(1)

20/1 1616.

** var skikket Christen Jepsen i Munksgård og havde hidkaldt sandemænd af Vandfuld herred at sværge om Jep Christensens bane, som af våde og vangive af en kniv skulle være omkommet, og sandemændene hans bane at udlægge, og først fremlagde Christen Jepsen et tingsvidne af Vandfuld herreds ting 16/12 sidst forleden ----, Keld Andersen i Dalgård at have vidnet, at Jep Christensen kom ind i Dalgård til hans ud på aftenen og blev hos ham til imod dag, og da pegede han på sin side og sagde, der skal jeg give en sin død inden to dage. dernæst fremlagde et vidne af samme ting ---- havde hid stævnet fornævnte Jesper Lambertsen med alle hvis klager og vidner i samme sag forhvervet er. så mødte Jesper Lambertsen og benægtede, at han ikke havde nogen klagevidner eller stævnebreve, som han ville påstå: da efter sådan lejlighed da bør de ingen magt at have.

(2)

** var skikket velb Iver Friis til Volstrup og havde hid stævnet velb Mogens Ulfeld til Selsø, KM befalingsmand på Tranekær for et skriftligt forbud, som han til Hjerm herredsting skal have ladet udgå, forkynde og påskrevet, hedebrug i Tvis og Kongsdal hede anlangende, hvilket forbud Iver Friis formener på hans frihed og rettighed, som Volstrup hovedgård i Tvis hede i søskende skifte efter skiftebrev og skøde tilkommer og til berettiget er, ikke burde ham på sin fri ildebrands brug med tørvegrøft og lyngslet til fornævnte hovedgård til hinder eller skade at komme.

(3)

** var skikket Niels Thomsen, borgmester i Varde, og havde hid stævnet Niels Madsen i Janderup for et skøde, som han lader sig af berømme at skulle have forhvervet på nogen eng, liggende i Adelenge vesten Varde, hvilke enge skulle have tilhørt Jens Christensen, fordum borger i Varde, og siden Christen Jensen og Tomas Jensen, som var to brødre, som nogen tid lang siden forleden ved døden skulle være afgangen, og salig Jens Christensen fornævnte enge til salig Jens Nielsen, fordum borgmester i Varde, skulle have pantsat, hvilken pant hans søn Christen Jensen siden skulle have indløst, og salig Christen Jensen skulle have efter sig ladt et lidet drengebarn, som skulle være den rette og næste arving til samme enge, dog ligevel samme enge i hans umyndige år at skulle være bortskødet imod hans rette formynders vidskab. så mødte Niels Madsen og fremlagde samme skøde af Vesterherreds ting 31/7 1602, som formelder Jep Nielsen at have på hr Mikkel Christensen, sognepræst til Gunderslev sogn i Sjælland, hans vegne efter hans købebrev, som han Christen Nielsen Kærup givet har, solgt og skødet fra hr Mikkel Christensen og hans arvinger og til Christen Nielsen Kærup og hans arvinger nogen enge, som er liggende i Adelenge, som er en søsterlod i Clemend Tomasens enge, som tilforn boede i Varde, hvilke fornævnte enge hr Tomas Jensen, sognepræst af fornævnte Gunderslev, skal have arvet efter hans salig mor, og samme enge efter hans dødelige afgang at skal være hans datter Anne Tomasdatter arveligt tilfaldet, og fornævnte hr Mikkel Christensen derfor siden at skal have udlagt til fornævnte Anne Tomasdatter fuldt vederlag igen ----. Niels Tomasen fremlagde efterskrevne pantebrev, hvori Jens Christensen, borger i Varde, kendes skyldig at være Jens Nielsen, borgmester i Varde, otte daler i danske pending for den søsterlod, han har i den gård, Jens Christensen selv ibor, hvorfor han pantsætter den eng, han har i Adelenge: så efterdi der tvistes, om det er de enge, som pantebrev pålyder, som siden skulle være skødt og solgt eller ej, ved vi ikke om fornævnte skøde at dømme, førend dis lejlighed bliver forhandlet og med tingsvidne så nøjagtigt bevises, som det sig bør.

(5)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, og havde hid stævnet hr Christen Nielsen i Vejrum præstegård for rigens breve og forfølgning han, som sin søster og søsterbørns rette lovværge, har siddet overhørig, uanseet han derfor til Hjerm herreds ting skal være tildømt at stande til rette efter den sidste forfølgning, som er efter rømnings breves indhold, og han ikke alligevel skal have Knud Gyldenstjerne tilfreds stillet ----.

** var skikket velb Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Claus Nielsen, ridefoged der sst, og havde hid i rette stævnet Poul Svendsen, borger i Lemvig, for et bænkebrev, han af Mads Madsen og Anders Jensen, borgere sst, skulle have forhvervet, formeldende de skulle have været hos --- Christen Smed i Kirkegård i Christen Smeds gård i Lemvig, efter Poul Svendsens befaling, og da tilsagde Christen Smed, at han skulle vare på ham som hans fjende og uven, efterdi Poul Svendsens hustru skulle være berygtet for fornævnte Christen Smed, med hvilket bænkebrev Poul Svendsen skulle ville sig befri for hvis sår og skade, han skulle have tilføjet Christen Smed bagtil ---- fordi samme bænkebrev, som ikke til tinge på fersk fod er taget eller med anden kundskab bekræftes løgnagtig og usandfærdigt at være, og Poul Svendsen for samme sår og skade, som Christen Smed bagtil gjort, bør æreløs at blive og derfor bør at straffes, som det sig bør: sagen blev opsat 6 uger.

(6)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og på Jacob Lykkes tjeners vegne Iver Christensen i Markholm havde i rette stævnet Peder Poulsen i Dalgård i Resen sogn, for han har været hans tjeners hustru Johanne Jensdatter hendes lovværge efter hendes salig forældres død, og at han da på Johanne Jensdatters vegne havde afsagt sig arv og gæld efter hendes afgangne forældre. så mødte Morten Lauritsen i Tornager og berettede, ingen dom i den sag til herredsting at være gået og mente, den burde først der at ordeles: da efter sådan lejlighed finder vi samme sag til herredsting at komme og der gå om så meget som lov og ret kan findes.

(7)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og på Jacob Lykkes tjeners vegne Iver Christensen i Markholm havde hid stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for han til Skodborg herreds ting skal have undt og stedt høring over Iver Christensen for 10 daler, som Morten Lauritsen i Tornager skulle have ladet ham fordele for, som hans hustrus far Jens Poulsen i lille Humlum i Resen sogn skulle have været Niels Jensen i Tornager skyldig, endog samme gæld skulle findes at være undersagt ---- over Iver Christensen alene for samme gæld, endog hans hustrus brorbarn Christen Andersen burde sin anpart efter arv at betale. så mødte Morten Lauritsen i Tornager og fremlagde et delebrev af Skodborg herreds ting 4/12 sidst forleden, bemeldende Jep Madsen på Gudumlund at have ladet fordele for 10 daler, på Niels Jensens børns vegne, som boede i Tornager, som Jep Madsen er værge for, Iver Christensen i Markholm, hvilke 10 daler salig Jens Poulsen var Niels Jensen skyldig: så efterdi berettes fornævnte Christen Andersen at skulle være medarving, og Iver Christensen dog alene for gælden er delt blevct, da finder vi ham af samme dele kvit at være.

(8)

** var skikket ung Hans Jensen i Ferup og havde hid stævnet Hans Simonsen knivsmed, borger i Kolding, for en trætte han skulle have ham påført, med hvilken trætte han ville sig i fornævnte Hans Jensen og hans søskendes bonde ejendom lod og del tilholde, uanseet at han ikke i nogen måder har bevist med skøde eller adkomst, som han sig med nogen lod og anpart i fornævnte bonde ejendom kan tilholde ----. så mødte Hans Knivsmed og berettede, at han formente, at han på hans hustrus vegne skulle have lod og del i fornævnte ejendom: da efterdi samme sag ikke til herredsting at være ordelt, finder vi den did at komme og der gå om så meget som lov og ret kan ----.

(9)

** var skikket Hans Simonsen, borger i Kolding, og havde hid stævnet Erik Hansen i Højrup, Laurits Poulsen i Ferup og deres medbrødre vidnesbyrd for et vidne, de skal have vidnet til Anst herreds ting, formeldende at de ikke vidste, at Anne Jensdatter, Hans Simonsens hustru, havde nogen ejendoms arvelod i den gård i Ferup, unge Hans Jensen ibor, som hende skulle være arveligt tilfaldet efter hendes salig bror Hans Jensen ----. så mødte ung Hans Jensen og fremlagde et vidne af Vesterherreds ting x/12 1614, hvori efterskrevne har vidnet, at de ikke vidste, om Hans Simonsens knivsmeds hustru i Kolding, Anne Lauges, havde nogen arvelod i den ejendom i Ferup, Hans Jensen nu iboer eller ikke: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd selv har lagt deres vidnesbyrd i tvivl ---- endeligt vidnet ----.

(10)

** var skikket Truid Bryske til Estrup hans visse bud Søren Jensen, borger i Randers, og havde hid stævnet Jesper Lambertsen for to klager, han til Vejle byting 1/11 og 9/11 sidst forleden i rette har lagt om nogen overfald og skade, Jesper Lambertsen i hans hus 1614 skulle være sket, og med samme sin klage formener sig at ville befri for hvis tiltale, som Truid Bryske skulle have til ham for nogen ord og påskrift, som han formener ham utilbørligt at have påskrevet, at han skulle have været i hans hus med hans medhavende folk og gjort ham overfald og skade: ---- samme klage ikke noksom nøjagtig eller sandfærdig at være, at den burde nogen magt at have men magtesløs at være og ikke komme Truid Bryske på hans tiltale til Jesper Lambertsen til forhindring i nogen måde ----.

(11)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) så stødte han hende omkuld, og han kom ovenpå hende, og da kom han på samme kniv og fik sit dødssår. synsmænd vidnede ---- samme sår var hans banesår, og ingen anden skade de så på ham. samme tid bekendte hans mor Mette Nielsdatter for dem, at Jesper Christensen havde fanget samme skade af en kniv, hun havde i sin hånd som hun stod og skar kål, af våde og ulykke: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, at efter vidnesbyrd og som de selv har udspurgt udlagde de Mette Nielsdatter at være Jep Christensens bane ---- ulykke ----.

(12)

** (fortsat fra 2) og fremlagde Iver Friis et vidne her af landstinget 5/5 1603 efter nogen artikler, som er blevet samtykket imellem alle velb Oluf Munk til Volstrup hans arvinger, dateret Volstrup 18/8 1573, som blandt andet indeholder, at Volstrup hovedgård og hvem den besidder skal altid beholde sin fri ildebrand med tørv og lyng at bruge i Tvis hede. så er mødt Mogens Ulfeld og fremlagde efterskrevne forbud anlangende hedebrug i Tvis hede, dateret Tvis 17/10 1615. dernæst fremlagde fru Anne Munks efterskrevne åbne beseglede underskrevne pergaments skøde, dateret Århus 30/8 1615, i hvilket hun har skødt til Mogens Ulfeld og hans arvinger iblandt andet Tvis hovedgård med mere gods, så langt og vidt som samme herlighed af gammel og arilds tid har efterfulgt fornævnte gård. og derhos gav til kende, at fru Anne Munks afgangne husbond salig Børge Trolle til Trolholm samme Tvis hovedgård og dens rettighed til lås at have forfulgt, og i rette lagde samme efterskrevne låsebrev, dateret 12/12 1604. og berettede Mogens Ulfeld, at Iver Friis siden skal have stævnet velb salig Iver Munk for den skøde, han Børge Trolle på Tvis kloster og dets tilliggende gods skal have givet, og fremlagde samme efterskrevne dom, dateret København slot 11/3 1605: så efterdi fremlægges Oluf Munks skøde, og derimod fremlægges et låsebrev uden al modsigelse drevet, at al Tvis hovedgård med dens tilliggende ejendom Børge Trolle bør at efterfølge, og der en evig tielse at være påsat, så i så måder forskrevne skøde og lås at være hverandre imod, da ved vi os ikke i den sag dommere at være, men indfinden den for KM og hans vise råd.

(18)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Gudum kloster, og havde hid stævnet velb Mogens Ulfeld til Selsø, KM befalingsmand på Tranekær, for et skriftligt forbud, som han til Hjerm herreds ting skal have ladet udgå, hedebrug i Tvis og Krogsdal hede anlangende, hvilket forbud Iver Juul formener ham på hans frihed og rettighed, som Kvistrup hovedgård i Felding sognehede i søskendeskifte efter lodder, skiftebreve, kontrakter, dom og skøde tilkommer, ikke bør ham på hans fri ildebrands brug med tørvegrøft og lyngslæt til fornævnte hovedgård til hinder eller skade at komme. så mødte Mogens Ulfeld og fremlagde efterskrevne forbud, dateret 17/10 1615, og dernæst fremlagde fru Anne Munks efterskrevne åbne beseglede underskrevne pergaments skøde, dateret Århus 30/8 1615, i hvilket hun har skødt til Mogens Ulfeld og hans arvinger iblandt andet Krogsdal hovedgård med sin herlighed og rettighed. hertil svarede Iver Juul og fremlagde et skiftebrev, som imellem salig Oluf Munks arvinger er ganget, dateret 18/8 1573, som velb fru Drude, Ludvig Munk, Poul Munk og Jørgen Munk med egne hænder har underskrevet, som blandt andet indeholder Kvistrup sin ildebrand med tørv og lyng i Felding sognehede hende altid ubehindret at skulle efterfølge. sammeledes i rette lagde Iver Juul Oluf Munks pergaments skøde, dateret 26/2 1613, i hvilken han har solgt og afhændet fra sig og sine arvinger og til Iver Juul og hans arvinger Kvistrup hovedgård med sin herlighed og rettighed: så og efterdi Iver Juul med skiftebrev, kontrakt, skøde og endelig dom, som endnu stander ved sin fuldmagt og urygget, beviser fornævnte brug med tørvegrøft og lyngslæt ham og hvem som Kvistrup hovedgård besidder, ubehindret bør at efterfølge, da kunne vi ikke kende bemeldte forbud så nøjagtigt, at det bør at komme Iver Juul imod fornævnte hans adkomst på bemeldte brug i Felding sognehede til hinder eller skade i nogen måde.

** var skikket Jens Nielsen og Niels Nielsen i Hollingholt og havde hid stævnet Laurits Nielsen i Hollingholt for et benægtelses tingsvidne, han sig afberømmer han 11/11 sidst forgangen til Hammerum herreds ting skal have forhvervet, anlangende om Laurits Nielsen hans gårdhund at skulle have benægtet, at den ikke skulle have gjort dem skade på deres fæmon: på begæring blev sagen opsat til i dag 6 uger.

(22)

** var skikket Christen Christensen i Sælborg og havde hid stævnet Jørgen i Skovgård, Erik Mortensen og Maren Eriksdatter for et vidne, de til Ulfborg herreds ting 28/10 vidnet har, anlangende det Christen Christensen skulle have haft nogen får og lam til salig Anders Karlsens og dem taget til græsning, hvilket vidne han benægter usandfærdigt at være. sammeledes skulle Erik Mortensen være vildig, og med samme vidne at være sine stedbørn behjælpelig og ville dem tilvidne arv: på begæring blev sagen opsat til i dag 6 uger.

** var skikket Christen Olufsen, borger i Ringkøbing, hans visse bud Iver Frederiksen, borger der sst, og havde i rette stævnet Jes Jespersen, borgmester her sst, samt rådmænd sst for en dom, de til Ringkøbing rådhus 22/12 dømt har anlangende et pantebrev og arv efter salig Niels Andersen i Ringkøbing, hvilken dom Iver Frederiksen formener burde ved sin fuldmagt at blive: sagen blev opsat til i dag 6 uger.

(24)

** var skikket velb Mogens Ulfeld til Selsø hans visse bud Jørgen Jensen, foged på Tvis, og havde stævnet velb fru Anne Munk, salig Børge Trolles efterleverske, for en landstings granskning, som Mogens Ulfeld agter at lade forhverve til fire gode mænd at se og forfare, hvorledes det har sig med Tvis kirke, og fremlagde Jørgen Jensen efterskrevne tilbud, at eftersom Tvis sognekirke er øde, nu den kommer i hans værge, da begærer han af Anne Munk, som ham samme gård og kirke solgt har, at hun ville samtykke med ham en granskning af fire mænd, to på hver side, hvilket Anne Munk samtykkede, hvorefter blev Jørgen Jensen på Mogens Ulfelds vegne undt samme granskning.

(25)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup og havde stævnet velb Iver Friis til Volstrup, at som der har været nogen trætte og iring imellem Iver Friis på hans egne og hans børns velb jomfru Anne Friis og jomfru Mette Friis deres vegne på den ene og Iver Juul på den anden side om markskel imellem Volstrup by og Volstrup hovedgård på den ene og Dalby og Hjerm hede, hvor nogen deres ejendom kan påstøde, så og Kvistrup hovedgård på den anden side, og sandemænd i Hjerm herred har svoret og gjort markskel dem imellem, så vil Iver Juul være dom her til landstinget begærende, om samme sandemænds ed og tov og markskel bør ved magt at blive. herhos fremlagde Iver Juul efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 24/5 sidst forleden, hvori sandemænd vidnede, at de har været opkrævet på ret markskel at sværge og gøre imellem Volstrup by og Volstrup hovedgård på den ene og Dalby og Hjerm hede, så og Kvistrup hovedgård på den anden side, da var de 19/5 på åstederne og begyndte de deres tov og satte den første sten i mølleåen til midtstrøms, og satte de øvrige sten, som efterfølger: efterdi Iver Juul og Iver Friis på begge siden beskylder fornævnte sandemænds ed og tov, da indfinder vi den sag til gode mænd, som efter KM befaling fornævnte interesserede parter om fornævnte markskels trætter enten til minde eller rette at adskille, som det sig bør.

(34)

3/2 1616.

** hr Peder Hansen i Daler på sine egne og på Laurits Ibsen og Nis Vium sst, kirkeværger til Daler kirke, deres vegne havde i rette stævnet velb Godske Rantzau til Trøjborg for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har, i hvilken nogen vidner skulle være undersagt, formener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet. disligeste havde hid stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for et tingsvidne, hans afgangne far Tyge Pedersen, som da og var herredsfoged i Lø herred, 1/7 1592 skulle have udstedt anlangende noget tiendekorn, som burde at høre til Daler kirke, og med samme vidne at ville fravidne Daler kirke og præsten sin rettighed. fremdeles havde stævnet hr Ebbe i Visby samt kirkeværger sst, om de noget dertil havde at svare: så og efterdi samme stævning ---- navnlig at være stævnet, da ved vi ikke efter fornævnte stævning at dømme.

(35)

** velb Godske Rantzau til Trøjborg havde i rette ladet stævne Adser Lauritsen i Daler, birkefoged til Møgeltønder birketing, for nogen vidner, han skal have ladet udstede imod Visby kirke og præsten, som skal være Godske Rantzaus sognekirke og præst, anlangende tiende af nør Gærup by, som skulle være Visbys rette sognefolk. så mødte hr Peder Hansen og fremlagde efterskrevne vidne af Møgeltønder birketing 13/12 sidst forleden, hvori personer, som var barnfødt i Daler, vidnede om sten på Gærup gade, som var ret sogneskel imellem Daler og Visby sogne. derimod blev fremlagt efterskrevne vidne af Lø herreds ting 20/9 1606, hvori personer i Gærup, som mindes op til 40 år, vidnede, at da har der ingen sten været på Gærup gade, som kaldes toppelsten: så og efterdi Matias Andersen nu fremlægger andre vidner i samme sag, som ikke findes at være stævnet og kaldt, da ved vi ikke om fornævnte vidne at dømme, førend de samtlige stævnes og kaldes og da gå om hvis ret er.

(38)

** var skikket Christen Jensen Orm og Jens Christensen og gav til kende, hvorledes sandemænd af Vandfuld herred har gjort deres ed og tov og udlagde Jep Christensen i Munksgård hans bane ham af våde og vanlykke af en kniv, hans mor Mette Nielsdatter havde i sin hånd, at være dræbt og derfor svoret hende til sin fred, og den ottende sandemand Mads Jørgensen den tid for din sygdom ikke kunne her møde at gøre hans ed, som hans medbrødre gjort har, da har de gjort hans skudsmål, at han endnu ligger på sin sygeseng og ikke kunne møde at gøre sin ed.

** var skikket Niels Troelsen, Tomas Madsen, Peder Lauritsen i Lund, Mikkel Ibsen, Peder Pedersen i Abterp med flere deres visse bud Claus Knudsen, borger i Ribe, og havde stævnet Matias Andersen i Borg for et delsvidne, han på hans husbond velb Godske Rantzau til Trøjborg hans vegne nogen tid forleden til Lø herreds ting over dem forhvervet har, anlangende for de voldeligt skulle have ført vod i Vesterå, og for de skulle have haft ålegårdsted i samme å, formener dem med uret at være delt, og skulle være imod recessen i det 31. kapitel, at hver må nyde ålegård for deres egen grund. disligeste havde stævnet efterskrevne synsmænd for deres efterskrevne syn, de til fornævnte ting 30/9 sidst forleden skulle have hjemlet, at de 18/9 skulle have været til syn langs med Vesterå fra Højbjerg og til gårdsted på Abterp mark, hvor de have beset nogle ålegårde. så mødte Matias Andersen og berettede, at de breve, som i sagen er, skal være hos Godske Rantzau, og han er udenlands: af den grund blev sagen opsat til i dag 6 uger.

(39)

17/2 1616.

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Pedersen i Sælborg og havde hid stævnet Niels Callesen i Tjæreborg for en dom, han 9/1 sidst forleden til Skast herreds ting dømt har mellem Frederik Munk og velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, anlangende at han burde sit udgivne brev at efterkomme, indtil så længe han kunne stille sin bror tilfreds: sagen blev opsat til i dag måned.

(40)

** var skikket Mads Jørgensen i Fjaltring og gav til kende, hvorledes hans medbrødre sandemænd af Vandfuld herred i dag måned skal have udlagt Jep Christensen i Munksgård hans bane ham af våde og vanlykke af en kniv, Mette Nielsdatter havde i sin hånd, at være dræbt blevet, og havde de svoret hende til sin fred, og da han for sin sygdom den tid ikke kunne møde, hvorfor han i dag gjorde hans ed, som hans medbrødre gjort har, og svor hende til sin fred.

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Pedersen i Sælborg og havde i rette stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for et synsvidne, han har udstedt til Skast herreds ting 22/8 1615 anlangende syn over to kapitelsgårde i Hygum deres tofter, så og over Frederik Munks tjeneres to tofter der sst, da kunne de ikke andet syne eller forfare, end Frederik Munks tjeneres tofter er lige så lang og bred som fornævnte kapitelsgårdes tofter: sagen blev opsat til i dag måned.

(41)

** var skikket velb fru Else Lindenov til Løjtved hendes visse bud Peder Poulsen i Kloborg og havde i rette stævnet Christen Nielsen i Givskud og Oluf Eskesen i Ildved for et vidne, de skulle have hende forholdt, anlangende Tomas Jensen i Skovsbøl og hans stedsøn Christen Nielsen sst at have vidnet til Nørvang herredsting 9/1 sidst forleden, at fru Else Lindenovs tjenere Peder Poulsen i Kloborg og Rasmus Rasmussen, tjenende på Rørbæk, med flere skulle have taget og bortført af Skovsbøl skov nogle geder 2/12 sidst forleden, som skulle være Tomas Jensens søster Anne Ibsdatter i Vejle hendes geder: så efterdi Peder Poulsen ikke beviser fornævnte vidne, som han nu omtaler, at have været vidnet, ej heller på fersk fod, og Tomas Jensen ikke ville være bestendig det at have vidnet, og med tinghørernes kundskab bekræftes fornævnte vidne for ting og dom at være udganget, da kunne vi ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være.

(44)

** var skikket Jesper Lambretsen, byskriver i Vejle, og havde stævnet Groers Sørensen, byfoged sst, for en dom han 7/12 sidst forleden imellem velb Truid Bryske til Estrup hans fuldmægtig Søren Jensen og Jesper Lambretsen dømt har og tilfundet ham at lide dele, for han skulle have beskyldt Truid Bryske, at han med sine medhavende folk skulle have gjort ham overfald og skade i hans hus, uanseet Jesper Lambretsen 9/11 sidst forleden skulle have haft sine vidnesbyrd på Vejle byting til stede, med hvilke han sin beskyldning ville bevise, og ikke han skulle måtte fange det beskrevet, fordi han skulle have givet varsel til Herredskær og ikke til Estrup. så mødte Søren Jensen og fremlagde samme efterskrevne dom af Vejle byting 7/12 sidst forleden, samt efterskrevne delsvidne af fornævnte ting 18/1 sidst forleden: så efterdi det befindes, Jesper Lambretsen at have beskyldt Truid Bryske, for at han med hans medhavende folk skulle have været i Jesper Lambretsens hus i mørke og mulm og hans skæg afrykket og ham overfaldet, som af Jesper Lambretsens egen underskrevne beskyldning bevises, hvilke gerninger, dersom det var sket, ikke kunne agtes for nogen bordag eller husfreds sag, og nu gøres bevisligt at Truid Bryske ikke samme aften at have været i Jesper Lambretsens hus, da ved vi ikke imod samme dom ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(50)

** var skikket Tomas Jensen, borger i Vejle, og havde hid stævnet Peder Jørgensen, borger sst, for han til Vejle byting 14/8 sidst forleden skal have ladet ham fordele for nogen ord, Tomas Jensen skulle have svaret Peder Jørgensen på fornævnte ting 28/10 1613, så vidt som han sigter og beskylder ham, at han skulle have indkommet med Hans Pedersen og skulle have hos været og seet på, der Peder Jørgensen skrev på et brev for Hans Pedersen for 97 rigsdaler, og skrevet Tomas Jensen til en forlover derfor, efterdi Tomas Jensen ikke samme dag skulle have været i Vejle, der fornævnte brev skulle være skrevet og dateret: så og efterdi ikke bevises, noget varsel for samme dele at være givet, da finder vi Tomas Jensen af samme dele kvit at være. dernæst blev Tomas Jensen og Peder Jørgensen med sammenlagte hænder venligt og vel forligt.

(51)

** (fortsat fra 53) i Landtings omliggende gods er arveligt tilfaldet for en sum pending efter samme indførsels brev. dernæst fremlagde en dom af Ginding herredsting 5/10 sidst forleden, som så besluttes, efterdi Tomas Juul af gode mænd skal være indført i hvis lod og anpart, salig Axel Rosenkrantz efter hans salig far i Landting gods var arveligt tilfaldet, og Tomas Juul har ladet igen tilbyde Børge Rosenkrantz hans arvinger samme gods til løsen, og var dog ikke mødt, vidste fogden ikke andet derpå at sige for rette, end salig Axel Rosenkrantz Børgesens lod og anpart i Landting gods Tomas Juul for ejendom at følge. (fortsættes på 54)

(52)

** var skikket Niels Iversen Bøgvad, borger i Kolding, og havde i rette stævnet Jens Hansen i sønder Bjert, for han for nogen tid siden skal have ladet ham fordele og beskyldt ham for nogen gæld, han skulle være Jens Hansens datter pligtig efter et brev, som Jens Hansen i Niels Iversens drukkenskab skulle have ladet skrive, og Niels Iversen ikke selv kunne læse og skrive, men samme brev anderledes skulle være oplæst, end det skulle formelde: så er Jens Hansen ikke nu mødt til gensvar, og efterdi han findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet for samme sag, og han da ikke er mødt, da finder vi samme stævnebrev og delsvidne magtesløs at være og ikke komme Niels Iversen til hinder eller skade i nogen måde.

(53)

2/3 1616.

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup hans visse bud Tyge Sørensen i Buskov og havde hid i rette stævnet Knud Nielsen i Østerlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom, han til Ginding herredsting 5/10 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt Tomas Juel det gods at følge til ejendom, som han skal være indført i, i salig Axel Rosenkrantzes lod og anpart i Landting gods, hvilken dom Tyge Sørensen på Tomas Juels vegne formener burde ved magt at blive. og fremlagde Tyge Sørensen velb Holger Bille til Højbygård, Jens Mogensen til Sindinggård, Claus Below til Spøttrup og Axel Lykke til Eskær deres udgivne brev, dateret 8/3 1615, som indeholder blandt andet, da at have indført Tomas Juel i salig Axel Rosenkrantz Børgesens efterladte gods, som ham efter hans salig far Børge Rosenkrantz (fortsættes på 51).

(54)

** (fortsat fra 51) efterdi ingen er mødt noget gensvar herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme dom ved magt at blive.

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne til Hyneskye hendes visse bud Jens Sørensen i Tinggård og havde i rette stævnet Jens Jørgensen i Herborg, for han 6/11 sidst forleden til Bølling herredsting har fradømt fru Karen Gyldenstjerne ---- rigsdaler, Eske Simonsen i Mosegård skulle have ladet sin gård blive brøstfalden for, efter syn og vurderings indhold, og Jens Jørgensen ikke skulle have anseet enten syn eller vurdering, men skal have dømt hans husbond fra hendes rettighed og sagefald: sagen blev opsat til næste landsting efter påske.

(55)

** var skikket velb Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, KM befalingsmand på Bølling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, med opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende da at have stævnet velb Just Friis til Vadskærgård for en uendelig dom, han lader sig afberømme her til landstinget at skulle have forhvervet over velb Anders Dresselberg til Vognserup, forrige domprovst i Ribe, hans fuldmægtig Hannibal Nielsen, Jens Amorsen, Peder Pedersen og Christen ---- på Dejbjerg på kirkens anpart korntiende deres livstid beholde, og når nogen af dem ved døden afgik, da fornævnte Tørring sognemænd af dem tienden i deres sted igen at stede og fæste, at den kunne blive hos sognemændene. Knud Gregersen berettede, at straks efter Jens Amorsens død, som havde fire parter af samme kirketiende i fæste, det fremdeles af hans søn Jep Jensen i G----bæk på hans egne og menige sognemænds vegne, som tienden var sted og fæst, og så igen af Jep Jensen til Just Friis samme fjerde part af kirketienden opladt, uanseet det for menige sognemænd skulle være sted og fæst. så mødte Jørgen Friis på hans søn Just Friises vegne og afstod samme landstingsdom: da efter sådan lejlighed finder vi fornævnte dom og opladelsesbrev ingen magt at have.

(56)

** var skikket Jens Hansen i sønder Bjert med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende han da at have stævnet Niels Iversen Bøgvad, borger i Kolding, for en uendelig dom han til landstinget nogen tid forleden forhvervet har over et håndskrift, som han skulle have givet hans datter Sidsel Jensdatter, født i sønder Bjert, for han skulle have beligget hende, som skulle formelde 12 daler til en seng og 8 daler til en kåbe, også at gøre hans barn Anne Nielsdatter ret med hvis, han havde lovet samme barn, og formente samme uendelige dom burde magtesløs at være og ikke komme hans datter Sidsel Jensdatter til hinder eller skade imod hendes brev og segl, som Niels Iversen hende givet har: ---- da ved vi os ikke efter den opsættelse at kunne dømme, førend samtlige stævnes og kaldes.

(57)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, og havde i rette stævnet Morten Jørgensen, byfoged i Lemvig, for en dom han til Lemvig byting 1/12 sidst forleden dømt har, og da efter vidner tildømt Svend Poulsen i Lemvig at have gjort imod KM reces og burde derfor at stande til rette, som det sig burde. så mødte Poul Svendsen, borger i Lemvig, på hans søn Svend Poulsens vegne og formente ham ingen uret at have gjort: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til andet landsting efter påske, som er 27/4.

(58)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjerm herred, for han 1/12 sidst forleden til Hjerm herredsting har tildømt ham at burde stande til rette efter et rømningsbrevs indhold, som velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand over Vestervig len, har ladet forhverve over afgangne Gert Meyers hustru i Holstebro med hendes børn og lovværge, uanseet at hr Christens navn ikke skulle findes i samme brev eller i de andre breve, som i samme sag forhvervet er. disligeste berettede han, at Gert Meyer havde to brødre levende, der han døde, som nærmere var at lide tiltale på børnenes vegne, item at han intet har bekommet af Gert Meyers efterladte gods, men at hans hustru det hos sig skulle have, og formener han sig ikke at bør efter samme rigens breve at stande til rette, eller domme, som Christen Madsen derpå dømt har, burde ham til hinder eller skade at komme: sagen blev opsat til 13/4 først kommende.

(60)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, på sine egne og på sin søster Maren Nielsdatter, afgangne Gert Meyers efterleverske i Holstebro hendes vegne, og havde stævnet velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, for han 20/12 1614 til Holstebro byting har ladet hende med hendes to børn fordele for en sum pending, salig Gert Meyer skulle være ham skyldig efter hans opskrift, uanseet han ikke skulle kunne bevise Gert Meyer at have været ham nogen gæld pligtig. så mødte Niels Rasmussen og berettede, at sagen for rigens ret er indkommet og fremlagde 15 dags, 10 dags og 15 dags rigens breve for at skulle udlægge Knud Gyldenstjerne 1126 rigsdaler, som endnu rester af den gæld, afgangne Gert Meyer var ham skyldig: så efterdi samme sag findes for rigens ret at være indkommet, ved vi os ikke dommer i den sag at være.

(61)

** var skikket velb Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, KM befalingsmand til Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom, han 16/12 sidst forleden til fornævnte ting dømt har imellem Anders Knudsen i Tiphede på den ene og Jørgen Nielsen i Revning, Anders Pedersen, Christen Pedersen, Maren Pedersdatter og Karen Graversdatter på den anden side, formeldende i sin beslutning, efterdi der bevises for ham med velb Oluf Munks brev, at Peder Hansen i Revning skulle have taget Svend Christensen og hans søskendes arv og gods i Villemose, har han ikke vidst andet derpå at sige, end Peder Hansens arvinger burde derfor at stande til rette, mens Oluf Munks brev stod ved magt, uanseet det ikke i kongens tingbog til Hjerm herreds ting 29/3 1598 skulle bevises, at Peder Andersen i Simmelkær skulle have taget Svend Christensen og hans søskendes arv og gods til sig og været deres rette født værge, og ikke skulle bevises, Peder Heise i Revning noget på deres vegne under værgemål at have, som Oluf Munks brev formelder. derhos i rette lagde Knud Gregersen efterskrevne dom af Hjerm herreds ting år 1598, som iblandt andet indeholder, Peder Andersen i Simmelkær at have fremganget og gjort Kynde Jensen i øster Ølby på hans datter Anne Kyndesdatters vegne afkald for al den arv, som Peder Andersens bror Christen Andersen, som boede i Villemose, hans tre sønner, Peder Christensen, Anders Christensen og Svend Christensen, som Peder Andersen var værge for, var arveligt tilfaldet efter deres salig far og mor Christen Andersen og Maren Andersdatter: så og efterdi herredsfoged Christen Madsen har funderet sin dom på Oluf Munks brev, og samme brev ikke fremlægges, da finder vi samme dom ingen magt at have.

(64)

** var skikket velb Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger da at have ladet stævne Poul Svendsen, borger i Lemvig, for et bænkebrev, han af Mads Madsen og Anders Jensen, borgere sst, skulle have forhvervet, og siden 7/11 sidst forleden til Skodborg herredsting skal have i rette båret, formeldende at de skulle have været hos Christen Smed Kirkegård i Christen Smeds gård i Lemvig efter Poul Svendsens befaling og der tilsagt Christen Smed, at han skulle vare på ham som hans fjende og uven, hvor de fandtes, efterdi Poul Svendsens hustru skulle være berygtet for Christen Smeds, med hvilket bænkebrev Poul Svendsen skulle ville sig befri for hvis sår og skade, han skulle have gjort Christen Smed bagtil på hans krop og klæder, hvilket Knud Gregersen formente uærligt at være gjort: sagen blev opsat til 27/4 først kommende.

(65)

** var skikket Jep Olufsen, borger i Lemvig, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged til Bøvling, og havde i rette stævnet Mads Pedersen, borger sst, for en dom han til Lemvig byting 16/2 sidst forleden imellem Peder Jepsen på den ene og Jep Olufsen på den anden side dømt har, hvori Mads Pedersen har dømt, at den ager i Lemvigs mark, Peder Jepsen har opladt Jep Olufsen, burde ham for ejendom at efterfølge, formener samme dom ret at være. så fremlagde Knud Gregersen efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 26/1 sidst forleden, hvori Peder Jepsen oplod fra sig og sine arvinger og til Jep Olufsen og hans arvinger efterskrevne ager i Lemvigs stormark: så efterdi fornævnte ager findes at være liggende i Lemvig mark, og fornævnte opladelsesbrev findes til landsting og byting at være gjort, da ved vi ikke imod fornævnte opladelse, vidne og dom at sige eller magtesløs dømme.

(67)

** (fortsat fra 68) som om samme tofter deres bygning anlangende, formener samme landstingsdom ikke at slutte, medføre eller hentydes han nogen ornum at være tildømt, ikke heller Frederik Munk eller hans forfædre at skulle have haft nogen særdeles eller ensom ejendom i Hygum eller Hygum mark videre end en halvgård: efter skudsmål blev sagen opsat til i dag 14 dage.

** var skikket mester Mads Pors og mester Niels Glud, kanniker og kapitelshørere i Ribe, deres visse bud Hans Vistesen, borger i Varde, og havde i rette stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for et synsvidne han skal have udstedt Bendix Hansen i Skast på velb Frederik Munks vegne til Skast herredsting 19/ 1612, endog, som han mener, der ikke for samme vidne skulle være givet lovligt varsel hvilken dag eller tid, synsmændene skulle have været på de stykker jord, synsmændene har omvidnet, ved Søren Nielsen i Hygum hans nørtoft at være nedlagt. (fortsættes på 70)

(68)

** var skikket mester Mads Pors og Mester Niels Glud, kanniker og kapitelshørere i Ribe, deres visse bud Hans Vistesen, borger i Varde, og havde i rette stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for han ikke har villet unde eller stede deres fuldmægtig at måtte fange sine ord eller svar i nogen vidner eller vedkendelse, som velb Frederik Munk og hans fuldmægtig til Skast herreds ting skulle have taget og forhvervet, Hygum og Hygum tofter anlangende. disligeste havde stævnet Søren Jensen i Eskebjerg, for han skulle have sat i dommersted på fornævnte ting 20/5 sidst forleden og dømt deres fuldmægtig, for at han ikke måtte fange et uvildigt syn på fornævnte tofter: da efter skudsmål blev sagen opsat til i dag 14 dage.

** var skikket mester Mads Pors og mester Niels Glud. kannikker og kapitelshørere i Ribe, deres visse bud Hans Vistesen, borger i Ribe, og havde i rette stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom, han til fornævnte ting 6/2 sidst forleden dømt har imellem deres fuldmægtig og velb Frederik Munk til Krogsgård anlangende de to tofter i Hygum, som hans tjener Søren Nielsen bruger, i hvilken dom han skulle have tildømt Frederik Munk samme tofter for ornum efter en landstingsdom, som her til landstinget skulle være dømt, at Frederik Munks vedkendelse skulle være ved magt dømt (fortsættes på 67)

(69)

** (fortsat fra 70 ) imens samme pantebrev og tingsvidne stod urygget og ved magt, og formente Strange Madsen samme dom burde ved magt at blive: så efterdi Christen Ibsen ikke er mødt nogen gensigelse mod samme dom at gøre, da ved vi ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

** var skikket velb Anders R---- og havde i rette stævnet Niels Mogensen i Pallesgård for et skudsmål, han imod ham til Sevel birketing 30/10 sidst forleden skulle have ladet gøre, og med samme skudsmål skulle have forslaget ham hans syn og klage, som han ville have haft beskrevet til fornævnte ting på de to skader, som Niels Mogensen skulle have gjort ham, formenende samme skudsmål ikke lovligt og ret at skulle være gjort: så efterdi ikke bevises sådant skudsmål at være gjort, finder vi Niels Mogensen for samme tiltale kvit at være.

(70)

** (fortsat fra 67) og Jens Jensen i Tjæreborg, som vidnede, at Bendix Hansen er lovligt i sin husbonds forfald forhindret, så han ikke nu kunne møde i rette med samme vidne: da efter sådant skudsmål blev sagen opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Christen Olufsen, borger i Ringkøbing, hans visse bud Strange Madsen, borger der sst, med opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende han da at have stævnet Jens Jensen, Peder Pedersen, borgmestre sst, Sylvester Biesch, Niels Pedersen, Jens Olufsen, Jens Nielsen og unge Jens Olufsen, rådmænd der sst, for en dom de til Ringkøbing rådhus 22/12 dømt har, anlangende et pantebrev og arv efter salig Niels Andersen i Ringkøbing, hvilken dom Strange Madsen på Christen Olufsens vegne formener burde ved sin fuldmagt at blive. disligeste havde stævnet Christen Ibsen i Halby, som samme dom forhvervet har, om han har noget dertil at svare. så fremlagde Strange Madsen samme efterskrevne dom af Ringkøbing rådhus 22/12 sidst forleden, hvori blandt andet så besluttes, at efterdi bevises med Niels Andersens pantebrev at have pantsat salig Christen Svendsen al hans gård, han iboede, for 100 daler, og da de ikke til sin rette tid er blevet betalt, da samme gård at have efterfulgt salig Christen Svendsen, og eftersom bevises at Niels Andersen har overlevet hans hustru og børn og selv været deres arving, da kunne borgmestre og råd ikke tildømme salig Christen Svendsens arvinger nogen gæld at betale til Christen Ibsen, imod samme pantebrev (fortsættes på 69)

(71)

15/3 1616.

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han 9/1 sidst forleden til Skast herredsting dømt har imellem Frederik Munk og velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, anlangende at han burde sit udgivne brev at holde og efterkomme, indtil så længe han kunne stille sin bror tilfreds: så blev Frederik Munk og Christoffer Gersdorff venlig og vel forligt, så at Christoffer Gersdorff afstod samme dom og æsknings vidner, at de skal være som de udømt og uudgivet var, og Frederik Munk lovede at skulle give Christoffer Gersdorff 400 enkende rigsdaler.

(72)

** var skikket mester Mads Pors og mester Niels Glud, kannikker og kapitelshørere i Ribe, deres visse bud Hans Vistesen, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende da at have ladet i rette stævne Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte ting 6/2 sidst forleden dømt har imellem deres fuldmægtig og velb Frederik Munk til Krogsgård hans fuldmægtig Christen Pedersen i Sælborg anlangende de to tofter i Hygum, som hans tjener Søren Nielsen bruger, i hvilken dom han skal have tildømt Frederik Munk samme tofter for ornum efter en landstingsdom. så mødte Frederik Munk og fremlagde samme efterskrevne dom af Skast herreds ting 6/2 sidst forleden, hvilken dom indeholder Hans Vistesen at være mødt og fremlagt et vidisse af et KM brev, dateret 1526, angående en trætte imellem mester Gunde Lange, degn i Ribe, på kapitlets vegne og Hans Munk om en eng i Hygum mark, og fremlagde et tingsvidne af Skast herredsting 1504, hvori 12 ejermænd svor al Hygum mark under reb: så og efterdi i fornævnte herredstings dom findes ---- samme Hygum gård at være rebet, og bevises med vidner, som her til landstinget er ved magt dømt, samme tofter i 20 år at have fulgt Frederik Munks gård, som Søren Nielsen iboer, og fornævnte herredsfoged har tildømt Frederik Munk fornævnte tofter, ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(76)

** velb Frederik Munk til Krogsgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for et synsvidne, han 22/8 sidst forleden til Skast herreds ting har udstedt, anlangende 6 synsmænd samme dag at have været over et uvildigt syn over to kapitelsgårde i Hygum samt Frederik Munks tjeneres to tofter der sst, da kunne de ikke ligne, syne eller forfare, end Frederik Munks to tjeneres tofter var lige så lange og brede som de to kapitelsgårdes tofter, og fremlagde Frederik Munk efterskrevne fornævnte synsvidne af Skast herredsting 22/8 sidst forleden. så efterdi Niels Callesen først har dømt fornævnte synsmænd, som skal hjemle om fornævnte tofter fra syn, og han dog samme dag har udstedt synsvidne til fornævnte tofter, da ved vi ikke andet derom at sige, end at han sig jo deri har forseet, og fordi bør igen at give Frederik Munk hans billig kost og tæring: da for vores bøns skyld afstod Frederik Munk samme kost og tæring, så Niels Callesen derfor skal give ham 12 rigsdaler, eller dem i slet mønt med opgæld at skulle erlægge og betale.

(79)

** var skikket Niels Christensen Beeg i Haderis og havde i rette stævnet hr Jens Christensen i Haderup for nogen stævnebreve, han lader sig af berømme at have forhvervet af efterskrevne Haderup sognemænd Niels Beeg anrørende, hvilke stævnebreve og sankevidner Niels Beeg formener burde magtesløse at være: efter skudsmål blev samme sag opsat til næste landsting.

** var skikket Ove Olufsen, tjenende i Grundet, på hans søster Maren Olufsdatters vegne og havde i rette stævnet Maren Anderses, Maren hr Anderses, Dorte Lambrets, Anne Jesper Lambretsens, Ingeborg Knuds, Mette Groerses, Margrete Jens Sørensens, Maren Morten Gødesens, Karen Søren Knudsens, Maren Knuds, Maren Jens Bygs og Lene Ivers, borgersker i Vejle for et vidne, de på Vejle rådhus 12/2 sidst forleden vidnet har, at de var beskikket af borgmestre og råd at skulle forfare og malke nogle byens piger, om der kunne findes rigtige tegn hos nogen af dem, som kunne være skyldig i det barn, som nogen tid forleden var født og formyrdet, i hvilket vidne de skulle have vidnet, at Maren Olufsdatter skulle have givet væske og mælk af sit bryst, hvor ud af de har skyldt, at hun skulle have født barn eller været med barn, hvor udover den fattige pige skulle være kastet i fængsel, uanseet de samme deres vidne ikke så udtrykkeligt at have vidnet, at de kunne vide sand og vis besked derom videre end det mælk og væske, hun gav af hendes bryst, hvilket hun sig højligt påberåber at være naturligt, som noksom høres og forfares af dem, som derpå har god forstand: efter skudsmål blev sagen opsat til 13/4 først kommende.

(81)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård og havde i rette stævnet Jacob Hansen med flere i Nebel, Lystrup og Gesing for et synsvidne, de til Skast herredsting 30/1 sidst forleden vidnet har anlangende hans to tofter og ornum til hans gård i Hygum. disligeste havde stævnet hans Vistesen i Varde for et tingsvidne, han 6/2 til fornævnte ting forhvervet har, hvori han giver last og klage på, at kapitelstjenerne i Hygum findes brøstholdne i toftejord: så mødte Hans Vistesen og afstod samme vidner, at de skal være som de uudgivet var og ingen til hinder eller skade at skal komme i nogen måde.

(82)

** var skikket Laurits Christensen smed, borger i Varde, hans visse bud Hans Vistesen, borger sst, og havde stævnet Laurits Sørensen, byfoged der sst, for en dom han til Varde byting 21/8 forgangen år imellem Laurits Smeds fuldmægtig og Jens Christensen skrædder, borger her sst, dømt har og kvitdømt Jens Christensen for dele af den årsag, Laurits Christensen ikke til bestemt dag, forpligten om formelder, skulle være mødt til Varde byting. så mødte Jens Christensen på sine egne og Laurits Sørensens vegne og fremlagde samme efterskrevne dom af bytinget 21/8: så og efterdi Jens Christensen for Laurits Sørensen har været indstævnet, om han ikke efter hans forpligt burde at undskylde Laurits Smed og hans hustru, og ikke byfogden i sin dom noksom derom har underschiedet, ved vi ikke den at følge men finder den at være som den udømt var.

(83)

** var skikket Niels Tomasen, borgmester i Varde, og havde i rette stævnet Christen Gregersen i Lintrup, herredsfoged i Vester herred, for en dom, han til Kærgård birketing 8/12 sidst forleden imellem ham og Niels Christensen i Stavrsø dømt har, i hvilken han skal have tildømt Niels Christensen for nogen brug og afgrøde af nogen ager på Stavrsø mark (sag overstreget)

(84)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussing, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Iver Markorsen, ridefoged der sst, og havde i rette stævnet Niels Tomasen, borgmester i Varde, for et tingsvidne af Varde byting 5/8 1594, hvori vidnes om forlig med Jens Nielsen i Varde Christen Joensen og Gregers Poulsen i Stavrsø, hvilket vidne Niels Tomasen ville sig tilholde noget jord på Stavrsø mark fra KM tjenere Peder Gregersen og Niels Christensen i Stavrsø, hvilket deres vidne Iver Markorsen på Albret Skeels vegne formener ikke lovligt at være af den årsag, de ikke skulle have vidnet med oprakte fingre ej heller på fersk fod. disligeste havde stævnet Christen Joensen og Gregers Poulsen og deres medarvinger, som er Niels Christensen i Stavrsø, Peder Gregersen, Søren Gregersen, Christen Jensen og Karen Gregersdatter og hendes lovværge, i lige måder havde stævnet Niels Knudsen i Klinting og Christen Jensen i Stavrsø deres arvinger, som er Lauge Christensen, Gøde Jensen i Klitting og ung Niels Christensen i Stavrsø. så og Christen Lønborg, Hans Sørensen og Christen Glibstrup, borgere i Varde, Niels Jensens arvinger for fornævnte Niels Jensen havde forhvervet samme vidne, om de havde noget dertil at svare. så mødte Niels Tomasen og fremlagde samme efterskrevne vidne af Varde byting 5/8 1594, indeholdende at den sønderste gård i Stavrsø blev skiftet i tre parter, den ene part til Jens Nielsen i Varde, den anden part til Christen Joensen i Stavrsø og den tredje part til Gregers Poulsen i Stavrsø. og derhos berettede Niels Tomasen, at samme gård Stavrsø tilhører Albert Skeel på KM vegne de to parter og den tredje part selvejer bøndergods ham tilhørende, og fremlagde efterskrevne pergaments skøde af Varde byting 1558 mandagen næst for vor fruedag, hvori Christen Pedersen af Øse med hans hustru Ingeborg hendes samtykke gjorde Jens Nielsen og hans arvinger skøde på al den del, som hans hustru og hendes særbørn kunne tilfalde i den sønderste gård i Stavrsø, som Nis Joensen iboede. dernæst fremlagde et pergaments skøde af fornævnte ting 1560, som bemelder Niels Hansen at have gjort Jens Nielsen og hans arvinger skøde på al den del, som han kunne tilfalde i den sønderste gård i Stavrsø, som Nis Joensen iboede. sammeledes fremlagde et pergaments skøde af fornævnte byting 1555, som medfører Peder Hansen, salig Hans Christensens søn i Varde, at have gjort Jens Nielsen skøde på den del, som han kunne tilfalde i den sønderste gård i Stavrsø, som Nis Joensen iboede. i lige måder fremlagde et pergaments skøde af fornævnte ting samme år, som indeholder Jep Nielsen, byfoged i Varde, på Maren Hansdatter i Varde hendes vegne og Peder Hansen på sin søster Anne Hansdatter hendes vegne at have gjort Jens Nielsen skøde på den del, som dem kunne tilfalde i den sønderste gård i Stavrsø, som Niels Joensen iboede. fremdeles i rette lagde et pergaments skøde af Kærgård birketing 27/5 1608, som bemelder Niels Jensen Varde at have solgt fra sig og sine arvinger og til Niels Tomasen og hans arvinger 3. parten af den sønderste gård i Stavrsø i Henne sogn. dernæst i rette lagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte birketing 1579, hvori otte mænd vidner at have skiftet gårdsrum i den gård i Stavrsø, som Gregers Poulsen påboer, og Christen Joensen da påboede: så og efterdi samme vidne med skødebreve og adkomst bekræftes, og kronens skyld og landgilde deraf at være udlagt, bevises og en mand efter anden samme 3. part gård i Stavrsø at være efterfulgt, og ikke Iver Markorsen har derimod noget bevis fremlagt, da ved vi ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(91)

** var skikket Hans Villadsen i Harres på Karen Jensdatter i Abterp hendes vegne og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 20/1 sidst forleden til Lø herredsting dømt har, anlangende at han skulle have tildømt Karen Jensdatter at være hendes far Jens Mouridsen i Abterp hans rette livsarving, efterdi Jens Mouridsen skulle have tinglyst hans datter Karen Jensdatter for hans datter, rette og næste livsarving at skulle være. disligeste havde stævnet Terkild Mortensen og Hans Hansen i Visby, Tomas Jørgensen i Torup og Nis Jespersen i Borg, som samme dom forhvervet har. og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lø herredsting 1578, at samme dag stod Jens Mouridsen personligt inden fire tingstokke og kendtes han Karen, han havde avlet ved Margrete Nielsdatter af Forballum, at være sin datter, og lyste hende i kuld og køn lige ved en sin egen ægte og adelkonebarn. herhos fremlagde efterskrevne dom af fornævnte herredsting 20/1 dette år, hvori besluttes, at efterdi bevistes at Peder Mouridsen i Visby havde solgt sin bror Jens Mouridsen i Abterp og sin datter Karen Jensdatter al den arv og lod, som han kunne tilfalde i den gård i Abterp, som Jens Mouridsen iboede, og Jens Mouridsen havde lyst sin datter Karen Jensdatter i kuld og køn, og da lovens 1. bogs 21. kapitel om formelder, at slegfredbarn, der tinglyst er, tager faderens arv, da vidste fogden ikke andet derpå at kunne dømme, end Karen Jensdatter jo bør hendes fars arv at beholde, og fornævnte Peder Mouridsens arvinger kvit at være: så og efterdi med tingsvidne bevises, Jens Mouridsen selv til tinge at have lyst sin datter Karen Jensdatter i kuld og køn, lige ved sit eget ægte og adelkonebarn, og fornævnte herredsfoged fordi i sin dom har fulgt loven, da ved vi ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(92)

** var skikket Jens Christensen, borger i Varde, og havde stævnet Christen Mikkelsen sst for sår og skade, han for to år siden skulle have gjort ham i sin højre hånd, hvilken skade af vurderingsmænd blev vurderet for 16 daler.

(93)

** var skikket Tomas Christensen, Niels Andersen, Jens Hansen og Jens Jensen i Abterp deres visse bud Claus Knudsen, borger i Varde, og havde stævnet Niels Ibsen i Abterp og Jens Mouridsens arvinger sst for et vidne, de til Lø herreds ting 20/5 sidst forleden vidnet har anlangende det skulle være dem vitterligt, at det gårdsrum, Laurits Andersen i Abterp påboer, skulle have ligget til den stavn, som Laurits Nissen og Peder Nissen i Abterp påboer, formenende samme jord burde at høre Abterp mænd til med rette. så mødte Matias Andersen og fremlagde samme efterskrevne vidne: så og efterdi varselsmændene ikke har benævnt hvem, de gjorde varsel for fornævnte vidne, da finder vi fornævnte vidne ingen magt at have.

(94)

13/4 1616.

** var skikket velb Jørgen Krag til Endrupholm hans visse bud Hans Madsen i Frøkær og havde hidkaldt sandemænd af Skast herred at sværge om Mads Pedersen i Vong hans bane, som blev død der sst, fornævnte sandemænd at udlede hvad, ham blev til bane og livs lagt. og fremlagde Hans Madsen for sandemændene efterskrevne tingsvidner af Skast herredsting, hvori Maren Sørens vidnede, at søndag var 8 dage da holdt Jep Olufsen på adelvejen uden ved Vongs nørled med hans vogn, da sad Mads Pedersen og Karen Madsdatter hos Jep Olufsen og havde en flaske brændevin, de alle drak af, og Mourids Hansen i Vong vidnede, at samme aften sad han ved hans nadver, da råbte Mads Pedersen på ham, og da stod Mads Pedersen ved hans kålgårdsdige og var meget drukken, så tog han ham ved armen og fulgte ham til Clemend Mikkelsens husende, og da kunne han så godt som intet gå, så han måtte holde ham op til væggen, hvorfor de lagde ham i hans egen vogn og agede ham hjem, og da kunne han hverken røre hånd eller fod, så de lagde ham på en dyne for hans ild, og da kunne han hverken mæle eller tale, og da løb der noget af næse og mund af ham, hvad det var, vidste de ikke, men brændevin lugtede han af, og døde straks. synsmænd vidnede, at der ikke fandtes håndgerning på ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed og udlagde Mads Pedersen af hans egen ulykke og brændevin at være død blevet, og det ham til bane at være lagt.

(99)

** var skikket velb fru Lene Juel, salig Jørgen Dues efterleverske til Halkærholm hendes visse bud Jens Pedersen i Lere og havde stævnet Christen Olufsen i Avsumgård for en af hendes gårde, liggende i Hardsyssel i Hornum herred i Navr sogn, som kaldes Nederlund, hvilken gård skulle findes i hendes lod, som hendes salig far hende med mere gods tilskiftet har, som Christen Olufsen tilholder sig: da eftersom de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Niels Rasmussen, ridefoged til Vestervig, og fremlagde en udskrift af en stævning, som formelder hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, at skulle have hid stævnet velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, og Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hornum herred, for nogen domme, som han formener en af dem skulle have ladet forhverve til landstinget, hvormed den dom, som Christen Madsen til Hornum herredsting 5/12 sidst forleden dømt har imellem Knud Gyldenstjerne og ham, skulle bekræftes og bestyrkes: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(100)

** var skikket velb Jørgen Lykke til Herningholm og havde i rette stævnet velb Jacob Sehested for en forpligt, som Jørgen Lykke formener, at Jacob Sehested en af hans tjenere ved navn Niels Madsen skulle have aftvunget med fængsel og jern, som Jørgen Lykke formener sig at ville bevise med tingsvidne: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Jacob Christensen i Kærgård og havde stævnet Jens Nielsen i Hollingholt for en dele, han over ham forhvervet har til Hammerum herredsting 23/9 sidst forleden, på velb Jacob Sehested til Herningholm hans vegne, og da beskyldte ham for penge, som skulle være udlovet til Jacob Sehested. disligeste for en klædesæk med noget gods i, uanseet det ikke for tingsdom har været bevist, ham nogen penge at være Jacob Sehested skyldig: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(101)

** var skikket velb fru Maren Juel til Rybjerg hendes visse bud Erik Christensen i degnebolet og havde i rette stævnet Jens Christensen i Horslev og Morten Pedersen, borger i Varde, for et vidne de med Jep Nielsen, borger og rådmand sst, 11/12 sidst forleden vidnet har, at de skulle have med været på landstinget i juli måned 1614 og der at have hørt, Maren Juul skulle have lovet velb Hans Munk, at han måtte flytte i hendes gård i Varde og der lade pante og fly på den, som han bedst kunne, hvilket deres vidne hun højligt benægter: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans vise bud Hans Pedersen i Skodborg og havde i rette stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 16/12 forgangen år til fornævnte ting dømt har imellem Godske Rantzau og de selvejerbønder til Trøjborg, i hvilken sin dom han skal have tildømt fornævnte selvejerbønder deres udgivne forpligt at efterkomme, som de samtlige skal have samtykket, hvilken deres forpligt her til landstinget skulle være stadfæstet, dog fornævnte selvejerbønder ikke at ville have holdt og efterkommet, og fornævnte herredsfoged derover for sådan deres modvillighed imod deres egen forpligt skal have tildømt dem at stande til rette, og deres bønderejendom at være forbrudt, formenendes samme dom lovlig og retfærdig at være afsagt og burde ved magt at blive: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(103)

** var skikket Jacob Christensen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da at have ladet i rette stævne Jens Nielsen i Hollingholt for en dele, han over ham forhvervet har til Hammerum herredsting 23/12 sidst forleden, på velb Jacob Sehested til Herningholm hans vegne, og da beskyldte ham for 10 daler, som han skulle have udlovet til Jacob Sehested, disligeste for en klædesæk med noget gods i, uanseet at det ikke for fogden har været bevist, han nogen 10 daler at være ham pligtig, hvilket Jacob Christensen ved sin højeste ed benægter, at han ikke noget var ham pligtig, disligeste benægter Jacob Christensen, at han blev ingen klædesæk antvortet på sin vogn at age til Kolding: så og efterdi ej bevises, Jacob Christensen at skal være Jacob Sehested fornævnte 10 daler pligtig, ej heller fornævnte klædesæk at være ham antvortet, og han dog for samme pending og klædesæk er delt blevet, da finder vi fornævnte Jacob Christensen af samme dele kvit at være.

(104)

** var skikket velb Truid Bryske til Estrup hans visse bud Søren Jensen, borger i Randers, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter endnu en opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han 13/1 sidst forleden til Tørrild herredsting på hans tjenere Anders Dyrskyt, Niels Dyrskyt og Jens Vognsen dømt har, at de dem imod velb fru Margrete Lange skulle have forseet, for de skulle have redet over lille Frøs mark med heste og bøsser, dog ikke skulle være bevist dem nogen levende dyr at skulle have efter jaget, eller på hendes jord noget at have bekommet og afført, formenende dem ikke at skulle overbevises nogen skade imod recessen at have gjort, disligeste formenende samme dom ikke endelig at lyde, at den burde nogen magt at have. så mødte Christen Tomasen og fremlagde efterskrevne dom af Tørrild herredsting 13/1 sidst forleden. (fortsættes på 145)

(105)

** var skikket Oluf Hansen, tjenende i Grundet, på hans søster Maren Hansdatters vegne, med en opsættelse her af landstinget 16/3 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet Maren Anderses, Maren hr Anderses, Dorte Lambrets, Anne Jesper Lambretsens, Ingeborg Niels Knudsens, Mette Groerses, Margrete Jens Sørensens, Maren Morten Gødesens, Karen Søren Knudsens, Maren Knuds, Maren Jens Bygs og Lene Ivers, borgersker i Vejle, for et vidne, de på Vejle rådhus 12/2 sidst forleden vidnet har, at de var beskikket af borgmestre og råd at skulle forfare og malke nogle byens piger, om der kunne findes rigtige tegn hos nogen af dem, som kunne være skyldig i det barn, som nogen tid forleden var født og formyrdet, i hvilket vidne de skulle have vidnet, at Maren Olufsdatter skulle have givet væske og mælk af sit bryst, hvor ud af de har skyldt, at hun skulle have født barn eller været med barn, hvor udover den fattige pige skulle være kastet i fængsel, uanseet de samme deres vidne ikke så udtrykkeligt at have vidnet, at de kunne vide sand og vis besked derom videre end det mælk og væske, hun gav af hendes bryst, hvilket hun sig højligt påberåber at være naturligt, som noksom høres og forfares af dem, som derpå har god forstand. tilmed høres at fornævnte dannekvinder selv mistvivler om samme deres vidne, tilmed skulle samme deres vidne. som anlanger ære og liv, ikke at være vidnet efter recessen med oprakte fingre med helgens ed, formenende samme vidne burde magtesløs at være og ikke at komme Maren Hansdatter på hendes ære, liv, navn og gode rygte til hinder skade i nogen måde. disligeste havde stævnet store Anne Skinderkone, Peder Påbys hustru i Vejle for et vidne, hun vidnet har, som han mener vidnet er af had og avind. disligeste havde stævnet sandemændene i Vejle, for de efter et uendelig og tvivlsomt vidne så og efter rygte og tidende har svoret Maren Hansdatter mord og manddød over, uanseet at i ingen måde for dem skulle være bevist, det Maren Hansdatter skulle have født barn til verden og det formyrdet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(108)

** var skikket Jens Hansen i sønder Bjert hans visse bud Iver Stub, borger i Kolding, og havde stævnet Niels Iversen Bøgvad, borger der sst, for en uendelig dom han her til landstinget 25/3 sidst forgangen år skulle have forhvervet, i hvilken han skulle have fanget et brev og segl magtesløs, som han skulle have udgivet til hans datter Sidsel Jensdatter, som skulle formelde på 20 daler, han skulle give hende, for han hende havde beligget, hvilken dom han med vrang undervisning skulle have forhvervet, og Jens Hansen ved sin saligheds ed benægter aldrig til den at have været lovligt stævnet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget 2/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjerm herred, for han 6/12 sidst forleden til Hjerm herredsting har tildømt ham at stande til rette efter et rømnings brevs indhold, som velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand over Vestervig len, har ladet forhverve over afgangne Gert Meyers hustru i Holstebro med hendes børn og lovværge, uanseet at hr Christens navn ikke skulle findes i samme brev eller i de andre breve, som i samme sag forhvervet er. disligeste berettede han, at Gert Meyer havde to brødre levende, der han døde, som nærmere var at lide tiltale på børnenes vegne, item at han intet har bekommet af Gert Meyers efterladte gods, men at hans hustru det hos sig skulle have beholdt, og formener han sig ikke at bør efter samme rigens breve at stande til rette, eller domme, som Christen Madsen derpå dømt har, burde ham til hinder eller skade at komme: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(109)

** var skikket velb Jacob Sehested, værende på Herningholm, hans visse bud Niels Jensen i Hannerup og havde i rette stævnet Christen Jensen i Sunds, Christen Christensen, Tomas Jensen og deres medbrødre Herningholms tjenere i Sunds sogn, for de har ladet digte og skrive et klagebrev over ham, formenende at han skulle have dem tilsagt og besværet med usædvanlig gerning, ægt og arbejde til Herningholm at gøre, da de var hans egne tjenere, og de siden samme deres klagebrev til tinge skulle have været bestendig, uanseet at de ikke med sanddru vidnesbyrd beviser, at de videre skulle have været besværet eller gjort mere, end som andre adelsmænds tjenere pligtig kunne være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(111)

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne til Hyneskye hendes visse bud Jens Sørensen i Tinggård med en opsættelse her af landstinget 2/3 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet Jens Jørgensen i Herborg, for han 6/11 sidst forleden til Bølling herredsting har fradømt fru Karen Gyldenstjerne 50 rigsdaler, som en hendes bonde Eske Simonsen i Mosegård skulle have ladet sin gård blive brøstholden for, efter syn og vurderings indhold, og Jens Jørgensen ikke skulle havet villet agte eller anse enten syn eller vurdering, men skal have dømt hans husbond fra hendes rettighed og sagefald: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(112)

** var skikket velb Truid Bryske til Estrup hans visse bud Søren Jensen, borger i Randers, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han 13/1 sidst forleden til Tørrild herredsting på hans tjenere Anders Dyrskyt, Niels Dyrskyt og Jens Vognsen dømt har, at de dem imod velb fru Margrete Lange skulle have forseet, for de skulle have redet over lille Frøs mark med heste og bøsser, dog ikke skulle være bevist dem nogen levende dyr at skulle have efter jaget, eller på hendes jord noget at have bekommet og afført, formenende dem ikke at skulle overbevises nogen skade imod recessen at have gjort, disligeste formenende samme dom ikke endelig at lyde, at den burde nogen magt at have: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb jomfru Ellen Vind til Kærgård hendes visse bud Hans Madsen i Hjordkær og havde hid i rette stævnet Christen Matiasen, som nogen stund har tjent jomfru Ellen Vind for en tilsynskarl på hendes gård Kærgård og tilsagt hende sin tro tjeneste, og han dog imidlertid har lokket og beligget hendes nøglepige Ingeborg Mikkelsdatter, som havde været betroet og havde befaling over øl og mad og andet, som den gode jomfru ville have bevaret, menende fornævnte Christen Madsen imod gårdsrettens 18. kapitel at have gjort. sammeledes havde stævnet Christen Madsen, for han skal være tilbudt for samme forseelse at stille borgen og blive til stede, indtil retten derom kunne ordeles, og han dog ingen borgen kunne opbringe, så hun derfor har været forårsaget at lade ham fængsligt indsætte, og Christen Madsen er om nattetide udbrudt af fængslet og bortrømt: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(112)

27/4 1616.

** var skikket velb Jacob Sehested, værende på Herningholm, hans visse bud Niels Jensen i Hannerup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Christen Jensen i Sunds, Christen Christensen, Tomas Jensen og deres medbrødre Herningholms tjenere i Sunds sogn, for de har ladet digte og skrive et klagebrev over ham, formenende at han skulle have dem tilsagt og besværet med usædvanlig gerning, ægt og arbejde til Herningholm at gøre, da de var hans egne tjenere, og de siden samme deres klagebrev til tinge skulle have været bestendig, uanseet at de ikke med sanddru vidnesbyrd beviser, at de videre skulle have været besværet eller gjort mere, end som andre adelsmænds tjenere pligtig kunne være, og som de ham lovet har, menende samme deres klage magtesløs at være. så mødte Jørgen Lykke og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hammerum herredsting 7/10 forgangen år, hvori han havde ladet læse og påskrive efterskrevne Herningholms tjenere i Sunds sogn deres klage: så og efterdi fornævnte dom findes efter fornævnte klage dømt at være, og ikke den at være stævnet og kaldt, ved vi ikke om fornævnte klage at dømme, førend fornævnte dom og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis lov og ret kan findes.

(115)

** var skikket velb jomfru Ellen Vind til Kærgård hendes visse bud Jens Nielsen i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet i rette stævne Christen Matiasen, som nogen stund har tjent jomfru Ellen Vind for en tilsynskarl på hendes gård Kærgård og tilsagt hende sin tro tjeneste, og han dog imidlertid har lokket og beligget hendes nøglepige Ingeborg Mikkelsdatter, som havde været betroet og havde befaling over øl og mad og andet, som den gode jomfru ville have bevaret, menende fornævnte Christen Madsen imod gårdsrettens 18. kapitel at have gjort. sammeledes havde stævnet Christen Madsen, for han skal være tilbudt for samme forseelse at stille borgen og blive til stede, indtil retten derom kunne ordeles, og han dog ingen borgen kunne opbringe, så hun derfor har været forårsaget at lade ham fængsligt indsætte, og Christen Madsen er om nattetide udbrudt af fængslet og bortrømt, menende ham også dermed på det groveste ikke aleneste imod loven og recessen men og imod gårdsretten at have gjort og burde derfor straffes og stande til rette: så er Christen Madsen og Ingeborg Mikkelsdatter ikke mødt til gensvar, og efterdi de findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet for samme sag, og de ikke er mødt, og to uendelige domme derfor er udganget, i hvilke Christen Madsen er fundet imod gårdsretten at have gjort og bør derfor at straffes, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men nu såsom tilforn fra rettergang undholder, da finder vi fornævnte Christen Madsen imod gårdsretten at have gjort og bør derfor at straffes og stande til rette.

(117)

** (fortsat fra 144 ) efter hellig tre kongers dag først i kirken skulle have skældt på fornævnte hr Oluf, det han gjorde uret, at han ikke dulgte den sag med Nis Christensens dreng, og siden der de var kommet ud på kirkegården, skulle Anders Nielsen have sagt, han havde skikket sig som en skurk, siden han kom der til sognet: samme sag blev opsat til i dag 6 uger.

(118)

** var skikket Peder Terkildsen i Foldingbro hans visse bud Jens Pedersen, byskriver i Ringkøbing, og havde stævnet Anne Hanskone i Estrup, Lene Nielsdatter sst, Karen Staffensdatter, tjenende i Ribe, for to vidner, de til Malt herredsting 20/1 sidst forleden vidnet har, det ene Anne Hanskone og Lene Nielsdatter at skulle have indkommet til Peder Terkildsens til Mette Staffensdatter den tid, hun lå syg, og da at have tilspurgt hende om rygte og tidende, om hun var selv skyldig i hendes død, og da at have svaret dem, at hun var ikke selv skyldig i hendes død. det andet vidne formelder, Karen Staffensdatter i Ribe at have vidnet, at hendes søster Mette Staffensdatter kom til hende i Ribe og da at have adspurgt hende, om hun var bedraget, som rygte og tidende gik, da skulle Mette Staffensdatter have svaret ja dertil, hvilke vidner Peder Terkildsen formener sankevidner at være, og ikke vidnet på fersk fod, men siden sandemænd har svoret om hendes død, og at være vidnet imod de vidner, som de har vidnet til Kalvslund herredsting, og samme vidner derfor bør magtesløs at være og ikke at komme Peder Terkildsen til hinder eller skade. (følgende blad ikke bevaret)

(119)

** var skikket Christen Sørensen Heggelund, borgmester i Viborg, og havde i rette stævnet en hans tjener ved navn Mads Pedersen i Haderis, for han imod hans vilje og minde skal have indtaget i gården til sig en inderst mand med hustru og børn ved navn Jens Mikkelsen, og ham der skulle lade have sit fri brug i gårdens rettighed og i andre måder med gryder og potter at lade brænde, uanseet Mads Pedersen skulle have udgivet sin forpligts brev til Christen Heggelund, der han havde sted og fæst ham samme gård, at han ikke skulle forringe gårdens rettighed med lyngslæt og tørvegrøft: da eftersom samme sag ikke til herredsting først at være indkommet, da finder vi den sag til herredsting at komme.

** var skikket velb fru Lene Juel, salig Jørgen Dues efterleverske til Halkærholm hendes visse bud Jens Pedersen i Lere med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da at have stævnet Christen Olufsen i Avsumgård for en af hendes gårde, liggende i Hardsyssel i Hornum herred i Navr sogn, som kaldes Nederlund, hvilken gård skulle findes i hendes lod, som hendes salig far hende med mere gods tilskiftet har, som Christen Olufsen tilholder sig. så mødte Jens Sørensen i Tinggård på Christen Olufsens vegne og fremlagde efterskrevne pergaments skøde, hvori Karen Banner til Høgholt, salig Gregers Ulfstands efterleverske, kendes, at hun med dette åbne brev skøder og afhænder til Christen Olufsen i Avsumgård og hans kære hustru Maren Mogensdatter og deres arvinger halvparten af et bol, som hun for magelav har tilskiftet sig af velb Jørgen Taube til Oksholm, liggende i Navr sogn, som kaldes Nederlund, og hun har ombedt hendes dattersønner Gert Bryske og Truid Bryske med hende at underskrive, dateret Viborg 20/1 1607.

(120)

** var skikket Peder Jensen ved Sønderside på hans søster Gertrud Barkens i Ho hendes vegne hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde i rette stævnet Jens Lauritsen i Ho og Anders Nielsen ved Sønderside for et vidne, de til Kærgårds birketing 8/12 sidst forleden vidnet har med Niels Tomasen, borgmester i Varde, formeldende det Gertrud Barkens og hendes søn skulle have annammet og oppebåret fejring og bod af Jens Lauritsen selv for hendes mand Barken Terkildsen, som han dræbte og ihjelslog, formener Niels Nielsen på Peder Jensens vegne, at det aldrig skulle Gertrud Barkens eller hendes søn overbevises at have oppebåret enten pending eller gods til bod af Jens Lauritsen eller gjort nogen kontrakt med ham. så blev fremlagt efterskrevne vidne af Kærgårds birketing 8/12 sidst forleden, i hvilket Søren Nielsen i Ho med flere vidnede, at den kvie og får, som fandtes i den bod i Ho, som salig Barken Terkildsen derfra døde, de var Bodil Jenskone i Ho hendes kvie og får, førend Barken Terkildsen fik Bodel Jenskones datter: så og efterdi samme vidne ikke på fersk fod eller på nogen enkend vis dag og tid er vidnet, tilmed samme vidne om fornævnte kvie og får at være lagt i tvivl, og fornævnte Gertrud Barkens det straks for tingsdom har benægtet, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(122)

** var skikket Oluf Hansen, tjenende i Grundet, på hans søsters Maren Hansdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have i rette stævnet Maren Anderses, Maren hr Anderses, Dorte Lambrets, Anne Jesper Lambretsens, Ingeborg Niels Knudsens, Mette Groerses, Margrete Jens Sørensens, Maren Morten Gødesens, Karen Søren Knudsens, Maren Knuds, Maren Jens Bygs og Lene Ivers, borgersker i Vejle, for et vidne, de på Vejle rådhus 12/2 sidst forleden vidnet har, at de var beskikket af borgmestre og råd at skulle forfare og malke Vejle bys piger, om der kunne findes rigtige tegn hos nogen af dem, som kunne være skyldig i det barn, som nogen tid forleden var født og formyrdet, som er fundet i Vejle kirke, i hvilket vidne de skulle have vidnet, at Maren Olufsdatter skulle have givet væske og mælk af sit bryst, hvor ud af de har skyldt, at hun skulle have født barn eller været med barn, hvor udover den fattige pige skulle være kastet i fængsel, uanseet de samme deres vidne ikke så udtrykkeligt at have vidnet, at de kunne vide sand og vis besked derom videre end det mælk og væske, hun gav af hendes bryst, hvilket hun sig højligt påberåber at være naturligt, som noksom høres og forfares af dem, som derpå har god forstand. tilmed høres at fornævnte dannekvinder selv mistvivler om samme deres vidne, tilmed skulle samme deres vidne, som anlanger ære og liv, ikke at være vidnet efter recessen med oprakte fingre med helgens ed, formenende samme vidne burde magtesløs at være og ikke at komme Maren Hansdatter på hendes ære, liv, navn og gode rygte til hinder skade i nogen måde. disligeste havde stævnet Anne Skinderkone, Peder Påbys hustru i Vejle for et vidne, hun vidnet har, som han mener vidnet er af had og avind. disligeste havde stævnet sandemændene i Vejle, for de efter et uendelig og tvivlsomt vidne, så og efter rygte og tidende, har svoret Maren Hansdatter mord og manddød over, uanseet at i ingen måde for dem skulle være bevist, det Maren Hansdatter skulle have født barn til verden og det formyrdet. så mødte Hans Hansen og fremlagde efterskrevne vidner af Vejle rådhus 12/2 og 22/2 sidst forleden: så efterdi det befindes, at da fornævnte barn er fundet i Vejle kirke om lørdagen, er der af øvrigheden gjort en forordning på rådhuset, at Vejle bys piger og ugifte kvinder der i Vejle skulle begive dem på Vejle rådhus at lade sig malke, så deraf kunne forfares, om nogen af dem var skyldig i samme barns fødsel og død eller ej, da skal Maren Hansdatter befindes at have haft tyk hvid mælk i sit bryst, og ingen vidnesbyrd herimod fremlægges, med hvilket det tilbage drives kan, da ved vi ikke imod fornævnte vidner at sige eller magtesløs dømme, og sandemændene har fornævnte Maren Hansdatter til fornævnte barns bane udlagt, da ved vi ikke nogen tilfald eller lejlighed imod samme deres ed at sige.

(129)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have hid i rette stævnet Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjerm herred, for han 6/12 sidst forleden til Hjerm herredsting har tildømt ham at stande til rette efter et rømnings brevs indhold, som velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand over Vestervig len, har ladet forhverve over afgangne Gert Meyers hustru i Holstebro med hendes børn og lovværge, uanseet at hr Christens navn ikke skulle findes i samme brev eller i de andre breve, som i samme sag forhvervet er. disligeste berettede han, at Gert Meyer havde to brødre levende, der han døde, som nærmere var at lide tiltale på børnenes vegne, item at han intet har bekommet af Gert Meyers efterladte gods, men at hans hustru det hos sig skulle have beholdt, og formener han sig ikke at burde efter samme rigens breve at stande til rette, eller domme, som Christen Madsen derpå dømt har, burde ham til hinder eller skade at komme men magtesløs at være, og i rette lagde hr Christen Nielsen efterskrevne beretning. så mødte Niels Rasmussen, ridefoged til Vestervig gods, og fremlagde samme efterskrevne dom af Hjerm herredsting 6/12 sidst forleden, hvori besluttes, at efterdi Casper Meyer selv bekender, at han ikke var formuende at være deres værge, og hr Christen var deres morbror, da burde han at være deres værge. dernæst fremlagde efterskrevne af Holstebro byting 14/2 sidst forgangen år, at hr Christen forbød byfogden at tilstede Niels Christensen i Styvel til noget vidne, Kirsten Gertsdatter og hendes søster Else Gertsdatter angældende, førend de fik lovligt varsel derfor: så efterdi der tvistes om hr Christen, som er tildømt at være fornævnte hans søster og børns værge, og fornævnte domme til tinge at have ganget i rette, bør til samme deres gæld at svare og derfor at lide tiltale eller ikke, og herredsfogden deri ikke så udførligt har underschiedet, som det sig bør, men aleneste tildømt hr Christen at stande til rette efter KM brevs indhold, da finder vi den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til fornævnte herredsting igen at komme, og fogden deri endeligt at ordele og omkende hvis ret er.

(134)

** var skikket Jens Hansen i sønder Bjert hans datter Sidsel Jensdatter med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Niels Iversen Bøgvad, borger der sst, for nogen uendelig dom han her til landstinget skulle have forhvervet, imod et brev, som Niels Iversen Sidsel Jensdatter givet har på nogen pendinge med mere, og mente, at samme brev burde ved magt at være. så fremlagde Sidsel Jensdatter samme efterskrevne brev, som findes med tre segl at være forseglet, hvori Niels Iversen blandt andet lover at lyse sit barn Anne Nielsdatter i kuld og køn samt give hende 20 daler: så og efterdi fornævnte Niels Iversen samme brev udgivet og forseglet har, ved vi ikke imod det eller fornævnte dele at sige eller magtesløs dømme.

(136)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans vise bud Jens Jepsen i Nørkær og havde i rette stævnet velb Axel Rosenkrantz til Glimming, for at eftersom Jacob Lykke for nogen forleden tid siden til Ginding herredsting skal være tildømt at skulle have et landstings vidne af en forseglet lod anlangende, som velb fru Birgitte Rosenkrantz, salig Mogens Juels, efter hendes far af Landting gods er tilfaldet, på hvad samme lod indeholder efter samme herredstings doms indhold. så mødte Niels Christensen, foged på Landting, og fremlagde efterskrevne lod på en søsterlod på salig Erik Rosenkrantzes efterladende jordegods her i Jylland, som er skiftet og delt imellem velb Axel Rosenkrantz til Glimming på sine egne vegne og Palle Rosenkrantz til Ørup på sine egne og hans søster jomfru Ingeborg Rosenkrantz hendes vegne, så og imellem fru Birgitte Rosenkrantz på hendes egne vegne her på Landting 25/4 1615, hvilken søsterlod består i efterskrevne gårde og huse i Hornum herred og Ginding herred.

(137)

** var skikket Tomas Jensen i Gedbjerg hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde stævnet hr Peder Madsen, sognepræst i Varde, for nogen tingsvidne, han til Varde byting og til Varde rådhus forhvervet har efter en misdæder ved navn Ellen Clemendsdatter, som boede i Varde, hendes bekendelse, i hvilken hun blandt andet skulle have beskyldt Tomas Jensens hustru Anne Tomaskone, at hun skulle have brugt trolddoms kunster med hende. disligeste havde stævnet Laurits Madsen i Hesselmed mølle for et tingsvidne, han til Vesterherreds ting forhvervet har efter en misdæder Kirsten Pallesdatter hendes bekendelse, i hvilken hun har bekendt, Tomas Jensens hustru skulle have brugt trolddom med hende. dernæst havde hid stævnet Laurits Madsen og Mads Hansen i Oksbøl for et vidne, de til Kærgårds birketing efter en misdæder ved navn Johanne Villadskone i Skødstrup hendes bekendelse forhvervet har, som blandt andet formelder, Anne Tomaskone skulle have brugt trolddom med hende. derhos berettede Niels Nielsen på Tomas Jensens vegne, at han har ladet forhverve to uendelige domme her til landstinget i samme sag, dateret 21/10 og 18/11 sidst forgangen år, i hvilke samme bekendelser er fundet magtesløs at være, mente fordi han nu burde endelig dom: så og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter fornævnte dommes lydelse samme bekendelser magtesløs at være og ikke at komme Anne Tomaskone til hinder eller skade.

(140)

11/5 1616.

** var skikket velb Jørgen Friis til Favrskov og havde hid i rette stævnet velb Mads Nielsen til Østergård i Nærild for rigens æskning, Jørgen Friis over ham vil tage beskrevet for 50 rigsdaler efter Mads Nielsens efterskrevne brevs lydelse, og eftersom han til herredsting æskning over ham skal have bekommet, formener at han nu burde æskning over ham at bekomme her til landstinget, da er Mads Nielsen ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre: da efter sådan lejlighed blev Jørgen Friis undt samme æskning, og så æskede Jørgen Friis i lige måde, som til herredsting æsket er.

(144)

** var skikket hr Oluf Clausen, Guds ords tjener til nør Bork, og havde i rette stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl, herredsfoged i Nørherred, for to domme, han 4/4 sidst forleden til Nørherreds ting dømt har imellem hr Oluf Clausen og Niels Olufsen i Ho, anlangende Niels Olufsen at skulle have i nør Bork kirke skældt hr Oluf på hans ære og tilsagt ham, de han ikke havde gjort eller brugt lov eller ret, siden han kom her til sognet, og Laurits Nielsen skal dog sig have understået Niels Olufsen kvitdømt for hr Olufs tiltale. sammeledes havde han stævnet Laurits Nielsen for en dom, han dømt har imellem hr Oluf og Anders Olufsen anlangende Anders Nielsen søndag (fortsættes på 117)

(145)

** (fortsat fra 104) item at have fremlagt efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag udgivet: så og efterdi Christen Andersen sin dom efter fornævnte vidner har funderet, imedens de stod ved magt, da ved vi ikke imod fornævnte dom at sige eller magtesløs dømme.

(147)

** var skikket velb fru Dorte Skram, salig Frands Pohls til Starup, hendes visse bud Lauge Nielsen i Østbirk og havde i rette stævnet Christen Pedersen i Vostrup, Jens Nielsen i Vallund og Laurits Christensen i Mosbøl for et vidne, de til Nørherreds ting 29/2 sidst forleden med velb Mads Nielsen til Østergård vidnet har, anlangende de havde været på Forsom og hørte, at Mads Nielsen da skulle have tilbudt nogle pendinge dermed at indløse Tøstrup af pant, og at skulle have begæret samme gård igen, formenende dem samme vidne Mads Nielsen til behjælpning og fru Dorte Skram til skade på sit pant at have vidnet. herhos i rette lagde Lauge Nielsen efterskrevne pantebrev, hvori Mads Nielsen til Østergård bekender sig af ret vitterlig gæld skyldig at være Frands Pohl til Starup 450 rigsdaler, hvorfor han pantsætter hans gård i Nørherred i Oddum sogn i Tøstrup, dateret Viborg sankt mikkelsdag 1608: da efter lang underhandling blev så forhandlet, at fru Dorte Skram skulle beholde samme gård Tøstrup udsat for et brugeligt pant til mortensdag 1618, og Mads Nielsen dermed at skulle være kvit for fornævnte dele, og alle hvis vidner og domme, i samme sag taget er, aldeles at skal være kasseret.

(151)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde i rette stævnet Christen Nielsen i Ulbæk for et skøde, han sig afberømmer at skal have gjort hans tjener Mads Pedersen i Tarm hans hustru Kirsten Christensdatter i den halve bondegård i Tarm, Mads Pedersen iboer, hvilket skøde Knud Gyldenstjerne formener ikke så fuldkommeligt at være gjort, som Christen Nielsen skulle have sig til forpligtet. så mødte Christen Lauritsen i Vium på Christen Nielsens vegne og fremlagde efterskrevne skøde af Nørherreds ting 27/7 sidst forgangen år, som bemelder Christen Nielsen i Ulbæk og hans hustru Mae Christenskone solgte og skødte fra dem og deres arvinger og til Kirsten Christensdatter i Idum præstegård og hendes arvinger al den lod og del, arv og anpart bondegods, så vidt som Christen Nielsen og Mae Christenskone var tilfaldet til arv i den halve gård i Tarm, som Mads Pedersen nu iboer, og alt hvis andet bondegods, de har arvet i Egvad sogn liggende efter deres salig datter Sidsel Christensdatter, som døde i Tarm. herhos blev i rette lagt efterskrevne skøde af fornævnte herredsting 16/12 1613, som indeholder Christen Gregersen i Lundtarp og hans hustru Kirsten Pedersdatter, Christen Pedersen i Græsbøl og hans hustru Apelone Pedersdatter, Tomas Andersen i Hillerslev og hans hustru Maren Pedersdatter, Anders Pedersen i Tarm og Niels Pedersen sst solgte og skødte fra dem og deres arvinger og til Mads Pedersen i Tarm og Sidsel Christensdatter i Ulbæk og deres arvinger al den lod og del arv og anpart bondegods, så vidt som Kirsten Pedersdatter, Apelone Pedersdatter, Maren Pedersdatter. Anders Pedersen og Niels Pedersen har arvet efter deres salig far Peder Andersen af Tarm og som de kunne arve efter deres mor Maren Pederskone i Tarm hendes død i den halve bondegård i Tarm, som Mads Pedersen iboede, og alt hvis andet bondegods, de har arvet i Egvad sogn: så og efterdi fornævnte skøde Mads Pedersen og Sidsel Christensdatter på samme ejendom bekommet har, og Christen Nielsen og hans hustru i lige måder har gjort Mads Pedersen og Kirsten Christensdatter skøde på fornævnte ejendom, og at dersom det blev dem afvidnet, da dem noget gods eller pending igen at skal udlægges, da kunne vi ikke andet derom kende, end samme skøde jo noksom ---- at være.

(155)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg, hans visse bud Hans Pedersen i Skodborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom, han 16/12 forgangen år til fornævnte ting dømt har imellem Godske Rantzau og de selvejerbønder til Trøjborg, i hvilken sin dom han skal have tildømt fornævnte selvejerbønder deres udgivne forpligt at efterkomme, dog samme selvejerbønder imod deres forpligt samme kontrakt ikke har holdt og efterkommet, og fogden derover for samme deres modvillighed skulle have tildømt dem at stande til rette eller deres bønderejendom at være forbrudt, formenende samme dom lovlig og retfærdig at være. Hans Pedersen fremlagde samme brev, hvori navngivne selvejerbønder i Lø herred gør vitterligt, at de har gjort en venlig underhandling med deres kære husbond Godske Rantzau om deres efterskrevne ægt, arbejde og rettighed, dateret Trøjborg 11/4 1614. dernæst fremlagde efterskrevne dom af Lø herredsting 16/12 forgangen år samt en dom her af landstinget 4/11 forgangen år. så mødte Hans Nielsen med efterskrevne beretning, at navngivne selvejerbønder ikke har været på Trøjborg at indgå nogen forpligt: da vidste vi ikke andet derom at sige, end så mange af fornævnte mænd, som samme kontrakt ikke findes at have underskrevet, den ikke dem til hinder eller skade bør at komme.

(159)

** var skikket Christen Iversen, barnfødt i Borbjerg, og havde i rette stævnet Jens Sørensen i Tinggård for et syn, sigtelse og klagevidne, han til Hjerm herredsting 24/1 sidst forleden over ham har forhvervet, anlangende det Christen Iversen skulle have været i Tinggård og stukket efter Jens Sørensen med et spyd, og skulle have givet ham mange onde og ukvemsord, hvilket Christen Iversen benægter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(160)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Gudumkloster, og havde i rette stævnet Anders Jensen, borger i Lemvig, for han 13/5 1615 skulle have været i Mosekær og i Lemtorp i Lem sogn og begge steder for nogen folk sagt, at Else Pedersdatter, tjenende Jens Christensen på Brydebol, havde fået et drengebarn imellem torsdag og fredag om natten næst tilforn, og at hun lå imellem begge Jens Christensens sønner, som skulle hedde Christen Jensen og Peder Jensen, og de med hende skulle have myrdet og omkommet det, hvilke ord Anders Jensen ikke har kunnet bevise, om han ikke derfor burde at stande til rette: samme sag blev opsat til i dag 6 uger.

(161)

** var skikket velb Casper Markdanner til Søgård, høvedsmand på Koldinghus, hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, på KM vegne og havde i rette stævnet Anders Brun, Hans Christensen, Christen Jensen, Hans Mouridsen, Søren Pedersen i Jordrup, Iver Stub, Oluf Christensen snedker med flere i Vorbasse og Mads Jensen Gejsing, Anders Pedersen Skærup med flere borgere i Kolding for et vidne og stokkenævn, de til Kolding byting 14/2 sidst forleden vidnet har, anlangende Jacob Pedersen Tønders datter Sofie Jacobsdatter, som i langsommelig tid har været indsat i tugthuset i København, hvilket vidne skulle formelde, at siden hun er kommet i ægteskab med hendes husbond Søren Rasmussen har hun skikket sig i menigheden hos dem som en ærlig dannekvinde, hvilket vidne Lauge Madsen på Casper Markdanners vegne formener ikke aleneste at have vidnet imod deres egen samvittighed og vidskab, men endog som imod KM brev, som ham skulle være tilskrevet. derhos fremlagde Lauge Madsen KM efterskrevne brev til Casper Markdanner, at KM på Jacob Pedersen Tønder, byfoged i Kolding, hans begæring har bevilget at hans datter, som på nogen tid lang sig utilbørligvis imod hendes husbond og andre skal have forholdt, må indkomme i tugthuset i København, dateret Skanderborg 11/11 1608. så mødte Peder Svendsen og fremlagde samme vidne, hvori Peder Svendsen, borger i Kolding, på sin hustrus søster Sofie Jacobsdatters vegne fik tingsvidne og stokkenævn, at hun er født og båret i Kolding, hendes far Jacob Pedersen Tønder rådmand og hendes mor Johanne Pedersdatter, og hun har skikket sig som en ærlig dannekvinde: så og efterdi her intet beseglet vidne fremlægges, hvorefter kunne forfares, om otte mænd for fornævnte 24 mands vidne vidnet har, og vidnesbyrd såvel som fogden siger og undskylder dem ikke at have aflyst samme KM brev, til Casper Markdanner skulle være udganget, da efter sådan lejlighed da finder vi samme vidne som uudgivet at være

(165)

** var skikket velb Oluf Munk til Strandbjerggård hans visse bud Mads Jensen i Gimsing og havde i rette stævnet Staffen Christensen i Agger og Hans Jensen sst for et vidne, de til Skodborg herredsting 22/4 sidst forgangen på hans tjenere Laurits Nielsen og Anders Nielsen i Søgård vidnet har, anlangende om nogen tørv, som de med deres dreng og to vogne skulle have været ved Agger om nattetid og der læsset tørv på og fraført, hvilket vidne de indstævnede ved deres højeste ed benægter: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(166)

25/5 1616.

** var skikket velb Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Pedersen i Gørding og havde stævnet Niels Pedersen på Holm for tre domme, han for nogen tid siden til Hind herredsting dømt har imellem Jep Nielsen på Holm, herredsfoged i Hind herred, og Niels Envoldsen på Holm, formeldende i deres beslutning fornævnte Niels Envoldsen at være forpligtet at gøre Jep Nielsen udlæg for hans mors fædrene og mødrene arv, uanseet Jep Nielsens mor fast over 60 år forleden skulle være gift ud af boet med hjemfærd, hvis hun kunne tilfalde med rette, og Jep Nielsens forældre i deres levende live ikke skulle have begæret videre, end som de noksom havde bekommet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, og efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag måned.

(167)

** var skikket Niels Pedersen i Ballegård og havde i rette stævnet Bodil Poulsdatter, værende i sønder Vinkel, for et stuebrev, hun lader sig af berømme at skulle have forhvervet af Niels Jensen og hans hustru Karen Hansdatter i Ballegård, anlangende dem skulle have hos været og påhørt, at Niels Pedersen skulle have bekendt, at han skulle være hende gæld pligtig og seet, at hun har fået ham pendinge, hvilket Niels Pedersen benægter hende aldeles intet at være skyldig. (sag overstreget)

(168)

8/6 1616.

** var skikket Jens Jepsen i Risum hans visse bud Christen Madsen i Sønderby og havde hid kaldt sandemænd at Ginding herred om manddød at sværge over Christen Christensen, som tjener Anders Fisker i Kisum, som var født i Mammen, for fornævnte Jens Jepsens bror Poul Jepsen i Kisum, han (desværre) ihjelslog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Ginding herredsting 30/5 dette år, hvori synsmænd hjemlede, at de var til syn på søndag var 3 uger til Poul Jepsen, som blev død i Kisum, da så de, at han havde et stort hugget sår bag i hans hoved og bag det højre øre, og der flød blod af samme sår så og af hans mund. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidner af fornævnte ting samme dag, hvori efterskrevne vidnede at Christen Christensen, som var i det bol i Kisum, som Anders Fisker fradøde, at han på påskeaften i mørket skal være indkommet i Niels Jepsens stald i Kisum, som hans øg stod i, og som Niels Jepsens bror Poul Jepsen skal være ganget i stalden at give sin broders øg foder, har Christen Christensen hugget ham med en økse ubevidst i hans hoved, og Poul Jepsen lå på jorden og beklagede sig, at Christen Christensen havde hugget ham og stjålet sig dertil: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Christen Christensen manddød over og fra hans fred, for Poul Jepsen han ihjelslog.

(170)

** var skikket Peder Terkildsen i Foldingbro hans visse bud Jens Pedersen, byskriver i Ringkøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet i rette stævne Anne Hanskone i Estrup, Lene Nielsdatter sst, Karen Staffensdatter, tjenende i Ribe, for to vidner, de til Malt herredsting 20/1 sidst forleden vidnet har, det ene Anne Hanskone og Lene Nielsdatter at skulle have indkommet til Peder Terkildsens til Mette Staffensdatter den tid, hun lå syg, og da at have tilspurgt hende om rygte og tidende, om hun var selv skyldig i hendes død, og da at have svaret dem, at hun var ikke selv skyldig i hendes død. det andet vidne formelder Karen Staffensdatter i Ribe at have vidnet, at hendes søster Matte Staffensdatter kom til hende i Ribe, og da at have adspurgt hende, om hun var bedraget, som rygte og tiende gik, da skulle Mette Staffensdatter have svaret ja dertil, hvilke vidner Peder Terkildsen formener sankevidner at være, og ikke vidnet på fersk fod, men siden sandemænd har svoret om hendes død, og at være vidnet imod de vidner, som de har vidnet til Kalvslund herredsting, og samme vidner derfor bør magtesløs at være og ikke at komme Peder Terkildsen til hinder eller skade: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(171)

** var skikket Christen Iversen, barnfødt i Borbjerggård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Jens Sørensen i Tinggård for et syn, sigtelse og klagevidne han til Hjerm herredsting 24/1 sidst forleden over ham har forhvervet, anlangende det Christen Iversen skulle have været i Tinggård og stukket efter Jens Sørensen med et spyd, og skulle have givet ham mange onde og ukvemsord, hvilket Christen Iversen benægter. så mødte Jens Sørensen og fremlagde samme vidne af Hjerm herreds ting 24/1 sidst forleden, synsmænd at have vidnet, at de var til syn i Tinggård over Jens Sørensens salsdør, da hjemlede de, at der var to sting i døren, og syntes de, at det var gjort med et spyd: så og efterdi fornævnte Christen Iversen selv bekender og tilstår sig samme dag og tid at have været i fornævnte gård, som klagen pålyder, og nu bevises med synsvidne, skaden der i gården at være gjort, og ingen vidnesbyrd imod fornævnte syn, klage og sigtelse fremlægges, med hvilke de rykkes og tilbage drives kan ikke sanddru at være, da ved vi ikke imod fornævnte syn, klage og sigtelse at sige.

(172)

** var skikket Anders Skrædder i Skærbækgård og havde i rette stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for han ikke skulle have undt ham dele over Tomas Andersen i Døstrup for 30 daler, én for alle at betale, som han hr Niels i Brede og Anders Hansen i Randerup efter deres udgivne brevs lydelse udgivet har, som Anders Skrædder formener en part af fornævnte penning at skulle have lånt Peder Madsen, og Anders Skrædder skulle have haft Peder Madsens fuldmagt til fornævnte penning at indfordre. disligeste formente Anders Skrædder sig ingen arv at kunne arve og tilkomme efter Peder Madsens bror Hans Madsen i Borg, efterdi han skulle have både brødre og søstre levende. disligeste havde hidstævnet Peder Madsen i Gasse, Hans Andersen sst, Nis Andersen i Roager, Hans Christensen i Borg og deres medarvinger, som samme dom forhvervet har, og fremlagde Anders Skrædder samme efterskrevne dom 17/2 1616, hvori Anders Skrædder i Skærbækgård på den ene og Hans Andersen, Peder Madsen i Gasse og Hans Christensen i Borg på den anden side satte i rette og formente at den arv, som de kunne tilfalde efter deres salig konebror Hans Madsen, som døde i Borg, burde at følge dem efter loven, fordi søskende arver anden, da vidste fogden ikke andet at kunne dømme, end salig Hans Madsens de fem søstre, som er ved navn Kirsten Hanskone, Maren Hanskone i Gasse, Anne Madsdatter, som bor i Sjælland, Bodil Niskone i Roager og Mette Madsdatter i Ullerup hver bør deres søsterlod at have af de penning, som hr Niels Gregersen i Brede, Tomas Andersen i Døstrup og Anders Hansen i Randerup har leveret for Tyge Hansen i Borg til Peder Madsen i Gasse: så og efterdi ikke befindes nogen sag om arv for herredsfogden at have været indstævnet men om gæld efter gældsbrev, som for ham har været i rette lagt, og ikke han samme brev i sin dom har ladet indføre, da finder vi samme herredstings dom at være, som den udømt var.

(174)

** var skikket Mogens Grove, borger og rådmand i Ribe, hans visse bud Claus Knudsen, borger sst, og havde stævnet Morten Pedersen, borger her sst, for et hans vidne, han til Varde byting 25/9 1615 vidnet har, at han skulle være udrejst med heste og vogn til Ribe med Niels Tomasen, borgmester i Varde, han da at skulle have hørt, det Niels Tomasen skulle have æsket besked af Mogens Grove på en sum penning med mere, samme vidne indeholder, formente samme vidne uret at være og fordi burde magtesløs at være: på begæring blev sagen opsat til i dag måned.

(175)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde i rette stævnet Visti Knudsen i Vesterlund, Visti Jensen sst og deres medbrødre synsmænd for et syn, de 17/10 forgangen år til Nørvang herredsting med Peder Poulsen i Kloborg afhjemlet har, anlangende at skulle have været i Skovsbøl skov, og de da der skulle have seet, at der skulle være underskov og grønt egekrat, uanseet at der ikke skal befindes at være underskov, enten hassel eller andre små træer, men aldeles højskov, som ingen fæmon kunne gøre skade, så han formener samme syn bør magtesløs at være: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(177)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde i rette stævnet Mads Madsen i Lindet og Christen Christensen sst for et vidne, de 26/3 til Nørvang herredsting med Peder Poulsen i Kloborg skal have vidnet, formeldende dem at skal have været i Skovsbøl den mandag var 3 uger og tilvarede ham, at han skulle komme til Løjtved at tale med sin husbond, når han fik bud om deres trætte og modvillighed, hvilket deres vidne han højligt benægter, dem sådanne ord aldrig til ham at have sagt: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(178)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde i rette stævnet Rasmus Hansen og Anders Mikkelsen, tjenende på Rørbæk, for et vidne de 28/3 sidst forgangen år til Nørvang herredsting skal have vidnet, at Tomas Jensen skulle have siddet hans husbond overhørig, endog Tomas Jensen højligt for tingsdom skal have benægtet sig aldrig at have siddet sin husbond overhørig, som han lovligt kunne være tilsagt, at han burde at gøre med rette, men mener sig sligt for had og avind at være påført. sammeledes havde stævnet Peder Poulsen for en dom han til fornævnte ting 10/10 forhvervet har, Tomas Jensen skulle være dømt fra hans fæstegård efter samme tingsvidne: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(180)

1/6 1616

** var skikket Oluf Madsen i Præstbro og havde hidkaldt sandemænd af Bølling herred om manddød at sværge over Bertel Tomasen i Lindvig for Oluf Madsens bror Niels Madsen i Åle, han (desværre) ihjelslog, og mener ham sagesløs at være. og fremlagde for sandemændene et tingsvidne af Bølling herredsting 3/6 sidst forleden, hvori Christen Nielsen i Åle har vidnet, at Bertel Tomasen i Lindvig og Apelone Pederskone i ---- var til unge Niels Madsens i Aller over en forligelse om skifte imellem Apelone Pederskone og hendes børn, da kunne Niels Madsen og Bertel Tomasen ikke komme overens med hverandre om den forlodspenning, som Bertel Tomasen (siden overstreget)

(181)

22/6 1616.

** var skikket Søren Ebbesen i Hodde og havde hidkaldt sandemand af Slavs herred om manddød at sværge over Niels Tomasen, barnfødt i Hessel, for Niels Ebbesen i Kvie han (desværre) ihjelslog, og først for sandemændene fremlagde efterskrevne tingsvidne af Slavs herredsting 13/6 sidst forleden, hvori efterskrevne vidnede, at på den næste torsdag for pinsedag sidst forleden i Vorbasse by der så de, at Niels Ebbesen i Kvie stødte til en anden karl, som havde to røde ærmer, og Niels Ebbesen slog ham ved hans kindben med den store ende af en punderet kniv, og da kom der en anden karl gående med et spyd og slog til Niels Ebbesen over hans øje med samme spyd, så han faldt til jorden, og andre vidnede, at karlen var Niels Tomasen i Hessel. dernæst fremlagde efterskrevne vidne af Østerherreds ting 3/6 dette år, hvori synsmænd vidnede, at nogen stund efter Niels Ebbesen i Kvie hjemkom fra Vorbasse marked, da så de, at han havde et sårmål over hans venstre øje, og i samme sårmål var hans hovedben kvadderslået, og så de 14 løse ben, som badskæren havde taget af samme sårmål, og af samme sårmål havde Niels Ebbesen fået sin død og banesår: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor de Niels Tomasen manddød over og fra hans fred for Niels Ebbesen, han ihjelslog.

(182)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl med en opsættelse her af tinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Rasmus Hansen og Anders Mikkelsen, tjenende på Rørbæk, for et vidne de 28/3 sidst forgangen år til Nørvang herredsting skal have vidnet, at Tomas Jensen skulle have siddet hans husbond overhørig, endog Tomas Jensen højligt for tingsdom skal have benægtet sig aldrig at have siddet sin husbond overhørig, som han lovligt kunne være tilsagt, at han burde at gøre med rette, men mener sig sligt for had og avind at være påført. sammeledes havde stævnet Peder Poulsen for en dom, han til fornævnte ting 10/10 forhvervet har, Tomas Jensen skulle være dømt fra hans fæstegård efter samme tingsvidne, og ikke samme dom skulle lyde endelig: blev da så forhandlet og forligt, at Tomas Jensen skal beholde fornævnte gård i fæste og give fru Else Lindenov 30 rigsdaler og herhos lovede, at han skulle være hende og hendes foged hørig og lydig, og dermed skulle hvis vidner, breve og domme, som i denne trætte på begge sider taget og forhvervet er, være kasserede og ingen til hinder eller skade at komme.

(185)

** var skikket velb Iver Friis til Volstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet efterskrevne 27 mænd for et vidne, de til Hjerm herredsting 17/5 1615 vidnet har om Brunsbjerg, og ikke de skulle have undtaget i deres vidne hvis enge, som ligger imellem Sønderskov og Lærkebæk, som bruges til den gård i Skettrup, og formenende dem ikke den magt at have, at de imod hans hjemmel måtte afvidne ham nogen ejendom liggende inden lovhævd, men magtesløs at være. disligeste havde stævnet velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Gudumkloster, med samme vidne, han forhvervet har. så mødte Iver Juul og fremlagde samme efterskrevne vidne af Hjerm herredsting 17/5 1615, hvori efterskrevne personer, som mindes op til 60 pr, vidnede at Brunsbjerg og Munkeeng har været brugt til Kvistrup, hvorimod Iver Friis formente dem at have vidnet imod hans gamle breve, og i rette lagde en lovhævd, hvori hr abbed Niels af Tvis kloster skal have indvordet efterskrevne Stallerup byggesteder til Tvis kloster, under dato 1503. dernæst i rette lagde biskop Iver Munk af Ribe hans mageskiftebrev, hvori han har tilskiftet Niels Andersen abbed af Tvis efterskrevne Stallerup mark, under dato 1509. dernæst i rette lagde efterskrevne landstings vidisse ud af et skiftebrev imellem afgangne Oluf Munk til Volstrups arvinger, under sin dato 1573, indeholdende blandt andet, hvad enhver af arvingerne arveligt tilkom af løsøre og jordegods. endnu i rette lagde Iver Friis kong Frederik den andens efterskrevne låsebrev, dateret Odense fredag for pinsedag 1561. item fremlagde Oluf Munks pergaments skøde, dateret Viborg 15/5 1610, i hvilket han har solgt til Iver Friis hans anpart i Volstrup hovedgård: så efterdi fornævnte 27 mænds vidne befindes både til herredsting og landsting desligeste for sandemænd har været i rette lagt for såvel som også for ridemænd, førend skel er blevet svoret og udvist imellem Kvistrup og Volstrup, som og i ridemandsbrevet findes indført, da ved vi ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme

(199)

17/8 1616.

** var skikket Peder Lauritsen i Lund og havde i rette stævnet sandemænd af Lø herred om manddød at sværge over Hans Nielsen i Randerup for Peder Ibsen sst, han desværre ihjelslog, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lø herredsting 3/8 sidst forleden, hvori efterskrevne at have vidnet, at de var i Randerup krog 30/6 og så, at den tid Knud Christensen slog Hans Nielsen over hans hoved med hans hånd, så han faldt af stolen og ned på jorden, da rejste Hans Nielsen sig op igen, og da udtog han sin kniv imod Knud Christensen, og i det samme sprang salig Peder Ibsen imellem og ville ikke have dem tilsammen, og som han trådte så hastigt, stak han sig selv i hans lår på Hans Nielsens kniv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Hans Nielsen manddød over og til sin fred for Peder Ibsens død, efter vidnesbyrd og som de selv udspurgt har. dernæst blev gjort skudsmål, at den ene sandemand Hans Lauritsen ligger på sin sygeseng, så han ikke her kunne møde at gøre sin ed.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, og Peder Madsen i øster Gasse deres visse bud Claus Knudsen, borger i Ribe, og efter KM oprejsningsbrev havde hidkaldt sandemænd af Lø herred Hans Madsen, født i Ullerup, som boede og døde i Borg, som formenes skal være dræbt og ihjelslået, hans bane at oplede, hvad ham var til bane og livs lagt, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hviding herreds ting 17/7 sidst forgangen år, hvori efterskrevne vidnede, at de var på Brede kirkegård, som salig Hans Madsens lig blev af jorden taget, og da så de, at salig Hans Madsens højre arm var sortblå. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lø herreds ting 15/7 samme år, hvori efterskrevne vidnede, at de var på Brede kirkegård, og der fornævnte lig blev optaget, kom der meget folk til sammen, mand og kvinde, at beskue samme lig, og der de var forsamlet og ligkisten blev opladt, da faldt de på deres knæ og bad til Gud at ville gøre tegn, om der var nogen, som var skyldig i hans død. derefter gik Tyge Hansen i Borg og hans hustru Mette sin datter Maren og sin søn Hans, den ene efter den anden, og lagde deres hånd på salig Hans Madsens lig og bad derhos til Gud ville gøre synligt tegn med ham, om nogen af dem var skyldig i hans død, og samme tid skete ikke noget synligt tegn i nogen måde på salig Hans Madsens lig: dernæst gjorde sandemændene deres ed og udlagde Tyge Hansen i Borg at være Hans Madsens bane og svor ham manddød over og fra hans fred. dernæst blev gjort den ene sandemand Hans Lauritsens skudsmål, at han ligger på sin sygeseng, så han ikke kunne møde og gøre sin ed.

(201)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg og havde i rette stævnet Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjem herred, for en dom han til fornævnte ting 17/7 sidst forleden dømt har, og deri tilfundet hr Christen Nielsen i Vejrum og hans søster og søsterbørn samtlige at svare Knud Gyldenstjerne til den gæld, han af hr Christen Nielsen, som sin søster og søsterbørns rette lovværge, udfordrer, uanseet sligt ej skulle findes i stævningen for fornævnte herredsfoged at have været sat i rette, at han skulle dømme på de personer, som ikke var der i herredet: samme sag blev opsat til i dag 14 dage.

(203)

** var skikket velb Ulrik Sandbjerg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Kjær, ridefoged sst, og havde i rette stævnet ---- Pedersen i Ganer, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han 8/4 næst forleden til fornævnte herredsting dømt har, og deri tildømt Ulrik Sandbjerg noget gård og gods, som i fornævnte herred liggende er, som blev Gert Bryske ham i pant sat har for ejendom at skulle ham efterfølge for nogen løfter, han for ham til omslag lovet og godsagt har, og fremlagde Christen Kjær Gert Bryskes efterskrevne brev, hvori Gert Bryske til Katholm gør vitterligt, at eftersom Ulrik Sandbjerg for ham har godsagt for 7000 daler, da pantsætter han efterskrevne jordegods: da efter sådan lejlighed, at efterdi Ulrik Bryske to gange for tilforn for samme sag at have været hidstævnet, og han endnu ej er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter doms kendelse samme dom ved magt at blive, og fornævnte gård og gods efter Gert Bryskes brevs indhold fornævnte Ulrik Sandbjerg for hans ejendom at efterfølge.

(207)

** var skikket Hans Mouridsen i Tarm og havde i rette stævnet Christen Andersen, bromand ved Skjern bro, for et delsvidne han 2/2 sidst forleden til Skjern birketing på ham forhvervet har for 100 daler, som Christen Andersens hustru Kirsten Christenskone skulle have sigtet ham på hånd, hun skulle have fanget ham i gemme og forvaring, hvilket delsvidne Christen Andersen hverken skulle ville frastå eller aflade Hans Mouridsen, endog han ved sin højeste ed skulle have udlagt på Skjern birketing alle hvis pending, han skal have haft af Hans Mouridsens husbond velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald skulle have gjort og indgået med Kirsten Christenskone i Viborg: så mødte Christen Andersen og afstod samme dele.

31/8 1616.

** var skikket Hans Lauritsen i Drengsted og gav til kende, hvorledes hans medbrødre sandemænd af Lø herred i dag 14 dage skal have gjort deres ed og udlagt Tyge Hansen i Borg at være Hans Madsen, født i Ullerup, hans bane, og skulle have svoret ham manddød over og fra hans fred, eftersom de selv har udspurgt, og han for sin sygdom da ikke kunne møde, og fordi nu i dag gjorde sin ed og udlagde Tyge Hansen i Borg at være Hans Madsens bane og svor ham manddød over og fra hans fred, eftersom han selv har udspurgt. (sag udstreget)

** var skikket Hans Lauritsen i Drengsted og gav til kende, hvorledes hans medbrødre sandemænd af Lø herred i dag 14 dage skal have gjort deres ed og svoret Hans Nielsen i Randerup manddød over og til sin fred for Peder Ibsen sst hans død, og han for sin sygdom da ikke kunne møde, og fordi nu i dag gjorde sin ed og svor Hans Nielsen manddød over og til hans fred, eftersom han selv har udspurgt.

(208)

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Jens Jørgensen i Nissum med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende han da at have stævnet Mads Olufsen i Barslund, Knud Villum med flere for et syn, de 3/7 sidst forleden til Hjerm herreds ting afhjemlet har, anlangende nogen sten, som dem syntes skulle stå ret efter hinanden, hvad det var skelsten eller ikke, det vidste de intet, og ikke noget sandemændsbrev eller lovligt bevis fremlægges, hvormed bevises kan, samme sten at skulle være skelsten: da efter skudsmål blev samme sagen opsat til i dag 14 dage.

(209)

** Peder Tygesen i Brede havde stævnet efterskrevne sandemænd i Lø herred, for de 17/8 sidst forleden her til landstinget skal have udlagt Peder Tygesens far Tyge Hansen i Borg at skulle være Hans Madsens bane, og svoret ham manddød over og fra hans fred, eftersom de selv derom skulle have udspurgt, uanseet at det ikke for dem skulle have været bevist med vidnesbyrd af grander eller naboer. så mødte Claus Knudsen og fremlagde et brev her af landstinget efter sandemændenes ed 17/8 sidst forleden, som indeholder, at for sandemænd var fremlagt efterskrevne tingsvidner af Hviding herredsting 20/6 sidst forleden og af Lø herredsting 13/7 samme år, og fremdeles et vidne af fornævnte herredsting 15/7 samme år: så og efterdi hvor tvivl om manddrab findes, da tilhører det sandemænd sandingen derom at udlede, og fornævnte sandmænd bekender dem at have udspurgt og selv seet, at Hans Madsens arm og hals var leggen og ikke gøres bevisligt, nogen anden at være beskyldt og tillagt samme gerning end Tyge Hansen at gøre, ej heller Tyge Hansen at have været i nogen anden egn eller syssel, da drabet sket er, og sandemænd fordi har udlagt Tyge Hansen at være Hans Madsens bane og svoret ham fra hans fred, da ved vi ikke imod samme sandemændsed at sige eller magtesløs dømme.

(212)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand til Vestervig kloster, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjem herred, for en dom han til fornævnte ting 17/7 sidst forleden dømt har, og deri tilfundet hr Christen Nielsen i Vejrum og hans søster og søsterbørn samtlige at svare Knud Gyldenstjerne til den gæld, han af hr Christen Nielsen, som sin søster og søsterbørns rette lovværge, udfordrer, uanseet sligt ej skulle findes i stævningen for fornævnte herredsfoged at have været sat i rette, at han skulle dømme på de personer, som ikke var der i herredet eller for ham at være indstævnet. og nu fremlagde Niels Rasmussen efterskrevne dom af Hjerm herredsting 17/7 sidst forleden, hvori hr Christen Nielsen og hans søster Maren Nielsdatter og to hendes børn blev tilfundet at svare Knud Gyldenstjerne til samme gæld 1126 rigsdaler: så og efterdi fornævnte herredsfoged Christen Madsen i sin dom har videre dømt, end som for ham var i rette stævnet, da ved vi ikke samme hans dom at følge men finder den magtesløs at være.

(216)

** var skikket Peder Hansen i Mjolden hans visse bud Claus Knudsen, borger i Ribe, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have hid i rette stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til Lø herredsting 25/11 1616 dømt har, anlangende at han har tildømt ham at give velb Godske Rantzau til Trøjborg mere til skyld af nogen stykker bondejord, som han skulle bruge, end hans far og farbror for ham af gammel tid givet havde. så mødte Hans Pedersen i Skodborg og fremlagde efterskrevne dom af Lø herredsting 25/11 sidst forgangen år, hvori Peder Hansen er tildømt at give til efterskrevne skyld lige ved Terkel Callesen i Døstrup. dernæst fremlagde to vidner af fornævnte ting 10/8 sidst forleden, hvori synsmænd at have vidnet, at de har været på Døstrup mark at forfare, hvad Terkild Callesen havde at bruge til hans halve bøndergård, som han og hans søn Broder Terkildsen udviste, og ligeledes havde de været på Mjolden mark og Højbjerg mark at forfare, hvad Peder Hansen i Mjolden havde at bruge til sin halve bøndergård: så og efterdi det bevises, Peder Hansen at have købt adskillige jord og stykker ejendom og ikke bevises, hvad deraf af gammel tid er udredt, så derom tvistes, hvad årlig skyld samme ejendom kan tåle med rette, da finder vi denne dom at være, som den udømt var, og sagen til 12 uvildige dannemænd på fornævnte bondeeje at komme, og dem at omkende, hvor meget årligt bør af samme bondeeje at udredes med rette.

(219)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig kloster, og havde i rette stævnet hr Christen Nielsen i Vejrum for en stævning, han nogen tid siden her til landstinget i rette lagt har, og deri blandt0 andet fornævnte Knud Gyldenstjerne beskyldt, at han ikke skal kunne bevise afgangne Gert Meyer, som boede i Holstebro, at have været ham nogen gæld skyldig. dertil svarede Knud Gyldenstjerne og fremlagde Gert Meyers efterskrevne brev og segl, dateret Vosborg 17/3 1608, som indeholder i sin mening, ham at have afkøbt salig Johan Rud 70 læster byg, som beløber sig 1890 daler, hvilke pending Gert Meyer bepligter sig eller sine arvinger at erlægge og betale Johan Rud eller hans arvinger i to terminer: samme sag blev opsat til i dag måned.

(222)

** var skikket Laurits Nielsen i Kovsted og havde i rette stævnet navngivne mænd deres sandhed at vidne, om de ikke har opbrændt de tørv, som Kovsted mænd har ladet grave i deres hede. (sag overstreget)

** var skikket Jørgen Jensen Bork, borgersøn i Kolding, og havde stævnet hans farbror Nis Bork i Eltang, for han i hans og hans søskendes umyndige år skulle have afhændet deres ejendom, som dem kunne arveligt tilfalde efter deres salig far Jens Bork, fordum borger i Kolding, og det tilskødt deres stedfar Henrik Madsen, og formente samme skøde bør magtesløs at være og ikke at komme de tre fattige børn til hinder eller skade: så og efterdi sagen hos borgmester og råd i Kolding har været indstillet, og derom ikke endnu er til ende gjort, da ved vi ikke om fornævnte vidne nu her at dømme, førend derom sagen nogen forhandling hos borgmester og råd bliver gjort, og hvem siden påskader da stævne og kalde sig.

(224)

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup og havde i rette stævnet Tord Jensen i Møsvrå, for han til Brusk herredsting 20/7 sidst forleden skal have ladet ham fordele for noget gods, som skulle tilhøre salig Mads Ebbesen i Højrup, og de, som var arvinger til fornævnte gods deres værge og fuldmægtig, skal have været til stede den tid, salig Mads Ebbesen han døde og da skulle have annammet hans gods under deres hævd og gemme. så mødte Mikkel Nielsen i Højrup på fornævnte arvingers vegne og fremlagde samme dele 20/7 sidst forleden, som melder Tord Jensen i Møsvrå der at have ladet fordele Oluf Ebbesen i Højrup for efterskrevne gods, han skulle hos sig have, som tilhørte Mads Ebbesen i Højrup: så og efterdi der siges Espen Bull i Follerup og Mikkel Nielsen skulle have nøgle til samme gods, og Oluf Ebbesen er overbødig at hvis deraf, hos ham er, det fra sig at ville lægge, og der ikke findes nogen dom dem om samme arv at være imellem ganget, da finder vi Oluf Ebbesen af den dele kvit at være og sagen ved dom dem imellem at ordeles, som det sig bør.

(225)

** var skikket Søren Iversen i Seest mølle og havde stævnet Peder Pedersen i Gammelby for et skøde, han skulle have bekommet af Johanne Jenskone i Gammelby og hendes søn Christen Jensen sst til Anst herredsting nogen tid forleden, at de skulle have skødt og solgt ham al den arvelod, som Johanne Jenskone og hendes søn har i efterskrevne jord og eng, og ikke de skulle have anseet, at som Johanne Jenskone og hendes søn Christen Jensen skulle have stået på Anst herredsting for dom 30/6 1614 og da pantsat fornævnte ejendom til Søren Iversen til et frit brugeligt pant. så mødte Peder Pedersen og fremlagde efterskrevne skøde af Anst herredsting 8/2 sidst forleden, som bemelder at Christen Jensen i Gammelby på sine egne og mor Johanne Jenskones vegne solgte til Peder Pedersen i Gammelby og hans hustru Apelone Iversdatter al den lod, som Christen Jensen og hans mor kunne arveligt tilkomme efter hendes salig far og mor samt bror Oluf Hansen i den ejendom i Skovtrup krog på Seest mark. dertil svarede Søren Iversen og fremlagde efterskrevne pantebrev af Anst herredsting 30/6 1614: så og efterdi nu bevises med pantebrev samme ejendom at være heden pantet, førend fornævnte skøde gjort er, da finder vi fornævnte skøde magtesløs at være, imedens fornævnte pant står urykket.

(227)

14/9 1616.

** var skikket Knud Gregersen, ridefoged til Bøvling, hans visse bud Christen Christensen i Nordenkær og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred at sværge og udlægge en kvinde Maren Henriksdatter, som blev dræbt og ihjel slået til Clemend Nielsen Underbjerg i Tørring sogn, hendes bane, og mente en karl Christen Jessen, som med flere skulle have hos været, der hun dræbt blev, hendes banemand at være. og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skodborg herredsting 9/9 sidst forleden, Margrete Jesdatter, født i Sudergård, for otte mænd at have vidnet, at da i går var 5 uger, der prædiken og gudstjeneste var i Tørring kirke, var hende bror Christen Jessen og et kvindfolk Maren Henriksdatter inde til Clemend Nielsen i Underbjerg i en stue, og de drak med hinanden en pot brændevin, og Christen Jessen bad Maren Henriksdatter at skulle spå ham, da svarede hun, at han skulle slå en ihjel og så få en udød, da svarede han, da skal det være dig, i det samme tog han en kniv og slog Maren Henriksdatter dermed i hendes hals, hvoraf hun fik hendes bane og døde straks, og ingen andre da hos var samme tid end Christen Jessen, den kvinde, som død blev, og hun: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Jessen at være Maren Henriksdatters bane og svor ham fra hans fred.

