forårsaget at begive sig fra sin gård, og i sådan il og hast ikke skal have bekommet uden en såre ringe ting med sig af sin løsøre, bøger og bohave, men skal have måttet ladet det blive tilbage, såvel som og hans bedste breve i en tyk mur skal ladet indmure, efterdi han frygtede sig dem med sig at ikke at skulle kunne sikkerligen medføre, at de jo skulle blive forødt og ophugges af krigsfolk, som alle vegne strejfede på vejen at plyndre og røve, og derfor i sin fraværelse befalet sin foged, ved navn Jens Mortensen, at have opsyn med gården og hvis, der fandtes, men senere havde Johan Brockenhuus fra Norsminde, hvor han da var at lade det ringe løsøre skibe og bortføre, som han havde bekommet med did med sig, skikket Hans Jespersen tilbage til sin gård at hjælpe fogden til gode, og skønt han havde svoret at være Johan Brockenhuus så hold og tro, som han selv kunne være til stede, da har han fordristet sig uden Johan Brockenhuuses hjemmel at gøre sig selv til foged og fra fogden til sig ladet tage fæ, får, svin, heste og hopper mad alt andet, som fandtes på gården og det forødt efter sin egen vilje, og den tid Johan Brockenhuus skal være kommet i landet igen og da spurgt Hans Jespersen om hvis ham vitterligt kunne være om hvis brede og alt andet løsøre, skal han men sværgen og banden stadfæstet, det alt sammen af fjenderne at være borttaget, uanseet Johan Brockenhuus dagligen af fremmede folk skal have kunnet udspørge, ham meget af hans gods at have bortsolgt og bort givet, hvorfor Johan Brockenhuus skal have begæret af ham, at han måtte få at vide, hvor hans bøger, breve og godt var hen kommet, da ville han gerne give ham, hvad han begærede, hvilket Hans Jespersen skal have sig til forpligtet skriftlig inden otte dage at gøre ham regnskab: da efterdi denne sag ikke til hjemting har været i rette, finder vi den did at komme og der først at ordeles, som det sig bør.

(115)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han 4/12 sidst forleden på Tørrild herreds ting afsagt har, hvori han formener ham ikke i stykvis at have dømt på hver punkt, eftersom det for ham har været i rette sat, men aleneste funderet sin dom på velb Frederik Munk til Haraldskær hans benægtelse, og formedelst en punkt skulle formelde om tre mark bøder, indfunden samme sag for sin overdommer alt sammen, uanseet han formener ham at burdet dømme, om Frederik Munk var pligtig at betale ham hvis skade og omkostning, formedelst det huses opsættelse i Hover, var påført, eller ikke: da er Christen Andersen ikke nu mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde: da efter sådan lejlighed finder vi samme Christen Andersens udgivne dom ikke så nøjagtig, som der sig bør, og ham endnu pligtig være at dømme på hvis punkter, for ham bliver i rette sat efter landstings doms indhold, når sagen for ham lovlig bliver indstævnet indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny lovlig kommer her og vil være i rette.

** var skikket Erik Christensen i Degnbol på velb Knud Sørensen til Tredje hans vegne og fremlagde Knud Sørensens efterskrevne underskrevne tilkendegivelse, lydende eftersom velb Niels Mogensen til Ørnhoved såvel som og hans velb frue de begge ved døden er afgangen, og der skal findes noget gæld efter dem, så er Knud Sørensen på deres børns vegne begærende, at de gode landsdommere ville forordne to gode mænd til at likvidere gods og gælden på Ørnhoved, og der at gøre alle kreditorer udlæg først i løsøre og så i jordegods. Tredje 5/3 1631 Knud Sørensen egen hånd. og derhos fremlagde Erik Christensen efterskrevne underskrevet registrering såvel som fortegnelse på Niels Mogensens efterladende jordegods og løsøre, som fandtes på Ørnhoved 16/2 1631, røremde som urørende, som efterfølger, hvilken fortegnelse her i dag blev læst og påskrevet, og nu var Erik Christensen på Knud Sørensens vegne begærende, at ovennævnte efterladende bo måtte af to gode mænd takseres og til kreditorer likvideres, skiftes og udlægges: da tilfinder vi velb Christen Krag til Lydumgård og Hans Krabbe til Søgård, som dertil nævnt er, Niels Mogensen og hans hustrus kreditorer med førdeligste og ved sjette ugers dag i deres efterladende bo at lade citere, og da hans efterladende gods og løsøre at taksere og til kreditorerne og dem, dertil kan være lovlig berettiget, likvidere efter KN forordning, og dersom nogen af fornævnte gode mænd for lovlig forfald ikke kan være til stede, da den, som møder, en anden vederhæftig god mand i den sted til sig at tage, og dermed kan blive forrettet, som vedbør, efter KM forordning og som de vil ansvare og være bekendt.

(120)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Olufsen, ridefoged til Lundenæs, og havde stævnet Christen Olufsen i Kær for en uendelig dom, han her til landstinget 29/1 sidst forleden forhvervet har over en dom, Erik Skriver i Ganer skal have dømt til Skjern birketing 26/11 sidst forleden efter en skudsmål fradømt Christen Olufsens morbror Oluf Olufsen i Kær dele og fjerde ting, som han da skulle have haft over nogen fattige folk, KM tjenere i Ånum for nogen skat, han beretter, de skulle reste med til ham, hvilken rest de højligen benægter ikke at være ham skyldig: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi det befindes Christen Olufsen i Kær 5/11 at have haft to varselsmænd til stede, som har hjemlet dem at have givet fornævnte mænd 14 dages varsel for dele, og birke fogden da såvel som siden, tid efter anden, formedelst skudsmål sagen indtil 26/11 har opsat, og han da, formedelst der ikke skulle være givet varsel på Christen Olufsens vegne, har dømt ham fra høring, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Pedersen jo sig dermed har forseet, og bør derfor at igen give Christen Olufsen i Kær hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og anvendt.

(122)

26/3 1631.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Peder Stål i Rottarp og efter KM oprejsnings brev havde hid kaldt sandemænd af Malt herred Iver Nielsen, som boede i Vejen, hans bane at udlede, hvad ham blev til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidner af Malt herreds ting, indeholdende Birgitte Ivers i Vejen 24/12 1629 på Skodborgholm at have vidnet, at hendes salig husbond Iver Nielsen var blå og blodig, der han kom hjem fra præstegården, og han bekendte for hende på hans sidste tid, der døden tvang ham, som var 20/11 tilforn, det hr Mads Hansen i Varde havde slået ham, at han havde fanget deraf hans død. Jens Poulsen bartskær i Vejen med flere at have vidnet, at Iver Nielsen havde klaget, at hr Mads havde stødt ham om i kælderen i Vejen præstegård 15/11, hr Christens Hansens bryllup var i Vejen præstegård, og Mette Lambrets tog salig Iver Nielsen af den gamle præstekvinde Kirsten, hr Peder Bucks, og da lå han faldet om ved skorstenen i salen, og hun bad hende følge den fattige drukken mand hjem. Peder Hansen i Vejen at have vidnet, at han var til hr Christens Hansens bryllup 15/11 sidst forleden, da så han, at hr Mads i Varde gik og dansede i salen, og samme tid førte han salig Iver Markmand i Vejen fra sig med sin arm, og samme tid gik Iver Markmand om kuld på gulvet. Karen, hr Christens i Vejen, Maren, Morten Frederiksens i Ribe, Kirsten, mester Nielses, hr Niels Mortensen i Gamst med flere at have vidnet, at salig Iver Nielsen var drukken, førend han kom til samme bryllup. Iver Markmands kone Birgitte Ivers at have vidnet, at hun bad hendes farsøster Kirsten, hr Peders i Vejen, om noget eddike til hendes mand: dernæst gjorde efterskrevne sandemænd, efter at der var sat fylding på dem, at eftersom de med flid og i sandhed har udspurgt og forfaret, det Iver Nielsen nogen tid, førend samme bryllup stod, sig skal have beklaget af en hest at være stødt og trådt, så og med blodsot, der i byen var gængs, at have været behæftet, og ikke han for præsten eller nogen i sin sygdom og yderste har klaget på nogen menneske at skulle være skyldig til hans død, da udlagde vi Iver Nielsen Markmand af sygdom og skrøbelighed at være død bleven, og det ham til bane og livs lagt.

(132)

23/4 1631.

** var skikket Niels Jensen Tersbøl, borger i Slagelse, hans visse bud Søren Tomasen, borger i Vejle, og efter KM oprejsnings brev havde hid kaldt sandemænd af Skast herred hans bror Iver Jensen, barnfødt i Tersbøl i Verst sogn, som boede i Vrenderup, hans bane at udlede, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidner af Skast herreds ting 25/1 sidst forleden, Mette Lauritsdatter i Vrenderup at have vidnet, at om morgenen, som synsmænd var syn over salig Iver Jessen Tersbøls døde lig, som lå ihjelskudt, sagde hun, at i aftes tog Iver Jessen af Maren Lauritskones ødel gulv halvtolvte snese rigsdaler, som stod i en gryde, og satte dem i hans vognkurv. item Niels Jessen da at have tilspurgt Jep Jensen i Fåborg med flere, om de ikke har hørt rygte og tidende, at Niels Knudsen og Oluf Pedersen i Vrenderup med andre flere skulle have ligget på vejen for salig Iver Jessen og taget livet af ham den næste søndag for sankt mikkels dag 1628 mod aften, og at de for samme gernings skyld skulle være anholdt af den musketer, som lå i kvarter til Jep Jensens i Fåborg, dertil fornævnte mænd at have svoret, at de ikke har hørt rygte og tidende derom. dernæst Anne, salig Iver Jessens efterleverske, at have vidnet, at hun har hørt rygte og tidende, at Niels Knudsen og Oluf Pedersen har ligget på vejen for hendes salig husbond og taget livet af ham. dernæst efterskrevne vidne af fornævnte herredsting 14/12 sidst forleden, Mads Jensen i Agerbæk med flere at have vidnet, at den næste mandag for sankt mikkels dag 1628 var de syn over salig Iver Jessen hans døde lig, som lå dødskudt imellem Vrenderup og Agerbæk norden adelvejen imellem Varde og Kolding imod nogen høje kaldes Hvillinghøje, da så de, at der var mange huller i hans skulder, og salig Iver Jessens hest og vogn med nogle sengeklæder og en hel hob hoser i nogen sække og en bryggekedel stod samme tid ved hans døde lig: dernæst gjorde efterskrevne sandemænd, efter der var sat fylding på dem, og eftersom de sagde dem i Guds sandhed at have udspurgt og forfaret og deres egen samvittigheds vitterlighed udlagde de Niels Knudsen i Vrenderup at være Iver Jessens bane ham at have ihjelskudt og derfor svor ham manddød over og fra hans fred.

(135)

** var skikket Christoffer Hansen, ridefoged til Lundenæs, og havde hid kaldt sandemænd af Hjerm herred Knud Pedersen, som tjente i Munksgård, at udlede hvad han var til bane og livs lagt. så var sandemændene her til stede og begærede nogen tid respit, at de om samme sag sandhed kunne forfare: da blev bevilget på begge sider samme sag til i dag 14 dage at opstå, og sandemændene bepligtet dem under samme hesteleje da her at møde og gøre deres ed, som de i dag skulle have gjort.

** var skikket Peder Sørensen, borger i Kolding, hans visse bud Clemend Andersen Brun, borger der sst, og havde stævnet Gregers Pedersen Lilleballe, for han en sag og trætte imellem sig og Peder Sørensen har opdragen, som her til landsting af begge parter på dannemænd skal være voldgiven, som af landstinget er givet beskrevet, og Gregers Pedersen efter fornævnte dannemænds afsigelse sig ingenlunde har villet rette eller efterkomme, men ham på ny stævnet her til landstinget, og forhvervet domme i sagen, og derved ham videre skade og trætte påført, hvorfor Peder Sørensen formener ham at have gjort uret, og bør derfor at stande til rette: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte voldgift tilholder fornævnte to dannemænd parterne om deres tvist, samme hest anlangende, til endelig ende at skulle imellem sige, og de det, som er hovedsagen, aldeles har forbigangen, og intet derom kendt, men alene om kost og tæring, som de har tilkendt Gregers Lilleballe at udgive, da finder vi efter sådan lejlighed denne deres afsigelse at være som ugjort var, og sagen til fornævnte to voldgiftsmænd at indkomme, og dem i hovedsagen parterne at imellem sige, eftersom sagen på dem voldgivet er.

(136)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Anders Tomasen, tjenende sst, med en opsættelse her af landstinget 26/3 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Jørgen Munk for et tingsvidne, som han skal lade sig af berømme, som Hans Mortensen på Højgård for ham til Nørvang herreds ting 8/2 sidst forleden 1631 belangende nogen proviant, han skulle have forskaffet hans fars folk på fem gårde, imidlertid han selv skulle være til herredage, dog ikke formeldt hvor meget det skulle være: så og efterdi Hans Mortensens vidne ikke er uden én persons vidne, som agtes og regnes for ingen vidne, og ikke det med andre lovlig vidner bestyrkes, da finder vi efter sådan lejlighed samme Hans Mortensens enige vidne magtesløs at være.

(137)

** var skikket Hans Lauritsen Knivsmed, borger i Kolding, og havde stævnet Niels Bertelsen, byfoged sst, for en dom, han til Kolding byting 24/11 sidst forleden dømt har imellem Hans Lauritsen knivsmed og Peder Pedersen Hjerting i Ribe, belangende nogen gæld Hans Lauritsens hustru hendes forrige husbond salig Christen Poulsen postdriver skulle have været Peder Hjerting skyldig efter hans regnskabsbogs lydelse, hvilke gæld byfogden har uden al exception tildømt Hans Lauritsen knivsmed halvparten at betale, og det aleneste af den årsag, at han nu har salig Christen Poulsens hustru til ægte, uanseet for ham har været nøjagtig bevist, at Hans Lauritsens hustru Anne Stigsdatter rum tid tilforn, førend fornævnte dom er gået, har frasagt sig al arv og gæld efter hendes salig husbonds død og afgang. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Kolding byting 27/10 sidst forleden, indeholdende Niels Sørensen med flere, som var salig Christen Poulsen postdriver og hans hustrus næste naboer i forgangen fejdetid, at have vidnet, at Christen Poulsen og hans hustru blev af fjenderne udjaget af deres hus om nattetide: så og efterdi for byfogden såvel som her er bevislig gjort, det Anne Stigsdatter efter hendes forrige husbonds død og afgang har sig frasagt arv og gæld, så hun efter ham ikke ville arve eller gælde, og ikke bevises hende noget af hans efterladende gods at have nydt eller sig til bedste heden vendt, og byfogden dog har tildømt Hans Knivsmed på hendes vegne halvparten af samme gæld til Peder Hjerting at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bytings dom bør at komme Hans Lauritsen og hans hustru på samme gæld at betale til nogen forhindring.

(139)

** var skikket Oluf Sørensen skibbygger, borger i Kolding, hans visse bud Gregers Pedersen Lilleballe, borger sst, og havde stævnet Maren, salig Peder Årøs, sst for to uendelige domme, som hun skal have ladet forhverve ved hendes fuldmægtig imod en dom, Oluf Sørensen har forhvervet på hans hustrus vegne 28/11 sidst forleden ved hans fuldmægtig Gregers Pedersen, anlangende nogen regnskab, der hans hustru Kirsten Tomasdatter har tjent Peder Iversen Årø og hans hustru, der fjenderne desværre kom her i landet, førend hun kom i ægteskab, for hvis øl hun havde i regnskab, og formedelst fjenderne rømte Peder Årø både fra sit hus og hvis øl, Kirsten Tomasdatter havde i regnskab, og da de tilsammen var kommet til Landskrona i Skåne, har Peder Iversen taget fra Kirsten Tomasdatter al hvis penning, som hun havde sammen sanket utalt, og samme tid gjort klart regnskab med Peder Årø for hvis, hun havde haft i regnskab: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Simon Christensen sætfoged sin dom endelig har udgivet, endog ingen er mødt til gensvar, sagen ej heller i seks uger har været optagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(141)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Peder Pedersen, foged på Rørbæk, og havde stævnet Keld Pedersen i Vesterlund med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 30/11 sidst forleden vidnet har, at der tit og ofte skulle have ligget krigsfolk, ryttere og soldater til Visti Jensen i Vesterlund og andre steds der omkring, røvet og jaget fra ham fra hus og gods og borttaget både hans og andre deres, som der var ført til ham i forvaring, hvorimod Peder Pedersen på Erik Billes vegne formener, fornævnte vidnesfolk at være nogen sankevidner, som ikke skal stemme overens: så og efterdi en part fornævnte vidner til Nørvang herreds ting udførligt har vidnet, det Visti Jensen af krigsfolkene har været jaget fra hus og gård med hustru og børn, og fra ham taget hans egen gods og gode såvel som og andre deres, som var ført til ham i forvaring, og intet derimod fremlægges, hvormed kan tilbage drives, ikke så at være sket, som de har om vidnet, der og befindes lovlig varsel for samme vidne at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller fornævnte herredstings dom, så vidt den derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi det befindes, Erik Bille udenlands at være bosiddende, og han dog ikke for fornævnte to vidner af Vrads herreds ting er givet seks ugers varsel, som det sig burde, da kunne vi ikke kende samme to vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(143)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Anders Tomasen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget 26/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Knudsen i Kølholt for tre syns og tingsvidner, som han skal lade sig af berømme til Tørrild herreds ting på adskillige tingdage på sin husbond velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans vegne skal have forhvervet på de bolshuse i Jennum, som har ligget til Haraldskær, siden den dom og likvidering i Vejle 17/3 sidst forleden 1636 udganget og gjort imellem hans husbond og ham: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkeligen har om vidnet, hvorledes samme gadehuse i Jennum omtvistes findes at være bygget og har deres kålgårde på de gårdes grund, Johan Brockenhuus er udlagt og tilhører, såvel som og noget deraf på fælles gade, hvilket og med synsvidne bestyrkes, og vi ikke kan eragte samme vidner i deres rette hovedmening at være imod hinanden, ikke heller nogen bevis derimod fremlægges, samme huse ikke at være bygget og beskaffen på de åsteder og ejendom, samme vidner og syn om bemelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og syn at sige, og efterdi kommissarierne i deres afsigt samme tvist om fornævnte huse, hvem dem burde at følge, til lovlig og der til tjenlig proces har heden vist, og herredsfogden efter samme vidner og syn har tildømt Johan Brockenhuus samme huse og kålgård steder, så vidt det findes på hans grund og hans tjeners rebdragne ager at efterfølge, disligeste og hvis som findes på fælles gadejord, så vidt hans lod og anpart tåle, da kunne vi ikke finde nogen årsag den hans dom at underkende, men ved magt at blive.

(149)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget 25/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 4/12 sidst forleden på Tørrild herreds ting afsagt har, hvori han formener ham ikke i stykvis at have dømt på hver punkt, eftersom for ham har været i rette sat, men aleneste funderet sin dom på velb Frederik Munk til Haraldskær hans benægtelse, og formedelst en punkt skulle formelde om tre mark bøder, indfunden samme sag for sin overdommer alt sammen, uanseet Johan Brockenhuus formener ham at burdet dømme, om Frederik Munk var pligtig at betale ham hvis skade og omkostning, formedelst det huses opsættelse i Hover, var påført, eller ikke: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Johan Brockenhuus i hans skriftlige beretning for herredsfogden har i rette sat, om Frederik Munk ikke med samme bygning havde gjort uret, og burde at stande ham og hans medarvinger til rette, for det andet om Frederik Munk ikke havde ladet pløje på anden mands jord, og i lige måder burde derfor at stande ham til rette, og for det tredje om Frederik Munk ikke burde hans vedkendelse nøjagtig at bevise, og herredsfogden dog intet i fornævnte tre punkter har dømt, enten til eller fra, da indsætter vi de punkter til herredsting at komme, og fogden, når det for han lovlig indstævnes, dem derom at imellem dømme, som det sig bør. belangende den punkt, det Johan Brockenhuus formener Frederik Munk som samme huses bygning som ikke efter loven igen er afbrudt, og fordi burde at bøde sine tre mark, og Frederik Munk derimod beskylder herredsfogden, det han ikke hans benægtelse skulle have anseet, endog bemeldte Frederik Munks benægtelse ikke fuldkommeligen ved hans ed for fogden er fremlagt eller gjort, så han fordi ikke har vidst sig i den sag at dømme, men for sin overdommer indstillet, kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være.

 (154)

** var skikket Jørgen Jensen Risum, byfoged i Holstebro, på sine egne, sin mors og søskendes vegne og havde stævnet Niels Pedersen i Telling og Villads Nielsen sst for et vidne, de 5/5 1630 til Hjerm herreds ting vidnet har, anlangende en summa penge, salig afgangne Jens Jørgensen, som boede i Risum, skal have været velb fru Dorte Munk til Sødal skyldig, som var 500 rigsdaler, hvorfor han skulle have pantsat hende hans bondeeje Risum. disligeste stævnet Lisbet, Jens Andersens, af Ribe for en kvittants, hun til Jens Jørgensen skal have udgivet om 30 rigsdaler, han skulle have ydet hende på fru Dorte Munks vegne til rente af 500 rigsdaler, hvilken kvittants Jørgen Jensen formener ikke så nøjagtig at være, at den bør at komme ham eller hans medarvinger på deres gård og ejendom til nogen forhindring, og efter samme vidner er Jørgen Jensens mor Maren Jepsdatter blevet tildømt hendes anpart af samme penge at betale. endnu hid kaldt Kirsten, salig Anders Sørensens, af Ribe for et sendebrev, hun Dorte Munk tilskrevet har om samme penge: så og efterdi for os i rette lægges fru Ingeborg Parsbergs bevis under hendes hånd og segl, hvormed Niels Pedersen og hans medfølgeres vidne bestyrkes og bekræftes, over hvilken hendes bevis vi ikke er dommere, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidner og dom, nu fremlagt er, at dømme, imedens fru Ingeborg Parsbergs bevis for sin tilbørlig dommer er urykket. hvad sig belanger Kirsten Anderses og Lisbet Jens Andersens breve af Ribe, da hvem der påskader appellere på tilbørlige steder og der gå om hvis ret er, og efterdi Anders Lauritsen de vidner af Nørlyng herreds ting har afstanden, bør de ikke længere magt at have.

(157)

** var skikket Jens Tollesen i Sjælland hans visse bud Anders Lauritsen i Kærgård og havde stævnet Edel Eskesdatter i Navr torp og hendes børn Jens Christensen, Niels Christensen, Maren Christensdatter, Anne Christensdatter, Johanne Christensdatter, Kirsten Christensdatter, Mette Christensdatter og deres lovværge så og Eske Christensen i Korning for et vedersigelse vidne, de til Hjerm herreds ting 6/10 1630 sidst forleden forhvervet har, formeldende at de har vedersagt og forsvoret arv og gæld efter deres salig husbond og fars død, hvilket vidne Jens Tollesen formener ikke så lovlig at være taget og forhvervet, som det sig bør, og ikke at komme ham til nogen forhindring på hans retfærdige gæld. så mødte Christoffer Hansen, ridefoged til Lundenæs, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 5/10, indeholdende blandt andet, at søndagen 15/8 1630, da hr Christen Nielsen i Navr præstegård havde endt sin prædiken, og gudstjeneste var ude over graven over salig Christen Madsens lig, da så de, at Edel Eskesdatter og Jens Eskesen i Frøjk straks derefter i menighedens forsamling og nærværelse kastede nøglen på graven, og der i lige måder da vedersagde arv og gode efter hendes salig husbonds død såvel på sine egne og som på alle hendes børns vegne, så hun eller de intet i nogen måde ville tage ved nogen arv eller gode efter ham, ej heller at ville svare eller betale nogen gæld efter ham: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Jens Eskesen og hans søster Edel Eskesdatter lovligen til tinge på hendes og hendes børns vegne har afsagt arv og gæld efter hendes salig husbond Christen Madsen, og ikke bevislig gøres det Edel Eskesdatter eller hendes børn noget af hans efterladende gods eller bohave siden at have forrykket eller dem til nytte heden vendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(158)

** var skikket Jørgen Christensen, borger i Lemvig, og havde stævnet velb Just Friis til Vadskærgård for en ulovlig nam og vurdering, han til Lemvig byting over Jørgen Christensen hans hus og gård 11/3 1631 forhvervet har efter en dom og dele, som af landstinget tilforn var magtesløs dømt, hvilket nam og vurdering Jørgen Christensen formente at være sket og uretfærdig at være dreven, af den årsag Jørgen Christensen hårdelig benægter ved sin Gud og sjæls salighed aldrig at være Just Friis skyldig eller bekommet af ham videre end 12 tønder byg for 12 rigsdaler, som Jørgen Christensen skal have givet ham sin håndskrift på, endog Just Friis ikke samme håndskrift ville i rette bære, og formente Jørgen Christensen samme nam og vurdering imod bemeldte dom at være drevet, hvortil Just Friis svaret, at han ikke afviste samme uendelige dom var forhvervet, og fordi var stævning over dem begærende, og sagen sig måtte bero: da efter sådan lejlighed og efter parternes bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter sankt hans dag først kommende, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(159)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tvis, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget 12/3 sidst forleden, lydende ham at have stævnet Christoffer Hansen, ridefoged til Lundenæs, for at eftersom midlertid han tjente på Tvis, skulle han have påført ham en unødig trætte, anlangende en fiskegård, som ligger til hans gård Stagshede til fortrængsel, og den tid han ville have syn til samme nye fiskegård, har han ham nogle gange, såvel som også 30/6 1627 fornævnte dag, det fraslagen med skudsmål, at han skulle have været i hans husbonds forfald på rejse ad Kolding med nogen skattepenge, hvilke skudsmåls seddel har forårsaget ham med andre sandfærdige vidnesbyrd at bevise, at han samme dag for middag skulle have været på hans gård Tiim, og der blevet til om søndagen over middag, så sagen for slig årsags skyld her til landstinget er indstævnet. derhos berettede Knud Gyldenstjerne, at han ikke vidste hvem samme vidne vidnet har og fordi ikke kunne dem hid stævne: da efterdi samme vidnesbyrd ikke er stævnet, vidste vi ikke på deres vidne at dømme, førend de og lovlig kaldes, og da gå om hvis ret er.

(161)

** var skikket Henrik Holst, rådmand til Kiel, hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget 26/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Johan Styrck, foged på Krogsgård, for en uendelig landstings dom, han her til landstinget 12/3 sidst forleden forhvervet har, og deri fået fem adskillige uendelige herredstings domme magtesløs dømt, som til Skast herreds ting 15/2 sidst forleden imellem hans principaler og Claus von Buchwald til Krogsgård om gældssager skal være dømt, hvilken dom ikke skal lyde endelig, indtil den bliver stævnet på ny, formener derfor den bør ej længere magt at have: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket mester Laurits Pedersen Hegelund, skolemester i Lemvig, hans visse bud Christen Jørgensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget 26/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Svend Bertelsen med flere for en vidne, de til Lemvig byting vidnet har efter borgmester Simon Christensens begæring der sst om nogen ord, mester Laurits og borgmesters søn Christen Simonsen der sst til en bryllup i Lemvig forgangen år skulle være imellem falden, hvor Christen Simonsen tildrak mester Laurits med en pægl mjød i en pasglas, da sagde mester Laurits nej, han drak ham intet til, hvilket deres vidne mester Laurits højlig ved sin ed benægter: så og efterdi varselsmændene i fornævnte vidner ikke udførlig har hjemlet eller navngivet hvor eller på hvad sted, de skulle have gjort mester Laurits Hegelund varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(164)

** var skikket Laurits Christensen Bøl med en opsættelse her af landstinget 26/3 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Christensen i Kyvling med flere for et vidne, de til Lønborg birketing 20/4 næst forleden på ham vidnet har, at de den næste tirsdag efter sankt peders dag skulle have seet og hørt, det Laurits Christensen kom løbende ind på fornævnte ting og kaldte Christen Olufsen i Kær både tyv og skælm, og sagde, det han skulle have livet af ham, det han skulle end klæde fire stejler, løb af tinget, spændte en langbøsse, lagt krudt derpå og satte mange steder ind iblandt folk: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, dem at have seet Laurits Christensen spændt sin bøsse, lagt krudt og hane derpå, satte mange steds ind iblandt folket og ville skudt Christen Olufsen, havde det ikke blevet forhindret, og i så måder om den synlig gerning, de har seet ham gjort ----, og intet derimod fremlægges, hvormed samme vidne kan tilbage drives, ikke så at være sket, det og befindes Laurits Christensen for samme vidne lovlig varsel at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, så vidt den om Laurits Christensens gerninger vidnet er, at sige eller magtesløs dømme, men hvis, de efter hans ord og mundheld har vidnet, som han ikke er bestendig men højligen benægter, som for er rørt, bør samme vidne deri ikke at komme ham til forhindring, og efterdi Christen Olufsen samme domme har afstanden, finder vi dem ingen magt at have.

(166)

** var skikket Jørgen Christensen Vibholm, borger i Lemvig, og havde stævnet Laurits Christensen sst med flere for en vidne, de til Lemvig byting vidnet har 26/11 1630, anlangende nogen ord, Jørgen Christensen skulle have sagt i Mads Gregersens hus, at Jørgen Christensen skulle sige, at Mads Lauritsen havde gjort ham en puds tilforn, hvilke ord Jørgen Christensen højligen benægter: så og efterdi varselsmændene ikke har navngivet eller omhjemlet hvor eller på hvad sted, de skulle have givet Jørgen Vibholm varsel for samme vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(167)

** var skikket Jens Christensen Ferring, borger i Lemvig, og havde stævnet Mads Lauritsen, borger der sst, for en dom, han til Lemvig rådstue på nogen husleje, efter en kasseret seddel og Mads Lauritsens opskrift, over ham forhvervet har, hvilken husleje Mads Lauritsen at have forgivet for langsommelig tid siden at skulle være forfalden, hvorimod Jens Christensen formener, at samme seddel skulle være magtesløs gjort og ganske kasseret: så og efterdi for os i rette lægges Jens Christensens underskrevne brev på samme gæld, og ikke med kvittants bevises dem at være betalt videre, end opskriften indeholder, og borgmestre og råd derfor har tildømt Jens Ferring samme rest at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme breve, ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(168)

** var skikket Mette Christensdatter i Hedegård hendes visse bud Søren Poulsen sst og havde stævnet Christen Lauritsen Egelund, boende i Hvam i Rinds herred, for en dom, han 8/3 1626 til Hjerm herreds ting forhvervet har, at Christen Andersen, da herredsfoged, at have tildømt hendes afgangne husbond Poul Christensen i Hedegård at skulle give Laurits Christensen og hans medsøskende deres bondeskyld og anden rettighed, som de efter deres salig far Laurits Christensen i Egelund arvet har, som han da skulle stande efter med til dem af Hedegård på fornævnte år, uanseet Poul Christensen de åringer alene har holdt en soldat. dernæst hid stævnet Christen Jensen, født i Obedsø, for en dom, han 23/3 sidst forleden til fornævnte ting forhvervet har, at hun og hendes medarvinger og børn bør til ham og hans medarvinger samme efterstående skyld og landgilde at betale. endnu hidkaldt fornævnte Christen Lauritsen, Christen Jensen, Søren Pedersen og Peder Jensen i Egelund på deres hustruers vegne, Jens Lauritsen, Peder Lauritsen, Laurits Lauritsen, Christen Lauritsen, Maren Lauritsdatter, Johanne Lauritsdatter, alle født i Egelund, med deres lovværge, dernæst Anders Lauritsen i Hviding med samme dom, så og Jens Jensen i Timling og fornævnte Christen Andersen hans arvinger, som er Maren Pedersdatter, Peder Christensen, Mads Christensen, Anders Christensen, Jens Christensen, Maren Christensdatter, Else Christensdatter og Anne Christensdatter, hver med deres lovværger: så og efterdi fornævnte første herredstings dom indeholder, for fogden at være i rette sat, om Poul Christensen ikke var pligtig samme bondeskyld til Christen Lauritsen og hans medarvinger at udgive, og fogden ikke derom udførligt har kendt og dømt, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom såvel som den anden herredstings dom, derpå funderet er, at være, som de udømt var, og sagen til fornævnte ting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem derom endelig imellem at adskille, som det sig bør.

(170)

** var skikket Hans Madsen i Billum på sine egne og på Simon Barkensen i Tarp og havde stævnet Søren Jensen i Billumtarp med flere for et vidne, de til Vesterherreds ting 28/11 vidnet har, anlangende det Hans Madsen og Simon Barkensen, som var lægdsmænd i Billum sogn, de skulle have skattet og oppebåret halvanden ugers skat af dem foruden deres rette ugeskat, som de har udgivet til kejserens krigsfolk, hvilket deres vidne de ved deres Gud og salighed højligen benægter: så og efterdi fornævnte Billum sognemænd mestendel har vidnet i deres egen sag, fornævnte beskyldninger og sigtelser ikke heller med uvildige vidnesbyrd bekræftes eller bevislig gøres, det Hans Madsen og Simon Barkensen noget af samme kontribution hos dem at have beholdt eller til deres nytte heden vendt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, beskyldninger og sigtelse bør at komme Hans Madsen og Simon Barkensen til hinder eller skade i nogen måde, og efterdi Hans Jepsen med samme dom er befriet efter de lejlighed, den indeholder, ved vi ikke den at imod sige.

(172)

** var skikket Christen Pedersen Brøndum i Ribe hans visse bud Jep Christensen Bøl, borger i Varde, og havde stævnet velb Hans Lange til Nørholm for efterskrevne gods, han skal have udlagt ved gode mænd, som de har indført Christen Pedersen på i sin gælds betaling, og formener Hans Lange jo bør samme gods fra han igen at indløse inden år og dag, eller samme gods Christen Pedersen for ejendom at følge: da efterdi for os i rette lægges forbemeldte to gode mænds indvisning, det de Christen Pedersen Brøndum samme gods for hans gæld har udlagt og ham deri indvist, og Christen Smed på Hans Langes vegne ingen gensigelse derimod gør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods jo bør Christen Pedersen Brøndum for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer rykkes, dog han der til frit folk igen skal afhænde efter håndfæstningen.

(174)

** var skikket Jens Pedersen Brøndum, borger i Ribe, hans visse bud Jep Christensen Bøl, borger i Varde og havde stævnet velb Hans Lange til Nørholm for efterskrevne gods, han skal have udlagt ved gode mænd, som de har indført Jens Pedersen på og udsat ham i sin gæld, og formener Hans Lange jo bør samme gods fra han igen at indløse inden år og dag, eller samme gods Jens Pedersen for ejendom at følge: da efterdi for os i rette lægges forbemeldte to gode mænds indvisning, det de Jens Pedersen Brøndum samme gods for hans gæld har udlagt og ham deri indvist, og Christen Smed på Hans Langes vegne ingen gensigelse derimod gør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods jo bør Jens Pedersen Brøndum for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer rykkes, dog han der til frit folk igen skal afhænde efter håndfæstningen.

(176)

7/5 1631.

** var skikket Christoffer Hansen, ridefoged til Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da at have hid kaldt sandemænd af Hjerm herred Knud Pedersen, som tjente i Munksgård, som 20/3 sidst forleden blev dødfunden i Munksgård, at udlede hvad ham blev til bane og livs lagt, og først fremlagde Christoffer Hansen efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 13/4 sidst forleden Inger Madsdatter, som tjente på Munksgård, at have vidnet, at på søndag var tre uger om morgenen, der hun kom gangendes ud af deres lade og gik ind ad salsdøren med noget foder i hendes arm at give deres får at æde, som stod i en bøgel i salsen, da kom Mads Christensen ud af stuedøren med Knud Pedersen på hans ryg, og da stod stuedøren åben og da var Karen Eskildsdatter, hans hustru, og hans to børn lille Christen og lille Kirsten i stuen, og ingen andre, og da lagde Mads Christensen Knud Pedersen ved den østre ende af salshuset, og da sagde Mads Christensen, førend han gik til kirken, til hans søn lille Christen, du skal gå op til mig i kirken og vare mig ad og sige, at Knud Pedersen ligger død for østerenden af salshuset, så ville han tage synsmænd med af kirken. Mads Christensens datter Maren Madsdatter og søn lille Christen Madsen vidnede det samme: dernæst gjorde de syv sandemænd deres ed, efter at fylding var sat på dem, og udlagde Mads Christensen i Munksgård at være Knud Pedersens bane, og derfor svor ham manddød over og fra hans fred, og fornævnte Mads Christensen, som er den ottende sandemand, svor sig selv manddød over og til sin fred, efterdi han sagde sig i Knud Pedersens død at være uskyldig.

(177)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget 15/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Ibsen i Obling for et vidne, han til Nørherreds ting 19/11 sidst forleden vidnet har, og med samme sin egen vidne ville tilvidne sig selv og sin husbond velb Niels Lange til Skrumsager KM og kronens ejendom, som er det grønne jord vesten Niels Nielsens i Obling sin hus og gård, som af arilds tid har været brugt til den gård, han iboer, og beskylder samme vidne at være i sin egen sag: så og efterdi med delsbrev bevises, den ene varselsmand Lauge Jørgensen at have været delt og lovforvunden, og i så måde umyndig, da han og hans medbrødre har hjemlet varsel for samme vidner, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(182)

** var skikket Niels Andersen i Nebel hans visse bud Peder Joensen, borger i Kolding og havde stævnet Hans Andersen i Nebel for en dom, han til Brusk herreds ting skal have forhvervet over ham, anlangende nogen gæld hans fornævnte bror Niels Andersen skal være ham skyldig bleven, og Hans Andersen af sin bror på fornævnte gælds betaling skal have korn, huder og andet gods oppebåret på samme gæld, så og deres falds penge til sig annammet: så og efterdi Niels Andersens forseglede brev i rette lægges på samme penning og korn, han Hans Andersen er skyldig bleven, og ikke med Hans Andersens kvittants bevises det at være betalt, og herredsfogden fordi har tildømt Niels Andersen samme gæld at udgive eller derfor at lide tiltale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige.

(183)

** var skikket Jens Jensen i Bandsbøl på sine egne og på Laurits Jensen, borgmester i Varde, hans vegne på deres tjener Christen Nielsen i Gundesbøls vegne med en opsættelse her af landstinget 12/3 sidst forleden, lydende ham da at have hid stævnet Oluf Davidsen i Bandsbøl for nogen uendelige og endelig domme, han over deres tjener forhvervet har efter et brevs forpligt, Oluf Davidsen af ham bekommet har, på 12 ørte rug for 20 daler: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten derom så forenet, at Oluf Davidsen skal fra sig lægge til Christen Nielsen 23 sletdaler, og dermed skal Oluf Davidsen beholde hvis, ham er udsat for fornævnte gæld efter brev og doms indhold, og den sag dermed ganske bilagt.

(184)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christoffer Hansen, ridefoged der sst, og fremlagde efterskrevne opbydelse, indeholdende det Ulrik Sandberg på KM vegne og efter hans befaling har ladet opbyde det gods, som afgangne Christen Hansen til Nørgård KM skænket og givet har, i Lundenæs len liggende, om nogen adelspersoner det begærer at købe og sig til forhandle for en billig pris, og nu her i dag og tredje gang opbød samme gods, om nogen af adelen sig det ville til forhandle.

(185)

** var skikket Anders Hansen i vester Gasse med en opsættelse her af landstinget 23/4 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Envold Hansen i Lustrup med flere for et vidne, de til Lustrup birketing vidnet har 28/2 sidst forleden, anlangende at Mads Hansen skulle have dræbt og ihjelslagen Simon Pedersen i Seem på de åsteder, de har været til syn, tvært imod det vidne, Jesper Hansen og Margrete Lauritskone i Seem samme tid vidnet har, at de hos været har på de åsteder, da Simon Pedersen blev dræbt, hvilket befindes at være imod et andet vidne, at samme drab skulle være sket i Mads Hansens gårdsrum, som han og hans folk har standen og spændt for deres plov. endnu havde hid kaldt sandemænd i Lustrup birk, for de har svoret Mads Hansen fra sin fred, og ikke har villet agte eller anse, at bonden burde at have fred ved sin plov, ikke heller efter recessens formelding, at hvem som farer til bondens gård med rådende råd der gør ham skade, skulle han have skaden for hjemgæld: da efterdi opsættelsen indeholder, vidnesbyrd i egen person at være hid stævnet, og de dog ikke er fremkommen deres vidner at forantvorde, da dersom Anders Hansen med stævning for opsættelsen kan bevise, dem i egen person at være hid kaldt, finder vi dem hver for deres hjemsiddelse og uhørsom til deres tre mark fald, og deres vidne såvel som den sandemænds ed, derefter svoret er, ingen magt at have, indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny, lovlig kommer her og vil være i rette.

(186)

21/5 1631.

4/6 1631.

** var skikket Hans Hansen, foged på Kvistrup, hans visse bud Anders Lauritsen i Kærgård og havde hid kaldt sandemænd af Hjerm herred Christen Jensen, som boede i Agger i Mors, hans bane at udlede, som 27/3 sidst forleden er blevet dødfunden i Kvistrup fiskedam, og først fremlagde Anders Lauritsen efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 4/5 sidst forleden, synsmænd at have hjemlet deres syn, at de 27/3 sidst forleden var til syn over Christen Jensen, som boede på Agger, som lå druknet i Kvistrup fiskedam, og han var i hans klæder og hans sko på hans fødder og en hætte på hans hoved, og samme hætte var bagvendt over hans ansigt, og de ikke kunne kende på ham nogen håndgerning andet, end han af vand kunne være druknet. dernæst Jens Nielsen og Knud Villadsen at have vidnet, at 27/2 ad aften gik de og Christen Jensen i deres senge i stuen, og om morgenen var døren åben, og Christen Jensen var borte. dernæst fremlagde hr Jørgen Nielsen i Karby hans vidne, at Christen Jensen og hans hustrus datter Mette Nielsdatter har været i rygte og ry, for de skulle have haft deres legemlige samkvem mand og kvindes beblandelse med hverandre: dernæst gjorde efterskrevne sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Jensen sig selv i dammen at have druknet og omkommet, og fordi svor ham sin egen bane på.

(190)

18/6 1631.

2/7 1631.

16/7 1631.

** var skikket Jørgen Jensen, byfoged i Holstebro, og havde stævnet Christoffer Christoffersen skrædder og hans medbrødre kirkenævninger i Holstebro, for de 21/6 sidst forleden til Holstebro byting har Maren Olufskone der sst kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster og bedrift, hun skal have gjort og begangen efter adskillige vidnesbyrd og sigtelsers formelding, formente samme deres ed og tov lovlig og ret at være svoret og burde ved magt at blive: så og efterdi med bemeldte vidner er bevislig gjort, det Maren Olufs har lovet salig Mads Lind ondt, og det ham derefter på helbred og endelig til hans liv er hændt og vederfaret, såvel som og hans hustru Mette Pedersdatter på hendes helbred og førlighed, efter hendes løfte, sådan svaghed, som hun synlig er med behæftet, skal være tilføjet, for hvilke hendes trolddoms bedrift hun her for retten af Mette Pedersdatter såvel og af Jep Christensen for hans skrøbelighed er sigtet, beskyldt og vedkendes, hendes sønnebarn Anne Jensdatter og i lige måder hende har udlagt og påtiet, det hun har villet tilnødt hende at lære trolddoms kunst, og på underskedelige tider haft hende på kirkegården og andet steds og hende sligt ville tilbragt at lære og øve, og begæret af hende, at hun skulle bære voksbørn, hvilket og med andre vidner befæstes Anne Jensdatter for sådan hendes ugudelige tilskyndelse på fersk fod sig for andre folk at have beklaget, og intet Maren Olufs derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt og kristeligt at have forholdt, men fast mere bevises med stokkenævn hende en ondt rygte for sådan gerning at have påhængt, hun og tilforn for sådan utilbørlighed har været pågreben, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger fordi, som i Holstebro boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men ved sin magt at blive.

(195)

** var skikket Tøger Knudsen, borger i Kolding, og havde stævnet Tomas Gregersen med flere sst for et vidne, de til Kolding byting 25/10 1625 vidnet har, at de 16/10 sidst forleden var indkaldt i Tomas Gregersens hus om nogen uenighed imellem Mogens Rasmussen og Tøger Knudsen og hans hustru, at de havde købt seks bukkeskind af en pige, som skulle have tjent Mogens Rasmussen, som han sig skal have vedkendt, uanseet han ikke har ført sandfærdig hjemmel, hvem han samme skind afkøbt har: da efterdi fornævnte vidner ikke fremlægges, men Mogens Rasmussen i hans underskrevne indlæg tilstår, sagen at være bilagt, og intet vil have videre dermed, men takket Tøger Knudsen ære og godt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(196)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård, hans visse bud Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Nielsen, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han 2/6 sidst forleden imellem Christoffer Gersdorff og Mourids Nielsen, foged på Landting, på sin husbonds vegne dømt og afsagt har, hvori han har sig ikke turdet fordriste Mourids Nielsen på sin husbonds vegne fra forbuds vidne, fiskeri anlangende i åen, den hel, så vidt lovhævd pålyder, at fradømme, med hvilken dom Christen Olufsen på sin husbonds vegne formener sig at være sket forkort: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(197)

** var skikket Christen Tomasen i Bastrup på sine egne og på Eske Mortensen i Lejrskov hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Iversen i Bønstrup for en uendelig dom, han ved sin fuldmægtig her til landsting 23/4 sidst forleden forhvervet har over en dele, som Christen Tomasens fuldmægtig Peder Mortensen i Lejrskov skal have forhvervet over salig Iver Tomasens arvinger til Anst herreds ting 25/11 1630 for hvis gæld, som salig Iver Tomasen var hans bror Christen Tomasen skyldig efter udgivne brev, formener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet og bør magtesløs at være. herhos i rette lagde efterskrevne delsbrev af Anst herreds ting 25/11 sidst forleden, Christen Tomasen at have ladet fordele alle salig Iver Tomasens arvinger i Bønstrup, som er Peder Iversen og hans mor Mette Ivers, Johanne Iversdatter i Roved, Anne Iversdatter og Maren Iversdatter i Bønstrup og deres rette lovværger, for hans salig brors Iver Tomasens håndskrift, dateret 1591 og 1592: så og efterdi samme uendelige landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi vi befinder samme gældsbreve, nu er fremlagt, fast over 20 år efter KM mandat om sådan breve udgangen er, at være fortovet, og ikke renoveret og på fersk fod krævet, som KM brev om formelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme gamle breve så nøjagtig, at derefter nogen gæld kunne fordres, og fordi finder samme dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(199)

** var skikket Mads Bull i Bjert hans visse bud Gregers Pedersen Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Mette Hanskone i Eltang og hendes børn for dom og dele, hun lader sig af berømme at skal have på Mads Bull, som hendes salig mand skal have forhvervet til Brusk herreds ting kort forleden, anlangende nogen gæld, Mads Bull skulle været hendes mand Hans Jørgensen Bull skyldig, som han havde lovet ham til vilje og minde, der han drog af hans fars gård, og det dog ikke med brev og segl skal være bevist, ham det ringeste at have været Hans Jørgensen skyldig: så og efterdi fornævnte herredstings dom indeholder, det Mads Bull ikke har vidst samme gæld at benægte, men det vedgået, og fogden fordi har tildømt ham samme gæld inden 15 dage at betale, eller derfor at gøres udlæg af hans bo efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(200)

** var skikket Hans Staffensen og Jørgen Staffensen, boende i Lilleballe, deres visse bud Gregers Pedersen Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Christen Hansen, forrige borger i Kolding, for en uendelig dom, han skal have kort forleden forhvervet her til landstinget, anlangende deres ejendom, som de med deres søskende arvinger tilfaldt efter deres forældre, og ikke skal findes lovlig skøder eller adkomst, at bevise sig til fornævnte ejendom, eller nogen arvelod i fornævnte bondegård, eftersom deres stedmor med en ringe medgift er indkommen i deres fars bo i et uskiftet bo, og efter deres salig fars død har holdt rigtig skifte og jævning med deres stedmor Anne Jensdatter, så hun samme til lod sig orves og nøjes, som skal være for en 10 eller 14 år siden har sig udgiftet til Kolding med Christen Hansen, og ikke skal bevises med arv eller hendes ejendom, hun har i hendes salig fars gård i Bølling, har solgt og indlagt og indkøbt i deres bondegård i deres fars levende live, og vil nu vedkendes sig ved ejendom, som ikke med skøder og adkomst kan sig til bevise, og efterdi herredsfogden har dømt dem kvit for hendes tiltale, efter forrige landstings doms indhold, og formener samme forrige dom ved magt at blive: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil de blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi befindes herredsfogden sin dom at have funderet på den uendelige landstings dom, nu er underkendt, da finder vi hans herredstings dom magtesløs at være.

(201)

** var skikket Jens Nielsen i Viuf hans visse bud Gregers Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Markor Andersen i Bjert for en uendelig dom, som han kort forleden forhvervet har imod hans udgivne skadesløs håndskrift og egen forpligt til Brusk herreds ting, og ikke lovligt derfor stævnet eller kaldt at være. herhos fremlagde Gregers Lilleballe Markor Andersens efterskrevne brev, dateret 20/2 1630, lydende Markor Andersen, boende i Skartved, gør vitterlig af ret vitterlig gæld skyldig at være Villum Mouridsen i nør Bjert 90 sletdaler, som er til vilje og minde, for han har opladt mig sin hus i nør Bjert, som han bepligter sig at betale ham eller hans arvinger: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fremlægges Markor Andersens udgivne brev, såvel som og hans forpligts vidne for fogden findes fremlagt, og ikke bevises samme hans brev at være fuld gjort, da ved vi ikke imod samme brev og forpligt, så vidt derpå findes at restere, ej heller herredsfogdens dom, derpå funderet, at sige eller magtesløs dømme.

(203)

** var skikket Christen Jørgensen Bull i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Markor Andersen i nør Bjert for en uendelig dom, han har ladet forhverve her til landstinget kort tid forleden, anlangende nogen gæld, som Villum Mouridsen i Bjert skulle have været bort skyldig, som Markor Andersen og hans hustru siden har vedtaget og bepligtet sig at betale, og en part i samme sin uendelige dom skal have ladet indføre, som salig Villum Mouridsen i sin velmagt har bepligtet sig at være skyldig. herhos fremlagde Christen Jørgensen efterskrevne brev, lydende kendes jeg Markor Andersen i nør Bjert, at jeg på Gertrud Staffensdatter, salig afgangne Villum Mouridsens hustrus vegne, som jeg er ret værge for, og Jørgen Jacobsen, borger i Kolding, på hans datter Kirsten Villumsdatters vegne, som han er ret værge for, har opladt og afhændet til Christen Jørgensen Bull i Lilleballe ham, hans hustru og arvinger en halv otting jord over al Bjert skov og mark for 220 daler, dateret Kolding 2/7 1630: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Markor Andersen selv samme brev har udgivet og med forseglet, ved vi ham ikke mægtig på den at må tale, sammeledes efterdi herredsfogden sin dom har funderet på Christen Bull og Markor Andersens breve og forpligter, og tildømt dem samme deres forpligter at holde og efterkomme, kunne vi ikke finde nogen årsag den hans dom at imod sige eller magtesløs dømme.

(205)

** var skikket Søren Olufsen i Livstrup hans visse bud Jens Sørensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Olufsen i Varde for to uendelige domme, han lader sig af berømme her til landstinget at have forhvervet over en opsigelse vidne, Søren Olufsen skal have forhvervet, at han har opsagt både arv og gæld efter sin salig søn Niels Sørensen, borger i Ribe, hvilke domme Søren Olufsen ved sin højeste ed benægter, at han er aldrig stævnet for samme to domme, men dem med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke heller skal bevises, at Søren Olufsen skal have befattet sig med noget af sin salig søns gode eller gods i nogen måder, men at have æsket sin gæld såvel som andre gældnere: da efterdi det befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den da til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme domme at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige domme magtesløs at være.

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup, KM befalingsmand på Kalø, hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Madsen i Brendgård med flere for en vidne, de til Hammerum herreds ting 18/9 1630 vidnet har, at den dag den misdæder Christen Nielsen blev rettet og gjort sin bekendelse på fornævnte ting, da skulle fornævnte misdæder, siden han var dømt, og rettermanden havde bagbunden ham, bekendt, at om natten i ugen før pinsedag stjal han en hest fra Peder Villadsen i Romvig, som han tog ham med ved Middelfart sund, og da fandtes hos ham 60 sletdaler, og tog Peder Villadsen samme 60 daler fra ham i Vejle i byskriverens nærværelse, og Peder Villadsen dertil at skulle have svaret, at de var ikke så mange, hvilket han hårdelig benægter ikke så at have sagt, formener samme vidne bør ikke at komme hans tjener til nogen forhindring: så og efterdi Niels Madsen og hans medbrødre såvel som og Peder Graversen og hans medfølgere har vidnet efter en misdæders bekendelse og sagen, hvis ord efter recessen ikke står til troende, og en del efter Peder Villadsens mundheld, som han ikke er bestendig men højlig benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller fornævnte klage og dom, som derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(208)

** var skikket Jens Olufsen, borgmester i Ringkøbing, hans visse bud Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Niels Lauritsen i Kirkegård og hans medbrødre sognemænd i Hover sogn for to uendelige domme, de lader dem påberåbe her til landstinget at skal have forhvervet eller ladet forhverve over en herredstings dom, Jens Olufsen var forårsaget at forhverve for deres efterstandende tiende af Hover sogn for anno 1627 efter deres udgivne brev og forpligt, de salig hr Christen, deres forrige sognepræst, givet har, samme deres tiende i borgmesterens hus at levere: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi bemeldte herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og hvem påskader, da sagen til herredsting igen at indkalde, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(209)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup, befalingsmand på Kalø, hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Olufsen i Old og Oluf Olufsen skrædder for et bænkebrev, de skal have udgivet, at hans tjener Peder Villadsen i Romvig skulle være Christen Olufsen i Kær to skæpper humle skyldig, dateret Skjern 3/3 1630, og efter samme bænkebrev tiltaler Peder Villadsen, formener samme bænkebrev ikke så lovlig at være, at den bør at komme hans tjener til hinder eller skade: da efterdi det befindes, Peder Olufsen og Oluf Olufsens udgivne brev tilforn at være hid stævnet, og sagen tid efter anden over seks uger er optagen, og ikke Christen Olufsen samme brev nu fremlægger, vi ikke heller uden bevilling imod recessen sagen længere kan opholde, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev magtesløs at være, og efterdi fornævnte herredstings dom på samme brev, nu er undersagt, er funderet, bør den ingen magt at have.

(210)

** var skikket Henrik Staffensen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Henrik Guldsmed i Horsens og Lisbet Henriks sst for et vidne, de samtligen har vidnet til Vejle byting 30/9 1630, formeldende Henrik Staffensen Hvid i ufredstid at have solgt dem i Johanne Hans Hermandsens nærværelse et stykke sort sammen slagen sølv, og Henrik Guldsmed i sit vidne at have vidnet, at det har været af en pundert, og Johanne Hanses og Henrik Staffensen at have benægtet, at det ikke var af nogen pundert. item og hid kaldt Anders Jensen, borger i Vejle, for en vedkendelse, han til Vejle byting og rådhus på fornævnte stykke sølv gjort har, hvilken vedkendelse Henrik Staffensen formener usandfærdig at være, eftersom han har vedkendt det, som han ikke har seet eller fundet i deres havende værge: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten således forenet, at Henrik Staffensen skal give Anders Jensen tre sletdaler, som er halvparten af de penning, han for samme sølv bekommet har, og dem med det første til Anders Jensen erlægge og betale, og dermed skal alle hvis vidner, breve og domme, i den sag gangen er, være som de uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(211)

** var skikket Mads Pedersen i Vittarp hans visse bud Bertel Sørensen i Varde og havde stævnet Kirsten Hansdatter i Vittarp, Mette Ottesdatter, tjenende i Søgård, Niels Nielsen i Vittarp og Niels Graversen sst for en vidne, de til Vesterherreds ting 21/5 med Tyge Nielsen i Vittarp vidnet har, anlangende en bordag, som skete på Vittarp mark, og de skal have vidnet, at Mads Pedersen skal have slået Tyge Nielsen med en plovstav, hvilket vidne Mads Pedersen højligen benægter. disligeste hid stævnet Maren Hanskones datter Kirsten Hansdatter og Mette Ottesdatter, for de skal have vidnet, at Mads Pedersens hustru Ingeborg Madskone skal have skældt på Tyge Nielsen: så og efterdi vi befinder Kirsten Hansdatter at være et umyndig barn og ikke kommen til lovalder, og Maren Hanskone og er vildig, Tyge Nielsens egen hustru, så Mette Ottesdatters vidne ikke kan regnes uden for én persons kundskab, som agtes for ingen vidne, de og en del har vidnet efter Ingeborg Madskones ord og mundheld, som hun ikke er bestendig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi de andre vidner, stævnet er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(212)

** var skikket Tyge Nielsen i Vittarp og havde stævnet Knud Bodsen, tjenende i Vittarp, for en vidne, han til Vesterherreds ting med Mads Pedersen sst vidnet har 21/5, at Tyge Nielsen med ærerørige ord skulle have skældt på Ingeborg Madskone og hende uhøfligt har tiltalt og kaldt hende en hore og en sæk, der skulle gå hjem og grave de børn op, hun havde myrdet. dernæst hid kaldt Knud Bodsen og Hans Jensen for en anden vidne, de samme dag har vidnet og deri vidnet om bordag, som de skulle have været i med hverandre: så og efterdi vi befinder, Knud Bodsen og Hans Jensen at være to umyndige børn, som ikke er kommen til lovalder, de og en del har vidnet om Tyge Nielsens ord, som han ikke er bestendig, men højligen benægter, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi de andre vidner ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(214)

** velb Ulrik Sandberg cit Christen Tomasen i Albæk. så mødte Tois Christensen på sin søns vegne og berettede, at han ikke nu kunne møde sin vidne at forantvorde, gav derhos til kende Jens Christensen i Møbjerg og Iver Christensen sst har vidnet deres vidne til Slavs herreds ting 17/3 forleden, og den ikke er stævnet og kaldt: da efterdi fornævnte vidne af Slavs herreds ting ikke er stævnet, opsatte vi samme sag til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

** velb Christen Tomasen cit Christen Nielsen i Vostrup. så mødte Christen Olufsen i Kær og berettede, at vidnerne i sagen ikke nu var til stede, men begærede respit, at de kunne fremkomme: efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket Jep Nielsen i Strellev og havde stævnet velb Jens Juel til Lindbjerg for en dele, Jens Juel ved sin fuldmægtig Peder Friis i List til Østerherreds ting 13/12 1630 over ham forhvervet har, og givet ham til sag for en tyv, i lige måde 23/5 1631 givet ham til sag for en løgner, og beskyldte samme to deler hans ære og rygte at være for nær: så og efterdi ikke befindes nogen endelig dom for samme deler at være gangen, om Jep Nielsen burde for samme sager at lide tiltale eller ej, og han dog er før delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed ham af de deler kvit at være, og eftersi samme herredstings dom ikke lyder ydermere, indtil den igen blev indkaldt, da hvem påskader indstævner sig sagen for herredsfogden, og der gå om hvis ret er.

(215)

** var skikket Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Nielsen i vester Ånum for en seddel, han 9/2 1627 til Skjern birketing i rette lagt, som 21/3 sidst forleden i en bytings dom er inddragen, hvorefter Anders Rolandsen Oluf Væver har befriet, hvilken seddel Christen Olufsen skulle have udgivet efter dens bemelding, ikke at skulle have af Oluf Væver for sin belønning uden en daler for en gæld, hos hr Mogens at indfordre: så og efterdi ikke for byfogden eller her er bevislig gjort, det Oluf Væver sig skal have til for obligeret Christen Olufsen nogen kost og tæring for samme gælds fordring at udstå, men Christen Olufsen selv fremlægger Oluf Vævers seddel, han ham givet har, at dersom Christen Olufsen kunne fly ham 16 sletdaler, ville han for sin part være fornøjet, hvilke penning ikke bevises Oluf Væver af ham at være tilstillet, og med tingsvidne efter Christen Olufsens seddel har været bevist, det Christen Olufsen ikke skulle have videre for sin besværing end en daler, og byfogden fordi ikke har vidst at tildømme Oluf Væver videre til ham at udgive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bytings dom at sige, belangende om Niels Nielsen er pligtig samme seddel at fremlægge eller ej, der gåes om til hans værneting hvis ret er.

(217)

** var skikket Anders Pedersen Munk, borger i Vejle, og havde stævnet Peder Sørensen Hvid, som er afgangne Tomas Pedersens børns tilforordnede værge, for en uendelig landstings dom, han på fornævnte børns vegne 13/3 1630 forhvervet har over et pantebrev, som fornævnte Tomas Pedersens børns første og rette født værge, salig Peder Gregersen, som boede og døde i Vejle, har gjort ham på et fuld redselsgårds ejendom der for byen for 10 daler, han Peder Gregersen til Tomas Pedersens børns fornødenhed, da han dem af barmhjertighed og stor medynk indtog i sit hus med deres forældre, der de af fjenderne var forjaget fra deres egen hus og bolig, og fratagen deres gods og formue, og var falden i en stor heftig sygdom, hvoraf forældrene og nogle deres børn bort døde, formenende Peder Hvid på fornævnte børns vegne, som er Hans Tomasen, Niels Tomasen, Gertrud Tomasdatter og Mette Tomasdatter, bør at igen give ham sine udlagte pending: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme pant er ejendom angældende, og den dog ikke til tinge er gjort efter KM forordning, som det sig bør, da finder vi efter sådan lejlighed samme pantebrev, så vidt den ejendom anlanger, magtesløs at være.

(219)

** var skikket Jørgen Christensen, borger i Lemvig, og havde stævnet Mads Lauritsen, borger sst, for en dom og dele, han til Lemvig byting 25/3 dette år forhvervet har, og Jørgen Christensen hårdelig benægter, at han ikke er Mads Lauritsen nogen gæld skyldig: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, og ikke med Jørgen Christensens brev bevises, ham samme gæld at være skyldig, men han det benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom og dele så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(220)

** var skikket Jørgen Christensen Vibholm, borger i Lemvig, og havde stævnet Simon Christensen, borgmester i Lemvig, og Christen Poulsen for en afsigelse, de imellem Mads Lauritsen, borger og rådmand i Lemvig, og hans børn, som er Karen Madsdatter og Christen Poulsens hustru, og hans svoger Jørgen Christensen sst afsagt har, uanseet de ingen fuldmagt af Jørgen Christensen har haft til at sige dem imellem, mener samme deres afsigelse ulovlig at være: så og efterdi vi befinder Mads Lauritsen og Jørgen Christensen deres tvistige sag på fire dannemænd at have indgivet, og hvad de dem imellem sagde skulle stande for fulde ukaldt og upåtalt, og fornævnte fire dannemænd derefter har gjort og givet fra dem beskrevet, da ved vi ikke Jørgen Christensen og Mads Lauritsen at være mægtig videre på samme sag at må tale.

(222)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård og havde stævnet Jørgen Christensen og Anders Pedersen, borgere i Lemvig, for en uendelig dom, Anders Pedersen 28/8 sidst forleden år her til landstinget på Jørgen Christensens vegne skal have forhvervet over en dom og to deler, som Just Friis har forhvervet over Jørgen Christensen for 32 sletdaler, som han skal have været ham skyldig for 16 tønder byg, hvilken uendelig dom Just Friis formener med underfundighed og usand forretning at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsatte vi til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og samme pantebrev her forinden at stævnes.

(225)

** var skikket Christen Gregersen i Lundtarp og havde stævnet Karl Hansen i Sædding for en uendelig dom, han her til landstinget på ham forhvervet har, lydende på hans fælding, formener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet. derimod havde Karl Hansen stævnet Christen Gregersen for en dom, han 25/1 1628 til Kærgård birketing dømt og afsagt har, og deri tildømt Karl Hansen at betale hr Niels Iversen, præst til sønder Bork, og hr Oluf Clausen, præst til nør Bork 400 kurant daler efter Karl Hansens brev, uanseet deres skadesløs brev, de ham givet har, skal være derimod, formener samme hans dom for venskab, gunst og gaves skyld at være dømt. og fremlagde Karl Hansen efterskrevne dom her af landstinget 15/1 sidst forleden, i hvilken Christen Gregersen er fundet deri forsætlig uret at have gjort, og burde derfor efter recessen at stande til rette, og formente Karl Hansen samme dom ret at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi bemeldte Karl Hansens stævning befindes først på tirsdag at være læst, som ikke er uden fire nætter for landsting, ved vi ikke efter den at dømme.

(226)

** var skikket Anders Pedersen i Ålsgård og havde stævnet Peder Jensen i Rosdal for en uendelig dom, han lader sig af berømme 23/4 sidst forleden her til landstinget skal have forhvervet over nogen vidnesbyrd, som skal have vidnet om nogen klæde, som Anders Pedersen skal have haft i pant af Peder Jensen, og dem fanget magtesløs, hvilken dom han mener med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, Anders Pedersen i Ålsgård og nu bemeldte to personers faldsmål har udredt, da bør samme dom ikke længere magt at have eller komme dem på deres fælding til hinder eller skade i nogen måde.

(228)

** var skikket velb fru Sofie Below til Boltinggård hendes visse bud Anders Christensen i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Rasmus Skomager i Hover for en vidne, han på Tørrild herreds ting 31/10 1629 vidnet har, at han skulle have hørt, at Jens Bjørnsen begærede af rytterne, som lå i gårde, at de måtte bryde den gård ned, som bønderne var af dragen, Christen Knudsen i Hørup at have vidnet, at Jens Bjørnsen med flere af Hover mænd nedbrød Jep Tomasens gård og bar hjem af samme gård, som den stod om morgenen, og inden middag var den nedbrudt. Niels Vilsens arvinger, nemlig Johanne Nielsdatter med hendes lovværge og Dorte Lauritskone med hendes lovværge for et vidne, de 28/11 vidnet har, at Jens Bjørnsen og hans svende med nogle flere skulle med været og aget nogle bjælker og nogle teglsten af skorstenen af Vilsgård i Hover. nu mødte Johan Brockenhuus med samme vidner og forfølgning, formente det ret at være: dog for vores forbøns skyld afstod Johan Brockenhuus samme vidner, dom og dele, så de ikke skal komme fru Sofie Belows tjenere til hinder eller skade i nogen måde, og Anders Christensen på sin husbonds vegne lovet at skal give Johan Brockenhuus en god færdig okse, med det første ham at forskaffe, og sagen dermed bilagt.

(229)

** var skikket Jens Eskesen i Øse med en opsættelse her af landstinget4/6, lydende ham da at have stævnet Hans Madsen i Agervig, for han skal ved tag og nam ladet til sig udsætte seks af hans rugagre, som han havde ved Næsbjerg kirke til den gård, han afflyttet, for nogen gæld, som han efter nogen håndskrifter skal være skal være afgangne Mads Hansen, som boede i Agervig, skyldig, og han i samme udsætning har ladet til sig udsætte fuld værd og betaling for al den summa, fornævnte håndskrifter skal om formelde, uanseet der skal findes at være betalt på den ene brev en stud: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og efterdi samme dele og vurdering findes efter samme dom, som nu er undersagt, findes at være drevet, kunne vi ikke kende dem så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være,

(230)

** var skikket Christen Pedersen Brøndum, borger i Varde, hans visse bud Jep Christensen sst og havde stævnet velb Niels Lange til Skrumsager for 500 rigsdaler hovedsum med deres efterstående rente, som han har været salig Jens Iversen af Hoven pligtig efter sit udgivne brevs indhold, hvilke penge nu skal være Christen Pedersen arvelig tilfalden, som han formener Niels Lange bør at til ham betale, eller han at have indvisning i Niels Langes løsøre og efterskrevne jordegods i Skast og Vesterherred: da efterdi for os i rette lægges fru Amme Vinds udgivne brev på samme gæld til Jens Iversen, som Niels Lange findes at være forlover og med forseglet og underskrevet har, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, men Niels Lange til herredsting såvel som her gælden vedgår og tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Lange jo er pligtig samme penning med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Christen Krag til Lydumgård og Jørgen von Ahlefeldt til Visselbjerg med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gods, og der udæske og gøre Christen Pedersen udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrende summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christen Pedersen i andet Niels Langes løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(233)

** var skikket velb fru Karen Rostrup, salig Frans Juuls, til Rækkergård hendes visse bud Jens Tomasen, tjenende der sst, og havde stævnet Erik Pedersen i Ganer for en dom, han til Bølling herreds ting 9/5 sidst forleden imellem hende og Peder Møller i Bundsbæk mølle dømt har, anlangende en års toldmel af Ruorgårds mølle, som skulle efterstå, som han blev tildømt at betale: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(234)

** var skikket Jep Christensen Bøl, borger i Varde, og havde stævnet Niels Christensen i Lønborg med flere for en dom, de skal have forhvervet over ham 1/6 sidst forleden, at han skulle være Bolle Christensen i Tøstrup hans værge og hans gods at tage under sin værgemål, uanseet Jep Christensen skal være en enlig ugift karl, hvorfor han formener, samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi Jep Christensen for herredsfogden såvel som her selv tilstår sig at være fornævnte barns nær slægt, og ikke for fogden er bevist nogen at være nærmere i byrd til samme barn, som er vederhæftig, hans gods at tage under værgemål, og herredsfogden fordi har tildømt Jep Christensen samme barns værge at være og dens gods at annamme, eftersom loven tilholder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(235)

** var skikket doktor Christen Borum, kannik i Ribe, hans visse bud Jens Jensen i Bandsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Kyvling for en voldgiftsmål, som han skal have indgået med en hospitalstjener Jørgen Nielsen i Kyvling, sammeledes for en voldgifts afsigelse efter samme voldgiftsmål skal være afsagt af nogen Kyvling bymænd, og deri tilsagt Jørgen Nielsen at nederlægge et stykke indelukket jord sønden hans gård, som han mener skel være brugt og indhævdet til fornævnte hospitalsgård, Jørgen Nielsen iboer, i over 20 år, menende fordi Jørgen Nielsen og Christen Christensen ikke er mægtig at voldgive fornævnte sag om fornævnte jorder, uden de har haft deres husbonds minde og samtykke: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Jørgen Nielsen her for retten lovet og sig til forpligtet inden sankt mauritii dag først kommende at skal nederlægge samme diger og lykker, som voldgiftsmændene ham har tilkendt, og dersom det ikke sker, så bymændene derover bekommer nogen skade, skal han derfor stande dem til rette, og dermed afstod Christen Christensen og Jens Christensen alle hvis deler og forfølgning, i samme sag drevet og ganget er, så de ikke videre skal komme Jørgen Nielsen til hinder eller skade.

(237)

** var skikket doktor Christen Borum, kannik i Ribe, hans visse bud Jens Jensen i Bandsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Christensen og Jens Christensen i Kyvling for en dele, de 23/7 1629 til Nørherreds ting på Jørgen Nielsen i Kyvling forhvervet for en rigtig lægdsseddel på kejserens skat, uanseet han skal være vist af retten med andre deler, og ikke måtte fange så lang respit og rum at forskaffe den samme lægdsseddel: så efterdi det befindes, sagen over seks uger at være optagen, og samme delsbreve, hid stævnet er, ikke fremlægges, vi ikke heller uden bevilling kan gøre videre forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler magtesløs at være.

(238)

** var skikket Jens Lauritsen, borger i Ringkøbing, hans visse bud Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen, borger og rådmand i Ringkøbing, for en dom, han til Ringkøbing rådstue 19/11 sidst forleden over Jens Lauritsen forhvervet har, og deri ladet ham tildømme seks sletdaler og tre tønder korn inden 15 dage at betale, hvorimod Jens Lauritsen højligen benægter ingen gæld at være Christen Pedersen pligtig: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilke samme dom og opskrift er magtesløs fundet indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, og findes samme domme lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften om bemelder, så Christen Pedersen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det dog ikke gjort har, hvorfor Jens Lauritsen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og sagen er optagen til i dag, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da efter sådan lejlighed og dommes lydelse finder vi samme dom og opskrift magtesløs at være.

** var skikket Jørgen Nielsen i Kyvling med en opsættelse har af landstinget 2/7 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Lauritsen i Bjerregård og Jens Clemendsen ved åen for et vidne, de til Lønborg birketing 1/3 vidnet har, bemeldende de på fastelavns søndag sidst forleden skulle have seet, at Christen Christensen i Kyvling havde nøglen til Lønborg kirkedør og ville have den lukket den tid, gudstjeneste var endt, så kom Jørgen Nielsen og greb fat om nøglen med Christen Christensen og skød ham fra døren og sagde, han skulle lade den stå ulukket, og ikke Christen Christensen kunne fange døren lukket, hvilket vidne han formener at Jens Clemendsen er Christen Christensens svoger, og fordi hans vidne vildig at være: da efterdi det befindes, sagen over seks uger at være optagen, og samme vidne, sigtelse, syn og sandemænds ed, hid stævnet er, ikke fremlægges, vi ikke heller uden bevilling imod recessen deri kan gøre videre forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, syn, sigtelse og sandemænds ed magtesløs at være.

(239)

30/7 1631.

(240)

13/8 1631.

** var skikket Villum Hansen, borger i Ribe, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Sørensen, foged på Sønderskov, Jens Møller i Holsted mølle og Peder Jensen i Tusbøl for et vidne, de 19/2 sidst forleden på Malt herreds ting vidnet har, anlangende at fornævnte Jens Sørensen at have vidnet, at han 19/1 tilforn skal have ydet Villum Hansen to tønder og to skæpper rug på en møllesten, han på velb Tomas Juel til Sønderskov hans vegne ham afkøbt har, Jens Møller og Peder Jensen at have vidnet, at Jens Sørensen ydet to tønder og en halv skæppe rug, mener samme deres vidne ikke at stemme overens: da efter flere ord dem imellem faldt, voldgav Tomas Juel og Villum Hansen al samme deres tvistige sag på to dannemænd, Tomas Juel dertil betroet Ditlev Hansen, byfoged i Ribe, og Villum Hansen på sin side tilnævnte Peder Sørensen, forrige slotsskriver på Riberhus, hvilke to dannemænd skal forsamles i Ribe på fredag nu først kommer, og da have fuldmagt Tomas Juel og Villum Hansen at imellem sige, og til endelig ende likvidere hvis, Tomas Juel til Villum Hansen for samme møllesten såvel som for hvis andet, Villum Hansen i fjendernes tid for Tomas Juels kvæg og i andre måder kan have udlagt, som Tomas Juel billigen bør ham igen at kontentere, og hvis bemeldte to dannemænd deri gørende vorder skal stande for fulde, og af parterne upåtalt, og dermed afstod de på begge sider alle hvis vidner, dom og breve, som til herredsting eller i Ribe taget og forhvervet er så de ingen skal komme til hinder eller skade i nogen måder.

(241)

** var skikket Iver Staffensen i Bredballe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Bertelsen, borgmester i Vejle, for en uretfærdig trætte, Iver Staffensen formener, det Jens Bertelsen ham påført har efter en uendelig dom, han dette år over ham og Peder Iversen her til landstinget forhvervet har, anlangende for hvis gæld, Iver Staffensen formener, at de ikke burde at lide nogen tiltale for af Jens Bertelsen, efterdi han ikke kan bevise, det han har lånt dem penning eller andre varer, men dersom salig Tomas Iversen, fordum borger i Vejle, har været Jens Bertelsen nogen gæld skyldig, da efter hans efterladende gods betalt Jens Bertelsen en kort tid, førend kejserens folk kom her i landet: så og efterdi samme uendelige landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(242)

** var skikket Terkild Pedersen, borger i Horsens, og havde stævnet Christen Nissen i Holsted for en pergaments skøde, han lader sig af berømme til Malt herreds ting nogen tid forleden at have forhvervet, som Terkild Pedersens bror salig Jens Pedersen i Holsted skal have udgivet, og siges Terkild Pedersen skulle have til sin bror samtykt, anlangende hvis jordegods og bondeeje, Terkild Pedersen kunne tilfalde i den bondegård i Holsted, som hans salig far Peder Christensen iboede, hvilken skøde skal være gjort langsommelig tid, førend hans far døde, og ikke den af Terkild Pedersen skal være forseglet eller underskrevet, som det sig burde, formener samme skøde ulovligt og imod hans vilje og minde at være gjort. disligeste havde stævnet salig Jens Pedersens datter Dorte Jensdatter i Stenderup, som er hans arving, med hendes lovværge, sammeledes salig Tomas Nielsen af Surhave, den tid herredsfoged i Malt herred, som samme skøde udstedt har, hans hustru og børn, som er Kirsten Tomaskone, Niels Tomasen, Jens Tomasen, Hans Tomasen, Ingvard Tomasen, Frands Tomasen på Sønderskov, Karen Tomasdatter i Sekær, Anne Tomasdatter i Eskelund, Lene Tomasdatter, Else Tomasdatter, Johanne Tomasdatter og Maren Tomasdatter, som tjener i Kolding, med deres lovværger. så mødte velb Tomas Juel til Estrup på hans tjener Christen Nissens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 14/1 1609, som indeholder Terkild Pedersen solgte og skødede fra sig og sine arvinger og til hans bror Jens Pedersen og hans hustru Mette Jenskone og deres arvinger al den lod, del og rettighed, som han kunne arve efter hans salig mor Maren Pedersdatter og hans far Peder Christensen, som endnu lever: så og efterdi Terkild Pedersen selv samme skøde inden tinge har gjort og straks tingsvidne efter taget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Terkild Pedersen at være mægtig imod samme skøde at tale.

(243)

** var skikket Peder Pedersen, borger i Ribe, hans visse bud Jesper Knudsen, borger sst, og havde stævnet Hans Laugesen Knivsmed, borger i Kolding, for en dom han lader sig af berømme nogen tid siden her til landstinget skulle have forhvervet, anlangende at han skulle have fanget Niels Bertelsen, byfoged i Kolding, hans dom magtesløs, som han til Kolding byting 24/11 1630 dømt har, at han har tildømt Hans Laugesen på hans hustru Anne Stigsdatters vegne hendes forrige mand Christen Poulsens halve gæld, som han Peder Pedersen med rette skyldig skulle være efter hans regnskabsbogs lydelse, at betale: så og efterdi det befindes, Anne Stigsdatter til tinge efter hendes forrige husbonds død arv og gæld at have afsagt, det og med tingsvidne bevises, hende og hendes salig husbond i fjendernes tid af deres hus fra hvis de formåtte at være frajaget, og ikke bevises Christen Poulsen sig noget gods at have efterladt, som Anne Stigsdatter har nydt eller sig til bedste heden vendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afsigelse at sige, og efterdi bemeldte landstings dom er endelig, ved vi ikke den at forandre.

(245)

** var skikket Søren Tomasen i Hoddeskov og havde stævnet Villum Nielsen i Lintrup for et vidne, han for sig selv samt Niels Nielsen i Surhave og Niels Tomasen sst for en vidne, de til Malt herreds ting 16/4 næst forleden vidnet har, formeldende Villum Nielsen for sig selv og Niels Nielsen og Niels Tomasen efter Karen Hanskone hendes ord og mund vidnet har, at den sidste år fjenderne var her i landet heden ved sankt valborg dags tide, da skulle de have været i Sekær og der at have hørt og seet, at Hans Buck skal have købt salig Niels Tomasens gods, som blev ihjelskudt ved Sekær, af hans bror Søren Tomasen i Hoddeskov for 30 sletdaler, hvor han kunne det opsøge, hvilket deres vidne han hårdeligen benægter: så og efterdi Villum Nielsens vidne ikke er uden én persons kundskab, men Niels Nielsen og Niels Tomasen har vidnet efter en andens ord og mund og ikke om deres egen vitterlighed, ikke heller Jep Jensen og hans medbrors vidne med Søren Tomasens kvittants bekræftes, men han det højlig benægter, som forskrevet står, tilmed og varselsmændene ikke for samme vidne har hjemlet hvor eller på hvad sted, de skulle have gjort Søren Tomasen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom eller nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(247)

** var skikket hr Christen Mikkelsen, præst til Torstrup og Horne kirker, hans visse bud Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet Jep Jepsen i Ovnbøl for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han kort tid forleden her til landstinget forhvervet har over en endelig herredstings dom, som herredsfogden i Østerherred til fornævnte ting 28/3 næst forleden dømt har, i hvilken han har tildømt Jep Jepsen at yde og give hr Christen Mikkelsen 12 skæpper rug, som rester af hans tiendekorn til hr Christen Mikkelsen af år 1630 og 1629, hvilken uendelige dom Jens Nielsen på hr Christen Mikkelsens vegne formener bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jep Jepsen selv har vedgået med samme 12 skæpper tienderug til hr Christen Mikkelsen at restere og tilbage stå, og fogden fordi ved endelig dom efter to uendelige har tildømt ham det inden 15 dage at betale, eller hr Christen derfor at have udlæg i hans bo, og ikke bevises Jep Jepsen samme dom inden bestemte tid at have efterkommet, så fordi ved dannemænd i herredsfogdens fuldmægtigs nærværelse er gjort udlæg af hans bo, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom ej heller den vurdering, derefter gjort er, at sige eller magtesløs dømme.

(249)

** var skikket hr Peder Mikkelsen, præst til Kvong og Lyne kirker, og hr Peder Christensen Høst, præst til Nebel kirke, på sin søster Karen Christensdatters vegne deres visse bud Jep Jepsen i Ovnbøl og havde stævnet Niels Nielsen i Bredhus for en bænkebrev, han sin far Niels Andersen til behjælpning givet har, anlangende at Niels Nielsen skal have i Lunde præstegård hos salig Christen Høst, og der talt med ham om efterstående tiendekorn, hvilke salig hr Christen da skulle have befalet, at Niels Nielsens far måtte tage fornævnte tiendekorn hjem, og siden ville han en anden tid gøre klaring med dem derom, hvilket korn faldt i hr Peder Mikkelsen og Karen Christensdatter deres skifte for fuld arv, som er med deres lodseddel at bevise: da efter flere ord dem imellem var, blev de så forenet, at Niels Nielsen på sin fars vegne erbød sig at ville betale samme tiendekorn nu med første inden sankt mauritii, hvorimod Jep Jepsen på hr Peders vegne og lod sig benøje, og de dermed på begge sider afstod alle hvis domme, vidner og breve, i samme sag ganget er, at skal være som uudgivet og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(250)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Morten Lauritsen i Kokspang og hans medbrødre nævninger for de 17/5 sidst forleden til Skast herreds ting i deres nævnings ed og tov har Apelone Madsdatter af Toftnæs kvit for kætteri svoret, som hende var tillyst imod hendes egen bekendelse og tingsvidners indhold, hvori han formener dem uret at have gjort, og samme deres ed og tov magtesløs at være, og nu fremlagde Niels Rasmussen efterskrevne tingsvidne efter nævningers ed af Skast herreds ting 17/5 sidst forleden, som indeholder for nævninger at være fremlagt et tingsvidne af Ribe gæsteting 30/3 dette år, indeholdende Apelone Madsdatter af Toftnæs at have bekendt, at Christen Tomasen, Tomas Ulfs søn i Varde, har ligget hos hende, som skete den sommer, før fjenderne kom her i landet, dog formedelst han var så ung, da kunne han ingen skade gøre hende. dernæst siden fjenderne var kommen af landet, da kom hun gående fra Varde og ville gået hjem, da kom Tomas Ulf til hende på marken og voldtog hende, og siden, der hun redte til barsel med hans barn, gik hun til ham og begærede, at han ville give hende ---- daler til hendes føde, da svarede han, jeg vil forskaffe din en drik, som skal fordrive fosteret, og vil du tage den til dig, så skal det ikke blive kendt, da svarede hun, nej hun ville ikke gøre det, så blev han vred på hende, for hun ikke ville lægge en anden ud til hendes barnefar, og intet han ville give hende. da har nævningene gjort deres ed, at efterdi ikke bevises Apelone Madsdatter har haft nogen legemlig omgængelse med Christen Ulf, og hun det ved ed benægter, da vidste fornævnte kirkenævninger ikke Apelone Madsdatter at kunne derfor kætteri oversværge: så og efterdi Apelone Madsdatter selv for ting og dom har bekendt, det Christen Ulf har ligget hos hende, såvel som og det hun siden har avlet barn ved hans far Tomas Ulf, og tilmed befindes hende tilforn at have haft til ægte Christen Ulfs kødelige morbror, og nævninger dog har hende for kætteri kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den deres ed at følge men magtesløs at være.

(252)

** var skikket Jørgen Christensen Vibholm, borger i Lemvig, og havde stævnet Christen Lykke i Sønderby for en dele, han på velb Just Friises vegne til Lemvig byting 25/9 1629 forhvervet har over Jørgen Christensen, hvilke dele Jørgen Christensen formener ulovlig og uretfærdig at være forhvervet. dernæst hid kaldt velb Just Friis for efterskrevne nam og vurdering, som han i Jørgen Christensens hus bekommet har: så og efterdi med delsbrev bevises, den ene varselsmand, ved navn Niels Kock, at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbror hjemlet varsel for samme dele, og i så måde umyndig ikke inden tinge at måtte sysle, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele, så vidt den Jørgen Vibholm anlanger, såvel som den vurdering og udlæg, efter fornævnte dele sket er, magtesløs at være.

(255)

** var skikket Karl Hansen i Sædding og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, foged til Kærgård birketing, for en dom han 25/1 1628 på fornævnte ting dømt og afsagt har, og deri tildømt Karl Hansen at betale hr Niels Iversen, præst til sønder Bork kirke og hr Oluf Clausen, præst til nør Bork kirke 400 kurant daler efter Karl Hansens brev med hovedsum, rente og skadegæld, uanseet deres skadesløs brev, de ham derimod givet har, disligeste købmændenes rigtig beviser såvel som den regnskab, Karl Hansen med hr Oluf Clausen gjort har, formente samme hans dom formedelst vild og venskab, gunst og gaves skyld at være dømt: så og efterdi Christen Gregersens dom tilforn har været hid stævnet og da er undersagt, formedelst han ikke havde anseet præsternes genbrev men den forbi ganget, så befinder vi dog ham sligt ikke forsætligvis at have gjort, men i sin dom undtagen hvis, Karl Hansen kunne have hos præsterne efter deres brev at fordre, da ved vi efter slig lejlighed ikke på hans fælding at dømme, men dermed sig at have forseet, og bør Karl Hansen at udgive 40 mark efter birkeretten og der foruden stande hver til rette, og igen give ham billig kost og tæring efter birkeretten.

(256)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Christen Smed i Hulvig og havde stævnet velb Niels Skade til Østergård for hans anpart at betale af 400 rigsdaler og deres efterstående rente, kost, tæring og skadegæld, som han er tildømt at betale Hans Lange efter brevenes indhold, som hans salig farbror Mads Nielsen i Østergård var salig Jes Iversen af Hoven pligtig, og skulle have været betalt 1618, og Hans Lange stod for fornævnte 400 daler til salig Jes Iversen og hans arvinger for ommeldte Mads Nielsen og hans arvinger, og Niels Skade og hans arvinger har fortrykket dem siden år 1625 og har ej udlagt deres tilbørlig rente og hovedsum til salig Jes Iversens arvinger, som er fornævnte 400 daler tilfalden. på begæring blev samme sag i seks uger opsat, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(258)

** var skikket Bertel Sørensen Skrædder og Jens Nielsen, borgere i Varde, på deres egne og på nogen af rådmændene og mesten part af borgerne deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Nielsen og hans mor Maren Rasmusdatter og hendes lovværge for en rådstuevidne, han på hans egen og hans mors vegne skulle have forhvervet på Varde rådhus 7/2 1628, som skulle formelde, at alle borgere og ganske menighed i Varde skulle have været samme tid til stede og til vedermål og samtykt samme brev, hvilket ingenlunde sket skulle være, som med tingsvidne skulle være at bevise, ikke heller otte mænd vedgår samme brev, men tvært imod at have vidnet, ikke heller noget varsel derfor at være givet, uanseet at de er frafunden deres vidne, for de ikke har givet fjenderne varsel. disligeste stævnet efterskrevne borgmestre og råd, der iblandt borgmester Peder Munk hans arvinger, som er Maren Peders og Karen Pedersdatter med deres lovværge, Hans Bagers arvinger, som er Maren Hans Bagers, Hans Hansen, Peder Hansen, Karen Hansdatter, Lene Hansdatter og Else Hansdatter med deres lovværge. dernæst blev i rette lage efterskrevne tingsvidner, og fremlagde Peder Terkildsen og Jacob Clausen deres efterskrevne erklæring, dateret Varde 8/3 1631, indeholdende at der de blev betynget af deres fjender med uges kontribution, da lovede oberstløjtnant Sprintzendorf dem, ikke at skulle blive besværet med nogen indkvartering uden alene en salvegarde at underholde, straks kom der en officer med deres medfølgere efter en anden og hver dag tog logement, som de ville og de kunne få først traktement, hvad breve de, som havde store officerer i deres huse, på de tider begæret havde de lettelig lejlighed til at bekomme, thi ingen af dem turde tale fast mindre gøre derimod, fordi de var så underkuet, at de en part det gjorde, for de ikke skulle føre dem værre i besværing, men det havde intet hjulpet dem, thi der var indlagt en trop soldater efter anden og slig en uafladelig durktræk af andre kvarterer, som hos dem tog natteleje, så de og hver mand fik nok så meget besværing i deres huse, både af officerer og soldater at underholde, og en part at besolde, så enhver havde haft sin store indkvartering og besværing: så og efterdi vi befinder, at der fjenderne i landet er indkommen, har menigheden i Varde samtlige, eftersom de dertil af øvrigheden har været sammenkaldt, vedgået at ville blive med hverandre, og holde indkvartering og udgifter efter deres formåen, og bevises Maren Rasmusdatter hendes anpart, eftersom hun står i skat, i fejdens tid i penning, korn og andet at have udgivet, og hun der foruden skal have haft i sin hus indlagt en hopmand med sin folk og heste, så borgmestre og rådmænd, såvel som menige borgere, da har været til stede for råd og ret har lovet efter byens lejlighed og formåen derfor hende at ville betale, dog hendes egen anpart deri at afkortes, og derpå given hende forsikring efter rigtig regnskab af byens rettighed og indkomst, indtil hun blev betalt, hvilket og med 24 mænds vidne bekræftes. Maren Rasmusdatters regnskab og siden en del i borgmestre, rådmænd og nogen af borgernes nærværelse har været til forhør, og da er lovet hende derfor at skulle forsikres, så fornævnte rådstuevidne, som af otte mænd straks for retten vidnet er, dermed bestyrkes, tilmed og borgerskabet i de fuldmagter, Bertel Skrædder og Jens Nielsen nu har fremlagt, vedgår samme rådstuevidne, endog de dem selv til vilje og behjælpning nu vil heden tyde, det for frygt og overfald at skulle været sket, befindes og hvis vidner, de imod samme rådstues forpligt i deres egen sag dem selv til befrielse vidnet har, her i dag at være underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme rådstuevidne, så vidt enhver for sin kvota efter deres orlogsskat til samme indkvartering bør at udgive, at imod sige, dog Maren Rasmusdatter selv for hendes person at kvittere så vidt, hende deri kan tilkomme, som for er rørt, og efterdi byfogden derefter til rigtig regnskab har dem indfundet, kunne vi ikke finde årsag den hans dom at underkende, men ved magt at blive.

(267)

** var skikket Bertel Sørensen Skrædder og Jes Nielsen, borgere i Varde, på deres egne og på nogen af rådmændene og mesten part af borgerne deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da efter anden opsættelse at have stævnet Rasmus Gellerup, borger der sst, for en rådstuevidne, han i sankt jacobi kirke i Varde 28/8 1628 skal have forhvervet, som skulle formelde, at alle borgere og ganske menighed i Varde skulle have været samme tid til stede og til vedermål og samtykt samme brev, hvilket ingenlunde sket skulle være, som med tingsvidne skulle være at bevise, ikke heller otte mænd vedgår samme brev, men tvært imod at have vidnet, ikke heller noget varsel derfor at være givet, uanseet at de er frafunden deres vidne, for de ikke har givet fjenderne varsel. disligeste stævnet efterskrevne borgmestre og råd, der iblandt borgmester Peder Munk hans arvinger, som er Maren Peders og Karen Pedersdatter med deres lovværge, Hans Bagers arvinger, som er Maren Hans Bagers, Hans Hansen, Peder Hansen, Karen Hansdatter, Lene Hansdatter og Else Hansdatter med deres lovværge: så og efterdi vi befinder, at der fjenderne i landet er indkommen, har menigheden i Varde samtlige, eftersom de dertil af øvrigheden har været sammenkaldt, vedgået at ville blive med hverandre, og holde indkvartering og udgifter efter deres formåen, og Rasmus Gellerup foruden sin rette kontribution skal være i sin hus indlagt en korporal med sine folk og heste at underholde, og borgmestre og rådmænd såvel som menige borgere, da har været til stede for råd og ret, har lovet efter byens lejlighed og formåen derfor at ville ham betale, dog hans egen anpart deri at afkorte, og derpå gjort ham forsikring efter rigtig regnskab af byens rettighed og indkomst, indtil han blev betalt, så samme deres løfte straks for retten er vidnet af otte mænd og taget beskrevet, borgerskabet og i de fuldmagter, Bertel Skrædder og Jens Nielsen nu fremlagt har, vedgår samme rådstuevidne, endog de dem selv til vilje og behjælpning nu vil heden tyde, det for frygt og overfald at været sket, befindes og hvis vidner, de imod samme rådstues forpligt, i deres egen sag dem selv til befrielse, vidnet har, her i dag at være underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed, så og efter at ikke for os er bleven bevist hvem for ---- denne kontribution at have været forskånet, ikke samme rådstuevidne (så vidt enhver for sin kvota efter deres orlogsskat til samme indkvartering bør at udgive) at imod sige, dog Rasmus Gellerup selv for sin person at kvittere så vidt han deri kan tilkomme, som for er rørt, og efterdi byfogden derefter til rigtig regnskab har dem indfundet, kunne vi ikke finde årsag den hans dom at underkende, men ved magt at blive.

(273)

** var skikket Bertel Sørensen Skrædder og Jens Nielsen, borgere i Varde, på deres egne og på nogen af rådmændene og mesten part af borgerne deres vegne, med deres fuldmagter, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Otte Rasmussen, borgmester der sst, for en rådstuevidne, han i sankt jacobi kirke i Varde 28/8 1628 skal have forhvervet, som skulle formelde, at alle borgere og ganske menighed i Varde skulle have været samme tid til stede og til vedermål og samtykt samme brev, hvilket ingenlunde sket skulle være, som med tingsvidne skulle være at bevise, ikke heller otte mænd vedgår samme brev, men tvært imod at have vidnet, ikke heller noget varsel derfor at være givet, uanseet at de er frafunden deres vidne, for de ikke har givet fjenderne varsel: så og efterdi for os i rette lægges Christen Langes udgivne brev, som formelder, det fornævnte kvartermester for ham skulle have sagt og bekendt, det han i Otte Rasmussens hus skulle have holdt sig selv til vin, øl og anden sin opholds bekostning, imidlertid han der var indlagt, som Bertel Hansen felbereder og hans medbrødres brev om formelder, og derimod fremlægges Erik Årings underskrevne kundskab, det Otte Rasmussen selv udstod al den bekostning, som blev gjort til de officerer med deres heste og daglig gæster, som var i hans hus, hvilke to gode mænds brev endnu findes ustævnet og ukaldt, ved vi ikke at kunne dømme, førend de lovligen stævnes og kaldes, og siden gås derom hvis ret er.

(281)

** var skikket Otte Rasmussen, borgmester i Varde, og Maren, salig Niels Tomasens, der sst deres visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have stævnet Christen Christensen Lønborg, Morten Knudsen med mange flere efterskrevne borgere i Varde for en vidne, de til Varde byting 28/6 1630 med Jens Nielsen, borger i Varde, vidnet har, formeldende at de i fejdens tid skal have holdt indkvartering og udgiven brandskat, ugeskat, pendingskat både med korn, penge, vognægter og alt andet, så vidt og videre efter deres evne og formue, end som Otte Rasmussen, Maren Rasmusdatter og Rasmus Gellerup efter deres evne og formue, og ikke de da syntes, enten Otte Rasmussen borgmester, Maren Rasmusdatter eller Rasmus Gellerup var jo så vel ved evne og formue med gods, ejendom, køb og salg og al anden håndtering, som førend fjenderne kom her i landet, og beskylder de samme deres vidne, at de har vidnet i deres egen sag, dem selv til befrielse for den anvendte omkostning, som Otte Rasmussen, Maren Rasmusdatter og Mads Gellerup i fjendernes tid for dem og den hele borgeri har udstanden, og at de har vidnet om en andens formue, som dem aldeles skal være ubevidst, som noksom er at eragte, at deres gods og formue ikke skal bevises at være registreret, hverken førend at fjenderne er kommet her i landet, såvel som ikke heller siden: så og efterdi fornævnte vidnesmænd har vidnet i deres egne sager, dem selv til behjælpning, dem dermed at ville befri for hvis udgift, de for anmodes at betale, som for indkvartering i fjendernes tid sket er, skulle udgives efter rådstuevidner og forpligters indhold, og ikke samme deres vidner med andre uvildig og nøjagtig vidner bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner såvel som fornævnte beskyldning så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(293)

27/8 1631.

(294)

10/9 1631.

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård (sag overstreget)

** nu mødte Jørgen Christensen Vibholm i Lemvig på Mads Madsens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne efter sandemænds ed, at de har svoret Mads Madsen bordag over for slagsmål med Erik Hansen i Lemvig. (sag overstreget)

(295)

10/9 1631.

(296)

(var Viborg landsting, som holdtes i Asmildklosters kirke)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Lauritsen og Christen Nielsen Romme, sandemænd i Lemvig, for to vold, som de på kongens og byens vegne 22/7 sidst forleden til Lemvig byting hans tjener Mads Pedersen, tjenende på Vadskærgård, har oversvoret for bordag og slagsmål, han i Lemvig på sankt hans dag sidst forleden skal have begangen, uanseet at Mads Pedersen først har været overfalden og udæsket og højligen har været forårsaget at værge sig: så og efterdi vi befinder ikke i sandemænds eden at være inddragen hvis vidner og bevis, de for dem skulle haft, hvorefter de deres ed har funderet, ej heller bevises slig kundskab samme dag for dem at være læst og påskrevet, da kunne vi efter den lejlighed ikke kende den deres ed bør at komme Mads Pedersen til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(297)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Anders Tomasen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Knudsen i Kølholt, for at eftersom der til den almindelige herredag i København 5/7 1630 er faldet dom imellem ham og Søren Knudsen i Kølholt, belangende hans gårds tiende, han påboer, formeldende blandt andet i sin beslutning mig uret at være sket, og samme tiende bør at følge mig: da efterdi denne sag ikke til værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og hvem påskader sagen did at indkalde og der gå om hvis ret er.

(298)

** var skikket velb Henrik Rantzau til Schmoel og Hagenfeld, KM holstensk råd og befalingsmand på Rendsborg, hans visse bud Sibast Clemendsen i Vindelev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Pedersen i Ildved og Maren Jensdatter ved Hvejsel kirke for en vidne, de 29/3 sidst forleden til Nørvang herreds ting på hans tjener Jens Nielsen i Ildved vidnet har, anlangende en skæppe rug, som skulle have ganget af den halve gård i Ildved til degneløn, som Tomas Nielsen iboer: så og efterdi Jens Pedersen og Maren Jensdatter udførlig har vidnet i bemeldte år efter deres minde årligen har ganget en skæppe rug til degnerente af den halve gård i Ildved, Tomas Nielsen iboer, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kan, samme degnerente ikke at være givet, som de omvidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne ej heller den dom, derpå funderet er, at sige, og efterdi Tomas Nielsen for samme skæppe rug degnerente for anno 1630 efter samme dom er delt blevet, kunne vi ikke finde årsag ham af den dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(299)

** var skikket Jens Svendsen i Mårupgård hans visse bud Svend Joensen sst og havde stævnet Knud Tordsen ved Gavlshøj for en hjemgjort bænkeseddel, han af hans søn Svend Jensen med Jens Svendsen at være forseglet, ham ganske uafbevidst, i næst forgangen fejde skulle have sig til forhandlet på noget Mårupgårds agergrund og ejendom, som skal være sket, imidlertid Jens Svendsen med langsommelig svaghed skulle være betagen, hvilken udgivne bænkeseddel skal være sket imod mans vilje og minde: så og efterdi vi befinder, Jens Svendsen og hans søn Svend Jensen selv samme brev at have udgivet og forseglet, ved vi ikke dem at være mægtig derimod at tale.

(301)

** var skikket velb Jørgen von Ahlefeldt, sitzhaftig til Kiel, hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Claus von Buchwald til Krogsgård for 4000 rigsdaler hovedstol, som han som en selvskyldner borget for velb Henrik von der Wisch til Glatzow efter hovedbrevs indhold, er blevet skyldig, og fornævnte pending ikke til rette tid er forrentet og hovedstolen afbetalt, hvorfor Niels Rasmussen på Jørgen von Ahlefeldts vegne formente, Claus von Buchwald bør sit udgivne brev at holde og efterkomme, eller have indvisning i hans løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne hovedbrev til Jørgen von Ahlefeldt på 4000 rigsdaler med sin rente, som Claus von Buchwald, som en tro forlover og egenskyldner har forseglet og underskrevet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme gæld at være betalt, men Johan Styrck på Claus von Buchwaldts vegne, efter hans skriftlige indlæg med den kondition om formelder, tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, såvel som og to uendelige domme derefter til landstinget forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Claus von Buchwald jo er pligtig samme summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Peder Lange til Kærgård, som Niels Rasmussen på Jørgen von Ahlefeldts vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte hovedgård og des opbudne gods, og der udæske og gøre Jørgen von Ahlefeldt udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrende summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jørgen von Ahlefeldt i andet Claus von Buchwaldts løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(303)

** var skikket velb fru Anne Pogwisch, velb Ove Pogwisch til Grønhus hans hustru, hendes visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Claus von Buchwald til Krogsgård for 6000 rigsdaler hovedstol, som han som en selvskyldner for velb Henrik von der Wisch til Glatzow efter hovedbrevs indhold er blevet skyldig, og fornævnte pending ikke til rette tid er forrentet og hovedstolen afbetalt, hvorfor Niels Rasmussen på fru Anne Pogwischs vegne formente, Claus von Buchwald bør sit udgivne brev at holde og efterkomme, eller have indvisning i hans løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne hovedbrev til fru Anne Pogwisch på 6000 rigsdaler med sin rente, som Claus von Buchwald, som en tro forlover og egenskyldner har forseglet og underskrevet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme gæld at være betalt, men Johan Styrck på Claus von Buchwaldts vegne, efter hans skriftlige indlæg med den kondition om formelder, tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, såvel som og to uendelige domme derefter til landstinget forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Claus von Buchwald jo er pligtig samme summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Peder Lange til Kærgård, som Niels Rasmussen på Jørgen von Ahlefeldts vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte hovedgård og des opbudne gods, og der udæske og gøre fru Anne Pogwisch udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrende summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Anne Pogwisch i andet Claus von Buchwaldts løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(307)

** var skikket velb Hans Rantzau til Glatzow hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Claus von Buchwald til Krogsgård for 3000 rigsdaler, som hans afgangne bror Ove von Buchwald, som en selvskyldner borget for velb Henrik von der Wisch til Glatzow efter hovedbrevs indhold, og fornævnte pending ikke til rette tid er forrentet og hovedstolen afbetalt, hvorfor Niels Rasmussen på Hans Rantzaus vegne formente, Claus von Buchwald bør sin salig brors udgivne brev at holde og efterkomme, eller have indvisning i hans løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne hovedbrev til Hans Rantzau på 3000 rigsdaler med sin rente, som Claus von Buchwaldts bror salig Ove Buchwald, som en tro forlover og egenskyldner har forseglet og underskrevet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme gæld at være betalt, men Johan Styrck på Claus von Buchwaldts vegne, efter hans skriftlige indlæg med den kondition om formelder, tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, såvel som og to uendelige domme derefter til landstinget forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Claus von Buchwald jo er pligtig samme summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Peder Lange til Kærgård, som Niels Rasmussen på Hans Rantzaus vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte hovedgård og des opbudne gods, og der udæske og gøre Hans Rantzau udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrende summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Rantzau i andet Claus von Buchwaldts løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(309)

** var skikket velb fru Anne Sehested til Beckmund hendes visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Claus von Buchwald til Krogsgård for 1000 rigsdaler hovedstol, som hans afgangne bror Ove von Buchwald, som en selvskyldner borget for velb Henrik von der Wisch til Glatzow efter hovedbrevs indhold, og fornævnte pending ikke til rette tid er forrentet og hovedstolen afbetalt, hvorfor Niels Rasmussen på fru Anne Sehesteds vegne formente, Claus von Buchwald bør sin salig brors udgivne brev at holde og efterkomme, eller have indvisning i hans løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne hovedbrev til fru Anne Sehested på 1000 rigsdaler med sin rente, som Claus von Buchwaldts bror salig Ove Buchwald, som en tro forlover og egenskyldner har forseglet og underskrevet, hvilken brev findes påtegnet, ikke at være videre udsat end for 500 daler med des rente, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, de resterende 500 rigsdaler at være betalt, men Johan Styrck på Claus von Buchwaldts vegne, efter hans skriftlige indlæg med den kondition om formelder, tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, såvel som og to uendelige domme derefter til landstinget forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Claus von Buchwald jo er pligtig samme 500 rigsdaler med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Peder Lange til Kærgård, som Niels Rasmussen på fru Anne Sehesteds vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gods, og der udæske og gøre fru Anne Sehested udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrende summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fru Anne Sehested i andet Claus von Buchwaldts løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(312)

** var skikket velb Christian Pentz til ----, KM guvernør i Glückstadt, hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Claus von Buchwald til Krogsgård, for at eftersom han såvel som sin kære far salig afgangne Markor Pentz, som selvskyldig borge har lovet og godsagt for velb Henrik von der Wisch til Glatzow til velb fru Iben Rantzau for 4000 rigsdaler hovedstol og til jomfru Margrete Rantzau Ovesdatter for 2000 rigsdaler hovedstol med des efterstående rente, hvoraf Claus von Buchwald hans anpart, som er den halve part, skyldig er at udlægge, og formener derfor at have indvisning i hans løsøre og gods: da efterdi for os i rette lægges Henrik von der Wisches udgivne hovedbrev til fru Iben Rantzau på 4000 rigsdaler med sin rente, såvel som og hans udgivne brev til jomfru Margrete Rantzau på 2000 rigsdaler med sin rente, som Claus von Buchwald med salig Markor Pentz, som en tro forlover og egenskyldner har forseglet og underskrevet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, hans anpart i samme gæld at være betalt, men Johan Styrck på Claus von Buchwaldts vegne, efter hans skriftlige indlæg med den kondition om formelder, tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, såvel som og to uendelige domme derefter til landstinget forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Claus von Buchwald jo er pligtig sin anpart af samme fordrende summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård og Peder Lange til Kærgård, som Niels Rasmussen på Christian Pentzes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte hovedgård og des opbudne gods, og der udæske og gøre Christian Pentz udlæg, det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrende summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christian Pentz i andet Claus von Buchwaldts løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(316)

24/9 1631.

** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud Matias Nielsen i Brede kro med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Maren Anderskone i Drengsted og hendes søn og lovværge Peder Brodersen sst for en uendelig landstings dom, de lader dem af berømme, de nogen tid forleden her til landstinget skal have forhvervet, hvori de skal have fanget en herredstings dom uendelig magtesløs dømt, som til Lø herreds ting skal være dømt imellem fru Anne Rantzau og Maren Anderskone i Drengsted 28/3 sidst forleden, hvilken uendelige landstings dom hun formener med vrang undervisning at have forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi herredsfogden sin dom har funderet på recessen såvel som håndfæstning, og ikke vidste at tildømme fru Anne Rantzau at være pligtig at fæste Maren Anderskone samme gård i Drengsted, og efterdi hun selv bruger samme gård og ejendom, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(317)

** var skikket Peder Brodersen i Drengsted på hans mor Maren Anderskone sst hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Matias Nielsen i Brede for en dele, han nogen tid forleden over hans mor forhvervet har, anlangende at han har fordelt hende for den hele års skyld og landgilde af hendes gård den år, hendes husbond Anders Christensen gjorde den manddrab, og brugte tag og nam til hende derfor, formener Peder Brodersen på hans mors vegne, at hun den år ikke burde at betale uden den halve skyld, efterdi at hendes husbond tog den halve boeslod, hendes mands part, efter recessen: så og efterdi der tvistes om hvor meget, Maren Anderskone for samme års udgift bør at udrede, og ikke nogen dom derom udganget, og Maren Anderskone dog før er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele og den vurdering, derefter gjort er, ingen magt at have.

(319)

** var skikket Laurits Christensen, foged på Bregning, hans visse bud Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han 7/6 sidst forleden på ham har dømt og afsagt, endog i stævningen til samme dom findes indført, Laurits Christensen at være stævnet på Bregning til en fremmed ting og ikke til sin værneting Bølling herreds ting, i hvilken sin dom han har tildømt Laurits Christensen at forskaffe velb Erik Bille sin klokke og sejerværk igen, eller derfor at stande til rette, hvori han formener sig at ske forkort, efterdi han ikke til hans rette værneting der tiltalt, som det sig burde, tilmed ikke heller har eragtet den tids tilstand, hvori landet af fjenderne var indtaget og undertvunget, så ingen nu billigen bør eller kan føre det til stede, som de ikke har, så om endskønt med soldater kunne have købt og i nød og trang og livsfare igen afhændet til sin livs defension og fængsels befrielse: så og efterdi det befindes samme dom til Nørvang herreds ting at være udgivet, og ikke til Laurits Christensens værneting, som han da havde sin bopæl og burde at søges, ikke heller bevises samme sejerværk i hans værge at være befundet, siden fjenderne af landet er uddraget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør nogen magt at have eller komme Laurits Christensen til nogen forhindring.

(321)

** var skikket Peder Poulsen i Givskud og havde stævnet Anders Pedersen i Ildved for et vidne, han til Nørvang herreds ting 9/8 vidnet har imod sin egen og sine medbrødre otte mænds vidne, idet han har først 7/6 med sine medbrødre otte mænd vidnet en fuld tingsvidne, det varselsmændene hjemlet med oprakte fingre efter recessen, at de gav Terkild Grøn på Ål varsel, som nogen af de andre, og siden 9/8 vidnet, at de ikke gav fornævnte Terkild Terkildsen varsel, men skulle have sagt nej, mener samme hans ene vidne otte uger efter det første udgangen ikke så nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi fornævnte vidner ikke er vidnet på fersk fod, men rum tid efter slig ord på tinge skulle være falden, og ikke ved otte mænds vidne straks givet beskrevet. vidnesbyrden og mesten part selv har lagt deres vidne i tvivl, at de ikke vidste hvad ord, det skulle være, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(323)

** var skikket velb Iven von Buchwald til Rybjerg hans visse bud Peder Pedersen, foged der sst, og havde stævnet Christen Mortensen i Kærgård, Niels Madsens arvinger i Hindhede, som er Peder Nielsen, Mads Nielsen, Jens Nielsen, Karen Nielsdatter med flere for et vidne, de til Bølling herreds ting 28/7 næst forleden vidnet har, hvori de skal have vidnet, at de personlig har selv aget tørv til Rybjerg for Klapbro at holde ved magt, men ikke vidnet, at deres folk og vogne jo efter deres befaling at have gjort: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet i deres egen sag, dem selv til behjælpning, for tørveagen til Rybjerg, for Klapbro at holde ved magt, at befri, de ikke heller udførlig har vidnet, det deres folk samme tørv kunne aget, endog de det ikke selv har gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(324)

** var skikket Peder Andersen i Dal med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Erik Skriver i Ganer, birkefoged til Skjern birketing, for en dom han 27/7 1627 til fornævnte ting dømt og afsagt har imellem ham og Christoffer Olufsen i Ånum, anlangende nogen børnepenge, som Christoffer Olufsen hos sig skal have, som han burde fra sig levere til Peder Andersen, som er børnenes rette værge, ud af hvilke penge skal være leveret til børnenes mor Anne Tomasdatter, salig Peder Juels, som beløber sig 40 daler, og da har Erik Skriver tildømt Peder Andersen at kvittere Christoffer Olufsen fornævnte 40 daler, og den øvrige summa til sig at annamme på fornævnte børns vegne, hvori Peder Andersen formener ham at være forurettet, efterdi han dem ikke til ham selv leveret: så og efterdi birkefogden har tildømt Peder Andersen samme to børns anpart penning at annamme, og derfor gøre Christoffer Olufsen en nøjagtig afkald for deres fædrene arv, endog ikke er bevist al sammen deres penning og gods til ham at være leveret, eller resten deraf til deres nytte og ophold at være kommen, så han derfor i sin tid burde kvitteres, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør at komme Peder Andersen til videre afkald at gøre end for hvis, han til sig annammet har, til forhindring, og fordi finder ham af samme dele kvit at være.

(327)

** var skikket velb Søren Knudsen til Tredje hans visse bud Erik Christensen i Degnbol med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Mortensen i Dejgård med flere for en vidne, de til Hind herreds ting 1/7 1630 vidnet har, anlangende at alle de mænd i Lem sogn, så mange øg og vogn har, at de har aget et læs tørv til Rybjerg for Klapbro af holde ved magt, hvilket vidne han formener ikke sandfærdig at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkeligen har vidnet, bemeldte Klapbro i langsommelig tid og mange år at have ligget under Rybjerg, og de, som har boet på Rybjerg, den har holdt ved magt, hvorfor bønderne ud af Lem sogn, som har haft heste og vogn, årligen har agen en læs tørv til Rybjerg, for samme bro at holde ved magt, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises ikke så at være sket, men fast mere samme vidne med gammel herredstings dom bestyrkes og bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller Erik Skrivers dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(330)

** var skikket Christen Tomasen til Tanderup, befalingsmand på Kalø, hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup med en opsættelse har af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Nielsen i Vostrup og Niels Christensen i Lønborg by for et vidne, de 29/5 1630 på Hammerum herreds ting vidnet har, at en misdæder, ved navn Christen Nielsen, som da sad anholdt på Tanderup for en hest, han havde stjålet fra en hans tjenere, ved navn Peder Villadsen i Romvig, og samme to vidnesfolk at have vidnet, at han købte den hest i Vindelev den næste torsdag for pinsedag da sidst forleden af en karl, som sagde sig at hedde Claus Lauritsen, og fornævnte misdæder, der han er dømt for retten på fornævnte ting, har bekendt og vedgået, at han samme hest imellem onsdag og torsdag om natten for pinsedag, da sidst forleden, skulle den fra Peder Villadsen have stjålet: så og efterdi ikke befindes nogen fuldkommen tingsvidne ved otte mænd efter Christen Nielsen og Niels Christensens vidne at være udstedt, men de formedelst varsel samme vidne er frafunden, og ikke heller samme frafindelse med genparten om deres ed stemmer overens, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter samme frafindelse på Christen Nielsen og Niels Christensens fælding at dømme, ikke heller kunne kende Mikkel Jensen og hans medfølgeres vidne, som ikke på fersk fod vidnet er, ej heller fornævnte misdæders bekendelse så noksom, at de bør nogen magt at have.

(333)

** var skikket Jens Nissen i Vostrup med en opsættelse har af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jep Nielsen i Bork, Kirsten Christensdatter og Peder Christensen, født i Vostrup, for et bænkebrev, de skal have udgivet til Christen Pedersen i Vostrup, anlangende det Christen Pedersen skulle have betalt Jens Nissen for al den umag og bestilling, som Jens Nissen har haft og bestilt for Christen Pedersen i Viborg, hvilket brev de siden til Lønborg birketing skal have været bestendig, hvilke deres brev og vidne Christen Pedersen hårdelig benægter, og Kirsten Christensdatter og Peder Christensen skal være Christen Pedersens egne børn og Jep Nielsen hans svoger: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den tid efter anden er optagen, og ingen nu er mødt samme brev at i rette lægge, vi ikke heller uden bevilling imod recessen sagen længere kan forhale, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev, vidne og dom magtesløs at være.

** var skikket Jens Nissen i Vostrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Nielsen i Bjerregård for en dom, han til Lønborg birketing 15/2 sidst forleden dømt har, og fradømt Jens Nissen at han ikke måtte fange skreven på hans æsknings seddel, anlangende nogen breve, tingsvidner og genparter, som han æsket, som var udgangen på Lønborg birketing månedsdag tilforn, som var 18/1, og som var bleven læst på fornævnte ting Peder Hansen og Søren Nielsen, foged og skriver, ottende dag derefter, endog han ikke da samme breve måtte bekomme, men skal have dømt, at han ikke vidste fogdens og skriverens ulempe deri, hvorfor han formener samme dom burde magtesløs at være: så og efterdi samme dom ikke er endelig bør den at være, som den udømt var, og hvem påskader sagen til herredsting igen indkalde, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(334)

** var skikket Jens Nissen i Vostrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Olufsen i Kær for en klagevidne, han skal have gjort og forhvervet over ham til Lønborg birketing 22/12 sidst forleden, anlangende om det gode, som han tilforn 17/4 var udvurderet for sin gæld i Kongensgård, som han siden, efter en landstings forligelse imellem alle salig Hans Christensens kreditorer, har indført i Kongensgård 7/12 næst forleden, formener at det ikke skal befindes, at han skal have udført eller bekommet mere gode for sin gæld af Kongensgård, end som han 7/12 der indført har: så og efterdi ikke bevises, det Jens Nissen videre af samme gods i Kongensgård at have bekommet, end han igen efter landstings kontrakt har indført, og samme klage dog over ham er gjort, da kunne vi ikke kende samme klage så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi Christen Pedersen tingholder samme klage har anseet, og derefter vist Jens Nissen fra rettergang og lyd inden tinge ikke at sysle, endog samme klage ikke kan eragtes for nogen fuldkommen lovmål, hvorfor han burde at bøde sine tre mark, da finder vi efter sådan lejlighed den hans fraviselse magtesløs at være.

(337)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård, hans visse bud Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Jep Andersen, Niels Davidsen ved åen med flere for et vidne, de 28/6 sidst forleden til Lønborg birketing, Jens Nissen til vilje og behjælpning, vidnet har, at de 17/4 1630 skulle have været i Kongensgård, og Tomas Andersen skulle have været deres hjemmel at gøre Jens Nissen og sig selv udlæg for nogen gæld, og vidtløftig forklaret, hvad enhver til sin lod skulle have bekommet, hvilket deres vidne formenes usandfærdigt at være, efterdi de enhver tilforn har vidnet til adskillige tider og i adskillige måder, og samme møgelhed i ingen af deres vidner skal stemme overens: så og efterdi det befindes Christoffer Gersdorff, som en kreditor i samme gods i Kongensgård er blevet udlagt og igen indført, at have været berettiget, og han dog for fornævnte vidne ikke har fanget noget varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så lovlig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(339)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård, hans visse bud Christoffer Olufsen i Kær og havde stævnet Jesper Jensen, byfoged i Vejle, Søren Tomasen, Maren Madsdatter, salig Jens Bertelsens efterleverske, Mads Jensen, Bertel Jensen, Augustinus Jensen, Anne Jensdatter, Johanne Jensdatter, Lene Jensdatter, salig Jens Bertelsens arvinger, for et kundskab og bænkebrev, de Hans Jensen i Løvlund med flere til vilje og behjælpning givet og meddelt har, og siden samme bænkebrev til vejle byting samtykt, hvori de skulle givet til kende, ovennævnte mænd at have været fængsligt anholdt i Vejle for 4 rigsdaler og en okse at udlove til obersten af hver gård i Slavs herred, efterdi de var fogder og befalingsmænd, befalede han, de skulle det oppebære og ham det straks yde og levere, hvilket de forholdt dem i og ikke straks ville gøre, hvorfor de nødtes dertil af stor nød, om de ville beholde livet, og Jens Bertelsen, Jesper Jensen og Søren Tomasen af en stor kristelig medynk måtte love og borge for dem, førend de måtte løs komme og denne skat oppebære i herredet: så og efterdi Christen Olufsen fremlægger adskillige vidner og kundskaber, samme hans husbonds tjeneres kontributioner anlangende, som ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke i sagen at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og efterdi samme vidner ikke har været for herredsfogden, da han sin dom har udgivet, finder vi den hans dom som udømt, og hvem påskader sagen for herredsfogden igen at indkalde, og derom efter hvis breve, som for han bliver i rette lagt, at adskille, som det sig bør.

(342)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jesper Hansen og Niels Christensen sst for en dom og dele, de på deres egne og på Christen Olufsen i Kær hans vegne med flere over Tomas Andersen har forhvervet, anlangende at han ikke efter landstings forpligt har indført det gods og gode i Kongensgård, som han efter deres begæring skulle have ladet udtage, uanseet at han det højligen skal have benægtet sig intet med samme gods at have befattet: så og efterdi fornævnte birkefoged sin dom har funderet på samme landstings kontrakt, og tildømt Tomas Andersen den at holde og efterkomme, ved vi ikke deri imod samme birketings dom at sige eller magtesløs dømme, og efterdi bemeldte delsbrev ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(344)

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård og havde stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged i Lønborg birk, og Søren Nielsen, birkeskriver sst, for en endelig dom han 19/7 næst forleden imellem ham og Lønborg sognemænd dømt har, anlangende den soldat, han holdt i fjendernes tid i 37 uger, og alle Nørherred og Lønborg sogne skulle betale ham det, eftersom de det ved stokkenævn har dem til forpligtet, eftersom de ikke havde uden den samme soldat at holde på kost i den hele herred, hvilket de blev tildømt: så og efterdi fornævnte birketings dom indeholder, sagen i alene fem uger at være optagen, og ingen den dag er mødt til gensvar, og fogden fordi sin uendelige dom har udgivet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være.

(345)

** var skikket Inger Christensdatter i Sædding på sine egne og Houli Christensen i Toftum på hendes børns vegne deres visse bud Laurits Lauritsen i Vestergård med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i Vostrup for en dom, han til Lønborg birketing 29/3 næst forleden dømt har imellem Inger Christensdatter og hendes børn på den ene og Hans Jensen i Bøl på den anden side, og deri tildømt Inger Christensdatter og hendes børn at gøre regnskab med Hans Jensen om en ganske hob adskillige varer, som Hans Jensen og hans hustru skal have ladet sammen skrive, det salig Jens Christensen af Sædding skulle have fanget af dem: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den til i dag er optagen, og ingen nu er mødt samme dom at i rette lægge, vi ikke heller uden bevilling imod recessen sagen længere kan forhale, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(346)

** var skikket Henrik Splet, rådmand i Kolding, og havde stævnet Mads Jensen Dons, byens kæmner, for en dom han kort forleden til Kolding byting på salig Johan Rømmiches børns vegne over Henrik Splet, som han var, førend ufredstid, formynder for, for en summa pending, som er med Johan Rømmiches regnskabsbøger at bevise, at Henrik Splet ikke har bekommet så vidtløftige guld, end som fornævnte summa pending kan tilstrække, som fjenderne desværre har røvet hans hus og frataget både hans gods og børnenes gods og pending, som hver ærlig mand vel vitterligt er, så Henrik Splet ikke har beholden børnenes gods eller penge, at han kan erlægge og betale, men byder sig til en rigtig regnskab at betale, hvis af børnenes gods er beholden, formener samme dom ikke så lovlig at være, at den bør nogen magt at have: så og efterdi fornævnte bytingsdom ikke formelder eller indeholder, for fogden at være bevist, hvad Henrik Splet har taget under værgemål, ej heller Henrik Splets erklæring hvor meget og af hvad årsag han en del deraf ikke har kunnet indkræve og bekomme, eller andre rigtig dokumenter, samme poster om fornævnte værgemål anlangende, i hans dom findes inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed denne bytings dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem efter hvis dokumenter for ham bliver i rette lagt, hvilke han og i hans dom skal lade indføre, endelig at adskille, som det sig bør.

(348)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom som han 8/1 dette nærværende år 1631 på Tørrild herreds ting har dømt og afsagt imellem velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans fuldmægtig Søren Knudsen i Kølholt og ham, belangende om hvis oldensvin, som Johan Brockenhuuses tjenere i Jennum uden hans hjemmel og tilladelse har indslagen på deres fælles otting i den mark og skov til Jennum liggende, og ikke ladet dem brænde med hans brænde såvel som med deres husbond Johan Brockenhuuses brænde, derpå Christen Andersen ikke som hovedsagen har påkendt eller dømt i nogen måde, men aleneste omtalt, som intet for ham har været sat i rette, og i så måder dømt Johan Brockenhuuses tjenere ganske kvit for hans beskyldning: da efter flere ord dem imellem var, blev Frederik Munk og Johan Brockenhuus her for retten så forenet og fordragen, at de samtlig skal lade tage uvildige dannemænd på samme skov til Jennum, som i deres egen eller deres fuldmægtiges nærværelse skoven imellem dem skal skifte, hvor vidt enhver deri er berettiget, og siden, når olden er, skal de pro kvota med fælles brænde lade indbrænde svin på samme skov, som det sig bør, og dermed samme dom afstanden, og denne deres trætte nederlagt.

(349)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær, for at eftersom salig fru Maren Juel til Landting skal have været salig Keld Brockenhuus 30 rigsdaler skyldig, som for rum tid siden skulle have været betalt, uanseet Johan Brockenhuus hos Frederik Munk til venlighed om hans anpart deraf skal have gjort anfordring, skal han alligevel ikke noget dermed erlanget: da efter flere ord dem imellem var, indgav Frederik Munk og Johan Brockenhuus samme deres tvistige sag og regnskab på to gode mænd, Frederik Munk på sin side til betroet mig Erik Juul og Johan Brockenhuus tog velb Tønne Friis til Hesselager, KM befalingsmand på Stjernholm, som skal møde i Vejle 26/10 først kommende, og da i fornævnte gode mænds nærværelse Jennum skov ved dannemænd dem at imellem skifte og om oppebørsel og hvis anden gæld og regnskab, dem kan imellem være, til endelig ende at forene og fordrage.

(350)

** var skikket Christen Skriver i Øgelstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Burlund for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har over hvis vidner, syn, klage eller andet, som han skal ham for angivet, anlangende hans lås for svingel og bro ved Øgelstrup mølle, som skal være sønder slagen, da Jens Christensen er kommen over samme bro: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Sørens Hansens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, fornævnte syn og klage ikke heller lovlig er bevist, ej heller taget på fersk fod, men rum tid efter gerningen skulle være gjort, og fornævnte vidne derom er udganger, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, syn og klage, ej heller Peder Bavnsbæks enige kundskab så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte bænkebrev og dele ikke fremlægges, bør de magtesløs at være, indtil de fremkommer.

(352)

** var skikket Christen Skriver i Øgelstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen, herredsfoged i Ulfborg herred, for en tingsvidne, han 7/5 næst forleden udstedt har, anlangende en soldats hold, som med sin kvinde, dreng og to heste forleden ufredstid var indkvarteret i Øgelstrup, og Peder Simonsen i lille Blæsbjerg skulle også koste lige med en anden, dog det ikke har gjort, men Christen Skriver måtte nødes i den sted at koste ham, efterdi han havde kvarter i hans hus, hvilket han formener, vildigt af Peder Simonsens egne børn vidnet: så og efterdi det befindes Peder Pedersen, Karen Pedersdatter og Simon Pedersen at være Peder Simonsens egne børn, og i så måder vildig, deres egen far til behjælpning at have vidnet, og ikke deres vidne med andre uvildige vidner bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(354)

** var skikket Jep Jepsen i Ovnbøl og havde stævnet Christen Christensen i ---- bøl for en dom, han skal have forhvervet til Østerherreds ting, anlangende noget klæde, som velb Hans Skade til Rolsegård skulle have antvordet Jep Jepsen her i Viborg by ad snapsting sidst forleden, som Jep Jepsen skulle hjemføre og levere til hans foged Christen Christensen, som ottende dagen derefter skulle være kommet med samme klæde og sagde, at der skulle være noget blevet borte af samme klæde, imidlertid Jep Jepsen skulle have haft det i sin værge, hvilket Jep Jepsen ved sin Gud og sjæls salighed benægter. disligeste stævnet Christen Christensen og Niels Jensen sst for en bænkebrev, de skal have udgivet til fornævnte Christen Christensen, anlangende at han skulle have ladet måle samme klæde. så mødte Jens Nielsen Dejgård med samme dom og formente den ret at være, dog ikke fremlagde Christen Christensen og Niels Jensens brev: og efter sådan lejlighed finder vi samme brev såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være, indtil den stævnes på ny, og samme brev fremlægges.

** var skikket Bertel Sørensen Skrædder, borger i Varde, på sine egne og på Jes Nielsen, borger sst, hans vegne og havde stævnet Daniel Phillipsen, rådmand og byfoged i Varde, for en dom han til Varde byting 28/6 1630 dømt har, og frafunden dem deres sandheds vidne, for de ikke har givet fjenderne, som var en kvartermester, varsel, som recessen formelder: så og efterdi Daniel Phillipsen har frafunden Jens Nielsen og Bertel Sørensen samme vidne ikke at udstede, formedelst kvartermesteren ikke derfor var given varsel eller vedermåls ting, endog fornævnte kvartermester, som en af fjenderne, tilforn var bortdraget og landet kvitteret, da kunne vi ikke andet derom kende, end Daniel Phillipsen sig jo dermed har forseet, og bør derfor at igen give Bertel Skrædder og Jes Nielsen hvis billig kost og tæring, de for den hans dom har anvendt.

(355)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård og havde stævnet Svend Olufsen, borger i Lemvig, for en dom, han til Lemvig byting 12/9 sidst forleden imellem Just Friis og Jørgen Christensen Vibholm, borger i Lemvig, dømt har, der han har ladet stævne Jørgen Christensen i rette og ham tiltalt for en løgner og meneder, i hvilken dom Svend Olufsen hverken ville dømme i samme sag, ej heller den for nogen anden tilbørlig dommer har indfundet: så og efterdi Svend Olufsen intet har dømt i sagen, til eller fra, som for ham var indstævnet, ej heller den på andre steder heden vist, da finder vi denne hans dom som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(356)

** var skikket Tomas Madsen Pog i Kongsted og havde stævnet Oluf Hansen Lund i stor Ullerup for en dom, som skulle være ganget på Elbo herreds ting 8/2 sidst forleden, anlangende hans otting jord, som han skulle have liggende på Kongsted mark, hvilken otting jord skulle være brugt til den gård i Kongsted, Tomas Madsen påboer i mange år, og dismidlertid at være givet særskyld deraf til Koldinghus, som skulle være ti skæpper kverst havre og to grot leding, og Oluf Lund fremlagde en lovhævd 1589, som Poul Tordsen af Ullerup har forhvervet, i sin mening at han havde indvordet alle sine jorder såvel som en otting jord på Kongsted mark: så og efterdi der tvistes om fornævnte landgilde, og ikke samme herredstings dom indeholder, samme sag for herredsfogden at have været i rette lagt, og han dog uden al stævning har sig dom tiltagen og udgivet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(358)

** var skikket Peder Hansen i Børup og havde stævnet Lauge Pedersen i Torp for et sigtelses vidne, han skulle have fremlagt på Elbo herreds ting 4/3 1630, anlangende at en tyv og ugerningsmand, ved navn Nis Jørgensen af Torp, skulle have gjort om havde til kende givet, at han formente, at Peder Hansen skulle have været i råd og gerning med to andre, som han har udlagt at have stjålet to heste fra ham, hvorefter han skulle have forhvervet dom af herredsting over Peder Hansen, og da har herredsfogden ikke vidst at dømme på hans liv og ej heller at have vidst at finde ham fri, efterdi fornævnte sigtelse skulle have været ved sin fuldmagt: så og efterdi samme bekendelse og vidne befindes af en misdæder at være gjort, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme misdæder Niels Jørgensens bekendelse, ej heller den dom, derpå funderet er, bør at komme Peder Hansen til hinder eller skade i nogen måder, men magtesløs at være.

(359)

** var skikket Mads Dinesen i Glibstrup hans visse bud Gregers Pedersen Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Eske Sørensen i Gesten, Lauge Olufsen med flere for et vidne, de 25/8 sidst forleden til Anst herreds ting på ham vidnet har, at der de drog sønder hen at ville lede efter de øg, som var blevet borte fra dem, og de drog fra en by til en anden, og de ingen spore kunne, da kom de til en by Uldal, og da skulle en mand havde sagt til dem, at Mads Dinesen i Glibstrup han havde taget samme øg, de ledte efter: så og efterdi Eske Sørensen og hans medfølgere har vidnet efter andre deres ord og sagden, og ikke om nogen deres egen vitterlighed, dem at skulle have seet eller været bevist, det Mads Dinesen samme øg eller heste skulle have taget eller bortført, de ikke heller vidner om nogen visse år, sligt skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Mads Dinesen på ære eller lempe til hinder eller skade i nogen måder.

(361)

** var skikket Christen Poulsen i Jordrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Nielsen i Sevel, forrige dommer til Sevel birketing, for en dom han til fornævnte ting 3/7 1629 imellem Christen Poulsen, Laurits Christensen i Kærgård og Anders Jensen i Roe dømt har, anlangende et værgemål salig Jens Christensens børn i Sevel, ved navn Christen Jensen, Jacob Jensen, Mette Jensdatter og Anne Jensdatter, deres gods og penge, som dem efter deres salig far og mor er tilfalden, i hvilken dom Niels Nielsen har tildømt Laurits Christensen kun halvpart af fornævnte børns arvepenge og gods under sit værgemål at annamme, og Christen Poulsen den anden halvpart at være værge for, uanseet Laurits Christensen at skulle være fornævnte børns rette født værge på fædrene side, tilmed vederhæftig, rig og formuende: så og efterdi fornævnte birkefoged i sin dom har partieret samme børnegods under to værger, og ikke endelig omkendt, hvilken af dem næst var i byrd til samme børn, og deres værgemål efter loven burde at forestå, da kunne vi ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(363)

** var skikket Jep Hansen Bøgvad, borger i Kolding, hans visse bud Niels Bertelsen, byfoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Jensen i Gelballe for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme kort forleden at skal have forhvervet over et pantebrev, som fornævnte Jep Hansen borgmester har af Hans Iversens arvinger for ret vitterlig gæld, salig Hans Iversen ham skyldig været har, formener Jep Hansen samme pantebrev bør ham og hans arvinger at være følgagtig: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket Søren Jensen, tjenende på Overgård i Mors, hans visse bud Oluf Andersen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Lauritsen, staldmester på Kvistrup, Laurits Møller i Kvistrup mølle og deres medfølgere for vidner, de til Hjerm herreds ting vidnet har, anlangende salig Christen Jensen, som boede på Agger i Mors, og som var anholdt på Kvistrup, og som siden er blevet død funden i en fiskedam, mente samme deres vidne ikke ret og Hans Hansen på Kvistrup til vilje at være vidnet, som uden dom og lovlig proces skal have ladet tage, gribe og anholde Christen Jensen uden skyld og brøde: så og efterdi Peder Lauritsen og hans medbrødre udtrykkelig har vidnet, det Christen Jensen nogen tid lang har været på Kvistrup og ikke anholdt enten i stok eller fængsel men søgt kirken, dug eller disk, når ham lystede, indtil han imellem 27/2 og 28/2 er borte bleven, og ikke kunne igen findes, førend han er død funden i Kvistrup fiskedam, det og med Jens Nielsen og Knud Villadsens vidne bevises, det Christen Jensen om aftenen er fulgtes med dem af borgestuen til sin seng, og om morgenen var døren åben og han borte, og derefter funden død i dammen, det og med synsvidne bekræftes, at Christen Jensen, der han af dammen er optagen, er befundet i sine klæder og en hætte bagvendt over hans ansigt, og ikke der fandtes blå eller blodig håndgerning på ham, hvoraf han kunne fanget sin død og bane, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises anderledes med Christen Jensen at være omgået, eller nogen anden at være årsag i hans død, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og syn, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(368)

** var skikket Tøger Knudsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mads Nielsen, Søren Eskildsen med flere for en vidne, de til Kolding byting 22/6 sidst forleden vidnet har, at Tøger Knudsen skulle have udæsket Jacob Poulsen, forrige vægter, hvilke han højligen benægter, ikke at have skældt Jacob Vægter andet end at bevise den, som han har Tøger Knudsen udskældt for, indtil så længe Jacob Vægter kan bevise, at Tøger Knudsen havde stjålet noget fra ham: så og efterdi Mads Nielsen og hans medfølgere, såvel som Søren Madsen og hans medbrødre har vidnet efter Tøger Knudsen og hans hustrus ord og mundheld, som de ikke er bestendig, men Anne Tøgers til tinge såvel som Tøger Knudsen i dag for retten det ved helgens ed benægtet, og sig derimod erklæret, da kunne vi efter sådan lejlighed kende de vidner, såvel som Mogens Rasmussen og Eske Remsnider deres uforklaret vidne så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men efterdi Peder Jensen klejnsmed og hans medbrødre deres vidne formelder om hvis ord Jacob Poulsen skulle have haft, hvilke ord han for tingsdom har vedgået, og straks otte mænds vidne er efter taget, så fornævnte vidner i så måde med hans egen bekendelse bekræftes, da kunne vi ikke finde nogen årsag imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(373)

** var skikket Niels Block i Gerholm i hans bror Peder Block sst hans nærværelse med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, Jep Olufsen i Gødsbøl med flere for en dom, de skal have dømt til Tørrild herreds ting 20/11 1630 imellem velb Johan Brockenhuus og fornævnte Niels Block, hvori de skal have dømt Niels Block til galge og gren som en anden vitterlig tyv, og det aleneste efter nogen løse ord og bekendelser, han skal have gjort, som ikke kunne henregnes til nogen tyveri at være, så og fordi han skal have brudt sit fængsel på Lerbæk, og dermed skulle påtaget sig sagen, som han beskyldes for af Johan Brockenhuus, uanseet Johan Brockenhuus aldrig til denne dag har kunne ham nogen tyveri over bevise, men hvis, som skal være sket formedelst fjendernes magt og vold, som da regeret landet, på hvilken tid han var ikke sit eget liv mægtig, meget mindre andres gods og formue, som han aldrig har haft i regnskab. nu mødte Johan Brockenhuus og fremlagde efterskrevne dom af fornævnte herreds ting 20/11, da efterdi Niels Block for tingsdom har været bestendig, at han, førend fjenderne kom her i landet, borttog en af sin husbonds hopper og solgte i Horsens, og siden at have brudt muren, som hans husbonds fornemmeste breve og bøger fandtes indmuret, og deraf udtagen af sin husbonds bøger, og brudt skrin og bortkastet breve og brændt regnskab, hvilke han selv har været bestendig, da fandt de ham sig dermed at have forseet og at straffes på sin hals til galge og gren, og bonden til sine koste: så og efterdi fornævnte to Christen Anderens udgivne uendelige domme angår Niels Block sin liv at have forbrudt, som ikke var hans dom alene uden domsmænd at påkende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to uendelige domme, ej heller den tredje endelig dom, på de forrige funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(375)

** var skikket Sibast Clemendsen i Vindelev med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Maren Christensdatter i Vesterlund med flere for et vidne, de 17/3 sidst forleden til Nørvang herreds ting vidnet har, anlangende to øksne, som han skulle have været med Laurits Christensen og tagen af Visti Jensens gård i Vesterlund, hvilke deres vidne han højligen har benægtet, at han aldrig var med at tage nogen øksne af Visti Jensens gård, men han kom engang uforvarende i følgeskab med Laurits Christensen, der han lod to øksne drive fra Vesterlund, som han købte af en soldat, som lå i kvarter på Hastrup: så og efterdi samme vidner ikke er vidnet på fersk fod men fast tre år efter, samme øksne skulle være tagen, det og befindes i fjendernes tid at være sket, så samme øksne da fra en til en anden kan være partieret og ikke nu findes til stede, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller den dom, efter dømt er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være og ikke komme Sibast Clemendsen til nogen forhindring.

(377)

** var skikket Anders Tomasen, tjenende på Haraldskær, på hans husbond velb Frederik Munk til Haraldskær hans vegne og lod læse hans efterskrevne brev, at han efter denne dag ikke vil svare til nogen gæld eller gældsbreve, uden hvor hans eget segl og hånd rigtig og ret under findes.

 8/10 1631.

** var skikket velb Knud Sørensen til Tredje hans visse bud Erik Christensen i Degnbol med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 28/5 sidst forleden dømt har, og da tildømt salig Niels Mogensen til Ørnhoved hans børn velb Mogens Nielsen, Søren Nielsen, jomfru Karen Nielsdatter og jomfru Inger Nielsdatter at betale Anders Sørensen, borgmester i Holstebro, Jørgen Jensen, byfoged med flere borgere i Holstebro efter nogen gamle regnskabsbøger og registre, som de siger salig Niels Mogensen skulle være dem skyldig: så og efterdi vi befinder samme deres bøger og opskrifter på hvis gods, salig Niels Mogensen af dem skulle bekommet, for nogen år siden mesten part at skulle være udtagen, og ikke bevises sådan gæld i salig Niels Mogensens levende live at være fordret, eller og deres bøger i så lang tid klareret eller underskrevet, efter KM forordning, og fogden dog har tildømt salig Niels Mogensens arvinger samme gæld at betale, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og ikke komme Niels Mogensens arvinger til forhindring.

(379)

** var skikket Peder Skriver i Stagshede hans visse bud Niels Miltersen der sst og havde stævnet Peder Christensen i Brejnholt, birkefoged i Tvis birk, for en dom han til Tvis birketing 22/4 sidst forleden imellem Peder Skriver og Albret Reinicke, borger i Holstebro, hans fuldmægtig Christen Mikkelsen, borger sst, dømt har, anlangende en vedkendelse, som Peder Skriver til Holstebro byting 12/6 1627 efter hans lidkøbs vidne skulle have ladet gøre på to fag hus i Holstebro by, som Albret Reinicke og han skulle have om tvistet, i hvilken dom birkefogden ikke har vidst at kvitdømme Peder Skriver for Albret Reinickes tiltale: så og efterdi samme birketings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til birketinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(381)

** var skikket velb fru Edel Ulfeld, salig Keld Brockenhuuses, til Østergård hendes visse bud Christen Madsen i Givskud og havde stævnet velb Claus von Buchwald for et hendes udgivne brev til ham på 3500 rigsdaler med sin rente, som han hende skal forholde, uanseet hun skal have betalt ham samme pending, og efterdi han både til herredsting og landsting skal være tildømt samme brev hende igen at tilstille, hvilket han endnu ikke har villet gøre og efterkomme, da formener hun, at hun bør at have indvisning i hans løsøre og jordegods: da efterdi for herredsfogden såvel som for os er bevislig gjort, fru Edel Ulfeld samme 3500 daler hovedsum med sin rente at have ladet erlægge og betale, og ikke bevises ham hovedbrevet hende igen at have forskaffet, og han fordi til herredsting er tilkendt hende sit hovedbrev igen at skulle tilstille, hvilken herredstings dom her til landstinget ved endelig dom er konfirmeret, og ikke bevislig gøres det at være efterkommet, så sagen fordi to gange her til landstinget har været indkaldt, og to uendelige domme udgangen, som forskrevet står, så fru Edel Ulfeld har været forårsaget atter på ny tredje gang for endelig dom at lade kalde, og ikke Claus von Buchwald endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Claus von Buchwald jo er pligtig samme hovedbrev fru Edel Ulfeld at tilstille, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Palle Rodsteen til Lundsgård, som Christen Madsen på fru Edel Ulfelds vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Claus von Buchwaldts bopæl, og der udæske og gøre fru Edel Ulfeld udlæg af hans løsøre og jordegods, hvor det findes kan, indtil hun samme hovedbrev bliver tilstillet og skadesløs kontenteret efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(383)

** var skikket Christen Jensen Varde, indvåner i Viborg, og lod læse og påskrive efterskrevne købebrev og fuldmagt, hvori Claus Dahusen, borger i Braunsweig, giver ham fuldmagt til at skøde til Erik Juel til Hundsbæk efterskrevne to afgangne Otte Christoffer Rosenkrantzes gårde i Gørding herred og Østerherred, som han er blevet indført i, dateret 1/10 1631.

(385)

22/10 1631.

** var skikket Anders Pedersen i Døs og havde stævnet Christen Jensen i Måbjerg by for et vidne, han til Hjerm herreds ting 16/3 sidst forleden vidnet har, at eftersom det skulle være sagt for ham, da har Peder Christensen i Døs og Christen Jensen hans mor, ved navn Anne Christensdatter, een mand til far, som hed Christen Pedersen og boede i Måbjerg by. dernæst hid kaldt Christen Pedersen Hål og Oluf Jensen Frøjk, borgere i Holstebro, for et bænkebrev, de 8/3 næst tilforn udgivet har, at det var dem vitterligt, at Jens Christensen i Måbjerg by var næstsøskendebarn til fornævnte Anders Pedersen, og han var søskendebarn til ham, så at de er i andet og tredje led slægt til hinanden: så og efterdi Christen Jensen i Måbjerg alene har vidnet, eftersom andre for han skulle sagt, Christen Jensen i Nørlund og hans medbroder og har lagt deres vidne i tvivl, det de ikke vidste, hvornår Anders Pedersen og Jens Christensen skulle være i selskab med hverandre, og Gravers Pedersen og hans medbroders kundskab alene er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet eller lovlig varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og brev ej heller fornævnte klage og nævnings ed, derefter gjort og svoret er, så nøjagtig, at de bør at komme Anders Pedersen til hinder eller skade i nogen måder.

(387)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Søren Knudsen i Kølholt og havde stævnet Jens Bjørnsen i Hover for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have over nogen vidner, som hans tjener Søren Madsen i Hover har ladet forhverve, anlangende hvis gods og boskab, Jens Bjørnsen ham skal have frataget, imidlertid han af fjenderne skal have været fængsligen anholden i Kolding: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Mette Sørens og Peder Sørensen befindes at være Søren Madsens egen hustru og søn, og i så måder vildig, deres egen husbond og far til behjælpning at have vidnet, og ikke samme deres vidne med andre uvildige vidner bestyrkes, men Jens Bjørnsen det højligen benægter, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(388)

** var skikket velb Just Brockenhuus hans visse bud Søren Knudsen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for hans anpart, som er den halve part af halv sjette rigsdaler årlig udgift af nogen kirkegård, som salig fru Maren Juel skyldig er at udgive årlig hver snapsting til salig Keld Brockenhuuses arvinger, og efterdi Frederik Munk skal være tildømt samme hans anpart at betale, da formener han, samme dom ret at være og ham pligtig at være enten straks hans anpart at betale, eller Just Brockenhuus bør at have indvisning i hans løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges fru Maren Juels underskrevne sendebrev, hvori hun lover for sig og sine arvinger årligen hver snapsting at give Keld Brockenhuus og hans arvinger ni rigsdaler af samme kirkegods, og ikke med kvittantser eller i andre måder bevises, det at være erlagt, og endelig dom derom til herredsting er udganget, som for er rørt, sagen og i seks uger her til landstinget er optagen, og ingen endnu er mødt på Frederik Munks vegne nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig sin anpart af samme efterstående rest til Just Brockenhuus at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Hartvig von Sax til Fårup, som Søren Knudsen dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Just Brockenhuus udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod den fordrede rest likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Just Brockenhuus i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for samme gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(390)

** var skikket Christen Pedersen i øster Skjern hans visse bud Staffen Nielsen, slotsskriver på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Reinholt Jensen i øster Skjern med mange flere for et vidne, de til Skjern birketing 15/7 sidst forleden vidnet har, dog i adskillige måder, anlangende KM anpart korntiende, han i fæste har, dem selv til vilje og deres usandfærdige angivende, som han formener, til bestyrkning, mener fordi samme deres vidne ikke sandfærdig at være men ham af had og avind at være på vidnet. så mødte Christen Olufsen i Kær og afstod samme vidner: og efter sådan lejlighed finder vi dem ingen magt at have.

(391)

** var skikket Jens Pedersen Munk i Hvilsbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet hr Berent i Pjedsted for et tingsvidne, han skal have forhvervet til Holman herreds ting 23/7 1621, som skal formelde, at Hans Munk da skal have standen for dom og gjort hans hustru Maren Berentsdatter lige god med sig, i så vidt han havde, i den bondegårds ejendom, han iboede, både ved arv og køb, hvilket Jens Munk mener ikke lovlig og ret at skulle være, og ej af hans arvinger samtykt: så og efterdi Hans Pedersen for ting og dom har kendt Maren Berentsdatter og hendes arvinger at være lige god med ham i samme bondegård i Hvilsbjerg, og Hans Pedersen har efterladt sig livsarvinger, som kunne være næst, om de ikke samme bevilling ville tilstå, derpå at fordre, og ikke Jens Pedersen Munk befindes at være deres rette lovværge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Jens Munk at være mægtig på samme tingsvidne at må tale.

(392)

** var skikket Jens Munk i Hvilsbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet hr Berent i Pjedsted for en uendelig landstings dom, som han lader sig af berømme for nogen kort tid til landstinget over en uendelig dom, Jens Munk tilforn her til landstinget har forhvervet over en herredstings dom, som til Holman herreds ting 31/1 næst forleden, hvilke landstings dom, Jens Munk formener ret at være dømt, og herredsfogdens dom burde magtesløs at være, og ikke komme ham til hinder eller skade på hans arvelod eller købte køb i den bondegård i Hvilsbjerg, han iboer: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Hans Pallesen samme forligs vidne frastår og beretter, ingen dom i den sag at være falden, da finder vi samme forligs vidne såvel som fornævnte dom, om den findes at være gangen, magtesløs at være.

(393)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Staffen Nielsen, slotsskriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Olufsen i Kær med flere for nogen deler, de lader sig af berømme over mange efterskrevne Skjern sognemænd at have forhvervet, og dem for gamle rest beskyldt af skatten i fjendernes tid, og dog den største part formenes at være betalt: så og efterdi lægdsmændene har tillagt, hvad enhver af sognemændene til samme skat burde at udgive, hvilke lægdssedler her til landstinget ved endelig dom er stadfæstet, og Oluf Tomasen, Karen Nielsdatter og Jesper Christensen dog dem forholder ikke deres kvota at vil betale, og fordi er delt bleven, da ved vi ikke dem af samme dele at kvit dømme, førend de retter for dem, som det sig bør, og hvad de andre sognemænd belanger, erbød Christen Olufsen sig, at når de deres kvota til hjemting ville tilbyde og udlægge, ville han det annamme, og hvis deler, dem over drevet er, afstå.

(395)

** var skikket Christen Nielsen og Niels Christensen i Lønborg deres visse bud Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup og Søren Jensen skriver i Lund præstegård for en dele, de til Hammerum herreds ting 29/5 1630 Mogens Hjort i Amtrup til vilje i sin skarpe forfølgning, angående den hest, som blev stjålet fra Peder Villadsen i Romvig, skal have meddelt, og der forandret og skreven anderledes om oprakte fingre, end det sig havde burdet, og tvært imod genparten: så og efterdi at der samme hoved frafindelse med tingbogen er konfereret, befindes at komme overens, og endog de ord, oprakte fingre, af forseelse i genparten kan være forglemt og udelukket, bevises dog ikke nogen derfor at have lidt nogen skade, eller det af forsæt at være gjort, men Christen Nielsen og Niels Christensen for samme deres ed her til landstinget for fælding er frikendt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Jacob Mortensen eller Søren Skriver dermed nogen falskhed at have gjort og beganget, eller derfor på dem at dømme.

(397)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Staffen Nielsen, slotsskriver der sst, og havde stævnet Peder Olufsen i ---- gård for en fuldmagt, han 13/8 sidst forleden på Skjern birketing har i rette lagt, som en af KM tjenere til Lundenæs, Niels Pedersen i Albæk med flere af Skjern sognemænd skulle have til ham udgivet deres fuldmagt til at tale deres sag til herreds og landsting, deres sognetiende KM og kirkens anpart anlangende, og Niels Pedersen da for tinget fremgik og benægtede samme fuldmagt, hvorfor Staffen Nielsen på Ulrik Sandbergs vegne formente, Peder Olufsen med samme fuldmagt falskeligt at have omgået: så og efterdi med delsbrev bevises, Niels Pedersen at have været delt og lovforvunden, og i så måder umyndig ikke inden tinge at måtte sysle, da han samme benægtelse gjort har, bemeldte fuldmagt ikke heller udførligen findes at være videt for falsk, som endnu stander ved sin fuldmagt og urykket, da ved vi ikke om samme fuldmagt at kunne dømme eller deri kende, nogen falskhed at være begangen.

(400)

5/11 1631.

19/11 1631.

** var skikket Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, hans visse bud Peder Poulsen i Ferup og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred Hans Poulsen i Revsinghoved, som skal være blevet ihjelslagen 9/10 sidst forleden, hans bane at udlede, hvad ham da blev til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 27/10 sidst forleden, Maren Christens i Revsinghoved at have vidnet, at søndagen 9/10 nu sidst forleden der hendes søn Hans Poulsen kom ind til Niels Christensens i Revsinghoved og ønskede herrens fred over dem, og de bød ham herrens fred igen, og Niels Skrædder bad ham sidde, og han satte sig på en stol, og de drak om i huset en gang, to eller tre, så sagde Hans Poulsen til Jens Sørensen hjuler i Gejsing, hvi bagtaler du mig, ved du mig noget at beskylde, da sig det nu, så søgte de hverandre, og så tog Niels Christensen et værge, som stod dragen, og det samme værge stak han ind i Hans Poulsens hals, og deraf fik hans banesår: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Niels Christensen skrædder at være Hans Poulsens bane og svor ham manddød over og fra hans fred, efterdi ikke er bevist, det Hans Poulsen har givet Niels Christensen skrædder nogen årsag til sin død, eftersom de selv sandhed havde udspurgt og forfaret.

(402)

** var skikket Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, hans visse bud Peder Poulsen i Ferup og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred Maren Christensdatter i Seest, som er blevet død funden i Seest å 7/10 sidst forleden, hendes bane at udlede, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 20/10 sidst forleden, synsmænd at have vidnet, at 7/10 sidst forleden var de med Jørgen Knudsen til syn på en kvinde, ved navn Maren Christensdatter, som lå druknet ved Seest made, da synede de ingen sår eller gjort gerning på hende i nogen måder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at fylding var sat på dem, og udlagde Maren Christens af våde og vanlykke i hendes alderdom at være falden i åen og druknet, og det hende til bane og livs lagt.

(403)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde hid kaldt sandemænd af Lø herred hærværk at sværge over Ulrik Sitzer, husfoged til Løgumkloster, Peder Nielsen i Svanstrup, klosterets delefoged i Lø herred, med flere, for de 13/10 sidst forleden med rådden råd skal have draget til Hans Nielsens hus i Harres, som var muret med teglsten. og indstødt tavler og sten og dertil sønder slagen vinduer, og mesten parten af søndre side af huset var nedbrudt, og ikke skal have agtet, at samme hus stod på hans egen og på hans hustrus rette otting bøndergrund: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Ulrik Sitzer, Hans Jørgensen og deres medbrødre en fuld hærværk over.

(405)

3/12 1631.

** var skikket Peder Christensen i Lemvig på Hans Pedersen, Christen Pedersen og Peder Pedersen, salig Peder Munks børn i Lemvig, som han er ret værge for, deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Svend Christensens hustru Maren Lauritsdatter og hans datter Maren Svendsdatter med deres lovværge, såvel Anders Madsen, forskrevne børns stedfar, for skifte og jævning, de skal have gjort med salig Svend Christensen på deres løsøre, hus, jord og ejendom i Lemvig såvel som på deres bondegods, deres mor Johanne Jensdatter og de er arveligen tilfalden efter salig afgangne Peder Munk, som boede i Staby kærgård, som de kendes dem lod og anpart i, og samme skifte og jævning skal være gjort i deres umyndige alder, og aldrig de selv, deres rette lovværge eller samfrænder har været over samme skifte og jævning. så fremlagde Peder Christensen efterskrevne brev, så lydende bekender jeg Jan Sibeck, KM bestilter kaptajn i Gønge herred, at eftersom mig først efter min salig mor Johanne Nielsdatter og siden efter min salig far Svend Nielsen, borgmester i Lemvig, i lige måde efter min salig halvbror Peder Munk, som boede i Staby kærgård arveligen, både i købstadgods og frit bondegods og løsøre, er tilfalden, og samme arv i min fraværelse den stund jeg i mange år har været udenlands mig til gode er beholden både hos min salig fars hustru Sidsel Pedersdatter i lige måde hos min salig brors hustru velb fru Karen Munk, så efterdi nærværende Peder Christensen Munk, borger i Lemvig, har min salig bror Jens Svendsens datter Johanne Jensdatter til sin ægte hustru, så har jeg af et venligt og godt kærligt hjertelag det opladt og givet ham og hans hustru, min brordatter, såvel som og min brorsøn Jens Jensen og deres arvinger al fornævnte min tilfalden arv, dateret 2/5 1616, og formente Peder Christensen, det salig Peder Christensen Munk, som ved døden er afgangen, førend samme skifte er gjort, hans børn i samme gods såvel som deres mor at være berettiget. så mødte Laurits Jensen, borger i Lemvig, og berettede, at salig Svend Christensen havde tilkøbt sig noget af den arvepart, som Jens Jensen deri var givet, så der fordi er sket skifte og deling imellem Svend Christensen og Johanne Jensdatter, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 20/8 1619, at Svend Christensen lod læse en lodseddel, som var gangen imellem ham og Johanne Jensdatter og hendes børn, som blev læst og påskrevet, angående salig Peder Munks jordegods, som i to parter er skiftet imellem Svend Christensen og Johanne Jensdatter, salig Peder Christensens efterleverske, da er ved lod tilfalden Svend Christensen på hans lod efterskrevne specificerede bøndergods: så og efterdi det befindes, Jan Sibeck sin tilfaldne arv i købstadsgods, løsøre og bøndergods at have givet Peder Christensen Munk og hans hustru Johanne Jensdatter, såvel som hans brorsøn Jens Jensen og deres arvinger, og Peder Christensen Munk ved døden har været afgangen, førend samme skifte er gjort, og efterladt sig livsarvinger bemeldte Jens Pedersen og hans brødre, og ikke deres lovværge eller nogen på deres vegne samme skifte har overværet, eller befindes dem noget deri efter deres salig far at være tilskiftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skiftebrev og sedler bør at komme Jens Pedersen Munk og hans brødre på hvis dem i samme arv kunne være berettiget til forhindring.

(408)

** var skikket Christen Mørk i Fårbæk på Bertel Tisteds vegne i Horsens med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom, han til fornævnte ting 13/5 1630 imellem ham på Bertel Tisteds vegne og Niels Christensen Rolle i Horsens, forrige foged på Landting, dømt har, hvori han skal have tildømt Bertel Tisted og Niels Christensen til regnskab med hverandre, uanseet at Christen Mørk har i rette lagt Bertel Tisteds rigtige regnskabsbog, hvori formeldes ham at være Bertel Tisted skyldig 51 daler for adskillige varer, samt om et øksnekøb, som ikke skal være holdt: da efterdi det befindes, sagen tilforn at være hid stævnet, og den til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme dom og breve at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og breve magtesløs at være.

(410)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård hans visse bud Søren Nielsen i Maegård og havde stævnet Svend Olufsen, borger i Lemvig, for en dom han til Lemvig byting 14/10 sidst forleden dømt har, formeldende i sin beslutning, at hans tjener Mads Pedersen burde at lide tredje ting for nogen bordag, han skal have gjort i Lemvig på sankt hans dag midsommer, uanseet at sandemænd i Lemvig har svoret ham vold over for samme sag, og deres ed og tov her til landsting er magtesløs dømt, hvorfor Just Friis formener, Svend Poulsen uret at have gjort: så og efterdi byfogden i sin dom ikke har specificeret eller om kendt hvad bøder, Mads Pedersen for samme bordag burde at udgive, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som udømt var, og hvem påskader, sagen til bytinget igen at indkalde, og fogden dem endelig imellem at dømme og underskede, som det sig bør.

(411)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård hans visse bud Søren Nielsen i Maegård og havde stævnet Jens Lauritsen og Christen Nielsen Romme, sandemænd i Lemvig, for et vold, de på kongens vegne 22/7 sidst forleden til Lemvig byting Mads Pedersen, tjenende på Vadskærgård, har oversvoret for bordag og slagsmål, han i Lemvig på sankt hans dag midsommer skal have beganget, uanseet at samme sandemænds ed ikke skal formelde, nogen bevisning for dem at være fremlagt, at Mads Pedersen nogen volds gerning skulle have gjort, hvorfor Just Friis på Mads Pedersens vegne formener, fornævnte sandemænd uret at have gjort: så og efterdi ikke befindes i samme sandemænds ed at være inddraget hvis vidner og bevis, de for dem skulle have haft, hvorefter de deres ed har funderet, ej heller bevises slig kundskab samme dag for dem at være læst og påskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den deres ed bør at komme Mads Pedersen til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(412)

** var skikket Laurits Christensen i Barbesgård og havde stævnet Knud Christensen i Sønderby, Christen Christensen sst med flere for en vidne, de 30/9 sidst forleden til Tiim birketing vidnet har, at de om vinteren 1630 på Tiim birketing at skulle have seet og hørt, den tid Laurits Christensen og Anders Pedersen i Skarregård trættes om en kedel, som i fjendernes tid skulle være pantsat, da skulle Laurits Christensen og Anders Pedersen svoret imod hverandre, og begge taget jord og sand op i deres hænder og ønsket dem ondt, det ikke var sandhed, de sagde begge, hvilke deres vidner Laurits Christensen højligen benægter: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men lang tid efter samme ord på tinge skulle være falden, bemeldte deres ord ej heller da straks ved tingsvidne er taget beskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom eller nøjagtig, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(413)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Jep Christensen, født i Lønborg, for en dele, han over hans tjener Niels Lauritsen i Varisbøl har forhvervet for en landstings genpart til en dom, Jep Christensen har ham hjemløst her fra landsting, hvori han er delt bleven for 9 mark efter den saggivelse, og efterdi at han for ubillig er delt, at en genpart skulle regnes for fuldt lige ved hoveddommen, da formener bemeldte gode mand, at den dele er ulovlig og meget for højt på en genpart: så og efterdi Niels Lauritsen befindes at være delt blevet for videre end samme genparts dom kunne koste, og ikke er bevist ham så mange penning derfor at have udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed Niels Lauritsen af den dele kvit at være.

(414)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Vostrup, for han for en rum tid og nogle år siden skal være en vold oversvoret for nogen bier, han skal have taget fra en fattig enke, og ikke til rette tid har rettet for sig og hverken bødet eller borgen sat, hvorfor han formener, at han nu burde at fare som andre fredløse mænd: så og efterdi med voldsvidne bevislig gøres, det Christen Christensen 10/8 1630 til Lønborg birketing er vold oversvoret, og ikke bevises ham at have ret og sat eller sandemænds eden forinden seks ugers dag rykket, men endnu stander ved sin fuldmagt, og ikke Christen Christensen fremlægger nogen oprejsning, det han nu så lang tid efter samme sandemænds ed må på tale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Christen Christensen at fare som andre fredløse mænd.

(415)

** var skikket Niels Lauritsen i Varisbøl og Jens Mortensen i Tarm deres visse bud Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Lønborg med flere, for de 7/6 næst forleden år har standen på Lønborg birketing og kendt Jep Christensen ---- god og vederhæftig for at være salig Christen Laugesen af Tøstrup hans børns værge, uanseet at fornævnte mænd ikke med sandhed og en god samvittighed skal gøre nogen forklaring nogen hans formue, evne og gods at udvise: så og efterdi birkefogden i Lønborg birk tilforn efter fornævnte fem mænd deres vedgåelse, som er barnens frænder, har tildømt Jep Christensen samme barns værge at være, eftersom de har kendt ham dertil at være næst i byrd og vederheftig, hvilken birketings dom siden har været hid kaldt, og ved endelig dom er konfirmeret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre i samme sag at dømme.

(417)

** var skikket Tyge Nielsen i Vittarp og havde stævnet Mads Pedersen sst for en dom, han til Vesterherreds ting 22/10 over ham forhvervet har, anlangende Tyge Nielsen at være tildømt at deles efter recessen for en løgner, for han skulle anmode Mads Pedersens hustru Ingeborg Madskone for trolddom, disligeste for han skulle have sagt, at hun på påskemorgen, før sol droges, barhalset og barbenet bar en trug fuld at gul skarn til hans mødding, siden havde hans folk og kreatur været i stor ulykke: så og efterdi Tyge Nielsen giver til kende, det han vil lade kalde på nævning over Ingeborg Madskone for samme trolddoms beskyldning at sværge, ved vi ikke på samme vidne at dømme, førend nævninger derom har svoret, siden gås derom hvis ret er, og samme herredstings dom midlertid ikke at komme Tyge Nielsen til forhindring.

(418)

** var skikket Peder Andersen i Geil og havde stævnet Christen Nielsen i Lærkeholt, for at eftersom for nogen rum tid siden til Østerherreds ting skal have ladet ham fordele for 5 skæpper rug, som hans kreatur skulle have gjort ham skade for i sin korn, og efter samme dele havde taget fra Peder Andersen derfor, og ikke leveret samme dele fra sig igen efter loven, hvorfor Peder Andersen formener at hvis, Christen Nielsen har taget af hans bo, at han burde at indføre det igen: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, Anders Pedersen og sin faldsmål har udrettet, da bør samme dom ikke at komme ham på hans fælding til nogen forhindring, men efterdi Jens Nielsen påskyder Christen Nielsens breve og begærer respit, opsatte vi den sag til snapsting nu først kommende, og da dem der at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(419)

** var skikket Christen Christensen teglbrænder i Gammelby hans visse bud Peder Sørensen i Viborg og havde stævnet Tomas Smed i Nyby og Søren Tomasen, tjenende på Hundsbæk, for et vidne, de til Malt herreds ting vidnet har, lydende at Christen Teglbrænder skulle sagt til Peder Lauritsen sst og kaldt ham en rødskægget tyv, han skulle have ham hængt i en tyvegalge, når hans husbond kom hjem, for to læs hø, han havde stjålet fra hans husbond. så mødte Erik Juel og afstod samme vidne: da efter sådan lejlighed bør den ikke nogen at komme til forhindring eller skade.

(420)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Søren Pedersen i Ollerup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han 27/9 sidst forleden afsagt har, hvori han ikke skal have dømt enten til eller fra i de tre punkter imellem velb Frederik Munk til Haraldskær og ham, anlangende det huses opsættelse i Hover, eftersom han ved landstings dom skal være tilfunden, såvel som den punkt om tre marks bøder, som til sin overdommer fra landsting er indfunden: så og efterdi hovedsagen om samme huses bygning og tre marks sag tilform for sin tilbørlig dommer er indfundet, de andre tvistige punkter i lige måder synes sig til samme bøder at heden tydes, og herredsfogden fordi ikke har vidst der Frederik Munk at tildømme ---- at stande til rette, førend bemeldte hovedsag for sin tilbørlig dommer blev omkendt, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være.

(422)

** var skikket Oluf Andersen i Mullesgård med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Kirsten Jepsdatter, født på Hygumbjerg for en usandfærdig beskyldning og tielse, hun på Oluf Andersen gjort har og hemmeligen tillagt ham hendes barnefar at være, hvilken hendes beskyldning han ved sin højeste ed hårdeligen benægtet, aldrig at have haft nogen legemlig omgængelse med hende, ej heller hende at have været i herred og sogn med Oluf Andersen, hvorfor han ved retten har ladet hende forfølge og husfred oversværge: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, i hvilke samme hendes beskyldning og tielse er magtesløs fundet indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften om bemelder, så Kirsten Jepsdatter har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og hun det dog ikke gjort har, hvorfor Oluf Andersen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme beskyldning og tielse magtesløs at være og ikke komme Oluf Andersen til forhindring.

(423)

** var skikket velb Jens Juel til Lindbjerg hans visse bud Niels Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jep Nielsen, nu boende i Strellev, for en genpart tingsvidne, som han lader sig af berømme, at skal have på en hans tjenere, nemlig Tomas Nielsen i List, udgangen på Østerherreds ting 27/8 1627, hvori Tomas Nielsen skal have sig indstillet i sin husbond Jens Juels egen minde og ret for en kvie, som Jep Nielsen har beskyldt Tomas Nielsen, for at han skulle have stjålen, hvilket vidne han formener, at Jep Nielsen ikke skal være så lovlig og ret ad kommen, som det sig bør, og samme vidne burde magtesløs at være: da efterdi det befindes, sagen tilforn at være hid stævnet og da til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme vidne at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(425)

3/12 1631.

