(1)

20/1 1616.

** var skikket Christen Jepsen i Munksgård og havde hidkaldt sandemænd af Vandfuld herred at sværge om Jep Christensens bane, som af våde og vangive af en kniv skulle være omkommet, og sandemændene hans bane at udlægge, og først fremlagde Christen Jepsen et tingsvidne af Vandfuld herreds ting 16/12 sidst forleden ----, Keld Andersen i Dalgård at have vidnet, at Jep Christensen kom ind i Dalgård til hans ud på aftenen og blev hos ham til imod dag, og da pegede han på sin side og sagde, der skal jeg give en sin død inden to dage. dernæst fremlagde et vidne af samme ting ---- havde hid stævnet fornævnte Jesper Lambertsen med alle hvis klager og vidner i samme sag forhvervet er. så mødte Jesper Lambertsen og benægtede, at han ikke havde nogen klagevidner eller stævnebreve, som han ville påstå: da efter sådan lejlighed da bør de ingen magt at have.

(2)

** var skikket velb Iver Friis til Volstrup og havde hid stævnet velb Mogens Ulfeld til Selsø, KM befalingsmand på Tranekær for et skriftligt forbud, som han til Hjerm herredsting skal have ladet udgå, forkynde og påskrevet, hedebrug i Tvis og Kongsdal hede anlangende, hvilket forbud Iver Friis formener på hans frihed og rettighed, som Volstrup hovedgård i Tvis hede i søskende skifte efter skiftebrev og skøde tilkommer og til berettiget er, ikke burde ham på sin fri ildebrands brug med tørvegrøft og lyngslet til fornævnte hovedgård til hinder eller skade at komme.

(3)

** var skikket Niels Thomsen, borgmester i Varde, og havde hid stævnet Niels Madsen i Janderup for et skøde, som han lader sig af berømme at skulle have forhvervet på nogen eng, liggende i Adelenge vesten Varde, hvilke enge skulle have tilhørt Jens Christensen, fordum borger i Varde, og siden Christen Jensen og Tomas Jensen, som var to brødre, som nogen tid lang siden forleden ved døden skulle være afgangen, og salig Jens Christensen fornævnte enge til salig Jens Nielsen, fordum borgmester i Varde, skulle have pantsat, hvilken pant hans søn Christen Jensen siden skulle have indløst, og salig Christen Jensen skulle have efter sig ladt et lidet drengebarn, som skulle være den rette og næste arving til samme enge, dog ligevel samme enge i hans umyndige år at skulle være bortskødet imod hans rette formynders vidskab. så mødte Niels Madsen og fremlagde samme skøde af Vesterherreds ting 31/7 1602, som formelder Jep Nielsen at have på hr Mikkel Christensen, sognepræst til Gunderslev sogn i Sjælland, hans vegne efter hans købebrev, som han Christen Nielsen Kærup givet har, solgt og skødet fra hr Mikkel Christensen og hans arvinger og til Christen Nielsen Kærup og hans arvinger nogen enge, som er liggende i Adelenge, som er en søsterlod i Clemend Tomasens enge, som tilforn boede i Varde, hvilke fornævnte enge hr Tomas Jensen, sognepræst af fornævnte Gunderslev, skal have arvet efter hans salig mor, og samme enge efter hans dødelige afgang at skal være hans datter Anne Tomasdatter arveligt tilfaldet, og fornævnte hr Mikkel Christensen derfor siden at skal have udlagt til fornævnte Anne Tomasdatter fuldt vederlag igen ----. Niels Tomasen fremlagde efterskrevne pantebrev, hvori Jens Christensen, borger i Varde, kendes skyldig at være Jens Nielsen, borgmester i Varde, otte daler i danske pending for den søsterlod, han har i den gård, Jens Christensen selv ibor, hvorfor han pantsætter den eng, han har i Adelenge: så efterdi der tvistes, om det er de enge, som pantebrev pålyder, som siden skulle være skødt og solgt eller ej, ved vi ikke om fornævnte skøde at dømme, førend dis lejlighed bliver forhandlet og med tingsvidne så nøjagtigt bevises, som det sig bør.

(5)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, og havde hid stævnet hr Christen Nielsen i Vejrum præstegård for rigens breve og forfølgning han, som sin søster og søsterbørns rette lovværge, har siddet overhørig, uanseet han derfor til Hjerm herreds ting skal være tildømt at stande til rette efter den sidste forfølgning, som er efter rømnings breves indhold, og han ikke alligevel skal have Knud Gyldenstjerne tilfreds stillet ----.

** var skikket velb Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Claus Nielsen, ridefoged der sst, og havde hid i rette stævnet Poul Svendsen, borger i Lemvig, for et bænkebrev, han af Mads Madsen og Anders Jensen, borgere sst, skulle have forhvervet, formeldende de skulle have været hos --- Christen Smed i Kirkegård i Christen Smeds gård i Lemvig, efter Poul Svendsens befaling, og da tilsagde Christen Smed, at han skulle vare på ham som hans fjende og uven, efterdi Poul Svendsens hustru skulle være berygtet for fornævnte Christen Smed, med hvilket bænkebrev Poul Svendsen skulle ville sig befri for hvis sår og skade, han skulle have tilføjet Christen Smed bagtil ---- fordi samme bænkebrev, som ikke til tinge på fersk fod er taget eller med anden kundskab bekræftes løgnagtig og usandfærdigt at være, og Poul Svendsen for samme sår og skade, som Christen Smed bagtil gjort, bør æreløs at blive og derfor bør at straffes, som det sig bør: sagen blev opsat 6 uger.

(6)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup, KM befalingsmand på Lund, hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og på Jacob Lykkes tjeners vegne Iver Christensen i Markholm havde i rette stævnet Peder Poulsen i Dalgård i Resen sogn, for han har været hans tjeners hustru Johanne Jensdatter hendes lovværge efter hendes salig forældres død, og at han da på Johanne Jensdatters vegne havde afsagt sig arv og gæld efter hendes afgangne forældre. så mødte Morten Lauritsen i Tornager og berettede, ingen dom i den sag til herredsting at være gået og mente, den burde først der at ordeles: da efter sådan lejlighed finder vi samme sag til herredsting at komme og der gå om så meget som lov og ret kan findes.

(7)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og på Jacob Lykkes tjeners vegne Iver Christensen i Markholm havde hid stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for han til Skodborg herreds ting skal have undt og stedt høring over Iver Christensen for 10 daler, som Morten Lauritsen i Tornager skulle have ladet ham fordele for, som hans hustrus far Jens Poulsen i lille Humlum i Resen sogn skulle have været Niels Jensen i Tornager skyldig, endog samme gæld skulle findes at være undersagt ---- over Iver Christensen alene for samme gæld, endog hans hustrus brorbarn Christen Andersen burde sin anpart efter arv at betale. så mødte Morten Lauritsen i Tornager og fremlagde et delebrev af Skodborg herreds ting 4/12 sidst forleden, bemeldende Jep Madsen på Gudumlund at have ladet fordele for 10 daler, på Niels Jensens børns vegne, som boede i Tornager, som Jep Madsen er værge for, Iver Christensen i Markholm, hvilke 10 daler salig Jens Poulsen var Niels Jensen skyldig: så efterdi berettes fornævnte Christen Andersen at skulle være medarving, og Iver Christensen dog alene for gælden er delt blevct, da finder vi ham af samme dele kvit at være.

(8)

** var skikket ung Hans Jensen i Ferup og havde hid stævnet Hans Simonsen knivsmed, borger i Kolding, for en trætte han skulle have ham påført, med hvilken trætte han ville sig i fornævnte Hans Jensen og hans søskendes bonde ejendom lod og del tilholde, uanseet at han ikke i nogen måder har bevist med skøde eller adkomst, som han sig med nogen lod og anpart i fornævnte bonde ejendom kan tilholde ----. så mødte Hans Knivsmed og berettede, at han formente, at han på hans hustrus vegne skulle have lod og del i fornævnte ejendom: da efterdi samme sag ikke til herredsting at være ordelt, finder vi den did at komme og der gå om så meget som lov og ret kan ----.

(9)

** var skikket Hans Simonsen, borger i Kolding, og havde hid stævnet Erik Hansen i Højrup, Laurits Poulsen i Ferup og deres medbrødre vidnesbyrd for et vidne, de skal have vidnet til Anst herreds ting, formeldende at de ikke vidste, at Anne Jensdatter, Hans Simonsens hustru, havde nogen ejendoms arvelod i den gård i Ferup, unge Hans Jensen ibor, som hende skulle være arveligt tilfaldet efter hendes salig bror Hans Jensen ----. så mødte ung Hans Jensen og fremlagde et vidne af Vesterherreds ting x/12 1614, hvori efterskrevne har vidnet, at de ikke vidste, om Hans Simonsens knivsmeds hustru i Kolding, Anne Lauges, havde nogen arvelod i den ejendom i Ferup, Hans Jensen nu iboer eller ikke: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd selv har lagt deres vidnesbyrd i tvivl ---- endeligt vidnet ----.

(10)

** var skikket Truid Bryske til Estrup hans visse bud Søren Jensen, borger i Randers, og havde hid stævnet Jesper Lambertsen for to klager, han til Vejle byting 1/11 og 9/11 sidst forleden i rette har lagt om nogen overfald og skade, Jesper Lambertsen i hans hus 1614 skulle være sket, og med samme sin klage formener sig at ville befri for hvis tiltale, som Truid Bryske skulle have til ham for nogen ord og påskrift, som han formener ham utilbørligt at have påskrevet, at han skulle have været i hans hus med hans medhavende folk og gjort ham overfald og skade: ---- samme klage ikke noksom nøjagtig eller sandfærdig at være, at den burde nogen magt at have men magtesløs at være og ikke komme Truid Bryske på hans tiltale til Jesper Lambertsen til forhindring i nogen måde ----.

(11)

** (fortsat fra ikke bevaret blad) så stødte han hende omkuld, og han kom ovenpå hende, og da kom han på samme kniv og fik sit dødssår. synsmænd vidnede ---- samme sår var hans banesår, og ingen anden skade de så på ham. samme tid bekendte hans mor Mette Nielsdatter for dem, at Jesper Christensen havde fanget samme skade af en kniv, hun havde i sin hånd som hun stod og skar kål, af våde og ulykke: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, at efter vidnesbyrd og som de selv har udspurgt udlagde de Mette Nielsdatter at være Jep Christensens bane ---- ulykke ----.

(12)

** (fortsat fra 2) og fremlagde Iver Friis et vidne her af landstinget 5/5 1603 efter nogen artikler, som er blevet samtykket imellem alle velb Oluf Munk til Volstrup hans arvinger, dateret Volstrup 18/8 1573, som blandt andet indeholder, at Volstrup hovedgård og hvem den besidder skal altid beholde sin fri ildebrand med tørv og lyng at bruge i Tvis hede. så er mødt Mogens Ulfeld og fremlagde efterskrevne forbud anlangende hedebrug i Tvis hede, dateret Tvis 17/10 1615. dernæst fremlagde fru Anne Munks efterskrevne åbne beseglede underskrevne pergaments skøde, dateret Århus 30/8 1615, i hvilket hun har skødt til Mogens Ulfeld og hans arvinger iblandt andet Tvis hovedgård med mere gods, så langt og vidt som samme herlighed af gammel og arilds tid har efterfulgt fornævnte gård. og derhos gav til kende, at fru Anne Munks afgangne husbond salig Børge Trolle til Trolholm samme Tvis hovedgård og dens rettighed til lås at have forfulgt, og i rette lagde samme efterskrevne låsebrev, dateret 12/12 1604. og berettede Mogens Ulfeld, at Iver Friis siden skal have stævnet velb salig Iver Munk for den skøde, han Børge Trolle på Tvis kloster og dets tilliggende gods skal have givet, og fremlagde samme efterskrevne dom, dateret København slot 11/3 1605: så efterdi fremlægges Oluf Munks skøde, og derimod fremlægges et låsebrev uden al modsigelse drevet, at al Tvis hovedgård med dens tilliggende ejendom Børge Trolle bør at efterfølge, og der en evig tielse at være påsat, så i så måder forskrevne skøde og lås at være hverandre imod, da ved vi os ikke i den sag dommere at være, men indfinden den for KM og hans vise råd.

(18)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Gudum kloster, og havde hid stævnet velb Mogens Ulfeld til Selsø, KM befalingsmand på Tranekær, for et skriftligt forbud, som han til Hjerm herreds ting skal have ladet udgå, hedebrug i Tvis og Krogsdal hede anlangende, hvilket forbud Iver Juul formener ham på hans frihed og rettighed, som Kvistrup hovedgård i Felding sognehede i søskendeskifte efter lodder, skiftebreve, kontrakter, dom og skøde tilkommer, ikke bør ham på hans fri ildebrands brug med tørvegrøft og lyngslæt til fornævnte hovedgård til hinder eller skade at komme. så mødte Mogens Ulfeld og fremlagde efterskrevne forbud, dateret 17/10 1615, og dernæst fremlagde fru Anne Munks efterskrevne åbne beseglede underskrevne pergaments skøde, dateret Århus 30/8 1615, i hvilket hun har skødt til Mogens Ulfeld og hans arvinger iblandt andet Krogsdal hovedgård med sin herlighed og rettighed. hertil svarede Iver Juul og fremlagde et skiftebrev, som imellem salig Oluf Munks arvinger er ganget, dateret 18/8 1573, som velb fru Drude, Ludvig Munk, Poul Munk og Jørgen Munk med egne hænder har underskrevet, som blandt andet indeholder Kvistrup sin ildebrand med tørv og lyng i Felding sognehede hende altid ubehindret at skulle efterfølge. sammeledes i rette lagde Iver Juul Oluf Munks pergaments skøde, dateret 26/2 1613, i hvilken han har solgt og afhændet fra sig og sine arvinger og til Iver Juul og hans arvinger Kvistrup hovedgård med sin herlighed og rettighed: så og efterdi Iver Juul med skiftebrev, kontrakt, skøde og endelig dom, som endnu stander ved sin fuldmagt og urygget, beviser fornævnte brug med tørvegrøft og lyngslæt ham og hvem som Kvistrup hovedgård besidder, ubehindret bør at efterfølge, da kunne vi ikke kende bemeldte forbud så nøjagtigt, at det bør at komme Iver Juul imod fornævnte hans adkomst på bemeldte brug i Felding sognehede til hinder eller skade i nogen måde.

** var skikket Jens Nielsen og Niels Nielsen i Hollingholt og havde hid stævnet Laurits Nielsen i Hollingholt for et benægtelses tingsvidne, han sig afberømmer han 11/11 sidst forgangen til Hammerum herreds ting skal have forhvervet, anlangende om Laurits Nielsen hans gårdhund at skulle have benægtet, at den ikke skulle have gjort dem skade på deres fæmon: på begæring blev sagen opsat til i dag 6 uger.

(22)

** var skikket Christen Christensen i Sælborg og havde hid stævnet Jørgen i Skovgård, Erik Mortensen og Maren Eriksdatter for et vidne, de til Ulfborg herreds ting 28/10 vidnet har, anlangende det Christen Christensen skulle have haft nogen får og lam til salig Anders Karlsens og dem taget til græsning, hvilket vidne han benægter usandfærdigt at være. sammeledes skulle Erik Mortensen være vildig, og med samme vidne at være sine stedbørn behjælpelig og ville dem tilvidne arv: på begæring blev sagen opsat til i dag 6 uger.

** var skikket Christen Olufsen, borger i Ringkøbing, hans visse bud Iver Frederiksen, borger der sst, og havde i rette stævnet Jes Jespersen, borgmester her sst, samt rådmænd sst for en dom, de til Ringkøbing rådhus 22/12 dømt har anlangende et pantebrev og arv efter salig Niels Andersen i Ringkøbing, hvilken dom Iver Frederiksen formener burde ved sin fuldmagt at blive: sagen blev opsat til i dag 6 uger.

(24)

** var skikket velb Mogens Ulfeld til Selsø hans visse bud Jørgen Jensen, foged på Tvis, og havde stævnet velb fru Anne Munk, salig Børge Trolles efterleverske, for en landstings granskning, som Mogens Ulfeld agter at lade forhverve til fire gode mænd at se og forfare, hvorledes det har sig med Tvis kirke, og fremlagde Jørgen Jensen efterskrevne tilbud, at eftersom Tvis sognekirke er øde, nu den kommer i hans værge, da begærer han af Anne Munk, som ham samme gård og kirke solgt har, at hun ville samtykke med ham en granskning af fire mænd, to på hver side, hvilket Anne Munk samtykkede, hvorefter blev Jørgen Jensen på Mogens Ulfelds vegne undt samme granskning.

(25)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup og havde stævnet velb Iver Friis til Volstrup, at som der har været nogen trætte og iring imellem Iver Friis på hans egne og hans børns velb jomfru Anne Friis og jomfru Mette Friis deres vegne på den ene og Iver Juul på den anden side om markskel imellem Volstrup by og Volstrup hovedgård på den ene og Dalby og Hjerm hede, hvor nogen deres ejendom kan påstøde, så og Kvistrup hovedgård på den anden side, og sandemænd i Hjerm herred har svoret og gjort markskel dem imellem, så vil Iver Juul være dom her til landstinget begærende, om samme sandemænds ed og tov og markskel bør ved magt at blive. herhos fremlagde Iver Juul efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 24/5 sidst forleden, hvori sandemænd vidnede, at de har været opkrævet på ret markskel at sværge og gøre imellem Volstrup by og Volstrup hovedgård på den ene og Dalby og Hjerm hede, så og Kvistrup hovedgård på den anden side, da var de 19/5 på åstederne og begyndte de deres tov og satte den første sten i mølleåen til midtstrøms, og satte de øvrige sten, som efterfølger: efterdi Iver Juul og Iver Friis på begge siden beskylder fornævnte sandemænds ed og tov, da indfinder vi den sag til gode mænd, som efter KM befaling fornævnte interesserede parter om fornævnte markskels trætter enten til minde eller rette at adskille, som det sig bør.

(34)

3/2 1616.

** hr Peder Hansen i Daler på sine egne og på Laurits Ibsen og Nis Vium sst, kirkeværger til Daler kirke, deres vegne havde i rette stævnet velb Godske Rantzau til Trøjborg for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har, i hvilken nogen vidner skulle være undersagt, formener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet. disligeste havde hid stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for et tingsvidne, hans afgangne far Tyge Pedersen, som da og var herredsfoged i Lø herred, 1/7 1592 skulle have udstedt anlangende noget tiendekorn, som burde at høre til Daler kirke, og med samme vidne at ville fravidne Daler kirke og præsten sin rettighed. fremdeles havde stævnet hr Ebbe i Visby samt kirkeværger sst, om de noget dertil havde at svare: så og efterdi samme stævning ---- navnlig at være stævnet, da ved vi ikke efter fornævnte stævning at dømme.

(35)

** velb Godske Rantzau til Trøjborg havde i rette ladet stævne Adser Lauritsen i Daler, birkefoged til Møgeltønder birketing, for nogen vidner, han skal have ladet udstede imod Visby kirke og præsten, som skal være Godske Rantzaus sognekirke og præst, anlangende tiende af nør Gærup by, som skulle være Visbys rette sognefolk. så mødte hr Peder Hansen og fremlagde efterskrevne vidne af Møgeltønder birketing 13/12 sidst forleden, hvori personer, som var barnfødt i Daler, vidnede om sten på Gærup gade, som var ret sogneskel imellem Daler og Visby sogne. derimod blev fremlagt efterskrevne vidne af Lø herreds ting 20/9 1606, hvori personer i Gærup, som mindes op til 40 år, vidnede, at da har der ingen sten været på Gærup gade, som kaldes toppelsten: så og efterdi Matias Andersen nu fremlægger andre vidner i samme sag, som ikke findes at være stævnet og kaldt, da ved vi ikke om fornævnte vidne at dømme, førend de samtlige stævnes og kaldes og da gå om hvis ret er.

(38)

** var skikket Christen Jensen Orm og Jens Christensen og gav til kende, hvorledes sandemænd af Vandfuld herred har gjort deres ed og tov og udlagde Jep Christensen i Munksgård hans bane ham af våde og vanlykke af en kniv, hans mor Mette Nielsdatter havde i sin hånd, at være dræbt og derfor svoret hende til sin fred, og den ottende sandemand Mads Jørgensen den tid for din sygdom ikke kunne her møde at gøre hans ed, som hans medbrødre gjort har, da har de gjort hans skudsmål, at han endnu ligger på sin sygeseng og ikke kunne møde at gøre sin ed.

** var skikket Niels Troelsen, Tomas Madsen, Peder Lauritsen i Lund, Mikkel Ibsen, Peder Pedersen i Abterp med flere deres visse bud Claus Knudsen, borger i Ribe, og havde stævnet Matias Andersen i Borg for et delsvidne, han på hans husbond velb Godske Rantzau til Trøjborg hans vegne nogen tid forleden til Lø herreds ting over dem forhvervet har, anlangende for de voldeligt skulle have ført vod i Vesterå, og for de skulle have haft ålegårdsted i samme å, formener dem med uret at være delt, og skulle være imod recessen i det 31. kapitel, at hver må nyde ålegård for deres egen grund. disligeste havde stævnet efterskrevne synsmænd for deres efterskrevne syn, de til fornævnte ting 30/9 sidst forleden skulle have hjemlet, at de 18/9 skulle have været til syn langs med Vesterå fra Højbjerg og til gårdsted på Abterp mark, hvor de have beset nogle ålegårde. så mødte Matias Andersen og berettede, at de breve, som i sagen er, skal være hos Godske Rantzau, og han er udenlands: af den grund blev sagen opsat til i dag 6 uger.

(39)

17/2 1616.

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Pedersen i Sælborg og havde hid stævnet Niels Callesen i Tjæreborg for en dom, han 9/1 sidst forleden til Skast herreds ting dømt har mellem Frederik Munk og velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, anlangende at han burde sit udgivne brev at efterkomme, indtil så længe han kunne stille sin bror tilfreds: sagen blev opsat til i dag måned.

(40)

** var skikket Mads Jørgensen i Fjaltring og gav til kende, hvorledes hans medbrødre sandemænd af Vandfuld herred i dag måned skal have udlagt Jep Christensen i Munksgård hans bane ham af våde og vanlykke af en kniv, Mette Nielsdatter havde i sin hånd, at være dræbt blevet, og havde de svoret hende til sin fred, og da han for sin sygdom den tid ikke kunne møde, hvorfor han i dag gjorde hans ed, som hans medbrødre gjort har, og svor hende til sin fred.

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Pedersen i Sælborg og havde i rette stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for et synsvidne, han har udstedt til Skast herreds ting 22/8 1615 anlangende syn over to kapitelsgårde i Hygum deres tofter, så og over Frederik Munks tjeneres to tofter der sst, da kunne de ikke andet syne eller forfare, end Frederik Munks tjeneres tofter er lige så lang og bred som fornævnte kapitelsgårdes tofter: sagen blev opsat til i dag måned.

(41)

** var skikket velb fru Else Lindenov til Løjtved hendes visse bud Peder Poulsen i Kloborg og havde i rette stævnet Christen Nielsen i Givskud og Oluf Eskesen i Ildved for et vidne, de skulle have hende forholdt, anlangende Tomas Jensen i Skovsbøl og hans stedsøn Christen Nielsen sst at have vidnet til Nørvang herredsting 9/1 sidst forleden, at fru Else Lindenovs tjenere Peder Poulsen i Kloborg og Rasmus Rasmussen, tjenende på Rørbæk, med flere skulle have taget og bortført af Skovsbøl skov nogle geder 2/12 sidst forleden, som skulle være Tomas Jensens søster Anne Ibsdatter i Vejle hendes geder: så efterdi Peder Poulsen ikke beviser fornævnte vidne, som han nu omtaler, at have været vidnet, ej heller på fersk fod, og Tomas Jensen ikke ville være bestendig det at have vidnet, og med tinghørernes kundskab bekræftes fornævnte vidne for ting og dom at være udganget, da kunne vi ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være.

(44)

** var skikket Jesper Lambretsen, byskriver i Vejle, og havde stævnet Groers Sørensen, byfoged sst, for en dom han 7/12 sidst forleden imellem velb Truid Bryske til Estrup hans fuldmægtig Søren Jensen og Jesper Lambretsen dømt har og tilfundet ham at lide dele, for han skulle have beskyldt Truid Bryske, at han med sine medhavende folk skulle have gjort ham overfald og skade i hans hus, uanseet Jesper Lambretsen 9/11 sidst forleden skulle have haft sine vidnesbyrd på Vejle byting til stede, med hvilke han sin beskyldning ville bevise, og ikke han skulle måtte fange det beskrevet, fordi han skulle have givet varsel til Herredskær og ikke til Estrup. så mødte Søren Jensen og fremlagde samme efterskrevne dom af Vejle byting 7/12 sidst forleden, samt efterskrevne delsvidne af fornævnte ting 18/1 sidst forleden: så efterdi det befindes, Jesper Lambretsen at have beskyldt Truid Bryske, for at han med hans medhavende folk skulle have været i Jesper Lambretsens hus i mørke og mulm og hans skæg afrykket og ham overfaldet, som af Jesper Lambretsens egen underskrevne beskyldning bevises, hvilke gerninger, dersom det var sket, ikke kunne agtes for nogen bordag eller husfreds sag, og nu gøres bevisligt at Truid Bryske ikke samme aften at have været i Jesper Lambretsens hus, da ved vi ikke imod samme dom ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(50)

** var skikket Tomas Jensen, borger i Vejle, og havde hid stævnet Peder Jørgensen, borger sst, for han til Vejle byting 14/8 sidst forleden skal have ladet ham fordele for nogen ord, Tomas Jensen skulle have svaret Peder Jørgensen på fornævnte ting 28/10 1613, så vidt som han sigter og beskylder ham, at han skulle have indkommet med Hans Pedersen og skulle have hos været og seet på, der Peder Jørgensen skrev på et brev for Hans Pedersen for 97 rigsdaler, og skrevet Tomas Jensen til en forlover derfor, efterdi Tomas Jensen ikke samme dag skulle have været i Vejle, der fornævnte brev skulle være skrevet og dateret: så og efterdi ikke bevises, noget varsel for samme dele at være givet, da finder vi Tomas Jensen af samme dele kvit at være. dernæst blev Tomas Jensen og Peder Jørgensen med sammenlagte hænder venligt og vel forligt.

(51)

** (fortsat fra 53) i Landtings omliggende gods er arveligt tilfaldet for en sum pending efter samme indførsels brev. dernæst fremlagde en dom af Ginding herredsting 5/10 sidst forleden, som så besluttes, efterdi Tomas Juul af gode mænd skal være indført i hvis lod og anpart, salig Axel Rosenkrantz efter hans salig far i Landting gods var arveligt tilfaldet, og Tomas Juul har ladet igen tilbyde Børge Rosenkrantz hans arvinger samme gods til løsen, og var dog ikke mødt, vidste fogden ikke andet derpå at sige for rette, end salig Axel Rosenkrantz Børgesens lod og anpart i Landting gods Tomas Juul for ejendom at følge. (fortsættes på 54)

(52)

** var skikket Niels Iversen Bøgvad, borger i Kolding, og havde i rette stævnet Jens Hansen i sønder Bjert, for han for nogen tid siden skal have ladet ham fordele og beskyldt ham for nogen gæld, han skulle være Jens Hansens datter pligtig efter et brev, som Jens Hansen i Niels Iversens drukkenskab skulle have ladet skrive, og Niels Iversen ikke selv kunne læse og skrive, men samme brev anderledes skulle være oplæst, end det skulle formelde: så er Jens Hansen ikke nu mødt til gensvar, og efterdi han findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet for samme sag, og han da ikke er mødt, da finder vi samme stævnebrev og delsvidne magtesløs at være og ikke komme Niels Iversen til hinder eller skade i nogen måde.

(53)

2/3 1616.

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup hans visse bud Tyge Sørensen i Buskov og havde hid i rette stævnet Knud Nielsen i Østerlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom, han til Ginding herredsting 5/10 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt Tomas Juel det gods at følge til ejendom, som han skal være indført i, i salig Axel Rosenkrantzes lod og anpart i Landting gods, hvilken dom Tyge Sørensen på Tomas Juels vegne formener burde ved magt at blive. og fremlagde Tyge Sørensen velb Holger Bille til Højbygård, Jens Mogensen til Sindinggård, Claus Below til Spøttrup og Axel Lykke til Eskær deres udgivne brev, dateret 8/3 1615, som indeholder blandt andet, da at have indført Tomas Juel i salig Axel Rosenkrantz Børgesens efterladte gods, som ham efter hans salig far Børge Rosenkrantz (fortsættes på 51).

(54)

** (fortsat fra 51) efterdi ingen er mødt noget gensvar herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme dom ved magt at blive.

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne til Hyneskye hendes visse bud Jens Sørensen i Tinggård og havde i rette stævnet Jens Jørgensen i Herborg, for han 6/11 sidst forleden til Bølling herredsting har fradømt fru Karen Gyldenstjerne ---- rigsdaler, Eske Simonsen i Mosegård skulle have ladet sin gård blive brøstfalden for, efter syn og vurderings indhold, og Jens Jørgensen ikke skulle have anseet enten syn eller vurdering, men skal have dømt hans husbond fra hendes rettighed og sagefald: sagen blev opsat til næste landsting efter påske.

(55)

** var skikket velb Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, KM befalingsmand på Bølling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, med opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende da at have stævnet velb Just Friis til Vadskærgård for en uendelig dom, han lader sig afberømme her til landstinget at skulle have forhvervet over velb Anders Dresselberg til Vognserup, forrige domprovst i Ribe, hans fuldmægtig Hannibal Nielsen, Jens Amorsen, Peder Pedersen og Christen ---- på Dejbjerg på kirkens anpart korntiende deres livstid beholde, og når nogen af dem ved døden afgik, da fornævnte Tørring sognemænd af dem tienden i deres sted igen at stede og fæste, at den kunne blive hos sognemændene. Knud Gregersen berettede, at straks efter Jens Amorsens død, som havde fire parter af samme kirketiende i fæste, det fremdeles af hans søn Jep Jensen i G----bæk på hans egne og menige sognemænds vegne, som tienden var sted og fæst, og så igen af Jep Jensen til Just Friis samme fjerde part af kirketienden opladt, uanseet det for menige sognemænd skulle være sted og fæst. så mødte Jørgen Friis på hans søn Just Friises vegne og afstod samme landstingsdom: da efter sådan lejlighed finder vi fornævnte dom og opladelsesbrev ingen magt at have.

(56)

** var skikket Jens Hansen i sønder Bjert med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende han da at have stævnet Niels Iversen Bøgvad, borger i Kolding, for en uendelig dom han til landstinget nogen tid forleden forhvervet har over et håndskrift, som han skulle have givet hans datter Sidsel Jensdatter, født i sønder Bjert, for han skulle have beligget hende, som skulle formelde 12 daler til en seng og 8 daler til en kåbe, også at gøre hans barn Anne Nielsdatter ret med hvis, han havde lovet samme barn, og formente samme uendelige dom burde magtesløs at være og ikke komme hans datter Sidsel Jensdatter til hinder eller skade imod hendes brev og segl, som Niels Iversen hende givet har: ---- da ved vi os ikke efter den opsættelse at kunne dømme, førend samtlige stævnes og kaldes.

(57)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, og havde i rette stævnet Morten Jørgensen, byfoged i Lemvig, for en dom han til Lemvig byting 1/12 sidst forleden dømt har, og da efter vidner tildømt Svend Poulsen i Lemvig at have gjort imod KM reces og burde derfor at stande til rette, som det sig burde. så mødte Poul Svendsen, borger i Lemvig, på hans søn Svend Poulsens vegne og formente ham ingen uret at have gjort: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til andet landsting efter påske, som er 27/4.

(58)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjerm herred, for han 1/12 sidst forleden til Hjerm herredsting har tildømt ham at burde stande til rette efter et rømningsbrevs indhold, som velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand over Vestervig len, har ladet forhverve over afgangne Gert Meyers hustru i Holstebro med hendes børn og lovværge, uanseet at hr Christens navn ikke skulle findes i samme brev eller i de andre breve, som i samme sag forhvervet er. disligeste berettede han, at Gert Meyer havde to brødre levende, der han døde, som nærmere var at lide tiltale på børnenes vegne, item at han intet har bekommet af Gert Meyers efterladte gods, men at hans hustru det hos sig skulle have, og formener han sig ikke at bør efter samme rigens breve at stande til rette, eller domme, som Christen Madsen derpå dømt har, burde ham til hinder eller skade at komme: sagen blev opsat til 13/4 først kommende.

(60)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, på sine egne og på sin søster Maren Nielsdatter, afgangne Gert Meyers efterleverske i Holstebro hendes vegne, og havde stævnet velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, for han 20/12 1614 til Holstebro byting har ladet hende med hendes to børn fordele for en sum pending, salig Gert Meyer skulle være ham skyldig efter hans opskrift, uanseet han ikke skulle kunne bevise Gert Meyer at have været ham nogen gæld pligtig. så mødte Niels Rasmussen og berettede, at sagen for rigens ret er indkommet og fremlagde 15 dags, 10 dags og 15 dags rigens breve for at skulle udlægge Knud Gyldenstjerne 1126 rigsdaler, som endnu rester af den gæld, afgangne Gert Meyer var ham skyldig: så efterdi samme sag findes for rigens ret at være indkommet, ved vi os ikke dommer i den sag at være.

(61)

** var skikket velb Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, KM befalingsmand til Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom, han 16/12 sidst forleden til fornævnte ting dømt har imellem Anders Knudsen i Tiphede på den ene og Jørgen Nielsen i Revning, Anders Pedersen, Christen Pedersen, Maren Pedersdatter og Karen Graversdatter på den anden side, formeldende i sin beslutning, efterdi der bevises for ham med velb Oluf Munks brev, at Peder Hansen i Revning skulle have taget Svend Christensen og hans søskendes arv og gods i Villemose, har han ikke vidst andet derpå at sige, end Peder Hansens arvinger burde derfor at stande til rette, mens Oluf Munks brev stod ved magt, uanseet det ikke i kongens tingbog til Hjerm herreds ting 29/3 1598 skulle bevises, at Peder Andersen i Simmelkær skulle have taget Svend Christensen og hans søskendes arv og gods til sig og været deres rette født værge, og ikke skulle bevises, Peder Heise i Revning noget på deres vegne under værgemål at have, som Oluf Munks brev formelder. derhos i rette lagde Knud Gregersen efterskrevne dom af Hjerm herreds ting år 1598, som iblandt andet indeholder, Peder Andersen i Simmelkær at have fremganget og gjort Kynde Jensen i øster Ølby på hans datter Anne Kyndesdatters vegne afkald for al den arv, som Peder Andersens bror Christen Andersen, som boede i Villemose, hans tre sønner, Peder Christensen, Anders Christensen og Svend Christensen, som Peder Andersen var værge for, var arveligt tilfaldet efter deres salig far og mor Christen Andersen og Maren Andersdatter: så og efterdi herredsfoged Christen Madsen har funderet sin dom på Oluf Munks brev, og samme brev ikke fremlægges, da finder vi samme dom ingen magt at have.

(64)

** var skikket velb Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger da at have ladet stævne Poul Svendsen, borger i Lemvig, for et bænkebrev, han af Mads Madsen og Anders Jensen, borgere sst, skulle have forhvervet, og siden 7/11 sidst forleden til Skodborg herredsting skal have i rette båret, formeldende at de skulle have været hos Christen Smed Kirkegård i Christen Smeds gård i Lemvig efter Poul Svendsens befaling og der tilsagt Christen Smed, at han skulle vare på ham som hans fjende og uven, hvor de fandtes, efterdi Poul Svendsens hustru skulle være berygtet for Christen Smeds, med hvilket bænkebrev Poul Svendsen skulle ville sig befri for hvis sår og skade, han skulle have gjort Christen Smed bagtil på hans krop og klæder, hvilket Knud Gregersen formente uærligt at være gjort: sagen blev opsat til 27/4 først kommende.

(65)

** var skikket Jep Olufsen, borger i Lemvig, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged til Bøvling, og havde i rette stævnet Mads Pedersen, borger sst, for en dom han til Lemvig byting 16/2 sidst forleden imellem Peder Jepsen på den ene og Jep Olufsen på den anden side dømt har, hvori Mads Pedersen har dømt, at den ager i Lemvigs mark, Peder Jepsen har opladt Jep Olufsen, burde ham for ejendom at efterfølge, formener samme dom ret at være. så fremlagde Knud Gregersen efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 26/1 sidst forleden, hvori Peder Jepsen oplod fra sig og sine arvinger og til Jep Olufsen og hans arvinger efterskrevne ager i Lemvigs stormark: så efterdi fornævnte ager findes at være liggende i Lemvig mark, og fornævnte opladelsesbrev findes til landsting og byting at være gjort, da ved vi ikke imod fornævnte opladelse, vidne og dom at sige eller magtesløs dømme.

(67)

** (fortsat fra 68) som om samme tofter deres bygning anlangende, formener samme landstingsdom ikke at slutte, medføre eller hentydes han nogen ornum at være tildømt, ikke heller Frederik Munk eller hans forfædre at skulle have haft nogen særdeles eller ensom ejendom i Hygum eller Hygum mark videre end en halvgård: efter skudsmål blev sagen opsat til i dag 14 dage.

** var skikket mester Mads Pors og mester Niels Glud, kanniker og kapitelshørere i Ribe, deres visse bud Hans Vistesen, borger i Varde, og havde i rette stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for et synsvidne han skal have udstedt Bendix Hansen i Skast på velb Frederik Munks vegne til Skast herredsting 19/ 1612, endog, som han mener, der ikke for samme vidne skulle være givet lovligt varsel hvilken dag eller tid, synsmændene skulle have været på de stykker jord, synsmændene har omvidnet, ved Søren Nielsen i Hygum hans nørtoft at være nedlagt. (fortsættes på 70)

(68)

** var skikket mester Mads Pors og Mester Niels Glud, kanniker og kapitelshørere i Ribe, deres visse bud Hans Vistesen, borger i Varde, og havde i rette stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for han ikke har villet unde eller stede deres fuldmægtig at måtte fange sine ord eller svar i nogen vidner eller vedkendelse, som velb Frederik Munk og hans fuldmægtig til Skast herreds ting skulle have taget og forhvervet, Hygum og Hygum tofter anlangende. disligeste havde stævnet Søren Jensen i Eskebjerg, for han skulle have sat i dommersted på fornævnte ting 20/5 sidst forleden og dømt deres fuldmægtig, for at han ikke måtte fange et uvildigt syn på fornævnte tofter: da efter skudsmål blev sagen opsat til i dag 14 dage.

** var skikket mester Mads Pors og mester Niels Glud. kannikker og kapitelshørere i Ribe, deres visse bud Hans Vistesen, borger i Ribe, og havde i rette stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom, han til fornævnte ting 6/2 sidst forleden dømt har imellem deres fuldmægtig og velb Frederik Munk til Krogsgård anlangende de to tofter i Hygum, som hans tjener Søren Nielsen bruger, i hvilken dom han skulle have tildømt Frederik Munk samme tofter for ornum efter en landstingsdom, som her til landstinget skulle være dømt, at Frederik Munks vedkendelse skulle være ved magt dømt (fortsættes på 67)

(69)

** (fortsat fra 70 ) imens samme pantebrev og tingsvidne stod urygget og ved magt, og formente Strange Madsen samme dom burde ved magt at blive: så efterdi Christen Ibsen ikke er mødt nogen gensigelse mod samme dom at gøre, da ved vi ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

** var skikket velb Anders R---- og havde i rette stævnet Niels Mogensen i Pallesgård for et skudsmål, han imod ham til Sevel birketing 30/10 sidst forleden skulle have ladet gøre, og med samme skudsmål skulle have forslaget ham hans syn og klage, som han ville have haft beskrevet til fornævnte ting på de to skader, som Niels Mogensen skulle have gjort ham, formenende samme skudsmål ikke lovligt og ret at skulle være gjort: så efterdi ikke bevises sådant skudsmål at være gjort, finder vi Niels Mogensen for samme tiltale kvit at være.

(70)

** (fortsat fra 67) og Jens Jensen i Tjæreborg, som vidnede, at Bendix Hansen er lovligt i sin husbonds forfald forhindret, så han ikke nu kunne møde i rette med samme vidne: da efter sådant skudsmål blev sagen opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Christen Olufsen, borger i Ringkøbing, hans visse bud Strange Madsen, borger der sst, med opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende han da at have stævnet Jens Jensen, Peder Pedersen, borgmestre sst, Sylvester Biesch, Niels Pedersen, Jens Olufsen, Jens Nielsen og unge Jens Olufsen, rådmænd der sst, for en dom de til Ringkøbing rådhus 22/12 dømt har, anlangende et pantebrev og arv efter salig Niels Andersen i Ringkøbing, hvilken dom Strange Madsen på Christen Olufsens vegne formener burde ved sin fuldmagt at blive. disligeste havde stævnet Christen Ibsen i Halby, som samme dom forhvervet har, om han har noget dertil at svare. så fremlagde Strange Madsen samme efterskrevne dom af Ringkøbing rådhus 22/12 sidst forleden, hvori blandt andet så besluttes, at efterdi bevises med Niels Andersens pantebrev at have pantsat salig Christen Svendsen al hans gård, han iboede, for 100 daler, og da de ikke til sin rette tid er blevet betalt, da samme gård at have efterfulgt salig Christen Svendsen, og eftersom bevises at Niels Andersen har overlevet hans hustru og børn og selv været deres arving, da kunne borgmestre og råd ikke tildømme salig Christen Svendsens arvinger nogen gæld at betale til Christen Ibsen, imod samme pantebrev (fortsættes på 69)

(71)

15/3 1616.

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han 9/1 sidst forleden til Skast herredsting dømt har imellem Frederik Munk og velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, anlangende at han burde sit udgivne brev at holde og efterkomme, indtil så længe han kunne stille sin bror tilfreds: så blev Frederik Munk og Christoffer Gersdorff venlig og vel forligt, så at Christoffer Gersdorff afstod samme dom og æsknings vidner, at de skal være som de udømt og uudgivet var, og Frederik Munk lovede at skulle give Christoffer Gersdorff 400 enkende rigsdaler.

(72)

** var skikket mester Mads Pors og mester Niels Glud, kannikker og kapitelshørere i Ribe, deres visse bud Hans Vistesen, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende da at have ladet i rette stævne Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte ting 6/2 sidst forleden dømt har imellem deres fuldmægtig og velb Frederik Munk til Krogsgård hans fuldmægtig Christen Pedersen i Sælborg anlangende de to tofter i Hygum, som hans tjener Søren Nielsen bruger, i hvilken dom han skal have tildømt Frederik Munk samme tofter for ornum efter en landstingsdom. så mødte Frederik Munk og fremlagde samme efterskrevne dom af Skast herreds ting 6/2 sidst forleden, hvilken dom indeholder Hans Vistesen at være mødt og fremlagt et vidisse af et KM brev, dateret 1526, angående en trætte imellem mester Gunde Lange, degn i Ribe, på kapitlets vegne og Hans Munk om en eng i Hygum mark, og fremlagde et tingsvidne af Skast herredsting 1504, hvori 12 ejermænd svor al Hygum mark under reb: så og efterdi i fornævnte herredstings dom findes ---- samme Hygum gård at være rebet, og bevises med vidner, som her til landstinget er ved magt dømt, samme tofter i 20 år at have fulgt Frederik Munks gård, som Søren Nielsen iboer, og fornævnte herredsfoged har tildømt Frederik Munk fornævnte tofter, ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(76)

** velb Frederik Munk til Krogsgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for et synsvidne, han 22/8 sidst forleden til Skast herreds ting har udstedt, anlangende 6 synsmænd samme dag at have været over et uvildigt syn over to kapitelsgårde i Hygum samt Frederik Munks tjeneres to tofter der sst, da kunne de ikke ligne, syne eller forfare, end Frederik Munks to tjeneres tofter var lige så lange og brede som de to kapitelsgårdes tofter, og fremlagde Frederik Munk efterskrevne fornævnte synsvidne af Skast herredsting 22/8 sidst forleden. så efterdi Niels Callesen først har dømt fornævnte synsmænd, som skal hjemle om fornævnte tofter fra syn, og han dog samme dag har udstedt synsvidne til fornævnte tofter, da ved vi ikke andet derom at sige, end at han sig jo deri har forseet, og fordi bør igen at give Frederik Munk hans billig kost og tæring: da for vores bøns skyld afstod Frederik Munk samme kost og tæring, så Niels Callesen derfor skal give ham 12 rigsdaler, eller dem i slet mønt med opgæld at skulle erlægge og betale.

(79)

** var skikket Niels Christensen Beeg i Haderis og havde i rette stævnet hr Jens Christensen i Haderup for nogen stævnebreve, han lader sig af berømme at have forhvervet af efterskrevne Haderup sognemænd Niels Beeg anrørende, hvilke stævnebreve og sankevidner Niels Beeg formener burde magtesløse at være: efter skudsmål blev samme sag opsat til næste landsting.

** var skikket Ove Olufsen, tjenende i Grundet, på hans søster Maren Olufsdatters vegne og havde i rette stævnet Maren Anderses, Maren hr Anderses, Dorte Lambrets, Anne Jesper Lambretsens, Ingeborg Knuds, Mette Groerses, Margrete Jens Sørensens, Maren Morten Gødesens, Karen Søren Knudsens, Maren Knuds, Maren Jens Bygs og Lene Ivers, borgersker i Vejle for et vidne, de på Vejle rådhus 12/2 sidst forleden vidnet har, at de var beskikket af borgmestre og råd at skulle forfare og malke nogle byens piger, om der kunne findes rigtige tegn hos nogen af dem, som kunne være skyldig i det barn, som nogen tid forleden var født og formyrdet, i hvilket vidne de skulle have vidnet, at Maren Olufsdatter skulle have givet væske og mælk af sit bryst, hvor ud af de har skyldt, at hun skulle have født barn eller været med barn, hvor udover den fattige pige skulle være kastet i fængsel, uanseet de samme deres vidne ikke så udtrykkeligt at have vidnet, at de kunne vide sand og vis besked derom videre end det mælk og væske, hun gav af hendes bryst, hvilket hun sig højligt påberåber at være naturligt, som noksom høres og forfares af dem, som derpå har god forstand: efter skudsmål blev sagen opsat til 13/4 først kommende.

(81)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård og havde i rette stævnet Jacob Hansen med flere i Nebel, Lystrup og Gesing for et synsvidne, de til Skast herredsting 30/1 sidst forleden vidnet har anlangende hans to tofter og ornum til hans gård i Hygum. disligeste havde stævnet hans Vistesen i Varde for et tingsvidne, han 6/2 til fornævnte ting forhvervet har, hvori han giver last og klage på, at kapitelstjenerne i Hygum findes brøstholdne i toftejord: så mødte Hans Vistesen og afstod samme vidner, at de skal være som de uudgivet var og ingen til hinder eller skade at skal komme i nogen måde.

(82)

** var skikket Laurits Christensen smed, borger i Varde, hans visse bud Hans Vistesen, borger sst, og havde stævnet Laurits Sørensen, byfoged der sst, for en dom han til Varde byting 21/8 forgangen år imellem Laurits Smeds fuldmægtig og Jens Christensen skrædder, borger her sst, dømt har og kvitdømt Jens Christensen for dele af den årsag, Laurits Christensen ikke til bestemt dag, forpligten om formelder, skulle være mødt til Varde byting. så mødte Jens Christensen på sine egne og Laurits Sørensens vegne og fremlagde samme efterskrevne dom af bytinget 21/8: så og efterdi Jens Christensen for Laurits Sørensen har været indstævnet, om han ikke efter hans forpligt burde at undskylde Laurits Smed og hans hustru, og ikke byfogden i sin dom noksom derom har underschiedet, ved vi ikke den at følge men finder den at være som den udømt var.

(83)

** var skikket Niels Tomasen, borgmester i Varde, og havde i rette stævnet Christen Gregersen i Lintrup, herredsfoged i Vester herred, for en dom, han til Kærgård birketing 8/12 sidst forleden imellem ham og Niels Christensen i Stavrsø dømt har, i hvilken han skal have tildømt Niels Christensen for nogen brug og afgrøde af nogen ager på Stavrsø mark (sag overstreget)

(84)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussing, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Iver Markorsen, ridefoged der sst, og havde i rette stævnet Niels Tomasen, borgmester i Varde, for et tingsvidne af Varde byting 5/8 1594, hvori vidnes om forlig med Jens Nielsen i Varde Christen Joensen og Gregers Poulsen i Stavrsø, hvilket vidne Niels Tomasen ville sig tilholde noget jord på Stavrsø mark fra KM tjenere Peder Gregersen og Niels Christensen i Stavrsø, hvilket deres vidne Iver Markorsen på Albret Skeels vegne formener ikke lovligt at være af den årsag, de ikke skulle have vidnet med oprakte fingre ej heller på fersk fod. disligeste havde stævnet Christen Joensen og Gregers Poulsen og deres medarvinger, som er Niels Christensen i Stavrsø, Peder Gregersen, Søren Gregersen, Christen Jensen og Karen Gregersdatter og hendes lovværge, i lige måder havde stævnet Niels Knudsen i Klinting og Christen Jensen i Stavrsø deres arvinger, som er Lauge Christensen, Gøde Jensen i Klitting og ung Niels Christensen i Stavrsø. så og Christen Lønborg, Hans Sørensen og Christen Glibstrup, borgere i Varde, Niels Jensens arvinger for fornævnte Niels Jensen havde forhvervet samme vidne, om de havde noget dertil at svare. så mødte Niels Tomasen og fremlagde samme efterskrevne vidne af Varde byting 5/8 1594, indeholdende at den sønderste gård i Stavrsø blev skiftet i tre parter, den ene part til Jens Nielsen i Varde, den anden part til Christen Joensen i Stavrsø og den tredje part til Gregers Poulsen i Stavrsø. og derhos berettede Niels Tomasen, at samme gård Stavrsø tilhører Albert Skeel på KM vegne de to parter og den tredje part selvejer bøndergods ham tilhørende, og fremlagde efterskrevne pergaments skøde af Varde byting 1558 mandagen næst for vor fruedag, hvori Christen Pedersen af Øse med hans hustru Ingeborg hendes samtykke gjorde Jens Nielsen og hans arvinger skøde på al den del, som hans hustru og hendes særbørn kunne tilfalde i den sønderste gård i Stavrsø, som Nis Joensen iboede. dernæst fremlagde et pergaments skøde af fornævnte ting 1560, som bemelder Niels Hansen at have gjort Jens Nielsen og hans arvinger skøde på al den del, som han kunne tilfalde i den sønderste gård i Stavrsø, som Nis Joensen iboede. sammeledes fremlagde et pergaments skøde af fornævnte byting 1555, som medfører Peder Hansen, salig Hans Christensens søn i Varde, at have gjort Jens Nielsen skøde på den del, som han kunne tilfalde i den sønderste gård i Stavrsø, som Nis Joensen iboede. i lige måder fremlagde et pergaments skøde af fornævnte ting samme år, som indeholder Jep Nielsen, byfoged i Varde, på Maren Hansdatter i Varde hendes vegne og Peder Hansen på sin søster Anne Hansdatter hendes vegne at have gjort Jens Nielsen skøde på den del, som dem kunne tilfalde i den sønderste gård i Stavrsø, som Niels Joensen iboede. fremdeles i rette lagde et pergaments skøde af Kærgård birketing 27/5 1608, som bemelder Niels Jensen Varde at have solgt fra sig og sine arvinger og til Niels Tomasen og hans arvinger 3. parten af den sønderste gård i Stavrsø i Henne sogn. dernæst i rette lagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte birketing 1579, hvori otte mænd vidner at have skiftet gårdsrum i den gård i Stavrsø, som Gregers Poulsen påboer, og Christen Joensen da påboede: så og efterdi samme vidne med skødebreve og adkomst bekræftes, og kronens skyld og landgilde deraf at være udlagt, bevises og en mand efter anden samme 3. part gård i Stavrsø at være efterfulgt, og ikke Iver Markorsen har derimod noget bevis fremlagt, da ved vi ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(91)

** var skikket Hans Villadsen i Harres på Karen Jensdatter i Abterp hendes vegne og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 20/1 sidst forleden til Lø herredsting dømt har, anlangende at han skulle have tildømt Karen Jensdatter at være hendes far Jens Mouridsen i Abterp hans rette livsarving, efterdi Jens Mouridsen skulle have tinglyst hans datter Karen Jensdatter for hans datter, rette og næste livsarving at skulle være. disligeste havde stævnet Terkild Mortensen og Hans Hansen i Visby, Tomas Jørgensen i Torup og Nis Jespersen i Borg, som samme dom forhvervet har. og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lø herredsting 1578, at samme dag stod Jens Mouridsen personligt inden fire tingstokke og kendtes han Karen, han havde avlet ved Margrete Nielsdatter af Forballum, at være sin datter, og lyste hende i kuld og køn lige ved en sin egen ægte og adelkonebarn. herhos fremlagde efterskrevne dom af fornævnte herredsting 20/1 dette år, hvori besluttes, at efterdi bevistes at Peder Mouridsen i Visby havde solgt sin bror Jens Mouridsen i Abterp og sin datter Karen Jensdatter al den arv og lod, som han kunne tilfalde i den gård i Abterp, som Jens Mouridsen iboede, og Jens Mouridsen havde lyst sin datter Karen Jensdatter i kuld og køn, og da lovens 1. bogs 21. kapitel om formelder, at slegfredbarn, der tinglyst er, tager faderens arv, da vidste fogden ikke andet derpå at kunne dømme, end Karen Jensdatter jo bør hendes fars arv at beholde, og fornævnte Peder Mouridsens arvinger kvit at være: så og efterdi med tingsvidne bevises, Jens Mouridsen selv til tinge at have lyst sin datter Karen Jensdatter i kuld og køn, lige ved sit eget ægte og adelkonebarn, og fornævnte herredsfoged fordi i sin dom har fulgt loven, da ved vi ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(92)

** var skikket Jens Christensen, borger i Varde, og havde stævnet Christen Mikkelsen sst for sår og skade, han for to år siden skulle have gjort ham i sin højre hånd, hvilken skade af vurderingsmænd blev vurderet for 16 daler.

(93)

** var skikket Tomas Christensen, Niels Andersen, Jens Hansen og Jens Jensen i Abterp deres visse bud Claus Knudsen, borger i Varde, og havde stævnet Niels Ibsen i Abterp og Jens Mouridsens arvinger sst for et vidne, de til Lø herreds ting 20/5 sidst forleden vidnet har anlangende det skulle være dem vitterligt, at det gårdsrum, Laurits Andersen i Abterp påboer, skulle have ligget til den stavn, som Laurits Nissen og Peder Nissen i Abterp påboer, formenende samme jord burde at høre Abterp mænd til med rette. så mødte Matias Andersen og fremlagde samme efterskrevne vidne: så og efterdi varselsmændene ikke har benævnt hvem, de gjorde varsel for fornævnte vidne, da finder vi fornævnte vidne ingen magt at have.

(94)

13/4 1616.

** var skikket velb Jørgen Krag til Endrupholm hans visse bud Hans Madsen i Frøkær og havde hidkaldt sandemænd af Skast herred at sværge om Mads Pedersen i Vong hans bane, som blev død der sst, fornævnte sandemænd at udlede hvad, ham blev til bane og livs lagt. og fremlagde Hans Madsen for sandemændene efterskrevne tingsvidner af Skast herredsting, hvori Maren Sørens vidnede, at søndag var 8 dage da holdt Jep Olufsen på adelvejen uden ved Vongs nørled med hans vogn, da sad Mads Pedersen og Karen Madsdatter hos Jep Olufsen og havde en flaske brændevin, de alle drak af, og Mourids Hansen i Vong vidnede, at samme aften sad han ved hans nadver, da råbte Mads Pedersen på ham, og da stod Mads Pedersen ved hans kålgårdsdige og var meget drukken, så tog han ham ved armen og fulgte ham til Clemend Mikkelsens husende, og da kunne han så godt som intet gå, så han måtte holde ham op til væggen, hvorfor de lagde ham i hans egen vogn og agede ham hjem, og da kunne han hverken røre hånd eller fod, så de lagde ham på en dyne for hans ild, og da kunne han hverken mæle eller tale, og da løb der noget af næse og mund af ham, hvad det var, vidste de ikke, men brændevin lugtede han af, og døde straks. synsmænd vidnede, at der ikke fandtes håndgerning på ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed og udlagde Mads Pedersen af hans egen ulykke og brændevin at være død blevet, og det ham til bane at være lagt.

(99)

** var skikket velb fru Lene Juel, salig Jørgen Dues efterleverske til Halkærholm hendes visse bud Jens Pedersen i Lere og havde stævnet Christen Olufsen i Avsumgård for en af hendes gårde, liggende i Hardsyssel i Hornum herred i Navr sogn, som kaldes Nederlund, hvilken gård skulle findes i hendes lod, som hendes salig far hende med mere gods tilskiftet har, som Christen Olufsen tilholder sig: da eftersom de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Niels Rasmussen, ridefoged til Vestervig, og fremlagde en udskrift af en stævning, som formelder hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, at skulle have hid stævnet velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, og Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hornum herred, for nogen domme, som han formener en af dem skulle have ladet forhverve til landstinget, hvormed den dom, som Christen Madsen til Hornum herredsting 5/12 sidst forleden dømt har imellem Knud Gyldenstjerne og ham, skulle bekræftes og bestyrkes: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(100)

** var skikket velb Jørgen Lykke til Herningholm og havde i rette stævnet velb Jacob Sehested for en forpligt, som Jørgen Lykke formener, at Jacob Sehested en af hans tjenere ved navn Niels Madsen skulle have aftvunget med fængsel og jern, som Jørgen Lykke formener sig at ville bevise med tingsvidne: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Jacob Christensen i Kærgård og havde stævnet Jens Nielsen i Hollingholt for en dele, han over ham forhvervet har til Hammerum herredsting 23/9 sidst forleden, på velb Jacob Sehested til Herningholm hans vegne, og da beskyldte ham for penge, som skulle være udlovet til Jacob Sehested. disligeste for en klædesæk med noget gods i, uanseet det ikke for tingsdom har været bevist, ham nogen penge at være Jacob Sehested skyldig: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(101)

** var skikket velb fru Maren Juel til Rybjerg hendes visse bud Erik Christensen i degnebolet og havde i rette stævnet Jens Christensen i Horslev og Morten Pedersen, borger i Varde, for et vidne de med Jep Nielsen, borger og rådmand sst, 11/12 sidst forleden vidnet har, at de skulle have med været på landstinget i juli måned 1614 og der at have hørt, Maren Juul skulle have lovet velb Hans Munk, at han måtte flytte i hendes gård i Varde og der lade pante og fly på den, som han bedst kunne, hvilket deres vidne hun højligt benægter: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans vise bud Hans Pedersen i Skodborg og havde i rette stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 16/12 forgangen år til fornævnte ting dømt har imellem Godske Rantzau og de selvejerbønder til Trøjborg, i hvilken sin dom han skal have tildømt fornævnte selvejerbønder deres udgivne forpligt at efterkomme, som de samtlige skal have samtykket, hvilken deres forpligt her til landstinget skulle være stadfæstet, dog fornævnte selvejerbønder ikke at ville have holdt og efterkommet, og fornævnte herredsfoged derover for sådan deres modvillighed imod deres egen forpligt skal have tildømt dem at stande til rette, og deres bønderejendom at være forbrudt, formenendes samme dom lovlig og retfærdig at være afsagt og burde ved magt at blive: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(103)

** var skikket Jacob Christensen i Kærgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da at have ladet i rette stævne Jens Nielsen i Hollingholt for en dele, han over ham forhvervet har til Hammerum herredsting 23/12 sidst forleden, på velb Jacob Sehested til Herningholm hans vegne, og da beskyldte ham for 10 daler, som han skulle have udlovet til Jacob Sehested, disligeste for en klædesæk med noget gods i, uanseet at det ikke for fogden har været bevist, han nogen 10 daler at være ham pligtig, hvilket Jacob Christensen ved sin højeste ed benægter, at han ikke noget var ham pligtig, disligeste benægter Jacob Christensen, at han blev ingen klædesæk antvortet på sin vogn at age til Kolding: så og efterdi ej bevises, Jacob Christensen at skal være Jacob Sehested fornævnte 10 daler pligtig, ej heller fornævnte klædesæk at være ham antvortet, og han dog for samme pending og klædesæk er delt blevet, da finder vi fornævnte Jacob Christensen af samme dele kvit at være.

(104)

** var skikket velb Truid Bryske til Estrup hans visse bud Søren Jensen, borger i Randers, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter endnu en opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han 13/1 sidst forleden til Tørrild herredsting på hans tjenere Anders Dyrskyt, Niels Dyrskyt og Jens Vognsen dømt har, at de dem imod velb fru Margrete Lange skulle have forseet, for de skulle have redet over lille Frøs mark med heste og bøsser, dog ikke skulle være bevist dem nogen levende dyr at skulle have efter jaget, eller på hendes jord noget at have bekommet og afført, formenende dem ikke at skulle overbevises nogen skade imod recessen at have gjort, disligeste formenende samme dom ikke endelig at lyde, at den burde nogen magt at have. så mødte Christen Tomasen og fremlagde efterskrevne dom af Tørrild herredsting 13/1 sidst forleden. (fortsættes på 145)

(105)

** var skikket Oluf Hansen, tjenende i Grundet, på hans søster Maren Hansdatters vegne, med en opsættelse her af landstinget 16/3 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet Maren Anderses, Maren hr Anderses, Dorte Lambrets, Anne Jesper Lambretsens, Ingeborg Niels Knudsens, Mette Groerses, Margrete Jens Sørensens, Maren Morten Gødesens, Karen Søren Knudsens, Maren Knuds, Maren Jens Bygs og Lene Ivers, borgersker i Vejle, for et vidne, de på Vejle rådhus 12/2 sidst forleden vidnet har, at de var beskikket af borgmestre og råd at skulle forfare og malke nogle byens piger, om der kunne findes rigtige tegn hos nogen af dem, som kunne være skyldig i det barn, som nogen tid forleden var født og formyrdet, i hvilket vidne de skulle have vidnet, at Maren Olufsdatter skulle have givet væske og mælk af sit bryst, hvor ud af de har skyldt, at hun skulle have født barn eller været med barn, hvor udover den fattige pige skulle være kastet i fængsel, uanseet de samme deres vidne ikke så udtrykkeligt at have vidnet, at de kunne vide sand og vis besked derom videre end det mælk og væske, hun gav af hendes bryst, hvilket hun sig højligt påberåber at være naturligt, som noksom høres og forfares af dem, som derpå har god forstand. tilmed høres at fornævnte dannekvinder selv mistvivler om samme deres vidne, tilmed skulle samme deres vidne. som anlanger ære og liv, ikke at være vidnet efter recessen med oprakte fingre med helgens ed, formenende samme vidne burde magtesløs at være og ikke at komme Maren Hansdatter på hendes ære, liv, navn og gode rygte til hinder skade i nogen måde. disligeste havde stævnet store Anne Skinderkone, Peder Påbys hustru i Vejle for et vidne, hun vidnet har, som han mener vidnet er af had og avind. disligeste havde stævnet sandemændene i Vejle, for de efter et uendelig og tvivlsomt vidne så og efter rygte og tidende har svoret Maren Hansdatter mord og manddød over, uanseet at i ingen måde for dem skulle være bevist, det Maren Hansdatter skulle have født barn til verden og det formyrdet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(108)

** var skikket Jens Hansen i sønder Bjert hans visse bud Iver Stub, borger i Kolding, og havde stævnet Niels Iversen Bøgvad, borger der sst, for en uendelig dom han her til landstinget 25/3 sidst forgangen år skulle have forhvervet, i hvilken han skulle have fanget et brev og segl magtesløs, som han skulle have udgivet til hans datter Sidsel Jensdatter, som skulle formelde på 20 daler, han skulle give hende, for han hende havde beligget, hvilken dom han med vrang undervisning skulle have forhvervet, og Jens Hansen ved sin saligheds ed benægter aldrig til den at have været lovligt stævnet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget 2/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjerm herred, for han 6/12 sidst forleden til Hjerm herredsting har tildømt ham at stande til rette efter et rømnings brevs indhold, som velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand over Vestervig len, har ladet forhverve over afgangne Gert Meyers hustru i Holstebro med hendes børn og lovværge, uanseet at hr Christens navn ikke skulle findes i samme brev eller i de andre breve, som i samme sag forhvervet er. disligeste berettede han, at Gert Meyer havde to brødre levende, der han døde, som nærmere var at lide tiltale på børnenes vegne, item at han intet har bekommet af Gert Meyers efterladte gods, men at hans hustru det hos sig skulle have beholdt, og formener han sig ikke at bør efter samme rigens breve at stande til rette, eller domme, som Christen Madsen derpå dømt har, burde ham til hinder eller skade at komme: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(109)

** var skikket velb Jacob Sehested, værende på Herningholm, hans visse bud Niels Jensen i Hannerup og havde i rette stævnet Christen Jensen i Sunds, Christen Christensen, Tomas Jensen og deres medbrødre Herningholms tjenere i Sunds sogn, for de har ladet digte og skrive et klagebrev over ham, formenende at han skulle have dem tilsagt og besværet med usædvanlig gerning, ægt og arbejde til Herningholm at gøre, da de var hans egne tjenere, og de siden samme deres klagebrev til tinge skulle have været bestendig, uanseet at de ikke med sanddru vidnesbyrd beviser, at de videre skulle have været besværet eller gjort mere, end som andre adelsmænds tjenere pligtig kunne være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(111)

** var skikket velb fru Karen Gyldenstjerne til Hyneskye hendes visse bud Jens Sørensen i Tinggård med en opsættelse her af landstinget 2/3 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet Jens Jørgensen i Herborg, for han 6/11 sidst forleden til Bølling herredsting har fradømt fru Karen Gyldenstjerne 50 rigsdaler, som en hendes bonde Eske Simonsen i Mosegård skulle have ladet sin gård blive brøstholden for, efter syn og vurderings indhold, og Jens Jørgensen ikke skulle havet villet agte eller anse enten syn eller vurdering, men skal have dømt hans husbond fra hendes rettighed og sagefald: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(112)

** var skikket velb Truid Bryske til Estrup hans visse bud Søren Jensen, borger i Randers, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han 13/1 sidst forleden til Tørrild herredsting på hans tjenere Anders Dyrskyt, Niels Dyrskyt og Jens Vognsen dømt har, at de dem imod velb fru Margrete Lange skulle have forseet, for de skulle have redet over lille Frøs mark med heste og bøsser, dog ikke skulle være bevist dem nogen levende dyr at skulle have efter jaget, eller på hendes jord noget at have bekommet og afført, formenende dem ikke at skulle overbevises nogen skade imod recessen at have gjort, disligeste formenende samme dom ikke endelig at lyde, at den burde nogen magt at have: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb jomfru Ellen Vind til Kærgård hendes visse bud Hans Madsen i Hjordkær og havde hid i rette stævnet Christen Matiasen, som nogen stund har tjent jomfru Ellen Vind for en tilsynskarl på hendes gård Kærgård og tilsagt hende sin tro tjeneste, og han dog imidlertid har lokket og beligget hendes nøglepige Ingeborg Mikkelsdatter, som havde været betroet og havde befaling over øl og mad og andet, som den gode jomfru ville have bevaret, menende fornævnte Christen Madsen imod gårdsrettens 18. kapitel at have gjort. sammeledes havde stævnet Christen Madsen, for han skal være tilbudt for samme forseelse at stille borgen og blive til stede, indtil retten derom kunne ordeles, og han dog ingen borgen kunne opbringe, så hun derfor har været forårsaget at lade ham fængsligt indsætte, og Christen Madsen er om nattetide udbrudt af fængslet og bortrømt: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(112)

27/4 1616.

** var skikket velb Jacob Sehested, værende på Herningholm, hans visse bud Niels Jensen i Hannerup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Christen Jensen i Sunds, Christen Christensen, Tomas Jensen og deres medbrødre Herningholms tjenere i Sunds sogn, for de har ladet digte og skrive et klagebrev over ham, formenende at han skulle have dem tilsagt og besværet med usædvanlig gerning, ægt og arbejde til Herningholm at gøre, da de var hans egne tjenere, og de siden samme deres klagebrev til tinge skulle have været bestendig, uanseet at de ikke med sanddru vidnesbyrd beviser, at de videre skulle have været besværet eller gjort mere, end som andre adelsmænds tjenere pligtig kunne være, og som de ham lovet har, menende samme deres klage magtesløs at være. så mødte Jørgen Lykke og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hammerum herredsting 7/10 forgangen år, hvori han havde ladet læse og påskrive efterskrevne Herningholms tjenere i Sunds sogn deres klage: så og efterdi fornævnte dom findes efter fornævnte klage dømt at være, og ikke den at være stævnet og kaldt, ved vi ikke om fornævnte klage at dømme, førend fornævnte dom og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis lov og ret kan findes.

(115)

** var skikket velb jomfru Ellen Vind til Kærgård hendes visse bud Jens Nielsen i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet i rette stævne Christen Matiasen, som nogen stund har tjent jomfru Ellen Vind for en tilsynskarl på hendes gård Kærgård og tilsagt hende sin tro tjeneste, og han dog imidlertid har lokket og beligget hendes nøglepige Ingeborg Mikkelsdatter, som havde været betroet og havde befaling over øl og mad og andet, som den gode jomfru ville have bevaret, menende fornævnte Christen Madsen imod gårdsrettens 18. kapitel at have gjort. sammeledes havde stævnet Christen Madsen, for han skal være tilbudt for samme forseelse at stille borgen og blive til stede, indtil retten derom kunne ordeles, og han dog ingen borgen kunne opbringe, så hun derfor har været forårsaget at lade ham fængsligt indsætte, og Christen Madsen er om nattetide udbrudt af fængslet og bortrømt, menende ham også dermed på det groveste ikke aleneste imod loven og recessen men og imod gårdsretten at have gjort og burde derfor straffes og stande til rette: så er Christen Madsen og Ingeborg Mikkelsdatter ikke mødt til gensvar, og efterdi de findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet for samme sag, og de ikke er mødt, og to uendelige domme derfor er udganget, i hvilke Christen Madsen er fundet imod gårdsretten at have gjort og bør derfor at straffes, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men nu såsom tilforn fra rettergang undholder, da finder vi fornævnte Christen Madsen imod gårdsretten at have gjort og bør derfor at straffes og stande til rette.

(117)

** (fortsat fra 144 ) efter hellig tre kongers dag først i kirken skulle have skældt på fornævnte hr Oluf, det han gjorde uret, at han ikke dulgte den sag med Nis Christensens dreng, og siden der de var kommet ud på kirkegården, skulle Anders Nielsen have sagt, han havde skikket sig som en skurk, siden han kom der til sognet: samme sag blev opsat til i dag 6 uger.

(118)

** var skikket Peder Terkildsen i Foldingbro hans visse bud Jens Pedersen, byskriver i Ringkøbing, og havde stævnet Anne Hanskone i Estrup, Lene Nielsdatter sst, Karen Staffensdatter, tjenende i Ribe, for to vidner, de til Malt herredsting 20/1 sidst forleden vidnet har, det ene Anne Hanskone og Lene Nielsdatter at skulle have indkommet til Peder Terkildsens til Mette Staffensdatter den tid, hun lå syg, og da at have tilspurgt hende om rygte og tidende, om hun var selv skyldig i hendes død, og da at have svaret dem, at hun var ikke selv skyldig i hendes død. det andet vidne formelder, Karen Staffensdatter i Ribe at have vidnet, at hendes søster Mette Staffensdatter kom til hende i Ribe og da at have adspurgt hende, om hun var bedraget, som rygte og tidende gik, da skulle Mette Staffensdatter have svaret ja dertil, hvilke vidner Peder Terkildsen formener sankevidner at være, og ikke vidnet på fersk fod, men siden sandemænd har svoret om hendes død, og at være vidnet imod de vidner, som de har vidnet til Kalvslund herredsting, og samme vidner derfor bør magtesløs at være og ikke at komme Peder Terkildsen til hinder eller skade. (følgende blad ikke bevaret)

(119)

** var skikket Christen Sørensen Heggelund, borgmester i Viborg, og havde i rette stævnet en hans tjener ved navn Mads Pedersen i Haderis, for han imod hans vilje og minde skal have indtaget i gården til sig en inderst mand med hustru og børn ved navn Jens Mikkelsen, og ham der skulle lade have sit fri brug i gårdens rettighed og i andre måder med gryder og potter at lade brænde, uanseet Mads Pedersen skulle have udgivet sin forpligts brev til Christen Heggelund, der han havde sted og fæst ham samme gård, at han ikke skulle forringe gårdens rettighed med lyngslæt og tørvegrøft: da eftersom samme sag ikke til herredsting først at være indkommet, da finder vi den sag til herredsting at komme.

** var skikket velb fru Lene Juel, salig Jørgen Dues efterleverske til Halkærholm hendes visse bud Jens Pedersen i Lere med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende han da at have stævnet Christen Olufsen i Avsumgård for en af hendes gårde, liggende i Hardsyssel i Hornum herred i Navr sogn, som kaldes Nederlund, hvilken gård skulle findes i hendes lod, som hendes salig far hende med mere gods tilskiftet har, som Christen Olufsen tilholder sig. så mødte Jens Sørensen i Tinggård på Christen Olufsens vegne og fremlagde efterskrevne pergaments skøde, hvori Karen Banner til Høgholt, salig Gregers Ulfstands efterleverske, kendes, at hun med dette åbne brev skøder og afhænder til Christen Olufsen i Avsumgård og hans kære hustru Maren Mogensdatter og deres arvinger halvparten af et bol, som hun for magelav har tilskiftet sig af velb Jørgen Taube til Oksholm, liggende i Navr sogn, som kaldes Nederlund, og hun har ombedt hendes dattersønner Gert Bryske og Truid Bryske med hende at underskrive, dateret Viborg 20/1 1607.

(120)

** var skikket Peder Jensen ved Sønderside på hans søster Gertrud Barkens i Ho hendes vegne hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde i rette stævnet Jens Lauritsen i Ho og Anders Nielsen ved Sønderside for et vidne, de til Kærgårds birketing 8/12 sidst forleden vidnet har med Niels Tomasen, borgmester i Varde, formeldende det Gertrud Barkens og hendes søn skulle have annammet og oppebåret fejring og bod af Jens Lauritsen selv for hendes mand Barken Terkildsen, som han dræbte og ihjelslog, formener Niels Nielsen på Peder Jensens vegne, at det aldrig skulle Gertrud Barkens eller hendes søn overbevises at have oppebåret enten pending eller gods til bod af Jens Lauritsen eller gjort nogen kontrakt med ham. så blev fremlagt efterskrevne vidne af Kærgårds birketing 8/12 sidst forleden, i hvilket Søren Nielsen i Ho med flere vidnede, at den kvie og får, som fandtes i den bod i Ho, som salig Barken Terkildsen derfra døde, de var Bodil Jenskone i Ho hendes kvie og får, førend Barken Terkildsen fik Bodel Jenskones datter: så og efterdi samme vidne ikke på fersk fod eller på nogen enkend vis dag og tid er vidnet, tilmed samme vidne om fornævnte kvie og får at være lagt i tvivl, og fornævnte Gertrud Barkens det straks for tingsdom har benægtet, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(122)

** var skikket Oluf Hansen, tjenende i Grundet, på hans søsters Maren Hansdatters vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have i rette stævnet Maren Anderses, Maren hr Anderses, Dorte Lambrets, Anne Jesper Lambretsens, Ingeborg Niels Knudsens, Mette Groerses, Margrete Jens Sørensens, Maren Morten Gødesens, Karen Søren Knudsens, Maren Knuds, Maren Jens Bygs og Lene Ivers, borgersker i Vejle, for et vidne, de på Vejle rådhus 12/2 sidst forleden vidnet har, at de var beskikket af borgmestre og råd at skulle forfare og malke Vejle bys piger, om der kunne findes rigtige tegn hos nogen af dem, som kunne være skyldig i det barn, som nogen tid forleden var født og formyrdet, som er fundet i Vejle kirke, i hvilket vidne de skulle have vidnet, at Maren Olufsdatter skulle have givet væske og mælk af sit bryst, hvor ud af de har skyldt, at hun skulle have født barn eller været med barn, hvor udover den fattige pige skulle være kastet i fængsel, uanseet de samme deres vidne ikke så udtrykkeligt at have vidnet, at de kunne vide sand og vis besked derom videre end det mælk og væske, hun gav af hendes bryst, hvilket hun sig højligt påberåber at være naturligt, som noksom høres og forfares af dem, som derpå har god forstand. tilmed høres at fornævnte dannekvinder selv mistvivler om samme deres vidne, tilmed skulle samme deres vidne, som anlanger ære og liv, ikke at være vidnet efter recessen med oprakte fingre med helgens ed, formenende samme vidne burde magtesløs at være og ikke at komme Maren Hansdatter på hendes ære, liv, navn og gode rygte til hinder skade i nogen måde. disligeste havde stævnet Anne Skinderkone, Peder Påbys hustru i Vejle for et vidne, hun vidnet har, som han mener vidnet er af had og avind. disligeste havde stævnet sandemændene i Vejle, for de efter et uendelig og tvivlsomt vidne, så og efter rygte og tidende, har svoret Maren Hansdatter mord og manddød over, uanseet at i ingen måde for dem skulle være bevist, det Maren Hansdatter skulle have født barn til verden og det formyrdet. så mødte Hans Hansen og fremlagde efterskrevne vidner af Vejle rådhus 12/2 og 22/2 sidst forleden: så efterdi det befindes, at da fornævnte barn er fundet i Vejle kirke om lørdagen, er der af øvrigheden gjort en forordning på rådhuset, at Vejle bys piger og ugifte kvinder der i Vejle skulle begive dem på Vejle rådhus at lade sig malke, så deraf kunne forfares, om nogen af dem var skyldig i samme barns fødsel og død eller ej, da skal Maren Hansdatter befindes at have haft tyk hvid mælk i sit bryst, og ingen vidnesbyrd herimod fremlægges, med hvilket det tilbage drives kan, da ved vi ikke imod fornævnte vidner at sige eller magtesløs dømme, og sandemændene har fornævnte Maren Hansdatter til fornævnte barns bane udlagt, da ved vi ikke nogen tilfald eller lejlighed imod samme deres ed at sige.

(129)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have hid i rette stævnet Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjerm herred, for han 6/12 sidst forleden til Hjerm herredsting har tildømt ham at stande til rette efter et rømnings brevs indhold, som velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, befalingsmand over Vestervig len, har ladet forhverve over afgangne Gert Meyers hustru i Holstebro med hendes børn og lovværge, uanseet at hr Christens navn ikke skulle findes i samme brev eller i de andre breve, som i samme sag forhvervet er. disligeste berettede han, at Gert Meyer havde to brødre levende, der han døde, som nærmere var at lide tiltale på børnenes vegne, item at han intet har bekommet af Gert Meyers efterladte gods, men at hans hustru det hos sig skulle have beholdt, og formener han sig ikke at burde efter samme rigens breve at stande til rette, eller domme, som Christen Madsen derpå dømt har, burde ham til hinder eller skade at komme men magtesløs at være, og i rette lagde hr Christen Nielsen efterskrevne beretning. så mødte Niels Rasmussen, ridefoged til Vestervig gods, og fremlagde samme efterskrevne dom af Hjerm herredsting 6/12 sidst forleden, hvori besluttes, at efterdi Casper Meyer selv bekender, at han ikke var formuende at være deres værge, og hr Christen var deres morbror, da burde han at være deres værge. dernæst fremlagde efterskrevne af Holstebro byting 14/2 sidst forgangen år, at hr Christen forbød byfogden at tilstede Niels Christensen i Styvel til noget vidne, Kirsten Gertsdatter og hendes søster Else Gertsdatter angældende, førend de fik lovligt varsel derfor: så efterdi der tvistes om hr Christen, som er tildømt at være fornævnte hans søster og børns værge, og fornævnte domme til tinge at have ganget i rette, bør til samme deres gæld at svare og derfor at lide tiltale eller ikke, og herredsfogden deri ikke så udførligt har underschiedet, som det sig bør, men aleneste tildømt hr Christen at stande til rette efter KM brevs indhold, da finder vi den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til fornævnte herredsting igen at komme, og fogden deri endeligt at ordele og omkende hvis ret er.

(134)

** var skikket Jens Hansen i sønder Bjert hans datter Sidsel Jensdatter med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Niels Iversen Bøgvad, borger der sst, for nogen uendelig dom han her til landstinget skulle have forhvervet, imod et brev, som Niels Iversen Sidsel Jensdatter givet har på nogen pendinge med mere, og mente, at samme brev burde ved magt at være. så fremlagde Sidsel Jensdatter samme efterskrevne brev, som findes med tre segl at være forseglet, hvori Niels Iversen blandt andet lover at lyse sit barn Anne Nielsdatter i kuld og køn samt give hende 20 daler: så og efterdi fornævnte Niels Iversen samme brev udgivet og forseglet har, ved vi ikke imod det eller fornævnte dele at sige eller magtesløs dømme.

(136)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans vise bud Jens Jepsen i Nørkær og havde i rette stævnet velb Axel Rosenkrantz til Glimming, for at eftersom Jacob Lykke for nogen forleden tid siden til Ginding herredsting skal være tildømt at skulle have et landstings vidne af en forseglet lod anlangende, som velb fru Birgitte Rosenkrantz, salig Mogens Juels, efter hendes far af Landting gods er tilfaldet, på hvad samme lod indeholder efter samme herredstings doms indhold. så mødte Niels Christensen, foged på Landting, og fremlagde efterskrevne lod på en søsterlod på salig Erik Rosenkrantzes efterladende jordegods her i Jylland, som er skiftet og delt imellem velb Axel Rosenkrantz til Glimming på sine egne vegne og Palle Rosenkrantz til Ørup på sine egne og hans søster jomfru Ingeborg Rosenkrantz hendes vegne, så og imellem fru Birgitte Rosenkrantz på hendes egne vegne her på Landting 25/4 1615, hvilken søsterlod består i efterskrevne gårde og huse i Hornum herred og Ginding herred.

(137)

** var skikket Tomas Jensen i Gedbjerg hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde stævnet hr Peder Madsen, sognepræst i Varde, for nogen tingsvidne, han til Varde byting og til Varde rådhus forhvervet har efter en misdæder ved navn Ellen Clemendsdatter, som boede i Varde, hendes bekendelse, i hvilken hun blandt andet skulle have beskyldt Tomas Jensens hustru Anne Tomaskone, at hun skulle have brugt trolddoms kunster med hende. disligeste havde stævnet Laurits Madsen i Hesselmed mølle for et tingsvidne, han til Vesterherreds ting forhvervet har efter en misdæder Kirsten Pallesdatter hendes bekendelse, i hvilken hun har bekendt, Tomas Jensens hustru skulle have brugt trolddom med hende. dernæst havde hid stævnet Laurits Madsen og Mads Hansen i Oksbøl for et vidne, de til Kærgårds birketing efter en misdæder ved navn Johanne Villadskone i Skødstrup hendes bekendelse forhvervet har, som blandt andet formelder, Anne Tomaskone skulle have brugt trolddom med hende. derhos berettede Niels Nielsen på Tomas Jensens vegne, at han har ladet forhverve to uendelige domme her til landstinget i samme sag, dateret 21/10 og 18/11 sidst forgangen år, i hvilke samme bekendelser er fundet magtesløs at være, mente fordi han nu burde endelig dom: så og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter fornævnte dommes lydelse samme bekendelser magtesløs at være og ikke at komme Anne Tomaskone til hinder eller skade.

(140)

11/5 1616.

** var skikket velb Jørgen Friis til Favrskov og havde hid i rette stævnet velb Mads Nielsen til Østergård i Nærild for rigens æskning, Jørgen Friis over ham vil tage beskrevet for 50 rigsdaler efter Mads Nielsens efterskrevne brevs lydelse, og eftersom han til herredsting æskning over ham skal have bekommet, formener at han nu burde æskning over ham at bekomme her til landstinget, da er Mads Nielsen ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre: da efter sådan lejlighed blev Jørgen Friis undt samme æskning, og så æskede Jørgen Friis i lige måde, som til herredsting æsket er.

(144)

** var skikket hr Oluf Clausen, Guds ords tjener til nør Bork, og havde i rette stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl, herredsfoged i Nørherred, for to domme, han 4/4 sidst forleden til Nørherreds ting dømt har imellem hr Oluf Clausen og Niels Olufsen i Ho, anlangende Niels Olufsen at skulle have i nør Bork kirke skældt hr Oluf på hans ære og tilsagt ham, de han ikke havde gjort eller brugt lov eller ret, siden han kom her til sognet, og Laurits Nielsen skal dog sig have understået Niels Olufsen kvitdømt for hr Olufs tiltale. sammeledes havde han stævnet Laurits Nielsen for en dom, han dømt har imellem hr Oluf og Anders Olufsen anlangende Anders Nielsen søndag (fortsættes på 117)

(145)

** (fortsat fra 104) item at have fremlagt efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag udgivet: så og efterdi Christen Andersen sin dom efter fornævnte vidner har funderet, imedens de stod ved magt, da ved vi ikke imod fornævnte dom at sige eller magtesløs dømme.

(147)

** var skikket velb fru Dorte Skram, salig Frands Pohls til Starup, hendes visse bud Lauge Nielsen i Østbirk og havde i rette stævnet Christen Pedersen i Vostrup, Jens Nielsen i Vallund og Laurits Christensen i Mosbøl for et vidne, de til Nørherreds ting 29/2 sidst forleden med velb Mads Nielsen til Østergård vidnet har, anlangende de havde været på Forsom og hørte, at Mads Nielsen da skulle have tilbudt nogle pendinge dermed at indløse Tøstrup af pant, og at skulle have begæret samme gård igen, formenende dem samme vidne Mads Nielsen til behjælpning og fru Dorte Skram til skade på sit pant at have vidnet. herhos i rette lagde Lauge Nielsen efterskrevne pantebrev, hvori Mads Nielsen til Østergård bekender sig af ret vitterlig gæld skyldig at være Frands Pohl til Starup 450 rigsdaler, hvorfor han pantsætter hans gård i Nørherred i Oddum sogn i Tøstrup, dateret Viborg sankt mikkelsdag 1608: da efter lang underhandling blev så forhandlet, at fru Dorte Skram skulle beholde samme gård Tøstrup udsat for et brugeligt pant til mortensdag 1618, og Mads Nielsen dermed at skulle være kvit for fornævnte dele, og alle hvis vidner og domme, i samme sag taget er, aldeles at skal være kasseret.

(151)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde i rette stævnet Christen Nielsen i Ulbæk for et skøde, han sig afberømmer at skal have gjort hans tjener Mads Pedersen i Tarm hans hustru Kirsten Christensdatter i den halve bondegård i Tarm, Mads Pedersen iboer, hvilket skøde Knud Gyldenstjerne formener ikke så fuldkommeligt at være gjort, som Christen Nielsen skulle have sig til forpligtet. så mødte Christen Lauritsen i Vium på Christen Nielsens vegne og fremlagde efterskrevne skøde af Nørherreds ting 27/7 sidst forgangen år, som bemelder Christen Nielsen i Ulbæk og hans hustru Mae Christenskone solgte og skødte fra dem og deres arvinger og til Kirsten Christensdatter i Idum præstegård og hendes arvinger al den lod og del, arv og anpart bondegods, så vidt som Christen Nielsen og Mae Christenskone var tilfaldet til arv i den halve gård i Tarm, som Mads Pedersen nu iboer, og alt hvis andet bondegods, de har arvet i Egvad sogn liggende efter deres salig datter Sidsel Christensdatter, som døde i Tarm. herhos blev i rette lagt efterskrevne skøde af fornævnte herredsting 16/12 1613, som indeholder Christen Gregersen i Lundtarp og hans hustru Kirsten Pedersdatter, Christen Pedersen i Græsbøl og hans hustru Apelone Pedersdatter, Tomas Andersen i Hillerslev og hans hustru Maren Pedersdatter, Anders Pedersen i Tarm og Niels Pedersen sst solgte og skødte fra dem og deres arvinger og til Mads Pedersen i Tarm og Sidsel Christensdatter i Ulbæk og deres arvinger al den lod og del arv og anpart bondegods, så vidt som Kirsten Pedersdatter, Apelone Pedersdatter, Maren Pedersdatter. Anders Pedersen og Niels Pedersen har arvet efter deres salig far Peder Andersen af Tarm og som de kunne arve efter deres mor Maren Pederskone i Tarm hendes død i den halve bondegård i Tarm, som Mads Pedersen iboede, og alt hvis andet bondegods, de har arvet i Egvad sogn: så og efterdi fornævnte skøde Mads Pedersen og Sidsel Christensdatter på samme ejendom bekommet har, og Christen Nielsen og hans hustru i lige måder har gjort Mads Pedersen og Kirsten Christensdatter skøde på fornævnte ejendom, og at dersom det blev dem afvidnet, da dem noget gods eller pending igen at skal udlægges, da kunne vi ikke andet derom kende, end samme skøde jo noksom ---- at være.

(155)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg, hans visse bud Hans Pedersen i Skodborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom, han 16/12 forgangen år til fornævnte ting dømt har imellem Godske Rantzau og de selvejerbønder til Trøjborg, i hvilken sin dom han skal have tildømt fornævnte selvejerbønder deres udgivne forpligt at efterkomme, dog samme selvejerbønder imod deres forpligt samme kontrakt ikke har holdt og efterkommet, og fogden derover for samme deres modvillighed skulle have tildømt dem at stande til rette eller deres bønderejendom at være forbrudt, formenende samme dom lovlig og retfærdig at være. Hans Pedersen fremlagde samme brev, hvori navngivne selvejerbønder i Lø herred gør vitterligt, at de har gjort en venlig underhandling med deres kære husbond Godske Rantzau om deres efterskrevne ægt, arbejde og rettighed, dateret Trøjborg 11/4 1614. dernæst fremlagde efterskrevne dom af Lø herredsting 16/12 forgangen år samt en dom her af landstinget 4/11 forgangen år. så mødte Hans Nielsen med efterskrevne beretning, at navngivne selvejerbønder ikke har været på Trøjborg at indgå nogen forpligt: da vidste vi ikke andet derom at sige, end så mange af fornævnte mænd, som samme kontrakt ikke findes at have underskrevet, den ikke dem til hinder eller skade bør at komme.

(159)

** var skikket Christen Iversen, barnfødt i Borbjerg, og havde i rette stævnet Jens Sørensen i Tinggård for et syn, sigtelse og klagevidne, han til Hjerm herredsting 24/1 sidst forleden over ham har forhvervet, anlangende det Christen Iversen skulle have været i Tinggård og stukket efter Jens Sørensen med et spyd, og skulle have givet ham mange onde og ukvemsord, hvilket Christen Iversen benægter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(160)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Gudumkloster, og havde i rette stævnet Anders Jensen, borger i Lemvig, for han 13/5 1615 skulle have været i Mosekær og i Lemtorp i Lem sogn og begge steder for nogen folk sagt, at Else Pedersdatter, tjenende Jens Christensen på Brydebol, havde fået et drengebarn imellem torsdag og fredag om natten næst tilforn, og at hun lå imellem begge Jens Christensens sønner, som skulle hedde Christen Jensen og Peder Jensen, og de med hende skulle have myrdet og omkommet det, hvilke ord Anders Jensen ikke har kunnet bevise, om han ikke derfor burde at stande til rette: samme sag blev opsat til i dag 6 uger.

(161)

** var skikket velb Casper Markdanner til Søgård, høvedsmand på Koldinghus, hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, på KM vegne og havde i rette stævnet Anders Brun, Hans Christensen, Christen Jensen, Hans Mouridsen, Søren Pedersen i Jordrup, Iver Stub, Oluf Christensen snedker med flere i Vorbasse og Mads Jensen Gejsing, Anders Pedersen Skærup med flere borgere i Kolding for et vidne og stokkenævn, de til Kolding byting 14/2 sidst forleden vidnet har, anlangende Jacob Pedersen Tønders datter Sofie Jacobsdatter, som i langsommelig tid har været indsat i tugthuset i København, hvilket vidne skulle formelde, at siden hun er kommet i ægteskab med hendes husbond Søren Rasmussen har hun skikket sig i menigheden hos dem som en ærlig dannekvinde, hvilket vidne Lauge Madsen på Casper Markdanners vegne formener ikke aleneste at have vidnet imod deres egen samvittighed og vidskab, men endog som imod KM brev, som ham skulle være tilskrevet. derhos fremlagde Lauge Madsen KM efterskrevne brev til Casper Markdanner, at KM på Jacob Pedersen Tønder, byfoged i Kolding, hans begæring har bevilget at hans datter, som på nogen tid lang sig utilbørligvis imod hendes husbond og andre skal have forholdt, må indkomme i tugthuset i København, dateret Skanderborg 11/11 1608. så mødte Peder Svendsen og fremlagde samme vidne, hvori Peder Svendsen, borger i Kolding, på sin hustrus søster Sofie Jacobsdatters vegne fik tingsvidne og stokkenævn, at hun er født og båret i Kolding, hendes far Jacob Pedersen Tønder rådmand og hendes mor Johanne Pedersdatter, og hun har skikket sig som en ærlig dannekvinde: så og efterdi her intet beseglet vidne fremlægges, hvorefter kunne forfares, om otte mænd for fornævnte 24 mands vidne vidnet har, og vidnesbyrd såvel som fogden siger og undskylder dem ikke at have aflyst samme KM brev, til Casper Markdanner skulle være udganget, da efter sådan lejlighed da finder vi samme vidne som uudgivet at være

(165)

** var skikket velb Oluf Munk til Strandbjerggård hans visse bud Mads Jensen i Gimsing og havde i rette stævnet Staffen Christensen i Agger og Hans Jensen sst for et vidne, de til Skodborg herredsting 22/4 sidst forgangen på hans tjenere Laurits Nielsen og Anders Nielsen i Søgård vidnet har, anlangende om nogen tørv, som de med deres dreng og to vogne skulle have været ved Agger om nattetid og der læsset tørv på og fraført, hvilket vidne de indstævnede ved deres højeste ed benægter: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(166)

25/5 1616.

** var skikket velb Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Pedersen i Gørding og havde stævnet Niels Pedersen på Holm for tre domme, han for nogen tid siden til Hind herredsting dømt har imellem Jep Nielsen på Holm, herredsfoged i Hind herred, og Niels Envoldsen på Holm, formeldende i deres beslutning fornævnte Niels Envoldsen at være forpligtet at gøre Jep Nielsen udlæg for hans mors fædrene og mødrene arv, uanseet Jep Nielsens mor fast over 60 år forleden skulle være gift ud af boet med hjemfærd, hvis hun kunne tilfalde med rette, og Jep Nielsens forældre i deres levende live ikke skulle have begæret videre, end som de noksom havde bekommet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, og efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag måned.

(167)

** var skikket Niels Pedersen i Ballegård og havde i rette stævnet Bodil Poulsdatter, værende i sønder Vinkel, for et stuebrev, hun lader sig af berømme at skulle have forhvervet af Niels Jensen og hans hustru Karen Hansdatter i Ballegård, anlangende dem skulle have hos været og påhørt, at Niels Pedersen skulle have bekendt, at han skulle være hende gæld pligtig og seet, at hun har fået ham pendinge, hvilket Niels Pedersen benægter hende aldeles intet at være skyldig. (sag overstreget)

(168)

8/6 1616.

** var skikket Jens Jepsen i Risum hans visse bud Christen Madsen i Sønderby og havde hid kaldt sandemænd at Ginding herred om manddød at sværge over Christen Christensen, som tjener Anders Fisker i Kisum, som var født i Mammen, for fornævnte Jens Jepsens bror Poul Jepsen i Kisum, han (desværre) ihjelslog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Ginding herredsting 30/5 dette år, hvori synsmænd hjemlede, at de var til syn på søndag var 3 uger til Poul Jepsen, som blev død i Kisum, da så de, at han havde et stort hugget sår bag i hans hoved og bag det højre øre, og der flød blod af samme sår så og af hans mund. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidner af fornævnte ting samme dag, hvori efterskrevne vidnede at Christen Christensen, som var i det bol i Kisum, som Anders Fisker fradøde, at han på påskeaften i mørket skal være indkommet i Niels Jepsens stald i Kisum, som hans øg stod i, og som Niels Jepsens bror Poul Jepsen skal være ganget i stalden at give sin broders øg foder, har Christen Christensen hugget ham med en økse ubevidst i hans hoved, og Poul Jepsen lå på jorden og beklagede sig, at Christen Christensen havde hugget ham og stjålet sig dertil: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Christen Christensen manddød over og fra hans fred, for Poul Jepsen han ihjelslog.

(170)

** var skikket Peder Terkildsen i Foldingbro hans visse bud Jens Pedersen, byskriver i Ringkøbing, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet i rette stævne Anne Hanskone i Estrup, Lene Nielsdatter sst, Karen Staffensdatter, tjenende i Ribe, for to vidner, de til Malt herredsting 20/1 sidst forleden vidnet har, det ene Anne Hanskone og Lene Nielsdatter at skulle have indkommet til Peder Terkildsens til Mette Staffensdatter den tid, hun lå syg, og da at have tilspurgt hende om rygte og tidende, om hun var selv skyldig i hendes død, og da at have svaret dem, at hun var ikke selv skyldig i hendes død. det andet vidne formelder Karen Staffensdatter i Ribe at have vidnet, at hendes søster Matte Staffensdatter kom til hende i Ribe, og da at have adspurgt hende, om hun var bedraget, som rygte og tiende gik, da skulle Mette Staffensdatter have svaret ja dertil, hvilke vidner Peder Terkildsen formener sankevidner at være, og ikke vidnet på fersk fod, men siden sandemænd har svoret om hendes død, og at være vidnet imod de vidner, som de har vidnet til Kalvslund herredsting, og samme vidner derfor bør magtesløs at være og ikke at komme Peder Terkildsen til hinder eller skade: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(171)

** var skikket Christen Iversen, barnfødt i Borbjerggård, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Jens Sørensen i Tinggård for et syn, sigtelse og klagevidne han til Hjerm herredsting 24/1 sidst forleden over ham har forhvervet, anlangende det Christen Iversen skulle have været i Tinggård og stukket efter Jens Sørensen med et spyd, og skulle have givet ham mange onde og ukvemsord, hvilket Christen Iversen benægter. så mødte Jens Sørensen og fremlagde samme vidne af Hjerm herreds ting 24/1 sidst forleden, synsmænd at have vidnet, at de var til syn i Tinggård over Jens Sørensens salsdør, da hjemlede de, at der var to sting i døren, og syntes de, at det var gjort med et spyd: så og efterdi fornævnte Christen Iversen selv bekender og tilstår sig samme dag og tid at have været i fornævnte gård, som klagen pålyder, og nu bevises med synsvidne, skaden der i gården at være gjort, og ingen vidnesbyrd imod fornævnte syn, klage og sigtelse fremlægges, med hvilke de rykkes og tilbage drives kan ikke sanddru at være, da ved vi ikke imod fornævnte syn, klage og sigtelse at sige.

(172)

** var skikket Anders Skrædder i Skærbækgård og havde i rette stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for han ikke skulle have undt ham dele over Tomas Andersen i Døstrup for 30 daler, én for alle at betale, som han hr Niels i Brede og Anders Hansen i Randerup efter deres udgivne brevs lydelse udgivet har, som Anders Skrædder formener en part af fornævnte penning at skulle have lånt Peder Madsen, og Anders Skrædder skulle have haft Peder Madsens fuldmagt til fornævnte penning at indfordre. disligeste formente Anders Skrædder sig ingen arv at kunne arve og tilkomme efter Peder Madsens bror Hans Madsen i Borg, efterdi han skulle have både brødre og søstre levende. disligeste havde hidstævnet Peder Madsen i Gasse, Hans Andersen sst, Nis Andersen i Roager, Hans Christensen i Borg og deres medarvinger, som samme dom forhvervet har, og fremlagde Anders Skrædder samme efterskrevne dom 17/2 1616, hvori Anders Skrædder i Skærbækgård på den ene og Hans Andersen, Peder Madsen i Gasse og Hans Christensen i Borg på den anden side satte i rette og formente at den arv, som de kunne tilfalde efter deres salig konebror Hans Madsen, som døde i Borg, burde at følge dem efter loven, fordi søskende arver anden, da vidste fogden ikke andet at kunne dømme, end salig Hans Madsens de fem søstre, som er ved navn Kirsten Hanskone, Maren Hanskone i Gasse, Anne Madsdatter, som bor i Sjælland, Bodil Niskone i Roager og Mette Madsdatter i Ullerup hver bør deres søsterlod at have af de penning, som hr Niels Gregersen i Brede, Tomas Andersen i Døstrup og Anders Hansen i Randerup har leveret for Tyge Hansen i Borg til Peder Madsen i Gasse: så og efterdi ikke befindes nogen sag om arv for herredsfogden at have været indstævnet men om gæld efter gældsbrev, som for ham har været i rette lagt, og ikke han samme brev i sin dom har ladet indføre, da finder vi samme herredstings dom at være, som den udømt var.

(174)

** var skikket Mogens Grove, borger og rådmand i Ribe, hans visse bud Claus Knudsen, borger sst, og havde stævnet Morten Pedersen, borger her sst, for et hans vidne, han til Varde byting 25/9 1615 vidnet har, at han skulle være udrejst med heste og vogn til Ribe med Niels Tomasen, borgmester i Varde, han da at skulle have hørt, det Niels Tomasen skulle have æsket besked af Mogens Grove på en sum penning med mere, samme vidne indeholder, formente samme vidne uret at være og fordi burde magtesløs at være: på begæring blev sagen opsat til i dag måned.

(175)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde i rette stævnet Visti Knudsen i Vesterlund, Visti Jensen sst og deres medbrødre synsmænd for et syn, de 17/10 forgangen år til Nørvang herredsting med Peder Poulsen i Kloborg afhjemlet har, anlangende at skulle have været i Skovsbøl skov, og de da der skulle have seet, at der skulle være underskov og grønt egekrat, uanseet at der ikke skal befindes at være underskov, enten hassel eller andre små træer, men aldeles højskov, som ingen fæmon kunne gøre skade, så han formener samme syn bør magtesløs at være: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(177)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde i rette stævnet Mads Madsen i Lindet og Christen Christensen sst for et vidne, de 26/3 til Nørvang herredsting med Peder Poulsen i Kloborg skal have vidnet, formeldende dem at skal have været i Skovsbøl den mandag var 3 uger og tilvarede ham, at han skulle komme til Løjtved at tale med sin husbond, når han fik bud om deres trætte og modvillighed, hvilket deres vidne han højligt benægter, dem sådanne ord aldrig til ham at have sagt: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(178)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde i rette stævnet Rasmus Hansen og Anders Mikkelsen, tjenende på Rørbæk, for et vidne de 28/3 sidst forgangen år til Nørvang herredsting skal have vidnet, at Tomas Jensen skulle have siddet hans husbond overhørig, endog Tomas Jensen højligt for tingsdom skal have benægtet sig aldrig at have siddet sin husbond overhørig, som han lovligt kunne være tilsagt, at han burde at gøre med rette, men mener sig sligt for had og avind at være påført. sammeledes havde stævnet Peder Poulsen for en dom han til fornævnte ting 10/10 forhvervet har, Tomas Jensen skulle være dømt fra hans fæstegård efter samme tingsvidne: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(180)

1/6 1616

** var skikket Oluf Madsen i Præstbro og havde hidkaldt sandemænd af Bølling herred om manddød at sværge over Bertel Tomasen i Lindvig for Oluf Madsens bror Niels Madsen i Åle, han (desværre) ihjelslog, og mener ham sagesløs at være. og fremlagde for sandemændene et tingsvidne af Bølling herredsting 3/6 sidst forleden, hvori Christen Nielsen i Åle har vidnet, at Bertel Tomasen i Lindvig og Apelone Pederskone i ---- var til unge Niels Madsens i Aller over en forligelse om skifte imellem Apelone Pederskone og hendes børn, da kunne Niels Madsen og Bertel Tomasen ikke komme overens med hverandre om den forlodspenning, som Bertel Tomasen (siden overstreget)

(181)

22/6 1616.

** var skikket Søren Ebbesen i Hodde og havde hidkaldt sandemand af Slavs herred om manddød at sværge over Niels Tomasen, barnfødt i Hessel, for Niels Ebbesen i Kvie han (desværre) ihjelslog, og først for sandemændene fremlagde efterskrevne tingsvidne af Slavs herredsting 13/6 sidst forleden, hvori efterskrevne vidnede, at på den næste torsdag for pinsedag sidst forleden i Vorbasse by der så de, at Niels Ebbesen i Kvie stødte til en anden karl, som havde to røde ærmer, og Niels Ebbesen slog ham ved hans kindben med den store ende af en punderet kniv, og da kom der en anden karl gående med et spyd og slog til Niels Ebbesen over hans øje med samme spyd, så han faldt til jorden, og andre vidnede, at karlen var Niels Tomasen i Hessel. dernæst fremlagde efterskrevne vidne af Østerherreds ting 3/6 dette år, hvori synsmænd vidnede, at nogen stund efter Niels Ebbesen i Kvie hjemkom fra Vorbasse marked, da så de, at han havde et sårmål over hans venstre øje, og i samme sårmål var hans hovedben kvadderslået, og så de 14 løse ben, som badskæren havde taget af samme sårmål, og af samme sårmål havde Niels Ebbesen fået sin død og banesår: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor de Niels Tomasen manddød over og fra hans fred for Niels Ebbesen, han ihjelslog.

(182)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl med en opsættelse her af tinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Rasmus Hansen og Anders Mikkelsen, tjenende på Rørbæk, for et vidne de 28/3 sidst forgangen år til Nørvang herredsting skal have vidnet, at Tomas Jensen skulle have siddet hans husbond overhørig, endog Tomas Jensen højligt for tingsdom skal have benægtet sig aldrig at have siddet sin husbond overhørig, som han lovligt kunne være tilsagt, at han burde at gøre med rette, men mener sig sligt for had og avind at være påført. sammeledes havde stævnet Peder Poulsen for en dom, han til fornævnte ting 10/10 forhvervet har, Tomas Jensen skulle være dømt fra hans fæstegård efter samme tingsvidne, og ikke samme dom skulle lyde endelig: blev da så forhandlet og forligt, at Tomas Jensen skal beholde fornævnte gård i fæste og give fru Else Lindenov 30 rigsdaler og herhos lovede, at han skulle være hende og hendes foged hørig og lydig, og dermed skulle hvis vidner, breve og domme, som i denne trætte på begge sider taget og forhvervet er, være kasserede og ingen til hinder eller skade at komme.

(185)

** var skikket velb Iver Friis til Volstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet efterskrevne 27 mænd for et vidne, de til Hjerm herredsting 17/5 1615 vidnet har om Brunsbjerg, og ikke de skulle have undtaget i deres vidne hvis enge, som ligger imellem Sønderskov og Lærkebæk, som bruges til den gård i Skettrup, og formenende dem ikke den magt at have, at de imod hans hjemmel måtte afvidne ham nogen ejendom liggende inden lovhævd, men magtesløs at være. disligeste havde stævnet velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Gudumkloster, med samme vidne, han forhvervet har. så mødte Iver Juul og fremlagde samme efterskrevne vidne af Hjerm herredsting 17/5 1615, hvori efterskrevne personer, som mindes op til 60 pr, vidnede at Brunsbjerg og Munkeeng har været brugt til Kvistrup, hvorimod Iver Friis formente dem at have vidnet imod hans gamle breve, og i rette lagde en lovhævd, hvori hr abbed Niels af Tvis kloster skal have indvordet efterskrevne Stallerup byggesteder til Tvis kloster, under dato 1503. dernæst i rette lagde biskop Iver Munk af Ribe hans mageskiftebrev, hvori han har tilskiftet Niels Andersen abbed af Tvis efterskrevne Stallerup mark, under dato 1509. dernæst i rette lagde efterskrevne landstings vidisse ud af et skiftebrev imellem afgangne Oluf Munk til Volstrups arvinger, under sin dato 1573, indeholdende blandt andet, hvad enhver af arvingerne arveligt tilkom af løsøre og jordegods. endnu i rette lagde Iver Friis kong Frederik den andens efterskrevne låsebrev, dateret Odense fredag for pinsedag 1561. item fremlagde Oluf Munks pergaments skøde, dateret Viborg 15/5 1610, i hvilket han har solgt til Iver Friis hans anpart i Volstrup hovedgård: så efterdi fornævnte 27 mænds vidne befindes både til herredsting og landsting desligeste for sandemænd har været i rette lagt for såvel som også for ridemænd, førend skel er blevet svoret og udvist imellem Kvistrup og Volstrup, som og i ridemandsbrevet findes indført, da ved vi ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme

(199)

17/8 1616.

** var skikket Peder Lauritsen i Lund og havde i rette stævnet sandemænd af Lø herred om manddød at sværge over Hans Nielsen i Randerup for Peder Ibsen sst, han desværre ihjelslog, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lø herredsting 3/8 sidst forleden, hvori efterskrevne at have vidnet, at de var i Randerup krog 30/6 og så, at den tid Knud Christensen slog Hans Nielsen over hans hoved med hans hånd, så han faldt af stolen og ned på jorden, da rejste Hans Nielsen sig op igen, og da udtog han sin kniv imod Knud Christensen, og i det samme sprang salig Peder Ibsen imellem og ville ikke have dem tilsammen, og som han trådte så hastigt, stak han sig selv i hans lår på Hans Nielsens kniv: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Hans Nielsen manddød over og til sin fred for Peder Ibsens død, efter vidnesbyrd og som de selv udspurgt har. dernæst blev gjort skudsmål, at den ene sandemand Hans Lauritsen ligger på sin sygeseng, så han ikke her kunne møde at gøre sin ed.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, og Peder Madsen i øster Gasse deres visse bud Claus Knudsen, borger i Ribe, og efter KM oprejsningsbrev havde hidkaldt sandemænd af Lø herred Hans Madsen, født i Ullerup, som boede og døde i Borg, som formenes skal være dræbt og ihjelslået, hans bane at oplede, hvad ham var til bane og livs lagt, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hviding herreds ting 17/7 sidst forgangen år, hvori efterskrevne vidnede, at de var på Brede kirkegård, som salig Hans Madsens lig blev af jorden taget, og da så de, at salig Hans Madsens højre arm var sortblå. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lø herreds ting 15/7 samme år, hvori efterskrevne vidnede, at de var på Brede kirkegård, og der fornævnte lig blev optaget, kom der meget folk til sammen, mand og kvinde, at beskue samme lig, og der de var forsamlet og ligkisten blev opladt, da faldt de på deres knæ og bad til Gud at ville gøre tegn, om der var nogen, som var skyldig i hans død. derefter gik Tyge Hansen i Borg og hans hustru Mette sin datter Maren og sin søn Hans, den ene efter den anden, og lagde deres hånd på salig Hans Madsens lig og bad derhos til Gud ville gøre synligt tegn med ham, om nogen af dem var skyldig i hans død, og samme tid skete ikke noget synligt tegn i nogen måde på salig Hans Madsens lig: dernæst gjorde sandemændene deres ed og udlagde Tyge Hansen i Borg at være Hans Madsens bane og svor ham manddød over og fra hans fred. dernæst blev gjort den ene sandemand Hans Lauritsens skudsmål, at han ligger på sin sygeseng, så han ikke kunne møde og gøre sin ed.

(201)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg og havde i rette stævnet Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjem herred, for en dom han til fornævnte ting 17/7 sidst forleden dømt har, og deri tilfundet hr Christen Nielsen i Vejrum og hans søster og søsterbørn samtlige at svare Knud Gyldenstjerne til den gæld, han af hr Christen Nielsen, som sin søster og søsterbørns rette lovværge, udfordrer, uanseet sligt ej skulle findes i stævningen for fornævnte herredsfoged at have været sat i rette, at han skulle dømme på de personer, som ikke var der i herredet: samme sag blev opsat til i dag 14 dage.

(203)

** var skikket velb Ulrik Sandbjerg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Kjær, ridefoged sst, og havde i rette stævnet ---- Pedersen i Ganer, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han 8/4 næst forleden til fornævnte herredsting dømt har, og deri tildømt Ulrik Sandbjerg noget gård og gods, som i fornævnte herred liggende er, som blev Gert Bryske ham i pant sat har for ejendom at skulle ham efterfølge for nogen løfter, han for ham til omslag lovet og godsagt har, og fremlagde Christen Kjær Gert Bryskes efterskrevne brev, hvori Gert Bryske til Katholm gør vitterligt, at eftersom Ulrik Sandbjerg for ham har godsagt for 7000 daler, da pantsætter han efterskrevne jordegods: da efter sådan lejlighed, at efterdi Ulrik Bryske to gange for tilforn for samme sag at have været hidstævnet, og han endnu ej er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi efter doms kendelse samme dom ved magt at blive, og fornævnte gård og gods efter Gert Bryskes brevs indhold fornævnte Ulrik Sandbjerg for hans ejendom at efterfølge.

(207)

** var skikket Hans Mouridsen i Tarm og havde i rette stævnet Christen Andersen, bromand ved Skjern bro, for et delsvidne han 2/2 sidst forleden til Skjern birketing på ham forhvervet har for 100 daler, som Christen Andersens hustru Kirsten Christenskone skulle have sigtet ham på hånd, hun skulle have fanget ham i gemme og forvaring, hvilket delsvidne Christen Andersen hverken skulle ville frastå eller aflade Hans Mouridsen, endog han ved sin højeste ed skulle have udlagt på Skjern birketing alle hvis pending, han skal have haft af Hans Mouridsens husbond velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald skulle have gjort og indgået med Kirsten Christenskone i Viborg: så mødte Christen Andersen og afstod samme dele.

31/8 1616.

** var skikket Hans Lauritsen i Drengsted og gav til kende, hvorledes hans medbrødre sandemænd af Lø herred i dag 14 dage skal have gjort deres ed og udlagt Tyge Hansen i Borg at være Hans Madsen, født i Ullerup, hans bane, og skulle have svoret ham manddød over og fra hans fred, eftersom de selv har udspurgt, og han for sin sygdom da ikke kunne møde, og fordi nu i dag gjorde sin ed og udlagde Tyge Hansen i Borg at være Hans Madsens bane og svor ham manddød over og fra hans fred, eftersom han selv har udspurgt. (sag udstreget)

** var skikket Hans Lauritsen i Drengsted og gav til kende, hvorledes hans medbrødre sandemænd af Lø herred i dag 14 dage skal have gjort deres ed og svoret Hans Nielsen i Randerup manddød over og til sin fred for Peder Ibsen sst hans død, og han for sin sygdom da ikke kunne møde, og fordi nu i dag gjorde sin ed og svor Hans Nielsen manddød over og til hans fred, eftersom han selv har udspurgt.

(208)

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Jens Jørgensen i Nissum med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende han da at have stævnet Mads Olufsen i Barslund, Knud Villum med flere for et syn, de 3/7 sidst forleden til Hjerm herreds ting afhjemlet har, anlangende nogen sten, som dem syntes skulle stå ret efter hinanden, hvad det var skelsten eller ikke, det vidste de intet, og ikke noget sandemændsbrev eller lovligt bevis fremlægges, hvormed bevises kan, samme sten at skulle være skelsten: da efter skudsmål blev samme sagen opsat til i dag 14 dage.

(209)

** Peder Tygesen i Brede havde stævnet efterskrevne sandemænd i Lø herred, for de 17/8 sidst forleden her til landstinget skal have udlagt Peder Tygesens far Tyge Hansen i Borg at skulle være Hans Madsens bane, og svoret ham manddød over og fra hans fred, eftersom de selv derom skulle have udspurgt, uanseet at det ikke for dem skulle have været bevist med vidnesbyrd af grander eller naboer. så mødte Claus Knudsen og fremlagde et brev her af landstinget efter sandemændenes ed 17/8 sidst forleden, som indeholder, at for sandemænd var fremlagt efterskrevne tingsvidner af Hviding herredsting 20/6 sidst forleden og af Lø herredsting 13/7 samme år, og fremdeles et vidne af fornævnte herredsting 15/7 samme år: så og efterdi hvor tvivl om manddrab findes, da tilhører det sandemænd sandingen derom at udlede, og fornævnte sandmænd bekender dem at have udspurgt og selv seet, at Hans Madsens arm og hals var leggen og ikke gøres bevisligt, nogen anden at være beskyldt og tillagt samme gerning end Tyge Hansen at gøre, ej heller Tyge Hansen at have været i nogen anden egn eller syssel, da drabet sket er, og sandemænd fordi har udlagt Tyge Hansen at være Hans Madsens bane og svoret ham fra hans fred, da ved vi ikke imod samme sandemændsed at sige eller magtesløs dømme.

(212)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand til Vestervig kloster, hans visse bud Niels Rasmussen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjem herred, for en dom han til fornævnte ting 17/7 sidst forleden dømt har, og deri tilfundet hr Christen Nielsen i Vejrum og hans søster og søsterbørn samtlige at svare Knud Gyldenstjerne til den gæld, han af hr Christen Nielsen, som sin søster og søsterbørns rette lovværge, udfordrer, uanseet sligt ej skulle findes i stævningen for fornævnte herredsfoged at have været sat i rette, at han skulle dømme på de personer, som ikke var der i herredet eller for ham at være indstævnet. og nu fremlagde Niels Rasmussen efterskrevne dom af Hjerm herredsting 17/7 sidst forleden, hvori hr Christen Nielsen og hans søster Maren Nielsdatter og to hendes børn blev tilfundet at svare Knud Gyldenstjerne til samme gæld 1126 rigsdaler: så og efterdi fornævnte herredsfoged Christen Madsen i sin dom har videre dømt, end som for ham var i rette stævnet, da ved vi ikke samme hans dom at følge men finder den magtesløs at være.

(216)

** var skikket Peder Hansen i Mjolden hans visse bud Claus Knudsen, borger i Ribe, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have hid i rette stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til Lø herredsting 25/11 1616 dømt har, anlangende at han har tildømt ham at give velb Godske Rantzau til Trøjborg mere til skyld af nogen stykker bondejord, som han skulle bruge, end hans far og farbror for ham af gammel tid givet havde. så mødte Hans Pedersen i Skodborg og fremlagde efterskrevne dom af Lø herredsting 25/11 sidst forgangen år, hvori Peder Hansen er tildømt at give til efterskrevne skyld lige ved Terkel Callesen i Døstrup. dernæst fremlagde to vidner af fornævnte ting 10/8 sidst forleden, hvori synsmænd at have vidnet, at de har været på Døstrup mark at forfare, hvad Terkild Callesen havde at bruge til hans halve bøndergård, som han og hans søn Broder Terkildsen udviste, og ligeledes havde de været på Mjolden mark og Højbjerg mark at forfare, hvad Peder Hansen i Mjolden havde at bruge til sin halve bøndergård: så og efterdi det bevises, Peder Hansen at have købt adskillige jord og stykker ejendom og ikke bevises, hvad deraf af gammel tid er udredt, så derom tvistes, hvad årlig skyld samme ejendom kan tåle med rette, da finder vi denne dom at være, som den udømt var, og sagen til 12 uvildige dannemænd på fornævnte bondeeje at komme, og dem at omkende, hvor meget årligt bør af samme bondeeje at udredes med rette.

(219)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig kloster, og havde i rette stævnet hr Christen Nielsen i Vejrum for en stævning, han nogen tid siden her til landstinget i rette lagt har, og deri blandt0 andet fornævnte Knud Gyldenstjerne beskyldt, at han ikke skal kunne bevise afgangne Gert Meyer, som boede i Holstebro, at have været ham nogen gæld skyldig. dertil svarede Knud Gyldenstjerne og fremlagde Gert Meyers efterskrevne brev og segl, dateret Vosborg 17/3 1608, som indeholder i sin mening, ham at have afkøbt salig Johan Rud 70 læster byg, som beløber sig 1890 daler, hvilke pending Gert Meyer bepligter sig eller sine arvinger at erlægge og betale Johan Rud eller hans arvinger i to terminer: samme sag blev opsat til i dag måned.

(222)

** var skikket Laurits Nielsen i Kovsted og havde i rette stævnet navngivne mænd deres sandhed at vidne, om de ikke har opbrændt de tørv, som Kovsted mænd har ladet grave i deres hede. (sag overstreget)

** var skikket Jørgen Jensen Bork, borgersøn i Kolding, og havde stævnet hans farbror Nis Bork i Eltang, for han i hans og hans søskendes umyndige år skulle have afhændet deres ejendom, som dem kunne arveligt tilfalde efter deres salig far Jens Bork, fordum borger i Kolding, og det tilskødt deres stedfar Henrik Madsen, og formente samme skøde bør magtesløs at være og ikke at komme de tre fattige børn til hinder eller skade: så og efterdi sagen hos borgmester og råd i Kolding har været indstillet, og derom ikke endnu er til ende gjort, da ved vi ikke om fornævnte vidne nu her at dømme, førend derom sagen nogen forhandling hos borgmester og råd bliver gjort, og hvem siden påskader da stævne og kalde sig.

(224)

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup og havde i rette stævnet Tord Jensen i Møsvrå, for han til Brusk herredsting 20/7 sidst forleden skal have ladet ham fordele for noget gods, som skulle tilhøre salig Mads Ebbesen i Højrup, og de, som var arvinger til fornævnte gods deres værge og fuldmægtig, skal have været til stede den tid, salig Mads Ebbesen han døde og da skulle have annammet hans gods under deres hævd og gemme. så mødte Mikkel Nielsen i Højrup på fornævnte arvingers vegne og fremlagde samme dele 20/7 sidst forleden, som melder Tord Jensen i Møsvrå der at have ladet fordele Oluf Ebbesen i Højrup for efterskrevne gods, han skulle hos sig have, som tilhørte Mads Ebbesen i Højrup: så og efterdi der siges Espen Bull i Follerup og Mikkel Nielsen skulle have nøgle til samme gods, og Oluf Ebbesen er overbødig at hvis deraf, hos ham er, det fra sig at ville lægge, og der ikke findes nogen dom dem om samme arv at være imellem ganget, da finder vi Oluf Ebbesen af den dele kvit at være og sagen ved dom dem imellem at ordeles, som det sig bør.

(225)

** var skikket Søren Iversen i Seest mølle og havde stævnet Peder Pedersen i Gammelby for et skøde, han skulle have bekommet af Johanne Jenskone i Gammelby og hendes søn Christen Jensen sst til Anst herredsting nogen tid forleden, at de skulle have skødt og solgt ham al den arvelod, som Johanne Jenskone og hendes søn har i efterskrevne jord og eng, og ikke de skulle have anseet, at som Johanne Jenskone og hendes søn Christen Jensen skulle have stået på Anst herredsting for dom 30/6 1614 og da pantsat fornævnte ejendom til Søren Iversen til et frit brugeligt pant. så mødte Peder Pedersen og fremlagde efterskrevne skøde af Anst herredsting 8/2 sidst forleden, som bemelder at Christen Jensen i Gammelby på sine egne og mor Johanne Jenskones vegne solgte til Peder Pedersen i Gammelby og hans hustru Apelone Iversdatter al den lod, som Christen Jensen og hans mor kunne arveligt tilkomme efter hendes salig far og mor samt bror Oluf Hansen i den ejendom i Skovtrup krog på Seest mark. dertil svarede Søren Iversen og fremlagde efterskrevne pantebrev af Anst herredsting 30/6 1614: så og efterdi nu bevises med pantebrev samme ejendom at være heden pantet, førend fornævnte skøde gjort er, da finder vi fornævnte skøde magtesløs at være, imedens fornævnte pant står urykket.

(227)

14/9 1616.

** var skikket Knud Gregersen, ridefoged til Bøvling, hans visse bud Christen Christensen i Nordenkær og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred at sværge og udlægge en kvinde Maren Henriksdatter, som blev dræbt og ihjel slået til Clemend Nielsen Underbjerg i Tørring sogn, hendes bane, og mente en karl Christen Jessen, som med flere skulle have hos været, der hun dræbt blev, hendes banemand at være. og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skodborg herredsting 9/9 sidst forleden, Margrete Jesdatter, født i Sudergård, for otte mænd at have vidnet, at da i går var 5 uger, der prædiken og gudstjeneste var i Tørring kirke, var hende bror Christen Jessen og et kvindfolk Maren Henriksdatter inde til Clemend Nielsen i Underbjerg i en stue, og de drak med hinanden en pot brændevin, og Christen Jessen bad Maren Henriksdatter at skulle spå ham, da svarede hun, at han skulle slå en ihjel og så få en udød, da svarede han, da skal det være dig, i det samme tog han en kniv og slog Maren Henriksdatter dermed i hendes hals, hvoraf hun fik hendes bane og døde straks, og ingen andre da hos var samme tid end Christen Jessen, den kvinde, som død blev, og hun: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Jessen at være Maren Henriksdatters bane og svor ham fra hans fred.

(228)

** var skikket Mikkel Sørensen i Nebel og havde hid kaldt sandemænd af Østerherred Karen Sørensdatters bane, som blev dræbt af Christen Tomasen i Rosengård 4/8 sidst forleden, at udlede, og mente hende sagesløs at være af dage taget. så mødte Peder Christensen i Hindsels på Christen Tomasens vegne og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 2/9 sidst forleden, Christen Justsen, tjenende i Lunderup, vidnede, at da i går var måned var han i Rosengård, og da stod Christen Tomasen og forkede noget hø op på hans høgulv, og hans tjenestepige Karen Sørensdatter stod op i det øverste af hans høgulv og stoppede samme hø fra, og da han ville forke hende noget hø, da blev en bjælke løs, som hun havde sin ryg til, så hun faldt baglæns ned i samme fork. andre vidnede ligesom han, og at Christen Tomasen bad dem for Guds skyld, at de ville gå med ham og høre hendes ord, og da tilspurgte Christen Tomasen hende og sagde, Karen lille, anker du noget på mig for denne din vanlykke, da svarede hun sagtmodigt og sagde å nej: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Christen Tomasen fornævnte Karen Sørensdatter bane på og til sin fred, eftersom gerningen af våde og vanlykke er sket.

(232)

** var skikket velb fru Dorte Munk til Sødal hendes visse bud Jens Jørgensen i Resen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have hid i rette stævnet efterskrevne mænd for et syn, de 3/7 sidst forleden til Hjerm herredsting hjemlet har, anlangende nogen sten, som dem syntes at skulle stå ret efter hinanden, hvad det var skelsten eller ikke, det vidste de intet. dernæst blev i rette lagt efterskrevne tingsvidne af Hjerm herredsting 3/7 sidst forleden, hvori efterskrevne, som mindes op til 44 år, vidnede om ret markskel imellem Hundkær og Bøgild: så og efterdi fornævnte synsmænd har lagt deres syn i tvivl, da finder vi samme synsvidne magtesløs at være, og efterdi tvivl findes om markskel, da tilhører det sandemænd derom at tove, og ikke vidnesbyrd at vidne angående markskel, da kunne vi ikke kende samme vidne noksom et være at komme sandemænd til forhindring på samme markskel, som de er tilkrævet til og gjort har.

(234)

** var skikket Anders Poulsen i Allerslev og havde i rette stævnet Eske Hansen i Løftgård for en klage, han på Vesterherreds ting 1/8 sidst forleden skulle have benægtet for løgn, som Anders Poulsen skulle da til fornævnte ting have givet over ham anlangende bordag, som Eske ham og sine medfølgere skulle have været i på Løftgårds mark, hvilken benægtelse han burde at bevise. og fremlagde Anders Poulsen efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 3/8 sidst forleden: da efter flere ord og tale som dem imellem var, blev Anders Poulsen og Eske Hansen så forenet, at samme vidne, som efter fornævnte klage og ord taget og forhvervet er, skal være som uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme.

(235)

** var skikket Anders Poulsen i Allerslev og havde hid stævnet Poul Smed, Søren Jensen og Peder Nielsen for et vidne, de til Vesterherreds ting med Eske Hansen i Løftgård vidnet har, at de skulle have seet, at der skulle nogen have slået hans dreng Niels Jensen på Løftgårds mark, hvilket vidne han anskylder at skulle være et sankevidne. så mødte Eske Hansen og fremlagde samme vidne, hvori efterskrevne har vidnet, at de ikke så, det Eske Hansen i Løft eller hans hustru Karen Eskes (fortsættes på 267)

(236)

** var skikket Mogens Grove, rådmand i Ribe, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Niels Tomasen, borgmester i Varde, for at eftersom Mogens Grove for nogen tid siden skal have givet Niels Tomasen et brev 14/3 1615 for Lambret Lauritsen, borger i Ribe, på nogen øksne, og Niels Tomasen siden har handlet med Lambret Lauritsen, og taget hans egen håndskrift såvel også hans regnskabsbog og en kiste med kramgods i til underpant for hvis øksne, han ham afkøbt har, som Mogens Grove formener, Niels Tomasen til fuld nøje for sine øksnes betaling skulle have annammet, og Niels Tomasen pligtig at være at fremlægge fornævnte brev samt andre breve, han har på øksnehandel af Lambret Lauritsen, disligeste med fortegnelse at gøre bevisligt hvad og hvor meget samme regnskab og kramgods, han til sig i pant har annammet, kan sig forstrække og beløbe, at deraf kan forfares, om han ikke noksom dermed kan være betalt for hvis øksne, han kan bevise, Lambret Lauritsen af ham har bekommet, og i rette lagde Mogens Grove hans efterskrevne forseglede skriftlige forsæt. dernæst blev på begge sider i rette lagt adskillige efterskrevne breve angående samme øksnehandel, Lambret Lauritsens kramkiste, som han har stående i Holstebro, samt fortegnelse hos hvem, samme øksne har stået i foder.

(245)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have hid i rette stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for en dom, han 15/9 sidst forleden til Nørherreds ting imellem Laurits Nielsen og Hans Mikkelsen, skriver på Lundenæs, på sin husbond velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans vegne dømt har, ham at have fundet Laurits Nielsen fra sin lov og værn, som han skulle have tilbudt at ville give, imod den sigtelse og beskyldning, som Kirsten Nielsdatter, født i sønder Bork, 18/7 næst forleden til fornævnte ting på ham skulle have gjort, at han skulle være hendes barnefar: da efterdi Kirsten Nielsdatter ikke nu er til stede, blev samme sag opsat efter begge parters bevilling til snapsting først kommende.

(246)

** var skikket Frands Madsen i Bandsbøl på sine egne og Laurits Jensen på Peder Madsen i Pagård og Nis Madsen sst deres vegne og havde i rette stævnet Jørgen Andersen i Tarm, for han skal have ladet ham fordele til Nørherreds ting 13/6 sidst forleden for 12 sletdaler, som deres salig bror Christen Madsen, borger i Kolding, skulle have været ham pligtig for at skrive hans regnskab i hans regnskabsbog, endog Jørgen Andersen det ikke kan bevise: så efterdi der tvistes om samme skriverpending, og ikke Jørgen Andersen det beviser med brev og segl, Christen Madsen ham samme pending skyldig at være, da finder vi Frands Madsen, Peder Madsen og Nis Madsen af samme dele kvit at være.

(248)

** var skikket Frands Madsen i Bandsbøl på sine egne og Laurits Jensen i Lunderupgård på Peder Madsen i Pagård, Nis Madsen sst og Peder Madsen sst deres vegne og havde i rette stævnet Niels Andersen i Tarm og Torben Poulsen, borger i Kolding, for et vidne de til Nørherreds ting 28/9 sidst forleden med Tomas Olufsen i Tarm vidnet har, formeldende at de skulle hos været i Kolding og der at have seet, at salig Niels Olufsen i Tarm skulle have antvortet salig Christen Madsen, borger i Kolding, to tønder smør at sælge til Lübeck for ham. dernæst fremlagde efterskrevne delsvidne af fornævnte ting 14/11 sidst forleden, meldende Tomas Olufsen at have ladet fordele Frands Madsen i Bandsbøl, Peder Madsen, Nis Madsen og Karen Madsdatter hver for deres anpart af 40 daler for 2 tønder smør: så og efterdi samme vidne findes på en død mand og ikke i hans levende live, da han vidste dertil at svare, at være vidnet og ikke på fersk fod, da finder vi samme vidne og dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(249)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde hid i rette stævnet Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til Hjerm herreds ting 23/10 sidst forleden imellem velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, hans fuldmægtig og hr Christen dømt har, og for en dele, han siden 5/11 over ham udstedt har, uanseet at hr Christen samme dag, førend han blev fordelt, skulle have ladet gøre sit skudsmål, hvilket han vil bevise. så mødte Niels Rasmussen og berettede, at hr Christen har ladet nogen unyttige ord indføre i sin stævning mod Knud Gyldenstjerne, og de har til landstinget været i rette med hinanden og dom da at være ganget, hvilken dom han fremlagde her af landstinget 28/9 sidst forleden, og i sin stævning havde angivet, det Knud Gyldenstjerne ikke med rigtige håndskrifter kan bevise Gert Meyer at have været ham nogen gæld skyldig, hvilket Knud Gyldenstjerne beviste med Gert Meyers udgivne gældsbrev: så efterdi Knud Gyldenstjerne har ladet give hr Christen varsel for dom og dele for fornævnte ord, han om ham haft har, eftersom fornævnte landstingsdom derom formelder, og ikke hr Christen til tredje ting efter den nye reces har sig forklaret, og derfor er dom og dele overgået, da ved vi ej imod samme dom og dele at sige eller magtesløs dømme.

(253)

** var skikket Erik Pedersen i Ganer hans visse bud (blank) og havde i rette stævnet Niels Pedersen, nu tjenende i Ågård, og som tjente Erik Pedersen i næst forgangne sommer, for en dom, han lader sig af berømme her til landstinget 3/8 sidst forleden skal have forhvervet, i hvilken han skulle have fanget en sigtelse og delsvidne magtesløs, som Erik Pedersen over ham skulle have forhvervet, for han skulle have slået hans hustru Maren Eriksdatter, hvilken dom ikke lyder endelig, menende fordi den burde magtesløs at være: så og efterdi samme tingsvidne ikke lyder ydermere, indtil sagen bliver blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hvis udlæg, for samme bøder ske skal, hjemfinder vi ham til sit herredsting.

(254)

** var skikket Baldser Linnert, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Christen Sivekær og Peder Christensen Stærk, borgere sst, for et vidne de til Holstebro byting 25/7 sidst forleden efter Baldser Linnerts ord skulle have forhvervet, og for en dom, de på Holstebro rådhus 20/8 næst forgangen over ham skulle have bekommet for fornævnte ord, han skulle have haft anlangende et brev, som Baldser Linnert skulle have ladet læse på fornævnte ting, og han med samme brev ville sig til bevise, Peder Stærk ham nogen gæld skyldig at være, hvilke ord han højligt benægter: så og efterdi Baldser Linnert siger sig ikke at have talt på Christen Sivekær og Peder Christensens ære eller lempe, da finder vi fornævnte vidne, dom og dele at være som de uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme.

(255)

** var skikket Baldser Linnert, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Christensen Stærk, borger sst, for han til Holstebro byting har ladet ham fordele 22/10 sidst forleden for noget flæsk, han skulle have fanget ham at forvare, så og noget regnskab som de imellem skulle have været, hvilken dele Baldser Linnert formener ikke lovlig at være, efterdi en part af samme flæsk formedelst ildebrand skulle være opbrændt med mere hans eget flæsk, hus og boskab, som samme tid blev opbrændt. så mødte Peder Christensen og fremlagde efterskrevne brev, hvori Jens Nielsen borgmester i Holstebro, Jens Nielsen Møborg byfoged, Jacob Madsen og Tomas Jensen rådmænd sst gør vitterligt, at eftersom Baldser Linnert og Peder Christensen Stærk, borgere sst, har givet deres sag på dem om al hvis iring og trætte, som dem imellem har været, da har de derpå kendt og afsagt, at de skal betale hverandre hvis deres breve indeholder, og så skal Baldser Linnert være forpligtet at gøre Peder Christensen regnskab for de 16 øksne, som er solgt i Holland, så vel for dem som for de andre, der blev solgt, også hvis andet indtægt og udgift, som de havde på både sider, at føre for borgmestre og råd til regnskab på dansk mål, som de kunne det forstå, dateret Holstebro 17/5 1606: så og efterdi Baldser Linnert findes efter borgmestre og rådmænd sigelse at være delt blevet, ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(257)

** var skikket Jens Nielsen i Nørgård i Idum sogn med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Rasmussen i Stovstrup for et vidne, han til Ulfborg herreds ting 3/8 sidst forleden forhvervet har, i sin mening at han samme dag på fornævnte ting skulle have fledført hans mor Kirsten Rasmuskone, som han skulle være værge for, og med samme vidne ville fravidne Jens Nielsen hans hustru Karen Rasmusdatter og hendes medarvinger deres rette arv, som de efter Kirsten Rasmuskone kunne tilkomme, uanseet Jens Rasmussen sig skulle have til forpligtet at give hans mor hendes livstid et ærligt og redeligt ophold. så mødte Jens Rasmussen og fremlagde efterskrevne vidne af Ulfborg herreds ting 3/8 sidst forleden, hvori Jens Rasmussen fledførte hans mor til Laurits Sørensen i Simonstrup og hendes datter. medfører samme vidne da at være fremkommet Laurits Sørensens åbne brev, hvori han fuldmægtig gør sin bror Jens Markorsen i Skibild at møde på Ulfborg herreds ting 3/8, eftersom hans hustrumor Kirsten Rasmuskone har ladet sig fledføre til ham: så og efterdi loven formelder at hvem, som sig vil fledføre, han skal først lovbyde sig og sine penge til dem, ham skulle arve, end forglemmer han det, da må de dele ham til sin egen frelse eller til dem selv, og efterdi ikke bevises Kirsten Rasmuskone at have lovbudt sig, førend hun sig til Laurits Sørensen fledført har, da kunne vi ikke kende fornævnte vidne lovligt, men finder det magtesløs

(258)

** var skikket Christen Nielsen i Mosgård og havde i rette stævnet Kirsten Ivers i Hjeding, Anne Iversdatter sst og Jens Sørensen ved Horne kirke for et vidne, de på Iver Graversen i Hjeding 11/7 1614 til Østerherreds ting vidnet har anlangende noget øksnekøb, hvilket deres vidne Christen Nielsen ved sin højeste ed skulle have benægtet, og samme vidne skulle være vildigt. disligeste havde stævnet Iver Graversen for en dom, han efter fornævnte vildige vidne skulle have forhvervet. så mødte Iver Graversen og fremlagde efterskrevne vidne af Østerherreds ting 11/7 1614, Kirsten Ivers, Iver Graversens hustru i Hjeding og deres datter Anne Iversdatter vidnede, at Iver Graversen solgte Christen Nielsen, som da var i Dejgård, fire øksne, og lovede ham for dem 32 daler, og samme tid tog han samme øksne med sig til Dejgård. dernæst blev fremlagt efterskrevne dom af Østerherreds ting 20/11 forgangen år, hvor Christen Nielsen blev tilfundet samme øksne at betale:
så og efterdi Christen Nielsen er tilkendt at fornøje Iver Graversen for 4 øksne, han af ham har bekommet, og igen at søge sine brødre, dersom han samme øksne til dem igen har opladt, såvel som og Søren Dejgård at tiltale Iver Graversen, dersom han i andre måder noget af dem har at fordre med rette, ved vi ikke videre i den sag at kunne dømme.

(259)

** var skikket Bolle Christensen i Styg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have hid i rette stævnet sandemænd i Lønborg birk, for de for noget tid siden til Lønborg birketing skal have ham vold oversvoret for bordag, han skulle have i været med Hans Skriver på Lønborggård, uanseet det ikke skulle være ham overbevist, at skulle have gjort nogen håndgerning på Hans Jensen skriver, formener samme sandemænd uret at have svoret, og deres ed og tov burde magtesløs at være. Frands Pedersen på velb Christoffer Gersdorff til Søbygård hans vegne havde hid stævnet Christen Pedersen i Vostrup og Peder Hansen i Lønborg, foged og skriver til Lønborg birketing for et opkaldsvidne på sandemænd, de forholder ham for, disligeste de otte tinghørere, som var skrevet samme dag og tid for deres sanding at vidne og bekende. så fremlagde Bolle Christensen efterskrevne brev, hvori forskrevne tinghørere bekendte, at de ikke samme dag så eller hørte, at Frands Pedersen i Tarm opkaldte sandemænd den dag over Bolle Christensen. dertil svarede Frands Pedersen, at som otte mænd ikke har vidnet deres vidne til tinge, og mente fordi at der ikke burde i fornævnte sag at dømmes, førend de otte mænds vidne til tinge blev beskrevet: da efter sådan lejlighed finder vi fornævnte otte mænd til deres værneting at komme, og der at vidne deres sanden i fornævnte sag, førend ved vi os ikke i hovedsagen at kunne dømme.

(261)

** var skikket Christen Nielsen, født i Lønborg, og havde stævnet Johan Reinholtsen, tjenende på Lønborggård, for et vidne han til Lønborg birketing 15/10 sidst forleden vidnet har, anlangende at han skulle have taget et får fra ham, hvilket han straks skulle have benægtet, disligeste havde stævnet Hans Madsen, tjenende på Lønborggård, for han i samme vidne skulle have vidnet, hvilke han formener at skulle være imod hinanden: så og efterdi samme vidne indeholder det ene vidnesbyrd Johan Reinholtsen at have vidnet, at Christen Nielsen tog samme får fra ham, og det andet vidnesbyrd har vidnet, at fornævnte får rykkede sig løs og løb ind i fårestien igen, så Christen Nielsen ikke bekom samme får, da findes vi fornævnte vidne og sandemændsed, derefter svoret er, ikke at komme Christen Nielsen til nogen forhindring.

(262)

** var skikket Åge Christensen i Vinkel på sine egne hans mors og søskendes vegne, som han er værge for, og havde hid stævnet Hans Kræmmer i Ballegård for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han her til landstinget skulle have forhvervet over to uendelige landstingsdomme, som Åge Christensen skulle have forhvervet, så og over en endelig hjemtingsdom, som Christen Jensen i Bjerregård dømt har, formeldende at ottende part Ballegårds ejendom, som samfrænder skulle have omstenet, burde salig Christen Skrivers arvinger at efterfølge, hvilke domme Åge Christensen formener ikke så nøjagtige at være, at de burde at komme ham, hans mor og søskende til nogen forhindring. herhos fremlagde Åge Christensen efterskrevne kontrakt, som velb salig Tomas Maltesen har gjort imellem Christen Skriver og Hans Kræmmer, dateret 12/9 1594, indeholdende Tomas Maltesen samme dag at have gjort en venlig kontrakt og forligelse imellem Christen Ågesen og Hans Christensen kræmmer om al den uenighed og trætte, som dem imellem har været om Ballegård og Brunsgård, som er blevet delt som efterfølger. dernæst fremlagdes efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 15/1 1599, hvori Hans Kræmmer lod læse og påskrive et papirbrev, dateret 6/4 1595, at samfrænder Christen Madsen i Hyldgård, Jens Lauritsen i Hovvinkel, Peder Kræmmer og Søren Christensen i Kvistgård, Jens Amorsen og Christen Jensen i Sindbjerg, Peder Pedersen i Dalgård, Iver Munk i Ørs på hans fars vegne, Jens Pedersen i Brunsgård og Poul Pedersen i Balleby har skiftet Ballegårds ejendom imellem Christen Skriver og Hans Kræmmer, som efterfølger: så efterdi for herredsfogden har været i rette lagt en kontrakt, som salig velb Tomas Maltesen til Tommerup imellem salig Christen Ågesen og Hans Kræmmer gjort har, at de ikke hverandre nogen trætte skulle påføre, for ham og har været bevist med samfrænders afsigelse dem at have tilskiftet Christen Skriver den sjette part af halv Ballegård, og Hans Kræmmer de tre parter af fornævnte halve gård, og han efter slig lejlighed har tildømt Christen Skrivers hustru og børn den ottende part af Ballegårds ejendom at efterfølge, mens fornævnte kontrakt og samfrænders ed står ved deres magt, da ved vi ikke imod samme dom at sige eller magtesløs dømme.

(267)

** (fortsat fra 235 ) enten slog eller skød Niels Jensen i Allerslev på Løftgårds mark den tid, Niels Jensen og Søren Eskesen var i bordag, og Karen Eskes havde fat på Niels Jensen, før de kom i bordag. så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet, de ikke skulle seet hvem, der slog eller skød Niels Jensen, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have

(268)

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup og havde stævnet Henrik Henriksen Splid i Kolding, herredsfoged i Brusk herred, for nogen tingsvidner, som han i langsommelig tid har ham forholdt, blandt andet om salig Mads Ebbesens gods: da efter skudsmål blev samme sag opsat til snapsting nu først kommende.

(269)

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup og havde i rette stævnet Peder Jensen i Dons, Niels Buck i Eltang, Poul Tordsen, borger i Kolding, med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting vidnet har med Søren Bertelsen i Dons, delefoged i Brusk herred, i den sag, som Søren Bertelsen intet skulle vedkomme 4/5 sidst forleden, at de skulle hos været 2/5 sidst forleden i den bondegård i Højrup, som Niels Ebbesens børn iboer, og da skulle Oluf Ebbesen have lovet, at han skulle ikke føre Niels Ebbesens børn jordtrætte på, hvilket ord og vidne Oluf Ebbesen højligt benægter ikke at have haft eller lovet, af den årsag at den, som bruger børnenes ejendom, tager fra Oluf Ebbesen af den brug og ejendom, som Oluf Ebbesen ---- at have til den halve gård, som Oluf Ebbesen iboer, og som hans forældre har haft og brugt for ham: da efter skudsmål blev samme sag opsat til snapsting nu først kommende.

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup og havde stævnet Mikkel Nielsen, Niels Jespersen med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting vidnet har 28/9 sidst forleden, og da at skulle have vidnet, at Oluf Ebbesen og hans forældre skulle have haft det engjord, som ligger i Niels Espensens skovskifte, for de skulle give halvparten i ydehø af deres gård og ejendom, hvilket Oluf Ebbesen hårdeligt benægtet, at han eller hans forældre aldrig det at have gjort: da efter skudsmål blev samme sag opsat til snapsting landsting først kommende.

(271)

** var skikket Gertrud Nielsdatter i Sædding hendes visse bud Laurits Nielsen i Bindesbøl og havde i rette stævnet Jens Christensen i Kastkær og Niels Christensen, født i Kammersgård, for et vidne de til Vesterherreds ting 21/9 sidst forleden med Laurits Mikkelsen i Bork vidnet har, anlangende de skulle have hos været i Sædding til Niels Mikkelsens i den uge efter Riber marked 1615, og der at have hørt og seet, at Niels Mikkelsen og Gertrud Nielsdatter skulle have købt ved, og da seet at Niels Mikkelsen og Jens Christensen i Sædding skulle have talt Gertrud Nielsdatter nogen pending til, hvilket deres vidne Gertrud Nielsdatter benægter, at hun aldrig har solgt Niels Mikkelsen nogen gæld eller gode: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(272)

7/12 1616.

** var skikket Jens Barfoed i Lydum hede hans visse bud Lars Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet velb fru Karen, salig Peder Munks efterleverske, for en gård, hendes salig husbond Peder Munk skulle have købt af fru Karen Nielsdatter, som boede i Trabjerg, og samme gård at være liggende i Nissum sogn, som Jens Dal iboer, formenende at fru Karen Nielsdatter skulle ingen magt have til at sælge hendes børns fædrene gods. disligeste havde stævnet fru Karen, salig Peder Munks, for nogen efterstående arv, som hans hustru og hendes søskende skulle have tilfaldet efter deres salig farsøster fru Gertrud Olufsdatter, som døde i Staby kærgård. nu mødte Niels Jensen i Bostrup og fremlagde efterskrevne skøde af Ulfborg herreds ting 22/8 1607, som bemelder velb fru Karen Nielsdatter i Hellum og hendes søn Oluf Simonsen gjorde Peder Munk skøde på en bolig, liggende i Nissum sogn, som Jens Christensen da påboede: så og efterdi fornævnte fru Karen Nielsdatter er en adelsperson, og hun samme skøde for ting og dom gjort har, da ved vi os ikke dommer over den at være.