(228)

** var skikket Mikkel Sørensen i Nebel og havde hid kaldt sandemænd af Østerherred Karen Sørensdatters bane, som blev dræbt af Christen Tomasen i Rosengård 4/8 sidst forleden, at udlede, og mente hende sagesløs at være af dage taget. så mødte Peder Christensen i Hindsels på Christen Tomasens vegne og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 2/9 sidst forleden, Christen Justsen, tjenende i Lunderup, vidnede, at da i går var måned var han i Rosengård, og da stod Christen Tomasen og forkede noget hø op på hans høgulv, og hans tjenestepige Karen Sørensdatter stod op i det øverste af hans høgulv og stoppede samme hø fra, og da han ville forke hende noget hø, da blev en bjælke løs, som hun havde sin ryg til, så hun faldt baglæns ned i samme fork. andre vidnede ligesom han, og at Christen Tomasen bad dem for Guds skyld, at de ville gå med ham og høre hendes ord, og da tilspurgte Christen Tomasen hende og sagde, Karen lille, anker du noget på mig for denne din vanlykke, da svarede hun sagtmodigt og sagde å nej: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Christen Tomasen fornævnte Karen Sørensdatter bane på og til sin fred, eftersom gerningen af våde og vanlykke er sket.

(232)

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Jens Jørgensen i Resen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have hid i rette stævnet efterskrevne mænd for et syn, de 3/7 sidst forleden til Hjerm herredsting hjemlet har, anlangende nogen sten, som dem syntes at skulle stå ret efter hinanden, hvad det var skelsten eller ikke, det vidste de intet. dernæst blev i rette lagt efterskrevne tingsvidne af Hjerm herredsting 3/7 sidst forleden, hvori efterskrevne, som mindes op til 44 år, vidnede om ret markskel imellem Hundkær og Bøgild: så og efterdi fornævnte synsmænd har lagt deres syn i tvivl, da finder vi samme synsvidne magtesløs at være, og efterdi tvivl findes om markskel, da tilhører det sandemænd derom at tove, og ikke vidnesbyrd at vidne angående markskel, da kunne vi ikke kende samme vidne noksom et være at komme sandemænd til forhindring på samme markskel, som de er tilkrævet til og gjort har.

(234)

** var skikket Anders Poulsen i Allerslev og havde i rette stævnet Eske Hansen i Løftgård for en klage, han på Vesterherreds ting 1/8 sidst forleden skulle have benægtet for løgn, som Anders Poulsen skulle da til fornævnte ting have givet over ham anlangende bordag, som Eske ham og sine medfølgere skulle have været i på Løftgårds mark, hvilken benægtelse han burde at bevise. og fremlagde Anders Poulsen efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 3/8 sidst forleden: da efter flere ord og tale som dem imellem var, blev Anders Poulsen og Eske Hansen så forenet, at samme vidne, som efter fornævnte klage og ord taget og forhvervet er, skal være som uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme.

(235)

** var skikket Anders Poulsen i Allerslev og havde hid stævnet Poul Smed, Søren Jensen og Peder Nielsen for et vidne, de til Vesterherreds ting med Eske Hansen i Løftgård vidnet har, at de skulle have seet, at der skulle nogen have slået hans dreng Niels Jensen på Løftgårds mark, hvilket vidne han anskylder at skulle være et sankevidne. så mødte Eske Hansen og fremlagde samme vidne, hvori efterskrevne har vidnet, at de ikke så, det Eske Hansen i Løft eller hans hustru Karen Eskes (fortsættes på 267)

(236)

** var skikket Mogens Grove, rådmand i Ribe, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Niels Tomasen, borgmester i Varde, for at eftersom Mogens Grove for nogen tid siden skal have givet Niels Tomasen et brev 14/3 1615 for Lambret Lauritsen, borger i Ribe, på nogen øksne, og Niels Tomasen siden har handlet med Lambret Lauritsen, og taget hans egen håndskrift såvel også hans regnskabsbog og en kiste med kramgods i til underpant for hvis øksne, han ham afkøbt har, som Mogens Grove formener, Niels Tomasen til fuld nøje for sine øksnes betaling skulle have annammet, og Niels Tomasen pligtig at være at fremlægge fornævnte brev samt andre breve, han har på øksnehandel af Lambret Lauritsen, disligeste med fortegnelse at gøre bevisligt hvad og hvor meget samme regnskab og kramgods, han til sig i pant har annammet, kan sig forstrække og beløbe, at deraf kan forfares, om han ikke noksom dermed kan være betalt for hvis øksne, han kan bevise, Lambret Lauritsen af ham har bekommet, og i rette lagde Mogens Grove hans efterskrevne forseglede skriftlige forsæt. dernæst blev på begge sider i rette lagt adskillige efterskrevne breve angående samme øksnehandel, Lambret Lauritsens kramkiste, som han har stående i Holstebro, samt fortegnelse hos hvem, samme øksne har stået i foder.

(245)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have hid i rette stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for en dom, han 15/9 sidst forleden til Nørherreds ting imellem Laurits Nielsen og Hans Mikkelsen, skriver på Lundenæs, på sin husbond velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans vegne dømt har, ham at have fundet Laurits Nielsen fra sin lov og værn, som han skulle have tilbudt at ville give, imod den sigtelse og beskyldning, som Kirsten Nielsdatter, født i sønder Bork, 18/7 næst forleden til fornævnte ting på ham skulle have gjort, at han skulle være hendes barnefar: da efterdi Kirsten Nielsdatter ikke nu er til stede, blev samme sag opsat efter begge parters bevilling til snapsting først kommende.

(246)

** var skikket Frands Madsen i Bandsbøl på sine egne og Laurits Jensen på Peder Madsen i Pagård og Nis Madsen sst deres vegne og havde i rette stævnet Jørgen Andersen i Tarm, for han skal have ladet ham fordele til Nørherreds ting 13/6 sidst forleden for 12 sletdaler, som deres salig bror Christen Madsen, borger i Kolding, skulle have været ham pligtig for at skrive hans regnskab i hans regnskabsbog, endog Jørgen Andersen det ikke kan bevise: så efterdi der tvistes om samme skriverpending, og ikke Jørgen Andersen det beviser med brev og segl, Christen Madsen ham samme pending skyldig at være, da finder vi Frands Madsen, Peder Madsen og Nis Madsen af samme dele kvit at være.

(248)

** var skikket Frands Madsen i Bandsbøl på sine egne og Laurits Jensen i Lunderupgård på Peder Madsen i Pagård, Nis Madsen sst og Peder Madsen sst deres vegne og havde i rette stævnet Niels Andersen i Tarm og Torben Poulsen, borger i Kolding, for et vidne de til Nørherreds ting 28/9 sidst forleden med Tomas Olufsen i Tarm vidnet har, formeldende at de skulle hos været i Kolding og der at have seet, at salig Niels Olufsen i Tarm skulle have antvortet salig Christen Madsen, borger i Kolding, to tønder smør at sælge til Lübeck for ham. dernæst fremlagde efterskrevne delsvidne af fornævnte ting 14/11 sidst forleden, meldende Tomas Olufsen at have ladet fordele Frands Madsen i Bandsbøl, Peder Madsen, Nis Madsen og Karen Madsdatter hver for deres anpart af 40 daler for 2 tønder smør: så og efterdi samme vidne findes på en død mand og ikke i hans levende live, da han vidste dertil at svare, at være vidnet og ikke på fersk fod, da finder vi samme vidne og dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(249)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde hid i rette stævnet Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til Hjerm herreds ting 23/10 sidst forleden imellem velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, hans fuldmægtig og hr Christen dømt har, og for en dele, han siden 5/11 over ham udstedt har, uanseet at hr Christen samme dag, førend han blev fordelt, skulle have ladet gøre sit skudsmål, hvilket han vil bevise. så mødte Niels Rasmussen og berettede, at hr Christen har ladet nogen unyttige ord indføre i sin stævning mod Knud Gyldenstjerne, og de har til landstinget været i rette med hinanden og dom da at være ganget, hvilken dom han fremlagde her af landstinget 28/9 sidst forleden, og i sin stævning havde angivet, det Knud Gyldenstjerne ikke med rigtige håndskrifter kan bevise Gert Meyer at have været ham nogen gæld skyldig, hvilket Knud Gyldenstjerne beviste med Gert Meyers udgivne gældsbrev: så efterdi Knud Gyldenstjerne har ladet give hr Christen varsel for dom og dele for fornævnte ord, han om ham haft har, eftersom fornævnte landstingsdom derom formelder, og ikke hr Christen til tredje ting efter den nye reces har sig forklaret, og derfor er dom og dele overgået, da ved vi ej imod samme dom og dele at sige eller magtesløs dømme.

(253)

** var skikket Erik Pedersen i Ganer hans visse bud (blank) og havde i rette stævnet Niels Pedersen, nu tjenende i Ågård, og som tjente Erik Pedersen i næst forgangne sommer, for en dom, han lader sig af berømme her til landstinget 3/8 sidst forleden skal have forhvervet, i hvilken han skulle have fanget en sigtelse og delsvidne magtesløs, som Erik Pedersen over ham skulle have forhvervet, for han skulle have slået hans hustru Maren Eriksdatter, hvilken dom ikke lyder endelig, menende fordi den burde magtesløs at være: så og efterdi samme tingsvidne ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hvis udlæg, for samme bøder ske skal, hjemfinder vi ham til sit herredsting.

(254)

** var skikket Baldser Linnert, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Christen Sivekær og Peder Christensen Stærk, borgere sst, for et vidne de til Holstebro byting 25/7 sidst forleden efter Baldser Linnerts ord skulle have forhvervet, og for en dom, de på Holstebro rådhus 20/8 næst forgangen over ham skulle have bekommet for fornævnte ord, han skulle have haft anlangende et brev, som Baldser Linnert skulle have ladet læse på fornævnte ting, og han med samme brev ville sig til bevise, Peder Stærk ham nogen gæld skyldig at være, hvilke ord han højligt benægter: så og efterdi Baldser Linnert siger sig ikke at have talt på Christen Sivekær og Peder Christensens ære eller lempe, da finder vi fornævnte vidne, dom og dele at være som de uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme.

(255)

** var skikket Baldser Linnert, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen Stærk, borger sst, for han til Holstebro byting har ladet ham fordele 22/10 sidst forleden for noget flæsk, han skulle have fanget ham at forvare, så og noget regnskab som de imellem skulle have været, hvilken dele Baldser Linnert formener ikke lovlig at være, efterdi en part af samme flæsk formedelst ildebrand skulle være opbrændt med mere hans eget flæsk, hus og boskab, som samme tid blev opbrændt. så mødte Peder Christensen og fremlagde efterskrevne brev, hvori Jens Nielsen borgmester i Holstebro, Jens Nielsen Møborg byfoged, Jacob Madsen og Tomas Jensen rådmænd sst gør vitterligt, at eftersom Baldser Linnert og Peder Christensen Stærk, borgere sst, har givet deres sag på dem om al hvis iring og trætte, som dem imellem har været, da har de derpå kendt og afsagt, at de skal betale hverandre hvis deres breve indeholder, og så skal Baldser Linnert være forpligtet at gøre Peder Christensen regnskab for de 16 øksne, som er solgt i Holland, så vel for dem som for de andre, der blev solgt, også hvis andet indtægt og udgift, som de havde på både sider, at føre for borgmestre og råd til regnskab på dansk mål, som de kunne det forstå, dateret Holstebro 17/5 1606: så og efterdi Baldser Linnert findes efter borgmestre og rådmænd sigelse at være delt blevet, ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(257)

** var skikket Jens Nielsen i Nørgård i Idum sogn med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Rasmussen i Stovstrup for et vidne, han til Ulfborg herreds ting 3/8 sidst forleden forhvervet har, i sin mening at han samme dag på fornævnte ting skulle have fledført hans mor Kirsten Rasmuskone, som han skulle være værge for, og med samme vidne ville fravidne Jens Nielsen hans hustru Karen Rasmusdatter og hendes medarvinger deres rette arv, som de efter Kirsten Rasmuskone kunne tilkomme, uanseet Jens Rasmussen sig skulle have til forpligtet at give hans mor hendes livstid et ærligt og redeligt ophold. så mødte Jens Rasmussen og fremlagde efterskrevne vidne af Ulfborg herreds ting 3/8 sidst forleden, hvori Jens Rasmussen fledførte hans mor til Laurits Sørensen i Simonstrup og hendes datter. medfører samme vidne da at være fremkommet Laurits Sørensens åbne brev, hvori han fuldmægtig gør sin bror Jens Markorsen i Skibild at møde på Ulfborg herreds ting 3/8, eftersom hans hustrumor Kirsten Rasmuskone har ladet sig fledføre til ham: så og efterdi loven formelder at hvem, som sig vil fledføre, han skal først lovbyde sig og sine penge til dem, ham skulle arve, end forglemmer han det, da må de dele ham til sin egen frelse eller til dem selv, og efterdi ikke bevises Kirsten Rasmuskone at have lovbudt sig, førend hun sig til Laurits Sørensen fledført har, da kunne vi ikke kende fornævnte vidne lovligt, men finder det magtesløs

(258)

** var skikket Christen Nielsen i Mosgård og havde i rette stævnet Kirsten Ivers i Hjeding, Anne Iversdatter sst og Jens Sørensen ved Horne kirke for et vidne, de på Iver Graversen i Hjeding 11/7 1614 til Østerherreds ting vidnet har anlangende noget øksnekøb, hvilket deres vidne Christen Nielsen ved sin højeste ed skulle have benægtet, og samme vidne skulle være vildigt. disligeste havde stævnet Iver Graversen for en dom, han efter fornævnte vildige vidne skulle have forhvervet. så mødte Iver Graversen og fremlagde efterskrevne vidne af Østerherreds ting 11/7 1614, Kirsten Ivers, Iver Graversens hustru i Hjeding og deres datter Anne Iversdatter vidnede, at Iver Graversen solgte Christen Nielsen, som da var i Dejgård, fire øksne, og lovede ham for dem 32 daler, og samme tid tog han samme øksne med sig til Dejgård. dernæst blev fremlagt efterskrevne dom af Østerherreds ting 20/11 forgangen år, hvor Christen Nielsen blev tilfundet samme øksne at betale:
så og efterdi Christen Nielsen er tilkendt at fornøje Iver Graversen for 4 øksne, han af ham har bekommet, og igen at søge sine brødre, dersom han samme øksne til dem igen har opladt, såvel som og Søren Dejgård at tiltale Iver Graversen, dersom han i andre måder noget af dem har at fordre med rette, ved vi ikke videre i den sag at kunne dømme.

(259)

** var skikket Bolle Christensen i Styg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have hid i rette stævnet sandemænd i Lønborg birk, for de for noget tid siden til Lønborg birketing skal have ham vold oversvoret for bordag, han skulle have i været med Hans Skriver på Lønborggård, uanseet det ikke skulle være ham overbevist, at skulle have gjort nogen håndgerning på Hans Jensen skriver, formener samme sandemænd uret at have svoret, og deres ed og tov burde magtesløs at være. Frands Pedersen på velb Christoffer Gersdorff til Søbygård hans vegne havde hid stævnet Christen Pedersen i Vostrup og Peder Hansen i Lønborg, foged og skriver til Lønborg birketing for et opkaldsvidne på sandemænd, de forholder ham for, disligeste de otte tinghørere, som var skrevet samme dag og tid for deres sanding at vidne og bekende. så fremlagde Bolle Christensen efterskrevne brev, hvori forskrevne tinghørere bekendte, at de ikke samme dag så eller hørte, at Frands Pedersen i Tarm opkaldte sandemænd den dag over Bolle Christensen. dertil svarede Frands Pedersen, at som otte mænd ikke har vidnet deres vidne til tinge, og mente fordi at der ikke burde i fornævnte sag at dømmes, førend de otte mænds vidne til tinge blev beskrevet: da efter sådan lejlighed finder vi fornævnte otte mænd til deres værneting at komme, og der at vidne deres sanden i fornævnte sag, førend ved vi os ikke i hovedsagen at kunne dømme.

(261)

** var skikket Christen Nielsen, født i Lønborg, og havde stævnet Johan Reinholtsen, tjenende på Lønborggård, for et vidne han til Lønborg birketing 15/10 sidst forleden vidnet har, anlangende at han skulle have taget et får fra ham, hvilket han straks skulle have benægtet, disligeste havde stævnet Hans Madsen, tjenende på Lønborggård, for han i samme vidne skulle have vidnet, hvilke han formener at skulle være imod hinanden: så og efterdi samme vidne indeholder det ene vidnesbyrd Johan Reinholtsen at have vidnet, at Christen Nielsen tog samme får fra ham, og det andet vidnesbyrd har vidnet, at fornævnte får rykkede sig løs og løb ind i fårestien igen, så Christen Nielsen ikke bekom samme får, da findes vi fornævnte vidne og sandemændsed, derefter svoret er, ikke at komme Christen Nielsen til nogen forhindring.

(262)

** var skikket Åge Christensen i Vinkel på sine egne hans mors og søskendes vegne, som han er værge for, og havde hid stævnet Hans Kræmmer i Ballegård for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han her til landstinget skulle have forhvervet over to uendelige landstingsdomme, som Åge Christensen skulle have forhvervet, så og over en endelig hjemtingsdom, som Christen Jensen i Bjerregård dømt har, formeldende at ottende part Ballegårds ejendom, som samfrænder skulle have omstenet, burde salig Christen Skrivers arvinger at efterfølge, hvilke domme Åge Christensen formener ikke så nøjagtige at være, at de burde at komme ham, hans mor og søskende til nogen forhindring. herhos fremlagde Åge Christensen efterskrevne kontrakt, som velb salig Tomas Maltesen har gjort imellem Christen Skriver og Hans Kræmmer, dateret 12/9 1594, indeholdende Tomas Maltesen samme dag at have gjort en venlig kontrakt og forligelse imellem Christen Ågesen og Hans Christensen kræmmer om al den uenighed og trætte, som dem imellem har været om Ballegård og Brunsgård, som er blevet delt som efterfølger. dernæst fremlagdes efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 15/1 1599, hvori Hans Kræmmer lod læse og påskrive et papirbrev, dateret 6/4 1595, at samfrænder Christen Madsen i Hyldgård, Jens Lauritsen i Hovvinkel, Peder Kræmmer og Søren Christensen i Kvistgård, Jens Amorsen og Christen Jensen i Sindbjerg, Peder Pedersen i Dalgård, Iver Munk i Ørs på hans fars vegne, Jens Pedersen i Brunsgård og Poul Pedersen i Balleby har skiftet Ballegårds ejendom imellem Christen Skriver og Hans Kræmmer, som efterfølger: så efterdi for herredsfogden har været i rette lagt en kontrakt, som salig velb Tomas Maltesen til Tommerup imellem salig Christen Ågesen og Hans Kræmmer gjort har, at de ikke hverandre nogen trætte skulle påføre, for ham og har været bevist med samfrænders afsigelse dem at have tilskiftet Christen Skriver den sjette part af halv Ballegård, og Hans Kræmmer de tre parter af fornævnte halve gård, og han efter slig lejlighed har tildømt Christen Skrivers hustru og børn den ottende part af Ballegårds ejendom at efterfølge, mens fornævnte kontrakt og samfrænders ed står ved deres magt, da ved vi ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(267)

** (fortsat fra 235 ) enten slog eller skød Niels Jensen i Allerslev på Løftgårds mark den tid, Niels Jensen og Søren Eskesen var i bordag, og Karen Eskes havde fat på Niels Jensen, før de kom i bordag. så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet, de ikke skulle seet hvem, der slog eller skød Niels Jensen, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have

(268)

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup og havde stævnet Henrik Henriksen Splid i Kolding, herredsfoged i Brusk herred, for nogen tingsvidner, som han i langsommelig tid har ham forholdt, blandt andet om salig Mads Ebbesens gods: da efter skudsmål blev samme sag opsat til snapsting nu først kommende.

(269)

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup og havde i rette stævnet Peder Jensen i Dons, Niels Buck i Eltang, Poul Tordsen, borger i Kolding, med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting vidnet har med Søren Bertelsen i Dons, delefoged i Brusk herred, i den sag, som Søren Bertelsen intet skulle vedkomme 4/5 sidst forleden, at de skulle hos været 2/5 sidst forleden i den bondegård i Højrup, som Niels Ebbesens børn iboer, og da skulle Oluf Ebbesen have lovet, at han skulle ikke føre Niels Ebbesens børn jordtrætte på, hvilket ord og vidne Oluf Ebbesen højligt benægter ikke at have haft eller lovet, af den årsag at den, som bruger børnenes ejendom, tager fra Oluf Ebbesen af den brug og ejendom, som Oluf Ebbesen ---- at have til den halve gård, som Oluf Ebbesen iboer, og som hans forældre har haft og brugt for ham: da efter skudsmål blev samme sag opsat til snapsting nu først kommende.

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup og havde stævnet Mikkel Nielsen, Niels Jespersen med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting vidnet har 28/9 sidst forleden, og da at skulle have vidnet, at Oluf Ebbesen og hans forældre skulle have haft det engjord, som ligger i Niels Espensens skovskifte, for de skulle give halvparten i ydehø af deres gård og ejendom, hvilket Oluf Ebbesen hårdeligt benægtet, at han eller hans forældre aldrig det at have gjort: da efter skudsmål blev samme sag opsat til snapsting landsting først kommende.

(271)

** var skikket Gertrud Nielsdatter i Sædding hendes visse bud Laurits Nielsen i Bindesbøl og havde i rette stævnet Jens Christensen i Kastkær og Niels Christensen, født i Kammersgård, for et vidne de til Vesterherreds ting 21/9 sidst forleden med Laurits Mikkelsen i Bork vidnet har, anlangende de skulle have hos været i Sædding til Niels Mikkelsens i den uge efter Riber marked 1615, og der at have hørt og seet, at Niels Mikkelsen og Gertrud Nielsdatter skulle have købt ved, og da seet at Niels Mikkelsen og Jens Christensen i Sædding skulle have talt Gertrud Nielsdatter nogen pending til, hvilket deres vidne Gertrud Nielsdatter benægter, at hun aldrig har solgt Niels Mikkelsen nogen gæld eller gode: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(272)

7/12 1616.

** var skikket Jens Barfoed i Lydum hede hans visse bud Lars Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet velb fru Karen, salig Peder Munks efterleverske, for en gård, hendes salig husbond Peder Munk skulle have købt af fru Karen Nielsdatter, som boede i Trabjerg, og samme gård at være liggende i Nissum sogn, som Jens Dal iboer, formenende at fru Karen Nielsdatter skulle ingen magt have til at sælge hendes børns fædrene gods. disligeste havde stævnet fru Karen, salig Peder Munks, for nogen efterstående arv, som hans hustru og hendes søskende skulle have tilfaldet efter deres salig farsøster fru Gertrud Olufsdatter, som døde i Staby kærgård. nu mødte Niels Jensen i Bostrup og fremlagde efterskrevne skøde af Ulfborg herreds ting 22/8 1607, som bemelder velb fru Karen Nielsdatter i Hellum og hendes søn Oluf Simonsen gjorde Peder Munk skøde på en bolig, liggende i Nissum sogn, som Jens Christensen da påboede: så og efterdi fornævnte fru Karen Nielsdatter er en adelsperson, og hun samme skøde for ting og dom gjort har, da ved vi os ikke dommer over den at være.

(273)

** var skikket velb jomfru Margrete Bille Eriksdatter til Donslund hendes visse bud Niels Roersen og havde stævnet Mads Nielsen, barnfødt i Vorbasse, som hende i nogen år og rum tid skulle have tjent på hendes gård for en skrædder, men nu for nogen tid siden imod hendes minde skulle være heden draget og bortvigt, og ikke han skal have opsagt sin tjeneste eller bekommet nogen afsked, formenende ham imod gårdsretten at have gjort og burde derfor straffes. dernæst fremlagde Niels Roersen efterskrevne tingsvidne af Slavs herreds ting 8/7 næst forgangen, og derhos berettede Niels Roersen, at han har forhvervet to uendelige domme her til landstinget 20/10 og 23/11 sidst forleden, i hvilke Mads Nielsen er tilfundet imod gårdsretten at have gjort og bør derfor at straffes: så efterdi Mads Nielsen sig endnu som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi Mads Nielsen skrædder imod gårdsretten at have gjort og bør derfor at straffes som vedbør.

(276)

** var skikket Jep Bertelsen i Åsted og havde i rette stævnet Laurits Sørensen, byfoged i Varde, for han til Varde byting 4/11 skulle have stedt fylding på sandemænd til at sværge og gøre volds lovmål over ham for gæld, han skulle være Niels Andersen Hedbo, borger i Varde, pligtig efter hans salig fars regnskabsbogs indhold: efter skudsmål blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende.

(277)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på hr Jens Madsen, nu boende i Viborg, hans vegne hans visse bud Michael Jensen i Hammerum og havde i rette stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han til Hammerum ting 10/2 dømt har, og der kvitdømt Jens Nielsen i Hollingholt for en håndskrift, som hr Jens Madsen for nogen år siden har antvortet ham at skulle indkræve hans gæld efter, og herredsfogden har kvitdømt Jens Nielsen for fornævnte håndskrifter efter tre vildige personers seddel, som er Jens Nielsens egen svoger og egen søn, og samme hjemgjorte seddel formelder, at Jens Nielsen skulle have givet hr Jens Madsen nogen pending for nogen håndskrifter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(278)

** var skikket Oluf Jensen, barnfødt i Frølund, nu værende i Lund hans visse bud Mikkel Jensen i Hammerum og havde hid i rette stævnet Mikkel Jensen i Snejbjerg med flere sst for et vidne, de for nogen år siden med deres brev og segl skulle have vidnet med Kirsten Nielsdatter, barnfødt der sst, og da at skulle have vidnet, at salig Jens Nielsen, som boede i Frølund, skulle have haft noget arv og gods efter hendes salig far Niels Tøgersen, som boede og døde i Snejbjerg, og der med deres vildige vidne og bænkebrev ville påvidne ham og hans søskende en stor gæld at udgive, og ikke Kirsten Nielsdatter skulle have krævet samme gæld til rette trøndingsdag eller i mange år derefter, og samme vidne skulle være vidnet på en død mand mange år efter hans afgang, menende samme bænkebrev ikke burde nogen magt at have. disligeste havde stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han efter samme tingsvidne dømt har, og tildømt Jens Nielsens børn og arvinger en stor pendings udgift, menende samme dom burde magtesløs at være og ikke komme Oluf Jensen eller hans søskende til hinder eller skade. så og stævnet Hans Hansen og Kirsten Nielsdatter, som samme vidne forhvervet har: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(279)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde i rette stævnet Kirsten Jepsdatter i Nebel, for hun til Kærgård birketing 1/11 sidst forleden skulle have bekendt, at Laurits Mikkelsens bror salig Niels Mikkelsen i Sædding skulle være far til det barn, som hun sagde sig at rede til barsel med, uanseet at Kirsten Jepsdatter skulle være i sognet med Niels Mikkelsen, og hun ikke skulle have slig gerning bekendt den tid, han levede, endog han i lang tid skulle have ligget på sin sotteseng, og samme bekendelse ikke skulle være gjort, førend salig Niels Mikkelsen var ved døden afgået: da efter skudsmål blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende.

(280)

21/12 1616.

** var skikket Anne Jensdatter, barnfødt i Hvolby i Råsted sogn, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have hid stævnet Rasmus Jensen, født i Køl i Idum sogn, for et vidne, han til Ulfborg herreds ting nu om sankt hans dags tide vidnet har, anlangende Anne Jensdatter skulle have lovet Mette Jensdatter, Christen Skrivers hustru i Øgelstrup, at tjene hende i dette år. disligeste havde og da hid stævnet Sidsel Jensdatter Svenstrup i Vinding sogn for et vidne, som hun med hendes brev samme dag om samme tjeneste vidnet har, hvilket vidne Anne Jensdatter hårdeligt benægter, men at have været sted med Jens Eskesen i ---- : da efterdi samme sag tilforn har været hid stævnet, og Christen skrivers skudsmål da er gjort, og ikke fornævnte vidnesbyrd eller Christen Skriver nu er mødt nogen gensigelse derimod at gøre, da finder vi samme vidner og dele magtesløs at være, og ikke at komme Anne Jensdatter til hinder eller skade.

(281)

** var skikket Gertrud Nielsdatter i Sædding hendes visse bud Bolle Christensen i Styg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende at have hid stævnet Jens Christensen i Kastkær og Niels Christensen, født i Kammersgård, for et vidne de til Vesterherreds ting 21/9 sidst forleden med Laurits Mikkelsen i Bork vidnet har, anlangende de skulle have hos været i Sædding til Niels Mikkelsens i den uge efter Riber marked 1615 og der at have hørt og seet, at Niels Mikkelsen og Gertrud Nielsdatter skulle have købt ved og da seet, at Niels Mikkelsen og Jens Christensen i Sædding skulle have talt Gertrud Nielsdatter nogen pending til, hvilket deres vidne Gertrud Nielsdatter benægter, at hun aldrig har solgt Niels Mikkelsen nogen gæld eller gode: da efter skudsmål er samme sag opsat til snapslandsting først kommende.

(282)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på hr Jens Madsen, nu boende i Viborg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han til Hammerum ting 10/2 dømt har, og der kvitdømt Jens Nielsen i Hollingholt for en håndskrift, som hr Jens Madsen for nogen år siden har antvortet ham at skulle indkræve hans gæld efter, og herredsfogden har kvitdømt Jens Nielsen for fornævnte håndskrifter efter tre vildige personers seddel, som er Jens Nielsens egen svoger og egen søn, og samme hjemgjorte seddel formelder, at Jens Nielsen skulle have givet hr Jens Madsen nogen pending for nogen håndskrifter, og formener Knud Gyldenstjerne fornævnte herredsfoged deri uret at have gjort, og samme hans dom magtesløs at være: da efter skudsmål blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende.

(283)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde hid i rette stævnet Laurits Christensen og Erik Pedersen i Egelund for adskillige benægtelser med oprakte fingre og ed, de gjort har, som med tingsvidne er at bevise, hvilke samme benægtelser er til landstinget ved magt dømt, menende at samme deres benægtelse bør løgnagtige og falske at være, hvorpå han her til landstinget har forhvervet to uendelige domme: da efter skudsmål blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende.

(1)

18/1 1617.

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær og havde hidkaldt sandemænd af Ginding herred om hærværk at sværge over Christen Andersen, barnfødt i Odens, for en dør, han skulle have nedslået i Kisum på Niels Smeds hus, han iboer, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Ginding herreds ting 5/12 sidst forleden, hvori efterskrevne vidnede, at på mandag var 14 dage da var de til Niels Smeds i Kisum og da så, at Niels Andersen kræmmer, barnfødt i Odens i Salling, han udæskede Niels Smed af sit hus, og stak i Niels Smeds dør og stak døren af hængslet: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Christen Andersen kræmmer hærværk over.

 (2)

** var skikket Jens Christensen i Årup og Mikkel Mikkelsen i Finderup og havde i rette stævnet Maren Olufsdatter, Kirsten Olufsdatter, Johanne Olufsdatter og deres medsøskende, født i Finderup, for de lader stævne på et pant og gældsbrev, lydende på 200 daler, som deres salig far Oluf Jensen, som døde i øster Finderup, skulle være Christen Jensen og Bend Jensen sst pligtig, der han ved døden afgik, og han dem for samme 200 daler skulle have til et brugeligt pant påsat en halvgård i Finderup, som skulle være hans rette bondeeje, så det har fulgt Christen Jensen og Bend Jensen i langsommelig tid efter pantebrevets indhold, indtil nu fornævnte folk ville samme pant og gældsbrev have magtesløs gjort, hvilket Jens Christensen og Mikkel Mikkelsen formener at skulle være imod retten, og efterdi fornævnte folk, salig Oluf Jensens børn og arvinger, nu skulle tage ved arv, da formener de, at samme arvinger burde at betale hans rette gæld efter lovens i den første bogs 26. kapitel, og hvis de ikke ville indgå samme 200 daler at betale, da formener Jens Christensen og Mikkel Mikkelsen at de burde at beholde samme pant, indtil det bliver dem lovligt afløst: da efterdi samme sag ikke til herredsting at være ordelt, da finder vi den did at komme og der gå om, hvis lov og ret er.

(4)

** var skikket Christen Sørensen i Randbæk på Maren Olufsdatter i Lem kærgård, født i Finderup og hendes søster Kirsten Olufsdatter, født i Ringkøbing, Johanne Olufsdatter i Fåreby, Kirsten Olufsdatter i Langergård og Anne Olufsdatter i Fåreby og deres børn deres vegne med en opsættelse her af landstinget 13/11 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet Mikkel Mikkelsen i øster Finderup og Jens Christensen sst for et ulovligt pantebrev, som ikke til tinge skulle være gjort, eller nogen af medarvingerne skulle have samtykket med, som de dog alligevel skulle ville tilholde dem den halve bondegård i Finderup, som salig Oluf Jensen fradøde, som skulle have været deres oldefars, og efterdi loven medfører i den første bogs 14. kapitel, at om en far sælger eller givet et barn noget i hænde, da må han ej nægte de andre, hvorfor Christen Sørensen formener, at salig Oluf Jensen måtte ikke med sit brev og segl sælge eller give et af hans børn, ved navn Jens Olufsens barn, som pantebrevet pålyder, så meget, at de andre hans børn skulle derved blevet arveløs, som skulle være imod loven, og formener dem at have besværget deres gamle oldefar til at gøre fornævnte pantebrev på en arvesvig, og ikke han skulle have fanget nogen pending af dem den tid, samme brev skulle være gjort, menende derfor samme pantebrev burde magtesløs at være. nu mødte Mikkel Mikkelsen og Jens Christensen og fremlagde efterskrevne pantebrev, dateret øster Finderup pinsedag 1588, i hvilket Oluf Jensen kendes sig skyldig at være Christen Jensen og Bend Jensen i øster Finderup 200 sølv enkende jochimsdaler, som gangbare er til Lübeck og Hamborg og overalt i Danmarks rige, som de ham venligt samtlige i hans nød og trang lånt og forstrakt har, for hvilke 200 daler han dem pant og en fri brugelighed pantsat den halve gård i øster Finderup, som han selv og Christen Jensen og Bend Jensen påboer, som de skulle have i 40 år uigenløst, og siden til så længe de eller deres arvinger igen finger fornævnte 200 daler i rede pending: så og efterdi loven formelder, bonden må sælge sin egen jord hvem som han vil, om han lovbød det tre ting, og skøder han førend han lovbyder, da må hans næste frænder det efterkalde, og efterdi fornævnte pantebrev, som lyder på fornævnte bondegård, ikke til tinge er gjort, eller fornævnte gods at være lovbudt, da finder vi samme pantebrev, så vidt som det ejendom anlangende, magtesløs at være, og efterdi samme dom er funderet på fornævnte pantebrev, som nu er undersagt, da bør den ingen magt at have.

(6)

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da at have hid i rette stævnet Mikkel Nielsen, Niels Jespersen med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting vidnet har 28/9 sidst forleden, og da at skulle have vidnet, at Oluf Ebbesen og hans forældre skulle have haft det engjord, som ligger i Niels Ebbesens skovskifte, for de skulle give halvparten i ydehø af deres gård og ejendom, hvilket Oluf Ebbesen hårdeligt benægtet, at han eller hans forældre aldrig det at have gjort, menende samme vidne burde magtesløs at være. så mødte Jens Tordsen i Højrup og fremlagde efterskrevne vidne af Brusk herreds ting 28/9 sidst forleden, Mikkel Nielsen i Hørup at have vidnet, at i 20 år da var det engjord, som ligger i Niels Ebbesens skovskifte, brugt til den gård Oluf Ebbesen iboer, og da har Oluf Ebbesen givet halvparten ydehø ved Niels Mikkelsen sst til Koldinghus. og derhos samme vidne med at bekræfte fremlagde Jens Tordsen efterskrevne vidne af Brusk herreds ting 1558 den lørdag efter visti et modesti, hvori efterskrevne vidnede, at de hos var i Højrup den tid, Ebbe Madsen havde ladet Peder Gregersen stævne til landsting over en venlig forligelse imellem Peder Gregersen på den ene og Mads Hansen og hans søn Ebbe Madsen på den anden side, og da blev de forligt om den jord og ager liggende til den gård, de iboer. dernæst blev fremlagt efterskrevne vidne af fornævnte ting 1559 den næste lørdag efter visti et modesti, indeholdende at velb Poul Huitfeldt, lensmand på Koldinghus, samtykkede den forligelse, som var gjort imellem Mads Hansen i Hørup på den ene og Peder Gregersen sst på den anden side om den gård og ejendom, som de da iboede. i lige måde fremlagde et vidne af fornævnte ting 1562 lørdag næst efter ascensiones christi, som indeholder Ebbe Pedersen i Hørup bestod, at han bepligtede sig at han ville holde den forligelse, som nogen tid siden blev gjort imellem hans far Peder Gregersen og fornævnte Ebbe Madsen og hans far Mads Hansen om den gårds bygning og landgilde, som de iboede. herhos fremlagde et vidne af fornævnte ting 25/7 1612, meldende at Oluf Ebbesen i Højrup bepligtede sig at ville udgive hvis kongelige tynge af den trending, han bruger, Niels Ebbesen uden skade: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd nu ikke er mødt og med helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, og fornævnte vidne med andre vidner bestyrkes, da ved vi ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(9)

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet Peder Jensen i Dons, Hans Ravn sst, Niels Buck i Eltang, Peder Iversen i Møsvrå, Peder Sørensen sst og Poul Tordsen, borger i Kolding, for et vidne, de til Brusk herreds ting 4/5 sidst forleden med Søren Bertelsen i Dons, delefoged i Brusk herred, vidnet har, anlangende de skulle have hos været i Højrup 2/5 sidst forleden i den bondegård, som Niels Ebbesens skulle ibo, og der skulle Oluf Ebbesen havde lovet, at han ikke skulle føre Niels Ebbesens børn nogen jordtrætte på, hvilket vidne Oluf Ebbesen hårdeligt skulle have benægtet, menende samme vidne burde magtesløs at være. så mødte Søren Bertelsen og fremlagde efterskrevne vidne af Brusk herreds ting 4/5 sidst forgangen år: så og efterdi Oluf Ebbesen ikke samme løfte for ting og dom har indgået, og da straks tingsvidne efter taget, og ikke han det vil være bestendig, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(10)

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup og havde i rette stævnet Søren Bertelsen i Dons, delefoged i Brusk herred, for han skal have ladet ham fordele til Brusk herreds ting efter en forpligt, Oluf Ebbesen skulle have gjort Søren Bertelsen for en eg, han skulle have hugget i Højrup skov, og ikke det skulle være bevist, hvad samme eg skulle være på kronens eller bondens, og beretter Oluf Ebbesen, at han skulle have gjort samme forpligt, på det han ikke ville være i trætte med velb Casper Markdanner, lensmand på Koldinghus: så og efterdi Oluf Ebbesen efter hans egen forpligt er delt blevet, ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(11)

** var skikket Bertel Tygesen i Eltang og havde hid i rette stævnet Mads Bertelsen, tjenende Bertel Hansen sst, for en årfejde, han skulle sig af berømme at skulle have forhvervet over Bertel Tygesen for det sår og skade, han skulle have gjort ham i hans højre hånd og i hans ben på pinsedag sidst forleden på Eltang gade. så mødte Mads Bertelsen og fremlagde efterskrevne vidne af Brusk herreds ting 20/7 sidst forleden, otte mænd vidnet har, at de så og hørte samme dag, at Bertel Tygesen i Eltang med Tyge Pallesen, hans far, og hans bror Morten Tygesen sst og Anders Nielsen, borger i Kolding, stod alle lydeligt for tingsdom med deres vilje og samtykke og med sammenlagte hænder og gjorde Bertel Hansen i Eltang på sine egne og på sin hustru Mette Bertels og på hans hustrus bror Mads Bertelsens vegne en fuld, tryg, fast, evig årfejde for al det sår og skade, badskærløn, kost og tæring, så det skal være en venlig og vel forligt sag på begge sider: så og efterdi samme årfejde findes for ting og dom at være gjort, og straks tingsvidne efter taget, og loven formelder, at tingsvidne så stærkt at være, at der ej må lov imod gives, da finder vi ikke imod fornævnte årfejde at sige eller magtesløs dømme.

(13)

** var skikket Tomas Andersen i Døstrup og havde i rette stævnet Peder Tygesen i Randerup, foged i Lø herred, for en dele, han over Tomas Andersen 19/10 sidst forgangen udstedt har, og ikke Tomas Andersen for samme dele skulle have fanget lovligt varsel: så og efterdi delsvidne medfører, Tomas Andersen at have bekendt sig 13/7 sidst forleden for fornævnte dele at have fanget varsel, dog findes i fornævnte delebrev ham at være delt 19/10 dernæst efter, som beregnes fornævnte varsel at være 14 uger, og i så måde ikke på fersk fod forfulgt, da finder vi samme delebrev magtesløst at være.

(14)

** var skikket Peder Tygesen i Randerup hans visse bud Hans Hansen i Kringlum og havde stævnet efterskrevne vidnesmænd for et vidne, de 14/12 sidst forleden til Lø herreds ting vidnet har, eftersom de af Peder Tygesen skulle have været tilspurgt, om nogen af dem vidste eller at have hørt om den nye reces, førend Hans Hansen havde beligget hans datter Anne Pedersdatter i Randerup, og eftersom ingen af dem vidste det, formener samme vidne ved din fuldmagt at blive: så efterdi ingen beskyldning imod fornævnte vidne er fremkommet, ved vi ikke imod det at sige eller magtesløs dømme.

(15)

** var skikket Peder Hansen i Mjolden hans visse bud ---- Pedersen og havde i rette stævnet efterskrevne tolv mænd, for de nogen tid forleden skal have stået og kendt fornævnte Peder Hansen at give mere skyld af noget stykker bønderjord, end som hans far og farbror for ham af gammel tid skulle have givet, og formener, eftersom Jens Nielsen i Mjolden skal have hjemlet varsel for samme vidne i stedet for hans far Niels Jørgensen, at samme syn og vidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme sag tilforn har været i rette, og den da er hjemfundet til tolv mænd at skulle forfare hvad skyld, der burde af fornævnte ejendom at udredes, og Hans Pedersen på sin fars vegne ikke her nu vidste andre mænd ---- i fornævnte tolv mænds sted, eftersom det ham tilbudt er, at opnævne, da ved vi ikke imod fornævnte tolv mænds sigelse at sige eller magtesløs at være.

(18)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, og havde i rette stævnet Jens Sørensen i øster Bølling, for han i denne høst sidst forleden skulle have med sit kvæg og fæmon ladet drive og trække og æde af afgrøden af en hans tjener, Niels Jensen i Hannerup, hans gårds enge østen og norden Bølling å. så fremlagde Ulrik Sandberg efterskrevne dom af Bølling herreds ting 2/11 1590, i hvilken fogden ikke har vidst andet at sige, end Søren Pedersen var jo forpligtet at hegne Jens Olufsens og Gøde Christensens enge. herhos fremlagde efterskrevne synsvidne af fornævnte herredsting 7/10 sidst forleden, angående skade på Niels Jensens og Christen Pedersens enge, liggende østen Bølling å, kaldes Bredeng. derefter blev fremlagt efterskrevne dom af fornævnte herreds ting 2/12 sidst forleden, i hvilken Jens Sørensen blev tilfundet at udlægge og bøde for samme afgrøde efter synsvidnes lydelse: så og efterdi Ulrik Sandberg og sognepræsten ikke for fornævnte synsvidne har fået varsel, da finder vi samme synsvidne magtesløs at være, og efterdi nu fremlægges en herredstings dom, fornævnte Søren Pedersen at være forpligtet at hegne Jens Olufsens og Gøde Christensens enge, og med synsvidne bevises, Niels Jensen på samme enge at have fået skade, hvilket syn står ustævnet og ved sin fuldmagt, og fornævnte herredsfoged Erik Pedersen sin dom derefter har funderet, ved vi ikke imod samme domme at sige eller magtesløs dømme.

(23)

** var skikket Jens Joensen på Vejbjerg og havde i rette stævnet Peder Jensen i Brunsgård, for han skulle have ladet ham fordele for gæld, han skulle være ham skyldig, disligeste for en uendelig dom, som han i samme sag skulle have forhvervet, endog Jens Joensen benægter sig ikke at skulle være ham skyldig. disligeste at have stævnet Mette Nielsdatter i Brunsgård og Laurits Madsen, tjenende på Kvistrup, for et vidne de til Skodborg herreds ting vidnet har den næste lørdag for vorfrue dag midsommer, at Jens Joensen skulle have taget tømmen af Peder Jensens øg, der hun kom kørende og spildte øl og mad, så og taget to forke af vognen: da efter flere ord og tale dem imellem var, blev Peder Jensen og Jens Joensen her i dag med sammenlagte hænder venlig og vel forligt, at Jens Joensen skal give Peder Jensen sine forke og andet, som ham blev frataget, og for hvis gæld, som Peder Jensen har hos han fordrer, skal han give ham tre sletdaler.

(24)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have i rette stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for en dom, han 5/9 sidst forleden til Nørherreds ting imellem Laurits Nielsen og Hans Mikkelsen, skriver på Lundenæs, på hans husbond velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup hans vegne dømt har, ham at have ---- Laurits Nielsen fra sin lov og værn, som han skulle have tilbudt at ville give, imod den løgnagtige sigtelse, som en kvinde Kirsten Nielsdatter, født i sønder Bork, 18/7 næst forleden til fornævnte herredsting på ham skulle have gjort, at han skulle være hendes barnefar. og nu i dag havde Laurits Nielsen hid stævnet hr Niels Iversen i sønder Bork for et brev og vidne, han skulle have udgivet, det Anne Hansdatter, Jep Mouridsens hustru, skulle have bekendt for ham, da hun tilforn bar Kirsten Nielsdatters barn til dåben, og Kirsten da skulle have udlagt Laurits Nielsen at skulle være far til den, endog Laurits Nielsen ikke for samme brev og vidne skulle have fanget varsel. disligeste fremlagde efterskrevne dom af fornævnte herredsting 5/12 sidst forleden, som så besluttes at efterdi med tingsvidne bevises, at Laurits Nielsen og Kirsten Nielsdatter at være i andet og tredje led beslægtet, og Kirsten Nielsdatter i hendes barnefødsels tid skulle have udlagt Laurits Nielsen for hendes barnefar, uanseet det kunne gå ud over hendes eget liv efter KM recesses formelding, dersom hun ikke rømte, da vidste fogden ikke at finde Laurits Nielsen til sin lov derfor, medens samme vidne stod ved magt: så og efterdi der tillades i lovens anden bogs 18. kapitel, at den som bliver sigtet for lønleje, må lovværge sig, og efterdi Kirsten Nielsdatter har beskyldt Laurits Nielsen for hendes barnefar, har han tilbudt sin lov og værn at ville edle, at han ikke er hendes barnefar eller haft nogen legems omgængelse med hende, og endnu i dag samme sin lov og værn tilbyder, da finder vi ham på torsdag først kommende 6 uger til Nørherreds ting samme lov at edle, og fornævnte vidner og dom da ikke forhindrer ham på fornævnte lov at give, om han ellers edle kan.

(28)

** var skikket Christen Clemendsen i Kyvling og Christen Christensen sst på deres egne og Anders Pedersens vegne og havde i rette stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl og Frands Pedersen ---- i Tarm, for de har frafundet dem deres vidner og syn, som de ville have haft over en vej, som løber fra deres gårde og sønder på ad Kyvling ager, og over en tofteled, som Anders Christensen i Kyvling skulle have ladet sætte i samme vej, og Anders Christensen fem gange til tinge skulle have ladet gøre sit skudsmål, og Laurits Nielsen i samme skudsmåls dom har frafundet Christen Clemendsen, Anders Pedersen og Christen Christensen hvis syn og vidner, som de havde ladet varsel for give: så og efterdi Laurits Nielsen og Frands Pedersen ikke efter adskillige skudsmål og opsættelse har taget sagen til dem, og dem i så måder deres ret at være spildt, ved vi ikke andet derom at sige, end Laurits Nielsen og Frands Pedersen har jo dem deri forseet og bør derfor at igen at give Christen Clemendsen, Anders Pedersen og Christen Christensen hvis skellig billig kost og tæring, de derfor lidt og gjort har.

(31)

** var skikket Hans Hegelund, skolemester i Holstebro, hans visse bud Christen Kær, borger der sst, og havde i rette stævnet efterskrevne sandemænd og borgere her sst for en vold, de ham til Holstebro byting 17/12 sidst forleden oversvoret har for nogen ord og trætte, som Hans Villadsen, borger sst, og ham skulle have imellem været, uanseet Hans Villadsen skulle have indkommet i Hans Hegelunds eget hus med rådden råd og forsæt og overfaldet ham og hans gæster i hans skolehus: så og efterdi det bevises, Hans Villadsen at være indkommet i Hans Hegelunds hus, ham der overfaldet, sønderrykket hans krave og trøje, og sandemænd fordi har Hans Villadsen vold oversvoret, ved vi ikke imod deres ed at sige eller magtesløs dømme, men den ed, som sandemænd derimod over Hans Hegelund svoret har, at være som den usvoret var og ikke at komme Hans Hegelund til hinder eller skade.

(33)

** var skikket Christen Jensen Juul i Torsted sogn hans visse bud Claus Nielsen, ridefoged til Vosborg, og havde stævnet Christen Vilsen i Brendgård for to pantebreve. (sag overstreget)

(34)

** var skikket Simon Christensen, borger og rådmand i Lemvig, hans visse bud Svend Christensen, rådmand sst, og havde hid stævnet Jens Tordsen, borger sst, for en ager han kender sig at have nogen ret til efter et tingsvidne af Lemvig byting 22/1 1613, formeldende at samme ager skulle være Jacob Tordsens formand salig Jep Pedersen og Peder Jepsen udlagt for børnepenge ud af Simon Christensen hans formand salig Jens Sørensens bo, som skal være død mange år, førend de derom vidnet har, og ikke de i nogen måder forklarer, hvad ageren skulle være ham til vurderet for. så fremlagde Svend samme dom her af landstinget 13/3 1613, i hvilken samme vidner findes magtesløs at være og ikke at komme Simon Christensen til hinder eller skade, og formente Svend Christensen samme dom ret at være. (fortsættes på 36)

(35)

** var skikket Simon Christensen, borger og rådmand i Lemvig, og havde stævnet Jacob Tordsen, borger i Lemvig, hans visse bud havde stævnet Simon Christensen rådmand. (sag overstreget)

(36)

** (fortsat fra 34) hertil svarede Søren Nielsen og fremlagde efterskrevne vidne af Lemvig byting 22/1 1613: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet, om fornævnte agre skulle være udlagt til Jep Pedersen og hans hustrusøn Peder Jepsen, og ikke de har vidnet på fersk fod eller med noget skiftebrev da taget og forhvervet, der udlægget skulle være sket, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have.

(37)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Mikkel Jensen i Hammerum på hr Jens Madsen, boende i Viborg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget 21/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 10/2 sidst forleden dømt har og kvitdømt Jens Nielsen i Hollingholt for en håndskrift, som Jens Madsen for nogen år siden skulle have antvortet ham at skulle indkræve hans gæld, og herredsfogden har kvitdømt Jens Nielsen for fornævnte håndskrifter imod hans udgivne brevs indhold. disligeste havde i rette stævnet Josua Jensen i Hollingholt og hans medfølgere for et hjemgjort bænkebrev, han med sin far Jens Nielsen udgivet og vidnet har, og dermed ville kvit vidne ham imod sit udgivne brevs indhold: så og efterdi Jens Lauritsen, Maren Nielsdatter og Josua Jensen deres seddel ikke findes til tinge at være vidnet, da finder vi fornævnte seddel magtesløs at være, og Frands Nielsens dom, i den artikel Jens Nielsen at skulle være kvit for den tredje håndskrift, ingen magt at have.

(39)

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jep Olufsen i Tranbjerg og havde i rette stævnet hr Christen Sørensen i Janderup præstegård for et skiftebrev eller vurderings vidne, han lader sig af berømme, at skal have ladet forhverve til Vesterherreds ting, anlangende hvis gods, som hans børn efter deres salig mor Sidsel Olufsdatter skulle være tilfaldet, uanseet det hans tjener Jep Olufsen, som skal være fornævnte børns morbror og rette værge, ikke for samme vidne skulle have bekommet varsel, og satte i rette og fornævnte skifte og vurdering burde magtesløs at være. så mødte Bolle Christensen i Styg og fremlagde efterskrevne vidne af Vesterherreds ting 1614, i hvilket vurderingsmænd vidnede, at de 16/5 1614 var i Janderup præstegård for at vurdere og sætte hr Christen Sørensens bo efter hans salig hustru Sidsel Olufsdatters død, og da vurderede de efterskrevne guld, sølv, klæder, fæmon, redskab, korn med videre: så og efterdi vurderingsmænd, som samme gods vurderet har, ikke er stævnet, ved vi ikke derom at dømme, førend de og lovligt stævnes og kaldes.

(41)

** var skikket Laurits Jepsen i Fåborg hans visse bud Jep Olufsen i Tranbjerg og havde i rette stævnet Mads Jensen Gejsing, borger i Kolding, for et brev, han lader sig af berømme, lydende blandt andet, som han mener, at Laurits Jepsens far Jep Lauritsen i Fåborg skulle have givet Mads Jensen et brev på hans søn Laurits Jepsens vegne på 162 daler. så fremlagde Mads Jensen Gejsing efterskrevne brev med 7 segl at være forseglet, lydende at efterskrevne gør vitterligt at de i dag var forsamlet i Mads Jensen Gejsings hus i Kolding 3/12 1616 over en venlig kontrakt imellem Mads Jensen Gejsing, borger i Kolding, og Jep Lauritsen, boende i Fåborg, anlangende om den ulykke desværre Jep Lauritsens søn Laurits Jepsen, korporal under kaptajn Anders Ørns kompagni, er ikommet og skudt Mads Jensen Gejsings far Jens Madsen i Gejsing ihjel ud af våde, da er de derom forligt, at Jep Lauritsen skal give Mads Jensen for samme vanlykke sin bod 162 gode daler i mønt, som han bepligter sig og sine arvinger at betale: så og efterdi Laurits Jepsens far Jep Lauritsen selv samme brev har forseglet, ved vi ikke det ikke at imodsige.

(43)

** var skikket Niels Lauritsen i Urup og Mikkel Nielsen sst og havde i rette stævnet Christen Lauritsen i Vium for et synsvidne, han til Nørherreds ting 7/7 1614 skulle have forhvervet på hvis bygfældighed, som skulle være på Viumgård, formenende dem at de skulle være forpligtet det igen at oprette. så blev i rette lagt efterskrevne vidne af Nørherreds ting 7/7 1614, anlangende syn på Viumgårds brøstfældighed: så og efterdi at Niels Lauritsen og Mikkel Nielsen flyttede fra bemeldte gård, og salig jomfru Margrete Kruse den annammede, da ikke bevises hende på samme gårds bygfældighed at have anket eller påtalt, men nu gøres bevisligt med hendes egen søster og andre adelspersoners kundskab, at Margrete Kruse takkede dem godt i alle måder, da finder vi samme synsvidne og dom, derefter gået er, ikke at komme Niels Lauritsen eller Mikkel Nielsen til nogen forhindring

(46)

** var skikket Jens Eskesen i Næsbjerg præstegård og havde i rette stævnet Niels Tomasen, borgmester i Varde, for en sag, han skulle have sig tiltaget på Christen Nielsens vegne i Orten, anlangende 3 ørter rug, som Jens Eskesen skulle have lovet Christen Nielsen efter et tingsvidnes lydelse, som skulle være magtesløs fundet her til landstinget, som skulle være med dom at bevise og som Niels Tomasen der udover ville tvinge ham til en voldgift efter en seddels lydelse. dernæst havde og hid stævnet Claus Nielsen i Orten og hans medbrødre for et vidne, de til Vesterherreds ting vidnet har, anlangende de tre ørter rug, de omtrætter, og beskylder samme vidne at Claus Nielsen skulle være Christen Nielsens bror, som samme vidne forhvervet har: så og efterdi Jens Eskesen ikke samme voldgift for ting og dom har indgået, eller fornævnte voldgifts seddel samtykket eller forseglet, og benægter sig ikke at have lovet Christen Nielsen samme korn, som på ham vidnet er, og det ikke med hans brev og segl bevises, da finder vi samme seddel og afsigelse, derefter ganget er, så og fornævnte vidne og herredsfogeds dom ingen magt at have.

(49)

** var skikket Christen Jensen Juul i Torsted sogn hans visse bud Claus Nielsen, ridefoged til Vosborg, og havde i rette stævnet Christen Vilsen i Brendgård for to pantebreve, han Christen Juul 17/10 sidst forleden gjort har, det ene på halv Brendgård, Christen Vilsen og Niels Nielsen påboer. det andet på halv Ristoft, Christen Nielsen og Anne Ludvigsdatter påboer, hvilke pantebreve Christen Juul formener lovligt og ret at være gjort, og fremlagde Claus Nielsen efterskrevne to pantebreve af Hind herreds ting 17/10 sidst forleden, og Peder Nielsen i Viborg på Christen Vilsens vegne fremlagde efterskrevne fuldmagt: så og efterdi Christen Vilsen i hans fuldmagts brev består samme hans pantebreve, da ved vi ikke dem at imod sige.

(52)

** var skikket Jens Joensen, foged på Vejbjerg, og havde i rette stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, for han skal have ladet ham fordele for nogen gæld, endog Jens Joensen benægter sig ingen gæld at skal være ham skyldig. så mødte Mikkel Lauritsen og fremlagde efterskrevne delebrev af Skodborg herreds ting 23/12 sidst forleden, i hvilket han har ladet Jens Joensen fordele for en lang bøsse og 6 rigsdaler: så og efterdi Jens Joensen ved sin ed benægter sig ikke at være Mikkel Lauritsen 6 daler pligtig, og det ikke med hans brev og segl bekræftes, da finder vi ham af den dele for fornævnte 6 daler kvit at være, og efterdi Jens Joensen bekender sig fornævnte bøsse af Mikkel Lauritsen at have bekommet, og ikke bevises ham den igen til Mikkel Lauritsen at have leveret, og han derfor er delt blevet, ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(53)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård hans visse bud Frands Pedersen i Tarm og havde i rette stævnet efterskrevne mænd, som var tinghørere til Lønborg birketing 17/9 sidst forleden for et bænkebrev og vidne, de skulle have vidnet, at de ikke fornævnte dag hørte og så, at Frands Pedersen opkaldte sandemænd til at sværge vold over Bolle Christensen i Styg, og Bolle Christensen heller begærede tingsvidne derefter. så fremlagde Frands Pedersen efterskrevne vidne af Lønborg birketing 17/9 sidst forleden, i hvilket han lyste Bolle Christensen i Styg og Jens Christensen i Egvad præstegård et fuldt vold til for sår og skade, som Hans Skriver på Lønborg fik af dem, og derhos fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag, i hvilket vidnespersoner vidnede, at Bolle Christensen slog Hans Skriver i hans ansigt med et tinkrus med noget brændevin i. og disligeste efterskrevne vidne af fornævnte ting 1/10 sidst forleden, sandemænd at have svoret Bolle Christensen et fuldt vold over: så og efterdi ikke bevises fornævnte sandemænd lovligt at være opkrævet om samme sag at tove, da finder vi samme sandemænds ed ikke at komme Bolle Christensen til hinder eller skade.

(58)

** var skikket velb fru Karen Munk, salig Peder Munk i Kærgård hans efterleverske, så og Peder Munks arvinger deres visse bud Svend Christensen i Lemvig og havde hid i rette stævnet velb fru Karen Nielsdatter, boende i Trabjerg, for et skøde, som hun til Ginding herreds ting 1615 skulle have gjort på en bondegård i neder Feldborg efter en ulovlig lovbydelse, som hun Christen Jensen i Bredvig gjort og givet har på samme gård, uanseet at fru Karen Nielsdatter samme bondegård ikke at skulle have fulgt i 20 år enten med skyld eller anden rettighed: sagen blev opsat til i dag måned.

(59)

** var skikket Jens Iversen i Bandsbøl og havde i rette stævnet Frands Pedersen i Tarm for et vidne, han 16/11 1615 til Nørherreds ting med Niels Jørgensen i Egvad præstegård vidnet har, formeldende at den tid Niels Jørgensen og Jørgen Jørgensen gav Jens Iversen et brev på 20 daler, da lovede Jens Iversen, at han skulle antvortet dem salig hr Jørgens breve, som han kunne tilegne sig samme gæld med, og ikke de skulle have bekommet samme breve. disligeste havde hid stævnet Niels Jørgensen for en dom, han til fornævnte herredsting forhvervet har, i hvilken fogden skulle have tildømt Jens Iversen at antvorte Niels Jørgensen så mange breve, som Frands Pedersen omvidnet har, endog det skulle være noksom at forfare at den tid, Kirsten Jørgens og hendes sønner gjorde Jens Iversen det brev på 20 daler, at de havde da igen bekommet alle hvis breve, som Jens Iversen havde af salig hr Jørgen: samme sag blev opsat til i dag 6 uger

(60)

** var skikket Find Sørensen i Hopballe og Hans Jensen i Jennum på deres egne og på Peder Lauritsen i Kærbølling hans vegne og havde hid stævnet Otte Sørensen i Balle for nogen landstingsdomme, han lader sig af berømme, han skulle have ladet forhverve her til landstinget over den sandemænds ed og tov, som de forgangen år 1615 med deres medbrødre sandemænd i Tørrild herred har her til landstinget svoret over hans søn, Jørgen Ottesen, for Apelone Jensdatter i Kærbølling han uskyldig dræbte og ihjelslog, formener samme dom ikke så lovlig og ret at være forhvervet, at den bør ved magt at blive eller at komme deres ed og tov til hinder eller skade: efter skudsmål blev denne sag opsat til i dag 6 uger.

** kopi af samme sag (sag overstreget)

(61)

** var skikket Gertrud Nielsdatter i Sædding hendes visse bud Bolle Christensen i Styg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende at have hid stævnet Jens Christensen i Kastkær og Niels Christensen, født i Kammersgård, for et vidne de til Vesterherreds ting 21/9 sidst forleden med Laurits Mikkelsen i Bork vidnet har, anlangende de skulle have hos været i Sædding til Niels Mikkelsens i den uge efter Riber marked 1615 og der at have hørt og seet, at Niels Mikkelsen og Gertrud Nielsdatter skulle have købt ved og da seet, at Niels Mikkelsen og Jens Christensen i Sædding skulle have talt Gertrud Nielsdatter nogen pending til, hvilket deres vidne Gertrud Nielsdatter benægter, at hun aldrig har solgt Niels Mikkelsen nogen gæld eller gode: efter bevilling blev samme sag opsat til i dag måned.

(62)

** var skikket velb fru Mette Hardenberg, salig Predbjørn Gyldenstjernes til Vosborg, hendes visse bud Claus Nielsen, ridefoged til Vosborg, og havde hid i rette stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg for en dele, han til Skodborg herreds ting 11/10 sidst forleden over Maren Graversdatter, født i Trans, forhvervet har, hvori han skulle have fordelt hende for hendes tjeneste, hun skulle have sagt ham, dog han ikke skulle have bevist, at han skulle have sted og fæst hende, eller hun nogen fæstepending skulle have annammet. i lige måde havde stævnet Mikkel Lauritsen for et vidne, han til fornævnte herredsting 14/10 sidst forleden efter Søren Graversen, som skal være fornævnte piges bror, han skulle have taget: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned.

(64)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da at have hid i rette stævnet Søren Christensen Svagballe, birkefoged til Tiim birk, for en dom han har dømt 25/10 sidst forgangen år imellem Knud Gyldenstjerne og hr Jørgen Jensen, præst i Tiim og Madum sogne, hvilken dom Knud Gyldenstjerne formener ret at være og burde ved magt at blive. og nu fremlagde Knud Gyldenstjerne efterskrevne dom af Tiim birketing 25/10 sidst forgangen år, angående Tiim præstegård, som hr Jørgen Jensen har ladet forfalde, hvilken dom indeholder for fogeden at være i rette lagt efterskrevne synsvidne af Tiim birketing 31/3 1609 på Tiim præstegårds bygfældighed, endvidere efterskrevne synsvidne af fornævnte ting 20/10 1615, indeholdende blandt andet, at den østre lade er meget ond på tømmer og tag, end den var i hans salig formand salig hr Tue Jensens tid. dernæst blev i rette lagt efterskrevne synsvidner af fornævnte birketing 22/3 og 20/9. derimod blev i rette lagt hr Jørgen Jensens efterskrevne brev, indeholdende blandt andet, at han ikke har fået respit til at bygge og holde ved magt hans gård, efterdi der i nogle år såvel som nu nyligt af Guds vejrlig stor skade er sket, dateret Varde 5/4 1616 Jørgen Jensen Urlev egen hånd: så og efterdi Frederik Munk og mester Iver Iversen har tildømt hr Jørgen Jensen samme Tiim præstegård at opbygge, og der foruden for andre forseelser at tale øvrighedens minde, om han samme kald videre ville betjene, og samme dom hos KM og Danmark riges råd er ved magt fundet, og hr Jørgen dog ikke samme dom har efterkommet og fornævnte præstegård forbygget, men for fogden med adskillige synsvidner er blevet bevist, samme præstegård meget bygfældig at være, og birkefogden fordi har tildømt ham dermed at have gjort uret og burde at lide tiltale, ved vi ikke imod samme hans dom at sige.

(73)

15/2 1617.

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Niels Andersen i Borg og havde hidkaldt sandemænd af Lø herred at udlægge Peder Tomasen i sønder Vollum hans bane, som fandtes død på Svenstrup mark, hvad ham blev til bane og livs lagt, og fremlagde for sandemændene efterskrevne synsvidne af Løgum birketing 3/2 sidst forleden, i hvilket synsmænd vidnede, at de 12/1 sidst forleden synede salig Peder Tomasens døde legeme af sønder Vollum, som lå på Svenstrup mark, og han var våd til bæltestedet og havde tre par bukser på, som hængte løse og nedfaldne, så de syntes, han derfor ikke kunne gå eller komme af stedet, og der fandtes ingen dødelige vunder på ham: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at være sat fylding på dem, og eftersom de selv sanden har udspurgt, intet menneske at have gjort nogen håndgerning på Peder Tomasen eller været skyldige i hans død, men ham af våde og vanlykke at være omkommet, og derfor udlagde det at være ham til bane og livs lagt.

(76)

** var skikket Søren Hansen i Vium og havde stævnet Hans Nielsen i Harres, for han lader sig af berømme at skulle have ladet ham fordele for gæld, han skulle være ham skyldig blevet i mandbod, endog han ingen skulle vide sig i slægt eller byrd at være skyldig at bøde med for noget manddrab af den årsag, at der ikke har været lyst for nogen mands bane eller opkrævet sandemænd, som han formener det hans slægt eller byrd skulle være. så mødte Hans Nielsen og sagde sig intet delsvidne af Søren Hansen at have: da efter sådan lejlighed da bør det ingen magt at have.

** var skikket velb Tyge Høg til Vang hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende da at have i rette stævnet Knud Nielsen Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en uendelig dom, han 8/8 sidst forleden skulle have sig tiltaget at dømme imellem Tyge Høgs fuldmægtig og Jens Jensen i Nørkær på sin husbonds vegne, anlangende en kontrakt og forligelse imellem Tyge Høg og velb Peder Munk til Sæbygård i gode mænds overværelse skulle være gjort, og han mener, at samme hans uendelige dom skulle have gjort ham splid og forhindring i den dele, kontrakten om formelder, og dermed påfører ham vidtløftig trætte: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(78)

** var skikket Søren Hansen i Vium og havde i rette stævnet Laurits Nielsen og Peder Nielsen i Randerup for et vidne, de til Lø herreds ting for nogen tid forleden vidnet har, formeldende at al hvis gæld, som Hans Nielsen i Harres var Bunde Nielsen, som boede i Løgumkloster, skyldig er blevet efter hans testamentes lydelse, hvilket testamente her til landstinget skulle ved dom være stadfæstet, og Peder Nielsen og Laurits Nielsen i samme vidne at skulle bekende, at de har oppebåret af Hans Nielsen al hvis gæld, han var Bunde Nielsen skyldig, uanseet at Laurits Nielsen og Peder Nielsen ikke skulle tilkomme videre i samme gæld at annamme end som halvpart, hvad enten det kunne være i arv eller gæld, og de dog derimod skulle have fravidnet Søren Hansen hans rette tilfaldne arvepart i 20 daler, som skulle være 10 daler, som Hans Nielsen skulle udgive efter testamentets indhold, menende dem deri uret at have gjort, og samme deres vidne ikke burde at komme ham på hans anpart i 20 daler til forhindring. dernæst i rette lagde Hans Nielsen efterskrevne vidne af Lø herreds ting 10/6 1615, formeldende at Laurits Nielsen og Peder Nielsen i Randerup stod personligt inden tinge og med hånd og mund takkede Hans Nielsen i Farris for god betaling for hvis gæld, som Hans Nielsen var deres salig bror Bunde Nielsen i Kloster skyldig: så og efterdi fornævnte testamente tilholder Søren Hansen 10 daler, så han er en medarving til pending, og ikke han for samme vidne har fået varsel, og ikke han det er bestendig, da finder vi samme vidne magtesløs at være

(80)

** var skikket Christen Jensen i Bredvig og havde i rette stævnet Christen Pedersen i neder Feldborg, Christen Christensen sst og Søren Christensen i Grovsand for et vidne, de til Ginding herreds ting 21/3 sidst forgangen år vidnet har, at Christen Pedersen skulle have ydet sin bondeskyld af den gård, han iboer, om 20 år mod, og om 16 år mod til Søren Jensen i Torlund, uanseet at Søren Jensen ikke skulle have boet i Torlund på (blank) år: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(81)

** var skikket Mads Lauritsen, borger i Lemvig, hans visse bud Jens Svendsen, borger sst, og havde i rette stævnet Hans Nielsen i Hovmade for nogen dom, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have ladet forhverve over hans formand salig Knud Jacobsens regnskabsbog og nogle gældsbreve, og dem bekommet magtesløs, endog Mads Lauritsen skulle benægte sig aldrig derfor at skulle være stævnet. så mødte Vill Nielsen i Stigård og berettede, at der skulle være endelig dom ganget i sagen, formedelst Mads Lauritsen ikke har villet møde, og mente at der ikke burde på samme dom at dømmes, hvilken endelige efterskrevne dom her af landstinget 25/4 1612 han fremlagde: så og efterdi samme landstingsdom er endelig, ved vi ikke den at forandre.

(82)

** var skikket Svend Christensen, borger og rådmand i Lemvig, og havde i rette stævnet Christen Jepsen, borger sst, for et pantebrev, han lader sig af berømme at skulle have bekommet af Jacob Tordsen der sst, og i samme pant skulle være en ager, som Svend Christensen skulle være tilskiftet efter byens jordebogs lydelse, formenende samme pantebrev ikke så lovligt at være, at det burde at komme ham til skade på samme ager: så og efterdi fornævnte pant findes til tinge efter kongelig forordning om købstadsgods udgået at være gjort, og Svend Christensen selv findes en af de otte mænd tinghørere samme dag, den udganget er, og da ved vi os ikke imod fornævnte pant på fornævnte ager at sige eller magtesløs dømme.

(83)

** var skikket Christen Jepsen Skrædder, borger i Lemvig, og havde i rette stævnet Svend Christensen og Peder Christensen, borgere sst, for de skulle forfølge dele efter en dom og kontrakt, som skulle være gjort imellem salig Peder Munk, som boede i Staby kirkegård, og Christen Jepsen og hans hustru, anlangende at hun skulle udlægge Peder Munk på hans bror Peder Svendsens vegne 200 rigsdaler for hans mødrene arv af salig Svend Nielsens gods og ejendom i Lemvig, og ikke ham eller hans hustru at have bekommet genpart af samme kontrakt, ej heller de skulle den så vidtløftig indgået, og ikke samme dom og kontrakt med deres forsegling at have stadfæstet. så mødte Svend Christensen og Peder Christensen og fremlagde efterskrevne dom af Lemvig rådstue 12/2 1613, som så besluttes, at efterdi salig Svend Nielsen udgjorde Peder Munk for en broderlod for hans mødrene arv efter hans salig mor Johanne Nielsdatter og i lige måde udgjorde Jens Jensen hans sønnesøn også for hans anpart efter hans salig oldemor Johanne Nielsdatter, da vidste borgmester og råd ikke andet at kunne kende, end Sidsel Pedersdatter jo burde Peder Munk på hans bror Peder Svendsens vegne at udlægge af salig Svend Nielsens bo efter hans salig mor så meget, som en anden af hans broder har udlagt for en broderlod og siden efter hans salig far Svend Nielsen retfærdigt at skifte med Peder Munk på hans brors vegne: så og efterdi Peder Munk på hans bror Peder Svendsens vegne, efter hans fuldmagt, har fordret arv efter hans salig far, har borgmester og råd i Lemvig har tildømt Sidsel Pedersdatter at udlægge til ham på hans brors vegne for en broderlod efter hans salig mor, og siden efter hans salig far retfærdigt med ham at skifte, og Sidsel Pedersdatter og Christen Jepsen da straks for retten med Peder Munk er blevet forligt, så de har lovet at udlægge til Peder Munk på hans brors vegne af salig Svend Nielsens gård og ejendom i Lemvig for 200 rigsdaler for hans mødrene arv, og siden efter hans salig far med ham at skifte, og ikke Christen Jepsen beviser sådant udlæg at være gjort, da ved vi ikke imod fornævnte dom og kontrakt at sige, ej heller ved Christen Jepsen af samme dele, han var efter i kommet, at dømme, førend ----.

(87)

** var skikket velb fru Mette Hardenberg, salig Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, hendes visse bud Anders Christensen i Lillelund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid i rette stævnet Poul Svendsen, borger i Lemvig, for et bænkebrev, han af Mads Madsen og Anders Jensen, borgere sst, skulle have forhvervet og til Skodborg herreds ting i rette båret, formeldende at de skulle have været hos Christen Smed i Kirkegård efter Poul Svendsens befaling og tilsagt Christen Smed, at han skulle vare på ham som hans fjende og uven, efter Poul Svendsens hustru skulle være berygtet for Christen Smed, med hvilket bænkebrev Poul Svendsen skulle sig ville befri for hvis år og skade, han skulle have gjort Christen Smed på hans krop eller klæder, menende samme bænkebrev, som ikke til tinge på fersk fod skulle være taget, burde magtesløs at være, og Poul Pedersen for samme sår og skade, han Christen Smed bagtil gjort har, æreløs at blive og derfor at straffes: efter begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(88)

** var skikket Jens Nielsen i Bølbøl og havde i rette stævnet Niels Tomasen, borgmester i Varde, for en dom og delsvidne, han 1/12 og 8/12 1614 til Nørherreds ting over ham forhvervet havde for nogen lodder og anparter, Jens Nielsen skulle have brugt og besidder i den bondegård Bølbøl, som han iboer, hvilke lodder Niels Tomasen skulle have købt af salig Frands Nielsen Nibe, født i Varde, efter to gamle skøders lydelse, endog Jens Nielsen noksom skulle kunne bevise med Frands Nielsens egen bror Jens Nielsen Brosbøl af Varde hans skødebrev, han at have solgt Jens Nielsen Bølbøl hans far Niels Christensen, som boede i Bølbøl, al den lod og anpart, som Jens Nielsen Brosbøl i Varde og Frands Nielsen Nibe deres far Niels Jensen Brosbøl, som boede i Varde, havde arvet i fornævnte bondegård Bølbøl, som skal være den sjette part, og mener loven medfører, at når det ganger af søskendeskifte, da kommer det ikke samfrænder ved, efter slig lejlighed mener han, at fornævnte sag bør at komme under otte uvildige dannemænd, og dem at granske og forfare, om fornævnte lod og sjette part Bølbølgård er ikke faldet til arv efter Jens Nielsen i Bølbøl hans oldefars bror ved navn Jes Ibsen i Brosbøl, og om Jes Ibsen ikke efterlod sig seks livsarvinger, som var Niels Jensen Brosbøl i Varde, Laurits Jensen Brosbøl, som blev ihjelslået i Vardelund, Peder Jensen Brosbøl, Christen Jensen Brosbøl, som boede i Brosbøl, Anne Jensdatter Brosbøl, som boede i Tarm, Margrete Jensdatter Brosbøl, som boede i Kyvling, og om ikke Niels Jensen Brosbøl købte med sine søskende, sammeledes at granske og forfare om Niels Jensen ikke havde solgt sin egen søn Jens Nielsen den sjette part af Bølbølgård: så og efterdi fornævnte herredstings dom efter to uendelige landstingsdomme findes dømt at være, ved vi ikke den at forandre, og efterdi Jens Nielsen findes ottende dags dag derefter, fornævnte herredstings dom er ganget, at være delt blevet, finder vi ham af den dele kvit at være. disligeste efterdi der tvistes om hvor mange lodder, enhver har i fornævnte gård Bølbøl, finder vi Niels Tomasen at lade kalde på sandemænd, hvor stor lod enhver i samme gård kan være berettiget.

(90)

** var skikket Jens Nielsen i Bølbøl og havde i rette stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl for domme og delsvidner, som han til Nørherreds ting på Jens Nielsen og hans søster Gertrud Vistis, værende i Skonager toft og på hans søsterdatter Anne Vistisdatter 26/6 1614 og 15/1 1615 forhvervet har for skøder og ejendom, Gertrud Vistis og Anne Vistisdatter skulle fortrykke dem i og ikke ville gøre Laurits Nielsen på nogen anparter, som de skulle have i den bondegård Bandsbøl efter salig Visti Jensens forpligt: sagen blev opsat til i dag 14 dage.

(91)

1/3 1617.

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Knud Pedersen i Brøndum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende da efter en anden opsættelse at have i rette stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en uendelig dom han 8/8 sidst forleden skulle have sig tiltaget at dømme i mellem Stygge Høgs fuldmægtig og Jens Jepsen i Nørkær på sin husbonds vegne, anlangende en kontrakt og forligelse imellem Tyge Høg og velb Peder Munk til Sæbygård i gode mænds overværelse skulle være gjort, og han mener, at samme hans uendelige dom skulle have gjort ham splid og forhindring i den dele, kontrakten om formelder, og dermed påfører ham vidtløftig trætte både med brevpending og anden bekostning. så mødte Peder Christensen i Hindsels og fremlagde efterskrevne dom af Ginding herreds ting 8/8 sidst forgangen år angående samme kontrakt, som indeholder at skulle de i Rønbjerg årligt give og lade yde Stygge Høg eller hans arvinger syv gode læs lyng til at holde vaser og vejen færdig med, for de skulle have vej til søenge og fra uhindret i alle måder, og Jacob Lykkes tjenere i Rønbjerg ikke havde dem til forpligtet at udgive nogen lyng til Stygge Høg for at køre over hans vaser, og da vidste forgen ikke da at kunne tildømme Jacob Lykkes tjenere i Rønbjerg nogen lyng at udgive, efterdi de havde afsagt, at ville ingen køring have over samme vase: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi samme sag til herredsting igen at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(93)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup hans visse bud Mads Pedersen i Haderis så og Peder Christensen i Hindsels på sine egne vegne og havde i rette Peder Nielsen i Sneptrup med flere for et vidne, de til Hammerum herreds ting 31/7 1612 vidnet har om to enge. (sag overstreget)

(94)

** var skikket Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Mads Pedersen i Haderis så og Peder Christensen i Hindsels på sine egne vegne og havde i rette stævnet Karen Nielsdatter i Trabjerg for et hjemgjort bænkebrev, som de formener, hun i hendes egen sag sig selv til behjælpning skulle have udgivet, anlangende nogen enge ved navn Løjenkær og Ølgårdsvig at skulle have været brugt til Dalgård, dog de formener, samme enge i søskendeskifte skal være skiftet og delt til den gård i Trabjerg, som Anders Jepsen iboede. i lige måder havde stævnet efterskrevne mænd, som var tinghørere på Ginding herreds ting 17/3 1608 for et vidne, de da skal have vidnet, at da skulle have været skikket velb fru Karen Nielsdatter til Trabjerg med hendes søn og rette lovværge Oluf Simonsen, og skulle have gjort Jens Lauritsen i Bredvig et pantebrev på Bredviggård og Dalsgård, hvilket vidne Mads Pedersen på Ulrik Sandbergs vegne og Peder Christensen på egne vegne formener usandfærdigt og løgnagtigt at være, i så måder at de skal have vidnet hende velbyrdig at være, menende ikke hun selv eller fornævnte otte mænd skulle kunne bevise hende af adelstand at være, men de mener med KM breve, lovhævd, skiftebreve og tingsvidne ville bevise hendes far og farfar to bønder at have været, og til hendes arvegods bøndergods at have været, og hende ikke velbyrdig eller af adelstand at være: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(95)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde i rette stævnet Peder Christensen i Sahl med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 3/9 1612 vidnet har, anlangende et forligelsesmål imellem Morten Nielsen i Skovlending og en hans tjener Peder Madsen i Hasselholt om hans hustrus gårds stolestand i Sahl kirke, menende samme deres forligelses vidne et sankevidne at være, og imod herredsprovsten, sognepræsten, kirkeværger og sognemænd deres afsigelse, at de skulle have indlagt Peder Madsens hustru i hendes gårds stand at stande efter hendes alders gift. så mødte Morten Nielsen og fremlagde efterskrevne vidne af Ginding herreds ting 3/9 1612, i hvilket Peder Christensen i Sahl for otte mænd at have vidnet, at han nærværende hos var på kirkegården og da hørte, at Morten Nielsen begærede af Peder Madsen i Hasselholt, at Morten Nielsen hustru måtte nyde og beholde hendes stolestade i Sahl kirke, som i mange år havde været til vester Skovlending, og som hans salig hustru havde hende stolestand hendes livstid, hvortil Peder Madsen at have givet for svar, at Morten Nielsens hustru skulle vel beholde og nyde hendes stolestade, og de blev venligt og vel forligt. herhos fremlagde Morten Nielsen efterskrevne vidne af Ginding herreds ting 3/9 1612, i hvilket efterskrevne, som mindes op til 35 år, vidnede, at den stolestand, som gammel Jens Smeds hustru istod i Sahl kirke, som var den ottende stolestand neden briksdøren, den havde de koner, som havde boet i Skovlending haft for en knapstand i fornævnte åringer, ulast og ukæret. herhos fremlagde efterskrevne dom af fornævnte herred samme år i oktober udgivet, hvori blev afsagt, at samme knapstand derfor burde at følge vester Skovlending: så og efterdi fornævnte vidne og herredstings dom findes ustævnet og ukaldet at være, ved vi ikke i samme sag at dømme, førend de lovligt stævnes og kaldes, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(97)

** var skikket Peder Christensen i Gadegård og Jørgen Pedersen sst deres visse bud Niels Madsen i Allerslev og havde stævnet efterskrevne mænd for et vidne, de til Vesterherreds ting 12/5 1614 vidnet har, anlangende et stolestade i Ovtrup kirke, at der for et halvt hundrede år siden og mere skulle have levet en kone i den gård Torbøl, som Jens Jepsen iboer, ved navn Anne Peders, som dis imidlertid skulle have stået i stade med Gadegårds koner, og de ikke i deres vidne skulle have forklaret, hvad heller den skulle have været hendes rette stolestade. så mødte Iver Tomasen i Ovtrup og på Jens Jepsens vegne havde stævnet Anders Poulsen i Allerslev med flere for et vidne, de vidnet har, formeldende at ingen skulle have haft sin tilflugt i den stand, som Gadegårds koner istår, uden dem aleneste, endog salig hustru Maren Jep Jensens kone og Karen Jenskone tit og ofte skulle have besøgt samme stolestade, og skulle være af de Gadegårds koner udtrykket, hvilket vidne Jens Jepsen formener ikke så nøjagtigt at være, at det kunne komme hans hustru til forhindring på hendes stolestand. herhos fremlagde hr Christen Høst og hans medbrødres efterskrevne dom og afsigelse, som medfører Jens Jepsen i Torbøl for dem at have stævnet Peder Christensen i Gadegård, Jørgen Pedersen sst og begge deres hustruer, som var Kirsten Peders og Mette Jørgens, for deres hustruer skulle fortrykke Jens Jepsens hustru af hendes rette gårds stolestand i Ovtrup kirke, som ligger til den selvejer bondegård, han iboer, da har de derom afsagt, at eftersom Jens Jepsen beviser samme stolestand, som Gadegårds koner nu istår, havde også været til den selvejer bondegård i Torbøl, som Jens Jepsens iboer, og Peder Christensen i Gadegård skulle nu findes en med de ældste mænd i Ovtrup sogn, som nu lever, og er der barnfødt, og ikke han kunne bevise samme gård i Torbøl havde haft andet stolestade i Ovtrup kirke. som Gadegårds mænd havde tilhørt, vidste de ikke andet derom at sige, end Jens Jepsens hustru burde at stå i fornævnte stol med Gadegårds koner, men hvad det yderste stade næst knappen var anlangende i fornævnte stand, vidste de ikke andet derom at sige, end den ældste gifte kone af dem i Gadegård eller i Torbøl burde yderst og næst knappen at stå i fornævnte stolestand: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd mest har vidnet fornævnte kvinde i Torbøl for et halvt hundrede år siden og mere at skulle have haft ---- i samme stol, da kunne vi ikke kende samme vidne nøjagtigt, og den dom, derover er funderet, som udømt at være, og sagen til herredsprovsten med de bedste sognemænd igen at indkomme, og Anders Tomasen og hans medbrødre den kvinde i Torbøl, efter kirkens lejlighed, et bekvemt stolestade at udvise, som det sig bør.

(100)

** var skikket Jens Iversen i Bandsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Frands Pedersen i Tarm for et vidne, han 16/11 1615 til Nørherreds ting med Niels Jørgensen i Egvad præstegård vidnet har, formeldende at den tid Niels Jørgensen og Jørgen Jørgensen gav Jens Iversen et brev på 20 daler, da lovede Jens Iversen, at han skulle antvorte dem salig hr Jørgens breve, som han kunne tilegne sig samme gæld med, og ikke de skulle have bekommet samme breve. disligeste havde hid stævnet Niels Jørgensen for en dom, han til fornævnte herredsting forhvervet har, i hvilken fogden skulle have tildømt Jens Iversen at antvorte Niels Jørgensen så mange breve, som Frands Pedersen omvidnet har, endog det skulle være noksom at forfare, at den tid Kirsten Jørgens og hendes sønner gjorde Jens Iversen det brev på 20 daler, at de havde da igen bekommet alle hvis breve, som Jens Iversen havde af salig hr Jørgen: så og efterdi Frands Pedersens vidne er kun en persons kundskab, som regnes for intet vidne, og Jens Iversen nu har holdt ved sin ed, at han ikke har andre breve af hr Jørgen end fornævnte 5 dalers brev, han Niels Jørgensen tilbudt har, da finder vi Frands Pedersens enlige vidne magtesløs at være, og fornævnte dom og dele, som derefter afsagt er, ingen magt at have.

(102)

** var skikket velb fru Karen Munk, salig Peder Munk i Kærgård hans efterleverske, samt også Peder Munks arvinger deres visse bud Svend Christensen, rådmand i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb fru Karen Nielsdatter, boende i Trabjerg, for et skøde, som hun til Ginding herreds ting 1615 skulle have gjort på en bondegård i neder Feldborg efter en ulovlig lovbydelse, som hun Christen Jensen i Bredvig gjort og givet har på samme gård, uanseet at fru Karen Nielsdatter samme bondegård ikke at skulle have fulgt i 20 år, enten med skyld eller anden rettighed. Christen Jensen i Bredvig derimod da at have hid stævnet fornævnte fru Karen Nielsdatter i Holstebro, Svend Christensen i Lemvig og Peder Munk sst for en uendelig landstingsdom, som salig velb Christen Munk til Ørnhoved på deres vegne skulle have forhvervet, anlangende over et lovbudsvidne og skøde, han af fru Karen Nielsdatter på en gård i neder Feldborg bekommet har, formenende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi fru Karen Nielsdatter selv samme skøde for ting og dom gjort har, og nu fremlægges dom her af landstinget, som medfører et pantebrev, hun tilforn har gjort her til landstinget, at have været i trætte, og landsdommere ikke har vidst dem at være dommere over samme hendes pantebrev, efterdi hun som en adelsperson den skulle have gjort, og efter fornævnte doms formelding ved vi os ikke dommere over samme hendes skøde at være, men hvem derpå skader da indstævne sig det for sin tilbørlige dommer.

(107)

** var skikket Peder Gundesen i Hennebjerg hans visse bud Jens Christensen i Sædding og havde i rette stævnet sandemænd i Kærgård birk, for de har svoret Peder Gundesen fra hans fred for Christen Knudsen, han skulle have ihjelslået, endog Christen Knudsen og hans bror Niels Knudsen med radende råd var kommet i Peder Gundesens gård og ham der udæsket, så han har været forårsaget at værge sig, og sandemænd dog har svoret ham fra hans fred. så mødte Tomas Lauritsen i Præstbøl på Knud Smeds vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Kærgårds birketing 7/2 sidst forleden, i hvilket Christen Knudsen i Hennebjerg bekendte, at da han kom kørende fra Henne præstegård og kørte hjem til hans fars, og da han kom uden for hans fars led, hujede han og sagde, alle horer og skøger gav han en djævel i vold, og i det kom Peder Gundesen i Hennebjerg, Sidsel Peders, Gunde Pedersen og Mads Pedersen sst ud, så slog Peder Gundesen efter ham med en fork og ramte ham i hans hoved, og klagede Knud Smed i Hennebjerg over dem for den skade, de havde gjort hans søn Christen Knudsen. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 27/9 sidst forleden, i hvilket synsmænd vidnede, at de havde i Peder Gundesens gård synet vinduer og døre, som var sønderslået, som Sidsel Peders klagede for dem, at Knud Smed og Niels Knudsen slog sønder, samt Gunde Pedersen i Hennebjerg og Maren Pedersdatter sst havde vidnet, at Niels Knudsen slog to vinduer ind, og Niels Knudsen ragede ind af et vindue og rykkede deres mor Sidsel Peders med en kedelkrog: så og efterdi af vidnesbyrd forfares, Christen Knudsen og Niels Knudsen at være sprunget fra vognen og gået i Peder Gundesens gård og der udæsket ham, at de da ville skifte hvad, de havde med hverandre at gøre, og uførmet ham, og recessen formelder om husfred og gårdfred, så at bliver nogen mand dræbt, der sådan gerning ville gøre, og det nøjagtigt og skelligt bevises kan, da har han hjemgæld og ligge på sit eget værk, og sandemænd dog har svoret Peder Gundesen fra hans fred, da kunne vi ikke kende den deres ed så nøjagtig, at den bør at komme Peder Gundesen på hans fredløsmål til nogen forhindring.

(111)

** var skikket Peder Jørgensen Buck i Lilleballe hans visse bud Peder Mogensen, borger i Kolding, og havde i rette stævnet Morten Jensen i Håstrup for et samfrænders brev, han skulle have forhvervet 18/11 1616 af Søren Bertelsen i Dons, Niels Lauritsen i Viuf, Jens Sørensen, Søren Pedersen, Søren Germandsen, Jens Nielsen, Jens Mikkelsen sst, Peder Mikkelsen i Håstrup, Peder Nielsen, Jens Iversen, Niels Basse sst og Poul Nielsen i Herslev, som Morten Jensen skulle have kaldet til samfrænder over en ager, som kaldes Grøftager, som hverken han eller hans hustru skulle være rette fødte arvinger til, som skulle kunne bevises med hans skøde, og skulle ligge til den gård i Lilleballe, som Kirsten Mogenskone iboer, og den hovedgård, som Peder Buck påboer, som skulle være fælles ejendom, som skulle være indsvoret med lovhævd til den hovedgård, Peder Buck iboer, som skulle være 85 år gammel, og ikke Peder Buck, som skulle være rette hovedmand til samme arv og ejendom, ikke skulle have fanget varsel, menende samme samfrænders brev magtesløs at være og ikke at komme Peder Buck og Kirsten Mogenskone med hendes umyndige børn til hinder eller skade på deres fælles ejendom: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(112)

** var skikket Hans Smed i Hoddeskov og havde i rette stævnet efterskrevne personer for deres sandhed at bekende, hvad dem vitterligt er om den opsættelse, som Anders Olufsen i Bjerremose udstedte 1602, at Christen Pedersen, ridefoged til Lundenæs, havde der fjerde ting til Søren Frandsen i Hessel for 3 mark for hans uhørsomhed, for at udlægge sin anpart til en rugrejse fra Lundenæs til Middelfart sund, og da i samme opsættelse var indført kong Frederik den andens brev, at han af nåde har undt og tillagt sandemænd i Østerherred deres gårde, som de nu iboer: da efterdi ikke bevises fornævnte vidnesbyrd deres sandhed til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme, og der deres sanden i samme sag at vidne.

(113)

** var skikket Peder Ibsen, borger i Århus, hans visse bud Christen Ibsen, byfoged sst, og havde i rette stævnet Niels Knudsen, rådmand i Vejle, for hans sandhed at vidne, om det ikke er ham vitterligt, hvorledes det tilgik til Utrecht i Holland 1/5 1616, anlangende det kobbel øksne, som Laurits Olufsen, borger og indvåner i Århus, han købte af Niels Knudsen i Zolle på hans svoger Niels Andersen i Varde hans vegne, og om det ikke da blev samtykket af Niels Andersen, det Niels Knudsen og Peder Ibsen skulle have fuldmagt til at sige Niels Andersen og Laurits Olufsen imellem, hvor meget Niels Andersen skulle afkorte hos sig og gøre Laurits Olufsen godt i det store tab, som var 1407 rigsdaler, som Laurits Olufsen tabte på fornævnte kobbel øksne: da efterdi ikke bevises Niels Knudsen til hans værneting at have vidnet, finder vi ham der at komme.

** var skikket Peder Mogensen, borger i Kolding, og havde i rette stævnet Søren Jensen i Håstrup og Søren Ravn sst for et vidne, de til Brusk herreds ting 23/11 1616 med Morten Jensen i Håstrup vidnet har, anlangende dem vitterligt at skulle være, at der ikke blev ---- afslået sidst forgangne år af den ager på Håstrup mark, som kaldes Grøftager, som Kirsten Mogenskone i Lilleballe havde i brug, som Peder Mogensen, Mads Mogensen i Lilleballe og Christen Mogensen afførte, menende samme deres vidne usandfærdigt at skulle være, efterdi han skulle kunne bevise, at han ikke skulle have været i Jylland de tider, som kornet skulle være blevet indhøstet, menende samme vidne vildigt at være, idet den ene skulle være Morten Jensens bror, den anden hans hustrubror: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(115)

** var skikket Morten Frederiksen, borger i Ribe, hans visse bud Claus Knudsen, borger sst, og havde i rette stævnet mester Niels i Gamst, hr Palle i Hjerm og hr Christen i Starup for en sjælegave eller testamente, som han formener, de skulle lade dem af berømme, at salig Maren, mester Joens, i Gamst skulle have ydet mester Niels, hr Poul og hr Christen enhver noget til sjælegave, uanseet at Morten Frederiksen på hans hustrus vegne ikke skulle have slig sjælegave bevilget eller samtykket: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Morten Frederiksen, borger i Ribe, hans visse bud Claus Knudsen, borger der sst, og havde i rette stævnet hr Christen i Starup for nogen gæld, som han i Gamst præstegård 1615 skulle have fanget udsætning for for hans degnerente, som han beretter, at mester Joen i Gamst på hans vegne skulle have oppebåret og blev ham skyldig for ungefer 30 år forleden siden, hr Christen skulle have gået i Kolding skole og været degn til Anst og Gesten kirker, uanseet Morten Frederiksen mener, at mester Joen ikke med rette er hr Christen slig gæld pligtig, og Morten Frederiksen mener, at hr Christen ikke i så langsommelig tid skulle have ladet sin degnerente efterstå, men formoder sig at ville bevise med hr Christens afkald at have givet mester Joen for hvis, han kunne arve og tilkomme efter hans salig far. og formener Morten Frederiksen det ikke lovligt at være og ikke at komme ham på hans hustrus retfærdige arv til hinder eller skade: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(116)

** var skikket Claus Knudsen, borger i Ribe, og gav til kende, hvorledes de fem sandemænd af Lø herred skal her have været og gjort deres ed og tov og har svoret, intet menneske har gjort nogen håndgerning på Peder Tomasen i Sønderholm, men ham af våde og vanlykke at være omkommet, og de tre sandemænd den tid for sin sygdom ikke kunne møde at gøre sin ed, og nu i dag gjorde Claus Knudsen deres skudsmål, at de endnu ligger på deres sygeseng og ikke kunne møde at gøre deres ed.

(117)

** var skikket Lauge Ravn i Velling hans visse bud Niels Ravn, borger i Kolding, og havde stævnet Jens Ravn i Børkop for et mageskifte, han med hans bror Nis Ravn i Velling og mageskiftet ham noget ejendom til, som han har i den bondegård, Lauge Ravn i Velling iboer og giver kongelig tynge af, efter et hjemgjort brev, og ikke skulle findes lovbudt at være eller til tinge gjort efter loven: så og efterdi Henrik Ravn har med været samme mageskifte at gøre, og han er ustævnet og ukaldet, ved vi ikke derom at dømme, førend han og lovligt stævnes og kaldes.

** var skikket Christen Jensen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Christen Pedersen i neder Feldborg med flere for et vidne, de til Ginding herredsting sidst forgangen år 21/3 vidnet har, at fornævnte Christen Pedersen skulle have ydet sin bondeskyld af den gård, han iboer, om 20 år mod og om 16 år mod til Søren Jensen i Torlund, uanseet at Søren Jensen ikke skulle have boet i Torlund på de år eller tid. sammeledes havde hid stævnet velb fru Karen Munksdatter i Holstebro, Svend Christensen, Peder Christensen Munk i Lemvig og Mikkel Nielsen i Torlund med fornævnte vidne. så mødte Svend Christensen og fremlagde samme vidne af Ginding herredsting 21/3 sidst forgangen år, hvori blandt andre Christen Pedersen at have vidnet, at den tid Søren Torlund var død, så ydede han sin bondeskyld af den gård, han iboer, til Villads Jensen i Torlund, som var fornævnte Søren Torlunds bror, og den tid Villads Jensen døde, da ydede han sin bondeskyld til Peder Sørensen i Grove, som da havde Villads Jensen i Torlunds datter, og så ydede Peder Sørensen det, indtil Mikkel Nielsen i Torlund fik samme gård af Peder Sørensen. Christen Pedersen at have vidnet, at han ikke havde ydet fru Karen Nielsdatter i Trabjerg skyldkorn af fornævnte gård i 20 år, men havde ydet den til salig Peder Munk og hans frue Karen Munk i Staby kærgård, og formente Svend Christensen samme vidne ret at være, og at Christen Jensen ej heller hans far Jens Lauritsen skal kunne bevise, fornævnte udgift ikke til deres husbond at skal være ydet: så og efterdi vidnesbyrd har vidnet om fornævnte skyld, som de har ydet og udgivet til deres husbond, som de da tjente, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke samme vidner rykkes og tilbage drives kan ikke sanddru at være, ved vi ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(119)

** var skikket Jens Bertelsen i Vrå med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have hid stævnet Tomas Nielsen i Mosegård for et delsvidne, han over ham til Nørvang herredsting forhvervet har for 6 daler, han skulle have været hans far Niels Pedersen, som boede ved Arnborg kirke, skyldig, som for 15 år siden skulle være ved døden afgangen, og ikke skulle være krævet førend nu, endog han ved sin ed vedgår samme 6 daler at skulle være betalt: så efterdi Tomas Nielsen nu ikke er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, da finder vi Jens Bertelsen af samme dele kvit at være og samme forgemte breve ikke at komme ham til hinder eller skade.

(120)

** var skikket Kirsten Christensdatter i Ure hendes visse bud Jens Bertelsen i Ure med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende at have ladet hid i rette stævne Tomas Nielsen i Mosegård, for han til Nørvang herredsting skulle have ladet hende fordele anlangende nogen gæld, som hendes salig far Christen Pedersen skulle have været Tomas Nielsens far Niels Pedersen skyldig, og hendes salig husbond lang tid siden ved døden skal være heden kaldet, og samme gæld hverken ved trødningsdag eller i hans levende live skulle have været æsket førend nu: så er Tomas Nielsen ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre, da finder vi samme dele magtesløs at være og ikke at komme Kirsten Christensdatter til nogen forhindring.

(122)

15/3 1617.

** var skikket Jens Jensen i Lambæk og havde stævnet efterskrevne kirkeværger i Lem sogn, for de 24/2 næst forleden skal have svoret Else Jensdatter huskone en fuldkommen trolddomssag over til Bølling herredsting for trolddoms kunster og gerninger, som hun skulle have brugt og gjort efter adskillige vidnesbyrd, formener samme deres ed lovlig og ret at være, og fremlagde blandt andre efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 12/2 sidst forleden, i hvilket Jens Jensen gjorde klage over Else Huskone, som var kommet i hans hus, og da lånte han hende hus i 3 nætter, og da begjorde hun sig frem på hans gulv, og der stod en af hans sønner ved navn Niels Jensen, som var 7 år gammel, som lo ad hende, hvorfor hun blev vred og sagde, han skulle få andet at tage vare end le af hende inden en snar tid. så en uges tid derefter blev samme barn så bange, at den løb bort og var heden i 8 uger og ikke de den kunne finde eller opspørge, førend Else Huskone var kommet til hans gård, og da sagde hun til hans kone, skriger i for eders mand eller for eders barn, i tør ikke skrige for eders barn, vil i give mig en sort engelsk strud, da skal han komme hjem igen inden 3 dage. så stillede hans kone hende tilfreds i andre måder, som skete på en torsdag. så kom samme dreng hjem på søndag middag dernæst efter med andre børn, som da kom hjem med deres får. sammeledes fremlagde efterskrevne vidne samme dag udgivet, Poul Madsen i Karsbæk at have vidnet, at om fem eller seks år da var Else Huskone til hans, da gav hans kone hende noget mad, da sagde Else Huskone, du skulle hellere have ydet mig noget andet, jeg skal fange dig noget andet at tænke på, så blev en af hans drengebørn syg, som var i hans ottende år, så at han ikke kunne holde på sit vand, og han lå i to år, før han døde, og sigtede Poul Madsen hende derfor, at hun havde gjort det med trolddoms kunster, og da den dag sagde Else Huskone, at samme barn skadede ikke andet, end den kunne ikke pisse, ville de have givet hende noget, da skulle hun vel have hjulpet på det. Peder Lauritsen i Ølstrup at have vidnet, at i næst forgangne tørvebjergning da kom Else Huskone og hendes datter til hans og begærede hus, som hun også fik, og hendes datter havde et lidet barn med sig, og han havde også et barn. så løb samme børn og legede tilsammen, og hans barn kastede sand på Else Huskone hendes datterbarn. så en tre eller fire dage derefter mistede hans barn al sin helbred, og der kom nogle kugler på hans barn imellem kød og skind og gik frem og tilbage, og undertiden gik det ned i samme barns ben og fødder, så den kunne hverken gå eller stå. så lod han hente Else Huskone, om hun kunne sige noget råd, hun da at have sagt, den skulle vel blive tilpas igen, når der gik hul på samme kugler, og hun ingen betaling ville have derfor. endnu fremlagde et tingsvidne af fornævnte ting, Søren Andersen i Skårup at have vidnet, at Else Huskone havde været hos hans bror Peder Andersen, og noget derefter kom hun til Skårup, da sagde hans hustru til hende, Else, det er vel at Peder Andersen er blevet tilpas igen, da svarede hun, at onde folk havde gjort ham det, havde jeg ikke kommet til ham, da havde han været død. item et vidne af fornævnte ting 10/2 sidst forleden, i hvilket efterskrevne mænd vidnede, at i op til 30 år da har Else Huskone påhængt et rygte for trolddoms kunster og gerninger, og herhos et vidne af fornævnte ting 17/2 næst forleden i hvilket mænd af Finderup vidnede det samme. derhos fremlagde hr Niels Hansen, præst i Lem, hans vidne, at Else Huskone har undertiden søgt kirken og af ham sakramentet annammet, og har hun en langsommelig tid stået et ondt rygte på for trolddoms gerninger. disligeste fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting 17/2 sidst forleden, i hvilket otte mænd vidnede, at Jens Jensen i Lambæk tilbød Else Huskone, om hun ville selv opkræve kirkenævninge over sig til at sværge over hende om trolddomssag, som hun var beskyldt for, da sagde hun nej, da opkrævede Jens Jensen kirkenævninge over hende. endnu i rette lagde Anne Christenskone i Bækbo hendes bekendelse, som hun i salig hr Poul Christensen, Hans Pedersen med flere deres nærværelse 26/4 1599 gjort har, at Else Huskone var en vitterlig troldkone, og hendes bror blev brændt: så og efterdi af fornævnte vidner bevises, Else Huskone at have lovet fornævnte folk ondt, og det dem derefter på deres helbrev, liv, kvæg og formue at være vederfaret, og hun også selv har bekendt sig at have brugt signelse og spøgeri, og Jens Jensen i dag har lagt hans hånd på Else Huskones hoved og ved sin højeste ed sigtet og vedkendtes hende for en åbenbarlig troldkone, sammeledes Else Huskone af en anden troldkone tilforn er udlagt for trolddom, og ingen vidnesbyrd hun har fremlagt sig ærligt at have skikket, og efterdi fornævnte nævninge har været opkrævet Else Huskone enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(134)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, og havde i rette stævnet Bertel Graversen i Hillerup og Jens Pedersen i Jested for et vidne, de til Hunderup birketing 7/2 sidst forleden vidnet har, at de har hos været den tid, Jens Nielsen i Hillerup ihjelslog Niels Christensen, og at Jens Nielsen var nødt til at værge sit liv og gjorde nødværge, hvilket deres vidne de senere har bekendt intet at have af vidst, men at være tilkøbt af manddræberens brødre Poul Nielsen og Hans Nielsen, og de derfor skulle have 7 daler, hvilket deres vidne Jens Sørensen på hans husbonds vegne formener løgnagtigt at være, og dem derfor at straffes på deres fingre efter recessen. så og at have stævnet Jep Hansen i Jested, som i samme vidne vidnet har om nogen ord, den døde og han i Jested tilhobe skulle have haft. og fremlagde Jens Sørensen efterskrevne vidne af Hunderup birketing 7/2 sidst forleden samt deres efterskrevne bekendelse, i hvilket Bertel Graversen bekendte, at han ikke hos var i Vilslev, da samme drab skete, men i et andet herred i en by Toftnæs hos hans søster: så efterdi Bertel Graversen og Jens Pedersen først til fornævnte birketing har vidnet dem at have hos været, da fornævnte drab skulle være sket, og at Jens Nielsen var nødt til at værge sit liv og gjorde nødværge, og de siden til på Riberhus og Riber gæsteting har bekendt dem ikke at have hos været, der samme drab er begået, men dem at være tilkøbt samme vidne at bære af Poul Nielsen og Hans Nielsen, da finder vi samme tingsvidne løgnagtigt at være, og dem derfor efter recessen at straffes. sammeledes efterdi Jep Hansens vidne, som er vidnet om hvis ord, Niels Christensen til ham skulle have haft, det ikke heller er uden een persons kundskab, som ikke ansees for tingsvidne, da bør det ingen magt at have.

(139)

29/3 1617.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Jep Madsen i Staby Kærgård og havde hidkaldt sandemænd af Bølling herred om manddød at sværge over Mikkel Lauritsen i Astrup i Bølling herred for hans gårdmand Peder Envoldsen, han ihjelslog, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 3/3 sidst forleden, Karen Pederskone i Astrup at have vidnet, at hun, hendes datter Anne Pedersdatter og deres tjenestedreng stod og læssede noget jord på deres vogn i deres egen gård, da kom deres gårdmand Mikkel Lauritsen sst gående og gav dem nogen unyttige ord, i det samme hørte hendes mand Peder Envoldsen, som han stod i hans lade, at de var højrøstede, så kom han gående imod dem, og imidlertid kom Mikkel Lauritsen løbende og slog Peder Envoldsen bag i hans ryg med en kniv, at han faldt straks ned på jorden og blev liggende til så længe, de bar ind på en båre, og samme kniv blev siddende i ham så længe, at Kirsten Mikkels i Astrup tog den af ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Mikkel Lauritsen manddød over og fra hans fred, for Peder Envoldsen, han ihjelslog, eftersom de selv sanden om samme drab har udspurgt.

(141)

** var skikket velb fru Mette Hardenberg, salig Predbjørn Gyldenstjernes til Skovsbo, som nu har Bøvling slot i forlening, hendes visse bud Peder Nielsen i Viborg havde stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han til fornævnte herredsting 5/10 sidst forleden dømt har, formeldende ham at skulle have dømt det værested og bolig i Fjand i Nissum sogn, som Peder Fisker påboer, at følge til Husby præstegård på KM vegne herefter som tilforn, som Peder Nielsen på hans husbonds vegne formener ret at være dømt, og fremlagde Peder Nielsen efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herredsting 31/9 sidst forgangen år, i hvilket efterskrevne, som mindes op til 60 år, har vidnet, at så længe har samme bolig ligget til Husby præstegård: så og efterdi det for fogden har været bevist, samme bolig og værested Husby præstegård på KM vegne at have efterfulgt, og ingen bevisning derimod fremlægges, da ved vi ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(143)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Peder Nielsen i Viborg og havde stævnet Niels Christensen og Jens Christensen, Christen Keltrings sønner i Vemb, for de for nogen tid siden skal have været i Overhede i hans tjeners gård og der gjort hans tjener Søren Jensen i Hedegård ulov og uførm, hvorfor de skal være gårdfred oversvoret, og de hverken for dem skal have rettet eller borgen sat, menende at de efter recessen bør at fare som andre fredløse mænd, og fremlagde Peder Nielsen efterskrevne vidne af Hjerm herreds ting 16/10 forgangen år: så efterdi bevises Niels Christensen og Jens Christensen at være gårdfred oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og ikke bevises det de har bødet og sat for dem inden 6 ugers dag, og to uendelige landstings domme derfor er udgivet, i hvilke de er tildømt at fare som andre fredløse mænd, og efterdi ingen af dem er mødt nogen modstand derimod at gøre, men dem endnu som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, og Niels Christensen og Jens Christensen at fare som andre fredløse mænd.

(145)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jens Jørgensen i Risum og Peder Christensen i Hindsels på sine egne vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have hid i rette stævnet Karen Nielsdatter i Trabjerg for et hjemgjort bænkebrev, som de formener, hun i hendes egen sag sig selv til behjælpning skulle have udgivet, anlangende nogen enge ved navn Lyngkær og Ålegårdsvig at skulle have været brugt til Dalgård, dog de formener, samme enge i søskendeskifte skal være skiftet og delt til den gård i Trabjerg, som Anders Jepsen iboede. i lige måder havde stævnet efterskrevne mænd, som var tinghørere på Ginding herreds ting 17/3 1608 for et vidne, de da skal have vidnet, at da skulle have været skikket velb fru Karen Nielsdatter til Trabjerg med hendes søn og rette lovværge Oluf Simonsen, og skulle have gjort Jens Lauritsen i Bredvig et pantebrev på Bredviggård og Dalsgård, hvilket vidne Mads Pedersen på Ulrik Sandbergs vegne og Peder Christensen på egne vegne formener usandfærdigt og løgnagtigt at være, i så måder at de skal have vidnet hende velbyrdig at være, menende ikke hun selv eller fornævnte otte mænd skulle kunne bevise hende af adelstand at være, men de mener med KM breve, lovhævd, skiftebreve og tingsvidne at ville bevise, hendes far og farfar to bønder at have været, og til hendes arvegods bøndergods at have været, og hende ikke velbyrdig eller af adelstand at være. så mødte Jens Lauritsen og fremlagde fru Karen Nielsdatters efterskrevne brev, dateret Bredvig 14/6 1612, som indeholder at hun og hendes salig husbond for 34 år siden har ladet opbygge Dalgård, som da nogen tid havde været øde, og da ladet komme til samme gård igen fornævnte to enge Ålegårdsvig og Lyngkær. herhos fremlagde Jens Lauritsen efterskrevne tingsvidne af Hammerum herredsting 11/7 1612, i hvilket Knud Villumsen i Sneptrup med flere, som mindes op til 34 år, vidnede, at de to enge, som kaldes Ålegårdsvig og Lyngkær så længe har været brugt til Dalgård. dernæst fremlagde efterskrevne brev under dato 1557 fredag næst efter scholastice virginis dag, som iblandt andet indeholder Karen Nielsdatter at skulle have for en broderlod i Anders Jepsens gods efter hendes salig far Niels Andersen tre parter af den gård i Trabjerg, Anders Jepsen iboede. derhos fremlagde kong Christian den tredjes konfirmationsbrev over samme skiftebrev, dateret Kolding 1558, samt efterskrevne skøde dateret 27/7 1609, som bemelder Oluf Simonsen at have solgt til Peder Christensen den søndre gård i Trabjerg, som han selv iboer: så og efterdi bevises med fru Karen Nielsdatters brev, samme enge at ligge til Dalgård, som Knud Villumsen og hans medbrødres vidne om bemelder, så fornævnte brev og vidne med hinanden bekræftes, og fru Karens breve tilforn her til landstinget har været kaldet, og ikke da på dem er kendt, efterdi hun skulle være en adels person, da ved vi os ikke nu heller over hendes brev dommer at være, og efterdi Knud Villumsens og hans medbrødres vidne med fru Karens bekræftes, ved vi ikke imod den at sige, medens hendes brev står urykket.

(151)

** var skikket Jens Christensen, borgmester i Lemvig, hans vise bud Mads Jensen Agger, borger der sst, og havde stævnet Morten Jørgensen, byfoged der sst, for en dom han imellem velb Anders Rytter og Jens Christensen dømt har anlangende 40 rigsdaler, som Jens Jørgensen Anders Rytter skyldig skulle være, og ikke Anders Rytter ikke samme pending skulle ville annamme, hvorefter Morten Jørgensen har tildømt Anders Rytter til at annamme sin pending og at forskaffe Jens Christensen sine breve igen: så efterdi to uendelige landstings domme er udganget, i hvilke samme dom er fundet ret at være, og Anders Rytter hverken nu og tilforn er mødt nogen modstand derimod at gøre, men sig for rettergang undholder, da finder vi samme dom ret at være og bør ved magt at blive.

(152)

** var skikket velb Otte Christoffersen Rosenkrantz til Boller hans visse bud Peder Lauritsen, foged i Korsbrødregård i Ribe, og havde i rette stævnet Anders Brun i Vilslev og hans medbrødre sandemænd i Hunderup birk, for de 14/2 sidst forleden til Hunderup birk har svoret Jens Nielsen i Hillerup til sin fred, uanseet han uskyldig skulle have dræbt og ihjelslået Niels Christensen i Vilslev, og ikke samme deres ed skulle medføre, at de havde udspurgt, hvorledes samme drab var sig tildraget, men aleneste funderet og svoret efter et vidne, som Jens Hansen i Jested, Bertel Graversen med flere vidnet har, hvilket deres vidne til landstinget skulle være underdømt, magtesløs og kendt løgnagtigt. herhos fremlagde efterskrevne dom her af landstinget 15/3 sidst forleden angående samme vidne: så og efterdi fornævnte vidne, som Bertel Graversen med flere vidnet har, har været for sandemænd, da de gjorde deres ed, og den tid stod ved magt, og deres ed derefter er drevet, og den nu siden til landstinget at være underdømt, da finder vi samme sandemænds ed magtesløs at være.

(156)

** var skikket Jens Christensen, borger i Lemvig, hans visse bud Jens Svendsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Oluf Jensen, borger sst, for et hjemgjort pantebrev, han af Jens Christensens hustrus far skulle have bekommet, og for en dom han til Lemvigs rådstue forhvervet har, uanseet Oluf Jensen skulle findes at være tilbudt 16 rigsdaler for en ager, som derfor skulle være pantsat. sammeledes havde stævnet Morten Jensen, barnfødt der sst, for en dele han på hans brors vegne skulle have forhvervet, som skulle formelde på samme pantebrev. så mødte Morten Jørgensen og fremlagde Jep Christensen Hygum, borger i Lemvig, hans efterskrevne pantebrev, som han har bedt hans svoger Mads Jensen og Søren Jensen med ham at besegle, dateret Lemvig 14/4 1603: så efterdi Jep Christensen har sig i sit brev forpligtet, at dersom fornævnte ager ikke blev Oluf Jensen fraløst inden sankt mikkelsdag først kom 5 år for 16 daler, da skulle samme ager være købt og solgt for fornævnte pending, og siden at gøre Oluf Jensen opladelse og forvaring derpå, og som Jep Christensen ikke har fraløst Oluf Jensen samme ager til det år og dag, som forpligten om formelder, og borgmestre og råd fordi har tildømt Oluf Jensen fornævnte ager for ejendom at følge, og Jep Christensen at gøre ham opladelse til tinge på samme ager efter hans forpligts indhold, eller derfor at lide tiltale, og Jep Christensen fordi derefter er delt blevet, da ved vi ikke imod fornævnte forpligt, dom og dele at sige eller magtesløs dømme.

(159)

** var skikket Hans Smed i Hoddeskov og havde i rette stævnet Niels Hansen i Grimlund, for han imod hans egen dom, så og imod landstings dom, skulle have stedt høringsdele over ham, endog herredsfogden selv skulle have dømt ham til vidne og bevisning om det kong Frederik den andens brev, som Hans Smed og Søren Frandsen omtvister: denne sag blev opsat til i dag måned.

(160)

** var skikket velb jomfru Margrete Bille til Donslund hendes visse bud og havde i rette stævnet Engelbret Eskesen, værende i Dal, for et benægtelses vidne han til Slavs herredsting 13/3 nu sidst forleden skal have gjort imod Maren Knudsdatter i Modvig, for hun har sigtet ham for, at han skulle være hendes rette barnefar til det barn, hun blev beligget med i Hindum på jomfru Billes stavn, og ville dermed vidne sig fra sine bøder, formenende samme vidne bør magtesløs at være. disligeste havde stævnet Bent Eskesen i Dal med flere for et hjemgjort stuebrev, de 13/3 sidst forleden udgivet har, og ville vidne Engelbret Eskesen til behjælpning, at han ikke skulle have været i Hindum i ti år, hvilket stuebrev ikke skal være gjort til tinge og burde magtesløs at være. sammeledes havde stævnet Engelbret Eskesen med samme vidne, samt fornævnte mænd med samme deres vidne, som de udgivet har. (uafsluttet)

** var skikket Jens Lauritsen i Vesterby og havde stævnet Niels Madsen i Jerlev og Joen Nielsen sst for et vidne, de med Poul Mikkelsen i Ammidsbøl på Kirsten Madskones vegne i Jerlev 6/11 til Jerlev herredsting vidnet har, anlangende om noget jord og skæppeland, som Jens Lauritsen skulle have haft af Kirsten Madskone i brug, og Jens Lauritsen ikke skulle have betalt hende derfor, som han skulle have lovet hende, hvilket deres vidne han med sin højeste ed benægter, og det vildigt at være, fordi at Niels Madsen i Jerlev, han er Kirsten Madskones egen søn: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(161)

** var skikket Peder Skriver i Stagshede og havde stævnet Maren Nielsdatter, salig Gert Meyers, Kirsten Gertsdatter og Else Gertsdatter for en uendelig dom, som salig Vinter Jensen, fordum byfoged i Holstebro, til Holstebro byting 7/11 1615 dømt har imellem Maren Nielsdatter, Kirsten Gertsdatter og Else Gertsdatter på den ene side og Peder Skriver på den anden side anlangende et hus, gård og gårdsted, liggende i Holstebro Søndergade næst vesten indtil det hus og gård, som Knud Jensen iboede, og Christen Tomasen nu iboer, hvilken dom Peder Skriver formener ret at være, og samme gård ham og hans arvinger at efterfølge. herhos i rette lagde Peder Skriver efterskrevne vidne af Holstebro byting 22/9 1612, i hvilket han tilbød Maren Nielsdatter og hendes to døtre det hus, jord og gårdsted, liggende i Holstebro, som Peder Skriver er tilvurderet for gæld, om de det ville løse og indfri, da ville han gerne unde dem det, og satte Peder Skriver i rette, om han ikke nu burde endelig dom at bekomme: så er Maren Nielsdatter og hendes døtre ikke mødt til gensvar, og to uendelige domme her til landstinget udganget er, i hvilke samme dom er fundet lovlig og ret at være, da finder vi samme dom lovlig og ret at være, og fornævnte hus, gårde og jord bør Peder Skriver og hans arvinger for ejendom at følge.

(164)

** var skikket Morten Frederiksen, borger i Ribe, på hans hustrus vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet mester Niels i Gamst, hr Peder i Tarm og hr Christen i Starup på hans egne og hans bror Peder Stages vegne for et urigtigt skifte og jævning, som han mener, de i Gamst præstegård 9/8 1615 imod hans forbud skulle have ladet gøre og samtykke, idet han mener, at alt gods ikke skulle være blevet skiftet, som skulle være et stort egeskab, en lysekrone til 6 lys, 6 sølvskeer, en guldring, et sølv kvindebælte, et horn beslået ungeferlig med 26 lod sølv på, disligeste en æske med adskillige breve i, som nogen skulle lyde på hr Christen og hans bror Peder Stage på hvis, de tilforn af fællesbo skulle have udbekommet, disligeste register på hvis, som mester Jons egne børn af hans og hans hustrus fælles bo skulle have udbekommet: efter parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag måned.

(165)

12/4 1617.

** var skikket Niels Ravn, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have i rette stævnet Tøger Joensen sst for en sigtelse og klage, han over ham til Kolding byting 12/2 sidst forleden skulle have gjort og klaget, som skulle være sket i Hans Hansens hus i Kolding, uanseet at Niels Ravn den dag skulle være kommet i Hans Hansens hus med andre gode venner og ungkarle, og formener Niels Ravn, det ikke skulle bevises, Tøger Joensen da samme tid skulle have været i Hans Hansens hus i det selskab førend om aftenen, da de var blevet drukne og ville gå hjem, da skulle Tøger Joensen have grebet fat på ham og slået ham i hans ansigt, og formener Niels Ravn, at dersom ikke godtfolk havde kommet, da havde han visseligt mistet sit liv, og at samme Tøger Joensens klage skulle være sket af had og avind, og bød Niels Ravn sig imod Tøger Joensen i al rette: så er Tøger Joensen nu ikke mødt nogen gensigelse derimod at gøre, da finder vi samme sigtelse og klage ingen magt at have og ikke at komme Niels Ravn til hinder eller skade.

(167)

** var skikket velb Anders Rytter og havde stævnet Jens Christensen, borgmester i Lemvig, for han har ladet ham fordele til Lemvig byting for 4 daler efter hans regnskabsbog, og ikke skulle være navngivet hvorfor han ham dem skyldig skulle være. dernæst mødte Svend Christensen, rådmand i Lemvig, på Jens Christensens vegne og afstod samme dele: da efter sådan lejlighed finder vi samme dele magtesløs at være og ikke at komme Anders Rytter til nogen forhindring.

(168)

** var skikket Peder Jepsen i Tønder og havde i rette stævnet Mads Lauritsen i Borg, for han imod forbud og imod hans hjemmel har ødet og forbrugt hvis hø da ved hans lade fandtes, da det Peder Jepsen af uvildige dannemænd, ulovligt af fogden til Lø herredsting nævnt og taget, er ham i hans gæld tilvurderet, såvel som også ladehuset i sig selv ham også i lige måder i hans retfærdige gæld tilvurderet har, som Mads Lauritsen endnu modvilligt ham forholder for næsten 4 år efter samme vurderings tingsvidnes indhold: da efterdi samme sag ikke til herredsting er ordelt, finder vi den did at komme, og fogden dem imellem at dømme.