** var skikket Otte Rasmussen, borgmester i Varde, hans visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Lønborg, Morten Knudsen med mange flere efterskrevne borgere i Varde for et vidne, de til Varde byting 28/6 1630 med Jens Nielsen, borger sst, vidnet har, formeldende at de i fjendernes tid skal have holdt indkvartering og udgiven brandskat, ugeskat, pendingskat, både med korn, penning, vognægt og alt andet så vidt og videre efter deres evne og formue, end som Otte Rasmussen efter hans evne og formue, og ikke de syntes, at Otte Rasmussen var jo såvel ved evne og formue med gods, ejendom, køb og salg og al anden håndtering, som førend fjenderne kom her i landet, og beskylder samme deres vidne, at de har vidnet i deres egen sag, dem selv til befrielse for den anvendte omkostning, som Otte Rasmussen i fjendernes tid for dem og den hele borgeri har udstanden, og at de har vidnet om en andens formue, som dem aldeles skal være ubevidst, som noksom er at eragte, at hans gods og formue ikke at skal være registreret, hverken førend at fjenderne er kommet her i landet eller siden. derefter blev i rette lagt adskillige efterskrevne tingsvidner, domme, kundskaber og breve samme sag angående: så og efterdi bemeldte første vidner såvel som og Bertel Skrædder og hans medbrødres beskyldning 13/8 forleden har været hid stævnet, og da endelig er underkendt, efter de lejlighed den dom om formelder, da ved vi ikke den vores dom at forandre eller videre på de vidner og beskyldning at dømme, men efterdi Bertel Hansen felbereder og hans medfølgere har vidnet om fornævnte kvartermester hans ord og mundheld, såvel som og om Otte Rasmussens gensvar, hvilket han ikke er bestendig, men straks for ting og dom højligen har benægtet, som forskrevet står, forbemeldte Christen Langes udgivne kundskab og i lige måder bemelder efter kvartermesterens sagden og ikke endelig om hans egen vitterlighed, Gravers Pedersens vidne og befindes en enige kundskab, som regnes for ingen vidne, Niels Pedersen, Peder Lauritsen såvel som Christen Christensen i Sig, Jacob Svendsen i Nebel og deres medbrødres vidner ikke findes at være forklaret, hos hvem samme krigsfolk skulle være indkvarteret, eller og hvor samme kontribution skulle være heden kommen, enten til obersten eller andre, men de såvel som Hans Pedersen og hans medbrødre selv lægger deres vidner i tvivl, Peder Andersen og selv med samme fuldmagt i sin indlæg, med egen hånd underskrevet, vedgår sig samme rådstuevidne med andre dannemænd at have samtykt og beseglet, hvilket han og er gestendig. Hans Simonsens udgivne kundskab ikke heller er uden én persons kundskab, som ikke til tinge med oprakte fingre og ed vidnet er, han den og selv ved sin egen hånd både vedgår og fratræder. Bertel Felbereder og hans medfølgere og har vidnet om de ord og sigtelse, her til landstinget tilforn af Laurits Øse skulle være sket, det han skulle videt samme brev for falsk, hvilket os selv er bevist, ikke for fuldkommeligen at være sket, som de har omvidnet, slig sigtelse ikke heller da straks er givet beskrevet. Hans Christensen No og hans medfølgere eneste har vidnet, det de ikke har seet, Laurits Øse forseglet samme brev eller den samtykt, og ikke fuldkommeligen deres vidne formelder, ham det ikke at have gjort. Karl Hansen i Sædding, Mikkel Jensen i Borre og deres medbrødre i lige måde har vidnet om den lov, Laurits Pedersen Øse til Varde byting skulle have villet give imod samme brev, endog i ingen måder er bevist, ham nogen lov at være tilfunden, ej heller fest efter loven at han den inden tinge kunne tilstedes at give, som de har omvidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og kundskaber bør at komme Otte Rasmussen på hans billige anfordring til forhindring, og efterdi borgerne i Varde samtlig har vedgår med hverandre at holde indkvartering og udgift efter deres formåen, og Otte Rasmussen i sin hus er bleven indlagt em kvartermester med sine folk og heste at underholde, borgmestre og råd såvel som borgerne ---- for råd og ret har lovet efter byens lejlighed og formåen derfor at ville ham betale (dog hans egen anpart deri at afkortes) og derpå ham forsikre efter rigtig regnskab, indtil han blev betalt, hvilket og med 24 mænds vidne bekræftes. Otte Rasmussen og af byens mølleskyld og indkomst noget i sin betaling er tillagt, og siden af borgmestre og råd en visse dag forlagt hans regnskab at skulle forhøre, så fornævnte rådstuevidne, som af otte mænd straks for retten vidnet er, dermed bekræftes, disligeste og borgerskabet i de fuldmagter, nu er fremlagt, vedgår samme rådstuevidne, dog de dem selv til behjælpning ville heden tyde det for fjendernes frygt og overfald at skulle være sket, befindes og hvis vidner i samme sag imod fornævnte rådstuevidne dem til befrielse vidnet er, tilforn såvel som nu her i dag at være underkendt, derfor ved vi efter sådan lejlighed ikke samme rådstuevidne (så vidt enhver for sin kvota efter deres orlovs skat til samme indkvartering bør at udgive) at imod sige, dog Otte Rasmussen selv for sin person at kvittere så vidt ham deri kan tilkomme, som for er rørt.

(456)

** var skikket Bertel Sørensen Skrædder, borger i Varde, på Laurits Øses vegne og havde stævnet Daniel Phillipsen, byfoged sst, for han 31/10 sidst forleden på Varde byting ikke skal have villet unde Laurits Øse hans lov beskreven, som han gav imod den mærke, som findes under den brev, som Otte Rasmussen, borgmester i Varde, Varde borgere med anmoder, anlangende indkvartering, dog ligevel at der skulle være given lovlig varsel for: så og efterdi det befindes Daniel Phillipsen alene efter forrige opsættelse sagen endda i 14 dage at have tagen i beråd, om samme lov at tilstede eller ej, og ikke bevises ham sagen over seks uger imod recessen at have forhalet, da kunne vi ikke kende ham deri uret at have gjort, og efterdi bemeldte to domme ikke er endelig, bør de at være som udømt var, og hvem videre påskader, sagen til byting at indkalde, og der ved endelig dom at ordeles, som det dig bør.

(458)

** var skikket Bertel Sørensen Skrædder, borger i Varde, og havde stævnet Mads Gellerup, rådmand og byskriver sst, for han har forholdt både tingsvidner og domme, som i den sag (indkvartering anlangende) til Varde byting gangen er, og han dem ikke i rette tide skal have bekommet, disligeste for han 10/1 sidst forleden ikke skal have indført i tingsvidne sådan som for otte mænd vidnet er, som Hans Christensen No med flere borgere i Varde samme dag for tingsdom vidnet har: så og efterdi Bertel Skrædder selv tilstår sig hvis domme og breve, han af skriveren har æsket, at være tilstillet, og ikke han beviser sig sådan breve af skriveren at være forholdt, og derefter lidt nogen skade, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Mads Gellerups ulempe deri at være, men efterdi nu fremlægges tingbogen af Varde byting, hvori Hans No, Knud Christensen og deres medbrødres vidne 10/1 vidnet ---- og der forseglet tingsvidne, nu i rette lægges, i adskillige ord og mening ikke med tingbogen stemmer overens, da ved vi ikke andet derom at sige, end Mads Gellerup sig jo dermed har forseet og bør at stande til rette.

(462)

17/12 1631.

** var skikket Peder Eriksen, barnfødt i Ganer, og havde hid kaldt sandemænd af Bølling herred Erik Pedersen, som boede i Ganer, og som blev død funden sønden Christen Olufsens i Kær 13/11 sidst forleden, hans bane at udleve, hvad ham er vorden til bane og livs lagt, og først fremlagde Peder Eriksen efterskrevne tingsvidner af Bølling herreds ting, Anne Pedersdatter i Bølling præstegård at have vidnet, at 13/11 da var salig Erik Pedersen til hendes far hr Peder, og da han red derfra fulgtes han med deres svend Jens Andersen. samme Jens Andersen at have vidnet, at Erik Skriver havde befalet ham at ride tilbage igen, dog red efter ham, men på vejen kom han ham af syne, da red han til Ganer og spurgte om ham, da var han ikke hjemme, så red de ud at lede efter ham, og der de kom til Christen Olufsens i Kær, da svarede Christen Olufsens kvinde, at to af deres drenge havde set en ride sønden om deres gård vester på, og der fandt de ham i en grob liggende død. Ulrik Sandberg da at have stilspurt hr Peder Christensen, om han og Erik Skriver havde drukket brændevin, da svarede han kun halvanden rømer, hvoraf hver drak, som de lystede: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Erik Pedersen af våde og vanlykke at være kommen fra hesten i vandet og groben og der omkommen, og det ham at være til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(1)

25/2 1632.

** var skikket Niels Christensen ved Sønderside hans visse bud Niels Lambertsen i Malle og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred at udlægge Christen Christensen, som tjente i Strellev kærgård, hans bane, som skal være ihjelskudt der sst 18/12 1631, sandemænd at udlægge, hvem hans bane har været, og fremlagde Niels Lambertsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 6/1 dette år, Frands Nielsen med flere at have vidnet, at de nærværende var i Strellev kærgård 18/12 næst forleden om morgen tidlig, da kom Christen Jepsen i Kærgård med en bøsse og lagde den på den nederste dør og ville have skudt ud af døren til nogle fugle sad på en dige, da ville den ikke gå af, og da han ville se, hvad der manglet, dismidlertid kom Christen Christensen gangende og ville gå ind ad døren, og i det gik bøssen af og gjorde salig Christen Christensen den skade i hans venstre arm og side, som han fik hans bane af: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Jepsen at være Christen Christensens bane, ham af våde og vanlykke at have ihjelskudt, og fordi svor ham manddød over og til hans fred efter fornævnte vidner, og som de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(4)

10/3 1632.

** var skikket Christen Jepsen i Darum og havde hid kaldt sandemænd af Gørding herred at udlægge Jep Knudsen der sst hans bane, som af Jacob Jensen i Darum skal være ihjelslagen, og fremlagde Christen Jepsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 27/2 sidst forleden, Niels Lund i Darum med flere at have vidnet, at de hos var, sidst forgangen lørdag var syv uger, og så den skade, som salig Jep Knudsen af Darum var slagen i sin hoved tvært over højre øje, for hvilke Jep Knudsen beskyldte Jacob Jensen smed af Darum, at han havde gjort ham samme skade. da er Jacob Jensen ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jacob Jensen manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Jep Knudsen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(5)

** var skikket velb fru Anne Munk, salig Børge Trolles, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen i Svendsholm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Clemend Tøgersen i Udstrup, for han 16/10 1630 til Ulfborg herreds ting skal have været Niels Christensen i Ulfborg kærgård, Ide Nielsdatter, Karen Nielsdatter sst, Christen Nielsen i Dystrup, Jep Christensen i Nørgård, Niels Christensen på Toft og Jens Christensen i Hundhale deres hjemmel og tilstand til seks agres rugsæd afgrøde på Nistrup mark, som fornævnte syv personer om nattetide høstet og afført, endog fru Anne Munk havde deri hendes anpart, som en anden gældner, såvel som og KM og kirkens anpart korntiende, som hun i fæste har, hvorfor Christen Christensen på sin husbonds vegne formener, samme ulovlige hjemmel magtesløs at være: så efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, og efterdi befindes Knud Knudsen en del af samme vidner i sagen at have forhvervet, og ikke han er stævnet, da ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend han og lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er.

(6)

** var skikket Jørgen Jensen Risum, byfoged i Holstebro, på sine egne, sin mor og søskendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet hr Peder Jensen i Rødding og hans medbrødre for et vidne, de til Nørlyng herreds ting 18/6 sidst forleden vidnet har, anlangende 500 rigsdaler, hans salig far afgangne Jens Jørgensen i Risum skulle have bekendt at være velb fru Dorte Munk til Sødal skyldig og deraf nogle gange givet hende rente, efter hvilket vidne fru Dorte Munk salig Jens Jørgensens arvinger tiltaler, uanseet samme gæld ikke i den salig mands levende live skal være krævet, førend nu på det tredje år efter hans død, ej heller fornævnte vidnesbyrd at stemme overens med hverandre: så efterdi hr Peder Jensen og hans medbrødres vidne med Oluf Parsberg, Verner Parsberg og fru Ingeborg Parsberg deres underskrevne kundskaber bestyrkes og bekræftes, det Jens Jørgensen skulle været fru Dorte Munk samme 500 daler pligtig, over hvilke adelspersoners kundskab vi ikke er dommere, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidner ej heller på fornævnte domme, derpå funderet er, at dømme, imens fornævnte adelspersoners kundskaber og beviser for sin tilbørlig dommer stander urykket.
 
(9)

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Anders Larsen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Tygesen i Hodsager med flere for vidner, de til Ginding herreds ting 12/5, 23/6 og 30/6 sidst forleden med Jacob Jensen i Holstebro vidnet har, formeldende en part af dem at have vidnet, at dismidlertid de har tjent salig Jens Jørgensen, da han ikke at have været budt eller tilsagt nogen ægt eller arbejde at gøre til Sødal, hvilket deres vidner fru Dorte formener ikke sandfærdig og ret at være: så og efterdi Anders Lauritsen giver til kende, fru Dorte Munk og hendes børns jordegods endnu at være dem imellem uskiftet, så de, såvel som hun, fordi om noget af samme gårds rettighed skulle mistes, er interesserede, og hendes børn dog ikke befindes for samme vidne at være givet nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(13)

** var skikket velb Niels Lange til Rønnovsholm hans visse bud Laurits Mikkelsen i Bork og havde stævnet Jens Hansen i nør Bork for nogen uendelig landstings dom, han lader sig af berømme her til landstinget at have forhvervet og ladet forhverve over nogen vidnesbyrd, sigtelser og en ransnævnings tov, som Niels Lange ved sin fuldmægtig har ladet forhverve til Nørherreds ting over Jens Hansen, anlangende en håndskrift, Jens Hansen skal være skyldt for at have frataget Niels Langes tjener Niels Christensen i Obling, hvilke uendelige landstings domme Niels Lange formener ikke så lovlig at være stævnet og kaldt for og fordi burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, og dernæst afstod Laurits Mikkelsen samme klage, bogsed og nævningers forfølgning, hid stævnet er, og efter sådan lejlighed bør det ingen at komme til hinder eller skade i nogen måder.

(15)

** var skikket mester Hans Olesen, ærkedegn i Ribe domkirke hans visse bud Jørgen Matiasen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Nielsen i Vinum og Hans Jørgensen i Drengsted for et vidne, de til Lø herreds ting 30/7 sidst forleden vidnet har, anlangende det Peder Jensen og Mads Christensen i Drengsted og deres medbrødre ---- mænd har tilbudt dem deres tiendekorn til Døstrup kirke efter deres kontrakts lydelse, og fornævnte kirkeværge da skal have svaret fornævnte mænd, at de havde opsagt deres kirkeværge ---- og derfor det ikke ville annamme, hvilke deres vidne mester Hans på Døstrup kirkes vegne formener ikke lovlig at være, efterdi det ikke formelder ved nogen visse dag eller tid eller sted, når sligt tilbud skulle være sket: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og sagen tid efter anden over seks uger til i dag er optagen, og ingen endnu er mødt med samme vidner og dom nogen modstand derimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være.

(17)

** var skikket Anders Nielsen i Hie hans visse bud Jep Christensen i Glibstrup og havde stævnet Maren Jensdatter i Ølgod sogn, for hun skal tilmode ham at være hendes barnefar til de to børn, hun nu sidste gang har født til verden, og hun det af had og avind at have gjort, formedelst bordag Anders Nielsen skal have i været med hendes far, hvorfor han formener, at han for hendes løgnagtige påmanelse og digt bør aldeles kvit at være. da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori Anders Nielsen er tilfundet for Maren Jensdatters beskyldning aldeles kvit at være indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Maren Jensdatter har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og hun det dog ikke gjort har, hvorfor Anders Nielsen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Maren Jensdatter endnu er fremkommen eller nogen på hendes vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Anders Nielsen for Maren Jensdatters beskyldning aldeles kvit at være.

(18)

** var skikket Tomas Jensen i Vinding og havde stævnet Mads Mikkelsen, barnfødt i Højen, og hans hustru Maren Troelsdatter sst for vidner, de lader dem af berømme, de selv vidnet har, anlangende det Tomas Jensen skulle have været i en galge og afklædt en tyv af sine klæder, hvilke deres vidne Tomas Jensen hårdeligen benægter sig aldrig slig gerning at have beganget. disligeste stævnet Inger Jeskone i Vinding, som samme vidne forhvervet har: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forenet, at Jes Lauritsen afstod samme vidner og domme, så hvis, de i sagen på begge sider havde forhvervet, skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme, og derhos lovede de på begge sider, at skal komme til Holman herreds ting nu på mandag, først kommer otte dage, på deres egne såvel som på deres hustruers vegne og der erklære hinanden, så de ikke ved hverandre andet at beskylde end det, som ærligt er, og dermed samme sag ganske at være bilagt.

(19)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård, hans visse bud Niels Christensen i Vostrup og havde stævnet Peder Hansen i Varisbøl for en dom, han til Lønborg birketing 17/6 næst forleden imellem hans tjenere og Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred. dømt har, og deri har dem tildømt en stor pending til Laurits Lauritsen at udgive for soldat med sine folk og heste, han skal have haft at bekoste i fjendernes tid, såvel som også til andre soldaters løn, hvorfor han formener, hans tjenere deri uret at være sket, idet de selv har haft og holdt soldater i deres sogn: så og efterdi det befindes fornævnte oberstløjtnants udgivne seddel for fogden at have været i rette lagt, at de i Lønborg sogn skulle være fri for videre salvegarde at holde, end de hos dem selv har, og birkefogden dog ikke samme seddel i sin dom har ladet inddrage, men forbi ganget, da finder vi den hans dom, som den udømt var, og sagen til birketinget igen at indkomme, og fogden, når det lovlig for ham indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og hovedmeningen af hvis breve, som for han bliver i rette lagt, i sin dom at lade indføre.

(20)

** var skikket Jep Christensen i Glibstrup og havde stævnet Niels Jensen i nør Bork, Niels Pedersen i Ejsbøl og Christen Nielsen i Nørhede, som var tre af ransnævninger i Nørherred, for de 17/9 1629 har kvit svoren Christen Jepsen i Glibstrup for ran, som velb Henrik Lange har ladet ham tillyse for hans tjener Jep Christensen for en blakket øg, som Christen Jepsen tog fra Jep Christensen imod hans vilje, som med tingsvidne er at bevise, hvilket vidne fornævnte ransnævninger ikke har anseet: så og efterdi fornævnte nævnings ed alene findes at være underdømt, formedelst brevene ikke deri var indført, og navnene ikke var fuldkommen, og ikke deres ed er påkendt uret at være svoret imod loven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte nævningers fælding at dømme, eller videre end tilforn derom kendt er.

(21)

** var skikket Jep Christensen i Glibstrup og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for en dom, han 16/9 1630 til Nørherreds ting dømt og afsagt har, og deri tildømt Jep Christensen at lide efter recessen af Christen Jepsen i Glibstrup for en bogsed, Jep Christensen har bundet på Christen Jepsen for en øg, han havde ham frakommet, og ransnævninger har ham kvit svoren derfor, uanseet det med tingsvidne skal være bevist, at Christen Jepsen har taget en øg fra Jep Christensen imod hans vilje: så og efterdi Laurits Lauritsen sin dom har funderet på nævnings ed, som da stod ved fuldmagt, hvilke nævnings ed siden til landsting er magtesløs dømt, såvel som Laurits Lauritsens dom derpå var grundet, og ikke befindes herredsfogdens dom, formedelst nogen uretfærdighed, han vitterlig skulle gjort, at være pådømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på Laurits Lauritsens fælding derfor at dømme.

(23)

** var skikket Peder Olufsen i Kogsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Erik Pedersen i Ganer hans arvinger Peder Eriksen, Claus Eriksen, Gregers Eriksen, Sidsel Eriksdatter, Kirsten Eriksdatter og Maren Eriksdatter, født i Ganer, for to domme salig Erik Pedersen til Skjern birketing dømt har, hvori han har befriet Christen Pedersen i øster Skjern for at igen give eller betale den fulde tiende, KM anpart, som han i 1628 hårdelig og strengelig lod kræve, annamme og oppebære, midlertid fjendernes store beskatning, dagligen stor tvang påstod, ikke heller KM lod nogen oppebørsel kræve i fjendernes tid, men ved gode mænd og kommissarier at have ladet gøre ordinants i de åringer, fjenderne var her i landet, burde ingen tiende kræves, og i beslutningen, at dersom nogen allerede fuld tiende eller anderledes end efter den ordinants har oppebåret, skulle det dem igen gives: så og efterdi samme første birketings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og efterdi birkefogden sin sidste dom har funderet på kommissariernes anordning, ved vi ikke den hans dom at imod sige.

(24)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Bertel Mortensen og Jørgen Bertelsen i Pradsgård for en uendelig dom, de her til landsting 11/2 sidst forleden over nogen vidner, anlangende hans tjener Peder Christensen Vibholm, hvis sår og skade han efter syn har forleden Hjerm marked ved Ulfborg kirke er overfaldet, hvilke stævning, hvorefter samme uendelige dom er forhvervet, ikke så lovlig forkyndt at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have.

(25)

** var skikket Peder Sørensen Hvid, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Henrik Staffensen i Hvolbøl i Lejrskov sogn, Anne, Christen Bysvends, i Vejle hendes søn Tue Christensen og Mette Skøts sst, for en bekendelse de på Vejle rådhus 19/4 i næst forleden år gjort har, formeldende iblandt andet, at Hans Jensen, barnfødt i Vejle, opslog en skrin i Jørgen Skøts skude på Vejle fjord ved sankt mikkels dag 1627, og Henrik Staffensens farbror Peder Hvid skulle have med været og skiftet det og ført i landet: så og efterdi fornævnte Henrik Staffensens bekendelse er én enige persons, den såvel som ej heller Anne Christens og hendes medfølgeres kundskaber i befindes at være gjort eller vidnet med oprakte fingre og ed efter recessen, de og en part har lagt deres vidne i tvivl og ikke endelig. samme bekendelse og vidne og ikke er gjort eller vidnet på fersk fod, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse og vidner ej heller den uendelige dom, derpå funderet er, så nøjagtig, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(28)

** var skikket Troels Hansen, borger i Ribe, og havde stævnet Søren Spillemand i Kolding og Oluf Hansen spillemand i Middelfart for en usandfærdig klage og sigtelse, de til Kolding byting forgangen år, at Troels Hansen skulle have gjort fornævnte spillemænd nogen sår og skade, hvilket Troels Hansen ved hans højeste ed benægter, og han var gangen til seng at sove i en anden stue, den tid fornævnte bordag skete: så og efterdi fornævnte landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme klage ikke med nøjagtig vidnesbyrd er bevist, det Troels Hansen skulle gjort dem nogen skade, han ikke heller derfor fuldkommelig er sigtet efter loven, men Troels Hansen fast mere beviser sig ikke at have hos været, der samme parlament er sket, eller gjort bemeldte spillemænd nogen uførm, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, ej heller fornævnte deler, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Troels Hansen til hinder eller skade i nogen måde.

(30)

** var skikket Tøger Knudsen, borger i Kolding, og havde stævnet Gregers Ottesen, Søren Andersen borgmestre, Hans Jensen Viuf, Frederik Skriver, Lyder Henriksen, Jørgen Knudsen, Niels Andersen rådmænd for en forligels mål, som de skal have været overværende, som skal være gangen på Kolding rådhus den næste onsdag for fastelavns søndag sidst forleden imellem Tøger Knudsen og Jacob Poulsen vægter sst, anlangende en usandfærdig skælden Jacob Poulsen på Tøger Knudsen sagt har, hvilken forligelse mål Tøger Knudsen samme tid på steden ved sin højeste ed benægtet har, og endnu benægter samme forligels mål: da efter flere ord dem nu her imellem var, blev samme Tøger Knudsen og Jacob Poulsens tvistige sag så forhandlet og forenet, at Jacob Poulsen nu her for retten erklæret Tøger Knudsen, så han ikke ved nogen skel til de ord, han Tøger tilsagt har, eller ved andet ham at beskylde end det, som en ærlig dannemand vel egner og anstår, og derhos lovet Niels Bertelsen på Jacob Poulsens vegne at skal give Tøger Knudsen for sin omkostning 25 rigsdaler, det første de hjemkommer, at betale, og dermed blev Tøger Knudsen og Jacob Poulsen med sammenlagte hænder venligt og vel forligt og fordragen, så alle hvis vidner, domme og breve, i den sag på enten sider taget eller forhvervet er, skal være kasseret død og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme, men samme deres trætte aldeles nederlagt, og af ingen af dem igen at oprippes i nogen måder.

(31)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, på KM tjenere Envold Pedersen i Ålbæk og Kirsten Madskone i Halby deres vegne hans visse bud Christoffer Hansen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Tomas Olufsen i Kærgård formedelst noget jordegods, han lader sig forlyde at skal have i Albæk bondegård, som hans hustru Helvig Andersdatter arveligen skal være tilfalden, hvilke han og sin hustru Helvig Andersdatter til Christen Olufsen i Kær har solgt efter skøde af Skjern birketing 28/8 nærværende år, og Christen Olufsen i Kær sig efter samme skøde nu indvældiger og formenende sig bemeldte Helvig Andersdatters arvepart i den ejendom, Envold Pedersen i Albæk og Kirsten Madskone i Halby, som hendes salig husbond og hun Niels Pedersen i Albæk sted har, endog han aldrig kan bevise, det Envold Pedersen og Kirsten Madskone har haft noget af Helvig Andersdatters arvepart at bruge. så mødte Oluf Olufsen på sin bror Christen Olufsens vegne og fremlagde Christen Olufsens svar, som blandt andet indeholder, at salig Tomas Christensen i Ganer hans hustru og arvinger ikke så fuldkommeligen stævnet med deres udgivne skøde, som de til hendes far Anders Tomasen udgivet har i samme bondegård, som ved 40 år har standen upåtalt, og salig Jens Nielsen i Revstrup og hans hustru Kirsten Tomasdatter med deres arvinger ikke stævnet for deres skøde, de i samme bondegård har udgivet, som har fuldt Helvig Andersdatters far sin livstid, endvidere for flere skøder af salig Christen Mikkelsen af Bækbo og hans hustru endnu ikke er stævnet. derhos fremlagde Oluf Olufsen efterskrevne skøde af Skjern birketing 3/6 1597, som indeholder Tomas Christensen i Ganer og hans hustru Johanne Tomasdatter, som er barnfødt i Albæk, at have solgt fra dem og deres arvinger og til Anders Tomasen i Albæk og hans hustru og deres arvinger al den lod, som dem kunne tilfalde i den bondegård i Albæk, som Tomas Christensen i Albæk havde arvet efter hans far og forældre. endnu fremlagde efterskrevne pergaments brev af fornævnte birketing 13/10 1582, som indeholder Jens Nielsen i Revstrup og hans hustru Kirsten Tomasdatter at have solgt og afhændet til Anders Tomasen og hans arvinger den lod og arvepart, som Jens Nielsen og hans hustru kunne tilfalde i den bondegård i Albæk, som salig Tomas Christensen havde arvet efter far og forældre. sammeledes fremlagde efterskrevne skøde af fornævnte birketing 22/5 1601, som indeholder Christen Mikkelsen i Bækbo og hans hustru Maren Madsdatter at have solgt fra dem og til Anders Tomasen i Albæk hans hustru og arvinger al den lod, som Christen Mikkelsen og hans hustru og deres børn kunne tilfalde i den bondegård i Albæk, salig Tomas Christensen havde arvet efter far og forældre, som Maren Madsdatter kunne arveligt tilfalde efter hendes oldefar og oldemor, som er en fuld søsterlod:
da efterdi fornævnte skøde er fremlagt, samme gård anlangende, ikke stævnes, ved vi ikke i sagen at dømme, førend det lovlig kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(33)

** var skikket Peder Olufsen i Kogsgård på sine egne og menige sognemænds vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Envold Pedersen i Albæk med mange flere efterskrevne for nogen adskillige vidner, de til Bølling herred og Skjern birketing vidnet har efter Ulrik Sandbergs befaling, og formener at samme deres vidne skal være tvært imod de vidner, førend er deri forhvervet. endnu hid kaldt Christen Mortensen i Bølling med flere for et syn, de 12/10 sidst forleden til Skjern birketing skal have afhjemlet, Christen Pedersen i øster Skjern til vilje, anlangende hans skæppe at være blevet beskyldt og siden om vidnet at være omgjort, og ved en skæppe for stor på hver tønde: så og efterdi ikke befindes for første vidner 8/8 og 18/8 nogen varsel at være givet, som recessen tilholder, ikke heller Mads Ibsen i Marup for den tredje vidne har erlanget nogen varsel, tilmed og med delsbrev bevises, nogen af fornævnte vidnesmænd at have været delt og lovforvunden, da de og deres medbrødre vidnede samme vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, hid stævnet er, så nøjagtig at de bør nogen magt at have, og efterdi bemeldte synsvidne, hid kaldt er, ikke er fremlagt, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(41)

** var skikket Christen Olufsen i Kær hans visse bud Oluf Olufsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen, som sidder i hus hos sin svoger Envold Pedersen i Albæk med flere for nogen vidne, de Staffen Nielsen, Envold Pedersen og Niels Pedersen til vilje vidnet har, at det skulle været dem fuld vitterligt den tredje part, de påboer og i brug har, 24 år og mere at skal have fulgt ulast og ukæret. dernæst at Helvig Andersdatter skulle være født i den gård Albæk, Laurits Hansen iboer, og den part Niels Pedersen i Albæk påboer, som han sted og fæst af salig Mads Jespersen i Halby og hans hustru Kirsten Madskone, har fulgt dem i 24 år, hvilke vidner han formener meget vildige at være: så og efterdi Peder Jensen og hans medbrødre udførlig har vidnet samme part bondegård, Envold Pedersen i Albæk påboer, i 24 år og mere ham ulast og ukæret skal fulgt, endog med dom bevises Tomas Olufsen midlertid at have talt på hvis ejendoms breve, Envold Pedersen sig dermed kunne tilholde, efterdi Helvig Andersdatter skulle være en medarving til godset, så i de måder befindes derpå, midlertid de har om vidnet, at være ilsket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi Jens Mortensen og hans medbrødres vidne ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være.

(44)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Frederik Munk til Haraldskær for 30 rigsdaler, som salig fru Maren Juel til Landting har været hans far salig Keld Brockenhuus efter hans brev skyldig, som for lang tid siden skulle have været betalt, og efterdi han ved herredstings dom er tilfundet samme sin anpart at betale eller derfor at have indvisning i hans bo og gods, da formener Johan Brockenhuus samme dom ret at være og ham at have udlæg af hans løsøre og jordegods efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges salig fru Maren Juels udgivne brev til salig Keld Brockenhuus på 30 sletdaler skadesløs at betale, og ikke med kvittants bevises dem at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig sin anpart af samme penge med sin interesse at betale, og fordi tilfinder velb Niels Friis til Skumstrup og Eskild Gøye til Brandholm, som Johan Brockenhuus dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Johan Brockenhuus udlæg af Frederik Munks løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod den fordret summa med des rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Johan Brockenhuus i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(47)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Block, for at eftersom han har været hans dreng og var betroet til hans nøgle og kister og at indpakke hans klæder med mere, som skulle bortføres, men han det ikke at have gjort, men sig undskylder det at være bort plyndret, siden han var bortdragen, og eftersom han med en båd var oversendt fra Fyn på det, han dermed skulle have tilbage skikket noget af det bedste gods, så meget båden kunne føre, og der fandtes både heste, hopper og vogne på Lerbæk, som kunne have aget det til stranden, og han det ikke det har villet gøre, endvidere har han opbrudt muren, på det at han selv først kunne udtage hvis han ville og siden overladt fjenderne samme hans breve, med andet mere, hvorfor han formener ham forræderligt mod ham at have handlet og derfor pligtig at stå til rette. dertil svarede Peder Block i Gerholm på hans bror Niels Blocks vegne og i rette lagde hans efterskrevne beretning, som blandt andet lyder, at han uden al billig årsag blev fangen og bunden af Johan Brockenhuus, blev pint i jern, tårn, frost og kulde, hunger og kummer, og tilsloges sygdom og krankhed, og måtte den ganske kolde vinter igennem i sådan elendig måde, at en hednings hjerte derover måtte sig forbarme, og han tvang hans medtjener til med fængsel og jern at han måtte vidne på ham, hvad han ville have sagt: så og efterdi hvis vidner, som har vidnet om Johan Brockenhuuses godses forrykkelse, som en del af Niels Block selv og en part med hans videnskab skulle være sket, tilforn har været hid stævnet, og da de såvel som den dom, herredsfogden derefter har dømt Niels Block derfor at stande Johan Brockenhuus til rette, er ved magt kendt, Johan Brockenhuus og selv i sin beskyldning tilstår Niels Block at have tjent ham for en dreng og ikke nogen karl, som tog klæde og penning eller havde noget under regnskab. gårdsretten og formelder, hvad drenge deres straf bør at være. det og befindes sådan godses forrykkelse og bortkommelse at være sket i fjendernes tid, der de var landet mægtig, da ved vi ikke efter fornævnte beskyldning på Niels Blocks ære at dømme, men hvad sig belanger den tiltale til Niels Block for fængslet, han skulle brudt, om det billigen kan bevises, efterdi Niels Block
med KM beskærmelse er forlovet mod retten sig at forsvare, der gås først om til hjemtinget, som det sig bør.

(57)

24/3 1632.

** var skikket Christen Knudsen i Birk med en opsættelse har af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Knudsen i Sinkær for et vidne, han til Bølling herreds ting 9/1 sidst forleden vidnet har, at for 4 år siden agede han deres soldat til Viborg, og da så han, det Mads Simonsen i Gellerup skulle have købt et brunblisset øg, som han samme dag var Christen Tomasen i Langergård hans hjemmel til, hvilke vidne han formener ikke er vidnet på fersk fod, tilmed en enligt vidne og ikke lovligt varsel for givet: så og efterdi Peder Knudsens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, det også befindes Simon Madsen at være en umyndig dreng, som ikke er kommen til lovalder vidne at bære, han og er vildig sin egen far Mads Simonsen til behjælpning at have vidnet, samme køb og forhandling også findes at være gjort, midlertid fjenderne var landet mægtig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidner, ej heller hjemler såvel som den dom, derpå er grundet, så nøjagtig, at de bør at komme Christen Knudsen til hinder eller skade, men efterdi Niels Lauritsen og hans medfølgere såvel som Jens Christensen og hans medbrødre udførligt har vidnet, samme brunblisset hoppe at være Christen Knudsen frastjålen, og han den af Anne Christensdatter havde købt, hvilket og med Anne Christensdatters hjemmel og tilstand bekræftes, og intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan ikke så at være, da ved vi ikke imod samme deres vidner ej heller Anne Christensdatters hjemmel at sige eller magtesløs dømme.

(61)

** var skikket Jep Jensen i Smedshave og havde stævnet Jens Gregersen på Bjerge, Gregers Jensen og Søren Jensen sst for en uendelig langstings dom, de dem lader af berømme over en hjemtingsdom til Vandfuld herreds ting 26/3, formeldende at Jep Jensen er kvit dømt for hvis gæld, han salig Jens Madsen Hvas skel have skyldig været, efter den kvittants Jens Hvas derpå udgivet har, hvilke Jep Jensen mener lovlig og ret at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges bemeldte Jens Madsens udgivne kvittants, det Jep Jensen, siden samme håndskrifter er udgiven, har betalt ham hvis gæld, han ham har pligtig været, og derfor død og magtesløs gør samme håndskrifter, hvilken kvittants to dannemænd med fornævnte Jens Madsen til vitterlighed har underskrevet, som de og til tinge har været gestendig, og ikke Gregers Jensen vil vide samme kvittants for falsk eller urigtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kvittants, ej heller herredsfogdens dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(64)

** var skikket Niels Christensen i Tulstrup og havde stævnet Niels Madsen sst for efterskrevne kontrakt, han lader sig af berømme, det hr Jens Tomasen, præst i Vildbjerg, på Niels Christensen og hans hustru Mette Jensdatter deres vegne med ham i Tulstrup 10/1 skulle have gjort og indganget, og deri på Niels Christensens vegne lovet Niels Madsen 40 sletdaler for hvis sår og skade, han i Niels Christens hus næste onsdag aften efter nytårsdag sidst forleden skal have bekommet, der han er der indgangen med radende råd og Niels Christensens hustru med voldtægt angreben og overfalden, som skal være at bevise: så og efterdi Niels Christensen giver til kende, det Niels Madsen skal have eftertragtet hans hustru med voldtægt, og vil lade forhverve oprejsning sagen med sandemænd at forfølge, efterdi det ikke på fersk fod sket er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kontrakt, som han ikke er gestendig, når sagen lovlig eftermæles og med sandemænd forfølges, bør at komme Niels Christensen til nogen forhindring.

(65)

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Christen Andersen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Jensen i Timling, tilforordnet herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til fornævnte ting 20/7 sidst forleden imellem hende og salig Jens Jørgensen i Risum hans efterleverske hustru og børn dømt og afsagt har, anlangende om de burde at udgive til fru Dorte Munk den årlige afgift, som af Risum udgives, efter KM mageskiftebrev. herhos i rette lagde Christen Andersen efterskrevne KM mageskiftebrev på en del gårde, der iblandt Risumgård, actum Hafnia 20/4 1598. dertil svarede Jørgen Jensen, at samme gård Risumgård er hans forældre af kongen undt og bevilget uden al kongelig tyngsel og leding, og i rette lagde efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting snapsting 1555, hvor da blev læst salig kong Christians brev under dato 1517, som blandt andet indeholder, at have undt Niels Skriver og hans hustru Mette Jepsdatter Risumgård med al sin tilliggelse. dernæst fremlagde Jørgen Jensen efterskrevne salig kong Frederiks udgivne låsebrev, dateret 4/10 1581, at KM har tildømt Jørgen Nielsen i Risumgård og hans arvinger Risumgård at have, nyde og beholde til evindelig eje: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt vidisse under velb Iver Vinds hånd af KM mageskiftebrev, det salig Christoffer Parsberg bemeldte Risumgård med al sin tilliggelse for ejendom skal være tilskiftet, såvel som og derimod kongelige benådninger Jørgen Jensen og hans medarvingers forældre samme Risumgård at være forundt og under låsebrev tildømt, så fogden syntes, det at være imod hverandre, og fordi ikke vidste sig deri at dømme, men for sin tilbørlig dommer heden vist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fogdens ulempe deri at være, men hvem påskader for sin tilbørlig dommer at indkalde og der gå om hvis ret er.

(68)

7/4 1632.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Joen Olufsen i Varde og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred Hans Sørensens bane, som er død bleven til Jesper Pedersen i Gellerup 13/2 sidst forleden, at udlede, hvad ham blev til bane og livs lagt, og først fremlagde Joen Olufsen efterskrevne tingsvidner af Skast herreds ting 6/3 sidst forleden, Søren Clemendsen i Rovst med flere at have vidnet, at Hans Sørensen ofte havde klaget, at han var en gammel skrøbelig stakkel, og at han havde fanget nogen hug, men hvem der havde slaget ham, det vidste de ikke: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Hans Sørensen af alderdoms skrøbelighed og sygdom at være død og bortkaldt, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt.

(71)

21/4 1632.

** var skikket Søren Madsen i Hover hans visse bud Peder Sørensen sst og havde hid kaldt sandemænd af Tørrild herred Espen Sørensen, som tjente i Kærbølling, hans bane at udlede, hvad ham blev til bane og livs lagt, og først fremlagde Peder Sørensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Tørrild Herreds ting 25/2 sidst forleden, Peder Sørensen i Bredal med flere at have vidnet at onsdag, da var 14 dage, som de var på jagt, da var der to drenge, som stak en kæp imellem Espen Sørensen ben og løftede ham op i vejret, så slap de kæppen og lod ham falde ned, og da slog han sig og frygtede sig ikke at skulle beholde livet, og 14 dage derefter døde ham. andre at have vidnet, at samme dag hørte de ikke Espen Sørensen klagede sig, og han fortærede hvis mad, han havde med sig, ligevis som en af de andre: derefter gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Espen Sørensen at sygdom og skrøbelighed at være død bleven, og det ham at være til bane og livs lagt, eftersom de selv derom sandhed har udspurgt.

(72)

** var skikket Jørgen Simonsen i Fasterlund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Christensen i øster No for et vidne, sigtelse og klage, han 8/5 sidst forleden på Hind herreds ting vidnet og sigtet har, hvori han har beskyldt Jørgen Simonsen med trolddom og djævels kunst at have taget livet af noget hans øg og fæ disligeste hans datter Mette Knudsdatter, og taget sig årsag til samme sigtelse af den trætte, de skulle have imellem været, anlangende minde af Knud Christensen, hvilke hans vidne aldrig i sandhed skal kan bevises, at de har haft nogen trætte tilsammen, og aldrig Knud Christensen skal bevise, Jørgen Simonsen at have lovet ham eller sin datter ondt, og ikke hans datter i hendes levende live ham klaget på: så og efterdi at ingen af de tingsvidner, for nævninger såvel som nu for os er i rette lagt, befindes ikke i deres ed at være indført, hvorpå de dog deres ed har funderet, her og fremlægges adskillige vidner, i sagen gangen, som ikke har været for nævninger eller af Jørgen Simonsen er hid stævnet, da efter slig lejlighed finder di samme nævnings ed at være som den usvoret var, og hvem påskader nævninger på ny igen at opkalde, og da fornævnte vidner dokumenterne for dem i rette lægge, og i deres ed inddrages, og siden gå derom hvis ret er.

(78)

** var skikket Peder Christensen i Brede med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jes Bendsen i Harres og Hans Hermandsen i Højer for en uendelig landstings dom, de lader dem af berømme, de kort forleden her til landstinget skal have forhvervet, hvori de skal have fanget en fledførings vidne magtesløs dømt, hvilken dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud Matias Nielsen i Brede kro med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 29/5 1630 dømt har imellem fru Anne Rantzau og hendes bønder og tjenere, menige Trøjborg tjenere, og i samme sin dom har tildømt sine tjenere, at de jo bør at holde og fuldkomme deres udgivne kontrakt, hvilke hans dom hendes tjenere har siddet overhørig og ikke det ville efterkomme: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen igen til herredstinget at komme, og fogden, når det lovligen indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(79)

** var skikket Broder Terkildsen i Døstrup og havde stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en æskning og dele, som han til Lø herreds ting kort forleden over ham udstedt har, idet han skulle have ladet ham fordele af velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes fuldmægtig Niels Lauritsen i Randerup, for han ikke har villet tage ved sandemænds ed, uanseet det ikke lovlig skal bevises, at der skal findes nogen brøst for sandemænd i Lø herred, men alene skal være sket i den mening, at velb fru Anne Rantzau ville aftage en sandemand, ved navn Jes Jensen i Vinum, og tvinge Broder Terkildsen til at tage ved ed og tov i hans sted, givende til sag at Jes Jensen har opladt sin gård til sin svoger Mads Jepsen, og tilmed er en gammel skrøbelig mand, som samme sandemands embede ikke længere kan forestå: så og efterdi der tvistes om Broder Terkildsen bør samme sandemænds tov at antage eller ej, og ikke nogen dom derom er udgangen, men Broder Terkildsen dog for er delt bleven, da kunne vi ikke kende samme æskning og dele bør at komme Broder Terkildsen til hinder eller skade.

(81)

** var skikket Laurits Hansen i Harres på sine egne, sine søskende og medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Nielsen i Harres for en vidne og kontrakt, han lader sig af berømme til Lø herreds ting 14/1 1609 at have forhvervet, som han formener at skal have gjort og oprettet med deres farbror Carsten Lauritsen, den tid boende i Tønder, som i sin mening skulle formelde, at Carsten Lauritsen skulle have standen for tingsdom og bekendt, at der var ikke mere frit gods efter deres salig fars død end 23 rigsdaler, og derfor skulle han opdrage de fattige umyndige børn og nyde og beholde hvis kreatur, gods og løsøre for sit eget. dernæst havde hid kaldt Carsten Lauritsen, nu boende i Abterp,
Laurits Hansen og sine medarvinger, som er Kirsten Hansdatter, Anne Hansdatter og Maren Hansdatter med deres lovværger, og nu fremlagde Hans Nielsen efterskrevne kontrakts vidne af Lø herreds ting 14/1 1609 angående hvis gods, som fandtes efter salig Hans Møller i Harres: så og efterdi fornævnte kontrakt alene tilholder, det Hans Nielsen samme gods for sit skulle beholde, og han siden i langsommelig tid har levet i ægteskab med Laurits Hansen og hans søskendes mor, og har deres løsøre og bo i fællig, og ikke kontrakten tilholder ham alt samme gods efter hendes død at skulle beholde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kontrakt bør at komme Laurits Hansen og hans søskende på deres mødrene arv til forhindring i nogen måder.

(84)

** var skikket Villum Hansen, borger i Ribe, og havde stævnet Niels Lauritsen i Maltbæk for et vinde, han til Malt herreds ting 12/11 1631 vidnet har, anlangende 36 øksne, som Villum Hansen skal have til græsning på Estrupgårds mark i 1629, og Niels Lauritsen holdt en dreng til kost og løn for at vogte samme øksne, og Villum Hansen skulle have befalet Niels Lauritsen, at han skulle købe kost til drengen af den årsag, at fjenderne lod intet efter dem på gården, enten øl eller mad såvel som andet var bort røvet, og det ville Villum Hansen betale, hvilket vidne Villum på fersk fod skal have benægtet: så og efterdi Villum Hansen benægter sig ikke så mange hopper at have haft der til græsgang, som Niels Lauritsen om vidnet har, såvel som ikke heller sligt ord eller løfte til ham om fornævnte kost penge og løn, og ikke Niels Lauritsens vidne er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme enige vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(85)

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup og havde stævnet Peder Espensen i Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, for en dom han 10/3 sidst forleden dømt har, og i samme hans dom skal have dømt Tomas Juel til en kost og tæring at erstatte Villum Hansen i Ribe, for han ikke så snart udlagde de 37 rigsdaler til Villum Hansen, som de to voldgiftsmænd i Ribe ham tilfandt efter deres afsigelse, som er for hvis køer, får og andet, Villum Hansen for ham i fjendernes tid udlagde: så og efterdi bemeldte to voldgiftsmænd deres afsigelse alene tilholder Tomas Juel 37 rigsdaler til Villum Hansen at skulle udgive og ikke formelder om nogen skadegæld eller omkost, og fogden dog har tildømt Tomas Juel at stande Villum Hansen til rette for billig omkost, samme hans dom ikke heller er endelig, han ikke heller i den anden punkt om Villum Hansens anfordring har dømt enten til eller fra, eftersom for han har været indstævnet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom magtesløs at være.

(89)

** var skikket Mads Jacobsen i Svinholt og Niels Jacobsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anders Jensen i Svinholt og Poul Sørensen sst for et vidne, de til Holman herreds ting 6/2 vidnet har, at der lå en egeblok på en savlad i Svinholt skov, som var hugget af KM tjenere og bønder, og samme blok skulle Mads Jacobsen og Niels Jacobsen ladet save og bortføre, men hvor heden den blev ført, vidste de ikke, hvilket vidne de hårdeligen benægter ved deres højeste ed: så efterdi vidnesbyrd ikke udførligen har vidnet, dem at have seet, Mads Jacobsen og Niels Jacobsen save eller afføre samme blok, deres vidne ikke heller bemelder om nogen enkende visse dag eller tid, når sligt skal være sket, tilmed ikke er endelig, men en part i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte vidne, ikke heller den bogsed og forfølgning, derefter svoret og drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(90)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, befalingsmand på Gudumkloster, så og velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, Jørgen Brahe til Hvedholm, Henrik Bille til Tirsbæk og Casper Gersdorff til Ristrup deres visse bud Oluf Nielsen i ---- og Jesper Olufsen i Gødsbøl og havde stævnet Mads Jensen i Almstok for en delsvidne, han 10/11 til Slags herreds ting forhvervet har over enhver deres efterskrevne tjenere, hvilke deler de formener imod KM påbudne skattebrev at være forhvervet, eftersom den tilholder enhver god mand selv at lade sine tjeneres skat oppebære. så mødte Søren ---- ridefoged til Koldinghus, og på sin husbonds vegne afstod bemeldte dele: og efter sådan lejlighed bør samme dele ikke at komme fornævnte mænd til nogen forhindring.

(91)

** var skikket velb Just Brockenhuus hans visse bud Søren Pedersen i Ollerup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for 6 rigsdaler årlig afgift af nogen kirkegårde, som fru Maren Juels arvinger skyldig er at udgive årligen hver snapsting til salig Keld Brockenhuuses arvinger, af hvilke penge Frederik Munk til herredsting skal være tildømt hans anpart at betale, hvorfor han formener samme dom ret at være, og han bør at have indvisning i hans løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges salig fru Maren Juels underskrevne brev til Keld Brockenhuus, det hun årligen ad snapsting giver ham af noget kirkegods 6 rigsdaler, og ikke bevises det at være fuld gjort og efterkommet, Frederik Munk og i hans brev, Just Brockenhuus tilskrevet, selv begærer, det han med processen ville lade bestå, indtil han fik dom imellem sig og sine medarvinger, og deri ikke samme afgift fragår, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der er gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk, som en af salig fru Maren Juels arvinger, jo bør hans anpart af samme penge til Just Brockenhuus at betale, og fordi tilfinder velb Niels Friis til Skumstrup og Eskild Gøye til Brandholm, som Søren Pedersen på Just Brockenhuuses vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Just Brockenhuus udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod Frederik Munks anpart af gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Just Brockenhuus i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for Frederik Munks anpart i samme gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(94)

** var skikket Hans Jensen i Håstrup og havde stævnet Niels Laugesen Ravn i Velling for to uendelige domme, han lader sig af berømme jer til landstinget at skal have forhvervet, og deri skal ville magtesløs gøre nogen letfærdig vidner, som Hans Jensen skal have forhvervet imod Niels Ravn for to stykker jord af Hans Jensens ejendom, som Niels Ravn sig vil tilegne imod al lovlig hævd og brug, uanseet det noksom skal bevises, at samme to stykker jord er Hans Jensens og Peder Munks rette gårds ejendom liggende til den bondegård i Smidstrup, som Niels Hansen nu iboer. så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

** var skikket Karl Hansen i Sædding og havde stævnet Peder Buck og Niels Hansen Skamstrup, borgere i Varde, for et vidne de til Varde byting 27/2 næst forleden vidnet har, formeldende at de 9/2 sidst forleden skulle have været i Markor Jepsen Todbøl hans hus i Varde og der at have hørt og seet, det Markor Todbøl klaget på Karl Hansen en messing kærte sønder på Niels Jensen Rod i Nebel hans hoved, samme vidne formelder og, at Niels Jensen samme tid klaget, at Karl Hansen slog ham en stor sår i hans hoved med fornævnte kærte, og beskylder Karl Hansen deres vidne, det de har vidnet efter Markor Todbøl og Niels Jensens mund, at de slig klage for dem skulle have gjort. så mødte Niels Knudsen, borger i Varde, på borgmester Otte Rasmussen, Daniel Phillipsen rådmand og byfoged såvel som og fornævnte vidnesbyrd og sandemænds vegne, med deres fuldmagter, og afstod samme vidner, forfølgning og sandemænds ed: og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Karl Hansen til hinder eller skade i nogen måder.

(96)

** var skikket Laurits Nielsen, tjenende i Hindsels i Thy og havde stævnet Peder Buck og Niels Skamstrup, borgere i Varde, for et vidne de til Varde byting 27/2 næst forleden vidnet har, formeldende at de 9/2 tilforn skulle have været i Markor Todbøls hus i Varde, og der at have hørt Markor Todbøl klaget hårdelig på Laurits Nielsen, født på Nyland, det han den sidste dag tilforn var indkommen i hans hus og der samme tid har slaget og overfalden ham og hans hustru: så mødte Niels Knudsen, borger i Varde, på borgmester Otte Rasmussen, Daniel Phillipsen rådmand og byfoged såvel som og fornævnte vidnesbyrd og sandemænds vegne, med deres fuldmagter, og afstod samme vidner, forfølgning og sandemænds ed: og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Laurits Nielsen til hinder eller skade i nogen måder.

(98)

** var skikket Kirsten, salig Gøde Hansen i Galthoved hans efterleverske, hendes søn Hans Gødesen der sst og havde stævnet Peder Andersen i Krarup for en dele, han over hende til Østerherreds ting 27/6 sidst forleden forhvervet har, hende aldeles uafvidende, anlangende to rigsdaler, som lægdsmændene skulle have ham tillagt for en arkeli hest, hvilke deres pålæggelse hun formener ej så rigtig at være, at den bør at komme hende til skade i nogen måder, efterdi noksom kan gøres bevisligt, at hun har udlagt til samme hest. så mødte Laurits Hansen i Krarup på Peder Andersens vegne med samme delsbrev og dog ikke fremlagde lægdssedlen, hvorefter delen dreven er, som og er hid stævnet: da efter sådan lejlighed finder vi samme lægdsseddel såvel som den derpå funderet er magtesløs at være, indtil den stævnes på ny, og samme dele fremkommer

(99)

** var skikket Kirsten, salig Gøde Hansens i Galthoved, hendes søn Hans Gødesen sst og havde stævnet Laurits Hansen i Krarup for en uendelig dom, han her til landstinget næst efter mauritii sidst forleden forhvervet har over hans egen forpligt og over hvis domme, efter forpligten ganget er, hvilke uendelige dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet og bør magtesløs at være. dernæst stævnet Laurits Hansen for to tingsvidner, han til Østerherreds ting 17/10 og 31/10 sidst forleden forhvervet har, at Mads Madsen i Hodde med flere skulle have hos været på Krarup mark noget efter fjenderne var draget af landet, og da at have seet, det Laurits Hansen skulle have antvordet Hans Gødesen to øksne, som han skulle have drevet nør på med, hvilke vidner Kirsten Gødes og Hans Gødesen har benægtet, at de ej har fanget nogen af Laurits Hansen, siden han gav sin forpligt, som han efter forfulgt er: så og efterdi fornævnte landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Mads Madsen, Niels ---- og deres medfølgere ikke har vidnet ved nogen visse dag eller tid, når Laurits Hansen samme to øksne til Hans Gødesen skulle levere, så deraf kunne forfares, om det er sket, siden forpligten er udgangen eller ej, da kunne vi ikke kende deres vidne så nøjagtigt at de bør nogen magt at have, men efterdi Laurits Hansen samme forpligt for ting og dom har gjort, og straks tingsvidne efter tagen, og ikke nøjagtig bevises den af Laurits Hansen at være efterkommet, men med Hans ---- og hans medbrødres vidne udførligen bevises, Kirsten Gødes eller hendes søn ikke samme øksne af Laurits Hansen efter samme forpligt at være leveret, så deres vidne med bemeldte uigenløst forpligt bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme forpligt og vidne ej heller den endelig herredstings dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(103)

** var skikket doktor Christen Bordum, kannik i Ribe, hans visse bud Peder Sørensen i Ribe og havde stævnet Laurits Hansen, borger der sst, for en dom, som han har forhvervet over ham til Lustrup birketing formedelst et brev, som Laurits Jensen Dal i Tværsig ham i sin betaling svigagteligen over antvordet har og gjort ham vis på, at hvis, som fandtes uafskreven på samme brev, skulle være ubetalt: så og efterdi det befindes, doktor Christen Borum at være bosiddende i Ribe by, hvor brevene, gælden efter fordres, dateret og udgivet, og ikke bevises doktor Christen Borum nogen gæld i birket at have gjort eller til forpligtet sig der at betale, så han til Lustrup birketing burde at lide tiltale, birkefogden og har dømt endeligen, endog ingen er mødt til gensvar, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have men magtesløs at være, hvad brevene belanger, hvem den påskader, der gås om for sin tilbørlig dommer hvis ret er.

 (104)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Jensen i Merrild for en skøde, han til Bølling herreds ting 22/8 hr Peder Gregersen i Vorgod gjort har på den gård, han og Oluf Olsen og Karen Andersdatter iboer, dog Mads Jensen har solgt den del, hans hustru eller ham selv aldrig har arvet, i lige måder er samme gård en part forbrudt, for de ikke har givet eller gjort den gamle kone hans tjener Maren Anderskone den del, som de hende efter deres udgivne brev har lovet, og den, som skødet gjort har, er Mikkel Andersens søsterdatter, menende derfor at Mikkel Andersen er nærmere samme gård at købe og betale med rede pending som enten hr Peder eller en fremmed, så hans fædrene og mødrene gods ikke skulle komme i nogen fremmed deres hænder, samt at samme skøde, som Mads Jensen gjorde hr Peder på samme gård, burde magtesløs at være. dernæst fremlagde Knud Gyldenstjerne efterskrevne brev, lydende at Mourids Jørgensen i Trøstrup, Niels Andersen i Barde, Jørgen Andersen i Abildtrup og Mikkel Andersen sst gør vitterligt, at efterdi vores kære mor Maren Anderskone i Abildtrup har nu opladt til os al den arvelod i hendes jordegods, som os nogen tid efter vores fader salig anders Nielsens afgang kunne tilfalde, da lover vi hende efterskrevne til sin føde og ophold, dateret 1605. derhos fremlagde efterskrevne skøde af Bølling herreds ting 6/11 1626, som indeholder Peder Andersen i Trøstrup og hans hustru Else Mouridsdatter at have afhændet til Mads Jensen og hans arvinger den halve bondegård i Barde i Vorgod sogn, som Oluf Nielsen og Niels Pedersen da iboede, som Else Mouridsdatter var arvelig tilfalden efter hendes salig far og mor Mourids Jørgensen og Kirsten Andersdatter. disligeste og fremlagde efterskrevne skøde af Bølling herreds ting 22/8 1631, indeholdende det Mads Jensen i Merrild og hans hustru Johanne Mouridsdatter at have solgt til hr Peder Gregersen og hans arvinger den hele gård i Barde, som Oluf Nielsen iboede: så og efterdi med skøde bevises, det Niels Andersen i Barde 10/1 1603 har solgt og skødet samme gård til Mourids Jørgensen, undtagen den lod Mourids Jørgensen med hans hustru selv deri var tilfalden, hvilke skøde siden her til landsting har været indstævnet, og ved endelig dom er ved magt kendt, det og med skøde bevises, at Peder Christensen i Trøstrup år 1626 sin hustru Else Mouridsdatters anpart, som er halvparten i fornævnte bondegård til Mads Jensen har solgt og afhændet, så Mads Jensen med sin hustru da samme gård alt sammen har ejet, og Mads Jensen efter tingsvidnes indhold bemeldte gård lovlig har ladet lovbyde efter loven og til hr Peder Gregersen solgt og afhændet, og ikke bevises andre end Mads Jensen i samme gård har haft lod og del, der han den bortskødet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Mads Jensens skøde at sige eller magtesløs dømme al den stund bemeldte endelige landstings dom stander urykket.

(107)

** var skikket velb Henrik Lange til Oldager hans visse bud Simon Knudsen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jepsen i Glibstrup med flere for et vidne, de 2/8 1627 med velb Hans Skade til Rolsegård vidnet har, anlangende de to stykker jord på Glibstrup mark norden kirkevejen ikke skulle have været brugt andre steder end til den bol, Jens Jørgensen iboer, i lige måde da hid kaldt salig Jep Christensen hans arvinger, Anne Jeps i Glibstrup, Jens Jepsen, Christen Jepsen, Else Jepsdatter, Bend Jepsdatter, Anne Jepsdatter og Kirsten Jepsdatter i Korsgård med deres lovværge for et vidne, salig Jep Christensen 27/8 1627 med velb Hans Skade vidnet har, anlangende samme to stykker jord: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, at for 7 år siden blev samme to agre på Glibstrup mark opbrudt af hede og siden har været brugt til den boltoft, Jens Jørgensen iboer og ingen andensteds, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives ikke så at være, som fornævnte vidnesbyrd om vidnet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidner ej heller fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme, og efterdi samme vedkendelse ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(109)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i ---- birkefoged for en dom, han til Lønborg birketing 22/11 næst forleden imellem ham og Niels Christensen i Vostrup på sine egne og på Mads Pedersen i Vostrup og Jens Lauritsen på Nygård deres vegne, dømt har, anlangende noget gods og gode, de skal have berettet, at Tomas Andersen skulle være til vurderet i Kongensgård, som birkefogden skal have tildømt Tomas Andersen at indføre i Kongensgård, eller derfor at stande til rette: så og efterdi birkefogden sin dom har funderet efter vores forlig og afsigelse, og tildømt Tomas Andersen godset at indføre i Kongensgård igen eller og deres værd eller og derfor at stande til rette, og ikke Tomas Andersen beviser sig samme forlig at have efterkommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige, ej heller Tomas Andersen af de deler, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(111)

** var skikket Christen Lauritsen i Bøl hans visse bud med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Hansen i Varisbøl for en dom, han 7/2 til Lønborg birketing imellem ham og Jens Nielsen i Vostrup dømt har, anlangende et forløfte, Christen Lauritsen år 1629 for sin søn Laurits Christensen skal have indgangen til Jens Nielsen om 40 rigsdaler, og Jens Nielsen på samme brev skal have oppebåret af Laurits Christensen både i penge og adskillige købmands varer noget mere end samme håndskrifts indhold: så og efterdi her fremlægge Christen Lauritsens forløftes brev, som han med hans søn Laurits Christensen har underskrevet, det han har lovet til Jens Nielsen for 40 rigsdaler, og ikke bevises ham samme sin brev at have fuldkommet, så han fordi ved to mænd er arresteret i birket, og af birkefogden dømt ham arrest, indtil han sættet for sig, det og bevises ham derimod at være befunden uden birket og fordi vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme arrest, ----, dom og vidne, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, som findes lovlig varsel at være for givet, at sige eller magtesløs dømme.

(114)

5/5 1632.

(ingen dommer, Peder Bertelsen alt ene)

19/5 1632.

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Morten Bundesen i Jerlev og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred Jens Poulsen i Egtved, som Poul Madsen bødker i Starup skal have dræbt, og først for sandemænd fremlagde efterskrevne tingsvidne af Jerlev herreds ting 16/5 sidst forleden, otte mænd at have vidnet, at de så og hørte samme dag på fornævnte ting, at Bertel Sørensen i Vilstrup på sine egne og medbrødre sandemænd deres vegne tilspurgte menige herredsmænd, om det ikke var dem vitterligt, at Poul Madsen i Starup var bort rømt, for at han desværre havde dræbt Jens Poulsen i Egtved, dertil at have svaret Niels Buck i Vork og hans medbrødre 24 dannemænd og dannesønner med deres oprakte fingre og helgens ed og siden menige herredsmænd, som den dag ting søgte, at det var dem enhver fuld vitterlig i Guds sandhed, at Poul Madsen er bortrømt, for han desværre dræbte salig Jens Poulsen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at fylding var sat på dem, og svor Poul Madsen bødker manddød over og fra hans fred, for sagesløs mand Jens Poulsen i Egtved han ihjelslog, eftersom de sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(115)

2/6 1632.

(ingen dommer)

16/6 1632.

(ingen dommer)

30/6 1632.

** var skikket Jep Olufsen i Gødsbøl og havde stævnet Jørgen Knudsen, borger i Kolding, for en dom, han til Tørrild herreds ting 21/4 sidst forleden over ham forhvervet har, hvori herredsfogden har tildømt ham til 3 marks bøder efter lovens 2. bogs 41. kapital, om den ran lyser og vil ej siden følge nævninge til, hvilke dom han formener med vrang undervisning og imod al billig lov og ret at være forhvervet: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den, som den udømt var, og hvem påskader sagen til herredstinget at indstævne, og fogden der da dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(116)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup og havde stævnet Peder Sørensen i Elkær for en dom, han til Slags herreds ting 21/1 1630 over hans tjenere dømt har, som er Christen Andersen i Urup med flere, i hvilken hans dom hans tjenere er tildømt nogen øksne og pending til Hans Jensen i Løvlund, Christen Lausen i Slav og Mads Jensen i Almstok at skulle udgive, hvorover de nu lader sig af berømme, fornævnte hans tjenere både til herredsting og landsting at have delt: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder længere, indtil sagen for herredsfogden blev indstævnet, da hvem påskader indkalde sig sagen til herredstinget igen, og der endeligen gå om hvis ret er, og efterdi samme delsbrev ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(117)

** var skikket Jens Christensen, borgmester i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen ---- for en dom, han over ham forhvervet har til Lemvig byting, anlangende et gældsbrev på 395 sletdaler, som Jens Christensen skal være salig Christen Christensens arvinger skyldige for en værgemål, han har haft for dem,
hvorfor han har dem i pant sat en part i hans gård og jord, efter pantebrevs indhold, med sådanne kondition og vilkår, at dersom Jens Christensen kunne formøje dem fornævnte summa til forgangen påske, skulle fornævnte pantebrev være død og magtesløs, og for fornævnte Jens Christensen endog ikke samme lov kunne holde, formedelst stor besværing, han i fjendernes tid haft har, og for samme værgemål, som noksom bevisligt er, og derud af har Jens Christensen tilbudt Christen Christensen på fornævnte betaling i fornævnte huse og jord efter uvildige dannemænds vurdering for samme summa, så han intet skal komme til afkortning, hvilket Christen Christensen ikke ville annamme, men mener det for ejendom skulle følge ham: så og efterdi KM forordning udtrykkeligen formelder, at hvem som ville hænde dom på pant i ejendom, da skal han alene tage fyldest af pant efter gode mænds sigelse, og ej videre hvorledes og pantebrevet for ----, og ikke for fogden med dannemænds sigelse og vurdering er bevist hvor vidt, Christen Christensen arvinger for den gæld i samme ejendom kunne være berettiget, og han dog dem al ejendom har tildømt at efterfølge, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ingen magt at have.

(119)

** var skikket Anders Staffensen i Dal og havde stævnet Tomas Jensen i Ganer for en dom, han her til landstinget 17/3 sidst forleden over ham forhvervet har, anlangende kost og tæring, for han her til landstinget skal have stævnet Jens Jensen i Løvlund, Christen Lauritsen i Slaug og Mads Jensen i Almstok og Peder Sørensen i Elkær, og ikke fremkom dem sag at give, hvilken dom han formener ulovlig at være, thi det aldrig skal bevises ham samme mænd at hane ladet stævne: så og efterdi med fornævnte stævning, som over Hans Jensen i Løvlund og hans brødre 23/2 på Slags herreds ting er bleven læst, bevises den Bendix Norbys navn ---- og han deri at være hovedmand, dog Anders Staffensen den alene på hans vegne har ladet forkynde, det og bevises, det Bendix Norbys fuldmægtig straks samme stævning at have frastanden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kost og tærings dom bør længere magt at have eller komme Anders Staffensen til nogen hinder eller skade.

(121)

** var skikket velb Karen Bild, salig Henrik Ganzes, i Kolding hendes visse bud Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg for en dom, han til Skodborg herreds ting dømt har 5/3 sidst forleden, belangende han i samme dom har fru Karen Bild dømt til at annamme skel og fyldest i salig Anders Nielsens jord og ejendom i Kolding, og dermed frifundet salig Anders Nielsens arvinger, som er Niels Nielsen i Kamstrup, Anne Nielsdatter, Anne Andersdatter og Karen Nielsdatter sst med deres lovværger, og det tvært imod skadesløs håndskrift: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredstinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovligen indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(122)

** var skikket velb Casper Gersdorff til Ristrup hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 24/3 til Tørrild herreds ting dømt har imellem Casper Gersdorff og velb Frederik Munk til Haraldskær, og deri tildømt Frederik Munk at erlægge og betale Casper Gersdorff 150 enkende rigsdaler, formener sig derfor at have indvisning og udlæg i Frederik Munks løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Frederik Munks udgivne skadesløs brev til Casper Gersdorff på 150 rigsdaler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget er, som for er rørt, det og befindes sagen over seks uger her til landstinget at være opsat, og ikke Frederik Munk eller nogen på hans vegne nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme pending med des interesse til Casper Gersdorff at betale, og fordi tilfinder velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og Eskild Gøye til Brandholm, som Oluf Nielsen på Casper Gersdorffs vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Casper Gersdorff udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med des interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Casper Gersdorff i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(124)

** var skikket velb Casper Gersdorff til Ristrup hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg og havde stævnet Christen Nielsen i Mosegård med flere for et vidne, de til Slags herreds ting om en hedebrand har vidnet, at den samme dag, som var 27/4 nu sidst forleden, straks efter ilden var optændt, skulle de have tilspurgt Niels Hansen i Skjoldbjerg, hvorfor han har gjort samme skade, og ikke de i det ringeste om gerningen har vidnet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkelig har vidnet, samme ild at skulle være optændt på Skjoldbjerg mark, og de dog ikke har underskedet, hvem samme ild først skulle anstukket, bemeldte Tomas Nielsen og Poul Christensen og har båret kundskab efter Niels Hansens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, men straks for tingsdom højligen har benægtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(126)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø og havde ladet stævne Niels Jørgensen i Hvolbøl i Erts sogn i Anst herred, givende ham til sag for rygte og tidende, det han 1629 skal have beligget og krænket hans hustru Johanne Mogensdatters kødelige søster Lene Mogensdatter, og var derover bortrømt. (sag overstreget)

** var skikket kaptajn Jens Rasmussen af Hjelmdrup hans visse bud og havde stævnet Lauge Ravn i Velling for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, han 21/4 sidst forleden at have ladet forhverve, og deri magtesløs at ville gøre en herredstings dom af Holman herreds ting på nogen gæld, som Lauge Ravn er tildømt Jens Rasmussen at betale, som han ham med rette skal være skyldig bleven af hvis landgilde, bemeldte Lauge Ravn til en officer skulle have ydet: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke bevises for herredsfogden at have været fremlagt nogen jordebog eller underskrevet restants og i hans dom inddraget, hvorefter samme landgilde fordres, da finder vi denne herredstings dom at være som udømt var, og hvem videre påskader, sagen igen for herredsfogden at indkalde, dokumenterne for ham at fremlægge, og derefter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(127)

** var skikket Gregers Pedersen, borger i Kolding, og havde stævnet Peder Sørensen Købmand, borger sst, og Mikkel Hansen sst for en dom, de nogen kort tid siden til Kolding byting, hvori de skal være bleven kvit dømt for Gregers Pedersen hans tiltale for den sortstjernet hest, som Peder Sørensen på marken ulovligt har optaget: så og efterdi fornævnte landstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og efterdi Peder Sørensens voldgiftsmand Mogens Rasmussen ved døden er afgangen, blev nu her for retten forhandlet, at Peder Sørensen i hans sted betror Torben Poulsen, borger i Kolding, som med Mikkel Hansen skal forsamles i Kolding på onsdag nu først kommer otte dage, og da har fuldmagt bemeldte tvistige parter om samme deres trætte til endelig ende at imellem sige, og hvis de deri gørende vorder, skal de på begge sider nøjes med, og ikke igen af parterne igen repeteres eller påtales i nogen måde.

(129)

** var skikket Gregers Pedersen Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Peder Sørensen Købmand, borger sst, Hans Kock med flere for et vidne, de til Kolding byting 7/3 vidnet, at Gregers Pedersen skal have påført dem en ufornøden trætte, som de af had og avind har gjort og dermed ville ført ham i ugunst med hans øvrighed, uanseet Peder Sørensen Købmand har frataget ham en hoppe, som de endnu stander i trætte om: så og efterdi Hans Kock og hans medfølgere har vidnet i deres egen sag, og ikke bevises Gregers Lilleballe at have gjort nogen ulov eller dem uforrettet, videre end forfulgt sin sag både på sin og andre deres vegne med rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller fornævnte dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have.

(130)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 29/4 til fornævnte ting dømt har imellem ham og hans stedbørn, Laurits Hansen i Harres og hans søskende og medarvinger, anlangende arv de hos ham fordrer efter deres mor hans afgangne hustru, hvilke dom han formener ikke så lovlig og ret efter lovens 1. bogs 20. kapitel at være funderet, og den fordi ikke bør at komme ham til nogen forhindring, men ham at nyde sit gods, som ikke er lagt i fællig, som loven ham tilholder: så og efterdi herredsfogden sin dom har funderet på loven og recessen, og tildømt boen imellem Hans Nielsen og hans hustrus børn at skiftes og deles, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige, men efterdi Hans Nielsen beklager sig ikke at have hos været, der samme vurdering og skifte er gjort, afstod Laurits Hansen samme skifte og vurdering, og de på begge sider vedtog i fire dannemænds nærværelse, Laurits Hansen på sin og sine søskendes vegne tog Hans Jensen i Borg og Jørgen Smed i Drengsted, og Hans Nielsen på sin side Anders Iversen i Vollum og Hans Jørgensen i Borg, hvilke fire dannemænd skal i herredsfogdens overværelse møde i boen i Harres på mandag først kommer otte dage, og da skifte og dele Hans Nielsen og hans stedbørn bo og gods imellem, og dermed gøre til endelig ende, som billig og ret er, og hvis af boen kan være udkommen tilforn igen at indføre, og fornævnte fire dannemænd næste tingdag efter samme skifte til tinge uden videre varsel at afsige og tage beskrevet.

(133)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og gav til kende sig her til landstinget at være stævnet af velb Frederik Munk til Haraldskær, og sagen til i dag er bleven opsat, og bød han sig i rette imod Frederik Munk, så er han ikke nu mødt Johan Brockenhuus nogen sag at give: da finder vi efter sådan lejlighed Johan Brockenhuus for den opsættelse kvit at være, og Frederik Munk pligtig at igen give Johan Brockenhuus hvis billig kost og tæring, han på den rejse frem og tilbage lader gøre og anvende.

** var skikket Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, på hans husbond velb Ernst Normand til Selsø, befalingsmand på Koldinghus, hans vegne og havde stævnet Hans Thulesen i Gejsing med flere for et vidne, de til Anst herreds ting 23/2 sidst forleden vidnet har, at det er dem hver vitterligt i Guds sandhed, at den krongård Noes, som herredsfogden Erik Pedersen påboer, er ikke kun ganske ringe på vangjord og agerjord, og er en ret underkvaren mark til Gejsing og Noes, som har markfællig tilhobe, hvilke deres vidne han formener dem for vild og venskab at have vidnet og i deres egen sag, eftersom de har markfællig tilsammen: så og efterdi samme vidne er ejendom angældende, og lensmanden, som godset har i forlening og forsvar, ikke befindes derfor at have fanget nogen varsel, så han kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(134)

** var skikket Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, på sin husbond Ernst Normand til Selsø, befalingsmand på Koldinghus hans vegne og havde stævnet Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, for en dom han til fornævnte ting 1/3 dømt har, anlangende en blodskams sag, som Niels Jørgensen i Hvolbøl med hans egen hustrus søster Lene Mogensdatter skal have beganget, i hvilke doms beslutning fogden skal have kendt den sag at være en gejstlig sag og ære og liv anrørende, og fordi ikke vidst sig deri dommer at være: så og efterdi ikke befindes nogen bevis for herredsfogden at være fremlagt, hvorefter han sin dom kunne sentere, da finder vi denne hans dom at være som udømt var, og hvem påskader sagen igen til herredsting at indkalde og deri procedere, som det sig bør.

** var skikket Iven von Buchwald til Rybjerg hans visse bud Peder Pedersen der sst og havde stævnet Jens Nielsen på Holm, herredsfoged i Hind herred, for en dom, han på Hind herreds ting dømt har 19/4 1632, og deri tilfundet velb Iven von Buchwald at udgive til Velling kirkes formyndere 4 ørter korn, og det at yde og udgive inden 15 dage, eller og kirkens formyndere at have indvisning i den gode mands løsøre: så og efterdi kontrakts brev, af gode mænd oprettet, imellem salig Iver Juel og Ringkøbings borgere udtrykkelig formelder, at skulle gives årligen til Velling kirke 4 ørter korn, hvilke salig Iver Juel og i hans brev tilstår sig at have udlovet, det og med kirkebogen bevises i langsommelig tid over recessens hævd til Velling kirke at være udgivet og fulgt, og ikke samme fire ørter korn i Iven von Buchwaldts skøde undtages, ham derfor at skulle være fri, og herredsfogden fordi har tildømt Iven von Buchwald, som nu besidder Rybjerg, samme korn til Velling kirkes formyndere at udgive, da ved vi ikke den hans dom deri at imod sige, men Iven von Buchwald pligtig den efterstående rest i hans tid kan tilbage, at betale, og fordi tilfinder velb Hans Krabbe til Søgård og Knud Sørensen til Tredje, som Søren Nielsen på Henrik Billes vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Iven von Buchwaldts bopæl, og der udæske og gøre Henrik Bille på Velling kirkes vegne udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede rest likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Bille i andet Iven von Buchwaldts løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(138)

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård med en opsættelse her af landstinget 5/5 sidst forleden, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Svend Olufsen, borger i Lemvig, at eftersom han 24/9 sidst forleden her til landstinget er bleven tildømt, at han endelig burde at dømme om Jørgen Christensen Vibholm, borger i Lemvig, efter hvis tiltale, Just Friis havde til ham, ikke burde at være løgner og meneder: så og efterdi ikke befindes byfogden sagen over seks uger imod recessen at have opsat, efter jule helligt midlertid er indfalden, og ingen ting bleven holdt, da kunne vi ikke kende Svend Olufsens ulempe deri at være, men efterdi Svend Olufsen har tildømt Jørgen Christensen en meneder at være, som er hans ære anlangende, ---- hvilket ikke er Svend Olufsens dom at påkende, ved vi ikke den hans dom at følge, sammeledes efterdi Jørgen Christensen for borgmester Jens Christensen og Oluf Jensen rådmand selv har bekendt og vedgået samme fornævnte 32 daler for 16 tønder byg, og de derfor har tildømt ham at betale Just Friis samme penge eller lide tiltale, da ved vi ikke imod samme deres dom, ej heller Anders Mikkelsens vidne, som med Jørgen Christensens egen vedgåelse bekræftes at sige eller magtesløs dømme.

(142)

** var skikket Hans Ravn i Velling og havde stævnet Niels Ravn sst for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, at have forhvervet nogen kort tid forleden, som iblandt andet skulle formelde om en skøde, Hans Ravn skal have forhvervet af Lauge Pedersen i Bredstrup og hans børn Henrik Laugesen, Lauge Laugesen og deres søskende og medarvinger, som skal melde på en søsterlod, de skal være arveligen tilfalden i Dommerløkke enemærke efter deres afgangne mor Karen Laugesdatter, som han har købt af ham for 20 sletdaler, og er en af de otte søsterlodder, Niels Ravn sig har vedkendt med sine medarvinger at være berettiget og i fornævnte enemærke, hvilket skøde Hans Ravn formener lovlig og ret at være. havde og stævnet Niels Ravn for han i samme dom skal have ladet inddrage hvad adkom, Hans Ravns far eller han kunne have på halvparten på en have, som kaldes Ulsbæk, som skulle været faldet til arv efter afgangne Peder Ravn, som fordum boede i Velling, og da skal samme halvpart være tilskiftet en hans søn, nemlig hr Lauge Ravn imod pante løsøre, eftersom det var særkøb og ikke gårdens rette ejendom, som med samme skiftebrev er at bevise, dateret sankt sørens dag 1572, som formelder at hr Lauge Ravn er da samme halv Ulsbæk tilskiftet og straks at annamme og evig at beholde, hvilket ham af hans brødre og medarvinger samtykt, og det af Niels Ravns egen far Lauge Ravn, som med deres breve har han det annammet og har fulgt ham ulast og ukæret i 60 år: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi de, som samme skøde har udgivet, ej heller fogden, dommen skulle dømt, ikke er stævnet, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend de og lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er.

(144)

** var skikket Nis Ravn i Velling hans visse bud Hans Ravn der sst og havde stævnet Niels Ravn sst for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have forhvervet, anlangende de ungnød stude, ham at være til vurderet efter tingsvidnes indhold af Holman herreds ting 5/7 1630 for kirkens tiende, som skal gives af den gård, Niels Ravn og Lauge Ravn iboer, som de og var tildømt at udgive og betale: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket Søren Andersen Skrædder, borger i Viborg, og Laurits Christensen i Pallesgård på deres hustruers vegne og havde stævnet velb Niels Mogensen til Ørnhoved hans efterladte børn og arvinger, nemlig velb Mads Nielsen, Søren Nielsen og jomfru Inger Nielsdatter med samtlige deres lovværger for værgemål og des rigtige betaling, deres salig afgangne far Niels Mogensen på bemeldte sine søskendes vegne har haft at forestå, eftersom han samme værgemål for sin egen farbror salig Frands Nielsen i Ørs har annammet, og ikke samme børn alle sammen skal være tildømt til samme værgemål at svare: så og efterdi det befindes efter salig Niels Mogensens død, opbud på hans efterladende gods at være gjort, og her af landstinget tilnævnt to gode mænd Hans Krabbe og Christen Krag godset imellem hans kreditorer at likvidere, hvilke de og skal have efterkommet, dog Søren Andersen og Hans Christensen beklager dem på deres hustruers vegne for samme værgemål intet at være udlagt, endog deres anfordring for dem har været i rette lagt og påskrevet, og fornævnte to gode mænd med deres erklæring, de derimod kunne have, ikke er stævnet, ved vi ikke nogen indvisning at udstede, førend de og lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er.

(145)

** var skikket Niels Jensen i Stokkendal på sine brorbørn Mogens Lauritsen og Maren Lauritsdatters vegne for deres fædrene arv såvel som på deres salig bror Godske Mogensen, som døde i Fyn, deres vegne og havde stævnet velb Niels Mogensen til Ørnhoved hans efterladte børn og arvinger, nemlig velb Mogens Nielsen, Søren Nielsen og jomfru Inger Nielsdatter med samtlige deres lovværger for værgemål og des rigtig betaling, bemeldte deres afgangne bror velb Niels Mogensen på bemeldte sin brors vegne har haft at forestå: så og efterdi det befindes efter salig Niels Mogensens død, opbud på hans efterladende gods at være gjort, og her af landstinget tilnævnt to gode mænd Hans Krabbe og Christen Krag godset imellem hans kreditorer at likvidere, hvilke de og skal have efterkommet, dog Niels Jensen beklager sig på bemeldte børns vegne for samme værgemål intet at være udlagt, endog hans anfordring for dem har været i rette lagt og påskrevet, og fornævnte to gode mænd med deres erklæring, de derimod kunne have, ikke er stævnet, ved vi ikke nogen indvisning at udstede, førend de og lovlig stævnes, og da gå om hvis ret er.

(147)

** var skikket Niels Laugesen Ravn i Velling og havde stævnet Peder Ravn i Skærup, skriver ved Holman herred, for nogle forsætter, klager og seddel, som han har i rette lagt til adskillige tider, hvilke hans klager og seddel anholdes for ham, og dermed vil føre ham i stor belastning med opsættelser og uendelige domme: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Peder Ravn har tilbudt Niels Ravn hvis vidner, domme og opsættelser, han har taget beskrevet der til tinge og ikke hjemløst, og Niels Ravn da til sig har annammet sine egne sedler, men hvis opsættelser, domme og vidner, derefter var gangen, ville han ikke annamme eller derfor nogen skriver penning udlægge, så deraf forfares Peder Ravn ham ikke samme sine breve at have forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Peder Ravns ulempe deri at være.

** var skikket Hans Ravn i Velling på sine egne og Peder Ravn i Skærup og Søren Bull i Follerup deres vegne og havde stævnet Niels Ravn sst for en ----, han skal have gjort på dem på Holman herreds ting 9/1 sidst forleden: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Niels Ravns klage ikke med vidnesbyrd er bevislig gjort, ej heller Mads Jørgensen og hans medbrødres vidne med syn om nogen gjort gerning befæstes, de ikke heller på enten sider hinanden for nogen hug eller slag fuldkommeligen har sigtet, som det sig burde efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, ej heller Mads Jørgensen og hans medfølgeres vidne, så noksom, at de bør nogen til hinder eller skade at komme, men magtesløs at være.

(149)

** var skikket Christen Poulsen i Trabjerg på sine egne og Christen Visitisen i Borbjerg hans vegne med en opsættelse her af landstinget 21/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Else Christensdatter i Tinkerdal og hendes søn Jens Pedersen i Hammerum, som rygte og tidende ganger skal have dem understået at pantsætte til Peder Jespersen i Tinkerdal fire skæpper rugskyld af den bolig, Christen Simonsen påboede, som er femte part af hvis korn, der ganger til bondeskyld af samme bolig, hvor udover de beretter, samme bolig af Else Christensdatter med hendes fire brødre samtligen ---- arv tilfalden efter deres salig mor, så hendes arvelod, som er den niende part i samme bolig, ikke kan sig mere beløbe ungeferligen end to skæpper rug, disligeste formener Christen Poulsen og Christen Vistisen, at deres hustruer, som er arvinger og lodsejere til samme bolig, ikke at være for samme lovbudsvidne varsel givet: da efterdi det befindes sagen i seks uger og mere at have været optagen, og samme lovbudsvidne ikke nu fremlægges, at deraf kan forfares, om der for lovlig varsel givet er, som den for beskyldes, vi ikke heller uden bevilling imod recessen deri kan gøre videre forhaling, finder vi efter sådan lejlighed samme lovbudsvidne magtesløs at være, og efterdi fornævnte pant efter samme lovbudsvidne, som nu er underkendt, findes at være gjort, bør den i lige måde ingen magt at have.

(151)

14/7 1632.

** var skikket Claus Knudsen, slotsskriver på Haderslevhus, hans visse bud Søren Pedersen i Ollerup og gav til kende, hvorledes han har bekommet indførsel i velb Frederik Munk til Haraldskær hans gods for en summa pending, hvorfor han har ladet forhverve to uendelige domme her til landstinget, formeldende samme gods efter indførsels indhold bør Claus Knudsen for ejendom at efterfølge, hvorfor Søren Pedersen på Claus Knudsens vegne formener, det samme gods bør ham for fuld ejendom at efterfølge: så og efterdi for os i rette lægges gode mænds indvisning, det de har indført Claus Knudsen fuldmægtig i samme gårde og gods for hans fars gælds betaling, hvilke deres indvisning for KM og Danmarks riges råd er nøjagtig kendt, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, som forskrevet står, og ikke Frederik Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme gårde og gods efter indførselens formelding jo bør Claus Knudsen for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, dog han det til frit folk igen skal afhænde efter håndfæstning.

(154)

** var skikket velb jomfru Dorte Abildgård hendes visse bud Niels Bertelsen, byfoged i Kolding, og havde stævnet Niels Poulsen, borger i Vejle, for en dom han til Vejle byting 19/4 dømt har efter en opsættelse, han til fornævnte byting 1/3 opsat har, imellem hende og Jesper Jensen, byfoged i Vejle, anlangende noget boskab, som jomfru Dorte Abildgård Jesper Jensens hustru Karen Sørensdatter godvilligen skal have lånt til at bruge til salig Jens Bertelsens datters bryllup der sst, og samme hans dom efter 24 mænds vidne at have funderet, at skal have vidnet, at hvis gods, Jesper Jensen og hans hustru tilhørte, såvel som hvis boskab, hans hustru af jomfru Dorte Abildgård lånt har, skal være af fjenden bortrøvet, og dermed hans dom afsagt, at Jesper Jensen ikke bør samme boskab at betale: så og efterdi samme bytingsdom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme og der ved endelig dom at ordele, som det sig bør.

(155)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, og Morten Gødesen, borger i Horsens, deres visse bud Jesper Jensen, byfoged i Vejle, og havde stævnet Niels Christensen i Skærup for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han til seneste landsting skal have forhvervet over hvis lovlig indførsel og dom, de skal have på en part af den bondegård, Niels Christensen i Skærup påboer, det magtesløs at ville have, uanseet samme indførsel at skal være gjort i Margrete salig Hans Munks levende live, og før Niels Christensen har bekommet skøde på nogen part i samme gård, formener samme uendelige dom bør magtesløs at være, og ikke han bør at befatte sig med deres anpart i fornævnte bondegård, førend ham dem kontenterer: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(156)

** var skikket velb Jørgen Peder Marsvin til Avnsbjerg hans visse bud Peder Knudsen i Sneptrup og havde stævnet Mikkel Jensen i Hammerum for efterskrevne gældsbrev, han til Hammerum herreds ting imod hans tjener Mikkel Nielsen i Torlund i rette har lagt, som salig Søren Jensen i Albæk skal have udgivet til Mikkel Jensen, og hans tjener Mikkel Nielsen skal være tildømt sin anpart at betale, endog han eller hans hustru ikke skal have arvet Søren Jensen: så og efterdi samme gældsbrev befindes år 1601 at være udgivet, og ikke med nogen lovlig og nøjagtig kundskab bevises, gælden forinden 20 år at være krævet efter KM forordning, da kunne vi ikke kende samme brev ej heller den herredstings dom, derpå funderet er, bør at komme Mikkel Nielsen til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(157)

** var skikket Hans Jørgensen Gesten i Brejning og havde stævnet Hans Jørgensen sst for en dele, han 12/3 næst forleden til Holman herreds ting over ham forhvervet har for kobberpiber af en brændevinstønde, Hans Gesten har lånt af Hans Jørgensen, og ikke Hans Gesten for samme dele skal have fanget varsel: så og efterdi ikke befindes Hans Gesten for samme dele at være givet lovlig varsel, så han kunne vidst sig deri at erklære, da finder vi efter sådan lejlighed samme delsbrev ingen magt at have.

(158)

28/7 1632.

** var skikket velb Christen Krag til Lydumgård og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en dom han på fornævnte herred 25/2 sidst forleden dømt har, og i sin dom tildømt Christen Krag at betale en summa pending til Jens Christensen i Nebel, som hans salig mor fru Kirsten Kruse til Lydumgård skal have været afgangne Jens Iversen af Hoven skyldig, og Jens Christensens hustru arveligen efter hendes bror tilfalden, dog samme gæld skal være Christen Krags søster fru Margrete Krag, Erik Billes, til Vardhoved på lod tilfalden: så og efterdi fru Kirsten Kruses udgivne brev ikke tilholder hendes arvinger, én for alle, samme gæld at skulle betale, og befindes bemeldte Christen Krag at have søstre og medarvinger efter sin salig mor, som og kunne være interesserede til samme gæld at svare, og fogden da har tildømt Christen Krag alene gælden at betale, da kunne vi ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(161)

** var skikket Jacob Mikkelsen i Holleskov og havde stævnet Peder Espensen i Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, for en dom han 14/4 sidst forleden på Malt herreds ting imod en landstings dom dømt har, hvilken dom skal være sluttet på en magtesløs vidne, her til landsting 11/2 er underkendt, anlangende en ambolt og noget gods, som skulle være Karsten Smeds i Ribe, hvilken ambolt Jacob Mikkelsen benægter aldrig at have haft ikke heller af Karsten Smeds gods, videre end han har hjemmel til: så og efterdi samme ambolt omtvistes på for bemeldte Erik Juels grund skal være funden, og af hans foged til tinge oplyst, dog ingen den har vedkendtes, og fordi endnu på rettens vegne skal findes på Hundsbæk til stede, og ikke Erik Juel eller hans foged, som samme ambolt i forvaring har, for samme dom findes stævnet eller kaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så lovlig forhvervet, at den bør nogen magt at have.

(162)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Niels Christensen og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en endelig dom han til fornævnte ting 14/6 sidst forleden dømt har imellem ham og Anne Christens ved Lønne kirke, anlangende horeri og løsagtighed, som hun skal have beganget og avlet to eller tre børn ved sin far, dog alligevel imod KM forordning opholder sig her i Lønne sogn hos den samme person, som samme gerning gjort og beganget har: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke indeholder nogen bevisning, for herredsfogden at være fremlagt, ved hvem Anne Christensdatter samme børn skulle avlet eller for hendes barnefar beskyldt, herredsfogden ikke heller har dømt i sagen til eller fra, som for ham hr været i rette sat, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som udømt var, og hvem påskader sagen til herredsting igen at indstævne, dokumenterne for ham fremlægge, og derefter endelig dømme og adskille, som det sig bør.

(163)

** var skikket Peder Christensen i Kolle hans visse bud Laurits Mikkelsen i Bork og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp for en dom, han til Kærgård birketing 10/2 sidst forleden dømt har imellem Hans Karlsen i Kolle og Peder Christensen, og deri tildømt Peder Christensen at give Hans Karlsen rente af 196 daler fra den tid, brevene er dateret, og til penningen er blevet erlagt, uanseet af birkefogden, at Peder Christensen skulle have købt med Hans Karlsen den arvepart, som han var tilfalden i boen hos Peder Christensen efter sin salig bror Christen Karlsen af Kolle hans død, og lovet ham penningen på tre terminer at betale: så og efterdi Christen Gregersen ikke i sin dom har underskedet, hvor vidt Peder Christensen til rente efter brevs indhold burde at betale, så han derefter kunne vide for sig at rette, da finder vi den hans dom at være som udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne endelig imellem at dømme, hvor megen rente Peder Christensen bør at udgive, som det sig bør.

(164)

** var skikket Peder Christensen i Kolle hans visse bud Laurits Mikkelsen i Bork og havde stævnet Hans Karlsen i Kolle for et bænkebrev, han med sin søn Peder Hansen i Sædding har ladet læse til Kærgård birketing, og tingsvidne derefter taget, indeholdende at han skulle have betalt Peder Christensen i Kolle ti sletdaler på sin søn Karl Hansen i Sædding hans vegne i år 1627: så efterdi Hans Karlsens kundskab findes at være et bænkebrev, som ikke af ham til tinge med oprakte fingre og ed er vidnet, og lovlig varsel for givet, Peder Hansen og Maren Christens og befindes vildig, Karl Hansens egne søskende, ham til behjælpning at have båret kundskab, som ikke med nøjagtig kvittants befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bænkebrev og vidne så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(166)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Niels Andersen i (blank) og havde stævnet Jesper Knudsen, værende i Ribe, for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, han en kort tid forleden her til landstinget skal have forhvervet over en landstings dom, som hans tjener Niels Andersen i Tarm tilforn til landsting over en herredstings dom, som Jesper Knudsen 5/11 1630 til Nørherreds ting på hans tjener forhvervet har for en summa pending med mere, hvilke uendelig dom han med vrang undervisning skal have forhvervet. så mødte Jesper Knudsen og berettet sig ingen herredstings domme eller landstings domme, som stævnet er, at have forhvervet: og efter sådan lejlighed, dersom han har samme domme, bør de ingen magt at have.

(167)

** var skikket Jesper Knudsen i Ribe og havde stævnet Niels Andersen i Tarm for to uendelige landstings domme, som han lader sig af berømme, at han skal have ladet forhverve her til landsting over en endelig bytings dom, som Jesper Knudsen skal have forhvervet til Ribe gæsteting 16/11 1631 over Niels Andersen, at han skal være tildømt at betale ham nogen gæld efter regnskabsbog og opskrifts indhold. så mødte Niels Andersen og berettet sig ingen uendelige domme over Ribe bytings dom at have forhvervet: og efter sådan lejlighed, at dersom Niels Andersen har fornævnte uendelige dom, bør den ingen magt at have.

** var skikket hr Peder Iversen, sognepræst til Lønborg og Egvad sogne, og havde stævnet Jesper Hansen i Bøl og Christen Christensen i Kyvling for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme, de skulle have forhvervet her til landsting dette år over en stokkenævn og vidne, som hr Peder Iversen til Lønborg birketing 6/3 næst forleden forhvervet har, anlangende hvorledes han har skikket og forholdt sig i Lønborg sogn, siden han blev kaldet at være deres sognepræst, endog han hårdelig ved sin ed benægter ikke sig at af vide at være stævnet med samme stokkenævn og vidne: da efterdi hr Peder Iversen selv tilstår samme stævning at have været uforseglet, da den for Christen Andersen er bleven forkommet, da ved vi ikke efter samme stævning at dømme.

(168)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Søren Knudsen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær, for det eftersom de for nogen tid lang siden her til landstinget med hverandre skal have vedtaget og bevilget uvildige dannemænd i deres egne eller deres fuldmægtiges nærværelse at skifte og dele Jennum skov, som samme landstings kontrakt i sig selv ydermere formelder, og Frederik Munk samme kontrakt ikke endnu har villet fuldgøre, hvorfor Johan Brockenhuus til herredsting har bekommet endelig dom for æskning over ham, og formener at han her til landsting i lige måde bør at have endelig dom: da efter flere ord dem imellem var, bevilget de på begge sider fire dannemænd samme skov imellem dem at skifte, og Søren Knudsen på Johan Brockenhuuses vegne dertil betroede Jep Olufsen i Gødsbøl og Anders Christensen i Keldkær, og fru Sofie Friis og Hans Pedersen på Frederik Munks vegne tilnævnte Hans Sørensen og Bertel Sørensen i Vilstrup, hvilke fire mænd skal møde i bemeldte Jennum skov omtvistes 7/8 først kommende, og da fornævnte ---- og Johan Brockenhuus samme deres skov omtvistes imellem skifte lade og dele, som billigt og ret er, og deres afsigt næste tingdag derefter uden videre varsel afsige og give beskrevet, og fornævnte herredstings dom ikke videre at komme Frederik Munk til hinder eller skade.

(171)

** var skikket Maren, salig Niels Andersens efterleverske i Lemvig, og havde stævnet Svend Olufsen, borger sst, for en dom han til Lemvig byting 22/6 1632 dømt og afsagt har imellem Maren Poulsdatter og Mads Lauritsen, hvori Maren Poulsdatter formener sig i samme dom uret at være sket, at Svend Olufsen har tildømt hende frøgæld at annamme af Mads Lauritsen for den sæd, som er kommen i jorden i minde, og ikke samme pant på samme jord er lovlig løst: så og efterdi samme bytingsdom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og efterdi samme syn og vidne ikke med lovlig dom bekræftes, sæden inden midsommer at være afdelt efter loven, da kunne vi ikke kende samme syn og vidne bør at komme Maren Poulsdatter på afgrøden til nogen forhindring.

(173)

** var skikket Tomas Gregersen, borger i Kolding, og havde stævnet Peder Saxen, borger sst, for en dom, som han har forhvervet til Kolding byting kort forleden, anlangende på en ejendoms part, som han har standende i den gård i Kolding, Tomas Gregersen nu iboer, efter skiftebrevs indhold, og eftersom samme hus og gård er endnu i fællig, og Peder Saxens part ikke er solgt eller skødt eller afhændet til Tomas Gregersen, men hvis vurdering efter skiftebrevs indhold er sket for 12 eller 13 år siden, og nu desværre fjenderne har været her i landet og fordærvet fornævnte gård og ejendom, og uanseet har Niels Bertelsen byfoged tildømt Tomas Gregersen Peder Saxesens arvepart at betale. så mødte Peder Saxen og berettet, at han efter hans oldefar Anders Saxen er tilfalden en arvelod, som i penge er blevet sammen regnet og i gården hos hans oldemor bestående, hvilken gård Tomas Gregersen har brugt og besidder, og med ham har indgået kontrakt, det samme penge skulle blive hos ham på rente, indtil de af enten af parterne blev opsagt, og fremlagde et skiftebrev, som borgmestre og råd med andre dannemænd har forseglet, dateret Kolding 14/4 1606, som skal være gjort efter salig Anders Saxen imellem hans arvinger, som blandt andet indeholder, at hvad sig belanger med Saxe Andersens barn af Randers Peder Saxesen hans arvepart, som ham efter sin oldefar Anders Saxesen er tilfalden, beregnet tilhobe i penge 47 daler, det blev bestående i gården hos hans oldemor. derhos fremlagde Peder Saxesen, da indvåner i Kolding, efterskrevne kontrakt imellem ham og hans svoger Tomas Gregersen angående samme gård, som de har bedt deres svoger Niels Pedersen Hoven med dem til vitterlighed at underskrive, actum Kolding 5/7 1622: så og efterdi fornævnte skiftebrev udførlig indeholder, det Peder Saxesens arvepart i ejendom og løsøre tilsammen regnet for 87 daler er bleven i gården bestående, ham til fremtarv, og Tomas Gregersen siden har oprettet kontrakt med Peder Saxesen, det samme penge hos ham skulle blive på årlig rente, indtil de blev opsagt, og ikke bevises samme hovedstol eller rente at være Peder Saxesen erlagt, så byfogden fordi har tildømt Tomas Gregersen fornævnte hovedstol og efterstandende rente at betale eller derfor at have indvisning i bemeldte gård og ejendom, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(175)

** var skikket velb Henrik Rantzau til Schmoel, KM holstenske råd og befalingsmand på Rendsborghus, hans visse bud Gregers Hvid, foged på Skærsø, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en summa penge, hovedstol med sin efterstandende rente og interesse, som han skal være ham skyldig blevet efter hans strenge breve og kontrakts indhold, hvilke Frederik Munk ikke skal have holdt og efterkommet, og han skal have været forårsaget at forhverve to uendelige domme her til landstinget over ham til indvisning, hvorfor Henrik Rantzaus fuldmægtig formener, at han bør at have endelig dom: da efterdi for os i rette lægges oprettet kontrakt imellem Frederik Munk og Henrik Rantzaus fuldmægtig, hvori tilholdes Frederik Munk samme penge Henrik Rantzau at skulle kontentere, hvilken kontrakt for KM og Danmark riges råd er for godt anseet, her og fremlægges bemeldte Frederik Munks udgivne hovedbrev til Adolf Frederik Sehested, og Frederik Munk i hans skriftlige indlæg og fortegnelse tilbyder at gøre udlæg, sagen og til herredsting har været i rette, og endelig dom gangen, som for er rørt, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting forhvervet, hvilke stander uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme gæld efter kontrakten til Henrik Rantzau at betale, og fordi tilfinder velb Laurits Ebbesen til Tulstrup og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Gregers Hvid på Henrik Rantzaus vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Henrik Rantzau udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Rantzau i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(179)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget 30/7 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Mikkelsen, borger i Ringkøbing, for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget 24/3 nu sidst forleden at have forhvervet, anlangende nogen vidner, som Knud Gyldenstjerne over Søren Mikkelsen på hans tjener Peder Silvestersen i Alrum hans vegne til Hind herreds ting forhvervet har, og efter samme vidner er Søren Mikkelsen vold oversvoren, og formener samme dom ikke er endelig: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi med synsvidne bevises, Peder Silvestersen at have haft sår og skade, hvorfor han til tinge Søren Mikkelsen udførlig har sigtet og beskyldt, så bemeldte vidne og syn med samme sigtelse bestyrkes og bekræftes, og ingen nøjagtig vidner Søren Mikkelsen derimod fremlægger, hvormed han kan bevise sig til slig sin gerning at have været forårsaget, efter at de i husene har været ----, som Søren Skriver selv her for retten vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, syn og sigtelse, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, at sige, med mindre Søren Mikkelsen sig imod samme sigtelse kan forværge efter loven.

(182)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiimgård med en opsættelse her af landstinget 30/7 sidst forleden (uafsluttet)

(183)

25/8 1632.

** var skikket Margrete Hansdatter salig hr Peders, forrige præst i Stadil, hans efterleverske hendes visse bud Henning Knudsen, ridefoged til Bøvling, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jep Nielsen på Holm, herredsfoged i Hind herred, for en dom han 3/3 1631 til fornævnte herredsting imellem hendes fuldmægtig og Stadil sognemænd dømt har, i sin mening at efterdi forordningen formelder de to år, fjenderne var landet bemægtiget, burde ingen tiende at kræves og halv for år 1629, vidste han ikke at tildømme hende videre tiende, end forordning og ordinantsen hende for år 1629 tilholder, hvorimod hun formener den forordning, om tienden udgangen er, ikke at forhindre præsterne deres tiende som deres fortjente løn at indkræve og oppebære: så og efterdi herredsfogden ikke sin dom endeligen har afsagt, tilmed ikke heller dømt om alle hvis punkter, for ham har været i rette sat, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovligen indstævnes, dem om hvis punkter, for ham bliver i rette sat, endeligen at dømme og adskille, som det sig bør.

(184)

** var skikket Mette Jensdatter i Ilved og havde stævnet Peder Nielsen sst og Mads Knudsen i Havstrup for en vidne, de til Horsens byting 24/4 sidst forleden vidnet har, anlangende at da de på skærtorsdag sidst forleden var hos Mette Nielsdatter i Ilved, at hun skulle komme ud og, efter borgmester Oluf Hansens befaling, gøre hendes arbejde, lige ved hendes naboer, de andre tjenere til hospitalet, hvortil hun skulle have svaret dem, at hun ville give dem djævlen til hospitalet, men hun ville drage til kongen at klage, at de skulle få skam, for hendes mand, de tog af dage, hvilke ord hun hårdelig benægter ved hendes højeste helgens ed, men mener de har sagt hende usandfærdigt på: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om Mette Nielsdatters ord, som hun ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået, men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(185)

** var skikket Oluf Hansen, borgmester i Horsens, hans visse bud Peder Hansen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Ilved for en dele, han til Nørvang herreds ting skal have forhvervet over hans søster Mette Nielsdatter i Ilved for ti rigsdaler efter en håndskrift, hun ham givet har, sig selv til behjælpning og de fattige i hospitalet til skade, så han formener samme håndskrift ikke skulle være fundet i boen eller krævet, der registrering er gjort efter hendes husbond Jens Madsen, der han for hans tyveri blev forgangen år henrettet: så og efterdi det befindes Mette Nielsdatter efter hendes udgivne forpligt lovligen at være fordelt, og herredsfogden, efter han den med er besøgt, ved fire dannemænd har gjort Jens Nielsen udlæg i hendes bo og gods, og ikke bevises dem samme gods for ringe at have vurderet, nogen til skade, men hendes forpligt såvel som delen, da udlæg sket er, af herredsfogden kasseret, da ved vi ikke imod samme vurdering og udlæg at sige eller magtesløs dømme.

(187)

** var skikket Nis Madsen i Jerlev, Jens Lauritsen sst, Søren Jensen i Mejsling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Laurits Slajkær, Hans Møller og deres medbrødre sandemænd i Kolding, for de 4/6 på Kolding byting har dem vold oversvoret for en parlament og oprør, de har været i med Mads Gødesen i Horsens på Bramdrup mark, og ikke det da for dem bevist, at det har været i Kolding frihed, og ikke heller Mads Gødesen har sigtet dem for til fulde mål: så og efterdi det forfares, de tre sandemænd at have gjort deres ed og tov 20/6, og ikke med tingsvidne bevises den fjerde sandemænd hans skudsmål da at være gjort efter loven, ikke heller befindes Niels Madsen og hans medbrødre at være varsel givet for samme sandemænds ed 14/7 at tages beskrevet, eller den, da de første sandemænd skulle have svoret, at være udganget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sandemænds ed så lovlig at være drevet, at den bør nogen magt at have.

(189)

** var skikket hr Søren Andersen i Glud på sine egne og på sin bror Laurits Andersen og på sin søster Lisbet Andersdatters vegne og havde stævnet Maren Jensdatter i Jelling og hendes søn Staffen Sørensen, barnfødt i Jelling, med deres lovværge for en afsigelse vidne, som de skal dem af berømme af have forhvervet, og dermed vedersagt arv og gæld efter salig hr Søren Staffensen, som boede i Jelling, hvilke vedersigelse vidne hr Søren Andersen formener ikke så lovlig at være gjort, som det sug burde, eftersom Maren Jensdatter drog af landet, førend fjenderne kom her ind, og da tog det bedste formue med sig at befri fra fjenderne, og det beholdt og ikke lovlig indførte igen i boen, så gældnerne kunne betales, og de fattige børn at have først bekommet deres gæld ud, efterdi det var børnepenge, som dem var arveligen tilfalden efter deres forældre. så mødte hr Jørgen (blank) i Jelling på hans hustru og hendes søns vegne og fremlagde efterskrevne vidne af Jelling birketing, som indeholder Peder Jørgensen i Krarup, foged til Fårupgård, da at have fremlagt efterskrevne vedersigelse, actum Borup præstegård 16/4 1630 underskrevet af Maren Jensdatter, salig hr Sørens, og hendes rette lovværge hr Jens Block, præst i Borup: så og efterdi ikke bevislig gøres, det Maren Jensdatter eller hendes søn Staffen Sørensen noget af salig hr Søren Staffensens bohave eller efterladende gods at have forrykket, eller dem til fordel og gældnerne til skade bortvendt, men arv og gæld efter hr Søren Staffensen til tinge afsagt, og intet nøjagtig derimod fremlægges, samme vedersigelses vidne og tilforn har været hid stævnet, og her ikke har været årsag den at underkende, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelses vidne at sige men ved magt at blive

(191)

** var skikket Søren Andersen Skrædder i Viborg og Laurits Christensen i Pallesgård på deres hustruers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Niels Mogensen til Ørnhoved hans efterladte børn og arvinger, nemlig velb Mogens Nielsen, Søren Nielsen. jomfru Ingeborg Nielsdatter med deres lovværger for værgemål og des rigtige betaling, deres salig far Niels Mogensen på fornævnte sine søskendes vegne har haft at forestå for arv efter deres salig far Mogens Nielsen, eftersom han samme værgemål fra sin egen farbror salig Frands Nielsen i Ørs har annammet og ham derfor kvitteret: så efterdi vi befinder salig Niels Mogensens efterladende bo og gods efter hans afgang til hans kreditorer at være opbudt, og to gode mænd derefter har gjort udlæg, hvori Søren Andersen og Laurits Christensen intet for samme værgemål er udlagt, endog de ved skriftlige sedler har æsket regnskab og betaling, og ikke fornævnte gode mænd udlæg ej heller fornævnte æsknings sedler for fogden har været i rette lagt, der han sin dom har udgivet eller i den findes inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen igen til herredsting komme, og fogden, når den for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling derom endelig enten at dømme og adskille, som det sig bør, og hovedmening af hvis dokumenter for ham bliver i rette lagt i hans dom at inddrage.

(195)

** var skikket Oluf Hansen, borgmester i Horsens, hans visse bud Peder Hansen, borger der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen, herredsfoged i Nørvang herred, for en skriftlig forsæt, han til Nørvang herreds ting 29/5 sidst forleden har ladet i rette lægge, og der læst og påskrevet, iblandt andet formeldende nogen utilbørlige ord og tale, Mette Nielsdatter i Ilved sig har ladet med forlyde, hvorover han ingen sentens måtte bekomme, hvis hun for sådan hendes utilbørlig tale skulle lide: så og efterdi ikke for herredsfogden har været bevist, det Mette Nielsdatter havde haft nogen ord, som kunne være nogens ære angældende, hvorfor han efter recessen kunne dømme hende at lide tiltale, men han alene har dømt hovedsagen, som for ham var indstævnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Peder Poulsens ulempe deri at være.

(196)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Søren Stålsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Ravn i Velling for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet her til landstinget over en dele, som til Holman herreds ting 25/6 sidst forleden over ham er forhvervet for ægt og arbejde, som han til slottet et ganske år har været forsømmelig, hvilken dom Søren Stålsen på Ernst Normands vegne formener med vrang undervisning at være forhvervet og fordi bør magtesløs at være, og samme dele ved magt at blive: så og efterdi samme dom ikke lyder længere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(197)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Søren Stålsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dale, lydende ham da at have stævnet Niels Ravn i Velling for en uendelig dom, han her til landstinget 21/4 sidst forgangen med vrang undervisning skal have forhvervet over syn og vidne, af Holman herreds ting 8/9 1623 og 19/9 og 14/11 1631 er forhvervet på KM og kronens grund, som af Niels Ravn og hans far Lauge Ravn findes at være bort hævdet og forkommet og til den deres jord indtaget. så og over en dom af fornævnte ting 13/2 sidst forgangen afsagt, hvori herredsfogden har tildømt Niels Ravn at udlægge kronens jord, som til hans findes indtaget, hvilke synsvidne og dom Søren Stålsen på Ernst Normands vegne formener ret at være, og den uendelige landstings dom bør magtesløs at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(198)

** var skikket Hans Pedersen i Vranderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mikkel Iversen i Gelballe, for han skal have beskyldt ham til Anst herreds ting 21/5 for et par plovjern, hvilket Hans Pedersen straks på stedet har benægtet, og mener samme løgnagtige beskyldning burde magtesløs at være: så og efterdi Mikkel Iversens beskyldning ikke er gjort med oprakte fingre og ed ej heller lovligen bevist, Peder Smeds vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Hans Lauritsen, Iver Thulesen og deres medbrødre og har vidnet efter hans ord og mundheld, som han ikke er bestendig eller for tingsdom indgået, men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme beskyldning og vidne så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(200)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Jernit, KM befalingsmand over Trondheim len, hans visse bud Niels Nielsen i Kamstrup og havde stævnet velb Jacob Vognsen til Kongensgård for 309 rigsdaler in specie hovedstol med al sin efterstandende rente og interesse, som han Oluf Parsbergs tjenere Anne Andersdatter og Karen Nielsdatter i Kamstrup skyldig er efter hans udgivne breve, og ved endelig dom til hans værneting er tildømt at betale, eller de derfor bør at have indvisning og udlæg i hans bøndergods i Nissum by, hvorfor Niels Nielsen på Oluf Parsbergs vegne formener, at han på hans fornævnte tjeneres vegne at have udlæg i samme gårde: da efterdi for os i rette lægges Jacob Vognsens udgivne brev, som han til Anne Andersdatter og Karen Nielsdatter på samme summa pending med dis rente og interesse udgivet har, og ikke med kvittantser eller i andre måder bevises dem at være erlagt og betalt, men Jacob Vognsen ved sin skriftlig fuldmagt gælden vedgår og tilbyder derfor at gøre udlæg, sagen og til herredsting har indstævnet, og endelig dom der gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jacob Vognsen jo er pligtig samme pending med des rente og interesse til Anne Andersdatter og Karen Nielsdatter at betale, og fordi tilfinder velb Just Friis til Vadskærgård og Erik Lunov til Strandbjerggård, som Niels Nielsen dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jacob Vognsens bopæl, og der udæske og gøre dem udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Anne Andersdatter og Karen Nielsdatter i andet hans løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(202)

** var skikket Jens Christensen, borgmester i Lemvig, og havde stævnet Hans Christensen Kræmmer, boende i Ballegård for en dom, han over ham har ladet forhverve ved hans søn Laurits Hansen til Lemvig rådhus, anlangende for en beklikke brev, lydende på 12 daler, som salig Laurits Jørgensen skulle være Hans Kræmmer skyldig bleven for 20 år siden ungefer, og ikke Hans Kræmmer eller nogen på hans vegne samme gæld har æsket i Laurits Jørgensens levende leve, hvorfor Jens Christensen formener, at samme gæld skal være betalt, og derfor ikke burde at komme salig Laurits Jørgensens umyndige fader og moderløse børn til hinder eller skade: så og efterdi fornævnte brev, for os er fremlagt, findes at være platzerede, så man ikke kan læse eller forfare hvad visse dag, den er dateret, om kunne befindes den over 20 år at være fordulgt imod KM forordning, ikke heller bevislig gøres, samme gæld i så langsommelig tid enten efter Laurits Jørgensen eller hans hustru at være krævet på skiftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme brev ej heller fornævnte dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(205)

** Niels Jensen i Stokkendal på sine brorbørn Mads Lauritsen og Maren Lauritsdatter deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Niels Mogensen til Ørnhoved hans efterladte børn og arvinger, nemlig velb Mogens Nielsen, Søren Nielsen og jomfru Inger Nielsdatter med deres lovværge, først for resten af deres fædrene arv, han havde under værgemål, dernæst for værgemål og rigtig betaling for hvis dem kunne tilkomme efter deres salig bror Godske Mogensen, han havde at forestå, eftersom han samme værgemål for deres salig farbror salig Frands Nielsen i Ørs har annammet og ham derfor kvitteret, som med afkald skal være at bevise, og fornævnte børn ikke alene skal være tildømt dem til samme værgemål at svare, men de og ved herredstings dom er derfor til indvisning, formenende dem og i lige måder her af landstinget ved gode mænd i fornævnte børns gods at have indvisning: så og efterdi vi befinder salig Niels Mogensens efterladende bo og gods efter hans afgang til hans kreditorer at være opbudt, og to gode mænd derefter har gjort udlæg, hvori Niels Jensen intet for samme værgemål og gæld er udlagt, endog han ved skriftlig seddel har æsket regnskab og betaling, og ikke fornævnte gode mænd udlæg ej heller fornævnte æsknings seddel for fogden har været i rette lagt, der han sin dom har udgivet eller i den findes inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen igen til herredsting komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling derom endelig at dømme og adskille, som det sig bør, og hovedmeningen af hvis dokumenter, for ham bliver i rette lagt, i hans dom at inddrage.

(207)

** var skikket Niels Graversen i Vittrup og Gravers Nielsen sst deres visse bud Christen Smed i Hulvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Andersen i Bækhuse og hans søn Anders Nielsen sst for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme, at de skulle have ladet forhverve her til landstinget over dem, anlangende den bordag og trætte, som dem imellem været har, uanseet fornævnte bordag og parlament her til landstinget skal være vedersagt: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, og efterdi med kontrakt gøres bevislig samme sag og fornævnte parlament her til landstinget at være forenet, så Niels Graversen på sine egne og på sin søn Gravers Nielsens vegne skulle give Niels Nielsen ti sletdaler, og dermed samme sag og trætte om fornævnte parlament og bordag aldeles at være nederlagt og ikke på enten sider at oprippes eller påtales i nogen måder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke for den sag på Gravers Nielsens ære at dømme.

(209)

** var skikket Christen Madsen, indvåner i Vejle og fordum herredsfoged i Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Nielsen i Østerhoved for en dom, han til Nørvang herreds ting 27/7 1630 dømt har imellem Christen Madsen og Tomas Jensen Skovsbøl, og i samme sin dom har tildømt Tomas Jensen at give Christen Madsen kost og tæring, hvis landsdommere efter hans seddel og opskrifts lydelse vil for godt anse: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(210)

** var skikket Hans Jepsen i Kolding på sine egne og på Hans Bøgvads arvinger sst deres vegne og havde stævnet hr Hans Bertelsen, præst i Ansager, med hans voldgifts mænd, for de ikke har villet møde i Vejle og afsige den voldgifts dom, som han selv har begæret. derimod havde hr Hans Bertelsen stævnet Hans Jepsen og Niels Jepsen, borgere i Kolding, Magdalene salig Jep Bøgvads efterleverske, og Dorte Jepsdatter med deres lovværge, som er salig Jep Bøgvads arvinger, for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme her til landstinget at have forhvervet over sig og sine voldgifts mænd: da efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at Hans Jepsen Bøgvad i bemeldte salig Jens Bertelsens sted til betroet Mogens Eriksen, borger i Kolding, og de samtlig lovet og vedtog med fornævnte fire deres voldgifts mænd at skal møde i Kolding ---- dag først kommende, og da bemeldte fire mænd parterne om samme tvistige sag til endelig ende uden videre forhaling imellem sige og til ende gøre efter forrige voldgifts indhold.

(217)

** var skikket Niels Lauritsen i Leding og havde stævnet Christen Olufsen i Kær for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget at have forhvervet ved Jesper Hansen i Bøl og deri ladet magtesløs dømme nogen vidner og købebreve, som melder om en part af Leding Bundgård, formener sig dertil ikke at have været lovlig stævnet og kaldt, formener han den ikke længere burde magt at have. disligeste hid kaldt Morten Knudsen, født i Skjern mølle, for en købebrev, han til Christen Olufsen i Kær har udgivet, på hans hustrus Anne Madsdatters arvelod i Leding Bundgård, uanseet Morten Knudsens hustru Anne Madsdatter ikke skal være det ringeste i bondegodset berettiget, og aldrig Niels Lauritsen i sin hustrus levende live har købt nogen køb i samme gård. dernæst fremlagde Christen Olufsen et Oluf Olufsen i Kær og Simon Knudsen i Skjern mølle deres udgivne brev, dateret Skjern 13/8 1631, hvori de bekender, at Niels Lauritsen i Leding købte af Niels Christensen i Nørhoved fjerde parten af Leding Bundgård, og i blandt anden betaling undte ham de tre part gård i Skydstoft, som han og sin hustru salig Kirsten Mortensdatter iboer, så den køb skete med fælles gårde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi Oluf Olufsen og Simon Knudsen såvel som Niels Villadsen og hans medfølgere deres kundskaber på begge sider findes at være bænkebreve, som ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, finder vi dem magtesløs at være, såvel som hvis domme derpå funderet er, sammeledes efterdi ikke lovlig bevises Morten Knudsen på sin hustrus vegne at have nogen lod eller del i samme ejendom, eller den i hendes mors levende live i ---- at være indkøbt, kunne vi ikke kende hans udgivne skødebrev nøjagtig, men efterdi Oluf ---- og hans medfølgere i deres udgivne forpligt har dem til obligeret at gøre Niels Lauritsen skøde og forvaring på deres lodder i fornævnte ejendom, da ved vi ikke den deres forpligt deri at imod sige.

(221)

** var skikket Christen Christensen i Vostrup hans visse bud Laurits Mikkelsen i Bork med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Madsen i Vostrup, Christen Jellosen sst, Vostrup byhyrde, for et vidne de til Lønborg birketing dømt har år 1628 velb Christoffer Gersdorff til behjælpning, at de i den onde og ufredstid på vor herres himmelsfærds dag skulle have hos været, det Christen Christensen Bøl skulle have skudt Christen Christensen og Jens Hansen omkuld på øster Kærager. i lige måder stævnet salig Jens Pedersen af Vostrup hans arvinger, som er Peder Jensen i Vostrup, Gjøren Jensdatter, Kirsten Jensdatter og Karen Jenskone for et vidne, fornævnte Jens Pedersen til fornævnte ting vidnet har, at han skulle have seet en skulle have slaget Christen Christensen og Jens Hansen omkuld. sammeledes havde stævnet Jep Jensen i Lønborg og hans medbrødre sandemænd i fornævnte birk, for de år 1628 i fjendernes tid har ham vold oversvoret, uanseet det er ikke bevist. desuden stævnet efterskrevne der iblandt salig Eske Pallesen af Lønborg hans arvinger Jørgen Pallesen i Lønborg, Sidsel Eskesdatter sst, Johanne Pallesdatter i Styg, som fornævnte volds forfølgning og sandemænds ed udstedt har: så og efterdi ingen oprejsning i de første tre voldssager fremlægges, dem at må påtales, efterdi de langt over seks uger drevet er, tilmed og bevises med Christoffer Gersdorffs opskrift, dem at være aftinget, da ved vi ikke nu på dem at dømme, men efterdi fornævnte fremlagde sandemænds eder, de bier anlangende, og KM oprejsning om bemelder, ikke indeholder nogen dokumenter deri at være indført, hvorefter sandemænd deres ed kunne fundere og sværge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den sandemænds ed så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(224)

** var skikket Tyge Nielsen i Vittarp med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Pedersen sst for en dele, han til Vesterherreds ting 19/5 sidst forleden skal have forhvervet, anlangende det Tyge Nielsen skulle have beskyldt Mads Pedersens hustru Ingeborg Madskone, for at hun skulle have båret noget gul smol og skarn til hams mødding, som deri skal have fandtes alle hånde tøj, både hår og klude, og skal være sket på påskemorgen, førend solen opgik år 1630, som kan ansees at bruges til spøgelse, og derfor han Tyge Nielsen krævet kirkenævn over hende, og nævninger hende derfor kvit svoret: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke er bevist det Tyge Nielsen fuldkommelig har sigtet Ingeborg Madskone for nogen trolddom eller uærlighed, men alene hende anmodet at skulle båret noget smol og troldskab til hans mødding, så nævninge ---- for trolddom har kvit svoret, og fogden dog har tildømt ham at lide tiltale efter recessen, da ved vi ikke den hans dom ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, bør nogen magt at have eller komme Tyge Nielsen til skade.

(227)

** var skikket Poul Sørensen i Svinholt og havde stævnet Niels Jacobsen sst for en klage, vidne og dom, han påberåber sig at skal have forhvervet over ham til Holman herreds ting nogen rum tid siden, førend fjenderne blev landet mægtig, at han skulle have slaget ham, uanseet at samme sag der til herredsting skal være forligt og aftalt: så og efterdi Laurits Jacobsen for tingsdom ved sin oprakte finger og ed har sigtet Poul Sørensen for samme slag og jordskud, han ham skulle gjort, og intet derimod fremlægges ikke så at være sket, da ved vi ikke imod samme hans sigtelse at sige, med mindre Poul Sørensen sig derimod forværger efter loven, og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(230)

** var skikket Henrik Splet den ældre, borger i Kolding, hans visse bus Laurits Hansen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Bertelsen, byfoged i Kolding, for en dom han 29/2 sidst forleden dømt har imellem ham og borgmestre og råd deres fuldmægtig på Johan Rimecks arvingers vegne sst, og i samme doms slutning tilkendt ham at betale 2555 daler efter skriftlig beskyldning for de mangler og rest, som skal findes i samme regnskab for det værgemål, han af borgmestre og råd er til betroet, efter hvilken dom byfogden siden har gjort indvisning i den gård og ejendom, han iboer, liggende i Østergade imellem Peder Helts og hendes børns gård ved den østre og den ejendom, Rasmus Clausen påboer, ved den vestre side, uanseet de ingen endelig regnskab om fornævnte børnegods har med ham oversiddet og til nogen ende forhørt. item stævnet Lisbet Johansdatter med hendes lovværge: så og efterdi for byfogden med rigtig registrering har været bevislig gjort, hvad Henrik Splet under sin til betroet værgemål for Johan Rimecks børn har annammet, såvel som og hans regnskab og hvis mangel, der over slagen er, forfares ham at være bleven dem 2555 daler pligtig, og byfogden fordi har tildømt Henrik Split for samme rest sig at erklære og gøre rigtig udlæg inden 15 dage eller derfor at lide indvisning og vurdering i hans ejendom, bo og gods efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bytings dom ej heller den vurdering og indlæg, derefter sket er, at sige eller magtesløs dømme.

(233)

8/9 1632.

** var skikket Anders Bundesen i Spettrup hans visse bud Niels Nielsen sst og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred at udlægge Oluf Pedersen, som blev ihjelslagen til Mikkel Jensen i Sole, hans bane, sandemænd at oplede, hvad ham var til bane og livs lagt, og nu fremlagde Niels Nielsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hatting herreds ting 1/8 sidst forleden, Jens Andersen i Spettrup med flere at have vidnet, eftersom de 23/7 blev fra Hatting herreds ting af Anders Bunde til at syne hvis skade, som Oluf Pedersen, barnfødt i stor Dalby, som tjente Mikkel Jensen i Sole, havde, da så de han havde hans banesår bag det venstre øre, som dem syntes at være hugget med penen af en hammer. endnu efterskrevne tingsvidne af Nørvang herred, Rasmus Pedersen på Anders Bunde hans vegne lod hans efterskrevne klage læse og påskrive, at han formener samme gerning ikke så ærligt at være gjort, som det sig bør, idet han havde sit banesår bagtil, og herhos lyser for hvis lovmål, som efter kan følge, herhos opkalder sandemænd, ex Spettrup 7/8 1632 Anders Bunde egen hånd: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde ---- Christensen, som tjente Mikkel Jensen i Sole og for gerningen er bortrømt, at være Oluf Pedersens bane, ham sagesløs at have af dage taget, og fordi svor ham fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(234)

22/9 1632.

** var skikket velb Henrik Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand over ---- len, hans visse bud Jens Mikkelsen. foged på Vennergård, og havde stævnet Simon Nielsen i Kirkeby med flere for et vidne de 6/9 sidst forleden på Hind herreds ting skal have vidnet, anlangende en eng liggende i Nykær, som skal være brugt under Rybjerg, hvilket deres vidne Jens Mikkelsen på Henrik Billes vegne formener ikke så lovligt at være vidnet, at den bør at komme ham på hans ejendom til hinder eller skade: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd (Jens Christensen undtagen, som ikke er uden én persons kundskab) ikke udførlig har vidnet om samme eng ved sin længde og bredde, men fast en part har lagt deres vidne i tvivl og ikke endelig, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men efterdi fornævnte synsmænd udførligen har hjemlet hvorledes de har seet samme eng at være beskaftet og intet derimod fremlægges, hvormed samme deres syn kan tilbage drives, ikke sådan at være, som de om hjemlet har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres syn deri at imod sige eller magtesløs at dømme.

(237)

** var skikket Iven von Buchwald hans visse bud Peder Pedersen, foged på Rybjerg, og havde stævnet Else Nielsdatter i Vesttarp, Anne Nielsdatter på Vennerholm med flere for nogen vidner, de 23/8 sidst forleden har vidnet til Hind herreds ting med Jens Mikkelsen, foged på Vennergård, som skal have taget og forhvervet i sin husbonds navn, såvel som sin husbonds tjener fornævnte Else Nielsdatter, hvori hun selv i sin egen sag har vidnet, sig til hjælp og egen ejendoms samling, såvel som sin søster Anne Nielsdatters og sine to tjenestekarle, og ikke deres medbrødre nævnes, som skulle have gjort engskel med dem, hvilke vidner alle sammen har vidnet om den brug, som de skulle haft på Nykær: så og efterdi Else Nielsdatter selv har vidnet i hendes egen sag, sig selv dermed samme engs brug at ville tilegne, og ingen de andre vidnesbyrd har vidnet om nogen fuldkommen rolig hævd efter recessen, men alene om syv eller otte års brug, som ikke lovlig kan regnes for nogen hævd, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller samme syn så nøjagtig, at de bør nogen magt at have.

(239)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, og Morten Gødesen, borger i Horsens, deres visse bud Clemend Sørensen, borgmester i Vejle, og havde stævnet Niels Christensen i Skærup for en hjemgjort købebrev på den bondegård i Skærup, som salig Margrete Munks iboede, såvel som og for en ufuldkommen skøde, han forhvervet har, siden Mads Tomasen og Morten Gødesen har bekommet indførsel i samme gård, hvilket købebrev og skøde de formener ikke så nøjagtig at være, at det dem på deres lovlige indførsel og gæld bør at komme til hinder eller skade. disligeste stævnet salig Margrete Munks arvinger, hr Christen Hårbo i Starup, Visti Lauritsen i Bindesbøl på sin ugifte datters vegne, Mads Pedersen i Amhede, Peder Tomasen i Pjedsted, Anders Jørgensen i Nebel, Jørgen Knudsen i Kolding, ridefoged i Koldinghus len, og Peder Ravn i Skærup, værge for salig Margrete Munks børn søn børn. item afgangne Hans Hansens arvinger, som samme købebrev skal have underskrevet og siden derefter gjort skøde, hans hustru Sofie Hanskone i Skærup og hendes lovværge, ung Hans Hansen sst, Peder Jensen i Dons, Morten Uld i Sellerup på sine børns vegne, Peder Sørensen og Jørgen Grøn, borger i Vejle, på deres børns vegne, Mikkel Poulsen i Seest, om de har noget dertil at svare. derimod havde Niels Christensen i Skærup stævnet Mads Tomasen og Morten Gødesen for to indførsler, de 4/12 1630 i hans gård og ejendom i Skærup skal have forhvervet, uanseet han dem ingen gæld skal være skyldig. så og stævnet Hans Hansen i Skærup med alle hvis regnskaber, som fandtes på salig Margrete Munks gård efter salig Hans Hansens død, såvel som alle salig Margrete Munks arvinger, som er Margrete Hansdatter i Starup, Anne Hansdatter i Pjedsted, Karen Lauritsdatter i Amhede og Visti Lauritsens børn i Bindesbøl Anne Vistisdatter og Margrete Vistisdatter, Anders Grøns børn i Skærup Hans Andersen og Margrete Andersdatter, alle med deres lovværger. derefter de på begge sider tilnævnte to dannemænd Clemend Sørensen på Mads Tomasen og Morten Gødesens vegne tog Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, og Niels Christensen på sin side betroede Anders Hår i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, hvilke to dannemænd i parternes eller deres fuldmægtiges nærværelse skal møde i Skærup på sankt mortens dag nu først kommer, og dersom parterne ikke da selv om samme ---- kan forenes, skal fornævnte to dannemænd have fuldmagt af Niels Christensens gods til Mads Tomasen og Morten Gødesen at vurdere og udlægge for deres gælds betaling, og dermed til ende gøre, men dersom det ikke sker, skal deres indførsel og forfølgning blive ved fuldmagt.

(241)

** var skikket velb jomfru Dorte Abildgård hendes visse bud Niels Andersen og havde stævnet Niels Poulsen i Vejle for en dom, han til Vejle byting 19/4 sidst forleden dømt og afsagt har, i hvilken dom han skal have fradømt jomfru Dorte Abildgård hvis boskab, hun af hendes godvillighed har lånt Jesper Jensens hustru der sst at drage med til salig Jens Bertelsens datters bryllup sst, hvilken hans dom her til landstinget er magtesløs kendt, som den udømt var, og han på ny at om kende, og siden derefter skal have tildømt Jesper Jensen at stille den gode jomfru tilfreds for hendes udlånte boskab: så og efterdi Niels Poulsen tilforn for sin dom har været hid stævnet, og den da alene er kendt som udømt var, formedelst den ikke var endelig, og ikke for nogen uretfærdighed at være sagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke at tilfinde Niels Poulsen nogen kost og tæring at udgive, men derfor kvit at være.

(242)

** var skikket Christen Lauritsen i Slav og havde stævnet Christen Sørensen i Gammelby for en vidne, han til Tørrild herreds ting 18/8 1632 vidnet har, at første år fjenden kom i landet, da var han hos på Limager, hørte og så, at Christen Lauritsen i Slav og Mads Jessen i Almstok, som den tid kom fra Vejle, lovede hverandre, at de skulle være lige gode i hvis pending, de lånte at udgive i hvis summa, de havde udlovet for deres herredsmænd at betale igen, anlangende den første store skat, som blev til fjenderne udgivet, som da kaldtes brandskat, og at være lige gode i indtægt og udgift, hvilke vidne Christen Lauritsen benægter og beskylder for en ulovlig sanke bagvidne: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet efter Christen Lauritsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, for tingsdom indgået og tingsvidne efter taget, ej heller med sin brev og segl fra sig bebrevet, men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(244)

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Hansen i Varisbøl, foged til Lønborg birketing, for en dom han til fornævnte birketing 26/6 næst forleden imellem ham og Carsten Olufsen på Lønborggård på sin husbonds efterskrevne tjeneres vegne i Lønborg birk dømt har, anlangende 7 sletmark af hver lægdsgård, som de for deres anpart kunne tilkomme at give ham for den soldat, sin kvinde, en dreng og tre heste, han holdt i 37 uger i fjendernes tid, eftersom de det ved tingsvidne og stokkenævn har godvilligen indgået med Nørherred at betale til ham, item 12 skilling danske af hver lægdsgård for deres anpart at betale til ham på en soldats kost, han holdt i 12 uger, siden den første kom bort, så og 20 skilling danske af hver lægdsgård til en soldat at lønne, som lå på Vennergård, siden de to første kom bort, og når nogen af birkemændene ikke ville udlægge sin skat, da skulle de soldater, han holdt, rejse derhen det at udpante fra dem, og tilmed når skatten skulle ydes, da skulle hans soldater følge med, for de ikke af de andre soldater på vejen skulle plyndres: så og efterdi for birkefogden har været fremlagt stokkenævn af 24 mænd såvel som af menige birkemænd i Lønborg birk udgivet, hvori de har dem til for obligeret at betale Laurits Lauritsen hver for deres anpart, som af et andet sogn der i Nørherred, for samme soldaterhold udgives, og birkefogden samme stokkenævn ganske har forbi gået og dem for tiltale kvit dømt, ved vi ikke hans dom deri at følge, men ingen magt at have.

(247)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Niels Christensen Råle, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 3/3 sidst forleden dømt har, et gadehus anlangende, som er bygget på neder Feldborg gadeforte, som Tyge Pedersen, som var i neder Feldborg, skal være med foræret af hans afgangne far Peder Tygesen, uanseet for ham har været bevist, at samme hus er bygget på almindelig neder Feldborg gadeforte og fælled: så og efterdi samme gavebrev er ejendom angældende og ikke til tinge er gjort eller tilforn lovlig lovbudt, det og bevises samme hus at være bygget på forte og fælled, så Peder Tygesen ikke kunne være mægtig det at afhænde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme gavebrev ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(249)

** var skikket hr Oluf Clausen i Bork hans visse bud Laurits Lauritsen i Vestergård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged i Lønborg birk, for en dom han til fornævnte birketing 26/7 1631 imellem hans fuldmægtig og Søren Nielsen i Vostrup dømt har, anlangende 55 daler hovedstol med deres rente og skadegæld, Søren Nielsen efter en skadesløs brev skulle være hr Oluf pligtig, som er hans anpart af 110 rigsdaler, Søren Nielsen og Laurits Lauritsen for Hans Jensen i Bøl hans resterende gæld ham pligtig er, og samme birkefoged i sin dom har tildømt hr Oluf at kvittere Søren Nielsen 11 rosenobler i sin summa: så og efterdi hr Oluf Clausen i hans underskrevne opskrift tilstår, at dersom ikke blev bevist, de 11 rosenobler i de 140 rigsdaler, han af Hans Skriver havde bekommet, at være indregnet, da skulle Laurits Lauritsen og Søren Nielsen derfor kvitteres i den brev, de for Hans Skrivers rest ham givet havde, og ikke nogen bevis for fogden er fremlagt samme 11 rosenobler i de 140 dalers ---- at være indregnet, og birkefogden fordi har tildømt samme 11 rosenobler at kvitteres, og Søren Nielsen at betale hvis, han derover kunne blive hr Oluf skyldig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme birketings dom at sige eller magtesløs dømme.

(252)

** var skikket Hans Dinesen i Tvile hans visse bud Jacob Mikkelsen i Holleskov og havde stævnet Peder Espensen i Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, for han til fornævnte ting ikke skulle ville have anseet 14 dages varsel, som for ham skulle være hjemlet, og derefter udstedt hvis vidner, som da for ham var stævnet at forhøre, og derover forspildt ham sin sag: da efter begæring, eftersom han ikke nu havde samme breve til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå om hvis lov og ret kan findes.

(253)

** var skikket Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Anders Pedersen i Skjern by, Jesper Jensen i Bøl, Reinholt Jensen i øster Skjern for en bænkebrev, de til Christen Olufsen Kær givet har, lydende i sin mening at Troels Olufsens hund skulle have gjort ham nogen skade på hans laks i deres logement i Viborg, hvor hunden om natten kom ind i sengekammeret og skamferede og åd samme laks, som var god for 6 mark, og der Christen Olufsen klaget sig for værten, slig skade at være sket, tildømte værten samme hund for sin tyveri at dø, med mindre nogen ville svare hans gerning, da tog Troels Olufsen hunden i forsvar og lovede for ham at betale hvis skade, han havde gjort: så og efterdi Anders Pedersen og hans medbrødres kundskab findes at være et bænkebrev, som ikke til tinge eller lovlig varsel for givet, da kunne vi ikke kende samme brev nøjagtig at være, men finder den såvel som fornævnte hjemgjort dom magtesløs at være.

(254)

24/9 1632.

** var skikket Jens Lauritsen i Daler hans visse bud Anders Christensen i Borg og havde stævnet hr Peder Hansen sst for en dele, han har ladet han fordele til Møgeltønder birketing for en summa penge, uanseet han skal have brugelig pant for samme penge, dog har han ladet ham fordele uden dom: så og efterdi Jens Lauritsen i sin udgivne brev har til forpligtet sig at betale Peder Hansen hundrede mark lybsk uden nogen rettergang, og ikke det bevises at være efterkommet, han og selv har været til vedermåls ting, der birkefogden dele over ham har udstedt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Jens Lauritsen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør, ej heller kunne kende birkefogdens ulempe deri at være.

(255)

** var skikket Jens Lauritsen i Daler hans visse bud Anders Christensen i Borg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Hansen i Østerby med flere for vidner, de 21/3 sidst forleden til Møgeltønder birketing vidnet har, anlangende at de mindes hver særlig i nogen år, at de 12 skår enge, kaldes Hår mark, skal have været slået og brugt til Daler præstegård, formenende samme vidner ikke ret, eftersom det er ejendom angældende, og ingen varsel findes for givet: nu mødte Hans Nielsen i Harres og berettet, at hr Peder Hansen samme vidner har afstanden og igen på ny ville forhverve, og fordi ikke fremlagde samme vidner: da efter sådan lejlighed, og efterdi sagen i seks uger har været opsat, finder vi samme vidner, hid stævnet er, magtesløs at være.

(256)

** var skikket Hans Nielsen i Harres på hans hustru Anne Hansdatters vegne hans visse bud ældre Hans Nielsen i Harres og havde stævnet hendes egen bror Laurits Hansen sst, for han imod hendes og hendes lovværges vilje og minde har ladet kalde samfrænder på hendes og hendes medarvingers grund og ejendom på Harres mark, uanseet samme samfrænder ikke alene skal være taget af Jylland, men nogen at være tagen af fyrstedømmet i land Holsten, som formenes ikke at svare her til landstinget. så blev fremlagt efterskrevne tingsvidne at Lø herreds ting 18/8 sidst forleden, hvori efterskrevne 12 samfrænder vidnede, at de har været forsamlet i Harres og der takseret den ejendom, som Laurits Hansens far Hans Lauritsen i Harres tilforn iboede, og sat den, som er en tredje part gård, for 300 daler: så og efterdi bemeldte samfrænder har sat og takseret samme bønder eje for penge og ikke for skæppeskyld, som loven tilholder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres afsigelse så noksom, at den bør nogen magt at have.

(257)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Jep Nielsen i Vinum med flere for en vurdering, de 8/9 sidst forleden til Lø herreds ting afsagt har, anlangende imellem fornævnte Hans Nielsen og hans stedsøn Laurits Hansen i Harres, hvilken vurdering han formener skal være imod landstings voldgifts afsigelse, som er hjemfundet til fire dannemænd at sige dem imellem: så og efterdi ikke befindes Hans Nielsen at være givet nogen varsel for hvilken dag, vurderingsmænd skulle være på åstederne, samme hus at vurdere og taksere, så han kunne vidst dertil at svare, efterdi den var ham anliggende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurdering så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og efterdi ikke bevises voldgiftsmændene at have været til tinge nogen voldgift at ville afsige, og herredsfogden dem den skulle afslaget eller deri gjort forhindring, da kunne vi ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være.

(260)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for han kort forleden har frafunden Hans Nielsen hans fyldingsmænd, at skulle sætte fylding på nævninger at tove og sværge over Peder Nielsen, tjenende i Harres, for en jernhæl, som han skulle have røvet og borttaget af deres fælles øg: så og efterdi ikke bevises Peder Nielsen Hans Nielsen samme jernhæl at have fra røvet, eller derfor nogen bogsed på ham bunden, men han alene har lyst og kaldt på nævninger, og ikke bevises han siden at have begæret nogen fylding eller derfor givet nogen lovlig varsel, så fogden derimod hans ret skulle have fraslagen eller forspildt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være.

(262)

** var skikket Erik Sejersen i Vadsted hans visse bud Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget 25/8 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Christensen, byfoged i Ringkøbing, for en dom han 15/10 1624 til fornævnte byting dømt har, hvori har dømt Erik Sejersens fuldmægtig fra tilbuds og lysnings vidne på den halve gård, Oluf Christensen iboer, med al sin rettighed, al den stund vurderings vidne, tilbud og skiftebrev stod ved magt, formener Christen Olufsen på Erik Sejersens vegne sig i samme dom at ske forkort både på sin hustru og hustrus søsters vegne, som er begge deres sag og arve fuldmægtig at påtale, som de begge efter deres salig mormor er arveligen født at påtale, og indløse hvis pant med vilkår kan være pantsat, tilmed er den vurdering og opbydelse sket og gjort i samme to børns unge og umyndige år, midlertid de for deres brød tjente på Søbygård og andetsteds, og derfor aldrig bekom nogen varsel på de steder, tingsvidne videre skal udvise, og som recessen formelder, formener derfor at den hans dom, opbud, vurdering og skiftebrev ikke er så noksom, at de kan komme Erik Sejersen på sin hustru og hustrus søstres oldearv til nogen skade men magtesløs at være. disligeste stævnet Peder Christensen, som samme afvisning gjort har, samt mange andre efterskrevne eller deres arvinger med al den nøjagtighed, som de enhver på deres egen eller deres forfædres vil nyde eller undgælde: da efter flere ord dem imellem var, blev nu her for retten så forenet, at Claus Nielsen på Oluf Christensens vegne lovede at skulle give Christen Olufsen på Erik Sejersens vegne 40 sletdaler nu straks her i byen at betale, og dermed er afstanden og ophævet al den formente tiltale og anfordring, Erik Sejersen på sin hustru og hustrus søster vegne kunne have, samme halve gård anlangende, så de ingen videre rettighed dertil skal have, men følge Oluf Christensen og hans arvinger for dem og deres arvinger upåtalt i alle måder.

(264)

** var skikket Søren Andersen Stokholm, tjenende Gregers Christensen i Nissum by, og havde stævnet velb Jacob Vognsen i Kongensgård for 40 rigsdaler med sin efterstandende rente og interesse, som han ham efter hans udgivne æresbreves indhold skyldig er, og han ved endelig dom til hans værneting er tildømt at betale, eller derfor at have indvisning i Jacob Vognsens løsøre eller jordegods, og han ikke Søren Andersen siden at have fornøjet: da efterdi for os i rette lægges Jacob Vognsens to udgivne skadesløs breve til Søren Andersen udgivet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, såvel som og her til landstinget to uendelige domme udgivet stander ved deres fuldmagt og ukaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jacob Vognsen jo er pligtig samme penge med des interesse til Søren Andersen at betale, og fordi tilfinder velb Just Friis til Vadskærgård og Erik Lunov til Strandbygård, som Søren Andersen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jacob Vognsens bopæl og der udæske og gøre Søren Andersen udlæg af hans løsøre, det billigen at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Søren Andersen i andet Jacob Vognsens løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(266)

** var skikket velb Henrik Rantzau til Schmoel hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en summa pending med sin efterstandende rente og interesse, som han skal være ham skyldig bleven efter hans breve og kontrakts indhold, hvilke hans breve han ikke skal have efterkommet, hvorfor han har været forårsaget at lade forhverve to uendelige domme her til landstinget over ham til indvisning, hvorfor Henrik Rantzaus fuldmægtig formener, at han nu bør at have endelig dom: da efterdi for os i rette lægges oprettet kontrakt imellem Frederik Munk og Henrik Rantzaus fuldmægtig, hvori tilholdes Frederik Munk samme penge Henrik Rantzau at skulle kontentere, hvilken kontrakt for KM og Danmark riges råd er for godt anseet, her og fremlægges bemeldte Frederik Munks udgivne hovedbrev til Adolf Frederik Sehested, og Frederik Munk i hans skriftlige indlæg og fortegnelse tilbyder at gøre udlæg, sagen og til herredsting har været i rette, og endelig dom gangen, som for er rørt, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting forhvervet, hvilke stander uigenkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme gæld efter kontrakten til Henrik Rantzau at betale, og fordi tilfinder velb Laurits Ebbesen til Tulstrup og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Gregers Hvid på Henrik Rantzaus vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Henrik Rantzau udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Rantzaus fuldmægtig i bemeldte opbudne gods at indvise, og dersom det ikke til strækker i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(270)

** var skikket Svend Poulsen, borger i Lemvig, og havde stævnet Mads Olufsens hustru Johanne Nielsdatter sst for en uendelig dom, hun lader sig af berømme, hendes salig husbond Mads Olufsen her til landstinget 13/3 1630 har ladet forhverve over en endelig borgmestre og råds dom i Lemvig og sandfærdig vidnesbyrd, anlangende en halv tønde smør, salig Jep Olufsen har ladet hen skibe til Lübeck på Laurits Jensens skude anno 1620 efter tingsvidnes lydelse, og aldrig salig Mads Olufsen har påtalt i samme sag i 5 år, som salig Jep Olufsen har levet, efter at dommen er falden, men 5 år efter han ved døden var afgangen, og hans hustru Karen Jensdatter Bjerregård har siddet i hendes enkesæde med hendes umyndige børn, og ingen forsvar har haft, og ikke Karen Jensdatter eller hendes lovværge nogen varsel for samme uendelige dom for givet, formenende samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(271)

** var skikket Ingeborg Andersdatter i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Kirsten Gødes i Galthoved og hendes børn med deres lovværge for en uendelig dom, de lader dem af berømme nu til landsting næst forleden forhvervet har, ved hendes fuldmægtig Jens Dejgård i Vallund, over en herredstings dom af Østerherreds ting 23/7 1627, hvori Kirsten Gødes og hendes børn Hans Gødesen, Jep Gødesen, Kirsten Gødesdatter og Maren Gødesdatter er tildømt en summa gæld at betale til Ingeborg Andersdatter efter hendes regnskabsbogs indhold og en register, som hendes forrige salig husbond Niels Knudsen selv har underskrevet: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten så forenet, at Hans Gødesen på sine egne, hans mor og søskendes vegne skal give Ingeborg Andersdatter ti rigsdaler til jul først kommende at betale for al hvis gæld, salig Gøde Hansen Ingeborg Andersdatter og hendes salig husbond Niels Knudsen har skyldig været, og dermed alting til denne dag klart, og hvis opskriften derpå kan findes hermed kasseret, og ingen til videre hinder og skade at komme.

(272)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Jørgen Knudsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Madsen i Seest og Iver Poulsen sst for en samfrænders ed, de lader dem af berømme at skal have forhvervet på den bondegård og tilliggende ejendom i Seest, som de bruger og besidder, og Rasmus Pedersen i Ørnstrup med sin hustru Kirsten Madsdatter en søsterlod deri arveligen skal være tilfalden efter hendes farbror Poul Andersen, som boede og døde i Seest, hvilke samfrænders ed Rasmus Pedersen eller sin hustru ikke skal have samtykt eller overværet, ikke heller derfor stævnet: da efterdi samme samfrænders ed tilforn har været hid stævnet, og sagen i seks uger og til i dag er optagen og ikke fornævnte Anders Madsen nu er mødt eller nogen på hans vegne med samme samfrænders ed, vi ikke heller uden bevilling imod recessen deri kan gøre længere ophold, da finder vi efter sådan lejlighed samme samfrænders ed magtesløs at være.

(273)

** var skikket Poul Nielsen i Eskesgård og havde stævnet Jens Christensen, borgmester i Lemvig, for et vidne han der til bytinget på byens vegne 4/11 sidst forleden af to kvindes personer, ved navn Gertrud Frandsdatter og Mette Nielsdatter, forhvervet har, anlangende hvis parlament imellem Niels Madsen i Volder og Bertel Jepsen i Lemvig skal være begivet: så og efterdi for sandemænd med fornævnte to kvinders vidnesbyrd har været bevist, hvorledes med samme drab er tilganget, og ikke de hørte Niels Madsen og Bertel Jepsen gav hverandre nogen onde ord, der samme skade skete, hvilke deres vidne de og her i dag for retten med højeste ed har været gestendig, synsmænd og har omhjemlet, dem Bertel Jepsens lig at have beseet og befundet på højre side i hans bryst en åben hul langt ind i livet, som syntes var gjort med en kniv, så samme vidner, syn og klage med hinanden bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme vidne at imod sige, ej heller kunne finde nogen tilgang sandemændene for deres ed at fælde, med mindre KM og Danmarks riges råd Niels Madsen deri vil benåde.

(282)

20/10 1632.

** var skikket Villum Hansen af Ribe citat Tomas Juel for tre opskrifter. så mødte Oluf Nielsen i Estrup på Tomas Juels vegne med hans fuldmagt, hvori han formente et tingsvidne, som Christen Jensen i ---- på hans vegne har forhvervet, ikke lovlig at være stævnet, begærede derfor sagen måtte optages, indtil den stævnes: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde.

** item Villum Hansen citat Jens Sørensen, foged på Sønderskov. så mødte Oluf Nielsen i Estrup på Tomas Juels vegne og formente, alle vidner ikke lovlig at være stævnet, hvorimod Villum Hansen berettede, at hans stævning, der den for Tomas Juel er forkyndt, er blevet reven og den ene stævningsmand hårdt antastet og ilde medhandlet, og fordi begærede sagen at måtte opsættes: efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned, og dem da her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(283)

** endnu Villum Hansen citat Niels Lauritsen i Molbæk. så mødte Oluf Nielsen i Estrup på Tomas Juels vegne med hans fuldmagt og formente, at Villum Hansen ikke så lovlig har stævnet og kaldt, som det sig burde, idet han ikke har stævnet den tingsvidne, som Christen Madsen i Knabberup på hans vegne forhvervet til Malt herreds ting, anlangende den drengs kost og løn, som vogtede Villum Hansens øksne, og begærede at sagen for den årsag måtte optages, indtil han lovlig stævner, som det sig bør. dertil svarede Villum Hansen, at han ikke vidste samme vidne og fordi begærede respit den at stævne: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned.

(284)

** var skikket Niels Iversen i vester Vamdrup og havde stævnet Hans Jensen Horskær på Vamdrupgård, for en dom han til Anst herreds ting 5/7 næst forleden over ham forhvervet har, anlangende nogen ukvemsord, han skulle have tilsagt Hans Jensen, uanseet Niels Iversen ikke skal have ham andet tilsagt, end det som Guds sandhed er, at han havde handlet med ham og hans bror som en tyv og skælm, og ikke tjente kongen, kirken eller lensmanden med troskab, for han har brudt ned af KM huse på Vamdrupgård og solgt tømmer og sten derfra, tilmed skal Vamdrup kirke være meget brøstfalden, siden han blev kirkeværge, uanseet at han årligt oppebærer kirkens indkomst: så efterdi samme herredstings dom ikke tilholder Niels Iversen for sin ubevislige ord at skulle lide tiltale efter recessen, den ikke heller er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom som udømt var, og Niels Iversen af den dele, han derefter er over dreven, kvit at være.

(285)

** var skikket velb fru Ingeborg Parsberg, salig Iver Juuls, til Villestrup hendes visse bud Anders Lauritsen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen, Simon Christensen, borgere og borgmestre i Lemvig, og Oluf Jensen, rådmand sst for en dom, de til Lemvig rådstue 5/8 1631 dømt har, og deri kvit dømt Svend Poulsen, borger i Lemvig, for hendes fuldmægtigs tiltale for 40 store fyrretræer, han for Løgstør 1627 har aflagt af hendes salig husbonds tømmer, og ikke for Struer med andet deres tømmer, han inde havde, har indført: så og efterdi ikke for borgmestre og råd, ej heller endnu fremlægges noget fragtbrev eller sart, hvoraf kunne forfares Svend Poulsen sig at have til for obligeret, samme tømmer på andre steder at levere, men Jens Troelsen i hans kundskab udførlig tilstår, sig samme tømmer efter hans husbonds fogeds befaling for Løgstør at have annammet, og borgmestre og råd fordi ikke har vidst Svend Poulsen derfor nogen tiltale at lide, førend andre bevis fremkom, hvilket endnu ikke sket er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Jens Troelsens bevis ej heller for borgmestres dom at sige eller magtesløs dømme.

(288)

** var skikket fru Ingeborg Parsberg, salig Iver Juuls, til Villestrup hendes visse bud Anders Lauritsen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Oluf Jensen, rådmand i Lemvig, for en dom han til Lemvig rådstue 5/8 1631 dømt har imellem hende og hans medborger Svend Poulsen der sst, og kvit fundet ham for hendes fuldmægtigs tiltale, hun kunne have til ham, formedelst en sendebrev, Hans Hansen, forrige foged på Kvistrup, ham tilskrevet har, så og et kundskab Jens Christensen og Simon Christensen, borgmestre i Lemvig, og deres medbrødre Svend Poulsen til vilje givet har, og da kvit fundet ham for hendes tiltale, for han ikke efter hendes fragtbrevs indhold var nedsejlet for Lundbæk og der indtaget hendes gods og gode, men efter lang forhaling til hendes og hendes børns største skade er han for Vejbjergland og der imod hendes vilje indtaget hendes gods og gode fra Kvistrup, og dermed sejlet til Lemvig, hvor det hende skammeligen er fravendt, idet de skulle have begivet sig til Lundbæk: så og efterdi Svend Poulsens fragtbrev tilholder ham, med første gode vind at skulle begive sig med sin skude for Lundbæk der gods at indtage, og med borgmestre og andre søfarende mænd i Lemvig deres kundskab bevises, det ikke at have været den vind, der han kunne komme fra byen med, førend næste søndag efter sankt mikkels dag, da han af hendes fuldmægtig foged Hans Hansen har været fordret for Vejbjergland, og der efter hans begæring hans husbonds gods indtaget, og intet imod samme kundskaber fremlægges ikke så at været, og Oluf Jensen fordi ikke har kunnet kende Svend Poulsens ulempe deri at findes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte mænds kundskab og Hans Hansens skrivelse ej heller Oluf Jensens dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(291)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Skovsbo hans visse bud Villads Frandsen, foged på Stubbergård, og havde stævnet Jørgen Christensen i Lundgård på hans tjener Peder Jensen i Karstoft hans vegne for et kontrakts brev og forligels mål, som skulle være gjort imellem ham og Simon Jensen, som døde i Lundgård, lydende at de skulle have gjort regnskab om husleje af den gård i Holstebro: da efter flere ord dem imellem var, blev Jørgen Christensen og Peder Jensen nu her for retten så endeligen forligt og fordragen, det Jørgen Christensen skal give Peder Jensen 30 sletdaler, halvparten til snapsting og anden halvpart til påske nu først kommende at betale, og dermed skal samme sag ganske være nederlagt, og samme skøde blive i sin esse uden videre påtale.

(293)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Skovsbo hans visse bud Villads Frandsen i Bersholm og havde stævnet Jørgen Christensen i Lundgård på hans tjener Peder Jensen i Karstoft hans vegne for et kontrakts brev og forligels mål, som skal være gjort imellem ham og salig Simon Jensen, som døde i Lundgård, lydende at de skulle have gjort regnskab med hverandre om husleje af den gård i Holstebro: så og efterdi Simon Jensen anno 1629 har opladt og givet bemeldte Peder Jensen Jørgen Christensens brev, på bemeldte husleje med sin indhold og rettighed at udkræve og oppebære, og Peder Jensen samme brev leveret, som endnu findes i hans værge, og Simon Jensen dog anno 1631 har kvitteret Jørgen Christensen for samme husleje imod hans egen opladelse, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans kvitterings brev bør at komme Peder Jensen på samme husleje at indkræve til nogen forhindring.

(295)

** var skikket hr Mikkel Sørensen, præst i Oddum, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for en dom, han til Nørherreds ting 12/7 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt ham at betale 11 rigsdaler til hr Oluf Clausen i Bork, som han sig af berømmer i kejsers skat for hr Mikkel at have udlagt, endog han ikke havde nogen kommando af officererne noget af herredspræster at udkræve og dem levere: da efter flere ord dem derom imellem var, indgav de samme tvistige sag på 4 dannemænd, hr Mikkel på sin side til betroede Visti Lauritsen i Bindesbøl og Jens Lauritsen i Vittarp, og Laurits Lauritsen i Vestergård på hr Oluf Clausens vegne tilnævnte hr Gregers i Henne og Niels Nielsen i Obling, hvilke 4 dannemænd skal have fuldmagt parterne om samme deres iring, bemeldte kontribution anlangende, at imellem likvidere og kende, og hvis de deri gørende vorder skal stande for fulde og af parterne upåtalt.

(296)

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Olufsen i Yderik, Jens Nielsen i Vallund, Søren Tomasen i Hoddeskov med flere menige herredsmænd i Østerherred for nogen opskrifter, sedler og bænkebreve, de 13/8 næst forleden skal have ladet lægge i rette imod hans fuldmægtig, da han ville hænde dom på dem for betaling for den soldater bekostning, Niels Lauritsen holdt for Østerherred i fjendernes tid, efter stokkenævn og dannemænds afsigelse, hvilke sedler skal formelde på mange nætter og dage, de skulle have holden Niels Lauritsen og fornævnte soldat og om penge og adskillige varer, Niels Lauritsen skulle have bekommet af en part af dem i betaling i samme soldats bekostning: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hidstævnet, og den da tid efter anden i seks uger er optagen, og ingen nu er mødt med samme breve at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme opskrifter, breve og dom magtesløs at være.

(298)

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård og havde stævnet Peder Hansen i Varisbøl, birkefoged til Lønborg birketing, for han 26/6 næst forleden har kvit dømt Lønborg birkemænd for nogen pending, de skulle udgive til Laurits Lauritsen for soldaterhold, han holdt og udlagt for dem i fjendens tid, uanseet Laurits Lauritsen samme dag for fornævnte birkefoged fremlagde beviser og stokkenævn af fornævnte birketing, hvori fornævnte birkemænd havde dem til forpligtet at betale deres anpart i fornævnte soldaterhold. så mødte Christen Olufsen i Kær på Peder Hansens vegne og lovede, at når Laurits Lauritsen ville gøre anfordring, skulle han bekomme sin betaling, så vidt hovedstolen anlanger, og dermed lod Laurits Lauritsen sig benøje.

(299)

** var skikket Peder Christensen, født i Tarm, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for en dom, han på ham dømt har 5/4 sidst forleden, i hvilken dom Peder Christensen er tildømt at bevise sine ærerørige ord og trolddoms beskyldning mod Ebbe Poulsen i Tarm og Maren Andersdatter i Tarm bisgård: så og efterdi Peder Christensen sin beskyldning og sigtelse tilstår og derefter vil lade forhverve vidne og vil lade kalde på sandemænd, så sagen ikke er kommen til udregt, da bør samme dom og dele ikke at komme Peder Christensen til nogen forhindring.

(301)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær og havde stævnet sin far for en dom af Tørrild herreds ting 22/10 1631, for han ikke har fremlagt nogen hjemmel på tinget at inddrage på Haraldskær med sin formue og folk, uanseet tilforn havde beråbt sig velb Christen Lange til Hesselmed hans hjemmel, som siden til fornævnte ting er læst og påskrevet, hvilken dom, han formener, bør at være som den udømt var: så og efterdi Christen Langes hjemmels brev til Jørgen Munk findes at være udgivet, og den dog ikke for herredsfogden har været i rette lagt eller i hans dom findes inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem imellem lovlig at dømme og adskille, og parternes dokumenter for ham at fremlægges, og hovedmeningen deraf i hans dom at indføre, som det sig bør.

(303)

** var skikket Karen, Johan Borkersens, i Odense hendes visse bud Jens Clemendsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter seks ugers opsættelse at have stævnet velb Eskild Gøye på Brandholm for en summa penge, han hende efter hans brev og forpligts indhold er skyldig bleven, og efterdi han sig har entholdt og ikke villet betale, har hun været forårsaget ham til hans værneting at søge, og der bekommet endelig dom over ham for samme penge, hvilket hun formener ret at være, og her til landstinget at konfirmeres, så hun derefter bør at have indvisning i hans løsøre og gods: da efterdi for os i rette lægges Eskild Gøyes udgivne brev såvel som rigtige regnskaber, som han selv en del har underskrevet, på samme gæld, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, såvel som og siden til landstinget over seks uger opsat, så vi ikke uden bevilling imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Eskild Gøye jo er pligtig samme penge med sin interesse til Karen, Johan Borkersens, at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Morten Pax til Bjerre, som Jens Clemendsen på Karen, Johan Borkersens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte Eskild Gøyes bopæl og gøre Karen, Johan Borkersens, udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Karen, Johan Borkersens, i andet Eskild Gøyes løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(305)

** var skikket Karen, Johan Borkersens, borgerske i Odense, hendes visse bud Jens Clemendsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet velb fru Karen Breide og Eskild Gøye, samtlige på Brandholm, for 721 kurant daler med sin rente, de hende efter breve og adkomst skyldig er, og efterdi de sig har entholdt og ikke villet betale, har hun været forårsaget dem til deres værneting, Nørvang herreds ting, ved retten at søge, hvorefter hun over dem har forhvervet endelig dom, hvilken dom Jens Clemendsen på hendes vegne formener ret at være, og her til landstinget at konfirmeres, så hun derefter bør at have indvisning i deres løsøre og gods: da efterdi for os i rette lægges fru Karen Breides udgivne håndskrift på samme pending, hun og hendes datter Emmerentze Rosenkrantz er bleven Karen, Johan Borkersens, skyldig, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget, som for er rørt, såvel som og siden til landstinget over seks uger opsat, så vi ikke uden bevilling imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Karen Breide og Eskild Gøye jo er pligtig samme penge med sin interesse til Karen, Johan Borkersens, at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Morten Pax til Bjerre, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Karen Breide og Eskild Gøyes bopæl og der udæske og gøre Karen, Johan Borkersens, udlæg af deres løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Karen, Johan Borkersens, i andet fru Karen Breide og Eskild Gøyes løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(307)

** var skikket Niels Mouridsen, borger i Viborg, som er tilforordnet værge for salig Mads Staffensen Skrædder, fordum borger der sst, på hans børn deres vegne og havde stævnet Peder Gregersen i Brørup for en købebrev og afkald, han lader sig af berømme, han af hans stedsøn fornævnte Mads Staffensen Skrædder skulle have bekommet, anlangende Mads Staffensen Skrædder skulle have solgt hans stedfar Peder Gregersen hvis arvelod, han og hans medarvinger efter hans mor Anne Jensdatter, Peder Gregersens hustru, kunne tilfalde, uanseet syv af Mads Staffensens børn, der han samme deres arvelod solgt har, skal have været ufødt, tilmed skal Mads Staffensen ungefer for ni år ved døden at være afgangen, førend hans mor Anne Jensdatter skal være død bleven, og formener Niels Mouridsen, det Mads Staffensen ikke måtte eller burde at sælge de børn, den tid var ufødt, deres rette oldearv, som falde kunne efter hans død. så mødte Peder Gregersen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 25/7 1608, som indeholder Christen Andersen, degn i Bøvling sogn, på sin hustru Maren Staffensdatters vegne og Mads Staffensen, født i Skræddergård i Møborg sogn på sine egne vegne gjorde Peder Gregersen afkald og kvittering for al det rørende gods med mere, som dem arveligen kan påkomme og tilfalde efter deres mor Anne Jensdatter, når hun ved døden er afgangen: så og efterdi Mads Staffensens mor ham har overlevet, så han fordi ikke nogen arv i hans tid efter hende kunne tilkomme, men arv nu først, efter hun ved døden er afgangen, hans børn efter deres oldemor at tilkomme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans kvittering og afkald bør at komme bemeldte børn på hvis arv, dem efter deres oldemor kan være berettiget, til hinder eller skade i nogen måder.

(308)

** var skikket Christen Christensen Bøl i Vostrup hans visse bud Christen Lauritsen Bøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Hans Skriver, da værende på Lønborggård, for en uendelig dom, han til Lønborg birketing 23/2 1630 dømt efter to uendelige domme har afsagt, og deri tildømt Christen Christensen at betale velb Christoffer Gersdorff 68 daler, som skulle reste af de huse, han iboer, som Christen Pedersen fradøde, og skulle være bemeldte gode mand udsat i sin gæld. sammeledes blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af fornævnte birketing 14/8 sidst forleden, Christen Mortensen i Bøl med flere at have vidnet, at arv og gæld efter salig Christen Pedersen af Vostrup blev vedersagt, så Lisbet Christensdatter, salig Christen Pedersens efterladte hustru, da var aldeles fra gården og boen, og hørte kreditorerne til, og Christoffer Gersdorff lod forsamle til sig gældnerne og kreditorerne, og formedelst bemeldte gode mands forbøn og underhandling, blev nogen hundrede daler af Christen Pedersens gæld af gældnerne eftergivet, og Lisbet Christensdatter bekom boen for en billig værd, såvel som også husene, som bemeldte gode mand i sin gæld for 100 sletdaler blev udsat, dog ligevel de var meget bedre, hvilket alt sammen Christen Christensen, som fornævnte Lisbet Christensdatter tog til ægte og fornævnte gård i Vostrup af hans husbond fæste, beholdt i boen, sig og Lisbet Christensdatter til fordel, gavn og bedste: så og efterdi med tingsvidne bevises, samme huse efter Christen Pedersens død at være Christoffer Gersdorff i sin gæld udsat og derefter tildømt ham at efterfølge, og det med stokkenævn og tingsvidne bevislig gøres, husene der i sognet bønderne selv at tilhøre og som anden løsøre dem imellem at gange i arv og skifte, Christoffer Gersdorff også siden samme huse til Christen Christensen og hans hustru har opladt, og birkefogden fordi efter to uendelige domme endelig har tilkendt Christen Christensen samme 68 daler til Christoffer Gersdorff at betale, eller derfor at have indlæg i hans bo efter KM forordning, hvorefter udlæg og vurdering sket er, og intet for os fremlægges, hvormed bevises kan samme vurdering ubilligen at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme domme ej heller fornævnte vurdering, derefter gjort er, at sige.

(316)

3/11 1632.

** var skikket velb Henrik Rantzau til Schmoel, holstenske råd og KM befalingsmand på Rendsborghus, hans visse bud Niels Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en summa penge, som han skal være ham skyldig bleven efter hans breve og kontrakts indhold, og han ikke til rette tid skal have betalt, hvorfor Henrik Rantzau har været forårsaget at lade hænde endelig indvisnings dom her til landstinget, hvorfor Niels Rasmussen på Henrik Rantzaus vegne formener, Frederik Munk nu bør ham at betale eller og have indvisning i hans jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges oprettet kontrakt imellem Frederik Munk og Henrik Rantzaus fuldmægtig, hvori tilholdes Frederik Munk samme penge Henrik Rantzau at skulle kontentere, hvilken kontrakt for KM og Danmark riges råd er for godt anseet, her og fremlægges bemeldte Frederik Munks udgivne hovedbrev til Adolf Frederik Sehested, og Frederik Munk i hans skriftlige indlæg og fortegnelse tilbyder at gøre udlæg, sagen og til herredsting har været i rette, og endelig dom gangen, som for er rørt, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting forhvervet, hvilke stander uigenkaldt, og ingen modstand Frederik Munks fuldmægtig endnu derimod ----, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme gæld efter kontrakten til Henrik Rantzau at betale, og fordi tilfinder velb Laurits Ebbesen til Tulstrup og Anders Friis til Vrejlev, som Niels Rasmussen på Henrik Rantzaus vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks bopæl, og der udæske og gøre Henrik Rantzau udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik Rantzaus fuldmægtig i bemeldte opbudne gods at indvise, og dersom det ikke til strækker i andet Frederik Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(321)

** var skikket Peder Jensen i Dyrby i Allerslev med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Jespersen sst for et vidne, han til Vesterherreds ting 11/8 sidst forleden med Grumme Nielsen i Løftgård vidnet har, at han skulle have gjort en kobbelstok for Grumme Nielsen, som var spændt i Peder Jensens plov, beskylder samme hans ---- at ikke have omvidnet, at han slog jern på alt kobbel men på begge ender på den: da efter flere ord dem imellem var, blev Grumme Nielsen og Peder Jensen venligen forenet, at de på begge sider afstod al hvis vidner og breve, i samme sag forhvervet er, så de aldeles skal være kasseret, og ingen af parterne til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(322)

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Christen Christensen i Kyvling og havde stævnet Christen Christensen i Adsbøl for en dom, han til Nørherreds ting 17/7 sidst forleden dømt og afsagt har imellem Laurits Lauritsen i Vestergård, Mikkel Nielsen i Grimlund og salig Niels Lauritsens børn på den ene side og sin tjener Hans Jensen i Odderup sin hustru Maren Nielsdatter og hendes børn Jens Pedersen, Niels Pedersen og Karen Pedersdatter på den anden side, og deri tildømt dem at betale 20 rigsdaler med sin rente og skadegæld inden 15 dage eller derfor at lide dele: så og efterdi nu gives til kende, det Jens Pedersen og Niels Pedersen skal være umyndige, og de dog ikke med deres lovværge for samme dom er stævnet og kaldt, da finder vi efter sådan lejlighed denne dom at være som udømt var, og hvem videre påskader, sagen lovlig til herredsting at indstævne, og der ved endelig dom ordeles, som det sig bør.