(273)

** var skikket velb jomfru Margrete Bille Eriksdatter til Donslund hendes visse bud Niels Roersen og havde stævnet Mads Nielsen, barnfødt i Vorbasse, som hende i nogen år og rum tid skulle have tjent på hendes gård for en skrædder, men nu for nogen tid siden imod hendes minde skulle være heden draget og bortvigt, og ikke han skal have opsagt sin tjeneste eller bekommet nogen afsked, formenende ham imod gårdsretten at have gjort og burde derfor straffes. dernæst fremlagde Niels Roersen efterskrevne tingsvidne af Slavs herreds ting 8/7 næst forgangen, og derhos berettede Niels Roersen, at han har forhvervet to uendelige domme her til landstinget 20/10 og 23/11 sidst forleden, i hvilke Mads Nielsen er tilfundet imod gårdsretten at have gjort og bør derfor at straffes: så efterdi Mads Nielsen sig endnu som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi Mads Nielsen skrædder imod gårdsretten at have gjort og bør derfor at straffes som vedbør.

(276)

** var skikket Jep Bertelsen i Åsted og havde i rette stævnet Laurits Sørensen, byfoged i Varde, for han til Varde byting 4/11 skulle have stedt fylding på sandemænd til at sværge og gøre volds lovmål over ham for gæld, han skulle være Niels Andersen Hedbo, borger i Varde, pligtig efter hans salig fars regnskabsbogs indhold: efter skudsmål blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende.

(277)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på hr Jens Madsen, nu boende i Viborg, hans vegne hans visse bud Michael Jensen i Hammerum og havde i rette stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han til Hammerum ting 10/2 dømt har, og der kvitdømt Jens Nielsen i Hollingholt for en håndskrift, som hr Jens Madsen for nogen år siden har antvortet ham at skulle indkræve hans gæld efter, og herredsfogden har kvitdømt Jens Nielsen for fornævnte håndskrifter efter tre vildige personers seddel, som er Jens Nielsens egen svoger og egen søn, og samme hjemgjorte seddel formelder, at Jens Nielsen skulle have givet hr Jens Madsen nogen pending for nogen håndskrifter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(278)

** var skikket Oluf Jensen, barnfødt i Frølund, nu værende i Lund hans visse bud Mikkel Jensen i Hammerum og havde hid i rette stævnet Mikkel Jensen i Snejbjerg med flere sst for et vidne, de for nogen år siden med deres brev og segl skulle have vidnet med Kirsten Nielsdatter, barnfødt der sst, og da at skulle have vidnet, at salig Jens Nielsen, som boede i Frølund, skulle have haft noget arv og gods efter hendes salig far Niels Tøgersen, som boede og døde i Snejbjerg, og der med deres vildige vidne og bænkebrev ville påvidne ham og hans søskende en stor gæld at udgive, og ikke Kirsten Nielsdatter skulle have krævet samme gæld til rette trøndingsdag eller i mange år derefter, og samme vidne skulle være vidnet på en død mand mange år efter hans afgang, menende samme bænkebrev ikke burde nogen magt at have. disligeste havde stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han efter samme tingsvidne dømt har, og tildømt Jens Nielsens børn og arvinger en stor pendings udgift, menende samme dom burde magtesløs at være og ikke komme Oluf Jensen eller hans søskende til hinder eller skade. så og stævnet Hans Hansen og Kirsten Nielsdatter, som samme vidne forhvervet har: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(279)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde i rette stævnet Kirsten Jepsdatter i Nebel, for hun til Kærgård birketing 1/11 sidst forleden skulle have bekendt, at Laurits Mikkelsens bror salig Niels Mikkelsen i Sædding skulle være far til det barn, som hun sagde sig at rede til barsel med, uanseet at Kirsten Jepsdatter skulle være i sognet med Niels Mikkelsen, og hun ikke skulle have slig gerning bekendt den tid, han levede, endog han i lang tid skulle have ligget på sin sotteseng, og samme bekendelse ikke skulle være gjort, førend salig Niels Mikkelsen var ved døden afgået: da efter skudsmål blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende.

(280)

21/12 1616.

** var skikket Anne Jensdatter, barnfødt i Hvolby i Råsted sogn, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have hid stævnet Rasmus Jensen, født i Køl i Idum sogn, for et vidne, han til Ulfborg herreds ting nu om sankt hans dags tide vidnet har, anlangende Anne Jensdatter skulle have lovet Mette Jensdatter, Christen Skrivers hustru i Øgelstrup, at tjene hende i dette år. disligeste havde og da hid stævnet Sidsel Jensdatter Svenstrup i Vinding sogn for et vidne, som hun med hendes brev samme dag om samme tjeneste vidnet har, hvilket vidne Anne Jensdatter hårdeligt benægter, men at have været sted med Jens Eskesen i ---- : da efterdi samme sag tilforn har været hid stævnet, og Christen skrivers skudsmål da er gjort, og ikke fornævnte vidnesbyrd eller Christen Skriver nu er mødt nogen gensigelse derimod at gøre, da finder vi samme vidner og dele magtesløs at være, og ikke at komme Anne Jensdatter til hinder eller skade.

(281)

** var skikket Gertrud Nielsdatter i Sædding hendes visse bud Bolle Christensen i Styg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende at have hid stævnet Jens Christensen i Kastkær og Niels Christensen, født i Kammersgård, for et vidne de til Vesterherreds ting 21/9 sidst forleden med Laurits Mikkelsen i Bork vidnet har, anlangende de skulle have hos været i Sædding til Niels Mikkelsens i den uge efter Riber marked 1615 og der at have hørt og seet, at Niels Mikkelsen og Gertrud Nielsdatter skulle have købt ved og da seet, at Niels Mikkelsen og Jens Christensen i Sædding skulle have talt Gertrud Nielsdatter nogen pending til, hvilket deres vidne Gertrud Nielsdatter benægter, at hun aldrig har solgt Niels Mikkelsen nogen gæld eller gode: da efter skudsmål er samme sag opsat til snapslandsting først kommende.

(282)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på hr Jens Madsen, nu boende i Viborg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han til Hammerum ting 10/2 dømt har, og der kvitdømt Jens Nielsen i Hollingholt for en håndskrift, som hr Jens Madsen for nogen år siden har antvortet ham at skulle indkræve hans gæld efter, og herredsfogden har kvitdømt Jens Nielsen for fornævnte håndskrifter efter tre vildige personers seddel, som er Jens Nielsens egen svoger og egen søn, og samme hjemgjorte seddel formelder, at Jens Nielsen skulle have givet hr Jens Madsen nogen pending for nogen håndskrifter, og formener Knud Gyldenstjerne fornævnte herredsfoged deri uret at have gjort, og samme hans dom magtesløs at være: da efter skudsmål blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende.

(283)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde hid i rette stævnet Laurits Christensen og Erik Pedersen i Egelund for adskillige benægtelser med oprakte fingre og ed, de gjort har, som med tingsvidne er at bevise, hvilke samme benægtelser er til landstinget ved magt dømt, menende at samme deres benægtelse bør løgnagtige og falske at være, hvorpå han her til landstinget har forhvervet to uendelige domme: da efter skudsmål blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende.

(1)

18/1 1617.

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær og havde hidkaldt sandemænd af Ginding herred om hærværk at sværge over Christen Andersen, barnfødt i Odens, for en dør, han skulle have nedslået i Kisum på Niels Smeds hus, han iboer, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Ginding herreds ting 5/12 sidst forleden, hvori efterskrevne vidnede, at på mandag var 14 dage da var de til Niels Smeds i Kisum og da så, at Niels Andersen kræmmer, barnfødt i Odens i Salling, han udæskede Niels Smed af sit hus, og stak i Niels Smeds dør og stak døren af hængslet: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Christen Andersen kræmmer hærværk over.

 (2)

** var skikket Jens Christensen i Årup og Mikkel Mikkelsen i Finderup og havde i rette stævnet Maren Olufsdatter, Kirsten Olufsdatter, Johanne Olufsdatter og deres medsøskende, født i Finderup, for de lader stævne på et pant og gældsbrev, lydende på 200 daler, som deres salig far Oluf Jensen, som døde i øster Finderup, skulle være Christen Jensen og Bend Jensen sst pligtig, der han ved døden afgik, og han dem for samme 200 daler skulle have til et brugeligt pant påsat en halvgård i Finderup, som skulle være hans rette bondeeje, så det har fulgt Christen Jensen og Bend Jensen i langsommelig tid efter pantebrevets indhold, indtil nu fornævnte folk ville samme pant og gældsbrev have magtesløs gjort, hvilket Jens Christensen og Mikkel Mikkelsen formener at skulle være imod retten, og efterdi fornævnte folk, salig Oluf Jensens børn og arvinger, nu skulle tage ved arv, da formener de, at samme arvinger burde at betale hans rette gæld efter lovens i den første bogs 26. kapitel, og hvis de ikke ville indgå samme 200 daler at betale, da formener Jens Christensen og Mikkel Mikkelsen at de burde at beholde samme pant, indtil det bliver dem lovligt afløst: da efterdi samme sag ikke til herredsting at være ordelt, da finder vi den did at komme og der gå om, hvis lov og ret er.

(4)

** var skikket Christen Sørensen i Randbæk på Maren Olufsdatter i Lem kærgård, født i Finderup og hendes søster Kirsten Olufsdatter, født i Ringkøbing, Johanne Olufsdatter i Fåreby, Kirsten Olufsdatter i Langergård og Anne Olufsdatter i Fåreby og deres børn deres vegne med en opsættelse her af landstinget 13/11 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet Mikkel Mikkelsen i øster Finderup og Jens Christensen sst for et ulovligt pantebrev, som ikke til tinge skulle være gjort, eller nogen af medarvingerne skulle have samtykket med, som de dog alligevel skulle ville tilholde dem den halve bondegård i Finderup, som salig Oluf Jensen fradøde, som skulle have været deres oldefars, og efterdi loven medfører i den første bogs 14. kapitel, at om en far sælger eller givet et barn noget i hænde, da må han ej nægte de andre, hvorfor Christen Sørensen formener, at salig Oluf Jensen måtte ikke med sit brev og segl sælge eller give et af hans børn, ved navn Jens Olufsens barn, som pantebrevet pålyder, så meget, at de andre hans børn skulle derved blevet arveløs, som skulle være imod loven, og formener dem at have besværget deres gamle oldefar til at gøre fornævnte pantebrev på en arvesvig, og ikke han skulle have fanget nogen pending af dem den tid, samme brev skulle være gjort, menende derfor samme pantebrev burde magtesløs at være. nu mødte Mikkel Mikkelsen og Jens Christensen og fremlagde efterskrevne pantebrev, dateret øster Finderup pinsedag 1588, i hvilket Oluf Jensen kendes sig skyldig at være Christen Jensen og Bend Jensen i øster Finderup 200 sølv enkende jochimsdaler, som gangbare er til Lübeck og Hamborg og overalt i Danmarks rige, som de ham venligt samtlige i hans nød og trang lånt og forstrakt har, for hvilke 200 daler han dem pant og en fri brugelighed pantsat den halve gård i øster Finderup, som han selv og Christen Jensen og Bend Jensen påboer, som de skulle have i 40 år uigenløst, og siden til så længe de eller deres arvinger igen finger fornævnte 200 daler i rede pending: så og efterdi loven formelder, bonden må sælge sin egen jord hvem som han vil, om han lovbød det tre ting, og skøder han førend han lovbyder, da må hans næste frænder det efterkalde, og efterdi fornævnte pantebrev, som lyder på fornævnte bondegård, ikke til tinge er gjort, eller fornævnte gods at være lovbudt, da finder vi samme pantebrev, så vidt som det ejendom anlangende, magtesløs at være, og efterdi samme dom er funderet på fornævnte pantebrev, som nu er undersagt, da bør den ingen magt at have.

(6)

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da at have hid i rette stævnet Mikkel Nielsen, Niels Jespersen med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting vidnet har 28/9 sidst forleden, og da at skulle have vidnet, at Oluf Ebbesen og hans forældre skulle have haft det engjord, som ligger i Niels Ebbesens skovskifte, for de skulle give halvparten i ydehø af deres gård og ejendom, hvilket Oluf Ebbesen hårdeligt benægtet, at han eller hans forældre aldrig det at have gjort, menende samme vidne burde magtesløs at være. så mødte Jens Tordsen i Højrup og fremlagde efterskrevne vidne af Brusk herreds ting 28/9 sidst forleden, Mikkel Nielsen i Hørup at have vidnet, at i 20 år da var det engjord, som ligger i Niels Ebbesens skovskifte, brugt til den gård Oluf Ebbesen iboer, og da har Oluf Ebbesen givet halvparten ydehø ved Niels Mikkelsen sst til Koldinghus. og derhos samme vidne med at bekræfte fremlagde Jens Tordsen efterskrevne vidne af Brusk herreds ting 1558 den lørdag efter visti et modesti, hvori efterskrevne vidnede, at de hos var i Højrup den tid, Ebbe Madsen havde ladet Peder Gregersen stævne til landsting over en venlig forligelse imellem Peder Gregersen på den ene og Mads Hansen og hans søn Ebbe Madsen på den anden side, og da blev de forligt om den jord og ager liggende til den gård, de iboer. dernæst blev fremlagt efterskrevne vidne af fornævnte ting 1559 den næste lørdag efter visti et modesti, indeholdende at velb Poul Huitfeldt, lensmand på Koldinghus, samtykkede den forligelse, som var gjort imellem Mads Hansen i Hørup på den ene og Peder Gregersen sst på den anden side om den gård og ejendom, som de da iboede. i lige måde fremlagde et vidne af fornævnte ting 1562 lørdag næst efter ascensiones christi, som indeholder Ebbe Pedersen i Hørup bestod, at han bepligtede sig at han ville holde den forligelse, som nogen tid siden blev gjort imellem hans far Peder Gregersen og fornævnte Ebbe Madsen og hans far Mads Hansen om den gårds bygning og landgilde, som de iboede. herhos fremlagde et vidne af fornævnte ting 25/7 1612, meldende at Oluf Ebbesen i Højrup bepligtede sig at ville udgive hvis kongelige tynge af den trending, han bruger, Niels Ebbesen uden skade: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd nu ikke er mødt og med helgens ed og oprakt finger været deres vidne bestendig, og fornævnte vidne med andre vidner bestyrkes, da ved vi ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(9)

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet Peder Jensen i Dons, Hans Ravn sst, Niels Buck i Eltang, Peder Iversen i Møsvrå, Peder Sørensen sst og Poul Tordsen, borger i Kolding, for et vidne, de til Brusk herreds ting 4/5 sidst forleden med Søren Bertelsen i Dons, delefoged i Brusk herred, vidnet har, anlangende de skulle have hos været i Højrup 2/5 sidst forleden i den bondegård, som Niels Ebbesens skulle ibo, og der skulle Oluf Ebbesen havde lovet, at han ikke skulle føre Niels Ebbesens børn nogen jordtrætte på, hvilket vidne Oluf Ebbesen hårdeligt skulle have benægtet, menende samme vidne burde magtesløs at være. så mødte Søren Bertelsen og fremlagde efterskrevne vidne af Brusk herreds ting 4/5 sidst forgangen år: så og efterdi Oluf Ebbesen ikke samme løfte for ting og dom har indgået, og da straks tingsvidne efter taget, og ikke han det vil være bestendig, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(10)

** var skikket Oluf Ebbesen i Højrup og havde i rette stævnet Søren Bertelsen i Dons, delefoged i Brusk herred, for han skal have ladet ham fordele til Brusk herreds ting efter en forpligt, Oluf Ebbesen skulle have gjort Søren Bertelsen for en eg, han skulle have hugget i Højrup skov, og ikke det skulle være bevist, hvad samme eg skulle være på kronens eller bondens, og beretter Oluf Ebbesen, at han skulle have gjort samme forpligt, på det han ikke ville være i trætte med velb Casper Markdanner, lensmand på Koldinghus: så og efterdi Oluf Ebbesen efter hans egen forpligt er delt blevet, ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(11)

** var skikket Bertel Tygesen i Eltang og havde hid i rette stævnet Mads Bertelsen, tjenende Bertel Hansen sst, for en årfejde, han skulle sig af berømme at skulle have forhvervet over Bertel Tygesen for det sår og skade, han skulle have gjort ham i hans højre hånd og i hans ben på pinsedag sidst forleden på Eltang gade. så mødte Mads Bertelsen og fremlagde efterskrevne vidne af Brusk herreds ting 20/7 sidst forleden, otte mænd vidnet har, at de så og hørte samme dag, at Bertel Tygesen i Eltang med Tyge Pallesen, hans far, og hans bror Morten Tygesen sst og Anders Nielsen, borger i Kolding, stod alle lydeligt for tingsdom med deres vilje og samtykke og med sammenlagte hænder og gjorde Bertel Hansen i Eltang på sine egne og på sin hustru Mette Bertels og på hans hustrus bror Mads Bertelsens vegne en fuld, tryg, fast, evig årfejde for al det sår og skade, badskærløn, kost og tæring, så det skal være en venlig og vel forligt sag på begge sider: så og efterdi samme årfejde findes for ting og dom at være gjort, og straks tingsvidne efter taget, og loven formelder, at tingsvidne så stærkt at være, at der ej må lov imod gives, da finder vi ikke imod fornævnte årfejde at sige eller magtesløs dømme.

(13)

** var skikket Tomas Andersen i Døstrup og havde i rette stævnet Peder Tygesen i Randerup, foged i Lø herred, for en dele, han over Tomas Andersen 19/10 sidst forgangen udstedt har, og ikke Tomas Andersen for samme dele skulle have fanget lovligt varsel: så og efterdi delsvidne medfører, Tomas Andersen at have bekendt sig 13/7 sidst forleden for fornævnte dele at have fanget varsel, dog findes i fornævnte delebrev ham at være delt 19/10 dernæst efter, som beregnes fornævnte varsel at være 14 uger, og i så måde ikke på fersk fod forfulgt, da finder vi samme delebrev magtesløst at være.

(14)

** var skikket Peder Tygesen i Randerup hans visse bud Hans Hansen i Kringlum og havde stævnet efterskrevne vidnesmænd for et vidne, de 14/12 sidst forleden til Lø herreds ting vidnet har, eftersom de af Peder Tygesen skulle have været tilspurgt, om nogen af dem vidste eller at have hørt om den nye reces, førend Hans Hansen havde beligget hans datter Anne Pedersdatter i Randerup, og eftersom ingen af dem vidste det, formener samme vidne ved din fuldmagt at blive: så efterdi ingen beskyldning imod fornævnte vidne er fremkommet, ved vi ikke imod det at sige eller magtesløs dømme.

(15)

** var skikket Peder Hansen i Mjolden hans visse bud ---- Pedersen og havde i rette stævnet efterskrevne tolv mænd, for de nogen tid forleden skal have stået og kendt fornævnte Peder Hansen at give mere skyld af noget stykker bønderjord, end som hans far og farbror for ham af gammel tid skulle have givet, og formener, eftersom Jens Nielsen i Mjolden skal have hjemlet varsel for samme vidne i stedet for hans far Niels Jørgensen, at samme syn og vidne burde magtesløs at være: så og efterdi samme sag tilforn har været i rette, og den da er hjemfundet til tolv mænd at skulle forfare hvad skyld, der burde af fornævnte ejendom at udredes, og Hans Pedersen på sin fars vegne ikke her nu vidste andre mænd ---- i fornævnte tolv mænds sted, eftersom det ham tilbudt er, at opnævne, da ved vi ikke imod fornævnte tolv mænds sigelse at sige eller magtesløs at være.

(18)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, og havde i rette stævnet Jens Sørensen i øster Bølling, for han i denne høst sidst forleden skulle have med sit kvæg og fæmon ladet drive og trække og æde af afgrøden af en hans tjener, Niels Jensen i Hannerup, hans gårds enge østen og norden Bølling å. så fremlagde Ulrik Sandberg efterskrevne dom af Bølling herreds ting 2/11 1590, i hvilken fogden ikke har vidst andet at sige, end Søren Pedersen var jo forpligtet at hegne Jens Olufsens og Gøde Christensens enge. herhos fremlagde efterskrevne synsvidne af fornævnte herredsting 7/10 sidst forleden, angående skade på Niels Jensens og Christen Pedersens enge, liggende østen Bølling å, kaldes Bredeng. derefter blev fremlagt efterskrevne dom af fornævnte herreds ting 2/12 sidst forleden, i hvilken Jens Sørensen blev tilfundet at udlægge og bøde for samme afgrøde efter synsvidnes lydelse: så og efterdi Ulrik Sandberg og sognepræsten ikke for fornævnte synsvidne har fået varsel, da finder vi samme synsvidne magtesløs at være, og efterdi nu fremlægges en herredstings dom, fornævnte Søren Pedersen at være forpligtet at hegne Jens Olufsens og Gøde Christensens enge, og med synsvidne bevises, Niels Jensen på samme enge at have fået skade, hvilket syn står ustævnet og ved sin fuldmagt, og fornævnte herredsfoged Erik Pedersen sin dom derefter har funderet, ved vi ikke imod samme domme at sige eller magtesløs dømme.

(23)

** var skikket Jens Joensen på Vejbjerg og havde i rette stævnet Peder Jensen i Brunsgård, for han skulle have ladet ham fordele for gæld, han skulle være ham skyldig, disligeste for en uendelig dom, som han i samme sag skulle have forhvervet, endog Jens Joensen benægter sig ikke at skulle være ham skyldig. disligeste at have stævnet Mette Nielsdatter i Brunsgård og Laurits Madsen, tjenende på Kvistrup, for et vidne de til Skodborg herreds ting vidnet har den næste lørdag for vorfrue dag midsommer, at Jens Joensen skulle have taget tømmen af Peder Jensens øg, der hun kom kørende og spildte øl og mad, så og taget to forke af vognen: da efter flere ord og tale dem imellem var, blev Peder Jensen og Jens Joensen her i dag med sammenlagte hænder venlig og vel forligt, at Jens Joensen skal give Peder Jensen sine forke og andet, som ham blev frataget, og for hvis gæld, som Peder Jensen har hos han fordrer, skal han give ham tre sletdaler.

(24)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da efter anden opsættelse at have i rette stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for en dom, han 5/9 sidst forleden til Nørherreds ting imellem Laurits Nielsen og Hans Mikkelsen, skriver på Lundenæs, på hans husbond velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup hans vegne dømt har, ham at have ---- Laurits Nielsen fra sin lov og værn, som han skulle have tilbudt at ville give, imod den løgnagtige sigtelse, som en kvinde Kirsten Nielsdatter, født i sønder Bork, 18/7 næst forleden til fornævnte herredsting på ham skulle have gjort, at han skulle være hendes barnefar. og nu i dag havde Laurits Nielsen hid stævnet hr Niels Iversen i sønder Bork for et brev og vidne, han skulle have udgivet, det Anne Hansdatter, Jep Mouridsens hustru, skulle have bekendt for ham, da hun tilforn bar Kirsten Nielsdatters barn til dåben, og Kirsten da skulle have udlagt Laurits Nielsen at skulle være far til den, endog Laurits Nielsen ikke for samme brev og vidne skulle have fanget varsel. disligeste fremlagde efterskrevne dom af fornævnte herredsting 5/12 sidst forleden, som så besluttes at efterdi med tingsvidne bevises, at Laurits Nielsen og Kirsten Nielsdatter at være i andet og tredje led beslægtet, og Kirsten Nielsdatter i hendes barnefødsels tid skulle have udlagt Laurits Nielsen for hendes barnefar, uanseet det kunne gå ud over hendes eget liv efter KM recesses formelding, dersom hun ikke rømte, da vidste fogden ikke at finde Laurits Nielsen til sin lov derfor, medens samme vidne stod ved magt: så og efterdi der tillades i lovens anden bogs 18. kapitel, at den som bliver sigtet for lønleje, må lovværge sig, og efterdi Kirsten Nielsdatter har beskyldt Laurits Nielsen for hendes barnefar, har han tilbudt sin lov og værn at ville edle, at han ikke er hendes barnefar eller haft nogen legems omgængelse med hende, og endnu i dag samme sin lov og værn tilbyder, da finder vi ham på torsdag først kommende 6 uger til Nørherreds ting samme lov at edle, og fornævnte vidner og dom da ikke forhindrer ham på fornævnte lov at give, om han ellers edle kan.

(28)

** var skikket Christen Clemendsen i Kyvling og Christen Christensen sst på deres egne og Anders Pedersens vegne og havde i rette stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl og Frands Pedersen ---- i Tarm, for de har frafundet dem deres vidner og syn, som de ville have haft over en vej, som løber fra deres gårde og sønder på ad Kyvling ager, og over en tofteled, som Anders Christensen i Kyvling skulle have ladet sætte i samme vej, og Anders Christensen fem gange til tinge skulle have ladet gøre sit skudsmål, og Laurits Nielsen i samme skudsmåls dom har frafundet Christen Clemendsen, Anders Pedersen og Christen Christensen hvis syn og vidner, som de havde ladet varsel for give: så og efterdi Laurits Nielsen og Frands Pedersen ikke efter adskillige skudsmål og opsættelse har taget sagen til dem, og dem i så måder deres ret at være spildt, ved vi ikke andet derom at sige, end Laurits Nielsen og Frands Pedersen har jo dem deri forseet og bør derfor at igen at give Christen Clemendsen, Anders Pedersen og Christen Christensen hvis skellig billig kost og tæring, de derfor lidt og gjort har.

(31)

** var skikket Hans Hegelund, skolemester i Holstebro, hans visse bud Christen Kær, borger der sst, og havde i rette stævnet efterskrevne sandemænd og borgere her sst for en vold, de ham til Holstebro byting 17/12 sidst forleden oversvoret har for nogen ord og trætte, som Hans Villadsen, borger sst, og ham skulle have imellem været, uanseet Hans Villadsen skulle have indkommet i Hans Hegelunds eget hus med rådden råd og forsæt og overfaldet ham og hans gæster i hans skolehus: så og efterdi det bevises, Hans Villadsen at være indkommet i Hans Hegelunds hus, ham der overfaldet, sønderrykket hans krave og trøje, og sandemænd fordi har Hans Villadsen vold oversvoret, ved vi ikke imod deres ed at sige eller magtesløs dømme, men den ed, som sandemænd derimod over Hans Hegelund svoret har, at være som den usvoret var og ikke at komme Hans Hegelund til hinder eller skade.

(33)

** var skikket Christen Jensen Juul i Torsted sogn hans visse bud Claus Nielsen, ridefoged til Vosborg, og havde stævnet Christen Vilsen i Brendgård for to pantebreve. (sag overstreget)

(34)

** var skikket Simon Christensen, borger og rådmand i Lemvig, hans visse bud Svend Christensen, rådmand sst, og havde hid stævnet Jens Tordsen, borger sst, for en ager han kender sig at have nogen ret til efter et tingsvidne af Lemvig byting 22/1 1613, formeldende at samme ager skulle være Jacob Tordsens formand salig Jep Pedersen og Peder Jepsen udlagt for børnepenge ud af Simon Christensen hans formand salig Jens Sørensens bo, som skal være død mange år, førend de derom vidnet har, og ikke de i nogen måder forklarer, hvad ageren skulle være ham til vurderet for. så fremlagde Svend samme dom her af landstinget 13/3 1613, i hvilken samme vidner findes magtesløs at være og ikke at komme Simon Christensen til hinder eller skade, og formente Svend Christensen samme dom ret at være. (fortsættes på 36)

(35)

** var skikket Simon Christensen, borger og rådmand i Lemvig, og havde stævnet Jacob Tordsen, borger i Lemvig, hans visse bud havde stævnet Simon Christensen rådmand. (sag overstreget)

(36)

** (fortsat fra 34) hertil svarede Søren Nielsen og fremlagde efterskrevne vidne af Lemvig byting 22/1 1613: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet, om fornævnte agre skulle være udlagt til Jep Pedersen og hans hustrusøn Peder Jepsen, og ikke de har vidnet på fersk fod eller med noget skiftebrev da taget og forhvervet, der udlægget skulle være sket, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have.

(37)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Mikkel Jensen i Hammerum på hr Jens Madsen, boende i Viborg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget 21/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 10/2 sidst forleden dømt har og kvitdømt Jens Nielsen i Hollingholt for en håndskrift, som Jens Madsen for nogen år siden skulle have antvortet ham at skulle indkræve hans gæld, og herredsfogden har kvitdømt Jens Nielsen for fornævnte håndskrifter imod hans udgivne brevs indhold. disligeste havde i rette stævnet Josua Jensen i Hollingholt og hans medfølgere for et hjemgjort bænkebrev, han med sin far Jens Nielsen udgivet og vidnet har, og dermed ville kvit vidne ham imod sit udgivne brevs indhold: så og efterdi Jens Lauritsen, Maren Nielsdatter og Josua Jensen deres seddel ikke findes til tinge at være vidnet, da finder vi fornævnte seddel magtesløs at være, og Frands Nielsens dom, i den artikel Jens Nielsen at skulle være kvit for den tredje håndskrift, ingen magt at have.

(39)

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jep Olufsen i Tranbjerg og havde i rette stævnet hr Christen Sørensen i Janderup præstegård for et skiftebrev eller vurderings vidne, han lader sig af berømme, at skal have ladet forhverve til Vesterherreds ting, anlangende hvis gods, som hans børn efter deres salig mor Sidsel Olufsdatter skulle være tilfaldet, uanseet det hans tjener Jep Olufsen, som skal være fornævnte børns morbror og rette værge, ikke for samme vidne skulle have bekommet varsel, og satte i rette og fornævnte skifte og vurdering burde magtesløs at være. så mødte Bolle Christensen i Styg og fremlagde efterskrevne vidne af Vesterherreds ting 1614, i hvilket vurderingsmænd vidnede, at de 16/5 1614 var i Janderup præstegård for at vurdere og sætte hr Christen Sørensens bo efter hans salig hustru Sidsel Olufsdatters død, og da vurderede de efterskrevne guld, sølv, klæder, fæmon, redskab, korn med videre: så og efterdi vurderingsmænd, som samme gods vurderet har, ikke er stævnet, ved vi ikke derom at dømme, førend de og lovligt stævnes og kaldes.

(41)

** var skikket Laurits Jepsen i Fåborg hans visse bud Jep Olufsen i Tranbjerg og havde i rette stævnet Mads Jensen Gejsing, borger i Kolding, for et brev, han lader sig af berømme, lydende blandt andet, som han mener, at Laurits Jepsens far Jep Lauritsen i Fåborg skulle have givet Mads Jensen et brev på hans søn Laurits Jepsens vegne på 162 daler. så fremlagde Mads Jensen Gejsing efterskrevne brev med 7 segl at være forseglet, lydende at efterskrevne gør vitterligt at de i dag var forsamlet i Mads Jensen Gejsings hus i Kolding 3/12 1616 over en venlig kontrakt imellem Mads Jensen Gejsing, borger i Kolding, og Jep Lauritsen, boende i Fåborg, anlangende om den ulykke desværre Jep Lauritsens søn Laurits Jepsen, korporal under kaptajn Anders Ørns kompagni, er ikommet og skudt Mads Jensen Gejsings far Jens Madsen i Gejsing ihjel ud af våde, da er de derom forligt, at Jep Lauritsen skal give Mads Jensen for samme vanlykke sin bod 162 gode daler i mønt, som han bepligter sig og sine arvinger at betale: så og efterdi Laurits Jepsens far Jep Lauritsen selv samme brev har forseglet, ved vi ikke det ikke at imodsige.

(43)

** var skikket Niels Lauritsen i Urup og Mikkel Nielsen sst og havde i rette stævnet Christen Lauritsen i Vium for et synsvidne, han til Nørherreds ting 7/7 1614 skulle have forhvervet på hvis bygfældighed, som skulle være på Viumgård, formenende dem at de skulle være forpligtet det igen at oprette. så blev i rette lagt efterskrevne vidne af Nørherreds ting 7/7 1614, anlangende syn på Viumgårds brøstfældighed: så og efterdi at Niels Lauritsen og Mikkel Nielsen flyttede fra bemeldte gård, og salig jomfru Margrete Kruse den annammede, da ikke bevises hende på samme gårds bygfældighed at have anket eller påtalt, men nu gøres bevisligt med hendes egen søster og andre adelspersoners kundskab, at Margrete Kruse takkede dem godt i alle måder, da finder vi samme synsvidne og dom, derefter gået er, ikke at komme Niels Lauritsen eller Mikkel Nielsen til nogen forhindring

(46)

** var skikket Jens Eskesen i Næsbjerg præstegård og havde i rette stævnet Niels Tomasen, borgmester i Varde, for en sag, han skulle have sig tiltaget på Christen Nielsens vegne i Orten, anlangende 3 ørter rug, som Jens Eskesen skulle have lovet Christen Nielsen efter et tingsvidnes lydelse, som skulle være magtesløs fundet her til landstinget, som skulle være med dom at bevise og som Niels Tomasen der udover ville tvinge ham til en voldgift efter en seddels lydelse. dernæst havde og hid stævnet Claus Nielsen i Orten og hans medbrødre for et vidne, de til Vesterherreds ting vidnet har, anlangende de tre ørter rug, de omtrætter, og beskylder samme vidne at Claus Nielsen skulle være Christen Nielsens bror, som samme vidne forhvervet har: så og efterdi Jens Eskesen ikke samme voldgift for ting og dom har indgået, eller fornævnte voldgifts seddel samtykket eller forseglet, og benægter sig ikke at have lovet Christen Nielsen samme korn, som på ham vidnet er, og det ikke med hans brev og segl bevises, da finder vi samme seddel og afsigelse, derefter ganget er, så og fornævnte vidne og herredsfogeds dom ingen magt at have.

(49)

** var skikket Christen Jensen Juul i Torsted sogn hans visse bud Claus Nielsen, ridefoged til Vosborg, og havde i rette stævnet Christen Vilsen i Brendgård for to pantebreve, han Christen Juul 17/10 sidst forleden gjort har, det ene på halv Brendgård, Christen Vilsen og Niels Nielsen påboer. det andet på halv Ristoft, Christen Nielsen og Anne Ludvigsdatter påboer, hvilke pantebreve Christen Juul formener lovligt og ret at være gjort, og fremlagde Claus Nielsen efterskrevne to pantebreve af Hind herreds ting 17/10 sidst forleden, og Peder Nielsen i Viborg på Christen Vilsens vegne fremlagde efterskrevne fuldmagt: så og efterdi Christen Vilsen i hans fuldmagts brev består samme hans pantebreve, da ved vi ikke dem at imod sige.

(52)

** var skikket Jens Joensen, foged på Vejbjerg, og havde i rette stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg, for han skal have ladet ham fordele for nogen gæld, endog Jens Joensen benægter sig ingen gæld at skal være ham skyldig. så mødte Mikkel Lauritsen og fremlagde efterskrevne delebrev af Skodborg herreds ting 23/12 sidst forleden, i hvilket han har ladet Jens Joensen fordele for en lang bøsse og 6 rigsdaler: så og efterdi Jens Joensen ved sin ed benægter sig ikke at være Mikkel Lauritsen 6 daler pligtig, og det ikke med hans brev og segl bekræftes, da finder vi ham af den dele for fornævnte 6 daler kvit at være, og efterdi Jens Joensen bekender sig fornævnte bøsse af Mikkel Lauritsen at have bekommet, og ikke bevises ham den igen til Mikkel Lauritsen at have leveret, og han derfor er delt blevet, ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(53)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård hans visse bud Frands Pedersen i Tarm og havde i rette stævnet efterskrevne mænd, som var tinghørere til Lønborg birketing 17/9 sidst forleden for et bænkebrev og vidne, de skulle have vidnet, at de ikke fornævnte dag hørte og så, at Frands Pedersen opkaldte sandemænd til at sværge vold over Bolle Christensen i Styg, og Bolle Christensen heller begærede tingsvidne derefter. så fremlagde Frands Pedersen efterskrevne vidne af Lønborg birketing 17/9 sidst forleden, i hvilket han lyste Bolle Christensen i Styg og Jens Christensen i Egvad præstegård et fuldt vold til for sår og skade, som Hans Skriver på Lønborg fik af dem, og derhos fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag, i hvilket vidnespersoner vidnede, at Bolle Christensen slog Hans Skriver i hans ansigt med et tinkrus med noget brændevin i. og disligeste efterskrevne vidne af fornævnte ting 1/10 sidst forleden, sandemænd at have svoret Bolle Christensen et fuldt vold over: så og efterdi ikke bevises fornævnte sandemænd lovligt at være opkrævet om samme sag at tove, da finder vi samme sandemænds ed ikke at komme Bolle Christensen til hinder eller skade.

(58)

** var skikket velb fru Karen Munk, salig Peder Munk i Kærgård hans efterleverske, så og Peder Munks arvinger deres visse bud Svend Christensen i Lemvig og havde hid i rette stævnet velb fru Karen Nielsdatter, boende i Trabjerg, for et skøde, som hun til Ginding herreds ting 1615 skulle have gjort på en bondegård i neder Feldborg efter en ulovlig lovbydelse, som hun Christen Jensen i Bredvig gjort og givet har på samme gård, uanseet at fru Karen Nielsdatter samme bondegård ikke at skulle have fulgt i 20 år enten med skyld eller anden rettighed: sagen blev opsat til i dag måned.

(59)

** var skikket Jens Iversen i Bandsbøl og havde i rette stævnet Frands Pedersen i Tarm for et vidne, han 16/11 1615 til Nørherreds ting med Niels Jørgensen i Egvad præstegård vidnet har, formeldende at den tid Niels Jørgensen og Jørgen Jørgensen gav Jens Iversen et brev på 20 daler, da lovede Jens Iversen, at han skulle antvortet dem salig hr Jørgens breve, som han kunne tilegne sig samme gæld med, og ikke de skulle have bekommet samme breve. disligeste havde hid stævnet Niels Jørgensen for en dom, han til fornævnte herredsting forhvervet har, i hvilken fogden skulle have tildømt Jens Iversen at antvorte Niels Jørgensen så mange breve, som Frands Pedersen omvidnet har, endog det skulle være noksom at forfare at den tid, Kirsten Jørgens og hendes sønner gjorde Jens Iversen det brev på 20 daler, at de havde da igen bekommet alle hvis breve, som Jens Iversen havde af salig hr Jørgen: samme sag blev opsat til i dag 6 uger

(60)

** var skikket Find Sørensen i Hopballe og Hans Jensen i Jennum på deres egne og på Peder Lauritsen i Kærbølling hans vegne og havde hid stævnet Otte Sørensen i Balle for nogen landstingsdomme, han lader sig af berømme, han skulle have ladet forhverve her til landstinget over den sandemænds ed og tov, som de forgangen år 1615 med deres medbrødre sandemænd i Tørrild herred har her til landstinget svoret over hans søn, Jørgen Ottesen, for Apelone Jensdatter i Kærbølling han uskyldig dræbte og ihjelslog, formener samme dom ikke så lovlig og ret at være forhvervet, at den bør ved magt at blive eller at komme deres ed og tov til hinder eller skade: efter skudsmål blev denne sag opsat til i dag 6 uger.

** kopi af samme sag (sag overstreget)

(61)

** var skikket Gertrud Nielsdatter i Sædding hendes visse bud Bolle Christensen i Styg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende at have hid stævnet Jens Christensen i Kastkær og Niels Christensen, født i Kammersgård, for et vidne de til Vesterherreds ting 21/9 sidst forleden med Laurits Mikkelsen i Bork vidnet har, anlangende de skulle have hos været i Sædding til Niels Mikkelsens i den uge efter Riber marked 1615 og der at have hørt og seet, at Niels Mikkelsen og Gertrud Nielsdatter skulle have købt ved og da seet, at Niels Mikkelsen og Jens Christensen i Sædding skulle have talt Gertrud Nielsdatter nogen pending til, hvilket deres vidne Gertrud Nielsdatter benægter, at hun aldrig har solgt Niels Mikkelsen nogen gæld eller gode: efter bevilling blev samme sag opsat til i dag måned.

(62)

** var skikket velb fru Mette Hardenberg, salig Predbjørn Gyldenstjernes til Vosborg, hendes visse bud Claus Nielsen, ridefoged til Vosborg, og havde hid i rette stævnet Mikkel Lauritsen i Sodborg for en dele, han til Skodborg herreds ting 11/10 sidst forleden over Maren Graversdatter, født i Trans, forhvervet har, hvori han skulle have fordelt hende for hendes tjeneste, hun skulle have sagt ham, dog han ikke skulle have bevist, at han skulle have sted og fæst hende, eller hun nogen fæstepending skulle have annammet. i lige måde havde stævnet Mikkel Lauritsen for et vidne, han til fornævnte herredsting 14/10 sidst forleden efter Søren Graversen, som skal være fornævnte piges bror, han skulle have taget: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned.

(64)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget 23/11 sidst forleden, lydende ham da at have hid i rette stævnet Søren Christensen Svagballe, birkefoged til Tiim birk, for en dom han har dømt 25/10 sidst forgangen år imellem Knud Gyldenstjerne og hr Jørgen Jensen, præst i Tiim og Madum sogne, hvilken dom Knud Gyldenstjerne formener ret at være og burde ved magt at blive. og nu fremlagde Knud Gyldenstjerne efterskrevne dom af Tiim birketing 25/10 sidst forgangen år, angående Tiim præstegård, som hr Jørgen Jensen har ladet forfalde, hvilken dom indeholder for fogeden at være i rette lagt efterskrevne synsvidne af Tiim birketing 31/3 1609 på Tiim præstegårds bygfældighed, endvidere efterskrevne synsvidne af fornævnte ting 20/10 1615, indeholdende blandt andet, at den østre lade er meget ond på tømmer og tag, end den var i hans salig formand salig hr Tue Jensens tid. dernæst blev i rette lagt efterskrevne synsvidner af fornævnte birketing 22/3 og 20/9. derimod blev i rette lagt hr Jørgen Jensens efterskrevne brev, indeholdende blandt andet, at han ikke har fået respit til at bygge og holde ved magt hans gård, efterdi der i nogle år såvel som nu nyligt af Guds vejrlig stor skade er sket, dateret Varde 5/4 1616 Jørgen Jensen Urlev egen hånd: så og efterdi Frederik Munk og mester Iver Iversen har tildømt hr Jørgen Jensen samme Tiim præstegård at opbygge, og der foruden for andre forseelser at tale øvrighedens minde, om han samme kald videre ville betjene, og samme dom hos KM og Danmark riges råd er ved magt fundet, og hr Jørgen dog ikke samme dom har efterkommet og fornævnte præstegård forbygget, men for fogden med adskillige synsvidner er blevet bevist, samme præstegård meget bygfældig at være, og birkefogden fordi har tildømt ham dermed at have gjort uret og burde at lide tiltale, ved vi ikke imod samme hans dom at sige.

(73)

15/2 1617.

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Niels Andersen i Borg og havde hidkaldt sandemænd af Lø herred at udlægge Peder Tomasen i sønder Vollum hans bane, som fandtes død på Svenstrup mark, hvad ham blev til bane og livs lagt, og fremlagde for sandemændene efterskrevne synsvidne af Løgum birketing 3/2 sidst forleden, i hvilket synsmænd vidnede, at de 12/1 sidst forleden synede salig Peder Tomasens døde legeme af sønder Vollum, som lå på Svenstrup mark, og han var våd til bæltestedet og havde tre par bukser på, som hængte løse og nedfaldne, så de syntes, han derfor ikke kunne gå eller komme af stedet, og der fandtes ingen dødelige vunder på ham: dernæst gjorde sandemænd deres ed, efter at være sat fylding på dem, og eftersom de selv sanden har udspurgt, intet menneske at have gjort nogen håndgerning på Peder Tomasen eller været skyldige i hans død, men ham af våde og vanlykke at være omkommet, og derfor udlagde det at være ham til bane og livs lagt.

(76)

** var skikket Søren Hansen i Vium og havde stævnet Hans Nielsen i Harres, for han lader sig af berømme at skulle have ladet ham fordele for gæld, han skulle være ham skyldig blevet i mandbod, endog han ingen skulle vide sig i slægt eller byrd at være skyldig at bøde med for noget manddrab af den årsag, at der ikke har været lyst for nogen mands bane eller opkrævet sandemænd, som han formener det hans slægt eller byrd skulle være. så mødte Hans Nielsen og sagde sig intet delsvidne af Søren Hansen at have: da efter sådan lejlighed da bør det ingen magt at have.

** var skikket velb Tyge Høg til Vang hans visse bud Peder Bertelsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende da at have i rette stævnet Knud Nielsen Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en uendelig dom, han 8/8 sidst forleden skulle have sig tiltaget at dømme imellem Tyge Høgs fuldmægtig og Jens Jensen i Nørkær på sin husbonds vegne, anlangende en kontrakt og forligelse imellem Tyge Høg og velb Peder Munk til Sæbygård i gode mænds overværelse skulle være gjort, og han mener, at samme hans uendelige dom skulle have gjort ham splid og forhindring i den dele, kontrakten om formelder, og dermed påfører ham vidtløftig trætte: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(78)

** var skikket Søren Hansen i Vium og havde i rette stævnet Laurits Nielsen og Peder Nielsen i Randerup for et vidne, de til Lø herreds ting for nogen tid forleden vidnet har, formeldende at al hvis gæld, som Hans Nielsen i Harres var Bunde Nielsen, som boede i Løgumkloster, skyldig er blevet efter hans testamentes lydelse, hvilket testamente her til landstinget skulle ved dom være stadfæstet, og Peder Nielsen og Laurits Nielsen i samme vidne at skulle bekende, at de har oppebåret af Hans Nielsen al hvis gæld, han var Bunde Nielsen skyldig, uanseet at Laurits Nielsen og Peder Nielsen ikke skulle tilkomme videre i samme gæld at annamme end som halvpart, hvad enten det kunne være i arv eller gæld, og de dog derimod skulle have fravidnet Søren Hansen hans rette tilfaldne arvepart i 20 daler, som skulle være 10 daler, som Hans Nielsen skulle udgive efter testamentets indhold, menende dem deri uret at have gjort, og samme deres vidne ikke burde at komme ham på hans anpart i 20 daler til forhindring. dernæst i rette lagde Hans Nielsen efterskrevne vidne af Lø herreds ting 10/6 1615, formeldende at Laurits Nielsen og Peder Nielsen i Randerup stod personligt inden tinge og med hånd og mund takkede Hans Nielsen i Farris for god betaling for hvis gæld, som Hans Nielsen var deres salig bror Bunde Nielsen i Kloster skyldig: så og efterdi fornævnte testamente tilholder Søren Hansen 10 daler, så han er en medarving til pending, og ikke han for samme vidne har fået varsel, og ikke han det er bestendig, da finder vi samme vidne magtesløs at være

(80)

** var skikket Christen Jensen i Bredvig og havde i rette stævnet Christen Pedersen i neder Feldborg, Christen Christensen sst og Søren Christensen i Grovsand for et vidne, de til Ginding herreds ting 21/3 sidst forgangen år vidnet har, at Christen Pedersen skulle have ydet sin bondeskyld af den gård, han iboer, om 20 år mod, og om 16 år mod til Søren Jensen i Torlund, uanseet at Søren Jensen ikke skulle have boet i Torlund på (blank) år: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(81)

** var skikket Mads Lauritsen, borger i Lemvig, hans visse bud Jens Svendsen, borger sst, og havde i rette stævnet Hans Nielsen i Hovmade for nogen dom, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have ladet forhverve over hans formand salig Knud Jacobsens regnskabsbog og nogle gældsbreve, og dem bekommet magtesløs, endog Mads Lauritsen skulle benægte sig aldrig derfor at skulle være stævnet. så mødte Vill Nielsen i Stigård og berettede, at der skulle være endelig dom ganget i sagen, formedelst Mads Lauritsen ikke har villet møde, og mente at der ikke burde på samme dom at dømmes, hvilken endelige efterskrevne dom her af landstinget 25/4 1612 han fremlagde: så og efterdi samme landstingsdom er endelig, ved vi ikke den at forandre.

(82)

** var skikket Svend Christensen, borger og rådmand i Lemvig, og havde i rette stævnet Christen Jepsen, borger sst, for et pantebrev, han lader sig af berømme at skulle have bekommet af Jacob Tordsen der sst, og i samme pant skulle være en ager, som Svend Christensen skulle være tilskiftet efter byens jordebogs lydelse, formenende samme pantebrev ikke så lovligt at være, at det burde at komme ham til skade på samme ager: så og efterdi fornævnte pant findes til tinge efter kongelig forordning om købstadsgods udgået at være gjort, og Svend Christensen selv findes en af de otte mænd tinghørere samme dag, den udganget er, og da ved vi os ikke imod fornævnte pant på fornævnte ager at sige eller magtesløs dømme.

(83)

** var skikket Christen Jepsen Skrædder, borger i Lemvig, og havde i rette stævnet Svend Christensen og Peder Christensen, borgere sst, for de skulle forfølge dele efter en dom og kontrakt, som skulle være gjort imellem salig Peder Munk, som boede i Staby kirkegård, og Christen Jepsen og hans hustru, anlangende at hun skulle udlægge Peder Munk på hans bror Peder Svendsens vegne 200 rigsdaler for hans mødrene arv af salig Svend Nielsens gods og ejendom i Lemvig, og ikke ham eller hans hustru at have bekommet genpart af samme kontrakt, ej heller de skulle den så vidtløftig indgået, og ikke samme dom og kontrakt med deres forsegling at have stadfæstet. så mødte Svend Christensen og Peder Christensen og fremlagde efterskrevne dom af Lemvig rådstue 12/2 1613, som så besluttes, at efterdi salig Svend Nielsen udgjorde Peder Munk for en broderlod for hans mødrene arv efter hans salig mor Johanne Nielsdatter og i lige måde udgjorde Jens Jensen hans sønnesøn også for hans anpart efter hans salig oldemor Johanne Nielsdatter, da vidste borgmester og råd ikke andet at kunne kende, end Sidsel Pedersdatter jo burde Peder Munk på hans bror Peder Svendsens vegne at udlægge af salig Svend Nielsens bo efter hans salig mor så meget, som en anden af hans broder har udlagt for en broderlod og siden efter hans salig far Svend Nielsen retfærdigt at skifte med Peder Munk på hans brors vegne: så og efterdi Peder Munk på hans bror Peder Svendsens vegne, efter hans fuldmagt, har fordret arv efter hans salig far, har borgmester og råd i Lemvig har tildømt Sidsel Pedersdatter at udlægge til ham på hans brors vegne for en broderlod efter hans salig mor, og siden efter hans salig far retfærdigt med ham at skifte, og Sidsel Pedersdatter og Christen Jepsen da straks for retten med Peder Munk er blevet forligt, så de har lovet at udlægge til Peder Munk på hans brors vegne af salig Svend Nielsens gård og ejendom i Lemvig for 200 rigsdaler for hans mødrene arv, og siden efter hans salig far med ham at skifte, og ikke Christen Jepsen beviser sådant udlæg at være gjort, da ved vi ikke imod fornævnte dom og kontrakt at sige, ej heller ved Christen Jepsen af samme dele, han var efter i kommet, at dømme, førend ----.

(87)

** var skikket velb fru Mette Hardenberg, salig Predbjørn Gyldenstjerne til Vosborg, hendes visse bud Anders Christensen i Lillelund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid i rette stævnet Poul Svendsen, borger i Lemvig, for et bænkebrev, han af Mads Madsen og Anders Jensen, borgere sst, skulle have forhvervet og til Skodborg herreds ting i rette båret, formeldende at de skulle have været hos Christen Smed i Kirkegård efter Poul Svendsens befaling og tilsagt Christen Smed, at han skulle vare på ham som hans fjende og uven, efter Poul Svendsens hustru skulle være berygtet for Christen Smed, med hvilket bænkebrev Poul Svendsen skulle sig ville befri for hvis år og skade, han skulle have gjort Christen Smed på hans krop eller klæder, menende samme bænkebrev, som ikke til tinge på fersk fod skulle være taget, burde magtesløs at være, og Poul Pedersen for samme sår og skade, han Christen Smed bagtil gjort har, æreløs at blive og derfor at straffes: efter begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(88)

** var skikket Jens Nielsen i Bølbøl og havde i rette stævnet Niels Tomasen, borgmester i Varde, for en dom og delsvidne, han 1/12 og 8/12 1614 til Nørherreds ting over ham forhvervet havde for nogen lodder og anparter, Jens Nielsen skulle have brugt og besidder i den bondegård Bølbøl, som han iboer, hvilke lodder Niels Tomasen skulle have købt af salig Frands Nielsen Nibe, født i Varde, efter to gamle skøders lydelse, endog Jens Nielsen noksom skulle kunne bevise med Frands Nielsens egen bror Jens Nielsen Brosbøl af Varde hans skødebrev, han at have solgt Jens Nielsen Bølbøl hans far Niels Christensen, som boede i Bølbøl, al den lod og anpart, som Jens Nielsen Brosbøl i Varde og Frands Nielsen Nibe deres far Niels Jensen Brosbøl, som boede i Varde, havde arvet i fornævnte bondegård Bølbøl, som skal være den sjette part, og mener loven medfører, at når det ganger af søskendeskifte, da kommer det ikke samfrænder ved, efter slig lejlighed mener han, at fornævnte sag bør at komme under otte uvildige dannemænd, og dem at granske og forfare, om fornævnte lod og sjette part Bølbølgård er ikke faldet til arv efter Jens Nielsen i Bølbøl hans oldefars bror ved navn Jes Ibsen i Brosbøl, og om Jes Ibsen ikke efterlod sig seks livsarvinger, som var Niels Jensen Brosbøl i Varde, Laurits Jensen Brosbøl, som blev ihjelslået i Vardelund, Peder Jensen Brosbøl, Christen Jensen Brosbøl, som boede i Brosbøl, Anne Jensdatter Brosbøl, som boede i Tarm, Margrete Jensdatter Brosbøl, som boede i Kyvling, og om ikke Niels Jensen Brosbøl købte med sine søskende, sammeledes at granske og forfare om Niels Jensen ikke havde solgt sin egen søn Jens Nielsen den sjette part af Bølbølgård: så og efterdi fornævnte herredstings dom efter to uendelige landstingsdomme findes dømt at være, ved vi ikke den at forandre, og efterdi Jens Nielsen findes ottende dags dag derefter, fornævnte herredstings dom er ganget, at være delt blevet, finder vi ham af den dele kvit at være. disligeste efterdi der tvistes om hvor mange lodder, enhver har i fornævnte gård Bølbøl, finder vi Niels Tomasen at lade kalde på sandemænd, hvor stor lod enhver i samme gård kan være berettiget.

(90)

** var skikket Jens Nielsen i Bølbøl og havde i rette stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl for domme og delsvidner, som han til Nørherreds ting på Jens Nielsen og hans søster Gertrud Vistis, værende i Skonager toft og på hans søsterdatter Anne Vistisdatter 26/6 1614 og 15/1 1615 forhvervet har for skøder og ejendom, Gertrud Vistis og Anne Vistisdatter skulle fortrykke dem i og ikke ville gøre Laurits Nielsen på nogen anparter, som de skulle have i den bondegård Bandsbøl efter salig Visti Jensens forpligt: sagen blev opsat til i dag 14 dage.

(91)

1/3 1617.

** var skikket velb Stygge Høg til Vang hans visse bud Knud Pedersen i Brøndum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende da efter en anden opsættelse at have i rette stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en uendelig dom han 8/8 sidst forleden skulle have sig tiltaget at dømme i mellem Stygge Høgs fuldmægtig og Jens Jepsen i Nørkær på sin husbonds vegne, anlangende en kontrakt og forligelse imellem Tyge Høg og velb Peder Munk til Sæbygård i gode mænds overværelse skulle være gjort, og han mener, at samme hans uendelige dom skulle have gjort ham splid og forhindring i den dele, kontrakten om formelder, og dermed påfører ham vidtløftig trætte både med brevpending og anden bekostning. så mødte Peder Christensen i Hindsels og fremlagde efterskrevne dom af Ginding herreds ting 8/8 sidst forgangen år angående samme kontrakt, som indeholder at skulle de i Rønbjerg årligt give og lade yde Stygge Høg eller hans arvinger syv gode læs lyng til at holde vaser og vejen færdig med, for de skulle have vej til søenge og fra uhindret i alle måder, og Jacob Lykkes tjenere i Rønbjerg ikke havde dem til forpligtet at udgive nogen lyng til Stygge Høg for at køre over hans vaser, og da vidste forgen ikke da at kunne tildømme Jacob Lykkes tjenere i Rønbjerg nogen lyng at udgive, efterdi de havde afsagt, at ville ingen køring have over samme vase: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi samme sag til herredsting igen at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(93)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup hans visse bud Mads Pedersen i Haderis så og Peder Christensen i Hindsels på sine egne vegne og havde i rette Peder Nielsen i Sneptrup med flere for et vidne, de til Hammerum herreds ting 31/7 1612 vidnet har om to enge. (sag overstreget)

(94)

** var skikket Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Mads Pedersen i Haderis så og Peder Christensen i Hindsels på sine egne vegne og havde i rette stævnet Karen Nielsdatter i Trabjerg for et hjemgjort bænkebrev, som de formener, hun i hendes egen sag sig selv til behjælpning skulle have udgivet, anlangende nogen enge ved navn Løjenkær og Ølgårdsvig at skulle have været brugt til Dalgård, dog de formener, samme enge i søskendeskifte skal være skiftet og delt til den gård i Trabjerg, som Anders Jepsen iboede. i lige måder havde stævnet efterskrevne mænd, som var tinghørere på Ginding herreds ting 17/3 1608 for et vidne, de da skal have vidnet, at da skulle have været skikket velb fru Karen Nielsdatter til Trabjerg med hendes søn og rette lovværge Oluf Simonsen, og skulle have gjort Jens Lauritsen i Bredvig et pantebrev på Bredviggård og Dalsgård, hvilket vidne Mads Pedersen på Ulrik Sandbergs vegne og Peder Christensen på egne vegne formener usandfærdigt og løgnagtigt at være, i så måder at de skal have vidnet hende velbyrdig at være, menende ikke hun selv eller fornævnte otte mænd skulle kunne bevise hende af adelstand at være, men de mener med KM breve, lovhævd, skiftebreve og tingsvidne ville bevise hendes far og farfar to bønder at have været, og til hendes arvegods bøndergods at have været, og hende ikke velbyrdig eller af adelstand at være: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(95)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde i rette stævnet Peder Christensen i Sahl med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 3/9 1612 vidnet har, anlangende et forligelsesmål imellem Morten Nielsen i Skovlending og en hans tjener Peder Madsen i Hasselholt om hans hustrus gårds stolestand i Sahl kirke, menende samme deres forligelses vidne et sankevidne at være, og imod herredsprovsten, sognepræsten, kirkeværger og sognemænd deres afsigelse, at de skulle have indlagt Peder Madsens hustru i hendes gårds stand at stande efter hendes alders gift. så mødte Morten Nielsen og fremlagde efterskrevne vidne af Ginding herreds ting 3/9 1612, i hvilket Peder Christensen i Sahl for otte mænd at have vidnet, at han nærværende hos var på kirkegården og da hørte, at Morten Nielsen begærede af Peder Madsen i Hasselholt, at Morten Nielsen hustru måtte nyde og beholde hendes stolestade i Sahl kirke, som i mange år havde været til vester Skovlending, og som hans salig hustru havde hende stolestand hendes livstid, hvortil Peder Madsen at have givet for svar, at Morten Nielsens hustru skulle vel beholde og nyde hendes stolestade, og de blev venligt og vel forligt. herhos fremlagde Morten Nielsen efterskrevne vidne af Ginding herreds ting 3/9 1612, i hvilket efterskrevne, som mindes op til 35 år, vidnede, at den stolestand, som gammel Jens Smeds hustru istod i Sahl kirke, som var den ottende stolestand neden briksdøren, den havde de koner, som havde boet i Skovlending haft for en knapstand i fornævnte åringer, ulast og ukæret. herhos fremlagde efterskrevne dom af fornævnte herred samme år i oktober udgivet, hvori blev afsagt, at samme knapstand derfor burde at følge vester Skovlending: så og efterdi fornævnte vidne og herredstings dom findes ustævnet og ukaldet at være, ved vi ikke i samme sag at dømme, førend de lovligt stævnes og kaldes, og da gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(97)

** var skikket Peder Christensen i Gadegård og Jørgen Pedersen sst deres visse bud Niels Madsen i Allerslev og havde stævnet efterskrevne mænd for et vidne, de til Vesterherreds ting 12/5 1614 vidnet har, anlangende et stolestade i Ovtrup kirke, at der for et halvt hundrede år siden og mere skulle have levet en kone i den gård Torbøl, som Jens Jepsen iboer, ved navn Anne Peders, som dis imidlertid skulle have stået i stade med Gadegårds koner, og de ikke i deres vidne skulle have forklaret, hvad heller den skulle have været hendes rette stolestade. så mødte Iver Tomasen i Ovtrup og på Jens Jepsens vegne havde stævnet Anders Poulsen i Allerslev med flere for et vidne, de vidnet har, formeldende at ingen skulle have haft sin tilflugt i den stand, som Gadegårds koner istår, uden dem aleneste, endog salig hustru Maren Jep Jensens kone og Karen Jenskone tit og ofte skulle have besøgt samme stolestade, og skulle være af de Gadegårds koner udtrykket, hvilket vidne Jens Jepsen formener ikke så nøjagtigt at være, at det kunne komme hans hustru til forhindring på hendes stolestand. herhos fremlagde hr Christen Høst og hans medbrødres efterskrevne dom og afsigelse, som medfører Jens Jepsen i Torbøl for dem at have stævnet Peder Christensen i Gadegård, Jørgen Pedersen sst og begge deres hustruer, som var Kirsten Peders og Mette Jørgens, for deres hustruer skulle fortrykke Jens Jepsens hustru af hendes rette gårds stolestand i Ovtrup kirke, som ligger til den selvejer bondegård, han iboer, da har de derom afsagt, at eftersom Jens Jepsen beviser samme stolestand, som Gadegårds koner nu istår, havde også været til den selvejer bondegård i Torbøl, som Jens Jepsens iboer, og Peder Christensen i Gadegård skulle nu findes en med de ældste mænd i Ovtrup sogn, som nu lever, og er der barnfødt, og ikke han kunne bevise samme gård i Torbøl havde haft andet stolestade i Ovtrup kirke. som Gadegårds mænd havde tilhørt, vidste de ikke andet derom at sige, end Jens Jepsens hustru burde at stå i fornævnte stol med Gadegårds koner, men hvad det yderste stade næst knappen var anlangende i fornævnte stand, vidste de ikke andet derom at sige, end den ældste gifte kone af dem i Gadegård eller i Torbøl burde yderst og næst knappen at stå i fornævnte stolestand: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd mest har vidnet fornævnte kvinde i Torbøl for et halvt hundrede år siden og mere at skulle have haft ---- i samme stol, da kunne vi ikke kende samme vidne nøjagtigt, og den dom, derover er funderet, som udømt at være, og sagen til herredsprovsten med de bedste sognemænd igen at indkomme, og Anders Tomasen og hans medbrødre den kvinde i Torbøl, efter kirkens lejlighed, et bekvemt stolestade at udvise, som det sig bør.

(100)

** var skikket Jens Iversen i Bandsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Frands Pedersen i Tarm for et vidne, han 16/11 1615 til Nørherreds ting med Niels Jørgensen i Egvad præstegård vidnet har, formeldende at den tid Niels Jørgensen og Jørgen Jørgensen gav Jens Iversen et brev på 20 daler, da lovede Jens Iversen, at han skulle antvorte dem salig hr Jørgens breve, som han kunne tilegne sig samme gæld med, og ikke de skulle have bekommet samme breve. disligeste havde hid stævnet Niels Jørgensen for en dom, han til fornævnte herredsting forhvervet har, i hvilken fogden skulle have tildømt Jens Iversen at antvorte Niels Jørgensen så mange breve, som Frands Pedersen omvidnet har, endog det skulle være noksom at forfare, at den tid Kirsten Jørgens og hendes sønner gjorde Jens Iversen det brev på 20 daler, at de havde da igen bekommet alle hvis breve, som Jens Iversen havde af salig hr Jørgen: så og efterdi Frands Pedersens vidne er kun en persons kundskab, som regnes for intet vidne, og Jens Iversen nu har holdt ved sin ed, at han ikke har andre breve af hr Jørgen end fornævnte 5 dalers brev, han Niels Jørgensen tilbudt har, da finder vi Frands Pedersens enlige vidne magtesløs at være, og fornævnte dom og dele, som derefter afsagt er, ingen magt at have.

(102)

** var skikket velb fru Karen Munk, salig Peder Munk i Kærgård hans efterleverske, samt også Peder Munks arvinger deres visse bud Svend Christensen, rådmand i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb fru Karen Nielsdatter, boende i Trabjerg, for et skøde, som hun til Ginding herreds ting 1615 skulle have gjort på en bondegård i neder Feldborg efter en ulovlig lovbydelse, som hun Christen Jensen i Bredvig gjort og givet har på samme gård, uanseet at fru Karen Nielsdatter samme bondegård ikke at skulle have fulgt i 20 år, enten med skyld eller anden rettighed. Christen Jensen i Bredvig derimod da at have hid stævnet fornævnte fru Karen Nielsdatter i Holstebro, Svend Christensen i Lemvig og Peder Munk sst for en uendelig landstingsdom, som salig velb Christen Munk til Ørnhoved på deres vegne skulle have forhvervet, anlangende over et lovbudsvidne og skøde, han af fru Karen Nielsdatter på en gård i neder Feldborg bekommet har, formenende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi fru Karen Nielsdatter selv samme skøde for ting og dom gjort har, og nu fremlægges dom her af landstinget, som medfører et pantebrev, hun tilforn har gjort her til landstinget, at have været i trætte, og landsdommere ikke har vidst dem at være dommere over samme hendes pantebrev, efterdi hun som en adelsperson den skulle have gjort, og efter fornævnte doms formelding ved vi os ikke dommere over samme hendes skøde at være, men hvem derpå skader da indstævne sig det for sin tilbørlige dommer.

(107)

** var skikket Peder Gundesen i Hennebjerg hans visse bud Jens Christensen i Sædding og havde i rette stævnet sandemænd i Kærgård birk, for de har svoret Peder Gundesen fra hans fred for Christen Knudsen, han skulle have ihjelslået, endog Christen Knudsen og hans bror Niels Knudsen med radende råd var kommet i Peder Gundesens gård og ham der udæsket, så han har været forårsaget at værge sig, og sandemænd dog har svoret ham fra hans fred. så mødte Tomas Lauritsen i Præstbøl på Knud Smeds vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Kærgårds birketing 7/2 sidst forleden, i hvilket Christen Knudsen i Hennebjerg bekendte, at da han kom kørende fra Henne præstegård og kørte hjem til hans fars, og da han kom uden for hans fars led, hujede han og sagde, alle horer og skøger gav han en djævel i vold, og i det kom Peder Gundesen i Hennebjerg, Sidsel Peders, Gunde Pedersen og Mads Pedersen sst ud, så slog Peder Gundesen efter ham med en fork og ramte ham i hans hoved, og klagede Knud Smed i Hennebjerg over dem for den skade, de havde gjort hans søn Christen Knudsen. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 27/9 sidst forleden, i hvilket synsmænd vidnede, at de havde i Peder Gundesens gård synet vinduer og døre, som var sønderslået, som Sidsel Peders klagede for dem, at Knud Smed og Niels Knudsen slog sønder, samt Gunde Pedersen i Hennebjerg og Maren Pedersdatter sst havde vidnet, at Niels Knudsen slog to vinduer ind, og Niels Knudsen ragede ind af et vindue og rykkede deres mor Sidsel Peders med en kedelkrog: så og efterdi af vidnesbyrd forfares, Christen Knudsen og Niels Knudsen at være sprunget fra vognen og gået i Peder Gundesens gård og der udæsket ham, at de da ville skifte hvad, de havde med hverandre at gøre, og uførmet ham, og recessen formelder om husfred og gårdfred, så at bliver nogen mand dræbt, der sådan gerning ville gøre, og det nøjagtigt og skelligt bevises kan, da har han hjemgæld og ligge på sit eget værk, og sandemænd dog har svoret Peder Gundesen fra hans fred, da kunne vi ikke kende den deres ed så nøjagtig, at den bør at komme Peder Gundesen på hans fredløsmål til nogen forhindring.

(111)

** var skikket Peder Jørgensen Buck i Lilleballe hans visse bud Peder Mogensen, borger i Kolding, og havde i rette stævnet Morten Jensen i Håstrup for et samfrænders brev, han skulle have forhvervet 18/11 1616 af Søren Bertelsen i Dons, Niels Lauritsen i Viuf, Jens Sørensen, Søren Pedersen, Søren Germandsen, Jens Nielsen, Jens Mikkelsen sst, Peder Mikkelsen i Håstrup, Peder Nielsen, Jens Iversen, Niels Basse sst og Poul Nielsen i Herslev, som Morten Jensen skulle have kaldet til samfrænder over en ager, som kaldes Grøftager, som hverken han eller hans hustru skulle være rette fødte arvinger til, som skulle kunne bevises med hans skøde, og skulle ligge til den gård i Lilleballe, som Kirsten Mogenskone iboer, og den hovedgård, som Peder Buck påboer, som skulle være fælles ejendom, som skulle være indsvoret med lovhævd til den hovedgård, Peder Buck iboer, som skulle være 85 år gammel, og ikke Peder Buck, som skulle være rette hovedmand til samme arv og ejendom, ikke skulle have fanget varsel, menende samme samfrænders brev magtesløs at være og ikke at komme Peder Buck og Kirsten Mogenskone med hendes umyndige børn til hinder eller skade på deres fælles ejendom: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(112)

** var skikket Hans Smed i Hoddeskov og havde i rette stævnet efterskrevne personer for deres sandhed at bekende, hvad dem vitterligt er om den opsættelse, som Anders Olufsen i Bjerremose udstedte 1602, at Christen Pedersen, ridefoged til Lundenæs, havde der fjerde ting til Søren Frandsen i Hessel for 3 mark for hans uhørsomhed, for at udlægge sin anpart til en rugrejse fra Lundenæs til Middelfart sund, og da i samme opsættelse var indført kong Frederik den andens brev, at han af nåde har undt og tillagt sandemænd i Østerherred deres gårde, som de nu iboer: da efterdi ikke bevises fornævnte vidnesbyrd deres sandhed til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme, og der deres sanden i samme sag at vidne.

(113)

** var skikket Peder Ibsen, borger i Århus, hans visse bud Christen Ibsen, byfoged sst, og havde i rette stævnet Niels Knudsen, rådmand i Vejle, for hans sandhed at vidne, om det ikke er ham vitterligt, hvorledes det tilgik til Utrecht i Holland 1/5 1616, anlangende det kobbel øksne, som Laurits Olufsen, borger og indvåner i Århus, han købte af Niels Knudsen i Zolle på hans svoger Niels Andersen i Varde hans vegne, og om det ikke da blev samtykket af Niels Andersen, det Niels Knudsen og Peder Ibsen skulle have fuldmagt til at sige Niels Andersen og Laurits Olufsen imellem, hvor meget Niels Andersen skulle afkorte hos sig og gøre Laurits Olufsen godt i det store tab, som var 1407 rigsdaler, som Laurits Olufsen tabte på fornævnte kobbel øksne: da efterdi ikke bevises Niels Knudsen til hans værneting at have vidnet, finder vi ham der at komme.

** var skikket Peder Mogensen, borger i Kolding, og havde i rette stævnet Søren Jensen i Håstrup og Søren Ravn sst for et vidne, de til Brusk herreds ting 23/11 1616 med Morten Jensen i Håstrup vidnet har, anlangende dem vitterligt at skulle være, at der ikke blev ---- afslået sidst forgangne år af den ager på Håstrup mark, som kaldes Grøftager, som Kirsten Mogenskone i Lilleballe havde i brug, som Peder Mogensen, Mads Mogensen i Lilleballe og Christen Mogensen afførte, menende samme deres vidne usandfærdigt at skulle være, efterdi han skulle kunne bevise, at han ikke skulle have været i Jylland de tider, som kornet skulle være blevet indhøstet, menende samme vidne vildigt at være, idet den ene skulle være Morten Jensens bror, den anden hans hustrubror: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(115)

** var skikket Morten Frederiksen, borger i Ribe, hans visse bud Claus Knudsen, borger sst, og havde i rette stævnet mester Niels i Gamst, hr Palle i Hjerm og hr Christen i Starup for en sjælegave eller testamente, som han formener, de skulle lade dem af berømme, at salig Maren, mester Joens, i Gamst skulle have ydet mester Niels, hr Poul og hr Christen enhver noget til sjælegave, uanseet at Morten Frederiksen på hans hustrus vegne ikke skulle have slig sjælegave bevilget eller samtykket: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Morten Frederiksen, borger i Ribe, hans visse bud Claus Knudsen, borger der sst, og havde i rette stævnet hr Christen i Starup for nogen gæld, som han i Gamst præstegård 1615 skulle have fanget udsætning for for hans degnerente, som han beretter, at mester Joen i Gamst på hans vegne skulle have oppebåret og blev ham skyldig for ungefer 30 år forleden siden, hr Christen skulle have gået i Kolding skole og været degn til Anst og Gesten kirker, uanseet Morten Frederiksen mener, at mester Joen ikke med rette er hr Christen slig gæld pligtig, og Morten Frederiksen mener, at hr Christen ikke i så langsommelig tid skulle have ladet sin degnerente efterstå, men formoder sig at ville bevise med hr Christens afkald at have givet mester Joen for hvis, han kunne arve og tilkomme efter hans salig far. og formener Morten Frederiksen det ikke lovligt at være og ikke at komme ham på hans hustrus retfærdige arv til hinder eller skade: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(116)

** var skikket Claus Knudsen, borger i Ribe, og gav til kende, hvorledes de fem sandemænd af Lø herred skal her have været og gjort deres ed og tov og har svoret, intet menneske har gjort nogen håndgerning på Peder Tomasen i Sønderholm, men ham af våde og vanlykke at være omkommet, og de tre sandemænd den tid for sin sygdom ikke kunne møde at gøre sin ed, og nu i dag gjorde Claus Knudsen deres skudsmål, at de endnu ligger på deres sygeseng og ikke kunne møde at gøre deres ed.

(117)

** var skikket Lauge Ravn i Velling hans visse bud Niels Ravn, borger i Kolding, og havde stævnet Jens Ravn i Børkop for et mageskifte, han med hans bror Nis Ravn i Velling og mageskiftet ham noget ejendom til, som han har i den bondegård, Lauge Ravn i Velling iboer og giver kongelig tynge af, efter et hjemgjort brev, og ikke skulle findes lovbudt at være eller til tinge gjort efter loven: så og efterdi Henrik Ravn har med været samme mageskifte at gøre, og han er ustævnet og ukaldet, ved vi ikke derom at dømme, førend han og lovligt stævnes og kaldes.

** var skikket Christen Jensen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Christen Pedersen i neder Feldborg med flere for et vidne, de til Ginding herredsting sidst forgangen år 21/3 vidnet har, at fornævnte Christen Pedersen skulle have ydet sin bondeskyld af den gård, han iboer, om 20 år mod og om 16 år mod til Søren Jensen i Torlund, uanseet at Søren Jensen ikke skulle have boet i Torlund på de år eller tid. sammeledes havde hid stævnet velb fru Karen Munksdatter i Holstebro, Svend Christensen, Peder Christensen Munk i Lemvig og Mikkel Nielsen i Torlund med fornævnte vidne. så mødte Svend Christensen og fremlagde samme vidne af Ginding herredsting 21/3 sidst forgangen år, hvori blandt andre Christen Pedersen at have vidnet, at den tid Søren Torlund var død, så ydede han sin bondeskyld af den gård, han iboer, til Villads Jensen i Torlund, som var fornævnte Søren Torlunds bror, og den tid Villads Jensen døde, da ydede han sin bondeskyld til Peder Sørensen i Grove, som da havde Villads Jensen i Torlunds datter, og så ydede Peder Sørensen det, indtil Mikkel Nielsen i Torlund fik samme gård af Peder Sørensen. Christen Pedersen at have vidnet, at han ikke havde ydet fru Karen Nielsdatter i Trabjerg skyldkorn af fornævnte gård i 20 år, men havde ydet den til salig Peder Munk og hans frue Karen Munk i Staby kærgård, og formente Svend Christensen samme vidne ret at være, og at Christen Jensen ej heller hans far Jens Lauritsen skal kunne bevise, fornævnte udgift ikke til deres husbond at skal være ydet: så og efterdi vidnesbyrd har vidnet om fornævnte skyld, som de har ydet og udgivet til deres husbond, som de da tjente, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, med hvilke samme vidner rykkes og tilbage drives kan ikke sanddru at være, ved vi ikke imod fornævnte vidne at sige eller magtesløs dømme.

(119)

** var skikket Jens Bertelsen i Vrå med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have hid stævnet Tomas Nielsen i Mosegård for et delsvidne, han over ham til Nørvang herredsting forhvervet har for 6 daler, han skulle have været hans far Niels Pedersen, som boede ved Arnborg kirke, skyldig, som for 15 år siden skulle være ved døden afgangen, og ikke skulle være krævet førend nu, endog han ved sin ed vedgår samme 6 daler at skulle være betalt: så efterdi Tomas Nielsen nu ikke er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, da finder vi Jens Bertelsen af samme dele kvit at være og samme forgemte breve ikke at komme ham til hinder eller skade.

(120)

** var skikket Kirsten Christensdatter i Ure hendes visse bud Jens Bertelsen i Ure med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende at have ladet hid i rette stævne Tomas Nielsen i Mosegård, for han til Nørvang herredsting skulle have ladet hende fordele anlangende nogen gæld, som hendes salig far Christen Pedersen skulle have været Tomas Nielsens far Niels Pedersen skyldig, og hendes salig husbond lang tid siden ved døden skal være heden kaldet, og samme gæld hverken ved trødningsdag eller i hans levende live skulle have været æsket førend nu: så er Tomas Nielsen ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre, da finder vi samme dele magtesløs at være og ikke at komme Kirsten Christensdatter til nogen forhindring.

(122)

15/3 1617.

** var skikket Jens Jensen i Lambæk og havde stævnet efterskrevne kirkeværger i Lem sogn, for de 24/2 næst forleden skal have svoret Else Jensdatter huskone en fuldkommen trolddomssag over til Bølling herredsting for trolddoms kunster og gerninger, som hun skulle have brugt og gjort efter adskillige vidnesbyrd, formener samme deres ed lovlig og ret at være, og fremlagde blandt andre efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 12/2 sidst forleden, i hvilket Jens Jensen gjorde klage over Else Huskone, som var kommet i hans hus, og da lånte han hende hus i 3 nætter, og da begjorde hun sig frem på hans gulv, og der stod en af hans sønner ved navn Niels Jensen, som var 7 år gammel, som lo ad hende, hvorfor hun blev vred og sagde, han skulle få andet at tage vare end le af hende inden en snar tid. så en uges tid derefter blev samme barn så bange, at den løb bort og var heden i 8 uger og ikke de den kunne finde eller opspørge, førend Else Huskone var kommet til hans gård, og da sagde hun til hans kone, skriger i for eders mand eller for eders barn, i tør ikke skrige for eders barn, vil i give mig en sort engelsk strud, da skal han komme hjem igen inden 3 dage. så stillede hans kone hende tilfreds i andre måder, som skete på en torsdag. så kom samme dreng hjem på søndag middag dernæst efter med andre børn, som da kom hjem med deres får. sammeledes fremlagde efterskrevne vidne samme dag udgivet, Poul Madsen i Karsbæk at have vidnet, at om fem eller seks år da var Else Huskone til hans, da gav hans kone hende noget mad, da sagde Else Huskone, du skulle hellere have ydet mig noget andet, jeg skal fange dig noget andet at tænke på, så blev en af hans drengebørn syg, som var i hans ottende år, så at han ikke kunne holde på sit vand, og han lå i to år, før han døde, og sigtede Poul Madsen hende derfor, at hun havde gjort det med trolddoms kunster, og da den dag sagde Else Huskone, at samme barn skadede ikke andet, end den kunne ikke pisse, ville de have givet hende noget, da skulle hun vel have hjulpet på det. Peder Lauritsen i Ølstrup at have vidnet, at i næst forgangne tørvebjergning da kom Else Huskone og hendes datter til hans og begærede hus, som hun også fik, og hendes datter havde et lidet barn med sig, og han havde også et barn. så løb samme børn og legede tilsammen, og hans barn kastede sand på Else Huskone hendes datterbarn. så en tre eller fire dage derefter mistede hans barn al sin helbred, og der kom nogle kugler på hans barn imellem kød og skind og gik frem og tilbage, og undertiden gik det ned i samme barns ben og fødder, så den kunne hverken gå eller stå. så lod han hente Else Huskone, om hun kunne sige noget råd, hun da at have sagt, den skulle vel blive tilpas igen, når der gik hul på samme kugler, og hun ingen betaling ville have derfor. endnu fremlagde et tingsvidne af fornævnte ting, Søren Andersen i Skårup at have vidnet, at Else Huskone havde været hos hans bror Peder Andersen, og noget derefter kom hun til Skårup, da sagde hans hustru til hende, Else, det er vel at Peder Andersen er blevet tilpas igen, da svarede hun, at onde folk havde gjort ham det, havde jeg ikke kommet til ham, da havde han været død. item et vidne af fornævnte ting 10/2 sidst forleden, i hvilket efterskrevne mænd vidnede, at i op til 30 år da har Else Huskone påhængt et rygte for trolddoms kunster og gerninger, og herhos et vidne af fornævnte ting 17/2 næst forleden i hvilket mænd af Finderup vidnede det samme. derhos fremlagde hr Niels Hansen, præst i Lem, hans vidne, at Else Huskone har undertiden søgt kirken og af ham sakramentet annammet, og har hun en langsommelig tid stået et ondt rygte på for trolddoms gerninger. disligeste fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting 17/2 sidst forleden, i hvilket otte mænd vidnede, at Jens Jensen i Lambæk tilbød Else Huskone, om hun ville selv opkræve kirkenævninge over sig til at sværge over hende om trolddomssag, som hun var beskyldt for, da sagde hun nej, da opkrævede Jens Jensen kirkenævninge over hende. endnu i rette lagde Anne Christenskone i Bækbo hendes bekendelse, som hun i salig hr Poul Christensen, Hans Pedersen med flere deres nærværelse 26/4 1599 gjort har, at Else Huskone var en vitterlig troldkone, og hendes bror blev brændt: så og efterdi af fornævnte vidner bevises, Else Huskone at have lovet fornævnte folk ondt, og det dem derefter på deres helbrev, liv, kvæg og formue at være vederfaret, og hun også selv har bekendt sig at have brugt signelse og spøgeri, og Jens Jensen i dag har lagt hans hånd på Else Huskones hoved og ved sin højeste ed sigtet og vedkendtes hende for en åbenbarlig troldkone, sammeledes Else Huskone af en anden troldkone tilforn er udlagt for trolddom, og ingen vidnesbyrd hun har fremlagt sig ærligt at have skikket, og efterdi fornævnte nævninge har været opkrævet Else Huskone enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(134)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, og havde i rette stævnet Bertel Graversen i Hillerup og Jens Pedersen i Jested for et vidne, de til Hunderup birketing 7/2 sidst forleden vidnet har, at de har hos været den tid, Jens Nielsen i Hillerup ihjelslog Niels Christensen, og at Jens Nielsen var nødt til at værge sit liv og gjorde nødværge, hvilket deres vidne de senere har bekendt intet at have af vidst, men at være tilkøbt af manddræberens brødre Poul Nielsen og Hans Nielsen, og de derfor skulle have 7 daler, hvilket deres vidne Jens Sørensen på hans husbonds vegne formener løgnagtigt at være, og dem derfor at straffes på deres fingre efter recessen. så og at have stævnet Jep Hansen i Jested, som i samme vidne vidnet har om nogen ord, den døde og han i Jested tilhobe skulle have haft. og fremlagde Jens Sørensen efterskrevne vidne af Hunderup birketing 7/2 sidst forleden samt deres efterskrevne bekendelse, i hvilket Bertel Graversen bekendte, at han ikke hos var i Vilslev, da samme drab skete, men i et andet herred i en by Toftnæs hos hans søster: så efterdi Bertel Graversen og Jens Pedersen først til fornævnte birketing har vidnet dem at have hos været, da fornævnte drab skulle være sket, og at Jens Nielsen var nødt til at værge sit liv og gjorde nødværge, og de siden til på Riberhus og Riber gæsteting har bekendt dem ikke at have hos været, der samme drab er begået, men dem at være tilkøbt samme vidne at bære af Poul Nielsen og Hans Nielsen, da finder vi samme tingsvidne løgnagtigt at være, og dem derfor efter recessen at straffes. sammeledes efterdi Jep Hansens vidne, som er vidnet om hvis ord, Niels Christensen til ham skulle have haft, det ikke heller er uden een persons kundskab, som ikke ansees for tingsvidne, da bør det ingen magt at have.

(139)

29/3 1617.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Jep Madsen i Staby Kærgård og havde hidkaldt sandemænd af Bølling herred om manddød at sværge over Mikkel Lauritsen i Astrup i Bølling herred for hans gårdmand Peder Envoldsen, han ihjelslog, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 3/3 sidst forleden, Karen Pederskone i Astrup at have vidnet, at hun, hendes datter Anne Pedersdatter og deres tjenestedreng stod og læssede noget jord på deres vogn i deres egen gård, da kom deres gårdmand Mikkel Lauritsen sst gående og gav dem nogen unyttige ord, i det samme hørte hendes mand Peder Envoldsen, som han stod i hans lade, at de var højrøstede, så kom han gående imod dem, og imidlertid kom Mikkel Lauritsen løbende og slog Peder Envoldsen bag i hans ryg med en kniv, at han faldt straks ned på jorden og blev liggende til så længe, de bar ind på en båre, og samme kniv blev siddende i ham så længe, at Kirsten Mikkels i Astrup tog den af ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Mikkel Lauritsen manddød over og fra hans fred, for Peder Envoldsen, han ihjelslog, eftersom de selv sanden om samme drab har udspurgt.

(141)

** var skikket velb fru Mette Hardenberg, salig Predbjørn Gyldenstjernes til Skovsbo, som nu har Bøvling slot i forlening, hendes visse bud Peder Nielsen i Viborg havde stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han til fornævnte herredsting 5/10 sidst forleden dømt har, formeldende ham at skulle have dømt det værested og bolig i Fjand i Nissum sogn, som Peder Fisker påboer, at følge til Husby præstegård på KM vegne herefter som tilforn, som Peder Nielsen på hans husbonds vegne formener ret at være dømt, og fremlagde Peder Nielsen efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herredsting 31/9 sidst forgangen år, i hvilket efterskrevne, som mindes op til 60 år, har vidnet, at så længe har samme bolig ligget til Husby præstegård: så og efterdi det for fogden har været bevist, samme bolig og værested Husby præstegård på KM vegne at have efterfulgt, og ingen bevisning derimod fremlægges, da ved vi ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(143)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Peder Nielsen i Viborg og havde stævnet Niels Christensen og Jens Christensen, Christen Keltrings sønner i Vemb, for de for nogen tid siden skal have været i Overhede i hans tjeners gård og der gjort hans tjener Søren Jensen i Hedegård ulov og uførm, hvorfor de skal være gårdfred oversvoret, og de hverken for dem skal have rettet eller borgen sat, menende at de efter recessen bør at fare som andre fredløse mænd, og fremlagde Peder Nielsen efterskrevne vidne af Hjerm herreds ting 16/10 forgangen år: så efterdi bevises Niels Christensen og Jens Christensen at være gårdfred oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og ikke bevises det de har bødet og sat for dem inden 6 ugers dag, og to uendelige landstings domme derfor er udgivet, i hvilke de er tildømt at fare som andre fredløse mænd, og efterdi ingen af dem er mødt nogen modstand derimod at gøre, men dem endnu som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, og Niels Christensen og Jens Christensen at fare som andre fredløse mænd.

(145)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jens Jørgensen i Risum og Peder Christensen i Hindsels på sine egne vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have hid i rette stævnet Karen Nielsdatter i Trabjerg for et hjemgjort bænkebrev, som de formener, hun i hendes egen sag sig selv til behjælpning skulle have udgivet, anlangende nogen enge ved navn Lyngkær og Ålegårdsvig at skulle have været brugt til Dalgård, dog de formener, samme enge i søskendeskifte skal være skiftet og delt til den gård i Trabjerg, som Anders Jepsen iboede. i lige måder havde stævnet efterskrevne mænd, som var tinghørere på Ginding herreds ting 17/3 1608 for et vidne, de da skal have vidnet, at da skulle have været skikket velb fru Karen Nielsdatter til Trabjerg med hendes søn og rette lovværge Oluf Simonsen, og skulle have gjort Jens Lauritsen i Bredvig et pantebrev på Bredviggård og Dalsgård, hvilket vidne Mads Pedersen på Ulrik Sandbergs vegne og Peder Christensen på egne vegne formener usandfærdigt og løgnagtigt at være, i så måder at de skal have vidnet hende velbyrdig at være, menende ikke hun selv eller fornævnte otte mænd skulle kunne bevise hende af adelstand at være, men de mener med KM breve, lovhævd, skiftebreve og tingsvidne at ville bevise, hendes far og farfar to bønder at have været, og til hendes arvegods bøndergods at have været, og hende ikke velbyrdig eller af adelstand at være. så mødte Jens Lauritsen og fremlagde fru Karen Nielsdatters efterskrevne brev, dateret Bredvig 14/6 1612, som indeholder at hun og hendes salig husbond for 34 år siden har ladet opbygge Dalgård, som da nogen tid havde været øde, og da ladet komme til samme gård igen fornævnte to enge Ålegårdsvig og Lyngkær. herhos fremlagde Jens Lauritsen efterskrevne tingsvidne af Hammerum herredsting 11/7 1612, i hvilket Knud Villumsen i Sneptrup med flere, som mindes op til 34 år, vidnede, at de to enge, som kaldes Ålegårdsvig og Lyngkær så længe har været brugt til Dalgård. dernæst fremlagde efterskrevne brev under dato 1557 fredag næst efter scholastice virginis dag, som iblandt andet indeholder Karen Nielsdatter at skulle have for en broderlod i Anders Jepsens gods efter hendes salig far Niels Andersen tre parter af den gård i Trabjerg, Anders Jepsen iboede. derhos fremlagde kong Christian den tredjes konfirmationsbrev over samme skiftebrev, dateret Kolding 1558, samt efterskrevne skøde dateret 27/7 1609, som bemelder Oluf Simonsen at have solgt til Peder Christensen den søndre gård i Trabjerg, som han selv iboer: så og efterdi bevises med fru Karen Nielsdatters brev, samme enge at ligge til Dalgård, som Knud Villumsen og hans medbrødres vidne om bemelder, så fornævnte brev og vidne med hinanden bekræftes, og fru Karens breve tilforn her til landstinget har været kaldet, og ikke da på dem er kendt, efterdi hun skulle være en adels person, da ved vi os ikke nu heller over hendes brev dommer at være, og efterdi Knud Villumsens og hans medbrødres vidne med fru Karens bekræftes, ved vi ikke imod den at sige, medens hendes brev står urykket.

(151)

** var skikket Jens Christensen, borgmester i Lemvig, hans vise bud Mads Jensen Agger, borger der sst, og havde stævnet Morten Jørgensen, byfoged der sst, for en dom han imellem velb Anders Rytter og Jens Christensen dømt har anlangende 40 rigsdaler, som Jens Jørgensen Anders Rytter skyldig skulle være, og ikke Anders Rytter ikke samme pending skulle ville annamme, hvorefter Morten Jørgensen har tildømt Anders Rytter til at annamme sin pending og at forskaffe Jens Christensen sine breve igen: så efterdi to uendelige landstings domme er udganget, i hvilke samme dom er fundet ret at være, og Anders Rytter hverken nu og tilforn er mødt nogen modstand derimod at gøre, men sig for rettergang undholder, da finder vi samme dom ret at være og bør ved magt at blive.

(152)

** var skikket velb Otte Christoffersen Rosenkrantz til Boller hans visse bud Peder Lauritsen, foged i Korsbrødregård i Ribe, og havde i rette stævnet Anders Brun i Vilslev og hans medbrødre sandemænd i Hunderup birk, for de 14/2 sidst forleden til Hunderup birk har svoret Jens Nielsen i Hillerup til sin fred, uanseet han uskyldig skulle have dræbt og ihjelslået Niels Christensen i Vilslev, og ikke samme deres ed skulle medføre, at de havde udspurgt, hvorledes samme drab var sig tildraget, men aleneste funderet og svoret efter et vidne, som Jens Hansen i Jested, Bertel Graversen med flere vidnet har, hvilket deres vidne til landstinget skulle være underdømt, magtesløs og kendt løgnagtigt. herhos fremlagde efterskrevne dom her af landstinget 15/3 sidst forleden angående samme vidne: så og efterdi fornævnte vidne, som Bertel Graversen med flere vidnet har, har været for sandemænd, da de gjorde deres ed, og den tid stod ved magt, og deres ed derefter er drevet, og den nu siden til landstinget at være underdømt, da finder vi samme sandemænds ed magtesløs at være.

(156)

** var skikket Jens Christensen, borger i Lemvig, hans visse bud Jens Svendsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Oluf Jensen, borger sst, for et hjemgjort pantebrev, han af Jens Christensens hustrus far skulle have bekommet, og for en dom han til Lemvigs rådstue forhvervet har, uanseet Oluf Jensen skulle findes at være tilbudt 16 rigsdaler for en ager, som derfor skulle være pantsat. sammeledes havde stævnet Morten Jensen, barnfødt der sst, for en dele han på hans brors vegne skulle have forhvervet, som skulle formelde på samme pantebrev. så mødte Morten Jørgensen og fremlagde Jep Christensen Hygum, borger i Lemvig, hans efterskrevne pantebrev, som han har bedt hans svoger Mads Jensen og Søren Jensen med ham at besegle, dateret Lemvig 14/4 1603: så efterdi Jep Christensen har sig i sit brev forpligtet, at dersom fornævnte ager ikke blev Oluf Jensen fraløst inden sankt mikkelsdag først kom 5 år for 16 daler, da skulle samme ager være købt og solgt for fornævnte pending, og siden at gøre Oluf Jensen opladelse og forvaring derpå, og som Jep Christensen ikke har fraløst Oluf Jensen samme ager til det år og dag, som forpligten om formelder, og borgmestre og råd fordi har tildømt Oluf Jensen fornævnte ager for ejendom at følge, og Jep Christensen at gøre ham opladelse til tinge på samme ager efter hans forpligts indhold, eller derfor at lide tiltale, og Jep Christensen fordi derefter er delt blevet, da ved vi ikke imod fornævnte forpligt, dom og dele at sige eller magtesløs dømme.

(159)

** var skikket Hans Smed i Hoddeskov og havde i rette stævnet Niels Hansen i Grimlund, for han imod hans egen dom, så og imod landstings dom, skulle have stedt høringsdele over ham, endog herredsfogden selv skulle have dømt ham til vidne og bevisning om det kong Frederik den andens brev, som Hans Smed og Søren Frandsen omtvister: denne sag blev opsat til i dag måned.

(160)

** var skikket velb jomfru Margrete Bille til Donslund hendes visse bud og havde i rette stævnet Engelbret Eskesen, værende i Dal, for et benægtelses vidne han til Slavs herredsting 13/3 nu sidst forleden skal have gjort imod Maren Knudsdatter i Modvig, for hun har sigtet ham for, at han skulle være hendes rette barnefar til det barn, hun blev beligget med i Hindum på jomfru Billes stavn, og ville dermed vidne sig fra sine bøder, formenende samme vidne bør magtesløs at være. disligeste havde stævnet Bent Eskesen i Dal med flere for et hjemgjort stuebrev, de 13/3 sidst forleden udgivet har, og ville vidne Engelbret Eskesen til behjælpning, at han ikke skulle have været i Hindum i ti år, hvilket stuebrev ikke skal være gjort til tinge og burde magtesløs at være. sammeledes havde stævnet Engelbret Eskesen med samme vidne, samt fornævnte mænd med samme deres vidne, som de udgivet har. (uafsluttet)

** var skikket Jens Lauritsen i Vesterby og havde stævnet Niels Madsen i Jerlev og Joen Nielsen sst for et vidne, de med Poul Mikkelsen i Ammidsbøl på Kirsten Madskones vegne i Jerlev 6/11 til Jerlev herredsting vidnet har, anlangende om noget jord og skæppeland, som Jens Lauritsen skulle have haft af Kirsten Madskone i brug, og Jens Lauritsen ikke skulle have betalt hende derfor, som han skulle have lovet hende, hvilket deres vidne han med sin højeste ed benægter, og det vildigt at være, fordi at Niels Madsen i Jerlev, han er Kirsten Madskones egen søn: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(161)

** var skikket Peder Skriver i Stagshede og havde stævnet Maren Nielsdatter, salig Gert Meyers, Kirsten Gertsdatter og Else Gertsdatter for en uendelig dom, som salig Vinter Jensen, fordum byfoged i Holstebro, til Holstebro byting 7/11 1615 dømt har imellem Maren Nielsdatter, Kirsten Gertsdatter og Else Gertsdatter på den ene side og Peder Skriver på den anden side anlangende et hus, gård og gårdsted, liggende i Holstebro Søndergade næst vesten indtil det hus og gård, som Knud Jensen iboede, og Christen Tomasen nu iboer, hvilken dom Peder Skriver formener ret at være, og samme gård ham og hans arvinger at efterfølge. herhos i rette lagde Peder Skriver efterskrevne vidne af Holstebro byting 22/9 1612, i hvilket han tilbød Maren Nielsdatter og hendes to døtre det hus, jord og gårdsted, liggende i Holstebro, som Peder Skriver er tilvurderet for gæld, om de det ville løse og indfri, da ville han gerne unde dem det, og satte Peder Skriver i rette, om han ikke nu burde endelig dom at bekomme: så er Maren Nielsdatter og hendes døtre ikke mødt til gensvar, og to uendelige domme her til landstinget udganget er, i hvilke samme dom er fundet lovlig og ret at være, da finder vi samme dom lovlig og ret at være, og fornævnte hus, gårde og jord bør Peder Skriver og hans arvinger for ejendom at følge.

(164)

** var skikket Morten Frederiksen, borger i Ribe, på hans hustrus vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet mester Niels i Gamst, hr Peder i Tarm og hr Christen i Starup på hans egne og hans bror Peder Stages vegne for et urigtigt skifte og jævning, som han mener, de i Gamst præstegård 9/8 1615 imod hans forbud skulle have ladet gøre og samtykke, idet han mener, at alt gods ikke skulle være blevet skiftet, som skulle være et stort egeskab, en lysekrone til 6 lys, 6 sølvskeer, en guldring, et sølv kvindebælte, et horn beslået ungeferlig med 26 lod sølv på, disligeste en æske med adskillige breve i, som nogen skulle lyde på hr Christen og hans bror Peder Stage på hvis, de tilforn af fællesbo skulle have udbekommet, disligeste register på hvis, som mester Jons egne børn af hans og hans hustrus fælles bo skulle have udbekommet: efter parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag måned.

(165)

12/4 1617.

** var skikket Niels Ravn, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have i rette stævnet Tøger Joensen sst for en sigtelse og klage, han over ham til Kolding byting 12/2 sidst forleden skulle have gjort og klaget, som skulle være sket i Hans Hansens hus i Kolding, uanseet at Niels Ravn den dag skulle være kommet i Hans Hansens hus med andre gode venner og ungkarle, og formener Niels Ravn, det ikke skulle bevises, Tøger Joensen da samme tid skulle have været i Hans Hansens hus i det selskab førend om aftenen, da de var blevet drukne og ville gå hjem, da skulle Tøger Joensen have grebet fat på ham og slået ham i hans ansigt, og formener Niels Ravn, at dersom ikke godtfolk havde kommet, da havde han visseligt mistet sit liv, og at samme Tøger Joensens klage skulle være sket af had og avind, og bød Niels Ravn sig imod Tøger Joensen i al rette: så er Tøger Joensen nu ikke mødt nogen gensigelse derimod at gøre, da finder vi samme sigtelse og klage ingen magt at have og ikke at komme Niels Ravn til hinder eller skade.

(167)

** var skikket velb Anders Rytter og havde stævnet Jens Christensen, borgmester i Lemvig, for han har ladet ham fordele til Lemvig byting for 4 daler efter hans regnskabsbog, og ikke skulle være navngivet hvorfor han ham dem skyldig skulle være. dernæst mødte Svend Christensen, rådmand i Lemvig, på Jens Christensens vegne og afstod samme dele: da efter sådan lejlighed finder vi samme dele magtesløs at være og ikke at komme Anders Rytter til nogen forhindring.

(168)

** var skikket Peder Jepsen i Tønder og havde i rette stævnet Mads Lauritsen i Borg, for han imod forbud og imod hans hjemmel har ødet og forbrugt hvis hø da ved hans lade fandtes, da det Peder Jepsen af uvildige dannemænd, ulovligt af fogden til Lø herredsting nævnt og taget, er ham i hans gæld tilvurderet, såvel som også ladehuset i sig selv ham også i lige måder i hans retfærdige gæld tilvurderet har, som Mads Lauritsen endnu modvilligt ham forholder for næsten 4 år efter samme vurderings tingsvidnes indhold: da efterdi samme sag ikke til herredsting er ordelt, finder vi den did at komme, og fogden dem imellem at dømme.

(169)

** var skikket Lauge Ravn i Velling hans visse bud Niels Ravn, borger i Kolding, og havde i rette stævnet Jens Ravn i Børkop for et mageskifte, som han skulle have gjort med sine brødre Nis Ravn og Henrik Ravn i Velling og skulle have mageskiftet dem noget ejendom til, som han skulle have i den bondegård, Lauge Ravn i Velling iboer, efter et hjemgjort brev, og samme ejendom ikke skulle findes at være lovbudt, mener samme hjemgjorte brev ikke lovligt at være gjort og burde magtesløs at være og ikke at komme Lauge Ravn til nogen hinder eller skade på hans ejendom. så mødte Niels Ravn på sine egne og Jens Ravns vegne og fremlagde efterskrevne mageskiftebrev, i hvilket Jens Ravn i Børkop med hans kære mor Kirsten Ravns samtykke har gjort et venlige mageskifte med hans brødre Nis Ravn og Henrik Ravn i Velling, at de skulle nyde og beholde al den arvepart, som ham arveligt var tilfaldet efter hans salig far Peder Ravn i den gård i Velling, som hans mor nu iboer, undtaget de to ottinger jord, som hans bror Mads Ravn har brev på, dateret den søndag sexagesima 1574. videre fremlagde efterskrevne papirsbrev, dateret lille Velling den næste fredag for pinsedag 1581, angående en trætte og uenighed imellem Kirsten Ravns og Henrik Ravn på den ene og Lauge Ravn på den anden side, som dem imellem var i deres bondeejendom, og da blev de således forligt, som efterfølger: så og efterdi fornævnte mageskifte over 40 år siden er dem imellem gjort om fornævnte gods og ejendom, og lensmanden, som da var, siden med andre dannemænd derefter har skiftet fornævnte ejendom, da ved vi ikke imod fornævnte mageskiftebrev at sige eller magtesløs dømme.

(172)

26/4 1617.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, og havde hidkaldt sandemænd af Vesterherred mord at sværge over Kirsten Jensdatter, barnfødt i Hostrup, hendes barns bane, hun havde født i vild mark og bragt livet af, og for sandemænd fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 5/4 sidst forleden, Maren Hansdatter at have vidnet, at hun fandt et spædt nyfødt drengebarn, som lå svøbt i et forklæde, vesten ved deres kålgårdsdige, og da var barnet levende, så tog hun og bar det ind og fik Kirsten Jensdatter, Jens Jørgensens datter i Stavrsø, det og hun lagde det i hendes skød og sagde, at det var hendes, og Niels Olufsen i Hennebjerg var far til det samme barn, og ikke han vidste af, hun redte til barsel, eller han var i nogen råd eller gerning. og var Kirsten Jensdatter her til stede og bekendte, at samme barn blev født med livet, dog det siden døde: derefter gjorde sandemændene deres ed og udlagde Kirsten Jensdatter at være hendes eget barns bane.

(173)

** var skikket Jep Nielsen, rådmand i Varde, på sine egne og på Niels Tomasen, borgmester sst, hans vegne, disligeste Otte Rasmussen, borgmester der sst, på sine egne vegne, så og Niels Andersen Hedbo, borger sst, på hans mor Maren Anderskone i Hedbo hendes vegne på den ene side og havde i rette stævnet salig Hans Munk Jørgensen hans gældnere på den anden side, for de skal være udæsket med rigens ret og lovdage i samfulde fire ting til Varde byting skel udlæg og fyldest for deres gæld, som salig Hans Munk har været dem pligtig efter håndskrifter og bevis: da efterdi ikke noksom fremlægges alle de breve og bevis, som fornævnte mænd deres æskning ville bruge, opsatte vi samme sag til i dag måned.

(174)

** var skikket velb fru Maren Juel til Rybjerg på den ene og havde i rette stævnet Morten Pedersen og Jens Christensen, borgere i Varde, på den anden side for et vidne de 11/12 1615 på Varde byting vidnet har, indeholdende at de i juni måned 1614 skulle have hørt og seet, at den tid Hans Munk og Jep Nielsen gik til deres vogne, da skulle fru Maren Juel havde svaret Hans Munk og sagt, at han måtte ret gerne efter deres afsked flytte i hendes gård og der lade bygge og fly på den, som han bedst kunne, dog at han havde det i Jep Nielsens minde, og at hun med det første ville komme til Varde og gøre ham tryg forvaring derpå. disligeste havde hid stævnet Niels Tomasen og Otte Rasmussen, borgmestre i Varde, for et brev de 23/7 1616 skulle have udgivet anlangende nogen breve, som de skulle have hørt læse på Varde rådhus, der salig Hans Munk Jørgensens breve blev overseet: så efterdi Morten Pedersen og Jens Christensen ikke på fersk fod har vidnet om fornævnte lejlighed, men mere år efter sådanne ord skulle være faldet, hvilke ord fru Maren Juel nu højligt benægter og ikke vil være bestendig eller det for tingsdom indgået, da finder vi samme vidne og bytingsdom, derefter dømt er, ikke at komme fru Maren Juel til hinder eller skade, og efterdi Niels Tomasen og Otte Rasmussens brev ikke til tinge lovligt varsel for givet, da finder vi det at være som det uudgivet var.

(177)

** var skikket Kirsten Jensdatter i Orten hendes visse bud Peder Andersen, borger i Varde, og havde stævnet Christen Nielsen sst for nogen domme, han lader sig af berømme at have ladet forhverve til Vesterherreds ting over en sigtelse og udlæg, hun skulle have gjort og udlagt Christen Nielsen for hendes barnefar at være, hvilke domme Peder Andersen på Kirsten Jensdatters vegne formener, Christen Nielsen hende ikke dertil at skulle have ladet stævne, og mener derfor samme dom ikke burde at komme hende til hinder eller skade men burde magtesløs at være: så og efterdi samme to herredstings domme findes uendelige, og den tredje, som er endelig, ikke indeholder hvem for den at skulle have stævnet og varsel givet, da finder vi samme tre domme magtesløs at være.

(178)

** var skikket Niels Andersen, borger i Varde, på Johan Hansen, barnfødt i Varde, hans vegne og havde i rette stævnet Jørgen Hansen i Frisvad for et købebrev, han lader sig af berømme at skulle have på nogen enge, liggende i Frisvad mark, som han skulle være arveligt tilfalden efter hans salig forældre salig Hans Jacobsen og Maren Nielsdatter, fordum borger og borgerske i Varde, hvilket købebrev Johan Hansens morbror Hans Nielsen i Oddense ham skulle have givet imod hans vilje og i hans umyndige år, uanseet borgmestre og råd i Varde, som til sådanne umyndige børns gods burde at have indseende, ikke skulle have med været, solgt, samtykket eller underskrevet sådant ulovligt køb, menende samme køb og bænkebrev ikke burde at agtes men burde magtesløs at være: så og efterdi samme købebrev ikke til tinge efter kongelig forordning er gjort, da finder vi efter sådan lejlighed, så vidt det er ejendom angældende, ingen magt at have.

(180)

** var skikket Morten Frederiksen, borger i Ribe, på hans hustrus vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid i rette stævnet mester Niels i Gamst, hr Palle i Hjerm og hr Christen i Starup på hans egne og hans bror Peder Stages vegne for en urigtig og ulovlig skifte og jævning, som han mente de i Gamst præstegård 9/8 1615 imod hans forbud skulle have ladet gøre og samtykke, idet han mener at alt gods ikke skulle være blevet skiftet, som skulle være et stort egeskab, en lysekrone til 6 lys, 6 sølvskeer, en guldring, et sølv kvindebælte, et horn beslået ungeferlig med 26 lod sølv på, disligeste en æske med adskillige breve i, som nogen skulle lyde på hr Christen og hans bror Peder Stage på hvis, de tilforn af fællesbo skulle have udbekommet, disligeste register på hvis, som mester Jons egne børn af hans og hans hustrus fælles bo skulle have udbekommet. så mødte hr Christen på sine egne og mester Nielses vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Anst herredsting 10/8 1615, i hvilket efterskrevne mænd vidnede, at de 9/8 var i Gamst præstegård til skifte og jævne og overveje hvis efterskrevne gods og gæld, som fandtes efter salig mester Joen Jensens dødelige afgang. al vitterlig gæld var betalt undtaget salig mester Joens begravelse, hvis omkostning mester Niels Mortensen og hr Palle Jørgensen i Hjerm betalte. og var alle arvinger til stede, undtaget Peder Stage, hvis gods og arv sin kære bror hr Christen Jensen i Starup til sig annammede. først tilfaldt Maren, Morten Frederiksens i Ribe, efterskrevne gods, og Peder Stage efterskrevne gods, og takkede alle medarvinger mester Niels Mortensen og hans kære hustru Kirsten, mester Nielses, kærligt for god skifte og jævning undtaget Maren Joensdatter, Morten Frederiksens hustru, dog hun selv var personligt til stede og ikke sin part annamme ville, dog mester Niels tilbød hende og hendes fuldmægtig, at det skulle stå hende frit for at tage hvilken part hun ville. siden formanede herredsfogden og de seks mænd mester Niels Mortensen med sin kære hustru Kirsten Joensdatter, om der var noget i fornævnte gård, som arvinger burde at have lod i, hvilket de ved højeste ed benægtede. disligeste fremlagde et tingsvidne af fornævnte ting 24/11 1614, som indeholder, at efterskrevne 23/11 var i Gamst præstegård, som var 30. dagen efter salig Maren Joens dødelige afgang, og da blev for dem berettet af fælles arvinger, at salig Maren Joens gjorde selv sådan forordning lidt før hendes dødelige afgang, at hr Christen i Starup skulle have til en åmindelse efter sin salig far og mor et horn med sølv beslagen og Kirsten Joensdatter en guldring, disligeste havde hun foræret sin datter Maren Joensdatter, Morten Frederiksens, i Ribe et bælte til 10 daler. der foruden ville hr Christen endda på sin og sin brors vegne med alle de andre arvingers samtykke bevilge sin søster i Ribe et udskåret skab. endvidere fandtes et sølvstob, som mester Joen skulle have og sølvskeer, som hr Palle Jørgensen på sin hustrus vegne skulle have, og den sidste sølvske blev foræret Kirsten Joensdatters liden datter. dernæst fremlagde hr Christen efterskrevne skriftlige beretning angående skifte i Gamst præstegård efter hans og Morten Frederiksens hustrus salig mor Maren Jacobsdatter, mester Joens i Gamst, hvor da tilfaldt hans hustru en søsterlod blandt 14 søsterlodder. dertil svarede Morten Frederiksen, at hvis hans hustrus brødre og søskende ville godt gøre hende for hvis, de af fælles bo har undfanget, eller og at de ville afstå for hvis, de af samme fælles bo har ud bekommet, eller efter loven igen at indføre hvis, de af fælles bo har ud bekommet, og da at gøre rigtig skifte og jævning. dernæst blev fremlagt hr Christens efterskrevne brev, dateret Gamst præstegård 28/3 1595, hvori han kendes sig arv at have oppebåret af hans stedfar mester Jonas Jensen i Gamst 100 daler, som han lovede at skulle afstå i hans arv efter hans kære mor Maren Jacobsdatter, om Gud vil han hende overlever. derhos fremlagde Morten Frederiksen efterskrevne beretning, omhandlende blandt andet om en sjælegave eller testamente, som han formener, de skulle lade dem af berømme, at salig Maren, mester Joens, i Gamst skulle have ydet mester Niels, hr Poul og hr Christen enhver noget til sjælegave, uanseet at Morten Frederiksen på hans hustrus vegne ikke skulle have slig sjælegave bevilget eller samtykket: så og efterdi samme skifte imod Morten Frederiksen på hans hustrus vegne, som er en medarving, er gjort, og ikke han samme skifte eller sjælegave ville indgå eller samtykke, der ikke heller findes specifikation, hvad og hvor meget hver af arvingerne på sin lod skal være tilfaldet, da kunne vi ikke kende samme skiftebrev og sjælegave så noksom, at det burde nogen magt at have.

(187)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Jens Jørgensen i Risum for adskillige efterskrevne pantebreve, skøder og tingsvidner, som skal være først et pantebrev, som Niels Christensen, borger i Holstebro, Anders Christensen i øster Ølby og Niels Madsen i Kærgård på hans hustru Maren Christensdatters vegne til Erik Christensen i Obedsø skulle have udgivet, hvori de skulle have pantsat Erik Christensen al den arvelod og del, som de havde arvet i Lundbygård efter deres mor Barbara Andersdatter, dateret Obedsø søndag efter vorfrue dag 1553. item for et pantebrev, som Mads Jensen i sønder Bjert havde udgivet til Jørgen Nielsen på al den arvelod, som hans hustru Mette Eriksdatter efter hendes salig far Erik Christensen, som boede i Obedsø, i Lundbygård var tilfaldet, hvilken arvelod Erik Christensen arvede efter hans salig mor Barbara Andersdatter i Lundbygård sub dato næste søndag for maria magdalene 1555. item et skøde, Mads Jensen i sønder Bjert til Jørgen Nielsen udgivet har, lydende på al den lod, som hans hustru Mette Eriksdatter havde arvet i Lundbygård, dateret Hjerm herreds ting næste lørdag efter bartolomei 1555. item et papirs opladelses brev, som Kirsten Erikskone i Obedsø, salig Erik Christensens, med hendes søn Anders Tygesen, Mads Jensen i nør Bjert og Mette Eriksdatter til Jørgen Nielsen udgivet har på al den rettighed, de havde i Lundbygård sub dato 1555. endnu Peder Christensens pantebrev til Jørgen Nielsen udgivet på den arvelod, hans salig hustru Anne Christensdatter arvede efter hendes mor Barbara Andersdatter sub dato næste fredag for sankt olufs dag 1555. endnu et pantebrev af Mourids Knudsen i Ølby, Poul Christensen i Lundby, og deres hustruer Johanne Svendsdatter og Maren Svendsdatter og Anne Svendsdatter i Ølby med sin søn Anders Nielsen til Jørgen Nielsen i Risum udgivet på den arvelod, de var tilfaldet i Lundbygård efter Svend Andersen, dateret Ribe torsdagen næst for sankt gravers dag 1566. item et pergaments skøde, som Mourids Knudsen i Ølby og hans hustru Johanne Svendsdatter, Anne Svendsdatter og hendes søn Anders Nielsen har udgivet til Jørgen Nielsen i Risum, hvori de skulle have skødt og solgt Jørgen Nielsen al den rettighed, som dem var tilfaldet efter deres far Svend Andersen i Lundbygård sub dato Hjerm herreds ting onsdag efter sankt olufs dag 1570. endnu et skøde, som Kynde Jensen i Ølby med sin hustru Else Pedersdatter til Jørgen Nielsen udgivet på al den lod og part, som hende var tilfaldet i Lundbygård efter hendes salig mor Anne Christensdatter, sub dato Hjerm herreds ting onsdag næst for sankt bartolomei 1570. item Poul Christensens pantebrev til Jørgen Nielsen udgivet sub dato fredagen for sankt laurenti 1579. item et pantebrev, som Jens Torbensen i vester Ølby med sin hustru Kirsten Mouridsdatter på den lod i Lundbygård, hun arvede efter hendes salig mor Johanne Svendsdatter, som havde arvet det efter hendes salig søster Gertrud Svendsdatter, til Jørgen Nielsen udgivet har sub dato Ølby fredagen efter martini 1579. endnu et tingsvidne, som otte mænd vidnet har på Hjerm herreds ting 8/5 1588, at Knud Andersen i Lundbygård lovede Jens Jørgensen, at hvis pantebreve, som hans salig far Jørgen Nielsen havde på nogen lodder i Lundbygård, de skulle være ved deres fuldmagt med hvis skiftebreve og forening, som er gjort imellem Knud Andersen og Margrete Nielsdatter og deres medarvinger. disligeste havde stævnet Niels Skriver i Østergård i Hjerm herred for en dom, som han har dømt 6/6 1579 imellem hans salig fars fuldmægtig Peder Svenningsen og Jens Jørgensen i Risum og hans søskende i Risum anlangende hvis bondeparter, som Jens Jørgensen på sine og sine søskendes vegne ville sig tilholde med fornævnte ulovlige pantebreve og skøder i en af Knud Gyldenstjernes gårde Lundbygård, og Niels Skriver i samme sin dom har tildømt Jens Jørgensen og hans søskende at nyde i Lundbygård efter deres pantebrev, hvilken dom Knud Gyldenstjerne formener ikke lovlig at være men magtesløs at være: så og efterdi fornævnte hjemgjorte pantebreve ikke til tinge er gjort efter loven, da bør de ingen magt at have, og efterdi ikke bevises nogen skyld eller afgift af fornævnte ejendom efter fornævnte to skøders lydelse at være udgået, så ejendommen ikke i nogen tid dem skulle have efterfulgt, da finder vi samme to skøder, vidner, dom og dele magtesløs at være og ikke at komme Knud Gyldenstjerne på fornævnte ejendom til hinder eller skade.

(197)

** var skikket Hans Smed i Hoddeskov med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Niels Hansen i Grimlund, for han imod hans egen dom, så og imod landstings dom, skulle have stedt høringsdele over ham, endog herredsfogden selv skulle have dømt ham til vidne og bevisning om det kong Frederik den andens brev, som Hans Smed og Søren Frandsen omtvister, hvorfor han mener, fornævnte herredsfoged at skulle have gjort ham uret: så og efterdi nu bevises Hans Smed at have sagt, Søren Frandsen har handlet med fornævnte kongebrev som en skælm, og ikke Hans Smed beviser sådant kongebrev efter hans beskylding at have været raderet af Søren Frandsen, og dom og dele fordi er Hans Smed overgået, ved vi ham ikke af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(199)

10/5 1617.

** var skikket velb Henrik Bille til Billeskov hans visse bud Peder Hansen, foged på Tirsbæk, og havde i rette stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for et syn og nogen vidner, Niels Hansen i Hannerup på hans vegne 31/3 sidst forleden til Bølling herreds ting skal have forhvervet, anlangende otte synsmænd at have vidnet, at de skulle have været til syn til nogen enge, som vandet skulle have været opstemmet af Slumstrup mølle og dæmning, uanseet at for samme synsvidne ikke skulle være givet lovligt varsel: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(201)

** var skikket Poul Poulsen Ammidsbøl, borger i Vejle og havde i rette stævnet Niels Madsen i Keldkær, for han på hans bror Morten Madsens vegne til Vejle byting 5/12 1616 har ladet ham fordele for halvanden daler, endog samme dele ikke skulle medføre, hvorfor han skulle være ham samme pending skyldig, hvilket heller ikke med regnskabsbog, brev og segl skulle kunne bevises: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(202)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård hans visse bus Eske Pallesen i Lønborg og gav til kende, hvorledes hans husbond har ladet udæske med rigens ret og lovdage til Varde byting udlæg af salig Hans Munk Jørgensens efterladende gods for en sum pendinge, han efter hans brev var Christoffer Gersdorff skyldig, hvilken forfølgning han med dom og tingsvidne til fornævnte byting skal have bekommet beskrevet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

24/5 1617.

** var skikket velb Henrik Bille til Billeskov hans visse bud Peder Hansen, foged på Tirsbæk, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for et syn og nogen vidner, Niels Hansen i Hannerup på hans vegne 31/3 sidst forleden til Bølling herreds ting skal have forhvervet anlangende otte synsmænd at have vidnet, at de skulle have været til syn til nogen enge, som vandet skulle have været opstemmet af Slumstrup mølle og dæmning, uanseet at for samme synsvidne ikke skulle være givet lovligt varsel. så mødte synsmændene og var deres syn bestendig, dertil svarede Peder Hansen, at bonden har stedt både gården og møllen under et brug, og ikke han for fornævnte vidne skulle have fået lovligt varsel: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til næste landsting efter pinse.

(205)

** var skikket Tyge Sørensen i Buskov og havde i rette stævnet sandemænd af Skodborg herred om manddød at sværge over Jens Nielsen, som tjente Søren Sørensen Smed i Brunsgård i Nissum sogn, for Søren Pedersen i lille Borum, han desværre dræbte og ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 5/5 sidst forleden, hvori efterskrevne vidnede, at de så, at Søren Pedersen kom drivende med Søren Smeds køer fra Søren Pedersens rug, og da spurgte de ham, om han ingen hegne kunne få i år for Søren Smeds fæmon, han svarede nej, han kunne ikke få hegne. i det samme kom Jens Nielsen gående fra Søren Smeds gård og gik til Søren Pedersen, og da hørte de, at de havde nogen ord tilsammen, så tog Jens Nielsen en sten op fra jorden og slog til Søren Pedersen dermed, så løftede Søren Pedersen en kølle op i vejret, i det samme sprang Jens Nielsen ind til Søren Pedersen og slog ham med en kniv i armen og gjorde ham hans banesår: dernæst gjorde sandemændene deres tov og svor Jens Nielsen manddød og fra hans fred for Søren Pedersen, han ihjelslog.

(206)

** var skikket velb Palle Rosenkrantz til Glimming, høvedsmand på Vordingborg slot, hans visse bud Frands Jørgensen i Horsens og havde i rette stævnet velb Frederik Munk til Krogsgård for tingsvidner, han lader sig af berømme at skulle have ladet forhverve, anlangende at afgangne Mikkel Nielsen, som boede i Toftnæs i den gård, Niels Christensen iboer, skulle have bekendt, at han skulle have haft et stykke eng i brug af velb Jørgen Munk, med hvilket vidne Frederik Munk vil tilholde sig et stykke eng i Niels Christensens toft til den gård, han iboer, og skulle tilhøre Maribo kloster. ligeledes havde stævnet efterskrevne for et vidne, de 11/2 næst forleden til Skast herreds ting vidnet har, anlangende at salig velb Jørgen Munk til Visselbjerg 1571 skulle have forlenet Mikkel Nielsen i Toftnæs med den eng, som ligger i Toftnæs mark: så og efterdi samme sag i rigens ret skal være anhængig gjort og genbrev derefter taget, ved vi os ikke på bemeldte vidne at dømme, førend den der sst bliver ordelt, som det sig bør.

(208)

** var skikket Staffen Krag i Gamst og havde i rette stævnet Peder Andersen i Gelballe for et delsvidne, han til Anst herreds ting skulle have frembåret, med hvilket han ville slået ham fra sin ret og tiltale, som han til ham ville have haft: samme sag blev opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende.

** var skikket Peder Andersen i Gelballe og havde i rette stævnet Staffen Krag i Gamst for en dele, han skulle have drevet på hans hustru og hans stedbørn 6/2 sidst forleden, og beskylder dem for nogen oldearv, hans søn Søren Staffensen skulle have hos salig Poul Tomasen og hans hustru Lene Pouls, og ikke han sådant skulle have bevist, men samme sag til landstinget 23/11 1605 skulle have været stævnet, og da til hjemting er blevet hjemfundet: samme sag blev opsat til næste landsting efter pinsedag først kommende.

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens til Højris, hendes visse bud Tyge Sørensen i Buskov og havde i rette stævnet Skarris Christensen i Sig for et vedersigelses vidne, han imod hendes tjener Jens Pedersen i Fåre har i rette båret og fraslået hendes tjener hans tiltale, som han havde til ham for gældssag, hvilket vidne han på Anne Lykkes vegne formener ikke varsel for givet, at det burde nogen magt at have. så blev fremlagt efterskrevne vidne af Skodborg herreds ting 5/7 1602, som indeholder Skarris Christensen at have til tredje ting lydeligt vedersagt arv og gæld efter hans salig far Christen Jensen, som boede i Armb, så han hverken ville arve eller gælde efter ham: så og efterdi Skarris Christensen har lovligt afsagt arv og gæld efter hans salig far Christen Jensens død, og ikke bevises ham siden at have befattet sig med samme bo, og der plejes ikke at gives varsel for afsigelses vidne, efterdi man ikke kunne vide, hvem der ville tale derpå, da ved vi ikke imod samme afsigelses vidne at sige eller magtesløs dømme.

(209)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens til Højris, hendes visse bud Tyge Sørensen i Buskov og havde i rette stævnet Christen Jørgensen i Kobberholm for et vedersigelses vidne, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet, og dermed ville fravidne hendes tjener Jens Pedersen i Fåre hans retfærdige gæld. derhos blev fremlagt efterskrevne vidne af Skodborg herreds ting 30/8 1602, som indeholder Christen Jørgensen lydeligt at have vedersagt arv og gæld efter Niels Jørgensen, som boede i Kær: så og efterdi Christen Jørgensen lovligt har afsagt arv og gæld efter Niels Jørgensens død, og ikke bevises ham siden at have befattet med samme bo, og det ikke er brugeligt at give varsel for sådant afsigelses vidne, efterdi men ikke kunne vide, hvem der ville tale derpå, da ved vi ikke imod samme afsigelses vidne at sige eller magtesløs dømme.

(210)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens til Højris hendes visse bud Tyge Sørensen i Buskov og havde i rette stævnet Poul Christensen i Rævskov for et vedersigelses vidne, han til Vandfuld herreds ting 5/4 sidst forleden har i rette båret og dermed fraslået hendes tjener Jens Pedersen i Fåre hans tiltale, som han havde til Poul Christensen for hans retfærdige gæld, som Christen Pedersen i Hedegård, hans hustrus forrige mand, var ham skyldig. så mødte Poul Christensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 20/4 1601, indeholdende at Laurits Christensen på sin søster Gertrud Christensdatters vegne, født i Hovvinkel, som han er værge for, og på hendes børns vegne Peder Christensen og Johanne Christensdatters vegne, som han og er værge for, til tredje ting vedersagde arv og gæld efter hendes salig husbond Christen Pedersen, som boede i Hedegård i Lomborg sogn: så og efterdi Laurits Christensen på hans søster Gertrud Christensdatters og hendes børns vegne, som han er værge for, har afsagt arv og gæld efter Christen Pedersens død, og ikke bevises dem siden at have befattet med samme bo, og det ikke er brugeligt at give varsel for sådant afsigelses vidne, da ved vi ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(211)

** var skikket velb fru Dorte Skram, salig Frands Pohls til Starup, hendes visse bud Peder Christensen i Forsomhoved og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til Tørrild herreds ting 12/4 sidst forleden imellem fru Dorte Skram på den ene og velb fru Edel, salig Kjeld Brockenhuuses og Just Brockenhuus og Johan Brockenhuus på den anden side dømt har anlangende 60 enkende rigsdaler hovedstol, som afgangne velb fru Karen Brockenhuus salig Frands Pohl pligtig var, hvilken dom skulle være funderet på en uendelig herredstings dom af Sønderherred på Mors skulle være udgået: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, finder vi den som udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme.

(212)

** var skikket velb Jørgen Krag til Endrupholm og havde i rette stævnet efterskrevne og deres arvinger for et vidne, de til Malt herreds ting 8/4 1598 vidnet har anlangende en stolestand i Føvling kirke, og skulle have vidnet om adskillige personer, som tid efter anden skulle have søgt samme stolestand, og med samme deres vidne ville heden tyde samme stolestand at skulle være en gribsstol og til ingen særdeles gårde eller stavn at have været beliggende, endog Jørgen Krag formener, at de mænd, som tilforn har boet på den stavn i Stenderup, som hans tjener Niels Mortensen nu iboer, såvel som Niels Vetenmark siden altid skulle have søgt samme stol. så mødte Jep Sørensen i Bækbølling på hr Niels Lauritsens og Tomas Nielsens vegne og i rette lagde efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 8/4 1598, i hvilket efterskrevne, som mindes op til firs år, vidnede om hvilke navngivne mænd, som havde stået i fornævnte stolestand, samt at mester Anders Sørensen Vejle udviste salig hr Laurits Poulsen og hr Niels Lauritsen samme stolestand til deres svende og rette gårds stol og gav dem fæstebrev derpå. herhos fremlagde efterskrevne delebrev af Malt herreds ting 22/9 1698, bemeldende Niels Vetenmark og hans stedsøn Oluf Lauritsen at være fordelt, for de har gået i den stolestand, som ligger til Bækbølling præstegård: så og efterdi samme vidnesbyrd har vidnet efter ord og sagen om fornævnte stolestand og tilmed lagt deres vidne i tvivl, og det tilhører provsten, præsten og syv af de bedste sognemænd enhver sin stolestand i kirken at forevise og udlægge, og fornævnte dom og hjemmelsbrev ikke at forhindre Niels Vetenmark sin rette bekvemme stolestand i Føvling kirke at forevise og udlægge, og han af samme dele kvit at være.

(217)

** var skikket Anders Nielsen Kærgård, borger i Holstebro, og havde i rette stævnet Jens Nielsen, byfoged sst, for en dom han til Holstebro byting 6/8 dømt har, og i samme dom skulle have tildømt Anders Nielsen Kærgård nogen ejendomme med markjord i Holstebro, som har været salig Christen Mikkelsen, fordum borger i Holstebro, hans arvingers, hvilken dom han formener lovlig og ret at være. disligeste havde stævnet salig Christen Mikkelsens arvinger, som er hr Mikkel Christensen hans arvinger, Mette Christensdatter og Maren Christensdatter med deres lovværger. så er salig Mikkel Christensens arvinger ikke mødt til gensvar: så og efterdi salig Mikkel Christensens arvinger findes to gange til landstinget at være kaldet i samme sag, og de ikke mødte, og to uendelige landstingsdomme derfor er udgået, i hvilke samme bytingsdom er fundet ved magt, da finder vi efter sådan bevislighed og dommes lydelse samme dom ved magt at blive, og Anders Nielsen Kærgård og hans arvinger for evindelig ejendom at efterfølge.

(220)

** var skikket Niels Tomasen og Otte Rasmussen, borgmestre i Varde, Jep Nielsen, rådmand sst, og Maren Anderskone i Hedbo deres visse bud Hans Vistisen i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have hid i rette stævnet salig Hans Munk Jørgensen hans gældnere for dem skal være æsket med rigens æskning lovdage i fire samfulde ting til Varde byting skel, fyldest og udlæg af fornævnte Hans Munk Jørgensens efterladende for deres gæld, som han har været dem pligtig, og formener at de burde i lige måder her til landstinget at have samme æskning beskrevet. så var her til stede Eske Pallesen i Lønborg og berettede, at fornævnte dom og æskning intet medfører, hvor meget der skulle være blevet æsket: da efterdi i fornævnte dom og æskning ikke findes benævnt, hvor meget æsket var, da ved vi ikke efter samme dom og æskning nogen æskning til landstinget at udstede.

(222)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård hans visse bud Eske Pallesen i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have givet til kende, hvorledes Christoffer Gersdorff har ladet udæske med rigens ret og lovdage er i fire ting til Varde byting skel, fyldest og udlæg af salig Hans Munk Jørgensens efterladende gods for en sum pending, salig Hans Munk ham pligtig var efter hans udgivne håndskrifter, og formente Eske Pallesen, at han burde her i dag til landstinget samme æskning bekomme beskrevet. herhos blev i rette fremlagt efterskrevne gældsbreve, udstedt af Hans Munk og Margrete Rantzau Bendixdatter, sitzhaftig i Randers, for hendes husbond Hans Munks gæld: så blev ham undt samme æskning, så æsket Eske Pallesen på Christoffer Gersdorffs vegne i lige måde her i dag til landsting, som til byting æsket er.

(224)

21/6 1617.

** var skikket Christen Tomasen i Toftnæs hans visse bud Ib Andersen, borger i Varde, og havde i rette hidkaldt sandemænd af Skast herred at udlægge Tomas Andersens bane, som blev død på Toftnæs mark sagesløs, som han mente, og fremlagde for sandemændene efterskrevne synsvidne af Skast herreds ting 13/5 sidst forleden samt efterskrevne tingsvidner af Varde byting 19/5 21/5 og 27/5 sidst forleden, indeholdende blandt andet, at Dines Tomasen i Toftnæs med flere vidnede, at mandag næst for sankt volborg dag kom Rasmus Jensen i Kærsing med flere kørende fra Varde på adelvejen, og da bandt Rasmus Jensen tømmen om vognkæppene og gik til Dines Andersen, som da stod og gravede tørv og talte med ham om to tønder rug, som han havde købt af hans far, og da sagde Rasmus Jensen, det er tid jeg går til vognen, eller de drikker min brændevin af, og der de kom til vognen, var en stor part af brændevinen afdrukket, så drak de omkring en gang eller to af samme flaske, men Niels Tomasen hans far Tomas Andersen drak hver gang så stor en drik, at det løb ned i hans skæg, og da sagde Rasmus Jensen til ham, at han skulle vare sig fra vognen, han ville køre af sted, og da var han så drukken, at han faldt til jorden, og straks derefter døde. herhos blev i rette lagt efterskrevne klage, hvori Mae Tomaskone i Toftnæs gav klage på Rasmus Jensen i Kærsing, for han med sin vogn havde kørt hendes mand over: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og udlagde Tomas Andersen af hans egen ulykke og brændevin at være omkommet og til bane lagt, eftersom de selv sanding derom har udspurgt.

(229)

** var skikket Jesper Andersen, Hans Jørgensen Ravn på deres egne og på Staffen Andersen, Anders Jensen og deres medbrødre selvbønder i Bjert deres vegne på den ene og havde i rette stævnet Jesper Bertelsen i Vranderup, Niels Bertelsen i Viuf, Johanne Jesses i Lilleballe, Mette Jespers i Eltang og deres lovværge afgangne Bertel Hansen, fordum foged i Brusk herred, hans børn og arvinger på den anden side for en dom, Bertel Hansen ved tingsvidne for nogen år siden til Brusk herreds ting skal have dømt og tilfundet kronens bolsmænd at skulle have deres græsbed med deres fæmon i hegnet og fælled kvit og fri over al Bjert mark uden al afgift, og mener at samme dom skulle være imod selvejerbøndernes adkomst og frihed på deres ejendom til brast og skade. derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting lørdagen næst efter filippi jacobi dag 1590, indeholdende at Peder Jensen på lensmandens vegne Casper Markdanner var de bolsmænd i Bjert deres hjemmel og tilstand til græs på Bjert mark, så vidt de har haft af arilds tid: så og efterdi det tilhører hvis dom, som til herredsting bliver afsagt, under fogdens forsegling at gives beskrevet, og ikke otte mænd om sådan dom at vidne, da finder vi sådant vidne, som om fornævnte dom vidnet er, og som ikke noget varsel findes for givet, ingen magt at have.

(230)

** var skikket velb Christen Madsen til Haltrup hans visse bud Torsten Christensen i Guldager og havde stævnet Niels Jensen i Dollerup for et brev og segl, han skulle have bekommet af velb Laurits Christensen i Skanderupgård, den tid han skulle have solgt hans frie gods på kongens gods i Nagbøl, og samme brev skulle formelde den med stolestand i Skanderup kirke, som skulle være ret tillæg til Skanderupgård, som hans ældre bror Laurits Christensen da påboede, og unge Laurits Christensen ingen lod eller rettighed skulle have haft til samme stolestand eller til Skanderupgård, men da skulle have solgt alt hans fri gods, og ville så med samme brev skille Christen Madsen og hans mor ved samme stolestand, som skulle ligge til deres fri gods i Skanderupgård, og med samme brev breve fornævnte stolestade til en ufri bonde, Nis Jensen, som er Laurits Christensens hustrus bror. så mødte Nis Jensen og fremlagde Laurits Christensens efterskrevne brev, hvori han vitterlig gør at have solgt hans gård i Dollerup til Casper Markdanner, som Nis Jensen, hans hustrus bror, nu fæst har, hvorimod Nis Jensen har undt ham og hans hustru omtalte stolestand i Skanderup kirke: så og efterdi samme brev findes af en adelsperson at være udgivet, ved vi os ikke derover dommer at være.

(232)

** var skikket Geske Johansen på Vesterland Før og havde i rette stævnet sandemænd på Vesterland Før, for de skulle have ham vold oversvoret, anlangende for hans gård for noget arv, som Nis Folkvardsen der sst formener fornævnte Geske Johansen ham på hans hustrus vegne pligtig er, uanseet Geske Johansen mener, at han Nis Folkvardsen ingen arv pligtig er, og han over skifte har fanget hvis lod og del, som han på hans hustrus vegne med rette burde af den gård, Geske Johansen nu påboer, som med skiftebrev er at bevise, som er dateret 1600: så og efterdi fornævnte sandemænds ed ikke findes til tinge at være gjort og afsagt, og der tingsvidne taget, som det sig bør, ikke heller nogen vidner, hvorefter de deres ed og tov har funderet, da finder vi samme sandemænds ed ingen magt at have.

(234)

** var skikket velb Christen Krag Eriksen til Lydumgård og havde stævnet Niels Madsen, forrige foged på Lydumgård, for et brev og afskrifter, han Christen Krag under øjne ----, som skulle lyde på nogen gæld, som Christen Krags salig mor fru Kirsten Kruse til Lydumgård skulle været Niels Madsen skyldig, og han selv skulle have skrevet uden på samme brev, at han 2/2, som var imidlertid salig fru Kirsten Kruse fik hendes sygdom og deraf døde, havde oppebåret en ko af hende i samme hans betaling, og Christen Krag formener, at Niels Madsen uden hans salig mors befaling selv at have tiltaget, og det dog siden under et skær til behjælpning og befrielse, da Christen Krag derpå lod tale, samme ko for betaling sig selv at ville tilskrive, dog det ikke skulle bevises, samme afskrift i hans salig mors nærværelse eller vilje skal være sket. herhos fremlagde efterskrevne brev, hvori Kirsten Kruse til Lydumgård kendes at være skyldig Niels Madsen, født i Allerslev, otte tønder havre, to ørter byg og 5 mark rede pending, samt efterskrevne dom: ---- og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi sagen igen til herredsting at komme, og fogden dem imellem at dømme.

(236)

** var skikket Staffen Krag i Gamst og havde i rette stævnet Peder Andersen i Gelballe for et delsvidne to øksne anlangende, han til Anst herreds ting imod ham for retten lagt har, hvilket delsvidne, som Poul Tomasen i Gelballe, som ved døden er afgået, over ham forhvervet har, og ikke Peder Andersen skulle have haft nogen myndighed samme delebrev imod ham at i rette lægge, uanseet at Peder Andersen selv skulle være umyndig, efterdi han skulle være hans fordelte mand for oldearv, som sin søn Søren Staffensen var tilfaldet i den gård, Peder Andersen nu påboer, menende samme delebrev magtesløs at være og ikke at komme ham på hans oldearv til forhindring. så mødte Peder Andersen og fremlagde efterskrevne delsvidne af Anst herreds ting 18/5 1605, formeldende Staffen Krag i Gamst tiltalte Poul Tomasen i Gelballe for nogen oldearv, som hans børn skulle have inde hos ham. dertil svarede Poul Tomasen og mente, Staffen Krag på hans børns vegne at have fået minde derfor, da sagde Staffen Krag, at der var noget godt kræ af skifte efter hans konemor, og der var to gode øksne, som Poul Tomasen havde solgt over ad Sønderjylland og fik 16 daler for. herhos fremlagde efterskrevne delebrev af fornævnte ting 8/2 1616, i hvilket Staffen Krag blev fordelt for samme hans ord, som han ikke har kunnet bevise: så og efterdi bevises med tingsvidne, Staffen Krag at have tilsagt Peder Tomasen, at han solgte to øksne over ad Sønderjylland, og Staffen Krag ikke sådan hans ord har kunnet bevise, og han derfor til herredsting er delt blevet, da ved vi ikke Staffen Krag af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(238)

** var skikket Peder Andersen i Gelballe med en opsættelse her af landstinget 24/5 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet Staffen Krag i Gamst for en dele, han skulle have drevet på hans hustru og hans stedsøn 6/2 sidst forleden og beskyldte dem for nogen oldearv, hans søn Søren Staffensen skulle have hos salig Poul Tomasen og hans hustru Lene Pouls. så fremlagde Staffen Krag efterskrevne delebrev af Anst herreds ting 6/2 sidst forleden, som indeholder Staffen Krag at have ladet fordele Lene Pouls i Gelballe og hendes børn Mette Poulsdatter, Karen Poulsdatter og Birgitte Poulsdatter for oldearv, som hans søn Søren Staffensen arveligt er tilfaldet efter hans salig mor Mae Staffens. dertil svarede Peder Andersen, at Staffen Krag var selv lovforvunden, da han lod ham fordele, og fremlagde efterskrevne delebrev af fornævnte ting 6/2 1616: så og efterdi nu bevises med tingsvidne, Staffen Krag at have været delt og lovforvunden, da han lod Peder Andersen fordele, da finder vi Peder Andersen af samme dele kvit at være.

(239)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, og havde stævnet Christen Madsen i Torp, herredsfoged i Hjerm herred, for at han 6/5 1612 efter skudsmål har frafundet Iver Juuls fuldmægtig fra hvis lovmål og klage, som han havde til Niels Jepsen i Overgård, og ikke samme hans varsel og tiltale for fulde anseet, så han formener ham uret at have gjort, og Christen Madsen derfor tilbørligt at stande til rette: så og efterdi da fornævnte skudsmål er gjort, og herredsfogden ikke har dømt i sagen eller den til nogen bestemt tid opsat, at Iver Juul eller hans fuldmægtig kunne have dem derefter at rette, da ved vi ikke andet derom at kende, end Christen Madsen deri at have gjort uret og bør derfor at stande til rette.

(241)

** var skikket velb Henrik Bille til Billeskov hans visse bud Peder Hansen, foged på Tirsbæk, med en opsættelse her af landstinget 24/5 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for et syn og nogen vidner, Niels Jensen i Hannerup på hans vegne 31/3 sidst forleden til Bølling herreds ting skal have forhvervet, anlangende otte synsmænd at have vidnet, at de skulle have været til syn til nogen enge, som vandet skulle have været opstemmet af Slumstrup mølle og dæmning, uanseet at bonden, som har stedt både gården og møllen under eet brug, ikke han for fornævnte vidne skulle have fået lovligt varsel. så mødte Niels Jensen og fremlagde efterskrevne synsvidne af Bølling herreds ting 11/3 sidst forleden, i hvilket synsmænd vidnede, at da udviste Niels Jensen dem en eng, som ligger til den gård i Hannerup, som han iboer, og da var vandet af Slumstrup mølledam opstemmet over samme eng. dernæst fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag, i hvilket Gøde Christensen at have vidnet at om 14 års mod, da boede han i den gård i Hannerup, som Niels Jensen nu iboer, og da havde han brugt et stykke eng liggende imellem Hannerup og Slumstrup mark, som synsmænd har omhjemlet, og da var der intet møllehus bygget, og da var samme eng overstemmet med vand af mølledammen. andre vidnede om samme: så og efterdi Rasmus Ibsen fornævnte Slumstrup mølle såvel som gården i fæste, og ikke han for samme syn og vidne har fået varsel, da finder vi fornævnte syn og vidne magtesløs at være.

(247)

** var skikket Peder Clemendsen, bysvend i Varde, hans visse bud Niels Knudsen sst og havde i rette stævnet hr Peder Madsen, sognepræst i Varde, og Otte Rasmussen, borgmester sst, for nogen udlæggelser efter to misdæderes ord, der på rådhuset skulle have bekendt og iblandt andet udlagt fornævnte Peder Bysvends hustru Sidsel Peders på hendes gode rygte og navn og det af had og avind og usandfærdigt, som noksom skulle kunne forfares af samme deres udlæggelser, som ikke skulle stemme med hverandre overens. så mødte Hans Vistisen, borger i Varde, og fremlagde efterskrevne rådstuevidne efter Ellen Clemends bekendelse 9/11 1614, som indeholder Ellen Clemends blandt andet at have bekendt, at hun med hendes trolddoms magt tog livet af Otte Rasmussen borgmesters hustru Karen Ottes i Varde, årsagen hertil at der døde en ko forgangen år i Varde kær, og da efter Karen Ottes begæring da flyede hun hende huden af samme ko, og da solgte hun den straks for 7 mark, og da gav hun hende ikke for hendes umage uden en kande øl, og derfor lovede hun salig Karen Ottes en djævels færd, og så straks befalede hun hendes dreng, at han skulle bruge sin kunst, at hun kunne vederfares det, og dertil hjalp hende Sidsel Peders, Peder Bysvends hustru i Varde, item at have bekendt, at Sidsel Peders med flere med trolddom tog livet af hr Peder Madsens barn. dernæst fremlagde efterskrevne vidne af Varde byting 5/12 1614, i hvilket 24 mænd alle med samlet røst, og bad dem Gud til hjælp, med oprakte fingre og helligånds ed, at det er dem i Guds sandhed vitterligt, så længe Sidsel Peders har boet i Varde by, da havde de aldrig fornemmet hende andet rygte at have påstanden end alt det, som ærligt er. derhos fremlagde efterskrevne sognevidne 22/1 1615, som hr Niels Phillipsen med Troels Sørensen i Vrøgum med deres medbrødre 24 mænd vidnet har, så vel som menige almue og sognefolk den dag værende kirken søgte, at så længe enhver har kendt Sidsel Peder Bysvends hustru, da har hun foredraget hendes liv og levned og al hendes omgængelse der hos dem som et ærligt og kristent menneske: så og efterdi recessen formelder, at intet udedisk menneske, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stande til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, og efterdi nu bevises med stokkenævn og sognevidne, fornævnte Sidsel Peders sig ærligt at have skikket og forholdt, og ingen bevisning fremlægges, at hun skal have lovet nogen ondt på liv eller gods eller velfærd, da finder vi samme misdæders bekendelse ikke at komme Sidsel Peders til hinder eller skade, førend det anderledes bevises kan, hende nogen gjort gerning med trolddom af have bedrevet.

(249)

** var skikket Niels Andersen, borger i Lemvig, og havde i rette stævnet Jens Christensen, borgmester i Lemvig, Mads Lauritsen og Simon Christensen, borgere og rådmænd der sst, for en dom de til Lemvig rådstue 7/2 sidst forleden mellem ham og Peder Nielsen, borger sst, dømt har anlangende tolv tønder humle, som Niels Andersen skal have betalt til Lübeck i hans formand salig Niels Pedersens gæld, og i samme deres dom senteret at de ikke vidste salig Niels Pedersens søn Peder Nielsen, for hans anpart af fornævnte tolv tønder humle, at kunne tilfinde derfor at lide nogen tiltale, førend Niels Andersen det anderledes beviser sig derfor at have lidt nogen skade, hvilke han formener sig skade nok at have bekommet, idet at han fornævnte tolv tønder humle én gang har betalt, som han for råd og ret med Jens Jørgensen borgmester der sst bevist har, at han samme tolv tønder humle har annammet af Niels Andersen og hedenført til Lübeck og betalte dem i salig Niels Pedersens gæld, hvorfor Niels Andersen formener ham uret at være sket, idet de ikke har anseet borgmester Jens Jørgensens vidne, ikke heller om lodseddel og skifteregister, som mellem hans hustru Maren Poulsdatter og hendes medarvinger gangen er, som skal lyde, at hver skal betale i gæld eftersom han tog i arv: så og efterdi fornævnte borgmester og råd ikke noksom endeligt har senteret og adskilt om hvis for dem i samme sag stævnet var, da finder vi samme dom at være som den udømt var, og sagen til borgmester og råd igen at komme, og dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(251)

** var skikket Søren Bertelsen, borger i Varde, og havde i rette stævnet Hans Vistisen der sst for en dom, han lader sig af berømme, han til landstinget skal have forhvervet, i hvilken han skal have fanget en anden dom magtesløs, som Søren Bertelsen nogen tid tilforn imod Hans Vistisen skal have forhvervet anlangende et brev og delemål, nam og udlæg af Søren Bertelsens bo, menende Hans Vistisen samme dom med vrang undervisning at have bekommet, formenende derfor samme dom ikke bør at komme ham imod din forrige landstings dom til nogen forhindring: med flere ord og tale dem på begge sider imellem var, blev Hans Vistisen og Søren Bertelsen om samme sag og trætte venligt og vel forligt, at Søren Bertelsen skal give Hans Vistisen seks sletdaler til sankt mauritii dag først kommende at betale, og dersom han findes forsømmelig dermed, da skal han stande dele til Varde byting.