(169)

** var skikket Lauge Ravn i Velling hans visse bud Niels Ravn, borger i Kolding, og havde i rette stævnet Jens Ravn i Børkop for et mageskifte, som han skulle have gjort med sine brødre Nis Ravn og Henrik Ravn i Velling og skulle have mageskiftet dem noget ejendom til, som han skulle have i den bondegård, Lauge Ravn i Velling iboer, efter et hjemgjort brev, og samme ejendom ikke skulle findes at være lovbudt, mener samme hjemgjorte brev ikke lovligt at være gjort og burde magtesløs at være og ikke at komme Lauge Ravn til nogen hinder eller skade på hans ejendom. så mødte Niels Ravn på sine egne og Jens Ravns vegne og fremlagde efterskrevne mageskiftebrev, i hvilket Jens Ravn i Børkop med hans kære mor Kirsten Ravns samtykke har gjort et venlige mageskifte med hans brødre Nis Ravn og Henrik Ravn i Velling, at de skulle nyde og beholde al den arvepart, som ham arveligt var tilfaldet efter hans salig far Peder Ravn i den gård i Velling, som hans mor nu iboer, undtaget de to ottinger jord, som hans bror Mads Ravn har brev på, dateret den søndag sexagesima 1574. videre fremlagde efterskrevne papirsbrev, dateret lille Velling den næste fredag for pinsedag 1581, angående en trætte og uenighed imellem Kirsten Ravns og Henrik Ravn på den ene og Lauge Ravn på den anden side, som dem imellem var i deres bondeejendom, og da blev de således forligt, som efterfølger: så og efterdi fornævnte mageskifte over 40 år siden er dem imellem gjort om fornævnte gods og ejendom, og lensmanden, som da var, siden med andre dannemænd derefter har skiftet fornævnte ejendom, da ved vi ikke imod fornævnte mageskiftebrev at sige eller magtesløs dømme.

(172)

26/4 1617.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, og havde hidkaldt sandemænd af Vesterherred mord at sværge over Kirsten Jensdatter, barnfødt i Hostrup, hendes barns bane, hun havde født i vild mark og bragt livet af, og for sandemænd fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 5/4 sidst forleden, Maren Hansdatter at have vidnet, at hun fandt et spædt nyfødt drengebarn, som lå svøbt i et forklæde, vesten ved deres kålgårdsdige, og da var barnet levende, så tog hun og bar det ind og fik Kirsten Jensdatter, Jens Jørgensens datter i Stavrsø, det og hun lagde det i hendes skød og sagde, at det var hendes, og Niels Olufsen i Hennebjerg var far til det samme barn, og ikke han vidste af, hun redte til barsel, eller han var i nogen råd eller gerning. og var Kirsten Jensdatter her til stede og bekendte, at samme barn blev født med livet, dog det siden døde: derefter gjorde sandemændene deres ed og udlagde Kirsten Jensdatter at være hendes eget barns bane.

(173)

** var skikket Jep Nielsen, rådmand i Varde, på sine egne og på Niels Tomasen, borgmester sst, hans vegne, disligeste Otte Rasmussen, borgmester der sst, på sine egne vegne, så og Niels Andersen Hedbo, borger sst, på hans mor Maren Anderskone i Hedbo hendes vegne på den ene side og havde i rette stævnet salig Hans Munk Jørgensen hans gældnere på den anden side, for de skal være udæsket med rigens ret og lovdage i samfulde fire ting til Varde byting skel udlæg og fyldest for deres gæld, som salig Hans Munk har været dem pligtig efter håndskrifter og bevis: da efterdi ikke noksom fremlægges alle de breve og bevis, som fornævnte mænd deres æskning ville bruge, opsatte vi samme sag til i dag måned.

(174)

** var skikket velb fru Maren Juel til Rybjerg på den ene og havde i rette stævnet Morten Pedersen og Jens Christensen, borgere i Varde, på den anden side for et vidne de 11/12 1615 på Varde byting vidnet har, indeholdende at de i juni måned 1614 skulle have hørt og seet, at den tid Hans Munk og Jep Nielsen gik til deres vogne, da skulle fru Maren Juel havde svaret Hans Munk og sagt, at han måtte ret gerne efter deres afsked flytte i hendes gård og der lade bygge og fly på den, som han bedst kunne, dog at han havde det i Jep Nielsens minde, og at hun med det første ville komme til Varde og gøre ham tryg forvaring derpå. disligeste havde hid stævnet Niels Tomasen og Otte Rasmussen, borgmestre i Varde, for et brev de 23/7 1616 skulle have udgivet anlangende nogen breve, som de skulle have hørt læse på Varde rådhus, der salig Hans Munk Jørgensens breve blev overseet: så efterdi Morten Pedersen og Jens Christensen ikke på fersk fod har vidnet om fornævnte lejlighed, men mere år efter sådanne ord skulle være faldet, hvilke ord fru Maren Juel nu højligt benægter og ikke vil være bestendig eller det for tingsdom indgået, da finder vi samme vidne og bytingsdom, derefter dømt er, ikke at komme fru Maren Juel til hinder eller skade, og efterdi Niels Tomasen og Otte Rasmussens brev ikke til tinge lovligt varsel for givet, da finder vi det at være som det uudgivet var.

(177)

** var skikket Kirsten Jensdatter i Orten hendes visse bud Peder Andersen, borger i Varde, og havde stævnet Christen Nielsen sst for nogen domme, han lader sig af berømme at have ladet forhverve til Vesterherreds ting over en sigtelse og udlæg, hun skulle have gjort og udlagt Christen Nielsen for hendes barnefar at være, hvilke domme Peder Andersen på Kirsten Jensdatters vegne formener, Christen Nielsen hende ikke dertil at skulle have ladet stævne, og mener derfor samme dom ikke burde at komme hende til hinder eller skade men burde magtesløs at være: så og efterdi samme to herredstings domme findes uendelige, og den tredje, som er endelig, ikke indeholder hvem for den at skulle have stævnet og varsel givet, da finder vi samme tre domme magtesløs at være.

(178)

** var skikket Niels Andersen, borger i Varde, på Johan Hansen, barnfødt i Varde, hans vegne og havde i rette stævnet Jørgen Hansen i Frisvad for et købebrev, han lader sig af berømme at skulle have på nogen enge, liggende i Frisvad mark, som han skulle være arveligt tilfalden efter hans salig forældre salig Hans Jacobsen og Maren Nielsdatter, fordum borger og borgerske i Varde, hvilket købebrev Johan Hansens morbror Hans Nielsen i Oddense ham skulle have givet imod hans vilje og i hans umyndige år, uanseet borgmestre og råd i Varde, som til sådanne umyndige børns gods burde at have indseende, ikke skulle have med været, solgt, samtykket eller underskrevet sådant ulovligt køb, menende samme køb og bænkebrev ikke burde at agtes men burde magtesløs at være: så og efterdi samme købebrev ikke til tinge efter kongelig forordning er gjort, da finder vi efter sådan lejlighed, så vidt det er ejendom angældende, ingen magt at have.

(180)

** var skikket Morten Frederiksen, borger i Ribe, på hans hustrus vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid i rette stævnet mester Niels i Gamst, hr Palle i Hjerm og hr Christen i Starup på hans egne og hans bror Peder Stages vegne for en urigtig og ulovlig skifte og jævning, som han mente de i Gamst præstegård 9/8 1615 imod hans forbud skulle have ladet gøre og samtykke, idet han mener at alt gods ikke skulle være blevet skiftet, som skulle være et stort egeskab, en lysekrone til 6 lys, 6 sølvskeer, en guldring, et sølv kvindebælte, et horn beslået ungeferlig med 26 lod sølv på, disligeste en æske med adskillige breve i, som nogen skulle lyde på hr Christen og hans bror Peder Stage på hvis, de tilforn af fællesbo skulle have udbekommet, disligeste register på hvis, som mester Jons egne børn af hans og hans hustrus fælles bo skulle have udbekommet. så mødte hr Christen på sine egne og mester Nielses vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Anst herredsting 10/8 1615, i hvilket efterskrevne mænd vidnede, at de 9/8 var i Gamst præstegård til skifte og jævne og overveje hvis efterskrevne gods og gæld, som fandtes efter salig mester Joen Jensens dødelige afgang. al vitterlig gæld var betalt undtaget salig mester Joens begravelse, hvis omkostning mester Niels Mortensen og hr Palle Jørgensen i Hjerm betalte. og var alle arvinger til stede, undtaget Peder Stage, hvis gods og arv sin kære bror hr Christen Jensen i Starup til sig annammede. først tilfaldt Maren, Morten Frederiksens i Ribe, efterskrevne gods, og Peder Stage efterskrevne gods, og takkede alle medarvinger mester Niels Mortensen og hans kære hustru Kirsten, mester Nielses, kærligt for god skifte og jævning undtaget Maren Joensdatter, Morten Frederiksens hustru, dog hun selv var personligt til stede og ikke sin part annamme ville, dog mester Niels tilbød hende og hendes fuldmægtig, at det skulle stå hende frit for at tage hvilken part hun ville. siden formanede herredsfogden og de seks mænd mester Niels Mortensen med sin kære hustru Kirsten Joensdatter, om der var noget i fornævnte gård, som arvinger burde at have lod i, hvilket de ved højeste ed benægtede. disligeste fremlagde et tingsvidne af fornævnte ting 24/11 1614, som indeholder, at efterskrevne 23/11 var i Gamst præstegård, som var 30. dagen efter salig Maren Joens dødelige afgang, og da blev for dem berettet af fælles arvinger, at salig Maren Joens gjorde selv sådan forordning lidt før hendes dødelige afgang, at hr Christen i Starup skulle have til en åmindelse efter sin salig far og mor et horn med sølv beslagen og Kirsten Joensdatter en guldring, disligeste havde hun foræret sin datter Maren Joensdatter, Morten Frederiksens, i Ribe et bælte til 10 daler. der foruden ville hr Christen endda på sin og sin brors vegne med alle de andre arvingers samtykke bevilge sin søster i Ribe et udskåret skab. endvidere fandtes et sølvstob, som mester Joen skulle have og sølvskeer, som hr Palle Jørgensen på sin hustrus vegne skulle have, og den sidste sølvske blev foræret Kirsten Joensdatters liden datter. dernæst fremlagde hr Christen efterskrevne skriftlige beretning angående skifte i Gamst præstegård efter hans og Morten Frederiksens hustrus salig mor Maren Jacobsdatter, mester Joens i Gamst, hvor da tilfaldt hans hustru en søsterlod blandt 14 søsterlodder. dertil svarede Morten Frederiksen, at hvis hans hustrus brødre og søskende ville godt gøre hende for hvis, de af fælles bo har undfanget, eller og at de ville afstå for hvis, de af samme fælles bo har ud bekommet, eller efter loven igen at indføre hvis, de af fælles bo har ud bekommet, og da at gøre rigtig skifte og jævning. dernæst blev fremlagt hr Christens efterskrevne brev, dateret Gamst præstegård 28/3 1595, hvori han kendes sig arv at have oppebåret af hans stedfar mester Jonas Jensen i Gamst 100 daler, som han lovede at skulle afstå i hans arv efter hans kære mor Maren Jacobsdatter, om Gud vil han hende overlever. derhos fremlagde Morten Frederiksen efterskrevne beretning, omhandlende blandt andet om en sjælegave eller testamente, som han formener, de skulle lade dem af berømme, at salig Maren, mester Joens, i Gamst skulle have ydet mester Niels, hr Poul og hr Christen enhver noget til sjælegave, uanseet at Morten Frederiksen på hans hustrus vegne ikke skulle have slig sjælegave bevilget eller samtykket: så og efterdi samme skifte imod Morten Frederiksen på hans hustrus vegne, som er en medarving, er gjort, og ikke han samme skifte eller sjælegave ville indgå eller samtykke, der ikke heller findes specifikation, hvad og hvor meget hver af arvingerne på sin lod skal være tilfaldet, da kunne vi ikke kende samme skiftebrev og sjælegave så noksom, at det burde nogen magt at have.

(187)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Jens Jørgensen i Risum for adskillige efterskrevne pantebreve, skøder og tingsvidner, som skal være først et pantebrev, som Niels Christensen, borger i Holstebro, Anders Christensen i øster Ølby og Niels Madsen i Kærgård på hans hustru Maren Christensdatters vegne til Erik Christensen i Obedsø skulle have udgivet, hvori de skulle have pantsat Erik Christensen al den arvelod og del, som de havde arvet i Lundbygård efter deres mor Barbara Andersdatter, dateret Obedsø søndag efter vorfrue dag 1553. item for et pantebrev, som Mads Jensen i sønder Bjert havde udgivet til Jørgen Nielsen på al den arvelod, som hans hustru Mette Eriksdatter efter hendes salig far Erik Christensen, som boede i Obedsø, i Lundbygård var tilfaldet, hvilken arvelod Erik Christensen arvede efter hans salig mor Barbara Andersdatter i Lundbygård sub dato næste søndag for maria magdalene 1555. item et skøde, Mads Jensen i sønder Bjert til Jørgen Nielsen udgivet har, lydende på al den lod, som hans hustru Mette Eriksdatter havde arvet i Lundbygård, dateret Hjerm herreds ting næste lørdag efter bartolomei 1555. item et papirs opladelses brev, som Kirsten Erikskone i Obedsø, salig Erik Christensens, med hendes søn Anders Tygesen, Mads Jensen i nør Bjert og Mette Eriksdatter til Jørgen Nielsen udgivet har på al den rettighed, de havde i Lundbygård sub dato 1555. endnu Peder Christensens pantebrev til Jørgen Nielsen udgivet på den arvelod, hans salig hustru Anne Christensdatter arvede efter hendes mor Barbara Andersdatter sub dato næste fredag for sankt olufs dag 1555. endnu et pantebrev af Mourids Knudsen i Ølby, Poul Christensen i Lundby, og deres hustruer Johanne Svendsdatter og Maren Svendsdatter og Anne Svendsdatter i Ølby med sin søn Anders Nielsen til Jørgen Nielsen i Risum udgivet på den arvelod, de var tilfaldet i Lundbygård efter Svend Andersen, dateret Ribe torsdagen næst for sankt gravers dag 1566. item et pergaments skøde, som Mourids Knudsen i Ølby og hans hustru Johanne Svendsdatter, Anne Svendsdatter og hendes søn Anders Nielsen har udgivet til Jørgen Nielsen i Risum, hvori de skulle have skødt og solgt Jørgen Nielsen al den rettighed, som dem var tilfaldet efter deres far Svend Andersen i Lundbygård sub dato Hjerm herreds ting onsdag efter sankt olufs dag 1570. endnu et skøde, som Kynde Jensen i Ølby med sin hustru Else Pedersdatter til Jørgen Nielsen udgivet på al den lod og part, som hende var tilfaldet i Lundbygård efter hendes salig mor Anne Christensdatter, sub dato Hjerm herreds ting onsdag næst for sankt bartolomei 1570. item Poul Christensens pantebrev til Jørgen Nielsen udgivet sub dato fredagen for sankt laurenti 1579. item et pantebrev, som Jens Torbensen i vester Ølby med sin hustru Kirsten Mouridsdatter på den lod i Lundbygård, hun arvede efter hendes salig mor Johanne Svendsdatter, som havde arvet det efter hendes salig søster Gertrud Svendsdatter, til Jørgen Nielsen udgivet har sub dato Ølby fredagen efter martini 1579. endnu et tingsvidne, som otte mænd vidnet har på Hjerm herreds ting 8/5 1588, at Knud Andersen i Lundbygård lovede Jens Jørgensen, at hvis pantebreve, som hans salig far Jørgen Nielsen havde på nogen lodder i Lundbygård, de skulle være ved deres fuldmagt med hvis skiftebreve og forening, som er gjort imellem Knud Andersen og Margrete Nielsdatter og deres medarvinger. disligeste havde stævnet Niels Skriver i Østergård i Hjerm herred for en dom, som han har dømt 6/6 1579 imellem hans salig fars fuldmægtig Peder Svenningsen og Jens Jørgensen i Risum og hans søskende i Risum anlangende hvis bondeparter, som Jens Jørgensen på sine og sine søskendes vegne ville sig tilholde med fornævnte ulovlige pantebreve og skøder i en af Knud Gyldenstjernes gårde Lundbygård, og Niels Skriver i samme sin dom har tildømt Jens Jørgensen og hans søskende at nyde i Lundbygård efter deres pantebrev, hvilken dom Knud Gyldenstjerne formener ikke lovlig at være men magtesløs at være: så og efterdi fornævnte hjemgjorte pantebreve ikke til tinge er gjort efter loven, da bør de ingen magt at have, og efterdi ikke bevises nogen skyld eller afgift af fornævnte ejendom efter fornævnte to skøders lydelse at være udgået, så ejendommen ikke i nogen tid dem skulle have efterfulgt, da finder vi samme to skøder, vidner, dom og dele magtesløs at være og ikke at komme Knud Gyldenstjerne på fornævnte ejendom til hinder eller skade.

(197)

** var skikket Hans Smed i Hoddeskov med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Niels Hansen i Grimlund, for han imod hans egen dom, så og imod landstings dom, skulle have stedt høringsdele over ham, endog herredsfogden selv skulle have dømt ham til vidne og bevisning om det kong Frederik den andens brev, som Hans Smed og Søren Frandsen omtvister, hvorfor han mener, fornævnte herredsfoged at skulle have gjort ham uret: så og efterdi nu bevises Hans Smed at have sagt, Søren Frandsen har handlet med fornævnte kongebrev som en skælm, og ikke Hans Smed beviser sådant kongebrev efter hans beskylding at have været raderet af Søren Frandsen, og dom og dele fordi er Hans Smed overgået, ved vi ham ikke af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(199)

10/5 1617.

** var skikket velb Henrik Bille til Billeskov hans visse bud Peder Hansen, foged på Tirsbæk, og havde i rette stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for et syn og nogen vidner, Niels Hansen i Hannerup på hans vegne 31/3 sidst forleden til Bølling herreds ting skal have forhvervet, anlangende otte synsmænd at have vidnet, at de skulle have været til syn til nogen enge, som vandet skulle have været opstemmet af Slumstrup mølle og dæmning, uanseet at for samme synsvidne ikke skulle være givet lovligt varsel: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(201)

** var skikket Poul Poulsen Ammidsbøl, borger i Vejle og havde i rette stævnet Niels Madsen i Keldkær, for han på hans bror Morten Madsens vegne til Vejle byting 5/12 1616 har ladet ham fordele for halvanden daler, endog samme dele ikke skulle medføre, hvorfor han skulle være ham samme pending skyldig, hvilket heller ikke med regnskabsbog, brev og segl skulle kunne bevises: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(202)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård hans visse bus Eske Pallesen i Lønborg og gav til kende, hvorledes hans husbond har ladet udæske med rigens ret og lovdage til Varde byting udlæg af salig Hans Munk Jørgensens efterladende gods for en sum pendinge, han efter hans brev var Christoffer Gersdorff skyldig, hvilken forfølgning han med dom og tingsvidne til fornævnte byting skal have bekommet beskrevet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

24/5 1617.

** var skikket velb Henrik Bille til Billeskov hans visse bud Peder Hansen, foged på Tirsbæk, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for et syn og nogen vidner, Niels Hansen i Hannerup på hans vegne 31/3 sidst forleden til Bølling herreds ting skal have forhvervet anlangende otte synsmænd at have vidnet, at de skulle have været til syn til nogen enge, som vandet skulle have været opstemmet af Slumstrup mølle og dæmning, uanseet at for samme synsvidne ikke skulle være givet lovligt varsel. så mødte synsmændene og var deres syn bestendig, dertil svarede Peder Hansen, at bonden har stedt både gården og møllen under et brug, og ikke han for fornævnte vidne skulle have fået lovligt varsel: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til næste landsting efter pinse.

(205)

** var skikket Tyge Sørensen i Buskov og havde i rette stævnet sandemænd af Skodborg herred om manddød at sværge over Jens Nielsen, som tjente Søren Sørensen Smed i Brunsgård i Nissum sogn, for Søren Pedersen i lille Borum, han desværre dræbte og ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 5/5 sidst forleden, hvori efterskrevne vidnede, at de så, at Søren Pedersen kom drivende med Søren Smeds køer fra Søren Pedersens rug, og da spurgte de ham, om han ingen hegne kunne få i år for Søren Smeds fæmon, han svarede nej, han kunne ikke få hegne. i det samme kom Jens Nielsen gående fra Søren Smeds gård og gik til Søren Pedersen, og da hørte de, at de havde nogen ord tilsammen, så tog Jens Nielsen en sten op fra jorden og slog til Søren Pedersen dermed, så løftede Søren Pedersen en kølle op i vejret, i det samme sprang Jens Nielsen ind til Søren Pedersen og slog ham med en kniv i armen og gjorde ham hans banesår: dernæst gjorde sandemændene deres tov og svor Jens Nielsen manddød og fra hans fred for Søren Pedersen, han ihjelslog.

(206)

** var skikket velb Palle Rosenkrantz til Glimming, høvedsmand på Vordingborg slot, hans visse bud Frands Jørgensen i Horsens og havde i rette stævnet velb Frederik Munk til Krogsgård for tingsvidner, han lader sig af berømme at skulle have ladet forhverve, anlangende at afgangne Mikkel Nielsen, som boede i Toftnæs i den gård, Niels Christensen iboer, skulle have bekendt, at han skulle have haft et stykke eng i brug af velb Jørgen Munk, med hvilket vidne Frederik Munk vil tilholde sig et stykke eng i Niels Christensens toft til den gård, han iboer, og skulle tilhøre Maribo kloster. ligeledes havde stævnet efterskrevne for et vidne, de 11/2 næst forleden til Skast herreds ting vidnet har, anlangende at salig velb Jørgen Munk til Visselbjerg 1571 skulle have forlenet Mikkel Nielsen i Toftnæs med den eng, som ligger i Toftnæs mark: så og efterdi samme sag i rigens ret skal være anhængig gjort og genbrev derefter taget, ved vi os ikke på bemeldte vidne at dømme, førend den der sst bliver ordelt, som det sig bør.

(208)

** var skikket Staffen Krag i Gamst og havde i rette stævnet Peder Andersen i Gelballe for et delsvidne, han til Anst herreds ting skulle have frembåret, med hvilket han ville slået ham fra sin ret og tiltale, som han til ham ville have haft: samme sag blev opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende.

** var skikket Peder Andersen i Gelballe og havde i rette stævnet Staffen Krag i Gamst for en dele, han skulle have drevet på hans hustru og hans stedbørn 6/2 sidst forleden, og beskylder dem for nogen oldearv, hans søn Søren Staffensen skulle have hos salig Poul Tomasen og hans hustru Lene Pouls, og ikke han sådant skulle have bevist, men samme sag til landstinget 23/11 1605 skulle have været stævnet, og da til hjemting er blevet hjemfundet: samme sag blev opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende.

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens til Højris, hendes visse bud Tyge Sørensen i Buskov og havde i rette stævnet Skarris Christensen i Sig for et vedersigelses vidne, han imod hendes tjener Jens Pedersen i Fåre har i rette båret og fraslået hendes tjener hans tiltale, som han havde til ham for gældssag, hvilket vidne han på Anne Lykkes vegne formener ikke varsel for givet, at det burde nogen magt at have. så blev fremlagt efterskrevne vidne af Skodborg herreds ting 5/7 1602, som indeholder Skarris Christensen at have til tredje ting lydeligt vedersagt arv og gæld efter hans salig far Christen Jensen, som boede i Armb, så han hverken ville arve eller gælde efter ham: så og efterdi Skarris Christensen har lovligt afsagt arv og gæld efter hans salig far Christen Jensens død, og ikke bevises ham siden at have befattet sig med samme bo, og der plejes ikke at gives varsel for afsigelses vidne, efterdi man ikke kunne vide, hvem der ville tale derpå, da ved vi ikke imod samme afsigelses vidne at sige eller magtesløs dømme.

(209)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens til Højris, hendes visse bud Tyge Sørensen i Buskov og havde i rette stævnet Christen Jørgensen i Kobberholm for et vedersigelses vidne, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet, og dermed ville fravidne hendes tjener Jens Pedersen i Fåre hans retfærdige gæld. derhos blev fremlagt efterskrevne vidne af Skodborg herreds ting 30/8 1602, som indeholder Christen Jørgensen lydeligt at have vedersagt arv og gæld efter Niels Jørgensen, som boede i Kær: så og efterdi Christen Jørgensen lovligt har afsagt arv og gæld efter Niels Jørgensens død, og ikke bevises ham siden at have befattet med samme bo, og det ikke er brugeligt at give varsel for sådant afsigelses vidne, efterdi men ikke kunne vide, hvem der ville tale derpå, da ved vi ikke imod samme afsigelses vidne at sige eller magtesløs dømme.

(210)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens til Højris hendes visse bud Tyge Sørensen i Buskov og havde i rette stævnet Poul Christensen i Rævskov for et vedersigelses vidne, han til Vandfuld herreds ting 5/4 sidst forleden har i rette båret og dermed fraslået hendes tjener Jens Pedersen i Fåre hans tiltale, som han havde til Poul Christensen for hans retfærdige gæld, som Christen Pedersen i Hedegård, hans hustrus forrige mand, var ham skyldig. så mødte Poul Christensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 20/4 1601, indeholdende at Laurits Christensen på sin søster Gertrud Christensdatters vegne, født i Hovvinkel, som han er værge for, og på hendes børns vegne Peder Christensen og Johanne Christensdatters vegne, som han og er værge for, til tredje ting vedersagde arv og gæld efter hendes salig husbond Christen Pedersen, som boede i Hedegård i Lomborg sogn: så og efterdi Laurits Christensen på hans søster Gertrud Christensdatters og hendes børns vegne, som han er værge for, har afsagt arv og gæld efter Christen Pedersens død, og ikke bevises dem siden at have befattet med samme bo, og det ikke er brugeligt at give varsel for sådant afsigelses vidne, da ved vi ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(211)

** var skikket velb fru Dorte Skram, salig Frands Pohls til Starup, hendes visse bud Peder Christensen i Forsomhoved og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til Tørrild herreds ting 12/4 sidst forleden imellem fru Dorte Skram på den ene og velb fru Edel, salig Kjeld Brockenhuuses og Just Brockenhuus og Johan Brockenhuus på den anden side dømt har anlangende 60 enkende rigsdaler hovedstol, som afgangne velb fru Karen Brockenhuus salig Frands Pohl pligtig var, hvilken dom skulle være funderet på en uendelig herredstings dom af Sønderherred på Mors skulle være udgået: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme.

(212)

** var skikket velb Jørgen Krag til Endrupholm og havde i rette stævnet efterskrevne og deres arvinger for et vidne, de til Malt herreds ting 8/4 1598 vidnet har anlangende en stolestand i Føvling kirke, og skulle have vidnet om adskillige personer, som tid efter anden skulle have søgt samme stolestand, og med samme deres vidne ville heden tyde samme stolestand at skulle være en gribsstol og til ingen særdeles gårde eller stavn at have været beliggende, endog Jørgen Krag formener, at de mænd, som tilforn har boet på den stavn i Stenderup, som hans tjener Niels Mortensen nu iboer, såvel som Niels Vetenmark siden altid skulle have søgt samme stol. så mødte Jep Sørensen i Bækbølling på hr Niels Lauritsens og Tomas Nielsens vegne og i rette lagde efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 8/4 1598, i hvilket efterskrevne, som mindes op til firs år, vidnede om hvilke navngivne mænd, som havde stået i fornævnte stolestand, samt at mester Anders Sørensen Vejle udviste salig hr Laurits Poulsen og hr Niels Lauritsen samme stolestand til deres svende og rette gårds stol og gav dem fæstebrev derpå. herhos fremlagde efterskrevne delebrev af Malt herreds ting 22/9 1698, bemeldende Niels Vetenmark og hans stedsøn Oluf Lauritsen at være fordelt, for de har gået i den stolestand, som ligger til Bækbølling præstegård: så og efterdi samme vidnesbyrd har vidnet efter ord og sagen om fornævnte stolestand og tilmed lagt deres vidne i tvivl, og det tilhører provsten, præsten og syv af de bedste sognemænd enhver sin stolestand i kirken at forevise og udlægge, og fornævnte dom og hjemmelsbrev ikke at forhindre Niels Vetenmark sin rette bekvemme stolestand i Føvling kirke at forevise og udlægge, og han af samme dele kvit at være.

(217)

** var skikket Anders Nielsen Kærgård, borger i Holstebro, og havde i rette stævnet Jens Nielsen, byfoged sst, for en dom han til Holstebro byting 6/8 dømt har, og i samme dom skulle have tildømt Anders Nielsen Kærgård nogen ejendomme med markjord i Holstebro, som har været salig Christen Mikkelsen, fordum borger i Holstebro, hans arvingers, hvilken dom han formener lovlig og ret at være. disligeste havde stævnet salig Christen Mikkelsens arvinger, som er hr Mikkel Christensen hans arvinger, Mette Christensdatter og Maren Christensdatter med deres lovværger. så er salig Mikkel Christensens arvinger ikke mødt til gensvar: så og efterdi salig Mikkel Christensens arvinger findes to gange til landstinget at være kaldet i samme sag, og de ikke mødte, og to uendelige landstingsdomme derfor er udgået, i hvilke samme bytingsdom er fundet ved magt, da finder vi efter sådan bevislighed og dommes lydelse samme dom ved magt at blive, og Anders Nielsen Kærgård og hans arvinger for evindelig ejendom at efterfølge.

(220)

** var skikket Niels Tomasen og Otte Rasmussen, borgmestre i Varde, Jep Nielsen, rådmand sst, og Maren Anderskone i Hedbo deres visse bud Hans Vistisen i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have hid i rette stævnet salig Hans Munk Jørgensen hans gældnere for dem skal være æsket med rigens æskning lovdage i fire samfulde ting til Varde byting skel, fyldest og udlæg af fornævnte Hans Munk Jørgensens efterladende for deres gæld, som han har været dem pligtig, og formener at de burde i lige måder her til landstinget at have samme æskning beskrevet. så var her til stede Eske Pallesen i Lønborg og berettede, at fornævnte dom og æskning intet medfører, hvor meget der skulle være blevet æsket: da efterdi i fornævnte dom og æskning ikke findes benævnt, hvor meget æsket var, da ved vi ikke efter samme dom og æskning nogen æskning til landstinget at udstede.

(222)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård hans visse bud Eske Pallesen i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have givet til kende, hvorledes Christoffer Gersdorff har ladet udæske med rigens ret og lovdage er i fire ting til Varde byting skel, fyldest og udlæg af salig Hans Munk Jørgensens efterladende gods for en sum pending, salig Hans Munk ham pligtig var efter hans udgivne håndskrifter, og formente Eske Pallesen, at han burde her i dag til landstinget samme æskning bekomme beskrevet. herhos blev i rette fremlagt efterskrevne gældsbreve, udstedt af Hans Munk og Margrete Rantzau Bendixdatter, sitzhaftig i Randers, for hendes husbond Hans Munks gæld: så blev ham undt samme æskning, så æsket Eske Pallesen på Christoffer Gersdorffs vegne i lige måde her i dag til landsting, som til byting æsket er.

(224)

21/6 1617.

** var skikket Christen Tomasen i Toftnæs hans visse bud Ib Andersen, borger i Varde, og havde i rette hidkaldt sandemænd af Skast herred at udlægge Tomas Andersens bane, som blev død på Toftnæs mark sagesløs, som han mente, og fremlagde for sandemændene efterskrevne synsvidne af Skast herreds ting 13/5 sidst forleden samt efterskrevne tingsvidner af Varde byting 19/5 21/5 og 27/5 sidst forleden, indeholdende blandt andet, at Dines Tomasen i Toftnæs med flere vidnede, at mandag næst for sankt volborg dag kom Rasmus Jensen i Kærsing med flere kørende fra Varde på adelvejen, og da bandt Rasmus Jensen tømmen om vognkæppene og gik til Dines Andersen, som da stod og gravede tørv og talte med ham om to tønder rug, som han havde købt af hans far, og da sagde Rasmus Jensen, det er tid jeg går til vognen, eller de drikker min brændevin af, og der de kom til vognen, var en stor part af brændevinen afdrukket, så drak de omkring en gang eller to af samme flaske, men Niels Tomasen hans far Tomas Andersen drak hver gang så stor en drik, at det løb ned i hans skæg, og da sagde Rasmus Jensen til ham, at han skulle vare sig fra vognen, han ville køre af sted, og da var han så drukken, at han faldt til jorden, og straks derefter døde. herhos blev i rette lagt efterskrevne klage, hvori Mae Tomaskone i Toftnæs gav klage på Rasmus Jensen i Kærsing, for han med sin vogn havde kørt hendes mand over: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Tomas Andersen af hans egen ulykke og brændevin at være omkommet og til bane lagt, eftersom de selv sanding derom har udspurgt.

(229)

** var skikket Jesper Andersen, Hans Jørgensen Ravn på deres egne og på Staffen Andersen, Anders Jensen og deres medbrødre selvbønder i Bjert deres vegne på den ene og havde i rette stævnet Jesper Bertelsen i Vranderup, Niels Bertelsen i Viuf, Johanne Jesses i Lilleballe, Mette Jespers i Eltang og deres lovværge afgangne Bertel Hansen, fordum foged i Brusk herred, hans børn og arvinger på den anden side for en dom, Bertel Hansen ved tingsvidne for nogen år siden til Brusk herreds ting skal have dømt og tilfundet kronens bolsmænd at skulle have deres græsbed med deres fæmon i hegnet og fælled kvit og fri over al Bjert mark uden al afgift, og mener at samme dom skulle være imod selvejerbøndernes adkomst og frihed på deres ejendom til brast og skade. derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting lørdagen næst efter filippi jacobi dag 1590, indeholdende at Peder Jensen på lensmandens vegne Casper Markdanner var de bolsmænd i Bjert deres hjemmel og tilstand til græs på Bjert mark, så vidt de har haft af arilds tid: så og efterdi det tilhører hvis dom, som til herredsting bliver afsagt, under fogdens forsegling at gives beskrevet, og ikke otte mænd om sådan dom at vidne, da finder vi sådant vidne, som om fornævnte dom vidnet er, og som ikke noget varsel findes for givet, ingen magt at have.

(230)

** var skikket velb Christen Madsen til Haltrup hans visse bud Torsten Christensen i Guldager og havde stævnet Niels Jensen i Dollerup for et brev og segl, han skulle have bekommet af velb Laurits Christensen i Skanderupgård, den tid han skulle have solgt hans frie gods på kongens gods i Nagbøl, og samme brev skulle formelde den med stolestand i Skanderup kirke, som skulle være ret tillæg til Skanderupgård, som hans ældre bror Laurits Christensen da påboede, og unge Laurits Christensen ingen lod eller rettighed skulle have haft til samme stolestand eller til Skanderupgård, men da skulle have solgt alt hans fri gods, og ville så med samme brev skille Christen Madsen og hans mor ved samme stolestand, som skulle ligge til deres fri gods i Skanderupgård, og med samme brev breve fornævnte stolestade til en ufri bonde, Nis Jensen, som er Laurits Christensens hustrus bror. så mødte Nis Jensen og fremlagde Laurits Christensens efterskrevne brev, hvori han vitterlig gør at have solgt hans gård i Dollerup til Casper Markdanner, som Nis Jensen, hans hustrus bror, nu fæst har, hvorimod Nis Jensen har undt ham og hans hustru omtalte stolestand i Skanderup kirke: så og efterdi samme brev findes af en adelsperson at være udgivet, ved vi os ikke derover dommer at være.

(232)

** var skikket Geske Johansen på Vesterland Før og havde i rette stævnet sandemænd på Vesterland Før, for de skulle have ham vold oversvoret, anlangende for hans gård for noget arv, som Nis Folkvardsen der sst formener fornævnte Geske Johansen ham på hans hustrus vegne pligtig er, uanseet Geske Johansen mener, at han Nis Folkvardsen ingen arv pligtig er, og han over skifte har fanget hvis lod og del, som han på hans hustrus vegne med rette burde af den gård, Geske Johansen nu påboer, som med skiftebrev er at bevise, som er dateret 1600: så og efterdi fornævnte sandemænds ed ikke findes til tinge at være gjort og afsagt, og der tingsvidne taget, som det sig bør, ikke heller nogen vidner, hvorefter de deres ed og tov har funderet, da finder vi samme sandemænds ed ingen magt at have.

(234)

** var skikket velb Christen Krag Eriksen til Lydumgård og havde stævnet Niels Madsen, forrige foged på Lydumgård, for et brev og afskrifter, han Christen Krag under øjne ----, som skulle lyde på nogen gæld, som Christen Krags salig mor fru Kirsten Kruse til Lydumgård skulle været Niels Madsen skyldig, og han selv skulle have skrevet uden på samme brev, at han 2/2, som var imidlertid salig fru Kirsten Kruse fik hendes sygdom og deraf døde, havde oppebåret en ko af hende i samme hans betaling, og Christen Krag formener, at Niels Madsen uden hans salig mors befaling selv at have tiltaget, og det dog siden under et skær til behjælpning og befrielse, da Christen Krag derpå lod tale, samme ko for betaling sig selv at ville tilskrive, dog det ikke skulle bevises, samme afskrift i hans salig mors nærværelse eller vilje skal være sket. herhos fremlagde efterskrevne brev, hvori Kirsten Kruse til Lydumgård kendes at være skyldig Niels Madsen, født i Allerslev, otte tønder havre, to ørter byg og 5 mark rede pending, samt efterskrevne dom: ---- og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi sagen igen til herredsting at komme, og fogden dem imellem at dømme.

(236)

** var skikket Staffen Krag i Gamst og havde i rette stævnet Peder Andersen i Gelballe for et delsvidne to øksne anlangende, han til Anst herreds ting imod ham for retten lagt har, hvilket delsvidne, som Poul Tomasen i Gelballe, som ved døden er afgået, over ham forhvervet har, og ikke Peder Andersen skulle have haft nogen myndighed samme delebrev imod ham at i rette lægge, uanseet at Peder Andersen selv skulle være umyndig, efterdi han skulle være hans fordelte mand for oldearv, som sin søn Søren Staffensen var tilfaldet i den gård, Peder Andersen nu påboer, menende samme delebrev magtesløs at være og ikke at komme ham på hans oldearv til forhindring. så mødte Peder Andersen og fremlagde efterskrevne delsvidne af Anst herreds ting 18/5 1605, formeldende Staffen Krag i Gamst tiltalte Poul Tomasen i Gelballe for nogen oldearv, som hans børn skulle have inde hos ham. dertil svarede Poul Tomasen og mente, Staffen Krag på hans børns vegne at have fået minde derfor, da sagde Staffen Krag, at der var noget godt kræ af skifte efter hans konemor, og der var to gode øksne, som Poul Tomasen havde solgt over ad Sønderjylland og fik 16 daler for. herhos fremlagde efterskrevne delebrev af fornævnte ting 8/2 1616, i hvilket Staffen Krag blev fordelt for samme hans ord, som han ikke har kunnet bevise: så og efterdi bevises med tingsvidne, Staffen Krag at have tilsagt Peder Tomasen, at han solgte to øksne over ad Sønderjylland, og Staffen Krag ikke sådan hans ord har kunnet bevise, og han derfor til herredsting er delt blevet, da ved vi ikke Staffen Krag af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(238)

** var skikket Peder Andersen i Gelballe med en opsættelse her af landstinget 24/5 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet Staffen Krag i Gamst for en dele, han skulle have drevet på hans hustru og hans stedsøn 6/2 sidst forleden og beskyldte dem for nogen oldearv, hans søn Søren Staffensen skulle have hos salig Poul Tomasen og hans hustru Lene Pouls. så fremlagde Staffen Krag efterskrevne delebrev af Anst herreds ting 6/2 sidst forleden, som indeholder Staffen Krag at have ladet fordele Lene Pouls i Gelballe og hendes børn Mette Poulsdatter, Karen Poulsdatter og Birgitte Poulsdatter for oldearv, som hans søn Søren Staffensen arveligt er tilfaldet efter hans salig mor Mae Staffens. dertil svarede Peder Andersen, at Staffen Krag var selv lovforvunden, da han lod ham fordele, og fremlagde efterskrevne delebrev af fornævnte ting 6/2 1616: så og efterdi nu bevises med tingsvidne, Staffen Krag at have været delt og lovforvunden, da han lod Peder Andersen fordele, da finder vi Peder Andersen af samme dele kvit at være.

(239)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, og havde stævnet Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjerm herred, for at han 6/5 1612 efter skudsmål har frafundet Iver Juuls fuldmægtig fra hvis lovmål og klage, som han havde til Niels Jepsen i Overgård, og ikke samme hans varsel og tiltale for fulde anseet, så han formener ham uret at have gjort, og Christen Madsen derfor tilbørligt at stande til rette: så og efterdi da fornævnte skudsmål er gjort, og herredsfogden ikke har dømt i sagen eller den til nogen bestemt tid opsat, at Iver Juul eller hans fuldmægtig kunne have dem derefter at rette, da ved vi ikke andet derom at kende, end Christen Madsen deri at have gjort uret og bør derfor at stande til rette.

(241)

** var skikket velb Henrik Bille til Billeskov hans visse bud Peder Hansen, foged på Tirsbæk, med en opsættelse her af landstinget 24/5 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for et syn og nogen vidner, Niels Jensen i Hannerup på hans vegne 31/3 sidst forleden til Bølling herreds ting skal have forhvervet, anlangende otte synsmænd at have vidnet, at de skulle have været til syn til nogen enge, som vandet skulle have været opstemmet af Slumstrup mølle og dæmning, uanseet at bonden, som har stedt både gården og møllen under eet brug, ikke han for fornævnte vidne skulle have fået lovligt varsel. så mødte Niels Jensen og fremlagde efterskrevne synsvidne af Bølling herreds ting 11/3 sidst forleden, i hvilket synsmænd vidnede, at da udviste Niels Jensen dem en eng, som ligger til den gård i Hannerup, som han iboer, og da var vandet af Slumstrup mølledam opstemmet over samme eng. dernæst fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag, i hvilket Gøde Christensen at have vidnet at om 14 års mod, da boede han i den gård i Hannerup, som Niels Jensen nu iboer, og da havde han brugt et stykke eng liggende imellem Hannerup og Slumstrup mark, som synsmænd har omhjemlet, og da var der intet møllehus bygget, og da var samme eng overstemmet med vand af mølledammen. andre vidnede om samme: så og efterdi Rasmus Ibsen fornævnte Slumstrup mølle såvel som gården i fæste, og ikke han for samme syn og vidne har fået varsel, da finder vi fornævnte syn og vidne magtesløs at være.

(247)

** var skikket Peder Clemendsen, bysvend i Varde, hans visse bud Niels Knudsen sst og havde i rette stævnet hr Peder Madsen, sognepræst i Varde, og Otte Rasmussen, borgmester sst, for nogen udlæggelser efter to misdæderes ord, der på rådhuset skulle have bekendt og iblandt andet udlagt fornævnte Peder Bysvends hustru Sidsel Peders på hendes gode rygte og navn og det af had og avind og usandfærdigt, som noksom skulle kunne forfares af samme deres udlæggelser, som ikke skulle stemme med hverandre overens. så mødte Hans Vistisen, borger i Varde, og fremlagde efterskrevne rådstuevidne efter Ellen Clemends bekendelse 9/11 1614, som indeholder Ellen Clemends blandt andet at have bekendt, at hun med hendes trolddoms magt tog livet af Otte Rasmussen borgmesters hustru Karen Ottes i Varde, årsagen hertil at der døde en ko forgangen år i Varde kær, og da efter Karen Ottes begæring da flyede hun hende huden af samme ko, og da solgte hun den straks for 7 mark, og da gav hun hende ikke for hendes umage uden en kande øl, og derfor lovede hun salig Karen Ottes en djævels færd, og så straks befalede hun hendes dreng, at han skulle bruge sin kunst, at hun kunne vederfares det, og dertil hjalp hende Sidsel Peders, Peder Bysvends hustru i Varde, item at have bekendt, at Sidsel Peders med flere med trolddom tog livet af hr Peder Madsens barn. dernæst fremlagde efterskrevne vidne af Varde byting 5/12 1614, i hvilket 24 mænd alle med samlet røst, og bad dem Gud til hjælp, med oprakte fingre og helligånds ed, at det er dem i Guds sandhed vitterligt, så længe Sidsel Peders har boet i Varde by, da havde de aldrig fornemmet hende andet rygte at have påstanden end alt det, som ærligt er. derhos fremlagde efterskrevne sognevidne 22/1 1615, som hr Niels Phillipsen med Troels Sørensen i Vrøgum med deres medbrødre 24 mænd vidnet har, så vel som menige almue og sognefolk den dag værende kirken søgte, at så længe enhver har kendt Sidsel Peder Bysvends hustru, da har hun foredraget hendes liv og levned og al hendes omgængelse der hos dem som et ærligt og kristent menneske: så og efterdi recessen formelder, at intet udedisk menneske, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stande til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, og efterdi nu bevises med stokkenævn og sognevidne, fornævnte Sidsel Peders sig ærligt at have skikket og forholdt, og ingen bevisning fremlægges, at hun skal have lovet nogen ondt på liv eller gods eller velfærd, da finder vi samme misdæders bekendelse ikke at komme Sidsel Peders til hinder eller skade, førend det anderledes bevises kan, hende nogen gjort gerning med trolddom af have bedrevet.

(249)

** var skikket Niels Andersen, borger i Lemvig, og havde i rette stævnet Jens Christensen, borgmester i Lemvig, Mads Lauritsen og Simon Christensen, borgere og rådmænd der sst, for en dom de til Lemvig rådstue 7/2 sidst forleden mellem ham og Peder Nielsen, borger sst, dømt har anlangende tolv tønder humle, som Niels Andersen skal have betalt til Lübeck i hans formand salig Niels Pedersens gæld, og i samme deres dom senteret at de ikke vidste salig Niels Pedersens søn Peder Nielsen, for hans anpart af fornævnte tolv tønder humle, at kunne tilfinde derfor at lide nogen tiltale, førend Niels Andersen det anderledes beviser sig derfor at have lidt nogen skade, hvilke han formener sig skade nok at have bekommet, idet at han fornævnte tolv tønder humle én gang har betalt, som han for råd og ret med Jens Jørgensen borgmester der sst bevist har, at han samme tolv tønder humle har annammet af Niels Andersen og hedenført til Lübeck og betalte dem i salig Niels Pedersens gæld, hvorfor Niels Andersen formener ham uret at være sket, idet de ikke har anseet borgmester Jens Jørgensens vidne, ikke heller om lodseddel og skifteregister, som mellem hans hustru Maren Poulsdatter og hendes medarvinger gangen er, som skal lyde, at hver skal betale i gæld eftersom han tog i arv: så og efterdi fornævnte borgmester og råd ikke noksom endeligt har senteret og adskilt om hvis for dem i samme sag stævnet var, da finder vi samme dom at være som den udømt var, og sagen til borgmester og råd igen at komme, og dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(251)

** var skikket Søren Bertelsen, borger i Varde, og havde i rette stævnet Hans Vistisen der sst for en dom, han lader sig af berømme, han til landstinget skal have forhvervet, i hvilken han skal have fanget en anden dom magtesløs, som Søren Bertelsen nogen tid tilforn imod Hans Vistisen skal have forhvervet anlangende et brev og delemål, nam og udlæg af Søren Bertelsens bo, menende Hans Vistisen samme dom med vrang undervisning at have bekommet, formenende derfor samme dom ikke bør at komme ham imod din forrige landstings dom til nogen forhindring: med flere ord og tale dem på begge sider imellem var, blev Hans Vistisen og Søren Bertelsen om samme sag og trætte venligt og vel forligt, at Søren Bertelsen skal give Hans Vistisen seks sletdaler til sankt mauritii dag først kommende at betale, og dersom han findes forsømmelig dermed, da skal han stande dele til Varde byting.

(252)

** var skikket Jens Christensen, borger i Varde, hans visse bud Niels Knudsen, borger sst, og havde i rette stævnet hr Peder Madsen, sognepræst i Varde, og Otte Rasmussen, borgmester sst, for nogen udlæggelser efter to misdæderes ord der på Varde rådhus, som er Ellen Clemends og Ellen Vidskes, som er blevet forbrændt der for Varde, som iblandt andet skulle have beklikket Jens Christensens mor Birgitte Nielskone for trolddoms sager og det af had og avind, og som ikke med noget sandheds bevis skulle kunne bevises. så mødte Hans Vistisen, borger i Varde, og fremlagde efterskrevne vidne af Varde rådhus 9/11 1614, som indeholder en misdæder Ellen Clemends iblandt andet at have bekendt, at Birgitte, Niels Remsniders hustru, var med hende og flere i Otte Rasmussens kælder midsommernat 1613 så og midsommernat 1614 og drak af to tønder mjød, en tønde på hvert år. dernæst hende at have bekendt, at Birgitte var i Peder Nielsens krambod der i Varde og ville afkøbe ham noget blår, og for han ikke ville unde hende hver mark blår ringere end to skilling derfor, blev hun vred og sagde, at han intet skulle både deraf, så gjorde hun det samme både med sig selv og alle de andre deres drenge med hendes trolddom og forholdt Niels Gejlbjerg der i Varde hans skib tilbage da denne sommer, som de havde båd Niels Tomasen borgmester og fornævnte Peder Nielsens skulder ind, som skulle til Hamborg, at de ikke kunne komme frem i marken med andre købmænds gods, hvilke hun efter samme hendes løfte til Peder Nielsen efterkom, og med sig selv og de andre deres drenge med deres trolddoms kunster styrkede hende, at det fik fremgang for hende. dernæst fremlagde efterskrevne stokkenævn af Torstrup sogn, at Birgitte Nielsdatter var født der i sognet af ærlige forældre, og hun havde skikket sig ærligt og vel, samt efterskrevne vidne af Varde byting, at de aldrig havde hørt andet om Birgitte Niels Remsniders end alt som ærligt er: så og efterdi recessen formelder, at intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, troldkarle eller troldkvinder skal stande til troende enten i vidner eller i andre måder, og efterdi nu bevises med sognevidne og stokkenævn, Birgitte Nielskone sig ærligt at have skikket og forholdt, og ingen bevisning fremlægges, at hun skal have lovet nogen ondt på liv og gods, og det dem skulle være vederfaret, da finder vi samme misdæders bekendelse ikke at komme Birgitte Nielskone til hinder eller skade, førend det anderledes med trolddom at have bedrevet.

(254)

** var skikket Hans Poulsen, borger i Varde, hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde stævnet hr Peder Madsen, sognepræst i Varde, og Otte Rasmussen, borgmester sst, for nogen udlæggelse efter to misdæderes mund, som de på Varde rådhus skulle have ladet forhverve, som er Ellen Clemends Hjordkone, Lene Viskes og Karen Christens, som for samme deres misgerninger er blevet dødbrændt der for Varde, som blandt andet skulle have bekendt fornævnte Hans Poulsen hans mor Apelone Pouls på hendes gode rygte i samme deres udlæg, endog de ikke skulle stemme overens og ikke med sandfærdigt bevis skulle bekræftes. så mødte Hans Vistisen, borger i Varde, med et vidne af Varde rådhus 9/11 1614, som blandt andet indeholder, Line Vidskes at have bekendt, at Birgitte Niels Remsniders, Sidsel Stadsbuds og Apelone Tonisdatter de samtlige tilredte nogen sur grød til salig Karen Ottes, og Maren, Knud Jensens, rørte noget hvidt mel i dem, og så kom de ind til Otte Rasmussen om midnats tide og gav salig Karen Ottes samme grød, hvormed de forgjorde hende. dernæst fremlagde efterskrevne vidne af Varde byting mandag næst jacobi appli dag 1583, bemeldende 24 mænd at have vidnet at Apelone Tonisdatter var salig Antonis Skomager og Lene Anthonises ægte og rette datter, og hun har skikket sig som en ærlig uberygtet pige. dernæst fremlagde efterskrevne tyske sognevidne af Sørtenbøl sogn dateret år 1604, at Apelone Tonisdatter og hendes mand dem ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, samt efterskrevne vidne af Varde byting 28/11 1614, indeholdende, at Apelone Tonisdatter har skikket sig ærligt og vel: så og efterdi recessen formelder, at intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, troldkarle eller troldkvinder, skal stande til troende enten i vidner eller i andre måder, og efterdi nu bevises med sognevidne og stokkenævn, Apelone Tonisdatter sig ærligt at have skikket og forholdt, og ingen bevisning fremlægges, at hun skal have lovet nogen ondt på liv og gods, og det dem skulle være vederfaret, da finder vi samme misdæders bekendelse ikke at komme Apelone Tonisdatter til hinder eller skade, førend det anderledes bevises kan, hende nogen gjort gerning med trolddom at have bedrevet.

(256)

5/7 1617.

** var skikket Jørgen Sørensen skibbygger, borger i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde stævnet Tomas Gregersen, portner på Koldinghus, for han har ladet ham fordele til Kolding byting for en kontrakt, som skulle være gjort imellem ham og hans hustru Sofie Tomasdatter 13/5 1614, og skulle have givet ham sag, at han ikke efter samme kontrakts indhold skulle have forsynet sin hustru og børn med tilbørlig underholdning til mad og øl, hvilket Hans Mikkelsen på Jørgen Sørensens vegne formener, at Hans Portner eller Anders Brun, som samme dele skal have forfulgt, ikke for dom og ret skulle have bevist, at han i nogen måde har forseet sig imod hans hustru og børn, men at skulle have forskaffet dem nødtørftig underholdning til husbehov, som en fattig håndværksmand burde at kunne afstedkomme: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(257)

** var skikket Espen Christensen i Gellerup og havde i rette stævnet Karen Mikkelsdatter i Lundgård, Ellen Mikkelsdatter i Birk, Maren Christensdatter i Lund, Jens Christensen og Erik Christensen sst for vidner, de 17/5 sidst forleden til Hammerum herreds ting vidnet har, at Karen Mikkelsdatter og hendes nedbrødre skulle have hos været i Lundgård forgangen år og der skulle have seet og hørt, at Christen Smed i Vognbjerg skulle have antvortet Espen Christensen et håndskrift, lydende på 100 rigsdaler, som Hans Eskildsen i Holstebro skulle være salig Poul Mikkelsen skyldig. sammeledes Jens Christensen og Erik Jensen i Lund at skulle have vidnet, at de for nogen tid siden skulle have talt med Espen Christensen på Niels Pedersen i Lundgård hans vegne anlangende samme brev, at Espen Christensen da skulle have svaret dem, at han ville give Niels Pedersen 9 daler for hans anpart af samme håndskrift, hvilke deres vidner han straks for ting og dom skulle have benægtet, og formener dem uret at have vidnet og i deres egen sag, og Karen Mikkelsdatter og Ellen Mikkelsdatter at være medarvinger efter salig Poul Mikkelsen, og formener samme vidner ikke så nøjagtigt at være, at de burde at komme Espen Christensen til hinder eller skade på hans arvelod. sammeledes havde stævnet Niels Pedersen i Lundgård, Christen Smed i Vognstrup, Laurits Mikkelsen i Salholt for to domme og et skiftebrev, som de lader dem af berømme: da efter skudsmål og efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(258)

19/7 1617.

** var skikket Mikkel Christensen i Hostrup og havde i rette stævnet kirkenævninge i Hostrup sogn, for de 15/7 sidst forleden har til Skast herreds ting svoret Sidsel Christens i Hostrup kirkenævn over for trolddoms kunster, hun har beganget efter vidnesbyrds lydelse, og fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 17/6 sidst forleden, Niels Hansen Vester i Hostrup by at have vidnet, at Sidsel Christens engang begærede to får af ham, og da hun ikke kunne få dem, mistede han dem straks derefter, som hun tog livet af med hendes trolddoms kunst. endnu vidnede Niels Hansen i Hostrup, at 7 år forleden da begærede Christen Hansen i Hostrup et sognevidne i Hostrup kirke på sin hustru Sidsel Christens vegne, da formente Mikkel Christensen ham det af den årsag, for hun var før udlagt for trolddom, anlangende hun havde taget livet af hans kreatur, og da de var kommet ud af kirkedøren, da sagde Sidsel Christens til Mikkel Christensen, at han skulle få en ulykke for det, han havde gjort i kirken, og siden derefter har han slået stor ulykke til med hans kreatur, at det er død ham fra. dernæst et vidne af fornævnte ting 15/7 samme år Anne Mikkels i Hostrup at have vidnet, at hun var kastet en stor sygdom på i syv ugers tid og havde ligget på sin seng så godt som nøgen, thi hun brændte meget hedt, at der skulle altid stå et menneske ved hende med koldt vand i en klud at svale hende for hendes bryst med, thi hun var så gloende, som hun skulle brænde op, og samme aften, som hun fik hendes sygdom, havde hun tre køer i tøjr, de kom løbende hjem i solrøst lav, lige som de var gale, og tungen hængte af deres mund, og straks hun havde bundet dem ind om aftenen, samme nat fik hun sin sygdom, og der mundeligt den dag sigtede Sidsel Christens og hendes selskab, for at hun det gjorde med hendes trolddoms kunst: så og efterdi af fornævnte vidner bevises, Sidsel Christens at have lovet fornævnte folk ondt, og det dem derefter på deres helbrev, liv, kvæg og formue at være vederfaret, og Mikkel Christensen i dag har lagt hans hånd på Sidsel Christens hoved og ved sin højeste ed sigtet og vedkendtes hende for en åbenbarlig troldkone, sammeledes Sidsel Christens af to troldkvinder tilforn er udlagt for trolddom, og ingen vidnesbyrd hun har fremlagt sig ærligt at have skikket, og efterdi fornævnte nævninge har været opkrævet Sidsel Christens for trolddom enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(263)

** var skikket Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling og havde i rette stævnet Peder Jensen i Vrå i Skjern sogn, for en uendelig dom han her til landstinget 23/11 sidst forgangen år skulle have ladet forhverve efter hvis dom, som til Ringkøbing byting ganget er på noget købstadsgods, Peder Jensen imod KM forordning skal have sig til forhandlet af Jens Madsen i Ringkøbing. herhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ringkøbing byting 8/7 1614, som bemelder Jens Madsen, borger i Ringkøbing, at have skødt fra sig og sine arvinger og til Peder Jensen og hans arvinger halv salig Oluf Andersens gård, som han selv påboer, som han efter hans salig søster Maren Olufskone arvet har: så og efter KM brev formelder, at ingen af Ringkøbings borgere skulle sælge eller afhænde nogen gård, de i byen har, uden de det afhænder til borgerne der sst eller til andre, som ville bygge og bo der i byen og gøre kongelig tynge, fordrister sig nogen derimod at gøre og sælger nogen gård til bønder eller andre, da skulle samme gård og ejendom være forbrugt til kongen og kronen, og byfogden efter KM brev har samme sin dom senteret, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige.

(266)

** var skikket Knud Jensen, borger i Varde, og havde hid i rette ladet stævne hr Peder Madsen, sognepræst i Varde og Otte Rasmussen, borgmester her sst, for udlæggelser, som de på Varde rådhus nogen tid siden forleden skulle have ladet forhverve efter misdæderes bekendelser, Ellen Clemends og Lene Viskes, i hvilke de skulle have beklikket hans hustru Maren Knuds på hendes gode rygte og navn: så og efterdi hr Peder Madsen, Otte Rasmussen og Peder Andersen ikke er mødt nogen modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor udganget er, hvori samme misdæders bekendelse er fundet magtesløs at være og ikke at komme Maren Knuds på hendes liv, ære og lempe til hinder eller skade, og hr Peder Madsen, Otte Rasmussen og Peder Andersen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igenkalde, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men dem fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme udlæggelse og bekendelse magtesløs at være og ikke at komme Maren Knuds på hendes liv, ære og lempe til hinder eller skade.

(268)

** var skikket Espen Christensen i Gellerup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet i rette stævne Karen Mikkelsdatter i Lundgård, Ellen Mikkelsdatter i Birk, Maren Christensdatter i Lund, Jens Christensen og Erik Christensen sst for vidner, de 17/5 sidst forleden til Hammerum herreds ting vidnet har, at Karen Mikkelsdatter og hendes nedbrødre skulle have hos været i Lundgård forgangen år og der skulle have seet og hørt, at Christen Smed i Vognbjerg skulle have antvortet Espen Christensen et håndskrift, lydende på 100 rigsdaler, som Hans Eskildsen i Holstebro skulle være salig Poul Mikkelsen, fordum foged på Bøvling, skyldig. sammeledes Jens Christensen og Erik Jensen i Lund at skulle have vidnet, at de for nogen tid siden skulle have talt med Espen Christensen på Niels Pedersen i Lundgård hans vegne anlangende samme brev, at Espen Christensen da skulle have svaret dem, at han ville give Niels Pedersen 9 daler for hans anpart af samme håndskrift, hvilke deres vidner, han straks for ting og dom skulle have benægtet, og formener dem uret at have vidnet og i deres egen sag, og Karen Mikkelsdatter og Ellen Mikkelsdatter at være medarvinger efter salig Poul Mikkelsen, og formener samme vidne ikke så nøjagtigt at være, at de burde at komme Espen Christensen til hinder eller skade på hans arvelod. sammeledes havde stævnet Niels Pedersen i Lundgård, Christen Smed i Vognstrup, Laurits Mikkelsen i Salholt for to domme og et skiftebrev, som de lader dem af berømme: så efterdi Espen Christensen selv bekender samme brev i hans hustrus lod efter hendes bror Poul Mikkelsens død at have annammet, som med samme vidne, som Karen Mikkelsdatter, Ellen Mikkelsdatter og Maren Christensdatter vidnet har, bestyrkes, ved vi ikke imod fornævnte vidne at sige, og efterdi den anden dom indeholder dem på begge sider at skal være til rede og regnskab med hinanden, ved vi ikke imod den dom at sige eller magtesløs at dømme.

(271)

** var skikket Hans Holtendorp, borger i Odense, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Eskildsen borgersøn, for han 21/5 1610 har ladet ham til Odense byting vold oversværge for nogen breve, han ikke ville fra sig levere, som skulle være betalt efter tingsvidnes lydelse, dateret Odense byting 21/5 1610, førend vold blev ham oversvoret: med Hans Mikkelsens bevilling blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(272)

** var skikket Jørgen Sørensen skibbygger, borger i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Tomas Gregersen, portner på Koldinghus, for han har ladet ham fordele til Kolding byting for en kontrakt, som skulle være gjort imellem ham og hans hustru Sofie Tomasdatter 13/5 1614, og skulle have givet ham sag, at han ikke efter samme kontrakts indhold skulle have forsynet sin hustru og børn med tilbørlig underholdning til mad og øl, hvilket Hans Mikkelsen på Jørgen Sørensens vegne formener, at Hans Portner eller Anders Brun, som samme dele skal have forfulgt, ikke for dom og ret skulle have bevist, at han i nogen måde har forseet sig imod hans hustru og børn, men at skulle have forskaffet dem nødtørftig underholdning til husbehov, som en fattig håndværksmand burde at kunne afstedkomme. herhos blev i rette lagt efterskrevne kontrakt, dateret Kolding 13/6 1614, samt efterskrevne delebrev, dateret Kolding byting 28/2 sidst forgangen år, hvori Tomas Gregersen portner og hans datter Sofie Tomasdatter har ladet fordele hendes husbond Jørgen Sørensen: så og efterdi ikke bevises, Jørgen Sørensen imod sin forpligt at have gjort, og han dog er delt blevet, da finder vi ham at samme dele kvit at være.

(275)

2/8 1617.

** var skikket Christen Olufsen i Avsumgård og havde i rette stævnet Christen Madsen i Torp for en dom, han til Hjerm herreds ting 2/10 sidst forleden dømt har imellem velb Stygge Høg til Vang hans fuldmægtig Knud Pedersen i Brøndum og ham, hvilken dom skulle medføre, at fogden ikke vidste andet derpå at dømme, end at efterdi fornævnte breve og vidner, som Christen Olufsen fremlagt havde, bevises Gert Bryskes skadesløs brev for lang tid siden til Stygge Høg, og førend han nogen skade skulle have bekommet, at skulle være tilbudt, disligeste Stygge Høg for alle de løfter, han for Gert Bryske i er at have tiltale, skulle han ikke have vidst ham Avsumgård at tildømme at efterfølge: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket hr Ebbe Laugesen, Guds ords tjener til Visby kirke hans visse bud Claus Knudsen, borger i Ribe, og havde stævnet Bodil Jensdatter, tjenende på Trøjborg, og hendes far Jens Hansen i Gammelby for deres vidne og sigtelse, de til Lø herreds ting 5/7 sidst forleden i deres egen sag vidnet og sigtet har, anlangende at Bodil Jensdatter og hendes far skulle have sigtet hr Ebbe at have avlet et barn med hende i hans første enkemands sæde, som skulle være ungeferlig tretten år siden, og han skulle have lovet at give hende til barnets ophold pending og korn med videre: denne sag blev opsat til i dag måned.

(277)

** var skikket velb fru Karen Lunge, salig Holger Ulfstands efterleverske, til Vosborg hendes visse bud Christen Pedersen i Damgård og havde i rette stævnet Niels Pedersen, tjenende i Vejlstrup, Jørgen i Skovgård og Maren Iversdatter i Vejlstrup for et vidne, de til Ulfborg herreds ting 21/6 vidnet har om et øg og føl, som skulle have været bundet i Jørgen Christensens gård i Damgård, som var Mads Pedersens øg og føl, og ikke de samme deres vidne så fuldkommeligt skulle have vidnet: så og efterdi varselsmænd ikke har navngivet på hvad sted, de varsel for fornævnte vidne givet har, disligeste efterdi Erik Mortensen er kun én persons vidne, som regnes for intet vidne, da finder vi samme vidne magtesløs at være, og efterdi Niels Jensen ikke har vidnet sin sanden til hans værneting, finder vi ham did at komme og der sin sanden i samme sag at vidne.

(279)

** var skikket Jens Pedersen skrædder, borger i Ringkøbing, i hans hustru Bodil Christensdatters nærværelse og havde i rette stævnet Peder Jensen Holm, barnfødt sst, for et brev og håndskrift, lydende på 30 daler, som hans hustru Bodil Christensdatter skulle være Peder Jensens bror Jens Jensen pligtig for gods, hendes salig husbond skulle have solgt for Jens Jensen i Hamborg, hvilket brev Bodil Christensdatter benægter ved sin højeste ed aldrig at have samtykket eller underskrevet, og ikke heller at være Jens Jensen nogen gæld skyldig. så mødte Peder Jensen og fremlagde efterskrevne brev, hvori Bodil Christensdatter, salig Jørgen Boisens efterleverske, kendes skyldig at være Peder Jensen, borger der sst, 30 rigsdaler, som hendes salig husbond havde gods at sælge for Peder Jensens salig bror Jens Jensen, og skal hendes søskendebørn Søren Jensen og Hans Nielsen forsegle for hende, efterdi hun ikke selv har signet, dateret Ringkøbing 16/12 1602. derefter blev i rette lagt efterskrevne brev angående den gæld, Christen Olufsen, borger i Ringkøbing, med fuldmagt at hans svoger Peder Jensen Holm skulle indfordre hos Bodil Christensdatter: så og efterdi nu i rette lægges Christen Olufsens brev, i samme sag udgivet, som er ustævnet og ukaldet, ved vi ikke i fornævnte dag at dømme, førend det lovligt stævnes og kaldes.

(281)

** var skikket velb fru Karen Munk, salig Peder Munks efterleverske, hendes visse bud Jens Nielsen, byfoged i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Christen Madsen i Bundgård for en dom, han til Ulfborg herreds ting 4/11 1615 dømt og afsagt har, hvori han har fradømt fru Karen Munk ægt og arbejde af Madum kærgård imod rigtigt pantebrev, hvilken dom Jens Nielsen på fru Karen Munks vegne formener ikke ret at være. herhos fremlagde Jens Nielsen efterskrevne pantebrev af Ulfborg herreds ting 7/7 1604, som indeholder Peder Pedersen Skriver, borgmester i Ringkøbing, at have bekendt for sig og sin hustru Lisbet Iversdatter skyldig at være Peder Munk i Staby kærgård 300 daler, og derfor pantsat al den lod og part, hans hustru var arveligt tilfaldet efter hendes datterbarn Maren Tomasdatter, i Madum kærgård, som Jep Christensen påboede: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig eller lyder længere end til fornævnte pantebrev fremlægges, og det nu fremlagt er, da bør fornævnte herredstings dom ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte forbud, hjemmel og vedkendelse nu ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være indtil hvem, der har i at sige, da stævner på ny.

(283)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig på sin søn Christen Jensen sst hans vegne og havde i rette stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for han 14/4 sidst forleden skulle have stævnet Christen Pedersen Brogård i neder Feldborg for bondeskyld af den gård, han iboer, som han skulle forholde ham for imod hans lovlige skøde, købebrev og følgebrev, som han på samme gård skulle have bekommet, og ikke ville dem imellem dømme, men det at skulle have indsat for sin tilbørlige dommer. disligeste at have stævnet velb fru Karen Munk i Holstebro: så og efterdi fru Karen Munk Nielsdatters købebrev og følgebrev og hendes kvittantser, som for fogden har været i rette lagt, findes at være imod hinanden, og herredsfogden fordi ikke har vidst sig dommer over bemeldte adelspersoners breve at dømme, men for sin tilbørlige dommer indsat, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs at kunne dømme.

(285)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup. KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Christen Pedersen i Havskov og havde stævnet velb fru Anne Lykke til Nøragergård for et syn og vurdering, som hun til Ginding herreds ting 3/7 sidst forleden skulle have ladet forhverve, efter en gammel lovhævd, over en hede og mose næst østen til Felde anlangende nogen tørv, som skal være gravet og brugt til Felde. disligeste for en klage og forbudsvidne over de mænd i Felde, uanseet ikke skulle være bevist, at de skulle have gravet på andre steder, end de af gammel tid gjort har. dernæst blev i rette lagt efterskrevne vidne af Sevel birketing 18/7 sidst forleden, hvori personer, som mindes i op til 40 år, vidnede, at så længe de mindes, da har de mænd af Felde haft deres tørvegrøft i omtalte hede: så og efterdi samme syn, klage, forbud og forpligt findes at være ejendom angældende, og jorddrotten ikke dertil har givet sin samtykke eller derfor fået lovligt varsel, og Jens Jensen der foruden har været lovforvunden, da han samme forpligt gjort har, da finder vi fornævnte forpligt såvel som og fornævnte syn, klage og forbud, så vidt det er fornævnte forpligt anrørende, magtesløs.

(291)

30/8 1617.

** var skikket Peder Sørensen, borger i Horsens, og havde hidkaldt sandemænd af Nørvang herred manddød at sværge over Peder Pedersen i Uldum, for Peder Sørensens bror Niels Sørensen i Uldum, han dræbte og ihjelslog, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 19/8 sidst forleden, Karen Nielsdatter og Maren Nielsdatter i Uldum at have vidnet, at 30/7 sidst forleden som de gik på Uldum mark på deres far Niels Sørensens ager hos ham, og han gik og rev korn sammen, da kom Jacob Pedersen og Peder Pedersen løbende med et par mejekroge og en høle, så ville deres far have løbet fra dem, så kastede Peder Pedersen hans høle på Niels Sørensens hals, og Jacob Pedersen fik ham omkuld, så satte Peder Pedersen hans knæ på Niels Sørensens bryst, og skar ham med sin høle, som han lå på jorden. andre vidnede det samme: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Pedersen at være Niels Sørensens bane og derfor svor ham manddød over og fra hans fred.

(295)

** var skikket hr Mikkel Laugesen, Guds ords tjener til Visby kirke, hans visse bud Claus Knudsen, borger i Ribe, og havde stævnet Bodil Jensdatter, tjenende på Trøjborg og hendes far Jens Hansen i Gammelby for deres vidne og sigtelse til Lø herreds ting 5/7 sidst forleden i deres egen sag skulle have gjort, anlangende de skulle have sigtet hr Ebbe at have avlet et barn med hende i hans første enkemands sæde, som skulle være ungeferlig 14 år forleden, og skulle have lovet at give hende til barnets ophold pendinge og korn med mere, hvilken deres sigtelse, Claus Knudsen på hr Ebbes vegne formener løgnagtig at være, eftersom hun i hendes barnefødsels nød og i hendes skriftemål skulle have udlagt hendes rette barnefar Rasmus Hansen, som da og hos hende i gårde tjente hr Ebbe, og de begge derfor måtte rømme deres tjeneste. dernæst blev fremlagt efterskrevne sigtelses vidne af Lø herreds ting 5/7 sidst forleden, indeholdende Bodil Jensdatter i Gammelby hendes bekendelse, at eftersom hun for 13 år siden tjente i Visby hos hr Ebbe Laugesen i hans enkemands sæde og hans første hustru var død, og så straks efter sin hustrus død så har hr Ebbe hårdeligt lagt sig efter hende og krænket hende ved hendes jomfrudom og avlet barn med hende, som nu er en stor dreng i hans trettende år og hedder Hans Ebbesen, og da de ikke længere kunne dølge deres gerning, så har hun ladet sig overtale af hr Ebbe, på det hun kunne hans præsteembede forskåne, og han lovede hende stor skænk, og han har ladet hende med hans heste og vogn køre til Haderslev, hvor hun gjorde barsel. hendes far Jens Hansen at have fremlagt efterskrevne beretning, hvori Jens Hansen bekender, at han og hans bror Peder Hansen i Emmerske var 22/3 sidst forleden år i Visby, og da bekendte hr Ebbe, at han var hans datter Bodil Jensdatters barnefar, og han ville holde hans søn Hans Ebbesen til skole i København, og han ville give Bodil Jensdatter en ko eller pending i stedet: så og efterdi loven formelder, at lader nogen mø eller kone ligge hos sig i løn med sin egen vilje, og bliver åbenbaret, dog at hun tier og sigter ingen mand, da måtte frænder dog sigte hvem de ville, og vide den gerning og have af ham enten frænders ed, om han døl, eller 9 marks bod, om han går ved, end falder han af loven, da søge hans mandhellet, om han ville stande til rette, og efterdi Bodil Jensdatters far har sigtet hr Ebbe Laugesen at være Hans Ebbesens far, og Bodil Jensdatter her i dag i lige måder hr Ebbe for samme gerning sigtet at være hendes barnefar, ved vi ikke imod samme sigtelse at sige, ---- hr Ebbe Laugesen sig derfor efter loven lovværger, som det sig bør.

(299)

** var skikket Lauge Andersen, borger i Ribe, hans visse bud Claus Knudsen, borger sst, og havde stævnet velb Mads Nielsen til Østergård for rigens æskning for 300 sletdaler med mere, kost, tæring og brevpenge, eftersom han har ladet ham forfølge og æskning til herredsting over ham skal have bekommet: så og efterdi her fremlægges fornævnte brev på samme gæld, så og dom og æskning til herredsting at være ganget, som stander ved deres magt, blev Claus Knudsen på Lauge Andersens vegne undt samme æskning. så æskede Claus Knudsen i lige måde her i dag til Viborg landsting, som til herredsting æsket er.

(301)

** var skikket Iver Graversen i Hviding og havde stævnet Søren Nielsen i Dejgård, for han har ladet ham fordele for rede og regnskab at gøre med Søren Nielsen for hvis, han af ham efter hans regnskabsbogs lydelse har bekommet, endog han ved sig intet at skulle være ham pligtig. dernæst blev fremlagt efterskrevne delsvidne af Østerherreds ting 24/2 sidst forleden, bemeldende Jens Nielsen der på sin bror Søren Nielsen i Dejgård hans vegne at have ladet fordele Iver Graversen i Hviding: så efterdi her nu bevises Iver Graversen at være Søren Nielsen gæld skyldig, og han dog ikke vil være til rede og regnskab med ham og fordi er delt blevet, ved vi ikke ham af fornævnte dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(302)

** var skikket Søren Nielsen i Dejgård og havde i rette stævnet Niels Nielsen i Torlund og Christen Frandsen i Agersnap for et vidne, de til Østerherreds ting nogen tid forleden skulle have vidnet, anlangende dem at skulle have været over en forligelse imellem Søren Nielsen og Iver Graversen og forligt dem om hvis gæld, dem imellem været havde, hvilket vidne Søren Nielsen benægter. disligeste havde stævnet Niels Christensen ved Ølgod bjerg, for han har ladet fordele Søren Nielsen i Dejgård for 12 skæpper havre, som han skulle have været hans bror Christen Christensen, som boede i Fruelund, pligtig efter testamente: så og efterdi Søren Nielsen ikke fornævnte forligelsemål for ting og dom har vedgået og da straks tingsvidne efter taget, tilmed ikke på fersk fod er vidnet, da finder vi samme forligelse vidne magtesløs at være, og efterdi bemeldte delsvidne ikke findes til tinge årligt læst og påskrevet at være, bør det ingen magt at have. disligeste efterdi fornævnte testamente ikke fremlægges, finder vi samme testamente magtesløs at være.

(303)

** var skikket Jens Madsen i Alrum og havde stævnet Jens Nielsen sst for et vidne og sigtelse, han 24/7 sidst forleden til Hind herreds ting imod hans hustru Anne Jenskone vidnet og sigtet har for trolddoms sag, som ikke med gjort gerning eller sandfærdigt kundskab skulle bevises, menende samme vidne og sigtelse magtesløs at være. herhos blev i rette lagt efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 31/7 sidst forleden, Niels Jensen i Alrum med flere at have vidnet, at Anne Nielsdatter, Jens Madsens hustru, har været i rygte for trolddom i 20 år, hvad hendes gerninger har været, vidste de ikke. dernæst fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting 21/8 dette år, Mads Olufsen af Alrum med flere at have vidnet, at Jens Nielsens far Niels Pedersen i Alrum mistede to øg og føl:
så og efterdi Anne Nielsdatter og Karen Nielsdatter er Jens Nielsens søstre, og Maren Graversdatter og Karen Jørgensdatter hans farsøstre, og i så måder vildige, og Jens Nielsen og hans søstre dem selv til behjælpning, fornævnte deres sigtelse dermed at bekræfte, har vidnet, og vidnesbyrd har vidnet om rygte og tidende og ikke om vitterlig eller nogen gjort gerning, og dermed bevises med sognepræsten, sognemænd og Anne Jenskones grander og naboers kundskab, det hun sig ærligt og vel skal have skikket og forholdt, da finder vi fornævnte sigtelser, vidner og nævnings ed der imod ingen magt at have, og ikke at komme Anne Jenskone på hendes liv, gode navn og rygte til hinder eller skade.

(311)

** var skikket Peder Hansen i Påbøl og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for en dom, han til Nørherreds ting 6/3 sidst forleden dømt har imellem ham og salig Peder Frandsen i Vallund hans hustru og arvinger, og tildømt Peder Hansen at betale 13 daler med rente samt 38 rigsdaler efter en voldgifts afsigelse i Egvad kirke på maria besøgelses dag 1604, uanseet at samme voldgiftsbrev ikke skulle tilholde Peder Hansen nogen rede pending at betale Maren Frandses i Vallund hendes mødrene arv, uden aleneste den halve part, ej heller samme voldgifts afsigelse skulle ham tilholde fornævnte 38 daler i rigsdaler at skulle betale, men aleneste at have overregnet hvis arv, Peder Frandsen og hans søskende var tilfaldet efter deres oldemor Inger Hanskone af Påbøl. disligeste at have stævnet Karen Peders i ---- med hendes børn og Peder Frandsens søskende. så mødte Laurits Lauritsen på Jens Lauritsens vegne, som er Karen Peders værge, og berettede, at voldgiftsmændene, som har sagt dem imellem, ikke i deres afsigt skulle have specificeret, enten det skulle være rigsdaler eller slette daler, Peder Hansen skulle udgive. derhos bevilgede begge parter, at alle hvis domme og breve, hidindtil i denne sag forhvervet er, skal være kasserede, og uden forhaling hos voldgifts mændene at forfare om deres erklæring om samme mønt i deres afsigt skal forstås på rigs eller slet mønt.

(312)

** var skikket Jep Christensen, borger i Varde, og havde stævnet velb Mads Nielsen til Østergård for han skal have efter hans egen forpligt ladet rigens æskning udgå over sig til Nørherreds ting for syv snes daler hovedstol med rente, han ikke til Jep Christensen skulle have betalt efter hans skadesløs brevs indhold, og fremlagde Jep Christensen Mads Nielsens efterskrevne brev, hvori han kender sig skyldig at være Jep Christensen, født i Bøl og nu borger i Varde, syv snes daler, som han har godsagt for Poul Nielsen, borger i Ribe, ud af nogen øksne, som han har fanget af Jep Christensen: så blev Jep Christensen undt samme æskning. så æskede han i lige måde her i dag til Viborg landsting, som til herredsting æsket er.

(313)

** var skikket Mads Gellerup, borger i Varde, og Niels Nielsen i Obling deres visse bud Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet Laurits Sørensen, byfoged i Varde, for en dom han nogen tid forleden til Varde byting dømt har, og har tildømt Niels Tomasen, borgmester der sst, afgangne Lambret Lauritsen, fordum borger i Ribe, hans tilstående gæld efter hans regnskabsbog, som skulle beløbe sig en stor sum pending, som han skulle have været Niels Tomasen borgmester pligtig. da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned.

(314)

** var skikket Hans Holtendorp i Odense hans visse bus Jens Mikkelsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Hans Eskildsen borgersøn, for han 21/5 1610 har ladet ham til Odense byting vold oversværge for nogen breve, han ikke ville fra sig levere, som skulle være betalt efter tingsvidnes lydelse, dateret Odense byting 21/5 1610, førend vold blev ham oversvoret: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

13/9 1617.

** var skikket efterskrevne to sandemænd af Nørvang herred og gav til kende, hvorledes deres medbrødre sandemænd i dag 14 dage skulle have gjort deres ed og tov og udlagt Peder Pedersen i Uldum at være Niels Sørensen sst hans bane og derfor svoret ham manddød over og fra hans fred, og da de da ikke har kunnet møde, så gjorde de i dag deres ed, som deres medbrødre i dag 14 dage gjort har, og udlagde Peder Pedersen at være Niels Sørensens bane og derfor svor ham manddød over og fra hans fred.

** var skikket Tomas Nielsen i Mosegård og havde stævnet Jens Bertelsen i Vrå for en dom, han lader sig af berømme, han her til landstinget skal have forhvervet, som skulle formelde, at et brev og segl og en dele efter samme brev skulle være magtesløs dømt, hvilket brev Jens Bertelsen selv skulle have udgivet til Niels Pedersen, som boede ved Arnborg kirke, lydende på 6 rigsdaler, formener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke at komme Tomas Nielsen til nogen forhindring: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(315)

** var skikket Keld Gregersen i Hjarup hans visse bud Hans Sørensen i Gesten og havde i rette stævnet Eske Andersen, ridefoged i Anst herred for en dele, han til Anst herreds ting over ham skulle have drevet nogen tid forleden for seks fag hus, som han har sat i hans egen bondegård, og samme tømmer at have hugget på hans egen bondegårds skov, og mener samme dele skulle være imod den frihed og kongens brev, som han har givet selvejer bønder, for de skulle holde soldater: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(316)

** var skikket Hans Sørensen i Gesten og havde i rette stævnet Jens Gregersen sst med et skøde, han nogen tid siden forleden til Anst herreds ting forhvervet har, som skulle lyde på en halv otting jord, han af Jens Knudsen i Gesten og hans medarvinger bekommet har, hvilken halv otting jord han mener sig nærmere at være end Jens Gregersen, efterdi han bor på den hovedgård, som den frakommet er, og Jens Gregersen er ingen arving men aldeles fremmed dertil, og bruger den til en anden bondegård: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(317)

** var skikket Christen Hansen, borger i Kolding, hans visse bud Bennet Hansen sst og havde i rette stævnet Søren Nielsen, borger sst, for en klage han på Kolding byting 11/6 sidst forleden skulle have gjort og beskyldt ham, for at han skulle have slået to slag på hans mund og sparket ham i hans side, uanseet at Søren Nielsen skulle være indkommet i Christen Hansens hus, som Søren Nielsen tilforn har iboet, da Christen Hansen havde dannemænd at bese hvis boskab der fandtes, som han havde købt af Søren Nielsen, og da Søren Nielsen skulle have ført sig i trætte og klammeri med Christen Hansen og givet ham onde ord, så Christen Hansen storligen skulle have været forårsaget og slået ham et slag på munden: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(318)

27/9 1617.

** var skikket Tomas Barfoed i Sædding og havde hidkaldt sandemænd af Skast herred Frands Ingvardsen, født i Allerup, som blev dræbt i Niels Callesens hus i Tjæreborg, hans bane at udlede, og fremlagde Tomas Barfoed efterskrevne tingsvidner af Skast herreds ting 9/9 sidst forleden Søren Nielsen at have vidnet, at 17/8 1617 gik han med salig Frands Ingvardsen til Tjæreborg, hvor Frands Ingvardsen købte en hat af Christen Callesens søn Kalle Christensen, og da indbød Christen Callesens bror Niels Callesen dem i hans stue, og straks indkom Tomas Hansen og Jep Jepsen, og da kom nogen trætte og slagsmål imellem Frands Ingvardsen, Tomas Hansen og Jep Jepsen, som endte med, at Frands Ingvardsen fik 3 knivslag i mave, skulder og ryg, som han beskyldte Jep Jepsen og Tomas Hansen i Tjæreborg for. dernæst vidnede andre om slagsmålet: dernæst gjorde sandemænd deres ed og udlagde Jep Jepsen at være Frands Ingvardsens bane og derfor svor ham manddød over og fra hans fred.

(324)

** var skikket Laurits Madsen i Hesselmed mølle og havde stævnet Oluf Christensen i vester Vrøgum, Knud Olufsen sst med deres medbrødre kirkenævninge, for de har Gunder Hanskone ved Billumvad efter hendes misgerninger trolddom oversvoret til Vesterherreds ting 30/8 sidst forleden, hvilken deres ed og tov han formener ret at være gjort. disligeste havde stævnet fornævnte Gunder Hanskone med hendes husbond Hans Jensen ved Billumvad: denne sag blev opsat til i dag 14 dage.

(326)

** var skikket Christen Nielsen i Halby og havde i rette stævnet kirkenævninge i Stavning sogn, for de 8/9 sidst forleden til Bølling herreds ting skal have svoret Maren Jørgensdatter i Høllet trolddom over, for hun skulle have taget livet af hans bror salig Mads Nielsen, som boede i Sønderby, med alle sine trolddoms kunster, og først fremlagde Christen Nielsen efterskrevne vidne af Bølling herreds ting 24/8 dette år, Maren Christenskone af Halby at have vidnet, at onsdag før den torsdag, som Mads Nielsen i Sønderby hans fæstensøl skulle have været i Vognbjerg, da kom Maren Jørgensdatter i Høllet ind til hende, og da spurgte hun Maren Jørgenskone, skal Mads Nielsens fæstensøl være i morgen, da sagde hun nej, den skulle ikke blive i morgen, der ville først snakkes nogen anden ondt. item Christen Jensen i Fruergård med flere at have vidnet, at den onsdag tilforn, som Mads Nielsens fæstensøl skulle have været om torsdag, da blev han meget syg, så han intet steds kunne stilles, og han ikke kunne komme til hans fæstensøl, og siden tid blev det værre og værre med ham, indtil han døde. derhos fremlagde hr Christen Pedersen, Guds ords tjener til Oddum kirke, hans efterskrevne kundskab om den gamle degnekone Maren Mikkels, nu boende i Stavning, at hun var berygtet for trolddom, da hun boede i Oddum sogn, og siden hun er kommet derfra: så og efterdi bevises, Maren Jørgensdatter at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres helbred, liv, kvæg, fæmon og mælkende at være vederfaret, hun og selv i dag har bekendt sig at have været i Maren Christenskone hendes hus, der hun bemeldte ord skulle have haft om Mads Nielsens fæstensøl, og Christen Nielsen og Christen Pedersen nu her i dag har lagt deres hænder på hendes hoved og sigtet hende for en åbenbarlig troldkone, og bemeldte vidner med stokkenævn og præstens kundskab om hendes onde lovning og bedrifter bestyrkes, og intet vidnesbyrd hun har fremlagt sig ærligt at have skikket, og efterdi nævninger har været opkrævet Maren Jørgensdatter enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(336)

** var skikket Peder Offersen i Højenskov og Terkild Pedersen sst og havde stævnet Oluf Sørensen sst for klager og sigtelser, han til Hastrup birketing 14/8 og 28/8 på dem klaget har, at de skulle have lovet ham ondt, hvilket de ved højeste ed benægter, disligeste intet varsel for samme klage at være givet for første klage, og derfor formente samme klage og sigtelse ikke burde nogen magt at have. og nu for retten tilspurgte Oluf Sørensen Peder Offersen og Terkild Pedersen, om de selv ville dem for samme sag med nævn forværge, eller og han ville kalde på nævninge, hvortil Peder Offersen svarede, at han på sin egen sin hustru Kirsten Peders og søns vegne ville dem efter loven med nævn forværge, som det sig bør: da efter sådan lejlighed vidste vi ikke om fornævnte vidner at dømme, førend nævninge derom tovet har, og hvem påskader da stævne og kalde sig.

(338)

** var skikket Anders Jepsen i Fastrup og havde stævnet Maren Mikkelsdatter i Lillelund og Niels Jepsen sst for vidner, de 2/8 og 16/8 sidst forleden vidnet har, at de skulle have seet, Anders Jepsen skulle have uførmet Peder Christensen i Lillelund, som han skulle have stået og lagt på hans gårds lukke: så og efterdi vidnesbyrd udtrykkeligt har vidnet, Anders Jepsen at have stødt Peder Christensen for hans bryst, og intet der imod fremlægges, ved vi ikke imod samme vidne at sige, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har forklaret, om samme gerning skulle være sket i Peder Christensens gård eller ej, og nævninge dog har Anders Jepsen gårdfred oversvoret, da finder vi samme nævnings ed ingen magt at have og ikke komme Anders Jepsen til nogen forhindring

(339)

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg, KM statholder i land Holsten, hans visse bud Jens Nielsen i Hollingholt og havde i rette stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han imellem Jens Nielsen og velb Jørgen Lykke til Østergård dømt har efter salig fru Magdalene Munks kvittantses lydelse, som hun Jens Nielsen givet har, og har Christen Andersen kvitfundet Jens Nielsen for Jørgen Lykkes tiltale: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke lyder længere, indtil Jørgen Lykke derom anderledes kunne bevise, og han beretter sig nu anden bevisning at ville for fogden i rette lægge, og fordi sagen for ham igen indstævnet, og han har sig dom tiltaget og sagen i seks uger opsat, og samme dag endnu ikke er forbigangen, da ved vi ikke på fornævnte herredstings dom at dømme, førend sagen til herredsting er ordelt.

(341)

** var skikket Mads Gellerup, borger i Varde, og Niels Nielsen i Obling hans visse bud Hans Vistisen i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Laurits Sørensen, byfoged sst, for en dom han nogen tid siden til Varde byting dømt har og i samme sin dom har tilfundet Niels Tomasen, borgmester sst, afgangne Lambret Lauritsen, fordum borger i Ribe, hans tilstående gæld, som de mener skulle beløbe sig i en stor sum pending, videre og ydermere end Lambret Lauritsen skulle have været Niels Tomasen pligtig, og de noksom med salig Lambret Lauritsens åbne brev samt med regnskabsbog beviser, ham at have været dem gæld skyldig, formenende at de såvel som Niels Tomasen bør for deres anpart en gældner at være i Lambret Lauritsen hans regnskab og andet hans gods: så og efterdi salig Lambret Lauritsen har pantsat forskrevne Niels Tomasen samme kramkiste, skibspart og regnskabsbog for fornævnte pending til visse terminer at skulle erlægge, det ellers skulle efterfølge Niels Tomasen, hvilket hans brev han ikke til bestemt tid har afbetalt, og byfogden fordi har tildømt Niels Tomasen samme gods at efterfølge, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(345)

** var skikket Thule Buck i Gejsing på sine egne og på Hans Andersen sst hans vegne og havde stævnet Eske Andersen i Nagbøl, for han til Anst herreds ting 14/11 sidst forgangen år har ladet dem fordele anlangende deres svin at brænde til olden på deres selvejer bondeskov, hvori de formener at må gøre deres selvejer bondeskov så nyttig, de bedst kunne: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde stævnet Tøger Eriksen i Børsmose for en uendelig dom, han her til landstinget skulle have forhvervet, i hvilken han skulle have bekommet et delsvidne magtesløs, som Laurits Mikkelsen over ham til Kærgård birketing skulle have forhvervet anlangende nogen pending, Tøger Eriksen skulle have været hans salig bror Niels Mikkelsen i Sædding pligtig: så og efterdi her ikke fremlægges noget brev eller bevis, Tøger Eriksen at have været Niels Mikkelsen samme pendinge pligtig, men Tøger Eriksen ved sin højeste ed det benægter, og han dog for samme gæld er delt blevet, da finder vi Tøger Eriksen af denne dele kvit at være.

(346)

** var skikket Laurits Mikkelsen i Sønderbæk og havde stævnet Gertrud Barkens i Ho for et vedersigelses vidne, hun lader sig af berømme at skulle have ladet forhverve, anlangende hende at have ladet vedersige arv og gæld efter hendes salig husbond Barken Terkildsen i Ho, endog hun skulle have til sig annammet af hvis gods, som hendes salig husbond sig efterlod: så og efterdi Christen Gregersen på Gertrud Barkens og hendes børn Maren Barkensdatter og Jens Barkensen deres vegne har afsagt arv og gæld efter Barken Terkildsen, og ikke med nøjagtigt tingsvidne bevises dem at have befattet sig noget med hans efterladende gods, da ved vi ikke imod samme vedersigelse at sige eller magtesløs dømme.

(347)

** var skikket Niels Christensen, foged på Landting, hans visse bud Peder Nielsen i Viborg og havde stævnet Dines Jensen, født i Grønnerup i nør Salling, for han nogen tid siden er tyveran oversvoret, og igæld, tvigæld og kongens ret af ham er æsket, og ikke han derfor efter loven og recessen for sig har rettet, bødet og sat, formenende derfor ham på hans hals at være formeldt, som han var taget ved tyvet: så blev Dines Jensen 14 dags dag forelagt efter loven her at møde og gå derom hvis lov og ret kan findes.

(348)

** var skikket Mikkel Christensen i Hostrup hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde stævnet Søren Ebbesen i Kokspang med flere for et vidne, de til Skast herreds ting 1/7 sidst forleden med Christen Pedersen i Sjelborg vidnet har, at de skulle have hørt rygte og tidende, førend Christen Pedersen i Hostrup kirke 15/6 skulle have om talt af løse folk, at Mikkel Christensen skulle have dragedukker, men de ikke skulle have vidst, at det var kommet af sandfærdige mænd eller kvinder: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd aleneste har vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen vitterlighed eller gjort gerning, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt at være, at det bør at komme Mikkel Christensen på hans ære, gode rygte og navn til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(349)

** var skikket Tord Christensen i Guldager på Jens Iversens vegne i Hoven hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde i rette stævnet velb Christen Madsen til Haltrup for 80 gode daler, han Jens Iversen efter hans brev skyldig er til tid og termin at skulle betale, og for samme gæld skal han have bekommet dom og rigens æskning over Christen Madsen til Skast herreds ting, mener Tomas Lauritsen, han og i lige måde burde æskning her til landstinget over Christen Madsen at bekomme: så og efterdi Tomas Lauritsen ikke fremlægger endelig dom for samme æskning, ved vi ikke efter fornævnte uendelige herredstings dom nogen æskning her at stede beskrevet.

(351)

** var skikket Tord Christensen i Guldager på Anne Madskones vegne i Varde hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde i rette stævnet velb Christen Madsen til Haltrup for en sum pending, han hende skyldig er efter hans brevs lydelse, og dom og rigens æskning tilforn til herredsting skal være ham overgået, menende Tomas Lauritsen, han burde i lige måde æskning her til landstinget over Christen Madsen at have beskrevet: da efterdi Tomas Lauritsen ikke fremlægges endelig herredstings dom for samme æskning, ved vi ikke efter fornævnte uendelige herredstings dom her at stede nogen æskning beskrevet.

(352)

** var skikket velb Axel Arenfeldt hans visse bud Søren Madsen i Lysholt og havde stævnet Knud Christensen i Lysholt med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 1/7 sidst forleden vidnet har, anlangende noget fæ, som Peder Terkildsen i Lysholt havde indtaget for Oluf Madsen sst, og noget af samme fæ tilhørte hans husbond, og af samme indtagne fæ skulle være død blevet en ko, og ingen af samme vidnesfolk skulle samme fæ selv have indtaget, og ville med samme deres vidne dem selv befri: så og efterdi Niels Pedersen først har vidnet i sagen om, hvorledes fornævnte fæ skulle være indtaget, forsultet og beholdt, og Niels Pedersen dog ikke for fornævnte sidste vidne, Knud Christensen og hans medbrødre derimod vidnet har, har fanget varsel, da finder vi samme sidste vidne magtesløs at være.

(353)

** var skikket Hans Holtendorp i Odense hans visse bud Hans Mikkelsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Eskesen, borger sst, for han 21/5 1610 har ladet ham til Odense byting vold oversværge for nogen håndskrifter, som han ville ikke fra sig levere, som skulle være betalt og fuldgjort efter tingsvidnes lydelse: så og efterdi det befindes Hans Eskesen 21/5 1610 til Odense byting at være vold oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og ikke bevises ham at have rettet for sig, ej heller fornævnte sandemænds ed rykket men endnu at stande ved sin fuldmagt, da ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, fornævnte Hans Eskesen at fare som andre fredløse mænd.

(356)

** var skikket Morten Nielsen i Alslev og havde stævnet kirkenævninge i Alslev sogn, for de til Skast herreds ting 16/9 sidst forleden har svoret Dines Sørensen i Alslev, efter hans misgerninger og vidnesbyrds indhold, trolddoms sag over, hvilken deres ed og tov Morten Nielsen formener ret at være. så var her til stede Dines Sørensen og derimod havde stævnet Søren Andersen i Træden og hans hustru Mette Sørens med flere, som i deres egen sag imod har vidnet, at han skulle have gjort dem ondt på deres kvæg og skulle kastet Mette Sørens sygdom på med trolddom, og ikke deres vidner med andre vidner skulle bekræftes eller bevises, dem noget ondt derefter at være lovet og vederfaret: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(358)

11/10 1617.

** var skikket Iver Sørensen i Horsted og havde stævnet sandemænd af Jerlev herred om manddød at sværge over Jens Mortensen i Højen, for Søren Staffensen i Ågård han desværre dræbte og ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Jerlev herreds ting 1/10 sidst forleden, hvori Iver Sørensen fremlagde sin fuldmagt at være eftermålsmand, eftersom Søren Staffensens bror Hans Staffensen var udenlands, hvorefter Jep Pedersen i Nebel og Gertrud Jeppes sst vidnede, at for en måned siden om natten da kom Jens Mortensen i Højen og Søren Staffensen i Ågård sammen med hverandre på gulvet i Mikkel Nielsens hus ved Højen kirke, og da slog Jens Mortensen Søren Staffensen med en kniv i hans hals bag på, og så styrtede Søren Staffensen om på gulvet: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Mortensen manddød over og fra sin fred, for Søren Staffensen, han ihjelslog, eftersom de selv sanden derom har udspurgt.

(359)

** var skikket Laurits Madsen i Hesselmed mølle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Oluf Christensen i vester Vrøgum, Knud Olufsen sst med deres medbrødre kirkenævninge i Ål sogn, for de har Gunder Hanskone ved Billumvad efter hendes misgerninger trolddom oversvoret til Vesterherreds ting 30/8 sidst forleden, hvilken deres ed og tov han formener ret at være gjort. disligeste havde stævnet fornævnte Gunder Hanskone med hendes husbond Hans Jensen ved Billumvad. og først fremlagde Laurits Madsen efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 23/8 sidst forleden, Søren Jensen i Tarp og Maren Sørens sst at have vidnet, at næst forgangen år var Gunder Hanskone ved deres og gik vred fra deres, og straks derefter blev dyden borte af deres mælkende. item fremlagde efterskrevne tingsvidner af Vesterherreds ting 16/8 sidst forleden, efterskrevne mænd, som mindes op til 20 år at have vidnet, at så lang tid, som forskrevet står, var det dem vitterligt, det Gunder Hanskone har standet rygte på for trolddom, hvad hendes gerning derom var, sagde de at de ikke vidste. disligeste fremlagde efterskrevne tingsvidne af Varde byting 25/8 sidst forleden, borgmestre og råd at have vidnet, at Gunder Hanskone i deres nærværelse af nogle misdædere troldkvinder, som for deres trolddom var blevet brændt, var beklikket og udlagt for trolddom: så og efterdi af fornævnte vidner bevises, Gunder Hanskone at have lovet fornævnte folk ondt, og det dem derefter en part på deres helbred, liv, kvæg og formue at være vederfaret, og Laurits Madsen og Mads Hansen nu i dag har lagt deres hænder på Gunder Hanskones hoved og ved deres højeste ed sigtet og vedkendtes hende for en åbenbarlig troldkone, sammeledes Gunder Hanskone af fem andre troldkvinder tilforn er udlagt for trolddom, og ingen vidnesbyrd hun har fremlagt sig ærligt at have skikket, og efterdi fornævnte nævninge har været opkrævet Else Huskone enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(367)

** var skikket Jes Envoldsen i Tjæreborg og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom, han til fornævnte ting 12/8 dømt har imellem Mette Jeppes i Tjæreborg hendes fuldmægtig og søn Hans Jepsen sst og Niels Olufsen i Øl å og skulle have fradømt Niels Olufsen hans dele og tredje ting, som han til Mette Jeppes og hendes børn skulle have haft efter en voldgift, i sin mening at Mette Jeppes og hendes børn skulle give Jes Envoldsen og hans hustru 25 sletdaler efter hendes salig fars død, og ikke Mette Jeppes og hendes børn nogen tid skulle være delt for samme pending, og fogden dog har indsat samme sag for rigens ret, menende ham dermed uret at have gjort, og Mette Jeppes og hendes børn fornævnte 25 daler at udlægge til Jes Envoldsen, eller at gøre salig Jep Hansens bo så godt som det var, den tid han døde, med hendes kønsed, og siden skiftes efter loven. så mødte Hans Jepsen og derimod havde stævnet Jes Envoldsen og formente, at hans hustru Mette Jeskone skulle have fanget hendes fulde medgift: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(369)

** var skikket Tyge Sørensen i Buskov og lod her i dag læse efterskrevne brev, at eftersom begiver sig nogen trætte imellem Ulrik Sandberg og Poul Lange på den ene og fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens til Højris, på den anden side anlangende et skel imellem Rydhave endels hede, som ham med lovhævd er tilsvoret, og Feldby fælles hede, da har de bevilget og tilladt efterskrevne gode mænd at møde på åstederne 23/10 først kommende og da fuldmagt have at granske og forfare al lejlighed om samme trætte fra østerende på Gejlbjerg og til en sten står norden Helvad: da blev samme granskning undt og tilladt.

(370)

** var skikket Hans Knudsen i stor Anst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid i rette stævnet Søren Jespersen, borger i Kolding, for en uendelig dom, han her til landsting skulle have forhvervet, som han med vrang undervisning, som han mente, og for en dele, han skulle have drevet til Anst herreds ting, som skulle formelde, at Hans Knudsen skulle stande ham til rede og regnskab for hans fars Jesper Sørensens gods, dog han mener, han ikke skulle bevise, at Hans Knudsen skulle have noget af Jesper Sørensens gods i sin gemme, men Jesper Sørensen, som hos Hans Knudsen havde sit værelse, selv skulle have haft hans gods under hans egen lukkelse, og eftersom dem begge, da den ulykke med uforvarende ildebrand, og Hans Knudsens hus og gård blev afbrændt 11/5 1611, da alt hans gods, som han havde i samme hus, blev og brændt, og Jesper Sørensens gods blev i samme ildebrand levende kreatur med andet, så Jesper Sørensen næppeligt undkom med liv og levned, som han blev udbåret at naboer og grander: så og efterdi der tvistes om Hans Knudsen er pligtig samme rede og regnskab at gøre Søren Jespersen for sådan arv og gods, og de ikke derom ved nogen dom er adskilt, men Hans Knudsen dog for er delt blevet, da finder vi ham af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting at ordeles.

(371)

** var skikket Christen Hansen, borger i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Søren Nielsen, borger sst, for en klage han på Kolding byting 11/6 sidst forleden skulle have gjort og beskyldt ham, for at han skulle have slået to slag på hans mund og sparket ham i hans side, uanseet at Søren Nielsen skulle være indkommet i Christen Hansens hus, som Søren Nielsen tilforn har iboet, da Christen Hansen havde dannemænd at bese hvis boskab der fandtes, som han havde købt af Søren Nielsen, og da Søren Nielsen skulle have ført sig i trætte og klammeri med Christen Hansen og givet ham onde ord, så Christen Hansen skulle storligen skulle have været forårsaget og nødt til og slået ham et slag på munden: så og efterdi Christen Hansen selv vedgår sig at have slået Søren Nielsen, så Søren Nielsens klage dermed bekræftes, da ved vi intet imod fornævnte klage, ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(373)

** var skikket Hans Sørensen i Gesten med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Jens Gregersen sst med et skøde, han nogen tid siden forleden til Anst herreds ting forhvervet har, som skulle lyde på en halv otting jord, han af Jens Knudsen i Gesten og hans medarvinger bekommet har, hvilken halv otting jord han mener sig nærmere at være end Jens Gregersen, efterdi han bor på den hovedgård, som den frakommet er, og Jens Gregersen er ingen arving men aldeles fremmed dertil, og bruger den til en anden bondegård. så mødte Thule Buck i Gejsing og fremlagde efterskrevne skøde af Anst herreds ting 24/1 1611, i hvilket Jens Knudsen i Gesten gav Jens Gregersen i Gesten og hans hustru Bodil Thulesdatter skøde på så meget ejendom, som Jens Knudsen havde arvet og købt efter hans salig forældre i en halv otting jord på lille Gesten mark, som var arvet og købt fra den bondegård, Hans Sørensen sst ibor: så og efterdi nu bevises med delebrev Jens Knudsen at have været delt og lovforvunden, da han samme skøde gjort har, og i så måder umyndig, og samme delebrev findes påskrevet årligt til tinge at være læst og forkyndt, da finder vi fornævnte skøde, så vidt den bemelder om hvis Jens Knudsen solgt har, ingen magt at have, imedens fornævnte opskrift på bemeldte delebrev stander ved magt,

(375)

** var skikket Thule Buck i Gejsing på sine egne og på Hans Andersen sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at havde stævnet Eske Andersen i Nagbøl, for han til Anst herreds ting 14/11 sidst forgangen år har ladet dem fordele anlangende deres svin at brænde til olden på deres selvejer bondeskov, hvori de formener, at de må gøre deres selvejer bondeskov så nyttig, de bedst kunne: så og efterdi fornævnte delebrev ikke bemelder varselsmænd at have navngivet når eller hvilken tid, de skulle have givet fornævnte folk varsel for samme dele, da finder vi samme delebrev ingen magt at have.

(376)

** var skikket Niels Christensen, foged på Landting, hans visse bud Tyge Sørensen i Buskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Dines Jensen, født i Grønnerup i nør Salling, for han nogen tid siden er tyveran oversvoret, og igæld, tvigæld og kongens ret af ham er æsket, og ikke han derfor efter loven og recessen for sig har rettet, bødet og sat, formenende derfor ham på hans hals at være formeldt, som han var taget ved tyveriet. herhos blev fremlagt efterskrevne vidne af Landting borgerstue 20/11 sidst forleden, i hvilket Peder Tomasen, ladefoged på Landting, med flere vidnede, at Dines Jensen rømte af sin tjeneste på allehelgens dag sidst og tog med sig efterskrevne ulovlige gods, en hest, et bindsel med stænger og mundstykke, to hestedækkener af hår, en sort engelsk trøje, et par nye vadmels bukser og en halv sletdaler: da efterdi nu bevises Dines Jensen at være tyveran oversvoret og igæld og tvigæld og kongens ret af ham æsket, og han dog sig forhærdet ikke udlæg at ville gøre, og derfor er hid til landsting indstævnet, og er 14 dags dag forelagt at bøde og sætte for sig, hvilket ikke sket er, da ved vi ikke andet derom at sige, end loven deri at følge, fornævnte Dines Jensen at være formeldt på hans hals, som han var taget ved tyveriet.

(379)

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård og Tomas Juel til Estrup deres visse bud Christen Pedersen i Hulvad og gav til kende, hvorledes afgangne Axel Rosenkrantz er blevet dem en summa pending pligtig, og formener derfor af have udlæg og betaling i hans gods, hvorfor de har været forårsaget til Mols herreds ting at lade forhverve dom og æskning i samme sag, og formener at de i lige måde at have æskning her til landstinget beskrevet, og derfor havde stævnet hans gældnere, som nogen gæld efter ham vil fordre. herhos fremlagde Axel Rosenkrantzes efterskrevne gældsbreve: så er ingen mødt nogen gensigelse herimod at gøre, så blev han undt samme æskning, og dernæst æskede Christen Pedersen på Jens Juels og Tomas Juels vegne i lige måde her i dag til landsting, som til herredsting æsket er.

(381)

25/10 1617.

** var skikket velb fru Elsebe Juels til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged der sst, og havde hidkaldt sandemænd af Ulfborg herred om manddød at sværge over Bertel Christensen, barnfødt på Toft i Staby sogn, for Elsebe Juels tjener Mads Harbo, som boede i nør Staby, han desværre ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 20/8 1614, Karen Madsdatter at have vidnet, at hun hørte, at Bertel Christensen sagde, at han skulle skyde en lod i hendes far Mads Harbo. dernæst fremlagde et vidne af fornævnte ting 30/8 dette år, efterskrevne at have vidnet, at på tirsdag var 14 dage sidst forleden hørte de, at nogle folk larmede, og da så de Mads Christensen Harbo og Mads Christensen på Toft og hans bror Niels Christensen sst, at de begge to var for hånd med Mads Christensen Harbo med spyd og forke imellem Mads Harbos toftedige og Karen Christenskones toftedige, og imidlertid så de, at Bertel Christensen på Toft var vesten diget i hans mors toft med en bøsse og lagde den til hans kind og skød til Mads Harbo, og da var hans mor Karen Christenskone og hans søster Karen Christensdatter hos ham i samme deres toft. dernæst Karen Jensdatter Smedsgård at have vidnet, at på tirsdag var 14 dage sidst forleden hun kom gående til hendes morbror Niels Jensen Kat, da så hun, at Mads Harbo og Niels Christensen gav hverandre mange onde ord. disligeste Niels Jensen Kat og hans hustru Mette Lauritsdatter at have vidnet derom. derefter fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting 20/9 sidst forleden, Mikkel Madsen, Bertel Madsen og Karen Madsdatter i Staby at have vidnet, at de gik med deres far Mads Christensen Harbo i deres egen toft, og da hørte de, at Mads Christensen på Toft gav deres far mange onde ord: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Bertel Christensen manddød over og fra hans fred for Mads Harbo, han ihjelslog.

(385)

** var skikket Jep Nielsen i Høm og havde stævnet Jens Hagensen sst, for en dom han her til landstinget nogen tid siden forhvervet har, i hvilken han skulle have bekommet nogen vidner magtesløs, som om nogen ærerørige skældsord skulle have vidnet, som Jens Hagensen skulle have sagt til Jep Nielsen, at han havde handlet med hans gæs som en åbenbarlig fåretyv, for han havde indtaget dem af hans korn, og ikke Jens Hagensen det fuldkommen skulle have benægtet, eftersom det for ting og dom skulle have været ham tilbudt: så og efterdi Jens Hagensen ikke sådanne sine ord og tilsagn har bevist og derfor for en løgner er delt blevet, ved vi ham ikke af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(388)

** var skikket Rasmus Pedersen i Uldum og havde i rette stævnet Christen Lauritsen i Fausing med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 23/9 sidst forleden vidnet har om nogen ord og tale, som skulle være faldet imellem salig Niels Sørensen, som boede i Uldum, og Rasmus Pedersen på fornævnte ting 29/7 forleden år, at Rasmus Pedersen da skulle have sagt til Niels Sørensen, at han skulle mage det så inden en stakket tid, da skulle han være i fred for ham. herhos fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting 23/9 sidst forleden, Peder Sørensen, borger i Horsens, lod læse og påskrive efterskrevne klage på Rasmus Pedersen i Uldum, at han 30/7 sidst forleden har redet ud på Uldum mark og haft syn til en havreager, som han havde beskyldt Niels Sørensen, for at han skulle have ladet slå fra ham, og en liden stund derefter har Rasmus Pedersens brødre gået af deres egen ager og tvært over Rasmus Pedersens ager, som stod uhøstet, og dræbt Niels Sørensen på hans egen ager. dernæst fremlagde efterskrevne delsvidne af Nørvang herreds ting 5/8 sidst forleden, som bemelder, Mikkel Jørgensen i Hesselballe på hans bror Peder Jørgensen i Uldum hans vegne for hovedgæld har ladet fordele Niels Christensen i Uldum: så og efterdi samme vidner ikke på fersk fod er vidnet, og fornævnte klage ikke gøres bevislig, og den ene varselsmand at have været delt og lovforvunden, da han gjorde varsel for samme vidner og klage, da finder vi samme vidner og klage magtesløs at være og ikke at komme Rasmus Pedersen til nogen forhindring.

(393)

** var skikket Rasmus Pedersen i Uldum og havde i rette stævnet Maren Lauritsdatter, salig Niels Sørensens hustru i Uldum, og hans datter Maren Nielsdatter for et vidne, de til Nørvang herreds ting 23/9 sidst forleden vidnet har, at 18/5 forleden da skulle Rasmus Pedersen have truet og undsagt salig Niels Sørensen og sagt, at han skulle fange en ond færd, hvilket deres vidne Rasmus Pedersen har benægtet. disligeste havde stævnet Christen Jensen, tjenende Erik Juel til Hundsbæk, og hans bror Oluf Jensen, skrædder i Hesselballe, for et vidne de til fornævnte ting 7/10 sidst forleden vidnet har, og endvidere stævnet Peder Sørensen, borger i Horsens: så og efterdi nu bevises med delsvidne, den ene varselsmand at have været delt og lovforvunden, da han gjorde varsel for Maren Lauritsdatter og Maren Nielsdatters vidne, og Christen Jensen og Oluf Jensen ikke har vidnet på fersk fod, ikke heller Rasmus Pedersen vil være fornævnte ord bestendig, da finder vi samme vidner magtesløs at være.

(395)

** var skikket Jacob Pedersen i Uldum hans visse bud Rasmus Pedersen sst og havde stævnet Maren Nielsdatter og Karen Nielsdatter, som er begge salig Niels Sørensens børn sst, for et vidne, de til Nørvang herreds ting 19/8 sidst forleden vidnet har, anlangende det drab, som hans bror Peder Pedersen gjorde på salig Niels Sørensen, og de i samme deres vidne har vidnet, at Jacob Pedersen skulle have med været og slået på deres far, hvilket han ved sin sjæls saligheds ed benægter. disligeste havde stævnet Jens Sørensen i Holtum, Christen Svendsen i Fausing og deres medbrødre tolv nævninge for et åråds tov, de til fornævnte ting 16/9 svoret og gjort har og svoret Jacob Pedersen et fuldt åråd over, dog han højligt skulle benægte, at han ikke skulle have været skyldig i salig Niels Sørensens død og ikke skulle have gjort nogen håndgerning på ham: så og efterdi nu bevises med delsvidne Mikkel Blymester, som er den første af de otte mænd tinghørere, at have været delt og lovforvunden i bemeldte vidne, så vel som den første af de otte mænd tinghørere i fornævnte nævnings ed, da fornævnte vidnesbyrd og nævninge vidnet og svoret har, sammeledes og med delsvidne bevises, Christen Jensen at have været i loven forvunden, da han satte fylding på samme nævninge, da finder vi fornævnte vidner og nævnings ed ingen magt at have.

(400)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for to domme, han nogen tid siden dømt har, og i samme hans domme skulle have tilfundet Jens Lauritsen at udlægge eller igengive hr Clemend Mikkelsen, præst i Husby, kost, tæring og brevpending, som hr Clemend skulle have gjort anlangende den trætte med den bondegård i Astrup, uanseet hr Clemend Mikkelsen selv skulle have begyndt den trætte. sammeledes havde stævnet hr Clemend Mikkelsen, for han har ladet ham fordele efter en opskrift for en stor sum pending, og i lige måde for bondeskyld af den gård i Astrup, uanseet at Jens Lauritsen aldrig skulle have oppebåret nogen bondeskyld af fornævnte gård, ej heller den selv skulle have brugt. så mødte Claus Nielsen og berettede, at Jens Lauritsen til Tyrsting herreds ting skulle have solgt Dines Andersen, da foged på Lønsgård, alt sammen den sønderste bondegård i Astrup, uanseet Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen, Mikkel Ibsens børn i Husby, som hr Clemend Mikkelsen var værge for, skal have lod og part i fornævnte gård, og samme hans skøde her til landstinget skal være magtesløs dømt, og fornævnte herredsfoged derefter har tildømt Jens Lauritsen forpligtet at være at udlægge fornævnte børn deres anpart i samme gård: så og efterdi for herredsfogden har været bevist, Jens Lauritsen samme gård i Astrup alt sammen at have solgt til Dines Andersen, endog Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen havde deri lod og del, og ikke bevises Jens Lauritsen nogen hjemmel eller adkomst af dem eller deres lovværge dertil at have haft, og fogden fordi har tildømt ham at udlægge til Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen hvis bondeskyld af deres anpart kunne gange, midlertid Jens Lauritsen dem det har forhindret, da ved vi ikke imod samme hans dom det punkt anlangende, ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Claus Nielsen samme kost og tæring nu har afstået, bør samme dom og dele i de måder ikke at komme han til nogen forhindring.

(404)

8/11 1617.

** var skikket Hans Hansen i Skærup hans visse bud Hans Jørgensen sst og havde hidkaldt sandemænd af Holman herred Jens Terkildsen i Andkær, som fandtes død i en brønd på Andkær gade, hans bane at udlede hvad var ham til bane og livs lagt, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting 13/10 sidst forleden, Hans Bendsen i Andkær at have vidnet, at på lørdag 8 dage om morgenen kom Jens Terkildsens hustru Karen Jørgensdatter til ham og spurgte ham, om han intet havde fornemmet til Jens Terkildsen, som var udganget om natten for at hente en hest hjem, og siden var han intet kommet igen. så gik han og ledte med hende om ham, og som de ville gå op over broen, som løber til Tomas Hansens gård, der ved gærdet stod en træ holk, gravet i jorden, som stod vand i, var faldet noget trøsket træ af. så gik han did og følte i den, og da følte han, hvor hans fødder stod op i vejret i samme holk, og vandet stod over dem. andre at have vidnet, at de med Hans Terkildsen drog ham op af samme holk, og da kunne de ikke se nogen gjort gerning på ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed og udlagde Jens Terkildsen sig selv at have druknet, og det ham til bane at være lagt, eftersom de selv har udspurgt.

(405)

** var skikket Christen Nielsen i Kvong og havde hidkaldt sandemænd af Vesterherred om manddød at sværge over Jens Nielsen i Hallum for Jens Christensen sst, som han desværre dræbte og ihjelslog, og først for sandemændene fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 11/10 dette år, hr Peder Mikkelsen, præst til Lønne og Kvong, med flere at have vidnet, at de nærværende hos var i hr Peder Mikkelsens hus i Kvong præstegård 1/10 sidst forleden og der hørte og så, det Jens Nielsen i Hallum og Jens Christensen kom nogen ord imellem, så rejste Jens Christensen sig og kastede til Jens Nielsen med et krus og ramte ham i hans hoved, så rejste Jens Nielsen sig, og der de kom sammen, idet blev lyset udslukket, og der lyset blev tændt igen, stod Jens Christensen og klagede sig, at Jens Nielsen stak han uskyldigt, og da havde han det sår og skade i sit venstre bryst, som han døde af en halv time derefter. så mødte Søren Nielsen på hans bror Jens Nielsens vegne og formente, at han skulle have været forårsaget til samme gerning at gøre: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Jens Nielsen manddød over og fra hans fred for Jens Christensen, han ihjelslog.

(406)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Peder Sørensen, født i Bjergegård i Resen sogn og Jens Madsen, født i Seem, for et skudsmål, de til Hjerm herreds ting 2/8 1615 gjort har og dermed skulle have forstødt ham fra hvis vidner, han samme dag ville have taget beskrevet på Jens Sørensen i Tinggård, uanseet Jens Sørensen skulle have samme dag ladet sig finde på fornævnte ting sine lovmål og tiltale i andre måder at bruge. disligeste havde stævnet Jens Sørensen for han dem, som han mener, skulle have fuldmagt givet og befalet samme skudsmål at gøre: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(407)

** var skikket Jens Pedersen, byskriver i Ringkøbing, og havde i rette Espen Christensen i Gellerup, for han til Ringkøbing byting 18/7 sidst forleden skulle være vold oversvoret, og ikke han skulle have rettet, bødet eller borgen sat, ej heller sandemænds ed rykket, og det findes 40 marks sag at være, hvorfor Jens Pedersen formener Espen Christensen bør at fare som andre fredløse mænd: da efter begæring blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(409)

** var skikket Peder Pedersen, borgmester i Ringkøbing, hans visse bud Jens Pedersen, byskriver sst, og havde i rette stævnet Peder Jensen Holm, barnfødt der sst, for en uendelig landstings dom han her til landstinget 2/8 sidst forleden forhvervet har, anlangende et skøde på fire fag hus der sst norden Christen Bødkers hus, som fornævnte Peder Pedersen Christen Jørgensen solgt har, hvilken dom Jens Pedersen på Peder Pedersens vegne formener ikke endelig at lyde, og den fordi burde magtesløs at blive, og fornævnte skøde ved magt at blive. og fremlagde Jens Pedersen efterskrevne skøde af Ringkøbing byting 11/2 1614, som bemelder Peder Pedersen at have solgt Christen Jørgensen fire fag hus vesten på Kirkegade næst norden Christen Jørgensens hus, som Jens Madsen har solgt Peder Pedersen, samt fremlagde efterskrevne uendelige landstings domme: så og efterdi Peder Jensen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet, og han nu som tilforn ikke er mødt, og to uendelige landstings domme fordi er udganget, i hvilke fornævnte landstings dom er fundet magtesløs, og samme skøde ved magt at blive, da finder vi efter sådan doms lydelse samme uendelige landstings dom magtesløs at være og ikke at komme Peder Pedersen eller Christen Bødker på fornævnte fire fag hus til hinder eller skade.

(410)

** var skikket Peder Pedersen, borgmester i Ringkøbing, hans visse bud Jens Pedersen, byskriver sst, og havde stævnet Niels Jensen, borgmester sst, for et hjemgjort bænkebrev, han lader sig af berømme på en rebsjord i Ringkøbing mark, som Niels Olufsen, borger sst, ham og hans hustru skulle have forskrevet deres livstid, hvilket bænkebrev han formener at være imod et lovligt pant, Niels Olufsen skulle have givet Peder Pedersen på fornævnte rebsjord. disligeste havde stævnet Niels Olufsen og hans hustru Mette Andersdatter med hvis breve, de i den sag kan have. herhos i rette lagde velb Peder Gyldenstjerne til Tiim hans efterskrevne brev, dateret Tiim 12/11 1587, i hvilket kan kendes sig at have solgt fra sig og sine arvinger og til Christen Tuesen, fordum borgmester i Ringkøbing, og hans arvinger den gård og gårdsted, han købte af Peder Nielsen og hans hustru Johanne Knudsdatter, og ligger samme gård i Ringkøbing næst norden til Christen Nielsens gårdsted og øster til Jens Jepsens gårdsted og nør til Tomas Jensen og Peder Tuesens gårdsted og vester til adelgaden, item efterskrevne agre og enge. dernæst fremlagde efterskrevne pergaments skøde af Ringkøbing byting 9/3 1693, som indeholder, det Tue Christensen, da byfoged i Ringkøbing, med sin hustru Johanne Olufsdatters samtykke gjorde Anders Jensen et fuldt trofast uigenkaldende skøde med muld og kniv efter loven, solgt og afhændet fra sig, sin hustru og deres arvinger og til Anders Jensen og hans arvinger den gård og gårdsted, som han da påboede, liggende vesten norden op til Christen Nielsen rådmand hans gård, som han da påboede, og øster på til Jens Ibsens gårdsted og nør til Tomas Jensens gårdsted og vester til adelgaden samt efterskrevne agre og eng, som Anders Jensen skulle have, nyde, bruge og beholde efter det skøde, som Peder Gyldenstjerne har gjort hans far salig Christen Tuesen på samme gård og gods. derhos fremlagde Niels Olufsen, borger i Ringkøbing, hans efterskrevne brev, dateret Ringkøbing 18/3 1617, i hvilket han bekender sig skyldig at være Peder Pedersen og hans arvinger 240 rigsdaler, hvorfor han pantsætter Peder Pedersen og hans arvinger den gård, som han selv iboer, samt efterskrevne rebsjord i Ringkøbing mark, som Christen Tuesen, borger der sst, solgte salig Anders Jensen skriver efter to skøders lydelse, han Peder Pedersen over antvortet har: så og efterdi Niels Olufsen og Mette Andersdatter findes tilforn to gange til landsting at være stævnet, og de nu som tilforn ikke er mødt, og to uendelige landstings domme er udganget, i hvilke samme bænkebrev er fundet magtesløs at være, og fornævnte pantebrev, Niels Olufsen Peder Pedersen givet har, ved magt at blive, og fornævnte gård og rebsjord Peder Pedersen og hans arvinger at efterfølge, da finder vi efter doms lydelse samme bænkebrev magtesløs at være, og fornævnte pantebrev Niels Olufsen Peder Pedersen givet har ved magt at blive, og fornævnte gård og rebsmark Peder Pedersen og hans arvinger for evindelig ejendom at efterfølge.