(324)

** var skikket Jørgen Brunkertsen, forvalter på Hvolgård, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Lauritsen i Ganer og Ingeborg Nielsdatter sst for et vidne, de til Skjern birketing 3/8 sidst forleden vidnet har, formeldende at Jørgen Brunkertsen skulle have taget en hest fra Jens Nielsen i Vindelev, hvilke samme deres vidne Jørgen Brunkertsen formener løgnagtigt at være og tilmed et vildig vidne, efterdi Niels Lauritsen er Jens Nielsens egen far og Ingeborg Nielsdatter er hans søster: da efterdi det befindes sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger har været optagen, og ingen nu er mødt med samme vidner nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(326)

** var skikket mester Anders Pedersen Romdrup, rektor i Ribe skole, hans visse bud Laurits Mikkelsen i Bork og havde stævnet hans tjener Jep Jensen i Fåborg, for han til Skast herreds ting 7/2 sidst forleden skal have sig understået at vidne et vidne med oprakt finger og ed imod velb Niels Krag til Trudsholm, bemeldende at han på Øllufgård, to dage førend der stod bryllup nu i forgangen år, skulle have ganske overfaldet Hans Buck af Særkær og ham truet til en summa penge at udlove, med hvilket han ville kvit vidne Hans Buck, som var hans svoger, for hans forseelse, som han til sin husbond Niels Krag falden var. item stævnet Hans Buck, som samme vidne forhvervet har, hans arvinger Karen Hanskone, Jep Hansen, Anne Hansdatter, Iver Hansen, Laurits Hansen, Maren Hansdatter, Søren Hansen, Kirsten Hansdatter og deres lovværger med samme vidne. så fremlagde Laurits Mikkelsen efterskrevne vidne af Skast herreds ting 7/2, Jep Jensen at have vidnet, at han på Ølluf hørte, at Niels Krag lod Hans Buck for sig i en stue indkalde og der overfaldt ham med truen og onde ord og sagde, du skal give mig 100 specie daler for det gods, du i fjendernes tid bekom, og da svarede Hans Buck, jeg var af fjenderne tvungen dertil, og jeg fattige mand har ingen penge, så jeg nødes til at afstå min gård, og han græd og klagede sig såre: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Jep Jensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, kunne vi ikke kende den nøjagtig, dog efterdi ikke udførlig bevises Jep Jensen jo at have været på de steder, hans vidne om formelder, eller nogen udførlige vidner derimod fremlægges, at han jo på Ølluf har været, hvilket og Niels Krag selv er gestendig, da ved vi ikke derfor hans vidne usandfærdig at kende eller på hans fælding at dømme.

(329)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Gravers Knudsen og Christen Knudsen i Fårbæk for et vidne, de nogen tid forleden til Ginding herreds ting vidnet har, anlangende at de den næste søndag efter nytårsdag 1627 skal have været nærværende til stede i deres far Knud Christensens stue i Fårbæk og seet, at Tomas Christensen i Dagbjerg lånte af deres far ti hele sølv dalere, hvilket deres vidne Knud Gyldenstjerne formener, et vildigt vidne at være, og deres far til vilje at have vidnet: så og efterdi Gravers Knudsen og hans medfølger Christen Knudsen har nu vidnet om bemeldte penge, deres far Knud Christensen skulle have lånt Tomas Christensen, så de i så måder er vildig, og ikke samme gæld med Tomas Christensens brev og segl bekræftes, han ikke heller den vil være bestendig men højlig benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(330)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Jørgen Christensen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jep Christensen Smed, boende på Enemærkeskov ved Slelde, og hans hustru Maren Jeps for et vidne, de til Tørrild herreds ting 4/8 sidst forleden for Søren Knudsen i Kølholt, på hans husbond velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans vegne, vidnet har, at de i 23 år skal have brugt det engskifte i Boelmade til et hus i Slelde, han nu skal ibo, med hvilke deres vidne han formener dem uret at have gjort: så og efterdi Jep Smed og hans hustru alene har vidnet om den brugelighed, de selv har haft i samme eng og ikke forklaret, om samme eng befindes at være brugt til huset som dens ejendom, eller af Haraldskær ---- for nogen ---- foregiver eller ej, da finder vi efter sådan lejlighed denne deres vidne som uvidnet var, og når de lovlig til tinge stævnes og varsel for gives deres vidne udførlig at forklare, som det sig bør.

(332)

** var skikket Åge Christensen i Vinkel og havde stævnet Oluf Christensen sst for en uendelig dom og to delsvidner, han efter samme uendelige dom til Skodborg herreds ting forgangen år forhvervet har, anlangende noget resterende tiendekorn, Åge Christensen skulle være ham skyldig for 1629 og 1630, såvel skulle formelde om ejendomsbreve på nør Vinkel: så og efterdi samme tre herredstings domme, bemeldte breve og tiendekorn anrørende, ikke er endelig, finder vi dem som udømt var, og Åge Christensen af de deler, han derefter i kommet er, kvit at være. belangende fornævnte kost og tærings dom og dele blev de her så for retten om forener, at Åge Christensen skal give Oluf Christensen tre sletdaler med det første at betale, og dermed skal samme dom og dele være kasseret og ikke videre at komme Åge Christensen til hinder eller skade i nogen måder.

(334)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Jørgen Christensen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Jennum, Peder Madsen med flere sst, for de uden lovlig varsel med fire gode mænds beskrevne jordebog og afsigt, dateret Haraldskær 18/10 1601, i et synsvidne, som de på Tørrild herreds ting 20/8 1631 afhjemlet har om Jep Smeds hus, som boer på enemærkeskoven ved Slelde, liggende til de to gårde i Jennum, som Mads Mortensen og Jep Knudsen og Knud Nielsen nu påboer, og Peder Troelsen og Oluf Ibsen før iboede, har benævnt Jep Smed i Slelde: så og efterdi fornævnte synsmænd alene har hjemlet om fornævnte huse, Jep Smed iboer, hvorledes de på bygfældighed er beskaffen, og intet derimod fremlægges ikke så at være, der og befindes lovlig varsel for givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme synsvidne at imod sige, men hvad sig belanger, om samme huse findes at være beliggende i Slelde by eller og i den enemærkeskov, som ligger til den gård, Mads Mortensen, Knud Nielsen og Christen Sørensen i Jennum iboer, som omtvistes, da hvem påskader des lejlighed ved rigtig syn eller granskning til hjemting at lade forfare, og siden gå derom hvis ret er.

(338)

** var skikket Jens Pedersen i Ågård hans visse bud Peder Jensen sst og havde stævnet Mads Christensen i Djævelmose, Niels Degn i Borris og Faster, Christen Mouridsen i Djævelmose og velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for en udlæggelse og bekendelse, de dem af berømmer, efter en misdæder Anne Friiskone hendes mund og ord skulle have forhvervet nogle kort tid, førend hun for sin misgerning er blevet henrettet, hvori hun skulle udlagt Karen Jenskone i Ågård, for at hun med hende skulle have været i trolddoms bedrift, hvilke hendes udlæggelse og beklikkelse hun hårdeligen benægter, hende usandfærdeligen sligt at være pådigtet: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme bekendelse og uendelige domme er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Mads Christensen, Niels Degn, Christen Mouridsen og Ulrik Sandberg har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Jens Pedersen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Mads Christensen, Niels Degn, Christen Mouridsen og Ulrik Sandberg endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning og gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige domme magtesløs at være.

(339)

** var skikket Morten Hjerresen i Højbjerg hans visse bud Anders Christensen i Borg og havde stævnet Anders Mikkelsen i Mjolden med flere for et sognevidne, de kort forleden i Mjolden kirke vidnet har, anlangende at de skulle have hørt, det Morten Hjerresen skulle have snakket så højt i fornævnte kirke, at præsten hr Peder Pedersen ikke fuldkommeligen kunne gøre sin tjeneste, og at degnen ikke heller kunne stemme og komme i sin tone, hvilket deres vidne Morten Hjerresen hårdelig ved hans højeste ed benægter: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme vidne er magtesløs fundet indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Morten Hjerresen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke de endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme sognevidne magtesløs at være.

(340)

17/11 1632.

1/12 1632.

** var skikket Niels Lauritsen, borger og indvåner i Vejle, på sin egen og medarvingers vegne deres visse bud Henrik Sørensen og havde stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en dom han til fornævnte herredsting dømt har, og deri tildømt Niels Lauritsen at stævne Mette Sørens stedbørn og medarvinger, uanseet ingen har mødt, som på nogen medarvinger har skødt, ej heller nogen på Mette Sørens vegne har mødt og det i nogen måder modsagt, formener ham deri uret at have gjort og derfor at stande til rette. derimod havde Søren Hår i Nebbe på salig Anders Hår i Kolding hans efterladende børn, Adser Andersen, Gertrud Andersdatter og Maren Andersdatters vegne stævnet Maren, salig Jens Bertelsens, i Vejle med hendes børn, lovværger og medarvinger for to uendelige landstings domme, de nogen tid forleden på et tingsvidne og to domme af Brusk herreds ting, belangende at Søren Bertelsens børn og arvinger i Dons skulle tage skade på hvis, af deres arvegods i fjendernes tid er spoleret, hvilke herredstings domme og tingsvidne Søren Hår formener ret at være, og salig Søren Bertelsens børn og arvinger pligtig være at lide skade og tab med Anders Hårs børn på hvis arvegods, som var bestandende i Mette Sørens bo i Dons og blev spoleret, imidlertid fjenderne var i landet. desligeste stævnet Bertel Sørensen, Poul Sørensen, Søren Sørensen, Anne Sørensdatter, Bodil Sørensdatter og Johanne Sørensdatter, alle salig Søren Bertelsens børn: så og efterdi Anders Jørgensen ved endelig dom har frafunden salig Jens Bertelsens arvinger deres tiltale, endog ingen for ham er mødt nogen rettergang eller undskyldning at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, men ingen magt at have.

(342)

** var skikket Inger Sørensdatter i Vinding og havde stævnet Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 12/11 sidst forleden dømt har og fradømt hende hendes gård og ejendom, som hun og hendes børn er ret arvinger til og nu påboer, og hendes stedsøn Hans Nielsen i Andkær tildømt, som ikke havde været i fornævnte gård opdragen, og Inger Sørensdatter med hendes børn har holdt gården ved magt i fjendernes tid, og deraf udgivet en meget stor kontribution hver ugedag, så der al hendes formue for samme gård var udgivet, og hendes husbond hende var undveget, formedelst han vidste sig intet at have med fornævnte gård. så fremlagde Hans Nielsen efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting 22/10 sidst forleden, som indeholder Jens Lauritsen i Vinding der at have fremkommet med et tingsvidne af fornævnte ting 9/10 sidst forleden, som indeholder at Jens Lauritsen på sine egne og hustrus vegne og Hans Nielsen Bunde, barnfødt i Vinding, på sine egne vegne at have kaldt på efterskrevne samfrænder, som skulle udregne, hvem havde den største lod i den bondegård i Vinding, Jens Lauritsen nu i brug har, og da tilkom Hans Nielsen 5 fulde søsterlodder og to parter i en søsterlod, og Inger Sørensdatter derimod 3 søsterlodder ringene en fjerdedel, dernæst tilkom hendes børn Søren Nielsen, Hans Nielsen og Bodil Nielsdatter de fem parter i to søsterlodder og i en halv søsterlod: så og efterdi bemeldte samfrænder, efter lensmandens bevilling og i hans fuldmægtigs nærværelse, har udregnet, hvor meget enhver af arvingerne i samme bondegård kunne tilkomme, og da befundet Hans Nielsen deri at have den største part, hvilke deres udregning og afsigt Inger Sørensdatter og hendes husbond til tinge har samtykt, og herredsfogden fordi har tildømt Hans Nielsen besiddelsen på samme gård efter recessen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme samfrænders afsigelse ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men belangende om P Ravn bør lensmanden ---- sig at lige eller ej, der gås om til hjemting hvis ret er.

(347)

** var skikket velb Jørgen Ahlefeldt hans visse bud Morten Nielsen i Allerslev med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter anden opsættelse at have givet til kende, hvorledes han for nogle år forleden skal have pantsat hans salig far Kaj Ahlefeldt, sitzhaftig zu Eckernförde, hans gård Visselbjerg, og efterdi hans efterladende søn og rette arving Jørgen Ahlefeldt nu skal erfare sig i nogle år med samme pantebrev af Anders Friis at være opholdt og endnu opholdes for ham, da formener han, det Anders Friis bør ham samme summa penning med sin interesse at kontentere, eller Visselbjerg hovedgård med des efterskrevne tilliggende gods herefter at bør følge ham og hans arvinger for evig ejendom: da efterdi vi befinder samme gods alene at være en pantsættelse, hvorefter det og af gode mænd i possesion er annammet, og ikke bevises godset imod gælden at være takseret og likvideret, så deraf kunne forfares hvor vidt Jørgen Ahlefeldt for hans pant bør at følge, ved vi ikke samme gård og gods ham for ejendom at tildømme, førend med likvidationen efter forordningen først bliver procederet, som det sig bør.

(352)

3/12 1632

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov slot, hans visse bud Jep Olufsen i Gødsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Sørensen i Vorsnæs for en dom, han til Tørrild herreds ting 22/9 over hans tjenere Søren Jensen og Søren Madsen i Stensgård, på velb jomfru Lisbet Friises vegne, forhvervet har, hvilken dom han formener med vrang undervisning efter jomfru Lisbet Friises egen opdigt og skrivning i sin egen sag, såvel hendes svoger og søsters sankebrev og uforklaret kundskab at være forhvervet, idet han hans tjenere har tildømt at lide tiltale, uanseet at fornævnte hans tjenere samme dag straks for ting og dom har benægtet, de aldrig at have været leveret noget af det gods, som jomfru Lisbet Friis beskylder dem for: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Frederik Munk og fru Karen Friis deres udgivne kundskaber, samme gods at være Søren Jensen og Søren Madsen leveret, over hvilke deres breve vi ikke er dommere, og fogden i sin dom på samme beviser har funderet, da ved vi ikke samme dom at imod sige, imedens Frederik Munk og fru Karen Friis deres kundskaber for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(354)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg hans visse bud Christen Christensen i Kyvling og havde stævnet Jesper Hansen i Bøl med flere for nogen domme og deler såvel som faldsdeler, de selv eller deres fuldmægtige over ham har ladet forhverve, anlangende en gæld de enhver formener dem at tilstå i Kongensgård, som de hos Tomas Andersen alene ville søge, endog sagen således til landsting forligt og forenet, at enhver skulle indføre, så vidt de ved nam havde bekommet, så han formener, at efterdi han for sin kvota har indført efter vurdering og tingsvidnes indhold, så vel som de usædvanlige faldsbøder ikke er så lovlig, at de bør imod rigtig udlæg, som sket er, at komme han til hinder eller skade: så og efterdi med endelig kontrakt bevises, parterne her for retten at være forenet, det enhver sin kvota eller dis værd igen at til stede føre i Kongensgård, hvilke med tingsvidne bevises, Tomas Andersen at have efterkommet, og fogden det i forvaring at have annammet, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og dele ikke videre at komme Tomas Andersen til hinder eller skade, og efterdi de andre domme og deler, stævnet er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(357)

** var skikket velb Holger Rosenkrantz til Landting hans visse bud Mourids Nielsen, foged der sst, og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund for en dom, han til fornævnte birketing 25/10 sidst forleden imellem hans husbond og velb Johan Rantzau til Estvadgård afsagt har, og ikke dem endelig imellem dømt har, som landstings dom tilholdt, ej heller har anseet låsebrev, skøde, lovhævd og tingsvidne, den dag for ham har været fremlagt. så mødte Jep Jensen i Nørkær på Johan Rantzaus vegne og fremlagde efterskrevne dom af Ginding herreds ting 25/10 sidst forleden, hvori for fogden var fremlagt efterskrevne låsebrev, dateret 1455, samt efterskrevne skøde fra Stubber kloster til Niels Eriksen af Tiim på al den grund, som ligger østen ved åen hin helle, hvorimod de skulle igen have Niels Eriksens efterskrevne gårde, dateret 1450. dernæst fremlagde efterskrevne låsebrev, dateret 1550, indeholdende efterskrevne skøde år 1547 lydende, at vi har solgt til Iver Juel og hans arvinger Stubbergård, som nogen tid tilforn hed Stubber kloster, med sin grund og ejendom. dernæst en KM efterskrevne befaling til gode mænd, at de skal imellem dømme Iver Juel til Stubbergård og Folmer Rosenkrantz til Landting, dateret 1549, for nogen diger og grøfter, som Folmer Rosenkrantz skulle have ladet grave på Iver Juels forte: så og efterdi vi befinder fornævnte gamle fremlagte breve og adels kundskaber for fogden har været fremlagt, samme å den helle anlangende, ikke direkte om samme fiskeri at være imod hverandre, og herredsfogden dog sagen har fra sig fundet, og intet deri kendt til eller fra, da finder vi den hans dom som udømt var, og sagen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem efter deres dokumenter at imellem kende, som det sig bør.

(362)

** var skikket hr Peder Iversen, sognepræst til Lønborg og Egvad sogne, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Vostrup for en ubevislig klage, han skal have gjort på ham til Lønborg birketing med hans egen opskrift og bænkebrev 13/12 1631om nogen ord, hr Peder Iversen skal have haft af prædikestolen, hvilke ord hr Peder Iversen højligen ved sin Gud og salighed benægter sig aldrig at have haft. herhos blev fremlagt efterskrevne klage af Lønborg birketing 13/12 1631, Christen Nielsen i Vostrup da at have fremlagt en klage, eftersom hr Peder Iversen mig fattig mand på sankt staffens dag sidst forleden hårdeligen truet, at jeg skulle blive så ---- at min hjerte skulle vrides og vendes i mit liv, og det skulle skære igennem til marv og ben, og eftersom hans onde løfter er mig underlig hændt, så jeg hårdt klager over hr Peder, at han har mig samme ulykke tilføjet, som han mig lovet har: så og efterdi samme vidner formelder om nogen ond løfte, hr Peder Iversen Christen Nielsen skulle lovet, hvilket hans klage formelder ham at være vederfaret, og vil ham ydermere sigte og til lovens ende udfølge, da ved vi ikke på samme klage og vidner at dømme, førend sagen ved nævninger bliver forfulgt, som det sig bør.

(364)

** var skikket hr Peder Iversen, sognepræst til Lønborg og Egvad sogne, med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen i Kyvling for et bænkebrev, han lader sig af berømme, det han af Jens Mogensen i Tarm med flere Egvad sognemænd skal have udgivet, anlangende nogen ord hr Peder Iversen skulle have haft af prædikestolen i Egvad kirke, hvor han blandt andet skulle have forkyndt band over Jens Hansen i Tarm, for han af stor fornødenhed gik ud af kirken, og deraf kortede sin prædiken den tid, og bad alle menighed skulle sige amen: så og efterdi samme kundskab alene er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet eller lovlig varsel for givet, da kunne vi ikke kende samme brev så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(365)

** var skikket hr Peder Iversen, sognepræst til Lønborg og Egvad sogne, og havde stævnet Jesper Hansen i Bøl og Christen Christensen i Kyvling for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme, de skulle have forhvervet til Viborg landsting dette år over et stokkenævn og vidne, som hr Peder Iversen til Lønborg birketing 6/10 næst forleden forhvervet har, anlangende hvorledes han havde skikket og forholdt sig i Lønborg sogn, siden han blev kaldet at være deres sognepræst, endog han hårdelig ved sin Gud og salighed benægter ikke sig af vidste at være stævnet med samme stokkenævn: så og efterdi samme landstings domme over fornævnte stokkenævn og vidne ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi med landstings dom bevises, den sjette af de otte mænd tinghørere, Christen Pedersen i Kongensgård, såvel som den tredje af bemeldte 24 mænd, Jep Jensen i Lønborg, at have været fældet, der de og deres medbrødre vidnede samme vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og så mange, som efter fornævnte fældte mænd vidnet har, til deres tre mark fald efter recessen, indtil de retter for dem, som det sig bør.

(367)

** var skikket hr Peder Iversen, sognepræst til Lønborg og Egvad sogne, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Andersen i Bøl for et vidne, han til Lønborg birketing 17/4 på ham vidnet har, at han måtte give ham 3 mark 11/7 1628, for han skulle begrave hans fars lig, hvilke hans vidne han ved sin Gud og salighed højligen benægter, sig aldrig at have begæret eller taget noget af ham for hans fars lig at begrave: så og efterdi fornævnte vidner er ikke vidnet på fersk fod, men en part rum tid og en del nogle år efter sådant skulle være sket, og ikke bevises derpå straks at være anket eller klaget, de og har vidnet mesten del i deres egen sag og en part vildige, hr Peder Iversen og ved sin højeste ed benægter sig ikke penge eller penges værd af dem for samme begravelse eller skriftemål at have taget eller annammet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(371)

** var skikket hr Peder Iversen, sognepræst til Lønborg og Egvad kirke, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Sidsel Christensdatter i Tarm mølle for et vidne, hun 16/8 til Nørherreds ting på ham vidnet har, at den næste lørdag efter sankt andreas dag 1631 skulle hun have været hos ham i Egvad kirke og begæret af ham, at han ville skrifte hende, da viste han hende ned og svaret hende, at han ikke ville skrifte hende, hvilket hendes vidne han højligen benægter: så efterdi Sidsel Christensdatter har vidnet i hendes egen sag, og ikke fornævnte vidner og klage på fersk fod er vidnet og gjort, men rum tid og en part ved år, efter slig skulle være sket, og ikke da straks derom båret kundskab, hr Peder Iversen og ved højeste ed benægter sig ikke sligt at have gjort eller sagt, men med sognevidne beviser sig i Egvad sogn ærlig og kristelig at have skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og klage så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(375)

** var skikket Iver Nielsen ved Borris kirke hans visse bud Christen Christensen i Kyvling og havde stævnet Mads Christensen i Djævelmose, Niels Degn i Borris, Christen Mouridsen i Djævelmose og velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for en udlæggelse og bekendelse, de dem af berømmer efter en misdæder Anne Friiskone hendes ord og mundheld skulle have forhvervet nogen kort tid, førend hun for sin misgerning blev henrettet, hvori hun skal have udlagt Kirsten Pedersdatter, for at hun skulle have været i trolddoms bedrift, hvilken hendes udlæggelse hun hårdelig benægter, og ikke heller samme misgernings kvinde har standen ved sin bekendelse til sin død men den aldeles frafalden: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme bekendelse er magtesløs fundet indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det dog ikke gjort har, hvorfor Iver Nielsen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke fornævnte personer eller gode mænd ej heller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme misdæders bekendelse og uendelige domme magtesløs at være og ikke komme Kirsten Pedersdatter på sin ærlige rygte og navn til nogen forhindring.

(378)

** var skikket Niels Block, barnfød i G ---- holm og havde stævnet efterskrevne otte nævninger for en ransnævnings ed, de har svoret over Niels Block på Tørrild herreds ting 10/12 1631, i hvilken ed de aleneste efter Johan Brockenhuuses fuldmægtig Søren Knudsen i Kølholt hans enlige og ubevislige sigtelse, at han der på herredstinget 3/12 har tillyst Niels Block en fuld tyveri, og ej Søren Knudsen enten slig tillysning og sigtelse enten med vidnesbyrd, bekendelse, tingsvidne eller nogen raning eller rans sag at have Niels Block overbevist: så og efterdi KM ved sin stævning har indkaldt vores domme, hvori vidnerne er ved magt kendt, såvel som herredsfogdens dom, og bemeldte nævninger for deres ed til første herredage at skal møde og da gå om hvis ret er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen eller på Niels Blocks hals at dømme, førend efter KM stævning i sagen bliver ordelt, som det sig bør.

(380)

** var skikket Tomas Jensen i Vinding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Hansen i Skærup for en dom, han til Holman herreds ting 11/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende det han skulle stande til rette efter loven, for han af Inger Jenskone i Vinding er sigtet for, at skulle have berøvet en heden rettet misdæder af kejserens folk i ufredstid sine klæder fra, og afstanden hvis tiltale, han havde til hende for samme sigtelse og en kontrakt derom indgået, hvilken gerning han hårdelig benægter sig aldrig at have beganget: så og efterdi befindes endelig kontrakt imellem Tomas Jensen og Jens Lauritsen at være oprettet, så alle hvis vidner og breve, deri var forhvervet, skulle være kasseret og ingen til hinder eller skade, dog de hinanden til tinge skulle erklære, og ikke bevises Tomas Jensen nogen lovmål i sagen at være overdrevet, og fogden dog har tildømt ham bøder at udgive, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør at komme Tomas Jensen til nogen forhindring.

(382)

** var skikket Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jacob Pedersen i Kongensholm og hans medbrødre otte mænd for et vidne, de til Bølling herreds ting 3/9 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord, han skulle haft til Troels Olufsen i Kærgård, hvilke ord Christen Olufsen benægter. havde og stævnet Keld Tomasen, tjenende i Kærgård, og hans medfølgere for nogen vildige vidner, de skulle have vidnet Troels Olufsen til hjælp og befrielse i sin sag, den tid ran var ham påganget for fem stude, han Christen Olufsen skulle have frarøvet: da efter mange ord dem på begge sider imellem var, blev Troels Olufsen og Christen Olufsen nu her for retten således forligt og fordragen, at Christen Olufsen samme fem øksne til sig igen skal annamme, og de begge til betroet Troels Olufsen på sin side Christen Mortensen i Bølling og Jacob Pedersen i Kongensholm, og Christen Olufsen tog Tomas Nielsen i Andrup og Peder Olufsen i Kogsgård, vi og på rettens vegne har der tillagt Jørgen Jensen i Herborg, hvilke fem dannemænd skal forsamles nu på mandag først kommer otte dage ved Bølling herreds ting, og da have fuldmagt samme fem øksne at syne og taksere og om kende hvor meget de kam være forværret, siden de hos Troels Olufsen er befundet, og hvad fornævnte dem dannemænd samptlig eller og de fleste derom siger og kender, skal Troels Olufsen Christen Olufsen betale og kontentere, og dermed skal alle hvis vidner, domme og nævnings ed om fornævnte øksne trætte, være sig om ord eller i andre måder, den sag angældende, aldeles være kasseret og nederlagt og ingen videre til hinder eller skade at komme, så de ikke på enten sider ved med hverandre noget at beskylde uden al ære og godt til denne dag i nogen måder.

(383)

15/12 1632.

** var skikket Anders Pedersen, borger i Lemvig, og havde stævnet Mads Madsen, Morten Christoffersen og Simon Christensen Fog, borgere der sst, for et vidne de til Lemvig byting 20/7 sidst forleden skal have vidnet, anlangende nogen øksne, som Anders Pedersen skulle have solgt i Holland på salig Svend Christensens vegne år 1627, hvilke deres vidne vildig at være. dernæst hidkalde Jens Christensen borgmester og rådmænd for en dom, de til Lemvig rådstue 3/11 sidst forgangen dømt har, og har tildømt Anders Pedersen at gøre salig Svend Christensens arvinger regnskab for samme øksne, endog det ikke med salig Svend Christensens håndskrift befindes, at Anders Pedersen skulle være ham noget skyldig for samme øksne, og Anders Pedersen beretter sig ikke at have været uden en øksnekarl for salig Svend Christensen på samme rejse, og salig Svend Christensen selv skal have været i Holland samme tid og gjort hans marked, både med øksne og andet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen enkende dag ej heller på fersk fod, men nogle år efter samme øksne skulle været solgt, og ikke deres vidne med nogen sandfærdig kundskab bekræftes, Anders Pedersen nogen øksne af salig Svend Christensen at have annammet under sin forvalt, ham at skulle gøre regnskab for, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have.

(385)

** var skikket Sidsel Pedersdatter, salig Bertel Jepsens, i Lemvig hendes visse bud Jens Christensen Hornum i Viborg og havde stævnet Jens Mølgård i Lemvig for en gæld og summa pending, han lader sig af berømme, hendes salig husbond skulle være ham skyldig efter hans regnskabsbogs indhold, hvilke gæld hun beretter i hendes husbonds levende live at skal være betalt: så og efterdi det befindes Sidsel Pedersdatter og Jens Mølgård deres tvistige gældssag på fire uvildige dannemænd at have indgivet, som dem derom endeligen skulle imellem kende, hvilket ikke bevises endnu fuldkommelig at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at dømme, men indfinder den til fornævnte fire dannemænd dem derom at adskille, eftersom det på dem er voldgivet.

(386)

** var skikket Maren Lauritsdatter og Maren Svendsdatter, salig Svend Christensens efterleverske og arving, i Lemvig deres visse bud Laurits Jensen, der sst, og havde stævnet Anders Eisen sst for to gamle regnskabsbøger og nogen løse register, han til Lemvig rådstue 13/4 sidst forgangen i rette båret har, indeholdende salig Svend Christensen at skulle blive Anders Eisen adskillig gæld skyldig, hvilken salig Svend Christensens arvinger hårdelig benægter: så og efterdi den ene opskrift befindes en løs klokkebog, og samme gæld i fornævnte bøger en del ikke findes rigtigen ved dag og datum antegnet, ikke heller bevises samme gæld efter Svend Christensens død lovlig at være æsket og fordret, men nu befindes med salig Svend Christensens hånd en del i Anders Pedersens gæld på regnskab at være betalt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrifter deri så nøjagtig, at de bør at komme Svend Christensens arvinger til nogen forhindring.

(388)

** var skikket Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Claus Ibsen i Borup og havde hid kaldt sandemænd af Elbo herred, at udrette ---- som er død funden på Erritsø mark, hvad var ham til bane og livs lagt. så mødte sandemændene og begærede respit, at de kunne forhøre om de i sagen kunne noget forfare: da bevilgede de på begge sider samme sag til næste landsting efter pinsedag først kommende at opstå, og sandemændene bepligtede dem da under samme hesteleje at møde og sværge deres ed, som de i dag skulle have gjort.

** var skikket velb Christian Rantzau til Breitenburg hans visse bud Christen Ibsen i Birk og havde stævnet Laurits Lauritsen, borger i Vejle, for nogen vidner, dele, beslag, kontrakter og domme, han lader sig af berømme til Vejle byting at have forhvervet, så og for nogen uendelige domme, han her til landsting skal have forhvervet, og med samme vidner, dele, beslag og domme at være inddømt i nogen gæld, som Peder Olufsen Påby, borger der sst, er en af hans tjenere ved navn Frands Jensen skyldig, og dermed vil fravende Frands Jensen sin retfærdige gæld, uanseet det Laurits Lauritsen ikke skal have nogen rigtig bevis, at salig Knud Christoffersen skal være ham nogen gæld skyldig: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme vidner, dele, beslag, kontrakter og domme er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Laurits Lauritsen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det ikke gjort har, hvorfor Christian Rantzau har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Laurits Lauritsen endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne, nogen undskyldning og gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner, domme, deler og kontrakt magtesløs at være.

(391)

** var skikket Jørgen Simonsen i Fastergård og havde stævnet Knud Christensen i Øster---- for en vidne, sigtelse og klage, han 8/3 sidst forleden på Hind herreds ting ham påvidnet og sigtet har, hvori han har beskyldt Jørgen Simonsen med trolddoms og djævels kunst at have taget livet af hans øg og fæmon, disligeste hans datter Mette Knudsdatter, og taget sig årsag til samme sigtelse af den trætte, de skulle have imellem været, anlangende minde af Knud Christensens gård, hvilke hans vidner Jørgen Simonsen hårdelig benægter, aldrig Knud Christensen eller hans datter noget ondt at have lovet, ikke heller dem at have klaget på Jørgen Simonsen, enten for præsten eller noget andet menneske, der hans datter ved døden afgik, førend nu, han har ladet sig dertil skynde, formener fordi samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi Knud Christensen udførlig har vidnet, at siden han er kommen i trætte med Jørgen Simonsen om nogen pending og gård minde, har han derefter mistet fæmon, og hans datter Mette Knudsdatter med usædvanlig sygdom bleven beladen, og endelig deraf ved døden er afgangen, hvorfor Knud Christensen til tinge ham fuldkommeligen har sigtet og beskyldt, det han og i dag her for retten med højeste ed og oprakte finger har været gestendig, det og med Jørgen Simonsens egen udgivne brev og kontrakter bevises, ham med Knud Christensen om fornævnte summa pending og minde at have været i tvist og uenighed, som for er meldt. Kirsten Mikkels i Astrup og hendes medfølgere også udtrykkeligen vidner, at formedelst Laurits Mikkelsen skal have pløjet en ager imellem Astrup og Fasterlund, skal Jørgen Simonsen være blevet vred, hvor udover Laurits Mikkelsen straks skal være i en unaturlig sygdom og vanmægtighed, som og med synsmænds afsigt bekræftes, det han har ladet sig bære ind på tinget på en dyne, hvor han Jørgen Simonsen til fuld mål for samme sin sygdom har sigtet og siden været på rejsen her til landstinget det her at ville bekræfte, endog tiden ham er bleven forkortet, formedelst han her i byen er død bleven. det og bevises, at Knud Christensens datter såvel som Laurits Mikkelsen tilforn, førend de er kommen i trætte med Jørgen Simonsen, at have været ved helbred og vel tilpas, dog siden sådan sygdom tilslagen, her og er bevist, det Jørgen Simonsen ved hans bror Christen Simonsen her i byen har ladet kontrahere Knud Christensen, at han samme sin sigtelse skulle afstå, derfor lovede ham ti daler, hvor ud af Jørgen Simonsen selv den ene daler har aftinget, så de ni straks er bleven betalt, som og nu for retten blev fremlagt, Jørgen Simonsen i lige måde at overbevises med dragedukker og spøgeri at have omganget, og i langsommelig tid et ondt rygte om trolddom at have påhængt og efterfulgt, såvel som og af Anne Friiskone for trolddoms bedrift beråbt, hvilke alle fornævnte vidner, sigtelser og bekendelser med hinanden om Jørgen Simonsens onde bedrift bestyrkes og bekræftes, og ingen nøjagtige vidner derimod fremlægges, hvormed han lovligen sig kan befri og undskylde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og sigtelser, hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger i Faster sogn, som næst hos Jørgen Simonsen boende er og bedst hans lejlighed ved, fordi har været opkrævet ham for trolddoms sag enten at skære eller skylde, ham ved deres ed har ham trolddoms sag over svoret, kunne vi ikke finde nogen tilfald dem for den deres ed og tov at kunne fælde, men ved magt at blive. belangende Christen Simonsens benægtelse, hid kaldt er, efterdi udførlig er bevist ham kontrakt med Knud Christensen at have indgået og penge udgivet, som han selv vedgår, samme benægtelse ikke heller fuldkommen er gjort med oprakte finger, da bør den magtesløs at være.

(1)

snapslandsting 1634.

** (fortsat fra ikke bevaret blad) derhos fremlagde en dom af landstinget 1/11 1633, som besluttes, at fogden ikke vidste andet derom at sige, end Johanne Christensdatter og hendes børn med deres rette lovværge jo burde at betale Jens Mølgård hvis, de ham med rette skyldig er, og forskaffe ham hans gods og gode igen efter samme regnskabsbogs indhold, imens Jens Mølgårds regnskabsbog og opskrift stander ved sin fuldmagt, indtil hvem, som har i at sige, stævnet på ny, kommer her og vil være i rette: så efterdi forbemeldte opskrift i fornævnte bog ikke formelder om nogen visse dag eller dato, når Johanne Christensdatter og hendes børn sådan gods af Jens Mølgård skulle bekommet eller været leveret, samme opskrift ikke heller med rigtig brev eller anden nøjagtig kundskab bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bog og opskrift deri så noksom, at den såvel som den uendelige dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have eller komme Johanne Christensdatter og hendes børn til forhindring.

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov slot, hans visse bud Jep Olufsen i Revsgård og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, Anders Christensen i Keldkær og Knud Mikkelsen i Hopballe mølle for en vidne, de til Jelling birketing 22/7 sidst forleden vidnet har, anlangende at de hos var 2/12 1625 i Hopballe over skifte og jævning efter salig Find Sørensen, som boede og døde i Hopballe at registrere hvis gods og gode der fandtes, og da var salig Mads Nielsen, som boede og døde i Jelling, ret tilfød at værge for hans mor og hans søster, Mette Finds og Anne Findsdatter i Hopballe, og boen og godset blev beholden i boen. der tilmed har Christen Andersen vidnet, at der var ingen mødt i Jelling til skifte og jævning efter salig Mads Nielsen, som boede og døde i Jelling, at kræve eller æske nogen arv eller værgemål på Mette Finds og Anne Findsdatters vegne, hvilke deres vidne ikke formelder hvor meget, hver af fornævnte arvinger er tilfalden eller hvem, det til sig annammet: da efter flere ord dem imellem var afstod de hvis afsigelse, allerede sker er, og endnu indgav samme sag på de efterskrevne forrige fire voldgifts mænd, og der foruden til betroet Jep Olufsen på sin husbond deres vegne Søren Jensen i Gødsbøl, og Christen Andersen tilnævnte Oluf Nielsen i Gadbjerg, vi og på vores vegne har tillagt Søren Knudsen i Kølholt, hvilke 7 dannemænd skal forsamles ved Jelling birketing på mandag, først kommer tre uger, og da har fuldmagt parterne om samme deres tvistige sag og trætte til endelig ende at imellem sige, og hvis, de deri gørende vorder, skal stande for fulde og uigenkaldt.

(3)

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov, hans visse bud Jep Olufsen i Revsgård og havde stævnet Jørgen Lauritsen i Gadbjerg, Johanne Jørgensdatter sst og Else Niskone i Tøsby for en vidne, de til Tørrild herreds ting 20/7 sidst forleden vidnet har, formeldende hans tjener Karen Hanskone i Lindeballe bekom efter salig Morten Skøt, som døde i Gadbjerg, en gammel hoveddyne, to gamle dyner og en lædertrøje, og ikke udlagt førløn deraf til hans husbond: så og efterdi Jørgen Lauritsen og hans medfølgere ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, når Karen Hanskone sådan gods skulle have bekommet eller afført, som deres vidne om bemelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Karen Jenskone til nogen forhindring.

(5)

** var skikket Jesper Hansen i Bøl med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jep Christensen, borger i Varde, Jens Christensen i Kovstrup for et vidne, de til Lønborg birketing 22/10 sidst forleden med Hans Jensen i Bøl vidnet har, i samme deres vidne har sat og vurderet fem køer for 40 daler, hvilke køer Jesper Hansen skal have Hans Jensen og hans hustru Maren Hanskone deres fuldkomne købebrev på, og ikke Jesper Hansen for samme vurdering skal have fanget varsel: så og efterdi Hans Jensen og hans hustru i deres underskrevne brev har pantsat til Jesper Hansen fem køer, tre hopper og en fol for 100 sletdaler til en visse tid at løse, eller og Jesper Hansen for en købt køb at følge, beholde og føre efter hans egen vilje, hvorefter han samme køer skal have ladet annamme, og Hans Jensen dog imod sin egen brev har ladet ham vold over sværge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme forfølgning og vold bør at komme Jesper Hansen til hinder eller skade, men efterdi bemeldte Jesper Hansen samme dag, pantet gjort er, har udgivet sit genbrev til Hans Jensen og hans hustru, gælden ikke at være højere end 30 sletdaler, han og selv tilstår hvis gæld pantet højere formelder under et skin at være gjort Hans Jensen til bedste, da bør samme pantebrev ikke videre end for 30 daler at komme Hans Jensen til skade, sammeledes efterdi med delsbrev bevises, den første mand, Laurits Jensen, i fornævnte vidne at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnede samme vidne, Niels Davidsen og hans medbrødres kundskaber ikke til tinge er vidnet og lovlig varsel for givet, finder vi samme vidner og bænkebrev magtesløs at være.

(10)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævner Anders Tomasen og Niels Tomasen i Brogård for en vidne, de nogen tid siden til Ginding herreds ting i deres egen sag vidnet har, anlangende at de skulle have leveret Jens Lauritsen kongelig afgift af hans gård, de iboer, siden den blev anskreven at holde en adelsbursch eller en knægt, hvilket deres vidne han benægter aldrig eller nogen på hans vegne i ingen måde at have oppebåret eller annammet, synderlig efterdi hverken han eller de måtte selv skaffe en knægt, men lensmanden eller kaptajnen ville den selv forskaffe, som og skulle være Jens Lauritsens tjenere i Brogård til forskaffet, og imidlertid oppebåret selv al kongelig redsel og afgift af Brogård: så og efterdi Niels Tomasen og Anders Tomasen har vidnet i deres egen sag, dem selv til befrielse, imod Jens Lauritsens høje benægtelse, og ikke samme deres vidne med Jens Lauritsens kvittants eller anden nøjagtig bevis bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi herredsfogden, efter samme vidne og andre dokumenter, har tildømt Jens Lauritsen samme 36 rigsdaler til Christen Olufsen at betale, da kunne vi ikke kende samme dom ej heller den vurdering, derefter sket er, bør at komme Jens Lauritsen til hinder eller skade i nogen måder.

(14)

** var skikket Laurits Jensen i Kvistrup mølle med en opsættelse her af landstinget 9/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Kirsten Nielsdatter, Maren Nielsdatter og Niels Nielsen i Balle i Gimsing sogn for et vidne, de til Hjerm herreds ting 5/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at de forgangen høbjergning 1632, da skulle de have seet, Laurits Jensens hustru og deres dreng, Mads Nielsen, skulle have taget noget hø af en holm på Kvistrup enge østen møllen, og fornævnte Barbara Jepsdatter at skulle have haft noget af samme hø i hendes forklæde og drengen noget på sin ryg, hvilket deres vidne Barbara Jepsdatter og Mads Nielsen straks har benægtet: da efter flere ord dem imellem var, erklærede Barbara Jepsdatter og Mads Nielsen så og Bend Jepsdatter, Kirsten Nielsdatter, Maren Nielsdatter og Niels Nielsen nu her for retten hverandre på begge sider, så de ikke ved hinanden andet end det, som ærlig og godt er i alle måder, at beskylde, og derhos lovet Bend Jepsdatter så og Peder Jensen i Herup på hendes husbonds vegne, at de til påske nu først kommende skal gøre det værsted Balle, de påboer, ryddelig, dog de skal nyde deres rugavl fri at flytte og føre efter deres vilje, og landgilden deraf udgive, og Peder Ibsen derimod lovet at forskaffe dem af den værsted igen skal besidde 16 rigsdaler, så samme sag dermed skal være bilagt, og alle hvis vidner, deri gangen er, at være kasserede og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(16)

** var skikket Houli Tuesen i Gammelsogn på Holm med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet hr Lambret Laugesen, præst på Holm, for en vurdering og nam, han har efter en dom ladet føre i hans bo og der udtagen en bryggekedel for 19 daler, eftersom han selv syntes han, ville taksere kornet for anno 1629 og 30, dog ubevidst hvad landkøb samme to år har været: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten således venlig forligt og fordragen, at Houli Tuesen lovede og sig til forpligtet inden i dag 14 dage at skal give hr Lambret Laugesen 24 sletdaler for samme tiendekorn skadesløs at betale, og dermed skal Houli Tuesens gods, ham er fra vurderet, igen leveres, dersom samme penge ikke bliver hr Lambret betalt til fornævnte tid, skal han godset efter vurderingen beholde. dermed skal samme trætte om fornævnte tiende være nederlagt, og hvis breve, deri gangen er, kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme.

(18)

** var skikket Jep Jepsen i Ovnbøl og havde stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl for en dom, han skal have dømt 1/4 sidst forleden imellem Christen Christensen i Sig på Eske Christensen i Gellerup hans vegne og sig, anlangende nogen rente og skadegæld, hvorfor Jep Jepsen formener herredsfogden deri uret at have gjort, efterdi Christen Christensen en gang tilforn for samme sag har ved tag og nam ladet udføre af hans bo: så og efterdi samme sag om rente og skadegæld her fra landsting hjem til herredsting er funden, endeligt at skulle om kendes, hvad Jep Jepsen derfor burde at udrede, og herredsfogden da har tilkendt Jep Jepsen renten af de 12 daler efter recessen at udgive såvel som og de to parter, som er 19 daler, af skadegæld efter opskrift, hvilket ikke synes ubilligt at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige, og efterdi Jep Jepsen ikke samme dom har efterkommet, har herredsfogden med fire dannemænd besøgt hans bo og der af hans gods, som han dem selv har påvist, gjort udlæg, hvilke deres vurdering og vidne de til herredsting har afsagt og vidnet, Jep Jepsen og da har været til vedermåls ting og ikke derimod gjort nogen modstand, da kunne vi ikke finde nogen årsag samme vurderings vidne at underkende men ved magt at blive.

(22)

** var skikket Niels Block med en opsættelse her af landstinget23/11 1633, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for adskillige ubevislige og uretfærdige domme, som han over ham utilbørligen imod al lov og ret skal have udstedt og given beskreven, som angælder hans ære, liv og velfærd. disligeste for en dom, som han med hans efterskrevne domsmænd har dømt og afsagt på Tørrild herreds ting 20/11 1630 uskyldigen har dømt Niels Block fra sit liv i hans afsiendt og fraværelse ham som en vitterlig tyv til galge og gren, og bonden til sin koste igen, uanseet at de ikke havde for dem nogen tyv ej heller nogen koster, hvilken særlige dom her til landsting er magtesløs dømt og til sidste almindelige herredag i København 26/6 1633 af KM og Danmarks riges råd er konfirmeret og ved magt kendt, og dem tilkendt til hjemtinget for sådan deres vitterlig og uretfærdige dom tilbørlig at stande til rette: da efter lang underhandling er denne sag på alle sider således til ende bleven bilagt og fordragen, at Christen Andersen i Jelling på sin egne, fornævnte domsmænd og nævningers vegne skal give Niels Block for al hvis kost, tæring og besværing, han i den sag har bekostet og anvendt 300 rigsdaler in specie, det første hundrede til påske nu først, den anden hundrede til martini der næst efter, den tredje og sidste hundrede rigsdaler til snapsting 1635 her i Viborg at betale skadesløs i alle måder uden al tøe og trætte, dog har fornævnte domsmænd og nævninger deres fuldmægtige på deres egen og medbrødres vegne lovet og tilsagt til fornævnte udlovede summa, enhver dem pro kvota, at erlægge og betale til Christen Andersen i Jelling 10 rigsdaler in specie, halvparten forinden påske først kommer, og den anden halve part inden martini næst efter i lige måde skadesløs, og dermed er den ganske sag på alle sider aldeles dæmpet og nederlagt forskrevne tvistige parter imellem, så den efter denne dag ikke mere skal oprippes eller påtales af dem selv eller nogen på deres vegne i nogen måder.

(25)

** var skikket Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende han da at have stævnet Christen Christensen i Svendsholm for to uendelige domme, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have forhvervet over ham nogen tid lang siden på hans husbonds vegne, lydende på kost og tæring, anlangende en hjemmel han skulle have udstedt og uden lovlig varsel, uanseet Christen Christensen på sin husbonds vegne samme hjemmel har samtykt og ikke begæret noget varsel dertil, men samme dag frastanden samme sag uden dom og rettergang, som han havde til Niels Christensen i Kærgård: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger er optagen, og ingen nu er mødt med samme uendelige domme at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme to uendelige domme magtesløs at være.

1/2 1634.

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård og havde stævnet Karl Hansen i lille Darum, herredsfoged i Gørding herred, for en dom han 19/8 sidst forleden dømt har imellem ham og Anders Clemendsen i Tømmerby, hvori han skal have fradømt Peder Lange herlighed med ægt og arbejde af Anders Clemendsens gård i Tømmerby, og Hans Nielsen Mulvad sig for fri gods vil tilholde, og det efterdi Peder Lange eller hans formand ikke skal have haft nogen herlighed af fornævnte gård, hvilken frihed salig Niels Mulvad med andet mere skal være undt for hans tjeneste og anden besværing, han ham og hans salig forældre en langsommelig tid gjort og bevist har: så og efterdi ikke for fogden med nogen dokumenter eller breve er bevislig gjort, det Tomas Nielsen Mulvad eller Anders Clemendsen skulle været tilladt samme gods i Tømmerby som fri gods, uden herligheden at udgive, at skulle beholde, eller sligt i hans dom at være inddraget, da finder vi den hans dom som udømt var, og hvem påskader, sagen til herredsting igen at indkalde, begge parternes breve for fogden at fremlægges, og dem endeligen imellem at kende, som det sig bør.

(27)

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård og havde stævnet Karl Hansen i lille Darum, herredsfoged i Gørding herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 19/8 1633 imellem ham og Anders Clemendsen i Tømmerby dømt har, hvori han skal have fradømt Peder Lange tiltale til Anders Clemendsen for den bordag, han på sin hustrumor Maren Christens sst beganget har, så og herlighed af fornævnte gård, Anders Clemendsen iboer, efterdi han ikke med adkomsts breve sig til samme bondegård at være berettiget, uanseet han for ham skal have fremlagt kopi af en skøde, til salig Niels Mulvad på samme bondegård udgivet, så og et tingsvidne, at det Mulvad over 20 år ulast og ukæret har efterfulgt, mente fordi at efterdi ejendommen og bondegodset følger hans gård Mulvad, det kongesagen og anden herlighed at følge ham som Mulvads husbond. hvilken dom indeholder Hans Mulvad for fogden at have fremlagt efterskrevne skøde af Gørding herreds ting 7/1 1605 i sin mening, det Anders Villadsen i Lovrup skødte fra sig og sine arvinger og til Niels Mulvad og Johanne Hansdatter og deres arvinger al den lod, Anders Villadsens salig søster Mette Niskone, som boede i Tømmerby, havde tilhørt, som er al den lod og del, Mette Niskone og hendes husbond Nis Staffensen ved køb og pant har købt, pantet og indfriet af Clemend Staffensen, Hans og Mads Staffensen, Gravers Hessellund og hans børn efter købebrevs lydelse, af Tomas Jensen i Tømmerby på hans datters vegne, så og af Ib Jensen i Tømmerby på hans hustrus vegne: så og efterdi for fogden har været fremlagt skødebrev, det Niels Mulvad samme gods i Tømmerby har sig til forhandlet, og ikke er bevist nogen anden end de øvrigheden til Molvad af samme gods nogen herlighed at have sig tilholdt eller være berettiget, og herredsfogden dog har Anders Clemendsen fri dømt, da kunne vi ikke kende den hans dom bør at komme Peder Lange på Anders Clemendsens bøder at fordre til nogen forhindring.

(30)

** var skikket Clemend Jensen i Terpling hans visse bud Niels Andersen i Hadsten og havde stævnet Maren Hanskone i Terpling og Kirsten Nielsdatter sst for vidner, de til Gørding herreds ting vidnet har, at have seet at Ingeborg Clemendsdatter er ganget på hendes fars ager og skal have sået boghvede der og på Knud Tomasens ager. så mødte velb Tomas Juel til Estrup og afstod samme vidne: og efter sådan lejlighed bør de ingen magt at have.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Skovsbo hans visse bud Jens Christensen Hammerum og havde stævnet Søren Pedersen i Ollerup for 200 enkende rigsdaler in specie hovedstol med sin efterstandende rente, han ham efter hans brevs lydelse skyldig er, som skulle have været betalt til snapsting 1632, hvorfor Jens Hammerum på Knud Gyldenstjernes vegne formener sig at have indvisning i hans bo, jordegods og løsøre for 200 rigsdaler med sin efterstandende reste, skadegæld og interesse, eftersom han til herredsting har bekommet dom: da efterdi for os i rette lægges Søren Pedersens underskrevne skadesløs brev på samme penge, at han Knud Gyldenstjerne er skyldig blevet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være erlagt og betalt, men Søren Pedersen i sin skriftlig fuldmagt tilstår gælden og tilbyder udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Søren Pedersen jo er pligtig samme penge med dets interesse at betale, og fordi tilfinder to selvejer bønder, nemlig Peder Lauritsen i Søskov og Peder Pedersen i Ollerup med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Søren Pedersens bopæl, der udæske og gøre Knud Gyldenstjerne udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Knud Gyldenstjern i andet Søren Pedersens bondegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld betaling for sin gæld efter KM forordning, og som de vil ansvare og være bekendt.

(32)

15/2 1634.

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, KM befalingsmand på Gudumkloster, og havde stævnet Iver Jørgensen i Kirkeby og hans medbrødre efterskrevne nævninger af Hornstrup sogn, for de til Grundet birketing 29/1 næst forleden har svoret Christen Christensen, som tjente på Grundet, kvit for kætteri for en hoppe, han desværre er i skammelig gerning med befunden, efter vidner og en del hans egen bekendelses lydelse, formener deres ed og tov bør magtesløs at blive, og dem uret at have gjort, idet de i deres tov har dømt om den del, for dem ikke har været i rette sat: så og efterdi fornævnte nævninger har været tilkaldt og fylding påsat, om Christen Christensens onde gerning at sværge og tove, og de dog derom intet har svoret til eller fra, men alene dømt ham fri sin liv ikke at have forbrudt, som ikke var deres dom, da kunne vi ikke kende den deres afsigelse så noksom, at den bør nogen magt at have.

(33)

** var skikket Christen Jepsen i Staby kærgård og havde hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred Silvester Sibastsen manddød at over sværge for Gravers Iversen i Staby, han skal have ihjel slagen i Pallesbjerg, mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde Christen Jepsen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 18/1 sidst forleden, Jens Christensen med flere, tjenende på Pallesbjerg, at have vidnet, at den næste lørdag efter hellig tre kongers dag var Gravers Iversen i Staby og Silvester Sibastsen i Pallesbjerg borgerstue og drak noget tilsammen, og da sagde Gravers Iversen til Silvester Sibastsen, kys din mor bag og to dig først, førend du drikker folk til, da sagde Silvester til Gravers Iversen, kys du din far bag, og slog så til ham med en kande og rømte straks ud af døren, og Gravers Iversen søgte efter ham i borggården, og da hørte de, at Gravers Iversen sagde, nu har jeg min besked og faldt så til jorden og døde straks: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Silvester Sibastsen manddød over og fra hans fred for Gravers Iversen, han ihjelslog, eftersom de sagde dem selv derom sandhed at have udspurgt og forfaret.

(34)

** var skikket Rasmus Olufsen, ladegårdsfoged på Koldinghus, og havde stævnet Peder Tordsen i Højby med flere for et vidne, de til Elbo herreds ting 28/1 med Poul Pedersen i Højby vidnet har, så at Rasmus Olufsen skulle have slaget, skattet og ellers i andre måder handlet sig uskikkeligt imod dem, som han dog med højeste ed og med oprakt finger straks har benægtet slig gerninger aldrig at have gjort eller beganget, men dem at have ham det på vidnet af vild og venskab, slægt og frændskab med hans uven og avindsmand, ham til vilje, på det de kunne bringe ham i sin husbonds vrede og ugunst: så og efterdi Niels Simonsen og hans medfølgere ikke har vidnet om nogen enkende dag og tid, når Rasmus Olufsen dem skulle have uforrettet eller dem nogen penge eller korn af skattet, de og en del har vidnet efter sagden i deres egen sag, tilmed lagt deres vidne i tvivl, sognefogderne ---- slig korn til Rasmus Olufsen at have oppebåret, såvel som og Rasmus Olufsen holder ved sin første ed, sig ikke sådanne penge og korn af dem at have begæret eller annammet, han og med stokkenævn beviser, sig i sin tjeneste og omgængelse som en ærlig karl at have forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Rasmus Olufsen til hinder eller skade.

(37)

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov, hans visse bud Christen Lauritsen i Lindved og havde stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for to domme som han over hans tjenere Christen Lauritsen og Anne Christensdatter i Lindved på Nørvang herreds ting 17/12 dømt har, hvori han har tildømt fornævnte hans tjenere at udlægge og betale nogen skyld, restance og brøstfældighed af et hus i Plovstrup til Hvolgård, hvormed han formener hans tjenere uret at være sket, thi han formener, ikke for ham skal være bevist, hvilken tid det skal være sket, og samme hus skal være synet langsommelig tid, efter hun med vild og venskab er der fra kommen: så og efterdi Niels Christensen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, ej heller om nogen visse tid og år, Anne Christensdatter samme hus skulle besiddet eller sådan bygningstømmer udvist og fornævnte møg bortført, som de om vidnet har, der ikke heller befindes sådan syn om fornævnte huses bygfældighed, straks efter Anne Christensdatter er frakommen, at være tagen eller afhjemlet, men henved halvanden år derefter påtalt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn ej heller de domme, derpå grundet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(40)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Carsten Olufsen, der sst, og havde stævnet Christen Christensen i Kyvling og hans medbrødre kirkenævninger i Lønborg sogn, for de 4/3 næst forleden har svoret Margrete Hansdatter, som sidst boede i Lønborg, tov og trolddoms sag over, menende samme deres ed og tov lovlig og ret at være og bør ved magt at blive: så og efterdi for nævninger er bevislig gjort, det Margrete Hansdatter for hendes sognepræst og andre dannemænd har bekendt sig i adskillige måder om trolddoms spøgeri og bedrift at være vitterlig, hvormed folk på deres helbred og kvæg er ulykke tilført, hvilket hun og mestendel til tinge har tilstået og været bekendt, det og udførligen er bevislig gjort, hende og at have lovet Morten Sørensen ondt, for han slog hende, så han derefter er falden i en heftig sygdom og stedse indtil hans død klaget hende deri at være skyldig, for hvilke hans sygdom og død Laurits Jensen til hjemting såvel som og her i dag for retten hende har sigtet og beskyldt, det med hendes trolddoms kunst at have gjort, i lige måde er bevisligt hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt og efterfulgt, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt at have skikket og forholdt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånden, da værger den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger i Lønborg, som Margrete Hansdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende trolddoms sag påsvoret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke finde nogen årsag dem den deres ed og tov at fælde, men ved magt at blive.

(45)

** var skikket Jep Pedersen i Kringel og Christen Olufsen i Nejrup og havde stævnet Niels Offersen på Hovmade, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom, han til Vandfuld herreds ting 14/12 1633 dømt og afsagt har imellem dem og Jens Madsen i Byskov på hr Jørgen Andersen, præst i Engbjerg, hans vegne, anlangende det kirkegård Kringel, Jens Pedersen påboer og i fæste har. og noget kirkeejendom, Christen Olufsen i fæste har, eftersom sagen tildorn i fem uger har været opsat, og aldrig de siden har kunnet bekomme genpart ved samme dom, så de kunne vide dem derefter at rette, hvad han i samme sag har senteret og afsagt: så og efterdi vi befinder samme sag her fra landsting til herredsting at være hjemfunden endelig at skulle påkendes, og fogden siden sagen i fem uger har opsat, det og af opskrift på Jep Pedersen og Christen Olufsens breve og dokumenter forfares, dem efter opsættelsen at være mødt og ganget i rette, og herredsfogden dog intet har undt dem beskrevet, til eller fra, så deres sag dermed er forspildt, dem til skade, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Offersen sig jo dermed har forseet, og endelig forpligtet i sagen uden videre forhaling endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(47)

** var skikket Mette Christensdatter i Hedegård hendes visse bud Søren Poulsen sst og havde stævnet Christen Jensen, fød i Obedsø, for en dom, han til Hjerm herreds ting 25/9 sidst forleden har forhvervet, lydende at hun bør at udgive til ham og Christen Lauritsen i Hvam hvis efterstandende bondeskyld, dem af Hedegård efter skøde og skiftebrev og kontrakter kan med rette tilkomme for år 1622-1627. herimod berettede hun først, at deres salig farmor Mette Harrisdatter, som døde 1625, tilhørte anpart af Hedegårds bondeeje og tilkom og oppebar en part af den skyld, som de efter samme doms indhold vil have af hende betalt, dernæst at hendes salig husbond Poul Brun, som da levede, har i fornævnte åringer holdt en adelsbursch og soldat af samme gård, der tilmed tit og ofte tilbudt dem, som deri havde lod og anpart, at dersom de ville være med ham at holde samme soldat, da ville han derimod give dem enhver sin anpart bondeskyld: så og efterdi herredsfogden i sin dom ikke har dømt eller underskedet, hvad og hvor meget bondeskyld, Mette Christensdatter burde til fornævnte arvinger at udgive, eller og for hvilke år det skulle udredes, at hun sig derefter kunne vide at rette, da finder vi den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og parterne deres dokumenter for ham at fremlægge og i hans dom at indføres, som det sig bør.

(49)

** var skikket Christen Christensen Strellev i Kyvling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Staffen Nielsen, slotsskriver på Lundenæs, for en bekendelse han lader sig af berømme, efter en misdæder Christen Olufsens ord og mund skal have forhvervet kort tid, førend han for sin misgerning er bleven henrettet, hvilke han skal have bekendt efter hans bror Olufs mund, som skal være hen rømt lang tid tilforn for en falskner anlangende en kontrakt, som med salig Christen Kærs hånd skulle være underskrevet, men var af Christen Strellev efterskrevet, hvilken hans bekendelse han hårdelig ved sin Gud og salighed benægter, ham usandfærdeligen slig at være pådigtet: da efterdi det befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da tid efter anden over seks uger er optagen, og ingen endnu er mødt med samme bekendelse den at fremlægge eller nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Christen Christensen anlanger, magtesløs at være.

** var skikket Søren Skriver i Ringkøbing med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jep Christensen Ulf i Havnstrup, for han 1622 på Ringkøbings rådstue har ham sigtet, at han to år ungefer, førend fjenderne kom her i landet, skulle efter hans udgivne brevs indhold derpå blevet ham 10 daler skyldig for en okse, hvilke Søren Skriver på fersk fod højligen benægtet har: så efterdi sagen over seks uger har været optagen, og samme brev nu ikke fremlægges, vi ikke heller imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme sigtelse, vidner og domme, hid stævnet er, magtesløs at være.

(51)

** var skikket Niels Jensen i Hesselå med en opsættelse her af landstinget 1/3 sidst forleden, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for to uendelige og to endelige herredstings domme, han skal have dømt og afsagt til Ginding herreds ting 22/9 1631 og 1633 imellem Niels Jensen og Laurits Jensen, barnfødt i Bjødstrup ?, og tildømt Laurits Jensen i samme sin dom udlæg af Hesselå gårds ejendom, eftersom han har skæppeskyld, og formener Niels Jensen, at Knud Nielsen skal have dømt imod recessen, og at ikke mere end én arving må besidde et bondegård: efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på efterskrevne fire dannemænd, og vi og på rettens vegne har tillagt velb Villads Frandsen i Bersholm, hvilke fem dannemænd skal forsamles ved Ginding herreds ting på torsdag nu først kommende otte dage, og da have fuldmagt Niels Jensen og Laurits Jensen at imellem sige og kende, hvad og hvor meget Niels Jensen til Laurits Jensen bør at udgive for efterstandende bondeskyld af hans anpart i samme gård Hesselå, og hvis, fornævnte fem dannemænd samtligen eller og de fleste deri sigende vorder, skal stande for fulde, af parterne ustævnet og upåtalt, og samme dom og dele ikke videre at komme Niels Jensen til forhindring.

(53)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Carsten Olufsen, foged på Lønborggård, og havde stævnet Oluf Christensen i Bøl og hans medbrødre kirkenævninger i Lønborg sogn, for de 4/3 næst forleden har svoret Gunder Christensdatter, som sidst boede i Bøl, tov og trolddoms sag over, menende samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd en del har vidnet i deres egen sag, og ikke med uvildige vidner bestyrkes eller bevises, Gunder Christensdatter at have lovet nogen ondt, som dem derefter på liv eller helbred skulle være hændt og vederfaret, de og en del har båret kundskab om rygte og ikke om deres egen vitterlighed, så fornævnte sigtelse ikke udførlig er bevist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sigtelse, vidner og klage ej heller den nævnings ed, derpå funderet er, så noksom, at de bør at komme Gunder Christensdatter på hendes liv til skade, førend hende anderledes lovlig overbevises kan.

(59)

** var skikket Christen Knudsen i Halby, Peder Eskesen sst på deres egne og deres bymænds vegne deres visse bud Mads Madsen i Tarm bisgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Poul Andersen i vester Venner for et vidne, han til Bølling herreds ting 20/8 næst forleden vidnet har, anlangende at han skal have tagen fornævnte mænd i Halby deres øg på velb Iven von Buchwald hans enge, i lige måde hid stævnet Niels Simonsen i Kirkeby med flere for et vidne, de til Hind herreds ting 15/8 sidst forleden vidnet har, at de skal have fundet nogen hopper og gildinger på Anders Nielsens enge: så og efterdi Poul Andersens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Niels Simonsen og hans medfølgere ikke heller udførligen har vidnet, det Niels Nielsen, Karen Sørensdatter og Mette Christensdatter skulle taget nogen gildinger og hopper fra Iven von Buchwaldts tjener, der de skulle haft i hægte eller hævd, ej heller med syn bevislig gøres, nogen skade på samme enge at være gjort, eller fornævnte personer nogen pant for samme heste eller hopper at have udsat, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(63)

** var skikket Peder Knudsen Sneptrup, indvåner i Holstebro, på velb Jørgen Marsvin til Avnsbjerg hans tjenere i Borbjerg og Asp sogne deres vegne og havde stævnet Jens Jensen i Timling for to domme, han 1632 til Hjerm herreds ting dømt har, i hvilke han har tilfundet Borbjerg sognemænd og Asp sognemænd med flere at burde at levere Albert Reinicke, rådmand i Holstebro, det brokorn i hans hus der i byen, som de efter efterskrevne KM brev pligtig er årligen til ham at udgive, hvilke domme Peder Knudsen formener ikke så nøjagtig at være, at de bør hans husbonds tjenere til hinder eller skade at komme: så og efterdi KM brev ej heller nogen anden bevis, hvor samme brokorn bør at ydes, for fogden har været fremlagt eller i hans domme indført til underretning, hvor samme brokorn burde at annammes, da finder vi disse domme som udømt var, og sagen til hjemting at komme, der lovlig at indstævnes, dokumenterne at fremlægge, og der endelig at om dømme, som det sig bør.

(65)

29/3 1634.

** var skikket Tomas Jensen i Knorborg og havde hid kaldt sandemænd af Malt herred Poul Sørensen i Lintrup hans bane at udlede, som Mads Knudsen i Gravlund 1/2 sidst forleden skal have dræbt og ihjelslagen, og først fremlagde Tomas Jensen efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 22/2 sidst forleden, Søren Andersen i Gravlund med flere at have vidnet, at de hos var i Gravlund 1/2 sidst forleden, hørte og så, at Mads Knudsen sagde til Poul Sørensen, at han skulle lade ham fange hans øksne igen, som Poul Sørensen havde fanget af ham, så gik Mads Knudsen til Poul Sørensen og slog ham ned på jorden, så at han ikke selv kunne gå af samme sted, så bar de ham i seng, og om anden dagen bar de ham i en vogn agede ham derfra, og da han lå på sit yderste bekendte han, at han havde sin bane af det slag, som Mads Knudsen i Gravlund havde slagen ham: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Mads Knudsen manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Poul Sørensen, han uskyldig ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(66)

12/4 1634.

** var skikket velb Henrik Rantzau til Schmoel og Hagenfeld, KM holstenske råd, hans visse bud Mads Tomasen i Grejs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Vistisen i Hover for en klage, han til Nørvang herreds ting 12/11 sidst forleden gjort har, formeldende at Jørgen Brunkertsen næst forleden sommer skulle have lade Hans Vistisens køer indtage i hus på Hvolgård, og en af hans køer skal være stungen og fordærvet, der den igen udkom, så den blev død deraf: så og efterdi Niels Pedersen, Bertel Pedersen og deres medfølgere ikke har vidnet på fersk fod ej heller på nogen visse dag eller tid, tilmed ikke heller om vidnet eller navngivet, hvem samme køer skulle have indtaget, så Hans Vistisens klage ikke udførlig er bevist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og klage ej heller den herredstings dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(68)

** var skikket Jens Pedersen Munk i Skærup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Hansen i Skærup for et bænkebrev, han skal have forhvervet af Niels Christensen, som da boede i den gård, Jens Munk nu iboer, anlangende han skulle have opslagen og afstanden et mageskifte med ham på to bønderagre i Jens Munks toft, hvilket Jens Munk formente at være gjort under et skær, dismidlertid Niels Christensen samme gård havde frastanden, og ikke Hans Hansen sig til samme agre med lovlig adkomst eller mageskifte skal have til bevist, som det sig burde. nu fremlagde Hans Hansen efterskrevne brev, dateret Skærup 12/3 1631 anlangende mageskifte at to agre imellem afgangne Hans Munk, som boede i Skærup i den bondegård, Niels Christensen nu har i besiddelse, og salig Anne Hanskone, som boede i den gård, Hans Hansen nu påboer: så og efterdi samme kontrakt og bænkebrev er bønder ejendom belangende, og den dog ikke til tinge lovlig er gjort og ganget, som det sig burde efter loven, tilmed ikke heller deri benævnes hvad vederlag, Jens Pedersen til hans gård imod samme afståelse skulle følge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kontrakt ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte vidne, hid kaldt er, ikke fremlægges, da bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(71)

** var skikket Anders Pedersen, barnfød i Højby, nu borger i Trondheim i Norge, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Søholm, herredsfoged i Elbo herred for en dom, han til tinget 4/2 dømt har, og uendeligen tilfundet hans farbror Knud Poulsen i Ullerup og hans mor Johanne Peders med Anders Pedersens fædrene arv dem at have forseet og derfor at stande ham til rette, uanseet han aleneste har søgt og tiltalt hans farbror for han, som hans rette fød værge, ikke efter recessen har ladet registrere og haft opsyn med hans fædrene arv, som ham er arveligt tilfalden efter hans salig far Peder Poulsen: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig uden videre forhaling imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(72)

** var skikket Christen Jørgensen Bull i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Viuf for tre domme, han til Brusk herreds ting 16/8, 19/10 og 16/11 sidst forleden forhvervet har på Kirsten Villumsdatters vegne, som han er værge for, anlangende Kirsten Villumsdatters arvelod efter hendes salig far Villum Mouridsen, hvori herredsfogden Anders Jørgensen i Nebel skal have tilfunden Jens Nielsen at søge hendes arvelod og gods med indførsel i den halve otting jord på Bjert mark, som Christen Bull i pant har, uanseet herredsfogden har imod voldgifts afsigelse, som han selv er en af voldgifts mændene, dog alligevel derimod har tildømt Christen Bull at udgive en summa penge. så fremlagde Jens Nielsen efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 30/4 1631, som indeholder Tyge Henriksen i Vilstrup og hans hustru Dorte Nielsdatter med deres fri vilje og velberåd hu samt med Christen Hansen i Eltang og Hans Nielsen i Viuf deres nærværelse, ja og samtykke til et fuldt brugeligt pant pantsat Christen Jørgensen Bull i Lilleballe og hans hustru Margrete Christens og begge deres sande arvinger en halv otting jord over al Bjert skov og mark. dernæst fremlagde et skiftebrev af Brusk herreds ting 10/7 1630 efter salig Villum Hansen, hvori befindes tilovers af Tyge Henriksens pantebrev 116 sletdaler, som moderen og datteren har at skifte med hverandre: så og efterdi fornævnte skiftebrev og pantebrev ikke in originali for fogden har været i rette lagt eller i hans domme findes inddraget, da finder vi disse domme som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, parterne deres dokumenter for ham at fremlægge, og derefter endelig at dømme og adskille, hvad Kirsten Villumsdatter efter skiftebrevs indhold for hendes tilfaldne lod bør at gives, som det sig bør.

(75)

** var skikket Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, hans visse bud Henrik Ravn i Børkop og havde stævnet Hans Hansen i Skærup for en kontrakts brev, han af salig Anders Hår i Kolding bekommet har, og dermed ville tilholde sig en medgift hos salig Anders Hårs børn, uanseet der ikke nu den formue efter ham at kan findes, hvormed de kunne ske tillige medgift og fremtarv ved hvis, Hans Hansens hustru Bodil Sørensdatter bekommet har, menende derfor samme kontrakt ikke burde at komme dem til nogen forhindring på deres fædrene arv. disligeste stævnet salig Hans Hansens arvinger Hans Hansen, Anne Hansdatter, Anne Grøns, Karen Hansdatter med deres lovværger, item salig Jens Bertelsens arvinger i Vejle Mads Jensen, Bertel Jensen, Anne Jensdatter, Johanne Jensdatter og deres lovværger og medarvinger, salig Tim Sørensens arvinger i Børkop Søren Timsen og hans medarvinger. så mødte Hans Hansen og fremlagde efterskrevne kontrakt, dateret Skærup 2/7 1627, som findes med to signeter forseglet, og Hans Hansen, Anders Andersen, Jens Bertelsen, Tomas Sørensen og Morten Ulf med egne hænder har underskrevet, som blandt andet indeholder, det Anders Andersen med sin hustru Mette Poulsdatter lover, at de skal og vil give Bodil Sørensdatter efterskrevne medgift, som hende skal intet tilregnes i hendes fædrene arv. derhos fremlagde efterskrevne dom af Kolding byting 28/8 1633, i hvilken fogden ikke har vidst andet at sige, end Søren Christensen og Søren Hår på Nebbe på Gertrud Andersdatter og Maren Andersdatters vegne jo pligtig var forskrevne udlovede medgift efter kontraktens indhold at betale: så og efterdi samme kontrakt, imellem parterne oprettet, findes af Anders Andersen selv at være underskrevet, hvori han med sin hustru har dem til obligeret samme medgift til Hans Hansens hustru Bodil Sørensdatter at udgive, og ikke bevises samme kontrakt til fulde at være efterkommet, og byfogden fordi har tilfundet Anders Andersens børns værge samme udlovede medgift at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt, så vidt derpå kan restere, ej heller fornævnte dom deri at sige eller magtesløs dømme.

(76)

** var skikket Anders Pedersen, fød i Højby og nu boende i Trondheim i Norge, det han har tiltale til Knud Poulsen og hans hustru Dorte Knuds i Ullerup for en pantebrev, han til Elbo herreds ting 25/3 sidst forleden gjort har, og deri pantsat sin gård og ejendom til Iver Madsen, som skal have sin tilhold i Engum, uanseet samme gård og ejendom, som han formener, ikke lovlig skal være lovbudt til næste frænder efter loven: så og efterdi samme pantebrev er bonde ejendom angældende, og ikke bevises det tilforn lovlig at være lovbudt efter loven, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme pantebrev (ejendommen anlangende) så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(78)

** var skikket Anders Pedersen, fød i Højby nu boende i Trondheim i Norge, og havde stævnet Hans Jensen i Søholm, herredsfoged i Elbo herred, for han til fornævnte herredsting kort forleden har ladet ham fordele for ulyd, Anders Pedersen skulle have gjort ham på tinget, hvilket Anders Pedersen hårdelig benægter ikke i det ringeste at have gjort, anderledes end han var begærende, at han måtte få en stævning læst og påskrevet, hvilket ikke måtte ham tilstedes: så og efterdi ingen bevisning fremlægges, det Anders Pedersen nogen ulyd på tinge skulle gjort, der ikke heller nogen dom for samme dele er ganget, eller lovlig varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed Anders Pedersen af den dele kvit at være.

(80)

** var skikket Henrik Ravn i Børkop med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Tomasen i Pjedsted for en skøde, han har sig tilvendt af Jens Andersen Munk i Skærup på en ejendoms anpart i en bondegård og bolig i Børkop, uanseet Henrik Ravn kort tid tilforn har købt og afhandlet Jens Munk samme ejendoms anpart i hans formynder Peder Ravn i Skærup hans nærværelse og samtykke, som med tingsvidne, som han på Holman herreds ting har gjort 26/8 sidst forleden, er at bevise. så mødte Anders Pedersen på Peder Tomasens vegne og fremlagde efterskrevne skøde af Holman herreds ting 30/9 1633, som indeholder, det Jens Andersen Munk, barnfød i Skærup, solgte og skødte til Peder Tomasen og hans hustru Anne Hansdatter al den lod, Jens Andersen Munk er arvelig tilfaldet efter sin salig oldefar Hans Munk, som døde i Skærup, i den bondegård i Børkop, Jørgen Nielsen iboer: så og efterdi med Jens Andersens udgivne købebrev bevises, det han 25/2 sidst forleden har solgt og afhændet hans lod og anpart i samme gård og bol til Henrik Ravn og bepligtet sig derpå at gøre ham fuldkommen skøde, og han derimod ved hans fuldmægtig 30/9 derefter samme ejendom til Peder Tomasen har skødt og afhændet, sin forrige købebrev uagtet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde så lovlig at være gjort, at den bør nogen magt at have.

(82)

** var skikket Hans Nielsen i Viuf på sine egne og menige trendingsmænds vegne, som giver eller yder af deres skyld og landgilde til Viuf eller Herslev trendingslægd, og havde stævnet Christen Mogensen Buck i Lilleballe for en uendelig dom, han til Brusk herreds ting forhvervet har 22/3 sidst forleden, anlangende at Anders Jørgensen i Nebel herredsfoged har efterskrevne trendingsmænd, som giver Viuf og Herslev trendingslægd, som er efterskrevne selvejer bønder tildømt at yde og udgive Eltang trendingslægd hver fuldgårdsmand 11 skilling, hvilke dom Anders Jørgensen har dømt efter et vidnesbyrd imod KM jordebog, som Hans Christensen i Bramstrup sin mor og søskende til vilje vidnet har, som giver af deres landgilde i Eltang trendingslægd, og som Hans Mogensen i Påby, Morten Jensen i Almind og Jens Staffensen i Bjert i lige måde har vidnet deres tre brødre til vilje, imod KM jordebog, som er Christen Mogensen Buck i Lilleballe, Jens Jensen og Hans Staffensen sst, som og er trendingsmænd: så og efterdi varselsmændene for samme vidne ikke navnlig her forklaret de mænd i Tyvkær de derfor skulle givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikkekende samme vidne ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(84)

** var skikket Christen Jørgensen Bull i Lilleballe på sine egne og medbrødres vegne, nemlig Bertel Hansen i Eltang, Jesper Tomasen sst med flere med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Sørensen i Viuf, Hans Nielsen sst og deres medbrødre af Tyvkær og af Håstrup for en uendelig dom, de lader dem af berømme nogen tid siden her til landstinget at skal have forhvervet, anlangende nogen vidner, de til Brusk herreds ting skal have taget og forhvervet om trendingslægd sildepenge, som de med dem til Koldinghus bør at udgive efter samme vidnes videre indhold: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jens Sørensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, der ikke heller findes lovlig varsel for det at være givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og i lige måde efterdi delsbrevet ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(85)

** var skikket Mikkel Sørensen i Tolstrup hans visse bud Henrik Ravn i Børkop med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Lauge Laugesen Ravn i Velling for en dele, som han lader sig af berømme over ham til Brusk herreds ting forhvervet har, anlangende nogen gæld, som han skulle have været både ham og hans salig bror Peder Laugesen Ravn i Velling skyldig, og han formener en part af samme gæld skulle være betalt både til salig Peder Laugesen Ravn og til Lauge Laugesen selv med rede penge og andre varer. dertil svarede Henrik Ravn, at Lauge Ravn ikke alene samme gæld skulle være berettiget, men hans bror Niels Ravn og søster Dorte Laugesdatter i Landerupgård efter deres bror salig Peder Ravn deri skulle tilkomme: så og efterdi Lauge Ravn ikke alene har været sin bror Peder Ravns arving, men Niels Ravn og hans søster og dertil har været berettiget, og de deres anpart har annammet og Mikkel Sørensen for kvitteret, og han dog for al summen af Lauge Ravn er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Mikkel Sørensen af den dele kvit at være.

(88)

** var skikket Henrik Ravn i Børkop på salig Jørgen Pedersens børns vegne, som han er værge for, og Anders Munk, borger i Vejle, på hans søster Else Pedersdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en opsættelses indhold at have stævnet Peder Ulf i Sellerup for et brev, han skal have sig tilvendt på sin oldefar Peder Tomasen, som døde i Andkær bondegård, og hans hustru Gertrud Peders, lydende på 200 rigsdaler, hvilke summa penge han nu fordrer udsæt og vurdering for i hans efterladte gods og bønderejendom, og derfor dom forhvervet har, uanseet de dem noksom formener, at han ikke skal turde ved sin ed vedgå eller bekræfte ej heller med nogen sandfærdighed gøres bevisligt, at han nogen tid har haft så megen formue, at han kunne have forstrakt dem med korn og rede penge: så og efterdi fornævnte Mejling Peder Tomasen samme brev til Peder Mortensen Ulf på 200 rigsdaler har udgivet, og herredsfogden med to andre dannemænd den til vitterlig har forseglet, den og straks efter til tinge er læst og påskrevet, Mejling Peder Tomasens hustru og den til tinge har været gestendig, og ikke Henrik Ravn samme brev vil vide for falsk eller urigtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev ej heller herredsfogdens dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(90)

** var skikket Jens Christensen og Simon Christensen, borgmestre i Lemvig, deres visse bud Gregers Lang, borger der sst, og havde stævnet Laurits Nielsen Agerskov, borger i Lemvig, for en uendelig landstings dom, han her til landstinget 15/2 sidst forleden skal have forhvervet over en forbydelses vidne, til Lemvig byting udgangen er 18/10 1633, lydende blandt andet fornævnte borgmestre at have mundelig for tingsdom befalet Laurits Niels Agerskov skulle begive sig der af byen, efterdi den dag til tinge gaves til kende af deres sognepræst, det Laurits Nielsen skal være berygtet for letfærdighed og en slem levned, som han skulle have beganget med Anders Høsts hustru, som af prædikestolen var forkyndt: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke lovlig er bevist Laurits Nielsen Agerskov nogen utugtig gerning eller letfærdighed med Anders Høsts hustru at have beganget eller på nogen ulovlige steder med hende befunden, da kunne vi ikke kende samme vidne bør at komme Laurits Nielsen til nogen forhindring men magtesløs at være.

(92)

** var skikket mester Jens Skytte, sognepræst til Lønborg og Egvad kirker, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Hansen i Varisbøl for en dom, han til Lønborg birketing 19/11 sidst forleden dømt har, i hvilke han har tildømt hr Peder Iversen, forrige præst i Lønborg og Egvad sogne, at skulle nyde og oppebære af menige mænd i Lønborg sogn, som i birker er bosiddende er, så vidt af den præstelige indkomst i 1633, som kan regnes han har gjort tjeneste for, uanseet det ham ikke aleneste selv vitterligt er, men det end også for ham samme dag blev berettet og i rette sat, at hr Peder Iversen den tid allerede havde oppebåret og annammet af fornævnte sognemænd mere tiende og præstelig indkomst, end han enten selv havde tjent eller ladet tjene for, efterdi han ikke var præst i fornævnte sogne fuldt i fem år, og dog alligevel annammet fem fulde års tiende og indkomst derfor: da efter flere ord dem på begge sider imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på to dannemænd, mester Jens Skytte på sin side til betroet doktor Jens Dinesen, superintendant i Ribe stift, og Jens Nielsen Dejgård på hr Peder Iversens vegne tiltog hr Poul Jørgensen i Øse, herredsprovst i Skast herred, som skal beramme en visse tid og sted forinden pinsedag føret kommende, parterne for dem beskedige, og mester Jens Skytte og hr Peder Iversen om samme tiende, de om tvister, til minde eller ret imellem at sige og forhandle, og hvis de deri sigende eller gørende vorder skal stande for hulde og af parterne upåtalt i alle måder.

(95)

** var skikket Niels Laugesen Ravn på Velling og havde stævnet Lauge Laugesen Ravn, der sst, for nogen pante eller købebreve, han lader sig høre at skulle have af Lauge Pedersen, boer i Bredstrup, og Villads Nielsen i Landerupgård på deres hustruers ejendom, de skulle have i den bondegård, Niels Ravn iboer, hvilke pant eller købebrev Niels Ravn formener at skal være bænkebreve og ikke i nogen måde skulle være lovlig lovbudt til tinge, som det sig burde. så mødte Lauge Laugesen og fremlagde efterskrevne brev, kendes vi os Lauge Pedersen i Bredstrup, Henrik Laugesen, Lauge Laugesen og Dorte Laugesdatter, at vi har afhændet fra os og vores arvinger og indtil Lauge Ravn i Velling og hans arvinger al den lod og ejendom, som vi samtlige er arvelig tilfalden, jeg Lauge Pedersen efter min salig hustru Karen Laugesdatter og min søn Peder Laugesen, og jeg Henrik Laugesen og mine fornævnte søskende efter fornævnte Karen Laugesdatter, vores salig mor, i den bondegård i Velling, Lauge Ravn nu iboer, disligeste al den lod og arvepart jeg Laurits Pedersen mine børn, som jeg er ret værge for, kunne arveligen tilfalde i fornævnte bondegård efter deres salig mor, som er Anne Laugesdatter så og Else Laugesdatter, Jens Laugesen, Hans Laugesen, Anders Laugesen, Jørgen Laugesen og Maren Laugesdatter, samtligen fornævnte hele søsterlod, uden den lod de kan have i Dommerløkke og Henningstoft, liggende ved Velling, actum Velling 2/6 1630. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 2/4 1626, som indeholder Villads Nielsen i Landerupgård at have oppebåret af Lauge Ravn i Velling 13 sletdaler og derfor pantsatte så meget ejendom, som hans hustru havde i den bondegård i Velling: så og efterdi Lauge Pedersen i samme købebrev har solgt hans børns mødrene bondeeje såvel og Henrik Laugesen hans søskendes ejendom, som de efter loven ikke var mægtig at afhænde, der ikke heller med tingsvidne bevises, samme bondegods, Villads Nielsen pantsat har, tilforn til tinge at være lovbudt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme købebrev og pant, så vidt ejendom anlangende, så lovlig gjort, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(98)

** var skikket Jens Pedersen i Nordenå og havde stævnet Apelone Jepsdatter for en usandfærdig og løgnagtig beskyldning og sigtelse, hun har gjort på ham på Nørherreds ting den næste torsdag for alle helgens dag nu sidst forleden, at han skulle være far til den barn, hun sidste gang fødte til verden, hvilken hendes beskyldning han hårdelig ved sin Gud og salighed benægter, at han ikke er hendes barnefar eller har haft nogen legemlig omgængelse med hende: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme sigtelse er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Apelone Jepsdatter og Clemend Christensen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Jens Pedersen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Apelone Jepsdatter og Clemend Christensen endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning og gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme sigtelse magtesløs at være.

(99)

26/4 1634.

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Niels Christensen Råle, ridefoged der sst, og havde stævnet Otte Eskesen i Tøstrup for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle til nu sidste forleden landsting have forhvervet over nogen vidner, domme og dele, som over ham til Nørherreds ting forhvervet er, hvilken uendelige dom Ulrik Sandberg formener med vrang undervisning at være forhvervet og bør magtesløs at være, og Niels Christensen fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 26/9, Christen Pedersen i Tøstrup med flere at have vidnet, at de hos var i Oddum kirke på søndag var otte dage, der Otte Eskesen i Tøstrup og Søren Mortensen i Puglund var opkaldt i altergulvet for præsten og sine medhjælpere, anlangende nogen ærerørige ord, Otte Eskesen blev tilspurgt, om han ville bestå, at han skulle have sagt om Søren Mortensen, da sagde Otte Eskesen, jeg ville ikke sige nej, for det jeg har sagt, thi jeg har en ond mistanke til Søren Mortensen, at han har taget livet af min kvæg og kreatur med trolddom: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Clemend Knudsen og hans medbrødre ikke har vidnet på fersk fod men rum tid efter, sådanne ord skulle være falden, Otte Eskesen og benægter sig ikke slige ord at have haft, eller bevises ham udførlig Søren Mortensen eller hans hustru for nogen uærlig sag at have besigtet, men til tinge såvel som her i dag for retten dem erklæret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller fornævnte domme og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Otte Eskesen til forhindring.

(102)

** var skikket velb Holger Rosenkrantz til Landting hans visse bud Mourids Nielsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget 15/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han 4/12 sidst forleden til Hjerm herreds ting imellem velb Holger Rosenkrantz og Albret von Nasted i Handbjerg hovgård dømt og afsagt har, fiskeri anlangende i å den helle, som Albret von Nasted brugt har, og i hans dom har om kendt, efterdi Albret von Nasted kender sig en adelsmand at være, og derfor vidste han sig ikke dommer i den sag, men den for sin tilbørlig dommer at indkomme: da efterdi samme sag har været tilforn hid stævnet, og den da i seks uger har været optagen, og ikke Albret von Nasted eller Niels Christensen nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme herredstings dom magtløs at være, og fogden, når sagen lovlig for ham indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør

(104)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, hans visse bud Peder Børgesen, foged på Lergrav, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Maren Christensdatter, som tilforn var i Hoager og nu er i Hvam, for et løgnagtig vidne, de til Ginding herreds ting 5/9 1633 vidnet har, at det dem vitterligt var, at Christen Bertelsen i Hoager ikke var til alders uden 17 år, den tid han blev trolovet med Johanne Andersdatter, som er barnfød i Borbjerg mølle, og med samme deres vidne Christen Bertelsen at ville befri fra den trolovelse, han med Johanne Andersdatter har indgangen, hvorimod med præstens kundskab og andre dannemænds sandfærdige vidnesbyrd er at bevise, at Christen Bertelsen var på hans 22. år, den tid han blev trolovet med Johanne Andersdatter, hvorfor Peder Børgesen på Albret Skeels vegne formener det Maren Christensdatter løgnagtigt at have vidnet for vild og frændskab, efterdi hun er Christen Bertelsens farsøster, og samme deres vidne bør magtesløs at være, og hun derfor en løgner at blive og straffes på hendes fingre efter recessen, og Christen Bertelsen såvel som hun for en løgner at blive: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne usandfærdig og bør magtesløs at være.

(105)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, hans visse bud Peder Børgesen, foged på Lergrav, med en opsættelse her af landstinget Christen Tygesen i Hoager, Knud Christensen i Stendis og Jens Madsen sst for et vidne, de til Ginding herreds ting 5/9 1633 vidnet har, at det er dem vitterligt, at Johanne Andersdatter, barnfød i Borbjerg mølle var berygtet for løsagtighed, både før hun blev trolovet med Christen Bertelsen i Hoager og siden, og derimod med et fuldt stokkenævn af 23 dannemænd i Borbjerg sogn er at bevise det Johanne Andersdatter, som af barndom har været i Borbjerg sogn, ikke har været berygtet for løsagtighed med andre end Christen Bertelsen i Hoager, som hun er trolovet med og avlet børn ved: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne usandfærdig og bør magtesløs at være.

(107)

24/5 1634.

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud ---- Hansen i Skærup og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred Mads Skrædder i Tyvkær hans bane at udlede, som den næste nat for sankt volborg dag 1629 ynkeligen er myrdet og ihjelskudt, hvem hans banemand har været, og først fremlagde Hans Hansen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 24/7 1630, Peder Jensen i Dons, delefoged i Brusk herred, lod efterskrevne klage læse og påskrive, at den næste nat for sankt volborg dag 1629 er kommet Hans Hansen skrædder i Viuf og havde med sig Tomas Jensen skomager i Tyvkær, som blev stejlet for Kolding, og begærede hus hos os, som dem blev bevilget og gav dem mad og øl, da så jeg fattige kvinde ud ad vinduet og så nogen sortklædte folk kom da til huset og sagde, eja hvad skal det være for nogen folk, da svarede Hans Hansen, det er fribyttere og tog sin køllert og bøsse og løb til døren imod dem og bad, de skulle binde ham først, så kom indspringende Peder Jensen Liemand, født i Viuf, med flere, tog min fattige afgangne husbond af sin seng og min datter og bandt os, og så udtog de af vort fattige hus alt hvis gods boskab, køer og anden formue, tog så min mand, min datter og Peder Sørensen med dem ud af huset, og så hængte de vores bryggekedel på min mands hoved og han måtte bære den til det sted, de dræbte ham på, og straks de kom ud, gav de Hans Hansen løs, og han bar godset med dem, og gav min datter løs på vejen og tog hendes klæder af hende til hendes enlig særk og en gammel skindkjortel, og Peder Sørensen bandt de hænder og fødder på og lagde ham på jorden og slog kroge over bindslet og pindede ham til jorden og der lod ham ligge: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Hans Hansen i Viuf at være Mads Skrædders bane, ham uskyldig at have myrdet og ihjelskudt og fordi svor ham mord og manddød over og fra hans fred, efter deres egen vitterlighed og som de selv sandhed havde udspurgt og forfaret.

(109)

7/6 1634.

** var skikket Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Niels Nielsen i Ånum med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til fornævnte ting 21/11 sidst forleden imellem KM tjener Laurits Lauritsen i Obling og hans svoger Laurits Mikkelsen i sønder Bork dømt har, anlangende noget græs, Laurits Mikkelsen skal have sigtet og beskyldt Laurits Lauritsen for at skulle have reven fra velb Niels Langes eng og græs og til hans græs, hvilke hans sigtelse Laurits Lauritsen straks for tingsdom har benægtet: så og efterdi med tingsvidne er bevislig gjort, det Laurits Mikkelsen for ting og dom har sigtet Laurits Lauritsen i Obling, at han har bort revet græs fra Niels Langes og til sin græs, og ikke han Laurits Lauritsen sådan gerning nøjagtig har over bevist at have gjort, og herredsfogden dog ikke har dømt, eftersom for ham har været i rette sat, men sin dom heden vendt, efter den 73. kapitel i lovens anden bog, som slig sag ikke vedkommer men alene om afslet, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom magtesløs at være.

(111)

** var skikket velb fru Sofie Below til Fårupgård hendes visse bud Peder Christensen, ridefoged på Silkeborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en frafindelse dom han på Nørvang herreds ting 9/7 sidst forleden dømt har, og deri frafundet hendes fuldmægtig fra hvis syn, han til bemeldte den gode frues grund, i øde mark liggende, har ført, hvor vidt deri findes at være indpløjet og med havre sået: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme synsmænds hjemmel er skelsten anlangende, som for bemeldte fru Dorte Juuls ejendom ved den ene side skal påstøde, og ikke hun for samme syn har været lovlig stævnet og kaldt, så fogden fordi ikke har vidst den at udstede, førend hun derfor blev givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være, eller imod den hans dom at sige.

(114)

** var skikket velb Just Brockenhuus hans visse bud Søren Knudsen Kølholt, byfoged i Vejle, og havde stævnet Henrik Christoffersen i Vejle for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme at have forhvervet, anlangende en indførsel han her til landstinget skulle ville have konfirmeret, uanseet han hverken for samme uendelige domme ikke heller for hvis indvisning, hvorefter samme indførsel skal være gjort, skal have ham så lovlig stævnet og kaldt, som det sig burde: så og efterdi Niels Ammidsbøl ingen uendelige domme fremlægger, da dersom nogen findes i sagen forhvervet, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer, og efterdi for os i rette lægges bemeldte to gode mænds indvisning, det de har indført Henrik Christoffersen i Just Brockenhuuses anpart i samme gods for 308 rigsdaler, over hvilke deres indvisning vi ikke er dommere, da ved vi ikke andet at sige, end samme anpart, så vidt Just Brockenhuus deri kan være berettiget, jo bør Henrik Christoffersen at efterfølge efter indvisnings formelding, uden det ham lovligen bliver afløst, eller samme indvisning for sin tilbørlig dommer rykket, dog han det til frit folk igen skal afhænde efter håndfæstning.

(118)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård hans visse bud Erik Sejersen i Vadsted med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurits Terkildsen i Kolding med flere for et synsvidne, de til Nørvang herreds ting 10/6 1632 skal have vidnet og afhjemlet, formeldende en opstemning skulle være gjort ved Risager mølle, og dermed opstævnet vand over fornævnte mølledam på Jens Christensens eng i Tinnet, at der skal være gjort skade for fire læs hø, disligeste at skulle være gjort en overfalds kværn, og et stykke hus skulle være rejst sydvest fra mølledæmningen, hvorefter hans tjener Jens Mortensen i Risager mølle er delt blevet, og fire læs hø fratagen af sin fattige formue: så og efterdi fornævnte synsmænd udførligen har hjemlet, hvorledes de har seet samme mølle og opstemning at være beskaffet, og intet derimod fremlægges ikke så at være, som de om hjemlet har, der og befindes lovlig varsel for samme syn at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Søren Knudsen samme deres vidne har afstanden, bør den ikke videre at komme Jens Møller til hinder eller skade.

(120)

** var skikket velb Hans Casper von Reibnitz til Bækmark hans visse bud Knud Skarisen. så mødte Oluf Andersen i Mulesgård med Hans Tomasen, ridefoged til Bøvling, hans skrivelse, hvori han er begærende samme sag nogen tid måtte bero: så efter begge parter måned opsat.

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Mads Madsen i Tarm bisgård og havde stævnes Anders Matiasen i Bøl og hans medbrødre kirkenævninger i Lønborg sogn, for de 13/5 næst forleden har svoret Anne Jensdatter, som sidst boede i Bøl, tov og trolddoms sag over, mente samme deres ed og tov lovlig og ret at være og bør ved magt at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alle har vidnet om Anne Jensdatters trolddoms bedrift, hun dem på helbred, formue og i andre måder har skade tilføjet, hvilket en del med andre vidner befæstes, og i synderlighed Maren Ottesdatter og Karen Andersdatter udførligen har vidnet, det Anne Jensdatter har været i skændsel med Anders Matiasen i Bøl om hans søn og hendes datters giftermål, hun da skal have lovet Anders Matiasen ondt, det han skulle få andet at tage vare på, hvorefter han er falden i en usædvanlig sygdom, og derfor klaget på hende indtil hans død, hvilket og med rygte vidner bevises, hende for hans død og siden derfor at være berygtet, Anders Matiasens frænde Niels ---- Anne Jensdatter og til tinge såvel som og her i dag derfor udførlig har sigtet og beskyldt, det og bevises med en misdæder Margrete Hansdatters bekendelse, som hun upint gjort har, det Anne Jensdatter med flere var skyldig i Anders Matiasens død, og navnlig hvad middel de dertil havde brugt, Niels Davidsen ved åen og udtrykkeligen har påtiet Anne Jensdatter, det han havde seet hende i lignelse slaget imellem dem, og hun da var bleven i sin person, som hun nu her står, og han der skrøbelighed så og skade på hans fæmon er tilslagen, som han hende i lige måde har for sigtet og beskyldt, så alle fornævnte vidner, bekendelse og saggivelse med hinanden om hendes onde bedrift stemmer overens, og intet hun derimod fremlægges, hvormed hun kan bevise sig ærligen og kristeligen at have forholden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og sigtelser at sige, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger som i sogn hos Anne Jensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende trolddoms sag over svoret, kunne vi ikke finde nogen årsag dem for den deres at fælde, men ved magt at blive.

(134)

** var skikket Peder Skriver i Stenderup på hans hustru Kirsten Jeskones vegne og havde stævnet Peder Espensen i Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, for en dom han har dømt og afsagt 19/4 sidst forleden til fornævnte ting, anlangende en arvelod, som Kirsten Jeskone formener sig lovlig at være tilfalden efter hendes salig datterbarn, salig Dorte Hanskone i Surhave, som hun var oldemor ad, som nogen stund har været hos sin oldemor, førend hun blev gift til Surhave, og har bekostet meget på hende og mener efter loven og KM forordning, at oldemor er næste arving til hendes arv at tage, dog Peder Espensen herredsfoged det ikke at have anseet, som han formener, men i sin dom senteret, at eftersom Dorte Hanskone ikke har andre slægt på fædrene side levende end farbror og farsøster, desligeste på mødrene side oldemor og hendes børn, og fornævnte oldemors sønner er morbrødre til Dorte Hanskone, som død er, og samme frænder er de næste arvinger til den arv at tage: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt at være, og sagen igen til herredsting at komme, fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem uden forhaling endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(136)

** var skikket Mikkel Pedersen i Særkær og havde stævnet Maren Peders i Holsted og Hans Pedersen sst for et vidne, de til Malt herreds ting 24/5 sidst forleden vidnet har, anlangende om en halv hundrede daler, som Mikkel Pedersen skulle have lovet Peder Terkildsen i Holsted, hvilke vidne Mikkel Pedersen beskylder vildig og i deres egen sag, efterdi det er Peder Terkildsens egen hustru og hans egen søn: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd befindes at være vildige, tilmed og vidnet om Mikkel Pedersens løfte, som han ikke er bestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, men her i dag højligen benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Mikkel Pedersen til nogen forhindring.

(137)

** var skikket Mikkel Lauritsen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen, borger i Vejle, for en opskrift, som han i hans regnskabsbog skal have indtegnet, at Mikkel Pedersen skal 1631, der han tjente på Hvolgård, have bekommet stål og Lønborg salt, hvilket Mikkel Pedersen skal højligen benægte, at han hverken har annammet samme stål eller salt, ej heller lovet ham betaling derfor, men det skal være udlovet i den køb, der Christen Madsen købte den gård, han iboer, af Henrik Holck: så og efterdi ikke befindes samme gælds opskrift at være krævet og klareret på fersk fod efter KM forordning, Henrik Holck i hans skrivelse og tilstår sig samme gæld Christen Madsen at have betalt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift ej heller den dom, derpå funderet er, bør at komme Mikkel Lauritsen til hinder eller skade.

(139)

** var skikket Niels Christensen i Nørkærgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Iversen, barnfød i Nordenå og Maren Ibsdatter i Toftum for et vidne, de til Nørherreds ting 13/2 sidst forleden med Niels Christensen smed i Lavstrup vidnet har, anlangende at Niels Christensen på det andet år skulle have lånt af salig Christen Smed af Nordenå 13 rigsdaler, og Niels Christensen skulle have givet ham hø til rente af samme penge, hvilke vidne han højligen benægter og usandfærdig at være, og ikke at have været salig Christen Smed fornævnte penge pligtig, der han ved døden afgik, og Maren Ibsdatter skal være salig Christen Smeds kones datter: så og efterdi fornævnte vidne og løse opskrift ikke med Mikkel Christensens brev og segl befæstes, men han gælden højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den dom og vurdering, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(143)

** var skikket Anders Pedersen, barnfød i Højby, og havde stævnet Knud Poulsen i Ullerup, for at eftersom han efter loven befindes at have været hans rette værge, hans fædrene gods at registrere og annamme, og nu Anders Pedersen er kommen til sin lovalder, efter han i fremmed land har søgt sin næring, og begærer samme sin fædrene arv og besked derpå af sin bemeldte farbror, har hans farbror under et skin sat sig i en bundløs gæld og givet Iver Madsen i Egum hans brev på en stor summa pending ved 800 rigsdaler, uanseet han intet skal være ham skyldig, men alt sådant at være sket med underfundighed, at han intet skulle have Anders Pedersen med at betale, endog det er børnepenge, han fordrer, som efter loven og recessen først bør at betales af fælles bo: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Anders Pedersen på sin side til betroet Niels Ravn i Velling og Jens Nielsen i Pugdal, og Knud Poulsen opnævnte Mads Madsen i Sønderby og Tomas Terkildsen i Ødsted, vi og på rettens vegne dertil har nævnt Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Knud Poulsens gård i stor Ullerup i dag otte dage, og da have fuldmagt dem at imellem sige og likvidere, hvad Knud Poulsen til Anders Pedersen på sine egne og sin brors (blank) vegne for samme deres tilfaldne arv bør at udlægge, og derfor skal Knud Poulsen gøre ham nøjagtig forsikring i hans bondegods efter lovlig lovbud, som det sig bør, hvad fornævnte fem mænd samtlige eller og de fleste deri sigendes vorde skal stande for fulde og af parterne upåtalt, og hvis pant eller domme, på Knud Poulsens gods gjort er, ikke at komme parterne til forhindring, dog lovede Anders Pedersen at hvis forsikring, han i så måder bekommer, skal han med forlene på sin og hans brors vegne Knud Poulsen kvit og fri hans livstid at nyde og bruge.

(144)

** var skikket Jacob Pedersen i Højby hans visse bud hans bror Anders Pedersen sst og havde stævnet Palle Pedersen, barnfød i Ullerup, for en klage. han for rum tid siden til Elbo herreds ting over ham forhvervet har, anlangende at han skulle have gjort Palle Pedersen skade på Højby mark, der Jacob Pedersen gik og holdt på sin mors plov, hvilket han hårdeligen benægter aldrig det ringeste at have gjort ham nogen skade: så og efterdi Palle Pedersens klage ikke formelder om nogen enkende dag eller tid, samme gerning skal være sket, Niels Tuesen og hans medfølgere ikke heller har vidnet på fersk fod, men først år og dag efter sligt skulle være gjort, Anne Hanskones kundskab og er en bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, vidne og bænkebrev så noksom, at de bør nogen magt at have, ved ikke heller nogen vurdering derefter at udstede.

(147)

** var skikket Anders Nielsen Gråhede i Sædding på sine egne og medbrødre Gøde Christensen, Morten Christensen og Jacob Tomasen i Sædding og havde stævnet Karl Hansen i Sædding med flere sst for et vidne og skiftebrev, de dem af berømmer at Anders Nielsen og sine medbrødre skulle have gjort og indgangen med dem om Bolkær at ophævde, hvilke Anders Nielsen og sine medbrødre benægter ikke at ville indgå eller forsegle af den årsag, de har syntes, at Karl Hansen og sine medbrødre, som er boende i øster Sædding, har deres dør forte, fædrift og udgang østen fra Sædding by, og Anders Nielsen og sine medbrødre ikke har anden dør forte eller til græsning og tøjren til deres køer og heste end Bol klinker: så og efterdi samme skifte er ejendom angældende og ikke bevises det med lensmandens vilje eller i hans fuldmægtigs nærværelse at være sket, eller for fornævnte syn givet varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme skiftebrev og syn såvel som den dom, derpå funderet, magtesløs at være.

(150)

** var skikket Laurits Svendsen i Sørup, KM bestalter kaptajnløjtnant, hans visse bud Søren Sørensen i Rejsdal med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hams Jørgensen Lang i Starup, Frederik Jørgensen Lang, Hans Due og Ellen Madsdatter sst for et vidne, de til Brusk herreds ting 12/4 sidst forleden vidnet har, at de skal have seet den næste fredag for Laurits Løjtnants bryllup stod i Starup søndagen næst efter fastelavn 1620, da skulle de have seet Anne Christensdatters kiste og seng så og øl og mad komme ud fra hr Christens gård og hjem i bryllupsgården, Laurits Løjtnants gård, og at salig hr Christen lovede Laurits Svendsen fire års tiende af hans egen gård, og da holdt hr Christensen og hans hustru Margrete Grøn halv bryllups kost og halv bekostning, hvilke deres vidne han formener ikke skal stemme overens: så og efterdi Hans Jørgensen og hans medbrødres vidne ikke er vidnet på fersk fod eller om nogen visse dag og tid, Niels Tomasens kundskab og er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og brev ej heller dem dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(152)

** var skikket Iver Jensen Nebel, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget 15/3 næst forgangen, lydende ham da at have stævnet Peder Hansen i Varisbøl, tingholder i Lønborg birk, for en dom, han til Lønborg birketing 8/11 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri tildømt Iver Jensen at betale Søren Nielsen, tingskriver i fornævnte birk, 50 daler hovedstol og 18 daler rente efter et kontrakts seddel, Iver Jensen skal have givet Hans Jensen, forrige skriver på Lønborggård, nu boende i Varisbøl, på nogen øksne hos ham på Lønborggård at opsætte på foder, hvilken seddel han for en vitterlig gæld til Søren Nielsen har afhændet: så og efterdi ikke udførlig for fogden har været bevist, hvor længe samme øksne har været bestandende på foder, så der kunne vides, hvad visse summa derfor burde at betales, og fogden dog har tildømt Iver Jensen samme penge at betale med sin rente og skadegæld, som hans brev ikke udførlig formelder, så han derefter er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed denne dom og dele ikke at komme Iver Jensen til nogen forhindring, men efterdi Iver Jensen samme forhandlings brev med egen hånd har underskrevet, hvilken Hans Jensen igen til Søren Nielsen i hans betaling har opdraget, da ved vi ikke samme forhandling og følgebrev at imod sige.

(155)

** var skikket Lauge Ravn i Velling og havde stævnet sin bror Niels Ravn sst for en dom, han af Holman herredsting skal have forhvervet 24/2 nu sidst forleden, anlangende en summa pending, Lauge Ravn skulle være Niels Ravn pligtig, en del efter nogen kontrakter, som Lauge Ravn og hans afgangne bror skulle have gjort 1623, anlangende arv efter deres salig forældre, hvilke kontrakter Lauge Ravn ikke skulle have efterkommet: så og efterdi fornævnte kontrakt og brev for herredsfogden har været i rette lagt, som Lauge Ravn med egen hånd har underskrevet på hvis, han og hans bror Peder Ravn har været Niels Ravn skyldig, og herredsfogden har tildømt Lauge Ravn sin part deraf at betale, da ved vi ikke samme kontrakt og brev ej heller herredsfogdens dom, så vidt derpå funderet er, at imod sige. belangende Niels Ravns opskrift og regnskabsbog, som ikke med Lauge Ravns hånd bekræftes, eller på fersk fod findes krævet og klareret efter KM forordning, såvel som fornævnte herredstings dom i den punkt, kunne vi ikke kende så noksom, at det bør at komme Lauge Ravn til hinder eller skade.

(158)

** var skikket Lauge Pedersen Borre i Bredstrup med en opsættelse her af landstinget 12/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Lauge Laugesen Ravn i Velling for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget forleden over ham at skal have forhvervet over en anden uendelig landstings dom 18/1 næst forleden, anlangende nogen gæld Lauge Pedersen skulle være Lauge Ravn og Søren Jensen i Mejsling skyldig, uanseet Lauge Pedersen skal have betalt Lauge Ravn syv øksne på regnskab, så og Søren Jensen at være betalt med rede penge og godt gods: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi bemeldte opskrift, i tingsvidne er indført på samme gæld, ikke med Lauge Ravns brev og segl bekræftes, eller han den for tingsdom har indgået, meget mindre vil være gestendig, men højligen benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift og vidne så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Lauge Ravn til hinder eller skade.

(160)

** Anders Nielsen i Hede cit Christen Pedersen. så mødte Jens Dejgård i Vallund på Laurits Bertelsens vegne og mente, samme vidne ret at være: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og fornævnte korn Anders Nielsen at tilbydes.

(161)

** var skikket Anders Pedersen, født i Højby og nu borger i Trondheim i Norge, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Søholm, herredsfoged i Elbo herred, for at eftersom Anders Pedersen for ham har ladet indstævne hans farbror Knud Poulsen i Ullerup for hans fædrene arv, han som hans rette lovværge ikke har ladet registrere, og fogden da første gang ikke har villet dømt endelig i sagen, men gjort sin dom uendelig, og Anders Pedersen dermed opholdt, så han har været forårsaget den at hid kalde, hvor samme hans dom er funden (uafsluttet)

(162)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) så mødte Poul Jensen i Kolding på Hans Jensens vegne med hans skriftlige svar, som blandt andet indeholder, det han formener Anders Pedersen gør ham uret, idet han ham tit og ofte tribulerer med landstings stævning, ham til bekostning og udgift, førend endelig dom er gangen, og sagen bliver ordelt med hans seks ugers betænkende efter recessen, sætter derfor i rette, om Anders Pedersen ikke bør for sådan unødig trætte at give ham billig kost og tæring: så og efterdi Hans Jensen tilforn har dømt i samme sag om fornævnte arv, hvilken hans dom her til landstinget har været indstævnet, og formedelst den var uendelig kendt som udømt, sagen til ham hjemfunden uden forhaling endelig at dømme, og han dog efter lovlig kald og stævning med hans opskrift sagen i 14 dage har optagen, efterdi ej var lovlig stævnet, dog ikke navngivet i hvad måde, det var ulovlig, men alene med hjemfindelse til sagens forhaling, da ved vi ikke andet derom at sige, end Hans Jensen sig dermed har forseet og bør at igen give Anders Pedersen hvis billig kost og tæring, han for den hans opsættelse anvendt har.

(163)

** var skikket Jørgen Nielsen i Kyvling på sine egne og på sin hustru Margrete Jørgens, Mae Nielskone i Bøl og Else Jenskone i Stavning, så og Tomas Andersen i Lønborg på sin hustru Kirsten Tomaskones vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Carsten Olufsen, foged på Lønborggård, for et vidne han til Lønborg birketing 11/2 næst forleden på sin husbonds vegne forhvervet har efter en misdæders Margrete Hansdatters mund, at hun i Lønborggårds borgestue havde bekendt, at en kvinde ved navn Gunder i Bøl skulle have sagt for hende, at fornævnte folk skulle have været forsamlet i Lønborg præstegård i en dans med mere, som i samme bekendelse er indført, og der fornævnte misdæder har været for tingsdom og været samme bekendelse bestendig, har hun sagt, at hun ikke vidste fornævnte folk andet at beskylde, end Gunder har sagt for hende, og Gunder Christensdatter og samme dag har været for tingsdom og sagt, at hun ikke vidste dem noget at beskylde, og Margrete Hansdatter siden ydermere i fængsel såvel som på birketinget 25/3 næst forleden efter en opskrift, som for hende har været læst, har sagt, at fornævnte personer skal været lige gode i trolddoms bedrift med hende, hvilke to udlæggelser skal være tvært imod hverandre: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som forvunden er for nogen uærlig som tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder, står til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Margrete Hansdatter at have været et udedisk menneske, som for sin misgerning er heden rettet, samme bekendelse gjort har, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Jørgen Nielsen, Margrete Jørgens, Mae Nielskone, Else Jenskone og Kirsten Tomaskone på deres ære og rygte til hinder eller skade.

(164)

** var skikket Jørgen Lauritsen i Kyvling, Jens Pedersen i Bøl og Jes Andersen sst på sin hustru Sidsel Jeskones vegne med en opsættelse (uafsluttet)

(165)

** var skikket Mads Lauritsen, borger i Varde hans visse bud Jep Christensen sst og havde stævnet salig Maren Gødesdatters arvinger og rette lovværge for en usandfærdig udlæg og vidne, hun til Varde byting 30/9 sidst forleden på ham vidnet og gjort har, anlangende at han skal været hendes barnefar til den sidste barn, hun har fået, hvilket hendes udlæg og vidne Mads Lauritsen straks samme dag for tingsdom med hans oprakte fingre har benægtet, og ikke hendes udlæg er sket på fersk fod, men det at være langt over 7 år siden, hun barnet har fået: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme udlæggelse er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Maren Gødesdatters arvinger har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Mads Lauritsen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke salig Maren Gødesdatters arvinger endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme udlæggelse vidne magtesløs at være.

(167)

5/7 1634.

** var skikket Anders Hansen, borger i Ribe, og havde hid kaldt sandemænd af Lø herred Hans Pedersen i Overby hans bane at udlede, som på anden pinsedag sidst forleden er dræbt og ihjelslagen af Jens Hansen i Døstrup, og først fremlagde Anders Hansen efterskrevne tingsvidne af Lø herreds ting 21/6 sidst forleden, Jens Pedersen i Lovrup at have vidnet, at på anden pinsedag, som var 26/5 sidst forleden, der de var forsamlet til sogneøl i Karl Andersens hus i Døstrup, så gik Jørgen Spilmand af Kloster om og legte og begæret penge om i laget, en part havde penge at give ham, og en part havde ikke, men der han kom til Hans Pedersen nu salig, da gav han ham 1 skilling lübsk, og Jens Hansen i Døstrup gav ham en søsling, så begyndtes de derom at trættes, han skulle også give ham 1 skilling lübsk, da svarede Jens Hansen, du må give ham hvad du vil, jeg vil give ham hvad jeg vil, så begyndte de at kives, så slog Hans Pedersen til Jens Hansen med et stob, og Jens Hansen drog sin kniv og slog til Hans Pedersen: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Hansen i Døstrup manddød over og fra hans fred, for Hans Pedersen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt, og derefter blev den ottende sandemand Niels Lauritsen i Randerup hans skudsmål gjort, det han er forhindret i hans rejse udenlands, så han ikke i dag kunne være til stede og gøre sin ed, men på begge sider bevilget dermed til næste landsting efter mauriti først kommende.

(169)

** var skikket Hans Nielsen Smed i Pjedsted og havde stævnet Iver Madsen sst for en sigtelse og klage, han efter en tyv og letfærdig misdæders bekendelse har gjort på ham til Holman herreds ting 10/3 sidst forleden, så Hans Smed skulle have købt og afhandlet samme tyv en skæppe byg og et langjern, som han skulle have vidst, han havde frastjålen Iver Madsen, hvilket Hans Smed dog højligen benægter, så samme tyv ham slig sagen har påsagt af had og hans uvenners tilskyndelse: så og efterdi fornævnte bekendelse befindes af en tyv og misdæder at være gjort, hvis ord efter recessen ikke står til troende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse ej heller fornævnte klage og sigtelse, såvel som den nævningsed, derefter funderet og svoret, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Hans Smed på hans ære og gode rygte til hinder eller skade i nogen måde.

(171)

** var skikket Jes Gødesen i Galthoved hans visse bud Hans Gødesen der sst og havde stævnet Peder Andersen i Krarup for et vidne, han til Østerherreds ting 11/3 1633 med sin husbond, velb fru Sofie Below til Fårupgård, vidnet har, og i hans vidne indført at han skulle have kommet til Jep Gødesen og en karl i Krarup lund den næste søndag efter kyndelmisse at da skulle have seet, det de skulle have standen og læsset en læs ris, og Peder Andersen da at skulle have tilspurgt dem, hvem der havde givet dem forlov at hugge ris i deres lund: så og efterdi Peder Andersen udførlig har vidnet, det Jep Gødesen er befundet på steden i Krarup lund med samme ris og læssede dem på vognen, det og her bevises ham derefter med samme ris uden lunden på vejen ad Galthoved at være befunden og straks pant frataget, og intet derimod fremlægges jo så at være sket, hvormed Jep Gødesen for samme gerning lovlig kan befris, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne ej heller fornævnte herredstings domme, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(173)

** var skikket hr Niels Bøgvad i Pugdal hans visse bud Jens Nielsen der sst med en opsættelse her af landsting i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jep Clausen i Børup og Tomas Pog i Kongsted for et købebrev og tingsvidne, de har forhvervet til Elbo herreds ting af Ludvig Ibsen i Randers og Rasmus Jacobsen der sst, med hvilke de på arvingernes vegne efter afgangne Rasmus Mouridsen i Højby, forrige herredsskriver i Elbo herred, ville tilholde sig et stykke ejendoms bol i Højby, som hr Gregers Envoldsen i Hemmet sig med rette vedkender og tilholder efter sine salig forældre: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme skøde er bondeejendom angældende, og ikke bevises samme bondeejendom tilforn lovlig at være lovbudt efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, belangende de andre breve, hid stævnet er, ikke fremlægges, da bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(175)

** var skikket hr Niels Bøgvad i Pugdal hans visse bud der sst og havde stævnet Henrik Ravn i Børkop for et købebrev, han lader sig af berømme at have bekommet af Jens Andersen Munk i Skærup på nogen ejendoms part i en bondegård i Børkop, som Jens Andersen arvede efter sin salig oldefar Hans Munk, som boede i Skærup, og Henrik Ravn ville i så måde tilholde sig nogen anpart i fornævnte bondegård i Børkop, som Jørgen Nielsen nu iboer, og den imod recessen ville adskille, uanseet han er aldeles fremmed til samme gård at kunne indkøbe, men befindes at Peder Tomasen i Pjedsted med sin hustru, fornævnte Jens Andersens farsøster, den halve part af fornævnte gård arvelig at være tilfalden efter hendes salig far, og derfor nærmere til den at samle og indkøbe: og efter flere ord dem imellem var, voldgav de samme tvistige sag på fire dannemænd, Henrik Ravn på sin side til betroede Peder Ravn i Skærup og Hans Hansen sst, og Jens Nielsen på hans fars vegne tilnævnte Hans Ravn i Velling og Søren Bull i Follerup, hvilke fire dannemænd skal forsamles ved Holman herreds ting på mandag først kommende otte dage, og da have fuldmagt parterne endelig at imellem kende, og hvad de deri sigendes vorder skal stande for fulde upåtalt i alle måder.

(176)

** var skikket Jens Lauritsen i Kongensgård, Jørgen Lauritsen i Kyvling, Peder Jespersen sst, Mette Tures sst og Mae Nielskone i Bøl, Else Jenskone i Stavning deres visse bud Visti Lauritsen i Bindesbøl, herredsfoged i Østerherred, og havde stævnet Karsten Olufsen, foged på Lønborggård, for to udlæggelser og bekendelser, han på sin husbond velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, befalingsmand på Lønborggård, hans vegne til Lønborg birketing efter to misdædere, Margrete Hansdatter og Anne Jensdatter, deres ord forhvervet har, hvilke deres bekendelser findes at være tvært imod hverandre, tilmed benægter fornævnte folk samme deres udlæggelser ved deres Gud og sjæls salighed dem i slig gerning uskyldig at være: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder i hvad, de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Margrete Hansdatter og Anne Jensdatter, som samme bekendelser gjort har, at have været to misdædere og troldkvinder, som for deres gerninger er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres bekendelser så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Jens Lauritsen, Peder Jespersen, Mette Tures, Mae Nielskone og Else Jenskone på deres ære og gode rygte til nogen forhindring.

(178)

** var skikket Jens Pedersen i Bøl, Peder Matiasen i Vostrup, Maren Peders sst og Else Gødes i Bøl deres visse bud Visti Lauritsen og havde stævnet Carsten Olufsen, foged på Lønborggård, for to udlæggelser og bekendelser, han på sin husbond velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, befalingsmand på Lønborggård, hans vegne til Lønborg birketing efter to misdædere, Margrete Hansdatter og Anne Jensdatter, deres ord forhvervet har, hvilke deres bekendelser findes at være imod hverandre, tilmed benægter fornævnte folk samme deres udlæggelser ved deres Gud og sjæls salighed dem i slig gerning uskyldig at være, og det dem løgnagtigt at være påsagt: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder i hvad, de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Margrete Hansdatter og Anne Jensdatter, som samme bekendelser gjort har, at have været to misdædere og troldkvinder, som for deres gerninger er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres bekendelser så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Jens Pedersen, Peder Matiasen, Maren Peders og Else Gødes på deres ære og gode rygte til nogen forhindring.

(180)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg by på sen hustru Kirsten Tomaskone såvel som og Maren Nielskone i Bøl og Sidsel Jenskone sst deres vegne og havde stævnet Karsten Olufsen, foged på Lønborggård, for en udlæggelse og bekendelse, han 25/3 næst forleden på Lønborg birketing efter en opskrifts formelding, som da for hende har været læst, og derhos sagt at fornævnte personer skulle være lige gode i trolddoms bedrifter med hende, hvilken hendes løgnagtige bekendelse de højligen benægter usandfærdig at være: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder i hvad, de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Margrete Hansdatter, som samme bekendelser gjort har, at have været en misdæder og troldkvinde, som for hendes misgerninger er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hendes bekendelser så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Kirsten Tomasdatter, Maren Nielskone og Sidsel Jenskone på deres ære og gode rygte til nogen forhindring.

(182)

** var skikket Jørgen Nielsen i Kyvling og hans hustru Margrete Jørgens deres visse bud Visti Lauritsen i Bindesbøl, herredsfoged i Øster herred, og havde stævnet Carsten Olufsen, foged på Lønborggård, for to udlæggelser han på sin husbond, velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, befalingsmand på Lønborggård, hans vegne forhvervet har til Lønborg birketing, som bemelder, at Margrete Hansdatter dem har beskyldt efter en kvinde, ved navn Gunder i Bøl, hendes ord, at hun skulle have sagt for hende, at de skulle været med flere, som i samme bekendelse er indført, forsamlet i Lønborg præstegård i en dans, og fornævnte Gunder samme dag fornævnte folk at have undskyldt, at hun ikke vidste med dem andet end ære og godt, og Margrete Hansdatter i den sidste bekendelse at have dem udlagt, at de var lige gode i trolddoms bedrift med hende, hvilke to udlæggelser skal være tvært imod hverandre, endvidere efter en anden misdæder, Anne Jensdatter, som boede i Bøl, hendes udlæggelse til fornævnte birketing, som bemelder at hun har udlagt Bodil Nielskone og Kirsten Olufs at være lige gode i trolddoms bedrift med hende, og hun har beskyldt Kirsten Olufs hendes to døtre Apelone og Else, som den første misdæder i hendes udlæggelse gjort har, og der Anne Jensdatter er kommen til ilden, har hun sagt nej for alt hvis, hun til dem har bekendt, des uanseet ikke med nogen sandfærdig vidnesbyrd skal Jørgen Nielsen eller hans hustru noget uærligt enten for trolddom eller andet over bevises: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder i hvad, de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Margrete Hansdatter og Anne Jensdatter, som samme bekendelser gjort har, at have været to misdædere og troldkvinder, som for deres gerninger er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres bekendelser så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Jørgen Nielsen eller hams hustru Margrete Jørgens på deres ære og gode rygte til nogen forhindring.

(184)

** var skikket Niels Mouridsen i Tarm på sin hustru Bodil Nielskone hendes vegne, Oluf Mogensen i Kroge på sin hustru Kirsten Olufs hendes døtre Apelone og Else deres vegne hans visse bud Visti Lauritsen i Bindesbøl og havde stævnet Carsten Olufsen, foged på Lønborggård, for to bekendelser han efter den misdæder, Margrete Hansdatter, hendes mund på hans husbond, velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, hans vegne forhvervet har, som bemelder at hun til Lønborg herreds ting dem i den første udlæggelse har beskyldt, at de har været forsamlet i Lønborg præstegård i en dans, og i den sidste at have dem udlagt, at de var lige gode i trolddoms bedrift med hende, og hun i den sidste nogle godtfolk at have undskyldt, som hun i den første har udlagt, så samme to bekendelser findes imod hverandre, og den sidste ydermere at have gjort end den første på det, hun pine kunne være kvit. endvidere efter en anden misdæder, Anne Jensdatter, som boede i Bøl, hendes udlæggelse til fornævnte birketing, som bemelder at hun har udlagt Bodil Nielskone og Kirsten Olufs at være lige gode i trolddoms bedrift med hende, og hun har beskyldt Kirsten Olufs hendes to døtre Apelone og Else, som den første misdæder i hendes udlæggelse gjort har, og der Anne Jensdatter er kommen til ilden, har hun sagt nej for alt hvis, hun til dem har bekendt, des uanseet ikke nogen med sandfærdig vidnesbyrd skal Bodil Nielskone, Kirsten Olufs eller hendes døtre noget uærligt enten for trolddom eller andet over bevise: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder i hvad, de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Margrete Hansdatter og Anne Jensdatter, som samme bekendelser gjort har, at have været to misdædere og troldkvinder, som for deres gerninger er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres bekendelser så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Bodil Nielskone, Kirsten Olufs og hendes døtre Apelone og Else på deres ære og gode rygte til nogen forhindring.

(186)

** var skikket velb Hans Casper von Reibnitz til Bækmark hans visse bud Knud Skarisen, foged på Bækmark, med en opsættelse her af landstinget 7/6, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for et 24 mænds vidne, han under hans eget og herreds segl med flere har beseglet, udgivet og samtykt til Skodborg herreds ting 17/3 sidst forleden i hans egen sag imod Hans Casper von Reibnitz udstedt. sammeledes stævnet Oluf Jensen i Grønkær og hans medbrødre 24 mænd, for et vidne, de til fornævnte ting 17/3 skal have vidnet om de mænd i Skalstrup i Nees sogn, deres korns fordærvelse og forrådnelse, disligeste om Storå og bække imellem Bækmark og Ølby, så og om rygte og tidende at Hans Casper von Reibnitz har ladet deres korn i Nees, Lomborg og Rom sogne med sit folk og heste nedtrække og omkaste, såvel som fængsel til sine egne såvel som andre vejfarende folk med andet mere, med hvilke deres vidne han formener sig storligen at være uforrettet, og de ikke skal bevise han dem selv i det ringeste har uforrettet: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(187)

** var skikket velb Hans Casper von Reibnitz til Bækmark hans visse bud Knud Skarisen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen i ved Høje for et vidne, han 17/3 sidst forleden på Skodborg herreds ting gjort har, at Hans Casper von Reibnitz skulle have ladet hans mor af hendes værsted udkaste og otte faderløse børn uden al dom, udvisning og rettergang, hvilket hans vidne han formener ikke sandfærdig skulle være, men det anderledes vil bevise. i lige måde hid stævnet Jens Andersen i Sakskærgård med flere for hvis vidner, de 17/3 til fornævnte ting gjort har om deres tiende, de i fjendernes tid på Bækmark har udgivet, hvilke deres vidne han formener ikke aleneste er imod KM mandat, men og Hans Casper von Reibnitz ikke den tid havde noget med Bækmark at bestille, og fru Birgitte Brahe selv mistede al hendes løsøre, som hun havde, og var den stund, de var her i landet, hos Christoffer Gersdorff, formener de ham storligen har uforrettet, og deres vidne derfor burde magtesløs at være: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(188)

** var skikket velb Hans Casper von Reibnitz til Bækmark hans visse bud Knud Skarisen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Hans Christensen i Ulsundby med flere for et vidne, de 17/3 sidst forleden til Skodborg herreds ting gjort har, at Hans Casper von Reibnitz for nogen tid lang siden lod Tomas Nielsen, som boede på Skovhede, indsætte i hullet på Bækmark og var der så ilde medhandlet, at han måtte bæres af fængslet og på en vogn hjemages. sammeledes Maren Madsdatter, som boede i Rojgård, for et vidne, hun samme dag gjort har, at Hans Casper von Reibnitz for nogen tid siden, der hendes mand Anders Knudsen var ved Silkeborg og gjorde en vognægt, og der han kom hjem igen til Bækmark, tog Hans Casper en tornekæp og selv med mange hug og slag gennede hendes mand ned i hullet uden al årsag, hvilke hendes vidne han i lige måder formener at være usandfærdig, og aldrig skal bevises, at han har slået nogen bonde med kæp, siden haner kommet på Bækmark at bo: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være og ikke komme Hans Casper til forhindring.

(189)

** var skikket velb Hans Casper von Reibnitz til Bækmark hans visse bud Knud Skarisen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Christensen på Midsommersbjerg og hams medbrødre 24 mænd for et vidne, de samtlig på deres egne og menige herredsmænd, tilstede var 19/4 næst forleden, til Vandfuld herreds ting gjort har, i hvilke deres vidne de har vidnet og bekendt om de mænd i Skalstrup i Nees sogn deres korns forrådnelse og fordærvelse, om Storå og bække imellem Bækmark og Ølby, så og farlig vand imellem Nees og Bækmark, disligeste og rygte og tidinger, at Hans von Reibnitz har ladet deres korn i Nees, Lomborg og Rom sogne med sine folk og heste nedertrække og omkaste samt fængsel og ubarmhjertighed til sine egne såvel andre vejfarende folk, med hvilke vidner han formener sig storligen at være uforrettet: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(190)

** var skikket Christen Christensen i Vostrup hans visse bud Visti Lauritsen i Bindesbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård, for to uendelige domme og en endelig dom, han til Lønborg birketing for en kort tid forleden på ham forhvervet har, og i samme dom er fradømt sin fæste og sin gård til første fardag at afvige, for han til Lønborg birketing skulle være delt for en løgner: så og efterdi ikke befindes for birkefogden at være bevislig gjort, det Christen Christensen i nogen de måder, recessen om formelder, sin fæste at have forbrudt, og birkefogden dog har ham samme gård at bruge fradømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme domme at følge, eller nogen magt at have.

(191)

** var skikket Christen Madsen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Hans Andersen i Assendrup for en indførsel, han ved sin fuldmægtig Terkild Lauritsen, byskriver i Vejle, har ladet sig indføre i hans gård og grund, som han påboer, i hans fraværelse og ej efter forordningen først søgt nogen løsøre: så og efterdi for byfogden såvel som for os er i rette lagt Christen Madsens udgivne skadesløs brev, som han til Hans Andersen på samme penge givet har, og byfogden fordi efter Christen Madsens begær har tildømt Hans Andersen indvisning i hans hus og gård, hvorefter og indlæg og vurdering ved dannemænd er sket, hospitalets pant uforkrænket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom ej heller den vurdering, derefter sket er, at sige eller magtesløs dømme.

(193)

** var skikket Peder Jensen i Herup og havde stævnet Peder Pedersen i Blakskær for en vidne, han til Sevel birketing 4/6 vidnet har, at han var i Herup og hørte den næste søndag for pinsedag, at Peder Jensen truede og undsagde Anders Skrædder i Månebjerg, hvilke Peder Jensen hårdeligen benægter: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Peder Jensens ord og mundheld, som han ikke er gestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(194)

** Mads Iversen Bartskær i Holstebro bød sig i rette imod Anders Nielsen sst. kost og tæring.

(195)

** var skikket Christen Madsen i Vejle og havde stævnet Hans Andersen i Assendrup for en dom, han til Vejle byting på Mads Jørgensen i Svends mølle hans vegne forhvervet har, anlangende 15 daler, endog Christen Madsen formente samme gæld 1627 med adskillige gods at være betalt efter hans regnskabsbogs indhold, og han det dog igen er tildømt at betale: så og efterdi for byfogden såvel som for os er i rette lagt Christen Madsens underskrevne brev på 15 daler, han Mads Jørgensen for malt er pligtig bleven, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, og byfogden fordi har tildømt Christen Madsen samme penge at betale eller indlæg i hans bo efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(196)

19/7 1634.

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Peder Poulsen i Ferup og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred en person, ved navn Svend Keltring, hans bane at udlede, som er bleven ihjelskudt på Bække mark i Anst herred, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde Peder Poulsen efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 10/7 sidst forleden, Peder Pedersen i Gejsing og Søren Sørensen sst at have vidnet, at de mandag otte dage var hos Peder Olufsen, markvogter i Gejsing, og begærede af ham, at han ville møde til Anst herreds ting og der at ville bekende hvad den keltring hed, som skød Svend Keltring på Bække mark, da svarede Peder Olufsen dem, at han havde intet til tinget at bestille, men navn på de to keltringer ville han vel sige dem, den ene hed Christen Keltring Hvidskæg, den anden Rasmus Keltring, som skød ham i hans lår: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Keltring Hvidskæg at være Rasmus Keltrings bane ham sagesløs at have ihjelskudt, og fordi svor ham fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt.

(197)

** var skikket Mads Jensen i Starup og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred, Laurits Jensen i Ammidsbøl hans bane at udlægge, som Niels Madsen sst skal have dræbt og ihjelslaget, og mente ham sagesløs af dage at være taget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Jerlev herreds ting 18/6 dette år, at Mads Jensen i Starup, ret eftermålsmand efter salig Laurits Jensen, lod læse og påskrive efterskrevne klage, indeholdende hvorledes Laurits Jensen og hans hustru Karen Lauritskone blev overfaldet af Niels Madsen Buck i Ammidsbøl og hans hustru Mette Nielskone, som slog dem med en langskaftet økse og en kæp: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Madsen i Ammidsbøl manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Laurits Jensen, der sst, han ihjelslog.

(198)

** var skikket velb fru Sofie Staverskov, salig Otte Kruses, til Donneruplund hendes visse bud Hans Pedersen i Askær og efter KM oprejsnings brev havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, Hans Clemendsen i Bregnhoved hans bane at oplede, som skal være fundet død og ihjelslagen imellem Ilved og Sindbjerglund, og fremlagde Hans Pedersen efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 24/6 sidst forleden, hvori Jep Nielsen i Hedensted gør vitterligt, at 17/6 var en mand hos ham, som er barnfød i Bøllund i Give sogn, ved navn Niels Lauritsen, og bekendte, at han natten imellem 30/5 og 31/5 da mødte han sin hustrus far Hans Clemendsen, boende i Bregnhoved i Give sogn, som beskyldte ham for at have stjålet ham en hest, en tørvespade og en tømme fra, hvorover de kom i parlament, så Niels Lauritsen slog sin hustrufar med en fork og dermed gjorde ham hans bane, og bad Niels Lauritsen Jep Nielsen det at åbenbare, på det ingen andre skulle mistænkes. så blev Jep Nielsen tilholdt, at han edeligen skulle vidne, hvad ham vitterligt var, så stod Jep Nielsen og vidnede med oprakte fingre og ed, at han vidste aldeles intet af denne sag eller ville have dermed at bestille, andet end Tomas Sørensen i Sindbjerglund havde sagt for ham og kom ham til at skulle vidne, som brevet om formelder: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Tomas Sørensen i Sindbjerglund at være Hans Clemendsens bane, ham uskyldig at have ihjelslagen, og fordi svor ham manddød over og fra hans fred, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(201)

** var skikket velb Hans Casper von Reibnitz til Bækmark hans visse bud Mads Mikkelsen i Flyndergård og gav til kende, at Hans Casper von Reibnitz har sig til forhandlet at velb Jacob Vognsen noget hans gods samt Kongensgård hovedgård med mere tilliggende gods, og fremlagde et tingsvidne af Skodborg herreds ting 23/6 dette år, hvori Knud Skarisen på sin husbond Hans Casper von Reibnitz hans vegne har ladet læse velb Jacob Vognsens pergaments skødebreve, dateret Holstebro 29/4 1634, bemeldende at han har solgt efterskrevne gods til Hans Casper von Reibnitz.

(202)

2/8 1634.

** var skikket Mads Christensen i Svenstrup og havde hid kaldt sandemænd af Ginding herred en dreng, ved navn Jens Poulsen, hans bane at udlede, som er bleven død funden på Bersholm mark, hvad ham blev til bane og livs lagt, og fremlagde Mads Christensen efterskrevne tingsvidne af Ginding herred 10/7 sidst forleden, Maren Christensdatter, tjenende i Bersholm, at have vidnet, at på søndag var otte dage, da hun gik og vogtede ungfæ, da hørte hun en dreng skreg, og da så hun, at tyren havde Jens Poulsen under sig og stak på ham, og da hun ikke turde give sig ene over til ham, løb hun hjem og tog Johanne Mikkelsdatter med sig, thi de andre folk var alle ad kirken, og der de kom til fornævnte sted, da havde han allerede stukket ham ihjel: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde samme grå tyr Jens Poulsen at have ihjel stukken og ombragt, og fordi svor den hans bane på.

(203)

16/8 1634.

(Peder Bertelsen hører ene)

30/8 1634.

(Peder Bertelsen hører ene, var hos mig kun en opsættelse, som var med Eggert Kock i Nørskov, de andre blev påskrevet)

13/9 1634.

** var skikket Tomas Juel til Estrup hans visse bud Niels Andersen i Hadsten og havde hidkaldt sandemænd af Gørding herred, Jacob Lauritsen i Terpling hans bane at udlede, som for nogen tid siden skal være slagen og ilde medfaren i en af hans tjeneres hus sst og siden døde 30/7 sidst forleden, og fremlagde Niels Andersen efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 23/8 sidst forleden, Jens Sørensen, foged på Sønderskov, med flere at have vidnet, at de var i Terpling i Jacob Lauritsens hus, som han lå på hans sygeseng, som var 15/7 sidst forleden, da tilspurgte de Jacob Lauritsen, hvem han klagede på, som han havde gjort ham hans skade, det han lå syg af, da svarede han dem og sagde, at Knud Jensen sst hans hustru og børn, de havde slået ham i Knud Jensens hus, og klagede hårdelig på dem, at han ikke havde været til pas siden, men mest lagt på sin sotteseng siden den dag: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jacob Lauritsen ved sygdom og skrøbelighed af Gud aller nådigste at være heden kaldt, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(207)

27/9 1634.

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Mads Sørensen i Vilstrup med en opsættelse her af landstinget snapslandsting sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have hidkaldt sandemænd af Elbo herred at udlægge en persons bane, som er død funden på Erritsø mark, hvem ham var til bane og livs lagt, og først fremlagde Mads Sørensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 13/11 1632, Niels Poulsen i Bjert og Hans Hansen at have vidnet, at 11/7 sidst forleden var de i Niels Madsens gård og ledte efter Jacob Sørensen, som havde tjent Niels Madsen, da svarede Niels Madsens tjenestepige, at han var fra dem, og han sagde til hende, at han turde ikke blive hos hans husbond for de Elbo sandemænd, og at han var så bange, at han måtte gå igennem jord, og da hun spurgte ham hvorfor, da sagde han, fordi i ikke ved det jeg ved. derhos efterskrevne tingsvidne af Kolding byting 3/9 sidst forleden Peder Simonsen knivsmed med flere at have vidnet, at de 23/8 forleden var på Koldinghus, og da så de, at der var brudt hul igennem væggen, og der hængte to håndklove, og der lå en jernbolt hos stenene: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jacob Sørensen, fød i Kolding, at være bemeldte karlspersons bane, ham at have myrdet og ihjelslagen, og fordi svor ham fra sin fred.

(210)

11/10 1634.

** var skikket Niels Christensen i stor Darum i Gørding herred og havde hid kaldt sandemænd af Gørding herred, Karen Christens i stor Darum hendes bane at udlede, som er bleven slagen og ilde medfaren i hendes hus 14 dage førend Riber marked og døde 7/9 sidst forleden, hvad hende blev til bane og livs lagt, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 21/9 sidst forleden Maren Graverskone i Darum at have vidnet, at ungefer for halv tredje uge forleden da kom hun ind til Karen Christens sst, som da lå syg på hendes seng, og da spurgte hun hende, hvad sygdom hun havde, da svarede Karen Christens og sagde, at hun havde ingen anden sygdom, end Anne Gerlevs havde gjort hende, og Karen Christens klagede hårdt på Anne Gerlevs, at hun havde slået hende fordærvet: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Anne Gerlevs at være Karen Christens bane hende at have ihjelslagen, og derfor svor hende fra hendes fred.

(217)

25/10 1634.

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Rydhave hendes visse bud Jens Pedersen i sønder Bjert og havde hid kaldt sandemænd af Ginding herred Tomas Jensen, som tjente på Rydhave, hans bane at udlede, som på Landting mark er fundet død og formyrdet, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde Jens Pedersen efterskrevne tingsvidne af Ginding herreds ting 2/10 sidst forleden, Christen Pedersen skrædder, barnfødt i Ryde sogn, at have bekendt, at han havde holdt sig i vejen for Jens Pedersen i sønder Bjert hans søn Tomas Jensen, der han kom ridende fra Rydhave med en summa penge, og myrdet ham med en sten: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Pedersen skrædder, efter sin egen bekendelse, at være Tomas Jensens bane og svor ham mord og manddød over og fra hans fred.

(218)

8/11 1634.

** var skikket Niels Eskildsen i Grenkrog og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, Anders Mikkelsen i Ølholm manddød at oversværge for Jørgen Eskildsen i Langskov, han skal have ihjelslagen, mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde Niels Eskildsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 21/10 sidst forleden, Rasmus Lauritsen ved Langskov med flere at have vidnet, at 4/10 om aftenen i mørkning, som Anders Mikkelsen i Ølholm kom kørende fra Vejle igennem Langskov by på sin rette adelvej hjem, da så de, at Jørgen Eskildsen snedker kom løbende efter ham, da greb Anders en sten i hånden, da sagde Jørgen Eskildsen, det er en skælm, der slår med sten, da kastede Anders Mikkelsen stenen fra sig og sagde, jeg vil intet have med dig at bestille, da sagde Jørgen Eskildsen, du er mig 6 skilling skyldig, betal mig dem, din skælm, så stak Jørgen Eskildsen Anders Mikkelsen med en fork forpå hans hoved, så han gik i knæ, og blodet randt, og i det samme fik Anders en sten og ramte Jørgen Snedker i hans hoved, så han døde af samme slag: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Mikkelsen manddød over og til hans fred for Jørgen Eskildsen, han af nødværge ihjelslog, som de selv sandhed derom har udspurgt.

(219)

22/11 1634.

** var skikket velb Hans Krabbe til Søgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Nielsen i Arnborg for en klage og sigtelse, han til Hammerum herreds ting 6/9 gjort har, og skal have klaget på Laurits Pedersen i Arnborg for ni sårmål og jordskud, han siger Laurits Pedersen skulle have gjort ham 13/8 sidst forleden på Arnborg mark, endog Laurits Pedersen højlig benægter, at han ikke har gjort ham skade, men aleneste været med Jens Mogensen ved Laurits Pedersens gård og skilt hr Laurits Nielsen og Niels Nielsen ad den tid, de var i bordag med hverandre om deres korn at tælle: så og efterdi ikke med vidnesbyrd er bevislig gjort, det Laurits Pedersen skulle have gjort Niels Nielsen nogen skade eller været med ham i parlament, men mere er bevislig gjort, det Niels Nielsen med præsten har været i slagsmål, hvorom de og siden er bleven forligt efter tingsvidnes indhold, der ikke heller befindes nogen varsel for samme syn at være givet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme ubeviste klage, sigtelse og syn så noksom, at det bør nogen magt at have.

(221)

23/11 1634.

** var skikket Niels Jensen af Ålborg, forrige skriver på Ørum, (sag overstreget)

(222)

** var skikket Niels Jensen af Ålborg og havde stævnet velb Reinhart Heidersdorff for en summa penge, han af ham har at fordre, som til snapsting og sankt volborg dag sidst forleden skulle have været erlagt og betalt, efter hans udgivne brev og segl, hvilket ikke skal være efterkommet, så han har været forårsaget det ved lov og ret at udfordre, og to domme til Tørrild herreds ting derpå forhvervet, hvilke han formente her burde at konfirmeres: så og efterdi for os i rette lægges Reinhart Heidersdorffs underskrevne skadesløs brev til Niels Jensen på 700 rigsdaler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være betalt, Reinhart Heidersdorff og i hans skriftlig indlæg gælden vedgår og tilbyder udlæg, der og befindes endelige domme til herredsting at være ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Reinhart Heidersdorff jo er pligtig samme penge med sin interesse, efter hans skadesløs brevs indhold, til Niels Jensen at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Bersholm og Christen Kås til Skibstedgård, som Niels Jensen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med KM foged drage for Reinhart Heidersdorffs bopæl, der udæske og gøre Niels Jensen udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Jensen i andet i bemeldte opbudne gods (så vidt det kan til strække) eller og i andet bemeldte den gode mands gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld betaling for sin gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(225)

** var skikket Oluf Pedersen i Søhale med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Andersen i Kovtrup, Tomas Jensen sst og Niels Jensen i Risager mølle for et vidne, de til Nørvang herreds ting 22/4 sidst forleden vidnet har, at det skal være dem vitterlig, at Niels Nielsen, barnfød i Stouby sogn, skulle have på en halvanden års tid tit og ofte kommen op til Kovtrup og ganget til Søhale og fra, og skulle have hørt, at han meget skulle have haft sin værelse der, førend han skulle have udbrudt på Ørnhoved, hvorimod Oluf Pedersen formener, ingen at have seet den person, de har om vidnet, gangen i hans gård, tilmed højlig benægter sig ikke at have haft nogen omgængelse med nogen tyve: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udførlig har vidnet, det Oluf Pedersen skulle huset og hellet Niels Nielsen, de ikke heller på fersk fod derom har båret kundskab, eller befindes Niels Nielsen for samme vidner at være givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(226)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jep Nielsen på Holm, herredsfoged i Hind herred, for en dom og dele, han over Knud Gyldenstjernes tjenere i Hoven og Hee sogne udstedt har, anlangende for nogen havre og hø, som Henning Knudsen, forrige ridefoged til Bøvling, hos dem lader affordre, hvilke havre og hø af Knud Gyldenstjernes tjenere ikke skal bevises til Henning Knudsen at være udlovet: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da til i dag er optagen, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(227)

** var skikket Søren Poulsen i Hedegård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Simon Christensen i Munksgård med flere for et vidne, de 4/6 sidst forleden til Hjerm herreds ting vidnet har, anlangende nogen ord, som Søren Poulsen skulle have tilsagt velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, befalingsmand på Lundenæs, i Jørgen Jensens stue i Holstebro, og da tilspurgte Ulrik Sandberg Søren Poulsen ad, hvor hans søster var, som sagdes at have fået et barn og det myrdet og omkommen i Hedegård, da svarede Søren Poulsen den gode mand og sagde, at djævlen skulle fare i sig, om han vidste om hvem havde fået et barn, og djævlen skulle tage Ulrik Sandberg så sandt, som han løj, hvilke ord Søren Poulsen højlig benægter, at han aldrig skal have tilsagt den gode mand de ord, som de på ham vidnet har: så og efterdi Tomas Påskesen, Jesper Jensen og deres medbrødre såvel som og hr Jens Andersen alle udførligen har vidnet om de ord, Søren Poulsen til Ulrik Sandberg i byfogdens hus i ærlige forsamling, der Ulrik Sandberg efter KM brev bønderne for gevær skulle taksere, haft har, og intet Søren Poulsen derimod fremlægger, hvormed han sig derimod kan erklære, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme vidner, ej heller fornævnte 24 mænds vidne i den punkt, at imod sige eller magtesløs dømme, men efterdi Niels Christensen i Gammelby og hans medfølgere ikke har vidnet om nogen visse år, dag eller tid, når Søren Poulsen sådan ulyd på tinge skulle gjort, finder vi den deres vidne magtesløs at være, og efterdi herredsfogden endog både har dømt Søren Poulsen i KM og unåde og at lide tiltale, så han derefter for en løgner er delt bleven, da bør samme domme og dele at være som udømt og uudgiven var, og ikke at komme Søren Poulsen til nogen forhindring

(231)

** var skikket Reinholt Reinicke, borger i Holstebro, og havde stævnet Simon Christensen, borgermester i Lemvig, Oluf Jensen og Laurits Jensen, rådmænd sst, for en dom, de på Lemvig rådstue 5/9 sidst forleden dømt har, i hvilken de har tildømt ham at annamme udlæg af Svend Poulsen, rådmand der sst, hans gods og gode efter uvildige dannemænds vurdering for 100 rigsdaler, han ham efter sit udgivne skadesløs brev pligtig er, i enkende rigsdaler og ingen andre vare at betale, og dem i hans hus i Holstebro at betale, og i samme deres dom forbigår at indføre, hvor pendingen skulle leveres: så og efterdi af fornævnte rådhusdom forfares, parterne derfor alene at have ladet stævne med Knud Byfoged, og ikke med to personer lovlig, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(233)

** var skikket Christen Jensen på Bommerhede og havde stævnet Jens Nielsen i Hovvinkel med flere for et usandfærdigt vidne, de til Vandfuld herreds ting 6/9 sidst forleden vidnet har om nogen ord, Christen Jensen og Hans Tomasen, ridefoged på Bøvling, skulle have haft med hverandre ved Vandfuld herreds rettersted nogen kort tid tilforn. så mødte Hans Tomasen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vandfuld herreds ting 6/9, Jens Nielsen i Vinkel med flere at have vidnet, at 23/8, der Hans Tomasen på KM og lensmandens vegne havde forhvervet dom på fornævnte ting over en misdæder, som samme tid for sine misgerninger skulle heden rettes, da gik Hans Tomasen med menige herredsmænd ud til retterstedet, da stod skarpretteren og sig beklaget, at stigen ikke var sat til retterstedet, ej heller var han selv så mægtig, at han samme stige kunne på oprejst, og dersom de ikke ville forskaffe samme stige op, ville han pakke sig den vej, han kom, hvorfor Hans Tomasen på KM og lensmandens vegne befalede herredsfogden og samt kronens tjenere skulle anfatte og behjælpe, at stigen kunne blive sat til rettersteden, efterdi det ikke var én mands løft, på det den fattige fange ikke længere skulle blive opholdt, efterdi han da der på steden var udledt og skarpretteren antvordet i hånden til at udstå sin ret, da hørte og så de, at Christen Jensen på Bommerhede holdt på en hest og svarede Hans Tomasen med megen trodsen, at djævlen i hans sted måtte til hjælpe og sagde til ham, at ville give din skælm en djævel derfor, da spurgte Hans Tomasen, hvad det var for en staldbror, som udøste så mange unyttige skændsord, da svarede de samtligen, at han havde altid været en mundhård selle, som ikke skødte meget om hvad, han sagde: så og efterdi Jens Nielsen og hans medbrødre har vidnet om Christen Jensens ord, han i retterstedet skulle haft, som han ikke er gestendig, fra sig bebrevet eller for tingsdom indgået, og tingsvidne efter taget, men nu her for retten højligen benægter, og Hans Tomasen erklærer, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og de domme, derpå funderet er, så noksom at de bør nogen lagt at have, og efterdi klagen ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(236)

** var skikket velb Jørgen Urne til Alslev, KM befalingsmand på Vestervig kloster, hans visse bud Poul Offersen i Agerskov på hans tjener Anne Jensdatter i Påkær hendes vegne og havde stævnet Niels Offersen i Hovmade, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom han 6/9 sidst forleden til fornævnte ting dømt har imellem Hans Tomasen, ridefoged til Bøvling, på Anne Christensdatters vegne, født i Påkær, og Jørgen Urnes tjener Anne Jensdatter, anlangende en afkald, Christen Offersen skulle have gjort Mads Christensen i Påkær for hvis fædrene og mødrene arv, Anne Christensdatter efter hendes far og mor skulle være tilfalden, og for arv efter hendes bror salig Mads Christensen, i hvilke dom han i sin beslutning har tildømt Christen Offersens hustru og arvinger 114 rigsdaler at betale til Hans Tomasen på Anne Christensdatters vegne for fornævnte arv og gæld: så og efterdi af fornævnte dom forfares, Anne Jensdatter med hendes og hendes børns lovværger alene derfor at være stævnet, fogden og på Christen Offersens hustru og arvinger har senteret, og ikke hans børn deri navnlig er kaldt eller indført, dog sagen dem hver for deres kvota angår, da finder vi efter sådan lejlighed denne dom som udømt var, og hvem påskader, sagen lovlig for herredsfogden at indkalde, og endelig at ordeles, som det sig bør.

(238)

** var skikket velb Jochum Beck til Gladsakse, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Hans Tomasen, ridefoged der sst, på Poul Vistisen i Estrup hans vegne og havde stævnet Anders Christensen, da tilforordnet i herredsfogden Christen Madsen i Bundgård hans sted, som han skal have med to mænd, efter Christen Jepsen i Stouby på Jep Christensens vegne hans begæring, søgt Poul Christensens bo og der, uden nogen endelig tingsdom eller varsel for nam eller vurdering, ham frataget to køer og to kvier, uanseet han allerede en gang for samme gæld, han ham har søgt for, her til landstinget skal være kvit dømt: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og efterdi bemeldte vurdering findes efter samme uendelige dom, som nu er vedersagt, sket at være, kunne vi ikke kende den så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(240)

** var skikket Anne Gerlevs i stor Darum med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Maren Graverskone sst og hendes medfølgere for vidner, de til Gørding herreds ting på hende vidnet har, at salig Karen Christens skulle klaget for dem, at Anne Gerlevs skulle slaget hende fordærvet. item stævnet efterskrevne synsmænd for et syn, de i samme sag hjemlet har, samt Bodil Christensdatter, salig Karen Christens egen datter, for et vidne, hun i samme sag berettet har, at hendes mor skulle have klaget på Anne Gerlevs: så og efterdi Maren Graverskone, Mae Hanskone og deres medfølgere alle har vidnet efter Karen Christens ord og ikke om nogen deres egen vitterlighed, dem at have seet Anne Gerlevs slaget hende, Mikkel Graversen og har vidnet efter Anne Hillerups sagden, som hun har benægtet sig, ikke slige ord at have haft, synsmændene ikke heller har om hjemlet, Karen Christensdatter har haft nogen sår eller skade, som kunne være årsag til hendes død, de og ikke med deres syn stemmer over eet ---- bevises, Karen Christens, siden de skulle været i parlament, på adskillige tider at have været tilpas gjort i sin gerning med høst og i andre måder, de andre vidnesbyrd alene har vidnet om rygte og tidende og ikke om deres egen vitterlighed, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Anne Gerlevs til hinder eller skade.

(245)

** var skikket velb Jørgen Kruse til Hjermeslevgård hans visse bud hans visse bud Christen Pedersen i Herup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Mikkelsen på Hygumbjerg for et brev, han lader sig af berømme, han en tid lang siden skulle have bekommen fra en hans søsters værge Christen Pedersen i Herup, anlangende at han skulle have lovet at igen give hvis, han havde annammet og oppebåret med hans trolovede fæstemø Margrete Jepsdatter, som da var meget syg, og berettes at han ikke anderledes skal have given nogen besked, end om hans fæstemø havde død den tid af den sygdom, førend han havde bekommet hende til sin ægte hustru, og Margrete Jepsdatter havde levet i ægteskab med ham så længe, hun havde født tre børn med ham, formener fornævnte brev ikke så rigtig at være, at det bør at komme hans hustrus værge til nogen forhindring: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvist på fire dannemænd, Christen Pedersen på sin side til betroede Eske Pedersen i Flansmose og Peder Christensen i Pugholm, og Niels Mikkelsen betroede Peder Tomasen på Veje og Jens Madsen i Byskov, hvilke fire dannemænd skal møde ved Vandfuld herreds ting på lørdag kommer otte dage, og da have fuldmagt parterne at imellem sige, hvad Christen Pedersen til Niels Mikkelsen bør at udgive for hvis, han efter Margrete Jepsdatter kan være berettiget, og hvad, fornævnte fire mænd deri siger og kender, skal stande for fulde af parterne upåtalt, og alle hvis breve og andet, i sagen ganget er, dermed kasseret død og magtesløs, ingen videre til skade at komme, men fornævnte tvist ganske bilagt.

(247)

** var skikket Mikkel Nielsen i Højrup og havde stævnet Staffen Jespersen Bull i Follerup for en dom, han til Brusk herreds ting 18/10 næst forleden forhvervet har, anlangende 11 sletdaler, Mikkel Nielsen skulle være salig Mads Ebbesen i Hørup skyldig for 20 år forleden, hvilke gæld Mikkel Nielsen ved sin højeste ed benægter, at han for 15 år siden i Mads Ebbesens levende live har ham samme gæld betalt, og ikke han sin brev igen kunne bekomme af den årsag, at den var Mads Ebbesen frakommen: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Mikkel Nielsens forseglede brev på 11 sletdaler, han Mads Ebbesen er skyldig bleven, og ikke med kvittants bevises dem at være erlagt, så fogden fordi har tildømt ham samme penge at betale eller derfor at gøres udlæg af hans bo, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme brev og dom at imod sige, men efterdi Jep Hansen, Niels Tuesen og deres medbrødres kundskab eneste er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, kunne vi ikke kende den så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(249)

** var skikket Jens Jacobsen i Dejbjerg kærgård hans visse bud Niels Madsen i Herning præstegård og havde stævnet Laurits Lauritsen, herredsfoged i Vestergård, for efterskrevne dom han til fornævnte herredsting 27/3 dømt har imellem Jesper Jensen i Uglbjerg på Oluf Pedersen i Drongstrup hans vegne og Maren Hanskones børn, som så besluttes, at efterdi det bevises med skødebrev, at Bodil Hansdatters mor salig Maren Pedersdatter har købt den arvelod bondegård, som Christen Christensen har arvet efter sin salig far Christen Nielsen af Stovstrup, og som han kunne arve efter hans mor Dorte Christenskone sst i den halve øster bondegård i Stovstrup, dernæst bevises med et andet skødebrev, Niels Christensen i Stovstrup har solgt Hans Christensen og Maren Pedersdatter al den lod i bondegods, som han har arvet efter sin far Christen Nielsen og som han kunne arve efter sin mor Dorte Christenskone i den halve øster bondegård i Stovstrup, dernæst bevises med registrerings vidne, at Hans Christensen har ladet sin bo registrere efter sin hustru Maren Pedersdatters død, og den ikke formelder, at Hans Christensen da har givet til kende, at han vil arve i sin kones jord med sin datter Bodil Hansdatter, dernæst bevises med skiftebrev, at boen er skiftet efter salig Hans Christensens død, og Bodil Hansdatter deri kun har fanget udlæg for den halve bo efter sin mor, da efter slig lejlighed kunne fogden da ikke andet derom kende, end fornævnte bondegods, som Bodil Hanskones mors skøde om formelder, burde hende at følge: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(250)

** var skikket Hans Jensen smed i Tyvkær hans visse bud Hans Hansen sst med en opsættelse her at landstinget i sag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jesper Sørensen i Hornstrup, Kirsten Jørgensdatter og Karen Jørgens sst for en vidne, de skal have vidnet til Grundet birketing 13/8 sidst forleden, som skulle formelde, at de skal have overværet en kontrakt og forligelse mål imellem Hans Smed og en person, ved navn Jens Jørgensen tømmermand, 1632, anlangende Jens Tømmermand skulle have beligget Hans Smeds datter, og Jens Tømmermand da skulle have leveret Hans Smed to stude og en kvie, hvilke forlig og vidne Hans Smed ved sin højeste ed hårdeligen benægter, og ham for vild og venskab påvidnet, eftersom det findes at være hans mor, søster og svoger: så og efterdi Jesper Sørensen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod men ved to år efter, slig kontrakt skal være sket, Hans Smed den ikke heller vil være bestendig, eller med hans forsegling bekræftes, men benægter, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne såvel som fornævnte domme og dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(253)

** var skikket Peder Nielsen i Lemvig hans visse bud Christen Jensen i Mølgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Offersen i Hovmade, herredsfoged i Vandfuld herred, for han imod recessen og forordningen, tid efter anden, har forholdt ham og ikke ville gøre ham udlæg hos Søren Christensen i Kammersgård for 100 rigsdaler hovedstol med sin efterstandende rente efter brev, dom og delsvidnes indhold: så mødte Jens Nielsen i Vinkel på Niels Offersens vegne med hans svar, hvori han giver til kende, det han vil være overbødig at gøre udlæg, når han derom anmodes, og efter sådan lejlighed tilfinder vi Niels Offersen at være Peder Nielsen eller hans fuldmægtig følgagtig, når han derom besøges, og gøre ham udlæg efter lovlig forfølgning, som det sig bør.

(254)

** var skikket velb Henrik Thott til Boltinggård hans visse bud Peder Jørgensen i Krarup og havde stævnet Niels Poulsen i Tønning med flere for et vidne, de til Østerherreds ting 4/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at det skulle være dem fuldt vitterlig, at de øksne og stude, som Hans Gødesen i Galthoved forgangen sommer 1633 havde solgt til Jens Pedersen Brøndum og hans bror Søren Pedersen i Ribe, det at være af hans mors gårds opfødning, endog så en del af samme øksne til deres plov at have dem til forhandlet, og ikke de i deres vidne har specificeret, det at være de samme øksne, som velb Henrik Thott og hans mor tilforn har ladet forhverve vidner og dom på: så og efterdi Henrik Thott 2/6 har ladet forhverve dom på samme øksne, ham på hans søsters vegne at være tildømt, og han dog ikke for bemeldte vidne, 4/8 derefter vidnet er, har fået nogen varsel, ligevel han deri var interesseret, vidnesbyrden ikke heller deres vidne om samme øksne fuldkommen har forklaret, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(256)

** var skikket Jens Mortensen i Kølvrå med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Gregersen i Vrå, Jacob Pedersen i Vådde og Johan Ibsdatter sst for et vidne, de 31/5 nu sidst forleden vidnet har til Hammerum herreds ting, at Jens Mortensens far afgangne salig Morten Sørensen, som boede og døde i Ravnholt for nogle år forleden skulle have bekommet noget hø af Niels Pedersen i Vådde for hvis gæld, han befindes efter sin udgivne brev og segls indhold Morten Sørensen med rette skyldig at være, og samme hø Erik Mortensen i Pårup at skulle annammet på sin fars vegne, formener samme vidner at være nogen sankevidner, som på en død mand at være vidnet: så og efterdi samme vidne ikke på fersk fod er vidnet, men på en død mand og ikke i hans levende live, da han vidste den noget til at svare, samme deres vidne ej heller med nogen kvittants eller opskrift på Niels Pedersens udgivne brev bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(257)

** var skikket velb fru Sofie Below til Fårupgård på sine egne og medarvingers vegne deres visse bud Peder Jørgensen i Krarup og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til bemeldte ting 22/5 sidst forleden dømt har imellem salig Jørgen Belows arvinger og Søren Pedersen i Ollerup, anlangende 960 rigsdaler, som Søren Pedersen skal være dem skyldig, og herredsfogden har tilfundet ham at lide rigens æskning, hvilke dom fru Sofie Below formener lovlig og ret at være, eftersom der skulle være forhvervet her til landstinget to uendelige domme, mener nu endelig dom at have: da efterdi fremlægges kommissarius likvidation såvel som overregning det, Søren Pedersen er bleven Jørgen Belows arvinger skyldig 960 rigsdaler, hvilket og med Søren Pedersens udgivne indløste hovedbrev, som Jørgen Below har været forlover for, og hans skadesløs brev bekræftes, som han ved din skadesløs brev har sig til forpligtet ham at friholde, og ingen kvittants eller lovlig bevis derimod er fremlagt, og herredsfogden fordi har tildømt ham samme pending at betale eller lide æskning, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udgivet, hvilke stander ved deres fuldmagt ukaldt, så fordi tredje sinde for endelig dom er stævnet, og ikke Søren Pedersen endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke imod samme herredstings dom at sige, men ved magt at blive.

(261)

** var skikket Troels Olufsen i Skjern kærgård og havde stævnet Peder Olufsen i Kogsgård, Mads Christensen i Hede og Niels Pedersen i Marup for et vidne, de til Bølling herreds ting 2/5 sidst forleden med Peder Christensen i Engsig vidnet har, anlangende at de skulle have været i Engsig en tirsdag for påske med herredsfogden og skulle der have taget fra Peder Christensen for Troels Olufsen, og da at skulle have forligt dem, at Peder Christensen skulle give Troels Olufsen 11 sletdaler, hvilke deres vidne ikke formelder om nogen endelig forlig: så og efterdi Peder Olufsen og hans medfølgere har vidnet om den forlig, Troels Olufsen og Peder Christensen skulle indganget, såvel som og om de penge, Troels Olufsen skulle oppebåret, hvilke Troels Olufsen ikke er bestendig, for tingsdom indgået eller med hans brev og kvittants bekræftes, men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og tilbud ej heller den dele, derefter drevet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(263)

** var skikket Jens Christensen, borger i Århus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Søren Knudsen Kølholt, borger i Vejle, for en dom han til Vejle byting 21/8 sidst forleden dømt har imellem Niels Svenske, borger sst, og ham, anlangende betaling for 216 tønder havre, Niels Svenske skal have bekommet af noget korn, de samtlig havde afkøbt salig Hans Skram efter deres underskrevne brevs lydelse, hvilke brev Jens Christensen fra Hans Skram har indfriet, og fornævnte byfoged i samme sin dom finder dem til regnskab at komme, formedelst en liden regnskabsbog, Niels fremlagde, som formenes er ingen rigtig regnskabsbog med alfabet i, som rigtige købmands bøger bør: så og efterdi for fogden har været i rette stævnet, om Niels Sørensen ikke burde samme 250 tønder havre at betale, og derpå af Jens Christensens fuldmægtig fremlagt deres samtlige indløste købebrev, som formelder om én for alle, og af Jens Christensen indfriet, disligeste og fortegnelse hvor og hvor meget Niels Sørensen af samme havre har bekommet, som han med egen hånd har underskrevet, og byfogden des uanseet, formedelst andre deres indlæg, har fundet det til regnskab, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(265)

** var skikket velb Claus Kås til Sø hans visse bud Niels Poulsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jacob Jensen i Ganer for en dom, han 11/3 1633 dømt har imellem velb Knud Sørensen til Tredje hans fuldmægtig Erik Christensen i Degnbol og Mikkel Sørensen i Hedagergård, hvilke dom Claus Kås formener ikke så retfærdig at være om kendt, efterdi han har fundet Knud Sørensen kvit for hans tiltale for fru Anne Basses skøde, som han formener at skal forstås og heden tydes på salig Jesper Nielsens arvelod videre end hendes egen anpart, som hun dertil kunne være berettiget, formener herredsfogden deri uret at have gjort og bør derfor at stande til rette: så og efterdi ikke for fogden er bevislig gjort, Claus Kås eller hans hustru at være berettiget nogen arv hos Knud Sørensen at fordre, og fogden har ham fordi kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(267)

6/12 1634.

** var skikket Jørgen Sørensen i ---- og havde hid kaldt sandemænd af Hammerum herred, Laurits Andersen, barnfød i Frølund, manddød at oversværge for Mikkel Sørensen i Birk han dræbte, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 15/11 sidst forleden, Christen Knudsen i Birk ned flere at have vidnet, at det var dem fuld vitterlig, at Laurits Andersen, barnfød i Frølund, har dræbt og ihjelslagen Mikkel Sørensen i Birk: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Laurits Andersen manddød over og fra hans fred for Mikkel Sørensen, han ihjelslog.

** var skikket Jørgen Nielsen Due, borger i Vejle, og havde stævnet Henrik Christoffersen, rådmand sst, og hans hustru Ingeborg Andersdatter for en pantebrev, de påberåber dem at skal have haft af Jørgen Nielsens hustrufar afgangne Jacob Pedersen hattemager, fordum borger der sst, som skulle være ganget og gjort til Vejle byting 9/8 1627 på hans hus og gård, han der havde og påboede, uanseet Jacob Pedersen ti år tilforn skal samme hans huse og gård have udsat i pant til hans svoger afgangne Iver Pedersen, Jørgen Nielsens hustrus forrige husbond, for en summa penge, han ham skyldig var, som Jørgen Nielsens hustru siden efter hans død er tilfalden, hvilke penge Jacob Pedersen ikke har betalt eller nogen tid samme hans hus og gård af den første pant indfriet, hvorfor Jørgen Nielsen, efter at fjenderne havde fornævnte hus og gårds bygning ødet og slet nederbrudt, har taget vurdering på grunden og byggestedet, og efter samme vurdering og fornævnte pantebrevs formelding forhvervet dom på, at det ham for ejendom burde at følge og tilhøre, hvilket ham og siden har roligen efterfulgt. tilmed skal Jørgen Nielsens hustrubror Jørgen Jacobsen, borger i Kolding, have til Vejle byting 7/8 næst forleden ved sin ed vidnet, at den håndskrift, som han til Henrik Christoffersens hustru på en summa penge har udgivet, er af den gæld, som hans salig far Jacob Hattemager har pantsat hans hustru Ingeborg Andersdatter hans hus, grund og bohave, og efter slig lejlighed formener han, at Henrik Christoffersen og hans hustrus pant bør magtesløs at være, og ikke komme ham på fornævnte gårds grund og byggested til hinder eller skade: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme pantebrev er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Henrik Christoffersen og Ingeborg Andersdatter har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Jørgen Nielsen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Henrik Christoffersen og Ingeborg Andersdatter endnu er fremkommen, eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme pantebrev magtesløs at være.