(252)

** var skikket Jens Christensen, borger i Varde, hans visse bud Niels Knudsen, borger sst, og havde i rette stævnet hr Peder Madsen, sognepræst i Varde, og Otte Rasmussen, borgmester sst, for nogen udlæggelser efter to misdæderes ord der på Varde rådhus, som er Ellen Clemends og Ellen Vidskes, som er blevet forbrændt der for Varde, som iblandt andet skulle have beklikket Jens Christensens mor Birgitte Nielskone for trolddoms sager og det af had og avind, og som ikke med noget sandheds bevis skulle kunne bevises. så mødte Hans Vistisen, borger i Varde, og fremlagde efterskrevne vidne af Varde rådhus 9/11 1614, som indeholder en misdæder Ellen Clemends iblandt andet at have bekendt, at Birgitte, Niels Remsniders hustru, var med hende og flere i Otte Rasmussens kælder midsommernat 1613 så og midsommernat 1614 og drak af to tønder mjød, en tønde på hvert år. dernæst hende at have bekendt, at Birgitte var i Peder Nielsens krambod der i Varde og ville afkøbe ham noget blår, og for han ikke ville unde hende hver mark blår ringere end to skilling derfor, blev hun vred og sagde, at han intet skulle både deraf, så gjorde hun det samme både med sig selv og alle de andre deres drenge med hendes trolddom og forholdt Niels Gejlbjerg der i Varde hans skib tilbage da denne sommer, som de havde båd Niels Tomasen borgmester og fornævnte Peder Nielsens skulder ind, som skulle til Hamborg, at de ikke kunne komme frem i marken med andre købmænds gods, hvilke hun efter samme hendes løfte til Peder Nielsen efterkom, og med sig selv og de andre deres drenge med deres trolddoms kunster styrkede hende, at det fik fremgang for hende. dernæst fremlagde efterskrevne stokkenævn af Torstrup sogn, at Birgitte Nielsdatter var født der i sognet af ærlige forældre, og hun havde skikket sig ærligt og vel, samt efterskrevne vidne af Varde byting, at de aldrig havde hørt andet om Birgitte Niels Remsniders end alt som ærligt er: så og efterdi recessen formelder, at intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, troldkarle eller troldkvinder skal stande til troende enten i vidner eller i andre måder, og efterdi nu bevises med sognevidne og stokkenævn, Birgitte Nielskone sig ærligt at have skikket og forholdt, og ingen bevisning fremlægges, at hun skal have lovet nogen ondt på liv og gods, og det dem skulle være vederfaret, da finder vi samme misdæders bekendelse ikke at komme Birgitte Nielskone til hinder eller skade, førend det anderledes med trolddom at have bedrevet.

(254)

** var skikket Hans Poulsen, borger i Varde, hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde stævnet hr Peder Madsen, sognepræst i Varde, og Otte Rasmussen, borgmester sst, for nogen udlæggelse efter to misdæderes mund, som de på Varde rådhus skulle have ladet forhverve, som er Ellen Clemends Hjordkone, Lene Viskes og Karen Christens, som for samme deres misgerninger er blevet dødbrændt der for Varde, som blandt andet skulle have bekendt fornævnte Hans Poulsen hans mor Apelone Pouls på hendes gode rygte i samme deres udlæg, endog de ikke skulle stemme overens og ikke med sandfærdigt bevis skulle bekræftes. så mødte Hans Vistisen, borger i Varde, med et vidne af Varde rådhus 9/11 1614, som blandt andet indeholder, Line Vidskes at have bekendt, at Birgitte Niels Remsniders, Sidsel Stadsbuds og Apelone Tonisdatter de samtlige tilredte nogen sur grød til salig Karen Ottes, og Maren, Knud Jensens, rørte noget hvidt mel i dem, og så kom de ind til Otte Rasmussen om midnats tide og gav salig Karen Ottes samme grød, hvormed de forgjorde hende. dernæst fremlagde efterskrevne vidne af Varde byting mandag næst jacobi appli dag 1583, bemeldende 24 mænd at have vidnet at Apelone Tonisdatter var salig Antonis Skomager og Lene Anthonises ægte og rette datter, og hun har skikket sig som en ærlig uberygtet pige. dernæst fremlagde efterskrevne tyske sognevidne af Sørtenbøl sogn dateret år 1604, at Apelone Tonisdatter og hendes mand dem ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, samt efterskrevne vidne af Varde byting 28/11 1614, indeholdende, at Apelone Tonisdatter har skikket sig ærligt og vel: så og efterdi recessen formelder, at intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, troldkarle eller troldkvinder, skal stande til troende enten i vidner eller i andre måder, og efterdi nu bevises med sognevidne og stokkenævn, Apelone Tonisdatter sig ærligt at have skikket og forholdt, og ingen bevisning fremlægges, at hun skal have lovet nogen ondt på liv og gods, og det dem skulle være vederfaret, da finder vi samme misdæders bekendelse ikke at komme Apelone Tonisdatter til hinder eller skade, førend det anderledes bevises kan, hende nogen gjort gerning med trolddom at have bedrevet.

(256)

5/7 1617.

** var skikket Jørgen Sørensen skibbygger, borger i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde stævnet Tomas Gregersen, portner på Koldinghus, for han har ladet ham fordele til Kolding byting for en kontrakt, som skulle være gjort imellem ham og hans hustru Sofie Tomasdatter 13/5 1614, og skulle have givet ham sag, at han ikke efter samme kontrakts indhold skulle have forsynet sin hustru og børn med tilbørlig underholdning til mad og øl, hvilket Hans Mikkelsen på Jørgen Sørensens vegne formener, at Hans Portner eller Anders Brun, som samme dele skal have forfulgt, ikke for dom og ret skulle have bevist, at han i nogen måde har forseet sig imod hans hustru og børn, men at skulle have forskaffet dem nødtørftig underholdning til husbehov, som en fattig håndværksmand burde at kunne afstedkomme: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(257)

** var skikket Espen Christensen i Gellerup og havde i rette stævnet Karen Mikkelsdatter i Lundgård, Ellen Mikkelsdatter i Birk, Maren Christensdatter i Lund, Jens Christensen og Erik Christensen sst for vidner, de 17/5 sidst forleden til Hammerum herreds ting vidnet har, at Karen Mikkelsdatter og hendes nedbrødre skulle have hos været i Lundgård forgangen år og der skulle have seet og hørt, at Christen Smed i Vognbjerg skulle have antvortet Espen Christensen et håndskrift, lydende på 100 rigsdaler, som Hans Eskildsen i Holstebro skulle være salig Poul Mikkelsen skyldig. sammeledes Jens Christensen og Erik Jensen i Lund at skulle have vidnet, at de for nogen tid siden skulle have talt med Espen Christensen på Niels Pedersen i Lundgård hans vegne anlangende samme brev, at Espen Christensen da skulle have svaret dem, at han ville give Niels Pedersen 9 daler for hans anpart af samme håndskrift, hvilke deres vidner han straks for ting og dom skulle have benægtet, og formener dem uret at have vidnet og i deres egen sag, og Karen Mikkelsdatter og Ellen Mikkelsdatter at være medarvinger efter salig Poul Mikkelsen, og formener samme vidner ikke så nøjagtigt at være, at de burde at komme Espen Christensen til hinder eller skade på hans arvelod. sammeledes havde stævnet Niels Pedersen i Lundgård, Christen Smed i Vognstrup, Laurits Mikkelsen i Salholt for to domme og et skiftebrev, som de lader dem af berømme: da efter skudsmål og efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(258)

19/7 1617.

** var skikket Mikkel Christensen i Hostrup og havde i rette stævnet kirkenævninge i Hostrup sogn, for de 15/7 sidst forleden har til Skast herreds ting svoret Sidsel Christens i Hostrup kirkenævn over for trolddoms kunster, hun har beganget efter vidnesbyrds lydelse, og fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 17/6 sidst forleden, Niels Hansen Vester i Hostrup by at have vidnet, at Sidsel Christens engang begærede to får af ham, og da hun ikke kunne få dem, mistede han dem straks derefter, som hun tog livet af med hendes trolddoms kunst. endnu vidnede Niels Hansen i Hostrup, at 7 år forleden da begærede Christen Hansen i Hostrup et sognevidne i Hostrup kirke på sin hustru Sidsel Christens vegne, da formente Mikkel Christensen ham det af den årsag, for hun var før udlagt for trolddom, anlangende hun havde taget livet af hans kreatur, og da de var kommet ud af kirkedøren, da sagde Sidsel Christens til Mikkel Christensen, at han skulle få en ulykke for det, han havde gjort i kirken, og siden derefter har han slået stor ulykke til med hans kreatur, at det er død ham fra. dernæst et vidne af fornævnte ting 15/7 samme år Anne Mikkels i Hostrup at have vidnet, at hun var kastet en stor sygdom på i syv ugers tid og havde ligget på sin seng så godt som nøgen, thi hun brændte meget hedt, at der skulle altid stå et menneske ved hende med koldt vand i en klud at svale hende for hendes bryst med, thi hun var så gloende, som hun skulle brænde op, og samme aften, som hun fik hendes sygdom, havde hun tre køer i tøjr, de kom løbende hjem i solrøst lav, lige som de var gale, og tungen hængte af deres mund, og straks hun havde bundet dem ind om aftenen, samme nat fik hun sin sygdom, og der mundeligt den dag sigtede Sidsel Christens og hendes selskab, for at hun det gjorde med hendes trolddoms kunst: så og efterdi af fornævnte vidner bevises, Sidsel Christens at have lovet fornævnte folk ondt, og det dem derefter på deres helbrev, liv, kvæg og formue at være vederfaret, og Mikkel Christensen i dag har lagt hans hånd på Sidsel Christens hoved og ved sin højeste ed sigtet og vedkendtes hende for en åbenbarlig troldkone, sammeledes Sidsel Christens af to troldkvinder tilforn er udlagt for trolddom, og ingen vidnesbyrd hun har fremlagt sig ærligt at have skikket, og efterdi fornævnte nævninge har været opkrævet Sidsel Christens for trolddom enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(263)

** var skikket Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling og havde i rette stævnet Peder Jensen i Vrå i Skjern sogn, for en uendelig dom han her til landstinget 23/11 sidst forgangen år skulle have ladet forhverve efter hvis dom, som til Ringkøbing byting ganget er på noget købstadsgods, Peder Jensen imod KM forordning skal have sig til forhandlet af Jens Madsen i Ringkøbing. herhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ringkøbing byting 8/7 1614, som bemelder Jens Madsen, borger i Ringkøbing, at have skødt fra sig og sine arvinger og til Peder Jensen og hans arvinger halv salig Oluf Andersens gård, som han selv påboer, som han efter hans salig søster Maren Olufskone arvet har: så og efter KM brev formelder, at ingen af Ringkøbings borgere skulle sælge eller afhænde nogen gård, de i byen har, uden de det afhænder til borgerne der sst eller til andre, som ville bygge og bo der i byen og gøre kongelig tynge, fordrister sig nogen derimod at gøre og sælger nogen gård til bønder eller andre, da skulle samme gård og ejendom være forbrugt til kongen og kronen, og byfogden efter KM brev har samme sin dom senteret, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige.

(266)

** var skikket Knud Jensen, borger i Varde, og havde hid i rette ladet stævne hr Peder Madsen, sognepræst i Varde og Otte Rasmussen, borgmester her sst, for udlæggelser, som de på Varde rådhus nogen tid siden forleden skulle have ladet forhverve efter misdæderes bekendelser, Ellen Clemends og Lene Viskes, i hvilke de skulle have beklikket hans hustru Maren Knuds på hendes gode rygte og navn: så og efterdi hr Peder Madsen, Otte Rasmussen og Peder Andersen ikke er mødt nogen modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor udganget er, hvori samme misdæders bekendelse er fundet magtesløs at være og ikke at komme Maren Knuds på hendes liv, ære og lempe til hinder eller skade, og hr Peder Madsen, Otte Rasmussen og Peder Andersen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igenkalde, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men dem fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme udlæggelse og bekendelse magtesløs at være og ikke at komme Maren Knuds på hendes liv, ære og lempe til hinder eller skade.

(268)

** var skikket Espen Christensen i Gellerup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet i rette stævne Karen Mikkelsdatter i Lundgård, Ellen Mikkelsdatter i Birk, Maren Christensdatter i Lund, Jens Christensen og Erik Christensen sst for vidner, de 17/5 sidst forleden til Hammerum herreds ting vidnet har, at Karen Mikkelsdatter og hendes nedbrødre skulle have hos været i Lundgård forgangen år og der skulle have seet og hørt, at Christen Smed i Vognbjerg skulle have antvortet Espen Christensen et håndskrift, lydende på 100 rigsdaler, som Hans Eskildsen i Holstebro skulle være salig Poul Mikkelsen, fordum foged på Bøvling, skyldig. sammeledes Jens Christensen og Erik Jensen i Lund at skulle have vidnet, at de for nogen tid siden skulle have talt med Espen Christensen på Niels Pedersen i Lundgård hans vegne anlangende samme brev, at Espen Christensen da skulle have svaret dem, at han ville give Niels Pedersen 9 daler for hans anpart af samme håndskrift, hvilke deres vidner, han straks for ting og dom skulle have benægtet, og formener dem uret at have vidnet og i deres egen sag, og Karen Mikkelsdatter og Ellen Mikkelsdatter at være medarvinger efter salig Poul Mikkelsen, og formener samme vidne ikke så nøjagtigt at være, at de burde at komme Espen Christensen til hinder eller skade på hans arvelod. sammeledes havde stævnet Niels Pedersen i Lundgård, Christen Smed i Vognstrup, Laurits Mikkelsen i Salholt for to domme og et skiftebrev, som de lader dem af berømme: så efterdi Espen Christensen selv bekender samme brev i hans hustrus lod efter hendes bror Poul Mikkelsens død at have annammet, som med samme vidne, som Karen Mikkelsdatter, Ellen Mikkelsdatter og Maren Christensdatter vidnet har, bestyrkes, ved vi ikke imod fornævnte vidne at sige, og efterdi den anden dom indeholder dem på begge sider at skal være til rede og regnskab med hinanden, ved vi ikke imod den dom at sige eller magtesløs at dømme.

(271)

** var skikket Hans Holtendorp, borger i Odense, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Eskildsen borgersøn, for han 21/5 1610 har ladet ham til Odense byting vold oversværge for nogen breve, han ikke ville fra sig levere, som skulle være betalt efter tingsvidnes lydelse, dateret Odense byting 21/5 1610, førend vold blev ham oversvoret: med Hans Mikkelsens bevilling blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(272)

** var skikket Jørgen Sørensen skibbygger, borger i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Tomas Gregersen, portner på Koldinghus, for han har ladet ham fordele til Kolding byting for en kontrakt, som skulle være gjort imellem ham og hans hustru Sofie Tomasdatter 13/5 1614, og skulle have givet ham sag, at han ikke efter samme kontrakts indhold skulle have forsynet sin hustru og børn med tilbørlig underholdning til mad og øl, hvilket Hans Mikkelsen på Jørgen Sørensens vegne formener, at Hans Portner eller Anders Brun, som samme dele skal have forfulgt, ikke for dom og ret skulle have bevist, at han i nogen måde har forseet sig imod hans hustru og børn, men at skulle have forskaffet dem nødtørftig underholdning til husbehov, som en fattig håndværksmand burde at kunne afstedkomme. herhos blev i rette lagt efterskrevne kontrakt, dateret Kolding 13/6 1614, samt efterskrevne delebrev, dateret Kolding byting 28/2 sidst forgangen år, hvori Tomas Gregersen portner og hans datter Sofie Tomasdatter har ladet fordele hendes husbond Jørgen Sørensen: så og efterdi ikke bevises, Jørgen Sørensen imod sin forpligt at have gjort, og han dog er delt blevet, da finder vi ham at samme dele kvit at være.

(275)

2/8 1617.

** var skikket Christen Olufsen i Avsumgård og havde i rette stævnet Christen Madsen i Torp for en dom, han til Hjerm herreds ting 2/10 sidst forleden dømt har imellem velb Stygge Høg til Vang hans fuldmægtig Knud Pedersen i Brøndum og ham, hvilken dom skulle medføre, at fogden ikke vidste andet derpå at dømme, end at efterdi fornævnte breve og vidner, som Christen Olufsen fremlagt havde, bevises Gert Bryskes skadesløs brev for lang tid siden til Stygge Høg, og førend han nogen skade skulle have bekommet, at skulle være tilbudt, disligeste Stygge Høg for alle de løfter, han for Gert Bryske i er at have tiltale, skulle han ikke have vidst ham Avsumgård at tildømme at efterfølge: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket hr Ebbe Laugesen, Guds ords tjener til Visby kirke hans visse bud Claus Knudsen, borger i Ribe, og havde stævnet Bodil Jensdatter, tjenende på Trøjborg, og hendes far Jens Hansen i Gammelby for deres vidne og sigtelse, de til Lø herreds ting 5/7 sidst forleden i deres egen sag vidnet og sigtet har, anlangende at Bodil Jensdatter og hendes far skulle have sigtet hr Ebbe at have avlet et barn med hende i hans første enkemands sæde, som skulle være ungeferlig tretten år siden, og han skulle have lovet at give hende til barnets ophold pending og korn med videre: denne sag blev opsat til i dag måned.

(277)

** var skikket velb fru Karen Lunge, salig Holger Ulfstands efterleverske, til Vosborg hendes visse bud Christen Pedersen i Damgård og havde i rette stævnet Niels Pedersen, tjenende i Vejlstrup, Jørgen i Skovgård og Maren Iversdatter i Vejlstrup for et vidne, de til Ulfborg herreds ting 21/6 vidnet har om et øg og føl, som skulle have været bundet i Jørgen Christensens gård i Damgård, som var Mads Pedersens øg og føl, og ikke de samme deres vidne så fuldkommeligt skulle have vidnet: så og efterdi varselsmænd ikke har navngivet på hvad sted, de varsel for fornævnte vidne givet har, disligeste efterdi Erik Mortensen er kun én persons vidne, som regnes for intet vidne, da finder vi samme vidne magtesløs at være, og efterdi Niels Jensen ikke har vidnet sin sanden til hans værneting, finder vi ham did at komme og der sin sanden i samme sag at vidne.

(279)

** var skikket Jens Pedersen skrædder, borger i Ringkøbing, i hans hustru Bodil Christensdatters nærværelse og havde i rette stævnet Peder Jensen Holm, barnfødt sst, for et brev og håndskrift, lydende på 30 daler, som hans hustru Bodil Christensdatter skulle være Peder Jensens bror Jens Jensen pligtig for gods, hendes salig husbond skulle have solgt for Jens Jensen i Hamborg, hvilket brev Bodil Christensdatter benægter ved sin højeste ed aldrig at have samtykket eller underskrevet, og ikke heller at være Jens Jensen nogen gæld skyldig. så mødte Peder Jensen og fremlagde efterskrevne brev, hvori Bodil Christensdatter, salig Jørgen Boisens efterleverske, kendes skyldig at være Peder Jensen, borger der sst, 30 rigsdaler, som hendes salig husbond havde gods at sælge for Peder Jensens salig bror Jens Jensen, og skal hendes søskendebørn Søren Jensen og Hans Nielsen forsegle for hende, efterdi hun ikke selv har signet, dateret Ringkøbing 16/12 1602. derefter blev i rette lagt efterskrevne brev angående den gæld, Christen Olufsen, borger i Ringkøbing, med fuldmagt at hans svoger Peder Jensen Holm skulle indfordre hos Bodil Christensdatter: så og efterdi nu i rette lægges Christen Olufsens brev, i samme sag udgivet, som er ustævnet og ukaldet, ved vi ikke i fornævnte dag at dømme, førend det lovligt stævnes og kaldes.

(281)

** var skikket velb fru Karen Munk, salig Peder Munks efterleverske, hendes visse bud Jens Nielsen, byfoged i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Christen Madsen i Bundgård for en dom, han til Ulfborg herreds ting 4/11 1615 dømt og afsagt har, hvori han har fradømt fru Karen Munk ægt og arbejde af Madum kærgård imod rigtigt pantebrev, hvilken dom Jens Nielsen på fru Karen Munks vegne formener ikke ret at være. herhos fremlagde Jens Nielsen efterskrevne pantebrev af Ulfborg herreds ting 7/7 1604, som indeholder Peder Pedersen Skriver, borgmester i Ringkøbing, at have bekendt for sig og sin hustru Lisbet Iversdatter skyldig at være Peder Munk i Staby kærgård 300 daler, og derfor pantsat al den lod og part, hans hustru var arveligt tilfaldet efter hendes datterbarn Maren Tomasdatter, i Madum kærgård, som Jep Christensen påboede: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig eller lyder længere end til fornævnte pantebrev fremlægges, og det nu fremlagt er, da bør fornævnte herredstings dom ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte forbud, hjemmel og vedkendelse nu ikke fremlægges, finder vi den magtesløs at være indtil hvem, der har i at sige, da stævner på ny.

(283)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig på sin søn Christen Jensen sst hans vegne og havde i rette stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for han 14/4 sidst forleden skulle have stævnet Christen Pedersen Brogård i neder Feldborg for bondeskyld af den gård, han iboer, som han skulle forholde ham for imod hans lovlige skøde, købebrev og følgebrev, som han på samme gård skulle have bekommet, og ikke ville dem imellem dømme, men det at skulle have indsat for sin tilbørlige dommer. disligeste at have stævnet velb fru Karen Munk i Holstebro: så og efterdi fru Karen Munk Nielsdatters købebrev og følgebrev og hendes kvittantser, som for fogden har været i rette lagt, findes at være imod hinanden, og herredsfogden fordi ikke har vidst sig dommer over bemeldte adelspersoners breve at dømme, men for sin tilbørlige dommer indsat, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs at kunne dømme.

(285)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup. KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Christen Pedersen i Havskov og havde stævnet velb fru Anne Lykke til Nøragergård for et syn og vurdering, som hun til Ginding herreds ting 3/7 sidst forleden skulle have ladet forhverve, efter en gammel lovhævd, over en hede og mose næst østen til Felde anlangende nogen tørv, som skal være gravet og brugt til Felde. disligeste for en klage og forbudsvidne over de mænd i Felde, uanseet ikke skulle være bevist, at de skulle have gravet på andre steder, end de af gammel tid gjort har. dernæst blev i rette lagt efterskrevne vidne af Sevel birketing 18/7 sidst forleden, hvori personer, som mindes i op til 40 år, vidnede, at så længe de mindes, da har de mænd af Felde haft deres tørvegrøft i omtalte hede: så og efterdi samme syn, klage, forbud og forpligt findes at være ejendom angældende, og jorddrotten ikke dertil har givet sin samtykke eller derfor fået lovligt varsel, og Jens Jensen der foruden har været lovforvunden, da han samme forpligt gjort har, da finder vi fornævnte forpligt såvel som og fornævnte syn, klage og forbud, så vidt det er fornævnte forpligt anrørende, magtesløs.

(291)

30/8 1617.

** var skikket Peder Sørensen, borger i Horsens, og havde hidkaldt sandemænd af Nørvang herred manddød at sværge over Peder Pedersen i Uldum, for Peder Sørensens bror Niels Sørensen i Uldum, han dræbte og ihjelslog, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 19/8 sidst forleden, Karen Nielsdatter og Maren Nielsdatter i Uldum at have vidnet, at 30/7 sidst forleden som de gik på Uldum mark på deres far Niels Sørensens ager hos ham, og han gik og rev korn sammen, da kom Jacob Pedersen og Peder Pedersen løbende med et par mejekroge og en høle, så ville deres far have løbet fra dem, så kastede Peder Pedersen hans høle på Niels Sørensens hals, og Jacob Pedersen fik ham omkuld, så satte Peder Pedersen hans knæ på Niels Sørensens bryst, og skar ham med sin høle, som han lå på jorden. andre vidnede det samme: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Peder Pedersen at være Niels Sørensens bane og derfor svor ham manddød over og fra hans fred.

(295)

** var skikket hr Mikkel Laugesen, Guds ords tjener til Visby kirke, hans visse bud Claus Knudsen, borger i Ribe, og havde stævnet Bodil Jensdatter, tjenende på Trøjborg og hendes far Jens Hansen i Gammelby for deres vidne og sigtelse til Lø herreds ting 5/7 sidst forleden i deres egen sag skulle have gjort, anlangende de skulle have sigtet hr Ebbe at have avlet et barn med hende i hans første enkemands sæde, som skulle være ungeferlig 14 år forleden, og skulle have lovet at give hende til barnets ophold pendinge og korn med mere, hvilken deres sigtelse, Claus Knudsen på hr Ebbes vegne formener løgnagtig at være, eftersom hun i hendes barnefødsels nød og i hendes skriftemål skulle have udlagt hendes rette barnefar Rasmus Hansen, som da og hos hende i gårde tjente hr Ebbe, og de begge derfor måtte rømme deres tjeneste. dernæst blev fremlagt efterskrevne sigtelses vidne af Lø herreds ting 5/7 sidst forleden, indeholdende Bodil Jensdatter i Gammelby hendes bekendelse, at eftersom hun for 13 år siden tjente i Visby hos hr Ebbe Laugesen i hans enkemands sæde og hans første hustru var død, og så straks efter sin hustrus død så har hr Ebbe hårdeligt lagt sig efter hende og krænket hende ved hendes jomfrudom og avlet barn med hende, som nu er en stor dreng i hans trettende år og hedder Hans Ebbesen, og da de ikke længere kunne dølge deres gerning, så har hun ladet sig overtale af hr Ebbe, på det hun kunne hans præsteembede forskåne, og han lovede hende stor skænk, og han har ladet hende med hans heste og vogn køre til Haderslev, hvor hun gjorde barsel. hendes far Jens Hansen at have fremlagt efterskrevne beretning, hvori Jens Hansen bekender, at han og hans bror Peder Hansen i Emmerske var 22/3 sidst forleden år i Visby, og da bekendte hr Ebbe, at han var hans datter Bodil Jensdatters barnefar, og han ville holde hans søn Hans Ebbesen til skole i København, og han ville give Bodil Jensdatter en ko eller pending i stedet: så og efterdi loven formelder, at lader nogen mø eller kone ligge hos sig i løn med sin egen vilje, og bliver åbenbaret, dog at hun tier og sigter ingen mand, da måtte frænder dog sigte hvem de ville, og vide den gerning og have af ham enten frænders ed, om han døl, eller 9 marks bod, om han går ved, end falder han af loven, da søge hans mandhellet, om han ville stande til rette, og efterdi Bodil Jensdatters far har sigtet hr Ebbe Laugesen at være Hans Ebbesens far, og Bodil Jensdatter her i dag i lige måder hr Ebbe for samme gerning sigtet at være hendes barnefar, ved vi ikke imod samme sigtelse at sige, ---- hr Ebbe Laugesen sig derfor efter loven lovværger, som det sig bør.

(299)

** var skikket Lauge Andersen, borger i Ribe, hans visse bud Claus Knudsen, borger sst, og havde stævnet velb Mads Nielsen til Østergård for rigens æskning for 300 sletdaler med mere, kost, tæring og brevpenge, eftersom han har ladet ham forfølge og æskning til herredsting over ham skal have bekommet: så og efterdi her fremlægges fornævnte brev på samme gæld, så og dom og æskning til herredsting at være ganget, som stander ved deres magt, blev Claus Knudsen på Lauge Andersens vegne undt samme æskning. så æskede Claus Knudsen i lige måde her i dag til Viborg landsting, som til herredsting æsket er.

(301)

** var skikket Iver Graversen i Hviding og havde stævnet Søren Nielsen i Dejgård, for han har ladet ham fordele for rede og regnskab at gøre med Søren Nielsen for hvis, han af ham efter hans regnskabsbogs lydelse har bekommet, endog han ved sig intet at skulle være ham pligtig. dernæst blev fremlagt efterskrevne delsvidne af Østerherreds ting 24/2 sidst forleden, bemeldende Jens Nielsen der på sin bror Søren Nielsen i Dejgård hans vegne at have ladet fordele Iver Graversen i Hviding: så efterdi her nu bevises Iver Graversen at være Søren Nielsen gæld skyldig, og han dog ikke vil være til rede og regnskab med ham og fordi er delt blevet, ved vi ikke ham af fornævnte dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(302)

** var skikket Søren Nielsen i Dejgård og havde i rette stævnet Niels Nielsen i Torlund og Christen Frandsen i Agersnap for et vidne, de til Østerherreds ting nogen tid forleden skulle have vidnet, anlangende dem at skulle have været over en forligelse imellem Søren Nielsen og Iver Graversen og forligt dem om hvis gæld, dem imellem været havde, hvilket vidne Søren Nielsen benægter. disligeste havde stævnet Niels Christensen ved Ølgod bjerg, for han har ladet fordele Søren Nielsen i Dejgård for 12 skæpper havre, som han skulle have været hans bror Christen Christensen, som boede i Fruelund, pligtig efter testamente: så og efterdi Søren Nielsen ikke fornævnte forligelsemål for ting og dom har vedgået og da straks tingsvidne efter taget, tilmed ikke på fersk fod er vidnet, da finder vi samme forligelse vidne magtesløs at være, og efterdi bemeldte delsvidne ikke findes til tinge årligt læst og påskrevet at være, bør det ingen magt at have. disligeste efterdi fornævnte testamente ikke fremlægges, finder vi samme testamente magtesløs at være.

(303)

** var skikket Jens Madsen i Alrum og havde stævnet Jens Nielsen sst for et vidne og sigtelse, han 24/7 sidst forleden til Hind herreds ting imod hans hustru Anne Jenskone vidnet og sigtet har for trolddoms sag, som ikke med gjort gerning eller sandfærdigt kundskab skulle bevises, menende samme vidne og sigtelse magtesløs at være. herhos blev i rette lagt efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 31/7 sidst forleden, Niels Jensen i Alrum med flere at have vidnet, at Anne Nielsdatter, Jens Madsens hustru, har været i rygte for trolddom i 20 år, hvad hendes gerninger har været, vidste de ikke. dernæst fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting 21/8 dette år, Mads Olufsen af Alrum med flere at have vidnet, at Jens Nielsens far Niels Pedersen i Alrum mistede to øg og føl:
så og efterdi Anne Nielsdatter og Karen Nielsdatter er Jens Nielsens søstre, og Maren Graversdatter og Karen Jørgensdatter hans farsøstre, og i så måder vildige, og Jens Nielsen og hans søstre dem selv til behjælpning, fornævnte deres sigtelse dermed at bekræfte, har vidnet, og vidnesbyrd har vidnet om rygte og tidende og ikke om vitterlig eller nogen gjort gerning, og dermed bevises med sognepræsten, sognemænd og Anne Jenskones grander og naboers kundskab, det hun sig ærligt og vel skal have skikket og forholdt, da finder vi fornævnte sigtelser, vidner og nævnings ed der imod ingen magt at have, og ikke at komme Anne Jenskone på hendes liv, gode navn og rygte til hinder eller skade.

(311)

** var skikket Peder Hansen i Påbøl og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for en dom, han til Nørherreds ting 6/3 sidst forleden dømt har imellem ham og salig Peder Frandsen i Vallund hans hustru og arvinger, og tildømt Peder Hansen at betale 13 daler med rente samt 38 rigsdaler efter en voldgifts afsigelse i Egvad kirke på maria besøgelses dag 1604, uanseet at samme voldgiftsbrev ikke skulle tilholde Peder Hansen nogen rede pending at betale Maren Frandses i Vallund hendes mødrene arv, uden aleneste den halve part, ej heller samme voldgifts afsigelse skulle ham tilholde fornævnte 38 daler i rigsdaler at skulle betale, men aleneste at have overregnet hvis arv, Peder Frandsen og hans søskende var tilfaldet efter deres oldemor Inger Hanskone af Påbøl. disligeste at have stævnet Karen Peders i ---- med hendes børn og Peder Frandsens søskende. så mødte Laurits Lauritsen på Jens Lauritsens vegne, som er Karen Peders værge, og berettede, at voldgiftsmændene, som har sagt dem imellem, ikke i deres afsigt skulle have specificeret, enten det skulle være rigsdaler eller slette daler, Peder Hansen skulle udgive. derhos bevilgede begge parter, at alle hvis domme og breve, hidindtil i denne sag forhvervet er, skal være kasserede, og uden forhaling hos voldgifts mændene at forfare om deres erklæring om samme mønt i deres afsigt skal forstås på rigs eller slet mønt.

(312)

** var skikket Jep Christensen, borger i Varde, og havde stævnet velb Mads Nielsen til Østergård for han skal have efter hans egen forpligt ladet rigens æskning udgå over sig til Nørherreds ting for syv snes daler hovedstol med rente, han ikke til Jep Christensen skulle have betalt efter hans skadesløs brevs indhold, og fremlagde Jep Christensen Mads Nielsens efterskrevne brev, hvori han kender sig skyldig at være Jep Christensen, født i Bøl og nu borger i Varde, syv snes daler, som han har godsagt for Poul Nielsen, borger i Ribe, ud af nogen øksne, som han har fanget af Jep Christensen: så blev Jep Christensen undt samme æskning. så æskede han i lige måde her i dag til Viborg landsting, som til herredsting æsket er.

(313)

** var skikket Mads Gellerup, borger i Varde, og Niels Nielsen i Obling deres visse bud Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet Laurits Sørensen, byfoged i Varde, for en dom han nogen tid forleden til Varde byting dømt har, og har tildømt Niels Tomasen, borgmester der sst, afgangne Lambret Lauritsen, fordum borger i Ribe, hans tilstående gæld efter hans regnskabsbog, som skulle beløbe sig en stor sum pending, som han skulle have været Niels Tomasen borgmester pligtig. da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned.

(314)

** var skikket Hans Holtendorp i Odense hans visse bus Jens Mikkelsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Hans Eskildsen borgersøn, for han 21/5 1610 har ladet ham til Odense byting vold oversværge for nogen breve, han ikke ville fra sig levere, som skulle være betalt efter tingsvidnes lydelse, dateret Odense byting 21/5 1610, førend vold blev ham oversvoret: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

13/9 1617.

** var skikket efterskrevne to sandemænd af Nørvang herred og gav til kende, hvorledes deres medbrødre sandemænd i dag 14 dage skulle have gjort deres ed og tov og udlagt Peder Pedersen i Uldum at være Niels Sørensen sst hans bane og derfor svoret ham manddød over og fra hans fred, og da de da ikke har kunnet møde, så gjorde de i dag deres ed, som deres medbrødre i dag 14 dage gjort har, og udlagde Peder Pedersen at være Niels Sørensens bane og derfor svor ham manddød over og fra hans fred.

** var skikket Tomas Nielsen i Mosegård og havde stævnet Jens Bertelsen i Vrå for en dom, han lader sig af berømme, han her til landstinget skal have forhvervet, som skulle formelde, at et brev og segl og en dele efter samme brev skulle være magtesløs dømt, hvilket brev Jens Bertelsen selv skulle have udgivet til Niels Pedersen, som boede ved Arnborg kirke, lydende på 6 rigsdaler, formener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke at komme Tomas Nielsen til nogen forhindring: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(315)

** var skikket Keld Gregersen i Hjarup hans visse bud Hans Sørensen i Gesten og havde i rette stævnet Eske Andersen, ridefoged i Anst herred for en dele, han til Anst herreds ting over ham skulle have drevet nogen tid forleden for seks fag hus, som han har sat i hans egen bondegård, og samme tømmer at have hugget på hans egen bondegårds skov, og mener samme dele skulle være imod den frihed og kongens brev, som han har givet selvejer bønder, for de skulle holde soldater: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(316)

** var skikket Hans Sørensen i Gesten og havde i rette stævnet Jens Gregersen sst med et skøde, han nogen tid siden forleden til Anst herreds ting forhvervet har, som skulle lyde på en halv otting jord, han af Jens Knudsen i Gesten og hans medarvinger bekommet har, hvilken halv otting jord han mener sig nærmere at være end Jens Gregersen, efterdi han bor på den hovedgård, som den frakommet er, og Jens Gregersen er ingen arving men aldeles fremmed dertil, og bruger den til en anden bondegård: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(317)

** var skikket Christen Hansen, borger i Kolding, hans visse bud Bennet Hansen sst og havde i rette stævnet Søren Nielsen, borger sst, for en klage han på Kolding byting 11/6 sidst forleden skulle have gjort og beskyldt ham, for at han skulle have slået to slag på hans mund og sparket ham i hans side, uanseet at Søren Nielsen skulle være indkommet i Christen Hansens hus, som Søren Nielsen tilforn har iboet, da Christen Hansen havde dannemænd at bese hvis boskab der fandtes, som han havde købt af Søren Nielsen, og da Søren Nielsen skulle have ført sig i trætte og klammeri med Christen Hansen og givet ham onde ord, så Christen Hansen storligen skulle have været forårsaget og slået ham et slag på munden: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(318)

27/9 1617.

** var skikket Tomas Barfoed i Sædding og havde hidkaldt sandemænd af Skast herred Frands Ingvardsen, født i Allerup, som blev dræbt i Niels Callesens hus i Tjæreborg, hans bane at udlede, og fremlagde Tomas Barfoed efterskrevne tingsvidner af Skast herreds ting 9/9 sidst forleden Søren Nielsen at have vidnet, at 17/8 1617 gik han med salig Frands Ingvardsen til Tjæreborg, hvor Frands Ingvardsen købte en hat af Christen Callesens søn Kalle Christensen, og da indbød Christen Callesens bror Niels Callesen dem i hans stue, og straks indkom Tomas Hansen og Jep Jepsen, og da kom nogen trætte og slagsmål imellem Frands Ingvardsen, Tomas Hansen og Jep Jepsen, som endte med, at Frands Ingvardsen fik 3 knivslag i mave, skulder og ryg, som han beskyldte Jep Jepsen og Tomas Hansen i Tjæreborg for. dernæst vidnede andre om slagsmålet: dernæst gjorde sandemænd deres ed og udlagde Jep Jepsen at være Frands Ingvardsens bane og derfor svor ham manddød over og fra hans fred.

(324)

** var skikket Laurits Madsen i Hesselmed mølle og havde stævnet Oluf Christensen i vester Vrøgum, Knud Olufsen sst med deres medbrødre kirkenævninge, for de har Gunder Hanskone ved Billumvad efter hendes misgerninger trolddom oversvoret til Vesterherreds ting 30/8 sidst forleden, hvilken deres ed og tov han formener ret at være gjort. disligeste havde stævnet fornævnte Gunder Hanskone med hendes husbond Hans Jensen ved Billumvad: denne sag blev opsat til i dag 14 dage.

(326)

** var skikket Christen Nielsen i Halby og havde i rette stævnet kirkenævninge i Stavning sogn, for de 8/9 sidst forleden til Bølling herreds ting skal have svoret Maren Jørgensdatter i Høllet trolddom over, for hun skulle have taget livet af hans bror salig Mads Nielsen, som boede i Sønderby, med alle sine trolddoms kunster, og først fremlagde Christen Nielsen efterskrevne vidne af Bølling herreds ting 24/8 dette år, Maren Christenskone af Halby at have vidnet, at onsdag før den torsdag, som Mads Nielsen i Sønderby hans fæstensøl skulle have været i Vognbjerg, da kom Maren Jørgensdatter i Høllet ind til hende, og da spurgte hun Maren Jørgenskone, skal Mads Nielsens fæstensøl være i morgen, da sagde hun nej, den skulle ikke blive i morgen, der ville først snakkes nogen anden ondt. item Christen Jensen i Fruergård med flere at have vidnet, at den onsdag tilforn, som Mads Nielsens fæstensøl skulle have været om torsdag, da blev han meget syg, så han intet steds kunne stilles, og han ikke kunne komme til hans fæstensøl, og siden tid blev det værre og værre med ham, indtil han døde. derhos fremlagde hr Christen Pedersen, Guds ords tjener til Oddum kirke, hans efterskrevne kundskab om den gamle degnekone Maren Mikkels, nu boende i Stavning, at hun var berygtet for trolddom, da hun boede i Oddum sogn, og siden hun er kommet derfra: så og efterdi bevises, Maren Jørgensdatter at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres helbred, liv, kvæg, fæmon og mælkende at være vederfaret, hun og selv i dag har bekendt sig at have været i Maren Christenskone hendes hus, der hun bemeldte ord skulle have haft om Mads Nielsens fæstensøl, og Christen Nielsen og Christen Pedersen nu her i dag har lagt deres hænder på hendes hoved og sigtet hende for en åbenbarlig troldkone, og bemeldte vidner med stokkenævn og præstens kundskab om hendes onde lovning og bedrifter bestyrkes, og intet vidnesbyrd hun har fremlagt sig ærligt at have skikket, og efterdi nævninger har været opkrævet Maren Jørgensdatter enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(336)

** var skikket Peder Offersen i Højenskov og Terkild Pedersen sst og havde stævnet Oluf Sørensen sst for klager og sigtelser, han til Hastrup birketing 14/8 og 28/8 på dem klaget har, at de skulle have lovet ham ondt, hvilket de ved højeste ed benægter, disligeste intet varsel for samme klage at være givet for første klage, og derfor formente samme klage og sigtelse ikke burde nogen magt at have. og nu for retten tilspurgte Oluf Sørensen Peder Offersen og Terkild Pedersen, om de selv ville dem for samme sag med nævn forværge, eller og han ville kalde på nævninge, hvortil Peder Offersen svarede, at han på sin egen sin hustru Kirsten Peders og søns vegne ville dem efter loven med nævn forværge, som det sig bør: da efter sådan lejlighed vidste vi ikke om fornævnte vidner at dømme, førend nævninge derom tovet har, og hvem påskader da stævne og kalde sig.

(338)

** var skikket Anders Jepsen i Fastrup og havde stævnet Maren Mikkelsdatter i Lillelund og Niels Jepsen sst for vidner, de 2/8 og 16/8 sidst forleden vidnet har, at de skulle have seet, Anders Jepsen skulle have uførmet Peder Christensen i Lillelund, som han skulle have stået og lagt på hans gårds lukke: så og efterdi vidnesbyrd udtrykkeligt har vidnet, Anders Jepsen at have stødt Peder Christensen for hans bryst, og intet der imod fremlægges, ved vi ikke imod samme vidne at sige, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har forklaret, om samme gerning skulle være sket i Peder Christensens gård eller ej, og nævninge dog har Anders Jepsen gårdfred oversvoret, da finder vi samme nævnings ed ingen magt at have og ikke komme Anders Jepsen til nogen forhindring

(339)

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg, KM statholder i land Holsten, hans visse bud Jens Nielsen i Hollingholt og havde i rette stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han imellem Jens Nielsen og velb Jørgen Lykke til Østergård dømt har efter salig fru Magdalene Munks kvittantses lydelse, som hun Jens Nielsen givet har, og har Christen Andersen kvitfundet Jens Nielsen for Jørgen Lykkes tiltale: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke lyder længere, indtil Jørgen Lykke derom anderledes kunne bevise, og han beretter sig nu anden bevisning at ville for fogden i rette lægge, og fordi sagen for ham igen indstævnet, og han har sig dom tiltaget og sagen i seks uger opsat, og samme dag endnu ikke er forbigangen, da ved vi ikke på fornævnte herredstings dom at dømme, førend sagen til herredsting er ordelt.

(341)

** var skikket Mads Gellerup, borger i Varde, og Niels Nielsen i Obling hans visse bud Hans Vistisen i Varde med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Laurits Sørensen, byfoged sst, for en dom han nogen tid siden til Varde byting dømt har og i samme sin dom har tilfundet Niels Tomasen, borgmester sst, afgangne Lambret Lauritsen, fordum borger i Ribe, hans tilstående gæld, som de mener skulle beløbe sig i en stor sum pending, videre og ydermere end Lambret Lauritsen skulle have været Niels Tomasen pligtig, og de noksom med salig Lambret Lauritsens åbne brev samt med regnskabsbog beviser, ham at have været dem gæld skyldig, formenende at de såvel som Niels Tomasen bør for deres anpart en gældner at være i Lambret Lauritsen hans regnskab og andet hans gods: så og efterdi salig Lambret Lauritsen har pantsat forskrevne Niels Tomasen samme kramkiste, skibspart og regnskabsbog for fornævnte pending til visse terminer at skulle erlægge, det ellers skulle efterfølge Niels Tomasen, hvilket hans brev han ikke til bestemt tid har afbetalt, og byfogden fordi har tildømt Niels Tomasen samme gods at efterfølge, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(345)

** var skikket Thule Buck i Gejsing på sine egne og på Hans Andersen sst hans vegne og havde stævnet Eske Andersen i Nagbøl, for han til Anst herreds ting 14/11 sidst forgangen år har ladet dem fordele anlangende deres svin at brænde til olden på deres selvejer bondeskov, hvori de formener at må gøre deres selvejer bondeskov så nyttig, de bedst kunne: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde stævnet Tøger Eriksen i Børsmose for en uendelig dom, han her til landstinget skulle have forhvervet, i hvilken han skulle have bekommet et delsvidne magtesløs, som Laurits Mikkelsen over ham til Kærgård birketing skulle have forhvervet anlangende nogen pending, Tøger Eriksen skulle have været hans salig bror Niels Mikkelsen i Sædding pligtig: så og efterdi her ikke fremlægges noget brev eller bevis, Tøger Eriksen at have været Niels Mikkelsen samme pendinge pligtig, men Tøger Eriksen ved sin højeste ed det benægter, og han dog for samme gæld er delt blevet, da finder vi Tøger Eriksen af denne dele kvit at være.

(346)

** var skikket Laurits Mikkelsen i Sønderbæk og havde stævnet Gertrud Barkens i Ho for et vedersigelses vidne, hun lader sig af berømme at skulle have ladet forhverve, anlangende hende at have ladet vedersige arv og gæld efter hendes salig husbond Barken Terkildsen i Ho, endog hun skulle have til sig annammet af hvis gods, som hendes salig husbond sig efterlod: så og efterdi Christen Gregersen på Gertrud Barkens og hendes børn Maren Barkensdatter og Jens Barkensen deres vegne har afsagt arv og gæld efter Barken Terkildsen, og ikke med nøjagtigt tingsvidne bevises dem at have befattet sig noget med hans efterladende gods, da ved vi ikke imod samme vedersigelse at sige eller magtesløs dømme.

(347)

** var skikket Niels Christensen, foged på Landting, hans visse bud Peder Nielsen i Viborg og havde stævnet Dines Jensen, født i Grønnerup i nør Salling, for han nogen tid siden er tyveran oversvoret, og igæld, tvigæld og kongens ret af ham er æsket, og ikke han derfor efter loven og recessen for sig har rettet, bødet og sat, formenende derfor ham på hans hals at være formeldt, som han var taget ved tyvet: så blev Dines Jensen 14 dags dag forelagt efter loven her at møde og gå derom hvis lov og ret kan findes.

(348)

** var skikket Mikkel Christensen i Hostrup hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde stævnet Søren Ebbesen i Kokspang med flere for et vidne, de til Skast herreds ting 1/7 sidst forleden med Christen Pedersen i Sjelborg vidnet har, at de skulle have hørt rygte og tidende, førend Christen Pedersen i Hostrup kirke 15/6 skulle have om talt af løse folk, at Mikkel Christensen skulle have dragedukker, men de ikke skulle have vidst, at det var kommet af sandfærdige mænd eller kvinder: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd aleneste har vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen vitterlighed eller gjort gerning, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt at være, at det bør at komme Mikkel Christensen på hans ære, gode rygte og navn til hinder eller skade, men magtesløs at være.

(349)

** var skikket Tord Christensen i Guldager på Jens Iversens vegne i Hoven hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde i rette stævnet velb Christen Madsen til Haltrup for 80 gode daler, han Jens Iversen efter hans brev skyldig er til tid og termin at skulle betale, og for samme gæld skal han have bekommet dom og rigens æskning over Christen Madsen til Skast herreds ting, mener Tomas Lauritsen, han og i lige måde burde æskning her til landstinget over Christen Madsen at bekomme: så og efterdi Tomas Lauritsen ikke fremlægger endelig dom for samme æskning, ved vi ikke efter fornævnte uendelige herredstings dom nogen æskning her at stede beskrevet.

(351)

** var skikket Tord Christensen i Guldager på Anne Madskones vegne i Varde hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde i rette stævnet velb Christen Madsen til Haltrup for en sum pending, han hende skyldig er efter hans brevs lydelse, og dom og rigens æskning tilforn til herredsting skal være ham overgået, menende Tomas Lauritsen, han burde i lige måde æskning her til landstinget over Christen Madsen at have beskrevet: da efterdi Tomas Lauritsen ikke fremlægges endelig herredstings dom for samme æskning, ved vi ikke efter fornævnte uendelige herredstings dom her at stede nogen æskning beskrevet.

(352)

** var skikket velb Axel Arenfeldt hans visse bud Søren Madsen i Lysholt og havde stævnet Knud Christensen i Lysholt med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 1/7 sidst forleden vidnet har, anlangende noget fæ, som Peder Terkildsen i Lysholt havde indtaget for Oluf Madsen sst, og noget af samme fæ tilhørte hans husbond, og af samme indtagne fæ skulle være død blevet en ko, og ingen af samme vidnesfolk skulle samme fæ selv have indtaget, og ville med samme deres vidne dem selv befri: så og efterdi Niels Pedersen først har vidnet i sagen om, hvorledes fornævnte fæ skulle være indtaget, forsultet og beholdt, og Niels Pedersen dog ikke for fornævnte sidste vidne, Knud Christensen og hans medbrødre derimod vidnet har, har fanget varsel, da finder vi samme sidste vidne magtesløs at være.

(353)

** var skikket Hans Holtendorp i Odense hans visse bud Hans Mikkelsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Eskesen, borger sst, for han 21/5 1610 har ladet ham til Odense byting vold oversværge for nogen håndskrifter, som han ville ikke fra sig levere, som skulle være betalt og fuldgjort efter tingsvidnes lydelse: så og efterdi det befindes Hans Eskesen 21/5 1610 til Odense byting at være vold oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og ikke bevises ham at have rettet for sig, ej heller fornævnte sandemænds ed rykket men endnu at stande ved sin fuldmagt, da ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, fornævnte Hans Eskesen at fare som andre fredløse mænd.

(356)

** var skikket Morten Nielsen i Alslev og havde stævnet kirkenævninge i Alslev sogn, for de til Skast herreds ting 16/9 sidst forleden har svoret Dines Sørensen i Alslev, efter hans misgerninger og vidnesbyrds indhold, trolddoms sag over, hvilken deres ed og tov Morten Nielsen formener ret at være. så var her til stede Dines Sørensen og derimod havde stævnet Søren Andersen i Træden og hans hustru Mette Sørens med flere, som i deres egen sag imod har vidnet, at han skulle have gjort dem ondt på deres kvæg og skulle kastet Mette Sørens sygdom på med trolddom, og ikke deres vidner med andre vidner skulle bekræftes eller bevises, dem noget ondt derefter at være lovet og vederfaret: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(358)

11/10 1617.

** var skikket Iver Sørensen i Horsted og havde stævnet sandemænd af Jerlev herred om manddød at sværge over Jens Mortensen i Højen, for Søren Staffensen i Ågård han desværre dræbte og ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Jerlev herreds ting 1/10 sidst forleden, hvori Iver Sørensen fremlagde sin fuldmagt at være eftermålsmand, eftersom Søren Staffensens bror Hans Staffensen var udenlands, hvorefter Jep Pedersen i Nebel og Gertrud Jeppes sst vidnede, at for en måned siden om natten da kom Jens Mortensen i Højen og Søren Staffensen i Ågård sammen med hverandre på gulvet i Mikkel Nielsens hus ved Højen kirke, og da slog Jens Mortensen Søren Staffensen med en kniv i hans hals bag på, og så styrtede Søren Staffensen om på gulvet: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Jens Mortensen manddød over og fra sin fred, for Søren Staffensen, han ihjelslog, eftersom de selv sanden derom har udspurgt.

(359)

** var skikket Laurits Madsen i Hesselmed mølle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Oluf Christensen i vester Vrøgum, Knud Olufsen sst med deres medbrødre kirkenævninge i Ål sogn, for de har Gunder Hanskone ved Billumvad efter hendes misgerninger trolddom oversvoret til Vesterherreds ting 30/8 sidst forleden, hvilken deres ed og tov han formener ret at være gjort. disligeste havde stævnet fornævnte Gunder Hanskone med hendes husbond Hans Jensen ved Billumvad. og først fremlagde Laurits Madsen efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 23/8 sidst forleden, Søren Jensen i Tarp og Maren Sørens sst at have vidnet, at næst forgangen år var Gunder Hanskone ved deres og gik vred fra deres, og straks derefter blev dyden borte af deres mælkende. item fremlagde efterskrevne tingsvidner af Vesterherreds ting 16/8 sidst forleden, efterskrevne mænd, som mindes op til 20 år at have vidnet, at så lang tid, som forskrevet står, var det dem vitterligt, det Gunder Hanskone har standet rygte på for trolddom, hvad hendes gerning derom var, sagde de at de ikke vidste. disligeste fremlagde efterskrevne tingsvidne af Varde byting 25/8 sidst forleden, borgmestre og råd at have vidnet, at Gunder Hanskone i deres nærværelse af nogle misdædere troldkvinder, som for deres trolddom var blevet brændt, var beklikket og udlagt for trolddom: så og efterdi af fornævnte vidner bevises, Gunder Hanskone at have lovet fornævnte folk ondt, og det dem derefter en part på deres helbred, liv, kvæg og formue at være vederfaret, og Laurits Madsen og Mads Hansen nu i dag har lagt deres hænder på Gunder Hanskones hoved og ved deres højeste ed sigtet og vedkendtes hende for en åbenbarlig troldkone, sammeledes Gunder Hanskone af fem andre troldkvinder tilforn er udlagt for trolddom, og ingen vidnesbyrd hun har fremlagt sig ærligt at have skikket, og efterdi fornævnte nævninge har været opkrævet Else Huskone enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(367)

** var skikket Jes Envoldsen i Tjæreborg og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom, han til fornævnte ting 12/8 dømt har imellem Mette Jeppes i Tjæreborg hendes fuldmægtig og søn Hans Jepsen sst og Niels Olufsen i Øl å og skulle have fradømt Niels Olufsen hans dele og tredje ting, som han til Mette Jeppes og hendes børn skulle have haft efter en voldgift, i sin mening at Mette Jeppes og hendes børn skulle give Jes Envoldsen og hans hustru 25 sletdaler efter hendes salig fars død, og ikke Mette Jeppes og hendes børn nogen tid skulle være delt for samme pending, og fogden dog har indsat samme sag for rigens ret, menende ham dermed uret at have gjort, og Mette Jeppes og hendes børn fornævnte 25 daler at udlægge til Jes Envoldsen, eller at gøre salig Jep Hansens bo så godt som det var, den tid han døde, med hendes kønsed, og siden skiftes efter loven. så mødte Hans Jepsen og derimod havde stævnet Jes Envoldsen og formente, at hans hustru Mette Jeskone skulle have fanget hendes fulde medgift: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(369)

** var skikket Tyge Sørensen i Buskov og lod her i dag læse efterskrevne brev, at eftersom begiver sig nogen trætte imellem Ulrik Sandberg og Poul Lange på den ene og fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens til Højris, på den anden side anlangende et skel imellem Rydhave endels hede, som ham med lovhævd er tilsvoret, og Feldby fælles hede, da har de bevilget og tilladt efterskrevne gode mænd at møde på åstederne 23/10 først kommende og da fuldmagt have at granske og forfare al lejlighed om samme trætte fra østerende på Gejlbjerg og til en sten står norden Helvad: da blev samme granskning undt og tilladt.

(370)

** var skikket Hans Knudsen i stor Anst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid i rette stævnet Søren Jespersen, borger i Kolding, for en uendelig dom, han her til landsting skulle have forhvervet, som han med vrang undervisning, som han mente, og for en dele, han skulle have drevet til Anst herreds ting, som skulle formelde, at Hans Knudsen skulle stande ham til rede og regnskab for hans fars Jesper Sørensens gods, dog han mener, han ikke skulle bevise, at Hans Knudsen skulle have noget af Jesper Sørensens gods i sin gemme, men Jesper Sørensen, som hos Hans Knudsen havde sit værelse, selv skulle have haft hans gods under hans egen lukkelse, og eftersom dem begge, da den ulykke med uforvarende ildebrand, og Hans Knudsens hus og gård blev afbrændt 11/5 1611, da alt hans gods, som han havde i samme hus, blev og brændt, og Jesper Sørensens gods blev i samme ildebrand levende kreatur med andet, så Jesper Sørensen næppeligt undkom med liv og levned, som han blev udbåret at naboer og grander: så og efterdi der tvistes om Hans Knudsen er pligtig samme rede og regnskab at gøre Søren Jespersen for sådan arv og gods, og de ikke derom ved nogen dom er adskilt, men Hans Knudsen dog for er delt blevet, da finder vi ham af denne dele kvit at være, og sagen til herredsting at ordeles.

(371)

** var skikket Christen Hansen, borger i Kolding med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Søren Nielsen, borger sst, for en klage han på Kolding byting 11/6 sidst forleden skulle have gjort og beskyldt ham, for at han skulle have slået to slag på hans mund og sparket ham i hans side, uanseet at Søren Nielsen skulle være indkommet i Christen Hansens hus, som Søren Nielsen tilforn har iboet, da Christen Hansen havde dannemænd at bese hvis boskab der fandtes, som han havde købt af Søren Nielsen, og da Søren Nielsen skulle have ført sig i trætte og klammeri med Christen Hansen og givet ham onde ord, så Christen Hansen skulle storligen skulle have været forårsaget og nødt til og slået ham et slag på munden: så og efterdi Christen Hansen selv vedgår sig at have slået Søren Nielsen, så Søren Nielsens klage dermed bekræftes, da ved vi intet imod fornævnte klage, ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(373)

** var skikket Hans Sørensen i Gesten med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Jens Gregersen sst med et skøde, han nogen tid siden forleden til Anst herreds ting forhvervet har, som skulle lyde på en halv otting jord, han af Jens Knudsen i Gesten og hans medarvinger bekommet har, hvilken halv otting jord han mener sig nærmere at være end Jens Gregersen, efterdi han bor på den hovedgård, som den frakommet er, og Jens Gregersen er ingen arving men aldeles fremmed dertil, og bruger den til en anden bondegård. så mødte Thule Buck i Gejsing og fremlagde efterskrevne skøde af Anst herreds ting 24/1 1611, i hvilket Jens Knudsen i Gesten gav Jens Gregersen i Gesten og hans hustru Bodil Thulesdatter skøde på så meget ejendom, som Jens Knudsen havde arvet og købt efter hans salig forældre i en halv otting jord på lille Gesten mark, som var arvet og købt fra den bondegård, Hans Sørensen sst ibor: så og efterdi nu bevises med delebrev Jens Knudsen at have været delt og lovforvunden, da han samme skøde gjort har, og i så måder umyndig, og samme delebrev findes påskrevet årligt til tinge at være læst og forkyndt, da finder vi fornævnte skøde, så vidt den bemelder om hvis Jens Knudsen solgt har, ingen magt at have, imedens fornævnte opskrift på bemeldte delebrev stander ved magt,

(375)

** var skikket Thule Buck i Gejsing på sine egne og på Hans Andersen sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at havde stævnet Eske Andersen i Nagbøl, for han til Anst herreds ting 14/11 sidst forgangen år har ladet dem fordele anlangende deres svin at brænde til olden på deres selvejer bondeskov, hvori de formener, at de må gøre deres selvejer bondeskov så nyttig, de bedst kunne: så og efterdi fornævnte delebrev ikke bemelder varselsmænd at have navngivet når eller hvilken tid, de skulle have givet fornævnte folk varsel for samme dele, da finder vi samme delebrev ingen magt at have.

(376)

** var skikket Niels Christensen, foged på Landting, hans visse bud Tyge Sørensen i Buskov med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Dines Jensen, født i Grønnerup i nør Salling, for han nogen tid siden er tyveran oversvoret, og igæld, tvigæld og kongens ret af ham er æsket, og ikke han derfor efter loven og recessen for sig har rettet, bødet og sat, formenende derfor ham på hans hals at være formeldt, som han var taget ved tyveriet. herhos blev fremlagt efterskrevne vidne af Landting borgerstue 20/11 sidst forleden, i hvilket Peder Tomasen, ladefoged på Landting, med flere vidnede, at Dines Jensen rømte af sin tjeneste på allehelgens dag sidst og tog med sig efterskrevne ulovlige gods, en hest, et bindsel med stænger og mundstykke, to hestedækkener af hår, en sort engelsk trøje, et par nye vadmels bukser og en halv sletdaler: da efterdi nu bevises Dines Jensen at være tyveran oversvoret og igæld og tvigæld og kongens ret af ham æsket, og han dog sig forhærdet ikke udlæg at ville gøre, og derfor er hid til landsting indstævnet, og er 14 dags dag forelagt at bøde og sætte for sig, hvilket ikke sket er, da ved vi ikke andet derom at sige, end loven deri at følge, fornævnte Dines Jensen at være formeldt på hans hals, som han var taget ved tyveriet.

(379)

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård og Tomas Juel til Estrup deres visse bud Christen Pedersen i Hulvad og gav til kende, hvorledes afgangne Axel Rosenkrantz er blevet dem en summa pending pligtig, og formener derfor af have udlæg og betaling i hans gods, hvorfor de har været forårsaget til Mols herreds ting at lade forhverve dom og æskning i samme sag, og formener at de i lige måde at have æskning her til landstinget beskrevet, og derfor havde stævnet hans gældnere, som nogen gæld efter ham vil fordre. herhos fremlagde Axel Rosenkrantzes efterskrevne gældsbreve: så er ingen mødt nogen gensigelse herimod at gøre, så blev han undt samme æskning, og dernæst æskede Christen Pedersen på Jens Juels og Tomas Juels vegne i lige måde her i dag til landsting, som til herredsting æsket er.

(381)

25/10 1617.

** var skikket velb fru Elsebe Juels til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged der sst, og havde hidkaldt sandemænd af Ulfborg herred om manddød at sværge over Bertel Christensen, barnfødt på Toft i Staby sogn, for Elsebe Juels tjener Mads Harbo, som boede i nør Staby, han desværre ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 20/8 1614, Karen Madsdatter at have vidnet, at hun hørte, at Bertel Christensen sagde, at han skulle skyde en lod i hendes far Mads Harbo. dernæst fremlagde et vidne af fornævnte ting 30/8 dette år, efterskrevne at have vidnet, at på tirsdag var 14 dage sidst forleden hørte de, at nogle folk larmede, og da så de Mads Christensen Harbo og Mads Christensen på Toft og hans bror Niels Christensen sst, at de begge to var for hånd med Mads Christensen Harbo med spyd og forke imellem Mads Harbos toftedige og Karen Christenskones toftedige, og imidlertid så de, at Bertel Christensen på Toft var vesten diget i hans mors toft med en bøsse og lagde den til hans kind og skød til Mads Harbo, og da var hans mor Karen Christenskone og hans søster Karen Christensdatter hos ham i samme deres toft. dernæst Karen Jensdatter Smedsgård at have vidnet, at på tirsdag var 14 dage sidst forleden hun kom gående til hendes morbror Niels Jensen Kat, da så hun, at Mads Harbo og Niels Christensen gav hverandre mange onde ord. disligeste Niels Jensen Kat og hans hustru Mette Lauritsdatter at have vidnet derom. derefter fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting 20/9 sidst forleden, Mikkel Madsen, Bertel Madsen og Karen Madsdatter i Staby at have vidnet, at de gik med deres far Mads Christensen Harbo i deres egen toft, og da hørte de, at Mads Christensen på Toft gav deres far mange onde ord: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Bertel Christensen manddød over og fra hans fred for Mads Harbo, han ihjelslog.

(385)

** var skikket Jep Nielsen i Høm og havde stævnet Jens Hagensen sst, for en dom han her til landstinget nogen tid siden forhvervet har, i hvilken han skulle have bekommet nogen vidner magtesløs, som om nogen ærerørige skældsord skulle have vidnet, som Jens Hagensen skulle have sagt til Jep Nielsen, at han havde handlet med hans gæs som en åbenbarlig fåretyv, for han havde indtaget dem af hans korn, og ikke Jens Hagensen det fuldkommen skulle have benægtet, eftersom det for ting og dom skulle have været ham tilbudt: så og efterdi Jens Hagensen ikke sådanne sine ord og tilsagn har bevist og derfor for en løgner er delt blevet, ved vi ham ikke af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(388)

** var skikket Rasmus Pedersen i Uldum og havde i rette stævnet Christen Lauritsen i Fausing med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 23/9 sidst forleden vidnet har om nogen ord og tale, som skulle være faldet imellem salig Niels Sørensen, som boede i Uldum, og Rasmus Pedersen på fornævnte ting 29/7 forleden år, at Rasmus Pedersen da skulle have sagt til Niels Sørensen, at han skulle mage det så inden en stakket tid, da skulle han være i fred for ham. herhos fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting 23/9 sidst forleden, Peder Sørensen, borger i Horsens, lod læse og påskrive efterskrevne klage på Rasmus Pedersen i Uldum, at han 30/7 sidst forleden har redet ud på Uldum mark og haft syn til en havreager, som han havde beskyldt Niels Sørensen, for at han skulle have ladet slå fra ham, og en liden stund derefter har Rasmus Pedersens brødre gået af deres egen ager og tvært over Rasmus Pedersens ager, som stod uhøstet, og dræbt Niels Sørensen på hans egen ager. dernæst fremlagde efterskrevne delsvidne af Nørvang herreds ting 5/8 sidst forleden, som bemelder, Mikkel Jørgensen i Hesselballe på hans bror Peder Jørgensen i Uldum hans vegne for hovedgæld har ladet fordele Niels Christensen i Uldum: så og efterdi samme vidner ikke på fersk fod er vidnet, og fornævnte klage ikke gøres bevislig, og den ene varselsmand at have været delt og lovforvunden, da han gjorde varsel for samme vidner og klage, da finder vi samme vidner og klage magtesløs at være og ikke at komme Rasmus Pedersen til nogen forhindring.

(393)

** var skikket Rasmus Pedersen i Uldum og havde i rette stævnet Maren Lauritsdatter, salig Niels Sørensens hustru i Uldum, og hans datter Maren Nielsdatter for et vidne, de til Nørvang herreds ting 23/9 sidst forleden vidnet har, at 18/5 forleden da skulle Rasmus Pedersen have truet og undsagt salig Niels Sørensen og sagt, at han skulle fange en ond færd, hvilket deres vidne Rasmus Pedersen har benægtet. disligeste havde stævnet Christen Jensen, tjenende Erik Juel til Hundsbæk, og hans bror Oluf Jensen, skrædder i Hesselballe, for et vidne de til fornævnte ting 7/10 sidst forleden vidnet har, og endvidere stævnet Peder Sørensen, borger i Horsens: så og efterdi nu bevises med delsvidne, den ene varselsmand at have været delt og lovforvunden, da han gjorde varsel for Maren Lauritsdatter og Maren Nielsdatters vidne, og Christen Jensen og Oluf Jensen ikke har vidnet på fersk fod, ikke heller Rasmus Pedersen vil være fornævnte ord bestendig, da finder vi samme vidner magtesløs at være.

(395)

** var skikket Jacob Pedersen i Uldum hans visse bud Rasmus Pedersen sst og havde stævnet Maren Nielsdatter og Karen Nielsdatter, som er begge salig Niels Sørensens børn sst, for et vidne, de til Nørvang herreds ting 19/8 sidst forleden vidnet har, anlangende det drab, som hans bror Peder Pedersen gjorde på salig Niels Sørensen, og de i samme deres vidne har vidnet, at Jacob Pedersen skulle have med været og slået på deres far, hvilket han ved sin sjæls saligheds ed benægter. disligeste havde stævnet Jens Sørensen i Holtum, Christen Svendsen i Fausing og deres medbrødre tolv nævninge for et åråds tov, de til fornævnte ting 16/9 svoret og gjort har og svoret Jacob Pedersen et fuldt åråd over, dog han højligt skulle benægte, at han ikke skulle have været skyldig i salig Niels Sørensens død og ikke skulle have gjort nogen håndgerning på ham: så og efterdi nu bevises med delsvidne Mikkel Blymester, som er den første af de otte mænd tinghørere, at have været delt og lovforvunden i bemeldte vidne, så vel som den første af de otte mænd tinghørere i fornævnte nævnings ed, da fornævnte vidnesbyrd og nævninge vidnet og svoret har, sammeledes og med delsvidne bevises, Christen Jensen at have været i loven forvunden, da han satte fylding på samme nævninge, da finder vi fornævnte vidner og nævnings ed ingen magt at have.

(400)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for to domme, han nogen tid siden dømt har, og i samme hans domme skulle have tilfundet Jens Lauritsen at udlægge eller igengive hr Clemend Mikkelsen, præst i Husby, kost, tæring og brevpending, som hr Clemend skulle have gjort anlangende den trætte med den bondegård i Astrup, uanseet hr Clemend Mikkelsen selv skulle have begyndt den trætte. sammeledes havde stævnet hr Clemend Mikkelsen, for han har ladet ham fordele efter en opskrift for en stor sum pending, og i lige måde for bondeskyld af den gård i Astrup, uanseet at Jens Lauritsen aldrig skulle have oppebåret nogen bondeskyld af fornævnte gård, ej heller den selv skulle have brugt. så mødte Claus Nielsen og berettede, at Jens Lauritsen til Tyrsting herreds ting skulle have solgt Dines Andersen, da foged på Lønsgård, alt sammen den sønderste bondegård i Astrup, uanseet Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen, Mikkel Ibsens børn i Husby, som hr Clemend Mikkelsen var værge for, skal have lod og part i fornævnte gård, og samme hans skøde her til landstinget skal være magtesløs dømt, og fornævnte herredsfoged derefter har tildømt Jens Lauritsen forpligtet at være at udlægge fornævnte børn deres anpart i samme gård: så og efterdi for herredsfogden har været bevist, Jens Lauritsen samme gård i Astrup alt sammen at have solgt til Dines Andersen, endog Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen havde deri lod og del, og ikke bevises Jens Lauritsen nogen hjemmel eller adkomst af dem eller deres lovværge dertil at have haft, og fogden fordi har tildømt ham at udlægge til Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen hvis bondeskyld af deres anpart kunne gange, midlertid Jens Lauritsen dem det har forhindret, da ved vi ikke imod samme hans dom det punkt anlangende, ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Claus Nielsen samme kost og tæring nu har afstået, bør samme dom og dele i de måder ikke at komme han til nogen forhindring.

(404)

8/11 1617.

** var skikket Hans Hansen i Skærup hans visse bud Hans Jørgensen sst og havde hidkaldt sandemænd af Holman herred Jens Terkildsen i Andkær, som fandtes død i en brønd på Andkær gade, hans bane at udlede hvad var ham til bane og livs lagt, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting 13/10 sidst forleden, Hans Bendsen i Andkær at have vidnet, at på lørdag 8 dage om morgenen kom Jens Terkildsens hustru Karen Jørgensdatter til ham og spurgte ham, om han intet havde fornemmet til Jens Terkildsen, som var udganget om natten for at hente en hest hjem, og siden var han intet kommet igen. så gik han og ledte med hende om ham, og som de ville gå op over broen, som løber til Tomas Hansens gård, der ved gærdet stod en træ holk, gravet i jorden, som stod vand i, var faldet noget trøsket træ af. så gik han did og følte i den, og da følte han, hvor hans fødder stod op i vejret i samme holk, og vandet stod over dem. andre at have vidnet, at de med Hans Terkildsen drog ham op af samme holk, og da kunne de ikke se nogen gjort gerning på ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed og udlagde Jens Terkildsen sig selv at have druknet, og det ham til bane at være lagt, eftersom de selv har udspurgt.

(405)

** var skikket Christen Nielsen i Kvong og havde hidkaldt sandemænd af Vesterherred om manddød at sværge over Jens Nielsen i Hallum for Jens Christensen sst, som han desværre dræbte og ihjelslog, og først for sandemændene fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 11/10 dette år, hr Peder Mikkelsen, præst til Lønne og Kvong, med flere at have vidnet, at de nærværende hos var i hr Peder Mikkelsens hus i Kvong præstegård 1/10 sidst forleden og der hørte og så, det Jens Nielsen i Hallum og Jens Christensen kom nogen ord imellem, så rejste Jens Christensen sig og kastede til Jens Nielsen med et krus og ramte ham i hans hoved, så rejste Jens Nielsen sig, og der de kom sammen, idet blev lyset udslukket, og der lyset blev tændt igen, stod Jens Christensen og klagede sig, at Jens Nielsen stak han uskyldigt, og da havde han det sår og skade i sit venstre bryst, som han døde af en halv time derefter. så mødte Søren Nielsen på hans bror Jens Nielsens vegne og formente, at han skulle have været forårsaget til samme gerning at gøre: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Jens Nielsen manddød over og fra hans fred for Jens Christensen, han ihjelslog.

(406)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Peder Sørensen, født i Bjergegård i Resen sogn og Jens Madsen, født i Seem, for et skudsmål, de til Hjerm herreds ting 2/8 1615 gjort har og dermed skulle have forstødt ham fra hvis vidner, han samme dag ville have taget beskrevet på Jens Sørensen i Tinggård, uanseet Jens Sørensen skulle have samme dag ladet sig finde på fornævnte ting sine lovmål og tiltale i andre måder at bruge. disligeste havde stævnet Jens Sørensen for han dem, som han mener, skulle have fuldmagt givet og befalet samme skudsmål at gøre: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(407)

** var skikket Jens Pedersen, byskriver i Ringkøbing, og havde i rette Espen Christensen i Gellerup, for han til Ringkøbing byting 18/7 sidst forleden skulle være vold oversvoret, og ikke han skulle have rettet, bødet eller borgen sat, ej heller sandemænds ed rykket, og det findes 40 marks sag at være, hvorfor Jens Pedersen formener Espen Christensen bør at fare som andre fredløse mænd: da efter begæring blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(409)

** var skikket Peder Pedersen, borgmester i Ringkøbing, hans visse bud Jens Pedersen, byskriver sst, og havde i rette stævnet Peder Jensen Holm, barnfødt der sst, for en uendelig landstings dom han her til landstinget 2/8 sidst forleden forhvervet har, anlangende et skøde på fire fag hus der sst norden Christen Bødkers hus, som fornævnte Peder Pedersen Christen Jørgensen solgt har, hvilken dom Jens Pedersen på Peder Pedersens vegne formener ikke endelig at lyde, og den fordi burde magtesløs at blive, og fornævnte skøde ved magt at blive. og fremlagde Jens Pedersen efterskrevne skøde af Ringkøbing byting 11/2 1614, som bemelder Peder Pedersen at have solgt Christen Jørgensen fire fag hus vesten på Kirkegade næst norden Christen Jørgensens hus, som Jens Madsen har solgt Peder Pedersen, samt fremlagde efterskrevne uendelige landstings domme: så og efterdi Peder Jensen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet, og han nu som tilforn ikke er mødt, og to uendelige landstings domme fordi er udganget, i hvilke fornævnte landstings dom er fundet magtesløs, og samme skøde ved magt at blive, da finder vi efter sådan doms lydelse samme uendelige landstings dom magtesløs at være og ikke at komme Peder Pedersen eller Christen Bødker på fornævnte fire fag hus til hinder eller skade.

(410)

** var skikket Peder Pedersen, borgmester i Ringkøbing, hans visse bud Jens Pedersen, byskriver sst, og havde stævnet Niels Jensen, borgmester sst, for et hjemgjort bænkebrev, han lader sig af berømme på en rebsjord i Ringkøbing mark, som Niels Olufsen, borger sst, ham og hans hustru skulle have forskrevet deres livstid, hvilket bænkebrev han formener at være imod et lovligt pant, Niels Olufsen skulle have givet Peder Pedersen på fornævnte rebsjord. disligeste havde stævnet Niels Olufsen og hans hustru Mette Andersdatter med hvis breve, de i den sag kan have. herhos i rette lagde velb Peder Gyldenstjerne til Tiim hans efterskrevne brev, dateret Tiim 12/11 1587, i hvilket kan kendes sig at have solgt fra sig og sine arvinger og til Christen Tuesen, fordum borgmester i Ringkøbing, og hans arvinger den gård og gårdsted, han købte af Peder Nielsen og hans hustru Johanne Knudsdatter, og ligger samme gård i Ringkøbing næst norden til Christen Nielsens gårdsted og øster til Jens Jepsens gårdsted og nør til Tomas Jensen og Peder Tuesens gårdsted og vester til adelgaden, item efterskrevne agre og enge. dernæst fremlagde efterskrevne pergaments skøde af Ringkøbing byting 9/3 1693, som indeholder, det Tue Christensen, da byfoged i Ringkøbing, med sin hustru Johanne Olufsdatters samtykke gjorde Anders Jensen et fuldt trofast uigenkaldende skøde med muld og kniv efter loven, solgt og afhændet fra sig, sin hustru og deres arvinger og til Anders Jensen og hans arvinger den gård og gårdsted, som han da påboede, liggende vesten norden op til Christen Nielsen rådmand hans gård, som han da påboede, og øster på til Jens Ibsens gårdsted og nør til Tomas Jensens gårdsted og vester til adelgaden samt efterskrevne agre og eng, som Anders Jensen skulle have, nyde, bruge og beholde efter det skøde, som Peder Gyldenstjerne har gjort hans far salig Christen Tuesen på samme gård og gods. derhos fremlagde Niels Olufsen, borger i Ringkøbing, hans efterskrevne brev, dateret Ringkøbing 18/3 1617, i hvilket han bekender sig skyldig at være Peder Pedersen og hans arvinger 240 rigsdaler, hvorfor han pantsætter Peder Pedersen og hans arvinger den gård, som han selv iboer, samt efterskrevne rebsjord i Ringkøbing mark, som Christen Tuesen, borger der sst, solgte salig Anders Jensen skriver efter to skøders lydelse, han Peder Pedersen over antvortet har: så og efterdi Niels Olufsen og Mette Andersdatter findes tilforn to gange til landsting at være stævnet, og de nu som tilforn ikke er mødt, og to uendelige landstings domme er udganget, i hvilke samme bænkebrev er fundet magtesløs at være, og fornævnte pantebrev, Niels Olufsen Peder Pedersen givet har, ved magt at blive, og fornævnte gård og rebsjord Peder Pedersen og hans arvinger at efterfølge, da finder vi efter doms lydelse samme bænkebrev magtesløs at være, og fornævnte pantebrev Niels Olufsen Peder Pedersen givet har ved magt at blive, og fornævnte gård og rebsmark Peder Pedersen og hans arvinger for evindelig ejendom at efterfølge.

(417)

** var skikket Espen Christensen i Gellerup og havde stævnet Christen Mikkelsen i Vognbjerg og Laurits Mikkelsen i Salholt, for de til Hammerum herreds ting skal have ladet ham fordele for enhver deres anpart af 100 rigsdaler, hvilket han formener skulle være imod forrige dom, som skal være ganget i samme sag til herredsting og landsting, uanseet at Espen Christensen skulle 25/8 have været i Gellerup kirke at ville holde rede og regnskab med sine medarvinger: så og af fornævnte landstings dom forfares, Laurits Mikkelsen her at have givet til kende, at han eller hans arvinger ikke videre ville begære eller påstå, end Espen Christensen efter samme brev kunne erlange og bekomme, og af Jens Espens brev forfares, ham ikke for al summen for samme gæld at være tilfreds stillet, herredsfogden og tilforn har dømt dem til rede og regnskab, hvilken dom her til landstinget er ved magt fundet, og Laurits Mikkelsen og Christen Mikkelsen dog har ladet Espen Christensen for al deres anpart i fornævnte 100 rigsdalers brev fordele, da findes vi Espen Christensen af den dele kvit at være.

(421)

** var skikket Mads Smed i Kvong og havde stævnet Niels Nielsen og Apelone Nielsdatter sst for et vidne, de på ham til Vesterherreds ting 20/9 sidst forleden med hans søn Oluf Madsen vidnet har, indeholdende blandt andet, at Mads Smed skal have sagt til deres mor Kirsten Olufs i Kvong, at hun var en brændt troldkone og havde en troldkvindes brænde på sig. sammeledes havde stævnet Maren Matiases i Kvong, for hun skulle have vidnet, at han skulle have sagt til hendes søster Kirsten Olufs, at hun var en vitterlig troldkvinde og havde en troldkvindes brænde på hendes lår, og skulle have sagt, at hun var berygtet for trolddom, og at han ville have livet af hende, hvilke vidner Mads Smed benægter, og han ikke ved andet med Kirsten Olufs end som med en ærlig dannekvinde: da efter slig undskyldning blev Mads Smed og Oluf Madsen her i dag venligt og vel forligt, så samme vidner, dom og breve, som i denne sag taget er, skal være kasserede og magtesløse.

(422)

** var skikket Hans Nielsen i Hannerup og havde i rette stævnet Peder Pedersen sst for to uendelige domme, han her til landstinget skulle have forhvervet, den ene dom i sin mening, to vidner, som skulle være udstedt til Elbo herreds ting, det første 4/3 1609 for nogen hug og slag Peder Pedersen skulle have slået ham, og det andet 9/9 sidst forleden angående nogen ukvemsord, Peder Pedersen skulle have Hans Nielsen tilsagt. så berettede Peder Pedersen, at han ikke andet vidste med Hans Nielsen end som med en ærlig dannemand, og derimod Hans Nielsen beretter, at han ikke heller ved andet med Peder Pedersen end som ærligt er, og efter slig undskyldning blev de på begge sider med sammenlagte hænder her i dag forligt og fordraget.

(423)

** var skikket Jens Madsen, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Skøt Simonsen og Christen Pedersen, borgere og rådmænd sst, for et vidne de til Holstebro byting 2/9 sidst forleden vidnet har om nogen ord og skælden, som Jens Madsen og Christen Nielsen Munk, borger sst, med hverandre skulle have i været, at da Christen Nielsen kom kørende med et læs tørv, da sagde Jens Madsen til ham, de tørv i kører med, dem stjal i fra mig som en tyv og en skælm, da svarede Christen Nielsen ham, du lyver mig på som en tyv og skælm, hvilke ord og skælden Jens Madsen benægter: så og efterdi Jens Madsen sådanne ord ikke for ting og dom har haft, og da straks tingsvidne efter taget, og ikke han vil være dem bestendig, men med højeste ed og oprakte fingre dem benægter, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(424)

** var skikket velb fru Maren Skram til Fårupgård hendes visse bud Laurits Brun i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende hende da at have ladet stævne Peder Pedersen, Niels Pedersen, tjenende på Haraldskær og Hans Jensen i Kølholt for et vidne, de til Tørrild herreds ting 9/8 med Søren Knudsen, foged på Haraldskær, vidnet har, iblandt andet bemeldende Søren Hansen i Keldkær mølle skulle have uførmet Iver Mortensen i Haraldskær mølle og hans hustru i deres hus 21/7 sidst forleden: så og efterdi vidnesbyrd ikke udtrykkeligt har vidnet, at Søren Hansen skulle have gjort Iver Mortensen eller hans hustru nogen uførm eller skade i deres hus, og ikke bevises med synsvidne nogen skade deri at være sket, og fem nævninge dog har Søren Hansen husfred oversvoret, da kunne vi ikke kende fornævnte vidner, klage og nævnings ed noksom at være, og efterdi ni nævninger har svoret Søren Hansen kvit for fornævnte husfred, ved vi ikke imod deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(429)

** var skikket velb Truid Bryske til Langesø hans visse bud Søren Jensen i Randers og havde stævnet Peder Sørensen i Kirkeby og hans medbrødre herredsnævninge, for de 30/8 sidst forleden til Tørrild herreds ting skal have fri og kvitsvoret Søren Hansen i Keldkær mølle, uanseet for dem med vidne og klage skulle være bevist, Søren Hansen og hans medfølgere 21/7 sidst forleden skulle om nattetide være kommet i Iver Møller i Haraldskær mølle hans gård med vred hu, våben og værge i hånd og uførmet hans gæster: så og efterdi ikke bevises, Søren Hansen nogen gjort håndgerning i fornævnte gård på nogen at have gjort, og fornævnte nævninger fordi har Søren Hansen for gårdfred kvitsvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(431)

** var skikket Søren Hansen i Keldkær hans visse bud Laurits Gren i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Laurits Nielsen i Jennum, for han nogen tid forleden har ladet ham fordele til Tørrild herreds ting for et slag, han skulle have slået ham med bindøkse, endog Søren Hansen det hårdeligt har benægtet, ikke heller Søren Hansen det skulle have bevíst: så og efterdi ikke bevises, Søren Hansen nogen håndgerning på Laurits Nielsen at have gjort, og han dog er delt blevet, da finder vi ham af den dele kvit at være.

(432)

** var skikket Morten Nielsen i Alslev med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have ladet stævne kirkenævninge i Alslev sogn, for de til Skast herreds ting 16/9 sidst forleden har svoret Dines Sørensen i Alslev, efter hans misgerninger og vidnesbyrds indhold, trolddoms sag over, hvilken deres ed og tov Morten Nielsen formener ret at være. så var her til stede Dines Sørensen og derimod havde stævnet Søren Andersen i Træden og hans hustru Mette Sørens med flere, som i deres egen sag imod har vidnet, at han skulle have gjort dem ondt på deres kvæg og skulle kastet Mette Sørens sygdom på med trolddom, og ikke deres vidner med andre vidner skulle bekræftes eller bevises, dem noget ondt derefter at være lovet og vederfaret, som de på ham vidnet har. så fremlagde Morten Nielsen efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 2/9 sidst forleden, Peder Terkildsen og Jørgen Hansen at have vidnet, at for fem år siden kom Dines Sørensen og dem nogen trætte imellem om to kalve, som var kommet i Dines Sørensens enghave, da lovede han dem, at om de ikke holdt deres kalve af hans enghave, da skulle de lidet trives derefter, og straks derefter tog han livet af den ene kalv og gjorde det med hans trolddom, og senere tog han livet af et svin og en kvie, som også havde været i hans korn. andre vidnede, at de hørte og så 17/7 1610, da Gunder Brixes blev brændt, at hun udlagde Dines Sørensen i Alslev, at han var i råd og gerning med at tage livet af Lauge Pedersen i Hostrup, og samme tid udlagde hun ham for en troldmand, og han og hans selskab havde et voksbarn til at forgøre Lauge Pedersen med, og for samme udlæggelse var han borte fra hans hus og hjem nogle dage. Søren Andersen i Træden hans hustru Mette Sørens at have vidnet, at for to år siden da blev hun og Dines Sørensen i Alslev trætteagtige og gav hverandre nogen skænds og ukvemsord, da sagde han til hende, du skal hellere holde din mund stille, da svarede hun ham, du skal intet komme mig til at holde min mund, endog du er en troldmand, som du er udlagt for, da sagde Dines Pedersen til hende, at han skulle lægge en hægt på hende, at hun skulle ikke tie deraf, og siden havde hun ikke været ved hendes førlighed. sammeledes et vidne af fornævnte ting 21/10 sidst forleden, Niels Laugesen i Kragense og hans mor Johanne Lauges at have vidnet, at den tid Johanne Lauges salig husbond Lauge Pedersen blev hastigt syg, da så længe han kunne mæle, da klagede han hårdt på Dines Sørensen i Alslev og hans selskab, at de havde gjort ham samme sygdom. derefter blev i rette lagt efterskrevne sognevidne af Alslev kirke 24/8 1617, at Dines Sørensen var berygtet for trolddom, i lige måde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting efter Gunder Brixes bekendelse 17/10 1610, som indeholder hende at have bekendt, at Dines Sørensen i Alslev var en troldmand og var rodemester, og hun og alle, hun var i rode med, samtlige at have forgjort Lauge Pedersen i Hostrup med deres trolddoms kunst og aflivede ham, for han stod så hårdt på, det at ville have Gunder Brixes brændt., og at de havde et voksbarn dertil, og Anne Kanniks i Sjelborg havde gjort den, og hr Jens i Lønne havde døbt den, og fadderne var Anne, Niels Skøgers, i Toftnæs og Kirsten Jespers i Hostrup, og at deres rodemester Dines Sørensen i Alslev havde barnet i forvaring, som han tændte ild i folk med, når han blev vred på dem. herhos fremlagde efterskrevne tingsvidne efter nævnings ed af Skast herreds ting 16/9 sidst forleden, hvori tolv kirkenævninger svor Dines Sørensen trolddom over. dernæst blev fremlagt efterskrevne vidne af Varde byting 3/11 sidst forleden, at for nogen år siden, da Gunder Brixes blev brændt, da gik Lauge Pedersens kone Johanne Lauges, som da boede i Hostrup, frem for tingsdom og sigtede Gunder Brixes for hendes mands død, at hun havde aflivet ham med trolddom, og ikke da de hørte Johanne Lauges beskyldte Dines Sørensen i nogen måder. sammeledes at vidne af fornævnte ting samme dag, Laurits Nielsen i Hostrup med flere at have vidnet, at de ofte havde været hos Lauge Pedersen i Hostrup i hans sygdom, og da havde de aldrig hørt ham nogen tid enten anket eller klaget på Dines Sørensen for hans sygdom. dernæst et vidne af fornævnte ting samme dag Niels Hansen i Hostrup med flere at have vidnet, at det ikke var dem vitterligt at Mette Sørens i Træden havde nogen sælsom sygdom, eller hun nogen tid skulle have klaget på Dines Sørensen i Alslev, og hun havde gjort hendes arbejde sommer og vinter med skæren og riven og andet arbejde, som en anden årligt, siden Gunder Brixes blev brændt: så og efterdi af fornævnte vidner forfares Dines Sørensen at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres helbred og liv at være vederfaret, og Niels Lauritsen, Johanne Lauges og Mette Sørens nu i dag har lagt deres hænder på Dines Sørensens hoved og ved deres højeste ed vedkendtes ham for en vitterlig troldmand i fornævnte trolddoms kunst skyldig at være, hr Peder Hansens kundskab og indeholder, salig Lauge Pedersen i Hostrup at have været målløs, da han er kommet til ham, så han ikke kunne meddele ham sakramentet, og han ikke kunne klage på nogen for sin sygdom, og fornævnte nævninge har været opkrævet Dines Sørensen enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet og bedst hans lejlighed kunne vide, har ham ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod fornævnte vidner eller nævnings ed at sige eller magtesløs dømme.

(444)

22/11 1617.

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk hans visse bud Svend Jørgensen og havde i rette stævnet Tomas Nielsen i Surhave, herredsfoged i Malt herred, for en dom han til Malt herreds ting 18/10 sidst forleden skal have dømt imellem hans fuldmægtig på hans vegne og to mænd ved navn Peder Pedersen og Peder Lauritsen i Gammelby, for kirkevejen de har året i, og i samme hans dom frafundet hans fuldmægtig fra høringsdele, og sagen af Tomas Nielsen til fornævnte tid skulle være opsat: så og efterdi af fornævnte dom forfares, Tomas Nielsen at have stedt Søren Jensen på hans husbonds vegne lyd inden tinge, og han har været høring over Peder Pedersen og Peder Lauritsen begærende, og ikke hans dom medfører, nogen at være fremkommet nogen gensigelse der imod at gøre, og han dog har dømt Søren Jensen fra høring aleneste af den årsag, Christen Pedersen ikke den dag var til stede, som sagen tilforn til tredje ting har forfulgt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Tomas Nielsen jo sig deri har forseet og bør derfor at give Erik Juel hvis billig kost og tæring, han deri anvendt har, og ikke hans dom nogen magt at have.

(446)

** var skikket Keld Gregersen i Hjarup hans visse bud Jørgen Lauritsen i Starup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Eske Andersen i Nagbøl, delefoged i Anst herred, for en uendelig landstings dom, han her til landstinget nogen tid siden forleden over en uendelig dom skulle have forhvervet, som Keld Gregersen tilforn skulle have forhvervet her til landstinget, som skulle formelde, at Keld Gregersen skulle være kvitdømt af nogen dele, som Eske Andersen skulle have ham over drevet til Anst herreds ting for 6 fag hus, som han skulle have sat i sin egen bondegård, og samme tømmer at skulle have hugget på sin egen bondegårds skov, som han skulle være storligt fornøden, for samme hus til at lægge hø og korn i, menende samme dele og uendelige dom, Eske Andersen over ham forhvervet har, burde magtesløs at være: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(446)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Torp, for han 16/10 1616 til Hjerm herreds ting har opsat en sag imellem velb Knud Gyldenstjerne, befalingsmand på Vestervig kloster, hans fuldmægtig og hr Christen Nielsen, formenende ham dermed at have gjort imod recessen, og derefter skal have samme sag for andre dommere indstillet, uanseet at han tilforn her af landstinget har fået samme sag var til ham hjemsat, endelig dom derom at skulle dømme. medfører samme opsættelse Niels Rasmussen på Knud Gyldenstjernes vegne så at have stævnet hr Christen Nielsen for en summa pending, hans søster Maren Nielsdatter i Holstebro, afgangne Gert Meyers efterleverske, med hendes børn skulle være ham pligtig at betale, og efterdi hr Christen Nielsen skal befindes at være Maren Nielsdatter og hendes børns værge, og han sig samme værgemål efter doms lydelse har antaget, da formente han, hr Christen Nielsen burde til samme gæld at svare: så og efterdi for Christen Madsen har været bevist, hr Christen Nielsen at være tildømt for sin søster og hendes børns værge at være, det og for ham har været gjort bevisligt, Maren Nielsdatter og hendes børn for samme gæld til byting og landsting at være delt blevet, og sagen siden for rigens ret indkommet, og Christen Madsen dog ikke udførligt har omkendt, om hr Christen Nielsen burde til samme gæld at svare, som for ham var indstævnet, eller ej, da finder vi den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden endeligt deri at underskede og dømme, om hr Christen Nielsen er pligtig til samme gæld at svare eller ej.

(453)

6/12 1617.

** var skikket Hans Madsen, ridefoged over sankt Hans kloster len i Fyn, hans visse bud Laurits Rasmussen, borger og indvåner i Odense, og havde i rette stævnet Søren Pedersen i Ollerup for et delsvidne, som han har forhvervet over ham til Tørrild herreds ting 12/7 sidst forleden, anlangende at han ikke skulle have holdt sit løfte, som han skulle have lovet velb Johan Brockenhuus sin tjeneste, hvilket han benægter ved sin højeste ed: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Hans Madsen, ridefoged over sankt Hans klosters len i Fyn, hans visse bud Laurits Rasmussen, borger og indvåner i Odense, og havde stævnet Simon Andersen i Hansted og Søren Madsen, tjenende på Lerbæk, for et vidne, som de har vidnet på Tørrild herreds ting 14/6 sidst forleden, anlangende at Søren Madsen skulle have sagt velb Johan Brockenhuus sin tjeneste, hvilket Hans Madsen ved sin ed benægter: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(454)

** var skikket Jens Hansen i Albæk mølle og havde stævnet Niels Andersen Fisker i øster Ånum og Anne Lauritsdatter sst for et vidne, de til Skjern birketing 17/10 sidst forleden vidnet har, anlangende ham at skulle have været trætteagtig med Jesper Christensen i øster Ånum, og ikke de har vidnet, at Jens Hansen enten skulle have truet eller slået Jesper Christensen med vred hu. disligeste havde stævnet sandemænd i fornævnte birk, for de 31/10 sidst forleden har ham vold oversvoret, uanseet ikke for dem skulle have været bevist, at han enten skulle have hødt, slået eller gjort nogen håndgerning på Jesper Christensen: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(455)

20/12 1617.

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde efter KM oprejsningsbrev hidkaldt sandemænd af Hind herred at udlede Christen Jensen i Gammelsogn hans bane, som 27/4 sidst forleden ved Ringkøbing skal være dødfundet, og for nogen kort tid forleden skal være bortkommet og taget af dage, og ingen har til visse kunne forfare, hvem Christen Jensens banemand havde været, og først fremlagde Knud Gregersen for sandemændene efterskrevne tingsvidner af Ringkøbing byting 27/6 sidst forleden, indeholdende blandt andet Jens Jensen skrædder, borger der sst, hans hustru Maren Christensdatter at have vidnet, at den aften, som rygte og tidende gik, Christen Jensen at være omkommet i åen, da kom Anders Skrædder ind til hendes om aftenen sildig og var våd og skiden, og da lånte hun ham en ren skjorte og tørrede ham den våde, og da samme aften hørte hun råb og skrig i åen, siden Anders Jensen var indkommet i hendes hus, og noget derefter kom Karen Tomasdatter ind til hende og klagede, at hun var befrygtende, at hendes husbond skulle blive nogen at skade i åen, da Anders Skrædder at have svaret, lad råbe, hvad kommer det os ved. da bad Anders Skrædder hende, at hun skulle dølge med ham og tie stille, at det var sket parlament ved åen den aften, og ikke lade Karen Tomasdatter at vide, at han var ved åen den aften eller var våd og skiden: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Anders Madsen skrædder at være Christen Jensens bane og taget ham sagesløs af dage, og derfor svor ham manddød over og fra hans fred.

(460)

** var skikket Christen Sørensen i Randbæk på Maren Olufsdatter i Lem kærgård og hendes søsterbørns vegne og havde stævnet Erik Pedersen i Ganer for en dom, han med Jens Christensen og Mikkel Mikkelsen i Finderup dømt har og skulle have dømt Jens Christensens hjemmel ved magt, som han efter et ulovligt pantebrev, som skulle være undersagt til landsting, så vidt som den skulle være ejendom anlangende, og skulle have hjemlet Jens Nielsen i øster Finderup den halve bondegård, han ibor, at skulle besidde, og at han siden skulle have tildømt Jens Nielsen samme halve gård at besidde efter et ulovligt pant, som skulle være imod landstings dom, og formener at efterdi fornævnte pantebrev skulle være undersagt, at det ikke burde at regnes for noget pantebrev, men for et gældsbrev på boet, den tid deres salig far Oluf Jensen døde, som recessen formelder i det 63. kapital, at al vitterlig gæld skulle betales af fælles bo, og han derimod skulle have dømt de fattige folk til at betale for deres jordegods, hvorfor han formener samme dom burde magtesløs at være. disligeste havde stævnet Erik Pedersen for en dom, han med Jens Christensen og Mikkel Mikkelsen dømt har og skulle have tildømt Maren Olufsdatter og hendes søskende og medarvinger at betale 200 dalers gæld, efter et ulovligt pantebrev, for deres jordegods: på begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu først.

(462)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 8/4 1616 imellem salig Predbjørn Gyldenstjerne, som da var lensmand på Bøvling, på den ene og kronens tjenere i Vandfuld herred på den anden side dømt har, hvori han skal have tildømt kronens tjenere, at de bør at gøre ugedags arbejde til Bøvling slot, så vidt Predbjørn Gyldenstjerne på KM vegne syntes billigt og ret at være. sammeledes havde stævnet Niels Madsen for en dom, han til samme ting 27/6 sidst forleden imellem Iver Juuls fuldmægtig på den ene og efterskrevne kronens tjenere i Dybe, Fjaltring og Trans sogne på den anden side afsagt har, hvori herredsfogden dem har tildømt, at efterdi de har været overhørige og ikke ville gøre arbejde til Bøvling slot, at de dermed har gjort uret imod recessen og derfor bør klage og tiltale at lide. i lige måde havde stævnet samme herredsfoged for en klage og tre vidner, han over dem i lige måde har dømt for et læs tørveagen at age til Bøvling, for en dags arbejde og for et læs kornagen, hvilket de har siddet overhørig og ikke det til KM slot Bøvling ville gøre, for hvilken deres overhørighed herredsfogden har tildømt dem deres fæster at have forbrudt, og de derfor udvisning bør lide, og at fornævnte tjenere hos Iver Juul på KM vegne for samme deres begangne modvillige overhørighed bør at aftinge, så vel som herefter at gøre til Bøvling slot tilbørlig ægt og arbejde. dernæst blev i rette lagt efterskrevne synsvidne af Skodborg herreds ting 18/3 samme år, omhandlende syn på Bøvling slots brøstfældighed. disligeste syn på de åsteder og ejendom i Bøvling sogn, som var blevet fordærvet af skadelig vandflod. herimod svarede fornævnte bønder og fremlagde efterskrevne KM brev, dateret Vestervig kloster 1505, bemeldende kronens bønder i Vandfuld herred blandt andet skulle til evig tid være kvit og fri for oldensvin og skovsvin, sammeledes at gårdenes skat, gæsteri eller anden årlig skyld skulle derefter ikke forhøjes. herhos fremlagde fornævnte bønders efterskrevne supplik til KM: så og efterdi for fornævnte herredsfoged har været bevist, fornævnte ugedags bønder til Bøvling af fornævnte havflod på deres boliger at have taget en ulidelig skade, så de ikke kunne afstedkomme at gøre slottets arbejde og avling, og han fordi har tildømt de andre KM bønder i Vandfuld herred boende og næst ved slottet er beliggende, med bemeldte Bøvling ugedags tjenere at gøre ægt og arbejde til Bøvling slot, da ved vi ikke imod den hans dom at sige. og efterdi Iver Juul, siden han derefter med Bøvling slot er blevet forlenet, har tilsagt fornævnte bønder, de derefter skulle komme ugedagsmænd i Bøvling sogn med ægt og arbejde at komme til hjælp, de dog modvilligt har været overhørig, og fogden fordi har tildømt dem at have gjort uret imod recessen, og for deres overhørighed har tildømt dem deres fæste at have forbrudt, da ved vi ikke imod begge fornævnte domme ej heller fornævnte klager, deler og udvisning at sige eller magtesløs dømme.

(484)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Christen Madsen i Torp for en dom, han 17/7 1616 til Hjerm herredsting dømt har imellem velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Vestervig, og hr Christen, og skulle have beråbt sig på nogen bevisninger, da samme tid for ham at skulle have været i rette kommet, af hvilke en part aldrig skulle med nøjagtig kundskab bevises, det at skulle have til været, formenende det ikke en retsindig foged hans embede sådant at gøre: da efterdi samme sag om fornævnte ord ikke til Christen Madsens værneting er ordelt, om han derfor burde nogen tiltale at lide eller ej, finder vi den did at komme.

(486)

** var skikket Jens Christensen ved Bossen og havde stævnet sandemænd af Hind herred at udlægge Niels Christensen i Sir hans banemand, som fandtes død på marken, som formenes Mads Øgård ved Sir kirke desværre skulle have ham dræbt og omkommet, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 27/11 sidst forleden, Mikkel Jensen i Askov med flere at have vidnet, at næste fredag efter helmis kom Mads Jensen i Øgård i Sir sogn kørende, da spurgte de ham, om der ikke fulgtes en karl med ham onsdag næst tilforn, hvortil han svarede, at da fulgtes en karl Niels Gundersborg med ham over Præstebjerg vad, og gik da bagefter vognen, og han kørte sin vej. dernæst blev fremlagt et vidne af fornævnte ting samme dag, Jens Jensen i Askov med flere at have vidnet, at de næste torsdag efter helmisdag var til syn over et dødt lig norden Askov, og der de løftede kroppen op, da knækkede halsbenet af, og hovedet hængte og dinglede ved den, og som dem syntes, da havde der stået en i vejsporet med to træsko på og slæbt samme lig noget vester fra adelvejen, og syntes dem at det agter hjul af en vogn havde overganget det: så og efterdi loven om drabssag formelder, at dræbes mand på torsdag før nadver eller nogen dag før torsdag, og er landsting den næste lørdag derefter, da bør frænder at lyse det på det samme ting, og efterdi det ikke sket er, men at være fortøvet med til andet landsting derefter, da ved vi ikke efter den lejlighed og lysning ikke at kunne stede fylding på fornævnte sandemænd, før KM oprejsning i sagen bliver forhvervet.

(488)

** var skikket Morten Lauritsen i Tornager og havde stævnet Gertrud Jensdatter, født i lille Brusen for hun nogen tid lang siden på Hjerm herreds ting har beskyldt ham, for at han skulle have beligget hende og var far til det barn, hun da gik med, og han derimod har tilbudt at edle og fulddrive sin lov og værn til Hjerm herreds ting 14/5 sidst forleden, formenende samme lov bør ved sin fuldmagt at være, og hvis beskyldning, Gertrud Jensdatter på ham gjort har, bør magtesløs at være. herhos fremlagde Morten Lauritsen efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 14/5 fornævnte år, som bemelder Morten Lauritsen gav og gjorde sin lov selv tolvte med gildemænd og bad Gud til hjælp, at han ikke var Gertrud Jensdatters hendes barnefar eller haft nogen legemlig brug med hende. dernæst at være fremkommet hans lovsmænd og bad dem alle enhver Gud til hjælp, at Morten Lauritsen svor ret og ikke uret, og gav Morten Lauritsen samme sit lovværn imod Gertrud Jensdatters beskyldning: da efterdi nu fremlægges herredstings dom, Morten Lauritsen at være tilfordret samme sin lov imod Gertrud Jensdatters beskyldning at edle, og ingen den beskylder eller noget der imod fremlægges, samme lov ikke retteligen svoret og gjort at være, da ved vi ikke imod fornævnte lovs ed at sige eller magtesløs at være, men finder Gertrud Jensdatters beskyldning derimod ingen magt at have.

(490)

** var skikket Keld Gregersen i Hjarup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Eske Andersen i Nagbøl, delefoged i Anst herred, for en uendelig landstings dom, han her til landstinget nogen tid siden forleden over en uendelig dom skulle have forhvervet, som Keld Gregersen tilforn skulle have forhvervet her til landstinget, som skulle formelde, at Keld Gregersen skulle være kvitdømt af nogen dele, som Eske Andersen skulle have ham over drevet til Anst herreds ting for 6 fag hus, som han skulle have sat i sin egen bondegård, og samme tømmer skulle han have hugget på sin egen bondegårds skov, som han skulle være storligt fornøden, for samme hus til at lægge hø og korn i, menende samme dele og uendelige dom, Eske Andersen over ham forhvervet har, burde magtesløs at være, hvortil Eske Andersen svarede og fremlagde kong Frederiks brev, dateret 23/12 1577, til mening at kronens bønder, som bygger og boer over alt Koldinghus og Skodborg len, som hidindtil har bebygget deres gårde med bulhuse, hvilket skal være meget farligt, om ildebrand påkommer og tilmed skadesløst for skovene, da forbydes alle og enhver at bygge bulhuse, findes nogen derimod anderledes at gøre, da skal den være forfalden til hans nåde for halv hans hovedlod: så og efterdi i kong Frederiks brev strengeligt og alvorligt forbydes hver særdeles i fornævnte to len efter denne dag at bygge deres gårde med bulhuse, men skulle enten opmure imellem stængerne eller slå med ler, og nu med synsvidne bevises, Keld Gregersen samme seks fag bulhus i hans gård at have opbygget, og han derfor er delt blevet, da ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(492)

** var skikket velb Palle Rosenkrantz til Glimming, høvedsmand på Vordingborg slot og Maribo klosters forstander, hans visse bud Frands Jørgensen i Horsens og havde stævnet velb Frederik Munk til Krogsgård for tingsvidner, han lader sig af berømme at skulle have ladet forhverve, anlangende afgangne Mikkel Nielsen, som boede i Toftnæs i den gård, Niels Christensen nu ibor, skulle nogen tid siden have bekendt, at han skulle have haft et stykke eng i brug af velb Jørgen Munk. disligeste at Peder Mikkelsen i Hostrup skulle have standet tre ting og forbudt Mikkel Nielsen at befatte sig med det stykke eng, med hvilke vidner Frederik Munk ville tilegne sig en toft, som skulle ligge ved Niels Christensens gård og Maribo kloster skulle tilhøre: så og efterdi samme sag i rigens ret er indkommet og nederfældings dom på Niels Christensen for samme engs afgrøde med mere er udgangen, ved vi os ikke på bemeldte vidner at dømme.

(494)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Christen Iversen i Sønderby med flere for et syn, de til Ulfborg herreds ting 26/7 sidst forleden hjemlet har, at de skulle have været til syn i Søndereng at se og forfare om en sten, som skulle være en skelsten, og da at skulle have fundet samme sten i den vestre ende, og ikke de vidste andet, end det var et engskel, hvem det var imellem, vidste de ikke: så og efterdi fornævnte synsmænd ikke har hjemlet endeligt, og ikke Knud Gyldenstjerne har fanget varsel, da finder vi fornævnte synsvidne og hjemmel, derefter ganget er, ingen magt at have. disligeste eftersom Niels Graversen i Stabildal ikke heller har vidnet endeligt, men lagt hans vidne i tvivl, og Niels Graversen i Nistrup hans vidne er kun én persons kundskab, som regnes for intet vidne, det og befindes Christen Nielsen både at have synet og vidnet, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(496)

** var skikket velb Christen Krag til Sønderris hans visse bud Morten Lauritsen i Tornager med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Laurits Christensen på Toft med hans hustru Kirsten Lauritskone og deres søn Christen Lauritsen for et vidne, de til Ulfborg herreds ting 12/7 sidst forleden vidnet har anlangende et stykke eng, liggende ved Søndereng, som han formener skulle være hans rette grund, og ikke Christen Krag skulle have fanget noget varsel for samme vidne: så og efterdi ikke befindes for samme vidner at være givet varsel, dog det skulle være den ejendom angældende, Christen Krag og Knud Gyldenstjerne omtrætter, da finder vi samme vidne magtesløs at være, og efterdi fornævnte herredsfoged Christen Madsen samme vidner i så måde uden varsel har udstedt, ved vi ikke andet derom at sige, end han har jo sig deri forseet og bør igen at give Christen Krag hvis billig kost og tæring, han derom anvendt har.

(499)

** var skikket mester Niels Mortensen i Gamst hans visse bud Hans Mikkelsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da have stævnet Morten Frederiksen, borger i Ribe, for en dom han til Anst herreds ting 25/9 sidst forleden skulle have ladet forhverve, som lyder i sin mening, eftersom Morten Frederiksen skulle have ladet tiltale mester Niels Mortensen for nogen arv, han på hans hustru Kirsten Jensdatters vegne efter hendes salig mor skulle have arvet, og efterdi skiftebrevet er magtesløs kendt til landstinget, da skulle herredsfogden have tildømt mester Niels Mortensen at føre til stede selv tolvte hvis, han bekommet havde, og formente Hans Mikkelsen på mester Niels Mortensens vegne, at Morten Frederiksen aldrig skulle ham overbevise noget af hans hustrus arv at skulle have udført af gården, som arven skulle være faldet, thi han endnu boer på stavnen i samme præstegård. derhos formente han, at Morten Frederiksen på sin hustrus vegne bør først selv tolvte igen i boet at indføre hvis, hans hustru mere skulle have arvet, end som hun kunne tilfalde efter hendes far salig hr Jens Simonsen: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og herredsfogden dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(1)

17/1 1618.

** var skikket Mads Nielsen i Navr hans visse bud Jens Jørgensen i Risum og havde hidkaldt sandemænd af Ulfborg herred om manddød at sværge over Niels Christensen Mand i Holstebro for Oluf Nielsen Tornager, han skulle have omkommet, og mente ham at være hans banemand, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Holstebro byting 2/12 sidst forleden, som bemelder Mads Nielsen i Navr, som var eftermålsmand efter hans bror salig Oluf Nielsen Tornager, som var borger i Holstebro, gav Jens Jørgensen fuldmagt til at forfølge sagen. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidner af fornævnte ting 9/12, 16/12 og 23/12 sidst forleden, Jens Nielsen, borger i Holstebro, at have vidnet, at 29/11 sidst forleden, da var han bedt af Mads Nielsen i Navr at skulle lede efter Oluf Tornager, da fandt han ham stående druknet i åen. Jep Christensen, bysvend i Holstebro, at have vidnet, at på fredag var tre uger sidst forleden da kom han med Oluf Tornager i Niels Christensen Mand, borger i Holstebro, hans hus, og da sad de tilsammen og drak en kande øl, to eller tre, så ordes Niels Mand og Oluf Tornager om nogen får, da sagde Niels Mand, at Oluf Tornagers hustru Barbara havde wondt dem til at springe i kålgård, da svarede Oluf Tornager og sagde til Niels Mand, du skal aldrig føde samme får så vel, som hun fødede dem, de fik næsten hver af dem to lam hvert år. Simon Nielsen at have vidnet, at den tid de sad til Jep Christensens og drak, da sagde Oluf Tornager, at Niels Mand ville unde ham hans søster, og derhos sagde han, vil jeg ikke have hende, da må en djævel have hende. Karen Pedersdatter, Niels Mands hustru, og Johanne Iversdatter, værende til Niels Mands, borger her sst, at have vidnet, at Niels Christensen Mand han var i hans hus på fredag var 5 uger om aftenen og den ganske nat, som var den samme nat, der Oluf Tornager blev borte. endvidere Oluf Jepsen Frøjk, borger i Holstebro, og hans hustru Anne Christensdatter at have vidnet, at de aldrig har hørt eller fornemmet, at Oluf Tornager og Niels Mand har været i parlament med hverandre enten med ord eller gerninger: dernæst gjorde sandemændene deres ed, at efterdi ikke bevises Niels Christensen at skulle have gjort nogen håndgerning på Oluf Nielsen Tornager eller været i nogen parlament og bordag med ham, ej heller ham truet eller undsagt, så deraf kunne forfares ham at være hans banemand, svor de Niels Christensen kvit for samme sag.

(4)

** var skikket Eske Lauritsen i Kolding med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Iversen Årø, borger der sst, for et køb, han med hans fattige og enfoldige mor og yngste bror, som han skulle være ret født værge for, han aldeles ubevidst og imod hans vilje og samtykke, der han har været udenlands, skulle have gjort anlangende et hus og ejendom her i byen, som Eske Lauritsen, hans mor og søskende endnu efter hans salig far i fælles skulle stande dem imellem uskiftet, hvilket køb Eske Lauritsen formente underfundigt og imod loven og kongelig mandat at skulle være, og Peder Iversen selv hans hustrufar Jørgen Nielsen Vestergade at skulle have tilsat at være hans mors værge, hvilket han hårdeligt benægter, formener samme købebrev bør magtesløs at være. dernæst fremlagde efterskrevne skøde af Kolding byting 26/2 samme år, formeldende at Dorte Eskesdatter, salig Laurits Erbos efterleverske, i Kolding med hendes værge Jens Nielsen og hendes søn Laurits Lauritsen solgte fra dem og deres arvinger og til Peder Iversen Årø og hans hustru Maren Jørgensdatter og deres arvinger de ejendoms parter, som Dorte Eskesdatter og Laurits Lauritsen tilhørte i det hus, liggende i Kolding vesten hos kirkegården imellem kirkens kålgårdsjord ved den søndre og Peder Iversens egen ejendom ved den nordre side. dernæst fremlagde Peder Iversen hans efterskrevne brev, dateret Kolding 15/2 1617 i hvilket han kendes sig skyldig at være Dorte Eskesdatter og hendes børn Eske Lauritsen, Poul Lauritsen og Laurits Lauritsen 20 sletdaler, som rester ubetalt på samme køb: så og efterdi Dorte Eskesdatter med Jørgen Nielsen, i den sag hendes betroede værge, som borgmester og vil have kendt noksom samme værgemål at forestå, med hendes søn Laurits Lauritsen, som er sin egen værge, for ting og dom skødt og afhændet til Peder Iversen Årø deres lod og anpart i fornævnte ejendom, og tingsvidne straks derefter taget er, hvilket loven formelder så stærkt at være, at der ej må lov imod gives, da ved vi ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(8)

** var skikket Peder Ibsen Kusk, borger i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde stævnet Sofie Jensdatter der sst for et bænkebrev, hun lader sig af berømme, hun skulle have af hans hustru Bodil Hansdatter bekommet lydende på 45 daler, hvilket bænkebrev Peder Kusk og hans hustru hårdeligt benægter aldeles intet af samme gæld og brev ved af at sige: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(9)

** var skikket Peder Ibsen Kusk, borger i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde i rette stævnet Sofie Jensdatter der sst for et bænkebrev, hun lader sig af berømme, hun skulle have bekommet af sin datter Karen Pedersdatter i sine umyndige år, formener samme bænkebrev falsk at være, efterdi det skulle lyde på 120 daler at skulle pågælde for noget krongods og andet gods, hun skulle have af hende bekommet, endog aldrig skal bevises, hun skulle have haft noget gods at sælge. da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø. høvedsmand på Nibehus, og havde stævnet Hans Jensen i Uglvig for en uendelig dom, han til Skast herreds ting 23/12 sidst forleden dømt har, anlangende at han skulle have tildømt kongens tjenere frit fiskeri for deres egen grund til midtstrøms i den bæk, som løber imellem Tjæreborg enge og Krogsgårds enge: så og efterdi samme dom ikke er endelig, da bør den at være, som den udømt var, og sagen til byting igen at komme, og fogden dem endelig imellem at dømme og adskille.

(11)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, Jens Callesen i Tjæreborg brødre, Jens Krog, Anne Nielsdatter, Johanne Nielsdatter, Hans Tomasen, Niels Snidersen, Niels Knudsen og Hans Jepsen sst og Dines Sørensen i Spangsbjerg for et vidne, de til Skast herreds ting 2/12 1617 med Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, vidnet har, anlangende noget ålefiskeri, som bemeldte vidnesmænd ville sig tilholde i Krogsgårds bæk og møllestrøm, og for det første beskylder dem, at de selv indbyrdes har vidnet i deres egen sag, deres bror Christen Callesen såvel som sig selv til vilje, som brødre, svogre og forvandte. for det andet, at samme deres vidne er vidnet nu efter så mange års rolighed. så mødte Albret Skeel og afstod samme vidner, og efter sådan lejlighed bør de ingen magt at have.

(12)

** var skikket Anne Madskone i Varde, salig Mads Jensens efterleverske, hendes visse bud Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, og havde stævnet Christen Madsen til Haltrup for rigens æskning, som han til Skast herreds ting skal være overgået for en sum pending, han Maren Madskone skal skyldig være efter hans efterskrevne udgivne brevs indhold, hvorfor Jens Sørensen på Anne Madskones vegne formener, at hun nu her til landstinget burde æskning over Christen Madsen at bekomme. så er Christen Madsen ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre: så blev ham undt samme æskning, hvorefter æskede Jens Sørensen på Anne Madskones vegne i lige måde her til landstinget som til herredsting æsket er.

(14)

** var skikket Jens Iversen i Hoven hans visse bud Christen Pedersen i Sjelborg og havde stævnet Christen Madsen til Haltrup for rigens æskning, som han til Skast herreds ting skal være overganget for en sum pending, han Jens Iversen skal være skyldig efter hans efterskrevne breves indhold. så er Christen Madsen ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre: så blev ham undt samme æskning, hvorefter æskede Christen Pedersen på Jens Sørensens vegne i lige måde her til landstinget som til herredsting æsket er.

(16)

** var skikket Joen Nielsen i Jerlev og havde stævnet Lauge Madsen, ridefoged i Koldinghus len, for han 3/12 sidst forleden til Jerlev herreds ting skulle have ladet ham fordele og at skulle have beskyldt ham for 4 rigsdaler fogedpending, Joen Nielsen skulle være ham skyldig, uanseet Joen Nielsen benægter højligt intet at være ham skyldig, ej heller ved hvorfor Lauge Madsen slig beskatning eller pending af ham kunne udfordre eller aftvinge: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(17)

** var skikket velb Frederik Munk i Krogsgård og havde stævnet Hans Jensen i Uglvig for et hjemmels vidne, som han har udstedt Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, på Skast herreds ting 2/12 sidst forleden, formeldende om brug som Jens Sørensen skulle hjemle Riberhus tjenere i Tjæreborg i Krogsgård bæk, som løber fra Krogsgårds mølle og i havet, uanseet at hans møller Jep Pedersen i Tjæreborg, som samme mølle skal have sted og fæst, ikke skal have fanget varsel derfor: så og efterdi Jens Sørensen har hjemlet KM tjenere i Tjæreborg at bruge fiskeri i fornævnte bæk til midtstrøms, og ingen er mødt, som imod fornævnte hjemmel har budt sig i rette, Frederik Munk ej heller nøjagtigt beviser, fornævnte bæk ham for en del at tilhøre, og fogden fordi samme hjemmel har udstedt, da ved vi ikke imod fornævnte hjemmel at sige, ej heller deri fogdens ulempe at være, som samme hjemmel har udstedt.

(19)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 1/7 sidst forleden dømt har imellem hans tjener Søren Nielsen i Hygum og Niels Pedersen sst, hvori han har tildømt Søren Nielsen at lide tiltale og kvitdømt Niels Pedersen for nogen tilsagte onde ord, imellem dem for ting og dom skal være sket, og Niels Pedersen da har sagt til Søren Nielsen, at han har sveget sig til de synsvidner, han har forhvervet over ham om kornskade, og Søren Nielsen da at have svaret og mente, at han løj som ingen ærlig mand, indtil han beviser det: så og efterdi Niels Pedersen --- havde tilsagt Søren Nielsen, at han end havde sveget sig til det synsvidne, og Søren Nielsen derpå for ting og dom Niels Pedersen har tilsagt, at han mente, at han løj som ingen ærlig mand, og nu med synsvidne bevises, Søren Nielsen det uden varsel at have forhvervet, så vidnet derfor her til landstinget er underdømt, og fogden fordi har Niels Pedersen for bemeldte ord, han imod Søren Nielsen har haft, kvitfundet, og Søren Nielsen for slige hans ubeviste ord at lide tiltale, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(22)

** var skikket Christen Sørensen i Randbæk på Maren Olufsdatter i Lem kærgård og hendes søsterbørns vegne med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Erik Pedersen i Ganer for en dom, han med Jens Christensen og Mikkel Mikkelsen i Finderup dømt har og skulle have dømt Jens Christensens hjemmel ved magt, som han efter et ulovligt pantebrev, som skulle være undersagt til landsting, så vidt som den skulle være ejendom anlangende, og skulle have hjemlet Jens Nielsen i øster Finderup den halve bondegård, han iboer, at skulle besidde, og at han siden skulle have tildømt Jens Nielsen samme halve gård at besidde efter et ulovligt pant, som skulle være imod landstings dom, og formener at efterdi fornævnte pantebrev skulle være undersagt, at det ikke burde at regnes for noget pantebrev, men for et gældsbrev på boet, den tid deres salig far Oluf Jensen døde, som recessen formelder i det 63. kapital, at al vitterlig gæld skulle betales af fælles bo, og han derimod skulle have dømt de fattige folk til at betale for deres jordegods, hvorfor han formener, samme dom burde magtesløs at være. disligeste havde stævnet Erik Pedersen for en dom, han med Jens Christensen og Mikkel Mikkelsen dømt har og skulle have tildømt Maren Olufsdatter og hendes søskende og medarvinger at betale 200 dalers gæld efter et ulovligt pantebrev for deres jordegods. så mødte Jens Christensen og fremlagde efterskrevne dom af Bølling herreds ting 3/3 sidst forleden, som medfører velb Ulrik Sandberg hans bud Niels Jensen i Hannerup på hans tjener Mikkel Mikkelsen i Finderup og Jens Christensen, barnfødt sst, deres vegne at have stævnet Christen Mortensen i Lem kærgård hans mor Maren Olufsdatter, Kirsten Olufsdatter i Ringkøbing, Kirsten Olufsdatter Langergård, Johanne Olufsdatter i Favrby og Søren Markorsen sst og hans søskende og medarvingers vegne for 200 enkende sølvdaler, som salig Oluf Jensen i Finderup Christen Jensen og Bend Jensen sst pligtig var, når han ved døden afgår, og derfor har haft en halv bondegård i pant. dernæst har Niels Jensen fremlagt salig Oluf Jensens efterskrevne pantebrev, dateret øster Finderup pinsedag 1588, som iblandt andet medfører, at han kendes af ret vitterlig gæld skyldig at være Christen Jensen og Bend Jensen i øster Finderup 200 sølv enkende jochimsdaler, hvorfor han til et brugeligt pant pantsatte dem den fulde havde gård i øster Finderup, som han selv, Christen Jensen og Bend Jensen påboer. dernæst at have været fremlagt Oluf Jensens kvittants for samme 200 daler: så og efterdi for fogden er bevist med Oluf Jensens brev sig at have været Christen Jensen og Bend Jensen 200 daler, som fornævnte gods er pantsat for, pligtig, disligeste med Oluf Jensens kvittants bevises, ham samme pending at have annammet, og fornævnte landstings dom ikke videre i sit indhold hentydes, end at samme pantebrev, så vidt det er ejendom angældende, at være undersagt, og fogden fordi har tildømt Maren Olufsdatter, hendes søskende og medarvinger enhver sin anpart af fornævnte pending, godset stod i pant for, at betale, ved vi ikke imod den hans dom at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte herredsfoged den anden sin dom ikke noksom forklaret har, da finder vi den at være som udømt, og sagen igen til herredsting at komme.

(25)

** var skikket Anne Pedersdatter, borgerske i Lemvig, og havde stævnet Svend Poulsen. borger der sst, for en skriftlig klage, han skulle have i rette båret på Lemvig rådstue 14/2 sidst forleden, anlangende en beskyldning, Anne Pedersdatter skulle have Svend Poulsen og hans to brødre og hans far Poul Svendsen beskrevet, og at hun burde at være en løgner og æreskænder, og at bære skamsten af byen, og borgmestre og råd skulle have omkendt den sag ind for sin tilbørlig dommer, formente Anne Pedersdatter, at Svend Poulsen burde sin klage med uvildige vidnesbyrd at bevise. så mødte Svend Poulsen og sagde sig ikke at vide andet med Anne Pedersdatter end som ærligt er, og Anne Pedersdatter i lige måde undskyldte Svend Poulsen sig ikke heller med ham andet at vide end ærligt, og dermed blev de på begge sider med sammenlagte hænder venligt og vel forligt.

(26)

** var skikket velb Christoffer Friis til Favrskov og havde i rette stævnet Søren Nielsen i Lemtorp for en seddel, han skulle have fremlagt til Lemvig byting 10/10 sidst forleden, og byfogden skulle have dømt Søren Nielsen kvit for Christoffer Friises tiltale, imedens samme seddel står ved magt, anlangende nogen tørvegrøft, endog Christoffer Friis formener, Søren Nielsen ikke skulle have aftinget for nogen tørvegrøft: så og efterdi Jørgen Friises underskrevne seddel, bemeldte tørv anlangende, som fogden har funderet sin dom på, nu er i rette lagt, og Jørgen Friis ikke vil vide den urigtig at være, Søren Nielsen at være efterladt den tørvegrøft, hvilken seddel Jørgen Friis ikke ville vide urigtig at være, da ved vi ikke imod fornævnte bytings dom at sige eller magtesløs dømme.

(27)

** var skikket Anne Pedersdatter, borgerske i Lemvig, og havde stævnet Simon Christensen, Niels Madsen med flere for et vidne, de til Lemvig byting 17/3 1616 vidnet har, lydende Anne Pedersdatter og Christen Kyndesen smed i Heldum kirkegård skulle have været berygtet, for de skulle have brugt utugt tilsammen, hvilket hun hårdeligt benægter. disligeste at have stævnet Gregers Poulsen og Christen Poulsen for et vidne, de samme dag og tid skulle have vidnet, at de skulle have seet deres far Poul Svendsens hustru Anne Pedersdatter og Christen Kyndesen tilhobe, og ikke deres vidner skulle stemme overens, tilmed skulle være to skolebørn. i lige måde havde stævnet hendes husbond Poul Svendsen, som samme vidner forhvervet har. i lige måde i rette lagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting samme dag, som bemelder, at Poul Svendsen i rette lagde en skriftlig klage over hans hustru og Christen Kyndesen, for han siden 1609 har slået sig i køb og handel med hende imod hans vilje og samtykke, og selv har han seet hende i Christen Smeds stue og slået på en tromme, siden er de gået i hans østre stue begge to i seng tilsammen, og var han selv så nær, at han både så og hørte dem: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om rygte og tidende og ikke om nogen gerning, dem selv vitterlig skulle være, tilmed Poul Svendsens egne børn ikke at have vidnet på fersk fod, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom nøjagtige. at de bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte klage ikke med nogen nøjagtig bevisning bestyrkes og bekræftes, finder di den ikke at komme Anne Pedersdatter på hendes ære og lempe til hinder eller skade i nogen måde.

(31)

** var skikket Jens Olufsen, borger i Lemvig, og havde stævnet Christen Madsen smed, borger sst, for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet efter en rådstuedom og en dele, som efter samme dom drevet er, anlangende for 7 daler for nogen sild, som Jens Olufsen har solgt Christen Smed til Lübeck: så og efterdi Christen Smed selv vedgår og bekender sig samme sild af Jens Olufsen at have bekommet, og ikke han beviser sig pengene at have betalt, og Jens Christensen borgmester derfor har tilfundet Christen Smed samme pending til Jens Olufsen at erlægge, da ved vi ikke imod samme dom at sige, og efterdi Christen Smed efter bemeldte dom er delt blevet, ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(33)

** var skikket Svend Christensen, rådmand i Lemvig, og havde stævnet Simon Christensen, rådmand i Lemvig, for et pantebrev, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet på Peder Andersens gård og markjord, hvilket pant Svend Christensen formente sig ikke at kunne bekomme sin retfærdige gæld af Peder Andersen, formente samme pant ikke så lovligt at være gjort, at det burde nogen magt at have: så og efterdi fornævnte pant findes for ting og dom, efter KM brev om slig pant, af Peder Andersen, som samme ejendom tilhørte, gjort og givet at være, og tingsvidne straks taget, da ved vi ikke imod fornævnte pantebrev at sige eller magtesløs dømme.

(34)

** var skikket Christen Jensen i Bredvig hans visse bud Jens Lauritsen sst og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han 27/11 dømt har imellem Christen Jensen og velb fru Karen Nielsdatter Munk til Ørnhoved, eftersom han havde hende i rette stævnet med hvis adkomst, hun ville sig den bondegård i neder Feldborg, Christen Pedersen påbor, tilholde imod hans lovlige skøde, som findes i fornævnte dom indført, og ingen adkomst på fornævnte gård, hun frembærer eller ville sig samme gård for ejendom vedkende, og fogden dog, uden al årsag, med en uendelig dom sagen fra sig skulle have fundet til sin tilbørlig dommer: så og efterdi samme dom ikke er endelig, finder vi den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(36)

** var skikket Peder Nielsen i Handerup og fremlagde efterskrevne brev, hvori Anders Rytter på sine egne og hans søster velb jomfru Edel Rytters vegne vedersiger arv og gæld efter deres salig mor velb fru Ide Munk, datum Byskov hellig tre kongers dag 1618, Anders Rytter egen hånd.

(37)

** var skikket Laurits Jørgensen samt Bend Jensens børn i nør Staby deres visse bud Svend Christensen, rådmand i Lemvig, og havde stævnet Mads Mikkelsen i Tokesdal for et ti dalers brev, som salig Bend Jensen skulle være Mads Mikkelsen skyldig og har haft et stykke eng i brug i mange år, så at fornævnte pending skulle være mere end dobbelt betalt foruden sin årlige rente, hvorfor Laurits Jørgensen og salig Bend Jensens arvinger formente, fornævnte ti dalers pantebrev burde magtesløs at være. derefter fremlagde efterskrevne vidne af Ulfborg herreds ting 15/2 sidst forleden, i hvilket Christen Christensen har lader fordele Kirsten Bendskone, Jens Bendsen, Peder Bendsen og Anne Bendsdatter hver for deres anpart af fornævnte rigsdaler, som salig Bend Jensen var Mads Mikkelsen i Tokesdal skyldig: så og efterdi Bend Jensens brev formelder, ham at være Mads Mikkelsen 10 daler skyldig, hvori denne til villighed for samme pending hos ham er blevet bestående og forundt at bruge, og ikke bevises ham nogen videre rente af samme pending at have oppebåret, ved vi ikke imod fornævnte brev at sige, og herredsfogden dog har dømt bemeldte hovedsum at være forbrudt, halvparten til øvrigheden og halvparten til den påkærer, såvel som og siden derefter tildømt for fru Elsebe Juel halvparten af samme pending at tilkomme, da finder vi samme to domme så og fornævnte dele, derefter drevet er, ingen magt at have.

(40)

** var her til stede en landstings stævning, som velb Albert Skeel til Fussingø beskylder ikke af os at være forseglet, og var Albret Skeel af os begærende ham at måtte opnævnes otte mænd, som derom deres sandhed måtte vidne. så blev opnævnt efterskrevne, hvilke er udgået og igen indkommet og vidnede, at de så velb Albret Skeel og de gode landsdommere havde en stævning imellem dem på bordet, den tog Morten Jørgensen i Lemvig af Albret Skeels hånd, og midlertid blev et stykke afrevet, hvilken stævning straks derefter af os blev forseglet og i retten indlagt.

(41)

** var skikket Joen Nielsen i Jerlev og havde stævnet Jens Nielsen i Høllund med flere for at vidne, de til Jerlev herreds ting 26/11 sidst forleden skulle have vidnet, anlangende dem at skulle have hørt og seet ved Jerlev herreds ting i dag tre uger, efter tinget var splittet, at Joen Nielsen skulle have trådt til Joen Hansen i Bølling med en økse i sin hånd og hødt og truet ham dermed, og derhos skulle have givet Joen Hansen nogen ubekvemsord, hvilket vidne Joen Nielsen højligt benægter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(42)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, og havde stævnet Jesper Nielsen i Skast med flere for et vidne de til Skast herreds ting 2/9 sidst forleden vidnet har, anlangende ålegårde og fangst i den bæk, som løber imellem Tjæreborg enge og Krogsgårds enge, hvilket deres vidne han formente, de Frederik Munk til vilje skulle have vidnet, og ikke så stærkt at være, så det burde at forhindre KM tjenere fri fiskeri for deres egen grund: så og efterdi en part fornævnte vidnesbyrd udtrykkeligt har vidnet, nogle på 20 - 23 år, bemeldte fiskeri at have været brugt til fornævnte Krogsgård i Frederik Munk og hans forældre og formands tid, endog Frederik Munk selv tilstår sig samme gård og fiskeri over 32 år, som er over fornævnte vidnesbyrds minde, at have haft i besiddelse og brug. Niels Callesen og Christen Callesen deres vidner ikke findes med helgens ed og oprakte fingre at være vidnet, eller lovligt varsel for givet, da kunne vi ikke kende fornævnte vidne så noksom at være, at det burde nogen magt at have men magtesløs.

(45)

** var skikket Iver Markorsen, borger i Varde, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han 9/10 sidst forleden imellem Iver Markorsen og Laurits Mikkelsen i sønder Bork dømt har og fradømt ham 10 rigsdaler, hans fogedpenge, uanseet Iver Markorsen for ham skulle have i rette lagt domme af Møgeltønder birketing, Skast herreds ting og Vesterherreds ting, som besluttes at ridefogden bør sine fogedpenge, og Iver Markorsen efter den samme dom sine fogedpenge i Riberhus len skulle have fulgt, som også skulle være sædvanligt over al Jylland, hvorfor han formener, samme dom burde magtesløs at være: så og efterdi med Albret Skeels forlenings brev for fogden har været bevist, KM nådigst ridefogderne har tilladt den tiende pending og ingen anden genant at bønderne at skulle have, og fornævnte herredsfoged dog har Iver Markorsen, som var ridefoged i Riberhus len, benævnte tiende pending fradømt, da ved vi ikke samme hans dom at kunne følge.

(47)

** var skikket Hans Iversen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, indeholdende Eske Andersen i Nagbøl da på Iver Thulesen i Skanderup hans vegne at have fremlagt en seks ugers opsættelse, som bemelder Hans Iversen da at have stævnet Iver Thulesen for en dele, han skal have forhvervet over ham til Kolding byting nogen tid forleden på Knud Becks vegne, fordum kornskriver på Koldinghus, endog han ikke for samme dele skulle have bevist med brev eller segl, at han skulle være Knud Beck noget skyldig. men havde ladet ham fordele efter nogen breve, som skulle være ganget imellem velb Casper Markdanner, fordum lensmand på Koldinghus, og Hans Iversen formeldende om noget brød og havre, Hans Iversen skulle føre over til København, og ikke Iver Thulesen skulle have haft fornævnte Casper Markdanners fuldmagt samme dele at drive for den årsags skyld, som han mener, eftersom de af skriverstuen på Koldinghus skulle have haft deres eget bud, ved navn Jacob Andersen, med til København med samme brød og havre der fra sig at levere med alle omkost, og derfor skulle have taget sin løn for sin umage og for sin kost og tæring, han på den rejse skulle have anvendt: så og efterdi nu bevises med Jacob Andersens egen bekendelse, ham med samme skib og gods fra Kolding at have været affærdiget derpå at skulle hente kvittants. det og af fornævnte renteri skrivere deres bevis forfares, Jacob Andersen det fra sig at have leveret og derpå taget kvittants. i lige måde at være kvitteret for hans fortæring fra 19/4 og til 14/5 1616, såvel som og for sin fortæring tilbage igen, så deraf forfares, Hans Iversens forpligt at være frastået, og Jacob Andersen har været mægtig på samme havre og brød at gøre levering, og Hans Iversen dog for samme rest er delt blevet, da finder vi ham af den dele kvit at være.

(51)

31/1 1618.

** var skikket Hans Iversen, borger i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde stævnet Clemend Broen, borger der sst, for han skulle have ladet ham fordele til Kolding byting for 20 daler, han skulle være ham skyldig for to slagtenød, for hvilke pending Clemend Broen skulle have til forlover Tyge Hansen, Hans Iversens søn, som noksom skulle være at eragte, at Tyge Hansen selv skulle have betalt Clemend Broen fornævnte 20 daler. så mødte Anders Broen, borger i Kolding på Clemend Broens vegne og bekendte samme gæld at være betalt, og derfor afstod han samme dele: da efter sådan lejlighed bør samme dele ikke at komme Hans Iversen til nogen forhindring.

(52)

** var skikket Thade Rickertsen i Ringkøbing hans visse bud Jens Pedersen, byskriver der sst, og havde stævnet kirkenævninge af Ringkøbing, for de 16/1 sidst forleden skal have Maren Poulsdatter der sst kirkenævn og fuld trolddomssag oversvoret for trolddoms kunster, hun skal have brugt, hvilken deres ed og tov Jens Pedersen på Thade Rickertsens vegne formener lovlig og ret at være, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Ringkøbing byting 5/12 sidst forleden, Kirsten Thades at have vidnet, at for 13 år siden da kom hun ind til Mads Christensen, forrige byfoged der i byen, en morgen tidlig, som han lå på hans seng, og skændtes med ham, og som hun gik ud af døren, mødte hun Maren Poulsdatter, så bad hun Maren Poulsdatter, at hun skulle gå ind til Mads Christensen, fordi han sagde, han ville tale med hende, og så gik hun ind til ham og spurgte ham, hvad han ville Kirsten Thades, da svarede Mads Christensen, at han havde ingen bud efter hende, da svarede Maren Poulsdatter ham, at Kirsten Thades skulle få en skam færd inden kort tid, for hun løj hende ind til ham, og den dag førend aften, da kom hendes husbond Thade Rickertsen i parlament i Mads Christensens hus og slog en karl tre knivslag, så samme karl var næsten død blevet, og hendes husbond udgav mesten af del af hvis gods, de havde, for samme skade, og den ulykke lovede Maren Poulsdatter hende. ydermere vidnede hun, at for nogen år siden kom Maren Poulsdatter til hende om en almisse, da hun stod og vaskede klæder og havde ikke stunder at give, så gik Maren Poulsdatter bort og knurrede, i det samme slog hun en spand vand efter hende, og da vendte Maren Poulsdatter sig og spurgte, hvorfor hun slog vand efter hende, da svarede Kirsten Thades, at hun måtte slå hendes vand, hvor hun ville, så gik Maren Poulsdatter bort og gav hende onde ord. en kort tid derefter inden aften da slog hun hendes arm af led og led stor pine i samme arm, førend hun fik den i led igen, og det var Maren Poulsdatter årsag til, og hun gjorde hende det med trolddoms kunster. fremdeles efterskrevne vidne af samme ting, ung Jens Olufsen at have vidnet, at ungefer seks år forleden kom Maren Poulsdatter ind til hans, og imidlertid havde hans pige en snak imellem dem i stegerset og sagde, dersom Maren Poulsdatter kunne trolddom, som det kaldes, da ville de lægge en huslime ved dørtræet for hende, hun skulle ikke komme over den. så lagde Dorte Jensdatter, født i Kærsing, Vibeke Madsdatters søskendebarn, som da tjente hos ham, en huslime ved dørtræet, og da Maren Poulsdatter ville gå hjem, da stod hun og tramlede for sig i døren og kunne ikke komme over limen, og Maren Poulsdatter tog limen op og sagde, at hvem dom lagde limen for hende, skulle få en ond færd, og en kort tid derefter da blev Dorte Jensdatter en krøbling i begge hendes ben. Gunder Nielsdatter at have vidnet, at for tre år siden hun var i huse med Maren Poulsdatter, og Maren Poulsdatter gik til seng, da sad hun i sengen og bandede, du skal få skam din fulde gast, din fulde gast, din slemme ting, din slemme ting, og repeterede samme ord, og hun tykkede Maren Poulsdatter slog om sig med en svøbe og læste nogen sælsomme bønner, som hun ikke kunne forstå, og Maren Poulsdatter at have været til vedermåls ting og oplæste efterskrevne latinske ord. Dorte Nielsdatter på Holm at have vidnet, at hendes salig far Niels Christensen klagede for hende, imidlertid han var i hus med Maren Poulsdatter, at når han gik til seng, ville Maren Poulsdatter ikke til seng, og da sagde hendes far, dersom hun ikke ville lukke døren til og gå til seng, da skulle hun ud af døren, men da svarede hun ham, at han skulle holde hans mund, til han skulle få skab, ydermere vidnede Dorte Nielsdatter, at Maren Poulsdatter lovede hendes far, at han skulle få en skab færd, derefter røvede hun med hendes trolddoms kunster hans helbred fra ham, så han blev blind, før han døde: så og efterdi af fornævnte vidner bevises, Maren Poulsdatter at have lovet fornævnte folk ondt, og det dem derefter en part på deres helbred, kvæg og gods at være vederfaret, og hun selv her i dag for retten har bekendt sig at have omgået og brugt signelse og spøgeri, og Kirsten Thades nu i dag har lagt hendes hånd på Maren Poulsdatters hoved og ved sin højeste ed sigtet og vedkendtes hende for en åbenbarlig troldkone, sammeledes Gunder Hanskone, og ingen vidnesbyrd hun har fremlagt sig ærligt at have skikket, og efterdi fornævnte nævninge har været opkrævet Maren Poulsdatter for trolddom enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(62)

** var skikket Peder Ibsen Kusk, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Sofie Jensdatter der sst for et bænkebrev, hun lader sig af berømme, hun skulle have af hans hustru Bodil Hansdatter bekommet lydende på 45 daler, hvilket bænkebrev Peder Kusk og hans hustru hårdeligt benægter aldeles intet af samme gæld og brev ved af at sige, og samme brev at være falsk, eftersom hun hverken kan læse eller skrive. så mødte Anders Brun og fremlagde efterskrevne brev, lydende at Bodil Peder Kusks hustru i Vestergade, næst op til Lydik Pottemagers, skyldig at være Sofie Jensdatter i Østergade 45 sletdaler, dateret Kolding 7/7 1613: så og efterdi Bodil Peders ikke selv samme brev har skrevet eller underskrevet, men Anders Brun selv vedgår, det at skulle være hendes datter Karen Pedersdatters håndskrift, Peder Kusk, som er hendes værge, ikke heller sådant brev eller gæld med hende har samtykket men nu for retten højligt har benægtet, da kunne vi ikke kende samme brev så noksom, at det bør at komme Peder Kusk eller hans hustru til hinder eller skade.

(63)

** var skikket Peder Ibsen Kusk, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Sofie Jensdatter der sst for et bænkebrev, hun lader sig af berømme, hun skulle have bekommet af sin datter Karen Pedersdatter i sine umyndige år, formener samme bænkebrev falsk at være, efterdi det skulle lyde på 120 daler at skulle pågælde for noget krongods og andet gods, hun skulle have af hende bekommet, endog aldrig skal bevises, hun skulle have haft noget gods at sælge: så og efterdi fornævnte brev findes af Karen Pedersdatter at være udganget, midlertid hun har været hos hendes far i sine umyndige år, og loven formår intet møbarn at må borgen være for penning, Peder Kusks signet findes for samme brev at være trykt, som er usædvanligt og eragtes fordi af vitterlighed at være gjort, men nu for retten har benægtet samme hans signet ikke med hans vilje for samme brev at være kommet, da kunne vi ikke kende samme brev så nøjagtigt at være, at det bør at komme Karen Pedersdatter eller Peder Kusk til hinder eller skade.

(65)

** var skikket Anders Brun, borger i Kolding, på Sofie Jensdatters vegne, som han er værge for, og havde stævnet Mogens Rasmussen, byfoged sst, for en dom, han til Kolding byting dømt har, hvilken dom han formener skal være gjort imod den nye reces og mandat i det femtende kapitel, som formelder, at hvem som bliver forfulgt til fjerde ting med høringsdele, og ikke enten afbevíser sagen eller stiller sagvolder tilfreds, da dommeren at stede dele, og eftersom han har tildømt Karen Pedersdatter, Jens Lauritsens hustru i Kolding, hendes lovværge som han har forfulgt til fjerde ting for 120 daler efter Karen Pedersdatters håndskrift, som han har underskrevet, og fogden uden al lov og ret dømt ham fra hans dele, mener fogden deri at have gjort ham uret: så og efterdi med tingsvidne bevises, Peder Ibsen Kusk på hans datters vegne samme håndskrift og gæld tre tingdage tilforn såvel som og den dag, dommen er gået, at have benægtet, han og for fogden har bevist, samme brev at have hid stævnet og beskyldt, og fogden fordi ikke da vidste at stede høring over Karen Pedersdatter for samme gæld, da kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være.

(67)

** var skikket velb fru Mette Hardenberg, salig Predbjørn Gyldenstjerne til Skovsbo, og velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg deres visse bud Claus Nielsen, ridefoged der sst, og havde i rette stævnet Christen Pedersen i Damgård, Peder Christensen i Vium og deres medbrødre nævninger for nogen af dem 22/11 og nogen 29/11 sidst forleden til Ulfborg herreds ting skal have svoret Karen Christenskone åråd over, for hun skulle have medværet hos hendes søn Bertel Christensen, der han skød Mads Christensen Harbos ene ben sønder, dog de ikke så noksom lovfast skulle have været, der de gjorde deres ed og tov, at de enten kunne sværge Karen Christenskone åråd over eller kvit, menende fordi samme deres ed og tov buede at være som udømt var: så og efterdi Niels Madsen og hans medbrødre såvel som og Mikkel Madsen og hans medfølgere ikke udtrykkeligt har specificeret eller omvidnet, det Karen Christenskone og Karen Christensdatter skulle have gjort nogen håndgerning på Mads Harbo, ikke heller det endnu med nøjagtigt vidnesbyrd bevises, dem at skulle have været tilskyndet i samme gerning, som Christen Christensens klage om bemelder, da kunne vi ikke kende samme vidner ej heller dom og klage så nøjagtig, at de bør at komme Karen Christenskone og Karen Christensdatter, så vidt deres person er anrørende, til hinder eller skade, og efterdi nu bevises med delebrev Christen Pedersen, den første nævning over dem, har været fordelt og lovforvunden, da de og deres medbrødre gjorde samme deres ed, da finder vi samme nævningers ed ingen magt at have.