(417)

** var skikket Espen Christensen i Gellerup og havde stævnet Christen Mikkelsen i Vognbjerg og Laurits Mikkelsen i Salholt, for de til Hammerum herreds ting skal have ladet ham fordele for enhver deres anpart af 100 rigsdaler, hvilket han formener skulle være imod forrige dom, som skal være ganget i samme sag til herredsting og landsting, uanseet at Espen Christensen skulle 25/8 have været i Gellerup kirke at ville holde rede og regnskab med sine medarvinger: så og af fornævnte landstings dom forfares, Laurits Mikkelsen her at have givet til kende, at han eller hans arvinger ikke videre ville begære eller påstå, end Espen Christensen efter samme brev kunne erlange og bekomme, og af Jens Espens brev forfares, ham ikke for al summen for samme gæld at være tilfreds stillet, herredsfogden og tilforn har dømt dem til rede og regnskab, hvilken dom her til landstinget er ved magt fundet, og Laurits Mikkelsen og Christen Mikkelsen dog har ladet Espen Christensen for al deres anpart i fornævnte 100 rigsdalers brev fordele, da findes vi Espen Christensen af den dele kvit at være.

(421)

** var skikket Mads Smed i Kvong og havde stævnet Niels Nielsen og Apelone Nielsdatter sst for et vidne, de på ham til Vesterherreds ting 20/9 sidst forleden med hans søn Oluf Madsen vidnet har, indeholdende blandt andet, at Mads Smed skal have sagt til deres mor Kirsten Olufs i Kvong, at hun var en brændt troldkone og havde en troldkvindes brænde på sig. sammeledes havde stævnet Maren Matiases i Kvong, for hun skulle have vidnet, at han skulle have sagt til hendes søster Kirsten Olufs, at hun var en vitterlig troldkvinde og havde en troldkvindes brænde på hendes lår, og skulle have sagt, at hun var berygtet for trolddom, og at han ville have livet af hende, hvilke vidner Mads Smed benægter, og han ikke ved andet med Kirsten Olufs end som med en ærlig dannekvinde: da efter slig undskyldning blev Mads Smed og Oluf Madsen her i dag venligt og vel forligt, så samme vidner, dom og breve, som i denne sag taget er, skal være kasserede og magtesløse.

(422)

** var skikket Hans Nielsen i Hannerup og havde i rette stævnet Peder Pedersen sst for to uendelige domme, han her til landstinget skulle have forhvervet, den ene dom i sin mening, to vidner, som skulle være udstedt til Elbo herreds ting, det første 4/3 1609 for nogen hug og slag Peder Pedersen skulle have slået ham, og det andet 9/9 sidst forleden angående nogen ukvemsord, Peder Pedersen skulle have Hans Nielsen tilsagt. så berettede Peder Pedersen, at han ikke andet vidste med Hans Nielsen end som med en ærlig dannemand, og derimod Hans Nielsen beretter, at han ikke heller ved andet med Peder Pedersen end som ærligt er, og efter slig undskyldning blev de på begge sider med sammenlagte hænder her i dag forligt og fordraget.

(423)

** var skikket Jens Madsen, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Skøt Simonsen og Christen Pedersen, borgere og rådmænd sst, for et vidne de til Holstebro byting 2/9 sidst forleden vidnet har om nogen ord og skælden, som Jens Madsen og Christen Nielsen Munk, borger sst, med hverandre skulle have i været, at da Christen Nielsen kom kørende med et læs tørv, da sagde Jens Madsen til ham, de tørv i kører med, dem stjal i fra mig som en tyv og en skælm, da svarede Christen Nielsen ham, du lyver mig på som en tyv og skælm, hvilke ord og skælden Jens Madsen benægter: så og efterdi Jens Madsen sådanne ord ikke for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, og ikke han vil være dem bestendig, men med højeste ed og oprakte fingre dem benægter, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(424)

** var skikket velb fru Maren Skram til Fårupgård hendes visse bud Laurits Brun i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have ladet stævne Peder Pedersen, Niels Pedersen, tjenende på Haraldskær og Hans Jensen i Kølholt for et vidne, de til Tørrild herreds ting 9/8 med Søren Knudsen, foged på Haraldskær, vidnet har, iblandt andet bemeldende Søren Hansen i Keldkær mølle skulle have uførmet Iver Mortensen i Haraldskær mølle og hans hustru i deres hus 21/7 sidst forleden: så og efterdi vidnesbyrd ikke udtrykkeligt har vidnet, at Søren Hansen skulle have gjort Iver Mortensen eller hans hustru nogen uførm eller skade i deres hus, og ikke bevises med synsvidne nogen skade deri at være sket, og fem nævninge dog har Søren Hansen husfred oversvoret, da kunne vi ikke kende fornævnte vidner, klage og nævnings ed noksom at være, og efterdi ni nævninger har svoret Søren Hansen kvit for fornævnte husfred, ved vi ikke imod deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(429)

** var skikket velb Truid Bryske til Langesø hans visse bud Søren Jensen i Randers og havde stævnet Peder Sørensen i Kirkeby og hans medbrødre herredsnævninge, for de 30/8 sidst forleden til Tørrild herreds ting skal have fri og kvitsvoret Søren Hansen i Keldkær mølle, uanseet for dem med vidne og klage skulle være bevist, Søren Hansen og hans medfølgere 21/7 sidst forleden skulle om nattetide være kommet i Iver Møller i Haraldskær mølle hans gård med vred hu, våben og værge i hånd og uførmet hans gæster: så og efterdi ikke bevises, Søren Hansen nogen gjort håndgerning i fornævnte gård på nogen at have gjort, og fornævnte nævninger fordi har Søren Hansen for gårdfred kvitsvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(431)

** var skikket Søren Hansen i Keldkær hans visse bud Laurits Gren i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurits Nielsen i Jennum, for han nogen tid forleden har ladet ham fordele til Tørrild herreds ting for et slag, han skulle have slået ham med bindøkse, endog Søren Hansen det hårdeligt har benægtet, ikke heller Søren Hansen det skulle have bevíst: så og efterdi ikke bevises, Søren Hansen nogen håndgerning på Laurits Nielsen at have gjort, og han dog er delt blevet, da finder vi ham af den dele kvit at være.

(432)

** var skikket Morten Nielsen i Alslev med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have ladet stævne kirkenævninge i Alslev sogn, for de til Skast herreds ting 16/9 sidst forleden har svoret Dines Sørensen i Alslev, efter hans misgerninger og vidnesbyrds indhold, trolddoms sag over, hvilken deres ed og tov Morten Nielsen formener ret at være. så var her til stede Dines Sørensen og derimod havde stævnet Søren Andersen i Træden og hans hustru Mette Sørens med flere, som i deres egen sag imod har vidnet, at han skulle have gjort dem ondt på deres kvæg og skulle kastet Mette Sørens sygdom på med trolddom, og ikke deres vidner med andre vidner skulle bekræftes eller bevises, dem noget ondt derefter at være lovet og vederfaret, som de på ham vidnet har. så fremlagde Morten Nielsen efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 2/9 sidst forleden, Peder Terkildsen og Jørgen Hansen at have vidnet, at for fem år siden kom Dines Sørensen og dem nogen trætte imellem om to kalve, som var kommet i Dines Sørensens enghave, da lovede han dem, at om de ikke holdt deres kalve af hans enghave, da skulle de lidet trives derefter, og straks derefter tog han livet af den ene kalv og gjorde det med hans trolddom, og senere tog han livet af et svin og en kvie, som også havde været i hans korn. andre vidnede, at de hørte og så 17/7 1610, da Gunder Brixes blev brændt, at hun udlagde Dines Sørensen i Alslev, at han var i råd og gerning med at tage livet af Lauge Pedersen i Hostrup, og samme tid udlagde hun ham for en troldmand, og han og hans selskab havde et voksbarn til at forgøre Lauge Pedersen med, og for samme udlæggelse var han borte fra hans hus og hjem nogle dage. Søren Andersen i Træden hans hustru Mette Sørens at have vidnet, at for to år siden da blev hun og Dines Sørensen i Alslev trætteagtige og gav hverandre nogen skænds og ukvemsord, da sagde han til hende, du skal hellere holde din mund stille, da svarede hun ham, du skal intet komme mig til at holde min mund, endog du er en troldmand, som du er udlagt for, da sagde Dines Pedersen til hende, at han skulle lægge en hægt på hende, at hun skulle ikke tie deraf, og siden havde hun ikke været ved hendes førlighed. sammeledes et vidne af fornævnte ting 21/10 sidst forleden, Niels Laugesen i Kragense og hans mor Johanne Lauges at have vidnet, at den tid Johanne Lauges salig husbond Lauge Pedersen blev hastigt syg, da så længe han kunne mæle, da klagede han hårdt på Dines Sørensen i Alslev og hans selskab, at de havde gjort ham samme sygdom. derefter blev i rette lagt efterskrevne sognevidne af Alslev kirke 24/8 1617, at Dines Sørensen var berygtet for trolddom, i lige måde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting efter Gunder Brixes bekendelse 17/10 1610, som indeholder hende at have bekendt, at Dines Sørensen i Alslev var en troldmand og var rodemester, og hun og alle, hun var i rode med, samtlige at have forgjort Lauge Pedersen i Hostrup med deres trolddoms kunst og aflivede ham, for han stod så hårdt på, det at ville have Gunder Brixes brændt., og at de havde et voksbarn dertil, og Anne Kanniks i Sjelborg havde gjort den, og hr Jens i Lønne havde døbt den, og fadderne var Anne, Niels Skøgers, i Toftnæs og Kirsten Jespers i Hostrup, og at deres rodemester Dines Sørensen i Alslev havde barnet i forvaring, som han tændte ild i folk med, når han blev vred på dem. herhos fremlagde efterskrevne tingsvidne efter nævnings ed af Skast herreds ting 16/9 sidst forleden, hvori tolv kirkenævninger svor Dines Sørensen trolddom over. dernæst blev fremlagt efterskrevne vidne af Varde byting 3/11 sidst forleden, at for nogen år siden, da Gunder Brixes blev brændt, da gik Lauge Pedersens kone Johanne Lauges, som da boede i Hostrup, frem for tingsdom og sigtede Gunder Brixes for hendes mands død, at hun havde aflivet ham med trolddom, og ikke da de hørte Johanne Lauges beskyldte Dines Sørensen i nogen måder. sammeledes at vidne af fornævnte ting samme dag, Laurits Nielsen i Hostrup med flere at have vidnet, at de ofte havde været hos Lauge Pedersen i Hostrup i hans sygdom, og da havde de aldrig hørt ham nogen tid enten anket eller klaget på Dines Sørensen for hans sygdom. dernæst et vidne af fornævnte ting samme dag Niels Hansen i Hostrup med flere at have vidnet, at det ikke var dem vitterligt at Mette Sørens i Træden havde nogen sælsom sygdom, eller hun nogen tid skulle have klaget på Dines Sørensen i Alslev, og hun havde gjort hendes arbejde sommer og vinter med skæren og riven og andet arbejde, som en anden årligt, siden Gunder Brixes blev brændt: så og efterdi af fornævnte vidner forfares Dines Sørensen at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres helbred og liv at være vederfaret, og Niels Lauritsen, Johanne Lauges og Mette Sørens nu i dag har lagt deres hænder på Dines Sørensens hoved og ved deres højeste ed vedkendtes ham for en vitterlig troldmand i fornævnte trolddoms kunst skyldig at være, hr Peder Hansens kundskab og indeholder, salig Lauge Pedersen i Hostrup at have været målløs, da han er kommet til ham, så han ikke kunne meddele ham sakramentet, og han ikke kunne klage på nogen for sin sygdom, og fornævnte nævninge har været opkrævet Dines Sørensen enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet og bedst hans lejlighed kunne vide, har ham ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod fornævnte vidner eller nævnings ed at sige eller magtesløs dømme.

(444)

22/11 1617.

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk hans visse bud Svend Jørgensen og havde i rette stævnet Tomas Nielsen i Surhave, herredsfoged i Malt herred, for en dom han til Malt herreds ting 18/10 sidst forleden skal have dømt imellem hans fuldmægtig på hans vegne og to mænd ved navn Peder Pedersen og Peder Lauritsen i Gammelby, for kirkevejen de har året i, og i samme hans dom frafundet hans fuldmægtig fra høringsdele, og sagen af Tomas Nielsen til fornævnte tid skulle være opsat: så og efterdi af fornævnte dom forfares, Tomas Nielsen at have stedt Søren Jensen på hans husbonds vegne lyd inden tinge, og han har været høring over Peder Pedersen og Peder Lauritsen begærende, og ikke hans dom medfører, nogen at være fremkommet nogen gensigelse der imod at gøre, og han dog har dømt Søren Jensen fra høring aleneste af den årsag, Christen Pedersen ikke den dag var til stede, som sagen tilforn til tredje ting har forfulgt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Tomas Nielsen jo sig deri har forseet og bør derfor at give Erik Juel hvis billig kost og tæring, han deri anvendt har, og ikke hans dom nogen magt at have.

(446)

** var skikket Keld Gregersen i Hjarup hans visse bud Jørgen Lauritsen i Starup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Eske Andersen i Nagbøl, delefoged i Anst herred, for en uendelig landstings dom, han her til landstinget nogen tid siden forleden over en uendelig dom skulle have forhvervet, som Keld Gregersen tilforn skulle have forhvervet her til landstinget, som skulle formelde, at Keld Gregersen skulle være kvitdømt af nogen dele, som Eske Andersen skulle have ham over drevet til Anst herreds ting for 6 fag hus, som han skulle have sat i sin egen bondegård, og samme tømmer at skulle have hugget på sin egen bondegårds skov, som han skulle være storligt fornøden, for samme hus til at lægge hø og korn i, menende samme dele og uendelige dom, Eske Andersen over ham forhvervet har, burde magtesløs at være: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(446)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Torp, for han 16/10 1616 til Hjerm herreds ting har opsat en sag imellem velb Knud Gyldenstjerne, befalingsmand på Vestervig kloster, hans fuldmægtig og hr Christen Nielsen, formenende ham dermed at have gjort imod recessen, og derefter skal have samme sag for andre dommere indstillet, uanseet at han tilforn her af landstinget har fået samme sag var til ham hjemsat, endelig dom derom at skulle dømme. medfører samme opsættelse Niels Rasmussen på Knud Gyldenstjernes vegne så at have stævnet hr Christen Nielsen for en summa pending, hans søster Maren Nielsdatter i Holstebro, afgangne Gert Meyers efterleverske, med hendes børn skulle være ham pligtig at betale, og efterdi hr Christen Nielsen skal befindes at være Maren Nielsdatter og hendes børns værge, og han sig samme værgemål efter doms lydelse har antaget, da formente han, hr Christen Nielsen burde til samme gæld at svare: så og efterdi for Christen Madsen har været bevist, hr Christen Nielsen at være tildømt for sin søster og hendes børns værge at være, det og for ham har været gjort bevisligt, Maren Nielsdatter og hendes børn for samme gæld til byting og landsting at være delt blevet, og sagen siden for rigens ret indkommet, og Christen Madsen dog ikke udførligt har omkendt, om hr Christen Nielsen burde til samme gæld at svare, som for ham var indstævnet, eller ej, da finder vi den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden endeligt deri at underskede og dømme, om hr Christen Nielsen er pligtig til samme gæld at svare eller ej.

(453)

6/12 1617.

** var skikket Hans Madsen, ridefoged over sankt Hans kloster len i Fyn, hans visse bud Laurits Rasmussen, borger og indvåner i Odense, og havde i rette stævnet Søren Pedersen i Ollerup for et delsvidne, som han har forhvervet over ham til Tørrild herreds ting 12/7 sidst forleden, anlangende at han ikke skulle have holdt sit løfte, som han skulle have lovet velb Johan Brockenhuus sin tjeneste, hvilket han benægter ved sin højeste ed: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Hans Madsen, ridefoged over sankt Hans klosters len i Fyn, hans visse bud Laurits Rasmussen, borger og indvåner i Odense, og havde stævnet Simon Andersen i Hansted og Søren Madsen, tjenende på Lerbæk, for et vidne, som de har vidnet på Tørrild herreds ting 14/6 sidst forleden, anlangende at Søren Madsen skulle have sagt velb Johan Brockenhuus sin tjeneste, hvilket Hans Madsen ved sin ed benægter: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(454)

** var skikket Jens Hansen i Albæk mølle og havde stævnet Niels Andersen Fisker i øster Ånum og Anne Lauritsdatter sst for et vidne, de til Skjern birketing 17/10 sidst forleden vidnet har, anlangende ham at skulle have været trætteagtig med Jesper Christensen i øster Ånum, og ikke de har vidnet, at Jens Hansen enten skulle have truet eller slået Jesper Christensen med vred hu. disligeste havde stævnet sandemænd i fornævnte birk, for de 31/10 sidst forleden har ham vold oversvoret, uanseet ikke for dem skulle have været bevist, at han enten skulle have hødt, slået eller gjort nogen håndgerning på Jesper Christensen: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(455)

20/12 1617.

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde efter KM oprejsningsbrev hidkaldt sandemænd af Hind herred at udlede Christen Jensen i Gammelsogn hans bane, som 27/4 sidst forleden ved Ringkøbing skal være dødfundet, og for nogen kort tid forleden skal være bortkommet og taget af dage, og ingen har til visse kunne forfare, hvem Christen Jensens banemand havde været, og først fremlagde Knud Gregersen for sandemændene efterskrevne tingsvidner af Ringkøbing byting 27/6 sidst forleden, indeholdende blandt andet Jens Jensen skrædder, borger der sst, hans hustru Maren Christensdatter at have vidnet, at den aften, som rygte og tidende gik, Christen Jensen at være omkommet i åen, da kom Anders Skrædder ind til hendes om aftenen sildig og var våd og skiden, og da lånte hun ham en ren skjorte og tørrede ham den våde, og da samme aften hørte hun råb og skrig i åen, siden Anders Jensen var indkommet i hendes hus, og noget derefter kom Karen Tomasdatter ind til hende og klagede, at hun var befrygtende, at hendes husbond skulle blive nogen at skade i åen, da Anders Skrædder at have svaret, lad råbe, hvad kommer det os ved. da bad Anders Skrædder hende, at hun skulle dølge med ham og tie stille, at det var sket parlament ved åen den aften, og ikke lade Karen Tomasdatter at vide, at han var ved åen den aften eller var våd og skiden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Anders Madsen skrædder at være Christen Jensens bane og taget ham sagesløs af dage, og derfor svor ham manddød over og fra hans fred.

(460)

** var skikket Christen Sørensen i Randbæk på Maren Olufsdatter i Lem kærgård og hendes søsterbørns vegne og havde stævnet Erik Pedersen i Ganer for en dom, han med Jens Christensen og Mikkel Mikkelsen i Finderup dømt har og skulle have dømt Jens Christensens hjemmel ved magt, som han efter et ulovligt pantebrev, som skulle være undersagt til landsting, så vidt som den skulle være ejendom anlangende, og skulle have hjemlet Jens Nielsen i øster Finderup den halve bondegård, han ibor, at skulle besidde, og at han siden skulle have tildømt Jens Nielsen samme halve gård at besidde efter et ulovligt pant, som skulle være imod landstings dom, og formener at efterdi fornævnte pantebrev skulle være undersagt, at det ikke burde at regnes for noget pantebrev, men for et gældsbrev på boet, den tid deres salig far Oluf Jensen døde, som recessen formelder i det 63. kapital, at al vitterlig gæld skulle betales af fælles bo, og han derimod skulle have dømt de fattige folk til at betale for deres jordegods, hvorfor han formener samme dom burde magtesløs at være. disligeste havde stævnet Erik Pedersen for en dom, han med Jens Christensen og Mikkel Mikkelsen dømt har og skulle have tildømt Maren Olufsdatter og hendes søskende og medarvinger at betale 200 dalers gæld, efter et ulovligt pantebrev, for deres jordegods: på begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu først.

(462)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 8/4 1616 imellem salig Predbjørn Gyldenstjerne, som da var lensmand på Bøvling, på den ene og kronens tjenere i Vandfuld herred på den anden side dømt har, hvori han skal have tildømt kronens tjenere, at de bør at gøre ugedags arbejde til Bøvling slot, så vidt Predbjørn Gyldenstjerne på KM vegne syntes billigt og ret at være. sammeledes havde stævnet Niels Madsen for en dom, han til samme ting 27/6 sidst forleden imellem Iver Juuls fuldmægtig på den ene og efterskrevne kronens tjenere i Dybe, Fjaltring og Trans sogne på den anden side afsagt har, hvori herredsfogden dem har tildømt, at efterdi de har været overhørige og ikke ville gøre arbejde til Bøvling slot, at de dermed har gjort uret imod recessen og derfor bør klage og tiltale at lide. i lige måde havde stævnet samme herredsfoged for en klage og tre vidner, han over dem i lige måde har dømt for et læs tørveagen at age til Bøvling, for en dags arbejde og for et læs kornagen, hvilket de har siddet overhørig og ikke det til KM slot Bøvling ville gøre, for hvilken deres overhørighed herredsfogden har tildømt dem deres fæster at have forbrudt, og de derfor udvisning bør lide, og at fornævnte tjenere hos Iver Juul på KM vegne for samme deres begangne modvillige overhørighed bør at aftinge, så vel som herefter at gøre til Bøvling slot tilbørlig ægt og arbejde. dernæst blev i rette lagt efterskrevne synsvidne af Skodborg herreds ting 18/3 samme år, omhandlende syn på Bøvling slots brøstfældighed. disligeste syn på de åsteder og ejendom i Bøvling sogn, som var blevet fordærvet af skadelig vandflod. herimod svarede fornævnte bønder og fremlagde efterskrevne KM brev, dateret Vestervig kloster 1505, bemeldende kronens bønder i Vandfuld herred blandt andet skulle til evig tid være kvit og fri for oldensvin og skovsvin, sammeledes at gårdenes skat, gæsteri eller anden årlig skyld skulle derefter ikke forhøjes. herhos fremlagde fornævnte bønders efterskrevne supplik til KM: så og efterdi for fornævnte herredsfoged har været bevist, fornævnte ugedags bønder til Bøvling af fornævnte havflod på deres boliger at have taget en ulidelig skade, så de ikke kunne afstedkomme at gøre slottets arbejde og avling, og han fordi har tildømt de andre KM bønder i Vandfuld herred boende og næst ved slottet er beliggende, med bemeldte Bøvling ugedags tjenere at gøre ægt og arbejde til Bøvling slot, da ved vi ikke imod den hans dom at sige. og efterdi Iver Juul, siden han derefter med Bøvling slot er blevet forlenet, har tilsagt fornævnte bønder, de derefter skulle komme ugedagsmænd i Bøvling sogn med ægt og arbejde at komme til hjælp, de dog modvilligt har været overhørig, og fogden fordi har tildømt dem at have gjort uret imod recessen, og for deres overhørighed har tildømt dem deres fæste at have forbrudt, da ved vi ikke imod begge fornævnte domme ej heller fornævnte klager, deler og udvisning at sige eller magtesløs dømme.

(484)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Christen Madsen i Torp for en dom, han 17/7 1616 til Hjerm herredsting dømt har imellem velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, og hr Christen, og skulle have beråbt sig på nogen bevisninger, da samme tid for ham at skulle have været i rette kommet, af hvilke en part aldrig skulle med nøjagtig kundskab bevises, det at skulle have til været, formenende det ikke en retsindig foged hans embede sådant at gøre: da efterdi samme sag om fornævnte ord ikke til Christen Madsens værneting er ordelt, om han derfor burde nogen tiltale at lide eller ej, finder vi den did at komme.

(486)

** var skikket Jens Christensen ved Bossen og havde stævnet sandemænd af Hind herred at udlægge Niels Christensen i Sir hans banemand, som fandtes død på marken, som formenes Mads Øgård ved Sir kirke desværre skulle have ham dræbt og omkommet, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 27/11 sidst forleden, Mikkel Jensen i Askov med flere at have vidnet, at næste fredag efter helmis kom Mads Jensen i Øgård i Sir sogn kørende, da spurgte de ham, om der ikke fulgtes en karl med ham onsdag næst tilforn, hvortil han svarede, at da fulgtes en karl Niels Gundersborg med ham over Præstebjerg vad, og gik da bagefter vognen, og han kørte sin vej. dernæst blev fremlagt et vidne af fornævnte ting samme dag, Jens Jensen i Askov med flere at have vidnet, at de næste torsdag efter helmisdag var til syn over et dødt lig norden Askov, og der de løftede kroppen op, da knækkede halsbenet af, og hovedet hængte og dinglede ved den, og som dem syntes, da havde der stået en i vejsporet med to træsko på og slæbt samme lig noget vester fra adelvejen, og syntes dem at det agter hjul af en vogn havde overganget det: så og efterdi loven om drabssag formelder, at dræbes mand på torsdag før nadver eller nogen dag før torsdag, og er landsting den næste lørdag derefter, da bør frænder at lyse det på det samme ting, og efterdi det ikke sket er, men at være fortøvet med til andet landsting derefter, da ved vi ikke efter den lejlighed og lysning ikke at kunne stede fylding på fornævnte sandemænd, før KM oprejsning i sagen bliver forhvervet.

(488)

** var skikket Morten Lauritsen i Tornager og havde stævnet Gertrud Jensdatter, født i lille Brusen for hun nogen tid lang siden på Hjerm herreds ting har beskyldt ham, for at han skulle have beligget hende og var far til det barn, hun da gik med, og han derimod har tilbudt at edle og fulddrive sin lov og værn til Hjerm herreds ting 14/5 sidst forleden, formenende samme lov bør ved sin fuldmagt at være, og hvis beskyldning, Gertrud Jensdatter på ham gjort har, bør magtesløs at være. herhos fremlagde Morten Lauritsen efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 14/5 fornævnte år, som bemelder Morten Lauritsen gav og gjorde sin lov selv tolvte med gildemænd og bad Gud til hjælp, at han ikke var Gertrud Jensdatters hendes barnefar eller haft nogen legemlig brug med hende. dernæst at være fremkommet hans lovsmænd og bad dem alle enhver Gud til hjælp, at Morten Lauritsen svor ret og ikke uret, og gav Morten Lauritsen samme sit lovværn imod Gertrud Jensdatters beskyldning: da efterdi nu fremlægges herredstings dom, Morten Lauritsen at være tilfordret samme sin lov imod Gertrud Jensdatters beskyldning at edle, og ingen den beskylder eller noget der imod fremlægges, samme lov ikke retteligen svoret og gjort at være, da ved vi ikke imod fornævnte lovs ed at sige eller magtesløs at være, men finder Gertrud Jensdatters beskyldning derimod ingen magt at have.

(490)

** var skikket Keld Gregersen i Hjarup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Eske Andersen i Nagbøl, delefoged i Anst herred, for en uendelig landstings dom, han her til landstinget nogen tid siden forleden over en uendelig dom skulle have forhvervet, som Keld Gregersen tilforn skulle have forhvervet her til landstinget, som skulle formelde, at Keld Gregersen skulle være kvitdømt af nogen dele, som Eske Andersen skulle have ham over drevet til Anst herreds ting for 6 fag hus, som han skulle have sat i sin egen bondegård, og samme tømmer skulle han have hugget på sin egen bondegårds skov, som han skulle være storligt fornøden, for samme hus til at lægge hø og korn i, menende samme dele og uendelige dom, Eske Andersen over ham forhvervet har, burde magtesløs at være, hvortil Eske Andersen svarede og fremlagde kong Frederiks brev, dateret 23/12 1577, til mening at kronens bønder, som bygger og boer over alt Koldinghus og Skodborg len, som hidindtil har bebygget deres gårde med bulhuse, hvilket skal være meget farligt, om ildebrand påkommer og tilmed skadesløst for skovene, da forbydes alle og enhver at bygge bulhuse, findes nogen derimod anderledes at gøre, da skal den være forfalden til hans nåde for halv hans hovedlod: så og efterdi i kong Frederiks brev strengeligt og alvorligt forbydes hver særdeles i fornævnte to len efter denne dag at bygge deres gårde med bulhuse, men skulle enten opmure imellem stængerne eller slå med ler, og nu med synsvidne bevises, Keld Gregersen samme seks fag bulhus i hans gård at have opbygget, og han derfor er delt blevet, da ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(492)

** var skikket velb Palle Rosenkrantz til Glimming, høvedsmand på Vordingborg slot og Maribo klosters forstander, hans visse bud Frands Jørgensen i Horsens og havde stævnet velb Frederik Munk til Krogsgård for tingsvidner, han lader sig af berømme at skulle have ladet forhverve, anlangende afgangne Mikkel Nielsen, som boede i Toftnæs i den gård, Niels Christensen nu ibor, skulle nogen tid siden have bekendt, at han skulle have haft et stykke eng i brug af velb Jørgen Munk. disligeste at Peder Mikkelsen i Hostrup skulle have standet tre ting og forbudt Mikkel Nielsen at befatte sig med det stykke eng, med hvilke vidner Frederik Munk ville tilegne sig en toft, som skulle ligge ved Niels Christensens gård og Maribo kloster skulle tilhøre: så og efterdi samme sag i rigens ret er indkommet og nederfældings dom på Niels Christensen for samme engs afgrøde med mere er udgangen, ved vi os ikke på bemeldte vidner at dømme.

(494)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Christen Iversen i Sønderby med flere for et syn, de til Ulfborg herreds ting 26/7 sidst forleden hjemlet har, at de skulle have været til syn i Søndereng at se og forfare om en sten, som skulle være en skelsten, og da at skulle have fundet samme sten i den vestre ende, og ikke de vidste andet, end det var et engskel, hvem det var imellem, vidste de ikke: så og efterdi fornævnte synsmænd ikke har hjemlet endeligt, og ikke Knud Gyldenstjerne har fanget varsel, da finder vi fornævnte synsvidne og hjemmel, derefter ganget er, ingen magt at have. disligeste eftersom Niels Graversen i Stabildal ikke heller har vidnet endeligt, men lagt hans vidne i tvivl, og Niels Graversen i Nistrup hans vidne er kun én persons kundskab, som regnes for intet vidne, det og befindes Christen Nielsen både at have synet og vidnet, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(496)

** var skikket velb Christen Krag til Sønderris hans visse bud Morten Lauritsen i Tornager med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Laurits Christensen på Toft med hans hustru Kirsten Lauritskone og deres søn Christen Lauritsen for et vidne, de til Ulfborg herreds ting 12/7 sidst forleden vidnet har anlangende et stykke eng, liggende ved Søndereng, som han formener skulle være hans rette grund, og ikke Christen Krag skulle have fanget noget varsel for samme vidne: så og efterdi ikke befindes for samme vidner at være givet varsel, dog det skulle være den ejendom angældende, Christen Krag og Knud Gyldenstjerne omtrætter, da finder vi samme vidne magtesløs at være, og efterdi fornævnte herredsfoged Christen Madsen samme vidner i så måde uden varsel har udstedt, ved vi ikke andet derom at sige, end han har jo sig deri forseet og bør igen at give Christen Krag hvis billig kost og tæring, han derom anvendt har.

(499)

** var skikket mester Niels Mortensen i Gamst hans visse bud Hans Mikkelsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da have stævnet Morten Frederiksen, borger i Ribe, for en dom han til Anst herreds ting 25/9 sidst forleden skulle have ladet forhverve, som lyder i sin mening, eftersom Morten Frederiksen skulle have ladet tiltale mester Niels Mortensen for nogen arv, han på hans hustru Kirsten Jensdatters vegne efter hendes salig mor skulle have arvet, og efterdi skiftebrevet er magtesløs kendt til landstinget, da skulle herredsfogden have tildømt mester Niels Mortensen at føre til stede selv tolvte hvis, han bekommet havde, og formente Hans Mikkelsen på mester Niels Mortensens vegne, at Morten Frederiksen aldrig skulle ham overbevise noget af hans hustrus arv at skulle have udført af gården, som arven skulle være faldet, thi han endnu boer på stavnen i samme præstegård. derhos formente han, at Morten Frederiksen på sin hustrus vegne bør først selv tolvte igen i boet at indføre hvis, hans hustru mere skulle have arvet, end som hun kunne tilfalde efter hendes far salig hr Jens Simonsen: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og herredsfogden dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(1)

17/1 1618.

** var skikket Mads Nielsen i Navr hans visse bud Jens Jørgensen i Risum og havde hidkaldt sandemænd af Ulfborg herred om manddød at sværge over Niels Christensen Mand i Holstebro for Oluf Nielsen Tornager, han skulle have omkommet, og mente ham at være hans banemand, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Holstebro byting 2/12 sidst forleden, som bemelder Mads Nielsen i Navr, som var eftermålsmand efter hans bror salig Oluf Nielsen Tornager, som var borger i Holstebro, gav Jens Jørgensen fuldmagt til at forfølge sagen. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidner af fornævnte ting 9/12, 16/12 og 23/12 sidst forleden, Jens Nielsen, borger i Holstebro, at have vidnet, at 29/11 sidst forleden, da var han bedt af Mads Nielsen i Navr at skulle lede efter Oluf Tornager, da fandt han ham stående druknet i åen. Jep Christensen, bysvend i Holstebro, at have vidnet, at på fredag var tre uger sidst forleden da kom han med Oluf Tornager i Niels Christensen Mand, borger i Holstebro, hans hus, og da sad de tilsammen og drak en kande øl, to eller tre, så ordes Niels Mand og Oluf Tornager om nogen får, da sagde Niels Mand, at Oluf Tornagers hustru Barbara havde wondt dem til at springe i kålgård, da svarede Oluf Tornager og sagde til Niels Mand, du skal aldrig føde samme får så vel, som hun fødede dem, de fik næsten hver af dem to lam hvert år. Simon Nielsen at have vidnet, at den tid de sad til Jep Christensens og drak, da sagde Oluf Tornager, at Niels Mand ville unde ham hans søster, og derhos sagde han, vil jeg ikke have hende, da må en djævel have hende. Karen Pedersdatter, Niels Mands hustru, og Johanne Iversdatter, værende til Niels Mands, borger her sst, at have vidnet, at Niels Christensen Mand han var i hans hus på fredag var 5 uger om aftenen og den ganske nat, som var den samme nat, der Oluf Tornager blev borte. endvidere Oluf Jepsen Frøjk, borger i Holstebro, og hans hustru Anne Christensdatter at have vidnet, at de aldrig har hørt eller fornemmet, at Oluf Tornager og Niels Mand har været i parlament med hverandre enten med ord eller gerninger: dernæst gjorde sandemændene deres ed, at efterdi ikke bevises Niels Christensen at skulle have gjort nogen håndgerning på Oluf Nielsen Tornager eller været i nogen parlament og bordag med ham, ej heller ham truet eller undsagt, så deraf kunne forfares ham at være hans banemand, svor de Niels Christensen kvit for samme sag.

(4)

** var skikket Eske Lauritsen i Kolding med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Iversen Årø, borger der sst, for et køb, han med hans fattige og enfoldige mor og yngste bror, som han skulle være ret født værge for, han aldeles ubevidst og imod hans vilje og samtykke, der han har været udenlands, skulle have gjort anlangende et hus og ejendom her i byen, som Eske Lauritsen, hans mor og søskende endnu efter hans salig far i fælles skulle stande dem imellem uskiftet, hvilket køb Eske Lauritsen formente underfundigt og imod loven og kongelig mandat at skulle være, og Peder Iversen selv hans hustrufar Jørgen Nielsen Vestergade at skulle have tilsat at være hans mors værge, hvilket han hårdeligt benægter, formener samme købebrev bør magtesløs at være. dernæst fremlagde efterskrevne skøde af Kolding byting 26/2 samme år, formeldende at Dorte Eskesdatter, salig Laurits Erbos efterleverske, i Kolding med hendes værge Jens Nielsen og hendes søn Laurits Lauritsen solgte fra dem og deres arvinger og til Peder Iversen Årø og hans hustru Maren Jørgensdatter og deres arvinger de ejendoms parter, som Dorte Eskesdatter og Laurits Lauritsen tilhørte i det hus, liggende i Kolding vesten hos kirkegården imellem kirkens kålgårdsjord ved den søndre og Peder Iversens egen ejendom ved den nordre side. dernæst fremlagde Peder Iversen hans efterskrevne brev, dateret Kolding 15/2 1617 i hvilket han kendes sig skyldig at være Dorte Eskesdatter og hendes børn Eske Lauritsen, Poul Lauritsen og Laurits Lauritsen 20 sletdaler, som rester ubetalt på samme køb: så og efterdi Dorte Eskesdatter med Jørgen Nielsen, i den sag hendes betroede værge, som borgmester og vil have kendt noksom samme værgemål at forestå, med hendes søn Laurits Lauritsen, som er sin egen værge, for ting og dom skødt og afhændet til Peder Iversen Årø deres lod og anpart i fornævnte ejendom, og tingsvidne straks derefter taget er, hvilket loven formelder så stærkt at være, at der ej må lov imod gives, da ved vi ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(8)

** var skikket Peder Ibsen Kusk, borger i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde stævnet Sofie Jensdatter der sst for et bænkebrev, hun lader sig af berømme, hun skulle have af hans hustru Bodil Hansdatter bekommet lydende på 45 daler, hvilket bænkebrev Peder Kusk og hans hustru hårdeligt benægter aldeles intet af samme gæld og brev ved af at sige: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(9)

** var skikket Peder Ibsen Kusk, borger i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde i rette stævnet Sofie Jensdatter der sst for et bænkebrev, hun lader sig af berømme, hun skulle have bekommet af sin datter Karen Pedersdatter i sine umyndige år, formener samme bænkebrev falsk at være, efterdi det skulle lyde på 120 daler at skulle pågælde for noget krongods og andet gods, hun skulle have af hende bekommet, endog aldrig skal bevises, hun skulle have haft noget gods at sælge. da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø. høvedsmand på Nibehus, og havde stævnet Hans Jensen i Uglvig for en uendelig dom, han til Skast herreds ting 23/12 sidst forleden dømt har, anlangende at han skulle have tildømt kongens tjenere frit fiskeri for deres egen grund til midtstrøms i den bæk, som løber imellem Tjæreborg enge og Krogsgårds enge: så og efterdi samme dom ikke er endelig, da bør den at være, som den udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden dem endelig imellem at dømme og adskille.

(11)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, Jens Callesen i Tjæreborg brødre, Jens Krog, Anne Nielsdatter, Johanne Nielsdatter, Hans Tomasen, Niels Snidersen, Niels Knudsen og Hans Jepsen sst og Dines Sørensen i Spangsbjerg for et vidne, de til Skast herreds ting 2/12 1617 med Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, vidnet har, anlangende noget ålefiskeri, som bemeldte vidnesmænd ville sig tilholde i Krogsgårds bæk og møllestrøm, og for det første beskylder dem, at de selv indbyrdes har vidnet i deres egen sag, deres bror Christen Callesen såvel som sig selv til vilje, som brødre, svogre og forvandte. for det andet, at samme deres vidne er vidnet nu efter så mange års rolighed. så mødte Albret Skeel og afstod samme vidner, og efter sådan lejlighed bør de ingen magt at have.

(12)

** var skikket Anne Madskone i Varde, salig Mads Jensens efterleverske, hendes visse bud Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, og havde stævnet Christen Madsen til Haltrup for rigens æskning, som han til Skast herreds ting skal være overgået for en sum pending, han Maren Madskone skal skyldig være efter hans efterskrevne udgivne brevs indhold, hvorfor Jens Sørensen på Anne Madskones vegne formener, at hun nu her til landstinget burde æskning over Christen Madsen at bekomme. så er Christen Madsen ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre: så blev ham undt samme æskning, hvorefter æskede Jens Sørensen på Anne Madskones vegne i lige måde her til landstinget som til herredsting æsket er.

(14)

** var skikket Jens Iversen i Hoven hans visse bud Christen Pedersen i Sjelborg og havde stævnet Christen Madsen til Haltrup for rigens æskning, som han til Skast herreds ting skal være overganget for en sum pending, han Jens Iversen skal være skyldig efter hans efterskrevne breves indhold. så er Christen Madsen ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre: så blev ham undt samme æskning, hvorefter æskede Christen Pedersen på Jens Sørensens vegne i lige måde her til landstinget som til herredsting æsket er.

(16)

** var skikket Joen Nielsen i Jerlev og havde stævnet Lauge Madsen, ridefoged i Koldinghus len, for han 3/12 sidst forleden til Jerlev herreds ting skulle have ladet ham fordele og at skulle have beskyldt ham for 4 rigsdaler fogedpending, Joen Nielsen skulle være ham skyldig, uanseet Joen Nielsen benægter højligt intet at være ham skyldig, ej heller ved hvorfor Lauge Madsen slig beskatning eller pending af ham kunne udfordre eller aftvinge: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(17)

** var skikket velb Frederik Munk i Krogsgård og havde stævnet Hans Jensen i Uglvig for et hjemmels vidne, som han har udstedt Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, på Skast herreds ting 2/12 sidst forleden, formeldende om brug som Jens Sørensen skulle hjemle Riberhus tjenere i Tjæreborg i Krogsgård bæk, som løber fra Krogsgårds mølle og i havet, uanseet at hans møller Jep Pedersen i Tjæreborg, som samme mølle skal have sted og fæst, ikke skal have fanget varsel derfor: så og efterdi Jens Sørensen har hjemlet KM tjenere i Tjæreborg at bruge fiskeri i fornævnte bæk til midtstrøms, og ingen er mødt, som imod fornævnte hjemmel har budt sig i rette, Frederik Munk ej heller nøjagtigt beviser, fornævnte bæk ham for en del at tilhøre, og fogden fordi samme hjemmel har udstedt, da ved vi ikke imod fornævnte hjemmel at sige, ej heller deri fogdens ulempe at være, som samme hjemmel har udstedt.

(19)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 1/7 sidst forleden dømt har imellem hans tjener Søren Nielsen i Hygum og Niels Pedersen sst, hvori han har tildømt Søren Nielsen at lide tiltale og kvitdømt Niels Pedersen for nogen tilsagte onde ord, imellem dem for ting og dom skal være sket, og Niels Pedersen da har sagt til Søren Nielsen, at han har sveget sig til de synsvidner, han har forhvervet over ham om kornskade, og Søren Nielsen da at have svaret og mente, at han løj som ingen ærlig mand, indtil han beviser det: så og efterdi Niels Pedersen --- havde tilsagt Søren Nielsen, at han end havde sveget sig til det synsvidne, og Søren Nielsen derpå for ting og dom Niels Pedersen har tilsagt, at han mente, at han løj som ingen ærlig mand, og nu med synsvidne bevises, Søren Nielsen det uden varsel at have forhvervet, så vidnet derfor her til landstinget er underdømt, og fogden fordi har Niels Pedersen for bemeldte ord, han imod Søren Nielsen har haft, kvitfundet, og Søren Nielsen for slige hans ubeviste ord at lide tiltale, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(22)

** var skikket Christen Sørensen i Randbæk på Maren Olufsdatter i Lem kærgård og hendes søsterbørns vegne med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Erik Pedersen i Ganer for en dom, han med Jens Christensen og Mikkel Mikkelsen i Finderup dømt har og skulle have dømt Jens Christensens hjemmel ved magt, som han efter et ulovligt pantebrev, som skulle være undersagt til landsting, så vidt som den skulle være ejendom anlangende, og skulle have hjemlet Jens Nielsen i øster Finderup den halve bondegård, han iboer, at skulle besidde, og at han siden skulle have tildømt Jens Nielsen samme halve gård at besidde efter et ulovligt pant, som skulle være imod landstings dom, og formener at efterdi fornævnte pantebrev skulle være undersagt, at det ikke burde at regnes for noget pantebrev, men for et gældsbrev på boet, den tid deres salig far Oluf Jensen døde, som recessen formelder i det 63. kapital, at al vitterlig gæld skulle betales af fælles bo, og han derimod skulle have dømt de fattige folk til at betale for deres jordegods, hvorfor han formener, samme dom burde magtesløs at være. disligeste havde stævnet Erik Pedersen for en dom, han med Jens Christensen og Mikkel Mikkelsen dømt har og skulle have tildømt Maren Olufsdatter og hendes søskende og medarvinger at betale 200 dalers gæld efter et ulovligt pantebrev for deres jordegods. så mødte Jens Christensen og fremlagde efterskrevne dom af Bølling herreds ting 3/3 sidst forleden, som medfører velb Ulrik Sandberg hans bud Niels Jensen i Hannerup på hans tjener Mikkel Mikkelsen i Finderup og Jens Christensen, barnfødt sst, deres vegne at have stævnet Christen Mortensen i Lem kærgård hans mor Maren Olufsdatter, Kirsten Olufsdatter i Ringkøbing, Kirsten Olufsdatter Langergård, Johanne Olufsdatter i Favrby og Søren Markorsen sst og hans søskende og medarvingers vegne for 200 enkende sølvdaler, som salig Oluf Jensen i Finderup Christen Jensen og Bend Jensen sst pligtig var, når han ved døden afgår, og derfor har haft en halv bondegård i pant. dernæst har Niels Jensen fremlagt salig Oluf Jensens efterskrevne pantebrev, dateret øster Finderup pinsedag 1588, som iblandt andet medfører, at han kendes af ret vitterlig gæld skyldig at være Christen Jensen og Bend Jensen i øster Finderup 200 sølv enkende jochimsdaler, hvorfor han til et brugeligt pant pantsatte dem den fulde havde gård i øster Finderup, som han selv, Christen Jensen og Bend Jensen påboer. dernæst at have været fremlagt Oluf Jensens kvittants for samme 200 daler: så og efterdi for fogden er bevist med Oluf Jensens brev sig at have været Christen Jensen og Bend Jensen 200 daler, som fornævnte gods er pantsat for, pligtig, disligeste med Oluf Jensens kvittants bevises, ham samme pending at have annammet, og fornævnte landstings dom ikke videre i sit indhold hentydes, end at samme pantebrev, så vidt det er ejendom angældende, at være undersagt, og fogden fordi har tildømt Maren Olufsdatter, hendes søskende og medarvinger enhver sin anpart af fornævnte pending, godset stod i pant for, at betale, ved vi ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte herredsfoged den anden sin dom ikke noksom forklaret har, da finder vi den at være som udømt, og sagen igen til herredsting at komme.

(25)

** var skikket Anne Pedersdatter, borgerske i Lemvig, og havde stævnet Svend Poulsen. borger der sst, for en skriftlig klage, han skulle have i rette båret på Lemvig rådstue 14/2 sidst forleden, anlangende en beskyldning, Anne Pedersdatter skulle have Svend Poulsen og hans to brødre og hans far Poul Svendsen beskrevet, og at hun burde at være en løgner og æreskænder, og at bære skamsten af byen, og borgmestre og råd skulle have omkendt den sag ind for sin tilbørlig dommer, formente Anne Pedersdatter, at Svend Poulsen burde sin klage med uvildige vidnesbyrd at bevise. så mødte Svend Poulsen og sagde sig ikke at vide andet med Anne Pedersdatter end som ærligt er, og Anne Pedersdatter i lige måde undskyldte Svend Poulsen sig ikke heller med ham andet at vide end ærligt, og dermed blev de på begge sider med sammenlagte hænder venligt og vel forligt.

(26)

** var skikket velb Christoffer Friis til Favrskov og havde i rette stævnet Søren Nielsen i Lemtorp for en seddel, han skulle have fremlagt til Lemvig byting 10/10 sidst forleden, og byfogden skulle have dømt Søren Nielsen kvit for Christoffer Friises tiltale, imedens samme seddel står ved magt, anlangende nogen tørvegrøft, endog Christoffer Friis formener, Søren Nielsen ikke skulle have aftinget for nogen tørvegrøft: så og efterdi Jørgen Friises underskrevne seddel, bemeldte tørv anlangende, som fogden har funderet sin dom på, nu er i rette lagt, og Jørgen Friis ikke vil vide den urigtig at være, Søren Nielsen at være efterladt den tørvegrøft, hvilken seddel Jørgen Friis ikke ville vide urigtig at være, da ved vi ikke imod fornævnte bytings dom at sige eller magtesløs dømme.

(27)

** var skikket Anne Pedersdatter, borgerske i Lemvig, og havde stævnet Simon Christensen, Niels Madsen med flere for et vidne, de til Lemvig byting 17/3 1616 vidnet har, lydende Anne Pedersdatter og Christen Kyndesen smed i Heldum kirkegård skulle have været berygtet, for de skulle have brugt utugt tilsammen, hvilket hun hårdeligt benægter. disligeste at have stævnet Gregers Poulsen og Christen Poulsen for et vidne, de samme dag og tid skulle have vidnet, at de skulle have seet deres far Poul Svendsens hustru Anne Pedersdatter og Christen Kyndesen tilhobe, og ikke deres vidner skulle stemme overens, tilmed skulle være to skolebørn. i lige måde havde stævnet hendes husbond Poul Svendsen, som samme vidner forhvervet har. i lige måde i rette lagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting samme dag, som bemelder, at Poul Svendsen i rette lagde en skriftlig klage over hans hustru og Christen Kyndesen, for han siden 1609 har slået sig i køb og handel med hende imod hans vilje og samtykke, og selv har han seet hende i Christen Smeds stue og slået på en tromme, siden er de gået i hans østre stue begge to i seng tilsammen, og var han selv så nær, at han både så og hørte dem: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen gerning, dem selv vitterlig skulle være, tilmed Poul Svendsens egne børn ikke at have vidnet på fersk fod, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom nøjagtige. at de bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte klage ikke med nogen nøjagtig bevisning bestyrkes og bekræftes, finder di den ikke at komme Anne Pedersdatter på hendes ære og lempe til hinder eller skade i nogen måde.

(31)

** var skikket Jens Olufsen, borger i Lemvig, og havde stævnet Christen Madsen smed, borger sst, for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet efter en rådstuedom og en dele, som efter samme dom drevet er, anlangende for 7 daler for nogen sild, som Jens Olufsen har solgt Christen Smed til Lübeck: så og efterdi Christen Smed selv vedgår og bekender sig samme sild af Jens Olufsen at have bekommet, og ikke han beviser sig pengene at have betalt, og Jens Christensen borgmester derfor har tilfundet Christen Smed samme pending til Jens Olufsen at erlægge, da ved vi ikke imod samme dom at sige, og efterdi Christen Smed efter bemeldte dom er delt blevet, ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(33)

** var skikket Svend Christensen, rådmand i Lemvig, og havde stævnet Simon Christensen, rådmand i Lemvig, for et pantebrev, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet på Peder Andersens gård og markjord, hvilket pant Svend Christensen formente sig ikke at kunne bekomme sin retfærdige gæld af Peder Andersen, formente samme pant ikke så lovligt at være gjort, at det burde nogen magt at have: så og efterdi fornævnte pant findes for ting og dom, efter KM brev om slig pant, af Peder Andersen, som samme ejendom tilhørte, gjort og givet at være, og tingsvidne straks taget, da ved vi ikke imod fornævnte pantebrev at sige eller magtesløs dømme.

(34)

** var skikket Christen Jensen i Bredvig hans visse bud Jens Lauritsen sst og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han 27/11 dømt har imellem Christen Jensen og velb fru Karen Nielsdatter Munk til Ørnhoved, eftersom han havde hende i rette stævnet med hvis adkomst, hun ville sig den bondegård i neder Feldborg, Christen Pedersen påbor, tilholde imod hans lovlige skøde, som findes i fornævnte dom indført, og ingen adkomst på fornævnte gård, hun frembærer eller ville sig samme gård for ejendom vedkende, og fogden dog, uden al årsag, med en uendelig dom sagen fra sig skulle have fundet til sin tilbørlig dommer: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(36)

** var skikket Peder Nielsen i Handerup og fremlagde efterskrevne brev, hvori Anders Rytter på sine egne og hans søster velb jomfru Edel Rytters vegne vedersiger arv og gæld efter deres salig mor velb fru Ide Munk, datum Byskov hellig tre kongers dag 1618, Anders Rytter egen hånd.

(37)

** var skikket Laurits Jørgensen samt Bend Jensens børn i nør Staby deres visse bud Svend Christensen, rådmand i Lemvig, og havde stævnet Mads Mikkelsen i Tokesdal for et ti dalers brev, som salig Bend Jensen skulle være Mads Mikkelsen skyldig og har haft et stykke eng i brug i mange år, så at fornævnte pending skulle være mere end dobbelt betalt foruden sin årlige rente, hvorfor Laurits Jørgensen og salig Bend Jensens arvinger formente, fornævnte ti dalers pantebrev burde magtesløs at være. derefter fremlagde efterskrevne vidne af Ulfborg herreds ting 15/2 sidst forleden, i hvilket Christen Christensen har lader fordele Kirsten Bendskone, Jens Bendsen, Peder Bendsen og Anne Bendsdatter hver for deres anpart af fornævnte rigsdaler, som salig Bend Jensen var Mads Mikkelsen i Tokesdal skyldig: så og efterdi Bend Jensens brev formelder, ham at være Mads Mikkelsen 10 daler skyldig, hvori denne til villighed for samme pending hos ham er blevet bestående og forundt at bruge, og ikke bevises ham nogen videre rente af samme pending at have oppebåret, ved vi ikke imod fornævnte brev at sige, og herredsfogden dog har dømt bemeldte hovedsum at være forbrudt, halvparten til øvrigheden og halvparten til den påkærer, såvel som og siden derefter tildømt for fru Elsebe Juel halvparten af samme pending at tilkomme, da finder vi samme to domme så og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(40)

** var her til stede en landstings stævning, som velb Albert Skeel til Fussingø beskylder ikke af os at være forseglet, og var Albret Skeel af os begærende ham at måtte opnævnes otte mænd, som derom deres sandhed måtte vidne. så blev opnævnt efterskrevne, hvilke er udgået og igen indkommet og vidnede, at de så velb Albret Skeel og de gode landsdommere havde en stævning imellem dem på bordet, den tog Morten Jørgensen i Lemvig af Albret Skeels hånd, og midlertid blev et stykke afrevet, hvilken stævning straks derefter af os blev forseglet og i retten indlagt.

(41)

** var skikket Joen Nielsen i Jerlev og havde stævnet Jens Nielsen i Høllund med flere for at vidne, de til Jerlev herreds ting 26/11 sidst forleden skulle have vidnet, anlangende dem at skulle have hørt og seet ved Jerlev herreds ting i dag tre uger, efter tinget var splittet, at Joen Nielsen skulle have trådt til Joen Hansen i Bølling med en økse i sin hånd og hødt og truet ham dermed, og derhos skulle have givet Joen Hansen nogen ubekvemsord, hvilket vidne Joen Nielsen højligt benægter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(42)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, og havde stævnet Jesper Nielsen i Skast med flere for et vidne de til Skast herreds ting 2/9 sidst forleden vidnet har, anlangende ålegårde og fangst i den bæk, som løber imellem Tjæreborg enge og Krogsgårds enge, hvilket deres vidne han formente, de Frederik Munk til vilje skulle have vidnet, og ikke så stærkt at være, så det burde at forhindre KM tjenere fri fiskeri for deres egen grund: så og efterdi en part fornævnte vidnesbyrd udtrykkeligt har vidnet, nogle på 20 - 23 år, bemeldte fiskeri at have været brugt til fornævnte Krogsgård i Frederik Munk og hans forældre og formands tid, endog Frederik Munk selv tilstår sig samme gård og fiskeri over 32 år, som er over fornævnte vidnesbyrds minde, at have haft i besiddelse og brug. Niels Callesen og Christen Callesen deres vidner ikke findes med helgens ed og oprakte fingre at være vidnet, eller lovligt varsel for givet, da kunne vi ikke kende fornævnte vidne så noksom at være, at det burde nogen magt at have men magtesløs.

(45)

** var skikket Iver Markorsen, borger i Varde, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han 9/10 sidst forleden imellem Iver Markorsen og Laurits Mikkelsen i sønder Bork dømt har og fradømt ham 10 rigsdaler, hans fogedpenge, uanseet Iver Markorsen for ham skulle have i rette lagt domme af Møgeltønder birketing, Skast herreds ting og Vesterherreds ting, som besluttes at ridefogden bør sine fogedpenge, og Iver Markorsen efter den samme dom sine fogedpenge i Riberhus len skulle have fulgt, som også skulle være sædvanligt over al Jylland, hvorfor han formener, samme dom burde magtesløs at være: så og efterdi med Albret Skeels forlenings brev for fogden har været bevist, KM nådigst ridefogderne har tilladt den tiende pending og ingen anden genant at bønderne at skulle have, og fornævnte herredsfoged dog har Iver Markorsen, som var ridefoged i Riberhus len, benævnte tiende pending fradømt, da ved vi ikke samme hans dom at kunne følge.

(47)

** var skikket Hans Iversen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, indeholdende Eske Andersen i Nagbøl da på Iver Thulesen i Skanderup hans vegne at have fremlagt en seks ugers opsættelse, som bemelder Hans Iversen da at have stævnet Iver Thulesen for en dele, han skal have forhvervet over ham til Kolding byting nogen tid forleden på Knud Becks vegne, fordum kornskriver på Koldinghus, endog han ikke for samme dele skulle have bevist med brev eller segl, at han skulle være Knud Beck noget skyldig. men havde ladet ham fordele efter nogen breve, som skulle være ganget imellem velb Casper Markdanner, fordum lensmand på Koldinghus, og Hans Iversen formeldende om noget brød og havre, Hans Iversen skulle føre over til København, og ikke Iver Thulesen skulle have haft fornævnte Casper Markdanners fuldmagt samme dele at drive for den årsags skyld, som han mener, eftersom de af skriverstuen på Koldinghus skulle have haft deres eget bud, ved navn Jacob Andersen, med til København med samme brød og havre der fra sig at levere med alle omkost, og derfor skulle have taget sin løn for sin umage og for sin kost og tæring, han på den rejse skulle have anvendt: så og efterdi nu bevises med Jacob Andersens egen bekendelse, ham med samme skib og gods fra Kolding at have været affærdiget derpå at skulle hente kvittants. det og af fornævnte renteri skrivere deres bevis forfares, Jacob Andersen det fra sig at have leveret og derpå taget kvittants. i lige måde at være kvitteret for hans fortæring fra 19/4 og til 14/5 1616, såvel som og for sin fortæring tilbage igen, så deraf forfares, Hans Iversens forpligt at være frastået, og Jacob Andersen har været mægtig på samme havre og brød at gøre levering, og Hans Iversen dog for samme rest er delt blevet, da finder vi ham af den dele kvit at være.

(51)

31/1 1618.

** var skikket Hans Iversen, borger i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde stævnet Clemend Broen, borger der sst, for han skulle have ladet ham fordele til Kolding byting for 20 daler, han skulle være ham skyldig for to slagtenød, for hvilke pending Clemend Broen skulle have til forlover Tyge Hansen, Hans Iversens søn, som noksom skulle være at eragte, at Tyge Hansen selv skulle have betalt Clemend Broen fornævnte 20 daler. så mødte Anders Broen, borger i Kolding på Clemend Broens vegne og bekendte samme gæld at være betalt, og derfor afstod han samme dele: da efter sådan lejlighed bør samme dele ikke at komme Hans Iversen til nogen forhindring.

(52)

** var skikket Thade Rickertsen i Ringkøbing hans visse bud Jens Pedersen, byskriver der sst, og havde stævnet kirkenævninge af Ringkøbing, for de 16/1 sidst forleden skal have Maren Poulsdatter der sst kirkenævn og fuld trolddomssag oversvoret for trolddoms kunster, hun skal have brugt, hvilken deres ed og tov Jens Pedersen på Thade Rickertsens vegne formener lovlig og ret at være, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Ringkøbing byting 5/12 sidst forleden, Kirsten Thades at have vidnet, at for 13 år siden da kom hun ind til Mads Christensen, forrige byfoged der i byen, en morgen tidlig, som han lå på hans seng, og skændtes med ham, og som hun gik ud af døren, mødte hun Maren Poulsdatter, så bad hun Maren Poulsdatter, at hun skulle gå ind til Mads Christensen, fordi han sagde, han ville tale med hende, og så gik hun ind til ham og spurgte ham, hvad han ville Kirsten Thades, da svarede Mads Christensen, at han havde ingen bud efter hende, da svarede Maren Poulsdatter ham, at Kirsten Thades skulle få en skam færd inden kort tid, for hun løj hende ind til ham, og den dag førend aften, da kom hendes husbond Thade Rickertsen i parlament i Mads Christensens hus og slog en karl tre knivslag, så samme karl var næsten død blevet, og hendes husbond udgav mesten af del af hvis gods, de havde, for samme skade, og den ulykke lovede Maren Poulsdatter hende. ydermere vidnede hun, at for nogen år siden kom Maren Poulsdatter til hende om en almisse, da hun stod og vaskede klæder og havde ikke stunder at give, så gik Maren Poulsdatter bort og knurrede, i det samme slog hun en spand vand efter hende, og da vendte Maren Poulsdatter sig og spurgte, hvorfor hun slog vand efter hende, da svarede Kirsten Thades, at hun måtte slå hendes vand, hvor hun ville, så gik Maren Poulsdatter bort og gav hende onde ord. en kort tid derefter inden aften da slog hun hendes arm af led og led stor pine i samme arm, førend hun fik den i led igen, og det var Maren Poulsdatter årsag til, og hun gjorde hende det med trolddoms kunster. fremdeles efterskrevne vidne af samme ting, ung Jens Olufsen at have vidnet, at ungefer seks år forleden kom Maren Poulsdatter ind til hans, og imidlertid havde hans pige en snak imellem dem i stegerset og sagde, dersom Maren Poulsdatter kunne trolddom, som det kaldes, da ville de lægge en huslime ved dørtræet for hende, hun skulle ikke komme over den. så lagde Dorte Jensdatter, født i Kærsing, Vibeke Madsdatters søskendebarn, som da tjente hos ham, en huslime ved dørtræet, og da Maren Poulsdatter ville gå hjem, da stod hun og tramlede for sig i døren og kunne ikke komme over limen, og Maren Poulsdatter tog limen op og sagde, at hvem dom lagde limen for hende, skulle få en ond færd, og en kort tid derefter da blev Dorte Jensdatter en krøbling i begge hendes ben. Gunder Nielsdatter at have vidnet, at for tre år siden hun var i huse med Maren Poulsdatter, og Maren Poulsdatter gik til seng, da sad hun i sengen og bandede, du skal få skam din fulde gast, din fulde gast, din slemme ting, din slemme ting, og repeterede samme ord, og hun tykkede Maren Poulsdatter slog om sig med en svøbe og læste nogen sælsomme bønner, som hun ikke kunne forstå, og Maren Poulsdatter at have været til vedermåls ting og oplæste efterskrevne latinske ord. Dorte Nielsdatter på Holm at have vidnet, at hendes salig far Niels Christensen klagede for hende, imidlertid han var i hus med Maren Poulsdatter, at når han gik til seng, ville Maren Poulsdatter ikke til seng, og da sagde hendes far, dersom hun ikke ville lukke døren til og gå til seng, da skulle hun ud af døren, men da svarede hun ham, at han skulle holde hans mund, til han skulle få skab, ydermere vidnede Dorte Nielsdatter, at Maren Poulsdatter lovede hendes far, at han skulle få en skab færd, derefter røvede hun med hendes trolddoms kunster hans helbred fra ham, så han blev blind, før han døde: så og efterdi af fornævnte vidner bevises, Maren Poulsdatter at have lovet fornævnte folk ondt, og det dem derefter en part på deres helbred, kvæg og gods at være vederfaret, og hun selv her i dag for retten har bekendt sig at have omgået og brugt signelse og spøgeri, og Kirsten Thades nu i dag har lagt hendes hånd på Maren Poulsdatters hoved og ved sin højeste ed sigtet og vedkendtes hende for en åbenbarlig troldkone, sammeledes Gunder Hanskone, og ingen vidnesbyrd hun har fremlagt sig ærligt at have skikket, og efterdi fornævnte nævninge har været opkrævet Maren Poulsdatter for trolddom enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(62)

** var skikket Peder Ibsen Kusk, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Sofie Jensdatter der sst for et bænkebrev, hun lader sig af berømme, hun skulle have af hans hustru Bodil Hansdatter bekommet lydende på 45 daler, hvilket bænkebrev Peder Kusk og hans hustru hårdeligt benægter aldeles intet af samme gæld og brev ved af at sige, og samme brev at være falsk, eftersom hun hverken kan læse eller skrive. så mødte Anders Brun og fremlagde efterskrevne brev, lydende at Bodil Peder Kusks hustru i Vestergade, næst op til Lydik Pottemagers, skyldig at være Sofie Jensdatter i Østergade 45 sletdaler, dateret Kolding 7/7 1613: så og efterdi Bodil Peders ikke selv samme brev har skrevet eller underskrevet, men Anders Brun selv vedgår, det at skulle være hendes datter Karen Pedersdatters håndskrift, Peder Kusk, som er hendes værge, ikke heller sådant brev eller gæld med hende har samtykket men nu for retten højligt har benægtet, da kunne vi ikke kende samme brev så noksom, at det bør at komme Peder Kusk eller hans hustru til hinder eller skade.

(63)

** var skikket Peder Ibsen Kusk, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Sofie Jensdatter der sst for et bænkebrev, hun lader sig af berømme, hun skulle have bekommet af sin datter Karen Pedersdatter i sine umyndige år, formener samme bænkebrev falsk at være, efterdi det skulle lyde på 120 daler at skulle pågælde for noget krongods og andet gods, hun skulle have af hende bekommet, endog aldrig skal bevises, hun skulle have haft noget gods at sælge: så og efterdi fornævnte brev findes af Karen Pedersdatter at være udganget, midlertid hun har været hos hendes far i sine umyndige år, og loven formår intet møbarn at må borgen være for penning, Peder Kusks signet findes for samme brev at være trykt, som er usædvanligt og eragtes fordi af vitterlighed at være gjort, men nu for retten har benægtet samme hans signet ikke med hans vilje for samme brev at være kommet, da kunne vi ikke kende samme brev så nøjagtigt at være, at det bør at komme Karen Pedersdatter eller Peder Kusk til hinder eller skade.

(65)

** var skikket Anders Brun, borger i Kolding, på Sofie Jensdatters vegne, som han er værge for, og havde stævnet Mogens Rasmussen, byfoged sst, for en dom, han til Kolding byting dømt har, hvilken dom han formener skal være gjort imod den nye reces og mandat i det femtende kapitel, som formelder, at hvem som bliver forfulgt til fjerde ting med høringsdele, og ikke enten afbevíser sagen eller stiller sagvolder tilfreds, da dommeren at stede dele, og eftersom han har tildømt Karen Pedersdatter, Jens Lauritsens hustru i Kolding, hendes lovværge som han har forfulgt til fjerde ting for 120 daler efter Karen Pedersdatters håndskrift, som han har underskrevet, og fogden uden al lov og ret dømt ham fra hans dele, mener fogden deri at have gjort ham uret: så og efterdi med tingsvidne bevises, Peder Ibsen Kusk på hans datters vegne samme håndskrift og gæld tre tingdage tilforn såvel som og den dag, dommen er gået, at have benægtet, han og for fogden har bevist, samme brev at have hid stævnet og beskyldt, og fogden fordi ikke da vidste at stede høring over Karen Pedersdatter for samme gæld, da kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være.

(67)

** var skikket velb fru Mette Hardenberg, salig Predbjørn Gyldenstjerne til Skovsbo, og velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg deres visse bud Claus Nielsen, ridefoged der sst, og havde i rette stævnet Christen Pedersen i Damgård, Peder Christensen i Vium og deres medbrødre nævninger for nogen af dem 22/11 og nogen 29/11 sidst forleden til Ulfborg herreds ting skal have svoret Karen Christenskone åråd over, for hun skulle have medværet hos hendes søn Bertel Christensen, der han skød Mads Christensen Harbos ene ben sønder, dog de ikke så noksom lovfast skulle have været, der de gjorde deres ed og tov, at de enten kunne sværge Karen Christenskone åråd over eller kvit, menende fordi samme deres ed og tov buede at være som udømt var: så og efterdi Niels Madsen og hans medbrødre såvel som og Mikkel Madsen og hans medfølgere ikke udtrykkeligt har specificeret eller omvidnet, det Karen Christenskone og Karen Christensdatter skulle have gjort nogen håndgerning på Mads Harbo, ikke heller det endnu med nøjagtigt vidnesbyrd bevises, dem at skulle have været tilskyndet i samme gerning, som Christen Christensens klage om bemelder, da kunne vi ikke kende samme vidner ej heller dom og klage så nøjagtig, at de bør at komme Karen Christenskone og Karen Christensdatter, så vidt deres person er anrørende, til hinder eller skade, og efterdi nu bevises med delebrev Christen Pedersen, den første nævning over dem, har været fordelt og lovforvunden, da de og deres medbrødre gjorde samme deres ed, da finder vi samme nævningers ed ingen magt at have.

(74)

** var skikket Thule Buck i Gejsing hans visse bud Christen Tomasen sst og havde stævnet Hans Sørensen i Gesten for en dele, han 11/10 1617 her til landstinget skulle have frembåret, som skulle formelde at Jens Knudsen i Gesten skulle have været delt til Anst herreds ting, og dermed her til landstinget skulle have fanget et skøde magtesløs, som Jens Knudsen skulle have gjort Jens Gregersen i Gesten på en halv otting jord i den gård i Gesten, som Ebbe Sørensen afdøde, formenende samme delsvidne vrangeligt og falskeligt at skulle være adkommet: samme sag blev opsat til i dag måned.

(75)

** var skikket Sylvester Biesch, rådmand i Ringkøbing, på sine egne og på Peder Pedersen, borgmester sst, hans vegne, sammeledes Niels Olufsen, Peder Vognbjerg og Morten Pedersen på deres egne vegne, så og Jens Pedersen byskriver og Jens Jensen borgmester, gammel Jens Olufsen rådmand med flere deres vegne og gav til kende, at de til dette landsting af Clemend Bendsen, borger sst, skal være stævnet og bød dem imod ham i rette. så mødte Clemend Bendsen og herimod svarede, at da han lod hans stævning læse til Ringkøbing byting, blev den ham frataget og forholdt, så han ikke siden den kunne blive mægtig her at i rette lægge: blev her så sagt for rette, at dersom han ikke kan bevise, samme hans stævning var ham forholdt, da bør Clemend Bendsen igen at give bemeldte mænd hvis skellig billig kost og tæring, de derpå anvendt har.

(76)

14/2 1618.

** var skikket Peder Tygesen i Randerup hans visse bud Frands Nielsen i Harres og havde stævnet Peder Nielsen, Hans Nielsen og Hans Mikkelsen i Højbjerg, for de ikke ville vidne deres sandhed til deres værneting om et lidet stykke jord på Højbjerg mark: da efterdi ikke bevises, Peder Nielsen, Hans Nielsen og Hans Mikkelsen deres sanden til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme og der deres sandhed i samme sag under deres faldsmål at vidne.

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred om voldtægt at sværge over Laurits Nielsen i Bindesbøl, for han på tredje juledag sidst forleden, midlertid folk var til kirke, er indkommet i Niels Krags tjener Nis Jensen i Præstbro hans hus og lukket døren til efter sig, og så straks antastet Nis Jensens hustru Maren Niskone, hende at ville have voldtaget og beligget, og først fremlagde for sandemændene Maren Niskones efterskrevne klage af Nørherreds ting 15/1 sidst forleden, at Laurits Nielsen er kommet til hende tredje juledag og lukket døren efter sig og hende ville have forkrænket, og hun da formedelst hendes modstand og hendes husbonds behjælpning, som straks kom til stede, er blevet ham kvit: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og efter Maren Niskone og Nis Jensens klager så og fornævnte vidner, disligeste som de selv sandhed derom har udspurgt, svor de Laurits Nielsen voldtægt på.

(80)

** var skikket hr Christen Jensen Harbo, evangeli tjener til Starup og Nebel sogne, og havde i rette stævnet Morten Frederiksen i Ribe for trætte, han ville ham påføre for en arv og sjælegave, han skulle have af Gamst præstegård udtaget, som Morten Frederiksen skulle formene ulovlig, hvorom der skulle være trætte drevet langsommelig tid både til herredsting og landsting, og Jørgen Andersen, herredsfoged i Brusk herred, skulle have tildømt ham at indføre alt hvis, han har i fornævnte skifte ud bekommet, og siden at skifte som ret er, og hvis Morten Frederiksens indførsel kunde være anlangende. dernæst at give Peder Stage, som skulle være udenlands, varsel med sine arvinger: da efterdi herredsfogden har tildømt hr Christen Jensen igen at indføre i Gamst præstegård efter loven alt hvis, han har ud bekommet i fornævnte skifte, og efterdi samme dom ikke bemelder hvilken dag sådant ske skulle, at han sig derefter kunne vide at rette, tilfinder vi hr Christen Jensen i dag seks uger samme sin lov at edle efter fornævnte doms indhold, og hvis lovmål i samme sag, på ham begyndt er, ikke deri at komme ham til nogen forhindring.

(82)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Jens Jørgensen i Risum, tinghører til Hjerm herreds ting, for en dom han 12/1 sidst forleden afsagt har og deri tilfundet hr Christen Nielsen at svare og lide tiltale for en sum pending, hans søster Maren Nielsdatter i Holstebro med hendes børn skulle være velb Knud Gyldenstjerne til Ågård skyldig, uanseet at hans søster med hendes to børn skulle være til byting, landsting og for rigens kansler for samme gæld tiltalt og lovforvunden, og for to år siden med rømningsbrev tilfundet enten samme gæld inden seks uger at betale, eller og siden derfor som de var fredløse at fare, og hr Christens navn ikke skulle findes i samme rømningsbrev eller andre rigens breve, formenende samme hans dom at være tvært imod borgmestre og råds dom i Holstebro: så og efterdi med fornævnte rådhusdom gøres bevisligt, hr Christen Nielsen at være tildømt sine søsterbørns værgemål at påtage, og Maren Nielsdatter og hendes børn for samme gæld til byting findes at være fordelt blevet, for hvilken dele de samtlige med deres lovværge har fanget lovligt varsel, og siden til landstinget findes at være lovforvunden, og sagen derhos for rigens ret indkommet, og ikke hr Christen Nielsen, som deres lovværge, derimod har gjort ringeste modstand, og fornævnte Jens Jørgensen fordi har tildømt hr Christen Nielsen, som hans søster og hendes børns værge, på deres vegne til samme gæld at svare, ved vi ikke imod samme hans dom at sige al den stund, bemeldte rigens breve og forfølgninger stander ved deres fuldmagt.

(87)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Hans Pedersen i Skodborg og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 24/5 sidst forgangen år dømt har, hvori han ikke skulle have villet tildømme Hans Nielsen, Niels Hansen i Harres med efterskrevne selvejerbønder at stande til rette, for de har siddet deres husbond overhørig og ikke ville gøre deres ægt og arbejde, som de med rette pligtig var, og det formedelst den kontrakt, som Godske Rantzau og bemeldte bønder om ægt og arbejde skal være imellem ganget. herhos i rette lagde Hans Pedersen efterskrevne kontrakt, dateret Tjæreborg 11/4 1614, vedrørende selvejerbønderne i Lø herred deres ægt og arbejde, hvorefter blev i rette lagt efterskrevne tingsvidner af Lø herreds ting: så og efterdi for herredsfogden med bemeldte tingsvidner har været bevist, fornævnte selvejerbønder at have siddet overhørig med fornævnte arbejde, de er blevet tilsagt, det og med tingsvidne bevises, bemeldte bønder en part fornævnte kontrakt ud af de årsager, som her er rørt, har været her i rette stævnet, at være frafaldet, og da er omkendt, at bemeldte kontrakt ikke skulle komme så mange af dem, den ikke har underskrevet, til nogen forhindring, endog bemeldte landstings dom ikke for fogden har været i rette lagt eller i hans dom inddraget, da finder vi denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsfogden igen at komme, og han derom endeligt at dømme og adskille.

(93)

** var skikket Anne Pedersdatter, borgerske i Lemvig, og havde stævnet hendes husbond Poul Svendsen for et ulovligt stuebrev, som han skulle have gjort hans børn, lydende på 300 rigsdaler, som han ville unde hans børn efter deres mor, hvilket brev ikke skulle være lovligt gjort til tinge, ikke heller skulle være gjort nogen registrering af boet efter deres salig mors død, førend hun i Poul Svendsens vold var kommet. disligeste havde hun stævnet Svend Poulsen, Oluf Poulsen, Gregers Poulsen, Søren Poulsen, som samme stuebrev af deres far forhvervet har, formente Anne Pedersdatter, at Poul Svendsens børn intet kunne tilkomme efter deres mors død med rette, men skulle være deres fars påfund, og ville hende fratage alt det, de havde, for de havde ingen børn tilsammen. disligeste et pantebrev, som Poul Svendsen sine sønner på hendes fars gård skulle have gjort efter samme stuebrevs lydelse, burde magtesløs at være. så fremlagde Svend Poulsen efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 14/6 1603 vedrørende registrering af Poul Svendsens bo efter hans hustru Karen Gregersdatters død, hvilket beløb sig til 600 rigsdaler, hvoraf tilfaldt hans sønner 300 rigsdaler. dertil svarede Anne Pedersdatter og fremlagde efterskrevne beretning, at hun har ladet stævne hendes husbond og hans sønner, for han har pantsat dem hendes gård, han indkom i til hende og hendes mor, med hus, gård og boskab, hvorfor han gav hendes brors kone 100 sletdaler, og nu har han med sin underfundighed villet unde hans børn samme hendes faders gård: så og efterdi bevises med tingsvidne, Poul Svendsens bo efter hans salig hustru Karen Gregersdatters død at være registreret, vurderet og sat for 600 rigsdaler, hvoraf hans fire sønner de 300 rigsdaler på deres lod er tilskiftet, hvorpå han har givet dem hans brev, han og siden, der han for bemeldte pending er blevet tiltalt, af borgmestre og råd er blevet tildømt sit brev at holde, så han derudover har dem samme sin gård og ejendom for fornævnte pending pantsat, og intet Anne Pedersdatter imod fornævnte registrering og skifte fremlægger, ej heller beviser Poul Svendsens sønner for samme pending at være betalt til den tid, fornævnte pantebrev om formelder, og Jens Christensen borgmester fordi har tildømt dem samme gård og ejendom efter pantebrevets lydelse at efterfølge, da ved vi ikke imod bemeldte registrering, skifte og Poul Svendsens håndskrift og pantebrev at sige eller magtesløs dømme.

(97)

28/2 1618.

** var skikket Peder Jensen Dal i Hovgård og havde stævnet Karen Lauritsdatter i Hornstrup, Ingeborg Sørensdatter og Anne Sørensdatter for et vidne, de til Grundet birketing 28/1 sidst forleden vidnet har, anlangende at 1616 skulle de have været hos en kvinde Karen Pedersdatter, som den tid skulle have født et pigebarn, og da i hendes barnefødsels stund skulle hun have sagt for dem, at Peder Jensen Dal var hendes rette barnefar: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(100)

** var skikket Peder Jensen Dal i Hovgård og havde stævnet Laurits Jensen i Hover med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 3/2 næst forleden vidnet har, anlangende at de var hos udenfor Langskov kirkegård den næste søndag efter sankt mikkels dag, var et år sidst forleden, da dem at skulle have seet og hørt, at hr Bertel Sørensen i Uldum købte en gammel sort hest af Peder Jensen Dal for tre mark, hvilket deres vidne han højligt benægter, at hr Bertel Sørensen ikke har købt nogen hest af ham, men han har givet ham en hest: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(101)

** var skikket Thule Buck i Gesten hans visse bud Tomas Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Sørensen i Gesten for en dele, han 11/10 1617 her til landstinget skulle have frembåret, som skulle formelde, at Jens Knudsen i Gesten skulle have været delt til Anst herreds ting, og dermed her til landstinget skulle have fanget et skøde magtesløs, som Jens Knudsen skulle have gjort Jens Gregersen i Gesten på en halv otting jord i den gård i Gesten, som Ebbe Sørensen afdøde, formenende samme delsvidne vrangeligt og falskeligt at skulle være adkommet: så efterdi samme landstings dom i sin beslutning indeholder, fornævnte skøde at være underkendt, imens fornævnte opskrift på bemeldte delebrev stod ved magt, og med tingsvidne gøres bevisligt, at Thule Buck straks på fersk fod, efter fornævnte dom udganget er, til tinge at have klaget på fornævnte deles opskrift og vide den falsk, så Hans Sørensen noksom har været bevist, at han ikke den skulle afhænde, førend den blev omkendt, han og i dag måned er blevet forelagt den i dag at skulle til stede føre, hvilket han dog ikke gjort har, da finder vi samme uendelige landstings dom at være, som den udømt var.

(104)

** var skikket Anne Pedersdatter, borgerske i Lemvig, og havde stævnet Morten Jørgensen byfoged og Peder Christensen, byens kæmner, for domme de til Lemvig rådhus 12/12 sidst forleden forhvervet har efter en forpligt samt vidners indhold, hvorledes hendes husbond Poul Svendsen og hun skulle have handlet med hverandre, og i samme rådstuedom skulle Anne Pedersdatter såvel som hendes husbond være tildømt at udgive hver af dem 100 rigsdaler til kongen og byen, efter forpligt, stokkenævn og vidner stod ved magt, hvilket Anne Pedersdatter formener sig deri uret at være sket, idet hendes husbond Poul Svendsen tit og ofte skulle have slået og draget hende uden skyld og brøde, endog hun formener ikke at skulle være bevist, hende at skulle haft nogen skyld deri, ej heller i nogen hendes forpligt at have forbrudt: så og efterdi Anne Pedersdatters forpligt indeholder, hende den at have gjort med sådanne vilkår, at hun måtte nyde fred og skånsel og være uslået og udraget af hendes husbond og hans børn, og fornævnte vidner og syn nu hidstævnet er, som for borgmestre og råd har været i rette lagt, ikke udtrykkeligt om formelder, at hun først skulle have begyndt noget parlament enten med ord eller gerning imod hende husbond, som kunne hentydes hende sig imod hendes udgivne forpligt at have forgrebet, men mere formelder, han sligt imod hende at skulle have beganget, og borgmestre og råd dog har tildømt hende samme pending at udgive, da kunne vi ikke kende samme vidne og syn eller fornævnte dom, derefter ganget er, så noksom, at de kan komme Anne Pedersdatter på samme pendings udgift til nogen forhindring.

(108)

** var skikket Rasmus Pedersen i Uldum på sine egne og sin bror Jacob Pedersens vegne og havde stævnet Christen Knudsen i Givskud med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 25/11 sidst forleden vidnet har, anlangende det Peder Sørensen, borger i Horsens, skulle have bedt Rasmus Pedersen, at han skulle lade hans bror Jacob Pedersen komme selv frem og snakke for sig imod den åråd, som Peder Sørensen forfulgte ham med, og da Rasmus Pedersen at have sagt, at hans bror turde ikke komme frem at snakke for sig, fordi ikke Peder Sørensen ville bruge lov og ret med ham. så mødte Peder Sørensen og afstod samme vidne: så og efter sådan lejlighed finder vi fornævnte vidne at være, som det uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme.

(109)

** var skikket Rasmus Pedersen i Uldum og havde stævnet Peder Sørensen, borger i Horsens, for en uendelig dom, han lader sig af berømme til sidste forgangne landsting skulle have forhvervet over Rasmus Pedersen, at han skulle give Peder Sørensen kost og tæring, fordi Rasmus Pedersen ikke skulle have mødt og givet ham sag, uanseet det ikke skulle befindes, Rasmus Pedersen i nogen måder til sidste forgangne landsting at have ladet ham stævne, men Peder Sørensen og sine vidner, som han har taget til Nørvang herreds ting 25/11 sidst forleden om nogen ord, der skulle være faldet Peder Sørensen og Rasmus Pedersen imellem, det vidne at være stævnet til næste landsting 28/2: så og efterdi fornævnte landstings dom ikke bemelder ydermere, end at dersom Peder Sørensen fandtes til det landsting af Rasmus Pedersen at have været hid stævnet, og Rasmus Pedersen med samme stævning beviser, sagen først til i dag at være hidkaldt, da bør samme dom ikke at komme Rasmus Pedersen på fornævnte kost og tæring at udgive til nogen forhindring.

(111)

** var skikket Christen Jørgensen, Amor Olufsen, Jesper Andersen, boende i Lemtorp, og Niels Andersen i ved Rønbjerg på deres egne og på Anders Olufsen og Anders Sørensen i Lemtorp deres vegne og havde stævnet Morten Jørgensen, byfoged i Lemvig, for en dom han 6/2 sidst forleden til Lemvig byting dømt har, og han i samme dom skal have besluttet, at han turde sig ikke til fordriste at tildømme Svend Christensen og Simon Christensen rådmænd og Jens Olufsen, borger i Lemvig, at give fornævnte mænd i Lemtorp noget stedsmål igen, førend det anderledes bevises, og velb Jørgen Friis til Favrskov og Christoffer Friis hertil lovligt stævnet at være, uanseet at der skulle have været for Morten Jørgensen i rette lagt, at fornævnte mænd i Lemtorp skulle have sted og fæst de gårde de påboer, og siden dem at skulle have udgivet en stor sum pending til stedsmål af samme gårde, menende Morten Jørgensen deri uret at have gjort: så og efterdi fornævnte bytings dom ikke er endelig, finder vi den at være, som den udømt var, og sagen igen til byting at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(113)

** var skikket Amor Olufsen i Lemtorp på sine egne og Anders Olufsen sst hans vegne og havde stævnet Svend Christensen og Simon Christensen, rådmænd i Lemvig, og Jep Olufsen, borger her sst, for en dele de til Lemvig byting 21/11 sidst forleden over dem forhvervet har, søgende dem for ulydighed, at de ikke ville hente et læs kalk i Daugbjerg og for en vognægt til Ringkøbing, hvilket de benægter, at de ikke skulle have vidst at have været tilsagt: så og efterdi Amor Olufsen har stået for ting og dom og bekendt at være tilsagt dem fornævnte arbejde at gøre, og Amor Olufsen og Anders Olufsen derover er delt blevet, ved vi ikke dem af samme dele at kvitdømme, førend de retter for dem, som det sig bør.

(114)

** var skikket Christen Nielsen i Sandager og havde stævnet Mads Christensen i Langkær og Christen Jensen i Fruergård for et vidne, de til Bølling herreds ting på ham vidnet har, anlangende dem at skulle have hos været i Fruergård den tid, Christen Nielsens fæstensøl stod, og da seet og hørt, at Christen Nielsen skulle have lovet Peder Andersen i Sønderby 15ørte korn for det korn, som da fandtes i Fruergårds lade, hvilket deres vidne hans straks for ting og dom højligt skulle have benægtet. derhos fremlagde Peder Andersen efterskrevne skiftebrev, i hvilket Christen Nielsen i Sønderby i Stavning sogn blandt andet gør vitterligt, skyldig at være Peder Andersen i Sønderby 40 daler, som han har lovet Peder Andersen for den arv, hans søsterbørn min hustru Mette Andersdatters (børn) Christen Ibsen og Sidsel Ibsdatter var tilfaldet efter deres salig far og søskende, dateret Sønderby 18/11 1604: så og efterdi fornævnte to mænd nu her er mødt og med højeste helgens ed været samme vidne bestendig, dem at hos og overværet, da samme skifte stod, og da foruden fornævnte summa pendinge børnene bemeldte femten ørte korn at være tilskiftet, og Christen Nielsen det at have udlovet, fornævnte kontrakt og indeholder fornævnte børn bemeldte fyrre daler i bo og boskab at være tilfaldet, og efterdi kornet udtrykkeligt at være undtaget, så deraf forstås, denne deres lod deri at skulle tilkomme, så fornævnte mænds vidne, som over samme skifte været har, dermed bestyrkes, og ikke Christen Nielsen med kvittantser beviser, dem deres lod i kornet at være erlagt, da ved vi ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(116)

** var skikket Christen Sørensen i Randbæk på Maren Olufsdatter i Lem kærgård, Kirsten Olufsdatter i Ringkøbing, Johanne Olufsdatter i Favrby, Kirsten Olufsdatter i Langergård og Anne Olufsdatter i Favrby hendes børn deres vegne og havde stævnet Erik Pedersen i Ganer for en dom, han med Mikkel Mikkelsen i Finderup og Jens Christensen i Videbæk dømt har, og efter et ulovligt pantebrev, som skulle være magtesløs dømt til landsting, så vidt den var gods og ejendom anlangende, at skulle have tildømt Mikkel Mikkelsen og Jens Christensen en halvgård, indtil den blev dem fraløst, og formente Christen Sørensen at fornævnte pantebrev burde ikke at regnes højere end et gældsbrev på boet den tid, salig Oluf Jensen døde: så og efterdi af fornævnte landstings dom forfares, samme pantebrev aleneste at være underdømt, så vidt den ejendom var anlangende, herredsfogden fordi har tilfundet Maren Olufsdatter, hendes søskende og medarvinger enhver sin anpart af fornævnte pending, godset stod i pant for, at betale, hvilken dom her til landstinget er ved magt fundet. Mikkel Mikkelsen på sine egne og Jens Christensens vegne og tilstår samme gods og pant at ville afstå, når de deres betaling må erlægges, og pengene dog dem forholdes, så fornævnte herredsfoged fordi har tildømt dem godset at følge, indtil det bliver dem afløst, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(119)

14/3 1618.

** var skikket Mads Lauritsen i Nebel og havde stævnet Tomas Lauritsen, borger i Kolding, for en last og klage, han nu nylig skal have bekommet siden jul sidst forleden over et skøde, som Mads Lauritsen skulle have bekommet af hans far Laurits Madsen 10/6 1609, og samme ejendom skulle være lovbudt, før skødet skulle være ganget, og Tomas Lauritsen skulle have været hjemme hos sin far, der samme skøde skulle være udganget, og ikke da skulle have gjort nogen modsigelse derpå: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Mads Lauritsen i Nebel og havde i rette stævnet hans far Laurits Madsen for en dele, han 10/6 1610 skulle have ham over drevet til Brusk herreds ting, og skulle have beskyldt ham for to stude, som var blevet udsat for Laurits Madsen i hans egen gæld. disligeste havde stævnet Tomas Lauritsen, borger i Kolding, for en dele, han lader sig af berømme at skulle have over Mads Lauritsen, endog Mads Lauritsen hårdeligt benægter ingen gæld at skulle være Tomas Lauritsen skyldig: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(120)

** var skikket Mads Lauritsen i Nebel og havde stævnet Tomas Lauritsen, borger i Kolding, for en landstings dom, han lader sig af berømme, han her til landstinget skulle have forhvervet, formeldende om kost og tæring, Tomas Lauritsen skulle have af Mads Lauritsen, for han skulle have stævnet ham til landstinget, og Mads Lauritsen hårdeligt benægter, at han ikke har ladet stævne ham til samme landsting, førend nu han har ladet ham stævne, som er 7/3 sidst forleden: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(121)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm, Henrik Bille til Billeskov, Knud Grubbe til Røgle, fru Anne Grubbe til Juellingsholm og fru Christence Krag til Ølluf deres visse bud Christen Andersen i Donnerup og havde stævnet Erik Christensen i Filskov med flere for et vidne, de til Vejle byting 5/2 sidst forleden vidnet har, at det skulle have været ret markskel imellem Omvrå mark og Filskov mark fra en grob i Dykrog og derfra videre, som efterfølger, hvilket vidne han formener ikke ret at være, efterdi det ikke bekræftes med sandemænds brev eller ridemænds brev sten og stabel sat at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(123)

** var skikket Niels Graversen, barnfødt i Lund, og havde stævnet Maren Nielsdatter i Hollingholt, salig Morten Jacobsens efterleverske, Jacob Mortensen i Bjødstrup, Niels Mortensen i Hagelskær, Christen Mortensen, Claus Mortensen og Inger Mortensdatter, fornævnte Morten Jacobsens arvinger, og deres lovværger for et pantebrev, de lader dem af berømme, anlangende en halvgård i Gellerup sogn, som Niels Graversen nu påboer, salig Laurits Nielsen i Lund skulle have pantsat til Morten Jacobsen, hvilket pantebrev Niels Graversen formener ikke til tinge skulle være gjort, og ej heller lovbudt som det sig burde, menende fordi samme pantebrev burde magtesløs at være, og ikke at komme ham på hans retfærdige oldearvegods til hinder eller skade: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, hans visse bud Niels Kusk i Varde og havde stævnet Christen Hansen med flere i Gellerup for et vidne, de til Varde byting 13/11 sidst forleden vidnet har, anlangende salig Maren Jacobs efterladende hus og gods at Clemend Christensen skulle have lejet en pige efter Maren Jacobs død, som skulle have taget vare på hendes efterladende gods, og at Clemend Christensen skulle have samme hendes hus bortlejet til en perlestikker og den danske skolemester, hvilket deres vidne Niels Kusk på Albret Skeels vegne formener løgnagtigt at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(124)

28/3 1618.

** var skikket Jens Tygesen i Hallum og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred om manddød at sværge over Jørgen Christensen i Ravnsbjerg for Jens Tygesens bror Jep Tygesen, født i Hallum, han desværre ihjelslog, og mente ham sagesløs af dage taget, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 17/3 sidst forleden Malte Mouridsen at have vidnet, at den tid, det manddrab skete imellem Jep Tygesen og Jørgen Christensen i Ravnsbjerg, da kom Torsten Christensen i Guldager, Jørgen Christensen og Jens Christensen i Ravnsbjerg kørende fra Varde, og da kom Jep Tygesen løbende til dem og slog til Jens Christensen, så han snublede om i heden, og da søgte Jep Tygesen til Jørgen Christensen med sit spyd og sagde, der skulle fare en djævel i sig, var du end en gang Christen Madsens søn, da sagde Jørgen Christensen, lad mig blive tilfreds for Guds skyld, men han stak dog alligevel til ham, og hans bror Jens Christensen sagde bror, jeg er så slået, jeg kan ikke hjælpe dig, skyd til Jep Tygesen og værg dit liv, og så straks blev han skudt og dræbt. dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Jørgen Christensen manddød over og fra hans fred for Jep Tygesen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(126)

** var skikket Peder Andersen i Villebøl og havde hid kaldt sandemænd af Malt herred om manddød at sværge over Hans Buck i Tobøl for Knud Andersen, barnfødt i Villebøl, han desværre ihjelslog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 28/2 sidst forleden Jep Jessen i Tobøl med flere at have vidnet, at nu på kyndelmisse aften sidst forleden, da var de inde til Hans Bucks i Tobøl i hans stue, og da stod Hans Buck ved hans skive med en bøsse i hans hånd, og i det samme gik samme bøsse af, da sagde Knud Andersen, der fik jeg en skade i mit lår, da klagede Hans Buck sig svarligt og sagde, nu ville jeg meget hellere det havde været mig selv, da sagde Knud Andersen, giv dig tilfreds, for jeg ved vel, det var imod din vilje: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Hans Buck manddød over og til hans fred, for Knud Andersen han af våde ihjelslog, efter fornævnte vidner og som de selv sandhed derom har udspurgt.

(127)

** var skikket Jens Christensen Dystrup, borger i Holstebro, og havde stævnet Niels Miltersen, født i Vium i Ulfborg sogn, for han nogen tid siden på Ulfborg herreds ting for dom skulle have tilsagt ham nogen utilbørlige og uærlige ord, som hans hæder og ære skulle være angældende: på begæring blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(128)

** var skikket Anders Madsen skrædder på Holm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Maren Christensdatter, Jens Skrædders hustru i Ringkøbing, for et vidne, hun til Ringkøbing byting 27/6 sidst forgangen vidnet har, bemeldende at den aften, som salig Christen Jensen blev omkommet i Vonå, da kom Anders Skrædder ind til hendes om aftenen, og siden han var kommet i hendes hus da at have hørt råb og skrig i Vonå, og siden i hendes vidne skulle have vidnet tvært imod hendes forrige vidne og andres vidnesbyrd i samme sag, at Anders Madsen skulle have bedt Maren Christensdatter, at hun skulle tie og dølge med ham, at han var våd og skiden, og der var sket parlament ved åen den aften, hvilket vidne Anders Skrædder højligt benægter aldrig at have haft de ord til hende: så og efterdi Maren Christensdatter udtrykkeligt har vidnet Anders Skrædder at være indkommet i hendes hus fornævnte aften, våd og skiden, og haft fornævnte ord, hvilket vidne hun i dag med højeste helgens ed og oprakte fingre har været bestendig, og Anders Skrædder ikke benægter sig jo i Jens Skrædders og Maren Christensdatters hus samme aften at have været. disligeste er vidnet om tumult og råb, som samme aften er hørt ved åen, da ved vi ikke imod Maren Christensdatters vidne at sige eller magtesløs dømme, men efterdi nu bevises med delsbrev den anden og tredje af fornævnte sandemænd at have været delt og lovforvunden, da de og deres medbrødre gjorde samme deres ed, da kunne vi ikke kende samme sandemænds ed så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(134)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl og havde stævnet Niels Jørgensen i sønder Bork Niels Nielsen i Obling med flere, for de 14/2 sidst forleden har svoret Laurits Nielsen voldtægt over efter Maren Niskone i Præstbro og Nis Jensen sst deres klager, som han mente usandfærdige og ikke efter loven, og den ene sandemand skal findes at være delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre gjorde deres ed, mener fordi samme sandemænds ed såvel som deres klager burde magtesløs at være. så mødte Niels Krog og fremlagde efterskrevne sandemænds ed: da efter sådan lejlighed har Niels Krog for vores og andre gode mænds bøns skyld afstået fornævnte sandemænds ed, så hvis klagevidner, i den sag forhvervet er, ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(136)

** var skikket velb Christen Hansen til Nørgård, KM befalingsmand på Kronborg, hans visse bud Jens Sørensen i Tinggård og havde stævnet Niels Christensen i Gammelby og Morten Lauritsen i Tornager for en uendelig dom de her til landstinget 20/12 sidst forleden har ladet forhverve på en hans tjener Christen Iversen, barnfødt i Borbjerggård nu tjenende i Kvistgård, hvilken dom indeholder, at Christen Iversen er tildømt at give dem kost og tæring, for han dem til landstinget skulle have ladet stævne og ikke er mødt dem sag at give, hvori Christen Hansen formener hans tjener uret at være sket: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned.

(137)

** var skikket velb fru Maren Skram til Tjele hendes visse bud Anders Simonsen i Vammen og havde stævnet Søren Jensen i Stensgård og hans fire medbrødre, for de nogen tid siden forleden på Tørrild herreds ting har svoret hendes tjener Søren Hansen i Keldkær mølle husfred over, som han skulle have gjort i Haraldskær mølle, og de øvrige nævninger i samme sag at skulle have ham kvitsvoret for samme husfred, og samme første nævningers ed her til landstinget skulle være ved magt dømt, og de øvriges ed at være magtesløs dømt. så mødte Søren Jensen i Randers og begærede respit i sagen, at han kunne lade stævne samme uendelige dom: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(139)

11/4 1618.

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Laurits Simonsen i Herup og havde stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, samt domsmænd for en dom, de til Vandfuld herreds ting 28/3 sidst forleden dømt har, anlangende et barn, Karen Christensdatter, født i Vandbjerg præstegård, i dølgsmål skulle have født, forvaret og henlagt, indtil hun efter rygte og tidende det selv har været bestendig, hvori de har dømt, at de ikke kunne kende hende sit liv dermed at have forbrudt. herhos blev i rette lagt efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 10/1 sidst forleden, formeldende at Karen Christensdatter vidnede ved saligheds ed og bekendte at have født et dødt og ufuldkomment foster, og hverken hendes stedfar hr Gregers Jensen ej heller hendes mor Dorte Clemendsdatter eller noget andet menneske vidste deraf, og samme foster gemte hun i en jordkælder i noget halm blandt nogen standtønder, og at Jørgen Clausen, som da tjente i præstegården, var hendes barnefar. dernæst blev fremlagt efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag, hvori synsmænd vidnede, at de havde seet samme foster, som var noget mere end et kvarter langt, og det var ufuldkomment, så det var umuligt, at det kunne have haft liv: så og efterdi udtrykkeligt har været bevist, Karen Christensdatter samme foster at have født og fordulgt på lønlige steder i den agt, at samme hendes bedrift ikke skulle komme for dage, og fornævnte herredsfoged og domsmænd dog har tildømt hende dermed ikke sit liv at have forbrudt, ved vi ikke samme deres dom at følge, men ingen magt at have.

(143)

** var skikket Peder Jensen Dal i Hovgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Karen Lauritsdatter i Hornstrup, Ingeborg Sørensdatter og Anne Sørensdatter for et vidne, de til Grundet birketing 28/1 sidst forleden vidnet har, anlangende at 1616 skulle de have været hos en kvinde Karen Pedersdatter, som den tid skulle have født et pigebarn, og da i hendes barnefødsels stund skulle hun have sagt for dem, at Peder Jensen Dal var hendes rette barnefar, hvilket Ingeborg, Søren Rasmussens, i Hornstrup har givet det til kende for præsten i Hornstrup kirke, den tid han kristnede barnet, hvilket deres vidne Karen Pedersdatter højligt skulle benægte, at hun aldrig skulle have udlagt Peder Dal for hendes barnefar eller haft nogen legemlig omgængelse med ham: så og efterdi Karen Pedersdatter i dag 14 dage at være forelagt her at møde, og ikke hun er fremkommet, det og gives til kende af begge parter, hende jo at have været et løsagtigt kvindfolk, som skal have avlet to eller tre børn, samme beskyldning og vidner ikke på fersk fod at være vidnet, men Karen Pedersdatter selv til tinge at have årsaget Peder Jensen Dal, da kunne vi ikke kende samme vidner og kundskab, som om Karen Pedersdatters beskyldning og efter rygte og tidende vidnet er, så noksom og nøjagtigt, at de bør nogen magt at have eller komme Peder Dal til nogen forhindring.

(150)

** var skikket Peder Jensen Dal i Hovgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Hansen i Ølholm med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 3/2 næst forleden vidnet har, anlangende at de var hos udenfor Langskov kirkegård den næste søndag efter sankt mikkels dag, var et år sidst forleden, da dem at skulle have seet og hørt, at hr Bertel Sørensen i Uldum købte en gammel sort hest af Peder Jensen Dal for tre mark, hvilket deres vidne han højligt benægter, at hr Bertil Sørensen ikke har købt nogen hest af ham, men han har givet ham en hest for sin salig hustru at begrave, og aldrig han har bekommet pending eller andet derfor. så var til stede hr Bertel Sørensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 3/2 næst forleden, i hvilket hr Bertel Sørensen vidnede, at Peder Jensen Dal ikke gav ham en hest for hans hustru, han begravede, men han havde købt den for tre mark, og det var nogen år siden, hans hustru døde: da efterdi nu fremlægges fornævnte to vidner i samme sag, hvilke ikke er hid stævnet, da ved vi ikke om fornævnte vidner, nu hid stævnet er, at dømme, førend de lovligt stævnes og kaldes.

(152)

** var skikket Søren Nielsen i Holstebro og havde stævnet Christen Lykke i Sønderby, for han til Lemvig byting 20/3 sidst forleden på velb Jørgen Friis til Favrskov hans vegne skal have ladet ham fordele for nogen gæld, 39 rigsdaler, Søren Nielsen formente at skulle være betalt, og derhos mente han sig ikke til hans værneting Holstebro byting at skulle være delt: så efterdi Søren Nielsen ikke beviser sig noget borgerskab i Holstebro at have, så han kunne tilholde det at være hans værneting, men findes efter hans egen forpligt til Lemvig byting at for samme rest at være delt blevet, da ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(155)

** var skikket Peder Jensen i Vrå og havde stævnet Frands Pedersen i Tarm for en uendelig dom, han her til landstinget 28/3 sidst forleden skal have forhvervet over et delsvidne, Peder Jensen over ham til Nørherreds ting forhvervet har for 17 rigsdaler og rente i 12 år efter Frands Pedersens brevs indhold, formenende efterdi samme dom ikke skal være endelig, at den burde magtesløs at være: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Peder Jensen i Vrå og havde stævnet velb Mads Nielsen til Østergård, for han skulle være ham 43 daler skyldig, og ikke Mads Nielsen sit brev skulle have holdt, hvorfor Peder Jensen til Nørherreds ting har forhvervet dom og æskning over ham, og formente at han bør æskning over Mads Nielsen at tillades at stede: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(156)

25/4 1618.

** var skikket Rasmus Jensen Grenå, borger i Lemvig, og havde stævnet Anne Iversdatter, borgerske sst, for et vidne og bekendelse hun på ham til Lemvig byting 7/3 1617 vidnet har om nogen ord, han for nogen tid siden tilforn skulle have haft i hendes mand Otte Hansens hus, der han skulle have nogen pending for hvis, han havde i år bedret for Otte Hansen på hans skib, og Rasmus Jensen da at skulle have sagt, at førend han ville så arbejde for Otte Hansen eller nogen, da ville han ligge i hans seng og få hans føde, ellers havde djævlen ilde spillet for ham, hvilket vidne Rasmus Hansen ved sin højeste ed benægter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag.

(157)

** var skikket Hans Sørensen i Gesten og havde i rette stævnet Jens Knudsen, Tomas Pedersen og Gøde Mikkelsen sst, for de nogen år siden skal have solgt og afhændet fra dem og deres arvinger og til Jens Gregersen sst og hans arvinger de lodder og anparter, som Jens Knudsen på sine egne, Gøde Mikkelsen og Søren Madsen på deres hustruers vegne kunne have i en otting jord, som skulle være ret tilliggelse til den gård, Hans Sørensen iboer, uanseet Hans Sørensen bruger og lever på rette hovedgård og skulle have den største part deri, og Jens Gregersen skulle være en fremmed mand, menende samme skøde burde magtesløs at være. så mødte Hans Thulesen i Gesten på Jens Gregersens vegne og berettede, at Hans Sørensen tilforn skulle have indgået en kontrakt med Jens Knudsen og hans medarvinger om samme jord og fremlagde et tingsvidne efter samme kontrakt af Anst herreds ting 20/4 1612 imellem Hans Sørensen i Gesten på den ene og Ebbe Sørensen, Jens Knudsen, Anders Knudsen både på deres egne og søskendes vegne, så at Hans Sørensen skulle gøre Ebbe Sørensen og sine søskende, Jens Knudsen og sine søskende et evigt skøde på så meget jord, som Peder Jensen købte af Hans Ebbesen, borger i Kolding, af den ejendom, han efter sin salig far Ebbe Knudsen arveligt havde, og Ebbe Knudsen efter sin far Knud Jepsen arvet har i den gård, Hans Sørensen iboer, og derimod skulle Ebbe Sørensen, Jens Knudsen og Anders Knudsen gøre Hans Sørensen skøde på efterskrevne jord. dernæst fremlagde efterskrevne skøde af fornævnte ting 9/11 samme år, som bemelder Hans Sørensen i Gesten at have solgt ovennævnte jord til Ebbe Sørensen og hans mor og søskende og til Jens Knudsen og hans arvinger. disligeste stod Gregers Hansen i lille Gesten med fuldmagt af Ebbe Knudsen, som da tjente i Røj, og afhændede fra ham og hans arvinger og til sin bror Jens Knudsen og hans arvinger al den lod og arvepart, som han kunne tilfalde i den gård, som Hans Sørensen, Søren Nielsen og Hans Nielsen iboer. dernæst fremlagde Hans Thulesen efterskrevne skøde af Anst herreds ting 24/4 1615, som bemelder Jens Knudsen på sine egne vegne, Gøde Mikkelsen på hans hustru Maren Knudsdatters vegne og Tomas Pedersen på Søren Madsens hustru Mette Knudsdatters vegne har givet Jens Gregersen og hans hustru Bodil Thulesdatter og deres arvinger skøde på fornævnte halve otting jord på Gesten mark. dertil svarede Hans Sørensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 19/1 1609, som indeholder Hans Sørensen i Gesten har stået for ting og dom og tilbudt sølv og pending for hvis ejendom, som Jens Knudsen i Gesten ville sælge og afhænde fra den gårds tilliggelse, han nu iboer: så og efterdi med kontrakt bevises, Hans Sørensen selv at have sig samme otting jord så forpligtet, ikke videre derfor at skulle Jens Knudsen og hans medarvinger nogen skade eller trætte at påføre, og han derefter har gjort dem lovligt skøde, så samme ejendom dem derefter tilhørte, og de til tinge fornævnte lodder og anparter har solgt og skødt til Jens Gregersen, hvilke skøde og indeholder det lovbudt at være, og ikke Hans Sørensen har for retten bevist sig nogen arving at være til samme gods, så han kunne være berettiget derpå at tale, da ved vi ikke imod fornævnte skøde at sige eller magtesløs dømme.

(161)

** var skikket Otte Hansen, borger i Lemvig, og havde stævnet Vill Lauritsen, Jep Christensen og Svend Bertelsen, borgere der sst, for deres sandhed at vidne om hvis, som Otte Hansen vil dem tilspørge, om de hos var og med været har på Lemvig rådstue 8/12 1617 om natten klokken var to efter midnat, og de da hørte og fornemmede, der den store storm og vejrlig var samme nat, om Svend Madsen og Ost Madsen, borgere der sst, begge deres skibe drev på Otte Hansens skude og kvadrede den i sønder, og samme fornævnte deres skibe var fortøjet samme tid uden for et anker, og om Ost Madsen hans varpanker ikke lå samme tid på Otte Hansens skude: da efterdi ikke bevises fornævnte mænd deres sanden til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme og der deres sandhed under deres faldsmål at vidne, hvis dem i samme sag vitterligt er.

(162)

9/5 1618.

** var skikket Knud Hansen i Rådvad i Ferup og efter KM oprejsningsbrev har hid kaldt sandemænd af Anst herred om manddød at sværge over Jep Olufsen i Ferup, for Knud Hansens bror Mads Hansen sst, han desværre ihjelslog, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 23/4 dette år, Jep Hansen i Ferup og Maren Jensdatter sst at have vidnet, at de 30/1 om aftenen hos var i ung Hans Jensens hus i Ferup og så, at Mads Hansen uden tilbørlig årsag indførte sig på Jep Olufsen med utilbørlige og ukvemsord, og Jep Olufsen nogle gange begærede af Mads Fris for Guds skyld og grædende tårer, at sådanne ubekvemsord og overfald måtte være fordrag, og ikke han ville have med ham at gøre, men var nødt til at gå tilbage til bordet, og der tog et værge at gøre nødværge med og dermed gav Mads Fris sit banesår. andre vidnede, at Mads Friis var et udedisk menneske i selskab i sin drukkenskab: dernæst gjorde sandemændene deres ed, at efterdi ikke er bevist, Mads Hansen at have trakteret Jep Olufsen med degen eller od, ikke heller gøres bevisligt Jep Olufsen at have fået nogen sår eller skade af Mads Hansen, hvorfor han kunne være forårsaget ham at dræbe, og eftersom de selv sandhed derom har udspurgt, svor de Jep Olufsen manddød over og fra hans fred for Mads Hansen, han ihjelslog.

(163)

** var skikket Christen Nielsen i Halby og Jens Villadsen i Hedegård og havde stævnet Niels Pedersen på Hykkelbjerg og hans medbrødre kirkenævninger i Lem sogn, for de 27/4 næst forleden til Bølling herreds ting har Påske Rasmussen i Karsbæk trolddoms sag oversvoret for trolddoms kunster, han skal have begået, og fremlagde efterskrevne tingsvidner af Bølling herreds ting, indeholdende blandt andet Søren Villadsen af Gadegård at have vidnet, at en gang havde han et øg, som var sygt, da lovede Påske Rasmussen ham, at den skulle få bedre, så blev den tilpas igen. næst forgangen år havde Påske Rasmussen bud til ham om et stykke reb, da sagde han nej, at han intet havde det, så blev han syg derefter i sidste høbjergning i alle hans led og havde næsten mistet alt sit helbred, så sendte hans kone Kirsten Sørenskone bud til Påske Rasmussen, som gav hende en flaske med vand, hendes mand skulle drikke, så derefter blev han tilpas igen. ydermere Kirsten Sørenskone at have vidnet, at næst forgangen år da kom hendes bror Niels Eskesen til deres gård, og da sagde Påske Rasmussen til hende, inden året var ganget ud, da mister din bror al hans helbred, og siden blev hendes bror syg, og hendes mand sigtede Påske Rasmussen for hans sygdom. Christen Jensen i nør Fastrup at have vidnet, at om en 15 års mod da havde han en plag, som var blevet forbistret, mens han var til Ry marked, og sagde hans folk, at der var kommet en susen over gården, som overet ville falde ned af husene, og der kom en ringlen i gården, der plagen blev forbistret, og da sendte han bud til Påske Rasmussen, som lagde den ene hånd på ryggen af den, og den anden hånd under bugen og lod den gå to gange om i huset, så gik den til stalden og blev tilpas igen, og den havde slået en væg ned og bidt krybben sønder, førend den blev tilpas igen: så og efterdi af fornævnte vidner forfares, Påske Rasmussen at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres liv og helbred og en part på deres kvæg og kreatur at være vederfaret, og Markor Justsen, Laurits Tygesen og Christen Nielsen nu her i dag har lagt deres hænder på Påske Rasmussens hoved og ved deres ed sigtet og vedkendes ham for en åbenbarlig troldmand, og efterdi Påske Rasmussen af en troldkone Maren Mikkels for trolddom er udlagt, og intet vidnesbyrd han har fremlagt sig ærligt at have skikket, og efterdi nævninge har været opkrævet ham for trolddom enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet med ham, har ham kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed og tov at sige eller magtesløs dømme.

(175)

** var skikket Amor Olufsen og Anders Olufsen og havde stævnet Svend Christensen, Simon Christensen og Jep Olufsen, borgere i Lemvig, for en dele de holder dem i, uanseet at de skulle have tilbudt pendinge at ville rette for dem med. så mødte Simon Christensen og Jep Olufsen og berettede, at Amor Olufsen og Anders Olufsen har siddet overhørig med ægt og arbejde og derfor er delt blevet. dertil svarede Amor Olufsen og Anders Olufsen, at de er flyttet fra deres gårde og til byting har deres faldsmål tilbudt, og ikke Simon Christensen og Jep Olufsen har den af dem villet annamme. dertil svarede Simon Christensen og Jep Olufsen, at efterdi samme gårde er fraflyttet, ville de være overbødig til bytinget, som de er delt blevet, dem igen for samme dele at entledige, når de hjemkommer: da efter sådan lejlighed finder vi samme sag til Lemvig byting at komme.

(176)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Hans Nielsen i Skovlending og havde stævnet Jens Frandsen i Stenderup og hans medbrødre herredsnævninger for husfred, de skal Hans Nielsen i Østerherreds ting 30/3 oversvoret, for han skulle være inddraget i et kirkebolshus i Ansager by og der ville have gjort bordag, så nævnings ed derom udganget er, hvilken ed han formener ikke så lovlig at være, efterdi Hans Nielsen med tingsvidne skulle have bevist, at han i samme hus skulle have været indbudt: samme sag blev opsat til næste landsting efter pinsedag, som er 20/7 først kommende.

(177)

** var skikket Peder Jensen i Odby og havde stævnet Morten Jørgensen, byfoged i Lemvig, for han skulle have ladet ham til Lemvig byting vold oversværge, kongesagen anlangende for den bordag og slagsmål, han skulle have gjort i Lemvig med Jens Sørensen der sst, formener at Morten Jørgensen ingen ret skulle have dertil, men sig at skulle være faldet til hans egen husbond, så vidt de bøder kan være hans husbond anlangende: da og efterdi der tvistes om hvem, samme bøder for fornævnte vold, som ham til Lemvig byting på KM vegne oversvoret er, bør oppebære, finder vi den sag til Lemvig byting at komme. og der en uvildig dommer at sættes derom at kende, som det sig bør.

** var skikket velb fru Maren Skram til Tjele hendes visse bud Anders Simonsen i Vammen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Jensen i Stensgård og hans fire medbrødre, for de nogen tid siden forleden på Tørrild herreds ting har svoret hendes tjener Søren Hansen i Keldkær mølle husfred over, som han skulle have gjort i Haraldskær mølle, og de øvrige nævninger i samme sag at skulle have ham kvitsvoret for samme husfred, og samme første nævningers ed her til landstinget skulle være ved magt dømt, og de øvrige fem nævningers ed at være magtesløs dømt, hvorfor Anders Simonsen på Maren Skrams vegne formente, at fornævnte fem nævninger burde fældet at være: da efterdi fornævnte fem nævninger deres ed tilforn her til landstinget er underkendt, og de siden på deres fælding er hid stævnet, og uendelig dom derpå udganget, hvilke de ikke har igen kaldt, så Maren Skram atter på deres fælding har ladet dem hid stævne, og sagen siden i seks uger, som er til i dag, er optaget, og ingen af dem er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men dem fra rettergang undholder, da ved vi ikke anderledes derom at sige, end fornævnte fem nævninger jo bør fældet at være.

(179)

** var skikket Peder Jensen i Forsomhoved med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Olufsen, borger i Ringkøbing, for en uendelig dom han her til landstinget skal have forhvervet over nogen sandfærdige vidner og vidnesbyrd, som Peder Jensen til Bølling herreds ting forhvervet har, anlangende om en bryggekedel, som han skulle have lånt Mads Tøgersen i Rindumgård, hvilken dom Peder Jensen formener med vrang undervisning at være forhvervet, og samme dom burde magtesløs at være, og Mads Jørgensen pligtig at være igen at antvorte Peder Jensen sin kedel: så og efterdi Jens Olufsen og Mads Tøgersen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet, og de ikke er mødt nogen modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, i hvilke samme uendelige dom er fundet magtesløs at være, og Mads Tøgersen igen at antvorte Peder Jensen sin kedel, og Jens Olufsen og Mads Tøgersen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og der dog ikke sket er, da finder vi samme uendelige dom magtesløs at være, og Mads Tøgersen igen at antvorte Peder Jensen sin kedel så god som den var, da han den bekom.

(181)

6/6 1618.

** var skikket Gregers Christensen i Hostrup og havde hid kaldt sandemænd af Skast herreds ting om manddød at sværge over Terkild Tomasen, som boede i Myrtue, for Mikkel Christensen i Hostrup han desværre ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 14/5 dette år, synsmænd at have vidnet, at salig Mikkel Christensen havde fire åbne benslagne sår i hans hoved. så er Terkild Tomasen ikke mødt: dernæst gjorde sandemændene deres ed og kundgjorde, at de selv sanden om samme drab har udspurgt, og da Terkild Tomasen for gerningen er bortrømt, svor de ham manddød over og fra hans fred for Mikkel Christensen, han ihjelslog.

(182)

** var skikket Laurits Nielsen i Hostrup hans visse bud Christen Hansen i Ravnsbjerg og havde stævnet Mikkel Christensen i Hostrup for et tingsvidne, han til Skast herreds ting efter en misdæder ved navn Sidsel Christens forhvervet har x/8 1617, som boede i Hostrup, hendes bekendelse, i hvilket hun skulle have brugt nogen ord om hans hustru Maren Lauritskone, som skulle være hendes ære og lempe for nær, hvilke han formente skulle være hende i sin pinsel anmodet, og hun da som et udedisk menneske at have hende påløjet af had og avind, menende samme ord efter recessen ikke bør at komme hans hustru til hinder eller skade: så efterdi Mikkel Christensen og Laurits Møller findes tilform to gange hid til landstinget at være stævnet for samme sag, og de ikke da er mødt, og bemeldte landstings dom derfor er udganget, i hvilke fornævnte bekendelser og tingsvidner findes magtesløs at være, og ikke at komme Maren Lauritskone på hendes gode navn og rygte til hinder eller skade, og Mikkel Christensen og Laurits Møller har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, hvorfor Laurits Nielsen har været forårsaget for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi samme bekendelse og tingsvidner magtesløs at være og ikke at komme Maren Lauritskone på hendes gode rygte og navn til hinder eller skade.

(183)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet Jep Nielsen i Tjørring med flere for et vidne, de til Hammerum herreds ting 11/10 sidst forgangen år vidnet har, at de skulle have stor skade af Lund mølle hendes stæmning på deres enge, fordi åen var taget og udkastet af sit gamle arilds løb og rende, hvilket vidne Mogens Hjort på Christen Tomasens vegne formener villigt at være i deres egen sag at skulle have vidnet:
da efterdi Knud Rantzau, KM statholder i det fyrstendømme Slesvig Holsten, har Haderslevhus i forlening og forsvar, og ikke han findes med seks ugers stævning nu hidkaldt at være, da ved vi ikke i samme sag at dømme, førend han med seks ugers stævning stævnes og kaldes.

(185)

** var skikket Peder Jensen Dal i Hovgård og havde stævnet velb Henrik Holck til Højgård og Mikkel Blymester i Grejs for en dele, de til Nørvang herreds ting 8/3 sidst forleden over ham forhvervet har, for han har indtaget et kvindfolk i sit hus imod Henrik Holcks minde, endog samme kvindfolk har tjent Peder Jensen Dal for kost og løn, som han til sin høst og gerning skulle have haft fornøden, og ikke der skulle findes noget forbud tilforn at være gjort. så fremlagde Henrik Holck efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 13/1 sidst forleden, Anders Mikkelsen i Ølholm med flere at have vidnet, at de 30/11 sidst forleden på Henrik Holck og sognepræst hr Bertel Sørensen i Uldum deres befaling på Langskov kirkegård talte med Peder Dal, at han skulle skille sig af med den kvinde, som han har hos sig, Karen Pedersdatter, for det var sagt, at de lå i et ondt levned tilhobe: så og efterdi nu bevises med forbudsvidne, Henrik Holck at have ladet forbyde Peder Dal, at han skulle være fortænkt ikke at holde Karen Pedersdatter hos sig, og han dog imod fornævnte forbud uden hans husbonds vilje og minde har taget hende i sit brød, så han derefter er delt blevet, ved vi ham ikke af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(187)

** var skikket Peder Christensen i Døstrup og havde stævnet Jes Nissen i Vinum for han sig i langsommelig tid skulle have forholdt og forslaget sig for ikke at ville forsegle sit brev, som han i dannemænds overværelse har sig til forpligtet og ladet gøre forligelsesmål imellem Peder Christensen og sig formeldende om seksten rigsdaler, han skulle give Peder Christensen, og da har han skrevet sit sædvanlige mærke under samme brev af den årsag, han ikke havde segl, hvilket mærke han ikke ville vedgå, mener ham dermed uret at gøre, og at han bør enten sit brev at forsegle hos andre dannemænds forsegling, eller efter loven selv tolvte at forværge med lovfaste mænd, at han ikke skule være Peder Christensen fornævnte seksten rigsdaler pligtig eller skrev sit mærke under samme brev: så og efterdi nu fremlægges fornævnte sidste kontrakt, som indeholder Jes Nissen at skulle give Peder Christensen for samme gæld seksten rigsdaler, som findes et mærke i det sted hans segl hos andre dannemænds forsegling skulle stå undertegnet, og loven indeholder den sidste kontrakt at fortage hvis andet, som tilforn gjort er, deraf bør samme tingsvidne, som ikke udtrykkeligt formelder, Peder Christensen den at have indgået imod sidste kontrakt, ingen magt at have, uden Jes Nissen lovligt kan sig forværge, samme mærke under sidste kontrakt ikke med hans vilje derfor at være tegnet eller samtykket.

(191)

** var skikket Peder Christensen i Døstrup på hans hustru Gunder Lauritsdatter og på Calle Lauritsen i nør Vollum, Laurits Lauritsen i Hatstedmarsk og Laurits Pedersen i Kløjing på hans hustru Kirsten Lauritsdatters vegne og havde stævnet Christen Lauritsen i Lovrup for et kontrakts vidne, som han ungeferligen for otte år forleden på sin mor Maren Callesdatter og sin brødre Calle Lauritsen og Laurits Lauritsen deres vegne med Anders Callesen og Terkild Callesen i Døstrup gjort har i den mening, at hvilken af fornævnte tre søskende Anders, Terkild og Maren Jacobs eller Maren Callesdatter, som Gud først bortkalder af denne verden, da skulle deres børn være lige så del arving i den arv, som dem kunne tilfalde efter deres søster Bodil Hanskone eller Bodil Callesdatter, lige som deres forældre selv havde levet, broderbørn og søsterbørn hver efter deres anpart, hvilken arv de formente at Christen Lauritsen ikke var mand for at heden bebreve, efterdi Laurits Lauritsen, som er udenlands, at have været gift mere end 19 år, Laurits Pedersen i 20 år og Peder Christensen at have været gift i 25 år, og samme kontrakt ikke at skulle være uden 9 år gammel, og var hver deres egen lovværge, der samme kontrakt skulle være udganget: så og efterdi samme kontrakt findes imellem tre søskende Terkild Callesen, Anders Callesen og Maren Jacobs at være gjort, om hvorledes arv skulle skiftes efter Bodil Hanskone imellem dem eller deres børn, når nogen af dem ved døden afgik, og Bodil Hanskone dem alle tre har overlevet, så fornævnte arv efter hende i ingen af deres tid er faldet, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Bodil Hanskones arvinger til forhindring, på samme arv rigtigt at skifte efter loven.