(269)

** var skikket Lauge Laugesen Ravn i Velling på sine egne såvel som og på Søren Jensen i Mejsling hans vegne og havde stævnet Niels Ravn i Velling for nogen skøder og købebreve, som han med vrang undervisning skal have forhvervet på nogen arveparter og ejendom i den bondegård i Velling, de nu iboer, hvilke skøder og breve, Lauge Ravn og Søren Jensen formener ikke at skal være forhvervet så lovlig og ret, som det sig burde, idet at Søren Jensens hustrus arvelod skal være deri bortsolgt imod deres vilje og samtykke, og tilmed skal samme skøder være imod hvis køb, Lauge Ravn på samme ejendom tilforn forhvervet har, såvel som han mener at ville bevise, at Niels Ravn skal tilforn lade sig kontrahere fra samme gård, så han ej skulle befatte sig med den i besiddelse og brug, og han ej heller har befatter sig dermed førend på en tre års tid, han sig derpå til ham skal have indtvunget, og Lauge Ravn altid og efter sin fars død i langsommelig tid og i rolig hævd skal have haft samme gård i besiddelse, og holden den ved hævd og magt, og i den forgangne ufredstid lidt og udstået meget ondt både med fængsel, bånd og bast, hug og slag, og udgivet sin pending, gods og formue, for gården ikke skulle blive øde og nedbrudt, som mangen anden blev, og Niels Ravn da såvel som tilforn har haft sin hus og gård i Kolding. disligeste hid kaldt Niels Ravn, som samme skøder forhvervet har, så og Lauge Ravn i Bredstrup, Dorte Villadses i Landerupgård, som samme skøder gjort har, disligeste deres børn og arvinger, nemlig Henrik Laugesen, Lauge Laugesen, Jens Laugesen, Jørgen Laugesen, Hans Laugesen, Anders Laugesen, Else Laugesdatter, Maren Laugesdatter og deres lovværge, Jep Villadsen, Peder Villadsen, Niels Villadsen, Lauge Villadsen, Karen Villadsdatter, Dorte Villadsdatters arvinger Lauge Hansen og Oluf Hansen, Gertrud Villadsdatter, Kirsten Villadsdatter, og deres lovværge, som samme breve skulle have samtykt. så mødte Niels Ravn og berettet, at Søren Jensen har udgivet sin fuldmagt til Lauge Pedersen Borge i Bredstrup samme skøde ham at skulle gøre: og efterdi Søren Jensen samme fuldmagt til Lauge Borge, skøde at gøre, i hans indlagte stævning fragår, han dog ikke er selv til stede, opsatte vi samme sag til næste landsting efter snapslandsting først kommende, og da dem og Søren Jensen her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og bemeldte to fuldmagter, her i dag er påskrevet, da at til stede føres.

(272)

** var skikket Morten Knudsen, borger i Varde, og havde stævnet Tøste Christensen, Oluf Nielsen og deres medbrødre kirkenævninger af sankt Jacobs sogn i Varde for en ed og tov, de har gjort til Varde byting 1/9 sidst forleden over Cathrine Jacobsdatter, Hans Pedersens hustru i Varde, for trolddom hun skal have brugt og begangen efter adskillige efterskrevne tingsvidners lydelse, hvilke fornævnte nævningers ed, Morten Knudsen formener lovlig og ret at være: så og efterdi alle fornævnte vidner og sigtelser for nævninger har været i rette lagt, der vi dem nu flitteligen har igennem seet, befindes de ikke noksom med uvildige vidner eller beskyldninger at være bekræftet, som det sig bør, så vi fordi ikke kan kende disse vidner og sigtelser såvel som den nævnings ed, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør at komme Cathrine Hanskone på hendes ære og liv til skade, førend hende anderledes lovlig over bevises kan.

(287)

20/12 1634.

(var hos mig dette landsting kun tre uendelige domme og fem små breve)

(1)

17/1 1635.

** var skikket velb Holger Rosenkrantz til Rosenholm hans visse bud ---- Hjort i Amtrup med en opsættelse her af landstinget 11/11 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet efterskrevne vidnesfolk, for et vidne, de til Hammerum herreds ting 31/8 1633 vidnet har,
der iblandt Anders Eskildsen i Stokkildhoved at have vidnet, at i 22 år mindes han og er ham vitterlig, at det stykke eng på Arnborg mark, som kaldes Engebæk, har været brugt med høle og riven til den gård, Laurits Pedersen i Arnborg iboer, og ikke han har seet andre har brugt den. andre, som mindes op til 31 år, vidnede også derom: så og efterdi fornævnte fremlagte vidner, syn og vedkendelse findes tvært imod hverandre, den ene part samme ejendom at skulle fulgt Laurits Pedersens gård med høslæt og riven for eng i langsommelig tid, og de andre derimod fremlægges, det at skulle være forte og fælled til Arnborg by, og i så måder derom tvistes, og vi ikke har haft samme ejendom i besigtning, da indfinder vi denne sag til en uvildig granskning, gode mænd at komme på åstederne dets lejlighed at granske og forfare, efter at den lovligen bliver tilbudt, og hvem siden påskader at gås derom hvis ret er.

(7)

** var skikket velb Hans Krabbe til Søgård hans visse bud Houli Nielsen i ---- med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Oluf Pedersen i Birkebæk og Anders Simonsen sst for et vidne, de til Hammerum herreds ting 6/9 sidst vidnet har, at de skulle have seet forgangen år 1633 otte dage efter sankt hans dag, Laurits Pedersens heste stod tøjret i Niels Nielsens eng i Riskrog, hvilke Laurits Pedersen ved sin højeste ed benægter, at hans heste ikke har været tøjret i Niels Nielsens eng, men skal have standet ved deres forte ved Riskrog: så og efterdi samme vidne ikke er vidnet på fersk fod, men rum tid, og en del over år og dag, efter samme tøjring skulle været sket, som de om vidnet har, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(8)

** var skikket Jens Lauritsen i Vittarp og havde stævnet Peder Madsen i Fasterkær for to uendelige domme, han lader sig af berømme at skal have forhvervet her til landstinget efter en endelig herredstings dom, som Peder Madsen selv skal have forhvervet til Nørherreds ting 16/10 næst forleden, anlangende 40 rigsdaler efter brev, dateret 1626, som Jens Lauritsen skal have været Peder Madsen hans mor skyldig, hvilke domme Jens Lauritsen formener med vrang undervisning, og ham aldeles uafbevidst, at være forhvervet, i dis midlertid han på sin husbonds vegne har været i København, menende samme domme ikke at lyde endelig, og fordi burde magtesløs at være: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Jens Lauritsen samme brev på 40 daler til Margrete Madskone har udgivet, hende at skulle betale, og hendes husbond Christen Sørensen, hun siden har haft til ægte, for ting og dom har tilstået sig samme 40 rigsdaler på hendes vegne at have annammet, Jens Lauritsen derfor kvitteret og breve kasseret, hvorefter straks tingsvidne taget er, og herredsfogden fordi har Jens Lauritsen for tiltale frikendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme tingsvidne ej heller fornævnte herredstings dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(11)

** var skikket velb Godske Rathlou til Krogsgård hans visse bud Morten Nielsen i Allerslev og havde stævnet Niels Olufsen, herredsfoged i Skast herred, for en dom han 9/9 1634 til Skast herreds ting afsagt har, og i sin dom skal han have fradømt Godske Rathlou en hans gård, liggende i Hostrup sogn og by, som Christen Staffensen iboer, uanseet at samme gård er velb Adolf Frederik Rantzau lovlig og ret udsat af KM kommissarier i hans gæld 26/11 1623: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt Adolf Frederik Rantzaus udgivne skøde, det han samme gård, Christen Staffensen i Hostrup iboer, til Godske Rathlou har afhændet, hvilken skøde stander ved fuldmagt, og for sin tilbørlig dommer urykket, det og med kommissariers underskrevne lod bevises samme gård Adolf Frederik Rantzau at være udlagt, og herredsfogden dog har Godske Rathlou samme gård fradømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, Godske Rathlou til forhindring.

(16)

** var skikket Jesper Jensen i Uglbjerg og havde stævnet Jens Jacobsen i Dejbjerg kærgård for nogen uendelige landstings domme, han lader sig af berømme her til landstinget, på sin søster Maren Hanskone i Stovstrup på hendes børns vegne, kort forleden har ladet forhverve, hvori to skøder, som Jesper Jensens hustru Bodil Hansdatters salig mor Maren Pedersdatter, født i Drengstrup, har bekommet på den halve part at den østre bondegård i Stovstrup, at være magtesløs dømt. så fremlagde Jesper Jensen efterskrevne skøde af Nørherreds ting 14/4 1614, som indeholder Christen Christensen, født i Stovstrup, at have afhændet fra sig og sine arvinger og til Peder Lauritsen i Drengstrup på sin datters vegne Maren Pedersdatter og hende arvinger al den lod og del, arv og anpart bondegods, som har arvet efter hans salig far Christen Nielsen, og som han kunne arve efter sin mor Dorte Christenskones død i den halve bondegård i Stovstrup, som Dorte Christenskone da iboede: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi det befindes samme skøde over 20 år siden er gjort og givet, og ikke bevises den forinden recessens hævd at være påanket, eller godset jo den at have efterfulgt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme skøde at imod sige.

(18)

** Jep Tomasen af Ystad i Skåne hans visse bud Gregers Lilleballe, borger i Kolding, citat Jesper Tomasen i Eltang, og derhos berettede Gregers Lilleballe, det Jep Tomasen en uendelig dom i sagen har ladet forhverve. så mødte Jesper Tomasen begæret stævning over samme uendelige dom, og sagen sig så længe måtte bero: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov.

(19)

** var skikket velb Jørgen Ahlefeldt til Visselbjerg hans visse bud Morten Nielsen i Allerslev og havde stævnet Jørgen Nielsen i Tulsmark for en sigtelse, han til Skast herreds ting 18/10 1632 skal have gjort på Christen Nissen i Laustmark, at han imellem tirsdag og onsdag næst for sankt mikkels dag samme år skulle være kommen ind i Jørgen Nielsens lade i Tulsmark af ladedøren, uanseet der var lukkelse for døren, og skulle have begyndt at tage noget halm, og der han havde hørt folk og et barn skrige, skulle han være undløben. disligeste havde stævnet Rasmus Jepsen og Maren Lauritsdatter i Tulsmark og Christen Christensen i Tobøl for vidner, de har vidnet, som de Jørgen Nielsens sigtelse skal have med bestyrket, hvilke vidner her til landstinget er underkendt, hvorfor Morten Nielsen på Jørgen Ahlefeldts vegne formener, de indstævnede folk at have gjort uret og bør derfor som løgnere at straffes på deres fingre efter recessen: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori bemeldte personer er tilfundet at straffes på deres fingre som løgnere efter recessen, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Jørgen Ahlefeldt har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og fornævnte folk ikke endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Jørgen Nielsen, Maren Lauritsdatter, Rasmus Jepsen, Christen Christensen og Christen Nielsen usandfærdig at have vidnet og bør derfor fældet at være.

(20)

** var skikket Mads Jensen, borger i Vejle, og havde stævnet Søren Knudsen, byfoged der sst, for en dom han til Vejle byting 27/3 sidst forleden imellem Mads Jensen og Find Jensen, der sst, dømt har, og efterdi der er sat i rette for fornævnte byfoged, om Find Jensen ikke forpligtig var at betale hans hustrus far salig hr Peder Poulsens skadesløs håndskrift, efterdi hans salig er en af hr Peders børn og arvinger, og hr Peder skal have forpligtet sig til i sin håndskrift, een for alle, af sine arvinger at betale, hvilken forpligt byfogden ikke har ville anseet, men han i sagen har dømt uendelig, og alle hr Peders arvinger hver sin kvota at betale: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og sagen til bytinget at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(21)

** var skikket Jens Mortensen i Kolding og Christen Iversen i Boldesager deres visse bud Torsten Christensen i Guldager og havde stævnet Daniel Phillipsen, byfoged i Varde, for han har tilmeldt høring over dem og udstedt dele til Varde byting 18/8 sidst forleden, for de voldeligen, efter Jes Nielsens beretning, 2/6 tilforn om morgenen ved Varde bro skulle som stimænd ligget i skjul for ham, også for hvad hjemmel, de havde til samme gerning at gøre, hvori de mener dem at være forurettet, idet ham noksom var bevidst, de ikke lå der som stimænd imod ham, ej heller gjorde ham nogen gevalt, man alene var vidnesmænd at se, det var rav, som Jes Nielsen og Ebbe Pedersen samme nat voldeligen imod forbud førte over broen, og derom har gjort deres vidne til Varde byting 16/6 sidst forleden: så mødte Jes Nielsen og Ebbe Pedersen afstod samme dele, og efter sådan lejlighed bør den ingen magt at have.

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård på sine egne og på hr Oluf Clausen i Bork hans vegne med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham der efter anden opsættelse at have stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for en seddel og skrift, han 12/6 sidst forleden på Nørherreds ting skal have ladet læse, som en misdæder, ved navn Christen Olufsen af Kær, skulle have sammen digtet og skrevet, i sin mening at hr Oluf og Laurits Lauritsen skulle have med været og om skrevet et brev, som Hans Jensen i Bøl for rum tid siden til hr Oluf skulle have udgivet om 11 rosenobler, som Laurits Lauritsen skulle have skrevet Hans Jensens hånd derunder, og de ved højeste ed benægter, at samme seddel er dem løgnagtig på digtet og skrevet, formener efter slig lejlighed fornævnte klak seddel og skæld skrift bør magtesløs at være: så efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skulle stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder i hvad, de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Christen Olufsen Kær at have været en udedisk menneske, som for sin misgerning er heden rettet, som fornævnte bekendelse gjort har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans bekendelse så noksom, at den bør nogen magt at have.

(24)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Jørgen Knudsen, ridefoged der sst, og havde stævnet Knud Jensen Buck i Hjarup for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skal have forhvervet efter nogle vidner, som Jørgen Knudsen skal have forhvervet til Anst herreds ting 30/10 sidst forleden, anlangende nogle skud af en bøsse, som skal være afgået i Koldinghus len og KM frihed og vildtbane, som Knud Buck er blevet beskyldt for at have ladet afgå, hvilke vidner han med en endelig landstings dom skal have fanget magtesløs kendt, uanseet Knud Buck hverken dertil har stævnet vidnerne, som i samme sag vidnet har, ej heller lensmanden: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udtrykkeligen har vidnet, dem at have seet Knud Buck skudt samme skud, eller ham hos noget skytteri eller dyr befunden, men de en part selv har lagt deres vidne i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have.

(26)

** var skikket Niels Madsen i Volder og havde stævnet Peder Nielsen, borger i Lemvig, for en gældsbrev, han til Lemvig byting 23/6 sidst forleden har i rette lagt, og derefter hændet dom over Søren Christensen i Kammersgård, at han burde til ham og salig Bertel Jepsens arvinger at betale de hundrede rigsdaler, som han og Poul Nielsen i Eskesgård havde lovet og godsagt for Niels Madsen, deres kære far og svoger, for den sår og skade han gjorde salig Bertel Jepsen, som han skulle give ham på efterskrevne kontrakt, dem samme tid imellem gik, hvilken kontrakt ej er holden af dem, hvorfor de imod samme kontrakt har ladet Niels Madsen gøre fredløs, og hans boeslod til KM er optagen. disligeste stævnet Sidsel Pedersdatter og Maren Bertelsdatter med deres lovværge: så og efterdi Søren Christensen og Poul Nielsen deres underskrevne brev til Bertel Jepsen på fornævnte 100 daler har udgivet, ham eller hans arvinger skadesløs at betale én for alle, og byfogden fordi har tildømt Søren Christensen, som derfor er bleven tiltalt, samme penge at betale, da ved vi ikke forskrevne Søren Christensens underskrevne brev eller bytings domme at imod sige, men efterdi bemeldte bytings dom, 18/7 udganget er, ikke er endelig, finder vi den som udømt var.

(29)

** var skikket Maren, salig Jens Hansens, i Tarm hendes visse bud Poul Jensen sst og havde stævnet Peder Clemendsen sst med flere for en vidne, de til Nørherreds ting 13/3 sidst forleden vidnet har, at Maren Knudsdatter, Jens Hansens, og hendes børn skulle være dragen i boen, efter Jens Hansen var død og begraven, disligeste at der skulle have standen fremmed kvæg på fodring indtil trøndingsdag, hvor imod hun formener ikke skal bevises, at hun eller hendes børn skulle have formindsket eller dermed brugt falskhed i nogen måder, mener gældnerne den fodring intet at vedkomme, men ved stavnen at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har om vidnet, hvem samme fæ, der skulle være på foder, skulle tilhøre, eller der ladet indsætte, de ikke heller med deres vidne stemmer overens, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men efterdi med tingsvidne bevises, Maren Jenses og hendes børn lovligen dem at have frasagt arv og gæld efter salig Jens Hansen, og ikke lovlig bevises dem noget af hans efterladende gods at have forrykket eller sig tilvendt, hans kreditorer til skade, ved vi ikke samme vedersigelse vidne at imod sige eller magtesløs dømme.

(33)

** var skikket Gertrud Jensdatter, fød i Lydum sogn, hendes visse bud Laurits Mikkelsen i Bork med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Malte Mogensen, ridefoged til Lundenæs, og Laurits Lauritsen i Obling for en delsvidne, de lader dem af berømme for nogen kort tid siden til Nørherreds ting over Gertrud Jensdatter at have forhvervet, anlangende at hun skulle have veget og rejst af sin tjeneste fra Laurits Lauritsen, uanseet at der ikke i nogen måder var bevist, Gertrud Jensdatter skal have lovet, klaget på eller at have haft nogen tiltale til hende noget nær en års tid, eftersom han beretter, hun skulle have tjent ham: så og efterdi ikke bevises Gertrud Jensdatter at have sagt Laurits Lauritsens tjeneste, ej heller er ham bortveget, og ikke nogen dom for samme dele gangen er, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

(34)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, KM befalingsmand på Gudumkloster, og havde stævnet Jens Christensen Vildmose, Jens Christensen på Bjerg i Fovsing, Jens Nielsen ved Ørevejle og hans søn Vill Jensen, item hans konedatter Anne for vold, de for nogen kort tid siden til Gudum birketing skal være oversvoret, for de har været i parlament med hverandre, hvilke ikke de skal have i nogen måder om agtet, og efter recessen inden seks ugers dag ville rettet for sig: da efterdi med tingsvidne bevises, fornævnte personer til Gudum birketing vold at være oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og seks uger og langt mere forgangen er, og ikke de har bødet og sat, ej heller sandemændenes ed rykket, sagen og to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udganget er, som stander ved deres fuldmagt ustævnet, befindes og til tinge at være læst og forkyndt, så Erik Juel har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er fremkommen nogen modstand her imod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Jens Christensen Vildmose, Jens Christensen på Bjerg, Jens Nielsen, Vill Jensen og Anne N jo efter recessen bør at fare som andre fredløse folk.

(36)

31/1 1635.

** var skikket Peder Simonsen i nør Dybe med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Anders Høst og Jens Høst, borgere i Lemvig, for en løgnagtig og usandfærdig vidne, de på ham til Lemvig byting 7/2 sidst forleden vidnet har om nogen ord, Peder Simonsen til dem skulle have haft ved Skodborg herredsting snapsmandag næst tilforn, og da at skulle have svoret om Gud, at når han kunne få de skælme over Lemvigs bakker, da skulle han sparke dem, så at der skulle skinne både sol og måne igennem dem, hvilke deres usandfærdige vidne, Peder Simonsen ved sin højeste ed benægter, aldrig samme ord til dem at have haft: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(37)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær hans visse bud Jørgen Christensen sst og havde stævnet Mogens Clemendsen i Arnborg for en uendelig landstings dom, han sig påberåber, som han med vrang undervisning har forhvervet, og Jørgen Munk såvel som jomfru Lisbet Friis til Vosnæsgård ikke så lovlig at være citeret, som det sig bør, thi jomfru Lisbet Friis har hendes bopæl i Fyn i Odense. dernæst for bænkebreve, som Mogens Clemendsen har fremlagt på Hammerum herreds ting, hvori hans søn Jens Mogensen Øvig med flere har vidnet, jomfru Lisbet Friis at have afkøbt Mogens Clemendsen to øksne for 25 daler, og skal reste 9 daler: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori bemeldte uendelige landstings dom, bænkebrev og vidner er magtesløs funden, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Jørgen Munk har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og fornævnte folk ikke endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme uendelige landstings dom, bænkebrev og vidne magtesløs at være.

(38)

14/2 1635.

** var skikket Peder Jensen i Novrup og havde hid kaldt sandemænd af Gørding herred Frands Jensen i Tved manddød at oversværge for hans bror Jep Jensen af Fåborg, han 27/9 1634 ihjelslog, mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde Peder Jensen efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 12/1 sidst forleden, Ingeborg Jørgens ved Gredstedbro med flere at have vidnet, at 17/12 sidst forleden da kom Jep Jensen af Fåborg indtil Jørgen Lauritsen ved Gredstedbro, der han kom fra Ribe, da sad Poul Terkildsen i Sadderup og Frands Jensen i Tved og drak brændevin, så bød de ham, at han skulle drikke med dem, og da han ville betale, da sagde Ingvard Hansen i Sadderup, at han ville betale for ham, da sagde Poul Terkildsen, du skal selv betale, og da sagde Jep Jensen, jeg regner ikke dig uden for en dreng i de måder til at gøre regnskab, så udgik han til hans vogn og ville have kørt hjem, da kom Poul Terkildsen løbende efter ham med en fork og sagde, du skal slås med os, og da slog Poul Terkildsen til ham med en fork, så han faldt til jorden, så huggede Frands Jensen til ham med en værge i hans arm og hoved, der han lå på jorden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Frands Jensen manddød over og fra hans fred for Jep Jensen, han sagesløs ihjelslog, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(40)

** var skikket velb Karl von Krackau cit Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom. så mødte Jens Mortensen på Hans Casper von Reibnitz såvel på herredsfogdens vegne, og efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket hr Jørgen Jensen i Tiim citat Mads Christensen i Oksbjerg. derimod havde Mads Christensen på Christen Christensen ved Kær hans vegne hid stævnet Jens Lauritsen på Gaden: og efter begge parternes bevilling blev samme sag endnu opsat til næste landsting efter sankt volborg dag nu først kommende, og der dem og Anne Christenskone og hendes medfølgere personlig her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes, såvel som og tingbogen at til stede føres.

** var skikket salig N Pedersens arvinger i Ringkøbing deres visse bud citat Peder Munk i Holstebro. så mødte Peder Munk og berettede, at hvis håndskrifter og forfølgning, samme vurdering er efter gjort, har han til byfogden leveret og ikke havde dem til stede: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger, og dem da her at møde, og hvis håndskrifter og forfølgning, samme vurdering er efter drevet, da her at til stede føres.

(41)

** var skikket Troels Olufsen i Kærgård citat Jacob Jensen i Gårde.

28/2 1635.

** var skikket Morten Nielsen i Kvong og havde hid kaldt sandemænd af Vesterherred Frands Nielsen af Hallum hans bane at udlægge, som skal være død funden i hans kilde, hvad ham blev til bane og livs lagt, og først fremlagde Morten Nielsen efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 14/2 sidst forleden Gregers Christensen i Kammersgård med flere at have vidnet, at Frands Nielsen i Hallum i mange år har haft den farlige sygdom, faldende sot, og han i samme hans sygdom af våde og vanlykke er falden i hans egen kilde, som han der stod og drog vand op og er død bleven: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Frands Nielsen af våde og vanlykke at være falden i kilden og druknet, og det ham til bane og livs lagt. derefter blev den fjerde sandemand, Mads Pedersen i Todbøl hans skudsmål gjort, det han er så syg og skrøbelig, at han ikke kunne møde her i dag at gøre sin ed.

(42)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Nielsen i Østergård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 21/8 vidnet har, anlangende at Niels Jensens hustru, Anne Christensdatter, skulle have kommet gangende med vejen efter Laurits Jensen og dem, og i samme deres vidne heden ledet, at hum skulle været i skjul for en dige og kommet imod Laurits Jensen og skulle have gjort ham skade, hvilke hun ved hendes højeste helgens ed benægter, at hun ikke var været i skjul eller Laurits Jensen berøvet, men aleneste kom gangende efter herredsfogden og talte med Knud Nielsen østen Skovby: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, nævnings tov og syn magtesløs at være.

(43)

28/2 1635.

** var skikket velb Karl von Krackau, resident på de høj magende herrer Statter general, hans visse bud Mogens Jensen i Skive med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til fornævnte herredsting 19/1 sidst forleden dømt har, og da tildømt Karl von Krackau at have indvisning i hvis gods, som velb Hans Casper har bekommet med velb fru Birgitte Brahe i Skåne, efter hans opbydelses indhold, for hvis gæld salig velb Niels Sehested har været de hollændere skyldig, hvilken dom Mogens Jensen på Karl von Krackaus vegne formener lovlig og ret at være, og han at udnævnes to mænd, som kan gøre ham indvísning og udlæg efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges oprettet kontrakt imellem Karl von Krackau og Tyge Brahe om samme summa penge, og hvad efterskrevne gods, liggende i Skåne, Karl von Krackau derfor skulle annamme, og Hans Casper i sin underskrevne indlæg tilstår sig derfor at ville gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Casper von Reibnitz jo er pligtig samme kontrakt at efterkomme, og fordi tilfinder velb Christian Bülow til Ingelsted og Palle Urne til Gyllebo, som Mogens Jensen på Karl von Krackaus vegne dertil nævnt har, med fordeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle, og med kongens foged drage til fornævnte opbudne gods, det rigtigen at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Karl von Krackau i andet Hans Caspers jordegods at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(45)

** var skikket Troels Olufsen i Kærgård og havde stævnet Villads Ibsen i Engsig med flere for en vidne, de til Bølling herreds ting vidnet har 2/6 sidst forleden, anlangende at de nærværende hos var i Engsig til Peder Christensens, den næste søndag efter påske sidst forleden, og der skulle have seet, at Peder Christensen skulle have givet Troels Olufsen syv rigsdaler, som skulle være på den brev og segl, som Peder Christensen skulle være Troels Olufsen skyldig, hvilke vidner Troels Olufsen formener noksom kan agtes tvært imod hverandre, og Villads Ibsen og Jens Christensen bør for samme deres vidner fældet at være og straffes efter recessen: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi af forrige landstings dom forfares, Villads Ibsen og hans medbrødres vidne ikke for nogen lejlighed at være underkendt, eller bevises dem nogen usandfærdighed at have vidnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke derfor på deres fælding at dømme.

(49)

** var skikket Laurits Andersen, barnfød i Frølund, hans visse bud Niels Madsen i Tulstrup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Knud Pedersen i Skibild og hans medbrødre sandemænd i Hammerum herred, for de 6/12 sidst forleden her til landstinget har Laurits Andersen manddød oversvoren og fra sin fred, for han desværre skal have dræbt Mikkel Sørensen i Birk, uanseet fornævnte sandemænd noksom skal have været vitterligt, hvor hårdelig Laurits Andersen har været forårsaget, nødt og tiltvungen at gøre nødværge og fri sit liv, og en part af sandemændene selv skal have været tinghørere til samme vidner og syn: da efterdi det befindes samme sandemænds ed tilforn at have været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og ikke Jørgen Sørensen nu er mødt eller nogen på hans vegne samme sandemænds ed at fremlægge eller nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme sandemænds ed ikke at komme Laurits Andersen på hans fredløs mål til nogen forhindring.

(50)

** var skikket Morten Madsen Lime, borgmester i Ribe, hans visse bud Anders Christensen i Keldkær og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa penge, han ham skyldig og pligtig er efter hans derpå udgivne skadesløs brevs indhold, formener ham pligtig at være samme sin udgivne håndskrift at betale med al efterstående rente og interesse, og efterdi derpå er forhvervet endelig dom til herredsting, hvilken han formener ret at være og bør ved magt at blive, og han nu burde her at have endelig dom: så og efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks skadesløs brev til Morten Lime på fornævnte penge, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem til fulde at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der dom ganget, som forskrevet står, såvel og siden to uendelige domme her til landsting forhvervet, hvilke stander ved deres fuldmagt uigenkaldt, og ikke Jørgen Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo pligtig er sin brev at efterkomme, resten af fornævnte penge med dis interesse til Morten Lime at betale, og fordi tilfinder velb Henrik Bille til Tirsbæk og Casper Gersdorff til Revstrup, som Anders Christensen på Morten Limes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre ham fyldest af hans løsøre, og det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Morten Lime i andet Jørgen Munks løsøre eller gods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(52)

** var skikket Mads Jensen i Almstok med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han fornævnte ting 14/8 sidst forleden dømt har, og tildømt Mads Jensen skulle have sig forseet og bør at stande til rette: så og efterdi herredsfogdens dom ikke indeholder, for ham at være bevislig gjort, det Mads Jensen med samme skat sig utroligen skulle forholdt, nogen dermed uforrettet eller videre oppebåret, end han igen skulle leveret, og fogden dog har tildømt ham sig at have forseet, bør at stande til rette og straffes som vedbør, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ingen magt at have.

(53)

** var skikket Mads Jensen i Almstok med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han 23/9 sidst forleden til fornævnte ting dømt har, og da tildømt Mads Jensen at stande til rette for 3 mark førløn, han har oppebåret, og ikke han har anseet slotsskriverens kvittants, som for ham var i rette lagt: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den ingen magt at have, og efterdi Mads Jensen efter samme uendelige dom, som nu er undersagt, er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være.

(55)

** var skikket Mads Jensen i Almstok med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han til fornævnte ting 27/11 dømt har, og tildømt Mads Jensen at stande til rette, som den uhjemlet har gjort, formedelst han ikke har fremlagt lensmandens hjemmel til kongelig skat og førløn at oppebære, og ikke har anseet hane egne forrige domme, i hvilke den gode mands fuldmægtig, Jep Olufsen, udtrykkeligen selv har til kende givet på sin husbonds vegne, at Mads Jensen slig anfordring var befalet og til betroet at gøre: så og efterdi det befindes, Mads Jensen som en delefoged at have været til betroet skat og anden restants der i Slavs herred at indfordre og oppebære, hvilket han og efter befaling gjort har, og ikke for fogden er bevist, han uden kommis noget at have oppebåret og hos sig nederlagt, ham til fordel, og fogden dog har tildømt ham at stande til rette som den, uhjemlet har gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, men magtesløs at være.

(56)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Christensen Hammerum i Viborg og havde stævnet Bertel Sørensen skrædder af Varde for et brev, han til Varde, iblandt hans breve fra Viborg landsting, skal have hjemført, formeldende Otte Rasmussen, borgmester i Varde, noget af vandmølle skyld skulle være bevilget, som Bertel Sørensen i en ærlig forsamling i Mads Gellerups hus i Varde 23/1 1633 for Daniel Phillipsen med flere borgere det sst har været bekendt, som deres vidne videre formelder, hvilke deres vidne Bertel Sørensen både på Varde byting og for herredsprovsten med oprakte fingre og helgens ed har benægtet: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori bemeldte er tilfunden at straffes på hans finger som en meneder efter recessen, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så Bertel Skrædder har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det dog ikke gjort har, hvorfor Albret Skeel har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og fornævnte Bertel Skrædder ikke endnu er fremkommen eller nogen på hans vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Bertel Sørensens benægtelse løgnagtig og magtesløs at være.

(57)

** var skikket Jørgen Jacobsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Henrik Christoffersen, borger i Vejle, for en vold han til Vejle byting 17/8 sidst forleden år på Jørgen Jacobsens forhvervet har, anlangende halvanden hundrede sletdaler, Jørgen Jacobsen skulle være Ingeborg Andersdatter skyldig, uanseet er med Ingeborg Andersdatters egen hånd at bevise, at hun har en pant 40 daler, og dertil ladet Jørgen Jacobsen fordele for en 50 daler i fornævnte sum, og ligevel ladet Jørgen Jacobsen vold sværge for al summen til Vejle byting, som formenes er imod Jørgen Jacobsens udgivne brev, som lyder at betale i Kolding, og er imod Kolding bys privilegier og stadsret: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme delsbrev ikke årligen til tinge findes læst og forkyndt, kunne vi ikke kende den nøjagtig, men efterdi Jørgen Jacobsen i sin udgivne brev har sig til for obligeret til Vejle byting at lide tiltale, og ikke bevises ham samme sit brev at have efterkommet, og fordi ved to mænd der i købing lovlig arresteret, varsel givet og med sandemænd forfulgt, så de har ham vold oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(61)

** var skikket Ebbe Pedersen og Jes Nielsen, borgere i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da efter en anden opsættelse at have stævnet Hans Nielsen Brande på Fanø, Jens Mortensen, borger i Kolding, Christen Iversen i Boldesager, Clemend Christensen, Anders Hansen og Poul Christensen i Varde for en vidne, de til Varde byting 16/6 sidst forleden vidnet har, at Hans Nielsen Brande og Jens Mortensen skal have vidnet, at de på trefoldigheds søndag om natten imellem 12 og 1 slet på Varde bro, indenfor porten, da skulle have hørt og seet, at Jes Nielsen og Ebbe Pedersen kom kørende med en vogn, og deri skulle findes en sæk på størrelse til en seks eller syv skæpper korn, som skulle have ligget fuld af rav, og de havde haft deres hænder på samme rav og synlig seet, at det var rav, hvilke deres vidne de højligen benægter, at der var ikke nogen rav på fornævnte vogn eller noget i fornævnte sække uden noget tørfisk, som var i en liden sæk, tilmed har de vidnet i deres egen sag, og dermed ville dem befri for den overlast og ulovlig gerning, de formener de har gjort, idet at de som stimænd efter loven formenes har ligget for dem i skjul på deres ret farende vej og overfalden dem og tagen tømmen af hestene, så de er bleven løbsk, så Ebbe Pedersen derover været i stor livsfare, og vognen straks overdrog, er blevet splittet ad og ilde medhandlet: så og efterdi Hans Brande og Jens Mortensen udførligen har vidnet, dem hellig trefoldigheds søndag om natten at have seet Jes Nielsen og Ebbe Pedersen på Varde bro inden porten med samme vogn og rav, som de egentlig har kendt, og Jes Nielsen da imod forbud med magt opstødt porten, så Ebbe Pedersen er udkørt med samme rav, hvilke med Christen Iversen såvel som Clemend Christensen portneres vidne bekræftes, i lige måde med byens tjeneres vidne bevises, Jes Nielsens vogn anden dag ved stenbroen at ligget væltet, og der på stedet fandtes nogle stykker rav, som de har optagen og synlig til tinge har vist, byens tjenere og siden om dagen har seet to sække med rav liggende i Skovbodal, som en dreng har tagen vare på, og dernæst af to karle er bleven båret på Jes Nielsens vogn og kørt til Varde, så samme vidner med hinanden befæstes, fornævnte rav hos Jes Nielsen og Ebbe Pedersen at være befundet, i lige måder bevises Jes Nielsen og Ebbe Pedersen i langsommelig tid at være berygtet sådan ravhandel at have brugt, såvel som og nogle de personer med dem købt og handlet har selv derom båret kundskab, i lige måder er bevislig gjort, det Jes Nielsen og Ebbe Pedersen ved den samme tid, de med samme rav er ertappet, ved to lybskers skrivelse er beskedet til Kolding med samme rav, som budet, dem samme brev førte, offentlig her for retten har været bestendig, så samme vidner i så måder alle med hinanden bestyrkes, og ingen nøjagtige vidnesbyrd derimod fremlægges, hvormed kan bevises, samme rav ikke hos dem at være befundet, som om vidnet er, da ved vi ikke efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, og efterdi byfogden efter samme vidner har tildømt Jes Nielsen og Ebbe Pedersen imod KM brev at have gjort uret og burde at stande til rette, ved vi ikke hans dom i den punkt at underkende, men ikke videre at følge, og Jes Nielsen og Ebbe Pedersen i samme dele, dem derefter drevet er, at blive, indtil de retter for dem, som det sig bør, kunne ikke heller kende Jacob Lauritsen og hans medfølgeres vidne, som ikke udførlig har vidnet, samme rav jo at have været fundet på Jes Nielsens vogn om nattetid ved broen, ej heller fornævnte bænkebreve, som ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, så noksom, at de bør nogen magt at have, belangende Daniel Phillipsens dom, det han har frakendt Jes Nielsen og Ebbe Pedersen deres klage og sigtelse af årsag, Hans Brande ikke for Jacob Drejers dør havde fået varsel, endog for ham med to mænd var bevist, Hans Brande at være varsel givet på Fanø for Peder Jacobsens dør og bopæl, som han har hjemme efter det tingsvidne, han selv i sagen vidnet har, da ved vi ikke andet derom at sige, end Daniel Phillipsen sig jo dermed har forseet, og bør at igen give Jes Nielsen og Ebbe Pedersen hvis billig kost og tæring, de derpå har anvendt, og samme hans dom ingen magt at have.

(73)

28/3 1635.

(Peder Bertelsen ene. var til denne landsting intet at bestille)

11/4 1635.

(Peder Bertelsen ene. var kun en opsættelse denne landsting)

25/4 1635.

(Peder Bertelsen ene. var kun to opsættelser denne landsting i Riber stift og en afsigelse, velb Erik Juel og hans søskende vedersagde arv og gæld efter salig fru Maren Juels til Brandbjerg, Jacob Ulfelds)

(74)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, KM befalingsmand på Gudumkloster, Jens Juel til Lindbjerg, jomfru Lene Juel og jomfru Margrete Juel til Alsted deres visse bud Jens Christensen Hammer, indvåner i Viborg, og lod læse efterskrevne brev, lydende Erik Juel til Hundsbæk på mine egne samt mine søsterbørn Niels Vind og Margrete Vinds vegne, som jeg er værge for, deres vegne, Jens Juel til Lindbjerg, Lene Juel og Margrete Juel til Alsted på vores egne vegne gør vitterligt, at eftersom vores søster salig fru Maren Juel, Jacob Ulfelds, er ved døden afgangen, så ville vi ikke for nogen hendes efterladte gæld, men for anden vidtløftigheds skyld hermed har os frasagt arv og gæld, så vi intet efter hende enten vil arve eller gælde, datum Vejle 12/4 1635.

9/5 1635.

(Peder Bertelsen. denne landsting syv opsættelser, kun 14 dage opsat)

23/5 1635.

(Peder Bertelsen ene)

6/6 1635.

(Peder Bertelsen ene)

(75)

20/5 1635.

** var skikket Peder Jensen i Dons hans visse bud Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, og havde hid kaldt sandemænd af Brusk herred en gammel mands bane at udlede som skal være død funden i Heinicke Pedersens gård i Vilstrup i en mødding flod, hvad ham vorde til bane og livs lagt, og først fremlagde Jørgen Knudsen efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 16/5 sidst forleden Staffen i Vilstrup med flere at have vidnet, at de på onsdag da sidst forleden var med Peder Jensen i Dons delefoged til syn over et lig, som fandtes i Heinicke Pedersens gård i Vilstrup, da så de, at der lå en gammel mand død i en mødding flod i Heinicke Pedersens gård, og at der lå en krykke bagved ham, og var han gråskægget, og ikke de kunne se eller kende noget sår eller skade nogen sted på samme lig: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde fornævnte gamle mand Rasmus Lepper af alderdom, sygdom og vanmægtighed at være død og omkommen, og det ham til bane og livs lagt.

(77)

** var skikket Hans Jensen i Holm med en opsættelse her af landstinget 23/5 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anneken Hermandsdatter, forrige oldfrue på Koldinghus, for et usandfærdig klagevidne, hum imod ham efter rådstuevidnes indhold gjort, ham påsagt har og angivet har, i den mening at han ikke skulle have været omhyggelig til at hjælpe og skaffe middel til at salvere KM gods, den tid indfald her i landet desværre skete, men at han skulle skaffe tre bøndervogne, hvilke skulle have aget, den ene velb Bendix Sehesteds, og de andre to velb Gunde Langes gods, desligeste at Hans Jensen skulle have ladet udtage af den ganske slottets kirke to tønder salpeter, som han ved to sine tjenere skulle have lagt på en postvogn, hvilke hendes vidne han ved sin højeste ed skal have benægtet, at han hverken havde seet eller befattet sig med noget salpeter, han også med sandfærdig vidnesbyrd har bevist, som er med velb Bendix Sehested, som den tid har været velb Gunde Langes staldmester på Koldinghus, og andre gode folks vidnesbyrd, at Hans Jensen slet ingen vogne har haft at salvere KM gods med, formedelst den store plyndring, som på den tid skete allesteds omkring slottet og byen, såvel som og i Kolding: så og efterdi det befindes Anneken Hermandsdatters kundskab, hvormed hun hendes egen angivne klage selv ville bekræfte, ikke at være uden én persons vidne, som ikke agtes, og ikke den med andre nøjagtige vidner befæstes, Hans Jensen noget af KM gods med sig at have bortført, men fast mere bevises ham at have udskikket fogedsvenden efter vogne og bønder KM gods at ville med salvere, og ikke de formedelst krigsfolkens plyndring og forvigelse kunne fremkomme, men en part på vejen at være optagen, Bendix Sehested og benægter sig ingen vogne fra slottet at have bekommet, men alene der fra redet, og tilmed lånt Hans Jensen sin hest sig med at salvere, hvormed han er undkommen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Anneken Hermandsdatters enige vidne ej heller Iver Pedersens kundskab, som efter hendes ord og mundheld vidnet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Hans Jensen til hinder eller skade.

(86)

** var skikket Peder Mortensen i neder Feldborg på hans hustru Kirsten Iversdatters vegne med en opsættelse her af landstinget 9/5, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jørgen Lauritsen, Kirsten Christensdatter med flere, alle i Feldborg, for et vidne de 28/6 sidst forleden til Ginding herreds ting vidnet har, nogen af dem at have vidnet, at på sankt gravers aften da skulle Kirsten Iversdatters ko have løben til Nørgård i Feldborg, og hun skulle have sagt, at de slog samme hendes ko, og skulle have ønsket ondt over dem, en part at have vidnet, det Kirsten Iversdatter skulle have været en skænds kvinde, og hun skulle have kaldt mange ukvems navne og sagt, at Anne Knudsdatter skulle have ligget hendes barn ihjel: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Kirsten Iversdatters ord og mundheld, som hun ikke er bestendig eller for tingsdom indgået, men benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi samme sigtelse, klage og dom ikke fremlægges, endog sagen i seks uger har været optagen, da finder vi den magtesløs at være.

(88)

** var skikket Christen Christensen i sønder Bork på sine egne og Bertel Christensens vegne i ----hans vegne og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting 28/4 nu sidst forleden dømt har, og dømt dem at betale en brev, lydende på 20 sletdaler med rente og skadegæld, som deres afgangne bror og hustrubror Peder Christensen i Skovling og Jørgen Pedersen i Høllet udgivet har, hvilke brev Oluf Nielsen i Kastkær sig til forhandlet har af Jørgen Pedersen, dog fornævnte Bertel Christensen og Christen Christensen aldrig aldeles ingen arv at have annammet efter Peder Christensen, som blev omkommen i fjendernes tid. så mødte Søren Nielsen, foged på Dejbjerglund, og fremlagde efterskrevne dom af Nørherreds ting 23/4 sidst forgangen, hvori fogden ikke vidste andet derom at kende, end Bertel Christensen og Birgitte Christensdatter bør hver sin anpart af fornævnte brev at betale: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(89)

** var skikket Jørgen Joensen i Højen og havde stævnet Hans Jensen i Jennum for to uendelige domme, han lader sig af berømme, han her til landstinget skal have forhvervet på sine egne og Poul Nielsen i Jerlev og deres medarvingers vegne, anlangende over nogle domme, lovbuds vidner og vurderinger desligeste en bekendelse vidne, som Knud Nielsen i Jerlev for tingsdom fuldkommelig bekommet har hvis arv og gods, som han sine stedsønner, fornævnte Jørgen Joensen og Jes Joensen i Jerlev, skyldig var, formener samme uendelige domme og opsættelser bør magtesløs at være og ikke komme Jørgen Joensen, Jes Joensen eller deres stedbørn Knud Nielsen til hinder eller skade, og fornævnte herredstings domme, vurdering og bekendelser bør ved magt at blide, og efter sådan lejlighed formente Jørgen Joensen, det han burde at have endelig dom beskrevet: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme uendelige domme, opsættelser og tingsvidner er magtesløs funden, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så bemeldte personer har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Jørgen Joensen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke fornævnte mænd endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme uendelige domme, opsættelser og vidner magtesløs at være.

(93)

** var skikket Terkild Tøstesen og Hans Tøstesen, begge i Andkær, på deres egne samt deres mor og medarvingers vegne og havde stævnet Morten Ulf i Sellerup, Laurits Jørgensen i Hvilsbjerg med flere for et vidne, de har vidnet med Anders Munk i Andkær på Holman herreds ting 1/7 sidst forleden, anlangende at det skulle være dem vitterlig, at den bolig, Anne Tøsteskone iboer, skulle ligge til Andkær bondegård, og hun og hendes husbond deraf har gjort ægt og arbejde, hvilke Anne Tøstes og hendes sønner højligen benægter, aldrig at have gjort eller givet af fornævnte bolig, men hvis de gav og gjorde til Peder Tomasen, lånte han dem særdeles af sin bondegårds jord for: derimod havde Anders Munk hid stævnet Laurits Jørgensen i Hvilsbjerg og Søren Keldbæk i Andkær for et vidne, de til Holman herreds ting 23/3 sidst forleden vidnet har, anlangende at Tøste Terkildsens far, Terkild Nielsen, skulle haft en broderlod i Andkær bondegård, og hans brødre Hans Nielsen og Tomas Nielsen har bortsolgt på deres og deres søskendes vegne den halve bondegård: så og efterdi Morten Ulf og hans medfølgeres vidne ikke medfører, Anne Tøstes og hendes børn derfor navnlig at være varsel givet, som det sig burde, Laurits Jørgensen og hans medfølgeres vidne ikke heller er endeligt, men selv lagt den i tvivl, og ikke Peder Tomasens kundskab til tinge er vidnet men alene et bænkebrev, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner på begge sider så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(95)

** var skikket Anders Munk i Andkær og havde stævnet Anne Tøstes i Andkær med sine sønner Terkild Tøstesen og Hans Tøstesen sst for efterskrevne bænkebrev, de dem på beråber, at afgangne Tøste Terkildsen skal have bekommet af salig Peder Tomasen i Andkær bondegård, hvori han skulle bekende, at Tøste Terkildsens lod i samme bondegård, han iboede, skulle være erkøbt, og derfor tillagt dem det bolig, Tøste Terkildsen iboede, med sin tillæg, hvilket brev er dateret 20/9 1620: så og eftersom samme brev er bondeejendom anlangende, og ikke den til tinge er gjort efter loven, ej heller bevises ejendommen den at have efterfulgt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme brev ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(97)

** var skikket Find Jensen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Maren, salig Jens Bertelsens efterleverske, samt og hendes ældste sønner, Mads Jensen og Bertel Jensen, sst for en dom, de ved deres fuldmægtig Laurits Nielsen til Vejle byting over ham forhvervet har 21/2 næst forleden, anlangende et gældsbrev på 100 rigsdaler, som Find Jensens hustrufar salig hr Peder Poulsen, fordum sognepræst til Højen og Jerlev sogne, til Maren, Jens Bertelsens, udgivet har, og deri forpligtet sig og sine arvinger én for alle at betale, og Find Jensen skal være tildømt alene at samme penge at betale, uanseet at den salig mand havde mange flere børn: så og efterdi hr Peder Poulsens udgivne brev, han til Maren, salig Jens Bertelsens. udgivet har, formelder hr Peder hans arvinger én for alle, og Find Jensen på hans hustrus vegne befindes at være en hans arvinger, og ikke bevises ham efter hr Peder Poulsen at have afsagt arv og gæld, og byfogden fordi har ham tildømt samme gæld at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(100)

** var skikket Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Vilsen i øster Hoven for en dom, han til Nørvang herreds ting 24/2 sidst forleden dømt har, anlangende at han har dømt ham fra sin bestilling herredsfoged og sat sig selv i steden, endog dømt ham i KM og lensmandens nåde og unåde, menende ham ikke med rette at kunne være dommer i deres sag, eller har villet anset, at for ham er givet til kende, at Peder Poulsen har stævnet samme dele til landsting: så mødte Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, med samme dom, og formente den ret at være, dog ikke fremlagde samme vidner og klage, hid stævnet er: da efter sådan lejlighed finder vi samme vidner og klage magtesløs at være, indtil de fremlægges, såvel som den dom, derpå funderet er.

(101)

** var skikket Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid i rette stævnet Mads Tomasen i Grejs for nogen uendelige domme, han her til landsting skal have forhvervet, hvori skal være underkendt samme dom, Peder Poulsen imellem velb Henrik Rantzaus fuldmægtig og Oluf Iversen, møller i Hvolgårds mølle, hvori han skal have fridømt Oluf Møller for vurdering for mølleskyld indtil sankt valborg dag, som den burde at udredes, var forfalden, formenende samme uendelige domme burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for herredsfogden har været bevist, Oluf Møller at have udlovet og sig til forpligtet, samme mølleskyld til sankt mikkels dag at udgive, og fogden fordi ikke har vidst at dømme vurdering i hans bo førend sankt valborg dag, mølleskylden burde at ydes var forfalden, ved vi ikke den hans dom at imod sige.

(102)

** var skikket Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Tomasen i Grejs for nogen uendelige domme, han her til landstinget forhvervet har over Peder Poulsens dom, det han ikke vidste at stede udvisning over Oluf Møller i Hvolgårds mølle, efterdi ikke var bevist, han hans fæste at have forsiddet, formenende samme uendelige domme ikke burde magt at have: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi ikke for fogden er bevist, Oluf Iversen samme mølle at have forsiddet, sin fæste derpå forbrudt, eller deri nogen dom at være gangen, og han fordi ikke har vidst samme udvisning over ham at udstede, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være.

(103)

** var skikket Niels Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Lauge Ravn sst for nogle domme, han nogen tid siden forhvervet har her til landstinget, anlangende nogen skøder at skulle have magtesløs gjort efter en fuldmagt, han skal have sig til forhandlet af Søren Jensen i Mejsling, på en engpart hans hustru skal have arvet efter hendes salig mor, som kan være den 19. part af hendes part, uanseet hans fornævnte hustrufar for nogen rum tid siden har gjort samme skøder efter en fuldmagt, fornævnte Søren Jensen da til ham har udgivet, hvorfor han formener samme dom med vrang undervisning og løgnagtighed at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere mat at have, og efterdi de andre to domme, hid stævnet er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(104)

** var skikket Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Tomasen i Grejs for to uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at have forhvervet over en dom, at han har dømt Jørgen Skriver til at stande til rette for, mens vidnerne stod ved sin fuldmagt, mener samme dom ret, og fornævnte uendelige domme bør magtesløs at være: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi sagen har været tilforn hid kaldt, og endelig dom deri gangen er, efter dis lejlighed den medfører, ved vi ikke den at forandre eller videre derpå at dømme

(105)

** var skikket Hans Jensen, borger i Horsens, og havde stævnet mester Poul Poulsen, sognepræst i Kolding, for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme at have ladet forhverve over Hans Jensen til Kolding byting, anlangende en regnskab mester Poul Poulsen skulle have gjort med Hans Lauritsen, borger i Ribe, på Hans Jensens vegne uden hans fuldmagt, vilje eller minde eller vidskab, efter en skadesløs brev, Hans Jensen har givet mester Poul Poulsen for en forløfte, han såvel som hr Anton Hansen, Guds ords tjener til Brande sogn, og hr Jacob Hansen Buck, Guds ords tjener til Skanderup sogn har været i forløfte for fornævnte Hans Jensen til Hans Lauritsen i Ribe fra 1/3 1625 og til philippi jacobi 1626 og ikke længere: så og efterdi byfogden har dømt endelig, endog ingen på Hans Jensens vegne er mødt imod samme to domme at svare, ikke heller befindes nogen uendelige domme tilforn at være udgivet, eller sagen i seks uger at være opsat, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme magtesløs at være.

(107)

** var skikket Terkild Jensen i Vallund hans visse bud Jens Nielsen Dejgård sst og havde stævnet velb Niels Skade til Agerkrog for et brev og vidne, han med Envold Christensen, nu boende i Vallund, anlangende fire alen klæde, som han skulle have hos været, Terkild Jensen skulle have givet hans hustru oven i deres gård minde, som de har gjort med hverandre, hvilke gave og brev Terkild Jensen ved sin ed benægter, at han aldrig lovet ham videre end hvis pending, som straks til ham er betalt: så og efterdi Niels Skades enige kundskab ikke formelder om visse dag og tid, tilmed og med købmandens kundskab bevises, det Terkild Jensen ham har tilfreds stillet for hvis, han Envold Christensen har udlovet, da bør samme brev såvel som samme dom, derefter funderet, ikke at komme Terkild Jensen til hinder eller skade, og efterdi delen ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(109)

** var skikket Peder Mikkelsen, født i Gransgård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen og Søren Christensen, borgmestre i Lemvig, for et vidne de 30/1 sidst forleden på Lemvig byting forhvervet har, anlangende de skal have forvist Peder Mikkelsen Lemvigs by under fængsel med gabestok og kælder at straffes, for han nogen kort tid tilforn om natten skal have hugget en ung karl i Lemvig, ved navn Simon Lauritsen, en sårmål i hans hoved, uanseet Peder Mikkelsen ved sin højeste ed højlig bekræfter, at han samme nat gik for en af Lemvigs borgere, Anders Høst, på vagt, og da samme nat, der han gik på KM vagt, blev overfalden af Simon Lauritsen, med en dragen værge blev jagen af gaden og måtte undfly for ham ind på kirkegården, så han derud over af største nød nødtes til at værge sig: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt, nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri videre kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, klage og sandemænds ed magtesløs at være.

(111)

** var skikket velb Henrik von Qualen til Nordsee hans visse bug Gregers Hvid, foged på Skærsø, og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for 1000 rigsdaler in specie hovedstol med sin efterstandende rente og interesse, som han skal være ham skyldig efter hans brevs indhold, og ikke han til rette tider ham skal have betalt, hvorfor Henrik von Qualen skal have forhvervet dom over ham til Tørrild herreds ting, og herredsfogden har tildømt ham at betale, hvorfor han formener, Jørgen Munk fornævnte 1000 rigsdaler med sin efterstandende rente, omkostning og interesse et betale eller at have indvisning ved to gode mænd: så og efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne skadesløs brev til Henrik von Qualen på 1000 rigsdaler med dets rente, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises det at være betalt, Jørgen Munk i hans skriftlige indlæg selv gælden vedgår, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo pligtig er samme tusinde daler med sin interesse til Henrik von Qualen at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Jesper Lunov til Restrup, som Gregers Hvid på Henrik von Qualens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, og der udæske og gøre Henrik von Qualens fuldmægtig udlæg af hans løsøre, og det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik von Qualen i andet Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(112)

** var skikket Peder Mortensen i Feldborg og havde stævnet Jens Christensen sst for en dele. ham på ham noget for jul 1634 forhvervet har for noget hø ærje, som synsmænd har om hjemlet at være gjort skade på hans ager for et halvt læs hø, og ikke for samme dele skal være bevist, at Peder Mortensens fæmon skal have gjort Jens Christensen den skade, men alene at være delt efter Jens Christensens ord: så og efterdi ikke nøjagtigen er bevislig gjort, det Peder Mortensen samme engskade med sin fæmon skulle gjort, og han derfor uden dom er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Peder Mortensen af den dele kvit at være.

(113)

** var skikket Søren Skriver i Ringkøbing og havde stævnet Jens Olufsen Jens Nielsen, borgmestre i Ringkøbing, Christen Pedersen, Hans Hermandsen, Peder Christensen og Gregers Nielsen, rådmænd sst, for en dom de på Ringkøbing rådstue 20/9 1633 efter opsættelse 16/8 næst tilforn dømt har imellem Jep Ulf i Havnstrup hans fuldmægtig Laurits Andersen og Søren Mikkelsen, hvilke opsættelse skal være forandret og omgjort, hvor efterdi så har indført videre i samme deres dom, end han 16/8 var given til sag for, og således tildømt Jep Ulf mere end han har ladet begære 16/8: så og efterdi fornævnte vurderings vidne indeholder, Søren Mikkelsen hovedsummen med rente efter sin brev i rede penge til Jep Ulf at have leveret, da bør samme dom og vurdering ikke videre at komme Søren Mikkelsen til skade, mens Jep Ulf lovet samme salt og stål igen til ham at skulle leveres.

(115)

** var skikket velb Henrik von Buchwald til Preen på sine egne og sine medarvingers vegne deres visse bud Gregers Hvid, foged på Skærsø, og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for 1000 rigsdaler in specie, som han er dem skyldig efter hans brevs indhold, og Jørgen Munk skal være af KM og regens råd tildømt fornævnte 1000 rigsdaler at betale, og han dog det ikke skal have gjort, hvorfor Henrik von Buchwald formener, at Jørgen Munk bør hans brev såvel som KM dom at efterkomme og fornævnte 1000 rigsdaler med al sin efterstandende rente, omkostning og interesse at betale, eller og at have indvisning i hans jordegods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne hovedbrev på 2000 rigsdaler, hvorefter nu alene fordres 1000 rigsdaler med sin rente, bevises og med KM og rigens råds dom, Jørgen Munk at være tilkendt samme 1000 daler at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo pligtig er samme penge at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Jesper Lunov til Restrup, som Gregers Hvid på Henrik von Buchwalds vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, og der udæske og gøre Henrik von Buchwald hans fuldmægtig udlæg af hans løsøre, og det rigtigen imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik von Buchwalds fuldmægtig i andet Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(116)

** var skikket Anders Mortensen af Ribe hans visse bud Jesper Knudsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb fru Karen Rostrup, Frands Juuls, til Rækkergård for en summa penge, hun efter hendes udgivne skadesløs brevs indhold ham pligtig er, hvilke hendes brev, han formener, hun ikke har holdt og efterkommet, men han ved retten hende derfor måtte lade tiltale, og eftersom han har forhvervet uendelige dom her til landstinget 28/2, så formener at han bør nu endelig dom at have: så og efterdi for os i rette lægges fru Karen Rostrups udgivne skadesløs brev til Anders Mortensen på fornævnte 100 sletdaler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget, som for er rørt, befindes og siden, tid efter anden, over seks uger her til landstinget at være opsat, så der uden bevilling imod recessen ikke kan gøres videre forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Karen Rostrup jo er pligtig samme hundrede daler efter hendes skadesløs brev til Anders Mortensen at betale, og fordi tilfinder velb Henrik Lange til Oldager og Knud Sørensen til Tredje, som Jesper Knudsen på Anders Mortensens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Karen Rostrups bopæl, og der udæske og gøre Anders Mortensen udlæg af hendes løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere, imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Anders Mortensen i andet fru Karen Rostrups jordegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(119)

15/7 1635.

** var skikket Maren, salig Niels Tomasens efterleverske, i Varde hendes visse bud Christen Olufsen, borger i Varde, og havde stævnet velb Niels Skade til Agerkrog for en summa pending, han skal være hende pligtig, hovedstol og rente med des interesse og skadegæld, hvilket han sig fortrykker og ikke vil betale, beretter herhos at have forhvervet på ham herredsfogdens endelig dom til Nørherreds ting samme gæld at betale, og siden to uendelige domme her til landstinget, menende ham derfor bør hende samme pending at betale, eller derfor ved to gode mænd at have indvisning i hans bo: så og efterdi for os i rette lægges Niels Skades udgivne skadesløs brev til Jens Nielsen på 95 sletdaler, hvilken gæld igen til Maren Rasmusdatter er opdragen, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom ganget, som for er rørt, såvel som og to uendelige domme her til landsting forhvervet, som stander ved fuldmagt og ustævnet, og Niels Skade ikke endnu er mødt eller nogen ham herimod at undskylde, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end Niels Skade jo er pligtig samme pending med des efterstandende rente og interesse til Maren, Niels Tomasens at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Christen Krag til Lydumgård, som Christen Olufsen på Maren, Niels Tomasens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Niels Skades bopæl, der udæske og gøre hende fyldest af hans løsøre, og det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Maren, Niels Tomasens i andet Niels Skades gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(121)

** var skikket velb jomfru Lene Juel til Alsted hendes visse bud Mads Christensen i Bjerlev og havde stævnet Peder Vilsen i Østerhoved for en dom, han til Nørvang herreds ting 30/3 næst forleden dømt har, hvori han har tildømt fornævnte hendes tjener Mads Christensen 69 rigsdaler til Henrik Rantzau at betale eller vurdering i hans bo efter doms lydelse, uanseet hendes tjener højligen benægter ikke at være velb Henrik Rantzau samme pending skyldig, hvori han formener Peder Vilsen uret at have gjort, at han således uden rigtige brev segl har tildømt hendes tjener at betale: så og efterdi samme løse opskrift ikke med brev og segl ej heller med hans hånd bestyrkes, den ikke heller en del om nogen år eller tid bemelder, han det skulle være bleven pligtig, men Mads Christensen ved højeste ed det benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(123)

** var skikket velb jomfru Lene Juel til Alsted hendes visse bud Mads Christensen i Bjerlev og havde stævnet Peder Vilsen i Østerhoved for en dom, han over hendes tjener fornævnte Mads Christensen til Nørvang herreds ting 10/3 næst forleden dømt har, hvori han har tildømt Mads Christensen 70 rigsdaler til Jørgen Brunkert på sin far Christen Madsens vegne at betale, uanseet hendes tjener højligen benægter aldrig at have lovet for sin far eller på hans vegne har været ham nogen penge skyldig: så efterdi samme løse opskrift ikke med Mads Christensens brev, segl eller egen hånd bekræftes ham slig gæld til Jørgen Brunkert at have udlovet, men han det højligen benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(124)

** var skikket Oluf Keldsen, borger i Vejle, på sin hustrubror Hans Hansen, Hans Andersens Møllers søn der sst, hans vegne og havde stævnet Peder Terkildsen og hans medbrødre sandemænd af Vejle, for de 18/6 næst forleden har svoret Hans Hansen manddød over og fra sin fred, for han 8/5 næst forleden skal have med en vognkæp stødt Bertel Mortensen, som var byens tjener der sst, for sit bryst. disligeste havde stævnet Anders Mortensen, boende i Skærbæk i Elbo herred, som er Bertel Mortensens bror og eftermålsmand efter ham, for en klage han til Vejle byting 28/5 sidst forleden skal have gjort, og efter rygte og tidende har lyst Hans Hansen manddød over. endnu stævnet Hans Poulsen skrædder, borger sst, med flere for et vidne, de 28/5 vidnet har, anlangende at de pinsedag næst forleden skal have været til syn til Bertel Mortensen, som da lå død i huset, han iboede, og da at have synet ham at have en liden blå plet på hans venstre bryst, og fornævnte sandemænd, efter samme deres vidne, skal have svoret Hans Hansen fra sin fred, uanseet at Bertel Mortensen ikke skal have for sognepræsten der sst, der han berettede ham om aftenen, førend han om natten derefter døde, ej heller for de godtfolk, som da til stede var, har anket eller klaget på Hans Hansen, at han var årsag til hans svaghed eller død i nogen måde, mente derfor samme sandemænd heri uret at have gjort: så og efterdi ikke udførlig er bevislig gjort, det Hans Hansen skulle gjort nogen håndgerning på Bertel Mortensen, han ikke heller i hans levende live derfor har klaget på Hans Hansen eller ham i nogen måder derfor beskyldt, hvormed Anders Mortensens klage kunne bekræftes, men bevislig gøres ham at have været en gammel og svag, skrøbelig mand, som han selv sig for godtfolk har beklaget, og Hans Hansen i sin sidste stund undskylder og derpå rakt ham sin hånd, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, syn og vidne, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, bær nogen magt at have eller komme Hans Hansen til forhindring eller skade i nogen måde.

(127)

** var skikket velb Peder Gersdorff til Søbygård på hans tjenere Niels Frandsen og Gertrud Sørensdatter i Grindsted deres vegne hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg og havde stævnet Staffen Jørgensen i Hindum og Søren Jørgensen sst for et vidne, de til Slags herreds ting 18/6 sidst forleden vidnet har, at der skulle have været en bryggekedel i Hindum til Jep Iversens den tid han døde der, som ikke kom til skifte efter ham på trøndings dag, men de så Niels Frandsen i Grindsted gik vester på med en bryggekedel, og Gertrud Sørensdatter hun ledte vester på med en ko, som var salig Jep Iversens, der han levede: så og efterdi samme vidner ikke er vidnet på fersk fod, men på fire år efter sligt skulle være sket, de ikke heller bemelder og nogen visse dag eller tid, Ebbe Christensen og selv tilstår sig at have gjort afkald for arven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have med magtesløs at være.

(128)

** var skikket velb Christen Lange til Hesselmed og havde stævnet Anne, salig Niels Andersens, i Varde for to uendelige domme, hun her til landstinget over nogen af hans tjenere med vrang undervisning har ladet forhverve, og efterdi fornævnte domme ikke lyder længere, indtil de bliver stævnet på ny, formener han, de nu bør magtesløs at være: så og efterdi to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges Christoffer Friises underskrevne fæstebrev, det han har sted og fæst Anne Nielsdatter og hendes salig husbond samme enge, begge deres livstid, for en visse afgift at bruge og beholde, hvilke hans fæstebrev stander urykket, og ikke bevises at være forbrudt, fornævnte vidnesbyrd og en del har vidnet om Anne Nielsdatters ord, som hun ikke er bestendig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme tilbud, forbud og vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Anne Nielsdatter imod hendes fæstebrev til forhindring.

(135)

** var skikket Henrik Christoffersen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Terkild Lauritsen, byskriver sst, for et vidne han på Vejle rådstue 21/2 1634 har skrevet, anlangende hvis regnskaber, som kunne være imellem Mads Tomasen rådmand og salig Niels Knudsen, fordum borgmester, og hans hustru Ingeborg Andersdatter efter en skriftlig angivelse, som Mads Tomasen skulle på rådstuen have fremlagt og bleven læst og påskrevet, Henrik Christoffersen da skulle have svaret, at han ottende dag derefter skulle møde i Mads Tomasens hus, og dersom hans formand salig Niels Knudsen eller hans hustru blev Mads Tomasen noget skyldig, ville han findes overbødig at klart gøre og afbetale, hvilke vidne Hans Christoffersen højligen ved sin ed benægter: så og efterdi fornævnte otte mænds vidne for besiddende ret efter Henrik Christoffersens ord er vidnet og givet beskrevet, samme vidne og med rådstuebogen bestyrkes og overens kommer, de otte mænd og det er gestendig i alle måder så at være ganget, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme otte mænds vidne at sige eller magtesløs dømme, ej heller byfogdens ulempe deri at være.

(137)

** var skikket Christen Lauritsen i Lindved og havde stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han over hans hustru Anne Christensdatter i Lindved og hendes faderløse børn på fornævnte ting 1/7 1634 dømt har, anlangende nogen uvisse skyld og restants, som han formener, af et hus i Plovstrup, som han har tilfundet hende og hendes børn til velb Henrik Rantzau at betale, hvilket ikke til rette trødningsdag og skifte efter hendes mands død er forelagt hende at betale: så og efterdi ikke bevislig gøres til trødningsdag efter Jens Christensen at være til kende givet eller æsket, nogen gæld til Hvolgård at skal være pligtig, som det sig burde efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift ej heller den dom, derpå funderet er, deri bør at komme Anne Christensdatter til hinder eller skade.

(139)

** var skikket Christen Lauritsen i Lindved og havde stævnet Mads Tomasen i Grejs for en dom, han på sin husbond, velb Henrik Rantzau til Schmoel, hans vegne her til landstinget 31/1 sidst forleden forhvervet har, hvori Christen Lauritsen i Lindved er tildømt at udgive nogen kost og tæring til Henrik Rantzau for en landstings stævning, han på sin husbonds vegne på Nørvang herreds ting 11/11 1634 har ladet forkynde over Peder Poulsen i Givskud, som samme dag blev læst og påskreven, og mener Christen Lauritsen, at han ikke skal være nævnt i samme stævning, og ej heller den sag, som samme stævning om formelder, er hans person angældende: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder anderledes, end at dersom Henrik Rantzau fandtes af Christen Lauritsen til dette landsting stævnet og kaldt at være, og nu med stævningen i sig selv, som til Nørvang herreds ting er læst og påskrevet, bevislig gøres, velb Jørgen Brahe sagen at have ladet hid kalde og i stævningen været hovedmanden, og ikke Christen Lauritsen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kost og tæring dom ej heller den herredstings dom, derpå funderet er, bør at komme Christen Lauritsen til hinder eller skade i nogen måder.

(141)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Malte Mogensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til fornævnte herredsting 5/6 1634 imellem Jacob Clausen, borger i Varde, og KM tjener Jens Jensen i Tarm dømt har, og deri tildømt Jens Jensen at udlægge i hans afgrøde af en eng i Tarm kær, uanseet at Jens Jensen ikke skal være overbevist, at have høstet og afført den afgrøde af fornævnte eng i ti år, og ikke heller har uden det ringeste part i gården, han iboer, som kan være ved den ottende part, og Mette Poulsdatter, som havde den halve gård at bruge, er dog for samme engs afgrøde i fornævnte dom kvit dømt: så og efterdi fornævnte uendelige domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi herredsfogden i sin første dom alene har tildømt Jens Jensen efter loven at udlægge så meget og så godt afgrøde eller dets værd til Jacob Clausen, som han af samme eng bjerget har, og ikke udførlig underskedet, hvor meget han skulle udlægge, så han derefter kunne vide sig at rette, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og forskrevne æsknings dom, derpå funderet er, ingen magt at have.

(143)

** var skikket Rasmus Madsen i Varde hans visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund og havde stævnet Søren Pedersen i Ollerup for en indvisning, som han 1/2 1634 har fremlagt for herredsfoged og vurderingsmænd, anlangende en bol og bondeeje i Balle, hvilken indvisning og vurdering Rasmus Madsen formener lovlig og ret at være: da efterdi for os i rette lægges indvisning og vurdering, det Rasmus Madsen af herredsfogden og dannemænd samme bol med sin ejendom for sin gæld er til vurderet og udlagt, sagen og to gange her til landsting har været indkaldt, og to uendelige domme gangen er, hvilke står ved deres fulde magt uigenkaldt, og ikke Søren Pedersen endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte bol med sin ejendom jo bør Rasmus Madsen for ejendom at efterfølge, med mindre den bliver ham fraløst efter KM forordning, som det sig bør.

(145)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Malte Mogensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Otte Eskesen i ---- for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have forhvervet over en herredstings dom, hvori Otte Eskesen er tildømt at lade nedertage en misdæder Mette Nielsdatters hoved, som han på Nørherreds galge har ladet fraslå, uanseet hun ikke videre har været tildømt, end at straffes efter landsens lov og vis for samme tyveri at have forbrudt sin liv, som ikke anderledes kan forstås, end at straffes på sin hals, og kroppen med hovedet i jorden at heden lægges, og Otte Eskesen ikke benægter, det han jo befalede rettermanden at slå fornævnte misdæders hoved på galgen: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere magt at have, og efterdi bemeldte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og hvem videre påskader, sagen igen til herredsting at indkalde, og der igen ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(147)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Malte Mogensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Otte Eskesen i Tøstrup for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme her til landsting at have forhvervet over nogle vidner, herredstings dom og dele, anlangende det Otte Eskesen burde fra sig at levere, efter loven, hvis klæder og gode, som han hos sig har beholden af fornævnte misdæders, efterdi tyve og misdædere deres hovedlod kongen alene tilhører: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsætter vi til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og Otte Eskesen midlertid af samme dele kvit at være.

(148)

** var skikket Christen Lauritsen i Vork hans visse bud hans søn Peder Christensen sst og havde stævnet Mads Madsen i Bølling for et hjemgjort bænkebrev, han lader sig af berømme at skal have forhvervet, formeldende at hans hustrumor salig Sidsel Peders, som døde i Vork, skulle have solgt ham hvis ejendoms lod, som hende kunne være arveligen tilfalden i den halve gård i Bølling, som Mads Madsen nu iboer, hvilke hjemgjorte bænkebrev, han formener ikke så lovlig og ret at være gjort, som der sig bør, og ikke at komme ham eller hans hustru til hinder eller skade på fornævnte halve bondegård. så mødte Mads Madsen og fremlagde efterskrevne brev, dateret Vork 19/5 1631, lydende Søren Svendsen i Revsgård på sine egne og på sin hustru Johanne Sørens vegne, Sidsel Peders i Vork på sine egne vegne og med Niels Jensen Buck i Vork, hendes rette lovværge, kendes at vi har solgt fra os og vores arvinger og til Mads Madsen i Bølling og hans hustru Mette Joensdatter og deres arvinger al den arvelod, som vi er arvelig tilfalden i den halve bondegård i Bølling, Mads Madsen nu påboer, efter deres salig far Jens Jensen og mor Maren Jenskone, som boede og døde i Bølling, og efter deres salig bror Peder Jensen, som døde i Bølling, og efter deres salig farbror Jørgen Joensen, som boede og døde i Torsted. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Jerlev herreds ting 19/5 1630, som indeholder Christen Lauritsen i Vork på hans hustru Maren Christens vegne gav Niels Jensen sst afkald for al hvis arvelod, Maren Christens kunne være arveligen tilfalden efter hendes salig far Peder Jensen, som boede og døde i Vork, og efter hendes mor Sidsel Peders, når hun ved døden afgår, i den gård i Vork Niels Jensen Buck og hans hustru Else Nielskone nu iboer, og kendes efter denne dag ingen arvelod eller rettighed at have hos Niels Jensen Buck og hans hustru Else Nielsdatter og deres arvinger: så og efterdi med tingsvidne bevises, Christen Lauritsen at have gjort fuld afkald for alt hvis, hans hustru Maren Christens kunne tilfalde efter hendes mor, Sidsel Peders, når hun ved døden afgår, hvor som helst det findes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Christen Lauritsen at være mægtig på samme købebrev at tale.

(150)

** var skikket Jørgen Andersen i Tyvkær hans visse bud Poul Joensen i Kolding med en opsættelse her af landstinget 20/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Tordsen i Håstrup for en dom og en dele, han lader sig af berømme at skal have forhvervet til Brusk herreds ting i dette år efter et gammelt gældsbrev, som Jørgen Andersens far, ved navn Anders Jørgensen, skal have udgiven, hvilken dom og dele skal lyde på salig Anders Jørgensens arvinger, og formener Jørgen Andersen samme gamle gældsbrev skal være afbetalt i deres salig fars levende live. derhos fremlagde efterskrevne delsbrev af fornævnte herreds ting 16/5 sidst forleden, bemeldende Jens Tordsen at have ladet fordele Mikkel Andersen i Tyvkær, Jørgen Andersen, Johanne Andersdatter og Ingeborg Andersdatter, som er salig Anders Jørgensens arvinger, som boede i Tyvkær:
så og efterdi af fornævnte herredstings dom forfares, ingen den dag på vederpartens vegne at være mødt til gensvar, sagen ej heller i seks uger har været optagen, og fogden dog har dømt endelig, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom såvel som den dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(152)

** var skikket Jacob Nielsen, borger i Kolding, og havde stævnet Gregers Pedersen Lilleballe sst for to uendelige landstings domme, han her til landsting skal have forhvervet over en bytings dom, dog samme to uendelige domme findes magtesløs gjort med andre uendelige domme, Jacob Nielsen har forhvervet over ham, at Gregers Pedersen burde sit udgivne brev og kontrakt at holde og efterkomme, så at hjemle ham hvis, han i så måder har solgt ham, som den dom bemelder, og Gregers Pedersen med fornævnte landstings domme og vil svige ham sin pending fra. derhos fremlagde Jacob Nielsen efterskrevne kontrakt, dateret Kolding 16/5 1633, lydende, kendes vi Gregers Pedersen, borger i Kolding, og Jacob Nielsen skrædder, borger der sst, at være venlig forligt, at Jacob Nielsen skal give Gregers Pedersen for hvis, han har til sig købt af min kære bror danske skolemester i Kolding, ved navn Morten Nielsen, som han er arveligen tilfaldet efter sin salig far Niels Mikkelsen, skolemester i Kolding, værende hus og gård, liggende i Vestergade, for 12 rigsdaler og en sort engelsk kappe at betales, når Gregers Pedersen gør mig Jacob Nielsen skøde: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for byfogden såvel som nu for os er i rette lagt en kontrakt imellem Jacob Nielsen og Gregers Lilleballe oprettet, som Gregers Lilleballe med egen hånd har underskrevet, og Jacob Nielsen forseglet, hvilken byfogden har tildømt dem på begge sider at holde og efterkomme, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt ej heller fornævnte bytings dom at sige eller magtesløs dømme.

(155)

** var skikket Christen Christensen ved Kær på hans datter Maren Christensdatters vegne i hendes egen nærværelse og havde stævnet Bodil Albretsdatter, hr Jørgen Jensen, sognepræst til Tiim og Madum sogne, hans hustru for et vidne de til Tiim birketing 3/7 næst forleden vidnet har, at de efter deres øvrigheds begæring beså Maren Christensdatter, da kunne de se og kende på hende, det hun havde fået barn, med hvilken deres vildige vidne, han formener, hun hende storligen har forurettet: så og efterdi at endog Bodil Albretsdatter udførlig har vidnet, det hun kunne se og kende på Maren Christensdatter, det hun havde fået barn, hvilket og med de andre dannekvinders vidne bekræftes, dem ikke ligere at kunne se og forfare, og med andre vidner bevises at have været tyk og frugtsommelig bestyrkes, såvel som og bevises der sligt er rygtet hende nogen tid lang at være undveget, så har vi på rettens vegne Maren Christensdatter tilskikket to forfarne jordemødre her i byen, nemlig Ursula Møllers og Maren Christensdatter, hvilke hende har beseet og derefter fremkommen og ved deres højeste ed tilstod og bekendte dem, de sande tegn på hende at have forfaret, det hun endelig havde fået et barn, så de forrige vidner med fornævnte to jordemødres kundskab overalt bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(159)

** var skikket Mads Pedersen, tjenende velb Jens Juel til Lindbjerg, hans visse bud Jens Dejgård i Vallund og havde stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl, herredsfoged i Østerherred, for en endelig herredstings dom, han 15/6 sidst forleden til Østerherreds ting imellem fornævnte Frands Pedersen og Anne, salig Laurits Jørgensens, i Bøllund og hendes børn dømt har, og deri fradømt Frands Pedersen sin lovlig skyld og gæld, Laurits Jørgensen efter rigtig håndskrift har skyldig været, og ikke for ham er ført bevis eller nøjagtig vidnesbyrd, at samme penge er betalt. disligeste stævnet Anne Lauritskone i Bøllund, Claus Lauritsen billedsnider og Jørgen Lauritsen med sin lovværge. så fremlagde Jens Vallund efterskrevne gældsbrev, dateret Horsens 3/9 1607, som Laurits Jørgensen i Mejlvang til Staffen Nielsen, rådmand i Horsens, på syv gode fuldgørende daler givet har: så og efterdi samme gældsbrev befindes anno 1607 at være udgivet, og ikke bevises samme gæld forinden 20 år at være fordret, eller brevet fornyet, efter KM forordning og recessen, og herredsfogden fordi ikke har vidst at tildømme Laurits Jørgensens arvinger nogen gæld derefter at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(161)

** var skikket velb Henrik Lange til Oldager hans visse bud hans visse bud Søren Nielsen, ridefoged der sst, og havde stævnet Morten Jensen i Korsbæk, Anne Mortensdatter og Maren Mortens for et vidne, de til Bølling herreds ting 23/2 næst forleden vidnet har, at hans tjener Oluf Jensen i Korsbæk på snapsmandag nærværende år skulle have taget to nød fra deres, hvilken deres vidne han formener usandfærdig at være, thi Oluf Jensen ikke i nogen måder tog noget fra dem, men hvis han fra ham bekommet har, er ham ved dannemænd til vurderet for hans lovlig skyld og gæld: så og efterdi Henrik Lange, som fæet tilforn er til vurderet, ej heller vurderingsmændene befindes for samme sidste vidne at være givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(164)

** var skikket hr Jørgen Jensen, sognepræst til Tiim og Madum sogne, og havde stævnet Mikkel Knudsen i Madum for en uendelig dom, han 1/3 sidst forleden her til landstinget forhvervet har over en uendelig dom, som hr Jørgens fuldmægtig på hans vegne skal have forhvervet 28/4, angående tiende og løn i to år af Madum sogn, som skal reste, formener samme uendelige dom med vrang undervisning at være forhvervet og bør magtesløs at være, og herhos berettede hr Jørgen, det han har ladet forhverve to uendelige domme her til landstinget, mente fordi han nu burde at have endelig dom: da efterdi samme sag tilforn findes to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme uendelige dom er magtesløs funden, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, og Mikkel Knudsen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og han det dog ikke gjort har, hvorfor hr Jørgen Jensen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke Mikkel Knudsen endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne, nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme uendelige dom magtesløs at være.

(167)

12/8 1635.

** var skikket velb Corfits Ulfeld til Tvis hans visse bud Peder Christensen i Brejnholt og havde stævnet Peder Christensen i Skavtrup og hans medbrødre tolv kirkenævninger i Tvis birk og sogn, for de 31/7 sidst forleden til fornævnte birketing har Anne Christensdatter, Oluf Sørensen Munk hans hustru, i Tvislund kirkenævn oversvoren for trolddoms kunster og bedrift, hun skulle have gjort og beganget efter adskillige vidnesbyrd og sigtelsers formelding, hvilke kirkenævn han formener lovlig og ret at være svoret og burde ved magt at blive: så og efterdi Maren Christensdatter alene vidner om den sygdom, hendes mor skulle haft, hvorfor hun skulle klaget på Anne Christensdatter og hende derfor beskyldt, hvilke hendes vidne og sigtelse ikke med andre uvildige vidner om sådan hendes løfte at være gjort, Johanne Nielsdatter og hendes medfølgeres vidne ikke heller med nogen fuldkommen sigtelse bestyrke, de andre fornævnte vidner og en part har vidnet i deres egen sag, en del om rygte og tidende, og ikke om deres egen vitterlighed, så ikke fuldkommeligen er bevislig gjort, det Anne Christensdatter skulle lovet nogen ondt, som dem efter hendes løfte på deres liv skulle være vederfaret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den nævnings ed bør at komme Anne Christensdatter på hendes liv til forhindring, førend hende anderledes overbevises kan, men efterdi hun til hjemting såvel som her for retten tilstår og bekender sig at kan og have brugt adskillige signelser des ord og formalia opregnet, som heden tydes den hellige trefoldighed til bespottelse, da bør hun efter KM udgivne mandat at rømme hans majestæts lande og provinser, og ikke mere lade sig der befinde under den straf vedbør.

(173)

** var skikket Niels Block af Gerholm med en opsættelse her af landsting i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Johan Brockenhuus til Lerbæk for 120 rigsdaler in specie, som han skal være Niels Block skyldig efter KM og rigens råds dom, og har Niels Block forhvervet to uendelige såvel som en endelig dom derefter til Tørrild herreds ting, hvori Johan Brockenhuus er tildømt at afbetale til Niels Block, hvorfor Niels Block har været forårsaget at lade indstævne Johan Brockenhuus til landstinget, efterdi samme penge ikke endnu er bleven erlagt og betalt, formente Niels Block her til landstinget at have indvisning i Johan Brockenhuuses bedste jordegods eller løsøre: så efterdi for os i rette lægges KM og rigens råds dom, i hvilken Johan Brockenhuus er tilkendt 120 daler for kost og tæring at udgive, og det ikke bevises, det at være fuldgjort eller efterkommet, da ved vi ikke andet derom at sige, end Johan Brockenhuus jo er pligtig samme summa penge og sin interesse til Niels Block at erlægge, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Jacob Krabbe til Væbnersholm, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Johan Brockenhuuses bopæl, og der udæske og gøre Niels Block udlæg af hans løsøre, det og rigtigen og for en billig værd imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Block i andet hans løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans fordrede summa efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(176)

** var skikket Hans Tomasen, foged på Bøvling, hans visse bud Peder Christensen Bering, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da af have stævnet fru Birgitte Brahe til Bækmark for en summa pending at fordre efter hendes salig husbond velb Niels Sehesteds udgivne håndskrift, og derfor til hendes værneting ladet hende tiltale, og herredsfogden derover har hende tildømt samme gæld og des anvendt omkostning og interesse at betale, eller indvisning i hendes gods og løsøre, hvilken dom han her til landstinget har indstævnet: da efterdi for os i rette lægges Niels Sehesteds udgivne skadesløs brev til Laurits Krummelbein på fornævnte summa guld, og ikke bevises med kvittants eller i andre måder, det at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, fru Birgitte Brahe i lige måde i hendes skriftlige indlæg selv gælden vedgår og tilbyder derfor at ville gøre udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Birgitte Brahe jo er pligtig samme summa med des interesse til Hans Tomasen ---- at betale, og fordi tilfinder velb (blank) med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gods, det rigtigen og for en billig værd at taksere, imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Tomasen i andet fru Birgitte Brahes gods at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(178)

** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet sin bror Niels Ravn sst for en dom og en dele, han over ham til Holman herreds ting skal have forhvervet, anlangende nogen skifte efter deres afgangne bror salig Peder Ravn, uanseet han noksom kan gøres bevislig, at der skal være gjort skifte efter deres salig bror, og ikke Niels Ravn skal kunne bevise, det Lauge Ravn har noget af sin salig brors gods uskiftet, som Niels Ravn burde at have nogen lod i: så og efterdi herredsfogden endelig har tildømt Lauge Ravn at holde rigtig skifte med hans bror om hvis uskiftet var efter registrerings indhold, og Lauge Ravn derefter for ting og dom har sig til forpligtet samme skifte forinden en visse dag at fuldgøre efter fire uvildige dannemænds tykke, eller stå Niels Ravn for seks høringer uden varsel eller undskyldning, og ikke bevises Lauge Ravn sådan sin forpligt at have efterkommet, så han fordi er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke bemeldte Lauge Ravn af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(181)

** var skikket velb Jens Høg til Vang hans visse bud David Mortensen i Torp med en opsættelse her af landstinget 20/6 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb Holger Rosenkrantz til Glimming, KM befalingsmand på Bornholm, for et vidne hans fuldmægtig Mourids Nielsen på Landting til Sevel birketing 6/3 sidst forleden forhvervet har, lydende at Anders Mortensen i Åle og Niels Espensen i Roest vidnet har, at for en lang tid siden skulle have været en fold på Lav hede, hvilke de skulle have haft Bustrup fæ i indtagen, og ikke deri formelder visse dag, tid eller år, når samme fæ skulle have været indtagen, tilmed ikke heller om rørt, hvem det tilkom eller da havde Bustrup i besiddelse, ikke heller så lovligt skal være stævnet for samme vidne, som det sig bør: så og efterdi bemeldte Jens Nielsen befindes for det første vidne af Sevel birketing i sønder Lem at være givet varsel, endog bevises ham ikke der, men i vester Lem at være bosiddende, Anders Christensen i Egebjerg, Jep Christensen sst, Oluf Mortensen i Roest og deres medfølgere i de tre vidner og mesten part har vidnet i deres egen sag og i så måder vildige, samme vidner og en del har vidnet om ejendom, som ikke tilhørere vidnesbyrd at om vidne, det ikke heller befindes Oluf Tomasen, som i Egebjerg skal være en lodsejer, for det vidne af Rødding herreds ting udganget at være givet nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner på begge sider, hid kaldt er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(188)

** var skikket Henrik Christoffersen i Vejle hans visse bud Jens Clausen i Kølholt og havde stævnet Mads Tomasen, rådmand der sst, for nogle opskrifter eller regnskabsbøger disligeste gamle håndskrifter, han sig af berømmer og derefter lader tiltale Henrik Christoffersen samt hans hustru Ingeborg Andersdatter og hendes medarvinger for gæld, hendes salig husbond salig Niels Knudsen, fordum borgmester, ham skulle være pligtig, uanseet den salig mand for rum tid siden ved døden er afgangen, og ikke slig gæld efter ham på trødningsdag skal være krævet eller æsket: så og efterdi Henrik Christoffersen på Vejle rådhus har vedtaget med Mads Tomasen at være til regnskab efter rådstuevidnes indhold, hvilke vidne her til landsting endelig er konfirmeret, og sådan regnskab endnu ikke er efterkommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, men det til regnskab, som vedtaget er, at indkomme, og hvem siden påskader at gås derom hvis ret er.

(189)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, hans visse bud Jens Madsen, der sst, med en opsættelse her af landstinget 15/7, lydende ham da at have stævnet Søren Knudsen, rådmand og byfoged sst, for en dom han til Vejle byting 28/5 næst forleden imellem ham og Henrik Christoffersen, rådmand sst, afsagt har, anlangende en lovdag Mads Tomasens tjener, Jens Madsen, har da begæret over Henrik Christoffersen på sin husbonds vegne for nogen vidtløftige regnskab, han efter hans egen forpligt der til rådhuset for nogen rum tid siden skal have gjort, som er imod borgmestre og råds doms formelding, som skal besluttes, at Henrik Christoffersen er tilfunden at være over regnskab med Mads Tomasen, eller at lide tiltale derfor: så og efterdi samme bytingsdom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og hvem siden påskader, sagen til byting igen at indkalde, og der gås og hvis ret er.

(191)

** var skikket Niels Juel i Hygum og havde stævnet salig Frederik Munk til Haraldskær hans arvinger, som er velb fru Sofie Friis og hendes børn velb Jørgen Munk, Christen Munk, Peder Munk, jomfru Anne Munk, jomfru Mette Munk, jomfru Edel Munk og jomfru Sofie Munk med deres lovværge for en summa pending, nemlig 200 rigsdaler in specie med to års efterstandende rente, nemlig 24 rigsdaler, efter velb Frederik Munks skadesløs brevs lydelse, hvorover han har forhvervet endelig dom til Tørrild herreds ting, og bemeldte arvinger er tildømt fornævnte gæld at betale eller at have indvisning i deres jordegods og løsøre, hvorfor han er begærende, ham ved gode mænd at måtte indvises i deres jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges salig Frederik Munks udgivne brev til Niels Pedersen Juel på fornævnte summa penge med des rente og skadegæld, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge til fulde at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting udgivet, som stander ved fulde magt og uigenkaldt, og ikke fornævnte arvinger endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang entholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end salig Frederik Munks arvinger jo er pligtig samme fordrede summa med sin efterstandende rente og interesse til Niels Pedersen Juel at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Niels Juel dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for fornævnte arvingers bopæl, der udæske og gøre Niels Juel udlæg af deres løsøre, det rigtigen og for en billig værd at vurdere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Juel i andet bemeldte arvingers gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(194)

** var skikket Kirsten Terkilds i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Peder Jørgensen og Christen Ibsen i Mollerup for vidner, de til Lø herreds ting vidnet har, Peder Jørgensen at have vidnet, at han havde betalt hendes salig mand Terkild Mortensen i ---- på Christen Ibsens vegne i Mollerup 20 mark lybsk, og Christen Ibsen 7/3 sidst forleden på Lø herreds ting har svoret derpå, at Kirsten Terkilds havde lovet ham, at de 20 mark lybsk skulle blive afskrevet, som Peder Jørgensen i Mollerup havde betalt på hans vegne, og da Kirsten Terkilds at skal have svaret i hastmodighed, din meneder og din løgner, efterdi hun har svoret imod hans egen udgivne håndskrift og på en død mand, endog hun ingen har navngivet, hvilken samme deres vidne Kirsten Terkilds formener en snapvidne, ulovlig og usandfærdig at være: så mødte Peder Nielsen, borger i Viborg, på Peder Jørgensens vegne og Christen Ibsens vegne med samme vidne og dom, og formente det ret at være, hvortil Kirsten Terkilds svarede og nu for retten erklærede Christen Ibsen, så hun ikke vidste ham at beskylde andet end al ære og godt, som en dannemand vel anstår i alle måder: og dermed for vores bøns skyld afstod Peder Nielsen på Christen Ibsens vegne samme vidne og dom, så det skal være som uudgivet var, og ingen videre at komme til hinder eller skade i nogen måder, men samme sag dermed ganske at være bilagt.

(196)

** var skikket Niels Nielsen i Andrup hans visse bud Niels Pedersen Juel i Hygum og havde stævnet afgangne Frederik Munk til Haraldskær hans arvinger, som er velb fru Sofie Friis og hendes børn velb Jørgen Munk, Christen Munk, Peder Munk, jomfru Anne Munk, jomfru Mette Munk, jomfru Edel Munk og jomfru Sofie Munk med deres lovværge for en summa pending, nemlig 100 rigsdaler in specie med efterstandende rente, som salig Frederik Munk skal have været ham skyldig efter hans udgivne brevs indhold, hvilke summa pending skulle have været betalt og dog ikke sket er, hvorfor Niels Pedersen på Niels Nielsens vegne formener, efterdi han har forhvervet dom til Tørrild herreds ting og er forårsaget her til landsting to uendelige domme at lade forhverve, mener sig nu endelig dom at bekomme: så og efterdi for os i rette lægges salig Frederik Munks udgivne skadesløs brev til Niels Nielsen på fornævnte summa penge med des rente, skadegæld og interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting udgivet, som stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, og ikke fornævnte arvinger endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang entholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end salig Frederik Munks arvinger jo er pligtig samme fordrede summa penge med sin efterstandende rente og interesse til Niels Nielsen at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Niels Juel på Niels Nielsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for fornævnte arvingers bopæl, der udæske og gøre Niels Nielsen udlæg af deres løsøre, det rigtigen og for en billig værd at vurdere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Nielsen i andet bemeldte arvingers gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(198)

** var skikket Christen Hansen i Veldbæk hans visse bud Niels Pedersen Juel i Hygum og havde stævnet salig afgangne Frederik Munk til Haraldskær hans arvinger, som er velb fru Sofie Friis og hendes børn velb Jørgen Munk, Christen Munk, Peder Munk, jomfru Anne Munk, jomfru Mette Munk, jomfru Edel Munk og jomfru Sofie Munk med deres lovværge for en summa pending, som salig Frederik Munk skal have været ham skyldig efter hans udgivne brevs indhold, hvilke summa pending skulle have været betalt og dog ikke sket er, hvorfor Christen Hansen formener velb fru Sofie Friis og hendes børn og medarvinger bør nu uden videre ophold samme summa penge at betale, eller han burde at have indvisning ved gode mænd i deres jordegods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges salig Frederik Munks udgivne skadesløs brev til Christen Hansen på fornævnte summa penge med des rente, skadegæld og interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting forhvervet, som stander ved fuldmagt og uigenkaldt, og ikke fornævnte arvinger endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang entholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end salig Frederik Munks arvinger jo er pligtig samme fordrede summa penge med sin efterstandende rente og interesse til Christen Hansen at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Niels Juel på Jes Jensens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for fornævnte arvingers bopæl, der udæske og gøre Christen Hansen udlæg af deres løsøre, det rigtigen og for en billig værd at vurdere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christen Hansen i andet bemeldte arvingers gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(200)

** var skikket Jes Jensen i Brønding og havde stævnet salig afgangne Frederik Munk til Haraldskær hans arvinger, som er velb fru Sofie Friis og hendes børn velb Jørgen Munk, Christen Munk, Peder Munk, jomfru Anne Munk, jomfru Mette Munk, jomfru Edel Munk og jomfru Sofie Munk med deres lovværge for en summa pending, nemlig 100 rigsdaler in specie med to års rente efter velb Frederik Munks skadesløs brevs lydelse, hvorover han har forhvervet endelig dom til Tørrild herreds ting, og bemeldte arvinger er tildømt fornævnte gæld at betale eller at have indvisning i deres jordegods og løsøre, hvorfor han er begærende ham ved gode mænd at måtte indvises i deres jordegods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges salig Frederik Munks udgivne skadesløs brev til Jes Jensen på fornævnte summa penge med des rente, skadegæld og interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden to uendelige domme her til landsting forhvervet, som stander ved fuldmagt og uigenkaldt, og ikke fornævnte arvinger endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang entholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end salig Frederik Munks arvinger jo er pligtig samme fordrede summa penge med sin efterstandende rente og interesse til Jes Jensen at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Niels Juel på Jes Jensens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for fornævnte arvingers bopæl, der udæske og gøre Jes Jensen udlæg af deres løsøre, det rigtigen og for en billig værd at vurdere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jes Jensen i andet bemeldte arvingers gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(202)

** var skikket Staffen Hansen i Norup hans visse bud Niels Juel i Hygum og havde stævnet velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks efterleverske, til Haraldskær med hendes lovværge for en summa penge, nemlig 100 rigsdaler in specie efter skadesløs brevs lydelse med efterstandende rente, hvorefter han har lader forhverve endelig dom til Tørrild herredsting, og tildømt hende fornævnte gæld at betale eller at have indvisning i hendes jordegods og løsøre, hvorfor han har været forårsaget at indstævne her til landstinget og begæret ham ved gode mænd at have indvisning i hendes jordegods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte fru Sofie Friis hendes tre udgivne og underskrevne skadesløs håndskrifter til Staffen Frandsen på fornævnte summa penge med des rente og interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden to uendelige domme her til landstinget udgivet, som stander ved deres fulde magt og uigenkaldt, og ikke fru Sofie Friis endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, men hende endnu såvel som tilforn fra rettergang entholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end bemeldte fru Sofie Friis jo er pligtig samme fordrede summa penge med sin efterstandende rente og interesse til Staffen Hansen at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Niels Juel på Staffen Hansens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for fru Sofie Friises bopæl, udæske og gøre Staffen Hansen udlæg af hendes løsøre, det rigtigen og for en billig værd at vurdere, imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Staffen Hansen i andet bemeldte fru Sofie Friises gods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(204)

13/8 1635.

** var skikket Niels Nielsen i Dejrup og havde stævnet Christen Nielsen i Ovtrup med flere for et vidne, de til Vesterherreds ting 26/4 1634 vidnet har, formeldende at det skal være dem fuld vitterlig, at den stykke eng i Hallum, som Niels Pedersen og Niels Nielsen nu om tvister, den skulle have været brugt til den halve gård, Niels Pedersen påboer, hvilke deres vidne han beskylder for at være vildig, idet en part af fornævnte vidnesfolk er Niels Pedersens egne husfolk: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi befindes Albret Skeel på KM vegne samme gods og ejendom at have i forbed, og han dog ikke for samme vidner har fanget varsel, så han kunne have vidst dertil at lade svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner ej heller fornævnte herredstings dom, hid stævnet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(207)

** var skikket Mads Jessen i Almstok med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han til fornævnte ting 25/9 sidst forleden dømt har, hvori han skal have tildømt Mads Jessen at lide og stande til rette som en uhørsom tjener, efter hvilke dom han siden 23/9 er bleven delt og lovforvunden, og mener Mads Jessen sig med samme dom storligen at være forurettet, efterdi ikke for fogden har været bevist, han sin lensmand og øvrighed eller nogen hans ombudsmænd at have været ulydig eller modvillig belangende KM skat: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid kaldt, og tid efter anden i seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme dom og dele og vidner at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme, dele og vidner, hid stævnet er, magtesløs at være.

(210)

** var skikket Mads Jessen i Almstok med en opsættelse af landstinget i da måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han til fornævnte ting 14/8 1634 dømt har, og da straks foruden al opsættelse eller betænkelse tildømt Mads Jessen at stande til rette og lide straf, uanseet at han ikke var sigtet eller nogen sag overbevist, hvorfor han burde at lide, hvorfor Mads Jessen formener, Hans Jensen ham storligen at have forurettet og bør for slig ulovlig dom at stande til rette: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid kaldt og tid efter anden i seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme dom at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom, hid stævnet er, magtesløs at være.

(211)

** var skikket Anders Jensen i Troldtoft og havde stævnet Niels Christensen i Ulfborg kærgård for en vurdering, som han nogen tid siden har taget og forhvervet på Jørgen Tomasen i Spåbæk hans bo for nogen resterende stedsmål og landgilde, han til husbonden har skyldig været, hvor han skulle have godsagt for, hvilken vurdering han formener ikke så lovlig har været drevet og gjort, at den bør nogen magt at have: så og efterdi bemeldte vurderingsmænd ikke udførligen har forklaret hvor højt hver post er vurderet, så deraf kunne forfares om det billigen var takseret eller ej, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurderingsvidne så noksom lovlig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(213)

** var skikket Jens Nissen i Vostrup på Lønborg kirkes vegne med en opsættelse her af landstinget x/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i --- for en dom, han 11/3 1634 imellem dem og hr Oluf Clausen i sønder Bork og Niels Nielsen i Obling dømt har, anlangende Lønborg kirkes gæld, som dem i Lønborg birk har udlovet til Lønborg kirke at betale hvis gæld, salig Christen Pedersen, som boede i Vostrup, var Lønborg kirke skyldig efter en registrering, endog Jens Nielsen har tiltalt dem i Lønborg birk, som Lønborg kirke er i, efter deres udgivne skadesløs brevs, eller de derfor burde at lide dele og tiltale, og Peder Jensen dog ligevel har sig til fordristet at tildømme dem til deres værneting, hvori Jens Nielsen på Lønborg kirkes vegne formener ham deri uret at have gjort. disligeste stævnet Niels Nielsens arvinger, som er Niels Nielsen, Christen Nielsen, Maren Nielskone, Maren Nielsdatter, Kirsten Nielsdatter, Anne Nielsdatter hver med deres lovværge: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da til i dag er optagen, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(214)

** var skikket Jørgen Pedersen i Vejle med en opsættelse her af landstinget 20/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Hansen i Lysholt med flere for en løgnagtig tingsvidne, som de med Frands Mortensen i Lysholt til Tirsbæk birketing 23/5 næst forleden vidnet har, anlangende at Frands Mortensen skulle have givet ham 18 sletdaler for et skimlet øg, hvilke penge Frands Mortensen til sig igen annammet og gemte af den årsag, at de ikke kunne forenes om købet, og Frands Mortensen siden har beholdt både pengene såvel som øget hos sig, og han det ikke kunne bekomme: så og efterdi Iver Hattemager og hans medbrødre varselsmænd ikke har om hjemlet, hvor de skulle givet Jørgen Pedersen varsel for samme vidne, enten til hans bopæl eller mundtlig, samme vidne om fornævnte køb ej heller med Jørgen Pedersens brev bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(219)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på ---- slot, hans visse bud Laurits Christensen i ---- havde hid kaldt sandemænd af ---- Dines Nielsens bane at udlede, som fandtes død i Janderup å kort tid forleden, og fremlagde efterskrevne tingsvidner af Varde byting og Vesterherreds ting: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Dines Nielsen af våde og vanlykke i åen at være druknet og omkommet, og det ham til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(221)

9/9 1635.

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, og havde hid kaldt sandemænd af Anst herreds ting hr Niels Nielsen Alslev, sognepræst til Bredstrup og Kongsted sogne, hans bane at udlede, som er blevet død funden for hr Madses bordende i Verst 4/8 sidst forleden, hvad ham vorde til bane og livs lagt, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 20/8 sidst forleden, Oluf Nielsen Buck i Verst, barnfød i Egtved præstegård, at have vidnet, at 6/8 da kom hr Niels Nielsen Alslev til hr Mads Staffensen i Verst præstegård, og der de kom til bords, da begyndte de at tale om nogle penge, og de tvistedes derom, og hr Mads Staffensen sagde, at hr Niels Nielsen gjorde ham stor uret og begærede, at han ville give ham kvittants på 20 daler, og sad de og drak øl og brændevin tilhobe, men ikke de havde uden en halv potte brændevin, da tog hr Mads en langbøsse i sin hånd, som lå på bordet, og skød hr Niels Nielsen ihjel. så mødte Knud Christensen i Lie på hr Mads Staffensens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 27/8 sidst forleden, Apelone hr Madses at have vidnet, at 6/8 der den drab skete i Verst, desværre, da hørte hun, at bøssen gik af, da løb hun og Maren Staffens op i stuen, da stod hr Mads Buck op til væggen med hans ryg, klagede og sagde, oh ve --- mig arme mand, hvor ulykkeligen er det tilganget med mig, at bøssen var spændt, jeg vidste det ikke: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på den, og svor hr Mads Staffensen manddød over og fra hans fred for sagesløs mand hr Niels Nielsen han ihjelskød, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(223)

** var skikket Hans Jensen i Søholm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Tomas Terkildsen i Ødsted for en dom, han til Elbo herreds ting 16/6 sidst forleden over ham skal have dømt for ulydighed, han imod KM skal have bevist, at have sin gårds fæste forbrudt, formedelst han ikke i fjendernes indfald her i landet KM gods har kunnet gemt og forvare, uanseet KM egne og følgende krigsfolk har iligen forrykket, plyndret både byer og på slotte, hvis dem gefallig var, så Hans Jensen sig ikke det ringeste af KM eller sit eget til nogen fordel har kunnet tilveje bringe, men måtte blot fra skottet og byen entvige, så den beskyldning han efterpå dømt er, ej er bevist, og havde Hans Jensen stævnet salig Tomas Terkildsens hustru, Gertrud Jørgensdatter, og hans to børn, nemlig Dorte Tomasdatter og Hans Tomasen, som er hans rette arvinger, med deres formyndere, og formente de burde for al omkostning at stande ham til rette. derhos fremlagde Ernst Normand sin efterskrevne forsæt, som indeholder, at 18/9 1627 der KM forrejste fra slottet til Middelfart, da har Hans Jensen sig understanden og straks bortrømt fra slottet, førend fjenderne der anlangede og tvært imod KM befaling til ham, ladet den overste port for slottet stå åben efter sig, så der kunne gå op og ned, hvem der ville: så og efterdi af fornævnte herredstings dom forfares, ikke udtrykkeligen for fogden at have været bevislig gjort, Hans Jensen sig at have forseet i de måder, recessen om formelder, han sin gårds fæste kunne forbryde, og sætfogden har ham dog den fradømt, han ikke heller i de andre punkter, for ham har været i rette sat, har kendt enten til eller fra, men ganske fra sig funden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(228)

** var skikket Hans Jensen Buck i Kolding med en opsættelse her af landstinget i 14 dage, lydende ham da at have stævnet Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, for en dom hans fuldmægtig Jørgen Knudsen, ridefoged der sst, over fornævnte Hans Jensen til Kolding byting forhvervet har, anlangende et forløfte, som Hans Jensen at skal have gjort til Ernst Normand på Knud Buck, forrige foged på velb Hans Ulrik Gyldenløves gård Vindingegård, for sit regnskab at forklare efter obligation og doms indhold, dateret Kolding byting 24/12 1634: så og efterdi for os i rette lægges Wenzel Rothkirck hans udgivne kvittants, det Knud Buck hos ham har klart gjort hvis korn og humle, han til Ernst Normand på Hans Ulrik Gyldenløve på hans regnskab er skyldig bleven efter kommissarius afregning, hvilken kvittants ikke har været i rette for byfogden, der han sin dom har udgivet, han ikke heller i sin sidste dom har specificeret og forklaret nogen visse summa, hvorfor udlæg skulle ske, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende disse domme bør nogen magt at have eller at komme Hans Jensen til nogen forhindring.

(231)

** var skikket Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred, på Maren Andersdatters vegne i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Christensen i Kolding for en dom, han kort forleden til Kolding byting forhvervet har, og der på Gertrud Andersdatter, salig Anders Andersen Hår, fordum rådmand her sst, hans datters vegne ville forholde hendes søster Maren Andersdatters anpart af hvis arv, som hende er falden efter hendes salig far og søskende, uanseet Søren Christensen ikke efter loven enten til trødningsdag eller inden år eller dag ej heller for denne dag, som er ved otte år siden Gertrud Andersdatter er bortrejst, har gjort bevisligt, at hun levede og burde at kunne dem arve: så og efterdi Søren Christensen af borgmestre og råd er til forordnet at være Gertrud Andersdatters værge og formynder, og ikke for fogden er bevislig gjort, Gertrud Andersdatter ved døden at være afgangen, så hendes gods til arv kunne være hendes søster følgagtig, og fogden fordi har Søren Christensen for tiltale kvit funden, indtil sligt lovlig kunne bevises, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(233)

** var skikket Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred, på Maren, Anders Hårs datters vegne, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Bertelsen, byfoged i Kolding, for en dom han 17/12 sidst forleden dømt har, og deri funden Maren Andersdatter nogen anfordring at svare til, som borgmestre i Kolding hende med andre Anders Hårs arvinger gav til sag for både regnskab, gæld og arvejorden, hvilke dog i ingen måder for ham er blevet bevist, menende derfor samme dom bør magtesløs at blive: så og efterdi samme bytingsdom ikke er endelig, finder vi den som at være som udømt var, og sagen igen til bytinget at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(235)

** var skikket Peder Jespersen i Kyvling hans visse bud Christen Pedersen i Vostrup og havde stævnet Niels Christensen i Lavstrup med flere for et vidne, de til Lønborg birketing 7/10 sidst forleden med mester Jens Skytte, præst i Lønborg og Egvad sogne vidnet har, at de skulle have hørt, at Peder Jespersen skulle have sagt den tid, Anne Jesdatter var ved rettersteden blevet brændt, og mester Jens Skytte prædiket for hende, at hun ikke skulle tage prædiken for hendes salighed, hvilke deres vidner Peder Jespersen ved sin sjæls salighed benægter, at han ikke havde de ord, som de om vidnet har: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme vidner er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften om bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Peder Jespersen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke fornævnte folk nu er fremkommen eller nogen på deres vegne, deres lovlige undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være.

(237)

** var skikket Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i Holman herred på Maren, Anders Hårs datter i Kolding, hendes vegne og havde stævnet Søren Christensen i Kolding for en dom, han til Kolding byting 12/8 sidst forleden forhvervet har, og dermed ville sig tilegne, besidde og bruge Maren Andersdatters anpart i hendes salig fars gård, som er imod hendes og hendes lovværges hjemmel, vilje og minde: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvist på fire dannemænd, Søren Hår på sin side til betroet Søren Hår og Mogens Eriksen, borgere i Kolding, og Søren Christensen tilnævnte Hans Jepsen, rådmand der sst, og Niels Bertelsen, byfoged der sst, som skal forsamles i Kolding i dag 14 dage først kommende og taksere, hvad af salig Anders Hårs gård og ejendom til leje billigen bør at udgives, og hvor meget hver af hans døtre deri for deres anpart kan tilkomme, imens Søren Christensen den besidder, og hvis de deri gør skal stande for fulde, af parterne upåtalt, og hvis domme, i sagen gangen er, ingen videre at komme til hinder eller skade.

(238)

** var skikket Knud Christensen i Hedeager og havde stævnet Niels Christensen i Ulfborg kærgård for nogle breve, fuldmagt og kvittantser, han ham til Ulfborg herreds ting, såvel som og et tingsvidne til fornævnte ting udganget, som ham af Jens Nielsen, født i Nørris by skal have bekommet, anlangende Knud Christensens hustru Maren Christensdatters fædrene og mødrene arv, som han beretter, Jens Nielsen af ham skal have oppebåret, des midlertid hun var under Knud Christensens værgemål og forsvar, uanseet Jens Nielsen ikke var hendes værge, ej heller vederhæftig samme hendes arv og gods at annamme, ej heller dertil havde nogen fuldmagt, men Niels Christensen, som er hendes morbror, samme hendes arv til sig skal have annammet, og derfor gjort afkald: da efter flere ord dem imellem var, indgav fornævnte parter deres tvistige sag på tre dannemænd, Niels Christensen på sin side til betroede Claus Nielsen i nør Tang, og Jens Christensen i Bundgård, og Niels Christensen tog Christen Madsen i Bundgård, hvilke skal forsamles ved Ulfborg herreds ting på lørdag først kommende otte dage, og have fuldmagt dem at imellem sige, hvad Niels Christensen til Knud Christensen på hans hustrus vegne for hvis værgemål, han for hende haft har, bør at udgive, så hvis de deri siger skal stande for fulde, af parterne upåtalt, og hvis breve og andet, i sagen ganget er, ingen videre skal komme til hinder eller skade.

(239)

** var skikket Oluf Nielsen i Lindved og havde stævnet hr Knud Christensen i Grejs for en dom, han til Nørvang herreds ting 9/6 næst forleden over ham forhvervet har, og i samme dom har ladet ham fradømme sin fæste på sin gård, for han ikke har ydet en fjerding smør og noget rug i rette lovtid, uanseet der ingen smørskyld er gangen af annekspræstegården i Lindved: så og efterdi Oluf Nielsen selv gælden har vedgået og forevist fogden med vurderingsmændene hvis, de derfor har vurderet og udlagt, og ikke bevises det ubilligen for ringe at være takseret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme vurdering at imod sige, men efterdi fornævnte dom på Oluf Nielsens fæste ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(241)

** var skikket velb Casper Gersdorff til Ristrup hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte ting 25/4 sidst forleden dømt og afsagt har imellem velb fru Sofie Below til Fårupgård og Casper Gersdorff, anlangende fru Sofie Below at ville have tørveskær og ildebrand i Tofthøj mose til hendes gård Fårupgård, og derfor begæret reb over samme moser og ikke over heden, hvorimod Casper Gersdorff formener, at der såvel bør gå reb over heden som mosen, at hver kan vide sin andel, såvel i heden som andetsteds: så og efterdi herredsfogden alene har tildømt fru Sofie Below reb over moserne i Tofthøj mark, og ikke for ham er bevist hvor vidt tilforn i samme bys hede og mark rebet er, eller derpå for ham nogen rebsbrev fremlagt, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og hvem påskader, sagen igen til herredsting at indkalde, forrige rebsbrev for fogden at fremlægge, og ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(243)

** var skikket Søren Christensen, borger i Kolding, og havde stævnet Niels Lauritsen i Andkær for to uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet her til landsting kort forleden, uanseet Søren Christensen aldrig dertil at være lovlig stævnet eller kaldt, og med samme uendelige domme ville forvende ham fra hans retfærdige gæld imod Søren Christensens regnskabsbog og dom, som derefter drevet er, som salig Iver Kortsen var ham skyldig, som Niels Lauritsen har hans gods til sig annammet efter hans dødelige afgang, menende samme uendelige domme burde magtesløs at være og ikke komme Søren Christensen på hans retfærdige gæld til hinder eller skade: så og efterdi samme uendelige herredstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ingen magt at have, og efterdi hr Mogens Jensens kundskab alene er et bænkebrev og ikke til tinge med hans ed bekræftet, Poul Pedersen og hans medfølgere ikke heller har vidnet på nogen visse dag og tid, ej heller på fersk fod, da findes vi efter sådan lejlighed samme vidne såvel som samme bytings dom, som endelig er afsagt, og ingen er mødt til gensvar, magtesløs at være.

(245)

** var skikket velb fru Ide Lange, salig Jens Juels, til Keldgård hendes visse bud Claus Nielsen i nør Tang med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have ladet stævne Villads Christensen i Mouridsgård og Peder Lauritsen sst for en ulovlig vedkendelse, de 9/7 næst forgangen år til Hjerm herreds ting uden fuldmagt og lovlig adkomst skal have gjort på nogen eng og ejendom, som kaldes Stenrøgel, som langt over loven og recessens hævd har været brugt med høle og riven til hendes gård i øster Ølby, Niels Ungmand iboer, formener samme ulovlige vedkendelse har forspildt hendes syn, som hendes tjener Christen Jensen i stor Hvolby da samme dag over Stenrøgel eng og ejendom for uhegnet, og skade derpå var gjort, hvorfor Claus Nielsen på fru Ide Langes vegne formener, samme ulovlige vedkendelse bør magtesløs at være, og ikke komme hende på hendes ejendom til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi Claus Nielsen de forgangne års vidner frastår og fordi nu ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, men efterdi Christen Nielsen i Humlum, Laurits Pedersen og deres medfølgere udførlig har vidnet, somme på 40 år, somme 30 år mindre og mere, samme ---- enge og engbårer med høle og rive at have været brugt til fornævnte gård i Ølby, Niels Ungmand påboer, ulast og ukæret, i fem lodsejeres tid, en efter anden, så Niels Ungmands vidne bekræftes, og i så måder over recessens hævd, og intet nøjagtig kundskab derimod fremlægges, hvormed det kan svækkes og tilhave drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidner at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Iver Christensen, Oluf Jensen og deres medfølgere alene har vidnet om drift og tøjring, og ikke nogen fuldkommen hævd imod fornævnte vidner, som nu er ved magt fundet, kunne vi ikke kende den deres vidne, ej heller fornævnte granskning og syn, som ikke befindes nogen varsel for, hvilke tid de skulle være på åstederne, at være givet, så noksom, at de bør nogen magt at have, sammeledes efterdi ikke befindes fru Ingeborg Parsbergs vidnesbyrd for fornævnte syn af Tiim birketing udgangen, at være givet nogen varsel, finder vi den syn ingen magt at have.

(252)

** var skikket Jørgen Pedersen i Vejle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Poul Jensen Assendrup, birkefoged til Tirsbæk birketing, for en dom han 9/5 sidst forleden dømt har, og i sin dom har tildømt Jørgen Pedersen og hans hustru Maren Sørensdatter falskeligen at have gjort, som skal være deres ære anrørende, og Jørgen Pedersen formener, at det ikke er Poul Jensens dom at dømme på nogen deres ære. endnu stævnet Hans Andersen i Assendrup for nogle domme, han til fornævnte birketing i samme sag over ham og hans hustru forhvervet, anlangende at de skulle lide tiltale for løgnen, og ikke i samme sag tildømt at lide som en falskner. disligeste stævnet efterskrevne otte mænd, for de 21/5 næst forleden har påvidnet ham, at hans husbond har betalt ham hans stedsmål, hvilket Jørgen Pedersen benægter, at han ikke videre har fornøjet ham end for hans rugsæd og bygning, i lige måder hid kaldt Poul Jensen i Assendrup med flere for et vidne, de til fornævnte birketing 25/4 sidst forleden vidnet har, anlangende Hans Andersen i Assendrup skulle lovet Jørgen Pedersen 30 sletdaler for hans fæste af den gård i Lysholt, hvilke samme deres vidne Jørgen Pedersen benægter, at det var ikke for hans fæste men for hans rugsæd og bygning, thi han udgav sin husbond Henrik Bille 100 sletdaler til indfæst af samme gård: da efter flere ord dem imellem var, indgav Jørgen Pedersen og Hans Andersen samme tvistige sag på fire dannemænd, Jørgen Pedersen på sin side til betroede Iver Jensen i Grundet og Simon Knudsen Kølholt, byfoged i Vejle, og Hans Andersen på Frands Mortensens vegne tiltog Tomas Pedersen i Bredal og Søren Hachballe i Engum, vi og på rettens vegne dertil har nævnt Niels Lauritsen Nim, borger i Vejle, hvilke fem dannemænd skal forsamles i Vejle på mandag først kommer otte dage, og der sige og omkende, hvad Frands Mortensen skal give Jørgen Pedersen til minde for hans fæste og omkostning af samme gård, som Frands Mortensen skal have i besiddelse, (de 30 daler ham allerede givet er dermed uforkrænket at beholde) og hvis, bemeldte fem dannemænd eller og de fleste deri sigendes vorder, skal stande for fulde af parterne upåtalt i alle måder, dog hvis Frands Mortensen kan blive tilkendt Jørgen Pedersen at give, lovede Hans Andersen på Frands Mortensens vegne at ville være god for ham skadesløs at kontentere, og dermed afstod de på begge sider alle hvis vidner og breve, i samme sag ganget er, så det skal være kasserede og ingen videre at komme til hinder eller skade i nogen måder, men sagen dermed ganske at være bilagt.

(255)

23/9 1635.

** var skikket Jens Jensen i Viuf og havde stævnet Jens Nielsen sst med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting 18/8 sidst forleden vidnet har, det salig Oluf Nielsen, som boede i Viuf, førend fjenderne kom her i landet, skulle have fremlagt en tryg skøde på Brusk herreds ting, hvilke vidne ikke ved nogen visse dag eller tid skal være vidnet. disligeste stævnet Oluf Nielsens arvinger, nemlig hans hustru Maren Jensdatter og Karen Knuds, Knud Hansens hustru i Viuf, endvidere Mikkel Jensen i Viuf, for han på sin søster Maren Jensdatters vegne og Karen Knuds på sine egne vegne 15/8 har været på Brusk herreds ting og lyst efter nogen ejendomsbreve, som i ufredstid skulle blevet borte. dernæst stævnet Hans Nielsen i Viuf med flere for de i samme vidne vidnet har, at de skulle hos været i Kolding og seet, at Niels Jensen Viuf og hans bror Jens Jensen de skulle trættes om en skøde at forsegle, imidlertid Mads Andersen i Kolding var herredsskriver. så mødte Mikkel Jensen og Karen Knuds og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 15/8 sidst forleden, som indeholder Jens Nielsen i Viuf og Søren Germandsen sst at have vidnet, at det næste år, førend kejserens krigsfolk kom her i landet, da var Oluf Jensen, nu boende i Ågård, der til tinget og fremæskede af Oluf Nielsen i Viuf skøder og adkomster på hans salig far Jens Jensens lod og anpart i den bondegård og ejendom i Viuf, Oluf Nielsen iboede, da fremkom Oluf Nielsen og fremlagde en tryg skøde, som lyder at salig Jens Jensen havde gjort hans bror Niels Jensen, som boede i Viuf, på hans lod og anpart at betale i fornævnte bondegård i Viuf, som Oluf Nielsen iboede: så og efterdi Jens Nielsen og hans medbrødre vidnesmænd ikke har vidnet på fersk fod, ikke heller om nogen visse dag eller tid sligt skulle være sket, der ikke heller befindes de interesserede for samme vidner at være givet lovlig varsel, ej heller Oluf Nielsens vidne at være forseglet men alene en løs kopi, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi den lysnings vidne, efter fornævnte brev skal være gjort, ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være, indtil den fremkommer,

(257)

** var skikket Jacob Skrædder i Kolding og havde stævnet Gregers Pedersen Lilleballe, for han tit og ofte til Kolding byting skal have tilbudt at ville holde rede og regnskab med Gregers Lilleballe i dannemænds overværelse, og ikke han sådant har villet efterkomme, men tit og ofte her til landsting med samme regnskab skal have hen stævnet, Jacob Nielsen ikke uden stor bekostning, eftersom Gregers Pedersen hverken selv eller nogen på hans vegne ikke mødte til gensvar, mener Gregers Pedersen bør gøre regnskab med ham i dannemænds overværelse: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Jacob Skrædder på sin side til betroede Gregers Ottesen, borgmester i Kolding, og Hans Jepsen Bøgvad, rådmand i Kolding, og Gregers Lilleballe på sin side Niels Bertelsen, byfoged i Kolding, og Christen Pedersen Brenderup, borger sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles i Kolding i dag 14 dage først kommende, parterne for dem med deres dokumenter at møde, og da have fuldmagt dem om al deres iring og tvist til endelig ende at imellem sige, og hvis, fornævnte fire mænd deri gørende vorder, skal stande for fulde og af parterne upåtalt, så alle hvis domme eller breve, på enten sider forhvervet er, ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måder.

(259)

** var skikket Mads Dinesen i Glibstrup og havde stævnet Iver Jepsen i Gejsing for en vidne, han 13/8 sidst forleden til Anst herreds ting vidnet har, formener samme vidne løgnagtig at være vidnet, bør magtesløs at blive, og ham derfor at straffes efter recessen, disligeste stævnet Iver Thulesen i Skanderup og hans medbrødre 20 mænd for et vidne, de til fornævnte ting samme dag vidner har, formener og samme deres vidne og usandfærdig at være, og ikke komme Mads Dinesen på hans ærlige rygte og navn til hinder eller skade: så og efterdi Iver Jepsen har vidnet i sin egen sag, sig selv til befrielse, fornævnte 24 mænds vidne og bemelder om rygte og tidende og ikke deres egen vitterlighed, ej heller bevislig gøres Mads Dinesen at være tagen med nogen ulovlig koste i hænde efter loven, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(261)

** var skikket Henrik Rantzau til Schmoel og Hagenfeld, KM holstenske råd, hans visse bud Mads Tomasen i Grejs med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Clausen i Ildved med flere for et syn, de til Nørvang herreds ting 28/10 1634 afsagt har, anlangende et hus i Ølholm, som Jens Pallesen iboer, og et øde byggested sst, som blev afbrændt i fjendernes tid, som Terkild Jensen iboede, hvilke øde byggested Henrik Rantzau mener at ligge til Hvolgård, og ikke fornævnte synsmænd at have forklaret, hvad heller samme hus eller øde byggested er bygget eller findes på velb Christen Tomasens gårds jord eller på Henrik Rantzaus jord, ej heller synet om hvor mange bindinger hus, som er blevet afbrændt, eller hvor mange binding hus, som er blevet bygget igen: så og efterdi ikke befindes for samme synsvidne at være givet Henrik Rantzau nogen varsel, hvilken dag og tid synsmændene skulle være på åstederne, så han kunne vidst dertil at lade svare, da kunne vi ikke kende den syn så noksom, at den bør nogen magt at have, og efterdi for os i rette lægges KM og rigens råds dom, hvori samme gadehus i Ølholm, som befindes at stande på de gårdes grund, fru Dorte Juel skødet er, at være tildømt hende ubehindret at følge, og hun siden samme gods såvel som fornævnte hus til bemeldte velb Christen Tomasen har afhændet, og derefter har fulgt til Stovgård, så samme vidner dermed befæstes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, ej heller fornævnte herredstings dom, at sige eller magtesløs dømme.

(266)

** var skikket Niels Christensen i Nørkærgård og havde stævnet Christen Christensen i Vostrup med flere fort en vidne, de til Lønborg birketing 16/8 næst forleden vidnet har, at den rødblisset øg, som Niels Christensen smed blev udvurderet af Niels Christensen hans bo, var da så god med og vel ved magt, som den var den tid, den blev Niels Smed udvurderet, hvilket Niels Christensen benægter, at samme øg ikke den tid og dag skal have været så god, som den var den tid, han den fra ham tog, som noksom kan eragtes, at Niels Smed har været budt 22 rigsdaler for samme øg: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten med sammenlagte hænder venligen forligt og fordragen, så Niels Smed lovet at skal give Niels Christensen for samme øg 14 rigsdaler, og dem ved Nørherreds ting i rede penge uden videre forhaling i morgen otte dage skadesløs at betale, dermed skal samme øg Niels Smed tilhøre, og sagen ganske at være bilagt, så alle hvis vidner, domme og breve på enten sider, deri forhvervet er, skal være kasserede, ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(269)

** var skikket velb Hartvig Huitfeldt til Rammegård hans visse bud Gregers Poulsen med en opsættelse her af landstinget 12/8 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Jensen på ---- hede for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have forhvervet her til landstinget nogen kort tid forleden over Christen Jensen i Kær og hans medbrødre vidnesmænd for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 23/5 sidst forleden vidnet har, anlangende at Christen Jensens hustru Karen Mortensdatter 3/5 sidst forleden har omkuld stødt Hartvig Huitfeldts tjeners hustru Else Sørensdatter i hendes rette stolestade i Ramme kirke, for Else Sørensdatter ikke ville stande til side i samme stol og lade Karen Mortensdatter stå næst knappen, uanseet Else Sørensdatter har været ægte gift kone mere end 32 år, og Karen Mortensdatter havde da ikke været gift over et fjerding års tid, og forordningen og landsting dom formelder, at den ældste gift skal stande næst knappen i stolen, disligeste samme uendelige dom at skulle formelde, at Christen Jensen har fået magtesløs dømt herredsnævningers ed, som har svoret Karen Mortensdatter kirkefred over, hvilken uendelig dom, Hartvig Huitfeldt formener ikke så lovlig at være stævnet for, som det sig havde burdet: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige dom magtesløs at være.

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Peder Graversen i Lindet for en dom, han til Nørvang herreds ting 21/10 sidst forleden på velb Erik Bille til Kærsgård hans vegne forhvervet har, hvori Tomas Jensen er sin gårds fæste fradømt, givende til sag for to års skyld skulle tilbage stå af Skovsbøl 1625 og 1626, såvel som og er tildømt at lide som vedbør for samme tiende i to år, så og derefter skal være dømt til at lide udvisning 14/7, og så ved tingsvidne udvist 28/7, hvorimod Tomas Jensen formener, fornævnte gård på de tider at have været ham fradømt og brugning forbudt, så han intet har avlet fornævnte to år, og han ingen tiende er skyldig for de åringer, for hvilken årsag han formener fornævnte dom og udvisning bør magtesløs at være: så og efterdi for os i rette lægges adskillige tingsvidner, det Tomas Jensen sin skyld og landgilde, såvel som tiende, har ladet tilbyde og en part deraf udgivet, hvilke vidner ikke har været for herredsfogden eller findes i hans dom inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, parternes dokumenter for fogden at fremlægges, og ham derefter dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(272)

** var skikket Mogens Clemendsen i Arnborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en gammel fortidig gældsbrev, han på sin morsøster velb jomfru Lisbet Friis til Vosnæsgård hendes vegne til Hammerum herreds ting har i rette lagt, som skulle reste seks daler ubetalt på, hvilke brev er langt over 20 år gammel, tilmed og med tingsvidne er at bevise, som endnu står ved magt, det samme gæld er betalt: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ikke længere magt at have, og efterdi det befindes at være over 20 år siden, Mogens Clemendsens brev er udgivet, og ikke bevises den siden at være renoveret og fornyet efter KM forordning, som det sig bør, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme gamle brev, ikke heller fornævnte domme, derpå funderet er, så noksom, at de bør at komme Mogens Clemendsen til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(275)

** var skikket Jørgen Heitwinkel af Laubeck og havde stævnet Anders Sørensen, borgmester i Holstebro, Jørgen Jensen, Erik Christensen og deres medbrødre rådmænd der sst for en dom, de der til rådhuset 7/4 sidst forleden dømt har, og deri kvit fundet Albret Reinicke, borger der sst, for hans tiltale, anlangende en summa penge, han Jørgen Heitwinkel skyldig er, uanseet han for dem har ladet i rette lægge Albret Reinickes underskrevne håndskrift på fornævnte gæld, som aldeles stander ukasseret og ved sin fuldmagt, som lyder til visse tid og termin at skulle betales, hvilke ikke efterkommet er, og de dog der tvært imod har frifundet Albret Reinicke for hans tiltale: så og efterdi salig Søren Andersen og Albret Reinickes udgivne brev til Jørgen Heitwinkel formelder, én for alle at skulle betale, og borgmestre og råd dog derimod har Albret Reinicke for tiltale, resten anlangende, kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, men magtesløs at være.

(277)

7/10 1635.

** var skikket Mads Nielsen i Vejrup og havde stævnet Margrete Tomasdatter for en usandfærdig sigtelse og beskyldning, hun 13/11 på Nørherreds ting i hendes bror Markor Tomasens nærværelse på ham gjort har, at Mads Nielsen skulle være hendes barnefar til den barn, hun sidste gang fanget har, hvorimod han højligen benægter samme hendes sigtelse og beskyldning usandfærdig at være, mente fordi samme sigtelse bør magtesløs at være: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori samme sigtelse er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det ikke gjort har, hvorfor Mads Nielsen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og ikke fornævnte folk eller nogen på deres vegne endnu er mødt nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være.

(279)

** var skikket Gregers Ottesen og Søren Andersen Skriver, borgmestre i Kolding, deres visse bud Poul Jensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mikkel Jensen i Viuf for en dom, han til Brusk herreds ting 18/10 1634 forhvervet har, anlangende begge borgmestre på deres hustruers, såvel som på deres medarvingers vegne har gjort dem fuld vedkendelse i den selvejer bondegård i Viuf, ung Mikkel Jensen nu iboer, for en fuld broderlod efter deres hustruers far salig Jens Jensen Viuf, fordum rådmand i Kolding, som han har i samme gård med sin fuldbror den gamle Mikkel Jensen Basse, som førend boede i fornævnte gård, og ikke ung Mikkel Basse enten med skøde, pant eller nogen adkomst at skal have på fornævnte gård af for berørte salig Jens Jensen Viuf eller hans arvinger, men efter Mikkel Basse den gamles dødelige afgang har hans søn Jens Mikkelsen samme selvejer bondegård besiddet. derimod havde Mikkel Jensen Basse stævnet Gregers Ottesen og Søren Andersen Skriver på deres hustruers vegne og på Maren Jensdatters vegne i Ribe, så og Hans Jensen Viuf, rådmand i Kolding, og Jens Jensen Ammidsbøl sst for en vedkendelse, de til Brusk herreds ting 2/8 1634 gjort har, anlangende de kendes dem ved en fuld broderlod i den bondegård i Viuf, Mikkel Jensen nu iboer: så og efterdi ikke for herredsfogden er bevislig gjort med skiftebreve, skøder eller anden adkomst, det fornævnte borgmestre og deres medarvinger nogen lod eller anpart i samme bondegård er berettiget, og herredsfogden fordi ikke har vidst nogen forbud derpå at udstede, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige, men samme vedkendelse, skriftlig forbud og tingsvidne ikke at komme Mikkel Jensen til hinder eller skade.

(282)

** var skikket Mikkel Jensen Basse i Viuf på hans søster Maren Jensdatter, salig Oluf Nielsens efterleverske, i Viuf hendes vegne og havde stævnet Jens Jensen sst for en dom, han 23/9 næst forgangen her til landsting forhvervet har over et lysnings vidne af Brusk herreds ting 1/8 sidst forleden, hvilke landstings dom ikke skal formelde videre, end samme lysnings vidne at være underkendt, indtil Mikkel Jensen samme lysnings vidne i rette lægger, hvorfor Mikkel Jensen formener samme lysning bør ved magt at blive: så og efterdi samme landstings dom i den punkt ikke er endelig, da bør den deri ikke længere magt at have, men efterdi samme lysnings vidne ikke navnlig formelder om nogen breve, ikke heller bevises samme breve hos Jens Jensen eller hans medarvinger at være befunden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den lysnings vidne bør at komme dem til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(284)

** var skikket Mikkel Jensen Basse i Viuf og havde stævnet Gregers Ottesen, borgmester i Kolding, og Hans Jensen Viuf, rådmand sst, for en dom over et gældsbrev, de til Kolding byting 23/7 1634 forhvervet har, hvori Mikkel Jensen og hans medarvinger er fradømt deres retfærdige gæld, uanseet det ikke skal bevises, noget af fornævnte gæld at skal være betalt, formener samme dom bør magtesløs at være. herhos fremlagde Mikkel Jensen efterskrevne gældsbrev, dateret Kolding 12/9 1698, hvori Kirsten, Jens Viufs, borgerske i Kolding kendes at være velagte svend Mads Mikkelsen, barnfød i Viuf, 20 gamle daler: så og efterdi vi befinder samme gældsbrev ikke at være renoveret og fornyet forinden 20 år efter dens dato efter KM forordning, men i så måder fortovet, og byfogden fordi ikke har vidst at tildømme salig Kirsten Viufs arvinger samme gæld at betale, da kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, eller imod den hans dom at sige.

(285)

** var skikket Jens Jensen i Viuf på Karen Nielsdatters vegne, der sst, og havde stævnet Mikkel Jensen sst for en håndskrift, salig Oluf Nielsen ham givet har på 40 rigsdaler for den otting jord, han gav Maren Jensdatter, og Mikkel Jensen nu tilholder sig både jorden og pengene og har taget udlæg, både for hovedstolen og rente, efter salig Oluf Nielsens dom efter samme brev, formener samme brev magtesløs at være, efterdi derefter er gjort udlæg: så og efter Oluf Nielsens underskrevne brev tilholder ham at skulle give Mikkel Jensen 40 rigsdaler, når han annammet samme jord i brug, og Jens Jensen selv tilstår, det Oluf Nielsen jorden har annammet og brugt, så fordi er gjort udsætning af hans bo for samme penge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev at sige.

(286)

21/10 1635.

(ingen dommere denne gang)

4/11 1635.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Knud Sørensen i øster Ølby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen i Hedekær og hans medfølgere herreds nævninger i Hjerm herred, for de til fornævnte herredsting 15/8 næst forleden har bemeldte Knud Sørensen i øster Ølby gårdfred oversvoren for uførm, han i hans egen gård skulle have gjort Ludvig Eriksen i Skikkild samt Mikkel Jensen i Linde med tagsmænd efter syn, vidne, klage og sigtelses formelding til fornævnte ting 15/7, 22/7 og 29/7 næst forleden, hvilke syn, sigtelser og vidner, som fornævnte nævningsed er på funderet, ikke at stemme overens: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet, det Knud Sørensen har uførmet bemeldte vurderingsmænd og sætfogden, der de har villet gjort udlæg hos ham, sønderrevet delsbrevet og gjort Ludvig Eriksen skade i hans hånd, hvilket og med synsvidne og klage befæstes, og intet Knud Sørensen derimod fremlægger, hvormed han sig kunne befri, så nævninger fordi har ham gårdfred oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, syn og klage, ej heller den nævnings ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(288)

** var skikket Anders Munk i Andkær og havde stævnet Peder Tomasen i Pjedsted, Nis Pedersen i Andkær, Niels Smed i Vinding, Anne Hansdatter i Hvilsbjerg og Sidsel Hansdatter i Vejle for et usandfærdigt vidne, de på Holman herreds ting 13/7 sidst forleden vidnet har, først Peder Tomasen at have vidnet, at han var født i Andkær bondegård, og hans salig far havde den halve gård, og da havde Tomas Nielsen og Hans Nielsen den anden halve gård, og Terkild Nielsen skulle have brugt det bolig på Kær for sin lod, han skulle have i Andkær bondegård hos sine brødre Tomas Nielsen og Hans Nielsen, uanseet med skøder og gamle dokumenter noksom bevises, at fornævnte to brødre har solgt og afhændet til Mejling Peder Tomasen, som boede i fornævnte bondegård, halvparten af al fornævnte gård og jordlodder, som Peder Tomasen og selv i samme sit vidne giver til kende, Anne Hansdatter at have bekendt, at Terkild Nielsen og Tøste Terkildsen da har gjort ægt og arbejde, skyld og landgilde af samme bolig til hendes far, som var Hans Nielsen, såvel som til Peder Tomasen. dernæst stævnet Anne Tøstes med sin lovværge og hendes sønner, Terkild Tøstesen og Hans Tøstesen, med deres medarvinger: så og efterdi Peder Tomasen og hans medfølgere mesten del har lagt deres vidne i tvivl, det og med oprettet kontrakt bevises, Peder Tomasen samme Tøste Terkildsens bolig med sin ejendom at være tilskiftet at skulle beholde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(291)

** var skikket Hans Tøstesen i Andkær på sine egne, på hans bror Terkild Tøstesen så og på hans mor og deres medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Morten Ulf i Sellerup, Laurits Jørgensen i Hvilsbjerg med mange flere for et vidne, de til Holman herreds ting 17/8 sidst forleden, anlangende at det skulle være dem vitterligt, så længe hver især kunne mindes, som var fra 10 til 35 år, at det bolig, Anne Tøstes iboer, skulle ligget til Andkær bondegård, og hun og hendes husbond deraf har gjort ægt og arbejde, hvilke Anne Tøstes med sine sønner højligen benægter aldrig at have gjort af samme bolig, men hvis de gjorde til Peder Tomasen, lånte han dem særdeles af sin bondegårds jord, hvorfor de formener samme vidne usandfærdig at være vidnet af Anders Munks bror, morbror, egne tjenere og gode venner, og dermed at fravidne den fattige enke og hendes faderløse børn deres rette fædrene arv: så og efterdi fornævnte vidnesfolk har vidner om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at omvidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(292)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Skovsbo hans visse bud Villads Frandsen i Bersholm og havde stævnet Søren Pedersen i Ollerup for en indvisning, udlæg og vurdering, som han ved to selvejer bønder, Peder Madsen i Søskov og Peder Pedersen i Ollerup, gjort er 8/2 1634 i den halve bondegård i Ollerup, som han iboer, for 261 rigsdaler af den summa penge, han ham efter hans brevs indhold skyldig var, formener samme bondegård bør at følge ham til ejendom: da efterdi for os i rette lægges to selvejerbønder deres indvisning, det de har gjort Knud Gyldenstjerne udlæg i Søren Pedersens halve bondegård, han iboer, med dets ejendom for fuld udlæg, sagen og to gange her til landsting har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fulde magt og uigenkaldt, og ikke Søren Pedersen endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse ikke andet derom at sige, end fornævnte halve bondegård jo bør Knud Gyldenstjerne for ejendom at efterfølge.

(294)

** var skikket velb Christen Lange til Hesselmed hans visse bud Iver Henriksen i Torp og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til fornævnte ting 15/8 dømt har imellem Christen Lange og Anne, salig Niels Andersens efterleverske, af Varde, anlangende et fæstebrev, Christen Lange har ladet i rette stævne, som Anne, salig Niels Andersens, i rette fremlægger, hvormed hun ville sig tilholde efterskrevne enge, som Christen Lange har købt og sig til forhandlet, og i samme sin dom har om kendt, at han ikke vidste imod Anne Nielsdatters fæstebrev at sige, og ikke har agtet Christen Langes lovlige skøde: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt Christoffer Friises underskrevne fæstebrev, det han har sted salig Niels Andersen og hans hustru samme enge at skulle have, nyde, bruge og beholde i fæste, begge deres livstid, og fogden fordi ikke har vidst imod samme fæstebrev at kende, imens den er ved sin fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige.

(296)

** var skikket Niels Pedersen, borger i Varde, hans visse bud Iver Henriksen i Torp og havde stævnet Niels Christensen og Peder Terkildsen i Borup for et vidne, de til Varde byting vidnet har 28/10 sidst forleden med Hans Andersen, borger i Varde, anlangende to gange 17 skæpper rug, som Hans Andersen skulle have lovet Niels Pedersen Sønderside, borger i Varde, hvilke deres vidner han formener ikke så lovlig og nøjagtig at være vidnet, og de ikke skulle stemme overet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men nogle år efter sligt skulle være sket, samme vidne ej heller med Niels Pedersens kvittants bestyrkes, rug ham at være leveret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(298)

** var skikket Søren Hansen, møller i Kvak mølle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jørgen Christensen, tjener på Haraldskær, for en klage han på sin husbond velb Jørgen Munks vegne efter en skriftlig seddel 29/6 til Tørrild herreds ting over ham gjort har, at han skulle have truet og undsagt Jørgen Munk og kaldt ham en skælm, hvilken klage Søren Hansen ved sin højeste ed har benægtet, som med tingsvidne er at bevise: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage, vidner og dom magtesløs at være.

(299)

** var skikket velb Niels Trolle til Trolholm hans visse bud Christen Christensen i Svendsholm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for han 27/4 sidst forleden skal have tilstedt Niels Christensen i Ulfborg kærgård med hans lovsmænd at give lov for KM og kirkens anpart korntiende af seks rugagres afgrøde, som Niels Christensen og to hans døtre Ide Nielsdatter og Karen Nielsdatter med flere ulovligt om nattetide har høstet og afført på Nistrup mark, endog Christen Madsen tilforn skal have tildømt Niels Christensen og hans to døtre, enhver efter loven, at udlægge al afgrøden af fornævnte seks rugagre, og derover bøde deres tre mark for deres ulov, des uanseet at have tilstedt Niels Christensen på sine egne og fornævnte hans to døtres vegne at give lov, formener Christen Madsen dermed uret at have gjort og bør derfor at stande til rette: da efterdi sagen tilforn har været hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er opsat, og ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme tre love magtesløs at være.

(300)

** var skikket velb Manderup Abildgård til Skodborg hans visse bud Keld Lauritsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet nogen vidnesfolk, boende i Kolding, som skal have seet 19/6, hvorledes hans foged salig Niels Jensen blev ynkeligen og slemmeligen myrdet og taget af dage at fire mænd i Nebel, uden al skyld og brøde, som han drog af Kolding og havde forrettet sin husbonds ærinde: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd, og i synderlighed Niels Hansens og Anders Pedersen klejnsmed, udførlig har vidnet, det salig Niels Jensen er kommen tvært over vejen fra sin vogn og uførmet Keld Christensen og Mads Brun og siden søgt Niels Hjuler og hugget ham over sin hånd, så at blodet efterfulgt, og Niels Hjuler at have værget sig og hugget til Niels Jensen med sin økse, så han styrtet til jorden, som og med andre vidnesbyrd bestyrkes, hvilke deres vidner nu her for retten, der de såvel som deres medfølgere særligen er bleven eksamineret og forhørt, har været bestendig, så i alle måder at være tilgået, og intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed kan bevises, jo så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige, og efterdi sandemænd efter slig lejlighed, og deres egen sandheds udspørgelse, som loven dem tillader, har svoret Niels Hjuler til sin fred, kunne vi ikke finde årsag den deres ed at underkende, men ved magt at blive, men efterdi de andre indstævnede vidner ikke er fremlagt, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(305)

** var skikket Troels Olufsen i Kærgård og havde stævnet Peder Christensen ---- for en dele, han 24/8 sidst forleden på Bølling herreds ting over ham forhvervet har, anlangende en gældsbrev at fra sig lægge, som Peder Christensen en rum tid til ham udgivet har, uanseet ikke er bevist med nogen kundskab eller bevis, at samme gældsbrev at skal være Troels betalt, tilmed findes at være endelig dom over samme brevs indhold, som også stander ved magt, men har delt ham efter en underdømt vurdering, formener derfor samme dele bør magtesløs at være: og efter flere ord dem imellem var, indgav de samme tvistige sag på fire dannemænd, Troels Olufsen tog Christen Mortensen i Bølling og Tomas Lauritsen i Kastbjerg, og Steffen Nielsen på Peder Christensens vegne til betroede Niels Jensen i Rebstrup og Jens Lauritsen i Østerby i Stavning, hvilke 4 mænd skal møde ved Bølling herreds ting på mandag først kommer otte dage, og da have fuldmagt Troels Olufsen og Peder Christensen til endelig ende at imellem sige og hvis iring, dem til denne dag imellem været har, og hvad, fornævnte 4 mænd deri gør, skal stande for fulde af parterne upåtalt, og alle hvis vidner, domme eller breve, på enten sider deri forhvervet er, skal være kasserede, ingen videre til hinder eller skade at komme.


(307)

** var skikket Bertel Hansen i Eltang og havde stævnet Mads Nielsen sst for to uendelige landstings domme, han her til landstinget 9/9 sidst forleden og 7/10 sidst forhvervet har over en forlig, anlangende deres enge, Mads Nielsen med menige Eltang bymænd på Brusk herreds ting og dom indgået har, og nu igen med underfundighed ville gå fra fornævnte forlig, og bemeldte mænd formener, samme domme ikke lyder endelig eller længere, indtil de blev stævnet på ny, og fordi bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Mads Nielsen selv med menige Eltang bymænd samme forlig for ting og dom har indgået med lensmandens bevilling og samtykke i hans fuldmægtigs nærværelse, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakts vidne at sige eller magtesløs dømme.

(308)

** var skikket Nis Madsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Rasmussen i Hjelmdrup, KM kaptajn i Koldinghus len, for et gavebrev eller skøde, han til Jerlev herreds ting 8/6 1625 forhvervet har af Niels Christensen Holm, den tid boende i Kattrup og nu boende i Lindballe, og dermed skødet den femte part i den bondegård i Jerlev, Niels Madsen nu påboer, uanseet Niels Christensens hustru Kirsten Madsdatters ikke har uden den tolvte part i fornævnte bondegård, og Nis Madsen rum tid tilforn har tilbudt Niels Holm sølv og penge for samme sin hustrus anpart: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var, og efterdi befindes sagen i seks uger at være opsat, og samme gavebrev, skøde, lovbud og dele, stævnet er, ikke fremlægges, vi ikke heller uden bevilling imod recessen deri kan gøre længere ophold, da finder vi efter sådan lejlighed samme gavebrev, skøde, lovbud og dele magtesløs at være.

(310)

** var skikket Søren Lauritsen i Livstrup hans visse bud Keld Lauritsen på Skodborgholm og havde stævnet Jens Hansen i Made for en dom, han til Skast herreds ting 21/10 næst forleden dømt har imellem ham og Niels Nielsen i Tjæreborg, anlangende to grå stude, Søren Lauritsen skal have købt af sin bror Keld Lauritsen, og Keld Lauritsen dem af Søren Sørensen i Livstrup skal have købt, og i samme sin dom senteret, at Søren Lauritsen bør at forskaffe Niels Nielsen hans stude igen, eller derfor at lide som vedbør. dernæst hid kaldt Peder Skriver i Allerup, som samme dom skrevet har, og beskyldt dem, at 9/9 næst forleden har Søren Laugesen været på Skast herreds ting med et hjemmelsbrev af Keld Laugesen, dateret Livstrup 22/7 1634, som han vel selv for ting og dom skulle have bekræftet, men af årsag han var i Norge, kunne det ikke ske: så og efterdi samme to hjemmels sedler, nu fremlægges, ikke har været for herredsfogden, der han sin dom har udgivet eller deri findes indført, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det lovlig for ham indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og fornævnte hjemmels sedler der for ham at fremlægges.

(312)

18/11 1635.

(Peder Bertelsen ene)

2/12 1635.

(dommer Niels Krag ene, Peder Bertelsen hører, var denne landsting ingen endelige domme, kun seks uendelige domme og opsættelser)

16/12 1635.

** var skikket Hans Jensen i Søholm med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Staffensen i Kongsted for en dom, han til Elbo herreds ting 13/10 afsagt har, og den sag imellem lensmanden velb Ernst Normand og ham til gårdsretten har henfundet, anlangende Hans Jensen sin bestilling på Koldinghus i ufredstid skulle have entveget, uanseet han ikke var mægtig enten slottet, sig selv eller det ringeste han havde at kunne defendere, men ganske blot sig derfra begivet: så og efterdi det befindes Hans Jensen i Elbo herred at have sted og fæst og er bosiddende, så han fordi der til herredsting bør at svare, og ikke nu er nogen hovtjener, og Niels Staffensen dog sagen til gårdsretten har heden fundet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have eller komme Hans Jensen til nogen forhindring.

(313)

** var skikket Christen Pedersen Bramdrup i Kolding og fremlagde genpart til en opsættelse her af landstinget 4/11 sidst forleden, som indeholder Niels Ravn i Velling da at have stævnet Christen Pedersen Bramdrup for en klage, og sagen i seks uger til i dag er optagen, og nu bød Christen Pedersen Bramdrup sig imod Niels Ravn i alle rette: så er Niels Ravn eller nogen på hans vegne ikke nu mødt ham sag at give, og efter sådan lejlighed finder vi Christen Pedersen Bramdrup for samme opsættelse kvit at være, og Niels Ravn pligtig at igen give ham hvis billig kost og tæring, han på denne rejse lader gøre og anvende.

(1)

20/1 1636.

** var skikket Jens Iversen i ---- hans visse bud Peder ---- og efter KM oprejsnings brev hid kaldt sandemænd af Anst herred ---- i Vranderup hans bane at udlede ---- skal være dræbt og omkommen, og først for sandemænd fremlagde efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 14/9, Peder Tøgersen i ---- og Peder Sørensen sst at have vidnet, at de på søndag, som de havde været til arveøl efter ---- hustru i Vranderup, og de ville gå hjem, hørte de nogle råbe i Hans Iversens gård, og da de kom ----, hørte de at Christen Jensen i Vranderup og ---- var i parlament med hverandre, og i det samme så de, at Christen Jensen tog en sten op og slog Jens Iversen i hans hoved med, så han straks styrtede til jorden og talte aldrig mere siden men blev liggende på steden, og to kvinder bar ham ind i Hans Iversens hus, og han døde så kort tid derefter: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Jensen i Vranderup at være bemeldte lille Jens Iversens bane, ham sagesløs at have ihjelslagen, og derfor svor ham fra sin fred.

(5)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Peder Gregersen i Lindet og havde stævnet Inger Jørgensdatter i Skovsbøl og hendes børn Albret Jensen, som tjente og rømte fra Hammergård, og Anne Jensdatter i Bjerlev for et vidne, de til Nørvang herreds ting 15/12 1625 vidnet har, at de 19/9 og 3/11 tilforn i samme år skal have været i Rørbæk for Tomas Jensen i Skovsbøl med hans landgilde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi det befindes Inger Jørgensdatter at være Tomas Jensens egen hustru, og Albret Jensen og Anne Jensdatter hans stedbørn, og i så måder vildige ham til behjælpning og befrielse samme vidner at have vidnet, og ikke sådan deres kundskab med andre uvildige vidner bestyrkes eller bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(7)

** var skikket Christen Lauritsen i Gårdsvig og havde stævnet Peder Poulsen i Givskud for en dom, han til fornævnte ting 18/3 1634 dømt og afsagt har, og deri kvit dømt Mads Christensen i Hallundbæk for 18 daler, han ham for en engelsk kappe er skyldig bleven, uanseet at samme gæld med nøjagtig tingsvidne og derhos fru Dorte Friises brev for ham har været bevist, i hvilken Mads Christensen og hans sønner det selv bekendt har, at han samme kappe af Christen Lauritsen bekommet har, dog det ikke i nogen måder ville agte, men alene Mads Christensen kvit dømt efter KM forordning, som formelder hvem hinanden har til at tale formedelst fjendernes indfald i Jylland, hvilken forordning slig deres køb og gæld imellem hverandre ikke skal vedkomme: så og efterdi ikke for fogden er bevislig gjort, det Mads Christensen med Christen Lauritsen skulle gjort nogen endelige køb om samme kappe, eller sin brev og segl til ham på slig penning, som han for tiltales, udgivet, men slig forhandling i fjendernes tid sket, og ikke i tilbørlig tid påtalt, så fogden fordi ikke har vidst nogen nam derfor i Mads Christensens bo at udstede, kunne vi ikke kende fogdens ulempe deri at være eller imod hans dom at sige.

(8)

** var skikket Nis Hansen i Hjarup hans visse bud Jep Nielsen sst og havde stævnet Oluf Knudsen Buck i Skanderup med flere for et vidne, de til Anst herreds ting 23/7 1635 om en sæd i Sellegyde, som de Gregers Mikkelsen i Hjarup for vild og venskab vidnet har, som han formener, at han sig dermed kan tilvidne ind i Hjarup forte og gårds jord, formener samme ulovlige vidne bør magtesløs at være og ikke komme Nis Hansen og hans søn Jep Nielsen til hinder eller skade: så og efterdi Oluf Lauritsen og hans medfølgere en part har vidnet om ejendom, og ikke lodsejere derfor er given nogen varsel, de og en del har lagt deres vidne i tvivl, Jens Mikkelsen Stub og hans medbrødre og har båret kundskab om de ord, Jep Nissen til dem skulle have haft, som han ikke er gestendig eller for tingdom indgået, men højligen benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(10)

** var skikket Nis Hansen i Hjarup hans visse bud Jep Nissen sst og havde stævnet Mads Hansen i Hjarup, Kirsten Jørgens sst med flere for et vidne, de til Anst herreds ting 1/10 1635 om adskillige års datoer og alder, som tingsvidner udviser, at der ingen har brugt Hvolbæks ager end Iver Knudsen og hans salig far Iver Jepsen, som de skal have brugt med le og riven, og formener samme vidnesfolk usandfærdig og løgnagtig at have vidnet, idet Iver Knudsens salig far skulle have brugt fornævnte ager, som de om trættes, som med tingsvidne er at bevise, at salig Knud Jepsen skal være død for 53år forleden, som formener ikke over en efter deres år og datoer at have kendt ham, ydermere kan erfares at Kirsten Jørgens har vidnet, at været hos hendes far i 20 år, at han des midlertid skal have brugt samme agre og er død for 53år siden, formener samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi en part fornævnte vidnesbyrd befindes at være vildig, deres egen far til behjælpning at have vidnet, de og nogen har vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at omkende, tilmed og en part lagt deres vidner i tvivl, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(12)

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Peder Ibsen, foged på Kvistrup, og havde stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en frafindelse han til Hjerm herreds ting 20/5 sidst forleden gjort har imellem fru Dorte Munk og Karen Jepsdatter i Risum, anlangende en skovvogn, som hun rester og stander tilbage med i fire år efter fru Dorte Munks jordebog, uanseet for ham har været bevist og i rette lagt med velb Iver Vind til Grundet, KM sekretær, hans vidisse efter KM skiftebrev formelder, herligheden om samme skovvogn med mere at udgives af fornævnte gård Risum årligen til fru Dorte Munk, des uagtet samme sag for sin overdommer har indfunden, formener ham dermed uret at have gjort, og samme hans henfindelse magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for fogden har været i rette lagt KM mageskiftebrev, samme Risumgård iblandt anden udgift at skylde en skovvogn, og derimod gode mænds brev, samme gård for afgift at være takseret for, såvel som og kong Frederiks låsebrev, hvori samme skovvogn ikke er benævnt, så fogden fordi ikke har vidst sig i sagen at dømme, men for overdommere heden funden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans afsigt at imodsige, eller hans ulempe deri at findes.

(14)

** var skikket Søren Andersen Skrædder, borger i Viborg, og Laurits Christensen i Pallesgård på deres hustruers vegne deres visse bud Niels Jensen i Stokkendal og havde stævnet velb Niels Mogensen til Ørnhoved hans efterladte børn og arvinger, nemlig velb Mogens Nielsen, Søren Nielsen og jomfru Inger Nielsdatter, samtligen med deres lovværger, for at eftersom deres salig far Niels Mogensen har været Søren Andersens og Laurits Christensens hustruer og deres medarvingers rette lovværge og formynder, og til sig annammet hvis arveparter, de efter deres salig far var berettiget, såvel som også efter deres salig mor og bror var tilfalden efter rigtig afkald og skiftebrevs indhold, afgangne Niels Mogensen sin egen farbror salig Frands Nielsen i Ørs given har, først Søren Andersen og Laurits Christensen deres hustruers anpart i efterskrevne summer efter deres salig bror Godske Mogensen, som beløber sig i rigspenge 540 daler i slette penge 81 daler, som er tilsammen beregnet hovedsummen med sin medfølgende rente i 24 år, foruden hans part i den bondegård, som beløber sig en tønde hartkorn til en broderlod. dernæst blev fremlagt efterskrevne dom af Hammerum herreds ting 26/9 sidst forleden, som så besluttes, at eftersom bevises velb Niels Mogensen har annammet hans søskende salig Godske Mogensens, Dorte Mogensdatter og Karen Mogensdatter deres fædrene arv til sig, da bør salig Niels Mogensens arvinger at gøre Dorte Mogensdatter og Karen Mogensdatter rigtig rede og regnskab for alt hvis, de efter deres salig far Mogens Nielsen og bror Godske Mogensen og mor kan være tilfalden: da efterdi for os i rette lægges KM og rigens råds dom, hvori tilholdes Søren Andersen Skrædder og andre interesserede billigen tilkrav til Niels Mogensens arvinger at have, og ikke for likvidations skyld at miste sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom ganget er, Knud Sørensen og på sin søsterbørns vegne tilbyder at gøre rede og regnskab, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Knud Sørensen på Niels Mogensens børns vegne jo er pligtig at gøre Søren Andersen og Laurits Christensen på deres hustruers vegne rede og regnskab for samme værgemål, og fordi tilfinder velb Erik Lunov til Viskumgård og Corfitz Ulfeld til Tvissel, som Niels Jensen på Søren Andersens og Laurits Christensens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Niels Mogensens børns bopæl, der udæske og gøre dem udlæg for hvis, de dem på samme værgemål skyldig bliver, af deres løsøre, det for en billig værd at vurdere og likvidere, sker dem der ikke fyldest, da i anden deres jordegods at indvise, så de bekommer fuld udlæg efter KM forordning, eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(17)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde stævnet Peder Madsen i sønder Bork og hans medbrødre 12 kirkenævninger, for de har været kirkenævn af sønder Bork sogn og oversvoren Maren Nielskone fuld trolddoms sag efter vidnesbyrds indhold, og som hun var tillyst, menende fornævnte nævningsed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi at endog adskillige vidner for nævninger har været i rette lagt anlangende Maren Nielskones onde løfter og gerninger, så befindes alligevel ingen fuldkommen sigtelse for trolddoms bedrift, hende at være for besigtet, for dem fremlagt eller gjort, som det sig burde efter loven, og efter sådan lejlighed kunne vi ikke kende denne nævnings ed bør nogen magt at have.

(21)

** var skikket Jens Christensen Damgård hans visse bud Claus Nielsen i nør Tang og havde stævnet Reinholt Reinicke, Hans Albretsen og Jørgen Albretsen, borgere og sandemænd i Holstebro, for de 10/11 sidst forleden der til bytinget har Mads Mortensen i Sønderkær kvit svoret for salig Niels Christensen Damgård, han skal have slagen og gjort sin banesår på sankt mikkels dag sidst forleden i Holstebro, uanseet for dem med synsvidne var bevist, det Niels Christensen havde en stor sårmål over hans venstre øje, og var hul på hud og ben, så og bevises med Mads Bartskærs vidne, det Niels Christensen har klaget på Mads Mortensen for samme gerning og skade: så efterdi ikke for sandemænd er bevislig gjort, det Mads Mortensen i det ringeste skulle have været i parlament med Niels Damgård, eller nogen seet Mads Mortensen slaget eller gjort ham nogen skade, men aleneste af enlige personer, efter andre deres ord og sagden og ikke nogen gjort gerning vidnet, det og bevises Niels Damgård siden at have været forrejst her til Viborg sin ---- og fulgtes tilbage med andre, og ikke da klaget på Mads Mortensen i nogen måder, og sandemændene fordi har Mads Mortensen kvit svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den deres ed at sige.

(25)

** var skikket Hans Jørgensen Gesten i Brejning med en opsættelse her af landstinget 16/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Tomas Hansen i Sellerup med flere for et vidne, de til Holman herreds ting 14/9 sidst forleden vidnet har, anlangende dem at skulle have seet Hans Jørgensen og hans to svende skulle have hugget to egeblokke i Sellerup skov og hjemført til hans gård i Brejning, hvilke Hans Jørgensen hårdeligen ved sin højeste ed med oprakte fingre benægter, at han aldrig har hugget eller hjemført noget ulovligt af fornævnte skov: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet, dem at have taget Hans Jørgensen ved stub og stavn, fulgt ham til hus med samme træ, og dermed procederede efter loven, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(26)

** var skikket Niels Jensen i Stokkendal på sine brorbørn Mogens Lauritsen og Maren Lauritsdatter deres vegne og havde stævnet velb Niels Mogensen til Ørnhoved hans efterladte børn og arvinger, nemlig velb Mogens Nielsen, Søren Nielsen og jomfru Inger Nielsdatter, samtlige med deres lovværger, for eftersom deres salig far Niels Mogensen har været fornævnte to børn deres værge og ældste bror og til sig annammet alt hvis arveparter, de efter deres salig far, mor og bror var berettiget, først for resten af deres fædrene arv med renter i 24 år, foruden hans anpart i den bondegård og to boder, samt efter deres salig bror Godske Mortensen: da efterdi for os i rette lægges KM og rigens råds dom, hvori tilholdes Søren Andersen Skrædder og andre interesserede billigen tilkrav til Niels Mogensens arvinger at have, og ikke for likvidations skyld at miste, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom ganget er, Knud Sørensen og på sin søsterbørns vegne tilbyder at gøre rede og regnskab, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Knud Sørensen på salig Niels Mogensens børns vegne jo er pligtig at gøre Niels Jensen på sine brorbørns vegne rede og regnskab for samme værgemål, og fordi tilfinder velb Erik Lunov til Viskumgård og Corfitz Ulfeld til Tvissel, som Niels Jensen på sine brorbørns vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Niels Mogensens børns bopæl, der udæske og gøre dem udlæg for hvis de dem på samme værgemål skyldig bliver af deres løsøre, det for en billig værd at vurdere og likvidere, sker dem der ikke fyldest, da i anden deres jordegods at indvise, så de bekommer fuld udlæg efter KM forordning, eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(28)

** var skikket Nis Iversen i vester Vamdrup og havde stævnet Niels Lauritsen i Gelballe for en dom, han til Anst herreds ting 14/3 1633 dømt har, anlangende at han har tildømt Nis Iversen at lide efter recessen, og ikke i samme hans dom har navngivet, hvad han skulle lide dele eller tiltale i andre måder, tilmed skal Nis Iversen ikke været given lovlig varsel for samme dom. dernæst stævnet Niels Lauritsen for en dele, han over Nis Iversen udstedt har, efter fornævnte dom, og ladet ham fordele for en løgner, og ikke agtet at Nis Iversen til 2. 3. og 4. ting, førend delen er gangen, formener sig noksom at have erklæret imod Erik Olufsen i Noes: så og efterdi med tingsvidne er bevislig gjort, det Niels Iversen for ting og dom har klaget sig retteløs og kastet sine tre mark, og i så måder herredsfogden Erik Olufsen forulempet, hvilken hans beskyldning han ikke har bevislig gjort, men Erik Olufsen derimod beviser sig ham ikke at have forurettet, og fornævnte vidner her til landstinget ved endelig dom konfirmeret, så sætfogden fordi har tildømt Niels Iversen at lide tiltale efter recessen, og han derefter er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom og dele at sige eller magtesløs dømme.

(31)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Jesper Andersen, ridefoged sst, og havde stævnet Niels Ravn i Velling for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme at skulle have et delsvidne udstedt på Holman herreds ting 22/10 1632, så og over nogen andre vidner, anlangende skovhugst og andre sager, ham er over dreven, for han har frataget og ranet Mads Gødesen i Bredstrup en mile og slagen ham to slag: så og efterdi med tingsvidne bevises, Niels Ravn for ting og dom at have sig til forpligtet at stille Ernst Normand tilfreds for den mile, han Mads Gødesen har fratagen, og de to slag, han ham slagen har efter klages indhold forinden otte dage, eller da at stande for høring uden varsel, skudsmål eller undskyldning, og ikke bevises Niels Ravn sligt at have efterkommet, og fordi efter hans egen forpligt er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig.

(33)

** var skikket Hans Bendsen i Vilslev på hans søsterdatter Birgitte Pedersdatter sst hendes vegne med en opsættelse her af landstinget 4/11 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Karl Hansen i lille Darum, herredsfoged i Gørding herred, for en dom, han til fornævnte ting 17/8 sidst forleden imod to kontrakt tingsvidners lydelse dømt har, uanseet Hans Bendsen formener, at herredsfogden ikke har haft noget bevis for sig, hvad heller hans søn Hans Pedersen døde førend hans far Peder Hansen, eller han døde før hans søn, som fornævnte hans dom er funderet på, tilmed formener Hans Bendsen, at de 120 daler, som Peder Hansen skulle give hans to børn, Hans Pedersen og Birgitte Pedersdatter, efter deres salig mor Karen Bendsdatters dødelige afgang, for deres part i løsøre og rørende gods, er ingen gave, som fornævnte herredsfoged i hans dom mener, hvorfor Hans Bendsen formener, samme hans dom bør magtesløs at være: så og efterdi af vurderings vidne forfares, bemeldte Peder Hansen, som en vitterlig gæld har lovet at give hans to børn 120 sletdaler, for han ikke nogen trætte for deres mødrene arv skulle påføres, og fogden dog har tildømt de andre børn, efter deres far, lige dermed at have, ved vi ikke hans dom i den punkt at følge, men hvad den anden post sig belanger, da efterdi for fogden ikke er bevislig gjort, Hans Pedersen førend hans salig far ved døden var afgangen, og fogden fordi har tilfunden Hans Pedersens søskende efter ham at tage i arv efter loven, ved vi ikke deri imod hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(35)

** var skikket Hans Jensen, borger i Horsens, hans visse bud Johan Clausen og havde stævnet Jens Andersen Kældersvend, forrige borger i Kolding, hans arvinger, nemlig Jep Andersen, Eske Andersen i Nagbøl og Mette Andersdatter med hendes lovværge Hans Hansen i Skudstrup for en sandemænds ed, de lader dem af berømme, at fornævnte deres afgangne bror skulle have ladet forhverve ved hans fuldmægtig Poul Bysvend, og ladet ham voldsværge til Kolding byting 9/11 1631 for nogen gæld, Hans Jensen skulle restere Jens Andersen, og ikke skal befindes Hans Jensen at være givet lovlig varsel for samme sandemænds ed: så og efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi ikke bevises nogen lovlig arrestering for sandemændene at være fremlagt, eller sandemændenes ed indeholder, Hans Jensen derfor nogen varsel at være givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sandemænds ed så noksom, at den bør nogen magt at have.

(37)

** var skikket Laurits Jepsen i Lejrskov og havde stævnet Jens Sørensen i Vrå og Thule Hansen sst og deres medbrødre, for at de skal have synet på en have på Lejrskov mark, som Laurits Jepsen Ravn tilhører, og er hans bondeejendom og ligger til den gård, som han nu iboer, af arilds tid, og synet at han skal have sat staver på ejerjord, som Laurits Ravn formener, at de skal have usandfærdigt synet og vidnet, eftersom det er lovlig bevist, at det er Laurits Jepsens fri ejendom og bondejord: så og efterdi ikke befindes Magdalene Nielsdatter, som til samme bondeejendom skal være en medarving, for samme syn med hendes lovværge at være givet nogen varsel, kunne vi ikke kende den synsvidne bør nogen magt at have, og efterdi Bunde Envoldsen samt Hans Nielsen og deres medfølgeres vidne ikke fremlægges, finder vi den, såvel som den dom og dele, derefter drevet er, magtesløs at være, indtil de fremkommer.

(39)

** var skikket Jørgen Mogensen i Velling og havde stævnet Niels Ravn sst for en uendelig landstings dom, han efter vrang undervisning skal have forhvervet her til landsting forleden år, hvori skal være magtesløs dømt en uendelig landstings dom, som Jørgen Mogensen skal have ladet forhverve over en dele, Niels Ravn har ham overdreven efter to vildige vidner, som har påvidnet ham noget skovhugst, og dog ikke at have vidnet samtlig med hverandre, men hver for sig såsom enlig og vildig vidner, hvorfor de og er magtesløs kendt, eftersom han og selv samme vidner hårdelig benægter: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Lauge Ravn og Peder Pedersen deres vidne enhver ikke befindes uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som den dom og dele, derefter drevet er, bør nogen magt at have, belangende den punkt om fornævnte brev og sårmål opsatte vi til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(41)

** var skikket Hans Andersen i Kummerlev, Tomas Andersen, Peder Andersen sst og Christen Andersen i Drengsted deres visse bud Anders Christensen i Borg og havde stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 28/2 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt Hans Hansen Møller i Brede og sine medarvinger jo bør at skifte og dele efter salig Mette Peders af Vollum, ligesom deres forældre havde levet, uanseet de formener, at KM forordning ikke så at holde, som hans dom om formelder. dernæst mener, at herredsfogden ikke har agtet eller anseet, det fornævnte fire brødre deres afgangne far salig Anders Sørensen af Kummerlev ved døden var afgangen langt førend deres farsøster Mette Peders, som de skulle arve, er heden død, såvel som Hans Møllers far og tilforn at være død, og fornævnte Hans, Tomas, Peder og Christen Andersen at være fuld søskendebørn til Hans Møller, dog de ingen fuldkommen arv efter deres farsøster Mette Peders har bekommet, uanseet de formener dem at være hver lige så nær i arv efter deres salig farsøster som Hans Møller: så og efterdi her nu fremlægges adskillige dokumenter, som for fogden ikke har været fremlagt, finder vi den hans dom som udømt var, sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det lovlig indstævnes, dem uden forhaling endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(42)

** var skikket Anders Pedersen, borger i Lemvig, og havde stævnet Amor Jensen, borger sst, for en frasigelse dom, han imod ham der til bytinget 6/11 sidst forleden udstedt har, uanseet Anders Pedersen har for ham i rette lagt et hans skriftlig begæring, hvori han begærer genpart af kongens tingbog til hvis vidner og domme med mere, som borgmestre og byting sst over ham forhvervet har, da han i KM fængsel og jern er hendømt, disligeste begæret hans skrin, breve og medhavende gods igen, som ham i Holstebro er bleven fratagen, da han fængsligen blev henført, såvel som hvis skøder, købebreve, brev og segl og håndskrifter på hvis hans ejendom var anlangende, som af hans hus skal være udtaget, såvel samme dag at have i rette lagt hans begæring, hvori han begærer genpart ved samme vidner og domme, som i samme sag over ham forhvervet var, og Amor Jensen i samme dom har frafundet Anders Pedersen nogen æskning i samme sag beskrevet, uanseet Svend Olufsen, byfoged der sst, selv vedkender, at han har en part af Anders Pedersens breve og såvel som hans regnskabsbog i forvaring, formener derfor Amor Jensen derfor bør tilbørlig at stande til rette. disligeste havde hidkaldt salig Jens Christensen borgmesters arvinger og hustru Dorte Christensdatter, arvinger nemlig Bend Jensdatter, Mads Lauritsen, Simon Lauritsen, Karen Lauritsdatter og Bend Lauritsdatter, for en dom, han til Lemvig byting over ham skal have forhvervet, anlangende Anders Pedersen Eisen skulle rømme byen, dog som han formener med vrang undervisning, og ikke noget over ham skal være bevist, at have beganget imod hans borgerlige ed: så og efterdi Amor Jensen i hans udgivne dom ikke har vidst nogen æskning at give beskrevet, førend Jens Juel, som en del af brevene har ladet forhverve, hans arvinger dertil blev stævnet og kaldt, og efterdi befindes samme sag om Anders Pedersens æreskænderi og ulempe tilforn har været hid stævnet, og vi da ikke har vidst imod Mads Lauritsens og Oluf Jensens og deres medbrødres vidne at dømme, imens den 24 mænds vidne stod ukaldt, og ikke endnu findes at være stævnet, ved vi ikke i sagen at dømme, førend samme 24 mænds vidne lovlig stævnes og kaldes efter forrige doms indhold.