(74)

** var skikket Thule Buck i Gejsing hans visse bud Christen Tomasen sst og havde stævnet Hans Sørensen i Gesten for en dele, han 11/10 1617 her til landstinget skulle have frembåret, som skulle formelde at Jens Knudsen i Gesten skulle have været delt til Anst herreds ting, og dermed her til landstinget skulle have fanget et skøde magtesløs, som Jens Knudsen skulle have gjort Jens Gregersen i Gesten på en halv otting jord i den gård i Gesten, som Ebbe Sørensen afdøde, formenende samme delsvidne vrangeligt og falskeligt at skulle være adkommet: samme sag blev opsat til i dag måned.

(75)

** var skikket Sylvester Biesch, rådmand i Ringkøbing, på sine egne og på Peder Pedersen, borgmester sst, hans vegne, sammeledes Niels Olufsen, Peder Vognbjerg og Morten Pedersen på deres egne vegne, så og Jens Pedersen byskriver og Jens Jensen borgmester, gammel Jens Olufsen rådmand med flere deres vegne og gav til kende, at de til dette landsting af Clemend Bendsen, borger sst, skal være stævnet og bød dem imod ham i rette. så mødte Clemend Bendsen og herimod svarede, at da han lod hans stævning læse til Ringkøbing byting, blev den ham frataget og forholdt, så han ikke siden den kunne blive mægtig her at i rette lægge: blev her så sagt for rette, at dersom han ikke kan bevise, samme hans stævning var ham forholdt, da bør Clemend Bendsen igen at give bemeldte mænd hvis skellig billig kost og tæring, de derpå anvendt har.

(76)

14/2 1618.

** var skikket Peder Tygesen i Randerup hans visse bud Frands Nielsen i Harres og havde stævnet Peder Nielsen, Hans Nielsen og Hans Mikkelsen i Højbjerg, for de ikke ville vidne deres sandhed til deres værneting om et lidet stykke jord på Højbjerg mark: da efterdi ikke bevises, Peder Nielsen, Hans Nielsen og Hans Mikkelsen deres sanden til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme og der deres sandhed i samme sag under deres faldsmål at vidne.

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred om voldtægt at sværge over Laurits Nielsen i Bindesbøl, for han på tredje juledag sidst forleden, midlertid folk var til kirke, er indkommet i Niels Krags tjener Nis Jensen i Præstbro hans hus og lukket døren til efter sig, og så straks antastet Nis Jensens hustru Maren Niskone, hende at ville have voldtaget og beligget, og først fremlagde for sandemændene Maren Niskones efterskrevne klage af Nørherreds ting 15/1 sidst forleden, at Laurits Nielsen er kommet til hende tredje juledag og lukket døren efter sig og hende ville have forkrænket, og hun da formedelst hendes modstand og hendes husbonds behjælpning, som straks kom til stede, er blevet ham kvit: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og efter Maren Niskone og Nis Jensens klager så og fornævnte vidner, disligeste som de selv sandhed derom har udspurgt, svor de Laurits Nielsen voldtægt på.

(80)

** var skikket hr Christen Jensen Harbo, evangeli tjener til Starup og Nebel sogne, og havde i rette stævnet Morten Frederiksen i Ribe for trætte, han ville ham påføre for en arv og sjælegave, han skulle have af Gamst præstegård udtaget, som Morten Frederiksen skulle formene ulovlig, hvorom der skulle være trætte drevet langsommelig tid både til herredsting og landsting, og Jørgen Andersen, herredsfoged i Brusk herred, skulle have tildømt ham at indføre alt hvis, han har i fornævnte skifte ud bekommet, og siden at skifte som ret er, og hvis Morten Frederiksens indførsel kunde være anlangende. dernæst at give Peder Stage, som skulle være udenlands, varsel med sine arvinger: da efterdi herredsfogden har tildømt hr Christen Jensen igen at indføre i Gamst præstegård efter loven alt hvis, han har ud bekommet i fornævnte skifte, og efterdi samme dom ikke bemelder hvilken dag sådant ske skulle, at han sig derefter kunne vide at rette, tilfinder vi hr Christen Jensen i dag seks uger samme sin lov at edle efter fornævnte doms indhold, og hvis lovmål i samme sag, på ham begyndt er, ikke deri at komme ham til nogen forhindring.

(82)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Jens Jørgensen i Risum, tinghører til Hjerm herreds ting, for en dom han 12/1 sidst forleden afsagt har og deri tilfundet hr Christen Nielsen at svare og lide tiltale for en sum pending, hans søster Maren Nielsdatter i Holstebro med hendes børn skulle være velb Knud Gyldenstjerne til Ågård skyldig, uanseet at hans søster med hendes to børn skulle være til byting, landsting og for rigens kansler for samme gæld tiltalt og lovforvunden, og for to år siden med rømningsbrev tilfundet enten samme gæld inden seks uger at betale, eller og siden derfor som de var fredløse at fare, og hr Christens navn ikke skulle findes i samme rømningsbrev eller andre rigens breve, formenende samme hans dom at være tvært imod borgmestre og råds dom i Holstebro: så og efterdi med fornævnte rådhusdom gøres bevisligt, hr Christen Nielsen at være tildømt sine søsterbørns værgemål at påtage, og Maren Nielsdatter og hendes børn for samme gæld til byting findes at være fordelt blevet, for hvilken dele de samtlige med deres lovværge har fanget lovligt varsel, og siden til landstinget findes at være lovforvunden, og sagen derhos for rigens ret indkommet, og ikke hr Christen Nielsen, som deres lovværge, derimod har gjort ringeste modstand, og fornævnte Jens Jørgensen fordi har tildømt hr Christen Nielsen, som hans søster og hendes børns værge, på deres vegne til samme gæld at svare, ved vi ikke imod samme hans dom at sige al den stund, bemeldte rigens breve og forfølgninger stander ved deres fuldmagt.

(87)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Hans Pedersen i Skodborg og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 24/5 sidst forgangen år dømt har, hvori han ikke skulle have villet tildømme Hans Nielsen, Niels Hansen i Harres med efterskrevne selvejerbønder at stande til rette, for de har siddet deres husbond overhørig og ikke ville gøre deres ægt og arbejde, som de med rette pligtig var, og det formedelst den kontrakt, som Godske Rantzau og bemeldte bønder om ægt og arbejde skal være imellem ganget. herhos i rette lagde Hans Pedersen efterskrevne kontrakt, dateret Tjæreborg 11/4 1614, vedrørende selvejerbønderne i Lø herred deres ægt og arbejde, hvorefter blev i rette lagt efterskrevne tingsvidner af Lø herreds ting: så og efterdi for herredsfogden med bemeldte tingsvidner har været bevist, fornævnte selvejerbønder at have siddet overhørig med fornævnte arbejde, de er blevet tilsagt, det og med tingsvidne bevises, bemeldte bønder en part fornævnte kontrakt ud af de årsager, som her er rørt, har været her i rette stævnet, at være frafaldet, og da er omkendt, at bemeldte kontrakt ikke skulle komme så mange af dem, den ikke har underskrevet, til nogen forhindring, endog bemeldte landstings dom ikke for fogden har været i rette lagt eller i hans dom inddraget, da finder vi denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsfogden igen at komme, og han derom endeligt at dømme og adskille.

(93)

** var skikket Anne Pedersdatter, borgerske i Lemvig, og havde stævnet hendes husbond Poul Svendsen for et ulovligt stuebrev, som han skulle have gjort hans børn, lydende på 300 rigsdaler, som han ville unde hans børn efter deres mor, hvilket brev ikke skulle være lovligt gjort til tinge, ikke heller skulle være gjort nogen registrering af boet efter deres salig mors død, førend hun i Poul Svendsens vold var kommet. disligeste havde hun stævnet Svend Poulsen, Oluf Poulsen, Gregers Poulsen, Søren Poulsen, som samme stuebrev af deres far forhvervet har, formente Anne Pedersdatter, at Poul Svendsens børn intet kunne tilkomme efter deres mors død med rette, men skulle være deres fars påfund, og ville hende fratage alt det, de havde, for de havde ingen børn tilsammen. disligeste et pantebrev, som Poul Svendsen sine sønner på hendes fars gård skulle have gjort efter samme stuebrevs lydelse, burde magtesløs at være. så fremlagde Svend Poulsen efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 14/6 1603 vedrørende registrering af Poul Svendsens bo efter hans hustru Karen Gregersdatters død, hvilket beløb sig til 600 rigsdaler, hvoraf tilfaldt hans sønner 300 rigsdaler. dertil svarede Anne Pedersdatter og fremlagde efterskrevne beretning, at hun har ladet stævne hendes husbond og hans sønner, for han har pantsat dem hendes gård, han indkom i til hende og hendes mor, med hus, gård og boskab, hvorfor han gav hendes brors kone 100 sletdaler, og nu har han med sin underfundighed villet unde hans børn samme hendes faders gård: så og efterdi bevises med tingsvidne, Poul Svendsens bo efter hans salig hustru Karen Gregersdatters død at være registreret, vurderet og sat for 600 rigsdaler, hvoraf hans fire sønner de 300 rigsdaler på deres lod er tilskiftet, hvorpå han har givet dem hans brev, han og siden, der han for bemeldte pending er blevet tiltalt, af borgmestre og råd er blevet tildømt sit brev at holde, så han derudover har dem samme sin gård og ejendom for fornævnte pending pantsat, og intet Anne Pedersdatter imod fornævnte registrering og skifte fremlægger, ej heller beviser Poul Svendsens sønner for samme pending at være betalt til den tid, fornævnte pantebrev om formelder, og Jens Christensen borgmester fordi har tildømt dem samme gård og ejendom efter pantebrevets lydelse at efterfølge, da ved vi ikke imod bemeldte registrering, skifte og Poul Svendsens håndskrift og pantebrev at sige eller magtesløs dømme.

(97)

28/2 1618.

** var skikket Peder Jensen Dal i Hovgård og havde stævnet Karen Lauritsdatter i Hornstrup, Ingeborg Sørensdatter og Anne Sørensdatter for et vidne, de til Grundet birketing 28/1 sidst forleden vidnet har, anlangende at 1616 skulle de have været hos en kvinde Karen Pedersdatter, som den tid skulle have født et pigebarn, og da i hendes barnefødsels stund skulle hun have sagt for dem, at Peder Jensen Dal var hendes rette barnefar: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(100)

** var skikket Peder Jensen Dal i Hovgård og havde stævnet Laurits Jensen i Hover med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 3/2 næst forleden vidnet har, anlangende at de var hos udenfor Langskov kirkegård den næste søndag efter sankt mikkels dag, var et år sidst forleden, da dem at skulle have seet og hørt, at hr Bertel Sørensen i Uldum købte en gammel sort hest af Peder Jensen Dal for tre mark, hvilket deres vidne han højligt benægter, at hr Bertel Sørensen ikke har købt nogen hest af ham, men han har givet ham en hest: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(101)

** var skikket Thule Buck i Gesten hans visse bud Tomas Gregersen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Sørensen i Gesten for en dele, han 11/10 1617 her til landstinget skulle have frembåret, som skulle formelde, at Jens Knudsen i Gesten skulle have været delt til Anst herreds ting, og dermed her til landstinget skulle have fanget et skøde magtesløs, som Jens Knudsen skulle have gjort Jens Gregersen i Gesten på en halv otting jord i den gård i Gesten, som Ebbe Sørensen afdøde, formenende samme delsvidne vrangeligt og falskeligt at skulle være adkommet: så efterdi samme landstings dom i sin beslutning indeholder, fornævnte skøde at være underkendt, imens fornævnte opskrift på bemeldte delebrev stod ved magt, og med tingsvidne gøres bevisligt, at Thule Buck straks på fersk fod, efter fornævnte dom udganget er, til tinge at have klaget på fornævnte deles opskrift og vide den falsk, så Hans Sørensen noksom har været bevist, at han ikke den skulle afhænde, førend den blev omkendt, han og i dag måned er blevet forelagt den i dag at skulle til stede føre, hvilket han dog ikke gjort har, da finder vi samme uendelige landstings dom at være, som den udømt var.

(104)

** var skikket Anne Pedersdatter, borgerske i Lemvig, og havde stævnet Morten Jørgensen byfoged og Peder Christensen, byens kæmner, for domme de til Lemvig rådhus 12/12 sidst forleden forhvervet har efter en forpligt samt vidners indhold, hvorledes hendes husbond Poul Svendsen og hun skulle have handlet med hverandre, og i samme rådstuedom skulle Anne Pedersdatter såvel som hendes husbond være tildømt at udgive hver af dem 100 rigsdaler til kongen og byen, efter forpligt, stokkenævn og vidner stod ved magt, hvilket Anne Pedersdatter formener sig deri uret at være sket, idet hendes husbond Poul Svendsen tit og ofte skulle have slået og draget hende uden skyld og brøde, endog hun formener ikke at skulle være bevist, hende at skulle haft nogen skyld deri, ej heller i nogen hendes forpligt at have forbrudt: så og efterdi Anne Pedersdatters forpligt indeholder, hende den at have gjort med sådanne vilkår, at hun måtte nyde fred og skånsel og være uslået og udraget af hendes husbond og hans børn, og fornævnte vidner og syn nu hidstævnet er, som for borgmestre og råd har været i rette lagt, ikke udtrykkeligt om formelder, at hun først skulle have begyndt noget parlament enten med ord eller gerning imod hende husbond, som kunne hentydes hende sig imod hendes udgivne forpligt at have forgrebet, men mere formelder, han sligt imod hende at skulle have beganget, og borgmestre og råd dog har tildømt hende samme pending at udgive, da kunne vi ikke kende samme vidne og syn eller fornævnte dom, derefter ganget er, så noksom, at de kan komme Anne Pedersdatter på samme pendings udgift til nogen forhindring.

(108)

** var skikket Rasmus Pedersen i Uldum på sine egne og sin bror Jacob Pedersens vegne og havde stævnet Christen Knudsen i Givskud med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 25/11 sidst forleden vidnet har, anlangende det Peder Sørensen, borger i Horsens, skulle have bedt Rasmus Pedersen, at han skulle lade hans bror Jacob Pedersen komme selv frem og snakke for sig imod den åråd, som Peder Sørensen forfulgte ham med, og da Rasmus Pedersen at have sagt, at hans bror turde ikke komme frem at snakke for sig, fordi ikke Peder Sørensen ville bruge lov og ret med ham. så mødte Peder Sørensen og afstod samme vidne: så og efter sådan lejlighed finder vi fornævnte vidne at være, som det uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme.

(109)

** var skikket Rasmus Pedersen i Uldum og havde stævnet Peder Sørensen, borger i Horsens, for en uendelig dom, han lader sig af berømme til sidste forgangne landsting skulle have forhvervet over Rasmus Pedersen, at han skulle give Peder Sørensen kost og tæring, fordi Rasmus Pedersen ikke skulle have mødt og givet ham sag, uanseet det ikke skulle befindes, Rasmus Pedersen i nogen måder til sidste forgangne landsting at have ladet ham stævne, men Peder Sørensen og sine vidner, som han har taget til Nørvang herreds ting 25/11 sidst forleden om nogen ord, der skulle være faldet Peder Sørensen og Rasmus Pedersen imellem, det vidne at være stævnet til næste landsting 28/2: så og efterdi fornævnte landstings dom ikke bemelder ydermere, end at dersom Peder Sørensen fandtes til det landsting af Rasmus Pedersen at have været hid stævnet, og Rasmus Pedersen med samme stævning beviser, sagen først til i dag at være hidkaldt, da bør samme dom ikke at komme Rasmus Pedersen på fornævnte kost og tæring at udgive til nogen forhindring.

(111)

** var skikket Christen Jørgensen, Amor Olufsen, Jesper Andersen, boende i Lemtorp, og Niels Andersen i ved Rønbjerg på deres egne og på Anders Olufsen og Anders Sørensen i Lemtorp deres vegne og havde stævnet Morten Jørgensen, byfoged i Lemvig, for en dom han 6/2 sidst forleden til Lemvig byting dømt har, og han i samme dom skal have besluttet, at han turde sig ikke til fordriste at tildømme Svend Christensen og Simon Christensen rådmænd og Jens Olufsen, borger i Lemvig, at give fornævnte mænd i Lemtorp noget stedsmål igen, førend det anderledes bevises, og velb Jørgen Friis til Favrskov og Christoffer Friis hertil lovligt stævnet at være, uanseet at der skulle have været for Morten Jørgensen i rette lagt, at fornævnte mænd i Lemtorp skulle have sted og fæst de gårde de påboer, og siden dem at skulle have udgivet en stor sum pending til stedsmål af samme gårde, menende Morten Jørgensen deri uret at have gjort: så og efterdi fornævnte bytings dom ikke er endelig, finder vi den at være, som den udømt var, og sagen igen til byting at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(113)

** var skikket Amor Olufsen i Lemtorp på sine egne og Anders Olufsen sst hans vegne og havde stævnet Svend Christensen og Simon Christensen, rådmænd i Lemvig, og Jep Olufsen, borger her sst, for en dele de til Lemvig byting 21/11 sidst forleden over dem forhvervet har, søgende dem for ulydighed, at de ikke ville hente et læs kalk i Daugbjerg og for en vognægt til Ringkøbing, hvilket de benægter, at de ikke skulle have vidst at have været tilsagt: så og efterdi Amor Olufsen har stået for ting og dom og bekendt at være tilsagt dem fornævnte arbejde at gøre, og Amor Olufsen og Anders Olufsen derover er delt blevet, ved vi ikke dem af samme dele at kvitdømme, førend de retter for dem, som det sig bør.

(114)

** var skikket Christen Nielsen i Sandager og havde stævnet Mads Christensen i Langkær og Christen Jensen i Fruergård for et vidne, de til Bølling herreds ting på ham vidnet har, anlangende dem at skulle have hos været i Fruergård den tid, Christen Nielsens fæstensøl stod, og da seet og hørt, at Christen Nielsen skulle have lovet Peder Andersen i Sønderby 15ørte korn for det korn, som da fandtes i Fruergårds lade, hvilket deres vidne hans straks for ting og dom højligt skulle have benægtet. derhos fremlagde Peder Andersen efterskrevne skiftebrev, i hvilket Christen Nielsen i Sønderby i Stavning sogn blandt andet gør vitterligt, skyldig at være Peder Andersen i Sønderby 40 daler, som han har lovet Peder Andersen for den arv, hans søsterbørn min hustru Mette Andersdatters (børn) Christen Ibsen og Sidsel Ibsdatter var tilfaldet efter deres salig far og søskende, dateret Sønderby 18/11 1604: så og efterdi fornævnte to mænd nu her er mødt og med højeste helgens ed været samme vidne bestendig, dem at hos og overværet, da samme skifte stod, og da foruden fornævnte summa pendinge børnene bemeldte femten ørte korn at være tilskiftet, og Christen Nielsen det at have udlovet, fornævnte kontrakt og indeholder fornævnte børn bemeldte fyrre daler i bo og boskab at være tilfaldet, og efterdi kornet udtrykkeligt at være undtaget, så deraf forstås, denne deres lod deri at skulle tilkomme, så fornævnte mænds vidne, som over samme skifte været har, dermed bestyrkes, og ikke Christen Nielsen med kvittantser beviser, dem deres lod i kornet at være erlagt, da ved vi ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(116)

** var skikket Christen Sørensen i Randbæk på Maren Olufsdatter i Lem kærgård, Kirsten Olufsdatter i Ringkøbing, Johanne Olufsdatter i Favrby, Kirsten Olufsdatter i Langergård og Anne Olufsdatter i Favrby hendes børn deres vegne og havde stævnet Erik Pedersen i Ganer for en dom, han med Mikkel Mikkelsen i Finderup og Jens Christensen i Videbæk dømt har, og efter et ulovligt pantebrev, som skulle være magtesløs dømt til landsting, så vidt den var gods og ejendom anlangende, at skulle have tildømt Mikkel Mikkelsen og Jens Christensen en halvgård, indtil den blev dem fraløst, og formente Christen Sørensen at fornævnte pantebrev burde ikke at regnes højere end et gældsbrev på boet den tid, salig Oluf Jensen døde: så og efterdi af fornævnte landstings dom forfares, samme pantebrev aleneste at være underdømt, så vidt den ejendom var anlangende, herredsfogden fordi har tilfundet Maren Olufsdatter, hendes søskende og medarvinger enhver sin anpart af fornævnte pending, godset stod i pant for, at betale, hvilken dom her til landstinget er ved magt fundet. Mikkel Mikkelsen på sine egne og Jens Christensens vegne og tilstår samme gods og pant at ville afstå, når de deres betaling må erlægges, og pengene dog dem forholdes, så fornævnte herredsfoged fordi har tildømt dem godset at følge, indtil det bliver dem afløst, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(119)

14/3 1618.

** var skikket Mads Lauritsen i Nebel og havde stævnet Tomas Lauritsen, borger i Kolding, for en last og klage, han nu nylig skal have bekommet siden jul sidst forleden over et skøde, som Mads Lauritsen skulle have bekommet af hans far Laurits Madsen 10/6 1609, og samme ejendom skulle være lovbudt, før skødet skulle være ganget, og Tomas Lauritsen skulle have været hjemme hos sin far, der samme skøde skulle være udganget, og ikke da skulle have gjort nogen modsigelse derpå: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Mads Lauritsen i Nebel og havde i rette stævnet hans far Laurits Madsen for en dele, han 10/6 1610 skulle have ham over drevet til Brusk herreds ting, og skulle have beskyldt ham for to stude, som var blevet udsat for Laurits Madsen i hans egen gæld. disligeste havde stævnet Tomas Lauritsen, borger i Kolding, for en dele, han lader sig af berømme at skulle have over Mads Lauritsen, endog Mads Lauritsen hårdeligt benægter ingen gæld at skulle være Tomas Lauritsen skyldig: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(120)

** var skikket Mads Lauritsen i Nebel og havde stævnet Tomas Lauritsen, borger i Kolding, for en landstings dom, han lader sig af berømme, han her til landstinget skulle have forhvervet, formeldende om kost og tæring, Tomas Lauritsen skulle have af Mads Lauritsen, for han skulle have stævnet ham til landstinget, og Mads Lauritsen hårdeligt benægter, at han ikke har ladet stævne ham til samme landsting, førend nu han har ladet ham stævne, som er 7/3 sidst forleden: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(121)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm, Henrik Bille til Billeskov, Knud Grubbe til Røgle, fru Anne Grubbe til Juellingsholm og fru Christence Krag til Ølluf deres visse bud Christen Andersen i Donnerup og havde stævnet Erik Christensen i Filskov med flere for et vidne, de til Vejle byting 5/2 sidst forleden vidnet har, at det skulle have været ret markskel imellem Omvrå mark og Filskov mark fra en grob i Dykrog og derfra videre, som efterfølger, hvilket vidne han formener ikke ret at være, efterdi det ikke bekræftes med sandemænds brev eller ridemænds brev sten og stabel sat at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(123)

** var skikket Niels Graversen, barnfødt i Lund, og havde stævnet Maren Nielsdatter i Hollingholt, salig Morten Jacobsens efterleverske, Jacob Mortensen i Bjødstrup, Niels Mortensen i Hagelskær, Christen Mortensen, Claus Mortensen og Inger Mortensdatter, fornævnte Morten Jacobsens arvinger, og deres lovværger for et pantebrev, de lader dem af berømme, anlangende en halvgård i Gellerup sogn, som Niels Graversen nu påboer, salig Laurits Nielsen i Lund skulle have pantsat til Morten Jacobsen, hvilket pantebrev Niels Graversen formener ikke til tinge skulle være gjort, og ej heller lovbudt som det sig burde, menende fordi samme pantebrev burde magtesløs at være, og ikke at komme ham på hans retfærdige oldearvegods til hinder eller skade: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, hans visse bud Niels Kusk i Varde og havde stævnet Christen Hansen med flere i Gellerup for et vidne, de til Varde byting 13/11 sidst forleden vidnet har, anlangende salig Maren Jacobs efterladende hus og gods at Clemend Christensen skulle have lejet en pige efter Maren Jacobs død, som skulle have taget vare på hendes efterladende gods, og at Clemend Christensen skulle have samme hendes hus bortlejet til en perlestikker og den danske skolemester, hvilket deres vidne Niels Kusk på Albret Skeels vegne formener løgnagtigt at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(124)

28/3 1618.

** var skikket Jens Tygesen i Hallum og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred om manddød at sværge over Jørgen Christensen i Ravnsbjerg for Jens Tygesens bror Jep Tygesen, født i Hallum, han desværre ihjelslog, og mente ham sagesløs af dage taget, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 17/3 sidst forleden Malte Mouridsen at have vidnet, at den tid, det manddrab skete imellem Jep Tygesen og Jørgen Christensen i Ravnsbjerg, da kom Torsten Christensen i Guldager, Jørgen Christensen og Jens Christensen i Ravnsbjerg kørende fra Varde, og da kom Jep Tygesen løbende til dem og slog til Jens Christensen, så han snublede om i heden, og da søgte Jep Tygesen til Jørgen Christensen med sit spyd og sagde, der skulle fare en djævel i sig, var du end en gang Christen Madsens søn, da sagde Jørgen Christensen, lad mig blive tilfreds for Guds skyld, men han stak dog alligevel til ham, og hans bror Jens Christensen sagde bror, jeg er så slået, jeg kan ikke hjælpe dig, skyd til Jep Tygesen og værg dit liv, og så straks blev han skudt og dræbt. dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Jørgen Christensen manddød over og fra hans fred for Jep Tygesen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(126)

** var skikket Peder Andersen i Villebøl og havde hid kaldt sandemænd af Malt herred om manddød at sværge over Hans Buck i Tobøl for Knud Andersen, barnfødt i Villebøl, han desværre ihjelslog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 28/2 sidst forleden Jep Jessen i Tobøl med flere at have vidnet, at nu på kyndelmisse aften sidst forleden, da var de inde til Hans Bucks i Tobøl i hans stue, og da stod Hans Buck ved hans skive med en bøsse i hans hånd, og i det samme gik samme bøsse af, da sagde Knud Andersen, der fik jeg en skade i mit lår, da klagede Hans Buck sig svarligt og sagde, nu ville jeg meget hellere det havde været mig selv, da sagde Knud Andersen, giv dig tilfreds, for jeg ved vel, det var imod din vilje: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Hans Buck manddød over og til hans fred, for Knud Andersen han af våde ihjelslog, efter fornævnte vidner og som de selv sandhed derom har udspurgt.

(127)

** var skikket Jens Christensen Dystrup, borger i Holstebro, og havde stævnet Niels Miltersen, født i Vium i Ulfborg sogn, for han nogen tid siden på Ulfborg herreds ting for dom skulle have tilsagt ham nogen utilbørlige og uærlige ord, som hans hæder og ære skulle være angældende: på begæring blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(128)

** var skikket Anders Madsen skrædder på Holm med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Maren Christensdatter, Jens Skrædders hustru i Ringkøbing, for et vidne, hun til Ringkøbing byting 27/6 sidst forgangen vidnet har, bemeldende at den aften, som salig Christen Jensen blev omkommet i Vonå, da kom Anders Skrædder ind til hendes om aftenen, og siden han var kommet i hendes hus da at have hørt råb og skrig i Vonå, og siden i hendes vidne skulle have vidnet tvært imod hendes forrige vidne og andres vidnesbyrd i samme sag, at Anders Madsen skulle have bedt Maren Christensdatter, at hun skulle tie og dølge med ham, at han var våd og skiden, og der var sket parlament ved åen den aften, hvilket vidne Anders Skrædder højligt benægter aldrig at have haft de ord til hende: så og efterdi Maren Christensdatter udtrykkeligt har vidnet Anders Skrædder at være indkommet i hendes hus fornævnte aften, våd og skiden, og haft fornævnte ord, hvilket vidne hun i dag med højeste helgens ed og oprakte fingre har været bestendig, og Anders Skrædder ikke benægter sig jo i Jens Skrædders og Maren Christensdatters hus samme aften at have været. disligeste er vidnet om tumult og råb, som samme aften er hørt ved åen, da ved vi ikke imod Maren Christensdatters vidne at sige eller magtesløs dømme, men efterdi nu bevises med delsbrev den anden og tredje af fornævnte sandemænd at have været delt og lovforvunden, da de og deres medbrødre gjorde samme deres ed, da kunne vi ikke kende samme sandemænds ed så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(134)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl og havde stævnet Niels Jørgensen i sønder Bork Niels Nielsen i Obling med flere, for de 14/2 sidst forleden har svoret Laurits Nielsen voldtægt over efter Maren Niskone i Præstbro og Nis Jensen sst deres klager, som han mente usandfærdige og ikke efter loven, og den ene sandemand skal findes at være delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre gjorde deres ed, mener fordi samme sandemænds ed såvel som deres klager burde magtesløs at være. så mødte Niels Krog og fremlagde efterskrevne sandemænds ed: da efter sådan lejlighed har Niels Krog for vores og andre gode mænds bøns skyld afstået fornævnte sandemænds ed, så hvis klagevidner, i den sag forhvervet er, ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(136)

** var skikket velb Christen Hansen til Nørgård, KM befalingsmand på Kronborg, hans visse bud Jens Sørensen i Tinggård og havde stævnet Niels Christensen i Gammelby og Morten Lauritsen i Tornager for en uendelig dom de her til landstinget 20/12 sidst forleden har ladet forhverve på en hans tjener Christen Iversen, barnfødt i Borbjerggård nu tjenende i Kvistgård, hvilken dom indeholder, at Christen Iversen er tildømt at give dem kost og tæring, for han dem til landstinget skulle have ladet stævne og ikke er mødt dem sag at give, hvori Christen Hansen formener hans tjener uret at være sket: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned.

(137)

** var skikket velb fru Maren Skram til Tjele hendes visse bud Anders Simonsen i Vammen og havde stævnet Søren Jensen i Stensgård og hans fire medbrødre, for de nogen tid siden forleden på Tørrild herreds ting har svoret hendes tjener Søren Hansen i Keldkær mølle husfred over, som han skulle have gjort i Haraldskær mølle, og de øvrige nævninger i samme sag at skulle have ham kvitsvoret for samme husfred, og samme første nævningers ed her til landstinget skulle være ved magt dømt, og de øvriges ed at være magtesløs dømt. så mødte Søren Jensen i Randers og begærede respit i sagen, at han kunne lade stævne samme uendelige dom: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(139)

11/4 1618.

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Laurits Simonsen i Herup og havde stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, samt domsmænd for en dom, de til Vandfuld herreds ting 28/3 sidst forleden dømt har, anlangende et barn, Karen Christensdatter, født i Vandbjerg præstegård, i dølgsmål skulle have født, forvaret og henlagt, indtil hun efter rygte og tidende det selv har været bestendig, hvori de har dømt, at de ikke kunne kende hende sit liv dermed at have forbrudt. herhos blev i rette lagt efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 10/1 sidst forleden, formeldende at Karen Christensdatter vidnede ved saligheds ed og bekendte at have født et dødt og ufuldkomment foster, og hverken hendes stedfar hr Gregers Jensen ej heller hendes mor Dorte Clemendsdatter eller noget andet menneske vidste deraf, og samme foster gemte hun i en jordkælder i noget halm blandt nogen standtønder, og at Jørgen Clausen, som da tjente i præstegården, var hendes barnefar. dernæst blev fremlagt efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag, hvori synsmænd vidnede, at de havde seet samme foster, som var noget mere end et kvarter langt, og det var ufuldkomment, så det var umuligt, at det kunne have haft liv: så og efterdi udtrykkeligt har været bevist, Karen Christensdatter samme foster at have født og fordulgt på lønlige steder i den agt, at samme hendes bedrift ikke skulle komme for dage, og fornævnte herredsfoged og domsmænd dog har tildømt hende dermed ikke sit liv at have forbrudt, ved vi ikke samme deres dom at følge, men ingen magt at have.

(143)

** var skikket Peder Jensen Dal i Hovgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Karen Lauritsdatter i Hornstrup, Ingeborg Sørensdatter og Anne Sørensdatter for et vidne, de til Grundet birketing 28/1 sidst forleden vidnet har, anlangende at 1616 skulle de have været hos en kvinde Karen Pedersdatter, som den tid skulle have født et pigebarn, og da i hendes barnefødsels stund skulle hun have sagt for dem, at Peder Jensen Dal var hendes rette barnefar, hvilket Ingeborg, Søren Rasmussens, i Hornstrup har givet det til kende for præsten i Hornstrup kirke, den tid han kristnede barnet, hvilket deres vidne Karen Pedersdatter højligt skulle benægte, at hun aldrig skulle have udlagt Peder Dal for hendes barnefar eller haft nogen legemlig omgængelse med ham: så og efterdi Karen Pedersdatter i dag 14 dage at være forelagt her at møde, og ikke hun er fremkommet, det og gives til kende af begge parter, hende jo at have været et løsagtigt kvindfolk, som skal have avlet to eller tre børn, samme beskyldning og vidner ikke på fersk fod at være vidnet, men Karen Pedersdatter selv til tinge at have årsaget Peder Jensen Dal, da kunne vi ikke kende samme vidner og kundskab, som om Karen Pedersdatters beskyldning og efter rygte og tidende vidnet er, så noksom og nøjagtigt, at de bør nogen magt at have eller komme Peder Dal til nogen forhindring.

(150)

** var skikket Peder Jensen Dal i Hovgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Hansen i Ølholm med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 3/2 næst forleden vidnet har, anlangende at de var hos udenfor Langskov kirkegård den næste søndag efter sankt mikkels dag, var et år sidst forleden, da dem at skulle have seet og hørt, at hr Bertel Sørensen i Uldum købte en gammel sort hest af Peder Jensen Dal for tre mark, hvilket deres vidne han højligt benægter, at hr Bertil Sørensen ikke har købt nogen hest af ham, men han har givet ham en hest for sin salig hustru at begrave, og aldrig han har bekommet pending eller andet derfor. så var til stede hr Bertel Sørensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 3/2 næst forleden, i hvilket hr Bertel Sørensen vidnede, at Peder Jensen Dal ikke gav ham en hest for hans hustru, han begravede, men han havde købt den for tre mark, og det var nogen år siden, hans hustru døde: da efterdi nu fremlægges fornævnte to vidner i samme sag, hvilke ikke er hid stævnet, da ved vi ikke om fornævnte vidner, nu hid stævnet er, at dømme, førend de lovligt stævnes og kaldes.

(152)

** var skikket Søren Nielsen i Holstebro og havde stævnet Christen Lykke i Sønderby, for han til Lemvig byting 20/3 sidst forleden på velb Jørgen Friis til Favrskov hans vegne skal have ladet ham fordele for nogen gæld, 39 rigsdaler, Søren Nielsen formente at skulle være betalt, og derhos mente han sig ikke til hans værneting Holstebro byting at skulle være delt: så efterdi Søren Nielsen ikke beviser sig noget borgerskab i Holstebro at have, så han kunne tilholde det at være hans værneting, men findes efter hans egen forpligt til Lemvig byting at for samme rest at være delt blevet, da ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(155)

** var skikket Peder Jensen i Vrå og havde stævnet Frands Pedersen i Tarm for en uendelig dom, han her til landstinget 28/3 sidst forleden skal have forhvervet over et delsvidne, Peder Jensen over ham til Nørherreds ting forhvervet har for 17 rigsdaler og rente i 12 år efter Frands Pedersens brevs indhold, formenende efterdi samme dom ikke skal være endelig, at den burde magtesløs at være: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Peder Jensen i Vrå og havde stævnet velb Mads Nielsen til Østergård, for han skulle være ham 43 daler skyldig, og ikke Mads Nielsen sit brev skulle have holdt, hvorfor Peder Jensen til Nørherreds ting har forhvervet dom og æskning over ham, og formente at han bør æskning over Mads Nielsen at tillades at stede: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(156)

25/4 1618.

** var skikket Rasmus Jensen Grenå, borger i Lemvig, og havde stævnet Anne Iversdatter, borgerske sst, for et vidne og bekendelse hun på ham til Lemvig byting 7/3 1617 vidnet har om nogen ord, han for nogen tid siden tilforn skulle have haft i hendes mand Otte Hansens hus, der han skulle have nogen pending for hvis, han havde i år bedret for Otte Hansen på hans skib, og Rasmus Jensen da at skulle have sagt, at førend han ville så arbejde for Otte Hansen eller nogen, da ville han ligge i hans seng og få hans føde, ellers havde djævlen ilde spillet for ham, hvilket vidne Rasmus Hansen ved sin højeste ed benægter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag.

(157)

** var skikket Hans Sørensen i Gesten og havde i rette stævnet Jens Knudsen, Tomas Pedersen og Gøde Mikkelsen sst, for de nogen år siden skal have solgt og afhændet fra dem og deres arvinger og til Jens Gregersen sst og hans arvinger de lodder og anparter, som Jens Knudsen på sine egne, Gøde Mikkelsen og Søren Madsen på deres hustruers vegne kunne have i en otting jord, som skulle være ret tilliggelse til den gård, Hans Sørensen iboer, uanseet Hans Sørensen bruger og lever på rette hovedgård og skulle have den største part deri, og Jens Gregersen skulle være en fremmed mand, menende samme skøde burde magtesløs at være. så mødte Hans Thulesen i Gesten på Jens Gregersens vegne og berettede, at Hans Sørensen tilforn skulle have indgået en kontrakt med Jens Knudsen og hans medarvinger om samme jord og fremlagde et tingsvidne efter samme kontrakt af Anst herreds ting 20/4 1612 imellem Hans Sørensen i Gesten på den ene og Ebbe Sørensen, Jens Knudsen, Anders Knudsen både på deres egne og søskendes vegne, så at Hans Sørensen skulle gøre Ebbe Sørensen og sine søskende, Jens Knudsen og sine søskende et evigt skøde på så meget jord, som Peder Jensen købte af Hans Ebbesen, borger i Kolding, af den ejendom, han efter sin salig far Ebbe Knudsen arveligt havde, og Ebbe Knudsen efter sin far Knud Jepsen arvet har i den gård, Hans Sørensen iboer, og derimod skulle Ebbe Sørensen, Jens Knudsen og Anders Knudsen gøre Hans Sørensen skøde på efterskrevne jord. dernæst fremlagde efterskrevne skøde af fornævnte ting 9/11 samme år, som bemelder Hans Sørensen i Gesten at have solgt ovennævnte jord til Ebbe Sørensen og hans mor og søskende og til Jens Knudsen og hans arvinger. disligeste stod Gregers Hansen i lille Gesten med fuldmagt af Ebbe Knudsen, som da tjente i Røj, og afhændede fra ham og hans arvinger og til sin bror Jens Knudsen og hans arvinger al den lod og arvepart, som han kunne tilfalde i den gård, som Hans Sørensen, Søren Nielsen og Hans Nielsen iboer. dernæst fremlagde Hans Thulesen efterskrevne skøde af Anst herreds ting 24/4 1615, som bemelder Jens Knudsen på sine egne vegne, Gøde Mikkelsen på hans hustru Maren Knudsdatters vegne og Tomas Pedersen på Søren Madsens hustru Mette Knudsdatters vegne har givet Jens Gregersen og hans hustru Bodil Thulesdatter og deres arvinger skøde på fornævnte halve otting jord på Gesten mark. dertil svarede Hans Sørensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 19/1 1609, som indeholder Hans Sørensen i Gesten har stået for ting og dom og tilbudt sølv og pending for hvis ejendom, som Jens Knudsen i Gesten ville sælge og afhænde fra den gårds tilliggelse, han nu iboer: så og efterdi med kontrakt bevises, Hans Sørensen selv at have sig samme otting jord så forpligtet, ikke videre derfor at skulle Jens Knudsen og hans medarvinger nogen skade eller trætte at påføre, og han derefter har gjort dem lovligt skøde, så samme ejendom dem derefter tilhørte, og de til tinge fornævnte lodder og anparter har solgt og skødt til Jens Gregersen, hvilke skøde og indeholder det lovbudt at være, og ikke Hans Sørensen har for retten bevist sig nogen arving at være til samme gods, så han kunne være berettiget derpå at tale, da ved vi ikke imod fornævnte skøde at sige eller magtesløs dømme.

(161)

** var skikket Otte Hansen, borger i Lemvig, og havde stævnet Vill Lauritsen, Jep Christensen og Svend Bertelsen, borgere der sst, for deres sandhed at vidne om hvis, som Otte Hansen vil dem tilspørge, om de hos var og med været har på Lemvig rådstue 8/12 1617 om natten klokken var to efter midnat, og de da hørte og fornemmede, der den store storm og vejrlig var samme nat, om Svend Madsen og Ost Madsen, borgere der sst, begge deres skibe drev på Otte Hansens skude og kvadrede den i sønder, og samme fornævnte deres skibe var fortøjet samme tid uden for et anker, og om Ost Madsen hans varpanker ikke lå samme tid på Otte Hansens skude: da efterdi ikke bevises fornævnte mænd deres sanden til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme og der deres sandhed under deres faldsmål at vidne, hvis dem i samme sag vitterligt er.

(162)

9/5 1618.

** var skikket Knud Hansen i Rådvad i Ferup og efter KM oprejsningsbrev har hid kaldt sandemænd af Anst herred om manddød at sværge over Jep Olufsen i Ferup, for Knud Hansens bror Mads Hansen sst, han desværre ihjelslog, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 23/4 dette år, Jep Hansen i Ferup og Maren Jensdatter sst at have vidnet, at de 30/1 om aftenen hos var i ung Hans Jensens hus i Ferup og så, at Mads Hansen uden tilbørlig årsag indførte sig på Jep Olufsen med utilbørlige og ukvemsord, og Jep Olufsen nogle gange begærede af Mads Fris for Guds skyld og grædende tårer, at sådanne ubekvemsord og overfald måtte være fordrag, og ikke han ville have med ham at gøre, men var nødt til at gå tilbage til bordet, og der tog et værge at gøre nødværge med og dermed gav Mads Fris sit banesår. andre vidnede, at Mads Friis var et udedisk menneske i selskab i sin drukkenskab: dernæst gjorde sandemændene deres ed, at efterdi ikke er bevist, Mads Hansen at have trakteret Jep Olufsen med degen eller od, ikke heller gøres bevisligt Jep Olufsen at have fået nogen sår eller skade af Mads Hansen, hvorfor han kunne være forårsaget ham at dræbe, og eftersom de selv sandhed derom har udspurgt, svor de Jep Olufsen manddød over og fra hans fred for Mads Hansen, han ihjelslog.

(163)

** var skikket Christen Nielsen i Halby og Jens Villadsen i Hedegård og havde stævnet Niels Pedersen på Hykkelbjerg og hans medbrødre kirkenævninger i Lem sogn, for de 27/4 næst forleden til Bølling herreds ting har Påske Rasmussen i Karsbæk trolddoms sag oversvoret for trolddoms kunster, han skal have begået, og fremlagde efterskrevne tingsvidner af Bølling herreds ting, indeholdende blandt andet Søren Villadsen af Gadegård at have vidnet, at en gang havde han et øg, som var sygt, da lovede Påske Rasmussen ham, at den skulle få bedre, så blev den tilpas igen. næst forgangen år havde Påske Rasmussen bud til ham om et stykke reb, da sagde han nej, at han intet havde det, så blev han syg derefter i sidste høbjergning i alle hans led og havde næsten mistet alt sit helbred, så sendte hans kone Kirsten Sørenskone bud til Påske Rasmussen, som gav hende en flaske med vand, hendes mand skulle drikke, så derefter blev han tilpas igen. ydermere Kirsten Sørenskone at have vidnet, at næst forgangen år da kom hendes bror Niels Eskesen til deres gård, og da sagde Påske Rasmussen til hende, inden året var ganget ud, da mister din bror al hans helbred, og siden blev hendes bror syg, og hendes mand sigtede Påske Rasmussen for hans sygdom. Christen Jensen i nør Fastrup at have vidnet, at om en 15 års mod da havde han en plag, som var blevet forbistret, mens han var til Ry marked, og sagde hans folk, at der var kommet en susen over gården, som overet ville falde ned af husene, og der kom en ringlen i gården, der plagen blev forbistret, og da sendte han bud til Påske Rasmussen, som lagde den ene hånd på ryggen af den, og den anden hånd under bugen og lod den gå to gange om i huset, så gik den til stalden og blev tilpas igen, og den havde slået en væg ned og bidt krybben sønder, førend den blev tilpas igen: så og efterdi af fornævnte vidner forfares, Påske Rasmussen at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres liv og helbred og en part på deres kvæg og kreatur at være vederfaret, og Markor Justsen, Laurits Tygesen og Christen Nielsen nu her i dag har lagt deres hænder på Påske Rasmussens hoved og ved deres ed sigtet og vedkendes ham for en åbenbarlig troldmand, og efterdi Påske Rasmussen af en troldkone Maren Mikkels for trolddom er udlagt, og intet vidnesbyrd han har fremlagt sig ærligt at have skikket, og efterdi nævninge har været opkrævet ham for trolddom enten at skære eller skylde, og de, som boer i sognet med ham, har ham kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed og tov at sige eller magtesløs dømme.

(175)

** var skikket Amor Olufsen og Anders Olufsen og havde stævnet Svend Christensen, Simon Christensen og Jep Olufsen, borgere i Lemvig, for en dele de holder dem i, uanseet at de skulle have tilbudt pendinge at ville rette for dem med. så mødte Simon Christensen og Jep Olufsen og berettede, at Amor Olufsen og Anders Olufsen har siddet overhørig med ægt og arbejde og derfor er delt blevet. dertil svarede Amor Olufsen og Anders Olufsen, at de er flyttet fra deres gårde og til byting har deres faldsmål tilbudt, og ikke Simon Christensen og Jep Olufsen har den af dem villet annamme. dertil svarede Simon Christensen og Jep Olufsen, at efterdi samme gårde er fraflyttet, ville de være overbødig til bytinget, som de er delt blevet, dem igen for samme dele at entledige, når de hjemkommer: da efter sådan lejlighed finder vi samme sag til Lemvig byting at komme.

(176)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Hans Nielsen i Skovlending og havde stævnet Jens Frandsen i Stenderup og hans medbrødre herredsnævninger for husfred, de skal Hans Nielsen i Østerherreds ting 30/3 oversvoret, for han skulle være inddraget i et kirkebolshus i Ansager by og der ville have gjort bordag, så nævnings ed derom udganget er, hvilken ed han formener ikke så lovlig at være, efterdi Hans Nielsen med tingsvidne skulle have bevist, at han i samme hus skulle have været indbudt: samme sag blev opsat til næste landsting efter pinsedag, som er 20/7 først kommende.

(177)

** var skikket Peder Jensen i Odby og havde stævnet Morten Jørgensen, byfoged i Lemvig, for han skulle have ladet ham til Lemvig byting vold oversværge, kongesagen anlangende for den bordag og slagsmål, han skulle have gjort i Lemvig med Jens Sørensen der sst, formener at Morten Jørgensen ingen ret skulle have dertil, men sig at skulle være faldet til hans egen husbond, så vidt de bøder kan være hans husbond anlangende: da og efterdi der tvistes om hvem, samme bøder for fornævnte vold, som ham til Lemvig byting på KM vegne oversvoret er, bør oppebære, finder vi den sag til Lemvig byting at komme. og der en uvildig dommer at sættes derom at kende, som det sig bør.

** var skikket velb fru Maren Skram til Tjele hendes visse bud Anders Simonsen i Vammen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Jensen i Stensgård og hans fire medbrødre, for de nogen tid siden forleden på Tørrild herreds ting har svoret hendes tjener Søren Hansen i Keldkær mølle husfred over, som han skulle have gjort i Haraldskær mølle, og de øvrige nævninger i samme sag at skulle have ham kvitsvoret for samme husfred, og samme første nævningers ed her til landstinget skulle være ved magt dømt, og de øvrige fem nævningers ed at være magtesløs dømt, hvorfor Anders Simonsen på Maren Skrams vegne formente, at fornævnte fem nævninger burde fældet at være: da efterdi fornævnte fem nævninger deres ed tilforn her til landstinget er underkendt, og de siden på deres fælding er hid stævnet, og uendelig dom derpå udganget, hvilke de ikke har igen kaldt, så Maren Skram atter på deres fælding har ladet dem hid stævne, og sagen siden i seks uger, som er til i dag, er optaget, og ingen af dem er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men dem fra rettergang undholder, da ved vi ikke anderledes derom at sige, end fornævnte fem nævninger jo bør fældet at være.

(179)

** var skikket Peder Jensen i Forsomhoved med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Olufsen, borger i Ringkøbing, for en uendelig dom han her til landstinget skal have forhvervet over nogen sandfærdige vidner og vidnesbyrd, som Peder Jensen til Bølling herreds ting forhvervet har, anlangende om en bryggekedel, som han skulle have lånt Mads Tøgersen i Rindumgård, hvilken dom Peder Jensen formener med vrang undervisning at være forhvervet, og samme dom burde magtesløs at være, og Mads Jørgensen pligtig at være igen at antvorte Peder Jensen sin kedel: så og efterdi Jens Olufsen og Mads Tøgersen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet, og de ikke er mødt nogen modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, i hvilke samme uendelige dom er fundet magtesløs at være, og Mads Tøgersen igen at antvorte Peder Jensen sin kedel, og Jens Olufsen og Mads Tøgersen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og der dog ikke sket er, da finder vi samme uendelige dom magtesløs at være, og Mads Tøgersen igen at antvorte Peder Jensen sin kedel så god som den var, da han den bekom.

(181)

6/6 1618.

** var skikket Gregers Christensen i Hostrup og havde hid kaldt sandemænd af Skast herreds ting om manddød at sværge over Terkild Tomasen, som boede i Myrtue, for Mikkel Christensen i Hostrup han desværre ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 14/5 dette år, synsmænd at have vidnet, at salig Mikkel Christensen havde fire åbne benslagne sår i hans hoved. så er Terkild Tomasen ikke mødt: dernæst gjorde sandemændene deres ed og kundgjorde, at de selv sanden om samme drab har udspurgt, og da Terkild Tomasen for gerningen er bortrømt, svor de ham manddød over og fra hans fred for Mikkel Christensen, han ihjelslog.

(182)

** var skikket Laurits Nielsen i Hostrup hans visse bud Christen Hansen i Ravnsbjerg og havde stævnet Mikkel Christensen i Hostrup for et tingsvidne, han til Skast herreds ting efter en misdæder ved navn Sidsel Christens forhvervet har x/8 1617, som boede i Hostrup, hendes bekendelse, i hvilket hun skulle have brugt nogen ord om hans hustru Maren Lauritskone, som skulle være hendes ære og lempe for nær, hvilke han formente skulle være hende i sin pinsel anmodet, og hun da som et udedisk menneske at have hende påløjet af had og avind, menende samme ord efter recessen ikke bør at komme hans hustru til hinder eller skade: så efterdi Mikkel Christensen og Laurits Møller findes tilform to gange hid til landstinget at være stævnet for samme sag, og de ikke da er mødt, og bemeldte landstings dom derfor er udganget, i hvilke fornævnte bekendelser og tingsvidner findes magtesløs at være, og ikke at komme Maren Lauritskone på hendes gode navn og rygte til hinder eller skade, og Mikkel Christensen og Laurits Møller har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, hvorfor Laurits Nielsen har været forårsaget for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi samme bekendelse og tingsvidner magtesløs at være og ikke at komme Maren Lauritskone på hendes gode rygte og navn til hinder eller skade.

(183)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet Jep Nielsen i Tjørring med flere for et vidne, de til Hammerum herreds ting 11/10 sidst forgangen år vidnet har, at de skulle have stor skade af Lund mølle hendes stæmning på deres enge, fordi åen var taget og udkastet af sit gamle arilds løb og rende, hvilket vidne Mogens Hjort på Christen Tomasens vegne formener villigt at være i deres egen sag at skulle have vidnet:
da efterdi Knud Rantzau, KM statholder i det fyrstendømme Slesvig Holsten, har Haderslevhus i forlening og forsvar, og ikke han findes med seks ugers stævning nu hidkaldt at være, da ved vi ikke i samme sag at dømme, førend han med seks ugers stævning stævnes og kaldes.

(185)

** var skikket Peder Jensen Dal i Hovgård og havde stævnet velb Henrik Holck til Højgård og Mikkel Blymester i Grejs for en dele, de til Nørvang herreds ting 8/3 sidst forleden over ham forhvervet har, for han har indtaget et kvindfolk i sit hus imod Henrik Holcks minde, endog samme kvindfolk har tjent Peder Jensen Dal for kost og løn, som han til sin høst og gerning skulle have haft fornøden, og ikke der skulle findes noget forbud tilforn at være gjort. så fremlagde Henrik Holck efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 13/1 sidst forleden, Anders Mikkelsen i Ølholm med flere at have vidnet, at de 30/11 sidst forleden på Henrik Holck og sognepræst hr Bertel Sørensen i Uldum deres befaling på Langskov kirkegård talte med Peder Dal, at han skulle skille sig af med den kvinde, som han har hos sig, Karen Pedersdatter, for det var sagt, at de lå i et ondt levned tilhobe: så og efterdi nu bevises med forbudsvidne, Henrik Holck at have ladet forbyde Peder Dal, at han skulle være fortænkt ikke at holde Karen Pedersdatter hos sig, og han dog imod fornævnte forbud uden hans husbonds vilje og minde har taget hende i sit brød, så han derefter er delt blevet, ved vi ham ikke af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(187)

** var skikket Peder Christensen i Døstrup og havde stævnet Jes Nissen i Vinum for han sig i langsommelig tid skulle have forholdt og forslaget sig for ikke at ville forsegle sit brev, som han i dannemænds overværelse har sig til forpligtet og ladet gøre forligelsesmål imellem Peder Christensen og sig formeldende om seksten rigsdaler, han skulle give Peder Christensen, og da har han skrevet sit sædvanlige mærke under samme brev af den årsag, han ikke havde segl, hvilket mærke han ikke ville vedgå, mener ham dermed uret at gøre, og at han bør enten sit brev at forsegle hos andre dannemænds forsegling, eller efter loven selv tolvte at forværge med lovfaste mænd, at han ikke skule være Peder Christensen fornævnte seksten rigsdaler pligtig eller skrev sit mærke under samme brev: så og efterdi nu fremlægges fornævnte sidste kontrakt, som indeholder Jes Nissen at skulle give Peder Christensen for samme gæld seksten rigsdaler, som findes et mærke i det sted hans segl hos andre dannemænds forsegling skulle stå undertegnet, og loven indeholder den sidste kontrakt at fortage hvis andet, som tilforn gjort er, deraf bør samme tingsvidne, som ikke udtrykkeligt formelder, Peder Christensen den at have indgået imod sidste kontrakt, ingen magt at have, uden Jes Nissen lovligt kan sig forværge, samme mærke under sidste kontrakt ikke med hans vilje derfor at være tegnet eller samtykket.

(191)

** var skikket Peder Christensen i Døstrup på hans hustru Gunder Lauritsdatter og på Calle Lauritsen i nør Vollum, Laurits Lauritsen i Hatstedmarsk og Laurits Pedersen i Kløjing på hans hustru Kirsten Lauritsdatters vegne og havde stævnet Christen Lauritsen i Lovrup for et kontrakts vidne, som han ungeferligen for otte år forleden på sin mor Maren Callesdatter og sin brødre Calle Lauritsen og Laurits Lauritsen deres vegne med Anders Callesen og Terkild Callesen i Døstrup gjort har i den mening, at hvilken af fornævnte tre søskende Anders, Terkild og Maren Jacobs eller Maren Callesdatter, som Gud først bortkalder af denne verden, da skulle deres børn være lige så del arving i den arv, som dem kunne tilfalde efter deres søster Bodil Hanskone eller Bodil Callesdatter, lige som deres forældre selv havde levet, broderbørn og søsterbørn hver efter deres anpart, hvilken arv de formente at Christen Lauritsen ikke var mand for at heden bebreve, efterdi Laurits Lauritsen, som er udenlands, at have været gift mere end 19 år, Laurits Pedersen i 20 år og Peder Christensen at have været gift i 25 år, og samme kontrakt ikke at skulle være uden 9 år gammel, og var hver deres egen lovværge, der samme kontrakt skulle være udganget: så og efterdi samme kontrakt findes imellem tre søskende Terkild Callesen, Anders Callesen og Maren Jacobs at være gjort, om hvorledes arv skulle skiftes efter Bodil Hanskone imellem dem eller deres børn, når nogen af dem ved døden afgik, og Bodil Hanskone dem alle tre har overlevet, så fornævnte arv efter hende i ingen af deres tid er faldet, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Bodil Hanskones arvinger til forhindring, på samme arv rigtigt at skifte efter loven.

(193)

** var skikket Christen Hansen i Ravnsbjerg og havde stævnet Torsten Christensen i Guldager og Malte Mouridsen, født i Forum, for et vidne, de til Skast herreds ting 17/3 sidst forleden vidnet har, som ikke skulle stemme overens med et vidne, de tre uger tilforn til fornævnte ting skulle have vidnet, idet de først vidner, at Jep Tygesen gik over til Jørgen Christensen og Jens Christensen til deres veje, og så igen vidner, at Jørgen Christensen og Jens Christensen gik imod dem og sloges, hvilket noksom skulle være at forstå ikke at kunne findes sandfærdig, efterdi den ene havde en bøsse og den anden ikke uden en svøbe, hvori noksom skulle forstås, de med sådanne værger intet håndværk kunne bruge til slagsmål, formener deres vidner magtesløs at være. dernæst havde Christen Hansen stævnet sandemænd i fornævnte herred, for de her til landstinget har hans søn Jørgen Christensen fredløs svoret for salig Jep Tygesen, han desværre dræbt har, uanseet for dem er bevist Jørgen Christensen at have draget sin rette farne vej, og Jep Tygesen skulle have løbet fra hans rette vej og imod Jørgen Christensen og uden årsag overfaldet ham og gjort ham sår og skade: så og efterdi Torsten Christensen og Malte Mouridsens vidne medfører, at Jep Tygesen gik fra sin vej over til Jørgen Christensen og hans medfølgere, og det andet vidne forklarer, at Jep Tygesen gik af sin vej og over til deres vej, og de gik imod ham fra deres vej og sloges, så bemeldte vidner ikke kunne eragtes at være imod hverandre, som de for beskyldes, da ved vi ikke samme vidner at imod sige eller magtesløs dømme, og efter Jens Hansen, Maren Lauritsdatter og Dorte Mikkelsdatter deres vidne formelder, at Jørgen Christensen har været nødt til at værge sit liv, de dog, efter at de er blevet forhørt, har tilstået, at de ikke så den døde gjorde dræberen med fornævnte spyd nogen skade, da ved vi ikke samme vidne at følge, og efterdi fornævnte sandemænd efter Torsten Christensen og Malte Mouridsen deres vidne, som er ved magt dømt, siden og efter hvis andet, de selv har udspurgt, har svoret Jørgen Christensen manddød over og fra hans fred, da ved vi ikke imod den deres ed og tov at sige eller magtesløs dømme.

(199)

** var skikket Niels Hansen i Hostrup hans visse bud Christen Hansen i Ravnsbjerg og havde stævnet Mikkel Christensen i Hostrup for et tingsvidne, han til Skast herreds ting forhvervet har 5/8 1617 efter en misdæder ved navn Sidsel Christens, som boede i Hostrup, hendes bekendelse, i hvilket hun skulle have berørt nogen ord om hans hustru Kirsten Nielskone, som skulle være hendes ære og lempe for nær, hvilket Christen Hansen på Niels Hansens vegne formener skulle være i sin pinsel anmodet, og hun da som et udedisk menneske at skulle have hende påløgnet af had og avind, formener at slig udedisk menneskes ord efter recessen ikke burde at komme hans hustru på hendes ære og lempe til hinder eller skade: så efterdi Mikkel Christensen findes tilform to gange hid til landstinget at være stævnet for samme sag, og han ikke da er mødt, og bemeldte landstings domme derfor er udganget, i hvilke fornævnte bekendelser og tingsvidner findes magtesløs at være, og ikke at komme Kirsten Nielskone på hendes gode navn og rygte til hinder eller skade, og Mikkel Christensen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, hvorfor Niels Hansen har været forårsaget for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi samme bekendelse og tingsvidner magtesløs at være og ikke at komme Kirsten Nielskone på hendes gode rygte og navn til hinder eller skade.

(200)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup på sin tjener Søren Pedersen i Slumstrup hans vegne hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet Jens Sørensen i Fjederholt med flere for et vidne, d til Hammerum herreds ting 29/3 1617 vidnet har, og i samme vidne skulle være vidnet, at de skulle have hørt, det Peder Sørensen skulle have lovet Laurits Pedersen i Slumstrup seks daler, for han godvilligt skulle afstå sin fars gård, hvilket vidne Peder Sørensen straks samme dag for ting og dom hårdelig ved sin højeste ed benægter, og formente samme vidne magtesløs at blive: så og efterdi Peder Sørensen ikke er bestendig sig samme pending at have udlovet, og han ikke sligt løfte for ting og dom har indgået eller fra sig med sit brev og segl bebrevet, men til tinge og her i dag højligt har benægtet eftersom forskrevet står, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom og nøjagtigt, at det bør at komme Peder Sørensen til nogen forhindring, og efterdi fornævnte delsbrev ikke fremlægges, bør det magtesløs at være.

(202)

** var skikket Peder Jensen i Vrå og havde stævnet velb Mads Nielsen til Østergård for rigens æskning, han har til landstinget agter at forhverve over ham for 43 daler, han efter hans skadesløs brevs indhold er ham skyldig, menende Peder Jensen i lige måde bør efter herredstings doms indhold æskning over Mads Nielsen at have beskrevet, som han til herredsting over ham bekommet har, og fremlagde Mads Nielsens efterskrevne brev, hvori han kender sig skyldig at være Peder Jensen Høllet i Egvad præstegård 43 daler for seks øksne, han ham afkøbt har, dateret Vejle påskedag 1605. så er Mads Nielsen ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre: så blev ham samme æskning undt, og så æskede Peder Jensen i lige måde her i dag som til herredsting æsket er.

(203)

** var skikket Niels Hansen i Møgelgård og havde stævnet Jens Christensen i Tarm, for han 17/3 sidst forleden til Lønborg birketing har ladet ham fordele for tre fuldgørende sølv rigsdaler og rente af dem i ti år, og så straks derefter har ladet ham fordele for fald, eftersom han tilforn er delt blevet for fornævnte gæld, hvilken gæld Niels Hansen højligt benægter, at han aldrig skulle være Jens Christensen eller hans hustru Margrete Hanskone pligtig: samme sag blev opsat til i dag måned.

(204)

** var skikket Jep Christensen ved Lønborg kirke og havde stævnet Mikkel Ibsen i Bøl, Niels Jensen i Lønborg by og Jep Christensen Bøl, borger i Varde, for et vidne, de til Lønborg birketing 1/4 1617 vidnet har om noget jord, som Jep Christensen skal have i hævd og brug med korn uden kære og klage, og samme jord skulle være opbrudt af hede sønden Vostrup mølle: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet ved nogen visse år, dag eller tid, når fornævnte Bøl mænd samme jord skulle have opbrudt, og en part deres vidne ikke heller er endeligt eller navnligt har forklaret, hvem samme jord opbrudt har, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(206)

** var skikket Jens Iversen i Bandsbøl på sin tjener Jep Mouridsen i sønder Bork hans vegne hans visse bud Laurits Jensen i Lunderup og havde stævnet Laurits Mikkelsen i sønder Bork for en dele, han skal have forhvervet over Jep Mouridsen for nogen pending, han siger at skulle være ham pligtig, hvilken gæld Jep Mouridsen højligt ved sin Gud og salighed benægter aldrig at være ham pligtig: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

** var skikket Jens Iversen i Bandsbøl og Niels Nielsen i Obling deres visse bud Laurits Jensen på Lunderup og havde i rette stævnet Laurits Mikkelsen i sønder Bork for en uendelig dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet her til landstinget over nogen købebrev, pantebrev, skøder og landstings dom, som de skulle have på en bondeejendom i sønder Bork, som Mikkel Tuesen påboer og af dem har sted og fæst, hvilken ejendom altid skulle have været og endnu skal være ret bønder ejendom, og ikke skulle bevises, nogen anden at have lod eller part deri undtaget Jens Iversen og Niels Nielsen: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(207)

20/6 1618.

** var skikket Hans Madsen i Højrup og havde stævnet Tomas Jensen Ravn sst for et købebrev, han skal have bekommet af Søren Pedersen i Herslev og Anders Iversen sst, som skulle formelde på hans ejendoms arvelod efter hans salig far Mads Ebbesen i den gård, hans salig far iboede i Højrup, og han selv skulle være barnfødt i, og skulle være sket i hans umyndige år og imod hans vilje, og ikke Søren Pedersen og Anders Iversen skulle være hans værge eller komme ham til på byrd eller blod i nogen måder, så de kunne have nogen rettighed til hans ejendom at afhænde, og ikke heller hans farbror Niels Ebbesen i Erritsø, som skulle være hans rette fødte værge, skulle have været derhos, og berettede samme brev skulle være hid stævnet 31/1 sidst forleden, og da en uendelig dom på den at have forhvervet, mener fornævnte købebrev burde magtesløs at blive: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsatte vi til i dag 6 uger.

(209)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Mourids Stygges efterleverske, hendes visse bud Peder Jensen, tjenende på Hessel, og havde stævnet Jens Jørgensen i Risum, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han 11/3 sidst forleden imellem hendes fuldmægtig og velb fru Sofie Høcken hendes fuldmægtig dømt har, og i samme sin dom tildømt hende den part af salig Oluf Munks efterladende arvegods at tilkomme, så vidt som fru Anne Lykke efter hendes søn Oluf Munk deri arvet har. så mødte Jens Jørgensen og fremlagde samme dom af Hjerm herreds ting 11/3 sidst forleden, hvori blev fremlagt salig Oluf Munks livsbrev, dateret Kvistrup 3/12 1597, underskrevet af Oluf Munk, Anne salig Ludvig Munks. Kirsten Munk, Johan Munk, Peder Munk, Iver Munk: så og efterdi fornævnte breve, som nu er her i rette lagt, som for Jens Jørgensen har været i rette lagt, findes uden sin dato med hovedmening deraf i hans dom at være indført, befindes også af opskriften på fornævnte brev ikke dem bemeldte dag, dommen er faldet, til fornævnte ting at være læst og påskrevet, som forskrevet står, da kunne vi ikke kende Jens Jørgensens ulempe deri at være.

(211)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 11/4 sidst forleden dømt har, og hvori han har tilfundet Hans Nielsen at stande velb Godske Rantzau til Trøjborg til rette og lide tiltale for uhørsomhed, og ikke i sin dom har villet agte landstingsdom eller KM stævning i samme sag, eller Hans Nielsen og hans medbrødre selvejer bønder for samme dom skulle have fanget lovligt varsel, formente Hans Nielsen samme dom burde magtesløs at være: så og efterdi for fogden har været i rette lagt kopi af KM og Danmark riges råds dom, selvejer bønder såvel som fæstebønder at være tildømt at gøre ægt og arbejde til Trøjborg, det og har været bevist Hans Nielsen med plov og harve og i anden måde at være tilsagt, og han ikke er fremkommet, og herredsfogden fordi har tildømt Hans Nielsen derfor at stande hans husbond Dorte Rantzau til rette og lide tiltale, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige, og efterdi Hans Nielsen efter fornævnte dom er delt blevet, ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(215)

** var skikket Peder Christensen i Døstrup og havde stævnet Broder Terkildsen sst, for han til Lø herreds ting 14/2 sidst forleden for dom og ret har beskældt ham for en løgner, indtil så længe Peder Christensen kunne bevise, at Broder Terkildsen var hans moster Bodil Hanskone værge, og med slig skælden skulle Broder Terkildsen have slået ham fra sit rette indlæg, menende samme beskældnings vidne ikke ret at være og burde fordi magtesløs at være. disligeste havde stævnet Broder Terkildsen, for han til fornævnte ting skulle have ladet ham fordele for to tønder øl, som han for seks eller syv år siden skulle have været blevet skyldig til fastelavnsgilde, hvilket han ikke skulle kunne bevise med brev eller segl, menende fornævnte dele ulovlig at være og burde magtesløs at blive: så og efterdi ikke bevises, Broder Terkildsen at have overbevist Peder Christensen nogen løgnagtighed, som han ham besigtet har, bør samme hans sigtelse ingen magt at have. sammeledes efterdi ikke bevises med Peder Christensens brev og segl, ham at være Broder Terkildsen fornævnte to tønder øl skyldig, ej heller vil være det bestendig eller for tingsdom indgået, og han dog derfor er delt blevet, da finder vi Peder Christensen af den dele kvit at være.

(217)

** var skikket Broder Terkildsen i Døstrup på sine egne og medarvingers vegne og havde stævnet Peder Christensen sst for en dom, han her til landstinget 6/6 sidst forgangen, som han formener efter vrang undervisning, at være forhvervet anlangende nogen arv, som Broder Terkildsen og hans medarvinger såvel som Peder Christensen på hans hustrus vegne og deres medarvinger skulle være tilfaldet efter deres salig moster Bodil Hanskone, som boede i Døstrup, hendes dødelige afgang, og i samme dom fanget en kontrakt magtesløs eller udersagt, som formenes, hvilken kontrakt Broder Terkildsens far Terkild Callesen såvel som sin bror Anders Callesen og deres søster Maren Jacobs i Lovrup og hendes ældste søn og rette lovværge Christen Lauritsen og hendes andre sønner Jep Lauritsen, Calle Lauritsen og Laurits Lauritsen skulle have været til tinge og der kundgjort, at de var således indbyrdes kommet overens med hverandre, at hvilken af fornævnte tre søskende, Terkild, Anders og Maren Jacobs ved den timelige død først hedenkaldt, da skulle den sine børn være så delagtig i hvis arv, som dem kunne tilfalde efter deres søster Bodil Hanskone, lige som deres børns forældre kunne tage, om de levede, uanseet Broder Terkildsen og hans medarvinger skulle have tilbudt Peder Christensen og hans hustru såvel som hendes søskende eller deres medarvinger skifte og jævning efter Bodil Hanskone, og de har taget hver sin anpart til sig, og da ikke anket på samme kontrakt førend nu. så mødte Peder Christensen og berettede, at samme sag tilforn har været hid stævnet, og da endelig dom om samme kontrakt at være ganget, og fremlagde efterskrevne dom her af landstinget 6/6 sidst forleden, som så besluttes, at efterdi samme kontrakt findes imellem tre søskende Terkild Callesen, Anders Callesen og Maren Jacobs at være gjort, om hvorledes arv skulle skiftes efter Bodil Hanskone imellem dem eller deres børn, når nogen af dem ved døden afgik, og Bodil Hanskone dem alle tre har overlevet, så fornævnte arv efter hende i ingen af deres tid er faldet, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme Bodil Hanskones arvinger til forhindring, på samme arv rigtigt at skiftes efter loven: så og efterdi samme sag tilforn har været hid stævnet, og endelig dom da at være gået, ved vi ikke vores forrige dom at forandre eller andet derom at dømme, end som tilforn dømt er, og samme landstings dom bemelder og medfører.

(220)

** var skikket hr Christen Nielsen i Vejrum med en opsættelse her af landstinget 9/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Jørgensen i Risum, for han 4/3 har tilfundet hr Christen at stande og lide tredje delsting for 1126 daler, for hvilken sum pendinge hans søster med hendes to børn er tilforn til byting og landsting fordelt, og siden med rigens ret forfulgt, og dernæst for en dele han 25/3 over ham for samme sum pendinge udstedt har. disligeste stævnet velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, da befalingsmand på Vestervig kloster, for han til herredsting og landsting, som han formener, skal have ladet ham fordele for samme pending, formenende samme deler og andet ikke så nøjagtigt at være, at de burde ham til hinder eller skade at komme: så og efterdi hr Christen Nielsen, som sin søster og søsterbørns værge, med rigens ret befindes for bemeldte sum at være forfulgt, han også derefter til herredsting og landsting er tildømt, som en værge, til samme gæld at svare, og fogden efter bemeldte forfølgning og domme, som for ham har været i rette lagt til fjerde ting, og ingen til gensvar var i rette mødt, har sted høring over ham, da kunne vi deri ikke kende hans ulempe, ved ej heller imod fornævnte herredstings dele eller landstings dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(225)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Hans Nielsen i Skovlending med en opsættelse her af landstinget 9/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Frandsen i Stenderup og hans medbrødre herredsnævninger for husfred, de skal Hans Nielsen til Østerherreds ting 30/3 oversvoret, for han skulle være inddraget i et kirkebolshus i Ansager by og der ville have gjort bordag, så nævnings ed derom udganget er, hvilken ed han formener ikke så lovlig at være, efterdi Hans Nielsen med tingsvidne skulle have bevist, at han i samme hus skulle have været indbudt. dernæst havde hid stævnet synsmænd for efterskrevne synsvidne, de til fornævnte ting 16/3 vidnet har, at de skulle have været til syn i fornævnte kirkebol, hvori var hugget to hug i en bjælke, hvilket hug en kvinde Margrete for dem skulle have vidnet, Hans Nielsen skulle have gjort, hvilket vidne hun benægtede ikke for dem at skulle have bekendt: da for vores forbøns skyld afstod Niels Krag fornævnte vidner og nævnings ed, at de ikke skulle komme Hans Nielsen til nogen forhindring.

(226)

4/7 1618.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Claus Nielsen, ridefoged der sst, og havde hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred om manddød at sværge Erik Mortensen i Sønderkær for Ove Christensen på Husted han desværre dræbte, og for sandemændene fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 27/6 sidst forleden, Maren Pedersdatter og Kirsten Christens kone i Uglkær at have vidnet, at de var ved Pilgård i sønder Nissum og da så de, at Erik Mortensen i Sønderkær og Ove Christensen på Husted sad uden gården og drak tilsammen, og såsom de sad og drak, ordes de noget ved, og så sagde Erik Mortensen til Ove Christensen, har jeg brudt noget imod dig, da vil jeg bedre det igen, da sagde Ove Christensen, du har brudt imod mig som ingen ærlig karl, og straks efter de så dem om, sad Ove Christensen i hans vogn og klagede sig og sagde, hvor stak du mig, og så kørte Erik Mortensen hastigt hjem fra ham, da han havde stukket ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Erik Mortensen manddød over og fra hans fred for Ove Christensen, han ihjelslog.

(227)

** var skikket Jens Jørgensen i Risum og havde efter KM oprejsningsbrev hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred Oluf Nielsen Tornager, som fandtes død i Holstebro å, hans bane at udlede hvad ham blev til bane og livs lagt. så mødte sandemændene og begærede, at sagen på en måneds tig måtte optages, fordi di ikke ved nu, om de skulle gøre deres ed: så bevilgede Jens Jørgensen samme sag til i dag måned at må sig bero og opstå.

** var skikket Claus Nielsen i Tang, ridefoged til Vosborg, havde stævnet Jens Lauritsen i Bredvig, for han nogen rum tid siden uden lovlig adkomst har solgt Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen i Husby deres anpart i den sønderste gård i Astrup i Tyrsting herred, og han derfor til herredsting og landsting er tildømt at udlægge dem samme deres anpart i bemeldte gård, hvorfor Claus Nielsen formener Jens Lauritsen for samme hans ulovlige bedrift ikke herefter bør at stande i lov, tov med andet lovfaste folk: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke var til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(228)

** var skikket Peder Jensen og Jens Lauritsen på deres egne og deres medbrødre sandemænd i Ulfborg herred deres vegne og havde stævnet Jens Jørgensen i Risum for en dom, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have forhvervet over deres ed og tov, som de for nogen tid siden forleden gjort har om Oluf Nielsen Tornagers død og Niels Christensen Mand, borger i Holstebro, til hvilken dom de ved deres højeste ed benægter, at de aldrig ved dem at være stævnet for, men formener ham samme dom med vrang undervisning at skulle have forhvervet, og burde derfor ingen magt at have: så mødte Jens Jørgensen med samme dom og den afstod.

** var skikket Mads Hansen i Møgelkær med en opsættelse her af landstinget 6/6 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Tarm for han 17/3 sidst forleden til Lønborg birketing har ladet ham fordele for tre fuldgørende sølv rigsdaler og rente af dem i ti år, og så straks derefter har ladet ham fordele for fald, eftersom han tilforn er delt blevet for fornævnte gæld, hvilken gæld Niels Hansen højligt benægter, at han aldrig skulle være Jens Christensen eller hans hustru Margrete Hanskone pligtig: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke var til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(229)

** var skikket Jens Pedersen i Vindelev og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred om manddød at sværge over Tomas Christensen i Ulkær for Envold Lauritsen sst, han dræbte og ihjelslog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 16/6 sidst forleden, som formelder Anders Dinesen i Ulkær med flere at have vidnet, at de nærværende hos var på anden pinsedag sidst var, og da så de det Envold Lauritsen i Ulkær kom ud fra Knud Andersens, og da havde han et stykke træ og en kniv i hans hænder, og så søgte han Tomas Christensen, så slog de sammen, og Tomas Christensen gjorde nødværge og var nødt til at værge sit liv. dernæst blev i rette lagt Tomas Christensens efterskrevne klage, at på anden pinsedag, som han var til barsel til Knud Andersens i Ulkær, da kom Envold Lauritsen og slog hans bror Anders Christensen bag på hans hoved, så han styrtede død ned på jorden, så ville Tomas Christensen gribe fat på ham, og så slog og skar han ham, så han nødtes til at værge sit liv: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Tomas Christensen manddød over og fra hans fred for Envold Lauritsen han ihjelslog, eftersom de selv sandingen om samme drab har udspurgt.

(232)

** var skikket hr Bertel Sørensen i Uldum, sognepræst til Uldum og Langskov kirker, hans visse bus Jens Jensen i Remmerslund og havde stævnet Jens Pedersen Dal i Hovgård for et vidne, han til Nørvang herreds ting nogen tid siden vidnet har, det hans far Peder Jensen Dal skulle have givet hr Bertel Sørensen en gammel sortblisset hest, for han skulle have jordet hans far Peder Dals hustru, som er tvært imod seks karle deres vidne, som har vidnet, at hr Bertel Sørensen afkøbte ham samme hest for tre mark: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke var til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(233)

18/7 1618.

** var skikket Jep Christensen i Madum kærgård og gav til kende, hvorledes hans medbrødre sandemænd af Ulfborg herred her i dag 14 dage har gjort deres ed og tov over Erik Mortensen i Sønderkær og svoret ham manddød over og fra hans fred for Ove Christensen på Husted, han ihjelslog, og som han for sin sygdom ikke da kunne møde at gøre sin ed, så gjorde han i dag hans ed, som hans medbrødre gjort har, og svor Erik Mortensen manddød over og fra hans fred.

** var skikket Peder Nielsen i Bendstrup i Rasmus Jensen Grenå, borger i Lemvig, hans nærværelse og havde stævnet Sidsel Pedersdatter og Jens Pedersen Munk sst for et vidne, de til Lemvig byting 29/5 sidst forleden vidnet har, at de skulle have hos været i salig Svend Nielsens hus i Lemvig for 13 år siden, og da skulle have seet, at Rasmus Grenå skulle have taget hans kniv og stukket den i en kærne og sagt tre gange, smør i djævlens navn, og de straks skulle have fanget smør. item Christen Olufsen, Jep Olufsen og Jens Madsen i Lemvig at have vidnet, at den tid Rasmus Jensen boede hos dem i præstens hus 1609, da skulle han have lovet at fornævnte Christen Smed og hans hustru Mette Jensdatter ikke vel skulle forliges, og siden havde haft et ondt forligelses mål. endvidere Otte Hansen, borger i Lemvig at have vidnet anlangende, at Rasmus Jensen skulle have lovet ham ondt, og det skulle have være ham vederfaret, formener samme deres vidner ikke ret og ikke med nogen sandfærdigt kundskab skulle bevises og burde magtesløs at være. fremdeles havde stævnet Maren Jensdatter, Jep Sørensens hustru sst, for et vidne hun 25/6 sidst forleden vidnet har om fornævnte kærne. sammeledes Jep Christensen og hans medbrødre for et vidne, de til fornævnte byting 3/7 sidst forleden vidnet har, at Rasmus Jensen kunne sætte en kniv i lofter og malket mælk af den. derhos havde stævnet Jens Jørgensen, borgmester i Lemvig, og hans medbrødre for et vidne, de 26/6 vidnet har, at Otte Hansens skude blev vraget og sønderslået det sidst forgangne år, og at Otte Hansen noget derefter skulle være faldet omkuld ved samme skibsvrag og slået sit ben sønder: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har været deres vidner bestendig, og samme deres vidner med hinanden bestyrkes, fornævnte Christen Smeds og hans hustrus kundskab og med tolv mænds vidne bekræftes, og Otte Hansen såvel som Christen Smed og hans hustru nu her i dag for retten har lagt deres hænder på Rasmus Jensens hoved og med ed sigtet og vedkendes ham for en åbenbarlig troldmand, og at han med hans trolddoms bedrift har gjort Otte Hansen sådan skade på hans helbred og gods, såvel som og været årsag i Christen Smed og hans hustrus uenighed, og intet kundskab Rasmus Jensen imod samme vidner fremlægger, da ved vi ikke imod samme vidner, klage og sigtelse at sige eller magtesløs dømme. og eftersom nævninge har været opkrævet Rasmus Jensen for trolddom enten at skære eller skylde, og de, som boer i byen og bedst hans lejlighed ved, har ham ved deres ed efter fornævnte vidner, klage og sigtelser kirkenævn oversvoret, ved vi ikke imod samme deres ed og tov at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(246)

** var skikket velb Henrik Bille til Billeskov hans visse bud Rasmus Hansen, foged på Vennergård og havde stævnet Jens Pedersen og Peder Hansen i Rindum, kirkenævninger i Rindum sogn, for de til Hind herreds ting 2/7 har Maren Jensdatter, Christen Pedersens kone, i Rindum kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster, hun skulle have brugt, menende samme deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive. disligeste havde stævnet Christen Pedersen for et vidne at være bestendig, han til fornævnte herreds ting vidnet har 2/7 formeldende, at han takkede Gud, at hans kone Maren Jensdatter blev grebet, førend hun lærte hans barn den samme trolddoms kunst. så var til stede Maren Jensdatter og sagde sig i trolddoms kunst uskyldig at være: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(247)

** var skikket Poul Pedersen i Bording by og havde stævnet Mette Nielsdatter i Bording præstegård, Maren Ibsdatter i Bording med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 18/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at Poul Pedersens hustru Kirsten Jensdatter skulle have fanget et lidet barn, som skulle have været et drengebarn, som ikke skulle have kommet til dåb og kristendom, hvilke ord Maren Christensdatter i Bording for fire år forleden skulle have sagt for nogen af fornævnte vidnesbyrd, endog nogen af fornævnte vidnesbyrd skulle have vidnet, at de ikke vidste af den sag at sige, og Maren Christensdatter ved hendes højeste ed skulle have benægtet, at hun aldrig skulle have sagt det: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(248)

** var skikket Peder Jensen i Egelund og havde stævnet Christen Lauritsen i Egelund, Maren Lauritsdatter med flere sst for deres sandhed at vidne, om de ikke har hørt, at Sidsel Christensdatter sst har sagt både på kirkevejen og hjemme, at hun har seet en uærlig gerning til Peder Jensens i Egelund: da og efterdi ikke bevises, fornævnte folk deres sanden til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme og der deres sandhed at vidne under deres faldsmål

** var skikket velb Mogens Gyldenstjerne til Fogiltoft, KM befalingsmand på Varbjerg, hans visse bud Christen Kjær, ridefoged til Lundenæs, og havde stævnet Christen Nielsen i Meldtoft og Anders Lauritsen i Vestertoft med flere for et vidne, de til Skodborg herreds ting 13/11 1609 vidnet har, og deri at have vidnet, at Anders Nielsen i Ørskov og Karen Madsdatter, værende i Holt ----, at de skulle være begge to i slægt og byrd med hverandre, hvilket deres vidne Christen Kjær på Mogens Gyldenstjernes vegne formener ulovlig at være, efterdi de ikke har vidnet, at de var i byrd og blod med Anders Nielsen og Karen Madsdatter, så de derfor ikke skulle vide hvor nær, de skulle være beslægtet, og ikke har forklaret mand fra mand, led fra led, hvor nær de med hverandre skulle være beslægtet. dertil svarede Christen Kjær, at der skal findes andre vidner derimod: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(250)

** var skikket Jep Nielsen i Knude med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anne Tomasdatter i Ganer med flere for et vidne, de til Skjern birketing 22/5 sidst forleden på ham vidnet har, at han skulle have taget hans tjenestepige fra muren i en kvindeskammel i Skjern kirke og ladet hende stå næst en kone næst knappet i samme stand og skammel som hans søstres rette stol og stand, endog de ikke skulle have vidnet, om han dermed havde uførmet nogen eller fortrængt nogen af deres stand i kirken. disligeste havde stævnet sandemænd i fornævnte birk, for de efter fornævnte vidne skulle have ham vold oversvoret: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(251)

** var skikket Niels Hansen i Møgelgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Lavstrup og Jep Christensen, for de skulle have i en voldgift, som de var tiltaget af Niels Hansen og Jens Christensen i Tarm, påsagt ham at skulle betale Jens Christensen otte rigsdaler, uanseet Jens Christensen skulle med al retfærdighed kunne af fornævnte voldgiftsmænd blive tilkendt pending til Niels Hansen at betale: da efter flere ord og tale dem derom imellem var, blev det så forligt, at Niels Hansen skal give Jens Christensen otte fuldgørende daler efter voldgifts lydelse, hvormed Niels Andersen på Jens Christensens vegne lod sig benøje og kvit, ledig og løslod Niels Hansen af samme dele, så den ikke videre skal komme ham til forhindring.

(252)

** var skikket Frands Pedersen i Tarm og havde stævnet Peder Jensen i Vrå, for han nogen tid siden til Nørherreds ting skulle have ladet ham fordele for 17 daler og rente i ti år efter brevs og segls lydelse, endog Frands Pedersen hårdeligt benægter sig aldeles ingen pendinge at skulle være Peder Jensen pligtig: så og efterdi ingen bevisning på fornævnte 17 daler fremlægges, men Frands Pedersen nu højligt har gjort sin ed med hånden på lovbogen sig ikke ham bemeldte pending skyldig at være, da finder vi Frands Pedersen af den dele kvit at være.

(253)

** var skikket Niels Jensen i Holstebro hans visse bud Knud Jensen Legård, borger og rådmand sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Maren Rasmusdatter, værende til Niels Christensen kræmmer sst, for et vidne hun til Holstebro byting 9/6 sidst forleden vidnet har, det hun skulle have hørt, at Niels Jensens hustru Kirsten Christensdatter skulle have kaldt Niels Christensen kræmmers hustru Kirsten Pedersdatter en tyv og troldkoneunge, hvilke ord hun ved sin højeste ed benægter. disligeste havde stævnet Apelone, Christen Stokvads hustru, for et lignende vidne, hun 23/6 sidst forleden vidnet har: så og efterdi Kirsten Christensdatter ikke slige ord, fornævnte vidne pålyder, for ting og dom har haft og da straks tingsvidne efter taget, ej heller det fra sig med sit brev og segl bebrevet, og ikke heller hun dem vil være bestendig, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have.

(254)

** var skikket Sidsel Christensdatter i Egelund og havde stævnet Erik Jensen og Mette Jensdatter sst for et vidne, de 25/6 sidst forleden til Ginding herreds ting vidnet har anlangende nogen ord, Sidsel Christensdatter skulle have Peder Jensen i Egelund tilsagt, at hun vidste nogen uærlig sag med ham, som skulle være ære og liv angældende, hvilke ord hun benægter sig ikke at have haft: så efterdi samme vidne ikke findes på fersk fod at være vidnet, bemeldte ord ikke heller for ting og dom af Sidsel Christensdatter at være faldet, og ikke hun heller vil være dem bestendig men ved ed benægter, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(255)

** var skikket Niels Hansen i Møgelgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen i Tarm, for han 17/3 sidst forleden til Lønborg birketing har ladet ham fordele for tre fuldgørende sølv rigsdaler og rente af dem i ti år, og så straks derefter har ladet ham fordele for fald, eftersom han tilforn er delt blevet for fornævnte gæld, hvilken gæld Niels Hansen højligt benægter, at han aldrig skulle være Jens Christensen eller hans hustru Margrete Hanskone pligtig: så og efterdi ingen bevisning på fornævnte gæld fremlægges, fornævnte Niels Hansen bemeldte Jens Christensen eller hans hustru at være pligtig, men Niels Hansen nu i dag højligt har gjort sin ed, sig ikke fornævnte pending skyldig at være, da finder vi ham af samme dele kvit at være.

(256)

** var skikket Mads Pedersen i Haderup, degn til Haderup kirke, og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 23/5 1616 dømt har, lydende blandt andet at have tildømt Mads Pedersen uret at have gjort, for han skulle have indtaget en husmand i gården til sig, og at han dermed skulle have gjort imod recessen, uanseet det ikke skulle have været bevist, at Mads Degn dermed skulle have gjort imod sit fæstebrev, men aleneste at skulle have indtaget fornævnte husmand til sig som en tjenestekarl at være hos ham den stund, han selv i kongens bestilling var forhindret, og ikke heller Christen Sørensen Heggelund, borgmester i Viborg, skulle have haft nogen skade deraf: da for vores forbøns skyld afstod Christen Heggelund samme dom, den ikke at skulle komme Mads Degn til nogen forhindring.

(257)

** var skikket Hans Christensen Kræmmer i Ballegård på hans søn Erik Hansen, tjenende for en soldat af Ballegård under Riber kompagni hans vegne og havde stævnet Niels Andersen, borger i Lemvig, og Morten Jørgensen, byfoged sst, for de til Lemvig byting skal have ladet Erik Hansen vold oversværge, med vrang undervisning og uret, som han mener, for usand sag og ugjort gerning og ikke derfor skulle have fanget lovligt varsel. så mødte Morten Jørgensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 15/5 sidst forleden, Knud Jepsen stadsbud at have vidnet, at på sankt valborg dag noget ud på aftenen da hørte han nogen folk buldre på kirkegården, så sprang ham over diget og der lå Mads Lauritsens hustru Kirsten Knudsdatter lang rakt på jorden, og hendes datter Mette Madsdatter sad hos hende og græd og havde slået en kjortelflig over hendes hoved, og da så han Erik Hansen, født i Ballegård, stod over dem med en dragen pommert i hans hånd, så tog Knud Stadsbud samme pommert fra ham, hvorefter han gik med Kirsten Knudsdatter til Morten Jørgensen byfoged, og klagede hun sig at være slået af Erik Hansen, og da kom Erik Hansen løbende til Gregers skomagers hus og slog mange sten på dør og vinduer: så efterdi fornævnte vidnesbyrd nu her er mødt og med ed har været deres vidner bestendig, Erik Hansen sådan gerning at have gjort, det og med syn bekræftes sådan skade på vinduer og dør at være gjort, og Erik Hansen for samme gerning at have været anholdt, og formedelst to dannemænd udborget, hvilke hans far har sig til forpligtet skadesløs at holde, og i så måde gerningen vedgået, hvilke alle bemeldte vidner, syn, sigtelse og klage med hinanden bestyrkes, og ingen vidner Hans Kræmmer derimod fremlægger, hvormed det tilbage drives kan, da ved vi ikke imod samme vidner, syn, sigtelse og klage eller sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme,

1/8 1618.

(263)

** var skikket Anders Jacobsen. værende i Jelling, og havde stævnet hr Søren Staffensen, Guds ords tjener i Jelling og Hover kirker, Christen Andersen, herredsfoged i Tørrild herred og birkefoged i Jelling birk, for deres sandhed at vidne, om de ikke nogen tid forleden var hos til Christen Andersen i Jelling og der hørte og så, at Laurits Grims fuldmægtig hr Daniel Jensen i Kollerup på hans vegne på den ene og Anders Jacobsen på den anden side, om der ikke blev gjort endelig besked til fuldt mål imellem dem, anlangende det værgemål Laurits Grim har haft for hans søstersøn Anders Jacobsen, det Laurits Grim skulle fra sig lægge et brev og antvorte sin søstersøn Anders Jacobsen det, og skulle lyde på et halvt hundrede daler, som Anders Jacobsens stedfar og mor havde lånt af Laurits Grim: da efterdi ikke bevises fornævnte mænd deres sanden til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme og der deres sanden i samme sag at vidne, hvis de kan gøre med rette.

(264)

** var skikket Mikkel Nielsen i Højrup og havde stævnet Niels Hansen der sst for en klage, han nogen tid siden til Brusk herreds ting på Mikkel Nielsen gjort har, anlangende han at skulle have slået Niels Hansen, hvilken hans klage han formener ikke skal have bevist enten med sår, syns gerning eller noget vidnesbyrd, menende fordi samme klage bør magtesløs at være: så og efterdi fornævnte klage ikke fremlægges, ej heller bevises Mikkel Nielsen at have slået Niels Hansen bemeldte slag, han ham forbeskyldt har, han ikke heller derfor har ham lovligt sigtet eller nogen synet gerning ladet se, og han dog for samme sag er delt blevet, da finder vi samme klage og dele ingen magt at have.

(267)

** var skikket Niels Miltersen i Vium, Claus Nielsen, ridefoged til Vestervig kloster, og havde stævnet Jens Christensen Dystrup, borger i Holstebro, for nogen dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet efter et snapvidne til Ulfborg herreds ting for nogen ord, han skulle haft til Jens Christensen Dystrup og efter samme dom skulle have ladet Niels Miltersen fordele, uanseet de, siden samme ord skulle være faldet, skulle være venligt og vel forligt: så efterdi Jens Christensen Dystrup findes tilforn tredje gange her til landstinget at være stævnet, og ikke han er mødt, og tre uendelige landstings domme derfor er udganget, i hvilke samme domme, vidne og dele er fundet magtesløs at være, og Niels Miltersen har været forårsaget atter på ny for fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme domme, vidne og dele magtesløs at være og ikke komme Niels Miltersen til hinder eller skade.

(268)

** var skikket Poul Pedersen i Bording by med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mette Nielsdatter i Bording præstegård, Maren Ibsdatter i Bording med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 18/6 sidst forleden vidnet har, anlangende at Poul Pedersens hustru Kirsten Jensdatter skulle have fanget et lidet barn, som skulle have været et drengebarn, som ikke skulle have kommet til dåb og kristendom, hvilke ord Maren Christensdatter i Bording for fire år forleden skulle have sagt for nogen af fornævnte vidnesbyrd, endog nogen af fornævnte vidnesbyrd skulle have vidnet, at de ikke vidste af den sag at sige, og Maren Christensdatter ved hendes højeste ed skulle have benægtet, at hun aldrig skulle have sagt det: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(269)

15/8 1618.

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Christen Christensen i Nordkær og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred at sværge og udlægge Niels Lauritsen i Overby hans bane, som skal være blevet død og omkommet i Anders Sørensens hus i Østerbol, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 27/7 sidst forleden, Johanne Madsdatter i Østerbol at have vidnet, at da i går var tre uger om middags tide kom Niels Lauritsen til Anders Sørensens i Østerbol og ville give ham pending for en tønde byg, da bad Anders Sørensen, hun skulle hente ham et krus øl, og en liden stund derefter kom en karl af Thy, og Anders Sørensen, Niels Lauritsen og samme karl og deres egen tjenestekarl drak hen ved to stob øl tilsammen, så drog Anders Sørensen til Lem kirke at tage kirkens tiendelam, så blev Niels Lauritsen siddende og begyndte at ville sove og lagde en hynde under hans hoved, så noget derefter gik hun og deres tjenestepige ud i marken at flytte køerne og andet kvæg, og ingen hun vidste var i huset eller stuen hos ham, og der de kom tilbage, da sad Niels Lauritsen ved bordenden, og ikke de vidste andet end han sov, førend deres tjenestepige rørte ved ham, da rørte han sig intet, eller de kunne høre hans ånde, i det samme kom Anders Christensen ind og gik til ham, og da sad han død. dernæst gjorde sandemændene deres ed og udlagde Niels Lauritsen af sin druk at være omkommet og svor ham sin egen bane på.

(274)

** var skikket Jep Christensen, tjenende i Resen præstegård, og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred om manddød at sværge over Laurits Christensen i Korsgård i Thy, for Jep Christensens bror Eske Christensen, som boede på Borg i Gudum sogn, han desværre dræbte og ihjelslog, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Gudum birketing 12/7 dette år, hvori blev fremlagt Eske Christensen hans skriftlige klage, at på pinsedag sidst forleden da var han i Nørgård i Humlum sogn, da havde Peder Nielsen i Odby uførmet ham og kaldt ham en skælmer, og i det samme slog Laurits Christensen til ham med en kniv i hans aksel og arm, og ydermere var hans klage på Peder Nielsen og hans hustru Maren Christensdatter og Søren Lauritsen i Nørgaard hans hustru Anne Nielsdatter, for de havde slået hans hustru, og disligeste Eske Christensen hans hustru Maren Jespersdatter at have klaget og kæret på Peder Nielsen og Laurits Christensen, at de havde slået hende, siden hendes husbond havde fanget skade. så mødte Niels Christensen i Odby på manddræberen Laurits Christensens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Revs herreds ting 8/8 dette år, Anne Nielsdatter, Søren Lauritsens hustru i Nørgård i Hardsyssel og Maren Hansdatter, tjenende sst, at have vidnet, at de hos var 25/5 i Nørgård i Humlum sogn til kristen barsel, og ud ad aften, der mesten folkene var heden og i seng, da så de, at Eske Christensen i Borg i Gudum sogn og Laurits Christensen i Korsgård i Søndbjerg sogn kom i nogen tvist om en stob øl, og da bad Laurits Christensen, at Eske Christensen for Guds skyld skulle lade ham med fred, så tog Eske Christensen en stor gjordet stob og slog Laurits Christensen i hans hoved, så blodet gik ud, og Eske Christensen tog fat på ham og drog ham ud på gulvet, og da var Laurits Christensen nød til at værge sit liv, om han ville komme fra Eske Christensen: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Laurits Christensen manddød over og fra hans fred for Eske Christensen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed har udspurgt.

(276)

29/8 1618.

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Oluf Eskesen i Ildved og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred om manddød at sværge over Laurits Johansen i Ris for Jens Knudsen sst, han har dræbt, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 28/7 dette år, Jens Knudsen i Givskud, Maren salig Terkild Iversens hustru sst ned flere at have vidnet, at de nærværende hos var 20/7 sidst forleden på Givskud mark på et stykke eng, som salig Jens Knudsen havde i stede og fæste, der som han gik 38 favne inde på sin egen eng, da så de, at Laurits Johansen i Ris gik hastigt af sin egen eng og til Jens Knudsen og førte sig i snak og tale med ham anlangende de bier, de havde omtvistet, og da svarede Jens Knudsen og sagde, jeg mente din bror og andre dannemænd har forligt os derom, og da samme tid så de, det Laurits Johansen slog Jens Knudsen med en kniv, og da sagde Jens Knudsen, grib fat på ham, han har hjerteslået mig: dernæst gjorde sandmændene deres ed og svor Laurits Johansen manddød over og fra hans fred for Jens Knudsen, han ihjelslog.

(278)

** var skikket Christen Kyndesen Smed i Heldum kirkegård hans visse bud Laurits Christensen, tjenende sst, og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herreds ting at sværge og udlægge Niels Christensens bane, som blev død i Heldum kirkegård, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 24/8 sidst forleden, som indeholder, at Christen Smed har ladet læse og påskrive Maren Munksdatters underskrevne seddel, at 19/7 sendte Kirsten Jørgensdatter, Christen Smeds hustru, bud efter hende, at hun ville løfte og varme hendes liden barn, og som Maren Munksdatter løftede det og varmede det ved ilden, i det samme som Christen Smed og hans hustru var indgået i stuen fra hende, kom samme barn uforvarende fra hende i ilden og brændte sig, og hun straks optog barnet af ilden igen, hvilken ulykkelig hændelse er sket imod hendes vilje, og hun ikke kunne forstå, hvorledes samme barn kom fra hende: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Maren Munksdatter at være Niels Christensens bane, og det af våde og vanlykke at være sket, og derfor svor hende til sin fred.

(279)

** var skikket velb Henrik Bille til Billeskov hans visse bud Rasmus Hansen, foged på Vennergård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Jens Pedersen og Peder Hansen i Rindum og deres medbrødre kirkenævninger i Rindum sogn, for de til Hind herreds ting 2/7 har Maren Jensdatter, Christen Pedersens kone, i Rindum kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster, hun skulle have brugt, menende samme deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive. disligeste havde stævnet Christen Pedersen for et vidne at være bestendig, han til fornævnte herreds ting vidnet har 2/7, formeldende at han takkede Gud, at hans kone Maren Jensdatter blev grebet, førend hun lærte hans børn den slemme trolddoms kunst, og fremlagde Rasmus Hansen efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 22/6 dette år, Jens Villadsen i Hedegård at have vidnet, at Maren Jensdatter kom til hans søster Maren Villadsdatter ved Herning kirke og gav hende nogen onde ord der ved kirken, så derefter blev hans søster syg ved ilden, så hun faldt i ilden og brændte sig på hendes arm, så beklagede hans mor det for Påske Rasmussen, da sagde han, hun måtte takke Gud, hun fik det ikke på et andet sted, det var hende agt i hendes ansigt, det hun fik på armen, og sagde Jens Villadsen, at Maren Jensdatter havde gjort det med trolddoms kunst. Maren Christenskone i gammel Herning at have vidnet, at Maren Jensdatter var vred på Christen Christensen i Mølgård og hans hustru, for de ikke betalte hende med så godt malt, som hun havde lånt dem, og Maren Jensdatter sagde, at hun skulle betale dem derfor. Ellen Tomaskone i Dalgård at have vidnet, at Maren Jensdatter kom til hende, imidlertid hun boede i Velling, da klagede hun sig at hun var tørstig, så tog hun et krus og ville have hentet hende noget øl i, da sagde Maren Jensdatter nej og begærede noget mælk, og det gav hun hende, og om anden dagen duede deres mælkende intet, og hun havde en ond mistanke til hende, at hun gjorde hende det. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 2/7 dette år, Christen Christensen i Mølgård i Herning at have beskyldt Maren Jensdatter, at hun har med hendes trolddom og djævels kunster taget livet af ni nød for ham, og Christen Nielsen i Stavning at have beskyldt Maren Jensdatter, at hun har med været og med trolddom taget livet af hans bror Villads Nielsen: så og efterdi af fornævnte vidnet forfares og bevises, Maren Jensdatter at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres fæmon og på deres liv og helbred at være vederfaret, og Christen Christensen, Inger Jensdatter og Christen Nielsen nu her i dag har lagt deres hænder på Maren Jensdatters hoved og ved deres højeste ed sigtet og vedkendes hende for en åbenbarlig troldkone, disligeste og efterdi hun af to troldfolk Påske Rasmussen og Maren Jørgens for trolddom er udlagt, og intet kundskab Maren Jensdatter imod bemeldte vidner fremlægger sig ærligt og tilbørligt at have skikket og forholdt, og de, som boer i sognet og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, og hun siden har brudt fængslet og bortrømt, men er på tredje dagen fundet, da ved vi ikke imod samme deres nævnings ed og tov at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(290)

** var skikket Hans Albretsen, hattemager i Kolding, og havde stævnet Gregers skrædder, Niels Iversen Bøgvad med deres medbrødre kirkenævninger der sst, for de til Kolding byting 5/8 sidst forleden skal have Mette Ankersdatter Låses kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster, som hun skal have brugt efter hendes egen bekendelse, menende samme deres ed ret at være og burde ved magt at blive, og i rette lagde Hans Albretsen Mette Ankersdatters efterskrevne bekendelse 18/7 sidst forleden, at hun med hendes søster Maren Ankersdatter med trolddom har forgjort Peder Sørensen skrædders salig hustru Anne Lydiksdatter i Kolding, disligeste at de med Mette, Mikkel Skibbyggers, har forgjort Maren Sørensdatter, Anders Andersens hustru i Kolding og var skyld i hendes skrøbelighed, og de med trolddom har forgjort mester Hans Sørensen, fordum sognepræst i Kolding, og de var skyld i hans ihukommelse og fornuft forgik, og ligeledes var årsag til Jens Mikkelsens hustru Maren Lauritsdatter i Kolding hendes sygdom. dernæst fremlagde efterskrevne rådstuevidne 24/6 sidst forleden, hvori blev læst ovennævnte bekendelse anlangende trolddoms kunster, som Mette Ankersdatter med hendes søster Maren Ankersdatter, disligeste med Mette, Mikkel Simonsen skibbyggers, og Mette, Rasmus Spolemands, skulle have gjort, hvilken bekendelse hun var bestendig: så og efterdi Mette Ankersdatter Låses tilforn i Kolding rådstue frivilligt har bekendt sig at have med været og brugt trolddoms kunst, og mange adskillige personer en part på livet og en part på helbred og velfærd at have forgjort og med den onde ånd omgået og ham i adskillige hendes bedrifter og bestillinger brugt, hvilken hendes bekendelse hun og nu her i dag ved hendes ed har været bestendig, såvel som og bekendt, at hun ved hendes trolddoms kunst Hans Albretsen sin fornuft havde berøvet, og nævninger efter hendes bekendelse har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed og tov at sige eller magtesløs dømme.

(295)

** var skikket David Mikkelsen, borger i Kolding, og havde hid stævnet Hans Pedersen, Niels Pedersen og deres medbrødre kirkenævninger i Kolding for de 12/8 sidst forleden til Kolding byting har Mette, Mikkel Skibbyggers, i Kolding kirkenævn oversvoret for trolddoms gerninger, disligeste havde stævnet Mikkel Simonsen skibbygger, om han havde noget dertil at svare. så mødte Mikkel Simonsen og derimod på sin hustru Mette Mikkels vegne havde hid stævnet Niels Mikkelsen, David Mikkelsen med flere for adskillige vidner og beskyldninger, de har Mette Mikkels til Kolding byting vidnet og gjort, så blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Kolding byting 5/8 sidst forleden, Niels Mikkelsen, danske skolemester og borger i Kolding, at have vidnet, at eftersom Mikkel Simonsen skibbygger lod lægge stenbro for hans dør i ---- gade, hvilket Niels Mikkelsen syntes, det ikke billigt at være, at han skulle forhøje gaden over hans, da udkom Mette Mikkels i døren og sagde til Niels Mikkelsen, at han skulle få andet at tage vare, og straks den samme nat derefter blev han meget hastigt syg, så han ikke kunne fange ro, og kundgjorde Niels Mikkelsen, at Mette Mikkels havde været ham en djævelsk nabo. Peder Jensen Kock at have vidnet, at eftersom hans datter Inger Pedersdatter med hendes forrige salig husbond Niels Smed boede i den gård, Mikkel Simonsen nu iboer, førend han den købte, og da hun skulle udflytte, da lod hun nedbryde en esse, som Niels Smed havde ladet opsætte, og da faldt Mette Mikkels ned på hendes knæ og ønskede ulykke over Inger Pedersdatter og tilsagde hende, at hun skulle vederfares ulykke, hvorefter hun faldt i en heftig sygdom, og blev orm ført i hendes højre lår, så hun aldrig kunne komme til sin førlighed. item Frederik Hansen, Hans Remsniders søn i Kolding, at have vidnet, at for nogen år og tid siden, som Mette Mikkels boede i Lusbygade, da kom han i tvist med hende, og hun lovede ham en ulykke, og siden den tid har han lidt stor afbræk. ydermere at have vidnet, at Mette Mikkels rok, som var en hjulrok, selv har spundet, dog Mette Mikkels ej heller noget andet menneske var hos samme rok. Dorte, Niels Knudsens, at have vidnet, at eftersom hendes husbond fandt nogen af Mikkel Skibbyggers svin i sin toft, og han drev dem deraf, da kom Mette Mikkels til ham og undsagde ham, at han skulle vederfares ulykke, og siden blev han meget syg og skrøbelig på det tredje år, førend han døde. sammeledes Mikkel Simonsen at have fremstået og bekendt, at eftersom han med sin bror Peder Simonsen knivsmed 19/7 sidst forleden havde borgen for sin hustru Mette Mikkels, da efterdi hans bror ikke ville være borgen længere for hende indtil anden dagen derefter, da opsagde Mikkel Skibbygger med sin bror samme borgen hos KM byfoged Mogens Rasmussen: så og efterdi af fornævnte vidnet bevises Mette Mikkels at have lovet folk ondt, og det dem derefter på deres liv og helbred at være vederfaret, og Inger Pedersdatter, Kirsten Jens Gartners, Dorte Mouridsdatter og David Mikkelsen nu her i dag har lagt deres hænder på Mette Mikkels hoved og ved deres højeste ed vedkendes for en åbenbarlig troldkone, og intet kundskab hun derimod fremlægger sig ærligt at have forholdt, da ved vi ikke imod samme vidner at sige, og de, som boer i byen og bedst hendes lejlighed ved, har hende efter fornævnte vidner, som nu er ved magt dømt, kirkenævn oversvoret, ved vi ikke dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(301)

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for en uendelig dom, han til Skodborg herreds ting 24/2 1617 dømt har og i samme sin dom tildømt hans tjener Jens Joensen, foged på Vejbjerg, at give Mikkel Lauritsen i Sodborg hans kost og tæring, brevpenge og andet, som han skulle have anvendt anlangende en landstings rejse, Jens Joensen skulle have stævnet Mikkel Lauritsen for: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet Mads Nielsen, boende i neder Dubgård og Jens Eriksen, tjenende i Rom sogn, for et vidne, de til Skodborg herreds ting 24/2 vidnet har, at de skulle nærværende hos været ved Skodborg herreds ting anden mandag før påske 1614 og da skulle have seet, at Mikkel Lauritsen i Sodborg lånte Jens Joensen på Vejbjerg seks daler, som han ham straks skulle antvortet, hvilket vidne Jens Joensen ved sin højeste ed benægter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(302)

** var skikket Jep Nielsen, borger og rådmand i Varde, hans visse bud Niels Knudsen, indvåner der sst, og gav til kende, hvorledes salig Hans Munk Jørgensen er blevet ham en summa pending pligtig efter hans brevs lydelse, dateret 1615, og formener at han bør at have udlæg og betaling i hans gods, hvorfor han til Varde byting har forhvervet dom og æskning i samme sag, og formente Niels Knudsen på Jep Nielsens vegne, at han i lige måde at have æskning her til landsting. så er ingen mødt nogen gensigelse herimod at gøre: så blev ham undt samme æskning. dernæst æskede Niels Knudsen på Jep Nielsens vegne i lige måde her i dag til landsting, som til herreds ting æsket er.

(304)

** var skikket Hans Madsen i Højrup og havde stævnet Jens Iversen, Staffen Poulsen, Jens Tordsen og Mikkel Nielsen sst for et vidne, de til Brusk herreds ting 13/6 sidst forleden vidnet har om en kontrakt og forlig, som de skulle have gjort og afsagt imellem Tomas Jensen Ravn og Hans Madsen, endog Hans Madsen samme forlig her i dag benægter og ingen magt at skulle have givet dem til sådan forligelse at gøre. så mødte Tomas Jensen Ravn og fremlagde efterskrevne forlig imellem Peder Ravn i Børkop på hans bror Tomas Ravns vegne i Højrup og Hans Madsen i Højrup, dateret Viborg 9/5 1618, underskrevet Peder Ravn egen hånd HM: så og efterdi Hans Madsen ikke ved sin ed vil benægte, det han jo samme forhandling, her i Viborg gjort er, har samtykket, og hans mærke derunder med vilje og vidskab at være kommet, Mikkel Nielsen på sine egne og hans medbrødres vegne er mødt og været samme vidne bestendig, da ved vi ikke imod samme forhandling eller vidne, derefter vidnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(306)

** var skikket Christen Iversen i Kvistgård og havde stævnet Niels Christensen i Gammelby og Morten Lauritsen i Tornager for en landstings dom, som han for nogen tid siden her til landstinget på kost og tæring over ham bekommet har, anlangende det Christen Iversen til næste landsting for jul sidst forgangen havde stævnet Niels Christensen for hans brev og segl, han Christen Iversen har givet på 10 daler, han ikke til tide og termin havde efterkommet: så og efterdi med tingsvidne bevises, Christen Iversen samme pending at være betalt 15/12, førend de efter stævningen her skulle have mødt 20/12, og han da stævningen med gældsbreve havde fra sig leveret nogle dage, førend sagen her skulle forrettes, da kunne vi ikke kende samme dom på kost og tæring ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, at må komme Christen Iversen til hinder eller skade.

(310)

** var skikket Sidsel Christensdatter i Egelund og havde stævnet Christen Lauritsen, Christen Jensen og Søren Pedersen sst for et vidne, de 30/7 sidst forleden til Ginding herreds ting vidnet har om nogen ord, som Sidsel Christensdatter skulle have sagt til Peder Jensen i Egelund, hvilke ord hun ikke er bestendig. dernæst nu her for retten bekendte Sidsel Christensdatter såvel som og Peder Jensen dem ikke at vide andet med hinanden end al ære og godt og blev med sammenlagte hænder venligt og vel forligt.

(311)

** var skikket Christen Jepsen, borger i Holstebro, og havde hid stævnet Jørgen Jensen, borger sst, og hans hustru Maren Madsdatter for sigtelser, de har hans hustru Else Ovesdatter for trolddom besigtet, og Jørgen Jensen fremlagde efterskrevne tingsvidne af Holstebro byting 7/7 dette år, som indeholder, Maren Madsdatter at have vidnet, at Christen Jepsen Lange kom ind til hende i hendes hus og ville have noget hø, som de havde til fælles, og da han udbar det fjerde knippe, sagde hun til ham, at han intet mere måtte tage af samme hø, uden han ville skifte og dele samme hø med hende, da sagde Christen Jepsen til hende, du får hø nok, førend du ved selv af, og derefter hun tog af samme fælles hø, da kom der en ond ånd efter hende, og skrabede samme onde ånd først i lyren på huset og derefter på døren, så bad hun Gud om nåde og bad, det samme spøgeri skulle fare ad helvede igen, og tredje gang skrabede samme spøgelse på vinduerne og peb og klagede sig, og så fløj det ned til åen, og så straks efter hun kom ind i huset, da blev hun så hårdt klemt om hendes bryst og hendes hals, at hun næppe kunne drage hendes ånde. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 14/7 dette år, Hans Villadsen, borger i Holstebro, at have vidnet, at imidlertid hans bror salig Jesper Villadsen boede i det hus ved bækken, som Niels Mouridsen iboede, da havde Christen Jepsen og hans hustru lånt et ølkar, og da de bar det hjem igen, da var det skadet, hvorover de kom i skændsel, og da lovede Else Ovesdatter ham ondt, og siden derefter klagede Jesper Villadsen, at han var det vederfaret, som Else Ovesdatter havde lovet ham. dernæst Christen Christensen Ladekarl, borger i Holstebro, og hans hustru Anne Christensdatter, Simon Nielsen Glarmester og hans hustru Karen Pallesdatter samt Niels Pedersen Stovstrup og hans hustru Anne Jørgensdatter at have vidnet, at sidst forleden, som Jørgen Jensen og hans hustru var blevet så meget syg, da kom de ind i hans hus, da holdt to mand hende, og fråden gik ud af hendes mund og næse: så og efterdi Christen Markorsen og hans medbrødre stiller deres vidne i tvivl, en part de andre vidnesbyrd at have vidnet om rygte og tidende og efter en død mands mund og ikke om deres egen vitterlighed, bemeldte Jørgen Jensen og hans hustrus sigtelse ikke med noget nøjagtigt vidne bestyrkes eller i det ringeste gøres bevisligt, Else Ovesdatter med dem at have været i noget udestående, men Else Ovesdatter med stokkenævn af Holstebro byting beviser sig ærligt at have forholdt, da kunne vi ikke kende samme vidner og sigtelse så noksom og nøjagtige at være, at de bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte nævninger efter bemeldte vidner, som nu er vedersagt, har Else Ovesdatter kirkenævn oversvoret, bør den deres ed ikke at komme Else Ovesdatter til nogen forhindring, førend det hende anderledes over bevises kan.

(320)

12/9 1618.

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, høvedsmand på Koldinghus, på KM vegne hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, og havde stævnet efterskrevne 24 mænd for et vidne, de til Holman herreds ting 18/5 sidst forleden med Peder Tomasen Log, født i Sellerup i fornævnte herred, som formenes at skulle være i Norge, vidnet har, formeldende at Tomas Pedersen, som boede i Sellerup, skulle have til fornævnte herreds ting indlyst hr Niels Tomasen, født i Sellerup, som boede i Norge i Ullandsager, i køn og kuld med sine ægte børn, så at han skulle arve med dem, og dersom han findes død, da skulle Peder Tomasen og hans bror Hans Tomasen arve ham, om han ikke selv havde rette livsarvinger, hvilket vidne Lauge Madsen på Otte Brahe Pedersens vegne mener ikke nøjagtigt at være, men Peder Tomasen dermed kunne sig tilvinde samme arv og gods, som findes efter hr Niels Tomasen og dermed forkorte KM rettighed: da eftersom de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(321)

** var skikket Christen Nielsen i Skast hans visse bud Matias Nielsen, tjenende på Trøjborg, og havde stævnet Jens Hansen, Morten Hansen i sønder Sejerslev med flere kronens og kapitlets tjenere for et vidne, som skulle formelde om en dom, de skulle have med været at dømme og medvidnet til Højer herreds ting 2/6 dette år imellem Christen Nielsen i Skast og Laurits Andersen med hans hustru Elle Lauritskone i Skast, i hvilket deres vidne og dom, de skal have dømt Laurits Andersen og hans hustru fri, ledig og kæreløs for alle ydermere lovmål og tiltale, som Christen Nielsen kunne formene sig at bekomme videre over dem for de ord, Elle Lauritskone skulle have skældt Christen Nielsen på fornævnte ting 17/3 sidst forleden: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(322)

** var skikket Dines Nielsen i Borg hans visse bud Matias Nielsen, tjenende på Trøjborg, og havde stævnet Nis Jespersen i Tønder, Hans Jensen med flere i Borg for et vidne, de til Lø herreds ting 2/3 1616 vidnet har, anlangende at Dines Nielsen og Jens Christensen i Borg skulle have givet fornævnte mænd fuld vold og magt af den kålgårds jord, som Jens Christensen skulle have Dines Nielsen tilkaldt for, hvad som de gjorde deri skulle blive gjort, og da skulle fornævnte mænd have gjort Margrete Christens i Borg et stykke kålgårds jord til af Dines Nielsens gård, og Dines Nielsen et stykke af Margrete Christens jord, og formener, at de dermed ville forlokke ham fra sin rette kirkevej og tingsti til hans gård og fra, hvilket deres vidne han mener usandfærdigt at være, og aldrig Dines Nielsen skulle minde slig voldgift af ham om samme jord at skulle have givet hans samtykke til: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(323)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, tjenende sst, og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 30/5 dette rå dømt har imellem Godske Rantzau og nogle selvejerbønder til Trøjborg, i hvilken hans dom han skulle have tildømt disse efterskrevne selvejer bønder at stande deres husbond til rette og lide tiltale, for de har siddet overhørig og ikke gjort deres ægt og arbejde til Trøjborg, menende samme dom og dele, som han derefter over dem udstedt har, burde ved magt at blive: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Peder Ibsen Kusk, borger i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde stævnet Sofie, Jens Madsen, kæmner og borger sst, hans datter for en håndskrift, hun lader ham bære under øjne, lydende på en summa pending, Peder Kusks datter Karen Pedersdatter for nogle år forleden i hendes umyndige år og uden hendes fars og formynders vilje skulle have givet Sofie Jensdatter, hvilken håndskrift han formener magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(324)

** var skikket Poul Sørensen i Svinholt og havde stævnet Hans Nielsen, indvåner i Vejle, for et vidne han 13/8 sidst forleden til Vejle byting vidnet har, anlangende ham at skulle have været med Poul Sørensen i Vejle skov og der at skulle have hugget en bøg, hvilket hans vidne Poul Sørensen straks for ting og dom ved sin højeste ed med oprakte fingre skal have benægtet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(325)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, tjenende der sst, og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 2/5 dette år dømt har imellem Godske Rantzau og nogle af de selvejer bønder til Trøjborg og tildømt efterskrevne bønder at stande deres husbond til rette og lide tiltale, for de har siddet ham overhørig og ikke gjort deres ægt og arbejde, menende samme dom og påfølgende dele burde ved magt at blive: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(326)

26/9 1618.

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, høvedsmand på Koldinghus, på KM vegne hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Ravn i Børkop og hans efterskrevne medbrødre 24 mænd for et vidne, de til Holman herreds ting 18/5 sidst forleden med Peder Tomasen Log, født i Sellerup i fornævnte herred, som formenes at skulle være i Norge, vidnet har, formeldende at Tomas Pedersen, som boede i Sellerup, skulle have til fornævnte herreds ting indlyst hr Niels Tomasen, født i Sellerup som boede i Norge i Ullandsager, i køn og kuld med sine ægte børn, så at han skulle arve med dem, og dersom han findes død, da skulle Peder Tomasen og hans bror Hans Tomasen arve ham, om han ikke selv havde rette livsarvinger, hvilket vidne Lauge Madsen på Otte Brahe Pedersens vegne mener ikke nøjagtigt at være, men Peder Tomasen dermed kunne sig tilvinde samme arv og gods, som findes efter hr Niels Tomasen og dermed forkorte KM rettighed: så og efterdi fornævnte Peder Jørgensen, Anders Davidsen og deres medbrødre 24 mænd ikke udtrykkeligt har vidnet eller specificeret på hvilket år eller dag, fornævnte Tomas Pedersen skal have været til tinge og lyst hr Niels Tomasen i kuld og køn, da finder vi fornævnte vidne magtesløs at være.

(328)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 2/5 dette år dømt har imellem Godske Rantzau og nogle selvejerbønder til Trøjborg, i hvilken hans dom han skulle have tildømt disse efterskrevne selvejer bønder at stande deres husbond til rette og lide tiltale, for de har siddet overhørig og ikke gjort deres ægt og arbejde til Trøjborg, menende samme dom og dele, som han derefter over dem udstedt har, burde ved magt at blive, og nu fremlagde Matias Nielsen efterskrevne dom af Lø herreds ting 2/5 dette år samt delebrev af fornævnte ting 13/5 sidst forleden, og satte Matias Nielsen i rette, om han ikke nu burde på Godske Rantzaus vegne endelig dom i samme sag at bekomme. så er fornævnte selvejerbønder ikke mødt: så efterdi fornævnte selvejer bønder to gange tilforn har været hid stævnet, og de ikke er mødt, og to uendelige domme derfor udganget er, hvori samme dom og dele er fundet ved magt at være, da finder vi samme dom og dele ved magt at være.

(329)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 30/5 dette år dømt har imellem Godske Rantzau og nogle selvejerbønder til Trøjborg, i hvilken hans dom han skulle have tildømt disse efterskrevne selvejer bønder at stande deres husbond til rette og lide tiltale, for de har siddet overhørig og ikke gjort deres ægt og arbejde til Trøjborg, menende samme dom og dele, som han derefter over dem udstedt har, burde ved magt at blive, og nu fremlagde Matias Nielsen efterskrevne dom af Lø herreds ting 30/5 dette år samt delebrev af fornævnte ting 27/6 sidst forleden, og satte Matias Nielsen i rette, om han ikke nu burde på Godske Rantzaus vegne endelig dom i samme sag at bekomme. så er fornævnte selvejerbønder ikke mødt: så efterdi fornævnte selvejer bønder to gange tilforn har været hid stævnet, og de ikke er mødt, og to uendelige domme derfor udganget er, hvori samme dom og dele er fundet ved magt at være, da finder vi samme dom og dele ved magt at være.

(332)

** var skikket Jens Jørgensen i Risum med en opsættelse her af landstinget 1/8 sidst forleden, lydende ham da efter KM oprejsningsbrev at have hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred Oluf Nielsen Tornager, som fandtes død i Holstebro å, hans bane at udlede, og fremlagde Jens Jørgensen efterskrevne oprejsningsbrev: så og efterdi KM brev formelder, efter eftermålsmands egen angivelse Oluf Nielsen i Holstebro at være omkommet og der i åen fundet, og ikke bevises Oluf Nielsen sin bane i Ulfborg herred, som herreds sandemænd burde om at tove, at have bekommet, ved vi ikke at stede fylding på Ulfborg herreds sandemænd i samme sag at tove.

(333)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde i rette stævnet Christen Skriver i Øgelstrup for et hjemgjort bænkebrev, han af Christen Christensen og Niels Iversen i Idumlund på sankt mikkels dag 1615 skulle have bekommet, meldende at de samtlige årligt skulle gøre ham tolv dages gerning, sammeledes age ham tyve læs tørv og være ham hørig og lydig, hvilket brev af lensmanden ikke skulle være samtykket ej heller til tinge givet beskrevet og tingsvidne efter taget, uanseet at efterskrevne herlighed har været ydet til KM slot Bøvling, og Knud Gregersen på Iver Juuls vegne formener samme bænkebrev imod KM rettighed at være gjort og burde magtesløs blive. så mødte Christen Skriver og fremlagde Niels Iversen og Christen Christensen deres efterskrevne brev, dateret sankt mikkelsdag 1615: så og efterdi Christen Christensen og Niels Iversen vedgår dem Christen Skriver samme brev at have givet og den forpligt, som forskrevet står, da ved vi ikke imod fornævnte brev at sige eller magtesløs dømme.

(335)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde stævnet Christen Skriver i Øgelstrup for et vidne, han af to hans drenge ved navn Jens Christensen og Christen Andersen til Ulfborg herreds ting 2/5 sidst forleden forhvervet har, formeldende at de på alle helgens dag næst tilforn skulle have tilsagt Christen Christensen og Niels Iversen i Idum kirkegård at yde deres skyldrug på Vosborg, som de var Christen Skriver skyldig, og ikke de skulle have navngivet nogen vis tid eller dag, på hvilken det skulle leveres, og Christen Christensen og Niels Iversen 14 dage tilforn, førend samme drenge skulle have været hos dem, skulle have tilbudt Christen Skriver samme skyldrug: dernæst afstod Christen Skriver bemeldte vidner, dom og dele, dem ikke at skal komme Christen Christensen og Niels Iversen på deres fæste til hinder eller skade i nogen måde.

(338)

** var skikket Niels Andersen i Tarm og havde stævnet hans bror Jørgen Andersen sst for en uendelig dom, han her til landstinget over nogen breve og deler forhvervet har og bekommet dem magtesløs, uanseet sagen på to mænd skulle være voldgivet, hvilken dom han formente med vrang undervisning at være forhvervet og burde magtesløs at blive: så og efterdi nu fremlægges Niels Andersen og Jørgen Andersen deres underskrevne brev, at de samtlige har voldgivet deres sager på fornævnte mænd om al hvis iring og trætte, dem imellem været har, da finder vi ikke imod samme voldgift at sige eller magtesløs dømme, og fornævnte voldgiftsmænd at indkomme fornævnte to brødre til endelig ende imellem at sige og forhandle, som det sig bør.

(340)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl hans visse bud Laurits Christensen i Attrup og havde stævnet Terkild Knudsen i Vonge og hans medbrødre vidnesmænd for vidner, de til Nørvang herreds ting 30/6 sidst forleden vidnet har om en vej, som skulle løbe igennem Christen Høgs endels mark, ham til skade og afbræk. disligeste havde stævnet velb fru Margrete Lange til Engelsholm, om hun ville have der noget til at svare. så blev fremlagt efterskrevne tingsvidner af Nørvang herreds ting 30/6 dette år, hvori efterskrevne, som mindes op til 50 år, vidnede. at der så længe, enhver kan mindes, har gået en alfar vej fra Kovtrup igennem Møllerup by og øster ud over Møllerup mark til Egholm mølle og til Tørring by: så og efterdi for fornævnte vidner befindes lovlig varsel at være givet, en part af fornævnte mænd har været til vedermåls ting, da ved vi ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme.

(344)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, på sine egne og på Jes Sørensen, rådmand sst, hans vegne havde stævnet Jens Bertelsen, rådmand der sst, for to ladegårds fang, som han skulle have sig til forhandlet af Henrik Dytmærsk i hans vanvittighed og ikke skulle have givet ham fuld værd derfor, tilmed formener at samme adkomst ikke skulle være så lovlig, at den burde ved magt at blive. så mødte Jens Bertelsen og fremlagde efterskrevne brev, hvori Henrik Dytmærsk, borger i Vejle, gør vitterligt at have solgt Jens Bertelsen, borger og rådmand i Vejle, al hvis rettighed, han har til to ladegårds fang, dateret 24/4 1609, og formente Jens Bertelsen samme brev ret at være: så og efterdi KM missive tilholder borgmestre og råd i vejle at skulle indfordre hvis gods, Henrik Dytmærsk, fordum borgmester i Vejle, i hans afsindighed var frakommet, Jens Bertelsen og tilstår, det Henrik Dytmærsk ikke var så ved sin fornuft, at han til tinge den næste torsdag, efter købebrev var udgivet og efter dets indhold, kunne gøre ham forvaring, da kunne vi ikke kende samme hjemgjort købebrev så noksom, at det bør nogen magt at have.

(345)

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Mads Tomasen og Jens Sørensen, rådmænd der sst og Henrik Dytmærsks tilforordnede formyndere, for de til Vejle byting tiltaler ham efter en forpligt, han skulle have udgivet til salig Oluf Sørensen Højrup og Knud Madsen, fordum rådmænd i Vejle, og den tid var Henrik Dytmærsks formyndere, hvilken forpligt Jens Bertelsen formener noksom at have fuldgjort og efterkommet: så og efterdi det befindes, Jens Bertelsen sin forpligt for ting og dom at have gjort til Oluf Sørensen og Knud Madsen, som da var Henrik Dytmærsks tilforordnede formyndere, at han til en vis tid skulle gøre dem rede og regnskab for hvis, han havde bekommet af Henrik Dytmærsks gods, og hvad fyldest han derfor havde gjort ham, og ikke Jens Bertelsen beviser sig sligt at have efterkommet, han ikke heller vil vide Henrik Dytmærsks regnskabsbog for falsk eller urigtig, da ved vi ikke imod samme forpligt eller regnskabsbog at sige eller magtesløs dømme.

(348)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, på sine egne og Jens Sørensen, rådmand i Vejle, hans vegne og havde stævnet Jens Bertelsen, rådmand sst, for han lader sig af berømme, at han skal have Henrik Dytmærsk delt og lovforvunden så og hans regnskabsbog magtesløs dømt, hvorover de formener, dersom så er, da skulle det være sket i Henrik Dytmærsks vanvittighed og misforstand og ikke burde at komme ham til nogen forhindring på hans retfærdige gæld, og formener de, at Jens Bertelsen selv skulle være den, som burde efter KM brev at forhjælpe ham til rette og ikke at tilkøbe sig nogen delsvidner eller dom over ham, hvormed hans ret kunne krænkes: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, Jens Bertelsen ikke fremlægger nogen fuldmagt med samme dom, da finder vi fornævnte dom ingen magt at have.

(349)

** var skikket Anders Sørensen, Søren Hansen i Gredsted og Niels Rasmussen ved Gredstedbro deres visse bud Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, og havde stævnet Karen Jørgens i Gredsted, Anne Hanskone med flere sst for et vidne, de til Gørding herreds ting 11/8 1617 vidnet har med Poul i Gredsted, det det gamle ålegårdsted østen Gredstedbro altid har været brugt til midtstrøm til den gård, Peder Hvid og Poul Jørgensen påboer, og til den gård Anders Sørensen og Søren Hansen påboer, formente samme deres vidne ikke så noksom sandfærdigt at være, at det kunne forhindre dem fri fiskeri for deres egen grund men burde magtesløs at være. så mødte Peder Hvid og fremlagde efterskrevne vidne af Gørding herreds ting 11/8 sidst forgangen år, Karen Hanskone i Gredsted med flere, som mindes op til 54 år, at have vidnet, at den ålegård østen fra Gredstedbro i det gamle gårdsted altid har været brugt til den gård, Peder Hvid og Poul Jørgensen iboer og til den gård, som Anders Sørensen og Søren Tomasen iboer: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet, at de ikke har hørt eller seet, der havde været udslået eller bygget nogen ålegårde i samme å så nær østen til samme gamle arilds gårdsted, som den nye gård da var, og i så måde lagde deres vidne i tvivl, fornævnte synsvidne ikke heller bemelder, varselsmændene at have navngivet i deres varsel, hvilken tid eller dag synsmændene skulle være på åstederne, da finder vi fornævnte vidne og syn såvel som dom og dele om fornævnte fiskeri, derefter udganget er, ingen magt at have.

(352)

** var skikket Peder Andersen i Randerup og havde stævnet hans bror Hans Andersen i Harknag, for han 5/7 sidst forgangen år til Lø herreds ting skulle have ladet ham fordele for en summa pending efter brevs lydelse, som Hans Andersen skulle have af Peder Andersen, formener samme dele ikke skulle findes så lovligt og retfærdigt at være drevet, ej heller lovligt varsel derfor at være givet. dernæst fremlagde efterskrevne pantebrev, dateret Randerup 1604: så og efterdi Peder Andersens beseglede brev, som to dannemænd med ham til vitterlighed forseglet har, her er i rette lagt, og ikke Peder Andersen den vil vide for falsk eller urigtig, da ved vi ikke imod samme brev ej heller fornævnte dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(354)

** var skikket velb Mads Nielsen til Østergård, Christen Krag til Lydumgård og Christoffer Gersdorff til Søbygård på tjenernes vegne deres visse bud Eske Pallesen i Lønborg og havde stævnet Niels Sørensen i Malle, Maren Nielskone, Kirsten Lauritsdatter, Else Lauritsdatter, Ellen Lauritsdatter, Maren Lauritsdatter med deres lovværge med flere sst for en uendelig dom, de lader dem af berømme nogen tid siden her til landstinget skulle have forhvervet, i hvilken de skulle have bekommet et sandemænds brev magtesløs anlangende markskel, som skulle være gjort imellem Adsbøl mark og Malle mark, hvilken dom de formener med vrang undervisning skulle være forhvervet og fordi burde magtesløs at være, og fornævnte sandemændsbrev burde ved magt at blive: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(355)

** var skikket Hans Pedersen, barnfødt i Vittrup, og havde stævnet Peder Jepsen i Gesten for last og skade, han skulle have hugget ham i hans venstre hånd, som Peder Jepsen selv skulle have bekendt og til forpligtet sig at skulle give Hans Pedersen for hans skade efter seks uvildige dannemænds tykke: så blev opnævnt efterskrevne mænd, som udgik og igen indkom og sagde dem samme last og skade at have beseet og gav til kende, at ingen af dem ville have slig skade for 20 rigsdaler.

(356)

10/10 1618.

** var skikket Laurits Mikkelsen i Grejs og gav til kende, hvorledes hans medbrødre sandemænd i Nørvang herred i dag 6 uger skal have gjort deres ed og tov og svoret Laurits Johansen i Ris manddød over og fra hans fred for Jens Knudsen sst han ihjelslog, og han den tid for sin sygdom ikke kunne der møde, og fordi nu her i dag gjorde sin ed, som hans medbrødre sandemænd gjort har, og svor Laurits Johansen manddød over og fra hans fred for Jens Knudsen han ihjel slog.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg på sine egne og på sin søster velb jomfru Birgitte Gyldenstjernes vegne deres visse bud Claus Nielsen, ridefoged der sst og havde stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged til Hammerum herreds ting, for han 22/8 sidst forleden til Hammerum herreds ting skulle have udstedt vidner og syn over Storsig, som Knud Gyldenstjerne og hans søster skal være lodsejere til, og ikke for samme vidner og syn skulle være så lovligt stævnet og varsel givet, som det sig burde. så blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting, hvori mænd, som mindes op til 30 år, at have vidnet om de kær og siger, som ligger norden for Christen Eriksens gård i Grøde: så og efterdi det befindes jomfru Birgitte Gyldenstjerne at holde hus hos sin kære mor på Skovsbo i Fyn, og ikke hun har fanget seks ugers varsel for samme vidne og syn, varselsmændene ej heller i samme vidne og syn har navngivet hvilken dag, de gjorde Christen Knudsen og hans medbrødre varsel derfor, da kunne vi ikke kende samme varsel så nøjagtigt, men finder samme vidne og syn magtesløs at være, og efterdi fornævnte herredsfoged samme vidne og syn efter sådant ulovligt varsel har udstedt, ved vi ikke andet derom at sige, end han jo sig deri har forseet og bør derfor at igen give Knud Gyldenstjerne hvis billig kost og tæring, han derfor på sin søsters vegne har ladet anvende.

(360)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for han 17/1 sidst forleden skulle have forvist hans søn og fuldmægtig Søren Jensen fra retten på Hammerum herreds ting, eftersom han skulle være tiltalt for bondeskyld af Astrup, og han i lige måde skulle have stævnet hr Clemend Mikkelsen, Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen i Husby for udlæg, han ville lade gøre for hvis, der kunne findes med rette efter landstings dom, han havde forhindret, om den bondeskyld af fornævnte gård, og da at skulle have udlagt og tilbudt rede pending, og intet herredsfogden ville dem imellem dømme, menende ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette. så mødte Christen Andersen og fremlagde efterskrevne dom her af landstinget 25/3 forgangen år, som blandt andet besluttes, at efterdi bevises Jens Lauritsen samme gård i Astrup at have solgt til Dines Andersen, endog Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen havde deri deres lod, og ikke bevises Jens Lauritsen nogen hjemmel af dem eller deres lovværge dertil at have haft, og fogden fordi har tildømt ham at udlægge til dem hvis bondeskyld, af deres anpart kan gange, midlertid Jens Lauritsen dem derfor havde forhindret, da er det ikke vist imod samme hans dom det punkt anlangende ej heller samme dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme: så og efterdi med endelig landstings dom bevises, Jens Lauritsen i samme dele at være dømt, og ikke bevises ham nogen bøder for fogden at have udlagt, det og gøres bevisligt sagen til Claus Nielsen tilforn at være opdraget, og ikke han for samme udlæg har været stævnet og kaldt, og herredsfogden fordi har frafundet Jens Lauritsen og hans fuldmægtig lyd, indtil han sig for samme dele forklaret, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller hans ulempe deri at være.

(363)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Claus Nielsen i nør Tang for en uendelig dom, han her til landstinget skulle have forhvervet anlangende tre marks bøder, som Jens Lauritsen skulle være tildømt at bøde til hr Clemend Mikkelsen, præst i Husby, menende samme dom med vrang undervisning at skulle være forhvervet og burde magtesløs at være. derimod havde Claus Nielsen stævnet Jens Lauritsen i Bredvig, for han nogen rum tid siden uden lovlig adkomst har solgt Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen i Husby deres anpart i den sønderste gård i Astrup i Tyrsting herred, og han derfor til herredsting og landsting er tildømt at udlægge dem samme deres anpart i bemeldte gård, hvorfor Claus Nielsen formener, Jens Lauritsen for samme hans ulovlige bedrift ikke herefter bør at stande i lov og tov med andet lovfaste folk: da efterdi samme uendelige dom i dag seks uger har været hid kaldt, og den sag om fornævnte uendelige dom da er opsat til i dag, og Claus Nielsen den ikke nu fremlægger, da finder vi samme uendelige landstings dom ikke længere magt at have, men om hovedsagen, nu hid stævnet er, opsatte vi til i dag måned.

(364)

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg, hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for en uendelig dom, hans til Skodborg herreds ting 24/2 1617 dømt har, og i samme dom tildømt hans tjener Jens Joensen, foged på Vejbjerg, at igen give Mikkel Lauritsen i Sodborg hvis kost og tæring og andet, som han skulle have anvendt anlangende en landstings rejse, Jens Joensen skulle have stævnet Mikkel Lauritsen til landstinget: så og efterdi samme landstings dom ikke er endelig, bør den ingen magt at have, og efterdi Jens Joensen efter samme uendelige dom, som nu er undersagt, for samme kost og tæring er delt blevet, finder vi ham af den dele kvit at være.

(365)

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg, hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Nielsen i neder Dubgård og Jens Eriksen, tjenende i Rom sogn, for et vidne, de til Skodborg herreds ting 24/2 vidnet har, at de skulle nærværende hos været ved Skodborg herreds ting anden mandag før påske 1614 og da skulle have seet, at Mikkel Lauritsen i Sodborg lånte Jens Joensen på Vejbjerg seks daler, som han ham straks skulle have antvortet, hvilket vidne Jens Joensen ved sin højeste ed benægter: da efterdi samme vidne og dele i dag seks uger har været hid stævnet, og sagen da til i dag er optaget, og ikke fornævnte vidnesbyrd eller Mikkel Lauritsen er mødt med samme vidne, det at forantvorde eller dem lovligt at undskylde, da finder vi samme vidne og dele derefter ingen magt at have.

(367)

** var skikket velb fru Margrete Lange til Engelsholm hendes visse bud Peder Hansen i Ørum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Dinesen i Ulkær, Laurits Jørgensen sst og Karen Andersdatter i Vindelev for et vidne, de til Nørvang herreds ting 16/6 sidst forleden vidnet har anlangende det manddrab, Tomas Christensen gjorde i Ulkær på anden pinsedag sidst forleden, i hvilket deres vidne de skulle have vidnet, at Tomas Christensen gjorde nødværge og var nødt til at værge sit liv den tid, han dræbte Envold Lauritsen, og ikke de skulle have vidst Envold Lauritsen gjorde Tomas Christensen nogen slag eller skade, men Envold Lauritsen havde slidt sig fra ham og kommet over et gærde og ind i hans husbonds kålgård, og Tomas Christensen havde forfulgt ham over gærdet og der slået og givet ham sit banesår: så er fornævnte vidnesbyrd så og Tomas Christensen, Jens Jensen og Christen Madsen ikke nu mødt dem at erklære eller undskylde, og sagen i seks uger er optaget, som er til i dag, og ikke de nu er mødt nogen gensigelse derimod at gøre, da finder vi Anders Dinesen, Laurits Jørgensen og Karen Andersdatters vidne magtesløs at være.

(368)

24/10 1618.

** var skikket velb fru Maren Juel til Rybjerg hendes visse bud Erik Christensen i Degnbol og havde stævnet Jep Jepsen i Tredje, Niels Nielsen sst og deres medbrødre kirkenævninger i Lem sogn, for de til Bølling herreds ting 5/10 sidst forleden har Apelone Milters kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster, hun skal have brugt og bedrevet efter vidner og sigtelse, og nu fremlagde Erik Christensen efterskrevne tingsvidner af Bølling herreds ting 21/9 sidst forleden, Laurits Tomasen i Lem at have vidnet, at en aften kom hans mor Mette Lauritsdatter fra Ringkøbing med Milter Jensen i Søndergård og det spurgte Apelone Milters, da sagde Apelone Milters i Søndergård, jeg skal fly det så, at hun ikke skal age fra Ringkøbing med min mand, og det var ikke uden tre uger derefter så blev hans mor taget fra al hendes helbred, og da lå hans mor tolv uger, førend hun døde, og det skyldte han Apelone Milters, at hun tog livet af hende med hendes trolddoms kunster. Christen Mortensen at have vidnet, at Apelone Milters blev vred ved ham, for han tog deres øg og bandt dem, for de gik i hans eng, og nu i syv år har hans kone ligget syg og skrøbelig, og det takkede han Apelone Milters for, at hun havde gjort det med trolddoms kunster, og han havde mistet en hob af hans kreatur. Jens Justsen i Hedegård at have vidnet, at han lod Apelone Milters tilsige for hans datter Apelone Nielskone på Hykkelbjerg hende helbred, at hun havde taget hendes helbred fra hende, og så efter han havde ladet hende tilsige, mistede han et øg. item i rette lagde Maren Mikkels i Stavning hendes efterskrevne bekendelse, at Milter i Søndergård hans hustru Apelone Pedersdatter havde været med på sankt hans nat at danse på Stavning kirkegård, og hun var vred, for Mads Nielsen ikke ville have Else Madskone i Østerby hendes datter, og da gik Milters hustru til Påske og begærede at ville være med og hjælpe til, at de kunne få livet af Mads Nielsen: så og efterdi af vidnesbyrd forfares og bevises, Apelone Milters at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres liv og helbred og en part på deres kreatur at være vederfaret, hvilket hun da en del for retten ikke har benægtet, og Laurits Tomasen, Peder Jensen, Christen Mortensen og Jens Justsen nu her i dag har lagt deres hænder på Apelone Milters hoved og ved deres helgens ed vedkendes hende for en åbenbarlig troldkone. disligeste eftersom Apelone Milters af de misdædere Maren Mikkels, Påske Rasmussen og Maren Jensdatter for trolddom er udlagt, og ingen vidnesbyrd hun har fremlagt sig ærligt at have skikket, og de, som boer i sognet og bedst hendes lejlighed ved, har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed og tov at sige eller magtesløs dømme.

(375)

** var skikket velb fru Maren Juel til Rybjerg hendes visse bud Erik Christensen i Degnbol og havde stævnet Maren Jensdatter i Karsbæk og Just Andersen for et vidne, de til Hind herreds ting 27/8 sidst forleden vidnet har anlangende nogen gæld, hendes tjener Niels Simonsen skulle have været Påske Rasmussen i Karsbæk skyldig, dog deres vidne skulle ikke med nøjagtigt brev og segl eller nogen sandfærdig kundskab bekræftes: så og efterdi ikke bevises med Niels Simonsens brev og segl, ham fornævnte korn og pending at have været Påske Rasmussen skyldig, og ikke han slig gæld er bestendig, men fornævnte vidne og opskrift at være vidnet og udganget efter bemeldte misdæder Påske Rasmussens bekendelse, som efter recessen ikke står til troende, da kunne vi ikke kende samme vidne og opskrift så noksom og nøjagtig, at det må komme Niels Simonsen på nogen pendings udgift til hinder eller skade.

(377)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Niels Christensen i Ris med flere for deres sandhed at vidne, om det ikke er dem vitterligt, at Oluf Poulsen i Birkmose, boende i Ulfborg herred i Timring sogn, havde disse forgangne åringer bortlejet både ager og eng fra den gård, han nu iboer, såvel som og bortsolgt fodringen fra samme gård: da efterdi ikke bevises fornævnte folk deres sanden til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme og der deres sandhed i samme sag under deres faldsmål at vidne.

** var skikket Christen Nielsen i nør Engsig og havde stævnet Oluf Olufsen på Old for et tingsvidne, han til Skjern birketing 15/5 sidst forleden forhvervet har, anlangende at Oluf Olufsen da skulle have begæret et vidne efter Christen Nielsen hans ord, at han skulle have sagt, det Christen Olufsen i Kær skulle have taget hans tørv bort, endog Christen Nielsen ikke skulle have beskyldt Christen Olufsen eller sigtet ham for nogen ulovlig sag: så og efterdi samme vidne ikke bemelder, Christen Nielsen udtrykkeligt at have beskyldt Christen Olufsen for nogen tørv, ham ulovligt at have frataget, som kunne være hans lempe for nær, ikke heller bevises ham den dag til fornævnte ting med Oluf Olufsen nogen rettergang at have haft, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, ej heller fornævnte dom, derefter udganget er, at komme Christen Nielsen til nogen forhindring.

(379)

** var skikket Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid stævnet Germand Christensen i Engsig og Edel Christensdatter sst for et vidne, de til Bølling herreds ting 31/8 sidst forleden vidnet har anlangende et læs tørv, de skulle have seet Oluf Olufsen skulle have taget i Bølling kær, den næste tirsdag for vor herres himmelfarts dag, af Christen Nielsen i Engsig sine tørv: så og efterdi samme vidne ikke er vidnet på fersk fod, men rum tid efter sådant skulle være sket, som de om vidnet har, en part fornævnte vidnesbyrd og findes vildige, og Christen Olufsen samme deres vidne til tinge såvel som her i dag højligt har benægtet, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, og efterdi Christen Nielsen sig ingen dom i den sag fremlægger, da, dersom han har samme dom, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(382)

7/11 1618.