(193)

** var skikket Christen Hansen i Ravnsbjerg og havde stævnet Torsten Christensen i Guldager og Malte Mouridsen, født i Forum, for et vidne, de til Skast herreds ting 17/3 sidst forleden vidnet har, som ikke skulle stemme overens med et vidne, de tre uger tilforn til fornævnte ting skulle have vidnet, idet de først vidner, at Jep Tygesen gik over til Jørgen Christensen og Jens Christensen til deres veje, og så igen vidner, at Jørgen Christensen og Jens Christensen gik imod dem og sloges, hvilket noksom skulle være at forstå ikke at kunne findes sandfærdig, efterdi den ene havde en bøsse og den anden ikke uden en svøbe, hvori noksom skulle forstås, de med sådanne værger intet håndværk kunne bruge til slagsmål, formener deres vidner magtesløs at være. dernæst havde Christen Hansen stævnet sandemænd i fornævnte herred, for de her til landstinget har hans søn Jørgen Christensen fredløs svoret for salig Jep Tygesen, han desværre dræbt har, uanseet for dem er bevist Jørgen Christensen at have draget sin rette farne vej, og Jep Tygesen skulle have løbet fra hans rette vej og imod Jørgen Christensen og uden årsag overfaldet ham og gjort ham sår og skade: så og efterdi Torsten Christensen og Malte Mouridsens vidne medfører, at Jep Tygesen gik fra sin vej over til Jørgen Christensen og hans medfølgere, og det andet vidne forklarer, at Jep Tygesen gik af sin vej og over til deres vej, og de gik imod ham fra deres vej og sloges, så bemeldte vidner ikke kunne eragtes at være imod hverandre, som de for beskyldes, da ved vi ikke samme vidner at imod sige eller magtesløs dømme, og efter Jens Hansen, Maren Lauritsdatter og Dorte Mikkelsdatter deres vidne formelder, at Jørgen Christensen har været nødt til at værge sit liv, de dog, efter at de er blevet forhørt, har tilstået, at de ikke så den døde gjorde dræberen med fornævnte spyd nogen skade, da ved vi ikke samme vidne at følge, og efterdi fornævnte sandemænd efter Torsten Christensen og Malte Mouridsen deres vidne, som er ved magt dømt, siden og efter hvis andet, de selv har udspurgt, har svoret Jørgen Christensen manddød over og fra hans fred, da ved vi ikke imod den deres ed og tov at sige eller magtesløs dømme.

(199)

** var skikket Niels Hansen i Hostrup hans visse bud Christen Hansen i Ravnsbjerg og havde stævnet Mikkel Christensen i Hostrup for et tingsvidne, han til Skast herreds ting forhvervet har 5/8 1617 efter en misdæder ved navn Sidsel Christens, som boede i Hostrup, hendes bekendelse, i hvilket hun skulle have berørt nogen ord om hans hustru Kirsten Nielskone, som skulle være hendes ære og lempe for nær, hvilket Christen Hansen på Niels Hansens vegne formener skulle være i sin pinsel anmodet, og hun da som et udedisk menneske at skulle have hende påløgnet af had og avind, formener at slig udedisk menneskes ord efter recessen ikke burde at komme hans hustru på hendes ære og lempe til hinder eller skade: så efterdi Mikkel Christensen findes tilform to gange hid til landstinget at være stævnet for samme sag, og han ikke da er mødt, og bemeldte landstings domme derfor er udganget, i hvilke fornævnte bekendelser og tingsvidner findes magtesløs at være, og ikke at komme Kirsten Nielskone på hendes gode navn og rygte til hinder eller skade, og Mikkel Christensen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, hvorfor Niels Hansen har været forårsaget for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi samme bekendelse og tingsvidner magtesløs at være og ikke at komme Kirsten Nielskone på hendes gode rygte og navn til hinder eller skade.

(200)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup på sin tjener Søren Pedersen i Slumstrup hans vegne hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet Jens Sørensen i Fjederholt med flere for et vidne, d til Hammerum herreds ting 29/3 1617 vidnet har, og i samme vidne skulle være vidnet, at de skulle have hørt, det Peder Sørensen skulle have lovet Laurits Pedersen i Slumstrup seks daler, for han godvilligt skulle afstå sin fars gård, hvilket vidne Peder Sørensen straks samme dag for ting og dom hårdelig ved sin højeste ed benægter, og formente samme vidne magtesløs at blive: så og efterdi Peder Sørensen ikke er bestendig sig samme pending at have udlovet, og han ikke sligt løfte for ting og dom har indgået eller fra sig med sit brev og segl bebrevet, men til tinge og her i dag højligt har benægtet eftersom forskrevet står, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom og nøjagtigt, at det bør at komme Peder Sørensen til nogen forhindring, og efterdi fornævnte delsbrev ikke fremlægges, bør det magtesløs at være.

(202)

** var skikket Peder Jensen i Vrå og havde stævnet velb Mads Nielsen til Østergård for rigens æskning, han har til landstinget agter at forhverve over ham for 43 daler, han efter hans skadesløs brevs indhold er ham skyldig, menende Peder Jensen i lige måde bør efter herredstings doms indhold æskning over Mads Nielsen at have beskrevet, som han til herredsting over ham bekommet har, og fremlagde Mads Nielsens efterskrevne brev, hvori han kender sig skyldig at være Peder Jensen Høllet i Egvad præstegård 43 daler for seks øksne, han ham afkøbt har, dateret Vejle påskedag 1605. så er Mads Nielsen ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre: så blev ham samme æskning undt, og så æskede Peder Jensen i lige måde her i dag som til herredsting æsket er.

(203)

** var skikket Niels Hansen i Møgelgård og havde stævnet Jens Christensen i Tarm, for han 17/3 sidst forleden til Lønborg birketing har ladet ham fordele for tre fuldgørende sølv rigsdaler og rente af dem i ti år, og så straks derefter har ladet ham fordele for fald, eftersom han tilforn er delt blevet for fornævnte gæld, hvilken gæld Niels Hansen højligt benægter, at han aldrig skulle være Jens Christensen eller hans hustru Margrete Hanskone pligtig: samme sag blev opsat til i dag måned.

(204)

** var skikket Jep Christensen ved Lønborg kirke og havde stævnet Mikkel Ibsen i Bøl, Niels Jensen i Lønborg by og Jep Christensen Bøl, borger i Varde, for et vidne, de til Lønborg birketing 1/4 1617 vidnet har om noget jord, som Jep Christensen skal have i hævd og brug med korn uden kære og klage, og samme jord skulle være opbrudt af hede sønden Vostrup mølle: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet ved nogen visse år, dag eller tid, når fornævnte Bøl mænd samme jord skulle have opbrudt, og en part deres vidne ikke heller er endeligt eller navnligt har forklaret, hvem samme jord opbrudt har, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(206)

** var skikket Jens Iversen i Bandsbøl på sin tjener Jep Mouridsen i sønder Bork hans vegne hans visse bud Laurits Jensen i Lunderup og havde stævnet Laurits Mikkelsen i sønder Bork for en dele, han skal have forhvervet over Jep Mouridsen for nogen pending, han siger at skulle være ham pligtig, hvilken gæld Jep Mouridsen højligt ved sin Gud og salighed benægter aldrig at være ham pligtig: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

** var skikket Jens Iversen i Bandsbøl og Niels Nielsen i Obling deres visse bud Laurits Jensen på Lunderup og havde i rette stævnet Laurits Mikkelsen i sønder Bork for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet her til landstinget over nogen købebrev, pantebrev, skøder og landstings dom, som de skulle have på en bondeejendom i sønder Bork, som Mikkel Tuesen påboer og af dem har sted og fæst, hvilken ejendom altid skulle have været og endnu skal være ret bønder ejendom, og ikke skulle bevises, nogen anden at have lod eller part deri undtaget Jens Iversen og Niels Nielsen: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(207)

20/6 1618.

** var skikket Hans Madsen i Højrup og havde stævnet Tomas Jensen Ravn sst for et købebrev, han skal have bekommet af Søren Pedersen i Herslev og Anders Iversen sst, som skulle formelde på hans ejendoms arvelod efter hans salig far Mads Ebbesen i den gård, hans salig far iboede i Højrup, og han selv skulle være barnfødt i, og skulle være sket i hans umyndige år og imod hans vilje, og ikke Søren Pedersen og Anders Iversen skulle være hans værge eller komme ham til på byrd eller blod i nogen måder, så de kunne have nogen rettighed til hans ejendom at afhænde, og ikke heller hans farbror Niels Ebbesen i Erritsø, som skulle være hans rette fødte værge, skulle have været derhos, og berettede samme brev skulle være hid stævnet 31/1 sidst forleden, og da en uendelig dom på den at have forhvervet, mener fornævnte købebrev burde magtesløs at blive: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsatte vi til i dag 6 uger.

(209)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Mourids Stygges efterleverske, hendes visse bud Peder Jensen, tjenende på Hessel, og havde stævnet Jens Jørgensen i Risum, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han 11/3 sidst forleden imellem hendes fuldmægtig og velb fru Sofie Høcken hendes fuldmægtig dømt har, og i samme sin dom tildømt hende den part af salig Oluf Munks efterladende arvegods at tilkomme, så vidt som fru Anne Lykke efter hendes søn Oluf Munk deri arvet har. så mødte Jens Jørgensen og fremlagde samme dom af Hjerm herreds ting 11/3 sidst forleden, hvori blev fremlagt salig Oluf Munks livsbrev, dateret Kvistrup 3/12 1597, underskrevet af Oluf Munk, Anne salig Ludvig Munks. Kirsten Munk, Johan Munk, Peder Munk, Iver Munk: så og efterdi fornævnte breve, som nu er her i rette lagt, som for Jens Jørgensen har været i rette lagt, findes uden sin dato med hovedmening deraf i hans dom at være indført, befindes også af opskriften på fornævnte brev ikke dem bemeldte dag, dommen er faldet, til fornævnte ting at være læst og påskrevet, som forskrevet står, da kunne vi ikke kende Jens Jørgensens ulempe deri at være.

(211)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 11/4 sidst forleden dømt har, og hvori han har tilfundet Hans Nielsen at stande velb Godske Rantzau til Trøjborg til rette og lide tiltale for uhørsomhed, og ikke i sin dom har villet agte landstingsdom eller KM stævning i samme sag, eller Hans Nielsen og hans medbrødre selvejer bønder for samme dom skulle have fanget lovligt varsel, formente Hans Nielsen samme dom burde magtesløs at være: så og efterdi for fogden har været i rette lagt kopi af KM og Danmark riges råds dom, selvejer bønder såvel som fæstebønder at være tildømt at gøre ægt og arbejde til Trøjborg, det og har været bevist Hans Nielsen med plov og harve og i anden måde at være tilsagt, og han ikke er fremkommet, og herredsfogden fordi har tildømt Hans Nielsen derfor at stande hans husbond Dorte Rantzau til rette og lide tiltale, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige, og efterdi Hans Nielsen efter fornævnte dom er delt blevet, ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(215)

** var skikket Peder Christensen i Døstrup og havde stævnet Broder Terkildsen sst, for han til Lø herreds ting 14/2 sidst forleden for dom og ret har beskældt ham for en løgner, indtil så længe Peder Christensen kunne bevise, at Broder Terkildsen var hans moster Bodil Hanskone værge, og med slig skælden skulle Broder Terkildsen have slået ham fra sit rette indlæg, menende samme beskældnings vidne ikke ret at være og burde fordi magtesløs at være. disligeste havde stævnet Broder Terkildsen, for han til fornævnte ting skulle have ladet ham fordele for to tønder øl, som han for seks eller syv år siden skulle have været blevet skyldig til fastelavnsgilde, hvilket han ikke skulle kunne bevise med brev eller segl, menende fornævnte dele ulovlig at være og burde magtesløs at blive: så og efterdi ikke bevises, Broder Terkildsen at have overbevist Peder Christensen nogen løgnagtighed, som han ham besigtet har, bør samme hans sigtelse ingen magt at have. sammeledes efterdi ikke bevises med Peder Christensens brev og segl, ham at være Broder Terkildsen fornævnte to tønder øl skyldig, ej heller vil være det bestendig eller for tingsdom indgået, og han dog derfor er delt blevet, da finder vi Peder Christensen af den dele kvit at være.

(217)

** var skikket Broder Terkildsen i Døstrup på sine egne og medarvingers vegne og havde stævnet Peder Christensen sst for en dom, han her til landstinget 6/6 sidst forgangen, som han formener efter vrang undervisning, at være forhvervet anlangende nogen arv, som Broder Terkildsen og hans medarvinger såvel som Peder Christensen på hans hustrus vegne og deres medarvinger skulle være tilfaldet efter deres salig moster Bodil Hanskone, som boede i Døstrup, hendes dødelige afgang, og i samme dom fanget en kontrakt magtesløs eller udersagt, som formenes, hvilken kontrakt Broder Terkildsens far Terkild Callesen såvel som sin bror Anders Callesen og deres søster Maren Jacobs i Lovrup og hendes ældste søn og rette lovværge Christen Lauritsen og hendes andre sønner Jep Lauritsen, Calle Lauritsen og Laurits Lauritsen skulle have været til tinge og der kundgjort, at de var således indbyrdes kommet overens med hverandre, at hvilken af fornævnte tre søskende, Terkild, Anders og Maren Jacobs ved den timelige død først hedenkaldt, da skulle den sine børn være så delagtig i hvis arv, som dem kunne tilfalde efter deres søster Bodil Hanskone, lige som deres børns forældre kunne tage, om de levede, uanseet Broder Terkildsen og hans medarvinger skulle have tilbudt Peder Christensen og hans hustru såvel som hendes søskende eller deres medarvinger skifte og jævning efter Bodil Hanskone, og de har taget hver sin anpart til sig, og da ikke anket på samme kontrakt førend nu. så mødte Peder Christensen og berettede, at samme sag tilforn har været hid stævnet, og da endelig dom om samme kontrakt at være ganget, og fremlagde efterskrevne dom her af landstinget 6/6 sidst forleden, som så besluttes, at efterdi samme kontrakt findes imellem tre søskende Terkild Callesen, Anders Callesen og Maren Jacobs at være gjort, om hvorledes arv skulle skiftes efter Bodil Hanskone imellem dem eller deres børn, når nogen af dem ved døden afgik, og Bodil Hanskone dem alle tre har overlevet, så fornævnte arv efter hende i ingen af deres tid er faldet, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Bodil Hanskones arvinger til forhindring, på samme arv rigtigt at skiftes efter loven: så og efterdi samme sag tilforn har været hid stævnet, og endelig dom da at være gået, ved vi ikke vores forrige dom at forandre eller andet derom at dømme, end som tilforn dømt er, og samme landstings dom bemelder og medfører.

(220)

** var skikket hr Christen Nielsen i Vejrum med en opsættelse her af landstinget 9/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Jørgensen i Risum, for han 4/3 har tilfundet hr Christen at stande og lide tredje delsting for 1126 daler, for hvilken sum pendinge hans søster med hendes to børn er tilforn til byting og landsting fordelt, og siden med rigens ret forfulgt, og dernæst for en dele han 25/3 over ham for samme sum pendinge udstedt har. disligeste stævnet velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, da befalingsmand på Vestervig kloster, for han til herredsting og landsting, som han formener, skal have ladet ham fordele for samme pending, formenende samme deler og andet ikke så nøjagtigt at være, at de burde ham til hinder eller skade at komme: så og efterdi hr Christen Nielsen, som sin søster og søsterbørns værge, med rigens ret befindes for bemeldte sum at være forfulgt, han også derefter til herredsting og landsting er tildømt, som en værge, til samme gæld at svare, og fogden efter bemeldte forfølgning og domme, som for ham har været i rette lagt til fjerde ting, og ingen til gensvar var i rette mødt, har sted høring over ham, da kunne vi deri ikke kende hans ulempe, ved ej heller imod fornævnte herredstings dele eller landstings dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(225)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Hans Nielsen i Skovlending med en opsættelse her af landstinget 9/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Frandsen i Stenderup og hans medbrødre herredsnævninger for husfred, de skal Hans Nielsen til Østerherreds ting 30/3 oversvoret, for han skulle være inddraget i et kirkebolshus i Ansager by og der ville have gjort bordag, så nævnings ed derom udganget er, hvilken ed han formener ikke så lovlig at være, efterdi Hans Nielsen med tingsvidne skulle have bevist, at han i samme hus skulle have været indbudt. dernæst havde hid stævnet synsmænd for efterskrevne synsvidne, de til fornævnte ting 16/3 vidnet har, at de skulle have været til syn i fornævnte kirkebol, hvori var hugget to hug i en bjælke, hvilket hug en kvinde Margrete for dem skulle have vidnet, Hans Nielsen skulle have gjort, hvilket vidne hun benægtede ikke for dem at skulle have bekendt: da for vores forbøns skyld afstod Niels Krag fornævnte vidner og nævnings ed, at de ikke skulle komme Hans Nielsen til nogen forhindring.

(226)

4/7 1618.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Claus Nielsen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred om manddød at sværge Erik Mortensen i Sønderkær for Ove Christensen på Husted han desværre dræbte, og for sandemændene fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 27/6 sidst forleden, Maren Pedersdatter og Kirsten Christens kone i Uglkær at have vidnet, at de var ved Pilgård i sønder Nissum og da så de, at Erik Mortensen i Sønderkær og Ove Christensen på Husted sad uden gården og drak tilsammen, og såsom de sad og drak, ordes de noget ved, og så sagde Erik Mortensen til Ove Christensen, har jeg brudt noget imod dig, da vil jeg bedre det igen, da sagde Ove Christensen, du har brudt imod mig som ingen ærlig karl, og straks efter de så dem om, sad Ove Christensen i hans vogn og klagede sig og sagde, hvor stak du mig, og så kørte Erik Mortensen hastigt hjem fra ham, da han havde stukket ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Erik Mortensen manddød over og fra hans fred for Ove Christensen, han ihjelslog.

(227)

** var skikket Jens Jørgensen i Risum og havde efter KM oprejsningsbrev hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred Oluf Nielsen Tornager, som fandtes død i Holstebro å, hans bane at udlede hvad ham blev til bane og livs lagt. så mødte sandemændene og begærede, at sagen på en måneds tig måtte optages, fordi di ikke ved nu, om de skulle gøre deres ed: så bevilgede Jens Jørgensen samme sag til i dag måned at må sig bero og opstå.

** var skikket Claus Nielsen i Tang, ridefoged til Vosborg, havde stævnet Jens Lauritsen i Bredvig, for han nogen rum tid siden uden lovlig adkomst har solgt Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen i Husby deres anpart i den sønderste gård i Astrup i Tyrsting herred, og han derfor til herredsting og landsting er tildømt at udlægge dem samme deres anpart i bemeldte gård, hvorfor Claus Nielsen formener Jens Lauritsen for samme hans ulovlige bedrift ikke herefter bør at stande i lov, tov med andet lovfaste folk: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke var til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(228)

** var skikket Peder Jensen og Jens Lauritsen på deres egne og deres medbrødre sandemænd i Ulfborg herred deres vegne og havde stævnet Jens Jørgensen i Risum for en dom, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have forhvervet over deres ed og tov, som de for nogen tid siden forleden gjort har om Oluf Nielsen Tornagers død og Niels Christensen Mand, borger i Holstebro, til hvilken dom de ved deres højeste ed benægter, at de aldrig ved dem at være stævnet for, men formener ham samme dom med vrang undervisning at skulle have forhvervet, og burde derfor ingen magt at have: så mødte Jens Jørgensen med samme dom og den afstod.

** var skikket Mads Hansen i Møgelkær med en opsættelse her af landstinget 6/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Tarm for han 17/3 sidst forleden til Lønborg birketing har ladet ham fordele for tre fuldgørende sølv rigsdaler og rente af dem i ti år, og så straks derefter har ladet ham fordele for fald, eftersom han tilforn er delt blevet for fornævnte gæld, hvilken gæld Niels Hansen højligt benægter, at han aldrig skulle være Jens Christensen eller hans hustru Margrete Hanskone pligtig: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke var til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(229)

** var skikket Jens Pedersen i Vindelev og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred om manddød at sværge over Tomas Christensen i Ulkær for Envold Lauritsen sst, han dræbte og ihjelslog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 16/6 sidst forleden, som formelder Anders Dinesen i Ulkær med flere at have vidnet, at de nærværende hos var på anden pinsedag sidst var, og da så de det Envold Lauritsen i Ulkær kom ud fra Knud Andersens, og da havde han et stykke træ og en kniv i hans hænder, og så søgte han Tomas Christensen, så slog de sammen, og Tomas Christensen gjorde nødværge og var nødt til at værge sit liv. dernæst blev i rette lagt Tomas Christensens efterskrevne klage, at på anden pinsedag, som han var til barsel til Knud Andersens i Ulkær, da kom Envold Lauritsen og slog hans bror Anders Christensen bag på hans hoved, så han styrtede død ned på jorden, så ville Tomas Christensen gribe fat på ham, og så slog og skar han ham, så han nødtes til at værge sit liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Tomas Christensen manddød over og fra hans fred for Envold Lauritsen han ihjelslog, eftersom de selv sandingen om samme drab har udspurgt.

(232)

** var skikket hr Bertel Sørensen i Uldum, sognepræst til Uldum og Langskov kirker, hans visse bus Jens Jensen i Remmerslund og havde stævnet Jens Pedersen Dal i Hovgård for et vidne, han til Nørvang herreds ting nogen tid siden vidnet har, det hans far Peder Jensen Dal skulle have givet hr Bertel Sørensen en gammel sortblisset hest, for han skulle have jordet hans far Peder Dals hustru, som er tvært imod seks karle deres vidne, som har vidnet, at hr Bertel Sørensen afkøbte ham samme hest for tre mark: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke var til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(233)

18/7 1618.

** var skikket Jep Christensen i Madum kærgård og gav til kende, hvorledes hans medbrødre sandemænd af Ulfborg herred her i dag 14 dage har gjort deres ed og tov over Erik Mortensen i Sønderkær og svoret ham manddød over og fra hans fred for Ove Christensen på Husted, han ihjelslog, og som han for sin sygdom ikke da kunne møde at gøre sin ed, så gjorde han i dag hans ed, som hans medbrødre gjort har, og svor Erik Mortensen manddød over og fra hans fred.

** var skikket Peder Nielsen i Bendstrup i Rasmus Jensen Grenå, borger i Lemvig, hans nærværelse og havde stævnet Sidsel Pedersdatter og Jens Pedersen Munk sst for et vidne, de til Lemvig byting 29/5 sidst forleden vidnet har, at de skulle have hos været i salig Svend Nielsens hus i Lemvig for 13 år siden, og da skulle have seet, at Rasmus Grenå skulle have taget hans kniv og stukket den i en kærne og sagt tre gange, smør i djævlens navn, og de straks skulle have fanget smør. item Christen Olufsen, Jep Olufsen og Jens Madsen i Lemvig at have vidnet, at den tid Rasmus Jensen boede hos dem i præstens hus 1609, da skulle han have lovet at fornævnte Christen Smed og hans hustru Mette Jensdatter ikke vel skulle forliges, og siden havde haft et ondt forligelses mål. endvidere Otte Hansen, borger i Lemvig at have vidnet anlangende, at Rasmus Jensen skulle have lovet ham ondt, og det skulle have være ham vederfaret, formener samme deres vidner ikke ret og ikke med nogen sandfærdigt kundskab skulle bevises og burde magtesløs at være. fremdeles havde stævnet Maren Jensdatter, Jep Sørensens hustru sst, for et vidne hun 25/6 sidst forleden vidnet har om fornævnte kærne. sammeledes Jep Christensen og hans medbrødre for et vidne, de til fornævnte byting 3/7 sidst forleden vidnet har, at Rasmus Jensen kunne sætte en kniv i lofter og malket mælk af den. derhos havde stævnet Jens Jørgensen, borgmester i Lemvig, og hans medbrødre for et vidne, de 26/6 vidnet har, at Otte Hansens skude blev vraget og sønderslået det sidst forgangne år, og at Otte Hansen noget derefter skulle være faldet omkuld ved samme skibsvrag og slået sit ben sønder: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har været deres vidner bestendig, og samme deres vidner med hinanden bestyrkes, fornævnte Christen Smeds og hans hustrus kundskab og med tolv mænds vidne bekræftes, og Otte Hansen såvel som Christen Smed og hans hustru nu her i dag for retten har lagt deres hænder på Rasmus Jensens hoved og med ed sigtet og vedkendes ham for en åbenbarlig troldmand, og at han med hans trolddoms bedrift har gjort Otte Hansen sådan skade på hans helbred og gods, såvel som og været årsag i Christen Smed og hans hustrus uenighed, og intet kundskab Rasmus Jensen imod samme vidner fremlægger, da ved vi ikke imod samme vidner, klage og sigtelse at sige eller magtesløs dømme. og eftersom nævninge har været opkrævet Rasmus Jensen for trolddom enten at skære eller skylde, og de, som boer i byen og bedst hans lejlighed ved, har ham ved deres ed efter fornævnte vidner, klage og sigtelser kirkenævn oversvoret, ved vi ikke imod samme deres ed og tov at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(246)

** var skikket velb Henrik Bille til Billeskov hans visse bud Rasmus Hansen, foged på Vennergård og havde stævnet Jens Pedersen og Peder Hansen i Rindum, kirkenævninger i Rindum sogn, for de til Hind herreds ting 2/7 har Maren Jensdatter, Christen Pedersens kone, i Rindum kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster, hun skulle have brugt, menende samme deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive. disligeste havde stævnet Christen Pedersen for et vidne at være bestendig, han til fornævnte herreds ting vidnet har 2/7 formeldende, at han takkede Gud, at hans kone Maren Jensdatter blev grebet, førend hun lærte hans barn den samme trolddoms kunst. så var til stede Maren Jensdatter og sagde sig i trolddoms kunst uskyldig at være: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(247)

** var skikket Poul Pedersen i Bording by og havde stævnet Mette Nielsdatter i Bording præstegård, Maren Ibsdatter i Bording med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 18/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at Poul Pedersens hustru Kirsten Jensdatter skulle have fanget et lidet barn, som skulle have været et drengebarn, som ikke skulle have kommet til dåb og kristendom, hvilke ord Maren Christensdatter i Bording for fire år forleden skulle have sagt for nogen af fornævnte vidnesbyrd, endog nogen af fornævnte vidnesbyrd skulle have vidnet, at de ikke vidste af den sag at sige, og Maren Christensdatter ved hendes højeste ed skulle have benægtet, at hun aldrig skulle have sagt det: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(248)

** var skikket Peder Jensen i Egelund og havde stævnet Christen Lauritsen i Egelund, Maren Lauritsdatter med flere sst for deres sandhed at vidne, om de ikke har hørt, at Sidsel Christensdatter sst har sagt både på kirkevejen og hjemme, at hun har seet en uærlig gerning til Peder Jensens i Egelund: da og efterdi ikke bevises, fornævnte folk deres sanden til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme og der deres sandhed at vidne under deres faldsmål

** var skikket velb Mogens Gyldenstjerne til Fogiltoft, KM befalingsmand på Varbjerg, hans visse bud Christen Kjær, ridefoged til Lundenæs, og havde stævnet Christen Nielsen i Meldtoft og Anders Lauritsen i Vestertoft med flere for et vidne, de til Skodborg herreds ting 13/11 1609 vidnet har, og deri at have vidnet, at Anders Nielsen i Ørskov og Karen Madsdatter, værende i Holt ----, at de skulle være begge to i slægt og byrd med hverandre, hvilket deres vidne Christen Kjær på Mogens Gyldenstjernes vegne formener ulovlig at være, efterdi de ikke har vidnet, at de var i byrd og blod med Anders Nielsen og Karen Madsdatter, så de derfor ikke skulle vide hvor nær, de skulle være beslægtet, og ikke har forklaret mand fra mand, led fra led, hvor nær de med hverandre skulle være beslægtet. dertil svarede Christen Kjær, at der skal findes andre vidner derimod: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(250)

** var skikket Jep Nielsen i Knude med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anne Tomasdatter i Ganer med flere for et vidne, de til Skjern birketing 22/5 sidst forleden på ham vidnet har, at han skulle have taget hans tjenestepige fra muren i en kvindeskammel i Skjern kirke og ladet hende stå næst en kone næst knappet i samme stand og skammel som hans søstres rette stol og stand, endog de ikke skulle have vidnet, om han dermed havde uførmet nogen eller fortrængt nogen af deres stand i kirken. disligeste havde stævnet sandemænd i fornævnte birk, for de efter fornævnte vidne skulle have ham vold oversvoret: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(251)

** var skikket Niels Hansen i Møgelgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Lavstrup og Jep Christensen, for de skulle have i en voldgift, som de var tiltaget af Niels Hansen og Jens Christensen i Tarm, påsagt ham at skulle betale Jens Christensen otte rigsdaler, uanseet Jens Christensen skulle med al retfærdighed kunne af fornævnte voldgiftsmænd blive tilkendt pending til Niels Hansen at betale: da efter flere ord og tale dem derom imellem var, blev det så forligt, at Niels Hansen skal give Jens Christensen otte fuldgørende daler efter voldgifts lydelse, hvormed Niels Andersen på Jens Christensens vegne lod sig benøje og kvit, ledig og løslod Niels Hansen af samme dele, så den ikke videre skal komme ham til forhindring.

(252)

** var skikket Frands Pedersen i Tarm og havde stævnet Peder Jensen i Vrå, for han nogen tid siden til Nørherreds ting skulle have ladet ham fordele for 17 daler og rente i ti år efter brevs og segls lydelse, endog Frands Pedersen hårdeligt benægter sig aldeles ingen pendinge at skulle være Peder Jensen pligtig: så og efterdi ingen bevisning på fornævnte 17 daler fremlægges, men Frands Pedersen nu højligt har gjort sin ed med hånden på lovbogen sig ikke ham bemeldte pending skyldig at være, da finder vi Frands Pedersen af den dele kvit at være.

(253)

** var skikket Niels Jensen i Holstebro hans visse bud Knud Jensen Legård, borger og rådmand sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Maren Rasmusdatter, værende til Niels Christensen kræmmer sst, for et vidne hun til Holstebro byting 9/6 sidst forleden vidnet har, det hun skulle have hørt, at Niels Jensens hustru Kirsten Christensdatter skulle have kaldt Niels Christensen kræmmers hustru Kirsten Pedersdatter en tyv og troldkoneunge, hvilke ord hun ved sin højeste ed benægter. disligeste havde stævnet Apelone, Christen Stokvads hustru, for et lignende vidne, hun 23/6 sidst forleden vidnet har: så og efterdi Kirsten Christensdatter ikke slige ord, fornævnte vidne pålyder, for ting og dom har haft og da straks tingsvidne efter taget, ej heller det fra sig med sit brev og segl bebrevet, og ikke heller hun dem vil være bestendig, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have.

(254)

** var skikket Sidsel Christensdatter i Egelund og havde stævnet Erik Jensen og Mette Jensdatter sst for et vidne, de 25/6 sidst forleden til Ginding herreds ting vidnet har anlangende nogen ord, Sidsel Christensdatter skulle have Peder Jensen i Egelund tilsagt, at hun vidste nogen uærlig sag med ham, som skulle være ære og liv angældende, hvilke ord hun benægter sig ikke at have haft: så efterdi samme vidne ikke findes på fersk fod at være vidnet, bemeldte ord ikke heller for ting og dom af Sidsel Christensdatter at være faldet, og ikke hun heller vil være dem bestendig men ved ed benægter, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(255)

** var skikket Niels Hansen i Møgelgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Tarm, for han 17/3 sidst forleden til Lønborg birketing har ladet ham fordele for tre fuldgørende sølv rigsdaler og rente af dem i ti år, og så straks derefter har ladet ham fordele for fald, eftersom han tilforn er delt blevet for fornævnte gæld, hvilken gæld Niels Hansen højligt benægter, at han aldrig skulle være Jens Christensen eller hans hustru Margrete Hanskone pligtig: så og efterdi ingen bevisning på fornævnte gæld fremlægges, fornævnte Niels Hansen bemeldte Jens Christensen eller hans hustru at være pligtig, men Niels Hansen nu i dag højligt har gjort sin ed, sig ikke fornævnte pending skyldig at være, da finder vi ham af samme dele kvit at være.

(256)

** var skikket Mads Pedersen i Haderup, degn til Haderup kirke, og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 23/5 1616 dømt har, lydende blandt andet at have tildømt Mads Pedersen uret at have gjort, for han skulle have indtaget en husmand i gården til sig, og at han dermed skulle have gjort imod recessen, uanseet det ikke skulle have været bevist, at Mads Degn dermed skulle have gjort imod sit fæstebrev, men aleneste at skulle have indtaget fornævnte husmand til sig som en tjenestekarl at være hos ham den stund, han selv i kongens bestilling var forhindret, og ikke heller Christen Sørensen Heggelund, borgmester i Viborg, skulle have haft nogen skade deraf: da for vores forbøns skyld afstod Christen Heggelund samme dom, den ikke at skulle komme Mads Degn til nogen forhindring.

(257)

** var skikket Hans Christensen Kræmmer i Ballegård på hans søn Erik Hansen, tjenende for en soldat af Ballegård under Riber kompagni hans vegne og havde stævnet Niels Andersen, borger i Lemvig, og Morten Jørgensen, byfoged sst, for de til Lemvig byting skal have ladet Erik Hansen vold oversværge, med vrang undervisning og uret, som han mener, for usand sag og ugjort gerning og ikke derfor skulle have fanget lovligt varsel. så mødte Morten Jørgensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 15/5 sidst forleden, Knud Jepsen stadsbud at have vidnet, at på sankt valborg dag noget ud på aftenen da hørte han nogen folk buldre på kirkegården, så sprang ham over diget og der lå Mads Lauritsens hustru Kirsten Knudsdatter lang rakt på jorden, og hendes datter Mette Madsdatter sad hos hende og græd og havde slået en kjortelflig over hendes hoved, og da så han Erik Hansen, født i Ballegård, stod over dem med en dragen pommert i hans hånd, så tog Knud Stadsbud samme pommert fra ham, hvorefter han gik med Kirsten Knudsdatter til Morten Jørgensen byfoged, og klagede hun sig at være slået af Erik Hansen, og da kom Erik Hansen løbende til Gregers skomagers hus og slog mange sten på dør og vinduer: så efterdi fornævnte vidnesbyrd nu her er mødt og med ed har været deres vidner bestendig, Erik Hansen sådan gerning at have gjort, det og med syn bekræftes sådan skade på vinduer og dør at være gjort, og Erik Hansen for samme gerning at have været anholdt, og formedelst to dannemænd udborget, hvilke hans far har sig til forpligtet skadesløs at holde, og i så måde gerningen vedgået, hvilke alle bemeldte vidner, syn, sigtelse og klage med hinanden bestyrkes, og ingen vidner Hans Kræmmer derimod fremlægger, hvormed det tilbage drives kan, da ved vi ikke imod samme vidner, syn, sigtelse og klage eller sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme,

1/8 1618.

(263)

** var skikket Anders Jacobsen. værende i Jelling, og havde stævnet hr Søren Staffensen, Guds ords tjener i Jelling og Hover kirker, Christen Andersen, herredsfoged i Tørrild herred og birkefoged i Jelling birk, for deres sandhed at vidne, om de ikke nogen tid forleden var hos til Christen Andersen i Jelling og der hørte og så, at Laurits Grims fuldmægtig hr Daniel Jensen i Kollerup på hans vegne på den ene og Anders Jacobsen på den anden side, om der ikke blev gjort endelig besked til fuldt mål imellem dem, anlangende det værgemål Laurits Grim har haft for hans søstersøn Anders Jacobsen, det Laurits Grim skulle fra sig lægge et brev og antvorte sin søstersøn Anders Jacobsen det, og skulle lyde på et halvt hundrede daler, som Anders Jacobsens stedfar og mor havde lånt af Laurits Grim: da efterdi ikke bevises fornævnte mænd deres sanden til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme og der deres sanden i samme sag at vidne, hvis de kan gøre med rette.

(264)

** var skikket Mikkel Nielsen i Højrup og havde stævnet Niels Hansen der sst for en klage, han nogen tid siden til Brusk herreds ting på Mikkel Nielsen gjort har, anlangende han at skulle have slået Niels Hansen, hvilken hans klage han formener ikke skal have bevist enten med sår, syns gerning eller noget vidnesbyrd, menende fordi samme klage bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte klage ikke fremlægges, ej heller bevises Mikkel Nielsen at have slået Niels Hansen bemeldte slag, han ham forbeskyldt har, han ikke heller derfor har ham lovligt sigtet eller nogen synet gerning ladet se, og han dog for samme sag er delt blevet, da finder vi samme klage og dele ingen magt at have.

(267)

** var skikket Niels Miltersen i Vium, Claus Nielsen, ridefoged til Vestervig kloster, og havde stævnet Jens Christensen Dystrup, borger i Holstebro, for nogen dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet efter et snapvidne til Ulfborg herreds ting for nogen ord, han skulle haft til Jens Christensen Dystrup og efter samme dom skulle have ladet Niels Miltersen fordele, uanseet de, siden samme ord skulle være faldet, skulle være venligt og vel forligt: så efterdi Jens Christensen Dystrup findes tilforn tredje gange her til landstinget at være stævnet, og ikke han er mødt, og tre uendelige landstings domme derfor er udganget, i hvilke samme domme, vidne og dele er fundet magtesløs at være, og Niels Miltersen har været forårsaget atter på ny for fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme domme, vidne og dele magtesløs at være og ikke komme Niels Miltersen til hinder eller skade.

(268)

** var skikket Poul Pedersen i Bording by med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mette Nielsdatter i Bording præstegård, Maren Ibsdatter i Bording med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 18/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at Poul Pedersens hustru Kirsten Jensdatter skulle have fanget et lidet barn, som skulle have været et drengebarn, som ikke skulle have kommet til dåb og kristendom, hvilke ord Maren Christensdatter i Bording for fire år forleden skulle have sagt for nogen af fornævnte vidnesbyrd, endog nogen af fornævnte vidnesbyrd skulle have vidnet, at de ikke vidste af den sag at sige, og Maren Christensdatter ved hendes højeste ed skulle have benægtet, at hun aldrig skulle have sagt det: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(269)

15/8 1618.

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Christen Christensen i Nordkær og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred at sværge og udlægge Niels Lauritsen i Overby hans bane, som skal være blevet død og omkommet i Anders Sørensens hus i Østerbol, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 27/7 sidst forleden, Johanne Madsdatter i Østerbol at have vidnet, at da i går var tre uger om middags tide kom Niels Lauritsen til Anders Sørensens i Østerbol og ville give ham pending for en tønde byg, da bad Anders Sørensen, hun skulle hente ham et krus øl, og en liden stund derefter kom en karl af Thy, og Anders Sørensen, Niels Lauritsen og samme karl og deres egen tjenestekarl drak hen ved to stob øl tilsammen, så drog Anders Sørensen til Lem kirke at tage kirkens tiendelam, så blev Niels Lauritsen siddende og begyndte at ville sove og lagde en hynde under hans hoved, så noget derefter gik hun og deres tjenestepige ud i marken at flytte køerne og andet kvæg, og ingen hun vidste var i huset eller stuen hos ham, og der de kom tilbage, da sad Niels Lauritsen ved bordenden, og ikke de vidste andet end han sov, førend deres tjenestepige rørte ved ham, da rørte han sig intet, eller de kunne høre hans ånde, i det samme kom Anders Christensen ind og gik til ham, og da sad han død. dernæst gjorde sandemændene deres ed og udlagde Niels Lauritsen af sin druk at være omkommet og svor ham sin egen bane på.

(274)

** var skikket Jep Christensen, tjenende i Resen præstegård, og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred om manddød at sværge over Laurits Christensen i Korsgård i Thy, for Jep Christensens bror Eske Christensen, som boede på Borg i Gudum sogn, han desværre dræbte og ihjelslog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Gudum birketing 12/7 dette år, hvori blev fremlagt Eske Christensen hans skriftlige klage, at på pinsedag sidst forleden da var han i Nørgård i Humlum sogn, da havde Peder Nielsen i Odby uførmet ham og kaldt ham en skælmer, og i det samme slog Laurits Christensen til ham med en kniv i hans aksel og arm, og ydermere var hans klage på Peder Nielsen og hans hustru Maren Christensdatter og Søren Lauritsen i Nørgaard hans hustru Anne Nielsdatter, for de havde slået hans hustru, og disligeste Eske Christensen hans hustru Maren Jespersdatter at have klaget og kæret på Peder Nielsen og Laurits Christensen, at de havde slået hende, siden hendes husbond havde fanget skade. så mødte Niels Christensen i Odby på manddræberen Laurits Christensens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Revs herreds ting 8/8 dette år, Anne Nielsdatter, Søren Lauritsens hustru i Nørgård i Hardsyssel og Maren Hansdatter, tjenende sst, at have vidnet, at de hos var 25/5 i Nørgård i Humlum sogn til kristen barsel, og ud ad aften, der mesten folkene var heden og i seng, da så de, at Eske Christensen i Borg i Gudum sogn og Laurits Christensen i Korsgård i Søndbjerg sogn kom i nogen tvist om en stob øl, og da bad Laurits Christensen, at Eske Christensen for Guds skyld skulle lade ham med fred, så tog Eske Christensen en stor gjordet stob og slog Laurits Christensen i hans hoved, så blodet gik ud, og Eske Christensen tog fat på ham og drog ham ud på gulvet, og da var Laurits Christensen nød til at værge sit liv, om han ville komme fra Eske Christensen: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Laurits Christensen manddød over og fra hans fred for Eske Christensen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed har udspurgt.

(276)

29/8 1618.

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Oluf Eskesen i Ildved og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred om manddød at sværge over Laurits Johansen i Ris for Jens Knudsen sst, han har dræbt, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 28/7 dette år, Jens Knudsen i Givskud, Maren salig Terkild Iversens hustru sst ned flere at have vidnet, at de nærværende hos var 20/7 sidst forleden på Givskud mark på et stykke eng, som salig Jens Knudsen havde i stede og fæste, der som han gik 38 favne inde på sin egen eng, da så de, at Laurits Johansen i Ris gik hastigt af sin egen eng og til Jens Knudsen og førte sig i snak og tale med ham anlangende de bier, de havde omtvistet, og da svarede Jens Knudsen og sagde, jeg mente din bror og andre dannemænd har forligt os derom, og da samme tid så de, det Laurits Johansen slog Jens Knudsen med en kniv, og da sagde Jens Knudsen, grib fat på ham, han har hjerteslået mig: dernæst gjorde sandmændene deres ed og svor Laurits Johansen manddød over og fra hans fred for Jens Knudsen, han ihjelslog.

(278)

** var skikket Christen Kyndesen Smed i Heldum kirkegård hans visse bud Laurits Christensen, tjenende sst, og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herreds ting at sværge og udlægge Niels Christensens bane, som blev død i Heldum kirkegård, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 24/8 sidst forleden, som indeholder, at Christen Smed har ladet læse og påskrive Maren Munksdatters underskrevne seddel, at 19/7 sendte Kirsten Jørgensdatter, Christen Smeds hustru, bud efter hende, at hun ville løfte og varme hendes liden barn, og som Maren Munksdatter løftede det og varmede det ved ilden, i det samme som Christen Smed og hans hustru var indgået i stuen fra hende, kom samme barn uforvarende fra hende i ilden og brændte sig, og hun straks optog barnet af ilden igen, hvilken ulykkelig hændelse er sket imod hendes vilje, og hun ikke kunne forstå, hvorledes samme barn kom fra hende: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Maren Munksdatter at være Niels Christensens bane, og det af våde og vanlykke at være sket, og derfor svor hende til sin fred.

(279)

** var skikket velb Henrik Bille til Billeskov hans visse bud Rasmus Hansen, foged på Vennergård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Jens Pedersen og Peder Hansen i Rindum og deres medbrødre kirkenævninger i Rindum sogn, for de til Hind herreds ting 2/7 har Maren Jensdatter, Christen Pedersens kone, i Rindum kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster, hun skulle have brugt, menende samme deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive. disligeste havde stævnet Christen Pedersen for et vidne at være bestendig, han til fornævnte herreds ting vidnet har 2/7, formeldende at han takkede Gud, at hans kone Maren Jensdatter blev grebet, førend hun lærte hans børn den slemme trolddoms kunst, og fremlagde Rasmus Hansen efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 22/6 dette år, Jens Villadsen i Hedegård at have vidnet, at Maren Jensdatter kom til hans søster Maren Villadsdatter ved Herning kirke og gav hende nogen onde ord der ved kirken, så derefter blev hans søster syg ved ilden, så hun faldt i ilden og brændte sig på hendes arm, så beklagede hans mor det for Påske Rasmussen, da sagde han, hun måtte takke Gud, hun fik det ikke på et andet sted, det var hende agt i hendes ansigt, det hun fik på armen, og sagde Jens Villadsen, at Maren Jensdatter havde gjort det med trolddoms kunst. Maren Christenskone i gammel Herning at have vidnet, at Maren Jensdatter var vred på Christen Christensen i Mølgård og hans hustru, for de ikke betalte hende med så godt malt, som hun havde lånt dem, og Maren Jensdatter sagde, at hun skulle betale dem derfor. Ellen Tomaskone i Dalgård at have vidnet, at Maren Jensdatter kom til hende, imidlertid hun boede i Velling, da klagede hun sig at hun var tørstig, så tog hun et krus og ville have hentet hende noget øl i, da sagde Maren Jensdatter nej og begærede noget mælk, og det gav hun hende, og om anden dagen duede deres mælkende intet, og hun havde en ond mistanke til hende, at hun gjorde hende det. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 2/7 dette år, Christen Christensen i Mølgård i Herning at have beskyldt Maren Jensdatter, at hun har med hendes trolddom og djævels kunster taget livet af ni nød for ham, og Christen Nielsen i Stavning at have beskyldt Maren Jensdatter, at hun har med været og med trolddom taget livet af hans bror Villads Nielsen: så og efterdi af fornævnte vidnet forfares og bevises, Maren Jensdatter at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres fæmon og på deres liv og helbred at være vederfaret, og Christen Christensen, Inger Jensdatter og Christen Nielsen nu her i dag har lagt deres hænder på Maren Jensdatters hoved og ved deres højeste ed sigtet og vedkendes hende for en åbenbarlig troldkone, disligeste og efterdi hun af to troldfolk Påske Rasmussen og Maren Jørgens for trolddom er udlagt, og intet kundskab Maren Jensdatter imod bemeldte vidner fremlægger sig ærligt og tilbørligt at have skikket og forholdt, og de, som boer i sognet og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, og hun siden har brudt fængslet og bortrømt, men er på tredje dagen fundet, da ved vi ikke imod samme deres nævnings ed og tov at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(290)

** var skikket Hans Albretsen, hattemager i Kolding, og havde stævnet Gregers skrædder, Niels Iversen Bøgvad med deres medbrødre kirkenævninger der sst, for de til Kolding byting 5/8 sidst forleden skal have Mette Ankersdatter Låses kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster, som hun skal have brugt efter hendes egen bekendelse, menende samme deres ed ret at være og burde ved magt at blive, og i rette lagde Hans Albretsen Mette Ankersdatters efterskrevne bekendelse 18/7 sidst forleden, at hun med hendes søster Maren Ankersdatter med trolddom har forgjort Peder Sørensen skrædders salig hustru Anne Lydiksdatter i Kolding, disligeste at de med Mette, Mikkel Skibbyggers, har forgjort Maren Sørensdatter, Anders Andersens hustru i Kolding og var skyld i hendes skrøbelighed, og de med trolddom har forgjort mester Hans Sørensen, fordum sognepræst i Kolding, og de var skyld i hans ihukommelse og fornuft forgik, og ligeledes var årsag til Jens Mikkelsens hustru Maren Lauritsdatter i Kolding hendes sygdom. dernæst fremlagde efterskrevne rådstuevidne 24/6 sidst forleden, hvori blev læst ovennævnte bekendelse anlangende trolddoms kunster, som Mette Ankersdatter med hendes søster Maren Ankersdatter, disligeste med Mette, Mikkel Simonsen skibbyggers, og Mette, Rasmus Spolemands, skulle have gjort, hvilken bekendelse hun var bestendig: så og efterdi Mette Ankersdatter Låses tilforn i Kolding rådstue frivilligt har bekendt sig at have med været og brugt trolddoms kunst, og mange adskillige personer en part på livet og en part på helbred og velfærd at have forgjort og med den onde ånd omgået og ham i adskillige hendes bedrifter og bestillinger brugt, hvilken hendes bekendelse hun og nu her i dag ved hendes ed har været bestendig, såvel som og bekendt, at hun ved hendes trolddoms kunst Hans Albretsen sin fornuft havde berøvet, og nævninger efter hendes bekendelse har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed og tov at sige eller magtesløs dømme.

(295)

** var skikket David Mikkelsen, borger i Kolding, og havde hid stævnet Hans Pedersen, Niels Pedersen og deres medbrødre kirkenævninger i Kolding for de 12/8 sidst forleden til Kolding byting har Mette, Mikkel Skibbyggers, i Kolding kirkenævn oversvoret for trolddoms gerninger, disligeste havde stævnet Mikkel Simonsen skibbygger, om han havde noget dertil at svare. så mødte Mikkel Simonsen og derimod på sin hustru Mette Mikkels vegne havde hid stævnet Niels Mikkelsen, David Mikkelsen med flere for adskillige vidner og beskyldninger, de har Mette Mikkels til Kolding byting vidnet og gjort, så blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Kolding byting 5/8 sidst forleden, Niels Mikkelsen, danske skolemester og borger i Kolding, at have vidnet, at eftersom Mikkel Simonsen skibbygger lod lægge stenbro for hans dør i ---- gade, hvilket Niels Mikkelsen syntes, det ikke billigt at være, at han skulle forhøje gaden over hans, da udkom Mette Mikkels i døren og sagde til Niels Mikkelsen, at han skulle få andet at tage vare, og straks den samme nat derefter blev han meget hastigt syg, så han ikke kunne fange ro, og kundgjorde Niels Mikkelsen, at Mette Mikkels havde været ham en djævelsk nabo. Peder Jensen Kock at have vidnet, at eftersom hans datter Inger Pedersdatter med hendes forrige salig husbond Niels Smed boede i den gård, Mikkel Simonsen nu iboer, førend han den købte, og da hun skulle udflytte, da lod hun nedbryde en esse, som Niels Smed havde ladet opsætte, og da faldt Mette Mikkels ned på hendes knæ og ønskede ulykke over Inger Pedersdatter og tilsagde hende, at hun skulle vederfares ulykke, hvorefter hun faldt i en heftig sygdom, og blev orm ført i hendes højre lår, så hun aldrig kunne komme til sin førlighed. item Frederik Hansen, Hans Remsniders søn i Kolding, at have vidnet, at for nogen år og tid siden, som Mette Mikkels boede i Lusbygade, da kom han i tvist med hende, og hun lovede ham en ulykke, og siden den tid har han lidt stor afbræk. ydermere at have vidnet, at Mette Mikkels rok, som var en hjulrok, selv har spundet, dog Mette Mikkels ej heller noget andet menneske var hos samme rok. Dorte, Niels Knudsens, at have vidnet, at eftersom hendes husbond fandt nogen af Mikkel Skibbyggers svin i sin toft, og han drev dem deraf, da kom Mette Mikkels til ham og undsagde ham, at han skulle vederfares ulykke, og siden blev han meget syg og skrøbelig på det tredje år, førend han døde. sammeledes Mikkel Simonsen at have fremstået og bekendt, at eftersom han med sin bror Peder Simonsen knivsmed 19/7 sidst forleden havde borgen for sin hustru Mette Mikkels, da efterdi hans bror ikke ville være borgen længere for hende indtil anden dagen derefter, da opsagde Mikkel Skibbygger med sin bror samme borgen hos KM byfoged Mogens Rasmussen: så og efterdi af fornævnte vidnet bevises Mette Mikkels at have lovet folk ondt, og det dem derefter på deres liv og helbred at være vederfaret, og Inger Pedersdatter, Kirsten Jens Gartners, Dorte Mouridsdatter og David Mikkelsen nu her i dag har lagt deres hænder på Mette Mikkels hoved og ved deres højeste ed vedkendes for en åbenbarlig troldkone, og intet kundskab hun derimod fremlægger sig ærligt at have forholdt, da ved vi ikke imod samme vidner at sige, og de, som boer i byen og bedst hendes lejlighed ved, har hende efter fornævnte vidner, som nu er ved magt dømt, kirkenævn oversvoret, ved vi ikke dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(301)

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for en uendelig dom, han til Skodborg herreds ting 24/2 1617 dømt har og i samme sin dom tildømt hans tjener Jens Joensen, foged på Vejbjerg, at give Mikkel Lauritsen i Sodborg hans kost og tæring, brevpenge og andet, som han skulle have anvendt anlangende en landstings rejse, Jens Joensen skulle have stævnet Mikkel Lauritsen for: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet Mads Nielsen, boende i neder Dubgård og Jens Eriksen, tjenende i Rom sogn, for et vidne, de til Skodborg herreds ting 24/2 vidnet har, at de skulle nærværende hos været ved Skodborg herreds ting anden mandag før påske 1614 og da skulle have seet, at Mikkel Lauritsen i Sodborg lånte Jens Joensen på Vejbjerg seks daler, som han ham straks skulle antvortet, hvilket vidne Jens Joensen ved sin højeste ed benægter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(302)

** var skikket Jep Nielsen, borger og rådmand i Varde, hans visse bud Niels Knudsen, indvåner der sst, og gav til kende, hvorledes salig Hans Munk Jørgensen er blevet ham en summa pending pligtig efter hans brevs lydelse, dateret 1615, og formener at han bør at have udlæg og betaling i hans gods, hvorfor han til Varde byting har forhvervet dom og æskning i samme sag, og formente Niels Knudsen på Jep Nielsens vegne, at han i lige måde at have æskning her til landsting. så er ingen mødt nogen gensigelse herimod at gøre: så blev ham undt samme æskning. dernæst æskede Niels Knudsen på Jep Nielsens vegne i lige måde her i dag til landsting, som til herreds ting æsket er.

(304)

** var skikket Hans Madsen i Højrup og havde stævnet Jens Iversen, Staffen Poulsen, Jens Tordsen og Mikkel Nielsen sst for et vidne, de til Brusk herreds ting 13/6 sidst forleden vidnet har om en kontrakt og forlig, som de skulle have gjort og afsagt imellem Tomas Jensen Ravn og Hans Madsen, endog Hans Madsen samme forlig her i dag benægter og ingen magt at skulle have givet dem til sådan forligelse at gøre. så mødte Tomas Jensen Ravn og fremlagde efterskrevne forlig imellem Peder Ravn i Børkop på hans bror Tomas Ravns vegne i Højrup og Hans Madsen i Højrup, dateret Viborg 9/5 1618, underskrevet Peder Ravn egen hånd HM: så og efterdi Hans Madsen ikke ved sin ed vil benægte, det han jo samme forhandling, her i Viborg gjort er, har samtykket, og hans mærke derunder med vilje og vidskab at være kommet, Mikkel Nielsen på sine egne og hans medbrødres vegne er mødt og været samme vidne bestendig, da ved vi ikke imod samme forhandling eller vidne, derefter vidnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(306)

** var skikket Christen Iversen i Kvistgård og havde stævnet Niels Christensen i Gammelby og Morten Lauritsen i Tornager for en landstings dom, som han for nogen tid siden her til landstinget på kost og tæring over ham bekommet har, anlangende det Christen Iversen til næste landsting for jul sidst forgangen havde stævnet Niels Christensen for hans brev og segl, han Christen Iversen har givet på 10 daler, han ikke til tide og termin havde efterkommet: så og efterdi med tingsvidne bevises, Christen Iversen samme pending at være betalt 15/12, førend de efter stævningen her skulle have mødt 20/12, og han da stævningen med gældsbreve havde fra sig leveret nogle dage, førend sagen her skulle forrettes, da kunne vi ikke kende samme dom på kost og tæring ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, at må komme Christen Iversen til hinder eller skade.

(310)

** var skikket Sidsel Christensdatter i Egelund og havde stævnet Christen Lauritsen, Christen Jensen og Søren Pedersen sst for et vidne, de 30/7 sidst forleden til Ginding herreds ting vidnet har om nogen ord, som Sidsel Christensdatter skulle have sagt til Peder Jensen i Egelund, hvilke ord hun ikke er bestendig. dernæst nu her for retten bekendte Sidsel Christensdatter såvel som og Peder Jensen dem ikke at vide andet med hinanden end al ære og godt og blev med sammenlagte hænder venligt og vel forligt.

(311)

** var skikket Christen Jepsen, borger i Holstebro, og havde hid stævnet Jørgen Jensen, borger sst, og hans hustru Maren Madsdatter for sigtelser, de har hans hustru Else Ovesdatter for trolddom besigtet, og Jørgen Jensen fremlagde efterskrevne tingsvidne af Holstebro byting 7/7 dette år, som indeholder, Maren Madsdatter at have vidnet, at Christen Jepsen Lange kom ind til hende i hendes hus og ville have noget hø, som de havde til fælles, og da han udbar det fjerde knippe, sagde hun til ham, at han intet mere måtte tage af samme hø, uden han ville skifte og dele samme hø med hende, da sagde Christen Jepsen til hende, du får hø nok, førend du ved selv af, og derefter hun tog af samme fælles hø, da kom der en ond ånd efter hende, og skrabede samme onde ånd først i lyren på huset og derefter på døren, så bad hun Gud om nåde og bad, det samme spøgeri skulle fare ad helvede igen, og tredje gang skrabede samme spøgelse på vinduerne og peb og klagede sig, og så fløj det ned til åen, og så straks efter hun kom ind i huset, da blev hun så hårdt klemt om hendes bryst og hendes hals, at hun næppe kunne drage hendes ånde. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 14/7 dette år, Hans Villadsen, borger i Holstebro, at have vidnet, at imidlertid hans bror salig Jesper Villadsen boede i det hus ved bækken, som Niels Mouridsen iboede, da havde Christen Jepsen og hans hustru lånt et ølkar, og da de bar det hjem igen, da var det skadet, hvorover de kom i skændsel, og da lovede Else Ovesdatter ham ondt, og siden derefter klagede Jesper Villadsen, at han var det vederfaret, som Else Ovesdatter havde lovet ham. dernæst Christen Christensen Ladekarl, borger i Holstebro, og hans hustru Anne Christensdatter, Simon Nielsen Glarmester og hans hustru Karen Pallesdatter samt Niels Pedersen Stovstrup og hans hustru Anne Jørgensdatter at have vidnet, at sidst forleden, som Jørgen Jensen og hans hustru var blevet så meget syg, da kom de ind i hans hus, da holdt to mand hende, og fråden gik ud af hendes mund og næse: så og efterdi Christen Markorsen og hans medbrødre stiller deres vidne i tvivl, en part de andre vidnesbyrd at have vidnet om rygte og tidende og efter en død mands mund og ikke om deres egen vitterlighed, bemeldte Jørgen Jensen og hans hustrus sigtelse ikke med noget nøjagtigt vidne bestyrkes eller i det ringeste gøres bevisligt, Else Ovesdatter med dem at have været i noget udestående, men Else Ovesdatter med stokkenævn af Holstebro byting beviser sig ærligt at have forholdt, da kunne vi ikke kende samme vidner og sigtelse så noksom og nøjagtige at være, at de bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte nævninger efter bemeldte vidner, som nu er vedersagt, har Else Ovesdatter kirkenævn oversvoret, bør den deres ed ikke at komme Else Ovesdatter til nogen forhindring, førend det hende anderledes over bevises kan.

(320)

12/9 1618.

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, høvedsmand på Koldinghus, på KM vegne hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, og havde stævnet efterskrevne 24 mænd for et vidne, de til Holman herreds ting 18/5 sidst forleden med Peder Tomasen Log, født i Sellerup i fornævnte herred, som formenes at skulle være i Norge, vidnet har, formeldende at Tomas Pedersen, som boede i Sellerup, skulle have til fornævnte herreds ting indlyst hr Niels Tomasen, født i Sellerup, som boede i Norge i Ullandsager, i køn og kuld med sine ægte børn, så at han skulle arve med dem, og dersom han findes død, da skulle Peder Tomasen og hans bror Hans Tomasen arve ham, om han ikke selv havde rette livsarvinger, hvilket vidne Lauge Madsen på Otte Brahe Pedersens vegne mener ikke nøjagtigt at være, men Peder Tomasen dermed kunne sig tilvinde samme arv og gods, som findes efter hr Niels Tomasen og dermed forkorte KM rettighed: da eftersom de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(321)

** var skikket Christen Nielsen i Skast hans visse bud Matias Nielsen, tjenende på Trøjborg, og havde stævnet Jens Hansen, Morten Hansen i sønder Sejerslev med flere kronens og kapitlets tjenere for et vidne, som skulle formelde om en dom, de skulle have med været at dømme og medvidnet til Højer herreds ting 2/6 dette år imellem Christen Nielsen i Skast og Laurits Andersen med hans hustru Elle Lauritskone i Skast, i hvilket deres vidne og dom, de skal have dømt Laurits Andersen og hans hustru fri, ledig og kæreløs for alle ydermere lovmål og tiltale, som Christen Nielsen kunne formene sig at bekomme videre over dem for de ord, Elle Lauritskone skulle have skældt Christen Nielsen på fornævnte ting 17/3 sidst forleden: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(322)

** var skikket Dines Nielsen i Borg hans visse bud Matias Nielsen, tjenende på Trøjborg, og havde stævnet Nis Jespersen i Tønder, Hans Jensen med flere i Borg for et vidne, de til Lø herreds ting 2/3 1616 vidnet har, anlangende at Dines Nielsen og Jens Christensen i Borg skulle have givet fornævnte mænd fuld vold og magt af den kålgårds jord, som Jens Christensen skulle have Dines Nielsen tilkaldt for, hvad som de gjorde deri skulle blive gjort, og da skulle fornævnte mænd have gjort Margrete Christens i Borg et stykke kålgårds jord til af Dines Nielsens gård, og Dines Nielsen et stykke af Margrete Christens jord, og formener, at de dermed ville forlokke ham fra sin rette kirkevej og tingsti til hans gård og fra, hvilket deres vidne han mener usandfærdigt at være, og aldrig Dines Nielsen skulle minde slig voldgift af ham om samme jord at skulle have givet hans samtykke til: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(323)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, tjenende sst, og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 30/5 dette rå dømt har imellem Godske Rantzau og nogle selvejerbønder til Trøjborg, i hvilken hans dom han skulle have tildømt disse efterskrevne selvejer bønder at stande deres husbond til rette og lide tiltale, for de har siddet overhørig og ikke gjort deres ægt og arbejde til Trøjborg, menende samme dom og dele, som han derefter over dem udstedt har, burde ved magt at blive: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Peder Ibsen Kusk, borger i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde stævnet Sofie, Jens Madsen, kæmner og borger sst, hans datter for en håndskrift, hun lader ham bære under øjne, lydende på en summa pending, Peder Kusks datter Karen Pedersdatter for nogle år forleden i hendes umyndige år og uden hendes fars og formynders vilje skulle have givet Sofie Jensdatter, hvilken håndskrift han formener magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(324)

** var skikket Poul Sørensen i Svinholt og havde stævnet Hans Nielsen, indvåner i Vejle, for et vidne han 13/8 sidst forleden til Vejle byting vidnet har, anlangende ham at skulle have været med Poul Sørensen i Vejle skov og der at skulle have hugget en bøg, hvilket hans vidne Poul Sørensen straks for ting og dom ved sin højeste ed med oprakte fingre skal have benægtet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(325)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, tjenende der sst, og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 2/5 dette år dømt har imellem Godske Rantzau og nogle af de selvejer bønder til Trøjborg og tildømt efterskrevne bønder at stande deres husbond til rette og lide tiltale, for de har siddet ham overhørig og ikke gjort deres ægt og arbejde, menende samme dom og påfølgende dele burde ved magt at blive: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(326)

26/9 1618.

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, høvedsmand på Koldinghus, på KM vegne hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Ravn i Børkop og hans efterskrevne medbrødre 24 mænd for et vidne, de til Holman herreds ting 18/5 sidst forleden med Peder Tomasen Log, født i Sellerup i fornævnte herred, som formenes at skulle være i Norge, vidnet har, formeldende at Tomas Pedersen, som boede i Sellerup, skulle have til fornævnte herreds ting indlyst hr Niels Tomasen, født i Sellerup som boede i Norge i Ullandsager, i køn og kuld med sine ægte børn, så at han skulle arve med dem, og dersom han findes død, da skulle Peder Tomasen og hans bror Hans Tomasen arve ham, om han ikke selv havde rette livsarvinger, hvilket vidne Lauge Madsen på Otte Brahe Pedersens vegne mener ikke nøjagtigt at være, men Peder Tomasen dermed kunne sig tilvinde samme arv og gods, som findes efter hr Niels Tomasen og dermed forkorte KM rettighed: så og efterdi fornævnte Peder Jørgensen, Anders Davidsen og deres medbrødre 24 mænd ikke udtrykkeligt har vidnet eller specificeret på hvilket år eller dag, fornævnte Tomas Pedersen skal have været til tinge og lyst hr Niels Tomasen i kuld og køn, da finder vi fornævnte vidne magtesløs at være.

(328)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 2/5 dette år dømt har imellem Godske Rantzau og nogle selvejerbønder til Trøjborg, i hvilken hans dom han skulle have tildømt disse efterskrevne selvejer bønder at stande deres husbond til rette og lide tiltale, for de har siddet overhørig og ikke gjort deres ægt og arbejde til Trøjborg, menende samme dom og dele, som han derefter over dem udstedt har, burde ved magt at blive, og nu fremlagde Matias Nielsen efterskrevne dom af Lø herreds ting 2/5 dette år samt delebrev af fornævnte ting 13/5 sidst forleden, og satte Matias Nielsen i rette, om han ikke nu burde på Godske Rantzaus vegne endelig dom i samme sag at bekomme. så er fornævnte selvejerbønder ikke mødt: så efterdi fornævnte selvejer bønder to gange tilforn har været hid stævnet, og de ikke er mødt, og to uendelige domme derfor udganget er, hvori samme dom og dele er fundet ved magt at være, da finder vi samme dom og dele ved magt at være.

(329)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 30/5 dette år dømt har imellem Godske Rantzau og nogle selvejerbønder til Trøjborg, i hvilken hans dom han skulle have tildømt disse efterskrevne selvejer bønder at stande deres husbond til rette og lide tiltale, for de har siddet overhørig og ikke gjort deres ægt og arbejde til Trøjborg, menende samme dom og dele, som han derefter over dem udstedt har, burde ved magt at blive, og nu fremlagde Matias Nielsen efterskrevne dom af Lø herreds ting 30/5 dette år samt delebrev af fornævnte ting 27/6 sidst forleden, og satte Matias Nielsen i rette, om han ikke nu burde på Godske Rantzaus vegne endelig dom i samme sag at bekomme. så er fornævnte selvejerbønder ikke mødt: så efterdi fornævnte selvejer bønder to gange tilforn har været hid stævnet, og de ikke er mødt, og to uendelige domme derfor udganget er, hvori samme dom og dele er fundet ved magt at være, da finder vi samme dom og dele ved magt at være.

(332)

** var skikket Jens Jørgensen i Risum med en opsættelse her af landstinget 1/8 sidst forleden, lydende ham da efter KM oprejsningsbrev at have hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred Oluf Nielsen Tornager, som fandtes død i Holstebro å, hans bane at udlede, og fremlagde Jens Jørgensen efterskrevne oprejsningsbrev: så og efterdi KM brev formelder, efter eftermålsmands egen angivelse Oluf Nielsen i Holstebro at være omkommet og der i åen fundet, og ikke bevises Oluf Nielsen sin bane i Ulfborg herred, som herreds sandemænd burde om at tove, at have bekommet, ved vi ikke at stede fylding på Ulfborg herreds sandemænd i samme sag at tove.

(333)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde i rette stævnet Christen Skriver i Øgelstrup for et hjemgjort bænkebrev, han af Christen Christensen og Niels Iversen i Idumlund på sankt mikkels dag 1615 skulle have bekommet, meldende at de samtlige årligt skulle gøre ham tolv dages gerning, sammeledes age ham tyve læs tørv og være ham hørig og lydig, hvilket brev af lensmanden ikke skulle være samtykket ej heller til tinge givet beskrevet og tingsvidne efter taget, uanseet at efterskrevne herlighed har været ydet til KM slot Bøvling, og Knud Gregersen på Iver Juuls vegne formener samme bænkebrev imod KM rettighed at være gjort og burde magtesløs blive. så mødte Christen Skriver og fremlagde Niels Iversen og Christen Christensen deres efterskrevne brev, dateret sankt mikkelsdag 1615: så og efterdi Christen Christensen og Niels Iversen vedgår dem Christen Skriver samme brev at have givet og den forpligt, som forskrevet står, da ved vi ikke imod fornævnte brev at sige eller magtesløs dømme.

(335)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde stævnet Christen Skriver i Øgelstrup for et vidne, han af to hans drenge ved navn Jens Christensen og Christen Andersen til Ulfborg herreds ting 2/5 sidst forleden forhvervet har, formeldende at de på alle helgens dag næst tilforn skulle have tilsagt Christen Christensen og Niels Iversen i Idum kirkegård at yde deres skyldrug på Vosborg, som de var Christen Skriver skyldig, og ikke de skulle have navngivet nogen vis tid eller dag, på hvilken det skulle leveres, og Christen Christensen og Niels Iversen 14 dage tilforn, førend samme drenge skulle have været hos dem, skulle have tilbudt Christen Skriver samme skyldrug: dernæst afstod Christen Skriver bemeldte vidner, dom og dele, dem ikke at skal komme Christen Christensen og Niels Iversen på deres fæste til hinder eller skade i nogen måde.

(338)

** var skikket Niels Andersen i Tarm og havde stævnet hans bror Jørgen Andersen sst for en uendelig dom, han her til landstinget over nogen breve og deler forhvervet har og bekommet dem magtesløs, uanseet sagen på to mænd skulle være voldgivet, hvilken dom han formente med vrang undervisning at være forhvervet og burde magtesløs at blive: så og efterdi nu fremlægges Niels Andersen og Jørgen Andersen deres underskrevne brev, at de samtlige har voldgivet deres sager på fornævnte mænd om al hvis iring og trætte, dem imellem været har, da finder vi ikke imod samme voldgift at sige eller magtesløs dømme, og fornævnte voldgiftsmænd at indkomme fornævnte to brødre til endelig ende imellem at sige og forhandle, som det sig bør.

(340)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl hans visse bud Laurits Christensen i Attrup og havde stævnet Terkild Knudsen i Vonge og hans medbrødre vidnesmænd for vidner, de til Nørvang herreds ting 30/6 sidst forleden vidnet har om en vej, som skulle løbe igennem Christen Høgs endels mark, ham til skade og afbræk. disligeste havde stævnet velb fru Margrete Lange til Engelsholm, om hun ville have der noget til at svare. så blev fremlagt efterskrevne tingsvidner af Nørvang herreds ting 30/6 dette år, hvori efterskrevne, som mindes op til 50 år, vidnede. at der så længe, enhver kan mindes, har gået en alfar vej fra Kovtrup igennem Møllerup by og øster ud over Møllerup mark til Egholm mølle og til Tørring by: så og efterdi for fornævnte vidner befindes lovlig varsel at være givet, en part af fornævnte mænd har været til vedermåls ting, da ved vi ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(344)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, på sine egne og på Jes Sørensen, rådmand sst, hans vegne havde stævnet Jens Bertelsen, rådmand der sst, for to ladegårds fang, som han skulle have sig til forhandlet af Henrik Dytmærsk i hans vanvittighed og ikke skulle have givet ham fuld værd derfor, tilmed formener at samme adkomst ikke skulle være så lovlig, at den burde ved magt at blive. så mødte Jens Bertelsen og fremlagde efterskrevne brev, hvori Henrik Dytmærsk, borger i Vejle, gør vitterligt at have solgt Jens Bertelsen, borger og rådmand i Vejle, al hvis rettighed, han har til to ladegårds fang, dateret 24/4 1609, og formente Jens Bertelsen samme brev ret at være: så og efterdi KM missive tilholder borgmestre og råd i vejle at skulle indfordre hvis gods, Henrik Dytmærsk, fordum borgmester i Vejle, i hans afsindighed var frakommet, Jens Bertelsen og tilstår, det Henrik Dytmærsk ikke var så ved sin fornuft, at han til tinge den næste torsdag, efter købebrev var udgivet og efter dets indhold, kunne gøre ham forvaring, da kunne vi ikke kende samme hjemgjort købebrev så noksom, at det bør nogen magt at have.

(345)

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Mads Tomasen og Jens Sørensen, rådmænd der sst og Henrik Dytmærsks tilforordnede formyndere, for de til Vejle byting tiltaler ham efter en forpligt, han skulle have udgivet til salig Oluf Sørensen Højrup og Knud Madsen, fordum rådmænd i Vejle, og den tid var Henrik Dytmærsks formyndere, hvilken forpligt Jens Bertelsen formener noksom at have fuldgjort og efterkommet: så og efterdi det befindes, Jens Bertelsen sin forpligt for ting og dom at have gjort til Oluf Sørensen og Knud Madsen, som da var Henrik Dytmærsks tilforordnede formyndere, at han til en vis tid skulle gøre dem rede og regnskab for hvis, han havde bekommet af Henrik Dytmærsks gods, og hvad fyldest han derfor havde gjort ham, og ikke Jens Bertelsen beviser sig sligt at have efterkommet, han ikke heller vil vide Henrik Dytmærsks regnskabsbog for falsk eller urigtig, da ved vi ikke imod samme forpligt eller regnskabsbog at sige eller magtesløs dømme.

(348)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, på sine egne og Jens Sørensen, rådmand i Vejle, hans vegne og havde stævnet Jens Bertelsen, rådmand sst, for han lader sig af berømme, at han skal have Henrik Dytmærsk delt og lovforvunden så og hans regnskabsbog magtesløs dømt, hvorover de formener, dersom så er, da skulle det være sket i Henrik Dytmærsks vanvittighed og misforstand og ikke burde at komme ham til nogen forhindring på hans retfærdige gæld, og formener de, at Jens Bertelsen selv skulle være den, som burde efter KM brev at forhjælpe ham til rette og ikke at tilkøbe sig nogen delsvidner eller dom over ham, hvormed hans ret kunne krænkes: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, Jens Bertelsen ikke fremlægger nogen fuldmagt med samme dom, da finder vi fornævnte dom ingen magt at have.

(349)

** var skikket Anders Sørensen, Søren Hansen i Gredsted og Niels Rasmussen ved Gredstedbro deres visse bud Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, og havde stævnet Karen Jørgens i Gredsted, Anne Hanskone med flere sst for et vidne, de til Gørding herreds ting 11/8 1617 vidnet har med Poul i Gredsted, det det gamle ålegårdsted østen Gredstedbro altid har været brugt til midtstrøm til den gård, Peder Hvid og Poul Jørgensen påboer, og til den gård Anders Sørensen og Søren Hansen påboer, formente samme deres vidne ikke så noksom sandfærdigt at være, at det kunne forhindre dem fri fiskeri for deres egen grund men burde magtesløs at være. så mødte Peder Hvid og fremlagde efterskrevne vidne af Gørding herreds ting 11/8 sidst forgangen år, Karen Hanskone i Gredsted med flere, som mindes op til 54 år, at have vidnet, at den ålegård østen fra Gredstedbro i det gamle gårdsted altid har været brugt til den gård, Peder Hvid og Poul Jørgensen iboer og til den gård, som Anders Sørensen og Søren Tomasen iboer: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet, at de ikke har hørt eller seet, der havde været udslået eller bygget nogen ålegårde i samme å så nær østen til samme gamle arilds gårdsted, som den nye gård da var, og i så måde lagde deres vidne i tvivl, fornævnte synsvidne ikke heller bemelder, varselsmændene at have navngivet i deres varsel, hvilken tid eller dag synsmændene skulle være på åstederne, da finder vi fornævnte vidne og syn såvel som dom og dele om fornævnte fiskeri, derefter udganget er, ingen magt at have.

(352)

** var skikket Peder Andersen i Randerup og havde stævnet hans bror Hans Andersen i Harknag, for han 5/7 sidst forgangen år til Lø herreds ting skulle have ladet ham fordele for en summa pending efter brevs lydelse, som Hans Andersen skulle have af Peder Andersen, formener samme dele ikke skulle findes så lovligt og retfærdigt at være drevet, ej heller lovligt varsel derfor at være givet. dernæst fremlagde efterskrevne pantebrev, dateret Randerup 1604: så og efterdi Peder Andersens beseglede brev, som to dannemænd med ham til vitterlighed forseglet har, her er i rette lagt, og ikke Peder Andersen den vil vide for falsk eller urigtig, da ved vi ikke imod samme brev ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(354)

** var skikket velb Mads Nielsen til Østergård, Christen Krag til Lydumgård og Christoffer Gersdorff til Søbygård på tjenernes vegne deres visse bud Eske Pallesen i Lønborg og havde stævnet Niels Sørensen i Malle, Maren Nielskone, Kirsten Lauritsdatter, Else Lauritsdatter, Ellen Lauritsdatter, Maren Lauritsdatter med deres lovværge med flere sst for en uendelig dom, de lader dem af berømme nogen tid siden her til landstinget skulle have forhvervet, i hvilken de skulle have bekommet et sandemænds brev magtesløs anlangende markskel, som skulle være gjort imellem Adsbøl mark og Malle mark, hvilken dom de formener med vrang undervisning skulle være forhvervet og fordi burde magtesløs at være, og fornævnte sandemændsbrev burde ved magt at blive: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(355)

** var skikket Hans Pedersen, barnfødt i Vittrup, og havde stævnet Peder Jepsen i Gesten for last og skade, han skulle have hugget ham i hans venstre hånd, som Peder Jepsen selv skulle have bekendt og til forpligtet sig at skulle give Hans Pedersen for hans skade efter seks uvildige dannemænds tykke: så blev opnævnt efterskrevne mænd, som udgik og igen indkom og sagde dem samme last og skade at have beseet og gav til kende, at ingen af dem ville have slig skade for 20 rigsdaler.

(356)

10/10 1618.

** var skikket Laurits Mikkelsen i Grejs og gav til kende, hvorledes hans medbrødre sandemænd i Nørvang herred i dag 6 uger skal have gjort deres ed og tov og svoret Laurits Johansen i Ris manddød over og fra hans fred for Jens Knudsen sst han ihjelslog, og han den tid for sin sygdom ikke kunne der møde, og fordi nu her i dag gjorde sin ed, som hans medbrødre sandemænd gjort har, og svor Laurits Johansen manddød over og fra hans fred for Jens Knudsen han ihjel slog.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg på sine egne og på sin søster velb jomfru Birgitte Gyldenstjernes vegne deres visse bud Claus Nielsen, ridefoged der sst og havde stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged til Hammerum herreds ting, for han 22/8 sidst forleden til Hammerum herreds ting skulle have udstedt vidner og syn over Storsig, som Knud Gyldenstjerne og hans søster skal være lodsejere til, og ikke for samme vidner og syn skulle være så lovligt stævnet og varsel givet, som det sig burde. så blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting, hvori mænd, som mindes op til 30 år, at have vidnet om de kær og siger, som ligger norden for Christen Eriksens gård i Grøde: så og efterdi det befindes jomfru Birgitte Gyldenstjerne at holde hus hos sin kære mor på Skovsbo i Fyn, og ikke hun har fanget seks ugers varsel for samme vidne og syn, varselsmændene ej heller i samme vidne og syn har navngivet hvilken dag, de gjorde Christen Knudsen og hans medbrødre varsel derfor, da kunne vi ikke kende samme varsel så nøjagtigt, men finder samme vidne og syn magtesløs at være, og efterdi fornævnte herredsfoged samme vidne og syn efter sådant ulovligt varsel har udstedt, ved vi ikke andet derom at sige, end han jo sig deri har forseet og bør derfor at igen give Knud Gyldenstjerne hvis billig kost og tæring, han derfor på sin søsters vegne har ladet anvende.

(360)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for han 17/1 sidst forleden skulle have forvist hans søn og fuldmægtig Søren Jensen fra retten på Hammerum herreds ting, eftersom han skulle være tiltalt for bondeskyld af Astrup, og han i lige måde skulle have stævnet hr Clemend Mikkelsen, Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen i Husby for udlæg, han ville lade gøre for hvis, der kunne findes med rette efter landstings dom, han havde forhindret, om den bondeskyld af fornævnte gård, og da at skulle have udlagt og tilbudt rede pending, og intet herredsfogden ville dem imellem dømme, menende ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette. så mødte Christen Andersen og fremlagde efterskrevne dom her af landstinget 25/3 forgangen år, som blandt andet besluttes, at efterdi bevises Jens Lauritsen samme gård i Astrup at have solgt til Dines Andersen, endog Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen havde deri deres lod, og ikke bevises Jens Lauritsen nogen hjemmel af dem eller deres lovværge dertil at have haft, og fogden fordi har tildømt ham at udlægge til dem hvis bondeskyld, af deres anpart kan gange, midlertid Jens Lauritsen dem derfor havde forhindret, da er det ikke vist imod samme hans dom det punkt anlangende ej heller samme dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme: så og efterdi med endelig landstings dom bevises, Jens Lauritsen i samme dele at være dømt, og ikke bevises ham nogen bøder for fogden at have udlagt, det og gøres bevisligt sagen til Claus Nielsen tilforn at være opdraget, og ikke han for samme udlæg har været stævnet og kaldt, og herredsfogden fordi har frafundet Jens Lauritsen og hans fuldmægtig lyd, indtil han sig for samme dele forklaret, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller hans ulempe deri at være.

(363)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Claus Nielsen i nør Tang for en uendelig dom, han her til landstinget skulle have forhvervet anlangende tre marks bøder, som Jens Lauritsen skulle være tildømt at bøde til hr Clemend Mikkelsen, præst i Husby, menende samme dom med vrang undervisning at skulle være forhvervet og burde magtesløs at være. derimod havde Claus Nielsen stævnet Jens Lauritsen i Bredvig, for han nogen rum tid siden uden lovlig adkomst har solgt Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen i Husby deres anpart i den sønderste gård i Astrup i Tyrsting herred, og han derfor til herredsting og landsting er tildømt at udlægge dem samme deres anpart i bemeldte gård, hvorfor Claus Nielsen formener, Jens Lauritsen for samme hans ulovlige bedrift ikke herefter bør at stande i lov og tov med andet lovfaste folk: da efterdi samme uendelige dom i dag seks uger har været hid kaldt, og den sag om fornævnte uendelige dom da er opsat til i dag, og Claus Nielsen den ikke nu fremlægger, da finder vi samme uendelige landstings dom ikke længere magt at have, men om hovedsagen, nu hid stævnet er, opsatte vi til i dag måned.

(364)

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg, hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for en uendelig dom, hans til Skodborg herreds ting 24/2 1617 dømt har, og i samme dom tildømt hans tjener Jens Joensen, foged på Vejbjerg, at igen give Mikkel Lauritsen i Sodborg hvis kost og tæring og andet, som han skulle have anvendt anlangende en landstings rejse, Jens Joensen skulle have stævnet Mikkel Lauritsen til landstinget: så og efterdi samme landstings dom ikke er endelig, bør den ingen magt at have, og efterdi Jens Joensen efter samme uendelige dom, som nu er undersagt, for samme kost og tæring er delt blevet, finder vi ham af den dele kvit at være.

(365)

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg, hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Nielsen i neder Dubgård og Jens Eriksen, tjenende i Rom sogn, for et vidne, de til Skodborg herreds ting 24/2 vidnet har, at de skulle nærværende hos været ved Skodborg herreds ting anden mandag før påske 1614 og da skulle have seet, at Mikkel Lauritsen i Sodborg lånte Jens Joensen på Vejbjerg seks daler, som han ham straks skulle have antvortet, hvilket vidne Jens Joensen ved sin højeste ed benægter: da efterdi samme vidne og dele i dag seks uger har været hid stævnet, og sagen da til i dag er optaget, og ikke fornævnte vidnesbyrd eller Mikkel Lauritsen er mødt med samme vidne, det at forantvorde eller dem lovligt at undskylde, da finder vi samme vidne og dele derefter ingen magt at have.

(367)

** var skikket velb fru Margrete Lange til Engelsholm hendes visse bud Peder Hansen i Ørum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Dinesen i Ulkær, Laurits Jørgensen sst og Karen Andersdatter i Vindelev for et vidne, de til Nørvang herreds ting 16/6 sidst forleden vidnet har anlangende det manddrab, Tomas Christensen gjorde i Ulkær på anden pinsedag sidst forleden, i hvilket deres vidne de skulle have vidnet, at Tomas Christensen gjorde nødværge og var nødt til at værge sit liv den tid, han dræbte Envold Lauritsen, og ikke de skulle have vidst Envold Lauritsen gjorde Tomas Christensen nogen slag eller skade, men Envold Lauritsen havde slidt sig fra ham og kommet over et gærde og ind i hans husbonds kålgård, og Tomas Christensen havde forfulgt ham over gærdet og der slået og givet ham sit banesår: så er fornævnte vidnesbyrd så og Tomas Christensen, Jens Jensen og Christen Madsen ikke nu mødt dem at erklære eller undskylde, og sagen i seks uger er optaget, som er til i dag, og ikke de nu er mødt nogen gensigelse derimod at gøre, da finder vi Anders Dinesen, Laurits Jørgensen og Karen Andersdatters vidne magtesløs at være.

(368)

24/10 1618.

** var skikket velb fru Maren Juel til Rybjerg hendes visse bud Erik Christensen i Degnbol og havde stævnet Jep Jepsen i Tredje, Niels Nielsen sst og deres medbrødre kirkenævninger i Lem sogn, for de til Bølling herreds ting 5/10 sidst forleden har Apelone Milters kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster, hun skal have brugt og bedrevet efter vidner og sigtelse, og nu fremlagde Erik Christensen efterskrevne tingsvidner af Bølling herreds ting 21/9 sidst forleden, Laurits Tomasen i Lem at have vidnet, at en aften kom hans mor Mette Lauritsdatter fra Ringkøbing med Milter Jensen i Søndergård og det spurgte Apelone Milters, da sagde Apelone Milters i Søndergård, jeg skal fly det så, at hun ikke skal age fra Ringkøbing med min mand, og det var ikke uden tre uger derefter så blev hans mor taget fra al hendes helbred, og da lå hans mor tolv uger, førend hun døde, og det skyldte han Apelone Milters, at hun tog livet af hende med hendes trolddoms kunster. Christen Mortensen at have vidnet, at Apelone Milters blev vred ved ham, for han tog deres øg og bandt dem, for de gik i hans eng, og nu i syv år har hans kone ligget syg og skrøbelig, og det takkede han Apelone Milters for, at hun havde gjort det med trolddoms kunster, og han havde mistet en hob af hans kreatur. Jens Justsen i Hedegård at have vidnet, at han lod Apelone Milters tilsige for hans datter Apelone Nielskone på Hykkelbjerg hende helbred, at hun havde taget hendes helbred fra hende, og så efter han havde ladet hende tilsige, mistede han et øg. item i rette lagde Maren Mikkels i Stavning hendes efterskrevne bekendelse, at Milter i Søndergård hans hustru Apelone Pedersdatter havde været med på sankt hans nat at danse på Stavning kirkegård, og hun var vred, for Mads Nielsen ikke ville have Else Madskone i Østerby hendes datter, og da gik Milters hustru til Påske og begærede at ville være med og hjælpe til, at de kunne få livet af Mads Nielsen: så og efterdi af vidnesbyrd forfares og bevises, Apelone Milters at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres liv og helbred og en part på deres kreatur at være vederfaret, hvilket hun da en del for retten ikke har benægtet, og Laurits Tomasen, Peder Jensen, Christen Mortensen og Jens Justsen nu her i dag har lagt deres hænder på Apelone Milters hoved og ved deres helgens ed vedkendes hende for en åbenbarlig troldkone. disligeste eftersom Apelone Milters af de misdædere Maren Mikkels, Påske Rasmussen og Maren Jensdatter for trolddom er udlagt, og ingen vidnesbyrd hun har fremlagt sig ærligt at have skikket, og de, som boer i sognet og bedst hendes lejlighed ved, har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed og tov at sige eller magtesløs dømme.

(375)

** var skikket velb fru Maren Juel til Rybjerg hendes visse bud Erik Christensen i Degnbol og havde stævnet Maren Jensdatter i Karsbæk og Just Andersen for et vidne, de til Hind herreds ting 27/8 sidst forleden vidnet har anlangende nogen gæld, hendes tjener Niels Simonsen skulle have været Påske Rasmussen i Karsbæk skyldig, dog deres vidne skulle ikke med nøjagtigt brev og segl eller nogen sandfærdig kundskab bekræftes: så og efterdi ikke bevises med Niels Simonsens brev og segl, ham fornævnte korn og pending at have været Påske Rasmussen skyldig, og ikke han slig gæld er bestendig, men fornævnte vidne og opskrift at være vidnet og udganget efter bemeldte misdæder Påske Rasmussens bekendelse, som efter recessen ikke står til troende, da kunne vi ikke kende samme vidne og opskrift så noksom og nøjagtig, at det må komme Niels Simonsen på nogen pendings udgift til hinder eller skade.

(377)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Niels Christensen i Ris med flere for deres sandhed at vidne, om det ikke er dem vitterligt, at Oluf Poulsen i Birkmose, boende i Ulfborg herred i Timring sogn, havde disse forgangne åringer bortlejet både ager og eng fra den gård, han nu iboer, såvel som og bortsolgt fodringen fra samme gård: da efterdi ikke bevises fornævnte folk deres sanden til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme og der deres sandhed i samme sag under deres faldsmål at vidne.

** var skikket Christen Nielsen i nør Engsig og havde stævnet Oluf Olufsen på Old for et tingsvidne, han til Skjern birketing 15/5 sidst forleden forhvervet har, anlangende at Oluf Olufsen da skulle have begæret et vidne efter Christen Nielsen hans ord, at han skulle have sagt, det Christen Olufsen i Kær skulle have taget hans tørv bort, endog Christen Nielsen ikke skulle have beskyldt Christen Olufsen eller sigtet ham for nogen ulovlig sag: så og efterdi samme vidne ikke bemelder, Christen Nielsen udtrykkeligt at have beskyldt Christen Olufsen for nogen tørv, ham ulovligt at have frataget, som kunne være hans lempe for nær, ikke heller bevises ham den dag til fornævnte ting med Oluf Olufsen nogen rettergang at have haft, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, ej heller fornævnte dom, derefter udganget er, at komme Christen Nielsen til nogen forhindring.

(379)

** var skikket Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid stævnet Germand Christensen i Engsig og Edel Christensdatter sst for et vidne, de til Bølling herreds ting 31/8 sidst forleden vidnet har anlangende et læs tørv, de skulle have seet Oluf Olufsen skulle have taget i Bølling kær, den næste tirsdag for vor herres himmelfarts dag, af Christen Nielsen i Engsig sine tørv: så og efterdi samme vidne ikke er vidnet på fersk fod, men rum tid efter sådant skulle være sket, som de om vidnet har, en part fornævnte vidnesbyrd og findes vildige, og Christen Olufsen samme deres vidne til tinge såvel som her i dag højligt har benægtet, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, og efterdi Christen Nielsen sig ingen dom i den sag fremlægger, da, dersom han har samme dom, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(382)

7/11 1618.

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged til Børglum kloster, og havde stævnet Christen Madsen i Torp, fordum herredsfoged til Hjerm herreds ting, for en landstings dom, Iver Juul for rum tid siden her til landstinget over ham forhvervet har, hvori han er påkendt at have gjort uret og at stande til rette, og efterdi Christen Madsen siden ikke har Iver Juul tilfreds stillet, men mere fortrædeligt og utilbørligt sig imod ham har ladet forlyde, ville han ydermere være dom begærende, om Christen Madsen ikke burde at igen give ham hvis kost og tæring, han derover lidt har: så og efterdi Christen Madsen tilforn for samme sag har været hid stævnet, og dom da er ganget ham uret at have gjort og burde at stande til rette, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Madsen har jo sig deri forseet og bør derfor at igen give Iver Juul hvis billig kost og tæring, han derover har lidt og ladet anvende.

(383)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Kær, ridefoged der sst, og havde stævnet Christen Madsen i Navr torp for en uendelig landstings dom, han skal have ladet forhverve her til snapsting 1595 over hvis forfølgning, som salig Peder Gyldenstjerne af Tiimgård har ladet forhverve på Christen Madsen til Hjerm herreds ting, hvilken forfølgning Peder Gyldenstjerne skulle have afstået og bevilget salig Hans Lunge (Hans Lange) til Bregning, som den tid var lensmand på Lundenæs, for hvilken forfølgning Christen Madsen sig skulle have til forpligtet at være i Hans Lunges eget minde, hvilken landstings dom ikke skulle lyde endelig, hvorfor Christen Kær på Ulrik Sandbergs vegne formente, den burde magtesløs at være: for nogen lejlighed sig deri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(384)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Kær, ridefoged der sst, og havde stævnet Christen Madsen i Navr torp for et vidne, som han lader sig af berømme, som han til Skodborg herreds ting 8/9 1617 skulle have forhvervet anlangende nogen erklæring på en sæk mel, som han anden fredag efter sankt volborg dag næst tilforn på vejen skulle være undkommet og optaget og derfor skulle være berygtet, at han den ikke så lovligt skulle have bekommet og sig fraskilt efter loven, som det sig burde, hvoraf skulle være en part årsag, at Christen Madsen skulle være sat fra kongens ting i Hjerm herred, og ikke derfor skulle være givet lovligt varsel. så mødte Christen Madsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 8/9 sidst forgangen år, Peder Madsen på Pangstoft i Flynder sogn at have vidnet, at den anden fredag efter sankt volborg dag da sidst forleden, tabte han en sæk mel af hans vogn på adelvejen, hvilken sæk mel Christen Madsen fandt efter ham på vejen og ham samme sæk mel igen straks samme dag antvortede, så han derfor takker ham ære og godt: så og efterdi det forfares Christen Madsen for samme sag og beskyldning at have været berygtet, og lensmanden Ulrik Sandberg for den skyld har ham fra herredsfoged bestillingen afstået, førend samme undskyldning og vidne forhvervet er, som Christen Madsen ikke selv benægter, og han dog siden samme vidne alene efter Peder Madsens undskyldning, Ulrik Sandberg ubevidst, har taget og forhvervet og ikke derfor har givet ham noget varsel, at han kunne have vidst dertil at lade svare, da finder vi samme vidne ingen magt at have.

(386)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Kær, ridefoged der sst, og havde stævnet Jens Sørensen i Tinggård og hans medbrødre efterskrevne 24 mænd for et vidne og stokkenævn, som de med Christen Madsen i Navr torp 23/7 1617 til Hjerm herreds ting vidnet har, hvilket deres vidne ikke skal være endeligt, ikke heller derfor skulle være givet varsel, hvorfor Christen Kær på Ulrik Sandbergs vegne formener, samme vidne og kundskab ikke ret at være og burde ingen magt at have. så fremlagde Christen Madsen samme vidne af Hjerm herreds ting 23/7 sidst forgangen år, hvori Christen Madsen begærede af herredsmændene i Hjerm herred deres vidnesbyrd, hvorledes han havde forholdt sig, så fremstod fornævnte 24 mænd samt menige herredsmænd, som den dag ting søgte, samtlige vidnede, at så længe de havde kendt Christen Madsen, da havde han handlet og skikket sig ærligt, troligt, kristeligt og vel: så og efterdi af fornævnte vidne, nu fremlagt er, forfares Christen Madsen for samme sæk mel at have været i beskyldning og tiltale, så Ulrik Sandberg på KM vegne deri har været interesserende, og Christen Madsen dog samme stokkenævn har forhvervet, førend han lovligt for samme sag er blevet forklaret og undskyldt, og Ulrik Sandberg ikke derfor har fanget noget varsel, fornævnte vidnesmænd og har lagt deres vidne i tvivl og ikke endeligt vidnet, da kunne vi ikke kende samme stokkenævn så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(387)

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Lauritsen i Bredvig, for han nogen rum tid siden uden lovlig adkomst har solgt Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen i Husby deres anpart i den sønderste bondegård i Astrup i Tyrsting herred, og han derfor til herredsting og landsting er tildømt at udlægge dem samme deres anpart med bondeskyld i bemeldte gård, imidlertid den har været dem forholdt, hvorfor Claus Nielsen formener, Jens Lauritsen for samme hans ulovlige bedrift ikke herefter bør at stande i lov og tov med lovfaste folk. derimod havde Jens Lauritsen hid stævnet Peder Andersen, for han skal have tildømt Jens Lauritsen at bøde sine tre mark for Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen deres part af en bondegård, som han skulle have bortsolgt, uanseet Jens Lauritsen skulle have fornævnte gård i et frit brugeligt pant, som endnu skulle stå uigenløst, så den aldrig skulle have fulgt Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen ej heller deres forældre, og mener sig at ville bevise, salig Søren Jensen at skulle have sig og sine arvinger til forpligtet, at de ikke skulle påføre Jens Lauritsen på fornævnte gård nogen trætte, menende Mikkel Ibsen, som var en af Søren Jensens arvinger, han eller hans børn ikke må eller kunne på fornævnte gård noget lovmål bruge, medens og al den stund den står uigenløst: så blev Claus Nielsen og Jens Lauritsen nu her for retten venligt og vel forligt, så Jens Lauritsen lovede at skal give Claus Nielsen 130 rigsdaler i markstykker, og dermed afstod Claus Nielsen samme tiltale.

(389)

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang og havde stævnet Morten Sørensen i Pradsgård og Bertel Mortensen sst for KM anpart korntiende, de to år næst forgangen rester med og modvilligt skulle have forholdt imod KM fæstebrev, som Claus Nielsen har, og de derfor skulle være tildømt samme to års efterstående tiende, hver med deres tolv mænds ed, fra dem efter loven at udlægge, hvilket de ikke har efterkommet, hvorfor Claus Nielsen formener samme dom lovlig og ret at være dømt, og Morten Sørensen og Bertel Mortensen burde nederfældig at blive, efterdi de samme lov ikke skulle have kunne edlet og gjort. så mødte Bertel Mortensen på sine egne og hans far Morten Sørensens vegne og berettede, at efterdi de skal være selvejere og holder soldat af samme gods, mente fordi de burde for tiende kvit at være: så og efterdi Bertel Mortensen på sine egne og sin fars vegne ikke benægter dem jo med samme tiende at restere og tilbage stå, Morten Sørensen og at have sig til forpligtet Claus Nielsen for slig tiende at tilfreds stille, så deraf forfares dem slig tiende dem mod Claus Nielsens minde at have forholdt, og fogden fordi har tildømt fornævnte to mænd samme efterstående tiende fra dem og til Claus Nielsen at udlægge, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(392)

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Laurits Jellosen, indvåner der sst, for nogen uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have forhvervet over nogen deler, Jens Bertelsen har over ham for vitterlig gæld, han ham skyldig er, efter udgivne breves indhold, som endnu skulle findes at være ubetalt, hvilken dom han formener med vrang undervisning at skulle være forhvervet, og ikke han dertil skulle være lovligt stævnet, menende samme dom burde magtesløs at være, og Laurits Jellosen burde i samme deler at blive, indtil han retter for sig: så og efterdi med tingsvidne bevises, Jens Bertelsen og Laurits Jellosen deres sag om fornævnte gæld og regnskab på fornævnte voldgiftsmænd at have indgivet, dem derom at skulle imellem regne, hvilket de og gjort har, så Jens Bertelsen i så måde samme forrige delsbreve har fratrådt, da bør samme delsbreve ikke at komme Laurits Jellosen til nogen forhindring.

(394)

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Laurits Jellosen, indvåner sst, for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet her til landstinget nogen tid forleden og dermed skulle have magtesløs gjort en dele, som Jens Bertelsen over ham nogen tid siden til Vejle byting skulle have ladet forhverve for 787 daler, som Jens Bertelsen skulle have udlagt for ham, imidlertid han havde været udenlands på sin købmands handel: så og efterdi Jens Bertelsen beretter sig delsbrevet til byfogden og vurderingsmændene at have leveret, der vurdering sket er, og de ikke med den findes hid stævnet, da ved vi ikke på fornævnte delsbrev at dømme, førend de med den lovligt stævnes og kaldes.

(397)

** var skikket Christen Jensen i Bredvig hans visse bud Jens Lauritsen sst og havde stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged til Hammerum herreds ting, for en dom han 11/10 1617 dømt har, hvori han skulle have kvitdømt Jacob Pedersen, som flyttede af hans gård i Gellerup, for kornskyld af fornævnte gård for 1615, som KM skulle have tilladt Christen Jensen og andre selvejer bønder, som holder soldat, uanseet at han selv har ganget for en soldat af fornævnte gård, og ikke Christen Andersen har villet dem imellem dømme, hvad bondeskyld var anlangende fornævnte år, som Christen Jensen selv skulle tilhøre: så og efterdi Jens Lauritsen ikke beviser sig eller sin søn at have holdt nogen soldat af samme gård eller dermed været besværet, men Jacob Jensen den tynge selv at have udstået, midlertid han boede i gården, og fogden fordi har ham kvitfundet for samme kornskyld og aleneste tildømt ham skylden af rugavlen for 1616, som ham har efterfulgt, at udrede, og den anden mand, gården bekom og høet og vårsæden annammet, hvis anden skyld deraf ganger at udgive, da ved vi ikke imod samme herredsfogeds dom at sige eller magtesløs dømme.

(398)

** var skikket Hans Hansen i Varde på salig Niels Tomasen, borgmester der sst, hans arvingers vegne og havde stævnet Christen Lauritsen i Nim for en uendelig dom, han på Mads Ibsen i Marup i Skjern sogn hans vegne her til landstinget 10/10 sidst forleden skulle have forhvervet over nogen breve og fuldmagter, velb Peder Iversen til Fritsø i Norge hans fuldmægtig har ved køb til Niels Tomasen afhændet nogen gæld efter afgangne Peder Ibsen, født i Mårup, hans håndskrift, af hans arvinger at indfordre og over nogen domme, som til herredsting og landsting fornævnte Peder Ibsens bror, søskende og arvinger skulle være tildømt samme deres brors gæld at betale. herhos blev fremlagt efterskrevne dom af Nørherreds ting 17/3 1608, som så besluttes, at efterdi for fogden var fremlagt Peder Ibsens håndskrift på 226 daler, som han Peder Iversen givet har, hvorpå findes afskrevet Peder Ibsens bror Mads Ibsen efter hans død at have betalt 100 daler og i så måder gælden vedgået, da vidste fogden ikke andet at sige, end Laurits Ibsen burde sin anpart af samme brev at betale. dernæst fremlagde efterskrevne dom af Bølling herreds ting 5/9 samme år, som så besluttes, at efterdi var fremlagt Peder Ibsens brev på 226 daler, hvorpå hans bror Mads Ibsen efter hans død har afbetalt 100 daler, da vidste fogden ikke andet at sige for ret, end Mads Ibsen, Maren Ibsdatter og Apelone Ibsdatter med deres lovværger burde at betale Niels Tomasen på Peder Iversens vegne deres anpart af samme brev. dernæst blev fremlagt efterskrevne brev, lydende at underskrevne Mads Ibsen i Marup, Christen Ibsen i Egebæk, Jens Lauritsen i Vognbjerg og Tomas Olufsen i Knude fuldmagt giver Laurits Ibsen i Tarm bisgård at igen annamme af Niels Tomasen, borgmester i Varde, salig Peder Ibsen, som døde i Mårup, hans brev, som han havde givet Peder Iversen til Fritsø i Norge, actum Mårup 12/12 1613: så og efterdi Peder Iversens fuldmagts brev bemelder ham at have fuldmagt givet Poul Pedersen samme gæld af Peder Ibsen eller hans arvinger at indfordre, hvilken fuldmagt er Niels Tomasen til hænde kommet, og han derefter har forhvervet domme. Mads Ibsen og nogen hans medarvinger og siden har udgivet deres fuldmagt til Laurits Ibsen, det han bemeldte hovedbrev på samme pending fra Niels Tomasen skulle annamme, efter at de for deres anpart pendingen til ham havde erlagt og betalt, og ikke bevises bemeldte pending af Peder Iversen eller hans arvinger siden af dem at være krævet, ej heller Mads Nielsen fremlægger nogen fuldmagt, dem af Peder Iversen eller hans arvinger givet, i samme sag nogen anfordring at gøre eller nogen pending at kræve, da ved vi ikke Mads Ibsen eller hans medarvinger på samme sag at må tale, førend de dertil nogen rigtig fuldmagt af Peder Iversen eller hans arvinger fremlægger.

(402)

** var skikket velb Jørgen Krag til Endrupholm og Christen Krag til Lydumgård deres visse bud Tøste Hansen, tjenende sst, og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom, han 3/9 skulle have dømt imellem dem og Laurits Jensen i Knudmark i Lyne sogn anlangende en kontrakt, som skulle være ganget imellem deres salig hustruers far velb Christen Vind til Endrupholm og Laurits Jensen i Knudmark mod en landstings dom, at Laurits Jensen skulle være æreløs dømt, som salig Christen Vind over ham her til landstinget forhvervet har, og samme kontrakt skulle medføre, at Laurits Jensen og hans medfølgere ikke efter denne dag at skulle bosætte sig i Strellev sogn eller påføre Christen Vind eller nogen af hans trætte i nogen måder: så efterdi bemeldte dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme.

(403)

** var skikket velb Henrik Lange til Oldager, domprovst i Ribe, hans visse bud Laurits Mikkelsen i Bork og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en dom, han til Vesterherreds ting 25/7 sidst forleden dømt har imellem Henrik Lange hans fuldmægtig og Niels Olufsen i Hennebjerg og deri kvitdømt Niels Olufsen for tiltale at lide efter KM mandat og reces, for han skulle være beskyldt af Kirsten Jensdatter, født i Hovstrup, for hendes barnefar at være til det barn, hun fødte i Varde, førend hun for hendes misgerninger blev hedenrettet, efterdi Laurits Mikkelsen ikke for fogden beviste Niels Olufsen og Kirsten Jensdatter var enten beslægtede eller besvogrede til hverandre: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme.

(405)

**var skikket velb Niels Lange til Skrumsager hans visse bud Laurits Mikkelsen i Borg og havde stævnet Niels Graversen i sønder Bork og Niels Knudsen i Nebel for et vidne, de til Nørherreds ting 22/10 på hans tjener Christen Graversen i sønder Bork vidnet har med Eske Jepsen i Nebel ham til behjælpning, at Christen Graversen skulle have bekommet adskillige varer af Eske Jepsen, og ikke fornævnte mænd at have vidnet, at de har hos været og seet, Christen Graversen slige varer at have bekommet, menende samme deres vidne usandfærdigt at være og burde magtesløs at være: så og efterdi vidnesbyrd har vidnet om det gods, Christen Graversen af Eske Jepsen skulle have bekommet, hvilket han ikke er bestendig eller fra sig med brev og segl har bebrevet, men her i dag for retten, som han og tilforn til herredsting gjort har, højligt benægter, da finder vi samme vidne ingen magt at have.

(406)

21/11 1618.

** var skikket Poul Nielsen i Trøllund og havde hidkaldt sandemænd af Slavs herred om manddød at sværge over Claus Sæbekræmmer for Mads Jensen, barnfødt i Grene, han ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Slavs herreds ting 29/10 sidst forleden Gregers Christensen i Grenekrog og Anne Andersdatter sst at have vidnet, at 5/10 sidst forleden i Anders Christensens hus i Grenekrog, da kom Mads Jensen, som desværre blev dræbt, og sagde, at Claus Clemendsen sæbekræmmer havde stukket ham med en kniv i hans bug, og deraf havde han sit banesår, og da var Claus Sæbekræmmer i samme hus: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Claus Clemendsen sæbekræmmer manddød over og fra hans fred for Mads Jensen, han ihjelslog.

(407)

** var skikket Morten Nielsen i Hygum med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Lurby, Søren Madsen i Brandbjerg og deres medbrødre kirkenævninger over Dorte Rasmusses i Hygum, for de skulle have hende kirkenævn for trolddom oversvoret, formente samme deres ed og tov ret at være. Morten Nielsen fremlagde efterskrevne tingsvidne af Tørrild herreds ting 26/9 sidst forleden, Karen Mortensdatter i Hygum at have vidnet, at nu i sommer var 5 år, som hendes mand Niels Jensen gik og slog i hans eng, da kom en af Rasmus Poulsens foler i Niels Jensens byg, og da tog Niels Jensen samme fol hjem i hus, da kom Rasmus Poulsen og Dorte Rasmusses til ham og gav ham mange onde ord, og da lovede Dorte Rasmuskone ham, at han skulle få en ufærd, og den næste uge før dimmeluge der næst efter fik han ondt i sit øje, og siden slog han en ulykke til efter en anden på sin førlighed, indtil han døde. endnu efterskrevne vidne af fornævnte ting 5/9 sidst forleden, Karen Mortens i Hygum og Kirsten Nielskone i Holtum at have vidnet, at på skærtorsdag næst forleden var to år siden, da lagde Dorte Rasmusses sin hånd på et af Morten Nielsen hans øg i hans hus, og siden den tid åd eller drak det ikke mere, og Dorte Rasmusses hun havde lovet Morten Nielsen ondt, og det var ham vederfaret: så og efterdi Karen Mortenskone alene har vidnet om hendes egen husbonds sygdom og død og i så måde er vildig, og ikke bevises hendes husbond Niels Jensen i hans levende live enten til tinge for præsten eller for andre at have klaget på Dorte Rasmusses for sådan hans sygdom og skrøbelighed, Søren Knudsen og hans medbrødres vidne ikke heller med nogen nøjagtige vidnesbyrd bekræftes, Morten Nielsen nogen ulykke på hans kvæg efter Dorte Rasmusses løfte at være vederfaret, som de omvidnet har, de andre vidner og bemelder om rygte og tidende og ikke om nogen vitterlighed eller gjort gerning, det og bevises Morten Nielsen at have været delt og lovforvunden, da han samme sigtelse på Dorte Rasmusses gjort har, da kunne vi ikke kende samme vidner og sigtelse ej heller fornævnte nævnings ed, derefter svoret er, så noksom og nøjagtig at være, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at komme Dorte Rasmusses til hinder eller skade i nogen måder.

(415)

** var skikket Tomas Jensen i Lybæk og havde stævnet Peder Jensen Møller i Sanddal og Niels Nielsen i Grimstrup for et vidne, de til Hind herreds ting 24/9 sidst forleden vidnet har anlangende nogen ord, Tomas Jensen skulle have sagt uden tinget, at han skulle fly Iver Jepsen andet at tage vare og andre at trætte med end ham, hvilket vidne Tomas Jensen hårdeligt ved sin ed benægter, item Karen Christensdatter i Grimstrup at have vidnet, anlangende at Iver Jepsen ankede og klagede på Tomas Jensen for sin sygdom, Mourids Smed at have vidnet, at Apelone Milters skulle have sagt, at Tomas Jensen skulle være så god i trolddom, som hun var. disligeste havde stævnet Anders Nielsen i Rødding og hans medbrødre nævninger for deres ed og tov, de 8/10 til Hind herreds ting skulle have oversvoret Tomas Jensen, uanseet for dem skulle have været fremlagt adskillige sognevidner og stokkenævn, og tilbød Tomas Jensen at ville sætte borgen for sig. så var til stede Laurits Andersen i Hedeager, Peder Andersen i Burgård og Peder Jensen i Rødding, som samtlige lovede i dag 14 dage at forskaffe Tomas Jensen her for retten til stede eller og 200 rigsdaler Niels Krag i stedet for ham at erlægge: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(419)

** var skikket Niels Lauritsen, borger i Vejle, og havde stævnet Laurits Jellosen, indvåner der sst, for han til Vejle byting 5/11 sidst forleden skulle have ladet ham fordele, for han skulle have sagt sig at skulle have hjemmel til et skrin, som Laurits Jellosens hustru Maren Sørensdatter skulle have fanget ham i forvaring, for det ikke skulle blive hende med nam frataget i Laurits Jellosens gæld den dag, Jens Bertelsens hustru Maren Madsdatter skulle have været med fogden og vurderingsmændene i hendes bo og skulle have taget nam deri for en stor summa pending, Laurits Jellosen skulle være delt for, uanseet at samme dag, der nam skal være sket, da skulle Maren Sørensdatter selv ved hendes tjener have annammet samme skrin til sig igen i byfogdens og dannemænds nærværelse og med sin nøgle lukket det og antvordet fogden hvis, der var i, og det straks med hendes vilje skulle være udvurderet i hendes og Laurits Jellosens gæld: så og efterdi med fornævnte vurderingsmænds vidne bevises, det Laurits Jellosen og hans hustrus tjener Simon Nielsen at have indbåret samme skrin til vurderingsmændene, og Laurits Jellosens hustru den selv med nøglen, som hun havde i sit gemme, at have opladt, så godset med skrinet straks til Jens Bertelsens hustru for Laurits Jellosens egen gæld er blevet vurderet, så deraf forstås samme skrin med Laurits Jellosens hustrus vidskab i Niels Lauritsens hus at være indkommet, og han dog for hjemmel til den findes at være delt blevet, da finder vi Niels Lauritsen af denne dele kvit at være.

(422)

** var skikket Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet velb Mads Nielsen til Østergård for to domme, som han til Østerherreds ting 22/6 og 29/6 og for to deler, som han til fornævnte ting efter samme domme skulle have ladet forhverve, såvel som faldsmåls dele, hvori han er tildømt at forklare skyld og landgilde i otte år eller derfor at lide dele, uanseet at Jens Nielsen den dag, delen skulle være drevet, såvel som den dag, dommen er ganget, skulle have noksom været overbødig til at ville have forklaret sig for samme skyld og landgilde, dersom Mads Nielsen ville navngive hvad, Jens Nielsen skulle reste med, formener samme domme og dele burde magtesløs at være: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned.

(424)

5/12 1618.

** var skikket Peder Madsen i Bække og havde hid kaldt sandemænd af Slavs herreds ting om manddød at sværge over Jørgen Keldsen i Fitting for Mads Madsen sst, han ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Slavs herreds ting 5/11 dette år, Anders Lauritsen i Fitting med flere at have vidnet, at de var til syn til salig Mads Madsen i Fitting hans lig, som desværre blev dræbt på Fitting kirkevej, og da havde han et hug tvært igennem hans øre og ind i hans hals, som de syntes var hugget med en økse, og ingen våben de så hos ham. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 12/11 sidst forleden, som indholder Mads Bertelsen i Vorbasse med flere at have vidnet, at 23/10 sidst forleden da var de hos på Vorbasse kirkegård, førend salig Mads Madsen hans lig blev begravet, da hørte og så de, at Peder Madsen lyste manddød over graven, om der var nogen der ville kendes hans bane, da fremkom Jep Keldsen i Åst på sin bror Jørgen Keldsen i Fitting hans vegne og kendes manddød og tilbød bod og bedring, vild og venskab til på Jørgen Keldsens vegne. så var Jørgen Keldsen ikke mødt: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Jørgen Keldsen manddød over og fra hans fred for Mads Madsen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(425)

** var skikket Søren Christensen i Plovslund og gav til kende, hvorledes de tre sandemænd af Slavs herred i dag 14 dage skulle have her været og gjort deres ed og tov og svoret Claus Clemendsen sæbekræmmer manddød over og fra hans fred for Mads Jensen, han ihjelslog, og han den tid for sin sygdom ikke da kunne møde, og fordi nu i dag gjorde hans ed, som hans medbrødre i dag 14 dage gjort har, og svor Claus Clemendsen manddød over og fra hans fred for Mads Jensen, han ihjelslog.

(426)

** var skikket Tomas Jensen i Lybæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen møller i Sanddal, Niels Nielsen i Grimstrup for et vidne, de til Hind herreds ting 24/9 sidst forleden vidnet har anlangende nogen ord, Tomas Jensen skulle have sagt uden tinget, at han skulle fly Iver Jepsen andet at tage vare og andre at trætte med end ham, hvilket vidne Tomas Jensen hårdeligt ved sin ed benægter, item Karen Christensdatter i Grimstrup at have vidnet, anlangende at Iver Jepsen ankede og klagede på Tomas Jensen for sin sygdom, Mourids Smed at have vidnet, at Apelone Milters skulle have sagt, at Tomas Jensen skulle være så god i trolddom, som hun var. disligeste havde stævnet Anders Nielsen i Rødding og hans medbrødre nævninger for deres ed og tov, de 8/10 til Hind herreds ting skulle have oversvoret Tomas Jensen, uanseet for dem skulle have været fremlagt adskillige sognevidner og stokkenævn: så og efterdi Peder Jensen har vidnet, at han skulle have hørt Tomas Jensen sagt, at han skulle fly Iver Jepsen andet at tage vare end ham at trætte med, og Niels Nielsens vidne indeholder, det han skulle have sagt, han skulle fly andre at trætte med end med ham, så samme to vidner om sligt hans løfte ikke stemmer overens, men enhver ikke uden én persons kundskab, som regnes for intet vidne, da finder vi samme vidne magtesløs at være, og efterdi andre vidner har vidnet efter en død mands ord og sagden og ikke om nogen vitterlighed, det de selv skulle have hørt, Tomas Jensen lovede Iver Jepsen ondt, fornævnte Maren Ivers klage og sigtelse heden strækker sig efter Iver Jepsens ord, han for hende skulle have haft, og ikke samme hendes klage og sigtelse med nogen nøjagtige vidner bestyrkes, men Tomas Jensen fremlægger adskillige stokkenævn og sognevidner såvel som hans naboers og granders kundskab, som alle giver ham vidnesbyrd sig ærligt, kristeligt og vel at have skikket, da kunne vi ikke kende bemeldte vidner, klage og sigtelse, ej heller nævnings ed, derpå funderet er, så nøjagtige, at de må komme Tomas Jensen på liv eller ære til hinder eller skade, førend anderledes bevises kan.

(434)

** var skikket Jens Jensen i Egelund på sine egne og sine granders vegne og havde stævnet Christen Lauritsen, født sst, for et synsvidne han til Hind herreds ting over nogen kornskade på Egelund mark forhvervet har og ikke i samme vidne skulle benævnes hvis, samme korn skulle have været, han skulle have taget syn til, ej heller han skulle have noget i stede eller fæste i Egelund mark, samt der ikke skulle været givet lovligt varsel: så og efterdi der findes lovligt varsel for fornævnte synsvidne at være givet, såvel for åstederne som til tinge at tages beskrevet, og intet imod samme syn fremlægges, hvormed det rykkes og tilbage drives kan, ikke så at være som fornævnte mænd omsynet har, da ved vi ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme.

(435)

** var skikket Niels Olufsen i Hennebjerg og havde stævnet Niels Mikkelsen i sønder Bork for en dom, han til Vesterherreds ting 21/11 forhvervet har efter et tingsvidnes lydelse af Kærgårds birketing anlangende Nis Christensen i Fidde og Niels Olufsen skulle være beslægtet i trinde mand byrd, og Laurits Mikkelsen skulle have Niels Olufsen i rette stævnet for et kvindfolk, han skulle have beligget, som skulle siges at Nis Christensen tilforn skulle have beligget, og formener at han derfor burde at lide efter KM mandat og reces, for hvilke herredsfogden skulle have Niels Olufsen kvitdømt: så og efterdi ikke for fogden har været bevist Niels Olufsen og Kirsten Jensdatter at have været tilsammen beslægtet eller besvogret, ej heller det han hende skulle have beligget, og fogden fordi ikke har vidst det han burde derfor at lide nogen tiltale, ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(436)

** var skikket Palle Christensen i Vognbjerg hans visse bud Houli Pallesen sst og havde stævnet Rasmus Hansen, foged på Vennergård, for en bekendelse, som han skulle have frembåret på Hind herreds ting 10/9 næst forleden efter en misdæder Maren Jensdatter, Christen Baks hustru i Rindum, hendes ord, at hun deri skulle have udlagt og gjort hendes bekendelse på hans hustru Johanne Palles om Christen Christensen i Mølgård hans kvæg og på hr Jens Gregersen i Velling hans kvæg, at hun skulle have med været og taget livet af Mads Nielsen, hvilket Johanne Palles højligt benægter, at hun deri skulle være skyldig. i lige måde hid stævnet Erik Christensen i Degnebol for et brev, han 2/11 sidst forleden skulle have frembåret på Bølling herreds ting, at en misdæder Apelone Milters, som samme dag blev brændt, skulle have bekendt, der hun skulle have blevet forhørt, at Johanne Palles skulle have været hendes rodesøster, hvilket Johanne Palles også højligt skulle have benægtet: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, troldkarle eller troldkvinder at stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, og efterdi det befindes Maren Jensdatter og Apelone Milters, som samme bekendelse gjort har, at have været to misdædere, som for trolddom og deres misgerninger har standet deres ret, derimod og fremlægges vidner og kundskab Johanne Palles hidindtil et ærligt rygte og navn at have efterfulgt, da finder vi Maren Jensdatter og Apelone Milters bekendelse ikke at komme Johanne Palles på liv og ære til hinder eller skade i nogen måde.
 
(439)

** var skikket Svend Christensen rådmand og Jep Olufsen, borger i Lemvig, på deres egne og på Simon Christensen, rådmand sst, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende dem da at have stævnet Amor Olufsen og Anders Olufsen i Kabbel, for de to gange har ladet dem stævne her til landsting for en dom, afgangne Morten Jørgensen, byfoged i Lemvig, havde dem imellem dømt anlangende noget fæste, Amor Olufsen og Anders Olufsen af dem begærer, og Morten Jørgensen har dem kvitdømt, hvilken dom de formener ret at være. derimod havde Amor Olufsen og Anders Olufsen hid stævnet Svend Christensen og hans medbrødre, for at de skulle have ladet stævne dem til Lemvig byting, anlangende eftersom de skulle have dem til forhandlet de boliger, de påboer, og Svend Christensen skulle have ladet dem forbyde dem at bruge, som de sted og fæst har, uanseet de deraf skulle have ydet en stor summe pending til stedsmål, og Svend Christensen siden skulle have fravist dem samme boliger at besidde, hvorimod de formener, Svend Christensen og hans medbrødre burde pligtig at være dem deres stedsmåls pending igen at betale, efterdi ikke bemeldte boliger måtte beholde og bruge: da efter mange ord dem på begge sider imellem var, blev det formedelst vores underhandling så forligt og fordraget, at Jep Olufsen på sine egne og sine medbrødres vegne lovede at give Amor Olufsen og Anders Olufsen 24 rigsdaler i mønt til snapslandsting nu først kommer at betale, og dermed skal alt hvis, dem om den sag imellem været har, være nederlagt.

(440)

19/12 1618.

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk hans visse bud Svend Jørgensen og havde hid stævnet Niels Rød i Føvling for et vidne, han til Malt herreds ting 16/8 sidst forleden vidnet har anlangende en af hans tjenere, ved navn Jens Knudsen i Stavlund, for 13 år siden skulle have drevet 30 øksne over Dammens vad af kongedømmet og ind i fyrstendømmerne, og Jens Knudsen med samme øksne skulle have fordrevet KM told, uanseet at han til Malt herreds ting 16/8 1616 med helgens ed skulle i et stokkenævn med andet godtfolk have vidnet med Jens Knudsen, at han ikke vidste andet med ham end ære og godt, hvilket vidne Svend Jørgensen på Erik Juels vegne formener ikke så noksom nøjagtigt at være, at det burde imod hans forrige vidne at komme ham på hans gode rygte og navn til hinder eller skade: så og efterdi Niels Rød, Christen Jørgensen og Albret Skeel skulle findes to gange tilforn hid til landsting at være stævnet, og de da ikke er mødt, og to uendelige domme derfor er udgivet, hvori samme vidne er fundet magtesløs, og de har haft nogen lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men dem fra rettergang undholder, da finder vi samme vidne magtesløs at være og ikke at komme ham til hinder eller skade.

(0)

** ora et labora. frygt Gud og gør din næste ret.

(1)

16/1 1619.