(45)

** var skikket Søren Pedersen i Ollerup og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dele han udstedte 11/4 over Søren Pedersen i Ollerup for en brev, han formener at være betalt, hvorfor han formener Christen Andersen har deri gjort ham uret, og samme dele bør magtesløs at være: så og efterdi ikke befindes nogen dom for samme dele at være ganget efter KM forordning, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

** var skikket Søren Pedersen i Ollerup og havde stævnet Christen Andersen i Jelling for en vurdering, han med to mænd gjorde i hans gård i Ollerup, og der udsatte fire køer og en kvie til Christen Andersens svoger Niels Ibsen i Jerlev i hans fraværelse, imens han var til landsting, formener at samme vurdering af fornævnte mænd ikke skulle være rigtig sat og vurderet, som burde at være, og heller der er ham så lovlig tilbudt, som der burde at være, eller ham måtte fange at vide, hvad de samme køer og kvie i stykvis for vurderet: så og efterdi samme vurdering vidne ikke bemelder eller indeholder, derfor at være stævnet og varsel givet, som det sig burde, da findes vi efter sådan lejlighed samme vurdering vidne magtesløs at være.

(47)

** var skikket Søren Pedersen i Ollerup og havde stævnet fru Sofie Below til Fårupgård for en uendelig dom, hun lader sig af berømme at skal have forhvervet ved hendes fuldmægtig her til landstinget, ham ubevidst, over en vurdering og indvisning, som er tagen beskrevet på Tørrild herreds ting samme dag, den vurdering og indvisning er sket, og hans breve og domme er straks på steden for dom kasseret og sønderskåret af Søren Olufsen i Jelling, som den dag var i fogdens sted, formener samme uendelige dom bør magtesløs at blive, og samme vurdering og indvisnings vidne ved magt at blive. så mødte Jens Terkildsen, foged på Fårupgård, på fru Sofie Belows vegne og berettede, hende ingen uendelig dom i den sag at have ladet forhverve: da efter sådan lejlighed, dersom samme uendelige dom findes, da bør den ingen magt at have.

(48)

** var skikket Anders Pedersen, borger i Lemvig, og havde stævnet Laurits Jensen, Anders Høst, borgere i Lemvig, og Christen Christensen i Lemtorp for en vidne, de til Lemvig byting 18/12 1635 vidnet har med oprakte fingre, formeldende iblandt andet, at dersom Anders Eisen leveret Anders Høst 11 rigsdaler i Hamborg samme rejse til at købe Jens Lauritsen lærred for, skulle Jens Lauritsen, når han det bekom, gøre ham opladelse derpå, eller deres forligelse har intet på sig, og intet Jens Lauritsen bekom den tid af Anders Eisen derpå, hvilke vidne, Anders Eisen formener, usandfærdig og løgnagtig at være og imod hans såvel hans hustru Kirsten Bertelsdatters sandfærdige sigtelse og vidne, og de derfor på deres fingre efter recessen bør at straffes: så og efterdi Laurits Jensen og hans medbrødres vidne om fornævnte køb og forhandling ikke med nogen rigtig købebrev bestyrkes, Kirsten Bertelsdatter og findes vildig, hendes egen husbond til behjælpning, samme vidne at have vidnet, såvel som og Anders Høst besigtet, og ikke sådan hendes vidne og sigtelse, såvel som ikke heller Morten Stokkendals enige vidne med andre uvildige vidner bekræftes, samme vidner og sigtelse ej heller på fersk fod vidnet og gjort er, Anders Høsts opskrift ikke heller med brev og segl bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, sigtelse og opskrift, den punkt anlangende, så noksom, at de bør nogen magt at have, eller ved os imod Jens Lauritsens og Anders Høsts benægtelse, som intet nøjagtigt imod fremlægges, at sige, men efterdi med tingsvidne bevises, det Anders Pedersen først 18/12 ved stor ønske har tilstået, det han gav Anders Høst 11 rigsdaler i Lübeck, som hans brev om formeldte, og han derimod 8/1 ved sin ed og oprakte fingre har på teet Anders Høst, det han fik og leverede ham samme 11 daler i Hamborg år 1633, som udførlig befindes imod hinanden at være vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans sigtelse så sandfærdig, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(52)

** var skikket Jens Olufsen, borgmester i Ringkøbing, med en opsættelse har af landstinget 2/12 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Nielsen, borgmester sst, gammel Jens Olufsen, Peder Christensen, Mogens Olufsen og Gregers Nielsen, rådmænd sst, for en dom de 24/4 næst forleden til Ringkøbing rådstue imellem Niels Frederiksen Buck i Hedegård og ham dømt og afsagt har, anlangende seks håndskrifter og gældsbreve, Jens Olufsen på Niels Bucks vegne har hjemfriet og betalt, og i samme deres dom skal have adskilt ham fra sine seks håndskrifter i to hobe, nemlig tre i hver part, og efter Niels Bucks forsæt og begæring indfundet de andre tre håndskrifter i et knippe, af årsag et af samme breve lydende på 9 gylden til Margrete Johansdatter formelder om en felttegn derfor at være pantsat, som Jens Olufsen Niels Bucks bror, Christen Buck, skal have over leveret efter hans derpå udgivne revers: så og efterdi for borgmestre og råd findes at være fremlagt seks Niels Bucks underskedelige håndskrifter, og ikke borgmestre og råd dem har adskilt, og ikke derom senteret efter KM forordning, tilmed og dømt om en felttegn, som ikke for dem var i rette sat, eller hovedmanden, samme felttegn havde annammet, derfor at være stævnet og kaldt, da finder vi efter sådan lejlighed denne deres dom som udømt var, og sagen til rådhuset igen at komme, og borgmestre og råd, når det for dem lovlig indstævnes, efter rigtig overregning og KM forordning dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(53)

** var skikket velb Jochum Beck til Gladsakse, KM befalingsmand på Bøvling slot, med en opsættelse her af landstinget 4/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en afsigt, han skal have gjort på fornævnte herredsting 13/7 sidst forleden imellem velb Henrik Lange til Oldager, domprovst i Ribe, og nogle KM tjenere i Skodborg herred, anlangende nogen kirkens ejendom, som Henrik Lange ved sin fuldmægtig Søren Nielsen foregiver, de skulle have i brug imod recessen og KM forordning uden fæste, og formedelst adskillige breve, domme og kirkebøger og andet mere, som for ham skal være lagt i rette, har han tildømt KM tjenere at være i domprovstens minde og give ham af kirkens skyld en billig fæste og kendelse efter recessen: så og efterdi herredsfogden i sin dom har tilfunden bemeldte mænd og folk af fornævnte kirkejorder at give en billig fæste og kendelse, kirken til gavn og bedste, hvilke ikke har været for ham indstævnet eller i rette sat, da finder vi den hans dom som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, efter hvis dokumenter for ham bliver indstillet, endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(55)

** var skikket velb Henrik Rantzau til Schmoel og Hagenfeld, KM holstenske råd, hans vidde bud Jørgen Brunkertsen, foged på Hvolgård, og havde stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han til fornævnte herredsting forleden år dømt har, og deri tildømt velb Henrik Rantzau hans skriver og forvalter Jørgen Brunkertsen på Hvolgård at lide dele og tiltale for 48 sletdaler for fire øksne, som Jørgen Brunkertsen på sin husbonds vegne skulle have bekommet af Mads Christensen i Bjerlev, hvilke fire øksne Mads Christensen skulle have ydet for betaling for adskillige ting, han af Jørgen Brunkertsen på sin husbonds vegne bekommet har efter Hvolgårds regnskabsbog og registers lydelse: da efter flere ord dem imellem var, voldgav de deres tvistige regnskab og gælds fordring på fire dannemænd, Jørgen Brunkert på sin side til betroede Rasmus Pedersen i Uldum og Anders Christensen i Keldkær, og Mads Christensen tog Peder Hansen i Hvejsel og Christen Lauritsen i Fausing, hvilke fire dannemænd skal forsamles til Peder Hansens nu på mandag først kommer otte dage, og da have fuldmagt parterne om samme deres regnskab og tvist til endelig ende at imellem sige, og hvad de gørende vorder, skal stande for fulde og af parterne upåtalt i alle måder, og hvis breve, i sagen gangen er, skal dermed være kasserede, ingen videre til skade at komme i nogen måder.

(56)

** var skikket velb Jochum Beck til Gladsakse, KM befalingsmand på Bøvling slot, og havde stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom, han skal have afsagt på fornævnte ting 30/5 sidst forleden imellem Jep Ulf i Havnstrup og Poul Vistisen i Ejstrup, anlangende noget fæmon, som er to køer og to kvier, som Jep Ulf for nogen tid siden skal have ved en herredstings uendelig dom ladet fra Poul Vistisen vurdere, hvilken dom og vurdering siden her til landstinget er magtesløs kendt, hvor udover Poul Vistisen skal have æsket sit fæ igen så godt, som det var, der Jep Ulf det til sig annammet, hvilket ikke skal være sket, men både håndskrifter, hvorefter Jep Ulf tiltaler Poul Vistisen, så og bemeldte fæmon, Poul Vistisen til stor skade og afbræk, har endnu til des forholdt: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forenet, at Jep Ulf skal give Poul Vistisen to rigsdaler og forskaffe ham hans gælds breve igen med hvis forfølgning, derefter ganget er, og Jep Ulf skal beholde samme køer og kvier, ham er tilvurderet, dermed skal sagen ganske være bilagt.

(57)

** var skikket Anders Sørensen på Hindø hans visse bud Jens Christensen i Viborg og havde stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til Hjerm herreds ting 19/8 næst forleden imellem ham og Christen Nielsen i Østergård, delefoged til Lundenæs, på hr Christen Christensen, sognepræst i Mejrup, hans vegne dømt og afsagt har, efter hr Christens vidtløftig formørket beretning fradømt ham og hans hustru Drude Nielsdatter kornet af Hornshøj, præstens anpart, som hr Christen 1619 Drude Nielsdatter med sin åbne brev, hånd og segl har bebrevet sin livstid at beholde, af den årsag Drude Nielsdatter og sin mand er dragen fra Hornshøj til en anden gård, herred og sogn, uanseet hr Christen hans brev intet formelder, hende samme tiende at følge, mens hun boer i Hornshøj, men sin og hr Christens livstid at beholde: så efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, uden videre forhaling dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(58)

** var skikket Mikkel Jensen Basse i Viuf på hans søster Maren Jensdatters vegne sst og havde stævnet Jens Jensen, barnfød i Viuf, for to landstings domme, han 23/9 og 7/10 sidst forleden forhvervet har over et kopi efter et tingsvidne og kontrakt, som Oluf Nielsen i Viuf og hans hustru Maren Jensdatter imellem ganget er, med Knud Hansen i Viuf hans nærværelse og samtykke på hans og hans hustrus vegne, af Brusk herreds ting 25/2 1628 og et lysningsvidne af fornævnte ting 1/8 sidst forleden, så og over et tingsvidne af Brusk herreds ting 15/8 sidst, at Jens Nielsen i Viuf og hans medbrødre da vidnet har, at de på fornævnte ting i det næste år, for kejserens krigsfolk kom her i landet, skal have hørt og seet, at Oluf Nielsen i Viuf da har fremlagt et forseglet pergaments skøde, som hans farbror Jens Jensen i Viuf havde gjort hans far Niels Jensen på al hans lod og arvepart i den bondegård og ejendom i Viuf, som Niels Jensen iboede, i hvilken landstings dom fornævnte kopi og tingsvidne skal være fundet magtesløs, som Mikkel Jensen formener er forhvervet med vrang undervisning, efterdi der findes skøde på fornævnte lod og part i fornævnte bondegård, hvilken skøde på Brusk herreds ting for dom er frembåren 21/11 sidst forleden, som Karen Knuds sig da har vedkendtes efter tingsvidnes lydelse, formener derfor samme landstings dom bør magtesløs at være. disligeste stævnet Jens Jensen for en fuldmagt, Karen Knuds, barnfød i Viuf, skal have givet ham, så og for et købebrev og kontrakt, hun ham gjort har, på al den lod og part, hun kunne tilfalde i den bondegård, Maren Jensdatter nu iboer, hvilket købebrev Mikkel Jensen formener skal være gjort imod forseglet tingsvidne, så og stævnet Karen Knuds med hendes lovværge, Oluf Jensen i Ågård, Peder Jensen i Viuf, Kirsten Jensdatter i Herslev med hendes lovværge, og salig Jørgen Andersens arvinger i Nebel, forrige herredsfoged, så og Anders Jørgensen, herredsfoged i brusk herred, som samme tingsvidner og dom udstedt har: så og efterdi samme landstings domme er endelige, ved vi ikke dem at forandre, eller videre derom at dømme, end fornævnte domme formelder og indeholder.

(59)

** var skikket Jens Jensen i Viuf og havde stævnet Mikkel Jensen Basse sst på hans søster Maren Jensdatters vegne for to domme, han til Brusk herreds ting forhvervet har 1635, og i samme dom skal være tildømt at Maren Jensdatter skulle med lensmanden og andre lodsejere kalde samfrænder på den bondegård og ejendom i Viuf, hvem den skulle besidde, som Jens Hansen nu påboer og er ret arving til med sine medarvinger, og han har hjemmel og minde af dem til den at bruge, og Maren Jensdatter ikke har nogen lod eller del deri i nogen måder, thi hendes salig husbond og hun ikke havde nogen livsarvinger tilsammen, formener samme dom bør magtesløs at være, efterdi de så tit og ofte stævner landsdommers endelige domme, hvori hun er dømt fra samme ejendom, efterdi Jens Jensen og hans medarving ikke har fanget noget varsel for samme gavebrev, da den er udgivet: så og efterdi herredsfogden i hans første dom ikke har forklaret, hvor vidt Maren Jensdatter i samme ejendom burde at have vederlag og fyldest, samfrænderne til underretning, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom, såvel som den dom, derpå funderet er, at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og underskede, som det sig bør.

(60)

** var skikket Oluf Jensen i Ågård og havde stævnet Mikkel Jensen i Viuf for en dom, han over ham til Jerslev herreds ting 23/12 1635 har ladet forhverve efter to breve, endog den ene brev for lang tid siden skal være betalt, og formener den anden ikke så rigtig med Oluf Jensens segl at være forseglet, at der bør nogen gæld efter at kræves, tilmed benægter samme brev ikke at have udgivet, formener samme dom, såvel som fornævnte to breve, bør magtesløs at være og ikke komme Oluf Jensen til forhindring i nogen måder: så og efterdi for fogden såvel som for os er i rette lagt Oluf Jensens to udgivne gældsbreve på otte daler, og ikke bevises dem at være erlagt og betalt, men fast mere gøres bevisligt, Oluf Jensen for den ene brev at have gjort sin forpligt til tinge, og fogden fordi har tildømt ham samme gæld at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(61)

** var skikket Villads Andersen i Hedeby hans visse bud Mads Madsen i Tarm bisgård og havde stævnet Jørgen Jensen i Herborg, for han 13/4 sidst forleden på Bølling herreds ting har kvit funden Ursula Pederskone i Bovsø for den lovlig og rette tiltale, som var til hende, for hun har fortrykket hans hustru Karen Anderskone af hendes rette stolestand i Stavning kirke, uanseet det udtrykkelig for ham samme dag med tingsvidne har været bevist, hans hustru Ursula Pederskone at være fortrykket af hendes rette stolestand i Stavning kirke, dog ligevel intet i den sag at have omkendt, som for ham var i rette sat: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at adskille, som det sig bør.

(62)

** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Asmildkloster, og havde stævnet Hans Madsen i Havrvig, for han til Skast herreds ting 23/9 1634 er gårdfred oversvoren, for han med hug og slag har uførmet og overfalden den gode mands tjener Laurits i Skonager i hans egen gård, og ikke han inden seks ugers dag eller endnu har rettet for sig, formenende ham derfor bør at fare som andre fredløse mænd. så mødte Hans Madsen og nu her for retten til forpligtet sig efter denne dag at være Niels Krags tjener ubevaret med ord og gerning, såfremt denne sag og forfølgning ikke igen skal stande åben, og dermed afstod Niels Krag denne forfølgning.

(63)

** var skikket Søren Pedersen i Ollerup og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han på Tørrild herreds ting 26/9 1635 dømt har imellem ham og velb fru Sofie Below samt alle salig Jørgen Belows arvinger for hendes anpart af efterskrevne korn og penning, og herredsfogden ikke dømt hende til samme penning at betale eller at udlægge efter hans forrige forsæt, som i dommen for ham er indført, hvorfor han formener Christen Andersen deri at have gjort ham uret og burde derfor at stande til rette: så og efterdi herredsfogden i hans domme ikke har dømt enten til eller fra, eftersom for ham har været i rette sat, da finder vi disse hans domme som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem, efter for ham bliver i rette lagt, endelig at dømme og adskille, som det sig bør.

(64)

3/2 1636.

** har vi seet og hørt læse efterskrevne åbne papirsbrev, lydende Jens Madsen, tingholder på den tid til Østerherreds ting, Laurits Ibsen i Malle, Peder Eisen i Kvie, Peder Jepsen i Hover og Christen Iversen i Vallund, sandemænd i Østerherred, gør vitterligt, at år efter Guds byrd 1527 den mandag næst efter sankt laurids dag da kundgør vi vor tov og ed, som vi var tiltalt til ret tov og markskel i så måder imellem Asp, Bovnum og Lervad, og satte sten, som efterfølger.

(65)

17/2 1636.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Mads Christensen i Oksbjerg og havde hid kaldt sandemænd af Hind herred Laurits Skomager, som boede i Tiim, hans bane at udlede, som er død funden ved Høbro, hvad ham vorde til bane og livs lagt, og først fremlagde Mads Christensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting, Christen Lauritsen i Rindum at have vidnet, at anden tirsdag for juleaften, han stod i sin lade at tærske, så han om morgen tidlig, der gik en grå hoppe på heden, og gik der af og til indtil halv gangen middag, så gik de til samme hoppe, og da de så dem om, så de en død mand ligge i en hul sandvej sønden Høbro, og da syntes dem, at det var Laurits Nielsen skomager: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Laurits Skomager af våde og vanlykke, formedelst frost og kulde at være omkommen, og det ham til bane og livs lagt. derefter blev to sandemænd deres skudsmål gjort, at de er så syg og skrøbelig, at de ikke her i dag kunne gøre deres ed.

(66)

2/3 1636.

** var skikket Søren Jensen, borger i Middelfart, i hans bror Christen Jensens egen nærværelse, med en opsættelse her af landstinget 3/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Andersen i Vranderup, Peder Knudsen, Karen Jenskone, Mette Hansdatter med flere for to vidner, de til Anst herreds ting 17/9 1635 med Hans Iversen i Vranderup vidnet har, hvilke deres vidner lader sig anse at være ikke uden Hans Iversen til befrielse og behjælpning, så og funderet efter rygte og tidende, og aldeles intet skal formelde, de at have enten hørt eller seet, Christen Jensen med ord eller gerning at have været i parlament eller slagsmål med salig ung Jens Iversen, eller hvorledes han sin død og bane bekommet har, mener derfor deres vidner ikke bør at komme ham til hinder eller skade: så og efterdi Peder Tøgersen og Peder Sørensen udtrykkeligen har vidnet, dem at have seet Christen Jensen taget en sten op og slaget Jens Iversen i hans hoved med, så han styrtet til jorden, og talte ikke mere, men blev indbåren i Hans Iversens hus, som og med andre vidner bekræftes, Peder Tøgersen og Peder Sørensen og nu her i dag for retten samme deres vidne ved højeste ed så fuldkommelig at have været gestendig, det og er bevislig gjort Christen Jensen der i Hans Iversens gård ---- og lille Jens Iversen da uskadt af hans brors hus er udganget, og kort tid efter er kommen tidende, det han lille Jens Iversen havde ihjel slagen, Christen Jensen og i Koldinghus borgestue i præsten og andre godtfolks nærværelse har bekendt, at dersom han havde dræbt Jens Iversen, havde han det gjort i drukkenskab, så han det ikke vidste, hvilke sin bekendelse han og for ting og dom har været bestendig, og tingsvidne efter taget, sammeledes og bevises Christen Jensen for gerningen at være undveget og på adskillige steder sig forstukken i moradser og vand, og i så måder sig ville salvere, om det kunne ham omgået, indtil han endelig er antastet og pågreben, så alle fornævnte dokumenter og vidner med hinandre om samme drab og hans gerning bestyrkes, og intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed Christen Jensen kan befries, så sandemændene fordi har ham manddød oversvoret og fra hans fred, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke finde nogen årsag imod samme vidner, hid stævnet er, ej heller fornævnte sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme.

(77)

** var skikket Maren Christensdatter, salig Jens Pedersens efterleverske, i Holstebro med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende at have stævnet Anders Sørensen og
Jørgensen, borgmestre i Holstebro, og efterskrevne rådmænd sst for en endelig dom efter to uendelige domme 8/12 sidst forleden på Holstebro rådhus dømt og afsagt har, anlangende at de i samme deres dom skal have tildømt Maren Christensdatter, salig Jens Pedersens efterleverske at betale Albret Reinicke en summa penge efter en underskrevet seddel, han af hans regnskabsbog udskrevet har, hendes salig husbond skulle være ham skyldig, og ikke samme gæld til trødningsdag at være æsket eller krævet: så mødte Albret Reinicke og formedelst vores bøns skyld afstod samme domme såvel som fornævnte gæld, så Maren Christensdatter derfor skal være kvit og sagesløs.

(78)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde stævnet Søren Jensen i sønder Bork med hans medbrødre kirkenævninger af sønder Bork sogn, for de har oversvoret Maren Nielskone i Hus fuld trolddoms sag efter sigtelse og vidnesbyrds indhold, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være svoren og bør ved magt at blive: så og efterdi for nævninger er udførlig bevislig gjort Maren Kone i Hus har lover folk ondt, som dem en del på liv og en part deres fæmon og gods er hændt og vederfaret, og i synderlighed Gertrud Jenskone i Stensgård, som efter hendes onde løfte er falden i en usædvanlig sygdom, og stedse derfor klaget på Maren Kone i Hus indtil hendes yderste for præsten og andre godtfolk, hvorfor og Maren Kone i Hus til hjemting såvel som her for retten af Peder Jensen for sin mors sygdom og død fuldkommelig er sigtet og beskyldt, det og er bevist, Maren Kone i Hus i langsommelig tid har ondt rygte for trolddom at have fulgt og påhængt, såvel som af andre misdædere derfor påråbt og udlagt, og intet nøjagtig hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligen og kristeligen at have forholden, loven og formelder at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger, som i sognet hos Maren Kone er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed hende har oversvoret, ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag fornævnte nævninger for den deres ed og tov at kunne fælde, men ved magt at blive.

(83)

** var skikket velb Holger Rosenkrantz til Rosenholm hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet Peder Pedersen i Birkebæk, Anders Dinesen i Hølund, Else Christensdatter i Arnborg med flere for et vidne, de til Hammerum herreds ting 3/8 1633 vidnet har, anlangende en forte på Arnborg mark, at det skulle været eng, som noksom skal være bevist, at det er forte, med syn og vidne, såvel som med gode mænds granskning, tilmed de, som vidnet har, skal være søskende og svogre, og mere for vild og venskab at have vidnet end efter sandfærdighed, mener samme usandfærdige vidner bør magtesløs at være: så og efterdi samme to uendelige landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidner og syn på begge sider tilforn har været hid stævnet, og af årsag de befandtes med hverandre til en gode mænds granskning er indfunden, så to gode mænd siden har været på åstederne, og des lejlighed forfaret, og befundet det at have været forte og fædrift, uden hvor det befandtes formedelst bløde at kunne hegnes, og Hans Krabbes forhvervede vidner og syn dog formelder, samme åsteder at være eng, som skulle været brugt til den gård, Laurits Pedersen iboer, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn, eg heller den vedkendelse og dom, derpå funderet er, så noksom, at de må komme Arnborg bymænd på samme forte til hinder eller skade, ej heller ved os imod Holger Rosenkrantzes forhvervede vidne og syn, som med bemeldte gode mænds granskning bestyrkes og bekræftes, at sige eller på fornævnte granskning at være dommer, belangende Jens Christensens birkebrev, som ikke fremlægges, finder vi magtesløs, indtil den fremkommer.

(90)

** var skikket Anders Munk i Andkær bondegård og havde stævnet Niels Espensen Bull i Herslev, Terkild Pedersen i Harte, Jørgen Terkildsen i Andkær, Tomas Pedersen i Gårslev og Hans Pedersen i Børkop for en vildig vidne, de har vidnet 19/12 og 15/1 til Brusk og Holman herreds ting, anlangende det bolig på Kær skulle være Terkild Nielsen tillagt for en broderlod, han havde i Andkær bondegård, hvilket deres vidne dog ikke i nogen måder med kontrakter eller tingsvidner kan bevises, men Anders Munk har med to skøder at bevise, at Terkild Nielsens brødre Tomas Nielsen og Jens Nielsen har bortsolgt og skødet halvparten af Andkær bondegård med sine boliger, som de i samme deres skøder bekendt at have arvet og dem tilkøbt af deres andre søskende, hvori samme bolig ikke findes undtagen, hvorfor samme bolig uden al trætte har efterfulgt Peder Tomasen og hans efterkommere, og til dem givet skyld og landgilde, hvorfor Anders Munk formener, samme deres vidne løgnagtigt at være vidnet og bør magtesløs at være: så og efterdi Niels Espensen, Jørgen Terkildsen og deres medfølgere har vidnet, det Terkild Nielsen, Tøste Terkildsen og hans børn skulle brugt samme bolig for deres egen arv og ejendom, og ikke samme deres vidner med lovlig skøder eller adkomst bekræftes, men der imod med oprettet kontrakt bevises, samme bolig Peder Tomasen at være tilskiftet at skulle beholde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller vedkendelse og dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, ej heller ved os imod Anders Munks forbuds vidne at sige eller magtesløs dømme.

(94)

** var skikket Tomas Andersen i Lønborg med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da at have stævnet Peder Madsen i Vostrup, Kirsten Hansdatter sst med flere for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme, de nogen tid forleden her til landstinget forhvervet har over nogen uendelige og endelig landstings domme, som Tomas Andersen tilforn her forhvervet har over nogen domme og dele, som de over ham til Lønborg birketing for nogen tid siden har forhvervet, anlangende noget gods at indføre i Kongensgård til at betale en gæld med, som de formener dem enhver at der tilstå og være berettiget, og hos Tomas Andersen at ville søge, endog sagen således til landstinget at være forligt og forenet, at enhver skulle indføre, så vidt de ved nam havde bekommet ud af Kongensgård, formenende, efterdi han for sin kvota har indført, samme domme og dele bør magtesløs at være: så og efterdi samme uendelige domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på nu, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, men efterdi det befindes samme sag tilforn endelig at være forenet, det enhver sin kvota eller dets værd af samme gods igen i Kongensgård skulle indføre, hvilke Tomas Andersen med tingsvidne har bevist sig at have efterkommet, så fogden det i sin forvaring har annammet, og Tomas Andersen fordi ved vores endelige dom er frikendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den vores dom at forandre eller videre deri at dømme, end fornævnte vores dom formelder og indeholder.

(97)

** var skikket hr Oluf Clausen, Guds ords tjener til Bork kirke, så og Niels Nielsen i Obling på sine egne og på sin mor og søskendes vegne deres visse bud Laurits Mikkelsen i Bork og havde stævnet Christen Christensen i Vostrup for en dom, han til Lønborg birketing 15/9 1635 dømt har imellem dem og Jens Nielsen i Vostrup, anlangende nogen gæld, salig Christen Pedersen af Vostrup skulle have været skyldig til Lønborg kirke, som de skulle have lovet at betale, og han i sin dom har tildømt dem at betale 189 sletdaler skadesløs efter en seddel og opskrift, som gælden skal have ladet antegne efter Christen Pedersens død, hvilken seddel, de mener, skal være makuleret, tilmed skal den ikke stemme overens med kirkens bøger: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi for fogden såvel som for os er fremlagt en registrering, af hr Oluf Clausen og Niels Nielsen med andre dannemænd underskrevet 24/2 1627 i salig Christen Pedersens efterladende bo, hvori findes antegnet kirkens gæld 189 daler, og hr Oluf Clausen og Niels Nielsen straks samme dag ved deres underskrevne seddel har lovet at tilfreds stille Lønborg kirke for salig Christen Pedersens gæld efter registreringen, og med salig Eske Pallesens ---- kundskab bestyrkes, så Christen Christensen fordi har tilfunden hr Oluf Clausen og Niels Nielsens arvinger samme gæld at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(99)

** var skikket Jens Jensen i Viuf med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Karen Knuds i Viuf for et ubeseglet skøde, hun på Brusk herreds ting 27/11 sidst forleden med andre flere tingsvidner og breve har sig vedkendt, Jens Jensen nogen tid tilforn både til herredsting og landsting har fremæsket, om nogen havde enten skøder eller andre breve på samme gård og ejendom i Viuf, de det da ville fremlægge, og der da ingen var fremkommen med samme breve, formener samme skøde bør magtesløs at være og ikke komme Jens Jensen eller hans medarvinger på deres ejendoms part og køb til forhindring i nogen måder. derimod havde Mikkel Jensen i Viuf på hans søsters vegne stævnet Karen Knuds, barnfød i Viuf, for fuldmagt at have gjort Jens Jensen i Viuf at bruge hendes lod og anpart af den bondegård i Viuf, hendes bror salig Oluf Nielsen iboede, og for et købebrev og kontrakt, som hun til Jens Jensen gjort og udgivet har, dateret Ågård 25/11 1636. så fremlagde Karen Knuds efterskrevne pergaments skødebrev af Brusk Herreds ting 9/2 1611, hvilken indeholder Jens Jensen i Viuf med sin hustrus vilje og samtykke at have solgt fra dem og deres arvinger og til hans bror Niels Jensen og hans hustru Mette Nielskone og deres arvinger al den arvelod, han havde i den bondegård i Viuf, Niels Jensen da iboede, og derhos gav fornævnte Karen Nielsdatter til kende, at dersom Jens Jensen ville holde ved hans ed, samme skøde ikke ret at være gjort, og samme bondegods den efterfulgt, ville hun være overbødig det at frastå: da og efterdi at indseglene i fjendernes tid fra samme skøde kan være forrykket, befindes den alligevel tilforn på tinge at være læst og påskrevet, og ikke Jens Jensen tør sig understå fuldkommelig at benægte, samme skøde jo at være ganget, og godset at have efterfulgt, som ham på hans ed er givet, men fast mere bevises med fuldmagt og købebrev, det han samme gods af Karen Nielsdatter ville til forhandle, og i så måder selv vedgår, hende dertil at være berettiget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme, belangende fornævnte fuldmagter og købebreve at pådømme, opsatte vi til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(103)

** var skikket Viffert Christensen i Kastkær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Lambretsen i Malle for en dom, han lader sig af berømme til Østerherreds ting 10/8 forgangen år at have forhvervet, som skal lyde i sin mening, at Niels Lambretsen skal være kvit funden for dele og herredsting, som Viffert Christensen havde til ham efter hans brevs lydelse for 43 daler, han ham pligtig er, af den årsag Niels Lambretsen den dag for ting og dom har beskyldt hans gældsbrev, at den ikke skal være så rigtig, som det sig burde, og den signet, der findes under trykt, aldrig i Jens Eskesens velmagt med hans vilje at være derfor trykt, hvilken dom Viffert Christensen mener ikke at være så lovlig og ret, at den bør magtesløs at være: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(104)

** var skikket Jens Jensen i Viuf og havde stævnet Jens Nielsen i Viuf med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting 20/5 sidst forleden vidnet har med Mikkel Basse i Viuf, anlangende at de skulle have indlagt hans søster Maren Jensdatter i hendes husbonds jord og ejendom i en bondegård i Viuf for en søsterlod, han havde solgt, som hende var tilhørig i Mikkel Basses gård sst, hvilket vidne han formener at være et vildigt vidne, vidnet af hendes egen slægt og venner, som hende samme ejendom vil tilvidne fra de rette interesserede arvinger, uanseet de dem erbyder at betale hende, for så vidt ejendom han hende kan have frasolgt eller skødet, efter sin værd eller sætning, samfrænder har gjort på bemeldte bondegård, hun har haft lod i, som Mikkel Basse nu iboer: så og efterdi ikke befindes samfrænder at have sat fornævnte gods for skæppeskyld, så deraf kunne forfares, hvor vidt af Maren Jensdatters gods kunne være solgt, som hende igen burde at gøres vederlag for, men fornævnte vidnesbyrd alene derom har vidnet, som dem syntes, og i så måder ikke efter recessen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, nogen magt at have, men hvem påskader ved samfrænder at ordeles, som det sig bør.

(105)

** var skikket Jørgen Mogensen i Velling og havde stævnet Niels Ravn i Velling for en kontrakt, han lader sig af berømme, som Poul Andersen i Velling med flere skulle have forseglet eller underskrevet, som skulle formelde, at de skulle have overværet et forlig, Jørgen Mogensen og Niels Ravn om den bordags sag, som imellem Jørgen Mogensens far Mogens Staffensen og Niels Ravn sket var, hvilke fornævnte mænd såvel som Jørgen Mogensen ved deres højeste helligånds ed benægter, at de samme kontrakt ikke har forseglet eller underskrevet: så og efterdi samme bænkebrev ikke til tinge er vidnet, eller varsel for givet, Jørgen Mogensen den ikke vil være bestendig, eller findes under fuld forsegling, da finder vi efter sådan lejlighed same brev magtesløs at være.

(107)

16/3 1636.

** var skikket Laurits Simonsen i Kirkeby og havde hid kaldt sandemænd af Hind herred hans bror Peder Simonsen for hans bror Niels Simonsen, han skal have dræbt og ihjelslagen, og mente ham sagesløs at være af dage tagen, og først fremlagde Niels Simonsen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 18/2 sidst forleden, Karen Simonskone, Sidsel Simonsdatter og Anne Jensdatter at have vidnet, hvorledes Niels Simonsen har sig forholdt imod hans bror Peder Simonsen, siden han hjemkom, har han tit og ofte om nattertide med ladte pistoler og gevær udjaget Peder Simonsen af sit hus, truet og undsagt ham, at han skulle skyde ham ihjel, førend han drog bort, så han vidste sig ingen fred for ham nat eller dag, derpå at have bedt sig Gud til hjælp: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder Simonsen manddød over og til hans fred, eftersom han af Niels Simonsen har været eftertraktet på livet, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(109)

** var skikket velb Godske Rathlou hans arvinger deres visse bud Gregers Clemendsen i Andrup og havde stævnet Anne Nielsdatter, salig Jep Jensens i Fåborg, og hendes lovværge for et skriftligt kundskab eller hjemmels seddel, hun til hendes far Niels Olufsen i Tjæreborg har udgiven, hvori hun kender sig at have ladet skrive den supplikation, som har været i kancelliet, om hendes mands død, og det i hans bror Peder Jensens navn, efterdi han har været eftermålsmand, i den agt og mening, de til hjemting at ville befri sig i hvis sag og tiltale, de har til Niels Olufsen og hans datter belangende den supplikations bevis og forklaring, de har ladet skrive og fremsende, formenende samme hjemmels seddel ikke lovlig at være og bør derfor magtesløs at være: så og efterdi Anne Nielsdatter selv i hendes seddel og tingsvidne har tilstået sig samme supplikation at have ladet skrive, som i kancelliet er indlagt, hendes salig husbonds død anlangende, som er bleven dræbt og ihjelslagen, og intet derimod fremlægges jo så at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme seddel og tingsvidne at sige eller magtesløs dømme.

(111)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Mads Jensen i Tørring og havde hid kaldt sandemænd af Østerherred, Jens Lauritsen af Vittarp hans bane at udlede, som 9/2 sidst forleden i Peder Friis i List hans hus er død funden, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 29/8 sidst forleden, Maren Eriksdatter, Peder Friises hustru, at have vidnet, at den dag tre uger kom salig Jens Lauritsen af Vittarp ridende til deres fra ting, og der han havde lagt hans handsker fra sig og stod og varmede sig for ilden, begærede han noget at drikke, så bredte hun dugen, og salig Jens Lauritsen og Peder Friis gik til bords, og Jens Lauritsen fik slet intet mad, men beklaget sig, at han var noget ilde tilfreds, og efter Peder Friis havde fået mad, gjorde de regnskab om nogen brevpenning, og næste morgen, der de kom til skiven og tog sig noget mad, tog Jens Lauritsen sig en ganske ringe ting, og klagede sig, at han intet kunne fortære, og dog drak de to eller tre potter varm øl, så kom der en vogn, der skulle age Peder Friis til Kolding, og Jens Lauritsen blev siddende for ilden på en stol og snakkede med hende og sagde, han var så svag og ilde tilfreds, og gik så til bordet og satte sig, og hun tog en hynde og lagde på bordet og en hovedpude ovenpå, så faldt han i søvn, så kom Jens Lauritsens tjenestedreng og rørte ved ham, og da var han død: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Jens Lauritsen af sygdom og skrøbelighed at være død bleven, og det ham til bane og livs lagt.

(112)

** var skikket Godske Rathlou til ---- og Krogsgård hans børn og arvinger deres visse bud Gregers Clemendsen i Andrup og havde stævnet Niels Olufsen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han 9/9 sidst forleden har udgiven, i hvilken dom han skal have fradømt Godske Rathlou en sin gård i Torstrup, Christen Staffensen iboer, hvilke fornævnte herredstings dom til landstinget skal være underkendt og magtesløs dømt, formenende Niels Olufsen uret at have gjort, idet han imod adelens udgivne skøde og kontrakter dømt har, og derfor at stande til rette og betale hvis bevislig skade og kost og tæring, de derover lidt, fanget og anvendt har: så og efterdi fornævnte sætfoged intet har dømt i sagen, til eller fra, da finder vi denne hans dom som udømt var, og hvem påskader sagen igen til herredsting at indstævnes, og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(113)

** var skikket Søren Jensen Kræmmer, borger i Køge i Sjælland, hans visse bud Hans Jensen, borger der sst, og havde stævnet velb fru Birgitte Brahe, salig Niels Sehesteds efterleverske, til Bækmark med hendes lovværge for efterskrevne summa penge med sin rente, hendes salig husbond har været Johan van de Poll af Arnhem og hans hustru Eva van Rijn skyldig, hvilken gæld til Søren Jensen siden findes opdragen, hvorfor han derfor over hende til hendes værneting, Skodborg herreds ting, har ladet forhverve endelig dom, hvilken dom han formener ret at være, og at ham her til landsting tilnævnes to gode mænd, som kan gøre ham indvisning og udlæg i hendes løsøre og jordegods: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte Niels Sehesteds udgivne brev på fornævnte summa penning, han Johan van de Poll, Eva van Rijn udgivet har, som igen til Søren Jensen er overgivet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, fru Birgitte Brahe og i hendes skriftlige indlæg det ikke fragår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end bemeldte fru Birgitte Brahe jo er pligtig samme penge med des interesse til Søren Jensen Kræmmer at betale, og fordi tilfinder velb Claus Urne til ---- og Erik Grubbe til ----, som Hans Jensen på Søren Jensens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne skånske gods, det billigen at taksere og imod gælden at likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Søren Jensen i andet fru Birgitte Brahes jordegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(115)

30/3 1636.

** var skikket hr Anker Jensen Buck, Guds ords tjener til Ballum kirke, og havde stævnet 24 mænd i Ballum birk, som efter fogden Hans Feddersen i Bådsbøl hans udnævnelse, for efterskrevne stokkenævn, de på Ballum birketing 8/1 sidst forleden vidnet har, hvilke han formener ikke så lovlig at være vidnet med oprakte fingre efter recessen, som det sig bør, og deres vidner er funderet på løs rygte og tidende, at han har holdt ilde hus og haft klammeri med sin ægtehustru, og han har taget skænk og gave for bøndernes begravelse, og af prædikestolen har han skældt hans sognefolk for umælende bæster, ydermere Anders Hansen i Buntje hans hustru, som døde forgangen høst 1635, og fik hr Anker bud en dag tilforn og lovede da at begrave samme lig anden dagen ved 10 slet, og folkene kom med samme lig, da var hr Anker ikke til stede, men i andre byer sad han og drak sig fuld af øl og vin, så folkene fik bud efter en anden præst, hr Anders, at begrave samme lig, og derefter kom hr Anker drukken og fuld til samme mand til ære øl: så og efterdi fornævnte 24 mænds vidne ikke formelder ---- nogen visse dag eller tid, når hr Anker sligt skulle begået, de og en del har vidnet om rygte, og ikke samme deres stokkenævn med denne vidne bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme 24 mænds vidne så noksom, at den bør at komme hr Anker Jensen til hinder eller skade.

(120)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, hovmester på det kongelige og adelige akademi i Sorø, hans visse bud Christen Madsen, borger i Varde, og havde stævnet Jørgen Dinesen i Alslev med flere for et vidne, de til Skast herreds ting 12/1 sidst forleden vidnet har, enhver så længe de kan mindes op til 60 år, at det er dem fuldt vitterligt, at den fiskeri, så vidt voddræt belanger, i den å imellem Alslev og Toftnæs, som kommer fra Alslev mølle, har altid uden klage fulgt til Visselbjerg, og i så måde skal have vidnet deres husbond muligt til vilje: så og efterdi samme vidner ikke alene har vidnet om brug ---- men og om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(122)

13/4 1636.

(Peder Bertelsen ene. dimmeluge)

27/4 1636.

(Peder Bertelsen ene)

11/5 1636.

(Peder Bertelsen ene)

25/5 1636.

(Peder Bertelsen ene)

8/6 1636.

(Peder Bertelsen ene)

22/6 1636.

** var skikket Niels Christensen i Obling og havde stævnet Mikkel Nielsen i nør Bork med flere for adskillige vidner, de har vidnet til Nørherreds ting på hans morsøster Maren Nielskone om trolddoms bedrift, og beskylder deres vidner, at de ikke medfører, at de har hørt eller seet Maren Nielskone har lovet dem eller nogen anden menneske noget ondt, men aleneste og rygte og tidende, uanseet fornævnte mænd, fleste parten, til Nørherreds ting nogen år forleden skal have vidnet, at de vidste ikke andet med Maren Nielskone og hendes salig husbond Niels Jørgensen som al ære og godt: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd, en del er enlige vidner, en part og efter andre deres mundheld og om rygte og tidende, de ikke heller med uvildige vidner bestyrkes, dem at have hørt Maren Nielskone lovet nogen ondt, som dem derefter på liv eller velfærd kunne været hændt eller vederfaret, så fornævnte sigtelser ikke fuldkommelig er gjort eller bekræftet, Maren Kone i Hus, som samme bekendelse gjort har, og befindes en misdæder, hvis ord efter recessen ikke står til troende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, sigtelser og bekendelser, ej heller den nævningsed, derefter svoret er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Maren Nielskone til nogen forhindring, førend hende anderledes overbevises kan.

(129)

** var skikket Christen Christensen i Kyvling med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet en berygtet kvinde, ved navn Maren Kvinde, som har været i Kyvling nogen tid, for en løgnagtig sigtelse, hun til Nørherreds ting 20/8 sidst forleden på ham gjort har, at han skulle være far til et barn, hun sidst fødte til verden, hvilken hendes løgnagtige sigtelse han ved sin ed højligen benægter usandfærdig at være: så og efterdi Anne Jepsdatter, som kaldes Maren Kvinde, for ting og dom ved hendes ed har sigtet Christen Christensen for hendes rette barnefar, hvilke hendes sigtelse hun og nu her for retten fuldkommeligen har været bestendig, og intet Christen Christensen derimod fremlægger, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme sigtelse, ikke heller den herredstings dom, derpå funderet er, at sige, førend Christen Christensen sig derimod forværger efter loven, som det sig bør.

(131)

** var skikket Søren Nielsen i Hygum og havde stævnet Niels Olufsen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en endelig dom, han på ham dømt har 26/1 sidst forleden, anlangende nogen penge, hans salig søn Søren Sørensen skulle give Anne Madsdatter, fød i Varde, hendes søn, som hun selv skal oppebære efter voldgiftsmænd deres afsigelse, uanseet Niels Olufsen skal selv den næste mandag tilforn, som var 15/12, udstedt en tingsvidne til fornævnte ting, at salig Søren Sørensen har Anne Madsdatter kontenteret og betalt: så og efterdi ikke befindes fogden i hans dom at have inddraget nogen breve eller dokumenter på samme penge og korn, hvorefter han den kunne have senteret og udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og hvem påskader sagen til herredsting igen at indstævne, og fogden efter hvis bevis, for ham bliver i rette sat, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(132)

** var skikket Niels Hansen Kræmmer i Husum hans visse bud Anders Christensen i Borg og havde stævnet Hans Svendsen i Bådsbøl for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have ladet forhverve, anlangende over en birketings dom, som Niels Hansen havde forhvervet over Hans Svendsen for gælds sag til Ballum birketing, desligeste over et pantebrev, som Hans Svendsen til Niels Hansen har udgivet på en ager, som samme uendelige landstings dom videre indholder: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi vi befinder birkefogden sin dom endeligen har udgivet, endog ingen gensvar for ham er mødt, eller befindes nogen uendelige domme derom tilforn at være udganget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør nogen magt at have.

(133)

** var skikket Simon Lauritsen, borger i Lemvig, og havde stævnet Søren Jessen, Jens Sørensen med flere borgere i Lemvig for et vidne, de 26/2 sidst forleden har vidnet, at de den tid de var med Svend Olufsen 8/2 sidst forleden og udtage Simon Lauritsen af hans salig fars gård og henførte Simon Lauritsen i rådhuskælder, da skulle Simon Lauritsen have truet og undsagt både dem og Svend Olufsen, og han skulle have stødt Svend Olufsen for hans bryst med hans fod, såvel skulle have givet og slagen Knud Bysvend nogle ørefigen, og samme tid givet dem mange onde ord og øgenavne: så og efterdi Søren Jessen og hans medbrødre vidnesbyrd udførlig har vidnet, det Simon Lauritsen har slaget bysvenden nogle ørefigner, såvel som og stødt byfogden Svend Olufsen for sin brøst med hans fod, der de på rettens vegne ham for hans forseelse har antastet, og i så måder om den gerning de gørligen har seet ham gjort, og intet derimod fremlægges, hvormed kan tilbage drives jo så at være sket, så Svend Olufsens klage med fornævnte vidner bestyrkes, og sætfogden fordi har tildømt Simon Lauritsen at stande til rette, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, håndgerningen anlangende, såvel som fornævnte klage og dom at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Simon Lauritsen samme forpligt selv har udgivet, og ikke bevises ham dertil at have været nødt og tvungen, den ikke heller befindes ubilligen at være, da ved vi ikke samme hans egen forpligt at under dømme.

(136)

** var skikket Hans Svendsen i Bådsbøl og havde stævnet Hans Feddersen, birkefoged i Ballum birk, for en dom han til Ballum birketing 29/5 1635 dømt og afsagt har, og i samme sin dom tildømt Hans Svendsen at stande Hans Simonsen og Peder Simonsen til rette og lade dem følge sin salig hustrus klæder, sølv, skrin og kiste, men hvis udgæld og indgæld er anlangende, vidste han ikke at påkende, hvilken dom Hans Svendsen formener ulovlig og imod recessen at være dømt, efterdi fogden samme sin dom har funderet på deres egne blotte ord, og ikke nogen sand kundskab eller bevis for fogden at være i rette lagt: så og efterdi samme landstingsdom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi vi befinder birkefogden sin dom endeligen at have dømt, dog ingen gensvar for ham har været mødt, ej heller nogen uendelig dom tilforn i samme sag udganget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom magtesløs at være.

(138)

** var skikket Hans Svendsen i Bådsbøl og havde stævnet Hans Feddersen, birkefoged i Ballum birk, for en dom han til Ballum birketing 8/4 sidst forleden dømt og afsagt har, og i samme sin dom tildømt Hans Svendsen at udgive til Hans Simonsen og Peder Simonsen halvparten af 1100 rigsdaler, så meget af samme penge fri kan være, når al vitterlig gæld er betalt, og derpå at gøre regnskab i seks uvildige dannemænds nærværelse, og birkefogden i samme sin dom ikke har villet agtet eller anseet sin forrige dom, i samme sag udgivet 29/5 1635, hvori han skal have tildømt Hans Svendsen at stande Hans Simonsen og Peder Simonsen til rette, og lade dem følge Hans og Peder Simonsen uden nogen skade eller bekostning, men hvis udgæld og indgæld er anlangende, vidste han ikke at kende på, og Hans og Peder Simonsen efter samme doms indhold har dem samme gods tiltaget og bortført, om ingen regnskab har villet gøre på samme gods, som de efter deres salig søster har borttaget: så og efterdi vi befinder ingen rigtige beviser eller dokumenter for birkefoged at have været i rette lagt på samme penge og gæld, uden alene Hans Simonsen og hans brors egne løse opskrifter, og han dog har tildømt Hans Svendsen at betale og gøre regnskab, samme hans dom ikke heller formelder om nogen visse summa, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(139)

** var skikket hr Anker Jensen Buck, præst i Ballum, og havde stævnet et kvindfolk, ved navn Maren Tygesdatter i Ballum, som har tjent ham forgangen sommer fra to uger efter pinsedag til sankt mikkelsdag sidst forleden, hvilken er nu besovet og ganger trind med sin tredje barn, da har hun hemmeligt om nattertide hos delefogden Peder Nielsen i Ballum, som hr Anker offentlig for Gud og verden giver klage på, at han er hans hadsmand og forfølger fra det første, han skal være kommen til kald og kirke i Ballum sogn og birk indtil denne dag, angivet og besigtet ham for hendes barnefar, og straks derefter er hemmeligen bortrømt og have været mange uger i døl og skjul ovre i Holsten, hvilken hendes besigtelse hr Anker Buck ved Gud og hans hellige ord på sin højeste ed benægtet. nu fremlagde Peder Stål efterskrevne tingsvidne af Ballum birketing, Maren Tygesdatter med hendes opholden finger og helligånds ed, eftersom hun er krænket, da sigtet hun hr Anker, præst i Ballum, den dag for tingsdom, at han er hendes rette barnefar for Gud og verden, og skete samme gerning den tid, hr Ankers hustru var i Ribe at låne smykke til at besmykke hans søster med i Nagbøl, og desligeste skete samme gerning i hr Ankers egen ægteseng på en fredag morgen, som var den næste fredag for midsommer 1635: så og efterdi Maren Tygesdatter for ting og dom udførlig har sigtet og beskyldt hr Anker Jensen for hendes barnefar, som hun og for lensmanden og bispen skal have tilstået, hun og siden i hendes barnefødsels nød for jordemor og dannekvinder, såvel som og derefter for præsten i åbenbarlig skrifte sligt fuldt og været gestendig, hun og i lige måder nu her for retten med stor formaning hr Anker Jensen sligt har anmodet og på teet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hendes sigtelse at sige, med mindre hr Anker sig derimod kan forværge efter loven, som det sig bør.

(156)

** var skikket Frands Jessen i Tved med en opsættelse her af landstinget 27/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Ingeborg Jørgens ved Gredstedbro med flere for to vidner, de til Gørding herreds ting 12/1 og 9/2 næst forleden år på ham vidnet har efter nogen skriftlige sedler, de har ladet læse, som de til tinge skal have samtykt, og ikke udtrykkeligen og mundeligen efter recessen vidnet og forklaret, anlangende de skulle have seet Frands Jessen skulle have hugget salig Jep Jensen i hans hoved og hans arm ved Gredstedbro, af hvilken skade han skulle være død bleven, efter hvilke vidner sandemænd i Gørding herred har udlagt Frands Jessen at være Jep Jensens banemand og svoret han fra hans fred, uanseet Frands Jessen med nøjagtig og sandfærdig vidnesbyrd kan bevise, det Jep Jensen uden al årsag har med sin kniv søgt Frands Jessen og slagen ham en stor skade i brysten med kniven, og i så måde traktet ham efter livet: så og efterdi Ingeborg Jørgens, Jørgen Lauritsen og deres medfølgere vidnesbyrd udførligen har vidnet, det Jep Jensen har haft sin fod på sin vognnav og ville køre af gården, og da af Poul Terkildsen at være forhindret, så de har haft en kniv imellem dem, hvoraf Frands Jessen har fået nogen skade, og efter Poul Terkildsen siden har slagen Jep Jensen til jorden med en fod, har Frands Jessen med en værge huggen ham i hans venstre arm såvel som i hans hoved, der han lå på jorden, hvilket hug i hans hoved med bartskærens kundskab bevises at have været hans banesår, fornævnte vidnesbyrd og en part nu er mødt og ved deres højeste ed, efter de er bleven forhørt, har været deres vidner gestendig, i alle måder så at være tilgået, som samme vidner såvel præstens og bartskærens kundskab med hinanden bestyrkes, Frands Jessens fremlagte bagvidne, hvorover vi dog ikke er dommer, ikke heller kan eragtes, der imod sig at heden tyde, men fast mere bestyrker Jep Jensen af Frands Jessen at være huggen sit banesår, siden han til jorden lå nedslagen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi sandemænd efter samme vidner og deres egen sandheds forfaring, som loven dem tillader, har svoret Frands Jessen manddød over og fra hans fred, kunne vi ikke finde nogen årsag dem for den deres ed og tov at fælde, men ved sin magt at blive.

(162)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Ravn i Kongsted og hans medfølgere 47 vidnesmænd for et vidne, de til Elbo herredsting 16/6 1635 vidnet har, hvilke deres vidne Ernst Normand formener på KM vegne ikke så lovlig at være vidnet, som det sig burde, idet at de ikke efter recessen for ting og dom med ed og oprakte fingre en efter anden, som han formener, har vidnet, som det sig burde, eftersom de mesten skal have vidnet på deres svende og drenges vegne, endog de ikke har været til vedermåls ting, og de ikke skal have vidnet ved år og dag, når de eller deres svende med deres vogne skulle være på vejen til Koldinghus, KM fadebur at bortføre, men deres vidne vidnet dem selv til befrielse for deres modvillig overhørelse, de ikke har villet fremkomme, Hans Jensen med sådan sanke vildige vidner for hans forseelse hans bestilling imod KM til besmykkelse, og ikke heller Ernst Normand skal have fået lovlig varsel derfor, så han formener, samme vidner bør magtesløs at være: så og efterdi vi befinder samme sag her tilforn at have været indstævnet, og Hans Jensen da Peder Ravn og hans medbrødres kundskab og vidner, sig til befrielse, her har i rette lagt, hvorpå vi og da vores dom har funderet, så de er agtet, og de forhvervede vidner der imod er underkendt, sagen og siden for KM og Danmarks riges råd har været i rette, hvor samme deres kundskaber i lige måde er anseet og i dommen inddraget, så vores dom endeligen er konfirmeret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre på samme deres vidne og kundskaber at dømme.

(164)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Jensen i Søholm, herredsfoged i Elbo herred og forrige slotsfoged på Koldinghus, for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet til landsting, endog der ikke skal være given så lovlig varsel for, som det sig burde, som han formener, ikke heller har Hans Jensen lader samme uendelige dom her til herredsting læse, som han burde, på det Ernst Normand kunne vidst sig mod hans angivende at erklære, hans angivende skal muligt være, at han af Ernst Normand efter KM skal være tinget, på hans herredsfogderi bestilling, forbudt at besidde, formedelst hans uflittighed og ---- forholdende, som KM formener, han sig har betroet sin tjeneste førend fjendernes indfald i landet skete, og der udover tilføjet KM stor skade: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke bevises Hans Jensen, formedelst fælding eller andre grove forseelser, hans herredsfogderi at være fradømt eller have forbrudt, kunne vi ikke kende samme forbuds seddel, og vidne derpå, bør at komme ham til forhindring

(166)

** var skikket hr Anker Jensen Buck, Guds ords tjener til Ballum kirke, og havde stævnet Jep Nielsen i Bådsbøl og hans medbrødre 24 mænd, for de efter fogden Hans Feddersens udnævnelse på Ballum birketing 22/4 sidst forleden har udgivet og vidnet imod hr Anker nu atter på ny anden gang i den samme sag efterskrevne stokkenævn, indeholdende de punkter og poster, som de har vidnet tilforn i deres første stokkenævn 8/1 sidst forleden, hvilket første stokkenævn her til landstinget 30/3 sidt forleden er magtesløs dømt, hvorfor hr Anker formener fornævnte 24 mænd har imod deres egen samvittighed nu anden gang vidnet sådan vidne og stokkenævn, som de aldrig for Gud eller nogen kristen øvrighed kan forsvare, af idel had og avind, som han formener, den letfærdige og partiske kvinde og hore Maren Tygesdatter, som er en del af fornævnte mænds slægt og svogerskab, som ham løgnagtig besigtet har, til bestyrkelse: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd i den ene post har vidnet om rygte og tidende, såvel som og om hr Ankers ord og skælden, som han ikke er gestendig men højligen benægter, tilmed de og om den skænk, de ham selv på alteret skulle foræret, som er i deres egen sag, kunne vi ikke kende deres vidne deri nøjagtig men magtesløs at være, belangende 24 mænd at have vidnet om hr Ankers druk, parlament og Anders Hansens hustrus begravelse, som er hans gerning anlangende, og intet derimod fremlægges, hvormed de kan tilbage drives, da ved vi ikke samme vidner i de poster at imod sige eller magtesløs dømme.

(169)

** var skikket Morten Hjerresen i Højbjerg og havde stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 14/5 sidst forleden dømt har, anlangende ham at have tildømt Morten Hjerresen at betale Laurits Sørensen i sønder Sejerslev 38 rigsdaler, som Morten Hjerresen skulle have annammet af en kvinde i Holland, ved navn Cathrine i Enkysen, hvilke penge skulle have tilhørt Laurits Sørensen, som nu ved døden er afgangen, hvilke penge Morten Hjerresen ved hans højeste ed hårdelig benægter sig aldrig af Cathrine at have annammet eller bekommet: så og efterdi af fornævnte herredstings dom forfares, herredsfogden sin dom har funderet til Højer herredsting i fyrstendømmen er forhvervet, så vi over dem ikke er dommere, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme dom at dømme, imens samme vidner for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(170)

** var skikket Morten Hjerresen i Højbjerg og havde stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til Lø herredsting 30/4 næst forgangen dømt og afsagt har imellem Morten Hjerresen og Peder Jørgensen, borger i Tønder, og sin hustru Kirsten Hanses, og i samme sin dom tildømt Morten Hjerresen at betale Kirsten Hanses 30 rigsdaler inden 15 dage efter tre præstemænd deres afsigelse i Tønder for en usandfærdig beretning, hun for dem skal have indlagt, at han til Kirsten Hanses i hendes enkesæde skulle være trolovet, hvilket i sandhed aldrig skal kan gøres bevisligt, at de med hverandre nogen trolovelse at have indgået: så og efterdi fornævnte borgmestre og råds dom, såvel som konsistorieherrer deres afsigt, findes i fyrstendømmen at være udgivet, så vi ikke over dem er dommere, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme herredstings dom at dømme, imens fornævnte afsigter for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(172)

** var skikket Mads Pedersen i Torbøl hans visse bud Niels Nielsen i Durup med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Inger Jensdatter og Kirsten Jensdatter i Hallum for en vidne, de til Vesterherreds ting 20/2 sidst forleden vidnet har med deres far Jens Christensen i Hallum, at Mads Pedersen og hans kones søn Jens Nielsen sst hentede en ørte rug i Hallum år 1631, som da gjaldt en mark nær 7 daler, og det rug tog Mads Pedersen for rente af 10 daler i 3 år, som Jens Christensen skulle være ham pligtig, og da lovede Mads Pedersen, at han ingen uret skulle gøre ham i nogen måde, dertil svarede Mads Pedersen og vider deres vidne for løgnagtigt: så og efterdi det befindes Inger Jensdatter og Kirsten Jensdatter at være Jens Christensens egne døtre, og i så måder vildige, deres egen far til behjælpning at have vidnet, og ikke samme deres vidne med andre uvildige vidner bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(173)

** var skikket Peder Christensen i Stokbro i Møgeltønder sogn hans visse bud Anders Christensen og havde stævnet Mads Christensen sst for et vidne, han til Møgeltønder birketing 15/5 1633 med Laurits Nielsen sst vidnet har, anlangende at Peder Christensens hus ikke skulle have været fuld opbygget længere end 16 år, hvilke vidne han formener et enlig vidne at være, som regnes for ingen vidne, tilmed mener samme vidne at være vidnet på en død mand og tvært imod andre lovlige vidner, som i samme sag om fornævnte hus vidnet er, hvorfor han formener samme vidne ikke lovlig og burde magtesløs at være: da efterdi samme sag findes tilforn to gange at være hid stævnet, og ingen da er mødt, hvorfor to uendelige domme er udganget, hvori bemeldte vidne er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke to domme findes og lovlig at være læst og forkyndt, som opskriften derom bemelder, så fornævnte folk har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og de det dog ikke gjort har, hvorfor Peder Christensen har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og fornævnte folk fordi ikke endnu er fremkommen eller nogen på deres vegne nogen undskyldning eller gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse fornævnte vidner magtesløs at være.

(175)

22/6 1636.

** var skikket Hans Jensen i Søholm med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Staffensen i Kongsted for en dom, han til Elbo herredsting 9/2 sidst forleden afsagt har efter en skriftlig forsæt, velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans ridefoged Jesper Andersen imod ham i rette har lagt, menende Hans Jensen sin gårds fæste har forbrudt, efterdi han ikke har ydet dette års landgilde af sin gård, og han derefter skal have ham tildømt sin gårds fæste at have forbrudt, uanseet han for ham i rette har lagt et tingsvidne af Elbo herredsting 10/5 1633, deri indført KM missive, som han og de andre herredsfogder i Koldinghus len har ladet forhverve, at de skal nyde deres gårde fri for skyld og landgilde, ægt og arbejde, tilmed for ham ikke skal være bevist, at han enten er fældet eller i andre måder dømt fra sin bestilling: så efterdi KM brev tilholder herredsfogderne i Koldinghus len deres gårde fri for landgilde, ægt og arbejde for deres bestilling at skulle nyde, og ikke bevises KM brev at være renoverede og uigenkaldt, eller befindes Hans Jensen sig modvilligen fra sin bestilling at have entholden, men med tingsvidne, efter Ernst Normands brev, her i dag er bleven bevist, det Ernst Normand ham har forbudt, det han herredsfogeds bestilling straks skulle fratræde, og ikke derefter besidde tinget, indtil han sig lovlig erklæret ved lov og ret, han og ved hans underskrevne seddel på KM vegne har befalet Tomas Terkildsen i ---- at besidde samme herredsting og forskaffe hver mand lov og ret, og Niels Staffensen dog formedelst samme restants har dømt Hans Jensen sit fæste at have forbrudt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Hans Jensen på hans gårds fæste til nogen forhindring.

(178)

** var skikket Hans Jensen i Søholm og havde stævnet Niels Staffensen i Kongsted for en dom, han skal have afsagt til Elbo herredsting 29/3 sidst forleden og tilkendt nogen vidnesfolk deres vidne at afsige i lensmandens nærværelse efter ridefogdens irettesættelse, efter der ej skulle være lovlig skudsmål gjort, uanseet Hans Jensen har fremsendt to personer, som efter hans fuldmagts indhold skulle gøre hans skudsmål, at han da lå på hans sygeseng, og endog samme hans skudsmål er bleven læst og påskreven, har sætfogden ligevel ikke hans skudsmålsmænd ville stede til forhør, men straks i en hast tildømt vidnesbyrden at vidne og give dom i sagen uden stævning. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af samme herredsting samme dag, Staffen Hansen i Skærbæk at have vidnet, at han tjente Hans Jensen i Søholm den tid, som fjenderne kom i Jylland, og da drog han ud til Hans Jensen til Koldinghus, som da tjente der for slotsfoged, og talte med ham om hans gods at bortflytte fra Søholm, og da befalede Hans Jensen ham straks at rejse til hans gård Søholm, og der udenfor på alfar vej tage vare på, når KM bønder kom med deres vogne at skulle ud til slottet og age kongens gods, og da skulle han lade bønderne, så mange som ville, køre ind i hans gård og age Hans Jensen slotsfogeds gods derfra og til stranden: så og efterdi det befindes Hans Jensen samme dag at have fremsendt to personer at gøre hans skudsmål på sygeseng med hans skriftlige fuldmagt, hvilket hans fuldmagt og skudsmål på tinge findes læst og påskrevet, og den dog ikke er anseet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, såvel som den vidne, derefter vidnet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(182)

** var skikket Hans Jensen i Søholm og havde stævnet Niels Staffensen i Kongsted for nogen vidner, han har udstedt til fornævnte ting 29/3 næst forleden imod skudsmål og Hans Jensens seddel, som blev læst og påskrevet, at have ligget på hans sygeseng, sammeledes havde stævnet Peder Ravn i Kongsted med flere, som skulle have vidnet, at de ikke vidste enten dag eller tid, der de blev tilsagt at skulle have aget KM gods fra Koldinghus og til Middelfart sund for fjendernes tid: så og efterdi det befindes Hans Jensen 29/3 til Elbo herreds ting at have fremskikket to personer at gøre hans lovlig skudsmål på sygeseng efter skriftlig fuldmagt, som samme dag findes læst og påskreven, og fogden dog har udstedt vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(183)

** var skikket Hans Jensen i Søholm og havde stævnet Niels Staffensen i Kongsted sætfoged for en dom, han skal have afsagt til Elbo herreds ting 20/4 sidst forleden imellem Hans Jensen og velb Ernst Normands fuldmægtig Jesper Andersen, ridefoged til Koldinghus, og deri tildømt Hans Jensen at skaffe sig hjemmel for nogen oppebørsel, som han skulle have annammet af nogen bolsmænd, han i fæste har, eller lide efter loven, og ikke anseet Hans Jensens irettesættelse, at han har tillagt bolsmændene, derpå boende, en del af sit bondejord og endelig forundt dem deres tiender fri: så og efterdi for fogden er bevislig gjort, det Hans Jensen har forhøjet skyld og afgift på de huse og boliger, han har haft i fæste, videre end de efter KM jordebog burde at udgive, og dem til andre bortsted og fæst, hvortil han ikke beviser sig af lensmanden at have haft bevilling eller tilladelse, så sætfogden fordi har tildømt ham sig dermed at have forseet, og at forskaffe sig hjemmel eller derfor at lide efter loven, og Hans Jensen dog ikke for fogden har bevislig gjort, det han forgangen år sin landgilde af fornævnte huse i rette tide at have udgivet eller tilbyder, og Niels Staffensen fordi efter recessen har dømt hans fæste på samme huse at være forbrudt, såvel som og tilfunden Hans Jensen efter kong Frederiks forordning samme nye boliger at afbryde eller have det i øvrigheds minde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(191)

** var skikket Søren Nielsen i Gesager og Peder Ulf i Andkær og havde stævnet salig Hans Jepsens arvinger i Kolding, Maren Pedersdatter og Peder Hansen, desligeste Lauge Ravns arvinger sst, Henrik Ravn i Børkop, Karen Jensdatter og Dorte Jensdatter i Tolstrup for en uendelig dom, de lader dem af berømme, som salig Hans Jepsen og salig Lauge Ravn har ladet forhverve over to indførsler og domme, Søren Nielsen og Peder Ulf har bekommet i salig Peder Tomasens bondegård og ejendom i Andkær for gæld, han dem pligtig var efter sine udgivne breves indhold, efterdi der ikke fandtes gods eller løsøre, hvoraf de kunne ske fyldest for deres penge: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi det bevises med Mejling Peder Tomasens udgivne breve, ham at have været Søren Nielsen og Peder Mortensen Ulf enhver dem 200 rigsdaler pligtig, for hvilke pending de efter indvisnings domme i fornævnte ejendom (efterdi ikke fandtes løsøre) ved fogden og dannemænd er bleven indlagt, hvilke indlæg stander ved deres fulde magt, og herredsfogden fordi har tildømt dem det for ejendom at følge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(194)

** var skikket Nis Simonsen i Ottersbøl og havde stævnet Maren Eskilds i Gesing med hendes lovværge visse bud Anders Christensen i Borg for en uendelig landstings dom, hun ved hendes fuldmægtig Anders Christensen Snedker i Borg skal have forhvervet sidst forleden snapsting, hvori hun skal have fanget en herredstings dom, som til Lø herredsting 21/6 1634 dømt og afsagt er, ved magt kendt, hvilke landstings dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet, efterdi at herredsfogden eller Nis Simonsen dertil er stævnet eller kaldt, at de dertil havde at kunne svare, og uanseet at han benægter, at han aldrig er Maren Eskilds nogen gæld skyldig, og den gamle håndskrift er fuldkommeligen betalt til Troels Lauritsen, sin farbror og sin søn, Peder Troelsen. disligeste stævnet Maren Eskilds med hendes lovværge og hendes søn Eskild Pedersen: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme gældsbrev befindes fast over 20 år gammel, og ikke siden er renoverede og fornyede efter KM udgangne mandat og reces, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev og den dom, derpå funderet er, magtesløs at være.

(197)

** var skikket Erik Nielsen i Vostrup med en opsættelse her af landstinget 13/4nærværende år, lydende da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Lønborg og Christen Jensen i Lavstrup for et vidne, de til Lønborg birketing anno 1634 vidnet har, anlangende det Karen Andersdatter i Kyvling skulle have sagt for dem, at dersom hun var frugtsommelig, da havde Gert Nielsen gjort det, hvilke deres vidne og hendes ord Gert Nielsen hårdeligen benægter ved sin Gud, helligånds ed, og tilmed formener, at hun ikke skal være slig ord og snak bestendig: så og efterdi Niels Christensen og hans medbrødre har vidnet efter Karen Andersdatters ord og mundheld, beliggelse anlangende, og ikke det med hendes egen sigtelse fuldkommelig befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(198)

** var skikket Troels Olufsen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget 8/6 dette år, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Niels Madsen i Herning præstegård for en dom, han 18/1 sidst forleden til Bølling herreds ting dømt og afsagt har, og i samme sin dom tildømt Troels Olufsen, at han skulle lide recessens dele for nogen ord og snak, de siger han skulle have haft om Jørgen Jensen i Herborg og Niels Nielsen i Ånum, at de skulle have gjort ham uret og retten forvist på Bølling herreds ting ---- findes at være stævnet til landsting en kort tid siden, og samme sag at være kontenteret og voldgiven, som han formener skal være ham fradømt og forholden, og Troels Olufsen formener, at der ikke havde burdet videre at påtales eller dømmes på samme sag: dernæst for vores bøns skyld afstod Jørgen Jensen samme dom og dele, så det ikke skal komme Troels Olufsen til hinder eller skade.

(200)

** var skikket Jens Pedersen i Mollerup med en opsættelse her af landstinget 13/4 dette år, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jep Jepsen i Sædding og Søren Jensen i Bork for et hjemgjort bænkebrev, de 11/4 1635 til Grune Nielsen i Løftgård udgivet har, anlangende en sort blisset øg, som de vider at være skulle stjålet af Nørup sogn, og ved loven igen der kommet til rette ejermand, og at være den selv samme hoppe, Grune Nielsen skal have bekommet af Jens Pedersen: så og efterdi samme Jep Jensen, Laurits Olufsen og deres medbrødres breve, i dommen inddraget, alene befindes nogle bænkebreve, som ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme bænkebreve og dele, derefter drevet er, magtesløs at være, og efterdi bemeldte sidste vidne, fremlagt er, ikke er vidnet på fersk fod, men langsommelig tid efter sligt skulle være sket, som de om vidnet har, kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(203)

** var skikket Henrik Ravn i Børkop ---- med en opsættelse her af landstinget 3/6 nærværende år, lydende ham da på salig Jørgen Pedersens børn i Andkær bondegård, som han er værge for, nemlig Laurits Jørgensen, Hans Jørgensen, Peder Jørgensen og Jens Jørgensen, at have stævnet Else Pedersdatter i Bølling med hendes lovværge og Hans Iversen sst for en skriftlig kontrakt, de skal have indgangen med hendes bror Anders Pedersen Munk, forrige borger i Vejle, anlangende at de til ham skal have bort solgt halvparten af Andkær bondegård for den årsag, at han hende med medgift skulle udgive, uanseet hendes børn efter deres salig far var halvparten deri berettiget, som han formener deres mor ej var mægtig for at bort sælge, men samme kontrakt at være gjort imod loven: så og efterdi med skiftebrev bevises, det Jørgen Pedersens efterladende bo og løsøre, såvel som og fjerdeparten af fornævnte bondegård ikke at kunne tilstrække hans gæld med at betale, men til hans kreditorer hver for sin kvota er bleven udsat, så børnene fordi i samme ejendom ikke nogen lod kunne tilfalde, det og bevises Anders Munk at have indfriet fra Mads Tomasen i Vejle og Tomas Terkildsen i Ødsted hvis pant og indvisning, de i samme fjerdepart gård var tilsat, og Else Pedersdatter sig har påtagen kreditorerne at betale, så hun derfor har kontraheret med Anders Munk, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt at sige eller magtesløs dømme.

(207)

** var skikket Morten Knudsen i Skjern mølle og havde stævnet velb Hartvig Sax, befalingsmand på Lønborggård, for en genpart dom, han har ladet forhverve ved sin bud Mads Madsen i Tarm bisgård til Bølling herreds ting 18/1 nu sidst forleden, anlangende at Oluf Olufsen, som var i Kær, skulle have ladet Morten Knudsen tildømme til 3 mark for noget bondegods, som Morten Knudsen skulle have solgt hans bror Christen Olufsen, som var i Kær, hvilken dom, Morten Knudsen beretter, skal være forhvervet, ham aldeles uvitterlig, tilmed ikke heller skal have solgt Oluf Olufsen noget gods: så og efterdi med landstings dom er bevislig gjort Morten Knudsens skøde at være underdømt, af årsag han havde solgt det, han ikke havde lod eller del i, og fordi ikke kunne hjemle, så Jørgen Jensen fordi har tildømt ham værdien at igen give, og bøde sine 3 mark efter loven, da ved vi ikke den hans dom at imod sige eller magtesløs dømme, men efterdi ingen bevis i den anden dom findes indført, det Jørgen Knudsen sin fæste at have forbrudt, finder vi den dom og dele som uudgivet var.

(209)

** var skikket Anders Munk i Andkær med en opsættelse her af landstinget 13/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Tøstesen sst for en uendelig landstings dom, han her til landstinget med vrang undervisning 18/3 sidst forleden, anlangende et kontrakt brev, forbuds vidne og dom, som Anders Munk havde forhvervet på et sine bønderboliger, kaldes Påkær, Hans Tøstesen og sin mor nu iboer, skulle være magtesløs kendt, indtil den blev stævnet på ny, uanseet fornævnte kontrakt og forbuds vidne har tilforn været hid stævnet og at være kendt ved magt: da efterdi vi befinder sagen tilforn at være hid stævnet, og da den over seks uger til i dag er opsat, og ikke Hans Tøstesen eller nogen på hans vegne nu er mødt med samme breve at i rette, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige landstings dom, frafindelse og vedkendelse magtesløs at være.

(210)

6/7 1636.

** var skikket Christen Christensen i Kyvling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet en rømningsmand, ved navn Oluf Olufsen, fød i Skjern sogn, for en løgnagtig vidne og sigtelse, han på Nørherreds ting 7/4 sidst forleden gjort og vidnet har, anlangende at Christen Christensen skulle have skrevet i Kær den hånd under den kontrakt, som Christen Olufsen har gjort og mistet sit liv for, som skulle været salig Christen Kær ridefogeds hånd, hvilke Christen Christensen ved hans højeste ed og oprakt finger hårdeligen benægter, at han aldrig samme kontrakt og brev har seet, førend de den i rette lagde på fornævnte ting: så og efterdi for os i rette lægges fru Ide Langes udgivne brev under hendes hånd, hvormed bevises Christen Christensen for samme tillagte sag at have tinget med salig Jens Juel for en halvhundrede rigsdaler, og i så måder sagen vedgået, så bemeldte bekendelse og Laurits Jensen og hans medbrødres vidne dermed bekræftes, hvilke fru Ide Langes udgivne kundskab stander urykket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme sigtelse og vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme

(214)

** var skikket Niels Poulsen i Hove kirkeby på sine egne og på sin bror Christen Poulsen sst hans vegne og havde stævnet Laurits Nielsen i Halgård og Anders Nielsen i Søgård for en dele, de lader at skal have forhvervet efter en herredstings dom, de 28/11 1635 sidst forleden til Vandfuld herredsting bekommet har, i hvilken dom Niels Offersen i Hovmade, herredsfoged i Vandfuld herred, har tildømt for bemeldte Poul Pedersens børn og arvinger at gøre Laurits Nielsen og Anders Nielsen rede og regnskab for salig Tomas Nielsens børns fædrene arv og gode, og fornævnte dele at være forhvervet efter samme dom i den mening, at Laurits og Anders Nielsen ville have udlæg af salig Poul Pedersens børn og arvinger for Tomas Nielsens børns fædrene arv og gode, des uanseet Poul Pedersens børn og arvinger formener, at efterdi Laurits og Anders Nielsen var fornævnte børns farbrødre og rette lovværger efter loven selv har standen til tinge til vedermåls ting med deres far salig Poul Pedersen, som var fornævnte børns morfar, samtykt og hjemlet, det salig Tomas Nielsens børns fædrene arv og gode skulle blive i boen hos deres mor og stedfar bestående efter tingsvidnes indhold, og der deres mor ved døden skal være afgået, skal Laurits og Anders Nielsen, efter Poul Pedersens død, have gjort kontrakt med fornævnte børns stedfar Jens Pedersen i Juelsgård, at han skulle give Laurits og Anders Nielsen på salig Tomas Nielsens børns vegne syv snese sletdaler for deres fædrene arv: så og efterdi samme herredstings dom i den første punkt er uendelig, fogden ikke heller i den sidste post udførlig har forklaret eller adskilt navnlig, hvem af arvingerne, der burde til samme gæld at svare, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom at være som udømt var, og den dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(215)

** var skikket Nis Hansen i Hjarup og havde stævnet Iver Knudsen sst for en uendelig landstings dom, som han lader sig af berømme at have ladet forhverve her til landsting 2/3 sidst forleden, som han formener ulovlig og imod landsdommeres endelige dom her af landstinget 20/1 sidst forleden, mener samme uendelige dom bør magtesløs at være, og Nis Hansens endelige dom og hvis, i den sag anrørende er, bør ved magt at blive, dernæst havde hid kaldt Gregers Mikkelsen i Hjarup med flere for et vidne, de til Anst herreds ting 12/5 1636 vidnet har, hver efter deres alder og minde, at Iver Knudsen skal have brugt Hvolbæks ager til den halve bondegård, han påboer, og skal have haft to boghvedekærver og rugkærver i samme ager, og ikke de vidste hvem grunden tilhørte, og skal erfares at en del af samme vidner har vidnet et vidne tilforn, som er endelig magtesløs dømt: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Gregers Mikkelsen og hans medbrødre selv har lagt deres vidner i tvivl, og ikke endelig vidnet, Espen Iversens vidne befindes alene én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, i lige måde efterdi Jens Knudsen Buck og hans medfølgere har vidnet om ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne, der ikke heller befindes for samme tre synsvidner at være givet lovlig varsel til Hjarup bymænd navnlige, ej heller for hvilken dag og tid synsmændene skulle være på åstederne, så de kunne vidst dertil at svare, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og syns vidner, såvel som den dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(219)

** var skikket Poul Offersen i Agerskov og havde stævnet Jens Offersen i Ellemose for en enig vidne, han lader sig af berømme at skal have forhvervet til Vandfuld herredsting over salig Christen Offersen, som boede i Påkær, anlangende nogen udlæg, han skal have med været og gjort fra Poul Offersen til Jens Offersen for gælds sag efter deres kontrakts lydelse, og i samme sit vidne skal have vidnet, at Jens Offersen ikke ville samme udlæg annamme, og aldrig det med nogen sandfærdige vidnesbyrd skal kan bevises, Poul Offersen samme udlæg eller gods til sig igen at skal have annammet: så og efterdi Christen Offersens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, kunne vi ikke kende den nøjagtig, og efterdi det befindes anno 1630 en kontrakt imellem fornævnte brødre at være oprettet om deres gæld, som var 33 rigsdaler, Poul Offersen Jens Offersen pligtig var, hvoraf Jens Offersen skulle eftergive 11 rigsdaler, det og med opskrift på deres brev, som Niels Offersen i Hovmade over ham har udstedt, Jens Offersen selv fremlagt har, bevises 13 rigsdaler 1631 at være betalt, hvilke opskrift ikke har været for herredsfogden, der han sin dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom magtesløs at være, men efterdi samme delsbrev ikke befindes årligen til tinge at være læst og forkyndt, som det sig burde, finder vi den magtesløs at være.

(222)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred, manddød at sværge over Laurits Mortensen, barnfød i Bøgvad, for Jens Rasmussen hyrde i Rugsted, han ihjelslog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Jerlev herreds ting 1/6 sidst forleden, Søren Tomasen i Rugsted og Anders Jensen sst at have vidnet, at 22/5 sidst forleden på Rugsted gade da så de, at Jens Rasmussen hyrde i Rugsted og Laurits Mortensen, tjenende i Rugsted, kom nogen ord imellem, og da gik Jens Rasmussen med en dragen kniv i hans højre hånd og et stykke træ i den venstre hånd, og samme tid søgte han Laurits Mortensen med samme kniv og stak nogle gange efter ham, og Laurits Mortensen flyede tilbage og begærede, at han måtte fare med fred for ham, da sagde Jens Rasmussen, slå fra dig om du er en ærlig karl, eller det ret nu skal koste dit liv, og i det samme tog Laurits Mortensen til en tøjrkølle, og kom de med hverandre i nogen slagsmål, og slog han så til Jens Rasmussen hyrde for til i hans hoved, så at han af samme slag faldt til jorden, ydermere samme mænd at have vidnet, at Laurits Mortensen var højligen forårsaget til dermed at værge sit liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Laurits Mortensen manddød over og til hans fred for Jens Rasmussen hyrde, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(223)

** var skikket Karl Hansen i lille Darum, herredsfoged i Gørding herred, og havde stævnet Jens Tomasen i Hunderup, foged til Hunderup birketing, for en dom han til fornævnte birketing 17/6 sidst forleden imellem Karl Hansen og Hans Bendsen i Vilslev dømt har, anlangende en arvepart i Vilslev, som Karl Hansen til Gørding herredsting har om dømt, hvilke hans dom Hans Bendsen har indstævnet her til landsting, og i den post er funden ved sin fuldmagt, hvorfor Karl Hansen har været forårsaget ham til hans værneting for kost og tæring efter recessens 8. kapitel og landstings dom at tiltale, og birkefogden des uanseet pludseligen både imod recessen og landstings dom har ham for hans tiltale kvit funden: så og efterdi med landstings dom bevises, Karl Hansens hid stævnede dom i den punkt endelig at være ved magt kendt, og birkefogden dog har Hans Bendsen frikendt for kost og tæring at udgive, kunne vi ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(224)

** var skikket Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, på hans hustru og medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anne, Knud Kusks datter i Kolding, for en dom hun ved hendes fuldmægtig til Kolding byting nogen rum tid forleden forhvervet har, og deri er tildømt at skulle have 200 daler i den gård i Kolding, som hendes far salig Knud Kusk for rum tid tilforn havde i pant sat hr Poul i Lejrskov og Tomas Jensen i Noes, og ikke agtet hans strenge forpligt og pantebrev, som formelder, at han ej kan det til andre pantsætte eller afhænde, førend de blev skadesløs betalt hvis, de har ham med forstrakt, hvilken gård, straks efter pantet var gjort, hr Poul Nielsen er tildømt at bruge, såvel som tage vurdering derpå, og det da af dannemænd er vurderet meget ringere, end deres summa var, de havde ham med forstrakt. så mødte Hans Jensen Horskær, borger i Kolding på Anne Knudsdatters vegne og fremlagde samme dom af Kolding byting 22/1 1633, som indeholder Jens Hansen i Kolding på hendes vegne at have stævnet Erik Olufsen samt salig Tomas Jepsens arvinger og kreditorer: så og efterdi ikke befindes Erik Olufsen for samme dom lovligen til hans bopæl at være stævnet, men alene her til landstinget at være givet kald, endog han her i landet er bosiddende, byfogden og har dømt endelig, dog ingen gensvar er mødt for ham i rette, da finder vi efter sådan lejlighed samme bytings dom magtesløs at være.

(225)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, befalingsmand på Riberhus, og Peder Lange til Kærgård deres visse bud Jens Tomasen i Hunderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Sørensen, foged på Sønderskov, for et hjemmel han i et tingsvidne skal have gjort til Gørding herreds ting 16/5 sidst forleden, hvori han skal have indhjemlet en i Darum, ved navn Jens Nielsen, over Darum mark i hede og mose for en halvgård, uanseet de med tingsvidne beviser, at altid tilforn, førend fjenderne kom her i landet, da har fornævnte Jens Nielsens formand, som på den samme bolig boede, altid givet KM skat med andre bolsmænd, da han med dem er blevet lagt i skat: så og efterdi for os i rette lægges salig Frederik Munks udgivne pantebrev til Tomas Juel, hvori samme halve gård, Jens Nielsen nu påboer, for en fuld halvgård med skyld og afgifter findes indført, hvilken pantebrev endnu er i sin fulde esse, og Jens Sørensen fordi har indhjemlet Jens Nielsen for en halvgård i Darum hede og mose, hvilke Tomas Juel er ham gestendig, så samme hjemmel i så måde med pantebrev bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hjemmel at sige eller magtesløs dømme.

(226)

** var skikket Tomas Eskildsen Hjarup i Kolding hans visse bud Hans Jensen Horskær, borger i Kolding, og havde stævnet Johan Clausen felbereder sst for en dele, som over ham til Kolding byting 16/9 sidst forleden dreven har efter et synsvidne af fornævnte ting 26/8, synsmænd at have været til åsyn med Johan Felbereder, anlangende en gavesti bagved Tomas Eskildsens egen gård ud i den stræde, som kaldes Kattesund, at skulle være udsat på byens forte, Johan Felbereders indkøring og udkøring til forhindring: så og efterdi der tvistes om samme gavestis afbrydelse, og ikke nogen dom derom er udgangen, men Tomas Eskildsen dog før er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed ham af den dele kvit at være.

(227)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev og havde stævnet Niels Jensen der sst og hans hustru Karen Nielskone for to klager og sigtelser, de 20/4 og 8/6 forleden på Jerlev herredsting over ham klaget har, at Niels Ibsen 2/4 næst for, der han uforvarende har funden og vedkendt sig sin hustrus hjulrok i hans hus, skulle have slået, stødt og uførmet hende og givet hende ærerørige ord, og ikke de kommer overens, hvilke vidner Niels Ibsen straks har benægtet og endnu benægter sig, aldrig Karen Nielskone at have slagen, stødt eller med ærerørige ord uforrettet: og efter flere ord Niels Ibsen og Niels Jensen imellem var, blev de nu her for retten venligen og vel forligt og fordragen, så de på begge sider afstod alle hvis vidner, sigtelser, dele og breve, i samme sag gangen er, så de skal være som uudgiven, og ingen at komme til hinder eller skade i nogen måder.

(232)

20/7 1636.

** var skikket velb Eskild Gøye til Brandholm hans visse bud Christen Nielsen, tjenende der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, om manddød at sværge over Peder Christensen i Omvrå for Jens Gregersen, som tjente for hyrde der sst, han skulle have ihjelslagen, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde Christen Nielsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Nørvang herredsting 28/6 sidst forleden, Peder Pedersen skrædder i Krog og Oluf Mortensen i Tovdal at have vidnet, at den næste dag for vor herres himmelfarts dag næst forleden sad de og syede til Christen Pedersens i Omvrå, da kom Peder Christensen i Omvrå ind og sagde, at da han kom af østen, da gik Christen Olufsens dreng Jens Gregersen med køerne i sin fars eng, og han sagde til ham, at han skulle jage dem deraf, så stod han så stiv og ikke ville, derfor tog han en voller og slog ham om hans fødder og ben med. Christen Christensen i Torp at have vidnet, at 4/6 sidst forleden var han tiltagen af Eskild Gøye, efter Anne Jensdatter i Tved hendes begæring, til syn til hendes søn Jens Gregersen, og da lå han på hans seng og klagede på Peder Christensen i Omvrå, at han kom til ham, mens han gik og vogtede køer, og slog ham to slag under hans øren: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, at efterdi der ikke var befunden nogen sår eller skade på Jens Gregersen, som kunne være årsag til hans død, men for sin sygdom at have været før og vel tilpas, svor de Peder Christensen for samme tillyste drab fri, og udlagde Jens Gregersen at sygdom og helsot at være død bleven, og det ham til bane og livs lagt.

(234)

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup hans visse bud Niels Nielsen i Gamst og havde hid kaldt sandemænd af Malt herred, en mand, som har boet i Glibstrup, ved navn Mads Dinesen, hans bane at udlede, som er bleven død og formyrdet funden ved Skodborg å, hvad ham vorde til bane og livs lagt, og først fremlagde Niels Nielsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Malt herredsting 11/6 sidst forleden, Niels Eskesen i Tusbøl med flere at have vidnet, at på mandag sidst forleden ved en tre uger tilforn ved Sønderskov så de, at Peder Pedersen af Gammelby kom hastig løbende om ved dem og var barfodet og havde en værge under sin arm og løb sønder på, og de kunne grangiveligen se, at det var det samme værge, som var der på tinget samme dag, som fandtes i Peder Pedersens hus i Gammelby, Mads Jepsen, foged på Tusbøl, med flere at have vidnet, at samme dag som synsmænd havde synet salig Mads Dinesen, da fandt de en stål stikplade af en værge ved en busk i den eng, hvor den døde blev fundet, og efter rygte og tidende, at Peder Pedersen i Gammelby skulle have med været, der Mads Dinesen skulle have bleven myrdet, drog i de i hans hus og fandt en værge, hvori samme stikplade skulle have siddet, som blev fundet i engen, hvilket Peder Pedersen bekendte: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Pedersen af Gammelby at være Mads Dinesens bane, uskyldig at have formyrdet, og fordi svor ham mord og manddød over og fra hans fred.

(237)

3/8 1636.

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Germand Joensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom han til fornævnte herredsting dømt har imellem Niels Ibsen på hans hustru Bodil Christensdatters vegne samt hendes to børn, nemlig Christen Mortensen og Anne Mortensdatter, og Anders Bundesen, borger i Vejle, for 113 sletdaler, i hvilken sin dom han skal have tildømt Niels Ibsen på hans hustru og stedbørns vegne den ganske summa at betale, uanseet han i samme sin dom ikke ville agte eller anse, at Niels Ibsen ikke er fornævnte to umyndige børns lovværge, men deres morfar Christen Andersen i Jelling, som samme deres arvepart under værgemål annammet har: så og efterdi med skiftebrev bevises, Anders Bundesen at være tillagt sin fornævnte gæld af Morten Bundesens efterladte fællesbo at skulle betales, og det ikke sket er, så herredsfogden fordi har tildømt Bodil Christensdatter og hendes børn samme gæld inden 15 dage at betale eller derfor at gøres udlæg af boen efter KM forordning, der det ikke er efterkommet, har herredsfogden med dannemænd besøgt boen, og da efter Niels Ibsen og hans hustrus tilbud gjort vurdering og udlæg i løsøre og kornavl, som dem er påvist, hvilke gods siden til hjemting såvel som her i dag for retten er budt Niels Ibsen til løsen, og ikke han det ville indfriet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom, ej heller bemeldte vurdering, derefter sket er, at sige eller magtesløs dømme.

(240)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk, KM befalingsmand på Gudumkloster, på Christen Tomasen til Tanderup med flere adelsmænd deres vegne med en opsættelse her af landstinget 22/6 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Otte Lauritsen i Dalby med flere for et vidne, de til Hatting herreds ting 6/10 1634 vidnet har, anlangende den å, som løber imellem Krollerup mark og Løsning mark, at den bro, som er over samme å, er ret adelvej fra Ribe og til Horsens disligeste fra Ribe til Skanderborg, og at den å er ret herredsskel imellem Hatting herred og Nørvang herred, hvilket vidne ikke skal findes at være givet nogen varsel for til nogen i Nørvang herred, ikke heller at være så lovlig opkaldt, at den bør nogen magt at have: så og efterdi Otte Lauritsen og hans medbrødre vidnesbyrd har vidnet om herredsskel, som ikke med sandemænds brev bekræftes, lodsejerne ikke heller derfor har fået varsel efter recessen, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne såvel som bemeldte to domme, derpå funderet er, magtesløs at være.

(242)

** var skikket Jens Sørensen Bølling, nuværende i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Hansen i Varisbøl for en delsvidne, han 13/10 sidst forleden til Lønborg birketing udstedt har over Sidsel Hansdatter, Jens Sørensens hustru i Lønborg, og deri ladet hende fordele, uden dom eller nogen lovlig bevis, for 3 mark og tre fjerdingkar salt, hun lånte og bekom 1629, formener Jens Sørensen samme dele bør magtesløs at være, og Peder Hansen deri uret at have gjort og bør derfor at stande til rette: så og efterdi Christen Lauritsen og hans medfølgere ikke har vidnet om nogen visse dag og tid, ikke heller på fersk fod, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(244)

** var skikket Jens Sørensen, nuværende i Varde, med en opsættelse her af landstinget 22/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Hansen i Varisbøl for en dom, han til Lønborg birketing 27/10 sidst forleden dømt og afsagt har, og i sin dom kvit dømt Christen Lauritsen i Bjerregård i Lønborg for den tiltale, som Jens Sørensen har til Christen Lauritsen efter hans egen udgivne forpligt tingsvidnes indhold, som han selv personlig for ting og dom gjort har, tilmed ikke heller har anseet landsdommers dom, som formelder at Christen Lauritsen forpligtet at være ham skadesløs at betale, hvilken dom skal endnu være ved sin fuldmagt: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen til herredstinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem uden videre forhaling endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(245)

** var skikket Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, og havde stævnet Terkild Andersen i Søskov for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skal have ladet forhverve her til landstinget 5/7 1634, anlangende hvis han pro kvota burde at udgive for kost og tæring til Christen Andersen i Jelling på Niels Blocks vegne efter landstings kontrahøring og afsigts indhold 18/1 1634, hvorimod han erholder sig og ikke vil udgive mere end 10 rigsdaler, des uanseet han har været en af domsmændene i samme sag 20/11 1620, og siden igen har været en af nævninger 10/12 1631 i samme sag: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsatte vi til i dag seks uger, og da dem her at møde.

(246)

** var skikket Jens Sørensen Bølling, nuværende i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Nissen i Vostrup for nogen dom og delsvidner, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over Sidsel Hansdatter, både til landsting og Lønborg birketing, anlangende en brev hr Oluf Clausen i Bork og Niels Nielsen har udgivet, og Jes Nissen har selv haft den i langsommelig rid i brug, hvilke Jens Sørensen formener, at hvis domme eller deles, den brev anlangende, bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme dom og deler at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og deler magtesløs at være.

(247)

** var skikket Jens Sørensen Bølling, nuværende i Varde, med en opsættelse har af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Sørensen og Jep Bertelsen i Glibstrup for et bænke seddel, de imod Jep Pedersen udgivet har imod hans egen brev og forpligt, som han selv personlig til salig Eske Pallesen udgivet har, hvorfor Jens Sørensen formener, at samme sankevidne såvel som hvis domme, derefter drevet er, bør magtesløs at være: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme bænke seddel at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bænke seddel magtesløs at være.

** var skikket Morten Poulsen i Risum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Svenske i Hindsels i Thy for en uendelig herredstings dom, han lader sig af berømme, han til Ginding herreds ting 30/7 1635 på sin og sin hustru Anne Jensdatters vegne skal have forhvervet, anlangende det Morten Poulsen skal være fradømt nogen enge i Tved fælled, som han en tid lang skal have brugt til den gård i Risum by, han iboer, for de var tilskiftet Anne Jensdatter efter skiftebrevs indhold, hvilken dom Morten Poulsen formener ikke så lovlig, nøjagtig og endelig at være, som det sig burde: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det lovlig for ham indstævnes, dem uden forhaling imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(248)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte herredsting 30/4 samme år dømt har imellem Hans Nielsen og hans stedbørn, Laurits Hansen og sin søster og medarvinger, og deres lovværge, og i samme sin dom ikke anderledes at have villet dømme og sentere, end at have henvist Hans Nielsen til en sin forrige dom 28/4 1632 udgiven, hvori Hans Nielsen og salig Else Hanskones børn og arvinger er tildømt, at de bør jo at skifte huse, bo, fæ, løsøre og købejord i to lige lodder efter loven, hvilken dom Hans Nielsen hid indtil aldrig har måttet nyde eller efterkomme, af den årsag storlig har været forårsaget sig at beklage, og fogden dog ligevel i samme sin dom har vidnet, at Hans Nielsen efter samme doms lydelse har borttagen sin lod og skifte, hvilket formenes han aldrig sandfærdig skal kan bevise: så og efterdi det befindes herredsfogden tilforn anno 1634 sin endelige dom i samme sag om fornævnte arv og skifte har udgivet, og tilfunden dem at skifte og dele efter loven, hvilken dom her til landstinget ved vores endelige dom er konfirmeret, så herredsfogden fordi ikke har vidst anderledes end hans forrige dom at efterfølge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Hans Pedersens ulempe deri at være, eller imod den hans dom at sige.

(251)

** var skikket Laurits Hansen i Harres på sine egne og sine søskendes vegne og havde stævnet Laurits Nielsen i Harres og Peder Nielsen ved Bredebro for et vidne, de til Lø herreds ting 2/4 sidst forleden vidnet har, deres egen bror Hans Nielsen til vilje, i samme deres vidne skal have vidnet, at Hans Nielsen skal have solgt sin arvegrund i Harres og Lovrup mark, og derfor havde fanget 111 rigsdaler, 4 øksne med mere, som han indførte i boen til sin afgang hustru Elle Hanskone i Harres, hvilken vidne de formener at være et vildig vidne, og af hans to brødre vidnet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd befindes at være vildig, fornævnte Hans Nielsens egne brødre, og i så måder ham til behjælpning at have vidnet, og ikke samme deres vidne formelder om nogen visse år, dag eller tid, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(252)

** var skikket Christen Rasmussen i Husum og Hans Rasmussen i Rejsby deres visse bud Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Hans Feddersen i Bådsbøl, birkefoged i Ballum birk, for en dom han til fornævnte birketing 3/7 næst forgangen dømt og afsagt har, og i samme sin dom tildømt Christen Rasmussen og Hans Rasmussen at stande Anders Tomasen i Ballum til rette på hans hustru Gyde Hansdatters vegne for deres salig far Rasmus Boisen i Husum sit værgemål, som han på fædrene side, eftersom han har været salig Hans Obbesens næste slægt, skulle have været Gyde Hansdatters lovværge, og igen forskaffe ham hendes bønderland og andet mere, Gyde Hansdatter selv efter salig Rasmus Boisens dødelig afgang har solgt og afhændet med en anden hendes lovværge, ved navn Tolle Nielsen af Kærgård, ikke heller Gyde Hansdatter eller hendes bror, søster og medarvinger til nogen tider skal have givet klage eller kæremål på Rasmus Boisen sit værgemål efter sin dødelige afgang førend nu, Anders Tomasen, som er Gyde Hansdatters ægtemand og hendes lovværge: så og efterdi Hans Feddersen alene har dømt Christen Rasmussen at stå i hans far Rasmus Boisens sted, endog der skal findes flere medarvinger efter Rasmus Boisen, som og kunne være interesserede dertil at svare, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var.

(254)

** var skikket Hans Nielsen Arnsbjerg, rådmand i Varde, hans visse bud Jens Sørensen, indvåner sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han har dømt 17/9 næst forleden til Nørherreds ting, og da dømt Anne Jepsdatter og Anne Christensdatter i Nørhede kvit for hans tiltale, imens tingsvidne står ved magt, hvilken tingsvidne skal formelde, at de og deres lovværge har ladet arv og gæld vedersige efter Christen Nielsens død i Nørhede, og derefter var boen delt imellem hans gældnere, og efterdi Hans Nielsen ikke var mødt til tredve dag eller seks uger eller inden år og dag, da er han i så måder funden fra sin tiltale, hvori han formener sig at være sket uret, for efter Christen Nielsens død er ingen ret egentlig vidskab om når, hvor eller hvad år og dag, han døde, så hverken hans hustru eller nogen her i landet kunne vide 30. dag seks uger eller år og dag, derefter at kræve deres gæld: da efterdi befindes sagen tilforn at være hid stævnet, og den i seks uger til i dag er optagen, og ingen nu er mødt med samme vedersigelse, delings vidne og dom at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedersigelse, delings vidne og dom magtesløs at være.

(255)

17/8 1636.

** var skikket velb fru Dorte Juul, salig Jørgen Kåses, til Mejlgård hendes visse bud Mikkel Andersen i Ørum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mads Olufsen i Ullerup med flere for to synsvidner, de til Bjerre herreds ting 18/7 næst forleden vidnet har, anlangende det hus i Nyborg, som Anders Jensen sst har ladet opbygge for en fem år siden, og mener hun, at de har gjort uret, idet at de har af Bjerre herred og ind i Nørvang herred, og der seet og synet samme hus, og siden indgangen i Bjerre herred og der afsagt deres syn. lige som de ville, på det at der ingen svar skulle komme der imod, ikke heller at være så lovlig varsel derfor givet, som det sig burde: så og efterdi ikke befindes fru Dorte Juul for samme fornævnte tre synsvidner at være givet nogen varsel, for hvilken dag synsmændene skulle være på åstederne, så hun kunne vidst dertil at have ladet svare, Christen Mikkelsen og hans medfølgeres klage og vedkendelse og i deres egen sag er gjort, og ikke nøjagtigen bekræftes, Peder Hansen, Mette Pedersdatter, Gertrud Andersdatter og deres medfølgere har vidnet om skel, som ikke med rebsbrev eller ejeres brev befæstes, de og en del selv har lagt deres vidne i tvivl, og ikke endelig vidnet, da kunne vi ikke kende samme synsvidner, såvel som fornævnte klage, vedkendelse og vidner så noksom og lovlig, at de bør nogen magt at have, i lige måde efterdi Anders Pedersen i Havgård og hans medfølgere ikke har vidnet om nogen visse år, så det kunne regnes for fuldkommen hævd, det ikke heller i fornævnte to synsvidner benævnes Frands Lykke at være givet varsel for synsmænd på åstederne samme vedkendelse, ej heller noksom er bestyrket, Gertrud Peders, Bodil Lauritses, Anne Olufs og Mette Christens og Anders Juels og hans medbrødres vidne med deres lovværge er givet varsel, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn, vidner og vedkendelse, såvel som herredsfogdens frafindelse magtesløs at være.

(265)

** var skikket Morten Panck, indvåner i Kolding, hans visse bud Poul Joensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til fornævnte herredsting 13/6 1633 imellem ham og salig Anders Nielsen, forrige underskriver på Koldinghus, hans arvinger Anne Andersdatter i Kamtrup og hendes datter Karen Nielsdatter dømt og afsagt har, anlangende deres anpart i nogen gæld, Morten Panck på hans formand Jeremias Hansens vegne har at fordre, som han på hans regnskab skal befindes skyldig at blive, i hvilken hans dom Morten Panck formener sig at være forurettet, idet han mere skal have funderet sagen på Anne Andersdatter og Karen Nielsdatter deres fuldmægtigs indlæg og løse ord: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen nu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

17/8 1636.

(266)

** var skikket mester Christen Friis, læsemester i Ribe og hospitalsforstander der sst, hans visse bud Christen Nielsen i Bjerremose med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Envold Christensen i Østbæk for han med hospitalstjener Oluf Nielsen i Sielsbill skal have gjort gårdskifte i så måder, at Envold Christensen skulle have den bol i Sielsbill og Oluf Nielsen skulle have den halve gård i Østbæk, Envold Christensen påboede, som med dom af Nørherreds ting 5/12 1633 er at bevise, efter hvilket skifte fornævnte hospitalsforstander har bortfæstet Envold Christensens halve gård til Oluf Nielsens kones søn, eftersom Oluf Nielsen den for ham opladt har, såvel som og den bol i Sielsbill bortfæstet efter Envold Christensens opladelse, hvilke fornævnte halve gård i Østbæk, Envold Christensen sig fortrykker og ikke ville afflytte og frastå, uanseet fornævnte hospitalsforstander har ladet Envold Christensen tiltale for den at fraflytte, som med dom af Østerherreds ting 29/6 næst forleden er at bevise, hvori fogden har ikke vidst at fradømme Envold Christensen samme halve gård, imens fæstebrevet stod ved magt, som Envold Christensen har fremlagt, som han 1613 bekommet har: så og efterdi det befindes samme fæstebrev af hospitals forstander såvel som husholdere i fornævnte hospital der i Ribe at være udgivet, og fornævnte kontrakt sammesteds oprettet, og vi ikke over fornævnte fæstebrev er dommere, men befindes herredsfogden sin dom på samme fæstebrev at have funderet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte herredstings dom at dømme, mens samme fæstebrev for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(268)

** var skikket Jens Lauritsen, borger i Lemvig, hans visse bud Samuel Olufsen, byfoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Eisen i Lemvig for en ukristelig og løgnagtig ønske, han på Lemvig byting 18/12 sidst forleden imod ham gjort har, anlangende han skulle have leveret Anders Høst på Jens Lauritsens vegne 11 rigsdaler til Lübeck, endnu hid kaldt Anders Eisen for et vidne, som han 8/1 sidst forleden på Lemvig byting for tingsdom og imod fornævnte løgnagtige og ukristelige ønske med hans oprakte finger og helgens ed har svoren, at han har givet Anders Høst fornævnte 11 rigsdaler til Hamborg på Jens Lauritsens vegne, formener derfor Anders Eisen bør derfor at straffes på hans fingre efter recessen: så og efterdi Anders Eisen efter tingsvidnes indhold 18/12 ved stor ønske og formaning har bekendt, det han gav Anders Høst de 11 rigsdaler i Lübeck, som hans brev om formeldte, og han derimod 8/1 til tinge ved sin ed med oprakte finger har sigtet og på teet Anders Høst, det han fik og leverede ham samme 11 rigsdaler i Hamborg, udførlig imod hans første ed og formaning, så samme hans sigtelse fordi her til landstinget er usandfærdig kendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Anders Pedersen jo for samme hans løgnagtig sigtelse bør fældet at være.

(270)

** var skikket Frands Mortensen i Lysholt og havde stævnet Foch Albretsen, borger i Horsens, for en dom har forhvervet over ham til Tirsbæk birketing 28/6 sidst forleden, anlangende noget klæde, han skulle have udtaget 27/12 1629 hos salig afgangne Jacob Hollænder, som han formener skal være indført i hans regnskabsbog for 15 sletdaler, hvilke 15 sletdaler Frands Mortensen har ham afbetalt i hans levende live, så sandt Gud skal hjælpe ham, og ikke han var samme penge krævet af nogen siden, og KM mandat er udgangen 1623, en gang hver år købmands bøger ved dag og datum og alting endelig at klarere, og salig Jacob Hollænder levede i tre år efter, at han var pengene afbetalt: så og efterdi det befindes, birkefogden sin dom endelig at have udgivet, endog ingen er mødt for ham til gensvar, sagen ikke heller tilforn i seks uger har været optagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(271)

** var skikket velb Corfitz Ulfeld til Tvis hans visse bud Peder Christensen i Viskum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Knud Gyldenstjerne, KM befalingsmand på Hald, for en synsvidne han til Tvis birketing 30/11 1633 forhvervet har, anlangende noget lyngslæt, hr Hans Christensen i Felding skal have ladet slå og afført østen og sønden adelvejen, som løber om ved Felding kirke og øster på til Stagshede, hvilke synsvidne Corfitz Ulfeld formener Knud Gyldenstjerne til vilje at være gjort, idet fornævnte synsmænd at have vidnet, at samme lyng på Knud Gyldenstjernes grund og ejendom skal være slagen, som ligger til Tolstrup, formener de ikke både kunne syne og om ejendom vidne i samme deres syn: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og ingen dog nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, forpligter, syn, klager, vedkendelser, uendelige og sandemænds ed magtesløs at være.

(273)

** var skikket Jens Tomasen i Tusbøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Espensen i Plovstrup, herredsfoged i Malt herred, hans arvinger for en delsvidne, han har udstedt til fornævnte ting 1/4 1631 over Jens Tomasen og hans bror Niels Tomasen, som Hans Buck i Sekær over dem forhvervet har, hvilke de højligen benægter sig ikke at have været ham nogen gæld skyldig, ej heller nogen gæld for fogden at være dem overbevist, og dog ligevel uden dom sted dele over dem: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

(274)

** var skikket Hans Jensen i Holm og havde stævnet Jens Staffensen i Kongsted, sætfoged til Elbo herreds ting, for et vidne han skal have udstedt til fornævnte ting 26/7 sidst forleden efter ridefogdens Jesper Andersens irettesættelse, dernæst stævnet Staffen Hansen i Skærbæk og hans medbrødre vidnesbyrd for deres vidne, de til fornævnte ting vidnet har, anlangende noget Hans Jensens gods, der i fjendernes indfald skal være ført fra Søholm samt fra Kolding, og dermed ville tilmelde ham at være årsag at KM gods på Koldinghus skal være bleven opholdt og ikke salveret og fra slottet henført, som deres vidne vidtløftigen indeholder og ikke kommer overens med deres forrige bagvidner, hvilke deres vidner Hans Jensen højligen benægter, de og har vidnet om den del, dem ikke kunne være vitterligt, men imod forrige landstings dom, såvel som imod velb Bendix Sehesteds brev og Adser Fogedsvends vidne, at der aldeles ingen vogne på de steder var at ind bekomme, desligeste har de vidnet imod mange adskillige vidner, som samme tid var i Elbo herred tilsagt, og ikke kumme fremkomme formedelst plynderi, som her til landstinget er ved magt kendt, som af KM og rigens råd til sidste herredage skal være konfirmeret: så og efterdi Adser Fogedsvend og hans medbrødre tilforn har vidnet i sagen, hvorledes Hans Jensen har udskikket ham efter vogne, KM gods med at ville salvere, endog de ikke for krigsfolkenes forhindring kunne fremkomme, men på vejen bleven optagen, hvilke deres vidner her til landstinget, såvel og siden for KM og Danmarks råd er anseet, og bemeldte vidnesbyrd dog nu derimod har båret kundskab, mesten del efter Hans Jensens ord og mundheld, som han ikke er gestendig, men højligen benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bagvidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(278)

** var skikket Gregers Pedersen Lilleballe, borger i Kolding, og havde stævnet Iver Knudsen i Hjarup med flere for adskillige sankevidner, som de til Anst herredsting 14/7 1636 vidnet har, at Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, skal med 4 eller 5 mænd 25/6 på Hjarup gade og i Espen Iversens gård skal have Espen Iversen tilvurderet 4 øksne og en nødkalv for 11 daler, uanseet de ikke skal have været i den gård, som Laurits Nielsen tjente og havde hans bopæl, ikke heller Laurits Nielsen selv personligt har hos været og gjort adskil på hvad, det var hans egne øksne eller af dem, han skal have solgt Gregers Pedersen: så og efterdi Iver Knudsen og hans medbrødre vurderingsmænd i herredsfogdens nærværelse efter doms indhold har tilvurderet Espen Iversen samme fem nød for gæld, Laurits Nielsen ham pligtig var, og ikke lovligen bevises samme fem nød jo Laurits Nielsen at have tilhørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vurdering at sige eller magtesløs dømme.

(279)

** var skikket velb Hartvig Huitfeldt til Rammegård hans visse bud Gregers Poulsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have givet tilkende, hvorledes han for nogen tid siden har ladet forhverve to uendelige domme og nu 11/6 sidst forleden har ladet forhverve endelig dom på Christen Jensen på Bommerhede for kost og tæring, som bemeldte gode mand har ladet bekoste til herredsting og landsting, anlangende den kirkefred Christen Jensens hustru Karen Mortensdatter blev oversvoren forgangen år, som Christen Jensen har ladet stævne her til landsting, og det da skal være ved magt dømt, hvilke dom Hartvig Huitfeldt formener lovlig og ret at være, og Christen Jensen samme kost og tæring at betale efter samme doms indhold: så og efterdi KM forordning alene formelder om kost og tæring i de sager, for hans majestæt og rigens råd bliver indstævnet, recessen ikke heller tillader slig kost og tæring at udgives, og herredsfogden dog har tildømt Christen Jensen det at udrede, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende, den hans dom deri bør at komme Christen Jensen til nogen forhindring.

(281)

** var skikket Hans Mogensen Kock, Jacob Poulsen, Mads Sørensen og Peder Sørensen, borgere i Kolding, deres visse bud Poul Sørensen, borger sst, og havde stævnet Gregers Pedersen Lilleballe, borger der sst, for to uendelige domme, han her til landstinget nogen tid forleden forhvervet har, anlangende et deres vidne, som de til Kolding byting 7/3 1632 vidnet har, at han skal dem trætte påført, og i samme landstings domme samme vidne magtesløs dømt at være, og formener samme domme med vrang undervisning at være forhvervet og bør magtesløs at være: så og efterdi samme vidne tilforn har været hid stævnet, og den da ved endelig dom er underkendt, af den årsag de havde vidnet i deres egen sag med videre den indholder, og ikke befindes samme deres vidne for nogen løgnagtighed at være undersagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte mænds fælding at dømme eller videre derom at kende, end fornævnte forrige dom medfører.

(282)

** var skikket Niels Pedersen Juel i Hygum på hans egne og hans medkonsorters vegne, som er Jens Jensen i Brøndum og Niels Nielsen i Andrup, deres visse bud Niels Nielsen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet salig velb Frederik Munks arvinger til Haraldskær, nemlig velb fru Sofie Friis og alle hendes børn og lovværge for en gård i Hatting herred, liggende i Davgård sogn og by, Jacob Envoldsen og Hans Christensen påboer, som de er indført i efter indførsels indhold, som er af KM og rigens råd ved magt funden, hvilke gård Niels Juel formener bør at følge dem angerløs for deres ejendom: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, det de har indlagt Jes Jensen og Niels Nielsen for deres fordrede gæld i en gård i Davgård, sagen og siden her til landstinget har været indstævnet og i seks uger til i dag optagen, hvilken opsættelse findes lovligen at være forkyndt, og ingen endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods efter indvisnings bemelding jo bør Jes Jensen og Niels Nielsen for ejendom at efterfølge, med mindre det dem inden år og dag bliver fraløst, dog de det til frit folk skal afhænde efter håndfæstnings indhold.

(284)

** var skikket Niels Juel i Hygum på hans medkonsorter Christen Hansen i Veldbæk og Staffen Hansen i Novrup deres vegne deres visse bud Niels Nielsen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb salig Frederik Munks arvinger til Haraldskær, nemlig velb fru Sofie Friis og alle hendes børn og lovværge for en gård i Hatting herred, liggende i Engum sogn i Assendrup, Mikkel Sørensen påboer, eftersom de er indført i samme gård, indførselen videre om formelder, som er af KM og rigens råd ved magt funden, hvilke gård de formener bør at følge dem angerløs for deres ejendom: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, det de har indlagt Christen Hansen og Staffen Hansen for deres fordrede gæld i samme gård i Assendrup, sagen og siden her til landstinget har været indstævnet og i seks uger til i dag optagen, og ingen endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods efter indvisnings bemelding jo bør Christen Hansen og Staffen Hansen for ejendom at efterfølge, med mindre det dem inden år og dag bliver fraløst, dog de det til frit folk skal afhænde efter håndfæstnings indhold.

(287)

14/9 1636.

** var skikket Kirsten Jenskone i Bøllund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have stævnet Henrik Christoffersen i Vejle for en dom, han lader sig af berømme over hende til Slavs herreds ting 1634 har ladet forhverve, hvori hun skal være tildømt en summa penge til ham at betale, på hans hustru Ingeborg Andersdatters vegne, efter en gammel fordulgt regnskabsbog, hvori Kirsten Jenskone skulle findes indskrevet at have lovet Ingeborg Andersdatter at betale hende en brun klædeskørt for 15 daler og fire hynder for 9 daler, som salig Jens Ebbesen af Billund skulle have bekommet af hende, hvilke Kirsten Jenskone ved sin Gud og salighed benægter, aldrig at have bekommet nogen skørt eller hynder af Ingeborg Andersdatter: så og efterdi ikke befindes samme gæld efter Jens Ebbesens død lovlig at være æsket og fordret, den samme regnskabsbog ikke heller efter KM forordning er renoverede og underskrevet, som det sig burde, Kirsten Jenskone og ved højeste ed benægter samme løfte, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke i den punkt kende samme bog, opskrift, ej heller de domme, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, eller komme Kirsten Jenskone til nogen forhindring.

(288)

** var skikket Else Jenskone i nør Bork, Bodil Jeps i sønder og Anne Sørens i ---- deres visse bud Christen Lauritsen i Vium og havde stævnet Laurits Mikkelsen i sønder Bork for en udlæggelse og bekendelse, som en misdæder Maren Kone i Hus skal have gjort, førend han lod hende fordele rette, og dem for trolddoms bedrifter udlagt, uanseet de aldeles deri skal være uskyldig, men hun slig af had og avind på dem gjort har: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske at skal stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Maren Kone i Hus, som samme bekendelse gjort har, at have været en troldkvinde, som for hendes misgerning er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse deri så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Else Jenskone, på deres ærlig rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(289)

** var skikket Matis Olufsen i Overgård hans visse bud Christen Lauritsen i Vium og havde stævnet Laurits Mikkelsen i sønder Bork for en bekendelse, han efter en misdæder Maren Kone i Hus hendes mund skal have bekommet, som han for trolddom skal have ladet heden rette, og hun da iblandt andet skal have sagt, at Matis Olufsens dreng skulle hedde Karsten, tilmed skal samme hendes bekendelse ikke formelde, at Matis Olufsen skulle have brugt nogen trolddom: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske at skal stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Maren Kone i Hus, som samme bekendelse gjort har, at have været en troldkvinde, som for hendes misgerning er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse deri så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Matis Olufsen på hans ærlig rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(291)

** var skikket hr Mads Hansen i Torstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet mester Jørgen Pallesen, sognepræst i Varde, og hr Jens Pedersen, sognepræst i Guldager, for en vidne de 18/8 1634 ved en bænkebrev til Varde byting vidnet har, anlangende en seddel de skal have seet i hr Mads Hansens gemme, lydende på en af Torstrup præstegårds enge, hvis afgrøde han skulle have hjemlet Tomas Pedersen Buck, skolemester i Varde, det afflytte og føre efter hans vilje, og det ham uden skade at holde, hvilke vidne hr Mads Hansen formener ikke så lovlig og nøjagtig at være vidnet, som det sig bør efter recessen, og formener samme vidne af samme slægt og svogerskab, Tomas Buck til behjælpning, at være gjort: da efter flere ord dem imellem var, blev hr Mads Hansen og Tøste Christensen på Tomas Bucks vegne nu her for retten så forenet, det hr Mads Hansen lovet, nu straks han hjemkommer, at skal betale Tomas Buck tre læs hø efter hans brev, og dermed afstod de på begge sider samme indstævnede vidner, såvel som fornævnte dom og dele, så det ingen videre skal komme til hinder eller skade i nogen måder.

(292)

** var skikket Jørgen Pedersen i Billum med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en uendelig dom han 24/3 nu sidst dømt og afsagt har, hvori han skal have tildømt Niels Nielsen i Obling at søge sin betaling hos Jørgen Pedersen for en hest, som ham skulle være afhandlet, formedelst Jørgen Pedersens vanhjemmels brøsts skyld, uanseet Jørgen Pedersen ikke for samme dom skal findes lovlig stævnet: efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på to dannemænd, Laurits Lauritsen på Niels Nielsens vegne til betroede Christen Lauritsen i Vium, og Jørgen Pedersen på sin side tog Mads Jessen i Almstok, hvilke to dannemænd skal møde ved Oddum kirke på søndag først kommer tre uger, og have fuldmagt dem endeligen imellem sige, hvad Jørgen Pedersen til Niels Nielsen for samme hests værd skal udgive, og hvis de deri gør skal stande for fulde, af begge parterne upåtalt i alle måder, dermed skal alle breve og domme, i sagen ganget er, være kasseret, ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(293)

** var skikket Christen Olufsen, borgmester i Varde, hans visse bud Christen Lauritsen i Vium med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Maren, Søren Olufsens i Livstrup, Oluf Sørensen, Jørgen Christensen, Jens Sørensen, Hans Sørensen og Poul Sørensen, Kirsten Sørensdatter i Maribæk og Anne Sørensdatter i Tjæreborg, alle afgangne Søren Olufsen af Livstrup hans børn og arvinger for en vedersigelse vidne, deres salig far til Skast herredsting 9/9 1628 forhvervet har, hvori han har vedersagt arv og gæld efter hans søn Niels Sørensen, som da nyligen udenlands ved døden skulle være afgangen, og dog i samme vedersigelse søgt udflugt, således at han i sin søns efterladte gods og gode ville søge sine betalinger for hvis, han ham kunne være skyldig, eftersom han skal have ladet fordre og erlange af salig Niels Sørensens tilstandende gæld, og ikke dertil har ladet advare andre hans kreditorer og gældnere, at de på én tid kunne samtlig mødt til stede, hans efterladte gods dem imellem at likvidere, eftersom enhver havde gæld til: så og efterdi Anders Lauritsens enige kundskab er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, kunne vi ikke kende den så lovlig, at den bør nogen magt at have, men efterdi Søren Olufsen til tinge har afsagt arv og gæld efter hans søn Niels Sørensen, og ikke lovligen bevises Søren Olufsen derefter med hans gods at have befattet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(297)

** var skikket velb Steen Bille til Ålstrup, KM befalingsmand på Rugård, hans visse bud Christen Lauritsen i Vium med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til fornævnte ting 5/5 sidst forleden dømt har, og deri kvit dømt hans tjener Niels Iversen i Viumgård for dom på hans fæste, som han har ladet ham stævne for, for han har siddet overhørig og været hans fuldmægtig ulydig, og ikke ville age hans tjener til Kærgård og Bøvling, som han er blevet tilsagt om, eftersom der var tre gårde af deres medtjenere, som burde at køre førend Viumgård, og dømt efter et hjemgjort brev, som Niels Iversens egen søn, ham til befrielse udgivet har: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det lovlig for ham indstævnes, uden forhaling endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og efterdi samme indstævnede brev ikke fremlægges, dog sagen i seks uger har været optagen, finder vi den magtesløs at være.

(298)

** var skikket velb Steen Bille til Ålstrup, KM befalingsmand på Rugård, hans visse bud Christen Lauritsen i Vium med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jørgen Jensen i Herborg, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han til fornævnte ting 8/11 1635 dømt har, anlangende 4 pund smør landgilde af Kastbjerg gård, Tomas Lauritsen iboer, som velb jomfru Birgitte Kruse efter hendes salig bror velb Otte Kruse var arveligen tilfalden, som med lodseddel, som velb fru Else Marsvin på hendes egne og hendes døtre jomfru Ingeborg Kruse og Birgitte Kruses vegne, Jørgen Kruse og Tyge Kruse med egne hænder underskrevet har, hvilken lodseddel nogen gange til Bølling herreds ting for ham skal være læst og påskrevet, førend samme dom er gjort, hvorfor Steen Billes fuldmægtig formener, Tomas Lauritsen bør årligen, siden fornævnte lod er falden, betale ham fornævnte 4 pund smør, formener derfor samme dom uret at være, og Jørgen Jensen burde at have tildømt Tomas Lauritsen fornævnte smør og arbejde penge til ham at yde og betale: så og efterdi for fogden at have været fremlagt adelspersoners underskrevne lodder såvel som skøde, samme fire pund smørskyld anlangende, imod hverandre, og herredsfogden fordi ikke har vidst derpå at dømme, men for overdommer indfunden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være.

(300)

** var skikket Jens Jørgensen Væver, barnfød i Holstebro, og havde stævnet Karen Christensdatter, fød der sst, for en løgnagtig udlæggelse og bekendelse, hun i Holstebro kirke 13/9 sidst forleden i åbenbar skriftemål for præsten, i menighedens nærværelse, gjort har, og da Jens Jørgensen Væver for sin barnefar udlagt, dog Jens Jørgensen hårdelig benægter sig aldeles ingen omgængelse med Karen Christensdatter at have haft i nogen måder, ej heller har været i Holstebro by men tjente på andre steder, tilmed er også at bevise med nøjagtig vidne, stokkenævn og andre kundskaber, det Karen Christensdatter sig letfærdig og løsagtig skal have forholdt, såvel som og søgt seng med en anden: så efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi ingen skriftlig beskyldning eller sigtelse, af Karen Christensdatter gjort, fremlægges, dog sagen i seks uger er optagen, da dersom nogen findes, bør de magtesløs at være, men efterdi Jøllen Andersdatter og hendes medfølgere udførlig har vidnet, dem at have seet Karen Christensdatter og Peder Madsen Lind adskillige tider at have ligget i seng sammen af klæderne, hvilke og med 24 mænds vidne om rygte samme deres letfærdighed anlangende bestyrkes, og i så måder vidnet om det, de synligen har seet, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(302)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Oluf Andersen i Hummelgård og havde stævnet Iver Pedersen og Jørgen Pedersen i Sønderlund for et vidne, de til Hjerm herredsting 17/8 sidst forleden vidnet har, at enhver af dem ikke kunne avle uden fem læs hø om året til de to gårde, de påboer, af den årsag deres enge er så skarpe og onde, tilmed ikke at kunne så hver uden 2 tønder rug, 2 tønder byg og 11 tønder havre om året, Berent Christensen med flere at have vidnet lige som Iver og Jørgen Christensen vidnet har, nok hidkaldt Christen på Bjerg med flere for et vidne de fornævnte dag til bemeldte herredsting vidnet har, at den gård ved Fovsing Ørevejle, Hans Vilsen påboede, og Jens Andersen nu påboer, den gårds mark skal være meget skarp og ond, så der næppelig om året nogle steder på marken kan avles så meget korn, som der såes: så og efterdi Iver Pedersen og Jørgen Pedersen selv har været til vedermåls ting og tilstået ved deres ed, hvad de kunne så og avle, hvilket og med Berent Christensen og hans medbrødres vidne bekræftes, og intet derimod fremlægges, men befindes Just Høg for samme vidne lovlig varsel at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme, men efterdi ikke befindes Jens Andersen, som på den gård ved Fovsing Ørevejle boende er, for Christen på Bjerg, Kynde Andersen og deres medbrødres vidne at være givet nogen varsel, da kunne vi ikke kende den deres vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(304)

** var skikket Albret Reinicke, rådmand i Holstebro, hans visse bud Jens Clemendsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Christensen Hauff, byfoged der sst, for en dom han 12/7 sidst forleden der til bytinget dømt har, og deri kvit funden Maren Pedersdatter, salig Knud Jensens efterleverske, for hvis tiltale Albret Reinicke til hende var begærende for adskillige indbygge, som efter synsvidnes indhold nyligen var bortført af den gård i Holstebro, hun kort tid tilforn var afflyttet, og det for den årsags skyld ikke da for ham skulle være bleven bevist noget af det boskab, som den synsvidne, da for retten fremlagde om formelder, skal være borttaget, det at være Albret Reinickes eller ham at tilhøre, hvorimod han beretter samme synsvidne formelder om døre, dørlåse, jern, stabel og klinke, item fjæl af loftet, vinduer og en panelsang, som stod i væggen, med bænkepanel og andet mere at være borttagen, og en part deraf endnu denne dag at findes i den hus, hun nu iboer, formener byfogdens dom ikke så nøjagtig at være, at den bør ham til hinder skade at komme: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen igen til byting at komme, og foged, når det lovligen for ham indstævnes, dem uden forhaling endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(305)

28/9 1636.

(ingen dommer, PB ene)

12/10 1636.

(ingen dommer, PB ene)

(306)

26/10 1636.

** var skikket velb Christian Rantzau til Breitenburg hans visse bud Niels Jensen i Stokkendal og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred, Hans Nissen på Vejbjerg hans bane at udlede, som 20/9 sidst forleden er bleven død funden og ynkelig at være formyrdet og omkommen ved fjordsiden uden Vejbjerg nørre port, og først fremlagde Niels Jensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skodborg herredsting 3/10 sidst forleden. Margrete Nielsdatter, tjenende på Vejbjerg, med flere at have vidnet, at på tirsdag var tre uger om aftenen hørte de, at en skød en bøsse af, og da løb de af nørreport den til stranden, og da fandt de Hans Nissen lå død og dræbt på strandsiden, Jens Jensen Møller i Åmølle at have vidnet, at den næste tirsdag, før salig Hans Nissen på Vejbjerg blev dræbt, købte Mads Christensen, fød i Bredalsgård, en lang bøsse af ham, Peder Jensen i Brunsgård med flere at have vidnet, at kort tid siden salig Hans Nissen blev dræbt, blev en brun hoppe borte af Vejbjerg, og at de havde hørt rygte og tidende gået, at Mads Christensen, fød i Bredalsgård, skulle borttaget samme hoppe og bortrømt på. dernæst efterskrevne vidne af samme ting Peder Jensen i Brunsgård med flere at have vidnet, at de nærværende hos var på Vejbjerg på tirsdag, da sidst forleden var 14 dage, der herredsfogden Mikkel Lauritsen med flere var til syn over salig Hans Nissens lig, da begærede Mikkel Lauritsen af Christen Madsen i Bredalsgård, at hans søn Mads Christensen måtte fremkomme og lægge sin hånd på Hans Nissens lig sig at befri, om han var uskyldig i hans død, eller Christen Madsen selv på sin søns vegne ville gøre det, da svarede Christen Madsen, at han det ikke ville gøre, og han ikke havde seet sin søn i tre dage, og han havde altid været ham en ulydig barn: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Mads Christensen, fød i Bredalsgård, at være Hans Nissens bane, ham at have formyrdet, og derfor svor ham mord og manddød over og fra hans fred, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(308)

** var skikket Oluf Hansen i Stenderup og havde hid kaldt sandemænd af Østerherred, manddød at sværge over Peder Jørgensen i Hessel for Laurits Hansen i Krarup, han 19/8 skulle have huggen sin dødssår, og han siden derefter 22/9 sidst forleden er død, og først fremlagde Oluf Hansen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 10/10 sidst forleden, Hans Gødesen i Galthoved at have vidnet, at 19/8 næst forleden om morgen tidlig kom Peder Jørgensen i Hessel og Laurits Hansen i Krarup til ham østen ved Galthoved, da sagde Peder Jørgensen, jeg skal vide hvad fuldmagt du har til at lægge skat, din hundsfot, så gik Peder Jørgensen til sin vogn og tog en stakket bred kårde og søgte til Laurits Hansen med, da sagde Laurits Hansen, vil du den vej, da lad mig tage noget i min hånd, og i det samme slog han ham nogen slag over sin hoved med samme kårde: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der sar sat fylding på dem, og svor Peder Jørgensen manddød over og fra hans fred, for Laurits Hansen han ihjelslog.

(311)

** var skikket Anders Jensen i Troldtoft hans visse bud Peder Andersen sst og havde hid kaldt sandemænd af Hind herred, manddød at sværge over Jens Nielsen i Molbjerg for Oluf Christensen i Odderbæk, han skal have dræbt og ihjelslagen, og først fremlagde Peder Andersen efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 13/10 sidst forleden, Christen Nielsen at have vidnet, at den dag tre uger da kom han og Oluf Christensen i Odderbæk gangende og ville gå om Kærgård og gik langs sønden ud med åen til Vandam, da kom Jens Nielsen i Molbjerg af norden af Vandam og da hørte han, at Jens Nielsen sagde til Oluf Christensen, est du nu ved så god en sind, som du varst det sidste, vi taltes ved, da svarede Oluf Christensen, jeg er altid ved et godt sind, i det samme så han sig om, da lå Oluf Christensen på engen, og Jens Nielsen gik fra ham, og da havde han to knivslag i hans ryg og på siden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Nielsen Molbjerg manddød over og fra hans fred, for Oluf Christensen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(313)

9/11 1636.

(ingen dommer)

(314)

23/11 1636.

** var skikket Hans Jørgensen Gesten i Brejning med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mads Nielsen i Gaverslund for en sigtelse og klage, han på ham skal have gjort til Holman herreds ting 22/2 sidst forleden, anlangende at Hans Gesten skulle have opskåren tørv på hans engjord, kaldes Påballe på Gaverslund mark, hvilket Hans Jørgensen højligen benægter, men formener Mads Nielsen har ham det usandfærdelig pådigtet af had og avind, dermed at ville føre ham i skade og udgift: så og efterdi Mads Nielsens klage og sigtelse ikke med nøjagtige vidner bestyrkes, samme tørv Hans Jørgensen at have skåren i hans engjord, men fast mere med deres egen forhvervet synsvidne bevislig gøres, samme tørv at være skåren i fælles drift, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage og sigtelse så sandfærdig, at det bør nogen magt at have, og efterdi Gertrud Madskone befindes at være Mads Nielsens egen hustru og i så måder vildig, så ---- Madsens enige kundskab ikke kan eragtes uden for én persons vidne, det ikke heller er vidnet på fersk fod, da bør den såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være.

(316)

** var skikket Anders Munk i Andkærgård med en opsættelse her af landstinget 14/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Hans Tøstesen i Andkær for et gammel kontrakts brev, som skal være gjort imellem Terkild Nielsen og hans brødre Tomas Nielsen og Hans Nielsen, dateret Holman herreds ting 1572, hvormed han sig og sine medarvinger ville tilholde det bondebolig Pajkær for ejendom, uanseet Tomas Nielsen og Hans Nielsen efter skøder og adkomster har bortsolgt til Mejling Peder Tomasen halvparten af samme bondegård, såvel som i fornævnte bolig og anden gårds tilliggelse, som de i deres skøder bekender dem at have til forhandlet fra deres andre søskende. så mødte Hans Tøstesen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting, som 1572 mandagen næst for jul udganget, det Terkild Nielsen, Hans Nielsen og Tomas Nielsen i Andkær tog hverandre i hånd, således at de er venligt forligt, at eftersom Terkild Nielsen er udflyttet fra os af den bondegård, vi påboer i Andkær med minde og til det bolig Pajkær, det at have til sin arvepart og ejendom med dets tilliggelse, og han lod sig dermed orge og nøje: så og efterdi fornævnte gamle kontrakts vidne befindes en afhændelse på fornævnte bondeejendom, som Terkild Nielsen skulle beholde, og ikke derfor nogen lovbud er sket efter loven, men bevises med en kontrakt, 1630 oprettet, Peder Tomasen samme bolig at være tilskiftet, og ikke bemeldte gamle kontrakt da i det ringeste er omtalt eller påstået, meget mindre til tinge eller andre steder, førend nu i juni forleden, at være læst, forkyndt eller påskrevet, Tomas Pedersen, Hans Pedersen og deres medbrødre og tilforn har vidnet i lige mening om samme boligs brug, hvilke deres vidne ved vores endelige dom er underkendt, og de dog den nu atter har fornyet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme forgemte kontrakt, ej heller fornævnte bagvidne og dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(319)

** var skikket Hans Jørgensen Gesten i Brejning med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mads Nielsen i Gaverslund for et vildig og usandfærdig vidne, han til Holman herreds ting 15/2 sidst forleden har forhvervet, anlangende at Hans Jørgensen skulle have lovet Mads Nielsen at holde hans søn Peder Madsen kvit for soldat eller og leje en karl for ham, om han blev udskreven, hvilke vidne at være vidnet af Mads Nielsen egen hustru og umyndige datter, Hans Jørgensen dog højligen benægter med sine oprakte fingre og ed, så han det aldrig lovet har og ikke heller var mægtig at holde: så og efterdi det befindes Gertrud Madskone og Bodil Madsdatter at være vildig, de og har vidnet efter Hans Jørgensens ord og løfte, som han ikke er bestendig, men højligen benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom og deler, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(321)

** var skikket Hans Jørgensen Gesten i Brejning med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Hans Hansen i Skærup, delefoged i Holman herred, for en dom han over ham skal have forhvervet, som han skulle stande til rette for ulydighed, for han ikke mødte på Koldinghus, da soldater blev udskreven, uanseet at Hans Gesten var med sin vogn i holdsægt og age en af KM kancelli bude til Haderslev, som han har med portnerens seddel at bevise, og kunne i den hårde vinter og vejr ikke komme hjem så hastig, at han kunne møde, formener fordi samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi med Jacob Poulsens portners seddel bevises, det Hans Jørgensen 2/2 har været i holdsægt at age en kancelli bud til Haderslev, så han fordi ikke kunne komme så tidlig hjem, det han kunne komme til Koldinghus til samme udskrivelse, og han dog er tildømt for ulydighed at stande til rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør at komme Hans Jørgensen til nogen forhindring.

(322)

** var skikket Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Vesterherred, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Nielsen i Styg, birkefoged til Lønborg birketing, for en dom han fil fornævnte birketing 17/5 næst forleden skal have afsagt imellem Laurits Lauritsen og Peder Hansen Varisbøl, forrige birkefoged, anlangende en dom Peder Hansen 26/6 1632 dømt og afsagt har om betaling for soldaters hold, eftersom birkemændene ved stokkenævn har dem til forpligtet at betale Laurits Lauritsen for samme soldaters hold, og Peder Hansen ved en ubillig udflugt har fornævnte birkemænd kvit dømt, og samme hans dom her til landsting skal være magtesløs dømt, og birkeretten formelder, at når nogen birkefoged ved ulovlig udflugt retten spilder, da skulle de stande sagvolderen til rette for hvis skade, kost og tæring, han derover har lidt, og Christen Nielsen dog ligevel imod birkeretten har Peder Hansen derfor kvit dømt: så og efterdi samme birketings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen igen til birketinget at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem uden videre forhaling eller ophold endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(323)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelses indhold at have stævnet Christen Mouridsen i Hede med flere for to vidner, de til Ginding herredsting 23/7 og til Tvis birketing 19/6 næst forleden vidnet har, anlangende nogen fælles brug, som de præsten, som har boet i Felding præstegård, skulle have haft i heden østen og norden den adelvej, som går fra Felding kirke, og somme har vidnet på 40 år og somme mindre, og en part vidnet, at imidlertid ej skulle være om tvistet, uanseet tvært imod med adskillige klage tingsvidner og breve skal bevises, at der tilforn tit og ofte om samme hedebrug skal være påklaget og omtvistet: så og efterdi de mænd, i Tolstrup boende, ikke befindes for det første vidne ved deres rette navn at være givet varsel, Christen Henriksen og Christen Pedersen i Dal og i det andet vidne har været to af de otte mænd tilhørere, og tilmed stævningsmænd, der og ikke befindes for samme synsvidne at være givet varsel for hvilken tid, de skulle være på åstederne, ikke heller Knud Gyldenstjerne for samme vedkendelse er givet nogen varsel, samme sidste birketings dom og er uendelig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme Jens Christensen Halgård og hans medbrødres vidner ej heller fornævnte synsvidne, uendelige dom og vedkendelse så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi Knud Gyldenstjerne har tilkendt sig at vil lade kalde på sandemænd, ret markskel at sværge og gøre, da bør Jørgen Jensen, Peder Jepsen og deres medfølgeres vidner såvel som fornævnte birketings dom ikke deri at komme han til nogen forhindring.

(329)

** var skikket velb fru Anne Munk, salig Børge Trolles, til Pallesbjerg på hendes tjener Christen Nielsen i Tokesdal hans vegne hendes visse bud Christen Christensen i Svendsholm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Jepsen i Nørgaard og hans to døtre Karen Christensdatter og Anne Christensdatter for et vidne, de til Ulfborg herredsting vidnet har, bemeldende at de skulle have seet, at Jens Villadsens dreng Christen Nielsen i Tokesdal kom ridende hjem på en øg og red så straks tilbage igen ned ad Bøtvang med en fork i hans hånd, og nogen stund derefter kom han igen og havde fået skade, hvilken vidne fru Anne Munks fuldmægtig formener vildig at være, idet Christen Jepsen er Christen Christensens far, og de to piger hans søstre, endnu hid stævnet Simon Jensen i Meldgård for et vidne, han 11/6 til fornævnte ting forhvervet har, anlangende sårmål, Christen Christensen skal have haft, og ikke fornævnte syn skal stemme overens: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, syn og sigtelse magtesløs at være.

(330)

** var skikket velb Jacob Grubbe til ---- hans visse bud Villads Jensen i Byskov og havde stævnet Jens Christensen i Vintersgård og hans medbrødre 12 nævninger, for de 7/11 sidst forleden til Skodborg herredsting har svoret Else Jensdatter Degn, som boede på Hede i Fabjerg, en fuld kirkenævn over for trolddomssag efter adskillige vidner og sigtelsers indhold, hvilke med deres nævnings ed videre skal være at bevise og erfares kan, hvorfor Jacob Grubbes fuldmægtig formener, samme deres ed og tov ret at være, og Else Jensdatter Degn for slig hendes trolddoms bedrift bør at straffes på sit liv: så og efterdi ikke befindes i fornævnte nævnings ed at være inddraget nogen vidner, sigtelse eller anden kundskab, som Else Jensdatters onde løfter eller trolddoms gerning, hvorefter de deres ed kunne fundere, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme nævnings ed så lovlig, at den bør at komme Else Jensdatter til skade, og efterdi Villads Jensen beråber sig igen at ville kalde på nævninger, ved vi ikke på vidnerne at dømme, førend nævninger derom igen om tovet har, og hvem siden påskader, da gås derom hvis ret er.

(334)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Peder Poulsen i Givskud for en dom, han til Nørvang herredsting 3/5 sidst forleden dømt har, iblandt andet hvis det belanger sig, han ikke kan bevise fornævnte åringer sin tiende at have ydet, det endelig at yde og klart gøre, eftersom han har avlet til i fredens tid, hvorefter han 16/8 har sted høring over ham til fornævnte ting og ladet han fordele for fornævnte tiende: så og efterdi ikke for fogden er bleven fremlagt rigtig restants, det Tomas Jensen med samme tiende skulle restere og tilbage stå, og han dog er tildømt det at yde og klart gøre, så han derefter er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom i den punkt at være som udømt var, og Tomas Jensen af den dele, han derefter i kommen er, kvit at være.

(336)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Peder Poulsen i Givskud, for han ikke 3/5 sidst forleden ville dømme i den sag imellem Erik Bille til Kærsgård og Tomas Jensen, som han ved sin udgivne stævning har stævnet Erik Bille til Nørvang herredsting for sig i rette med sine jordebøger og andet for adskillige ulovlig, det Erik Bille har ladet ham påføre for 15 år siden, og brugt dertil adskillige middel, som han formener burde ikke at have været brugt, findes han at have været dømt fra sin gård, hvori han mener Erik Bille at have gjort imod lov og ret, og formente Tomas Jensen, at efterdi Peder Poulsen intet har dømt efter hans stævning, han dermed har gjort ham uret, og burde derfor at stande til rette: så og efterdi det befindes Peder Poulsen at have meddelt Tomas Jensen sin skriftlig stævning over Erik Bille, som han siden i sin dom har ladet inddrage, og dog intet derefter har dømt enten til eller fra, da ved vi ikke andet derom at sige, end Peder Poulsen sig jo dermed har forseet, og bør derfor at igen give Tomas Jensen hvis billig kost og tæring, han derover har lidt og anvendt.

(337)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl med en opsættelse her af landstinget 28/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen i Givskud for en dom, han til Nørvang herreds ting 22/12 sidst forleden har dømt velb Johan Brockenhuus til Lerbæk syv svin til, skulle være fundet i Tinnet skov, indtil så længe det anderledes blev bevist, eller samme svin ville sig vedkende, dernæst for en anden dom, Peder Poulsen 8/12 dømt har Johan Brockenhuus samme syv svin til, hvorimod Tomas Jensen formener sig at være sket forkort, og mener samme svin burde ikke så at have været ham fradømt, efterdi de ikke skal have været uden to ting oplyst: så og efterdi med tingsvidner og hjemtings opsættelse bevises, samme syv svin tre tingdage, efter at de af Johan Brockenhuuses skov er bleven indtagen, lovlig at være oplyst, og ingen har dem vedkendtes, Tomas Jensen og selv har været til tinge, der samme to domme udgivet er, og ikke heller han da udførligen har villet vedkendt sig samme svin at tilhøre, så fogden fordi har tildømt Johan Brockenhuus samme svin at følge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme domme at sige eller magtesløs dømme.

(339)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Tomas Henriksen i Dal, Erik Knudsen i Tvislund og Poul Knudsen i Dyrmose, tre af sandemænd i Tvis birk, for de til Tvis birketing 5/8 næst forleden har Niels Miltersen i Stagshede, Mads Knudsen med flere, tjenende i Stagshede, hver en fuld vold oversvoren, formedelst nogen lam og små kreatur skulle være kommen over hr Hans i Felding præstegård hans korn, og samme deres ed og tov grundet og funderet på nogle ufuldkomne vidner, ej agtet eller anseet, det ikke for sandemænd skal være bevist, at der nogen syn eller synsgerning på de åsteder, fornævnte vidnesfolk skulle have om vidnet: og nu mødte Christoffer Hansen og afstod samme vidner, syn og volds forfølgning, og efter sådan lejlighed bør det ingen magt at have, eller nogen til hinder eller skade at komme.

(340)

** var skikket Christen Christensen Skrædder i Hundkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Lauritsen i Åby for to uendelige og en endelig dom, han på ham til Hammerum herreds ting skal have forhvervet 25/6 og 4/7, anlangende 10 sletdaler, en forgyldt spænde med mere, han ham skal have i pant sat, hvilke domme Peder Lauritsen på hans hustrus vegne og hendes medarvingers vegne skal have på ham forhvervet, som er Maren Pedersdatter, Laurits Pedersen, Peder Christensen, Maren Christensdatter, Anne Christensdatter og Mette Christensdatters vegne, hvilke fornævnte domme han formener ikke på ham forhvervet var efter nogen rigtig brev og segl, men aleneste efter en testamente, som salig Jep Pedersen i Herborg skal have gjort på hans yderste 11/1 1636 i Tjørring by, formente ham ikke pligtig være nogen gæld at betale: så og efterdi samme testamente ikke med Christen Skrædders brev og segl befæstes, ham at have været Jep Pedersen samme gæld pligtig, han det ikke heller vil være bestendig, men højligen benægter, fornævnte vidner og befindes på en død mand og efter Christen Skrædders ord at være vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme testamente, ej heller fornævnte vidner og den dom, derpå funderet er, bør at komme Christen Skrædder til hinder eller skade i nogen måder.

(343)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på sin tjener Niels Miltersen i Stagshede hans vegne og havde stævnet Peder Christensen i Brejnholt, birkefoged i Tvis birk, for en dom han til Tvis birketing 19/8 næst forleden dømt har, hvori han har tildømt Niels Miltersen og Mads Knudsen i Stagshede at føre deres hjemmel til stede til nogen kampesten, skulle være af kirkens, som skulle ligge på salig Peder Skriver, som boede og døde i Stagshede, hans grav på Felding kirkegård, eller at stande til rette som for andet uhjemlet gerning, uanseet det ikke i det ringeste for birkefogden er bevist, at Niels Miltersen og Mads Knudsen skulle have lagt nogen sten på den salig mands grav. så mødte Christoffer Hansen og afstod samme vidner og dom: og efter sådan lejlighed bør det ingen magt at have, eller komme nogen til forhindring i nogen måder.

(344)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ålborghus, og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged til Nørherreds ting, for en dom han 16/1 sidst forleden dømt har imellem ham og afgangne Christen Pedersen i Gyris hans efterleverske, ved navn Inger Sørensdatter, som nu i Gyris boer, anlangende noget kapitels ejendom, liggende i Tarm by, som Gunde Lange er med forlenet af høje øvrighed, hvori han ikke har anseet salig mester Anders Vedels fæstebrev, som for ham blev i rette lagt, som indeholder at samme ejendom skal påføres bygge inden år og dag, eller fæsten dermed at være forbrudt, hvorfor Gunde Lange formener. hans dom magtesløs at være: så og efterdi det befindes samme bol i Tarm at være en særdeles kapitels ejendom, som Christen Pedersen i Gyris har sted og fæst med den kondition, han derpå skulle føre bygge inden år og dag, og ikke det er efterkommet, men Christen Pedersen og hans hustru Inger Sørensdatter det ligevel langsommelig tid har brugt, og fogden hende dog for tiltale fridømt, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom magtesløs at være.

(346)

** var skikket Mette Christensdatter i Hedegård hendes visse bud hendes søn Søren Poulsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til fornævnte herred 16/4 1634 dømt har, og deri tildømt hende den ganske resterende bondeskyld af Hedegård at udgive, uanseet hun og hendes salig husbond og medarvinger har holdt adelbursch af gården, hvis løn og bekostning løber ganske højt op, fast så meget som bondeskylden, og hendes salig husbonds arvinger ikke for samme dom skal findes at være stævnet, tilmed skal Christen Lauritsen, barnfød i Egelund, Christen Jensen sst og deres medarvingers fars mor afgangne Mette Harildsdatter, som døde 1625, skulle have tilhørt en part af fornævnte hele gårds bondeeje. dernæst hid stævnet Christen Lauritsen og Christen Jensen item Peder Lauritsen, Laurits Lauritsen, Maren Lauritsdatter og Johanne Lauritsdatter, alle fød i Egelund, med deres lovværger: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, finder vi efter sådan lejlighed samme domme magtesløs at være.

(347)

** var skikket Mads Christensen i Knabberup med en opsættelse her af landstinget 28/9 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han på fornævnte herredsting 9/7 sidst forleden dømt har, og tildømt Mads Christensen straks at betale både hans tiendekorn og anden omkostning til Johan Brockenhuus for år 1635, og ikke Christen Andersen har tildømt ham respit enten 8 eller 15 dage fornævnte tiende at betale efter forordningen, efterdi det beløber sig højere end 3 rigsdaler, og ej hovedsagen er vidnet for nogen kost og tæring, hvad han burde ham dem at give eller ej: så og efterdi Mads Christensen i hans skriftlig indlæg for herredsfogden, da dommen gangen er, har tilbudt Johan Brockenhuus samme tiendekorn at ville kontentere og betale med korn eller penge, som det gjaldt, om han derfor måtte blive forsikret, han og siden samme tiendekorn på Lerbæk, såvel som til herredstinget har tilbudt, og fogden dog har tildømt Mads Christensen omkostning til Johan Brockenhuus at udgive, hvorfor han og er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og dele i den punkt magtesløs at være, men belangende tienderne i sig selv, fogden har tildømt ham at udgive, som han ikke har efterkommet, ved vi ikke deri imod samme dom at sige, eller Mads Christensen for den post af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som der sig bør.

(350)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Sørensen, tjenende i Felding præstegård, Maren Pedersdatter og Niels Jensen sst for et vidne, de til Tvis birketing 8/7 næst forleden vidnet har, bemeldende at de den næste tirsdag tilforn syv uger skulle have seet, at Peder Christensen i Stagshede, Tomas Christensen sst og deres medfølgere 12 personer skulle have samlet, læsset og bortført hver dem med en læs lyng af heden øster adelvejen, som går fra Felding kirke og sønder på, og ført samme lyng til Tolstrup, hvilke vidne mener tvært imod med tingsvidne skal bevises usandfærdig at være vidnet: så og efterdi ikke befindes Johanne Christensdatter, Anne Nielsdatter, Karen Christensdatter, Inger Poulsdatter og anden Anne Nielsdatter med deres lovværger for samme vidnet at være given nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og klage så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(351)

** var skikket Peder Nielsen i Fugdal med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Karen Jørgens i Sønderby for en sigtelse og klage, hun har gjort over ham på Slavs herredsting 9/7 sidst forleden, at han skulle have slagen hende i hendes gård, hvilke han højligen benægter. dernæst hid stævnet Peder Madsen i Grindsted og hans medbrødre 12 nævninger, for de 30/6 har ham gårdfred oversvoren efter hendes egne ord og ubevist klage og sigtelse, hvorfor han formener samme deres tov bør magtesløs at være: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, og ingen nu er mødt med samme klage, sigtelse og nævnings ed at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme klage, sigtelse og nævnings ed magtesløs at være.

(352)

** var skikket Peder Jørgensen i Hessel hans visse bud Christen Pedersen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anne Lauritsdatter og Hans Lauritsen i Krarup for et vidne, de 10/10 til Østerherreds ting vidnet har, anlangende at Peder Jørgensen skulle være kommen til Knabdrup den næste fredag for sankt bartolomei dag næst forleden, og da at have tre bud efter Laurits Hansen, at han skulle drage med ham til Galthoved efter en lægdsseddel, hvilke deres vidne han højligen benægter, at han ikke havde bud til Laurits Hansen, og ikke de i deres vidne forklarer, hvem samme bud har været. sammeledes stævnet Hans Gødesen i Galthoved og Laurits Poulsen sst for et vidne, de samme dag vidnet har, at Peder Jørgensen først med ukvemsord og siden med hug og slag overfalden Laurits Hansen, hvilke deres vidne Peder Jørgensen formener uret at være og af had og avind, af årsag Peder Jørgensen har på hans husbonds vegne tilforn har haft trætte med Hans Gødesen: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet om, hvorledes Peder Jørgensen er kommen i parlament med Laurits Hansen, ham slaget og gjort sår i hans knæ, så han derefter har holdt ved sengen og er død bleven, og intet derimod fremlægges, ikke så at være sket, da ved vi ikke imod samme vidner at sige, ---- befindes Laurits Hansen at have levet nogle uger, efter han havde fået slig skade i hans knæ, og da tilslagen andre bræk i lår, ben og andetsteds, som bevisligt er gjort, og bartskæren selv har tilstået sig at have skåren hul på hans sår, og fordi misligt om han af samme første skade er død eller og af bartskæren forsømt, og sandemænd for samme gerning har svoret Peder Jørgensen fra sin fred, da ved vi ikke den deres ed at kunne imodsige, med mindre af høje øvrighed ham benådes.

(357)

** var skikket Hans Dinesen i Tvild på sine egne så og Oluf Hansen sst og Peder Terkildsen i Holsted deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da med en seks ugers stævning at have stævnet alle salig Hans Buck i Sekær hans arvinger og kreditorer, anlangende en dom, Hans Dinesen, Oluf Hansen og Peder Terkildsen til Malt herreds ting 9/7 sidst forleden har forhvervet om hvis gæld, de kan have at fordre, og derfor at have indvisning i Hans Buchs gods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges fornævnte Hans Bucks udgivne brev til Karl Nielsen på 400 rigsdaler, som Hans Dinesen og hans medbrødre er forlovere for, og med Karl Nielsens brev at have indfriet, og ikke bevises med kvittants samme gæld at være betalt, men endelig dom derom til herredsting ganget er, sagen og her til landsting i seks uger er optagen, og ingen endnu er mødt nogen modstand derimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Bucks arvinger jo er pligtig samme penge med des interesse til Hans Dinesen og hans med forlovere at betale, og fordi tilfinder Peder Lambretsen i Holsted og Hans Tuesen i Gørdinglund, som Hans Dinesen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Hans Bucks arvingers bopæl, der udæske og gøre dem udlæg af deres løsøre, det rigtigen for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da dem i andet Hans Bucks efterladende løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(358)

** var skikket Mads Pedersen i Nybo hans visse bud Mikkel Jensen i Lund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Maren Jepsdatter i Krogsdal og hendes datter Maren Jensdatter sst for et vidne, de til Tvis birketing 3/6 næst forleden vidnet har, formeldende om nogen ord, Mads Pedersens hustru Karen Pedersdatter skulle på vores herres himmelsfærds dag og den næste søndag efter, sidst forleden, har dem tilsagt om en ost, som Maren Jepsdatter hendes datter Inger Jensdatter skulle have hende frataget, hvilke vidne han mener vildigt at være, idet den ene er Inger Jensdatters mor og den anden hendes søster:
så og efterdi Maren Jensdatter og Maren Jepsdatter befindes vildig, og i deres egen sag at have vidnet, Christen Jensens kundskab ikke heller er uden én enige persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, såvel som samme dom og dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(360)

** var skikket Oluf Andersen i Mullesgård hans visse bud Knud Skrædder i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurits Mikkelsen i Vrågård for en dele, han 20/6 sidst forleden til Skodborg herredsting har forhvervet, anlangende to skæpper byg, han beretter at skal findes indskrevet i kirkens bog under en mands navn Laurits Nielsen, som skulle have boet i Mullesgård, som ingen mand der nu lever, kender eller ved af at sige, og endog har han forhvervet herredstings dele over Oluf Andersen for fornævnte skæpper byg, endog han aldrig skal findes samme mands arving: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele og opskrift magtesløs at være.

(361)

** var skikket velb fru Sofie Friis til Haraldskær hendes visse bud Tomas Christensen i Vejle med en opsættelse her af landstinget 28/9 sidst forleden, lyden de hende da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han på fornævnte herredsting 27/2 sidst forleden dømt har over hendes tjener Søren Hansen, møller i Haraldskær mølle, og i samme sin dom tildømt ham at tiende, alligevel har han ikke andet at bruge til møllen, end han af Haraldskærs indsvorne mark og endel en kort tid har været bevilget, og aldrig det skal bevises, at der er gangen nogen tiende af tilforn: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og dele magtesløs at være.

(362)

** var skikket Christen Nielsen i Skræddergård hans visse bud Jørgen Jensen, borgmester i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelses indhold at have stævnet Niels Lauritsen i Vestergård og hans medbrødre for et vidne, de 6/7 dette år til Hjerm herredsting vidnet har, at Christen Nielsen skal have fæstebrev i gemme på KM anpart korntiende af Asp sogn, som menige sognemænd i fæste har. herhos fremlagde efterskrevne fæstebrev, dateret 4/5 1608: så og efterdi Christen Nielsen endnu har samme fæstebrev i sin værge, som han her i dag har fremlagt og igen i forvaring, sognemændene til bedste, annammet, så fornævnte vidner dermed bestyrkes og bekræftes, ham samme brev at have haft, som om vidnet er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, men efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, finder vi den såvel som fornævnte klage og dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(364)

** var skikket velb Jørgen Grubbe til Tostrup hans visse bud Stax Pedersen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Eskild Gøye til Brandholm for en endelig dom, den gode mand til Nørvang herreds ting 24/10 sidst forleden over Eskild Gøye forhvervet har, for en summa penge, nemlig 66 enkende rigsdaler in specie med sin efterstandende rente, efterdi han ikke har efterkommet hans brev og segl, hvilken dom Stax Pedersen på Jørgen Grubbes vegne formener ret at være, og Eskild Gøye pligtig at være og bør samme penge at betale efter hans skadesløs brevs indhold, eller og ved to gode mænd at have indlæg i Eskild Gøyes bedste gods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges fornævnte Eskild Gøyes udgivne skadesløs brev til Bendix Breide på fornævnte summa penge, hvilket igen til Jørgen Grubbe er opdragen at indfordre efter fuldmagts indhold, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der gangen, såvel som her til landsting i seks uger opsat, så vi deri imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere ophold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Eskild Gøye jo er pligtig samme penge med sin rente og interesse til Jørgen Grubbe at betale, og fordi tilfinder velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og Jacob Krabbe til Væbnersholm, som Stax Pedersen på Jørgen Grubbes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Eskild Gøyes bopæl, der udæske og gøre Jørgen Grubbe fyldest af hans løsøre, det rigtigen for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jørgen Grubbe i anden hans løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(1)

18/1 1637.

** var skikket Søren Hansen, møller i Haraldskær mølle, og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til forskrevne herredsting 7/1 sidst forleden dømt og afsagt har, og i samme hans dom tildømt ham at tiende, alligevel han ikke har andet at bruge til møllen, end han af hans husbond fru Sofie Friis af Haraldskær indsvoret mark, og en del er bort lejet, har være bevilget for hans løn og daglige malen, og aldrig det skal bevises, at der er gangen nogen tiende af tilforn, og samme sag har her til landsting indstævnet 23/11 sidst forleden, Christen Andersens dom og dele er her magtesløs kendt for adskillige årsagers skyld: så og efterdi Hans Jensen og hans medbrødre har vidnet, det Søren Hansen har avlet både rug, byg og havre til Kvak mølles, hvilke Søren Hansen selv vedgår, såsom med vidne dermed befæstes, og herredsfogden fordi 7/1 sidst forleden har tildømt Søren Hansen møller tiende af samme avl at udgive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og dom at sige eller magtesløs dømme.

(2)

** var skikket velb fru Anne Gyldenstjerne, salig Ulrik Sandbergs, til Kvelstrup hendes visse bud Jacob Mortensen i Bjødstrup med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende hende da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Christensen i Videbæk for en bænkebrev, han lader sig af berømme, som Peder Christensen i Pårup, Laurits Christensen ved Assing kirke og Jens Mogensen ved Arnborg kirke skal have udgivet, såvel som nogen domme og deler over Troels Tomasen, Mads Sørensen og Tomas Christensen derefter skal være forhvervet, anlangende at de den næste torsdag efter påske anno 1634 i Videbæk til Anders Christensens skal have været nærværende til stede, da han efter hans salig hustru Margrete Madsdatter skal have holdt skifte og deling, som han formener med hendes efterladte børn, og da skulle hørt, at Troels Tomasen i Herborg, Mads Sørensen og Tomas Christensen skulle have lovet at gøre Anders Christensen afkald efter salig Margrete Madsdatters død for hvis, hendes efterladte børn kunne tilfalde efter hende, hvilke de højligen benægter aldrig at have lovet, men dem endnu som tilforn over Anders Christensen beklager, at han ikke har villet lade de fattige moderløse børn ske dem del, billig og ret var, hvorfor de ikke ville samtykke noget skifte at holde med ham: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, så finder vi efter sådan lejlighed samme bænkebrev, domme og deler magtesløs at være.

(3)

** var skikket velb Frands Kås til Indiur, KM befalingsmand over Nordlandene, hans visse bud Gabriel Mouridsen i Mariager og havde stævnet Poul Jensen i Assendrup, dommer til Tirsbæk birketing, for en dom han til fornævnte birketing 22/10 1636 dømt har, hvori han har fradømt Frands Kås 350 rigsdaler med sin rente og omkostning, som Frands Kås efter høje øvrigheds befaling har været forårsaget at indfordre, anlangende en arv efter salig Anne Jørgensdatter, forrige præstekvinde på Hinderø, hvilken arv Henrik Bille til Tirsbæk skal have sig tilholdt, og der ud af annammet fornævnte 350 rigsdaler 5/5 1631, hvorfor Gabriel Mouridsen på Frands Kåses vegne formener, samme birkefogeds dom bør magtesløs at være og ikke komme ham til nogen forhindring: da efterdi det befindes Henrik Bille at have mægtig gjort Henrik Hansen over Anne Jørgensdatters gods og formue at annamme, og han deraf 350 rigsdaler af ham har oppebåret efter hans kvittantsers indhold, hvilke 350 daler igen af lensmanden er tilfunden Frands Kås at skulle søge hos Henrik Bille ved mindelighed eller rettens proces, og birkefogden da endelig derom har sluttet, da bør den hans dom ingen magt at have, men Henrik Bille pligtig samme 350 rigsdaler med skadegæld og dets interesse til Frands Kåses fuldmægtig at betale, og fordi tilfinder velb Christen Kås til Skibstedgård og Verner Parsberg til Sødal, som Gabriel Mouridsen på Frands Kåses vegne dertil nævnt har, og inden i dag seks uger dem at forsamles og med herredsfogden drage for Henrik Billes bopæl, der udæske og gøre Frands Kåses fuldmægtig udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Frands Kåses fuldmægtig i anden hans gods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(7)

** var skikket Mette Villumsdatter i Brogård hendes visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Jep Lauritsen og Søren Lauritsen i sønder Bork for efterstå vidne og bænkeseddel de, Laurits Mikkelsen i sønder Bork til behjælpning, 3/8 næst forleden udgivet har, at det skulle være dem vitterlig i Guds sandhed, at salig Christen Ibsen, som boede i Brogård, var i sønder Bork med en øg, som blev holdt til Laurits Mikkelsens hest i år 1629, og samme tid fik han humle 3 skæpper med sig fra Laurits Mikkelsens, i år 1631- 1632- 1633-1634-1636 havde Mette Villumsdatter øg til Laurits Mikkelsens, og fik samme tid humle, hvilke deres bænkeseddel og kundskab Mette Villumsdatter hårdeligen ved hendes Gud og salighed benægter, at hun eller hendes salig husbond aldrig har bekommet af Laurits Mikkelsen enten penge eller sligt: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme bænkeseddel, opskrift og dom magtesløs at være.

(8)

** var skikket Christen Christensen i Styg hans visse bud Jep Nielsen sst med en opsættelse her af landstinget 7/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i Vostrup for en dom, han til Lønborg birketing for nogen år siden dømt har, og i samme sin dom tildømt Lisbet Christensdatter og Anne Christensdatter 17 daler at betale Jørgen Staffensen i Lyne hans hustru Maren Mikkelsdatter, som Christen Pedersen af Vostrup skulle have været Maren Mikkelsdatter pligtig, endog Lisbet Christensdatter og Anne Christensdatter skal have ladet arv og gæld opsige efter Christen Pedersens død: så og efterdi for Christen Pedersen sætfogden er i rette lagt Christen Pedersen i Vostrup hans forseglede brev til Maren Mikkelsdatter på 24 sletdaler, og ikke er bevist dem til fulde at være betalt, ej heller arv og gæld efter Christen Pedersen at være afsagt, og fogden fordi har tildømt hans hustru og datter Lisbet Christens og Anne Christensdatter samme gæld at betale, så de derfor er delt bleven, det og befindes Christen Christensen nu at have Lisbet Christens til ægte og hendes datter Anne Christensdatter hos sig, og birkefogden fordi har tildømt Christen Christensen dem at udlægge eller nam i hans bo, hvorefter i birkefogdens nærværelse i hans bo er udlæg og vurdering gjort, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme to domme, ej heller fornævnte vurdering, derefter sket er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi vurderingen sket er, bør samme dele ikke videre at komme dem til skade.

(10)

** var skikket Gyritte Espensdatter i Fjerbæk hendes visse bud Jep Oldager med en opsættelse her af landstinget 7/10, lydende hende efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Bonniksen, ladefoged på Lønborg bisgård, for et vidne han 14/6 sidst forleden forhvervet har, formeldende i sin første indhold, at Christen Jensen i Vostrup, Christen Jensen i Lavstrup fornævnte dag vidnet har, at de skulle være opnævnt til Nis Bonniksens lovshøring, og at have hørt og seet, at han gav sin lov, bad sig Gud til hjælp, at han er ikke far til den barn, Gyritte Espensdatter fød og fanget har, som hun har ham der den dag derfor sigtet og beskyldt: så og efterdi Christen Jensen i Lavstrup og Christen Jensen i Vostrup har været tilnævnt at være Niels Bonniksens lovhøringe, og han da selv tolvte har givet sin lov og værn lovtid dags med gilde og lovfaste mænd imod Gyritte Espensdatters sigtelse og beskyldning, det han jo var hendes barnefar, hvilken lov hun af ham inden tinge har hændet,og intet imod samme lov fremlægges, hvormed den kan tilbage drives, ej heller bevises nogen af samme lovsmænd at være nederfældig, som på æsket er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme lovsed at sige eller magtesløs dømme.

(12)

1/2 1637.

** var skikket mester Jens Skytte, præst til Lønborg og Egvad, hans visse bud Jep Nielsen i Vostrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Laurits Sørensen i Lavstrup, Niels Sørensen, ladefoged på Lønborggård, med flere for en vidne, de 30/8 sidst forleden til Lønborg birketing gjort har, i hvilken en part af dem har vidnet, at der ikke skal være gengen tiende eller kvægtiende af Lønborggård til de fremfarende præster i Lønborg, og en part har vidnet, at de aldrig har hørt eller fornemmet, at de formere præster i Lønborg har krævet eller begæret nogen korntiende eller kvægtiende af Lønborggård: så og efterdi ordinantsen udtrykkeligen formelder, lensmændene af alle KM og kongens slotte og gårde at skal give tiende, på det andre deraf kunne tage godt eksempel, og fornævnte vidnesbyrd dog med deres vidner Lønborggård for tiende til præsten ville befri, samme deres vidne ikke heller er endelig vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have, eller komme mester Jens Skytte nogen forhindring.

(15)

** var skikket Niels Nielsen i Avsumgård på sine egne og på hans mor Anne Anderskone i Kestrup og hans svoger Mikkel Jepsens vegne med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Morten Panck i Kolding for nogen vidner, han til Kolding byting 22/6 1636 forhvervet har, formeldende Jørgen Knudsen, borgmester i Kolding, at have vidnet, at den næste søndag førend salig Anders Nielsen døde, kom salig Jeremias Hansen ind til ham, som han lå syg i hans hus, med en restants, som blev oplæst for salig Anders Nielsen, og han for sin svaghed undskyldte, den ikke at kunne underskrive, og nogen tid efter salig Anders Nielsen var begravet, kom hans arvinger til Kolding i Jørgen Knudsens hus og registreret indgæld og udgæld, og da berettet Jørgen Knudsen at have talt med Niels Nielsen, foged på Avsumgård, i Holstebro at han med hans medarvinger ville komme til Kolding og kontentere sin hustrus bror Anders Nielsens kreditorer, hvortil han svarede, at han med førderste lejlighed ville komme til Kolding og sin hustrus brors gæld at betale: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten med sammenlagte hænder venligen og vel forligt, så Niels Nielsen på sine egne og sine medarvingers vegne lovet at skal give Morten Panck 250 sletdaler og dem erlægge i rede penge i hans hus i Kolding, halvparten til påske, og anden halvpart til mauritii først kommende, skadesløs i alle måder, eller derfor at lide dele til Kolding byting, hvilken tingdag derefter påæskes uden al varsel eller skudsmål, og dermed skal samme sag, fornævnte gæld anlangende, være bilagt, og alle vidner, restants og domme, deri forhvervet er, kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme.