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Peder Hansen, ridefoged til Børglum kloster, og havde stævnet Christen Madsen i Torp, fordum herredsfoged til Hjerm herreds ting, for en landstings dom, Iver Juul for rum tid siden her til landstinget over ham forhvervet har, hvori han er påkendt at have gjort uret og at stande til rette, og efterdi Christen Madsen siden ikke har Iver Juul tilfreds stillet, men mere fortrædeligt og utilbørligt sig imod ham har ladet forlyde, ville han ydermere være dom begærende, om Christen Madsen ikke burde at igen give ham hvis kost og tæring, han derover lidt har: så og efterdi Christen Madsen tilforn for samme sag har været hid stævnet, og dom da er ganget ham uret at have gjort og burde at stande til rette, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Madsen har jo sig deri forseet og bør derfor at igen give Iver Juul hvis billig kost og tæring, han derover har lidt og ladet anvende.

(383)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Kær, ridefoged der sst, og havde stævnet Christen Madsen i Navr torp for en uendelig landstings dom, han skal have ladet forhverve her til snapsting 1595 over hvis forfølgning, som salig Peder Gyldenstjerne af Tiimgård har ladet forhverve på Christen Madsen til Hjerm herreds ting, hvilken forfølgning Peder Gyldenstjerne skulle have afstået og bevilget salig Hans Lunge (Hans Lange) til Bregning, som den tid var lensmand på Lundenæs, for hvilken forfølgning Christen Madsen sig skulle have til forpligtet at være i Hans Lunges eget minde, hvilken landstings dom ikke skulle lyde endelig, hvorfor Christen Kær på Ulrik Sandbergs vegne formente, den burde magtesløs at være: for nogen lejlighed sig deri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(384)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Kær, ridefoged der sst, og havde stævnet Christen Madsen i Navr torp for et vidne, som han lader sig af berømme, som han til Skodborg herreds ting 8/9 1617 skulle have forhvervet anlangende nogen erklæring på en sæk mel, som han anden fredag efter sankt volborg dag næst tilforn på vejen skulle være undkommet og optaget og derfor skulle være berygtet, at han den ikke så lovligt skulle have bekommet og sig fraskilt efter loven, som det sig burde, hvoraf skulle være en part årsag, at Christen Madsen skulle være sat fra kongens ting i Hjerm herred, og ikke derfor skulle være givet lovligt varsel. så mødte Christen Madsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 8/9 sidst forgangen år, Peder Madsen på Pangstoft i Flynder sogn at have vidnet, at den anden fredag efter sankt volborg dag da sidst forleden, tabte han en sæk mel af hans vogn på adelvejen, hvilken sæk mel Christen Madsen fandt efter ham på vejen og ham samme sæk mel igen straks samme dag antvortede, så han derfor takker ham ære og godt: så og efterdi det forfares Christen Madsen for samme sag og beskyldning at have været berygtet, og lensmanden Ulrik Sandberg for den skyld har ham fra herredsfoged bestillingen afstået, førend samme undskyldning og vidne forhvervet er, som Christen Madsen ikke selv benægter, og han dog siden samme vidne alene efter Peder Madsens undskyldning, Ulrik Sandberg ubevidst, har taget og forhvervet og ikke derfor har givet ham noget varsel, at han kunne have vidst dertil at lade svare, da finder vi samme vidne ingen magt at have.

(386)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Kær, ridefoged der sst, og havde stævnet Jens Sørensen i Tinggård og hans medbrødre efterskrevne 24 mænd for et vidne og stokkenævn, som de med Christen Madsen i Navr torp 23/7 1617 til Hjerm herreds ting vidnet har, hvilket deres vidne ikke skal være endeligt, ikke heller derfor skulle være givet varsel, hvorfor Christen Kær på Ulrik Sandbergs vegne formener, samme vidne og kundskab ikke ret at være og burde ingen magt at have. så fremlagde Christen Madsen samme vidne af Hjerm herreds ting 23/7 sidst forgangen år, hvori Christen Madsen begærede af herredsmændene i Hjerm herred deres vidnesbyrd, hvorledes han havde forholdt sig, så fremstod fornævnte 24 mænd samt menige herredsmænd, som den dag ting søgte, samtlige vidnede, at så længe de havde kendt Christen Madsen, da havde han handlet og skikket sig ærligt, troligt, kristeligt og vel: så og efterdi af fornævnte vidne, nu fremlagt er, forfares Christen Madsen for samme sæk mel at have været i beskyldning og tiltale, så Ulrik Sandberg på KM vegne deri har været interesserende, og Christen Madsen dog samme stokkenævn har forhvervet, førend han lovligt for samme sag er blevet forklaret og undskyldt, og Ulrik Sandberg ikke derfor har fanget noget varsel, fornævnte vidnesmænd og har lagt deres vidne i tvivl og ikke endeligt vidnet, da kunne vi ikke kende samme stokkenævn så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(387)

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Lauritsen i Bredvig, for han nogen rum tid siden uden lovlig adkomst har solgt Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen i Husby deres anpart i den sønderste bondegård i Astrup i Tyrsting herred, og han derfor til herredsting og landsting er tildømt at udlægge dem samme deres anpart med bondeskyld i bemeldte gård, imidlertid den har været dem forholdt, hvorfor Claus Nielsen formener, Jens Lauritsen for samme hans ulovlige bedrift ikke herefter bør at stande i lov og tov med lovfaste folk. derimod havde Jens Lauritsen hid stævnet Peder Andersen, for han skal have tildømt Jens Lauritsen at bøde sine tre mark for Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen deres part af en bondegård, som han skulle have bortsolgt, uanseet Jens Lauritsen skulle have fornævnte gård i et frit brugeligt pant, som endnu skulle stå uigenløst, så den aldrig skulle have fulgt Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen ej heller deres forældre, og mener sig at ville bevise, salig Søren Jensen at skulle have sig og sine arvinger til forpligtet, at de ikke skulle påføre Jens Lauritsen på fornævnte gård nogen trætte, menende Mikkel Ibsen, som var en af Søren Jensens arvinger, han eller hans børn ikke må eller kunne på fornævnte gård noget lovmål bruge, medens og al den stund den står uigenløst: så blev Claus Nielsen og Jens Lauritsen nu her for retten venligt og vel forligt, så Jens Lauritsen lovede at skal give Claus Nielsen 130 rigsdaler i markstykker, og dermed afstod Claus Nielsen samme tiltale.

(389)

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang og havde stævnet Morten Sørensen i Pradsgård og Bertel Mortensen sst for KM anpart korntiende, de to år næst forgangen rester med og modvilligt skulle have forholdt imod KM fæstebrev, som Claus Nielsen har, og de derfor skulle være tildømt samme to års efterstående tiende, hver med deres tolv mænds ed, fra dem efter loven at udlægge, hvilket de ikke har efterkommet, hvorfor Claus Nielsen formener samme dom lovlig og ret at være dømt, og Morten Sørensen og Bertel Mortensen burde nederfældig at blive, efterdi de samme lov ikke skulle have kunne edlet og gjort. så mødte Bertel Mortensen på sine egne og hans far Morten Sørensens vegne og berettede, at efterdi de skal være selvejere og holder soldat af samme gods, mente fordi de burde for tiende kvit at være: så og efterdi Bertel Mortensen på sine egne og sin fars vegne ikke benægter dem jo med samme tiende at restere og tilbage stå, Morten Sørensen og at have sig til forpligtet Claus Nielsen for slig tiende at tilfreds stille, så deraf forfares dem slig tiende dem mod Claus Nielsens minde at have forholdt, og fogden fordi har tildømt fornævnte to mænd samme efterstående tiende fra dem og til Claus Nielsen at udlægge, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(392)

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Laurits Jellosen, indvåner der sst, for nogen uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have forhvervet over nogen deler, Jens Bertelsen har over ham for vitterlig gæld, han ham skyldig er, efter udgivne breves indhold, som endnu skulle findes at være ubetalt, hvilken dom han formener med vrang undervisning at skulle være forhvervet, og ikke han dertil skulle være lovligt stævnet, menende samme dom burde magtesløs at være, og Laurits Jellosen burde i samme deler at blive, indtil han retter for sig: så og efterdi med tingsvidne bevises, Jens Bertelsen og Laurits Jellosen deres sag om fornævnte gæld og regnskab på fornævnte voldgiftsmænd at have indgivet, dem derom at skulle imellem regne, hvilket de og gjort har, så Jens Bertelsen i så måde samme forrige delsbreve har fratrådt, da bør samme delsbreve ikke at komme Laurits Jellosen til nogen forhindring.

(394)

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Laurits Jellosen, indvåner sst, for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet her til landstinget nogen tid forleden og dermed skulle have magtesløs gjort en dele, som Jens Bertelsen over ham nogen tid siden til Vejle byting skulle have ladet forhverve for 787 daler, som Jens Bertelsen skulle have udlagt for ham, imidlertid han havde været udenlands på sin købmands handel: så og efterdi Jens Bertelsen beretter sig delsbrevet til byfogden og vurderingsmændene at have leveret, der vurdering sket er, og de ikke med den findes hid stævnet, da ved vi ikke på fornævnte delsbrev at dømme, førend de med den lovligt stævnes og kaldes.

(397)

** var skikket Christen Jensen i Bredvig hans visse bud Jens Lauritsen sst og havde stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged til Hammerum herreds ting, for en dom han 11/10 1617 dømt har, hvori han skulle have kvitdømt Jacob Pedersen, som flyttede af hans gård i Gellerup, for kornskyld af fornævnte gård for 1615, som KM skulle have tilladt Christen Jensen og andre selvejer bønder, som holder soldat, uanseet at han selv har ganget for en soldat af fornævnte gård, og ikke Christen Andersen har villet dem imellem dømme, hvad bondeskyld var anlangende fornævnte år, som Christen Jensen selv skulle tilhøre: så og efterdi Jens Lauritsen ikke beviser sig eller sin søn at have holdt nogen soldat af samme gård eller dermed været besværet, men Jacob Jensen den tynge selv at have udstået, midlertid han boede i gården, og fogden fordi har ham kvitfundet for samme kornskyld og aleneste tildømt ham skylden af rugavlen for 1616, som ham har efterfulgt, at udrede, og den anden mand, gården bekom og høet og vårsæden annammet, hvis anden skyld deraf ganger at udgive, da ved vi ikke imod samme herredsfogeds dom at sige eller magtesløs dømme.

(398)

** var skikket Hans Hansen i Varde på salig Niels Tomasen, borgmester der sst, hans arvingers vegne og havde stævnet Christen Lauritsen i Nim for en uendelig dom, han på Mads Ibsen i Marup i Skjern sogn hans vegne her til landstinget 10/10 sidst forleden skulle have forhvervet over nogen breve og fuldmagter, velb Peder Iversen til Fritsø i Norge hans fuldmægtig har ved køb til Niels Tomasen afhændet nogen gæld efter afgangne Peder Ibsen, født i Mårup, hans håndskrift, af hans arvinger at indfordre og over nogen domme, som til herredsting og landsting fornævnte Peder Ibsens bror, søskende og arvinger skulle være tildømt samme deres brors gæld at betale. herhos blev fremlagt efterskrevne dom af Nørherreds ting 17/3 1608, som så besluttes, at efterdi for fogden var fremlagt Peder Ibsens håndskrift på 226 daler, som han Peder Iversen givet har, hvorpå findes afskrevet Peder Ibsens bror Mads Ibsen efter hans død at have betalt 100 daler og i så måder gælden vedgået, da vidste fogden ikke andet at sige, end Laurits Ibsen burde sin anpart af samme brev at betale. dernæst fremlagde efterskrevne dom af Bølling herreds ting 5/9 samme år, som så besluttes, at efterdi var fremlagt Peder Ibsens brev på 226 daler, hvorpå hans bror Mads Ibsen efter hans død har afbetalt 100 daler, da vidste fogden ikke andet at sige for ret, end Mads Ibsen, Maren Ibsdatter og Apelone Ibsdatter med deres lovværger burde at betale Niels Tomasen på Peder Iversens vegne deres anpart af samme brev. dernæst blev fremlagt efterskrevne brev, lydende at underskrevne Mads Ibsen i Marup, Christen Ibsen i Egebæk, Jens Lauritsen i Vognbjerg og Tomas Olufsen i Knude fuldmagt giver Laurits Ibsen i Tarm bisgård at igen annamme af Niels Tomasen, borgmester i Varde, salig Peder Ibsen, som døde i Mårup, hans brev, som han havde givet Peder Iversen til Fritsø i Norge, actum Mårup 12/12 1613: så og efterdi Peder Iversens fuldmagts brev bemelder ham at have fuldmagt givet Poul Pedersen samme gæld af Peder Ibsen eller hans arvinger at indfordre, hvilken fuldmagt er Niels Tomasen til hænde kommet, og han derefter har forhvervet domme. Mads Ibsen og nogen hans medarvinger og siden har udgivet deres fuldmagt til Laurits Ibsen, det han bemeldte hovedbrev på samme pending fra Niels Tomasen skulle annamme, efter at de for deres anpart pendingen til ham havde erlagt og betalt, og ikke bevises bemeldte pending af Peder Iversen eller hans arvinger siden af dem at være krævet, ej heller Mads Nielsen fremlægger nogen fuldmagt, dem af Peder Iversen eller hans arvinger givet, i samme sag nogen anfordring at gøre eller nogen pending at kræve, da ved vi ikke Mads Ibsen eller hans medarvinger på samme sag at må tale, førend de dertil nogen rigtig fuldmagt af Peder Iversen eller hans arvinger fremlægger.

(402)

** var skikket velb Jørgen Krag til Endrupholm og Christen Krag til Lydumgård deres visse bud Tøste Hansen, tjenende sst, og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom, han 3/9 skulle have dømt imellem dem og Laurits Jensen i Knudmark i Lyne sogn anlangende en kontrakt, som skulle være ganget imellem deres salig hustruers far velb Christen Vind til Endrupholm og Laurits Jensen i Knudmark mod en landstings dom, at Laurits Jensen skulle være æreløs dømt, som salig Christen Vind over ham her til landstinget forhvervet har, og samme kontrakt skulle medføre, at Laurits Jensen og hans medfølgere ikke efter denne dag at skulle bosætte sig i Strellev sogn eller påføre Christen Vind eller nogen af hans trætte i nogen måder: så efterdi bemeldte dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme.

(403)

** var skikket velb Henrik Lange til Oldager, domprovst i Ribe, hans visse bud Laurits Mikkelsen i Bork og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en dom, han til Vesterherreds ting 25/7 sidst forleden dømt har imellem Henrik Lange hans fuldmægtig og Niels Olufsen i Hennebjerg og deri kvitdømt Niels Olufsen for tiltale at lide efter KM mandat og reces, for han skulle være beskyldt af Kirsten Jensdatter, født i Hovstrup, for hendes barnefar at være til det barn, hun fødte i Varde, førend hun for hendes misgerninger blev hedenrettet, efterdi Laurits Mikkelsen ikke for fogden beviste Niels Olufsen og Kirsten Jensdatter var enten beslægtede eller besvogrede til hverandre: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme.

(405)

**var skikket velb Niels Lange til Skrumsager hans visse bud Laurits Mikkelsen i Borg og havde stævnet Niels Graversen i sønder Bork og Niels Knudsen i Nebel for et vidne, de til Nørherreds ting 22/10 på hans tjener Christen Graversen i sønder Bork vidnet har med Eske Jepsen i Nebel ham til behjælpning, at Christen Graversen skulle have bekommet adskillige varer af Eske Jepsen, og ikke fornævnte mænd at have vidnet, at de har hos været og seet, Christen Graversen slige varer at have bekommet, menende samme deres vidne usandfærdigt at være og burde magtesløs at være: så og efterdi vidnesbyrd har vidnet om det gods, Christen Graversen af Eske Jepsen skulle have bekommet, hvilket han ikke er bestendig eller fra sig med brev og segl har bebrevet, men her i dag for retten, som han og tilforn til herredsting gjort har, højligt benægter, da finder vi samme vidne ingen magt at have.

(406)

21/11 1618.

** var skikket Poul Nielsen i Trøllund og havde hidkaldt sandemænd af Slavs herred om manddød at sværge over Claus Sæbekræmmer for Mads Jensen, barnfødt i Grene, han ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Slavs herreds ting 29/10 sidst forleden Gregers Christensen i Grenekrog og Anne Andersdatter sst at have vidnet, at 5/10 sidst forleden i Anders Christensens hus i Grenekrog, da kom Mads Jensen, som desværre blev dræbt, og sagde, at Claus Clemendsen sæbekræmmer havde stukket ham med en kniv i hans bug, og deraf havde han sit banesår, og da var Claus Sæbekræmmer i samme hus: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Claus Clemendsen sæbekræmmer manddød over og fra hans fred for Mads Jensen, han ihjelslog.

(407)

** var skikket Morten Nielsen i Hygum med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Lurby, Søren Madsen i Brandbjerg og deres medbrødre kirkenævninger over Dorte Rasmusses i Hygum, for de skulle have hende kirkenævn for trolddom oversvoret, formente samme deres ed og tov ret at være. Morten Nielsen fremlagde efterskrevne tingsvidne af Tørrild herreds ting 26/9 sidst forleden, Karen Mortensdatter i Hygum at have vidnet, at nu i sommer var 5 år, som hendes mand Niels Jensen gik og slog i hans eng, da kom en af Rasmus Poulsens foler i Niels Jensens byg, og da tog Niels Jensen samme fol hjem i hus, da kom Rasmus Poulsen og Dorte Rasmusses til ham og gav ham mange onde ord, og da lovede Dorte Rasmuskone ham, at han skulle få en ufærd, og den næste uge før dimmeluge der næst efter fik han ondt i sit øje, og siden slog han en ulykke til efter en anden på sin førlighed, indtil han døde. endnu efterskrevne vidne af fornævnte ting 5/9 sidst forleden, Karen Mortens i Hygum og Kirsten Nielskone i Holtum at have vidnet, at på skærtorsdag næst forleden var to år siden, da lagde Dorte Rasmusses sin hånd på et af Morten Nielsen hans øg i hans hus, og siden den tid åd eller drak det ikke mere, og Dorte Rasmusses hun havde lovet Morten Nielsen ondt, og det var ham vederfaret: så og efterdi Karen Mortenskone alene har vidnet om hendes egen husbonds sygdom og død og i så måde er vildig, og ikke bevises hendes husbond Niels Jensen i hans levende live enten til tinge for præsten eller for andre at have klaget på Dorte Rasmusses for sådan hans sygdom og skrøbelighed, Søren Knudsen og hans medbrødres vidne ikke heller med nogen nøjagtige vidnesbyrd bekræftes, Morten Nielsen nogen ulykke på hans kvæg efter Dorte Rasmusses løfte at være vederfaret, som de omvidnet har, de andre vidner og bemelder om rygte og tidende og ikke om nogen vitterlighed eller gjort gerning, det og bevises Morten Nielsen at have været delt og lovforvunden, da han samme sigtelse på Dorte Rasmusses gjort har, da kunne vi ikke kende samme vidner og sigtelse ej heller fornævnte nævnings ed, derefter svoret er, så noksom og nøjagtig at være, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke at komme Dorte Rasmusses til hinder eller skade i nogen måder.

(415)

** var skikket Tomas Jensen i Lybæk og havde stævnet Peder Jensen Møller i Sanddal og Niels Nielsen i Grimstrup for et vidne, de til Hind herreds ting 24/9 sidst forleden vidnet har anlangende nogen ord, Tomas Jensen skulle have sagt uden tinget, at han skulle fly Iver Jepsen andet at tage vare og andre at trætte med end ham, hvilket vidne Tomas Jensen hårdeligt ved sin ed benægter, item Karen Christensdatter i Grimstrup at have vidnet, anlangende at Iver Jepsen ankede og klagede på Tomas Jensen for sin sygdom, Mourids Smed at have vidnet, at Apelone Milters skulle have sagt, at Tomas Jensen skulle være så god i trolddom, som hun var. disligeste havde stævnet Anders Nielsen i Rødding og hans medbrødre nævninger for deres ed og tov, de 8/10 til Hind herreds ting skulle have oversvoret Tomas Jensen, uanseet for dem skulle have været fremlagt adskillige sognevidner og stokkenævn, og tilbød Tomas Jensen at ville sætte borgen for sig. så var til stede Laurits Andersen i Hedeager, Peder Andersen i Burgård og Peder Jensen i Rødding, som samtlige lovede i dag 14 dage at forskaffe Tomas Jensen her for retten til stede eller og 200 rigsdaler Niels Krag i stedet for ham at erlægge: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(419)

** var skikket Niels Lauritsen, borger i Vejle, og havde stævnet Laurits Jellosen, indvåner der sst, for han til Vejle byting 5/11 sidst forleden skulle have ladet ham fordele, for han skulle have sagt sig at skulle have hjemmel til et skrin, som Laurits Jellosens hustru Maren Sørensdatter skulle have fanget ham i forvaring, for det ikke skulle blive hende med nam frataget i Laurits Jellosens gæld den dag, Jens Bertelsens hustru Maren Madsdatter skulle have været med fogden og vurderingsmændene i hendes bo og skulle have taget nam deri for en stor summa pending, Laurits Jellosen skulle være delt for, uanseet at samme dag, der nam skal være sket, da skulle Maren Sørensdatter selv ved hendes tjener have annammet samme skrin til sig igen i byfogdens og dannemænds nærværelse og med sin nøgle lukket det og antvordet fogden hvis, der var i, og det straks med hendes vilje skulle være udvurderet i hendes og Laurits Jellosens gæld: så og efterdi med fornævnte vurderingsmænds vidne bevises, det Laurits Jellosen og hans hustrus tjener Simon Nielsen at have indbåret samme skrin til vurderingsmændene, og Laurits Jellosens hustru den selv med nøglen, som hun havde i sit gemme, at have opladt, så godset med skrinet straks til Jens Bertelsens hustru for Laurits Jellosens egen gæld er blevet vurderet, så deraf forstås samme skrin med Laurits Jellosens hustrus vidskab i Niels Lauritsens hus at være indkommet, og han dog for hjemmel til den findes at være delt blevet, da finder vi Niels Lauritsen af denne dele kvit at være.

(422)

** var skikket Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet velb Mads Nielsen til Østergård for to domme, som han til Østerherreds ting 22/6 og 29/6 og for to deler, som han til fornævnte ting efter samme domme skulle have ladet forhverve, såvel som faldsmåls dele, hvori han er tildømt at forklare skyld og landgilde i otte år eller derfor at lide dele, uanseet at Jens Nielsen den dag, delen skulle være drevet, såvel som den dag, dommen er ganget, skulle have noksom været overbødig til at ville have forklaret sig for samme skyld og landgilde, dersom Mads Nielsen ville navngive hvad, Jens Nielsen skulle reste med, formener samme domme og dele burde magtesløs at være: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned.

(424)

5/12 1618.

** var skikket Peder Madsen i Bække og havde hid kaldt sandemænd af Slavs herreds ting om manddød at sværge over Jørgen Keldsen i Fitting for Mads Madsen sst, han ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Slavs herreds ting 5/11 dette år, Anders Lauritsen i Fitting med flere at have vidnet, at de var til syn til salig Mads Madsen i Fitting hans lig, som desværre blev dræbt på Fitting kirkevej, og da havde han et hug tvært igennem hans øre og ind i hans hals, som de syntes var hugget med en økse, og ingen våben de så hos ham. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 12/11 sidst forleden, som indholder Mads Bertelsen i Vorbasse med flere at have vidnet, at 23/10 sidst forleden da var de hos på Vorbasse kirkegård, førend salig Mads Madsen hans lig blev begravet, da hørte og så de, at Peder Madsen lyste manddød over graven, om der var nogen der ville kendes hans bane, da fremkom Jep Keldsen i Åst på sin bror Jørgen Keldsen i Fitting hans vegne og kendes manddød og tilbød bod og bedring, vild og venskab til på Jørgen Keldsens vegne. så var Jørgen Keldsen ikke mødt: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Jørgen Keldsen manddød over og fra hans fred for Mads Madsen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(425)

** var skikket Søren Christensen i Plovslund og gav til kende, hvorledes de tre sandemænd af Slavs herred i dag 14 dage skulle have her været og gjort deres ed og tov og svoret Claus Clemendsen sæbekræmmer manddød over og fra hans fred for Mads Jensen, han ihjelslog, og han den tid for sin sygdom ikke da kunne møde, og fordi nu i dag gjorde hans ed, som hans medbrødre i dag 14 dage gjort har, og svor Claus Clemendsen manddød over og fra hans fred for Mads Jensen, han ihjelslog.

(426)

** var skikket Tomas Jensen i Lybæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen møller i Sanddal, Niels Nielsen i Grimstrup for et vidne, de til Hind herreds ting 24/9 sidst forleden vidnet har anlangende nogen ord, Tomas Jensen skulle have sagt uden tinget, at han skulle fly Iver Jepsen andet at tage vare og andre at trætte med end ham, hvilket vidne Tomas Jensen hårdeligt ved sin ed benægter, item Karen Christensdatter i Grimstrup at have vidnet, anlangende at Iver Jepsen ankede og klagede på Tomas Jensen for sin sygdom, Mourids Smed at have vidnet, at Apelone Milters skulle have sagt, at Tomas Jensen skulle være så god i trolddom, som hun var. disligeste havde stævnet Anders Nielsen i Rødding og hans medbrødre nævninger for deres ed og tov, de 8/10 til Hind herreds ting skulle have oversvoret Tomas Jensen, uanseet for dem skulle have været fremlagt adskillige sognevidner og stokkenævn: så og efterdi Peder Jensen har vidnet, at han skulle have hørt Tomas Jensen sagt, at han skulle fly Iver Jepsen andet at tage vare end ham at trætte med, og Niels Nielsens vidne indeholder, det han skulle have sagt, han skulle fly andre at trætte med end med ham, så samme to vidner om sligt hans løfte ikke stemmer overens, men enhver ikke uden én persons kundskab, som regnes for intet vidne, da finder vi samme vidne magtesløs at være, og efterdi andre vidner har vidnet efter en død mands ord og sagden og ikke om nogen vitterlighed, det de selv skulle have hørt, Tomas Jensen lovede Iver Jepsen ondt, fornævnte Maren Ivers klage og sigtelse heden strækker sig efter Iver Jepsens ord, han for hende skulle have haft, og ikke samme hendes klage og sigtelse med nogen nøjagtige vidner bestyrkes, men Tomas Jensen fremlægger adskillige stokkenævn og sognevidner såvel som hans naboers og granders kundskab, som alle giver ham vidnesbyrd sig ærligt, kristeligt og vel at have skikket, da kunne vi ikke kende bemeldte vidner, klage og sigtelse, ej heller nævnings ed, derpå funderet er, så nøjagtige, at de må komme Tomas Jensen på liv eller ære til hinder eller skade, førend anderledes bevises kan.

(434)

** var skikket Jens Jensen i Egelund på sine egne og sine granders vegne og havde stævnet Christen Lauritsen, født sst, for et synsvidne han til Hind herreds ting over nogen kornskade på Egelund mark forhvervet har og ikke i samme vidne skulle benævnes hvis, samme korn skulle have været, han skulle have taget syn til, ej heller han skulle have noget i stede eller fæste i Egelund mark, samt der ikke skulle været givet lovligt varsel: så og efterdi der findes lovligt varsel for fornævnte synsvidne at være givet, såvel for åstederne som til tinge at tages beskrevet, og intet imod samme syn fremlægges, hvormed det rykkes og tilbage drives kan, ikke så at være som fornævnte mænd omsynet har, da ved vi ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme.

(435)

** var skikket Niels Olufsen i Hennebjerg og havde stævnet Niels Mikkelsen i sønder Bork for en dom, han til Vesterherreds ting 21/11 forhvervet har efter et tingsvidnes lydelse af Kærgårds birketing anlangende Nis Christensen i Fidde og Niels Olufsen skulle være beslægtet i trinde mand byrd, og Laurits Mikkelsen skulle have Niels Olufsen i rette stævnet for et kvindfolk, han skulle have beligget, som skulle siges at Nis Christensen tilforn skulle have beligget, og formener at han derfor burde at lide efter KM mandat og reces, for hvilke herredsfogden skulle have Niels Olufsen kvitdømt: så og efterdi ikke for fogden har været bevist Niels Olufsen og Kirsten Jensdatter at have været tilsammen beslægtet eller besvogret, ej heller det han hende skulle have beligget, og fogden fordi ikke har vidst det han burde derfor at lide nogen tiltale, ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(436)

** var skikket Palle Christensen i Vognbjerg hans visse bud Houli Pallesen sst og havde stævnet Rasmus Hansen, foged på Vennergård, for en bekendelse, som han skulle have frembåret på Hind herreds ting 10/9 næst forleden efter en misdæder Maren Jensdatter, Christen Baks hustru i Rindum, hendes ord, at hun deri skulle have udlagt og gjort hendes bekendelse på hans hustru Johanne Palles om Christen Christensen i Mølgård hans kvæg og på hr Jens Gregersen i Velling hans kvæg, at hun skulle have med været og taget livet af Mads Nielsen, hvilket Johanne Palles højligt benægter, at hun deri skulle være skyldig. i lige måde hid stævnet Erik Christensen i Degnebol for et brev, han 2/11 sidst forleden skulle have frembåret på Bølling herreds ting, at en misdæder Apelone Milters, som samme dag blev brændt, skulle have bekendt, der hun skulle have blevet forhørt, at Johanne Palles skulle have været hendes rodesøster, hvilket Johanne Palles også højligt skulle have benægtet: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, troldkarle eller troldkvinder at stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, og efterdi det befindes Maren Jensdatter og Apelone Milters, som samme bekendelse gjort har, at have været to misdædere, som for trolddom og deres misgerninger har standet deres ret, derimod og fremlægges vidner og kundskab Johanne Palles hidindtil et ærligt rygte og navn at have efterfulgt, da finder vi Maren Jensdatter og Apelone Milters bekendelse ikke at komme Johanne Palles på liv og ære til hinder eller skade i nogen måde.
 
(439)

** var skikket Svend Christensen rådmand og Jep Olufsen, borger i Lemvig, på deres egne og på Simon Christensen, rådmand sst, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende dem da at have stævnet Amor Olufsen og Anders Olufsen i Kabbel, for de to gange har ladet dem stævne her til landsting for en dom, afgangne Morten Jørgensen, byfoged i Lemvig, havde dem imellem dømt anlangende noget fæste, Amor Olufsen og Anders Olufsen af dem begærer, og Morten Jørgensen har dem kvitdømt, hvilken dom de formener ret at være. derimod havde Amor Olufsen og Anders Olufsen hid stævnet Svend Christensen og hans medbrødre, for at de skulle have ladet stævne dem til Lemvig byting, anlangende eftersom de skulle have dem til forhandlet de boliger, de påboer, og Svend Christensen skulle have ladet dem forbyde dem at bruge, som de sted og fæst har, uanseet de deraf skulle have ydet en stor summe pending til stedsmål, og Svend Christensen siden skulle have fravist dem samme boliger at besidde, hvorimod de formener, Svend Christensen og hans medbrødre burde pligtig at være dem deres stedsmåls pending igen at betale, efterdi ikke bemeldte boliger måtte beholde og bruge: da efter mange ord dem på begge sider imellem var, blev det formedelst vores underhandling så forligt og fordraget, at Jep Olufsen på sine egne og sine medbrødres vegne lovede at give Amor Olufsen og Anders Olufsen 24 rigsdaler i mønt til snapslandsting nu først kommer at betale, og dermed skal alt hvis, dem om den sag imellem været har, være nederlagt.

(440)

19/12 1618.

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk hans visse bud Svend Jørgensen og havde hid stævnet Niels Rød i Føvling for et vidne, han til Malt herreds ting 16/8 sidst forleden vidnet har anlangende en af hans tjenere, ved navn Jens Knudsen i Stavlund, for 13 år siden skulle have drevet 30 øksne over Dammens vad af kongedømmet og ind i fyrstendømmerne, og Jens Knudsen med samme øksne skulle have fordrevet KM told, uanseet at han til Malt herreds ting 16/8 1616 med helgens ed skulle i et stokkenævn med andet godtfolk have vidnet med Jens Knudsen, at han ikke vidste andet med ham end ære og godt, hvilket vidne Svend Jørgensen på Erik Juels vegne formener ikke så noksom nøjagtigt at være, at det burde imod hans forrige vidne at komme ham på hans gode rygte og navn til hinder eller skade: så og efterdi Niels Rød, Christen Jørgensen og Albret Skeel skulle findes to gange tilforn hid til landsting at være stævnet, og de da ikke er mødt, og to uendelige domme derfor er udgivet, hvori samme vidne er fundet magtesløs, og de har haft nogen lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men dem fra rettergang undholder, da finder vi samme vidne magtesløs at være og ikke at komme ham til hinder eller skade.

(0)

** ora et labora. frygt Gud og gør din næste ret.

(1)

16/1 1619.

** var skikket Hans Tomasen i Tjæreborg hans visse bud og søn Tomas Hansen og havde stævnet Anders Smed sst og Karen Ebbesdatter, tjenende Jep Hansen sst, for et vidne, de til Skast herreds ting 17/11 med Jep Hansen i Tjæreborg vidnet har anlangende nogen ord, der skulle være faldet imellem Hans Tomasen og hans sønner på den ene og Jep Hansen på den anden side, dog deres vidne ikke skulle medføre hvad ord, Jep Hansen skulle have Hans Tomasen tilsagt. dernæst havde Jep Hansen hid stævnet Tomas Hansen, Karen Hansdatter, Peder Hansen i Tjæreborg for et vidne, de til fornævnte ting 10/11 sidst forleden vidnet har, anlangende Jep Hansen skulle have sagt til Hans Tomasen uden ved hans gård, at de gjorde som tyve og skælme og ikke som ærlige karle: da efter mange ord dem imellem var, tilstod Jep Hansen for retten, det han ikke vidste andet med Hans Tomasen eller hans sønner og børn end ærligt og godt, Tomas Hansen på hans far og sine egne os søskendes vegne i lige måde bekendte, dem ikke andet at vide med Jep Hansen, end det som ærligt er i alle måder, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligt og vel forligt.

(3)

** var skikket Thule Hansen i Anst på sine egne og på hans bror Anders Hansens vegne, boende i Skåne i Unis herred i en by hedder Kjelstrup og siden på andre hans medarvingers vegne ved navn Søren Tøgersen i Anst, Mikkel Tøgersen i Roved og Nis Nielsen Tordsen i Anst med andre flere og havde hid stævnet Laurits Staffensen i Gejsing for et skøde, han skulle have bekommet af Iver Hansen i Anst på en toft liggende i Gejsing, som kaldes Troldborg toft, som skulle være tillæg til den gård i Anst, deres bror Iver Hansen påboer, som skulle være indvordet til samme bondegård med lovhævd, og i deres ungdoms år efter deres salig fars dødelige afgang skulle deres bror, som skulle have boet hjemme på samme bondegård, ved navn Iver Hansen, solgt samme toft til Laurits Staffensen, som skulle være en fremmed mand og en kronetjener: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(4)

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm på hans tjener Jep Olufsen i Tjæreborg hans vegne hans visse bud Jens Bjørnsen i Strandbylund og havde stævnet hr Christen Sørensen, præst til Janderup kirke for et vurderingsvidne, han skulle lade sig af berømme at skulle have ladet forhverve til Vesterherreds ting anlangende hvis gods, som hans søsters børn efter deres salig mor Sidsel Olufsdatter skulle være tilfaldet, uanseet Jep Olufsen, som skal være børnenes morbror og rette værge, som KM forordning og recessen om formelder. disligeste havde stævnet Hans Jensen i Janderup og hans medbrødre vurderingsmænd, for de efter hr Christens begæring skulle have været i Janderup præstegård 16/5 1614 og sat vurdering på hans gods. så mødte hr Christen Sørensen og berettede, at nogen tid efter hans salig hustru Sidsel Olufsdatter var ved døden afgået, havde han ladet hans og hans børns bo registrere og vurdere i deres farbror Hans Sørensen i Varde hans nærværelse, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 13/8 1614 indeholdende udførlig registrering og vurdering af samme gods: så og efterdi fornævnte tingsvidne medfører, bemeldte vurderingsmænd af tinge at være opnævnt samme bo at vurdere og sætte, og ikke bevises hr Christen Sørensen jo noksom at være vederhæftig sine børns gods og værgemål at forestå, tilmed og fornævnte børn at have fuldvoksen bror i lige måder farbror, som og skal være vederhæftig og er ikke sat til at være fornævnte børns værge, end fornævnte Jep Olufsen, bemeldte deres farbror, og har været til vedermåls ting, der samme vurdering er afsagt, og ikke derpå anket, da ved vi ikke Jep Olufsen nu på samme sag at må tale.

(7)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, og havde i rette stævnet Jens Nielsen i Hollingholt, Maren Mikkelsdatter i Gellerup med flere for et vidne, de til Hammerum herredsting 26/7 1617 vidnet har anlangende stolestand i kvindeskamlerne i Gellerup kirke, som Johanne Terkildsdatter, Niels Ibsens hustru i Birk, ville sig tilholde, og de i samme deres vidne skulle formelde, at de to kvinder, som har boet i den vestre gård i Birk, de begge skulle have stået over Svend Lauritsen i Fastrup hans mor salig Edel Lauritskone, hvilken vidne Ulrik Sandberg formener at være et sankevidne og vildigt vidne, og ikke at komme Svend Lauritsen i Fastrup hans hustru Maren Knudsdatter på hendes rette stolestand til hinder eller skade. herhos i rette lagde efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 26/7 1617, Jens Nielsen i Hollingholt at have vidnet, at han mindes i 40 år, at hans mor salig Anne Nielskone, midlertid hun levede, da stod hun yderst næst knappen i den fjerde skammel nedenfor ---- i kvindeskamlerne i Gellerup kirke, og salig hustru Margrete, som da boede i Birk, ved hende i fornævnte skammel, og siden salig Anne Nielskone døde, da har salig Sidsel Nielsdatter, som boede i Birk, stået næst knappen i samme skammel, og Edel Lauritskone i Fastrup havde stået i den tredje stand i fornævnte skammel. Knud Bertelsen i Lind at have vidnet, at han mindes i 29 år, og da har salig Sidsel Nielsdatter i Birk stået næst knappem i fornævnt stol i fornævnte åringer, midlertid hun levede, og salig Alheit, som da boede i gårde med hende, stod i den anden stand i fornævnte skammel, imedens hun levede, og Mette, salig Predbjørn Gyldenstjernes, bevilgede at Sara Eskildsdatter, Peder Pedersens hustru i Birk, måtte stå i fornævnte skammel næst hos Sidsel Nielsdatter. Jens Berentsen i Birk at have vidnet, at salig Anne Nielskone i Birk hun stod næst knappen i den kvindeskammel i Gellerup kirke næst ved Peder Bunde i Bjødstrup hans kvindeskammel: så og efterdi fornævnte vidner på begge sider er vidnet om stolestand, så kunne vi ikke kende denne ej heller forskrevne uendelige dom, derefter udgivet er, så noksom at de må komme herredsprovsten, sognepræsten med syv af de bedste sognemænd til forhindring enhver sin bekvemme stolestand i fornævnte kirke efter ordinantsen at udvise, som det sig bør.

(11)

** var skikket Hans Jørgensen i Vittrup og havde stævnet Dines Mortensen i Gerndrup og Kirsten Anderskone i Okslund for et delsvidne, han til Malt herreds ting 11/7 sidst forleden over ham skulle have forhvervet, for han 10/5 sidst forleden skulle have slået Peder Andersen i Okslund jordskud og trådt på ham: så og efterdi ikke bevises Hans Jørgensen at have skudt Peder Andersen omkuld eller gjort ham nogen skade, og han dog derfor er delt blevet, da finder vi Hans Jørgensen af den dele kvit at være.

(12)

** var skikket Tomas Nielsen i Høllet og havde stævnet Rasmus Hansen, foged på Vennergård, for en bekendelse han skal have forhvervet efter en misdæder ved navn Maren Jensdatter, Christen Balles hustru i Rindum, hendes ord, som han skal have i rette båret på Hind herreds ting 10/9, at hun da skulle have gjort hendes bekendelse på hans søster Kirsten Nielsdatter, at hun skulle have købt Maren Mikkels, som blev brændt ved Bølling herreds ting, til at hun skulle tage livet af Mads Nielsen i Stavning, for han ikke ville have hende, hvilket hans søster hårdeligt benægter. så mødte Jesper Nielsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hind herreds ting 10/9, som indeholder Rasmus Hansen lod læse en Maren Jensdatter, Christen Balles hustru i Rindum, hendes bekendelse, som blandt andet indeholder, hende at skulle have bekendt, det Christen Olufsens konedatter i Høllet i Stavning købte Maren Mikkels, at hun skulle tage livet af Mads Nielsen i Stavning, for han ikke ville have hende, og gav hende derfor en mark. andre at have vidnet, at den dag Mads Nielsen skulle begraves, da kom Kirsten Nielsdatter ind i hans stue og satte sig på ligkisten: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder står til troende, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og efterdi Maren Jensdatter var en misdæder, da hun samme bekendelse gjort har, som for sine misgerning er heden rettet, da kunne vi ikke kende samme hendes bekendelse, så vidt den Tomas Nielsens søster anlanger, så noksom, at den bør nogen magt at have. disligeste efterdi fornævnte vidnesbyrd en part har vidnet efter andre deres ord og mundheld en part efter en død mand og ikke i hans levende live, de ikke heller derom på fersk fod har båret kundskab, en part og om rygte og tidende og ikke om deres egen vitterlighed, da finder vi samme vidner magtesløs at være.

(15)

** var skikket Søren Pedersen i Ollerup hans visse bud Christen Tomasen, ridefoged til Engelsholm, og havde stævnet Anders Pedersen Munk, borger i Vejle, for en dom han til Vejle byting 1/10 sidst forleden skulle have forhvervet, hvori Anders Munk skulle være kvitdømt for tiltale, som han havde til ham for gæld, hans hustrufar Jens Pors skulle have været ham skyldig, og det så længe det afsigelsesvidne stod ved magt, som Anders Munk skulle have gjort til Vejle byting 17/12 1612 og der på sin hustru Lene Jensdatter og på sin hustrusøster Kirsten Jensdatter og deres mor Lene Jens Porses vegne afsagt arv og gæld efter Jens Pors, som skal være ved døden heden kaldt af denne verden, og enhver er vitterligt, at han med alt sit gods er heden draget af landet og aldeles intet gods efterladt sig: så og efterdi Anders Pedersen på sin hustru, hustrumor og hustrusøsters vegne lovligt til tinge har afsagt arv og gæld efter Jens Pors, og ikke bevises dem noget af hans efterladende gods at have forrykket eller dem med befattet efter hans dødelige afgang, da ved vi ikke imod samme afsigtsvidne ej heller fornævnte bytings dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(17)

** var skikket hr Christen Pedersen i Hvirring hans visse bud Søren Tomasen i Skejby og havde stævnet Bertel Madsen i Stovstrup for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har, hvori han skal have bekommet nogen deler magtesløs, som hr Christens tjener Anders Pedersen i Stovstrup på hans vegne til Elbo herreds ting over ham skal have forhvervet: så og efterdi samme delsbreve ikke findes årligt til tinge at være forkyndt og påskrevet, som det sig bør, da kunne vi ikke kende samme delsbreve så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(19)

** var skikket Anders Sørensen og Søren Jensen i Gredsted deres visse bud Mads Gellerup, borger i Varde, og havde stævnet Peder Hvid i Gredsted for en dom, han 6/7 sidst forleden her til landstinget over dem forhvervet har på kost og tæring, for de ikke skulle være mødt og givet ham sag, hvilken dom de formener med vrang beretning at være forhvervet: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(20)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand til Lønborg bisgård, hans visse bud Eske Pallesen i Lønborg og havde stævnet Anders Bollesen i Lønborg og hans medbrødre sandemænd i Lønborg birk for en ed og tov, de 14/7 sidst forleden til Lønborg birketing gjort og svoret har og skulle have kvitdømt Jep Jensen i Lønborg by med flere for den vold, som hans fuldmægtig havde dem tillyst, for de i flok og følge med vognkæppe, river og stryger i deres hænder skulle have ihjelslået et hvidt sosvin, som skulle være Hans Jensen Skrivers på Lønborggård: da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(21)

30/1 1619.

** var skikket Christen Mortensen i Hagelskær og havde stævnet Christen Pedersen og Christen Poulsen i Bukhoved, for de skulle forholde ham den gård Bukhoved, de nu iboer, og ikke de enten ville holde ham hans gård kvit for soldaterhold eller afvige samme gård, formener Christen Mortensen, at de bør enten at holde ham den gård kvit for soldaterhold, om de den ville bruge og besidde, eller og han selv samme gård burde at bruge og gøre den sig så nyttig, som han kunne, om han selv skulle gange soldat for den. disligeste havde han stævnet Christen Pedersen og Christen Poulsen med hvis fæstebreve, de dem samme gård kan med tilholde, formenende samme fæstebreve burde magtesløs at være og ikke komme Christen Mortensen til hinder eller skade, efterdi han selv skal gange soldat for samme gård: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket velb fru Margrete Hardenberg, salig Predbjørn Gyldenstjernes, til Skovsbo, hendes visse bud Claus Nielsen i nør Tang og havde stævnet Jens Lauritsen i Lund og hans medbrødre sandemænd i Ulfborg herred for et sandemænds tov, de 14/11 sidst forleden skal have gjort imellem hendes gård Burlund på den ene og gammel Stenum, Røgelhede og Kelddal på den anden side, hvilket tov og markskel Claus Nielsen på fru Mette Hardenbergs vegne formener ikke så noksom og fuldkommen at være gjort. derhos blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 21/11 sidst forleden, som indeholder sandemændene at have kundgjort, at de havde gjort ret markskel imellem ovennævnte ejendomme og sat sten, som efterfølger: så og efterdi bevises med opkrævelses vidne, fornævnte sandemænd at have været opkrævet markskel at gøre imellem Burlund på den ene og gammel Stenum, Øgelstrup med flere på den anden side, og fornævnte deres ed dog formelder dem alene at have gjort skel imellem Burlund, gammel Stenum, Røgelhede og Kelddal, og de andre byer og ejendomme i deres ed udelukket, da kunne vi ikke kende samme deres ed så noksom, at den bør nogen magt at have.

(25)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Gertsen i Amtrup med en opsættelse her af landstinget 5/12 sidst forleden, lydende ham da at have hid i rette stævnet Jep Nielsen i Tjørring med flere for et vidne, de til Hammerum herreds ting 11/10 forgangen år vidnet har, at de skulle have stor skade og afbræk på deres enge af Lund mølles opstemning og klagede, at de ikke kunne tåle at udgive den skyld, de giver, formedelst samme skade. på mødte Peder Christensen i Hindsels og nu i dag på Gert Rantzau til Breitenburg hans vegne havde stævnet Christen Andersen, herredsfoged i Hammerum herred, for han til fornævnte ting snapslørdag 1593 har dømt velb Sigfred Rumschatt fra sin klage på den å ved Lund mølle var aflagt af sit rette løb med en dæmning og kast, uanseet det hr Sigfred samme dag for fogden skulle have bevist med to atten synsmænds vidner, at fornævnte å ved Lund mølle var lagt af sit rette løb med en jorddæmning og kast, så at samme å kunne ikke have sit rette løb med den gamle åsted, som den plejer at løbe med: da efter KM missive og begge parters bevilling blev samme sag opsat til andet landsting efter pinse.

(28)

** var skikket Christen Nielsen i Vostrup hans visse bud Hans Christensen i Tarm og havde stævnet Tomas Andersen i Lønborggård for to delsvidner, han på ham 12/1 og 19/1 sidst forleden til Lønborg birketing forhvervet har for tre ørter byg, endog han ikke skulle være ham pligtig uden to ørter, mener samme deler burde magtesløs at være. sagen blev opsat til i dag seks uger.

(29)

13/2 1619.

** var her ingen dommere.

27/2 1619.

** var skikket Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Gregers Henriksen og havde hid stævnet Knud Poulsen i Overby og hans medbrødre kirkenævninger i Rom sogn, for de til Skodborg herreds ting 15/2 sidst forleden har Mette Hjort kirkenævn oversvoret for trolddom, hun skulle have brugt, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 18/1 dette år, som indeholder Søren Jensen i Kvistrup at have vidnet, at natten for hellig tre konger sidst forleden om natten kom han af Lemvig og ville hjem, da så han en lue stod og brændte lige som af et blåt lys, og da han ville se, hvor luen var, da så han at det var i en dal, og der var fem kvinder i en strøm, som løber i samme dal, og havde fem blå lys, og da var Mette Jensdatter Hjort imellem dem, og hendes lys var større end en af de andre deres var, i det samme kom Mette Hjort imod ham, og han nævnte hendes navn og sagde, Mette jeg har den levende Guds søn med mig, i det samme tog det ham ligesom en hvirvelvind med ild, røg og blå lue, som kom om ham og førte ham fra det sted og heden ved tre stens kast, og der blev han liggende på jorden, og da han blev så stødt, kunne han imidlertid intet sanse, og der han fik noget til sinde igen, kunne han kende det sted, han var på, og da var han ilde faren, og han besigtede Mette Hjort og de andre kvinder samme tid brugte trolddoms kunst, og ydermere klagede han, at han aldrig siden den tid har haft sin førlighed: så og efterdi for fornævnte nævninger ikke udtrykkeligt har været bevist, det Mette Jensdatter Hjort skal have lovet nogen ondt, og det dem på liv, helbred, velfærd eller i andre måder at skal være vederfaret, men fornævnte vidnesbyrd en part har lagt deres vidner i tvivl og ikke endelig, en part og efter rygte og tidende og ikke om deres egen vitterlighed har vidnet, og nævninger derefter har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke samme deres ed at følge, førend anderledes bevises kan.

(34)

** var skikket velb fru Anne Vind til Rammegård hendes visse bud Peder Jensen, foged der sst, og havde stævnet Christen Madsen, tjenende Peder Gregersen i Brørup, for et vidne han til Skodborg herreds ting 7/11 sidst forgangen år vidnet har, formeldende at han den nat, da var tre uger, skulle have været med Christen Dinesen i Aggergård med en part af Peder Dinesens vod ved fjorden at skulle drage, og der de skulle have udsat voddet og ikke var kommet til dybet, idet skulle Christen Fisker med flere kommet roende til dem, og Christen Fisker skulle have uddraget sin kniv og skåret samme vod, hvilket deres vidne de højligt benægter, og at de ikke har truet eller uførmet Christen Dinesen eller Christen Madsen i nogen måder: da efter flere ord dem imellem var, blev der så forhandlet, at alle hvis vidner, nævningers ed og lovmål, på enten sider i samme sag taget og forhvervet er, skulle være aldeles kasserede, døde og magtesløse, dog Peder Jensen lovede at så vidt af samme vod, som fru Anne Lykkes tjener såvel som og KM tjener til Bøvling af hans husbonds tjener er frataget skal dem igen blive leveret, når de det begærende vorder.

(37)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, KM befalingsmand på Lønborggård, hans visse bud Eske Pallesen i Lønborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger da at have stævnet Anders Bollesen i Lønborg og hans medbrødre sandemænd i Lønborg birk for en ed og tov, de 14/7 sidst forleden til Lønborg birketing gjort og svoret har og skulle have kvitdømt Jep Jensen i Lønborg by med flere for den vold, som hans fuldmægtig havde dem tillyst, for de i flok og følge med vognkæppe, river og stryger i deres hænder skulle have ihjelslået et hvidt sosvin, som skulle være Hans Jensen Skriver på Lønborggård hans svin: så og efterdi det befindes, fornævnte sandemænd 14/7 1618 at have gjort samme deres ed og tov, og ikke Eske Pallesen beviser sig på fersk fod inden seks uger den at have stævnet eller påkaldt, men nu først til snapsting næst forleden at have hid kaldt, da ved vi ikke på fornævnte sandemænds ed at dømme eller imod sige.

(38)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø. KM befalingsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Karl Hansen i lille Darum, foged til Gørding herreds ting, for et vidne han 14/12 sidst forleden til fornævnte herreds ting skal have udstedt anlangende en ålegårds fiskeri, ejendom og herlighed, uanseet Niels Kjær, som fornævnte ålegård skulle have bygget i fællig for hans gårds grund og ejendom, skal have sat i rette for ham, om der burde at udstedes nogen vidner samme fiskeri, ejendom og herlighed angældende, førend hans husbond og han derfor fik lovligt varsel. så mødte Peder Hvid og fremlagde efterskrevne vidne af Gørding herreds ting 14/12 forgangen år, hvori personer, som mindes op til 54 år, vidnede, at Jørgen Hvid og dem som boede i den gård, Anders Sørensen og Søren Hansen iboer, har haft samme ålegård i det gamle ålegårdssted tilhobe i brug til midtstrøms, hvad ret, de havde dertil, vidste de ikke: så og efterdi Hans Lauritsen og hans medbrødres vidne, nu hid stævnet er, er både det gamle ålegårdssted så og den nye, som en part for Gert Rantzaus grund skal være bygget, anrørende, og Niels Lauritsen, førend det er udstedt, har budt sig i rette og formente, det hans husbond og han burde derfor at have haft lovligt varsel, da ved vi ikke andet derom at kende, end Karl Hansen har sig jo deri forseet og bør derfor at stande til rette, og bemeldte vidne ingen magt at have.

(41)

** var skikket Anders Sørensen og Søren Hansen i Gredsted deres visse bud Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Hvid i Gredsted for en dom, han 6/7 sidst forleden her til landstinget over dem forhvervet har på kost og tæring, for de ikke skulle være mødt og givet ham sag, hvilken dom de formener med vrang beretning at være forhvervet, og formener hvis dele, efter samme dom forhvervet er, ulovligt at være udstedt: så og efterdi Niels Grummesen og hans medfølgeres vidne ikke er vidnet om nogen enkende vis dag eller tid, når sådant skulle være sket, de tilmed også har lagt deres vidne i tvivl, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom lovligt, at det bør nogen magt at have, og efterdi ikke benægtes Peder Hvid jo af Søren Hansen og Anders Sørensen at have været stævnet til samme landsting, dommen om bemelder, og ikke de mødte ham at give sag, da ved vi ikke samme landstings dom at forandre eller imod sige, men efterdi Peder Hvid selv giver til kende, samme sag om bemeldte kost og tæring på dannemænd at være indgivet dem derom at forene, bør fornævnte dele ikke at komme Søren Hansen og Anders Sørensen til nogen forhindring.

(44)

** var skikket Anne Pedersdatter i Lemvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have stævnet Svend Poulsen sst for nogen vidner, som han skulle sig tilholde, anlangende hendes gods og ejendom, som var hendes salig forældres, hvilken gård og ejendom Anne Pedersdatter og hendes husbond skulle have bekommet for sin arvelig pending, mener samme vidne ikke så lovligt at være gjort til tinge, som det sig burde. så mødte Svend Poulsen og berettede, at han ikke havde andre vidner samme gård anlangende end rigtig registrering og skifte såvel som hans far Poul Svendsens håndskrift, pantebrev og domme, hvilke tilforn har været hid stævnet og da ved magt fundet, og fremlagde efterskrevne dom af landstinget 14/2 sidst forgangen år, som så besluttes, at efterdi bevises med tingsvidne Poul Svendsens bo efter hans salig hustru Karen Gregersdatters død at være registreret, vurderet og sat for 600 rigsdaler, hvoraf hans fire sønner de 200 rigsdaler på deres lodder tilskiftes, hvorpå Poul Svendsen har givet dem sit brev og pantebrev for samme pending i hans gård, og Jens Christensen borgmester har tildømt dem samme gård, da vidste dommeren ikke imod bemeldte registrering, skifte, håndskrift, pantebrev og domme at sige: så og efterdi Svend Poulsen giver til kende sig ikke at have andre vidner på fornævnte ejendom end bemeldte breve, tilforn i rette kaldt, og de da ved endelig dom er konfirmeret ved magt dømt, da ved vi ikke samme landstings dom at forandre eller ved derom at dømme end samme dom bemelder, og efterdi Svend Poulsen samme vold, nu hid stævnet er, har afstået, bør de ikke at komme Anne Pedersdatter til hinder eller skade i nogen måde.

(46)

** var skikket velb Jacob Lykke til Tandrup hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet hr Anders Madsen, sognepræst i Rind, og Christen Jensen, som boede i Slumstrup, for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme at have forhvervet over en hans tjener Peder Sørensen for en besigtelse, han skulle have besigtet en kontrakt, som skulle være ganget imellem Peder Sørensen og Christen Jensen, som boede i Slumstrup, som skulle formelde på hans gård Slumstrup, hvilken kontrakt ikke skulle være gjort med Iver Lykkes vilje og minde. så var Anders Sørensen her til stede og bekendte sig ikke at vide andet med hr Anders Madsen end som en ærlig præstemand egner, bør og vel anstår: dernæst for vores bøns skyld afstod hr Anders Madsen samme sag, så hvis domme, vidner, deler eller breve på enten sider deri taget og forhvervet er, skal være kasserede, døde og magtesløse, dog Peder Sørensen lovede at skal give Anders Madsen for sin omkost ti sletdaler, og dermed samme trætte aldeles at være nederlagt.

(47)

** var skikket Arfest Rickertsen på Vesterland Før på sine egne og sine medarvingers vegne hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, og havde stævnet Jens Falkertsen, Broder Jørgensen og deres medbrødre rådmænd på Vesterland Før, for de 26/6 sidst forleden skal have fradømt Veghen Eskildsen fire ammer land, som han af Arfest Rickertsen og hans medarvinger nogen tid lang skal have haft i leje og brug og dem arveligt skulle være tilfaldet, og alligevel tildømt Jørgen Born samme ammer land: så og efterdi ud af fornævnte dom forfares Jens Falkertsen både at have været en dommer i fornævnte sag, såvel som også imod Jørgen Born så vidt og ganget i rette som den, der selv for sagen er tiltalt, og i så måde i sin egen sag dømt og sig selv til befrielse, da kunne vi ikke kende den dom så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(50)

** var skikket velb fru Else Lindenov til Løjtved hendes visse bud Peder Poulsen, foged på Rørbæk, og havde stævnet Christen Madsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han til Nørvang herreds ting 25/8 sidst forleden dømt har og fradømt hendes foged Peder Poulsen hans rette lovmål og tiltale, som han havde til Mads Poulsen i Tinnet, for han og hans folk skulle have høstet og afført noget rug af den jord på Damsbjerg, som Markor Gødesen i Damgårdhus skulle have sået: samme sag blev opsat til i dag 14 dage.

(51)

** var skikket velb fru Karen Lunge, salig Holger Ulfstands til Vosborg, hendes visse bud Christen Pedersen i Damgård og havde stævnet Jens Christensen Dystrup, borger i Holstebro, for han 2/1 sidst forleden i hendes tjener Peder Fiskers hus i Skave skulle have skåret hendes tjener Jens Jepsen i Bukbjerg i hans hoved: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Oluf Pedersen, foged på Brandbjerg, hans visse bud Erik Olufsen i Munkholm og havde stævnet Niels Madsen Roed i Kollerup, for han ham uadvaret skulle have ham baglæns med en langskaftet økse på hans hoved hugget ham et sår, så han skal være faldet omkuld, som han tredje juledag sidst forleden gik fra Kollerup kirke sin rette vej til Brandbjerg. på begæring blev samme sag opsat til andet landsting efter påske.

(52)

** var skikket velb Ove Urup til Ovesholm hans visse bud Jens Bertelsen i Strandbylund og havde stævnet Anders Eskesen i Bøl og hans medbrødre vidnesmænd for et vidne, de til Gørding herreds ting 22/6 sidst forleden vidnet har. i lige måde havde stævnet Christen Lauritsen i Omme og hans medbrødre vidnesfolk for et vidne, de til Skast herreds ting 23/6 sidst forleden vidnet har anlangende om tre enge, liggende i Helle i Skast herred, hvilke deres vidne skulle medføre, at fornævnte enge i nogen åringer skulle være brugt til Varho hovedgård, som er liggende i Gørding herred, uanseet at samme deres vidne ikke skulle medføre om nogen ejendom og hvem, fornævnte enge burde at tilhøre: så efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om brugelighed, det fornævnte enge i så langsommelig tid roligt har været brugt til Varho upåkæret, og intet derimod fremlægges, hvormed samme vidner rykkes og tilbage drives kan ikke sanddru at være, da ved vi ikke samme vidner at underkende, og efterdi herredsfogden efter fornævnte vidner, som nu er ved magt fundet, såvel som og efter Anders Skrams skøde og vedkendelse med andre dokumenter, hans dom om bemelder, har jomfru Margrete Krag samme tredje part i fornævnte enge tildømt, ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(59)

** var skikket velb Henrik Bille til Billeskov hans visse bud Rasmus Hansen, foged på Vennergård, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Jep Nielsen i Knude for en uendelig landstings dom, han skulle lade sig af berømme anlangende nogen gæld, som han skulle være Kirsten Madsdatter skyldig efter hans brev og segls lydelse, hvilken opsættelse medfører samme uendelige dom da at være magtesløs dømt, men om hovedsagen til i dag at være optaget. disligeste havde stævnet Kirsten Madsdatter med hendes lovværge, Knud Nielsen i ---- med den opsættelse, han til landstinget forhvervet har, og hvad fuldmagt han havde dertil, hans hustru Johanne Iversdatter, Christen Christensen i Forsum og hans hustru Kirsten Iversdatter begge deres lovværger. så fremlagde Rasmus Hansen Jep Nielsen, boende i Gundesbøl, hans efterskrevne brev, at han har til sig taget Kirsten Madsdatter, salig Mads Olufsens datter i Forsum, og nu skal være hendes værge, og på hendes vegne har til sig taget gældsbreve, som beløber sig 34 daler, som hende er tilfaldet efter hendes salig far. dertil svarede Jep Nielsen, at han bemeldte pending efter fornævnte brev fra sig har leveret til Iver Jørgensen, som nu ved døden er afgået, og han ham derfor har kvitteret og fremlagde efterskrevne brev, kendes jeg Iver Jørgensen i Forsum at jeg de pending, som jeg har tillagt og frahændet mig til min svoger Jep Nielsen i Gundesbøl, som er 34 daler på mit datterbarn Kirsten Madsdatters vegne, som han hende sit brev på givet har, har jeg igen oppebåret og annammet og kvitteret ham for samme pending, og skal Jep Nielsens brev være død og magtesløs: så og efterdi Jep Nielsen hans brev og segl ukasseret og uskamferet er i rette lagt, hvori han bekender sig at have taget Kirsten Madsdatter værge til sig samt at have annammet hvis gældsbreve, hende tilfaldt, som beløb sig 34 daler, hvilke han bepligter sig at holde hende til bedste, da ved vi ikke imod samme brev at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Jep Nielsen formener sig nogen tiltale at have til Iver Jørgensens arvinger for hvis pending, han af ham skal have annammet og kvitteret, da gås om til deres værneting hvis ret er.

(63)

** var skikket velb Iver Friis til Volstrup hans visse bud Christen Jensen i Blæsbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Torp, forrige herredsfoged i Hjerm herred for to domme, han til Hjerm herreds ting 31/7 1618 dømt og afsagt har, hvori han skal have dømt velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, fylding på sandemænd markskel at sværge imellem Volstrup by og Dalby med mere, formener samme domme ikke så noksom lovlig at være, at de bør nogen magt at have: så og efterdi Iver Friis alene har hid stævnet Christen Madsen for to domme, han udgivet har, og tildømt Iver Juul fylding på sandemænd markskel imellem fornævnte byer og åsteder at gøre, og sandemændene derom har gjort deres ed og tov, som står ustævnet og ubeskyldt, da ved vi ikke på fornævnte domme at dømme, førend samme sandemænd for deres ed såvel og eden i sig selv lovligt stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(68)

** var skikket Christen Jensen i Bredvig hans visse bud hans far Jens Lauritsen sst og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han 9/4 1618 afsagt har anlangende en bondegård i neder Feldborg, som Christen Pedersen iboer, eftersom Christen Jensen samme dag har ladet stævne velb fru Karen Munks i Holstebro, for hun skulle sig understå at annamme bondeskyld af fornævnte gård uden hjemmel eller adkomst, hun på samme gård skulle have bekommet, formener fogden dem endeligt om fornævnte gård og skyld imellem at have dømt: så og efterdi samme sag om fornævnte gård tilforn for herredsfogden har været indstævnet, og adelspersoners breve imod hverandre da for ham er i rette lagt, over hvilke han ikke vidste sig dommer men sagen for sin tilbørlig dommer har indfundet, hvilken dom her til landstinget ved endelig dom er konfirmeret, og Christen Jensen nu atter samme sag om fornævnte gård for fogden har ladet indstævne, og bemeldte breve for ham er i rette lagt, så han derfor nu såvel som tilforn sagen for sin tilbørlig dommer har indsat, ved vi ikke den hans dom at imodsige.

(70)

** var skikket Jens Jensen i Nørgård og havde stævnet Rasmus Hansen, foged på Vennergård, for en bekendelse han 8/9 og 9/9 skal have forhvervet efter en misdæder ved navn Maren Jensdatter, Christen Balles hustru, hendes ord, som han skulle have frembåret på Hind herreds ting 15/9 næst forleden, at hun da iblandt andet skulle have udlagt Jens Jensens hustru Johanne Jensdatter at have med været og taget livet af Christen Christensen i Mølgård hans kvæg, hvilket hun hårdeligt skulle benægte hende aldeles deri uskyldig at være, og formener Jens Jensen efter recessen at intet udedisk menneske skal stande til troende: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder står til troende, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og efterdi det befindes Maren Jensdatter, som samme bekendelse gjort har, at have været en misdæder, som for trolddom og hendes misgerninger har stået sin ret, og derimod fremlægges sognevidne og præstens kundskab, Johanne Jensdatter hidindtil et ærligt rygte og navn at have efterfulgt, da finder vi Maren Jensdatters bekendelse ikke at komme Johanne Jensdatter på liv og ære til hinder eller skade i nogen måde.

(72)

13/3 1619.

** var skikket Tomas Hansen ved Ølvad og havde hid kaldt sandemænd af Gørding herred manddød at sværge over Eske Tomasen i Lovrup for Mikkel Hansen smed i Gørding, han ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 22/2, som indeholder Jens Sørensen, tjenende hr Niels Pedersen i Gørding, og Søren Christensen at have vidnet, at på sidst forgangen kyndelmisse dag var de og Eske Tomasen, barnfødt i Lovrup, inde i Mikkel Smeds hus i Gørding og der drak noget, og da sagde Eske Tomasen til Mikkel Smeds hustru, tap øl jomfru eller jeg skal sætte tønden overende, da svarede Mikkel Smed, sætter du den overende, da forliges vi ilde, så greb Mikkel Smed en ildske og Eske Tomasen et værge og søgte sammen, hvor et siden tilgik, vidste de ikke, før Mikkel Smeds hustru råbte og sagde, at Mikkel Smed lå død: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Eske Tomasen i Lovrup manddød over og fra hans fred, for Mikkel Jensen smed han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(74)

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang lod læse efterskrevne brev lydende, jeg Knud Gyldenstjerne til Vosborg gør vitterligt, eftersom Gud aller mægtigste har heden kaldt velb salig Eske Bille af Elling, og min kære søster velb jomfru Birgitte Gyldenstjerne, som jeg er værge for, er en medarving efter ham, og eftersom en stor gæld efter ham at skulle findes, da vil jeg nu hermed på min kære søsters vegne for al arv og gæld efter salig Eske Bille aldeles have hende frasagt, og dernæst afsagde Claus Nielsen på Knud Gyldenstjernes vegne arv og gæld efter salig Eske Bille, så hans søster hverken vil arve eller gælde efter ham.

(76)

** var skikket velb fru Else Lindenov til Løjtved hendes visse bud Peder Poulsen, foged på Rørbæk, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have hid stævnet Christen Madsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han til fornævnte ting 25/8 sidst forleden dømt har og fradømt hendes foged Peder Poulsen hans rette lovmål og tiltale, som han havde til Mads Poulsen i Tinnet, for han og hans folk skulle have høstet og afført noget rug af den jord på Damsbjerg, som Markor Gødesen i Damgårdhus skulle have sået: da efter flere ord dem derom imellem var, blev begge fornævnte sager så forenet, at Christen Høgs tjener Mads Poulsen i Tinnet skal give fru Else Lindenovs tjener for samme afgrøde halvanden tønde godt rug, og dermed skal samme sager om fornævnte korn aldeles være nederlagt.

(78)

** var skikket velb Just Høg til Astrup hans visse bud Niels Rasmussen i Mosgård og havde stævnet Laurits Grim i Keldkær for et syn, som han på hans husbonds vegne 4/7 til Tørrild herreds ting skulle have taget beskrevet på nogen fælles ejendom, som ham og hans bror endnu imellem uskiftet er, og ikke for samme syn at være stævnet, formenende at det derfor ikke bør nogen magt at have: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket velb fru Karen Lunge, salig Holger Ulfstands til Vosborg, hendes visse bud Christen Pedersen i Damgård og havde stævnet Niels Christensen i Ulfborg kærgård med flere for et syn, de 3/1 sidst forleden til Ulfborg herreds ting skulle have hjemlet og afsagt, at Jens Christensen Dystrup havde seks små sårmål på hans venstre hånd, menende Jens Christensen ikke skulle have haft slig sårmål, som synsrmændene har om hjemlet, ikke heller samme sårmål til tinge at skulle have ladet se, som det sig havde burdet. da efter skudsmål er samme sag opsat til i dag seks uger.

(79)

** var skikket velb fru Karen Lunge, salig Holger Ulfstands til Vosborg, hendes visse bud Christen Pedersen i Damgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have hid stævnet Jens Christensen Dystrup, borger i Holstebro, for han 2/1 sidst forleden i hendes tjener Peder Fiskers hus i Skave skulle have skåret hendes tjener Jens Jepsen i Bukbjerg i hans hoved, formenende Jens Christensen uærligt at have gjort og burde derfor æreløs at være. da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(80)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Jørgen Nielsen i Julsgårde for et skøde, han lader sig af berømme at skulle have på et stykke eng liggende i Uldborg herred i Staby sogn i søndre enge i Staby kærgårds mark, hvilket skøde han skulle have bekommet af hans far Niels Pedersen og dermed samme sig at ville tilholde, endog Knud Gyldenstjerne formener sig lovligt at ville bevise, samme eng i langsommelig tid, fast over loven og recessen, at have fulgt og været brugt til Staby kærgård. så mødte Jørgen Nielsen og fremlagde samme skøde af Ulfborg herreds ting 1541, som bemelder Peder Espensen at have gjort Peder Nielsen i Nistrup skøde på den halve part af en bondeeng, som ligger i søndre enge: så og efterdi fornævnte skøde, Jørgen Nielsen nu fremlagt har, findes 1541 at være udganget, og ikke Jørgen Nielsen beviser samme stykke eng hans forældre eller ham efter skøde at have efterfulgt, eller dem nogen leding ---- eller anden landgilde deraf at have udgivet, men Knud Gyldenstjerne med tingsvidne beviser, fornævnte stykke eng ikke i KM jordebog for nogen redsel at være indskrevet eller deraf ydet, tilmed gør bevisligt samme stykke eng omtvistes i 26 år ulast og ukæret at være brugt til fornævnte Kærgård, da kunne vi ikke kende samme skøde, så vidt den fornævnte stykke eng anlangende, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(85)

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Poul Munks til Pallesbjerg, hendes visse bud Christen Christensen, foged der sst, og havde stævnet Jep Jensen i Kirkeby for et vidne, som han i dommersted til Ulfborg herreds ting forgangen år 8/8 i tingbogen skulle have indstedt, anlangende at Christen Madsen i Bundgård fornævnte dag skulle have opsagt den part i fornævnte Bundgård, som hendes tjener Jens Sørensen skulle tilhøre, og Christen Madsen i pant havde, og det i så måde at Christen Madsen ingen kongelig tynge deraf ville gøre eller udrede, hvilket vidne hendes fuldmægtig hidindtil skulle være forholdt, menende Jep Jensen deri uret at have gjort: så og efterdi af samme tingbog, nu er i rette lagt, klarligt findes indtegnet bemeldte vidne, Jep Jensen nu er hid for stævnet, som 8/8 til fornævnte ting at være ganget, det og med tingsvidne bevises Christen Christensen 12/9 der næst efter genpart til samme vidne af ham at have været begærende, og han da har givet ham svar ottende dagen derefter at skulle bekomme genpart, hvilket ikke sket er men fru Elsebe Juel forholdt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Jep Jensen har jo sig dermed forseet og bør derfor igen at give fru Elsebe Juel en billig kost og tæring, og endnu forpligtet at være at forskaffe fru Elsebe Juel genpart til samme vidne, han i tingbogen har indstedt, under sin forsegling.

(88)

** var skikket Iver Stub, borger i Kolding, på Jens Nielsen, Maren Nielsdatter og Jørgen Nielsen deres vegne og havde stævnet Nis Sørensen i Ullerup for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have bekommet på nogen skøder og adkomst, som skulle formelde på den gård i Ullerup, han iboer, som Iver Stub formener skulle tilhøre fornævnte børn, og han dermed skulle have ladet stævne Maj Nisses i Ullerup, og formener Iver Stub, at hun ingen lod skulle have i fornævnte bondegård enten ved arv eller køb, og formener samme uendelige domme med vrang undervisning at være forhvervet. disligeste havde stævnet Nis Sørensen for et hjemgjort købebrev, han skulle have bekommet af Nis Hansen i Hannerup på hans hustru Mette Jespersdatters arvelod i fornævnte gård med hendes vilje og samtykke. så mødte Niels Sørensen og fremlagde efterskrevne købebrev, dateret sankt jacobi dag 1602 i hvilket Niels Hansen i Hannerup kendtes at han med hans hustru Mette Jespersdatters vilje og samtykke har solgt fra dem og deres arvinger og til Palle Jespersen i Egums mølle al den del og part, som hans hustru er arveligt tilfaldet efter hendes salig forældre i den bondegård i Ullerup, Maj Nisses iboer: så og efterdi Niels Sørensen giver tilkende sig ikke samme uendelige domme at have, da dersom de befindes, bør de ingen magt at have, og efterdi samme købebrev er ejendom angældende, og ikke det til tinge er gjort eller lovbudt efter loven, da kunne vi ikke kende samme købebrev så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(90)

** var skikket Niels Jørgensen i Ullerup og havde stævnet Nis Pallesen i Egum, Nis Nielsen i Erritsø, Iver Nielsen i Hannerup, Jens Nielsen i Ullerup og Maj Jespersdatter for de har pantsat og afhændet til Hans Nielsen i Kolding hvis arvepart, som dem kunne arveligt tilfalde i den bondegård, Niels Sørensen nu iboer, og samme pantebrev skulle være hjemgjort. disligeste havde stævnet Niels Pallesen hans søskende, som han er værge for, for nogle hjemgjorte pantebreve, de lader dem af berømme at Espen Pallesen skulle have pantsat ager og jord, og Niels Sørensen mener, efterdi han har den største part i samme bondegård, at han er nærmere til at købe i samme gård, nogen af medarvingerne ville afhænde, end nogen fremmed. derhos havde stævnet Niels Pallesen, Niels Nielsen, Iver Nielsen, Jens Nielsen, Maj Jespersdatter og Niels Hansen, som samme pantebrev udgivet har, og Maj Nisses i Hannerup for at hun samme bondegårds gamle breve og adkomster fra gården har forrykket, så og Maren Nielsdatter i Kolding med hendes lovværge: da efterdi Hans Nielsen giver tilkende, sig intet pantebrev på fornævnte gård at have forhvervet, da dersom han har noget, bør det ingen magt at have, og efterdi de andre fornævnte sager ikke til værneting er ordelt, finder vi dem did at komme og der gå om, hvis ret er.

(91)

** var skikket Iver Stub, borger i Kolding, på Jens Nielsen, Maren Nielsdatter og Iver Nielsen deres vegne og havde stævnet Nis Sørensen i Ullerup for hvis skøder, han har på den gård i Ullerup, som han iboer, som Iver Stub beretter at skulle tilhøre fornævnte børn, som de skulle være født og båren i, som han og hans søn skulle dem og deres mor udjaget med hug og slag, så de måtte nødes til at gå og bede deres føde, og formener Iver Stub at Niels Sørensen ulovligt til samme gård at skulle være kommet, uden at han kunne fremlægge adkomst: da efterdi samme sag ikke til Niels Sørensens værneting er ordelt, finder vi den did at komme.

(92)

** var skikket Laurits Staffensen i Gejsing og havde stævnet Hans Iversen i Anst og Jep Thulesen sst for et vidne, de 28/1 sidst forleden til Anst herreds ting med Thule Hansen sst vidnet har, at på lørdag var 14 dage sidst forleden kom de ind til Laurits Staffensen i Gejsing, da gik han ud af hans stue, og da skadede han intet, som de kunne tykke. Peder Pedersen i Gejsing at have vidnet, at på tirsdag var 14 dage da klagede Laurits Staffensen, at han var stævnet til landstinget og begærede af ham, at han ville låne ham hans dreng her til landstinget med en af hans sønner at gøre hans skudsmål, men hvad heller han var syg eller ej, det vidste han ikke: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd i bemeldte vidner, nu hid stævnet er, selv har lagt deres vidne i tvivl og ikke vidnet endeligt, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have.

(93)

** var skikket velb Mogens Gyldenstjerne til Fogiltoft, KM befalingsmand på Varberg, hans visse bud Jens Sørensen i Tinggård og havde stævnet Christen Nielsen i Meldtoft og Anders Lauritsen i Vestertoft med flere for et vidne, de til Skodborg herreds ting 13/11 1609 vidnet har, at Anders Nielsen i Ørskov og Karen Madsdatter, værende i Humlum, da skulle have været begge tredje i slægt og byrd med hverandre, uanseet at 29 trofaste dannemænd af Humlum og Resen sogne, som har kendt Anders Nielsen og Karen Madsdatters slægt og byrd, skulle have vidnet, at de ikke skulle være nærmere slægt til hverandre end tredje og fjerde mands byrd. efter slig lejlighed mente Jens Sørensen på Mogens Gyldenstjernes vegne samme vidne burde magtesløs at være og ikke komme hans tjenere på deres giftermål til hinder eller skade: så og efterdi Christen Nielsen, Anders Lauritsen. David Falentinsen og deres medbrødre ikke er mødt nogen modstand derimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, i hvilke samme vidne er fundet magtesløs at være og ikke komme hans tjenere på deres giftermål til hinder eller skade, da finder vi samme vidne magtesløs at være og ikke at komme hans tjenere på deres giftermål til hinder eller skade.

(94)

** var skikket velb fru Anne Munk, salig Børge Trolles til Trolholm, hendes visse bud Christen Christensen, foged på Pallesbjerg, og havde stævnet Peder Christensen i Brejnholt, birkefoged til Tvis birketing, for en dom, han 13/6 1617 dømt har anlangende om nogen udlæg af salig Iver Munks efterladende gods, løsøre og bohave, som hun efter fornævnte doms lydelse burde at have, formenende samme dom ret at være og burde ved magt at blive: da efterdi fornævnte dom to gange tilforn har været hid stævnet, og de er ved magt fundet, hvilke domme endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og fru Anne Munk derfor har været forårsaget nu atter på ny to gange for endelig dom at lade stævne, og ingen endnu er fremkommet fornævnte dom at beskylde eller nogen modstand derimod at gøre, da finder vi fornævnte birketings dom ret at være og bør ved magt at blive.

(96)

 10/4 1619.

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, og havde hid kaldt sandemænd af Østerherred at udlede Christen Dejgård hans bane, som skal være faldet af en vogn uden ved Torstrup præstegård og derover er død blevet, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 22/3 sidst forleden, som indeholder Jens Sørensen at have vidnet, at på lørdag næst forleden var 14 dage da gik han på vejen heden til Torstrup præstegård, og da han kom til Foldager, da sad Christen Sørensen Dejgård og Jep Madsen i Foldager ved deres davre, og der de havde fanget mad, hentede Jep Madsens kone Maren Christensdatter en liden kovsing fuld af mjød, og den drak de af tilhobe, og så kørte Christen Dejgård med sin vogn til præstegården, og da han rejste sig i vognen op og ville sidde fremmest, snublede han af vanvare og faldt af vognen ned på sin hals: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Christen Dejgård at våde og vanlykke at være faldet af vognen og slået sin hals sønder, og det at være ham til bane og livs lagt.

(98)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Søren Christensen Skriver i Stistrup og havde stævnet Jens Jørgensen i Risum for et synsvidne, han til Hjerm herreds ting 11/11 sidst forleden på hr Christen Nielsen, præst i Vejrum, hans vegne forhvervet har, indeholdende synsmænd at have synet på noget jord på Tinggårds mark, som Just Høgs tjener i Tinggård skulle have i brug til Tinggård, hvilket synsvidne skulle være Just Høg og hans søskendes ejendom anrørende, formenende samme synsvidne burde magtesløs at være. disligeste havde stævnet Svend Bertelsen, tjenende i Vejrum præstegård, for en dom, han lader sig af berømme 31/3 sidst forleden til fornævnte ting på hr Christens vegne skulle have forhvervet, anlangende hr Just Høgs tjenere i Tinggård skulle være fradømt noget jord på Tinggårds mark, og formener Just Høg ikke derfor skulle være lovligt stævnet: så og efterdi for fornævnte synsvidne findes lovligt varsel at være givet, ved vi ikke der imod at sige, efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og der ved endelig dom at ordeles, når det did bliver lovligt stævnet.

(100)

** var skikket Hans Madsen i Højrup og havde stævnet Peder Ravn i Børkop for en dele, han skal have ham over drevet til Brusk herreds ting 14/2 sidst forleden og givet ham til sag, for han ikke ville gøre hans bror Tomas Jensen Ravn skøde på hans fædrene ejendom i den gård i Højrup, som hans salig far iboede, og han er født og båret deri, og så sælge hans fædrene arvelod, som han var arveligt tilfaldet efter hans salig far, til en fremmed mand, som er ingen arving til samme gård eller født og båret på, så mødte Peder Ravn og berettede, at Tomas Ravn og Hans Madsen af dannemænd skulle være forligt, det Tomas Ravn skulle give Hans Madsen for hans ejendom 30 sletdaler, når han gjorde ham skøde: så og efterdi Hans Madsen, efter samme kontrakt og forligelse imellem ham og Tomas Ravn gjort er her til landstinget er ved magt dømt, er delt blevet, ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(103)

** var skikket mester Christen Friis, skolemester i Ribe, hans visse bud Claus Knudsen, borger sst, og havde stævnet Niels Lauritsen i Grimlund, for en dom han til Østerherreds ting 5/10 sidst forleden dømt har, anlangende en øde gårds eje i Hodde skov, som skulle have fulgt Ribe skole efter hendes lovlige skøde, som salig fru Ide Jensdatter til Vesterbæk, salig Tomas Pedersens efterleverske, med begge hendes sønners Peder Tomasen og Jens Tomasens vilje og samtykke, dateret 1519, hun fra sig og sine arvinger det hæderlige og gudelige lav og broderskab engelgilde i Ribe og de dannemænd og præster dem og deres efterkommere til evindelig ejendom derpå gjort, givet, skødt og afhændet: så og efterdi fornævnte herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen igen til herreds ting at komme, og fogden endeligt dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(105)

** var skikket velb Niels Skade hans visse bud Laurits Nielsen i Bindesbøl og havde hid kaldt sandemænd af Nørherred manddød at sværge over Staffen Albretsen, som tjente på Østergård, for Niels Envoldsen, som tjente Niels Skade, han desværre ihjelslog, og først for sandemændene fremlagde efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 1/4 dette år, som indeholder Anne Bangsdatter og Jacob Pedersen, begge tjenende i Østergård, at have vidnet, at den dag tre uger noget efter Mads Nielsen og Mikkel Lauritsen, tjenende ved Kærhus, og Staffen Albretsen var bortganget fra Østergård og øster på ad Vallund, da kom Jesper Ibsen til Østergård og sagde, der ligge en død karl på vejen og var stukket med en kniv, og da de samme dag kørte dertil, da var det Niels Envoldsen. Jens Christensen at have vidnet, at Mads Nielsen og Staffen Albretsen samme dag kom til deres og drak en kande øl, og da kom to karle ind og sagde, nu er den karl død, og så straks gik Staffen Albretsen ud af stuen: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Staffen Albretsen manddød over og fra hans fred for Niels Envoldsen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(107)

** var skikket velb Jørgen Friis til Favrskov og havde stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for han med to opsættelser i seks uger og en uendelig dom skulle have opsat og forhalet Jørgen Friis hans sag, som han havde med velb jomfru Edel Rytter i Trabjerg om vederlag at gøre for Kabbel, hendes afgangne bror Anders Rytter skulle have solgt Jørgen Friis, og der sjette ugers dag skal være kommet, skulle fornævnte herredsfoged at have uendelig dømt, menende ham dermed uret at have gjort: så og efterdi begge herredstings domme ikke er endelige, bør de at være som de udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(109)

** var skikket Hans Vistisen i Varde og Anders Frandsen ved Oddum kirke og havde stævnet Jep Nielsen i Rabæk og hans medbrødre kirkenævninger af Oddum sogn, for de til Nørherreds ting 11/3 skal have Anne Staffensdatter i Odderup en fuld trolddomssag oversvoret, formener deres ed og tov lovlig at være svoret og burde ved magt at blive. disligeste havde stævnet Anne Staffensdatter og hendes lovværge Knud Christensen i Odderup, om de havde noget derimod at svare. derimod havde Knud Christensen på hans hustrus vegne stævnet Christen Nielsen i Odderup, Clemend Nielsen i Gråhede med flere, for de 25/2 næst forleden til fornævnte ting på Anne Staffensdatter vidnet har, hvori de skulle tilmodet og forment hende til trolddom. så blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 25/2 sidst forleden, som indeholder Christen Nielsen i Odderup at have vidnet, at for nogle år siden blev han syg i hans hænder, arme og ben, at han ikke kunne komma af sin seng, og så havde han bud til Anne Staffensdatter i Odderup og hendes mor derom, at dersom de var skyldige deri, da skulle de råde bod derpå, så derefter bedredes det med ham. dernæst Christen Nielsens hustru Mae Christenskone at have vidnet, at siden derefter havde både deres mælk og øl været meget fordærvet for dem, og alt det holdt Anne Staffensdatter og hendes mor for, at de gjorde det med trolddom. Peder Frandsen i Odderup at have vidnet, at i tørvebjergningen næst forleden var år siden, han kom kørende med et læs tørv, da gik Anne Staffensdatter og søgte med hendes køer ved hans rugagerende, da sagde han til hende, du må ikke søge med dine køer her, og derover blev han vred med hende og hendes mand Knud Christensen, og straks derefter samme dag blev en af deres køer så syg, at de ikke kunne rejse den op, men om natten havde den rejst sig op og var vel til pas. Peder Frandsens hustru Johanne Pederskone at have vidnet, at i det samme de stod ved samme ko og kunne ikke få den op, da kom Anne Staffensdatter hendes datter til dem, da sagde Kirsten Vistis til samme pige, gak hjem til din mor og bed hende komme at hjælpe samme ko op med os, eller hun tager den djævels hånd af den, hun har lagt derpå, så løb samme pige hjem og skreg og sagde, at de ville brænde hendes mor, og natten derefter rejste koen sig: så og efterdi af bemeldte vidner forfares og bevises, Anne Staffensdatter i mange og adskillige måder at have lovet folk ondt, og det dem en del på deres fæmon og mælken en del på deres helbred og liv at være vederfaret, såvel som og Laurits Vistisen, Hans Vistisen og Anders Frandsen nu her for retten med pålagte hænder har vedkendes hende for deres vitterlige troldkvinde, det hun Anders Frandsen selv på sit helbred og de andre deres mor på hendes liv og i andre måder således ulykke med hendes trolddoms kunster at have tilført, og ingen vidnesbyrd Knud Christensen eller Anne Staffensdatter derimod fremlægger ikke så at være sket, som omvidnet er, men mere af stokkenævn, Knud Christensen selv forhvervet har, bevises hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt, da ved vi ikke imod samme vidner, klage og sigtelse at sige eller magtesløs dømme, og fornævnte nævninger, som boer i sognet hos Anne Staffensdatter, har hende kirkenævn oversvoret, ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at fælde.

(123)

24/4 1619.

** var skikket Oluf Pedersen, foged på Brandbjerg, hans visse bud Erik Olufsen i Munkholm med en opsættelse her af landstinget 27/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Madsen Roed i Kollerup, for han ham uadvaret skulle have ham baglæns med en langskaftet økse på hans hoved hugget ham et sår, så han skal være faldet omkuld, som han tredje juledag sidst forleden gik fra Kollerup kirke sin rette vej til Brandbjerg: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(124)

** var skikket Anne Knudsdatter, barnfødt i Højrup, hendes visse bud Niels Knudsen der sst og havde stævnet Tomas Gregersen, borger i Kolding, for en stævning han 7/4 på Kolding byting skulle have ladet læse og påskrive og ladet Anne Knudsdatter stævne til landsting, og i samme stævning skulle have ladet indføre, at hun skulle møde næste landsting efter 18/11 sidst forleden, formener samme stævning ulovlig at være, og skulle være næsten tre fjerding år fra den dag samme stævning blev læst: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(125)

8/5 1619.

** var skikket Christen Madsen Krog, tjenende i Lemvig, hans visse bud Christen Jensen i Bjerregård og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred om manddød at sværge over Gregers Jensen på Jellingsmark for Peder Madsen i Ravnsbæk, han desværre ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 12/4 sidst forleden, Jens Pedersen i Lovmandsgård at have vidnet, at på påske tirsdag næst forleden, da så han, at Peder Madsen Krog kom kørende sønden og da han kom til en korsvej, da holdt han med sin vogn tvært over den vej, som løb over den vej, han holdt i, i det samme kom Gregers Jensen kørende fra Lemvig og ville sin rette hjemvej frem på de steder, Peder Krog holdt tvært over vejen, og Peder Krog sprang af sin vogn med et spyd i sin hånd, og der Gregers kom så nær, at hans øg deres næse kunne røre ved Peder Krogs vogn, så søgte Peder Krog Gregers Jensen med spyddet, som han sad i hans vogn, så Gregers Jensen nødtes til at fly bag af hans vogn og greb en vognkæp og løb sønder fra sin vogn, og Peder fulgte efter ham og stak efter ham ned spyddet, i det vendte Gregers Jensen sig og greb en sten op og slog til Peder Krog og ramte ham i hans hoved: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Gregers Jensen manddød over og fra hans fred for Peder Madsen Krog, han ihjelslog.

(126)

** var skikket Niels Lauritsen i Hostrup og havde stævnet Peder Hansen i Skamstrup og hans medbrødre kirkenævninger i Øse sogn, for de 20/4 til Skast herreds ting har svoret Anne Nielskone i Hostrup en fuld trolddom over for hendes trolddoms gerninger, formener deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive. disligeste havde stævnet Anne Nielskone og hendes tre sønner Morten Nielsen i Øse, Bertel Nielsen og Christen Nielsen i nør Starup med hvis, de har hende herimod at forsvare. så fremlagde Niels Lauritsen efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 6/4 sidst forleden Hans Sørensen i Hostrup at have vidnet, at for 23 år forleden gik han en aftenstid ind til Anne Nielskone og talte med hende om hendes klædesalg, hvorover hun svarede ham og sagde, at hvem som talte om hendes klædesalg, de skulle få djævlen, og der han fornam, at hun blev vred derfor, så bad han hende, at hun skulle give ham det til, da ville hun det ikke, men derefter tog hun livet af hans barn ved navn Karen Hansdatter, som han beskyldte hende for, at hun gjorde det med hendes trolddoms kunster. dernæst Maren Sørens i Hostrup at have vidnet, at 14 år forleden lovede Anne Nielskone, for den årsag at hendes datter viste og hissede en hund efter hendes kalve, at hendes børn og kreatur skulle få en djævels færd, så hun derefter tog livet af hendes søn Peder Nielsen, som hun gjorde med hendes trolddoms kunster: så og efterdi af fornævnte vidner forfares og bevises, Anne Nielskone at have lovet folk ondt, og det dem på deres og deres børns helbred og liv at være vederfaret, og intet derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan, og Hans Sørensen og Maren Sørens nu i dag har lagt deres hænder på Anne Nielskones hoved og hende vedkendes for en vitterlig troldkvinde at være og været årsag til deres børns død, da ved vi ikke imod samme vidner og sigtelse at sige eller magtesløs dømme, og de, som i sognet hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved, har hende efter de vidner og kundskab, som nu er ved magt dømt, kirkenævn oversvoret, ved vi ingen årsag dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(131)

** var skikket velb fru Maren Skram til Tjele hendes visse bud Laurits Grim i Keldkær og havde stævnet Jens Sørensen i Ure med flere for et syn, de til Tørrild herreds ting 18/7 sidst forleden hjemlet har om en have, som skulle være indtaget ved Skadsbjerg, og ikke deres synsvidne at skulle medføre når eller på hvad sted, samme have skal være indtaget, hvad heller det skal være af byens fælles jord eller af hendes egen grund. så mødte Johan Brockenhuus og fremlagde efterskrevne synsvidne af Tørrild herreds ting 18/7 forgangen år: så og efterdi samme syn og vidne ikke medfører eller bemelder, fru Maren Skram med hendes lovværge derfor at være stævnet, da kunne vi ikke kende fornævnte syn i det punkt ej eller fornævnte vidne så noksom, at de bør nogen magt at have.

(133)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på hans bror velb Just Brockenhuus til Astrup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Grim i Keldkær for et syn, som han på hans husbonds vegne skulle have kaldt og siden derefter 4/7 til Tørrild herreds ting skulle have taget beskrevet for nogen fælles ejendom, som ham og hans bror endnu imellem uskiftet er, og ikke efter KM befaling til endelig ende er kommet, ikke heller Just Brockenhuus derfor skulle være stævnet, formener derfor samme syn og vidne ikke bør nogen magt at have, så mødte Laurits Grim og fremlagde samme efterskrevne synsvidne af Tørrild herreds ting 4/7 sidst forleden: så og efterdi nu gives tilkende samme ejendom, bemeldte syn om formelder, endnu at stande Johan Brockenhuus og hans bror Just Brockenhuus imellem uskiftet, og Just Brockenhuus ikke for samme syn har fanget noget varsel, da kunne vi ikke kende samme syn så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(135)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og hans mor og bror velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård og Just Brockenhuus til Astrups vegne og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for nogen skudsmål han til Tørrild herreds ting skal have anseet og frafundet dem hvis endelig dom, som deres fuldmægtig var begærende over velb Truid Bryske til Langesø: så og efterdi Christen Andersens dom, nu hid stævnet er, ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden da endeligt derom at dømme og adskille, som det sig bør, men hvad Christen Andersens forseelse kunne findes, det har Johan Brockenhuus for vores forbøns skyld afstået.

(136)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Niels Jensen i Høgsholt og havde stævnet Mikkel Nielsen i Hover med flere for et vidne, de til Tørrild herreds ting 2/3 sidst forleden vidnet har om en toft i Hover, som skulle ligge til hans gård der sst, at der skulle være indtaget langs med gaden tre alen, endog samme deres vidne ikke skulle medføre, hvis jord det var af, ej heller hvem det skulle have gjort: da efterdi Johan Brockenhuus påskyder sig samme vidne ikke fra skriveren at have bekommet, han ikke heller med slig bog er til stede mødt, blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(138)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl hans visse bud Christen Kjær, ridefoged til Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb Mads Nielsen i Nærild, og berettede, at han havde ladet ham stævne til Nørherreds ting for nogen gæld, og derfor at være tildømt enten hans hånd at fuldgøre eller lide æskning, og fjerde dags æskning skulle være ham overgået og ikke endnu har rettet for sig, og formente Christen Kjær på Laurits Nielsens vegne at han i lige måde bør at have æskning over ham her til landstinget beskrevet, og fremlagde Christen Kjær efterskrevne brev, dateret 14/9 1592, hvori Mads Nielsen efter regnskab kender sig skyldig at være Lad Nielsen i Bindesbøl 30 daler i rede pending at betale ham til på sankt mortensdag først kommende. derimod blev fremlagt Mads Nielsen i Østergård hans efterskrevne beretning på hvis, han beskylder Laurits Nielsen for: da efterdi af Mads Nielsens kvittants forfares, det Laurits Nielsen 1612 har betalt Mads Nielsen 200 daler, han havde hans, hans mors og søskendes brev på, og alting klart imellem dem uden 40 daler, Mads Nielsen er ham skyldig, og ingen kvittants derfor fremlægges, da blev Christen Kjær undt æskning, og så æskede han her til landstinget i lige måde af Mads Nielsen som til herredsting æsket er.
 
(142)

** var skikket Bertel Struck, rådmand i Ribe, hans visse bud Claus Knudsen sst og havde stævnet Karl Hansen i Darum, herredsfoged i Gørding herred, for en forpligt eller genmæle, som Søren Mortensen og Svend Jepsen i Gredsted efter tingbogens lydelse dem til forpligtet havde at skulle stande Bertel Struck for fjerde ting næste mandag og tingdag, efter Bertel Struck kom hjem til Ribe, og efter han kom hjem til Ribe, skulle han til fornævnte ting 28/6 1613 have begæret dele over Søren Mortensen og Svend Jepsen for hvis, de ham skyldig var, efter deres vedtagne genmæle og forpligt, og ikke skulle have måttet fange ret over Søren Mortensen, og formente Claus Knudsen på Bertel Strucks vegne, at Karl Hansen skulle have gjort ham uret og burde derfor stande ham til rette: så og efterdi af fornævnte tingbog, nu er i rette lagt, forfares og bevises, Søren Mortensen og Svend Jepsen 31/5 1613 at have taget ved genmæle at stande Bertel Struck for fjerde ting næste mandag og tingdag, efter han hjemkom til Ribe, samme tingbog og indeholder, Bertel Struck 21/6 derefter at have været til ting og da ladet Svend Jepsen efter samme genmæle fordele, og ikke bevises ham da nogen høring over Søren Mortensen at have været begærende, men først ottende dagen, efter samme genmæle var forfaldet, der med sin beretning at være mødt, så fogden fordi ikke da efter samme genmæle kunne stede ham delt, kunne vi ikke kende Karl Hansen nogen uret deri at have gjort. disligeste efterdi samme delsbrev over Svend Jepsen ikke fremlægges, at deraf kunne forfares, den i datum at være forandret anderledes, end den i tingbogen findes indskrevet, Claus Knudsen ikke heller bemeldte Karl Hansen og Niels Mulvad for nogen urigtighed, derhos beganget, ville beskylde, kunne vi ikke kende deres ulempe deri at være, men efterdi bemeldte dom og vidne, Søren Mortensen med stævnet er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremlægges.

(144)

** var skikket Johan Murau, kaptajn i Ødsted, hans visse bud Mads Bertelsen med en opsættelse her af landstinget, lydende ham da at have stævnet Lauge Madsen, ridefoged til Koldinghus, for et vidne han på velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, lensmand på Koldinghus, hans vegne forhvervet har til Elbo herreds ting 11/8 sidst forleden, anlangende en stolestand i Bredstrup kirke, som Maren Knuds i Stallerup skulle sig tilholde for sit og skulle høre til den gård i Stallerup, som hun iboer, endog Johan Murau formener sig at ville bevise, at Maren Knuds skulle have haft samme stolestand i lån og minde af salig Lucie Over, som da boede i Ødsted, og skulle med rette høre til Ødsted, som han iboer. så mødte Lauge Madsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Elbo herreds ting 11/8 sidst forleden, Jens Ravn i Bredstrup med flere, som mindes op til 25 år, vidnede om samme stolestade: så og efterdi der tvistes om fornævnte stolestand, og det tilhører herredsprovsten med sognepræsten og syv bedste sognemænd efter ordinantsen stolestand at udvise, indsætter vi samme sag til dem at komme og enhver sin bekvemme stolestand i fornævnte kirke at udvise.

(146)

** var skikket Jens Sørensen i Mejsling hans visse bud Christen Andersen i Jelling og havde stævnet Tove Sørens i Mejsling og Mette Lauritsdatter sst for et vidne, de til Jerlev herreds ting 28/4 sidst forleden vidnet har om en bordag, som skete i Jens Sørensens hus på anden påskedag om natten sidst forleden: så og efterdi fornævnte to synsvidner ikke er uden én persons kundskab, som regnes for intet vidne, finder vi det magtesløs at være, og efterdi med delsbrev bevises Mette Lauritsdatter at have været delt og lovforvunden, da hun samme vidne vidnet har, tilmed og stiller sit vidne i tvivl, kunne vi ikke kende det så noksom at det bør nogen magt at have.

(147)

** var skikket Knud Nielsen i Jelling og havde stævnet Søren Madsen sst for en dele, han forgangen år 12/10 til Jelling birketing over ham forhvervet har på sine egne og granders vegne anlangende nogen små kær i Jelling skov, som han skulle have slået og afført, og formente at han ikke skulle have haft hans granders fuldmagt til samme dele over ham at have delt: så og efterdi ikke med syns vidnesbyrd eller i nogen måde bevises, Knud Nielsen samme græs af fornævnte kær at have slået eller afført, men han det højligt benægter, og han dog derfor er delt blevet, da finder vi ham af den dele kvit at være.

(149)

** var skikket velb Niels Mogensen, wohnhaftig i Holstebro, og havde stævnet Eskild Pedersen, foged på Tiim, med flere for et vidne de 5/12 1616 til Tiim birketing vidnet har anlangende nogen gæld, som de hans hustru ville påvidne efter hendes forrige husbond salig Peder Munk, som boede i Staby kærgård, hvilket ikke med noget nøjagtigt brev skulle bevises, hvilken gæld Niels Mogensens hustru fru Karen Munk ved hendes højeste ed benægter: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til næste tingdag efter sankt mauritii dag.

** var skikket Niels Madsen Mulvad og havde stævnet Bertel Struck, rådmand i Ribe, for han 5/4 sidst forleden med landstings stævning skulle have stævnet ham med tre års tingbøger af Gørding herreds ting år 1609, 1610 og 1613, og Niels Mulvad da fornævnte tingbøger ved sin fuldmægtig at skulle have fremsendt, og Bertel Struck der til landstinget Niels Mulvad for noget urigtigt i samme tingbøger ikke at skulle have beskyldt eller saggivet, menende Bertel Struck dermed uret at have gjort, ham ubenødigt så lang rejse 40 mil frem og tilbage at stævne ham, dog ikke skulle give sag: da efterdi denne sag ikke til Bertel Strucks værneting er ordelt, finder vi den did at komme og der gå om hvis ret er.

(150)

** var skikket Christen Hansen på sine egne og på Mads Hansen, Hans Hansen, Niels Hansen og Anne Hansdatter, salig Hans Bertelsens børn i Eltang, deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Iver Bertelsen i Vanderup for et afkald, han af deres bror Bertel Hansen forhvervet har i deres og hans umyndige år, formener deres bror Bertel Hansen ikke skulle have været myndig at gøre afkald, og mente samme afkald ikke så nøjagtigt at være, at det burde magtesløs at være. så blev fremlagt samme afkald af Brusk herreds ting 19/11 1614, som indeholder Bertel Hansen i Eltang på sine egne og søskendes vegne, som han var ret værge for, gjorde Iver Bertelsen og hans hustru Karen Ivers og begge deres sande arvinger afkald for hvis, Bertel Hansen og hans søskende kunne arve og tilkomme efter deres salig far Hans Bertelsen og efter deres mor Maren Hanskone, som døde i Eltang. dernæst blev fremlagt efterskrevne vidne af fornævnte herreds ting 1/5 dette år, Niels Buck i Eltang med flere at have vidnet, at 14 dage før sankt olufs dag nu sidst forleden da var Bertel Hansen 22 år gammel: så og efterdi af samme vidne, Christen Hansen nu i rette lagt har, forfares og bevises Bertel Hansen at have været over 18 år gammel og i så måde kommet til lovalder, da han samme afkald på sine og søskendes vegne lovligt til tinge gjort har, og intet derimod fremlægges, ved vi ikke imod samme afkald at sige eller magtesløs dømme.

(152)

** var skikket Jens Pedersen i Tistrup hans visse bud Peder Nielsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget 24/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Mourids Christensen, født i Tistrup, for sår og skade han uden årsag, skyld og brøde skal have gjort Jens Pedersen bag på, menende ham samme gerning uærligt at have gjort og burde derfor æreløs at være, og fremlagde Peder Nielsen efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 14/9 forgangen år, som indeholder Bertel Pedersen i Tistrup med flere at have vidnet, at de nærværende hos var i Tistrup og så, at Mourids Christensen med flere slog og huggede på Jens Pedersen og slog ham omkuld, og Mourids Christensen brød Jens Pedersens værge i stykker under hans fødder: så og eftersom Mourids Christensen findes tilforn tre gange til landstinget at være stævnet, og han ikke er mødt nogen modstand herimod at gøre, og uendelige landstings domme derfor er udgået, og Mourids Christensen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Jens Pedersen har været forårsaget atter på ny for endelig dom at lade stævne, og eftersom ingen er mødt men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi Mourids Christensen samme sin gerning uærligt at have gjort og bør derfor æreløs at være.

(154)

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, og havde stævnet efterskrevne menige bønder og kronens tjenere, som holder soldater i Jerlev herred, for en dom de med deres andre medbrødre 19/2 1617 til Jerlev herreds ting forhvervet har anlangende om de bropending, som Mads Andersen i Ødsted, fordum delefoged, har til menige bønder og kronens tjenere i Jerlev herred sit fjerde ting til for at udlægge til den brolægger, som lagde de 32 roder stenbro på Højen hede og igennem deres skov, som er på den rette adelvej fra Kolding og til Vejle, efter deres kære lensmand Casper Markdanners befaling. så skulle fornævnte mænd være mødt og bød dem i rette imod Mads Andersens tiltale, og mente de burde kvit at være for alle kongelige tynger al den stund, de holdt soldater, og da skulle Mads Andersen have ment, at det ikke var kongelig tynge men menigmand til gavn og gode, dem selv såvel som andre: på begæring blev samme sag opsat til i dag 6 uger.

(155)

** var skikket Oluf Pedersen, foged på Brandbjerg, hans visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Madsen Roed i Kollerup, for han ham uadvaret skulle have ham baglæns med en langskaftet økse på hans hoved hugget ham et sår, så han skal være faldet omkuld, som han tredje juledag sidst forleden gik fra Kollerup kirke sin rette vej til Brandbjerg. disligeste havde stævnet Peder Juel i Kirkeby med flere for efterskrevne vidne, de til Tørrild herreds ting 9/1 sidst forleden på Niels Roed vidnet har: da efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke er mødt i egen person, da fandt vi dem hver for deres hjemsiddelse til deres tre marks fald, og deres vidne ingen magt at have, men om hovedsagen, Oluf Pedersen nu hid stævnet har, bevilgede de det på begge sider til i dag seks uger ladet opstå.

(157)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Niels Jensen i Høgsholt og havde stævnet Mikkel Terkildsen i Ure med flere synsmænd for efterskrevne syn, de har hjemlet til Tørrild herreds ting 18/7 sidst forleden om noget jord, som skulle være indtaget i Hover til nogen tofter liggende til hans gård der sst, og ikke de skulle have forklaret i samme deres afsigelse, hvem samme jord skulle have indtaget, eller om der skulle være af fælles forte eller ikke, formente samme vidne ikke så noksom at være, at det bør ved magt blive men magtesløs at være: så mødte Johan Brockenhuus og afstod samme vidne, og efter sådan lejlighed bør den ingen magt at have.

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl og havde stævnet Oluf Skriver i Ildved, den tid i dommersted til Nørvang herreds ting, for to vidner, som han til fornævnte ting 23/2 sidst forleden udstedt har imod lovligt skudsmål, som for ham skulle have været, uanseet at to personer Morten Mikkelsen i Østergård og Knud Knudsen i Tinnet skulle have været der til stede, førend ting blev sat, og tilbød dem samme skudsmål at ville gøre med oprakt finger og ed det aller første, de otte mænd var skrevet til stok: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(158)

** var skikket Jens Nielsen Smed i Kisum og havde stævnet Morten Christensen Skrædder i Estvad for en dele, han til Ginding herreds ting 22/4 sidst forleden over Jens Nielsen Smeds hustru Ellen Poulsdatter forhvervet har anlangende nogen ord, hun skulle have haft, som han formener ikke skulle med noget tingsvidne er at bevise, formente samme dele burde magtesløs at være: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(159)

** var skikket Tomas Jensen i Gedbjerg hans visse bud Hans Vistisen og havde stævnet Mikkel Christensen i Hostrup hans arvinger for en udlæggelse, han efter en misdæder Sidsel Christensdatter hendes mund skulle have forhvervet ved tingsvidne til Skast herreds ting 5/8 1617, at hun i adskillige måder skulle have udlagt hans hustru Anne Tomaskone for trolddom, hun skulle have bedrevet. sammeledes havde stævnet Peder Andersen, borger i Varde, for en udlæggelse efter en misdæder Karen Christens hendes mund, han skulle have forhvervet til Varde byting 28/4 1617, med hvilke udlæggelser hans hustru på hendes ære, rygte og gode navn skulle være beklikket, og recessen formelder, intet udedisk menneske og misdæder skal stå til troende, formener efter slig lejlighed samme udlæggelser burde magtesløs at være: så og efterdi Mikkel Christensen og Peder Andersen ikke er mødt nogen modstand herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, i hvilke samme udlæggelser er fundet magtesløs at være, og Mikkel Christensen og Peder Andersen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme udlæggelser magtesløs at blive og ikke komme hans hustru på hendes ære, rygte og gode navn til hinder eller skade.

(160)

22/5 1619.

** var skikket velb Bendix Norby til Urup hans visse bud og tjener Mikkel Lauritsen i Knudgård og havde stævnet Anne Bangsdatter, tjenende i Østergård, Jacob Pedersen sst og Christen Pedersen i Vostrup for et vidne, de til Nørherreds ting vidnet har, at Anne Bangsdatter i Vallund i huset den dag tre uger skulle have seet Mikkel Lauritsens forkstage og hans hat var blodig, og ikke hun skal have vidnet hvis hus, det skulle have været i, og Mikkel Lauritsen hårdeligt benægter, at han ikke har haft de ord med hende, og ikke hans hat eller forkstage skulle have været blodig: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(161)

5/6 1619.

** var skikket velb Bendix Norby til Urup, hans visse bud Mikkel Lauritsen i Knudgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Anne Bangsdatter, tjenende på Østergård, Jacob Pedersen sst og Christen Pedersen i Vostrup for et vidne, de til Nørherreds ting vidnet har, at Anne Bangsdatter i Vallund i huset den dag tre uger skulle have seet Mikkel Lauritsens forkstage var blodig, og ikke hun skulle have vidnet hvis hus, det skulle have været i Vallund: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(162)

** var skikket Mikkel Lauritsen i Knudgård og havde stævnet Jens Christensen i Kyvling, Søren Matiasen i Vesterby i sønder Bork og deres medbrødre tovsmænd, for de til Nørherreds ting 59/4 sidst forleden skal have svoret Mikkel Lauritsen en fuld åråds sag over for åråd på salig Niels Envoldsen, som tjente i Nærild, og ikke skulle være bevist, at Mikkel Lauritsen skulle have gjort Niels Envoldsen noget ondt eller åråd på ham, og ikke han skulle have været nogen årsag til hans død: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(163)

19/6 1619.

(164)

** var skikket Laurits Ibsen i Tarm bisgård hans visse bud Mads Madsen sst med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, foged til Nørherreds ting, for en dom han 7/1 sidst forleden til fornævnte herredsting dømt har, hvori han skulle have tilfundet Laurits Ibsen at lide dele, for han i en stævning på Varde byting skulle have berettet, at han formente Niels Tomasen at have oppebåret en summa pending af ham og Peder Iversens arvinger ulovligt imod velb Peder Iversen til Fritsø hans vilje og forlov, hvilket bud han formener ikke fuldkommen sigtelse at være efter recessen, så han derfor burde med rette at have tildømt ham at deles og lovsøges på hans ære, lempe og mandermål. så mødte Hans Vistisen i Varde på Otte Rasmussen, Maren, salig Niels Tomasens efterleverske, og Niels Andersen Hedbo, borgere der sst, deres vegne og fremlagde efterskrevne dom af Nørherreds ting 7/1 dette år angående en dom her af tinget 17/3 1608, hvori Laurits Ibsen var tildømt sin anpart af bemeldte pending, hans salig bror Peder Ibsen var Peder Iversen pligtig, til Niels Tomasen på Peder Iversens vegne at betale: så og efterdi det befindes sagen om fornævnte pending til hjemting at have hængt i trætte, og Laurits Ibsen der aleneste i hans stævning, hvorefter han ville hænde dom, har forment, at Niels Tomasen skulle have oppebåret en summa pending af ham og Peder Ibsens arvinger ulovligt imod Peder Iversens vilje og forlov, og ikke bevises det han ham til fuldt mål derfor skulle have sigtet eller beskyldt, og fogden dog har tildømt Laurits Ibsen for samme sin mening at ---- til stede, så han derefter er delt blevet, da kunne vi kende samme dom og dele så noksom, at de bør at komme Laurits Ibsen til nogen forhindring.

(166)

** var skikket hr Christen Pedersen, præst i Oddum, hans visse bud Christen Pedersen og havde stævnet Laurits Lauritsen i Tøstrup, Niels Tygesen i Skodsbøl og deres medbrødre kirkenævninger af Oddum sogn, for de 10/6 sidst forleden til Nørherreds ting har Johanne Hvidsdatter, som rømte fra Oddum kirke, en fuld trolddoms sag har svoret, formente samme deres ed og tov ret at være, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 27/5 sidst forleden, Anders Frandsen ved Oddum kirke med flere at have vidnet, at imedens og al den stund Johanne Hvidsdatter var i huset med Anne Staffensdatter, der hun blev pint, da ville hun intet bekende, og da Johanne Hvidsdatter var udkommet af huset fra hende, så bekendte hun og gjorde sin bekendelse og sagde, at hun kunne intet bekende, imens Johanne Hvidsdatter var i huset hos hende. Peder Nielsen og hans hustru Sidsel Peders i Koklund at have vidnet, at Johanne Hvidsdatter var kommet til deres og begærede mælk af hende, og så gav hun hende et kar mælk og smør og brød, og om anden dagen derefter da blev deres mælk ganske slet fordærvet for dem, og synderligt mælk, som hun havde sat i det kar, som Johanne Hvidsdatter fik det mælk af. Christen Nielsen Skjern i sønder Bork at have vidnet, at så tit, som Christen Hvid og Maren Christens og Johanne Hvidsdatter fik af deres mælk, da gjorde de dem skade på deres mælken. i lige måde at have vidnet, at Christen Hvid begærede at Christen Nielsens søn måtte vogte hans ko med deres, dertil svarede Christen Nielsens kone, ja gerne, da skal i fly os vor mælken igen, eders datter Johanne Hvidsdatter tog fra os med sin trolddom, da førte han andet i snak og sagde, eja de siger de fik så meget fisk i går, da sagde Christen Nielsens datter Anne til Christen Hvid, det er lige som jeg siger, det fanger vi ikke vores mælken af, dertil svarede Christen Hvid, eja hvad, det er en dejlig vejr i dag. Anne Christensdatter i Oddum præstegård at have vidnet, at for to år siden, da har Johanne Hvidsdatter deres ko gået løs på hendes far hr Christens rug, og han befalede hende at jage samme ko af deres korn, og så jog hun den deraf. samme dag kom Johanne Hvidsdatter og spurgte hende, hvem der havde befalet hende at jage deres ko af marken, da sagde hun, det har min far gjort, da sagde Johanne Hvidsdatter, de skal få skam og en ond forbandet og djævels færd. Anne Christenskone at have vidnet som hendes datter Johanne Christensdatter vidnet har: så og efterdi af vidnesbyrd bevises Johanne Hvidsdatter at have lovet folk ondt, og dem en part på deres kvæg mælken og en part på deres helbred at være vederfaret, og Johanne Hvidsdatter for samme gerninger at være dømt og siden to gange fængsel udbrudt og undveget og i så måder gerningen vedgået, disligeste efterdi Maren hr Christens, Hans Vistisen og Laurits Vistisen nu i dag med deres pålagte hænder har hende sigtet for en åbenbarlig troldkvinde, og hun skulle være skyldig i hr Christens sygdom såvel som i Hans Vistisen og Laurits Vistisens mors død, hvilket og med fornævnte misdæder Anne Staffensdatters bekendelse bekræftes, og intet hun derimod fremlægger sig ærligt og kristeligt at have skikket, og nævninger fordi har været opkrævet og har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller magtesløs dømme.

(178)

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, og var begærende ham at otte mænd måtte opnævnes efter Johanne Hvidsdatters ord og mundheld at måtte vidne. da blev opnævnt efterskrevne, som vidnede, at Johanne Hvidsdatter her for retten, førend hende nogen dom overgik, bekendte og tilstod, at det første hun bortrømte fra Oddum kirke, da var Laurits Nielsen i Bindesbøl årsag deri og befalede hende at drage ned til hans gård den dag, Anne Staffensdatter blev brændt og ikke blive til stede, eller hun forrådte både sig og ham, og der hun blev adspurgt, af hvad årsag hun skulle forråde ham, sagde hun, at det var fordi 12 tavler bly, som han tog fra Oddum kirke og lod kaste i groben i degnehaven, hvilket Johanne Hvidsdatters husbond Christen Grøn ved ed bekendte med samme bly at være omgået, som hans hustru har bekendt, hvilken deres bekendelse Laurits Nielsen højligt benægtede.

(179)

** var skikket Sibast Clemendsen i Tyregod by, i Peder Pedersen i Ejstrup hans nærværelse, og havde hid stævnet Anders Christensen i Hedegård og hans medbrødre nævninger for en ed og tov, de 16/6 sidst forleden til Hastrup birketing svoret har over Kirsten Bertelsdatter i Ejstrup for trolddom, hun skal have brugt, hvilken deres ed og tov, Sibast Clemendsen formener ret at være og i rette lagde efterskrevne tingsvidne af Hastrup birketing 13/5 sidst forleden, som bemelder Peder Pedersen i Ejstrup gav last og klage på Kirsten Bertelsdatter i Ejstrup, at det hændte for en tid lang siden, det Peder Pedersen gennede Christen Mortensen ko i Ejstrup af hans far Peder Lauritsens eng i Ejstrup og slog til samme ko med en sten, og hun lammede deraf, og så kom Christen Mortensen i Ejstrup og hans hustru Kirsten Bertelsdatter samme tid gående, og da råbte Kirsten Bertelsdatter og bandede ham og lovede ham ondt, og han skulle få en ond ufærd for deres ko, han havde slået. derefter blev han så skrøbelig, at han næppe kunne gå fra hans hus og til kirke, og han blev så skrøbelig og vanfør på sit arme legeme og lemmer, at han ikke kunne være på færde, siden Kirsten Bertelsdatter lovede ham ondt, dog har han ikke klaget på hende tilforn formedelst den årsag, at han havde ment, at det skulle blive bedre med ham, men hans sygdom og skrøbelighed har dog stedse forværret sig og er blevet værre med ham: så og efterdi af bemeldte vidner, nu i rette lagt er, bevises Kirsten Bertelsdatter at have lovet Peder Pedersen ondt, hvilket ham på hans helbred er vederfaret, det og i lige måde med fornævnte misdæder Maren Jensdatter Møes bekendelse stemmer overens, og intet vidne derimod fremlægges, det hun sig ærligt og kristeligt skulle have skikket men et ondt rygte for trolddom at have påhængt, Peder Pedersen nu her i dag for retten med pålagte hænder og højeste ed hende har sigtet for en vitterlig troldkvinde, og bemeldte nævninger har været opkrævet Kirsten Bertelsdatter for trolddom enten at skære eller skylde, og de, som boer i sogn og bedst hendes lejlighed ved, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod fornævnte nævningsed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(184)

** var skikket velb Mogens Kås til Frøstrup og havde stævnet Nis Nielsen og Hans Nielsen i Kvong for et vidne, de til Vesterherreds ting 7/11 sidst forleden vidnet har, formeldende iblandt andet at deres salig far Niels Nielsen af Debel skulle have betalt Peder Jensen i Allerslev de to daler, han var ham pligtig. dernæst havde stævnet Kirsten Nisdatter i Kvong, salig Niels Hansen af Debel hans efterleverske, fornævnte Nis Nielsen og Hans Nielsen deres mor for et vidne, hun og i samme sag, hende selv anrørende, 20/5 sidst forleden vidnet har, indeholdende at hendes salig husbond og hun var Peder Jensen i Allerslev ingen anden gæld skyldig end hvis, de havde betalt. sammeledes havde stævnet Niels Pedersen i Nærild, Kirsten Niskone hendes bror, for han for sin søster og søsterbørn til behjælpning vidnet har, at han så salig Niels Nielsen af Debel betalte Peder Jensen to daler: ---- afstod de på begge sider alle hvis vidner, domme og breve i samme sag taget og forvredet er og ingen til hinder eller skade at komme.

(185)

** var skikket Otte Brahe Pedersen til Krogholm, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Søren Iversen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham at have stævnet efterskrevne menige bønder og kronens tjenere, som holder soldater, i Jerlev herred, for en dom de med deres andre medbrødre 19/2 1617 til Jerlev herreds ting forhvervet har anlangende om de bropending, som Mads Andersen i Ødsted, fordum delefoged, har til menige bønder og kronens tjenere i Jerlev herred sit fjerde ting til for at udlægge til den brolægger, som lagde de 32 roder stenbro på Højen hede og igennem deres skov, som er på den rette adelvej fra Kolding og til Vejle, efter deres kære lensmand Casper Markdanners befaling. så skulle fornævnte mænd være mødt og bød dem i rette imod Mads Andersens tiltale og mente, de burde kvit at være for alle kongelige tynger al den stund, de holdt soldater, og da skulle Mads Andersen have ment, at det ikke var kongelig tynge men menigmand til gavn og gode, dem selv såvel som andre: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden endeligt i samme sag at dømme og adskille.

(187)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl og havde stævnet Anders Nielsen af sønder Bork med flere, for de til Nørherreds ting skal have oversvoret Maren Christens trolddoms sag for trolddoms gerninger, hun skal have bedrevet, hvilken deres ed og tov Laurits Nielsen formener lovlig og ret at være: da efterdi Jens Hansen ----, som Maren Christens for trolddom beskyldt har, ikke personligt er mødt samme deres sigtelse at være gestendig, opsatte vi samme sag til i dag måned.

** var skikket Oluf Pedersen, foged på Brandbjerg, hans visse bud Anders Jensen i Binderup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da have stævnet Niels Madsen Roed i Kollerup, for han ham uadvaret skulle have ham baglæns med en langskaftet økse på hans hoved hugget ham et sår, så han skal være faldet omkuld, som han tredje juledag sidst forleden gik fra Kollerup kirke sin rette vej til Brandbjerg: så og efterdi Peder Sørensen og hans medbrødre udtrykkeligt har vidnet, dem at have seet Niels Roed ganget bag efter Oluf Pedersen og ham uadvaret uden skyld og brøde først hugget ham om kuld og siden atter ham anden gang på hugget, siden han lå på jorden, og efterdi med tingsvidne gøres bevisligt, Niels Roed at have bekendt sig at have gjort Oluf Pedersen bemeldte sår, vidnesbyrd har om vidnet, da ved vi ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, i lige måde efterdi bevises Niels Roed at være kommet bag efter Oluf Pedersen og hugget ham samme sår, da kunne vi ikke kende Niels Roed samme gerning ærligt at have begået men derfor bør æreløs at være.

(194)

** var skikket velb Christen Høg til Todbøl med en opsættelse her af tinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Oluf Eskesen i Ildved, den tid i dommersted til Nørvang herreds ting, for to vidner, som han til fornævnte ting 23/2 sidst forleden udstedt har imod lovligt skudsmål, som for ham skulle have været, uanseet at to personer skulle have været til stede den dag, førend tinget blev sat, og tilbød dem samme skudsmål at ville gøre, dog måtte de ikke tilstedes lyd, førend Christen Madsen havde taget hvis vidner, han ville have, før de måtte få samme skudsmål læst eller påskrevet: så og efterdi Oluf Eskesen med tingsvidne, som straks samme dag af de otte mænd tinghørere for ting og dom vidnet er, beviser, at fornævnte to skudsmålsmænd ikke fremkom til tinget Iver Jørgensens forfald at gøre, førend bemeldte vidner var vidnet og i tingbogen indtegnet, da kunne vi ikke kende Oluf Eskesens ulempe, idet han samme vidner udstedt har, deri at være, og efterdi fornævnte vidnesbyrd i bemeldte to vidner dette år 23/2 først har vidnet om hvis forgangen år 28/7 skulle være tildraget, og ikke af de otte mænd, som samme dag var tinghørere, vidnet er, finder vi samme vidner ingen magt at have.

(197)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde hid i rette stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han til Ulfborg herreds ting 1/5 sidst forleden imellem velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans fuldmægtig Eskild Pedersen, foged på Tiim, på den ene og Jørgen Nielsen i Julsgård på den anden side om et stykke bondeeng, liggende i Sønderenge i Staby sogn, dømt har, hvori herredsfogden Knud Gyldenstjerne samme eng for ejendom har tildømt at efterfølge, uanseet at fornævnte stykke bondeeng 1541 af Peder Jespersen til Peder Nielsen i Nistrup skulle være solgt og skødet ham og hans søn Niels Pedersen: så og efterdi befindes KM lensmand at have bonden om samme engtvister i forlening, og ikke han for fornævnte dom at være stævnet, da finder vi denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme og der ved endelig dom ordeles, som det sig bør.

(199)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Morten Nielsen i Alslev og havde stævnet Iver Sørensen i Hover med flere for et vidne, de til Tørrild herreds ting 10/4 med Niels Mosgård vidnet har anlangende et hus, Frederik Munk skulle have ladet sætte på Hover gade noget på byens fælles jord, og samme hus at skulle opstemme vandet på Niels Smeds gård, når vandløb er, endog samme deres vidne ikke at skulle medføre, hvor meget samme hus skulle stå på byens fælles jord: så og efterdi Frederik Munk i hans skriftlige forsæt, for herredsfogden er i rette lagt, selv har tilbudt samme hus at ville lade nedtage, hvilket og derefter skal være med gerningen fuldkommet, så samme vidne dermed bestyrkes, huset at have været opsat, som om vidnet er, da ved vi ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(200)

** var skikket Christen Christensen i Forsum med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jep Nielsen i Knude i Skjern sogn for en dom, han 15/4 sidst forleden til Nørherreds ting over ham forhvervet har, anlangende Christen Christensen deri er tildømt sin anpart af 34 daler af Kirsten Madsdatters pending at betale efter en kvittants, Jep Nielsen samme dag i rette skulle have fremlagt, som han siger sig af salig Iver Jørgensen at skulle have bekommet, som indeholder Jep Nielsen samme pending til Iver Jørgensen at skulle have betalt, hvilken kvittants Christen Christensen formener ikke så noksom at være, at han bør nogen af Kirsten Madsdatters pending efter Iver Jørgensens død til Jep Nielsen at betale, af den årsag Christen Christensen formener, Jep Nielsen ikke skulle have bekommet samme kvittants af Iver Jørgensen med hans vilje, som er med Iver Jørgensens testamente at bevise: så efterdi Christen Christensen og Knud Nielsen nu her for retten har sigtet og vide samme kvittants, Jep Nielsen i rette lagt har, for falsk og urigtig, efterdi den skal findes makuleret med andet blæk forandret og imod testamentet udgivet, på hvilken kvittants fornævnte herredstings dom er funderet ---- at forhindre Jep Nielsen ---- imod samme sigtelse at give, og efterdi samme testamente sig på ---- ved vi ikke på samme testamente i det punkt at dømme, førend han sig lovligt har erklæret, men efterdi Rasmus Hansen ikke er mødt sin afstandelse at fordedige hvad fuldmagt, han dertil havde haft, bør den ikke at komme Iver Jørgensens arvinger til forhindring, indtil hvem der har i at sige stævner på ny kommer her og vil være i rette.

(208)

** var skikket Troels Olufsen i Kongensholm og havde stævnet Dorte Peders i Skovsende og Bodil Christens i Boel for deres sandhed at vidne, om de ikke hos var i Boel hos Anne Jensdatter i hendes barnefødsel, og om de ikke da hørte, at hun udlagde en anden end Troels Olufsen: da efterdi ikke befindes fornævnte vidnesfolk deres sanden til deres værneting at have vidnet, finder vi dem did at komme under deres faldsmål.

** var skikket velb Mads Nielsen til Østergård hans visse bud Jens Nielsen Lindbjerg i Vallund og havde stævnet Laurits Lauritsen i Tøstrup med flere for et vidne, de til Nørherreds ting 1/4 sidst forleden vidnet har, og medfører samme deres vidne, at Mads Nielsen og Staffen Albretsen skal have kommet ind til Jens Christensen i Tøstrup, hvilket han ved sin sjæls salighed benægter, at han ikke samme tid fulgtes til Jens Christensen med Staffen Albretsen eller fulgtes med ham til Tøstrup: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(209)

** var skikket Jens Iversen i Hoven og Jes Iversen i Bandsbøl deres visse bud Jep Jessen i Tarm og havde stævnet Frands Pedersen sst for en uendelig landstings dom, han nogen tid siden her til landsting forhvervet har, anlangende at han skulle have fanget en herredstings dom og to kvittantser magtesløs, den ene som salig mester Anders Vejle til Jens Iversen og Jes Iversen på indfæstning af Egvad kirkes korntiende for 22 år siden at skulle have annammet og oppebåret. den anden anlangende Peder Frandsen i Tarm udgivet har, at han på kirkens vegne kirkens korn af Jes Iversen skulle have oppebåret efter kvittantses indhold, hvilken dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet og ikke være endelig: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

3/7 1619.

** var skikket Søren Hansen i Hygum og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred om manddød at sværge over Jep Mikkelsen i Gunderup for Niels Mortensen sst, han desværre ihjelslog, og fremlagde Søren Hansen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 8/6 sidst forleden, som bemelder Niels Jørgensen med flere af Gunderup at have vidnet, at de på pinsedag sidst forleden var forsamlet til deres grandevide, og da sad de med deres skæmt og theckor med andre deres grander om deres børn, som skulle have hverandre, da iblandt andet sagde Jep Mikkelsen i Gunderup til salig Niels Mortensen sst, din søn og dreng skal vel højere op end have bønderfolk, dertil svarede Niels Mortensen, hvorfor skulle han vel højere op, er han ikke og et bondebarn såvel som en anden, og derhos sagde til Jep Mikkelsen, du vil altid have horn i side på mig og mine folk og funte mig og mine folk, jeg ved intet ved jeg har gjort dig, da svarede Jep Mikkelsen, bander du mig, da skal du fange en djævel, idet rejste Jep Mikkelsen sig op og gik til Niels Mortensen og slog ham i hans hoved med en kølle, så han faldt ned på jorden: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Jep Mikkelsen manddød over og fra hans fred for Niels Mortensen, han ihjelslog, efter fornævnte vidne og som de selv sandhed derom har udspurgt.

(210)

** var skikket Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Niels Mosgård og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, for han 29/5 sidst forleden skal have understået sig og ikke villet sige sin dom imellem velb Frederik Munk og ham efter hvis opsættelser, som hans fuldmægtig Søren Pedersen fremlagde og begærede dom efter, anlangende et hus, som Frederik Munk skulle have ladet sætte på en part af byens fælles jord i Hover, og ikke han skulle have anseet, det han sagen tilforn i seks uger har opsat: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(211)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sin tjener og sine medarvingers vegne hans visse bud Niels Munksgård og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for han imod sædvanlig lands skik og forordning sig har forholdt og ikke holdt ting på lørdag sidst forleden, som var 20/3, hvor udover Johan Brockenhuus såvel som hans medarvinger deres sag skal være blevet dem forspildt, formener ham deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Johan Clausen i Tønder hans visse bud Poul Regelsen i Jelling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have hid i rette stævnet Peder Eskesen i Randerup i Lø herred for en uendelig dom, han lader sig af berømme nogen tid siden her til landstinget at skulle have ladet forhverve over en dele, som Johan Clausen har ladet ham i komme efter brev og segls lydelse, formenende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet og burde derfor magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(212)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet Jens Mikkelsen i Hygum for et vidne, han i sin egen sag 24/4 næst forgangen til Hammerum herreds ting vidnet har, at hans bror Anders Mikkelsen for seks år siden skulle have lånt seks sletdaler af hans hustru Anne Sørens sst, hvilket vidne Mogens Hjort på Christen Tomasens vegne mente vildigt at være og burde magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter begge parters bevilling, blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(214)

** var skikket Bend Villadsen i Svenstrup og havde stævnet Peder Poulsen sst, for han 29/4 sidst forleden på Ginding herreds ting skal have gået bag til ham og slået ham to slag i hans hoved med en fork, som han stod for dom, menende ham dermed uret og uærligt at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet Anders Jespersen i Flø, Jesper Andersen sst, Clemend Christensen i Høgild hans hustru Maren Mikkelsdatter og Niels Christensen ved Assing kirke for et vidne, de til Hammerum herreds ting 20/3 sidst forleden vidnet har, at hans tjener Anders Mikkelsen skulle have lånt hans bror Jens Mikkelsen tyve daler for sin anpart arv efter deres afgangne far, hvilket deres vidne Anders Mikkelsen for ting og dom højligt skulle have benægtet, og Mogens Hjort på Christen Tomasens vegne formener vildigt at være vidnet og dem selv til behjælpning i deres egen sag, og med samme vidne ville dem selv såvel som Jens Mikkelsen slig arv og gode tilvidne: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter begge parters bevilling, blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(215)

17/7 1619.

** var skikket Søren Olufsen i Hornum og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred om manddød at sværge over Hans Andersen i Kragelund for Knud Lauritsen i Uldum, han desværre dræbte og ihjelslog, og fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 29/6 sidst forleden, som bemelder Anne Andersdatter i Kragelund og Maren Nielsdatter i Uldum at have vidnet, at for tre uger sidst forleden så de i Niels Andersens stue i Uldum, der var Hans Andersen og Knud Lauritsen og drak, og de kom i trætte sammen om hvilken, som skulle gå forved den anden i Uldum kær, og de havde mange ord sammen, så gik Knud Lauritsen ud og tog et spyd og satte uden døren, så gik Hans Andersen ud og ville hjem, og noget derefter gik Knud Lauritsen efter ham med samme spyd. derhos efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag Laurits Christensen i Kragelund og Peder Christensen i Hedensted at have vidnet, at fornævnte dag så de, at Hans Andersen kom gående fra Uldum, og Knud Lauritsen, som tjente Niels Lauritsen i Uldum, kom løbende bag efter ham med et spyd og råbte, bi nu din skælmer, nu skal dit liv få en djævel, så søgte Knud Lauritsen ind til Hans Andersen med samme spyd og stak ham, da havde Hans Andersen en økse i hans hånd og bad Knud Lauritsen, at han for Guds skyld ville lade ham være i fred, så søgte Knud Lauritsen ydermere ind på ham, så han var nødt til at værge sit liv: dernæst gjorde de syv sandemænd deres ed og efter fornævnte vidner svor de Hans Andersen manddød over og til hans fred for Knud Lauritsen, han ihjelslog, sammeledes gjorde den ottende sandemand sin ed, at eftersom han sandhed har udspurgt og selv seet den dødes sår og skade, svor han Hans Andersen manddød over for samme drab og fra hans fred.

(216)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine og sine medarvingers vegne hans vise bud Niels Mosgård, borger i Århus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han imod sædvanlig lands skik og forordning sig har forholdt og ikke holdt ting på lørdag sidst forleden, som var 20/3, hvor udover Johan Brockenhuus såvel som hans medarvinger deres sag skal være blevet dem forspildt, formener ham deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned.

(217)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Pedersen i Sjelborg og havde stævnet Søren Pedersen i Ollerup for en klage, han til Tørrild herreds ting 13/3 sidst forleden gjort har i den mening, at der skulle findes noget jord indtaget til Frederik Munks gård i Hover videre, end han kunne have ret til, endog han ikke skulle have bevist med dom eller vidnesbyrd, ham ingen rettighed til samme jord at have: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, hans visse bud Peder Nielsen, tjenende der sst, og efter KM oprejsnings brev havde hid kaldt sandemænd af Vesterherred Bodil Nielsdatter, født i Vrøgum, hendes barns bane, som formenes hende selv at skal have ombragt, at udlede hvad den var til bane og livs lagt: så var sandemændene her til stede og da på begge sider bevilgede, samme sag til i dag 14 dage at må bero.

** var skikket velb fru Karen Nielsdatter i Trabjerg og havde stævnet velb Niels Mogensen i Holstebro for en gammel rigens æskning anlangende 400 daler, hun skulle have været afgangne Peder Munk i Kærgård pligtig, som han lader sig af berømme, hvilken gæld hun formener sig at ville bevise at være afbetalt og af den årsag ikke skal findes at være ført til skifte efter Peder Munks død. disligeste havde stævnet Jens Legård, som boede i Holstebro, hans arvinger Knud Jensen og Mads Jensen for et gammelt delsvidne, de lader dem af berømme, som deres far skulle have forhvervet over hende for langsommelig tid siden, uanseet samme gæld at være Jens Legård i hans levende live afbetalt. da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(218)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Niels Mosgård, borger i Århus, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, for han 29/5 sidst forleden skal have understået sig og ikke ville afsige sin dom imellem velb Frederik Munk og ham efter hvis opsættelser, hans fuldmægtig Søren Pedersen i Ollerup fremlagde anlangende et hus, som Frederik Munk skulle have ladet sætte på en part af byens fælles jord i Hover, og ikke han skulle have anseet, det han sagen tilforn i seks uger har opsat, men alene taget sig udgang af et tingsvidne, som om samme hus vidnet var: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at væren som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(219)

** var skikket Johan Clausen i Tønder hans visse bud Poul Regelsen i Jelling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Eskesen i Randerup i Lø herred for en uendelig dom han lader sig af berømme nogen tid siden her til landstinget at skulle have ladet forhverve over en dele, som Johan Clausen har ladet ham i komme efter brev og segls lydelse, formenende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet og ikke skulle lyde endelig, og den derfor burde magtesløs at være: så og efterdi sagen findes tilforn at være hid stævnet, og ikke Peder Eskesen nu er mødt, da finder vi samme uendelige dom magtesløs at væren og Peder Eskesen i samme dele at blive, indtil han retter for sig, som det sig bør.

** var skikket velb Henrik Holck til Højgård hans visse bud Mikkel Blymester i Grejs og havde stævnet Christen Nielsen, barnfødt i Kollemorten for et brev, han skulle have af hans kære hustru Else Friis på 45 daler i alle måder fuldgørende, som er udgivet for 14 år siden, hvilke pending Henrik Holck er overbødig til at betale og udlægge Christen Nielsen, disligeste med en dom, som han har forhvervet 29/6 anlangende om samme pending, formente at samme dom burde magtesløs at være, efterdi herredsfogden ikke har specificeret hvad pending, det skulle være: så og efterdi Christen Madsen i samme hans dom ikke udtrykkeligt har forklaret, om Christen Nielsen efter samme brev burde med enkende rigsdaler at erlægges eller ej, finder vi den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og Christen Madsen derom endeligt at dømme, som det sig bør.

(220)

** var skikket Knud Hansen i Skonager hans visse bud Hans Knudsen og havde stævnet Jep Pedersen i Toftnæs, Laurits Jessen i Skonager og Christen Staffensen sst for et vidne, de til Skast herreds ting 2/3 sidst forleden vidnet har, anlangende at de skulle have været hos Knud Hansen i Skonager og tilspurgt ham, om han ville beholde den ager, som han havde ført rugsæd i, da ville Anne Tomaskone beholde hendes grønne ager, da svarede han dem, at han ville nøjes dermed og lovede, at det måtte vel ske, indtil de tog grøn jord igen: så og efterdi i fornævnte vidne og synsvidne ikke bemeldes, varselsmændene at have forkyndt hvor eller på hvilket sted, de skulle have givet Knud Hansen varsel for samme vidne og syn, da finder vi fornævnte vidne og synsvidne ingen magt at have.

(222)

** var skikket hr Peder Gregersen, sognepræst til Vorgod og Vium, hans visse bud Niels Jensen i Tuevad og havde stævnet Peder Christensen i Tarm for et hjemmelsbrev, han 20/5 sidst forleden i Tarm skulle have givet og gjort sin morbror Jens Hansen i Tarm på salig Anders Hansens heste og vogn, endog Peder Christensen aldrig skulle kunne bevise, samme heste og vogn af Anders Hansen i hans levende live at have købt eller efter hans død for gæld udlagt, men Peder Christensen lader sig af berømme, salig Anders Hansen skulle have været hans salig far Christen Olufsen skyldig: så og efterdi ikke bevises, Peder Christensen samme heste og vogn alene at tilhøre eller ham lovligt i hans gæld efter salig Anders Hansen at være udlagt, og han dog har hjemlet Jens Hansen det at bruge, da kunne vi ikke kende samme hjemmel og vidne så noksom, at det bør nogen magt at have eller komme salig Anders Jensens gældnere på samme heste og vogn til nogen forhindring.

(223)

** var skikket Jens Hansen og Jørgen Andersen i Tarm på deres egne og på Peder Christensen sst hans vegne og havde stævnet Christen Nielsen og Mads Nielsen for et vidne, de 16/5 sidst forleden til Bølling herreds ting med hr Peder Gregersen, sognepræst til Vium og Vorgod, vidnet har anlangende 15 daler, som salig Anders Hansen var ham skyldig for en tønde smør, som han havde afkøbt ham: så og efterdi Christen Nielsen og hans medbror ikke har vidnet på fersk fod eller nogen enkende dag eller tid, de såvel som den anden Christen Nielsen og hans medfølgeres vidne alle er vidnet efter sagen og efter en død mands ord og mundheld, og ikke i hans levende live og velmagt, da han kunne have vidst dertil at svare, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(225)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Pedersen i Sjelborg og havde stævnet Mikkel Nielsen med flere for et vidne, de til Tørrild herreds ting 13/3 sidst forleden med Søren Pedersen i Ollerup vidnet har om en toft i Hover, som ligger til hans gård der sst, at der skulle være indtaget langs med gaden på breddelsen tre alen: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Bend Villadsen i Svenstrup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen sst, for han 29/4 sidst forleden på Ginding herreds ting skal have gået bag til ham og slået ham to slag i hans hoved med en fork, som han stod for dom, menende ham dermed uret og uærligt at have gjort og burde derfor at stande til rette. ydermere skal med tingsvidne at bevise af Ginding herreds ting 29/4, som Bend Villadsen skal have stået for dom i lyd og lod læse en seddel, da skulle Maren Jepsdatter have kommet og slået ham med hendes næve på hans mund og rykket ham i hans skæg: da for nogen lejlighed, sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned.

(226)

** var skikket Niels Graversen i Torstrup hans visse bud Niels Jensen Tuevad i Hannerup og havde stævnet Søren Mikkelsen i Gullestrup for et vedersigelses vidne, han imod Niels Graversen til Hammerum herreds ting i rette lagt har, formeldende det Søren Mikkelsens bror Niels Mikkelsen skal have vedersagt både arv og gæld efter deres far Mikkel Sørensens død, og formedelst samme vidne skulle holde Niels Graversen en vitterlig gæld fra. så mødte Søren Mikkelsen og fremlagde efterskrevne vedersigelses vidne af Hammerum herreds ting 1/4 1598 angående arv og gæld efter deres salig far Mikkel Sørensen, som døde i lille Ørskov: så og efterdi fornævnte tingsvidne bemelder, Niels Mikkelsen på sine egne og sin bror Søren Mikkelsens vegne til tinge lovligt at have vedersagt både arv og gæld efter deres salig far Mikkel Sørensen, og ikke bevises dem noget af hans efterladende gods at have forrykket eller dem med befattet imod samme vedersigelse, da ved vi ikke imod samme vedersigelses vidne eller herredstings dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(227)

** var skikket Jens Nielsen i Hollingholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have hid i rette stævnet hr Jens Clemendsen, præst til Ikast kirke, Christen Nielsen i Vådde, Iver Nielsen i Remme, Simon Christensen i Suderbæk, Jens Christensen i Bøgild og Maren Nielsdatter i Hollingholt for et vidne, de 10/4 sidst forleden til Hammerum herreds ting vidnet har imellem Jens Nielsen og Jacob Mortensen i Bjødstrup anlangende om Jacob Mortensen hans to små søskende Claus Mortensen og Inger Mortensdatter deres ophold, hvilket vidne han formener vildigt at være, idet at fornævnte to børns egen morbror og egen mor at have vidnet dem til behjælpning. så mødte Jacob Mortensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 10/4 dette år, som indeholder hr Jens Clemendsen, Christen Nielsen, Iver Nielsen, Simon Christensen og Jens Christensen at have vidnet, at de nærværende hos var i Hagelskær den tid skifte stod efter salig Morten Jacobsens død og så og hørte, at Jacob Mortensen i Bjødstrup og Niels Mortensen i Hagelskær på deres egne og deres små søskendes vegne begærede af deres mor Maren Nielsdatter til skifte og jævning efterskrevne sølv og klæder, og samme tid forligte de Jacob Mortensen og Niels Mortensen på den ene og Jens Nielsen i Hollingholt og hans søster Maren Nielsdatter på den anden side, at Jens Nielsen og hans hustru skulle forsørge de to børn, og derfor skulle Jens Nielsen og hans hustru have fornævnte sølv og klæder uden skifte og jævning: så og efterdi samme vidne ikke formelder om nogen enkende vis år, dag eller tid, når samme skifte skulle være stået, det ikke heller findes på fersk fod at være vidnet, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(228)

31/7 1619.

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, hans visse bud Søren Frandsen i Hessel med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende Niels Krag hans visse bud Peder Nielsen efter KM oprejsningsbrev havde hid kaldt sandemænd af Vesterherred Bodil Nielsdatter, født i Vrøgum, hendes barns bane, som formenes hende selv at skal have ombragt, at udlede hvad den var til bane og livs lagt, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 10/7 sidst forleden, som bemelder Anne, salig Jep Mikkelsens, i Vrøgum at have vidnet, at sankt mikkelsdag sidst forleden var et år den tid, Bodil Nielsdatter havde udtjent hendes tjeneste, og de havde givet hende hendes løn, og hun ville gå hjem til hendes far Niels Ebbesen i Vrøgum, da kom der bud, at Bodil Nielsdatter sad på gaden og var meget syg, og da Anne Jeppes kom til hende, da sad Bodil Nielsdatter på gaden med et spædt og dødt barn i hendes forklæde, og så gik Anne Jeppes med hende hjem til hendes far: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Bodil Nielsdatter at være hendes barns bane og det at have omkommet, og derfor svor hende fra hendes fred, eftersom de selv dem sandhed derom at have udspurgt.

(230)

** var skikket Oluf Andersen i Kragelund og havde stævnet Tomas Jensen i Skovsbøl, sandemand i Nørvang herred, for hans ed og tov, han har gjort og svoret her på landstinget 17/7 sidst forleden, ved hvilken hans ed han alene har svoret Hans Andersen i Kragelund manddød over og fra hans fred for Knud Lauritsen i Uldum, han desværre ihjelslog, uanseet at noksom for ham med vidnesbyrd har været bevist, at Knud Lauritsen har ført sig i parlament med Hans Andersen og senere søgt ham med et spyd, så Hans Andersen nødtes til at værge sit liv: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(231)

** var skikket Mourids Knudsen i Bregning og havde stævnet Christen Sørensen i Randbæk og hans medbrødre kirkenævninger i Bregning sogn for deres ed og tov, de har gjort over Maren Christenskone, og formente Mourids Knudsen samme deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Bølling herred 21/6 dette år, Maren Jensdatter, tjenende Mourids Knudsen, at have vidnet, at på lørdag var 14 dage da havde Mourids Knudsen en to års plag, som stod i tøjr på gårdens mark langt fra huset, og da hun skulle gå hen til den, kom samme plag løbende og var, som den var bissen og gal, og hun løb efter den og ville have den hjem, og der var en hob folk om den, og ikke de kunne få den hjem i byen, førend de kom til Maren Christenskone, så løb den hjem til Mourids Knudsens, så fik de fat på den, så stod og døde den på stedet, og nu for tingsdom beskyldte Mourids Knudsen Maren Christenskone, for hun tog livet af hans kvæg med trolddom: så og efterdi af vidnesbyrd forfares og bevises, Maren Christenskone at have lovet folk ondt og det dem derefter en part på liv, helbred, kvæg og formue at være vederfaret, hvilket og med andre vidner bekræftes, Mourids Knudsen og Margrete Knudsdatter og nu her for retten med pålagte hænder ved højeste helgens ed hende for en åbenbarlig troldkvinde har sigtet, dem sådan ulykke ved hendes trolddoms bedrift at have tilføjet, som for er rørt, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kunne bevise sig ærligt og kristeligt at have skikket, og med vidnesbyrd og præstens kundskab bevises, hende et ondt rygte for trolddom i langsommelig tid at have påhængt, og nævninger, som hos hende i sogn boer, har hende med deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke imod samme deres ed at sige eller dem derfor at fælde.