** var skikket Hans Tomasen i Tjæreborg hans visse bud og søn Tomas Hansen og havde stævnet Anders Smed sst og Karen Ebbesdatter, tjenende Jep Hansen sst, for et vidne, de til Skast herreds ting 17/11 med Jep Hansen i Tjæreborg vidnet har anlangende nogen ord, der skulle være faldet imellem Hans Tomasen og hans sønner på den ene og Jep Hansen på den anden side, dog deres vidne ikke skulle medføre hvad ord, Jep Hansen skulle have Hans Tomasen tilsagt. dernæst havde Jep Hansen hid stævnet Tomas Hansen, Karen Hansdatter, Peder Hansen i Tjæreborg for et vidne, de til fornævnte ting 10/11 sidst forleden vidnet har, anlangende Jep Hansen skulle have sagt til Hans Tomasen uden ved hans gård, at de gjorde som tyve og skælme og ikke som ærlige karle: da efter mange ord dem imellem var, tilstod Jep Hansen for retten, det han ikke vidste andet med Hans Tomasen eller hans sønner og børn end ærligt og godt, Tomas Hansen på hans far og sine egne os søskendes vegne i lige måde bekendte, dem ikke andet at vide med Jep Hansen, end det som ærligt er i alle måder, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligt og vel forligt.

(3)

** var skikket Thule Hansen i Anst på sine egne og på hans bror Anders Hansens vegne, boende i Skåne i Unis herred i en by hedder Kjelstrup og siden på andre hans medarvingers vegne ved navn Søren Tøgersen i Anst, Mikkel Tøgersen i Roved og Nis Nielsen Tordsen i Anst med andre flere og havde hid stævnet Laurits Staffensen i Gejsing for et skøde, han skulle have bekommet af Iver Hansen i Anst på en toft liggende i Gejsing, som kaldes Troldborg toft, som skulle være tillæg til den gård i Anst, deres bror Iver Hansen påboer, som skulle være indvordet til samme bondegård med lovhævd, og i deres ungdoms år efter deres salig fars dødelige afgang skulle deres bror, som skulle have boet hjemme på samme bondegård, ved navn Iver Hansen, solgt samme toft til Laurits Staffensen, som skulle være en fremmed mand og en kronetjener: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(4)

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm på hans tjener Jep Olufsen i Tjæreborg hans vegne hans visse bud Jens Bjørnsen i Strandbylund og havde stævnet hr Christen Sørensen, præst til Janderup kirke for et vurderingsvidne, han skulle lade sig af berømme at skulle have ladet forhverve til Vesterherreds ting anlangende hvis gods, som hans søsters børn efter deres salig mor Sidsel Olufsdatter skulle være tilfaldet, uanseet Jep Olufsen, som skal være børnenes morbror og rette værge, som KM forordning og recessen om formelder. disligeste havde stævnet Hans Jensen i Janderup og hans medbrødre vurderingsmænd, for de efter hr Christens begæring skulle have været i Janderup præstegård 16/5 1614 og sat vurdering på hans gods. så mødte hr Christen Sørensen og berettede, at nogen tid efter hans salig hustru Sidsel Olufsdatter var ved døden afgået, havde han ladet hans og hans børns bo registrere og vurdere i deres farbror Hans Sørensen i Varde hans nærværelse, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 13/8 1614 indeholdende udførlig registrering og vurdering af samme gods: så og efterdi fornævnte tingsvidne medfører, bemeldte vurderingsmænd af tinge at være opnævnt samme bo at vurdere og sætte, og ikke bevises hr Christen Sørensen jo noksom at være vederhæftig sine børns gods og værgemål at forestå, tilmed og fornævnte børn at have fuldvoksen bror i lige måder farbror, som og skal være vederhæftig og er ikke sat til at være fornævnte børns værge, end fornævnte Jep Olufsen, bemeldte deres farbror, og har været til vedermåls ting, der samme vurdering er afsagt, og ikke derpå anket, da ved vi ikke Jep Olufsen nu på samme sag at må tale.

(7)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, og havde i rette stævnet Jens Nielsen i Hollingholt, Maren Mikkelsdatter i Gellerup med flere for et vidne, de til Hammerum herredsting 26/7 1617 vidnet har anlangende stolestand i kvindeskamlerne i Gellerup kirke, som Johanne Terkildsdatter, Niels Ibsens hustru i Birk, ville sig tilholde, og de i samme deres vidne skulle formelde, at de to kvinder, som har boet i den vestre gård i Birk, de begge skulle have stået over Svend Lauritsen i Fastrup hans mor salig Edel Lauritskone, hvilken vidne Ulrik Sandberg formener at være et sankevidne og vildigt vidne, og ikke at komme Svend Lauritsen i Fastrup hans hustru Maren Knudsdatter på hendes rette stolestand til hinder eller skade. herhos i rette lagde efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 26/7 1617, Jens Nielsen i Hollingholt at have vidnet, at han mindes i 40 år, at hans mor salig Anne Nielskone, midlertid hun levede, da stod hun yderst næst knappen i den fjerde skammel nedenfor ---- i kvindeskamlerne i Gellerup kirke, og salig hustru Margrete, som da boede i Birk, ved hende i fornævnte skammel, og siden salig Anne Nielskone døde, da har salig Sidsel Nielsdatter, som boede i Birk, stået næst knappen i samme skammel, og Edel Lauritskone i Fastrup havde stået i den tredje stand i fornævnte skammel. Knud Bertelsen i Lind at have vidnet, at han mindes i 29 år, og da har salig Sidsel Nielsdatter i Birk stået næst knappem i fornævnt stol i fornævnte åringer, midlertid hun levede, og salig Alheit, som da boede i gårde med hende, stod i den anden stand i fornævnte skammel, imedens hun levede, og Mette, salig Predbjørn Gyldenstjernes, bevilgede at Sara Eskildsdatter, Peder Pedersens hustru i Birk, måtte stå i fornævnte skammel næst hos Sidsel Nielsdatter. Jens Berentsen i Birk at have vidnet, at salig Anne Nielskone i Birk hun stod næst knappen i den kvindeskammel i Gellerup kirke næst ved Peder Bunde i Bjødstrup hans kvindeskammel: så og efterdi fornævnte vidner på begge sider er vidnet om stolestand, så kunne vi ikke kende denne ej heller forskrevne uendelige dom, derefter udgivet er, så noksom at de må komme herredsprovsten, sognepræsten med syv af de bedste sognemænd til forhindring enhver sin bekvemme stolestand i fornævnte kirke efter ordinantsen at udvise, som det sig bør.

(11)

** var skikket Hans Jørgensen i Vittrup og havde stævnet Dines Mortensen i Gerndrup og Kirsten Anderskone i Okslund for et delsvidne, han til Malt herreds ting 11/7 sidst forleden over ham skulle have forhvervet, for han 10/5 sidst forleden skulle have slået Peder Andersen i Okslund jordskud og trådt på ham: så og efterdi ikke bevises Hans Jørgensen at have skudt Peder Andersen omkuld eller gjort ham nogen skade, og han dog derfor er delt blevet, da finder vi Hans Jørgensen af den dele kvit at være.

(12)

** var skikket Tomas Nielsen i Høllet og havde stævnet Rasmus Hansen, foged på Vennergård, for en bekendelse han skal have forhvervet efter en misdæder ved navn Maren Jensdatter, Christen Balles hustru i Rindum, hendes ord, som han skal have i rette båret på Hind herreds ting 10/9, at hun da skulle have gjort hendes bekendelse på hans søster Kirsten Nielsdatter, at hun skulle have købt Maren Mikkels, som blev brændt ved Bølling herreds ting, til at hun skulle tage livet af Mads Nielsen i Stavning, for han ikke ville have hende, hvilket hans søster hårdeligt benægter. så mødte Jesper Nielsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 10/9, som indeholder Rasmus Hansen lod læse en Maren Jensdatter, Christen Balles hustru i Rindum, hendes bekendelse, som blandt andet indeholder, hende at skulle have bekendt, det Christen Olufsens konedatter i Høllet i Stavning købte Maren Mikkels, at hun skulle tage livet af Mads Nielsen i Stavning, for han ikke ville have hende, og gav hende derfor en mark. andre at have vidnet, at den dag Mads Nielsen skulle begraves, da kom Kirsten Nielsdatter ind i hans stue og satte sig på ligkisten: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder står til troende, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og efterdi Maren Jensdatter var en misdæder, da hun samme bekendelse gjort har, som for sine misgerning er heden rettet, da kunne vi ikke kende samme hendes bekendelse, så vidt den Tomas Nielsens søster anlanger, så noksom, at den bør nogen magt at have. disligeste efterdi fornævnte vidnesbyrd en part har vidnet efter andre deres ord og mundheld en part efter en død mand og ikke i hans levende live, de ikke heller derom på fersk fod har båret kundskab, en part og om rygte og tidende og ikke om deres egen vitterlighed, da finder vi samme vidner magtesløs at være.

(15)

** var skikket Søren Pedersen i Ollerup hans visse bud Christen Tomasen, ridefoged til Engelsholm, og havde stævnet Anders Pedersen Munk, borger i Vejle, for en dom han til Vejle byting 1/10 sidst forleden skulle have forhvervet, hvori Anders Munk skulle være kvitdømt for tiltale, som han havde til ham for gæld, hans hustrufar Jens Pors skulle have været ham skyldig, og det så længe det afsigelsesvidne stod ved magt, som Anders Munk skulle have gjort til Vejle byting 17/12 1612 og der på sin hustru Lene Jensdatter og på sin hustrusøster Kirsten Jensdatter og deres mor Lene Jens Porses vegne afsagt arv og gæld efter Jens Pors, som skal være ved døden heden kaldt af denne verden, og enhver er vitterligt, at han med alt sit gods er heden draget af landet og aldeles intet gods efterladt sig: så og efterdi Anders Pedersen på sin hustru, hustrumor og hustrusøsters vegne lovligt til tinge har afsagt arv og gæld efter Jens Pors, og ikke bevises dem noget af hans efterladende gods at have forrykket eller dem med befattet efter hans dødelige afgang, da ved vi ikke imod samme afsigtsvidne ej heller fornævnte bytings dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(17)

** var skikket hr Christen Pedersen i Hvirring hans visse bud Søren Tomasen i Skejby og havde stævnet Bertel Madsen i Stovstrup for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har, hvori han skal have bekommet nogen deler magtesløs, som hr Christens tjener Anders Pedersen i Stovstrup på hans vegne til Elbo herreds ting over ham skal have forhvervet: så og efterdi samme delsbreve ikke findes årligt til tinge at være forkyndt og påskrevet, som det sig bør, da kunne vi ikke kende samme delsbreve så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(19)

** var skikket Anders Sørensen og Søren Jensen i Gredsted deres visse bud Mads Gellerup, borger i Varde, og havde stævnet Peder Hvid i Gredsted for en dom, han 6/7 sidst forleden her til landstinget over dem forhvervet har på kost og tæring, for de ikke skulle være mødt og givet ham sag, hvilken dom de formener med vrang beretning at være forhvervet: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(20)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand til Lønborg bisgård, hans visse bud Eske Pallesen i Lønborg og havde stævnet Anders Bollesen i Lønborg og hans medbrødre sandemænd i Lønborg birk for en ed og tov, de 14/7 sidst forleden til Lønborg birketing gjort og svoret har og skulle have kvitdømt Jep Jensen i Lønborg by med flere for den vold, som hans fuldmægtig havde dem tillyst, for de i flok og følge med vognkæppe, river og stryger i deres hænder skulle have ihjelslået et hvidt sosvin, som skulle være Hans Jensen Skrivers på Lønborggård: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(21)

30/1 1619.

** var skikket Christen Mortensen i Hagelskær og havde stævnet Christen Pedersen og Christen Poulsen i Bukhoved, for de skulle forholde ham den gård Bukhoved, de nu iboer, og ikke de enten ville holde ham hans gård kvit for soldaterhold eller afvige samme gård, formener Christen Mortensen, at de bør enten at holde ham den gård kvit for soldaterhold, om de den ville bruge og besidde, eller og han selv samme gård burde at bruge og gøre den sig så nyttig, som han kunne, om han selv skulle gange soldat for den. disligeste havde han stævnet Christen Pedersen og Christen Poulsen med hvis fæstebreve, de dem samme gård kan med tilholde, formenende samme fæstebreve burde magtesløs at være og ikke komme Christen Mortensen til hinder eller skade, efterdi han selv skal gange soldat for samme gård: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket velb fru Margrete Hardenberg, salig Predbjørn Gyldenstjernes, til Skovsbo, hendes visse bud Claus Nielsen i nør Tang og havde stævnet Jens Lauritsen i Lund og hans medbrødre sandemænd i Ulfborg herred for et sandemænds tov, de 14/11 sidst forleden skal have gjort imellem hendes gård Burlund på den ene og gammel Stenum, Røgelhede og Kelddal på den anden side, hvilket tov og markskel Claus Nielsen på fru Mette Hardenbergs vegne formener ikke så noksom og fuldkommen at være gjort. derhos blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 21/11 sidst forleden, som indeholder sandemændene at have kundgjort, at de havde gjort ret markskel imellem ovennævnte ejendomme og sat sten, som efterfølger: så og efterdi bevises med opkrævelses vidne, fornævnte sandemænd at have været opkrævet markskel at gøre imellem Burlund på den ene og gammel Stenum, Øgelstrup med flere på den anden side, og fornævnte deres ed dog formelder dem alene at have gjort skel imellem Burlund, gammel Stenum, Røgelhede og Kelddal, og de andre byer og ejendomme i deres ed udelukket, da kunne vi ikke kende samme deres ed så noksom, at den bør nogen magt at have.

(25)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Gertsen i Amtrup med en opsættelse her af landstinget 5/12 sidst forleden, lydende ham da at have hid i rette stævnet Jep Nielsen i Tjørring med flere for et vidne, de til Hammerum herreds ting 11/10 forgangen år vidnet har, at de skulle have stor skade og afbræk på deres enge af Lund mølles opstemning og klagede, at de ikke kunne tåle at udgive den skyld, de giver, formedelst samme skade. på mødte Peder Christensen i Hindsels og nu i dag på Gert Rantzau til Breitenburg hans vegne havde stævnet Christen Andersen, herredsfoged i Hammerum herred, for han til fornævnte ting snapslørdag 1593 har dømt velb Sigfred Rumschatt fra sin klage på den å ved Lund mølle var aflagt af sit rette løb med en dæmning og kast, uanseet det hr Sigfred samme dag for fogden skulle have bevist med to atten synsmænds vidner, at fornævnte å ved Lund mølle var lagt af sit rette løb med en jorddæmning og kast, så at samme å kunne ikke have sit rette løb med den gamle åsted, som den plejer at løbe med: da efter KM missive og begge parters bevilling blev samme sag opsat til andet landsting efter pinse.

(28)

** var skikket Christen Nielsen i Vostrup hans visse bud Hans Christensen i Tarm og havde stævnet Tomas Andersen i Lønborggård for to delsvidner, han på ham 12/1 og 19/1 sidst forleden til Lønborg birketing forhvervet har for tre ørter byg, endog han ikke skulle være ham pligtig uden to ørter, mener samme deler burde magtesløs at være. sagen blev opsat til i dag seks uger.

(29)

13/2 1619.

** var her ingen dommere.

27/2 1619.

** var skikket Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Gregers Henriksen og havde hid stævnet Knud Poulsen i Overby og hans medbrødre kirkenævninger i Rom sogn, for de til Skodborg herreds ting 15/2 sidst forleden har Mette Hjort kirkenævn oversvoret for trolddom, hun skulle have brugt, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 18/1 dette år, som indeholder Søren Jensen i Kvistrup at have vidnet, at natten for hellig tre konger sidst forleden om natten kom han af Lemvig og ville hjem, da så han en lue stod og brændte lige som af et blåt lys, og da han ville se, hvor luen var, da så han at det var i en dal, og der var fem kvinder i en strøm, som løber i samme dal, og havde fem blå lys, og da var Mette Jensdatter Hjort imellem dem, og hendes lys var større end en af de andre deres var, i det samme kom Mette Hjort imod ham, og han nævnte hendes navn og sagde, Mette jeg har den levende Guds søn med mig, i det samme tog det ham ligesom en hvirvelvind med ild, røg og blå lue, som kom om ham og førte ham fra det sted og heden ved tre stens kast, og der blev han liggende på jorden, og da han blev så stødt, kunne han imidlertid intet sanse, og der han fik noget til sinde igen, kunne han kende det sted, han var på, og da var han ilde faren, og han besigtede Mette Hjort og de andre kvinder samme tid brugte trolddoms kunst, og ydermere klagede han, at han aldrig siden den tid har haft sin førlighed: så og efterdi for fornævnte nævninger ikke udtrykkeligt har været bevist, det Mette Jensdatter Hjort skal have lovet nogen ondt, og det dem på liv, helbred, velfærd eller i andre måder at skal være vederfaret, men fornævnte vidnesbyrd en part har lagt deres vidner i tvivl og ikke endelig, en part og efter rygte og tidende og ikke om deres egen vitterlighed har vidnet, og nævninger derefter har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke samme deres ed at følge, førend anderledes bevises kan.

(34)

** var skikket velb fru Anne Vind til Rammegård hendes visse bud Peder Jensen, foged der sst, og havde stævnet Christen Madsen, tjenende Peder Gregersen i Brørup, for et vidne han til Skodborg herreds ting 7/11 sidst forgangen år vidnet har, formeldende at han den nat, da var tre uger, skulle have været med Christen Dinesen i Aggergård med en part af Peder Dinesens vod ved fjorden at skulle drage, og der de skulle have udsat voddet og ikke var kommet til dybet, idet skulle Christen Fisker med flere kommet roende til dem, og Christen Fisker skulle have uddraget sin kniv og skåret samme vod, hvilket deres vidne de højligt benægter, og at de ikke har truet eller uførmet Christen Dinesen eller Christen Madsen i nogen måder: da efter flere ord dem imellem var, blev der så forhandlet, at alle hvis vidner, nævningers ed og lovmål, på enten sider i samme sag taget og forhvervet er, skulle være aldeles kasserede, døde og magtesløse, dog Peder Jensen lovede at så vidt af samme vod, som fru Anne Lykkes tjener såvel som og KM tjener til Bøvling af hans husbonds tjener er frataget skal dem igen blive leveret, når de det begærende vorder.

(37)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård, hans visse bud Eske Pallesen i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger da at have stævnet Anders Bollesen i Lønborg og hans medbrødre sandemænd i Lønborg birk for en ed og tov, de 14/7 sidst forleden til Lønborg birketing gjort og svoret har og skulle have kvitdømt Jep Jensen i Lønborg by med flere for den vold, som hans fuldmægtig havde dem tillyst, for de i flok og følge med vognkæppe, river og stryger i deres hænder skulle have ihjelslået et hvidt sosvin, som skulle være Hans Jensen Skriver på Lønborggård hans svin: så og efterdi det befindes, fornævnte sandemænd 14/7 1618 at have gjort samme deres ed og tov, og ikke Eske Pallesen beviser sig på fersk fod inden seks uger den at have stævnet eller påkaldt, men nu først til snapsting næst forleden at have hid kaldt, da ved vi ikke på fornævnte sandemænds ed at dømme eller imod sige.

(38)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø. KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Karl Hansen i lille Darum, foged til Gørding herreds ting, for et vidne han 14/12 sidst forleden til fornævnte herreds ting skal have udstedt anlangende en ålegårds fiskeri, ejendom og herlighed, uanseet Niels Kjær, som fornævnte ålegård skulle have bygget i fællig for hans gårds grund og ejendom, skal have sat i rette for ham, om der burde at udstedes nogen vidner samme fiskeri, ejendom og herlighed angældende, førend hans husbond og han derfor fik lovligt varsel. så mødte Peder Hvid og fremlagde efterskrevne vidne af Gørding herreds ting 14/12 forgangen år, hvori personer, som mindes op til 54 år, vidnede, at Jørgen Hvid og dem som boede i den gård, Anders Sørensen og Søren Hansen iboer, har haft samme ålegård i det gamle ålegårdssted tilhobe i brug til midtstrøms, hvad ret, de havde dertil, vidste de ikke: så og efterdi Hans Lauritsen og hans medbrødres vidne, nu hid stævnet er, er både det gamle ålegårdssted så og den nye, som en part for Gert Rantzaus grund skal være bygget, anrørende, og Niels Lauritsen, førend det er udstedt, har budt sig i rette og formente, det hans husbond og han burde derfor at have haft lovligt varsel, da ved vi ikke andet derom at kende, end Karl Hansen har sig jo deri forseet og bør derfor at stande til rette, og bemeldte vidne ingen magt at have.

(41)

** var skikket Anders Sørensen og Søren Hansen i Gredsted deres visse bud Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Hvid i Gredsted for en dom, han 6/7 sidst forleden her til landstinget over dem forhvervet har på kost og tæring, for de ikke skulle være mødt og givet ham sag, hvilken dom de formener med vrang beretning at være forhvervet, og formener hvis dele, efter samme dom forhvervet er, ulovligt at være udstedt: så og efterdi Niels Grummesen og hans medfølgeres vidne ikke er vidnet om nogen enkende vis dag eller tid, når sådant skulle være sket, de tilmed også har lagt deres vidne i tvivl, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom lovligt, at det bør nogen magt at have, og efterdi ikke benægtes Peder Hvid jo af Søren Hansen og Anders Sørensen at have været stævnet til samme landsting, dommen om bemelder, og ikke de mødte ham at give sag, da ved vi ikke samme landstings dom at forandre eller imod sige, men efterdi Peder Hvid selv giver til kende, samme sag om bemeldte kost og tæring på dannemænd at være indgivet dem derom at forene, bør fornævnte dele ikke at komme Søren Hansen og Anders Sørensen til nogen forhindring.

(44)

** var skikket Anne Pedersdatter i Lemvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Svend Poulsen sst for nogen vidner, som han skulle sig tilholde, anlangende hendes gods og ejendom, som var hendes salig forældres, hvilken gård og ejendom Anne Pedersdatter og hendes husbond skulle have bekommet for sin arvelig pending, mener samme vidne ikke så lovligt at være gjort til tinge, som det sig burde. så mødte Svend Poulsen og berettede, at han ikke havde andre vidner samme gård anlangende end rigtig registrering og skifte såvel som hans far Poul Svendsens håndskrift, pantebrev og domme, hvilke tilforn har været hid stævnet og da ved magt fundet, og fremlagde efterskrevne dom af landstinget 14/2 sidst forgangen år, som så besluttes, at efterdi bevises med tingsvidne Poul Svendsens bo efter hans salig hustru Karen Gregersdatters død at være registreret, vurderet og sat for 600 rigsdaler, hvoraf hans fire sønner de 200 rigsdaler på deres lodder tilskiftes, hvorpå Poul Svendsen har givet dem sit brev og pantebrev for samme pending i hans gård, og Jens Christensen borgmester har tildømt dem samme gård, da vidste dommeren ikke imod bemeldte registrering, skifte, håndskrift, pantebrev og domme at sige: så og efterdi Svend Poulsen giver til kende sig ikke at have andre vidner på fornævnte ejendom end bemeldte breve, tilforn i rette kaldt, og de da ved endelig dom er konfirmeret ved magt dømt, da ved vi ikke samme landstings dom at forandre eller ved derom at dømme end samme dom bemelder, og efterdi Svend Poulsen samme vold, nu hid stævnet er, har afstået, bør de ikke at komme Anne Pedersdatter til hinder eller skade i nogen måde.

(46)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet hr Anders Madsen, sognepræst i Rind, og Christen Jensen, som boede i Slumstrup, for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme at have forhvervet over en hans tjener Peder Sørensen for en besigtelse, han skulle have besigtet en kontrakt, som skulle være ganget imellem Peder Sørensen og Christen Jensen, som boede i Slumstrup, som skulle formelde på hans gård Slumstrup, hvilken kontrakt ikke skulle være gjort med Iver Lykkes vilje og minde. så var Anders Sørensen her til stede og bekendte sig ikke at vide andet med hr Anders Madsen end som en ærlig præstemand egner, bør og vel anstår: dernæst for vores bøns skyld afstod hr Anders Madsen samme sag, så hvis domme, vidner, deler eller breve på enten sider deri taget og forhvervet er, skal være kasserede, døde og magtesløse, dog Peder Sørensen lovede at skal give Anders Madsen for sin omkost ti sletdaler, og dermed samme trætte aldeles at være nederlagt.

(47)

** var skikket Arfest Rickertsen på Vesterland Før på sine egne og sine medarvingers vegne hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, og havde stævnet Jens Falkertsen, Broder Jørgensen og deres medbrødre rådmænd på Vesterland Før, for de 26/6 sidst forleden skal have fradømt Veghen Eskildsen fire ammer land, som han af Arfest Rickertsen og hans medarvinger nogen tid lang skal have haft i leje og brug og dem arveligt skulle være tilfaldet, og alligevel tildømt Jørgen Born samme ammer land: så og efterdi ud af fornævnte dom forfares Jens Falkertsen både at have været en dommer i fornævnte sag, såvel som også imod Jørgen Born så vidt og ganget i rette som den, der selv for sagen er tiltalt, og i så måde i sin egen sag dømt og sig selv til befrielse, da kunne vi ikke kende den dom så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(50)

** var skikket velb fru Else Lindenov til Løjtved hendes visse bud Peder Poulsen, foged på Rørbæk, og havde stævnet Christen Madsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han til Nørvang herreds ting 25/8 sidst forleden dømt har og fradømt hendes foged Peder Poulsen hans rette lovmål og tiltale, som han havde til Mads Poulsen i Tinnet, for han og hans folk skulle have høstet og afført noget rug af den jord på Damsbjerg, som Markor Gødesen i Damgårdhus skulle have sået: samme sag blev opsat til i dag 14 dage.

(51)

** var skikket velb fru Karen Lunge, salig Holger Ulfstands til Vosborg, hendes visse bud Christen Pedersen i Damgård og havde stævnet Jens Christensen Dystrup, borger i Holstebro, for han 2/1 sidst forleden i hendes tjener Peder Fiskers hus i Skave skulle have skåret hendes tjener Jens Jepsen i Bukbjerg i hans hoved: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Oluf Pedersen, foged på Brandbjerg, hans visse bud Erik Olufsen i Munkholm og havde stævnet Niels Madsen Roed i Kollerup, for han ham uadvaret skulle have ham baglæns med en langskaftet økse på hans hoved hugget ham et sår, så han skal være faldet omkuld, som han tredje juledag sidst forleden gik fra Kollerup kirke sin rette vej til Brandbjerg. på begæring blev samme sag opsat til andet landsting efter påske.

(52)

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jens Bertelsen i Strandbylund og havde stævnet Anders Eskesen i Bøl og hans medbrødre vidnesmænd for et vidne, de til Gørding herreds ting 22/6 sidst forleden vidnet har. i lige måde havde stævnet Christen Lauritsen i Omme og hans medbrødre vidnesfolk for et vidne, de til Skast herreds ting 23/6 sidst forleden vidnet har anlangende om tre enge, liggende i Helle i Skast herred, hvilke deres vidne skulle medføre, at fornævnte enge i nogen åringer skulle være brugt til Varho hovedgård, som er liggende i Gørding herred, uanseet at samme deres vidne ikke skulle medføre om nogen ejendom og hvem, fornævnte enge burde at tilhøre: så efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om brugelighed, det fornævnte enge i så langsommelig tid roligt har været brugt til Varho upåkæret, og intet derimod fremlægges, hvormed samme vidner rykkes og tilbage drives kan ikke sanddru at være, da ved vi ikke samme vidner at underkende, og efterdi herredsfogden efter fornævnte vidner, som nu er ved magt fundet, såvel som og efter Anders Skrams skøde og vedkendelse med andre dokumenter, hans dom om bemelder, har jomfru Margrete Krag samme tredje part i fornævnte enge tildømt, ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(59)

** var skikket velb Henrik Bille til Billeskov hans visse bud Rasmus Hansen, foged på Vennergård, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Jep Nielsen i Knude for en uendelig landstings dom, han skulle lade sig af berømme anlangende nogen gæld, som han skulle være Kirsten Madsdatter skyldig efter hans brev og segls lydelse, hvilken opsættelse medfører samme uendelige dom da at være magtesløs dømt, men om hovedsagen til i dag at være optaget. disligeste havde stævnet Kirsten Madsdatter med hendes lovværge, Knud Nielsen i ---- med den opsættelse, han til landstinget forhvervet har, og hvad fuldmagt han havde dertil, hans hustru Johanne Iversdatter, Christen Christensen i Forsum og hans hustru Kirsten Iversdatter begge deres lovværger. så fremlagde Rasmus Hansen Jep Nielsen, boende i Gundesbøl, hans efterskrevne brev, at han har til sig taget Kirsten Madsdatter, salig Mads Olufsens datter i Forsum, og nu skal være hendes værge, og på hendes vegne har til sig taget gældsbreve, som beløber sig 34 daler, som hende er tilfaldet efter hendes salig far. dertil svarede Jep Nielsen, at han bemeldte pending efter fornævnte brev fra sig har leveret til Iver Jørgensen, som nu ved døden er afgået, og han ham derfor har kvitteret og fremlagde efterskrevne brev, kendes jeg Iver Jørgensen i Forsum at jeg de pending, som jeg har tillagt og frahændet mig til min svoger Jep Nielsen i Gundesbøl, som er 34 daler på mit datterbarn Kirsten Madsdatters vegne, som han hende sit brev på givet har, har jeg igen oppebåret og annammet og kvitteret ham for samme pending, og skal Jep Nielsens brev være død og magtesløs: så og efterdi Jep Nielsen hans brev og segl ukasseret og uskamferet er i rette lagt, hvori han bekender sig at have taget Kirsten Madsdatter værge til sig samt at have annammet hvis gældsbreve, hende tilfaldt, som beløb sig 34 daler, hvilke han bepligter sig at holde hende til bedste, da ved vi ikke imod samme brev at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Jep Nielsen formener sig nogen tiltale at have til Iver Jørgensens arvinger for hvis pending, han af ham skal have annammet og kvitteret, da gås om til deres værneting hvis ret er.

(63)

** var skikket velb Iver Friis til Volstrup hans visse bud Christen Jensen i Blæsbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Torp, forrige herredsfoged i Hjerm herred for to domme, han til Hjerm herreds ting 31/7 1618 dømt og afsagt har, hvori han skal have dømt velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, fylding på sandemænd markskel at sværge imellem Volstrup by og Dalby med mere, formener samme domme ikke så noksom lovlig at være, at de bør nogen magt at have: så og efterdi Iver Friis alene har hid stævnet Christen Madsen for to domme, han udgivet har, og tildømt Iver Juul fylding på sandemænd markskel imellem fornævnte byer og åsteder at gøre, og sandemændene derom har gjort deres ed og tov, som står ustævnet og ubeskyldt, da ved vi ikke på fornævnte domme at dømme, førend samme sandemænd for deres ed såvel og eden i sig selv lovligt stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(68)

** var skikket Christen Jensen i Bredvig hans visse bud hans far Jens Lauritsen sst og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han 9/4 1618 afsagt har anlangende en bondegård i neder Feldborg, som Christen Pedersen iboer, eftersom Christen Jensen samme dag har ladet stævne velb fru Karen Munks i Holstebro, for hun skulle sig understå at annamme bondeskyld af fornævnte gård uden hjemmel eller adkomst, hun på samme gård skulle have bekommet, formener fogden dem endeligt om fornævnte gård og skyld imellem at have dømt: så og efterdi samme sag om fornævnte gård tilforn for herredsfogden har været indstævnet, og adelspersoners breve imod hverandre da for ham er i rette lagt, over hvilke han ikke vidste sig dommer men sagen for sin tilbørlig dommer har indfundet, hvilken dom her til landstinget ved endelig dom er konfirmeret, og Christen Jensen nu atter samme sag om fornævnte gård for fogden har ladet indstævne, og bemeldte breve for ham er i rette lagt, så han derfor nu såvel som tilforn sagen for sin tilbørlig dommer har indsat, ved vi ikke den hans dom at imodsige.

(70)

** var skikket Jens Jensen i Nørgård og havde stævnet Rasmus Hansen, foged på Vennergård, for en bekendelse han 8/9 og 9/9 skal have forhvervet efter en misdæder ved navn Maren Jensdatter, Christen Balles hustru, hendes ord, som han skulle have frembåret på Hind herreds ting 15/9 næst forleden, at hun da iblandt andet skulle have udlagt Jens Jensens hustru Johanne Jensdatter at have med været og taget livet af Christen Christensen i Mølgård hans kvæg, hvilket hun hårdeligt skulle benægte hende aldeles deri uskyldig at være, og formener Jens Jensen efter recessen at intet udedisk menneske skal stande til troende: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder står til troende, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og efterdi det befindes Maren Jensdatter, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for trolddom og hendes misgerninger har stået sin ret, og derimod fremlægges sognevidne og præstens kundskab, Johanne Jensdatter hidindtil et ærligt rygte og navn at have efterfulgt, da finder vi Maren Jensdatters bekendelse ikke at komme Johanne Jensdatter på liv og ære til hinder eller skade i nogen måde.

(72)

13/3 1619.

** var skikket Tomas Hansen ved Ølvad og havde hid kaldt sandemænd af Gørding herred manddød at sværge over Eske Tomasen i Lovrup for Mikkel Hansen smed i Gørding, han ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 22/2, som indeholder Jens Sørensen, tjenende hr Niels Pedersen i Gørding, og Søren Christensen at have vidnet, at på sidst forgangen kyndelmisse dag var de og Eske Tomasen, barnfødt i Lovrup, inde i Mikkel Smeds hus i Gørding og der drak noget, og da sagde Eske Tomasen til Mikkel Smeds hustru, tap øl jomfru eller jeg skal sætte tønden overende, da svarede Mikkel Smed, sætter du den overende, da forliges vi ilde, så greb Mikkel Smed en ildske og Eske Tomasen et værge og søgte sammen, hvor et siden tilgik, vidste de ikke, før Mikkel Smeds hustru råbte og sagde, at Mikkel Smed lå død: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Eske Tomasen i Lovrup manddød over og fra hans fred, for Mikkel Jensen smed han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(74)

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang lod læse efterskrevne brev lydende, jeg Knud Gyldenstjerne til Vosborg gør vitterligt, eftersom Gud aller mægtigste har heden kaldt velb salig Eske Bille af Elling, og min kære søster velb jomfru Birgitte Gyldenstjerne, som jeg er værge for, er en medarving efter ham, og eftersom en stor gæld efter ham at skulle findes, da vil jeg nu hermed på min kære søsters vegne for al arv og gæld efter salig Eske Bille aldeles have hende frasagt, og dernæst afsagde Claus Nielsen på Knud Gyldenstjernes vegne arv og gæld efter salig Eske Bille, så hans søster hverken vil arve eller gælde efter ham.

(76)

** var skikket velb fru Else Lindenov til Løjtved hendes visse bud Peder Poulsen, foged på Rørbæk, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have hid stævnet Christen Madsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han til fornævnte ting 25/8 sidst forleden dømt har og fradømt hendes foged Peder Poulsen hans rette lovmål og tiltale, som han havde til Mads Poulsen i Tinnet, for han og hans folk skulle have høstet og afført noget rug af den jord på Damsbjerg, som Markor Gødesen i Damgårdhus skulle have sået: da efter flere ord dem derom imellem var, blev begge fornævnte sager så forenet, at Christen Høgs tjener Mads Poulsen i Tinnet skal give fru Else Lindenovs tjener for samme afgrøde halvanden tønde godt rug, og dermed skal samme sager om fornævnte korn aldeles være nederlagt.

(78)

** var skikket velb Just Høg til Astrup hans visse bud Niels Rasmussen i Mosgård og havde stævnet Laurits Grim i Keldkær for et syn, som han på hans husbonds vegne 4/7 til Tørrild herreds ting skulle have taget beskrevet på nogen fælles ejendom, som ham og hans bror endnu imellem uskiftet er, og ikke for samme syn at være stævnet, formenende at det derfor ikke bør nogen magt at have: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket velb fru Karen Lunge, salig Holger Ulfstands til Vosborg, hendes visse bud Christen Pedersen i Damgård og havde stævnet Niels Christensen i Ulfborg kærgård med flere for et syn, de 3/1 sidst forleden til Ulfborg herreds ting skulle have hjemlet og afsagt, at Jens Christensen Dystrup havde seks små sårmål på hans venstre hånd, menende Jens Christensen ikke skulle have haft slig sårmål, som synsrmændene har om hjemlet, ikke heller samme sårmål til tinge at skulle have ladet se, som det sig havde burdet. da efter skudsmål er samme sag opsat til i dag seks uger.

(79)

** var skikket velb fru Karen Lunge, salig Holger Ulfstands til Vosborg, hendes visse bud Christen Pedersen i Damgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have hid stævnet Jens Christensen Dystrup, borger i Holstebro, for han 2/1 sidst forleden i hendes tjener Peder Fiskers hus i Skave skulle have skåret hendes tjener Jens Jepsen i Bukbjerg i hans hoved, formenende Jens Christensen uærligt at have gjort og burde derfor æreløs at være. da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(80)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Jørgen Nielsen i Julsgårde for et skøde, han lader sig af berømme at skulle have på et stykke eng liggende i Uldborg herred i Staby sogn i søndre enge i Staby kærgårds mark, hvilket skøde han skulle have bekommet af hans far Niels Pedersen og dermed samme sig at ville tilholde, endog Knud Gyldenstjerne formener sig lovligt at ville bevise, samme eng i langsommelig tid, fast over loven og recessen, at have fulgt og været brugt til Staby kærgård. så mødte Jørgen Nielsen og fremlagde samme skøde af Ulfborg herreds ting 1541, som bemelder Peder Espensen at have gjort Peder Nielsen i Nistrup skøde på den halve part af en bondeeng, som ligger i søndre enge: så og efterdi fornævnte skøde, Jørgen Nielsen nu fremlagt har, findes 1541 at være udganget, og ikke Jørgen Nielsen beviser samme stykke eng hans forældre eller ham efter skøde at have efterfulgt, eller dem nogen leding ---- eller anden landgilde deraf at have udgivet, men Knud Gyldenstjerne med tingsvidne beviser, fornævnte stykke eng ikke i KM jordebog for nogen redsel at være indskrevet eller deraf ydet, tilmed gør bevisligt samme stykke eng omtvistes i 26 år ulast og ukæret at være brugt til fornævnte Kærgård, da kunne vi ikke kende samme skøde, så vidt den fornævnte stykke eng anlangende, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(85)

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Poul Munks til Pallesbjerg, hendes visse bud Christen Christensen, foged der sst, og havde stævnet Jep Jensen i Kirkeby for et vidne, som han i dommersted til Ulfborg herreds ting forgangen år 8/8 i tingbogen skulle have indstedt, anlangende at Christen Madsen i Bundgård fornævnte dag skulle have opsagt den part i fornævnte Bundgård, som hendes tjener Jens Sørensen skulle tilhøre, og Christen Madsen i pant havde, og det i så måde at Christen Madsen ingen kongelig tynge deraf ville gøre eller udrede, hvilket vidne hendes fuldmægtig hidindtil skulle være forholdt, menende Jep Jensen deri uret at have gjort: så og efterdi af samme tingbog, nu er i rette lagt, klarligt findes indtegnet bemeldte vidne, Jep Jensen nu er hid for stævnet, som 8/8 til fornævnte ting at være ganget, det og med tingsvidne bevises Christen Christensen 12/9 der næst efter genpart til samme vidne af ham at have været begærende, og han da har givet ham svar ottende dagen derefter at skulle bekomme genpart, hvilket ikke sket er men fru Elsebe Juel forholdt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Jep Jensen har jo sig dermed forseet og bør derfor igen at give fru Elsebe Juel en billig kost og tæring, og endnu forpligtet at være at forskaffe fru Elsebe Juel genpart til samme vidne, han i tingbogen har indstedt, under sin forsegling.

(88)

** var skikket Iver Stub, borger i Kolding, på Jens Nielsen, Maren Nielsdatter og Jørgen Nielsen deres vegne og havde stævnet Nis Sørensen i Ullerup for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have bekommet på nogen skøder og adkomst, som skulle formelde på den gård i Ullerup, han iboer, som Iver Stub formener skulle tilhøre fornævnte børn, og han dermed skulle have ladet stævne Maj Nisses i Ullerup, og formener Iver Stub, at hun ingen lod skulle have i fornævnte bondegård enten ved arv eller køb, og formener samme uendelige domme med vrang undervisning at være forhvervet. disligeste havde stævnet Nis Sørensen for et hjemgjort købebrev, han skulle have bekommet af Nis Hansen i Hannerup på hans hustru Mette Jespersdatters arvelod i fornævnte gård med hendes vilje og samtykke. så mødte Niels Sørensen og fremlagde efterskrevne købebrev, dateret sankt jacobi dag 1602 i hvilket Niels Hansen i Hannerup kendtes at han med hans hustru Mette Jespersdatters vilje og samtykke har solgt fra dem og deres arvinger og til Palle Jespersen i Egums mølle al den del og part, som hans hustru er arveligt tilfaldet efter hendes salig forældre i den bondegård i Ullerup, Maj Nisses iboer: så og efterdi Niels Sørensen giver tilkende sig ikke samme uendelige domme at have, da dersom de befindes, bør de ingen magt at have, og efterdi samme købebrev er ejendom angældende, og ikke det til tinge er gjort eller lovbudt efter loven, da kunne vi ikke kende samme købebrev så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(90)

** var skikket Niels Jørgensen i Ullerup og havde stævnet Nis Pallesen i Egum, Nis Nielsen i Erritsø, Iver Nielsen i Hannerup, Jens Nielsen i Ullerup og Maj Jespersdatter for de har pantsat og afhændet til Hans Nielsen i Kolding hvis arvepart, som dem kunne arveligt tilfalde i den bondegård, Niels Sørensen nu iboer, og samme pantebrev skulle være hjemgjort. disligeste havde stævnet Niels Pallesen hans søskende, som han er værge for, for nogle hjemgjorte pantebreve, de lader dem af berømme at Espen Pallesen skulle have pantsat ager og jord, og Niels Sørensen mener, efterdi han har den største part i samme bondegård, at han er nærmere til at købe i samme gård, nogen af medarvingerne ville afhænde, end nogen fremmed. derhos havde stævnet Niels Pallesen, Niels Nielsen, Iver Nielsen, Jens Nielsen, Maj Jespersdatter og Niels Hansen, som samme pantebrev udgivet har, og Maj Nisses i Hannerup for at hun samme bondegårds gamle breve og adkomster fra gården har forrykket, så og Maren Nielsdatter i Kolding med hendes lovværge: da efterdi Hans Nielsen giver tilkende, sig intet pantebrev på fornævnte gård at have forhvervet, da dersom han har noget, bør det ingen magt at have, og efterdi de andre fornævnte sager ikke til værneting er ordelt, finder vi dem did at komme og der gå om, hvis ret er.

(91)

** var skikket Iver Stub, borger i Kolding, på Jens Nielsen, Maren Nielsdatter og Iver Nielsen deres vegne og havde stævnet Nis Sørensen i Ullerup for hvis skøder, han har på den gård i Ullerup, som han iboer, som Iver Stub beretter at skulle tilhøre fornævnte børn, som de skulle være født og båren i, som han og hans søn skulle dem og deres mor udjaget med hug og slag, så de måtte nødes til at gå og bede deres føde, og formener Iver Stub at Niels Sørensen ulovligt til samme gård at skulle være kommet, uden at han kunne fremlægge adkomst: da efterdi samme sag ikke til Niels Sørensens værneting er ordelt, finder vi den did at komme.

(92)

** var skikket Laurits Staffensen i Gejsing og havde stævnet Hans Iversen i Anst og Jep Thulesen sst for et vidne, de 28/1 sidst forleden til Anst herreds ting med Thule Hansen sst vidnet har, at på lørdag var 14 dage sidst forleden kom de ind til Laurits Staffensen i Gejsing, da gik han ud af hans stue, og da skadede han intet, som de kunne tykke. Peder Pedersen i Gejsing at have vidnet, at på tirsdag var 14 dage da klagede Laurits Staffensen, at han var stævnet til landstinget og begærede af ham, at han ville låne ham hans dreng her til landstinget med en af hans sønner at gøre hans skudsmål, men hvad heller han var syg eller ej, det vidste han ikke: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd i bemeldte vidner, nu hid stævnet er, selv har lagt deres vidne i tvivl og ikke vidnet endeligt, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(93)

** var skikket velb Mogens Gyldenstjerne til Fogiltoft, KM befalingsmand på Varberg, hans visse bud Jens Sørensen i Tinggård og havde stævnet Christen Nielsen i Meldtoft og Anders Lauritsen i Vestertoft med flere for et vidne, de til Skodborg herreds ting 13/11 1609 vidnet har, at Anders Nielsen i Ørskov og Karen Madsdatter, værende i Humlum, da skulle have været begge tredje i slægt og byrd med hverandre, uanseet at 29 trofaste dannemænd af Humlum og Resen sogne, som har kendt Anders Nielsen og Karen Madsdatters slægt og byrd, skulle have vidnet, at de ikke skulle være nærmere slægt til hverandre end tredje og fjerde mands byrd. efter slig lejlighed mente Jens Sørensen på Mogens Gyldenstjernes vegne samme vidne burde magtesløs at være og ikke komme hans tjenere på deres giftermål til hinder eller skade: så og efterdi Christen Nielsen, Anders Lauritsen. David Falentinsen og deres medbrødre ikke er mødt nogen modstand derimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, i hvilke samme vidne er fundet magtesløs at være og ikke komme hans tjenere på deres giftermål til hinder eller skade, da finder vi samme vidne magtesløs at være og ikke at komme hans tjenere på deres giftermål til hinder eller skade.

(94)

** var skikket velb fru Anne Munk, salig Børge Trolles til Trolholm, hendes visse bud Christen Christensen, foged på Pallesbjerg, og havde stævnet Peder Christensen i Brejnholt, birkefoged til Tvis birketing, for en dom, han 13/6 1617 dømt har anlangende om nogen udlæg af salig Iver Munks efterladende gods, løsøre og bohave, som hun efter fornævnte doms lydelse burde at have, formenende samme dom ret at være og burde ved magt at blive: da efterdi fornævnte dom to gange tilforn har været hid stævnet, og de er ved magt fundet, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og fru Anne Munk derfor har været forårsaget nu atter på ny to gange for endelig dom at lade stævne, og ingen endnu er fremkommet fornævnte dom at beskylde eller nogen modstand derimod at gøre, da finder vi fornævnte birketings dom ret at være og bør ved magt at blive.

(96)

 10/4 1619.

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, og havde hid kaldt sandemænd af Østerherred at udlede Christen Dejgård hans bane, som skal være faldet af en vogn uden ved Torstrup præstegård og derover er død blevet, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 22/3 sidst forleden, som indeholder Jens Sørensen at have vidnet, at på lørdag næst forleden var 14 dage da gik han på vejen heden til Torstrup præstegård, og da han kom til Foldager, da sad Christen Sørensen Dejgård og Jep Madsen i Foldager ved deres davre, og der de havde fanget mad, hentede Jep Madsens kone Maren Christensdatter en liden kovsing fuld af mjød, og den drak de af tilhobe, og så kørte Christen Dejgård med sin vogn til præstegården, og da han rejste sig i vognen op og ville sidde fremmest, snublede han af vanvare og faldt af vognen ned på sin hals: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Dejgård at våde og vanlykke at være faldet af vognen og slået sin hals sønder, og det at være ham til bane og livs lagt.

(98)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Søren Christensen Skriver i Stistrup og havde stævnet Jens Jørgensen i Risum for et synsvidne, han til Hjerm herreds ting 11/11 sidst forleden på hr Christen Nielsen, præst i Vejrum, hans vegne forhvervet har, indeholdende synsmænd at have synet på noget jord på Tinggårds mark, som Just Høgs tjener i Tinggård skulle have i brug til Tinggård, hvilket synsvidne skulle være Just Høg og hans søskendes ejendom anrørende, formenende samme synsvidne burde magtesløs at være. disligeste havde stævnet Svend Bertelsen, tjenende i Vejrum præstegård, for en dom, han lader sig af berømme 31/3 sidst forleden til fornævnte ting på hr Christens vegne skulle have forhvervet, anlangende hr Just Høgs tjenere i Tinggård skulle være fradømt noget jord på Tinggårds mark, og formener Just Høg ikke derfor skulle være lovligt stævnet: så og efterdi for fornævnte synsvidne findes lovligt varsel at være givet, ved vi ikke der imod at sige, efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og der ved endelig dom at ordeles, når det did bliver lovligt stævnet.

(100)

** var skikket Hans Madsen i Højrup og havde stævnet Peder Ravn i Børkop for en dele, han skal have ham over drevet til Brusk herreds ting 14/2 sidst forleden og givet ham til sag, for han ikke ville gøre hans bror Tomas Jensen Ravn skøde på hans fædrene ejendom i den gård i Højrup, som hans salig far iboede, og han er født og båret deri, og så sælge hans fædrene arvelod, som han var arveligt tilfaldet efter hans salig far, til en fremmed mand, som er ingen arving til samme gård eller født og båret på, så mødte Peder Ravn og berettede, at Tomas Ravn og Hans Madsen af dannemænd skulle være forligt, det Tomas Ravn skulle give Hans Madsen for hans ejendom 30 sletdaler, når han gjorde ham skøde: så og efterdi Hans Madsen, efter samme kontrakt og forligelse imellem ham og Tomas Ravn gjort er her til landstinget er ved magt dømt, er delt blevet, ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(103)

** var skikket mester Christen Friis, skolemester i Ribe, hans visse bud Claus Knudsen, borger sst, og havde stævnet Niels Lauritsen i Grimlund, for en dom han til Østerherreds ting 5/10 sidst forleden dømt har, anlangende en øde gårds eje i Hodde skov, som skulle have fulgt Ribe skole efter hendes lovlige skøde, som salig fru Ide Jensdatter til Vesterbæk, salig Tomas Pedersens efterleverske, med begge hendes sønners Peder Tomasen og Jens Tomasens vilje og samtykke, dateret 1519, hun fra sig og sine arvinger det hæderlige og gudelige lav og broderskab engelgilde i Ribe og de dannemænd og præster dem og deres efterkommere til evindelig ejendom derpå gjort, givet, skødt og afhændet: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen igen til herreds ting at komme, og fogden endeligt dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(105)

** var skikket velb Niels Skade hans visse bud Laurits Nielsen i Bindesbøl og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred manddød at sværge over Staffen Albretsen, som tjente på Østergård, for Niels Envoldsen, som tjente Niels Skade, han desværre ihjelslog, og først for sandemændene fremlagde efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 1/4 dette år, som indeholder Anne Bangsdatter og Jacob Pedersen, begge tjenende i Østergård, at have vidnet, at den dag tre uger noget efter Mads Nielsen og Mikkel Lauritsen, tjenende ved Kærhus, og Staffen Albretsen var bortganget fra Østergård og øster på ad Vallund, da kom Jesper Ibsen til Østergård og sagde, der ligge en død karl på vejen og var stukket med en kniv, og da de samme dag kørte dertil, da var det Niels Envoldsen. Jens Christensen at have vidnet, at Mads Nielsen og Staffen Albretsen samme dag kom til deres og drak en kande øl, og da kom to karle ind og sagde, nu er den karl død, og så straks gik Staffen Albretsen ud af stuen: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Staffen Albretsen manddød over og fra hans fred for Niels Envoldsen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(107)

** var skikket velb Jørgen Friis til Favrskov og havde stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for han med to opsættelser i seks uger og en uendelig dom skulle have opsat og forhalet Jørgen Friis hans sag, som han havde med velb jomfru Edel Rytter i Trabjerg om vederlag at gøre for Kabbel, hendes afgangne bror Anders Rytter skulle have solgt Jørgen Friis, og der sjette ugers dag skal være kommet, skulle fornævnte herredsfoged at have uendelig dømt, menende ham dermed uret at have gjort: så og efterdi begge herredstings domme ikke er endelige, bør de at være som de udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(109)

** var skikket Hans Vistisen i Varde og Anders Frandsen ved Oddum kirke og havde stævnet Jep Nielsen i Rabæk og hans medbrødre kirkenævninger af Oddum sogn, for de til Nørherreds ting 11/3 skal have Anne Staffensdatter i Odderup en fuld trolddomssag oversvoret, formener deres ed og tov lovlig at være svoret og burde ved magt at blive. disligeste havde stævnet Anne Staffensdatter og hendes lovværge Knud Christensen i Odderup, om de havde noget derimod at svare. derimod havde Knud Christensen på hans hustrus vegne stævnet Christen Nielsen i Odderup, Clemend Nielsen i Gråhede med flere, for de 25/2 næst forleden til fornævnte ting på Anne Staffensdatter vidnet har, hvori de skulle tilmodet og forment hende til trolddom. så blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 25/2 sidst forleden, som indeholder Christen Nielsen i Odderup at have vidnet, at for nogle år siden blev han syg i hans hænder, arme og ben, at han ikke kunne komma af sin seng, og så havde han bud til Anne Staffensdatter i Odderup og hendes mor derom, at dersom de var skyldige deri, da skulle de råde bod derpå, så derefter bedredes det med ham. dernæst Christen Nielsens hustru Mae Christenskone at have vidnet, at siden derefter havde både deres mælk og øl været meget fordærvet for dem, og alt det holdt Anne Staffensdatter og hendes mor for, at de gjorde det med trolddom. Peder Frandsen i Odderup at have vidnet, at i tørvebjergningen næst forleden var år siden, han kom kørende med et læs tørv, da gik Anne Staffensdatter og søgte med hendes køer ved hans rugagerende, da sagde han til hende, du må ikke søge med dine køer her, og derover blev han vred med hende og hendes mand Knud Christensen, og straks derefter samme dag blev en af deres køer så syg, at de ikke kunne rejse den op, men om natten havde den rejst sig op og var vel til pas. Peder Frandsens hustru Johanne Pederskone at have vidnet, at i det samme de stod ved samme ko og kunne ikke få den op, da kom Anne Staffensdatter hendes datter til dem, da sagde Kirsten Vistis til samme pige, gak hjem til din mor og bed hende komme at hjælpe samme ko op med os, eller hun tager den djævels hånd af den, hun har lagt derpå, så løb samme pige hjem og skreg og sagde, at de ville brænde hendes mor, og natten derefter rejste koen sig: så og efterdi af bemeldte vidner forfares og bevises, Anne Staffensdatter i mange og adskillige måder at have lovet folk ondt, og det dem en del på deres fæmon og mælken en del på deres helbred og liv at være vederfaret, såvel som og Laurits Vistisen, Hans Vistisen og Anders Frandsen nu her for retten med pålagte hænder har vedkendes hende for deres vitterlige troldkvinde, det hun Anders Frandsen selv på sit helbred og de andre deres mor på hendes liv og i andre måder således ulykke med hendes trolddoms kunster at have tilført, og ingen vidnesbyrd Knud Christensen eller Anne Staffensdatter derimod fremlægger ikke så at være sket, som omvidnet er, men mere af stokkenævn, Knud Christensen selv forhvervet har, bevises hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt, da ved vi ikke imod samme vidner, klage og sigtelse at sige eller magtesløs dømme, og fornævnte nævninger, som boer i sognet hos Anne Staffensdatter, har hende kirkenævn oversvoret, ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at fælde.

(123)

24/4 1619.

** var skikket Oluf Pedersen, foged på Brandbjerg, hans visse bud Erik Olufsen i Munkholm med en opsættelse her af landstinget 27/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Madsen Roed i Kollerup, for han ham uadvaret skulle have ham baglæns med en langskaftet økse på hans hoved hugget ham et sår, så han skal være faldet omkuld, som han tredje juledag sidst forleden gik fra Kollerup kirke sin rette vej til Brandbjerg: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(124)

** var skikket Anne Knudsdatter, barnfødt i Højrup, hendes visse bud Niels Knudsen der sst og havde stævnet Tomas Gregersen, borger i Kolding, for en stævning han 7/4 på Kolding byting skulle have ladet læse og påskrive og ladet Anne Knudsdatter stævne til landsting, og i samme stævning skulle have ladet indføre, at hun skulle møde næste landsting efter 18/11 sidst forleden, formener samme stævning ulovlig at være, og skulle være næsten tre fjerding år fra den dag samme stævning blev læst: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(125)

8/5 1619.

** var skikket Christen Madsen Krog, tjenende i Lemvig, hans visse bud Christen Jensen i Bjerregård og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred om manddød at sværge over Gregers Jensen på Jellingsmark for Peder Madsen i Ravnsbæk, han desværre ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 12/4 sidst forleden, Jens Pedersen i Lovmandsgård at have vidnet, at på påske tirsdag næst forleden, da så han, at Peder Madsen Krog kom kørende sønden og da han kom til en korsvej, da holdt han med sin vogn tvært over den vej, som løb over den vej, han holdt i, i det samme kom Gregers Jensen kørende fra Lemvig og ville sin rette hjemvej frem på de steder, Peder Krog holdt tvært over vejen, og Peder Krog sprang af sin vogn med et spyd i sin hånd, og der Gregers kom så nær, at hans øg deres næse kunne røre ved Peder Krogs vogn, så søgte Peder Krog Gregers Jensen med spyddet, som han sad i hans vogn, så Gregers Jensen nødtes til at fly bag af hans vogn og greb en vognkæp og løb sønder fra sin vogn, og Peder fulgte efter ham og stak efter ham ned spyddet, i det vendte Gregers Jensen sig og greb en sten op og slog til Peder Krog og ramte ham i hans hoved: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Gregers Jensen manddød over og fra hans fred for Peder Madsen Krog, han ihjelslog.

(126)

** var skikket Niels Lauritsen i Hostrup og havde stævnet Peder Hansen i Skamstrup og hans medbrødre kirkenævninger i Øse sogn, for de 20/4 til Skast herreds ting har svoret Anne Nielskone i Hostrup en fuld trolddom over for hendes trolddoms gerninger, formener deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive. disligeste havde stævnet Anne Nielskone og hendes tre sønner Morten Nielsen i Øse, Bertel Nielsen og Christen Nielsen i nør Starup med hvis, de har hende herimod at forsvare. så fremlagde Niels Lauritsen efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 6/4 sidst forleden Hans Sørensen i Hostrup at have vidnet, at for 23 år forleden gik han en aftenstid ind til Anne Nielskone og talte med hende om hendes klædesalg, hvorover hun svarede ham og sagde, at hvem som talte om hendes klædesalg, de skulle få djævlen, og der han fornam, at hun blev vred derfor, så bad han hende, at hun skulle give ham det til, da ville hun det ikke, men derefter tog hun livet af hans barn ved navn Karen Hansdatter, som han beskyldte hende for, at hun gjorde det med hendes trolddoms kunster. dernæst Maren Sørens i Hostrup at have vidnet, at 14 år forleden lovede Anne Nielskone, for den årsag at hendes datter viste og hissede en hund efter hendes kalve, at hendes børn og kreatur skulle få en djævels færd, så hun derefter tog livet af hendes søn Peder Nielsen, som hun gjorde med hendes trolddoms kunster: så og efterdi af fornævnte vidner forfares og bevises, Anne Nielskone at have lovet folk ondt, og det dem på deres og deres børns helbred og liv at være vederfaret, og intet derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, og Hans Sørensen og Maren Sørens nu i dag har lagt deres hænder på Anne Nielskones hoved og hende vedkendes for en vitterlig troldkvinde at være og været årsag til deres børns død, da ved vi ikke imod samme vidner og sigtelse at sige eller magtesløs dømme, og de, som i sognet hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved, har hende efter de vidner og kundskab, som nu er ved magt dømt, kirkenævn oversvoret, ved vi ingen årsag dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(131)

** var skikket velb fru Maren Skram til Tjele hendes visse bud Laurits Grim i Keldkær og havde stævnet Jens Sørensen i Ure med flere for et syn, de til Tørrild herreds ting 18/7 sidst forleden hjemlet har om en have, som skulle være indtaget ved Skadsbjerg, og ikke deres synsvidne at skulle medføre når eller på hvad sted, samme have skal være indtaget, hvad heller det skal være af byens fælles jord eller af hendes egen grund. så mødte Johan Brockenhuus og fremlagde efterskrevne synsvidne af Tørrild herreds ting 18/7 forgangen år: så og efterdi samme syn og vidne ikke medfører eller bemelder, fru Maren Skram med hendes lovværge derfor at være stævnet, da kunne vi ikke kende fornævnte syn i det punkt ej eller fornævnte vidne så noksom, at de bør nogen magt at have.

(133)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på hans bror velb Just Brockenhuus til Astrup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Grim i Keldkær for et syn, som han på hans husbonds vegne skulle have kaldt og siden derefter 4/7 til Tørrild herreds ting skulle have taget beskrevet for nogen fælles ejendom, som ham og hans bror endnu imellem uskiftet er, og ikke efter KM befaling til endelig ende er kommet, ikke heller Just Brockenhuus derfor skulle være stævnet, formener derfor samme syn og vidne ikke bør nogen magt at have, så mødte Laurits Grim og fremlagde samme efterskrevne synsvidne af Tørrild herreds ting 4/7 sidst forleden: så og efterdi nu gives tilkende samme ejendom, bemeldte syn om formelder, endnu at stande Johan Brockenhuus og hans bror Just Brockenhuus imellem uskiftet, og Just Brockenhuus ikke for samme syn har fanget noget varsel, da kunne vi ikke kende samme syn så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(135)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og hans mor og bror velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård og Just Brockenhuus til Astrups vegne og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for nogen skudsmål han til Tørrild herreds ting skal have anseet og frafundet dem hvis endelig dom, som deres fuldmægtig var begærende over velb Truid Bryske til Langesø: så og efterdi Christen Andersens dom, nu hid stævnet er, ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden da endeligt derom at dømme og adskille, som det sig bør, men hvad Christen Andersens forseelse kunne findes, det har Johan Brockenhuus for vores forbøns skyld afstået.

(136)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Niels Jensen i Høgsholt og havde stævnet Mikkel Nielsen i Hover med flere for et vidne, de til Tørrild herreds ting 2/3 sidst forleden vidnet har om en toft i Hover, som skulle ligge til hans gård der sst, at der skulle være indtaget langs med gaden tre alen, endog samme deres vidne ikke skulle medføre, hvis jord det var af, ej heller hvem det skulle have gjort: da efterdi Johan Brockenhuus påskyder sig samme vidne ikke fra skriveren at have bekommet, han ikke heller med slig bog er til stede mødt, blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(138)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl hans visse bud Christen Kjær, ridefoged til Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb Mads Nielsen i Nærild, og berettede, at han havde ladet ham stævne til Nørherreds ting for nogen gæld, og derfor at være tildømt enten hans hånd at fuldgøre eller lide æskning, og fjerde dags æskning skulle være ham overgået og ikke endnu har rettet for sig, og formente Christen Kjær på Laurits Nielsens vegne at han i lige måde bør at have æskning over ham her til landstinget beskrevet, og fremlagde Christen Kjær efterskrevne brev, dateret 14/9 1592, hvori Mads Nielsen efter regnskab kender sig skyldig at være Lad Nielsen i Bindesbøl 30 daler i rede pending at betale ham til på sankt mortensdag først kommende. derimod blev fremlagt Mads Nielsen i Østergård hans efterskrevne beretning på hvis, han beskylder Laurits Nielsen for: da efterdi af Mads Nielsens kvittants forfares, det Laurits Nielsen 1612 har betalt Mads Nielsen 200 daler, han havde hans, hans mors og søskendes brev på, og alting klart imellem dem uden 40 daler, Mads Nielsen er ham skyldig, og ingen kvittants derfor fremlægges, da blev Christen Kjær undt æskning, og så æskede han her til landstinget i lige måde af Mads Nielsen som til herredsting æsket er.
 
(142)

** var skikket Bertel Struck, rådmand i Ribe, hans visse bud Claus Knudsen sst og havde stævnet Karl Hansen i Darum, herredsfoged i Gørding herred, for en forpligt eller genmæle, som Søren Mortensen og Svend Jepsen i Gredsted efter tingbogens lydelse dem til forpligtet havde at skulle stande Bertel Struck for fjerde ting næste mandag og tingdag, efter Bertel Struck kom hjem til Ribe, og efter han kom hjem til Ribe, skulle han til fornævnte ting 28/6 1613 have begæret dele over Søren Mortensen og Svend Jepsen for hvis, de ham skyldig var, efter deres vedtagne genmæle og forpligt, og ikke skulle have måttet fange ret over Søren Mortensen, og formente Claus Knudsen på Bertel Strucks vegne, at Karl Hansen skulle have gjort ham uret og burde derfor stande ham til rette: så og efterdi af fornævnte tingbog, nu er i rette lagt, forfares og bevises, Søren Mortensen og Svend Jepsen 31/5 1613 at have taget ved genmæle at stande Bertel Struck for fjerde ting næste mandag og tingdag, efter han hjemkom til Ribe, samme tingbog og indeholder, Bertel Struck 21/6 derefter at have været til ting og da ladet Svend Jepsen efter samme genmæle fordele, og ikke bevises ham da nogen høring over Søren Mortensen at have været begærende, men først ottende dagen, efter samme genmæle var forfaldet, der med sin beretning at være mødt, så fogden fordi ikke da efter samme genmæle kunne stede ham delt, kunne vi ikke kende Karl Hansen nogen uret deri at have gjort. disligeste efterdi samme delsbrev over Svend Jepsen ikke fremlægges, at deraf kunne forfares, den i datum at være forandret anderledes, end den i tingbogen findes indskrevet, Claus Knudsen ikke heller bemeldte Karl Hansen og Niels Mulvad for nogen urigtighed, derhos beganget, ville beskylde, kunne vi ikke kende deres ulempe deri at være, men efterdi bemeldte dom og vidne, Søren Mortensen med stævnet er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremlægges.

(144)

** var skikket Johan Murau, kaptajn i Ødsted, hans visse bud Mads Bertelsen med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da at have stævnet Lauge Madsen, ridefoged til Koldinghus, for et vidne han på velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, lensmand på Koldinghus, hans vegne forhvervet har til Elbo herreds ting 11/8 sidst forleden, anlangende en stolestand i Bredstrup kirke, som Maren Knuds i Stallerup skulle sig tilholde for sit og skulle høre til den gård i Stallerup, som hun iboer, endog Johan Murau formener sig at ville bevise, at Maren Knuds skulle have haft samme stolestand i lån og minde af salig Lucie Over, som da boede i Ødsted, og skulle med rette høre til Ødsted, som han iboer. så mødte Lauge Madsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Elbo herreds ting 11/8 sidst forleden, Jens Ravn i Bredstrup med flere, som mindes op til 25 år, vidnede om samme stolestade: så og efterdi der tvistes om fornævnte stolestand, og det tilhører herredsprovsten med sognepræsten og syv bedste sognemænd efter ordinantsen stolestand at udvise, indsætter vi samme sag til dem at komme og enhver sin bekvemme stolestand i fornævnte kirke at udvise.

(146)

** var skikket Jens Sørensen i Mejsling hans visse bud Christen Andersen i Jelling og havde stævnet Tove Sørens i Mejsling og Mette Lauritsdatter sst for et vidne, de til Jerlev herreds ting 28/4 sidst forleden vidnet har om en bordag, som skete i Jens Sørensens hus på anden påskedag om natten sidst forleden: så og efterdi fornævnte to synsvidner ikke er uden én persons kundskab, som regnes for intet vidne, finder vi det magtesløs at være, og efterdi med delsbrev bevises Mette Lauritsdatter at have været delt og lovforvunden, da hun samme vidne vidnet har, tilmed og stiller sit vidne i tvivl, kunne vi ikke kende det så noksom at det bør nogen magt at have.

(147)

** var skikket Knud Nielsen i Jelling og havde stævnet Søren Madsen sst for en dele, han forgangen år 12/10 til Jelling birketing over ham forhvervet har på sine egne og granders vegne anlangende nogen små kær i Jelling skov, som han skulle have slået og afført, og formente at han ikke skulle have haft hans granders fuldmagt til samme dele over ham at have delt: så og efterdi ikke med syns vidnesbyrd eller i nogen måde bevises, Knud Nielsen samme græs af fornævnte kær at have slået eller afført, men han det højligt benægter, og han dog derfor er delt blevet, da finder vi ham af den dele kvit at være.

(149)

** var skikket velb Niels Mogensen, wohnhaftig i Holstebro, og havde stævnet Eskild Pedersen, foged på Tiim, med flere for et vidne de 5/12 1616 til Tiim birketing vidnet har anlangende nogen gæld, som de hans hustru ville påvidne efter hendes forrige husbond salig Peder Munk, som boede i Staby kærgård, hvilket ikke med noget nøjagtigt brev skulle bevises, hvilken gæld Niels Mogensens hustru fru Karen Munk ved hendes højeste ed benægter: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til næste tingdag efter sankt mauritii dag.

** var skikket Niels Madsen Mulvad og havde stævnet Bertel Struck, rådmand i Ribe, for han 5/4 sidst forleden med landstings stævning skulle have stævnet ham med tre års tingbøger af Gørding herreds ting år 1609, 1610 og 1613, og Niels Mulvad da fornævnte tingbøger ved sin fuldmægtig at skulle have fremsendt, og Bertel Struck der til landstinget Niels Mulvad for noget urigtigt i samme tingbøger ikke at skulle have beskyldt eller saggivet, menende Bertel Struck dermed uret at have gjort, ham ubenødigt så lang rejse 40 mil frem og tilbage at stævne ham, dog ikke skulle give sag: da efterdi denne sag ikke til Bertel Strucks værneting er ordelt, finder vi den did at komme og der gå om hvis ret er.

(150)

** var skikket Christen Hansen på sine egne og på Mads Hansen, Hans Hansen, Niels Hansen og Anne Hansdatter, salig Hans Bertelsens børn i Eltang, deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Iver Bertelsen i Vanderup for et afkald, han af deres bror Bertel Hansen forhvervet har i deres og hans umyndige år, formener deres bror Bertel Hansen ikke skulle have været myndig at gøre afkald, og mente samme afkald ikke så nøjagtigt at være, at det burde magtesløs at være. så blev fremlagt samme afkald af Brusk herreds ting 19/11 1614, som indeholder Bertel Hansen i Eltang på sine egne og søskendes vegne, som han var ret værge for, gjorde Iver Bertelsen og hans hustru Karen Ivers og begge deres sande arvinger afkald for hvis, Bertel Hansen og hans søskende kunne arve og tilkomme efter deres salig far Hans Bertelsen og efter deres mor Maren Hanskone, som døde i Eltang. dernæst blev fremlagt efterskrevne vidne af fornævnte herreds ting 1/5 dette år, Niels Buck i Eltang med flere at have vidnet, at 14 dage før sankt olufs dag nu sidst forleden da var Bertel Hansen 22 år gammel: så og efterdi af samme vidne, Christen Hansen nu i rette lagt har, forfares og bevises Bertel Hansen at have været over 18 år gammel og i så måde kommet til lovalder, da han samme afkald på sine og søskendes vegne lovligt til tinge gjort har, og intet derimod fremlægges, ved vi ikke imod samme afkald at sige eller magtesløs dømme.

(152)

** var skikket Jens Pedersen i Tistrup hans visse bud Peder Nielsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget 24/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mourids Christensen, født i Tistrup, for sår og skade han uden årsag, skyld og brøde skal have gjort Jens Pedersen bag på, menende ham samme gerning uærligt at have gjort og burde derfor æreløs at være, og fremlagde Peder Nielsen efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 14/9 forgangen år, som indeholder Bertel Pedersen i Tistrup med flere at have vidnet, at de nærværende hos var i Tistrup og så, at Mourids Christensen med flere slog og huggede på Jens Pedersen og slog ham omkuld, og Mourids Christensen brød Jens Pedersens værge i stykker under hans fødder: så og eftersom Mourids Christensen findes tilforn tre gange til landstinget at være stævnet, og han ikke er mødt nogen modstand herimod at gøre, og uendelige landstings domme derfor er udgået, og Mourids Christensen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Jens Pedersen har været forårsaget atter på ny for endelig dom at lade stævne, og eftersom ingen er mødt men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi Mourids Christensen samme sin gerning uærligt at have gjort og bør derfor æreløs at være.

(154)

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, og havde stævnet efterskrevne menige bønder og kronens tjenere, som holder soldater i Jerlev herred, for en dom de med deres andre medbrødre 19/2 1617 til Jerlev herreds ting forhvervet har anlangende om de bropending, som Mads Andersen i Ødsted, fordum delefoged, har til menige bønder og kronens tjenere i Jerlev herred sit fjerde ting til for at udlægge til den brolægger, som lagde de 32 roder stenbro på Højen hede og igennem deres skov, som er på den rette adelvej fra Kolding og til Vejle, efter deres kære lensmand Casper Markdanners befaling. så skulle fornævnte mænd være mødt og bød dem i rette imod Mads Andersens tiltale, og mente de burde kvit at være for alle kongelige tynger al den stund, de holdt soldater, og da skulle Mads Andersen have ment, at det ikke var kongelig tynge men menigmand til gavn og gode, dem selv såvel som andre: på begæring blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(155)

** var skikket Oluf Pedersen, foged på Brandbjerg, hans visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Madsen Roed i Kollerup, for han ham uadvaret skulle have ham baglæns med en langskaftet økse på hans hoved hugget ham et sår, så han skal være faldet omkuld, som han tredje juledag sidst forleden gik fra Kollerup kirke sin rette vej til Brandbjerg. disligeste havde stævnet Peder Juel i Kirkeby med flere for efterskrevne vidne, de til Tørrild herreds ting 9/1 sidst forleden på Niels Roed vidnet har: da efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke er mødt i egen person, da fandt vi dem hver for deres hjemsiddelse til deres tre marks fald, og deres vidne ingen magt at have, men om hovedsagen, Oluf Pedersen nu hid stævnet har, bevilgede de det på begge sider til i dag seks uger ladet opstå.

(157)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Niels Jensen i Høgsholt og havde stævnet Mikkel Terkildsen i Ure med flere synsmænd for efterskrevne syn, de har hjemlet til Tørrild herreds ting 18/7 sidst forleden om noget jord, som skulle være indtaget i Hover til nogen tofter liggende til hans gård der sst, og ikke de skulle have forklaret i samme deres afsigelse, hvem samme jord skulle have indtaget, eller om der skulle være af fælles forte eller ikke, formente samme vidne ikke så noksom at være, at det bør ved magt blive men magtesløs at være: så mødte Johan Brockenhuus og afstod samme vidne, og efter sådan lejlighed bør den ingen magt at have.

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl og havde stævnet Oluf Skriver i Ildved, den tid i dommersted til Nørvang herreds ting, for to vidner, som han til fornævnte ting 23/2 sidst forleden udstedt har imod lovligt skudsmål, som for ham skulle have været, uanseet at to personer Morten Mikkelsen i Østergård og Knud Knudsen i Tinnet skulle have været der til stede, førend ting blev sat, og tilbød dem samme skudsmål at ville gøre med oprakt finger og ed det aller første, de otte mænd var skrevet til stok: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(158)

** var skikket Jens Nielsen Smed i Kisum og havde stævnet Morten Christensen Skrædder i Estvad for en dele, han til Ginding herreds ting 22/4 sidst forleden over Jens Nielsen Smeds hustru Ellen Poulsdatter forhvervet har anlangende nogen ord, hun skulle have haft, som han formener ikke skulle med noget tingsvidne er at bevise, formente samme dele burde magtesløs at være: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(159)

** var skikket Tomas Jensen i Gedbjerg hans visse bud Hans Vistisen og havde stævnet Mikkel Christensen i Hostrup hans arvinger for en udlæggelse, han efter en misdæder Sidsel Christensdatter hendes mund skulle have forhvervet ved tingsvidne til Skast herreds ting 5/8 1617, at hun i adskillige måder skulle have udlagt hans hustru Anne Tomaskone for trolddom, hun skulle have bedrevet. sammeledes havde stævnet Peder Andersen, borger i Varde, for en udlæggelse efter en misdæder Karen Christens hendes mund, han skulle have forhvervet til Varde byting 28/4 1617, med hvilke udlæggelser hans hustru på hendes ære, rygte og gode navn skulle være beklikket, og recessen formelder, intet udedisk menneske og misdæder skal stå til troende, formener efter slig lejlighed samme udlæggelser burde magtesløs at være: så og efterdi Mikkel Christensen og Peder Andersen ikke er mødt nogen modstand herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, i hvilke samme udlæggelser er fundet magtesløs at være, og Mikkel Christensen og Peder Andersen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme udlæggelser magtesløs at blive og ikke komme hans hustru på hendes ære, rygte og gode navn til hinder eller skade.

(160)

22/5 1619.

** var skikket velb Bendix Norby til Urup hans visse bud og tjener Mikkel Lauritsen i Knudgård og havde stævnet Anne Bangsdatter, tjenende i Østergård, Jacob Pedersen sst og Christen Pedersen i Vostrup for et vidne, de til Nørherreds ting vidnet har, at Anne Bangsdatter i Vallund i huset den dag tre uger skulle have seet Mikkel Lauritsens forkstage og hans hat var blodig, og ikke hun skal have vidnet hvis hus, det skulle have været i, og Mikkel Lauritsen hårdeligt benægter, at han ikke har haft de ord med hende, og ikke hans hat eller forkstage skulle have været blodig: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(161)

5/6 1619.

** var skikket velb Bendix Norby til Urup, hans visse bud Mikkel Lauritsen i Knudgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anne Bangsdatter, tjenende på Østergård, Jacob Pedersen sst og Christen Pedersen i Vostrup for et vidne, de til Nørherreds ting vidnet har, at Anne Bangsdatter i Vallund i huset den dag tre uger skulle have seet Mikkel Lauritsens forkstage var blodig, og ikke hun skulle have vidnet hvis hus, det skulle have været i Vallund: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(162)

** var skikket Mikkel Lauritsen i Knudgård og havde stævnet Jens Christensen i Kyvling, Søren Matiasen i Vesterby i sønder Bork og deres medbrødre tovsmænd, for de til Nørherreds ting 59/4 sidst forleden skal have svoret Mikkel Lauritsen en fuld åråds sag over for åråd på salig Niels Envoldsen, som tjente i Nærild, og ikke skulle være bevist, at Mikkel Lauritsen skulle have gjort Niels Envoldsen noget ondt eller åråd på ham, og ikke han skulle have været nogen årsag til hans død: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(163)

19/6 1619.

(164)

** var skikket Laurits Ibsen i Tarm bisgård hans visse bud Mads Madsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, foged til Nørherreds ting, for en dom han 7/1 sidst forleden til fornævnte herredsting dømt har, hvori han skulle have tilfundet Laurits Ibsen at lide dele, for han i en stævning på Varde byting skulle have berettet, at han formente Niels Tomasen at have oppebåret en summa pending af ham og Peder Iversens arvinger ulovligt imod velb Peder Iversen til Fritsø hans vilje og forlov, hvilket bud han formener ikke fuldkommen sigtelse at være efter recessen, så han derfor burde med rette at have tildømt ham at deles og lovsøges på hans ære, lempe og mandermål. så mødte Hans Vistisen i Varde på Otte Rasmussen, Maren, salig Niels Tomasens efterleverske, og Niels Andersen Hedbo, borgere der sst, deres vegne og fremlagde efterskrevne dom af Nørherreds ting 7/1 dette år angående en dom her af tinget 17/3 1608, hvori Laurits Ibsen var tildømt sin anpart af bemeldte pending, hans salig bror Peder Ibsen var Peder Iversen pligtig, til Niels Tomasen på Peder Iversens vegne at betale: så og efterdi det befindes sagen om fornævnte pending til hjemting at have hængt i trætte, og Laurits Ibsen der aleneste i hans stævning, hvorefter han ville hænde dom, har forment, at Niels Tomasen skulle have oppebåret en summa pending af ham og Peder Ibsens arvinger ulovligt imod Peder Iversens vilje og forlov, og ikke bevises det han ham til fuldt mål derfor skulle have sigtet eller beskyldt, og fogden dog har tildømt Laurits Ibsen for samme sin mening at ---- til stede, så han derefter er delt blevet, da kunne vi kende samme dom og dele så noksom, at de bør at komme Laurits Ibsen til nogen forhindring.

(166)

** var skikket hr Christen Pedersen, præst i Oddum, hans visse bud Christen Pedersen og havde stævnet Laurits Lauritsen i Tøstrup, Niels Tygesen i Skodsbøl og deres medbrødre kirkenævninger af Oddum sogn, for de 10/6 sidst forleden til Nørherreds ting har Johanne Hvidsdatter, som rømte fra Oddum kirke, en fuld trolddoms sag har svoret, formente samme deres ed og tov ret at være, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 27/5 sidst forleden, Anders Frandsen ved Oddum kirke med flere at have vidnet, at imedens og al den stund Johanne Hvidsdatter var i huset med Anne Staffensdatter, der hun blev pint, da ville hun intet bekende, og da Johanne Hvidsdatter var udkommet af huset fra hende, så bekendte hun og gjorde sin bekendelse og sagde, at hun kunne intet bekende, imens Johanne Hvidsdatter var i huset hos hende. Peder Nielsen og hans hustru Sidsel Peders i Koklund at have vidnet, at Johanne Hvidsdatter var kommet til deres og begærede mælk af hende, og så gav hun hende et kar mælk og smør og brød, og om anden dagen derefter da blev deres mælk ganske slet fordærvet for dem, og synderligt mælk, som hun havde sat i det kar, som Johanne Hvidsdatter fik det mælk af. Christen Nielsen Skjern i sønder Bork at have vidnet, at så tit, som Christen Hvid og Maren Christens og Johanne Hvidsdatter fik af deres mælk, da gjorde de dem skade på deres mælken. i lige måde at have vidnet, at Christen Hvid begærede at Christen Nielsens søn måtte vogte hans ko med deres, dertil svarede Christen Nielsens kone, ja gerne, da skal i fly os vor mælken igen, eders datter Johanne Hvidsdatter tog fra os med sin trolddom, da førte han andet i snak og sagde, eja de siger de fik så meget fisk i går, da sagde Christen Nielsens datter Anne til Christen Hvid, det er lige som jeg siger, det fanger vi ikke vores mælken af, dertil svarede Christen Hvid, eja hvad, det er en dejlig vejr i dag. Anne Christensdatter i Oddum præstegård at have vidnet, at for to år siden, da har Johanne Hvidsdatter deres ko gået løs på hendes far hr Christens rug, og han befalede hende at jage samme ko af deres korn, og så jog hun den deraf. samme dag kom Johanne Hvidsdatter og spurgte hende, hvem der havde befalet hende at jage deres ko af marken, da sagde hun, det har min far gjort, da sagde Johanne Hvidsdatter, de skal få skam og en ond forbandet og djævels færd. Anne Christenskone at have vidnet som hendes datter Johanne Christensdatter vidnet har: så og efterdi af vidnesbyrd bevises Johanne Hvidsdatter at have lovet folk ondt, og dem en part på deres kvæg mælken og en part på deres helbred at være vederfaret, og Johanne Hvidsdatter for samme gerninger at være dømt og siden to gange fængsel udbrudt og undveget og i så måder gerningen vedgået, disligeste efterdi Maren hr Christens, Hans Vistisen og Laurits Vistisen nu i dag med deres pålagte hænder har hende sigtet for en åbenbarlig troldkvinde, og hun skulle være skyldig i hr Christens sygdom såvel som i Hans Vistisen og Laurits Vistisens mors død, hvilket og med fornævnte misdæder Anne Staffensdatters bekendelse bekræftes, og intet hun derimod fremlægger sig ærligt og kristeligt at have skikket, og nævninger fordi har været opkrævet og har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(178)

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, og var begærende ham at otte mænd måtte opnævnes efter Johanne Hvidsdatters ord og mundheld at måtte vidne. da blev opnævnt efterskrevne, som vidnede, at Johanne Hvidsdatter her for retten, førend hende nogen dom overgik, bekendte og tilstod, at det første hun bortrømte fra Oddum kirke, da var Laurits Nielsen i Bindesbøl årsag deri og befalede hende at drage ned til hans gård den dag, Anne Staffensdatter blev brændt og ikke blive til stede, eller hun forrådte både sig og ham, og der hun blev adspurgt, af hvad årsag hun skulle forråde ham, sagde hun, at det var fordi 12 tavler bly, som han tog fra Oddum kirke og lod kaste i groben i degnehaven, hvilket Johanne Hvidsdatters husbond Christen Grøn ved ed bekendte med samme bly at være omgået, som hans hustru har bekendt, hvilken deres bekendelse Laurits Nielsen højligt benægtede.

(179)

** var skikket Sibast Clemendsen i Tyregod by, i Peder Pedersen i Ejstrup hans nærværelse, og havde hid stævnet Anders Christensen i Hedegård og hans medbrødre nævninger for en ed og tov, de 16/6 sidst forleden til Hastrup birketing svoret har over Kirsten Bertelsdatter i Ejstrup for trolddom, hun skal have brugt, hvilken deres ed og tov, Sibast Clemendsen formener ret at være og i rette lagde efterskrevne tingsvidne af Hastrup birketing 13/5 sidst forleden, som bemelder Peder Pedersen i Ejstrup gav last og klage på Kirsten Bertelsdatter i Ejstrup, at det hændte for en tid lang siden, det Peder Pedersen gennede Christen Mortensen ko i Ejstrup af hans far Peder Lauritsens eng i Ejstrup og slog til samme ko med en sten, og hun lammede deraf, og så kom Christen Mortensen i Ejstrup og hans hustru Kirsten Bertelsdatter samme tid gående, og da råbte Kirsten Bertelsdatter og bandede ham og lovede ham ondt, og han skulle få en ond ufærd for deres ko, han havde slået. derefter blev han så skrøbelig, at han næppe kunne gå fra hans hus og til kirke, og han blev så skrøbelig og vanfør på sit arme legeme og lemmer, at han ikke kunne være på færde, siden Kirsten Bertelsdatter lovede ham ondt, dog har han ikke klaget på hende tilforn formedelst den årsag, at han havde ment, at det skulle blive bedre med ham, men hans sygdom og skrøbelighed har dog stedse forværret sig og er blevet værre med ham: så og efterdi af bemeldte vidner, nu i rette lagt er, bevises Kirsten Bertelsdatter at have lovet Peder Pedersen ondt, hvilket ham på hans helbred er vederfaret, det og i lige måde med fornævnte misdæder Maren Jensdatter Møes bekendelse stemmer overens, og intet vidne derimod fremlægges, det hun sig ærligt og kristeligt skulle have skikket men et ondt rygte for trolddom at have påhængt, Peder Pedersen nu her i dag for retten med pålagte hænder og højeste ed hende har sigtet for en vitterlig troldkvinde, og bemeldte nævninger har været opkrævet Kirsten Bertelsdatter for trolddom enten at skære eller skylde, og de, som boer i sogn og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod fornævnte nævningsed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(184)

** var skikket velb Mogens Kås til Frøstrup og havde stævnet Nis Nielsen og Hans Nielsen i Kvong for et vidne, de til Vesterherreds ting 7/11 sidst forleden vidnet har, formeldende iblandt andet at deres salig far Niels Nielsen af Debel skulle have betalt Peder Jensen i Allerslev de to daler, han var ham pligtig. dernæst havde stævnet Kirsten Nisdatter i Kvong, salig Niels Hansen af Debel hans efterleverske, fornævnte Nis Nielsen og Hans Nielsen deres mor for et vidne, hun og i samme sag, hende selv anrørende, 20/5 sidst forleden vidnet har, indeholdende at hendes salig husbond og hun var Peder Jensen i Allerslev ingen anden gæld skyldig end hvis, de havde betalt. sammeledes havde stævnet Niels Pedersen i Nærild, Kirsten Niskone hendes bror, for han for sin søster og søsterbørn til behjælpning vidnet har, at han så salig Niels Nielsen af Debel betalte Peder Jensen to daler: ---- afstod de på begge sider alle hvis vidner, domme og breve i samme sag taget og forvredet er og ingen til hinder eller skade at komme.

(185)

** var skikket Otte Brahe Pedersen til Krogholm, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Søren Iversen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham at have stævnet efterskrevne menige bønder og kronens tjenere, som holder soldater, i Jerlev herred, for en dom de med deres andre medbrødre 19/2 1617 til Jerlev herreds ting forhvervet har anlangende om de bropending, som Mads Andersen i Ødsted, fordum delefoged, har til menige bønder og kronens tjenere i Jerlev herred sit fjerde ting til for at udlægge til den brolægger, som lagde de 32 roder stenbro på Højen hede og igennem deres skov, som er på den rette adelvej fra Kolding og til Vejle, efter deres kære lensmand Casper Markdanners befaling. så skulle fornævnte mænd være mødt og bød dem i rette imod Mads Andersens tiltale og mente, de burde kvit at være for alle kongelige tynger al den stund, de holdt soldater, og da skulle Mads Andersen have ment, at det ikke var kongelig tynge men menigmand til gavn og gode, dem selv såvel som andre: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden endeligt i samme sag at dømme og adskille.

(187)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl og havde stævnet Anders Nielsen af sønder Bork med flere, for de til Nørherreds ting skal have oversvoret Maren Christens trolddoms sag for trolddoms gerninger, hun skal have bedrevet, hvilken deres ed og tov Laurits Nielsen formener lovlig og ret at være: da efterdi Jens Hansen ----, som Maren Christens for trolddom beskyldt har, ikke personligt er mødt samme deres sigtelse at være gestendig, opsatte vi samme sag til i dag måned.

** var skikket Oluf Pedersen, foged på Brandbjerg, hans visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da have stævnet Niels Madsen Roed i Kollerup, for han ham uadvaret skulle have ham baglæns med en langskaftet økse på hans hoved hugget ham et sår, så han skal være faldet omkuld, som han tredje juledag sidst forleden gik fra Kollerup kirke sin rette vej til Brandbjerg: så og efterdi Peder Sørensen og hans medbrødre udtrykkeligt har vidnet, dem at have seet Niels Roed ganget bag efter Oluf Pedersen og ham uadvaret uden skyld og brøde først hugget ham om kuld og siden atter ham anden gang på hugget, siden han lå på jorden, og efterdi med tingsvidne gøres bevisligt, Niels Roed at have bekendt sig at have gjort Oluf Pedersen bemeldte sår, vidnesbyrd har om vidnet, da ved vi ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, i lige måde efterdi bevises Niels Roed at være kommet bag efter Oluf Pedersen og hugget ham samme sår, da kunne vi ikke kende Niels Roed samme gerning ærligt at have begået men derfor bør æreløs at være.

(194)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl med en opsættelse her af tinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Oluf Eskesen i Ildved, den tid i dommersted til Nørvang herreds ting, for to vidner, som han til fornævnte ting 23/2 sidst forleden udstedt har imod lovligt skudsmål, som for ham skulle have været, uanseet at to personer skulle have været til stede den dag, førend tinget blev sat, og tilbød dem samme skudsmål at ville gøre, dog måtte de ikke tilstedes lyd, førend Christen Madsen havde taget hvis vidner, han ville have, før de måtte få samme skudsmål læst eller påskrevet: så og efterdi Oluf Eskesen med tingsvidne, som straks samme dag af de otte mænd tinghørere for ting og dom vidnet er, beviser, at fornævnte to skudsmålsmænd ikke fremkom til tinget Iver Jørgensens forfald at gøre, førend bemeldte vidner var vidnet og i tingbogen indtegnet, da kunne vi ikke kende Oluf Eskesens ulempe, idet han samme vidner udstedt har, deri at være, og efterdi fornævnte vidnesbyrd i bemeldte to vidner dette år 23/2 først har vidnet om hvis forgangen år 28/7 skulle være tildraget, og ikke af de otte mænd, som samme dag var tinghørere, vidnet er, finder vi samme vidner ingen magt at have.

(197)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde hid i rette stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han til Ulfborg herreds ting 1/5 sidst forleden imellem velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans fuldmægtig Eskild Pedersen, foged på Tiim, på den ene og Jørgen Nielsen i Julsgård på den anden side om et stykke bondeeng, liggende i Sønderenge i Staby sogn, dømt har, hvori herredsfogden Knud Gyldenstjerne samme eng for ejendom har tildømt at efterfølge, uanseet at fornævnte stykke bondeeng 1541 af Peder Jespersen til Peder Nielsen i Nistrup skulle være solgt og skødet ham og hans søn Niels Pedersen: så og efterdi befindes KM lensmand at have bonden om samme engtvister i forlening, og ikke han for fornævnte dom at være stævnet, da finder vi denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme og der ved endelig dom ordeles, som det sig bør.

(199)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Morten Nielsen i Alslev og havde stævnet Iver Sørensen i Hover med flere for et vidne, de til Tørrild herreds ting 10/4 med Niels Mosgård vidnet har anlangende et hus, Frederik Munk skulle have ladet sætte på Hover gade noget på byens fælles jord, og samme hus at skulle opstemme vandet på Niels Smeds gård, når vandløb er, endog samme deres vidne ikke at skulle medføre, hvor meget samme hus skulle stå på byens fælles jord: så og efterdi Frederik Munk i hans skriftlige forsæt, for herredsfogden er i rette lagt, selv har tilbudt samme hus at ville lade nedtage, hvilket og derefter skal være med gerningen fuldkommet, så samme vidne dermed bestyrkes, huset at have været opsat, som om vidnet er, da ved vi ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(200)

** var skikket Christen Christensen i Forsum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jep Nielsen i Knude i Skjern sogn for en dom, han 15/4 sidst forleden til Nørherreds ting over ham forhvervet har, anlangende Christen Christensen deri er tildømt sin anpart af 34 daler af Kirsten Madsdatters pending at betale efter en kvittants, Jep Nielsen samme dag i rette skulle have fremlagt, som han siger sig af salig Iver Jørgensen at skulle have bekommet, som indeholder Jep Nielsen samme pending til Iver Jørgensen at skulle have betalt, hvilken kvittants Christen Christensen formener ikke så noksom at være, at han bør nogen af Kirsten Madsdatters pending efter Iver Jørgensens død til Jep Nielsen at betale, af den årsag Christen Christensen formener, Jep Nielsen ikke skulle have bekommet samme kvittants af Iver Jørgensen med hans vilje, som er med Iver Jørgensens testamente at bevise: så efterdi Christen Christensen og Knud Nielsen nu her for retten har sigtet og vide samme kvittants, Jep Nielsen i rette lagt har, for falsk og urigtig, efterdi den skal findes makuleret med andet blæk forandret og imod testamentet udgivet, på hvilken kvittants fornævnte herredstings dom er funderet ---- at forhindre Jep Nielsen ---- imod samme sigtelse at give, og efterdi samme testamente sig på ---- ved vi ikke på samme testamente i det punkt at dømme, førend han sig lovligt har erklæret, men efterdi Rasmus Hansen ikke er mødt sin afstandelse at fordedige hvad fuldmagt, han dertil havde haft, bør den ikke at komme Iver Jørgensens arvinger til forhindring, indtil hvem der har i at sige stævner på ny kommer her og vil være i rette.

(208)

** var skikket Troels Olufsen i Kongensholm og havde stævnet Dorte Peders i Skovsende og Bodil Christens i Boel for deres sandhed at vidne, om de ikke hos var i Boel hos Anne Jensdatter i hendes barnefødsel, og om de ikke da hørte, at hun udlagde en anden end Troels Olufsen: da efterdi ikke befindes fornævnte vidnesfolk deres sanden til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme under deres faldsmål.

** var skikket velb Mads Nielsen til Østergård hans visse bud Jens Nielsen Lindbjerg i Vallund og havde stævnet Laurits Lauritsen i Tøstrup med flere for et vidne, de til Nørherreds ting 1/4 sidst forleden vidnet har, og medfører samme deres vidne, at Mads Nielsen og Staffen Albretsen skal have kommet ind til Jens Christensen i Tøstrup, hvilket han ved sin sjæls salighed benægter, at han ikke samme tid fulgtes til Jens Christensen med Staffen Albretsen eller fulgtes med ham til Tøstrup: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(209)

** var skikket Jens Iversen i Hoven og Jes Iversen i Bandsbøl deres visse bud Jep Jessen i Tarm og havde stævnet Frands Pedersen sst for en uendelig landstings dom, han nogen tid siden her til landsting forhvervet har, anlangende at han skulle have fanget en herredstings dom og to kvittantser magtesløs, den ene som salig mester Anders Vejle til Jens Iversen og Jes Iversen på indfæstning af Egvad kirkes korntiende for 22 år siden at skulle have annammet og oppebåret. den anden anlangende Peder Frandsen i Tarm udgivet har, at han på kirkens vegne kirkens korn af Jes Iversen skulle have oppebåret efter kvittantses indhold, hvilken dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet og ikke være endelig: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

3/7 1619.

** var skikket Søren Hansen i Hygum og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred om manddød at sværge over Jep Mikkelsen i Gunderup for Niels Mortensen sst, han desværre ihjelslog, og fremlagde Søren Hansen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 8/6 sidst forleden, som bemelder Niels Jørgensen med flere af Gunderup at have vidnet, at de på pinsedag sidst forleden var forsamlet til deres grandevide, og da sad de med deres skæmt og theckor med andre deres grander om deres børn, som skulle have hverandre, da iblandt andet sagde Jep Mikkelsen i Gunderup til salig Niels Mortensen sst, din søn og dreng skal vel højere op end have bønderfolk, dertil svarede Niels Mortensen, hvorfor skulle han vel højere op, er han ikke og et bondebarn såvel som en anden, og derhos sagde til Jep Mikkelsen, du vil altid have horn i side på mig og mine folk og funte mig og mine folk, jeg ved intet ved jeg har gjort dig, da svarede Jep Mikkelsen, bander du mig, da skal du fange en djævel, idet rejste Jep Mikkelsen sig op og gik til Niels Mortensen og slog ham i hans hoved med en kølle, så han faldt ned på jorden: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Jep Mikkelsen manddød over og fra hans fred for Niels Mortensen, han ihjelslog, efter fornævnte vidne og som de selv sandhed derom har udspurgt.

(210)

** var skikket Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Niels Mosgård og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, for han 29/5 sidst forleden skal have understået sig og ikke villet sige sin dom imellem velb Frederik Munk og ham efter hvis opsættelser, som hans fuldmægtig Søren Pedersen fremlagde og begærede dom efter, anlangende et hus, som Frederik Munk skulle have ladet sætte på en part af byens fælles jord i Hover, og ikke han skulle have anseet, det han sagen tilforn i seks uger har opsat: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(211)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sin tjener og sine medarvingers vegne hans visse bud Niels Munksgård og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for han imod sædvanlig lands skik og forordning sig har forholdt og ikke holdt ting på lørdag sidst forleden, som var 20/3, hvor udover Johan Brockenhuus såvel som hans medarvinger deres sag skal være blevet dem forspildt, formener ham deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Johan Clausen i Tønder hans visse bud Poul Regelsen i Jelling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid i rette stævnet Peder Eskesen i Randerup i Lø herred for en uendelig dom, han lader sig af berømme nogen tid siden her til landstinget at skulle have ladet forhverve over en dele, som Johan Clausen har ladet ham i komme efter brev og segls lydelse, formenende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet og burde derfor magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(212)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet Jens Mikkelsen i Hygum for et vidne, han i sin egen sag 24/4 næst forgangen til Hammerum herreds ting vidnet har, at hans bror Anders Mikkelsen for seks år siden skulle have lånt seks sletdaler af hans hustru Anne Sørens sst, hvilket vidne Mogens Hjort på Christen Tomasens vegne mente vildigt at være og burde magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter begge parters bevilling, blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(214)

** var skikket Bend Villadsen i Svenstrup og havde stævnet Peder Poulsen sst, for han 29/4 sidst forleden på Ginding herreds ting skal have gået bag til ham og slået ham to slag i hans hoved med en fork, som han stod for dom, menende ham dermed uret og uærligt at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet Anders Jespersen i Flø, Jesper Andersen sst, Clemend Christensen i Høgild hans hustru Maren Mikkelsdatter og Niels Christensen ved Assing kirke for et vidne, de til Hammerum herreds ting 20/3 sidst forleden vidnet har, at hans tjener Anders Mikkelsen skulle have lånt hans bror Jens Mikkelsen tyve daler for sin anpart arv efter deres afgangne far, hvilket deres vidne Anders Mikkelsen for ting og dom højligt skulle have benægtet, og Mogens Hjort på Christen Tomasens vegne formener vildigt at være vidnet og dem selv til behjælpning i deres egen sag, og med samme vidne ville dem selv såvel som Jens Mikkelsen slig arv og gode tilvidne: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter begge parters bevilling, blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(215)

17/7 1619.

** var skikket Søren Olufsen i Hornum og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred om manddød at sværge over Hans Andersen i Kragelund for Knud Lauritsen i Uldum, han desværre dræbte og ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 29/6 sidst forleden, som bemelder Anne Andersdatter i Kragelund og Maren Nielsdatter i Uldum at have vidnet, at for tre uger sidst forleden så de i Niels Andersens stue i Uldum, der var Hans Andersen og Knud Lauritsen og drak, og de kom i trætte sammen om hvilken, som skulle gå forved den anden i Uldum kær, og de havde mange ord sammen, så gik Knud Lauritsen ud og tog et spyd og satte uden døren, så gik Hans Andersen ud og ville hjem, og noget derefter gik Knud Lauritsen efter ham med samme spyd. derhos efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag Laurits Christensen i Kragelund og Peder Christensen i Hedensted at have vidnet, at fornævnte dag så de, at Hans Andersen kom gående fra Uldum, og Knud Lauritsen, som tjente Niels Lauritsen i Uldum, kom løbende bag efter ham med et spyd og råbte, bi nu din skælmer, nu skal dit liv få en djævel, så søgte Knud Lauritsen ind til Hans Andersen med samme spyd og stak ham, da havde Hans Andersen en økse i hans hånd og bad Knud Lauritsen, at han for Guds skyld ville lade ham være i fred, så søgte Knud Lauritsen ydermere ind på ham, så han var nødt til at værge sit liv: dernæst gjorde de syv sandemænd deres ed og efter fornævnte vidner svor de Hans Andersen manddød over og til hans fred for Knud Lauritsen, han ihjelslog, sammeledes gjorde den ottende sandemand sin ed, at eftersom han sandhed har udspurgt og selv seet den dødes sår og skade, svor han Hans Andersen manddød over for samme drab og fra hans fred.

(216)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine og sine medarvingers vegne hans vise bud Niels Mosgård, borger i Århus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han imod sædvanlig lands skik og forordning sig har forholdt og ikke holdt ting på lørdag sidst forleden, som var 20/3, hvor udover Johan Brockenhuus såvel som hans medarvinger deres sag skal være blevet dem forspildt, formener ham deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned.

(217)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Pedersen i Sjelborg og havde stævnet Søren Pedersen i Ollerup for en klage, han til Tørrild herreds ting 13/3 sidst forleden gjort har i den mening, at der skulle findes noget jord indtaget til Frederik Munks gård i Hover videre, end han kunne have ret til, endog han ikke skulle have bevist med dom eller vidnesbyrd, ham ingen rettighed til samme jord at have: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, hans visse bud Peder Nielsen, tjenende der sst, og efter KM oprejsnings brev havde hid kaldt sandemænd af Vesterherred Bodil Nielsdatter, født i Vrøgum, hendes barns bane, som formenes hende selv at skal have ombragt, at udlede hvad den var til bane og livs lagt: så var sandemændene her til stede og da på begge sider bevilgede, samme sag til i dag 14 dage at må bero.

** var skikket velb fru Karen Nielsdatter i Trabjerg og havde stævnet velb Niels Mogensen i Holstebro for en gammel rigens æskning anlangende 400 daler, hun skulle have været afgangne Peder Munk i Kærgård pligtig, som han lader sig af berømme, hvilken gæld hun formener sig at ville bevise at være afbetalt og af den årsag ikke skal findes at være ført til skifte efter Peder Munks død. disligeste havde stævnet Jens Legård, som boede i Holstebro, hans arvinger Knud Jensen og Mads Jensen for et gammelt delsvidne, de lader dem af berømme, som deres far skulle have forhvervet over hende for langsommelig tid siden, uanseet samme gæld at være Jens Legård i hans levende live afbetalt. da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(218)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Niels Mosgård, borger i Århus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, for han 29/5 sidst forleden skal have understået sig og ikke ville afsige sin dom imellem velb Frederik Munk og ham efter hvis opsættelser, hans fuldmægtig Søren Pedersen i Ollerup fremlagde anlangende et hus, som Frederik Munk skulle have ladet sætte på en part af byens fælles jord i Hover, og ikke han skulle have anseet, det han sagen tilforn i seks uger har opsat, men alene taget sig udgang af et tingsvidne, som om samme hus vidnet var: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at væren som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(219)

** var skikket Johan Clausen i Tønder hans visse bud Poul Regelsen i Jelling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Eskesen i Randerup i Lø herred for en uendelig dom han lader sig af berømme nogen tid siden her til landstinget at skulle have ladet forhverve over en dele, som Johan Clausen har ladet ham i komme efter brev og segls lydelse, formenende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet og ikke skulle lyde endelig, og den derfor burde magtesløs at være: så og efterdi sagen findes tilforn at være hid stævnet, og ikke Peder Eskesen nu er mødt, da finder vi samme uendelige dom magtesløs at væren og Peder Eskesen i samme dele at blive, indtil han retter for sig, som det sig bør.

** var skikket velb Henrik Holck til Højgård hans visse bud Mikkel Blymester i Grejs og havde stævnet Christen Nielsen, barnfødt i Kollemorten for et brev, han skulle have af hans kære hustru Else Friis på 45 daler i alle måder fuldgørende, som er udgivet for 14 år siden, hvilke pending Henrik Holck er overbødig til at betale og udlægge Christen Nielsen, disligeste med en dom, som han har forhvervet 29/6 anlangende om samme pending, formente at samme dom burde magtesløs at være, efterdi herredsfogden ikke har specificeret hvad pending, det skulle være: så og efterdi Christen Madsen i samme hans dom ikke udtrykkeligt har forklaret, om Christen Nielsen efter samme brev burde med enkende rigsdaler at erlægges eller ej, finder vi den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og Christen Madsen derom endeligt at dømme, som det sig bør.

(220)

** var skikket Knud Hansen i Skonager hans visse bud Hans Knudsen og havde stævnet Jep Pedersen i Toftnæs, Laurits Jessen i Skonager og Christen Staffensen sst for et vidne, de til Skast herreds ting 2/3 sidst forleden vidnet har, anlangende at de skulle have været hos Knud Hansen i Skonager og tilspurgt ham, om han ville beholde den ager, som han havde ført rugsæd i, da ville Anne Tomaskone beholde hendes grønne ager, da svarede han dem, at han ville nøjes dermed og lovede, at det måtte vel ske, indtil de tog grøn jord igen: så og efterdi i fornævnte vidne og synsvidne ikke bemeldes, varselsmændene at have forkyndt hvor eller på hvilket sted, de skulle have givet Knud Hansen varsel for samme vidne og syn, da finder vi fornævnte vidne og synsvidne ingen magt at have.

(222)

** var skikket hr Peder Gregersen, sognepræst til Vorgod og Vium, hans visse bud Niels Jensen i Tuevad og havde stævnet Peder Christensen i Tarm for et hjemmelsbrev, han 20/5 sidst forleden i Tarm skulle have givet og gjort sin morbror Jens Hansen i Tarm på salig Anders Hansens heste og vogn, endog Peder Christensen aldrig skulle kunne bevise, samme heste og vogn af Anders Hansen i hans levende live at have købt eller efter hans død for gæld udlagt, men Peder Christensen lader sig af berømme, salig Anders Hansen skulle have været hans salig far Christen Olufsen skyldig: så og efterdi ikke bevises, Peder Christensen samme heste og vogn alene at tilhøre eller ham lovligt i hans gæld efter salig Anders Hansen at være udlagt, og han dog har hjemlet Jens Hansen det at bruge, da kunne vi ikke kende samme hjemmel og vidne så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme salig Anders Jensens gældnere på samme heste og vogn til nogen forhindring.

(223)

** var skikket Jens Hansen og Jørgen Andersen i Tarm på deres egne og på Peder Christensen sst hans vegne og havde stævnet Christen Nielsen og Mads Nielsen for et vidne, de 16/5 sidst forleden til Bølling herreds ting med hr Peder Gregersen, sognepræst til Vium og Vorgod, vidnet har anlangende 15 daler, som salig Anders Hansen var ham skyldig for en tønde smør, som han havde afkøbt ham: så og efterdi Christen Nielsen og hans medbror ikke har vidnet på fersk fod eller nogen enkende dag eller tid, de såvel som den anden Christen Nielsen og hans medfølgeres vidne alle er vidnet efter sagen og efter en død mands ord og mundheld, og ikke i hans levende live og velmagt, da han kunne have vidst dertil at svare, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(225)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Pedersen i Sjelborg og havde stævnet Mikkel Nielsen med flere for et vidne, de til Tørrild herreds ting 13/3 sidst forleden med Søren Pedersen i Ollerup vidnet har om en toft i Hover, som ligger til hans gård der sst, at der skulle være indtaget langs med gaden på breddelsen tre alen: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Bend Villadsen i Svenstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen sst, for han 29/4 sidst forleden på Ginding herreds ting skal have gået bag til ham og slået ham to slag i hans hoved med en fork, som han stod for dom, menende ham dermed uret og uærligt at have gjort og burde derfor at stande til rette. ydermere skal med tingsvidne at bevise af Ginding herreds ting 29/4, som Bend Villadsen skal have stået for dom i lyd og lod læse en seddel, da skulle Maren Jepsdatter have kommet og slået ham med hendes næve på hans mund og rykket ham i hans skæg: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned.

(226)

** var skikket Niels Graversen i Torstrup hans visse bud Niels Jensen Tuevad i Hannerup og havde stævnet Søren Mikkelsen i Gullestrup for et vedersigelses vidne, han imod Niels Graversen til Hammerum herreds ting i rette lagt har, formeldende det Søren Mikkelsens bror Niels Mikkelsen skal have vedersagt både arv og gæld efter deres far Mikkel Sørensens død, og formedelst samme vidne skulle holde Niels Graversen en vitterlig gæld fra. så mødte Søren Mikkelsen og fremlagde efterskrevne vedersigelses vidne af Hammerum herreds ting 1/4 1598 angående arv og gæld efter deres salig far Mikkel Sørensen, som døde i lille Ørskov: så og efterdi fornævnte tingsvidne bemelder, Niels Mikkelsen på sine egne og sin bror Søren Mikkelsens vegne til tinge lovligt at have vedersagt både arv og gæld efter deres salig far Mikkel Sørensen, og ikke bevises dem noget af hans efterladende gods at have forrykket eller dem med befattet imod samme vedersigelse, da ved vi ikke imod samme vedersigelses vidne eller herredstings dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(227)

** var skikket Jens Nielsen i Hollingholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have hid i rette stævnet hr Jens Clemendsen, præst til Ikast kirke, Christen Nielsen i Vådde, Iver Nielsen i Remme, Simon Christensen i Suderbæk, Jens Christensen i Bøgild og Maren Nielsdatter i Hollingholt for et vidne, de 10/4 sidst forleden til Hammerum herreds ting vidnet har imellem Jens Nielsen og Jacob Mortensen i Bjødstrup anlangende om Jacob Mortensen hans to små søskende Claus Mortensen og Inger Mortensdatter deres ophold, hvilket vidne han formener vildigt at være, idet at fornævnte to børns egen morbror og egen mor at have vidnet dem til behjælpning. så mødte Jacob Mortensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 10/4 dette år, som indeholder hr Jens Clemendsen, Christen Nielsen, Iver Nielsen, Simon Christensen og Jens Christensen at have vidnet, at de nærværende hos var i Hagelskær den tid skifte stod efter salig Morten Jacobsens død og så og hørte, at Jacob Mortensen i Bjødstrup og Niels Mortensen i Hagelskær på deres egne og deres små søskendes vegne begærede af deres mor Maren Nielsdatter til skifte og jævning efterskrevne sølv og klæder, og samme tid forligte de Jacob Mortensen og Niels Mortensen på den ene og Jens Nielsen i Hollingholt og hans søster Maren Nielsdatter på den anden side, at Jens Nielsen og hans hustru skulle forsørge de to børn, og derfor skulle Jens Nielsen og hans hustru have fornævnte sølv og klæder uden skifte og jævning: så og efterdi samme vidne ikke formelder om nogen enkende vis år, dag eller tid, når samme skifte skulle være stået, det ikke heller findes på fersk fod at være vidnet, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(228)

31/7 1619.

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, hans visse bud Søren Frandsen i Hessel med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende Niels Krag hans visse bud Peder Nielsen efter KM oprejsningsbrev havde hid kaldt sandemænd af Vesterherred Bodil Nielsdatter, født i Vrøgum, hendes barns bane, som formenes hende selv at skal have ombragt, at udlede hvad den var til bane og livs lagt, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 10/7 sidst forleden, som bemelder Anne, salig Jep Mikkelsens, i Vrøgum at have vidnet, at sankt mikkelsdag sidst forleden var et år den tid, Bodil Nielsdatter havde udtjent hendes tjeneste, og de havde givet hende hendes løn, og hun ville gå hjem til hendes far Niels Ebbesen i Vrøgum, da kom der bud, at Bodil Nielsdatter sad på gaden og var meget syg, og da Anne Jeppes kom til hende, da sad Bodil Nielsdatter på gaden med et spædt og dødt barn i hendes forklæde, og så gik Anne Jeppes med hende hjem til hendes far: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Bodil Nielsdatter at være hendes barns bane og det at have omkommet, og derfor svor hende fra hendes fred, eftersom de selv dem sandhed derom at have udspurgt.

(230)

** var skikket Oluf Andersen i Kragelund og havde stævnet Tomas Jensen i Skovsbøl, sandemand i Nørvang herred, for hans ed og tov, han har gjort og svoret her på landstinget 17/7 sidst forleden, ved hvilken hans ed han alene har svoret Hans Andersen i Kragelund manddød over og fra hans fred for Knud Lauritsen i Uldum, han desværre ihjelslog, uanseet at noksom for ham med vidnesbyrd har været bevist, at Knud Lauritsen har ført sig i parlament med Hans Andersen og senere søgt ham med et spyd, så Hans Andersen nødtes til at værge sit liv: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(231)

** var skikket Mourids Knudsen i Bregning og havde stævnet Christen Sørensen i Randbæk og hans medbrødre kirkenævninger i Bregning sogn for deres ed og tov, de har gjort over Maren Christenskone, og formente Mourids Knudsen samme deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Bølling herred 21/6 dette år, Maren Jensdatter, tjenende Mourids Knudsen, at have vidnet, at på lørdag var 14 dage da havde Mourids Knudsen en to års plag, som stod i tøjr på gårdens mark langt fra huset, og da hun skulle gå hen til den, kom samme plag løbende og var, som den var bissen og gal, og hun løb efter den og ville have den hjem, og der var en hob folk om den, og ikke de kunne få den hjem i byen, førend de kom til Maren Christenskone, så løb den hjem til Mourids Knudsens, så fik de fat på den, så stod og døde den på stedet, og nu for tingsdom beskyldte Mourids Knudsen Maren Christenskone, for hun tog livet af hans kvæg med trolddom: så og efterdi af vidnesbyrd forfares og bevises, Maren Christenskone at have lovet folk ondt og det dem derefter en part på liv, helbred, kvæg og formue at være vederfaret, hvilket og med andre vidner bekræftes, Mourids Knudsen og Margrete Knudsdatter og nu her for retten med pålagte hænder ved højeste helgens ed hende for en åbenbarlig troldkvinde har sigtet, dem sådan ulykke ved hendes trolddoms bedrift at have tilføjet, som for er rørt, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kunne bevise sig ærligt og kristeligt at have skikket, og med vidnesbyrd og præstens kundskab bevises, hende et ondt rygte for trolddom i langsommelig tid at have påhængt, og nævninger, som hos hende i sogn boer, har hende med deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at fælde.

(237)

** var skikket Anders Nielsen i Gårslev og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred om manddød at sværge over Hans Jensen, som tjente i Mørkholt, for Peder Nielsen i Gårslev, han ihjelslog og mente ham sagesløs at være, og først fremlagde efterskrevne klage, hvori Peder Nielsen, skrædder i Gårslev, gav last og klage på Hans Jensen, for han er indkommet i Oluf Nielsens hus i Mørkholt, og da sagde han, velkommen Peder Nielsen, da svarede han, jeg ved ikke hvad jeg er, hvortil Hans Jensen svarede igen, det er lige godt hvilken du er, og med det samme huggede han Peder Nielsen i hans hoved, så han ikke kunne røre hans højre arm eller ben: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Hans Jensen manddød over og fra hans fred for Peder Nielsen, han ihjelslog.

(239)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl hans visse bud Hans Vistisen i Varde og havde stævnet Laurits Jensen i sønder Bork, Niels Graversen sst og deres medbrødre kirkenævninger af sønder Bork sogn, for de til Nørherreds ting 10/6 sidst forleden har Maren Christens kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst, hun skulle have bedrevet, eftersom hun af andre troldkvinder skulle være udlagt og efter vidnesbyrds indhold, menende samme deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive: da efterdi Laurits Nielsen ikke selv her er mødt sin tiltale at være bestendig, opsatte vi den sag til i dag måned.

(240)

** var skikket Christen Hansen i Vinkælder mølle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Houli Lauritsen i Obisgård i Torsted for en klage, han til Hind herreds ting 28/1 sidst forleden på ham klaget har, hvilken klage Christen Hansen mener ikke så sandfærdig at være, at den burde nogen magt at have. disligeste havde stævnet Houli Lauritsens hustru Maren Hansdatter og Anne Houlisdatter for et vidne, de til fornævnte ting 25/2 sidst forleden vidnet har: så og efterdi fornævnte to vidnesbyrd udtrykkeligt har vidnet dem at have seet Christen Hansen efter Houli Lauritsen med en fork, truet og undsagt ham, hvilket deres vidne Christen Hansen ikke fuldkommeligt ved sin ed ville benægte, men i nogen måde vedgår sig samme tid at have været i tvist med Houli Hansen, da ved vi ikke imod fornævnte vidne, klage, dom og dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(243)

** var skikket Peder Lauritsen i nør Bork på sin hustru Anne Peders hendes vegne og havde stævnet Claus Christensen i Nørkærgård for nogen vidner og sigtelser, som han på sin husbond velb Holger Rosenkrantzes vegne forhvervet har over hans hustru Anne Peders om trolddoms gerninger, hun skulle have gjort, hvilke vidner og sigtelser Peder Lauritsen formener ikke sandfærdige at være. først blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 10/6 dette år, som indeholder Jørgen Mortensen i nør Bork at have vidnet, at hans salig far Morten Jørgensen af Bork var i usætmål med Peder Lauritsen sst om noget hø, og da lovede Peder Lauritsen hans far en djævels færd, og en tid lang derefter da blev hans far syg og døde deraf, og klagede han på Peder Lauritsen og hans kone i samme hans sygdom, og tiltroede han dem, at de havde forgjort ham med trolddom. dernæst et vidne af samme ting samme dag Niels Christensen i nør Bork og Hans Christensen sst at have vidnet, at ved ni år siden da sagde deres salig bror Peder Christensen til dem, at han slog Peder Lauritsens datter Else Pedersdatter, og at hun lovede ham en ond færd, og at han skulle få andet at tage vare end en stakket tid, og om høsten der næst efter blev han fundet død i nør Bork kirketårn og skadede intet om morgenen, og da havde de mistro til Else Pedersdatters far og mor derfor: så og efterdi af bemeldte vidner forfares og bevises, Anne Peders at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres liv og en part på helbred, kvæg og mælken at være vederfaret, Mette Matiases og Hans Nielsen her for retten har lagt deres hænder på Anne Peders hoved og hende vedkendes for en vitterlig troldkvinde, det hun dem sådan ulykke med hendes trolddom bedrift har tilføjet, det og befindes Anne Peders af en troldkvinde Sidsel Jenskone for trolddoms bedrift at være udlagt, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises Anne Peders sig ærligt og kristeligt at have skikket, da ved vi ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, og nævninger, som hos hende i sognet boer, har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ingen årsag dem for samme deres ed og tov kunne fælde.

(250)

** var skikket Svend Poulsen, borger i Lemvig, hans visse bus Niels Andersen, byfoged der sst, og havde stævnet Anne Pedersdatter sst for en stævning, hun skal have fremlagt på landstinget 3/7 sidst forleden, hvormed hun skulle have stævnet hans hustru Maren Christensdatter såvel og sandemænd, som har Anne Pedersdatter vold oversvoret, for hun foruden skyld og brøde har stødt og hødt, slået og truet Maren Christensdatter med sten og kniv og jaget hende at den gård, som Svend Poulsen og hans brødre tilhører, hvilken gård hende ikke vedkommer: så og efterdi denne sag ikke til Anne Pedersdatters værneting er ordelt, finder vi den did at komme og der gås om hvis ret er.

(251)

** var skikket velb Niels Skade og havde stævnet Karen Peders i Vallund med hendes lovværge, for han to gange til Østerherreds ting skal have hende stævnet og formente hende pligtig at være ham landgilde at give, så også om hun ikke burde at rømme ham gården for, efterdi han selv var trængt til den at besidde: så og efterdi Niels Skade ---- ham bemeldte KM og Danmarks riges råd er tildømt samme gård i Vallund at følge efter Mads Nielsens skøde og følgebrevs lydelse, da bør samme herredstings dom om skyld og landgilde ikke at forhindre Niels Skade på dens afgift efter KM doms lydelse. belangende den anden herredstings dom om fornævnte udviselse og besiddelse dømt er, da efterdi for herredsfogden har været i rette lagt Mads Nielsens brev givet Karen Peders på fornævnte gård hendes livstid at besidde, og han fordi ikke har vidst sig dommer i den sag men den for sin tilbørlige dommer indsat, da kunne vi ikke deri kende hans ulempe.

(254)

** var skikket velb fru Anne Maltesdatter til Eskær hendes visse bud Morten Jacobsen i Bodum bisgård og havde stævnet Bertel Jensen, Peder Poulsen og deres medbrødre sandemænd i Skodborg herred, for de her til landstinget 15/8 sidst forleden skal have svoret hendes tjener Laurits Christensen i Korsgård i ---- sogn fra hans fred, for han Eske Christensen i Borg i Gudum sogn har sår gjort, og han lang tid derefter under bartskærs hånd skulle være død: så og efterdi det befindes fornævnte sandemænd næsten år og dag forleden om samme drab at have gjort deres tov og svoret Laurits Christensen manddød over og fra hans fred for Eske Christensens død, og KM oprejsnings brev alene tillader samme sag på ny med sandemænd at må forfølges og ikke formår, det manddræberen må lade igen kalde samme sandemænds ed, som ikke inden seks uger er blevet renoveret efter recessen, da ved vi ikke på samme sandemænds ed at dømme ej heller at stede fylding på sandemænd om samme sag at tove, imens deres forrige ed stander ved sin fuld magt og urykket.

(256)

** var skikket Nis Christensen i Lundsby på sine egne og sin hustru Apelone Niskones vegne og havde stævnet Anders Frandsen ved Oddum kirke og Hans Vistisen i Varde for en udlæggelse, de efter en misdæder Anne Staffensdatters mund skulle have taget beskrevet ved Oddum kirke og siden til Nørherreds ting, at de skulle have været med hende i trolddoms kunster, hvilket de hårdeligt benægter dem aldrig at skulle have brugt nogen trolddom med hende. så mødte Hans Vistisen og fremlagde efterskrevne bekendelse, som indeholder Anne Staffensdatter at have udlagt Niels Christensen ---- i Lundsby og hans hustru Apelone ----, Anne Jørgensdatter, som boede ved Oddum kirke, og hendes datter Maren Tomasdatter, Christen Grøns kone Johanne Hvidsdatter: så og efterdi recessen formelder, at intet udedisk menneske, tyve, troldkarle eller troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder hvad de ville sige eller vidne på nogen, da efterdi Anne Staffensdatter, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for hendes onde levned og bedrift har stået sin ret, og derimod fremlægges sognevidne og præstens kundskab, som indeholder Nis Christensen og hans hustru Apelone Niskone sig ærligt og kristeligt at have forholdt, da finder vi Anne Staffensdatters bekendelse magtesløs at være og ikke komme dem til hinder eller skade.

(258)

** var skikket Christen Poulsen, barnfødt i Nissum sogn, og havde stævnet Albret Smed, borger i Lemvig, for han 14/6 sidst forleden på Lemvig byting har beskyldt Christen Poulsen, at han skulle have gjort ham sår og skade på de mellemste tre fingre på hans højre hånd, hvilken hans beskyldning han højligt benægter og formente, at beskyldning, syn og sandemænds ed burde magtesløs at være. så mødte Jens Mølgård på sine egne og hans medbrødre sandemænds vegne og formente dem ret at have svoret. da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(260)

** var skikket Bend Villadsen i Svenstrup og havde stævnet Maren Jepsdatter sst for en tingfred, hende 3/6 sidst forleden er oversvoret på Ginding herreds ting, så og for bordagsfald og sårmål, som hun tilforn 28/4 er faldet for, og ikke hun har rettet for sig til ham efter loven, hvorfor han mener, hun bør fredløs at være og fare som den, der har mistet sin fred. så mødte Maren Jepsdatter og hendes husbond og berettede at hvis bøder, de til deres husbond kunne være faldet, har de udrettet, og hun derfor burde at dømmes på hendes fredløsmål: da efterdi bondesagen for sådan tingfred ikke rejser til 40 mark efter recessen, ved vi ikke på Maren Jepsdatters fredløsmål for den sag at dømme.