(17)

** på Viborg landsting har vi seet og hørt læse efterskrevne åbne pergaments brev, lydende som efterfølger, kendes vi efterskrevne Niels Brun i Sallinge, herredsfoged i Sallinge herred, Jens Bøg i Lundelse, Niels Lange i Espe, Jep Hansen i Pilgård, Hans Espensen i Højrup, og Jens Madsen i Bjerget gører alle vitterligt ved dette vort åbne brev, at år efter Guds byrd 1524 den tirsdag næst for sankt andrei apostoli dag på Sallinge herreds ting, da var skikket velb Anders Jacobsen på Søbo, hvilken der bedis, fik og fremlede et fuldt tingsvidne af otte efterskrevne trofaste dannemænd, der alle samdræktelig vidnede på deres gode tro og rette sandheds ord, det de den samme dag sandelig hørte og så, det Claus Olufsen af Fjællebro og Knud Urne af Søgård de hjemlede inden tinge og sagde så, at de var Anders Jacobsens lovhøring til en lov, han gjorde en lovhævd, hvilken lovhævd han gjorde lovlig dags med gildemænd og ---- som var gode ridemænds mænd og jordegne bønder at gøre ham sin efterskrevne hævd på Søbogård med al sin rette tilliggelse

(18)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Hjulebjerg hans visse bud Villads Jensen i Byskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Munk under Tørring bjerg for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme nogen tid forleden at skal have forhvervet her til landstinget over nogen vidnesbyrd, Jacob Grubbe til Skodborg ting 16/5 sidst forleden skal have ladet forhverve på Christen Munks vegne for hvis overfald, han Jacob Grubbes tjeners hustru Maren Olufsdatter gjort har efter vidnesbyrds lydelse: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi bemeldte vidnesbyrd udførlig har vidnet ved dag og tid, dem at have seet Christen Munk slaget Maren Olufsdatter og i så måder om synlig gerning, og intet nøjagtigt Christen Munk derimod fremlægger, hvormed han samme vidne kan tilbage drive, da ved vi ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(20)

** var skikket Jacob Pedersen i Ullerup hans visse bud Niels Mouridsen i Viborg og havde stævnet Anders Pedersen, barnfød i Hyby, for et gældsbrev, han skulle have bekommet på en summa penge, nemlig 400 daler, hvilken brev han formener med stor praktik og underfundighed og ham til ulidelig skade skal være forhvervet og sammendigtet, og ikke af ham skal således være samtykt, ej heller det at have forseglet, men af andre på hans vegne uden hans fuldmagt, og at have til lokket hans egen morbror Peder Jensen i Ullerup og svoger Niels Sørensen i lille Ullerup det at forsegle, hvorfor han formener fornævnte brev bør magtesløs at være. dernæst fremlagde et tingsvidne af Elbo herredsting 16/6 1634, som indeholder Anders Pedersen at have ladet læse efterskrevne forseglede kontrakt lydende Knud Poulsen i stor Ullerup og Anders Pedersen, barnfød i Hyby, gør vitterligt, at eftersom os har imellem falden nogen iring og tvist, anlangende den arv, som jeg Anders Pedersen og min bror Jens Pedersen efter vores salig far Peder Poulsen i Hyby er til berettiget i Hyby, såvel som i den gård i Ullerup, som Knud Poulsen nu påboer, da efterdi jeg Knud Poulsen, som fornævnte min brorbørns værge nogen forseelse med samme arvs registrering er i kommen, så vi da samme sag på 5 dannemænd indgiven, og da er vi venligen og vel forligt, så at jeg Knud Poulsen forpligter mig at pantsætte til Jacob Pedersen for 600 sletdaler, af hvilke penge Jacob Pedersen skal udgive 400 sletdaler til Anders Pedersen og Jens Pedersen, og 200 sletdaler til Poul Pedersen at erlægge, dog skal Knud Poulsen og hans hustru Dorte Knuds selv nyde og beholde deres ejendom deres livstid: så og efterdi det befindes samme sag om fornævnte arv her til landstinget på dannemænd at være voldgivet, og derefter imellem dem oprettet kontrakt, det Jacob Pedersen 400 sletdaler til Anders Pedersen og Jens Pedersen skulle udgive, hvilken kontrakt Hans Pedersen i Ullerup på hans brors vegne til tinge har samtykt, så Jacob Pedersens brev dermed bestyrkes og bekræftes, og herredsfogden fordi har tildømt Jacob Pedersen sin brev at holde, og han derefter er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev og dom at sige, ej heller Jacob Pedersen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(24)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Hjulebjerg hans visse bud Villads Jensen i Byskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Poul Jensen i Vestergård, Søren Lauritsen i Nørgård og deres medbrødre 12 nævninger af Fabjerg sogn, for de 9/1 sidst forleden til Skodborg herredsting efter adskillige vidner og sigtelser, for dem har været fremlagt, har svoret Else Jensdatter kirkenævn over for trolddoms kunst, formener samme deres tov og ed lovlig og ret at være svoret og burde ved fuldmagt at blive, og Else Jensdatter for samme sin onde bedrift og trolddoms kunst bør at straffes på hendes liv: så og efterdi udførlig er bevislig gjort, det Else Jensdatter på underskedelige tider og steder har lovet Mogens Olufsens børn, nemlig Jens Mogensen og Maren Mogensdatter ondt, som dem efter sådan hendes onde løfter, Jens Mogensen på hans liv og Maren Mogensdatter på hendes helbred og førlighed med en voldsom og pinagtig sygdom, er hændt og vederfaret, hvorfor de Else Jensdatter har påklaget og beskyldt, det og er bevist hende med dem og deres far har været i tvist og uenighed, det hun dem slig ulykke lovet har, så Mogens Olufsen hende til hjemting, såvel som nu her for retten fuldkommelig har sigtet og beskyldt, det og med adskillige andre vidner bevises, Else Jensdatter efter sine løfter andre folk skade at have tilføjet, så hun langsommelig tid for trolddom har været berygtet, så alle fornævnte vidner og sigtelser i så måder om hendes onde gerninger med hverandre bestyrkes og bekræftes, og intet nøjagtigt hun derimod fremlægger, hvormed hun fornævnte vidner kan tilbage drive, eller beviser sig kristeligt at have forholden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og sigtelser at sige eller magtesløs dømme, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, så fornævnte nævninger, som i sognet hos Else Jensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende enten at skære eller skylde, og de ved deres ed efter forskrevne vidner, nu er ved magt kendt, har hende kirkenævn oversvoret, da kunne vi ikke finde nogen årsag dem for den deres ed at fælde, men ved magt at blive.

(31)

1/3 1637.

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Jens Clausen i Kølholt og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, hærværk at sværge over Tomas Jensen i Skovsbøl for den gård Skovsbøl, han bruger og besidder imod Erik Billes vilje og minde, efterdi hans fæste er ham fradømt og lovligen udvist: så efterdi det befindes samme udvisning i november sidst forleden at være gjort og forhvervet, og ikke nogen fardag siden er forbi passeret, ved vi ikke nu at stede fylding på sandemænd.

(32)

** var skikket hr Eske Gregersen, sognepræst i Lomborg, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mette Sørensdatter, fød i Fjaltring præstegård, for et vidne og klage, hun til Bøvling birketing vidnet og gjort har 25/11 sidst forleden, blandt andet indeholder at hun skulle have været i Lomborg præstegård den næste mandag for pinsedag sidst forleden og bedt om almisse, og skulle have talt med hr Eske Gregersen, hvilke hr Eske Gregersen ved sin ed højligen benægter, at hun ikke har været i Lomborg præstegård samme dag, men noksom skal bevises, at hr Eske Gregersen var i en anden gård, men at have vidnet om ublu gerninger, han skulle have gjort med hende, og han endnu såvel som tilforn ved sin højeste ed benægter, en hun det af letfærdighed og af had og avind løgnagtig at have ham påsagt, mener samme hendes vidne og klage bør magtesløs at være og ikke at komme hr Eske Gregersen på hans hæderlige rygte og navn til hinder eller skade: så og efterdi med fornævnte vidner, hr Eske Gregersen nu fremlægger, bevislig gøres, Mette Sørensdatter i fjendernes tid at have ført et letfærdigt levned og efterfulgt rytterne på adskillige steder fra en kvarter til en anden, og af en part dem for samme onde smitsom syge været berygtet, som hendes egen mand og i lige måde under bartskærs hånd har påklaget, det hun ham sådan smitte har påført, så alle fornævnte vidner i så måde med hinanden bestyrkes og bekræftes, og intet derimod fremlægges, hvormed de kan tilbage drives, og hr Eske Gregersen og med stokkenævn, sognevidne, såvel med syn beviser, sig ærligen og kristeligen at have levet med sin ægtehustru forholdt, og ikke med sådan smitte være beladen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, stokkenævn at sige eller magtesløs dømme, men Mette Sørensdatters enige letfærdige og ubeviste beskyldning dermed magtesløs at være, og ikke at komme hr Eske Gregersen på sit ærlige rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(40)

** var skikket Niels Pedersen i Varde hans visse bud Jens Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Jensen Rerup, borger sst, for et brev, han til Jens Christensen Haderslev, borger i Varde, udgivet, dateret 12/7 1635 i sin mening at han skulle være Jens Christensen 8 sletdaler skyldig at betale til sankt mortens dag der næstefter, og dersom samme penge ikke udkom, da skulle Jens Christensen have forlov til sig at annamme den røde ko, han da havde, og den at beholde for en fuld køb, hvilket brev han beskylder for en bænkebrev: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi det befindes Christen Jensen Rerup 12/7 1635 at have pantsat samme ko til Jens Christensen Haderslev for 8 daler efter hans brevs indhold, hvilke og med Peder Andersens vidne bestyrkes, det og med tingsvidne bevises, Christen Rerup 15/2 1636 samme ko til Jens Christensen at have solgt og derpå drukket lidkøb, så samme pantebrev, vidne og lidkøb med hinanden bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev, vidne og lidkøb at sige eller magtesløs dømme, men Christen Rerups udgivne brev til Niels Pedersen, såvel som Hans Christensens dom og dele, derefter dreven er, derimod ikke at komme Jens Christensen hans brev på samme ko til forhindring, sammeledes efterdi Daniel Phillipsens intet har dømt i sagen til eller fra, finder vi den som udømt var.

(44)

** var skikket Gravers Pedersen i Sønderbygård på sine egne og på Peder Olufsen i Nu hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Just Madsen i Lysgård for et bænkebrev og vidne, han under hans forsegling har udgivet, hans brødre såvel som ham selv til behjælpning, imod hvis tiltale, Gravers Pedersen og Peder Olufsen på salig Maren Madsdatters børns vegne har til Christen Madsen i Langtind anlangende fornævnte børns anpart i hvis gæld, Herning kirke var salig Mads Jensen pligtig, og med sådan hans enige vidne selv ville tilvidne sig og sine brødre hvis, fornævnte børn efter deres salig oldefar i samme gæld burde være berettiget, uanseet Gravers Pedersen og Peder Olufsen har afstanden den rette oldearv, de efter deres salig far efter loven kunne være tilfalden. dertil stævnet Niels Madsen i Lervad, om han har noget dertil at svare. derhos fremlagde Gravers Pedersen efterskrevne tingsvidne af Bølling herredsting 2/6 1634, Erik Christensen i Degnbol med flere at have vidnet, at de 16/5 sidst forleden var de over en venlig skifte og jævning mellem Kirsten Madskone i Langtind på den ene og salig Mads Justsens arvinger, som er Just Madsen, Niels Madsen, Christen Madsen på deres egne vegne, Henrik Christensen i Skadstoft på sin hustru Bodil Madsdatters vegne, Gravers Pedersen i Sønderbygård på salig Morten Olufsen af Nugård sine to børns vegne, Peder Olesen i Nugård på sine to børns vegne, som er salig Mads Justsens børn og børnebørn, på den anden side: så og efterdi med skiftebrev bevises, det fornævnte arvinger samtligen har bevilget søstre og søsterbørn at tage lige lod ved bror, så de derefter har gjort skifte, og Just Madsen dog derimod fornævnte seddel har udgivet, det han ikke havde samtykt hans søsterbørn en broderlod i samme kirkegæld, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme seddel, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det må komme fornævnte børn imod fornævnte skiftebrev på deres anpart i samme gæld til hinder eller skade i nogen måder.

(47)

** var skikket Niels Olufsen Skipper, borger i Ribe, hans visse bud Peder Christensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opaættelse at have stævnet Peder Pedersen i Tvismark på Rømø for en sognevidne, han i Rømø kirke 13/2 1602 skal have forhvervet, lydende at Hans Pedersen Holm på Rømø stod fornævnte dag på sognestævne i Rømø kirke, og sagde sig at have fuldmagt af sin bror Christen Pedersen, borger i Ribe, at på sin brors vegne skøde og sælge Peder Pedersen og sin bror Mads Pedersen deres faderlige arv og eje, dog ikke skal befindes eller bevises, at Hans Pedersen Holm samme dag nogen fuldmagt af sin bror skal have fremlagt, men aleneste sine egne blotte ord, hvormed han kunne være sine halvbrødre til behjælpning, og ikke nogen rigtig skifte og deling om samme arvedeling i nogen måder skal være gjort, dog ligevel Peder Pedersen og sine bror Mads Pedersen fornævnte Niels Olufsen på sin hustru Kirsten Christensdatter hendes retfærdige faderlige arv og eje efter samme sognevidne i langsommelig tid skal have hende opholdt, hende til stor skade og afbræk. da er sagen opsat til i dag, hvilken opsættelse findes på Ballum birketing 24/2 og på Rømø for Peder Pedersen, Mads Pedersen, Hans Holms arvinger Peder Hansen Holm, Christen Hansen Holm og hr Jesper Gundesens arvinger Peder Jespersen 22/2 sidst forleden at være læst og forkyndt: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme sognevidne og bænkebrev magtesløs at være.

(48)

** var skikket Poul Pedersen i Bjert med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Dons, delefoged i Brusk herred, for en endelig dom han efter to uendelige han til Brusk herreds ting kort tid forleden forhvervet har over Poul Pedersen, og tildømt ham at betale 12 rigsdaler til sagefald efter Dorte Olufsdatters sigtelse, eftersom hun skal have beskyldt ham for hendes barnefar, hvilke hendes sigtelse ikke til tinge skal være gjort i hendes lovværges nærværelse, ej heller med præstens kundskab eller de dannekvinders bevis, som har været hos hende i hendes barns fødsel, skal bevises, at hun ham har udlagt for hendes barnefar, hvilken hendes sigtelse han højligen benægter, at han i det ringeste har haft nogen legemlig omgængelse med hende: så og efterdi det befindes sagen i seks uger at have været optagen, og ikke samme sigtelse nu fremlægges, vi ikke heller uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme sigtelse, såvel som de domme, derefter dømt er, magtesløs at være.

(49)

** var skikket Jens Mortensen i Vork og Peder Mortensen i Tudvad med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Tomas Sørensen, barnfød i Tudvad, for en skriftlig klage og sigtelse, han 3/2 sidst forleden på Jerlev herreds ting fremlagt har, klaget og sigtet dem til fulde mål, at de 20/1 skulle have været på vej og sti for ham og da at have slagen sand og skarn i hans øjne og ansigt og berøvet ham 6 sletdaler, hvilken klage og sigtelse Jens Mortensen straks på fersk fod, såvel og her for retten hårdelig benægter. disligeste stævnet Søren Pedersen i Tudvad og hans hustru Kirsten Sørens for et vidne, de fornævnte dag med deres søn vidnet har: så og efterdi Søren Pedersen og hans hustrus vidne befindes vildige med deres egen søn at være vidnet, så fornævnte sigtelse ikke med nøjagtig og uvildige vidner er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sigtelse, vidne og syn så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(54)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, foged på Lergrav, med en opsættelse her af landstinget 18/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mads Jensen i Fleng for et vidne, han til Hammerum herredsting 24/12 sidst forleden vidnet har, at han nu i den anden sommer sidst forleden skal have tjent i Bredvig og vogtet Jens Lauritsens køer, og ikke Jens Lauritsen skal have været ene med hans køer, disligeste stævnet Christen Christensdatter, tjenende i Nygård, med flere, for de har vidnet, at de på adskillige tider skulle have seet Jens Lauritsen stande bag ved en hvid ko og haft sin legemlige omgængelse med den, og siden skulle have ladet den slagte: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd, nemlig Peder Nielsen, Kirsten Lauritsdatter, Jens Lauritsen, Kirsten Christensdatter og Ellen Nielsdatter udførlig har vidnet dem adskillige tider og steder skinbarligen og øjensynligen at have seet Jens Lauritsen haft sin fællig og uhørlige bedrift med samme hvide ko, hvilke de og straks efter for andre folk har åbenbaret og tilkende givet, dem at have seet, som de og til tinge har om vidnet, bemeldte vidnesbyrd og samtligen nu her i dag for retten ved højeste ed samme deres vidne har været gestendig dem i alle måder at have seet og være vitterlig, som forskrevet står, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, hvormed de kan tilbage drives, så nævninger fordi har Jens Lauritsen kætteri oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, ej heller den nævnings ed, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men de vidner og syn, Jens Lauritsen derimod fremlagt har, kunne vi ikke kende så noksom, at de ham derimod for slig ublu gerning kan befri, men magtesløs at være.

(70)

** var skikket Niels Madsen i Herning præstegård med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Joen Pedersen i Gammelgård, Erik Pedersen i Degnbol med flere for en vidne, de til Bølling herredsting 15/8 sidst forleden vidnet har, hvori de har vidnet, at alle de agre, enge og ejendom, som bruges til Søndergård, har været brugt til fornævnte gård så længe, de kan mindes af de mænd, som har boet i Søndergård, i hvilke vidne de ikke forklarer ved hvad brug, fornævnte ejendom brugt til fornævnte gård med plov, harve, drift eller grift, eller om det er brugt under én redsel og afgift eller ikke, tilmed har vidnet om ejendom, som er imod loven, mener samme vidne burde magtesløs at være. dernæst stævnet Jørgen Jensen i Herborg, tingholder på Bølling herreds ting, for en henfindelse dom, han til fornævnte ting 5/9 næst forleden afsagt har, hvor da Niels Madsen for fogden har stævnet Jesper Jensen i Søndergård, for han bruger hans bondeejendom imod hans vilje og minde uden afgift og fæste, som hans formænd efter anden har udgivet til hans forældre, søskende og medarvinger. i lige måder stævnet Christen Madsen og hans hustru Anne Jacobsdatter i Lem kærgård, Niels Christensen sst Jens Nielsen i Højsgård for et vidne, de til Bølling herredsting 29/8 sidst forleden vidnet har, anlangende om nogen skyld og landgilde, de mænd i Søndergård skal have ydet til Lem kærgård. dernæst fremlagde efterskrevne brev, med to segl forseglet, lydende Jep Miltersen og Markor Christensen i Søndergård i Lem sogn kendes at have sted og fæst af Mads Nielsen i Lem kærgård to efterskrevne øde byggesteder, som ligger vesten ved vores gård Søndergård, actum Søndergård i Lem sogn 5/6 1590. derhos fremlagde et skiftebrev, dateret præstegården på Holm 26/4 1590, som indeholder Mads Nielsen i Kirkeby i Vium sogn og Laurits Nielsen i Sønderbygård i Holm sogn i dannemænds nærværelse at have været over skifte og jævning om al deres urørende arvegods, som de efter deres salig far og mor er tilfalden, som indeholder Mads Nielsen iblandt andet at være tilskiftet en gård, kaldes Agerbo, med to øde byggesteder i Lem sogn, som Jep Miltersen og Markor da i brug havde. endnu fremlagde to pergaments brev med hængende indsegl, dateret 1532, samt efterskrevne lovhævd under dato 1524 indeholder Mads Lauritsen at have været på vester Kærgård og indvordet vester Kærgård med al sin rette tilliggelse, som efterfølger: så og efterdi med adskillige gamle dokumenter, skiftebreve, taksering og lovhævd bevises, samme ejendom i langsommelig tid at have tilhørt Niels Madsens forældre og ham, så samme stedsmåls brev, vidne og tilbud dermed bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme stedsmåls vidne og tilbud at sige eller magtesløs dømme, men Joen Pedersen og hans medfølgeres vidne derimod ikke at komme Niels Madsen på samme ejendom til hinder eller skade, og efterdi Jørgen Jensen ikke har dømt i sagen til eller fra, findes vi den hans henfindelse at være som udømt var.

(76)

** var skikket Hans Andersen i Assendrup hans visse bud Jesper Staffensen i Bredballe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Knudsen, byfoged i Vejle, for en dom han skal have dømt og afsagt imellem ham og Jørgen Pedersen i Davgård, hvori han skal have tilfunden Hans Andersen at betale Jørgen Pedersen 110 kurant daler efter et voldgifts vidnes indhold, hvori Hans Andersen formener sig storligen at være forurettet, idet Søren Knudsen imod loven og recessen har draget ham fra sit rette værneting og til Vejle byting: så og efterdi det befindes samme sag her til landsting på dannemænd at være voldgiven, som skulle møde i Vejle parterne at imellem sige, hvilket de og har gjort og tilkendt Hans Andersen på Frands Mortensens vegne at give Jørgen Pedersen 110 kurant daler, så gælden fordi der i købing er gjort og efter birkeretten burde at betales, og byfogden fordi har tildømt Hans Andersen samme afsigelse at efterkomme og pengene at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(77)

** var skikket velb Verner Parsberg til Lynderupgård hans visse bud Mogens Christoffersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Birgitte Pedersdatter i Engvig for et vidne eller sigtelse, hun til Bølling herredsting 7/11 sidst forleden skal have gjort og vidnet, anlangende at Søren Lauritsen noget efter sankt peders dag sidst forleden skal have sendt bud efter hende, at hun skulle komme til ham og gøre regnskab om nogen vævning, og hun da skal være kommen til ham, og formedelst hun ikke ville ligge hos ham, skulle han blevet vred og lovet hende ondt, som hun siden straks skulle have vederfaret: så og efterdi Birgitte Pedersdatters vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, tilmed i hendes egen sag, de andre og har vidnet om hendes ord og mundheld, og ikke om nogen deres egen vitterlighed, da kunne di efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og kundskaber så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(80)

** var skikket hr Simon Andersen, sognepræst i Seest, hans visse bud Gregers Pedersen Lilleballe i Kolding og havde stævnet Hans Jensen af Søholm for en dom, han til Kolding byting 28/1 1637 forhvervet har, at han såvel som salig hr Antonius Hansen, forrige Guds ords tjener til Brande kirke, skal have forlovet for salig hr Peder Poulsen, forrige Guds ords tjener til Højen og Jerlev kirker, for 150 sletdaler med efterstående rente, som salig hr Peder Poulsen for 38 år til forleden har været salig Peder Helt, fordum rådmand i Kolding, skyldig, som samme dom indeholder, og imidlertid har salig Peder Helt eller hans arvinger aldrig krævet eller tiltalt hr Simon Andersen i Seest eller salig hr Antonius Hansen i Brande: så efterdi af bemeldte dom forfares, hr Simon Andersen ikke at være mødt til gensvar, og samme dom dog er endelig udgivet, endog sagen tilforn ikke i seks uger har været optagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(81)

** var skikket Mikkel Jepsen i Kamstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til fornævnte herredsting 1/6 1635 dømt har imellem Mikkel Jepsen på Dorte Sørensdatter, fød i lille Borum, hendes vegne, som han er værge for, og salig Peder Sørensen, som boede i Bjerrum, hans hustru og arvinger og deres fuldmægtige, anlangende at Dorte Sørensdatters fædrene arv, oldearv, såvel arv efter hendes salig søster, som salig Peder Sørensen har haft under sin værgemål, og derfor ikke i det ringeste aldeles ingen rede og regnskab har gjort Dorte Sørensdatter, og samme sag for fornævnte herredsfoged forgangen år 1634 har været indstævnet, og at han da har salig Peder Sørensens hustru og arvinger kvit dømt for samme arv og regnskab, hvilken dom her til landstinget er magtesløs dømt, og Peder Sørensen tildømt for samme arv at stande til rette, og eftersom sagen nu på ny har været for herredsfogden indstævnet, og han nu såvel som tilforn salig Peder Sørensens arvinger kvit dømt for samme arv og regnskab, efterdi for fogden bevistes at Dorte Sørensdatter mor og stedfar har til dem annammet hvis klæder, Dorte Sørensdatter har arvet efter hendes salig søster, og hvad Dorte Sørensdatters oldearv sig belanger, hendes mor Maren Andersdatter deraf at have oppebåret af salig Peder Sørensen 20 sletdaler, dog Mikkel Jepsen formener, herredsfogden uret i samme sag at have dømt, og samme hans dom burde magtesløs at blive. havde og hid stævnet Maren Sørensdatter i Bjerrum med hendes lovværge, Jens Olufsen i Højbjerg, Jens Christensen i Brejnholt på deres hustruers vegne og Peder Mørk i Østergård hans umyndige børn Kirsten Pedersdatter og Ingeborg Pedersdatter med deres lovværge og Christen Pedersen, som boede på Nissumbol, om han har noget dertil at svare: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og parternes dokumenter for ham at i rette lægges.

(83)

** var skikket Erik Olufsen i Noes med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anne Knudsdatter i Kolding og hendes lovværge for et pantebrev, hun efter gammelt kasseret skiftebrev, som han formener, skal lade sig af berømme, anlangende den gård og grund, som hendes salig far Knud Kusk til hr Poul Nielsen, fordum i Lejrskov, skal have lovlig i pant sat for en summa pending, og hun efter hendes salig far skal befindes en ret arving og kreditor skulle ville påføre ham og hans medarvinger en unødig trætte for samme deres sandfærdige pant, og efterdi ikke nogen pantebrev hos hende skal befindes, formener samme pant lovlig og ret at være, som hendes salig far salig hr Poul Nielsen i Lejrskov givet og gjort har, bør ved sin magt at blive: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og ikke Anne Knudsdatters fuldmægtig samme pantebrev i rette lægger, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme pantebrev, Anne Knudsdatter sig af berømmer, magtesløs at være.

(84)

** var skikket Johan Friis, borger i København, hans visse bud Clemend Madsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til Nørherreds ting 1/12 sidst forleden afsagt har imellem hans fuldmægtig Clemend Madsen og hr Gregers Envoldsen, sognepræst til Hemmet og Vium kirker, anlangende en stor summa penge, nemlig 227 rigsdaler, som Johan Friis skal have forstrakt og godsagt hr Gregers Envoldsen Niels Gregersen, som imidlertid studeret i København, hvilken gæld med Niels Gregersens skadesløs brev bevises, og hr Gregers har Johan Friis tilskrevet, at han ville betale ham al hvis penge, han har forstrakt til hans søn, og Laurits Lauritsen dog ligevel har hr Gregers af fornævnte 227 rigsdaler for 109 sletdaler kvit fundet, tagende sig til årsag, at det var en stor summa på én tid at tage: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(85)

** var skikket Jacob Clausen, borger og rådmand i Varde, hans visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Jensen i Tarm, for han i 10 år modvilligt imod hans vilje og minde har brugt og afført hø og afgrøden af et hans stug i Tarm enge liggende, ved navn Balle brosted, hvilke hans ulovlige brug noksom gøres bevislig med en dom af Nørherreds ting 8/6 1634, da Jacob Clausen at have ladet stævne Jens Jensen og Mette Poulsdatter, som tilforn boede i gården med Jens Jensen, for samme brug, hvilken brug og afgrøde af uvildige dannemænd er sat og vurderet, hvorpå er forhvervet endelig dom til Nørherreds ting, Jens Jensen at gøre udlæg eller lide rigens æskning: så og efterdi det befindes fornævnte fem synsmænd i oktober måned, siden afgrøden var afhøstet, samme eng at have sat for seks læs hø, hvert læs 1 rigsdaler, og siden til høstegrøde for 3 læs og hver læs 3 sletmark, endog de på de tider ikke kunne se, hvad derpå kunne gro, men med 18 synsmænds hjemmel bevises dem i juni, da engen stod i sin grøde, den at have beseet og takseret for 4 læs hø, hver læs 1 sletdaler, til engleje, når en skulle det selv avle, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme fem mænds syn og taksering, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, eller Jens Jensen nogen æskning derefter at lide.

(89)

** var skikket Jacob Clausen, borger og rådmand i Varde, hans visse bud Jens Nielsen Dejgård i Vallund med en opsættelse har af landstinget 18/1 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Birgitte Jepsdatter, salig Knud Hansens, af Skødstrup og hendes søn Hans Knudsen sst for en vedersigelse vidne, de lader sig af berømme for nogen tid siden at have ladet forhverve til Kærgård birketing, og der at have ladet vedersige arv og gæld efter deres salig husbond og far Knud Hansen, og ikke de straks efter hans død har rømt boen eller leveret nøglerne til godset fra sig: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Hans Knudsen lovligen til tinge på sine egne, sin mors og søskendes vegne har afsagt arv og gæld efter hans far Knud Hansen, og ikke lovligen gøres bevisligt, dem noget af salig Knud Hansens gods, som ham tilhørte, siden at have forrykket eller bortvendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vedersigelse vidne at sige eller magtesløs dømme.

(91)

** var skikket velb Iver Lange til Bramming hans visse bud Jep Jepsen i Ovnbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han 17/1 sidst forleden på Nørvang herredsting imellem Iver Lange på jomfru Margrete Vognsdatter og Anne Vognsdatter deres vegne og velb Eskild Gøye til Brandholm på hans hustrus vegne dømt har, hvori han skal have kvit fundet Eskild Gøye for 800 rigsdaler, som hans hustru Dorte Rosenkrantzes farbror salig Otte Rosenkrantz bemeldte jomfruer skal have given og foræret, og det af den årsag, at gavebrevet ikke til nogen visse dag eller tid med betalingen skulle formelde, uanseet for ham skal være fremlagt Otte Rosenkrantzes udgivne gavebrev, hvori han for sig og sine arvinger samme 800 daler til forpligtet at betale til jul 1625: så og efterdi for herredsfogden, såvel som for os, er i rette lagt salig Otte Rosenkrantzes udgivne brev på 800 rigsdaler, han jomfru Margrete Vognsdatter og jomfru Anne Vognsdatter har givet, såvel som og Carsten Rosenkrantzes to missiver, hvori han samme gæld vedgår, det og er bevist Carsten Rosenkrantz at have sig til for obligeret al salig Otte Rosenkrantzes gæld at betale, og herredsfogden dog ikke har Eskild Gøye for indvisning frikendt, ved vi ikke den hans dom at følge, men Eskild Gøye på hans hustrus vegne pligtig samme penge med des interesse til Iver Lange på fornævnte jomfruers vegne at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Peder Lange til Kærgård, som Jep Jepsen på Iver Langes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed dem at forsamle og med herredsfogden drage for Eskild Gøyes bopæl, der udæske og gøre Iver Lange udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Iver Lange i anden hans jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(94)

** var skikket Niels Ibsen i Jerlev og lod læse og påskrive efterskrevne underskrevne brev, at efterdi jeg erfarer, at min salig bror Mourids Podebusk ved den timelige død skal være henkaldt, og eftersom han langsommelig tid har været udenlands, og ikke ved hvorledes hans lejlighed er, hvorfor jeg aldeles siger mig fra arv og gæld efter ham, actum Kørup 18/2 1637 Henrik Podebusk.
og nu i dag afsagde Niels Ibsen på Henrik Podebusks vegne arv og gæld efter Mourids Podebusk, som forskrevet står.

(95)

** var skikket Nis Hansen i Hjarup hans visse bud Gregers Lilleballe i Kolding og havde stævnet Oluf Knudsen Buck i Skanderup med flere for et vidne, de til Anst herredsting 10/11 1636 vidnet har, at sønder Hvolbæks agerjord skal have fulgt Knud Iversen og Iver Knudsen i Hjarup, uanseet det med sandfærdige vidner er at bevise, at det er Nis Hansen i Hjarup hans rette rebdragne jord: så og efterdi Knud Jensen Buck, Peder Eskildsen og deres medbrødre har vidnet om ejendom, som vidnesbyrd ikke tilhører at om vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men efterdi Oluf Knudsen Buck, Markor Nielsen og deres medfølgere udførligen har vidnet, hver efter deres alder og minde, og en del over recessens hævd, samme jord at have været brugt med plov og harve, le og rive til den halve bondegård i Hjarup, Knud Iversen og hans far Iver Knudsen påboer, ulast og ukæret, og intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed kan bevises ikke så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige eller magtesløs dømme.

(98)

29/3 1637.

** var skikket Henrik Sørensen, tjenende velb Christoffer Ulfeld til Svenstrup, KM befalingsmand på Helsingborg, hans visse bud Søren Sørensen på Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter 14 dages opsættelse at have stævnet Anne Lauritsdatter, tjenende i Krarup, og Hans Lauritsen sst for et vidne, de til Østerherreds ting 10/10 vidnet har, anlangende fornævnte Laurits Hansens bane, hvilke vidne i nævnings eden skal være indført, så det ikke i nogen måder formelder, Henrik Sørensen at have gjort Laurits Hansen noget imod, enten med ord eller gerninger, formener samme vidne bør magtesløs at blive, disligeste da hid kaldt Hans Gødesen i Galthoved for et vidne, han til fornævnte ting 10/10 vidnet har, at der skulle være kommen en karl med Peder Jørgensen og Laurits Hansen i Krarup og til Galthoved, hvilke vidne, han formener ikke at kan heden tydes, ham at have fortørnet Laurits Hansen enten med ord eller gerninger: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag et være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, sigtelse, klage og nævnings ed magtesløs at være.

(101)

** var skikket Claus Madsen i Omme med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Anders Gregersen i Nebel med flere for en ubillig vurdering, han til Skast herreds ting 22/11 sidst forleden gjort og afsagt har på noget utjenlig vare, som Clemend Mikkelsen i Vang udlagde til den gæld, han var Claus Madsen skyldig, og de samme vare højere har vurderet, end det billigen kunne gælde, og han derfor måtte forårsages, samme vare at lade føre til Gørding herredsting 19/12 sidst forleden, og der ladet opnævne 12 uvildige dannemænd, som samme vare der ville tage i besigtning, det billigen og ret vurdere, som det kunne gælde efter sit værd: da efterdi befindes sagen i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskreven efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme første vurdering magtesløs at være.

(102)

** var skikket Mogens Olufsen i Engelund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Villads Jensen i Byskov for en bekendelse, han 13/2 sidst forleden på Skodborg herredsting har ladet læse, og tingsvidne efter taget, anlangende en troldkone, ved navn Else Jensdatter i hendes pinsel under bøddelens hånd skulle have beskyldt ham for nogen ublulig gerning, han med hende for mange år siden skulle have begået, hvilken bekendelse Mogens Olufsen ved hans højeste ed hårdelig benægter usandfærdig og løgnagtig at være: så og efterdi recessen formelder, ingen udedisk menneske, som for nogen uærlig sag forvunden er, deres ord at skal stande til troende, i hvad de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Else Jensdatter, som samme bekendelse gjort har, at have været en udedisk menneske, som for sin misgerning er heden rettet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hendes bekendelse så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at komme Mogens Olufsen til nogen forhindring.

(103)

** var skikket Iver Hansen i Verst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Tomasen i Verst med flere for et vidne, de til Anst herredsting 15/10 1635 vidnet har, anlangende at det skulle være dem vitterlig, at der skulle være gjort fuld ægt og arbejde af den otting jord i Verst, som Iver Hansen nu påboer, hvilke deres vidner ikke skal stemme overens, og at være vidnet imod kong Christians Brev, dateret Koldinghus 1545, såvel som og imod et andet Danmark riges råds fordrag og afsigt, dateret Koldinghus 1547, og en skødes indhold, dateret Anst herreds ting 1589, af hvilke breve noksom kan eragtes fornævnte otting jord med sin tillæg at være et samtlig ejendom med den gård i Erst Højrup, som salig Mads Clausen har påboet, som den benådning forhvervet har: så og efterdi Anders Hansens og hans medfølgeres vidne ikke fremlægges, endog sagen i seks uger har været optagen, da finder vi den magtesløs at være, men efterdi Peder Vidisen og hans medbrødre, såvel som Christen Hansen og hans medfølgere udførlig har vidnet, at der i langsommelig tid, efter enhver deres minde, har været gjort fuld ægt af samme gård i Verst, Jens Hansen iboede, og intet derimod fremlægges, jo så at være sket, som om vidnet er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(105)

** var skikket velb Erik Lykke til Højris hans visse bud Niels Basse i Årup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Madsen i Tulstrup for to løgnagtige og usandfærdige skudsmål, som han har ladet gøre til Hastrup birketing 19/5 og 27/5, og er begge skudsmål gjort i hans husbonds forfald, uanseet han havde ingen befaling af hans husbond eller hans fuldmægtig, så han havde noget at bestille den tid, han lod gøre samme skudsmål: så og efterdi ikke bevises Jens Pedersen, Envold Jensen, Niels Madsen og Rasmus Nielsen at have svoren eller gjort Niels Madsens skudsmål med deres oprakte fingre og ed, så der straks efter er tagen tingsvidne eller opsættelse beskrevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte personers eller Niels Madsens fælding at dømme.

(106)

** var skikket Peder Graversen i Ganer med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mads Ibsen i Marup, for han har pantsat ham Marup bondegård for en summa penge efter pantebrevs lydelse, Peder Graversen samme gård at skulle have, nyde, bruge og beholde, indtil hovedstol, rente med dis omkostning bliver ham skadesløst erlagt og afbetalt, hvilket ikke i det ringeste er efterkommet, hvorfor Peder Graversen med rigens ret og forfølgning har ladet sig indføre på samme gård, item ladet den taksere og sat for penge, item budt den til løsen: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten venlig forligt og fordraget, så Christen Ibsen lovet at skal give Peder Graversen 400 specie daler i rede penge og ingen andre varer, halvparten til sankt olufs dag først kommende, og anden halvpart til påske dernæst efter uden rente skadesløs at betale, og dermed nu straks leverede Peder Graversen til Christen Ibsen fornævnte Mads Ibsens udgivne pantebrev, såvel som hvis domme og forfølgning, derefter drevet er, så samme deres tvist dermed skal være bilagt i alle måder.

(107)

** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham efter anden opsættelse at have stævnet Jep Christensen Ulf i Havnstrup for en skriftlig forsæt, med hans egen hånd underskrevet, som han 16/8 og 20/9 1633 ved sin fuldmægtig Laurits Andersen, stadstjener i Ringkøbing, har på Ringkøbing rådstue for retten ladet frembære, læse og påskrive, og først derefter opsættelse og dernæst endelig dom forhvervet, med hvilken forsæt han groveligen har beskyldt Søren Mikkelsen, for at han imod al retfærdighed og samvittighed, som Jep Mikkelsen mente, ham for hans retfærdige gæld med trætte og pendings spilde har drillet og tumlet, og, som han formente, skulle Søren Mikkelsen samme gæld falskeligen under en skin have benægtet, hvilke han formente urigtig at være og burde at stande til rette: så og efterdi der tvistes om Jep Ulf bør sin beskyldning at bevise eller at lide tiltale, og intet fogden derom har dømt til eller fra, men sagen ganske fra sig funden, da finder vi efter sådan lejlighed den hans frafindelse som ugjort var, og sagen igen til bytinget at komme, og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(108)

** var skikket Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, Søren Jessen, Peder Spend og Laurits Vinkel, der sst, på deres egne og på Niels Andersen og Knud Bysvend deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem at have stævnet Anders Pedersen Eisen i Lemvig for et vidne, han til Gudum birketing 3/2 dette år, efter hans skriftlige klage, skal have forhvervet, lydende blandt andet at 18/8 1636 her til landstinget skulle Svend Olufsen, Søren Jessen og Christen Spend ladet angribe Anders Pedersen her for retten og ladet ham fængsle sagesløs, hvilke hans klage, de formener, ikke lovlig at være, eller de at have gjort ham noget imod loven, efterdi han var dømt fældet på hans fingre, menende samme hans klage bør magtesløs at være: så og efterdi det befindes Anders Eisen her til landstinget ved endelig dom for hans løgnagtige sigtelse at være fældet bleven, og Svend Olufsen fordi, efter at han er kommen fra retten, med sine medfølgere ham har antastet og pågreben, på det han ikke skulle undvige, så han er bleven fængsligen hjemført og eksekution sket, da kunne vi ikke kende Svend Olufsen og hans medfølgere deri at have forseet, og hans klage fordi ikke bør at komme dem til hinder eller skade, og efterdi fornævnte syn og sigtelse ikke i nogen måder med nøjagtig vidner er bevislig gjort, det fornævnte personer skal slaget, stødt eller brudt ham, som han dem for besigtet har, da finder vi samme syn og sigtelse magtesløs at være.

(112)

** var skikket velb Jochum Beck til Gladsakse, KM befalingsmand på Bøvling, på KM vegne hans visse bud Knud Gregersen i sønder Vinkel med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, Søren Pedersen Oksen med flere, alle borgere i Lemvig, for de 28/8 sidst forleden til Lemvig byting har tildømt Anders Pedersen Eisen, borger sst, efter recessen og landstings dom burde at straffes på hans to fingre, uanseet landstings dom ikke skal medføre, han på hans fingre skulle straffes, dog sligt uagtet skal Svend Olufsen med flere ham have angreben inden Viborg domhus dør, som han fra retten fra landstinget nedgået straks samme dag, dommen der sst var falden, og fængsligen i rådhuskælder indført sst, ham hans værge, penge og breve fratagen, og ham fremdeles derfra med sig til Lemvig fangen ført og i en mørk fængsel sst ladet indsætte, og ham stedse holden fangen, indtil på tiende dagen af samme mørke fængsel er optaget, fulgt til bytinget, hvor han da straks uden al betænkelse eller opsættelse hans to fingre er fradømt, og dem straks samme dag på steden af rettermanden afslagen: så og efterdi det befindes Anders Eisens sigtelse, som han med oprakte fingre og ed gjort, har her til landstinget 20/1 1636 ved endelig dom at være usandfærdig og magtesløs kendt, han og siden 17/8 derefter er fældet bleven, så han fordi af byfogden og domsmænd, der han selv personlig har standet til vedermåls ting, efter recessen er tildømt at straffes på hans to fingre, og derefter eksekution sket er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bytings dom at sige eller magtesløs dømme.

(115)

** var skikket velb Jochum Beck til Gladsakse, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen i sønder Vinkel og havde stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en dom han der til bytinget 3/3 sidst forleden afsagt har, i sin beslutning formeldende, at tienden af en gård i Lemtorp, Christen Tomasen iboer, bør efter KM privilegier at følge Lemvig kirke og præsten sst efter ordinantsen, hvilken dom han grunder på adskillige åringers kvittantser, af Lemvigs kirkeværger til Christen Tomasen udgivet på korntienden deraf til fornævnte kirke den at være leveret, siden det skal være kommet under Lemvigs frihed: så og efterdi for byfogden Svend Olufsen har været fremlagt bemeldte kirkeværgers kvittantser, det Christen Tomasen samme tiende til dem i fire år har ydet og udgivet, han og tilstår med sin hustru og folk midlertid at have søgt Lemvig kirke og der hørt Guds ord og annammet sakramente, det og med adskillige KM benådninger og breve er bevislig gjort, samme Lemtorp og fornævnte ejendom at være privilegeret til Lemvig under deres frihed at skulle følge og bruges, og deri alene exeperes og undtages skat af Lemtorp, når påbydes, og ikke formelder nogen tiende deraf andet stedes at skulle udgives, men fast mere bevises samme ejendom ud af 24 mænd, som efter KM til forordnede kommissarier, skulle taksere al Lemvig mark, hvad enhver kunne så og avle og deraf til tiende kunne udredes, at være takseret og sat, og byfogden Svend Olufsen, som nu er, såvel som den forrige Niels Andersen fordi har tildømt samme tiende Lemvig kirke og præst at efterfølge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke mod samme dom, ej heller fornævnte kvittantser at sige eller magtesløs dømme.

(122)

12/4 1637.

(ingen dommere)

26/4 1637.

(ingen dommere)

10/5 1637.

(ingen dommere)

(127)

24/5 1637.

** var skikket Niels Ibsen i Sønderby hans visse bud Anders Ibsen, tjenende på Vosborg, og havde hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred, om manddød at sværge over Niels Sibastsen, fød i Torup, for Christen Nielsen, fød i Søndergård, han på påske mandag sidst forleden dræbte og ihjelslog, og først fremlagde Anders Ibsen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 29/4 dette år, Knud Christensen i Pilgård med flere at have vidnet, at på påske mandag sidst forleden var Christen Nielsen, fød i Nissum, og Niels Sibastsen, fød i Torup, i Pilgård og drak nogen stund, så kom de sammen med to knive, og da fik Christen Nielsen skade og faldt på jorden og døde straks: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Sibastsen manddød over og fra hans fred, for Christen Nielsen han uskyldig ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

7/6 1637.

** var skikket Mae Christensens i Vork og havde stævnet Christen Pedersen og Søren Christensen Brun sst for et vidne, de 26/4 sidst forleden med Peder Christensen i Vork vidnet har, at det var dem fuld vitterligt, at de talte med Maren Christens i Vork noget førend hun døde, og da skulle hun have sagt, at hun har aldrig været før, siden hun tog det trend ---- fra Mae Christens i Vork, og hun klagede hårdt på Mae Christens for hendes død, hvilket vidne Mae Christens straks på fersk fod benægtet har, at hun ikke var skyldig i Maren Christens sygdom, ej heller med noget trolddoms bedrift har forgjort hende: så og efterdi fornævnte nævnings ed ikke er endelig, finder vi den som usvoret var, og ikke ved os på fornævnte vidne at dømme, førend nævninger derom endelig tovet har, og hvem siden påskader gås derom hvis ret er.

(129)

** var skikket Jens Nielsen Bromose på Holm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Mads Mogensen i Strandgård for en seddel, han til Hind herreds ting 9/3 i rette båret har, anlangende en halv ørte korn til bondeskyld af en søsterlod, afgangne Laurits Christensen i Strandgård sig tilkøbt har i den halve gård ved søen, Laurits Jensen påboer, som er den syvende part i fornævnte halve gård, uanseet samme søsterlod ikke er regnet i søskendeskifte uden for tre skæpper korn efter skiftebrev, dateret 16/2 1602. havde og hid kaldt Laurits Jensen, som samme seddel har udgivet, så og Margrete Jensdatter, Jens Lauritsen, Peder Lauritsen og Laurits Lauritsen med deres lovværger, om de har noget dertil at svare: så og efterdi Laurits Jensen har til forpligtet sig videre bondeskyld til Laurits Christensen at samme syvende part i fornævnte halve gård at udgive, end den i søskendeskifte er for takseret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme seddel bør at komme de andre lodsejere på deres anpart i samme halve gård til nogen forhindring.

(130)

** var skikket Knud Pedersen i Skibild på sine egne og salig Peder Olufsen i Ildshoveds arvinger, som er Markor Knudsen i Nyborg, Ib Lauritsen i Pugdal med mange flere med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Niels Madsen i Brendgård for en seddel, han 3/12 sidst forleden til Hammerum herredsting har i rette lagt, formeldende at salig Peder Olufsen af Ildshoved skulle have givet til Sunds kirke en bondeeje i Skibild, som skulle skylde to skæpper rug, hvilke Knud Pedersen skulle have i brug, hvilken seddel er dateret Ildshoved 18/3 1632: så og efterdi samme gavebrev ikke er gjort til tinge, som bondegods bør at afhændes efter loven, men nu befindes en løs seddel, som ikke af dannemænd eller Peder Olufsens arvinger er underskrevet, godset ikke heller straks har fulgt kirken, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme seddel, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(132)

** var skikket Tomas Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet borgmester Søren Andersen, så og rådmænd sst, for et pantebrev, de skal have bekommet af Jørgen Helts arvinger, og lader dem af berømme det Niels Pedersen Hoven, fordum borger i Kolding, skal have pantsat fra Else, Anders Saxens efterleverske, og hendes arvinger, anlangende hendes ejendoms lod i den hus og gård i Kolding, hendes svoger Tomas Gregersen påboer, til Peder Helt i Kolding, uanseet det ikke skulle bevises, det Niels Pedersen Hoven skulle have haft nogen fuldmagt eller myndighed eller haft nogen værgemål under hænder for Else, Anders Saxens, i nogen måder slig hendes ejendom at bort pante, men hendes bror Frederik Hansen, byskriver i Kolding, har været hendes rette lovværge, så længe hun levede, og ikke heller Else, Anders Saxens, rette arvinger skal have fanget lovlig varsel, nemlig hr Anders Andersen, som boede i Sjælland, Peder Andersen i Kolding, Anne Andersdatter og Else Andersdatter, der sst. nu mødte Peder Jensen, borger i Kolding, på borgmester og råds vegne med deres fuldmagt og fremlagde samme pantebrev af Kolding byting 25/9 1616, som indeholder Else Hansdatter, salig Anders Saxens efterleverske, i Kolding med hendes svoger Niels Pedersen Hoven, borger der sst, at have standen for tingsdom, og hun bekendte sig og sine arvinger af vitterlig gæld skyldig at være Peder Helt 100 sletdaler, som han til hendes gælds betaling at indløse det pant, Hans Andersen Dansken på salig Jens Fynbos børns vegne har i hendes gård, hende efter hendes begæring venligen lånt har, og til et fri pant og fuld forvaring pantsatte Else, Anders Saxens, med hendes svoger Niels Hoven på hendes vegne fra hende og hendes arvinger og indtil Peder Helt og hans arvinger den sin ejendoms lod og part i den hus og gård, hun bruger og iboer, liggende i Kolding i Lusby imellem Peder Jensen husfogeds ejendom ved den ene og Hans Nielsen remsniders ejendom ved den anden side: så og efterdi Else Hansdatter, Anders Saxens enke, som en enke selv til tinge i hendes svoger og til betroede værges nærværelse samme hendes partgård og grund til Peder Helt har forpantet, som loven hende tillader, og ikke bevises pendingen at være erlagt, og godset indløst, som det sig burde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme pantebrev, ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs at dømme.

(135)

** var skikket velb Jørgen Ahlefeldt til Visselbjerg hans visse bud Morten Nielsen i Allerslev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dale, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Morten Sørensen i Varde for et vidne, han til Varde byting 25/4 næst forgangen år vidnet har, anlangende at for 27 år forleden skulle det være ham vitterlig, at både de i Alslev og Toftnæs skulle have brugt fri fiskeri og voddræt, såvel som ålegårde i Alslev og Toftnæs å, formener samme hans vidne et enlig vidne at være, og Morten Sørensen at skal have været bosiddende uden den herred, som fornævnte fiskeri skulle bruges, en langsommelig tid, så at hans vidne ikke skal bestyrkes eller stemme overens med nogen af Skast herred: så og efterdi ikke befindes Niels Andersen med de andre Alslev bymænd for samme vidne at have fået nogen varsel, endog han der skal være bosiddende og i sagen interesseret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(137)

** var skikket hr Hans Bertelsen i Ansager med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Ebbesen i Kvie og Anne Andersdatter, tjenende der sst, for nogen vidner, de til Østerherreds ting 27/5 1636 vidnet har, anlangende hr Hans Bertelsen skulle have tilsagt Anne Andersdatter, at Tomas Ebbesen og hun skulle give hr Hans Bertelsen 60 rigsdaler for den forseelse, de er kommet i med hverandre, inden han ville tage dem til skrifte: så og efterdi Christen Ebbesen og Anne Andersdatter har vidnet efter hr Hanses ord og mundheld om de ord, han til Anne Andersdatter skal have haft, som han ikke er bestendig, eller for tingdom har indgået, men det, såvel som fornævnte penge, han af Tomas Ebbesen skulle have lånt, som ikke med hans brev og segl bekræftes, højligen benægter, samme vidner ikke heller er vidnet på fersk fod, men en part vildig og i deres egen sag, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(139)

** var skikket Tomas Ebbesen i Kvie med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Kvie, Christen Tomasen sst med flere for et vidne, de til Østerherreds ting 11/5 næst forleden vidnet har, anlangende at de har hos været i Kvie i dimmelugen 1636 den tid, hr Hans Bertelsen talte og snakkede med Anne Andersdatter i Kvie, som hun stod i en dige og kastet jord, at hr Hans Bertelsen ikke da skulle have omtalt til hende, at hun og Tomas Ebbesen skulle udgive 60 rigsdaler, førend de skulle bekomme skriftemål for deres forseelse, hvilke deres vidne befindes at være imod Tomas Ebbesens forrige vidne, som Christen Ebbesen i Kvie og Anne Andersdatter i samme sag om vidnet har: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, ej heller om nogen visse dag og tid, samme ord skulle være falden, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(140)

** var skikket Houli Andersen i Møgeltønder hans visse bud Anders Christensen i Borg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Sidsel Lauritses sst og hendes børn, nemlig Hans Lauritsen, Christen Lauritsen og Anne Lauritsdatter, der sst, for et vidne de 12/4 sidst forleden til Møgeltønder birketing, efter en skriftlig seddel, vidnet har, anlangende at Houli Andersen skulle have beklaget sig, at han i nogen dage har ledt efter en stud, som fra sin far skulle være bleven borte, og da skulle en mand have sagt til ham, han turde ikke lede efter den stud, men han skulle gange hen til Jacob Nissens og se på hans lovæg, der skulle huden hænge af samme stud: så og efterdi Sidsel Lauritsdatter og hendes medfølgere har vidnet om Houli Andersens ord og mundheld, som han ikke er bestendig men til tinge højligen benægtet, de og har vidnet om en mands svar, som ikke i deres vidne er navngivet, samme deres vidne ikke heller er vidnet på fersk fod eller nogen visse dag og tid, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(142)

** var skikket Gregers Pedersen Lilleballe i Kolding hans visse bud Mads Gregersen sst og havde stævnet Peder Jensen, borger sst, for en dom han til Kolding byting over ham forhvervet har for en summa pending, han skulle være ham skyldig efter hans eget digt, og ladet ham indføre i et skiftebrev efter hans salig hustru Else Gregersdatters død, og ikke det har bevist med regnskabsbog eller Gregers Pedersens brev eller segl, hvilken gæld Gregers Pedersen højligen benægter ved hans højeste ed: så og efterdi samme bytings dom findes endelig, endog Gregers Lilleballe ikke er mødt til gensvar, eller sagen tilforn i seks uger opsat, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(143)

** var skikket Jens Andersen i Hovstrup hans visse bud Viffert Christensen i Kastkær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Johanne Nielsdatter og hendes lovværge sst for en birketings dom, hun til Kærgårds birketing 22/7 sidst forleden på ham forhvervet har, anlangende et vidne som Jens Andersen til samme birketing 6/5 1636 på Johanne Nielsdatter vidnet har, anlangende Jens Andersen den dag med andre sognemænd i Henne sogn at være stævnet af velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på ----, om Johanne Nielsdatters uskikkelige levneds løsagtighed, og hvis dem vitterligt var, og hvis løsagtighed, rygte og tidende om hende i Henne sogn var, og da har han vidnet hvad Christen Mikkelsen i Hovstrup for ham bekendt har og Johanne Nielsdatters løsagtighed, som han med hende bedrevet har: så og efterdi Jens Andersen såvel som andre dannemænd, i by hos ham boende er, har vidnet om hvis løsagtighed Christen Mikkelsen og Johanne Nielsdatter skulle være for berygtet, hvilke deres vidne endnu stander ved magt og urykket, og Jens Andersen alene er tildømt at lide tiltale. da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(145)

** var skikket Søren Hansen i Håstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jacob Clausen i Varde for en dom, han ved hans fuldmægtig Anders Sørensen i Bramdrup til Brusk herreds ting 12/11 sidst forleden forhvervet har over Søren Hansen for en summa pending, han skulle være ham skyldig efter hans regnskabsbog, som han har funderet sin dom på findes i dommen indført, ej heller hvor højt samme summa skulle være, som han skulle betale, tilmed benægter Søren Hansen ved hans højeste ed, at han ikke er Jacob Clausen en skilling skyldig: så og efterdi samme opskrift befindes anno 1625 i bemeldte bog at være indskrevet, og ikke den siden i så langsommelig tid er renoveret, eller den med Søren Hansens hånd eller segl efter KM forordning, Søren Hansen det og højligen benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have, eller komme Søren Hansen til nogen forhindring.

(147)

** var skikket Mads Madsen i Bølling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Germand Jensen i Bølling, herredsfoged i Jerlev herred, for en dom han til fornævnte herredsting 21/12 sidst forleden over ham forhvervet har, anlangende et stykke jord, de skal have indhegnet samtlig, og ladet indgærde til at ympe en humlegård, hvilken dom han forener ikke så lovlig og ret at være forhvervet, som det sig bør, efterdi han har standen for tingsdom og ved sin samvittighed bekræftet, at han med Germand Jensen har været på det stykke fælles jordsmon og det målt i to lige lodder og samtligen satte to stager til skel imellem begge parter og kastet rigtigt lod derom, og da Germand Jensen den nørdeste part af samme stykke jord at være tilfalden, men da de havde ladet samme jordsmon indhegne, førend det er dem vitterlig imellem skiftet, da vidste fogden ikke da andet herpå at kunne kende, end hvis jordsmål, som Mads Madsen deri har ørket, dermed sig at have forseet, og derfor efter rettens tilladelse at stande til rette: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det lovlig for ham indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør, og efterdi det befindes Mads Madsen efter samme uendelige dom, som nu her er undersagt, er delt bleven, finder vi ham af den dele kvit at være.

(149)

** var skikket Christen Iversen, født i Borbjerggård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Nielsen i Rydlund for en dele han nærværende år på ham til Sevel birketing og her til landsting forhvervet har for 2 rigsdaler, han skal have ham antvordet på Ginding herredsting torsdagen næst for sankt mikkels dag sidst forleden, disligeste for 1 rigsdaler han af ham skal have bekommet, hvorimod benægter han sig, intet i så måder af Peder Nielsen at have bekommet, videre end han ham betalt har: så og efterdi ---- fornævnte gæld, og ikke befindes nogen dom for samme deler at være ganget, men Christen Iversen for er delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Iversen af de deler kvit at være.

(151)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær hans visse bud Søren Lauritsen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget 29/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han har dømt imellem Jørgen Munk og Søren Hansen, møller i Kvak mølle, 23/7 1636, hvilken dom Jørgen Munk formener bør magtesløs at være, så vidt Søren Hansen frikendt er, efterdi den er dømt imod recessen: så og efterdi herredsfogden sin dom har funderet på salig Frederik Munks og fru Sofie Friises hjemmels sedler, som stander ved fulde magt, over hvilke vi ikke er dommere, og derefter Søren Hansen for tiltale kvit dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige.

(152)

21/6 1637.

(Peder Bertelsen ene)

5/7 1637.

** var skikket Jacob Christensen i Døstrup og havde hid kaldt sandemænd af Lø herred, manddød at sværge over Peder Andersen i Døstrup for Christen Hansen sst, han 17/5 sidst forleden ihjelslog, og først fremlagde Jacob Christensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Lø herreds ting 6/6 sidst forleden, Jens Nielsen, tjenende i Vinum med flere at have vidnet, at de nærværende hos var på Lovrup mose 17/5, og da har de seet, at Peder Andersen i Døstrup har standen hos Christen Hansen sst og snakket med ham, og i det samme gav de hverandre nogle onde ord, og da sprang Christen Hansen og af tørvegraven og slog efter Peder Andersen med en tørvespade, så rømte Peder Andersen baglæns for ham et rum stykke og værgede sig med en fork ---- over sit hoved: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Peder Andersen manddød over og fra hans fred for Christen Hansen, han sagesløs ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(153)

** var skikket ---- med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Iversen i Svenstrup, Søren Iversen og Jens Hermandsen sst for et vidne, de til Ulfborg herredsting 5/3 1636 vidnet har, at på den sidste tirsdag efter sankt hans år 1627 var Laurits Mikkelsen i Salholt i Svenstrup, og da samme dag han drog derfra skulle have annammet med sig tre køer og en stud og en hesteplag af salig Hermand Jørgensens børns fædrene arv, og Jens Hermandsen, født i Svenstrup, skulle have gennet samme kvæg bort, hvilket vidne Laurits Mikkelsen formener ikke lovlig at være og tilmed et vildigt vidne, som Niels Iversen med sin bror og stedsøn vidnet har. endnu hidkaldt salig Hermand Jørgensens hustru Sidsel Jensdatter og børn Jørgen Hermandsen, Jens Hermandsen, Christen Hermandsen, Poul Hermandsen, Anne Hermandsdatter, Margrete Hermandsdatter, Inger Hermandsdatter og Sidsel Hermandsdatter med deres lovværger: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men langsommelig tid og år efter sligt skulle være sket, samme deres vidner ej heller med nogen skiftebrev eller Laurits Mikkelsens bevis bekræftes, de og tilmed en part findes vildig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(155)

** var skikket Niels Miltersen i Holstebro og havde stævnet Jens Christensen i Torsted Bundgård for et vidne, han 9/11 sidst forleden til Ulfborg herredsting forhvervet har, formeldende at Peder Pedersen i Kyttrup med flere at have vidnet, at de ved sankt mortens dags tide 1635 skulle have været til skifte i Damgård efter afgangne Niels Christensen, og da Niels Miltersen på hans hustrus vegne at skulle have bekommet efter Niels Christensen en ko og en lædertrøje til arv, og ikke deres vidne med skiftebrev bekræftes nogen arv efter ham at have bekommet, men Niels Miltersen at have vedersagt arv og gæld efter Niels Christensens død: så og efterdi Peder Pedersen og hans medbrødres vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, men ved år og dag efter slig skifte skulle være stået, samme deres vidne ej heller med nogen skiftebrev bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(156)

** var skikket Inger Mikkelsdatter i Lydum, Anne Jørgensdatter i Høllet og Maren, Hans Jepsens hustru, i Bork deres visse bud Viffert Christensen i Kastkær og havde stævnet Laurits Mikkelsen i Bork for en udlæggelse, som han har forhvervet af en misdæder, ved navn Maren Kone i Hus, hvilke hendes udlæggelse og løgnagtige beskyldning de højligen ved deres ed benægter, at de aldrig har med været i råd, gerning eller ord nogen trolddoms kunst lært eller gjort i nogen måder: så og efterdi det befindes Maren Kone i Hus, samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse så noksom, at den bør at komme Inger Mikkelsdatter, Anne Jørgensdatter og Maren, Hans Jessens, på deres gode rygte og navn til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(158)

** var skikket Jens Christensen i Kvorup hans visse bud Viffert Christensen i Kastkær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Søren Nielsen i Åsted og Christen Nielsen sst for en vidne, de til Vesterherreds ting 15/10 næst forleden vidnet har, formeldende at de kan mindes i 30 år, da skal der altid have været køren og vej imellem Jeps Jepsen i Åsted hans engdige ved Lydum å og Jens Christensen hans ager på nør ende, hvilken deres vidne han beskylder løgnagtig at være, mener samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi med tingsvidne bevises bemeldte tvistige sag imellem Jens Christensen og Jens Jepsen på dannemænd at være voldgivet, og ikke de dem har imellem sagt, da ved vi ikke i samme sag at dømme, men til voldgiftsmænd at indkomme, og dem at adskille som det sig bør.

(159)

** var skikket Tomas Ebbesen i Kvie med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter 14 dages opsættelse at have stævnet Laurits Sørensen i Hodde for nogen dom, han lader sig af berømme til Østerherreds ting for en rum tid siden skal have forhvervet over Tomas Ebbesen og Christen Ebbesen i Kvie, anlangende at deres salig bror Søren Ebbesen af Hodde skal have været ham 13 rigsdaler skyldig efter en brev, uanseet at samme gæld til trøndings dag er blevet æsket efter en løs seddel, dateret 1624, som skal være uforseglet: så og efterdi for herredsfogden, såvel som for os er i rette lagt Søren Ebbesens udgivne brev, han til Laurits Sørensen på 13 rigsdaler udgivet har, og ikke Tomas Ebbesen vil vide den for urigtig, ej heller beviser med kvittants, gælden at være betalt, så herredsfogden fordi har tildømt Tomas Ebbesen og Christen Ebbesen, som arvinger, enhver deres anpart i samme gæld at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev og vidne, ej heller fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(161)

** var skikket Jens Sørensen på Sønder ---- hans visse bud Niels Christensen, foged på Kollerup, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Nielsen i Darum og Gravers Jørgensen sst med flere for en vidne, de med Jens Pedersen til Gørding herredsting 27/4 1635 vidnet har, anlangende at de skal være kommet til Jens Pedersen i Darum, da skulle Jens Sørensen havde siddet derinde, da skulle de have seet, at Jens Pedersen talte nogen penge, og hvad det var for penge vidste de ikke, og ikke de skal have seet, at Jens Sørensen skulle have annammet nogen af samme penge, hvilket vidne han beskylder for vildig, efterdi Søren Pedersen skal være Jens Pedersens bror, og Maren Hansdatter skal være Jens Pedersens ægtehustru: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd befindes meste part at være vildig, de og en del har lagt deres vidne i tvivl, tilmed ikke vidnet på fersk fod, eller samme deres vidne med Jens Sørensens bevis på pengene bekræftes, men han til tinge højligen har benægtet dem ikke at have annammet, som om vidnet er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(163)

** var skikket Erik Hansen i Skanderup med en opsættelse her af landstinget 14/5 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Maltesen i Lovrup for en besigtelse, dog uden lovlig bevis, han skal have beskyldt Erik Hansen på Koldinghus fruerstue 15/2 i Adser Andersen, Mads Jørgensen i Kolding med flere deres påhørelse, anlangende at Erik Hansen skal have købt Christen Maltesen en hest af i fastelavns marked sidst forleden for 13 halve kroner, og derpå drak lidkøb i dannemænds nærværelse og påhørelse, og på anden dags aften er Christen Maltesen opkommet på Koldinghus og fremvist velb Ernst Normand nogen falsk mønt, som han berettet, at skulle have bekommet af Erik Hansen for fornævnte hest, hvilket han højlig benægter ved sin højeste ed: så og efterdi fornævnte kundskaber på Koldinghus fruerstue udgivet, såvel som den tingsvidne, der 2/3 derefter ganget er, ikke befindes noget varsel til Erik Hansen at være for givet, da kunne vi ikke kende samme kundskab og vidne, ej heller dem dom, derpå funderet er, nøjagtig men magtesløs at være, men efterdi Adser Andersen og hans medbrødre siden 16/3 udførlig har vidnet, det Christen Maltesen på fersk fod har klaget på Erik Hansen, det han ham samme 13 halve kroner havde givet for en hest, for hvilke vidne Erik Hansen er givet lovlig varsel, og selv været til vedermåls ting, det og med den tingsvidne, Erik Hansen selv fremlagt har, bekræftes ham samme 13 halve kroner til Christen Maltesen for samme hest at have udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(167)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Peder Nielsen, slotsskriver sst, og havde stævnet hr Oluf Clausen, sognepræst til sønder og nør Bork kirker, for en registrering, hvori skal findes indført Lønborg kirkes gæld 189 sletdaler under dato 24/2 1627, som han samt Niels Nielsen af Obling med egen hånd skal have underskrevet, og dermed begge deres udgivne håndskrift samme sag bekræftet, hvori de forpligter dem fornævnte gæld på salig Christen Pedersen, som var kirkeværge, hans vegne at betale, hvilke de ej siden ville efterkomme: så og efterdi det befindes samme regnskab at have været hid stævnet, og endelig dom derom udganget, hvori hr Oluf Clausen og Niels Nielsens arvinger er tilfundet samme kirketiende at betale, hvilken dom af KM og Danmarks riges råd er stadfæstet, så hr Oluf Clausen nu beskyldes på sit embede og kald for samme urigtige fortegnelse, og vi ikke deri er dommere, da hvem påskader, indkalder sig samme sag for sin tilbørlige dommer, og da gå om hvis ret er.

(170)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, foged på Lergrav, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen i ---- med flere for en syn og vidne, de 20/1 sidst forleden til Hammerum herredsting vidnet og afhjemlet har, at de på mandag sidst forleden var otte dage var til syn på åstederne på marken imellem Nygårds eng og Bredvig moseager, da målte de fra den sted på Nygårds eng, som Kirsten Christensdatter i Ommosegård berettet for dem, at hun havde været på den tid, hun så Jens Lauritsen i Bredvig på Bredvig moseager bagved hans hvide ko, efter hendes forrige vidnes indhold, da begyndte de at måle fra den sted på engen, som hun stod på, og til Bredvig moses ager, da befandtes der imellem 18 snese skaft, hver skaft to trin, og den tid de stod på engen og så op til fornævnte ager, da kunne de ikke kende, hvad for en karl det var, som stod på ageren, uden de havde vidst det tilforn, og stod der samme tid en nød på fornævnte på ager, da kunne de ikke kende, hvad det var en ko eller en stud, uden de havde kendt den tilforn: så og efterdi Jens Sørensen selv tilstår, de første synsmænd at have målt noget op på ageren. og de sidste alene til ageren, som Tomas Pedersen og hans medfølgeres syn om formelder, så fordi ikke udtrykkeligen er imod hverandre i fornævnte synsvidne, såvel som bemeldte vidnesbyrd ikke heller befindes for nogen løgnagtighed at være underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte synsvidne og vidnesbyrds fælding at dømme.

(173)

** var skikket Søren Christensen, borger i Kolding, på afgangne salig Anders Hår, fordum rådmand i Kolding, hans efterladte datter Gertrud Andersdatter og Henrik Denton hendes husbonds vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet afgangne salig Niels Bertelsen, fordum byfoged i Kolding, hans efterladte hustru, ved navn Karen Mikkelsdatter, og arvinger for en dom, Niels Bertelsen 14/9 1636 på Kolding byting har dømt og afsagt imellem borgmester og råd i Kolding og Søren Christensen på Gertrud Andersdatter og hendes husbonds vegne, hvori Niels Bertelsen har tildømt borgmester i Kolding at have magt til at forlene Gertrud Andersdatters anpart, som hende i udenbys jorder efter hendes salig afgangne forældre er arveligen tilfalden, til hvem de ville, hvilken dom Søren Christensen formener ikke så lovlig at være dømt, som det sig burde, efterdi samme jorder ikke er nogen forlenings jorder, men Gertrud Andersdatters far salig Anders Hår dem for frit ejendoms jorder købt og sig til forhandlet har. herhos blev fremlagt efterskrevne dom af Kolding byting 14/9 1636, som så besluttes, at efterdi bevisligt er med en missive fra Gertrud Andersdatter erfares, at hun skal være boende i Rusland i Moskva, og ikke for fogden er bevislig gjort på hendes vegne der i Kolding at opholdes kongelig og borgerlig tynge, hvorfor hun i bemeldte udenbys jorder og ejendom kunne være interesseret, eftersom det markjord, som til Gertrud Andersdatters gård har været liggende, efter forbemeldte kontrakt, med andre udenbys jorder er siden falden i arv efter hendes to brødre Anders Andersen og Anker Andersen, vidste fogden ikke andet derpå for retten at afsige, end Gertrud Andersdatters anpart i udenbys jorder og markjord jo bør at følge borgmester, råd og Kolding by. dernæst blev fremlagt efterskrevne skøder af Kolding byting 22/10 1606 til Iver Poulsen, rådmand i København, og 9/1 1611 til Anders Hår og hans hustru på efterskrevne stald, toft og ejendom, og dernæst fremlagde efterskrevne skifteregister, dateret Kolding 20/11 1623 imellem Anders Andersen Hår og hans børn efter deres salig mor. fremlagdes og efterskrevne vurdering, gjort på salig Anders Hårs ejendom, dateret 3/2 1630, og efterskrevne kontrakt, oprettet imellem Anders Andersens sidste hustru Mette Poulsdatter og Anders Andersens tre børn, dateret 21/6 1631. derhos berettet Søren Christensen, at Gertrud Andersdatter endnu skal være i levende live og agtet sig i Kolding at ville bo: så og efterdi for os i rette lægges adskillige skøder, hvormed bevises, samme jorder og ejendom til Gertrud Andersdatters far, forældre og arvinger for ejendom at være solgt og skødet, det og siden Gertrud Andersdatter og hendes søskende i deres fulde lod er tilskiftet, som borgmester og råd selv har overværet, hvilke breve ikke befindes i byfogdens dom at være inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen igen til bytinget at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, parterne på begge sider deres dokumenter for ham at fremlægge, og hovedmeningen deraf i hans dom at indføre, som det sig bør.

(177)

** var skikket hr Knud Christensen, sognepræst til Ho og Oksby sogne, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Søren Olufsen i Kærgård med flere for en vidne, de til Kærgård birketing 5/8 sidst forleden vidnet har, at en eng. som hr Knud Christensen og Anne Hanskone i Mosevrå om trætter, den har ligget til Mosevrå henved 30 år, hvilke vidne han formener ulovlig at være, at de ville vidne ejendom fra en gård til en anden, ikke heller skal være given lovlig varsel, og ikke at komme hr Knud Christensen på samme eng, som han har i fæste, til nogen forhindring: så og efterdi det ikke befindes Niels Krag, samme ejendom i forsvar har, for samme vidne at være givet nogen varsel, bemeldte dom ikke heller er endelig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(179)

** var skikket Niels Clemendsen i ---- på hans hustru Anne Madsdatters vegne hans visse bud Mads Nielsen med en opsættelse her af landstinget 29/3 sidst forleden, lydende ham da efter 14 dages opsættelse at have stævnet Rasmus Sørensen, foged på Gudumkloster, for en opskrift han på Gudumkloster 5/7 sidst forleden optegnet har efter en misdæders mund, ved navn Tomas Nielsen Uglev, skrevet og optegnet har, i hvilken opskrift blandt andet samme misdæder skal have påråbt Niels Clemendsens hustru Anne Madsdatter, at skulle have været lært i trolddoms bedrift, og med været det at bruge, hvilket hun ved hendes højeste ed benægter sig aldrig i sligt at være skyldig: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme opskrift magtesløs at være.

** var skikket Christen Jensen, bromand ved Skjern bro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Laurits Christensen i Skjern by, Abild Pedersdatter sst og Hans Eriksen for en vidne, de til Skjern birketing 13/1 sidst forleden over Christen Jensen vidnet har, anlangende at Christen Jensen skal have overfalden Laurits Christensen i Christen Jensens eget hus tredje juledag ad aften sidst forleden, og skulle have slagen ham med fladen af sin værge, hvilke deres vidne han højligen benægter, tilmed deres vidne vildig, Laurits Christensen hans farbror, Abild Pedersdatter hans farbrors hustru, Hans Eriksen hans søskendebarn: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidner, klage, lysnings vidne, opkrævelses vidne og sandemænds ed magtesløs at være.

(180)

** var skikket Jens Pedersen i Ødsted på Mette Madskones vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse efter en seks ugers stævning at have stævnet Søren Madsen i Vesterby for et gammel hjemgjort bænkebrev, han 25/5 sidst forleden på Jerlev herredsting fremlagt har, indeholdende Mads Iversen i Ødsted og sin bror Jello Iversen i Vesterby at skulle i Casper Markdanners overværelse, bevilling og samtykke at være så forligt, at deres mor Karen Ivers skulle beholde til den gård i Vesterby hendes livstid al den eng, som ligger til samme gård, hvilket bænkebrev Søren Madsen, nu boende i den fæstegård i Vesterby efter Jello Iversen, vil sig tilholde, uanseet alle de mænd, samme brev gjort har, er ved døden afgangen. herhos blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 25/6 1606, som indeholder Mads Iversen i Ødsted og hans bror Jello Iversen i Vesterby kundgjorde at være forligt om den lille have, liggende vesten Ødsted, og forpligtet dem at efterkomme det forligelses brev 5/8 1588, som de selv havde gjort imellem hverandre om samme have: så og efterdi Mads Iversen og Jello Iversen selv har oprettet kontrakt imellem dem om samme jord og have, hvilken kontrakt salig Casper Markdanner, da lensmand på Koldinghus, med dem har samtykt og forseglet, de og siden til tinge har til forpligtet dem den at holde og efterkomme, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kontrakt eller tingsvidne at sige, al den stund den for sin tilbørlig dommer er urykket, men efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være som udømt var.

(183)

** var skikket Hans Ravn i Bjert med en opsættelse her af landstinget 29/3 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold af have stævnet Søren Jørgensen i Bjert, Christen Bull i Lilleballe, Mads Bull i Bjert med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting 28/1 vidnet har, for vild og venskab, imod endelig dom af Brusk herreds ting for en langsommelig tid siden imod en uendelig kontrakt og forlig, som i samme sag gangen er, formener Hans Ravn fornævnte vidner og klage, som Christen Hansen i Eltang har nylig gjort og forligelse breve, så hvis uendelige domme, som i den sag vrangeligen forhvervet er, burde magtesløs at være, og ikke komme Hans Ravn til hinder eller skade. dertil fremlagde Hans Ravn efterskrevne forlig, dateret 2/2 1607: så efterdi med oprettet kontrakt imellem Tyge Henningsen og Hans Ravn bevislig gøres, enhver af dem at skulle have i samme jord, som enhver af deres formænd haft har, og bemeldte tingsvidne intet har om vidnet, Hans Ravn sig videre at tilholde, end som kontrakten om bemelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller fornævnte ubeviste klage bør nogen magt at have eller komme Hans Ravn imod fornævnte kontrakt til nogen forhindring.

(184)

19/7 1637.

(ingen dommer. 24 opsættelser)

2/8 1637.

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Peder Poulsen i Givskud for en dom, han til Nørvang herreds ting 3/5 1636 dømt har Tomas Jensen sin gårds fæste fra for nogen efterstandende skyld, som velb Erik Bille til Kærsgård ved sin fuldmægtig Peder Graversen, som boede i Lund, havde ladet forhverve, givende til sag for to års landgilde: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt Erik Billes underskrevne jordebog, såvel som restants, det Tomas Jensen bemeldte to år 1625 og 1626 med samme sin skyld at skal restere og tilbage stå, og ikke Tomas Jensen beviser sig samme afgift at have ydet eller i rette tide tilbudt, og fogden fordi har ham hans fæste fradømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige, men efterdi fogden i sin anden dom Tomas Jensen sin sæd har fradømt, og ikke bevises lovlig ---- og fornævnte gæld tilbudt, ved vi ikke den at følge.

(188)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Jens Clausen i Kølholt og havde stævnet Anne Jensdatter i Bjerlev og Maren Jensdatter i Skovsbøl for et vidne, de til Nørvang herreds ting 6/6 sidst forleden har vidnet, at de nærværende hos var, hørte og så, at de fire ørte rug, Tomas Jensen i Skovsbøl skal have ydet på Koldinghus 4/2 1626, at han tog det i Skovsbøl af sit eget rug, hvilke deres vidne ikke er vidnet på fersk fod, men 11 år efter fornævnte korn skulle have været ydet, de også hverken kan læse eller skrive, efter så langsommelig tid siden har efter almanakken vidnet ved dag og datum: så og efterdi Anne Jensdatter og Maren Jensdatter såvel som Karen Tomasdatter befindes vildig, Tomas Jensens eget barn og stedbørn, de andre og ærlige vidner ikke heller de har vidnet på fersk fod, eller om nogen visse dag eller tid, tilmed og en part lagt deres vidne i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(190)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Jens Clausen i Kølholt og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, hærværk at sværge over Tomas Jensen i Skovsbøl, Inge Jørgensdatter, Maren Jensdatter, Niels Tomasen, Karen Tomasdatter, Mette Tomasdatter og Maren Tomasdatter for den gård Skovsbøl, de bruger og besidder imod Erik Billes vilje og minde, efterdi hans fæste er ham fradømt og lovligen udvist: da efterdi det befindes, Jens Clausen på Erik Billes vegne 18/4 sidst forleden, som er siden påske, at have forhvervet fjerde og sidste udvisning over Tomas Jensen, hans hustru, børn og folk, og ikke nogen ret faredag siden den tid er forbi gået, da ved vi efter sådan lejlighed ikke at stede fylding på sandemænd.

(193)

** var skikket velb Manderup Abildgård til Skodborghus hans visse bud Christen Jensen i Dellerup og havde stævnet Jens Bertelsen i Tovstrup med flere for en vurdering, de til Hjerm herreds ting 12/4 sidst forleden har hjemlet og afsagt, at de har med herredsfogden Niels Christensen i Gammelby til vurderet Christen Iversen i Skovby to rugagre på Sønderlunds mark af det rug, som var sået til den gård, Christen Pedersen i Sønderlund iboede, uanseet at Christen Pedersen selvsamme rug til Manderup Abildgård har pantsat, førend vurderingen er afsagt: så og efterdi det befindes, samme vurdering lovlig i herredsfogdens nærværelse at være sket, førend samme pantebrev til tinge er læst og forkyndt, så de kunne vidst deraf at sige eller dem at efter rette, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vurdering at sige eller magtesløs dømme.

(195)

** var skikket velb Christian Friis til Kragerup, KM befalingsmand over sankt knuds kloster, hans visse bud Christen Jensen i Blæsbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da med en 14 dags opsættelse at have stævnet Niels Tomasen i Skovgård for en vidne, han til Skodborg herreds ting 25/4 1635 i rette båret har, imod hans foged bemeldte Christen Jensen, og dermed forslagen ham hans rette tiltale, som han formente falsk og usandfærdig at være, men dog forslagen ham dermed fra hans ret, som han ---- tiltale til ham for hans tjener Mads Nielsen i Ølby hans hustrus retfærdig fædrene arv, som Niels Jensens far salig Tomas Jensen, som da boede i Ravnsbæk, havde under værgemål, hvilket vedersigelse vidne, som skal formelde at være udgangen på Skodborg herreds ting 6/11 1602, lydende at Niels Tomasen skal have stået for tingsdom på sine egne og på sin mors vegne og vedersagt arv og gæld efter fornævnte sin far, uanseet at Niels Tomasens far at have været en vel formuende mand, der han ved døden afgik: da efterdi sagen findes i seks uger optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedersigelse vidne magtesløs at være, og ikke komme Mads Nielsen på sin hustrus rette tilfaldne arv til hinder eller skade i nogen måder.

(196)

** var skikket Christen Christensen i Odby på sine egne og på Knud Pedersen i Søndbjerg hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Rasmus Sørensen, foged på Gudumkloster, for en bekendelse, han på Revs herreds ting 11/7 forgangen år for retten skulle have fremlagt og ladet forkynde, at Tomas Nielsen, som tilforn boede i Agde på Thyholm, skulle have gjort og bekendt på Gudumkloster 5/7 fornævnte år, og i samme bekendelse Tomas Nielsen at have bekendt, at for rum tid siden skulle han have lært trolddoms bedrift, som Kirsten Knudsdatter i Odby og Johanne Andersdatter i Søndbjerg skulle have lært ham på en juleaften, og siden skulle han have været dem følgagtig i adskillige trolddoms bedrift og have forgjort Peder Christensen i Odby hans hustru og Mette Christensdatter, hvilken hans bekendelse Kirsten Knudsdatter og Johanne Andersdatter ved deres højeste ed hårdeligen benægter: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse, så vidt den Kirsten Knudsdatter og Johanne Andersdatter anrører, magtesløs at være, og ikke komme dem på deres ærlige rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

** var skikket Dorte Madsdatter i Sejrup hendes visse bud Knud Christensen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Rasmus Sørensen, foged på Gudumkloster, for en opskrifts bekendelse, han efter en misdæders mund, ved navn Tomas Nielsen Uglev på Gudumkloster 5/7 1636 antegnet og opskrevet har, i hvilken opskrift og bekendelse fornævnte misdæder skulle have på råbt og beskyldt Dorte Madsdatter at skulle have med været og gjort trolddoms kunst, og ikke med nogen sandfærdige vidnesbyrd skal kan bevislig gøres hende i sligt at være skyldig, hvilke hun ved hendes højeste ed benægter sig aldrig i nogen trolddoms kunst at være skyldig: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse magtesløs at være, og ikke komme Dorte Madsdatter på hendes gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(197)

** var skikket Mae Christens i Vork og havde stævnet Christen Pedersen i Vork og Søren Christensen Brun sst for et vidne, de 26/4 sidst forleden med Peder Christensen i ---- vidnet har, at det var dem fuld vitterligt, at de talte mundeligt med Maren Christens i Vork, noget førend hun døde, og da beskyldte hun Mae Skrædderkone havde brugt trolddoms kunster imod hende, og hun derover havde mistet sit liv: så og efterdi at der vi fornævnte vidner har igennem seet og forfaret, befindes ikke Mae, Christen Skrædders, noksom overbevist med nogen trolddoms gerning Maren Christens nogen ulykke at have tilføjet, men alene vildige og enlige vidner, det ikke heller befindes Mae Christen Skrædders tilforn for sådan trolddoms bedrift at have været berygtet, men mere med stokkenævn bevises hende ærligen og kristeligen at have forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, sigtelser og nævnings ed så noksom, at de bør at komme Mae, Christen Skrædders, på hendes ære og liv til nogen skade, førend hende anderledes overbevises kan, ej heller ved os imod hendes forhvervede stokkenævn at sige.

(204)

** var skikket Niels Jensen i Stokkendal på sin brorbørn Mogens Lauritsen og Maren Lauritsdatters vegne, så og på Margrete Mogensdatters vegne, item Søren Andersen i Viborg på sine børns vegne, så og på Søren Lauritsen i Pallesgård hans hustrus vegne deres visse bud Søren Andersen Skrædder, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet salig Mogens Nielsen til Ørnhoved hans efterladte børn og arvinger, nemlig Mogens Nielsen, Søren Nielsen og jomfru Inger Nielsdatter, for at eftersom han har været sin umyndige søskendes værge og ældste bror, og dem nu for samme værgemål og betaling ved to gode mænd, Erik Lunov til Viskumgård og Ove Blik til Nørbeggård, som var kommissarier, er i deres nærværelse udlagt efterskrevne bol i Rind sogn, hvorfor formener samme gods bør at være Niels Mogensen hans søskende og søskendebørn for ejendom følgagtig (sag uafsluttet)

(207)

** var skikket Maren Nielsdatter og anden Maren Nielsdatter i sønder Bork deres visse bud Anders Hansen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da med en seks ugers stævning at have stævnet Niels Nielsen af Obling hans arvinger, nemlig Maren Nielskone, Niels Nielsen, Christen Nielsen, Maren Nielsdatter, Anne Nielsdatter og Kirsten Nielsdatter sst for et tingsvidne, Niels Nielsen 23/12 1630 til Nørherreds ting efter Tomas Pedersen i sønder Bork hans mund, som boede på Anne Nielsdatter og Maren Nielsdatter og deres medarvingers bondegods, i den mening at Tomas Pedersen skulle have sagt, at han har ydet Niels Nielsen skyld af hans bondegods, han brugte, og Niels Nielsens arvinger med samme snapvidne ville bekræfte et gammel kontrakt, som ved 40 år siden skulle være gangen, om otte skæpper korn, som skulle udgives af deres forældres bondegods, uanseet begge Maren Nielsdøtre deres far skulle have boet i fornævnte bondegård ved 20 år, efter samme kontrakt skulle være ganget, og ikke skal bevises de imidlertid nogen afgift af samme gård efter samme kontrakt skulle have udgivet: så og efterdi ikke befindes Maren Nielsdatter og anden Maren Nielsdatter eller deres medarvinger for samme vidne at have fået nogen varsel, endog de deri skal være interesserede, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(208)

** var skikket Laurits Nielsen, fordum boende i Krogsgård og nu boende i Flyndergård, på sine egne og på Christen Nielsen, nu tjenende i Lemtorp, hans vegne og havde stævnet Knud Christensen ---- i Gudum sogn med flere for et vidne, de 16/1 1635 til Gudum birketing vidnet har, at Knud Christensen skulle 4/9 1634 om aftenen i mørkning have seet, at Christen Nielsen skulle have taget nogen skafte byg af en vogn, som han skulle age korn med til Kloster, og lagt det på en boghvedeager, item at han noget derefter skulle have kommen kørende med Laurits Nielsens vogn på hjemvejen til Krogsgård, og da skulle han have haft samme byg i samme vogn, hvilke vidne, de højligen ved deres saligheds ed benægter. så mødte Erik Juel og afstod samme vidner, vold og forfølgning: og efter sådan lejlighed bør det ikke at komme Laurits Nielsen og Christen Nielsen til hinder eller skade i nogen måder.

(210)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, og hans medfølgere Christen Lauritsen i Vium med flere domsmænd over Karen Lauritsdatter Badskær, anlangende at de 20/7 sidst forleden på Nørherreds ting ved deres endelige dom og sentens skal have dømt hende fra sit liv for et barn, hun efter hendes egen bekendelses formelding i næst forleden sommer 1636 skal have avlet med Niels Madsen i Adsbøl og den kvalt og ombragt, og siden med Niels Madsen samme barn nedgravet i Tomas Sørensen i Vallund hans kålhave: så og efterdi Karen Lauritsdatter selv har bekendt sig at have født levende barn, og tilforn havde ladet købe drik og brugt på det, at hun kunne blive samme barn kvit, og derefter født det i dølgsmål, og ladet det nedgrave, hvilke hendes bekendelse hun og her i dag har været bestendig, og fogden med domsmænd fordi hende dømt sit liv at have forbrudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(213)

** var skikket hr Mads Hansen i Torstrup præstegård hans visse bud Envold Christensen i Øsebæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Mads Buck, borger i Varde, for en dom han 15/9 1634 har ladet forhverve over ham til Varde byting, anlangende en summa penge han fordrer af ham, nemlig 27 daler, for hvilken gæld han nu straks søger udlæg efter nogen løse opskrifter, som samme dag blev fremlagt, og ikke af nogen rigtig regnskabsbogs lydelse: så og efterdi ikke befindes for fogden har været fremlagt provstens dom, samme sag for verdslig ret at være indfunden, ikke heller nogen regnskabsbog eller rigtig bevis i hans dom inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom som udømt var, og sagen igen til bytinget at komme, dokumenterne for fogden at fremlægges, og dem derefter endelig imellem at dømme og adskille, når det for ham lovlig bliver indstævnet.

(214)

** var skikket Envold Christensen i Øsebæk med en opsættelse. (ikke beskrevet)

(215)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) så mødte Christen Lauritsen og fremlagde samme dom her af landstinget 20/1 forgangen år udgivet, i hvilken samme urigtige kvittants, bænkebrev og dom er magtesløs funden, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(216)

** var skikket Tomas Lauritsen i Kastbjerg hans visse bud Christen Madsen i Andrup i Stavning sogn med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måned opsættelse at have stævnet Tomas Christensen, foged på Bregninggård, med flere for en seddel og bænkebrev, de til Christen Christensen i Bregning og Jes Christensen sst udgivet har, hvori de har vidnet, at Christen Christensen og Jes Christensen ikke skulle kunne forestå nogen værgemål for salig hr Niels Pedersen, forrige præst til Omme og Bregning, hans børn for deres bort skyldige gæld: da efterdi det befindes samme breve og vidner tilforn har været hid stævnet, og sagen befindes i seks uger at være optagen, og ikke fornævnte breve og kundskaber nu fremlægges, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme breve, såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være.

(217)

** var skikket Frands Mortensen i Lysholt med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 6/6 sidst forleden dømt har for nogle træer, er huggen i Lysholt lund, og i samme sin dom har tildømt Frands Mortensen at stande sin husbond til rette for samme træer, endog han det højlig benægter, at han ikke har taget eller hugget lade samme træer: så og efterdi Frands Mortensen er bosiddende i Tirsbæk birk, og samme dom dog til Nørvang herredsting og ikke til hans værneting er forhvervet, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(218)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Hans Hansen i Skærup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Tomas Hvid i Vinding og hans medbrødre herreds nævninger for en stimands ed og tov, de til Holman herredsting 26/7 sidst forleden over Poul Svinholt svoret og gjort har, for han imod loven har ligget på mord sti i skov skjul for KM tjener Hans Pedersen i Svinholt og ham slaget, ilde medfaren og jaget ham fra sin gods på sin retfærdige vej efter klage, syn, sigtelse, tingsvidner og hans egen bekendelse, mener samme deres ed lovlig at være og burde ved magt at blive. Poul Sørensens hustru Anne Ibsdatter derimod at have stævnet Hans Pedersen i Svinholt, for han 5/6 på fornævnte ting har klaget på Poul Sørensen, at han på morderisk vis har lagt sig i skjul på vej og sti for ham i Vejle skov: så og efterdi Hans Krog og hans medfølgere udførlig har vidnet, dem at have seet Poul Sørensen slagen og overfalden Hans Pedersen på vejen til Vejle, huggen ham med en dragen kårde, og haft både samme kårde og en stor kniv hos sig, som Poul Sørensen selv til tinge har været gestendig, det og med Niels Jacobsens vidne bevislig gøres, det Poul Sørensen i skoven Hans Pedersen har slaget og eftertraktet, jaget ham fra sin hat og klæder, som og med synsvidne bestyrkes, så fornævnte klage, bogsed og sigtelse dermed befæstes, og ingen nøjagtige vidner Poul Sørensen derimod fremlægger, hvormed han kan bevise, ikke så at være sket som om vidnet, og nævninger fordi har Poul Sørensen stimands tov over svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, klage, bogsed og sigtelse, ej heller fornævnte nævnings ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(222)

** var skikket Staffen Madsen i Lilleballe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Jens Pedersen i Lilleballe med flere for et vidne, de til Brusk herredsting 18/3 sidst forleden vidnet har om nogen ukvemsord, Staffen Madsen skulle have tilsagt Christen Mogensen i Lilleballe, hvilke vidne Staffen Madsen formener et vildig vidne at være, af Christen Mogensens to tjenestedrenge at være vidnet, tilmed efter Staffen Madsens ord og mundheld, som han ikke er bestendig: så og efterdi fornævnte vidner på begge sider en del har vidnet efter andre deres mundheld, som de ikke er bestendig, de og en part har lagt deres vidner i tvivl og ikke endelig vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner på begge sider, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(226)

** var skikket Viffert Christensen i Kastkær med en opsættelse her af landstinget i sag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Lambertsen i Malle for en bænkebrev, han lader sig af berømme, som Christen Jepsen i Strellev kirkegård Oluf Nielsen i Kastkær og Laurits Jensen i Lyne udgivet har, lydende at de var forsamlet til Niels Christensens i Lydum hede 26/2 1636 og der forligte Niels Lambertsen og Viffert Christensen i så måder, at Niels Lambertsen skulle give Viffert Christensen 22 rigsdaler for den gæld, som han har lovet for salig Jens Eskesen af Lunde efter hans brevs lydelse, hvilke usandfærdige bænkebrev Viffert Christensen ved sin Gud og salighed benægter, at han aldrig har samtykt samme bænkebrev og aldrig været med i samme selskab: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilke opsættelse findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og bænkebrev magtesløs at være.

(227)

** var skikket Tomas Pedersen i sønder Bork, Maren Nielsdatter og anden Maren Nielsdatter sst deres visse bud Anders Hansen sst og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til fornævnte ting 9/3 sidst forleden dømt og afsagt har imellem Niels Nielsen i Obling hans mor og søskende på den ene og Tomas Pedersen på den anden side, og der tildømt den bondegård, Tomas Pedersen iboer, under samfrænder, uanseet af herredsfogden fornævnte Tomas Pedersen med hans afgangne hustru og hendes børn har brugt fornævnte bondegård langt over recessens hævd, hvorfor Tomas Pedersen og hans medarvinger formener, at den ringe bondegård, han iboer, ikke bør eller kan regnes uden aleneste for en søsterlod i alle salig Laurits Mikkelsen af Obling hans bønder ejendom, hvilke søsterlod hans formands mor salig Anne Lauritsdatter har arvet efter hendes salig far Laurits Mikkelsen af Obling, og sig tilkøbt af hendes salig bror Jørgen Lauritsen, og formener at dersom Niels Nielsen hans mor og deres medarvinger vil kræve samfrænder over fornævnte ringe gård, at de da bør at kræve samfrænder over alle Laurits Mikkelsens efterskrevne bondegods, og herredsfogden ikke anseet i sin dom, at Tomas Pedersens medarvinger i fornævnte bondegård, som er Maren Nielsdatter, anden Maren Nielsdatter med flere, som var salig Niels Sørensen, som tilforn ejede fornævnte bondegård, hans børn og rette arvinger ikke skal findes at være stævnet for samme dom: så og efterdi ikke befindes Maren Nielsdøtre for samme dom at være stævnet og kaldt, endog de i samme gods skal være interesseret, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(228)

** var skikket Mads Jørgensen Bull i Bjert med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Karen, salig hr Hanses, i Stenderup damgård for et skiftebrev, vurdering eller udsætning, hun ved hendes tiltagne værge Bertel Hansen i Eltang har ladet gøre i Stenderup damgård 7/10 1635, som skal formelde iblandt andet, at der er udsat til Eltang kirkeværger for 43 sletdaler, hr Hans og Karen Christensdatter var Eltang kirke skyldig. item stævnet salig hr Hanses børn, nemlig hr Christen i Vejen på hans og hans bror Søren Hansens vegne, Maren Hansdatter i Højrup, Dorte Hansdatter, Christen Hansen, Niels Hansen, Jens Hansen, Margrete Hansdatter, Johanne Hansdatter og Maren Hansdatter hver med deres rette lovværge: så og efterdi ikke befindes kirken for sin gæld at være udlagt af de bedste varer, som det sig burde, ikke heller bevises kirkeværgerne samme varer til nøje at have annammet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skifteregister og udsæt så noksom, at det bør at komme Eltang kirke på sin gælds fordring til hinder eller skade.

(230)

** var skikket Maren Torbensdatter i Kyvling hendes visse bud Jens Christensen Bøl, borger i Varde, og havde stævnet Peder Jørgensen i Bøl med flere for et vidne, de til Lønborg birketing 13/5 1634 vidnet har, anlangende Maren Olufsdatter, da værende i Lønborg sogn, skulle have sagt for dem den dag, Maren Torbensdatter hendes barn blev kristnet i Lønborg kirke, at Søren Nielsen i Vostrup var far af samme barn, hvilket deres vidne Maren Torbensdatter hårdelig benægter, at hun ikke slig ord skal have haft, som Maren Olufsdatter skal have sagt af hendes mund, ej heller Søren Madsen er far til samme barn: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter andres ord, som de ikke er bestendig, eller med Maren Torbensdatters fuldkomne sigtelse bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(231)

16/8 1637.

** var skikket velb Gunde Rostrup til Stårupgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han har Gunde Rostrup fradømt sin tiltale, som han havde til Johan Styrck Petersen på Krogsgård, for 1000 rigsdaler in specie med sin rente og omkostning, som ---- har forligt, det Gunde Rostrup skulle love til velb Wolf Pogwisch, som Johan Styrck tilforn har med hans bror Albret Rostrup akkorderet om samme gæld og ved lands notarius i København der erbudt sig samme gæld at ville betale ham Wolf Pogwischs gældsbrev, når ham det blev tilstillet: så og efterdi ikke for herredsfogden er fremlagt nogen fuldkommen opdragelse, det Albret Rostrup har gjort til Gunde Rostrup, samme sag hos Johan Styrck, som sin egen ----, men Gunde Rostrup alene i sin egen navn har stævnet, og herredsfogden fordi har Johan Styrck for den tiltale kvit funden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(232)

** var skikket Jep Lauritsen Skrædder, borger i Varde, hans visse bud Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet Jens Christensen Haderslev med flere for en stokkenævn, de til Varde byting 19/6 sidst forleden med Peder Nielsen Brun vidnet har, at Jep Skrædder skulle være berygtet for utroskab, hvilket stokkenævn han formener ikke sandfærdigt at være vidnet, at den bør nogen magt at have: så og efterdi fornævnte vidner har vidnet efter rygte og tidende og ikke endelig, men selv har lagt deres vidne i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør at komme Jep Lauritsen Skrædder til hinder eller skade i nogen måder.

(234)

** var skikket Peder Nielsen i Rydlund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Pedersen i Skovby og Mads Clausen i Felde for et vidne, de til Sevel birketing 28/4 sidst forleden vidnet har, at de nærværende hos var på Ginding herredsting den næste torsdag for sankt mikkels dag år 1636, og da hørte og så, at Christen Iversen, født i Borbjerggård, annammet af Peder Nielsen i Rydlund til betaling for en seks favne høstak, Peder var ham skyldig efter sin brev og segls indhold, og da samme tid igen antvordet Christen Iversen han der på tinget den brev, han ham på samme hø givet har: så og efterdi Mads Pedersen og Mads Clausen ikke har vidnet på fersk fod men langsommelig tid efter, de siger samme penge til tinge skulle være annammet, og ikke deres kundskab med 8 mænds vidne bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(236)

** var skikket Christen Jensen i Ommegård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen i Bundgård for en dom, han lader sig af berømme over ham til Hind herreds ting 31/5 sidst forleden skal have forhvervet for noget gæld, Christen Jensen sine stedbørn pligtig er efter hans forpligts indhold, hvilken gæld Jens Christensen på Christen Jensens stedbørns vegne endelig vil have ud af Christen Jensens lod og anpart, og ikke det af fælles bo på brorbørns vegne vil annamme, uanseet at al vitterlig gæld bør efter recessen af fælles bo at udlægges. dernæst kaldt Maren Svendsdatter, Kirsten Svendsdatter, Karen Svendsdatter, Mette Svendsdatter og Anne Svendsdatter med deres lovværge: så og efterdi Christen Jensen sig har til for obligeret en visse underholdning og udgift til sine stedbørn at være pligtig, som eragtes for vitterlig gæld, og Christen Jensens hustru siden ved døden er afgangen, og fordi af fælles bo bør at betales, og fogden dog har tildømt Christen Jensen alene samme sit brev at efterkomme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør at forhindre Christen Jensens stedbørn eller deres lovværge af fælles bo forlods at udgøres, hvis dem til deres underholdning såvel som andet, efter Christen Jensens brev lovet er, forlods førend skiftet sker, og hvis over bliver at skiftes og deles som det sig bør.

(239)

** var skikket Mads Nielsen på Glarbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Jepsen i Ravnsbæk med flere for et usandfærdig og sankevidne, de til Skodborg herredsting 20/2 sidst forleden med Søren Jensen i Søgård vidnet har, at de skulle have hos været ved Skodborg herredsting otte dages tid tilforn, siden tinget var splittet, og da at skulle have hørt, Mads Nielsen skulle have sagt til Søren Jensen, at han skulle have stjålen en stud fra Poul Pedersen i Ravnsbæk og mel i Klostermølle som en tyv, hvilke deres vidne Mads Nielsen ved sin højeste ed ikke at have tilsagt Søren Jensen sådanne ord: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, og vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være og ikke komme Mads Nielsen til nogen forhindring.

** var skikket Hans Gregersen i Gesten med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dale, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Iver Maltesen i Kragelund for en dom og en dele, han til Anst herreds ting forhvervet har over ham, som han lader sig af berømme, for nogen gælds sag, hvilken gæld er Hans Gregersen ganske ubevidst og ved sin højeste ed benægter: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og dele magtesløs at være og ikke komme Hans Gregersen til nogen forhindring.

(240)

** var skikket Søren Hansen i Hulkær mølle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Hans Frandsen i Rue med flere for et vidne, de til Tørrild herreds ting 18/3 sidst forleden vidnet har, at de næst 8/3 tilforn skulle have været med to af velb Jørgen Munks tjenere, Jørgen Sørensen og Christen Hansen, og forbudt Søren Hansen at flytte eller føre noget af hans gods fra Kvak mølle, førend Jørgen Munk kom hjem fra Fyn, ligeledes havde stævnet fornævnte tjenere for et vidne, de til samme ting 13/5 sidst forleden vidnet har, at de skulle have seet og hørt, det Søren Hansen skulle have ladet læsse i Kvak mølle 9 læs gods, som han skulle ladet derfra bortføre: så og efterdi Hans Frandsen og hans medbrødres vidne ikke fremlægges, endog sagen i seks uger har været optagen, så deri ikke længere kan gøres forhaling, da finder vi den deres vidne magtesløs at være, og efterdi med tingsvidne bevises, det Jørgen Munk har ladet forbyde Søren Møller og hans hustru at bruge eller befatte dem med Kvak mølle, men den ---- at gøre ryddelig, og ikke bevises Søren Møller andet end sit eget gods derfra at have ladet føre, eller for nogen sin efterstandende landgilde at være lovsøgt, bemeldte otte mænds vidne ikke heller indeholder, Søren Møller at have benævnt eller navngivet Jørgen Munks anpart i Haraldskær, Jens Iversen såvel som Christen Jensen og deres medfølgere og i lige måde har vidnet efter Søren Hansens ord og mundheld, som han ikke er bestendig men højligen benægter, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den klage og dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(244)

** var skikket Søren Hansen i Kvak mølle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Hansen i Rue med flere for et vidne, de til Jerlev herredsting 23/12 1635 vidnet har, anlangende en ko, Søren Hansen ulovligen skulle have taget i Ravnsbøls have, hvilke vidne Søren Hansen formener af Jørgen Munks egne folk og tjenere at være vidnet, ham og dem til behjælpning, og kan anderledes der tvært imod med tingsvidne såvel som fru Sofie Friises hjemmel bevises: så og efterdi Søren Hansen møller med fru Sofie Friises underskrevne seddel beviser sig at have hjemmel til fædrift i Haraldskærs mark, og fornævnte vidnesbyrd dog har vidnet ham samme ko ulovligt at have udtagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, såvel som den dom og dele, derefter drevet, så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme ham til nogen forhindring.

(246)

30/8 1637.

** var skikket Jørgen Staffensen i Lilleballe hans visse bud Hans Ravn i Bjert og havde stævnet Peder Buck i Lilleballe, Hans Mogensen i Påby, Jørgen Buck i Lilleballe, Staffen Nielsen sst med flere for et vidne, de til Brusk herredsting 29/4 sidst forleden vidnet har, anlangende noget jord på Lilleballe mark. dernæst stævnet Peder Sørensen i Viuf og hans medfølgere synsmænd for en syn, de til fornævnte ting 1/4 sidst forleden hjemlet har, at de samme dag skulle have målt nogen agre på Lilleballe mark, som Christen Mogensen dem påviste, hvilke vidne Jørgen Staffensen formener et vildig vidne at være, og af Christen Mogensens brødre og svoger vidnet, eftersom Peder Buck og Christen Mogensens farbror, Hans Mogensen, er hans bror, Jørgen Buck er hans farbrors søn, Staffen Nielsen farsøster søn: så og efterdi Peder Buck i Lilleballe og hans medfølgere udførligen har vidnet, hver efter deres alder og minde, fast over recessens hævd samme ejendom at have været brugt til den gård, Christen Mogensen iboer, som og synsmænd har om hjemlet, hvorledes det sted fra sted er beskaffet, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, hvormed kan bevises ikke så at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og syn at sige, eller magtesløs dømme, men efterdi ikke befindes Christen Mogensens bror Peder Buck i Kolding, som i ejendommen med ham skal være berettiget, for Jørgen Staffensens forhvervede syn og vidne at være given nogen varsel, da finder vi samme syn og vidne, såvel som fornævnte forbud, magtesløs at være.

(253)

** var skikket Christen Lauritsen i Vium med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham at have stævnet Iver Nielsen på Nyland, Christen Nielsen i Viumgård, Anne Nielsdatter i Gundesbøl og Maren Nielsdatter i Viumgård for et vidne, de samtligen med deres far Niels Iversen i Viumgård forgangen år til Nørherreds ting om en vognægt vidnet har, som han skulle have gjort til Vejle efter en møllesten, hvilke deres vidne han beskylder for vildig og usandfærdig at være: så og efterdi her fremlægges Steen Billes underskrevne brev, hvori han bekender, samme sag at være afstillet, og fordi kasserer hvis breve, deri gangen er, da bør samme vidner og Laurits Lauritsens uendelige dom ingen videre at komme til skade, og efterdi Christen Christensen sin dom har funderet på Steen Billes seddel, og Niels Iversen for tiltale kvit dømt, ved vi ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(256)

** var skikket Anders Hansen, fordum skriver på Koldinghus, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Søren Andersen skriver og Jørgen Knudsen, borgmester i Kolding, Niels Jepsen, Lyder Splet, Niels Andersen Bøgvad, Mourids Nielsen Panck, Mogens Eriksen og Simon Sejrup. rådmænd der sst, for en dom de på Kolding rådstue 22/2 sidst forleden har afsagt og udgivet over Anders Hansen, anlangende en forpligt han til sin husbond velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, har måttet give, i hvilken doms slutning formelder, Anders Hansen pligtig er sin udgivne forpligt at holde og efterkomme, uanseet ikke noget for dem skal være bevislig gjort i hvad måder, han sig imod samme forpligt har forseet: så og efterdi det befindes, Anders Hansen alene ved en person og én nats stævning for samme dom at være kaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så lovlig forhvervet, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(257)

27/9 1637.

** var skikket Niels Jensen i Hesselå med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Johanne Tomasdatter i Isen og hendes rette lovværge, salig Peder Christensens børn og arvinger, Hans Pedersen, Mads Pedersen og Maren Pedersdatter for et skiftebrev, de lader dem af berømme, som skulle være gjort efter salig Kirsten Jensdatter, som boede og døde i Søby, på hvis gods som Jens Pedersen kan tilfalde efter hans salig mor fornævnte Kirsten Jensdatter, hvilke brev Niels Jensen formener ulovlig og uret at være gjort, og ikke jordegodset med løsøre at være indført i fornævnte brev, hvilket brev skal være dateret 5 år efter Kirsten Jensdatters død, men salig Peder Christensen skal have giftet sig straks efter sin forrige hustru Kirsten Jensdatters død, og ingen rigtig skifte og jævning har holdt med sin søn Jens Pedersen, førend Johanne Tomasdatter er kommen i hans bo, som kan være ved 10 år siden, og formener Niels Jensen, at Johanne Tomasdatter og sine børn er forpligtet at gøre ham regnskab på hans søstersøn Jens Pedersens vegne, som han er værge for, for hvis arvegods, som han er arveligen tilfaldet efter hans mor Kirsten Jensdatter. herhos blev fremlagt efterskrevne skiftebrev, dateret 30/6 1625, med vurdering af bo, boskab, kvæg og anden løsøre, som fandtes i Peder Christensens og salig Kirsten Jensdatters bo: så og efterdi samme vurdering og skifte er bøndergods anrørende, og ikke befindes nogen på mødrene side det at have overværet efter forordningen, samme vurdering og skifte ikke til rette trødvingsdag er sket og gjort, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme skifte og vurdering magtesløs at være.

(259)

** var skikket Claus Madsen i Omme hans visse bud Peder Christensen i Endrupholms mølle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen i Strandby med flere for en vidne, de til Skast herreds ting 6/6 sidst forleden vidnet har, at eftersom de var otte mænd 10/1 på Skast herreds ting, da de skulle samme dag have seet, at Anders Gregersen og Poul Brixen i Nebel og deres medbrødre seks høringer skulle have udlagt og tilbudt Claus Madsen en summa rede penge for det gods, som de ham ubilligen har til vurderet for Clemend Mikkelsen i Vong for hans gæld, og ikke i de fuldkommeligen i deres vidne har vidnet hvor mange penge, der for retten blev udtalt, og ikke deres ord og tilbud skal findes sådan i tingbogen den dag at være indtegnet: så og efterdi Peder Christensen og hans medfølgere deres vidne ikke befindes på fersk fod at være vidnet, men lang tid efter sådanne ord til tinge skulle være falden, og ikke straks på fersk fod med tingsvidne bekræftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(261)

** var skikket Claus Madsen i Omme hans visse bud Peder Christensen i Endrupholms mølle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til Skast herreds ting 23/5 sidst forleden dømt har imellem Claus Madsen på den ene og Anders Jørgensen, Poul Brixen i Nebel og Jørgen Hansen i Gummesmark på den anden side og deres medbrødre seks høringer, anlangende en ubillig vurdering de til Skast herredsting 22/11 sidst forleden gjort og afsagt har på nogen utjenlig varer, som Clemend Mikkelsen i Vong udlagde til den gæld, han var Claus Madsen skyldig efter hans skadesløs håndskrifts lydelse, og de samme varer mesten part dobbelt så dyrt har vurderet, end som det var god for, så Claus Madsen måtte forårsages samme deres uretfærdige vurdering her til landsting at lade indstævne, og intet de vidste derimod at sige eller svare, som med endelig dom her af landstinget er at bevise, og formente Claus Madsen at fornævnte høringer burde at stande ham til rette for hvis omkostning, han formedelst deres ubillige vurdering har anvendt: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som der sig bør.

(263)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jacob Jensen, ridefoged sst, og havde stævnet Karen, Christen Mikkelsens, i Børsmose, Niels Christensen på Sønderside med flere for en vidne, de til Kærgårds birketing 18/11 vidnet har, anlangende det skulle være dem hver vitterligt, at Christen Mikkelsen i Børsmose kom ikke fra hans hus den nat, han beskyldes han skulle have tagen de bier i Grærup, fra solen sattes om aftenen og til morgen, den droges igen: så og efterdi Karen, Christen Mikkelsens, og hendes medfølgere befindes at være vildig, Christen Mikkelsens egen hustru og folk, ham til behjælpning at have vidnet, de andre og en del har vidnet om rygte og tidende og ikke om deres egen vitterlighed, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, såvel som fornævnte ubevist ---- magtesløs at være.

(264)

** var skikket Christen Mikkelsen i Børsmose med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Johanne Simonsdatter og Maren Simonsdatter i Grærup for et vidne, de til Kærgårds birketing 11/11 med deres mor Maren Simons vidnet har, at de, da i går var måned, på marken, henved en stund før dag, skulle de have seet Christen Mikkelsen skulle have ganget af deres fars kålgård med en bistok med bier, som var deres og deres fars bier: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd befindes at være vildig, deres egen far og dem selv til behjælpning at have vidnet, så Maren Simons sigtelse ikke er nøjagtig bevislig gjort, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og sigtelse magtesløs at være.

(266)

** var skikket Jens Olufsen, barnfød i Ølby, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Blæsbjerg for en vurdering, han har ladet gøre i hans fars gård og bo, i hans fraværelse imidlertid han har været i Sjælland og udenlands i Helsingborg og har været sin egen værge, tilmed kan bevises med tingsvidne, at hans salig far har haft mere gods og gode, end som er vurderet bleven, og formener samme vurdering gjort for vild og venskabs skyld for den karl hans skyld, der bekom hans fars gård for gunst og gaves skyld. så mødte Mikkel Lauritsen i Sodborg på Christen Jensens vegne i Blæsbjerg og fremlagde efterskrevne vurderings vidne af Hjerm herreds ting 26/10 1631, at Christen Jensen lod læse efterskrevne vurdering, som er gangen og gjort i Ølbygård efter hans salig bror salig Oluf Jensens død, som tilfaldt hans børn Jens Olufsen, Laurits Olufsen, Maren Olufsdatter, Anne Olufsdatter, Apelone Olufsdatter, Johanne Olufsdatter, anden Apelone Olufsdatter, lille Maren Olufsdatter: så og efterdi det befindes Jens Olufsen i hans underskrevne fuldmagt at have mægtig gjort Christen Jensen samme hans tilfaldne arv at annamme og oppebære, og Christen Jensen derefter til tinge samme registrering, skifte og vurdering har ---- og samtykt i alle måder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skifte og vurdering at sige eller magtesløs dømme.

(270)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da have stævnet Christen Pedersen i Ejstrup, birkefoged til Hastrup birketing, for en dom han 22/6 på fornævnte ting udgivet har, hvori han skal have kvit dømt Jens Christensen i Dørslund og hans børn, Christen Jensen, Søren Jensen, Else Jensdatter og Mette Jensdatter for halvparten at betale af hvis bygfældighed, som fandtes på Johan Brockenhuuses gård i Torlund, som Jens Christensens datter Anne Jensdatter iboede og afdøde, straks efter hendes dødelige afgang, uanseet Jens Christensen eller hans børn har været Anne Jensdatters arvinger, og tagen en god formue til arv efter hende: så og efterdi birkefogdens første dom ikke er endelig, ej heller for ham bevislig gjort, når Anders Christensens hustru ved døden afgik, så deraf kunne forfares, om samme bygfældighed til tredvingsdag lovlig er æsket og til kende givet, da finder vi den hans dom som udømt var, og sagen til birketing igen at komme, dokumenterne for fogden at fremlægges, og ham derefter endelig at dømme og adskille, når det lovlig bliver indstævnet, og efterdi birkefogden i den anden dom har frikendt Jens Christensens børn for førløn, og tildømt Jens Christensen, som selv alene arvet sin datter, det at udlægge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(271)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Hagsholm, KM befalingsmand over Trondheim len, hans visse bud Søren Bøg, ridefoged til Hagsholm, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Jens Pedersen i Måbjerg by med flere for en vurdering, de til Hjerm herreds ting 3/5 sidst forleden har hjemlet og afsagt, at de skulle havet været med herredsfogden Niels Christensen i Gammelby og til vurderet Jacob Christensen, født i Ballegård, borger i Holstebro, 2 rugagre på Måbjerg bymark i hans gæld for 5 sletdaler, og ikke de i deres vurderings vidne har afsagt, hvad samme vurdering skulle have sket, og Mette Jensdatter skulle have dragen af samme værsted i Måbjerg by ved sankt gravers dags tide sidst forleden: så og efterdi Jens Pedersen og hans medbrødre vurderingsmænd udførlig har afsagt, dem samme vurdering ved visse dag og tid at have gjort, og det i herredsfogdens nærværelse, og intet imod samme vurdering fremlægges, eller bevises samme rug ubillig at være sat og takseret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vurdering at sige eller magtesløs dømme.

(273)

** var skikket Jens Lauritsen i Gårdsvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Envold Christensen i Øsebæk for en falsk og urigtig kvittants, han her til landstinget 3/3 1627 har i rette lagt, hvilke kvittants her til landstinget er kendt urigtig, og ved en endelig dom undersagt og magtesløs dømt, formener Envold Christensen falskeligen med samme kvittants at have omgået, og bør derfor at straffes som en falskner: så og efterdi med landstings dom bevises, det Envold Christensen samme kvittants her til landstinget har i rette lagt, som Christen Lauritsen med egen hånd skulle have underskrevet, hvilket er befundet ikke Christen Lauritsens håndskrift at være, hvorfor samme kvittants er kendt urigtig, og ikke Envold Christensen samme kvittants nu ville fremlægge, som ham er forelagt, efter opsættelsens formelding, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Envold Christensen jo med samme kvittants falskeligen har omgået og bør derfor at stande til rette,

(275)

** var skikket Christen Madsen Givskud, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da med en seks ugers stævning at have stævnet Niels Lauritsen Nim sst, for han har solgt og skødet Jørgen Brunkertsen, forvalter på Hvolgård, hans gård og ejendom for 350 sletdaler, uanseet at han ikke selv har skøde på fornævnte gård, ikke heller er ham tildømt for ejendom at følge. så mødte Mads Tomasen i Grejs på Jørgen Brunkertsens vegne og fremlagde efterskrevne skøde af Vejle byting 9/6 nærværende år, som indeholder Niels Lauritsen skødte og solgte fra sig, sin hustru Anne Jensdatter og deres arvinger og til Jørgen Brunkertsen, på hans husbond og arvingers vegne, al den part, som Niels Lauritsen over skifte efter hans hustrus far salig Jens Bertelsen, fordum borgmester der sst, er arveligen tilfalden i den gård, Christen Madsen Givskud, borger der sst, nu iboer, hvilken gård med have der nedenfor, liggende der i byen i Nørregade imellem Anders Bundesens gård på den søndre og Laurits Lauritsens gård på den nørre side, Jørgen Brunkertsen på sin husbonds og arvingers vegne skal have, nyde og beholde for et fuldt køb til evindelig eje og ejendom: så og efterdi Niels Lauritsen samme gård har fuldkommeligen bort skødet, endog han derpå alene havde pant, og ikke for ejendom ham var tildømt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde, ej heller fornævnte dom og udvisning, derefter drevet er, såvel som bemeldte vurdering, som ikke befindes lovlig varsel for åsteder at være givet, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(278)

** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham med en seks ugers stævning at have stævnet gammel Jens Olufsen, Peder Christensen, Gregers Nielsen, rådmænd i Ringkøbing, så og salig Christen Pedersen, fordum rådmand der sst, hans arvinger Gunder Christenskone, Anne Christensdatter, Maren Christensdatter, Mette Christensdatter, Peder Christensen, Niels Christensen og Mikkel Christensen for en dom, som fornævnte fire mænd på Ringkøbing rådstue 8/2 1633 dømt har, og deri tildømt Jep Ulf i Havnstrup 10 daler, som Søren Mikkelsen skulle blive ham skyldig, to år førend fjenderne kom her i landet, for en økse, hvilken gæld han ikke var ham pligtig, hvorfor samme dom med andre her til landstinget var magtesløs dømt: så og efterdi ikke bevises Søren Mikkelsen eller nogen på hans vegne for rådmændene at have til kende givet eller bevist, de to uendelige domme at være kasseret, førend de deres sidste endelige dom har udgivet, samme sidste dom og alene efter seks ugers opsættelse, for dem ikke er fremlagt, findes at være underkendt, og ikke formedelst nogen uretfærdighed, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre deri at dømme end tilforn gjort er og samme vores dom bemelder og medfører.

(279)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Jep Ulf i Havnstrup og havde stævnet Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, for en dom han 23/6 sidst forleden på fornævnte byting dømt og afsagt har, og deri ved endelig dom tildømt hans tjener Jep Ulf i Havnstrup at stande til rette for en beretning som vedbør for en beretning, hans fuldmægtig Laurits Andersen, stadstjener i Ringkøbing, to gange 16/8 og 20/9 anno 1632 på Ringkøbing rådstue imod Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, skulle have fremlagt, som Jep Ulf har underskrevet, hvilke beretning Jep Ulf beretter sig ikke at have skrevet eller underskrevet, eller ved af at sige, ej heller skal ham overbevises at have beskyldt Søren Mikkelsen på ære eller lempe: så og efterdi ikke er bevislig gjort, sagen i seks uger at have været optagen, og byfogden dog har dømt endelig, endog ingen er mødt til gensvar, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom så noksom, at den bør nogen magt at have, hvad de deler, indstævnet er, opsatte vi til i dag 14 dage, og da dem her at møde, og Jep Ulf midlertid for samme deler forskånet.

(281)

** var skikket velb Jochum Beck til Gladsakse, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Mads Nielsen på Glarbjerg og havde stævnet Peder Christensen, som boede på Pugholm, hans arvinger Jens Simonsen og hans lovværge for en dele, han på kronens tjener Maren Madsdatter på Glarbjerg til Skodborg herreds ting 12/9 1631 for 6 rigsdaler skal have forhvervet, uanseet hun hårdelig benægter hende aldeles intet at være skyldig: så og efterdi ikke med brev og segl eller anden nøjagtig kundskab bevises, Maren Madsdatter at have været Peder Christensen samme penge pligtig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dele og domme så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(283)

** var skikket Tomas Pedersen Buck, latinske skolemester i Varde, hans visse bud Niels Knudsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Christen Hansen i Hulvig, Peder Christensen i Gammelgård med flere for en vurdering, de til Østerherreds ting 15/5 1637 gjort har, og tilvurderet Tomas Buck hans fuldmægtig Niels Knudsen adskillige varer, ubilligen skal være vurderet, og samme dag til fornævnte ting tilbudt Christen Hansen og hans medbrødre vurderingsmænd fornævnte varer 3 rigsdaler, som det af fornævnte 12 mænd er sat og vurderet: så og efterdi Christen Hansen og hans medbrødre vurderingsmænd ikke underskedelig har specificeret hver post især, hvor for de det har vurderet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurdering så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(284)

** var skikket velb Christoffer Friis til Astrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Peder Christensen i Omvrå og Jørgen Nielsen sst for et vidne, de 13/6 sidst forleden til Nørvang herredsting vidnet har på begge deres fædre Christen Pedersen og Niels Andersens vegne i Omvrå, at de skulle have tilbudt Tomas Jensen, foged på Juellingsholm, på næst forgangen sankt mortens dag sidst var, begge deres anpart af 35 rigsdaler in specie på deres husbond Christoffer Friises vegne, som de mænd i Omvrå årligt skal have lovet ham, hvilket vidne han formener et vildigt vidne, de deres fædre til vilje og behjælpning skal have vidnet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udførlig har vidnet bemeldte penge, Christoffer Friises foged på Juellingsholm at være tilbudt, hvilket hans fuldmægtig og til tinge har vedgået, endog han dem ikke ville annamme, med mindre han fik hans husbonds seddel at se, det tredje vidne og alene er vidisse efter Christoffer Friises underskrevne brev, som med originalen aldeles stemmer overens, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(287)

** var skikket Laurits Madsen på Lisbjerg og havde stævnet Jens Nielsen i Brunsgård for en usandfærdig opskrift og vidne, som han 3/7 sidst forleden til Vandfuld herreds ting forhvervet har, anlangende nogen penge, som Keld Andersen idelig skulle have antvordet, hvilken hans usandfærdige opskrift Keld Andersen hårdeligen med helgens ed benægtet har, at han ikke har bekommet af fornævnte penge undtagen 14 rigsdaler, som han efter Jens Nielsens befaling udgivet til badskærløn, item stævnet Jens Nielsen for hans usandfærdige opskrift og tingsvidne, han 17/6 sidst forleden til fornævnte ting forhvervet har, han til adskillige tider skulle have bekostet på hans steddatter Mette Tomasdatters sygdom, hvilket skal befindes at være imod hans egen forpligt, som han 30/3 1633 udgivet har, at han skal gøre imod hans to steddøtre Maren Tomasdatter og Mette Tomasdatter, som de var hans egne børn: så og efterdi Jens Nielsens opskrift ikke alene formelder om hvis, Jens Nielsen skulle have bekostet på Mette Tomasdatter hendes helbred at søge, til lægeløn, vognleje og andet, men og om hvis hun midlertid har fortæret, endog han i skiftebrev har sig til for obligeret at holde hende, til hun var 20 år gammel, til øl, mad, sko og klæder, og intet hun midlertid af hendes fædrene skulle fortære, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift, hendes kost og tæring anlangende, bør at komme Jens Nielsen for hendes fædrene arv til befrielse, videre end han til hendes helbreds fornødenhed har udgivet, ej heller den dom, derefter gangen er.

(289)

** var skikket velb Henrik Lange til Oldager hans visse bud Søren Nielsen, provstiskriver i Ribe stift, og havde stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han til fornævnte herredsting 3/10 1635 dømt har, og tildømt Iver Andersen i Pogager at betale hans anpart af de to håndskrifter, samme dag skal have været fremlagt, og ikke samme breve i hans dom har ladet indføre ved dag og dato, uanseet Iver Andersen er fremmed til den sag, så at brevene ikke lyder på ham, men hovedmanden, som brevene har udgivet, er ved døden afgangen, og ingen af hans arvinger, hverken hustru eller børn, for samme dom er stævnet: så og efterdi samme gældsbreve ikke befindes i fogdens første dom udførlig ved dag og dato at være inddraget, kunne vi ikke kende samme domme så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(291)

** var skikket Jacob Pedersen i København hans visse bud Peder Terkildsen, forrige foged på Tiimgård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for at eftersom han 5/8 sidst forleden har ladet indstævne Niels Jepsen Bøgvad, rådmand i Kolding, til en gæsteret at sidde, anlangende 15 sletdaler med des pågående rente og omkostning for 1627, som Jacob Pedersen, forrige foged på Mattrup og nu indvåner i København, efter sin udgivne brevs indhold skyldig er, hvilke håndskrift han har forbigået, og aleneste efterfulgt Niels Jepsens egne ord og snak, som af hans frafindelse er at erfare, mener det ikke at være lovens gemes en gæsteret i 14 dage at heden sætte, men mere at have søgt udflugt Niels Jepsen til vilje og ham til pengespild: så og efterdi Peder Terkildsen på Jacob Pedersens vegne alene har besøgt byfogden om samme gæsteret at udstede, endog det ikke tilhører ham, men borgmestre og råd, deri at kende efter stadsretten, så han fordi ikke den har udstedt, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være.

(293)

** var skikket Christen Mortensen i Kyvling med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da med en seks ugers opsættelse at have stævnet Laurits Andersen i Kyvling med flere for en vidne, de 25/5 næst forleden på Nørherreds ting vidnet har, formeldende at Christen Mortensens hustru, Anne Christens, skal have sagt til Karen Anderskone i Kyvling, Gud straffe dig din tyv, du har stjålet vort gode fra os, hvilket deres vidne hun højligen benægter, at hun aldrig har haft eller sagt de ord: så efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilke opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, sigtelse og klage magtesløs at blive.

** var skikket Mourids Pedersen i Finderup hans visse bud Christen Lauritsen i Gårdsvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Anne Mortensdatter, født i Lem, for en sigtelse hun til Bølling herreds ting 14/4 1634 båret har, hvori hun har tiet og sigtet ham for sin rette barnefar til et barn, hun på tinget med sig havde, hvilken sigtelse han højligen benægter usandfærdig at være imod hendes forrige bekendelse, som hun ved ed for præsten og den ganske menighed i Omme kirke har gjort, i hvilken hun har udlagt en person i Varde, ved navn Niels Christensen: så efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilke opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse magtesløs at blive.

(294)

** var skikket velb Jørgen Grubbe til Tostrup hans visse bud Sakarias Jensen på Vedbygård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb Eskild Gøye til Brandholm for en endelig dom, bemeldte gode mand til Nørvang herreds ting 4/10 sidst forleden over Eskild Gøye forhvervet har for en summa penge 1665 daler in specie med sin efterstående rente, hvilken dom Sakarias Jensen på Jørgen Grubbes vegne formener ret at være, og Eskild Gøye bør samme penge med sin rente og interesse til Jørgen Grubbe at betale, eller ved to gode mænd at have indlæg i Eskild Gøyes bo, gods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges fornævnte Eskild Gøyes udgivne skadesløs brev til Bendix Breide på fornævnte summa penge, hvilket igen til Jørgen Grubbe er opdragen at indfordre efter fuldmagts indhold, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme penge at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der gangen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Eskild Gøye jo er pligtig samme summa penge med sin rente og interesse til Jørgen Grubbe at betale, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Jacob Krabbe til Væbnersholm, som Sakarias Jensen på Jørgen Grubbes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Eskild Gøyes bopæl, der udæske og gøre Jørgen Grubbe fyldest af hans løsøre, det rigtigen for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jørgen Grubbe i anden hans løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(295)

11/10 1637.

** var skikket Grune Joensen i Vejrup og havde hid kaldt sandemænd af Gørding herred, Lene Jensdatter i Vejrup hendes bane, som blev død anden søndag for vor frue dag Riber marked sidst forleden, at udlede, og først fremlagde Grune Joensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 18/9 sidst forleden, Mikkel Sørensen med flere at have vidnet, at Lene Jensdatter havde den faldende syge og faldt nogen gange om dagen, og den 27/8 der de kom til Bækvig mark til Christen Joensen at rejse boghvede, da så de, at Lene Jensdatter lå på jorden, sådant som hun plejede at gøre, når hun var anfægtet af den faldende syge, og kunne ikke tale med blodig fråde for hendes mund: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Lene Joensdatter af den onde sygdom, hun var med behæftet, at være død bleven, og det hende til bane og livs lagt, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(296)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged sst, og havde stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han imellem hans forrige skriver Anders Hansen og ham til Kolding byting 20/9 dømt har, med hvilken dom Ernst Normand formener ham højlig at have uforrettet, eftersom han aldeles imod al lov og ret har hendømt sagen til gode mænd kommissarier, ham og hans forrige skriver om deres tvistige sag at forhøre efter en kongelig befaling, Anders Hansen forhvervet har: så og efterdi for byfogden er i rette lagt underskrevne vidisse og kopi at KM missive, Tønne Friis og Erik Grubbe tilskrevet, det de Ernst Normand og Anders Hansen for dem skulle fordre, og om hvis tvistige punkter, dem imellem er, enten til mindelighed eller ved retten at skille, på det de én gang for alle kunne komme til ende, og ikke bevises sligt at være efterkommet, så byfogden fordi ikke har vidst i sagen at dømme, men til bemeldte kommissarier indfunden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige, eller hans ulempe deri at være.

(298)

** var skikket velb Eskild Gøye til Brandholm hans visse bud Hans Christensen i Hyvild med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Poulsen i Givskud for en dom, han til Nørvang herreds ting imellem Eskild Gøye og Christen Tomasen afsagt har 14/6 1636, anlangende et tov, som Eskild Gøyes tjener var tilnævnt at gøre til Nørvang herreds ting efter dommens videre formelding, hvilke dom han formener samme sin tjener at være forurettet, så hans dom bør derfor bør magtesløs at være: så og efterdi ikke for herredsfogden er bevislig gjort, det fornævnte mænd har været til tinge, der de skulle være opnævnt til samme tov at gøre, eller og lovlig advaret derom at sværge, da kunne vi ikke kende samme dom bør at komme fornævnte mænd til skade i nogen måder.

(299)

** var skikket Peder Bjerring, borgmester i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Maren Olufsdatter, salig hr Jens Mariager, forrige sognepræst til Ølby og Fovsing sogne, hans efterleverske, for 60 specie daler, hendes salig husbond Jens Mariager er ham skyldig efter hans udgivne brev og Peder Bjerrings bogs indhold, og efter hendes salig husbond ved døden er afgangen, har hun gjort efterskrevne akkord med hendes salig husbonds far, Knud Jensen, borger i Mariager, hans efterladende gæld at skulle betale, dateret 1/6 1637: så og efterdi Peder Bjerring beviser sig til tredvingsdag at have fordret sin gæld efter salig hr Jens Mariagers bo efter hans udgivne håndskrift og sin regnskabsbog, og ikke ham for samme gæld af fælles bo er gjort nogen udlæg efter recessen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kontrakt bør at komme Peder Bjerring på hans gæld til hinder eller skade.

(301)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Hans Nielsen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Jørgen Krag til Buderupholm og Peder Lange til Kærgård for en uendelig dom, de 4/11 1635 her til landstinget har ladet forhverve over en dele, Hans Hansen af Kærgård, forrige KM delefoged i Kærgårds birk, over deres efterskrevne tjenere i Oksby forhvervet har for deres penge og madskat til KM 1631-32-33 og 1634 burde at udgive, uanseet bemeldte gode mænd ikke at skulle kunne bevise, samme skat at være ubetalt eller klart gjort: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte to herredstings domme ikke er endelige, finder vi dem som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovligen indstævnes, dem endeligen imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(303)

** var skikket Christen Godskesen i Gesten hans visse bud Niels Nielsen i Gamst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Sidsel Nielsdatter i Grisbæk for en skøde, hun nogen år forleden til Gørding herreds ting af Peder Mikkelsen, Peder Matiasen i Vejrup og Christen Pedersen i Askov forhvervet har, anlangende på en halv bondegård og ejendom i nør Grisbæk, som salig Mads Clausen tilforn var en selvejer bonde på samme gård, og havde samme gård alene i brug, som han arvet og skøde på, formener det salig Mads Clausen har ikke indskødet hans hustru Maren Madskone i den halve bondegård i nør Grisbæk, som ikke er erklæret med købebrev og skødebrev eller pantebrev eller nogen adkomst, formener at de ville fravidne og skille Christen Godskesen og hans medarvinger ved deres rette arvelod. dernæst fremlagde Eskild Sørensen i Grisbæk efterskrevne skøde af Gørding herreds ting 17/11 1623, som indeholder det Peder Matiasen i Vejrup, Peder Mikkelsen sst og Christen Pedersen i Askov, enhver på deres hustruers Anne Pedersdatter, Birgitte Pedersdatter og Bodil Pedersdatter deres vegne, og alle på deres hustruers mor Birgitte Peders hendes vegne solgte og skødte fra dem og deres arvinger og til hr Niels Pedersens datter, Sidsel Nielsdatter, og hendes arvinger den halve part af den bondegård nør Grisbæk, som dem efter deres salig søster og Birgitte Pedersdatter, Maren, salig Mads Clausens, af Grisbæk arveligen tilfalden er, og berettede Eskild Sørensen, at salig Mads Clausen og hans hustru Maren Pedersdatter samme gods i fællig har indkøbt, så Maren Pedersdatters arvinger efter hendes død deri har haft lod og anpart, hvilke de til Sidsel Nielsdatter har afhændet, og fremlagde efterskrevne skøde af Gørding herreds ting mandagen efter sankt volborg dag 1591, som indeholder Joen Clausen på hans egne vegne, Knud Joensen på hans hustru Maren Knuds vegne solgte og skødte fra dem og deres arvinger og til Mads Clausen og hans hustru Maren Madskone og deres arvinger al den lod og anpart, som de kan arveligen tilkomme efter deres far Claus Joensen og efter deres mor Lisbeth Clauses i den gård i Grisbæk, som Claus Joensen og Mads Clausen da iboede. endnu fremlagde efterskrevne skøde af Gørding herreds ting mandagen næst for sankt anders dag, indeholdende Niels Nielsen i Jerne på hans hustru Anne Nielsdatters vegne, Tyge Nielsen i Grisbæk på hans egne vegne skødte og solgte fra dem og deres arvinger og til Mads Clausen og hans hustru Maren og deres arvinger al den lod og anpart, som de kan arve og tilkomme i den bondegård i nør Grisbæk, som de har arvet efter deres salig far Niels Tygesen. sammeledes i rette lagde efterskrevne skøde af Gørding herreds ting 26/4 1602, som indeholder Mads Hansen i Tjæreborg på sine egne og sine søskende Jep Hansen og Kirsten Hansdatter deres vegne, som han kendte sig at være værge for, og med deres stedfar Niels Callesen i Tjæreborg og deres morbror Peder Matiasen i Vejrup skødte og solgte fra dem og deres arvinger og til Mads Clausen og hans hustru Maren Pedersdatter og deres arvinger al den lod og anpart. som Mads Hansen, Jep Hansen og Kirsten Hansdatter arveligen tilfalden var efter deres salig oldefar og oldemor Claus Jensen og Else Clauses i den bondegård i nør Grisbæk, Mads Clausen da iboede: så og efterdi med adskillige skøder bevislig gøres Mads Clausen i Grisbæk og hans hustru Maren Pedersdatter at have købt lodder og anparter i nør Grisbæk i fællig, så Maren, Mads Clausens, fordi i samme ejendom har været berettiget, og hendes arvinger siden al den lod og anpart, de efter hende i samme gård og gods kunne være tilfalden, til Sidsel Nielsdatter har solgt og afhændet, efter det i tre ting var lovbudt efter loven, og ikke bevises Christen Godskesen til noget det, de solgt har, at være berettiget, eller dem videre at have afhændet, end de selv tilhørte, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde, hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(306)

8/11 1637.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jacob Jensen i Ribe, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Christen Lange til Hesselmed for et vidne, han ved hans fuldmægtig Jens Jepsen i Oksbøl 22/3 1616 til Kærgårds birketing har ladet forhverve, eftersom den dag var hans tredje ting, og de forbød han nogen af dem, som boer på Sønderside og Føjnæring fiskeleje at indelukke enten toft eller kålhave i Ho eller Oksby mark, eller at grave i fornævnte bymark. disligeste stævnet efterskrevne synsmænd, der iblandt Peder Jepsen af Oksbøl hans hustru og arvinger, Maren Peders, Anne Pedersdatter, Maren Pedersdatter, Christen Pedersen, Jep Pedersen med deres lovværge, Niels Pedersen i Ho, Laurits Pedersen i Søgård og Christen Pedersen i Rottarp for et synsvidne, de 5/9 1634 til fornævnte ting hjemlet har, at der fandtes tofter og kålgårde ved deres huse i Sønderside såvel som det østre fiskeleje ved Sønderside, de kalder Føjnæring. endnu hid stævnet Børge Gregersen i Janderup med flere for en synsvidne, de til Vesterherreds ting vidnet har, anlangende tre huse, Niels Skrædder, Lene Hansdatter og Peder Jessen skulle have ladet opsætte norden ved den gamle leje på Ho og Grønbjerg forte, disligeste om nogen huse på samme leje, og dersom samme huse skulle blive stående, da var det de mænd i Ho og Grønbjerg til skade, uanseet de personer ikke kan bygge eller bo nærmere havet for vand og havflod, end som fornævnte huse findes hensat, og ikke nær så højt at være fra havet som den højeste flodmål opskylder og indfalder, tilmed af stor fornødenhed har været forårsaget af frygt at vige Guds vejr og vand, som deres forrige våninger, steder og huse havde hen skyllet og borttaget: så og efterdi bemeldte forbud alene formelder om hede og opbydelse og forte som bemeldte fiskeleje ikke skal være til berettiget, og intet derimod fremlægges, men befindes lovlig varsel at være for givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme forbud at sige eller magtesløs dømme, men efterdi bemeldte klage vidner ikke med vidnesbyrd nøjagtigt er bevislig gjort, samme gerning at være sket, det ene og befindes at være et bænkebrev, som ikke til tinge er gjort, eller varsel for givet, ej heller befindes Albret Skeel, som samme fiskelejer på KM vegne i forsvar har, for samme synsvidner at være givet nogen varsel, de ikke heller deres syn udførlig har forklaret, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage og synsvidne, ej heller den dom og dele, på funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(313)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Jep Ulf i Havnstrup med en opsættelse har af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, for en dele han 28/7 sidst forleden over Jep Ulf udstedt har, uanseet ingen dom var gangen, at han burde lide tiltale og dele, som forordningen om formelder, hvorfor Mogens Sehested formener hans tjener Jep Ulf uden bevis at være delt bleven, og fornævnte dele bør magtesløs at være: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

** var skikket Hans Nielsen, borger i Ribe, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til Lø herreds ting 29/4 samme år dømt og afsagt har imellem Hans Nielsen på den ene og Laurits Hansen i Harres og sine søskende og medarvinger på den anden side, og i samme sin dom tildømt Hans Nielsen ikke at kunne tilfinde nogen part i den bøndergrund, som afgangne Hans Lauritsen har købt i den bøndergård i Harres, som Hans Nielsen i langsommelig tid har brugt og besiddet med Laurits Hansens og sine medarvinger deres mor, og ikke Laurits Hansen har villet fremlægge den rette hovedskøde og købebrev, som hans far Hans Lauritsen havde bekommet af Joen Madsen i Harres på samme gårdspart, som han ham afkøbt havde, men aleneste en skøde, som han sig af nogen udejer skal have til forhandlet, som samme tid ingen lod og del havde i samme bøndergård eller grund, ej heller Hans Nielsen har kunnet bekomme nogen betaling for sin solgte arve og ejendom. disligeste stævnet sine andre medarvinger Kirsten Hansdatter og Anne Hansdatter med deres børn og lovværge. så mødte Laurits Hansen og fremlagde efterskrevne dom af Lø herreds ting 29/4 sidst forleden, som indeholder Laurits Hansen da at have i rette lagt efterskrevne skødebrev, dateret Lø herredsting 26/7 1606, som i sin mening blandt andet indeholder, at Peder Madsen i Harres solgte og skødte Hans Lauritsen i Harres al den lod og part, han kunne arve efter far og mor i det bøndergods i Harres, som sin salig far Mads Ovesen påboede. dernæst Ove Hansen, Laurits Hansen og Christen Hansen med sin hustru Kirsten Hansdatter i Harres solgte og skødte Hans Lauritsen al den lod og part, som dem kunne arveligen tilfalde af det bøndergods i Harres, som deres salig far Hans Madsen og deres oldefar Mads Ovesen påboede tilforn. item Anders Brodersen i Harres med sin hustru Bodil Madsdatter, Anders Pedersen i Borg med sin hustru Kirsten Madsdatter, Iver Lauritsen i Borg med sin hustru Gunder Madsdatter, Knud Jepsen i Borg med sin hustru Anne Madsdatter, Anders Pedersen i Vodder med sin hustru Karen Madsdatter skødte og solgte Hans Lauritsen i Harres al den arvelod lod og del, som fornævnte fem søstre kunne tilfalde efter far og mor af det bøndergods i Harres, som deres salig far Mads Ovesen påboede. disligeste Hans Christensen, Christen Christensen, Peder Christensen og Mads Christensen og Peder Nissen i Borg med sin hustru Kirsten Christensdatter skødte Hans Lauritsen al den lod og part, som deres salig mor Maren Madsdatter kunne med rette tilfalde af det bøndergods i Harres, som hendes salig far Mads Ovesen påboede: så og efterdi for herredsfogden med skødebrev er bevislig gjort, det Laurits Hansens far Hans Lauritsen har købt samme bøndergrund i Harres, som Laurits Hansen nu påboer, til sig og sine arvinger, og ikke Hans Nielsen for fogden eller endnu har bevislig gjort, sig at have haft ---- bøndergods, der han har fået Laurits Hansens mor Elle Hanskone til ægte, eller og nogen grund med hende i fællig at have indkøbt, så han til samme bondeeje kunne være berettiget, og herredsfogden fordi ikke har vidst ham nogen bøndergrund at tilfinde i det, Laurits Hansens far købe havde, det og for fogden er bevist med vurderings vidne, Hans Nielsens huse for hans vitterlige gæld at være udsat, så fogden fordi ikke har vidst ham nogen æskning derpå at udstede, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme, men efterdi ingen bevis for fogden er fremlagt, Hans Nielsen sin anpart løsøre at have annammet, og dog ham sin æskning frafunden, ved vi ikke samme dom i den post at følge, i lige måde efterdi fornævnte vurderings vidne udførlig formelder, dem i herredsfogdens nærværelse stykvis at have udsat og vurderet til Hans Nielsens kreditorer i hans og hans hustrus huse, enhver for sin kvota, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises nogen uret at være sket, men befindes Hans Nielsen, som han holdt hus, derfor at være lovlig varsel givet, da kunne vi ikke finde nogen årsag, samme vurderings vidne at underkende men ved magt at blive.

(319)

** var skikket velb Hans Skade til Rolsegård på sin tjener Niels Madsen i Adsbøl hans vegne hans visse bud Søren Christensen i Forsum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Iver Vind til Oksholm, KM befalingsmand på Lundenæs, for en bekendelse og sigtelse han til Nørherreds ting, efter en misdæders Karen Lauritsdatter Badskærs hendes mund, 13/7 næst forleden har forhvervet, at Karen Lauritsdatter skulle have bekendt, at hun har født et barn, som Niels Madsen var far til, og at hun skulle have født samme barn til Tomas Sørensens i Vallund, og Niels Madsen skulle have lagt den ned i Tomas Sørensens kålgård, disligeste også bekendt, at Niels Madsen også skulle have sagt for hende, at han har ligget i et løsagtigt levned med Otte Nissens hustru i Adsbøl, ved navn Maren Ottes, og hun selv det skulle have seet, hvilken hendes bekendelse Mads Nielsen ved sin sjæls salighed for tingsdom benægtet, at han aldrig var med hende i Vallund: så og efterdi det befindes Karen Lauritsdatter, som samme bekendelse og sigtelse gjort har, at have været en misdæder, hvis ord og mundheld efter recessen ikke står til troende, de andre vidnesbyrd og en part har vidnet efter hendes ord og mundheld, såvel som og en del om rygte og tidende, og ikke deres egen vitterlighed, tilmed ikke heller om nogen visse dag og tid, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse, sigtelse og vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(324)

** var skikket Christen Lange til Hesselmed og havde stævnet Anne, salig Niels Andersens, af Varde for et fæstebrev, hun sig af berømmer, hendes salig husbond skal have forhvervet, anlangende nogen enge i Billum og Janderup mark liggende, og ham med mere gods for rum tid siden er berettiget nogen år efter salig Niels Andersens død, som var hovedmand i samme fæstebrev, og efterdi Christen Lange selv fornævnte enge er fornøden at lade hjem bruge til sin hovedgård Hesselmed, da har han til Varde byting ladet hende indfæst penge tilbyde, og Anne Nielsdatter dog modvillig lader sig understå samme hans grund og ejendom imod hans vilje og minde vil forholde: så og efterdi samme fæstebrev befindes af en adelsmand at være udgivet, over hvis brev vi ikke er dommere, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme fæstebrev at dømme, men hvem påskader den for sin tilbørlige dommer at indstævne, og der gå om hvis ret er. (sag overstreget)

(325)

** var skikket Søren Frandsen i Kannikehus hans visse bud Niels Lauritsen i Randerup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen i Møgeltønder, birkefoged i Møgeltønder birk, for en dom han til fornævnte ting 3/5 sidst forleden dømt har, anlangende at han har tildømt Hans Jepsen i Emmerlev, at han skulle holde en rigtig regnskab med Søren Frandsens far, Frands Sørensen, om hvis land, som Hans Jepsen har i pant og årligt brugt af Frands Sørensens, siden de sidste regnskab sankt tomas dag 1621 for jul med hverandre regnet og gjort har: så og efterdi ikke befindes Søren Frandsen, som gården har fæstet og besidder, for samme dom at være stævnet og kaldt, men alene hans far Frands Sørensen, som endnu befindes i levende live, og fogden dog har tildømt Søren Frandsen som sin fars arving samme gæld at betale, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør at komme Søren Frandsen til hinder eller skade i nogen måder.

(327)

** var skikket Søren Frandsen i Kannikehus hans visse bud Niels Lauritsen i Randerup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen, birkefoged i Møgeltønder birk, for en dom han til fornævnte birketing 16/8 næst forgangen dømt har imellem Hans Jesper i Emmerlev på velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Lundenæs, hans vegne og Søren Frandsen, og i samme sin dom tildømt Søren Frandsen at have forbrudt sit fæste, og sin gunstige husbonds uminde og minde at være, for han imod recessen skal have pantsat noget eng, som Søren Frandsen af Iver Vind for kort tid forleden i fæste og brug bekommet har, hvilke Søren Frandsen formener aldrig sandfærdelig skal kan gøres bevisligt, enten ved sin hånd eller segl, men aleneste nogen løse sedler og bænkebreve, som Søren Frandsen skal have forsamlet af nogen Søren Frandsens misundere: så og ikke befindes Søren Frandsens gensvar i det ringeste i birkefogdens dom at være inddraget, og han dog har dømt endelig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(329)

** var skikket Anne Nielsdatter, salig Niels Andersens, i Varde hendes visse bud Staffen Nielsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en dom han 27/5 næst forleden til Vesterherreds ting dømt og afsagt har, anlangende noget hø, som hende af nogen enge, hun af velb Christoffer Friis i fæste har, 4/7 og 5/7 1634 efter tingsvidnes formelding uden dom er fratagen, hvorpå hun tilforn to uendelige domme, af Christen Gregersen dømt, forhvervet har, og eftersom han 27/5 tog sig dom til, er Henrik Didriksen fremkommen med en fuldmagt af velb Christen Lange udgivet, som den formelder at træde i hjemmels sted på hans tjeneres vegne, hvilket Christen Gregersen har anseet og deraf søgt udflugt, hendes lovlige tiltale at forhindre, formener han deri har gjort uret: så og efterdi recessen udtrykkelig formelder, ingen hjemmel at skal stå for fulde, uden den der vederhæftig er, eller fuldmyndig af den, der bør at svare dertil med rette, det og befindes Henrik Didriksen selv at være påklaget og vidnet at have med været, der samme gerning gjort er, og ikke er bevist ham at være vederhæftig på alle fornævnte påklagede personers vegne at stande til rette, og herredsfogden alene har tildømt Henrik Didriksen at bøde 3 mark, endog adskillige personer er beskyldt og på vidnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom, at den bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(337)

** var skikket Niels Tordsen i Follerup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Christensen i Have og Hans Christensen i Egholm for et usandfærdigt vidne, de skal have vidnet til Nørvang herredsting 7/3 sidst forleden med Jørgen Sørensen i Ildved, anlangende det skulle være dem vitterligt, at Niels Tordsen skulle være Hans Vistesen i Have 13 sletdaler skyldig for en hest, han skulle have bekommet af ham otte dage for Kolding marked det næste år for fjenderne kom her i landet, hvilke Niels Tordsen højligen benægter, såvel som han for ting og dom skulle have gjort efter tingsvidnes indhold, så han intet er ham skyldig, og ingen hest har han heller bekommet af ham, men dem at have ham usandfærdigt på vidnet for vild og venskab: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være.

** var skikket Hans Nielsen i Kærgård hans visse bud Niels Nielsen i Obling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Tomas Lauritsen i Præstbøl for en dom, han til Kærgårds birketing 23/12 1636 dømt og afsagt har, hvori han har kvit dømt Niels Gundesen i Marskel for Hans Nielsens tiltale, som Hans Nielsen har haft til ham, anlangende 16 sletdaler for en øg, som Niels Gundesen har afkøbt salig Hans Hansen af Kærgård, som med den salig mands opskrift er at bevise, og ikke Niels Gundesen har bevist i nogen måde den at have betalt: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(338)

** var skikket Hans Nielsen i Kærgård hans visse bud Niels Nielsen i Obling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Hansen i Vittarp med flere for et vidne, de til Vesterherreds ting 16/9 1637 med Hans Pedersen i Tarp og hans brødre Bunde Pedersen og anden Hans Pedersen vidnet har, at de har været med i Billumtarp i Johanne Pederskone i hendes hus på skærtorsdag år 1636, og de da skal have sagt, det Hans Pedersen i Tarp og hans bror Bunde Pedersen, anden Hans Pedersen, de skulle have afbetalt Hans Hansen af Kærgård med rede penge og korn, hvilke deres vidne han beskylder for vildigt vidne, for han har Johanne Pederskones datter og Hans Pedersen, Bunde Pedersen, anden Hans Pedersens søster: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(339)

** var skikket Niels Aukesen, borger og indvåner i København, hans visse bud Jens Clemendsen, borger i Viborg, og fremlagde velb Erik Lykke til Højris hans udgivne brev, dateret Roskilde 20/9 nærværende år 1637, indeholdende det han til Niels Aukesen i sin gælds betaling har udlagt og ham henvist en hans gård og gods, liggende i Jylland i Tulstrup by, som Niels Madsen påboer, og derhos gav Jens Clemendsen til kende, at samme sag til Hammerum herredsting har været i rette, og endelig dom der ganget er, hvori herredsfogden har tilfunden Niels Aukesen at have indvisning i bemeldte gård i Tulstrup: da efterdi Erik Lykke selv har sig til for obligeret at stande Niels Aukesen for al varsel og stævning indtil sagens uddrag til indvisning, lige som han selv eller hans fuldmægtig til stede var, her og fremlægges hans udgivne brev på 770 rigsdaler, hvori han selv samme gård i Tulstrup til Niels Aukesen for sin gælds betaling har opdraget, ham deri ved gode mænd at lade sig indføre, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der gangen, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Aukesen jo i Erik Lykkes gård og gods i Tulstrup bør at have indvisning og udlæg, og fordi tilfinder (blank), som Jens Clemendsen på Niels Aukesens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte gård i Tulstrup, og der udæske Niels Aukesen fyldest for sin gæld, samme gård rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, så Niels Aukesen bekommer udlæg for sin gæld efter Erik Lykkes brevs formelding, som der sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(340)

** var skikket Mads Hansen, borger i Slagelse, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Jensen, indvåner i Kolding, forrige herredsfoged i Elbo herred, for en dom han over ham til fornævnte ting 1/6 1630 dømt og afsagt har, efter en misdæder, nemlig Niels Jørgensen, hans beskyldning, hvori Hans Jensen har tildømt Mads Hansen at lide en tyv straf, uanseet Mads Hansen højligen ved sin højeste ed benægter sig aldrig at have været i køb eller handel med fornævnte misdæder, ej heller Mads Hansen til fornævnte bekendelse eller fornævnte dom skal have bekommet nogen stævning eller varsel, eftersom han har boet i et andet land, og ikke vidste deraf førend nu, han hører rygte og tidende derom, og Hans Jensen alene dømt efter fornævnte misdæders bekendelse, som for sin misgerning er heden rettet, hvorfor Niels Madsen formener fornævnte misdæders bekendelse ikke bør at stande for fulde, såvel som den dom, derefter dømt er, bør magtesløs at være, og ikke komme Mads Hansen på hans liv, ære, rygte og navn til nogen forhindring: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme bekendelse og dom magtesløs at være.

** var skikket Christen Iversen i Borbjerggård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Olufsen i Stendis med flere for et vidne de 25/5 sidst forleden til Ginding herredsting vidnet har, at de den torsdag næst for sankt mikkels dag 1636 skulle have hos været på fornævnte ting, hørt og seet, at Christen Iversen der for dem lod læse en brev, lydende at Peder Nielsen i Kyvling skulle være ham en stak hø pligtig, eller tre sletdaler i steden, da samme tid for retten fremkom Peder Nielsen og der for dom antvortet Christen to daler, og derhos sagde, at han aldrig gav ham samme brev, item at han måtte ligeså vel have stjålet ham de penge fra: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forener, at Peder Nielsen lovet at skal give Christen Iversen for hans omkostning 10 sletdaler til påske først kommende at betale, og dermed samme trætte ganske bilagt, så alle hvis vidner, breve og andet på begge sider, i den sag tagen og forhvervet er, skal være kasserede og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(342)

** var skikket velb fru Birgitte Brahe, salig Hans Casper von Reibnitz til Bækmark, hendes visse bud Mads Mikkelsen i Flyndergård med en opsættelse her af landstinget i sag måned, lydende hende da at have stævnet Peder Jensen i Skadhedegård og Christen Jensen i Godballe, sandemænd i Bøvling birk, for de 11/8 sidst forleden har svoret Niels Jensen i Ilkær vold over, uanseet ikke for dem er bevist, at Niels Jensen skal have sat nogen pæle eller boringer i Mølgårds eng, men i Ilkær eng, som er med hans ed at bekræfte, og ikke for dem er bevist med syn, at de pæle var sat i Mølgårds eng: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme tvistige sager på fire dannemænd, Mads Mikkelsen på hans husbonds og hendes tjeneres vegne tog Villads i Byskov og Peder i Ovsgård, og Hans Kortsen på Christen Madsens vegne til betroede Jens Nielsen i Hovvinkel og Claus Nielsen i nør Tang, hvilke fire dannemænd skal møde på åstederne ved Mølgård på lørdag først kommer otte dage, og have fuldmagt parterne om al hvis tvist dem imellem er, være sig om fornævnte svingel, kørevej, eng, tørvegrøft og alt andet til endelig ende at imellem sige, og hvis de deri gør skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, og dermed skal alle hvis breve, vidner, volds forfølgning og andet på enten sider, i de sager taget og forhvervet er, være kasseret, død og magtesløs, ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(345)

** var skikket velb Just Høg til Gjorslev, rigsråd og hovmester på Sorø, hans visse bud Jens Nielsen i Hovvinkel med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Tue Villumsen i Filsø for en vidne, han med Gregers Tomasen i Idumlund til Hjerm herredsting 28/8 1635 ham til behjælpning vidnet har, at den nordeste sig runde i Alling mark sønden ved Niels Jepsens i Ive hans afstenede eng, som Niels Jepsen og Gregers Tomasen om tvister, skal have ligget og været brugt til den gård, Gregers Tomasen iboer, siden den sandemænds tov og ed, som Tue Villumsens salig far forhvervet har: så og efterdi der tvistes om fornævnte ejendom, og ikke befindes Just Høg, som dertil er lodsejer, derfor at være stævnet og kaldt, ej heller nogen varsel givet for hvilken tid, synsmændene skulle være på åstederne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn så noksom, at det bør nogen magt at have.

(347)

22/11 1637.

(ingen dommer)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Jens Clemendsen i Kølholt og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, om hærværk at sværge over Tomas Jensen i Skovsbøl, Inger Sørensdatter, Maren Jensdatter, Niels Tomasen, Karen Tomasdatter, Mette Tomasdatter og Maren Tomasdatter for den gård Skovsbøl, de bruger og besidder imod Erik Billes vilje og minde, efterdi Tomas Jensen hans fæste er ham fradømt, og lovlig udvist: da efterdi der tvistes om her bør at stedes fylding på sandemænd eller ej, som af de gode mænd landsdommere skal påkendes, og de ikke nu er til stede, blev sagen opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og da undgælde hvis lov og ret er, sandemænd og bepligtet dem under samme hesteleje da at være her til stede.

(348)

6/12 1637.

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet sandemænd af Nørvang herred, om hærværk at sværge over Tomas Jensen i Skovsbøl (overstreget)

** var skikket Claus Berentsen, pottemager i Kolding, og havde stævnet Jens Christensen af Seest og Hans Nielsen af Skanderup for en vidne, de til Kolding byting 29/11 sidst forleden vidnet har, at de har været ombedt af Jacob Staffensen at læse en stævning for Claus Pottemagers bopæl 17/11 forleden, og midlertid skulle Claus sønderrevet landsdommers stævning, og ikke deres vidne medfører, dem med oprakte finger og ed at have vidnet, til Claus nogen stævning dem at have frataget og sønderrevet: så og efterdi Hans Nielsen Skanderup og Jens Christensen Seest udtrykkeligt har vidnet, det Claus Pottemager sønderrev samme landstings stævning, som de var udsendt med for ham at forkynde, og i så måder om håndgjort gerning, hvilket og med Tøger Knudsen og Mikkel Jacobsens vidne bekræftes, og intet nøjagtigt Claus Pottemager derimod fremlægger, hvormed han samme deres vidne kan tilbage drive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, ej heller den klage, derefter gjort er, at sige eller magtesløs dømme.

(352)

** var skikket Claus Berentsen, pottemager i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jacob Staffensen sst for en dele, som han ham til Kolding byting overdrevet har 30/8 sidst forleden efter en synsvidne til samme byting samme dag udganget, fire mænd at have vidnet, at Claus Pottemager skulle forhindret ham hans tagdrop, så det ikke kan have sit rette løb til Kolding å, at der skal være lagt tømmer fast under hans tagdrop, og samme vidne medfører, at tømmeret skal ligge tæt og digt op til Jacob Staffensens hus, og ikke de heller i deres vidne formelder, hvem grunden tilhører, som tømmeret påligger i Claus Pottemagers gård, og ej heller Jacob Staffensen har bevist, endnu nogen tagdrop at have i Claus Pottemagers egen gård, men Claus Pottemager kan bevise med tingsvidne af fornævnte ting 15/3 sidst forleden, at have ringere jord, end hans skøde om formelder, og Jacob Staffensen at have mere jord, end hans skøde om formelder, og ej byfogden i hans dom har dømt endeligen, og formener at samme dele, som ikke er gangen nogen dom for, bør magtesløs at blive. dernæst havde hid kaldt Mette Hansdatter og Maren Madsdatter, begge tjenende Jacob Staffensen i Kolding, for et vidne de til Kolding byting 6/11 sidst forleden vidnet har, at Claus Pottemager 30/8 næst forleden har standen i hans gård og skældt på sin næste nabo, Jacob Staffensen, og sagt, hør du Jacob Bager, din skælm, i dag har du ladet mig fordele, nu må jeg sige hvad jeg vil, du est en forløgen skælm, og som Anneken Jacobs hørte hans skælden, gik hun i hendes køkken og sagde til Claus Pottemager, min mand er ingen skælm, og som Claus Pottemager hørte og så Anneken Jacobs, skældte og sagde han til hende, du est en hore og en troldkone, du og din mand skal få en ulykke, hvilket deres vidne han højligen benægter. dernæst stævnet Gregers Pedersen Lilleballe med flere borgere i Kolding for en vidne, de til Kolding byting 18/10 sidst forleden vidnet har, at på det 23. år forleden har salig Mikkel Simonsen, fordum borger sst, bygget og opsat gavlhus sønden fra gaden næst østen til den gård, Claus Pottemager nu iboer, og det bryggershus, som endnu stander, det har standet over 30 år, og ikke da har været gjort last eller klagemål på samme ejendom, førend Claus Pottemager for kort tid siden har begyndt nogen trætte. sammeledes stævnet Maren Pedersdatter, salig Hans Jepsen Bøgvads efterleverske, og hendes rette lovværge såvel som Barbara Nielskone og hendes børn Niels Nielsen og Jens Nielsen og Peder Hansen, enhver med sin rette lovværge, om de ikke bør at forsvare, så vidt salig Hans Jepsens skøde og adkomst om formelder, såvel Niels Jepsen Bøgvad, rådmand i Kolding, på salig Hans Jepsens søns vegne, ved navn Peder Hansen Bøgvad, som han er værge for. herhos fremlagde Claus Pottemager efterskrevne skøde af Kolding byting 11/6 1634, som indeholder Hans Jepsen Bøgvad at have skødt Claus Pottemager den hus og gård, liggende ved Rendbanen, i sin breddelse ved den nørre ende imod gaden 21 sjællandske alen, med sin tilliggende tagdrop: så og efterdi der ikke befindes nogen dom for samme dele at være ganget, som det sig burde, Søren Olufsen og hans medfølgere og har vidnet efter Claus Pottemagers og hans hustrus ord og mundheld, som de ikke er gestendig, eller for ting dom har indgået, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele og vidne magtesløs at være, men efterdi Gregers Lilleballe og hans medbrødre udførlig har vidnet, hvorledes samme hus har standet bygget fast over recessens hævd, og intet derimod fremlægges jo så at være, da ved vi ikke samme deres vidne at imod sige, men efterdi Peder Simonsen og hans medbrødre afhjemlede om samme tagdrop og ejendom, og ikke ---- for dem har været til stede, kunne vi ikke kende denne deres syn nøjagtig, men parterne ved uvildige synsmænd efter begge deres skøder samme ejendom at lade besigtige, som det sig bør.

(356)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, hærværk at sværge over Tomas Jensen i Skovsbøl, Inger Jørgensdatter, Maren Jensdatter, Niels Tomasen, Karen Tomasdatter, Mette Tomasdatter og Maren Tomasdatter sst for den gård Skovsbøl, de bruger og besidder imod Erik Billes vilje og minde, efterdi Tomas Jensen hans fæste er ham fradømt, og lovlig udvist efter tingsvidnes indhold: da efterdi det befindes de domme på Tomas Jensens fæste forhvervet, som er hovedsagen, for KM og Danmarks riges råd til første almindelige herredage at være indstævnet, ved vi ikke at stede fylding på sandemænd, førend sagen der bliver ordelt, som det sig bør.

(358)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Skivehus, hans visse bud Christen Christensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til Skodborg herreds ting 4/9 sidst forleden dømt og afsagt har, og deri han fradømt Jens Tordsen i (blank) gård fra hans fæste, for han har siddet overhørig, såvel som ikke ydet hans skyld og landgilde efter jordebogens indhold, efter hvis dele og forfølgning, som for han har været lagt i rette, og hans dom på recessen at have funderet og siden i hans sentens indført, Jens Tordsen selv at fæste sin gård igen hos hans husbond, hvori Mogens Sehested formener sig selv at råde for hvem han vil stede og fæste sin gård, formener ham deri uret at have gjort, og hans dom i den punkt magtesløs at være: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom i den punkt, det Hans Tordsen selv skulle fæste gården igen, magtesløs at være.

(359)

** var skikket Bo Andersen i Højer hans visse bud Anders Christensen i Borg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Pedersen, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte herredsting 20/5 sidst forleden dømt har imellem Bo Andersen og hans medarvinger på den ene og Niels Andersen i Døstrup på den anden side, og der efter nogen kvitteringer og Niels Andersens egen beretning tildømt Niels Andersen for Bo Andersens retfærdige tiltale kvit at være, indtil den kontrakt, som Niels Andersen, anderledes bevises, og efterdi fogdens dom findes uendelig at være dømt, og Bo Andersen samme deres forlig, som imellem Niels Andersen og Hermand Nolting i Lübeck gjort er, med Hermand Noltings sendebrev er at bevise, det Niels Andersen har aftinget og forligt sig om al den arvelod, både på sine egne og medarvingers vegne, for 180 rigsdaler og ham samme penge er erlagt og betalt, formenende derfor samme uendelige dom ikke bør at komme Bo Andersen og sine medarvinger på deres retfærdige arv til hinder eller skade, men magtesløs at være: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

** var skikket Peder Christensen ved Stokbro på hans hustru Anne Andersdatters vegne hans visse bud Anders Christensen i Borg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Bleg ved Stokbro med flere for et vidne, de 13/9 sidst forleden til Møgeltønder birketing vidnet har, anlangende Anne Andersdatter skulle have været drukken, og at hun skulle have given Tomas ved Stokbro onde ord, hvilke deres vidne Anne Andersdatter ved hendes højeste ed benægter sig, ikke slige ord at have haft, ikke heller det for ting og dom har sagt, eller tingsvidne efter taget, men det af hendes uvenner at være hende til skyldt, hvorfor Peder Christensen på hans husbonds vegne formener samme vidne løgnagtigt at være og bør magtesløs at blive: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(361)

** var skikket Mads Jensen i Oksby og havde stævnet hr Knud Christensen i Ho og hr Anders Sørensen sst, Guds ords tjenere til Ho og Oksby kirker, Hans Jensen i Vejers med flere for to sognevidner, de til Ho og Oksby kirker 15/10 vidnet har, disligeste stævnet Poul Hansen i Sønderside med flere, for de i adskillige måder skal have vidnet på Maren Christensdatter Rank på Sønderside til Kærgård birketing om hendes trolddoms kunster, hun skal have brugt og bedrevet, i lige måder stævnet Jacob Christensen, skolemester på Sønderside, med flere for et vidne, de til fornævnte birketing vidnet har, anlangende at Maren Christensdatter Rank har selv vedganget hendes trolddoms kunster og tilbudt, at hun ville betale den hest, som hun var fængslet for, og derhos lovet at hun ikke skulle skade Mads Jensen mere på hans kvæg eller kreatur, hvilke vidnesbyrd han formener ret og sandfærdig at være og bør ved magt at blive: så og efterdi for nævninger såvel som for os er bevislig gjort, det Margrete Christensdatter Rank har lovet adskillige personer ondt og ulykke, som dem derefter en part på deres liv, og en del på helbred, kreatur og i andre måder er hændt og vederfaret, hvorfor hun til hjemting, såvel som her i dag er sigtet og beskyldt, det og er bevist hende at have ombedt dannemænd, de ville overtale Mads Jensen, som hende nu har ---- at måtte komme ud, hun ville betale ham hans hest, hvilket hun selv vedgår så vidt hun dermed ville befri hendes liv, det og er bevist hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt, og af andre heden rettede misdædere at være udlagt, og intet nøjagtigt hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligen og kristeligen at have forholden, og loven bemelder, at dersom nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, da efterdi fornævnte nævninger, som i sognet hos Maren Christensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende trolddom oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for den deres ed at kunne fælde, men ved sin fuldmagt at blive.