(237)

** var skikket Anders Nielsen i Gårslev og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred om manddød at sværge over Hans Jensen, som tjente i Mørkholt, for Peder Nielsen i Gårslev, han ihjelslog og mente ham sagesløs at være, og først fremlagde efterskrevne klage, hvori Peder Nielsen, skrædder i Gårslev, gav last og klage på Hans Jensen, for han er indkommet i Oluf Nielsens hus i Mørkholt, og da sagde han, velkommen Peder Nielsen, da svarede han, jeg ved ikke hvad jeg er, hvortil Hans Jensen svarede igen, det er lige godt hvilken du er, og med det samme huggede han Peder Nielsen i hans hoved, så han ikke kunne røre hans højre arm eller ben: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Hans Jensen manddød over og fra hans fred for Peder Nielsen, han ihjelslog.

(239)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl hans visse bud Hans Vistisen i Varde og havde stævnet Laurits Jensen i sønder Bork, Niels Graversen sst og deres medbrødre kirkenævninger af sønder Bork sogn, for de til Nørherreds ting 10/6 sidst forleden har Maren Christens kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst, hun skulle have bedrevet, eftersom hun af andre troldkvinder skulle være udlagt og efter vidnesbyrds indhold, menende samme deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive: da efterdi Laurits Nielsen ikke selv her er mødt sin tiltale at være bestendig, opsatte vi den sag til i dag måned.

(240)

** var skikket Christen Hansen i Vinkælder mølle med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Houli Lauritsen i Obisgård i Torsted for en klage, han til Hind herreds ting 28/1 sidst forleden på ham klaget har, hvilken klage Christen Hansen mener ikke så sandfærdig at være, at den burde nogen magt at have. disligeste havde stævnet Houli Lauritsens hustru Maren Hansdatter og Anne Houlisdatter for et vidne, de til fornævnte ting 25/2 sidst forleden vidnet har: så og efterdi fornævnte to vidnesbyrd udtrykkeligt har vidnet dem at have seet Christen Hansen efter Houli Lauritsen med en fork, truet og undsagt ham, hvilket deres vidne Christen Hansen ikke fuldkommeligt ved sin ed ville benægte, men i nogen måde vedgår sig samme tid at have været i tvist med Houli Hansen, da ved vi ikke imod fornævnte vidne, klage, dom og dele, derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme.

(243)

** var skikket Peder Lauritsen i nør Bork på sin hustru Anne Peders hendes vegne og havde stævnet Claus Christensen i Nørkærgård for nogen vidner og sigtelser, som han på sin husbond velb Holger Rosenkrantzes vegne forhvervet har over hans hustru Anne Peders om trolddoms gerninger, hun skulle have gjort, hvilke vidner og sigtelser Peder Lauritsen formener ikke sandfærdige at være. først blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 10/6 dette år, som indeholder Jørgen Mortensen i nør Bork at have vidnet, at hans salig far Morten Jørgensen af Bork var i usætmål med Peder Lauritsen sst om noget hø, og da lovede Peder Lauritsen hans far en djævels færd, og en tid lang derefter da blev hans far syg og døde deraf, og klagede han på Peder Lauritsen og hans kone i samme hans sygdom, og tiltroede han dem, at de havde forgjort ham med trolddom. dernæst et vidne af samme ting samme dag Niels Christensen i nør Bork og Hans Christensen sst at have vidnet, at ved ni år siden da sagde deres salig bror Peder Christensen til dem, at han slog Peder Lauritsens datter Else Pedersdatter, og at hun lovede ham en ond færd, og at han skulle få andet at tage vare end en stakket tid, og om høsten der næst efter blev han fundet død i nør Bork kirketårn og skadede intet om morgenen, og da havde de mistro til Else Pedersdatters far og mor derfor: så og efterdi af bemeldte vidner forfares og bevises, Anne Peders at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres liv og en part på helbred, kvæg og mælken at være vederfaret, Mette Matiases og Hans Nielsen her for retten har lagt deres hænder på Anne Peders hoved og hende vedkendes for en vitterlig troldkvinde, det hun dem sådan ulykke med hendes trolddom bedrift har tilføjet, det og befindes Anne Peders af en troldkvinde Sidsel Jenskone for trolddoms bedrift at være udlagt, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises Anne Peders sig ærligt og kristeligt at have skikket, da ved vi ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, og nævninger, som hos hende i sognet boer, har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ingen årsag dem for samme deres ed og tov kunne fælde.

(250)

** var skikket Svend Poulsen, borger i Lemvig, hans visse bus Niels Andersen, byfoged der sst, og havde stævnet Anne Pedersdatter sst for en stævning, hun skal have fremlagt på landstinget 3/7 sidst forleden, hvormed hun skulle have stævnet hans hustru Maren Christensdatter såvel og sandemænd, som har Anne Pedersdatter vold oversvoret, for hun foruden skyld og brøde har stødt og hødt, slået og truet Maren Christensdatter med sten og kniv og jaget hende at den gård, som Svend Poulsen og hans brødre tilhører, hvilken gård hende ikke vedkommer: så og efterdi denne sag ikke til Anne Pedersdatters værneting er ordelt, finder vi den did at komme og der gås om hvis ret er.

(251)

** var skikket velb Niels Skade og havde stævnet Karen Peders i Vallund med hendes lovværge, for han to gange til Østerherreds ting skal have hende stævnet og formente hende pligtig at være ham landgilde at give, så også om hun ikke burde at rømme ham gården for, efterdi han selv var trængt til den at besidde: så og efterdi Niels Skade ---- ham bemeldte KM og Danmarks riges råd er tildømt samme gård i Vallund at følge efter Mads Nielsens skøde og følgebrevs lydelse, da bør samme herredstings dom om skyld og landgilde ikke at forhindre Niels Skade på dens afgift efter KM doms lydelse. belangende den anden herredstings dom om fornævnte udviselse og besiddelse dømt er, da efterdi for herredsfogden har været i rette lagt Mads Nielsens brev givet Karen Peders på fornævnte gård hendes livstid at besidde, og han fordi ikke har vidst sig dommer i den sag men den for sin tilbørlige dommer indsat, da kunne vi ikke deri kende hans ulempe.

(254)

** var skikket velb fru Anne Maltesdatter til Eskær hendes visse bud Morten Jacobsen i Bodum bisgård og havde stævnet Bertel Jensen, Peder Poulsen og deres medbrødre sandemænd i Skodborg herred, for de her til landstinget 15/8 sidst forleden skal have svoret hendes tjener Laurits Christensen i Korsgård i ---- sogn fra hans fred, for han Eske Christensen i Borg i Gudum sogn har sår gjort, og han lang tid derefter under bartskærs hånd skulle være død: så og efterdi det befindes fornævnte sandemænd næsten år og dag forleden om samme drab at have gjort deres tov og svoret Laurits Christensen manddød over og fra hans fred for Eske Christensens død, og KM oprejsnings brev alene tillader samme sag på ny med sandemænd at må forfølges og ikke formår, det manddræberen må lade igen kalde samme sandemænds ed, som ikke inden seks uger er blevet renoveret efter recessen, da ved vi ikke på samme sandemænds ed at dømme ej heller at stede fylding på sandemænd om samme sag at tove, imens deres forrige ed stander ved sin fuld magt og urykket.

(256)

** var skikket Nis Christensen i Lundsby på sine egne og sin hustru Apelone Niskones vegne og havde stævnet Anders Frandsen ved Oddum kirke og Hans Vistisen i Varde for en udlæggelse, de efter en misdæder Anne Staffensdatters mund skulle have taget beskrevet ved Oddum kirke og siden til Nørherreds ting, at de skulle have været med hende i trolddoms kunster, hvilket de hårdeligt benægter dem aldrig at skulle have brugt nogen trolddom med hende. så mødte Hans Vistisen og fremlagde efterskrevne bekendelse, som indeholder Anne Staffensdatter at have udlagt Niels Christensen ---- i Lundsby og hans hustru Apelone ----, Anne Jørgensdatter, som boede ved Oddum kirke, og hendes datter Maren Tomasdatter, Christen Grøns kone Johanne Hvidsdatter: så og efterdi recessen formelder, at intet udedisk menneske, tyve, troldkarle eller troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder hvad de ville sige eller vidne på nogen, da efterdi Anne Staffensdatter, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for hendes onde levned og bedrift har stået sin ret, og derimod fremlægges sognevidne og præstens kundskab, som indeholder Nis Christensen og hans hustru Apelone Niskone sig ærligt og kristeligt at have forholdt, da finder vi Anne Staffensdatters bekendelse magtesløs at være og ikke komme dem til hinder eller skade.

(258)

** var skikket Christen Poulsen, barnfødt i Nissum sogn, og havde stævnet Albret Smed, borger i Lemvig, for han 14/6 sidst forleden på Lemvig byting har beskyldt Christen Poulsen, at han skulle have gjort ham sår og skade på de mellemste tre fingre på hans højre hånd, hvilken hans beskyldning han højligt benægter og formente, at beskyldning, syn og sandemænds ed burde magtesløs at være. så mødte Jens Mølgård på sine egne og hans medbrødre sandemænds vegne og formente dem ret at have svoret. da for nogen lejlighed blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(260)

** var skikket Bend Villadsen i Svenstrup og havde stævnet Maren Jepsdatter sst for en tingfred, hende 3/6 sidst forleden er oversvoret på Ginding herreds ting, så og for bordagsfald og sårmål, som hun tilforn 28/4 er faldet for, og ikke hun har rettet for sig til ham efter loven, hvorfor han mener, hun bør fredløs at være og fare som den, der har mistet sin fred. så mødte Maren Jepsdatter og hendes husbond og berettede at hvis bøder, de til deres husbond kunne være faldet, har de udrettet, og hun derfor burde at dømmes på hendes fredløsmål: da efterdi bondesagen for sådan tingfred ikke rejser til 40 mark efter recessen, ved vi ikke på Maren Jepsdatters fredløsmål for den sag at dømme.

(261)

14/8 1619.

** var skikket Niels Jensen i Trandum kirkegård og havde stævnet Tomas Nielsen i Sebstrup og hans medbrødre kirkenævninger af Sevel sogn, for de har Maren Vævers trolddoms sag oversvoret, mener samme deres ed og tov lovligt og ret at være. disligeste havde stævnet Maren Vævers og hendes husbond Troels Nielsen, og først fremlagde efterskrevne forseglede brev, hvori hr Knud Christensen, præst i Ejsing sogn, gør vitterligt, at 12/7 1619 i Sevel kirke var skikket Niels Jensen i Trandum kirkegård og med en skriftlig stævning havde stævnet hr Bertel Lauritsen, sognepræst i Sevel, for hans sandhed at vidne om Maren Væver i Trandum skovby, om han beskyldte hende for den skrøbelighed, som han havde for nogle år siden. så er hr Bertel Lauritsen mødt her i dag og vidnede, at han med husbondens fuldmægtig Jens Offersen var hos Maren Væver i Skovby at tage deres kvægtiende, da blev hr Bertel Lauritsen berettet af hendes naboer, at hun havde flere lem, end hun dem foreviste og mente derfor, at hun har ikke tiendet retfærdigt, hvorudover Maren Væver er blevet meget vred, forbandede ham og sagde, at han skulle få en levende djævel, og straks derefter er ham tilslaget en meget heftig og farlig sygdom, i hvilken han blev så hårdt slagen, at han på fjerde dag var ikke det menneske lig, han var tilforn, kunne og ingen ro få, førend han gik af huset ud i sin toft, som ligger ved gården, og af Guds forsyn kom der på en grøn knold at sidde på, men straks Maren Væver er blevet af ham derfor udråbt, og hun er på taget og fængslet på Sebbergård, begyndte hans sygdom at formildes, og det blev bedre med ham, dog han endnu ikke har forvundet samme skrøbelighed, hvilket hans vidne, Maren Væver ikke ville benægte. derefter fremlagde efterskrevne tingsvidne af Sevel birketing 6/7 sidst forleden, som indeholder Poul Jensen i Herrup at have vidnet, at for nogle år siden da kom Maren Vævers til Herrup der at yde hr Bertel Lauritsen og husbondens fuldmægtig hendes kvægtiende, da hørte han, at Maren Vævers forbandede hr Bertel og lovede ham ondt, og derefter blev han meget syg. derhos efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 12/7 1614, som indeholder, at hr Bertel Lauritsen lod læse et brev, hvori Maren Lauritsdatter gør vitterligt, at eftersom hr Bertel Lauritsen med husbondens fuldmægtig, da de skulle optage kvægtiende, da er jeg blevet for hastig og bad dem få en levende djævel, hvilket jeg ikke burde at gære, og efterdi hr Bertel em kort tid derefter er faldet i en heftig sygdom, har han derover fået en vis mening om mig, at jeg i hans skrøbelighed var skyldig, så må jeg bekende at jeg ikke alene har forseet mig med fornævnte tiende, men jeg også har givet hr Bertel mange onde ord, hvilke mig nu hårdt fortryder, men efterdi han for godtfolks forbøns skyld mig har benådet, da har jeg mig Maren Lauritsdatter forpligtet, at dersom så sker, at han eller nogen af hans kunne have mig at beskylde, at de af mig eller ved mine påfund tilføjes nogen ulykke eller skade på liv eller helbred, som i det ringeste kan bevises, da skal jeg derfor straks have forbrudt mit liv, som loven udviser: så og efterdi af vidner og kundskab bevises, Maren Lauritsdatter Vævers at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres helbred og en part på deres øg og fæmon at være vederfaret, hun og af den misdæder Anders Munk for trolddom at være udlagt, som om hr Bertels sygdom med alle sine omstændigheder stemmer overens og bekræftes, og intet Maren Vævers derimod fremlægger, hvormed hun beviser sig ærligt og kristeligt at have skikket, men fast mere gøres bevisligt, hende i langsommelig tid et ondt trolddoms rygte at have påhængt, og kirkenævninger, som i sogn hos hende boer, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag imod samme deres ed at sige eller dem derfor at kunne fælde.

(267)

** var skikket velb Jørgen Lunge til Odden. KM befalingsmand på Vestervig, hans visse bud Hans Hansen, ridefoged der sst, og havde stævnet Laurits Bertelsen i Ellemose for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har anlangende et vidne og dele, som Christen Nielsen, borger i Lemvig, vidnet har om nogen æreskændsels ord, Karen Poulsdatter i Ellemose har haft, og fremlagde Hans Hansen efterskrevne tingsvidne af Vandfuld herreds ting, som bemelder Christen Nielsen, borger i Lemvig, at have vidnet, at han var inde til Karen Poulsdatter i Ellemose og krævede nogen pending af hende, da kom de i snak om Laurits Bertelsen og Christen Offersens kone om noget mummesnak, som skulle gå om dem, og da sagde Karen Poulsdatter, at hun så, at Laurits Bertelsen krøb på Christen Offersens kone Anne Jensdatter i Karen Poulsdatters lade: da efterdi Christen Nielsens enlige vidne er vidnet efter Karen Poulsdatters ord og sagen, som hun ikke er bestendig, men hun i dag for retten højligt har benægtet og Anne Jensdatter såvel som Laurits Bertelsen erklæret, som forskrevet står, da finder vi samme vidne og dele ingen magt at have.

(269)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde hid stævnet Knud Madsen, skriver til Jelling birketing, for nogen vidner og andre breve, han ham forholder, som i tingbogen skulle være indskrevet, og ikke han dem har måttet bekomme og formener, at han ham dermed uret at have gjort: så og efterdi af fornævnte tingbog forfares ikke flere vidner bemeldte dag her til tinget at være udganget eller i tingbogen at være indskrevet end alene fornævnte vidne, Johan Brockenhuus selv tilstår at have fanget beskrevet, da kunne vi ikke kende Knud Madsens ulempe imod Johan Brockenhuus deri at være.

(270)

** var skikket Laurits Jensen i Nørlund og havde stævnet Christen Jensen sst for et syn og sigtelse, han til Hjerm herreds ting 14/7 sidst forleden forhvervet har over hans hustru og to hendes umyndige børn, at de skulle have gjort ham otte sår og slået ham 30 stenslag, hvilket vidne Laurits Jensen på hans hustru og hendes børns vegne formener ikke så nøjagtigt at være, at det burde nogen magt at have, eftersom han ikke samme sigtelse har bevist. disligeste havde han stævnet Christen Jensen, for han til fornævnte ting 28/7 har hans stedsøn ved navn Christen Nielsen fordelt for sår og skade, han skulle have gjort hans hustru Maren Pedersdatter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde hid stævnet Søren Frandsen i Jelling for et vidne, han til Jelling birketing 19/7 skulle have forhvervet anlangende at Erik Nielsen, foged på Lerbæk, skulle inden tinge have sagt at skulle have med været i Jelling hede med Hover mænd at lade lyng slå: så og efterdi samme tingsvidne udtrykkeligt bemelder, Erik Nielsen for tingdom at have vedgået, at han ikke kan benægte sig jo at have været med de Hover mænd i Jelling hede og ladet der lyng slå, og loven bemelder tingsvidne at være så stærkt, at der ej må lov imod gives, og fornævnte Hover mænd er fremæskede, førend de er delt blevet, om de derimod havde nogen undskyldning da at fremkomme, uanseet de derfor lovligt 14 dages varsel at have fanget, da ved vi ikke imod samme tingsvidne og æsknings vidne at sige, ej heller fornævnte mænd af den dele, de derefter i kommet er, at kvitdømme, førend de retter for dem, som det sig bør.

(274)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og sin mor velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder deres visse bud Niels Mosgård, borger i Århus, da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for han, formedelst en landstings stævning, som for ham til Tørring herreds ting 1/5 blev i rette båret, skulle have frafundet dem hvis endelige dom, som deres fuldmægtig var begærende over velb Truid Bryske til Langesø og fru Karen Friis efter hans uendelige domme, som han tilforn skulle have dømt: så og efterdi med delsbrev bevises, Niels Mosgård at have været delt og lovforvunden, da han samme opsættelse forhvervet har og i så måder umyndig, da ved vi ikke efter denne opsættelse at dømme.

(276)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og sin mor velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, som indeholder deres visse bud Niels Mosgård, borger i Århus, da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han til Tørrild herreds ting 13/3 sidst forleden dømt har og frafundet deres fuldmægtig hvis lovmål og tiltale, som han på deres vegne ville have til velb Truid Bryske til Langesø og fru Karen Friis af den årsag, at der ikke skulle være lovligt varsel for givet, og ikke skulle have anseet, det for ham tilforn har været bevist med Truid Bryskes og fru Karen Friises brev, hvori han skulle have gjort hende til en hovedmand med sig, så at brevet skulle lyde én for alle og alle for én: så og efterdi med delsbrev bevises, Niels Mosgård at have været delt og lovforvunden, da han samme opsættelse forhvervet har og i så måde umyndig, da ved vi ikke efter den opsættelse at dømme.

(277)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sin og medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hans visse bud Niels Mosgård, borger i Århus, da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han imod sædvanlig lands skik sig har forholdt og ikke holdt ting på lørdag sidst forleden, som var 20/3, hvorover Johan Brockenhuus og hans medarvinger deres sager skulle være blevet dem forspildt, så de igen måtte lade stævne og kalde formedelst hans forsømmelse og formente, ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi med delsbrev bevises, Niels Mosgård at have været delt og lovforvunden, da han samme opsættelse forhvervet har og i så måde umyndig, da ved vi ikke efter den opsættelse at dømme.

(278)

** var skikket velb Johan Brockenhuus og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for et 24 mænds vidne, han til Tørrild herreds ting 31/7 sidst forleden skulle have forhvervet, anlangende at det skulle have været sædvanligt ikke noget ting at skulle holdes på vor frue dag, hvilket vidne han formener skulle være imod KM reces: så mødte Christen Andersen og berettede, at han ikke samme vidne har bekommet, og efter sådan lejlighed, dersom Christen Andersen har samme vidne, bør det ingen magt at have.

(279)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup på hans tjener Mikkel Lauritsen i Knudgård hans vegne og havde stævnet Anne Bangsdatter, som for nogen tid siden tjente i Østergård, Jacob Pedersen, tjenende sst, og Christen Pedersen i Vostrup for et vidne, de til Nørherreds ting 1/4 sidst forleden vidnet har, at Anne Bangsdatter i Vallund i huset skulle have seet Mikkel Lauritsens forkstage og en hat var blodig, og ikke hun skulle have vidnet om hvis hus, det skulle have været i Vallund: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(280)

** var skikket Bend Villadsen i Svenstrup med en opsættelse her af landstinget måned, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen sst, for han 29/4 sidst forleden på Ginding herreds ting skal have gået bag til ham og slået ham to slag i hans hoved med en fork, som han stod for dom, menende ham dermed uret og uærligt at have gjort og burde derfor at stande til rette. ydermere skal med tingsvidne at bevise af Ginding herreds ting 29/4, som Bend Villadsen skal have stået for dom i lyd og lod læse en seddel, da skulle Maren Jepsdatter have kommet og slået ham med hendes næve på hans mund og rykket ham i hans skæg: da efter flere ord dem imellem var blev Bend Villadsen og Peder Poulsen her for retten med sammenlagte hænder venligt og vel forligt, så at Peder Poulsen skal give Bend Villadsen for hvis sår og skade, han bekommet har, femten sletdaler at betale uden tøe og trætte.

(281)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup på hans tjener Mikkel Lauritsen i Knudgård og havde stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl, for han 3/4 sidst forleden har sigtet Mikkel Lauritsen og beskyldt ham for, at han 11/3 næst tilforn ved Nærild og siden på vejen mellem Nærild og Vallund og skulle have med været og slået fra skade og til skade og gjort åråd på salig Niels Envoldsen, som tjente i Nærild: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(282)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Peder Ibsen i Vinkrog med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Mikkelsen i Hygum for et vidne, han i sin egen sag 24/4 næst forgangen til Hammerum herreds ting vidnet har, at hans bror Anders Mikkelsen for seks år siden skulle have lånt seks sletdaler af hans hustru Anne Sørens sst, hvilket vidne Mogens Hjort på Christen Tomasens vegne mente vildigt at være og burde magtesløs at være: da efterdi samme sag findes i dag seks uger at have været hid stævnet og ikke Jens Mikkelsen er mødt eller nogen på hans vegne hans undskyldning at gøre, da finder vi samme vidne og dele magtesløs at være og ikke komme Anders Mikkelsen til nogen forhindring.

(283)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Niels Jensen i Høgsholt for en ulovlig stævning, som han til Tørrild herreds ting ---- sidst forleden ---- og ham sin
---- dermed er forspildt, og formente Niels Jensen dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da for vores bøns skyld afstod Johan Brockenhuus samme sag og tiltale med fornævnte stævning, og den ingen skal komme til hinder eller skade.

(284)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Pedersen i Sjelborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Mikkel Nielsen med flere for et vidne, de til Tørrild herreds ting 13/3 sidst forleden med Søren Pedersen i Ollerup vidnet har om en toft i Hover, som ligger til hans gård der sst, at der skulle være indtaget langs med gaden på breddelsen tre alen, endog samme deres vidne ikke skulle medføre hvis jord, det skulle være taget af, tilmed skulle samme deres vidne være vildigt og deres husbond og dem selv til behjælpning og ikke skulle stemme overens med et synsvidne, og nu mødte Johan Brockenhuus og afstod samme tiltale og klage: da efter sådan lejlighed bør den ingen magt at have.

(285)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Peder Ibsen i Vinkrog med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anders Jespersen i Flø, Jesper Andersen sst, Clemend Christensen i Høgild hans hustru Maren Mikkelsdatter og Niels Christensen ved Assing kirke for et vidne, de til Hammerum herreds ting 20/3 sidst forleden vidnet har, at hans tjener Anders Mikkelsen skulle have lånt hans bror Jens Mikkelsen tyve daler for sin anpart arv efter deres afgangne far, hvilket deres vidne Anders Mikkelsen for ting og dom højligt skulle have benægtet, hvilket vidne Peder Ibsen på Christen Tomasens vegne formener vildigt at være vidnet og dem selv til behjælpning i deres egen sag, og med samme vidne ville dem selv såvel som Jens Mikkelsen slig arv og gode tilvidne: da efterdi samme sag findes i seks uger at have været hid stævnet, og Jens Mikkelsen da er mødt, så det noksom var ham bevidst sagen i seks uger, som er til i dag, at være optaget, og ikke Jens Mikkelsen, Anders Jespersen, Jesper Andersen, Clemend Christensen hans hustru Maren Mikkelsdatter og Niels Christensen nu er fremkommet, da finder vi samme vidne magtesløs at være og ikke komme Anders Mikkelsen til hinder eller udgift.

(286)

28/8 1619.

** var skikket Jep Pedersen i Kærbølling hans visse bud Christen Madsen, foged på Engelsholm, og havde hid kaldt sandemænd af Tørrild herred manddød at sværge over Peder Pedersen, forrige ladegårdsfoged på Haraldskær, for Peder Pedersen, født i Kærbølling, han desværre dræbte og ihjelslog, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Tørrild herreds ting 7/8 dette år, som bemelder Jørgen Lauritsen i Kærbølling med flere at have vidnet, at på søndag aften da satte Peder Ladefoged og Peder Pedersen dem til dobbel sammen, og ud på natten da blev de usamdrægtige om samme dobbel, og Peder Ladefoged da først slog Peder Pedersen med hans næve, så han styrtede til jorden, så uden årsag søgte Peder Ladefoged på ham med en dragen kniv og slog ham og gjorde ham sit banesår, og straks flyede han af huset: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Peder Pedersen ladefoged manddød over og fra hans fred for Peder Pedersen i Kærbølling, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(287)

** var skikket Søren Nielsen i Øse og havde stævnet Peder Hansen i Skamstrup og hans medbrødre kirkenævninger i Øse sogn, for de til Skast herreds ting 6/7 sidst forleden har Kirsten Clauses i Øse kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst, hun skulle have brugt efter tingsvidnes indhold, og hun for samme sin misgerning skulle være bortrømt, mener samme deres ed og tov lovlig og ret at være, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting tirsdag næst for sankt hans dag dette år, som indeholder Niels Madsen i Vesterbæk at have vidnet, at Kirsten Clauses har taget livet af hans søster Maren Madsdatter, født i Vesterbæk, med hendes trolddoms kunst, årsag at hun havde gildet nogen kreatur for hende, og ikke hun fik betaling derfor. Niels Christensen i Skamstrup at have vidnet, at Kirsten Clauses har taget livet af hans hustru Maren Nielskone i Skamstrup, årsag dertil hun ikke gav Kirsten Clauses nogen betaling for hendes kreatur, hun gildede. Hans Knudsen i Hostrup og Søren Knudsen sst at have vidnet, at den tid deres søster Kirsten Knudsdatter, født i Hostrup, kom til Øse at bo i den gård, Knud Jørgensen nu iboer, da blev Kirsten Clauses vred på hende, for hun var kommet i hendes fars gård at bo, og derfor tog hun livet af hende med trolddoms kunst: så og efterdi af bemeldte vidner bevises, Kirsten Clauses at have lovet folk ondt og det dem derefter en part på deres liv, helbred og kvæg er vederfaret, og Niels Madsen, Niels Christensen og Søren Nielsen nu her for retten har lagt deres hænder på Kirsten Clauses hoved og vedkendes hende for en vitterlig troldkvinde, det hun sådan ulykke med hendes trolddoms kunster og bedrifter har begået, og intet hun derimod fremlægger, det hun sig ærligt og kristeligt skal have forholdt, hun og af andre misdædere for sådan bedrift findes udlagt, og kirkenævninger, som med hende i sognet boende er, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(292)

** var skikket Jep Christensen ved Lønborg kirke og havde stævnet Christen Christensen i Vostrup og hans medbrødre vidnesmænd for et vidne, de til Lønborg birketing 13/1 sidst forleden på ham vidnet har, formeldende blandt andet om nogen ord, Jep Christensen skulle have sagt til Lauge Nielsen i Bøl og Bolle Christensen i Styg, hvilke ord han straks for ting og dom på fersk fod skulle have benægtet: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(293)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet hid stævne Laurits Christensen i sønder Bork og hans medbrødre kirkenævninger af sønder Bork sogn, for de til Nørherreds ting 10/6 sidst forleden har Maren Christens kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst, hun skulle have bedrevet, eftersom hun af andre troldkvinder skulle være udlagt og efter vidnesbyrds indhold, menende samme deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive. derimod havde Jens Christensen i Baggesgård hid stævnet Laurits Nielsen for en udlæggelse, han lader sig af berømme, som skulle være over hans mor fornævnte Maren Christens for trolddoms kunster, hun skulle have gjort. så fremlagde Laurits Nielsen efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 27/5 dette år Villads Mortensen, tjenende i Bindesbøl, at have vidnet, at for 5 år siden da blev Laurits Nielsen vred på Johanne Hvidsdatter ved Oddum kirke og slog hende, for hendes ko havde slidt ham noget korn norden kirken, og for hun ikke ville binde det tilsammen igen, så lovede hendes mor Maren Christens Laurits Nielsen end ond færd og sagde, han skulle fortryde, han slog hendes datter. den næste nat derefter mistede han den bedste ko, han havde, så gik han til Maren Christens og sagde, i lovede mig en ond færd i aftes for eders datter, jeg slog, nu er det mig vederfaret, nu ligger min bedste ko død, det holder jeg eder for, at i har taget livet af min ko med eders trolddoms kunst, i skal enten betale mig den igen, eller jeg skal lade eder brænde på en ild, og så rømte Maren Christens straks derefter af Oddum: så og efterdi af fornævnte vidner bevises, Maren Christens at have lovet folk ondt, og det dem derefter i adskillige måder at være vederfaret, mesten part fornævnte vidnesbyrd, såvel som Laurits Nielsen nu her i dag for retten med pålagte hænder, oprakte fingre og helgens ed har sigtet og vedkendes Maren Christens for en vitterlig troldkvinde, og samme vidner med to misdæderes bekendelse om sådan hendes trolddoms bedrift bestyrkes og overens kommer, og intet derimod fremlægges, det hun sig ærligt og kristeligt skal have skikket og forholdt, men hende i langsommelig tid et ondt trolddoms rygte at have påhængt, og derfor været rømt så samme to misdæderes bekendelse dermed bekræftes, da ved vi ikke imod samme bekendelse i de punkter at sige, og kirkenævninger ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for deres ed og tov at kunne fælde.

(300)

** var skikket Christen Jepsen, skomager i Ågård, og havde stævnet Christen Eskildsen sst med flere for et vidne, de til Brusk herreds ting 3/7 sidst forleden med Staffen Mikkelsen i Ågård vidnet har, at de bier, som Christen Jepsen i Ågård stakkede, de skulle have fløjet af den kube i Staffen Mikkelsens kålgård, og ikke samme deres vidner skulle stemme overens, tilmed ikke heller skulle medføre, at nogen skulle have fulgt samme bier fra Staffen Mikkelsens kålgård og til Christen Jepsens gård, som de skulle have om vidnet, hvilket deres vidne han straks skulle have benægtet, at der kom ikke nogen bier i hans gård bemeldte dag, men lørdagen næst efter kom der nogen bier flyvende og spændtes om en stage i hans gård, og da de havde siddet der en liden stund, så fløj de fra samme stage og over til Staffen Mikkelsens kålgård. og berettede Christen Jepsen, at han havde været hos præsten og budt sig under band med Staffen Mikkelsen, om han havde nogen af hans bier: så efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke udtrykkeligt har om vidnet, dem at have seet nogen at have fulgt samme bier til stavn at sidde, så deraf kunne agtes det at være Staffen Mikkelsens bier efter loven, Christen Ibsen og højligt benægter sig ikke slige ord til dem om fornævnte bier at have haft, som de på ham vidnet har, de ikke heller vil tilstå ham nogen bier i sit værge at have, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(301)

** var skikket Hans Nielsen i Harres på sine egne og på hans medbrødre selvejerbønders vegne til Trøjborg i Lø herred og havde stævnet velb Godske Rantzau til Trøjborg, for at han til sidste almindelige herredage 7/6 sidst forleden af Danmarks riges råd er tildømt at give hver af de bønder, som han havde did stævnet, et halvt hundrede rigsdaler, hvilken dom Godske Rantzau ikke har efterkommet, og formente Hans Nielsen på sine egne og sine medbrødres vegne det han burde æskning at have beskrevet. så er Godske Rantzau ikke mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse herimod at gøre: og efter slig lejlighed blev Hans Nielsen på hans egne og hans medbrødre selvejerbønders vegne undt samme æskning. så æskede Hans Nielsen her i dag til landstinget af Godske Rantzau i lige måde, som til herredsting æsket er.

(303)

** var skikket velb fru Mette Brahe, salig Peder Marsvins til Hollufgård, hendes visse bud Jens Lauritsen i Hornborg og havde stævnet Laurits Jensen i Nørlund og Jens Sørensen i Tinggård for nogen gamle deler og vidner, de lader dem af berømme for nogen rum tid siden til Hjerm herreds ting over hendes tjener Christen Jensen i Nørlund skulle have forhvervet anlangende nogen medhjælp og kornskade, hvormed de ville forspilde hendes tjener Christen Jensen hans tiltale, som han til Laurits Jensen med rette kunne have. så mødte Laurits Jensen og fremlagde efterskrevne delsbrev af Hjerm herreds ting 18/2 1601, som bemelder Niels Skriver i Østergård der at have ladet fordele Christen Villadsen i Sønderlund og Christen Jensen i Nørlund for hovedgæld og faldsmål for hjælp i KM kost: så og efterdi det befindes samme delsbrev 1601 at være forhvervet, og det ikke årligt siden til tinge er læst, forkyndt og påskrevet, som det sig burde, da finder vi samme delsbrev ingen magt at have.

(304)

** var skikket Laurits Jensen i Nørlund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen sst for et syn og sigtelse, han til Hjerm herreds ting 14/7 sidst forleden forhvervet har over hans hustru og to hendes umyndige børn, at de skulle have gjort ham otte sår og slået ham 30 stenslag, hvilket vidne Laurits Jensen på hans hustru Maren Christensdatter i Nørlund og to hendes børn ved navn Christen Nielsen og anden Christen Nielsen deres vegne formener ikke så nøjagtigt at være, at det burde nogen magt at have, eftersom han ikke samme sigtelse har bevist: så og efterdi samme synsmænd udtrykkeligt har hjemlet at have seet, Christen Jensen havde fornævnte otte sårmål, hvorfor han straks til tinge har sigtet Maren Christensdatter, Christen Nielsen og anden Christen Nielsen, så samme syn og sigtelse med hinanden bestyrkes, da ved vi ikke imod fornævnte syn og sigtelse i det punkt at sige, men hvad sig fornævnte sigtelse og fornævnte tredive stenslag belanger, efterdi det i ingen måder med syn eller vidne bevises, ham samme skade at have haft eller af dem været gjort, kunne vi ikke kende samme hans sigtelse i de måder så nøjagtig at være, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(305)

** var skikket Niels Jensen i Søby med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Anne Andersdatter i Hesselå for nogen uendelige landstings domme, hun lader sig af berømme at skullet have ladet forhverve over en herredstings dom, Niels Jensen til Ginding herreds ting skal have ladet forhverve, anlangende at Anne Andersdatter skal være dømt fra den halve gårds fæste og brugelighed, hun har i Hesselå, menende samme domme ikke så lovlig at skulle være forhvervet, at de burde magtesløse at være og ikke komme Niels Jensen til hinder eller skade. disligeste havde stævnet Anders Pedersen for to uendelige landstings domme, han på hans mor Anne Lauritskones vegne forhvervet har: så og efterdi fornævnte synsmænd i samme deres hjemmel ikke har specificeret eller forklaret i hvad måde, samme hus skulle være bygfældig enten på tømmer tag eller ler, da kunne vi ikke samme synsvidne eller dom og udviselse, derefter drevet og ganget er, så nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(308)

11/9 1619.

** var skikket Jens Knudsen Buck i Hjarup og havde hid kaldt sandemænd af Anst herred om manddød at sværge over Terkild Espensen sst for Christen Lauritsen Buck, han i mørke og mulm med en høle ihjelslog, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 19/8 dette år, som bemelder Knud Jensen Buck i Hjarup, at som han og Christen Lauritsen 5/8 om aftenen sidst forleden gik fra Iver Nielsens, der de havde drukket en kande øl eller to med andre unge karle, som havde slået græs med ham om dagen, og noget ud på natten gik de hjemad og havde hver andre ved hånden og havde intet i deres hænder, men gik hver i et livstykke og med to bare skjorteærmer, og da kom Terkild Espensen efter dem og talte til Christen Lauritsen, i det samme som Christen Lauritsen vendte sig om, da slog Terkild Espensen til ham med hans le og gjorde ham hans banesår: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Terkild Espensen manddød over og fra hans fred for Christen Lauritsen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret, og derhos gjorde den ottende sandemand Jens Stub i Skanderup hans skudsmål, at han for skrøbeligheds skyld ikke nu kunne møde.

(309)

** var skikket Staffen Nielsen i Bustrup og havde stævnet Christen Sørensen sst for et delsvidne, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over ham til Nørvang herreds ting efter et løgnagtigt løst registers opskrifts indhold anlangende adskillige varer, Staffen Nielsen skulle have bekommet af ham, hvilken ubevislig opskrift han hårdeligt for ting og dom, førend samme dele udgik, benægtet har: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(310)

** var skikket Oluf Andersen i Kragelund med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Tomas Jensen i Skovsbøl, sandemand i Nørvang herred, for et hans enlige ed og tov, han skal have gjort og svoret her på landstinget 17/7 sidst forleden, i hvilken hans ed han alene har svoret Hans Andersen i Kragelund manddød over og fra hans fred for Knud Lauritsen i Uldum, han desværre dræbte, uanseet at noksom for ham med sandfærdige vidensbyrd har været bevist, at Hans Andersen havde været forårsaget at værge sit liv: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(311)

25/9 1619.

** var skikket Jens Stub i Skanderup og gav til kende, hvorledes han med hans medbrødre sandemænd i Anst herred her i dag 14 dage skal have hjort deres ed og tov, og han den tid for sin skrøbelighed ikke kunne møde, og fordi nu i dag gjorde hans ed, som hans medbrødre sandemænd i dag 14 dage gjort har, og svor Terkild Espensen manddød over fra hans fred for Christen Lauritsen, han ihjelslog, eftersom han selv sandhed har udspurgt og forfaret.

** var skikket Niels Lauritsen i Borre og havde hid stævnet Lambret Christensen i vester Vrøgum og hans medbrødre kirkenævninger i Ål sogn, for de til Vesterherreds ting 7/8 sidst forleden har Niels Ebbesen kirkenævn oversvoret efter hans misgerninger og trolddoms bedrifter, hvilken deres ed og tov, Niels Lauritsen formener lovlig og ret at være gjort, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vesterherreds ting 24/7 dette år, som indeholder Anne Jeppes i Vrøgum og Christen Jepsen sst at have vidnet, det Jeppe Mikkelsen i Vrøgum klagede for dem, at Niels Ebbesen lovede ham en ond færd, for han var med den tid de tog Niels Ebbesens datter, og den næste nat fik han en meget underlig sygdom og havde aldrig hans helbred siden, og klagede Jep Mikkelsen meget i hans sygdom på Niels Ebbesen, at han havde gjort ham det, og Anne Jeppes og Christen Jepsen hver med oprakte fingre at have vidnet, at Niels Ebbesen med hans trolddoms kunst tog livet af Jep Mikkelsen. sammeledes efterskrevne vidne af fornævnte ting samme dag Mads Hansen i Vrøgum at have vidnet at den tid, Johanne Villadskone i Skødstrup skulle brændes for trolddom, og hun udlagde Niels Ebbesen i Vrøgum for trolddom, da lovede Niels Ebbesen Mads Hansen fem daler, om Mads Hansen kunne fly Niels Ebbesen af hendes udlæggelse, og hans søn Ebbe Nielsen fik Mads Hansen samme tid derfor en daler, han gav rettermanden: så og efterdi af bemeldte vidner forfares, Niels Ebbesen at have lovet folk ondt, og det derefter siden hans løfte bemeldte to personer på deres liv og helbred at være hændt og vederfaret, Anne Jeppes, Mads Hansen og Niels Lauritsen nu her for retten har vedkendes Niels Ebbesen for en vitterlig troldkarl sådan ulykke med sin trolddom at have begået, og intet han derimod fremlægger, hvormed han kan bevise sig ærligt og kristeligt at have skikket, og af to misdædere tilforn for sådan gerning at være berygtet, blandt hvilke den ene bemelder ham at have været deres rodemester, i lige måde bevises ham for sådan tilmodede trolddom at være af jern udbrudt og heden rømt, som han selv vedgår, så dermed bekræftes ham i sådan ---- skyldig at være, og kirkenævninger ved deres ed har ham kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag dem for samme deres ed og tov at kunne fælde eller den at imod sige.

(317)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, tjenende der sst, og havde stævnet Niels Lauritsen i Randerup for en uendelig dom, han her til landstinget kort tid siden over et sigtelses vidne, som Karen Andersdatter i Randerup til Lø herreds ting 21/8 sidst forleden skulle have forhvervet, i hvilket vidne hun åbenbarligt sigter Niels Lauritsen for hendes rette barnefar at være til det barn, hun nu går med, og ingen anden: så og efterdi med sognevidne bevises, Karen Andersdatter at være en letfærdig og løsagtig kvinde, som trende gange tilforn har ladet sig beligge, og samme sigtelse, nu hid stævnet er, findes alene af hende selv og ikke af hendes lovværge efter loven at være gjort, da kunne vi ikke kende samme sigtelse så nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have eller komme Niels Lauritsen til nogen forhindring, og efterdi Matias Nielsen selv tilstår ingen dom i sagen at være ganget, da dersom den findes, bør den ingen magt at have.

(318)

** var skikket Oluf Andersen i Kragelund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Tomas Jensen i Skovsbøl, sandemand i Nørvang herred, for et hans enige ed og tov, han skal have gjort og svoret her på landstinget 17/7 sidst forleden, i hvilken hans ed han alene har svoret Hans Andersen i Kragelund manddød over og fra hans fred for Knud Lauritsen i Uldum, han desværre dræbte, uanseet for ham med sandfærdige vidnesbyrd har været bevist, Hans Andersen at have været nødt til at værge sit liv: så og efterdi af fornævnte vidner, for sandemænd har været fremlagt, forfares og bevises Knud Lauritsen og Hans Andersen først at være kommet i trætte i Niels Andersens hus, og Knud Lauritsen da har taget sit spyd og sat udenfor døren, og der Hans Andersen noget efter er gået på sin hjemvej, har Knud Lauritsen derefter løbet efter ham, søgt til ham med spyddet, slået og stukket ham, så Hans Andersen var nødt til at værge sit liv, i lige måder med syn bevises Hans Andersen at have haft sår og skade, og ikke Tomas Jensen med tingsvidne har bevist anderledes at være tilgået, end som om vidnet er, og Tomas Jensen da imod bemeldte vidner og syn, så og imod de syv sandemænd deres ed har svoret Hans Andersen fra sin fred, da kunne vi ikke kende den hans ed så noksom, at den bør nogen magt at have eller at komme Hans Andersen på hans fredløsmål til nogen forhindring

(323)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Peder Christensen, foged på Stubbergård, og havde stævnet Peder Jensen i Gunderup og hans medbrødre kirkenævninger af Sevel sogn, for de til Sevel birketing 3/9 skal have Birgitte Mikkelsdatter i Trandum skovby kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst og bedrift, hun skal have begået, eftersom hun skulle være beråbt for at to personer Anders Munk og Maren Vævers, som derefter for slig deres trolddoms kunst er straffet og rettet på livet, så og efter herreds tingsvidner, og derefter skulle være sigtet af Visti Pedersen og Mikkel Vistisen på Torp, såvel som efter hendes søn Mikkel Vistisen på Ginding herreds ting, disligeste efter hendes egen bekendelse, formener samme nævningsed ret at være: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(324)

** var skikket Tomas Degn i Randerup hans visse bud Matias Nielsen, tjenende på Trøjborg, og havde stævnet Niels Lauritsen i Randerup for en uendelig dom, han kort tid siden her til landstinget over et delsvidne, som han forgangen år 2/5 over Niels Lauritsen forhvervet har, og over en herredstings dom på Lø herred 3/7 sidst forleden, hvori herredsfogden har tildømt Niels Lauritsen at give Tomas Degn den sædvanlige degnerente, som af arilds tid skulle være ganget af hans halve gård: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Just Friis til Vadskærgård på hans tjener Laurits Jensen i Agger hans vegne og havde stævnet Anders Pedersen, borger i Lemvig, for en uendelig dom, som han til Skodborg herreds ting forhvervet har over Laurits Jensen anlangende ti rigsdaler, han skulle have været salig Anders Rytter skyldig efter hans udgivne brevs lydelse, dateret Hove præstegård sankt mourits dag 1609, hvilket brev Peder Munk, boende i Trabjerg, først skulle have annammet i sin gæld af Anders Rytter, og Anders Pedersen siden med underfundighed har sig til forhandlet af Peder Munk: så og efterdi for os fremlægges Laurits Jensens åbne brev på ti daler, han Anders Rytter har pligtig været, hvilken gæld Peder Munk efter hans fuldmagts indhold til Anders Pedersen i hans gæld har opdraget, og ingen kvittants eller bevis fremlægges samme sin gæld betalt at være, så Laurits Jensen fordi derfor er delt blevet, da ved vi ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(327)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup på hans tjener Mikkel Lauritsen i Knudgård hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have hid stævnet Anne Bangsdatter, som for nogen tid siden tjente i Østergård, Jacob Pedersen, tjenende sst, og Christen Pedersen i Vostrup for et vidne, de til Nørherreds ting 1/4 sidst forleden vidnet har, at Anne Bangsdatter i Vallund i huset skulle have seet Mikkel Lauritsens forkstage og en hat var blodig, og ikke hun skulle have vidnet om hvis hus, det skulle have været i Vallund, og ikke nogen samtlig skulle have vidnet med hende i samme vidne men efter hendes egen mund og tale, og Mikkel Lauritsen hårdeligt benægter, at han skulle have med været, der det drab skete: så og efterdi Anne Bangsdatter og Christen Pedersen udførligt har vidnet, dem at have seet Mikkel Lauritsens forkstage, hat og ham selv at have været blodige, det og bevises Mikkel Lauritsen, førend samme drab skete, at have haft samme fork, truet og rystet med den, bemeldte Jep Ibsen og udtrykkeligt har vidnet, det han så Mikkel Lauritsen var hos, der drabet skete og løftede en fork i vejret og slog ned med den, og intet vidnesbyrd derimod fremlægges, hvormed de tilbage drives kan, men med synsvidne bekræftes fornævnte Niels Envoldsen at have haft adskillige sår og skade, og ikke kan bevises af én person at være gjort, og alle vidner, klage og syn i så måde med hinanden bekræftes, da ved vi ikke imod samme vidner og sigtelse ej heller fornævnte nævnings ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(334)

** var skikket velb Mads Tomasen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Jens Bertelsen, rådmand sst, for en ager han sig tilholder på Hestholm, som skulle ligge til en gårds ejendom, kaldes lille Anne Fincks ejendom, som Mads Tomasen skulle tilhøre, og samme ager skulle være ham forvildet fra fornævnte ejendom, og Jens Bertelsen samme ager sig at tilhøre efter et hjemgjort købebrev, han af hr Jens Pedersen, sognepræst i Vejle, skulle have forhvervet: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Gravers Sørensen, byfoged sst, for en dom han til Vejle byting 5/8 sidst forleden imellem Mads Tomasen og Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, dømt har anlangende en ager for Vejle på Hestholm, som Jens Bertelsen bruger, hvilken ager Mads Tomasen formener sig at tilhøre og skulle ligge til en hans gårds ejendom der for byen, kaldes lille Anne Fincks ejendom, i hvilken dom byfogden ikke skulle have tildømt ham samme ager, af den årsag Jens Bertelsen da fremlagde et hjemgjort købebrev, hvori hr Jens Pedersen, sognepræst i Vejle, skulle have solgt Jens Bertelsen en gårds ejendom for Vejle: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(335)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, og havde hid stævnet Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, for et skøde og adkomst, han lader sig af berømme at skulle være gjort til Vejle byting nogen år forleden af Niels Knudsen, borgmester i Vejle, på mester Jens Pedersen, sognepræst i Vejle, hans vegne anlangende en gårds ejendom, mester Jens Pedersen skulle have solgt ham med en ager på Hestholm: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(336)

** var skikket Christen Poulsen, født i Nissum sogn, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Albret Smed, borger i Lemvig, for han 14/6 sidst forleden på Lemvig byting har beskyldt Christen Poulsen, at han skulle have gjort ham sår og skade på de mellemste tre fingre på hans højre hånd, hvilken hans beskyldning Christen Poulsen højligt benægter sig aldrig at have stødt eller slået ham og ikke skulle have været i bordag med ham: så og efterdi fornævnte synsmænd har hjemlet dem at have seet Albret Smed at have haft sår og skade, hvorfor han har beskyldt Christen Poulsen, ham det at have gjort, og han da samme tid har været til vedermåls ting og det ikke ved sin ed ville benægte og i så måde gerningen vedgået, og sandemænd fordi har ham vold oversvoret, da ved vi ikke imod samme syn og beskyldning ej heller fornævnte sandemænds ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme.

(338)

** var skikket velb fru Karen Lunge, salig Holger Ulfstands til Vosborg, hendes visse bud Christen Pedersen i Damgård og havde stævnet Christen Christensen i Rævsgård for en dom, han her til landstinget 28/8 sidst forleden forhvervet har, hvilken dom Christen Pedersen på fru Karen Lunges vegne formener, Christen Christensen med svigagtighed skulle have forhvervet, menende ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette. derhos gav Christen Christensen til kende, det han gerne samme dom ville afstå, og dersom han sig dermed har forseet, ville han være i hans husbonds minde: da efter sådan lejlighed finder vi samme dom magtesløs at være.

(339)

** var skikket Laurits Jellosen, borger i Horsens, og havde stævnet Gravers Sørensen, byfoged i Vejle, for en dom han til Vejle byting 1/7 sidst forleden dømt har anlangende 26 daler, som Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, skulle have lovet for Laurits Jellosen til Carsten Busch i Hamborg, og i fornævnte dom skulle have tildømt Laurits Jellosen selv at betale fornævnte 26 daler og fly Jens Bertelsen sit brev igen, han på hans vegne til Carsten Busch har udgivet, og ikke skulle have villet anse, at Jens Bertelsen har indført fornævnte 25 daler i sit regnskab: så og efterdi for byfogden såvel som her for retten er fremlagt en kontrakt, Jens Bertelsen og Laurits Jellosen imellem er gjort lang tid efter, at de med hverandre har været til regnskab, og i ingen måder deri ---- det Jens Bertelsen den summa, han for Laurits Jellosen til Carsten Busch lovet har, skulle betale, men Otte Brahe Pedersens brev klarligt formelder Laurits Jellosen sig dem selv at have tiltaget til sin ---- tid at skulle erlægge, og byfogden fordi har tildømt Laurits Jellosen samme kontrakt at holde og fornævnte summa pendinge at betale og Jens Bertelsen sit brev igen at forskaffe, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs at være.

(342)

** var skikket velb Niels Mogensen, wohnhaftig i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget 8/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Eskild Pedersen, foged på Tiim, med flere for et vidne, de 5/12 1616 til Tiim birketing vidnet har anlangende nogen gæld, som de hans hustru ville påvidne efter hendes forrige husbond salig Peder Munk, som boede i Staby kærgård, hvilket ikke med noget nøjagtigt brev skulle bevises, hvilken gæld Niels Mogensens hustru fru Karen Munk ved hendes højeste ed benægter, at hun ikke skulle være dem nogen gæld pligtig: så og efterdi ikke bevises med brev eller segl Peder Munk at have været Eskild Pedersen eller de andre gældnere samme gæld pligtig, men de selv med deres eget kundskab ville dem gæld tilvidne, fru Karen Munk og nu her for retten ved højeste ed har benægtet, bemeldte hendes forrige husbond Peder Munk ikke at have været dem samme gæld pligtig, der han ved døden afgik, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have.

(346)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget 31/7 sidst forleden, lydende da efter en anden opsættelse at have stævnet Jørgen Nielsen i Julsgård i Staby sogn i Ulfborg herred for en dele, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over hans tjener Laurits Christensen på Toft og hans hustru: så mødte velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, og afstod samme delsbreve, så de ingen skal komme til hinder eller skade.

9/10 1619.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Peder Christensen, foged på Stubbergård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet i rette stævne Peder Jensen i Gunderup og hans medbrødre kirkenævninger af Sevel sogn, for de til Sevel birketing 3/9 skal have Birgitte Mikkelsdatter i Trandum skovby kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst og bedrift, hun skal have begået, eftersom hun skulle være beråbt for af to personer Anders Munk og Maren Vævers, som derefter for slig deres trolddoms kunst er straffet og rettet på livet, så og efter herreds tingsvidner, og derefter skulle være sigtet af Visti Pedersen og Mikkel Vistisen på Torp, såvel som efter hendes søn Mikkel Skrædders ord til Mikkel Vistisen på Ginding herreds ting, disligeste efter hendes egen bekendelse skulle have beganget, brugt og gjort, formener samme nævningsed ret at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(347)

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Poul Munks, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have ladet stævne Knud Christensen i Gørding, for han i dommersted på Ulfborg herreds ting 13/6 1618 skulle have fundet hendes fuldmægtig Christen Christensen fra hendes lovlige syn, som hun formente, han samme dag burde at have haft beskrevet anlangende om en vej, diger og lukker, som skulle være lukket og kastet ved hendes tjener Jens Simonsens gård i Kloster: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Poul Munks, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have ladet stævne Morten Jensen i Moseby for en dom, han til Ulfborg herreds ting 8/5 sidst forleden dømt har imellem hendes fuldmægtig Christen Christensen og Christen Madsen i Bundgård, Niels Christensen og Anders Christensen sst anlangende en grob og dige ved hendes tjener Jens Simonsen i Kloster hans eng såvel som i forten at være gravet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(349)

23/10 1619.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og på velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård og Just Brockenhuus til Astrup deres vegne og havde stævnet velb Frederik Munk til Krogsgård for en uendelig dom, som han her til landstinget skal have forhvervet over nogen endelige og uendelige domme, som de ved deres fuldmægtige Søren Pedersen i Ollerup og Niels Mosgård, borger i Århus, havde ladet forhverve anlangende et hus, Frederik Munk skulle have ladet sætte på deres fælles jord i Hover uden deres hjemmel og minde, formener samme uendelige dom ikke så lovlig at være forhvervet, som det sig burde, efterdi de ikke skulle være lovligt stævnet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Peder Christensen, foged på Stubbergård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet i rette stævne Peder Jensen i Gunderup og hans medbrødre kirkenævninger af Sevel sogn, for de til Sevel birketing 3/9 skal have Birgitte Mikkelsdatter i Trandum skovby kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst og bedrift, hun skal have begået, eftersom hun skulle være beråbt for af to personer Anders Munk og Maren Vævers, som derefter for slig deres trolddoms kunst er straffet og rettet på livet, så og efter herreds tingsvidner, og derefter skulle være sigtet af Visti Pedersen og Mikkel Vistisen på Torp, såvel som efter hendes søn Mikkel Skrædders ord til Mikkel Vistisen på Ginding herreds ting, disligeste efter hendes egen bekendelse at skulle have beganget og brugt. nu fremlagde Peder Christensen efterskrevne tingsvidne af Sevel birketing 9/7 dette år, Mikkel Vistisen i Torp, som havde Anders Sørensen Munk og hans hustru Gertrud Sørensdatter hægtet og fængslet, at have vidnet, at han hørte, at Anders Munk bekendte, at Birgitte Mikkelsdatter var en vitterlig troldkone: så og efterdi Peder Poulsen og hans medfølgeres vidne aleneste er vidnet efter rygte og ikke om deres egen vitterlighed, Mikkel Vistisen og hans medbrors vidne og er vidnet efter andre deres ord og sagen, som de ikke er gestendig, men højligt benægter, bemeldte Mette Pedersdatter og hendes medfølgeres vidner ikke heller med rigtige vidner bekræftes, det Birgitte Mikkelsdatter skulle have lovet dem ondt, som derefter dem på liv, helbred eller gods skulle være vederfaret, samme to bekendelser og findes af Anders Munk og Maren Vævers, som for deres misgerninger er heden rettet, at være gjort, hvis ord efter recessen ikke står til troende, da kunne vi ikke kende samme vidner og bekendelser ej heller fornævnte nævningsed, derefter svoret er, så nøjagtig at være, at de må komme Birgitte Mikkelsdatter på hendes liv til forhindring, førend anderledes bevises kan, men efterdi hun selv for tinge har bekendt sig at kan signe og dermed Guds hellige navn misbrugt, da dersom kan befindes hende det at have brugt, siden KM mandat derom udganget er, der gås om til hendes værneting hvis ret kan findes.

(356)

** var skikket Jep Christensen ved Lønborg kirke og havde stævnet Margrete Hansdatter i Lønborg og Gert Nielsen i Vostrup for et vidne, de til Lønborg birketing kort tid siden forleden vidnet har anlangende, det Jep Christensen skulle have kommet i Hans Christensen degn hans hus og skudt ham imod en kiste og stødt ham et sår på hans ben, og at han samme tid skulle have taget en birketings dom fra Peder Hansen imod hans vilje og minde, hvilket vidne han benægter ved sin højeste ed. sammeledes havde stævnet Christen Christensen i Vostrup og hans medbrødre sandemænd for to vold, de svoret og gjort har over Jep Christensen: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(357)

** var skikket velb Truid Bryske til Langesø hans visse bud Søren Knudsen i Kølholt og havde stævnet Christen Andersen i Jelling for en dom, han 4/8 sidst forleden til Tørrild herreds ting fra sig har sat og ikke ville dømme imellem Truid Bryske og Jens Mortensen i Stensgård, men ville gøre sig en udgang og påskud, at jomfru Lisbet Friises sedler skulle være imod hverandre: så og efterdi for fogden har været fremlagt adskillige jomfru Lisbet Friises sedler, det hun har befalet Jens Mortensen at udvise og forskaffe træ af samme hendes skove til hvem, hun dem har forundt, blandt hvilke findes hendes svoger Truid Bryske selv at skulle have tyve ege, dog han deraf ikke skal have bekommet uden tre. item og at være fremlagt hendes seddel, Jens Mogensen givet, ham at må udvise hendes tjenere hvis, som de har behov til deres gårde og vogn redskab, hvortil hun og ville være hans fri hjemmel, og derimod for fogden at have været i rette ført jomfru Lisbets brev, indeholdende det hun ikke er Jens Mortensens hjemmel til nogen af bemeldte sedler at fremlægge, så samme hendes sedler og brev i så måde findes imod hverandre, og fogden fordi ikke har vidst sig på dem at være dommer, da kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være, eller ved den hans dom at imod sige.

(362)

** var skikket velb Truid Bryske til Langesø hans visse bud Søren Knudsen i Kølholt med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Johan Brockenhuus til Lerbæk for en dom, han til Tørrild herreds ting 15/5 sidst forleden ved sin fuldmægtig Niels Mosgård på sine egne såvel som og på sin mor fru Edel salig Keld Brockenhuuses og sin bror Just Brockenhuus deres vegne forhvervet har, anlangende at Truid Bryske skulle være tildømt at lide rigens æskning og tiltale for løfter, som afgangne Keld Brockenhuus med flere gode mænd for ham skulle have i været, i hvilken dom Truid Bryske af Søren Pedersen i Ollerup med æskning skulle være forfulgt, uanseet formenende noksom med Johan Brockenhuuses egen seddel skulle kunne bevises at skulle være tilfreds stillet, førend samme æskning skulle være blevet udstedt: så og efterdi samme herredstings dom findes efter to uendelige domme, som stod ved deres fuldmagt, at være udganget, og ingen gensigelse derimod er fremkommet, da ved vi ikke den dom, så vidt Johan Brockenhuus og hans mor deri findes at være interesseret, at imodsige, men efterdi Just Brockenhuus selv for sin person den har kasseret, bør den i de måder ikke nogen magt at have, og efterdi med underskrevne sedler bevises Johan Brockenhuus med hægter at være tilfreds stillet 5/6 for fornævnte atten tusinde daler løfter, hvormed fornævnte hans mor og bror har ladet sig med benøje, så sagen dermed skulle opstå, fornævnte æskning over Truid Bryske og fru Karen Friis dog findes den 12/6 derefter for samme løfter at være forhvervet, da kunne vi ikke kende samme æskning så nøjagtig, at den bør at komme Truid Bryske eller fru Karen Friis til hinder eller skade.

(367)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, for han imod sædvanlig forordning og lands skik har sig understået og ikke holdt ting på lørdag sidst forleden, som var 20/3, dog det ikke skulle være nogen de dage, om hvilke recessen formelder, ting ikke at skulle holdes, så deres sager i de måder er blevet forspildt, så de med vidtløftig bekostning igen på ny måtte stævne, formener ham dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi med fornævnte vidner er bevist, fru Edel Ulfeld, Johan Brockenhuus og Just Brockenhuus deres fuldmægtig lørdag 20/3, som vor frue dag påholdtes, at have været på Tørrild herreds ting der deres sager at ville forrette, og intet ting da er blevet holdt, så samme deres ret derfor er dem forslaget, dog i recessen ikke findes aflyst, at jo på den dag skulle ting holdes, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Andersen sig jo deri har forseet og bør at oprette denne deres bevislige skade, de derover har lidt.

(369)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og på sin mor velb Edel Ulfeld til Hanstedgård hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have hid i rette stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for han, formedelst en landstings stævning, som for ham 1/5 skulle blevet i rette båret til tinget, skulle have frafundet dem hvis endelig dom, som deres fuldmægtig var begærende over velb Truid Bryske og fru Karen Friis efter fem uendelige domme, som han tilforn skulle have dømt i samme sag: så og efterdi det befindes samme sager med Truid Bryske og fru Karen Friis tre gange tilforn for Christen Andersen at have været indstævnet, og ikke de er mødt, hvorfor han uendelige domme i sagen har udgivet, og der sagen derefter for endelig dom for ham har været indkaldt, har han alene formedelst en landstings stævning deres fuldmægtig dom og lovmål frafundet og ikke enten endelig dømt eller sagen opsat, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Andersen jo sig dermed har forseet og bør derfor at igen give dem hvis billig bevislig kost og tæring, de derfor lidt og gjort har, og samme hans frafindelse magtesløs at være.

(372)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og på sin mor velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han til Tørrild herreds ting 13/3 sidst forleden dømt har og frafundet deres fuldmægtig fra hvis tiltale, som han på deres vegne ville have til velb Truid Bryske til Langesø og fru Karen Friis og har taget sig årsag, at der ikke skulle være lovligt varsel for givet og ikke skulle anseet, det for ham tilforn skulle have været bevist med Truid Bryskes og fru Karen Friises brev, hvori han skulle have gjort hende til en hovedmand med sig, så at brevene skulle lyde én for alle og alle for én og siden at hendes brev, hvori hun skulle have sig til forpligtet at stande under rigens forfølgning uden al varsel, om samme hendes brev ikke blev holdt: så og efterdi samme dom ikke medfører, varselsmænd at have hjemlet dem at have givet Truid Bryske varsel for hans hovedgård eller mundtligt, som det sig burde, og fogden fordi ikke vidste efter samme varsel at tilstede nogen lovmål på Truid Bryske den dag, da kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være eller ved imod den hans dom at sige.

(375)

** var skikket velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård hendes visse bud velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende efter en anden opsættelse da at have ladet stævne Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han til Tørrild herreds ting 14/4 sidst forleden dømt har og formedelst nogen skudsmål skulle have fradømt hendes fuldmægtig fra hans endelige dom, han var begærende over velb Truid Bryske til Langesø og fru Karen Friis efter hvis uendelige dom, som han tilforn skulle have dømt, hvori han skulle have tildømt dem at lide tiltale uden al varsel eller skudsmål efter fru Karen Friises udgivne forpligt: da efter vores begæring afstod Johan Brockenhuus samme sag og tiltale med Christen Andersen, så han derfor skal kvit være.

** var skikket velb fru Elsebe Juel, salig Palle Munks, til Pallesbjerg hendes visse bud Christen Christensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet i rette stævne Morten Jensen i Moseby for en dom, han til Ulfborg herreds ting 8/5 sidst forleden dømt har imellem hendes fuldmægtig Christen Christensen på den ene og Christen Madsen i Bundgård, Niels Christensen og Anders Christensen sst på den anden side anlangende en grob og dige nordvest fra hendes tjener Jens Simonsen i Kloster såvel som i forten at være gravet, indeholdende i sin beslutning, at fogden ikke vidste sig at kunne tildømme Christen Madsen og hans to sønner samme dige og grob at nedlægge, uanseet for han skulle have været bevist, fornævnte dige og grob skulle være kastet på de åsteder, som ikke tilforn skulle have været dige og grob: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(377)

** var skikket Christen Jensen i Bredviggård på den ene og havde stævnet velb Niels Mogensen, boende i Holstebro, og Jens Sørensen i Thusgård på den anden side for tre uendelige domme, de her til landstinget skulle have forhvervet, den ene anlangende et skøde og lovbud, Christen Jensen skulle have forhvervet på en bondegård i neder Feldborg, den anden anlangende på to stævningsmænd, den tredje anlangende kost og tæring, som hans far Jens Lauritsen i Bredvig skulle være tildømt at give Jens Sørensen, for han skulle have stævnet ham til landsting, hvilket han benægter sig ikke at have ladet gøre. Jens Lauritsen fremlagde fru Karen Nielsdatters efterskrevne brev, dateret Bredvig 8/7 1819, hvori hun kendes at have solgt fra sig og sine arvinger hendes bondegård i neder Feldborg, Christen Pedersen iboer, skylder årligt halvfemte tønder rug, og til Christen Jensen i Bredvig og hans arvinger, dernæst fremlagde efterskrevne lovbuds vidne af Ginding herreds ting 8/8 sidst forleden, som indeholder Jens Lauritsen på sin far Christen Jensens vegne at have lovbudt den gård i neder Feldborg, Christen Pedersen iboer. medfører samme vidne varselsmænd at have bestået, at de i Bredvig mundtligt stævnede Søren Jensen, Jens Jensen, Else Jensdatter og Mette Jensdatter med deres lovværger: så og efterdi fru Karen Nielsdatter, som samme skødebrev udgivet har, er en adels person over hvis breve, vi ikke er dommer, da ved vi ikke på samme skødebrev at dømme, men hvem den påskader, da indkalder sig den for sin tilbørlig dommer, disligeste efterdi med delsbrev bevises, Jens Lauritsen at have været delt og lovforvunden, da han samme lovbuds vidne forhvervet har, tilmed og bevises med Niels Mogensens skudmåls seddel såvel som og herredsfogdens beseglede opsættelse, det Niels Mogensen ikke har været ved Ginding herreds ting men syg og skrøbelig den dag, varselsmænd har hjemlet dem der ved tinget for samme lovbuds vidne at skulle have givet ham varsel, da finder vi samme lovbuds vidne magtesløs at være, og fornævnte varselsmænd uret at have hjemlet og bør derfor at stande til rette, i lige måde efterdi med tingsvidne bevises, Jens Lauritsen at have ladet hid stævne Jens Sørensen her til landstinget 25/9, dog han ikke da her er mødt ham sag at give, og fordi samme dom på kost og tæring er udganget, da ved vi ikke samme dom at forandre eller imod sige.

(380)

** var skikket Eske Christensen i Hillerslev på sin søster Mette Christensdatter i Janderup hendes vegne hans visse bud Niels Knudsen i Varde og havde stævnet Laurits Madsen i Hesselmed mølle for en udlæggelse og bekendelse, han 8/1 1614 til Vesterherreds ting forhvervet har efter en misdæders ord ved navn Kirsten Pallesdatter, som for sine misgerninger er heden rettet, formeldende blandt andet Kirsten Pallesdatter at have udlagt Mette Christensdatter for trolddom: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende, og efterdi Kirsten Pallesdatter, som samme bekendelse gjort har, har været et udedist menneske, som for sine misgerninger er heden rettet, og samme hendes bekendelse i ingen måder med vidnesbyrd bestyrkes, Mette Christensdatter at have lovet nogen ondt, og det dem at være vederfaret, da kunne vi ikke kende samme bekendelse så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme hende på liv og ære til hinder eller skade i nogen måde.

(382)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævnet Peder Skov i neder Feldborg og hans medbrødre vidnesfolk for et vidne, de 25/2 sidst forleden vidnet har, anlangende at han nogen tid siden tilforn skulle have sagt til ham, at Jørgen Væver i Holstebro hans stedsøn Jacob skulle have stjålet nogen pending fra ham, hvilket hans vidne han hårdeligt skulle benægte sig slige ord ikke til ham at skulle have sagt: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(383)

6/11 1619

** var skikket Jørgen Andersen i Tarm på sine egne og sin hustru Anne Hansdatter og hendes medarvinger Maren Hanskone i Tarm, Maren Hansdatter sst, Anne Hansdatter, Tomas Olufsen og Karen Hansdatter, tjenende i Ribe, deres vegne og havde stævnet Niels Christensen i Ulfborg kærgård, Christen Olufsen, slotsskriver på Lundenæs, for to uendelige landstings domme, de lader dem af berømme at skulle have forhvervet forgangen sommer over nogen vedersigelses vidner, Jørgen Andersen og hans hustru hendes medarvinger til Nørherreds ting skulle have ladet forhverve efter salig Anders Hansen, født i Tarm, hans død. sammeledes havde hid kaldt Jens Nielsen, borger i Holstebro, Jens Nielsen og Christen Nielsen i Kærgård, som skal være fornævnte Niels Christensens konebror, egen søn og tjenestedreng for et vidne, de med ham til Ulfborg herreds ting 21/8 sidst forleden på salig Anders Hansen vidnet har, at Anders Hansen købte af Niels Christensen en hest og to køer for 29 daler: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(384)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, hans visse bud Mogens Jensen i Bredsgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have i rette stævnet Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, for et skøde og adkomst, han lader sig af berømme at skulle være gjort til Vejle byting nogen år forleden af Niels Knudsen, borgmester i Vejle, på mester Jens Pedersen, sognepræst i Vejle, hans vegne anlangende en gårds ejendom, mester Jens Pedersen skulle have solgt ham med en ager på Hestholm: så og efterdi samme skøde findes i dag seks uger at have været hid kaldt, og sagen da til i dag er optaget, eftersom Jens Bertelsen denne tid er mødt og påskrevet breve, så det noksom var ham bevidst, sagen i seks uger at være opsat, og ikke nu han er fremkommet nogen modstand derimod at gøre, da finder vi samme skøde magtesløs at være.

(385)

** var skikket Mads Tomasen, rådmand i Vejle, hans visse bud Mogens Jensen i Bredsgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Groers Sørensen, byfoged der sst, for en dom han til Vejle byting 5/2 sidst forleden imellem Mads Tomasen og Jens Bertelsen rådmand dømt har anlangende en ager for Vejle på Hestholm, Jens Bertelsen bruger, hvilken ager Mads Tomasen formener sig at tilhøre, i hvilken dom Groers Sørensen ikke skulle have tildømt ham samme ager af den årsag, Jens Bertelsen da fremlagde et hjemgjort købebrev: da efterdi samme købebrev og dom findes i dag seks uger at have været hid kaldt, og sagen til i dag optaget, eftersom Jens Bertelsen den tid er mødt og påskrevet breve, så det noksom var ham bevidst, sagen i seks uger at være opsat, og ikke nu han er fremkommet nogen modstand herimod at gøre, da finder vi samme købebrev og dom magtesløs at være og ikke komme Mads Tomasen på hans ager og ejendom til nogen forhindring.

(387)

** var skikket Kirsten, salig Oluf Simonsens efterleverske i Starup, hendes visse bud Hans Nielsen, borger i Kolding, og havde stævnet Hans Sørensen Lang i Starup for en uendelig landstings dom, han her til landstinget skulle have ladet forhverve kort tid forleden over en anden uendelig landstings dom, som Hans Nielsen skulle have forhvervet på Kirsten salig Oluf Simonsens vegne 17/2 1616, lydende på en dele, som Hans Jørgensen Lang skulle have forhvervet over hende til Brusk herreds ting 16/12 1615 for et bolshus, hun skulle have sted og fæst Iver Mouridsen sst af hendes og hendes børns arv og ejendom, og ikke Hans Jørgensen Lang skulle være nogen medarving eller har nogen rettighed til fornævnte ejendom: så og efterdi samme to landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, end til sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

(388)

** var skikket Christen Christensen i Bederholm og havde stævnet Niels Jensen i Trandum kirkegård for en bekendelse, han for kort tid siden efter en misdæder Maren Væver, som for hendes misgerninger skulle være heden rettet, hendes ord og mund bekommet har, i hvilken bekendelse Maren Væver skulle have beråbt og beskældt fornævnte Christen Christensens hustru Maren Christensdatter, af den årsag Christen Christensen skulle for nogen tid siden har ladet samme misdæders søstersøn for tyveri angribe, hvorover samme tyvs øre skal være blevet afskåret, og Maren Vævers i samme bekendelse skulle have bekendt, at en anden troldkone Birgitte Mikkelsdatters dreng skulle have sagt hende, at Kirsten Fassi i Viborg, som havde Maren Christensdatters bror Jens Christensen, Birgitte Mikkelsdatter og Maren Christensdatter skulle have forgjort salig Kjeld Juel til Stubbergård i Viborg, og det skulle være på fjorten år siden, Kjeld Juel skulle være ved døden afgået, og fik Kirsten Fassis Maren Christensdatter i Bederholm det, som var af adskillige hår og ben, små stødt som mel, som hun Kjeld Juel i brød skulle indgive og stryge på ham med noget deraf, og var der nogen læsning over ham: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle eller troldkvinder står til troende, og Maren Væver, som samme bekendelse gjort har, findes at have været et udedisk menneske, som for sine misgerninger er heden rettet, og ikke med vidnesbyrd bevises, Maren Christensdatter at have lovet nogen ondt eller for nogen trolddom tilforn at være berygtet, men med nøjagtige stokkenævn, sognevidne og kundskab bevises, hende sig ærligt, kristeligt og vel at have skikket og forholdt, da finder vi samme bekendelse, så vidt den Maren Christensdatter anlanger, magtesløs at være og ikke komme hende på hendes ære, gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måde.

(391)

** var skikket Jacob Christensen i Sevel og havde stævnet Niels Jensen i Trandum kirkegård for en bekendelse, han kort tid siden efter en misdæder Maren Væver, som for sine misgerninger skal være heden rettet, hendes ord og anråb forhvervet har, i hvilken bekendelse, hun skulle have beråbt og beskældt Jacob Christensens hustru Maren Poulsdatter, at hun var en troldkvinde og havde tre dragedukker at samle gods og penning med, og var de taget under en galge, som en tyv havde pisset, og berettede, at hun skulle have sat dem i hendes stue i et sort skrin, og var de lige skikket som børn, dog ikke større end små dukker: så efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder står til troende, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Maren Vævers, som samme bekendelse gjort har, findes at have været et udedisk menneske, som for sine misgerninger er heden rettet, og ikke med vidnesbyrd bevises, Maren Poulsdatter at skulle have lovet nogen ondt eller for nogen trolddom tilforn at være berygtet, men med nøjagtige stokkenævn, sognevidne og kundskab bevises, hende sig ærligt, kristeligt og vel at have skikket og forholdt, da finder vi samme bekendelse, så vidt den Maren Poulsdatter anlanger, magtesløs at være og ikke at komme hende på hendes ære, gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måde.

(394)

20/11 1619.

** var skikket velb Iver Friis til Volstrup hans visse bud Christen Jensen i Blæsbjerg og havde stævnet Jens Jørgensen i Risum for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet 6/11 sidst forleden anlangende nogen vidnesbyrd, som skulle være ganget til Volstrup birketing og nogen til Hjerm herreds ting, disligeste en uendelig dom, som skulle være ganget til fornævnte birketing 17/9 at skulle være magtesløs dømt, mener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet. så fremlagde Christen Jensen efterskrevne tingsvidne af Volstrup birketing 3/9 dette år, som indeholder Christen Jensen adspurgte Morten Mikkelsen, født i Snøder, hvor han havde sit hus og væring den tid, han lokkede Maren Christensdatter i Volstrup by, da Morten Mikkelsen at have bekendt, at han havde haft hans hus og værelse hos Mikkel Svendsen i Telling og havde hans fæste og væring hos ham den tid, han lokkede Maren Christensdatter: så og efterdi bemeldte vidner ikke findes med oprakte fingre og ed efter recessen at være vidnet, men en part har lagt deres vidner i tvivl, ikke heller Verner Parsberg, som i samme sag er interesseret, noget varsel har fanget, da finder vi samme vidner ingen magt at have, men efterdi fornævnte birketings dom ikke lyder længere, end til den for birkefogden blev indkaldt, da hvem videre påskader indkalder sig den for birkefogden igen.

(397)

** var skikket velb Envold Kruse til Hjermeslevgård, KM befalingsmand på Tranekær, hans visse bud Niels Gregersen på Fabjergbol og havde hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred at udlede Tomas Ibsen i Ebbensgård hans bane, som blev død fundet på marken imellem Ulfborg kirke og hans gård, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 13/11 sidst forleden, som indeholder Christen Pedersen i Damgård med flere at have vidnet, at på mandag sidst forleden var tre uger så de, at Tomas Ibsen lå død ved hans vogn på marken mellem Ulfborg kirke og hans gård, og ingenting de kunne kende på ham, og var der en hel hob folk, som hjalp ham på vognen. dernæst efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 30/10 dette år, Jens Nielsen i Ulfborg med flere at have vidnet, at på mandag sidst forleden var otte dage om aftenen så de, at Tomas Ibsen, som boede i Ebbensgård lå død i hans vogn uden hans salsdør og syntes dem, at han havde brækket sig af øl eller mjød, som han havde drukket: dernæst gjorde sandemændene deres ed og udlagde Tomas Ibsen af alderdom at være faldet af vognen og derover af våde og vanlykke at være død blevet, og det at være ham til bane og livs lagt.

(399)

** var skikket velb Iver Friis til Volstrup hans visse bud Christen Jensen i Blæsbjerg og havde stævnet Mikkel Madsen i Snøder for et vidne, han til Volstrup birketing 6/8 sidst forleden vidnet har anlangende hans tjener Morten Mikkelsen, barnfødt i Snøder, skulle have haft sit husværelse til hans far Mikkel Madsens, siden han først lærte skrædder embedet, hvilket vidne Morten Mikkelsen ved sin ed skulle have benægtet. så fremlagde Christen Jensen efterskrevne tingsvidne af Volstrup birketing 12/11 dette år, som indeholder Mikkel Svendsen i Telling at have vidnet, at Morten Mikkelsen, født i Snøder, har haft hans hus hos ham og havde været hos ham mere end halvandet år: da efterdi Morten Mikkelsens sidste bekendelse og vidne i samme sag, nu fremlagt er, stander ved magt og ustævnet, ved vi ikke på fornævnte vidner, nu hid kaldt er, at dømme, førend den lovligt stævnes, og da gå om hvis ret er.

(403)

** var skikket Niels Pedersen i Albæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Peder Graversen i Ganer og hans medbrødre for et vidne, de til Skjern birketing 27/11 1616 med Christen Pedersen i øster Skjern vidnet har, anlangende de ikke skulle have vidst med Kirsten Jenskone, salig Jens Jensens sst, uden godt, formente dem både af letfærdighed og i andre måder hende til behjælpning at have vidnet. disligeste havde stævnet adskillige efterskrevne personer deres vidner angående Kirsten Jenskones trolddoms bedrifter at være gestendig. dernæst blev fremlagt blandt andet hr Christen Laugesens ? efterskrevne kundskab, hvori han bekendte, at han ikke andet kunne kende 11/8 og 12/8, at den pige Maren Nielsdatter, som tjente hr Mogens, var besat, som gav sig til kende af hendes grumme ansigt og onde fagter, og på spørgsmål svarede hun blandt andet, at Nicolausen plagede hende, dertil gav han ansvar, du lyver satan, du est jo ikke døbt, du har stjålet det ædle navn Nicolaus til, og dernæst spurgte, hvorfor est du kommet herind, da svarede hun, spektakel zuma hen, og at han var Kirsten Jensdatters dreng. dernæst blev fremlagt hr Olufs efterskrevne kundskab, at han 16/8 sidst forleden har været i hr Mogenses hus, da var Maren Nielsdatter syg og skrøbelig, og da sagde hun, at Kirsten Jenskones dreng plagede hende, og han hed Nicolausen, som var den onde ånd: så og efterdi hr Peder Christensen med flere præster og andre alene har vidnet efter Maren Nielsdatters ord og mundheld, som dog mesten part bemelder, hende med den onde ånd at have været besat, da hun sådanne ord og sælsomme fagter skal have haft, så fordi kan eragtes samme ord af den samme ånd og løgner igennem hendes mund at kunne være faldet, som ikke står til troende, da kunne vi ikke kende samme vidner så noksom, at de må komme Kirsten Jenskone til forhindring, og efterdi Bodil Christenskones vidne ikke er uden én persons vidne, som ikke med andre vidner bekræftes, hendes salig husbond noget ondt af Kirsten Jenskone at være lovet eller vederfaret, finder vi det hendes enige vidne ingen magt at have, men efterdi Peder Nielsens vidne og klage om meget og adskilligt kvæg og fæmon, han skal have mistet, siden han har været i tvist med Kirsten Jenskone og hendes husbond, såvel som og om hans søn Jens Pedersens sygdom og død, med adskillige vidner og kundskab af grander og naboer til herredsting og birketing bekræftes, så at være hændt og sket, og Kirsten Jenskone derfor i så lang tid at være berygtet og påslaget, og Peder Nielsen nu her for retten Kirsten Jenskone for sådan ulykke og hans søns sygdom og død har sigtet og beskyldt, hun og tilforn befindes af to misdædere for trolddoms gerning at være udlagt, og ingen nøjagtige sognevidne eller stokkenævn derimod fremlægges, da ved vi ikke imod samme vidner, klage og udlæggelser at sige eller magtesløs dømme, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Kirsten Jenskone boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har hende ved deres ed trolddoms sag påsvoret, da ved vi ikke nogen årsag dem for samme deres ed og tov at kunde fælde eller derimod at sige.

(426)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Andersen, foged på Rugballegård, og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, og Søren Olufsen sst for alle hvis domme, de til fornævnte herredsting dømt har anlangende et hus, som skal være rejst i Hover i hans tjener Christen Knudsens toft sst, som noget skulle have stået på byens forte, som han selv skulle være lodsejer til, hvilke deres domme han beskylder, at det ikke skulle have været for dem bevist, at samme hus skulle have stået på anden mands jord: så og efterdi det befindes, for fogden at have været i rette lagt tre uendelige domme i samme sag, som stod ved fuld magt, og ingen på Frederik Munks vegne er i rette mødt nogen hans undskyldning at gøre, så han fordi endelig dom dømt har, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(427)

** var skikket Jørgen Andersen i Tarm med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Ulfborg kærgård for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet nogen tid forleden over et vedersigelses vidne, Jørgen Andersen til Nørherreds ting skulle have ladet forhverve, arv og gæld at have forsvoret efter salig Anders Hansen, født i Tarm, hans død og afgang, mener samme dom ikke endelig at lyde og burde fordi magtesløs at være. disligeste havde hid stævnet Jens Nielsen, borger i Holstebro, Jens Nielsen og Christen Nielsen i Kærgård, som skal være fornævnte Niels Christensens konebror, egen søn og tjenestedreng for et vidne, de med ham til Ulfborg herreds ting 21/8 sidst forleden på salig Anders Hansen vidnet har, at Anders Hansen købte af Niels Christensen en hest og to køer for 29 daler og givet ham sit brev på, som han skulle have underskrevet sit mærke og navn: så og efterdi hr Niels Pedersen og hr Christen Pedersens vidne ikke udtrykkeligt formelder, hvad Jørgen Andersen af samme gods skulle have bortført, det såvel som ikke heller Erik Nielsens og hans medfølgeres vidne findes at være vidnet på fersk fod, men rum tid efter sådant skulle være sket, som de om vidnet har, og en part på en død mand, da kunne vi ikke kende samme vidner så nøjagtige at være, at de må komme Jørgen Andersen til nogen forhindring, og efterdi ikke med nøjagtige vidnesbyrd bevises, Jørgen Andersen noget af salig Anders Hansens gods at have forrykket eller sig med befattet, efter han det på sin og sin hustrus vegne har ladet afsige, da ved vi ikke imod samme afsigelses vidne at sige eller magtesløs dømme.

(430)

** var skikket Oluf Madsen i Kvong og havde stævnet Jep Jørgensen, Niels Mortensen sst med flere for et vidne, de til Vesterherreds ting 23/5 1618 vidnet har, anlangende at Oluf Madsens geder tit og ofte skal have ganget voldgang over deres eng og korn, hvilket deres vidne han beskylder at skal være vidnet i deres egen sag dem selv til behjælpning: på begæring blev samme sag opsat til snapsting nu først kommende.

(431)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Andersen, foged på Rugballegård, og havde stævnet velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård, salig Kjeld Brockenhuuses efterleverske, med hendes lovværge Johan Brockenhuus til Lerbæk og Just Brockenhuus til Astrup for tilbudsvidner, som de på Tørrild herreds ting har ladet tage imod KM dom, han skulle have forhvervet over deres salig husbond og far, hvilket det første formelder, dem at ville fly ham det delsvidne på nogen hans tjenere i Høgsholt, når de skifter deres breve: så og efterdi det forfares, bemeldte sag for rigens ret at være indkommet og imod Frederik Munks forhvervede lovdags breve alene af Johan Brockenhuus genbrev at være taget, så sagen for rigens kansler er anhængig gjort, da ved vi ikke i samme sag at dømme, førend den der bliver ordelt, som det sig bør.

(433)

** var skikket Anders Andersen i Vejers hans visse bud Niels Knudsen i Varde og havde stævnet Niels Lauritsen i Borre for en udlæggelse og bekendelse, han nogen kort tid forleden til Vesterherreds ting forhvervet har efter en misdæders ord, Niels Ebbesen af Vrøgum, som for sine misgerninger er heden rettet, hvilken misdæder blandt andet løgnagtigt at have vidnet og påløjet Anders Andersen for trolddom. så mødte Jørgen Andersen i Tarm på Niels Lauritsens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne efter Niels Ebbesens bekendelse af Vesterherreds ting 8/10 sidst forleden, som blandt andet indeholder, ham at have bekendt, at han kærnede i Engsø, og da var med ham Anders Andersen i Vejers med flere, og de rørte i vandet med nogen knive, og fik de tilhobe fire mark smør, som de skiftede imellem dem. dertil svarede Niels Knudsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Kærgård birketing 21/1 1614, som indeholder Tue Knudsen i Vejers og hans medbrødre vidnesmænd at have vidnet, at al den stund de har kendt Anders Andersen og hans hustru Kirsten Anderskone, da har de handlet og skikket sig imod dem ærligt og vel: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvundet er for nogen uærlig sag, tyve, troldkarle og troldkvinder skal stande til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, og Niels Ebbesen, samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hans bekendelse med nogen vidner bestyrkes, Anders Andersen at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, men med stokkenævn og sognevidne bevises, ham sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, da finder vi samme bekendelse, så vidt den Anders Andersen anlanger, magtesløs at være og ikke komme ham på ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(435)

** var skikket Peder Jensen i Vrå og havde stævnet Frands Pedersen i Tarm for en uendelig dom, han her til landstinget nogen tid siden forhvervet har, hvori Peder Frandsen skal være kvitdømt for en dele, Peder Jensen skulle have forhvervet over ham til Nørherreds ting for 17 rigsdaler, hvilken dom ikke lyder længere eller ydermere, indtil Peder Jensen kan med brev og bevis bevise, Frands Pedersen at være sig nogen gæld skyldig. så mødte Frands Pedersen og fremlagde fornævnte dom her af landstinget 18/7 sidst forgangen år, som så besluttes, at efterdi ingen bevisning fremlægges på fornævnte gæld, og Frands Pedersen har gjort sin ed, sig ikke ham bemeldte pending skyldig at være, da bør Frands Pedersen af den dele kvit at være: så og efterdi samme landstings dom er endelig, ved vi ikke den at forandre eller ydermere derom at kende end tilforn dømt er, og samme landstings dom bemelder og medfører.

(436)

** var skikket Hans Pedersen i Oksbøl hans visse bud Niels Knudsen, borger i Varde, og havde stævnet Niels Lauritsen i Borre for et vidne, han til Vesterherreds ting 9/10 sidst forleden forhvervet har efter en misdæders mund, ved navn Niels Ebbesen i Vrøgum, som for sin misgerning blev forbrændt og heden rettet, formeldende blandt andet, Niels Ebbesen at have beråbt og udlagt Hans Pedersens hustru Anne Hanskone for trolddom, endog Hans Pedersen noksom kan bevise med nøjagtige vidnesbyrd, sin hustru at have fremdraget hendes liv og levned ærligt, kristeligt og vel: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, og Niels Ebbesen, samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan bekendelse med nogen vidner bestyrkes, Anne Hanskone at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, men med sognevidne og kundskab bevises, Anne Hanskone sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, da finder vi samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme hende på ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(438)

** var skikket Mads Pedersen i Oksbøl på hans mor Sidsel Peders sst hendes vegne hans visse bud Niels Knudsen, borger i Kolding, og havde stævnet Niels Lauritsen i Borre for en udlæggelse, han til Vesterherreds ting nogen tid siden forleden forhvervet har efter en misdæders mund, ved navn Niels Ebbesen af Vrøgum, som for sin misgerning er heden rettet, formeldende blandt andet at have beråbt og udlagt Mads Pedersen hans mor Sidsel Peders for trolddom, endog Mads Pedersen noksom skulle kunne bevise med nøjagtige vidnesbyrd, hans mor at have fremdraget sit liv og levned ærligt, kristeligt og vel, og ingen hende med sandhed skulle andet påsige: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Niels Ebbesen, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hans bekendelse med nogen vidner bestyrkes, Sidsel Peders at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, men med kundskab bevises, hende sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, da finder vi samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Sidsel Peders på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(439)

** var skikket Søren Nielsen, boende i Kelst, på hans mor Anne Nielsdatter sst hendes vegne hans visse bud Niels Knudsen, borger i Kolding, og havde stævnet Niels Lauritsen i Borre for en udlæggelse og bekendelse, han nogen kort tid siden forhvervet har til Vesterherreds ting efter en misdæders mund, ved navn Niels Ebbesen af Vrøgum, som for sin uærlige gerning er heden rettet, formeldende iblandt andet ham at have udlagt Anne Nielskone for trolddom, og ikke med nogen gjort gerning skulle bestyrkes, men Anne Nielskone med skudsmål beviser, at ingen af hendes naboer og grander ville hende andet beskylde, end det som ærligt er: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Niels Ebbesen, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hans bekendelse med nogen vidner bestyrkes, Sidsel Peders at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da finder vi samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Anne Nielskone på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(441)

** var skikket Anne Knudsdatter i Oksbøl hendes visse bud Niels Knudsen, borger i Varde, og havde stævnet Niels Lauritsen i Borre for en udlæggelse og bekendelse, han til Vesterherreds ting forhvervet har efter en misdæders mund, ved navn Niels Ebbesen af Vrøgum, som for sine misgerninger er heden rettet, formeldende iblandt andet ham at have udlagt Anne Knudsdatter for trolddom, og ikke med nogen gjort gerning skulle bestyrkes, men Anne Knudsdatter med skudsmål beviser, at ingen af hendes naboer og grander ville hende andet beskylde end det som ærligt er: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Niels Ebbesen, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hans bekendelse med nogen vidner bestyrkes Mose Anne Peders at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da finder vi samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Mose Anne på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(442)

** var skikket Tomas Jensen Gedbjerg hans visse bud Niels Knudsen, borger i Varde, og havde stævnet Niels Lauritsen i Borre for en udlæggelse og bekendelse, han til Vesterherreds ting forhvervet har efter en misdæders mund, ved navn Niels Ebbesen af Vrøgum, som blev heden rettet, formelder iblandt andet Tomas Jensens hustru Anne Tomaskone skulle have med været og brugt trolddom med ham, og ikke hans udlæggelse skulle formelde, det Anne Tomaskone skulle have med været at tage enten liv eller lemmer fra folk: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Niels Ebbesen, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hans bekendelse med nogen vidner bestyrkes, Anne Tomaskone at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da finder vi samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Anne Tomaskone på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(443)

4/12 1619.

** var skikket Christen Jensen, født i Hovstrup, og havde stævnet Jens Sørensen i Gammeltoft og hans medbrødre kirkenævninger af Henne sogn, for de 12/11 sidst forleden til Kærgård birketing har Christen Tomasen i Hovstrup kirkenævn og trolddoms sag oversvoret, for han med sin trolddoms kunst skal have taget livet af salig Mette Jenskone af Hornstrup, hvilken deres ed og tov Christen Jensen formener ret at være. så var til stede Hans Vistisen, borger i Varde, og derimod på Christen Tomasens vegne havde stævnet Mette Nielskone i Hovstrup for et vidne, hun til Kærgård birketing 18/10 sidst forleden på ham vidnet har, at for ti år siden skulle Christen Tomasen og hendes mor Mette Jenskone være kommet i trætte sammen, og han skulle have lovet hende en ond færd, og om anden dagen skulle hendes mor hastigt været død, hvorfor Mette Nielskone skal have sigtet Christen Tomasen, at han skulle have gjort hendes mor det med trolddom, menende hende at have vidnet i sin egen sag sin bror og mand til behjælpning, som skulle være Christen Tomasens forfølgere: på begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende.

(445)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges til Odden, hendes visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet velb fru Dorte Skram til Forsomhoved for 400 enkende rigsdaler in specier hovedstol, hendes salig husbond Jørgen Lunge for hende til Bertel Struck, indvåner i Ribe, som en forlover udlagt har, efterdi hun skal være fundet forsømmelig og ikke i rette tid fornævnte pending skulle have afbetalt, og hun og hendes salig husbond fornævnte hovedsum med renter til Østerherreds ting ved dom og æskning af hende udæsket har, og ikke hun skulle have betalt, og æskning over hende til fornævnte ting skulle have fanget beskrevet, hvorfor Mogens Hjort på fru Sofie Brahes vegne formener, det hun burde æskning over fru Dorte Skram i lige måde her til landstinget at have beskrevet. så er fru Dorte Skram ikke nu mødt eller nogen på hendes vegne: derefter blev han undt samme æskning, og så æskede Mogens Hjort på fru Sofie Brahes vegne af fru Dorte Skram her til landstinget i lige måde som til herredsting æsket er.

(448)

** var skikket Christen Christensen i Bederholm og havde stævnet Christen Pedersen i Dueholm og hans hustru for et vidne, de 3/9 sidst forleden til Sevel birketing vidnet har om adskillige ulykker, Christen Pedersen siger sig at skulle være vederfaret, og han derfor skulle have en mistanke til Christen Christensens hustru Maren Christensdatter, dog hun ikke i nogen hans ulykke skulle findes skyldig at være. ligeledes havde stævnet Peder Christensen, foged på Stubbergård, som samme vidne taget og forhvervet har: så og efterdi Christen Pedersen og Peder Christensen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet for samme sag, og de dog nu ikke er mødt, og to uendelige landstings domme derfor er udgået, i hvilke samme vidner er fundet magtesløs at være, indtil hvem som bedre havde i at sige stævner på ny, og Christen Pedersen og Peder Christensen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det ikke sket er, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(449)

** var skikket fru Anne Munk, salig Børge Trolles til Trolholm, hendes visse bud Christen Christensen, foged på Pallesbjerg, og havde stævnet Peder Christensen Brejnholt for en dom, han 1/10 sidst forleden dømt har, anlangende i hans beslutning, at han ikke vidste andet derpå at sige for rette, end Jørgen Christensen i Vibholm burde jo at gøre Anne Munk fyldest og udlæg af salig Iver Munks løsøre og breve for hvis skade og brist, som fandtes på Krogsdal og Vegen mølle: så og efterdi samme birketings dom ikke er endelig, bør den at være at være som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden deri endeligt at dømme og adskille, som det sig bør.

(450)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han dømt har, hvori han skal have tilfundet ham at bøde sine tre mark for Jacob Mikkelsen og Mads Mikkelsen, barnfødt i Søgård, deres anpart i den bondegård Astrup, han skulle have bortsolgt, uanseet Jens Lauritsen skulle have fornævnte gård alt sammen i pant sat for en summa pending, som endnu skulle stande uigenløst, endog han ikke skulle have været i rette med fornævnte dom: så og efterdi Christen Andersens dom findes endelig at være dømt, endog den i ingen måder om formelder, Jens Lauritsen eller nogen på hans vegne at være mødt til gensvar eller havde nogen rettergang, sagen ikke heller tilforn i seks uger har været optaget, da finder vi samme dom såvel som den anden dom, derpå funderet er, ingen magt at have, og efterdi den tredje dom på Jens Lauritsens fæste ikke fremlægges, endog sagen i seks uger til i dag er optaget, bør den magtesløs at være.

(453)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Skov i neder Feldborg og hans medbrødre vidnesfolk for et vidne, de 25/2 sidst forleden vidnet har, anlangende at han nogen tid siden tilforn skulle have sagt til ham, at Jørgen Væver i Holstebro hans stedsøn Jacob skulle have stjålet nogen pending fra ham, hvilket hans vidne han hårdeligt skulle benægte sig, slige ord ikke til ham at skulle have sagt men selv at have antvordet ham nogen pending, som han skulle have båret ham til Lemvig, dog fornævnte Jacob er bortveget på andre steder med fornævnte pending, så Jens Lauritsen skulle være blevet forårsaget at søge efter fornævnte karl, at han kunne bekomme sine pending igen: så og efterdi Peder Tygesen har vidnet om Jens Lauritsens ord, det han Jacob Væver for tyveri skulle have beskyldt, hvilke ord han ikke er bestendig men det højligt benægter, da kunne vi ikke kende samme vidne ej heller fornævnte dom og dele, derefter er drevet, så nøjagtig, at de bør at komme ham til nogen forhindring.

(455)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård, befalingsmand på Lønborggård, og havde stævnet Jep Christensen ved Lønborg kirke for to uendelige domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet her til landstinget over en dele, som hans tjener Lauge Nielsen i Bøl på ham til Lønborg birketing forhvervet har, for Jep Christensen skulle have tilsagt ham for tingsdom, at han skulle have vidnet åbenbarlig løgn på ham, og han det ikke kunne bevise: så og efterdi Jep Christensen samme ord for ting og dom har haft og da straks tingsvidne efter taget, og loven bemelder, tingsvidne at være så stærkt, at der ej må lov imod gives, og ikke Jep Christensen samme sine ord, han i så måder haft har, har gjort bevisligt og fordi er delt blevet, da ved vi ikke imod samme vidne at sige, ej heller Jep Christensen af den dele, han derover i kommet er, at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(457)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og på sin mor fru Edel Ulfeld til Hanstedgård hendes vegne og havde stævnet Søren Frandsen i Jelling for en dele, han til Jelling birketing 2/8 sidst forleden skal have forhvervet på nogen af deres tjenere i Hover for noget lyngslæt, som Johan Brockenhuuses foged Erik Nielsen skulle have befalet dem at slå i Jelling hede efter Christen Andersen i Jelling hans forlov: så og efterdi det befindes samme sag og dele om fornævnte lyng tilforn at have været hid stævnet, og da endelig dom udganget, da ved vi ikke samme dom at forandre eller anderledes derom at dømme end tilforn dømt er, og samme landstings dom bemelder og medfører.

(458)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk og havde stævnet efterskrevne personer for vidner, de til Nørvang herredsting og til Hammerum herredsting med Christen Nielsen vidnet har, anlangende at de ikke skal have hørt, seet eller fornemmet, ham at have et trolddoms rygte eller at have lovet folk ondt, hvilke deres vidner Erik Juel formener ikke så noksom og lovlig at være, som det sig burde. disligeste havde stævnet kirkenævninge af Ikast sogn for deres ed og tov, de skal have gjort til Hammerum herreds ting 27/11 og da kvitsvoret Christen Nielsen for kirkenævn og trolddoms gerning, uanseet det noksom for dem skulle have været bevist med tingsvidner, Christen Nielsen med trolddoms kunst at have omgået. så var til stede Christen Nielsen og formente sig i samme sag uskyldig at være: på begæring blev samme sag opsat til snapsting nu først kommende.

(461)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Mads Olufsen, Laurits Eriksen med flere, alle boende ved Struer, for et vidne de 8/11 sidst forleden til Skodborg herreds ting vidnet har anlangende fire møllesten, som ungeferlig ti år tilforn skulle i deres nærværelse ved Struer blevet optaget og siden nedsunket for vandslusen på Kvistrup mølledam, og ingen af samme sten skulle være tjenlig til at ligge i nogen møllevej eller at tjene til andet: på begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende.

(462)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet velb fru Dorte Skram Iversdatter til Forsomhoved for 639 rigsdaler in specie, han til Jens Iversen i Bandsbøl for hende udlagt har som en forlover, efterdi hun skal være fundet forsømmelig og ikke selv fornævnte pending i rette tide har afbetalt, og Christen Tomasen med påløbne renter til Østerherreds ting ved dom og æskning af hende udæsket har, og ikke hun har betalt, hvorfor han formener, at han i lige måde også burde æskning over hende her til landstinget at have beskrevet, og fremlagde Mogens Hjort fru Dorte Skrams efterskrevne brev, som Tomas Maltesen underskrevet har, hvori Dorte Skram Iversdatter til Forsomhoved kendes af vitterlig gæld skyldig at være Jens Iversen i Bandsbøl 639 rigsdaler, og kendes Tomas Maltesen til Skanderup, at ihvor jomfru Dorte Skram ikke betaler fornævnte pending, da bepligter han sig dem at betale, datum Bandsbøl 8/10 1599 Dorte Skram egen hånd, Tomas Maltesen, som tro forlover, egen hånd. så er fru Dorte Skram ikke mødt nogen gensigelse herimod at gøre: da efter sådan lejlighed blev han undt samme æskning, så æskede Mogens Hjort på Christen Tomasens vegne af fru Dorte Skram her til landsting i lige måde som til herredsting æsket er.

(464)

** var skikket Bertel Struck, borger i Ribe, og havde stævnet søren Mortensen i Åstrup for et vidne og dom, han til Gørding herredsting 5/7 1613 forhvervet har anlangende om nogen gæld, som Søren Mortensen ville befri og entslå sig fra sin salig far Morten Andersens skadesløs håndskrift, som skulle lyde på fjorten tønder rug, hvilket vidne og dom Bertel Struck formener med vrang undervisning at være forhvervet og derfor burde magtesløs at være: så og efterdi Søren Mortensen findes tilforn to gange her til landstinget at være stævnet for samme sag, og han dog nu ikke er mødt nogen modstand at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, i hvilke samme vidne og dom er magtesløs fundet, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, og Søren Mortensen han haft noksom lang respit samme domme af kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Bertel Struck har været forårsaget på ny for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme vidne og dom magtesløs at være og ikke at komme Bertel Struck til nogen forhindring.

(466)

** var skikket Bertel Struck, rådmand og borger i Ribe, og havde stævnet Karl Hansen i Darum, herredsfoged i Gørding herred, for et gammelt fortiet delsvidne, som han til fornævnte ting 21/6 1613 over Jens Jepsen i Vilslev i rette lagt har, det Jens Jepsen til fornævnte ting efter hans udgivne brevs lydelse skulle have pantsat Bertel Struck sin gård og gods for en summa pending og der med samme gamle delsvidne fravendt og fraslagen Bertel Struck fra sin retfærdige gæld, uanseet Bertel Struck formener, at Jens Jepsen ikke skulle være Karl Hansen slig gæld pligtig. disligeste havde stævnet Jens Jepsens efterladende hustru Anne Jenskone med hendes rette lovværge så og Jens Jepsens børn, Søren Jensen, Karen Jensdatter, Anne Jensdatter og Kirsten Jensdatter med deres rette lovværge Terkild Jepsen eller Søren Jepsen i Vilslev, så og Jens Jepsens svoger Niels Madsen Mulvad, tingskriver i Gørding herred, med tre års tingbøger 1609, 1610 og 1613: så og efterdi det befindes for Niels Tomasen at have været i rette lagt delsbrev over Jens Jepsen for fornævnte gæld, han Karl Hansen pligtig var, og ikke bevises samme dele den tid at have været kasseret eller gælden betalt, og Niels Tomasen fordi ikke har vidst ham sit gods at måtte afhænde, og i så måde sin dom på loven senteret, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme, men (næste blad ikke bevaret)

(1)

x/x 1620.

** (fortsat fra ikke bevaret blad) Christen Jessen fremlagde efterskrevne tingsvidne af Kærgård birketing 1/10 og 8/10 sidst forgangen år, som bemelder fornævnte Christen Jepsen og Mette Nielskone sigtede Christen Tomasen, for han tog livet af deres mor Mette Jeskone i Hovstrup, for de blev noget trædagtige, for han tøjrede for nær hendes korn, og da sagde Christen Tomasen til hende, inden i morgen aften da skal du ikke sige mig mere, hvor jeg skal tøjre mine øg og lovede hende en ond færd. derimod fremlagde Christen Tomasen efterskrevne tingsvidner af fornævnte ting 8/10 og 17/12 sidst forleden, Hans Hansen i Kærgård med hans medbrødre tolv mænd at have vidnet, at Christen Tomasen imod dem har skikket sig ærligt og vel, og de ikke havde hørt, Christen Tomasen havde været berygtet for trolddom, førend hr Jens i Lønne blev brændt og da udlagde ham: så og efterdi Mette Nielskone udtrykkeligt har vidnet, det Christen Tomasen, da han var trædagtig med hendes mor, skal have lovet hende en ufærd, at hun ikke anden aften skulle sige ham hvor han skulle tøjre hans øg, så hendes mor straks anden dagen derefter er død blevet, det og i andre måder bevises Christen Tomasen at have lovet folk ondt, og det dem på deres kvæg og helbred er vederfaret, og intet nøjagtigt vidnesbyrd han derimod fremlægger, det ikke så er være hændt, men mere af samme vidne, han selv fremlagt har, såvel som hans egne ord bevises ham for trolddoms sag at være berygtet, Christen Jessen og Mette Nielskone og nu her for retten med højeste helgens ed og oprakte fingre har sigtet og vedkendes Christen Tomasen for en vitterlig troldkarl, det han med hans trolddoms bedrift har været årsag i deres mors død, da ved vi ikke imod samme vidner at sige, og fornævnte nævninger, som i sognet hos ham boer og bedst hans lejlighed ved, og de efter fornævnte vidnesbyrd er ved magt fundet, har ham ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(5)

** var skikket Jens Nielsen i Gedbjerg og havde stævnet Knud Hansen i Skødstrup for en uendelig dom, han her til landstinget 6/11 sidst forleden forhvervet har anlangende nogen bekendelser over hans hustru Maren Knuds, som han skulle have fanget magtesløs, hvilken dom han formener burde magtesløs at være, efterdi hvis gerninger, hun er udlagt for, skulle være hende lovligt over bevist. derimod havde Knud Hansen stævnet Knud Olufsen i Vrøgum for et vidne, han til Kærgård birketing snapsting sidst forleden på hans hustru Maren Knuds vidnet har, at hun med trolddoms kunst skulle have taget livet af hans bror Mikkel Olufsen: så og efterdi Adser Christensen og hans medbrødres kundskab alene er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet eller varsel for givet, finder vi det magtesløs at være, men efter forberørte Knud Hansens påskud og begær opsætter vi hovedsagen til i dag seks uger.

(9)

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, på fru Dorte Skram, salig Frands Pohls, til Starup hendes vegne og gav til kende, hvorledes fru Dorte Skram skal være til vidende blevet, hvorledes hendes bror velb salig Peder Skram nogen tid forleden ved døden er afgået, og hun var befrygtende adskillig gæld efter ham at skulle findes, og fordi nu i dag afsagde Niels Krag på fru Dorte Skram og hendes børns vegne al arv og gæld efter ham, så hun hverken vil arve eller gælde efter salig Peder Skram.

(10)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget4/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Søren Olufsen i Jelling for en dom, han til Tørrild herreds ting 5/11 sidst forleden dømt har, hvormed han skulle have frafundet ham hvis dom og rettergang, som han ville i gange med Christen Andersen i Jelling for en klage, han for velb Otte Brahe til Krogholm, KM befalingsmand på Koldinghus, gjort har, anlangende at Johan Brockenhuus uden nogen billig årsag ham skulle forfølge og tribuleret fra et ting til et andet og skulle have taget sig en udgang af den årsag, Otte Brahe ikke havde fanget varsel derfor: så og efterdi Søren Olufsen ikke har dømt eller adskilt den sag, for ham var i rette lagt, imellem Johan Brockenhuus og Christen Andersen, men det formedelst varsel fravist, da finder vi denne hans frafindelse at være som udømt var, og sagen til ham igen at komme dem endeligt imellem at dømme.

(12)

** var skikket Iver Christensen i Vostrup hans visse bud Hans Jensen i Tved og havde stævnet Nis Lauritsen i Hostrup for et tingsvidne, han til Skast herreds ting 29/5 sidst forleden forhvervet har efter en troldkvindes bekendelse, ved navn Anne Nielskone i Hostrup, i hvilken skulle være hans hustru Maren Ivers på hendes ære og lempe for nær: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske, tyve, troldkarle og troldkvinder stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Anne Nielskone, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hendes bekendelse med nogen vidner bestyrkes, Maren Ivers at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da finder vi samme bekendelse magtesløs at være og ikke komme Maren Ivers på hendes ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(13)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård og havde stævnet Søren Olufsen i Jelling, tingholder til Tørrild herreds ting, for han 17/7 sidst forleden i sin dom, han imellem velb Johan Brockenhuus og hans medarvingers fuldmægtig Søren Pedersen i Ollerup og ham dømt har usandfærdigt, som han mener, skal have ladet Christen Sørensen i Vollund herredsskriver indføre i sin dom, at han ikke var mødt til gensvar, og dommen derfor at være dømt uendelig, uanseet at hans fuldmægtig har været der til stede på hans vegne og der i rette lagt hans skriftlige beretning: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(14)

** var skikket Kirsten, salig Oluf Simonsens efterleverske, i Starup hendes rette lovværge Hans Nielsen, borger i Kolding, og havde stævnet Hans Jørgensen Lang i Starup for en dele, han skal have forhvervet over hende til Brusk herreds ting 16/12 1615 og der beskyldt hende for en minde af et bolshus, han har afflyttet, som han tilforn havde fæst af salig Oluf Simonsen i Starup, og hans fæstebrev ikke andet skulle formelde nogen minde at udgive, uden det skete i hans livstid, og ikke skulle have forpligtet hans hustru eller nogen af hans arvinger samme minde at udgive men flyttede af samme bol med Kirsten Olufs minde, mener at samme fæstebrev ikke burde at komme Kirsten Olufsdatter eller hendes arvinger til hinder eller skade: efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(15)

** var skikket Hans Pedersen i Starup og havde stævnet Peder Hansen sst og hans medbrødre kirkenævninger af Starup sogn for deres ed og tov, de til Skast herreds ting 21/12 sidst forleden gjort og svoret har og dermed svoret Maren Pedersdatter i Starup et fuldt kirkenævn over for trolddoms bedrift, formener samme deres ed og tov ved magt at blive, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 7/12 sidst forleden, som indeholder Nis Laugesen i Hostrup og Anne Nisdatter sst at have vidnet, at ligesom Anne Nielskone i Hostrup, som blev brændt der til fornævnte ting, hendes bekendelse bemelder, at hun med Maren Pedersdatter og andre deres selskab havde taget livet af deres fæ og kreatur og en hest, som deres søn Lauge Nissen red ud i vandet på, og de tog livet af Maren Nielskone i Skamstrup. sammeledes efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 11/10 sidst forleden, Hans Nielsen i Tved at have vidnet, at han hos var i Vorbasse marked sidst forleden, da kom Maren Pedersdatter til hans hustru Maren Hanskone, som hun stod og solgte øl, og tog nogen fisk fra hende, så løb Maren Hanskone til hende og tog samme fisk fra hende og slog hende et slag ved hendes øre, da sagde Maren Pedersdatter til hende, derfor skal du få skam, du skal aldrig sælge øl mere på Vorbasse marked, inden tre dage derefter fik hun så svær en sygdom, at hun aldrig fik ro nat eller dag, så det var ham vitterligt, at Maren Pedersdatter tog hendes liv med hendes trolddoms kunst. endnu et vidne af Skast herreds ting 21/11 sidst forleden Hans Pedersen i Starup at have stået inden tinge for dom og lagt hans hånd på Maren Pedersdatters hoved og kendt hende for en vitterlig troldkone, at hun med hendes trolddoms kunst og djævels magt har taget livet af hans barn, dertil Maren Pedersdatter at have svaret og lovet Hans Pedersen, at derfor skulle det blive ham tyve gange værre end hende: så efterdi af bemeldte vidner, nu i rette lagt er, bevises Maren Pedersdatter at have lovet folk ondt, og det dem på deres liv og i andre måder er vederfaret, Hans Jensen og Hans Pedersen og nu her for retten har beskyldt og vedkendes hende for en vitterlig troldkvinde at være, og at hun med hendes trolddoms bedrift havde været årsag i Hans Jensens hustrus og Hans Pedersens barns død, og intet hun derimod fremlægger sig ærligt og kristeligt at have skikket, men med adskillige vidner bevises hende i langsommelig tid et trolddoms rygte at have påhængt, hun og findes af andre misdædere for trolddoms sag at være beråbt og udlagt og derfor at være bortrømt, og nævninger, som i sognet hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved, fordi har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag dem for samme deres ed og tov at kunne fælde eller den at imod sige.

(19)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk med en opsættelse her af landstinget 4/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet blandt andre Laurits Andersen i Hedeager og hans medbrødre for et vidne, de til Hammerum herreds ting 27/11 sidst forleden vidnet har, anlangende Christen Knudsen i Toftlund skulle have rystet med sit hoved og hånd i 16 år, hvilket deres vidne Erik Juel formener ikke så sandfærdigt at være, som det sig burde, som med tingsvidne skulle være at bevise. endnu havde hidkaldt Tord Andersen i Ravnsholt og hans medbrødre kirkenævninger af Ikast sogn for et deres vidne og tov, de skal have gjort og svoret på Hammerum herreds ting 27/11 og da kvitsvoret Christen Nielsen for kirkenævn og trolddoms gerning, uanseet at det noksom for dem skulle have været bevist med tingsvidner, Christen Nielsen med trolddoms kunst at have omgået, menende dem dermed uret at have gjort og svoret, og samme deres ed og tov burde magtesløs at være. derimod havde Niels Christensen i lille Nørlund på hans far Christen Nielsen hans vegne stævnet Christen Rasmussen, ridefoged til Silkeborg, for en misdæder, ved navn Maren Jensdatter Møe, hendes bekendelse, han 21/4 sidst forleden til Vrads herreds ting forhvervet har, det hun skulle have bekendt, at hun havde hørt sige, det Christen Nielsen i Vådde skulle have forgjort hans søn Peder Christensen i Vådde, som hende skulle være forsagt, men ikke hun at have vidnet, det Christen Nielsen skulle have været med hende i nogen misbrug eller trolddoms kunst, menende samme hendes løgnagtige bekendelse ikke burde at komme ham på hans liv og mandermål til hinder eller skade men magtesløs at være. dernæst havde hidkaldt Mikkel Vistisen og Visti Pedersen for en anden misdæder, ved navn Anders Munk, hans bekendelse, de 3/8 sidst forleden til Fjends herreds ting forhvervet har, det Christen Nielsen skulle være en troldmand og skulle med været og forgive salig Peder Juel på Alsted, Christen Knudsen i Toftlund og hans egen søn Peder Christensen, hvilken bekendelse ikke skulle stemme overens med Maren Møes bekendelse, hvori hun udtrykkeligt forklarer, at hun havde med været og forgjort salig Peder Juel og hvor mange personer, som skulle have været med den tid, og hende ikke da at skulle have navngivet Christen Nielsen enten at have med været eller at have været årsag til salig Peder Juels død, menende samme bekendelse i lige måde burde magtesløs at være. dernæst hid stævnet Christen Knudsen i Toftlund for et klagevidne, han til Hammerum herreds ting 31/10, 20/11 og 27/11 sidst forleden klaget har, det Christen Nielsen skulle have lovet ham ondt og en ufærd, og han derefter på sine egne lemmer, fæ og kvæg det skulle være vederfaret. derefter fremlagde Erik Juel efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 30/10 sidst forleden, Johanne Jepsdatter i Vådde at have vidnet, at for nogen tid siden forleden da kom hendes forrige afgangne mand Peder Christensen, som boede og døde i Vådde, i tvist og uenighed med sin far Christen Nielsen for en vej, Christen Nielsen havde villet lukket hans søn Peder Christensen fra sin bageovn, og hendes husbond Peder Christensen en dag så gennem et vindue, at der blev sat en død kylling under en tørv ved hans tørvestak, og straks han havde det seet, befalede han sin datter Johanne Pedersdatter, at hun skulle tage den døde kylling og bære den ind til Christen Nielsens hustru ved navn Dorte i djævlens navn, og da kastede hun den ind ad Christen Nielsens salsdør på deres stuegulv, og nogen tid derefter blev hendes husbond syg, skrøbelig og kraftløs og led stor pine, indtil han døde, men hun derfor ikke ville beskylde Christen Nielsen i nogen måde. derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af Vrads herreds ting 21/4 sidst forleden, som blandt andet indeholder Maren Møesdatter at have bekendt, at de sagde, at en præst ved navn hr Jens i Tise i Salling, han lod Peder Christensen, som døde i Vådde, se den i et bækken vand som ham forgjorde, og at det var hans far Christen Nielsen, da sagde han, at han ville ikke tro det, da sagde præsten til ham, at den, som du møder først i morgen i en linnedskjorte, den må du tage for din banemand, og det blev sagt for hende, at det var hans far, som ham mødte. sammeledes i rette lagde Anders Munks bekendelse i efterskrevne dom af Fjends herreds ting 3/8 sidst forleden, som blandt andet indeholder ham at have bekendt, Christen Nielsen at være en troldmand, som med sin kunst forgjorde sin egen søn, og Christen Nielsens mor var en troldkone, som var med at forgøre Peder Juel til Alsted, for han ville have hende af gården, Christen Nielsen selv og hans søster Maren Nielsdatter var der med. derhos fremlagde hr Mads Christensen i Avlum med flere efterskrevne sognevidne 22/8 forgangen år, hvori de bekender, at al den stund Christen Nielsen boede der i sognet og i halvparten af Lergrav, som nu tilhobe bruges ved avl af herskab, og indtil han flyttede deraf sognet, da forholdt han sig som en gudfrygtig og ærlig dannemand i alle måder: så og efterdi Laurits Andersen og hans medbrødre har vidnet, det Christen Knudsen har rystet med sit hoved og hånd i 16 år, og derimod fremlægges Jep Poulsen og hans medfølgeres vidne, de tilforn derimod vidnet har, og ikke de for sidste vidne har fanget noget varsel, da finder vi Laurits Andersen og hans medbrødres vidne ingen magt at have, og efterdi fornævnte Anders Andersen selv her er mødt og med oprakte fingre og ed tilstået, det han ikke vidste hvad ord, Christen Nielsen og Christen Knudsen havde tilsammen videre, end han til tinget om vidnet har, hvilket Jens Jensen i hans fremlagte fuldmagt og ved lige ed bekender, ved vi ikke dem at tildømme samme deres vidne videre at forklare eller den at imodsige, sammeledes efterdi Mikkel Vistisen og Visti Pedersens vidne om bemeldte pending, Christen Nielsen skulle dem have givet, for de skulle komme den misdæder Anders Munk til at årsage ham i synderlighed Christen Nielsen angår, og han samme deres vidner til tinge såvel som her højligt har benægtet, og der de nu hver især er blevet forhørt, stemmer de i adskillige måder om samme pendings summa eller hvem dem annammet med deres mundheld ikke overens, kunne vi ikke kende samme deres vidner så sandfærdige, at de bør nogen magt at have, disligeste efterdi Mikkel Vistisens vidne om fornævnte tønde rug ikke er uden én persons kundskab, som regnes for intet vidne, bør det magtesløst at være, i lige måde efterdi fornævnte Søren Christensen og hans medfølgere deres vidne, som om samme foler vidnet har, ikke indeholder Christen Nielsen at have lovet dem nogen ulykke eller ham derfor sigtet, bemeldte Jep Poulsen og hans medfølgeres vidne ikke heller udtrykkeligt formelder, Christen Nielsen at have lovet Christen Knudsen ondt, som ham derefter skulle være vederfaret, Christen Knudsens enlige vidne og to klager ej heller med nogen lovlige vidner bekræftes, eller udførlig Christen Nielsen derefter er sigtet, bemeldte Johanne Jepsdatter og stiller hendes vidne i tvivl og ikke navngiver, hvem hendes salig husbond skulle have søgt råd hos men nu her for retten Christen Nielsen undskylder, Niels Ibsen i Birk hans vidne såvel som og sognemænds vidne af Hvejsel, Givskud og Nykirke sogne og stokkenævn af Nørvang herred alle er vidnet efter rygte og ikke om nogen deres egen vitterlighed, da kunne vi ikke kende samme vidner, klager, sognevidne og stokkenævn så nøjagtige, at de bør nogen magt at have, fremdeles efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske, som forvunden er for nogen uærlig sag, at skal stå til troende, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Maren Møes og Anders Munk samme bekendelse gjort har, han været to misdædere, som for deres trolddoms bedrift er heden rettet, da finder vi samme bekendelser magtesløs at være, men efterdi Mads Iversen og hans medbrødre, Jens Lauritsen og hans medbrødre såvel som og Mikkel Jensen, Jens Sørensen, Tord Andersen og deres medbrødre disligeste og hr Jens Clemendsen og hans medfølgere sognemænd i bemeldte sognevidne bemelder, hr Jens for sin herredsprovst udtrykkeligt har vidnet om deres egen vitterlighed, og hvorledes de for deres person Christen Nielsen kendt har, og ingen nøjagtige vidner derimod fremlægges, hvormed de tilbage drives kan ikke sanddru at være, da ved vi ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, bemeldende hr Jens Nielsen, hr Jens Clemendsen, hr Christen Pedersen og hr Anders Madsen deres breve og kundskaber, som ikke lovligt for deres herredsprovster vidnet er efter ordinantsen, kunne vi ikke kende nøjagtige, og efterdi ingen udførligt for nævninger har sigtet og beskyldt Christen Nielsen for nogen trolddoms sag, som det sig burde, og fornævnte nævninger fordi og efter bemeldte vidner og kundskaber, nu er ved magt kendt, har ham for trolddoms sag kvitdømt, da ved vi ikke imod denne deres ed at dømme, førend anderledes ham overbevises kan.

(40)

** var skikket Oluf Madsen i Kvong med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jep Jørgensen i Kvong med flere for et vidne, de til Vesterherreds ting 23/5 1618 vidnet har, anlangende at det skulle være dem vitterligt, det Oluf Madsens geder tit og ofte skulle have gået over deres eng og korn, hvilket deres vidne han beskylder at skulle være vidnet i deres egen sag, og de ikke skulle have seet fornævnte geder i deres eng og korn: så og efterdi Jep Jørgensen og hans medbrødre udtrykkeligt har vidnet, det Oluf Madsens geder tit og mange sinde har gået i deres eng og korn i Åsted, og intet derimod fremlægges, han ikke heller det ville benægte, og han dog for ting og dom fornævnte mænd for løgnagtighed har beskyldt efter fornævnte tingsvidnes bemelding, som efter loven er så stærk, at der må ej må lov imod gives, og Oluf Madsen siden hans beskyldning ikke har bevist, og fogden fordi har tildømt ham derfor at lide tiltale, da ved vi ikke imod samme vidne ej heller fornævnte dom, derefter dømt er, at sige eller magtesløs dømme.

(42)

** var skikket Bertel Struck, rådmand i Ribe, hans visse bud Anders Jensen, borger i Viborg, og havde stævnet Laurits Pedersen i Vilslev, Terkild Jepsen sst og Mette Nielsdatter sst for et vidne, de til Gørding herreds ting 12/12 1608 vidnet har, anlangende at al den gæld, Jens Jepsen i Vilslev Bertel Struck skyldig var efter salig Peder Jepsen, skulle have været betalt så nær som 8 daler, som Jens Jepsen skulle have sagt sig at skulle have givet ham sit brev på, formenende samme deres vidne ikke sandfærdigt at være. disligeste havde stævnet Jens Jepsen hans efterleverske Anne samt hans børn Jep Jensen, Karen Jensdatter, Anne Jensdatter og Kirsten Jensdatter med deres rette lovværge Terkild Jepsen eller Søren Jepsen i Vilslev: så og efterdi nu fremlægges endelig landstings dom hvori samme vidne tilforn er underkendt efter to uendelige domme, tilforn dømt var, og ikke den medfører, samme deres vidne for nogen løgnagtighed at være undersagt, her ikke heller nøjagtigt bevises dem at have vidnet løgnagtigt, da ved vi ikke på deres fælding at dømme.

(45)

** var skikket velb fru Sofie Høcken, salig Oluf Munks efterleverske, til Strandbjerggård hendes visse bud Christen Christensen i Nordenkær og havde stævnet Svend Bertelsen, som tjener i Vejrum præstegård, og Niels Jensen, som tjener Anders Kyndesen i Fausing, for et vidne de til Hjerm herreds ting 15/12 sidst forleden vidnet har, formeldende at de skulle have været på Strandbjerggård, som på sankt stefans dag i jul nu sidst forleden bliver to år, og der på hr Christen i Vejrum hans vegne æskede hvis vitterlig gæld, salig Oluf Munk var skyldig blevet, og skulle have talt med en karl der på gården hed Jens, hvilket deres vidne fru Sofie Høcken skulle have benægtet, at de ikke nogen gæld af hende den tid skulle have æsket: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod men næsten to år efter, siden de sådan æskning skulle have gjort, de ikke heller i samme deres vidne noksom har forklaret, hvem den karl skulle have været, de fornævnte tid skulle have talt ved, da kunne vi ikke kende samme deres vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have.

(46)

** var skikket Christen Christensen i Nordenkær på velb fru Sofie Høcken til Strandbjerggård hendes og sine egne vegne så og Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, på sine egne vegne og gav til kende, hvorledes hr Christen Jensen i Vejrum 4/12 sidst forleden skal have hid stævnet nogen vidner, fru Sofie har ladet forhverve, så og en herredstings dom såvel som Christen Jensen og fru Sofie og Christen Christensen, og nu bød Christen Christensen på fru Sofie Høcken og sine egne vegne og Christen Jensen dem imod hr Christen i rette. så var til stede hr Christen Nielsen og berettede, at han ikke kunne benægte sig jo opsættelse i sagen at have forhvervet, dog den skulle være ham frakommet: da efterdi hr Christen Nielsen selv bekender sig samme sag at have ladet hid stævne og opsættelse til i dag deri forhvervet og dog ikke samme opsættelse fremlægger og dem derefter lovlig sag giver, da finder vi fru Sofie Høcken, Christen Christensen og Christen Jensen for samme opsættelse kvit at være, og hr Christen Nielsen pligtig at igen give dem hvis billig kost og tæring, de på denne rejse frem og tilbage har gjort og ladet gøre.

(47)

** var skikket velb Gerlof Nettelhorst til Os, KM befalingsmand over Idd og Marker len, hans fuldmægtig Henrik Henriksen, borger i Vejle, hans visse bud Niels Mouridsen, borger i Viborg, og havde hid stævnet Anders Rasmussen, som skulle have sit tilhold i Horsens, for en uendelig dom han lader sig af berømme at have forhvervet over et sandemænds tov, Henrik Henriksen skulle have på Gerlof Nettelhorsts vegne ladet sværge, for han skal være draget af Vejle by i arrest anlangende nogen gæld, Anders Rasmussen skulle være Gerlof Nettelhorst skyldig blevet i nød og trang i Norge, formenende samme dom med vrang undervisning skulle være forhvervet: så og efterdi at tre sandemænd deres ed findes på et tingsvidne for dem skulle være fremlagt, det Anders Rasmussen lovligt skulle være arresteret, samme tingsvidne dog ikke i deres ed findes indført eller her nu for os i rette lagt, så deraf kunne forfares, om samme arrestering var lovligt gjort eller ej, ikke heller samme ed formelder, uden tre sandemænd den at have svoret, da kunne vi ikke kende samme sandemænds ed så noksom og fuldkommen, at den bør nogen magt at have.

(49)

29/1 1620.

** var skikket Mads Poulsen i øster No hans visse bud Iver Frederiksen, rådmand i Ringkøbing, og havde stævnet Maren Knudsdatter i øster No, Mette Eskeskone og Anne Eskesdatter sst for et vidne de til Hind herreds ting 30/9 sidst forleden vidnet har, anlangende Maren Mortensdatter den dag var 14 dage at skulle være kommet til Eske Pedersen på No mark til sin plov og med sten slået til ham, hvilket vidne Mads Poulsen på sin hustrus vegne hårdeligt benægter, og Eske Pedersen med sin egen kone og datters vidne ville sig befri for den uhørlige gerning, han mod Mads Poulsens hustru på marken skulle have gjort, at han hende så ynkeligt skulle have lemlæstet, slået og ilde medfaret: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(50)

** var skikket Christen Madsen Smed, borger i Lemvig, og havde stævnet Niels Andersen, byfoged der sst, for et vidne han til Lemvig byting sidst forgangen år over ham forhvervet har, imidlertid han skulle have været udenlands på hans retfærdige rejse, formeldende på ti rigsdaler efter salig Niels Pedersens regnskabsbog, hvilken gæld han mener i sandhed skulle bevises at være betalt efter hans egen kvittants, menende samme regnskabsbog urigtig at være og burde magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(51)

** var skikket Christen Gregersen i Lysholt på hans søn Mads Christensens vegne og havde stævnet Jens Sørensen med flere for et vidne, de til Grundet birketing 22/12 sidst forleden på Mads Christensen vidnet har, anlangende blandt andet dem at skulle have hos været i Oluf Madsens hus i Lysholt søndag 11/10 sidst forleden og der seet i mørkningen, at Mads Christensen og Søren Rasmussen, som tjener Peder Terkildsen, de kom ind i Oluf Madsens hus og sad, og da skulle Mads Christensen have spurgt Peder Terkildsen, om han havde talt noget med Oluf Madsen om hvis, de tilforn havde talt om, at de skulle drage med han, da ville han vise dem deres mand, som havde stjålet deres heste og hoppe og sagde, han vidste, hvem der havde taget dem og hvor, han havde dem og bedt, de straks ville gøre dem færdige, da ville han følge dem samme nat, hvilket vidne Mads Christensen højligt har benægtet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(53)

12/2 1620.

** var skikket Gregers Ottesen, borgmester i Kolding, og Anders Andersen, byens kæmner der sst, på deres egne og på borgmestre og råds vegne i Kolding havde stævnet Hans Iversen, borger der sst, for et vold, han til bytinget er oversvoret, for han har slået Oluf Håstrup, borger sst, eftersom tingsvidne af Kolding byting 12/10 1614 derom formelder, menende Hans Iversen ikke at skulle bevise at have udlagt nogen sagefald til Kolding by for samme vold, og eftersom han ikke har rettet for sig eller talt minde for sagefald, da formener Gregers Ottesen og Anders Andersen på deres egne og på borgmestre og råds vegne, at Hans Iversen bør at fare som andre fredløse mænd: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(54)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Søren Olufsen i Jelling, tingholder til Tørrild herreds ting, for han 17/7 sidst forleden i sin dom, han imellem velb Johan Brockenhuus og hans medarvingers fuldmægtig Søren Pedersen i Ollerup og ham dømt har usandfærdigt, som han mener, skulle have ladet Christen Sørensen i Vollund herredsskriver indføre i sin dom, at han ikke var mødt til gensvar og derfor dommen dømt uendeligt, hvorfor han formener, Søren Olufsen uret at have gjort: så og efterdi Søren Olufsen selv i sit skriftlige svar og seddel tilstår, det Frederik Munks fuldmægtig 17/7 var med hans skriftlige beretning til tinge mødt i samme sag, og han dog i sin dom har ladet inddrage ingen på hans vegne at være mødt til gensvar, og derefter samme sin uendelige dom funderet, da kunne vi ikke andet derom kende, end Søren Olufsen jo dermed har sig forseet og bør derfor at stande Frederik Munk til rette, og den hans dom ingen magt at have, men efterdi for herredsfogeden, fornævnte Christen Andersen, har været i rette lagt to hans egne udgivne uendelige domme i fornævnte sag, Søren Olufsens undtaget, som stod ved sin fuld magt og ustævnet, og derefter har dømt endeligt, hvilken hans dom her til landstinget ved endelig dom er stadfæstet, da ved vi ikke den vores forrige dom at forandre eller videre derom at kende end tilforn dømt er, og samme landstings dom bemelder og medfører.

(57)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, på den ene og havde stævnet Mads Olufsen ved Struer med flere på den anden side for et vidne, de 8/11 sidst forleden til Skodborg herreds ting vidnet har anlangende fire møllesten, som salig velb Oluf Munk til Kvistrup ti år tilforn af hr Christen lånt og bekommet havde og for samme gårds mølle på nogen ris nedsænket, formenende samme deres vidne et vildigt vidne og ikke til deres værneting eller på fersk fod at være vidnet: så og efterdi Mads Olufsen og hans medbrødre ikke har vidnet på fersk fod men fast ti år efter, samme sten af Oluf Munk skal være lånt, de og i samme deres vidne bemelder, det en part samme møllesten den tid skal have været sprukket og brækket, uanseet Oluf Munks brev formelder, at dersom samme sten derefter blev forkortet eller sønderslagen, ville han derfor stande hr Christen til rette, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte hr Christen at have selv været til vedermåls ting, da synsmænd samme sten, der at være til stede, har synet, som han og ikke selv kunne benægte, da ved vi ikke samme syn at imod sige, og efterdi fru Sofie Høckens brev klarligt formelder, hende at være hr Christen bemeldte pending pligtig, hvilke hun lover til visse tid ham at skulle været betalt, det dog ikke sket er, og herredsfogden dog for billig rente af samme pending har hende kvitdømt, dog vidnet nu er underkendt, da bør den i så måder ikke at komme hr Christen til hinder eller skade.

(63)

** var skikket Jep Nielsen i Knude og havde stævnet Christen Christensen i Forsum og Knud Nielsen i Orre for en dom, de over ham til Bølling herreds snapsting sidst forleden skal have forhvervet, med hvilken dom de ville ham tiltvinge imod recessen sin tolv mænds ed at give der på den kvittants, han imod dem i rette båret har, at skulle være en rigtig kvittants, fordi at de den usandfærdig her på landstinget for urigtig og falsk skulle have videt eller beskyldt, uanseet at Jep Nielsen samme tid for retten med to dannemænds vidne 19/6 så fuldkommelig at skulle have bevist, samme kvittants rigtig og sandfærdig at skulle være, at han deri ej burde sig anderledes at lovværge eller erklære: så og efterdi samme sag tilforn har været hid stævnet, og bemeldte kvittants, Jep Nielsen i rette lagt har, da af Christen Christensen og Knud Nielsen er sigtet og videt for falsk, hvorfor og da om den herredstings dom på samme kvittants var senteret, at den ikke skulle forhindre Jep Nielsen sin lov og værn imod samme sigtelse at give, når hans lovdag blev ham forelagt, ej heller vidst på samme testamente at dømme, førend han sig lovligt har erklæret, og Jep Nielsen derefter for herredsfogden har været indkaldt, og han da har ham seks ugers dag forelagt sin lov at skulle edle imod samme deres sigtelse, at det var en uforfalsket og rigtig kvittants, som han i rette lagt har, da kunne vi ikke kende herredsfogdens ulempe deri at være, ved ej heller endnu på samme testamente at kunne dømme, førend han sig lovligt har erklæret efter vores forrige doms indhold.

(66)

26/2 1620.

** var skikket Niels Mortensen i Brøndum og havde hid kaldt sandemænd af Skast herred Christen Mortensen, som blev dræbt i Brøndum, hans bane at oplede, hvad ham til bane og livs lagt, og først fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting sankt pouls dag dette år, som indeholder Joen Terkildsen med flere i Brøndum at have vidnet, at forgangen søndag på Brøndum kirkegård, der Christen Mortensen blev begravet, hørte og så de, at hans bror Niels Mortensen lyste mord og manddød over hans grav, førend der blev jord kastet på ham, da at have fremganget Svend Hansen i Brøndum og kendtes manddød på sin bror Jens Hansens vegne, dersom det kunne bevises og hans bror i sandhed overbevises, at han var skyldig i hans død og bane, da bød han bod og bedring til. dernæst efterskrevne vidne af fornævnte ting 15/2 sidst forleden, Laurits Hansen i Brøndum at have vidnet, at han nærværende hos var i Brøndum i Hans Pedersens hus søndag næst efter hellig tre kongers dag sidst forleden og der så, Jep Mortensen kom ind i Hans Pedersens hus med en bøsse i hans hånd og lagde den fra sig på bordet, og da samme tid sad Jens Hansen, Hans Pedersens søn, og Niels Hansen, Laurits Hansens bror, på bordet lidt fra bøssen, så gik Jens Hansen ned af bordet til bøsseenden og spurgte Jens Mortensen ad, om bøssen var ladt, men hvad Jens Mortensen hørte det eller ikke, det vidste han ikke, og i det samme gik bøssen af: dernæst gjorde sandemændene deres ed og udlagde Jens Hansen, som efter vidner skal have rørt ved samme bøsse, at være Christen Mortensens bane, og det af våde og vangive at være sket, og fordi svor ham til sin fred, derhos efterdi det befindes et umyndigt barn, som endnu først er i sit syvende år, så fordi noksom forfares samme ulykkelige hændelse af vanvittighed og ikke noget forsæt at være sket, da afstod Niels Mortensen på sine egne og al den dødes slægt og køns vegne al hvis bod eller fordring, for den sag skulle udgives, så Jens Hansen og hans slægt og køn aldeles derfor skal være kvit og klagesløs i alle måder.

(68)

** var skikket Jens Nielsen i Gintbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i øster Vrøgum og hans medbrødre kirkenævninger i Ål sogn, for de til Kærgård birketing 24/12 sidst forleden har svoret Maren Knuds trolddoms sag over, hvilken deres ed og tov Jens Nielsen formener lovlig og ret at være at være svoret og burde ved magt at blive. disligeste havde stævnet Knud Hansen i Skødstrup og hans hustru Maren Knuds med hvis, de i denne sag nyde og undgælde ville. medfører samme opsættelse Knud Hansen i hans hustru Maren Knuds nærværelse da derimod at have stævnet Knud Olufsen i Vrøgum for et vidne, han til fornævnte birketing snapsting sidst forleden på hans hustru vidnet har, at hun med trolddoms kunst skulle have taget livet af hans bror Mikkel Olufsen, endog noksom skulle bevises, at Mikkel Olufsen skulle have død af naturlig sygdom. disligeste havde stævnet Søren Bodsen i Skødstrup for et vidne, han samme dag med Jens Nielsen til fornævnte ting vidnet har, at hun skulle have påkastet Søren Bodsen den sygdom i hans øjne og taget ham livet af to nød, og ikke Søren Bodsen skulle bevise, Maren Knuds enten at have lovet ham ondt eller gjort ham det, men den sygdom, han havde i hans øjne, skulle være i slægten, som hans far havde før ham, og hans søster skulle have samme sygdom i hendes øjne, og formente samme deres vidner burde magtesløs at være og ikke komme Maren Knuds på liv eller ære til nogen forhindring: så og efterdi Knud Olufsen og Niels Olufsen deres vidner indeholder, salig Mikkel Olufsen hårdeligt at have klaget over Maren Knuds for hans sygdom og død, hvilket med andet vidne såvel som og Johanne Villadskones bekendelse bestyrkes, og Knud Olufsen og Niels Olufsen derfor til tinge har Maren Knuds beskyldt såvel som og her i dag for retten med højeste ed og oprakte hænder sigtet har, Søren Bodsen og tilforn efter opsættelses indhold hende i lige måde for sin skrøbelighed i sine øjne har beskyldt, som med synlig gerning befæstes, bemeldte Hans Pedersens vidne om Terkild Jensens sygdom og klage med Mads Barkensen såvel som og præstens kundskab bestyrkes, det Terkild Jensen altid indtil sin død er blevet videt og klaget på Maren Knuds, som han synlig havde sat med deres trolddoms instrument sådan skade at have ham påført, og alle vidner om Maren Knuds med hinanden bestyrkes, så og med fornævnte fem misdæderes udlæggelser, som en del med sådanne vidner om hendes bedrift stemmer overens, befæstes, og med sognepræstens kundskab bevises hende langsommelig tid efter sådanne udlæggelser fra sakramentet sig at have entholdt, og ingen vidnesbyrd derimod fremlægges, ej heller med stokkenævn eller sognevidne bevises, Maren Knuds sig ærligt at have skikket, da ved vi ikke imod samme vidner, hid stævnet er, at sige, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sogn hos Maren Knuds boende er, har været opkrævet hende enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(80)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Jens Nielsen og Knud Christensen i Grønne for et vidne, de til Tiim birketing 10/12 sidst forleden vidnet har, anlangende Peder Jensen i Brogård på pinsesøndag morgen at skulle have været i Grønne i deres huse og gårde og den tid skulle have været udrukken, ikke heller da at skulle have drukket i deres huse, og Jens Nielsen samme tid at have fulgtes med Peder Jensen fra Grønne og til Brogård, og Peder Jensen ikke da at skulle have været noget steds inde på vejen. andre vidnede det samme, hvilke deres vidner Knud Gyldenstjerne formener vildigt at være og ikke skulle stemme overens: da efterdi de indstævnede vidner findes for samme deres vidne i egen person at være hid kaldt, og ikke de er mødt, finder vi dem hver for sig for deres hjemsiddelse og uhørsom til deres tre mark fald, og deres vidne magtesløs at være, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, kommer her og vil være i rette.

(81)

** var skikket Mads Christensen i Lysholt og havde stævnet Jens Sørensen med flere sst for et vidne, de til Grundet birketing 22/12 sidst forleden på Mads Christensen vidnet har, anlangende dem at skulle have hos været i Oluf Madsens hus i Lysholt søndag 11/10 sidst forleden og der seet om aftenen i mørkningen, at Mads Christensen og Søren Rasmussen, som tjener Peder Terkildsen, de kom ind i Oluf Madsens hus og spillede ved en time, og da skulle Mads Christensen have spurgt Peder Terkildsen, om han havde talt noget med Oluf Madsen om hvis, de tilforn havde talt om, at de skulle drage med han, da ville han vise dem deres mand, som havde stjålet deres heste og hoppe og sagde, han vidste hvem der havde taget dem og hvor, han havde dem og bedt, de straks ville gøre dem færdige, da ville han følge dem samme nat, hvilket vidne Mads Christensen højligt har benægtet: da for nogen lejlighed sig heri begiver blev samme sag opsat til i dag måned.

(82)

** var skikket Jens Christensen i Baggesgård og havde stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl for en fortegnelse, som han til Nørherreds ting lod læse 16/9 sidst forleden, som iblandt andet formelder, at Maren Christens, som han der samme dag lod brænde og for trolddom forrette, skulle have bekendt, at hendes søn fornævnte Jens Christensen var en vitterlig troldkarl, og hans dreng hed Bles, og at han skulle have med været og med trolddoms kunst gjort Christen Pedersen i Omvrå, Hans Jensen i Baggesgård, Anders Sibastsen i Simmelsted og Niels Christensen Skovsende skade på deres kvæg og mælkende, hvilket han højligt benægter: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Maren Christens, som samme bekendelse gjort har, den tid har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt, Jens Christensen at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, men med sognevidne bevises ham sig ærligt at have skikket og forholdt, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Jens Christensen er anlangende, så noksom, at den bør nogen magt at have eller komme Jens Christensen til nogen forhindring, førend anderledes bevises kan.

(83)

** var skikket Margrete Staffensdatter og Kirsten Staffensdatter, født i Lundsby, deres visse bud Niels Madsen i Strellev og havde stævnet Anders Frandsen ved Idum kirke, Anne salig hr Christen Pedersens i Idum præstegård og hendes børn med flere for udlæggelser, de efter tre misdædere Anne Staffensdatter; Johanne Hvids og Maren Christen Hvidskones mund skulle have forhvervet, hvilken deres beskyldning de siden til tinge skal have taget beskrevet, endog de formener, at samme deres løgnagtige pådigt og påfund, som de på dem såvel som på andre skulle have gjort, formedelst de deres store pine og smerte af rettermanden kunne gå forbi og kvit, formenende hvad sådanne misdædere, som er dømt til døde, ville sige eller digte på nogen burde ikke at stå til troende. så mødte Jens Christensen i Baggesgård på Laurits Nielsens vegne og fremlagde efterskrevne dom af Nørvang herred 22/4 sidst forgangen år, indeholdende samme misdæderes bekendelse: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Anne Staffensdatter og Maren Christen Hvids kone, som samme bekendelse gjort har, den tid har været to misdædere, som for deres trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt Margrete Staffensdatter og Kirsten Staffensdatter at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, men med sognevidne bevises dem sig ærligt at have skikket og forholdt, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Margrete Staffensdatter og Kirsten Staffensdatter er anlangende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme dem til nogen forhindring, førend anderledes bevises kan, og efterdi Johanne Hvids bekendelse ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil hvem der har i at sige kommer her med samme bekendelse og vil være i rette.

(85)

11/3 1620.

** var skikket Hans Tøstesen i Avtrup hans visse bud Christen Olufsen i Galtho og havde stævnet Hans Pedersen, barnfødt sst, for et tingsvidne han 1/2 sidst forleden til Skast herreds ting efter en misdæder, ved navn Maren Pedersdatter, som var barnfødt i Starup, bekommet og forhvervet har, i hvilken bekendelse samme misdæder at skulle have beskyldt og udlagt Hans Tøstesens hustru Johanne Jørgens for trolddom, hvilken bekendelse fornævnte misdæder for tingsdom atter har frafaldet, at hun ikke vidste nogen trolddoms gerninger med hende, uden at hun slig bekendelse at skulle have gjort, på det hun kunne være forskånet og kvit for pinsels skyld: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Maren Peders, som samme bekendelse gjort har, den tid har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt Johanne Jørgens at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Johanne Jørgens er anlangende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme hende til nogen forhindring, førend anderledes bevises kan.

(87)

** var skikket Niels Andersen Hedbo, borger i Varde, og havde stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for han til Skjern birketing 3/3 sidst forleden skulle have ladet ham fordele for nogen pending, han skulle være ham pligtig, uanseet Niels Andersen ingen gæld skulle være ham pligtig, men hans brev skulle være ham betalt: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket Iver Christensen i Vostrup hans visse bud Christen Olufsen i Galtho og havde stævnet Hans Pedersen, født sst, for et tingsvidne han 1/2 sidst forleden til Skast herreds ting forhvervet har efter en misdæder, ved navn Maren Pedersdatter, barnfødt i Starup, i hvilken bekendelse samme misdæder iblandt andet skal have udlagt Iver Christensens hustru Maren Ivers for trolddom, i hvilken bekendelse Maren Pedersdatter for tingsdom atter skulle have benægtet, at hun ikke vidste nogen trolddoms gerning med hende i nogen måde, men at hun slig bekendelse at skulle have gjort, på det hun kunne være forskånet og kvit for den svære pinsel hende pålagdes: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Maren Pedersdatter, som samme bekendelse gjort har, den tid har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt Maren Ivers at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Maren Ivers er anlangende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme hende til nogen forhindring, førend anderledes bevises
kan.