(261)

14/8 1619.

** var skikket Niels Jensen i Trandum kirkegård og havde stævnet Tomas Nielsen i Sebstrup og hans medbrødre kirkenævninger af Sevel sogn, for de har Maren Vævers trolddoms sag oversvoret, mener samme deres ed og tov lovligt og ret at være. disligeste havde stævnet Maren Vævers og hendes husbond Troels Nielsen, og først fremlagde efterskrevne forseglede brev, hvori hr Knud Christensen, præst i Ejsing sogn, gør vitterligt, at 12/7 1619 i Sevel kirke var skikket Niels Jensen i Trandum kirkegård og med en skriftlig stævning havde stævnet hr Bertel Lauritsen, sognepræst i Sevel, for hans sandhed at vidne om Maren Væver i Trandum skovby, om han beskyldte hende for den skrøbelighed, som han havde for nogle år siden. så er hr Bertel Lauritsen mødt her i dag og vidnede, at han med husbondens fuldmægtig Jens Offersen var hos Maren Væver i Skovby at tage deres kvægtiende, da blev hr Bertel Lauritsen berettet af hendes naboer, at hun havde flere lem, end hun dem foreviste og mente derfor, at hun har ikke tiendet retfærdigt, hvorudover Maren Væver er blevet meget vred, forbandede ham og sagde, at han skulle få en levende djævel, og straks derefter er ham tilslaget en meget heftig og farlig sygdom, i hvilken han blev så hårdt slagen, at han på fjerde dag var ikke det menneske lig, han var tilforn, kunne og ingen ro få, førend han gik af huset ud i sin toft, som ligger ved gården, og af Guds forsyn kom der på en grøn knold at sidde på, men straks Maren Væver er blevet af ham derfor udråbt, og hun er på taget og fængslet på Sebbergård, begyndte hans sygdom at formildes, og det blev bedre med ham, dog han endnu ikke har forvundet samme skrøbelighed, hvilket hans vidne, Maren Væver ikke ville benægte. derefter fremlagde efterskrevne tingsvidne af Sevel birketing 6/7 sidst forleden, som indeholder Poul Jensen i Herrup at have vidnet, at for nogle år siden da kom Maren Vævers til Herrup der at yde hr Bertel Lauritsen og husbondens fuldmægtig hendes kvægtiende, da hørte han, at Maren Vævers forbandede hr Bertel og lovede ham ondt, og derefter blev han meget syg. derhos efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 12/7 1614, som indeholder, at hr Bertel Lauritsen lod læse et brev, hvori Maren Lauritsdatter gør vitterligt, at eftersom hr Bertel Lauritsen med husbondens fuldmægtig, da de skulle optage kvægtiende, da er jeg blevet for hastig og bad dem få en levende djævel, hvilket jeg ikke burde at gære, og efterdi hr Bertel em kort tid derefter er faldet i en heftig sygdom, har han derover fået en vis mening om mig, at jeg i hans skrøbelighed var skyldig, så må jeg bekende at jeg ikke alene har forseet mig med fornævnte tiende, men jeg også har givet hr Bertel mange onde ord, hvilke mig nu hårdt fortryder, men efterdi han for godtfolks forbøns skyld mig har benådet, da har jeg mig Maren Lauritsdatter forpligtet, at dersom så sker, at han eller nogen af hans kunne have mig at beskylde, at de af mig eller ved mine påfund tilføjes nogen ulykke eller skade på liv eller helbred, som i det ringeste kan bevises, da skal jeg derfor straks have forbrudt mit liv, som loven udviser: så og efterdi af vidner og kundskab bevises, Maren Lauritsdatter Vævers at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres helbred og en part på deres øg og fæmon at være vederfaret, hun og af den misdæder Anders Munk for trolddom at være udlagt, som om hr Bertels sygdom med alle sine omstændigheder stemmer overens og bekræftes, og intet Maren Vævers derimod fremlægger, hvormed hun beviser sig ærligt og kristeligt at have skikket, men fast mere gøres bevisligt, hende i langsommelig tid et ondt trolddoms rygte at have påhængt, og kirkenævninger, som i sogn hos hende boer, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag imod samme deres ed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(267)

** var skikket velb Jørgen Lunge til Odden. KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Hans Hansen, ridefoged der sst, og havde stævnet Laurits Bertelsen i Ellemose for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har anlangende et vidne og dele, som Christen Nielsen, borger i Lemvig, vidnet har om nogen æreskændsels ord, Karen Poulsdatter i Ellemose har haft, og fremlagde Hans Hansen efterskrevne tingsvidne af Vandfuld herreds ting, som bemelder Christen Nielsen, borger i Lemvig, at have vidnet, at han var inde til Karen Poulsdatter i Ellemose og krævede nogen pending af hende, da kom de i snak om Laurits Bertelsen og Christen Offersens kone om noget mummesnak, som skulle gå om dem, og da sagde Karen Poulsdatter, at hun så, at Laurits Bertelsen krøb på Christen Offersens kone Anne Jensdatter i Karen Poulsdatters lade: da efterdi Christen Nielsens enlige vidne er vidnet efter Karen Poulsdatters ord og sagen, som hun ikke er bestendig, men hun i dag for retten højligt har benægtet og Anne Jensdatter såvel som Laurits Bertelsen erklæret, som forskrevet står, da finder vi samme vidne og dele ingen magt at have.

(269)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde hid stævnet Knud Madsen, skriver til Jelling birketing, for nogen vidner og andre breve, han ham forholder, som i tingbogen skulle være indskrevet, og ikke han dem har måttet bekomme og formener, at han ham dermed uret at have gjort: så og efterdi af fornævnte tingbog forfares ikke flere vidner bemeldte dag her til tinget at være udganget eller i tingbogen at være indskrevet end alene fornævnte vidne, Johan Brockenhuus selv tilstår at have fanget beskrevet, da kunne vi ikke kende Knud Madsens ulempe imod Johan Brockenhuus deri at være.

(270)

** var skikket Laurits Jensen i Nørlund og havde stævnet Christen Jensen sst for et syn og sigtelse, han til Hjerm herreds ting 14/7 sidst forleden forhvervet har over hans hustru og to hendes umyndige børn, at de skulle have gjort ham otte sår og slået ham 30 stenslag, hvilket vidne Laurits Jensen på hans hustru og hendes børns vegne formener ikke så nøjagtigt at være, at det burde nogen magt at have, eftersom han ikke samme sigtelse har bevist. disligeste havde han stævnet Christen Jensen, for han til fornævnte ting 28/7 har hans stedsøn ved navn Christen Nielsen fordelt for sår og skade, han skulle have gjort hans hustru Maren Pedersdatter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde hid stævnet Søren Frandsen i Jelling for et vidne, han til Jelling birketing 19/7 skulle have forhvervet anlangende at Erik Nielsen, foged på Lerbæk, skulle inden tinge have sagt at skulle have med været i Jelling hede med Hover mænd at lade lyng slå: så og efterdi samme tingsvidne udtrykkeligt bemelder, Erik Nielsen for tingdom at have vedgået, at han ikke kan benægte sig jo at have været med de Hover mænd i Jelling hede og ladet der lyng slå, og loven bemelder tingsvidne at være så stærkt, at der ej må lov imod gives, og fornævnte Hover mænd er fremæskede, førend de er delt blevet, om de derimod havde nogen undskyldning da at fremkomme, uanseet de derfor lovligt 14 dages varsel at have fanget, da ved vi ikke imod samme tingsvidne og æsknings vidne at sige, ej heller fornævnte mænd af den dele, de derefter i kommet er, at kvitdømme, førend de retter for dem, som det sig bør.

(274)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og sin mor velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder deres visse bud Niels Mosgård, borger i Århus, da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for han, formedelst en landstings stævning, som for ham til Tørring herreds ting 1/5 blev i rette båret, skulle have frafundet dem hvis endelige dom, som deres fuldmægtig var begærende over velb Truid Bryske til Langesø og fru Karen Friis efter hans uendelige domme, som han tilforn skulle have dømt: så og efterdi med delsbrev bevises, Niels Mosgård at have været delt og lovforvunden, da han samme opsættelse forhvervet har og i så måder umyndig, da ved vi ikke efter denne opsættelse at dømme.

(276)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og sin mor velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder deres visse bud Niels Mosgård, borger i Århus, da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han til Tørrild herreds ting 13/3 sidst forleden dømt har og frafundet deres fuldmægtig hvis lovmål og tiltale, som han på deres vegne ville have til velb Truid Bryske til Langesø og fru Karen Friis af den årsag, at der ikke skulle være lovligt varsel for givet, og ikke skulle have anseet, det for ham tilforn har været bevist med Truid Bryskes og fru Karen Friises brev, hvori han skulle have gjort hende til en hovedmand med sig, så at brevet skulle lyde én for alle og alle for én: så og efterdi med delsbrev bevises, Niels Mosgård at have været delt og lovforvunden, da han samme opsættelse forhvervet har og i så måde umyndig, da ved vi ikke efter den opsættelse at dømme.

(277)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sin og medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hans visse bud Niels Mosgård, borger i Århus, da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han imod sædvanlig lands skik sig har forholdt og ikke holdt ting på lørdag sidst forleden, som var 20/3, hvorover Johan Brockenhuus og hans medarvinger deres sager skulle være blevet dem forspildt, så de igen måtte lade stævne og kalde formedelst hans forsømmelse og formente, ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi med delsbrev bevises, Niels Mosgård at have været delt og lovforvunden, da han samme opsættelse forhvervet har og i så måde umyndig, da ved vi ikke efter den opsættelse at dømme.

(278)

** var skikket velb Johan Brockenhuus og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for et 24 mænds vidne, han til Tørrild herreds ting 31/7 sidst forleden skulle have forhvervet, anlangende at det skulle have været sædvanligt ikke noget ting at skulle holdes på vor frue dag, hvilket vidne han formener skulle være imod KM reces: så mødte Christen Andersen og berettede, at han ikke samme vidne har bekommet, og efter sådan lejlighed, dersom Christen Andersen har samme vidne, bør det ingen magt at have.

(279)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup på hans tjener Mikkel Lauritsen i Knudgård hans vegne og havde stævnet Anne Bangsdatter, som for nogen tid siden tjente i Østergård, Jacob Pedersen, tjenende sst, og Christen Pedersen i Vostrup for et vidne, de til Nørherreds ting 1/4 sidst forleden vidnet har, at Anne Bangsdatter i Vallund i huset skulle have seet Mikkel Lauritsens forkstage og en hat var blodig, og ikke hun skulle have vidnet om hvis hus, det skulle have været i Vallund: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(280)

** var skikket Bend Villadsen i Svenstrup med en opsættelse her af landstinget måned, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen sst, for han 29/4 sidst forleden på Ginding herreds ting skal have gået bag til ham og slået ham to slag i hans hoved med en fork, som han stod for dom, menende ham dermed uret og uærligt at have gjort og burde derfor at stande til rette. ydermere skal med tingsvidne at bevise af Ginding herreds ting 29/4, som Bend Villadsen skal have stået for dom i lyd og lod læse en seddel, da skulle Maren Jepsdatter have kommet og slået ham med hendes næve på hans mund og rykket ham i hans skæg: da efter flere ord dem imellem var blev Bend Villadsen og Peder Poulsen her for retten med sammenlagte hænder venligt og vel forligt, så at Peder Poulsen skal give Bend Villadsen for hvis sår og skade, han bekommet har, femten sletdaler at betale uden tøe og trætte.

(281)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup på hans tjener Mikkel Lauritsen i Knudgård og havde stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl, for han 3/4 sidst forleden har sigtet Mikkel Lauritsen og beskyldt ham for, at han 11/3 næst tilforn ved Nærild og siden på vejen mellem Nærild og Vallund og skulle have med været og slået fra skade og til skade og gjort åråd på salig Niels Envoldsen, som tjente i Nærild: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(282)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Peder Ibsen i Vinkrog med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Mikkelsen i Hygum for et vidne, han i sin egen sag 24/4 næst forgangen til Hammerum herreds ting vidnet har, at hans bror Anders Mikkelsen for seks år siden skulle have lånt seks sletdaler af hans hustru Anne Sørens sst, hvilket vidne Mogens Hjort på Christen Tomasens vegne mente vildigt at være og burde magtesløs at være: da efterdi samme sag findes i dag seks uger at have været hid stævnet og ikke Jens Mikkelsen er mødt eller nogen på hans vegne hans undskyldning at gøre, da finder vi samme vidne og dele magtesløs at være og ikke komme Anders Mikkelsen til nogen forhindring.

(283)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Niels Jensen i Høgsholt for en ulovlig stævning, som han til Tørrild herreds ting ---- sidst forleden ---- og ham sin
---- dermed er forspildt, og formente Niels Jensen dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da for vores bøns skyld afstod Johan Brockenhuus samme sag og tiltale med fornævnte stævning, og den ingen skal komme til hinder eller skade.

(284)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Pedersen i Sjelborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mikkel Nielsen med flere for et vidne, de til Tørrild herreds ting 13/3 sidst forleden med Søren Pedersen i Ollerup vidnet har om en toft i Hover, som ligger til hans gård der sst, at der skulle være indtaget langs med gaden på breddelsen tre alen, endog samme deres vidne ikke skulle medføre hvis jord, det skulle være taget af, tilmed skulle samme deres vidne være vildigt og deres husbond og dem selv til behjælpning og ikke skulle stemme overens med et synsvidne, og nu mødte Johan Brockenhuus og afstod samme tiltale og klage: da efter sådan lejlighed bør den ingen magt at have.

(285)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Peder Ibsen i Vinkrog med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Jespersen i Flø, Jesper Andersen sst, Clemend Christensen i Høgild hans hustru Maren Mikkelsdatter og Niels Christensen ved Assing kirke for et vidne, de til Hammerum herreds ting 20/3 sidst forleden vidnet har, at hans tjener Anders Mikkelsen skulle have lånt hans bror Jens Mikkelsen tyve daler for sin anpart arv efter deres afgangne far, hvilket deres vidne Anders Mikkelsen for ting og dom højligt skulle have benægtet, hvilket vidne Peder Ibsen på Christen Tomasens vegne formener vildigt at være vidnet og dem selv til behjælpning i deres egen sag, og med samme vidne ville dem selv såvel som Jens Mikkelsen slig arv og gode tilvidne: da efterdi samme sag findes i seks uger at have været hid stævnet, og Jens Mikkelsen da er mødt, så det noksom var ham bevidst sagen i seks uger, som er til i dag, at være optaget, og ikke Jens Mikkelsen, Anders Jespersen, Jesper Andersen, Clemend Christensen hans hustru Maren Mikkelsdatter og Niels Christensen nu er fremkommet, da finder vi samme vidne magtesløs at være og ikke komme Anders Mikkelsen til hinder eller udgift.

(286)

28/8 1619.

** var skikket Jep Pedersen i Kærbølling hans visse bud Christen Madsen, foged på Engelsholm, og havde hid kaldt sandemænd af Tørrild herred manddød at sværge over Peder Pedersen, forrige ladegårdsfoged på Haraldskær, for Peder Pedersen, født i Kærbølling, han desværre dræbte og ihjelslog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Tørrild herreds ting 7/8 dette år, som bemelder Jørgen Lauritsen i Kærbølling med flere at have vidnet, at på søndag aften da satte Peder Ladefoged og Peder Pedersen dem til dobbel sammen, og ud på natten da blev de usamdrægtige om samme dobbel, og Peder Ladefoged da først slog Peder Pedersen med hans næve, så han styrtede til jorden, så uden årsag søgte Peder Ladefoged på ham med en dragen kniv og slog ham og gjorde ham sit banesår, og straks flyede han af huset: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Peder Pedersen ladefoged manddød over og fra hans fred for Peder Pedersen i Kærbølling, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(287)

** var skikket Søren Nielsen i Øse og havde stævnet Peder Hansen i Skamstrup og hans medbrødre kirkenævninger i Øse sogn, for de til Skast herreds ting 6/7 sidst forleden har Kirsten Clauses i Øse kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst, hun skulle have brugt efter tingsvidnes indhold, og hun for samme sin misgerning skulle være bortrømt, mener samme deres ed og tov lovlig og ret at være, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting tirsdag næst for sankt hans dag dette år, som indeholder Niels Madsen i Vesterbæk at have vidnet, at Kirsten Clauses har taget livet af hans søster Maren Madsdatter, født i Vesterbæk, med hendes trolddoms kunst, årsag at hun havde gildet nogen kreatur for hende, og ikke hun fik betaling derfor. Niels Christensen i Skamstrup at have vidnet, at Kirsten Clauses har taget livet af hans hustru Maren Nielskone i Skamstrup, årsag dertil hun ikke gav Kirsten Clauses nogen betaling for hendes kreatur, hun gildede. Hans Knudsen i Hostrup og Søren Knudsen sst at have vidnet, at den tid deres søster Kirsten Knudsdatter, født i Hostrup, kom til Øse at bo i den gård, Knud Jørgensen nu iboer, da blev Kirsten Clauses vred på hende, for hun var kommet i hendes fars gård at bo, og derfor tog hun livet af hende med trolddoms kunst: så og efterdi af bemeldte vidner bevises, Kirsten Clauses at have lovet folk ondt og det dem derefter en part på deres liv, helbred og kvæg er vederfaret, og Niels Madsen, Niels Christensen og Søren Nielsen nu her for retten har lagt deres hænder på Kirsten Clauses hoved og vedkendes hende for en vitterlig troldkvinde, det hun sådan ulykke med hendes trolddoms kunster og bedrifter har begået, og intet hun derimod fremlægger, det hun sig ærligt og kristeligt skal have forholdt, hun og af andre misdædere for sådan bedrift findes udlagt, og kirkenævninger, som med hende i sognet boende er, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(292)

** var skikket Jep Christensen ved Lønborg kirke og havde stævnet Christen Christensen i Vostrup og hans medbrødre vidnesmænd for et vidne, de til Lønborg birketing 13/1 sidst forleden på ham vidnet har, formeldende blandt andet om nogen ord, Jep Christensen skulle have sagt til Lauge Nielsen i Bøl og Bolle Christensen i Styg, hvilke ord han straks for ting og dom på fersk fod skulle have benægtet: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(293)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet hid stævne Laurits Christensen i sønder Bork og hans medbrødre kirkenævninger af sønder Bork sogn, for de til Nørherreds ting 10/6 sidst forleden har Maren Christens kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst, hun skulle have bedrevet, eftersom hun af andre troldkvinder skulle være udlagt og efter vidnesbyrds indhold, menende samme deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive. derimod havde Jens Christensen i Baggesgård hid stævnet Laurits Nielsen for en udlæggelse, han lader sig af berømme, som skulle være over hans mor fornævnte Maren Christens for trolddoms kunster, hun skulle have gjort. så fremlagde Laurits Nielsen efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 27/5 dette år Villads Mortensen, tjenende i Bindesbøl, at have vidnet, at for 5 år siden da blev Laurits Nielsen vred på Johanne Hvidsdatter ved Oddum kirke og slog hende, for hendes ko havde slidt ham noget korn norden kirken, og for hun ikke ville binde det tilsammen igen, så lovede hendes mor Maren Christens Laurits Nielsen end ond færd og sagde, han skulle fortryde, han slog hendes datter. den næste nat derefter mistede han den bedste ko, han havde, så gik han til Maren Christens og sagde, i lovede mig en ond færd i aftes for eders datter, jeg slog, nu er det mig vederfaret, nu ligger min bedste ko død, det holder jeg eder for, at i har taget livet af min ko med eders trolddoms kunst, i skal enten betale mig den igen, eller jeg skal lade eder brænde på en ild, og så rømte Maren Christens straks derefter af Oddum: så og efterdi af fornævnte vidner bevises, Maren Christens at have lovet folk ondt, og det dem derefter i adskillige måder at være vederfaret, mesten part fornævnte vidnesbyrd, såvel som Laurits Nielsen nu her i dag for retten med pålagte hænder, oprakte fingre og helgens ed har sigtet og vedkendes Maren Christens for en vitterlig troldkvinde, og samme vidner med to misdæderes bekendelse om sådan hendes trolddoms bedrift bestyrkes og overens kommer, og intet derimod fremlægges, det hun sig ærligt og kristeligt skal have skikket og forholdt, men hende i langsommelig tid et ondt trolddoms rygte at have påhængt, og derfor været rømt så samme to misdæderes bekendelse dermed bekræftes, da ved vi ikke imod samme bekendelse i de punkter at sige, og kirkenævninger ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for deres ed og tov at kunne fælde.

(300)

** var skikket Christen Jepsen, skomager i Ågård, og havde stævnet Christen Eskildsen sst med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting 3/7 sidst forleden med Staffen Mikkelsen i Ågård vidnet har, at de bier, som Christen Jepsen i Ågård stakkede, de skulle have fløjet af den kube i Staffen Mikkelsens kålgård, og ikke samme deres vidner skulle stemme overens, tilmed ikke heller skulle medføre, at nogen skulle have fulgt samme bier fra Staffen Mikkelsens kålgård og til Christen Jepsens gård, som de skulle have om vidnet, hvilket deres vidne han straks skulle have benægtet, at der kom ikke nogen bier i hans gård bemeldte dag, men lørdagen næst efter kom der nogen bier flyvende og spændtes om en stage i hans gård, og da de havde siddet der en liden stund, så fløj de fra samme stage og over til Staffen Mikkelsens kålgård. og berettede Christen Jepsen, at han havde været hos præsten og budt sig under band med Staffen Mikkelsen, om han havde nogen af hans bier: så efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udtrykkeligt har om vidnet, dem at have seet nogen at have fulgt samme bier til stavn at sidde, så deraf kunne agtes det at være Staffen Mikkelsens bier efter loven, Christen Ibsen og højligt benægter sig ikke slige ord til dem om fornævnte bier at have haft, som de på ham vidnet har, de ikke heller vil tilstå ham nogen bier i sit værge at have, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(301)

** var skikket Hans Nielsen i Harres på sine egne og på hans medbrødre selvejerbønders vegne til Trøjborg i Lø herred og havde stævnet velb Godske Rantzau til Trøjborg, for at han til sidste almindelige herredage 7/6 sidst forleden af Danmarks riges råd er tildømt at give hver af de bønder, som han havde did stævnet, et halvt hundrede rigsdaler, hvilken dom Godske Rantzau ikke har efterkommet, og formente Hans Nielsen på sine egne og sine medbrødres vegne det han burde æskning at have beskrevet. så er Godske Rantzau ikke mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse herimod at gøre: og efter slig lejlighed blev Hans Nielsen på hans egne og hans medbrødre selvejerbønders vegne undt samme æskning. så æskede Hans Nielsen her i dag til landstinget af Godske Rantzau i lige måde, som til herredsting æsket er.

(303)

** var skikket velb fru Mette Brahe, salig Peder Marsvins til Hollufgård, hendes visse bud Jens Lauritsen i Hornborg og havde stævnet Laurits Jensen i Nørlund og Jens Sørensen i Tinggård for nogen gamle deler og vidner, de lader dem af berømme for nogen rum tid siden til Hjerm herreds ting over hendes tjener Christen Jensen i Nørlund skulle have forhvervet anlangende nogen medhjælp og kornskade, hvormed de ville forspilde hendes tjener Christen Jensen hans tiltale, som han til Laurits Jensen med rette kunne have. så mødte Laurits Jensen og fremlagde efterskrevne delsbrev af Hjerm herreds ting 18/2 1601, som bemelder Niels Skriver i Østergård der at have ladet fordele Christen Villadsen i Sønderlund og Christen Jensen i Nørlund for hovedgæld og faldsmål for hjælp i KM kost: så og efterdi det befindes samme delsbrev 1601 at være forhvervet, og det ikke årligt siden til tinge er læst, forkyndt og påskrevet, som det sig burde, da finder vi samme delsbrev ingen magt at have.

(304)

** var skikket Laurits Jensen i Nørlund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen sst for et syn og sigtelse, han til Hjerm herreds ting 14/7 sidst forleden forhvervet har over hans hustru og to hendes umyndige børn, at de skulle have gjort ham otte sår og slået ham 30 stenslag, hvilket vidne Laurits Jensen på hans hustru Maren Christensdatter i Nørlund og to hendes børn ved navn Christen Nielsen og anden Christen Nielsen deres vegne formener ikke så nøjagtigt at være, at det burde nogen magt at have, eftersom han ikke samme sigtelse har bevist: så og efterdi samme synsmænd udtrykkeligt har hjemlet at have seet, Christen Jensen havde fornævnte otte sårmål, hvorfor han straks til tinge har sigtet Maren Christensdatter, Christen Nielsen og anden Christen Nielsen, så samme syn og sigtelse med hinanden bestyrkes, da ved vi ikke imod fornævnte syn og sigtelse i det punkt at sige, men hvad sig fornævnte sigtelse og fornævnte tredive stenslag belanger, efterdi det i ingen måder med syn eller vidne bevises, ham samme skade at have haft eller af dem været gjort, kunne vi ikke kende samme hans sigtelse i de måder så nøjagtig at være, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(305)

** var skikket Niels Jensen i Søby med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anne Andersdatter i Hesselå for nogen uendelige landstings domme, hun lader sig af berømme at skullet have ladet forhverve over en herredstings dom, Niels Jensen til Ginding herreds ting skal have ladet forhverve, anlangende at Anne Andersdatter skal være dømt fra den halve gårds fæste og brugelighed, hun har i Hesselå, menende samme domme ikke så lovlig at skulle være forhvervet, at de burde magtesløse at være og ikke komme Niels Jensen til hinder eller skade. disligeste havde stævnet Anders Pedersen for to uendelige landstings domme, han på hans mor Anne Lauritskones vegne forhvervet har: så og efterdi fornævnte synsmænd i samme deres hjemmel ikke har specificeret eller forklaret i hvad måde, samme hus skulle være bygfældig enten på tømmer tag eller ler, da kunne vi ikke samme synsvidne eller dom og udviselse, derefter drevet og ganget er, så nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(308)

11/9 1619.

** var skikket Jens Knudsen Buck i Hjarup og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred om manddød at sværge over Terkild Espensen sst for Christen Lauritsen Buck, han i mørke og mulm med en høle ihjelslog, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 19/8 dette år, som bemelder Knud Jensen Buck i Hjarup, at som han og Christen Lauritsen 5/8 om aftenen sidst forleden gik fra Iver Nielsens, der de havde drukket en kande øl eller to med andre unge karle, som havde slået græs med ham om dagen, og noget ud på natten gik de hjemad og havde hver andre ved hånden og havde intet i deres hænder, men gik hver i et livstykke og med to bare skjorteærmer, og da kom Terkild Espensen efter dem og talte til Christen Lauritsen, i det samme som Christen Lauritsen vendte sig om, da slog Terkild Espensen til ham med hans le og gjorde ham hans banesår: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Terkild Espensen manddød over og fra hans fred for Christen Lauritsen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret, og derhos gjorde den ottende sandemand Jens Stub i Skanderup hans skudsmål, at han for skrøbeligheds skyld ikke nu kunne møde.

(309)

** var skikket Staffen Nielsen i Bustrup og havde stævnet Christen Sørensen sst for et delsvidne, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over ham til Nørvang herreds ting efter et løgnagtigt løst registers opskrifts indhold anlangende adskillige varer, Staffen Nielsen skulle have bekommet af ham, hvilken ubevislig opskrift han hårdeligt for ting og dom, førend samme dele udgik, benægtet har: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(310)

** var skikket Oluf Andersen i Kragelund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tomas Jensen i Skovsbøl, sandemand i Nørvang herred, for et hans enlige ed og tov, han skal have gjort og svoret her på landstinget 17/7 sidst forleden, i hvilken hans ed han alene har svoret Hans Andersen i Kragelund manddød over og fra hans fred for Knud Lauritsen i Uldum, han desværre dræbte, uanseet at noksom for ham med sandfærdige vidensbyrd har været bevist, at Hans Andersen havde været forårsaget at værge sit liv: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(311)

25/9 1619.

** var skikket Jens Stub i Skanderup og gav til kende, hvorledes han med hans medbrødre sandemænd i Anst herred her i dag 14 dage skal have hjort deres ed og tov, og han den tid for sin skrøbelighed ikke kunne møde, og fordi nu i dag gjorde hans ed, som hans medbrødre sandemænd i dag 14 dage gjort har, og svor Terkild Espensen manddød over fra hans fred for Christen Lauritsen, han ihjelslog, eftersom han selv sandhed har udspurgt og forfaret.

** var skikket Niels Lauritsen i Borre og havde hid stævnet Lambret Christensen i vester Vrøgum og hans medbrødre kirkenævninger i Ål sogn, for de til Vesterherreds ting 7/8 sidst forleden har Niels Ebbesen kirkenævn oversvoret efter hans misgerninger og trolddoms bedrifter, hvilken deres ed og tov, Niels Lauritsen formener lovlig og ret at være gjort, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 24/7 dette år, som indeholder Anne Jeppes i Vrøgum og Christen Jepsen sst at have vidnet, det Jeppe Mikkelsen i Vrøgum klagede for dem, at Niels Ebbesen lovede ham en ond færd, for han var med den tid de tog Niels Ebbesens datter, og den næste nat fik han en meget underlig sygdom og havde aldrig hans helbred siden, og klagede Jep Mikkelsen meget i hans sygdom på Niels Ebbesen, at han havde gjort ham det, og Anne Jeppes og Christen Jepsen hver med oprakte fingre at have vidnet, at Niels Ebbesen med hans trolddoms kunst tog livet af Jep Mikkelsen. sammeledes efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag Mads Hansen i Vrøgum at have vidnet at den tid, Johanne Villadskone i Skødstrup skulle brændes for trolddom, og hun udlagde Niels Ebbesen i Vrøgum for trolddom, da lovede Niels Ebbesen Mads Hansen fem daler, om Mads Hansen kunne fly Niels Ebbesen af hendes udlæggelse, og hans søn Ebbe Nielsen fik Mads Hansen samme tid derfor en daler, han gav rettermanden: så og efterdi af bemeldte vidner forfares, Niels Ebbesen at have lovet folk ondt, og det derefter siden hans løfte bemeldte to personer på deres liv og helbred at være hændt og vederfaret, Anne Jeppes, Mads Hansen og Niels Lauritsen nu her for retten har vedkendes Niels Ebbesen for en vitterlig troldkarl sådan ulykke med sin trolddom at have begået, og intet han derimod fremlægger, hvormed han kan bevise sig ærligt og kristeligt at have skikket, og af to misdædere tilforn for sådan gerning at være berygtet, blandt hvilke den ene bemelder ham at have været deres rodemester, i lige måde bevises ham for sådan tilmodede trolddom at være af jern udbrudt og heden rømt, som han selv vedgår, så dermed bekræftes ham i sådan ---- skyldig at være, og kirkenævninger ved deres ed har ham kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag dem for samme deres ed og tov at kunne fælde eller den at imod sige.

(317)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, tjenende der sst, og havde stævnet Niels Lauritsen i Randerup for en uendelig dom, han her til landstinget kort tid siden over et sigtelses vidne, som Karen Andersdatter i Randerup til Lø herreds ting 21/8 sidst forleden skulle have forhvervet, i hvilket vidne hun åbenbarligt sigter Niels Lauritsen for hendes rette barnefar at være til det barn, hun nu går med, og ingen anden: så og efterdi med sognevidne bevises, Karen Andersdatter at være en letfærdig og løsagtig kvinde, som trende gange tilforn har ladet sig beligge, og samme sigtelse, nu hid stævnet er, findes alene af hende selv og ikke af hendes lovværge efter loven at være gjort, da kunne vi ikke kende samme sigtelse så nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have eller komme Niels Lauritsen til nogen forhindring, og efterdi Matias Nielsen selv tilstår ingen dom i sagen at være ganget, da dersom den findes, bør den ingen magt at have.

(318)

** var skikket Oluf Andersen i Kragelund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Tomas Jensen i Skovsbøl, sandemand i Nørvang herred, for et hans enige ed og tov, han skal have gjort og svoret her på landstinget 17/7 sidst forleden, i hvilken hans ed han alene har svoret Hans Andersen i Kragelund manddød over og fra hans fred for Knud Lauritsen i Uldum, han desværre dræbte, uanseet for ham med sandfærdige vidnesbyrd har været bevist, Hans Andersen at have været nødt til at værge sit liv: så og efterdi af fornævnte vidner, for sandemænd har været fremlagt, forfares og bevises Knud Lauritsen og Hans Andersen først at være kommet i trætte i Niels Andersens hus, og Knud Lauritsen da har taget sit spyd og sat udenfor døren, og der Hans Andersen noget efter er gået på sin hjemvej, har Knud Lauritsen derefter løbet efter ham, søgt til ham med spyddet, slået og stukket ham, så Hans Andersen var nødt til at værge sit liv, i lige måder med syn bevises Hans Andersen at have haft sår og skade, og ikke Tomas Jensen med tingsvidne har bevist anderledes at være tilgået, end som om vidnet er, og Tomas Jensen da imod bemeldte vidner og syn, så og imod de syv sandemænd deres ed har svoret Hans Andersen fra sin fred, da kunne vi ikke kende den hans ed så noksom, at den bør nogen magt at have eller at komme Hans Andersen på hans fredløsmål til nogen forhindring

(323)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Peder Christensen, foged på Stubbergård, og havde stævnet Peder Jensen i Gunderup og hans medbrødre kirkenævninger af Sevel sogn, for de til Sevel birketing 3/9 skal have Birgitte Mikkelsdatter i Trandum skovby kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst og bedrift, hun skal have begået, eftersom hun skulle være beråbt for at to personer Anders Munk og Maren Vævers, som derefter for slig deres trolddoms kunst er straffet og rettet på livet, så og efter herreds tingsvidner, og derefter skulle være sigtet af Visti Pedersen og Mikkel Vistisen på Torp, såvel som efter hendes søn Mikkel Vistisen på Ginding herreds ting, disligeste efter hendes egen bekendelse, formener samme nævningsed ret at være: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(324)

** var skikket Tomas Degn i Randerup hans visse bud Matias Nielsen, tjenende på Trøjborg, og havde stævnet Niels Lauritsen i Randerup for en uendelig dom, han kort tid siden her til landstinget over et delsvidne, som han forgangen år 2/5 over Niels Lauritsen forhvervet har, og over en herredstings dom på Lø herred 3/7 sidst forleden, hvori herredsfogden har tildømt Niels Lauritsen at give Tomas Degn den sædvanlige degnerente, som af arilds tid skulle være ganget af hans halve gård: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård på hans tjener Laurits Jensen i Agger hans vegne og havde stævnet Anders Pedersen, borger i Lemvig, for en uendelig dom, som han til Skodborg herreds ting forhvervet har over Laurits Jensen anlangende ti rigsdaler, han skulle have været salig Anders Rytter skyldig efter hans udgivne brevs lydelse, dateret Hove præstegård sankt mourits dag 1609, hvilket brev Peder Munk, boende i Trabjerg, først skulle have annammet i sin gæld af Anders Rytter, og Anders Pedersen siden med underfundighed har sig til forhandlet af Peder Munk: så og efterdi for os fremlægges Laurits Jensens åbne brev på ti daler, han Anders Rytter har pligtig været, hvilken gæld Peder Munk efter hans fuldmagts indhold til Anders Pedersen i hans gæld har opdraget, og ingen kvittants eller bevis fremlægges samme sin gæld betalt at være, så Laurits Jensen fordi derfor er delt blevet, da ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(327)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup på hans tjener Mikkel Lauritsen i Knudgård hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have hid stævnet Anne Bangsdatter, som for nogen tid siden tjente i Østergård, Jacob Pedersen, tjenende sst, og Christen Pedersen i Vostrup for et vidne, de til Nørherreds ting 1/4 sidst forleden vidnet har, at Anne Bangsdatter i Vallund i huset skulle have seet Mikkel Lauritsens forkstage og en hat var blodig, og ikke hun skulle have vidnet om hvis hus, det skulle have været i Vallund, og ikke nogen samtlig skulle have vidnet med hende i samme vidne men efter hendes egen mund og tale, og Mikkel Lauritsen hårdeligt benægter, at han skulle have med været, der det drab skete: så og efterdi Anne Bangsdatter og Christen Pedersen udførligt har vidnet, dem at have seet Mikkel Lauritsens forkstage, hat og ham selv at have været blodige, det og bevises Mikkel Lauritsen, førend samme drab skete, at have haft samme fork, truet og rystet med den, bemeldte Jep Ibsen og udtrykkeligt har vidnet, det han så Mikkel Lauritsen var hos, der drabet skete og løftede en fork i vejret og slog ned med den, og intet vidnesbyrd derimod fremlægges, hvormed de tilbage drives kan, men med synsvidne bekræftes fornævnte Niels Envoldsen at have haft adskillige sår og skade, og ikke kan bevises af én person at være gjort, og alle vidner, klage og syn i så måde med hinanden bekræftes, da ved vi ikke imod samme vidner og sigtelse ej heller fornævnte nævnings ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(334)

** var skikket velb Mads Tomasen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Jens Bertelsen, rådmand sst, for en ager han sig tilholder på Hestholm, som skulle ligge til en gårds ejendom, kaldes lille Anne Fincks ejendom, som Mads Tomasen skulle tilhøre, og samme ager skulle være ham forvildet fra fornævnte ejendom, og Jens Bertelsen samme ager sig at tilhøre efter et hjemgjort købebrev, han af hr Jens Pedersen, sognepræst i Vejle, skulle have forhvervet: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Gravers Sørensen, byfoged sst, for en dom han til Vejle byting 5/8 sidst forleden imellem Mads Tomasen og Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, dømt har anlangende en ager for Vejle på Hestholm, som Jens Bertelsen bruger, hvilken ager Mads Tomasen formener sig at tilhøre og skulle ligge til en hans gårds ejendom der for byen, kaldes lille Anne Fincks ejendom, i hvilken dom byfogden ikke skulle have tildømt ham samme ager, af den årsag Jens Bertelsen da fremlagde et hjemgjort købebrev, hvori hr Jens Pedersen, sognepræst i Vejle, skulle have solgt Jens Bertelsen en gårds ejendom for Vejle: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(335)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, og havde hid stævnet Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, for et skøde og adkomst, han lader sig af berømme at skulle være gjort til Vejle byting nogen år forleden af Niels Knudsen, borgmester i Vejle, på mester Jens Pedersen, sognepræst i Vejle, hans vegne anlangende en gårds ejendom, mester Jens Pedersen skulle have solgt ham med en ager på Hestholm: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(336)

** var skikket Christen Poulsen, født i Nissum sogn, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Albret Smed, borger i Lemvig, for han 14/6 sidst forleden på Lemvig byting har beskyldt Christen Poulsen, at han skulle have gjort ham sår og skade på de mellemste tre fingre på hans højre hånd, hvilken hans beskyldning Christen Poulsen højligt benægter sig aldrig at have stødt eller slået ham og ikke skulle have været i bordag med ham: så og efterdi fornævnte synsmænd har hjemlet dem at have seet Albret Smed at have haft sår og skade, hvorfor han har beskyldt Christen Poulsen, ham det at have gjort, og han da samme tid har været til vedermåls ting og det ikke ved sin ed ville benægte og i så måde gerningen vedgået, og sandemænd fordi har ham vold oversvoret, da ved vi ikke imod samme syn og beskyldning ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(338)

** var skikket velb fru Karen Lunge, salig Holger Ulfstands til Vosborg, hendes visse bud Christen Pedersen i Damgård og havde stævnet Christen Christensen i Rævsgård for en dom, han her til landstinget 28/8 sidst forleden forhvervet har, hvilken dom Christen Pedersen på fru Karen Lunges vegne formener, Christen Christensen med svigagtighed skulle have forhvervet, menende ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette. derhos gav Christen Christensen til kende, det han gerne samme dom ville afstå, og dersom han sig dermed har forseet, ville han være i hans husbonds minde: da efter sådan lejlighed finder vi samme dom magtesløs at være.

(339)

** var skikket Laurits Jellosen, borger i Horsens, og havde stævnet Gravers Sørensen, byfoged i Vejle, for en dom han til Vejle byting 1/7 sidst forleden dømt har anlangende 26 daler, som Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, skulle have lovet for Laurits Jellosen til Carsten Busch i Hamborg, og i fornævnte dom skulle have tildømt Laurits Jellosen selv at betale fornævnte 26 daler og fly Jens Bertelsen sit brev igen, han på hans vegne til Carsten Busch har udgivet, og ikke skulle have villet anse, at Jens Bertelsen har indført fornævnte 25 daler i sit regnskab: så og efterdi for byfogden såvel som her for retten er fremlagt en kontrakt, Jens Bertelsen og Laurits Jellosen imellem er gjort lang tid efter, at de med hverandre har været til regnskab, og i ingen måder deri ---- det Jens Bertelsen den summa, han for Laurits Jellosen til Carsten Busch lovet har, skulle betale, men Otte Brahe Pedersens brev klarligt formelder Laurits Jellosen sig dem selv at have tiltaget til sin ---- tid at skulle erlægge, og byfogden fordi har tildømt Laurits Jellosen samme kontrakt at holde og fornævnte summa pendinge at betale og Jens Bertelsen sit brev igen at forskaffe, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs at være.

(342)

** var skikket velb Niels Mogensen, wohnhaftig i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget 8/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Eskild Pedersen, foged på Tiim, med flere for et vidne, de 5/12 1616 til Tiim birketing vidnet har anlangende nogen gæld, som de hans hustru ville påvidne efter hendes forrige husbond salig Peder Munk, som boede i Staby kærgård, hvilket ikke med noget nøjagtigt brev skulle bevises, hvilken gæld Niels Mogensens hustru fru Karen Munk ved hendes højeste ed benægter, at hun ikke skulle være dem nogen gæld pligtig: så og efterdi ikke bevises med brev eller segl Peder Munk at have været Eskild Pedersen eller de andre gældnere samme gæld pligtig, men de selv med deres eget kundskab ville dem gæld tilvidne, fru Karen Munk og nu her for retten ved højeste ed har benægtet, bemeldte hendes forrige husbond Peder Munk ikke at have været dem samme gæld pligtig, der han ved døden afgik, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have.

(346)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget 31/7 sidst forleden, lydende da efter en anden opsættelse at have stævnet Jørgen Nielsen i Julsgård i Staby sogn i Ulfborg herred for en dele, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over hans tjener Laurits Christensen på Toft og hans hustru: så mødte velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, og afstod samme delsbreve, så de ingen skal komme til hinder eller skade.

9/10 1619.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Peder Christensen, foged på Stubbergård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet i rette stævne Peder Jensen i Gunderup og hans medbrødre kirkenævninger af Sevel sogn, for de til Sevel birketing 3/9 skal have Birgitte Mikkelsdatter i Trandum skovby kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst og bedrift, hun skal have begået, eftersom hun skulle være beråbt for af to personer Anders Munk og Maren Vævers, som derefter for slig deres trolddoms kunst er straffet og rettet på livet, så og efter herreds tingsvidner, og derefter skulle være sigtet af Visti Pedersen og Mikkel Vistisen på Torp, såvel som efter hendes søn Mikkel Skrædders ord til Mikkel Vistisen på Ginding herreds ting, disligeste efter hendes egen bekendelse skulle have beganget, brugt og gjort, formener samme nævningsed ret at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(347)

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Poul Munks, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have ladet stævne Knud Christensen i Gørding, for han i dommersted på Ulfborg herreds ting 13/6 1618 skulle have fundet hendes fuldmægtig Christen Christensen fra hendes lovlige syn, som hun formente, han samme dag burde at have haft beskrevet anlangende om en vej, diger og lukker, som skulle være lukket og kastet ved hendes tjener Jens Simonsens gård i Kloster: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Poul Munks, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have ladet stævne Morten Jensen i Moseby for en dom, han til Ulfborg herreds ting 8/5 sidst forleden dømt har imellem hendes fuldmægtig Christen Christensen og Christen Madsen i Bundgård, Niels Christensen og Anders Christensen sst anlangende en grob og dige ved hendes tjener Jens Simonsen i Kloster hans eng såvel som i forten at være gravet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(349)

23/10 1619.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og på velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård og Just Brockenhuus til Astrup deres vegne og havde stævnet velb Frederik Munk til Krogsgård for en uendelig dom, som han her til landstinget skal have forhvervet over nogen endelige og uendelige domme, som de ved deres fuldmægtige Søren Pedersen i Ollerup og Niels Mosgård, borger i Århus, havde ladet forhverve anlangende et hus, Frederik Munk skulle have ladet sætte på deres fælles jord i Hover uden deres hjemmel og minde, formener samme uendelige dom ikke så lovlig at være forhvervet, som det sig burde, efterdi de ikke skulle være lovligt stævnet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Peder Christensen, foged på Stubbergård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet i rette stævne Peder Jensen i Gunderup og hans medbrødre kirkenævninger af Sevel sogn, for de til Sevel birketing 3/9 skal have Birgitte Mikkelsdatter i Trandum skovby kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst og bedrift, hun skal have begået, eftersom hun skulle være beråbt for af to personer Anders Munk og Maren Vævers, som derefter for slig deres trolddoms kunst er straffet og rettet på livet, så og efter herreds tingsvidner, og derefter skulle være sigtet af Visti Pedersen og Mikkel Vistisen på Torp, såvel som efter hendes søn Mikkel Skrædders ord til Mikkel Vistisen på Ginding herreds ting, disligeste efter hendes egen bekendelse at skulle have beganget og brugt. nu fremlagde Peder Christensen efterskrevne tingsvidne af Sevel birketing 9/7 dette år, Mikkel Vistisen i Torp, som havde Anders Sørensen Munk og hans hustru Gertrud Sørensdatter hægtet og fængslet, at have vidnet, at han hørte, at Anders Munk bekendte, at Birgitte Mikkelsdatter var en vitterlig troldkone: så og efterdi Peder Poulsen og hans medfølgeres vidne aleneste er vidnet efter rygte og ikke om deres egen vitterlighed, Mikkel Vistisen og hans medbrors vidne og er vidnet efter andre deres ord og sagen, som de ikke er gestendig, men højligt benægter, bemeldte Mette Pedersdatter og hendes medfølgeres vidner ikke heller med rigtige vidner bekræftes, det Birgitte Mikkelsdatter skulle have lovet dem ondt, som derefter dem på liv, helbred eller gods skulle være vederfaret, samme to bekendelser og findes af Anders Munk og Maren Vævers, som for deres misgerninger er heden rettet, at være gjort, hvis ord efter recessen ikke står til troende, da kunne vi ikke kende samme vidner og bekendelser ej heller fornævnte nævningsed, derefter svoret er, så nøjagtig at være, at de må komme Birgitte Mikkelsdatter på hendes liv til forhindring, førend anderledes bevises kan, men efterdi hun selv for tinge har bekendt sig at kan signe og dermed Guds hellige navn misbrugt, da dersom kan befindes hende det at have brugt, siden KM mandat derom udganget er, der gås om til hendes værneting hvis ret kan findes.

(356)

** var skikket Jep Christensen ved Lønborg kirke og havde stævnet Margrete Hansdatter i Lønborg og Gert Nielsen i Vostrup for et vidne, de til Lønborg birketing kort tid siden forleden vidnet har anlangende, det Jep Christensen skulle have kommet i Hans Christensen degn hans hus og skudt ham imod en kiste og stødt ham et sår på hans ben, og at han samme tid skulle have taget en birketings dom fra Peder Hansen imod hans vilje og minde, hvilket vidne han benægter ved sin højeste ed. sammeledes havde stævnet Christen Christensen i Vostrup og hans medbrødre sandemænd for to vold, de svoret og gjort har over Jep Christensen: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(357)

** var skikket velb Truid Bryske til Langesø hans visse bud Søren Knudsen i Kølholt og havde stævnet Christen Andersen i Jelling for en dom, han 4/8 sidst forleden til Tørrild herreds ting fra sig har sat og ikke ville dømme imellem Truid Bryske og Jens Mortensen i Stensgård, men ville gøre sig en udgang og påskud, at jomfru Lisbet Friises sedler skulle være imod hverandre: så og efterdi for fogden har været fremlagt adskillige jomfru Lisbet Friises sedler, det hun har befalet Jens Mortensen at udvise og forskaffe træ af samme hendes skove til hvem, hun dem har forundt, blandt hvilke findes hendes svoger Truid Bryske selv at skulle have tyve ege, dog han deraf ikke skal have bekommet uden tre. item og at være fremlagt hendes seddel, Jens Mogensen givet, ham at må udvise hendes tjenere hvis, som de har behov til deres gårde og vogn redskab, hvortil hun og ville være hans fri hjemmel, og derimod for fogden at have været i rette ført jomfru Lisbets brev, indeholdende det hun ikke er Jens Mortensens hjemmel til nogen af bemeldte sedler at fremlægge, så samme hendes sedler og brev i så måde findes imod hverandre, og fogden fordi ikke har vidst sig på dem at være dommer, da kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, eller ved den hans dom at imod sige.

(362)

** var skikket velb Truid Bryske til Langesø hans visse bud Søren Knudsen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Johan Brockenhuus til Lerbæk for en dom, han til Tørrild herreds ting 15/5 sidst forleden ved sin fuldmægtig Niels Mosgård på sine egne såvel som og på sin mor fru Edel salig Keld Brockenhuuses og sin bror Just Brockenhuus deres vegne forhvervet har, anlangende at Truid Bryske skulle være tildømt at lide rigens æskning og tiltale for løfter, som afgangne Keld Brockenhuus med flere gode mænd for ham skulle have i været, i hvilken dom Truid Bryske af Søren Pedersen i Ollerup med æskning skulle være forfulgt, uanseet formenende noksom med Johan Brockenhuuses egen seddel skulle kunne bevises at skulle være tilfreds stillet, førend samme æskning skulle være blevet udstedt: så og efterdi samme herredstings dom findes efter to uendelige domme, som stod ved deres fuldmagt, at være udganget, og ingen gensigelse derimod er fremkommet, da ved vi ikke den dom, så vidt Johan Brockenhuus og hans mor deri findes at være interesseret, at imodsige, men efterdi Just Brockenhuus selv for sin person den har kasseret, bør den i de måder ikke nogen magt at have, og efterdi med underskrevne sedler bevises Johan Brockenhuus med hægter at være tilfreds stillet 5/6 for fornævnte atten tusinde daler løfter, hvormed fornævnte hans mor og bror har ladet sig med benøje, så sagen dermed skulle opstå, fornævnte æskning over Truid Bryske og fru Karen Friis dog findes den 12/6 derefter for samme løfter at være forhvervet, da kunne vi ikke kende samme æskning så nøjagtig, at den bør at komme Truid Bryske eller fru Karen Friis til hinder eller skade.

(367)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, for han imod sædvanlig forordning og lands skik har sig understået og ikke holdt ting på lørdag sidst forleden, som var 20/3, dog det ikke skulle være nogen de dage, om hvilke recessen formelder, ting ikke at skulle holdes, så deres sager i de måder er blevet forspildt, så de med vidtløftig bekostning igen på ny måtte stævne, formener ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi med fornævnte vidner er bevist, fru Edel Ulfeld, Johan Brockenhuus og Just Brockenhuus deres fuldmægtig lørdag 20/3, som vor frue dag påholdtes, at have været på Tørrild herreds ting der deres sager at ville forrette, og intet ting da er blevet holdt, så samme deres ret derfor er dem forslaget, dog i recessen ikke findes aflyst, at jo på den dag skulle ting holdes, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Andersen sig jo deri har forseet og bør at oprette denne deres bevislige skade, de derover har lidt.

(369)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og på sin mor velb Edel Ulfeld til Hanstedgård hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have hid i rette stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for han, formedelst en landstings stævning, som for ham 1/5 skulle blevet i rette båret til tinget, skulle have frafundet dem hvis endelig dom, som deres fuldmægtig var begærende over velb Truid Bryske og fru Karen Friis efter fem uendelige domme, som han tilforn skulle have dømt i samme sag: så og efterdi det befindes samme sager med Truid Bryske og fru Karen Friis tre gange tilforn for Christen Andersen at have været indstævnet, og ikke de er mødt, hvorfor han uendelige domme i sagen har udgivet, og der sagen derefter for endelig dom for ham har været indkaldt, har han alene formedelst en landstings stævning deres fuldmægtig dom og lovmål frafundet og ikke enten endelig dømt eller sagen opsat, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Andersen jo sig dermed har forseet og bør derfor at igen give dem hvis billig bevislig kost og tæring, de derfor lidt og gjort har, og samme hans frafindelse magtesløs at være.

(372)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og på sin mor velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han til Tørrild herreds ting 13/3 sidst forleden dømt har og frafundet deres fuldmægtig fra hvis tiltale, som han på deres vegne ville have til velb Truid Bryske til Langesø og fru Karen Friis og har taget sig årsag, at der ikke skulle være lovligt varsel for givet og ikke skulle anseet, det for ham tilforn skulle have været bevist med Truid Bryskes og fru Karen Friises brev, hvori han skulle have gjort hende til en hovedmand med sig, så at brevene skulle lyde én for alle og alle for én og siden at hendes brev, hvori hun skulle have sig til forpligtet at stande under rigens forfølgning uden al varsel, om samme hendes brev ikke blev holdt: så og efterdi samme dom ikke medfører, varselsmænd at have hjemlet dem at have givet Truid Bryske varsel for hans hovedgård eller mundtligt, som det sig burde, og fogden fordi ikke vidste efter samme varsel at tilstede nogen lovmål på Truid Bryske den dag, da kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være eller ved imod den hans dom at sige.

(375)

** var skikket velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård hendes visse bud velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende efter en anden opsættelse da at have ladet stævne Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han til Tørrild herreds ting 14/4 sidst forleden dømt har og formedelst nogen skudsmål skulle have fradømt hendes fuldmægtig fra hans endelige dom, han var begærende over velb Truid Bryske til Langesø og fru Karen Friis efter hvis uendelige dom, som han tilforn skulle have dømt, hvori han skulle have tildømt dem at lide tiltale uden al varsel eller skudsmål efter fru Karen Friises udgivne forpligt: da efter vores begæring afstod Johan Brockenhuus samme sag og tiltale med Christen Andersen, så han derfor skal kvit være.

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Palle Munks, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet i rette stævne Morten Jensen i Moseby for en dom, han til Ulfborg herreds ting 8/5 sidst forleden dømt har imellem hendes fuldmægtig Christen Christensen på den ene og Christen Madsen i Bundgård, Niels Christensen og Anders Christensen sst på den anden side anlangende en grob og dige nordvest fra hendes tjener Jens Simonsen i Kloster såvel som i forten at være gravet, indeholdende i sin beslutning, at fogden ikke vidste sig at kunne tildømme Christen Madsen og hans to sønner samme dige og grob at nedlægge, uanseet for han skulle have været bevist, fornævnte dige og grob skulle være kastet på de åsteder, som ikke tilforn skulle have været dige og grob: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(377)

** var skikket Christen Jensen i Bredviggård på den ene og havde stævnet velb Niels Mogensen, boende i Holstebro, og Jens Sørensen i Thusgård på den anden side for tre uendelige domme, de her til landstinget skulle have forhvervet, den ene anlangende et skøde og lovbud, Christen Jensen skulle have forhvervet på en bondegård i neder Feldborg, den anden anlangende på to stævningsmænd, den tredje anlangende kost og tæring, som hans far Jens Lauritsen i Bredvig skulle være tildømt at give Jens Sørensen, for han skulle have stævnet ham til landsting, hvilket han benægter sig ikke at have ladet gøre. Jens Lauritsen fremlagde fru Karen Nielsdatters efterskrevne brev, dateret Bredvig 8/7 1819, hvori hun kendes at have solgt fra sig og sine arvinger hendes bondegård i neder Feldborg, Christen Pedersen iboer, skylder årligt halvfemte tønder rug, og til Christen Jensen i Bredvig og hans arvinger, dernæst fremlagde efterskrevne lovbuds vidne af Ginding herreds ting 8/8 sidst forleden, som indeholder Jens Lauritsen på sin far Christen Jensens vegne at have lovbudt den gård i neder Feldborg, Christen Pedersen iboer. medfører samme vidne varselsmænd at have bestået, at de i Bredvig mundtligt stævnede Søren Jensen, Jens Jensen, Else Jensdatter og Mette Jensdatter med deres lovværger: så og efterdi fru Karen Nielsdatter, som samme skødebrev udgivet har, er en adels person over hvis breve, vi ikke er dommer, da ved vi ikke på samme skødebrev at dømme, men hvem den påskader, da indkalder sig den for sin tilbørlig dommer, disligeste efterdi med delsbrev bevises, Jens Lauritsen at have været delt og lovforvunden, da han samme lovbuds vidne forhvervet har, tilmed og bevises med Niels Mogensens skudmåls seddel såvel som og herredsfogdens beseglede opsættelse, det Niels Mogensen ikke har været ved Ginding herreds ting men syg og skrøbelig den dag, varselsmænd har hjemlet dem der ved tinget for samme lovbuds vidne at skulle have givet ham varsel, da finder vi samme lovbuds vidne magtesløs at være, og fornævnte varselsmænd uret at have hjemlet og bør derfor at stande til rette, i lige måde efterdi med tingsvidne bevises, Jens Lauritsen at have ladet hid stævne Jens Sørensen her til landstinget 25/9, dog han ikke da her er mødt ham sag at give, og fordi samme dom på kost og tæring er udganget, da ved vi ikke samme dom at forandre eller imod sige.

(380)

** var skikket Eske Christensen i Hillerslev på sin søster Mette Christensdatter i Janderup hendes vegne hans visse bud Niels Knudsen i Varde og havde stævnet Laurits Madsen i Hesselmed mølle for en udlæggelse og bekendelse, han 8/1 1614 til Vesterherreds ting forhvervet har efter en misdæders ord ved navn Kirsten Pallesdatter, som for sine misgerninger er heden rettet, formeldende blandt andet Kirsten Pallesdatter at have udlagt Mette Christensdatter for trolddom: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende, og efterdi Kirsten Pallesdatter, som samme bekendelse gjort har, har været et udedist menneske, som for sine misgerninger er heden rettet, og samme hendes bekendelse i ingen måder med vidnesbyrd bestyrkes, Mette Christensdatter at have lovet nogen ondt, og det dem at være vederfaret, da kunne vi ikke kende samme bekendelse så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme hende på liv og ære til hinder eller skade i nogen måde.

(382)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævnet Peder Skov i neder Feldborg og hans medbrødre vidnesfolk for et vidne, de 25/2 sidst forleden vidnet har, anlangende at han nogen tid siden tilforn skulle have sagt til ham, at Jørgen Væver i Holstebro hans stedsøn Jacob skulle have stjålet nogen pending fra ham, hvilket hans vidne han hårdeligt skulle benægte sig slige ord ikke til ham at skulle have sagt: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(383)

6/11 1619

** var skikket Jørgen Andersen i Tarm på sine egne og sin hustru Anne Hansdatter og hendes medarvinger Maren Hanskone i Tarm, Maren Hansdatter sst, Anne Hansdatter, Tomas Olufsen og Karen Hansdatter, tjenende i Ribe, deres vegne og havde stævnet Niels Christensen i Ulfborg kærgård, Christen Olufsen, slotsskriver på Lundenæs, for to uendelige landstings domme, de lader dem af berømme at skulle have forhvervet forgangen sommer over nogen vedersigelses vidner, Jørgen Andersen og hans hustru hendes medarvinger til Nørherreds ting skulle have ladet forhverve efter salig Anders Hansen, født i Tarm, hans død. sammeledes havde hid kaldt Jens Nielsen, borger i Holstebro, Jens Nielsen og Christen Nielsen i Kærgård, som skal være fornævnte Niels Christensens konebror, egen søn og tjenestedreng for et vidne, de med ham til Ulfborg herreds ting 21/8 sidst forleden på salig Anders Hansen vidnet har, at Anders Hansen købte af Niels Christensen en hest og to køer for 29 daler: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(384)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, hans visse bud Mogens Jensen i Bredsgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have i rette stævnet Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, for et skøde og adkomst, han lader sig af berømme at skulle være gjort til Vejle byting nogen år forleden af Niels Knudsen, borgmester i Vejle, på mester Jens Pedersen, sognepræst i Vejle, hans vegne anlangende en gårds ejendom, mester Jens Pedersen skulle have solgt ham med en ager på Hestholm: så og efterdi samme skøde findes i dag seks uger at have været hid kaldt, og sagen da til i dag er optaget, eftersom Jens Bertelsen denne tid er mødt og påskrevet breve, så det noksom var ham bevidst, sagen i seks uger at være opsat, og ikke nu han er fremkommet nogen modstand derimod at gøre, da finder vi samme skøde magtesløs at være.

(385)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, hans visse bud Mogens Jensen i Bredsgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Groers Sørensen, byfoged der sst, for en dom han til Vejle byting 5/2 sidst forleden imellem Mads Tomasen og Jens Bertelsen rådmand dømt har anlangende en ager for Vejle på Hestholm, Jens Bertelsen bruger, hvilken ager Mads Tomasen formener sig at tilhøre, i hvilken dom Groers Sørensen ikke skulle have tildømt ham samme ager af den årsag, Jens Bertelsen da fremlagde et hjemgjort købebrev: da efterdi samme købebrev og dom findes i dag seks uger at have været hid kaldt, og sagen til i dag optaget, eftersom Jens Bertelsen den tid er mødt og påskrevet breve, så det noksom var ham bevidst, sagen i seks uger at være opsat, og ikke nu han er fremkommet nogen modstand herimod at gøre, da finder vi samme købebrev og dom magtesløs at være og ikke komme Mads Tomasen på hans ager og ejendom til nogen forhindring.

(387)

** var skikket Kirsten, salig Oluf Simonsens efterleverske i Starup, hendes visse bud Hans Nielsen, borger i Kolding, og havde stævnet Hans Sørensen Lang i Starup for en uendelig landstings dom, han her til landstinget skulle have ladet forhverve kort tid forleden over en anden uendelig landstings dom, som Hans Nielsen skulle have forhvervet på Kirsten salig Oluf Simonsens vegne 17/2 1616, lydende på en dele, som Hans Jørgensen Lang skulle have forhvervet over hende til Brusk herreds ting 16/12 1615 for et bolshus, hun skulle have sted og fæst Iver Mouridsen sst af hendes og hendes børns arv og ejendom, og ikke Hans Jørgensen Lang skulle være nogen medarving eller har nogen rettighed til fornævnte ejendom: så og efterdi samme to landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, end til sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

(388)

** var skikket Christen Christensen i Bederholm og havde stævnet Niels Jensen i Trandum kirkegård for en bekendelse, han for kort tid siden efter en misdæder Maren Væver, som for hendes misgerninger skulle være heden rettet, hendes ord og mund bekommet har, i hvilken bekendelse Maren Væver skulle have beråbt og beskældt fornævnte Christen Christensens hustru Maren Christensdatter, af den årsag Christen Christensen skulle for nogen tid siden har ladet samme misdæders søstersøn for tyveri angribe, hvorover samme tyvs øre skal være blevet afskåret, og Maren Vævers i samme bekendelse skulle have bekendt, at en anden troldkone Birgitte Mikkelsdatters dreng skulle have sagt hende, at Kirsten Fassi i Viborg, som havde Maren Christensdatters bror Jens Christensen, Birgitte Mikkelsdatter og Maren Christensdatter skulle have forgjort salig Kjeld Juel til Stubbergård i Viborg, og det skulle være på fjorten år siden, Kjeld Juel skulle være ved døden afgået, og fik Kirsten Fassis Maren Christensdatter i Bederholm det, som var af adskillige hår og ben, små stødt som mel, som hun Kjeld Juel i brød skulle indgive og stryge på ham med noget deraf, og var der nogen læsning over ham: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle eller troldkvinder står til troende, og Maren Væver, som samme bekendelse gjort har, findes at have været et udedisk menneske, som for sine misgerninger er heden rettet, og ikke med vidnesbyrd bevises, Maren Christensdatter at have lovet nogen ondt eller for nogen trolddom tilforn at være berygtet, men med nøjagtige stokkenævn, sognevidne og kundskab bevises, hende sig ærligt, kristeligt og vel at have skikket og forholdt, da finder vi samme bekendelse, så vidt den Maren Christensdatter anlanger, magtesløs at være og ikke komme hende på hendes ære, gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måde.

(391)

** var skikket Jacob Christensen i Sevel og havde stævnet Niels Jensen i Trandum kirkegård for en bekendelse, han kort tid siden efter en misdæder Maren Væver, som for sine misgerninger skal være heden rettet, hendes ord og anråb forhvervet har, i hvilken bekendelse, hun skulle have beråbt og beskældt Jacob Christensens hustru Maren Poulsdatter, at hun var en troldkvinde og havde tre dragedukker at samle gods og penning med, og var de taget under en galge, som en tyv havde pisset, og berettede, at hun skulle have sat dem i hendes stue i et sort skrin, og var de lige skikket som børn, dog ikke større end små dukker: så efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder står til troende, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Maren Vævers, som samme bekendelse gjort har, findes at have været et udedisk menneske, som for sine misgerninger er heden rettet, og ikke med vidnesbyrd bevises, Maren Poulsdatter at skulle have lovet nogen ondt eller for nogen trolddom tilforn at være berygtet, men med nøjagtige stokkenævn, sognevidne og kundskab bevises, hende sig ærligt, kristeligt og vel at have skikket og forholdt, da finder vi samme bekendelse, så vidt den Maren Poulsdatter anlanger, magtesløs at være og ikke at komme hende på hendes ære, gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måde.

(394)

20/11 1619.

** var skikket velb Iver Friis til Volstrup hans visse bud Christen Jensen i Blæsbjerg og havde stævnet Jens Jørgensen i Risum for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet 6/11 sidst forleden anlangende nogen vidnesbyrd, som skulle være ganget til Volstrup birketing og nogen til Hjerm herreds ting, disligeste en uendelig dom, som skulle være ganget til fornævnte birketing 17/9 at skulle være magtesløs dømt, mener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet. så fremlagde Christen Jensen efterskrevne tingsvidne af Volstrup birketing 3/9 dette år, som indeholder Christen Jensen adspurgte Morten Mikkelsen, født i Snøder, hvor han havde sit hus og væring den tid, han lokkede Maren Christensdatter i Volstrup by, da Morten Mikkelsen at have bekendt, at han havde haft hans hus og værelse hos Mikkel Svendsen i Telling og havde hans fæste og væring hos ham den tid, han lokkede Maren Christensdatter: så og efterdi bemeldte vidner ikke findes med oprakte fingre og ed efter recessen at være vidnet, men en part har lagt deres vidner i tvivl, ikke heller Verner Parsberg, som i samme sag er interesseret, noget varsel har fanget, da finder vi samme vidner ingen magt at have, men efterdi fornævnte birketings dom ikke lyder længere, end til den for birkefogden blev indkaldt, da hvem videre påskader indkalder sig den for birkefogden igen.

(397)

** var skikket velb Envold Kruse til Hjermeslevgård, KM befalingsmand på Tranekær, hans visse bud Niels Gregersen på Fabjergbol og havde hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred at udlede Tomas Ibsen i Ebbensgård hans bane, som blev død fundet på marken imellem Ulfborg kirke og hans gård, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 13/11 sidst forleden, som indeholder Christen Pedersen i Damgård med flere at have vidnet, at på mandag sidst forleden var tre uger så de, at Tomas Ibsen lå død ved hans vogn på marken mellem Ulfborg kirke og hans gård, og ingenting de kunne kende på ham, og var der en hel hob folk, som hjalp ham på vognen. dernæst efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 30/10 dette år, Jens Nielsen i Ulfborg med flere at have vidnet, at på mandag sidst forleden var otte dage om aftenen så de, at Tomas Ibsen, som boede i Ebbensgård lå død i hans vogn uden hans salsdør og syntes dem, at han havde brækket sig af øl eller mjød, som han havde drukket: dernæst gjorde sandemændene deres ed og udlagde Tomas Ibsen af alderdom at være faldet af vognen og derover af våde og vanlykke at være død blevet, og det at være ham til bane og livs lagt.

(399)

** var skikket velb Iver Friis til Volstrup hans visse bud Christen Jensen i Blæsbjerg og havde stævnet Mikkel Madsen i Snøder for et vidne, han til Volstrup birketing 6/8 sidst forleden vidnet har anlangende hans tjener Morten Mikkelsen, barnfødt i Snøder, skulle have haft sit husværelse til hans far Mikkel Madsens, siden han først lærte skrædder embedet, hvilket vidne Morten Mikkelsen ved sin ed skulle have benægtet. så fremlagde Christen Jensen efterskrevne tingsvidne af Volstrup birketing 12/11 dette år, som indeholder Mikkel Svendsen i Telling at have vidnet, at Morten Mikkelsen, født i Snøder, har haft hans hus hos ham og havde været hos ham mere end halvandet år: da efterdi Morten Mikkelsens sidste bekendelse og vidne i samme sag, nu fremlagt er, stander ved magt og ustævnet, ved vi ikke på fornævnte vidner, nu hid kaldt er, at dømme, førend den lovligt stævnes, og da gå om hvis ret er.

(403)

** var skikket Niels Pedersen i Albæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Graversen i Ganer og hans medbrødre for et vidne, de til Skjern birketing 27/11 1616 med Christen Pedersen i øster Skjern vidnet har, anlangende de ikke skulle have vidst med Kirsten Jenskone, salig Jens Jensens sst, uden godt, formente dem både af letfærdighed og i andre måder hende til behjælpning at have vidnet. disligeste havde stævnet adskillige efterskrevne personer deres vidner angående Kirsten Jenskones trolddoms bedrifter at være gestendig. dernæst blev fremlagt blandt andet hr Christen Laugesens ? efterskrevne kundskab, hvori han bekendte, at han ikke andet kunne kende 11/8 og 12/8, at den pige Maren Nielsdatter, som tjente hr Mogens, var besat, som gav sig til kende af hendes grumme ansigt og onde fagter, og på spørgsmål svarede hun blandt andet, at Nicolausen plagede hende, dertil gav han ansvar, du lyver satan, du est jo ikke døbt, du har stjålet det ædle navn Nicolaus til, og dernæst spurgte, hvorfor est du kommet herind, da svarede hun, spektakel zuma hen, og at han var Kirsten Jensdatters dreng. dernæst blev fremlagt hr Olufs efterskrevne kundskab, at han 16/8 sidst forleden har været i hr Mogenses hus, da var Maren Nielsdatter syg og skrøbelig, og da sagde hun, at Kirsten Jenskones dreng plagede hende, og han hed Nicolausen, som var den onde ånd: så og efterdi hr Peder Christensen med flere præster og andre alene har vidnet efter Maren Nielsdatters ord og mundheld, som dog mesten part bemelder, hende med den onde ånd at have været besat, da hun sådanne ord og sælsomme fagter skal have haft, så fordi kan eragtes samme ord af den samme ånd og løgner igennem hendes mund at kunne være faldet, som ikke står til troende, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de må komme Kirsten Jenskone til forhindring, og efterdi Bodil Christenskones vidne ikke er uden én persons vidne, som ikke med andre vidner bekræftes, hendes salig husbond noget ondt af Kirsten Jenskone at være lovet eller vederfaret, finder vi det hendes enige vidne ingen magt at have, men efterdi Peder Nielsens vidne og klage om meget og adskilligt kvæg og fæmon, han skal have mistet, siden han har været i tvist med Kirsten Jenskone og hendes husbond, såvel som og om hans søn Jens Pedersens sygdom og død, med adskillige vidner og kundskab af grander og naboer til herredsting og birketing bekræftes, så at være hændt og sket, og Kirsten Jenskone derfor i så lang tid at være berygtet og påslaget, og Peder Nielsen nu her for retten Kirsten Jenskone for sådan ulykke og hans søns sygdom og død har sigtet og beskyldt, hun og tilforn befindes af to misdædere for trolddoms gerning at være udlagt, og ingen nøjagtige sognevidne eller stokkenævn derimod fremlægges, da ved vi ikke imod samme vidner, klage og udlæggelser at sige eller magtesløs dømme, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Kirsten Jenskone boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har hende ved deres ed trolddoms sag påsvoret, da ved vi ikke nogen årsag dem for samme deres ed og tov at kunde fælde eller derimod at sige.

(426)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Andersen, foged på Rugballegård, og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, og Søren Olufsen sst for alle hvis domme, de til fornævnte herredsting dømt har anlangende et hus, som skal være rejst i Hover i hans tjener Christen Knudsens toft sst, som noget skulle have stået på byens forte, som han selv skulle være lodsejer til, hvilke deres domme han beskylder, at det ikke skulle have været for dem bevist, at samme hus skulle have stået på anden mands jord: så og efterdi det befindes, for fogden at have været i rette lagt tre uendelige domme i samme sag, som stod ved fuld magt, og ingen på Frederik Munks vegne er i rette mødt nogen hans undskyldning at gøre, så han fordi endelig dom dømt har, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(427)

** var skikket Jørgen Andersen i Tarm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Ulfborg kærgård for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet nogen tid forleden over et vedersigelses vidne, Jørgen Andersen til Nørherreds ting skulle have ladet forhverve, arv og gæld at have forsvoret efter salig Anders Hansen, født i Tarm, hans død og afgang, mener samme dom ikke endelig at lyde og burde fordi magtesløs at være. disligeste havde hid stævnet Jens Nielsen, borger i Holstebro, Jens Nielsen og Christen Nielsen i Kærgård, som skal være fornævnte Niels Christensens konebror, egen søn og tjenestedreng for et vidne, de med ham til Ulfborg herreds ting 21/8 sidst forleden på salig Anders Hansen vidnet har, at Anders Hansen købte af Niels Christensen en hest og to køer for 29 daler og givet ham sit brev på, som han skulle have underskrevet sit mærke og navn: så og efterdi hr Niels Pedersen og hr Christen Pedersens vidne ikke udtrykkeligt formelder, hvad Jørgen Andersen af samme gods skulle have bortført, det såvel som ikke heller Erik Nielsens og hans medfølgeres vidne findes at være vidnet på fersk fod, men rum tid efter sådant skulle være sket, som de om vidnet har, og en part på en død mand, da kunne vi ikke kende samme vidner så nøjagtige at være, at de må komme Jørgen Andersen til nogen forhindring, og efterdi ikke med nøjagtige vidnesbyrd bevises, Jørgen Andersen noget af salig Anders Hansens gods at have forrykket eller sig med befattet, efter han det på sin og sin hustrus vegne har ladet afsige, da ved vi ikke imod samme afsigelses vidne at sige eller magtesløs dømme.

(430)

** var skikket Oluf Madsen i Kvong og havde stævnet Jep Jørgensen, Niels Mortensen sst med flere for et vidne, de til Vesterherreds ting 23/5 1618 vidnet har, anlangende at Oluf Madsens geder tit og ofte skal have ganget voldgang over deres eng og korn, hvilket deres vidne han beskylder at skal være vidnet i deres egen sag dem selv til behjælpning: på begæring blev samme sag opsat til snapsting nu først kommende.

(431)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Andersen, foged på Rugballegård, og havde stævnet velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård, salig Kjeld Brockenhuuses efterleverske, med hendes lovværge Johan Brockenhuus til Lerbæk og Just Brockenhuus til Astrup for tilbudsvidner, som de på Tørrild herreds ting har ladet tage imod KM dom, han skulle have forhvervet over deres salig husbond og far, hvilket det første formelder, dem at ville fly ham det delsvidne på nogen hans tjenere i Høgsholt, når de skifter deres breve: så og efterdi det forfares, bemeldte sag for rigens ret at være indkommet og imod Frederik Munks forhvervede lovdags breve alene af Johan Brockenhuus genbrev at være taget, så sagen for rigens kansler er anhængig gjort, da ved vi ikke i samme sag at dømme, førend den der bliver ordelt, som det sig bør.

(433)

** var skikket Anders Andersen i Vejers hans visse bud Niels Knudsen i Varde og havde stævnet Niels Lauritsen i Borre for en udlæggelse og bekendelse, han nogen kort tid forleden til Vesterherreds ting forhvervet har efter en misdæders ord, Niels Ebbesen af Vrøgum, som for sine misgerninger er heden rettet, hvilken misdæder blandt andet løgnagtigt at have vidnet og påløjet Anders Andersen for trolddom. så mødte Jørgen Andersen i Tarm på Niels Lauritsens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne efter Niels Ebbesens bekendelse af Vesterherreds ting 8/10 sidst forleden, som blandt andet indeholder, ham at have bekendt, at han kærnede i Engsø, og da var med ham Anders Andersen i Vejers med flere, og de rørte i vandet med nogen knive, og fik de tilhobe fire mark smør, som de skiftede imellem dem. dertil svarede Niels Knudsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Kærgård birketing 21/1 1614, som indeholder Tue Knudsen i Vejers og hans medbrødre vidnesmænd at have vidnet, at al den stund de har kendt Anders Andersen og hans hustru Kirsten Anderskone, da har de handlet og skikket sig imod dem ærligt og vel: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvundet er for nogen uærlig sag, tyve, troldkarle og troldkvinder skal stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, og Niels Ebbesen, samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hans bekendelse med nogen vidner bestyrkes, Anders Andersen at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, men med stokkenævn og sognevidne bevises, ham sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, da finder vi samme bekendelse, så vidt den Anders Andersen anlanger, magtesløs at være og ikke komme ham på ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(435)

** var skikket Peder Jensen i Vrå og havde stævnet Frands Pedersen i Tarm for en uendelig dom, han her til landstinget nogen tid siden forhvervet har, hvori Peder Frandsen skal være kvitdømt for en dele, Peder Jensen skulle have forhvervet over ham til Nørherreds ting for 17 rigsdaler, hvilken dom ikke lyder længere eller ydermere, indtil Peder Jensen kan med brev og bevis bevise, Frands Pedersen at være sig nogen gæld skyldig. så mødte Frands Pedersen og fremlagde fornævnte dom her af landstinget 18/7 sidst forgangen år, som så besluttes, at efterdi ingen bevisning fremlægges på fornævnte gæld, og Frands Pedersen har gjort sin ed, sig ikke ham bemeldte pending skyldig at være, da bør Frands Pedersen af den dele kvit at være: så og efterdi samme landstings dom er endelig, ved vi ikke den at forandre eller ydermere derom at kende end tilforn dømt er, og samme landstings dom bemelder og medfører.

(436)

** var skikket Hans Pedersen i Oksbøl hans visse bud Niels Knudsen, borger i Varde, og havde stævnet Niels Lauritsen i Borre for et vidne, han til Vesterherreds ting 9/10 sidst forleden forhvervet har efter en misdæders mund, ved navn Niels Ebbesen i Vrøgum, som for sin misgerning blev forbrændt og heden rettet, formeldende blandt andet, Niels Ebbesen at have beråbt og udlagt Hans Pedersens hustru Anne Hanskone for trolddom, endog Hans Pedersen noksom kan bevise med nøjagtige vidnesbyrd, sin hustru at have fremdraget hendes liv og levned ærligt, kristeligt og vel: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, og Niels Ebbesen, samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan bekendelse med nogen vidner bestyrkes, Anne Hanskone at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, men med sognevidne og kundskab bevises, Anne Hanskone sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, da finder vi samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme hende på ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(438)

** var skikket Mads Pedersen i Oksbøl på hans mor Sidsel Peders sst hendes vegne hans visse bud Niels Knudsen, borger i Kolding, og havde stævnet Niels Lauritsen i Borre for en udlæggelse, han til Vesterherreds ting nogen tid siden forleden forhvervet har efter en misdæders mund, ved navn Niels Ebbesen af Vrøgum, som for sin misgerning er heden rettet, formeldende blandt andet at have beråbt og udlagt Mads Pedersen hans mor Sidsel Peders for trolddom, endog Mads Pedersen noksom skulle kunne bevise med nøjagtige vidnesbyrd, hans mor at have fremdraget sit liv og levned ærligt, kristeligt og vel, og ingen hende med sandhed skulle andet påsige: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Niels Ebbesen, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hans bekendelse med nogen vidner bestyrkes, Sidsel Peders at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, men med kundskab bevises, hende sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, da finder vi samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Sidsel Peders på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(439)

** var skikket Søren Nielsen, boende i Kelst, på hans mor Anne Nielsdatter sst hendes vegne hans visse bud Niels Knudsen, borger i Kolding, og havde stævnet Niels Lauritsen i Borre for en udlæggelse og bekendelse, han nogen kort tid siden forhvervet har til Vesterherreds ting efter en misdæders mund, ved navn Niels Ebbesen af Vrøgum, som for sin uærlige gerning er heden rettet, formeldende iblandt andet ham at have udlagt Anne Nielskone for trolddom, og ikke med nogen gjort gerning skulle bestyrkes, men Anne Nielskone med skudsmål beviser, at ingen af hendes naboer og grander ville hende andet beskylde, end det som ærligt er: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Niels Ebbesen, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hans bekendelse med nogen vidner bestyrkes, Sidsel Peders at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da finder vi samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Anne Nielskone på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(441)

** var skikket Anne Knudsdatter i Oksbøl hendes visse bud Niels Knudsen, borger i Varde, og havde stævnet Niels Lauritsen i Borre for en udlæggelse og bekendelse, han til Vesterherreds ting forhvervet har efter en misdæders mund, ved navn Niels Ebbesen af Vrøgum, som for sine misgerninger er heden rettet, formeldende iblandt andet ham at have udlagt Anne Knudsdatter for trolddom, og ikke med nogen gjort gerning skulle bestyrkes, men Anne Knudsdatter med skudsmål beviser, at ingen af hendes naboer og grander ville hende andet beskylde end det som ærligt er: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Niels Ebbesen, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hans bekendelse med nogen vidner bestyrkes Mose Anne Peders at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da finder vi samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Mose Anne på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(442)

** var skikket Tomas Jensen Gedbjerg hans visse bud Niels Knudsen, borger i Varde, og havde stævnet Niels Lauritsen i Borre for en udlæggelse og bekendelse, han til Vesterherreds ting forhvervet har efter en misdæders mund, ved navn Niels Ebbesen af Vrøgum, som blev heden rettet, formelder iblandt andet Tomas Jensens hustru Anne Tomaskone skulle have med været og brugt trolddom med ham, og ikke hans udlæggelse skulle formelde, det Anne Tomaskone skulle have med været at tage enten liv eller lemmer fra folk: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Niels Ebbesen, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hans bekendelse med nogen vidner bestyrkes, Anne Tomaskone at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da finder vi samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Anne Tomaskone på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(443)

4/12 1619.

** var skikket Christen Jensen, født i Hovstrup, og havde stævnet Jens Sørensen i Gammeltoft og hans medbrødre kirkenævninger af Henne sogn, for de 12/11 sidst forleden til Kærgård birketing har Christen Tomasen i Hovstrup kirkenævn og trolddoms sag oversvoret, for han med sin trolddoms kunst skal have taget livet af salig Mette Jenskone af Hornstrup, hvilken deres ed og tov Christen Jensen formener ret at være. så var til stede Hans Vistisen, borger i Varde, og derimod på Christen Tomasens vegne havde stævnet Mette Nielskone i Hovstrup for et vidne, hun til Kærgård birketing 18/10 sidst forleden på ham vidnet har, at for ti år siden skulle Christen Tomasen og hendes mor Mette Jenskone være kommet i trætte sammen, og han skulle have lovet hende en ond færd, og om anden dagen skulle hendes mor hastigt været død, hvorfor Mette Nielskone skal have sigtet Christen Tomasen, at han skulle have gjort hendes mor det med trolddom, menende hende at have vidnet i sin egen sag sin bror og mand til behjælpning, som skulle være Christen Tomasens forfølgere: på begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende.

(445)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges til Odden, hendes visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet velb fru Dorte Skram til Forsomhoved for 400 enkende rigsdaler in specier hovedstol, hendes salig husbond Jørgen Lunge for hende til Bertel Struck, indvåner i Ribe, som en forlover udlagt har, efterdi hun skal være fundet forsømmelig og ikke i rette tid fornævnte pending skulle have afbetalt, og hun og hendes salig husbond fornævnte hovedsum med renter til Østerherreds ting ved dom og æskning af hende udæsket har, og ikke hun skulle have betalt, og æskning over hende til fornævnte ting skulle have fanget beskrevet, hvorfor Mogens Hjort på fru Sofie Brahes vegne formener, det hun burde æskning over fru Dorte Skram i lige måde her til landstinget at have beskrevet. så er fru Dorte Skram ikke nu mødt eller nogen på hendes vegne: derefter blev han undt samme æskning, og så æskede Mogens Hjort på fru Sofie Brahes vegne af fru Dorte Skram her til landstinget i lige måde som til herredsting æsket er.

(448)

** var skikket Christen Christensen i Bederholm og havde stævnet Christen Pedersen i Dueholm og hans hustru for et vidne, de 3/9 sidst forleden til Sevel birketing vidnet har om adskillige ulykker, Christen Pedersen siger sig at skulle være vederfaret, og han derfor skulle have en mistanke til Christen Christensens hustru Maren Christensdatter, dog hun ikke i nogen hans ulykke skulle findes skyldig at være. ligeledes havde stævnet Peder Christensen, foged på Stubbergård, som samme vidne taget og forhvervet har: så og efterdi Christen Pedersen og Peder Christensen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet for samme sag, og de dog nu ikke er mødt, og to uendelige landstings domme derfor er udgået, i hvilke samme vidner er fundet magtesløs at være, indtil hvem som bedre havde i at sige stævner på ny, og Christen Pedersen og Peder Christensen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det ikke sket er, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(449)

** var skikket fru Anne Munk, salig Børge Trolles til Trolholm, hendes visse bud Christen Christensen, foged på Pallesbjerg, og havde stævnet Peder Christensen Brejnholt for en dom, han 1/10 sidst forleden dømt har, anlangende i hans beslutning, at han ikke vidste andet derpå at sige for rette, end Jørgen Christensen i Vibholm burde jo at gøre Anne Munk fyldest og udlæg af salig Iver Munks løsøre og breve for hvis skade og brist, som fandtes på Krogsdal og Vegen mølle: så og efterdi samme birketings dom ikke er endelig, bør den at være at være som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden deri endeligt at dømme og adskille, som det sig bør.

(450)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han dømt har, hvori han skal have tilfundet ham at bøde sine tre mark for Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen, barnfødt i Søgård, deres anpart i den bondegård Astrup, han skulle have bortsolgt, uanseet Jens Lauritsen skulle have fornævnte gård alt sammen i pant sat for en summa pending, som endnu skulle stande uigenløst, endog han ikke skulle have været i rette med fornævnte dom: så og efterdi Christen Andersens dom findes endelig at være dømt, endog den i ingen måder om formelder, Jens Lauritsen eller nogen på hans vegne at være mødt til gensvar eller havde nogen rettergang, sagen ikke heller tilforn i seks uger har været optaget, da finder vi samme dom såvel som den anden dom, derpå funderet er, ingen magt at have, og efterdi den tredje dom på Jens Lauritsens fæste ikke fremlægges, endog sagen i seks uger til i dag er optaget, bør den magtesløs at være.

(453)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Skov i neder Feldborg og hans medbrødre vidnesfolk for et vidne, de 25/2 sidst forleden vidnet har, anlangende at han nogen tid siden tilforn skulle have sagt til ham, at Jørgen Væver i Holstebro hans stedsøn Jacob skulle have stjålet nogen pending fra ham, hvilket hans vidne han hårdeligt skulle benægte sig, slige ord ikke til ham at skulle have sagt men selv at have antvordet ham nogen pending, som han skulle have båret ham til Lemvig, dog fornævnte Jacob er bortveget på andre steder med fornævnte pending, så Jens Lauritsen skulle være blevet forårsaget at søge efter fornævnte karl, at han kunne bekomme sine pending igen: så og efterdi Peder Tygesen har vidnet om Jens Lauritsens ord, det han Jacob Væver for tyveri skulle have beskyldt, hvilke ord han ikke er bestendig men det højligt benægter, da kunne vi ikke kende samme vidne ej heller fornævnte dom og dele, derefter er drevet, så nøjagtig, at de bør at komme ham til nogen forhindring.

(455)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, befalingsmand på Lønborggård, og havde stævnet Jep Christensen ved Lønborg kirke for to uendelige domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet her til landstinget over en dele, som hans tjener Lauge Nielsen i Bøl på ham til Lønborg birketing forhvervet har, for Jep Christensen skulle have tilsagt ham for tingsdom, at han skulle have vidnet åbenbarlig løgn på ham, og han det ikke kunne bevise: så og efterdi Jep Christensen samme ord for ting og dom har haft og da straks tingsvidne efter taget, og loven bemelder, tingsvidne at være så stærkt, at der ej må lov imod gives, og ikke Jep Christensen samme sine ord, han i så måder haft har, har gjort bevisligt og fordi er delt blevet, da ved vi ikke imod samme vidne at sige, ej heller Jep Christensen af den dele, han derover i kommet er, at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(457)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og på sin mor fru Edel Ulfeld til Hanstedgård hendes vegne og havde stævnet Søren Frandsen i Jelling for en dele, han til Jelling birketing 2/8 sidst forleden skal have forhvervet på nogen af deres tjenere i Hover for noget lyngslæt, som Johan Brockenhuuses foged Erik Nielsen skulle have befalet dem at slå i Jelling hede efter Christen Andersen i Jelling hans forlov: så og efterdi det befindes samme sag og dele om fornævnte lyng tilforn at have været hid stævnet, og da endelig dom udganget, da ved vi ikke samme dom at forandre eller anderledes derom at dømme end tilforn dømt er, og samme landstings dom bemelder og medfører.

(458)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk og havde stævnet efterskrevne personer for vidner, de til Nørvang herredsting og til Hammerum herredsting med Christen Nielsen vidnet har, anlangende at de ikke skal have hørt, seet eller fornemmet, ham at have et trolddoms rygte eller at have lovet folk ondt, hvilke deres vidner Erik Juel formener ikke så noksom og lovlig at være, som det sig burde. disligeste havde stævnet kirkenævninge af Ikast sogn for deres ed og tov, de skal have gjort til Hammerum herreds ting 27/11 og da kvitsvoret Christen Nielsen for kirkenævn og trolddoms gerning, uanseet det noksom for dem skulle have været bevist med tingsvidner, Christen Nielsen med trolddoms kunst at have omgået. så var til stede Christen Nielsen og formente sig i samme sag uskyldig at være: på begæring blev samme sag opsat til snapsting nu først kommende.

(461)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Mads Olufsen, Laurits Eriksen med flere, alle boende ved Struer, for et vidne de 8/11 sidst forleden til Skodborg herreds ting vidnet har anlangende fire møllesten, som ungeferlig ti år tilforn skulle i deres nærværelse ved Struer blevet optaget og siden nedsunket for vandslusen på Kvistrup mølledam, og ingen af samme sten skulle være tjenlig til at ligge i nogen møllevej eller at tjene til andet: på begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende.

(462)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet velb fru Dorte Skram Iversdatter til Forsomhoved for 639 rigsdaler in specie, han til Jens Iversen i Bandsbøl for hende udlagt har som en forlover, efterdi hun skal være fundet forsømmelig og ikke selv fornævnte pending i rette tide har afbetalt, og Christen Tomasen med påløbne renter til Østerherreds ting ved dom og æskning af hende udæsket har, og ikke hun har betalt, hvorfor han formener, at han i lige måde også burde æskning over hende her til landstinget at have beskrevet, og fremlagde Mogens Hjort fru Dorte Skrams efterskrevne brev, som Tomas Maltesen underskrevet har, hvori Dorte Skram Iversdatter til Forsomhoved kendes af vitterlig gæld skyldig at være Jens Iversen i Bandsbøl 639 rigsdaler, og kendes Tomas Maltesen til Skanderup, at ihvor jomfru Dorte Skram ikke betaler fornævnte pending, da bepligter han sig dem at betale, datum Bandsbøl 8/10 1599 Dorte Skram egen hånd, Tomas Maltesen, som tro forlover, egen hånd. så er fru Dorte Skram ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre: da efter sådan lejlighed blev han undt samme æskning, så æskede Mogens Hjort på Christen Tomasens vegne af fru Dorte Skram her til landsting i lige måde som til herredsting æsket er.

(464)

** var skikket Bertel Struck, borger i Ribe, og havde stævnet søren Mortensen i Åstrup for et vidne og dom, han til Gørding herredsting 5/7 1613 forhvervet har anlangende om nogen gæld, som Søren Mortensen ville befri og entslå sig fra sin salig far Morten Andersens skadesløs håndskrift, som skulle lyde på fjorten tønder rug, hvilket vidne og dom Bertel Struck formener med vrang undervisning at være forhvervet og derfor burde magtesløs at være: så og efterdi Søren Mortensen findes tilforn to gange her til landstinget at være stævnet for samme sag, og han dog nu ikke er mødt nogen modstand at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, i hvilke samme vidne og dom er magtesløs fundet, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, og Søren Mortensen han haft noksom lang respit samme domme af kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Bertel Struck har været forårsaget på ny for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme vidne og dom magtesløs at være og ikke at komme Bertel Struck til nogen forhindring.

(466)

** var skikket Bertel Struck, rådmand og borger i Ribe, og havde stævnet Karl Hansen i Darum, herredsfoged i Gørding herred, for et gammelt fortiet delsvidne, som han til fornævnte ting 21/6 1613 over Jens Jepsen i Vilslev i rette lagt har, det Jens Jepsen til fornævnte ting efter hans udgivne brevs lydelse skulle have pantsat Bertel Struck sin gård og gods for en summa pending og der med samme gamle delsvidne fravendt og fraslagen Bertel Struck fra sin retfærdige gæld, uanseet Bertel Struck formener, at Jens Jepsen ikke skulle være Karl Hansen slig gæld pligtig. disligeste havde stævnet Jens Jepsens efterladende hustru Anne Jenskone med hendes rette lovværge så og Jens Jepsens børn, Søren Jensen, Karen Jensdatter, Anne Jensdatter og Kirsten Jensdatter med deres rette lovværge Terkild Jepsen eller Søren Jepsen i Vilslev, så og Jens Jepsens svoger Niels Madsen Mulvad, tingskriver i Gørding herred, med tre års tingbøger 1609, 1610 og 1613: så og efterdi det befindes for Niels Tomasen at have været i rette lagt delsbrev over Jens Jepsen for fornævnte gæld, han Karl Hansen pligtig var, og ikke bevises samme dele den tid at have været kasseret eller gælden betalt, og Niels Tomasen fordi ikke har vidst ham sit gods at måtte afhænde, og i så måde sin dom på loven senteret, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme, men (næste blad ikke bevaret)

(1)

x/x 1620.

** (fortsat fra ikke bevaret blad) Christen Jessen fremlagde efterskrevne tingsvidne af Kærgård birketing 1/10 og 8/10 sidst forgangen år, som bemelder fornævnte Christen Jepsen og Mette Nielskone sigtede Christen Tomasen, for han tog livet af deres mor Mette Jeskone i Hovstrup, for de blev noget trædagtige, for han tøjrede for nær hendes korn, og da sagde Christen Tomasen til hende, inden i morgen aften da skal du ikke sige mig mere, hvor jeg skal tøjre mine øg og lovede hende en ond færd. derimod fremlagde Christen Tomasen efterskrevne tingsvidner af fornævnte ting 8/10 og 17/12 sidst forleden, Hans Hansen i Kærgård med hans medbrødre tolv mænd at have vidnet, at Christen Tomasen imod dem har skikket sig ærligt og vel, og de ikke havde hørt, Christen Tomasen havde været berygtet for trolddom, førend hr Jens i Lønne blev brændt og da udlagde ham: så og efterdi Mette Nielskone udtrykkeligt har vidnet, det Christen Tomasen, da han var trædagtig med hendes mor, skal have lovet hende en ufærd, at hun ikke anden aften skulle sige ham hvor han skulle tøjre hans øg, så hendes mor straks anden dagen derefter er død blevet, det og i andre måder bevises Christen Tomasen at have lovet folk ondt, og det dem på deres kvæg og helbred er vederfaret, og intet nøjagtigt vidnesbyrd han derimod fremlægger, det ikke så er være hændt, men mere af samme vidne, han selv fremlagt har, såvel som hans egne ord bevises ham for trolddoms sag at være berygtet, Christen Jessen og Mette Nielskone og nu her for retten med højeste helgens ed og oprakte fingre har sigtet og vedkendes Christen Tomasen for en vitterlig troldkarl, det han med hans trolddoms bedrift har været årsag i deres mors død, da ved vi ikke imod samme vidner at sige, og fornævnte nævninger, som i sognet hos ham boer og bedst hans lejlighed ved, og de efter fornævnte vidnesbyrd er ved magt fundet, har ham ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(5)

** var skikket Jens Nielsen i Gedbjerg og havde stævnet Knud Hansen i Skødstrup for en uendelig dom, han her til landstinget 6/11 sidst forleden forhvervet har anlangende nogen bekendelser over hans hustru Maren Knuds, som han skulle have fanget magtesløs, hvilken dom han formener burde magtesløs at være, efterdi hvis gerninger, hun er udlagt for, skulle være hende lovligt over bevist. derimod havde Knud Hansen stævnet Knud Olufsen i Vrøgum for et vidne, han til Kærgård birketing snapsting sidst forleden på hans hustru Maren Knuds vidnet har, at hun med trolddoms kunst skulle have taget livet af hans bror Mikkel Olufsen: så og efterdi Adser Christensen og hans medbrødres kundskab alene er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet eller varsel for givet, finder vi det magtesløs at være, men efter forberørte Knud Hansens påskud og begær opsætter vi hovedsagen til i dag seks uger.

(9)

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, på fru Dorte Skram, salig Frands Pohls, til Starup hendes vegne og gav til kende, hvorledes fru Dorte Skram skal være til vidende blevet, hvorledes hendes bror velb salig Peder Skram nogen tid forleden ved døden er afgået, og hun var befrygtende adskillig gæld efter ham at skulle findes, og fordi nu i dag afsagde Niels Krag på fru Dorte Skram og hendes børns vegne al arv og gæld efter ham, så hun hverken vil arve eller gælde efter salig Peder Skram.

(10)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget4/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Olufsen i Jelling for en dom, han til Tørrild herreds ting 5/11 sidst forleden dømt har, hvormed han skulle have frafundet ham hvis dom og rettergang, som han ville i gange med Christen Andersen i Jelling for en klage, han for velb Otte Brahe til Krogholm, KM befalingsmand på Koldinghus, gjort har, anlangende at Johan Brockenhuus uden nogen billig årsag ham skulle forfølge og tribuleret fra et ting til et andet og skulle have taget sig en udgang af den årsag, Otte Brahe ikke havde fanget varsel derfor: så og efterdi Søren Olufsen ikke har dømt eller adskilt den sag, for ham var i rette lagt, imellem Johan Brockenhuus og Christen Andersen, men det formedelst varsel fravist, da finder vi denne hans frafindelse at være som udømt var, og sagen til ham igen at komme dem endeligt imellem at dømme.

(12)

** var skikket Iver Christensen i Vostrup hans visse bud Hans Jensen i Tved og havde stævnet Nis Lauritsen i Hostrup for et tingsvidne, han til Skast herreds ting 29/5 sidst forleden forhvervet har efter en troldkvindes bekendelse, ved navn Anne Nielskone i Hostrup, i hvilken skulle være hans hustru Maren Ivers på hendes ære og lempe for nær: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Anne Nielskone, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hendes bekendelse med nogen vidner bestyrkes, Maren Ivers at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da finder vi samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Maren Ivers på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(13)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård og havde stævnet Søren Olufsen i Jelling, tingholder til Tørrild herreds ting, for han 17/7 sidst forleden i sin dom, han imellem velb Johan Brockenhuus og hans medarvingers fuldmægtig Søren Pedersen i Ollerup og ham dømt har usandfærdigt, som han mener, skal have ladet Christen Sørensen i Vollund herredsskriver indføre i sin dom, at han ikke var mødt til gensvar, og dommen derfor at være dømt uendelig, uanseet at hans fuldmægtig har været der til stede på hans vegne og der i rette lagt hans skriftlige beretning: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(14)

** var skikket Kirsten, salig Oluf Simonsens efterleverske, i Starup hendes rette lovværge Hans Nielsen, borger i Kolding, og havde stævnet Hans Jørgensen Lang i Starup for en dele, han skal have forhvervet over hende til Brusk herreds ting 16/12 1615 og der beskyldt hende for en minde af et bolshus, han har afflyttet, som han tilforn havde fæst af salig Oluf Simonsen i Starup, og hans fæstebrev ikke andet skulle formelde nogen minde at udgive, uden det skete i hans livstid, og ikke skulle have forpligtet hans hustru eller nogen af hans arvinger samme minde at udgive men flyttede af samme bol med Kirsten Olufs minde, mener at samme fæstebrev ikke burde at komme Kirsten Olufsdatter eller hendes arvinger til hinder eller skade: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(15)

** var skikket Hans Pedersen i Starup og havde stævnet Peder Hansen sst og hans medbrødre kirkenævninger af Starup sogn for deres ed og tov, de til Skast herreds ting 21/12 sidst forleden gjort og svoret har og dermed svoret Maren Pedersdatter i Starup et fuldt kirkenævn over for trolddoms bedrift, formener samme deres ed og tov ved magt at blive, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 7/12 sidst forleden, som indeholder Nis Laugesen i Hostrup og Anne Nisdatter sst at have vidnet, at ligesom Anne Nielskone i Hostrup, som blev brændt der til fornævnte ting, hendes bekendelse bemelder, at hun med Maren Pedersdatter og andre deres selskab havde taget livet af deres fæ og kreatur og en hest, som deres søn Lauge Nissen red ud i vandet på, og de tog livet af Maren Nielskone i Skamstrup. sammeledes efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 11/10 sidst forleden, Hans Nielsen i Tved at have vidnet, at han hos var i Vorbasse marked sidst forleden, da kom Maren Pedersdatter til hans hustru Maren Hanskone, som hun stod og solgte øl, og tog nogen fisk fra hende, så løb Maren Hanskone til hende og tog samme fisk fra hende og slog hende et slag ved hendes øre, da sagde Maren Pedersdatter til hende, derfor skal du få skam, du skal aldrig sælge øl mere på Vorbasse marked, inden tre dage derefter fik hun så svær en sygdom, at hun aldrig fik ro nat eller dag, så det var ham vitterligt, at Maren Pedersdatter tog hendes liv med hendes trolddoms kunst. endnu et vidne af Skast herreds ting 21/11 sidst forleden Hans Pedersen i Starup at have stået inden tinge for dom og lagt hans hånd på Maren Pedersdatters hoved og kendt hende for en vitterlig troldkone, at hun med hendes trolddoms kunst og djævels magt har taget livet af hans barn, dertil Maren Pedersdatter at have svaret og lovet Hans Pedersen, at derfor skulle det blive ham tyve gange værre end hende: så efterdi af bemeldte vidner, nu i rette lagt er, bevises Maren Pedersdatter at have lovet folk ondt, og det dem på deres liv og i andre måder er vederfaret, Hans Jensen og Hans Pedersen og nu her for retten har beskyldt og vedkendes hende for en vitterlig troldkvinde at være, og at hun med hendes trolddoms bedrift havde været årsag i Hans Jensens hustrus og Hans Pedersens barns død, og intet hun derimod fremlægger sig ærligt og kristeligt at have skikket, men med adskillige vidner bevises hende i langsommelig tid et trolddoms rygte at have påhængt, hun og findes af andre misdædere for trolddoms sag at være beråbt og udlagt og derfor at være bortrømt, og nævninger, som i sognet hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved, fordi har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag dem for samme deres ed og tov at kunne fælde eller den at imod sige.

(19)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet blandt andre Laurits Andersen i Hedeager og hans medbrødre for et vidne, de til Hammerum herreds ting 27/11 sidst forleden vidnet har, anlangende Christen Knudsen i Toftlund skulle have rystet med sit hoved og hånd i 16 år, hvilket deres vidne Erik Juel formener ikke så sandfærdigt at være, som det sig burde, som med tingsvidne skulle være at bevise. endnu havde hidkaldt Tord Andersen i Ravnsholt og hans medbrødre kirkenævninger af Ikast sogn for et deres vidne og tov, de skal have gjort og svoret på Hammerum herreds ting 27/11 og da kvitsvoret Christen Nielsen for kirkenævn og trolddoms gerning, uanseet at det noksom for dem skulle have været bevist med tingsvidner, Christen Nielsen med trolddoms kunst at have omgået, menende dem dermed uret at have gjort og svoret, og samme deres ed og tov burde magtesløs at være. derimod havde Niels Christensen i lille Nørlund på hans far Christen Nielsen hans vegne stævnet Christen Rasmussen, ridefoged til Silkeborg, for en misdæder, ved navn Maren Jensdatter Møe, hendes bekendelse, han 21/4 sidst forleden til Vrads herreds ting forhvervet har, det hun skulle have bekendt, at hun havde hørt sige, det Christen Nielsen i Vådde skulle have forgjort hans søn Peder Christensen i Vådde, som hende skulle være forsagt, men ikke hun at have vidnet, det Christen Nielsen skulle have været med hende i nogen misbrug eller trolddoms kunst, menende samme hendes løgnagtige bekendelse ikke burde at komme ham på hans liv og mandermål til hinder eller skade men magtesløs at være. dernæst havde hidkaldt Mikkel Vistisen og Visti Pedersen for en anden misdæder, ved navn Anders Munk, hans bekendelse, de 3/8 sidst forleden til Fjends herreds ting forhvervet har, det Christen Nielsen skulle være en troldmand og skulle med været og forgive salig Peder Juel på Alsted, Christen Knudsen i Toftlund og hans egen søn Peder Christensen, hvilken bekendelse ikke skulle stemme overens med Maren Møes bekendelse, hvori hun udtrykkeligt forklarer, at hun havde med været og forgjort salig Peder Juel og hvor mange personer, som skulle have været med den tid, og hende ikke da at skulle have navngivet Christen Nielsen enten at have med været eller at have været årsag til salig Peder Juels død, menende samme bekendelse i lige måde burde magtesløs at være. dernæst hid stævnet Christen Knudsen i Toftlund for et klagevidne, han til Hammerum herreds ting 31/10, 20/11 og 27/11 sidst forleden klaget har, det Christen Nielsen skulle have lovet ham ondt og en ufærd, og han derefter på sine egne lemmer, fæ og kvæg det skulle være vederfaret. derefter fremlagde Erik Juel efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 30/10 sidst forleden, Johanne Jepsdatter i Vådde at have vidnet, at for nogen tid siden forleden da kom hendes forrige afgangne mand Peder Christensen, som boede og døde i Vådde, i tvist og uenighed med sin far Christen Nielsen for en vej, Christen Nielsen havde villet lukket hans søn Peder Christensen fra sin bageovn, og hendes husbond Peder Christensen en dag så gennem et vindue, at der blev sat en død kylling under en tørv ved hans tørvestak, og straks han havde det seet, befalede han sin datter Johanne Pedersdatter, at hun skulle tage den døde kylling og bære den ind til Christen Nielsens hustru ved navn Dorte i djævlens navn, og da kastede hun den ind ad Christen Nielsens salsdør på deres stuegulv, og nogen tid derefter blev hendes husbond syg, skrøbelig og kraftløs og led stor pine, indtil han døde, men hun derfor ikke ville beskylde Christen Nielsen i nogen måde. derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vrads herreds ting 21/4 sidst forleden, som blandt andet indeholder Maren Møesdatter at have bekendt, at de sagde, at en præst ved navn hr Jens i Tise i Salling, han lod Peder Christensen, som døde i Vådde, se den i et bækken vand som ham forgjorde, og at det var hans far Christen Nielsen, da sagde han, at han ville ikke tro det, da sagde præsten til ham, at den, som du møder først i morgen i en linnedskjorte, den må du tage for din banemand, og det blev sagt for hende, at det var hans far, som ham mødte. sammeledes i rette lagde Anders Munks bekendelse i efterskrevne dom af Fjends herreds ting 3/8 sidst forleden, som blandt andet indeholder ham at have bekendt, Christen Nielsen at være en troldmand, som med sin kunst forgjorde sin egen søn, og Christen Nielsens mor var en troldkone, som var med at forgøre Peder Juel til Alsted, for han ville have hende af gården, Christen Nielsen selv og hans søster Maren Nielsdatter var der med. derhos fremlagde hr Mads Christensen i Avlum med flere efterskrevne sognevidne 22/8 forgangen år, hvori de bekender, at al den stund Christen Nielsen boede der i sognet og i halvparten af Lergrav, som nu tilhobe bruges ved avl af herskab, og indtil han flyttede deraf sognet, da forholdt han sig som en gudfrygtig og ærlig dannemand i alle måder: så og efterdi Laurits Andersen og hans medbrødre har vidnet, det Christen Knudsen har rystet med sit hoved og hånd i 16 år, og derimod fremlægges Jep Poulsen og hans medfølgeres vidne, de tilforn derimod vidnet har, og ikke de for sidste vidne har fanget noget varsel, da finder vi Laurits Andersen og hans medbrødres vidne ingen magt at have, og efterdi fornævnte Anders Andersen selv her er mødt og med oprakte fingre og ed tilstået, det han ikke vidste hvad ord, Christen Nielsen og Christen Knudsen havde tilsammen videre, end han til tinget om vidnet har, hvilket Jens Jensen i hans fremlagte fuldmagt og ved lige ed bekender, ved vi ikke dem at tildømme samme deres vidne videre at forklare eller den at imodsige, sammeledes efterdi Mikkel Vistisen og Visti Pedersens vidne om bemeldte pending, Christen Nielsen skulle dem have givet, for de skulle komme den misdæder Anders Munk til at årsage ham i synderlighed Christen Nielsen angår, og han samme deres vidner til tinge såvel som her højligt har benægtet, og der de nu hver især er blevet forhørt, stemmer de i adskillige måder om samme pendings summa eller hvem dem annammet med deres mundheld ikke overens, kunne vi ikke kende samme deres vidner så sandfærdige, at de bør nogen magt at have, disligeste efterdi Mikkel Vistisens vidne om fornævnte tønde rug ikke er uden én persons kundskab, som regnes for intet vidne, bør det magtesløst at være, i lige måde efterdi fornævnte Søren Christensen og hans medfølgere deres vidne, som om samme foler vidnet har, ikke indeholder Christen Nielsen at have lovet dem nogen ulykke eller ham derfor sigtet, bemeldte Jep Poulsen og hans medfølgeres vidne ikke heller udtrykkeligt formelder, Christen Nielsen at have lovet Christen Knudsen ondt, som ham derefter skulle være vederfaret, Christen Knudsens enlige vidne og to klager ej heller med nogen lovlige vidner bekræftes, eller udførlig Christen Nielsen derefter er sigtet, bemeldte Johanne Jepsdatter og stiller hendes vidne i tvivl og ikke navngiver, hvem hendes salig husbond skulle have søgt råd hos men nu her for retten Christen Nielsen undskylder, Niels Ibsen i Birk hans vidne såvel som og sognemænds vidne af Hvejsel, Givskud og Nykirke sogne og stokkenævn af Nørvang herred alle er vidnet efter rygte og ikke om nogen deres egen vitterlighed, da kunne vi ikke kende samme vidner, klager, sognevidne og stokkenævn så nøjagtige, at de bør nogen magt at have, fremdeles efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske, som forvunden er for nogen uærlig sag, at skal stå til troende, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Maren Møes og Anders Munk samme bekendelse gjort har, han været to misdædere, som for deres trolddoms bedrift er heden rettet, da finder vi samme bekendelser magtesløs at være, men efterdi Mads Iversen og hans medbrødre, Jens Lauritsen og hans medbrødre såvel som og Mikkel Jensen, Jens Sørensen, Tord Andersen og deres medbrødre disligeste og hr Jens Clemendsen og hans medfølgere sognemænd i bemeldte sognevidne bemelder, hr Jens for sin herredsprovst udtrykkeligt har vidnet om deres egen vitterlighed, og hvorledes de for deres person Christen Nielsen kendt har, og ingen nøjagtige vidner derimod fremlægges, hvormed de tilbage drives kan ikke sanddru at være, da ved vi ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, bemeldende hr Jens Nielsen, hr Jens Clemendsen, hr Christen Pedersen og hr Anders Madsen deres breve og kundskaber, som ikke lovligt for deres herredsprovster vidnet er efter ordinantsen, kunne vi ikke kende nøjagtige, og efterdi ingen udførligt for nævninger har sigtet og beskyldt Christen Nielsen for nogen trolddoms sag, som det sig burde, og fornævnte nævninger fordi og efter bemeldte vidner og kundskaber, nu er ved magt kendt, har ham for trolddoms sag kvitdømt, da ved vi ikke imod denne deres ed at dømme, førend anderledes ham overbevises kan.

(40)

** var skikket Oluf Madsen i Kvong med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jep Jørgensen i Kvong med flere for et vidne, de til Vesterherreds ting 23/5 1618 vidnet har, anlangende at det skulle være dem vitterligt, det Oluf Madsens geder tit og ofte skulle have gået over deres eng og korn, hvilket deres vidne han beskylder at skulle være vidnet i deres egen sag, og de ikke skulle have seet fornævnte geder i deres eng og korn: så og efterdi Jep Jørgensen og hans medbrødre udtrykkeligt har vidnet, det Oluf Madsens geder tit og mange sinde har gået i deres eng og korn i Åsted, og intet derimod fremlægges, han ikke heller det ville benægte, og han dog for ting og dom fornævnte mænd for løgnagtighed har beskyldt efter fornævnte tingsvidnes bemelding, som efter loven er så stærk, at der må ej må lov imod gives, og Oluf Madsen siden hans beskyldning ikke har bevist, og fogden fordi har tildømt ham derfor at lide tiltale, da ved vi ikke imod samme vidne ej heller fornævnte dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(42)

** var skikket Bertel Struck, rådmand i Ribe, hans visse bud Anders Jensen, borger i Viborg, og havde stævnet Laurits Pedersen i Vilslev, Terkild Jepsen sst og Mette Nielsdatter sst for et vidne, de til Gørding herreds ting 12/12 1608 vidnet har, anlangende at al den gæld, Jens Jepsen i Vilslev Bertel Struck skyldig var efter salig Peder Jepsen, skulle have været betalt så nær som 8 daler, som Jens Jepsen skulle have sagt sig at skulle have givet ham sit brev på, formenende samme deres vidne ikke sandfærdigt at være. disligeste havde stævnet Jens Jepsen hans efterleverske Anne samt hans børn Jep Jensen, Karen Jensdatter, Anne Jensdatter og Kirsten Jensdatter med deres rette lovværge Terkild Jepsen eller Søren Jepsen i Vilslev: så og efterdi nu fremlægges endelig landstings dom hvori samme vidne tilforn er underkendt efter to uendelige domme, tilforn dømt var, og ikke den medfører, samme deres vidne for nogen løgnagtighed at være undersagt, her ikke heller nøjagtigt bevises dem at have vidnet løgnagtigt, da ved vi ikke på deres fælding at dømme.

(45)

** var skikket velb fru Sofie Høcken, salig Oluf Munks efterleverske, til Strandbjerggård hendes visse bud Christen Christensen i Nordenkær og havde stævnet Svend Bertelsen, som tjener i Vejrum præstegård, og Niels Jensen, som tjener Anders Kyndesen i Fausing, for et vidne de til Hjerm herreds ting 15/12 sidst forleden vidnet har, formeldende at de skulle have været på Strandbjerggård, som på sankt stefans dag i jul nu sidst forleden bliver to år, og der på hr Christen i Vejrum hans vegne æskede hvis vitterlig gæld, salig Oluf Munk var skyldig blevet, og skulle have talt med en karl der på gården hed Jens, hvilket deres vidne fru Sofie Høcken skulle have benægtet, at de ikke nogen gæld af hende den tid skulle have æsket: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod men næsten to år efter, siden de sådan æskning skulle have gjort, de ikke heller i samme deres vidne noksom har forklaret, hvem den karl skulle have været, de fornævnte tid skulle have talt ved, da kunne vi ikke kende samme deres vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have.

(46)

** var skikket Christen Christensen i Nordenkær på velb fru Sofie Høcken til Strandbjerggård hendes og sine egne vegne så og Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, på sine egne vegne og gav til kende, hvorledes hr Christen Jensen i Vejrum 4/12 sidst forleden skal have hid stævnet nogen vidner, fru Sofie har ladet forhverve, så og en herredstings dom såvel som Christen Jensen og fru Sofie og Christen Christensen, og nu bød Christen Christensen på fru Sofie Høcken og sine egne vegne og Christen Jensen dem imod hr Christen i rette. så var til stede hr Christen Nielsen og berettede, at han ikke kunne benægte sig jo opsættelse i sagen at have forhvervet, dog den skulle være ham frakommet: da efterdi hr Christen Nielsen selv bekender sig samme sag at have ladet hid stævne og opsættelse til i dag deri forhvervet og dog ikke samme opsættelse fremlægger og dem derefter lovlig sag giver, da finder vi fru Sofie Høcken, Christen Christensen og Christen Jensen for samme opsættelse kvit at være, og hr Christen Nielsen pligtig at igen give dem hvis billig kost og tæring, de på denne rejse frem og tilbage har gjort og ladet gøre.

(47)

** var skikket velb Gerlof Nettelhorst til Os, KM befalingsmand over Idd og Marker len, hans fuldmægtig Henrik Henriksen, borger i Vejle, hans visse bud Niels Mouridsen, borger i Viborg, og havde hid stævnet Anders Rasmussen, som skulle have sit tilhold i Horsens, for en uendelig dom han lader sig af berømme at have forhvervet over et sandemænds tov, Henrik Henriksen skulle have på Gerlof Nettelhorsts vegne ladet sværge, for han skal være draget af Vejle by i arrest anlangende nogen gæld, Anders Rasmussen skulle være Gerlof Nettelhorst skyldig blevet i nød og trang i Norge, formenende samme dom med vrang undervisning skulle være forhvervet: så og efterdi at tre sandemænd deres ed findes på et tingsvidne for dem skulle være fremlagt, det Anders Rasmussen lovligt skulle være arresteret, samme tingsvidne dog ikke i deres ed findes indført eller her nu for os i rette lagt, så deraf kunne forfares, om samme arrestering var lovligt gjort eller ej, ikke heller samme ed formelder, uden tre sandemænd den at have svoret, da kunne vi ikke kende samme sandemænds ed så noksom og fuldkommen, at den bør nogen magt at have.

(49)

29/1 1620.

** var skikket Mads Poulsen i øster No hans visse bud Iver Frederiksen, rådmand i Ringkøbing, og havde stævnet Maren Knudsdatter i øster No, Mette Eskeskone og Anne Eskesdatter sst for et vidne de til Hind herreds ting 30/9 sidst forleden vidnet har, anlangende Maren Mortensdatter den dag var 14 dage at skulle være kommet til Eske Pedersen på No mark til sin plov og med sten slået til ham, hvilket vidne Mads Poulsen på sin hustrus vegne hårdeligt benægter, og Eske Pedersen med sin egen kone og datters vidne ville sig befri for den uhørlige gerning, han mod Mads Poulsens hustru på marken skulle have gjort, at han hende så ynkeligt skulle have lemlæstet, slået og ilde medfaret: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(50)

** var skikket Christen Madsen Smed, borger i Lemvig, og havde stævnet Niels Andersen, byfoged der sst, for et vidne han til Lemvig byting sidst forgangen år over ham forhvervet har, imidlertid han skulle have været udenlands på hans retfærdige rejse, formeldende på ti rigsdaler efter salig Niels Pedersens regnskabsbog, hvilken gæld han mener i sandhed skulle bevises at være betalt efter hans egen kvittants, menende samme regnskabsbog urigtig at være og burde magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(51)

** var skikket Christen Gregersen i Lysholt på hans søn Mads Christensens vegne og havde stævnet Jens Sørensen med flere for et vidne, de til Grundet birketing 22/12 sidst forleden på Mads Christensen vidnet har, anlangende blandt andet dem at skulle have hos været i Oluf Madsens hus i Lysholt søndag 11/10 sidst forleden og der seet i mørkningen, at Mads Christensen og Søren Rasmussen, som tjener Peder Terkildsen, de kom ind i Oluf Madsens hus og sad, og da skulle Mads Christensen have spurgt Peder Terkildsen, om han havde talt noget med Oluf Madsen om hvis, de tilforn havde talt om, at de skulle drage med han, da ville han vise dem deres mand, som havde stjålet deres heste og hoppe og sagde, han vidste, hvem der havde taget dem og hvor, han havde dem og bedt, de straks ville gøre dem færdige, da ville han følge dem samme nat, hvilket vidne Mads Christensen højligt har benægtet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(53)

12/2 1620.

** var skikket Gregers Ottesen, borgmester i Kolding, og Anders Andersen, byens kæmner der sst, på deres egne og på borgmestre og råds vegne i Kolding havde stævnet Hans Iversen, borger der sst, for et vold, han til bytinget er oversvoret, for han har slået Oluf Håstrup, borger sst, eftersom tingsvidne af Kolding byting 12/10 1614 derom formelder, menende Hans Iversen ikke at skulle bevise at have udlagt nogen sagefald til Kolding by for samme vold, og eftersom han ikke har rettet for sig eller talt minde for sagefald, da formener Gregers Ottesen og Anders Andersen på deres egne og på borgmestre og råds vegne, at Hans Iversen bør at fare som andre fredløse mænd: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(54)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Søren Olufsen i Jelling, tingholder til Tørrild herreds ting, for han 17/7 sidst forleden i sin dom, han imellem velb Johan Brockenhuus og hans medarvingers fuldmægtig Søren Pedersen i Ollerup og ham dømt har usandfærdigt, som han mener, skulle have ladet Christen Sørensen i Vollund herredsskriver indføre i sin dom, at han ikke var mødt til gensvar og derfor dommen dømt uendeligt, hvorfor han formener, Søren Olufsen uret at have gjort: så og efterdi Søren Olufsen selv i sit skriftlige svar og seddel tilstår, det Frederik Munks fuldmægtig 17/7 var med hans skriftlige beretning til tinge mødt i samme sag, og han dog i sin dom har ladet inddrage ingen på hans vegne at være mødt til gensvar, og derefter samme sin uendelige dom funderet, da kunne vi ikke andet derom kende, end Søren Olufsen jo dermed har sig forseet og bør derfor at stande Frederik Munk til rette, og den hans dom ingen magt at have, men efterdi for herredsfogeden, fornævnte Christen Andersen, har været i rette lagt to hans egne udgivne uendelige domme i fornævnte sag, Søren Olufsens undtaget, som stod ved sin fuld magt og ustævnet, og derefter har dømt endeligt, hvilken hans dom her til landstinget ved endelig dom er stadfæstet, da ved vi ikke den vores forrige dom at forandre eller videre derom at kende end tilforn dømt er, og samme landstings dom bemelder og medfører.

(57)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, på den ene og havde stævnet Mads Olufsen ved Struer med flere på den anden side for et vidne, de 8/11 sidst forleden til Skodborg herreds ting vidnet har anlangende fire møllesten, som salig velb Oluf Munk til Kvistrup ti år tilforn af hr Christen lånt og bekommet havde og for samme gårds mølle på nogen ris nedsænket, formenende samme deres vidne et vildigt vidne og ikke til deres værneting eller på fersk fod at være vidnet: så og efterdi Mads Olufsen og hans medbrødre ikke har vidnet på fersk fod men fast ti år efter, samme sten af Oluf Munk skal være lånt, de og i samme deres vidne bemelder, det en part samme møllesten den tid skal have været sprukket og brækket, uanseet Oluf Munks brev formelder, at dersom samme sten derefter blev forkortet eller sønderslagen, ville han derfor stande hr Christen til rette, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte hr Christen at have selv været til vedermåls ting, da synsmænd samme sten, der at være til stede, har synet, som han og ikke selv kunne benægte, da ved vi ikke samme syn at imod sige, og efterdi fru Sofie Høckens brev klarligt formelder, hende at være hr Christen bemeldte pending pligtig, hvilke hun lover til visse tid ham at skulle været betalt, det dog ikke sket er, og herredsfogden dog for billig rente af samme pending har hende kvitdømt, dog vidnet nu er underkendt, da bør den i så måder ikke at komme hr Christen til hinder eller skade.