(365)

** var skikket Søren Christensen i Kammersgård hans visse bud Hans Tomasen i Viborg og havde stævnet Niels Offersen i Hovmade, herredsfoged til Vandfuld herreds ting, for en dom han til Vandfuld herreds ting 10/6 sidst forleden med Peder Jensen i Borup døm og afsagt har, anlangende at Niels Offersen har tildømt Søren Christensen og Simon Nielsen at annamme en pantebrev af Peder Jensen i steden for 100 rigsdalers gode af hvis arv, som Anne Ovesdatter i Lemvig, som de er værger for, er tilfalden i Borup, lydende i sin mening at Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, har pantsat Peder Jensen på Anne Ovesdatters vegne den halve gård, som han selv iboer, for 100 rigsdalers gode, efterdi hun tilforn havde arvet den anden halve gård efter hendes salig far Ove Christensen, hvilken som Søren Christensen og Simon Nielsen formener ikke ret at være, idet Anne Ovesdatter er tilfalden sin arv i Borup efter sin farbror salig Christen Pedersen, mener fordi hun bør hendes arv i Borup at annamme og ikke i Lemvig: så efterdi herredsfogden har heden dømt Anne Ovesdatters lovværge af boen, som arven hende tilfalden er, i et pant i Lemvig hendes arv at skulle annamme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør at komme Anne Ovesdatters formynder på samme hendes arvs fordring til nogen forhindring.

(367)

** var skikket Mads Christensen i Fabjerg mølle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til fornævnte ting 18/9 sidst forleden efter Jens Christensen, foged på Kabel, hans vrange beretning, ham til befrielse, dømt har, og skal have kvit dømt Jens Christensen for halvfemte tønder skyldmel, Mads Christensen skal have ydet ham af Fabjerg mølle for anno 1630, tvært imod Jens Christensens håndskrift og kvittants, af den årsag Jens Christensen ikke samme mel i sit regnskab har ville indført: så og efterdi det befindes herredsfogden at have dømt endelig, endog ingen er mødt til gensvar, sagen ikke heller tilforn i seks uger har været optagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have, men efterdi befindes Jens Christensen samme kvittants til Mads Møller på halv femte tønder mel at have udgivet og med egen hånd underskrevet, ved vi ikke den at imod sige eller magtesløs dømme.

(369)

** var skikket Nomen Jensen i Møgeltønder hans visse bud Anders Christensen i Borg og havde stævnet Hans Christensen med flere i Møgeltønder for et vidne, de til Møgeltønder birketing 2/8 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord Nomen Jensen skulle have haft der inden tinge om nogen tørv på Abild mose, ham var blevet henne, og da fandt han en kulkule, og da tænkte han, at den mand der har brændt de kul, han ved vel, hvor mine tørv er bleven, hvilke vidne de skal have vidnet, eftersom deres gunstige lensmand havde befalet dem at vidne, og ikke om deres egen vitterlighed, tilmed benægter han ikke de ord at have haft, som de på ham vidnet har: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Nomen Jensens ord og mundheld, han nogle uger tilforn skulle have haft, og ikke straks på fersk fod ved tinget er taget beskrevet, fornævnte vidne ikke heller bemelder, Nomen Jensen nogen navnlig at have besigtet, som dem på ære og lempe kunne anrøre, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(370)

** var skikket Peder Christensen i Stokbro hans visse bud Anders Christensen i Borg og havde stævnet Laurits Lauritsen, birkefoged i Møgeltønder birk, for en dom han til fornævnte birketing 29/3 dette år dømt har, og i samme sin dom kvit dømt Laurits Nielsen ved Stokbro for hvis tiltale, Peder Christensen da havde til ham for kost og tæring, i hvilken hans dom, han mener, skal have anseet vild og venskab end retten, og dømt endeligen, alligevel ingen til gensvar var mødt: så og efterdi det befindes birkefogden at have dømt endelig, endog ingen er mødt til gensvar, sagen ikke heller i seks uger tilforn har været optagen, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ingen magt at have.

(371)

** var skikket Johan Wesseling, borger og rådmand i Ringkøbing, hans visse bud Anders Mortensen Skrædder i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Laurits Slajkær, borger i Kolding, for en dom han til Kolding byting har forhvervet over Johan Riff, også forrige borger i Kolding, som ved døden er afgangen 12/9, for en summa penge, og salig Johan Riff findes i stor vidtløftig besværing med indenlandsk, såvel som udenlandsk gæld, og salig Johan Riffs efterladte gods, som under forsegling er, ikke nær til strækker gælden at betale, og Laurits Slajkær har på Kolding byting 26/9 ladet læse en dom over salig Johan Riff, og af byfogden begæret, at han ville gøre ham indførsel i salig Johan Riffs gods, og efterdi han sådant erfarer og er en kreditor for en stor summa penge, han har at fordre med mange flere, som også vil fordre deres betaling, når dem vitterlig bliver salig Johan Riffs dødelige afgang, og efterdi Laurits Slajkær i salig Johan Riffs gods bekom udlæg, formener Johan Wesselings fuldmægtig samme dom burde magtesløs at blive: så og efterdi det befindes byfogden at have dømt endelig, endog ingen er mødt til gensvar, sagen ikke heller tilforn i seks uger har været optagen, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom ingen magt at have.

(373)

** var skikket Niels Nielsen i Obling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Andersen og Maren Nielsdatter i sønder Bork for et vidne, de til Nørherreds ting 12/11 sidst forleden vidnet har, og deres vidne medfører, at de skulle have hos været i Tomas Pedersen i sønder Bork hans hus, og der skulle Tomas Pedersen have bleven forligt med Niels Nielsen om kirkens anpart korntiende, at Tomas Pedersen derfor skulle give Niels Nielsen en ørte byg, hvilke deres vidne Niels Nielsen højligen benægter, ikke at have gjort nogen forlig med Tomas Pedersen, eller at have budt ham enten lidet eller meget, og beskylder samme vidne, at Maren Nielsdatter er Tomas Pedersens steddatter, og Niels Andersen hans datters søn: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om den kontrakt, Niels Nielsen og Tomas Pedersen skulle være imellem ganget, Niels Nielsen ikke er gestendig, for tingsdom indgået, eller med hans brev og segl bekræftes, men højligen benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og den dom, derefter dømt er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(375)

** var skikket Tomas Pedersen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Frandsen i Tarm med flere, som var tinghørere på Nørherreds ting 30/2 1634, med Niels Nielsen i Obling vidnet har, i den mening at 30 mænd der i herredet for et stokkenævn, de til Nørherreds ting 24/2 1634, at give af enhver gård 24 skilling, og hver halv gård og bol 12 skilling til at holde en afsindig karl på en fjerding års tid, og samme deres vidne besluttes, at menige herredsmænd, som den dag til tinge var, det samme skulle have indgået. dernæst stævnet Søren Nielsen i Vium præstegård og Niels Hansen i Skodsbøl for et vidne, de med fornævnte Niels Nielsen 24/8 dette år vidnet har, at de skulle have hos været på Nørherreds ting den tid, fornævnte stokkenævn og fornævnte penges udgift blev beskreven, og de skulle have seet, Tomas Pedersen ved den østre tingstok, der menigheden blev tilspurgt, og han ikke da skulle have sagt nej dertil, at han den ville samtykke at udgive nogen penge til at underholde til Søren Lauritsen, ikke heller var til tinge den tid, den stokkenævn gik beskrevet, men kom til tinget siden sligt skulle være sket, hvilket deres vidne han højligen benægter, at han ikke havde de ord, som de på ham om vidnet har: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Niels Nielsen på sin side til betroede Laurits Jensen, borgmester i Varde, og Visti Lauritsen i Bindesbøl, og Tomas Pedersen på sin side Christen Madsen, borger i Varde, og Laurits Mikkelsen i sønder Bork, hvilke 4 mænd skal forsamles ved Nørherreds ting i morgen kommer 14 dage, og da have fuldmagt parterne til endelig ende at imellem sige, og hvis de deri gør skal stande for fulde af upåtalt, og hvis vidner og breve, i sagen gangen er, ingen videre til hinder eller skade at komme.

(377)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Gregers Lauritsen, ridefoged der sst, og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund for en dom, han til Ginding herreds ting 16/11 sidst forleden dømt har, og deri efter KM skattebreve og efter for ham i rette lagte lægdsseddel med hans hånd underskrevet ikke har tildømt KM skat og landhjælp af hvis jordejet gods, som af bonde til anden bortfæstet er, lige så højt at have, som af det bondegods, bonden selv påboer, men det fra sig dømt og for sin tilbørlig dommer indsat, des uanseet kong Christian den tredje i sin konfirmat og stadfæstelse brev på kong Hanses brev og privilegier, kronbønderne i Ginding herred er givet, til beslutning ikke anderledes skal formelde, end indtil så længe nogen kommer på hans nådes retterting med bedre bevisning, eller hans nåde da med rette havde andet deri at sige, dateret 1540, hvilken hans dom han mener magtesløs at være og derfor til rette at stande som vedbør. og nu fremlagde Gregers Lauritsen efterskrevne underskrevne kopi af KM skattebrev samt efterskrevne kong Hanses brev på pergament med hængende indsegl, lydende som efterfølger, givet i vor købstad Viborg søndagen næst efter sankt severini dag år Guds byrd 1500 quinto, under vor signet. disligeste kong Christians efterskrevne stadfæstelse på kong Hanses brev, datum anno 1540: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt højlovlig ihukomst kong Hanses brev, hvori hans nåde har undt og tilladt kronens bønder i Ginding herred og deres arvinger deres årlige skat eller leding ej at forhøjes, men blive ved sådan årlig skat og skyld, som de da af arilds tid gjort og givet har, disligeste med 24 mænds vidne for fogden er bevist, fornævnte bønder, som af selvejere har sted og fæst, aldrig så længe dem kunne mindes højere skat, når nogen er bleven påbudt, at have udgivet end andre KM og adelens bønder, KM udgangne skattebreve ikke heller synes at tilholde bønderne, som ikke selv har frit gods, men har fæstet deres gårde, højere skat at udrede, og derimod findes for ham fremlagt Iver Vinds underskrevne lægdsseddel, indeholdende dem, som havde fæst deres gårde af jordejer bønder, at skulle udgive lige skat ved jordejere, så herredsfogden fordi ikke har vidst sig dommer i den sag at kunne være, men for sin tilbørlig dommer at indkomme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende hans ulempe deri at være, eller ved os på fornævnte 24 mænds vidne at sige.

(386)

** var skikket Søren Andersen Skrædder, borger i Viborg, på egne og sine børns vegne, så og på Niels Jensen i Stokkendal hans brorbørns Mogens Lauritsen og Maren Lauritsdatters vegne, disligeste på Margrete Mogensdatters vegne, sammeledes og så Laurits Christensen i Pallesgård hans hustrus vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter forrige opsættelse at have stævnet salig Niels Mogensens arvinger til Ørnhoved, nemlig Mogens Nielsen, Søren Nielsen og jomfru Inger Nielsdatter, for at eftersom han har været sine umyndige søskendes værge og ældste bror Mogens Nielsen, Søren Nielsen og jomfru Inger Nielsdatter, for at eftersom han har været sin umyndige søskendes værge og ældste bror, og dem nu for samme værgemål og til betaling ved to gode mænd, Erik Lunov til Viskumgård og Ove Blik til Nørbeggård, som var kommissarier, er i deres nærværelse udlagt efterskrevne bol i Rind sogn, disligeste er dem indvist i efterskrevne gård i Gullestrup, hvorfor formener samme gods bør at være Niels Mogensen hans søskende og søskendebørn for ejendom følgagtig, indtil de bliver erlagt og afbetalt efter indvisnings indhold. så fremlagde Søren Andersen gode mænds efterskrevne indvisning, dateret Viborg 18/2 163x, som indeholder det de parterne på begge sider til mindelighed har underhandlet og endelig forligt, så at Knud Sørensen på sine søsterbørn, Mogens Nielsen, Søren Nielsen og Inger Nielsdatters vegne skal udgive til Niels Mogensens søskende og svogre 409 sletdaler, og da forskrevne summa penge dem imellem skiftet, som efterfølger, først for den arvelod dem samtligen efter deres salig bror Godske Mogensen kunne tilfalde, Søren Andersen på hans hustru Karen Mogensdatters vegne, Laurits Christensen på hans hustru Dorte Mogensdatters vegne, Niels Jensen på Margrete Mogensdatters vegne, og på hans brorbørn Mogens Lauritsen og Maren Lauritsdatters vegne, endnu Niels Jensen på Margrete Mogensdatters vegne efter hendes salig far Mogens Nielsen, og på hans brorbørn salig Niels Mogensens halvsøskende, Mogens Lauritsen og Maren Lauritsdatters vegne efter deres salig far Laurits Jensen, som boede og døde i Pallesgård: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, hvori bemeldte arvinger for deres gælds fordring i samme gård og gods er indlagt, sagen og her til landsting er indstævnet og i seks uger opsat, og ingen nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods, efter bemeldte gode mænds indvisning, jo bør fornævnte arvinger for ejendom at efterfølge, med mindre det dem inden år og dag ---- fraløst, eller og fornævnte indvisning ---- sin tilbørlig dommer rykket, dog de det til frit folk igen at afhænde efter håndfæstningen, som det sig bør.

(1)

x/1 1638.

** var skikket ---- : ----.

(4)

** var skikket ---- Jensen i Ommegård ---- og fremlagde efterskrevne vidne af Hind herredsting 26/8 sidst forleden, indeholdende Christen Jensen i Ommegård stod den dag inden tinge for tingsdom og tilbød Jens Christensen i Bundgård at møde i Ommegård da om morgenen, da ville han gøre ham udlæg for hvis, han sine stedbørn pligtig er for deres fædrene arv, så og for klæder og kost efter samme forpligt oplægge efterskrevne fire mænd, Christen Jensen tog ---- og Oluf Jørgensen i Spåbæk, og Jens Christensen på sine brorbørns vegne tog Oluf Graversen i Gammelby og Christen Jensen ved Torsted kirke at kende og sige på, hvad fornævnte børn skulle have årligt for efterstående kost og klæder: ---- og voldgiven sagen på dannemænd, hvilke og derefter deres afsigt har gjort, og bemeldte Oluf Graversen og hans medfølgere udførlig har vidnet, det Christen Jensen godvilligen derefter samme gods til Jens Christensen på hans brorbørns vegne har udlagt og ham for ----.

(6)

** var skikket ---- hans salig bror Jens Lauritsen i Vittarp var arveligen tilfalden i samme gård, uanseet samme anpart i tre ting til Nørherreds ting på Christen Andersen og Anne Lauritsdatter deres vegne skal være lovbudt til Anders Christensen og sine søskende, som er Anne Lauritsdatters arvinger efter loven, hvorimod Anders Christensen samme tid sig på sine egne såvel som på sine søskende deres vegne har tilbudt med sølv, guld og rede penning samme bondegods, som hans mor i så måder var arvelig tilfalden, at ville befri og indløse, det aldeles uagtet har Christen Andersen i Kollund og hans hustru Anne Lauritsdatter ladet bemeldte arvelod i Vittarpgård skøde til Maren Hansdatter i Vittarp, salig Jens Lauritsens, og hendes arvinger, og i så møder med praktiker og under et skin har fravendt Anders Christensen og sine søskende samme bondegods: så efterdi det befindes Christen Andersen og Anne Lauritsdatter, Anders Christensens far og mor, som samme skøde ved deres fuldmægtig gjort har, begge endnu at være i levende live, da ved vi ikke Anders Christensen i hans forældres tid at være mægtig samme skøde at påtale. (sag overstreget)

(11)

** var skikket velb Johan Brockenhuus ---- og havde stævnet ---- med videre fælled at bruge, end hun havde ret til, efterdi han mener, hun ikke skal bevise, ham at have ladet brænde flere svin, end han med rette tilkommer, så fru Sofie Friis ham for nogen ulov med rette kunne tiltale, for han skal have ladet indtage hvis brændte og ubrændte svin, som fandtes på hans egen skov ---- : ---- Johan Brockenhuus lod påbrænde, i lige måde jomfru Edel Munks bevis, det hun har ladet indbrænde 12 svin på Knabberup skov efter hendes mors skrivelse, i lige måde KM missive til Jørgen Urne at han forholder Jørgen Munk at sig med ----.

(17)

** var skikket Christen Vistisen i Aggergård med en opsættelse her af landstinget 8/11 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Maren Nielsdatter i Smørpøt og Anne Tomasdatter, tjenende Poul Pedersen på Østerlind, for et vidne de til Gudum birketing 4/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at 3 uger for sankt hans dag om aftenen skulle de have seet, Christen Vistisen sidde på en hest, og der skulle stået to af hans øg i Poul Jensens eng i Krogsgård, hvilke deres vidne Christen Vistisen hårdelig benægter, at han nogen tid skulle have ladet hans øg på i Poul Jensens eng: ---- ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Maren Nielsdatter og Anne Tomasdatters vidne jo findes løgnagtig og bør magtesløs at være.

(19)

** var skikket Jens Clausen i Kølholt ---- og 18/10 derefter har Jens Clausen haft tiendekorn og penge for ti skæpper havre for Haraldskærs port og det der tilbudt, disligeste på Tørrild herredsting 28/10 haft samme korn tilstede og tilbudt, om Sofie Friis eller nogen på hendes vegne det ville annamme, og efterdi hun ikke har ville ladet det annamme, har han det hos herredsfogden i rette nedsat ---- : så og efterdi Jens Clausen for fogden med tingsvidne har bevislig gjort, det velb jomfru Edel Munk har krævet Jens Clausen hans tiendekorn på skæppe, som hun med hendes mor på hans vegne havde gjort fortingning om forleden år, nemlig 18 skæpper rug ---- den hans dom at følge men magtesløs at være.

(22)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, foged på Lergrav, og havde stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, og hans medfølgere domsmænd Mogens Hjort i Amtrup med flere for en dom, de til Hammerum herreds ting 7/10 sidst forleden dømt har, da at have dømt Kirsten Knudsdatter, født i Langbo, fri fra kagen, og at have senteret deres dom så og efterdi der for dem bevises med tingsvidne og præstens kundskab, det Kirsten Knudsdatter selv er gangen til sandheds bekendelse ved seks uger efter hun stod åbenbarlig skrifte i Ørre kirke, og forordningen udførlig formelder, da såfremt nogen løgnagtig skrifter, selv inden fjerding år dernæst går til sandheds bekendelse skulle de så vidt benådes, at de står åbenbarlig skrifte for sådan deres forargelse: ---- selv har gået til sandheds bekendelse, hvem hendes rette barnefar var, og KM forordning udførligen tilholder, dem som løgnagtig skrifter og selv inden fjerding år derefter går til sandheds bekendelse, skulle de så vidt benådes, at de står åbenbar skrifte for sådan deres forargelse, og herredsfogden med ----.

(25)

** var skikket ---- efterdi Mads Christensen ikke aleneste har borttaget sit korn, alt hvis Johan Brockenhuus for tienden tilkom, imod KM og lensmandens fæstebreve, af det ganske år 1635, som tienden var forfalden i, men der foruden 9/7 1636 protesteret, at han ikke burde at yde Johan Brockenhuus tienden, endog fru Sofie Friis aldrig havde nogen brev på kirkens part og KM anpart samme år. i lige måder stævnet Mads Christensen i Bjerlev og Niels Clemendsen i Knabberup for et vidne, de i en herredstings frafindelse 3/9 1636 vidnet har, at de skulle have tilbudt 3 tønder rug, 2 tønder byg, 1 tønde havre og 4 skæpper boghvede på Lerbæk, hvilke tilbud han formener ikke så fuldkommelig eller nøjagtig at være. så mødte Christen Madsen og fremlagde efterskrevne dom af Tørrild herredsting 11/11 sidst forleden, hvori Mads Christensen blev tildømt at stille Johan Brockenhuus tilfreds for samme tiende: ---- da finder vi efter sådan lejlighed denne dom deri som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, den fordrede summa at navngives, og fogden derom endelig at dømme, som det sig bør, og efterdi herredsfogden har Mads Christensen for fornævnte 3 onde mark kvit dømt, efterdi han tilforn for samme tiende var lovforvunden, ved vi ikke deri imod hans dom at sige, men efterdi Christen Madsen og Jens Christensen har vidnet ----.

(27)

** var skikket velb Holger Rosenkrantz ---- Knud Nielsen, herredsfoged i Ginding herred, for en hjemfindelse dom, som han har afsagt og dømt til fornævnte herredsting 31/9 sidst forleden imellem Holger Rosenkrantz og Jens Høg til Bustrup, anlangende sandemænds og herredsskel, markskel så og Bustrup fædrift, og ikke Knud Nielsen har ville agtet sandemænds gang, lovhævder, vedkendelse og andre tingsvidner og forsæt, som er samme dag i rette lagt, men har samme sin dom indfunden for sine overdommere, dem derpå at kende og dømme, Holger Rosenkrantz til stor skade, pengespild med andre omkostninger, hvorfor han mener sig uret og forkort at være sket, og hans henfindelses dom bør magtesløs at være ---- dernæst at have fremlagt efterskrevne lovhævd af Ginding herredsting sankt margrete dag 1447, bemeldende at velb Niels Eriksen havde været på den grund, som ligger sønden ved den udsvorne fælled, som man Gisels eng kalder, vorde Niels Eriksen sig til en fuld ejer, eftersom han er ejer i Egebjerg og Kellerup. endnu fremlagde efterskrevne vidisse her af landstinget lørdag næst efter sankt andrei apostoli dag 1561, hvori velb Erik Rosenkrantz til Landting lod læse et kong Hanses brev ----, endnu at have fremlagt efterskrevne sandemændsbrev der af tinget MDX ---- angående ret skel imellem Kellerup mark og Kærgårds mark. derhos fremlagde David Mortensen Jens Høegs efterskrevne indlæg, eftersom Holger Rosenkrantz har ladet ham stævne, anlangende forte og fædrift i Kellerup hede og Egebjerg fælled, formenende mig ingen rettighed deri at have, uanseet min kære far velb Christian Holck til Hastrup mig Bustrup hovedgård solgt og afskødet har: så og efterdi ---- så samme breve synes imod hverandre, og herredsfogden fordi har indfundet sagen for sin tilbørlig dommer, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller hans ulempe deri at være.

(38)

** var skikket Gregers Keldsen, boende i Hjarup, ---- og Jens Hansen med hvad bevis, han har at holde sig til samme gæld ---- samt Erik Olufsen i Noes, foged i Anst herred, som samme dom har udstedt: så og efterdi ikke befindes for fogden at have været i rette lagt nogen gældsbrev eller anden lovlig bevis på samme gæld, Gregers Keldsen at skulle være skyldig bleven, og fogden dog har ham tildømt det at betale, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom magtesløs at være.

(39)

** var skikket velb fru Ingeborg Parsberg, salig Iver Juuls efterleverske, til Kvistrup hendes visse bud Anders Lauritsen i Lindtorp med en opsættelse her af landstinget 20/12, lydende hende da efter andre opsættelser at have stævnet ----, forrige ---- på Kvistrup, for 1500 rigsdaler, sammeledes da stævnet fornævnte Peder Ibsen, for han imod forpligt har annammet betaling på gældsbreve, som han til Ingeborg Parsberg har afhændet, og derpå udgivet sin kvittants, og dermed forspildt og forvendt hendes penge, som han dog har sig til forpligtet under hans ære og livs fortabelse ikke nogen kvittants at have udgivet: så efterdi denne opsættelse alene formelder, det fru Ingeborg Parsberg formener, Peder Ibsen bør at straffes på hans liv, hvilke ----.

(40)

** var skikket Peder Ibsen i ---- hans visse bud ---- i Viborg og havde stævnet velb fru Ingeborg Parsberg ---- til Villestrup for et ---- brev, hun ham i maj 1636 imod hans vilje skal have ladet aftvinge på en summa penning, at skulle være skyldig bleven på sine regnskaber, hvilke hun i lige måder imod hans vilje skal ham ladet fratage det sidste års, ufærdige gjort, dog dersom det endnu af uvildige godtfolk måtte igennem sees, mener han skulle befindes, aldrig med rette derpå at blive noget skyldig: så og efterdi Peder Ibsen selv samme forpligter og breve har forseglet og underskrevet, den ene og findes af andre dannemænd med ham til vitterlighed at være undertegnet, og ikke nøjagtigen bevises Peder Ibsen samme forpligter med fængsel eller i andre måder imod hans vilje at være aftvunget, vi os og ikke turde understå forseglingen under håndskriften at åbne, og dermed håndskriften at kassere, hvori han sig på beråber ved et underskreven seddel i vokset indlagt at have protesteret, brevet ham at have været aftvungen, uanseet noksom var at synes, nogen papir i vokset at være forborget, da ved vi dog efter sådan lejlighed ikke nu imod samme hans udgivne breve og forpligter at sige.

(47)

** var skikket Oluf Jensen, rådmand i Lemvig, og Svend Olufsen, byfoged sst, og beviste med tingsvidne ---- af Lemvig byting 18/11 sidst forleden, dem af Laurits Nielsen ---- sst hid til dette landsting skal være stævnet og kaldt, og nu bød de dem imod ham sig i rette: ---- til dette landsting med en opsættelse at være indkaldt, og ikke Laurits Nielsen eller nogen på hans vegne er mødt at give dem sag, da finder vi efter sådan lejlighed Oluf Jensen og Svend Olufsen for denne opsættelse kvit at være, og Laurits Nielsen pligtig at igen give dem billig kost og tæring.

31/1 1638.

** var skikket ---- Anne Ebbesdatter for en udlæggelse hun i Skjern kirke for præsten i menighedens påhørelse skal have gjort og udlagt Malte Mogensen for barnefar til det barn, hun har avlet, hvilket Malte Mogensen hårdeligen fragår, sig ikke deri skyldig at være, formener samme hendes beskyldning og udlæggelse bør magtesløs at være: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme sigtelse og udlæggelse magtesløs at være.

(49)

28/2 1638.

** var skikket mester Ingvard Nielsen ----, sognepræst til Ballum kirke, hans visse bud ---- og havde stævnet ---- at da mester Ingvard havde givet Hans Feddersens hustru Sidsel Hanskone brødet, at han da ikke mere skulle have på disken, og siden skulle vendt sig til alteret og have taget brødet ud af en æske, og derefter igen til dem, som ikke havde fået brødet ---- : så og efterdi Gyde Mikkels, Jens Jacobsen Degn, Dorte Pedersdatter og Maren Pedersdatter deres bekendelse ikke gjort til tinge, eller lovlig varsel for givet, Jens Jacobsen sin vidne til Ballum birketing ikke ved sin ed har ville bekræftet, som ham er forelagt, samme deres bekendelse og vidner ikke heller er endelig, men ---- lagt i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse og vidner så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være og ikke komme mester Ingvard til nogen forhindring.

(53)

** var skikket Jens Adsersen på Strandbjerggård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Mads Mikkelsen i Flyndergård og ---- for et vidne, de til Skodborg herredsting 14/8 sidst forleden vidnet har, formeldende at forgangen pinsedag var år da kom Jens Adsersen til Mikkel Madsen i Flyndergård der ved tinget og begærede, at han ville tjene ham en måneds tid i hans fraværelse, han ville give ham en klædning for hans umage, hvilke deres vidne Jens Adsersen højlig benægter ikke at have lovet Mikkel Madsen nogen klæder eller klædning for sin tjeneste, men Mads Mikkelsen sin søn Mikkel Madsen samme sin vidne at have vidnet til behjælpning: så og efterdi Mads Mikkelsen og Søren ---- har vidnet om Jens Adsersens ord og løfter, som han ikke er gestendig men benægter, de ikke heller har vidnet på fersk fod, men over år og dag efter sligt skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(54)

** var skikket velb Christian Friis til Kragerup, befalingsmand over sankt knuds kloster i Odense, hans visse bud Christen Jensen i Blæsbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til Skodborg herredsting 11/12 1637 dømt og afsagt har imellem hans tjener Mads Nielsen i Ølby og Niels Tomasen i Skovgård, som så besluttes, at efterdi Niels Tomasen ikke kan enten læse og skrive, men Niels Tomasen sig på beråber samme vedersigelse vidne at være i hånd ført af tingskriveren, finder vi efter slig lejlighed Niels Tomasen for tiltale i den sag kvit at være, undtagen hans overdommer kan det anderledes påkende, hvorfor Christian Friis formener, at efterdi Niels Tomasen er tiltalt for Mads Nielsens hustrus fædrene arv ---- : så og efterdi det befindes sagen i seks uger at have været opsat, som i dommen er indført, og Mikkel Lauritsen dog til sjette ugers dag har dømt uendelig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Mikkel Lauritsen sig jo derimod at have forseet, og bør derfor at igen give Christian Friis hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har ladet anvende, og samme dom magtesløs at være.

(55)

** var skikket Niels Pedersen, borger i Varde, på sin hustru Mette Nielskones vegne hans visse bud Niels Envoldsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Jensen, boende i Oksby, for en udlæggelse han 22/12 til Kærgårds birketing efter en misdæders mund, ved navn Maren Christensdatter, som for hendes misgerninger er blevet heden rettet, forhvervet har, mener at samme Maren Christensdatters bekendelse imod recessen ikke bør at komme Niels Pedersen hans hustru Mette Nielskone til hinder eller skade på hendes liv, ære, lempe eller gode rygte i nogen måder, men bør magtesløs at blive: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden til i dag har været opsat, hvilken opsættelse til hjemting efter KM forordning findes læst og påskrevet, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme udlæggelse og bekendelse, så vidt den Mette Nielskone vedkommer, magtesløs at være.

(56)

** var skikket Mads Mikkelsen i Elkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte herredsting 14/10 sidst forleden dømt har, og i samme dom dømt Jens Clemendsen i Vejle at have nam og vurdering i Mads Mikkelsens bo og gods for en arvelod, og ikke er navngivet eller bevist for herredsfogden, hvor meget den arvelod er, Mikkel Rasmussen skulle lide nam, vurdering og dele for: da efter flere ord dem imellem var, voldgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Mikkel Rasmussen tog Niels Bondegård i Gammelby og Christen Clemendsen i Elkær, Jens Clemendsen på sin side til betroede Niels Bund i Ravning og Søren Jensen i Høgsholt, hvilke fornævnte fire dannemænd skal mødes ved Tørrild herredsting lørdag først kommer otte dage, og da have fuldmagt parterne om al deres tvist og uenighed til endelig ende at imellem sige, og hvad de deri gørende vorder, skal stande for fulde, af parterne upåtalt i alle måder, dermed skal alt hvis domme, vidner, dele og andet, i sagen forhvervet er, være kasserede og ingen videre til hinder eller skade at komme.

(57)

** var skikket Hans Nielsen i Gammelby mølle med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Pedersen i Follerup med flere for et vidne, de til Brusk herredsting 29/7 vidnet har, at en part af dem skulle have med været for de Tolstrup bymænd at slå de enge, som ligger sønden og vesten ved Gammelby mølledam, og en part skulle have vidnet, at Hans Nielsen skal have givet de Tolstrup bymænd hvert år mad og en tønde øl til mindelighed af noget eng ved hans mølledam, hvilke vidner ikke skal stemme overens, men imod hverandre, efterdi de Tolstrup mænd skulle selv have ladet slå det eng, de omtvister, og da ligevel have bekommen minde derfor af Hans Møller: så og efterdi befindes en part af Tolstrup bymænd at have vidnet i deres egen sag, dem selv til behjælpning, ---- da vidste vi efter sådan lejlighed ---- samme vidner, syn og ---- ej heller domme, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(63)

** var skikket Jens Adsersen på Strandbjerggård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Mikkelsen i ---- gård for en dom, han til Skodborg herredsting 4/12 1637 forhvervet har, formeldende Søren Jensen i Kvistgård, som den dag har været i dommers sted, at have tildømt Jens Adsersen at betale Mads Mikkelsen de to øksne, han Mads Mikkelsen for 16 daler afkøbt har og kvitteret ham hvis korn, han ham har leveret i betalingen på samme køb, og resten med første at betale, og hvis omkostning, Mads Mikkelsen har anvendt på samme køb, indfunden på fire mænd dem at skulle imellem sige, hvorimod Jens Adsersen beretter, at Mads Mikkelsen og hans søn Mikkel Madsen har taget korn af ham på Strandbjerggård for 12 rigsdaler: så og efterdi Søren Jensen ikke udførlig har dømt i de punkter, for ham har været indstævnet, men en del til 4 mænd indfunden, derom at skulle sige, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(65)

** var skikket ---- og fremlagde Mads Mikkelsen efterskrevne dom af Skodborg herredsting 4/9 sidst forleden, som indeholder Jens Adsersen på Strandbjerggård efter en opsættelse at have stævnet Mads Mikkelsen for dom, han ville lade forhverve for gælds sag, angående to øksne Jens Adsersen har Mads Mikkelsen afkøbt ---- : så og efterdi Mikkel Lauritsen intet har dømt i sagen, hverken til eller fra, eftersom for ham var indstævnet men den til fire mænd indfunden at påkende ---- for dem var voldgivet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme ---- ej heller ---- afsigt så noksom, at det bør nogen magt at have.

(67)

** var skikket Gregers Christensen i Broksgård hans visse bud Jens Adsersen på ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 24/6 1637 dømt har, hvori han har tildømt Christen Sørensen i Kastbjerg fra sig til Gregers Christensen at levere hvis registrering og vurdering, som over salig Knud Pedersens børns gods gangen er, ved rigtig regnskab, hvor samme børns gods er og kan bekommes: så og efterdi Mikkel Lauritsen i sin herredstings dom har tildømt Christen Sørensen at gøre Gregers Christensen rigtig rede og regnskab, for så vidt hans salig far havde under hans værgemål for samme børn, være sig brev eller andet, hvilken hans dom stander ved fuldmagt, og han i sin sidste dom har tilkendt Christen Sørensen at levere Gregers Christensen registrering og vurdering, over samme børns gods gået er, ved rede og regnskab efter sin forrige dom, hvor samme børns gods er og kan bekommes, og Christen Sørensen dermed kvit at være, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sidste dom bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(68)

** var skikket Karl Hansen i lille Darum, herredsfoged i Gørding herred, hans visse bud Hans Nielsen i Mulvad med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa penge, nemlig en hundrede rigsdaler, han ham pligtig er, som henved 14 års tid har været uforrentet, hvorfor Karl Hansen har været forårsaget til hans værneting at lade forhverve endelig dom over ham og to uendelige domme her til landstinget, hvori Jørgen Munk er tilkendt samme gæld at betale eller derfor indvisning i hans jordegods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks og Iver Munks udgivne brev til Karl Hansen på 100 rigsdaler med sin rente én for alle at betale ---- og ikke bevises at være Karl Hansen betalt, men endelig dom til herredsting ganget er, hvori Jørgen Munk i sin skriftlige indlæg gælden har vedgået og begæret respit at ville betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme hundrede rigsdaler med des interesse at betale, og fordi tilfinder velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og Jacob Krabbe til Væbnersholm, som Hans Mulvad på Karl Hansens vegne dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, og der udæske og gøre Karl Hansen ----.

(71)

14/3 1638.

(ingen dommere)

28/3 1638.

(ingen dommere)

(72)

11/4 1638.

(ingen dommere)

25/4 1638.

(ingen dommere)

(73)

** (sag overstreget)

9/5 1638.

** var skikket ---- Tomas Sørensen formener, at samme vidner bør magtesløs at være, og ikke komme ham til hinder eller skade i nogen måder. havde og da stævnet Jens Nielsen i Vallund, som samme vidne forhvervet har, og Visti Lauritsen i Bindesbøl, som samme vidner udstedt har, om han havde noget dertil at svare. derimod havde Jens Nielsen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage stævnet Karen Lauritsdatter i Forsomho, Maren Olufs i Nørtarp og Laurits Pedersen i Forsomho for et vidne, de til Østerherreds ting 27/11 sidst forleden med Tomas Sørensen i Vallund vidnet har, anlangende et stykke jord, liggende ved Jens Nielsens lade, at skulle været fælles jord til Vallund, hvilke deres vidne Jens Nielsen beskylder vildig at være, idet Karen Lauritsdatter er Tomas Pedersens hustrumor, og Maren Olufs er hans hustrus fars søster, og Laurits Pedersen er hans hustrus bror: ---- i dag otte dage først kommende, og da at have fuldmagt Tomas Sørensen og Jens Nielsen til endelig ende at imellem sige om al tvist, være sig jordtrætte, parlament og alt andet, dem hid indtil imellem været har, og hvis de samtligen eller og de fleste deri siger skal stande for fulde, og af parterne upåtalt, og dermed skal alle hvis breve, de på begge sider forhvervet har, være kasserede, ingen videre til hinder eller skade at komme.

(76)

** var skikket ---- Peder Lange ingen varsel findes derfor at have bekommet, som en lodsejer i fornævnte Darum, formener han samme tingsvidne bør magtesløs at være. dernæst hid kaldt Oluf Nielsen med flere, disligeste Ingvard Tomasen med samme synsvidne, så og Christen Jensen i Tang, som samme synsvidne udstedt har: ----.

(77)

x/x 1638.

** var skikket velb Christian Rantzau til ---- hans visse bud Peder Brodersen, foged på ----, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Peder Bille til Brandbjerggård for en ubevist klage vidne, han til Tørrild herredsting 10/9 1636 har både klaget og taget beskreven, anlangende at han har givet last og klage over Bertel Jensen i Kollerup, for han skal have taget noget underskov i en skovs part i Kollerup mark, som kaldes Østerskov, disligeste at være slagen græs og bortført af fornævnte skovspart imod forbud, uanseet at Peder Bille ikke har bevist, Bertel Jensen at have afryddet eller bort taget noget underskov, som ligger til den gård i Kollerup Bertel Jensen påboer: ----.

(81)

** var skikket Peder Bille Ovesen til Brandbjerggård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Hans Madsen i Lime for efterskrevne syn, han skal have frasagt til Tørrild herredsting 10/6 1637, anlangende grund og ejendom imellem to gårde og ejendom i Kollerup, som Niels Pedersen og Bertel Jensen iboer, i hvilke deres syn de beretter at hans gærder, som omtvistes, skal Peder Brodersen dem ---- har at stande på hans husbond velb Christian Rantzaus gårds jord: så og efterdi Hans Madsen og hans medbrødre synsmænd udførlig har hjemlet, hvorledes Niels Pedersen samme gærde har flyttet af sin arilds stand ind på Bertel Jensens gårds jord, og i ---- hvorledes samme toft og ejendom fandtes beskaffen, såvel som og om bemeldte ---- fremlægges, hvormed det kan tilbage drives ikke så at være, bemeldte vidnesbyrd og en part udførlig har vidnet, Niels Pedersen samme gærde at have flyttet af sin gamle stand, og i så måder om synlig gerning, hvilket ikke heller af bevises jo så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed ---- næste landsting efter mauritii ---- og da dermed her at møde og gå derom så meget lov og ret kan findes, og Peder Bille midlertid ---- forskånet.

(87)

23/5 1638.

(ingen dommere, hører P Bertelsen)

x/x 1638.

** var skikket ---- 229 kurant daler ---- med efterstandende rente i 15 år efter hans udgivne skadesløs brevs indhold, som beløber sig in summa 446 kurant daler, som han sig fortrykker og ikke vil ham betale, eftersom derpå til hans værneting er forhvervet endelig dom, at have indvisning i hans løsøre og jordegods ---- : da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne brev på 229 kurant daler med des rente og skadegæld, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises samme penge at være erlagt og betalt, der og befindes endelig dom til herredsting at være ganget, sagen og her til landsting har været indstævnet og i seks uger optagen, så vi deri uden bevilling imod recessen ikke kan gøre længere forhaling, samme opsættelse og befindes til tinge lovlig at være forkyndt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme penge med des rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Christoffer Pax til Stensballegård, som ---- med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre ---- udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da i anden Jørgen Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(89)

** var skikket Hans Nielsen i Ribe med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jørgen Smed i Drengsted med flere for tingsvidner, som de på Lø herredsting 28/4 næst forgangen vidnet har, og i samme deres vidne skal have vidnet, at de seks år forleden skal have været over skifte og deling imellem Hans Nielsen og Laurits Hansen, sine søskende og medarvinger i Harres, og at have skiftet og adskilt nogle bæster og løsøre, hvilke deres skifte og vurdering fornævnte mænd hid indtil ikke til tinge har ville været bestendig, hvorover Hans Nielsen tit og ofte havde sig at beklage, både til herredsting og landsting: så og efterdi Hans Jensen, Jørgen Smed og deres medbrødre, såvel som og Hans Troelsen, Mads Iversen og deres medfølgere udtrykkelig har vidnet, dem i visse tid i herredsfogdens nærværelse at have skiftet og delt samme huse, løsøre og bofæ imellem Hans Nielsen, Laurits Hansen og hans medarvinger i to lige parter, og at enhver sin part til sig annammet, og intet derimod fremlægges jo så at være sket, Hans Nielsen ikke heller udførlig benægter samme gods at have bekommet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vurdering at sige eller magtesløs dømme.

(92)

** var skikket ---- med en opsættelse har af landstinget ----, lydende ham da at have stævnet Hans Pedersen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for han i langsommelig tid har opholdt ham med skifte og arvedeling imellem Hans Nielsen på den ene og Laurits Hansen i Harres og sine søskende og medarvinger på den anden side ---- herredsting og landstings dom 30/6 1630 havde, boen at skiftes og deles i to lige lodder, hvilke dom Hans Nielsen hid indtil ikke har måtte nyde og derfor har været forårsaget for vores aller nådigste herre og konge at beklage, som med kongelig benådnings brev er at bevise, dateret Haderslev slot 5/6 1636, hvilket herredsfogden ikke har taget i agt, men retten nu såvel som tilforn er Hans Nielsen opholdende: så og efterdi det befindes Hans Pedersens dom, i den post belangende æskning for Hans Nielsens løsøre, at være underkendt, af årsag ingen bevisning for fogden har været fremlagt og ikke formedelst nogen uretfærdighed, da ved vi efter sådan lejlighed ikke derfor på Hans Pedersens fælding at dømme eller videre end bemeldte landstings dom bemelder og medfører.

(94)

** var skikket Hans Nielsen, borger i Ribe, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mads Pedersen i Harres for en dom, han til Lø herredsting 15/8 1636 dømt har imellem Hans Nielsen og herredsfogden Hans Pedersen i Randerup, og i samme sin dom tildømt Hans Nielsen at stande Hans Pedersen til rette og lide dele og tiltale, for han i en landstings stævning havde ladet berette, at herredsfogden i sin dom ikke sandfærdig skal kunne bevise, det Hans Nielsen sin lod og skov ---- har i den hus og gård i Harres: så og efterdi Hans Nielsen med underskreven seddel af Ribe rådhus beviser sig 7/9 1636 i Ribe at have taget borgerskab, og samme dom dog befindes derefter 16/10 til Lø herreds ting, som ikke da var hans værneting, at være dømt og udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(95)

** var skikket ---- imod KM brev og forbud ---- at have forhvervet og taget andre instrumenter til hans bryllups højtid, endog han med sine folk har tilbudt sin tjeneste efter KM brev, som tilholder at ingen instrumentist eller spillemand må bruges i Koldinghus len, enten i købstæder eller på landet, andre end hans og hans konsorter, hvilke Laurits Bertelsen ikke har villet ---- brugt fremmede spillemænd og forskudt hans folk, som han har fremæsket: så og efterdi Ambrosius Leppelmand ved dom har ladet søge Laurits Bertelsen, og han sig har undskyldt, ikke at have bestilt nogen spillemænd til samme bryllup, og fogden dog ikke har dømt enten til eller fra, eftersom har været for ham i rette lagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have.

(96)

** var skikket Niels Graversen ved Lervad kær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Mads Christensen i Bjerlev for en dele, han til Hammerum herredsting 9/12 over ham forhvervet har, for en summa penge, han skal have været en karl af Risum mor skyldig, ved navn Peder Sønnichsen, uanseet Niels Graversen ved sin ed hårdelig benægter sig ingen gæld at være Peder Sønnichsen skyldig, eller nogen forpligt med hans vanlige signet undertegnet på nogen gæld udgivet har: så og efterdi Niels Gregersen samme brev har udgivet, og sin mærke undertegnet, som andre dannemænd og med ham til vitterlighed har underskrevet, da ved vi ikke imod samme forpligt at sige, ej heller Niels Graversen af den dele, han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(99)

** var skikket ---- for nogen vidner, de har vidnet til Brusk herredsting 8/5 1637, hvilke vidner Christen Mogensen formener usandfærdigt at være vidnet ---- nu fremlagde Christen Mogensen en dom her af landstinget 30/8 sidst forleden, som indeholder Hans Pedersen og hans medbrødres vidne da at have være hid stævnet, og findes så påsagt, at efterdi ikke befandtes Christen Mogensens bror Peder Buck i Kolding, som i ejendommen med ham skulle være berettiget, for Jørgen Staffensens forhvervede syn og vidne at være givet nogen varsel, er de magtesløs funden: så og efterdi det befindes fornævnte vidner alene for ulovlig varsel og ikke for nogen løgnagtighed at være underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte vidnesbyrds fælding at dømme.

(100)

** var skikket Hans Hansen i Velling hans visse bud hans søn Hans Hansen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have stævnet Niels Ravn sst for nogen uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have forhvervet her til landstinget nogen tid forleden, anlangende et tingsvidne udgangen af Holman herredsting 24/1 1631, formeldende at Niels Ravn skal have lånt en hest af salig Hans Hansen, og ikke forskaffet ham den igen, som Niels Ravn ej heller selv skal kunne benægte, og han dog efter vrang undervisning samme dom skal have forhvervet, og ikke stævnet eller kaldt så lovlig derfor, som det sig burde, hvorfor han mener, samme dom burde magtesløs at være: så og eftersom samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og der nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Niels Ravn selv ved ---- at have bekommet, som ---- så vidnet dermed bestyrkes, da ved vi ikke den at imod sige, i lige måde efterdi herredsfogden endelig har tildømt Hans Hansen samme gæld at betale, endog ingen gensvar for ham er mødt, eller sagen tilforn i seks uger er optagen, da bør den hans dom såvel som fornævnte dele, ikke nu er fremlagt, magtesløs at være.

(103)

** var skikket ---- er de bleven i boen hos deres far Nichel Falkertsen, til han døde, og siden hos Rauert Nichelsen og hans søster Karen af klareret, så vidt Falkert Nichelsen efter hans fem søskende lovlig er til berettiget, og bemeldte rådmænd har sluttet deres dom, at Falkert ikke i hans fars levende lige skulle have på samme arv talt, ikke heller bevist at han forkort skulle være sket, uanseet Falkert Nichelsen tre års tid ungeferlig for hans fars død skal have sig derover beklaget, og der foruden for rådmændene i rette lagt Falkert Nichelsens salig fars egen håndskrift og loddebrev, som udførligen bemelder, det hans bror, søster og han skulle have delt samme deres fem søskendes arv imellem dem: så og efterdi ---- da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(104)

** var skikket Broder Clemendsen i ---- Vesterland Før og havde stævnet Eske Knudsen og hans medbrødre rådmænd i Hardes Vesterland Før og Amrum for en uendelig dom, de 2/8 1635 afsagt har, og deri tildømt Broder Clemendsen at betale Jens Broders, rådmand sst, hvad skade hans heste skulle have haft, som de skulle have bekommet, der Broder Clemendsen havde dem i hus ladet indtage, hvilken dom Broder Clemendsen formener, bemeldte rådmand har dømt deres medbroder Jens Broder ham til vild og venskab: så og efterdi Jens Jensen og hans medfølgere har vidnet efter Broder Clemendsens ord og mundheld, som han ikke er gestendig, men højligen benægter, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være som udømt var, og sagen ved endelig dom at ordeles, som det sig bør

(106)

** var skikket Mads Sørensen, borger i Kolding, ---- Simon Mikkelsens vegne ---- og eftersom recessen i den 18 kapitel noksom formelder, at sådan misdæders ord skal ikke stande til troende i hvad de ville sige på nogen, så har de dog i sådan langsommelig tid intet kunne Simon Mikkelsen overbevise, at han i sådan uhørlig gerning skulle være skyldig, hvorfor byfogden har ham for deres tiltale kvit kendt, hvorfor han formener, de har hans bror forurettet, idet de efter sådan misdæders bekendelse har ladet ham fængsligt anholde, hvor ud over han fattige mand er på hans fattige formue og næring bleven meget forsvækket, og de derfor med rette burde at stande ham til rette, og formener han og byfogdens dom burde ved magt at blive, og hans bror at hans fængsel erlediget: så og efterdi det befindes ---- Laurits Nielsen Kær, som er bort bleven ---- hvilke ikke har været for byfogden, der han sin dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed samme hans dom som udømt var, og sagen for sin tilbørlig dommer at indkomme, dokumenterne fremlægges, indføres og endelig i sagen at dømme, som det sig bør.

(109)

** var skikket Niels Madsen Brun i Bølling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Oluf Sørensen Skibbygger i Kolding for en dom, han til Kolding byting med vrang undervisning 10/1 nærværende år over ham forhvervet har, anlangende nogen gæld, hvilken gæld og urigtig opskrift Niels Madsen formener ikke skal ham lovligen være overbevist, og Niels Madsen ved sin højeste ed hårdeligen benægter. så mødte Oluf Skibbyggers hustru Kirsten Tomasdatter og fremlagde efterskrevne dom af Kolding byting 10/1 sidst forleden, hvori Niels Madsen blev tildømt at betale samme gæld inden 15 dage: så og efterdi for os i rette lægges Oluf Skibbyggers regnskabsbog, hvori Niels Madsen Brun for samme gæld findes indskreven, han og ---- år og dag findes krævet og tiltalt derfor, og intet nøjagtigt han derimod fremlægger, ikke heller vil vide samme bog og opskrift for urigtig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke deri imod samme bog, opskrift, ej heller den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme.

(110)

** var skikket Jens Sørensen i Dalager med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelses indhold at have stævnet Johanne Pedersdatter, salig Laurits Madsens i Albæk mølle, hans efterleverske og Anne Hansdatter for et vidne, de på Skjern birketing 18/12 næst forleden vidnet har, at Jens Sørensen skulle have været Laurits Madsen 20 sletdaler skyldig den tid han døde, hvilke deres vidne Jens Sørensen beskylder vildig at være, Johanne Pedersdatter er Laurits Madsens hustru og den anden hans tjenestekvinde: ---- og ikke samme deres vidne med Jens Sørensens brev eller segl befæstes, men han samme gæld højligen benægter, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(112)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Jens Clausen i Kølholt og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, hærværk at sværge over Tomas Jensen i Skovsbøl, Inge Jørgensdatter, Maren Jensdatter, Niels Tomasen, Karen Tomasdatter, Mette Tomasdatter og Maren Tomasdatter sst en fuld hærværk til for den gård Skovsbøl, de i langsommelig tid har brugt og besiddet imod Erik Billes vilje og minde, efterdi Tomas Jensen hans fæste er ham lovlig fradømt og udvist: dernæst gjorde nogle sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Tomas Jensen hærværk over, der imod svor Tomas Jensen sig selv kvit.

(116)

** var skikket Christen Mogensen i Lilleballe på hans egne og på Peder Buck sst hans vegne efter en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Nielsen i Viuf med flere for et syn og granskning, de har vidnet og afsagt på Brusk herreds ting 19/3 sidst forleden, at de 13/3 var de i Lilleballe skov forsamlet, da kastede de først det fald, som kaldes Holmskrog vesten Skiden, hver mand til sin lod, og da faldt Christen Mogensens lod i Skiden og øster derfra, så han havde hans fulde lod og mere, og dermed ville frakaste og granske Christen Mogensen noget af hans rette bondeskov, som har været brugt til den bondegård, han iboer, som med tingsvidne og dom at bevise, og ikke de dem ville agte eller høre: ----.

(119)

** var skikket ---- Jacob Skrædder med en opsættelse her af landstinget den dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet salig Niels Jepsens arvinger i Kolding, nemlig Barbara salig Niels Jepsens, og hendes børn og deres lovværge Anders Nielsen, Niels Nielsen, Jens Nielsen, Anne Nielsdatter og Maren Nielsdatter, item Niels Bertelsens arvinger Vinter Hattemager i Vejle, hr Christen Nielsen, præst i Vejle, Mads Bertelsen, Karen Mikkelsdatter med deres lovværge for en afsigelse Gregers Pedersen Lilleballe, borger der sst, imellem sig og Jacob Skrædder forhvervet har, anlangende salig Gregers Ottesen, Niels Jepsen rådmand, Niels Bertelsen byfoged og Christen Bramdrupdam, borger sst, 15/1 imellem Jacob Skrædder og Gregers Lilleballe gjort har, formenendes deres afsigelse bør magtesløs at være: ---- da ved vi ikke imod samme deres afsigelse, ej heller byfogdens dom ---- at sige, men derved efter voldgiften og afsigelsen at forblive, og efterdi sagen befindes i seks uger at have været optagen, og samme dele og breve, hid stævnet er, dog ikke fremlægges, finder vi dem magtesløs at være.

(121)

** var skikket Jørgen Mogensen i Velling og havde stævnet Niels Ravn sst, hans søstersøn Lauge Laugesen, nu værende i Pjedsted, så og Dorte Madsdatter, nu værende i Bredstrup, for et vidne de har vidnet til Holman herreds ting med Lauge Ravn i Velling 12/4 1630, som skal formelde at Jørgen Mogensen skulle have bort taget to bylter med klæder af Lauge Ravns gård, og ikke de udførligen skal have vidnet, hvad klæder det var, eller hvor det blev han båret, tilmed skal Lauge Laugesen da have været i sine umyndige åringer, og Dorte Madsdatter dem at have tjent og været en letfærdig og løsagtig kvinde, mener fordi Jørgen Mogensen samme vidne bør magtesløs at være: så og efterdi Lauge Laugesen og hans medfølgere ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, tilmed og en del befindes vildig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(123)

** var skikket ---- Søren Madsen til Skast herreds ting har lovet, at når Hans Karlsen til hr Jens i Guldager to tønder korn fornøjet, at han da samme kvittants ville forsegle, hvilke to tønder og skal befindes til hr Jens at være udlagt, Hans Karlsen endog der foruden ved sin højeste ed har benægtet, Søren Madsen det ringeste af hans tiendekorn at være pligtig, dog har herredsfogden imod bemeldte kvittantser, vidner og benægtelse, såvel som efter Søren Madsens egen bekendelse Hans Karlsen samme korn at udlægge tildømt: så og efterdi ikke for fogden, ej heller for os, er bevislig gjort med nogen nøjagtig kvittants, det Hans Karlsen samme afgift tiende korn for anno 1633 til Søren Madsen at have ydet og leveret, og fogden fordi har tildømt Hans Karlsen det at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(124)

** var skikket Joen Nielsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag, lydende ham da efter ---- opsættelse at have stævnet Anne Rasmusdatter i Jerlev ---- Joen Nielsen straks på fersk fod hårdelig har benægtet sig aldrig at have høstet eller afført rug af Niels Ibsens gård i nogen måder, og videre beskylder han samme vidne for et vildigt vidne, fordi Anne Rasmusdatter var Niels Ibsens tjenestepige og Anne Mortensdatter et umyndigt barn og Niels Ibsens egen steddatter. havde og stævnet Niels Ibsen for efterskrevne uendelige dom af Jerlev herredsting 8/11 1637, som så besluttes efterdi for fogden bevises med tre personer, Joen Nielsen i Jerlev at have høstet af Niels Ibsens gårds jord og afført imod forbud eller tilladelse, da vidste fogden ikke rettere derpå at kende for rette, end Joen Nielsen jo dermed har sig forseet, og bør derfor at lide tiltale. desligeste et vidne af Jerlev herredsting 7/6 1637, at Niels Ibsen i Jerlev har standen for tingsdom i tre samfulde ting og har besat så meget ulovlig kornsæd, som er sået i kronens jord, liggende til den gård i Jerlev, han påboer, og derhos forbudt alle og enhver at høste eller høste lade eller og afføre noget kornsæd eller afgrøde af hans gårds jord: så og efterdi befindes Anne Rasmusdatter og ---- Mortensdatter at være vildige, Niels Ibsens egen steddatter og pige, de ikke heller udførlig har vidnet, hvad korn der blev anført, det ikke heller er bevist Joen Nielsen ---- at have gjort Niels Ibsen nogen kornskade, ej heller befindes nogen dom om samme boghvede tiende at være udgivet, førend Joen Nielsen er derfor delt bleven, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, forbud, domme og deler magtesløs at være.

(127)

** var skikket Niels Madsen i Jerlev med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse og seks ugers stævning at have stævnet Laurits Madsen, født i Tved, for et vidne, han til Tørrild herredsting 3/6 sidst forleden vidnet har, at han skulle have hos været i Niels Ibsens stue i Jerlev 22/10 1635, der Niels Madsen og hans hustru skulle have afkøbt Niels Ibsen en side flæsk og lovet ham seks mark for den, og undertiden købte Maren Nielskone både sild og torsk af Niels Ibsen, og at han nogle gange skulle have krævet ---- : så og efterdi Laurits Madsen, Mads Hansen og deres medfølgere har vidnet om hvis 2 sider, tilforn skulle været sket, og i så måder ikke på fersk fod, ej heller forklaret, hvor meget Niels Madsen skulle være Niels Ibsen for samme ---- for tingsdom indgået men benægter, da finder vi den deres vidne magtesløs at være.

(131)

** var skikket velb Johan Styrck på Krogsgård og havde stævnet Hans Christensen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han 17/4 sidst forleden på Hans Jensen i Hunderup hans anfordring dømt har, og deri tildømt Johan Styrck ---- at betale velb Gunde Rostrup til Stårupgård tusinde rigsdaler med sin rente og skadepenge, uanseet ingen skadesløs forskrivning eller bevis for ham er fremlagt, han den gode mand nogen penge er eller har været skyldig, som af den kontrakt og forlig, velb Claus von Buchwald hans fuldmægtig Johan Styrck i København gjort har, noksom er at erfare, formenende Hans Christensen deri uret at have dømt: så og efterdi for herredsfogden med Johan Styrcks egen underskrevne opskrift på KM dom er bevist, ham samme sag at have afstanden ikke at skulle komme Albret Rostrup til skade, i lige måde for ham fremlagt Mogens Kås og Anders Friises kundskab, det Johan Styrck samme tid lovet at ind forskaffe Albret ---- Gunde Rostrup at betale, imens samme opskrift, såvel som Mogens Kåses og Anders Friises kundskab stander ved magt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(134)

** var skikket Jens Olufsen, borgmester i Ringkøbing, hans visse bud Jens Christensen Hammerum, borger i Ringkøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Simonsen i Bregning præstegård ---- Jens Olufsen for gælds sag efter hans egen forpligt skal nogen tid tilforn være lovfældt, og mener han samme pantebrev at være ulovlig og burde magtesløs at være og ikke komme ham til nogen forhindring i sin lovlige gælds fordring: så og efterdi med delsbrev bevises, Christen Simonsen at have været delt og lovforvunden, der han samme pantebrev gjort og udgivet har, og i så måder ikke mægtig sit gods at afhænde efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme pantebrev så noksom, at den burde nogen magt at have men magtesløs at være.

(136)

** var skikket ---- tre alen længere end som Niels Jensens rette lodskifte, som om trættes, og den sten og stage, som Jørgen Buck på klaget for falsk, skulle findes ---- fire sjællandske alen inde på Niels Jensens skifte, og som er med Mikkel Basse og hans medbrødres vidne at bevise. endnu hid kaldt Christen Staffensen med flere for et ulovligt bænkebrev, dateret Lilleballe 12/11 1637, om den eg, som fornævnte seddel ----, som ikke er bekræftet til tinge, item stævnet Mikkel Basse i Viuf for en dom, som han efter et bænkebrev dømt har, hvori fornævnte Niels Jensen formener sig uret at være sket, og Mikkel Basse at stande til rette ---- dertil fremlande Niels Jensen efterskrevne tingsvidne af Brusk herredsting 12/8 1637, som bemelder Christen Bull i Lilleballe med flere synsmænd at have vidnet, at de i går var til syn i Lilleballe skov, og der kastede de ---- hver til sin lod efter otting tal, da syntes dem at den sten og stage, som Jørgen Buck har tilforn klaget på, at de stod ikke Jørgen Buck for nær, men at de stod Niels Jensen noget for nær: ---- der ikke heller befindes for samme synsvidne lovlig varsel at være given, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn, bænkebrev og vidner, såvel som samme klage og dom, derefter forhvervet er, magtesløs at være.

(140)

** var skikket Baldser Braband, badskær i Kolding, hans visse bud Anders Christensen i Keldkær med en opsættelse har af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet velb Peder Bille til Brandbjerg for en summa penning han dem på salig Margrete, Hermand Apotekers, i Kolding skyldig og pligtig er efter hans derpå udgivne håndskrifts formelding, hvorfor i Fyn er forhvervet herredstings og landstings dom over ham, efterdi han den tid havde sin bopæl i Fyn, og eftersom han nu har sin bopæl i Jylland, formener ---- : ---- det og befindes ---- her at være indstævnet og i seks uger optagen, så vi imod recessen deri ikke kan gøre forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig resten ad samme gæld at betale, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Jacob Krabbe til Væbnersholm, som Anders Christensen på Baldser Brabands vegne dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, der udæske og gøre Baldser Braband udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da i anden Peder Billes løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(141)

** var skikket ----.

4/7 1638.

** var skikket Christen Villadsen i Hessel hans visse bud Christen Jensen i Grejs og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, manddød at sværge over Niels Sørensen i Hornstrup for Jørgen Villadsen sst, han 20/5 sidst forleden skal have dræbt, og han siden om andendagen er død bleven, og først fremlagde Christen Jensen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørvang herredsting 19/6 sidst forleden, som indeholder Peder Hansen i Hornstrup med flere for otte mænd at have vidnet, at søndag som var 20/5 næst forleden, da var de til Laurits Hansens i Hornstrup til videøl ---- slog til ham med den anden hånd, og Niels Sørensen stak en ---- i hans hånd og slog bag på ham med den, så kom der bud indtil Laurits Hansen og sagde, nu slår de Jørgen Villadsen ihjel, så kom de og skilte dem af, så kom Jesper Sørensen i Hornstrup gangende med en møgkrog i hans hånd, og da slog Jørgen Villadsen til ham med en kniv i hans hånd, så vendte Jesper Sørensen sig og slog til Jørgen Villadsen med samme møgkrog, så han styrtede og faldt omkuld på jorden, så rejste Jørgen Villadsen aldrig sig eller talte. Christen Jensen gav til kende og klaget, at Niels Sørensen, som nogen tid havde sin ophold i Hornstrup, den 20/5 næst forleden har dræbt og ihjelslagen en mand, ved navn Jørgen Villadsen, som havde sin værelse på sin husbonds stavn i Hornstrup: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Sørensen manddød over og til hans fred for Jørgen Villadsen han ihjelslog, eftersom de selv derom sandhed har udspurgt og forfaret.

(144)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Mads Jensen i Tjørring og havde hid kaldt sandemænd af Hammerum herred, ---- dernæst efterskrevne vidne af fornævnte ting 30/6 sidst forleden Jens Nielsen sst med flere at have vidnet, at de som da i morgen 5 uger var til syn over Christen Jepsen Ålænding, som da var optagen af åen sønder og øster Karstoft og synede og beså hans bare legeme, og ikke der fandtes enten sår eller synet gerning på ham, eller anderledes at være omkommen end druknet og død af vandet i åen: dernæst gjorde sandemændene deres ed ----.

(145)

18/7 1638.

** var skikket Poul Vintersen i Skærup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Pedersen sst for en usandfærdig klage og sigtelse, han skal have gjort på ham til Holman herredsting 15/1 sidst forleden, så han skulle have slaget hans hustru Gertrud Jenskone nogen hug og slag, hvilket Poul Vintersen ved hans ed højlig benægter ikke at have gjort hende sår eller skade, men aleneste hendes mand af had og avind at have gjort samme klage og sigtelse: så og efterdi Niels Klinkhammer og hans medfølgere ikke har vidnet eller synet om nogen sårmål eller blåslag. hr Nielses kundskab og befindes ---- da kunne vi ---- ikke kende samme ---- og kundskab, ej heller ---- derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Poul Vintersen til nogen forhindring.

(147)

** var skikket Tomas Pedersen i Ganer med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 6 ugers opsættelse at have stævnet Inger Jensdatter, født i Nordenå, for hun usandfærdelig beskylder, han har ladet hende stævne til hendes værneting, og hun da ikke har mødt i rette og givet ham sag, så han derfor efter loven kunne have sig erklæret, hvorfor herredsfogden har ham for samme hendes beskyldning kvit dømt, og Tomas Pedersen endnu formener, at Anne Jensdatters udlæggelse og beskyldning usandfærdig at være ham pålagt: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme udlæggelse og beskyldning magtesløs at være.

** var skikket Peder Buck i Lilleballe hans visse bud Jens Pedersen i Skærup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Jensen sst for en uretfærdig dele, han over ham til Brusk herredsting 1/7 1637 drevet har, og deri delt Peder Buck for en god tønde øl, han mener Lilleballe mænd skulle have lovet til begravelse for hans tjenestesvends lig, uanseet at Niels Jensen ikke skulle have fuldmagt af menige bymænd i Lilleballe: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele magtesløs at være.

(148)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for han 9/5 1637 har kvit kendt Tomas Jensen af Skovsbøl for borgen at sætte Erik Bille for hvis, Tomas Jensen ham med rette skyldig er, af den årsag Tomas Jensen da skal have tilbudt nogle pending for to års efterstandende skyld for 1625 og 1626 med vilkår, hvilket dog ikke var nogen gørlig tilbud, efterdi Tomas Jensen samme pending straks til sig annammet igen: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(149)

** var skikket ---- nu fremlagde Christen Iversen genpart til samme delsvidne af Sevel birketing 10/2 sidst forleden, bemeldende Peder Nielsen i Rydlund at have ladet fordele Christen Iversen, barnfødt i Borbjerg for hovedgæld, søgende ham to hele rigsdaler, han skulle være Peder Nielsen skyldig: så og efterdi det befindes Christen Iversen selv at have været til tinge, der delen er udstedt, og ikke bevises ham da at have protesteret eller budt sig i rette om dom i sagen, han og ved endelig dom for samme dele er fri kendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre deri at dømme eller fogdens ulempe at kende.

(151)

** var skikket ---- lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Hansen ----, borger i Varde, og hans hustru Anne Madsdatter for et bænkebrev, de deres datter Maren Nielsdatter i Varde 20/3 1638 ---- skal have udgivet, anlangende at det skal være dem vitterlig, at hvis gods Matias Spillemand har fået af deres datter, det har hun aldrig bekommet penge for, hvilket bænkebrev han beskylder usandfærdigt at være og benægter ved hans højeste ed, at han aldrig har bekommet af hende enten gods eller andet videre, end han hende afkøbt har: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme bænkebrev, opskrift og dom magtesløs at være.

** var skikket Christen Madsen i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Daniel Phillipsen, byfoged i Varde, for en dom han til Varde byting ----, uanseet for ham er bevist med rigtig registrering af Christen Madsens bo for to år forleden efter hans salig hustrus dødelige afgang at være til kende givet, Christen Madsen at være Christen Olufsen skyldig 47 daler, hvoraf kan eragtes, at dersom han har været mere skyldig til Christen Olufsen end fornævnte 47 daler, havde det vel blevet fordret, efterdi Christen Olufsen har selv været over samme skifte og registrering: ---- efterdi for byfogden ---- i rette lagt Christen Madsens udgivne brev til Christen Olufsen på 145 daler vitterlig gæld, og ikke med kvittants bevises dem at være erlagt og betalt, så byfogden fordi har tildømt Christen Madsen dem at betale, eller derfor udlæg at ske efter forordningen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige eller magtesløs dømme, men belangende anden deres regnskab da efterdi Christen Madsens nu fremlagte bog ikke for fogden har været i rette lagt, da finder vi den hans dom som udømt var, og sagen igen til bytinget at komme, bogen med andre dokumenter for ham at i rette lægges, og ham deri endelig at dømme, når det lovlig for ham indstævnes.

(157)

** var skikket ---- vidne af Skodborg herredsting 7/2 1631, at Niels Gregersen på Fabjerg bol og Christen Nielsen i Ravnsbæk tilstod, at eftersom der er begiven sig trætte og uenighed imellem dem om hvis penge, Niels Gregersen på Peder Krogs børn, som boede i Ravnsbæk, deres vegne havde til sig på deres vegne annammet for deres salig far Peder Krogs død, da er de blevet forligt, at Niels Gregersen skal give Peder Krogs fire sønner 80 daler: ---- da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kontrakt, ej heller hans voldgifts afsigt og dom, derpå funderet er, så noksom, at de må komme Jens Pedersen og Mads Pedersen på deres anfordring til hinder eller skade.

(162)

** var skikket Jep Jepsen ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Anne Nielsdatter, salig Mads Andersens, borgerske i Varde, med hendes rette lovværge for en ulovlig tag og nam, som han formener, at være gjort i hans bo 5/5 1632, og han formener en part af det gods, som hun har ladet vurdere til sig, som er to kalve, hvilke han ikke har ladet opdrage eller købt, som de har ladet tage i vildmarken, og ejermanden til samme kalve har ladet lyse efter dem i kirken: så og efterdi med herredstings dom bevises, Jep Jepsen at være tildømt samme tiende at udgive, og han derefter så vidt kommissariers afsigt er delt bleven, og derefter ved to mænd i herredsfogdens fuldmægtigs nærværelse er gjort udlæg af hans bo, da ved vi ikke samme vurdering at imod sige eller magtesløs dømme, i lige måde efterdi med tingsvidne bevises, Jep Jepsen med landstings stævning at have ladet stævne Anne Nielsdatter 1632, og han dog ikke er mødt at give hende ---- og likvideret, tilfinder vi Jep Jepsen for samme kost og tæring 17 sletdaler at udgive, og for så vidt ikke imod samme opskrift eller Visti Lauritsens dom at sige.

(169)

** var skikket ---- 23/5 1635 til Vandfuld herredsting ---- hans umyndige konedatter Margrete Jensdatter ---- anlangende Niels Pedersen ---- skulle have lånt en spand af Peder Simonsens hustru Anne Brun og udganget med samme spand og malket hendes to køer, og skjult det så i laden under noget havre, hvilket deres usandfærdige vidne Niels Pedersen højligen benægter aldrig samme gerning at have gjort: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og klage magtesløs at være.

(170)

** var skikket ---- for en dom ---- på Østerherreds ting ---- over ham forhvervet har, og en dele ---- på fornævnte ting 27/9 1634, og ladet ham fordele for en løgner, for han 31/3 har sigtet Christen Christensen i Tåstrup med flere af hans medbrødre for noget hø, de har bortført, hvori han formener, samme dom og dele er forhvervet med vrang undervisning: ---- komme Jep Jepsen til nogen ----.

** var skikket Søren Frandsen i Kannikehus hans visse bud Frands Sørensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen, birkefoged i Møgeltønder birk, for en dom han til fornævnte birketing 16/3sidst forleden dømt har imellem Søren Frandsen og Hans Jensen i Emmerlev på velb Iver Vind til Nørholm hans vegne, og i samme sin dom dømt Søren Frandsen fra sin fæste af gården at forvises, for han ikke i rette tide har ydet sin skyld og landgilde, og ikke birkefogden i samme sin dom har villet agtet eller anseet, at Søren Frandsen sin tilbørlig skyld og landgilde i rette tid har tilbudt at udgive til Mads Lauritsen, borger i Ribe, som og det næst forgangne års skyld på Iver Vinds vegne havde annammet: så og efterdi ikke for fogden er specificeret og bevislig gjort, hvad heller hvor meget landgilde, Søren Frandsen skulle med restere, men at være betalt for nogle års rest, førend han fik gården i fæste, ikke heller er bevist ham at have bort lejet ager eller eng, såvel som gården ikke at være bygfældig uden noget ringe tag, og fogden dog har Søren Frandsen sin fæste fradømt, ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge, men magtesløs at være.

(174)

** var skikket ---- bevises med tingsvidne af Skast herredsting, at Elle Jeppes har haft Tomas Hansen i forfølgning til fjerde ting for 60 daler rentepenge af den gæld, han var hende skyldig, og han da har standen for tingsdom og tilbudt rede penge og gode varer at udlægge og betale hende alt hvis, han var hende pligtig, thi han ingen rente ville stå for, og efterdi hendes fuldmægtig ikke da samme penge og varer havde villet annamme, har herredsfogden Tomas Hansen kvit dømt: ---- er bleven nedsat, da kunne vi ikke kende samme vidne bør nogen magt at have, og efterdi samme fire mænds afsigelse for herredsfogden har været i rette lagt, og han dog efter samme vidne har Tomas Hansen kvit funden, da ved vi ikke den hans dom at følge men magtesløs at være.

(176)

** var skikket Markor Nielsen i ---- med flere med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter andre opsættelser at have stævnet Knud Nielsen i Hjarup for en klage, han til Anst herredsting kort forleden, at de skulle have slaget ham og gjort ham sår og adskillige skade, og ikke at skal være klaget på fersk fod, ej heller inden seks ugers dag, ikke heller er given lovlig varsel for samme klage, at de derfor kunne svaret og erklæret dem: så og efterdi Knud Nielsens klage ikke med nøjagtig vidnesbyrd er bevislig gjort anderledes end hans egne ord, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, såvel som den dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, og efterdi den anden indstævnede dele og sigtelse ikke fremlægges, endog sagen i seks uger har været optagen, finder vi dem magtesløs at være.

(177)

** var skikket velb fru Birgitte Brahe, salig Hans Casper von Reibnitz, til Bækmark hendes visse bud Iver Christensen i Havgård i Nees sogn med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jens Høst, borger i Lemvig, for en uendelig dom, han til Lemvig byting 30/7 1637 over Iver Christensen forhvervet har, for 16 sletdaler og to kalveskind, som hans formand salig Laurits Jensen var ham skyldig, hvilket Iver Christensen benægter: så og efterdi den første dom ikke fremlægges, endog sagen i seks uger har været optagen, da finder vi samme dom og de deler, derefter drevet er, magtesløs at være, og efterdi ikke bevises samme gæld på tredvingsdag efter salig Laurits Jepsens død at være æsket og krævet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sidste dom og dele så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(180)

** var skikket Knud Sørensen i Ølby (sag overstreget, samme som på 185)

(181)

** var skikket ---- sandemænds ed og tov, de til Vejle byting 28/6 163x svoret og gjort har, hvori de har svoret Poul Hansen i Vejle kvit for vold, for han med vred hu er kommen for Anders Bendsens dør med en draget værge i hans hånd og ham utilbørligt udæsket og indslagen hans vindue: da efter flere ord dem imellem var, blev Anders Bendsen og Poul Hansen her for retten så forligt og forenet, så de på begge sider afstod samme volds forfølgning og dele, at alle hvis vidner og breve, deri forhvervet er, ingen efter denne dag skal komme til hinder eller skade, de ikke heller på enten sider ikke vidste hunanden andet at beskylde end ære og godt i alle måder, og dermed samme deres tvist ganske bilagt.

(182)

** var skikket ---- i Vejle ---- som er med tingsvidne at bevise ---- Anders Bygs synsmænd ---- skal have synet og vidnet, og ikke udtrykkelig har specificeret og forklaret samme syn og vidne: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme tvistige sager på fire dannemænd, Anders Byg på sin side til betroet Knud Tomasen og Hans Viuf, borgere i Vejle, og Anders Bendsen Søren Knudsen og Mads Tordsen sst, hvilke fire dannemænd skal forsamles på åstederne omtvistes i morgen kommer otte dage, dem endelig imellem at sige og udvise og afmærke, hvor ret skel imellem deres ejendomme skal være, hvis de deri siger og gør ---- for fulde, ---- upåtalt i alle måder, og dermed skal alle hvis breve, vidner, i sagen forhvervet er, ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(183)

** var skikket Else, salig Søren Andersen, forrige borgmester i Lemvig, hans efterleverske hendes visse bud Niels Mouridsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Jens Jørgensen Hår, forrige overformynder i Kolding, for en dele han 22/11 1627 over hendes salig husbond til Kolding byting forhvervet har, og der i hans indlæg ham salig borgmester angivende, formener ham af Kolding kirkes kapitel at skulle have bekommet for nogle år forleden en summa penge, som han formener salig afgangne Anders Hår, forrige rådmand i Kolding, skulle der sst have ladet nedsætte, da formente han, at fornævnte Søren Skriver burde sig at erklære for de penge, som han skulle have bekommet ad Kolding kirkes kapitel, hvor mange de var: så og efterdi ikke befindes nogen ---- på samme penge ---- fremlagt ---- tilfunden ---- med borgmestres egen ---- eller sandfærdige vidnesbyrd at bevise, at de ham samme penge har leveret eller derfor at stande til rette, endog begge borgmestre ved døden er afgået, da kunne vi ikke kende samme dom bør at komme Søren Skrivers arvinger til nogen forhindring.

(185)

** var skikket Knud Sørensen i Ølby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Nielsen i Skræddergård og efterskrevne, som var otte mænd og tinghørere til Hjerm herredsting på snapstings onsdag 10/6 næst forleden, for vidner de til fornævnte ting 28/2 næst forleden vidnet har, hvori de skal have ladet læse og forkynde en landstings opsættelse snapstings onsdag 30/1 næst forleden, som iblandt andet skal formelde, det Christen Graversen, født i Ølby, og hans medbrødre skulle møde til næste landsting derefter, og ikke samme vidne på fersk fod skal være vidnet, ej heller at skal have vidnet, det Knud Sørensen under hans eget navn skal have ladet læse og forkynde nogen stævning eller opsættelse over Christen Graversen og hans medbrødre: så og efterdi Søren Christensen og hans medbrødre 8 mænd udførlig har vidnet, det Knud Sørensen 10/1 sidst forleden har ladet læse samme opsættelse inden tinge, det Christen Madsen og hans medfølgere skulle møde til snapslandsting næst kom, og intet derimod fremlægges jo så at være sket, og Knud Sørensen dog ikke er mødt bemeldte mænd sag at give, og fordi er tilfunden kost og tæring at udrede, da ved vi ikke imod samme tingsvidne at sige eller vores dom at forandre, men deri samme opskrift har igennem seet og likvideret tilfinder vi Knud Sørensen for samme kost og tæring at udgive 16 sletdaler, og så vidt ikke imod samme opskrift og herredstings dom at dømme.

(187)

** var skikket Anne Pedersdatter, salig mester Jacob Jacobsen, forrige læsemester i Odense i Fyn, hans efterleverske hendes visse bud hr Jacob Jacobsen, sognepræst i Østofte i Lolland ---- deres egne og medarvingers vegne deres visse bud Oluf Nielsen i Ollerup med en opsættelse ---- 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb fru Sofie Friis, Frederik Munks, til Haraldskær med hendes lovværge for 100 rigsdaler, som hun for hendes søn Jørgen Munk er forlover for, hvorfor Oluf Nielsen på fornævnte arvingers vegne formener, hun pligtig er at betale, eller de bør ved to gode mænd at have indvisning i hendes jordegods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges fru Sofie Friises udgivne gældsbrev på fornævnte penge, såvel som hendes forløftes brev til Jørgen Munk, i lige måde salig Frederik Munks udgivne bevis på Mogens Godskes brev, han til sig har annammet, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises gælden at være betalt, eller og brevene igen forskaffet, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom ganget, fru Sofie Friis i hendes indlæg og tilbyder udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Sofie Friis jo er pligtig hendes udgivne breve at efterkomme og betale, såvel som hendes anpart af salig Frederik Munks brev, og fordi tilfinder velb Eskild Gøye til Brandholm og Peder Gersdorff til Søbygård, som Oluf Nielsen på mester Jacobs vegne dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger at forsamles og med herredsfogden drage for ---- bopæl, der udæske og gøre ---- udlæg af hendes løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fornævnte arvinger i bemeldte opbudne gods eller anden fru Sofie Friises jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(189)

** var skikket Hans Mandixen, borger i København, hans visse bud Anders Sørensen i Sæby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb Peder Bille, nu residerende på Brandbjerg, skal være ham en summa penge skyldig efter hans udgivne brevs indhold, og formedelst Hans Mandix ej samme penge er blevet betalt, har han været forårsaget at forhverve KM og rigens dom over Peder Bille, ham bør at betale, og efterdi samme penge endnu er blevet erlagt, formener Hans Mandixen ham bør to gode mænd af landstinget at udnævnes, som ham i Peder Billes jordegods og løsøre at indføre og deraf gøre ham udlæg: da efterdi for os i rette lægges Peder Billes udgivne skadesløs brev på fornævnte penge, og ikke med kvittants bevises dem at være erlagt, men Peder Bille af KM og Danmarks riges råd er tildømt Hans Mandix at betale, Peder Bille og gælden vedgår og tilbyder udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig samme penge med dets interesse til Hans Mandixen at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Rostrup til Stårupgård og Erik Lunov til Viskumgård, som Anders Sørensen på Hans Mandixens vegne dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, der udæske og gøre Hans Mandixen udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Hans Mandixen i bemeldte opbudne gods, så vidt det kan til strække, eller og i Peder Billes andet gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(191)

** var skikket Christian Weiner, KM sekretær, hans visse bud Anders Sørensen i Sæby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have givet til kende, hvorledes velb Peder Bille til Brandbjerg skal være skyldig bleven hans salig formand afgangne Tomas Lorck i København 104 kurant daler efter hans udgivne håndskrift 1623, hvilke hovedstol med rente og interesse ikke er blevet betalt, hvorfor Tomas Lorck har ladet forhverve dom over Peder Bille til hans værneting, bemeldende Peder Bille skulle ham betale eller og ham at ske indvisning i hans gods, formener han at samme herredstings dom retfærdig at være ----: da efterdi for os i rette lægges Peder Billes udgivne brev på fornævnte penge, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom ganget, som forskrevet står, Peder Bille i sin indlæg gælden vedgår og tilbyder udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig samme penge med des interesse at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Rostrup til ---- og Erik Lunov til Viskumgård, som Anders Sørensen på Christian Weiners vegne dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, der udæske og gøre Christian Weiner udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christian Weiner i bemeldte opbudne gods, så vidt det kan til strække, eller og i Peder Billes andet gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(193)

8/8 1638.

** var skikket ---- Mortensen i Dollerup og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred, manddød at sværge over Niels Andersen soldat, barnfødt i Roved i Anst herred, for Jes Iversen i Gejsing han 17/6 sidst forleden skal have gjort sin banesår, og siden om anden dagen er død bleven, og først fremlagde Hans Mortensen efterskrevne tingsvidne af Anst herredsting 12/7 sidst forleden udganget, Oluf Knudsen i Vrå med flere at have vidnet, at de 17/6 nærværende hos var i stuen i Hans Buchs gård i Højrup om aftenen, der lys var optændt, og da hørte han, at de råbte der i gården og sagde, at Niels Andersen havde slagen Jes Iversen i Gejsing ihjel med en kniv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Andersen soldat manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Jes Iversen i Gejsing han ihjelslog.

(194)

15/8 1638.

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov slot, hans visse bud Niels Ibsen i Amlund og havde hid kaldt sandemænd af Tørrild herred, hærværk at sværge over Poul Pedersen, tjenende Christoffer Jensen i Vejle, og Mads Andersen, tjenende Karen Jenses sst, for de imellem 12/7 og 13/7 sidst forleden om natten skal have indbrudt i Niels Christensen Skomagers hus og gård og nedslagen døren og med vold udtagen 4 heste, som Jørgen Brahes tjener havde indtagen af hans enge udenfor Vejle: derefter gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Poul Pedersen og ---- hver en fuld hærværk over.

(195)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Skivehus, på Hans Sørensen i Gårdhøj hans vegne hans visse bud Niels Miltersen i Stagshede med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Kynde Andersen i Fovsing og Christen Pedersen i Provstegård for et vidne, de til Hjerm herredsting 2/5 næst forleden vidnet har, anlangende dem 14/3 1636 at have hos været i Holstebro, og Hans Sørensen i Gårdhøj da samme tid at have lovet at fly og forskaffe Albret Maltesen i Damgård alle hans gælds breve, han har af salig Mads Skøt og Niels Madsen, som boede i Fovsing, hvilke vidne ikke på fersk fod skal være vidnet, tilmed at være imod kontrakten, som Albret Maltesen selv samtykt har, som ham og Hans Sørensen bemeldte 14/3 i Holstebro om fornævnte gæld og breve imellem ganget er, samme vidne og vildig at være, idet Kynde Andersen har afgangne Niels Madsens hustru til ægte, som er Albret Maltesens egen datter, og Christen Pedersen har Kynde Andersens søster til ægte: så og efterdi Kynde Andersen og ---- ikke har vidnet på fersk fod men fast 2 år efter sligt skulle være sket, tilmed og om Hans Sørensens løfte, som han ikke er gestendig eller ved brev og segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(197)

** var skikket Jep Lauritsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Karen Nielsdatter, værende i Krasborg for et usandfærdig beskyldning, hun skal have gjort på ham i sønder Bork kirke såvel som og en sigtelse, hun skal have gjort på ham til Nørherreds ting, at han skulle være hendes barnefar og jomfrukrænker til det barn, hun har født imellem jul og kyndelmisse, hvilket Jep Lauritsen højligen benægter usandfærdig at være, og vil sig derfor erklære efter loven og give sin lov og værn derpå, når han må blive det lovlig tilfunden: så og efterdi Laurits Nielsen, Niels Nielsen og deres medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, men rum tid efter slig skulle været sket, da kunne vi ikke kende deres vidne nøjagtigt, men efterdi Karen Nielsdatter til herredsting udførlig har sigtet og beskyldt Jep Lauritsen for hendes rette barnefar at være, hvilken hendes sigtelse, hun og nu her i dag for retten ved højeste ed og oprakte fingre har været bestendig. og intet derimod fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hendes sigtelse at sige, førend Jep Lauritsen sig efter loven forværger, som det sig bør.

(200)

** var skikket Niels Hansen i Fredskær med en opsættelse har af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Anders Jørgensen i Nebel, herredsfoged i Brusk herred, for en uendelig dom, han 5/3 sidst forleden til fornævnte herredsting imellem sig og ---- Andersen og Jørgen Andersen i Fredskær dømt har, anlangende sår og skade, som de begge 14 dage for juleaften på Hans Smeds søn Niels Hansen på Fredskær gade gjort har, og da i samme sin dom tildømt Mikkel Andersen alene at stande Niels Hansen til rette for hvis skade, han den tid har bekommet: så og efterdi Jens Nielsen og Svend Nielsen ikke har vidnet endelig, men selv lagt deres vidne i tvivl, da kunne vi ikke kende den deres vidne nøjagtig, men efterdi for os fremlægges en kontrakt, oprettet imellem Niels Hansen og Mikkel Andersen om samme skade og bordag, hvilke kontrakt ikke har været for fogden, der han sin dom har udgivet, da finder vi den hans dom som udømt var, og sagen igen til herredsting at indstævnes, kontrakten at fremlægges, og ved endelig dom at ordele, som det sig bør.

(202)

** var skikket Jens Pedersen i Skærup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham efter en måneds opsættelse at have stævnet Jes Lauritsen sst for et vidne, han 13/11 1637 til Holman herredsting vidnet har, anlangende at han skulle have skrevet et fæstebrev imellem ham og hans husbond Hans Mikkelsen i Skærup på et bolshus, Jens Pedersen påboer, som tilhører Hans Mikkelsen og hans hustru og stedbørn, som ligger til den gårds grund, Hans Mikkelsen påboer, hvilke vidne han såvel som Hans Mikkelsen hårdelig benægter, at de aldrig har ombedt Jens Lauritsen at skrive fæstebrev imellem dem, men dem usandfærdeligen påvidnet har og det for vild og venskab: så og efterdi Jens Lauritsens vidne indeholder, det han skulle skrevet samme fæstebrev imellem Hans Mikkelsen og Jens Pedersen, og ikke samme hans vidne med den fæstebrev, han selv skulle have skrevet, befæstes, men af fremlagte Hans Mikkelsens fæstebrev til Jens Pedersen fast anderledes bevises, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller og Niels ---- som ikke er vidnet en visse dag eller tid, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi Jens Lauritsens vidne nu er underkendt, og Jens Pedersen dog er tildømt for sin benægtelse og ---- at lide dele og tiltale som en løgner, da bør den dom ikke at komme ham til hinder eller skade.

(206)

** var skikket velb fru Ide Lange, salig Jens Juels, til Keldgård ---- på hendes tjenere Christen Hermandsen, Anne Hermandsdatter, Margrete Hermandsdatter og Inger Hermandsdatter deres vegne hendes visse bud Christen Jensen i Hvolby med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han 3/3 1632 til fornævnte herredsting dømt og afsagt har, hvori han efter vrang beretning skal have tildømt en ved navn Christen Mikkelsen Smed, som for nogen rum tid siden boede i Bjerggård i sønder Lem, at være værge for fornævnte hendes tjenere, endog Christen Mikkelsen ikke er vederhæftig nogen værgemål at forestå, formedelst stor armod, gæld og besværing, og ikke samme dom til Christen Mikkelsens værneting skal være dømt: så og efterdi befindes samme arv at være falden i Ulfborg herred, Christen Mikkelsen Smed og der er bosiddende, og Jacob Mortensen dog har dømt på ham til Hammerum herredsting, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom bør nogen magt at have.

(207)

** var skikket Poul Jacobsen, tjenende på Skrumsager, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Tomas Pedersen i sønder Bork med flere for en usandfærdig ---- de på ham til Nørherreds ting 14/7 sidst forleden vidnet har, i sin mening at de skulle have hørt rygte og tiding, at Poul Jacobsen og Karen Nielsdatter, som forgangen år tjente på Skrumsager, skulle have været berygtet for hverandre for løsagtighed, og de skulle have haft noget i en krus, som de skulle have villet forgive fostret med, hvilket vidne Laurits Mikkelsen i sønder Bork skulle have taget beskrevet af had og avind, af den årsag hans søn Jep Lauritsen har bedraget Karen Nielsdatter, imens hun tjente på Skrumsager, som hun til tinge har ham sigtet og beskyldt for, og med slig underfundigheds vidner sin søn Jep Lauritsen for samme sag ville besmykke: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet om rygte og tidende, og ikke om deres egen vitterlighed, samme deres vidne ikke heller med udførlig vidner bekræftes, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(210)

** var skikket velb Jørgen Hartvigsen til Terpgård hans visse bud Jacob Lauritsen, borger i Århus, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter 14 dags opsættelse at have givet til kende, hvorledes gode mænd efter KM befaling har tilkendt og likvideret ham en summa penge at reste med sin interesse hos velb Peder Bille til Brandbjerg at betales: så og efterdi for os i rette lægges Jørgen Hartvigsens kvittants, hvori han kvitterer Peder Bille for hvis dem har imellem været, ved vi ikke indvisning over Peder Bille at udstede, imedens samme kvittants for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(211)

** var skikket velb Laurits Skinkel til Gerskov på sine egne, Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Lundenæs, på sin hustrus og jomfru Dorte Skinkel på sine egne vegne deres visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Peder Bille til Brandbjerg for hans anpart af 550 rigsdaler med sin efterstående rente og interesse efter hans salig far Ove Bille til Lindved hans udgivne skadesløs brev, han til velb fru Karen Skram til Egeskov udgivet har, som deres salig far Niels Skinkel til Gerskov har været forlover for, hvilken hovedstol med rente ikke er blevet betalt, hvorfor de har været forårsaget at lade forhverve dom over Peder Bille til Tørrild herresting, bemeldende det Peder Bille skulle dem betale, eller og dem at ske indvisning i hans gods og løsøre, hvilken dom de formener ret at være, og dem at ske udlæg ved gode mænd: da efterdi for os i rette lægges salig Ove Billes udgivne brev, som Niels Skinkel har været forlover for, det og befindes gælden forinden 20 år at være fordret, og brevet af Peder Bille renoveret, og ikke med kvittants bevises, samme gæld at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig hans anpart af fornævnte 550 daler med dets rente og interesse til Laurits Skinkel og hans medarvinger at betale, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og ---- Krabbe til Væbnersholm, som Oluf Nielsen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, der udæske og gøre bemeldte arvinger udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fornævnte arvinger i bemeldte opbudne gods, så vidt det kan til strække, eller og i andet Peder Billes løsøre eller jordegods at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(214)

** var skikket Tomas Jensen, boende i Skovsbøl, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da med en seks ugers stævning at have stævnet Peder Poulsen i Givskud for en dom, han til Nørvang herredsting 12/6 sidst var dømt har velb Erik Bille til Kærsgård det korn til, som er sået til Skovsbøl på Skovsbøl mark, hvorimod Tomas Jensen beretter, intet korn at have sået på Skovsbøl mark, uden rugsæden aleneste, og ikke er bevist noget at være sået deraf, siden han sidste gang blev udvist og brugelighed forbudt i forgangen år: så og efterdi det befindes Peder Poulsen 12/6 forleden at have dømt endelig efter tre ugers opsættelse, dog ingen genmæle for ham har været, da finder vi den hans dom magtesløs at være, men efterdi den anden hans dom 6/6 forgangen år befindes endelig at være påkendt, og af KM og rigens råd stadfæstet, da ved vi ikke videre derpå at kende eller på Peder Poulsens fælding at dømme, belangende fornævnte forlægs vidner, hid stævnet er, da efterdi befindes Tomas Jensen sin fæste til hjemting og landsting at være fradømt, hvilke domme af KM og rigens råd er konfirmeret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme forlægs vidne at imod sige.

(218)

** var skikket Christen Jensen i øster Kastkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet mester Jørgen ----, præst i Varde, hr Christen ----, præst i Lunde, ---- for et brev og forordning de 28/5 sidst forleden i Lunde kirke skal have udgivet, og formener samme deres udgivne brev ikke at bør at komme ham til nogen forhindring på sin rette stolestade i fornævnte kirke men magtesløs at være, efterdi øster Kastkær giver mere tiende og har fulgt dem af arilds tid, tilmed er han meget ældre, både i alder og giftermål, end Oluf Nielsen: så og efterdi Oluf Nielsen selv vedgår og bekender, det Christen Jensen er ældre både i år og giftermål end han er, og Peder Tomasen og hans medbrødre har tillagt Oluf Nielsen at stå uderst i stolen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme deres afsigelse bør nogen magt at have.

(219)

** var skikket Bøl bymænd deres visse bud Jesper ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Nielsen og hans medbrødre for et vidne, de 1/5 1636 på Lønborg birketing afsagt har, at de skulle have været til syn på nogen forter ved Lønborggård, mener samme deres syns vidner ikke så nøjagtig at være, at de bør at komme fornævnte mænd i Bøl til skade på deres særlig bys forte. dernæst stævnet velb Hartvig Sax på Lønborggård, for han efter fornævnte vidner har dem forbudt at bruge deres forte, hvorfor de formener, at de har det i stede og fæste, at de bør det at have og gøre dem det så nyttig, som alle ejendomme der i byen kan være gavnlig: ---- og ikke byens forte skal være adskilt fra hverandre, og det med tingsvidne bevises at Lønborggård har haft deres svin på fornævnte forte på græs, i den former lensmand på Lønborggård hans tid, da efter slig lejlighed vidste fogden ikke andet derom at kende, end fornævnte forte bør at være og blive en almindelig fælles forte og drift, såvel til Lønborggård som til andre, som den kan være berettiget, imens fornævnte tingsvidne stod ved magt, så og efterdi Jens Nielsen og hans medfølgere både har synet og vidnet, det og ikke befindes lensmanden, som samme ejendom har haft i ---- og forsvar, for samme vidner, forbud og dom at være stævnet og varsel givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, forbud og dom så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(222)

** var skikket Jens Jessen i Lundby med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dages opsættelse at have stævnet Søren Gregersen i Harboøre for en dom, til Harboøre birketing 30/5 sidst forleden falden er, formeldende Søren Gregersen burde at nyde og beholde salig Christen Sørensen gods gode, imens fledførings vidne står ved magt, hvilket vidne Jens Jessen formener ingen ret fledførings vidne at være, men alene salig Christen Sørensen eget tilbuds vidne, men ikke efter loven så lovlig med sit gods gode i penge på tinge til Søren Gregersen skal være fledført, som det sig burde, ej heller skal Christen Sørensens søster, nemlig Maren i Bjerrum hendes rette lovværge være navngivet i samme vidne, hvilke tilbuds vidne, Jens Jessen formener bør magtesløs at være, og ikke at komme ham på Amme Lauritsdatters rette arv til hinder eller skade, ej heller skal Søren Gregersen have ladet Jens Jessen af vide, da Christen Sørensen, hans salig farbror, ved døden afgik: så og efterdi Christen Sørensen i tre tingdage har lovbudt sig ---- for hans livs ophold, og ingen er fremkommen ham at annamme, så han fordi ---- til sin bror ---- i hans levende live, derpå har ---- eller klaget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme fledførings vidne, ej heller den dom, derefter dømt, at sige men ved magt at blive

(224)

** var skikket Jens Jessen i Lundby og havde stævnet Laurits Jessen, birkefoged til Harboøre birketing, for en dom han 30/5 til samme ting udstedt har, hvori han skal have frafunden Jens Jessen et halvt hundrede rigsdaler og des brev, som skal være salig Laurits Jessens egen håndskrift, uanseet Jens Jessen er svaret af Søren Gregersen selv, at når Jens Jessen betalte ham hvis breve, han havde af ham og hans far, da skulle samme brev straks blive Jens Jessen følgagtig, disligeste benægter Jens Jessen højligen aldrig at have været salig Christen Sørensen nogen gæld, enten på hans egne eller på hans bror salig Laurits Ibsens vegne, skyldig videre end som Jens Jessens brev om formelder. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte birketing 2/2 1631, lydende at Christen Tomasen og Jens Jessen gav Søren Gregersen, der sst, fuldmagt med en brev, som lyder på et halvt hundrede daler, at indkræve på deres vegne af salig Laurits Jessens arvinger, som boede på Stavsholm: så og efterdi med tingsvidne bevises samme halve hundrede dalers brev at være Søren Gregersen leveret, og hvis han derefter kunne indkræve at skulle levere Christen Sørensen, hans fledføring, hvilken 50 dalers brev Søren Gregersen og nu her for retten har kasseret, ikke at skal komme Jens Jessen eller nogen andre til hinder eller skade, da ved vi ikke imod samme birketings dom at sige eller magtesløs dømme.

(227)

** var skikket Hans Mikkelsen i Skærup og Jens Pedersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Anders Hansen, forrige slotsskriver på Koldinghus, for en vurdering og udlæg, han til Holman herredsting 7/3 ---- halve bol, som Jens Pedersen påboer, for 32 daler for resterende skyld og landgilde, hvilken vurdering og udlæg Hans Mikkelsen formener ikke til tinge er taget beskrevet, som ej heller er lovlig varsel for givet, tilmed skulle de have udlagt af Hans Mikkelsens konejord og ejendom. dernæst hid kaldt Hans Nielsen Ravn i Velling for en dom, han til fornævnte herredsting 24/7 1637 dømt har, og deri tildømt Anders Hansen samme halve bol at efterfølge for ejendom, formener og den ikke bør at komme Hans Mikkelsens kone og hendes børn på deres rette bondejord til nogen forhindring, efterdi Jens Andersen Munk, som er Hans Mikkelsens konesøn og Margrete Andersdatters bror ikke for samme indførsel har fanget noget varsel. disligeste stævnet Jens Pedersen Ravn i Skærup og hans hustru Christence Lauritsdatter med hendes lovværge med samme indførsel, domme, vidner og alt hvis andet, de i denne sag forhvervet har: så og efterdi ikke befindes ---- vurdering og udlæg efter lovlig ---- at være sket ---- KM forordning, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurdering og indlæg, ej heller ---- forbud og vidner ---- ganget er, så lovlig at være drevet, at det burde nogen magt at have men magtesløs at være.

(233)

** var skikket Jens Villadsen i Vrå hans visse bud Mads Madsen i Tarm bisgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have støvnet Christen Nielsen i Stensig med flere for et vidne, de 1/8 1636 på Bølling herredsting vidnet har, formeldende at de i høbjergning sidst forleden skal have været til syn over nogen af velb Henrik Lange og fru Karen Rostrup deres enge, at der skal være heden slået på fornævnte enge, hvilket deres vidne han beskylder ikke at skal formelde på nogen visse dag eller tid, de skal have det seet, ej heller formelder om hvem, dem det skulle have forevist eller af dem været begærende: da efterdi sagen findes over 6 uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse findes til hjemting at være læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme syn, vidne, dom og deler magtesløs at være.

(235)

** var skikket Just Høg til Bjørnholm på sine egne og sin søsters vegne hans visse bud ---- i Mariager med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet velb Peder Bille, eftersom at han skal have ladet forhverve endelig dom over ham 7/4 1633, hvor herredsfogden har tildømt Peder Bille at betale Just Høg ---- deres anpart af 500 rigsdaler, da formener Just Høg på sin svoger og søsters vegne bør at have dom og indvisning her til landstinget, ved to gode mænd at gøre dem udlæg: da efterdi for os i rette lægges jomfru Margrete Billes udgivne brev, såvel som Peder Billes egen forpligt, han til Just Høg på sin og sin søster fru Mette Høgs anpart af 500 rigsdaler med sin efterstående rente i otte år udgivet har, og ikke bevises dem at være erlagt og betalt, men Peder Bille selv gælden vedgår og tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig samme anpart penge med des rente og interesse til Just Høg at betale, og fordi tilfinder velb Mogens Kås til Krabbesholm, KM befalingsmand på Dueholm kloster, og Iver Kås til Ulstrup, som Gabriel Mouridsen på Just Høgs vegne dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, der udæske og gøre Just Høg fyldest af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Just Høg i bemeldte opbudne gods eller andet Peder Billes at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(237)

** var skikket Anders Hansen i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag ----, lydende ham da efter ---- opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting dømt og afsagt har 2/11 sidst forleden, hvori han har frafunden borgmester Jørgen Knudsen og Anders Hansen at gøre afregning med handel, uanseet han tilforn 20/9 har henvist dem at gøre afregning inden månedsdagen næst efter: da efter flere ord dem imellem var, indgav Jørgen Knudsen og Anders Hansen samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Jørgen Knudsen til betroede Poul Bertelsen og Søren Hår, borgere i Kolding, og Anders Hansen på sin side Morten Panck borgmester og Søren Christensen, borger der sst, hvilke 4 dannemænd skal forsamles i Kolding rådhus på mandag først kommer otte dage, og parternes regnskaber foretage og til endelig ende dem imellem regne og likvidere, hvad den ene den anden skyldig bliver med rette, og hvad de deri gør skal stande for fulde uigenkaldt, og dermed samme deres tvist aldeles bilagt.

(238)

** var skikket Christen Vistesen i Aggergård med en opsættelse her af landstinget i dag ----, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Maren Nielsdatter og Anne Tomasdatter ---- Christen Vistisen formener, Maren Nielsdatter og Anne Tomasdatter bør for samme deres løgnagtige og usandfærdige vidne fældet at være og straffes på deres fingre efter recessen, ydermere stævnet Poul Pedersen på Østerlind og hans hustru Karen Nielsdatter og Poul Jensen i Krogsgård, som samme vidne har forhvervet, og dem dertil købt og brugt har: da efterdi befindes samme sag tilforn at have været hid stævnet ---- tid efter anden i seks uger til i dag at være optagen, Maren Nielsdatter og Anne Tomasdatters vidne tilforn for løgnagtighed at være underkendt, og ikke nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen ---- deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Maren Nielsdatter og Anne Tomasdatter jo for samme deres løgnagtige vidne bør fældet at være, og Poul Pedersen, Karen Nielsdatter og Poul Jensen ikke agtes bedre end de, som løgn vidnet har.

(239)

** var skikket Jens Christensen i ---- hans visse bud Mads Madsen i Tarm bisgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en dom han til Vesterherreds ting for en kort tid siden dømt har, anlangende 10 sletdaler, som Jens Christensen skulle være Mads Pedersen i Todbøl pligtig, hvilken dom Jens Christensen skulle være dømt for vild og venskab: da er sagen opsat til i dag, og nu er fornævnte indstævnede ikke mødt eller nogen på deres vegne, hvorfor samme sag blev opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå om hvis ret er, og samme deler og forfølgning imidlertid ikke at komme Jens Christensen til nogen forhindring. (sag overstreget)

(240)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Tomas Jensen, som boede i Skovsbøl, for han 6/6 sidst forleden har understået sig i sin egen sag, sig selv til behjælpning, og svoret sig kvit for hærværk imod de andre syv sandemænds ed og tov, endog noksom har været bevist, at Erik Bille er så af Tomas Jensen vedbrudt, at han må dele hærværk lovlig, menende at Tomas Jensen deri forsætlig uretfærdelig at have svoret, og mere sin egen halstarrighed mere end retten deri har fulgt, og derfor samme enige og vildig ed ikke så lovlig og ret at være, at den bør at komme ham imod de andre syv sandemænds ed til nogen befrielse men magtesløs at være: så og efterdi det befindes for sandemænd med dom af herredsting og landsting at være bevislig gjort, Tomas Jensen sin gårds fæste at være fradømt, hvilken dom af KM og rigens råd er konfirmeret, det og med synsvidne er bevist, Tomas Jensen samme gård derimod at have besiddet, så Iver Christensen i Givskudlund og hans medbrødre seks mænd fordi her for retten har hjemlet og tilstået Erik Bille så at være vedbrudt, at han måtte deles for hærværk lovlig, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, så de syv sandemænd fordi har Tomas Jensen hærværk over svoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme seks mænds hjemmel, ej heller fornævnte syv sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme, ---- Tomas Jensens enige ed, som sig selv derimod har kvit svoret, magtesløs at være.

(247)

** var skikket Peder Helt, hans fyrstelige nåde prinsens ---- skriver, hans visse bud Tomas Pedersen, indvåner i København, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet salig borgmester Jep Bøgvads arvinger, borger i Kolding, nemlig Niels Jepsen rådmand og hans arvinger, nemlig hans hustru Barbara Nielsdatter og børn Niels Nielsen, Anders Nielsen, Jens Nielsen, mester Ankers hustru Maren Nielsdatter i Kolding, Anne Nielsdatter og Kirsten Nielsdatter med deres lovværge, så og Hans Jepsen Bøgvad hans arvinger, nemlig hans hustru Maren Pedersdatter (Peder Helts søster) og barn Peder Hansen med hans lovværge, og Iver Nielsen sst på Jep Bøgvads vegne, Gregers Ottesen, borgmester sst, hans og hans hustrus arvinger, som er Anton Ottesen, Niels Jepsens hustru Barbara Nielsdatter, der sst, Hans Bertram hans hustru Maren Nielsdatter i Haderslev, og Hans Jensens hustru Else Nielsdatters børn, nemlig Claus Jacobsen, Niels Jacobsen, Frederik Jacobsen, Jacob Hansen, Jens Hansen, Johanne Hansdatter og Inger Hansdatter med deres lovværge, Jacob Pedersen Tønder hans arvinger, som er Otte Sørensens hustru Karen Ottes, Jacob Pedersen og Simon Skomagers hustru Karen Simons, Hans Jensen Viuf, Henrik Splet, Søren Andersen Skriver hans hustru Else Jensdatter og arvinger Henrik Henriksen, Bertel Henriksen og Anne Henriksdatter med deres lovværge, Anders Andersens arvinger Gertrud Andersdatter, Maren Andersdatter med deres lovværger, endnu Niels Jepsen hans arvinger på hans egne vegne, som er hans hustru Barbara, Niels Jepsens, og børn, Niels Eriksen, Anders Nielsen, Jens Nielsen, mester Ankers hustru Maren Nielsdatter, der sst, Anne Nielsdatter, Kirsten Nielsdatter i Kolding med deres lovværge, samt og Frederik Hansen, byskriver der sst, for en registrering fornævnte mænd 11/12 1621 gjort og forhvervet har, indeholdende at de skulle have registreret hans far Peder Helt, fordum rådmand i Kolding, hans bo, og deri ville dem kvit holde for tiltale, uanseet salig Peder Helt er død 1619, så de har ladet boen blive uregistreret så lang tid efter. så mødte Niels Iversen, byfoged i Kolding, og fremlagde efterskrevne registrering af salig Peder Helts bo, dateret 11/12 1621, og dernæst fremlagde efterskrevne skiftebrev, dateret 19/5 1625, efter salig Peder Helt imellem hans efterleverske Mette Nielsdatter med hendes tilbetroede værge i den sag Henrik Splet, rådmand i Kolding, og hendes børn, ved navn Hartvig Pedersen med hans tilbetroede formynder i den sag Gregers Pedersen Lilleballe, borger der sst, Anne Pedersdatter med hendes formynder Johan Wesseling, Peder Pedersen med hans formynder Iver Danielsen og Mads Jensen Dons, borger i Kolding på Jørgen Pedersen, som nu er udenlands, hans vegne, hvilket skifte blev holdt i den hovedgård, hun nu selv iboer, liggende i Kolding i Østergade, næst østen op til Henrik Splets gård, som hun skal beholde for 1565 sletdaler, derimod tilfaldt salig Peder Helts børn i ejendom samptligen det hus, som blev købt af Jens Lauritsen Tarm, liggende næst østen op til den hovedgård, Mette, salig Peder Helts, iboer, som blev takseret for 400 sletdaler, de tre boder i Østergade liggende imellem Gert Trommeslagers ejendom ved den nørre og Peder Christensen Skrædders ejendom ved den søndre side efter sin vurdering for 200 sletdaler, item de fire fag hus i Nørregade, som Mikkel Kortsen til salig Peder Helt har pantsat, som er beregnet for 200 sletdaler, item det bo dernæst vesten hos liggende på hjørnet, som salig Peder Helt købte af Niels Rygbjerg, vurderet for 100 sletdaler, item efterskrevne stalde, kålgård og et pudset hus, liggende vesten Kolding. videre blev fremlagt en seddel lydende, 1606 er Peder Helt den unge født og døbt på en fastelavns søndag, underskrevet af Mette, salig Peder Helts, egen hånd og Hartvig Pedersen Helt egen hånd: så og efterdi at endog registrering ud af borgmestre og råd, da var i bestillingen, ikke findes på fersk fod og straks efter salig Peder Helts død med registrering i boen at være procederet, så befindes dog i de umyndige deres tilforordnede værgers, borgmestre og råds, så og Peder Helts egen nærværelse, som der efter hans mors og brors skriftlige kundskab var sin egen værge efter loven, og ved 19 år gammel, en endelig skifte i boen at være ----, såvel som også Peder Helt selv at have for partieret og afhændet en stor part af den lod, ham på skifte er tilfalden, og i så måde skiftet vedgået, og ikke, da skiftet i boen er holdt, i det ringeste derimod protesteret eller fornævnte registrering påanket, da kunne vi ikke finde nogen lejlighed fornævnte registrering, ej heller det skifte, derefter gjort er, magtesløs at dømme, med mindre KM og rigens råd det anderledes kan om kende.

(257)

29/8 1638.

** var skikket Niels Jensen i Lemtorp med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Svend Olufsen i Lemvig byfoged, for han 8/6 sidst forleden på Lemvig byting imod recessen, som han mener, har ved dom funden ham fra hvis vidne, han der samme tid ville have beskrevet på Christen Christensen Lemtorp, anlangende hans kalve, som på pinsedag næst tilforn havde ganget i hans rug, og det af den årsag at Simon Christensen, borgmester i Lemvig, ikke havde fanget varsel for samme vidner: da efter flere ord dem imellem var, afstod Simon Christensen samme vidner og volds forfølgning, så det fordi ikke skal komme Niels Jensen til hinder eller skade, og dernæst indgav Simon Christensen og Iver Albretsen deres sag om de 3 agre i Lemtorp mark om tvistes på fire dannemænd, Iver Albretsen til betroede Knud Gregersen i Vinkel og Peder Lang, borger i Lemvig, og Simon Christensen betroede Mads Madsen og Peder Trans, borgere der sst, hvilke 4 dannemænd med første lejlighed skal forsamles på Lemtorp mark, og da havde fuldmagt parterne at imellem sige. hvad Iver Albretsen skal give Simon Christensen til vederlag for samme tre agre, som Simon Christensen kan være så vel belejlig ---- og hvis de deri gør skal stande for fulde, og dermed skal sagen ganske være bilagt.

(259)

** var skikket Niels Jensen i Lemtorp og havde stævnet Simon Christensen, borgmester i Lemvig, for han 18/7 sidst forgangen på Lemvig byting har ladet ham fordele, for han med pløjning skal have forment hans tjener sin fædrift for, hvorimod han formener ikke at skal være bevist noget af det jord, han pløjet har, at tilhøre Simon Christensen: så og efterdi der ikke befindes nogen dom for samme dele at være ganget, som det sig burde, og Niels Jensen før er delt bleven, da finder vi ham efter sådan lejlighed af samme dele kvit at være.

(260)

** var skikket Niels Jensen i Lemtorp og havde stævnet Oluf Ottesen og Laurits Lauritsen, borgere i Lemvig, for et syn de 20/7 sidst forleden på Lemvig byting hjemlet og afsagt har, at de har været til et syn over Oluf Nielsen, tjenende i Lemtorp, og da at have seet på ham glar splitter og blod, hvilket han beskyldte Niels Jensen for, hvilken synsvidne de både har synet og vidnet, og det dog ikke med ed og oprakte fingre bekræftet: så og efterdi Jens Christensen og Johanne Jensdatter udførlig har vidnet, det Niels Jensen slog Oluf Nielsen, som hans vidne om bemelder, og i så måder om den gørlige gerning, de har seet, hvilket og med synsvidne om hans skade bekræftes, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og syn at sige, men efterdi ikke befindes i sandemænds ed dokumenterne at være inddraget, hvorefter de skulle gøre deres ed, kunne vi ikke kende samme sandemænds tov nøjagtig, i lige måde efterdi Jens Christensen og Johanne Jensdatter i deres andet vidne har vidnet om Niels Jensens ord og mundheld, som han ikke er gestendig eller for tingdom indganget, da finder vi efter sådan lejlighed den deres vidne magtesløs.

(262)

** var skikket Christen Christensen i Lemtorp og havde stævnet sandemænd i Lemvig ved navn Christen Sørensen og Tomas Skrædder, for de har svoret hans ---- ved navn Oluf Nielsen, Jens Christensen og Johanne Jensdatter vold over efter en syn og sigtelse, som Niels Jensen har dem sigtet og for beskyldt, at de har jaget ham fra hans tørvevogn og slaget ham på hans skulder, og ikke i nogen måde bevises med nogen sand vidnesbyrd, at de ham nogen uførm har gjort: så og efterdi fornævnte syn og sigtelse ikke med nøjagtig vidner bekræftes, det Jens Christensen og Johanne Jensdatter skal slaget Niels Jensen eller gjort ham sår eller skade, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og sigtelse, ej heller den sandemænds ed, derefter funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(264)

** var skikket Knud Sørensen i øster Ølby med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Gravers Lauritsen og Mads Nielsen sst for et vidne, de til Hjerm herredsting 23/5 sidst forleden vidnet har, at for to år siden den anden dag i sjette uge for sankt hans dag skulle de have seet, at Knud Sørensen gik sønder fra Ølby med en spade i sin hånd, og da han kom lige ad siden af en grå hest, var Christen Jensens sst, da han at have optagen en sten og slog samme hest med, hvilke vidne ikke på fersk fod at skal være vidnet: så og efterdi Gravers Lauritsen og hans medfølgere ikke har vidnet på fersk fod, men ved 2 år efter slig skulle være sket, Christen Nielsen og hans medbrødres syn, såvel som fornævnte sigtelse ikke er nøjagtig bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, syn og sigtelse så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi Jep Christensen og hans medbrødres vidne så og fornævnte klage ikke fremlægges, dog sagen i seks uger har været optagen, da finder vi dem magtesløs at være.

(266)

** var skikket Knud Sørensen i øster Ølby med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mads Nielsen i øster Ølby og hans medbrødre for et vidne, de til Hjerm herredsting 12/7 1637 vidnet har, Knud Sørensen at være en oprørsk menneske og æreskænder, hvilket vidne han formener usandfærdig at være, disligeste tiltale til Gertrud Christensdatter, Mads Nielsens hustru sst, Elle Jepsdatter, Hans Kortsens sst, Karen Lauritsdatter, Christen Jensens sst, og Birgitte Andersdatter, Lauge Jensens sst, for en vidne de 19/7 til samme ting sidst forleden vidnet har om ukvemsord og slagsmål, Knud Sørensen og hans hustru skal have begået med og på Christen Graversen, hvilke deres vidner han højligen benægter, men formener deres vidner formedelst had og avind at være ham på vidnet, af årsag han tog en halv ødegård der sst og opbyggede, som KM tilhørte, og de dermed nu igen ville fordrive ham og måske selv, som han mener, tilforn brugt kongens ejendom for indtægt (sag uafsluttet)

(270)

** var skikket Viffert Christensen i Lunde med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Visti Lauritsen i Bindesbøl, herredsfoged i Østerherred, for en dom han til Østerherreds ting 9/5 1636 dømt har, og fradømt Viffert Christensen sin lovlig tiltale, som han havde den dag til Niels Lambretsen i Malle for 13 daler med disse efterstående rente og skadegæld efter Niels Lambretsens brevs lydelse, uanseet at de gode landsdommeres dom har været i rette for ham lagt, indeholdende at han er tilkendt Viffert Christensen og Niels Lambretsen endelig imellem at dømme og adskille, og har dog i sin dom mere anseet et bænkebrev og stuevidne, Niels Lambretsen har i rette lagt, som er indeholdende at Niels Lambretsen skulle være enet med Viffert Christensen om samme gæld, hvilket bænkebrev skal findes ældre i sin dato end de gode landsdommeres hjemfindelse, hvori samme bænkebrev og herredsfogdens dom, derpå funderet er, er magtesløs kendt, menende herredsfogden deri uret at have gjort og bør derfor tilbørlig at stande til rette: så og efterdi samme to domme ikke er endelig, finder vi dem som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(271)

** var skikket Søren Hansen i Lønne hans visse bud Viffert Christensen i Lunde med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Dorte Eskesdatter i Lønne for en tingsvidne, hun lader sig af berømme, som hun til Henne birketing 26/8 1636 forhvervet har, som skulle indeholde i sin mening, det Søren Hansen ved Henne birketing skulle have sagt til Dorte Eskesdatter ----, hvilke ord han ved sin sjæl benægter aldrig at have haft: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, domme og dele magtesløs at være.

(272)

** var skikket Jens Christensen i Holm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en dom han til Vesterherreds ting for kort tid siden dømt har, anlangende ti sletdaler, som Jens Christensen skulle være Mads Pedersen i Todbøl pligtig, hvilken dom han formener skule være dømt for vild og venskab, gunst og gave, endog det for fogden var berettet, at Mads Pedersen har taget videre rente, end han burde, efterdi recessen i den 66. kapitel forbyder at tage videre rente end den 20. parts værd, ellers skal hovedstolen være forfalden, halvparten til kongen og anden halvparten til den derpå kærer: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner ---- magtesløs at være.

(273)

12/9 1638.

(ingen dommere)

(274)

26/9 1638.

** var skikket velb Iver Lange til Bramming på velb jomfru Anne Mogensdatter og jomfru Margrete Mogensdatter deres vegne hans visse bud Jep Jepsen i ---- med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have givet til kende, hvorledes han ---- på bemeldte to jomfruers vegne har haft velb Eskild Gøye til Brandholm i forfølgning for en summa penge, nemlig 800 rigsdaler hovedstol, som hans hustrus farbror ? salig Otte Rosenkrantz bemeldte jomfruer har givet og med foræret, for hvilke han her af landstinget har bekommet over Eskild Gøye endelig indvisnings dom, hvorefter Iver Lange ved gode mænd straks har ladet gøre udlæg i nogen hans jordegods i Skåne, og efterdi det skal være over år og dag siden samme indvisning er fuldendt, og Eskild Gøye samme jordegods ikke har indløst, formener Iver Lange derfor, det samme gårde ham på bemeldte jomfruers vegne bør for samme gæld for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indvisning, det de har udlagt fornævnte gods til Iver Lange på fornævnte jomfruers vegne for bemeldte gæld, og sagen nu i seks uger har været optagen, og ikke Eskild Gøye eller nogen på hans vegne er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gods med dets rettighed jo bør Iver Lange på bemeldte jomfruers vegne for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer rykket.

(276)

** var skikket velb fru Christence Krag til Ølluf hendes visse bud Laurits Bertelsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Madsen, borger i Varde og tingholder til Vesterherreds ting, for en dom han til samme ting 16/6 sidst forleden dømt har, anlangende nogen enge, liggende i Hillerslev enge, som hun har sig tilkøbt af velb Manderup Abildgård til Skodborgholm efter hendes skødebrevs indhold, og i samme sin dom senteret sig ikke at være dommer i den sag, efterdi der var to adelsmænds breve, som ikke kommer overens, og i så måder gjorde en henvisning til andre dommere, som hun formener, han ikke burde at have gjort. havde og stævnet Maren, salig Niels Tomasens, i Varde og Christen Nielsen, borger i Varde, om de havde noget dertil at svare. (fortsættes på 320)

(277)

(fortsat fra 321) : så og efterdi for herredsfogden findes at være i rette lagt adels personers breve imod hverandre, og han ---- det for sin tilbørlige dommer har heden funden, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme.

** var skikket Laurits Nielsen i Hjarup og havde stævnet Gregers Pedersen Lilleballe i Kolding for et vidne, han til Anst herredsting 2/8 nærværende år forhvervet har, anlangende et forlig som Laurits Nielsen og Gregers Lilleballe skal have gjort, hvilke forlig han højligen benægter, at han aldrig har været Gregers Lilleballe noget skyldig: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd har vidnet efter Laurits Nielsens ord og forligelse mål, som han ikke er gestendig, for tingdom indgået eller ---- segl bekræftes, men højligen benægter, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(278)

** var skikket Jens Nielsen i Pugdal med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Henrik Ravn i Børkop på Jens Andersen Munks vegne i Skærup for et indførsels brev, Henrik Ravn til Holman herredsting over Jens Munk forhvervet har, anlangende at Jens Munk skulle have været Henrik Ravn en summa pending skyldig, nemlig 37 daler, hvilken gæld Jens Munk har til Holman herredsting 2/5 sidst forleden ved sin højeste ed benægtet sig at være Henrik Ravn den ringeste penning skyldig, dog Henrik Ravn i Jens Munks fraværelse, der han såvel som nu er i KM tjeneste, har ladet sig gøre indførsel i Jens Munks ejendoms part i et bondebol i Skærup, som Hans Pedersen nu påboer: så og efterdi det ikke befindes her til landstinget at være tilnævnt to selvejer bønder at gøre indvisning i fornævnte bondegods efter KM forordning, sætfogden og alene efter seks ugers varsel endelig har tildømt Henrik Ravn for ejendom at følge, endog sagen ikke tilforn i 6 uger var optagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indlæg og dom så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(282)

** var skikket Morten Sørensen i Jerne hans visse bud Jens Pedersen i Kærsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Hansen i Rovst have for en delsbrev, han sig på Morten Sørensens formand salig Peder Tygesen af Gunderup skal have tilvendt og forhvervet, dateret 15/3 1601, og deri skal have delt Peder Tygesen for hans brev, han ham forholdt, som han foregav skulle være betalt, hvilket deres brev han Morten Sørensen på Skast herredsting 20/2 sidst forleden skal have ---- og dermed slagen ham for hans lovlig ---- og ret, som han for ham for samme gæld skal have haft: så og efterdi ikke befindes nogen dom for samme dele at være ganget, fornævnte vidnesbyrd ikke heller har vidnet på fersk fod, men ---- rum tid efter, at ---- skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dele og vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(284)

** var skikket Christen Madsen Smed, borger i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Christensen Fejring, borger der sst, for en usandfærdig vidne han til Lemvig byting 25/5 sidst forleden vidnet har efter efterskrevne seddel, at 1625 hyrede Jens Høst og Christen Smed mig til at drage i Tyskland at føre 8 hopper og en føl, som de havde købt til hobe, som Christen Smed havde hen lovet hinsides Hamborg, og der jeg kom dertil, leverede de mig 80 rigsdaler og sagde for mig, at Christen Smed havde annammet 20 rigsdaler tilforn på fornævnte hopper, og da jeg kom hjem, gik jeg ind i Jens Høsts hus, og Christen Smed annammede samme 80 rigsdaler, hvilket Christen Smed højligen ved sin højeste ed benægter, at han aldrig fik nogen af de 80 rigsdaler, og at samme vidne er sammen sanket og digtet for svogerskabs skyld, formedelst at Oluf Ottesen, som fornævnte vidne har forhvervet, har Jens Høsts datter til ægte hustru, og Jens Fejring har Oluf Ottesens mors søster til ægte hustru, item stævnet Karen Christensdatter, Jens Høsts hustru: så og efterdi Jens Christensen Fejrings vidne er ikke uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, Karen Christensdatter og er vildig, de ikke heller har vidnet på fersk fod eller om nogen visse dag og tid, Jens Christensen Fejring og i sit andet vidne har vidnet om Christen Smeds ord, som han ikke er gestendig, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det burde nogen magt at have men magtesløs at være.

(287)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Tomas Jensen, som boede i Skovsbøl, for en tilbud han til Nørvang herredsting 24/7 sidst forleden skal have gjort, og der at have nedsat nogle penge for en hærværks tov, han ---- forleden til landsting er blevet over svoret, som 15/8 næst efter findes at være kendt ved magt, formenende fornævnte tilbud og penges nedsættelse ikke så lovlig og ret at være sket efter recessen inden sjette ugers dag, siden at ham af sandemænd hærværk på landsting var over svoret: så og efterdi det befindes ---- Tomas Jensen at have ---- og sandemænds eden her til landstinget indkaldt, dog førend endelig dom om samme hærværk sine bøder tilbudt og i retten nedersat, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme tilbuds vidne at sige eller på Tomas Jensens fredløs mål at dømme.

(289)

** var skikket Knud Jensen Buck i Hjarup hans visse bud Gregers Pedersen Lilleballe i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Gregers Keldsen og Lauge Gregersen sst for et vidne, de til Anst herredsting 12/7 sidst forleden vidnet har, at de tit og ofte har seet, Anders Pendingmønter kommen til Knud Buck i Hjarup i mørke og mulm med to eller tre heste, som har ganget i Knud Buchs toft, og videre at have vidnet, at de skulle have seet, Knud Jensen Buck kom ridende på en hest og havde et rådyr i en sæk, og det at være sket siden Knud Buck kom fra Bremerholm, og dernæst vidnede de, at der skulle være gangen dom på Knud Buck for en tyv for to hopper, han skulle have fordrevet KM told med: så og efterdi Gregers Keldsen, Lauge Gregersen og deres medfølgere udførlig har vidnet, dem at have seet Anders Mønters nogle gange at have været til Knud Buchs og haft hans heste i hans toft, og i så måde synlig om det, de har seet, hvilket og med kundskab efter Anders Mønters egen bekendelse befæstes, det og med dom af Kolding byting bevises, Knud Buck med to hopper at have fordrevet KM told, som Gregers Keldsen og Lauge Gregersen har om vidnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner i de poster at sige eller magtesløs dømme, men belangende fornævnte vidnesbyrds vidner om skytteri og dyr, som ikke er vidnet på fersk fod eller om nogen visse dag eller tid, tilmed ikke heller endelig, men mestendel lagt i tvivl, kunne vi ikke kende fornævnte vidner deri bør at komme Knud Buck til nogen forhindring.

(293)

** var skikket Søren Pedersen i Roved og Jens Pedersen i lille Anst på sin mors vegne deres visse bud Niels Sørensen i Gejsing og havde stævnet Hans Sørensen Krag i Gamst for en dom, han til Anst herredsting 8/6 1637 forhvervet har på sine egne og søskendes vegne, anlangende en arvelod i deres mors sted at være tildømt efter salig Mikkel Pedersen, som boede og døde i Fårekrog i fyrstendømmet i Haderslevhus len, hvilke dom de formener uendelig at være, bør derfor magtesløs at være, og derfor formener de ej bør forpligtet at være, dem nogen arvelod på deres bekostning her hjem i landet at føre, og her med dem igen at skifte, men på arvesteder, som den forfalden er, der at skifte, gælde og ordele hvis lov og ret kan findes: så og efterdi det befindes samme arv at være falden i fyrstendømme, og ikke end ---- endeligen er skiftet og ordelt, og fogden i Anst herred dog før sin dom har udgivet, finder vi den ingen magt at have.

(294)

10/10 1638.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk ned en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for han til Tørrild herreds ting 1/7 sidst forleden har kvit kendt Mads Christensen i Knabberup for Johan Brockenhuuses tiltale, anlangende korntiende 1635, af den årsag Mads Christensen samme dag skal have haft på tinget tre øksne og nogle få penge, og ingen omkostning register for ham skal være fremlagt, indtil Johan Brockenhuus kunne bevise, samme fæ at være købt og kommen fra de steder, som sygdom skulle have været iblandt fæ af lungesot eller fæsyge: så og efterdi KM forordning tilholder, at hvem, som udlæg vil gøre, skal det gøre af de redeste og bedste varer i boen er, og herredsfogden ikke har besøgt Mads Christensens bo, men ved tinget stedt ham til udlæg at gøre og for tiltale kvit dømt, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ingen magt at have, og efterdi bemeldte indstævnede tingsvidne ikke fremlægges, endog sagen i seks uger har været optagen, finder vi den magtesløs at være.

(296)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Hjulebjerg hans visse bud Jens Jensen i Prebensgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Laurits Sørensen i Byskov for nogen vidner, klage, deler og afsigelse, som han over hans tjener Niels Knudsen, fordum boende i Engelund skal have ladet forhverve, anlangende det han i fjendernes tid skulle have med været og taget heste og hopper, lam og andet ulovligt, som ham på vidnet er efter rygte og tiding, som Niels Knudsen højligen har benægtet sligt aldrig at have beganget: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er nødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, klage, dele og afsigelse magtesløs at være.

(297)

24/10 1638.

(ingen dommere, var 19 opsættelser)

7/11 1638.

** var skikket Anders Svendsen i Trabjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Envold Christensen sst for et vidne, han har indæsket Anders Svendsen og hans hustru Kirsten Christensdatter i boet til sig, og ikke fornævnte vidne er navngivet eller bemelder ---- der skulle være efter hendes mor Anne ---- datter, som var død, om de ville indføre hvis, de skulle have fanget til medgift, og ikke de har fanget videre arv end hendes fædrene arv efter sin salig far, som var Envold Christensens stedfar, og en arvelod efter hendes salig bror Christen Christensen, som var hendes halvbror: så og efterdi samme tingsvidne indeholder Envold Christensen at have indæsket Anders Svendsen og hans hustru, så og Maren Christensdatter i boen at skulle indføre efter loven, og ikke det til samfrænder heden stillet efter forordning, da finder vi efter sådan lejlighed samme æskning vidne magtesløs at være, og samme dom og dele, som ikke er fremlagt, ingen magt at have.

(299)

** var skikket Peder Lauritsen i Rugsted og havde hid kaldt sandemænd af Brusk herred, om manddød at sværge over Laurits Hansen, som tjente i Dons, for Niels Lauritsen i ----, som han næste tirsdag efter sankt hans dag har gjort sin banesår, og siden 1/10 sidst forleden er død bleven, og først fremlagde Peder Lauritsen efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 24/10 sidst forleden, Poul Pedersen i Rugsted med flere at have vidnet, at de hørte, så og hos var til bryllup i Dons den næste tirsdag morgen efter sankt hans dag midsommer sidst forleden, at Laurits Hansen, som da samme tid tjente i Dons, tog en stor sten i sin hånd og slog til Niels Lauritsen i Rugsted med samme sten i hans hoved, som han gik og danset i salen, så han af samme store slag styrtede om kuld på jorden, uadvaret og foruden al skyld og brøde i alle måder, og siden derefter af samme store slag fik sin bane og dødssår: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Laurits Hansen manddød over og fra hans fred for sagesløs mand, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(300)

** var skikket velb fru Sofie Friis til Haraldskær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter seks ugers opsættelse at have stævnet velb Henrik Rantzau til ----, for at eftersom hun har ladet æske og begære af ham hendes husbonds rigtig brev og segl, om han har eller kunnet være ham noget skyldig, efterdi han har ladet sig indføre i deres gods: så og efterdi det befindes sagen om Henrik Rantzaus gælds fordring af KM og Danmarks høje vise råd til ridemændene af være hjemfunden, den udlagte gods på ny at skulle taksere efter sin rette landgilde, som de ----, og ---- nogle gange ---- villet efterkomme ---- formedelst ophold ---- sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme æskning vidne så noksom, eller ved os nogen æskning over bemeldte Henrik Rantzau at udstede, førend KM dom bliver efterkommet, som det sig bør.

(307)

** var skikket Hans Jensen, forrige herredsfoged i Elbo herred, hans visse bud Gregers Lilleballe i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet salig Knud Madsen, som boede og døde i Kongsted torp, hans hustru, børn og arvinger for et pantebrev, som de 24/9 1618 skal have forhvervet til Elbo herredsting af salig Niels Gris og hans hustru Dorte Pedersdatter, som boede og døde i Kongsted torp, på 200 rigsdaler, hvilket Hans Jensen formener usandfærdig at være forhvervet, og ikke er bevist eller skal bevises, at Knud Madsen hans hustru Karen Mikkelsdatter skal have fornævnte penge udlagt, som pantebrev om formelder, som Hans Jensen formener ikke heller skal være så lovlig beseglet til tinge, og formener samme pantebrev bør magtesløs at være. dernæst ---- Knud Madsen hans sande arvinger Karen Mikkelsdatter, nu boende i Vejlby, med hendes lovværge, hans søn Lauge Knudsen i Torp, Anne Knudsdatter med deres lovværge, disligeste Antonis Ottesen, borger i Kolding, bror og arving, om han på hans brors vegne salig Gregers Ottesen, som samme pantebrev til Elbo herredsting udstedt har, om han vil have noget dertil at svare: så og efterdi det befindes samme pantebrev for ting og dom at være gjort og ganget, og med tingsvidne bevises Hans Jensen selv at have haft samme lovbuds vidne i forvaring, så deraf ---- agtes at være ----, og ikke bevises samme pant ---- at være indfriet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme pantebrev at sige eller magtesløs dømme.

(309)

** var skikket velb Claus Dyre til Vingegård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have givet til kende, hvorledes salig og velb fru Helvig Kås til Restrup skal have været velb fru Edel Rodsteen et tusinde enkende rigsdaler in specie skyldig efter hendes udgivne skadesløs brevs indhold, hvilke penge for nogen rum tid skulle have været betalt, hvilket ikke endnu sket er, hvorfor Claus Dyre har forhvervet dom over velb Peder Bille, sitzhaftig på Brandbjerg, for hans anpart af samme sum penge med sin rente og al anden interesse, hvilken dom han formener lovlig og ret at være, og Peder Bille bør at betale ham sin anpart af samme penge eller derfor at lide indvisning i hans jordegods og løsøre: så og efterdi Peder Bille over skifte efter salig fru Helvig Kås imod samme tre tusinde dalers brev har protesteret, og den punkt af kommissarier fordi for sin tilbørlig dommer er indfunden, og Peder Bille nu fremlægger KM stævning over samme brev til første herredag at være indstævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen indvisning deri at udstede, førend sagen for sin tilbørlig dommer bliver ordelt, som det sig bør.

(311)

** var skikket Christen Sivekær, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Peder Munk, borger sst, for en opskrift, han til Holstebro rådstue skal have i rette lagt, hvori han skal have indført, at Christen Sivekær 31/1 1623 skal være bleven Peder Munk 15 daler skyldig efter deres første regnskabs afregning, hvilken rådstuedom og vurdering, som de efter hans urigtig opskrift og regnskab gjort, dømt og udlagt har, Christen Sivekær formener magtesløs at blive: så og efterdi for os i rette lægges Peder Munks og Christen Sivekærs underskrevne afregning, det de 31/x rigtigt regnskab om --- dem imellem var ---- benævnt, det Christen Sivekær skal være bleven Peder Munk noget skyldig, og Peder Munk dog i hans opskrift og bog har indført, det Christen Sivekær samme dag skulle restere til ham 15 daler med andre species, han ham tilforn skulle været skyldig, hvilket dog en del med kvittants bevises at være betalt, da finder vi efter sådan lejlighed samme bog og opskrift i den punkt, såvel som den dom og vurdering, derefter drevet er, magtesløs at være.

(316)

** var skikket velb Holger Gagges arvinger, nemlig Claus Gagge til Dragsholm, Jens Gagge til Boelstoft og Daniel Bille til Havslund deres visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Peder Bille til ---- for en ---- 400 rigsdaler, som ---- i rede penge lånt og ----, hvilke 400 rigsdaler med efterstående ----, omkostning og skadegæld, Claus Gagge og Daniel Bille mange gange har gjort anfordring om med stor bekostning, oh dog intet de dermed har udrettet, hvorfor de til Tørrild herreds ting har hændet dom over ham, at han er tildømt at betale, hvilken dom de formener ret at være, og burde ved magt at blive, og her til landsting at tilnævnes to gode mænd, som kunne gøre dem, udlæg og indvisning i hans gods og løsøre: så og efterdi for os i rette lægges Peder Billes udgivne brev på 400 rigsdaler til Holger Gagge med des interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig samme 400 rigsdaler med des interesse til Holger Gagges arvinger at betale, og derfor tilfinder velb Morten Pax til ---- og Jacob Krabbe til ----, som Oluf Nielsen på Holger ---- arvingers vegne dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, og udæske og gøre Holger Gagges arvinger udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fornævnte arvinger i andet Peder Billes løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(317)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet velb Peder Bille, sitzhaftig på Brandbjerg, for fem skæpper hartkorn, han skal være bleven ham skyldig på skifte efter deres salig moster Helvig Kås, hvorfor han over ham skal have forhvervet dom til Tørrild herredsting, hvilken dom han formener ret at være og bør til landstinget at konfirmeres, ---- eller derfor at lide indvisning i hans ---- efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges gode mænds underskrevne lod, hvoraf erfares Peder Bille at være Palle Rodsteen 5 skæpper hartkorn skyldig, hvilket Peder Bille i sin underskrevne seddel selv vedgår, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, ---- pligtig samme gæld ---- til Palle Rodsteen at betale, og derfor tilfinder velb Steen Rodsteen til Lerbæk og Axel Urne til Kellerup, som Palle Rodsteen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, og udæske og gøre Palle Rodsteen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Palle Rodsteen i andet Peder Billes løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(320)

(fortsat fra 276). derimod har Maren Rasmusdatters fuldmægtig i rette lagt efterskrevne brev, hvori Manderup Abildgård til Skodborg kendes, at eftersom Maren, salig Niels Tomasens, har min hustrus salig far velb Jens Juel til Juellingsholm hans fæstebrev på nogle enge vesten Varde, som er 7 stykker, hendes livstid, da lover jeg for mig og mine arvinger, at samme fæstebrev skal stande ved sin fuldmagt og følge Maren Rasmusdatter, datum Varde 5/8 1625 Manderup Abildgård egen hånd. (fortsættes på 277)

(322)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han 14/7 sidst forleden imellem ham og velb Peder Bille, sitzhaftig ---- dømt har, anlangende ---- dem om tvistes, hvilken dom ---- ikke så noksom at være, særdeles efterdi fogden har funderet sin dom på fru Helvig Kåses forpagtningsbrev, hvilket tilholder Peder Bille at gøre sig Brandbjerggård så nyttig, som han bedst kan, og ikke var bevist samme geder eller bukke at have gjort nogen skade, da vidste fogden ikke Peder Billes ulempe deri at befindes: så og efterdi for fogden er bevist ---- at have Brandbjerg ---- i forpagtning ----, og ikke bevislig gjort ---- på gårdens skove at have gjort nogen skade, så herredsfogden fordi ikke deri har vidst hans ulempe, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(324)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet velb Peder Bille, sitzhaftig på Brandbjerg, på hans hustru velb fru Kirsten Skeels vegne for 56 sletdaler, han skal være ham skyldig bleven, hvorfor han over ham skal have forhvervet dom til Tørrild herredsting, hvilken dom han formener ret at være og bør til landstinget at konfirmeres, og formener han bør betale ham samme summa pending, eller derfor at lide indvisning i hans jordegods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges fru Kirsten Skeels udgivne brev på samme penge, hvilken gæld Johan Elken til Palle Rodsteen har opdraget, og ikke med kvittants bevises, det at være betalt, men Peder Bille selv gælden vedgår, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, at Peder Bille på sin hustrus vegne jo er pligtig samme gæld til Palle Rodsteen at betale, og derfor tilfinder velb Steen Rodsteen til Lerbæk og Aksel Urne til ---- med førderligste lejlighed og inden seks uger dem at forsamle og med ---- for Peder Billes bopæl, og udæske og gøre Palle Rodsteen udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Palle Rodsteen i andet Peder Billes løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(327)

** var skikket Anne Madsdatter i Sædding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Nissen i Styg, birkefoged til Lønborg birketing, for en dom han til fornævnte ting 12/2 1637 dømt og afsagt har, og deri fradømt Anne Madsdatter sin lovlige tiltale, som hun havde til Margrete Hansdatter og hendes børn for 60 sletdaler: da efterdi befindes sagen i seks uger har været optagen ---- recessen ikke uden ---- ikke fremlægges, da finder vi efter sådan lejlighed samme ---- magtesløs at være.

** var skikket Anne Madsdatter i Sædding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Nissen i Styg, birkefoged til Lønborg birketing, for han har sig til fordristet og udstedt volds forfølgning over hende til bemeldte birketing, som Peder Hansen i Varisbøl har hende tillyst og forfulgt med sandemænd, og ikke har agtet eller anseet, Anne Madsdatter to tingdage tilforn har haft hendes fuldmægtig der til stede for dom og ret, førend hun er blevet vold tillyst, og har tilbudt med rede penge at ville rette for hende, om det kunne bevises, hun var Peder Hansen, sin søster Margrete Hansdatter, salig Niels Smeds hustru, og hendes børn Christen Nielsen, anden Christen Nielsen og Maren Nielsdatter i Vostrup noget pligtig: så og efterdi ikke er bevislig gjort, det Anne Madsdatter nogen lovmål der i birket skulle være overganget ved dom eller i andre måder, hvorefter hun burde at lide ----, hun ikke heller der i birket har gjort nogen gæld, eller sig til forpligtet at stande til rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner nogen magt at have eller forbud, ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, så noksom, at det bør at komme Anne Madsdatter til hinder eller skade men magtesløs at være.

(331)

** var skikket Niels Ravn i Velling og havde stævnet Hans Hansen sst for en vidne, han kort tid siden skal have forhvervet på sin far gammel Hans Hansens vegne, hvilket vidne skal være vidnet af hans egne brødre, sønner og næste frænder, nemlig Oluf Hansen, Hans Hansen, Mogens Pedersen og Mads Nielsen Bull sst, formeldende at Hans Hansen skulle have fødet nogen stude og øksne i adskillige tider for Niels Ravn, uanseet de ikke har vidnet på nogen år eller visse tid: så og efterdi Oluf Hansen og hans medfølgeres vidne ikke er vidnet på fersk fod eller om nogen visse tid, Hans Hansen og hans medbrødres kundskab og er en bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ----, såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være, i lige måde efterdi ingen rigtig brev eller bevis på fornævnte 25 daler for det par øksne og en læs hø fremlægges, finder vi den dom deri ingen magt at have.

(333)

** var skikket gamel Hans Hansen i Velling hans søn Hans Hansen og havde stævnet Niels Ravn sst for den dom, han har forhvervet til Holman herredsting 20/8 sidst forleden på 18 sletdaler for to øksne, han af Niels Laugesen bekommet har, efter to urigtige og ubeseglede breve, dateret 18/6 1630, som Niels Ravn selv skal have digtet og sammenskrevet, Hans Hansen uvitterlig i alle måder, eftersom han ved sin højeste ed benægter, at han samme breve aldrig har beseglet eller samtykt: så og efterdi i rette lægges Hans Hansens udgivne breve til Niels Ravn, og ikke Hans Hansen vil vide dem for urigtig, ej heller beviser med kvittants dem at være betalt, så herredsfogden fordi har tildømt Hans Hansen samme penge at betale, hvorefter han er delt bleven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme breve og dom at sige, ej heller Hans Hansen af den dele, som han derefter i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(336)

** var skikket Jørgen Mogensen i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Kirsten Tomasdatter i Viuf og Dorte Lauritsdatter i Velling for et skriftlig kundskab, de skal have udgivet til Niels Ravn i Velling, som skulle formelde blandt andet, at det vidne Lauge Laugesen og Dorte Madsdatter har vidnet, at Jørgen Mogensen skulle have båret nogen klæder af Niels Ravn og Lauge Ravns gård, den tid registeret skete efter deres afgangne bror Peder Ravn. dernæst hid stævnet Niels Ravn for en klage, han usandfærdeligen skal have gjort på hans far Mogens Staffensen, at han skulle have slaget ham 3/9 1632 på hans fingre og skuldre, og straks derefter anden dagen er afrejst til landsting, efter samme bordag skulle være sket, da han slog Mogens Staffensen, at han blev trælbåren: så og efterdi Kirsten Tomasdatters og Dorte Lauritsdatters kundskab alene er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, finder vi den magtesløs at være, og efterdi Niels Ravns klage og sigtelse ikke er med nøjagtig vidnesbyrd bevislig gjort, det Mogens Staffensen skulle slaget Niels Ravn eller gjort ham sår eller skade, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage og sigtelse, ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(340)

** var skikket Niels Ravn i Velling og havde stævnet Jørgen Mogensen sst for en vidne, han for kort tid skal have forhvervet, formeldende Niels Andersen i Kær med flere at skal have vidnet, at Niels Ravn og Jørgen Mogensen skulle i drukkenskab være kommen nogen ord imellem om noget gods, som Jørgen Mogensen med en kvindfolk skal have båret af Niels Ravn og Lauge Ravns fædrene gård, som Niels Ravn nu iboer, og i Jørgen Mogensens fars gård og hus, som han nu iboer, den dag registreret blev gjort i Niels Ravn og Lauge Ravns fædrene gård efter deres salig bror Peder Ravn: så og efterdi Niels Andersen og hans medbrødre udførlig har vidnet, det Niels Ravn har skældt Jørgen Mogensen for en tyv, og sagt han havde tyvevidner på ham, og med tingsvidne bevises, Niels Ravn samme dag inden tinge har anmodet Jørgen Mogensen, det han har gjort som en tyv og ikke som en ærlig karl, så han deri sine forrige ord har vedgået, og fornævnte vidne dermed bestyrket, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Niels Andersen og hans medbrødres vidne at sige eller magtesløs dømme.

(341)

** var skikket Jep Nielsen Smed i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Hans Koed i Velling for et mageskiftebrev, han lader sig af berømme, som skulle være gjort imellem begge deres formænd, anlangende et stykke engjord, som skulle findes indhegnet i Jep Smeds indgærdede have, og Hans Koed efter samme hjemgjorte bænkebrev vil tilholde sig ejendoms lod og anpart i samme indgærdede have, hvor udover han formener sig af Hans Koed stor uret at ske. så fremlagde Hans Koed efterskrevne mageskiftebrev, dateret Velling 8/8 1591, som ver gjort imellem Hans Koed i Velling og Niels Hansen sst: så og efterdi samme mageskifte er kronens ejendom angældende, og ikke lensmand på KM vegne den har samtykket, men bønderne den imellem dem selv har gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme mageskiftebrev, ej heller fornævnte vidner, sig derpå refererer, såvel som den dom, derefter ganget er, så noksom, at det bør nogen magt at have, eller komme Jep Smed på hans rette gårds grund at bruge til nogen forhindring.

(345)

** var skikket Laurits Jensen i Præstbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Maren Tomasdatter sst for et vidne, hun til Kærgård birketing 4/5 vidnet har, indeholdende at Anne Lauritskone i Præstbøl skal have sagt til hende, at Kirsten Madsdatter, Jens Lauritsens hustru, skal have standen i deres kålgård ved en tørve klod og taget skinden af en får ved måneskin, hvilken hendes enlige og usandfærdige vidne han beskylder, den ikke på fersk fod at være vidnet, og af had og avind at være vidnet: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter andres ord og mundheld, som de ikke er bestendig, det ikke heller er vidnet på fersk fod, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derefter ganget er, bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(349)

21/11 1638.

** var skikket Mads Tomasen, borger og rådmand i Vejle, hans visse bud Jens Madsen, borger der sst, og havde stævnet Christen Hansen i Gammelby, Frands Pedersen i Sindbjerglund, Sidsel Pedersdatter i Hedeby, Laurits Sørensen, født sst, Jørgen Christensen og Laurits Lauritsen sst for et vildig, partisk og usanddru vidne, som han formener, de til Nørvang herredsting 9/10 1638 vidnet har, bror med bror, sønner og datter med forældre om den landgilde, som deres forældre skal have ydet ham for år 1624 og 1625, dog befindes skal at en part af dem, som derom vidnet har, ikke skal have været på fornævnte tider uden to eller tre år gammel, formener samme deres vidne bør magtesløs at være: så og efterdi Christen Hansen og hans medbrødre befindes vildig, de ikke heller har vidnet om nogen visse dag eller tid, ej heller på fersk fod, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, og efterdi med kvittantser bevises, en del af fornævnte landgilde, restantserne om formelder, at være betalt, det og ikke befindes samme restants i så langsommelig tid, efter det skulle være udgivet, at være fordret eller krævet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme restants, såvel som den dom, derefter dømt er, bør at komme Henrik Rantzaus tjener på nogen udgift til hinder eller skade.

(353)

** var skikket Søren Frandsen i Kannikehus hans visse bud hans Frands Sørensen sst og havde stævnet Laurits Lauritsen i Møgeltønder, birkefoged i Møgeltønder birk, for en dom han til Møgeltønder birketing 12/9 næst forgangen dømt og afsagt har imellem Søren Frandsen og velb Iver Vind til Nørholm hans fuldmægtig, og i samme sin dom dømt Søren Frandsen fra sin fæste i den gård i Kannikehus, fordi han ikke har ydet sin skyld 1637, og ikke i sin dom har villet agte, at Søren Frandsen jo har ladet sin husbond samme efterstandende skyld og landgilde tilbyde: så og efterdi ikke for birkefogden er bevislig gjort eller specificeret, hvad Søren Frandsen skulle reste med, eller det i sin dom stykvis inddraget, og birkefogden dog ham sin fæste har fradømt, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom som udømt var, og sagen igen til birketinget at komme, udførlig restants at fremlægges, og fogden derom endelig at dømme, når det for ham lovlig bliver indstævnet.

(354)

** var skikket Niels Nielsen i Obling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Hansen i sønder Bork og Mette Jensdatter, født i Lundager, for en vidne de 11/1 sidst forleden vidnet har, i den mening at de i år 1635 skulle hos været i Tomas Pedersen i sønder Bork hans hus og da hørt, at Niels Nielsen og Tomas Pedersen blev forligt om kirkens part korntiende, at Tomas Pedersen derfor skulle give Niels Nielsen 1 ørte byg, og beskylder samme vidne usandfærdigt, og Anders Hansen at være Tomas Pedersens svoger og Mette Jensdatter også hans frænde: så og efterdi Anders Hansen og hans medfølgere har vidnet om hans ord og kontrakt, Niels Nielsen og Tomas Pedersen skulle være imellem ganget, og ikke derom på fersk fod båret kundskab, ej heller samme kontrakt med Niels Nielsens brev og segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(356)

** var skikket Peder Madsen, borger i Holstebro, på sine egne og på Christen Nielsen Hedegårds vegne og havde stævnet Christen Jensen og Niels Iversen, borgere sst, for en vidne de til Holstebro byting 30/10 sidst forleden vidnet har, anlangende to salshuse der i byen, som Peder Madsen og Christen Nielsen 8/5 sidst forleden har til vurderet Niels Skøtsen, borger sst, i hans gæld af Peder Mikkelsen Alstrup for 45 rigsdaler, og Niels Skøtsen fra sig at lægge 20 daler, og Christen Jensen og Niels Iversen da at have til vurderet Niels Skøtsen samme to salshuse for 60 sletdaler, uanseet at den vurdering, som Peder Madsen og Christen Nielsen Hedegård har afsagt om to salshuse endnu stander ved fuld magt, og da ikke den dag der Peder Madsen og Christen Nielsen Hedegård afsagt deres vurdering har været til stede med denne deres vurdering at afsige, tilmed skal være frafunden 23/10 til Holstebro byting nogen vidner eller vurdering i den sag at gøre, førend sagen for højere dommere bliver ordelt: så og efterdi med Anders Sørensens dom bevises, Christen Hauff 23/10 samme vidne at være frafunden ikke at få beskrevet, førend sagen her var ordelt, og Christen Hauff den selv 14 dags dag derefter har udstedt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(358)

** var skikket Peder Madsen, borger i Holstebro, på sige egne og på Christen Keldsen, borger der sst, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have givet til kende, at eftersom de 8/5 1638 skal have til vurderet Niels Skøtsen, borger sst, to salshuse vester i Holstebro for 45 rigsdaler, og Niels Skøtsen skulle fra sig levere 9 sletdaler, hvilket vurderings vidne Peder Madsen og Christen Nielsen Hedegård formener ikke skal være tagen vurdering eller dannemænds sigelse over dem i nogen måde, men alene af Niels Skøtsens fuldmægtig Christen Tomasen, borger sst, tre ting at være tilbudt fornævnte vurdering på samme to salshuse, om de vil tiltænke at give Niels Skøtsen hans penning og selv i steden beholde samme to salshuse: så og efterdi med tingsvidne bevises, Peder Madsen og Christen Nielsen i byfogdens nærværelse at have til vurderet Niels Skøtsen samme hus for sin gæld, og ikke med andre vurderingsmænds vidne derover bevises, samme huse for højt og ubilligt at være takserede, og byfogden dag har udstedt tilbud og derefter tildømt Peder Madsen og Christen Nielsen samme vurdering til dem at tage, da finder vi efter sådan lejlighed samme tilbuds vidne og dom magtesløs at være.

(360)

** var skikket Knud Sørensen i Ølby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Blæsbjerg for to æsknings vidner, han til Hjerm herredsting forhvervet har, om borgen Knud Sørensen skulle sætte Christen Jensens husbonds tjener, dog ikke navngiven hvem han skulle sætte borgen til, for bordag han skulle være i kommet med Christen Jensen: da efterdi ikke er bevislig gjort det Knud Sørensen sig har forseet med de gerninger, billigen burde at sætte borgen for efter recessen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme æsknings vidner, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(362)

** var skikket Jens Nielsen i Vilslev hans visse bud Peder Pedersen i Stenderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Espen Nielsen og Jep Andersen i Vilslev for en vidne, de til Gørding herredsting 25/6 sidst forleden vidnet har, anlangende det Jens Nielsen skulle have sagt til Jep Andersen, at hans bror Villads var en skælm, hvilke ord han ved sin højeste ed benægter aldrig at have sagt, tilmed efterdi den ene bror har vidnet med den anden, formener samme vidner vildig at være og for slig lejlighed burde magtesløs at være: da efterdi sagen findes i seks uger at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(365)

5/12 1638,

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse har af landstinget i dag måned, lydende ham da efter 14 dages opsættelse at have stævnet Mads Christensen i Knabberup for en vidne, han til Tørrild herredsting 31/3 sidst forleden vidnet har i sin egen sag om mærke på nogen svin, hvilke Johan Brockenhuus formener med tingsvidne og 8 uvildige mænds syn at skal bevises, han usandfærdeligen måtte have vidnet, og ikke nogen svin på Lerbæk at være indtaget, som har været mærket således, som hans vidne om formelder, og derfor magtesløs at blive: så og efterdi Mads Christensens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, tilmed og i hans egen sag, Jens Christensen, Mette Hansdatter og deres medfølgeres vidne og formelder, fru Sofie Friis at skulle lade brænde tolv svin til Knabberup skov den næste måned efter sankt mikkels dag, endog med Johan Brockenhuus og Jørgen Munks underskrevne register bevises, samme svin for sankt mikkels dag at være indbrændt, og samme fortegnelse næste dag efter sankt mikkels dag til tinge at være læst og påskrevet, som og med fru Sofie Friises egen seddel, såvel som og med jomfru Edel Munks kundskab bekræftes, det og befindes samme indtagne svin omtvistes næste dag efter sankt mikkels dag at være påklaget tilforn på skoven at være indbrændt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Mads Christensens enige kundskab, såvel som Mette Hansdatter og hendes medfølgeres vidner, ej heller den sigtelse, derefter gjort er, så noksom, at de bør nogen magt at have, men efterdi Søren Jensen i Høgsholt og hans medbrødre 8 uvildige synsmænd udførlig har hjemlet, dem at have seet seks svin på Lerbæk var indtagen, hvorledes de var mærket og lød, det og med Peder Jørgensen og Mads Jensens vidne bekræftes, det at have været de samme svin på Lerbæk var indtagen og ingen andre, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, hvormed kan bevises ikke så at være ----, da ved vi ikke imod samme syn og vidne at sige eller magtesløs dømme.

(371)

** var skikket Knud Jensen Buck i Hjarup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet borgmester Jørgen Knudsen, forrige ridefoged på Koldinghus, for en uendelig dom han til Kolding byting 3/5 1630 forhvervet har, anlangende to hopper, Knud Buck skulle have udført over ulovlige vadesteder, og ikke er lovlig bevist, eller skal kunne bevises, at Knud Buck det gjort og bedrevet har, og ej heller nogen endelig dom i den sag at være forhvervet, og formener samme dom bør magtesløs at være: så og efterdi samme bytings dom ikke er endelig, byfogden og alene har tildømt Knud Buck at straffes som for andet tyveri, som er hans liv angældende, og ikke taget domsmænd til sig efter recessen, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være.

(373)

19/12 1638.

(ingen dommere. Peder Bertelsen hører. havde jeg denne landsting 17 op. alle til snapslandsting opsat)

(Gud herren være lovet for denne forgangne år, den hellige trefoldighed giv lykke, nåde og velsignelse til dette tilkommende år, Gud aller mægtigste til lov og ære, mig til glæde timelig og evig gode, amen i Jesu navn. J Christensen Hammer egen hånd.

(1)

16/1 1639.

** var skikket ---- mente fordi Peder Poulsen for Albret Jensens tiltale kvit at være, dertil svarede Albret Jensen, at sagen ikke er forligt, så vidt hans tiltale til Peder Poulsen anlanger, og fremlagde efterskrevne kontrakts brev, så lydende kendes vi underskrevne Albret Jensen i Skovsbøl og Kirsten Christens i sønder Kollemorten og hendes datter Kirsten Christensdatter, at vi i dag som er 15/12 1638 i godtfolks nærværelse er bleven venlig og vel forligt og hvis iring og trætte, os har været imellem til denne dag: så og efterdi Albret Jensen ---- kontrakt sagen at være ---- hvis breve på enten sider forhvervet var skulle være kasseret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Albret Jensen mægtig videre derpå at tale.

(2)

** var skikket Jens Jørgensen i Kongsted torp med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Rasmus Christensen Lund sst for en dom, han skulle have forhvervet til Elbo herredsting 4/9 sidst forleden efter et vidne, som skal være vidnet om et stykke engjord, som skulle være givet Rasmus Lunds far og ham selv minde af for 30 og 18 år siden, dog ikke skal være om vidnet endelig, hvem samme stykke engjord tilhørte: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme deres tvistige sag på fire dannemænd, Jens Jørgensen tog Peder Villadsen i Kongsted og Bertel Nielsen sst, og Rasmus Lund på sin side ---- og dermed skal alle hvis vidner, domme og breve, de på enten sider, samme ejendom og skælderi anlangende, forhvervet har, være kasserede og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(4)

** var skikket Jacob From, Mads Nielsen og Anders Hansen, indvånere i Kolding, deres visse bud ---- med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende dem da efter måneds opsættelse at have stævnet Niels Iversen ---- for en dom, han til Kolding ---- 12/3 sidst forleden skal have afsagt, og deri tildømt Laurits Slajkær, borger i Kolding, hans betaling ---- salig Johan Riber hans bo, og formener byfogden har gjort uret, idet han skal betales først af fælles bo, og de andre, som med rette har at fordre, skulle miste deres lovlig gælds fordring: så og efterdi Niels Iversen byfoged ved endelig dom har tildømt Johan Riber at betale Laurits Slajkær inden 15 dage, endog ingen er mødt ---- til gensvar, sagen ikke heller i seks uger har været optagen, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom, såvel som den anden hans dom, derefter dømt er, ingen magt at have, og efterdi med tingsvidne bevises, Laurits Slajkær at have indæsket byfogden i boen at gøre sig udlæg efter bemeldte hans endelige dom, som da stod ved sin fuldmagt, og ikke han har været ham følgagtig, da kunne vi ikke andet kende, end Niels Iversen sig jo dermed har forseet.

(7)

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, befalingsmand på Nyborg slot, og havde stævnet velb Peder Bille, wohnhaftig på Brandbjerg, for 100 rigsdaler efter hans skadesløs brevs indhold, som var forfalden til pinsedag sidst forleden, hvorfor Mogens Kås skal have været forårsaget at lade Peder Bille tiltale til Tørrild herredsting og der hænde dom, at Peder Bille er tildømt samme summa penge med sin rente og interesse at betale eller derefter indvisning i Peder Billes løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges to Peder Billes udgivne skadesløs brev til Mogens Kås på bemeldte penge med dis rente og interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises det at være erlagt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom er gangen, som for er rørt, Peder Bille og i hans skrivelse gælden vedgår og tilbyder udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig samme fordrede summa med dis rente og interesse til Mogens Kås at betale, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Mogens Kås dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, der udæske og gøre Mogens Kås udlæg af hans løsøre, det rigtigen og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker ham der ikke fyldest, da Mogens Kås i anden Peder Billes løsøre eller jordegods at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(9)

** var skikket Niels Nielsen i Obling og havde stævnet Anders Sørensen i Glibstrup og Dines Pedersen i sønder Bork for en vidne, de til Nørherreds ting 20/12 sidst forleden begge deres hustrufar Tomas Pedersen i sønder Bork til behjælpning vidnet har, hvilke deres vidne medfører, at Tomas Pedersen nogle åringer skulle have haft sin tiende, kirkens part, for årlig tingsel først af Niels Nielsens salig far, der han levede, og siden af Niels Nielsen selv, hvilke deres vidne Niels Nielsen hårdeligen benægter aldrig nogen tingsel med Tomas Pedersen at have gjort: så og efterdi Anders Sørensen og hans medfølgere ikke har vidnet ved nogen visse år og tid, de og befindes at være Tomas Pedersens egen svogre og vildig, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(11)

** var skikket Tomas Pedersen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget 21/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Obling og Laurits Lauritsen sst for et vidne, de 3/11 vidnet har, at de den tredje fredag for sankt ibs dag næst forleden var hos Tomas Pedersen i sønder Bork og på Niels Nielsens vegne ---- forbød ham at indføre noget af hans kornavl, førend han tilsagde Niels Nielsen, så han kunne deraf tage kirkens anpart korntiende, hvilke deres vidne Tomas Pedersen højligen benægter, fornævnte mænd skulle have været hos ham på de tider: så og efterdi Christen Andersen og Laurits Lauritsen udførlig har vidnet ved dag og tid, dem at have været hos Tomas Pedersen og forbudt ham hans korn at indføre, før han advaret har Niels Nielsen, og intet derimod fremlægges, hvormed deres vidne kan tilbage drives, det og befindes Tomas Pedersen derfor lovlig varsel at være givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(13)

** var skikket Christen Jensen i Fredsted og havde stævnet Anders Nielsen, som lader sig kalde Anders Christensen, barnfødt i Holstebro, såvel som Christen Møller, som nu i fængsel og jern på Koldinghus er anholdt, for en bekendelse de på Koldinghus 1/9 sidst forleden over Christen Jensen gjort har ---- at han med Niels Jørgensen i Hvolbøl skulle være kommen hen til Christen Jensen i Fredsted, og Christen Jensen da skulle have flyet dem to brune hopper, som skulle være tagen i Blåkær, hvilken bekendelse Christen Jensen straks på fersk fod hårdelig med oprakt finger og ed benægtet har, at han aldrig havde kendt Anders Nielsen, som lader sig kalde Anders Christensen, ej heller seet ham eller han havde været i hans hus, og formente hans ord burde ikke stå til troende, efterdi han skal være en pinlig forhørt misdæder: så og efterdi samme bekendelser, af Anders Nielsen Mønter og Christen Møller gjort, befindes nogen misdæders ord og mundheld, som efter recessen ikke står til troende, kunne vi ikke kende dem så noksom, at de bør at komme fornævnte Christen Jensen til hinder eller skade, og efterdi Niels Jensen Fogedsvend, David Pedersen og Niels Frandsen deres vidner ---- hver befindes enlig, som regnes for ingen vidne, Maren Hanskone og Niels Madsen og er vildig, tilmed vidnet om Christen Jensens ord, som han ikke er bestendig, Laurits Christensen i Vallund og hans hustru og medfølgeres vidne ikke heller med nogen lovlig lidkøbs vidne bekræftes, Mads Hansen Smed og hans medfølgere ikke heller har vidnet på Christen Jensens person, det han samme takker i dammen skulle nederlagt eller sig med befattet, Jens Olufsen og hans medbrødre ikke heller har vidnet på fersk fod, eller straks tingsvidne forhvervet, men efter Jens Christensen, Peder Christensen og Hans Christensen deres ord og mundheld, som de ikke er gestendig, men lovlig benægter, samme supplikat og klage ikke heller lovlig er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, supplikat og klage så noksom, at det bør nogen magt at have, men efterdi Hans Købmand udførlig har vidnet, Anders Mønter at have været i Christen Jensens hus og der købt en rødsodet hest af ham, hvilke med Maren Sørensdatter og Hans Madsens vidne bekræftes, samme køb og handel dem imellem til Christen Jensens at være gjort, og straks lidkøb derpå drukken med øl og brændevin, og intet derimod fremlægges jo så at være sket, da ved vi efter sådan lejlighed deri ikke imod samme deres vidner at sige, men Christen Jensens benægtelse, han derimod gjort har, ---- bør magtesløs at være.

(38)

** var skikket Berent de Behr, rådmand i Tønder, hans visse bud Peder Christensen Bering, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have i rette stævnet Hans Jepsen i Gerup for en vidne, han 28/2 næst forleden til Møgeltønder birketing vidnet har, og i samme vidne har vidnet at i foråret 1628 hyrede Nomen Jensen i Møgeltønder ham for en styrmand på sit skib, og samme rejse de udløb fra Højer, blev de tagen af KM kaptajn Frederik von Buchwald, og skibet ført til Glückstadt, hvor ruggen blev opskibet og ført i ---- kompagnihus. dernæst et vidne af samme birketing 16/5 sidst forleden, menige birkemænd at have vidnet, at Nomen Jensen var selv skipper på sit skib i foråret 1628, og ikke sin søn Tomas Nomensen, midlertid han blev taget af KM folk, og havde Berent de Behrs og Johan Clausens rug og gods inde at fare med, og kom kold og nøgen hjem fra dem. dertil svarede Peder Christensen Bering og fremlagde efterskrevne fragtbrev, lydende på dansk, imellem Berent de Behr og Johan Clausen på den ene og Tomas Nomensen skipper på den anden side oprettet angående to rejser, for hver rejse 70 rigsdaler, som ham efter hver rejse skal erlægges og betales: så og efterdi med Tomas Nomensens underskrevne sart bevises, han som skipper samme sin skib at have bort fragtet til Berent de Behr og Johan Clausen, og fornævnte vidnesbyrd dog har vidnet, Nomen Jensen at have været skipper på samme skib imod fornævnte fragtbrev, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, såvel som den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(42)

** var skikket velb Casper Gersdorff til Ristrup hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg mede n opsættelse her af landstinget 5/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Jensen i Almstok for en dele, han til Slavs herreds ting 1/10 sidst forleden forhvervet har, og deri delt hans tjener Niels Hansen i over Skjoldbjerg for en halv rigsdaler KM skat, han skulle reste med, og ikke agtet at Niels Hansen ikke boer på uden en halv gård, og ikke Mads Jensen skal bevise, det at være mere end en halv gård: så og efterdi det befindes at have været tvist om rettergang om hvor meget, Niels Hansen skulle give i skat, så der har været tvivl i sagen, og ikke derom nogen dom er udgangen, da finder vi efter sådan lejlighed Niels Hansen af den dele kvit at være, og sagen til herredsting at ordeles, som det sig bør.

(44)

** var skikket velb Claus Gagge til Dragholm, Jens Gagge til Boelstoft og Daniel Bille til Havslund deres visse bud Steen Steensen, borger i Landskrona, og havde stævnet Peder Bille til Brandbjerg, for eftersom deres fuldmægtig har forhvervet indvisnings dom her af landstinget 2/11 næst forleden i velb Peder Bille hans løsøre og jordegods for 400 enkende rigsdaler med des interesse, og formedelst de ikke har kunnet bekomme ridemænd inden seks ugers dag, er de forårsaget ny indvisning at lade forhverve, er derfor endnu som tilforn deres tiltale til Peder Bille for 400 enkende rigsdaler, som deres salig far ham i rede penge lånt og med forstrakt har, og Peder Bille skulle til forsikring have sat deres salig far en bondegård i Salling til brugelig pant, men den tid Holger Gagges fuldmægtig skulle have annammet godset og pantet, da var det allerede bort tagen af ridemænd, hvorfor Peder Bille til Tørrild herredsting er tildømt at betale hovedstol, rente og omkostning, og er dom her til landsting begærende, og to mænd måtte tilnævnes, som kunne gøre dem udlæg og indvisning i hans løsøre og jordegods: så og efterdi for os i rette lægges Peder Billes udgivne brev på 400 rigsdaler til salig Holger Gagge med des interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, som for er rørt, Peder Bille og gælden vedgår og tilbyder udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig samme 400 rigsdaler med des interesse til Holger Gagges arvinger at betale, og derfor tilfinder velb Niels Munk på ---- og Niels Fredberg til Fredbjerggård, som Steen Steensen dertil nævnt har, med førderligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, og udæske og gøre Holger Gagges arvinger udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da fornævnte arvinger i fornævnte opbudne gods eller andet Peder Billes løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(46)

** var skikket Ferdinandus Kock, borger i Kolding, hans visse bud Peder Gregersen i Kolding og havde stævnet Mads Nielsen, borger sst, for en dom han på Poul Andersens vegne til Kolding byting 22/8 sidst forleden i nærværende år forhvervet har, at Poul Andersen har givet Fernandus Kock til sag, for forsikring at gøre Poul Andersen til Kolding byting på hundrede sletdaler, som han skulle have udlovet og skulle været indført i et skiftebrev efter salig Poul Andersens søn, Poul Andersen, har i rette sat om Fernandus Kock ikke pligtig var sit løfte at holde eller derfor at lide dele, da har Niels Iversen byfoged tilfundet Ferdinandus Kock at gøre forsikring for 100 sletdaler eller derfor at lide dele, uanseet Ferdinandus Kock ved sin salighed benægter, aldrig at have været salig Anders Poulsen eller hans hustru fornævnte penge skyldig i nogen måder: så og efterdi ikke befindes i byfogdens dom at være inddraget, dokumenterne hans dom, ej heller nogen at være mødt til genmæle, og dog dømt endelig uden opsættelse, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som udømt var, og sagen til bytinget igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, og hovedmeningen af hvis, for ham bliver i rette lagt, i sin dom at inddrage, som det sig bør.