(89)

** var skikket Peder Christensen i Hostrup hans visse bud Christen Olufsen i Galtho og havde stævnet Hans Pedersen, barnfødt sst, for et vidne han 1/2 sidst forleden til Skast herreds ting efter en misdæder, ved navn Maren Pedersdatter, hendes bekendelse forhvervet har, i hvilken bekendelse samme misdæder iblandt andet at have skulle have beskyldt og udlagt Peder Christensens hustru for trolddom, og Maren Pedersdatter for tingsdom skal have benægtet, at hun ikke vidste nogen trolddoms gerning med hende i nogen måde, men at hun slig beråbelse at skulle have gjort, på det hun kunne være forskånet og kvit for den hårde pinsel hende pålagdes: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Maren Pedersdatter, som samme bekendelse gjort har, den tid har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt Karen Peders at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Karen Peders er anlangende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme hende til nogen forhindring, førend anderledes bevises kan.

(90)

** var skikket Peder Hansen i Hessel hans visse bud Christen Olufsen og havde stævnet Hans Pedersen i Galtho for et tingsvidne, han 1/2 sidst forleden til Skast herreds ting forhvervet har efter en misdæders bekendelse, ved navn Maren Pedersdatter, som var barnfødt i Starup, i hvilken bekendelse, hun iblandt andet skal have beskyldt og udlagt Peder Hansens hustru Edel Peders for trolddom, hvilken bekendelse Maren Peders for tingsdom atter skal have frafaldet, at hun ikke vidste nogen trolddoms gerning med hende i nogen måde, men at hun slig beråbelse skulle have gjort, på det hun kunne være forskånet og kvit for pinsel: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og Maren Pedersdatter, som samme bekendelse gjort har, den tid har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt Edel Peders at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Edel Peders er anlangende, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme hende til nogen forhindring, førend anderledes bevises kan.

(91)

25/3 1620.

** var skikket Søren Pedersen i Højen og havde hid kaldt sandemænd af Jerlev herred om manddød at sværge over Anders Andersen skrædder i Højen for Mads Sørensen sst, han dræbte og ihjelslog, og mener ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Jerlev herreds ting 15/3 sidst forleden, som indeholder Jens Jørgensen i Højen med flere sst at have vidnet, at på 21/2 da var de til syn i Maren Lauritskones stue i Højen, og da synede og så, at Mads Sørensen havde sit banesår på sit hoved. så mødte Niels Andersen i Højen på manddræberen Anders Andersens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting 15/3, bemeldende Jens Nielsen i Højen, Mae Jenskone og Bodil Jensdatter sst at have vidnet, at 21/2 sidst forleden da var salig Mads Sørensen og Anders Andersen i Højen i Jens Nielsens hus og drak noget brændevin, og da kom dem nogen ord imellem om samme brændevin, og da sagde Mads Sørensen til Anders Andersen, at han skulle drikke ham til med en halv potte brændevin med én drik, da svarede Anders Andersen, at han kunne ikke drikke det ud med én drik, da sagde Mads Sørensen til Anders Andersen, at han skulle drikke ham til, eller der skulle fare den bibber syge i ham, da sprang Mads Sørensen op og slog Anders Andersen til en væg, og løb han og tog en ildske og sagde til Anders Andersen, du skal få den faldende syge i dig, og i det samme kom de sammen på gulvet, og da blev Anders Andersen hårdeligt sin livs nød og dræbte Mads Sørensen med en økse: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Anders Andersen manddød over og til sin fred for Mads Sørensen, han ihjelslog efter fornævnte vidne, og som de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt.

(93)

** var skikket Gregers Ottesen, borgmester i Kolding, og Anders Andersen, rådmand og byens kæmner der sst, på deres egne og deres medbrødre borgmestre og råds vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Iversen, borger sst, for en vold han til Kolding byting er oversvoret, for han har slået Oluf Håstrup, borger sst, efter et tingsvidne af Kolding byting 12/10 1614, formenende Hans Iversen ikke at bevise at have udlagt nogen sagefald til Kolding by for samme vold: så og efterdi med tingsvidne efter sandemænds ed år 1614 gøres bevisligt, Hans Iversen der til Kolding byting at være vold oversvoret for bordag og slagsmål, han inden byens frihed på Oluf Håstrup gjort har, og ikke Hans Iversen skulle bevise sig for samme sag at have bødet, borgen sat ej heller sandmænds ed rykket, men den endnu at stande ved sin fuldmagt, da ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Hans Iversen at fare som andre fredløse mænd.

(96)

** var skikket Christen Mikkelsen Bonum, borger i Varde, og havde stævnet Niels Jepsen snedker, boende i Kærgård, for et bænkebrev eller segl, som han på ham skal have udgivet anlangende hans hæder og ære at stande for nær, og ikke samme segl skal formelde hvad dag eller tid, det skal være udgivet og ikke noget varsel givet, og skulle være heden ved 10 år siden, han skulle have tjent ham ved Sønderside i fiskende, og han ikke skulle have handlet sig i hans tjeneste som en ærlig karl vel anstår, endog ikke han eller nogen anden skulle ham noget uærlig gerning overbevise, og Niels Jepsen skulle have over antvordet Niels Andersen, borger i Varde, samme segl at ville forhindre ham i hans sag, hvorfor han formente, samme bænkebrev ikke lovligt at være og ikke komme ham til hinder eller skade: så og efterdi Niels Jepsens enige brev ikke til tinge er vidnet ej heller noget varsel for givet, men aleneste et hjemgjort kundskab, kunne vi ikke kende samme brev så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have.

(97)

** var skikket velb Just Brockenhuus og Johan Brockenhuus til Lerbæk på deres egne og på deres mor velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, formedelst adskillige delsvidner dem skal være til vidende blevet, han skulle lade sig af berømme at skulle have på nogen af deres tjenere i Tørrild herred, hvilke delsvidner de formener ikke lovlige at være og burde magtesløs at være: så efterdi Christen Andersen findes tilforn tre gange her til landstinget at være stævnet for samme sag, og han dog ikke er mødt nogen modstand herimod at gøre, og tre uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori samme delsvidner er fundet magtesløs, og Christen Andersen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Just Brockenhuus og Johan Brockenhuus derfor har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi de igen endnu ikke er mødt nogen gensigelse herimod at gøre men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme deres delsvidner magtesløs at være.

(98)

** var skikket velb Just Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Knud Madsen i Jelling, birkeskriver der sst, for han skal forholde genpart til et delsvidne, som til Jelling birketing skulle være forhvervet over Erik Nielsen, som da tjente på Lerbæk, uanseet Johan Brockenhuus på hans vegne tit og ofte samme genpart skal have begæret, og han den ikke kunne bekomme: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Knud Madsen i Jelling, birkeskriver sst, for en 14 dages opsættelse, som Søren Knudsen i Højen 6/3 sidst forleden skal have gjort til Jelling birketing anlangende et delsvidne, som til fornævnte ting skulle være forhvervet over Erik Nielsen, som den tid tjente på Lerbæk, de ham skal forholde, og formente de dermed uret at have gjort og at stande ham derfor til rette: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(99)

** var skikket Anne Gienstigsdatter, Jep Christensens hustru, boende ved Lønborg kirke, og havde stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged til Lønborg birketing, og Peder Hansen, tingskriver sst, for 21 daler, hver daler så god som 5 mark slet mønt, hun på hendes husbond Jep Christensens vegne på fornævnte ting for tingsdom skal have udlagt 21/12 sidst forleden for to vold, han til fornævnte birketing var oversvoret, hvilke pending hun i venlighed for hendes husbond til befrielse skal have udlagt af den årsag, hun ville have ham kvit for samme to vold, og Jep Christensen højligt skal have benægtet, at han aldrig tog nogen dom eller breve fra Peder Hansen eller skød hans far, ej heller at have brødt til nogen vold, og hun dog skal have udlagt samme 21 daler for ham og derimod givet hende et tingsvidne, at hun ikke skulle have udlagt uden 35 mark, og stillet samme vidne efter KM brev og regnet fornævnte 21 daler, 5 mark til hver daler, ikke uden for 35 mark, uanseet Christen Pedersen og Peder Hansen da noksom skulle have taget samme 21 daler for fulde, menende de dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(100)

** var skikket Christen Madsen i Søller og havde stævnet hr Christen Nielsen i Vejrum for et delsvidne, han over ham til Hjerm herreds ting 1/12 sidst forleden forhvervet har, anlangende noget arbejde hr Christen Nielsen skulle have ladet ham tilsige, og Christen Madsen højligt ved hans ed skal benægte, at han aldrig skal være tilsagt: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger, og Christen Madsen så længe af samme dele kvit at være.

1/4 1620.

** var skikket Jens Christensen Dall, tjenende i Lemvig og havde stævnet Karen Jørgensdatter Hove, boende der sst, for en dele hun over ham forhvervet har til Lemvig byting efter en løs seddel og urigtig opskrifts lydelse, hvilken opskrift Jens Christensen Dall ved hans højeste helgens ed hårdeligt benægter, at han aldrig skulle være hende samme pending eller varer skyldig: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(101)

** var skikket Niels Andersen i Uldum og havde stævnet et kvindfolk, ved navn Ellen Jensdatter, som tilforn var i Ølholm og nu for sin løsagtighed er undveget og bortrømt, for en bekendelse hun i skriftlig vis til Nørvang herreds ting 15/9 sidst forleden gjort har, anlangende at han skulle have været barnefar, uanseet at hun tilforn 28/7 skal have udlagt Knud Lauritsen i Uldum for hendes rette barnefar at være, og Knud Lauritsen derfor er delt blevet. dernæst havde hun også udlagt Knud Lauritsen i Bogense i Fyn for præsten at være hendes barnefar, og ikke hun sådan skriftlig beskyldning for tingsdom med oprakte fingre og ed skulle have gjort, og formener Ellen Jensdatter at have ladet sig dertil købe samme usandfærdige klage at gøre: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Andersen i Borg og havde stævnet Laurits Nielsen og Laurits Andersen i Harres med deres medbrødre tolv mænd for en vej, som de har forgangen år 11/11 svoret og afstenet fra Søren Knudsens hus i Ottersbøl og tvært igennem en hans tjener Laurits Tygesen i Ottersbøl hans gårdsrum, og formener at fornævnte mænd deri har gjort ulovligt, at de så har svoret ham hans grund og ejendom fra, efterdi der findes mange flere jordsmon i samme by, og ikke de har svoret nogen af dem til hinder eller skade, uden aleneste Godske Rantzaus ejendom, formener samme tolv mænds ed ulovlig at være og burde magtesløs at blive: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(102)

** var skikket Knud Nielsen i Orre på sine egne og på Christen Christensen i Forsum hans vegne og havde stævnet Jep Nielsen i Knude for en kvittants, han her til landstinget 19/6 sidst forleden skal have lagt i rette, anlangende det Jep Nielsen skulle have betalt Iver Jørgensen i Forsum 34 daler på Kirsten Madsdatters vegne, som han hende endnu skulle være skyldig, hvilken kvittants de samme tid her på landstinget for falsk og urigtig skulle have beskyldt af årsag, den med andet blæk skulle findes makuleret: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Hansen i Borg og havde stævnet Anders Sørensen, Peder Nielsen i Ottersbøl og deres medbrødre for et vidne, de til Lø herreds ting 5/6 forgangen år vidnet har anlangende en vej, som skulle have gået østen om en hans tjener Laurits Tygesens toft i Ottersbøl, og i samme deres vidne nogen at have vidnet 25, 30 og 40 år, da skulle fornævnte vej aldrig have været Søren Knudsen forment, formenende samme vidne usandfærdigt at være og burde magtesløs at blive: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(103)

** var skikket Jens Hansen i Tarm hans visse bud Søren Pedersen i Viborg og havde stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl for et vidne, han 9/3 sidst forleden til Nørherreds ting på ham vidnet har Laurits Nielsens egen søn Visti Lauritsen i Vittarp til behjælpning anlangende en kontrakt og forligelsemål, Laurits Nielsen 10/5 sidst forleden skulle have overværet imellem Visti Lauritsen og Jens Hansen, som skulle være sket i så måde, at Visti Lauritsen skulle have en grå hest igen, som han tilforn skulle have solgt salig Anders Hansen, født i Tarm, for 24 daler, og Jens Hansen skulle give Visti Lauritsen to daler, hvilket hans vidne Jens Hansen hårdeligt ved ed skulle benægte: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(104)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Søren Knudsen i Højen, for han 20/3 sidst forleden har frafundet ham hvis bøder og udlæg, han på nogle af hans tjeneres vegne i Hover har tilbudt at ville udlægge imod et delsvidne, som Søren Frandsen i Jelling på menige granders vegne for nogen lyngslæt over dem har forhvervet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(105)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Madsen i Jelling, birkeskriver sst, for en 14 dages opsættelse, som Søren Knudsen i Højen 6/3 sidst forleden skal have gjort til Jelling birketing anlangende et delsvidne, som til fornævnte ting skulle være forhvervet over Erik Nielsen, som den tid tjente på Lerbæk, de ham skal forholde, og formente de dermed uret at have gjort og at stande ham derfor til rette: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Just Brockenhuus til Astrup hans visse bud Johan Brockenhuus og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 18/3 sidst forleden dømt har, hvori han ikke skulle have villet tilstede ham hvis æskning, som hans bror Johan Brockenhuus på hans vegne var begærende over Frederik Munk til Krogsgård efter herredstings dom og langstings dommes indhold af den årsag, KM stævning den 19/2 sidst forleden skulle være læst på Tørrild herreds ting, og formener Christen Andersen dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(106)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da have stævnet Knud Madsen i Jelling, birkeskriver sst, for han skal forholde ham genpart til et delsvidne, som til Jelling birketing skulle være forhvervet over Erik Nielsen, som da tjente på Lerbæk, uanseet Johan Brockenhuus på hans vegne tit og ofte samme genpart skal have begæret og ikke den kunne bekomme: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for et delsvidne, han skulle lade sig af berømme at skulle have forhvervet til Tørrild herreds ting over en hans tjenere, ved navn Jens Eriksen i Hover, for KM fadebur at age fra Jelling og til Nim, hvilken dele han formener ulovlig og uretfærdig at være af den årsag, han formener, Christen Andersen ikke skulle kunne bevise ham derfor at være tilsagt, og han kun skulle bo i et gadehus og hverken skulle have ager eller eng: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(107)

22/4 1620.

** var skikket Knud Nielsen i Orre og Christen Christensen i Forsum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jep Nielsen i Knude for en kvittants, han her til landstinget 19/6 sidst forleden skal have lagt i rette, anlangende det Jep Nielsen skulle have betalt Iver Jørgensen i Forsum 34 daler på Kirsten Madsdatters vegne, som han hende endnu skulle være skyldig, hvilken kvittants de samme tid her på landstinget for falsk og urigtig skulle have beskyldt af årsag, den med andet blæk skulle findes makuleret: da efter begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Mae Christens i Odderup, Kirsten Lauritskone i Gyris, Niels Christensen i Lundsby, Apelone Niskone sst, Margrete Staffensdatter og Kirsten Staffensdatter, født der sst, deres visse bud Laurits Nielsen i Bindesbøl og havde stævnet Anne, salig hr Christen Pedersens, i Oddum præstegård og hendes børn Hans Christensen, Kirsten Christensdatter, Johanne Christensdatter, Mette Christensdatter, Peder Christensen, Tomas Christensen, Sidsel Christensdatter og Anne Christensdatter med deres lovværge for en udlæggelse, salig hr Christen efter en misdæder Johanne Hvids mund skulle have forhvervet i Oddum præstegård, endog de formener, at samme hendes løgnagtige digt og påfund, som hun på dem såvel som på andre at skulle have gjort og sagt, formedelst hendes store pine og smerte af rettermanden kunne forbi gå, formenende at samme fornævnte misdæders bekendelse burde magtesløs at være. så mødte Søren Pedersen i Viborg og fremlagde Johanne Hvidsdatters efterskrevne bekendelse, som hun i Oddum præstegård 29/6 1619 i godtfolks nærværelse gjort har, hvori hun har bekendt at hun, Anne Jørgensdatter, Maren Tomasdatter, Nis Bjerg i Lundsby og hans kone Apelone Niskone, Margrete Staffensdatter, Anne Staffensdatter, Kirsten Staffensdatter og deres drenge alle forsamlet på Oddum kirkegård, og da forsvor hun dåb og kristendom, og da dansede de avet omkring kirken, og dernæst var de forsamlet sønden Bindesbøl bro og der kærnede de i bækken: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Johanne Hvidsdatter, som samme bekendelse gjort har, den tid har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke gøres bevisligt Mae Christens, Kirsten Lauritskone, Nis Christensen, Apelone Niskone, Margrete Staffensdatter og Kirsten Staffensdatter at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Mae Christens, Kirsten Lauritskone, Niels Christensen, Apelone Niskone, Margrete Staffensdatter og Kirsten Staffensdatter er anlangende, så nøjagtig, at den burde nogen magt at have eller komme dem til nogen forhindring.

(110)

** var skikket Niels Jørgensen, født i Egvad præstegård, og havde stævnet Frands Pedersen i Tarm for et delsvidne, han 3/2 næst forleden til Nørherreds ting på ham forhvervet har for en håndskrift at indfri, hovedstol med rente og skadegæld, fra Laurits Lauritsen i Vestergård, hans anpart deraf, 15 rigsdaler, som Frands Pedersen til salig Kirsten Lauritskone i Vestergård skulle have udgivet, endog det ikke skulle bevises med Niels Jørgensens brev, hånd eller segl, endog det ikke skulle bevises med Niels Jørgensens brev eller hånd ej heller med tingsvidne, det han skulle have ombedt Frands Pedersen at udlove nogen gæld til Kirsten Lauritskone for ham, hvorimod Frands Pedersen findes at være Niels Jørgensen og hans mor Kirsten, salig hr Jørgens, en summa pending og gods pligtig efter hans regnskabsbog, og ikke Frands Pedersen ville være til rede eller regnskab med ham: så og efterdi nu bevises med dom her af landstinget, Frands Pedersen til hans tre mark at have været fældet og i så måde umyndig, da han samme dele over Niels Jørgensen forhvervet har, da kunne vi ikke kende samme delsvidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have.

(111)

** var skikket Visti Lauritsen i Vittarp og Frands Pedersen i Tarm på deres egne og Laurits Ibsen i Sielsbill og havde stævnet Jens Hansen i Tarm og Jørgen Andersen sst for en uendelig dom, Jørgen Andersen på Jens Hansens vegne nogen tid siden her til landstinget skal have forhvervet, hvori de for deres hjemsiddelse skal være fældet blevet, endog de formener dem ikke til samme dom at være lovligt stævnet, mente fordi samme dom ikke burde at komme dem på deres fælding til hinder eller skade: så og efterdi samme fældingsdom ikke lyder ydermere indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, Visti Lauritsen, Frands Pedersen og Laurits Ibsens faldsmål og nu her er udlagt, da bør samme dom ikke at komme dem på deres fælding til hinder eller skade i nogen måde.

(112)

** var skikket Anne Gienstigsdatter, Jep Christensens hustru boende ved Lønborg kirke, hendes visse bud Søren Pedersen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged til Lønborg birketing, og Peder Hansen, tingskriver sst, for 21 daler, hver daler så god som 5 mark slet mønt, hun på hendes husbond Jep Christensens vegne på fornævnte ting for tingsdom skal have udlagt 21/12 sidst forleden for to vold, han til fornævnte birketing var oversvoret, hvilke pending hun i venlighed for hendes husbond til befrielse skal have udlagt af den årsag, hun ville have ham kvit for samme to vold, og Jep Christensen højligt skal have benægtet, at han aldrig tog nogen dom eller breve fra Peder Hansen eller skød hans far, ej heller at have brødt til nogen vold, og hun dog skal have udlagt samme 21 daler for ham og derimod givet hende et tingsvidne, at hun ikke skulle have udlagt uden 35 mark, og stillet samme vidne efter KM brev og regnet fornævnte 21 daler, 5 mark til hver daler, ikke uden for 35 mark, uanseet Christen Pedersen og Peder Hansen da noksom skulle have taget samme 21 daler for fulde, menende de dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efterdi denne sag om fornævnte pending, oppebåret er, findes en hjemtingsdom at være, og den sag ikke til Christen Pedersens og Peder Hansens værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og der en uvildig dommer og skriver at sættes, som derom imellem dømme og skrive hvis ret er.

(114)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand i Riberhus, hans visse bud Peder Nielsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget 8/4 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Niels Olufsen, Mads Tisted med flere i Varde, for de ulovligt imod minde og forbud er rømt af KM tjeneste, hvorfor han formener, de dem deri ikke så ærligt skal have forholdt, som det ærlige karle sømmer og burde derfor æreløse at være: da efterdi fornævnte personer findes tilforn i samme sag to gange til landstinget at være stævnet, de dog ikke er mødt, hvorfor to uendelige domme er udgået, hvori de er fundet ikke så ærligt at have forholdt og bør derfor æreløse at være, og Albret Skeel har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi de endnu ikke er mødt nogen gensigelse herimod at gøre men dem endnu som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme karle bør æreløse at være.

(115)

** var skikket Niels Andersen i Uldum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet et kvindfolk, ved navn Ellen Jensdatter, som tilforn var i Ølholm og nu for sin løsagtighed er undveget og bortrømt, for en bekendelse hun i skriftlig vis til Nørvang herreds ting 15/9 sidst forleden gjort har, anlangende at han skulle have været barnefar, uanseet at hun tilforn 28/7 skal have udlagt Knud Lauritsen i Uldum for hendes rette barnefar at være, og Knud Lauritsen derfor er delt blevet. dernæst havde hun også udlagt Knud Lauritsen i Bogense i Fyn for præsten at være hendes barnefar, og ikke hun sådan skriftlig beskyldning for tingsdom med oprakte fingre og ed skulle have gjort, og formener Ellen Jensdatter at have ladet sig dertil købe samme usandfærdige klage at gøre, formenende samme bekendelse og tingsvidne burde magtesløs at være: da efterdi Ellen Jensdatter og Søren Madsen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet, og de dog nu ikke er mødt, og to uendelige landstings domme derfor er udgået, hvori samme bekendelse og tingsvidne er fundet magtesløse at være og ikke at komme Niels Andersen til nogen forhindring, og Ellen Jensdatter og Søren Madsen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Niels Andersen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi de dem endnu som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme bekendelse og tingsvidne magtesløs at være.

(116)

6/5 1620.

** var skikket Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til Ginding herreds ting 3/7 1617 imellem Peder Christensen og Jens Lauritsen i Bredvig, Karen Nielsdatter, da værende i Trabjerg, med hendes lovværge Oluf Simonsen og Christen Holgersen i Dalgårdhuset dømt har, anlangende efterskrevne enge, som Karen Nielsdatter og Jens Lauritsen dem en part af tilholder, endog samme enge ved søskendeskifte efter salig Anders Jepsen skal være skiftet og delt til salig Anders Jepsens gård i Trabjerg, som Peder Christensen nu tilhører: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(117)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, skriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Laurits Nielsen og Laurits Andersen i Harres med deres medbrødre tolv mænd for en vej, som de har forgangen år 11/11 svoret og afstenet fra Søren Knudsens hus i Ottersbøl og tvært igennem en hans tjener Laurits Tygesen i Ottersbøl hans gårdsrum, og formener at fornævnte mænd deri har gjort ulovligt, at de så har svoret ham hans grund og ejendom fra, efterdi der findes mange flere jordsmon i samme by, og ikke de har svoret nogen af dem til hinder eller skade, uden aleneste Godske Rantzaus ejendom, formener samme tolv mænds ed ulovlig at være og burde magtesløs at blive. så mødte Hans Nielsen i Harres og fremlagde efterskrevne tingsvidne efter ejermænds tov af Lø herreds ting 13/11 sidst forleden: så og efterdi ikke i samme tingsvidne bevises, hvem de to mænd skulle have været, som skulle sætte fylding på fornævnte ejermænd, varselsmænd ikke heller har navngivet, hvem de i Trøjborg derfor skal have givet varsel, da kunne vi ikke kende samme ejeres tov så noksom, at det bør nogen magt at have.

(119)

** var skikket velb Godske Rantzau hans visse bud Matias Nielsen, skriver der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Anders Sørensen, Peder Nielsen i Ottersbøl og deres medbrødre for et vidne, de til Lø herreds ting 5/6 forgangen år vidnet har, anlangende en vej, som skulle have gået østen om en hans tjener Laurits Tygesens toft i Ottersbøl, og i samme deres vidne nogen at have vidnet 25, 30 og 40 år, da skulle fornævnte vej aldrig have været Søren Knudsen forment, formenende samme vidne usandfærdigt at være og burde magtesløs at blive: så og efterdi varselsmænd ikke har vidnet, dem af have givet Godske Rantzau navnlig varsel for samme vidne, kunne vi ikke kende samme varsel eller det vidne, derefter udstedt er, så noksom, at det bør nogen magt at have.

(120)

** var skikket Hans Nielsen i Harres og havde stævnet Bend Sørensen i Barsbøl, for han 12/2 sidst forleden til Lø herreds ting har ladet ham fordele efter et opskrevet register på kost og tæring, som han siger, han skulle have gjort til Flensborg til den holstenske herredag, som der da holdtes, og for tingsdom med samme opskrift skulle have berettet sig af Hans Nielsen til samme herredage skulle have været stævnet, som skulle være på sjette år siden, uanseet at Hans Nielsen ikke til samme holstenske herredag skulle have ladet ham stævne: så og efterdi med dom bevises, Hans Nielsen at være tildømt samme kost og tæring for rejse til Bend Sørensen at udgive, og der Bend Sørensens opskrift nu er overseet, kunne vi ikke kende den ubillig at være og fordi ikke ved Hans Nielsen af den dele, han derefter for samme 14 mark lybsk er i kommet, at kvitdømme, før han retter for sig, som det sig bør.

(122)

** var skikket Christen Madsen i Søller med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet hr Christen Nielsen i Vejrum for et delsvidne, han over ham til Hjerm herreds ting 1/12 sidst forleden forhvervet har, anlangende noget arbejde hr Christen Nielsen skulle have ladet ham tilsige, og Christen Madsen højligt ved hans ed skal benægte, at han aldrig skal være tilsagt: så og efterdi ikke bevises Christen Madsen af hr Christen Nielsen om ægt og gerning at være tilsagt, så han sig der imod skulle have forholdt og siddet overhørig, og han dog derfor er delt blevet, da finder vi Christen Madsen af den dele kvit at være.

(123)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på velb Just Brockenhuus til Astrup hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom, han 18/3 sidst forleden dømt har, hvori han ikke skulle have villet tilstede ham hvis æskning, som hans bror Johan Brockenhuus på hans vegne var begærende over Frederik Munk til Krogsgård efter herredstings dom og landstings dommes indhold af den årsag, KM stævning den 19/2 sidst forleden skulle være læst på Tørrild herreds ting, og formener Christen Andersen dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Germand Christensen i Ganer og Edel Christensdatter i Engsig for et vidne, de til Bølling herreds ting vidnet har, at de skulle seet ham tage et læs af deres far Christen Nielsens tørv, og samme deres vidne skulle være ære og lempe angældende, som de skulle have vidnet deres far til befrielse imod dele, som han efter doms indhold havde påganget, hvilket deres vidne her til landstinget skal være magtesløs dømt: så og efterdi samme to uendelige landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidner tilforn har været hid stævnet og da er underkendt, formedelst de ikke var vidnet på fersk fod og en del vildige, og ikke befindes dem for nogen løgnagtighed at være magtesløs gjort, ej heller Christen Olufsen beviser sig den tid, de om vidnet har, på andre steder at have været eller i andre måder gør bevisligt, dem åbenbarlig løgn at have vidnet, da ved vi ikke på deres fælding at dømme eller ydermere derom at kende end tilforn dømt er, og samme endelige landstings dom indeholder.

(125)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Knud Madsen i Jelling, birkeskriver sst, for han skal forholde ham genpart til et delsvidne, som til Jelling birketing skulle være forhvervet over Erik Nielsen, som da tjente på Lerbæk, uanseet Johan Brockenhuus på hans vegne tit og ofte samme genpart skal have begæret og ikke den kunne bekomme: så og efterdi Johan Brockenhuus ikke beviser, det han selv eller nogen på hans vegne skal have været til fornævnte birketing den dag, samme dele skal være drevet og udstedt eller ottende dags dag derefter og genparten til samme delsvidne æsket og begæret, så den derimod skulle være ham af skriveren forholdt, da kunne vi ikke kende fornævnte Knud Madsens ulempe deri at være.

(126)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at havde stævnet Søren Knudsen i Højen, for han 20/3 sidst forleden har frafundet ham hvis bøder og udlæg, han på nogle af hans tjeneres vegne i Hover har tilbudt at ville udlægge imod et delsvidne, som Søren Frandsen i Jelling på menige granders vegne for nogen lyngslæt over dem har forhvervet: så og efterdi samme birketings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til birketing igen at komme, og fogden dem derom endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(128)

** var skikket Jep Jensen i Skanderup hans visse bud Tomas Sørensen i Rands og havde stævnet Lene Jensdatter i Hjarup for et gammelt fordulgt og forgemt bænkebrev, som hun lader til Anst herredsting ved hendes fuldmægtig Mogens Andersen i Lunderskov Jep Jensen under øjne bære, som skulle formelde på nogen pending, han skulle have lovet hende når hun stedes et skamløst brød, uanseet at hun skulle være gift nogen år siden og da at have taget hendes fulde arv efter hendes salig far lige ved andre hendes søskende, mener samme brev skal være hen ved 30 år gammelt, og ikke det skulle være fornyet efter KM brevs lydelse, menende samme brev såvel den dele derefter drevet er burde magtesløs at være. så mødte Lene Jensdatter og fremlagde Jep Jensens efterskrevne brev og segl, dateret Skanderup 1589, i hvilket han kendes sig skyldig at være hans søster Lene Jensdatter 14 gamle daler, som han har lovet hende til hjælp, når Gud ville hende stedes et skamløst brød og giftermål: så og efterdi Jep Jensens åbne forseglede brev på 14 daler fremlægges, og ikke med kvittants eller i andre måder nøjagtigt bevises, samme gæld til Lene Jensdatter at være betalt, og Jep Jensen derfor efter samme brev er delt blevet, da ved vi ikke imod samme brev at sige ej heller Jep Jensen af den dele, han derefter i kommet er, at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(129)

** var skikket Anders Rasmussen, borger i Horsens, hans visse bud Peder Jørgensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Bundesen, Knud Pedersen og Jens Sørensen Holst, borger og rådmand i Vejle, for de 27/5 næst forleden skal have Anders Rasmussen vold oversvoret, som han tilforn 14/4 skulle være beslagen af to mænd der i byen for nogen gæld, han skulle være velb Gerlof Nettelhorst på Åhus, KM mand over Idd og Marker len i Norge skyldig blevet, efterdi fornævnte gæld at være sket i Vejle købing, som Anders Rasmussen formente, at Henrik Henriksen i Vejle ikke skulle kunne bevise, at han skulle have bekommet noget gods eller pending af ham, som han med samme brev og segl burde bevise, at han burde at lide nogen arrest for: så og efterdi fornævnte tre sandemænd deres ed er underkendt af årsag, bemeldte tingsvidne, de den på har funderet, ikke i deres ed var indført, som dog af skriverens forseelse kunne være sket, såvel som og for den ikke var fuldkommen, og det nu med tingsvidne gøres bevisligt, Anders Rasmussen lovligt i Vejle by at have været arresteret efter deres privilegium, førend de gjorde samme deres ed, tilmed med dannemænds kundskab bevises, den fjerde sandemand den tid at have ligget på sin sygeseng, så han fordi ikke kunne møde til tinge sin ed at gøre, og ikke bevises fornævnte tre sandemænd samme deres ed uretfærdigt imod retten at have gjort, da ved vi ikke fornævnte tre sandemænd at fælde eller ved derom at kende end tilforn dømt er, og samme landstings dom bemelder og medfører.

(131)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han 8/11 sidst forleden til Skodborg herreds ting dømt har og deri frafundet hr Christen 17 års rente af nogen pending, velb fru Sofie Høcken, salig Oluf Munks efterleverske, til Strandbjerggård har efter sit brevs lydelse været hans salig far pligtig og derimod tilfundet ham i levende kvæg for hovedsummen med mere at annamme, uanseet at samme udlagte kvæg sig ikke både til hovedsummen og renten kunne forstrække: da for nogen lejlighed sig deri begiver, blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag nu først kommende.

(132)

** var skikket Jens Hansen i Tarm og havde stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl for et vidne, han i marts næst forleden til Nørherreds ting på ham vidnet har, Laurits Nielsens egen søn Visti Lauritsen i Vittarp til behjælpning, anlangende en kontrakt og forligelses mål, Laurits Nielsen 11/5 sidst forleden skulle have overværet imellem Visti Lauritsen og Jens Hansen, det Visti Lauritsen skulle have en grå hest igen, som han tilforn skulle have solgt salig Anders Hansens, født i Tarm, for 24 daler, og Jens Hansen skulle give Visti Lauritsen to daler, for salig Anders Hansen skulle have brugt samme hest, hvilket vidne Jens Hansen hårdeligt ved sin Gud og salighed benægter: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(133)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff, KM befalingsmand på Lønborggård, hans visse bud Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Peder Jensen i Vrå, for han skal have siddet hans bud og befaling ulydigagtig og overhørig såvel som adskillige vidner og syn så og herredsfogdens dom, som ham tilholder at forfærdige sin gårds dæmning for Skjern mølle eller derfor at stå til rette, for han det ej skal have fuldkommet, ud af hvilken hans ulydagtighed Peder Nielsen i fornævnte mølle skulle have fanget en stor skade på sin told og fortjeneste, hvorfor Christoffer Gersdorff har ved herredsfogdens dom ladet ham fradømme hans fæste: da efter begæring blev samme sag opsat til andet landsting efter pinsedag nu først kommende.

20/5 1620.

** var skikket Eske Markorsen i Kirkeby og havde stævnet Jens Pedersen i Svenstrup hovgård for en uendelig dom, han lader sig af berømme over en af hans husbond Henrik Langes tjenere, ved navn Maren Jepsdatter i Svenstrup, for to vedersigelses vidner, som hun efter hendes salig husbond Peder Poulsens død og afgang til Ginding herreds ting lovligt skulle have forhvervet, hvilken dom han formener burde magtesløs at være, og fornævnte vedersigelses vidne ved magt at blive: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke bevises Maren Jepsdatter noget af hendes salig husbonds efterladende gods at have forrykket eller sig med befattet men det til tinge afsagt, da ved vi ikke imod samme afsigelses vidne at sige eller magtesløs dømme.

(134)

** var skikket Knud Nielsen i Orre og Christen Christensen i Forsum med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Jep Nielsen i Knude for en kvittants, han her til landstinget 19/6 sidst forleden skal have lagt i rette, anlangende det Jep Nielsen skulle have betalt Iver Jørgensen i Forsum 34 daler på Kirsten Madsdatters vegne, som han hende endnu skulle være skyldig, hvilken kvittants de samme tid her på landstinget for falsk og urigtig skulle have beskyldt af årsag, den med andet blæk skulle findes makuleret: så og efterdi samme to landstings domme i de punkter ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi af landstings dom forfares Christen Christensen og Knud Nielsen at have sigtet og videt samme kvittants, Jep Nielsen har i rette lagt sig for gælden med at befri, for falsk og i hans dom har omkendt, at hvis i sagen tilforn ganget var ikke skulle forhindre ham sin lov og værn imod samme sigtelse at give, når ham lovdag af fogden blev forelagt, og herredsfogden derefter har forelagt ham til sjette ugers dag sin lov at edle, hvilket han ikke har efterkommet men samme kvittants, Jep Nielsen nu her har fremlagt, findes på adskillige steder med andet blæk forandret og makuleret såvel som og datum om stedet, hvor den skulle være udgivet, ikke rigtigt indført, tilmed og de to mænd, hvilke den til vitterlighed skal have underskrevet, ikke med et blæk at være skrevet, endog Jep Nielsen tilstår den på én tid og sted at skulle være sket, da kunne vi ikke kende samme kvittants så rigtig og noksom, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi Rasmus Hansen ikke er mødt samme sin afstandelse at fordedige hvad fuldmagt, han dertil har, den heller ikke fremlægges, endog sagen i seks uger at være optaget, da finder vi efter slig tilgang samme afståelse ingen magt at have.

(138)

** var skikket velb Christian Ulfeld til Tvissel hans visse bud Jacob Jensen i Risum og havde stævnet Christen Jensen i Blæsbjerg, Christen Jensen i Skovgård med flere for et vidne, de til Hjerm herreds ting 17/11 sidst forleden vidnet har og i samme deres vidne takseret og sat hans tjenere Christen Christensen i Agerbæk og Mads Andersen i Moseby hvor god og formuende enhver af dem er at holde af deres bolig og ejendom, hvormed ham formener dem at ville påvidne hans tjenere videre udgift af deres boliger til degnen i Holstebro, som har Mejrup sogn, end degnens rente, som plejer og af arilds tid af deres boliger at afgange: så og efterdi ikke bevises fornævnte boliger, Christen Christensen og Mads Andersen påboer, enten at være hele, halve gårde eller bol, det ikke heller gøres bevisligt, dem eller deres formænd noget plovkorn tilforn eller af arilds tid til degnen at have udgivet, men Christen Jensen og hans medbrødre alene har vidnet, at de kunne være mægtig og mand nok for en halv plov at holde af enhver sin bolig og ejendom, da kunne vi ikke kende samme deres vidne ej heller fornævnte dom, der efter funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have.

(140)

** var skikket Laurits Ibsen i Tarm bisgård hans visse bud Mads Madsen, tjenende på Frøstrup, og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, dommer til Nørherreds ting, for han 7/1 1619 på fornævnte ting skal have tildømt Laurits Ibsen at lide dele, for han i hans rettergang på Varde byting skulle have forment Niels Tomasen i Varde at have ulovligt oppebåret en summa pending af ham og salig Peder Ibsens arvinger i Marup imod velb Peder Iversens minde, og han efter samme doms indhold skulle have sted dele over ham: da efter flere ord dem imellem var blev Mads Madsen på Laurits Ibsens vegne og Laurits Lauritsen her for retten så forenet, at Laurits Lauritsen nu straks gav Mads Madsen på Laurits Ibsens vegne for hvis kost og tæring, han for samme hans dom lidt har, tre daler i markstykker, og dermed skal samme sag aldeles være nederlagt i alle måder.

** var skikket Jens Pedersen sadelmager, borger i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Rasmus Jacobsen, Jens Christensen Bisgård og Mikkel Jepsen, sandemænd i Holstebro, for de skulle have ham vold oversvoret til Holstebro byting 1/2 sidst forleden, for han skal have slået hr Anders Pedersen, præst i Hjerm, med en kande i hans hoved, hvilket Jens Pedersen hårdeligt ved højeste ed og oprakte fingre benægter, ikke heller med synsvidne skal ham overbevises, samme gerning for synsmænd at være beskyldt men aleneste at skulle have beskyldt Hans Hegelund, skolemester der sst, for samme sår og skade: da efterdi det befindes samme sandemænds ed tilforn at have været hid stævnet og beskyldt, og sagen til i dag, som er seks uger, findes efter begge parters bevilling at være opsat, og ingen nu er fremkommet med samme sandemænds ed den at i rette lægge, da finder vi samme sandemænds ed magtesløs at være.

(141)

** var skikket Jens Mortensen i Åsted og hans medbrødre deres visse bud Morten Nielsen i Kvong og havde stævnet Oluf Madsen sst for en uendelig dom, han her til landstinget forhvervet har over et delsvidne, han til Vesterherreds ting 18/3 sidst forleden over ham har ladet forhverve, anlangende Oluf Madsen at være delt for en løgner efter herredstings og landstings doms lydelse, derom udganget er, og formener Oluf Madsen ikke at have stævnet dem for samme uendelige dom og mener, samme dom burde magtesløs at være: så og efterdi samme dom ikke lyder ydermere ind til sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(142)

** var skikket Niels Andersen Hedbo, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for han til Skjern birketing 3/3 sidst forleden skulle have ladet ham fordele for nogen pending, han efter hans brev for nogen øksne, han skulle være ham pligtig, uanseet Niels Andersen ingen gæld skulle være ham skyldig, men hans brev skulle være ham betalt: så og efterdi Niels Andersens brev udtrykkeligt bemelder, at dersom rigsdaler, førend tiden var forfalden, blev højere opsat indtil 84 skilling lybsk, som da gik, og kom ham mere at koste, som han kunne bevise, da skulle forbemeldte Ulrik Sandberg, så vidt sig det kunne belange, i samme summa penge afkorte, og dersom rigsdaleren blev forringet, inden penningen skulle udgives, skulle han dem fuldgøre til 84 skilling lybsk, og dog summen i enkende rigsdaler in specie betale, og dersom fornævnte penning såvel som fornævnte amme vin og øl ikke efter forberørte tider blev betalt, bepligter han sig at stande dele til Skjern birketing, når påæskes, og Niels Andersen nu gører bevisligt med adskillige udlændiske såvel som indenlændiske deres kundskaber, som stander ved fuldmagt, at rigsdaleren, førend terminerne var forfalden, har gældt ham mere, så der efter overregning med opskrift på håndskriften befindes summen over og ikke under at være aflagt og betalt, og det mesten del førend terminerne, og den sidste rest kort efter tiden, som hans brev tilholder, af ham til nøje er blevet annammet og på hans hovedbrev afskrevet, og Niels Andersen dog derimod for samme 138 rigsdaler, såvel som og for han ikke sit brev skulle til sidste tid have holdt, er delt blevet, da finder vi Niels Andersen af samme dele kvit at være.

(147)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, hans visse bud Tomas Villadsen i Stensgård og havde stævnet Christen Madsen i Søller, for han for nogen år siden på Hjerm herreds ting for dom har sigtet og beskyldt hr Christens søster Elle Jepsdatter, som han er værge for, at skulle have draget ulovende kost fra ham, dernæst for han nogen kort tid siden på fornævnte ting har beskyldt hr Christen for han ikke skulle have handlet med ham som en ærlig præstemand burde at gøre: på begæring blev samme sag opsat til andet landsting efter pinsedag nu først kommende.

(148)

17/6 1620.

** var skikket velb Manderup Abildgård til Skodborgholm på hans tjener Anders Christensen i Klelund hans vegne hans visse bud Iver Skriver i Vejen med en opsættelse her af landstinget 6/5 sidst forleden, lydende ham da at have hid stævnet Christen Jørgensen i Vittrup og hans medbrødre kirkenævninger i Lindknud sogn over Apelone Tomaskone i Klelund for en ed og tov, som de har svoret og gjort over hende til Malt herreds ting 22/4 sidst forleden og svoret hende en fuld trolddoms sag over, hvilken deres ed og tov han formener ret at være svoret. herhos blev i rette lagt efterskrevne tingsvidner af Malt herreds ting, Tomas Jepsen, Anne Tomaskone og Bodil Tomasdatter i Holsted at have vidnet, at henved ti år siden da kastede Anders Christensen nogen klyner i en klynegrav, og da lovede Apelone Tomaskone ham ondt, at han ikke skulle blive rig deraf. Anders Christensen i Klelund fremgik for tingsdom med hans oprakte fingre og højeste helgens ed og lagde hans hånd på Apelone Tomaskones hoved for dom, sigtede hende for en vitterlig troldkone, at hun havde med hendes trolddoms kunst taget helbredet fra hans salig far og livet af hans heste og taget mælk fra hans hustru Karen Anderskone af hendes højre bryst, og ikke hun havde givet mælk siden: så og efterdi alle fornævnte vidner, den ene med den anden, bestyrkes og bekræftes, det Apelone Tomaskone har lovet folk ondt, og det dem enten på liv, helbred, kvæg og i andre måder skal være hændt og vederfaret, og fornævnte vidnesbyrd mestendel nu her er mødt og med helgens ed og oprakte fingre været samme deres vidner udtrykkeligt bestendig, Anders Christensens sigtelse med fornævnte vidner og befæstes, bemeldte Sibast Bertelsen og hans medfølgeres vidne om fornævnte hår og spøgelse i lige måde med fornævnte bekendelse, som endnu stander ved fuldmagt, kommer overens, fornævnte Anders Christensen og hans hustru nu her i dag for retten har lagt deres hænder på Apelone Tomaskones hoved og hende sigtet og beskyldt og vedkendes for en vitterlig troldkvinde, og ingen nøjagtige vidner derimod fremlægges, ikke så at være sket, som om vidnet er, da ved vi ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sogn hos Apelone Tomaskone boende er, har været opkrævet hende enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(155)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Glimming hans visse bud Niels Christensen, foged på Landting, og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til Ginding herreds ting 1/6 sidst forleden dømt har og i samme sin dom har tildømt Niels Christensens brødre og svoger Oluf Christensen i Remme, Jens Christensen i Ultang og Bend Villadsen i Svenstrup på sin hustru Karen Christensdatters vegne at indføre efter loven hvis hjemfærd og medgift enhver har fanget, efterdi de er indæsket i boet, om de ikke ville orves og nøjes med hvis, de har udfanget, eller at miste fædrene arv, hvilken dom Niels Christensen formener lovlig og ret at være og burde ved sin fuldmagt at blive: så og efterdi Oluf Christensen og Bend Villadsen selv vedgår dem medgift af boet at have fanget, og fogden fordi har sin dom på loven funderet og tildømt dem enten at igen at indføre eller miste fædrene arv, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(156)

** var skikket Mads Jensen og Mourids Jensen i Strande deres visse bud Christen Jensen i Bredvig og havde stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom han til fornævnte herredsting 27/9 1617 imellem velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans fuldmægtig Anders Lauritsen på den ene og Mads Jensen og Mourids Jensen på den anden side dømt har, anlangende en bolig og ejendom i Vandborg sogn, kaldes Nørbjerg, som salig Predbjørn Gyldenstjernes fuldmægtig dem sted og fæst havde at nyde, bruge og beholde til den gård Strande, de iboer, imens og al den stund, de derover ville rede og rette efter recessen, hvori fornævnte herredsfoged har dømt fornævnte boligs ejendom herefter som tilforn Mads Jensen og Mourids Jensen ubehindret til den gård Strande at efterfølge: så og efterdi med tingsvidne bevises, Knud Gregersen på hans husbond salig Predbjørn Gyldenstjernes vegne at have sted og fæst Mads Jensen og Mourids Jensen samme bolig at nyde, bruge og beholde og derfor stedsmål annammet, og med tingsvidne gøres bevisligt, han otte daler for hvis forfaldne huse derpå stod at have annammet, som i KM regnskab skulle være indført og derfor forlovet dem samme huse at nedbryde og ikke bevises, Mads Jensen og Mourids Jensen jo den årlige rettighed af samme bolig at have udredt, og fogden fordi har tildømt bemeldte boligs ejendom dem at efterfølge, imens de udreder og retter deraf efter recessen, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(158)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged der sst, og havde stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for en dom han til fornævnte ting 13/5 nu sidst forleden imellem Over Juuls fuldmægtig og Sindersen Jensen i Smedshave afsagt har, hvori han har fradømt Sindersen Jensen hans bondeeje i Smedshave gård, efterdi han deraf i lang tid ikke har villet yde og udrede stød, leding og anden herlighed efter jordebogen til kongens slot Bøvling, og efterdi Sindersen Jensens bror Niels Jensen sst formedelst arv og køb har sig næsten al fornævnte Smedshave til forhandlet undtagen den 24. part, som kan være tre skæpper korn: så og efterdi det befindes fornævnte Sindersen Jensen ikke i rette tide lovligt at have udredt til KM og kronen efter jordebogens indhold med leding, stød, gæsteri og anden kongelig rettighed af fornævnte bondeejendom ej heller deraf gjort ægt og arbejde eller kongens eller kirkens tiende udgivet, så han derfor er delt blevet, og fogden fordi har tildømt samme hans lod og anpart i fornævnte Smedshave at være forbrudt, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(160)

** var skikket Christen Christensen i Hesselbjerg og havde stævnet Jens Nielsen i Bjødstrup, for han har ladet ham fordele for nogen bondeskyld af det bol, han ibor, og formener sig at være delt for ydermere skyld, end som Jens Nielsens part kunne tåle. så mødte Jens Nielsen og fremlagde efterskrevne delsbrev af Hammerum herreds ting 4/3 sidst forleden, som iblandt andet indeholder Jens Nielsen at have ladet fordele Christen Christensen for tolv skæpper rug bondeskyld af Jens Nielsen og hans hustru Maren Nielsdatters anpart af det bol, han iboer. derhos berettede Jens Nielsen, det han og hans hustru skal være halvpart i samme bol berettiget, og han fordi har ladet ham for samme tolv skæpper rug fordele, som han mente lovligt og ret at være, hvortil Christen Christensen svarede, at samme bol ikke skulle skylde højere end en ørte rug og fremlagde efterskrevne pergaments skøde af Holstebro Hardsyssel sysselting 16/12 1584, som indeholder Svend Christensen i Trabjerg der med sin hustrus råd, vilje, ja og samtykke at have solgt til hr Envold Christensen, præst i Borbjerg, et bol liggende i Hammerum herred i Ikast sogn i Hesselbjerg, som Karen Skrædderkone og hendes søn Peder Jepsen påboer, og derhos berettede Christen Christensen, at han selv en lod i samme bol skulle tilhøre og en del af andre at have i stede og fæste og fremlagde efterskrevne fæstebrev, lydende Jacob Mortensen i Bjødstrup, Niels Mortensen i Hagelskær, Christen Mortensen sst og Jens Mortensen i Bjødstrup kendes at vi har undt Christen Christensen i Hesselbjerg al den lod og part, som vi og vores søskende har i det bol, Christen Christensen nu iboer, eftersom vores salig far ham tilforn undt har, og kærligt tilbeder vi hr Jens Clemendsen, sognepræst til Ikast kirke, Christen Nielsen i Vådde, Palle Nielsen i Legård til vitterlighed at forsegle og underskrive, datum Hesselbjerg 12/1 1619 Jacob Mortensen egen hånd, Christen Nielsen egen hånd, Palle Nielsen egen hånd: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, ind til sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den i det punkt ikke længere magt at have, og efterdi med bemeldte gamle skøde bevises, ikke af samme bol til bondeskyld at skulle udgives uden en ørte rug, og Christen Christensen dog for tolv skæpper rug til bondeskyld af samme våning er delt blevet, endog Jens Nielsen og hans hustru ikke uden en ganske ringe del over halvparten af samme skyld kunne tilkomme, da finder vi Christen Christensen af den dele kvit at være. sammeledes efterdi Jacob Mortensen og hans brødres fæstebrev formelder, dem at have undt Christen Christensen deres og deres søskendes anpart i fornævnte bol i hans livstid at nyde og bruge, dog han deraf i rette tide kongelig og bondens skyld skulle udrede, og ikke bevises ham dermed at restere, da ved vi det ikke at imod sige eller magtesløs dømme.

(162)

** var skikket Anders Poulsen i Grøde og havde stævnet Simon Christensen i Suderbæk for nogle delsvidner, han lader sig af berømme til Hammerum herredsting over ham skal være forhvervet, uanseet han ikke skulle have bevist ham nogen gæld over ham pligtig at være, menende samme dele burde magtesløs at blive: så og efterdi ikke med brev, segl eller noget nøjagtigt bevis gøres bevisligt, Anders Poulsen at være bemeldte Simon Christensen og Mikkel Jensen fornævnte gæld skyldig, han og nu for retten med højeste helgens ed og oprakte fingre det har benægtet, og han dog derfor er delt blevet, da finder vi Anders Poulsen af den dele kvit at være.

(164)

** var skikket Jens Nielsen i Strandby hans visse bud Claus Clemendsen i Rovst og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreby, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte ting 8/6 1619 dømt har, anlangende at han ikke har vidst at tildømme Jens Nielsen hans aftægt af den gård og gods, han hans søn godvilligt skal have opladt efter deres kontrakts lydelse, og fogden i samme hans dom ikke har specificeret og navngivet hvor og hvad, han skulle indføre, uanseet at fornævnte dag skal der have været i rette lagt for fogden et tingsvidne og kontrakt, som imellem Jens Nielsen og hans søn Søren Jensen til Skast herreds ting 19/3 1616 gjort og ganget er. disligeste havde stævnet Karen Sørensdatter i Strandby, salig Søren Jensens efterleverske, med hendes lovværge, som samme dom forhvervet har, dernæst Peder Sørensen i Strandby, om han har noget dertil at svare: så og efterdi der tvistes om Jens Nielsen ikke bør hos Karen Sørens sig at forholde og der nyde sin underholdning efter kontrakts indhold såvel som om godset deri boet ikke bør til stede at blive, og fogden derom ikke har senteret men tilfundet Jens Nielsen det med loven at indføre, som dog navnlig blev forklaret hvad det var, da finder vi den hans dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(166)

** var skikket Anders Eskildsen ved åen i Møgeltønder hans visse bud Niels Nissen sst og havde stævnet Mikkel Tomasen, Godske Feddersen og Laurits Jensen i Østerby for et vidne, de til Møgeltønder birketing med Mikkel Christensen i Rode efter Adde Sønnichsen i Østerby hans hustru Anne Addes mund vidnet har, formeldende at hendes oldefar boede i Rode, og han lod en spån bly fra overst til nederst lægge på Møgeltønder kirke over den stol han istod, på det hans børn og efterkommere skulle nyde stolen, og der hans søn Frands Sørensen blev gift til Kannikhus, da beklagede Eskild Andersen ved åen sig, at han havde ingen stolestand, så tog hendes far Frands Sørensen ham med sig i samme stol. disligeste havde stævnet Hans Christensen og Christen Andersen i Møgeltønder, for de i lige måde har vidnet efter gamle Maren Lauritskone i Rode hendes ord, efter at hun var kommet til Rode at bo, da skulle hun have hørt sige, at Eskild Andersens rette standelse var ikke den stol, som ligger til Rode, og Mikkel Christensen istår, men Eskild Andersen skulle have været bedt derind og lånt den standelse: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter andre deres sagden og ikke om deres egen vitterlighed, dem derom skulle være bevidst, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(167)

** var skikket Jørgen Andersen i Tarm og havde stævnet hr Christen Laugesen ? , sognepræst til Lønborg og Egvad kirkeby for et vidne, han ved sin sendebrev med sin egen hånd 1618 til Nørherreds ting på ham vidnet har, hans bror Niels Andersen i Tarm til vilje og behjælpning i sin egen sag, anlangende det hr Christen skulle have ombedt Niels Andersen, det han skulle lade sig forlige med Jørgen og tage 12 daler af ham, som Jørgen Andersen skulle have budt ham, hvilket brev og vidne Niels Andersen skulle have ladet indføre i en voldgifts afsigelse, som skulle være afsagt imellem dem, hvorefter Jørgen Andersen skulle være frafundet 10 sletdaler at udlægge til Niels Andersen for noget gældsbrev, som hans far Anders Madsen skulle have udlagt ham og Niels Andersen i deres mødrene lod år 1603, hvilket hans brev og vidne Jørgen Andersen hårdeligt benægter, at han aldrig bød Niels Andersen pending eller værd: så og efterdi Niels Andersen og Jørgen Andersen her efter deres underskrevne brev har voldgivet deres sag på Frands Pedersen og Hans Mouridsen om al hvis iring og trætte, dem til den dag havde imellem været, og hvis, de sagde dem imellem, skulle de orves og nøjes med, sagen og siden her fra landstinget til fornævnte to mænd indfundet, og fornævnte voldgiftsmænd derefter dem imellem sagde, da ved vi ikke på fornævnte vidner, hvorpå voldgifts mændene deres afsigelse har funderet, og samme deres afsigt ikke må appelleres, at dømme.

(170)

** var skikket Sindersen Jensen i Smedshave og havde stævnet Niels Jensen sst, for han har ladet ham fordele til Vandfuld herreds ting nogen tid siden forleden efter et gammelt stuebrev, som skulle være ganget og gjort ved tyve år siden anlangende 50 rigsdaler og gods, som Sindersen Jensen skulle være hans søster Magdalene Jensdatter skyldig, uanseet dem siden skal være gangen en kontrakt til Vandfyld herreds ting, formeldende om hvor meget, Sindersen Jensen skal findes at være hans søster skyldig for minde og stedsmål af hendes bondeeje og for hvis rørende gods og gode, som hun kunne tilfalde efter hendes far og mor, menende fordi samme vidne burde magtesløs at være. så mødte Niels Jensen og fremlagde Sindersen Jensens efterskrevne brev lydende, kendes jeg Sindersen Jensen i Smedshave skyldig at være min bror Peder Jensen på mine to søstres vegne Maren Jensdatter og Magdalene Jensdatter 50 gode gamle dalere med videre gods, dateret Smedshave 1601: så og efterdi med tingsvidne, som Niels Jensen selv forhvervet har, bevises ham år 1608 med Sindersen Jensen at være fordragen om hvor meget, han skulle give Magdalene Jensdatter for samme arv, og Sindersen Jensen dog, efter samme brev 1601 udgivet, findes for videre og mere udgift for bemeldte arv at være fordelt, og loven formelder, den sidste kontrakt at fortage hvad tilforn forhandlet var, Niels Jensen ikke heller noget brev, segl eller nøjagtigt bevis på samme kappe og ---- fremlægger, men Sindersen Jensen højligt benægter sig ikke det at have lånt eller været pligtig, da finder vi Sindersen Jensen af den dele kvit.

(172)

** var skikket Hans Jensen i Kilde og havde stævnet Skarrids Christensen i Tved med flere for et vidne, de 24/10 1618 til Hammerum herreds ting med Christen Jørgensen i Vrå vidnet har anlangende en stolestand i Avlum kirke, som ligger og hører til den gård Kilde, som Hans Jensen iboer, og efterskrevne, som mindes op til 50 år, at have vidnet, at så længe har de kvinder i Vrå stået i stol hos de kvinder i Kilde i Avlum kirke og stået i samme stol efter alder og giftermål indtil en stakket tid, siden Christen Jørgensen i Vrå og Hans Jensen i Kilde derom tvistes. Maren Madsdatter i Overby at have vidnet, at hendes mor Maren Lauritsdatter stod i stol med de kvinder i Kilde hendes livstid, imens hun boede i Vrå, og efter hendes død stod i stol med de Kilde kvinder hendes to broderkvinder, imens de levede og efter deres død Mette Christenskone i Vrå. derhos et vidne af samme ting samme år og dag Skarrids Christensen i Tved med flere at have vidnet, at de mænd og kvinder i Avlum sogn ikke mindeligt eller umindeligt har stået eller søgt de stolestande i Avlum kirke, som deres gårds stand var blevet dem forevist, og deres gårds navn findes påskrevet, siden samme stole var blevet dem forordnet. sammeledes et vidne af fornævnte ting samme år og dag, Niels Jensen i Tved med flere at have vidnet, at de på søndag var otte dage var i Avlum kirke til syn på kirkestolene og skamlerne i fornævnte kirke i kvindestand, og da så de, at der fandtes otte hele fulde gårde og halve gårde i Avlum sogn, hvis navn fandtes påskrevet samme stole i kvindeskamlerne, item så de den sjette stol fra øverst nedad i samme kvindestole stod påskrevet Kilde, som er halvanden gård, og den syvende stol stod påskrevet Vrå, Sandgård, Asbækhede og den gård ved Avlum kirke, og så de samme dag, at ikke menige sognekvinder i Avlum sogn stod i de stole, som deres gårds navn findes påskrevet: så og efterdi det tilhører herredsprovsten, sognepræsten og syv sognemænd stolestand i kirker at forvise efter ordinantsen, finder vi samme sag til provsten, sognepræsten og syv fornemmeste sognemænd at komme og dem enhver fornævnte tvistige parter deres rette stolestand i fornævnte kirke efter deres alder og giftermål at forevise, og fornævnte vidner, derom forhvervet er, ikke at forhindre dem hvis, de i så måder forevist bliver.

(174)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget 6/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for en dom han 8/11 sidst forleden til Skodborg herreds ting dømt har og deri frafundet hr Christen 17 års rente at nogen pending, velb fru Sofie Høcken, salig Oluf Munks efterleverske, til Strandbjerggård har efter sit brevs lydelse været hans salig far pligtig og derimod tilfundet ham i levende kvæg for hovedsummen med mere at annamme, uanseet at samme udlagte kvæg sig ikke både til hovedsummen og renten kunne forstrække: da efter flere ord dem imellem var, blev de om samme sag her for retten således forenet, at Christen Jensen skal give hr Christen Nielsen for hvis kost, tæring og skadegæld, han for samme hans dom lidt har otte daler og der tilmed afstå hvis kost og tæring, hr Christen efter landstingsdom er tildømt ham at give og så dermed samme sager imellem dem aldeles ---- nederlagt.

(175)

** var skikket Eske Mortensen i Lejrskov og havde stævnet Niels Pedersen sst for et hjemgjort pantebrev, han er til vidende blevet, hans salig Morten Tomasen skulle have gjort ham på en halv otting jord på Lejrskov mark, som ikke lovligt til tinge skulle være gjort, som det sig burde. så mødte Niels Pedersen og fremlagde efterskrevne pantebrev, dateret sankt hans dag midsommer år 1587, hvori Morten Tomasen i Lejrskov kendes skyldig at være Niels Pedersen i Lejrskov 15 daler, hvorfor han pantsætter en halv otting jord: så og efterdi samme pantebrev er ejendom angældende, og ikke den findes til tinge lovlig at være gjort og ganget, da finder vi fornævnte pantebrev, så vidt det er ejendom anlangende, magtesløs at være.

** var skikket Hans Andersen, borger og skomager i Vejle, og havde stævnet Jens Andersen sst for et bænkevidne, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet af Hans Sørensen skomager sst og hans medbrødre anlangende den skorsten, som Jens Andersen har ladet opsætte under Hans Andersens tagdrop på hans adelshus, dog Hans Sørensen, som Jens Andersen skulle have sig af berømmet, skulle have vidnet, at samme skorsten skulle være opsat, førend Jens Andersen købte samme jordsmon og våning, hvilket ikke så skulle befindes i sandhed, men noksom med dannemænds kundskab skulle være at bevise, at Jens Andersen selv skulle have ladet samme skorsten under Hans Andersens tagdrop udsætte: så og efterdi samme to breve er vidner angældende og ikke til tinge er vidnet eller lovligt varsel for givet, da kunne vi ikke kende samme breve så nøjagtige at være, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(176)

** var skikket Simon Knudsen i Hejnsvig og havde stævnet Søren Nielsen i Hindum for et urigtigt kontrakts brev, som han mener, han skal have båret i rette på Slavs herreds ting 4/5 sidst forleden, lydende iblandt andet, at han ville heden tyde at måtte flytte og føre, hvor han ville, hvilket brev og ord Simon Knudsen hårdeligt benægter, at han aldrig har samtykket, det at skulle skrives i samme brev, ej heller det skulle være læst for ham samme tid, det blev skrevet: så og efterdi samme brev indeholder, Simon Knudsen og Søren Nielsen med hinanden at have kontraheret fodring og korn fra gården at skulle bort flyttes og ikke bevises, dem at have haft deres herskabs tilladelse sådan forhandling at gøre, gården til skade, ikke heller samme brev findes klarligt og lovligt skrevet, som det sig bør, da finder vi samme brev og vidne, derefter forhvervet er, magtesløs at være.

(178)

** var skikket Tøger Christensen, borger i Lemvig, og havde stævnet Maren Mortensdatter sst, for hun ham til Lemvig rådstue og byting skal forfølge og tiltale efter et sendebrev, som hendes husbond, ved navn Niels Jegindbo, skulle have hjemsendt fra Lübeck forgangen vinter, i hvilket brev med andet mere skulle formelde, at han der til Lübeck skulle have lånt Tøger Christensen ti sletdaler, hvilke ti sletdaler Tøger Christensen ved sin højeste helgens ed og salighed hårdeligt benægter, og aldrig at have enten begæret eller lånt pending af Niels Jegindbo: så og efterdi samme sendebrev, som dog ikke af Niels Madsen skrevet er, ikke med Tøger Christensens brev eller andet nøjagtigt bevis eller kundskab bekræftes, ham samme ti daler af Niels Madsen at have bekommet, men Tøger Christensen nu her for retten højligt benægter sig ikke samme penning af ham at have lånt eller været ham skyldig, da kunne vi ikke kende samme sendebrev så nøjagtigt, at det kunne komme Tøger Christensen på nogen pennings udgift til forhindring.

(179)

** var skikket Niels Knudsen i Rovsthøj med en opsættelse her af landstinget 6/5 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Lauritsen og hans medbrødre sandemænd i Varde for en ed og tov, de til Varde byting 5/3 sidst forleden gjort har, anlangende dem at have svoret salig Jes Knudsen, som boede i Næsbjerg præstegård, sin egen død og bane over, at han skulle have drukket sig selv ihjel i brændevin, hvilken ed og tov han formente ikke så fuldkommen og retfærdig at være, idet de ikke skulle have anseet vidnesbyrd, som skulle være vidnet, at Jes Knudsen skulle have råbt og sagt, å i skalke, hvor har i handlet med mig i aften, disligeste at de ikke skulle have anseet de tingsvidner og synsvidner, som skulle være drevet til Skast herreds ting, at der fandtes stød og slag på hans højre bryst og side: så og efterdi Maren Tomasdatter og Maren Nielskone udtrykkeligt har vidnet, dem at have hos været i huset samme nat, der Jes Knudsen er død blevet, og ikke nogen at have gjort ham til onde eller været årsag i hans død, hvilket og med Jacob Bartskær og hans hustru, Niels Andersens næste naboer, deres udførlige kundskab såvel som med andre fremlagte vidner bekræftes, det og i lige måder med Jens Lauritsens vidnesbyrd befæstes, så alle fornævnte vidner, Niels Andersen fremlagt har, det ene med det andet bestyrkes, det Jes Knudsen af sådan hans brændevins drik og drukkenskab og ikke formedelst noget menneskes håndgerning at være død blevet, og ikke noget nøjagtigt kundskab derimod fremlægges, hvormed lovligt kunne bevises, noget menneske hans bane at have været, da ved vi ikke imod samme deres vidner at sige, og efterdi med tingsvidne gøres bevisligt, Christen Mikkelsen for uære sag at have været sigtet og beskyldt, hvilket han og en del for ting og dom har vedgået, førend han fornævnte vidne vidnet har, så han fordi ikke kunne eragtes lovfast, da kunne vi ikke kende samme hans vidne ej heller hans hustrus enige kundskab, som regnes for intet vidne, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, i lige måde efterdi bemeldte tre syn, som til Jes Knudsens døde lig taget er, alene indeholder, dem på adskillige steder at have seet ham været blå og resen, hvilket noksom i sådan hans drukkenskab af fald og i andre måder kan være hændt, dog ikke ud af deres håndgerning ham at være sket, ved vi ikke samme syn at underkende, men efterdi bemeldte sandemænd efter fornævnte vidner, for dem er fremlagt og nu er ved magt kendt, såvel som efter deres egen sandheds forklaring har udlagt Jes Knudsen af hans egen ulykke og brændevin at være omkommet, kunne vi ikke finde nogen årsag samme deres ed at imodsige, men den ved magt at blive.

(194)

1/7 1620.

** var skikket velb fru Anne Vind til Rammegård hendes visse bud Jens Christensen i vester Nees og havde stævnet Jens Olufsen i Grønkær og hans medbrødre synsmænd for et syn, de til Skodborg herreds ting 12/7 sidst forleden med Tyge Sørensen i Buskov hjemlet og afsagt har, formeldende at de den næste dag tilforn skulle have været med Mads Mikkelsen i Flyndergård til syn over nogen tørv, som de har hjemlet at skulle have været gravet i Skalstrup hede på adskillige steder, og en part af dem at være bortført, i hvilket syn de først har hjemlet og siden vidnet fornævnte tørv at være gravet i Skalstrup hede, og i så måder på én tid både synet og vidnet, uanseet fra Anne Vind såvel som KM og kronen disligeste andre gode mænd, som er lodsejere til Nees, formener dem i og på fornævnte åsteder at skal have fri brug og fællig: da efterdi de gode mænd landsdommere nu ikke er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(195)

** var skikket Frands Madsen, født i Pagård, på sine egne og på Peder Madsen i Fusgård og Niels Madsen i Pagård deres vegne og havde stævnet Frands Pedersen i Tarm for en dom, han til Nørherreds ting 29/5 1616 dømt har, formeldende at han har tildømt dem en stor gæld at betale Laurits Nielsen i Bindesbøl, som han siger, deres salig farbror Christen Madsen, borger i Kolding, skulle have været ham skyldig, uanseet Laurits Nielsen ikke har bevist, at fornævnte deres bror skulle have været ham nogen gæld skyldig med andet end hans egen ed, og dermed ville tilvidne sig en stor summa pending, men det noksom skulle være at bevise med salig Christen Madsens regnskabsbog, at Laurits Nielsen skulle have været ham en hel summa pending skyldig for adskilligt gods og varer, dog skulle Frands Pedersen have tildømt dem så meget gæld at betale: da efterdi de gode mænd landsdommere nu ikke er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(196)

** var skikket Peder Jensen i Vrå og havde stævnet Niels Madsen i Herninggård og hans medbrødre otte tinghørere for et vidne, de til fornævnte ting forgangende vinter på ham vidnet harm, at de skulle have hørt Peder Jensen skulle have ladet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup stævne til landsting, hvilket vidne han benægter, det han aldrig lod ham stævne til landsting, og ikke deres vidne skulle være vidnet på fersk fod: da efterdi de gode mænd landsdommere nu ikke er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(197)

** var skikket Erik Pedersen i Egelund med en opsættelse her af landstinget 20/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Jørgensen i Risum med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 25/11 sidst forleden vidnet har, at de den dag fem uger der ved tinget forligte Laurits Christensen i Egelund og Erik Pedersen sst om en vej af Erik Pedersens gård og talte det så, at Laurits Christensen skulle optage de to stager, som var sat i samme vej, og Erik Pedersen at have fri køring med samme vej til jul først kommende, og dersom han skulle længere have køring med samme vej, da skulle han have det i Laurits Christensens minde, hvilket Erik Pedersen hårdeligt benægter, at han aldrig samtykkede samme forligelse, og ikke det skulle være sket for ting og dom: da efterdi de gode mænd landsdommere nu ikke er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, hans visse bud Svend Bertelsen sst med en opsættelse her af landstinget 20/5 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Søller, for han for nogen år siden på Hjerm herreds ting for dom har sigtet og beskyldt hr Christens søsterdatter Elle Jepsdatter, som han er værge for, at skulle have draget ulovende kost fra ham, dernæst for han nogen kort tid siden på fornævnte ting har beskyldt hr Christen, for han ikke skulle have handlet med ham som en ærlig præstemand burde at gøre, formenende at han derfor bør, for sådan sigtelse og grove beskyldning, som en løgner tiltale at lide: da efterdi de gode mænd landsdommere nu ikke er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(198)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Andersen i Jelling og havde stævnet Christen Sørensen i Vollund, skriver i Tørrild herred, for han, eftersom velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og medarvingers, mors og brors vegne havde ladet give ham varsel for en kassering, som han ville lade ham tilbyde på en dag, som var 4/3 sidst forleden, har skrevet på en anden kassering, end som hans fuldmægtig for ting og dom har tilbudt, hvori han mener Christen Sørensen uret at have gjort hans sag dermed at forvilde og burde derfor at stande til rette: da efterdi de gode mænd landsdommere nu ikke er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

15/7 1620.

** var skikket Søren Høst i Tjæreborg og havde hid kaldt sandemænd af Skast herreds ting om manddød at sværge over Peder Sørensen i Tjæreborg for Anders Høst i Rovst, han desværre ihjelslog, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skast herreds ting 4/7 sidst forleden, som indeholder Claus Clemendsen i Rovst at have vidnet, at ungefer ved en måneds tid gik han fra Tjæreborg med Peder Sørensen Høst og over til Tømmerby med salig Anders Høst til hans søster Anne Høsts i Tømmerby, og da kom de i tvist, og Anders Høst slog en bøddike imod gulvet og drog sin kniv og søgte Peder Sørensen Høst med. endnu Karen Pedersdatter i Tjæreborg at have vidnet, at hun nærværende hos var i Tømmerby samme tid i hendes søster Anne Høsts hus og så, at Anders Høst drog sin kniv til Peder Høst og søgte ham og sagde, var du ikke min brorsøn, da skulle du aldrig komme levende af huset fra mig, så hun forhindrede ham til så længe, Peder Sørensen kom ud af døren. Gunder Sørens i Tjæreborg at have vidnet, at hun 20/6 hørte, at Anders Høst kom til deres dør råbte og sagde, er Peder Høst inde, da gik Peder Høst af stuen til døren med et stykke træ i hans hånd, som han tællede på med en kniv, og Anders Høst havde sin kniv draget og søgte Peder Høst, førend han fik sine sår og skade af Peder Høst. Jens Smed i Tjæreborg at have vidnet, at han 20/6 var i Allerup, da sagde Anders Høst til ham, sig til min bror Søren Høst og hans søn Peder Høst, at de tør intet lide på mig efter denne dag, hvad han mente dermed, vidste han ikke: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Peder Sørensen manddød over og fra hans fred for Anders Høst, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(200)

** var skikket Knud Nielsen i Orre og havde stævnet Jens Clemendsen i Orre med hans medbrødre kirkenævninger af Orre sogn, for de til Skast herreds ting 24/6 sidst forleden har svoret Johanne Christens trolddoms sag over for trolddoms kunst, hun skal have brugt og gjort, i lige måder havde stævnet Peder Tygesen i Gunderup og hans medbrødre kirkenævninger af Grimstrup sogn, for de har svoret Mette Christensdatter trolddoms sag over for trolddoms gerninger, hun skal have gjort og brugt efter sigtelse og vidnesbyrds lydelse, hvilke forskrevne nævningers ed og tov han formente lovlig og ret at være, og fremlagde Knud Nielsen efterskrevne tingsvidner af Skast herred 13/6 og 27/6 dette år, som indeholder Oluf Knudsen i Orre at have vidnet, at han og Mette Christensdatter der sst kom nogen ord imellem, for hun holdt samme hyrde med hendes får, da lovede hun ham en ord færd, og straks derefter tog hun og hendes mor Johanne Christens livet af to øksne med deres trolddoms kunst og djævels magt. Kirsten Peders i Orre at have vidnet, at for 18 år siden kom hendes salig mand Peder Pedersen og Johanne Christens og hendes datter Mette Christensdatter i Orre nogen ord imellem, da lovede de ham, at han aldrig skulle skære korn mere af jorden efter den dag, og straks derefter fik han det i begge hans ben og blev derefter vanfør, og siden derefter tog de livet af ham med deres trolddoms kunst: så og efterdi af fornævnte vidner i adskillige mange måder forfares og bevises, Johanne Christens og Mette Christensdatter at have lovet folk ondt, og det dem efter samme deres løfte en del på kvæg, en del på helbred og liv at være hændt og vederfaret, hvorfor de til tinge er sigtet og beskyldt, Oluf Knudsen og Anders Pedersen og nu her i dag for retten har dem ved højeste ed sigtet og vedkendt med deres trolddoms bedrift at være skyld i Oluf Knudsens fæmons død og Anders Pedersens sygdom og død, såvel som og Knud Nielsen dem i lige måder for sin hustrus sygdom og vanførsel sigtet har, og intet derimod fremlægges hvormed bevises kan, dem sig ærligt at have skikket, men med sognevidne gøres bevisligt, dem langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger af fornævnte to sogne, som næst hos dem boer, fordi har været opkrævet dem enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har dem kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde eller dem at imod sige.

(204)

** var skikket Mikkel Christensen i Rode og havde stævnet Adde Sønnichsen i Østerby med flere for at vidne, de 20/1 1619 til Møgeltønder birketing vidnet har anlangende at så længe, de kunne mindes, da har Anders Eskildsens far Eskild Andersen stået i den stolestand i Møgeltønder kirke, som Rode folk istod, men om det var hans rette gårds stand eller ej, vidste de ikke. disligeste havde stævnet Jep Hansen i Toghale med flere for et vidne, de 7/4 1619 på fornævnte birketing vidnet har, at så længe de kunne mindes, som var op til 60 år, da har Anders Eskildsen og hans salig far altid haft deres stolestand i den stol, Mikkel Christensen i Rode hu istår: så og efterdi Adde Sønnichsen og hans medbrødre deres vidne ikke en endeligt men lagt i tvivl, og Jep Hansen og hans medfølgere ikke har vidnet med helgens ed og oprakte fingre efter recessen, da kunne vi ikke kende samme vidner så nøjagtige, at de bør nogen magt at have, og efterdi der tvistes om stolestand, da den sag at indkomme til provsten, præsten og syv bedste sognemænd, dem enhver fornævnte tvistige parter sin stolestand i fornævnte kirke efter ordinantsen at forevise, som det sig bør.

(206)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Glimming hans visse bud Niels Christensen, foged på Landting, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Egebjerg og Oluf Christensen i Remme for et vidne, de til Ginding herreds ting 18/5 sidst forleden vidnet har, at Bodil Jensdatter i Kellerup hendes søn Peder Christensen skulle have død i boet, siden hans far Christen Knudsen ved døden afgik. disligeste havde stævnet Karen Christensdatter, Bend Villadsens hustru i Svenstrup, for et vidne hun til Sevel birketing 2/6 sidst forleden vidnet har i samme mening, som fornævnte vidne indeholder, item Eske Christensen i Opperby for et vidne, han til Rødding herreds ting 3/6 sidst forleden i lige måde vidnet har, menende samme vidner vildige at være, og fornævnte Peder Christensens søskende og svoger ville dem selv arv tilvidne: så og efterdi med delsbrev bevises, Christen Andersen at have været delt og lovforvunden og i så måde umyndig, da han vidnede samme vidne, og Oluf Christensen, Karen Christensdatter og Eske Christensen samtlige findes vildige og i deres egen sag at have vidnet, dem selv at ville arv tilvidne, de ikke heller har vidnet om noget visse år eller på fersk fod, Eske Christensen ikke heller alene har vidnet for sig selv men og for sin hustru Anne Christensdatter, om det hende skulle være bevidst, da kunne vi ikke kende samme vidner så nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(209)

** var skikket Jens Andersen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Andersen, skomager her sst, for en dom han til Vejle byting 4/5 sidst forleden forhvervet har, hvilken han mener skulle være imod det skøde, velb Ditlev von Qualen ham skødet har på den grund i Nørregade næst op til Hans Andersens gård og grund, og han skulle beråbe sig på, at han har haft synsmænd på samme sted, og dem at have vidnet, at Jens Andersen skulle lade opsætte en skorsten i samme hus under hans tagdrop ham til skade, endog Jens Andersen formente sig intet tagdrop at have imod hans skøde, og benægtede Jens Andersen, at han aldrig lod sætte nogen skorsten i samme hus, men hvis skorsten, som står i samme hus, den at have stået der den tid, han købte den, mente samme synsvidne burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte synsmænd udtrykkeligt har hjemlet, at Hans Andersen ikke kan tilkomme at lade sit hus forlede for Jens Andersens udskud, og dersom ikke det forkommes i tide, da ville udskuddet drage adelshusene efter sig, Hans Andersen til stor skade, disligeste at fornævnte skorsten var opsat så nær under Hans Andersens tagdrop op til hans væg, så det ene såvel som det andet syntes ulideligt og ikke billigt, en nabo sådan at bevise en anden, og intet derimod fremlægges hvormed bevises kan ikke så at være, som fornævnte synsmænd omhjemlet har, da ved vi ikke imod samme synsvidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte byfoged i sin dom har tildømt Jens Andersen at afskaffe hvis bygning, han har på Hans Andersens grund, endog for ham ikke er blevet bevist, Jens Andersens bygning på Hans Andersens grund at være sat, men fast mere af Ditlev von Qualens skøde forfares, samme udskud Jens Andersen at være skødet, da kunne vi ikke kende fornævnte byfogeds dom så noksom, at den bør nogen magt at have.

(211)

** var skikket Jens Andersen, borger i Vejle, og havde stævnet Jesper Lambretsen og Knud Christensen, borger og fordum Vejle bys kæmner, for et syn som de nogen tid siden af Vejle byting bekommet og taget har anlangende nogen staver og lukkelse, han skulle have ladet sætte om nogen sin ejendom, som han af velb Ditlev von Qualen købt har, og beskylder ham, for at han skulle have sat byens adelgade for nær, uanseet, som han mener, at ikke skulle befindes eller bevises, ham samme staver at lukke videre eller ydermere, end som hans skøde om bemelder og ham tilholder: da efterdi borgmestre og råd i Vejle på byens vegne formener, samme staver at være sat på byens ejendom imellem Jens Andersens grund og adelgaden, og han derimod formener ejendommen ham at tilhøre ind til adelgaden efter hans skødes indhold, så her fordi ikke kan dømmes på samme syn, med mindre åstederne tages i besigtning hvem grunden tilhører, da bevilgede Niels Tomasen på borgmestre og råds vegne så og Jens Andersen på sine egne vegne en granskning til fire gode mænd, som er efterskrevne ærlige og velbyrdige mænd, at komme på fornævnte åsteder, når begge tvistige parter derom lovligt bliver advaret, og der at granske, om samme staver findes at være sat på byens grund eller på den ejendom, Jens Andersen købt har efter hans skødes indhold, og samme dom og dele des imidlertid ikke at komme Jens Andersen til forhindring.

(214)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Christen Andersen i Nørby, tinghører på Hjerm herreds ting, for en dom han 28/6 sidst forleden på fornævnte ting dømt har, hvori han har tilfundet hr Christen at skulle til sig annamme tyve daler rentepenge, som velb fru Sofie Høcken til Strandbjerggård hendes foged Rasmus Hansen samme tid på tinget skal have udlagt, og hende derimod nogle hendes afgangne husbonds og hendes egne udgivne håndskrifter og sedler at igen forskaffe, hvilken dom han formente burde magtesløs at være: så og efterdi for herredsfogden med tingsvidne har været bevist, det hr Christen Nielsen til Skodborg herreds ting tilforn for hovedsummen er gjort udlæg, og samme udlæg efter hans egen begæring til fornævnte ting er blevet vurderet, hvilken vurdering og udlæg står ved sin fuldmagt, og herredsfogden i Skodborg herred da har kvitdømt fru Sofie Høcken for rente af samme pending og tildømt hr Christen samme udlæg at annamme, hvilken hans dom siden her til landstinget er underkendt af den årsag, hendes brev lyder skadesløs, og udlæg sig ikke både til hovedsum og rente kunne forstrække, og hr Christen Nielsen siden med herredsfogden i Skodborg herred har kontraheret og af ham er tilfreds stillet for hvis kost, tæring og skade, han for samme hans dom lidt har, bemeldte fru Sofie Høcken og derefter til Hjerm herreds ting har ladet hr Christen tilbyde rente af samme pending efter recessen og der på tinge udlagt tyve daler i gangbar mønt, hvilket han ikke har villet annamme, og fogden fordi dem i retten hos sig har nederlagt og tildømt hr Christen samme rente at annamme og brevene igen fra sig at levere, som hans dom om formelder, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(221)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Mads Olufsen med flere, alle boende i Struer, for de 8/11 sidst forleden ustævnet og ukaldt, som han formener, er heden draget fra deres rette værneting og til et fremmed herreds ting deres vidne om fire møllesten, velb Oluf Munk af hr Christen ti år tilforn lånt har, at forkynde, hvilket deres vidne til Skodborg herreds ting forskrevne dag udganget er, han formente usandfærdigt og tvært imod Oluf Munks eget udgivne bevis og håndskrift på samme fire møllesten at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet, den ene af samme sten tre steder at have været sprukket og brækket og et stykke af en de andre, som deres vidne om bemelder, og ikke Oluf Munks brev udtrykkeligt derimod indeholder, bemeldte sten at have været hele og uden sprækker, der han dem har ladet annamme, men alene dersom nogen af samme sten blev bortført eller sønder slagen, midlertid de lå der for mølledammen, da skulle han stande hr Christen til rette for hvis, samme sten kunne gælde, så fornævnte deres vidne i så måde ikke kan heden tydes dem imod samme hans brev løgnagtigt at have vidnet, og deres vidne tilforn har været hid stævnet, og da af årsag den ikke var vidnet på fersk fod men fast ti år efter, samme sten af Oluf Munk skulle være lånt, med mere samme dom indeholder, er undersagt og ikke formedelst nogen åbenbarlig løgnagtighed er påkendt, da ved vi ikke videre på fornævnte vidnesbyrd at sige, end bemeldte landstings dom om bemelder, eller derfor på deres fælding at dømme.

(224)

** var skikket velb fru Anne Vind til Rammegård hendes visse bud Peder Jensen foged med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da at have stævnet Jens Olufsen i Grønkær og hans medbrødre synsmænd for et syn, de til Skodborg herreds ting 12/7 sidst forleden med Tyge Sørensen i Buskov hjemlet og afsagt har, formeldende at de den næste dag tilforn skulle have været med Mads Mikkelsen i Flyndergård til syn over nogen tørv, som de har hjemlet at skulle have været gravet i Skalstrup hede på adskillige steder, og en part af dem at være bortført, i hvilket syn de først har hjemlet og siden vidnet, fornævnte tørv at være gravet i Skalstrup hede, og i så måder på én tid både synet og vidnet, uanseet fru Anne Vind såvel som KM og kronen disligeste andre gode mænd, som er lodsejere til Nees, formener dem i og på fornævnte åsteder at skal have fri brug og fællig: da efterdi Tyge Sørensen giver til kende, fornævnte to synsmænd ved døden at være afgangen og ikke deres arvinger findes stævnet, ved vi ikke på samme syn, vidne og dom at dømme, førend de og lovligt stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(225)

** var skikket Svend Poulsen, borger i Lemvig, hans visse bud Niels Andersen, byfoged der sst, og havde stævnet Anne Pedersdatter Trans der sst, for hun 28/5 1619 skal være vold oversvoret, for hun skal have stødt og slået Svend Poulsens hustru Maren Christensdatter: så og efterdi med tingsvidne efter sandemænds ed bevises, Anne Pedersdatter Trans at være vold oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og år og dag siden forløben er, og ikke hun beviser sig inden seks ugers dag at have sat eller rettet for sig ej heller sandemænds ed rykket, men den endnu at stande ved sin fuldmagt, da ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Anne Pedersdatter at fare som andre fredløse folk.

(226)

** var skikket Erik Pedersen i Egelund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Jørgensen i Risum med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 25/11 sidst forleden vidnet har, at de den dag fem uger der ved tinget forligte Laurits Christensen i Egelund og Erik Pedersen sst om en vej af Erik Pedersens gård og talte det så, at Laurits Christensen skulle optage de to stager, som var sat i samme vej, og Erik Pedersen at have fri køring med samme vej til jul først kommende, og dersom han skulle længere have køring med samme vej, da skulle han have det i Laurits Christensens minde, hvilket Erik Pedersen hårdeligt benægter, at han aldrig samtykkede samme forligelse, og ikke det skulle være sket for ting og dom: så og efterdi Jens Jørgensen og hans medbrødre har vidnet om fornævnte forligelsemål, de imellem Erik Pedersen og Laurits Christensen skulle have gjort, og ikke Erik Pedersen det ville være bestendig, for tingdom at være indgået og straks tingsvidne efter taget eller fra sig med sit brev og segl bebrevet men nu her for retten det ved højeste ed har benægtet, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have.

(227)

** var skikket Peder Christensen i Gesten hans visse bud Iver Albretsen i Rugballe og havde stævnet Vidi Hansen i Gesten for en dele, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet til Anst herreds ting 11/5 sidst forleden og skal have søgt ham, for han skulle holde husfolk imod hans minde, og for han skulle forholde ham et fæstebrev, for at Vidi Hansen ikke måtte fange det at høre, uanseet at det ikke nøjagtigt skulle kunne bevises, det Peder Christensen skulle være forment at holde husfolk: så og efterdi ingen bevisning fremlægges eller for fogden er gjort bevisligt, Peder Christensen nogen husfolk at have holdt ikke heller at have forholdt Vidi Hansen noget fæstebrev, som han burde at fremlægge, og ikke heller nogen dom i samme sag ganget er, og Peder Christensen dog er delt blevet, da finder vi Peder Christensen af den dele kvit at være.

(228)

** var skikket Frands Madsen, født i Pagård, på sine egne og på Peder Madsen i Fusgård og Niels Madsen i Pagård deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Frands Pedersen i Tarm for en dom, han til Nørherreds ting 29/5 1616 dømt har, formeldende at han har tildømt dem en stor gæld at betale Laurits Nielsen i Bindesbøl, som han siger, deres salig bror Christen Madsen, borger i Kolding, skulle have været ham skyldig, uanseet Laurits Nielsen ikke har bevist at deres bror skulle have været ham nogen gæld skyldig med andet end hans egen ed, og dermed ville tilvidne sig en stor summa pending, men det noksom skulle være at bevise med salig Christen Madsens regnskabsbog, at Laurits Nielsen skulle have været ham en hel summa pending skyldig for adskilligt gods og varer, dog skulle Frands Pedersen have tildømt dem så meget gæld at betale Laurits Nielsen. herhos berettede Frands Madsen, at han her til landstinget har forhvervet tre uendelige domme i samme sag mente fordi, han nu burde endelig dom at bekomme: så efterdi Frands Pedersen og Laurits Nielsen findes tilforn tre gange her til landstinget at være stævnet for samme sag, og han dog ikke er mødt nogen modstand herimod at gøre, og tre uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori samme dom og dele er fundet magtesløs, og Frands Pedersen og Laurits Nielsen har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Frands Madsen derfor har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi de igen endnu ikke er mødt nogen gensigelse herimod at gøre men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme dom og dele magtesløs at være.

(230)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Mads Hansen i Høgsholt for en klage, han 6/5 sidst forleden gjort har, anlangende at Søren Madsen, tjenende på Lerbæk, skulle have slået ham seks huller i hans lædertrøje med fladen af en økse i seks slag, der han kom gående igennem Lerbæk skov over åen, hvilken han formener løgnagtig og usandfærdig at være, efterdi han hverken skulle kunne bevise sig nogen sår eller synet gerning at have bekommet, tilmed skulle der hverken gå nogen adel kørevej eller gangsti over samme hans enemærke skov men mener, Mads Hansen imod forbudsvidne over åen ulovlige veje at have gjort: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, og havde stævnet Knud Gregersen, ridefoged i Bøvling len, Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, og Niels Nielsen, foged på Kvelstrup, for et bænkebrev og stuevidne om nogen ord, hr Christen skulle have haft på Kvelstrup i velb Iver Juul til Villestrup, befalingsmand på Bøvling, fru Sofie Høcken til Strandbjerggård og flere godtfolks nærværelse anlangende to kister og et skrin, salig Oluf Munk til Kvistrup nogle år tilforn af Vejrum præstegård bekommet havde: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(231)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Søller, for han for nogen år siden på Hjerm herreds ting for dom har sigtet og beskyldt hr Christens søsterdatter Elle Jepsdatter, som han er værge for, at skulle have draget ulovende kost fra ham, dernæst for han nogen kort tid siden på fornævnte ting har beskyldt hr Christen, for han ikke skulle have handlet med ham som en ærlig præstemand burde at gøre, formenende at han derfor bør for sådan sigtelse og grove beskyldning som en løgner tiltale at lide: da efterdi denne sag ikke til Christen Madsens værneting ved dom er ordelt, finder vi den did at komme, og fogden dem derom ved dom at adskille, som det sig bør.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Christen Sørensen i Vollund, herredsskriver i Tørrild herred, for han i et tingsvidne 20/5 sidst forleden skulle have indskrevet, at Søren Madsen og Christen Ostersen på Lerbæk skulle have vidnet, at 30/4 sidst forleden, der de kom gående i Lerbæk vestre enemærke i skoven, da skulle de have seet Mads Hansen Høgsholt oven for åen i skoven med nogen voller, og Johan Brockenhuus formente, Søren Madsen og Christen Ostersen ikke at have vidnet samme gerning at være sket 30/4, som han det skulle have indskrevet: da efter skudsmål blev denne sag opsat til i dag seks uger.

(233)

** var skikket Jens Christensen ved Hovdam og havde stævnet Christen Pedersen i Mariebol med flere for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 1/7 nu sidst forleden med Mikkel Pedersen på Mariebol vidnet har, at de nu i år i hegne tid skulle have seet Jens Christensens fæmon drevet Mikkel Pedersen på Mariebol hans udmark, og de har seet Jens Christensens fæmon drevet samme udmark hvert år, siden han kom til Hovdam at bo: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på nogen enkende vis dag eller tid, når sådan drift skulle være sket, de ikke heller har vidnet på fersk fod, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(234)

** var skikket Simon Mortensen på Kirsten Jensdatter i Hove kirkeby hendes vegne og havde stævnet Poul Pedersen sst, for han 29/1 sidst forleden til Vandfuld herreds ting har ladet hende fordele med urette, som de mener, for nogen pending for vognleje, som skulle være gjort for dem, disligeste for deres anpart i adskilligt arbejde til Bøvling slot, og Kirsten Jensdatter og Simon Mortensen ved deres højeste helgens ed benægter, at de aldeles ingen vognleje penning skulle ham have lovet eller i andre måder dem noget at være ham skyldig, enten for arbejde eller i andre måder: så og efterdi ingen bevisning fremlægges, det Kirsten Jensdatter skulle befalet eller ombedt Poul Pedersen sådan ægt og arbejde for hende at gøre, hvorfor hun kunne være ham samme penning pligtig, og hun dog derfor er delt blevet, da finder vi Kirsten Jensdatter af den dele kvit at være.

(235)

** var skikket Mikkel Christensen på Mariebol og havde stævnet Peder Olufsen og Søren Sørensen, tjenende Jens Christensen ved Hovdam, for et vidne de til Vandfuld herreds ting med Jens Christensen 24/6 sidst forleden vidnet har, at de i sommer moxen hver dag skulle have seet Mikkel Christensens fæ og kvæg drev Jens Christensens endels mark inden sten og stabel, hvilket deres vidne Mikkel Christensen ved sin højeste helgens ed benægter, at han ikke har drevet Jens Christensens mark med sit kvæg i hegne tid videre, end de det drev af arilds tid: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på nogen enkende vis dag eller tid, når sådan drift skulle være sket, de ikke heller har vidnet på fersk fod, da finder vi samme vidne magtesløs at være.

(236)

29/7 1620.

** var skikket Christen Mortensen i Fiskbæk og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred om manddød at sværge over Offer Offersen i Langergårds mølle for Niels Bertelsen i Langergård, han uskyldig ihjelslog, mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 10/7 dette år, som indeholder Anders Pedersen i Makholm at have vidnet, at da i dag 14 dage, var han i Langergårds mølle at age tørv for Offer Offersen, og da kom Niels Bertelsen, som boede i Langergård, gående og spurgte Offer Møller hvis øg det var, der gik i hans eng, da svarede Offer Møller ham, da må du gå og se hvis der er, det du får en djævel, og bad Niels Bertelsen bie og slå fra sig, det han fik en djævel, og Niels Bertelsen stod i sin gård, så løb Offer Møller efter to økser og truede Niels Bertelsen og svor om vorherres død, at enten han eller Niels skulle en dem tage inden få dage, og Niels Bertelsen gjorde intet ved ham, han kunne ikke have fred for ham at gå igennem sin gård, så tog Anders Pedersen fat på mølleren og fik ham ind, og så kørte de, og da de kom tilbage, lå Niels Bertelsen og var skudt, og han beklagede sig hårdeligt, at Offer Møller havde skudt ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Offer Offersen møller manddød over og fra hans fred for Niels Bertelsen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt.

(237)

** var skikket Peder Christensen i Borg og havde stævnet hr Mikkel Andersen, præst til Døstrup kirke, Peder Nielsen i Ballum med flere for en voldgifts afsigelse, som de 24/1 1607 på Lø herreds ting skal have afsagt imellem Peder Christensen og afgangne Peder Jespersen, som boede i Aspe, og i samme deres afsigelse skulle formelde om nogen ord, som Peder Christensen skulle have haft til Bertel Jespersen med anden uenighed, dem imellem skulle have været, uanseet samme mænd ikke i samme afsigelse skulle have navngivet hvad ord, det skulle have været, Peder Christensen skulle have sagt til Bertel Jespersen, om samme ord skulle have været hans ære anrørende eller ikke: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter begæring, blev samme sag opsat til i dag måned.

(238)

** var skikket Søren Nielsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Vrå i Skjern sogn i Bølling herred for et gældsbrev, han skal bære ham under øjne til Kolding byting ved sin fuldmægtig, som skulle formelde om nogen fordring for noget slagtefæ, Søren Nielsen skulle have ham afkøbt for nogen år forleden, beretter Søren Nielsen samme gæld at skulle være betalt så nær som fem mark danske, som skulle være udenpå samme håndskrift afskrevet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(239)

** var skikket Christen Jensen i Møbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i Omvrå og Christen Olufsen sst for to skøder, de skal have i rette båret på Nørvang herreds ting 30/5 sidst forleden og med samme skøder skal have fradraget ham hans ret og dele, som han havde til Christen Olufsen i Omvrå: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Jens Mogensen i Høgsted med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Sørensen i Vollund, skriver i Tørrild herred, for han, eftersom velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og medarvingers, mors og brors vegne havde ladet give ham varsel for en kassering, som han ville lade ham tilbyde på en dag, som var 4/3 sidst forleden, har skrevet på en anden kassering, end som hans fuldmægtig for ting og dom har tilbudt, hvori han mener Christen Sørensen uret at have gjort hans sag dermed at forvilde og burde derfor at stande til rette: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(240)

** var skikket borgmestre og rådmænd i Kolding deres visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde stævnet Hans Danskens arvinger, som er Niels Andersen i nør Bjert på sine egne vegne, Jens Tomasen sst på sin hustru Maren Andersdatters vegne og afgangne Jens Bulls efterleverske i Herslev, ved navn Else Andersdatter og hendes børn med værger og formyndere for et købebrev og fuldmagt, Niels Andersen, Jens Tomasen og Jens Bull skal have udgivet til Hans Iversen, borger i Kolding, som skal være dateret 1/8 1619, anlangende halvpart i et stykke toftejord liggende vesten Kolding uden byen, som Hans Dansken med hans hustru tilhørte, i hvilken jord borgmestre og rådmænd efter Hans Danskens afgang tilholder dem på deres vegne og på Kolding bys vegne: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(241)

** var skikket Christen Jensen i Hannerup hans visse bud Hans Mikkelsen, borger i Kolding, og havde stævnet Laurits Lauritsen i Hannerup for nogen hjemgjorte pant og bænkebreve, som Mikkel Pedersen sst skulle have gjort ham på noget på Hannerup mark, som skulle være af den anpart, ham tilkommer af den halve gårds brug, han påboer, eftersom skøde og kontrakts brev derpå formelder: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(242)

** var skikket Søren Nielsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Vrå i Skjern sogn i Bølling herred for et gældsbrev, han skal bære ham under øjne til Kolding byting ved sin fuldmægtig, som skulle formelde om nogen fordring for noget slagtefæ, Søren Nielsen skulle have ham afkøbt for nogen år forleden, beretter Søren Nielsen samme gæld at skulle være betalt så nær som fem mark danske, som skulle være udenpå samme håndskrift afskrevet, som han formener skulle være falskeligt og skælmskagtigt udmakuleret og udslettet, og nu på ny skulle lade tiltale Søren Jensen for en fuldkommen gæld: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Bertel Jensen Klit i Trans hans visse bud Knud Gregersen, ridefoged til Bøvling, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Bertel Andersen, som boede ved Skalkhøj, for en forpligt, han til Bertel Jensen udgivet har, formeldende på tyve daler, som han restede med af en penge, han skulle give til bod for Christen Hansen, som boede ved Fuglkær, han dræbte og ihjelslog, og samme tyve forligs daler til sankt michaeli år 1615 ved hans gode tro og love, ære og redelighed under hans æres fortabelse skulle have været betalt, hvilket han ikke skulle have efterkommet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(243)

** var skikket Christen Jacobsen og Christoffer Christensen, indvånere i Holstebro, deres visse bud Christen Pedersen, barnfødt i Hjerm hede, og havde stævnet Jens Poulsen, barnfødt i Åstrup, for nogle gældsbreve og beviser han sig, som de formener, skulle af berømme at skulle have anlangende nogen gæld, Christen Jacobsen og Anne Jacobsdatter, Christoffer Christensens hustru, og deres søskende skulle efter deres salig far Jacob Poulsen, som boede i Åstrup, eller og måske i andre måder ham pligtige at være, og efter sådanne breve, som de mener, skulle have ladet Christen Jacobsen og Anne Jacobsdatter til Bølling herreds ting fordele, formenende Jens Jacobsen, som da var deres ældste farbror, at have burdet dem i deres umyndige år at forsvare såvel og dem nu, som en værge, at stande til rette og regnskab gøre for hvis arv, dem i deres umyndige år tilfaldet er: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb fru Ellen, salig Albret Vinds, hendes visse bud Niels Adsersen i Sønderbæk med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende hende da at have ladet stævne Edel Andersdatter i Idum og Simon Jensen i Højsbjerg for et vidne, de til Ulfborg herreds ting 29/4 vidnet har anlangende nogen brugelighed, de mænd i Kelddal skulle have haft i Fjald mose med drøft og grøft, og ikke de med deres ed skulle have navngivet samme brugelighed ved nogen visse år eller dag at være sket, men med deres vidne ville være deres mor og slægt til behjælpning til samme brugelighed, som hun formener at være i og inden hendes hævd og låsebrev: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(245)

12/8 1620.

** var skikket Dorte Christensdatter i Vrøgum hendes visse bud Niels Jensen, borger i Varde, og havde stævnet Anders Andersen i Vedersø med flere for et vidne, de 7/7 sidst forleden til Kærgård birketing vidnet har, anlangende at siden det tingsvidne år 1608 skal være udganget, og Laurits Troelsen der til fornævnte ting skal have ladet læse og påskrive, da siden den tid samme vidne udganget er, skulle de have hørt rygte, at Laurits Terkildsen, barnfødt i vester Vrøgum, skulle været far ad det barn Dorte Christensdatter sidste gang skal have født: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Laurits Troelsen, barnfødt i vester Vrøgum, hans visse bud Visti Gregersen sst og havde stævnet Anders Mikkelsen i Søhuse med flere for et vidne, de 7/7 sidst forleden til Kærgård birketing på Laurits Troelsen vidnet har, at siden det vidne år 1608 Laurits Troelsen til fornævnte ting skulle have ladet læse og påskrive, siden den tid samme vidne skal være udgivet, skulle de have hørt rygte og tidende, at Laurits Troelsen skulle have været far ad det barn, Dorte Christensdatter sidste gang fødte, og ikke de skulle have hørt rygte og tidende tilforn, førend fornævnte vidne skal være udganget: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(247)

26/8 1620.

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup og havde stævnet Peder Hansen i Okslund og hans medbrødre kirkenævninger af Lindknud sogn for deres ed og tov, de til Malt herreds ting 15/7 sidst forleden svoret og gjort har over Karen Anderskone i Vittrup for trolddom, hun skal have brugt og gjort efter vidnesbyrds lydelse, hvilken deres ed og tov han formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive, og fremlagde Tomas Juel efterskrevne tingsvidne af Slavs herreds ting 15/6 dette år, Oluf Christensen i Almstok at have vidnet, at den tid hans søster Anne Jørgens hun boede i Vittrup, da var hun og hendes mand to hjælpne folk, og så den tid Anders Madsen og Karen Anderskone i Vittrup var flyttet i gården til dem, så blev de uens, så mistede de deres fæ, kvæg og heste bort, og da beklagede Anne Jørgens, at Karen Anderskone havde været årsag til alt dette. Else Jeps i Fugdal at have vidnet, at hendes søster Anne Jørgens også havde klaget det for hende: så og efterdi af bemeldte vidner forfares og bevises, Karen Anderskone at have lovet folk ondt, og det dem efter samme hendes løfte en del på liv, helbred og kreatur at være vederfaret, hvilket og med andre vidner bestyrkes så at være hændt, Tomas Madsen og her i dag for retten hende har sigtet og vedkendt for en vitterlig troldkvinde, det hun med hendes trolddoms bedrift sådan skade at have påsat, og intet vidnesbyrd derimod fremlægges sig ærligt og kristeligt at have skikket, men mere gøres bevisligt hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger fordi har været opkrævet Karen Anderskone enten at skære eller skylde, og de som i sognet hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved, har hende efter fornævnte vidner kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(253)

** var skikket Peder Christensen i Koldkur på sine egne og sine medarvingers vegne og havde stævnet Christen Mørk i Fårbæk, Peder Poulsen sst samtlige deres medbrødre og medarvinger for nogen skøder, de for nogen år siden af Maren Madsdatter i Haderis og hendes to sønner Mads Christensen og anden Mads Christensen så og af hendes svoger Peder Svenningsen disligeste og Laurits Madsen, barnfødt i Haderis, forhvervet har, med hvilket skøde de ville tilholde dem en eng på Fårbæk mark kaldes Sletvig, uanseet samme eng for langsommelig tider og åringer at skulle være Peder Christensens salig forældre pantsat så lang tid, førend samme skøder gjort er, og ikke igenløst af samme pant, førend sligt skøde er gjort. derimod havde Christen Mørk og Knud Christensen på deres egne og på Jens Svend---, Mette Lauritsdatter sst og deres medbrødres vegne hid stævnet Poul Christensen i Hedegård, Peder Christensen i Koldkur, Peder Mikkelsen i Høgild og hans hustru Kirsten Christensdatter, Mette Harildsdatter i Egelund, Laurits Christensen, Christen Jensen, Christen Nielsen i Lundgård og hans hustru Maren Christensdatter, Niels Jørgensen i Hessel og hans hustru Dorte Christensdatter, Kirsten Christensdatter i Trabjerg, Mette Christensdatter i Hedegård, Laurits Madsen i over Feldborg, Mads Christensen i Egelund, Mads Christensen i Fårbæk, Peder Svenningsen i Vittarp og hans hustru Johanne Christensdatter for nogen breve og hjemgjort pantebrev, de lod dem af berømme, så og gældsbreve, som salig Mads Jensen i Haderis skulle have sat Christen Laugesen i Haderis og salig Christen Poulsen Brun i Resen i pant, lydende på nogen enge i Fårbæk mark: og efter flere ord dem imellem var, blev det så forhandlet, at de på begge sider indgav deres sag på dannemænd, dem om samme deres trætte at skulle imellem sige og til ende gøre, og Christen Mørk så og Peder Poulsen i Fårbæk på deres og deres medbrødres side til betroede og navngav efterskrevne fire mænd bemeldte tvistige parter om samme deres trætte at imellem sige og forhandle, og hvis, fornævnte fire mænd deri sigende og gørende bliver, skal stande for fulde og i alle måder upåtalt.

(255)

** var skikket Niels Christensen i Ølgod bjerg og havde stævnet Niels Frandsen og hans medbrødre kirkenævninger af Ølgod sogn, for de til Østerherreds ting 10/7 sidst forleden har Maren Eskes i Ølgod bjerg kirkenævn oversvoret for trolddomskunster, hun skal have brugt efter adskillige vidnesbyrd, hvilken deres ed og tov han formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive. dernæst blev i rette lagt efterskrevne tingsvidner af Østerherreds ting Laurits Sørensen i Havlund at have vidnet, at noget før sankt hans dag løb tre af hans kalve i hans gårdmands eng, så løb Bodil Eskesdatter i Ølgod bjerg hendes søn ved navn Eske Lauritsen, som tjente hans gårdmand, og gennede dem på Laurits Sørensens nyslagne græs, og da løb hans søn Peder Lauritsen og lastede Eske Lauritsen derfor og slog ham to eller tre slag med en svøbe, og da sagde Eske Lauritsen til ham, der skulle nogen fare en djævels færd derfor, så straks derefter kom samme drengs oldemor Maren Eskes i Ølgod bjerg ned til Havlund, og straks derefter blev samme kalve syge og døde, og Laurits Sørensen sigtede Maren Eskes, at hun med trolddom havde taget livet af hans kalve: så og efterdi af bemeldte vidner, nu fremlagt er, forfares og bevises, Maren Eskes at have lovet folk ondt, og det dem efter samme hendes løfte en del på liv, helbred, fæmon og i andre måder at være hændt og vederfaret, hvilket og en part med andre vidner bestyrkes så at være sket, Niels Christensen og Peder Christensen nu her i dag for retten med helgens ed og oprakte fingre hende sigtet og vedkendes for en vitterlig troldkvinde at være, og intet vidnesbyrd hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt at have skikket, men fast mere gøres bevisligt, hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger fordi har været opkrævet Maren Eskes for trolddom enten at skære eller skylde, og de som i sognet hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved, har hende efter fornævnte vidner kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(260)

** var skikket Niels Christensen i Ølgod bjerg og havde stævnet Jens Pedersen i Mejlvang og hans medbrødre kirkenævninger i Ølgod sogn, for de 19/6 sidst forleden til Østerherreds ting skal have Bodil Eisdatter kirkenævn oversvoret for trolddomskunst, hun skal have brugt, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive, og først fremlagde Niels Christensen efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 15/5 sidst forleden Bodil Jepsdatter i Østbæk at have vidnet, at for syv år siden da begærede Bodil Eisdatter en sæk af hende, så gav hun hende en gammel sæk, som Bodil Eisdatter ikke syntes var god nok og blev derfor noget vred og knotten, der hun gik bort, straks derefter blev al førlighed og helbred taget fra hendes barn, som var 4 år gammel, og hun mistænkte Bodil Eisdatter for samme barns svaghed, og sagde til hende, at hun havde forgjort samme barn med trolddom, og hun endeligt ville gøre noget derved, og den næste dag derefter bedredes det med hendes barn: så og efterdi af bemeldte vidner, nu fremlagt er, forfares og bevises, Bodil Eisdatter at have lovet folk ondt, og det dem efter samme hendes løfte en del på liv, helbred, fæmon og i andre måder har været hændt og vederfaret, hvilket og med andre vidner bekræftes så at være hændt, Niels Christensen, Jens Lauritsen og Peder Christensen og her i dag for retten med helgens ed og oprakte fingre hende har sigtet og vedkendes for en vitterlig troldkvinde, og intet vidnesbyrd hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt at have skikket, men fast mere gøres bevisligt, hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have påhængt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger fordi har været opkrævet Bodil Eisdatter enten at skære eller skylde, og de som i sognet hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved, har hende efter fornævnte vidner kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(265)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Otte Rasmussen, borgmester i Varde, og Niels Christensen Hvolvad for et vidne, de til Varde byting 17/7 sidst forleden vidnet har om en vej og vase ved Fredtoft, at Ål sognemænd deraf skulle have givet minde til Hesselmed, imidlertid de skulle have tjent og været på Hesselmed, og ikke samme deres vidne skulle være vidnet efter recessen: så og efterdi samme vidne ikke findes med oprakte fingre og helgens ed at være vidnet efter recessen, kunne vi ikke kende det så noksom, at det bør nogen magt at have med magtesløs at være.

(266)

** var skikket Niels Tomasen i Rådvedgård på sine egne og hans medbrødres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have i rette stævnet Jens Nielsen i Tjæreborg med flere for et vidne, de til Tørrild herreds ting 13/5 sidst forleden vidnet har, anlangende at de skulle have været på Hanstedgård 21/4 sidst forleden og tilbudt og tilspurgt, om nogen af dem ville selv beholde og annamme den karmfading og de heste for den samme værd, som de tilvurderet deres husbond velb Frederik Munk derfor, formener samme deres vidne deres husbond Frederik Munk til vilje og usandfærdigt at have vidnet, og ikke dem med nogen af de godtfolk, som den dag til stede var på Hanstedgård, at skulle kunne gøre bevisligt, sig sligt tilbud på deres husbonds vegne at have gjort: så og efterdi Jens Nielsen og hans medbrødre ikke alene har vidnet om deres egen tilbud, de til Niels Tomasen og hans medbrødre skulle have sagt, men om deres ord og mundheld, de skulle have givet dem til gensvar, hvilke ord de ikke er bestendig eller fra dem har bebrevet, men Niels Tomasen her for retten såvel som hans medbrødre i deres fuldmagt højligt benægter, da kunne vi ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(268)

** var skikket Vidi Hansen i Gesten og havde stævnet Søren Skomager i Gesten og hans medbrødre kirkenævninger af Gesten sogn, for de 16/8 til Anst herreds ting har svoret Anne Peders i Gesten trolddoms sag over for trolddom, hun skal have brugt og gjort, hvilken deres ed og tov han formener lovlig og ret at være svoret og burde ved magt at blive, og fremlagde Vidi Hansen efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting Poul Knudsen i Gesten at have vidnet, at før jul var han til et barsel til Claus Sørensens i Gesten, da var han noget ølle, da drog han Anne Peders mand Peder Christensen over en skive, da lovede Anne Peders Poul Knudsen ondt og sagde, at han skulle få skam, og siden den dag da havde han aldrig havde haft en god dag eller vidste, hvor han ville være, og Poul Knudsen bad sig Gud til hjælp på, at Anne Peders var årsag til hans sygdom, og det havde hun gjort med hendes trolddoms kunster: så og efterdi alle fornævnte vidner, nu i rette lagt er, samtlige sig heden tyder på adskillige ulykker, Anne Peders skal have lovet godtfolk, og det dem derefter en del på liv, helbred, kvæg og fæmon at være hændt og vederfaret, hvorfor hun og til tinge såvel som her i dag af fire præster med højeste ed og oprakte fingre er sigtet og vedkendes for en vitterlig troldkvinde at være, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt at have skikket, men fast mere gøres bevisligt, hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have efterfulgt siden Knud Poulsens død, for hvis død og afgang hun og er sigtet og beskyldt, så det ene med det andet i så måde bestyrkes og bekræftes, da ved vi ikke imod samme vidner og sigtelse at sige eller magtesløs dømme, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og bemeldte nævninger fordi har været opkrævet Anne Peders enten at skære eller skylde, så de som i sognet hos hende boer og bedst hendes lejlighed ved, har hende efter fornævnte vidner kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(272)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Landting hans visse bud Niels Christensen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Torp, fordum herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han til fornævnte ting 14/8 1616 dømt har imellem bemeldte hans husbond på den ene og velb Jacob Lykke til Tandrup på den anden side for et forbudsvidne anlangende, som han efter hans angivning og forsæt ville have på to gårde Brødbæk, som Axel Rosenkrantz og Jacob Lykke omtvister, og Christen Madsen i sin dom har fradømt ham samme forbudsvidne, indtil hovedsagen blev for sin tilbørlige dommer ordelt, og det af den årsag Christen Madsen syntes Jacob Lykkes indførselsbrev og velb fru Birgitte Rosenkrantzes skøde og følgebreve i nogen måder skulle være imod hverandre, og Niels Christensen da for fogden at have i rette lagt fru Birgitte Rosenkrantzes efterskrevne skødebrev, dateret 8/12 1605 bemeldende hende at have solgt til Axel Rosenkrantz og hans arvinger seks pund korn, efter skånsk mål regnet, med al sin herlighed af det gods, som hende efter hendes salig far Erik Rosenkrantz var tilfaldet, som var af det gods, som hendes kære mor velb fru Maren Juel til Landting hendes livstid var med forlenet: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt gode mænds indførselsbrev, det de har indført Jacob Lykke i fornævnte Brødbæk med mere gods, og derimod fru Birgitte Rosenkrantzes skøde på seks skånske pund korn af det gods, hende efter hendes far var tilfaldet, og fru Maren Juel var med forlenet, så og følgebrev hvori udtrykkeligt benævnes, fornævnte mænd i Brødbæk Axel Rosenkrantz at skulle svare, så fornævnte indførsel, skøde og følgebrev i så måder stemmer imod hinanden, og fogden fordi ikke har vidst forbudsvidne i den sag at udstede, førend hovedsagen for sin tilbørlige dommer blev ordelt, da kunne vi ikke kende hans ulempe deri at være eller den hans dom at imod sige.

(275)

** var skikket velb fru Ellen Stygge til Frøstrup og velb fru Christence Krag til Ølluf på deres tjenere Niels Staffensen og Søren Nielsen i Jerrig deres vegne deres bud Peder Hansen sst og havde stævnet Knud Jensen i Nollund for et vidne, han til Slavs herreds ting 6/7 sidst forleden vidnet har, at han efter langfredag så noget fæmon gik i Nollund søndre eng og så to mænd af Nollund gik efter det og gennede det til Nollund: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

(276)

** var skikket Niels Tomasen i Rådvedgård på sine egne og på sine medbrødres vegne og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for et vurderingsvidne han 13/5 sidst forleden til Tørrild herreds ting udstedt har på nogen heste gildinger og en vogn, som Niels Tomasen og hans medbrødre 21/4 sidst forleden på Hanstedgård skulle have vurderet, og efterskrevne velbyrdige mænd efter KM og rigens ridebrev har indført velb Frederik Munk til Krogsgård i efter samme deres vurdering, og fornævnte gode mænd ikke for den sidste vurdering har fanget noget varsel, formenende fordi samme vurderings vidne ikke då noksom at være forhvervet, at det burde nogen magt at have men magtesløs at blive: så og efterdi det af fornævnte ridebrev forfares, bemeldte gode mænd efter den første vurdering, som Niels Tomasen og hans medbrødre gjort har, at have indført Frederik Munk i samme løsøre, og Frederik Munks fuldmægtig det til sig straks har annammet, så det i så måder samme første vurdering har efterfulgt, og bemeldte gode mænd dog ikke for fornævnte sidste vurdering har fanget noget varsel, da kunne vi ikke kende den vurdering så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs være.

(279)

** var skikket Hans Munk i Skærup og havde stævnet hr Niels Bøgvad i Pugdal for en dele, han over ham til Holman herreds ting 24/7 sidst forleden skulle have forhvervet, for Hans Munk i en skriftlig beretning skulle have forment, at hr Niels ikke sin brev og kontrakt at skulle have holdt, som det en ærlig mand egner og bør, hvilke ord mening Hans Munk formener ikke en fuldkommen sigtelse at skulle være efter recessen, at han skulle have beskyldt hr Niels for nogen uærlig sag. så mødte hr Niels Nielsen og formente samme dele ret at være og sig af Hans Munk med urette at være beskyldt, hvortil Hans Munk svarede og for retten ved sin ed tilstod og bekendte sig ikke at vide andet med hr Niels Nielsen end al ære og godt og som en ærlig præstemand i alle måder vel anstår, og efter sådan hans erklæring bekendte hr Niels Nielsen at han ikke heller ved med Hans Munk andet end som en ærlig dannemand, og dermed blev de med sammenlagte hænder for retten venligt og vel forligt.

(281)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Knud Gregersen, ridefoged til Bøvling, Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, og Niels Nielsen, foged på Kvistrup, for et bænkebrev og stuevidne, de udgivet har, om nogen ord hr Christen skulle have haft på Kvistrup i velb Iver Juul til Villestrup, fru Sofie Høcken til Strandbjerggård og flere godtfolks overværelse anlangende to kister og skrin, velb salig Oluf Munk til Kvistrup nogle år tilforn af Vejrum præstegård bekommet har, og endog hr Christen bekender sig ikke fuldkommen at vide, hvorledes samme stuebrev lyder, så formener han dog den at heden strække sig noget videre, eftersom rygte og tidende går, end som hans ord derom samme tid har været, og han derimod ved sin højeste helligånds ed benægter sig ikke anderledes at have sagt, end at Oluf Munk to kister og skrin af Vejrum præstegård udfik og til sig annammet: så og efterdi Knud Gregersen, Christen Madsen og Niels Nielsen nu er mødt og med højeste helgens ed og oprakte fingre har været samme deres brev og kundskab bestendig, dem at have hørt, hr Christen Nielsen bemeldte tid og sted havde fornævnte ord, som deres brev om formelder, hr Christen og straks derefter til Skodborg herreds ting har været indstævnet, om han sådanne ord ville være bestendig eller fragå, hvor han fra retten har endtveget og ingen benægtelse derimod har gjort, i lige måde til Hjerm herreds ting har været kaldt i rette samme ord at vedgå eller benægte, hvor han da dem ikke udtrykkeligt har benægtet, hr Christen i lige måde i hans fremlagte stævning og skriftlige beretning nu for retten tilstår, Oluf Munk samme to kister og skrin til sig at have annammet og udfanget af Vejrum præstegård, han og selv fremlægger salig Oluf Munks brev, indeholdende ham samme to kister og skrin med adskillige breve i til sig at have annammet, så Knud Gregersen og hans medbrødres brev og kundskab med hr Christens egen bekendelse og fremlagte dokumenter bestyrkes, da ved vi ikke imod samme deres brev og kundskab at sige eller magtesløs dømme.

(286)

** var skikket hr Christen Nielsen, sognepræst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Gregersen på Bol med flere for et vidne, de til Skodborg herreds ting under deres navn udganget, formeldende hr Christen 8/11 sidst forleden da for tingsdom af herredsfogden Christen Jensen i Bjerregård at skulle have begæret, at han ville unde ham tolv mænd, hvilke da på ny måtte vurdere de to heste og den hoppe, velb fru Sofie Høcken til Strandbjerggård hendes fuldmægtig Christen Christensen i Nordenkær samme dag der på tinget ved seks mænd for 40 sletdaler har ladet vurdere, formenende ikke så nøjagtigt derfor så lovligt varsel at være givet, at de vurderinger, deri om formeldes, burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte tingsvidne indeholder, otte mænd at have vidnet, det hr Christen selv inden tinge af herredsfogden var begærende, at han ville nævne ham tolv dannemænd samme heste og hoppe at vurdere, siden de at de første seks mænd var vurderet, hvilket han og efter hans begæring gjort har, og begge samme vurderinger på én dag og tid er sket, så de første seks mænd der da til tinge har været til stede, og hr Christen til den første vurdering har været kaldt og været til vedermåls ting, og fornævnte otte mænd nu er mødt og med højeste helgens ed og oprakte fingre været bestendig i alle måder samme dag inden tinge så at være tilganget, som tingsvidne om bemelder, fornævnte tolv mænd og i deres fuldmagt samme deres vurdering, som med de første seks deres stemmer overens, er gestendige, og intet derimod fremlægges, da ved vi ikke imod samme vurdering at sige eller magtesløs dømme.

(289)

** var skikket hr Christen Nielsen, præst i Vejrum, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Niels Gregersen på Bol med flere for et vidne under deres navn udganget, lydende hr Christen den dag af herredsfogden at skulle begæret have, at han ham seks mænd til syn over de fire møllesten, om hvilke den dom velb fru Sofie Høckens fuldmægtig og ham ganget var, forunde ville, hvortil blev opnævnt efterskrevne mænd, hvilke seks mænd også deres syn om samme sten straks for dom skulle have hjemlet og afsagt, formenende ikke så fuldkommelig varsel at have været: så og efterdi fornævnte otte mænd nu er mødt og med højeste helgens ed og oprakte fingre været samme vidner bestendig, så i alle måder inden tinge at være ganget, som de om vidnet har, fornævnte synsvidne og med tingbogen i deres indhold konkorderer og overens kommer, begge fornævnte syn og én dag er udganget, så de første synsmænd kan til vedermåls ting have været, og fordi ikke nødigt for de sidste at gives varsel, tilmed og hr Christen Nielsen samme synsvidne, han nu hid stævnet har, selv at have æsket og forhvervet, da ved vi ikke imod samme synsvidne at sige ej heller kunne kende fogdens eller skriverens ulempe deri at være.

(291)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens til Højris, hendes visse bud Tyge Sørensen i Buskov og havde stævnet Peder Nielsen i Ulsund by og Peder Christen, tjenende i Ulsund, for et vidne, de til Skodborg herreds ting 19/6 sidst forleden vidnet har på nogen hendes folk og tjenere, at skulle have sammenkastet og stakket nogen velb fru Anne Vind hendes tørv i Skalstrup hede, uanseet at Skalstrup hede og mark med lovhævd er indvordet til fri endel: da efter tilbud og gensvar blev da på bemeldte tvistige parters vegne undt granskning til gode mænd at komme på åstederne at granske og forfare, efter begge parter derom lovligt er advaret, og hvis de deri granskende og forfarende bliver, det fra dem at give beskrevet, dog dersom nogen af bemeldte gode mænd for lovligt forfald ikke kan være til stede, da andre i deres sted at tages, så samme granskning kan blive fuldgjort.

(294)

** var skikket Christen Jensen i Møbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i Omvrå og Christen Olufsen sst for to skøder, de skal have i rette båret på Nørvang herreds ting 30/5 sidst forleden og med samme skøder skulle have fradraget ham hans ret og del, som han havde til Christen Olufsen, og det med lovlig adkomst kunne bevise, det Christen Jensen skulle have solgt dem den broderlod, han har arvet i Omvrå efter hans salig forældre, ikke heller der skulle være lovbudsvidne for samme skøde ej heller lovligt varsel for givet, og mener samme skøder burde magtesløs at være. dernæst havde og hid stævnet fornævnte Christen Pedersen, Christen Olufsen, Jørgen Olufsen og Niels Andersen med al hvis skødebreve og anden lovlig adkomst, som de i den sag nyde ville, så og Niels Sørensen i Harresø, Mette Nielskone sst, Otte Pedersen i Hallundbæk og Anne Pedersdatter sst, som samme skøde gjort har. og nu havde Christen Pedersen i Omvrå derimod stævnet fornævnte Christen Jensen for et delsvidne, han lader sig af berømme, han skulle have over hans bror Jens Jensen i Bøllund, som ved 13 år siden skulle være ganget, med hvilken dele han mente sig at ville magtesløs gøre det skøde, som Christen Pedersen på den tredje part gård i Omvrå, hans svoger Christen Olufsen påboer, gjort har, mener samme dele ikke årligt at være læst og forkyndt: da efter flere ord dem derom imellem var, blev de for retten forenet og fordraget, så at Christen Pedersen i Omvrå lovede at skal give Christen Jensen i Møbjerg 60 daler, hver daler til 32 lybsk skilling beregnet, og dem til Kolding marked først kommende at betale, dog dersom de længere hos ham bliver bestående, da billig rente deraf at udgive, og dermed skal samme dele ikke komme Christen Pedersen på samme skøde til hinder eller skade, men fornævnte skøde Jens Jensen Christen Pedersen gjort har, ved sin fuldmagt at blive, af Christen Jensen og hans efterkommere upåtalt i alle måder.

(295)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Christen Hansen Smed i Hulvig og havde stævnet velb Mogens Kås til Frøstrup for et syn, han til Vesterherreds ting forhvervet har anlangende nogen tørv østen Sønderside og nordvest fra Stavskær, som Christen Christensen i Dybvadgård dette år skulle have gravet, og Mogens Kåses fuldmægtig Mads Madsen havde tredje ting til Christen Christensen i Dybvadgård for hjemmel efter synsvidnes lydelse, og Christen Madsen i Stavskær at have hjemlet ham de tørv på de åsteder, som synet om formelder, efter samme syn og hjemmel skal en dele være drevet, som han mente skulle være imod loven af den årsag, Christen Madsen i Stavskær boer i Østerherred, og vidnerne er drevet i Vesterherred med otte dages varsel: så og efterdi af fornævnte synsvidne til Vesterherreds ting forfares, bemeldte Christen Madsen i Stavskær, som i Østerherred er bosiddende, alene otte dages varsel at være givet, dog han er uden herred, da kunne vi ikke kende samme synsvidne ej heller fornævnte hjemmel og dele, derefter udganget er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(297)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Christen Andersen i Brenderup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Sørensen i Vollund, herredsskriver i Tørrild herred, for han, eftersom velb Brockenhuus til Lerbæk på sine egne og sine medarvinger, mor og brors vegne har ladet give ham varsel for en kassering, som han ville lade ham tilbyde 4/3 sidst forleden, har skrevet på en anden kassering, end som hans fuldmægtig for ting og dom har tilbudt, hvormed han mener Christen Sørensen uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: så og efterdi bemeldte Johan Brockenhuuses kasserings brev findes af Christen Sørensen påskrevet, at den 4/3 på Tørrild herreds ting skal være læst, og ikke noget nøjagtigt bevis af de otte mænd, den dag var tinghørere, eller andre fremlægges, hvormed bevises kan, samme brev der den dag ikke inden tinge at være læst blevet, som opskriften om bemelder, da kunne vi ikke kende Christen Sørensens ulempe deri at være.

(301)

** var skikket Jens Clemendsen ved åen og havde stævnet Morten Sørensen i Kongensgård med flere for et vidne, de til Lønborg birketing 4/7 sidst forleden vidnet har, at de skulle have seet ved fornævnte ting, at Anne Nielskone ved åen lod dem se, at hendes hånd var blå og blodig. sammeledes havde hid stævnet sandemænd af Lønborg birketing, for de 1/8 sidst forleden skal have ham vold oversvoret, endog han hårdeligt har benægtet, og ikke for sandemændene skulle være bevist, at han skulle have slået hende med en tøjrkølle: så og efterdi med synsvidne bevises Anne Nielskone, Niels Davidsens hustru, at have været slået blå og blodig, hvorfor hun til tinge med helgens ed og oprakt finger har sigtet og beskyldt Jens Clemendsen, hende det at have slået og gjort, og ingen bevisning han derimod fremlægger, og sandemænd fordi har ham vold oversvoret, da ved vi ikke imod samme syn, sigtelse og sandemænds ed at sige eller magtesløs dømme, førend Jens Clemendsen sig derfor kan forværge efter loven.

(303)

** var skikket Christen Madsen i Søller med en opsættelse her f landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Jensen i Krunderup med flere for et vidne, de 26/4 sidst forleden til Hjerm herreds ting vidnet har anlangende om nogen ord, de skulle have hørt, der skulle være faldet imellem hr Christen Nielsen i Vejrum præstegård og Christen Madsen 12/4 sidst forgangen på fornævnte ting, eftersom hr Christen gjorde spørgsmål til Christen Madsen: så og efterdi Erik Eskesen og hans medbrødre otte mænd, som har været tinghørere til Hjerm herreds ting 12/4, har udtrykkeligt vidnet om hvis ord, hr Christen Nielsen og Christen Madsen da inden tinge er imellem faldet, og det straks i tingbogen er blevet indtegnet, og tingsvidne efter udganget, og loven bemelder, tingsvidne at være det, de gode mænd, på tinge var, vidnede, det de så og hørte, og i lige måder formår tingsvidne at være så stærkt, at ej skal lov imod gives, fornævnte otte mænd og 14 dags dag 26/4 derefter, da samme tingsvidne under forsegling er hr Christen Nielsen leveret, i alle måder har været det bestendig, da ved vi ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte otte mænd 26/4 siden derefter ydermere om Christen Madsens ord, han 12/4 skulle have haft, har vidnet, ham at skulle have sagt, det hr Christen ikke skulle have handlet med ham som en ærlig præstemand, hvilket han højligt benægter sig ikke det ord ærligt at have haft, da kunne vi ikke kende det deres sidste vidne så nøjagtigt, at det bør at komme Christen Madsen til hinder eller skade i nogen måder.

(306)

** var skikket Jep Christensen, borger i Varde, og havde stævnet Christen Pedersen i Vostrup, birkefoged til Lønborg birketing, for han 1/8 1617 skulle have tiltaget sig dom at dømme på ham anlangende nogen øksnekøb, som han skulle for beskyldes at have brugt, så og for han 19/8 har tildømt ham efter Eske Pallesens beskyldning for øksnekøb at stande velb Christoffer Gersdorff til rette, uanseet Jep Christensen ikke skulle i Lønborg birk være overbevist på nogen ulovlige steder øksne at have købt eller bekommet: så er Christen Pedersen, Tomas Andersen, Eske Pallesen og Christoffer Gersdorff ikke mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og de findes tilforn tre gange her til landstinget at være stævnet og dog ikke mødt, og tre uendelige domme derfor er udganget, hvori samme dom, vidner, dele og breve er fundet magtesløs at være, og Christoffer Gersdorff, Christen Pedersen, Tomas Andersen og Eske Pallesen har haft noksom lang respit samme dele at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Jep Christensen har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi samme vidner, dom, dele og breve magtesløs at være.

(308)

** var skikket Jes Madsen i Vrå på sine egne og på Jens Sørensen sst hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Eske Mortensen i Lejrskov og Niels Pedersen sst for et vidne, de 30/3 sidst forleden til Anst herreds ting forhvervet har, og mente at han med samme vidne skulle have vedkendt sig al den jord, som ligger på Lejrskov mark, til den gård, han iboer og skal være kronens, og i lige måde med samme vidne ville tilholde sig en halv otting bondejord på Lejrskov mark, som Eske Mortensens far salig Morten Tomasen skulle have pantsat Niels Pedersen i Lejrskov, hvilken jord skulle være ret tillæg til den gård i Vrå, Jens Madsen og Jens Sørensen påboer, som de formente noksom at ville bevise med skøder, lovhævd og adkomsts breve. dernæst fremlagde Eske Mortensen efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting dateret 1534 Svend Jensen i Lejrskov og Hans Gundesen i Egholt, som var to af de ældste mænd i fornævnte herred, at have vidnet, at den halve otting jord, som Erik Iversen brugte i Lejrskov mark var ret tilliggelse til den gård i Lejrskov, Erik Iversen og hans brødre da iboede, hvilke halve otting jord, som Espen Jensen i Vrå og hans medarving da påtalte, og blev arvet af samme gårds eje. derimod fremlagde Jes Madsen efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting dateret 1482, som bemelder Laurits Eriksen der inden alle fire tingstokke skødte Jens Nielsen en gård i Vrå med sin tilliggelse og dertil en halv otting jord på Lejrskov mark. sammeledes fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte herreds ting dateret 1544, som indeholder Niels Bertelsen, borger i Kolding på sin mor Mette Lauritsdatters vegne at have skødt og afhændet til Espen Jensen og Jens Espensen i Vrå og deres arvinger, hver lige meget, al den lod og del, som Mette Lauritskone var til arv faldet i den gård og gårdseje i Vrå, som de begge iboede. endnu efterskrevne skøde af fornævnte ting dateret 1547, som formelder Jes Christensen i Vandel på sin hustru Else Jenskones vegne at have solgt Espen Jensen og Jens Espensen en fuld søsterlod i fornævnte gård med al sin tilliggelse i Vrå og Lerskov mark. fremlagde han og efterskrevne tingsvidner af fornævnte ting dateret 1552 indeholdende Peder Skodborg i Skanderup at have skødt Jes Espensen og alle hans søskende var i gårde med ham og Tyra Espens og deres arvinger og til Maren Jenskone og alle hendes børn, som i fællig var med hende, og deres arvinger en fuld søsterdel, som han var til arv faldet efter sin mor Mae Jenskone, og som han havde købt i samme fornævnte søsterdel af sin bror Tomas Skodborg, som han arvede efter sin mor Mae Jenskone i den gård og gårdseje i Vrå, som Jens Espensen og hans søskende og Tyra Espens og Mae Jenskone og hendes børn da iboede, og formente Jes Madsen, at deraf noksom kunne forfares, samme halve otting jord i Lejrskov mark fornævnte gård i Vrå at tilhøre, og af adskillige arvinger siden fornævnte gamle vidner, Eske Mortensen i rette lagt har, til hans salig forældre at være skødt og solgt, og derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte herredsting 30/3 sidst forleden Niels Bertelsen i Kolding og Peder Hansen i Vrå at have vidnet, at de enhver kan mindes i 40 år, og da var det dem vitterligt, at Mads Espensen i Vrå og Søren Jensen sst har til skæppeskyld for den halve otting jord på Lejrskov mark to engskifter i Grønkær made. Anders Juel i Ure, som mindes 20 år, og Tomas Juel sst, som mindes 40 år, at have vidnet, at den eng Grønkær made, som Christen Juel havde sat Morten Tomasen i Lejrskov i pant, de samme to enge løste Anders Juels far Christen Juel fra Morten Tomasen, og var sagt for dem ud af godtfolk, at det var til skæppeskyld for den halve otting jord på Lejrskov mark: så og efterdi Jes Madsen med lovhævd beviser, fornævnte halve otting jord i Lejrskov mark til samme gård i Vrå at være indvordet, han og i lige måde med adskillige skøder gør bevisligt, hans forældre og formænd at være solgt og skødet lodder og parter i fornævnte gård i Vrå med sin tilliggelse, som og udtrykkeligt formelder om hvis, den i Lejrskov mark tilhører, hvilke skøder findes en del at være gjort og givet, siden bemeldte to gamle tingsvidner, Eske Mortensen i rette lagt har, udganget er, så deraf forstås bemeldte hans forældre til ejendommen i Lejrskov mark at have været berettiget, som lovhævden om formelder, da kunne vi ikke kende samme to gamle vidner, Eske Mortensen i rette båret har, ej heller hans vedkendelse, som ikke med lovlig adkomst bestyrkes, så nøjagtig, at de bør at komme Jes Madsen og Jens Sørensen imod fornævnte gamle skøder og adkomst til nogen forhindring, og efterdi Niels Bertelsen, Peder Hansen og Ebbe Jespersen udtrykkeligt har vidnet dem vitterligt at være, Mads Jespersen og Søren Jensen i Vrå at have haft samme to engskifter for skæppeskyld for samme halve otting jord på Lejrskov mark, og intet derimod fremlægges ikke så i sandhed at være, ved vi ikke imod det deres vidne at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Anders Juel og Tomas Juel har vidnet efter sagden og ikke om deres egen vitterlighed, kunne vi ikke kende det deres vidne nøjagtigt at være men bør magtesløs at være.

(314)

** var skikket Søren Jensen i Bølbøl på sine egne og sine søskende og medarvinger og havde stævnet Niels Nielsen i Obling for en håndskrift, han 9/3 sidst forleden på Nørherreds ting skal have fremlagt på Søren Jensens afgangne far Jens Nielsen i Bølbøl, anlangende det salig Jens Nielsen skulle have bekendt sig at have lovet salig Niels Lauritsen af Obling en gråhjelmet tyr eller seks enkende daler i stedet, for han skulle hjælpe ham til rette i sine sager, da Niels Lauritsen var herredsfoged i fornævnte herred: så og efterdi for os fremlægges fornævnte Jens Nielsens underskrevne brev, det han har givet fornævnte Niels Lauritsen samme tyr eller seks daler i stedet, hvilket brev Maren Nielskone til fornævnte Niels Nielsen har opdraget og ikke bevises, det betalt at være, ej heller gøres bevisligt Niels Lauritsen nogen deres ret, formedelst samme gave, imod recessen at have forundt, da ved vi ikke imod samme brev ej heller herredsfogdens dom, så vidt den derefter udganget er, at sige eller magtesløs dømme.

(316)

** var skikket Søren Nielsen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Peder Jensen i Vrå i Skjern sogn i Bølling herred for et gældsbrev, han bærer ham under øjne til Kolding byting ved sin fuldmægtig, som skulle formelde om noget pending for noget slagtefæ, som Søren Nielsen skulle have ham afkøbt for nogle år forleden, og beretter Søren Nielsen, at samme gæld skulle være betalt så nær som 5 mark, som blev udenpå håndskriften afskrevet, som han nu formener skulle være falskelig og skælmskagtigt udmakuleret og udslettet, og nu på ny skulle lade tiltale og forfølge Søren Nielsen for en fuldkommen gæld. så er Peder Jensen ikke nu mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand derimod at gøre eller ham lovligt at undskylde: da efterdi det befindes samme sag tilforn at have været hid stævnet, og den da først i seks uger og siden atter en måned, som er til i dag, at være optaget, og ikke Peder Jensen eller nogen på hans vegne nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da finder vi samme brev magtesløs at være.

(317)

9/9 1620.

** var skikket Jens Mortensen i Stensgård og havde hid kaldt sandemænd af Tørrild herred om manddød at sværge over Christen Madsen i Lund for Jes Lauritsen ved Bredsten kirke, han ihjelslog, og mente ham sagesløs at være af dage taget, og først fremlagde Jens Mortensen efterskrevne tingsvidne af Tørrild herreds ting 5/8 sidst forleden, som indeholder Tyra Jenskone ved Bredsten kirke at have vidnet, at på sankt Ibs dag 1620 da kom Jens Lauritsen ved Bredsten kirke ridende på sit øg og havde intet i sine hænder uden to tøjr, som var lagt på hans øg og ville føre sine øg ud i marken og sætte dem i græs, da kom Christen Madsen i Stangbjerg i Lund gående og havde en økse i sin hånd, og da så hun, at Christen Madsen slog til Jens Lauritsen med hans økse i hans hoved, som han sad på hans øg, og derefter snoede Jens Lauritsen sig af hans øg til den anden side fra Christen Madsen, og så optog Christen Madsen af jorden en kampesten og slog til Jens Lauritsen med den og ramte ham over sit venstre øje, og så styrtede Jens Lauritsen baglæns til jorden: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Christen Madsen i Lund manddød over og fra hans fred for Jes Lauritsen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(318)

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, og havde stævnet Niels Christensen i Malt med mange flere for et vidne, de til Malt herreds ting 1/4 dette år vidnet har, at ingen af Malt herreds mænd har gjort noget arbejde på Anst bro eller givet nogen skat eller udlæg dertil, eftersom den nu skal være forfalden og igen skal forbydes og forfærdige, hvilket vidne han formener vildigt at være, og det at være vidnet af mesten parten de gode mænds egne tjenere der i herredet, dem selv i deres egen sag til behjælpning, uanseet at de gode folk tilholder dem frihed og ret at have med fiskeri og anden brugelighed i åen til midtstrøms, og Lauge Madsen derfor på KM vegne formener, fornævnte vidne ingen magt at have: efterdi jeg Niels Krag selv er interesseret i sagen og har ti år i fornævnte herred såvel som andre gode mænd, og ikke min medbror den gode mand Gunde Lange er til stede, blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(319)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Morten Nielsen i Elsø og havde stævnet Søren Mikkelsen i Vang og hans medbrødre kirkenævninger af Nysogn, for de til Skast herreds ting skal have Anne Niskone i Vang kirkenævn oversvoret, formener dem ret at have svoret og deres ed og tov ved magt at blive: da efterdi samme vidnesbyrd ej heller Peder Jessen, som hende skal have sigtet, ikke nu her er til stede, hvorpå nævnings ed funderet er, blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(320)

** var skikket Jens Svendsen i Mårupgård og havde stævnet Niels Madsen i Volder, herredsfoged i Vandfuld herred, for han nogen tid siden forleden til fornævnte herredsting skal have udstedt en dele over ham for 12 rigsdaler, som han skulle være sin husbond mester Hans Olufsen, læsemester i Ribe, skyldig for ægt og arbejde efter gode mænds doms lydelse: så og efterdi nu gives tilkende fornævnte vurdering og udlæg efter samme dele at være gjort, og det ikke ej heller hovedmanden mester Hans Olufsen er kaldt, da ved vi ikke på samme dele at dømme, førend det og lovligt stævnes og da gå om hvis ret er.

(321)

** var skikket Oluf Simonsen i Starup, Iver Tomasen og Mads Jensen sst på deres egne og på menige Starup bymænds vegne og havde stævnet Hans Jørgensen, Anders Andersen, Peder Jensen i Ågård by, samtlige Ågård bymænd, for et tingsvidne de til Brusk herreds ting skal have frembåret, som skulle være udstedt til fornævnte ting 21/7 1588, som nogen af Starup bymænd og Ågård bymænd, der da levede, skulle med hverandre have samtykket, og fornævnte Ågård bymænd med samme vidne at ville de Starup bymænd fra deres rette bymark og bonde ejendom fratrænge og fravidne, uanseet at menige Starup bymænd på den tid, som samme vidne skal være forhvervet, og da levede, ikke samtlige skulle have bejaet og samtykket samme tingsvidne. så mødte Peder Sørensen i Ågård og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 21/7 1588, som indeholder Jens Bertelsen med flere kronetjenere i Starup og Morten Pedersen med flere i Ågård at have stået for tingsdom kendes og tilstået, at de i lensmandens nærværelse velb Casper Markdanner til Søgård, høvedsmand på Koldinghus, var venlig og vel forligt om deres fælles fædrift imellem begge byer, og derefter fremlagde efterskrevne tingsvidne af fornævnte ting dateret 1580, som medfører Bertel Sørensen i Dons, da delefoged til Koldinghus, at have stået for tingsdom på lensmandens vegne og forbød menige mænd i Starup at befatte dem med det jord på Langager efter denne dag at bruge, men det skulle ligge under fæfod, som det havde gjort tilforn. endnu fremlagde efterskrevne vidne af fornævnte ting lørdag 27/4 1588, som bemelder Peder Madsen, da ridefoged til Koldinghus, at have stået for tingsdom og på lensmandens vegne forbød de Starup mænd at føre sæd i den fælles fædrift imellem Starup og Ågård. dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 1578, som indeholder, synsmænd at have vidnet, at de havde nogen tid tilforn seet fornævnte jord været pløjet: så og efterdi nu fremlægges bemeldte gamle forbudsvidne og syn såvel som og andre nye syn, forbud og vidne, hvormed fornævnte vidne og dele, nu hid kaldt er, bekræftes, og de ikke findes stævnet og kaldt, da ved vi ikke på samme vidne og dele, nu hid stævnet er, at dømme, førend de andre lovligt stævnes og kaldes og da gå om hvis ret er.

(324)

** var skikket Oluf Simonsen i Starup, Iver Tomasen og Mads Jensen sst på deres egne og på menige Starup bymænds vegne og havde stævnet Hans Jørgensen med flere Ågård bymænd for en uendelig dom, de her til landstinget 26/8 har ladet forhverve, i hvilken dom samtlige Starup bymænd skal være tildømt at give fornævnte Ågård bymænd kost og tæring af den årsag, de Starup bymænd havde forhvervet stævning over de Ågård bymænd for deres mark og ejendom, som de dem med gamle forligelses vidner ville tilholde: så og efterdi med tingsvidne bevises, lensmandens fuldmægtig til tinge sagen at have optaget, indtil den gode mand selv kom på åstederne lejligheden at forfare, efterdi det på begge sider var KM tjenere, så Iver Tomasen og hans medbrødre fordi ikke med samme stævning er fremkommet, men de Ågård mænd derimod har ladet forhverve samme kost og tærings dom, da finder vi samme dom ikke at komme fornævnte Starup mænd på nogen udgift til hinder eller skade.

(326)

** var skikket Iver Clemendsen i Bøl og havde stævnet Bennit Hanskone og hendes søn Peder Hansen sst for et vidne, de til Lønborg birketing 18/7 sidst forleden vidnet har, bemeldende blandt andet at de på fredag, da var 14 dage, skulle have hos været i Christen Mortensens kålgård i Bøl og seet, at Iver Clemendsen og hans hustru Maren Ivers skulle have tinket for en bisværm, som sværmede, og at Iver Clemendsen skulle have taget fat på Jep Christensens ene bistok og løftet den af det sted, den stod på, og der skulle have været bier i samme stok, og vendt den om og raget op imellem kagerne med en kniv bier ud af samme stok, hvilket vidne han ved sin højeste ed benægter: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(327)

23/9 1620.