(63)

** var skikket Jep Nielsen i Knude og havde stævnet Christen Christensen i Forsum og Knud Nielsen i Orre for en dom, de over ham til Bølling herreds snapsting sidst forleden skal have forhvervet, med hvilken dom de ville ham tiltvinge imod recessen sin tolv mænds ed at give der på den kvittants, han imod dem i rette båret har, at skulle være en rigtig kvittants, fordi at de den usandfærdig her på landstinget for urigtig og falsk skulle have videt eller beskyldt, uanseet at Jep Nielsen samme tid for retten med to dannemænds vidne 19/6 så fuldkommelig at skulle have bevist, samme kvittants rigtig og sandfærdig at skulle være, at han deri ej burde sig anderledes at lovværge eller erklære: så og efterdi samme sag tilforn har været hid stævnet, og bemeldte kvittants, Jep Nielsen i rette lagt har, da af Christen Christensen og Knud Nielsen er sigtet og videt for falsk, hvorfor og da om den herredstings dom på samme kvittants var senteret, at den ikke skulle forhindre Jep Nielsen sin lov og værn imod samme sigtelse at give, når hans lovdag blev ham forelagt, ej heller vidst på samme testamente at dømme, førend han sig lovligt har erklæret, og Jep Nielsen derefter for herredsfogden har været indkaldt, og han da har ham seks ugers dag forelagt sin lov at skulle edle imod samme deres sigtelse, at det var en uforfalsket og rigtig kvittants, som han i rette lagt har, da kunne vi ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være, ved ej heller endnu på samme testamente at kunne dømme, førend han sig lovligt har erklæret efter vores forrige doms indhold.

(66)

26/2 1620.

** var skikket Niels Mortensen i Brøndum og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred Christen Mortensen, som blev dræbt i Brøndum, hans bane at oplede, hvad ham til bane og livs lagt, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting sankt pouls dag dette år, som indeholder Joen Terkildsen med flere i Brøndum at have vidnet, at forgangen søndag på Brøndum kirkegård, der Christen Mortensen blev begravet, hørte og så de, at hans bror Niels Mortensen lyste mord og manddød over hans grav, førend der blev jord kastet på ham, da at have fremganget Svend Hansen i Brøndum og kendtes manddød på sin bror Jens Hansens vegne, dersom det kunne bevises og hans bror i sandhed overbevises, at han var skyldig i hans død og bane, da bød han bod og bedring til. dernæst efterskrevne vidne af fornævnte ting 15/2 sidst forleden, Laurits Hansen i Brøndum at have vidnet, at han nærværende hos var i Brøndum i Hans Pedersens hus søndag næst efter hellig tre kongers dag sidst forleden og der så, Jep Mortensen kom ind i Hans Pedersens hus med en bøsse i hans hånd og lagde den fra sig på bordet, og da samme tid sad Jens Hansen, Hans Pedersens søn, og Niels Hansen, Laurits Hansens bror, på bordet lidt fra bøssen, så gik Jens Hansen ned af bordet til bøsseenden og spurgte Jens Mortensen ad, om bøssen var ladt, men hvad Jens Mortensen hørte det eller ikke, det vidste han ikke, og i det samme gik bøssen af: dernæst gjorde sandemændene deres ed og udlagde Jens Hansen, som efter vidner skal have rørt ved samme bøsse, at være Christen Mortensens bane, og det af våde og vangive at være sket, og fordi svor ham til sin fred, derhos efterdi det befindes et umyndigt barn, som endnu først er i sit syvende år, så fordi noksom forfares samme ulykkelige hændelse af vanvittighed og ikke noget forsæt at være sket, da afstod Niels Mortensen på sine egne og al den dødes slægt og køns vegne al hvis bod eller fordring, for den sag skulle udgives, så Jens Hansen og hans slægt og køn aldeles derfor skal være kvit og klagesløs i alle måder.

(68)

** var skikket Jens Nielsen i Gintbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i øster Vrøgum og hans medbrødre kirkenævninger i Ål sogn, for de til Kærgård birketing 24/12 sidst forleden har svoret Maren Knuds trolddoms sag over, hvilken deres ed og tov Jens Nielsen formener lovlig og ret at være at være svoret og burde ved magt at blive. disligeste havde stævnet Knud Hansen i Skødstrup og hans hustru Maren Knuds med hvis, de i denne sag nyde og undgælde ville. medfører samme opsættelse Knud Hansen i hans hustru Maren Knuds nærværelse da derimod at have stævnet Knud Olufsen i Vrøgum for et vidne, han til fornævnte birketing snapsting sidst forleden på hans hustru vidnet har, at hun med trolddoms kunst skulle have taget livet af hans bror Mikkel Olufsen, endog noksom skulle bevises, at Mikkel Olufsen skulle have død af naturlig sygdom. disligeste havde stævnet Søren Bodsen i Skødstrup for et vidne, han samme dag med Jens Nielsen til fornævnte ting vidnet har, at hun skulle have påkastet Søren Bodsen den sygdom i hans øjne og taget ham livet af to nød, og ikke Søren Bodsen skulle bevise, Maren Knuds enten at have lovet ham ondt eller gjort ham det, men den sygdom, han havde i hans øjne, skulle være i slægten, som hans far havde før ham, og hans søster skulle have samme sygdom i hendes øjne, og formente samme deres vidner burde magtesløs at være og ikke komme Maren Knuds på liv eller ære til nogen forhindring: så og efterdi Knud Olufsen og Niels Olufsen deres vidner indeholder, salig Mikkel Olufsen hårdeligt at have klaget over Maren Knuds for hans sygdom og død, hvilket med andet vidne såvel som og Johanne Villadskones bekendelse bestyrkes, og Knud Olufsen og Niels Olufsen derfor til tinge har Maren Knuds beskyldt såvel som og her i dag for retten med højeste ed og oprakte hænder sigtet har, Søren Bodsen og tilforn efter opsættelses indhold hende i lige måde for sin skrøbelighed i sine øjne har beskyldt, som med synlig gerning befæstes, bemeldte Hans Pedersens vidne om Terkild Jensens sygdom og klage med Mads Barkensen såvel som og præstens kundskab bestyrkes, det Terkild Jensen altid indtil sin død er blevet videt og klaget på Maren Knuds, som han synlig havde sat med deres trolddoms instrument sådan skade at have ham påført, og alle vidner om Maren Knuds med hinanden bestyrkes, så og med fornævnte fem misdæderes udlæggelser, som en del med sådanne vidner om hendes bedrift stemmer overens, befæstes, og med sognepræstens kundskab bevises hende langsommelig tid efter sådanne udlæggelser fra sakramentet sig at have entholdt, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, ej heller med stokkenævn eller sognevidne bevises, Maren Knuds sig ærligt at have skikket, da ved vi ikke imod samme vidner, hid stævnet er, at sige, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sogn hos Maren Knuds boende er, har været opkrævet hende enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(80)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Jens Nielsen og Knud Christensen i Grønne for et vidne, de til Tiim birketing 10/12 sidst forleden vidnet har, anlangende Peder Jensen i Brogård på pinsesøndag morgen at skulle have været i Grønne i deres huse og gårde og den tid skulle have været udrukken, ikke heller da at skulle have drukket i deres huse, og Jens Nielsen samme tid at have fulgtes med Peder Jensen fra Grønne og til Brogård, og Peder Jensen ikke da at skulle have været noget steds inde på vejen. andre vidnede det samme, hvilke deres vidner Knud Gyldenstjerne formener vildigt at være og ikke skulle stemme overens: da efterdi de indstævnede vidner findes for samme deres vidne i egen person at være hid kaldt, og ikke de er mødt, finder vi dem hver for sig for deres hjemsiddelse og uhørsom til deres tre mark fald, og deres vidne magtesløs at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

(81)

** var skikket Mads Christensen i Lysholt og havde stævnet Jens Sørensen med flere sst for et vidne, de til Grundet birketing 22/12 sidst forleden på Mads Christensen vidnet har, anlangende dem at skulle have hos været i Oluf Madsens hus i Lysholt søndag 11/10 sidst forleden og der seet om aftenen i mørkningen, at Mads Christensen og Søren Rasmussen, som tjener Peder Terkildsen, de kom ind i Oluf Madsens hus og spillede ved en time, og da skulle Mads Christensen have spurgt Peder Terkildsen, om han havde talt noget med Oluf Madsen om hvis, de tilforn havde talt om, at de skulle drage med han, da ville han vise dem deres mand, som havde stjålet deres heste og hoppe og sagde, han vidste hvem der havde taget dem og hvor, han havde dem og bedt, de straks ville gøre dem færdige, da ville han følge dem samme nat, hvilket vidne Mads Christensen højligt har benægtet: da for nogen lejlighed sig heri begiver blev samme sag opsat til i dag måned.

(82)

** var skikket Jens Christensen i Baggesgård og havde stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl for en fortegnelse, som han til Nørherreds ting lod læse 16/9 sidst forleden, som iblandt andet formelder, at Maren Christens, som han der samme dag lod brænde og for trolddom forrette, skulle have bekendt, at hendes søn fornævnte Jens Christensen var en vitterlig troldkarl, og hans dreng hed Bles, og at han skulle have med været og med trolddoms kunst gjort Christen Pedersen i Omvrå, Hans Jensen i Baggesgård, Anders Sibastsen i Simmelsted og Niels Christensen Skovsende skade på deres kvæg og mælkende, hvilket han højligt benægter: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Maren Christens, som samme bekendelse gjort har, den tid har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt, Jens Christensen at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, men med sognevidne bevises ham sig ærligt at have skikket og forholdt, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Jens Christensen er anlangende, så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Jens Christensen til nogen forhindring, førend anderledes bevises kan.

(83)

** var skikket Margrete Staffensdatter og Kirsten Staffensdatter, født i Lundsby, deres visse bud Niels Madsen i Strellev og havde stævnet Anders Frandsen ved Idum kirke, Anne salig hr Christen Pedersens i Idum præstegård og hendes børn med flere for udlæggelser, de efter tre misdædere Anne Staffensdatter; Johanne Hvids og Maren Christen Hvidskones mund skulle have forhvervet, hvilken deres beskyldning de siden til tinge skal have taget beskrevet, endog de formener, at samme deres løgnagtige pådigt og påfund, som de på dem såvel som på andre skulle have gjort, formedelst de deres store pine og smerte af rettermanden kunne gå forbi og kvit, formenende hvad sådanne misdædere, som er dømt til døde, ville sige eller digte på nogen burde ikke at stå til troende. så mødte Jens Christensen i Baggesgård på Laurits Nielsens vegne og fremlagde efterskrevne dom af Nørvang herred 22/4 sidst forgangen år, indeholdende samme misdæderes bekendelse: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Anne Staffensdatter og Maren Christen Hvids kone, som samme bekendelse gjort har, den tid har været to misdædere, som for deres trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt Margrete Staffensdatter og Kirsten Staffensdatter at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, men med sognevidne bevises dem sig ærligt at have skikket og forholdt, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Margrete Staffensdatter og Kirsten Staffensdatter er anlangende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme dem til nogen forhindring, førend anderledes bevises kan, og efterdi Johanne Hvids bekendelse ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige kommer her med samme bekendelse og vil være i rette.

(85)

11/3 1620.

** var skikket Hans Tøstesen i Avtrup hans visse bud Christen Olufsen i Galtho og havde stævnet Hans Pedersen, barnfødt sst, for et tingsvidne han 1/2 sidst forleden til Skast herreds ting efter en misdæder, ved navn Maren Pedersdatter, som var barnfødt i Starup, bekommet og forhvervet har, i hvilken bekendelse samme misdæder at skulle have beskyldt og udlagt Hans Tøstesens hustru Johanne Jørgens for trolddom, hvilken bekendelse fornævnte misdæder for tingsdom atter har frafaldet, at hun ikke vidste nogen trolddoms gerninger med hende, uden at hun slig bekendelse at skulle have gjort, på det hun kunne være forskånet og kvit for pinsels skyld: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Maren Peders, som samme bekendelse gjort har, den tid har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt Johanne Jørgens at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Johanne Jørgens er anlangende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme hende til nogen forhindring, førend anderledes bevises kan.

(87)

** var skikket Niels Andersen Hedbo, borger i Varde, og havde stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for han til Skjern birketing 3/3 sidst forleden skulle have ladet ham fordele for nogen pending, han skulle være ham pligtig, uanseet Niels Andersen ingen gæld skulle være ham pligtig, men hans brev skulle være ham betalt: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket Iver Christensen i Vostrup hans visse bud Christen Olufsen i Galtho og havde stævnet Hans Pedersen, født sst, for et tingsvidne han 1/2 sidst forleden til Skast herreds ting forhvervet har efter en misdæder, ved navn Maren Pedersdatter, barnfødt i Starup, i hvilken bekendelse samme misdæder iblandt andet skal have udlagt Iver Christensens hustru Maren Ivers for trolddom, i hvilken bekendelse Maren Pedersdatter for tingsdom atter skulle have benægtet, at hun ikke vidste nogen trolddoms gerning med hende i nogen måde, men at hun slig bekendelse at skulle have gjort, på det hun kunne være forskånet og kvit for den svære pinsel hende pålagdes: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Maren Pedersdatter, som samme bekendelse gjort har, den tid har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt Maren Ivers at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Maren Ivers er anlangende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme hende til nogen forhindring, førend anderledes bevises
kan.

(89)

** var skikket Peder Christensen i Hostrup hans visse bud Christen Olufsen i Galtho og havde stævnet Hans Pedersen, barnfødt sst, for et vidne han 1/2 sidst forleden til Skast herreds ting efter en misdæder, ved navn Maren Pedersdatter, hendes bekendelse forhvervet har, i hvilken bekendelse samme misdæder iblandt andet at have skulle have beskyldt og udlagt Peder Christensens hustru for trolddom, og Maren Pedersdatter for tingsdom skal have benægtet, at hun ikke vidste nogen trolddoms gerning med hende i nogen måde, men at hun slig beråbelse at skulle have gjort, på det hun kunne være forskånet og kvit for den hårde pinsel hende pålagdes: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Maren Pedersdatter, som samme bekendelse gjort har, den tid har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt Karen Peders at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Karen Peders er anlangende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme hende til nogen forhindring, førend anderledes bevises kan.

(90)

** var skikket Peder Hansen i Hessel hans visse bud Christen Olufsen og havde stævnet Hans Pedersen i Galtho for et tingsvidne, han 1/2 sidst forleden til Skast herreds ting forhvervet har efter en misdæders bekendelse, ved navn Maren Pedersdatter, som var barnfødt i Starup, i hvilken bekendelse, hun iblandt andet skal have beskyldt og udlagt Peder Hansens hustru Edel Peders for trolddom, hvilken bekendelse Maren Peders for tingsdom atter skal have frafaldet, at hun ikke vidste nogen trolddoms gerning med hende i nogen måde, men at hun slig beråbelse skulle have gjort, på det hun kunne være forskånet og kvit for pinsel: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Maren Pedersdatter, som samme bekendelse gjort har, den tid har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt Edel Peders at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Edel Peders er anlangende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme hende til nogen forhindring, førend anderledes bevises kan.

(91)

25/3 1620.

** var skikket Søren Pedersen i Højen og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred om manddød at sværge over Anders Andersen skrædder i Højen for Mads Sørensen sst, han dræbte og ihjelslog, og mener ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Jerlev herreds ting 15/3 sidst forleden, som indeholder Jens Jørgensen i Højen med flere sst at have vidnet, at på 21/2 da var de til syn i Maren Lauritskones stue i Højen, og da synede og så, at Mads Sørensen havde sit banesår på sit hoved. så mødte Niels Andersen i Højen på manddræberen Anders Andersens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 15/3, bemeldende Jens Nielsen i Højen, Mae Jenskone og Bodil Jensdatter sst at have vidnet, at 21/2 sidst forleden da var salig Mads Sørensen og Anders Andersen i Højen i Jens Nielsens hus og drak noget brændevin, og da kom dem nogen ord imellem om samme brændevin, og da sagde Mads Sørensen til Anders Andersen, at han skulle drikke ham til med en halv potte brændevin med én drik, da svarede Anders Andersen, at han kunne ikke drikke det ud med én drik, da sagde Mads Sørensen til Anders Andersen, at han skulle drikke ham til, eller der skulle fare den bibber syge i ham, da sprang Mads Sørensen op og slog Anders Andersen til en væg, og løb han og tog en ildske og sagde til Anders Andersen, du skal få den faldende syge i dig, og i det samme kom de sammen på gulvet, og da blev Anders Andersen hårdeligt sin livs nød og dræbte Mads Sørensen med en økse: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Andersen manddød over og til sin fred for Mads Sørensen, han ihjelslog efter fornævnte vidne, og som de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt.

(93)

** var skikket Gregers Ottesen, borgmester i Kolding, og Anders Andersen, rådmand og byens kæmner der sst, på deres egne og deres medbrødre borgmestre og råds vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Iversen, borger sst, for en vold han til Kolding byting er oversvoret, for han har slået Oluf Håstrup, borger sst, efter et tingsvidne af Kolding byting 12/10 1614, formenende Hans Iversen ikke at bevise at have udlagt nogen sagefald til Kolding by for samme vold: så og efterdi med tingsvidne efter sandemænds ed år 1614 gøres bevisligt, Hans Iversen der til Kolding byting at være vold oversvoret for bordag og slagsmål, han inden byens frihed på Oluf Håstrup gjort har, og ikke Hans Iversen skulle bevise sig for samme sag at have bødet, borgen sat ej heller sandmænds ed rykket, men den endnu at stande ved sin fuldmagt, da ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Hans Iversen at fare som andre fredløse mænd.

(96)

** var skikket Christen Mikkelsen Bonum, borger i Varde, og havde stævnet Niels Jepsen snedker, boende i Kærgård, for et bænkebrev eller segl, som han på ham skal have udgivet anlangende hans hæder og ære at stande for nær, og ikke samme segl skal formelde hvad dag eller tid, det skal være udgivet og ikke noget varsel givet, og skulle være heden ved 10 år siden, han skulle have tjent ham ved Sønderside i fiskende, og han ikke skulle have handlet sig i hans tjeneste som en ærlig karl vel anstår, endog ikke han eller nogen anden skulle ham noget uærlig gerning overbevise, og Niels Jepsen skulle have over antvordet Niels Andersen, borger i Varde, samme segl at ville forhindre ham i hans sag, hvorfor han formente, samme bænkebrev ikke lovligt at være og ikke komme ham til hinder eller skade: så og efterdi Niels Jepsens enige brev ikke til tinge er vidnet ej heller noget varsel for givet, men aleneste et hjemgjort kundskab, kunne vi ikke kende samme brev så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have.

(97)

** var skikket velb Just Brockenhuus og Johan Brockenhuus til Lerbæk på deres egne og på deres mor velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, formedelst adskillige delsvidner dem skal være til vidende blevet, han skulle lade sig af berømme at skulle have på nogen af deres tjenere i Tørrild herred, hvilke delsvidner de formener ikke lovlige at være og burde magtesløs at være: så efterdi Christen Andersen findes tilforn tre gange her til landstinget at være stævnet for samme sag, og han dog ikke er mødt nogen modstand herimod at gøre, og tre uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori samme delsvidner er fundet magtesløs, og Christen Andersen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Just Brockenhuus og Johan Brockenhuus derfor har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi de igen endnu ikke er mødt nogen gensigelse herimod at gøre men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme deres delsvidner magtesløs at være.

(98)

** var skikket velb Just Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Knud Madsen i Jelling, birkeskriver der sst, for han skal forholde genpart til et delsvidne, som til Jelling birketing skulle være forhvervet over Erik Nielsen, som da tjente på Lerbæk, uanseet Johan Brockenhuus på hans vegne tit og ofte samme genpart skal have begæret, og han den ikke kunne bekomme: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Knud Madsen i Jelling, birkeskriver sst, for en 14 dages opsættelse, som Søren Knudsen i Højen 6/3 sidst forleden skal have gjort til Jelling birketing anlangende et delsvidne, som til fornævnte ting skulle være forhvervet over Erik Nielsen, som den tid tjente på Lerbæk, de ham skal forholde, og formente de dermed uret at have gjort og at stande ham derfor til rette: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(99)

** var skikket Anne Gienstigsdatter, Jep Christensens hustru, boende ved Lønborg kirke, og havde stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged til Lønborg birketing, og Peder Hansen, tingskriver sst, for 21 daler, hver daler så god som 5 mark slet mønt, hun på hendes husbond Jep Christensens vegne på fornævnte ting for tingsdom skal have udlagt 21/12 sidst forleden for to vold, han til fornævnte birketing var oversvoret, hvilke pending hun i venlighed for hendes husbond til befrielse skal have udlagt af den årsag, hun ville have ham kvit for samme to vold, og Jep Christensen højligt skal have benægtet, at han aldrig tog nogen dom eller breve fra Peder Hansen eller skød hans far, ej heller at have brødt til nogen vold, og hun dog skal have udlagt samme 21 daler for ham og derimod givet hende et tingsvidne, at hun ikke skulle have udlagt uden 35 mark, og stillet samme vidne efter KM brev og regnet fornævnte 21 daler, 5 mark til hver daler, ikke uden for 35 mark, uanseet Christen Pedersen og Peder Hansen da noksom skulle have taget samme 21 daler for fulde, menende de dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(100)

** var skikket Christen Madsen i Søller og havde stævnet hr Christen Nielsen i Vejrum for et delsvidne, han over ham til Hjerm herreds ting 1/12 sidst forleden forhvervet har, anlangende noget arbejde hr Christen Nielsen skulle have ladet ham tilsige, og Christen Madsen højligt ved hans ed skal benægte, at han aldrig skal være tilsagt: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger, og Christen Madsen så længe af samme dele kvit at være.

1/4 1620.

** var skikket Jens Christensen Dall, tjenende i Lemvig og havde stævnet Karen Jørgensdatter Hove, boende der sst, for en dele hun over ham forhvervet har til Lemvig byting efter en løs seddel og urigtig opskrifts lydelse, hvilken opskrift Jens Christensen Dall ved hans højeste helgens ed hårdeligt benægter, at han aldrig skulle være hende samme pending eller varer skyldig: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(101)

** var skikket Niels Andersen i Uldum og havde stævnet et kvindfolk, ved navn Ellen Jensdatter, som tilforn var i Ølholm og nu for sin løsagtighed er undveget og bortrømt, for en bekendelse hun i skriftlig vis til Nørvang herreds ting 15/9 sidst forleden gjort har, anlangende at han skulle have været barnefar, uanseet at hun tilforn 28/7 skal have udlagt Knud Lauritsen i Uldum for hendes rette barnefar at være, og Knud Lauritsen derfor er delt blevet. dernæst havde hun også udlagt Knud Lauritsen i Bogense i Fyn for præsten at være hendes barnefar, og ikke hun sådan skriftlig beskyldning for tingsdom med oprakte fingre og ed skulle have gjort, og formener Ellen Jensdatter at have ladet sig dertil købe samme usandfærdige klage at gøre: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Andersen i Borg og havde stævnet Laurits Nielsen og Laurits Andersen i Harres med deres medbrødre tolv mænd for en vej, som de har forgangen år 11/11 svoret og afstenet fra Søren Knudsens hus i Ottersbøl og tvært igennem en hans tjener Laurits Tygesen i Ottersbøl hans gårdsrum, og formener at fornævnte mænd deri har gjort ulovligt, at de så har svoret ham hans grund og ejendom fra, efterdi der findes mange flere jordsmon i samme by, og ikke de har svoret nogen af dem til hinder eller skade, uden aleneste Godske Rantzaus ejendom, formener samme tolv mænds ed ulovlig at være og burde magtesløs at blive: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(102)

** var skikket Knud Nielsen i Orre på sine egne og på Christen Christensen i Forsum hans vegne og havde stævnet Jep Nielsen i Knude for en kvittants, han her til landstinget 19/6 sidst forleden skal have lagt i rette, anlangende det Jep Nielsen skulle have betalt Iver Jørgensen i Forsum 34 daler på Kirsten Madsdatters vegne, som han hende endnu skulle være skyldig, hvilken kvittants de samme tid her på landstinget for falsk og urigtig skulle have beskyldt af årsag, den med andet blæk skulle findes makuleret: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Hansen i Borg og havde stævnet Anders Sørensen, Peder Nielsen i Ottersbøl og deres medbrødre for et vidne, de til Lø herreds ting 5/6 forgangen år vidnet har anlangende en vej, som skulle have gået østen om en hans tjener Laurits Tygesens toft i Ottersbøl, og i samme deres vidne nogen at have vidnet 25, 30 og 40 år, da skulle fornævnte vej aldrig have været Søren Knudsen forment, formenende samme vidne usandfærdigt at være og burde magtesløs at blive: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(103)

** var skikket Jens Hansen i Tarm hans visse bud Søren Pedersen i Viborg og havde stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl for et vidne, han 9/3 sidst forleden til Nørherreds ting på ham vidnet har Laurits Nielsens egen søn Visti Lauritsen i Vittarp til behjælpning anlangende en kontrakt og forligelsemål, Laurits Nielsen 10/5 sidst forleden skulle have overværet imellem Visti Lauritsen og Jens Hansen, som skulle være sket i så måde, at Visti Lauritsen skulle have en grå hest igen, som han tilforn skulle have solgt salig Anders Hansen, født i Tarm, for 24 daler, og Jens Hansen skulle give Visti Lauritsen to daler, hvilket hans vidne Jens Hansen hårdeligt ved ed skulle benægte: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(104)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Søren Knudsen i Højen, for han 20/3 sidst forleden har frafundet ham hvis bøder og udlæg, han på nogle af hans tjeneres vegne i Hover har tilbudt at ville udlægge imod et delsvidne, som Søren Frandsen i Jelling på menige granders vegne for nogen lyngslæt over dem har forhvervet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(105)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Madsen i Jelling, birkeskriver sst, for en 14 dages opsættelse, som Søren Knudsen i Højen 6/3 sidst forleden skal have gjort til Jelling birketing anlangende et delsvidne, som til fornævnte ting skulle være forhvervet over Erik Nielsen, som den tid tjente på Lerbæk, de ham skal forholde, og formente de dermed uret at have gjort og at stande ham derfor til rette: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Just Brockenhuus til Astrup hans visse bud Johan Brockenhuus og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 18/3 sidst forleden dømt har, hvori han ikke skulle have villet tilstede ham hvis æskning, som hans bror Johan Brockenhuus på hans vegne var begærende over Frederik Munk til Krogsgård efter herredstings dom og langstings dommes indhold af den årsag, KM stævning den 19/2 sidst forleden skulle være læst på Tørrild herreds ting, og formener Christen Andersen dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(106)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da have stævnet Knud Madsen i Jelling, birkeskriver sst, for han skal forholde ham genpart til et delsvidne, som til Jelling birketing skulle være forhvervet over Erik Nielsen, som da tjente på Lerbæk, uanseet Johan Brockenhuus på hans vegne tit og ofte samme genpart skal have begæret og ikke den kunne bekomme: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for et delsvidne, han skulle lade sig af berømme at skulle have forhvervet til Tørrild herreds ting over en hans tjenere, ved navn Jens Eriksen i Hover, for KM fadebur at age fra Jelling og til Nim, hvilken dele han formener ulovlig og uretfærdig at være af den årsag, han formener, Christen Andersen ikke skulle kunne bevise ham derfor at være tilsagt, og han kun skulle bo i et gadehus og hverken skulle have ager eller eng: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(107)

22/4 1620.

** var skikket Knud Nielsen i Orre og Christen Christensen i Forsum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jep Nielsen i Knude for en kvittants, han her til landstinget 19/6 sidst forleden skal have lagt i rette, anlangende det Jep Nielsen skulle have betalt Iver Jørgensen i Forsum 34 daler på Kirsten Madsdatters vegne, som han hende endnu skulle være skyldig, hvilken kvittants de samme tid her på landstinget for falsk og urigtig skulle have beskyldt af årsag, den med andet blæk skulle findes makuleret: da efter begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Mae Christens i Odderup, Kirsten Lauritskone i Gyris, Niels Christensen i Lundsby, Apelone Niskone sst, Margrete Staffensdatter og Kirsten Staffensdatter, født der sst, deres visse bud Laurits Nielsen i Bindesbøl og havde stævnet Anne, salig hr Christen Pedersens, i Oddum præstegård og hendes børn Hans Christensen, Kirsten Christensdatter, Johanne Christensdatter, Mette Christensdatter, Peder Christensen, Tomas Christensen, Sidsel Christensdatter og Anne Christensdatter med deres lovværge for en udlæggelse, salig hr Christen efter en misdæder Johanne Hvids mund skulle have forhvervet i Oddum præstegård, endog de formener, at samme hendes løgnagtige digt og påfund, som hun på dem såvel som på andre at skulle have gjort og sagt, formedelst hendes store pine og smerte af rettermanden kunne forbi gå, formenende at samme fornævnte misdæders bekendelse burde magtesløs at være. så mødte Søren Pedersen i Viborg og fremlagde Johanne Hvidsdatters efterskrevne bekendelse, som hun i Oddum præstegård 29/6 1619 i godtfolks nærværelse gjort har, hvori hun har bekendt at hun, Anne Jørgensdatter, Maren Tomasdatter, Nis Bjerg i Lundsby og hans kone Apelone Niskone, Margrete Staffensdatter, Anne Staffensdatter, Kirsten Staffensdatter og deres drenge alle forsamlet på Oddum kirkegård, og da forsvor hun dåb og kristendom, og da dansede de avet omkring kirken, og dernæst var de forsamlet sønden Bindesbøl bro og der kærnede de i bækken: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Johanne Hvidsdatter, som samme bekendelse gjort har, den tid har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt Mae Christens, Kirsten Lauritskone, Nis Christensen, Apelone Niskone, Margrete Staffensdatter og Kirsten Staffensdatter at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Mae Christens, Kirsten Lauritskone, Niels Christensen, Apelone Niskone, Margrete Staffensdatter og Kirsten Staffensdatter er anlangende, så nøjagtig, at den burde nogen magt at have eller komme dem til nogen forhindring.

(110)

** var skikket Niels Jørgensen, født i Egvad præstegård, og havde stævnet Frands Pedersen i Tarm for et delsvidne, han 3/2 næst forleden til Nørherreds ting på ham forhvervet har for en håndskrift at indfri, hovedstol med rente og skadegæld, fra Laurits Lauritsen i Vestergård, hans anpart deraf, 15 rigsdaler, som Frands Pedersen til salig Kirsten Lauritskone i Vestergård skulle have udgivet, endog det ikke skulle bevises med Niels Jørgensens brev, hånd eller segl, endog det ikke skulle bevises med Niels Jørgensens brev eller hånd ej heller med tingsvidne, det han skulle have ombedt Frands Pedersen at udlove nogen gæld til Kirsten Lauritskone for ham, hvorimod Frands Pedersen findes at være Niels Jørgensen og hans mor Kirsten, salig hr Jørgens, en summa pending og gods pligtig efter hans regnskabsbog, og ikke Frands Pedersen ville være til rede eller regnskab med ham: så og efterdi nu bevises med dom her af landstinget, Frands Pedersen til hans tre mark at have været fældet og i så måde umyndig, da han samme dele over Niels Jørgensen forhvervet har, da kunne vi ikke kende samme delsvidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have.

(111)

** var skikket Visti Lauritsen i Vittarp og Frands Pedersen i Tarm på deres egne og Laurits Ibsen i Sielsbill og havde stævnet Jens Hansen i Tarm og Jørgen Andersen sst for en uendelig dom, Jørgen Andersen på Jens Hansens vegne nogen tid siden her til landstinget skal have forhvervet, hvori de for deres hjemsiddelse skal være fældet blevet, endog de formener dem ikke til samme dom at være lovligt stævnet, mente fordi samme dom ikke burde at komme dem på deres fælding til hinder eller skade: så og efterdi samme fældingsdom ikke lyder ydermere indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, Visti Lauritsen, Frands Pedersen og Laurits Ibsens faldsmål og nu her er udlagt, da bør samme dom ikke at komme dem på deres fælding til hinder eller skade i nogen måde.

(112)

** var skikket Anne Gienstigsdatter, Jep Christensens hustru boende ved Lønborg kirke, hendes visse bud Søren Pedersen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged til Lønborg birketing, og Peder Hansen, tingskriver sst, for 21 daler, hver daler så god som 5 mark slet mønt, hun på hendes husbond Jep Christensens vegne på fornævnte ting for tingsdom skal have udlagt 21/12 sidst forleden for to vold, han til fornævnte birketing var oversvoret, hvilke pending hun i venlighed for hendes husbond til befrielse skal have udlagt af den årsag, hun ville have ham kvit for samme to vold, og Jep Christensen højligt skal have benægtet, at han aldrig tog nogen dom eller breve fra Peder Hansen eller skød hans far, ej heller at have brødt til nogen vold, og hun dog skal have udlagt samme 21 daler for ham og derimod givet hende et tingsvidne, at hun ikke skulle have udlagt uden 35 mark, og stillet samme vidne efter KM brev og regnet fornævnte 21 daler, 5 mark til hver daler, ikke uden for 35 mark, uanseet Christen Pedersen og Peder Hansen da noksom skulle have taget samme 21 daler for fulde, menende de dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efterdi denne sag om fornævnte pending, oppebåret er, findes en hjemtingsdom at være, og den sag ikke til Christen Pedersens og Peder Hansens værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og der en uvildig dommer og skriver at sættes, som derom imellem dømme og skrive hvis ret er.

(114)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand i Riberhus, hans visse bud Peder Nielsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget 8/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Olufsen, Mads Tisted med flere i Varde, for de ulovligt imod minde og forbud er rømt af KM tjeneste, hvorfor han formener, de dem deri ikke så ærligt skal have forholdt, som det ærlige karle sømmer og burde derfor æreløse at være: da efterdi fornævnte personer findes tilforn i samme sag to gange til landstinget at være stævnet, de dog ikke er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgået, hvori de er fundet ikke så ærligt at have forholdt og bør derfor æreløse at være, og Albret Skeel har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi de endnu ikke er mødt nogen gensigelse herimod at gøre men dem endnu som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme karle bør æreløse at være.

(115)

** var skikket Niels Andersen i Uldum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet et kvindfolk, ved navn Ellen Jensdatter, som tilforn var i Ølholm og nu for sin løsagtighed er undveget og bortrømt, for en bekendelse hun i skriftlig vis til Nørvang herreds ting 15/9 sidst forleden gjort har, anlangende at han skulle have været barnefar, uanseet at hun tilforn 28/7 skal have udlagt Knud Lauritsen i Uldum for hendes rette barnefar at være, og Knud Lauritsen derfor er delt blevet. dernæst havde hun også udlagt Knud Lauritsen i Bogense i Fyn for præsten at være hendes barnefar, og ikke hun sådan skriftlig beskyldning for tingsdom med oprakte fingre og ed skulle have gjort, og formener Ellen Jensdatter at have ladet sig dertil købe samme usandfærdige klage at gøre, formenende samme bekendelse og tingsvidne burde magtesløs at være: da efterdi Ellen Jensdatter og Søren Madsen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet, og de dog nu ikke er mødt, og to uendelige landstings domme derfor er udgået, hvori samme bekendelse og tingsvidne er fundet magtesløse at være og ikke at komme Niels Andersen til nogen forhindring, og Ellen Jensdatter og Søren Madsen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Niels Andersen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi de dem endnu som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme bekendelse og tingsvidne magtesløs at være.

(116)

6/5 1620.

** var skikket Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til Ginding herreds ting 3/7 1617 imellem Peder Christensen og Jens Lauritsen i Bredvig, Karen Nielsdatter, da værende i Trabjerg, med hendes lovværge Oluf Simonsen og Christen Holgersen i Dalgårdhuset dømt har, anlangende efterskrevne enge, som Karen Nielsdatter og Jens Lauritsen dem en part af tilholder, endog samme enge ved søskendeskifte efter salig Anders Jepsen skal være skiftet og delt til salig Anders Jepsens gård i Trabjerg, som Peder Christensen nu tilhører: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(117)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, skriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Laurits Nielsen og Laurits Andersen i Harres med deres medbrødre tolv mænd for en vej, som de har forgangen år 11/11 svoret og afstenet fra Søren Knudsens hus i Ottersbøl og tvært igennem en hans tjener Laurits Tygesen i Ottersbøl hans gårdsrum, og formener at fornævnte mænd deri har gjort ulovligt, at de så har svoret ham hans grund og ejendom fra, efterdi der findes mange flere jordsmon i samme by, og ikke de har svoret nogen af dem til hinder eller skade, uden aleneste Godske Rantzaus ejendom, formener samme tolv mænds ed ulovlig at være og burde magtesløs at blive. så mødte Hans Nielsen i Harres og fremlagde efterskrevne tingsvidne efter ejermænds tov af Lø herreds ting 13/11 sidst forleden: så og efterdi ikke i samme tingsvidne bevises, hvem de to mænd skulle have været, som skulle sætte fylding på fornævnte ejermænd, varselsmænd ikke heller har navngivet, hvem de i Trøjborg derfor skal have givet varsel, da kunne vi ikke kende samme ejeres tov så noksom, at det bør nogen magt at have.

(119)

** var skikket velb Godske Rantzau hans visse bud Matias Nielsen, skriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Sørensen, Peder Nielsen i Ottersbøl og deres medbrødre for et vidne, de til Lø herreds ting 5/6 forgangen år vidnet har, anlangende en vej, som skulle have gået østen om en hans tjener Laurits Tygesens toft i Ottersbøl, og i samme deres vidne nogen at have vidnet 25, 30 og 40 år, da skulle fornævnte vej aldrig have været Søren Knudsen forment, formenende samme vidne usandfærdigt at være og burde magtesløs at blive: så og efterdi varselsmænd ikke har vidnet, dem af have givet Godske Rantzau navnlig varsel for samme vidne, kunne vi ikke kende samme varsel eller det vidne, derefter udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(120)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Bend Sørensen i Barsbøl, for han 12/2 sidst forleden til Lø herreds ting har ladet ham fordele efter et opskrevet register på kost og tæring, som han siger, han skulle have gjort til Flensborg til den holstenske herredag, som der da holdtes, og for tingsdom med samme opskrift skulle have berettet sig af Hans Nielsen til samme herredage skulle have været stævnet, som skulle være på sjette år siden, uanseet at Hans Nielsen ikke til samme holstenske herredag skulle have ladet ham stævne: så og efterdi med dom bevises, Hans Nielsen at være tildømt samme kost og tæring for rejse til Bend Sørensen at udgive, og der Bend Sørensens opskrift nu er overseet, kunne vi ikke kende den ubillig at være og fordi ikke ved Hans Nielsen af den dele, han derefter for samme 14 mark lybsk er i kommet, at kvitdømme, før han retter for sig, som det sig bør.

(122)

** var skikket Christen Madsen i Søller med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet hr Christen Nielsen i Vejrum for et delsvidne, han over ham til Hjerm herreds ting 1/12 sidst forleden forhvervet har, anlangende noget arbejde hr Christen Nielsen skulle have ladet ham tilsige, og Christen Madsen højligt ved hans ed skal benægte, at han aldrig skal være tilsagt: så og efterdi ikke bevises Christen Madsen af hr Christen Nielsen om ægt og gerning at være tilsagt, så han sig der imod skulle have forholdt og siddet overhørig, og han dog derfor er delt blevet, da finder vi Christen Madsen af den dele kvit at være.

(123)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på velb Just Brockenhuus til Astrup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 18/3 sidst forleden dømt har, hvori han ikke skulle have villet tilstede ham hvis æskning, som hans bror Johan Brockenhuus på hans vegne var begærende over Frederik Munk til Krogsgård efter herredstings dom og landstings dommes indhold af den årsag, KM stævning den 19/2 sidst forleden skulle være læst på Tørrild herreds ting, og formener Christen Andersen dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Germand Christensen i Ganer og Edel Christensdatter i Engsig for et vidne, de til Bølling herreds ting vidnet har, at de skulle seet ham tage et læs af deres far Christen Nielsens tørv, og samme deres vidne skulle være ære og lempe angældende, som de skulle have vidnet deres far til befrielse imod dele, som han efter doms indhold havde påganget, hvilket deres vidne her til landstinget skal være magtesløs dømt: så og efterdi samme to uendelige landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidner tilforn har været hid stævnet og da er underkendt, formedelst de ikke var vidnet på fersk fod og en del vildige, og ikke befindes dem for nogen løgnagtighed at være magtesløs gjort, ej heller Christen Olufsen beviser sig den tid, de om vidnet har, på andre steder at have været eller i andre måder gør bevisligt, dem åbenbarlig løgn at have vidnet, da ved vi ikke på deres fælding at dømme eller ydermere derom at kende end tilforn dømt er, og samme endelige landstings dom indeholder.

(125)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Knud Madsen i Jelling, birkeskriver sst, for han skal forholde ham genpart til et delsvidne, som til Jelling birketing skulle være forhvervet over Erik Nielsen, som da tjente på Lerbæk, uanseet Johan Brockenhuus på hans vegne tit og ofte samme genpart skal have begæret og ikke den kunne bekomme: så og efterdi Johan Brockenhuus ikke beviser, det han selv eller nogen på hans vegne skal have været til fornævnte birketing den dag, samme dele skal være drevet og udstedt eller ottende dags dag derefter og genparten til samme delsvidne æsket og begæret, så den derimod skulle være ham af skriveren forholdt, da kunne vi ikke kende fornævnte Knud Madsens ulempe deri at være.

(126)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at havde stævnet Søren Knudsen i Højen, for han 20/3 sidst forleden har frafundet ham hvis bøder og udlæg, han på nogle af hans tjeneres vegne i Hover har tilbudt at ville udlægge imod et delsvidne, som Søren Frandsen i Jelling på menige granders vegne for nogen lyngslæt over dem har forhvervet: så og efterdi samme birketings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(128)

** var skikket Jep Jensen i Skanderup hans visse bud Tomas Sørensen i Rands og havde stævnet Lene Jensdatter i Hjarup for et gammelt fordulgt og forgemt bænkebrev, som hun lader til Anst herredsting ved hendes fuldmægtig Mogens Andersen i Lunderskov Jep Jensen under øjne bære, som skulle formelde på nogen pending, han skulle have lovet hende når hun stedes et skamløst brød, uanseet at hun skulle være gift nogen år siden og da at have taget hendes fulde arv efter hendes salig far lige ved andre hendes søskende, mener samme brev skal være hen ved 30 år gammelt, og ikke det skulle være fornyet efter KM brevs lydelse, menende samme brev såvel den dele derefter drevet er burde magtesløs at være. så mødte Lene Jensdatter og fremlagde Jep Jensens efterskrevne brev og segl, dateret Skanderup 1589, i hvilket han kendes sig skyldig at være hans søster Lene Jensdatter 14 gamle daler, som han har lovet hende til hjælp, når Gud ville hende stedes et skamløst brød og giftermål: så og efterdi Jep Jensens åbne forseglede brev på 14 daler fremlægges, og ikke med kvittants eller i andre måder nøjagtigt bevises, samme gæld til Lene Jensdatter at være betalt, og Jep Jensen derfor efter samme brev er delt blevet, da ved vi ikke imod samme brev at sige ej heller Jep Jensen af den dele, han derefter i kommet er, at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(129)

** var skikket Anders Rasmussen, borger i Horsens, hans visse bud Peder Jørgensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Bundesen, Knud Pedersen og Jens Sørensen Holst, borger og rådmand i Vejle, for de 27/5 næst forleden skal have Anders Rasmussen vold oversvoret, som han tilforn 14/4 skulle være beslagen af to mænd der i byen for nogen gæld, han skulle være velb Gerlof Nettelhorst på Åhus, KM mand over Idd og Marker len i Norge skyldig blevet, efterdi fornævnte gæld at være sket i Vejle købing, som Anders Rasmussen formente, at Henrik Henriksen i Vejle ikke skulle kunne bevise, at han skulle have bekommet noget gods eller pending af ham, som han med samme brev og segl burde bevise, at han burde at lide nogen arrest for: så og efterdi fornævnte tre sandemænd deres ed er underkendt af årsag, bemeldte tingsvidne, de den på har funderet, ikke i deres ed var indført, som dog af skriverens forseelse kunne være sket, såvel som og for den ikke var fuldkommen, og det nu med tingsvidne gøres bevisligt, Anders Rasmussen lovligt i Vejle by at have været arresteret efter deres privilegium, førend de gjorde samme deres ed, tilmed med dannemænds kundskab bevises, den fjerde sandemand den tid at have ligget på sin sygeseng, så han fordi ikke kunne møde til tinge sin ed at gøre, og ikke bevises fornævnte tre sandemænd samme deres ed uretfærdigt imod retten at have gjort, da ved vi ikke fornævnte tre sandemænd at fælde eller ved derom at kende end tilforn dømt er, og samme landstings dom bemelder og medfører.

(131)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han 8/11 sidst forleden til Skodborg herreds ting dømt har og deri frafundet hr Christen 17 års rente af nogen pending, velb fru Sofie Høcken, salig Oluf Munks efterleverske, til Strandbjerggård har efter sit brevs lydelse været hans salig far pligtig og derimod tilfundet ham i levende kvæg for hovedsummen med mere at annamme, uanseet at samme udlagte kvæg sig ikke både til hovedsummen og renten kunne forstrække: da for nogen lejlighed sig deri begiver, blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag nu først kommende.

(132)

** var skikket Jens Hansen i Tarm og havde stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl for et vidne, han i marts næst forleden til Nørherreds ting på ham vidnet har, Laurits Nielsens egen søn Visti Lauritsen i Vittarp til behjælpning, anlangende en kontrakt og forligelses mål, Laurits Nielsen 11/5 sidst forleden skulle have overværet imellem Visti Lauritsen og Jens Hansen, det Visti Lauritsen skulle have en grå hest igen, som han tilforn skulle have solgt salig Anders Hansens, født i Tarm, for 24 daler, og Jens Hansen skulle give Visti Lauritsen to daler, for salig Anders Hansen skulle have brugt samme hest, hvilket vidne Jens Hansen hårdeligt ved sin Gud og salighed benægter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(133)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff, KM befalingsmand på Lønborggård, hans visse bud Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Peder Jensen i Vrå, for han skal have siddet hans bud og befaling ulydigagtig og overhørig såvel som adskillige vidner og syn så og herredsfogdens dom, som ham tilholder at forfærdige sin gårds dæmning for Skjern mølle eller derfor at stå til rette, for han det ej skal have fuldkommet, ud af hvilken hans ulydagtighed Peder Nielsen i fornævnte mølle skulle have fanget en stor skade på sin told og fortjeneste, hvorfor Christoffer Gersdorff har ved herredsfogdens dom ladet ham fradømme hans fæste: da efter begæring blev samme sag opsat til andet landsting efter pinsedag nu først kommende.

20/5 1620.

** var skikket Eske Markorsen i Kirkeby og havde stævnet Jens Pedersen i Svenstrup hovgård for en uendelig dom, han lader sig af berømme over en af hans husbond Henrik Langes tjenere, ved navn Maren Jepsdatter i Svenstrup, for to vedersigelses vidner, som hun efter hendes salig husbond Peder Poulsens død og afgang til Ginding herreds ting lovligt skulle have forhvervet, hvilken dom han formener burde magtesløs at være, og fornævnte vedersigelses vidne ved magt at blive: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke bevises Maren Jepsdatter noget af hendes salig husbonds efterladende gods at have forrykket eller sig med befattet men det til tinge afsagt, da ved vi ikke imod samme afsigelses vidne at sige eller magtesløs dømme.

(134)

** var skikket Knud Nielsen i Orre og Christen Christensen i Forsum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Jep Nielsen i Knude for en kvittants, han her til landstinget 19/6 sidst forleden skal have lagt i rette, anlangende det Jep Nielsen skulle have betalt Iver Jørgensen i Forsum 34 daler på Kirsten Madsdatters vegne, som han hende endnu skulle være skyldig, hvilken kvittants de samme tid her på landstinget for falsk og urigtig skulle have beskyldt af årsag, den med andet blæk skulle findes makuleret: så og efterdi samme to landstings domme i de punkter ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi af landstings dom forfares Christen Christensen og Knud Nielsen at have sigtet og videt samme kvittants, Jep Nielsen har i rette lagt sig for gælden med at befri, for falsk og i hans dom har omkendt, at hvis i sagen tilforn ganget var ikke skulle forhindre ham sin lov og værn imod samme sigtelse at give, når ham lovdag af fogden blev forelagt, og herredsfogden derefter har forelagt ham til sjette ugers dag sin lov at edle, hvilket han ikke har efterkommet men samme kvittants, Jep Nielsen nu her har fremlagt, findes på adskillige steder med andet blæk forandret og makuleret såvel som og datum om stedet, hvor den skulle være udgivet, ikke rigtigt indført, tilmed og de to mænd, hvilke den til vitterlighed skal have underskrevet, ikke med et blæk at være skrevet, endog Jep Nielsen tilstår den på én tid og sted at skulle være sket, da kunne vi ikke kende samme kvittants så rigtig og noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi Rasmus Hansen ikke er mødt samme sin afstandelse at fordedige hvad fuldmagt, han dertil har, den heller ikke fremlægges, endog sagen i seks uger at være optaget, da finder vi efter slig tilgang samme afståelse ingen magt at have.

(138)

** var skikket velb Christian Ulfeld til Tvissel hans visse bud Jacob Jensen i Risum og havde stævnet Christen Jensen i Blæsbjerg, Christen Jensen i Skovgård med flere for et vidne, de til Hjerm herreds ting 17/11 sidst forleden vidnet har og i samme deres vidne takseret og sat hans tjenere Christen Christensen i Agerbæk og Mads Andersen i Moseby hvor god og formuende enhver af dem er at holde af deres bolig og ejendom, hvormed ham formener dem at ville påvidne hans tjenere videre udgift af deres boliger til degnen i Holstebro, som har Mejrup sogn, end degnens rente, som plejer og af arilds tid af deres boliger at afgange: så og efterdi ikke bevises fornævnte boliger, Christen Christensen og Mads Andersen påboer, enten at være hele, halve gårde eller bol, det ikke heller gøres bevisligt, dem eller deres formænd noget plovkorn tilforn eller af arilds tid til degnen at have udgivet, men Christen Jensen og hans medbrødre alene har vidnet, at de kunne være mægtig og mand nok for en halv plov at holde af enhver sin bolig og ejendom, da kunne vi ikke kende samme deres vidne ej heller fornævnte dom, der efter funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(140)

** var skikket Laurits Ibsen i Tarm bisgård hans visse bud Mads Madsen, tjenende på Frøstrup, og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, dommer til Nørherreds ting, for han 7/1 1619 på fornævnte ting skal have tildømt Laurits Ibsen at lide dele, for han i hans rettergang på Varde byting skulle have forment Niels Tomasen i Varde at have ulovligt oppebåret en summa pending af ham og salig Peder Ibsens arvinger i Marup imod velb Peder Iversens minde, og han efter samme doms indhold skulle have sted dele over ham: da efter flere ord dem imellem var blev Mads Madsen på Laurits Ibsens vegne og Laurits Lauritsen her for retten så forenet, at Laurits Lauritsen nu straks gav Mads Madsen på Laurits Ibsens vegne for hvis kost og tæring, han for samme hans dom lidt har, tre daler i markstykker, og dermed skal samme sag aldeles være nederlagt i alle måder.

** var skikket Jens Pedersen sadelmager, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Rasmus Jacobsen, Jens Christensen Bisgård og Mikkel Jepsen, sandemænd i Holstebro, for de skulle have ham vold oversvoret til Holstebro byting 1/2 sidst forleden, for han skal have slået hr Anders Pedersen, præst i Hjerm, med en kande i hans hoved, hvilket Jens Pedersen hårdeligt ved højeste ed og oprakte fingre benægter, ikke heller med synsvidne skal ham overbevises, samme gerning for synsmænd at være beskyldt men aleneste at skulle have beskyldt Hans Hegelund, skolemester der sst, for samme sår og skade: da efterdi det befindes samme sandemænds ed tilforn at have været hid stævnet og beskyldt, og sagen til i dag, som er seks uger, findes efter begge parters bevilling at være opsat, og ingen nu er fremkommet med samme sandemænds ed den at i rette lægge, da finder vi samme sandemænds ed magtesløs at være.

(141)

** var skikket Jens Mortensen i Åsted og hans medbrødre deres visse bud Morten Nielsen i Kvong og havde stævnet Oluf Madsen sst for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har over et delsvidne, han til Vesterherreds ting 18/3 sidst forleden over ham har ladet forhverve, anlangende Oluf Madsen at være delt for en løgner efter herredstings og landstings doms lydelse, derom udganget er, og formener Oluf Madsen ikke at have stævnet dem for samme uendelige dom og mener, samme dom burde magtesløs at være: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere ind til sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(142)

** var skikket Niels Andersen Hedbo, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for han til Skjern birketing 3/3 sidst forleden skulle have ladet ham fordele for nogen pending, han efter hans brev for nogen øksne, han skulle være ham pligtig, uanseet Niels Andersen ingen gæld skulle være ham skyldig, men hans brev skulle være ham betalt: så og efterdi Niels Andersens brev udtrykkeligt bemelder, at dersom rigsdaler, førend tiden var forfalden, blev højere opsat indtil 84 skilling lybsk, som da gik, og kom ham mere at koste, som han kunne bevise, da skulle forbemeldte Ulrik Sandberg, så vidt sig det kunne belange, i samme summa penge afkorte, og dersom rigsdaleren blev forringet, inden penningen skulle udgives, skulle han dem fuldgøre til 84 skilling lybsk, og dog summen i enkende rigsdaler in specie betale, og dersom fornævnte penning såvel som fornævnte amme vin og øl ikke efter forberørte tider blev betalt, bepligter han sig at stande dele til Skjern birketing, når påæskes, og Niels Andersen nu gører bevisligt med adskillige udlændiske såvel som indenlændiske deres kundskaber, som stander ved fuldmagt, at rigsdaleren, førend terminerne var forfalden, har gældt ham mere, så der efter overregning med opskrift på håndskriften befindes summen over og ikke under at være aflagt og betalt, og det mesten del førend terminerne, og den sidste rest kort efter tiden, som hans brev tilholder, af ham til nøje er blevet annammet og på hans hovedbrev afskrevet, og Niels Andersen dog derimod for samme 138 rigsdaler, såvel som og for han ikke sit brev skulle til sidste tid have holdt, er delt blevet, da finder vi Niels Andersen af samme dele kvit at være.

(147)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, hans visse bud Tomas Villadsen i Stensgård og havde stævnet Christen Madsen i Søller, for han for nogen år siden på Hjerm herreds ting for dom har sigtet og beskyldt hr Christens søster Elle Jepsdatter, som han er værge for, at skulle have draget ulovende kost fra ham, dernæst for han nogen kort tid siden på fornævnte ting har beskyldt hr Christen for han ikke skulle have handlet med ham som en ærlig præstemand burde at gøre: på begæring blev samme sag opsat til andet landsting efter pinsedag nu først kommende.

(148)

17/6 1620.

** var skikket velb Manderup Abildgård til Skodborgholm på hans tjener Anders Christensen i Klelund hans vegne hans visse bud Iver Skriver i Vejen med en opsættelse her af landstinget 6/5 sidst forleden, lydende ham da at have hid stævnet Christen Jørgensen i Vittrup og hans medbrødre kirkenævninger i Lindknud sogn over Apelone Tomaskone i Klelund for en ed og tov, som de har svoret og gjort over hende til Malt herreds ting 22/4 sidst forleden og svoret hende en fuld trolddoms sag over, hvilken deres ed og tov han formener ret at være svoret. herhos blev i rette lagt efterskrevne tingsvidner af Malt herreds ting, Tomas Jepsen, Anne Tomaskone og Bodil Tomasdatter i Holsted at have vidnet, at henved ti år siden da kastede Anders Christensen nogen klyner i en klynegrav, og da lovede Apelone Tomaskone ham ondt, at han ikke skulle blive rig deraf. Anders Christensen i Klelund fremgik for tingsdom med hans oprakte fingre og højeste helgens ed og lagde hans hånd på Apelone Tomaskones hoved for dom, sigtede hende for en vitterlig troldkone, at hun havde med hendes trolddoms kunst taget helbredet fra hans salig far og livet af hans heste og taget mælk fra hans hustru Karen Anderskone af hendes højre bryst, og ikke hun havde givet mælk siden: så og efterdi alle fornævnte vidner, den ene med den anden, bestyrkes og bekræftes, det Apelone Tomaskone har lovet folk ondt, og det dem enten på liv, helbred, kvæg og i andre måder skal være hændt og vederfaret, og fornævnte vidnesbyrd mestendel nu her er mødt og med helgens ed og oprakte fingre været samme deres vidner udtrykkeligt bestendig, Anders Christensens sigtelse med fornævnte vidner og befæstes, bemeldte Sibast Bertelsen og hans medfølgeres vidne om fornævnte hår og spøgelse i lige måde med fornævnte bekendelse, som endnu stander ved fuldmagt, kommer overens, fornævnte Anders Christensen og hans hustru nu her i dag for retten har lagt deres hænder på Apelone Tomaskones hoved og hende sigtet og beskyldt og vedkendes for en vitterlig troldkvinde, og ingen nøjagtige vidner derimod fremlægges, ikke så at være sket, som om vidnet er, da ved vi ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sogn hos Apelone Tomaskone boende er, har været opkrævet hende enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(155)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Glimming hans visse bud Niels Christensen, foged på Landting, og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til Ginding herreds ting 1/6 sidst forleden dømt har og i samme sin dom har tildømt Niels Christensens brødre og svoger Oluf Christensen i Remme, Jens Christensen i Ultang og Bend Villadsen i Svenstrup på sin hustru Karen Christensdatters vegne at indføre efter loven hvis hjemfærd og medgift enhver har fanget, efterdi de er indæsket i boet, om de ikke ville orves og nøjes med hvis, de har udfanget, eller at miste fædrene arv, hvilken dom Niels Christensen formener lovlig og ret at være og burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Oluf Christensen og Bend Villadsen selv vedgår dem medgift af boet at have fanget, og fogden fordi har sin dom på loven funderet og tildømt dem enten at igen at indføre eller miste fædrene arv, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(156)

** var skikket Mads Jensen og Mourids Jensen i Strande deres visse bud Christen Jensen i Bredvig og havde stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom han til fornævnte herredsting 27/9 1617 imellem velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans fuldmægtig Anders Lauritsen på den ene og Mads Jensen og Mourids Jensen på den anden side dømt har, anlangende en bolig og ejendom i Vandborg sogn, kaldes Nørbjerg, som salig Predbjørn Gyldenstjernes fuldmægtig dem sted og fæst havde at nyde, bruge og beholde til den gård Strande, de iboer, imens og al den stund, de derover ville rede og rette efter recessen, hvori fornævnte herredsfoged har dømt fornævnte boligs ejendom herefter som tilforn Mads Jensen og Mourids Jensen ubehindret til den gård Strande at efterfølge: så og efterdi med tingsvidne bevises, Knud Gregersen på hans husbond salig Predbjørn Gyldenstjernes vegne at have sted og fæst Mads Jensen og Mourids Jensen samme bolig at nyde, bruge og beholde og derfor stedsmål annammet, og med tingsvidne gøres bevisligt, han otte daler for hvis forfaldne huse derpå stod at have annammet, som i KM regnskab skulle være indført og derfor forlovet dem samme huse at nedbryde og ikke bevises, Mads Jensen og Mourids Jensen jo den årlige rettighed af samme bolig at have udredt, og fogden fordi har tildømt bemeldte boligs ejendom dem at efterfølge, imens de udreder og retter deraf efter recessen, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(158)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom han til fornævnte ting 13/5 nu sidst forleden imellem Over Juuls fuldmægtig og Sindersen Jensen i Smedshave afsagt har, hvori han har fradømt Sindersen Jensen hans bondeeje i Smedshave gård, efterdi han deraf i lang tid ikke har villet yde og udrede stød, leding og anden herlighed efter jordebogen til kongens slot Bøvling, og efterdi Sindersen Jensens bror Niels Jensen sst formedelst arv og køb har sig næsten al fornævnte Smedshave til forhandlet undtagen den 24. part, som kan være tre skæpper korn: så og efterdi det befindes fornævnte Sindersen Jensen ikke i rette tide lovligt at have udredt til KM og kronen efter jordebogens indhold med leding, stød, gæsteri og anden kongelig rettighed af fornævnte bondeejendom ej heller deraf gjort ægt og arbejde eller kongens eller kirkens tiende udgivet, så han derfor er delt blevet, og fogden fordi har tildømt samme hans lod og anpart i fornævnte Smedshave at være forbrudt, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(160)

** var skikket Christen Christensen i Hesselbjerg og havde stævnet Jens Nielsen i Bjødstrup, for han har ladet ham fordele for nogen bondeskyld af det bol, han ibor, og formener sig at være delt for ydermere skyld, end som Jens Nielsens part kunne tåle. så mødte Jens Nielsen og fremlagde efterskrevne delsbrev af Hammerum herreds ting 4/3 sidst forleden, som iblandt andet indeholder Jens Nielsen at have ladet fordele Christen Christensen for tolv skæpper rug bondeskyld af Jens Nielsen og hans hustru Maren Nielsdatters anpart af det bol, han iboer. derhos berettede Jens Nielsen, det han og hans hustru skal være halvpart i samme bol berettiget, og han fordi har ladet ham for samme tolv skæpper rug fordele, som han mente lovligt og ret at være, hvortil Christen Christensen svarede, at samme bol ikke skulle skylde højere end en ørte rug og fremlagde efterskrevne pergaments skøde af Holstebro Hardsyssel sysselting 16/12 1584, som indeholder Svend Christensen i Trabjerg der med sin hustrus råd, vilje, ja og samtykke at have solgt til hr Envold Christensen, præst i Borbjerg, et bol liggende i Hammerum herred i Ikast sogn i Hesselbjerg, som Karen Skrædderkone og hendes søn Peder Jepsen påboer, og derhos berettede Christen Christensen, at han selv en lod i samme bol skulle tilhøre og en del af andre at have i stede og fæste og fremlagde efterskrevne fæstebrev, lydende Jacob Mortensen i Bjødstrup, Niels Mortensen i Hagelskær, Christen Mortensen sst og Jens Mortensen i Bjødstrup kendes at vi har undt Christen Christensen i Hesselbjerg al den lod og part, som vi og vores søskende har i det bol, Christen Christensen nu iboer, eftersom vores salig far ham tilforn undt har, og kærligt tilbeder vi hr Jens Clemendsen, sognepræst til Ikast kirke, Christen Nielsen i Vådde, Palle Nielsen i Legård til vitterlighed at forsegle og underskrive, datum Hesselbjerg 12/1 1619 Jacob Mortensen egen hånd, Christen Nielsen egen hånd, Palle Nielsen egen hånd: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, ind til sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den i det punkt ikke længere magt at have, og efterdi med bemeldte gamle skøde bevises, ikke af samme bol til bondeskyld at skulle udgives uden en ørte rug, og Christen Christensen dog for tolv skæpper rug til bondeskyld af samme våning er delt blevet, endog Jens Nielsen og hans hustru ikke uden en ganske ringe del over halvparten af samme skyld kunne tilkomme, da finder vi Christen Christensen af den dele kvit at være. sammeledes efterdi Jacob Mortensen og hans brødres fæstebrev formelder, dem at have undt Christen Christensen deres og deres søskendes anpart i fornævnte bol i hans livstid at nyde og bruge, dog han deraf i rette tide kongelig og bondens skyld skulle udrede, og ikke bevises ham dermed at restere, da ved vi det ikke at imod sige eller magtesløs dømme.

(162)

** var skikket Anders Poulsen i Grøde og havde stævnet Simon Christensen i Suderbæk for nogle delsvidner, han lader sig af berømme til Hammerum herredsting over ham skal være forhvervet, uanseet han ikke skulle have bevist ham nogen gæld over ham pligtig at være, menende samme dele burde magtesløs at blive: så og efterdi ikke med brev, segl eller noget nøjagtigt bevis gøres bevisligt, Anders Poulsen at være bemeldte Simon Christensen og Mikkel Jensen fornævnte gæld skyldig, han og nu for retten med højeste helgens ed og oprakte fingre det har benægtet, og han dog derfor er delt blevet, da finder vi Anders Poulsen af den dele kvit at være.

(164)

** var skikket Jens Nielsen i Strandby hans visse bud Claus Clemendsen i Rovst og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreby, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte ting 8/6 1619 dømt har, anlangende at han ikke har vidst at tildømme Jens Nielsen hans aftægt af den gård og gods, han hans søn godvilligt skal have opladt efter deres kontrakts lydelse, og fogden i samme hans dom ikke har specificeret og navngivet hvor og hvad, han skulle indføre, uanseet at fornævnte dag skal der have været i rette lagt for fogden et tingsvidne og kontrakt, som imellem Jens Nielsen og hans søn Søren Jensen til Skast herreds ting 19/3 1616 gjort og ganget er. disligeste havde stævnet Karen Sørensdatter i Strandby, salig Søren Jensens efterleverske, med hendes lovværge, som samme dom forhvervet har, dernæst Peder Sørensen i Strandby, om han har noget dertil at svare: så og efterdi der tvistes om Jens Nielsen ikke bør hos Karen Sørens sig at forholde og der nyde sin underholdning efter kontrakts indhold såvel som om godset deri boet ikke bør til stede at blive, og fogden derom ikke har senteret men tilfundet Jens Nielsen det med loven at indføre, som dog navnlig blev forklaret hvad det var, da finder vi den hans dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(166)

** var skikket Anders Eskildsen ved åen i Møgeltønder hans visse bud Niels Nissen sst og havde stævnet Mikkel Tomasen, Godske Feddersen og Laurits Jensen i Østerby for et vidne, de til Møgeltønder birketing med Mikkel Christensen i Rode efter Adde Sønnichsen i Østerby hans hustru Anne Addes mund vidnet har, formeldende at hendes oldefar boede i Rode, og han lod en spån bly fra overst til nederst lægge på Møgeltønder kirke over den stol han istod, på det hans børn og efterkommere skulle nyde stolen, og der hans søn Frands Sørensen blev gift til Kannikhus, da beklagede Eskild Andersen ved åen sig, at han havde ingen stolestand, så tog hendes far Frands Sørensen ham med sig i samme stol. disligeste havde stævnet Hans Christensen og Christen Andersen i Møgeltønder, for de i lige måde har vidnet efter gamle Maren Lauritskone i Rode hendes ord, efter at hun var kommet til Rode at bo, da skulle hun have hørt sige, at Eskild Andersens rette standelse var ikke den stol, som ligger til Rode, og Mikkel Christensen istår, men Eskild Andersen skulle have været bedt derind og lånt den standelse: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter andre deres sagden og ikke om deres egen vitterlighed, dem derom skulle være bevidst, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(167)

** var skikket Jørgen Andersen i Tarm og havde stævnet hr Christen Laugesen ? , sognepræst til Lønborg og Egvad kirkeby for et vidne, han ved sin sendebrev med sin egen hånd 1618 til Nørherreds ting på ham vidnet har, hans bror Niels Andersen i Tarm til vilje og behjælpning i sin egen sag, anlangende det hr Christen skulle have ombedt Niels Andersen, det han skulle lade sig forlige med Jørgen og tage 12 daler af ham, som Jørgen Andersen skulle have budt ham, hvilket brev og vidne Niels Andersen skulle have ladet indføre i en voldgifts afsigelse, som skulle være afsagt imellem dem, hvorefter Jørgen Andersen skulle være frafundet 10 sletdaler at udlægge til Niels Andersen for noget gældsbrev, som hans far Anders Madsen skulle have udlagt ham og Niels Andersen i deres mødrene lod år 1603, hvilket hans brev og vidne Jørgen Andersen hårdeligt benægter, at han aldrig bød Niels Andersen pending eller værd: så og efterdi Niels Andersen og Jørgen Andersen her efter deres underskrevne brev har voldgivet deres sag på Frands Pedersen og Hans Mouridsen om al hvis iring og trætte, dem til den dag havde imellem været, og hvis, de sagde dem imellem, skulle de orves og nøjes med, sagen og siden her fra landstinget til fornævnte to mænd indfundet, og fornævnte voldgiftsmænd derefter dem imellem sagde, da ved vi ikke på fornævnte vidner, hvorpå voldgifts mændene deres afsigelse har funderet, og samme deres afsigt ikke må appelleres, at dømme.

(170)

** var skikket Sindersen Jensen i Smedshave og havde stævnet Niels Jensen sst, for han har ladet ham fordele til Vandfuld herreds ting nogen tid siden forleden efter et gammelt stuebrev, som skulle være ganget og gjort ved tyve år siden anlangende 50 rigsdaler og gods, som Sindersen Jensen skulle være hans søster Magdalene Jensdatter skyldig, uanseet dem siden skal være gangen en kontrakt til Vandfyld herreds ting, formeldende om hvor meget, Sindersen Jensen skal findes at være hans søster skyldig for minde og stedsmål af hendes bondeeje og for hvis rørende gods og gode, som hun kunne tilfalde efter hendes far og mor, menende fordi samme vidne burde magtesløs at være. så mødte Niels Jensen og fremlagde Sindersen Jensens efterskrevne brev lydende, kendes jeg Sindersen Jensen i Smedshave skyldig at være min bror Peder Jensen på mine to søstres vegne Maren Jensdatter og Magdalene Jensdatter 50 gode gamle dalere med videre gods, dateret Smedshave 1601: så og efterdi med tingsvidne, som Niels Jensen selv forhvervet har, bevises ham år 1608 med Sindersen Jensen at være fordragen om hvor meget, han skulle give Magdalene Jensdatter for samme arv, og Sindersen Jensen dog, efter samme brev 1601 udgivet, findes for videre og mere udgift for bemeldte arv at være fordelt, og loven formelder, den sidste kontrakt at fortage hvad tilforn forhandlet var, Niels Jensen ikke heller noget brev, segl eller nøjagtigt bevis på samme kappe og ---- fremlægger, men Sindersen Jensen højligt benægter sig ikke det at have lånt eller været pligtig, da finder vi Sindersen Jensen af den dele kvit.

(172)

** var skikket Hans Jensen i Kilde og havde stævnet Skarrids Christensen i Tved med flere for et vidne, de 24/10 1618 til Hammerum herreds ting med Christen Jørgensen i Vrå vidnet har anlangende en stolestand i Avlum kirke, som ligger og hører til den gård Kilde, som Hans Jensen iboer, og efterskrevne, som mindes op til 50 år, at have vidnet, at så længe har de kvinder i Vrå stået i stol hos de kvinder i Kilde i Avlum kirke og stået i samme stol efter alder og giftermål indtil en stakket tid, siden Christen Jørgensen i Vrå og Hans Jensen i Kilde derom tvistes. Maren Madsdatter i Overby at have vidnet, at hendes mor Maren Lauritsdatter stod i stol med de kvinder i Kilde hendes livstid, imens hun boede i Vrå, og efter hendes død stod i stol med de Kilde kvinder hendes to broderkvinder, imens de levede og efter deres død Mette Christenskone i Vrå. derhos et vidne af samme ting samme år og dag Skarrids Christensen i Tved med flere at have vidnet, at de mænd og kvinder i Avlum sogn ikke mindeligt eller umindeligt har stået eller søgt de stolestande i Avlum kirke, som deres gårds stand var blevet dem forevist, og deres gårds navn findes påskrevet, siden samme stole var blevet dem forordnet. sammeledes et vidne af fornævnte ting samme år og dag, Niels Jensen i Tved med flere at have vidnet, at de på søndag var otte dage var i Avlum kirke til syn på kirkestolene og skamlerne i fornævnte kirke i kvindestand, og da så de, at der fandtes otte hele fulde gårde og halve gårde i Avlum sogn, hvis navn fandtes påskrevet samme stole i kvindeskamlerne, item så de den sjette stol fra øverst nedad i samme kvindestole stod påskrevet Kilde, som er halvanden gård, og den syvende stol stod påskrevet Vrå, Sandgård, Asbækhede og den gård ved Avlum kirke, og så de samme dag, at ikke menige sognekvinder i Avlum sogn stod i de stole, som deres gårds navn findes påskrevet: så og efterdi det tilhører herredsprovsten, sognepræsten og syv sognemænd stolestand i kirker at forvise efter ordinantsen, finder vi samme sag til provsten, sognepræsten og syv fornemmeste sognemænd at komme og dem enhver fornævnte tvistige parter deres rette stolestand i fornævnte kirke efter deres alder og giftermål at forevise, og fornævnte vidner, derom forhvervet er, ikke at forhindre dem hvis, de i så måder forevist bliver.

(174)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget 6/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han 8/11 sidst forleden til Skodborg herreds ting dømt har og deri frafundet hr Christen 17 års rente at nogen pending, velb fru Sofie Høcken, salig Oluf Munks efterleverske, til Strandbjerggård har efter sit brevs lydelse været hans salig far pligtig og derimod tilfundet ham i levende kvæg for hovedsummen med mere at annamme, uanseet at samme udlagte kvæg sig ikke både til hovedsummen og renten kunne forstrække: da efter flere ord dem imellem var, blev de om samme sag her for retten således forenet, at Christen Jensen skal give hr Christen Nielsen for hvis kost, tæring og skadegæld, han for samme hans dom lidt har otte daler og der tilmed afstå hvis kost og tæring, hr Christen efter landstingsdom er tildømt ham at give og så dermed samme sager imellem dem aldeles ---- nederlagt.

(175)

** var skikket Eske Mortensen i Lejrskov og havde stævnet Niels Pedersen sst for et hjemgjort pantebrev, han er til vidende blevet, hans salig Morten Tomasen skulle have gjort ham på en halv otting jord på Lejrskov mark, som ikke lovligt til tinge skulle være gjort, som det sig burde. så mødte Niels Pedersen og fremlagde efterskrevne pantebrev, dateret sankt hans dag midsommer år 1587, hvori Morten Tomasen i Lejrskov kendes skyldig at være Niels Pedersen i Lejrskov 15 daler, hvorfor han pantsætter en halv otting jord: så og efterdi samme pantebrev er ejendom angældende, og ikke den findes til tinge lovlig at være gjort og ganget, da finder vi fornævnte pantebrev, så vidt det er ejendom anlangende, magtesløs at være.

** var skikket Hans Andersen, borger og skomager i Vejle, og havde stævnet Jens Andersen sst for et bænkevidne, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet af Hans Sørensen skomager sst og hans medbrødre anlangende den skorsten, som Jens Andersen har ladet opsætte under Hans Andersens tagdrop på hans adelshus, dog Hans Sørensen, som Jens Andersen skulle have sig af berømmet, skulle have vidnet, at samme skorsten skulle være opsat, førend Jens Andersen købte samme jordsmon og våning, hvilket ikke så skulle befindes i sandhed, men noksom med dannemænds kundskab skulle være at bevise, at Jens Andersen selv skulle have ladet samme skorsten under Hans Andersens tagdrop udsætte: så og efterdi samme to breve er vidner angældende og ikke til tinge er vidnet eller lovligt varsel for givet, da kunne vi ikke kende samme breve så nøjagtige at være, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(176)

** var skikket Simon Knudsen i Hejnsvig og havde stævnet Søren Nielsen i Hindum for et urigtigt kontrakts brev, som han mener, han skal have båret i rette på Slavs herreds ting 4/5 sidst forleden, lydende iblandt andet, at han ville heden tyde at måtte flytte og føre, hvor han ville, hvilket brev og ord Simon Knudsen hårdeligt benægter, at han aldrig har samtykket, det at skulle skrives i samme brev, ej heller det skulle være læst for ham samme tid, det blev skrevet: så og efterdi samme brev indeholder, Simon Knudsen og Søren Nielsen med hinanden at have kontraheret fodring og korn fra gården at skulle bort flyttes og ikke bevises, dem at have haft deres herskabs tilladelse sådan forhandling at gøre, gården til skade, ikke heller samme brev findes klarligt og lovligt skrevet, som det sig bør, da finder vi samme brev og vidne, derefter forhvervet er, magtesløs at være.

(178)

** var skikket Tøger Christensen, borger i Lemvig, og havde stævnet Maren Mortensdatter sst, for hun ham til Lemvig rådstue og byting skal forfølge og tiltale efter et sendebrev, som hendes husbond, ved navn Niels Jegindbo, skulle have hjemsendt fra Lübeck forgangen vinter, i hvilket brev med andet mere skulle formelde, at han der til Lübeck skulle have lånt Tøger Christensen ti sletdaler, hvilke ti sletdaler Tøger Christensen ved sin højeste helgens ed og salighed hårdeligt benægter, og aldrig at have enten begæret eller lånt pending af Niels Jegindbo: så og efterdi samme sendebrev, som dog ikke af Niels Madsen skrevet er, ikke med Tøger Christensens brev eller andet nøjagtigt bevis eller kundskab bekræftes, ham samme ti daler af Niels Madsen at have bekommet, men Tøger Christensen nu her for retten højligt benægter sig ikke samme penning af ham at have lånt eller været ham skyldig, da kunne vi ikke kende samme sendebrev så nøjagtigt, at det kunne komme Tøger Christensen på nogen pennings udgift til forhindring.

(179)

** var skikket Niels Knudsen i Rovsthøj med en opsættelse her af landstinget 6/5 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Lauritsen og hans medbrødre sandemænd i Varde for en ed og tov, de til Varde byting 5/3 sidst forleden gjort har, anlangende dem at have svoret salig Jes Knudsen, som boede i Næsbjerg præstegård, sin egen død og bane over, at han skulle have drukket sig selv ihjel i brændevin, hvilken ed og tov han formente ikke så fuldkommen og retfærdig at være, idet de ikke skulle have anseet vidnesbyrd, som skulle være vidnet, at Jes Knudsen skulle have råbt og sagt, å i skalke, hvor har i handlet med mig i aften, disligeste at de ikke skulle have anseet de tingsvidner og synsvidner, som skulle være drevet til Skast herreds ting, at der fandtes stød og slag på hans højre bryst og side: så og efterdi Maren Tomasdatter og Maren Nielskone udtrykkeligt har vidnet, dem at have hos været i huset samme nat, der Jes Knudsen er død blevet, og ikke nogen at have gjort ham til onde eller været årsag i hans død, hvilket og med Jacob Bartskær og hans hustru, Niels Andersens næste naboer, deres udførlige kundskab såvel som med andre fremlagte vidner bekræftes, det og i lige måder med Jens Lauritsens vidnesbyrd befæstes, så alle fornævnte vidner, Niels Andersen fremlagt har, det ene med det andet bestyrkes, det Jes Knudsen af sådan hans brændevins drik og drukkenskab og ikke formedelst noget menneskes håndgerning at være død blevet, og ikke noget nøjagtigt kundskab derimod fremlægges, hvormed lovligt kunne bevises, noget menneske hans bane at have været, da ved vi ikke imod samme deres vidner at sige, og efterdi med tingsvidne gøres bevisligt, Christen Mikkelsen for uære sag at have været sigtet og beskyldt, hvilket han og en del for ting og dom har vedgået, førend han fornævnte vidne vidnet har, så han fordi ikke kunne eragtes lovfast, da kunne vi ikke kende samme hans vidne ej heller hans hustrus enige kundskab, som regnes for intet vidne, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, i lige måde efterdi bemeldte tre syn, som til Jes Knudsens døde lig taget er, alene indeholder, dem på adskillige steder at have seet ham været blå og resen, hvilket noksom i sådan hans drukkenskab af fald og i andre måder kan være hændt, dog ikke ud af deres håndgerning ham at være sket, ved vi ikke samme syn at underkende, men efterdi bemeldte sandemænd efter fornævnte vidner, for dem er fremlagt og nu er ved magt kendt, såvel som efter deres egen sandheds forklaring har udlagt Jes Knudsen af hans egen ulykke og brændevin at være omkommet, kunne vi ikke finde nogen årsag samme deres ed at imodsige, men den ved magt at blive.

(194)

1/7 1620.

** var skikket velb fru Anne Vind til Rammegård hendes visse bud Jens Christensen i vester Nees og havde stævnet Jens Olufsen i Grønkær og hans medbrødre synsmænd for et syn, de til Skodborg herreds ting 12/7 sidst forleden med Tyge Sørensen i Buskov hjemlet og afsagt har, formeldende at de den næste dag tilforn skulle have været med Mads Mikkelsen i Flyndergård til syn over nogen tørv, som de har hjemlet at skulle have været gravet i Skalstrup hede på adskillige steder, og en part af dem at være bortført, i hvilket syn de først har hjemlet og siden vidnet fornævnte tørv at være gravet i Skalstrup hede, og i så måder på én tid både synet og vidnet, uanseet fra Anne Vind såvel som KM og kronen disligeste andre gode mænd, som er lodsejere til Nees, formener dem i og på fornævnte åsteder at skal have fri brug og fællig: da efterdi de gode mænd landsdommere nu ikke er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(195)

** var skikket Frands Madsen, født i Pagård, på sine egne og på Peder Madsen i Fusgård og Niels Madsen i Pagård deres vegne og havde stævnet Frands Pedersen i Tarm for en dom, han til Nørherreds ting 29/5 1616 dømt har, formeldende at han har tildømt dem en stor gæld at betale Laurits Nielsen i Bindesbøl, som han siger, deres salig farbror Christen Madsen, borger i Kolding, skulle have været ham skyldig, uanseet Laurits Nielsen ikke har bevist, at fornævnte deres bror skulle have været ham nogen gæld skyldig med andet end hans egen ed, og dermed ville tilvidne sig en stor summa pending, men det noksom skulle være at bevise med salig Christen Madsens regnskabsbog, at Laurits Nielsen skulle have været ham en hel summa pending skyldig for adskilligt gods og varer, dog skulle Frands Pedersen have tildømt dem så meget gæld at betale: da efterdi de gode mænd landsdommere nu ikke er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(196)

** var skikket Peder Jensen i Vrå og havde stævnet Niels Madsen i Herninggård og hans medbrødre otte tinghørere for et vidne, de til fornævnte ting forgangende vinter på ham vidnet harm, at de skulle have hørt Peder Jensen skulle have ladet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup stævne til landsting, hvilket vidne han benægter, det han aldrig lod ham stævne til landsting, og ikke deres vidne skulle være vidnet på fersk fod: da efterdi de gode mænd landsdommere nu ikke er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(197)

** var skikket Erik Pedersen i Egelund med en opsættelse her af landstinget 20/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Jørgensen i Risum med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 25/11 sidst forleden vidnet har, at de den dag fem uger der ved tinget forligte Laurits Christensen i Egelund og Erik Pedersen sst om en vej af Erik Pedersens gård og talte det så, at Laurits Christensen skulle optage de to stager, som var sat i samme vej, og Erik Pedersen at have fri køring med samme vej til jul først kommende, og dersom han skulle længere have køring med samme vej, da skulle han have det i Laurits Christensens minde, hvilket Erik Pedersen hårdeligt benægter, at han aldrig samtykkede samme forligelse, og ikke det skulle være sket for ting og dom: da efterdi de gode mænd landsdommere nu ikke er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, hans visse bud Svend Bertelsen sst med en opsættelse her af landstinget 20/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Søller, for han for nogen år siden på Hjerm herreds ting for dom har sigtet og beskyldt hr Christens søsterdatter Elle Jepsdatter, som han er værge for, at skulle have draget ulovende kost fra ham, dernæst for han nogen kort tid siden på fornævnte ting har beskyldt hr Christen, for han ikke skulle have handlet med ham som en ærlig præstemand burde at gøre, formenende at han derfor bør, for sådan sigtelse og grove beskyldning, som en løgner tiltale at lide: da efterdi de gode mænd landsdommere nu ikke er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(198)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Andersen i Jelling og havde stævnet Christen Sørensen i Vollund, skriver i Tørrild herred, for han, eftersom velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og medarvingers, mors og brors vegne havde ladet give ham varsel for en kassering, som han ville lade ham tilbyde på en dag, som var 4/3 sidst forleden, har skrevet på en anden kassering, end som hans fuldmægtig for ting og dom har tilbudt, hvori han mener Christen Sørensen uret at have gjort hans sag dermed at forvilde og burde derfor at stande til rette: da efterdi de gode mænd landsdommere nu ikke er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

15/7 1620.

** var skikket Søren Høst i Tjæreborg og havde hid kaldt sandemænd af Skast herreds ting om manddød at sværge over Peder Sørensen i Tjæreborg for Anders Høst i Rovst, han desværre ihjelslog, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 4/7 sidst forleden, som indeholder Claus Clemendsen i Rovst at have vidnet, at ungefer ved en måneds tid gik han fra Tjæreborg med Peder Sørensen Høst og over til Tømmerby med salig Anders Høst til hans søster Anne Høsts i Tømmerby, og da kom de i tvist, og Anders Høst slog en bøddike imod gulvet og drog sin kniv og søgte Peder Sørensen Høst med. endnu Karen Pedersdatter i Tjæreborg at have vidnet, at hun nærværende hos var i Tømmerby samme tid i hendes søster Anne Høsts hus og så, at Anders Høst drog sin kniv til Peder Høst og søgte ham og sagde, var du ikke min brorsøn, da skulle du aldrig komme levende af huset fra mig, så hun forhindrede ham til så længe, Peder Sørensen kom ud af døren. Gunder Sørens i Tjæreborg at have vidnet, at hun 20/6 hørte, at Anders Høst kom til deres dør råbte og sagde, er Peder Høst inde, da gik Peder Høst af stuen til døren med et stykke træ i hans hånd, som han tællede på med en kniv, og Anders Høst havde sin kniv draget og søgte Peder Høst, førend han fik sine sår og skade af Peder Høst. Jens Smed i Tjæreborg at have vidnet, at han 20/6 var i Allerup, da sagde Anders Høst til ham, sig til min bror Søren Høst og hans søn Peder Høst, at de tør intet lide på mig efter denne dag, hvad han mente dermed, vidste han ikke: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Peder Sørensen manddød over og fra hans fred for Anders Høst, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(200)

** var skikket Knud Nielsen i Orre og havde stævnet Jens Clemendsen i Orre med hans medbrødre kirkenævninger af Orre sogn, for de til Skast herreds ting 24/6 sidst forleden har svoret Johanne Christens trolddoms sag over for trolddoms kunst, hun skal have brugt og gjort, i lige måder havde stævnet Peder Tygesen i Gunderup og hans medbrødre kirkenævninger af Grimstrup sogn, for de har svoret Mette Christensdatter trolddoms sag over for trolddoms gerninger, hun skal have gjort og brugt efter sigtelse og vidnesbyrds lydelse, hvilke forskrevne nævningers ed og tov han formente lovlig og ret at være, og fremlagde Knud Nielsen efterskrevne tingsvidner af Skast herred 13/6 og 27/6 dette år, som indeholder Oluf Knudsen i Orre at have vidnet, at han og Mette Christensdatter der sst kom nogen ord imellem, for hun holdt samme hyrde med hendes får, da lovede hun ham en ord færd, og straks derefter tog hun og hendes mor Johanne Christens livet af to øksne med deres trolddoms kunst og djævels magt. Kirsten Peders i Orre at have vidnet, at for 18 år siden kom hendes salig mand Peder Pedersen og Johanne Christens og hendes datter Mette Christensdatter i Orre nogen ord imellem, da lovede de ham, at han aldrig skulle skære korn mere af jorden efter den dag, og straks derefter fik han det i begge hans ben og blev derefter vanfør, og siden derefter tog de livet af ham med deres trolddoms kunst: så og efterdi af fornævnte vidner i adskillige mange måder forfares og bevises, Johanne Christens og Mette Christensdatter at have lovet folk ondt, og det dem efter samme deres løfte en del på kvæg, en del på helbred og liv at være hændt og vederfaret, hvorfor de til tinge er sigtet og beskyldt, Oluf Knudsen og Anders Pedersen og nu her i dag for retten har dem ved højeste ed sigtet og vedkendt med deres trolddoms bedrift at være skyld i Oluf Knudsens fæmons død og Anders Pedersens sygdom og død, såvel som og Knud Nielsen dem i lige måder for sin hustrus sygdom og vanførsel sigtet har, og intet derimod fremlægges hvormed bevises kan, dem sig ærligt at have skikket, men med sognevidne gøres bevisligt, dem langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger af fornævnte to sogne, som næst hos dem boer, fordi har været opkrævet dem enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har dem kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde eller dem at imod sige.

(204)

** var skikket Mikkel Christensen i Rode og havde stævnet Adde Sønnichsen i Østerby med flere for at vidne, de 20/1 1619 til Møgeltønder birketing vidnet har anlangende at så længe, de kunne mindes, da har Anders Eskildsens far Eskild Andersen stået i den stolestand i Møgeltønder kirke, som Rode folk istod, men om det var hans rette gårds stand eller ej, vidste de ikke. disligeste havde stævnet Jep Hansen i Toghale med flere for et vidne, de 7/4 1619 på fornævnte birketing vidnet har, at så længe de kunne mindes, som var op til 60 år, da har Anders Eskildsen og hans salig far altid haft deres stolestand i den stol, Mikkel Christensen i Rode hu istår: så og efterdi Adde Sønnichsen og hans medbrødre deres vidne ikke en endeligt men lagt i tvivl, og Jep Hansen og hans medfølgere ikke har vidnet med helgens ed og oprakte fingre efter recessen, da kunne vi ikke kende samme vidner så nøjagtige, at de bør nogen magt at have, og efterdi der tvistes om stolestand, da den sag at indkomme til provsten, præsten og syv bedste sognemænd, dem enhver fornævnte tvistige parter sin stolestand i fornævnte kirke efter ordinantsen at forevise, som det sig bør.

(206)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Glimming hans visse bud Niels Christensen, foged på Landting, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Egebjerg og Oluf Christensen i Remme for et vidne, de til Ginding herreds ting 18/5 sidst forleden vidnet har, at Bodil Jensdatter i Kellerup hendes søn Peder Christensen skulle have død i boet, siden hans far Christen Knudsen ved døden afgik. disligeste havde stævnet Karen Christensdatter, Bend Villadsens hustru i Svenstrup, for et vidne hun til Sevel birketing 2/6 sidst forleden vidnet har i samme mening, som fornævnte vidne indeholder, item Eske Christensen i Opperby for et vidne, han til Rødding herreds ting 3/6 sidst forleden i lige måde vidnet har, menende samme vidner vildige at være, og fornævnte Peder Christensens søskende og svoger ville dem selv arv tilvidne: så og efterdi med delsbrev bevises, Christen Andersen at have været delt og lovforvunden og i så måde umyndig, da han vidnede samme vidne, og Oluf Christensen, Karen Christensdatter og Eske Christensen samtlige findes vildige og i deres egen sag at have vidnet, dem selv at ville arv tilvidne, de ikke heller har vidnet om noget visse år eller på fersk fod, Eske Christensen ikke heller alene har vidnet for sig selv men og for sin hustru Anne Christensdatter, om det hende skulle være bevidst, da kunne vi ikke kende samme vidner så nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(209)

** var skikket Jens Andersen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Andersen, skomager her sst, for en dom han til Vejle byting 4/5 sidst forleden forhvervet har, hvilken han mener skulle være imod det skøde, velb Ditlev von Qualen ham skødet har på den grund i Nørregade næst op til Hans Andersens gård og grund, og han skulle beråbe sig på, at han har haft synsmænd på samme sted, og dem at have vidnet, at Jens Andersen skulle lade opsætte en skorsten i samme hus under hans tagdrop ham til skade, endog Jens Andersen formente sig intet tagdrop at have imod hans skøde, og benægtede Jens Andersen, at han aldrig lod sætte nogen skorsten i samme hus, men hvis skorsten, som står i samme hus, den at have stået der den tid, han købte den, mente samme synsvidne burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte synsmænd udtrykkeligt har hjemlet, at Hans Andersen ikke kan tilkomme at lade sit hus forlede for Jens Andersens udskud, og dersom ikke det forkommes i tide, da ville udskuddet drage adelshusene efter sig, Hans Andersen til stor skade, disligeste at fornævnte skorsten var opsat så nær under Hans Andersens tagdrop op til hans væg, så det ene såvel som det andet syntes ulideligt og ikke billigt, en nabo sådan at bevise en anden, og intet derimod fremlægges hvormed bevises kan ikke så at være, som fornævnte synsmænd omhjemlet har, da ved vi ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte byfoged i sin dom har tildømt Jens Andersen at afskaffe hvis bygning, han har på Hans Andersens grund, endog for ham ikke er blevet bevist, Jens Andersens bygning på Hans Andersens grund at være sat, men fast mere af Ditlev von Qualens skøde forfares, samme udskud Jens Andersen at være skødet, da kunne vi ikke kende fornævnte byfogeds dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(211)

** var skikket Jens Andersen, borger i Vejle, og havde stævnet Jesper Lambretsen og Knud Christensen, borger og fordum Vejle bys kæmner, for et syn som de nogen tid siden af Vejle byting bekommet og taget har anlangende nogen staver og lukkelse, han skulle have ladet sætte om nogen sin ejendom, som han af velb Ditlev von Qualen købt har, og beskylder ham, for at han skulle have sat byens adelgade for nær, uanseet, som han mener, at ikke skulle befindes eller bevises, ham samme staver at lukke videre eller ydermere, end som hans skøde om bemelder og ham tilholder: da efterdi borgmestre og råd i Vejle på byens vegne formener, samme staver at være sat på byens ejendom imellem Jens Andersens grund og adelgaden, og han derimod formener ejendommen ham at tilhøre ind til adelgaden efter hans skødes indhold, så her fordi ikke kan dømmes på samme syn, med mindre åstederne tages i besigtning hvem grunden tilhører, da bevilgede Niels Tomasen på borgmestre og råds vegne så og Jens Andersen på sine egne vegne en granskning til fire gode mænd, som er efterskrevne ærlige og velbyrdige mænd, at komme på fornævnte åsteder, når begge tvistige parter derom lovligt bliver advaret, og der at granske, om samme staver findes at være sat på byens grund eller på den ejendom, Jens Andersen købt har efter hans skødes indhold, og samme dom og dele des imidlertid ikke at komme Jens Andersen til forhindring.

(214)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Christen Andersen i Nørby, tinghører på Hjerm herreds ting, for en dom han 28/6 sidst forleden på fornævnte ting dømt har, hvori han har tilfundet hr Christen at skulle til sig annamme tyve daler rentepenge, som velb fru Sofie Høcken til Strandbjerggård hendes foged Rasmus Hansen samme tid på tinget skal have udlagt, og hende derimod nogle hendes afgangne husbonds og hendes egne udgivne håndskrifter og sedler at igen forskaffe, hvilken dom han formente burde magtesløs at være: så og efterdi for herredsfogden med tingsvidne har været bevist, det hr Christen Nielsen til Skodborg herreds ting tilforn for hovedsummen er gjort udlæg, og samme udlæg efter hans egen begæring til fornævnte ting er blevet vurderet, hvilken vurdering og udlæg står ved sin fuldmagt, og herredsfogden i Skodborg herred da har kvitdømt fru Sofie Høcken for rente af samme pending og tildømt hr Christen samme udlæg at annamme, hvilken hans dom siden her til landstinget er underkendt af den årsag, hendes brev lyder skadesløs, og udlæg sig ikke både til hovedsum og rente kunne forstrække, og hr Christen Nielsen siden med herredsfogden i Skodborg herred har kontraheret og af ham er tilfreds stillet for hvis kost, tæring og skade, han for samme hans dom lidt har, bemeldte fru Sofie Høcken og derefter til Hjerm herreds ting har ladet hr Christen tilbyde rente af samme pending efter recessen og der på tinge udlagt tyve daler i gangbar mønt, hvilket han ikke har villet annamme, og fogden fordi dem i retten hos sig har nederlagt og tildømt hr Christen samme rente at annamme og brevene igen fra sig at levere, som hans dom om formelder, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(221)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Mads Olufsen med flere, alle boende i Struer, for de 8/11 sidst forleden ustævnet og ukaldt, som han formener, er heden draget fra deres rette værneting og til et fremmed herreds ting deres vidne om fire møllesten, velb Oluf Munk af hr Christen ti år tilforn lånt har, at forkynde, hvilket deres vidne til Skodborg herreds ting forskrevne dag udganget er, han formente usandfærdigt og tvært imod Oluf Munks eget udgivne bevis og håndskrift på samme fire møllesten at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet, den ene af samme sten tre steder at have været sprukket og brækket og et stykke af en de andre, som deres vidne om bemelder, og ikke Oluf Munks brev udtrykkeligt derimod indeholder, bemeldte sten at have været hele og uden sprækker, der han dem har ladet annamme, men alene dersom nogen af samme sten blev bortført eller sønder slagen, midlertid de lå der for mølledammen, da skulle han stande hr Christen til rette for hvis, samme sten kunne gælde, så fornævnte deres vidne i så måde ikke kan heden tydes dem imod samme hans brev løgnagtigt at have vidnet, og deres vidne tilforn har været hid stævnet, og da af årsag den ikke var vidnet på fersk fod men fast ti år efter, samme sten af Oluf Munk skulle være lånt, med mere samme dom indeholder, er undersagt og ikke formedelst nogen åbenbarlig løgnagtighed er påkendt, da ved vi ikke videre på fornævnte vidnesbyrd at sige, end bemeldte landstings dom om bemelder, eller derfor på deres fælding at dømme.

(224)

** var skikket velb fru Anne Vind til Rammegård hendes visse bud Peder Jensen foged med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Jens Olufsen i Grønkær og hans medbrødre synsmænd for et syn, de til Skodborg herreds ting 12/7 sidst forleden med Tyge Sørensen i Buskov hjemlet og afsagt har, formeldende at de den næste dag tilforn skulle have været med Mads Mikkelsen i Flyndergård til syn over nogen tørv, som de har hjemlet at skulle have været gravet i Skalstrup hede på adskillige steder, og en part af dem at være bortført, i hvilket syn de først har hjemlet og siden vidnet, fornævnte tørv at være gravet i Skalstrup hede, og i så måder på én tid både synet og vidnet, uanseet fru Anne Vind såvel som KM og kronen disligeste andre gode mænd, som er lodsejere til Nees, formener dem i og på fornævnte åsteder at skal have fri brug og fællig: da efterdi Tyge Sørensen giver til kende, fornævnte to synsmænd ved døden at være afgangen og ikke deres arvinger findes stævnet, ved vi ikke på samme syn, vidne og dom at dømme, førend de og lovligt stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(225)

** var skikket Svend Poulsen, borger i Lemvig, hans visse bud Niels Andersen, byfoged der sst, og havde stævnet Anne Pedersdatter Trans der sst, for hun 28/5 1619 skal være vold oversvoret, for hun skal have stødt og slået Svend Poulsens hustru Maren Christensdatter: så og efterdi med tingsvidne efter sandemænds ed bevises, Anne Pedersdatter Trans at være vold oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og år og dag siden forløben er, og ikke hun beviser sig inden seks ugers dag at have sat eller rettet for sig ej heller sandemænds ed rykket, men den endnu at stande ved sin fuldmagt, da ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Anne Pedersdatter at fare som andre fredløse folk.

(226)

** var skikket Erik Pedersen i Egelund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Jørgensen i Risum med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 25/11 sidst forleden vidnet har, at de den dag fem uger der ved tinget forligte Laurits Christensen i Egelund og Erik Pedersen sst om en vej af Erik Pedersens gård og talte det så, at Laurits Christensen skulle optage de to stager, som var sat i samme vej, og Erik Pedersen at have fri køring med samme vej til jul først kommende, og dersom han skulle længere have køring med samme vej, da skulle han have det i Laurits Christensens minde, hvilket Erik Pedersen hårdeligt benægter, at han aldrig samtykkede samme forligelse, og ikke det skulle være sket for ting og dom: så og efterdi Jens Jørgensen og hans medbrødre har vidnet om fornævnte forligelsemål, de imellem Erik Pedersen og Laurits Christensen skulle have gjort, og ikke Erik Pedersen det ville være bestendig, for tingdom at være indgået og straks tingsvidne efter taget eller fra sig med sit brev og segl bebrevet men nu her for retten det ved højeste ed har benægtet, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have.

(227)

** var skikket Peder Christensen i Gesten hans visse bud Iver Albretsen i Rugballe og havde stævnet Vidi Hansen i Gesten for en dele, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet til Anst herreds ting 11/5 sidst forleden og skal have søgt ham, for han skulle holde husfolk imod hans minde, og for han skulle forholde ham et fæstebrev, for at Vidi Hansen ikke måtte fange det at høre, uanseet at det ikke nøjagtigt skulle kunne bevises, det Peder Christensen skulle være forment at holde husfolk: så og efterdi ingen bevisning fremlægges eller for fogden er gjort bevisligt, Peder Christensen nogen husfolk at have holdt ikke heller at have forholdt Vidi Hansen noget fæstebrev, som han burde at fremlægge, og ikke heller nogen dom i samme sag ganget er, og Peder Christensen dog er delt blevet, da finder vi Peder Christensen af den dele kvit at være.

(228)

** var skikket Frands Madsen, født i Pagård, på sine egne og på Peder Madsen i Fusgård og Niels Madsen i Pagård deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Frands Pedersen i Tarm for en dom, han til Nørherreds ting 29/5 1616 dømt har, formeldende at han har tildømt dem en stor gæld at betale Laurits Nielsen i Bindesbøl, som han siger, deres salig bror Christen Madsen, borger i Kolding, skulle have været ham skyldig, uanseet Laurits Nielsen ikke har bevist at deres bror skulle have været ham nogen gæld skyldig med andet end hans egen ed, og dermed ville tilvidne sig en stor summa pending, men det noksom skulle være at bevise med salig Christen Madsens regnskabsbog, at Laurits Nielsen skulle have været ham en hel summa pending skyldig for adskilligt gods og varer, dog skulle Frands Pedersen have tildømt dem så meget gæld at betale Laurits Nielsen. herhos berettede Frands Madsen, at han her til landstinget har forhvervet tre uendelige domme i samme sag mente fordi, han nu burde endelig dom at bekomme: så efterdi Frands Pedersen og Laurits Nielsen findes tilforn tre gange her til landstinget at være stævnet for samme sag, og han dog ikke er mødt nogen modstand herimod at gøre, og tre uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori samme dom og dele er fundet magtesløs, og Frands Pedersen og Laurits Nielsen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Frands Madsen derfor har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi de igen endnu ikke er mødt nogen gensigelse herimod at gøre men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme dom og dele magtesløs at være.

(230)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Mads Hansen i Høgsholt for en klage, han 6/5 sidst forleden gjort har, anlangende at Søren Madsen, tjenende på Lerbæk, skulle have slået ham seks huller i hans lædertrøje med fladen af en økse i seks slag, der han kom gående igennem Lerbæk skov over åen, hvilken han formener løgnagtig og usandfærdig at være, efterdi han hverken skulle kunne bevise sig nogen sår eller synet gerning at have bekommet, tilmed skulle der hverken gå nogen adel kørevej eller gangsti over samme hans enemærke skov men mener, Mads Hansen imod forbudsvidne over åen ulovlige veje at have gjort: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Knud Gregersen, ridefoged i Bøvling len, Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, og Niels Nielsen, foged på Kvelstrup, for et bænkebrev og stuevidne om nogen ord, hr Christen skulle have haft på Kvelstrup i velb Iver Juul til Villestrup, befalingsmand på Bøvling, fru Sofie Høcken til Strandbjerggård og flere godtfolks nærværelse anlangende to kister og et skrin, salig Oluf Munk til Kvistrup nogle år tilforn af Vejrum præstegård bekommet havde: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(231)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Søller, for han for nogen år siden på Hjerm herreds ting for dom har sigtet og beskyldt hr Christens søsterdatter Elle Jepsdatter, som han er værge for, at skulle have draget ulovende kost fra ham, dernæst for han nogen kort tid siden på fornævnte ting har beskyldt hr Christen, for han ikke skulle have handlet med ham som en ærlig præstemand burde at gøre, formenende at han derfor bør for sådan sigtelse og grove beskyldning som en løgner tiltale at lide: da efterdi denne sag ikke til Christen Madsens værneting ved dom er ordelt, finder vi den did at komme, og fogden dem derom ved dom at adskille, som det sig bør.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Christen Sørensen i Vollund, herredsskriver i Tørrild herred, for han i et tingsvidne 20/5 sidst forleden skulle have indskrevet, at Søren Madsen og Christen Ostersen på Lerbæk skulle have vidnet, at 30/4 sidst forleden, der de kom gående i Lerbæk vestre enemærke i skoven, da skulle de have seet Mads Hansen Høgsholt oven for åen i skoven med nogen voller, og Johan Brockenhuus formente, Søren Madsen og Christen Ostersen ikke at have vidnet samme gerning at være sket 30/4, som han det skulle have indskrevet: da efter skudsmål blev denne sag opsat til i dag seks uger.

(233)

** var skikket Jens Christensen ved Hovdam og havde stævnet Christen Pedersen i Mariebol med flere for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 1/7 nu sidst forleden med Mikkel Pedersen på Mariebol vidnet har, at de nu i år i hegne tid skulle have seet Jens Christensens fæmon drevet Mikkel Pedersen på Mariebol hans udmark, og de har seet Jens Christensens fæmon drevet samme udmark hvert år, siden han kom til Hovdam at bo: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på nogen enkende vis dag eller tid, når sådan drift skulle være sket, de ikke heller har vidnet på fersk fod, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(234)

** var skikket Simon Mortensen på Kirsten Jensdatter i Hove kirkeby hendes vegne og havde stævnet Poul Pedersen sst, for han 29/1 sidst forleden til Vandfuld herreds ting har ladet hende fordele med urette, som de mener, for nogen pending for vognleje, som skulle være gjort for dem, disligeste for deres anpart i adskilligt arbejde til Bøvling slot, og Kirsten Jensdatter og Simon Mortensen ved deres højeste helgens ed benægter, at de aldeles ingen vognleje penning skulle ham have lovet eller i andre måder dem noget at være ham skyldig, enten for arbejde eller i andre måder: så og efterdi ingen bevisning fremlægges, det Kirsten Jensdatter skulle befalet eller ombedt Poul Pedersen sådan ægt og arbejde for hende at gøre, hvorfor hun kunne være ham samme penning pligtig, og hun dog derfor er delt blevet, da finder vi Kirsten Jensdatter af den dele kvit at være.

(235)

** var skikket Mikkel Christensen på Mariebol og havde stævnet Peder Olufsen og Søren Sørensen, tjenende Jens Christensen ved Hovdam, for et vidne de til Vandfuld herreds ting med Jens Christensen 24/6 sidst forleden vidnet har, at de i sommer moxen hver dag skulle have seet Mikkel Christensens fæ og kvæg drev Jens Christensens endels mark inden sten og stabel, hvilket deres vidne Mikkel Christensen ved sin højeste helgens ed benægter, at han ikke har drevet Jens Christensens mark med sit kvæg i hegne tid videre, end de det drev af arilds tid: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på nogen enkende vis dag eller tid, når sådan drift skulle være sket, de ikke heller har vidnet på fersk fod, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(236)

29/7 1620.

** var skikket Christen Mortensen i Fiskbæk og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred om manddød at sværge over Offer Offersen i Langergårds mølle for Niels Bertelsen i Langergård, han uskyldig ihjelslog, mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 10/7 dette år, som indeholder Anders Pedersen i Makholm at have vidnet, at da i dag 14 dage, var han i Langergårds mølle at age tørv for Offer Offersen, og da kom Niels Bertelsen, som boede i Langergård, gående og spurgte Offer Møller hvis øg det var, der gik i hans eng, da svarede Offer Møller ham, da må du gå og se hvis der er, det du får en djævel, og bad Niels Bertelsen bie og slå fra sig, det han fik en djævel, og Niels Bertelsen stod i sin gård, så løb Offer Møller efter to økser og truede Niels Bertelsen og svor om vorherres død, at enten han eller Niels skulle en dem tage inden få dage, og Niels Bertelsen gjorde intet ved ham, han kunne ikke have fred for ham at gå igennem sin gård, så tog Anders Pedersen fat på mølleren og fik ham ind, og så kørte de, og da de kom tilbage, lå Niels Bertelsen og var skudt, og han beklagede sig hårdeligt, at Offer Møller havde skudt ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Offer Offersen møller manddød over og fra hans fred for Niels Bertelsen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(237)

** var skikket Peder Christensen i Borg og havde stævnet hr Mikkel Andersen, præst til Døstrup kirke, Peder Nielsen i Ballum med flere for en voldgifts afsigelse, som de 24/1 1607 på Lø herreds ting skal have afsagt imellem Peder Christensen og afgangne Peder Jespersen, som boede i Aspe, og i samme deres afsigelse skulle formelde om nogen ord, som Peder Christensen skulle have haft til Bertel Jespersen med anden uenighed, dem imellem skulle have været, uanseet samme mænd ikke i samme afsigelse skulle have navngivet hvad ord, det skulle have været, Peder Christensen skulle have sagt til Bertel Jespersen, om samme ord skulle have været hans ære anrørende eller ikke: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter begæring, blev samme sag opsat til i dag måned.

(238)

** var skikket Søren Nielsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Vrå i Skjern sogn i Bølling herred for et gældsbrev, han skal bære ham under øjne til Kolding byting ved sin fuldmægtig, som skulle formelde om nogen fordring for noget slagtefæ, Søren Nielsen skulle have ham afkøbt for nogen år forleden, beretter Søren Nielsen samme gæld at skulle være betalt så nær som fem mark danske, som skulle være udenpå samme håndskrift afskrevet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(239)

** var skikket Christen Jensen i Møbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i Omvrå og Christen Olufsen sst for to skøder, de skal have i rette båret på Nørvang herreds ting 30/5 sidst forleden og med samme skøder skal have fradraget ham hans ret og dele, som han havde til Christen Olufsen i Omvrå: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Jens Mogensen i Høgsted med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Sørensen i Vollund, skriver i Tørrild herred, for han, eftersom velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og medarvingers, mors og brors vegne havde ladet give ham varsel for en kassering, som han ville lade ham tilbyde på en dag, som var 4/3 sidst forleden, har skrevet på en anden kassering, end som hans fuldmægtig for ting og dom har tilbudt, hvori han mener Christen Sørensen uret at have gjort hans sag dermed at forvilde og burde derfor at stande til rette: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(240)

** var skikket borgmestre og rådmænd i Kolding deres visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde stævnet Hans Danskens arvinger, som er Niels Andersen i nør Bjert på sine egne vegne, Jens Tomasen sst på sin hustru Maren Andersdatters vegne og afgangne Jens Bulls efterleverske i Herslev, ved navn Else Andersdatter og hendes børn med værger og formyndere for et købebrev og fuldmagt, Niels Andersen, Jens Tomasen og Jens Bull skal have udgivet til Hans Iversen, borger i Kolding, som skal være dateret 1/8 1619, anlangende halvpart i et stykke toftejord liggende vesten Kolding uden byen, som Hans Dansken med hans hustru tilhørte, i hvilken jord borgmestre og rådmænd efter Hans Danskens afgang tilholder dem på deres vegne og på Kolding bys vegne: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(241)

** var skikket Christen Jensen i Hannerup hans visse bud Hans Mikkelsen, borger i Kolding, og havde stævnet Laurits Lauritsen i Hannerup for nogen hjemgjorte pant og bænkebreve, som Mikkel Pedersen sst skulle have gjort ham på noget på Hannerup mark, som skulle være af den anpart, ham tilkommer af den halve gårds brug, han påboer, eftersom skøde og kontrakts brev derpå formelder: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(242)

** var skikket Søren Nielsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Vrå i Skjern sogn i Bølling herred for et gældsbrev, han skal bære ham under øjne til Kolding byting ved sin fuldmægtig, som skulle formelde om nogen fordring for noget slagtefæ, Søren Nielsen skulle have ham afkøbt for nogen år forleden, beretter Søren Nielsen samme gæld at skulle være betalt så nær som fem mark danske, som skulle være udenpå samme håndskrift afskrevet, som han formener skulle være falskeligt og skælmskagtigt udmakuleret og udslettet, og nu på ny skulle lade tiltale Søren Jensen for en fuldkommen gæld: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Bertel Jensen Klit i Trans hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged til Bøvling, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Bertel Andersen, som boede ved Skalkhøj, for en forpligt, han til Bertel Jensen udgivet har, formeldende på tyve daler, som han restede med af en penge, han skulle give til bod for Christen Hansen, som boede ved Fuglkær, han dræbte og ihjelslog, og samme tyve forligs daler til sankt michaeli år 1615 ved hans gode tro og love, ære og redelighed under hans æres fortabelse skulle have været betalt, hvilket han ikke skulle have efterkommet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(243)

** var skikket Christen Jacobsen og Christoffer Christensen, indvånere i Holstebro, deres visse bud Christen Pedersen, barnfødt i Hjerm hede, og havde stævnet Jens Poulsen, barnfødt i Åstrup, for nogle gældsbreve og beviser han sig, som de formener, skulle af berømme at skulle have anlangende nogen gæld, Christen Jacobsen og Anne Jacobsdatter, Christoffer Christensens hustru, og deres søskende skulle efter deres salig far Jacob Poulsen, som boede i Åstrup, eller og måske i andre måder ham pligtige at være, og efter sådanne breve, som de mener, skulle have ladet Christen Jacobsen og Anne Jacobsdatter til Bølling herreds ting fordele, formenende Jens Jacobsen, som da var deres ældste farbror, at have burdet dem i deres umyndige år at forsvare såvel og dem nu, som en værge, at stande til rette og regnskab gøre for hvis arv, dem i deres umyndige år tilfaldet er: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb fru Ellen, salig Albret Vinds, hendes visse bud Niels Adsersen i Sønderbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have ladet stævne Edel Andersdatter i Idum og Simon Jensen i Højsbjerg for et vidne, de til Ulfborg herreds ting 29/4 vidnet har anlangende nogen brugelighed, de mænd i Kelddal skulle have haft i Fjald mose med drøft og grøft, og ikke de med deres ed skulle have navngivet samme brugelighed ved nogen visse år eller dag at være sket, men med deres vidne ville være deres mor og slægt til behjælpning til samme brugelighed, som hun formener at være i og inden hendes hævd og låsebrev: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(245)

12/8 1620.

** var skikket Dorte Christensdatter i Vrøgum hendes visse bud Niels Jensen, borger i Varde, og havde stævnet Anders Andersen i Vedersø med flere for et vidne, de 7/7 sidst forleden til Kærgård birketing vidnet har, anlangende at siden det tingsvidne år 1608 skal være udganget, og Laurits Troelsen der til fornævnte ting skal have ladet læse og påskrive, da siden den tid samme vidne udganget er, skulle de have hørt rygte, at Laurits Terkildsen, barnfødt i vester Vrøgum, skulle været far ad det barn Dorte Christensdatter sidste gang skal have født: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Laurits Troelsen, barnfødt i vester Vrøgum, hans visse bud Visti Gregersen sst og havde stævnet Anders Mikkelsen i Søhuse med flere for et vidne, de 7/7 sidst forleden til Kærgård birketing på Laurits Troelsen vidnet har, at siden det vidne år 1608 Laurits Troelsen til fornævnte ting skulle have ladet læse og påskrive, siden den tid samme vidne skal være udgivet, skulle de have hørt rygte og tidende, at Laurits Troelsen skulle have været far ad det barn, Dorte Christensdatter sidste gang fødte, og ikke de skulle have hørt rygte og tidende tilforn, førend fornævnte vidne skal være udganget: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(247)

26/8 1620.

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup og havde stævnet Peder Hansen i Okslund og hans medbrødre kirkenævninger af Lindknud sogn for deres ed og tov, de til Malt herreds ting 15/7 sidst forleden svoret og gjort har over Karen Anderskone i Vittrup for trolddom, hun skal have brugt og gjort efter vidnesbyrds lydelse, hvilken deres ed og tov han formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive, og fremlagde Tomas Juel efterskrevne tingsvidne af Slavs herreds ting 15/6 dette år, Oluf Christensen i Almstok at have vidnet, at den tid hans søster Anne Jørgens hun boede i Vittrup, da var hun og hendes mand to hjælpne folk, og så den tid Anders Madsen og Karen Anderskone i Vittrup var flyttet i gården til dem, så blev de uens, så mistede de deres fæ, kvæg og heste bort, og da beklagede Anne Jørgens, at Karen Anderskone havde været årsag til alt dette. Else Jeps i Fugdal at have vidnet, at hendes søster Anne Jørgens også havde klaget det for hende: så og efterdi af bemeldte vidner forfares og bevises, Karen Anderskone at have lovet folk ondt, og det dem efter samme hendes løfte en del på liv, helbred og kreatur at være vederfaret, hvilket og med andre vidner bestyrkes så at være hændt, Tomas Madsen og her i dag for retten hende har sigtet og vedkendt for en vitterlig troldkvinde, det hun med hendes trolddoms bedrift sådan skade at have påsat, og intet vidnesbyrd derimod fremlægges sig ærligt og kristeligt at have skikket, men mere gøres bevisligt hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger fordi har været opkrævet Karen Anderskone enten at skære eller skylde, og de som i sognet hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved, har hende efter fornævnte vidner kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(253)

** var skikket Peder Christensen i Koldkur på sine egne og sine medarvingers vegne og havde stævnet Christen Mørk i Fårbæk, Peder Poulsen sst samtlige deres medbrødre og medarvinger for nogen skøder, de for nogen år siden af Maren Madsdatter i Haderis og hendes to sønner Mads Christensen og anden Mads Christensen så og af hendes svoger Peder Svenningsen disligeste og Laurits Madsen, barnfødt i Haderis, forhvervet har, med hvilket skøde de ville tilholde dem en eng på Fårbæk mark kaldes Sletvig, uanseet samme eng for langsommelig tider og åringer at skulle være Peder Christensens salig forældre pantsat så lang tid, førend samme skøder gjort er, og ikke igenløst af samme pant, førend sligt skøde er gjort. derimod havde Christen Mørk og Knud Christensen på deres egne og på Jens Svend---, Mette Lauritsdatter sst og deres medbrødres vegne hid stævnet Poul Christensen i Hedegård, Peder Christensen i Koldkur, Peder Mikkelsen i Høgild og hans hustru Kirsten Christensdatter, Mette Harildsdatter i Egelund, Laurits Christensen, Christen Jensen, Christen Nielsen i Lundgård og hans hustru Maren Christensdatter, Niels Jørgensen i Hessel og hans hustru Dorte Christensdatter, Kirsten Christensdatter i Trabjerg, Mette Christensdatter i Hedegård, Laurits Madsen i over Feldborg, Mads Christensen i Egelund, Mads Christensen i Fårbæk, Peder Svenningsen i Vittarp og hans hustru Johanne Christensdatter for nogen breve og hjemgjort pantebrev, de lod dem af berømme, så og gældsbreve, som salig Mads Jensen i Haderis skulle have sat Christen Laugesen i Haderis og salig Christen Poulsen Brun i Resen i pant, lydende på nogen enge i Fårbæk mark: og efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at de på begge sider indgav deres sag på dannemænd, dem om samme deres trætte at skulle imellem sige og til ende gøre, og Christen Mørk så og Peder Poulsen i Fårbæk på deres og deres medbrødres side til betroede og navngav efterskrevne fire mænd bemeldte tvistige parter om samme deres trætte at imellem sige og forhandle, og hvis, fornævnte fire mænd deri sigende og gørende bliver, skal stande for fulde og i alle måder upåtalt.

(255)

** var skikket Niels Christensen i Ølgod bjerg og havde stævnet Niels Frandsen og hans medbrødre kirkenævninger af Ølgod sogn, for de til Østerherreds ting 10/7 sidst forleden har Maren Eskes i Ølgod bjerg kirkenævn oversvoret for trolddomskunster, hun skal have brugt efter adskillige vidnesbyrd, hvilken deres ed og tov han formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive. dernæst blev i rette lagt efterskrevne tingsvidner af Østerherreds ting Laurits Sørensen i Havlund at have vidnet, at noget før sankt hans dag løb tre af hans kalve i hans gårdmands eng, så løb Bodil Eskesdatter i Ølgod bjerg hendes søn ved navn Eske Lauritsen, som tjente hans gårdmand, og gennede dem på Laurits Sørensens nyslagne græs, og da løb hans søn Peder Lauritsen og lastede Eske Lauritsen derfor og slog ham to eller tre slag med en svøbe, og da sagde Eske Lauritsen til ham, der skulle nogen fare en djævels færd derfor, så straks derefter kom samme drengs oldemor Maren Eskes i Ølgod bjerg ned til Havlund, og straks derefter blev samme kalve syge og døde, og Laurits Sørensen sigtede Maren Eskes, at hun med trolddom havde taget livet af hans kalve: så og efterdi af bemeldte vidner, nu fremlagt er, forfares og bevises, Maren Eskes at have lovet folk ondt, og det dem efter samme hendes løfte en del på liv, helbred, fæmon og i andre måder at være hændt og vederfaret, hvilket og en part med andre vidner bestyrkes så at være sket, Niels Christensen og Peder Christensen nu her i dag for retten med helgens ed og oprakte fingre hende sigtet og vedkendes for en vitterlig troldkvinde at være, og intet vidnesbyrd hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt at have skikket, men fast mere gøres bevisligt, hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger fordi har været opkrævet Maren Eskes for trolddom enten at skære eller skylde, og de som i sognet hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved, har hende efter fornævnte vidner kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(260)

** var skikket Niels Christensen i Ølgod bjerg og havde stævnet Jens Pedersen i Mejlvang og hans medbrødre kirkenævninger i Ølgod sogn, for de 19/6 sidst forleden til Østerherreds ting skal have Bodil Eisdatter kirkenævn oversvoret for trolddomskunst, hun skal have brugt, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive, og først fremlagde Niels Christensen efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 15/5 sidst forleden Bodil Jepsdatter i Østbæk at have vidnet, at for syv år siden da begærede Bodil Eisdatter en sæk af hende, så gav hun hende en gammel sæk, som Bodil Eisdatter ikke syntes var god nok og blev derfor noget vred og knotten, der hun gik bort, straks derefter blev al førlighed og helbred taget fra hendes barn, som var 4 år gammel, og hun mistænkte Bodil Eisdatter for samme barns svaghed, og sagde til hende, at hun havde forgjort samme barn med trolddom, og hun endeligt ville gøre noget derved, og den næste dag derefter bedredes det med hendes barn: så og efterdi af bemeldte vidner, nu fremlagt er, forfares og bevises, Bodil Eisdatter at have lovet folk ondt, og det dem efter samme hendes løfte en del på liv, helbred, fæmon og i andre måder har været hændt og vederfaret, hvilket og med andre vidner bekræftes så at være hændt, Niels Christensen, Jens Lauritsen og Peder Christensen og her i dag for retten med helgens ed og oprakte fingre hende har sigtet og vedkendes for en vitterlig troldkvinde, og intet vidnesbyrd hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt at have skikket, men fast mere gøres bevisligt, hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger fordi har været opkrævet Bodil Eisdatter enten at skære eller skylde, og de som i sognet hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved, har hende efter fornævnte vidner kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(265)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Otte Rasmussen, borgmester i Varde, og Niels Christensen Hvolvad for et vidne, de til Varde byting 17/7 sidst forleden vidnet har om en vej og vase ved Fredtoft, at Ål sognemænd deraf skulle have givet minde til Hesselmed, imidlertid de skulle have tjent og været på Hesselmed, og ikke samme deres vidne skulle være vidnet efter recessen: så og efterdi samme vidne ikke findes med oprakte fingre og helgens ed at være vidnet efter recessen, kunne vi ikke kende det så noksom, at det bør nogen magt at have med magtesløs at være.

(266)

** var skikket Niels Tomasen i Rådvedgård på sine egne og hans medbrødres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have i rette stævnet Jens Nielsen i Tjæreborg med flere for et vidne, de til Tørrild herreds ting 13/5 sidst forleden vidnet har, anlangende at de skulle have været på Hanstedgård 21/4 sidst forleden og tilbudt og tilspurgt, om nogen af dem ville selv beholde og annamme den karmfading og de heste for den samme værd, som de tilvurderet deres husbond velb Frederik Munk derfor, formener samme deres vidne deres husbond Frederik Munk til vilje og usandfærdigt at have vidnet, og ikke dem med nogen af de godtfolk, som den dag til stede var på Hanstedgård, at skulle kunne gøre bevisligt, sig sligt tilbud på deres husbonds vegne at have gjort: så og efterdi Jens Nielsen og hans medbrødre ikke alene har vidnet om deres egen tilbud, de til Niels Tomasen og hans medbrødre skulle have sagt, men om deres ord og mundheld, de skulle have givet dem til gensvar, hvilke ord de ikke er bestendig eller fra dem har bebrevet, men Niels Tomasen her for retten såvel som hans medbrødre i deres fuldmagt højligt benægter, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(268)

** var skikket Vidi Hansen i Gesten og havde stævnet Søren Skomager i Gesten og hans medbrødre kirkenævninger af Gesten sogn, for de 16/8 til Anst herreds ting har svoret Anne Peders i Gesten trolddoms sag over for trolddom, hun skal have brugt og gjort, hvilken deres ed og tov han formener lovlig og ret at være svoret og burde ved magt at blive, og fremlagde Vidi Hansen efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting Poul Knudsen i Gesten at have vidnet, at før jul var han til et barsel til Claus Sørensens i Gesten, da var han noget ølle, da drog han Anne Peders mand Peder Christensen over en skive, da lovede Anne Peders Poul Knudsen ondt og sagde, at han skulle få skam, og s