(48)

** var skikket Simon Mikkelsen i Kolding med en opsættelse her af landstinget 5/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Salomon Svendsen, som skal være til Christianspris fæstning i Holsten, for et vidne han til Kolding byting 17/10 sidst skal have vidnet, at han skal have i Kieler fjord for en lang rum tid siden leveret en skipper noget gods ind af hans skude på sin, og ikke have vidnet udtrykkelig, at Simon Mikkelsen skal have bekommet fornævnte gods eller karl på sin skude, som Salomon Svendsen om vidnet har, som han selv har lagt hans vidne i tvivl, at han syntes det skulle være Simon Mikkelsen, og ikke fuld og fast har sagt eller kan med en god samvittighed sige, hvilke Simon Mikkelsen højlig ved sin sjæls salighed benægter, aldrig at have seet eller kendt Salomon, førend den dag i Kolding der han på ham vidnet har, formener at Salomon Svendsen skal være hentet fra Christianspris af had og avind at vidne ham fra liv og ære, ellers kunne han vel have vidnet hans sandhed til hans værneting. desligeste havde stævnet Jørgen Nielsen Teglmand, borger i Kolding, og hans hustru Anne Jørgenskone for et vidne, de til Kolding byting samme dag vidnet har, at en ved navn Laurits Hvetbo skulle have sejlet med Simon Mikkelsen, og der han skulle have udsejlet, skulle han ikke have mere end 2 mark, og der han skulle have kommet hjem igen, skulle han og hans hustru talt en hel hob pendinge på hans loft: så og efterdi Salomon Svendsen udtrykkelig har vidnet, det han tog Laurits Nielsen Kjær og hans medhavende gods, smør og kød ind i sin skib i Ålborg fjord og sejlede med ham til Christianspris, og Laurits Kjær der solgte noget af sit gods og med det øvrige sejlede til Kiel, hvor Laurits Kjær akkorderet med en skipper af Kolding, som havde en bådsmand med sig, som var en ---- karl og havde en ---- hår, med hvilken skipper Laurits Kjær, efter han havde hentet sine penge, til Christianspris bort sejlet, og siden den tid så han ham ikke mere, og ingen andre Kolding skuder den tid var til Kiel end Simon Mikkelsen, og han da kendte hans skude, som lå sunken i Kolding å, det og med borgmestres skrivelse, såvel som med ---- bevis til Kiel bevislig gøres, Simon Mikkelsen samme tid med sin skude at have været for Kiel, endog han det selv har benægtet og siden igen vedgået, Salomon Svendsens vidne og bekræftes, Laurits Kjær fra Vendsyssel er udsejlet og ikke siden noget steds funden, og endog Laurits Hvetbos bekendelse er en misdæders, befindes den dog udførlig, det han med Simon Mikkelsen sejlede fra Kiel med Laurits Kjær, og på rejsen skød han ham med en bøsse, dog han ikke deraf døde, men Simon Mikkelsen slog ham ihjel med en økse og kastede ham for borde, det og er bevist Simon Mikkelsen af samme rejse fra Femern at være hjemkommen med hvede og haft en karl ved navn Hartvig med sig, såvel som og bemeldte karl med det gule hår, som hjalp ham med sin skib og gods, Jørgen Jensen Teglmand og hans hustru og har vidnet, det Laurits Hvetbo samme år sejlede med Simon Mikkelsen for en bådsmand, og bevises hans kvinde at have budt noget hvede fal, da de med samme skude skulle være hjemkommen, befindes og Maren Jensdatter at have tilstået, det hendes far Jens Viborg ikke sejlede med Simon Mikkelsen samme år ---- som han sig har på beråbt, så alle fornævnte vidner og kundskaber med hinanden bestyrkes og bekræftes, og intet nøjagtig derimod er fremlagt, hvormed Simon Mikkelsen sig kunne befri eller bevise, Laurits Kjær levende fra ham at være skilt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme indstævnede vidner og kundskaber, ej heller den sandemænds ed, derpå funderet er, at sige men ved sin fuldmagt at blive

(66)

** var skikket Mads Jacobsen i Pjedsted med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Nielsen i Pjedsted og Niels Bull i Skærup for et synsvidne, de til Holman herredsting 9/11 1635 forhvervet har, at Søren Nielsen i Surkær med flere har vidnet, at de næste lørdag tilforn har været og seet den gård, Mads Jacobsen påboer, at den på gavl og andet mere skulle have synet skulle være bygfældig, siden han kom til den, for 20 rigsdaler, dog de ikke har et fuldt syn, som det sig bør. dernæst stævnet Peder Nielsen for et synsvidne, han til fornævnte herredsting 8/8 1636 forhvervet har, at Henrik Ravn i Børkop, Søren Bull i Follerup og deres medbrødre, at de 2/8 næst tilforn skulle have været med Peder Nielsen i Mads Jacobsens gård, synet og seet, at det skulle være meget bygfældig i adskillige måder, og salshuset ikke skulle kunne opbygges under 90 sletdaler, uanseet Mads Jacobsen samme gård kort tid tilforn havde fæst af lensmanden, så den ikke i nogen måder var forfalden, siden han den fik i fæste: så og efterdi Peder Nielsen selv giver til kende, at alle hvis syn, vidner, domme og deler, i sagen er gangen, førend Mads Jacobsen sin forpligt har udgiven, at være frastanden og kasseret, da bør det ikke at komme Mads Jacobsen til hinder eller skade, men efterdi Mads Jacobsen for ting og dom selv har sig til forpligtet til to visse tider samme gårds huse med sin behørig ustraffelig at opbygge, og otte mænds vidne efter hans forpligt straks taget er, og ikke Mads Jacobsen sligt skal have efterkommet, men med synsvidne bevises, samme gård endnu at være bygfældig og forfalden, han og med ægt og arbejde har været overhørig imod hans forpligt, og han fordi er tildømt hans fæste at have forbrudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans egen forpligt og tingsvidne, ej heller bemeldte syn, såvel som den dom, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Poul Svinholt, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, hvis ord efter recessen ikke står til troende, finder vi den hans bekendelse, Mads Jacobsen anlangende, magtesløs at være, i lige måde efterdi ingen delsbrev fremlægges, endog sagen i seks uger har været optagen, bør det ingen magt at have. belangende Niels Jacobsen og hans medfølgeres vidne, efterdi de ikke har vidnet på fersk fod, men efter Peder Nielsens ord, som han ikke er gestendig men her i dag benægtet, finder vi denne magtesløs at være, sammeledes efterdi Henrik Ravn har frafunden Mads Jacobsen vidner, formedelst derfor ikke var lovlig varsel for givet, kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være.

(77)

** var skikket Christen Jensen, født i Kirkeby i Velling, hans visse bud Hans Jensen, født sst, med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Ib Christensen i Melby og hans medbrødre herredsnævn for en ed og tov, de til Hind herredsting 27/9 svoret har og oversvoret ham gårdfred, for han 3/9 skal have været i Juel Mortensens gård, uanseet at i ingen måder for dem er bevist, ham der i gården med slagsmål, høden, truen eller nogen skændsord at have uførmet eller overfalden husbonden, hjon eller gæst, menende samme deres tov imod loven og recessen at være gjort og bør derfor magtesløs at være: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme nævnings ed magtesløs at være.

** var skikket Jens Tollesen i Søller hans visse bud hans søn Jens Christensen sst med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til Hjerm herredsting 23/9 1635 imellem ham og Albret Maltesen i Damgård på sin datter Maren Albretsdatter og datterbarn Karen Nielsdatter i Fovsing deres vegne dømt har, hvori han har fradømt Jens Tollesen sin lovlig arv på hans hustru Anne Madsdatters vegne, som hun var arvelig tilfalden efter hendes salig far og mor Mads Skøt og Karen Christensdatter, som boede og døde i Fovsing, uanseet ikke for Niels Christensen skulle have været bevist, at Jens Tollesens hustru skulle have bekommet nogen arv efter hendes salig forældre, fædrene eller mødrene. dernæst stævnet Albret Maltesen for en indæsknings vidne, han til fornævnte ting 8/7 samme år forhvervet har, at det ikke skal bevises, at Jens Tollesen skal have været indbudt til nogen skifte eller arv på rette trødvingsdag: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme domme og vidne magtesløs at være.

(78)

** var skikket Jørgen Mogensen i Velling og havde stævnet Niels Ravn i Velling, for han 11/2 sidst forleden har ham med sin løgnagtig mund skændsvis og pludselig overfaldet i Smidstrup præstegård i ærlig forsamling og selskab, og der skældt ham på sin ære og kaldt ham en tyv, som med tingsvidne er at bevise af Holman herredsting 26/2 sidst forleden, og Niels Ravn selv på tinge har samme ord bekræftet og sagde, han havde gjort som en tyv og ikke som en ærlig karl, efterdi Jørgen Mogensen havde været i Niels Ravns fædrene gård, den dag registrering efter hans salig bror Peder Ravn gik imellem Niels Ravn og hans medarvinger, og bortført to bylter sengeklæder: så og efterdi med tingsvidne bevises, det Niels Ravn i ærlig forsamling har skældt Jørgen Mogensen for en tyv, hvilket han og til tinge har bekræftet, og tingsvidne efter taget, så samme vidne ved endelig dom her til landstinget er konfirmeret, og ikke Niels Ravn sådan sin ærerørige skældsord bevist har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Ravn jo bør at være den samme mand, han Jørgen Mogensen tilmeldt har, og efterdi Lauge Laugesen og Dorte Madsdatter tilforn har vidnet med Niels Ravn i samme sag, hvilke deres vidne ved endelig dom er underkendt, og Niels Ravn dog nu at have forhvervet vidner af dem og deres medfølgere, som ikke er vidnet på fersk fod men bag på vores endelig dom, kunne vi ikke kende samme vidner nøjagtig, men Niels Ravn pligtig at give Jørgen Mogensen for slig hans påførte omkostning til kost og tæring tyve sletdaler.

(83)

** var skikket Hans Jensen, født i Velling kirkeby, med en opsættelse her af landstinget 19/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Niels i Smedegård i Velling for en vidne, han til Hind herredsting 13/9 vidnet har, det Hans Jensen med sin bror Christen Jensen mandag da var 8 dage skal være kommen af sønden med bøsser i deres hænder gangende rundt om Juel Mortensens gård og satte sig på en dige, og de selvfjerde den nat for frygt og fare bevogtede gården, uanseet hans vidne i ingen måder formelder, dem i nogen måder at have uførmet nogen i gården, og dog med sådan deres enlige vidne ført dem i skade og nævningers hænder: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, klage, sigtelser og herredsnævn magtesløs at være.

(85)

30/1 1639.

** var skikket velb Jørgen Grubbe til Tostrup hans visse bud Zacharias Jensen, foged på Vedbygård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet og givet til kende, at eftersom han 12/10 1637 ved gode mænd, efter landstings kommission her af landstinget 27/9 da næst tilforn udstedt, er indført i velb Eskild Gøye til Brandholm hans gods for en summa penge, han ham på velb Bendix Breide til Erikstrup hans vegne skyldig var, nemlig efterskrevne gårde i Nørvang herred, og efterdi samme gods ikke inden år eller dag af Eskild Gøye er indløst, da formener han samme gods bør Jørgen Grubbe for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, det de har indført Jørgen Grubbes fuldmægtig på hans vegne i fornævnte tre bøndergårde for den fordrede summa, nemlig for 995 rigsdaler, og ikke bevises ham igen at være udløst, det og befindes sagen i seks uger at være opsat, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte tre gårde og gods jo bør Jørgen Grubbe for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og fornævnte indførsel for sin tilbørlige dommer rykket.

(87)

** var skikket velb Knud Sørensen til Tredje hans visse bud Erik Christensen i Degnbol med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Jørgen Jensen i Herborg, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han til Bølling herredsting 22/10 sidst forleden dømt har imellem Knud Sørensen og Gregers Pedersen i Engsig for noget hø, han har slået ham fra og bortført af hans eng efter syn og vidnesbyrds lydelse, og ikke Jørgen Jensen har anseet hans synsvidne, som har vidnet på længelse og breddelse på samme eng, ej heller hans vidner, som har vidnet på 30 års brug til Tredje: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det dig bør, og efterdi bemeldte synsmænd har synet samme sten og skel, som ikke med ejers brev bekræftes, det ikke heller er bevist Gregers Pedersen til samme ejendom at være berettiget, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(89)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks til Haraldskær, for nogen ukvemsord, eftertale og skælden, hun skal have haft om ham for ting og dom på Tørrild herreds ting, endog han hverken var til stede eller gav hende nogen årsag til i nogen måder, og endog han til herredsting har været begærende, om hun ikke var pligtig sådanne hendes skælden at bevise eller derfor at stå til rette, da har herredsfogden sagen for sin overdommer indfunden: så og efterdi for os i rette lægges en beseglet tingsvidne, det fru Sofie Friis inden tinge har sagt, det Johan Brockenhuus var en tyran, en prakker og en djævelskrop, hvilke ord hun en part har benægtet, en part deraf til tinge såvel som nu i sin skriftlige indlæg vedgår, og herredsfogden fordi sagen for sin overdommer har indfunden, ved vi ikke den hans dom at imod sige, men hvem påskader for sin tilbørlig dommer at indkalde, og der at gås om hvis ret er.

(92)

** var skikket velb Laurits Pogwisch til Skrumsager på hans tjener Karen Nielsdatter, som tjente der sst, hendes vegne hans visse bud Poul Jacobsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jep Lauritsen, født i sønder Bork, for et opsigelse tingsvidne han 31/8 sidst forleden til Ringkøbing byting under et skin ved en ulovlig udflugt sig til behjælpning forhvervet har, hvori han sin borgerskab, som han lang tid haft har, skulle have opsagt, og han sig med samme vidne ville befri og gøre udflugt for hvis tiltale, bemeldte gode mand kan have til ham for han, des midlertid han var borger der sst, har beligget fornævnte hans tjener, som var betroet lås og lukke til hans gods og gode, des uanseet han tilforn, førend han samme opsigelse gjort har, ved endelig dom af Ringkøbing byting tildømt for samme sin gerning at stande til rette, eller sig derfor ved lov at værge: så og efterdi det befindes Karen Nielsdatter 31/5 til Nørherreds ting at have sigtet og beskyldt Jep Lauritsen for hendes barnefar, hvilket hun og til Ringkøbing byting 17/8 har bekræftet, han og her til landstinget 15/8 er tilfunden sig at forværge, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opsigelse vidne bør at komme Jep Lauritsen til befrielse på sin lov at edle til Ringkøbing byting, som da hans værneting var, men fornævnte uendelige bytings dom, såvel som Frands Pedersens dom, derpå funderet er, og den lovsed, derefter drevet er, ingen magt at have, men efterdi Morten Pedersen i sine to domme har tildømt Jep Lauritsen efter gårdsretten at stande til rette, endog ikke er bevist ham at have tjent på Skrumsager, da bør samme dom ikke deri at komme Jep Lauritsen til nogen forhindring.

(97)

** var skikket velb fru Sofie Friis til Haraldskær hendes visse bud Mads Christensen i Knabberup og havde stævnet Peder Jørgensen og Mads Jensen, tjenende på Lerbæk, for et usandfærdigt vidne, de til Tørrild herredsting 26/5 sidst forleden vidnet har, idet at de har vidnet, at der ingen andre svin været indtagen på Lerbæk andre end seks svin, nogle synsmænd har om vidnet, endog fornævnte synsmænd ikke har vidnet om hendes eller hendes tjeneres svin, som Johan Brockenhuus hos sig har, og har selv vedgået, hvilket vidne ved dom her af landstinget 5/12 sidst forleden er ved magt kendt: så og efterdi det befindes Peder Jørgensen og Mads Jensens vidne tilforn at have været hid stævnet, og den da ved uendelig dom er stadfæst, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den vores dom at forandre, eller videre derom at dømme, end bemeldte landstings dom bemelder og medfører.

(99)

13/2 1639.

** var skikket Maren Pedersdatter i Vejle og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred, om manddød at sværge over Hermand Kock, skovrider i Vejle, for Laurits Jørgensen Skøt, barnfødt i Middelfart, han på hellig tre kongers aften sidst forleden skal have skudt i hans højre ben ved knæskallen, og af samme sår og skade 8/1 dernæst efter er død bleven, og først fremlagde Maren Pedersdatter efterskrevne tingsvidne af Holman herredsting 28/1 sidst forleden, Hans Nielsen Bunde, tjenende Hans Hansen i Vinding, med flere at have vidnet, at på hellig tre kongers aften sidst forleden kom de over Vinding mark, og da kom Laurits Skøt gående imod dem på adelvejen og havde en bøsse på sin aksel, siden mødte Hermand Kock i Vejle dem og spurgte dem om samme karl, og så gik han flux efter ham, og siden gik de efter og ville se, hvad ende det kunne få, og da de kom til dem, stod Laurits Skøt på adelvejen og støttede sig på sin bøsse, og da var han skudt, og Hermand Kock sagde til ham, nu har du fået det, jeg længe har lovet dig: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Hermand Kock manddød over og fra hans fred for sagesløs mand Laurits Skøt, han dræbte og ihjelskød, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(103)

** var skikket Laurits Nielsen, borger i Vejle, hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter 14 dages opsættelse at have stævnet Karen, salig Jens Sørensen Hjuler fordum borger i Vejle, hans efterleverske der sst, og hendes børn Søren Jensen, Peder Jensen, Maren Jensdatter, Mette Jensdatter, Anne Jensdatter og Margrete Jensdatter med deres lovværge for endelig dom, han agter her til landstinget at lade forhverve og over dem tage beskrevet, anlangende et pant og indførsel, han skal have indfriet i den hus, grund og jordsmon, som Laurits Nielsen nu påboer, og derpå til bytinget hændet dom, at det skal være ham efter vurdering og tilbud tildømt for ejendom, hvilken dom han formener nu her til landstinget efter KM forordning bør at konfirmeres. og nu fremlagde Oluf Nielsen efterskrevne dom af Vejle byting 23/8 sidst forleden, og da for fogden at være fremlagt et pantebrev, som indeholder Jens Sørensen Hjuler kendte sig skyldig at være Simon Munk, da rådmand sst, 100 rigsdaler og 50 sletdaler at betale Simon Munk til påske 1627, og derfor pantsatte Jens Sørensen Simon Munk og hans arvinger hans hus og gård, han da iboede, liggende i vejle i Nørregade imellem Jørgen Snedkers hus på den sønder og salig Niels Knudsens ---- hus på den nør side. dernæst at være fremlagt et vidne til fornævnte ting 15/2 da næst forleden, som indeholdt Simon Munk da at have opdrager fra sig og sin hustru Bodil Pedersdatter og til Laurits Nielsen hans hustru Dorte Knudsdatter al den pante rettighed, han har i Jens Sørensen Hjulers hus, grund og jord: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da tid efter anden i seks uger er optagen, så vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre længere ophold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bytings dom at sige, men fornævnte hus, grund og jord Laurits Nielsen at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag bliver fraløst, eller og pantet rykket.

(106)

** var skikket Henrik Ravn i Børkop med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Mikkel Sørensen i Tolstrup for en skøde, han ved sin fuldmægtig Hans Jørgensen Hår i Starup skal have gjort til Brusk herredsting til Christen Jensen, barnfødt i Herslev, og hans datter Johanne Mikkelsdatter på den halve bondegård, han iboer, uanseet Mikkel Sørensen tilforn om en ejendoms anpart af samme gårds grund har i pant sat til Henrik Ravn, i hvilket pantebrev Mikkel Sørensen har sig til forpligtet ikke at skulle være mægtig samme gård at bort sælge eller afhænde imod Henrik Ravns vilje og minde, førend han blev lovlig udløst og betalt, og ikke Mikkel Sørensen samme sit pantebrev og forpligt har ville efterkommet, men Henrik Ravn ganske uvidende uden al lovlig kald og varsel gjort samme skøde imod sin hustru og andre børns vilje og minde, formener Henrik Ravn sig derfor stor uret at ske, efterdi pantet ikke er ham fraløst, desligeste formener sin søster, Mikkel Sørensens hustru, Dorte Mikkels derved og at ske forkort, efterdi hendes bønderejendom imod hendes vilje og minde bortskødes af hendes husbond til en fremmed, ikke agtende han ingen videre ejendom har, som hun derimod kan ske nogen fyldest i. nu mødte Christen Jensen i Tolstrup og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 3/9 1637, indeholdende at Hans Hår i Starup på Mikkel Sørensens vegne i Tolstrup, Niels Tomasen i Erritsø på hans hustru Birgitte Jepsdatters vegne, Niels Jensen i Pjedsted på hans egne og på hans to søstre Maren Jensdatter og Anne Nielskones vegne i Bredstrup solgte fra dem og deres arvinger og til Christen Jensen Herslev og hans formodende fæstemø Johanne Mikkelsdatter i Tolstrup al så meget lod og anpart, som de har arvet eller pantet ----, undtagen Mikkel Sørensens bror Niels Sørensens lod i samme ejendom, og derhos berettede, det han har kontraheret med Mikkel Sørensen, det han skal have hans datter til ægte, og tilmed udgive en stor summa penge i hans gæld, såvel som og unde ham og hans hustru deres ophold i gården deres livstid: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten venlig forligt og fordragen, så Christen Jensen lovede og sig til forpligtet, forinden fastelavn først kommende, at skal betale Henrik Ravn hvis pending, han har af samme gårds ejendom i pant for, og med førligste indlader sig i trolovelse og ægteskab med Mikkel Sørensens datter, og siden i alle måder holde den kontrakt, dem imellem er ganget, og dermed afstod Henrik Ravn al den beskyldning, han såvel som Mikkel Sørensen og hans hustru kunne have til samme skøde, så den skal blive i sin esse, og deres tvist dermed ganske at være bilagt.

(110)

** var skikket Peder Pedersen Murmand i Kørom med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Svend Jacobsen i Kisum med flere for en vidne, de til Ginding herredsting 23/8 sidst forleden vidnet har, anlangende nogen ord Peder Pedersen skulle have haft om Regina Nøglepige på Estvadgård, og skulle have sagt, Gud forbyde den hore skal længe så regere, hun skal ligevel snart få en skam færd derfra, den skands hore, og ikke han har navngivet nogen, ikke heller i samme deres vidne har vidnet om nogen ved navn at være skældt på, hvilke ord han ikke er gestendig, men det ham af had og avind at være påvidnet: så og efterdi Svend Jacobsen, Christen Mortensen og deres medfølgere har vidnet efter Peder Pedersens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, for tingsdom indgået, eller fra sig med brev og segl bebrevet, men højlig benægter, og tilmed med Regina N undskylder, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom og dele, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(113)

** var skikket Morten Nielsen Styvel i Jelling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Søren Olufsen sst for adskillige sankevidner, så og en dom, han ud af Jelling birks tingbog bekommet har, med hvilke vidner og domme han stræber Morten Nielsen Styvel efter ære og velfærd, uanseet en anden fornævnte vidne over ham har forhvervet, og samme sag er afsonet og forligt både hos sagvolderen og øvrigheden, så den sag ikke videre burde eller skulle komme ham til hinder eller skade i nogen måder, og ikke heller vedkommer Søren Olufsen i nogen måder: så og efterdi Søren Olufsen, Niels Olufsen og Hans Lauritsen deres vidner, en part er vidnet om rygte og tidende, og ikke om deres egen vitterlighed, de og en part ikke har vidnet på fersk fod, Kirsten Peders sigtelse ikke heller er bevislig gjort, Christen Hansen i Hørup hans vidne ikke heller fremlægges, dog sagen i seks uger har været optagen, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner og dom magtesløs at være, men efterdi Jens Lauritsen og hans medbrødre udførlig har vidnet ved visse dag og tid, dem at have hørt på Jelling grandestævne i forsamling, at Morten Nielsen Styvel sagde til Søren Olufsen, at han var en tyv og havde stjålet mere end han, og intet derimod fremlægges, hvormed Morten Styvel kan bevise, sig ikke slig ord at have haft, som på ham vidnet er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres vidne at sige, og efterdi fogden har dømt Morten Styvel til tyv, som ikke er hans dom, da bør den hans dom ikke at komme Morten Nielsen Styvel til forhindring.

(118)

** var skikket velb Iver Krabbe til Albæk, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Hans Nielsen Drostrup og havde stævnet Peder Bille til Revstrup, for at eftersom han til mageskifte har tilskiftet Iver Krabbe en gård i Vendsyssel i Voer sogn, kaldes Togård, efter hans udgivne skødes indhold, hvilken gård Iver Krabbe, formedelst gode mænds indførsel, ikke har kunnet blive mægtig at bekomme eller følgagtig, formener derfor Peder Bille pligtig er igen at vederlægge Iver Krabbe så godt jordegods efter gode mænds taksering, hvorover Peder Bille derfor dom til Tørrild herredsting er overgangen: da efterdi for os fremlægges Peder Billes udgivne mageskiftebrev, det han iblandt andet har tilskiftet Iver Krabbe samme gård Togård med sin landgilde og herlighed, og med ridemænds brev bevises, samme gård tilforn til en anden i Peder Billes gæld at være udlagt, så Iver Krabbe fordi ikke kunne blive den mægtig, men begærer derfor vederlag, Peder Bille og i hans skriftlige indlæg selv tilbyder at ville gøre udlæg, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der gangen er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo bør at vederlægge Iver Krabbe med så meget og godt ejendom igen imod fornævnte Togård, og fordi tilfinder velb Christen Lange til Tjered og Jacob Seefeld til Ovegård, som Hans Nielsen på Iver Krabbes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, der udæske og gøre Iver Krabbe vederlæg af Peder Billes jordegods, sker dem der ikke fyldest, da Iver Krabbe i bemeldte tilbudne gods og anden Peder Billes jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for fornævnte Togård efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(120)

13/3 1639.

(ingen dommer. hører PB)

27/3 1639.

** var skikket Oluf Christensen i Almstok og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred, manddød at sværge over Keld Jørgensen, som havde sit tilhold i Fitting, for Oluf Christensens søn, Christen Olufsen, han 21/2 sidst forleden om natten med en værge skal have dræbt, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Jerlev herredsting 13/3 sidst forleden, som indeholder Bend Snedker i Vandel med flere at have vidnet, at de så og hos var i Oluf Christensens hus og stue torsdag aften 21/2 sidst forleden, da samme tid så de, at Keld Jørgensen i Fitting kom gående ind i stuen med en dragen værge og talte aldrig et ord til nogen menneske, og så gik Keld Jørgensen hastig frem og stak til salig Christen Olufsen i livet og brystet, som han stod på gulvet, så han styrtede straks ned på jorden død, og ikke de hørte nogen ord eller tale imellem dem: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Keld Jørgensen manddød over og fra hans fred for sagesløs mand, Christen Olufsen, han ihjelstak, eftersom de selv sandhed havde udspurgt og forfaret.

(121)

** var skikket Gregers Pedersen Lilleballe i Kolding på Søren Christensen, borger sst, hans vegne og gav til kende, det Søren Christensen i dag måned forleden af Jens Bang, borger i Ålborg, var hid kaldt, og sagen til i dag er bleven optagen, og nu bød Gregers Lilleballe på Søren Christensens vegne i al rette. så mødte Jens Jacobsen i Ålborg på Jens Bangs vegne og berettet, det han ikke havde samme opsættelse til stede at i rette lægge, men Jens Bang at være rejst udenlands: da efterdi det befindes Søren Christensen af Jens Bang at være hid kaldt, og sagen til i dag optagen, og ikke Jens Bang eller hans fuldmægtig samme opsættelse fremlægger eller Søren Christensen sag gives, da finder vi efter sådan lejlighed Søren Christensen for samme opsættelse kvit at være, og Jens Bang at igen give ham hvis billig kost og tæring, han derpå har ladet anvende.

(122)

** var skikket Poul Vintersen i Skærup med en opsættelse her af landstinget 13/3 sidst udgangen, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Pedersen Boelsmand i Skærup for nogen klager og sigtelse, som hans hustru Gertrud Jenskone skal have gjort på Poul Vintersen for nogen slag og skade, hun ham for beskyldt, han skal have gjort hende for mere end år og dag siden, som dog ikke straks efter med syn og vidner har bevist, hvilke klager, sigtelser, vidner, kundskab og syn alle skal være forhvervet bag på landstings endelige dom i samme sag 18/7 sidst forleden, hvilke fornævnte vidner, syn og sigtelse da her er underkendt, formener fordi alle bagvidner, sigtelser, klager, syn, såvel den dom, derefter drevet er, bør magtesløs at være: så og efterdi det befindes Jens Pedersen tilforn sagen med klage, syn, vidner og dom at have procederet, hvilken forfølgning her til landstinget ved endelig dom er underkendt, og Jens Pedersen dog på ny igen sagen har oprippet, og samme vidner, klage, syn og dom forhvervet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bagvidner og forfølgning, ej heller den dom, derpå funderet er, så noksom, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og Jens Pedersen pligtig at igen give Poul Vintersen til kost og tæring fire rigsdaler.

(126)

** var skikket Gertrud Jørgensdatter, salig Tomas Terkildsens, i Ødsted hendes visse bud Gregers Lilleballe i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Bull i Follerup, Henrik Ravn i Børkop og Hans Ravn i lille Velling for et vidne, de til Holman herreds ting 21/1 sidst forleden vidnet har, anlangende et skadesløs seddel, Søren Hår på Nebbe, herredsfoged i fornævnte herred, som den tid var Gertrud, salig Tomas Terkildsens værge og forsvar, til Peder Ravn i Skærup udgivet har, på hendes forrige søn Axel Ganzes vegne, den tid skiftet stod i Ødsted efter hendes salig husbond Tomas Terkildsen 16/9 1635, for han i sin fædrene arv skulle annamme Hans Jepsen i Kolding hans brev, lydende på 45 sletdaler, hvilket hun inden tinge ved hendes højeste ed benægtet har, at det aldrig har været med hendes vilje og samtykke, samme seddel at være udgivet af ham: så og efterdi Henrik Ravn og hans medbrødres vidne med Søren Hårs udgivne seddel, de om vidnet har, i sig selv bestyrkes og bekræftes, han og i hans underskrevne indlæg tilstår, sig samme seddel efter Gertrud Jørgensdatters begæring, som hendes værge, at have udgivet, og intet imod samme vidne fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(128)

** var skikket Jens Nielsen i Tjæreborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Novrup for en dom, han til Skast herreds ting 9/5 1637 skal have forhvervet, som han formener en del med vrang undervisning at være sket, i hvilke dom Peder Jensen, som ret eftermålsmand, skal være tildømt åråds bøder, som Poul Terkildsen i Sadderup skulle udgive for sine medfølgere til salig Jep Jensens død, uanseet samme sag på børnenes vegne af deres oldefar og rette lovværge tilforn, dem til bedste, for dobbelt bøder var aftinget: så og efterdi herredsfogden i sin første dom har tildømt Poul Terkildsen samme åråds bøder til Peder Jensen at udlægge, endog med tingsvidne var bevist, Niels Olufsen, som var børnenes morfar og næste værge, dem tilforn at have annammet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den dom, derpå funderet, såvel som de deler, derpå drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(131)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Christensen, Mette Hansdatter og Ursula Mortensdatter på Haraldskær for et vidne, de til Tørrild herredsting 19/5 sidst forleden vidnet har, at den næste måned efter sankt mikkels dag da sidst forleden da lod velb fru Sofie Friis til Haraldskær brænde 12 svin til Knabberup, og hende endnu rester 7 af samme svin, som er hendes og hendes tjeneres, som blev brændt med fru Sofie Friises brænde og navn, som blev optagen til Lerbæk, endog med tingsvidne og andre dokumenter bevises, samme deres vidne løgnagtig at være: så og efterdi det befindes hovedsagen om samme syn, vidnerne om formelder, for KM og Danmarks råd til første herredage at være indstævnet, da ved vi ikke på fornævnte vidner at dømme, førend sagen der bliver ordelt, og hvem siden påskader, da at gå derom hvis ret er.

(132)

** var skikket Peder Bille Ovesen til Brandbjerg hans visse bud Morten Pedersen Jyde med en opsættelse her af landstinget 26/9 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for to domme og et delsvidne, dateret 29/7, 19/8 og 23/9 1637, med hvilke domme og delsvidne han formener sig storlig at være forurettet, idet han skal have dømt ham til at lide som for uhjemlet og bøde sine tre mark, uanseet at hvis syn, vidner eller hjemmels brev, som for ham har været i rette, ikke er så endelig eller nøjagtig, så han burde så pludselig slig domme derefter at have udstedt: så mødte Peder Brodersen på Christian Rantzaus vegne og afstod samme domme og deler, i sagen gangen er, så vidt de Peder Bille vedkommer, og efter sådan lejlighed bør de ikke at komme ham til hinder eller skade i nogen måder.

(133)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en vurdering han 7/6 sidst forleden med Jens Lauritsen i Jelling og Mads Mortensen i Jennum har gjort i Mads Christensens bo i Knabberup til Christen Madsen i Rue på velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks, til Haraldskær hendes vegne efter et delsvidnes lydelse, hvilke vurdering og delsvidne han formener ikke så lovlig og ret at være, efterdi der ikke skal være gangen nogen dom for samme dele og vurdering efter KM forordning: så og efterdi det befindes fru Sofie Friis efter delsbrev at have annammet vurdering i Mads Christensens bo for den gæld, han hende efter hans brev og forpligt pligtig var, og ikke bevises Johan Brockenhuus tilforn i samme løsøre at være indlagt eller berettiget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Johan Brockenhuus at være mægtig på samme vurdering at tale.

(135)

** var skikket Jep Nielsen Smed i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Poul Andersen i Velling, Jens Andersen i Smidstrup, gammel Hans Hansen i Velling, Mads Bull og ung Hans Hansen sst for et vildig bagvidne, de skal have vidnet med deres svoger og frænde Hans Koed i Velling 21/1 sidst forleden, formeldende at Hans Koed skulle have noget vederlags bondejord i Jep Smeds krongårds enghave, uanseet Jep Smed med nøjagtig tingsvidne har bevist, at der ikke er indhegnet eller hævdet, siden marken er bleven lignet og rebet, som er 60 år forleden, og altid siden er fulgt til samme krongård i rolig hævd og brug, ulast og ukæret i alle måder: da efter flere ord dem imellem var, indgav Jep Smed og Hans Koed samme deres tvistige sager på fire dannemænd, Hans Koed på sin side til betroede Peder Ravn i Skærup og Jens Lauritsen sst, og Jep Smed tog Hans Ravn i Velling og Jørgen Mogensen sst at komme på åstederne forinden påske først kommende og i lensmandens fuldmægtigs overværelse gøre Hans Roed nøjagtig udlæg i det mageskifte jord, han tilforn har haft, efter den gamle skiftebrev, imod hvis engjord den gamle skiftebrev har ham tilholden i Jep Smeds enghave, og dermed gøre til endelig ende, så de nu straks de hjemkommer lensmanden skal til kende give.

(138)

** var skikket Peder Jensen i Ulkind med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Pedersen i Nørskov med flere for nogen vidner, de til Tørrild herreds ting vidnet har, at Peder Jensen skulle have sagt til hr Niels Pedersen i Ringgive i Peder Mikkelsens gård i Ulkind 29/7, de var til barsel, at havde han sagt de ord til hans husbond, som han havde sagt til ham igen, da havde han sagt som en tyv og skælm og som ingen ærlig præstemand, hvilke ord Peder Jensen benægter aldrig at have sagt til hr Niels, men Peder Clausen, Jens i Nørskov, Søren Olufsen og Christen Lauritsen at have været i bordag med Peder Jensen efter klagens indhold, og derfor ville Peder Jensen af had og avind ham hans mund fravidne. endnu fremlagt efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting bemeldte år og dag udgangen, Peder Mikkelsen i Ulkind med flere at have vidnet, at Maren Jepsdatter, Peder Jensens hustru, i Ulkind hendes brødre Jens Jepsen og Knud Jepsen, barnfødt i Hammerum herred i Tjørring by, ikke var nærværende til stede i Ulkind om sankt olufs dag om aftenen næst forleden den tid, den parlament skete med Peder Jensen i Ulkind. derimod havde hr Niels Pedersen med en opsættelse her af landstinget i dag måned stævnet Peder Jensen for en klage, han efter en skriftlig seddel, til Nørvang herreds ting 21/8 1638 på hr Niels og hans stedsønner Claus Clausen og Peder Clausen samt Kirsten, hr Nielses i Ringgive, med flere for de skulle have overfaldt ham, og med mange hug og slag slagen ham og sønderreven hans klæder: så og efterdi Jens Iversen, Christen Lauritsen, Søren Olufsen, Peder Mikkelsen og deres medfølgere har vidnet efter Peder Jensens ord og mundheld, som han ikke er bestandig eller for tingsdom indgået, anlangende en Peder Jensens skælden og trussel, det ikke heller er bevist ham nogen gerning med samme bøsse at have gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne deri, såvel som de domme, derpå funderet er, så noksom, at de burde nogen magt at have men magtesløs at være, men belangende hvis de har vidnet om Peder Jensens parlament, det han har overfaldet godtfolk og dem stødt, slaget og ilde medfaret, og i så måder om den synlig gerning, de har seet ham gøre, og intet nøjagtigt derimod fremlægges, ikke så at være sket, da ved vi ikke samme vidner i den punkt at imod sige eller magtesløs dømme, men efterdi Peder Jensens klage, syn og sigtelse ikke udførligen er bevislig gjort, eller i dem selv og med hans forhvervede vidner stemmer overens, fornævnte vidnesbyrd og en part er vildige, ham til befrielse at have vidnet, og en del efter hr Nielses ord, som han ved sin ed benægter


da kunne vi ikke kende samme klage, syn, sigtelse og vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men efterdi Peder Jensen beskyldes for ærerørige ord, han hr Niels skulle tilsagt, og herredsfogden har tildømt ham for sådanne ærerørige ord at stande til rette, som ikke var hans dom efter KM forordning, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom, såvel som den dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(150)

** var skikket Laurits Nielsen i Flyndergård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han til fornævnte herredsting 9/7 sidst forleden på ham dømt og afsagt har, og tildømt Laurits Nielsen at være i hans husbonds vilje og minde, for han skulle have gjort imod hans borgen, som han skulle have sat hans husbond velb fru Birgitte Brahe til Bækmark, og derefter udstedt dele over ham for en okse og siden derefter tagen med nam en okse fra ham for samme borgen, og ikke skal være bevist for fogden, det han samme borgen har forbrudt i nogen måder, og ikke heller de skal have søgt hans bo med nam men ude på marken tagen fire okser, hvorfor Laurits Nielsen formener samme dom og dele ulovlig og uretfærdig at være dreven og bør fordi magtesløs at blive. i lige måder stævnet Mikkel Lauritsen for to endelige domme, han til fornævnte ting på Laurits Nielsens ære og lempe 15/10 1638 dømt har, Laurits Nielsen at straffes for en løgner og en falskner, anlangende en benægtelse, han imod en lovlig vidne til Skodborg herredsting gjort har for en seddel, Laurits Nielsen skulle have skrevet en anden mands hånd under, uanseet det ikke endnu er bevist det hans hånd at være: så og efterdi for herredsfogden ikke udførlig er bevislig gjort, Laurits Nielsen sin borgen at have forbrudt, og han dog har tildømt ham at være i hans husbonds minde, da kunne vi ikke kende samme dom, såvel som den dele og nam, derefter drevet er, så noksom, at det bør nogen magt at have. i lige måder efterdi Mikkel Lauritsen i de andre to domme har dømt Laurits Nielsen til falskner og løgner, som er hans ære angældende, og fordi ikke hans dom men imod KM forordning, da finder vi samme to domme magtesløs, og herredsfogden Mikkel Lauritsen at give Laurits Nielsen til kost og tæring ti rigsdaler. sammeledes efterdi der ikke befindes nogen dom for den anden dele over Laurits Nielsen for en løgner at være udgangen, ej heller bevist ham samme tønde øl at være pligtig at udgive, Maren og Lisbet Madsdøtres vidne og findes vildig, deres egen far til behjælpning at være vidnet, da kunne vi ikke kende samme vidne, såvel som fornævnte to deler så nøjagtig, at de bør nogen magt at have. fremdeles efterdi Christen Miltersen har vidnet efter Laurits Nielsens ord, det han ville købt ham til at vidne løgn, hvilket han ikke er gestendig, ved vi ikke hans vidne deri at følge, men belangende fornævnte seddel, Christen Miltersen har om vidnet, det Laurits Nielsen ham skulle have antvordet, og Laurits Nielsen beskyldes at have skrevet og underskrevet i Jens Christensens navn, og med tingsvidne bevises Laurits Nielsen, der han for ting og dom er tilspurgt om samme seddel, har han vedgået, at det vel kunne være muligt, han kunne have skrevet den en tid lang siden, men han kunne ikke huske, når det var, han og har vedgået, at han ikke mente Jens Christensen med samme seddel, så Christen Miltersens vidne i så måder med Laurits Nielsens egen ord, såvel som fornævnte seddel, nu i sig selv er fremlagt, bestyrkes og bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i den punkt imod Christen Miltersens vidne at sige eller magtesløs dømme.

(156)

** var skikket Mads Pedersen i Torbøl hans visse bud Gravers Nissen i Torbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Hallum og Else Jenskone sst for et vidne, de til Vesterherreds ting 12/11 1636 med Jens Christensens egen far og Else Jenskone hendes egen mand vidnet har, anlangende en ørte rug, Mads Pedersen i Torbøl og hans konesøn Jens Nielsen skulle have hentet af Jens Christensen i Hallum til rente af ti daler i 3 år, hvilken rug Mads Pedersen samme tid gav Jens Christensen kvittants på: så og efterdi for os i rette lægges Mads Pedersens forseglede kvittants på samme ørte rug, og ikke Gravers Nielsen ville vide den for falsk eller urigtig, så samme vidner med Mads Pedersens udgivne kvittants bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, ej heller fornævnte kvittants at sige eller magtesløs dømme.

(158)

** var skikket Henrik Ravn i Børkop med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Nielsen i Pugdal for nogen hjemgjort bænkebreve og købebreve, han lader sig af berømme at have bekommen af en soldat, ved navn Jens Andersen Munk, på en ejendoms anpart, Jens Andersen har arvet i en bondegård i Skærup, Hans Mikkelsen iboer, med des tilliggende jorder og boliger, Jens Pedersen iboer, dermed at ville forvende og forsnilde Henrik Ravn fra sin retfærdige gæld og penge, Jens Andersen ham pligtig er, eftersom han ikke ved andre middel samme sin gæld kan søge end ved indførsel på samme gods: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den dog tid efter anden i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme købebrev magtesløs at være.

(159)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på hans tjeneres vegne hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mads Christensen i Knabberup for en paskvil eller håndskrift, i en klage befattet, som han med egen hånd har skrevet og underskrevet, over nogen af hans tjenere og folk deres ære og lempe for nær: så og efterdi for os i rette lægges Mads Christensens klage, med egen hånd skrevet og underskrevet, hvori han på adskillige steder anmoder Jens Clausen og Mikkel Skøt for forræderi og uærlig gerning, hvilke er deres lempe for nær, og ikke han samme sine ærerørige ord og klage har bevist, og herredsfogden fordi har tildømt ham derfor at stande til rette og lide som vedbør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige, men Mads Christensen at blive den samme mand, han Jens Clausen og Mikkel Skøt tilmeldt har.

(162)

** var skikket Johan Wesseling, borger i Ringkøbing, hans visse bud Gregers Hvid, foged på Skærsø, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jørgen Knudsen, Morten Panck borgmestre, Lyder Henriksen. Niels Andersen, Mogens Eriksen, Simon Christensen Sejrup, Poul Bertelsen og Søren Jørgensen Hår, rådmænd i Kolding, for en dom de til Kolding rådstue 10/12 forleden udstedt har imellem ham, som en forlover på hr Magnus Grunckerus af Kiel hans vegne på den ene og Ejler Qvitzow til Lykkesholm hans fuldmægtig Staffen Jensen på den anden side, hvilke deres dom de skal have funderet efter Staffen Jensens egen digt, og ikke skal være for dem lagt i rette hverken hovedbreve eller kvittantser, at hr Magnus Grunckerus skal have sig nogenlunde deri forseet at have oppebåret mere rente eller skadegæld, end han af sin principal har haft fuldmagt til at oppebære: så og efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og da den tid efter anden i seks uger har været optagen, hvilken opsættelse findes påskrevet, lovlig at være forkyndt, og ingen nu er mødt samme rådstue dom at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme rådstue dom magtesløs at være.

(163)

** var skikket hr Hans Bertelsen i Ansager hans visse bud Bertel Hansen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Iver Vind til Nørholm, befalingsmand på Lundenæs og KM øverste sekretær, for en bekendelse den gode mand på Koldinghus forhvervet har efter en misdæder, ved navn Anders Nielsen Mønter, som var fangen på Koldinghus og aflivet 14/1 sidst forleden i Lejrskov sogn, liggende i Anst herred, hans ord og bekendelse, hvori han med nogen ærerørige ord, hr Hans Bertelsen til beklikkelse, skal have påsagt, uanseet fornævnte fange på sin yderste afsked fra denne timelige liv samme sin bekendelse ved sin højeste saligheds ed siges at have benægtet og kasseret for hæderlige præstemænd og andre ærlige folk, som omkring stod på retterpladsen, der han nedsteg af vognen til galgen, som er bygget østen Hvolbøl. så mødte Peder Nielsen, slotsskriver på Lundenæs, på Iver Vinds vegne og fremlagde efterskrevne bekendelse, dateret Løgum birk 30/8 1638, som indeholder Anders Nielsen der da at have bekendt, hr Hans Bertelsen, sognepræst i Ansager, og hans bror guldsmed Peder Bertelsen har møntet adskillige penge for andre, der iblandt kejserens oberst, som lå på Riberhus i krigstiden: så og efterdi det befindes Anders Mønter, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for sin udediske gerninger er heden rettet, hvis ord og mundheld ikke står til troende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme hr Hans Bertelsen på hans rygte og navn til hinder eller skade i nogen måder.

(165)

** var skikket velb Jørgen Munk til Haraldskær hans visse bud Niels Terkildsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, formedelst han har fundet ham fra syn til sin egen grund, vidner og klage, han ville lade forhverve og tage beskreven, om at de nørre Vilstrup mænd har ulovlig imod hans hjemmel og minde pløjet, sået og harvet i hans mark, item volddrevet den, som erfares af efterskrevne domme og vidner af Tørrild herreds ting 7/7 og 21/7 1638: så og efterdi det befindes KM befaling til gode mænd at være udgangen, samme åsteder at besigtige, og ride og gøre ret markskel, som det sig bør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, førend KM befaling bliver efterkommet, som det sig bør.

(168)

** var skikket velb Erik Bille til Kærsgård hans visse bud Jens Clausen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Tomas Jensen, som boede i Skovsbøl, for han 6/6 sidst forleden har understået sig, sig selv til behjælpning, og svoret sig kvit for hærværk imod de andre syv sandemænds ed og tov, endog noksom har bevist at Erik Bille var så af Tomas Jensen nedbrudt, at han må dele hærværk lovlig: så og efterdi for sandemænd er bevislig gjort, Tomas Jensen sin gårds fæste til herredsting og landsting er fradømt, hvilken dom af KM og rigens råd er konfirmeret, og Tomas Jensen dog gården har besiddet, og fordi af de syv sandemænd er hærværk over svoret, så deres ed ved endelig dom er stadfæst, og Tomas Jensens enige ed er magtesløs dømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Tomas Jensen jo for samme sin ed bør fældet at være.

(170)

** var skikket Henrik Ravn i Børkop med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Andersen Munk, barnfødt i Skærup, for 37 sletdaler, som han skal tilkomme at erlægge og betale til Henrik Ravn efter hans egen forpligt og voldgifts afsigelses indhold, eftersom sagen her fra landstinget skal være hjemfunden, formedelst Jens Andersen for nogen tid siden skal have afhændet til Henrik Ravn en anpart i en bondegård i Børkop, på hvilket køb han skal have oppebåret en sabel og bidsel, og han dog siden en anden samme ejendom skal have afhændet, så Henrik Ravn derover har lidt bekostning og skade, hvorfor Jens Munk til hjemting er tildømt samme penge at betale eller at lide indførsel, hvilken dom Henrik Ravn formener her til landstinget at konfirmeres. herhos fremlagde Henrik Ravn efterskrevne tingsvidne af Holman herredsting 26/8 1633, som indeholder Jens Andersen Munk, barnfødt i Skærup, at have solgt fra sig og sine arvinger til Henrik Ravn, hans hustru og arvinger al den anpart, som han var arvelig tilfalden i den bondegård i Børkop, Jørgen Nielsen iboer, desligeste i det bol, Anders Pedersen påboer: da efterdi for os i rette lægges Jens Munks udgivne skadesløs forpligt, såvel som og voldgiftsmænds afsigelse og Henrik Ravns underskrevne opskrift på samme skadegæld, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, såvel som og nu her til landstinget i seks uger optagen, så vi deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jens Munk jo er pligtig samme fordrede skadegæld til Henrik Ravn at betale, og fordi tilfinder Anders Munk i Andkær bondegård og Peder Ravn i Skærup i herredsfogdens nærværelse at gøre Henrik Ravn udlæg i Jens Munks løsøre eller jordegods, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(172)

** var skikket Søren Bull i Follerup hans visse bud Henrik Ravn i Børkop med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet hr Berent Fahlenkamp i Pjedsted, herredsprovst i Holman herred, for 50 sletdaler med sin rente og interesse, han er ham pligtig på sine datterbørn Maren Hansdatter og Birgitte Hansdatters vegne af lånte penge, han deres mor med sin husbond forstrakt har på et stykke eng. herhos fremlagde Henrik Ravn efterskrevne tingsvidne af Holman herredsting 13/5 1633, som indeholder Hans Pallesen i Hvilsbjerg kendtes skyldig at være Søren Bull 200 sletdaler, og derfor pantsætter ham efterskrevne eng: da efterdi for os i rette lægges Hans Pallesens udgivne pantebrev på samme eng på 200 sletdaler, og dersom deri skulle findes nogen skade, skulle Søren Bull have sin opretning med nam og vurdering i Hans Pallesens gård uden al modsigelse, og med tingsvidne bevises samme eng at være vurderet for 100 rigsdaler, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget, som for er rørt, sagen og siden her til landstinget i seks uger har været optagen, så deri ikke kan gøres længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Søren Bull jo efter Hans Pallesens forpligt bør at have udlæg i samme gård for 50 daler, og fordi tilfinder Anders Munk i Andkær bondegård og Peder Ravn i Skærup med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger i herredsfogdens nærværelse at gøre Søren Bull udlæg bemeldte ejendom for samme rest efter KM forordning, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(176b)

** var skikket velb Hans Krabbe til Søgård hans visse bud Houli Nielsen i Bandsbøl på den ene og havde stævnet Jens Nielsen i Bandsbøl, Anne Jenskone og Anne Jensdatter på den anden side for en vidne, de til Hind herreds ting 7/2 vidnet har, lydende hans tjener Houli Nielsen skulle have været i deres gård 29/10 og med dem haft nogle ord, som Jens Jensen gik og røgtede sin fars heste, og Anne Jenskone og Anne Jensdatter sad og malkede deres køer, tagen i sin lomme og optagen nogle rigsdaler og lagt i Anne Jenskones højre hånd, hvilke vidne de ved deres højeste ed med oprakt finger har bekræftet og vidnet til tinge efter recessen, hvilket vidne han mener usandfærdigt at være, og samme vidne hans tjener Houli Nielsen ved hans højeste ed og sjæls salighed benægter, og hans tjener Houli Nielsen samme dag var i Varde med hans egne heste og vogn, der den sidste mønstring stod, og formener han samme vidne usandfærdigt at være og bør derfor magtesløs at være: så og efterdi Jens Jensen og hans medbrødres vidne er vildig, Jens Christensens egen hustru og børn, samme sigtelse ej heller formelder om nogen gerning, Iver Envoldsen og hans medfølgeres vidne og er vidnet efter sagden, og ikke om deres egen vitterlighed, såvel og Houli Nielsens vidne, han i hans egen sag vidnet har, Jens Olufsens og hans medbrødres vidne ikke heller er vidnet på fersk fod, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner på begge sider magtesløs at være, og efterdi herredsfogden har tildømt Jens Christensen bemeldte Karen Houlis for sådan påtale enten åbenbarlig at sigte eller årsage, eller derfor at lide tiltale, endog ikke for ham er bleven bevist, Jens Christensen hende nogen uærlig sag at have tillagt, da bør den hans dom ingen magt at have, og Jep Nielsen at give Jens Christensen til kost og tæring 5 sletdaler.

(181)

10/4 1639

(Peder Bertelsen ene)

24/4 1639.

(Peder Bertelsen ene)

8/5 1639.

(Peder Bertelsen ene)

22/5 1639.

(Peder Bertelsen ene)

5/6 1639.

(Peder Bertelsen ene)

19/6 1639.

(182)

** var skikket velb Vincents Bille til Valbygård hans visse bud Anders Christensen i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for 1500 daler in specie, Jørgen Munk er Vincents Bille skyldig og pligtig på jomfru Anne Grubbes vegne efter Jørgen Munks håndskrift og jomfru Anne Grubbes opladelses brevs videre formelding, hvilke 1500 rigsdaler Jørgen Munk endnu ikke har erlagt og betalt, hvorfor Anders Christensen på Vincents Billes vegne har ladet forhverve endelig dom over ham til Tørrild herredsting, hvilken han formener ret at være, og er nu endelig landstings dom begærende: så og efterdi det befindes sagen til herredsting alene i 8 dage at have været opsat, og Jørgen Munk sig besværger, ikke at have haft sine breve til stede, hvormed han sig imod samme tiltale skulle befri, da finder vi efter sådan lejlighed denne herredstings dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at ind komme, og fogden, når det for ham indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(183)

** var skikket Hans Mortensen Skøt, født i Bøgvad, og havde stævnet velb Ernst Normand til Selsø. KM befalingsmand på Koldinghus, for en bekendelse og kundskab, han 11/1 sidst forleden har ladet forhverve på Koldinghus af en misdæder, ved navn Anders Nielsen Pengemønter, som da var dømt fra livet, og pinlig skulle bleven forhørt, han da iblandt andet har bekendt, at Hans Mortensen skulle have tagen en sølvkande på Koldinghus og solgt præsten i Ansager, så og at han skal have skudt dyr og budt ham huden til købs, hvilken hans løgnagtige bekendelse han ikke udførlig har forklaret på hvad sted, år, dag eller tid sådant skulle være sket, men med andre deres tilskyndelse af had og avind ham løgn påsagt, så bemeldte misdæders bekendelse ikke bør at komme Hans Mortensen på sin ære, gode navn, rygte eller livs fortabelse til forhindring eller skade i nogen måder: så og efterdi samme bekendelse befindes af en misdæder, som for sine misgerninger at være heden rettet gjort, hvis ord efter recessen ikke står til troende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse så noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(184)

** var skikket Søren Jepsen i Gråsand med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Mikkel Christensen i Vestorp for en vidne, han 9/8 sidst forleden til Ginding herredsting på ham vidnet har, at han skulle have fordulgt noget af KM kvægtiende sidst forleden sommer, hvilke hans enige vidne Søren Jepsen ved sin højeste ed benægter, sig ikke at have gjort i nogen måder, som han formener, både præsten og kirkeværge ikke skal kan benægte eller påklage, at de jo har været i hans gård og retfærdig at have tiendet og annammet deres kvægtiende efter gammel vis og sædvane: da efterdi sagen findes over 6 uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og dom magtesløs at være.

(185)

** var skikket Jens Eskesen, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Christensen i gammel Stenum for en vurdering, han lader sig af berømme på den gård i Holstebro, som Jens Eskesen iboer, for 450 sletdaler efter to pantebreve, og samme gård til løsning har tilbudt, og efter fornævnte vurdering og tilbud forhvervet endelig dom til Holstebro byting på fornævnte gård 13/11 sidst forleden, at den bør ham for ejendom at følge og tilhøre: da efterdi sagen findes over 6 uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vurdering, tilbud og dom magtesløs at være.

(186)

** var skikket velb Mogens Sehested til Holmgård, KM befalingsmand på Skivehus, på sin tjener Christen Jepsen i Staby kærgård hans vegne hans visse bud fornævnte Christen Jepsen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Søren Olufsen, byfoged i Lemvig, for en dom han til Lemvig byting 8/3 dette år afsagt har, at han ikke vidste at kunne dømme Iver Albretsen, borger og indvåner der sst, at lide nogen tiltale for 176 daler, han og hans hustru Maren Svendsdatter Christen Jepsen skyldig er efter deres to håndskrifter, efterdi Iver Albretsens fuldmægtig Simon Lauritsen der for ting og dom tilbød guld, enkende rigsdaler, fløjl, damask, silke, grovgrin og andre gode redelig varer for fornævnte summa pending efter dannemænds vurdering: så og efterdi ikke bevises samme tilbudne gods at have været til stede, byfogden ikke heller har søgt Iver Albretsen og hans hustrus bo efter forordningen, men dog Iver Albretsen for tiltale kvit dømt, da finder vi efter sådan den hans dom ingen magt at have.

** var skikket Anders Joensen i Gelballe med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet hr Jens Hundevad, Guds ords tjener til Kolding kirke, og Peder Sørensen Skrædder sst for et vidne, de til Kolding rådstue 22/1 1630 vidnet har, salig Hans Iversen og hans hustru Maren Hanskone sst skulle have udlovet til Jens Pedersen Skibbygger, borger i Kolding, til medgift med Hans Iversens datter Maren Hansdatter 200 rigsdaler efter vidners formelding, hvilke deres vidne Anders Joensen på hans salig brorbørns vegne af Norge, som han er ret værge for, formener at være vidnet efter en død mand og hans arvinger, som salig Søren Joensens børn af Norge har en stor gæld hos salig Hans Iversen, som er med rigtig håndskrift at bevise, og ej heller de eller andre kreditorer har fangen lovlig varsel for vidner eller nogen proces. havde og stævnet Niels Bertelsen, forrige byfoged i Kolding, for hvis dom og indførsel han i den sag udstedt har, hans arvinger hr Christen i Vejen, Mads Dover i Ålborg, Vinter Bertelsen i Vejle, Margrete Bertelsdatter i Nakskov, om de ville have noget dertil at svare, disligeste stævnet Mogens Rasmussens arvinger, Maren Mogensdatter, Mette Mogensdatter, alle i Kolding, og Anne Mogensdatter i Horsens for hvis vurdering deres salig far med flere mænd gjort har. så mødte Jens Pedersen og fremlagde efterskrevne indførsel, dateret Kolding 23/4 1630, som indeholder Jens Pedersen Skibbygger har været indførsel begærende i den forfaldne gård, salig Hans Iversen med hans hustru tilhørte, som i forgangen fejdetid er meget ruineret, liggende i Kolding i Vestergade imellem sognepræstens residens ved den vestre og det ejendom, Hans Tilsen med hans hustru fordum iboede, ved den østre side: så og efterdi hr Jens Hundevad, Peder Sørensen og Maren Hanses har vidnet om Hans Iversens løfte, og ikke det med hans brev og segl bekræftes, for tingsdom indgået, ikke heller på fersk fod vidnet, men på en død mand, da han ikke vidste dertil at svare, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, såvel som fornævnte dom og indførsel, derpå funderet er, magtesløs at være.

(189)

** var skikket velb fru Elisabeth Då til Bavelse hendes visse bud Anders Christensen i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet velb Peder Bille til Revstrup for en summa penge, han hende skyldig og pligtig er efter hans forpligt, hvorpå han har forhvervet endelig dom til Tørrild herredsting, og er nu endelig dom her til landstinget begærende: da efterdi for os i rette lægges Peder Billes udgivne brev til fru Lisbeth Då på 520 kurant daler, og ikke bevises dem til fulde at være afbetalt, Peder Bille og selv vedgår derpå at være skyldig og tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig resten af fornævnte gæld til fru Elisabeth Då at betale, og fordi tilfinder velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og Eskild Gøye til Brandholm, som Anders Christensen på fru Lisbeth Dås vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gård, og udæske da gøre fru Lisbeth Då udlæg for hvis, Peder Bille til hende resterer og skyldig er, så hun bekommer fuld udlæg for hendes gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(191)

** var skikket Baldser Braband, apoteker i Kolding, på sine egne og medarvingers vegne deres visse bud Anders Christensen i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Peder Bille, sitzhaftig på Brandbjerg, for en summa penge han dem skyldig og pligtig er efter hans forpligts indhold, hvorpå han har forhvervet endelig dom til Tørrild herredsting, og er nu endelig dom til landsting begærende: da efterdi for os i rette lægges Peder Billes udgivne håndskrift til Baldser Brabrand på 276 sletdaler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være erlagt og betalt, men Peder Bille selv gælden vedgår og tilbyder udlæg, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig samme penge med sin interesse til Baldser Brabrand at betale, og fordi tilfinder velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og Eskild Gøye til Brandholm, som Anders Christensen på Baldser Brabandts vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til fornævnte opbudne gård, og der gøre Baldser Brabrand udlæg for hans fordrede summa, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(192)

** var skikket Cort Kiellinghus til Flensborg på salig Hermand Hübert af København hans arvingers vegne, som han er værge for, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have givet til kende, hvorledes velb Peder Bille, sitzhaftig på Brandbjerggård, skal have været salig Hermand Hübert 1200 kurant daler skyldig efter gode mænds likvidering og afsigts indhold, hvilke penge skulle have været betalt, og det dog ikke endnu sket er, hvorfor Cort Kiellinghus har forhvervet endelig dom over ham til Tørrild herreds ting, i hvilke han er tildømt samme penge at betale, og ham nu på Hermand Hüberts arvingers vegne at tilnævnes to gode mænd, som kan gøre dem udlæg af Peder Billes jordegods og løsøre for fornævnte hovedstol med al efterstandende rente og interesse efter KM forordning: da efterdi for os i rette lægges fire gode mænds likvidation, efter KM befaling gjort, hvori formeldes det Hermand Hübert af sin forrige indførsel rester hos Peder Bille 1200 kurant daler hovedstol, for hvilken summa han intet i Lindvedgård eller gods kan bekomme eller nyde, og ikke bevises Hermand Hüberts arvinger endnu for samme rest at være kontenteret, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom gangen, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig samme rest efter likvidation til Cort Kiellinghus på Hermand Hüberts arvingers vegne at betale, og fordi tilfinder velb Niels Friis til Krastrup, KM befalingsmand på Sejlstrup, og Manderup Due til Halkær, som Cort Kiellinghus dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, der udæske og gøre dem udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Cort Kiellinghus i andre hans jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at gøre indvisning, så han bekommer fuld udlæg for samme gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(196)

** var skikket Oluf Nielsen i Darum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter 14 dages opsættelse at have stævnet Jes Tomasen i Hunderup, birkefoged til Hunderup birketing, for han 5/4 sidst forleden til fornævnte ting Oluf Nielsen ikke hans lovlig forseglet landstings stævning, hvormed han Jes Tomasen selv til landsting ville indstævne, og lade påskrive, uanseet det tit af Oluf Nielsen for en siddende ret af ham var begærende, formener Oluf Nielsen sig deri af Jes Tomasen at være forurettet: så og efterdi Christen Nielsen og hans medbrødre ikke har vidnet ved nogen visse dag og tid, når samme stævning skulle være læst, ej heller hvad den skulle om formelde, Frands Tocksens vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, ej heller ved os deri på Jes Tomasens ulempe at dømme.

(197)

** var skikket velb Peder Lange til Kærgård og havde stævnet Karl Hansen i lille Darum, herredsfoged i Gørding herred, for et vidne han til Gørding herredsting 8/4 sidst forleden har udstedt, anlangende det Peder Hansen i Darum med flere vidnet har, at de fulgtes med Oluf Nielsen i Darum fra Gørding herredsting mandag 18/2, og der skal to ungkarle være kommen til dem på vejen og forbudt Oluf Nielsen at drage af birket, dog de ikke vidste om det var på Hunderup eller Kragelund mark, da efterdi samme vidne er forhvervet lang tid efter Oluf Nielsen, for han imod arrest modvillig uden forlov birket undveg, er vold oversvoret, hvorom Karl Hansen noksom var bevidst, og han dog samme vidne har udstedt, og ikke Peder Lange, ej heller sandemændene, som samme vold svoret har, og ikke heller de to mænd, som arresten på Oluf Nielsen har gjort, ingen af dem derfor har bekommet varsel, hvorfor Peder Lange formener, samme bagvidne bør magtesløs at være: da efter flere ord dem imellem var, blev samme sag her for retten forligt og fordragen, så Oluf Nielsen lovede at skal betale Ras Nielsen 27 daler, han ham skyldig er efter doms indhold den næste fredag for vorfrue dag, først kommer Riber marked, ved Hunderup birketing uden videre trætte, og dermed afstod Peder Lange hvis volds ed, vidner og andet, i sagen ganget, så det skal være kasseret, og ingen videre til hinder eller skade at komme.

(198)

** var skikket Espen Iversen i Hjarup på sine egne og på Iver Pedersen i Dollerup hans vegne og havde stævnet Knud Nielsen i Hjarup for en dom, han til Anst herredsting 21/3 sidst forleden over dem forhvervet har, og til Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, som samme dom udstedt har, og formener samme dom skal være udstedt imod forlig og kontrakt, som er gjort 18/1 1638, at vidner og andet hvis, i den sag udgangen er, skal være død og magtesløs: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Iver Pedersens underskrevne håndskrift, han til Knud Nielsen på Espen Iversens vegne på 46 sletdaler udgivet har, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være betalt, og fogden fordi har tildømt Iver Pedersen pengene at betale, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme håndskrift, ej heller den dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(200)

** var skikket Morten Styvel i Jelling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Søren Olufsen i Jelling, for han 24/9 og 26/11 på Jelling birketing for tingsdom har sagt til fornævnte Morten Nielsen, at han var en åbenbarlig tyv, hvilke hans ord og tilsagn han formener aldrig skal bevises, ej heller skal have tagen ham med nogen tyves koster, ej heller stjålet noget fra ham, formener han bør samme ord at bevise eller derfor at stande til rette og lide som en løgner: efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten forenet og fordragen, at de på begge sider intet skal bevise hinanden andet end al ære og godt, og dermed afstod de alle hvis domme, vidner og breve, dem imellem ganget er, så de skal være kasseret, og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(201)

3/7 1639.

** var skikket Anders Pedersen i Ullerup i Elbo herred på sin hustru Margrete Andersdatter, barnfødt i Skærup i Holman herred, hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Søren Hår i Nebbe, herredsfoged i Holman herred, for to domme som han på fornævnte ting dømt og afsagt har imellem Anders Pedersen på sin hustrus vegne og Peder Ravn i Skærup, anlangende at Peder Ravn har været til forordnet at være Margrete Andersdatters værge af velb Gunde Lange, den tid slotsherre på Koldinghus, og da har han tilfunden Peder Ravn at gøre rigtig rede og regnskab med Anders Pedersen på hans hustrus vegne inden 15 dage og ikke endnu er efterkommet. i lige måder stævnet borgmester Jørgen Knudsen i Kolding, for han forholder ham hans hustrus tilfaldne arvelod efter hendes farfar Hans Munk: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme tvistige sag, bemeldte værgemål og regnskab anlangende, på fire dannemænd, Anders Pedersen på sin side tog Mads Madsen i Sønderbygård og Niels Hansen i lille Ullerup, og Jørgen Knudsen og Peder Ravn på deres side til betroede Søren Hår i Nebbe og Hans Ravn i Velling, hvilke fire dannemænd skal forsamles i Nebbe i dag otte dage først kommende, og da parterne om fornævnte tvistige regnskab og arv til endelig ende imellem sige, hvad Jørgen Knudsen og Peder Ravn til Anders Pedersen på hans hustrus vegne bør fra dem at lægge, og hvis fornævnte fire dannemænd deri gør, skal stande for fulde, af parterne upåtalt. dernæst for vores bøns skyld afstod Peder Ravn såvel som Peder Jepsen på sine og sine medbrødres otte mænds og Tomas Hansen på sin og medbrødre 24 mænds vegne hvis tiltale, de kunne have til Anders Pedersen for de ord og benægtelser, han imod deres vidne sagt og gjort har, dog dersom han imod samme voldgift gør nogen ophold eller deri påfører dem nogen videre trætte, skal denne sag igen stande åben, som de den nu sluppet har.

(204)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for nogen sendebreve, han lader sig af berømme, at Laurits Mikkelsen skulle have ham til skrevet 3/3 og 31/3 1623 om 50 rigsdaler, hvilke to sendebreve Laurits Lauritsen skal have ladet indføre i en herredstings dom, og findes indført i samme dom, at Laurits Lauritsen har skrevet bag på fornævnte to sendebreve således, 3/3 1623 sendte jeg Laurits Mikkelsen 20 rigsdaler, og 31/3 1623 sendte jeg Laurits Mikkelsen 30 rigsdaler, hvilke penge Laurits Mikkelsen højlig benægter, at han aldrig fornævnte penning har bekommet. og havde Apelone Christensdatter og Maren Christensdatter i sønder Bork stævnet Christen Christensen i Adsbøl for en dom, han til Nørherreds ting afsagt har, hvilken dom Laurits Lauritsen i Vestergård sig af berømmet at have forhvervet over dem, indeholdende at de skulle tildømt at føre kirkens anpart korntiende til stede af hvis rugsæd, de skulle have arvet efter deres salig bror Lauge Christensen af Nyland: da efter flere ord dem imellem var, indgav de på begge sider samme indstævnede tvistige sag på fire dannemænd, Laurits Lauritsen på sin side til betroede Christen Lauritsen i Vium og Laurits Jensen i Lyne, og Laurits Mikkelsen tog Niels Eskesen i Vium og Tomas Jepsen i Glibstrup, hvilke fire dannemænd skal forsamles ved sønder Bork kirke næste mandag efter sankt ibs dag først kommende, og da have fuldmagt parterne om fornævnte tvistige punkter til endelig ende at imellem sige, og hvad de deri gør, skal stande for fulde og upåtalt i nogen måder, og alle hvis domme, vidner og breve, deri forhvervet er, ikke at komme voldgifts mændene på deres afsigt til forhindring eller videre nogen til skade.

(207)

** var skikket Jens Tollesen i Søller hans visse bud Christen Jensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til fornævnte herredsting 23/9 1635 dømt har, og deri fradømt Jens Tollesen sin lovlig arv på hans hustru Anne Madsdatters vegne efter hendes salig far og mor Mads Skøt og Karen Christensdatter, som boede og døde i Fovsing, hvilken dom her til snapslandsting sidst forleden er magtesløs dømt: så og efterdi det befindes sagen i seks uger at have været opsat, og herredsfogden Niels Christensen dag har dømt endelig, og hans dom her til landstinget er underkendt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Niels Christensen sig jo dermed har forseet og bør derfor at give Jens Tollesen til kost og tæring seks rigsdaler, men efterdi det befindes, Jens Tollesen at have indstævnet Maren Albretsdatter for fogden, og hendes skudsmål da efter recessen er gjort, så fogden fordi sagen i otte dage har optagen, da kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, men Jens Tollesen at give ham til kost og tæring fire rigsdaler.

(209)

17/7 1639.

(Peder Bertelsen ene)

31/7 1639.

** var skikket velb Eskild Gøye til Brandholm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han har afsagt på fornævnte herredsting 27/11 1638 imellem Eskild Gøye og Peder Villadsen i Brande dømt har, anlangende hans bygtiende, KM og kirkens anpart, som han modvilligen har hos sig forholden og ikke i rette tid ydet og leveret efter recessen til den gode mand Eskild Gøye, som fornævnte tiender i fæste har, formenende herredsfogden uret at have gjort, at han har dømt Peder Villadsen at stande til rette, og ikke sin dom specificeret, hvad hans bøder skulle være for sådan hans modvillige forseelse: så mødte Peder Nielsen, ridefoged til Koldinghus, på Peder Villadsens vegne og efter hans begæring, såvel som for vores skyld afstod Eskild Gøye samme sag og tiltale, så Peder Villadsen derfor skal være kvit.

(210)

** var skikket velb Eskild Gøye til Brandholm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Poulsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han har afsagt til Nørvang herredsting 17/8 1638 imellem Eskild Gøye og Jens Clemendsen i Ure, anlangende at Jens Clemendsen er indgangen på den gode mands grund og ejendom på et engskifte og hulgravet 2000 tørv, formener herredsfogden uret at have gjort, at han har dømt Jens Clemendsen i sin forseelse at stande til rette, og ikke sin dom specificeret, hvad hans bøder for denne ulovlige gerning skulle være: så og efterdi herredsfogden ikke har dømt til eller fra, eftersom for ham har været i rette sat, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem om hvis, for ham bliver i rette sat, endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(211)

** var skikket Jens Christensen på Harboøre med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet hr Jørgen Andersen, sognepræst i Engbjerg og Harboøre, for et vidne han til Harboøre birketing 3/4 sidst ved Mads Christensen Smed, præstens medhjælper, forhvervet har, Johan Clausen Degn med flere at have vidnet, at de efter hr Jørgens befaling var hos Jens Christensen ved havet og befalede ham at møde hr Jørgen ved kirken og tale med ham, førend salig Christen Jensens lig blev begravet. i lige måder vidnet, at de samme dag var i Brunsgård hos Jens Christensens mor og befalede hende at lade hendes søn komme til kirken til hr Jørgen, og hun svarede dem, at han var ved havet. sammeledes stævnet hr Jørgen Andersen for efterskrevne seddel, han for herredsprovsten hr Gregers Jensen i Vandborg har i rette lagt, formeldende eftersom Jens Christensen i Brunsgård er indkaldt, om han ved sig slet og aldeles uskyldig i hans søskendebarn Anne Madsdatter på Vrist hendes foster, som hun fødte i Ålborg, derfor sig at erklære, og på samme seddel var skreven, at samme seddel blev læst for Jens Christensen i Brunsgård, og Jens Christensen og Christen Christensen derpå svarede, at de ikke ville møde og formener Jens Christensen, at sådan indkald ikke lovlig er, efterdi han var ved havet at fiske, og ikke muligt da straks at møde, tilmed intet at have med Anne Madsdatter eller vidste af hendes foster i nogen måder: så mødte hr Jørgen Andersen og for vores bøns skyld afstod samme vidner, seddel og dom, og efter sådan lejlighed bør det magtesløs at være og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(212)

** var skikket hr Niels Pedersen, Guds ords tjener til Ringgive kirke, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Jensen i Ulkær, for han hr Niels tilsagt har på Tørrild herredsting 1/9 1638, at han skulle gjort bøddel af sig, idet han skulle have slået Peder Jensen på hans ryg og skulder nogen slag og sagt, han skulle rette ham så af, at ingen bøddel skulle rette ham, formener derfor at Peder Jensen bør at blive samme uærlige mand, han hr Niels tilsagt har, og ikke det ham overbevist: nu mødte Peder Jensen og her for retten erklærede hr Niels Pedersen, så han ikke vidste ham andet end ære og godt at beskylde og som en ærlig præstemand vel egner og anstår, og derefter for vores bøns skyld afstod hr Niels Pedersen samme tiltale og beskyldning, så Peder Jensen og hans vidnesbyrd derfor skal være fri, dog dersom Peder Jensen påfører hr Niels Pedersen nogen unyttig trætte, skal denne sag igen stå ham åben for.

(213)

** var skikket Peder Madsen, borger i Holstebro, på sine egne og på Christen Nielsen Hedegård hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Christensen Hauff, byfoged der sst, for en dom han 28/6 1638 på Holstebro byting over dem dømt og afsagt har, og deri tildømt dem til sig at tage to huse der i byen, som de var tiltagen at skulle vurdere til Niels Skøtsen, borger sst, for hvis gæld Peder Mikkelsen Astrup ham pligtig var, eller og de skulle bøde tre mark efter stadsretten, des uanseet ikke for ham skal være bevist, samme deres vurdering for høj eller ubillig at være: så og efterdi det befindes Christen Hauff med hans dom at have forårsaget Peder Madsen og Christen Nielsen til bekostning og pending spilde, og hans dom her til landstinget er magtesløs kendt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Christensen jo bør at give Peder Madsen og Christen Nielsen til kost og tæring 12 sletdaler.

(214)

** var skikket velb Hartvig Sachs til Siuandt, KM befalingsmand på Lønborg bisgård, hans visse bud Christen Olufsen i Stavning med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Tovstrup for en dom, han 23/4 næst forleden på Lønborg birketing dømt og afsagt har imellem Clemend Christensen i Toftum og Hartvig Sachs på KM vegne om nogen øksne, Clemend Christensen nu næst forgangen vinter skal have opsat at stalde hos KM bønder i Lønborg birk, hvilken dom skal formelde, at birkeretten skulle formelde, at hvad man tager i birket, det skal han og svare til, og Clemend Christensen ikke noget at have taget af birket, ej heller forpligtet sig der at stande nogen mand til rette, men skød sig til sin værneting, da vidste fogden ikke andet derom at kende, end Clemend Christensen bør at søges til sin værneting: så og efterdi ikke for birkefogden er bevislig gjort, det Clemend Christensen har gjort nogen gæld i birken, eller ved sin brev til forpligtet sig der noget at lovmål at betale, og birkefogden fordi sagen til hans værneting har heden vist, da ved vi ikke imod samme dom at sige, eller birkefogdens ulempe deri at være.

(215)

** var skikket velb Mogens Bille til Skerrildgård på sine egne, søskende og medarvingers vegne hans visse bud Hans Andersen i Assendrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Nielsen i Morsbøl, Christen Nielsen i Sønderby, Dines Nielsen i Eg, Niels Andersen i Grindsted for et vildig og usandfærdig vidne, de deres bror og svoger Peder Nielsen i nør Grene til vilje og behjælpning på Slavs herredsting 29/3 sidst forleden vidnet har, disligeste stævnet Niels Hansen i Adsbøl, Peder Christensen i Grene, Jens Christensen i ---- for et villig usandfærdig vidne, de deres egen søn og morbror Christen Pedersen i Grene i deres egen sag til vilje og behjælpning på Nørherreds ting 1/4 sidst forleden vidnet har, anlangende de mænd i nør Grene skulle have haft deres fri fælled med fædrift, tørvegrøft og lyngslet over ret og sandfærdig markskel, og ikke de vidner om nogen visse tid, år eller dag, de nør Grene mænd skulle have skåren tørv eller slagen lyng i fornævnte Ørbæk mark, eller fuldkommen vidnet de Grene mænd nogen rigtighed til samme mark skal have haft i nogen måder: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne, syn, klage, opsættelser og domme magtesløs at være.

(216)

** var skikket Karl Hansen i lille Darum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Keldsen i Darum med flere for en vidne, de med Mikkel Graversen til behjælpning til Hunderup birketing 17/5 sidst forleden vidnet har, anlangende den bordag, som skete sankt volborg dag imellem Mikkel Graversen og Hans Karlsen, hvilke fornævnte vidnesfolk alle har været med Mikkel Graversen og forsætlig med beråd hu og værger indkommen i Hans Karlsens gård og ville pante ham, som han formener skete med åbenbarlig uret, og derover fangen en ganske stor skade, hvilke folk, som således i deres egen sag vidnet har, er tillyst gårdfreds forfølgning til Gørding herredsting, efter lovlig og nøjagtige folks vidner, som samme bordag har seet, formener samme deres ulovlige vidner bør magtesløs at være: da efter flere ord dem imellem var, blev det her for retten så forhandlet, at Peder Lange efter Karl Hansens begær og formedelst vores bøn afstod samme sag, så de på begge sider frafaldt alle hvis breve, vidner, sandemænds ed og lovmål, deri på begge sider taget og forhvervet er, at skal være kasseret, død og magtesløs, og ingen af parterne til hinder eller skade, men sagen dermed ganske bilagt.

(219)

** var skikket Jens Joensen i Jerlev hans visse bud Jørgen Joensen i Højen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Mads Espensen i Ødsted og Jep Albretsen sst for et forbuds vidne, de 25/5 sidst forleden til Tørrild herredsting vidnet har, at de i dag 14 dage sidst forleden skulle have været i Jerlev i den gård, salig Knud Nielsen afdøde, på Hans Jensen i Jennum, Niels Ibsen i Jerlev på hans stedbørn Christen Mortensen og Anne Mortensdatters vegne, og der på salig Knud Nielsens arvingers vegne æsket skifte og jævn, og der skulle have forbudt Jens Joensen i Jerlev, Maren Niskone der sst og Jørgen Joensen i Højen noget af salig Knud Nielsens gods at afføre, førend lovlig skifte og jævn er sket, uanseet samme gård at være en fæstegård, og Jens Joensen for rum tid, førend Knud Nielsens død, at have fæst den, og ikke efter hans død var noget gods at arve. derimod havde Hans Jensen i Jennum på sine egne og efterskrevne medarvingers vegne stævnet Jørgen Joensen i Højen for et forligelse tingsvidne, han med sin stedfar Knud Nielsen i Jerlev 1/12 1630 gjort har, at de skulle være forligt om al den arvepart korn og andet, som Jørgen Joensen var arvelig tilfalden efter sin farbror Søren Jørgensen, som døde i Jerlev, og efter hans salig far Joen Jørgensen og sin mor Anne Knuds, som boede og døde i Jerlev: så og efterdi Mads Espensen og Jep Albretsen alene har vidnet om den forbud og æskning, de skulle gjort, og intet derimod fremlægges, hvormed kan bevises, ikke så at være sket, da ved vi ikke den deres vidne at underkende, og efterdi Knud Nielsen de andre tre vidner for ting og dom har indrømmet og gjort, og straks otte mænds vidne er efter taget, og ikke bevises, ham den tid at have været lovfældig eller vinagtig, så han ikke måtte sysle inden tinge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(222)

** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Morten Pedersen, byfoged i Ringkøbing, for en uendelig dom han efter seks ugers opsættelse der til bytinget 29/3 dette år imellem ham og Mads Knudsen, borger der sst, og hans hustru Else Madskone dømt har, anlangende den skade han på sin gård, Mads Knudsen iboede, formedelst ildebrand da torsdag næst for sankt andrei dag 1638 vederfaret og skete, og han ikke turde understå sig at tildømme dem derfor at stå til rette, uden det anderledes for ham bevistes, efterdi Søren Mikkelsen ikke beviste samme ildebrand var sket formedelst deres forsømmelse, og har ganske forbi ganget hvis nøjagtige kundskab, Søren Mikkelsen har for ham lagt i rette, endog deraf kan forfares, ilden at være henført i udskuddet, som ingen ildsted plejede at holdes: så og efterdi det befindes sagen i seks uger at have været optagen, og byfogden dog har dømt endelig, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ingen magt at have, og Morten Pedersen at give Søren Mikkelsen til kost og tæring 8 sletdaler.

(223)

** var skikket Niels Pedersen i Dejrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mads Pedersen i Torbøl og Christen Knudsen i Dejrup for et vidne, de til Vesterherreds ting 7/6 1634 vidnet har, at Niels Pedersen for 12 år siden skulle have lovet Laurits Hansen og hans hustru til aftægt årlig 3 skæpper land hver år og to læs hø, mens den gamle mand levede, og siden efter hans død skulle han give ham årlig tre læs hø og et stykke kålgårds jord og den hus, han iboer, hvilke deres vidner Niels Pedersen højlig benægter ikke gjort har, og beskylder deres vidne for et vildig vidne, at Mads Pedersen er Laurits Hansens kones far, Kirsten Knudsdatter er Laurits Hansens kone og hendes farbrors hustru: så og efterdi Mads Pedersen og hans medbrødre har vidnet om den løfte, Niels Pedersen skulle lovet, som han ikke ville være bestendig, eller med hans brev og segl bekræftes, men benægter, fornævnte vidnesbyrd ikke heller har vidnet på fersk fod, men ved 12 efter sligt skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den dom, derefter dømt er, så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi Laurits Hansen giver til kende, sig ikke at have samme brev, hid stævnet er, da dersom den findes bør det ingen magt at have.

(225)

** var skikket velb fru Dorte Vesteni til Balle hendes visse bud Peder Svendsen i Fovsing med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter måneds opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Gammelby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til Hjerm herredsting 10/4 sidst forleden har hendes tjener Peder Svendsen tildømt at betale til Niels Christensen i Ulfborg kærgård 4 sletdaler efter en jordebog, dateret 1625, han skulle restere med, hvilket han højlig ved ed og oprakt finger for ting og dom har benægtet, intet at være Niels Christensen skyldig: så og efterdi fornævnte opskrift på samme restants, for os i rette lagt, ikke befindes af nogen at være forseglet eller underskrevet, ikke heller bevises samme restants i så langsommelig tid en husbond efter anden at være fordret eller krævet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift i den punkt, ej heller den dom, derefter ganget er, så noksom, at det bør at komme fru Dorte Vestenis tjener til hinder eller skade.

(226)

** var skikket Oluf Nielsen i Darum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter 14 dags opsættelse og andre opsættelsers indhold at have stævnet Jes Tomasen i Hunderup for nogen uærlig snak og tale, han ham og Volborg Jacobsdatter har tilsagt, at det skulle aldrig blive godt imellem dem, førend Oluf Nielsen opgravet den barn, som han og Volborg Jacobsdatter har nedsat for hans arnesten, hvilke skændsord og tale skulle være deres ære og lempe til stor forklejning: så og efterdi Niels Christensen, Jens Pedersen Degn, Ingvard Nielsen og deres medfølgere har vidnet efter Jes Tomasens ord og mundheld, som han ikke er bestendig, eller for tingdom indgået, men højlig benægter, de og såvel som Johanne Hanskone ikke har vidnet om nogen enkende dag eller tid, når sligt skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være, og efterdi samme fremlagte løse seddel ikke findes dateret eller underskrevet, så deraf kunne forfares hvad den skulle være førend samme forlig eller siden, Oluf Nielsen ikke heller deri udførlig er besigtet, da ved vi ikke deri på Jes Tomasens ulempe at dømme.

(229)

** var skikket Jens Clemendsen i Hygum kloster med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Josep Christensen og hans søster Maren Christensdatter sst for et usandfærdig og løgnagtig vidne, de til Harboøre birketing 21/6 1639 vidnet har, at Jens Clemendsen skulle have sagt til Maren Christensdatter, at hun skulle sige til hendes bror Josep Christensen, at han skulle hente vin i to kirker og give hans mor Maren Jensdatter at drikke i Jesu navn, som da var syg, da skulle hun enten få hendes førlighed igen, eller vorherre skulle tage hende til himmerig nu midt i ugen, hvilke vidner Jens Clemendsen højlig benægter, aldrig at have haft de ord, og formener samme deres vidne magtesløs at være, og ikke skal bevises at han skulle være berygtet for nogen trolddoms sag førend nu: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(232)

** var skikket Søren Frandsen i Kannikhus med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Møgeltønder for en dom, han til Møgeltønder birketing 12/12 næst forgangen år dømt og afsagt har imellem Søren Frandsen og velb Iver Vind til Nørholm, og han i samme hans dom har dømt Søren Frandsen fra sin fæste i den gård i Kannikhus, fordi han ikke har ydet sin skyld anno 1637, og ikke i hans dom har ville agtet eller anseet, at Søren Frandsen jo har ladet sig hans husbond Iver Vind samme efterstående skyld og landgilde tilbyde, både i Ribe til Mads Lauritsen, som deres landgilde dette år næst tilforn oppebåret har i rette skyldtid, så og velb Iver Vind selv i Kolding 6/4 1638: så og efterdi for birkefogden med Iver Vinds underskrevne restants har været bevislig gjort, det Søren Frandsen rester med sin landskyld for anno 1637, og ikke er bevist det at være til sin husbond betalt eller i rette tide tilbudt, som det sig burde, og birkefogden fordi har tildømt Søren Frandsen sin fæste efter recessen at have forbrudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme, og efterdi befindes Frands Sørensen samme breve at have udgivet og forseglet, kunne vi ikke kende ham selv mægtig på hans søns vegne derimod at tale.

(236)

14/8 1639.

** var skikket Poul Vintersen i Skærup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Pedersen Boelsmand sst for to løgnagtig usandfærdig sigtelser, han har gjort på ham til Holman herredsting 24/12 1638, som han da for tingsdom har sigtet ham for en tyv, hvilke hans løgnagtige ord og sigtelser Poul Vintersen dog højlig benægter, og formener han aldrig med sandfærdighed skal ham overbevise nogen tyveri: nu mødte Jens Pedersen Boelsmand og her for retten erklæret Poul Vintersen, så han ikke ved ham andet end alt ærligt at beskylde, og derhos lovet at skal give Poul Vintersen tre sletdaler for hans omkostning på mandag først kommer otte dage at betale, eller derfor lide dele, når det efterpå æskes til Holman herreds ting uden al varsel og skudsmål, og dermed afstod de på begge sider alle hvis vidner, domme og breve, dem imellem ganget er, så de skal være kasseret og ingen videre til skade at komme, dog dersom Jens Boelsmand igen opripper sagen, skal den igen stå ham åben, som den nu sluppet er.

(237)

28/8 1639.

(Peder Bertelsen ene)

11/9 1639.

** var skikket Peder Madsen, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Staffen Christensen med flere borgere der sst for en vurdering, de til Holstebro byting 9/4 sidst forleden har hjemlet og afsagt og tilvurderet Christen Lauritsen Solgård, rådmand der sst, en kålhave, liggende øster og sønder indtil Reinholt Reinickes gård, uanseet Reinholt Reinicke med hans egne underskrevne gældsbreve har pantsat fornævnte kålhave til Peder Madsen, hvilke gældsbrev der til tinget ottende dags dag tilforn, førend de til vurderede Christen Lauritsen Solgård samme kålhave, skal være læst og påskreven: så og efterdi med delsbrev bevises, Reinholt Reinicke at have været delt og lovforvunden, der han hans pantebrev til Peder Madsen har udgivet, og i så måder ikke mægtig sit gods at afhænde, da kunne vi ikke kende samme pantebrev og fuldmagt nøjagtig eller komme Christen Solgård på hans vurdering til forhindring, og efterdi vurderingsmændene i byfogdens nærværelse har tilvurderet Christen Solgård samme kålhave for sin gæld efter håndskrift og doms indhold, og intet derimod fremlægges, samme vurdering urigtig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vurdering at sige eller magtesløs dømme.

(240)

** var skikket Claus Busk, rådmand i Helsingør, hans visse bud Niels Poulsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en ulovlig ophold, som han har gjort ham på hans rigtig og rene håndskrift, som for ham på underskellige tider er i rette lagt til doms, og dog den på samme tid efter anden og den ene år efter det andet ubillig har opholdt ham hans ret, det han mener, uanseet at han har optagen sagen nogen gange til doms, og ham alligevel med løs undskyldning og uendelige domme afvist, som han agter at vil gøre bevisligt: så og efterdi ikke bevises nogen på Claus Busks vegne efter den første opsættelse at være mødt til sjette uges dag at ville hænde dom, men opsættelsen da at være frafalden, indtil han igen har ladet stævne på ny, og byfogden da har tagen sagen i bero, som recessen ham tillader, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Niels Iversens ulempe deri at være, men efterdi nu fremlægges en registrering, gjort efter Jacob Hansens afgang i hans efterladende bo på gods og bortskyldig gæld, hvilken registrering ikke har været for byfogden, der han sin sidste dom har udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans henfindelse at være som udømt var, og sagen til byting igen at komme, når det lovlig indstævnes, og dokumenterne for byfogden bliver fremlagt, byfogden uden forhaling dem endelig imellem at adskille, som det sig bør.

(243)

** var skikket Mads Pedersen i Torbøl hans visse bud Jens Nielsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Hallum for en dom, han til Vesterherreds ting forhvervet har 4/2 sidst forleden på hans far Jens Christensen Degns vegne, anlangende Mads Pedersen, og har ham tildømt at skulle udvurdere fra ham efter domme og breve, og formener at samme domme, som vurdering er gjort efter, at skal være ustævnet og kaldt: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forenet, at Jens Christensen lovet at skal give Mads Pedersen 8 rigsdaler, halvparten til jul først kommende og anden halvpart til påske først kommende at betale, og når han ham derfor nøjagtig forsikrer, skal hvis gods, Mads Pedersen til vurderet er, igen være Jens Christensen følgagtig, og dermed samme deres trætte ganske bilagt, og hvis domme og breve, deri forhvervet er, kasseret, død og magtesløs.

(244)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Ålborg slot, hans visse bud Hans Mouridsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet salig velb Holger Billes kreditorer, eftersom Gunde Lange har ladet forhverve dom til Hammerum herredsting 11/5 sidst forleden dømt er, belangende en summa penge med des efterstandende rente, afgangne salig Holger Bille til Bjørnsholm kirke pligtig er, hvori Gunde Lange formener, samme dom bør ved magt at være, og Gunde Lange på kirkens vegne at have indvisning i salig Holger Billes gods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Holger Billes udgivne breve på samme kirkepenge, han til sig har annammet, kirken til fremtarv, og ikke bevises dem igen at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Gunde Lange på fornævnte kirkes vegne jo bør at have betaling i Holger Billes løsøre gods, og fordi tilfinder velb Mogens Juel til Vosborg og Mikkel Hvas til Sørup med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Holger Billes efterladende bopæl og løsøre, der udæske og gøre Gunde Lange på kirkens vegne udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Gunde Lange i anden Holger Billes efterladende gods og løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for kirkens gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(246)

** var skikket mester Jens Skøt, sognepræst til Lønborg og Egvad kirker hans visse bud Laurits Eriksen i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Jens Nielsen i Vallund med flere for en vidne, de 15/9 1636 på Nørherreds ting vidnet har, at mester Jens skulle have sagt nogle ord tilforn, at han skøttet intet om lensmanden, ikke hverken han eller kongen kan tage det fra mig, som højøvrighed har undt mig, hvilken deres vidne han højlig ved sin ed benægter, og ham af had og avind at være på vidnet, lensmanden til vilje, som den tid var ham vred: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(248)

** var skikket Johan Iversen, KM forvalter på Tørring hans visse bud Laurits Eriksen i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Anders Nielsen i Hede og Jens Jensen i Bindesbøl med flere for nogen dom, de har forhvervet til Lønborg birketing på hans søster Maren Iversdatters vegne, som han er ret lovværge for, anlangende nogen gæld, som hendes salig husbond, Hans Jensen af Bøl, skulle have været dem pligtig, og Maren Iversdatter skulle have været forlover for. disligeste stævnet Christen Nielsen i Styg, birkefoged til Lønborg birketing, for han 6/6 1637 og 3/10 1638 til Lønborg birketing har tildømt hans søster, salig Hans Jensens efterleverske, at betale Anders Nielsen og Jens Jensen noget forlovnings gæld, som hun skulle have lovet for hendes salig husbond, hvilken dom indeholder, for fogden at være fremlagt efterskrevne tingsvidne af Lønborg birketing 4/8 1635, Mads Madsen i Tarm bisgård til 3.ting på afgangne Hans Jensen af Bølle hans børn Johan Hansen, Jens Hansen, Abel Hansdatter, Terkild Hansen, Iver Hansen, Jørgen Hansen og Hans Hansen deres vegne, såvel som og på hans efterladte hustru Maren Hanskone i Bøl hendes vegne lydelig afsagde og vedersagde arv og gæld efter Hans Jensen af Bølle, så de ikke ville arve efter ham og ikke heller i nogen måder gæld efter ham at betale: så og efterdi med tingsvidne bevises, arv og gæld efter Hans Tombøl på hans hustru og børns vegne at være afsagt og forsvoren, og loven formelder, nogen mands hustru ej at må være borgen for penge eller andet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, ej heller den dele, derefter drevet er, bør nogen magt at have eller komme Maren Iversdatter til hinder eller skade.

(250)

** var skikket velb Jacob Grubbe til Kabbel hans visse bud Jens Jensen i Prebensgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Peder Madsen i Krogsgård og hans medbrødre seks synsmænd for et syn, de til Skodborg herredsting 3/9 sidst forleden afhjemlet har, anlangende efterskrevne enge ved åen, som skulle have været gammel ågang, og nu med græs eftergroet, på hvilke kunne være gravet en læs tørv og var afført og sat på bakken der vesten for, hvilke enge hvert andet år skulle have været brugt til Mosebæk og hvert andet år til lille Ørs: så og efterdi Niels Olufsen og hans medbrødre vidnesbyrd ikke har vidnet endelig, men en part selv lagt deres vidner i tvivl, der ikke heller befindes for samme synsvidne lovlig varsel til bonden at være givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og syn magtesløs at være.

(253)

** var skikket velb Claus Dyre til Vingegård hans visse bud Laurits Sørensen i Dragsgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Peder Bille til Revstrup hans anpart af tre tusinde enkende rigsdaler, han tilkommer at betale Claus Dyre på hans hustrus vegne, efter et salig velb fru Helvig Kås til Restrup hendes udgivne brevs formelding, for hvilken anpart Claus Dyre har forhvervet endelig dom over ham til Tørrild herredsting, og formener det han nu bør at have indvisning af Peder Billes jordegods: da efterdi for os i rette lægges salig fru Helvig Kåses udgivne brev til Claus Dyres frue på 1000 rigsdaler hendes anpart, som Peder Bille, som en arving, sin part af tilkommer at betale, og ikke med kvittants bevises, Claus Dyre på hans frues vegne at være kontenteret, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig sin anpart af samme penge med sin interesse til Claus Dyre at betale, og fordi tilfinder velb Steen Rodsteen til Lerbæk og Axel Urne til Kellerup med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, der udæske og gøre Claus Dyre udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Claus Dyre i anden Peder Billes løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(255)

** var skikket Clemend Christensen Toftum, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Jensen i Vostrup med flere for et syn, de skal have afhjemlet til Lønborg birketing 26/2 1639, at de skulle have været i Vostrup og beseet 12 øksne, som skulle stå til Christen Pedersen, derefter skulle de have seet 2 øksne, som stod til Christen Christensen i Vostrup, beskylder samme deres syn, at fornævnte to øksne skulle ikke have været øksne men plovstude, som Christen Christensen skulle føde for Clemend Christensen, og han at have lånt Christen Nissen slig til sin plov, menende samme deres syn fordi bør magtesløs at være. disligeste stævnet Christen Pedersen og Christen Christensen i Vostrup for en bekendelse, de til fornævnte birketing fornævnte dag gjort har, indeholdende de 12 øksne, som synsmænd har om hjemlet, det var Clemend Christensen Toftums, og at de staldede dem for ham, uanseet Clemend Christensen skal have afkøbt Christen Pedersen samme 12 øksne en rum tid siden, de er opsat på foder, hvilke deres vidne Clemend Christensen benægter, at de ikke har nogen øksne hos dem, ham at tilbyde: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(257)

** var skikket velb Casper Gersdorff til Ristrup hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han til Slavs herredsting 3/11 1638 dømt har imellem ham og hans tjener, ved navn Christen Nielsen, som boede i den halvgård i neder Skjoldbjerg, som Christen Nielsen er afflyttet uden den gode mands hjemmel, ikke heller at have opsagt samme gård, men pludselig rømt af den gode mands stavn, og Hans Jensen dog for slig hans gerning har Christen Nielsen kvit dømt, efterdi ikke er bevist nogen sin forrige herskabs afgift eller rettighed at restere eller efterstå, formener ham derfor uret at have gjort, og hans dom magtesløs at være: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem uden forhaling endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(258)

25/9 1639.

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, høvedsmand på Ålborg slot, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet velb Mikkel Hvas til Sørup og velb fru Birgitte Juul, Knud Galts, til Hersumgård for et deres håndskrift og skriftlige kundskaber, anlangende at Houli Nielsen på Holm med velb Hans Krabbes heste og vogn med rustning på skulle have været i Varde by 28/10, den tid mønstringen af adelen blev holdt, hvilke deres hjemgjorte kundskab er gjort og vidnet bag på imod landsdommers endelig dom i hovedsagen med vidnesbyrd på begge ingen magt at have: så og efterdi Mikkel Hvas og fru Birgitte Juuls kundskaber alene er bænkebreve, og de såvel som Lauge Hansen, Kirsten Tomasdatter og deres medbrødres vidner ikke er vidnet på fersk fod, men rum tid efter slig skulle være sket og bag på endelig dom, her til landstinget falden er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kundskaber og vidner bør at komme Gunde Langes tjenere til hinder eller skade, og efterdi Jens Jensen og hans medfølgere deres vidne tilforn har været hid stævnet, og den da formedelst villighed, såvel som Jens Christensens egen vidne og sigtelse, derpå funderet, er underkendt, og ikke for nogen løgnagtighed, da ved vi ikke videre på deres fælding for samme vidner og sigtelse at dømme.

(261)

** var skikket Knud Gregersen i Vinkel med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Anne Olufsdatter Påske, født i Ballegård, og hendes lovværge for nogle vedersigelses vidner, hun sig af berømmer at skal have forhvervet, arv og gæld på hendes og hendes søskendes vegne efter hendes far Oluf Påskesens død at skal være forsvoret og frasagt, og efterdi hendes far Oluf Påske anno 1593 og 1594 har pantsat, solgt og skødt til salig Christen Skriver i Vinkel ottende part i Ballegård, har Anne Påske samme pant og skøde til landstinget indstævnet, som da 1611, formedelst samme gods efter hendes mors død af hendes far Oluf Påske var afhændet, er unøjagtig kendt, så vidt Anne Påskes part deri kunne være, og ikke videre, så og efterdi skøden formelder, dersom noget af samme ottende part gård eller gods blev Christen Skriver eller hans arvinger afvendt, skulle Oluf Påskes arvinger ham med så godt gods igen vederlægge, og Anne Påskes part i samme gård og ejendom i stedet for dis værd Christen Skriver og hans arvinger til herredsting og landsting tildømt at efterfølge, så ikke alene hendes part deri men al forskrevne ottende part gård og ejendom derefter i 45 år stedse har fulgt Christen Skriver og hans arvinger, disligeste Knud Gregersen, som sig det af hans arvinger til forhandlet har, og ikke i så langsommelig tid før nu, 44 år efter hendes fars død, nogen vedersigelse vidner har været i rette lagt eller i det ringeste omtalt, eftersom hendes morsøster og hendes mand Hans Kræmmer med deres børn, som er søskendebørn med Anne Påske, altid har boet i Ballegård. sammeledes stævnet salig Hans Kræmmers arvinger, som er Laurits Hansen i Ballegård, Erik Hansen, Karen Hansdatter, Dorte Villumsdatter og Johanne Villumsdatter med deres lovværger, om de har noget dertil at svare. så er sagen opsat til i dag, hvilken opsættelse findes på Skodborg herredsting 16/9 sidst forleden at være læst og påskrevet: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilke opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vedersigelses vidner magtesløs at være.

(263)

** var skikket Niels Jensen i Sønderby på hans hustru Karen Madsdatter hendes vegne med en opsættelse her af landstinget 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Peder Madsen Vinter og hans søn Jens Pedersen for en usandfærdig og vildig vidne, de til Vandfuld herredsting 22/6 sidst forleden, den ene sin søn og den anden sin bror Niels Pedersen Vinter til vilje vidnet har, at da de på pinsedag sidst forleden gik til Fjaltring kirke, da kom Karen Madsdatter i Sønderby gangende og hendes søn Mads Nielsen, boende i Gørding sogn, og da skulle der have falden nogen ord imellem Mads Nielsen og Niels Pedersen Vinter, og Karen Madsdatter og hendes søn gav ham mange skændsord og sagde, han skulle få en djævel, hvilket deres vidne Karen Madsdatter højlig benægter: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter Karen Madsdatters ord og mundheld, som hun ikke er gestendig eller for ting og dom indgået men benægter, da kunne vi ikke kende samme vidne og den klage, derefter gjort er, bør nogen magt at have, og efterdi nævninger efter fornævnte vidne og klage har Karen Madsdatter kirkenævn oversvoret, dog ikke er bevist hende at have truet med vred hu eller ----, da bør den deres ed ikke at komme Karen Madsdatter til skade, men fornævnte nævninger at give hende til kost og tæring 12 sletdaler.

(266)

** var skikket mester Jens Skøt, præst til Lønborg og Egvad kirker, hans visse bud Laurits Eriksen i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Jensen i Bandsbøl med flere for en vidne, de til Nørherreds ting 17/1 sidst forleden vidnet har, formeldende at mester Jens 19/8 1638 på Hemmet kirkegård skulle have standen med kirkenøglen i sin hånd, og ikke efter hr Søren Gluds begæring ville oplukke kirkedøren, hvilke deres vidne han benægter ved sin højeste ed og sjæls salighed, og menige sognefolk noksom vitterligt er, at mester Jens den dag hverken havde nøglen til kirken i sin hånd eller oplukkede kirkedøren, men degnen det at have gjort: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskreven efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(267)

9/10 1639.

** var skikket velb Palle Rodsteen til Lundsgård hans visse bud Anders Christensen i Keldkær og havde hid kaldt sandemænd af Tørrild herred, Hans Jensen Munk, som boede i Skrydstrup, som 20/8 sidst forleden i Lurby skal være myrdet og af dage tagen, at udlede, hvem hans bane har været, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Tørrild herredsting 21/9 sidst forleden, Gertrud Bertelsdatter i Lureby med flere at have vidnet, at 20/8 om aftenen på Lureby gade da så de fire karle, den ene af dem huggede til den anden med en kårde, i det samme slog den anden bag til ham med en bøsse i sit hoved, så han styrtet til jorden, så siden så de, at de samme karle drog ham af hans bukser: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding, og udlagde Laurits Jensen Faninger at være Hans Jensen Munk hans bane, og svor ham mord og manddød over og fra hans fred, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(268)

23/10 1639.

** var skikket Jens Pedersen i Bjerndrup og havde hid kaldt sandemænd af Brusk herred, Christen Pedersen i Asbo hans bane at udlede, som 9/9 sidst forleden i fornævnte herred skal være myrdet og ihjel slagen, hvad ham vorde til bane og livs lagt, og først fremlagde Jens Pedersen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Anst herredsting 3/10 sidst forleden, Niels Olufsen i Asbo at have vidnet, at 9/9 sidst forleden da var han og Christen Pedersen af Asbo i Kolding tilhobe og drak en kande øl eller to, og Blev Christen Pedersen noget rusende, og så fulgtes de af Kolding, og da de kom oven Kolding bjerge, så kørte Christen Pedersen frem ad vejen og Niels Olufsen med flere bagefter, og der de kom vesten Harte under bjerget, da lå Christen Pedersen, og hans heste og vogn stod hos ham: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Pedersen i sin drukkenskab af våde og vanlykke at være falden af vognen og omkommen, og det ham til bane og livs lagt.

(271)

6/11 1639.

** var skikket Nis Iversen i Hjarup og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred, om manddød at sværge over Nis Mikkelsen Soldat i vester Vamdrup, for Espen Iversen i Hjarup, han imellem 5/10 og 6/10 sidst forleden om natten på Bønstrup mark dræbte og ihjelslog, og først fremlagde Nis Iversen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Anst herredsting 17/10 sidst forleden, Poul Hansen i Bastrup og Espen Iversen, tjenende i Søgård, at have vidnet, at 5/10 sidst forleden de gik fra Kolding, og Nis Mikkelsen i Vamdrup og hans hustru Maren var med, da så de at Espen Iversen i Hjarup gik på sin hjemvej, og straks søgte Nis Mikkelsen til Espen Iversen og tog hans økse fra ham, og i det samme havde Nis Mikkelsen en dragen kniv i sin hånd og sagde til Espen Iversen, nu skal du få en ulykke, nu skal jeg have dit liv af dig, og kan jeg ikke anderledes hævne mig på dig, da skal jeg brænde din gård af over dig, så du skal ikke have mere igen end din ovn og skorsten: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Nis Mikkelsen manddød over og fra hans fred, for sagesløs mand Espen Iversen han ihjelslog.

(274)

20/11 1639.

** var skikket velb Knud Sørensen til Tredje hans visse bud Erik Christensen i Degnbol med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have med en seks ugers stævning da stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han til Hammerum herredsting 27/7 dømt har imellem Knud Sørensen på hans søsterbørns vegne og salig Holger Billes arvinger og kreditorer, og tildømt Knud Sørensen på hans søsterbørns vegne, at han bør at have indvisning og udlæg i salig Holger Billes gods og løsøre, og er nu gerne begærende af de gode landsdommere at tilnævnes to gode mænd at gøre ham indvisning og udlæg på hans søsterbørns vegne i salig Holger Billes gods og løsøre for 180 rigsdaler, rente og skadegæld: da efterdi for os i rette lægges Holger Billes udgivne skadesløs breve på samme penge og dis interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom ganget, såvel som og tid efter anden her til landsting i seks uger optagen, så vi ikke imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Knud Sørensen jo bør betaling ad Holger Billes efterladende gods og løsøre, og fordi tilfinder velb Mikkel Hvas til (blank) og Hans Krabbe til Søgård, som Erik Christensen på Knud Sørensens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Holger Billes efterladende bopæl og løsøre, der udæske og gøre Knud Sørensen udlæg for sin gæld, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Knud Sørensen i andet hans efterladte løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(275)

** var skikket Peder Ravn i Skærup hans visse bud Jesper Andersen, ridefoged til Koldinghus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Hans Mikkelsen i Skærup og hans hustru Bodil Jensdatter sst for 15 sletdaler med sin efterstandende rente og interesse, de er ham pligtig efter deres udgivne brev og håndskrifts indhold, dateret Skærup 12/9 1636, som de har dem forpligtet én for alle eller og alle for én at betale, hvilket dog ikke af dem er efterkommet, og først Peder Ravn har forhvervet dele over dem, og ikke de har den formue i løsøre eller rørende gods, han samme sin gæld ved vurdering af deres bo kunne bekomme, har han forhvervet dom over dem til Holman herredsting 19/8 sidst forleden, så de ham inden 15 dage skulle betale eller derfor lude indvisning i deres bøndergods, hvilken dom Peder Ravn formener ret at være og bør ved landstinget at konfirmeres: da efterdi for os i rette lægges Hans Mikkelsen og hans hustrus skadesløs brev til Peder Ravn på 15 sletdaler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises at være betalt, men Hans Mikkelsens fuldmægtig selv gælden tilstår, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Hans Mikkelsen og hans hustru jo er pligtig samme penge med des interesse til Peder Ravn at betale, og fordi tilfinder Anders Munk i Andkær og Hans Koed i Velling, som Jesper Andersen på Peder Ravns vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Hans Mikkelsens bopæl, der udæske og gøre Peder Ravn udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Peder Ravn i andet hans løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(277)

** var skikket Jens Andersen i Bredal på hans egne og på Hans Andersen i Assendrup hans vegne og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa penge, han dem skyldig er efter hans håndskrifts lydelse, og derpå forhvervet herredstings dom, hvilken dom de formener ret at være, og Jørgen Munk pligtig at være straks at betale, eller og de bør straks at have indvisning i hans løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne skadesløs brev til Jens Andersen og Hans Andersen på samme penge med des interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem endnu at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom ganget er, som for er rørt, Jørgen Munk og i sin skriftlig indlæg selv gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme penge med des interesse til Jens Andersen og Hans Andersen at betale, og fordi tilfinder velb Christoffer Pax til Stensballegård og Jochum Normand til Hanstedgård, som Jens Andersen på sine egne og Hans Andersens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Jens Andersen og Hans Andersen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jens Andersen og Hans Andersen i andet hans løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(279)

** var skikket velb Jørgen Brahe til Hvedholm, KM befalingsmand på Hagenskov slot, hans visse bud Mads Bendsen, foged på Engelsholm, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Poul Pedersen, som nu tjener Søren Thomsen i Vejle, for han næst forleden år 1638 imellem 12/7 og 13/7 om natten at skal have indbrudt i Niels Christensens Skomagers hus og gård uden for Vejle, som kaldes Hvedholm, og nedslagen døren med vold og magt uden vilje og minde og udtagen fire heste, som Jørgen Brahes tjener havde indtagen af hans enge udenfor Vejle: da efterdi for os med sandemænds ed bevises, Poul Pedersen at være hærværk oversvoret, og seks ugers dag og mere siden at være forgangen, og Poul Pedersen ikke at have enten bødet, seet eller borgen sat, ej heller sandemænds eden rykket, sagen og over seks uger til i dag at være optagen, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, og Poul Pedersen at fare som andre fredløse mænd.

** var skikket velb Vincents Bille til Valbygård hans visse bud Anders Christensen i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa penge, nemlig halvt andet tusinde rigsdaler in specie, Jørgen Munk Vincents Bille skyldig og pligtig er, på velb jomfru Anne Grubbes vegne, efter Jørgen Munks håndskrifts og jomfru Anne Grubbe hendes opladelses brevs videre formelding, hvilke penge Jørgen Munk ikke endnu har erlagt og betalt, hvorfor Vincents Bille har forhvervet endelig dom over ham til Tørrild herredsting, hvilken dom han formener ret at være og er endelig landstings dom over ham begærende: da efterdi det befindes herredsfogden at have dømt endelig, endog ikke uden fem uger for den dom har været optagen, ej heller da nogen er mødt på Jørgen Munks vegne til gensvar, da kunne vi ikke kende den dom så nøjagtig, at vi nogen indvisning derefter kunne udstede.

(281)

** var skikket velb Christian Holck til Hastrup, KM befalingsmand på Silkeborg, hans visse bud Hans Jacobsen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Clemend Graversen i Ågård, som 10/1 sidst forleden sad i dommersted på Hastrup birketing, for et spørgsmåls vidne han samme dag Christen Pedersen Svarrer i Ejstrup udstedt har uden kald og varsel, som Inger Christensdatter ham skal have gjort, at han ikke skulle være hendes barnefar eller haft noget med hende at bestille, men for præsten havde hun udlagt Christen Lauritsen, Laurits Jørgensens søn i Ejstrup, formener samme vidne ikke så noksom at være, det bør nogen magt at have: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskreven efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(282)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Jesper Andersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Iversen, byfoged i Kolding, for en dom han til Kolding byting 31/7 sidst forleden imellem ham og borgmester og råd der sst dømt og afsagt har, idet Niels Iversen har tildømt Ernst Normand ydermere at bevise, og borgmester og råd dem modvillig og forsømmelig skulle have forholden med KM skatter af Kolding by at klarere, uanseet det noksom var bevist, at de selv kendes, at der stod adskillige skatter af Kolding by tilbage uforklaret: og efter flere ord dem imellem var og efter vores forhandling, afstod de på begge sider samme sag, så samme dom ikke videre skal komme nogen af parterne til hinder eller skade i nogen måder.

** var skikket Hans Gregersen i Gesten på sine egne og på Jens Gregersen sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Staffen Poulsen i Børkop for en dom, han har forhvervet over dem til Anst herredsting 19/4 1638, anlangende at deres salig bror Oluf Gregersen skulle været ham 14 sletdaler pligtig efter brevs formelding, da Erik Olufsen herredsfoged har tildømt samme penge at betale, uanseet de ikke 19/4 skulle have mødt i rette eller nogen på deres vegne: da efterdi det befindes, herredsfogden at have dømt endelig, endog sagen tilforn ikke var opsat, eller nogen mødt til gensvar, der ikke heller i hans dom findes indført nogen bevis på gælden, hvorefter han sin dom kunne fundere, sagen og nu tid efter anden i seks uger har været optagen, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være, og Erik Olufsen at give Hans Gregersen og Jens Gregersen til kost og tæring otte rigsdaler.

(283)

** var skikket Peder Jensen i Ulkær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter seks ugers opsættelse at have stævnet Peder Poulsen i Givskud for en dom, han til Nørvang herredsting for nogen tid siden over Peder Jensen dømt har for ærerørige ord, og han hr Niels i Ringgive skulle have tilsagt, og tildømt ham for sådanne ord at stande til rette, efter samme dom udstedt en dele over ham, og med samme dele forvist ham sin lovlige tiltale og forspildt hans ret, formener Peder Jensen Peder Poulsen ham uret at have gjort: da og efterdi det befindes Peder Poulsen har tilkendt Peder Jensen for ærerørige ord at stande til rette, som ikke var hans dom efter KM forordning, og hans dom fordi er underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed andet derom at sige, end Peder Poulsen sig jo dermed har forseet og bør derfor at igen give ham til kost og tæring otte sletdaler.

(284)

** var skikket Peder Mogensen i Kragelund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Kirsten Jensdatter, Jep Andersens hustru i Kragelund, for nogen ærerørige ord hun på Nørvang herredsting 25/7 næst forleden har haft om Peder Mogensens hustru Anne Christensdatter, og formener Peder Mogensen, det Kirsten Jensdatter bør samme hendes ord at bevise eller derfor at lide efter recessen. endnu hid kaldt Kirsten Jensdatter for nogen ærerørige ord, hun på Låge fruerstue har haft om Peder Mogensens bror Mikkel Sørensen 27/5 sidst forleden: da efter flere ord dem imellem var, til forpligtede Jep Andersen sig, at han og hans hustru Kirsten Jensdatter skal møde til Nørvang herredsting nu på tirsdag først kommer og der erklære Anne Christensdatter og Mikkel Sørensen for hvis ord, hun i hastmodighed kan have haft, som det sig bør, og dermed skal alle hvis vidner, klage og breve, i sagen forhvervet er, være kasseret og ingen videre til hinder eller skade at komme i nogen måder, og dersom det til fornævnte tid ikke sker, da sagen at stå åben, som den nu sluppen er.

(285)

** var skikket velb fru Sofie Friis, salig Frederik Munks til Haraldskær, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter måneds opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte herredsting 1/2 1634 dømt og afsagt har, og i samme sin dom fradømt hendes salig husbond og hende et stykke eng, liggende i Haraldskærs indsvorne mark og endel, vesten Fruens dam i fornævnte mark, imod hendes retfærdige vidner, som efter recessen har vidnet og dem vitterligt er, at fornævnte eng var forlenet Niels Madsen i Jennum en tid lang, og i samme hans dom indført Niels Madsen og hans søn Jørgen Nielsens bekendelse og vedgået at have haft afgangne fru Anne Friises forlenings brev på samme eng, og det dog ikke anseet, mens i det sted at have heden seet til nogen partiske vidner, forrige i den sag forhvervet, at Jørgen Nielsen har vidnet i sin egen sag og hans to brødre med ham og Johan Brockenhuuses egen tjener, og ikke Johan Brockenhuus har kunnet bevise, at fornævnte eng altid tilforn har ligget til den gård i Jennum, men altid har været brugt til Haraldskær: så og efterdi for herredsfogden med tingsvidne er bevislig gjort, samme stykke eng at have fulgt den gård i Jennum, Jørgen Nielsen påboer, fast over recessens hævd ulast og ukæret, hvilken vidne her til landstinget ved endelig dom er ved magt kendt, det og med gode mænds indførsel er bevist, samme gård med sin ejendom er Johan Brockenhuus udlagt, og af KM og rigens råd tildømt, og herredsfogden fordi har tildømt samme stykke eng at følge bemeldte gård i Jennum, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(291)

4/12 1639.

** var skikket Hans Jørgensen i Brejning på sin egen og på Peder Hansen hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Pedersen Skrædder i Brejning for nogen ærerørige ord, han skal have dem tilsagt i ærlig forsamling, at de skulle have ombragt en hjort, efter otte mænds vidne på Holman herredsting 22/7 forleden, hvilken hans løgnagtige ord og sigtelse, Hans Jørgensen og Peder Hansen højlig benægter, så de aldrig i deres livs dage har ombragt nogen af KM dyr: da efter flere ord dem imellem var, blev Hans Jørgensen, Peder Hansen, såvel som Jens Pedersen nu her for retten med sammenlagte hænder venlig forenet, så de tilstod dem ikke på enten sider at vide med hverandre eller deres hustruer og børn andet end det, som ærligt og godt er i alle måder, og dermed skal alle hvis vidner, breve og domme, deri på begge sider ganget er, være kasseret og ingen videre til skade at komme, dog Jens Skrædder lovet for sig og sin hustru ikke at skal uforrette Hans Jørgensen og Peder Hansen eller deres hustruer og børn med skændsord eller i andre måder, dersom det sker uden tilgiven årsag, skal sagen igen stå åben, som den nu sluppet er.

(296)

** var skikket hr Mads Christensen i Hejnsvig hans visse bud Jens Eskesen i Bølling og havde stævnet Tyge Nielsen i Grindsted med flere for et vidne, de 3/10 næst forleden til Slavs herredsting vidnet har efter en deres tilforn udgivne brev, anlangende at de skulle have tilspurgt en kvinde, ved navn Karen Nielsdatter, om hendes barnefar til et barn, hun har avlet i fjendernes tid, inden hun kom i ægteskab med Søren Nielsen, og hun for dem skulle have bekendt, hr Mads hendes barnefar at være, hvilken kvinde har undveget og bort dragen, straks efter slig hendes ord skulle være falden, og mener hr Mads Christensen, at samme deres vidne bør magtesløs være: så og efterdi Tyge Nielsen og hans medfølgere har vidnet efter Karen Nielsdatters ord og mundheld, og ikke deres vidne med nogen hendes fuldkomne sigtelse bestyrkes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(298)

18/12 1639.

** var skikket Peder Darum i Hejnsvig og havde hid kaldt sandemænd af Slavs herred, om manddød at sværge over Niels Jensen, født i Grene, for Johan Iversen i Hejnsvig han skulle have dræbt og ihjelslagen, og først fremlagde Peder Darum efterskrevne tingsvidne af Slavs herredsting 5/12 sidst forleden, som indeholder Jep Tøstesen i Hejnsvig med flere at have vidnet, at 15/11 sidst forleden hørte de, at Johan Iversen i Hejnsvig ledte og spurgte efter Niels Jensen og undsagde ham at ville have livet af ham, og de så at Niels Jensen gik fra Peder Graversens gård og vester på af sin stedfars gård, og Johan Iversen da kom ud og søgte til Niels Jensen med en økse i sin hånd, og så højlig forårsaget Niels Jensen at gøre nødværge og dermed dræbte Johan Iversen med sin værge: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Niels Jensen i Grene manddød over og til hans fred for Johan Iversen, han af nødværge ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(1)

15/1 1640.

** var skikket velb Jacob Grubbe til Hjulebjerg hans visse bud Jens Jensen i Prebensgård med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Peder Pedersen i Overby og hans medbrødre seks synsmænd for efterskrevne syn, de til Skodborg herredsting 3/9 sidst forleden afhjemlet har, anlangende to små engdele vesten Mosebæk og vesten åen, som Jens i Mosebæk sagde at have været brugt til Mosebæk, som dem syntes at have været en gammel strømgang. dernæst stævnet Niels Olufsen på Veje og hans medfølgere vidnesbyrd for et vidne, de samme dag til fornævnte ting om samme enge vidnet har, at det efter deres alder og minde skulle ligget og været brugt til Mosebæk, hvilke vidne Jacob Grubbe formener at være vildig, som han formener, de har vidnet om tillæg og ejendom, som ikke tilhører vidnesbyrd at om vidne: så og efterdi Niels Olufsen og hans medbrødre vidnesbyrd har vidnet, samme to stykker enge i langsommelig tid, og en part over recessens hævd, at have været brugt til Mosebæk, og intet derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives, men med syn befæstes, som og findes lovlig varsel at være for givet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og syn, samme brugelighed anlangende, at sige eller magtesløs dømme, men så vidt de har vidnet om ejendom, kunne vi ikke kende nøjagtig, og efterdi herredsfogden 21/10 har fradømt Malte Juel og Mogens Sehesteds fuldmægtige fylding på ejermænd, formedelst Jacob Grubbe var forrejst til København til bryllup, og derimod tildømt Jacob Grubbes fuldmægtig anden kald på sandemænd, endog for ham var til kende givet, Malte Juel, såvel som Jacob Grubbe til samme bryllup var indbudt, og den tid udenlands, så han ikke havde fået lovlig varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, ej heller fornævnte sandemænds forfølgning og vidner, derefter drevet er, som ikke findes udførlig varsel i indført, så noksom, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(18)

** var skikket Jens Pedersen i Lystlund og havde stævnet Maren Jensdatter, Christen Bertelsens hustru i Lystlund, for en vidne, hun til Ulfborg herredsting 26/10 sidst forleden vidnet har, at ved sankt volborg dags tide sidst forleden vidste hun ikke andet, end hendes far var gangen ud af byen til en af hans børn, da gik hun hen til deres stalddør og ville give deres øg noget at æde, da var den tillukket, og haspen var af den, så stødte hun til den, så gik den op, og var en hoppe omvendt fra stalden og til en væg, bunden derved med grimeskaft, og åd af en gammel sold med havre, og da stod hendes far og drog hans bukser op og hægtet dem, da sagde hun til ham, oh fader hvo bruger i eder sådant, hver barn i har skal have skam der af, og sagde han, datter ti stille med mig, hvilken du eller nogen af mine børn skal finde mig mere i sådan stykker, hvilke hendes vidne han straks på fersk fod har benægtet, såvel som endnu højlig benægter: så og efterdi Maren Jensdatters vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, hendes husbond og har vidnet efter hendes ord og mundheld, og ingen af dem om nogen synlig gerning, de skulle seet Jens Pedersen begangen, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(20)

** var skikket Meinert Bucksen, felbereder i Ribe, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Johan Clausen, borger og felbereder i Kolding, for en henvisnings dom, som han har ladet forhverve til Kolding byting 21/8 1639, efterdi Meinert Bucksen og Johan Clausen havde uenighed, deres håndværk anlangende, hvilken tvist fogden henviste til deres lav der at ordeles, belangende deres ærerørige ord, de på begge sider har imod hverandre, derpå vidste fogden ikke at kende men indviste den sag for sin tilbørlig dommer, efterdi det er æren pågældende, og et tingsvidne i samme sag til Kolding byting 17/8 1638, at Johan Clausen har lagt et brev i rette på Kolding byting og det lod læse og påskrive, og ingen hjemmel eller fuldmagt at lægge sådant et brev i rette, formener sig derfor uret at være sket, og Johan Clausen derfor at stande til rette: så og efterdi Søren Lauritsens klage ikke er bevislig gjort, og Johan Clausen den til tinge har fremlagt, og tingsvidne efter forhvervet, endog han dertil ingen fuldmagt eller befaling har haft, og dog Meinert Bucksen dermed skade påført, da finder vi efter sådan lejlighed samme tingsvidne ikke at komme Meinert Bucksen til hinder eller skade, men Johan Clausen, såvel som Otte Jensen Skomager, som samme vidne uden nogen varsel udstedt har, enhver at give Meinert Bucksen til kost og tæring to sletdaler.

(23)

** var skikket velb Casper Gersdorff til Ristrup hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da efter en 14 dags opsættelse at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han 17/10 sidst forleden dømt og afsagt har imellem ham og hans tjener Christen Nielsen i neder Skjoldborg, og nu boende i Gilbjerg, for han ulovlig er flyttet og dragen af hans gård imod den gode mands hjemmel og minde, og ikke den at have opsagt efter loven, og Hans Jensen ham dog at have kvit dømt: så og efterdi for fogden er bevislig gjort, samme gård en anden til fæste at være forundt, og Christen Nielsen tid efter anden førlovspenge at have ladet tilbyde, så ikke bevises Casper Gersdorff nogen skade at have lidt, og fogden fordi sin dom derefter har udgivet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(25)

** var skikket velb Holger Rosenkrantz til Glimming, KM befalingsmand på Hammerhus og over Bornholm, hans visse bud Mourids Nielsen, foged på Landting, med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en frafindelse dom, han har afsagt til Ginding herredsting 21/2 sidst forleden imellem Holger Rosenkrantz og Jens Høg til Bustrup, og ikke har villet agte og anse sandemænds gang, herredsskel, lovhævd og andre adskillige breve og tingsvidner, som samme dag er i rette lagt, men alene funderet sin dom, sig ikke videre i den sag at dømme, end som han tilforn gjort har, førend hovedsagen for sin tilbørlige dommer bliver påkendt: så og efterdi hovedsagen tilforn for sin tilbørlig dommer er indfundet, efterdi der fandtes adelsbreve imod hverandre, hvilken dom her til landstinget er konfirmeret, og herredsfogden fordi ikke har vidst i sagen at dømme, førend den for sin tilbørlig dommer blev påkendt, da ved vi ikke hans ulempe deri at være.

(26)

** var skikket Hans Andersen i Assendrup og Jens Andersen i Bredal deres visse bud Hans Christensen, borger i Viborg, og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa pending, han dem skyldig er, som herredsfogden i Tørrild herred har tildømt Jørgen Munk dem at betale, hvorfor de formener Jørgen Munk dem at betale, eller også de bør at have indvisning i hans løsøre og jordegods ved to gode mænd: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne skadesløs breve til Jens Andersen og Hans Andersen på samme penge med des interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem endnu at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, som for er rørt, Jørgen Munk og i sin skriftlig indlæg selv gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme penge med des interesse til Jens Andersen og Hans Andersen at betale, og fordi tilfinder velb Laurits Mund til Merringgård og Casper Gersdorff til Ristrup, som Hans Christensen på Jens Andersen og Hans Andersens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Jens Andersen og Hans Andersen udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jens Andersen og Hans Andersen i andet hans jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så de bekommer fuld udlæg for deres gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(28)

** var skikket velb Iver Vind til Nørholm, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Mads Jensen i Tørring med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet og efter en seks ugers stævning givet til kende, hvorledes han til Hammerum herredsting 14/9 sidst forleden har ladet forhverve dom over velb Erik Lykke Hansen til Højris for halvt andet hundrede rigsdaler, han til Sorø akademi for sin kost og exercitier er skyldig bleven, formenende samme dom ret at være og bør ved magt at blive og at have gode mænd opnævnt her til landstinget at gøre ham udlæg af Erik Lykke Hansen hans gods: da efterdi for os i rette lægges underskreven restants, Erik Lykke samme penge til akademiet i Sorø at være skyldig bleven, og ikke med kvittants det at være erlagt, sagen og til hjemting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, som for er rørt, såvel og her til landstinget i seks uger optagen, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Erik Lykke han jo er pligtig samme penge at betale, og fordi tilfinder velb Knud Sørensen til Tredje og Jacob Ulfeld til Karstoft, som Mads Jensen på Iver Vinds vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Erik Lykkes bopæl, der udæske og gøre Iver Vind udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker ham der ikke fyldest, da Iver Vind i andet Erik Lykkes jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for fornævnte gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(29)

** var skikket velb Erik Lykke til Højris hans visse bud Niels Basse i Årup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Oluf Jensen med flere for et vidne, som de til Kolding byting vidnet har 17/4, anlangende den drab som skete i Laurits Slajkærs hus i Kolding imellem 1/4 og 2/4 om natten, og da har vidnet, at Erik Lykke skulle have sagt til Ambrosius, hvorfor ville du ikke blæse for mig i brudehuset i trompet, hvortil Ambrosius skulle have svaret, fromme junker jeg havde ingen trompet med mig, dismidlertid skulle Erik Lykke have dræbt Ambrosius, som blev liggende på stedet, som er tvært imod vidner, som har vidnet, at spillemandens dreng havde givet Erik Lykke nogen ord, i det skulle Erik Lykke have dragen sin degen og slaget ham oven hovedet, i det samme løb Oluf under samme degen og rendte ham omkuld på bænken og blev siddende med sin blottede degen i hånden, i det samme kom Ambrosius løbende hen mod Erik Lykke, og drengen havde ham i favn, og da havde han fået sin skade: da efterdi befindes sagen tilforn at været hid stævnet, og vi den dog tid efter anden over seks uger til i dag har optagen, så vi imod recessen uden bevilling deri ikke kan gøre længere forhaling, og endog ingen er mødt herimod nogen modstand at gøre, finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(32)

** var skikket Jacob Nielsen Ammidsbøl, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Pedersen i Pjedsted og Tomas Pedersen sst for et vidne, de 22/10 1638 til Holman herredsting vidnet har, at Niels Nielsen i Pjedsted solgte Jacob Nielsen Ammidsbøl på Pjedsted mark 14 dage efter sankt hans dag sidst forleden 4 øksne, og Christen Pedersen i Surkær samme til skulle have solgt ham to øksne på Pjedsted mark, hvilke vidne Jacob Nielsen hårdelig benægter, at han aldrig købte øksne eller stude af fornævnte mænd på Pjedsted mark: så og efterdi Hans Pedersen og Tomas Pedersen har vidnet, det Niels Nielsen og Christen Pedersen skulle solgt Jacob Nielsen samme øksne på Pjedsted mark, og ikke samme deres kundskab med nogen lidkøbs vidne bestyrkes, men imod Jacob Nielsens øksnebog, da kunne vi ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, bør nogen magt at have, og efterdi med delsbrev bevises, Christen Pedersen i Surkær og Niels Poulsen i Skærup at have været delt og lovforvunden, der de samme vidne med Jacob Nielsen vidnet har, Peder Nielsen i Vejle og befindes hans egen bror og vildig, så Niels Nielsens vidne ikke kan agtes uden for én persons kundskab, som regnes for ingen vidne, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og benægtelse magtesløs at være.

(35)

** var skikket velb Hans Lange til Lunderup hans visse bud Hans Jensen i Stundsig med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær for en summa pending, han har lovet og godsagt for til Oluf Frederik Hansen i land Holsten, som er 2280 rigsdaler og deres tilbørlige rente, hvorfor han har været forårsaget at tage dom til herredsting, landsting og for kongen og råd, hvorfor han formener, at han bør at have dom på to gode mænd, som kunne ham på hans gods og løsøre indføre: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne indløste hovedbrev, såvel som og hans udgivne skadesløs brev til Hans Lange for samme hans løfte, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises ham samme sine breve at have efterkommet, men af KM og Danmarks riges råd er tildømt dem at fuldt gøre, han ikke heller i sin skriftlig indlæg gælden fragår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme penge med des interesse til Hans Lange at betale, og fordi tilfinder velb Niels Skade til Agerkrog og Bendix Norby til Urup, som Jens Jensen på Hans Langes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, der udæske og gøre Hans Lange udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker ham der ikke fyldest, da Hans Lange i andet Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(38)

** var skikket Berent de Behr, rådmand i Tønder hans visse bud Gert Meisel sst med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da efter 14 dages opsættelse at have stævnet Tomas Nomensen af Møgeltønder for en vidne, han 5/12 1638 til Møgeltønder birketing har vidnet, sin far Nomen Jensen i Møgeltønder til hjælpelighed, idet han har vidnet, at sin far var selv skipper, der Berent de Behrs gods blev taget, hvilken hans vidne han formener at være vildig og usandfærdig. disligeste stævnet Jens Nomensen i Møgeltønder og Hans Mikkelsen for en vidne, de til Møgeltønder birketing 27/3 sidst forleden vidnet har, der Nomen Jensen har haft Berent de Behr og Johan Clausens gods indført i Nomen Jensens skib i fjendernes tid, da var Nomen Jensen selv skipper på sit skib, hvilken vidne Berent de Behr formener løgnagtig at være og burde magtesløs at blive, og burde at straffes på deres fingre: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forenet, at Jens Nomensen på hans far Nomen Jensens vegne tilstod at hvis ord, han kunne have haft, det at være sket af hastighed, og ikke vidste den gode mand Frederik von Buchwald, ej heller Berent de Behr andet at eftersige, end ærlige mænd vel egner og anstår, og derhos lovede Jens Nomensen at skal give Berent de Behr for hans omkostning hundrede rigsdaler, halvparten til påske og anden halvpart til martini skadesløs at betale, og dermed skal alle hvis vidner, domme og breve, ganget er samme ord anrørende, være kasseret og ingen videre til skade at komme.

(40)

** var skikket velb Claus Dyre til Vingegård hans visse bud Christen Christensen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet velb Peder Bille til Søndergård i stor Arden for hans anpart af tre tusinde enkende rigsdaler, ham tilkommer at betale Claus Dyre på hans hustrus vegne efter et afgangne fru Helvig Kås til Restrup hendes udgivne brevs formelding, for hvilken anpart Claus Dyre endelig dom over ham til Tørrild herredsting har forhvervet, hvilken dom her til landstinget også skal befindes at være stadfæstet, og indvisnings dom derpå udstedt, formenende ham at tilnævnes to gode mænd at gøre ham udlæg af Peder Billes jordegods: da efterdi for os i rette lægges salig fru Helvig Kåses udgivne skadesløs brev til Claus Dyres frue på 1000 rigsdaler, hendes anpart, som Peder Bille som en arving en part af tilkommer at betale, og ikke med kvittants bevises Claus Dyre på hans frues vegne at være kontenteret, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, såvel som og her siden i seks uger optagen, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere ophold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Bille jo er pligtig sin anpart af samme penge med sin interesse til Claus Dyre at betale, og fordi tilfinder velb Axel Urne til Kellerup og Erik Lunov til Viskumgård, som Christen Christensen på Claus Dyres vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Peder Billes bopæl, der udæske og gøre Claus Dyre udlæg af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker ham der ikke fyldest, da Claus Dyre i anden Peder Billes løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(43)

** var skikket Niels Iversen, byfoged i Kolding, på sine egne og på Simon Christensen Sejrup, rådmand sst, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Torben Poulsen, borger sst, for en dom han forleden 21/8 har afsagt imellem dem på KM og Kolding bys vegne og Hans Jensen Boel og Tomas Hansen i Vejlby i Elbo herred, anlangende seks heste, som de skal have solgt til to mænd af Angel, nemlig Didrik Markusen og Clemend Høg, tjenende Morten Kortsen i Adelby sogn i Angel, hvilket for ham skal være bevislig gjort med deres egen underskrevne bevis og bekendelse, så og med Mads Knudsens og Peder Ibsens skriftlige kundskab samt Iver Nielsen toldskrivers skriftlige vidnesbyrd, at Hans Jensen Boel har begæret fornævnte seks heste at fortolde i Morten Kortsens navn af Angel: så og efterdi Iver Nielsen, Peder Ibsen, Mads Knudsen, Didrik Markorsen og Clemend Høg deres kundskaber alle er bænkebreve, som ikke til tinge ved ed og oprakt finger er vidnet, og lovlig varsel for givet, da kunne vi ikke kende samme breve så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi ikke med nøjagtig vidner for sætfogden er bevislig gjort, samme heste ulovlig at være købt eller angiven, og han fordi har tildømt dem at være ejermanden følgagtig, ved vi ikke den hans dom at imod sige, men efterdi med tingsvidne bevises, Niels Iversen, straks efter samme dom dømt er, at have tilbudt fornævnte heste, som han på en ret havde annammet til sig, igen at ville levere, og Torben Poulsen i sin sidste dom har tildømt Niels Iversen samme heste at udlægge efter loven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge eller komme Niels Iversen til hinder eller skade.

(49)

** var skikket Niels Iversen, byfoged i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Torben Poulsen, borger sst, for en dom han imellem velb Ernst Normand og ham afsagt har på Kolding byting 6/11 forleden, anlangende en hest, som for Niels Pedersen i Stallerup på en ret har været anholden, hvilken hest han til en fremmed med vilkår solgt har efter hans egen supplikations formelding, i hvilken han selv bekender derfor med borgmester i Kolding rådstue har aftinget for seks rigsdaler, hvilke penge Lyder Henriksen Splet på borgmester og råds vegne skal have oppebåret, des uanseet har Torben Poulsen tildømt Niels Pedersen at have gjort uret: så og efterdi af Niels Pedersens egen supplikat, han til lensmanden gjort har, erfares det han selv vedgår sig samme seks rigsdaler for borgmestre og råd at have udlovet, hvilke de og er gestendig med ham at have aftinget, det og bevises med Lyder Splets kvittants ham samme penge at have annammet, og Torben Poulsen dog har tildømt Niels Iversen at have gjort uret og burde at stande til rette, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom bør nogen magt at have eller komme Niels Iversen til forhindring.

(52)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged der sst, og havde stævnet Jørgen Knudsen, borgmester i Kolding, Lyder Henriksen, Niels Andersen og Simon Sejrup, rådmænd der sst, for en dom som de i Kolding rådstue 27/3 1637 imellem ham på KM vegne og Hans Stue på sine egne og borgerskabet i købmandslavet i Kolding deres vegne dømt har, anlangende nogen øksne Hans Stue og fire borgere skal have sammen samlet af deres medborgere, såvel af præster og bønder, på landsbyen imod den rette øksnedrift og siden fornævnte staldøksne over toldstedet af riget at skal have ville uddrevet, hvilket øksenkøb Ernst Normand formener dermed skal være begangen stor misbrug imod KM udgangne mandat og forordning, dateret København 25/7 1623, efterdi borgerne ikke først skal have angivet dem for lensmanden og taget seddel hos ham: så og efterdi ingen særlig for borgmester og råd er beskyldt eller overbevist nogen ulovlig øksenkøb eller forhandling imod KM forordning at have gjort, og borgmester og råd fordi ikke har vidst at gøre dem forhindring på deres øksne, at de jo for KM tolds erlæggelse må udstedes, men dersom det kunne bevises, at de samme øksne, de hos tolderen har angivet, ikke lovlig havde indkøbt, da dem derfor at stande til rette, da ved vi ikke imod deres dom at sige eller magtesløs dømme.

(54)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Bertel Nielsen i (blank) med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Anders Iversen i Ovtrup for en dom, han til Vesterherreds ting 21/9 næst forleden forhvervet har, anlangende kirkens anpart korntiende af den halve part af Ovtrup sogn, som Anders Iversen ved dele og tiltale over bemeldte Ovstrup sognemænd for dis rest af bemeldte tiende 1639 ville sig tilholde, og det efter et fæstebrev, som Anders Iversen og Tomas Iversen af velb Niels Krags fuldmægtig for rum tid, hvilken af dem Ovstrup præstegård efter deres fars død i fæste og besiddelse kunne bekomme, givet var, og efter Tomas Iversens død har Christoffer Hvas fornævnte halve Ovstrup kirketiende i fæste bekommet efter hans fæstebrevs formelding, som til Vesterherreds ting har været i rette lagt, hvorefter herredsfogden har frafundet sig ikke dommer i den sag, efterdi for ham i rette lægges to fæstebreve på fornævnte kirketiende: så og efterdi hr Christen Høsts kundskab ikke for fogden har været i rette lagt, der han sin dom har udgivet, så han ikke har dømt i sagen til eller fra, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem efter hvis dokumenter, for ham bliver i rette lagt, endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(55)

** var skikket velb Christoffer Hvas til Hennegård, KM befalingsmand på Ørum slot, hans visse bud Bertel Nielsen i (blank) med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Gravers Nielsen i Torbøl og Peder Hansen i Vittrup for en vidne, de til Vesterherreds ting 12/10 sidst forleden vidnet har, at de noget før jul 1638 skulle have været på Asmildkloster og da at have hørt, at velb Niels Krag til Trudsholm skulle have begæret 30 rigsdaler af Anders Iversen i Ovtrup for den halve anpart kirkekorn tiende i Ovtrup sogn, hvilket Anders Iversen lovede ham, så beskylder han samme deres vidne imod hans lovlige fæstebrev, ham på samme tiende givet er, at være vidnet: da efterdi befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og vi den da tid efter anden i seks uger til i dag har opsat, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, og endog samme vidne ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være.

(56)

** var skikket Johan Wesseling, rådmand i Ringkøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Hans Jensen, borger i Kolding, som er fuldmægtig på Johan Ribers kreditorers vegne, for en regnskabsbog, de lader dem af berømme efter salig Johan Ribers er bekommet, hvori skal findes indtegnet 31/3 1634 at være gjort regnskab med far, og bleven skyldig 373 sletdaler, hvilken bog ikke skal at være uden en klakbog, og han med samme klakbog vil forholde Johan Wesseling sin rigtig gælds fordring, uanseet Johan Riber ikke var Johan Wesseling hans søn: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom og klakbogs indtegnelse magtesløs at være.

(57)

** var skikket hr Christen Bendsen, forrige sognepræst til Jegindø, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Jens Bertelsen i Kvium for en dom, han til Volstrup birketing 4/9 1635 forhvervet har, anlangende en værgemål hr Christen er tildømt for en liden pigebarn, ved navn Maren Olufsdatter, hvis far boede og døde i sønder Hjerm, ved navn Oluf Olufsen, og der foruden Jens Bertelsen at være tildømt samt med hr Christen, såsom en værge på fædrene side, at have indseende med hr Christen samme værgemål at forrette, hvorimod hr Christen formener, at efterdi han er en fattig mand, som er fra kald og bestilling, og har hverken hus eller værelse eller tilhold, andet end som han har af den dannemand hans successor er med forlenet på en kort tid, tilmed uvist enten han i landet eller udenlands herefter skulle søge sit brød og lejlighed, da formener han, at Jens Bertelsen jo bør samme værgemål herefter ene sig at påtage, efterdi han er næste slægt på fædrene, sammeledes hid stævnet Niels Jensen i Elkær, som er nu barnens stedfar, og Helvig Bendsdatter, barnens mor: da efterdi sagen findes i seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemting findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom magtesløs at være og ikke komme hr Christen på samme værgemål længere at forestå til forhindring.
 
(58)

** var skikket Laurits Olufsen i Visby på sin husbonds tjeners vegne, Christen Pedersen i Rævsgård på hans husbonds tjeners vegne, Peder Skøt i Smerupgård på hans husbonds tjeners vegne, Oluf Jensen i Holmgårds mølle og Mogens Christensen i Feldborg deres visse bud Laurits Olufsen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han til fornævnte ting dømt og afsagt har 2/11 sidst forleden imellem fornævnte personer på den ene og Claus Nielsen i nør Tang på hans velb husbonds vegne samt på Mette Jensdatters vegne i Øgelstrup på den anden side, for han har tildømt Claus Nielsen at fange nogle adskillige vidner beskreven, anlangende den arvelod, som salig Christen Skrivers arvinger er tilfalden i Øgelstrup, hvilken dom fornævnte personer beskylder, at fogden ikke har ville anseet tingsvidne, som har været for ham i rette lagt, såvel som deres skriftlige beretning, dog fogden det ikke i sin dom har villet indføre, men samme vidner udstedt uden kald og varsel. endnu da hid stævnet Claus Nielsen for et tilbudsvidne, han til fornævnte ting fornævnte dag forhvervet, at han skulle have tilbudt salig Christen Skrivers arvinger skifte og jævning, og for samme vidne ikke heller skal være given lovlig varsel. herhos fremlagde Laurits Olufsen fremlagde efterskrevne tingsvidne af Revs herredsting 28/9 1639, Poul Andersen i Heltborg, Christen Christensen, Christen Nielsen og Maren Lauritsdatter at have vidnet, at salig Christen Pedersen og salig Maren Jensdatter, som boede og døde i Heltborg, de havde tilsammen i ægte og rette efterskrevne børn, som er Christen Skriver, som boede og døde i Øgelstrup, Mogens Christensen i Heltborg, salig Niels Christensen sst, salig Peder Christensen, salig Maren Christensdatter i Heltborg, salig Karen Christensdatter, salig Anne Christensdatter, salig Kirsten Christensdatter og salig Dorte Christensdatter, og havde forskrevne salig Christen Skrivers søskende, som ved døden er afgangen, disse efterskrevne børn levende, som efterfølger, først salig Niels Christensens børn er Peder Nielsen i Heltborg og hans tre brødre og to søstre, salig Anne Christensdatters hendes søn er Christen Nielsen i Horsfeld, salig Kirsten Christensdatters børn er Christen Madsen i Villerslev med hans to brødre og en søster, salig Dorte Christensdatters børn er Jens Nielsen i Mors og hans søster, salig Karen Christensdatters børn er Oluf Jensen i Visby mølle og hans søster: så og efterdi Claus Nielsen selv tilstår, samme dom ikke at være udgangen, da dersom den findes, bør den ingen magt at have, og efterdi for fogden er protesteret og bevist alle salig Christen Skrivers arvinger ikke at have fanget varsel for samme tilbud, og fogden dog samme tilbuds vidne har udstedt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Madsen sig jo dermed har forseet og bør at give salig Christen Skrivers arvinger til kost og tæring ti sletdaler, og samme tilbuds vidne ingen magt at have.

(61)

** var skikket Hans Andersen i Assendrup og Jens Andersen i Bredal deres visse bud Niels Poulsen, borger i Viborg, og havde stævnet velb Jørgen Munk til Haraldskær, for eftersom de er ved gode mænd indført i hans jordegods for en summa penge, han dem skyldig har været, hvilken indførsel de formener ret at være, og godset dem for ejendom at følge: da efterdi for os i rette lægges bemeldte to gode mænds forseglede og underskrevne brev, det de har indført Hans Andersen og Jens Andersen i bemeldte gods for deres gæld, og Jørgen Munk i hans skriftlig indlæg giver til kende, sig intet derimod at sige, men dermed er tilfreds, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end bemeldte gods efter indførsels formelding jo bør Hans Andersen og Jens Andersen for ejendom at efterfølge, med mindre det dem inden år og dag bliver fraløst, eller og indførslen for sin tilbørlig dommer rykket, dog de det igen til frit folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(63)

** var skikket Søren Mikkelsen, byskriver i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter måneds opsættelse at have stævnet Hans Andersen med flere borgere i Ringkøbing for et vidne, de 18/1 næst forleden der til bytinget vidnet har, lydende iblandt andet dem vitterlig at være, at da ilden var optændt i Søren Mikkelsens hus i Ringkøbing, hvilket skete den torsdag for sankt andrei dag 1638, da led Matias Knudsen, som da boede i den have ---- stor skade på sin brygger redskab, sengeklæder, flæsk, fisk og andet, som til husholdning hører. medfører samme vidne Morten Smed med flere at have vidnet, at det første de kom til samme ildebrand, da gav de dem ind i huser og deraf med mange flere godtfolk ud bjergede kister, bænke, panel med anden løs boskab. ydermere stævnet Matias Knudsen og hans hustru Else Matiaskone for en benægtelse, de 15/10 sidst forleden til fornævnte ting med oprakt finger og ed gjort har imod den sigtelse, dem ottende dagen tilforn sigtet og påteet havde, formeldende samme ild, som ved middagstid optændt blev, for deres forsømmelse at være opkommen: så og efterdi Hans Andersen og hans medbrødre, såvel som og Jens Nielsen borgmester med nogle af rådmændene udførlig har vidnet, det Matias Knudsen i samme ulykkelige ildebrand i den hus, han iboede, led stor skade på hans gods, korn, fætalje og anden boskab, såvel som og stadstjeneren det han efter Matias Knudsens befaling skulle klemte klokken, og intet nøjagtig derimod fremlægges, hvormed det kan tilbage drives kan, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, ej heller fornævnte bytings dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Søren Mikkelsens forhvervede syn, vidner og sigtelse findes bag på byfogdens dom at være forhvervet, og ikke befindes varselsmændene at have benævnt, hvor de for samme syn og vidner skulle have givet varsel, da kunne vi ikke kende samme syn, vidner og sigtelse bør nogen magt at have. benægtelsen anlangende, efterdi forordningen forbyder dem ikke at udstedes, da bør samme benægtelse ingen magt at have, og byfogden, som den udstedt har, derfor at give Søren Skriver til kost og tæring seks sletdaler. (dom overstreget og tilføjet: ikke beskrevet)

(67)

** var skikket Gert Meisel, tjenende Berent de Behr, rådmand af Tønder, og havde stævnet Jens, Nomen Jensens søn i Møgeltønder, for en vidne han lader sig af berømme, han 27/3 sidst forleden til Møgeltønder birketing skal have forhvervet, som skal lyde i sin mening, at den hans tjener Gert Mejsel på sin husbond Berent de Behrs vegne gav last på den vidne, som Jens Nomensen og Hans Nielsen i Møgeltønder den dag inden tinge udgav og vidnet har, at Nomen Jensen skulle have været selv skipper, og ej Toman Nomensen, der Tomas Nomensen havde Berent de Behrs gods inde, formedelst han kender dem ikke god derfor og formener, de vidner for gunst og gave, og da Jens, Nomen Jensens, svarede, at han formener sig, åbenbarlig løgn at være, indtil Gert Mejsel beviser dem over at have fanget gunst og gave derfor: så og efterdi Hans Nielsen og Jens Nomensens vidne her i dag er afstanden, bør den ikke længere magt at have, og efterdi Gert Meisel alene har sagt, det han ikke kendte fornævnte personer god for at vidne, men formente det for gunst og gave, og ikke han udførlig har sigtet dem for nogen sag, deres ære berørende, og birkefogden dog til Møgeltønder birketing har tildømt ham at stande til rette, da bør fornævnte birkefoged derfor at give Gert Meisel til kost og tæring ti rigsdaler, og samme vidne og dom magtesløs at være.

(71)

** var skikket Jørgen Buck i Lilleballe hans visse bud Oluf Nielsen i Gadbjerg med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst udganget, lydende ham da efter 14 dags opsættelse at have stævnet Niels Jensen i Lilleballe for en dele, han har forhvervet over ham til Brusk herredsting 6/10 1638 for en landstings dom, som Niels Jensen skulle have leveret Jørgen Buck, uanseet Niels Jensen ikke har bevist at have leveret Jørgen Buck nogen dom og formener, at den dele og dom bør magtesløs være. endnu stævnet Niels Jensen for en dele, han skal have forhvervet til Brusk herredsting 15/10 1636 for nogen gærde imellem Jørgen Buck og Niels Jensen skulle holde ved hævd og magt, som Hans Staffensen og Jørgen Staffensen skulle gærde, uanseet aldrig er bevist, de har gjort nogen gærde, men Peder Buck har hans lodskifte gærde imod Niels Jensens med gærde at holde ved magt: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme deler og domme magtesløs at være.

(72)

** var skikket Laurits Jensen Skrædder i Stavning med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Dorte Christensdatter, tjenende i Sønderby i Bøvling, for hun skal have udlagt ham for hendes barnefar i Stavning kirke anden søndag efter ---- 1638, og ikke hun i sin barnefødsel har navngivet eller udlagt ham, for hvilken hendes usandfærdige beskyldning han er til Bøvling herredsting kvit dømt: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme Dorte Christensdatters beskyldning magtesløs at være.

** var skikket Laurits Jensen på Søndervang med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Maren Christensdatter i Staby for en beskyldning, hun ham i Stadil kirke for hendes barnefar skal have beskyldt og udlagt, hvilket han hårdelig fragår og benægter, og ikke heller samme hendes beskyldning ved højeste ed for dom og ret skal tør stadfæste, hvorfor han formener hun dermed uret har gjort, og hende derfor at stå til rette: da efterdi sagen findes over seks uger til i dag at være optagen, hvilken opsættelse til hjemtinget findes læst og påskrevet efter KM forordning, og dog ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter sådan lejlighed samme Maren Christensdatters beskyldning magtesløs at være.

29/1 1640.

** var skikket Iver Albretsen, borger i Lemvig, hans visse bud Tomas Olufsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelsers indhold at have stævnet Henrik Block for en dom, han ved hans fuldmægtig Jens Jensen over ham til Lemvig byting skal have forhvervet, anlangende nogen penning, han efter sin brevs indhold har været Morten Porthus i Ålborg skyldig, uanseet han derpå skal have betalt 20 rigsdaler, og resten er fem sletdaler, som er ubetalt, hvor udover han formener sig deri uret at være sket: så efterdi Svend Olufsen sin endelige dom har udgivet, endog ingen er mødt for ham til gensvar, sagen ikke heller tilforn i seks uger var opsat, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ingen magt at have, og Svend Olufsen at give Iver Albretsen til kost og tæring seks sletdaler.

(74)

** var skikket Niels Skøt, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet med en seks ugers stævning afgangne Holger Bille af Bjørnsholm hans arvinger og kreditorer på Svend Mikkelsen og Mikkel Christensen Vinters vegne, boende i Lolland i Rødby for en summa pending, som Niels Skøt på deres vegne fordrer efter afgangne Holger Billes udgivne skadesløs brev med sin efterstående rente og omkostning, hvorover Niels Skøt har forhvervet dom af Hammerum herredsting, og er tilfunden at have indvisning i Holger Billes gods og løsøre, formenende sig at udnævnes to gode mænd at gøre ham udlæg: da efterdi for os i rette lægges Holger Billes udgivne skadesløs breve på samme summa penge, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem til fulde at være betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget, såvel som og her til landsting i seks uger til i dag opsat, så vi imod recessen uden bevilling ikke deri kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Skøt jo bør at have betaling af Holger Billes efterladende gods, og fordi tilfinder velb Mogens Juel til Vosborg og Mikkel Hvas til Sørup, som Niels Skøtsen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Holger Billes efterladende gods, der udæske og gøre Niels Skøt fyldest af hans løsøre, det rigtig og for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, sker ham der ikke fyldest, da Niels Skøt i anden Holger Billes efterladende jordegods eller løsøre at indvise, så han bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(76)

** var skikket Otte Kistmager, indvåner i Slesvig, hans visse bud Peder Christensen Bering, borger i Viborg, og havde stævnet Svend Olufsen, byfoged i Lemvig, for en dom han til Lemvig byting 22/2 sidst dømt og afsagt har imellem Otte Kistmager og Svend Poulsen, rådmand i Lemvig, og samme sin dom funderet på en forpligt, Otte Kistmager på Viborg rådhus skulle have udgivet, så og en afregning imellem Otte Kistmager og Svend Poulsen skulle være gjort, hvilken forpligt Otte Kistmager formener ikke skal formelde, ham at være Svend Poulsen nogen penning skyldig, og Svend Poulsen dog har tildømt Otte Kistmager 93 mark lybsk inden 15 dage at betale: da efter flere ord dem imellem var, indgav de samme tvistige sag på fire dannemænd, Svend Poulsen til betroede Niels Rasmussen rådmand og Peder Sørensen sst, og Peder Christensen på Otte Kostmagers vegne tog Peder Bering borgmester og Just Bomand, rådmand her sst, hvilke skal forsamles i morgen og parterne om samme deres tvistige gæld til endelig ende imellem likvidere, og hvis Otte Kistmager befindes at være Svend Poulsen skyldig ham straks at kontentere, eller her i byen at lide arrest, indtil han betaler ham, som det sig bør.

(77)

12/2 1640.

(Peder Bertelsen ene)

26/2 1640.

** var skikket velb Gregers Krabbe til Torstedlund, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Peder Børgesen, slotsskriver der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred, Niels Jepsen af Varde hans bane at udlede, som skal være funden død ved en å på Kravens enge 7/1 sidst forleden, hvad ham er vorden til bane og livs lagt, og først fremlagde Peder Børgesen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skast herredsting 28/1 sidst forleden, som indeholder Christen Lauritsen, tjenende i Varde, at have vidnet, at ved sankt mortens dags tide næst forleden da kom Maren, salig Otte Rasmussens pige, og talte til dem og sagde, at de skulle komme ind at bede Gud om nåde og til deres davre, og der de kom ind, faldt de på deres knæ, læste og sang, som de plejede at gøre, og der det var gjort gik de ud igen, og ville ikke have deres davre, for de tykte det var for tidlig, og der Niels Jensen gik ud, sagde han til Maren Ottes, i hetter så megen ny skik på med os, hvor mon i vil hen med os, og så gik de ud og talte dog ikke mere med hende, og da befalede hun pigerne, at de intet mad skulle give dem, inden klokken var tolv, og der de da kom ind til deres middags mad, da sad Maren Ottes for køkkenildet med en liden barn i hendes skød og sagde til dem, karle er i nu tidig til eders mad, da sagde Christen Lauritsen ja, og da sagde hun til Niels Jensen, ja du gode karl, hvad for ny skik tykkes du, at jeg hetter på med dig, at du skal ind til din davre at bede Gud om nåde, og da gav de hverandre nogle onde ord, og så slog hun efter ham med hendes tøffel, og da sagde Niels Jensen, slå i mig, da skal i slå mig i en djævels tid, og samme aften sagde Niels Jensen, jeg tror ikke andet, end jeg skal gå hen og tage livet af mig, og da de havde røgtet og kom ind, og Niels Jensen lod ilde med munden, da sagde Maren Ottes til ham, kan jeg ikke holde munden på dig, da skal jeg klage dig for Laurits Jensen borgmester, at jeg kan få straf på dig, og næste morgen stod Niels Jensen tidligt op, og da pigerne kom og kaldte til deres mad, var han borte: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Niels Jensen sig selv at have omkommet, og fordi svor ham hans egen bane på, eftersom de sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(87)

** var skikket velb Ernst Normand til Selsø, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Peder Nielsen, ridefoged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Fredsted for en benægtelse vidne, som han med oprakte finger på Kolding byting for retten gjorde 5/9 1638 imod sandfærdige vidnesbyrd, angående en hest, som skulle være solgt til en fremmed karl, og der blev drukket lidkøb, hvilke vidnesbyrd her til landstinget er ved magt kendt, og samme hans benægtelse vidne derimod er dømt usandfærdig og magtesløs, hvorfor Peder Nielsen på Ernst Normands vegne formener, at Christen Jensen for samme hans løgnagtige vidne, som han med oprakte fingre gjort har, bør fældet at være, og efter recessen at straffes på hans fingre: så og efterdi med landstings dom bevises, Maren Sørensdatter og Hans Madsens vidner ved endelig dom at være ved magt kendt, ved vi ikke videre på dem at dømme eller den vores dom at forandre, men efterdi befindes Christen Jensens benægtelse, han med oprakte finder og ed derimod har, gjort usandfærdig at være, kunne vi efter sådan lejlighed ikke andet derom kende, at han jo derfor bør fældet at være.

 (90)

** var skikket velb fru Karen Sehested, salig Tyge Kruses, til Åstrup, Peder Skøt i Smerupgård, Christen Pedersen i Rævsgård, Mogens Christensen i Heltborg, Oluf Jensen i Holmgårds mølle og Christen Christensen i Gørslev og deres medarvinger deres visse bud Laurits Olufsen i Visby med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Madsen med flere i Lillelund for et vidne, de til Ulfborg herredsting 2/8 sidst forleden vidnet har, i sin mening at salig Christen Skriver, som boede og døde i Øgelstrup, skulle have holden Øgelstrup mølle, såvel som nogen broer, ved magt, hvilke vidner fornævnte personer formener og beskylder et sankevidne at være, tilmed at være vidnet på en død mand, og ej heller for samme vidne skal være given lovlig varsel. sammeledes fremlagde Claus Nielsen efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herredsting 2/11 1639, som indeholder Jens Madsen i Lillelund med flere at have vidnet, at salig Christen Munk, som boede og døde i Øgelstrup, holdt Øgelstrup mølle og broer over åen ved møllen ved hævd og magt så længe han boede i Øgelstrup, og Christen Skriver, som også boede i Øgelstrup, holdt fornævnte mølle, bro, og møllested ved hævd og magt. dernæst fremlagde Laurits Olufsen efterskrevne tingsvidne af Revs herredsting 28/9 1639, Poul Andersen i Heltborg, Christen Christensen, Christen Nielsen og Maren Lauritsdatter at have vidnet, at salig Christen Pedersen og salig Maren Jensdatter, som boede og døde i Heltborg, de havde tilsammen i ægte og rette efterskrevne børn, som er Christen Skriver, som boede og døde i Øgelstrup, Mogens Christensen i Heltborg, salig Niels Christensen sst, salig Peder Christensen, salig Maren Christensdatter i Heltborg, salig Karen Christensdatter, salig Anne Christensdatter, salig Kirsten Christensdatter og salig Dorte Christensdatter, og havde forskrevne salig Christen Skrivers søskende, som ved døden er afgangen, disse efterskrevne børn levende, som efterfølger, først salig Niels Christensens børn er Peder Nielsen i Heltborg og hans tre brødre og to søstre, salig Anne Christensdatters hendes søn er Christen Nielsen i Horsfeld, salig Kirsten Christensdatters børn er Christen Madsen i Villerslev med hans to brødre og en søster, salig Dorte Christensdatters børn er Jens Nielsen i Mors og hans søster, salig Karen Christensdatters børn er Oluf Jensen i Visby mølle og hans søster: så efterdi det bevises for herredsfogden at være protesteret og bevist, alle salig Christen Skrivers arvinger for samme vidner og syn ikke at være givet varsel, og fogden dog dem har udstedt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Madsen sig jo dermed har forseet, og bør at give salig Christen Skrivers arvinger til kost og tæring ti sletdaler, og samme vidner og syn magtesløs at være.

(96)

** var skikket velb fru Karen Sehested, salig Tyge Kruses, til Åstrup, Mogens Christensen i Heltborg, Oluf Jensen i Holmgårds mølle, Peder Nielsen i Heltborg, Christen Nielsen i Horsfeld, Jens Nielsen i Nymølle i Mors og deres søskende deres visse bud Laurits Olufsen i Visby med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter andre opsættelser at have stævnet Peder Christensen i gammel Stenum, Jep Jensen i Knudsig, Simon Jensen og Christen Nielsen i lille Stenum for en stue og bænkebrev, de til velb fru Ide Lange udgivet har, dateret Rodsted 21/9 sidst forleden, hvilke stue og bænkebrev de formener skal være imod forordningen, og ikke heller for samme stuebrev skal være given lovlig varsel, menende fordi samme stuebrev bør magtesløs at være. item stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han til Ulfborg herredsting dømt og afsagt har 5/10 sidst var seks ugers opsættelse, og i samme sin dom fradømt dem deres æskning over Mette Jensdatter, salig Christen Skrivers efterleverske, i Øgelstrup, for hun ikke vil have lagt rigtig registrering frem over salig Christen Skrivers efterladende bo, ej heller har måttet bekomme skifte og jævning, og Christen Madsen mere at have anseet fornævnte stue og sankebrev, som ikke formelder herredsfogden at have med været over nogen registrering efter loven, menende fordi samme hans dom bør magtesløs at være. så fremlagde Claus Nielsen efterskrevne brev, lydende Peder Christensen i gammel Stenum med flere gør vitterlig, at de var ombedt af afgangne Christen Skriver i Øgelstrup hans efterskrevne arvinger at hos være i Øgelstrup anden dagen efter han var begravet, som var 19/7 sidst forleden, da de lod samme bo registrere efter ham ved Oluf Jensens søn Peder Olufsen i deres overværelse, inden døre og uden døre, som det forefandtes, ubehindret af Mette Jensdatter, salig Christen Skrivers. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Revs herredsting 28/9 1639, som indeholder vidne om salig Christen Pedersen og salig Maren Jensdatter, som boede og døde i Heltborg, hvem deres arvinger var. item fremlagde efterskrevne fuldmagt, dateret Visby 26/9 1639, indeholdende Christen Christensen, boende i Gørslev i Sjælland, at have givet Laurits Olufsen i Visby fuldmagt at oppebære hvis arvelod, ham kunne være tilfalden efter hans salig morbror Christen Skriver, som boede og døde i Øgelstrup: så og efterdi Peder Christensen og hans medfølgeres kundskab alene findes et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme brev, såvel som den dom, derpå funderet er, magtesløs at være, og efterdi det befindes for herredsfogden at være protesteret og bevist, alle salig Christen Skrivers arvinger for samme fire mænds vidne, som bag på dommen forhvervet er, ikke at have fanget varsel, og han dog samme vidne har udstedt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne ingen magt at have, og herredsfogden at give salig Christen Skrivers arvinger til kost og tæring ti sletdaler.

(100)

** var skikket hr Niels Christensen Gødstrup, præst til Verst og Bække sogne, hans visse bud Peder Christensen Bjerring i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en måneds opsættelse at have stævnet Erik Olufsen i Noes, herredsfoged i Anst herred, for to domme han til Anst herredsting afsagt og dømt har 20/7 1637 og 12/12, samtlig i den mening at Poul Staffensen i Bække præstegård skulle give sine jomfrukrænkelses bøder til lensmanden og kongen, eftersom han sig i samme gård har forseet og besovet Kirsten Nielsdatter, formener at samme dom ikke bør at komme ham til nogen hinder på samme sagefald, fordi han med Staffen Poulsens fæstebrev på samme gård og dannemænds vidner har bevist, sin formand og sine efterkommere at efterfølge stedsmål, ægt og arbejde og al herlighed, og derfor mener at samme bøder bør med rette ham at efterfølge: så og efterdi hr Niels tilholder sig samme lejermåls bøder, og han ikke for bemeldte dom er stævnet og kaldet, der heller ingen er mødt til gensvar, og fogden dog har dømt endelig, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom magtesløs at være, og efterdi den anden dom, hid stævnet er, ikke fremlægges, da dersom den findes, bør den ingen magt at have.

(101)

** var skikket Knud Berentsen, borger i Nykøbing, og fremlagde efterskrevne underskrevne fuldmagt, hvori Laurits Knudsen, borger i København, fuldmagt giver Knud Berentsen, borger i Nykøbing, at give på hans vegne skøde til Laurits Ebbesen til Donneruplund, KM befalingsmand på Skanderborg, anlangende en gård i Tulstrup, som Niels Madsen nu påboer, som han har bekommet af Niels Aukesen, borger her sst, som han har bekommet indvisning i ved gode mænd af Erik Lykke, hvilken fuldmagt blev påskrevet, og efter samme fuldmagt solgte og skødte han på Laurits Knudsens vegne fra ham og hans arvinger til Laurits Ebbesen og hans arvinger efterskrevne gård.

(102)

** var skikket hr Niels Sørensen i Bording med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham efter måneds opsættelse at have stævnet Jens Mortensen i Kølvrå for en dom, han 21/11 1639 sidst forleden til Ginding herredsting forhvervet har over hr Niels Sørensen og hans hustrubørn, anlangende nogen gæld Jens Mortensen lader sig af berømme, salig afgangne hr Jacob Christensen i Bording skal have været ham skyldig, såvel som også at han skulle have været hans afgangne far Morten Sørensen i Ravnholt skyldig, hvilken gæld han og hans hustru Kirsten Hansdatter højlig benægter, ej heller for samme dom findes stævnet deres lovværge Jørgen Hansen i Viborg, og ikke heller Jens Mortensens hustrus far, hr Jens Christensen i Haderup, eller hans svoger Niels Pedersen i Ravnholt: så og efterdi hr Jacob Christensens klak seddel ikke med hans udgivne brev på 20 daler befæstes, men fast mere på hvis tiendekorn, Morten Sørensen skulle være ham skyldig bleven, hr Jens og Niels Pedersens breve ikke heller med hr Jacobs hånd eller segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme breve, ej heller den dom, derpå funderet, bør nogen magt at have men magtesløs at være.