** var skikket Oluf Madsen i Hodde hans visse bud Christen Hansen i Hulvig og havde stævnet sandemænd af Østerherred Anders Madsen i Hodde, som blev dødfundet i Hodde å, hans bane at udlede, og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidner af Østerherreds ting 11/9 og 18/9 dette år, som indeholder Oluf Pedersen i Hodde skov med flere at have vidnet, at Anders Madsen i Hodde i nogen år ikke havde sit fuldkomne syn, ikke heller i nogen år havde sin fulde forstand, og nogen dage før han blev borte og var druknet, da var han sønden ved Søren Ebbesens kålgård og ville have druknet sig selv, og de forhindrede ham derfra: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Anders Madsen hans egen bane på, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(331)

** var skikket Niels Hansen i Drengsted og Peder Sørensen i Vestermølle deres visse bud Laurits Nielsen i Harres og havde stævnet Hans Lauritsen i Drengsted, for han skal have tilskyndet hans stedsøn Mads Ibsen der sst at skøde og afhænde sin og sine søskendes bøndergrund i Drengsted, og ikke samme bøndergrund til nogen af arvingerne skulle være lovligt lovbudt: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(333)

** var skikket Niels Jensen, borger i Varde, på Dorte Christensdatter i Vrøgum hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Andersen i Vedersø med flere for vidner, de 7/7 sidst forleden til Kærgård birketing vidnet har, anlangende at siden det tingsvidne år 1608 skal være udganget, som Laurits Troelsen der til fornævnte ting skal have ladet læse og påskrive, skulle de have hørt rygte og tidende, at Laurits Troelsen, barnfødt i vester Vrøgum, skulle været far ad det barn, som Dorte Christensdatter sidste gang skal have født, endog Dorte Christensdatter skulle have benægtet, Laurits Troelsen ikke far til nogen hendes børn at have været, formente fornævnte vidner om rygte og Laurits Troelsens bekendelse, han i fængsel på hende gjort har, ulovlig, usandfærdigt og uret at være og burde magtesløs blive og ikke at komme Dorte Christensdatter på hendes liv og velfærd til nogen forhindring: så og efterdi Anders Andersen, Anders Mikkelsen og deres medbrødres vidner og sognepræsten hr Niels Phillipsens kundskab om samme deres onde levned og kætteri, de har været berygtet for, bestyrkes, det og i lige måde med tingsvidne bevises, Laurits Troelsen 1608 til fornævnte birketing at have tilspurgt Dorte Christensdatter, om han var hendes barnefar eller havde haft legemlig fællig med hende, endog da den gang ikke af nogen derfor var beskyldt og i så måde selv til samme sag været årsag, hvorefter fornævnte vidner vidnet har, fornævnte Laurits Troelsen og siden da for samme gerning er pågrebet, i godtfolks nærværelse har været bekendt sig med hende at have haft legemlig fællig, hvilket han og til tinge har vedgået, og hans egne to brødre derom vidnet har, og overalt siden sagen her til landstinget er opsat, har Laurits Troelsen brudt sit fængsel og er bortrømt, så han dermed gerningen har vedgået, og fornævnte vidner og kundskaber i så måde det ene med det andet befæstes, der ellers intet imod fremlægges, hvormed de tilbage drives kan, da ved vi ikke imod samme vidner, nu hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte nævninger derfor og efter Dorte Christensdatters egen bekendelse, det hun tilforn har avlet to børn med Laurits Troelsens bror, har hende kætterisag oversvoret, kunne vi ikke kende nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde men den ved magt at blive.

(340)

** var skikket velb Christen Lange til Hesselmed og Rasmus Nielsen i Fredtoft deres visse bud Iver Henriksen og havde stævnet Christen Gregersen i Lundtarp, herredsfoged i Vesterherred, for en dom, han til Vesterherreds ting 15/7 sidst forleden dømt har, anlangende at have tildømt Ål sognemænd at have deres arilds engvej over hans tjener Rasmus Nielsens ensom korntoft og enghave, uanseet at det ikke med ejermænd at være indsvoret, men at være en bevilget og lånevej: så og efterdi for herredsfogden med tingsvidne har været bevist, det Ål sognemænd i 60 år mere og mindre har haft deres vej og køring til deres egne og fra med deres hø at opage ad fornævnte gamle vej og vase, i lige måde med syn gjort bevisligt, samme gamle vej og vase at være tillukket og dem forment, hvilket deres syn udtrykkeligt formelder, at dersom samme gamle vase var holdt ved magt, da var der bedre lejlighed og mindre til skade at køre ad den end ad den nye vase, item at ingen kunne køre ud til deres enge ad den nye vase, undtaget der skulle kastes grøft og gøres vase på en grøn eng, som dem syntes aldrig havde været vej eller vase tilforn, det og af Christen Langes eget forhvervede vidne bekræftes, Ål sognemænd i langsommelig tid at have haft deres køring ad samme gamle vase, dog de deraf havde aget hø til Hesselmed, og Jens Sørensen for herredsfogden har tilbudt for dem sådan villighed af fornævnte vej og vase at skulle gøre til Hesselmed, de i Christen Langes formands tid gjort har, og fogden fordi, efter fornævnte syn og vidner og efter loven, ikke har vidst fornævnte Ål sognemænd deres arilds engvej at fradømme, da ved vi ikke imod samme hans dom at sige eller magtesløs dømme.

(346)

** var skikket velb Albret Skeel til Fussingø, høvedsmand på Riberhus, hans visse bud Jens Sørensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Iver Markorsen, byfoged i Varde, for han 17/7 sidst forleden på Varde byting skulle have tildømt et vidne imod recessen at stedes beskrevet i tingbogen, anlangende det Otte Rasmussen, borgmester sst, og Niels Hvolvad, borger sst, skulle have vidnet, at de mænd i Ål sogn skulle have givet minde og aget hø til Hesselmed, for de måtte køre ad deres engveje, uanseet for ham skulle være sat i rette, om de mænd, som samme minde skulle have givet, burde da at gives navn og for samme vidne have lovligt varsel: så og efterdi med otte mænds vidne bevises, Niels Hvolvad såvel som Christen Langes varselsmænd at være fra tinget heden ganget, førend Jens Sørensen, efter at det første Otte Rasmussen og Niels Hvolvads vidne, som her siden er magtesløs dømt, i tingbogen var indtegnet, og Niels Hvolvad siden på tinget er indhentet, og han med Otte Rasmussen da deres forrige vidne med oprakte fingre har bekræftet, dog varselsmændene ikke den tid har været til stede eller derfor hjemlet noget varsel, da kunne vi ikke kende samme sidste vidne så lovligt at være udstedt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være, og efterdi fornævnte dom ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(351)

** var skikket velb Godske Rantzau til Trøjborg hans visse bud Matias Nielsen, skriver der sst, og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom, han 8/7 sidst forleden imellem Laurits Nielsen i Harres og Hans Rosenberg, foged på Troldbjerg, til Lø herreds ting dømt har anlangende efter Laurits Nielsens beskyldning, det Hans Rosenberg med flere skulle have med vold borttaget Laurits Nielsen og ham ulovforvunden i fængsel sat for en ko, hos ham skulle være ---- og siden at være blevet død: så og efterdi Peder Tygesen ikke har senteret i sagen enten til eller fra, eftersom det for ham var indstævnet, men alene sagen fra sig heden fundet, da finder vi den hans heden findelse at være som uudgivet var, og sagen til herredsfogden igen at komme derom at dømme og adskille, som det sig bør.

(352)

** var skikket Hans Christensen i Borg og havde hid stævnet Matias Andersen for dele og tiltale, som han på velb Godske Rantzau til Trøjborg hans vegne skulle have til Hans Christensen til Lø herredsting anlangende for nogen ord, som han formente Hans Christensen efter tingsvidnes lydelse 28/7 1599 skulle have tilsagt Jørgen Jepsen i Borg, at hvis ukvemsord, som Hans Christensen skulle have sagt til Jørgen Jepsen, det skulle han have sagt i vrede og hastighed, hvilke ord Hans Christensen højligt benægter sig aldrig at have talt til Jørgen Jepsen. så mødte Matias Nielsen og mente, Hans Christensen burde for hvis ord, han havde haft efter tingsvidnes lydelse, at lide tiltale, dertil svarede Hans Christensen, at han tilforn havde forhvervet dom her til landstinget, det samme vidne er underkendt, hun og han fremlagde 20/8 sidst forleden, og derhos berettede, at samme dom er ustævnet og ukaldt og mente fordi, han nu burde at have endelig dom: da efter sådan lejlighed finder vi samme vidne magtesløs at være og ikke komme Hans Christensen på hans ære, rygte og navn til nogen forhindring, indtil hvem der har i at sige på ny lovlig kommer her og vil være i rette.

(353)

** var skikket Jens Andersen, borger i Vejle, og havde stævnet Niels Tomasen, borger og indvåner sst, for han imod lovlig frihed og ret har sig til fordristet og på to udenbys fremmede mænd Hans Buck og Lucas Buck til Lübeck deres vegne har til Vejle byting ladet Jens Andersen fordele, uanseet han skulle have aflagt og betalt noget deri, som han med sine regnskabs kvittantser at ville bevise, og tilmed skulle ham og de lybsker være regnskab imellem: så og efterdi Jens Andersen to gange for borgmestre og råd har været indkaldt, og ikke der han har villet møde sig for samme gæld, han fornævnte lybsker pligtig var, at erklære, og borgmestre og råd fordi sagen til bytinget har heden vist, så han der med høringsdele for samme rest efter hans håndskrift er delt blevet, da ved vi ikke Jens Andersen af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(356)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens til Højris, hendes visse bud Tyge Sørensen i Buskov og havde stævnet Peder Jensen i Nees kirkegård og hans medbrødre 24 mænd for et vidne, de til Skodborg herreds ting 28/8 sidst forleden vidnet har anlangende efterskrevne tørvegrøft og lyngslæt, de skulle have haft, hvilket deres vidne Tyge Sørensen på fru Anne Lykkes vegne formente at være vidnet tvært imod hendes lovhævd: da efterdi det befindes samme trætte om bemeldte åsteder til gode mænds granskning at være bevilget og undt, da ved vi ikke på fornævnte vidne og syn, sig på samme tvist refererer, at dømme, førend samme granskning bliver fuldgjort, som det sig bør.

(357)

** var skikket Oluf Christensen i Koven og havde stævnet Niels Christensen i Gammelby med flere for et vidne, de 16/8 til Hjerm herreds ting vidnet har, lydende iblandt andet bemeldte Oluf Christensen skulle om søndagen otte dage tilforn ved Mejrup kirke have truet og undsagt Jørgen Jensen på Tvis. dernæst havde stævnet Peder Christensen i Brejnholt for han samme dag der til tinget har klaget på ham såvel som også tillyst ham kirkefred for sådan gerning: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(358)

** var skikket Christen Madsen i Søller med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Anders Jensen i Overdal med flere for et vidne, de til Hjerm herreds ting 9/8 sidst forleden med hr Christen Nielsen, præst i Vejrum, vidnet har anlangende om nogen ord, de skulle have hørt, der skulle være faldet imellem hr Christen Nielsen og Christen Madsen 12/4 sidst forgangen på fornævnte ting, hvilket deres vidne Christen Madsen formener skulle være imod forrige otte mænds vidne og ikke skulle være taget på fersk fod, efter at samme ord skulle være faldet: da efter skudsmål blev denne sag opsat til i dag 14 dage.

(360)

** var skikket Niels Jørgensen, født i Egvad, og havde stævnet Maj Frandskone i Tarm og Maren Nielskone i Nærild for et vidne, de til Nørherreds ting 16/2 sidst forleden med Frands Pedersen sst vidnet har, at Kirsten Jørgensdatter i Egvad præstegård skulle have været i Tarm til Frands Pedersens i høbjergning da sidst forleden og gjort rede og regnskab med ham om alt hvis, dem imellem har været, og da skulle Frands Pedersen have blevet Kirsten Jørgensdatter skyldig uden en mark danske, og dem skulle han have givet hende straks, hvilket deres vidne han formener usandfærdigt at være: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket Else Christensdatter, barnfødt i Varde, og havde stævnet Bodil Olufsdatter og Lisbet Jacobsdatter for et vidne, de 4/9 og 11/9 sidst forleden til Varde byting med Else Clausdatter der sst vidnet har anlangende om nogen ord, de siger, Else Christensdatter skulle have sagt til Else Clausdatter, hvilket deres vidne Else Christensdatter ganske højligt benægter sig aldrig slige ord at skulle have sagt eller tænkt: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(363)

** var skikket Jens Pedersen i Svenstrup hovgård og havde stævnet Bend Villadsen i Svenstrup for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme nogen tid siden skulle have forhvervet, hvori han skulle have bekommet en sigtelse og synsvidne magtesløs anlangende for sår og skade, han skulle have gjort Jens Pedersens dreng Christen Nielsen, hvilken dom Jens Pedersen formener, Bend Villadsen ulovligt og med vrang undervisning at skulle have forhvervet, menende samme dom burde magtesløs at være, og derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ginding herreds ting 8/6 sidst forleden, Christen Nielsen at have sigtet Bend Villadsen, for han havde slået ham til jorden og kværket ham: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi det befindes Christen Nielsen, som samme sigtelse gjort har, at være et umyndigt barn, fornævnte hans sigtelse ej heller samme syn ikke med noget nøjagtigt vidnesbyrd bekræftes, fornævnte Bend Villadsen ham sådan skade at skulle have gjort, da kunne vi ikke kende samme sigtelse ej heller fornævnte syn i det punkt så noksom, at det bør nogen magt at have.

(365)

7/10 1620.

** var skikket Niels Jensen, tjenende i Almind, og havde stævnet hr Jens Jensen i Herslev for en dele, han over ham til Brusk herreds ting nogen tid lang siden over ham skulle have forhvervet og givet ham til sag, for han ikke skulle ville tjene ham fra påske sidst forgangen til sankt mikkels dag da først kom, som han skulle have lovet ham: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter Niels Jensens begæring, blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Peder Sørensen i Ågård på sine egne og på menige Ågård bymænds vegne og havde stævnet Iver Tomasen, Oluf Simonsen og deres medbrødre Starup bymænd, for de kender dem at have fællig og brug i Ågård mark og for fri fædrift imod et gammelt tingsvidne og kontrakt, som for nogen år siden imellem de Starup bymænd og de Ågård bymænd for ting og tingsdom ganget, samtykket og gjort er: så efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter begge parters bevilling, blev samme sag opsat til i dag måned.

(366)

** var skikket borgmestre og råd i Kolding deres visse bud Iver Stub, borger der sst, og havde stævnet salig Hans Danskens arvinger, som er Niels Andersen i nør Bjert på sine egne vegne, Jes Tomasen der sst på sin hustru Maren Andersdatters vegne og afgangne Jens Bulls efterleverske i Herslev, ved navn Else Andersdatter, og hendes børn med deres lovværge for et købebrev og fuldmagt, Niels Andersen, Jens Tomasen og Jens Bull skulle have udgivet til Hans Iversen, borger i Kolding, som skulle være dateret 1/8 1619, anlangende halvpart på et stykke toftejord, liggende vesten Kolding, som Hans Dansken med hans hustru tilhørte, i hvilken jord borgmestre og råd mener Hans Danskens afgang tilholder dem på deres egne og på Kolding bys vegne samme halvpart, som Hans Danskens arvinger, som er udenlands bosiddende, til Hans Iversen skulle have opladt, som formener skulle være imod kongelige privilegier, Kolding by nådigst er med privilegeret: så efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter Iver Stub på borgmestre og råd deres vegne hans bevilling, blev samme sag opsat til i dag måned.

(367)

** var skikket Christen Madsen i Søller og havde stævnet Peder Jørgensen i Sønderlund med flere for et vidne, de 26/4 sidst forleden med hr Christen Nielsen i Vejrum på Hjerm herreds ting vidnet har imod to deres forrige vidner, som de til fornævnte ting vidnet har om nogen ord, som skulle være faldet imellem hr Christen Nielsen og Christen Madsen på fornævnte ting 12/4 sidst forgangen, og hvilke ord de da straks samme dag på fersk fod har vidnet og siden derefter 26/4 bemeldte deres forrige vidner indeholder, og fornævnte otte mænd endda atter igen samme tingdag, deres forrige to vidner uanseet, har dem til fordristet hr Christen Nielsen til villighed og efter hans begæring vidnet det tredje vidne, som er tvært imod deres forrige vidner: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Christen Madsen i Søller med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Berent Christensen i Sønderlund med hans medbrødre tolv mænd for et vidne, de til Hjerm herreds ting 9/8 sidst forleden med hr Christen Nielsen i Vejrum vidnet har anlangende nogen ord, de skulle have hørt, der skulle være faldet imellem hr Christen Nielsen og Christen Madsen 12/4 sidst forgangen på fornævnte ting, hvilket vidne Christen Madsen formener skulle være et sankevidne og burde magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(368)

21/10 1620.

** var skikket Hans Christensen i Borg og havde stævnet Matias Andersen sst for dele og tiltale, som han på hans husbond velb Godske Rantzau til Trøjborg hans vegne skulle have til Hans Christensen til Lø herreds ting angående for nogen ord, som han formente Hans Christensen efter tingsvidnes lydelse 28/7 1599 skulle have tilsagt hans husbonds tjener Jørgen Jepsen i Borg, at hvis ukvemsord, som Hans Christensen skulle have sagt til Jørgen Jepsen, det skulle han have sagt i vrede og hastighed og ikke skulle have vidst der noget skel til, hvilke ord Hans Christensen højligt benægter sig aldrig at skulle have talt om Jørgen Jepsen andet end det, som ærligt og sømmeligt var: så og efterdi Jørgen Jepsen, Matias Andersen, Godske Rantzau, Peder Tomasens arvinger og Peder Tygesen findes tilforn to gange her til landstinget at være stævnet for samme sag, og de dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne, og to uendelige landstings domme derfor udganget er, hvori samme vidne er fundet magtesløs at være og ikke at komme Hans Christensen på hans rygte og navn til nogen forhindring, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og Jørgen Jepsen, Matias Andersen, Godske Rantzau, Peder Tomasens arvinger og Peder Tygesen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Hans Christensen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan doms lydelse samme vidne magtesløs at være og ikke at komme Hans Christensen på hans ære, rygte og navn til nogen forhindring.

(370)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Terkild Lauritsen med en opsættelse her af landstinget i dag 6 uger, lydende ham da at have stævnet Søren Mikkelsen i Vong og hans medbrødre kirkenævninger i Nykirke sogn, for de til Skast herreds ting skal have Anne Nisdatter i Vong kirkenævn oversvoret, formener dem ret at have svoret, deres ed og tov ved magt at blive, og fremlagde efterskrevne tingsvidner efter Mette Christensdatters bekendelse af Vesterherreds ting 28/7 sidst forleden, hende blandt andet at have udlagt Anne Nisdatter i Vong for en vitterlig troldkone at være og havde bekendt, at næste fredag før sankt hans dag sidst forleden, der Jep Olufsen rejste fra sit hus og til Restrup at tale med hans husbond, og der han kom to mil fra hans gård, var de alle forsamlet og Anne Nisdatter i en krages lignelse, og den havde ingen hale, da ville de også forhindre ham sin rejse, på det de kunne komme ham i hans husbonds ugunst og ulykke og forgjorde ham med deres trolddoms kunst, og der Jep Olufsen så det, stod han af sin vogn og bad Gud om nåde, der han så sådant spøgeri for sig, faldt han på sine knæ og vendte så tilbage igen til sit hus til om anden dagen, han rejste fra sit hus igen til sit herskab, og for hans bønner og gudsfrygtigheds skyld, kunne de ikke få råd med ham, og så kastede de samme ulykke på hans barn, ved navn Sidsel Jensdatter, og inden han kom fra Restrup fra hans husbond og til hans hus, var samme barn død, som de aftog hende med deres trolddoms kunst: så og efterdi alle fornævnte vidner og sigtelse om Anne Nielsdatters bedrift med spøgeri og trolddom, hun i adskillige måder skal have med omganget, stemmer overens, så at hvem hun har lovet ondt er det dem derefter vederfaret, hun og en del med samme spøgeri kunne råde bod, som vidnerne om bemelder, i lige måde bevises hende en del ved skænk og gave at ville afkøbt, det de deres sandhed ikke på hende skulle bekende, og intet hun derimod fremlægger, det hun sig ærligt og kristeligt skal have skikket og forholdt, men fast mere med stokkenævn, sognevidne og præstens kundskab bevises, hende langsommelig tid med sådan spøgeri at have omgået, tilmed og af en anden misdæder, som for sine trolddoms gerninger er heden rettet, findes for sådan bedrift at være påråbt, som med nogen af fornævnte vidner stemmer overens, da ved vi ikke imod samme vidner og sigtelse at sige eller magtesløs dømme, og efterdi Anne Nielsdatter nu her for retten af Peder Knudsen og Peder Jessen og ved helgens ed og oprakte fingre sigtet, beskyldt og vedkendt for en vitterlig troldkvinde for hvis, dem på deres kvæg såvel som Peder Knudsen hans datter på hendes helbred og liv skal være tilføjet, hvorfor hun og tilforn for nævninger er for beskyldt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Anne Nielsdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet for trolddoms sag hende enten at skære eller skylde, så de efter fornævnte vidner og sigtelse, som nu er ved magt dømt, har hende ved deres ed kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(378)

** var skikket Bertel Jensen Klit i Trans med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Bertel Andersen, som boede ved Skalkhøj, for en forpligt, han til Bertel Jensen udgivet har, formenende på 20 rigsdaler, som han rester med af de pending, han skulle give til bod for Christen Jensen, som boede ved Fuglkær, han dræbte og ihjelslog, og samme 20 rigsdaler til sankt michaelis 1615 ved hans gode tro og love, ære og redelighed under hans æres fortabelse skulle have været betalt, hvilket han ikke har efterkommet. og nu fremlagde Bertel Jensen efterskrevne tingsvidne af Vandfuld herred 12/11 1614 otte mænd vidnet har, at de hørte og så på samme ting, at Bertel Jensen stod den dag for tingsdom og fremæskede Bertel Andersen ved Skalkhøj, at han skulle fremkomme og fly ham visse og lov for de 35 rigsdaler, som restede på 120 rigsdaler, han havde opfæstet for bod pending og til vangave for det drab, han desværre gjorde på hans bror salig Christen Jensen, så fremkom Bertel Andersen og svarede, at han ingen lovsmænd havde at sætte for sig men selv ville give ham sin strenge forpligt: så og efterdi Bertel Andersens forpligt anno 1614 12/11 blandt andet indeholder, det han til sankt michaelis, dernæst efter kom, skulle udgive til Bertel Jensen på hans salig brorbørns vegne 20 rigsdaler skadesløs under hans æres fortabelse, og ikke bevises ham samme sin forpligt til fornævnte tid at have efterkommet men alene 28/10 derefter gjort tilbud til tinge og sagt sig samme pending at ville udlægge, dog han ikke da samme pending i retten har nedersat men hos sig beholdt, så Bertel Jensen den ikke efter forpligten bekommet har, da kunne vi ikke kende Bertel Andersen samme sin æres forpligt så ærligt at have holdt og efterkommet, som det sig bør.

(380)

** var skikket Tue Villumsen i Falsig og havde stævnet Niels Jensen i Vognstrup og hans medbrødre kirkenævninger i Navr sogn, for de til Hjerm herreds ting 4/10 sidst forleden har Peder Jepsen i Falshede kvitsvoret for trolddoms sag, som Tue Villumsen har ham for beskyldt, hvilken ed og tov han formener at være svoret og gjort imod hans klage og adskillige vidner, som her til landsting ved en uendelig dom er ved magt dømt. herhos fremlagde Tue Villumsen efterskrevne tingsvidner af Hjerm herreds ting blandt andre Peder Andersen i Overlund at have vidnet, at det næste år for den store pestilens, som er 19år siden, da så han på påskemandag i samme år om morgenen tidlig, at der lå tre læs mog, som var nyligt udaget vesten fra Overlund, og en kort tid derefter kørte han til det ene læs mog, som var askemog, og ville have haft det hjem i hans mødding, og der han havde fyldt samme mog på vognen, da kunne hans øg ikke komme af stedet med den, men de sprang frem og tilbage, så han mødte nøden til at læsse det af igen, Jep Christensen i Overlund og Laurits Christensen i Falsig at have vidnet, at de har hørt rygte og tidende, at Peder Jepsen skulle have aget samme tre læs mog på fornævnte åsteder om påskemorgen, og han skulle om juleaften have ildet hans ovn hed og så lagt hans høle, spader, segl og hans plovjern i samme ovn: så og efterdi samme to landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi bemeldte vidner mesten del eneste har vidnet om skændsord og ikke om nogen vitterlighed, det Peder Jepsen nogen trolddoms gerning skulle have gjort eller beganget, Christen Mogensen ikke heller ham vil sigte eller beskylde, det han i hans fars død med trolddoms kunst skulle skyldig være eller gøres bevisligt, hans far i hans levende live at have klaget på Peder Jepsen for samme hans sygdom, Peder Jepsen ikke heller i en part fornævnte vidner navngives, det han samme mog skulle have did ført, som omvidnet er, men efter rygte og tidende vidnet, dermed og af Tue Villumsens egen klage forfares, dem i langsommelig tid at have været i trætte om deres eng og andet, så han fordi kan være ham hadsk, og med stokkenævn og sognevidner af herredsmænd og omliggende sogne gøres bevisligt, Peder Jepsen sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, da kunne vi ikke kende samme vidner, klage og sigtelse, derpå funderet er, så nøjagtig, at de må komme Peder Jepsen til nogen forhindring, eller ved og imod samme hans stokkenævn og sognevidner, hid kaldt er, som ikke noget lovligt vidnesbyrd imod fremlægges, at sige, førend ham lovligt anderledes overbevises kan, disligeste efterdi fornævnte nævninger efter sådan lejlighed har Peder Jepsen for trolddoms sag kvitfundet, ved vi ikke den deres ed at imodsige.

(397)

** var skikket Else Christensdatter, barnfødt i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have i rette stævnet Bodil Olufsdatter og Lisbet Jacobsdatter, Tomas Iversen og hans hustru Anne Jacobsdatter for vidner, de 4/9 og 11/9 sidst forleden til Varde byting med Else Clausdatter der sst vidnet har anlangende om nogen ord, de siger, Else Christensdatter skulle have sagt til Else Clausdatter, hvilket deres vidne Else Christensdatter ganske højligt benægter sig aldrig slige ord at skulle have sagt eller tænkt, men fornævnte vidnesfolk slige vidner af had og avind, Else Clausdatter til en villighed, at have vidnet dermed hende i uenighed, trætte og skade at ville henvende, uanseet samme deres vidne ikke med noget andet sandheds bevis bekræftes, disligeste havde stævnet Hans Nielsen, borger i Varde, for en dom han 18/9 sidst forleden til fornævnte byting bekommet har efter samme vidne, i hvilket hun skulle være tildømt efter stadsretten at straffes, mens samme ulovlige vidner står ved magt, mener samme dom burde ingen magt at have eller komme hende på hendes ære til nogen forhindring. nu havde Hans Nielsen stævnet Else Christensdatter, for at hun 4/9 sidst forleden har beskyldt samme vidner at være løgnagtige, og hun ikke sin benægtelse med nogen sandheds kundskab kunne bevise, hvortil Else Christensdatter svarede og med højeste helgens ed svor benægtede sig ikke samme ord at have sagt, ikke heller hun vidste med Hans Nielsen og Else Clausdatter andet, end det ærligt og godt er: da for vores forbøns skyld lovede Jacob Clausen så og Hans Nielsen samme vidner og dom at ville afstå, så de efter den dag ikke skulle komme Else Christensdatter til nogen forhindring eller skade.

(399)

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Nielsen i Hyldelund med mange flere for et vidne, de til Malt herreds ting 1/4 dette år vidnet har, at ingen af Malt herreds mænd har gjort noget arbejde på Anst bro eller givet nogen skat eller udlæg dertil, eftersom den nu skal være forfalden og igen skal forbygges og forfærdiges, hvilket vidne han formener vildigt at være, og det at være vidnet af mesten parten de gode mænds egne tjenere der i herredet, dem selv i deres egen sag til behjælpning, uanseet at de gode folk tilholder dem frihed og ret at have med fiskeri og anden brugelighed i åen til midtstrøms, og Lauge Madsen derfor på KM vegne formener, fornævnte vidne ingen magt at have: så og efterdi Christen Nielsen og hans medbrødre udtrykkeligt har vidnet, hver efter deres alder og minde, at ingen af Malt herreds mænd har gjort noget arbejde på Anst bro eller givet nogen skat eller udlæg dertil i nogen måde, og intet derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan ikke så at være, som deres vidne om bemelder, da og mesten parten tilforn her er mødt og med helgens ed og oprakte fingre været deres vidne bestendig, som opsættelsen om bemelder, da ved vi ikke imod samme deres vidne at sige eller magtesløs dømme, og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt kong Christians brev, bemeldte Malt herreds mænd årligt brokorn til Foldingbro, at ved magt holde, at være pålagt at udgive, hvilke de endnu udreder, som de af arilds tid gjort har, og recessen dem tilholder, og fogden fordi efter slig lejlighed og fornævnte vidner, som er ved magt dømt, har fornævnte Malt herredsmænd for samme Anst bro kvit kvitfundet, ved vi ikke samme hans dom at underkende men ved magt at blive.

(405)

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, KM befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, og havde stævnet Mads Pedersen i Amhede og hans hustru Karen Madskone og hans datter Anne Madsdatter med deres lovværger for de deler, som dem er overdrevet for 86 geder og bukke, som de med vold og lagt skal have taget fra Knud Nielsen skovrider på Amhede mark, der han skulle drive dem til Skøde efter lensmandens befaling, imod deres vilje og minde: så og efterdi med fornævnte tingsvidne og klage, nu fremlagt er, som stander ved magt og ustævnet, gøres bevisligt, Karen Madskone og Anne Madsdatter samme geder og bukke fra Knud Skovrider og hans medfølgere at have taget, Mads Pedersen og en del for tingsdom bekendt og vedgået har, det og er bevisligt gjort Mads Pedersen samme tid at have truet og uførmet Knud Nielsen skovrider, der han og hans medfølgere med samme geder og bukke er kommet drivende, så Mads Pedersen, hans hustru og datter for samme sager er delt blevet, da ved vi ikke dem af samme dele at kvitdømme, førend de retter for sig, som det sig bør.

(409)

** var skikket Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet Niels Lauritsen i Grimlund, herredsfoged i Østerherred, for en dom, som han til Østerherreds ting 2/10 sidst forleden imellem velb Erik Juel til Hundsbæk og ham dømt har og dømt hans tredje ting ved magt og otte dage derefter har udstedt dele over ham, hvilken dom og dele Jens Nielsen formener ikke så lovlig at være drevet, at den burde nogen magt at have, ikke heller skulle have anseet, at det for ham skulle have været bevist, at hans tiendekorn har været ydet: så mødte Erik Juel og afstod samme dom og dele, og efter sådan lejlighed bør de ikke at komme Jens Nielsen til hinder eller skade.

(410)

** var skikket Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet Niels Nielsen i Torlund med flere for et vidne, de til Østerherreds ting 18/9 sidst forleden vidnet har, anlangende at den tid de var i Jens Nielsens lade og talte og omkastede hans korn, da fandtes der mere korn, end som han havde ydet tiende af, og ikke de har anseet, at det tiendekorn, som de talte og omkastede i hans lade, var der tiendekorn, som han havde fortingsel af sognepræsten, formener fordi samme vidne ikke lovligt og fuldkomment men bør magtesløs at være: så og efterdi Niels Nielsen og hans medbrødre 18/9 har vidnet, hvorledes de kort tilforn havde talt og kastet Jens Nielsens korn og da befundet mere i hans lade, end han havde ydet tiende af, hvorover deres vidne, de 9/10 sidst forleden udtrykkeligt om samme korn i stykvis har forklaret, hvor meget af hver part rug og byg i hans lade befandtes, og det i herredsfogdens nærværelse sket er, og intet derimod fremlægges, hvormed det tilbage drives kan ikke så i sandhed at være, som de omvidnet har, men forfares af den tiende, ydet er, ikke rettelig at være tiendet men at fattes nogen kærve både af rug og byg, her ikke heller fremlægges nogen bevis, det Erik Juels tjener der i gården skulle have gjort nogen uførm men alene kastet og talt samme korn med herredsfogdens tilladelse, eftersom fornævnte mænd vidnet har, da ved vi ikke imod samme vidner, nu hidkaldt er, at sige eller magtesløs dømme.

(415)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Mads Hansen i Høgsholt for en klage, han til Tørrild herreds ting gjort har, at Søren Madsen skulle have slået ham seks slag med fladen af en økse, der han skulle være kommet gående igennem Lerbæk enemærke skov, hvilket han mener unøjagtigt og usandfærdigt at være og ikke skulle kunne bevises. så mødte Mads Hansen med samme klage og syn og formente dem ret at være, hvortil Johan Brockenhuus svarede, at Mads Hansen ikke endnu skal skulle være kommet til lovalder, det han lovligt kunne gøre nogen klage, da afstod Mads Hansen samme klage og syn, så de skal være som uudgivet var og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(416)

** var skikket Jens Staffensen i Egtved og Niels Brun i Spjarup og havde stævnet Nis Nielsen i Vork og hans medbrødre kirkenævninger af Egtved sogn, for de til Jerlev herreds ting nogen tid siden forleden har Anders Madsen i Ballesgård kirkenævn oversvoret for trolddom, han skal have brugt og gjort efter klager, sigtelse og vidnesbyrds lydelse. disligeste havde stævnet Søren Staffensen i Nørbæk og hans medbrødre, for de til fornævnte ting har Johanne Anderskone en fuld trolddoms sag oversvoret for trolddoms gerning og bedrift, hun i lige måder skal have gjort efter adskillige tingsvidner og hendes egen datters bekendelse, formener samme nævningers ed ret at være og burde ved magt at blive. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Anst herreds ting 28/9, Jørgen Pedersen i Ravnholt at have vidnet, at for nogen år siden kom han ind til Anne Peders i Møgelgesten, og da var hendes mor Johanne Anderskone hos hende, og da havde de et stykke, lig noget voks eller vognbeg, og da gjorde de i skikkelighed lige som et drengebarns lønlige ting, og lige så knap som de lagde det ned på skiven, så snart sprang det op igen og stod på skiven. Vidi Hansen i Gesten med flere at have vidnet, at de nærværende hos var i Gesten 5/9, og da hørte de, at Anne Peders bekendte at hendes mor var en troldkone og at hendes stedfar Anders Madsen kunne også trolddom, og han havde været med Johanne Anderskone og forgjort kvæg: så og efterdi af bemeldte vidner for nævninger såvel som nu her i rette lagt er, forfares og bevises, Anders Madsen og Johanne Anderskone at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på deres helbred og liv at være hændt og vederfaret, de og derfor til herredsting såvel som og her i dag for retten af Jes Staffensen, Niels Brun og Poul Knudsen er sigtet og beskyldt og vedkendt, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kan dem ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, men befindes dem tilforn af deres egen datter, som for hendes trolddoms bedrift er heden rettet, at være beråbt og udlagt, som og med en del andre vidner overens kommer, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Anders Madsen og Johanne Anderskone boende er og bedst deres lejlighed ved, fordi har været opkrævet for trolddoms sag dem enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har dem kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(421)

** var skikket Peder Lauritsen i Revsinghoved og havde stævnet Peder Gregersen i Revsinghoved og Jens Gregersen i Gesten og deres medbrødre kirkenævninger af Gesten sogn, for de til Anst herreds ting 28/9 sidst forleden har Anne Staffens i Gesten trolddom oversvoret efter klager og adskillige tingsvidners lydelse, hvilken deres ed og tov han formener lovlig og ret at være: så og efterdi af bemeldte vidner for nævninger såvel som nu her er i rette lagt, forfares og bevises Anne Staffens at have lovet folk ondt, og det dem på liv, helbred, kvæg og i andre måder efter sådant hendes løfte at være hændt og vederfaret, hvorfor de en del til tinge såvel som og Jørgen Pedersen, Vidi Hansen og Poul Knudsen her i dag for retten med helgens ed og oprakte fingre hende beskyldt, sigtet og for en vitterlig troldkvinde vedkendt har, og intet derimod fremlægges hende sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, men fast mere gøres bevisligt hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddom at have efterfulgt og påhængt, tilmed og af to andre misdædere for sådan gerning at være berygtet og udlagt, som og en del med fornævnte vidner stemmer overens, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos hende boende er og bedst hendes lejlighed ved, har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(426)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jens Sørensen i Tinggård og havde i rette stævnet Niels Jensen i Bastrup for tre synsvidner, han til Hjerm herreds ting forhvervet har, anlangende noget græs han skulle have fundet i hans havgård, samt der skulle være fundet noget boghvede på hans mark, og der skulle have ligget en ko død i hans kohus: så og efterdi i fornævnte to synsvidner ikke bevises, Karen Tomasdatters navn eller i andre måder gøres bevisligt hende fornævnte græs, korn og andet har lagt på fornævnte åsteder, som omhjemlet er, de andre fornævnte vidner ikke heller udtrykkeligt bemelder hende at skulle have lovet nogen ondt, som dem derefter på liv eller helbred skulle være vederfaret, hendes navn heller ikke i en del fornævnte vidner er benævnt eller af nogen andre end Niels Jensen og hans hustru for sådan gerning at være anmodet eller beskyldt, men fast mere med stokkenævn og sognevidner bevises, hende sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, Niels Jensen og selv 23/2 dette år til tinge Karen Tomasdatter har erklæret og undskyldt sig ikke andet end ærligt med hende at vide, endog hans egen såvel som hans hustrus klage sig heden tyder på nogle år, hun dem med hendes trolddoms bedrift skulle have tilføjet, da kunne vi ikke kende samme vidner, Niels Jensen nu i rette lagt har, ej heller fornævnte klage og sigtelse, derpå funderet er, så nøjagtig, at de må komme Karen Tomasdatter til hinder eller skade i nogen måder, ikke heller ved os imod bemeldte stokkenævn og sognevidne, som intet lovligt bevis imod fremlægges, såvel som den nævnings ed, derefter svoret er, at sige eller magtesløs dømme, førend hende anderledes lovligt overbevises kan.

(437)

4/11 1620.

** var skikket Laurits Clausen i Gamst og havde stævnet Laurits Knudsen i store Anst og hans medbrødre kirkenævninger af Anst sogn, for de til Anst herreds ting 19/10 sidst forleden har Kirsten Svends, hyrdekone i Anst, kirkenævn oversvoret for trolddoms gerning og bedrift, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være svoret og burde ved magt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner forfares og bevises, Kirsten Svends at have lovet folk ondt, og det dem derefter på liv og i andre måder har været hændt og vederfaret, som og en del med andre vidnesbyrd bestyrkes så at være sket, hun og findes af andre misdædere, som for deres trolddoms bedrift er heden rettet, at være beråbt og udlagt, hvilket og en part med fornævnte vidner overens kommer, det og gøres bevisligt, siden hun er anholdt, at have budt pending, det hun måtte erlediges og undkomme og i så måde gerningen vedgået, hun og i lige måde af Niels Frandsen og Laurits Clausen med højeste ed og oprakte finger for sådan hendes trolddoms bedrift er sigtet og beskyldt, og intet hun derimod fremlægger, hvormed bevises kan hende sig ærligt at have skikket og forholdt, men mere bevises hende et ondt rygte for trolddom at have påhængt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger, som i sogn hos Kirsten Svends boende er og bedst hendes lejlighed ved, har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde.

(441)

** var skikket Morten Mortensen i Lindtorp og havde stævnet Søren Clausen i Klelund og hans medbrødre kirkenævninger af Lindknud sogn, for de skal have Karen Christens kirkenævn oversvoret efter sigtelse og vidnesbyrds indhold, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi for fornævnte nævninger med nogen vildige vidnesbyrd er blevet bevist, det Karen Christens skal have lovet bemeldte folk ondt, som dem derefter skulle være vederfaret, men fornævnte vidner, nu fremlagt er, mesten del i deres egen sag om hvis, dem selv og deres forældre skulle være sket, og ikke samme vidner og sigtelse med andre nøjagtige vidnesbyrd bestyrkes, de og en del har vidnet hende sådan trolddoms bedrift for 16 år siden at skulle have gjort, endog Apelone Tomaskones bekendelse, nu fremlagt er, hvorpå fornævnte vidnesfolk mesten part deres vidner og sigtelse har funderet, klarligt formelder, det hun først skulle have lært hende det for seks år siden, så samme bekendelse med fornævnte vidner ikke stemmer overens, og fornævnte nævninger dog har Karen Christens kirkenævn oversvoret, da kunne vi ikke kende samme deres ed så noksom, at den må komme hende til hinder eller skade i nogen måder, førend hende anderledes overbevises kan.

(443)

** var skikket Søren Madsen i Gamst hans visse bud Jørgen Madsen i Gesten og havde stævnet Niels Lauritsen i store Anst for en dele, han til Anst herreds ting over ham skulle have forhvervet for seks mark, han skulle være Hans Jensen i store Anst pligtig efter en løs seddel, som siges skulle være et testamente, uanseet fornævnte seks mark aldrig af ham skulle være krævet førend nu, og skulle være mange år siden Hans Jensen er ved døden afganget, tilmed skulle have benægtet sig ikke at skulle have været ham skyldig i nogen måder, formener samme dele burde magtesløs at være: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(444)

** var skikket Oluf Madsen i Kvong og havde stævnet Jep Nielsen i Rottarp med flere for et vidne, de til Vesterherreds ting 23/10 1619 vidnet har, at de skulle have hørt, at velb Mogens Kås til Frøstrup skulle have forbudt Oluf Madsen at sælge og afhænde noget hø fra den gård, han iboer, hvilket vidne han mener skulle være vildigt, efterdi det skulle være hans husbonds tjenere og vidnet i hans egen sag, ham til behjælpning: så og efterdi fornævnte vidnesfolk i egen person at være hid stævnet, Laurits Christensen og Morten Nielsen undtaget, ikke er mødt deres vidne at forantvorte, da finder vi Jep Nielsen, Knud Jensen, Jens Christensen, Johanne Christensdatter, Niels Pallesen og Anne Christens, hver for deres hjemsiddelse og uhørsom, til deres tre marks fald, og deres vidner med hvis dom, derefter ganget er, magtesløs at være, indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny lovligt kommer her og vil være i rette.

(446)

** var skikket Niels Pedersen i Brede på sine egne og på Christen Lauritsen i Buskholm, Hans Lauritsen i Vollum, Peder Lauritsen i Gammelby, Hans Pedersen i Brede og Ib Hansen i Lovrup deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Laurits Lauritsen i sønder Vollum for et skøde, han til Lø herreds ting 30/1 1619 udgivet har og i samme skøde skulle have skødet og afhændet deres fælles bøndergrund og ejendom i Vollum mark fra sig og sine arvinger og til velb Godske Rantzau til Trøjborg og sine arvinger, endog ikke skulle gøres bevisligt, Laurits Lauritsen skulle have givet sine medarvinger pending for samme bøndergrund, eller samme bondeejendom til nogen arvinger skulle være lovbudt: på begæring efter skudsmål og efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende.

(447)

** var skikket Knud Iversen i Røj og havde stævnet Jens Hansen i Verst og hans medbrødre kirkenævninger i Gesten sogn, for de kort forleden siden til Anst herreds ting har Maren Joens i Verst kirkenævn oversvoret for trolddoms gerninger og kunster, hun skal have brugt og gjort efter adskillige vidner, klager og sigtelsers lydelse, hvilken deres ed og tov Knud Iversen formener lovlig og ret at være svoret og burde ved fuldmagt at blive. så mødte Maren Joens og sagde sig i trolddoms kunst uskyldig at være, dernæst var og hendes husbond Joen Sørensen i Verst til stede og begærede stævning i samme sag ham at måtte meddeles: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Jep Tomasen i Bramdrup hans visse bud Iver Stub, borger i Kolding, og havde stævnet Peder Boisen i Bramdrup for et pantebrev, han skulle have bekommet af Søren Sørensen, barnfødt i Bramdrup, på en otting jord over al Bramdrup skov og mark, som skulle være tillæg til den gård i Bramdrup, som Jep Tomasen påboer, og Søren Sørensen skulle have pantet videre end hans egen lod: så og efterdi samme pantebrev formelder på al samme halve gård og otting jord, Søren Sørensen til Peder Boisen at have forpantet, endog han selv tilstår sin halvbror Søren Jepsen at være medarving deri, og ikke bevises Søren Sørensen at have tilstand Søren Jepsens anpart at bortpante, så deraf forfares, ham videre i samme ejendom at have forpantet, end han deri var berettiget, da finder vi samme pantebrev, så vidt det er ejendom anlangende, magtesløs at være.

(449)

** var skikket Jørgen Madsen i Gesten og havde stævnet Tomas Lauritsen i Gejsing og Staffen Lauritsen sst for et vidne, de til Anst herreds ting 3/8 sidst forleden vidnet har, at det skulle være dem fuldt vitterligt, at deres far Laurits Staffensen i Gejsing skulle have betalt og fornøjet Jørgen Madsen al den medgift, som han havde lovet ham med deres søster Kirsten Lauritsdatter, og det skulle været 10 år siden over og ikke under, hvilket vidne Jørgen Madsen formener at skal være vildigt: så og efterdi det befindes Tomas Lauritsen og Staffen Lauritsen at være vildige med deres egen far at have vidnet, tilmed og i deres egen sag, fornævnte deres vidne ikke heller er vidnet på fersk fod men langsommelig tid efter, sådant skulle være sket, og ikke heller om nogen vis dag eller tid, da kunne vi ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(451)

** var skikket Christen Hansen Smed på Oluf Madsens vegne i Hodde og på Hans Ibsen i Hessel og Maren Christens i Krarup deres vegne og havde stævnet Bertel Nielsen i Krogager og hans medbrødre sandemænd i Østerherred, for de 13/9 sidst forleden her til landstinget skal have svoret Anders Madsen sin egen bane på, eftersom de sandhed derom havde udspurgt og forfaret, endog de ikke skulle have anseet de vidner, som da for dem blev i rette lagt, eller om de havde udspurgt, at han nogen tid havde krænket på hans sind eller den, som i en ond mening eller drukkenskab kunne være omkommet, formenende samme deres ed og tov burde magtesløs at blive. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 30/10 sidst forleden, som indeholder Søren Tomasen i Hodde lod læse og påskrive en fuldmagt, hvori Oluf Madsen i Hodde fuldmagt giver sin svoger Søren Tomasen i Hodde at på hans vegne at kassere den fuldmagt, han har givet Christen Smed i Hulvig: så og efterdi med tingsvidne gøres bevisligt, det Oluf Madsen har kasseret og magtesløs gjort samme fuldmagt, han til Christen Smed givet har, og Christen Smed dog først i stævningen på hans vegne, som hovedmand i sagen, har stævnet, da ved vi ikke efter den stævning at dømme.

(452)

** var skikket Nis Nielsen i Gamst og havde stævnet Jes Madsen i Roved og Mikkel Basse i Anst for et vidne, de til Anst herreds ting 12/10 med Laurits Clausen vidnet har, anlangende at de nærværende hos var på Anst kirkegård, hørte og så, at Kirsten Niskone i Gamst skulle have givet Laurits Clausen nogen skændsord og kaldt ham en skælmer, hvilket vidne Nis Nielsen på sin hustrus vegne hårdeligt skulle have benægtet, at hun aldrig skulle have sagt de ord, hvorfor han formener, fornævnte mænd at have vidnet Laurits Clausen til vilje, efterdi at Jens Madsen er Laurits Clausens hustrufar: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(453)

** var skikket Hans Munk i Skærup hans visse bud Jens Andersen sst med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hans Hansen i Skærup, for han har ladet ham fordele for noget kirkejord liggende på Børkop mark, som hans tjenere Mikkel Nielsen og Laurits Jensen brugt har, og de har gjort bekendelse, at han skulle have oppebåret nogen herlighed af samme jord, som kirken skulle tilhøre, hvilket Hans Munk hårdeligt skulle have benægtet, og fogden den dag ligevel skulle have stedt høring over ham efter et enligt vidne, som regnes for intet vidne, formener samme dele burde magtesløs at være: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(454)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Mikkel Terkildsen, byfoged i Vejle, og Terkild Lauritsen, byskriver sst, for de forholder ham genparter til nogen tingsvidner, som han skal være til vidende blevet, 27/7 sidst forleden at skulle være udstedt om nogen ord, Johan Brockenhuus samme dag skulle have haft på Vejle byting, og han genpart dertil lovligt har ladet æske, formende fordi fornævnte byfoged og skriver pligtig at være ham dem at meddele, efterdi tingbogen ikke endnu er fra dem leveret, så han burde andre derfor at stævne: da ved vi ikke andet derom at sige, end fornævnte byfoged og skriver jo bør at forskaffe Johan Brockenhuus genpart til hvis vidner i tingbogen, den sag vedkommer, indskrevet er, som ham er anrørig, og han lovligt af dem har ladet æske.

(456)

** var skikket Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Peder Ibsen i Vinkrog og havde stævnet Christen Christensen i Mølgård for en bekendelse, han nogen tid siden skulle have forhvervet efter en, ved navn Maren Balles, hendes mund, som for hendes misgerninger ved Hind herreds ting skal være brændt og aflivet, og i samme bekendelse skulle have påråbt en hans tjener Maren Jensdatter Påske i Karsbæk, formenende Peder Ibsen på Christen Tomasens vegne samme bekendelse efter recessen ikke bør at komme Maren Jensdatter på hendes gode rygte og navn til forhindring men burde magtesløs at blive. så mødte Frands Pedersen i Tarm på Christen Christensens vegne og fremlagde et tingsvidne efter Maren Jensdatters bekendelse af Hind herreds ting 10/9 sidst forleden, og dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 2/10 dette år som indeholder Niels Simonsen at have sigtet Maren Påskes, for hun havde taget livet af hans køer, og formente Jørgen Pedersen i Gammelgård, det her ikke burde på samme bekendelse eller sigtelse at dømmes, førend Maren Jensdatter sig lovligt erklærer efter loven, dertil svarede Peder Ibsen, at Maren Jensdatter ville være overbødig nævninger at lade opkræve og sig efter loven at erklære: da efter sådan lejlighed ved vi ikke på samme bekendelse og sigtelse at dømme, førend nævninger har svoret, og siden gå derom hvis ret er.

(457)

** var skikket Niels Jørgensen, født i Egvad præstegård, og havde stævnet Frands Pedersen i Tarm for nogle uendelige landstings domme, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have ladet forhverve over et vidnesbyrd og kundskab, som hr Christen Laugesen, sognepræst til Lønborg og Egvad sogne, med Kirsten salig hr Jørgens i Egvad med sit brev og segl vidnet har, formeldende om hvem, som skulle have forskaffet hr Christen brød og vin til Egvad sognefolk at berette, siden han blev deres sognepræst såvel som også i hans salig fars tid, dernæst for et følgebrev og fuldmagt Kirsten Jørgens Niels Jørgensen givet har, anlangende at indkræve og oppebære 8 dalers rest af Frands Pedersen, som han hende skulle pligtig være for adskillige åringer for vin og brød, som hun skulle have opholdt. dernæst over et vidne Niels Jørgensen og Dorte Jørgensdatter i Egvad på Frands Pedersen og hans hustru Mette Frandskone vidnet har til Nørherreds ting, bemeldende om Kirsten salig hr Jørgens bryggekedel, et lidet sølv bælte med andet mere, som hun havde lånt Frands Pedersen og hans kone. derimod havde Frands Pedersen stævnet Niels Jørgensen og Dorte Jørgensdatter for et vidne, de til Nørherreds ting 3/2 sidst forleden vidnet har, anlangende at Frands Pedersen skulle have lovet deres mor Kirsten Jørgens en ørtug byg, for hun skulle gøre hans bryllups kost, hvilket vidne Frands Pedersen højligt benægter: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder mere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, Niels Jørgensen og Dorte Jørgensdatters faldsmål og nu er udrettet, da bør samme dom ikke længere magt at have, men efterdi samme deres vidne findes vildigt og med deres egen mor vidnet, tilmed ikke heller bemelder om nogen vis dag eller tid, ikke heller på fersk fod, da finder vi samme vidne magtesløs at være, sammeledes efterdi Frands Pedersen, som selv vedgår, det Kirsten Jørgens har holdt vin og brød til Egvad kirke, som hr Christen Laugesens kundskab om bemelder, da ved vi ikke den at imodsige, og derhos tilbød Frands Pedersen, at dersom Niels Jørgensen ville gøre sin ed, samme otte daler for fornævnte vin og brød at være ubetalt efter opskrifts indhold, ville han dem erlægge, hvortil Niels Jørgensen svarede og med højeste helgens ed og oprakt finger svor samme otte daler at reste og tilbage stå, og efter sådan hans ed lovede Frands Pedersen nu det første, de hjemkommer, samme otte daler til Niels Jørgensen at erlægge uden videre tøe eller skade, og dernæst afstod Niels Jørgensen samme gæld, i hans regnskabsbog findes opskrevet, såvel som fornævnte herredstings dom og to deler, så det ikke skal komme Frands Pedersen til hinder eller skade i nogen måde.

(461)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på hans mor velb fru Edel Ulfeld, salig Kjeld Brockenhuuses, til Hanstedgård hendes vegne og havde stævnet Niels Andersen, borger i Varde, og hans mor Maren Anderskone Hedbo med hendes lovværge, så og Niels Knudsen, borger i Vejle, for nogen gæld, som de skulle kræve, afgangne fru Karen Brockenhuus, salig Otte Krags, til Lunderup skulle have været Anders Nielsen Hedbo skyldig, hvilken gæld hun formener sig med deres sendebrev og kvittantser at ville bevise, dem ubillig rente imod recessen at have oppebåret: da efterdi denne sag ikke til Niels Andersen og medarvingers værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og der gå om hvis lov og ret kan findes.

(462)

** var skikket Jørgen Andersen i Tarm og havde stævnet Niels Andersen sst for et delsvidne, han 15/4 næst forleden til Nørherreds ting over ham forhvervet har for 10 sletdaler og en kværnsten efter en afsigelse, som to mænd i Tarm skulle have tilsat ham at udgive til Niels Andersen, endog de aldeles ingen magt eller tilladelse skulle have haft af ham at sige dem imellem om samme pending eller gæld i nogen måder: så og efterdi med Jørgen Andersen og Niels Andersens underskrevne brev bevises, dem at have voldgivet deres tvist og uenighed på to dannemænd, dem at skulle imellem sige, og hvis de deri gjorde skulle de på begge sider orves og nøjes med, sagen og siden til fornævnte voldgiftsmænd er indfundet dem at om kende, og de derefter har tilsagt Jørgen Andersen samme ti daler og par kværnsten til Niels Andersen at udgive, og ikke han beviser sig samme deres afsigelse at have fuldgjort, og fordi for samme pending og kværnsten er delt blevet, da ved vi ikke Jørgen Andersen af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(464)

** var skikket Jens Christensen Høst, borger i Lemvig, hans visse bud Mads Jensen, borger sst, og havde stævnet Niels Tomasen i Nees for en uendelig dom, han nogen tid siden her til landstinget over nogen deler, som Jens Høst havde ladet forhverve over Niels Tomasen anlangende en del huder, han skulle have solgt Jens Høst, og Jens Høst skulle have givet ham 18 daler på samme huder, endog Niels Tomasen ikke skulle have ladet læse nogen stævning fra Mads Jensen eller for hans folk eller grander, som han har forhvervet samme landstings dom efter. desligeste havde Mads Jensen stævnet Niels Tomasen for samme uendelige dom, han forhvervet har over en dele, som Mads Jensen havde forhvervet over Niels Tomasen, for han skulle have brugt købmandsskab og forprang med adskillige købmandsvarer, Lemvig borgere til skade og fortrængsel: så og efterdi Mikkel Lauritsen og hans medbrødre har vidnet om hvis køb, Jens Høst og Niels Tomasen skulle imellem været og om hvis ord, de til hinanden skulle have haft, hvilket køb og ord Niels Tomasen ikke er bestendig eller fra sig med sit brev og segl har bebrevet, men højligt her i dag benægtet, da kunne vi ikke kende samme vidne ej heller den dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, og efterdi bemeldte vidner og dom om fornævnte forprang ikke fremlægges, bør de såvel som den dele, derefter forhvervet er, ingen magt at have.

(466)

** var skikket Oluf Christensen, født i Koven med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Niels Christensen i Gammelby med flere for et vidne, de 16/8 til Hjerm herreds ting vidnet har, lydende iblandt andet bemeldte Oluf Christensen skulle om søndagen otte dage tilforn ved Mejrup kirke have truet og undsagt Jørgen Jensen på Tvis. dernæst havde stævnet Peder Christensen i Brejnholt, for han samme dag der til tinget har klaget på ham såvel som også tillyst ham kirkefred for sådan gerning, menende Niels Gammelby og hans medbrødre ikke udførligt i deres vidne at have vidnet, sådant at være sket på Jørgen Jensens rette kirkevej, dernæst mener ikke så lovligt varsel for samme vidner at være givet: da efterdi varslerne i fornævnte hovedvidne og genpart ikke med hinanden konkorderer, afstod Jørgen Jensen dette vidne og den forfølgning, derefter taget er, ikke at skal komme Oluf Christensen til forhindring

(469)

** var skikket Peder Sørensen i Vestermølle på sine egne og Niels Hansen i Drengsted hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Hans Lauritsen i Drengsted, for han skal have tilskyndet hans stedsøn Mads Ibsen der sst at skøde og afhænde sin og sine søskendes bøndergrund i Drengsted, sammeledes havde og da hid stævnet Mikkel Ibsen, som samme bøndergrund har skødet og afhændet fra sig og sine arvinger foruden vederlag og betaling til velb Godske Rantzau til Trøjborg, og ikke samme bøndergrund til nogen af arvingerne skulle være lovligt lovbudt, formener samme skøde ikke så lovligt at være, at det burde at komme nogen af arvingerne til nogen forhindring på deres arvegrund: da efter skudsmål og begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende.

(470)

18/11 1620.

** var skikket velb Mogens Kås til Støvringgård, KM befalingsmand på Mariager kloster, hans visse bud Jens Jørgensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Jens Andersen, foged på Agersbøl, for to vidner, han til adskillige ting lader sig af berømme at skulle have forhvervet anlangende de sår og skade, som han skulle have med været og ulovlig gjort på Iver Christensen, skriver på Mariager kloster, og med samme vidner skulle ville sig forklare, at han det lovligt og ærligt skulle have angået, og dermed den rette sandheds tilgang for dommeren at ville forvilde, hvilke vidner Jens Jørgensen på Mogens Kåses vegne formener ikke så lovlige og sandfærdige at være vidnet og forhvervet, eller så lovligt varsel derfor at være givet, at de burde nogen magt at have men magtesløs at være: da efterdi Peder Christensen, Erik Mortensen og Hans Andersen, som samme vidne vidnet har, ikke er stævnet, ved vi ikke på samme vidne at dømme, førend de og lovligt stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er, og efterdi Jens Andersen giver til kende, sig ikke at have flere vidner i sagen, da dersom han har flere, bør de magtesløs at være, indtil de stævnes på ny lovligt og fremlægges.

(471)

** var skikket Sidsel Christensdatter i Egelund, salig Erik Pedersens efterleverske, og havde stævnet Laurits Christensen sst for nogen uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at have ladet forhverve her til landstinget anlangende en vej, som løber sønden af hendes gård, og ikke hun for samme uendelige domme skulle være stævnet eller kaldt til hendes værneting, til hendes sognekirke eller bopæl, hvorfor hun mener, de bør magtesløs at være, og Laurits Christensen deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette, hvilke domme skulle være forhvervet over et synsvidne, som Niels Andersen i Grove og hans medbrødre til Ginding herreds ting 11/11 1619 afhjemlet anlangende samme fornævnte vej: på begæring og efter skudsmål blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende.

(472)

** var skikket Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet Niels Lauritsen i Grimlund for en dele, han 30/10 sidst forleden til Østerherreds ting over ham udstedt har, anlangende førløds penning, for han skal have afført den arv, ham var tilfaldet i Skovbølling: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(473)

** var skikket velb fru Anne Brocks til Ballisgård i Fyn hendes visse bud Laurits Pedersen Skriver, borger i Bogense, og havde stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en uendelig æsknings dom, han skal have magtesløs dømt til Ulfborg herreds ting 21/10 sidst forleden, anlangende 5000 rigsdaler forpligt med al sin efterstående rente, skadegæld, kost og tæring, som hendes fuldmægtig skulle have ladet udæske da til fornævnte ting af velb Jacob Ulfeld Mogensen til Krogsdal efter hans udgivne brevs indhold: på begæring og efter skudsmål blev samme sag opsat til snapslandsting først kommende.

(474)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Gudumkloster, hans visse bud Peder Nielsen i Viborg og havde stævnet Anders Christensen i Sandholm for noget lyng, som han ulovligt skulle have taget på Gudumklosters hede, efter tingsvidnes lydelse, og derfor 22/10 sidst forleden til Gudum birketing skal være vold oversvoret, og seks ugers dag og mere skal være forgangen og ikke dismidlertid har rettet for sig, hvorfor Peder Nielsen på Gunde Langes vegne formener Anders Christensen burde efter recessen at fare som andre fredløse mænd: da efterdi nu bevises med tingsvidne, Anders Christensen at være vold oversvoret, som findes 40 marks sag at være, og seks ugers dag og mere siden forgangen er, og ikke han har bødet, sat eller borgen sat, ej heller sandemænds ed rykket, men den endnu skal stande ved sin fuldmagt, og Anders Christensen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og han da ikke er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, så to uendelige landstings domme derfor er udganget, i hvilke Anders Christensen er tildømt efter recessen at fare som andre fredløse mænd, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilke domme findes til tinget at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen derom bemelder, og Anders Christensen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Gunde Lange derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da ved vi ikke andet derom at sige, end recessen deri at følge, Anders Christensen at fare som andre fredløse mænd.

(478)

** var skikket Frederik Garnholt, borger i Kolding, og havde stævnet Niels Ravn, borger sst, for en dele han til Kolding byting kort tid forleden over ham forhvervet har, imidlertid Frederik Garnholt på hans rejse skal have været udenlands, uanseet Frederik Garnholt skal have betalt i samme gæld, tilmed skulle han have ladet Niels Ravn tilbyde udsæt med godt købmands gods og gode varer såvel som og med rede pending for samme gæld, på det han for samme dele og gæld ville erlediges, hvilket Niels Ravn ikke ville annamme: så og efterdi for os i rette lægges Frederik Garnholts beseglede og underskrevne brev på fornævnte summa pending, og opskriften derpå formelder 50 daler til sankt mikkelsdag 1619 at skulle været betalt, og ikke Frederik Garnholt med kvittantser eller i andre måder beviser, samme 50 daler at være udlagt, så han fordi er delt blevet, da ved vi ikke Frederik Garnholt af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig.

(479)

** var skikket Jens Svendsen i Mårupgård og havde stævnet mester Hans Olufsen, læsemester i Ribe, for han nogen tidlang forleden til Vandfuld herreds ting skal have ladet ham fordele for tolv rigsdaler, som Jens Svendsen skulle være ham pligtig for ægt og arbejde efter to gode mænds sentens og doms lydelse, endog Jens Svendsen formener, forbemeldte to gode mænd ingen dom derpå skulle have senteret, men det alene at skulle være en afsigelse på KM gode behov, tilmed skulle forbemeldte gode mænds afsigelse ikke heller egentlig lyde eller formelde på nogen tolv rigsdaler på Jens Svendsen, formener at han efter slig lejlighed med urette at være delt blevet, og fornævnte dele fordi burde magtesløs at være: så og efterdi bemeldte gode mænds afsigt formelder, dem blandt andet at have tilforordnet Jens Svendsen årligt at skulle give mester Hans Olufsen for ægt og arbejde, to rigsdaler, så og for efterstående åringer, hvert år to rigsdaler, ham at fornøje, og ikke Jens Svendsen beviser sig, i samme seks år nogen arbejds pending at have udgivet eller gjort nogen ægt, så deres dom deri kunne være fyldestgjort, og han fordi for fornævnte 12 rigsdaler er delt blevet, kunne vi ikke kende den dele ulovlig at være sket, eller fogdens ulempe deri at være, og efterdi nam og udlæg efter samme dele findes i fogdens og andre dannemænds nærværelse efter samme dele at være gjort, ved vi ikke imod samme vurdering at imodsige eller magtesløs dømme

(482)

** var skikket Hans Lauritsen i Gesten og havde stævnet Laurits Clausen i Gamst for en misdæder, ved navn Karen Anderskone, hendes bekendelse, han skulle have i rette båret, som skulle indeholde hende at skulle have beråbt Hans Lauritsen for trolddoms kunst, endog ham i ingen måde skulle være overbevist at have lovet nogen ondt, som dem skulle være vederfaret, men alene af had og avind af fornævnte misdæder at være påløgnet, hvis ord efter recessen ikke burde at stå til troende, formente fordi samme misdæders bekendelse ikke burde nogen magt at have eller komme ham på liv og ære til nogen forhindring: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og det befindes Karen Anderskone at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Hans Lauritsen anlanger, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have, og efterdi for nævninger ikke har været bevist, Hans Lauritsen at have lovet nogen ondt, som dem derefter skulle være vederfaret, han ikke heller for nogen trolddoms bedrift lovligt findes at være sigtet og beskyldt, men fast mere bevist sig ærligt at have skikket og forholdt, og nævninger har ham for trolddoms sag kvitsvoret, her ikke heller nogen lovlig beskyldning imod fornævnte nævnings ed fremlægges, da ved vi ikke imod samme nævnings ed at sige eller magtesløs dømme.

(485)

** var skikket Peder Lauritsen i Ebbensgård og havde stævnet Niels Christensen i Kærgård, for han til Ulfborg herreds ting 28/10 sidst forleden skal have ladet ham fordele for landgildes rest, han skulle stande tilbage med, så og for anden landgilde han skulle være Niels Christensen skyldig, uanseet at Peder Lauritsen beretter sig, at have ladet føre Niels Christensen fuld værd både byg, havre og tag, og han selv skulle have hentet en part deraf for fornævnte gæld, tilmed derfor skulle have budt sig til rette regres for dannemænd med ham, og der han ikke kunne det nyde, skulle han inden tinge have udlagt sølv og pending på jorden og dertil draget af hans kjortel og villet betale, dog det ikke skulle måttet anseet, menende efter sådan lejlighed samme dele burde magtesløs at være: så og efterdi Peder Lauritsen findes for landgilde, rest og anden gæld at være delt blevet, og ikke han beviser sig det at have betalt, men mere vedgår sig det at være pligtig, idet han siger sig udlæg derfor at skulle have tilbudt, da ved vi ikke Peder Lauritsen af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(486)

2/12 1620.

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk og havde stævnet Palle Christensen og hans medbrødre kirkenævninger af Læborg sogn, for de 18/11 til Malt herreds ting har Hans Poulsen Smed i Drostrup kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster, han skal have brugt og beganget efter adskillige vidner og sigtelser, formener samme deres ed og tov ret at være svoret og burde ved magt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner, nævninger såvel som her er i rette lagt forfares og bevises, Hans Smed at have lovet folk ondt, og det dem derefter en part på livet en del på helbred, kvæg og fæmon at være hændt og vederfaret, hvilket og med andre vidner bestyrkes så at være sket, for hvilke gerninger og bedrift, Hans Smed til tinge for nævninger er sigtet og beskyldt, Hans Pedersen og Hans Iversen og nu her i dag for retten med højeste ed og oprakte fingre ham har videt og beskyldt og vedkendes for en vitterlig troldmand, det han med hans trolddoms bedrift har været årsag i Hans Pedersens hustrus sygdom og død, og ingen vidnesbyrd han derimod fremlægger, sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, men mere bevises ham et ondt rygte for trolddom at have efterfulgt, han og selv tilstår sig for sådan gerning af fængsel at være udbrudt og bortrømt, og i så måde selv bekender at have brugt signen og nu opregnet hvis ord han dertil brugte, som heden tyder sig til den hellige trefoldigheds navns misbrug og vanære, sammeledes og befindes Hans Smed af trende troldkvinder at være beråbt og udlagt, hvilke og med en del fornævnte vidner stemmer overens, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Hans Smed boende er, har været opkrævet ham for trolddom enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har ham kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(492)

** var skikket Mads Christensen i Stenderup og havde stævnet Jens Pedersen i Olling og hans medbrødre kirkenævninger af Ansager sogn, for de til Østerherreds ting 10/11 sidst forleden har Karen Corneliuses, som boede i Stenderup, kirkenævn oversvoret for trolddoms sag, som hun var anmodet, tillyst og overbevist, såvel som hun og selv har vedgået og bekendt, hvilken deres ed Mads Christensen formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi Karen Corneliuses selv tilforn til tinge såvel som her i dag for retten har bekendt og tilstået sig, at have lært trolddom og forsvoret Gud aller mægtigste og det ham tilhører og igen indgivet sig for djævlen og med ham brugt adskillig trolddom, spøgeri og anden Guds fortørnelse, som hendes bekendelse om bemelder, hun og nu her for retten har været gestendig sig på adskillige steder med andre troldfolk at have været forsamlet sådan spøgeri og trolddom at begå, og Mads Christensen til tinge såvel som her i dag hende for en vitterlig troldkvinde har sigtet og vedkendt, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og nævninger efter samme sigtelse og Karen Corneliuses egen bekendelse har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(494)

** var skikket Knud Iversen i Røj med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Hansen i Verst og hans medbrødre kirkenævninger i Gesten sogn, for de kort forleden siden til Anst herreds ting har Maren Joens i Verst kirkenævn oversvoret for trolddoms gerninger og kunster, hun skal have brugt og gjort efter adskillige vidner, klager og sigtelsers lydelse, hvilken deres ed og tov Knud Iversen formener lovlig og ret at være svoret og burde ved fuldmagt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner, nævninger såvel som her i rette lagt er forfares og bevises, Maren Joens at have lovet folk ondt, og det dem derefter på liv, helbred og i andre måder at være vederfaret, hvorfor hun til tinge for nævninger er beskyldt, hun og her i dag af Knud Iversen og Oluf Jespersen med oprakte fingre og helgens ed hende er sigtet og vedkendt for en vitterlig troldkvinde, det hun med hendes trolddoms bedrift har været årsag i Maren Knuds sygdom og død, og intet hun derimod fremlægger, sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, men fast mere gøres bevisligt hende langsommelig tid et ondt rygte for spøgeri og trolddom at have påhængt, det og gøres bevisligt, hende for sådanne gerninger at være rømt og undveget og i så måder det vedgået, tilmed og hende af adskillige troldkvinder tilforn at være beråbt og udlagt, hvilke deres bekendelser om hendes onde gerninger en del med fornævn vidner overens kommer, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Maren Joens boende er og bedst hendes lejlighed ved, har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(499)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk og havde stævnet Søren Nielsen og hans medbrødre kirkenævninger af Læborg sogn, for de 16/11 til Malt herreds ting har Johanne Hanskone i Drostrup kirkenævn oversvoret efter sigtelser og vidnesbyrds indhold for trolddom, hun skal have gjort og brugt, formener samme deres ed ret at være svoret og burde ved magt at blive: så og efterdi af fornævnte vidner, nævninger såvel som her i rette lagt er forfares og bevises, Johanne Hanskone at have lovet folk ondt, og det dem derefter en del på liv og en del på helbred og i andre måder at være hændt og vederfaret, hvilket og med andre vidner bekræftes så at være sket, Hans Pedersen, Hans Iversen og Hans Hansen som og nu her i dag for retten med deres oprakte fingre og højeste ed hende har sigtet og beskyldt for en vitterlig troldkvinde at være, og intet Johanne Hanskone derimod fremlægger, sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, men fast mere bevises hende et ondt rygte for trolddom at have påhængt, det og befindes af adskillige misdædere tilforn at være beråbt og udlagt, hvilke deres bekendelser en del med fornævnte vidner om hendes gerninger stemmer overens, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Kirsten Jørgens boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(503)

** var skikket Søren Nielsen Kallesø, borger i Holstebro, og havde stævnet Christen Nielsen Vind, borger sst, for et vidne, han til Holstebro byting har i rette båret og var dom efter begærende 7/11 sidst forleden, som formelder om nogen ord, han skulle have sagt til Christen Nielsen 23/11 1619 på Holstebro byting, imidlertid Christen Nielsen og Søren Nielsen var i trætte om noget jord og skel, og samme dag efter middag skulle de have taget fra tinget dannemænd med dem, der samme ord er faldet, er de venligt og vel forligt om fornævnte jord og skel, hvorefter de skulle have sat skel og sten imellem dem: på begæring blev samme sag opsat til næste landsting efter snapslandsting nu først kommende.

(504)

** var skikket Niels Iversen i Estrup og havde stævnet Jens Pedersen sst og hans medbrødre kirkenævninger af Malt sogn, for de har Kirsten Jørgens i Estrup trolddoms sag oversvoret for trolddom, som hun skulle have brugt og gjort efter adskillige vidner og sigtelsers indhold, formenende samme deres ed og tov ret at være svoret og burde ved magt at blive, og fremlagde Niels Iversen efterskrevne tingsvidne af Malt herreds ting 16/9 sidst forleden, Niels Andersen i Estrup med flere at have vidnet, at de vidste ikke andet med Kirsten Jørgens end godt, førend det vidne blev vidnet på hende, at hun løb avet om en kæp ved en korsvej, og siden har hun haft et ondt ord og trolddoms rygte. Niels Smed i Estrup at have vidnet, at 14 år siden en søndag morgen tidlig da kom han gangende igennem Jens Svendsens gård, da så han Kirsten Jørgens stod på hendes hænder og fødder for Jens Svendsens øde dør og var åbenhovedet, hendes hår hængte ned bag på hendes ryg, da adspurgte han hende, hvad hun havde der at gøre, da gav hun et stort suk af sig og sagde, at hun ledte efter et lam, så derefter købte han en ko af Jørgen Nielsen, så blev Kirsten Jørgens vred, at han havde købt samme ko imod hendes minde og sagde, han skulle ikke både deraf, så tog han samme ko hjem og ledte den i hans ødel, som hans køer stod, og derefter mistede han to af hans køer. Jens Jensen at have vidnet, at for 6 år siden han gik fra tinge, da havde Jørgen Nielsen og Kirsten Jørgens en kalv stod i tøjr i hans eng, så huggede han samme tøjr i to eller tre stykker, så blev Kirsten Jørgens vred på ham og lovede ham ondt, så næst derefter i hans bryllups dage blev han så syg både på helend og mandermål, at han var nærmere ved døden end livet og lå lang tid på hans seng, det beskyldte han hende for at hun gjorde ham med hendes trolddoms kunst: så og efterdi af fornævnte vidner, nævninger såvel som her i rette lagt er forfares og bevises, Kirsten Jørgens at have lovet folk ondt, og det dem derefter en del på liv, helbred, kvæg og fæmon og i andre måder at være hændt og vederfaret, hvilken en part med andre vidner bekræftes så at være sket, for hvilke gerninger hun for nævninger er beskyldt for at have gjort, fornævnte fem mænd og nu her i dag for retten med deres oprakte fingre og højeste ed har sigtet og beskyldt hende for en vitterlig troldkvinde at være, det hun med hendes trolddoms bedrift sådan skade og ulykke skal have gjort og dem tilføjet, og ingen vidnesbyrd hun derimod fremlægger, det hun sig der i sognene, hvor hun har boet, ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, men fast mere med sognevidne bevises hende et ondt rygte for trolddom at have påhængt, tilmed og af to underskedelige misdædere for trolddom at være beråbt og udlagt, hvilket og en del med fornævnte vidner overens stemmer, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og bemeldte nævninger, som i sognet hos Kirsten Jørgens boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende trolddom oversvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(509)

** var skikket Hans Lauritsen i Gesten hans visse bud Hans Pedersen sst og havde stævnet Laurits Clausen i Gamst for et udlæg og bekendelse, han efter en misdæders mund, ved navn Kirsten Svends, i Anst skulle have forhvervet, som for sin trolddoms bedrift skulle have standet sin ret, hvori hun skulle have udlagt og bekendt Hans Lauritsen at skulle have med været med hende og hendes selskab og forgjort Claus Pedersen i Gamst, hvilken hendes bekendelse Hans Lauritsen hårdeligt benægter sig aldrig at skulle have været eller omgået med hende i noget spøgeri eller trolddoms gerning. så mødte Laurits Justsen i Glibstrup på Laurits Clausens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne efter Kirsten Svends mund af Anst herreds ting 16/11 sidst forleden, som indeholder hende iblandt andet at have udlagt Hans Lauritsen i Gesten, og sagde at han var en vitterlig troldmand og med andre ville forgøre Laurits Clausen, og de havde et voksbarn, og det døbte Hans Lauritsen i Mads Hans Madsens toft, og det kaldte de Laurits Clausen og var så på tre år siden, og da ville de også have haft hans lykke fra ham: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Kirsten Svends, som samme bekendelse gjort har, har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke samme hendes bekendelse med nogen vidner bekræftes, det Hans Lauritsen skal have lovet nogen ondt, som dem derefter skulle være hændt eller ham nogen trolddoms gerning at have gjort, da kunne vi ikke kende samme hendes bekendelse, så vidt den Hans Lauritsen anlanger, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme ham til hinder eller skade i nogen måde.

(510)

** var skikket Christen Lauritsen Skriver i Slav hans visse bud Jesper Pedersen i Knorborg og havde stævnet velb Tomas Juel til Estrup for en bekendelse efter en misdæder, ved navn Karen Anderskone, som formenes han til Malt herreds ting 9/9 sidst forleden skulle have i rette båret, som skulle formelde blandt andet hende at have bekendt, at Christen Lauritsen i Slav er en vitterlig troldmand, og Anne i Grene lovede ham, at hun ikke skulle lægge ham ud, og derfor gav han øvrigheden en stor summa penning, hvilket Christen Lauritsen højligt skulle benægte sig aldrig at skulle have været med hende i nogen trolddoms bedrift: så og efterdi recessen formelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville sige eller vidne på nogen, og Karen Anderskone, som samme bekendelse gjort har, har været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, og ikke sådan hendes bekendelse med nogen vidnesbyrd bekræftes, ham nogen trolddoms gerning at have gjort men med sognevidne af Vorbasse kirke gøres bevisligt, at Christen Lauritsen sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, da kunne vi ikke kende samme bekendelse, så vidt den Christen Lauritsen anlanger, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme ham til hinder eller skade i nogen måde.

(512)

** var skikket Jens Nielsen i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Niels Lauritsen i Grimlund for en dele, han 30/10 sidst forleden til Østerherreds ting over ham udstedt har anlangende førløds penning, for han skulle have afført den arv, ham var tilfaldet i Skovbølling af velb Erik Juels stavn og ikke skulle have anseet, at det skulle have været for ham bevist, samme førløds pending var udlagt 21/9 på stedet, som arven er faldet, og Jesper Mikkelsen, som godset og ejendommen i fæste har af Erik Juel, skal have dem til troer hænde til sig annammet, som skulle være med hans egen hånd at bevise, og gav Jens Nielsen til kende, at dersom Erik Juel ikke samme førløn af Jesper Mikkelsen havde bekommet, ville han være overbødig dem til ham at udlægge, og nu straks udlagde til Erik Juel tre rigsmark, hvilke han til sig annammet og dermed afstod samme dele, så den ikke skal komme Jens Nielsen til hinder eller skade i nogen måde.

(514)

** var skikket Knud Christensen, rådmand i Holstebro, og Hans Lauritsen, borger sst, deres visse bud Søren Nielsen Kallesø, borger sst, og havde stævnet Mads Andersen, borger der sst, for han til Holstebro byting 24/10 sidst forleden skal have ladet dem fordele for gæld efter en seddel og hans regnskabsbogs indhold, hvilken dele Søren Nielsen på deres vegne formener dem ikke så lovligt varsel derfor at skulle have fanget, som det sig burde, ej heller skulle have været stævnet for deres borgmestre og råd, førend de i deres fraværelse til tinge er delt, efterdi ikke findes at være borgere på begge sider: så og efterdi Mads Andersens regnskabsbog for os er i rette lagt, hvori klarligt findes indskrevet, Knud Christensen og Hans Lauritsen at være Mads Andersen samme gæld pligtig, hvilken hans bog stander ved sin fuldmagt, og ikke Søren Nielsen den ville vide eller beskylde ikke heller bevise, dem samme gæld Mads Andersen at have betalt, så de fordi er delt blevet, da ved vi ikke Knud Christensen og Hans Lauritsen af den dele at kvitdømme, førend de retter for dem, som det sig bør.

(515)

** var skikket Oluf Olufsen i Kær hans visse bud Christen Olufsen og havde stævnet Tomas Jensen i Kragmose og Erik Christensen sst for et vidne, de kort tid siden til Bølling herreds ting med Christen Pedersen i Røj vidnet har, at de på hans vegne i næst forgangne kornhøst var på Røj mark, hvor Oluf Olufsen har begæret sædekorn igen, som Christen Pedersen havde sået i den eng, Oluf Olufsen høstede, og da skulle have svaret, at dersom han ville have det til minde og gode, da ville han betale ham hans omkost, hvilket deres vidne han ved højeste ed benægtede aldrig at have lovet ham anden betaling, end Christen Pedersens brev om formelder, at Christen Pedersen selv skulle så ham en ager forgangen år med havre: på begæring blev samme sag opsat til snapsting først kommende.

(517)

16/12 1620.

** var skikket Søren Poulsen i Hedegård og havde stævnet Karen Pedersdatter, Mads Degns hustru, i Borbjerg og hendes søn Claus Madsen for et vidne, de til Hjerm herreds ting 2/8 sidst forleden vidnet har, at de så på søndag da var otte dage om eftermiddag imod aften, at Søren Poulsen kom gående i deres gård med sten og med en kølle i hans hånd og skulle have slået til deres salsdør med sten og gjort skade, som synsmænd har omhjemlet, hvilket deres vidne han mener vildigt og i deres egen sag at have vidnet og dermed ville ham gårdfred og husfred påvidne. sammeledes havde hid kaldt Karen Pedersdatter og Claus Madsen for et vidne, de i lige måde samme dag på ham også vidnet har, at på søndag da var otte dage, siden sol var nede, skulle have slået hendes datter Else Madsdatter med en tøjrkølle i deres gård, som synsmænd har omhjemlet, hvilket deres vidne han i lige måder benægter, at han ikke var i deres gård, som de skulle have omvidnet men sligt deres vidne af had og avind at have ham påvidnet, for han skulle have givet klage på dem, for de skulle være løbet af deres fars gård med flere Mads Degns børn og løbet til ham på hans fars mark og overfaldet ham: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede blev samme sag opsat til snapsting først kommende.

(0)

** 1622 ora et labora med videre indførsel på latin.

(1)

19/1 1622.

** var skikket velb fru Margrete Lange til Engelsholm hendes visse bud Peder Hansen i Ørum med en opsættelse her af landstinget 24/11 sidst forleden, lydende hende da at have ladet hid i rette stævne Jørgen Lauritsen i Solskov og hans medbrødre kirkenævninger af Snede sogn, for de 21/8 sidst forleden til Nørvang herreds ting har Dorte Matias i Kragelund kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst og bedrift, hun skulle have gjort efter hendes egen bekendelse og andre kundskab, menende samme deres ed og rov ret at være og burde ved magt at blive, hvilken opsættelse medfører Dorte Matias da her at have været til stede og givet til kende, at dersom hun måtte blive erlediget for fængsel, ville hun med stokkenævn og andre kundskab bevise sig kristeligt at have skikket og forholdt, hvorfor Peder Hansen har bevilget sagen til i dag at opstå: da efterdi det befindes sagen i dag seks uger at have været hid stævnet, og Dorte Matias da selv har været her til stede og påskudt stokkenævn og vidnesbyrd sig med at ville befri og tilmed forpligtet sig i dag her for retten at indstille under hendes livs fortabelse, så sagen fordi til i dag er opsat, og ikke Dorte Matias eller nogen på hendes vegne nu er fremkommet nogen undskyldning eller modstand her imod at gøre, men retten undveget imod hendes forpligt, da ved vi ikke imod samme nævnings ed at sige, men den ved magt at blive.

(2)

** var skikket Find Sørensen i Hopballe og gav til kende, hvorledes hans medbrødre de syv sandemænd af Tørrild herred efter KM oprejsnings brev 4/11 sidst forgangen år skal have gjort deres ed og tov og svoret Jens Jørgensen, som tjente i Hopballe, manddød over og til hans fred, for Mads Nielsen i Tystbyhave, han ihjelslog, efter vidner og som de selv havde udspurgt, og han den tid skal have ladet gøre sit skudsmål at have ligget på sin sygeseng, så han ikke da kunne møde, og fordi nu her i dag gjorde sin ed og tov, eftersom hans medbrødre 24/11 gjort har, og svor Jens Jørgensen manddød over og til hans fred for Mads Nielsen, han ihjelslog.

(3)

** var skikket velb Erik Juel til Hundsbæk og havde stævnet Niels Pedersen i Nærild og Jens Jensen sst for et vidne, de 1/2 sidst forleden vidnet har, formeldende at de på velb Niels Skades vegne skulle have aget nogen traver korn til Jens Nielsen Dejgård i Vallund hans gård, og det at have annammet af Jacob Pedersen, da tjenende Niels Skade, hvilket deres vidne her til landstinget 29/9 skulle være underdømt, formedelst de i adskillige måder da med hverandre ikke kunne overens stemme, hvorfor Erik Juel formener, samme deres vidne løgnagtigt at være, og dem derfor som løgnvidner tilbørligt at stande til rette: så og efterdi vores forrige dom, i hvilken samme vidner er magtesløs kendt, findes for KM og Danmarks rigsråd til første almindelige herredag at være indstævnet, ved vi ikke videre på samme vidnesbyrd at dømme, førend derom bliver ordelt, som det sig bør.

(5)

** var skikket Peder Jensen i Vrå i Skjern sogn og havde stævnet Christen Olufsen i Kær for en dele, han næst forgangen vinter over ham til Bølling herreds ting forhvervet har for kost og tæring efter en landstings dom, at han skulle have stævnet Eske Pallesen i Lønborg, hvilket Peder Jensen hårdeligt benægter, at han ikke skulle have stævnet Eske Pallesen eller Christen Olufsen i nogen sager: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(6)

** var skikket Oluf Ibsen i Fugdal og havde stævnet Karen Simons og Søren Simonsen i Hejnsvig for et vidne, de til Slavs herreds ting 6/9 sidst forleden med Simon Knudsen i Hejnsvig vidnet har om nogen ord, som han skulle have sagt til Simon Knudsen fredagen tilforn, at han skulle have solgt eller og drukket lidkøb om hænde, hvilke ord Oluf Simonsen formener sig ikke sådan at have sagt til Simon Knudsen, som de omvidnet har, mener samme vidne vildigt at være, og af Simon Knudsens kone og et umyndigt barn at være vidnet: så og efterdi Karen Simons og hendes medfølgere har vidnet om Oluf Ibsens ord, han på marken til Simon Knudsen skulle have sagt, hvilke han ikke er bestendig men benægter sådanne ord, ikke heller kan heden tydes at være nogens ære eller lempe anrørende, da kunne vi ikke kende samme vidne ej heller den dele, der efter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller at komme Oluf Ibsen til nogen forhindring.

(7)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund og havde stævnet Godske Christensen i Egebjerg, herredsfoged i Ginding herred, for et tingsvidne han formener ikke så retteligt at skulle være udkommet, som det er indført i tingbogen 18/10 sidst forleden på Ginding herreds ting: så fremlagde Christen Kær, ridefoged til Lundenæs, fornævnte tingbog til Ginding herreds ting forgangen år, og der den af os er overseet, befindes ikke deri at være indført det, Palle Rodsteen eller hans fuldmægtig de tingdage der noget at have udrettet, men hvad sig belanger fornævnte tingsvidne 18/10, som og her blev i rette lagt, kommer det med tingbogen overens i alle måder, hvilket Palle Rodsteen var begærende, vi ham ville unde beskrevet.

(8)

** var skikket Christen Madsen i Stavskær med en opsættelse her af landstinget 24/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Lauritsen i Gødsvang og Kirsten Pedersdatter sst for et vidne, de til Østerherreds ting 28/8 1620 vidnet har, anlangende at de skulle have hos været i Stavskær og hørt og seet, det Kirsten Pedersdatter hendes mand Jens Lauritsen skulle have betalt Christen Madsen al hvis gæld, salig Hans Pedersen var ham pligtig, hvilket vidne ikke skulle være vidnet på nogen vis tid eller termin, når han skulle have betalt samme gæld, tilmed skulle Christen Lauritsen være Jens Lauritsens bror, og Kirsten Pedersdatter, Jens Lauritsens hustru, skulle være arving efter salig Hans Pedersen, mener samme vidne i så måde vildigt, så og i deres egen sag at være vidnet: da efterdi det befindes samme sag i seks uger at have været opsat, og ingen nu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, da finder vi samme vidne og dom magtesløs at være

(9)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget 8/12 sidstgangen år, lydende ham da at have i rette stævnet Søren Knudsen i Højen, for han 20/12 1619 på Jelling birketing har fradømt ham hvis tilbud og udlæg, han samme dag på fornævnte ting på nogle af hans tjeneres vegne i Hover boende ville have gjort, udlagt og taget beskrevet, formedelst skudsmål, som efterskrevne mænd i Jelling skulle have gjort efter en fuldmagt, som dem af de Jelling mænd skulle være givet, uanseet Johan Brockenhuus formener samme fuldmagt i sig selv ikke så rigtig den tid at have været, at den burde at have været anseet: så og efterdi samme sag om fornævnte skudsmål og fuldmagt findes over seks uger at være opsat, og ingen nu er mødt bemeldte skudsmåls fuldmagt at fremlægge eller derom at gå i rette, her ikke heller gøres noget lovligt skudsmål dem på sygeseng eller i KM og rigens bestilling at være forhindret efter KM mandat, hvorefter vi sagen kunne videre opsætte, og Johan Brockenhuus er endelig dom begærende, da finder vi samme skudsmål og fuldmagt magtesløs at være.

(11)

** var skikket Hans Iversen, borger i Kolding, og havde stævnet Mogens Rasmussen, byfoged der sst for en dom, han 4/8 1619 skal have dømt og afsagt imellem borgmestre og råd i Kolding og salig Hans Danskens arvinger, anlangende et stykke jord og ejendoms jord liggende inden byens frihed og porte, hvilke han imod Hans Iversens ukasserede adkomsts breve skulle have ham fradømt, imens nogen gamle breve og en fornøjelig dom, som de skulle have i rette båret, stod ved sin magt. da iblandt andre breve for fogden i rette lagt efterskrevne skøde, dateret 9/1 1594, bemeldende mester Mads Gertsen bartskær at have solgt til Jens Espensen en have beliggende vesten Kolding vesten Blæsbjerg imellem begge byens porte til Hans Andersen Dansken. da mødte Anders Andersen, rådmand i Kolding, og derimod har givet til kende, at der skulle findes kongelig dom, at de jorder, som lå uden byens grave, ikke skulle måtte arves af udarvinger men skulle komme til byen, og i rette lagde kong Frederiks efterskrevne dom under dato 1578 imellem Anne Peders i Middelfart og borgmestre og råd om en abildgård, liggende uden for Kolding, som hun mente at hende var tilfaldet i arv efter hendes bror Peder Smed, da er så påsagt for ret, at fornævnte jord burde at være hos Kolding by, og ej Anne Peders eller hendes arvinger dermed at ---- sig i nogen måder: så og efterdi samme sag tilforn har været hid stævnet, og hvis købebrev og fuldmagt, Hans Iversen af Hans Danskens arvinger, samme ejendom anlangende, forhvervet har, da ved endelig dom er underkendt, og Mogens Rasmussens dom ved sin fuldmagt at blive efter de lejligheder, den dom medfører, Hans Iversen og nu her for retten bekender og tilstår samme ejendom, der om tvistes, såvel som mange andre ildsteder og byggede ejendomme at være beliggende uden for, som Kolding bys port og grave har været, da kongelig dom og friheder er udgivet, da ved vi ikke vores forrige endelige dom at forandre eller anderledes derom at dømme, end samme vores dom bemelder og medfører.

(14)

** var skikket velb Niels Krog til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, og havde stævnet Tomas Nielsen i Surhave, herredsfoged i Malt herred, for en uendelig dom, han på Malt herreds ting 13/10 sidst forleden dømt har imellem hans fuldmægtig Hans Buck i Sekær og velb Tomas Juul til Estrup anlangende Malt kirkes bygfældighed, som med tingsvidne var bevislig gjort, og da vidste fogden ikke da at kunne finde Tomas Juul derfor at stande til rette, men hvis der er muret med ler og sand, det burde Tomas Juul at lade forfærdige med kalk og hendes tilbygning: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, ikke heller herredsfogden udtrykkeligt har dømt om de punkter, for ham var indstævnet, da finder vi denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden endeligt at dømme og adskille om hvis, for ham bliver i rette stævnet, som det sig bør.

(16)

** var skikket velb Jacob Lykke hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse har af landstinget 8/12 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet hid i rette stævne Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for han til fornævnte ting 18/10 sidst forleden skulle have tildømt velb Palle Rodsteen til Hørbylund til rigens æskning over Jacob Lykke efter hans forpligts indhold, og straks samme dag undt og stedt Palle Rodsteen forseglet æsknings vidne beskrevet over Jacob Lykke, i hvilken Peder Christensen på Jacob Lykkes vegne formener fornævnte herredsfoged uret at have gjort, at han både én dag skulle have dømt på ham og stedt æsknings vidne over ham, og ikke derfor skulle have fanget lovligt varsel: så og efterdi fornævnte varsels seddel, som Palle Rodsteen selv i sidste opsættelse har påskudt, ikke nu fremlægges at deraf kunne forfares, om den in originali med den, i samme herredstings dom og æskningsvidner findes inddraget, stemmer overens, sagen og i seks uger har været optaget, da finder vi samme varsel såvel som fornævnte dom og æskningsvidne, derefter drevet er, ingen magt at have.

(18)

** var skikket velb Jacob Lykke Nielsen hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet Godske Christensen i Egebjerg, herredsskriver i Ginding herred, for et vidne, han til Ginding herreds ting 8/10 sidst forgangen vidnet har, anlangende at han nærværende hos var der på fornævnte ting 28/6 næst tilforn, hørte og så, at Anders Jacobsen i Sørup på sin husbonds vegne var dom begærende imellem hans husbond Palle Rodsteen og Jacob Lykke, eftersom fogden Knud Nielsen skulle have sagen opsat i fem uger, og da fremæskede Jens Jepsen i Nørkær Jacob Lykkes udgivne brev og forpligt, og da det ikke var til stede, da vidste herredsfogden Knud Nielsen sig ikke at dømme i sagen eller give noget beskrevet, hvilket deres vidne Peder Christensen på Jacob Lykkes vegne formener ikke på fersk fod at være forhvervet, og ikke heller for samme vidne at have fanget lovligt varsel: så og efterdi bemeldte varsel, Jacob Lykke her til landstinget skulle være givet, hvorefter samme vidne findes udstedt og i det er indført, her i dag er magtesløs fundet, da kunne vi ikke kende samme vidne så lovligt forhvervet, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(20)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet velb fru Dorte Skram, afgangne Frands Pohls, og hendes tre børn Claus Pohl, jomfru Elsebe Pohl og jomfru Elle Pohl for en summa pending, han i Holsten for dem udlagt har efter hovedbrevs indhold, så Christen Tomasen hans anpart, han deri lagt har, skal beløbe sig hovedsum og rente 1590 daler in specie, formenende og at dersom fru Dorte Skrams og hendes tre børns gods i Østerherred i Ølgod sogn liggende, en gård i Forsomhoved, en gård i Vognslund og to bol i øster Bork kan sig videre tilstrække end den forfølgning og indførsel, som Christen Tomasen og velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, dem nu i har, formener han at det bør ham at efterfølge, eftersom han endelig dom til Østerherreds ting forhvervet har, formenende samme dom burde ved magt at være, og fornævnte gods ham for ejendom at efterfølge: og efterdi fru Dorte Skram, Claus Pohl, jomfru Alheit Pohl og jomfru Elle Pohl findes tilforn tre gange her til landsting at være stævnet og kaldt for samme sag. og de dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne, og tre uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori samme herredstings dom er fundet ved magt at være, og fornævnte gods Christen Tomasen for ejendom at efterfølge, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, hvilke domme findes læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og fru Dorte Skram, Claus Pohl, jomfru Alheit Pohl og jomfru Elle Pohl har haft noksom lang respit samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Christen Tomasen derfor har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme dom ved magt at være, og fornævnte gods Christen Tomasen for ejendom at efterfølge.

(23)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Jens Andersen, foged på Agersbøl, og havde stævnet Anders Nielsen Dalsgård i Lindved med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 13/11 sidst forleden vidnet har, anlangende at de skulle have hørt den næste onsdag før alle helgens dag, at Sidsel Jensdatter i Lindved skulle have sagt, at Johan Mortensen i Vindelev og Mads Christensen i Givskud skulle fange en ond færd, hvilket Sidsel Jensdatter benægtede ikke at have gjort, ej heller de med vidnesbyrd skulle bevise, at hun skulle have brugt nogen trolddoms kunster, formente deres vidne ikke så sandfærdigt at være, at det burde nogen magt at have. så og efter flere ord dem imellem var, afstod de på begge sider samme vidne og dom, så de ingen skal komme til hinder eller skade i nogen måder.

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Jens Andersen, foged på Agersbøl, og havde stævnet Christen Sørensen i Vallund, herredsskriver i Tørrild herred, for et tingsvidne, som skulle være udstedt 24/3, hvis Just Høgs fuldmægtig skulle have leveret, hvilket tingsvidne Jens Andersen på Just Høgs vegne formener at skulle tvært imod tingbogen, idet at tingbogen skulle formelde nogen ris at være hugget en tirsdag, og vidnet i sig selv skulle formelde, samme ris at skulle være hugget en torsdag, formener herredsskriveren deri uret at have gjort: da efterdi samme tingbog ikke er til stede, opsatte vi samme sag til i dag måned.

(24)

** var skikket Hans Munk i Skærup og havde stævnet velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, lensmand på Koldinghus, for en kontrakt og afsoning, som han med ham gjort har kort tid efter påske forleden, og lovet og forvisset ham 300 sletdaler for noget kirkejord, liggende på Børkop mark, som hans tjener skulle have brugt og for hvis, han kunne have i at sige med den trætte, som var faldet imellem ham og hr Niels i Pugdal: så og efterdi gøres bevisligt, samme sag i rigens ret at være gjort anhængig, og Otte Brahe Pedersen at have forhvervet lovdags breve, hvorimod Hans Munk genbrev har bekommet, så sagen derefter med rigens seks ugers stævning for rigets kansler er indkaldt, da ved vi ikke her i samme sag at dømme, men der at ordeles, som det sig bør.

(26)

** var skikket Mads Pedersen i Haderis med en opsættelse her af landstinget 8/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund for en dom, han til Ginding herreds ting 8/11 dømt har, lydende blandt andet ham at have tildømt Mads Pedersen at straffes som en falskner, formener samme dom uret at være dømt, efterdi ikke skulle være bevist, at Mads Pedersen skal have falskeligt i nogen måder med nogen breve enten med digten eller skriven eller i andre måder, men skulle være nogen revne eller stykker breve, som ikke burde at have nogen anseelse, derhos her til landstinget skal være dømt fra samme breve: da efter flere ord dem imellem var, til forpligtede Mads Pedersen sig nu her for retten, at han skal udlægge og betale al hvis brevpenning i samme sag udlagt og bekostet er, dernæst skal han nu til Hind herreds ting på tirsdag først kommer 14 dage personligt møde og der tilstå, at eftersom han med samme breve ville aftvunget Oluf Pedersen og Laurits Envoldsen ti daler, skal han straks der sst udlægge og give dem ti daler og dertil med dem erklære og undskylde, så han ikke ved dem eller nogen deres at påsige andet, end alt det ærlige og godtfolk egner og vel anstår i alle måder, og dermed formedelst vores og andre gode mænds forbøns skyld afstod Knud Gyldenstjerne samme sag, så alle hvis vidner, domme og breve, derom udganget er, skal være kasserede, døde og magtesløse i alle måder, men dersom Mads Pedersen ikke denne hans forpligt efterkommer, skal sagen igen at åben stå.

(28)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, på sine egne og sine fogder og tjeneres vegne, Knud Gregersen, ridefoged til Bøvling, Niels Nielsen, foged til Kvistrup, og Christen Madsen, herredsfoged i Ulfborg herred, med en opsættelse her af landstinget 24/11 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Christen Nielsen, forrige præst i Vejrum sogn, for han 26/8 1620 her på landstinget med helgens ed og oprakt finger løgnagtigt og usandfærdigt har benægtet imod Knud Gregersen, Niels Nielsen og Christen Madsen deres vidne og kundskab, som de har vidnet og udgivet om de ord, Christen Nielsen på Kvistrup fruerstue 19/10 1619 om salig Oluf Munk, ham på sin død til stor forulempelse, talt og sagt har, at salig Oluf Munk er inddraget i hans gård efter hans salig fars død og der opbrudt og opslået kister og skrin og deraf udtaget og bortført adskillige varer: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og to uendelige domme deri forhvervet, som endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt og findes til tinge såvel som i Vejrum præstegård lovligt læst og forkyndt, sagen og nu i seks uger har været optagen, og ikke Christen Nielsen samme dom han igen kaldt ej heller mødt eller nogen ham at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre men endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse Christen Nielsen for sådag hans løgnagtige og usandfærdige benægtelse, som han med højeste ed og oprakte fingre imod Knud Gregersen, Christen Madsen og Niels Nielsen deres vidne og kundskab, som her til landstinget såvel som for KM og Danmarks riges råd er ved magt kendt, gjort har, bør en løgner og meneder at være og straffes efter recessen.

(31)

** var skikket Peder Knudsen i Bredstrup og havde stævnet Peder Jensen Høllet, boende i Vrå, for nogen uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have forhvervet over en endelig dom og delsvidne, som Peder Knudsen over ham til Bølling herreds ting har ladet forhverve, hvilken landstings dom Peder Knudsen formener ulovlig og med vrang undervisning skal være forhvervet, formener sig aldrig til den at være stævnet, mener fordi samme landstings dom burde ingen magt at have, og fornævnte herredstings dom og dele burde ved magt at blive: så og efterdi samme landstings domme på begge sider kun lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt to uendelige domme, hvilke har standet ved deres fuldmagt og uigenkaldt, og han derpå sin tredje og endelige dom har funderet, den og siden i langsommelig tid har standet upåtalt, Peder Jensen ikke heller endnu noget imod samme dom fremlægger den med at rykke, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme dom at sige, men efterdi samme delsbrev findes anno 1614 udganget, og det ikke siden til tinge findes forkyndt eller påskrevet, kunne vi ikke kende det nøjagtig men magtesløs at være.

(33)

2/2 1622.

** var skikket velb Jacob Lykke hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær og havde stævnet velb Palle Rodsteen til Hørbylund for en herredstings stævning, som han her på landstinget 29/9 og 8/12 også til Ginding herredsting 24/5 skulle have imod ham i rette båret og skal findes udenpå makuleret såvel som indeni i sin datum urigtig, hvilken stævning Jens Jepsen på Jacob Lykkes vegne formener magtesløs at blive: da på begæring blev samme sag påsat til i dag seks uger.

(34)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk, eftersom samme sag ham af sin bror velb Just Brockenhuus skal være givet, med en opsættelse her af landstinget 8/12 sidst forleden, lydende ham da at have i rette stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for han 24/4 1619 formedelst skudsmål skulle have fradømt hans fuldmægtig hvis endelig dom, han var begærende over velb Truid Bryske til Langesø og fru Karen Friis efter to uendelige domme, som han tilforn i samme sag dømt har, formeldende at de burde at lide tiltale uden al varsel og skudsmål efter fru Karen Friises udgivne forpligter, mente fornævnte herredsfoged deri uretfærdigt at have dømt: så og efterdi befindes for herredsfogden at have været i rette lagt fru Karen Friises underskrevne brev, hvori hun forpligter sig eller sine arvinger til visse tid at forskaffe bemeldte arvinger salig Kjeld Brockenhuuses hånd og segl igen eller nøjagtig forsikring derfor eller også at stande dem under fuld rigens forfølgning uden al modsigelse, skudsmål eller varsel i nogen måder, når de eller deres fuldmægtig påæsker, og Christen Andersen dog imod sådan forpligt har anseet skudsmål og ikke ville stede deres fuldmægtig nogen lovmål, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Andersen jo dermed har sig forseet og bør derfor at stande til rette.

(39)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Gregers Hvid, foged på Rugballegård, og havde stævnet velb Just Brockenhuus og Johan Brockenhuus til Lerbæk samt deres mor velb fru Edel Ulfeld for en uendelig dom, de ved deres fuldmægtig Christen Ostersen her til landstinget over Christen Andersen, herredsfoged i Tørrild herred, hans dom forhvervet har og ham sin ret og lovlige proces dermed at betage, siden og efter at han selv lovligt skal have ladet stævne Christen Andersen for hvis beskyldning, han til ham og samme hans dom havde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(40)

** var skikket Knud Sørensen i Avsumdal og havde stævnet Anders Lauritsen i Kærgård for en uendelig dom, han til Hjerm herreds ting 12/12 sidst forleden forhvervet har, anlangende at han skulle være tildømt at bevise, at Marquor Christensen i Moseby skulle være årsag til, at Anders Lauritsen skal have ført ham trætte på: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Jens Andersen, foged på Agersbøl, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Sørensen i Vollund, herredsskriver i Tørrild herred, for et beseglet tingsvidne, som skulle være udstedt 24/3, han Just Høgs fuldmægtig skulle have leveret, hvilket tingsvidne Jens Andersen på Just Høgs vegne formener at skulle være tvært imod tingbogen, idet at tingbogen skulle formelde, nogen ris at være hugget en tirsdag, og vidnet i sig selv skulle formelde, samme ris at skulle være hugget en torsdag, som Just Høgs fuldmægtig har stedet hans forsæt efter ære og lempe, formener fornævnte herredsskriver deri uret at have gjort og burde at stande Just Høg til rette for hvis skade, kost og tæring, han derpå har anvendt: da efterdi samme tingbog ej heller hovedvidnet ikke fremlægges, opsatte vi samme sag til i dag 14 dage.

(41)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund og havde i rette stævnet Godske Christensen i Egebjerg, herredsskriver i Ginding herred, for han 24/5 og 28/4 sidst forleden ikke har efter recessen indført i tingbogen, hvis for ting og dom ganget er på Ginding herreds ting, formenende ham deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Iver Sørensen i Hover med flere for et vidne, de til Tørrild herreds ting 10/4 1619 med Niels Mosegård vidnet har, anlangende et hus på Hover gade, i hvilket de først skulle have vidnet, at han skulle have ladet det sætte på fælles gade, og siden at noget deraf aleneste skulle have stået på fælles jord, endog deres vidne ikke forklarer, hvor vidt eller bredt det skulle have stået på byens fælles jord: så efterdi fornævnte vidne, nu hidkaldt er, findes tilforn af Frederik Munk at have været her i rette stævnet, og vores endelige dom da udganget, at vi vidste ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme efter den lejlighed, den dom medfører, hvilken endnu stander ved sin fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme landstings dom at forandre eller videre derom at dømme, end samme landstings dom bemelder og indeholder.

(44)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Gregers Hvid for et vidne, han 19/1 sidst forleden til Tørrild herreds ting skal have forhvervet efter et hjemgjort bænkebrev eller stuebrev, som Christen Andersen i Brenderup 20/8 1621 sidst forleden skal have udgivet, anlangende at han ikke skulle have haft nogen fuldmagt eller befaling af velb Frederik Munk til at lade rejse noget af det hus på byens fælles jord, som han for nogen tid siden har ladet opsætte, formenende samme brev og vidne ikke så nøjagtig at være, at det burde nogen magt at have: så og efterdi Christen Andersens brev såvel som det tingsvidne, derefter udganget er, ikke findes uden én persons kundskab, som regnes for intet vidne, ikke heller Johan Brockenhuus eller hans medarvinger, som i sagen samme hus anlangende er interesserede, for samme vidne og kundskab har fanget noget varsel, da kunne vi ikke efter sådan lejlighed kende samme brev og vidne, derefter udganget er, så nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(45)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hans visse bud Gregers Hvid med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have hid i rette stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til Tørrild herreds ting 6/10 sidst forleden imellem ham og hans vederparter velb fru Edel Ulfeld til Hanstedgård, Just og Johan Brockenhuus til Lerbæk dømt har, i hvilken hans dom han skulle have ladet indføre adskillige domme og breve, som siden af KM og rigens råd og her til landstinget er fundet magtesløs, og sagen fordi er hjemfundet, og ikke han skulle have villet agte eller ansætte hans skriftlige forsæt eller benægtelse det huses opbyggelse i Hover anlangende: så og efterdi fornævnte herredsfoged ikke udførligt har senteret på hvis punkter for ham har været i rette sat, tilmed og i samme dom har indført nogen de breve, tilforn var frastanden og påkendt, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsfogden igen at komme, og fogden, når det lovligt for ham indstævnes, dem om hvis, for ham bliver i rette sat, endelig at adskille, som det sig bør.

(49)

2/3 1622.

** var skikket Christen Nielsen i Najbjerg og havde stævnet Niels Buskov i Ris og hans medbrødre kirkenævninger af Timring sogn, for de 8/12 sidst forleden til Ulfborg herreds ting har ham kvitsvoret for afgangne Maren Christensdatter i Trøstrup og Oluf Poulsen i Trælund deres sigtelse og beskyldning for trolddoms sag, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: da efterdi Jørgen Poulsen ikke findes at være stævnet eller kaldt, som han har sin bopæl, ved vi ikke i sagen at dømme, førend han lovligt stævnes og kaldes.

(50)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Jens Andersen, foged på Agersbøl, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Sørensen i Vollund, herredsskriver i Tørrild herred, for et beseglet tingsvidne, som skulle være udstedt 24/3, han Just Høgs fuldmægtig skulle have leveret, hvilket tingsvidne Jens Andersen på Just Høgs vegne formener at skulle være tvært imod tingbogen, i det at tingbogen skulle formelde nogen ris at være hugget en tirsdag, og vidnet i sig selv skulle formelde samme ris at være hugget en torsdag, som Just Høgs fuldmægtig har stillet hans forsæt efter fornævnte vidne, formener fornævnte herredsskriver deri uret at have gjort: så og efterdi det befindes, genpart af samme vidne, som Jens Andersen leveret er, med hovedvidnet ikke at stemme overens, men den dag, samme ris skulle være hugget, genparten at bemelde om en torsdag og hovedvidnet om en tirsdag, da ved vi ikke andet derom at sige, end Christen Sørensen skriver sig jo dermed har forseet og bør derfor igen at give Just Høgs fuldmægtig hvis billig kost og tæring, han for den hans forseelse anvendt har.

(51)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Gudumkloster, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Julsgård med flere for et vidne, de til Hind herreds ting 20/6 1320 vidnet har anlangende en gangsti, de mænd i Anders Christensens gård i Sønderby skulle have haft til deres sognekirke igennem Jens Nielsen Bredmose hans sædekorn i hegne tid imod klage og forbud, uanseet de skulle have deres egen gårds jord i øster og vester fra Jens Bredmoses jord, som de kunne gå på, så og skulle være bevist dem fra deres gård at have adelvej, som de uden al forhindring, vinter og sommer, kunne bruge til deres sognekirke: så og efterdi Christen Jensen og hans medbrødre såvel som Niels Pedersen, som samme første vidne og bekendelse gjort har, ikke for Christen Andersen og hans medfølgeres vidne, som siden derimod vidnet er, har fået varsel, endel fornævnte sidste vidnesbyrd og har lagt deres vidne i tvivl, det ikke heller med nogen ejermænds brev bekræftes, samme gangsti på de åsteder lovligt at være udsvoret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Christen Andersen og hans medbrødres vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have, og efterdi samme herredstings dom ikke fremlægges, endog sagen i seks uger har været opsat, så den imod recessen ikke længere kan forhales, da finder vi samme herredstings dom magtesløs at være.

(54)

** var skikket Bend Villadsen i Svenstrup og havde stævnet Peder Pedersen på Stubbergård for et vidne, han til Ginding herreds ting 6/12 sidst forleden forhvervet har, bemeldende det Poul Pedersen i Obedsø og Jens Pedersen i Svenstrup hovgård skal have vidnet, at det skulle have været sagt for dem, at Bend Villadsen skulle have købt to stude af Peder Jensen i Hedegård, og ikke fornævnte vidne skulle medføre nogen visse dag eller tid, ej heller nogen af de vidnesfolk at skulle have hos været, der Bend Villadsen skulle have købt samme stude, mener samme vidne af had og avind at være vidnet og burde magtesløs at være: så mødte Bend Villadsen og svarede, at han ikke kunne benægte, det han havde købt samme stude til hans plov og endnu at have dem i sit værge og derhos erbød sig, at når hans vårplov er fulddrevet og lagt, ville han gerne unde hans gode husbond dem for den samme værd, han for dem givet har, som han gav til kende var ti rigsdaler, og dermed afstod Peder Pedersen samme vidner og dom.

(55)

** var skikket Clemend Bendsen, borger i Ringkøbing, og havde stævnet Morten Biesch og Svend Olufsen der sst for noget gods, som de har udtaget der i Ringkøbing og ført med dem til Norge, hvilket gods de skulle tilregne ham tredje parten til at betale, hvori han formener, de skal have gjort ham uret, og ikke de skulle bevise, det han skulle have været med dem i noget købmandsbo at udtage eller borget noget gods med dem i nogen måder, og som de beretter, at han skulle have købt skibslast for samme gods på alle deres vegne, hvilket han benægter ved sin højeste ed, at de ikke skulle bevise, at de har betalt for ham nogen skibslast videre end for dem selv, som skulle være med kundskab at bevise, at de intet ville unde ham af det gods, som de havde fra Ringkøbing og til Norge, som de selv skulle berette: så og efterdi med Clemend Bendsens underskrevne sart bevises ham ---- med fornævnte Morten Biesch og Svend Olufsens skib til Norge at have fragtet, han ikke heller benægter efter tingsvidnes lydelse, det han jo har bedt dem udtage adskillige varer der i byen hos godtfolk tilbage, at de kunne have at til forhandle dem tømmerlasten igen for i Norge og derfor holde dem for tredje parten skadesløs, ej heller ville benægte, at han jo med dem forvekslede i Norge hvis varer, de i Ringkøbing havde udtaget, det og bevises ham at have medværet hvis gods, som blev bjerget, at afhænde og deraf annammet sin anpart, Svend Olufsen og nu her for retten ved sin højeste ed og oprakte fingre tilstår, samme gods i Ringkøbing dem alle tre samtlige til fælles nytte at være udtaget og igen dem til bedste solgt og forhandlet, hvorfor de tømmerlasten havde indkøbt, tilmed og borgmestre og råd fordi har tildømt Clemend Bendsen for sin anpart af hvis varer, som på deres vegne blev udtaget at stande til rette og dertil med være med dem til rigtigt regnskab i dannemænds overværelse, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme tingsvidne ej heller borgmestre og råds dom at sige, men efterdi ikke gøres bevisligt, dem efter borgmestre og råds dom at have været til rigtigt regnskab, så deraf kunne forfares, hvor meget Clemend Bendsen med rette kunne være skyldig blevet, og han dog for er delt blevet, da finder vi Clemend Bendsen af den dele kvit at være.

(61)

16/3 1622.

** var skikket velb Christian Holck til Bustrup, KM befalingsmand på Silkeborg, og havde stævnet Christen Madsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for tre uendelige domme og en endelig 5/3 udgivet, hvori han skulle have tildømt velb Henrik Holck til Højgård at holde og efterkomme hans udgivne hovedbrev, lydende på 4000 rigsdaler hovedstol med sin rente, hvilken hans dom Christian Holck formener retfærdig at være dømt og afsagt og burde ved magt at blive: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det lovligt for ham indstævnes, uden videre forhaling dem endeligt imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(62)

** var skikket velb fru Margrete Lange, salig Knud Brahes til Engelsholm, hendes visse bud Peder Hansen i Ørum og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred, Dorte Matias i Kragelund, som 8/2 sidst forleden blev fundet formyrdet i Kragelund, at opsøge hvad hende blev til bane og livs lagt. så var her til stede sandemændene af Nørvang herred og var begærende samme sag nogen tid at måtte bero, på det de om dis lejlighed kunne komme i nogen forfaring: da bevilgede de på begge sider samme sag til i dag seks uger at opstå.

** var skikket velb Johan Rantzau hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær og havde stævnet Mikkel Nielsen i Dalgård med flere for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 12/1 sidst forleden vidnet har, at den kvindestol, som stod i Engbjerg kirke norden briksdøren næst neden ved den, den hørte med rette til Skidenvad, hvilket deres vidne Jens Jepsen på Johan Rantzaus vegne formener ikke så rigtig, lovlig og efter forrige domme at være vidnet: så og efterdi der tvistes om samme stolestade, indsatte vi den sag til herredsprovsten, sognepræsten og syv fornemmeste sognemænd at komme og dem enhver tvistige parter sit bekvemmeste stolestade i fornævnte kirke at forevise, som det sig bør, og samme vidne ikke at forhindre dem hvis, de deri gørende og udvisende bliver.

(63)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, på fru Anne Brock til Bramsløkke hendes vegne hans visse bud Niels Lauritsen, slotsskriver på Hald, og havde med seks ugers stævning stævnet velb Jacob Ulfeld Mogensen til Krogsdal for to tusinde enkende rigsdaler in specie hovedstol med dis efterstående tre års rente med mere, bemeldte Anne Lykkes søn salig Morten Mormand til Kieler omslag år 1619 i et pergamentsbrev for Jacob Ulfeld til Kaj von Ahlefeldt til Lindau udsat, lovet og godsagt for, og eftersom Jacob Ulfeld Mogensen hovedmand er blevet forsømmelig befundet og ikke igen indfriet Mormands hånd og segl, da har fru Anne Lykke fornævnte pending til Kaj Ahlefeldt i Kieler omslag 1620 ladet erlægge og betale, og derfor æskning her til landstinget agter at lade forhverve, eftersom Jacob Ulfeld ved endelig dom af Tvis birketing er tildømt at lide æskning. så er Jacob Ulfeld nu her i dag tit og ofte påråbt, og ikke han er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre: da blev Niels Lauritsen undt samme æskning, og så æskede han her i dag til Viborg landsting på Knud Gyldenstjernes vegne over Jacob Ulfeld Mogensen i lige måde, som til birketing æsket er.

(66)
 
** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Godske Christensen i Egebjerg, herredsfoged i Ginding herred, for han 24/5 og 28/6 sidst forleden ikke har efter recessen indført i tingbogen hvis, for ting og dom ganget er på Ginding herreds ting, formener ham deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: da efterdi denne sag ikke til Godske Christensens værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og der først gå om hvis ret er.

(67)

** var skikket velb Mogens Sehested til Trabjerggård hans visse bud Tyge Sørensen, borgmester i Holstebro, og havde stævnet Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han nogen tid siden til Hammerum herreds ting dømt og afsagt har, hvori han skal have tildømt Peder Nielsen i Asbjerg at give sin lov og værn imod hans tjener Christen Nielsen i Østergård hans sigtelse, som han på hans søsters vegne ham sigtet har, uanseet hans tjener ikke den dag skulle have været stævnet for nogen dom, formener Christen Andersen deri uret at have gjort og burde derfor at stande til rette: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(68)

** var skikket velb Jacob Lykke hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Palle Rodsteen til Hørbylund for en herredstings stævning, som han her til landstinget 29/9 såvel som her 8/12 også til Ginding herredsting 24/5 skal have imod ham i rette båret, og skal udenpå findes makuleret såvel som indeni sin dato urigtig, hvilken stævning Peder Christensen på Jacob Lykkes vegne formener makuleret og urigtig at være og burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte stævning med sin herredstings opskrift, hvor længe sagen skulle være optaget, tilforn har været hid stævnet, og samme opskrift da ved endelig dom er kendt ikke så umolesteret og lovlig, at den burde nogen magt at have men magtesløs at være, og samme stævning i sin dags dato indeni, gørligt for øjne er at se, at være makuleret og forandret, som Palle Rodsteen og med sine egne fremlagte vidner beviser at være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed og fornævnte forrige endelige dom ikke kende samme stævning så nøjagtig og lovlig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(71)

** var skikket Niels Bjerndrup, borger og rådmand i Kolding, og havde stævnet Jørgen Helt, værende der sst, for en fortovet håndskrift, han ham under øjne skulle have båret i rette, lydende på et hundrede rigsdaler, som han skulle have været ham skyldig, hvilke pending Niels Bjerndrup beretter skulle være Jørgen Helt betalt, som skulle være at eragte Peder Helt, fordum borger og rådmand der sst, nogen tid efter samme håndskrift skal være udgivet, har været forlover for samme 100 daler og flere pending, som han var Peder Helt skyldig og derfor skulle have gjort Peder Helt pant og forsikring i sin gård, og den tid Niels Bjerndrup gjorde Peder Helt samme pant, da skulle han have forglemt at tage hans håndskrift igen fra Jørgen Helt og Peder Helt på Kolding byting 6/2 sidst forleden. så fremlagde Niels Bjerndrup efterskrevne tingsvidne af Kolding byting 23/4 1617, som indeholder Niels Bjerndrup at have bekendt sig og sin hustru Barbara Nielses og deres arvinger skyldig at være Peder Helt 200 daler samt Jørgen Helt 100 rigsdaler, som hans bror Peder Helt havde lovet for, og derfor pantsætter sit hus og gård med gårdsrum, liggende her i Kolding i Østergade imellem Dorte Niels Vintappers og hendes børns gård ved den østre og Peder Helts boder og ejendom ved den vestre side: så og efterdi her i rette lægges Niels Bjerndrups udgivne forseglede brev på samme penning og ikke med Jørgen Helts kvittants gøres bevisligt dem at være betalt, ej heller fremlægges nogen fuldmagt af Jørgen Helt udgivet, det Peder Helt på hans vegne for samme pending skulle annamme nogen pant, samme gældsbrev ikke heller indeholder, Peder Helt for fornævnte pending til Jørgen Helt at have lovet, som pantebrevet om bemelder, tilmed og befindes Niels Bjerndrup 13/2 sidst forgangen til tinge at have forpligtet sig under høringsdele til Jørgen Helt for samme hundrede daler med sin rente og i så måde breve og gælden vedganget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme gældsbrev at sige eller magtesløs dømme.

(74)

** var skikket Anders Pedersen, borger i Lemvig, og havde stævnet Hermand Jepsen, borger sst, for et vidne han 22/2 sidst forleden til Lemvig byting skal have forhvervet, anlangende Christen Jensen Jegindbo samme dag skulle have vidnet, at han skulle have været af Hermand Jepsen udsendt til Anders Pedersen, om han ville være Hermand Jepsen følgagtig ad Ålborg, hvilket vidne ikke skulle medføre på hvilken dag, tid eller på hvad åsted, han skulle have talt med Anders Pedersen, og Anders Pedersen hårdeligt benægter, at han ikke talte med Christen Jensen: så og efterdi Christen Jensen og Niels Graversen har vidnet om Anders Pedersens mundheld, som han ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået og tingsvidne efter taget, samme tingsvidne ikke heller bemelder om nogen enkende visse dag eller tid, sligt skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(75)

** var skikket Anders Pedersen, borger i Lemvig, og havde stævnet Hermand Jepsen, borger sst, for en kost og tærings dom, han skal have forhvervet, som Anders Pedersen formener skulle være med vrang undervisning, og ikke stævningen skulle lyde til det landsting, som med stævningen noksom skulle være at bevise, menende samme dom burde magtesløs at være: så og efterdi med fornævnte to personers kundskab børes bevisligt, dem den næste søndag for fastelavns søndag sidst forleden at have på Anders Pedersens vegne læst samme stævning for fornævnte mænd, dem til næste landsting derefter her at skulle møde, hvilket han og en del vedgår sig selv at have hos været, der samme stævning blev forkyndt, og ikke han dog til forgangne landsting er mødt dem sag at give efter samme stævnings indhold, så han fordi da er tilfundet dem deres kost og tæring at igen give, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den vores dom at forandre eller imodsige.

(77)

** var skikket Laurits Momsens arvinger af Flensborg deres visse bud Christen Sørensen i Skovbølling og havde stævnet Poul Mikkelsen i Ammidsbøl samt efterskrevne folk i Jerlev herred med deres arvinger for et stokkenævn, de med Bertel Andersen i Skovsgård på Søren Jørgensens vegne, som boer i København og var barnfødt i Vork, til Jerlev herreds ting 8/12 1596 udgivet har og det forblommet, ligesom Søren Jørgensen skulle være ægtefødt, dog ikke så skulle findes men dem samme stokkenævn vildigt at have givet Søren Jørgensen til en behjælp, at han derfor kunne nyde skrædderlav og lavsret i København som et andet ægtebarn, dog med sandfærdighed aldrig skulle kunne bevises, at han er født i ægteskab som hans fars ægte børn Maren Jørgensdatter og Kirsten Jørgensdatter, som nu vil tilegne sig ham for fuld bror for hans gods skyld, desligeste havde stævnet efterskrevne, der iblandt Bertel Andersen hans arving Niels Bertelsen i Skovsgård: da efter begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(78)

30/3 1622.

** var skikket Jens Eskesen i Lund og havde hid kaldt sandemænd af Nørherreds ting manddød at sværge over Anders Pedersen i Lyne for Gunde Eskesen i Vejrup, han dræbte og ihjelslog, mente ham sagesløs af være af dage taget, og i rette lagde Jens Eskesen efterskrevne tingsvidne af Nørherreds ting 7/3 sidst forleden, Karen Lauritskone i Vium mølle at have vidnet, at på mandag da var 14 dage, da kom salig Gunde Eskesen gående til deres mølle, og noget derefter kom Anders Pedersen i Lyne, og da så hun, at Anders Pedersen slog til Gunde Eskesen med en fork, at han styrtede til jorden, og slog Anders Pedersen ham nogen flere slag, siden han var slået til fald, men hvor mange slag, det var, han slog ham siden, det vidste hun ikke: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Anders Pedersen i Lyne manddød over og fra hans fred for Gunde Eskildsen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom har udspurgt og forfaret.

(80)

** var skikket velb Christen Madsen til Haltrup på sine egne og på hans tjener Claus Knudsen sst hans vegne og havde stævnet Niels Lauritsen i Kalsgård og Christen Madsen i Vesterbæk for et vidne, de til Skast herreds ting 20/11 sidst forleden med velb Hans Langes fuldmægtig Christen Hansen i Hulvig og med Jens Madsen i Oved vidnet har, at de den søndag var otte dage skulle have været udskikket af Jens Madsen til hans tjener Claus Knudsen ham at tilspørge, om han ville bestå de ord, han skulle have tilsagt Jens Madsen, formeldende det Christen Madsen skulle have været forsagt, at der skulle have været et af får til Jens Madsens, og det skulle Jens Madsen have ydet til skat på Nørholm. sammeledes havde stævnet Jens Madsens hustru i Oved Karen Jenskone og datter Kirsten Jensdatter for et vidne, de i samme sag samme dag vidnet har, hvilke deres vidner Claus Knudsen højligt benægter, men aleneste givet Jens Madsen befaling på at lede efter et får, som er blevet borte for ham: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet om Claus Knudsens ord, han for dem skulle have haft, som han ikke er bestendig eller for tingsdom indgået og da straks tingsvidne efter taget, ikke heller fra sig med sit brev og segl bebrevet men til tinge såvel som her i dag for retten det højligt har benægtet, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og fornævnte dom, derefter dømt er, så noksom, at de bør nogen magt at gave med magtesløs være.

(83)

** var skikket velb salig Eske Bille til Elling hans arvinger deres visse bud Lauge Madsen, ridefoged til Koldinghus, og havde stævnet Christen Madsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han til fornævnte herredsting 12/5 sidst forleden dømt har over velb Henrik Holck til Højgård og i samme dom tildømt ham at lide rigens æskning anlangende den halve part med rente, skade og interesse ud af 5000 daler hovedstol, som afgangne Eske Bille med Henrik Holck har været i løfte for Otte Christoffer Rosenkrantz i land Holsten til velb fru Anne Rantzau til Emkendorf, og en del af afgangne Eske Billes arvinger har brev derpå at skal have indfriet, formente Christen Madsens dom ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi for herredsfogden såvel som her for os er i rette lagt bemeldte salig Otte Christoffer Rosenkrantzes udgivne brev til fru Anne Rantzau på 5000 daler med sin årlige rente, som Henrik Holck med salig Eske Bille og andre gode mænd som tro forlovere, én for alle og alle for én, har forseglet og underskrevet, det og med opskrift på samme brev bevises, Eske Brock og Otte Brahe Pedersen hovedsummen med et års rente at have udlagt og hovedbrevet indfriet, og herredsfogden fordi har tildømt Henrik Holck den halve part af samme hovedstol, som er 2500 daler med des rente, kost, tæring og skade at betale eller lide æskning, dog med det forbehold, at dersom i fremtiden af de andre forlovere noget kunne være at erlange, da enhver sin anpart at bekomme, som billigt og ret er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme dom at imodsige men finder den ved sin fuldmagt.

(85)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård på velb jomfru Lisbet Friis til Agersbæk hendes vegne, som han er værge for, hans visse bud Jens Mortensen i Stensgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet velb fru Else Friis til Hvolgård med hendes lovværge velb Henrik Holck til Højgård for 710 rigsdaler hovedsum med efterstående rente, som han på hendes vegne til Nørvang herreds ting har ladet æske, hvorfor han formente fru Else Friis bemeldte Henrik Holck pligtig at være samme sum at betale: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder længere, indtil sagen igen for herredsfogden blev indstævnet, da hvem den påskader, indkalder sig den for herredsfogden igen, og der gå om hvis ret er, og efterdi samme æsknings vidner alene findes efter fornævnte uendelig dom at være drevet og forhvervet, kunne vi ikke kende dem så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(86)

** var skikket Christen Smed i Hulvig på sine egne og sin søn Niels Christensen, Visti Eriksen i Yderik, Peder Eriksen i Hodde skov, Anders Eriksen, Erik Staffensen i Hessel, Hans Christensen i Krarup, Laurits Pedersen i Hodde, Jens Pedersen og Anders Jensen sst og havde hid i rette stævnet Bertel Nielsen i Krogager og hans medbrødre sandemænd i Østerherred for en deres ed og tov, de skulle have gjort her på landstinget 23/9 1620 og for samme deres ed og tov tit og ofte skulle være stævnet her til landstinget, for de skulle have svoret afgangne Anders Madsen hans egen bane på, eftersom de selv havde udspurgt og ikke efter de vidner, som i deres ed skulle være indført, tilmed ikke heller hvordan han skulle være omkommet, og ikke de skulle have svoret ham fra sin fred eller til hans fred, som de formente, sandemænd burde enten at rejse eller fælde efter loven: da efter begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(88)

** var skikket velb Christian Holck til Bustrup, KM befalingsmand på Silkeborg, hans visse bud Christen Rasmussen, indvåner i Viborg, og havde stævnet Christen Madsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for tre uendelige somme og en endelig dom 26/3 udganget, hvori han skal have tildømt velb Henrik Holck til Højgård at holde og efterkomme hans udgivne hovedbrev og skadesløs brev, lydende på 4000 daler hovedstol med sin rente og stå Christian Holck tilbørlig til rette for hovedsum med dobbelt rente, hvilken domme Christen Rasmussen på Christian Holcks vegne formener retfærdige at være: så og efterdi for os i rette lægges Henrik Holcks skadesløs brev, det han til forpligter sig Christian Holck sin hånd og segl fra samme 4000 dalers løfte igen at skulle forskaffet til omslag 1622 skadesløs i alle måder, hvilket ikke sket er, men gøres bevisligt Christian Holck for samme pendinge at være manet, så og forårsaget dobbelt rente at udlægge med anden skade og interesse, og i lige måde med nyt hovedbrev Henrik Holcks udgivne hovedbrev at indfri, og endelig dom til herredsting i sagen ganget er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik Holck bør jo for samme hovedsum med sin på regnede rente og interesse at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(91)

13/4 1622.

** var skikket Morten Frandsen i Ulkær hans visse bud Hans Andersen, foged på Tirsbæk, og havde stævnet Anders Andersen i Ildved for et forsværgelses vidne, han sig påberåber, som hans hustru skulle have ladet forhverve til Nørvang herreds ting nogen år forleden og deri skulle have forsvoret arv og gæld efter hendes forrige mand Simon Mikkelsen, som døde i København, hvilket vidne Hans Andersen på Morten Frandsens vegne formener ikke så lovligt at være forhvervet, som det sig burde, at det burde nogen magt at have men magtesløs at blive. så mødte Jens Andersen, foged på Agersbøl, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 10/11 1601, som medfører Oluf Eskesen i Ildved at have været der i tre samfulde ting på sin steddatter Maren Jensdatters vegne og givet til kende, at Simon Mikkelsen, som var Maren Jensdatters ægte husbond, var død blevet i København, eftersom hende var tilskrevet, og da i samme tre ting har Oluf Eskesen forsvoret arv og gæld på Maren Jensdatters vegne: så og efterdi Maren Jensdatter i tre ting til tinge lovligt har ladet afsige arv og gæld efter hendes husbond Simon Mikkelsen, og ikke bevises hende efter hans død og afgang noget hans efterladende gods til sig at have annammet, forrykket eller sig med befattet i nogen måder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afsigelses vidne at sige men ved magt at blive.

(92)

** var skikket velb Jacob Lykke og Godske Christensen i Egebjerg deres visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Anders Jacobsen i Sørup med flere for et vidne, de til Ginding herreds ting 21/2 sidst forgangen vidnet har, at de var til fornævnte ting 24/5 sidst forleden og da hørte og seet, det Palle Rodsteen havde stævnet Jacob Lykke med herredsfogdens stævning der til tinget den dag for rigens æskning og dom, og da ville herredsfogden Knud Nielsen have opsat sagen i 14 dage, og at Palle Rodsteen skulle have begæret, at han ville sætte sagen op i seks uger, efterdi han skulle til København til herredage, men så satte han sagen op i fem uger, og så fik han Godske Christensen skriver herredsfogdens stævning og gik så af tinget og fik ikke stævningen med sig, og ikke Palle Rodsteen så den, førend fem ugers dag derefter var gangen, formenende samme vidne at være mod Palle Rodsteens egne ord og bekendelse: så og efterdi Anders Jacobsen og hans medfølgere såvel som og Jens Christensen og hans medbrødre udtrykkeligt har vidnet, det herredsfogden Knud Nielsen 24/5 ville have opsat sagen i 14 dage, endog Knud Nielsen ikke her i dag ved sin ed ville opholde, eftersom ham er forelagt, at han jo først samme dag sagen i 14 dage havde opsat, såsom Palle Rodsteen og edeligt her til landstinget har vedgået efter fornævnte landstings doms indhold, dog det straks på tinget til fem uger i opskriften skulle være blevet forandret, som forskrevet står, Anders Jacobsen og hans medfølgere og udtrykkeligt har vidnet, det Godske Christensen samme stævning på tinget af Palle Rodsteen skulle være blevet leveret, og ikke Palle Rodsteen skulle seet den igen, førend fem ugers dag derefter var forgangen, endog fornævnte vidnesbyrd på adskillige steder har deres bopæl, så de ikke des midlertid alle har været i Palle Rodsteens omgængelse, så dem så ---- burde været bevist, hvad heller Palle Rodsteen midlertid den kunne have seet eller ikke, bemeldte otte mænds vidne, som den dag skulle været tinghørere, ikke heller med Anders Jacobsen og hans medfølgeres vidne stemmer overens, idet dem ikke skulle være bevist, skriveren samme stævning skulle have beholdt eller ikke, det og ikke aleneste befindes begge vidner på fersk fod at være vidnet, men lang tid efter samme makulerede opsættelse opskrift på stævningen her til landstinget ved endelig dom er underkendt, og stævningen, efter Peder Christensen hans begær på Jacob Lykkes vegne her i retten under forsegling er lagt, at være vidnet og forhvervet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to vidner, nu hid stævnet er, så nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(99)

** var skikket velb Palle Rodsteen til Hørbylund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham at have stævnet Godske Christensen i Egebjerg, herredsskriver i Ginding herred, for han 8/12 1621 her på landstinget har benægtet, at den sag imellem Palle Rodsteen og velb Jacob Lykke, som blev forhandlet på Ginding herreds ting 24/5, ikke skulle have været opsat i fem uger, uanseet at han selv nu tilforn skal have vidnet 18/10, at sagen skulle have været opsat i fem uger, i lige måde for han har benægtet, at han samme dag, som var 24/5, skulle have leveret Palle Rodsteen samme stævning og opskrift fra sig, hvilke benægtelse og beretning Palle Rodsteen usandfærdig og løgnagtig at være: så efterdi det befindes hvis vidner, hvormed fornævnte Godske Christensens benægtelser skulle tilbage drives, allerede her i dag at være magtesløs dømt, så fordi intet lovligt derimod fremlægges, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på Godske Christensens benægtelser at dømme eller imodsige.

(100)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup på sine egne og på sin tjener Didrik Hansen i Eg og sin mors tjener Christen Nielsen i Eg deres vegne og havde stævnet Christen Poulsen i Grindsted med flere for et vidne, de til Skast herreds ting 28/3 vidnet har, om tre personer den anden lørdag efter hellig tre kongers dag skulle have kommet gående vest om Sønderby, og at de skulle have seet, de krøb eller gik eller bukkede sig, og ikke deres vidne med andre godtfolk eller synsgerning skulle bekræftes, og at have vidnet efter en oplæst seddel på tinget, hvorfor han formener, samme vidne burde magtesløs at være og ikke at komme hans og hans mors tjenere til hinder eller skade: da efter påskud blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(101)

** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud Matias Nielsen, skriver der sst, og havde stævnet Kalle Andersen i Døstrup og hans medbrødre 15 mænd, for de forgangen år 21/7 skal have været fyldt og opkrævet til at sværge om den husfred og skade, som Niels Lauritsen i Randerup skal have gjort ved hendes tjener Knud Christensen sst hans dør, der han ved nattetide skal have sønderslået, og de skulle da have svoret Niels Lauritsen kvit, efterdi der intet bevis skulle have været for dem, mente dem ikke at have anseet, at Niels Lauritsen skulle have gjort slig husfred i mørke og mulm og ved nattetide, og ikke Knud Christensen derfor straks kunne have noget bevis: så og efterdi samme sag var husbrøde anlangende, som ikke tilhørte 15 mand om at sværge men sandemænd efter loven, da finder vi efter sådan lejlighed samme 15 mænds ed magtesløs at være og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(102)

** var skikket Laurits Nielsen i Harres og havde stævnet Matias Nielsen, skriver på Trøjborg, for han til Lø herreds ting 16/2 sidst forleden har ladet ham fordele for 15 daler, hver daler til 33 skilling lybsk og halvandet års rente efter sit udgivne håndskrifts lydelse, uanseet Laurits Nielsen formener, det Matias Nielsen selv skulle have skrevet samme håndskrift på sin husbond afgangne Godske Rantzau til Trøjborg hans vegne, og Laurits Nielsen samme håndskrift med fængsel og jern at skulle være nødt og tvunget til at underskrive: så og efterdi for os i rette lægges Laurits Nielsens underskrevne brev på 15 daler, som indeholder ham dem af Matias Nielsen at have lånt, og ingen kvittants derimod fremlægges, ej heller lovligt gøres bevisligt, Laurits Nielsen med fængsel eller jern at have været tiltvunget samme håndskrift at udgive eller underskrive, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme håndskrift at sige ej heller Laurits Nielsen af den dele, han derefter i kommet er, at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(104)

** var skikket Niels Lauritsen i Randerup og havde stævnet Tomas Degn sst for en dele, han til Lø herreds ting 1/9 sidst forleden over ham forhvervet har for nogen ord, som han ikke skulle kunne bevise, hvilket ikke i sandhed skulle gøres bevisligt, at Niels Lauritsen skulle have sigtet eller beskyldt Tomas Degn for nogen uærlig sag, men aleneste af had og avind at være delt: så og efterdi ikke gøres bevisligt, Niels Lauritsen at have Tomas Degn nogen ord tilsagt, som kunne være hans ære eller lempe for nær, hvorfor han efter recessen burde at lide tiltale, og han dog er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed Niels Lauritsen af samme dele kvit at være.

(105)

** var skikket Niels Hansen i Harres og havde stævnet Laurits Andersen og Hans Jensen sst for et vidne, de til Lø herreds ting 4/3 1620 vidnet har, anlangende at de en dag for hellig tre kongers aften sidst forleden skulle have seet, at Laurits Nielsen i Harres skulle have jaget den fødeko, som han havde af Trøjborg, til Niels Hansen i Harres, og hvor den siden blev af, vidste han ikke, mener samme vidne ikke at være vidnet på hvad tid eller dag, det skulle være sket, og ikke deres vidne skulle formelde, at han samme ko skulle have annammet til sig i hans værge: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Laurits Andersen og Hans Jensen udtrykkeligt har vidnet, Niels Hansen samme ko at have bekommet, men deres vidne fast mere formelder, det han intet ville have med den at gøre, de og selv har lagt deres vidne i tvivl, bemeldte Laurits Nielsens sigtelse og ydermere sig heden tyder, end fornævnte vidne om formelder, som ikke med nogen nøjagtige vidner eller kundskab er bevist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og sigtelse så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, og efterdi herredsfogden efter samme vidne og sigtelse, som nu er underkendt, har tildømt Niels Hansen for samme fødeko at stande Godske Rantzaus arvinger til rette og dem tilfredsstille, finder vi den hans dom magtesløs at være.

(108)

** var skikket Laurits Hansen i Harres hans visse bud Hans Nielsen sst og havde stævnet Jep Madsen sst og hans datter Bodil Jepsdatter der sst for en sigtelse og beskyldning, de ham til Lø herreds ting 8/12 sidst forgangen år sigtet og beskyldt har, det han skulle være Bodil Jepsdatters barnefar, hvilket Laurits Hansen hårdeligt ved sin sjæls salighed ved højeste ed benægter, såvel som han og for tingsdom, straks samme beskyldning er gjort, det og med oprakte finger og højeste ed skal have gjort, og samme dag og tid skal have rakt Jep Madsen sin hånd og ville sig for samme hans sigtelse lovværge, og Jep Madsen da skulle have svaret, at han ikke ville hænde lov og ed af Laurits Hansen: så og efterdi Bodil Jepsdatter såvel som og hendes far Jep Madsen og lovværge for ting og dom ved deres højeste ed og oprakte fingre har sigtet og beskyldt Laurits Hansen for Bodil Jepsdatters rette barnefar at være, som loven dem tillader, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme sigtelse at sige, førend Laurits Hansen sig derimod lovligt kan forværge efter loven.

(109)

** var skikket Anders Hjerresen i Højbjerg hans visse bud Jens Christensen i Drengsted og havde i rette stævnet Matias Andersen i Borg for et delsvidne, han over ham til Lø herreds ting 28/7 1621 forhvervet harm anlangende for hvis skade og svine vrådsel, som skulle være sket i Misthusum enge efter synsvidnes indhold, endog Jens Christensen på Anders Hjerresens vegne formente, det ikke skulle bevises, at hans svin imod KM brev skulle have været uringet og ubrændt, ikke heller med syn skulle bevises, hvor og når hans svin har været i Misthusum enge og gjort velb Godske Rantzaus arvinger nogen skade: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme synsvidne, efter hvilket fornævnte dele drevet er, ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke på samme dele at dømme, førend den og lovlig stævnes og kaldes og da gå derom hvis ret er.

(111)

** var skikket Christen Brodersen i Ottersbøl og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for et tingsvidne, han til fornævnte herreds ting 30/3 næst forleden udstedt har og i samme tingsvidne dømt Christen Brodersen fra sin dele og tiltale, som han havde til Peder Ågesen i Mjolden for et afkaldsvidne, han skulle have været ham skyldig for salig Anders Hansens hus og gård i Mjolden, som han Peder Ågesen afkøbt og betalt har, og ikke Peder Tygesen skulle have villet agtet eller anseet Peder Ågesens brev og egne håndskrift, som for ham bar været i rette lagt: så og efterdi Christen Brodersen med dele har tiltalt Peder Ågesen for samme afkald, og han da ved tingsvidne af Peder Tygesen er afvist og ikke formedelst nogen dom under hans enige forsegling enten til eller fra har omkendt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(112)

** var skikket Jens Christensen i Drengsted og havde stævnet Bertel Jespersens arvinger i Aspe og Killou Lauritskone i Harres for et tingsvidne, de lader dem af berømme, som til Lø herreds ting 26/7 1600 skal være udstedt hans salig far Christen Nielsen anlangende, formeldende at hans salig far og Bertel Jespersen skulle have kommet nogen tvist imellem, men ikke skulle bevises, at de skulle have haft dem inden tinge, og de skulle have givet de otte mænd vold og magt, at de ord, som Christen Nielsen skulle have sagt til Bertel Jespersen, dem skulle han have sagt i hastmodighed og vidste der ingen skel til: så og efterdi Hans Lauritsen, Fedder Eskesen og deres medbrødre ikke har vidnet med oprakte fingre og ed efter recessen, der ikke heller findes noget varsel for samme vidne at være givet, tilmed også befindes samme sag for langsommelig tid siden at være bilagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne nøjagtigt, at det bør nogen magt at have eller komme Jens Christensen på hans gode rygte og navn til hinder eller skade i nogen måde.

(113)

** var skikket Knud Andersen i Borg hans visse bud Matias Nielsen, skriver på Trøjborg, og havde stævnet Claus Lauritsen sst for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han her til landstinget nogen kort tid siden forleden forhvervet har over et købebrev, som Hans Christensen i Borg Knud Andersen der sst givet har, på en otting jord i Borg mark, formener samme dom med vrang undervisning og beretning at være forhvervet, og ikke derfor så lovligt stævnet og kaldt, som det sig burde, tilmed ikke heller skulle lyde endelig, og den fordi burde magtesløs at være og ikke komme ham til nogen forhindring, og samme købebrev ved magt at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte Hans Christensen til tinge har solgt Claus Lauritsen en otting jord på Borg mark med alt hvad dertil hører med rette, og Godske Rantzaus fæstebrev tilholder ham at have sted og fæst Claus Lauritsen en fjerding jord i Borg for fæste, dog han skulle holde husene og gården ved magt og dem forbedre, som hans brev derom videre formelder, så deraf forstås, at være huse og gårdsrum til samme ejendom, og købebrevet i så måder dermed befæstes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme købebrev at sige eller magtesløs dømme.

(115)

** var skikket Peder Tygesen i Vium hans visse bud Niels Lauritsen i Harres og havde stævnet Mikkel Nielsen i Drengsted., for han skal have ladet ham fordele til Lø herreds ting for nogen efterstående medgift, som han formener, det Peder Tygesen skulle have lovet ham med hans datter, Mikkel Nielsen fik til ægte, uanseet han formener, det Mikkel Nielsen ikke med nogen sandfærdighed skulle bevise enten med brev eller segl eller nogen uvildig vidnesbyrd at have lovet ham nogen medgift med samme sin datter, videre end som han godvilligt ham ved ni år siden givet har, mener efter lovens første bogs 14. kapital, fader tør ej barn noget give, imens han og moderen lever, uden han vil, efter slig lejlighed formente samme delsvidne bør magtesløs at være. så mødte Jens Christensen i Drengsted på Mikkel Nielsens vegne og berettede, at han intet delsvidne i samme sag har forhvervet: da efter sådan lejlighed, dersom der findes noget delsbrev, bør det magtesløs at være.

** var skikket Anders Christensen i Drengsted hans visse bud Jens Christensen sst og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup for et tingsvidne, han til Lø herreds ting skal have forhvervet, formeldende at eftersom Anders Christensen tiltaler Matias Ibsen i Forballum på en mands vegne i Husum for 63 rigsdaler, som salig Anders Pedersen i Forballum skulle have været Peder Andersen skyldig, som var arv og medgift med hans hustru, og efterdi samme gæld ikke lovligt skulle være æsket og krævet, da har Peder Tygesen ikke vidst at stede dele over Matias Ibsen: så og efterdi samme tingsvidne indeholder, det Anders Christensen har haft tiltale til Matias Ibsen i Forballum på Peder Andersens vegne i Husum for 63 rigsdaler, som salig Anders Pedersen i Forballum skulle have været Peder Andersen skyldig, og han da af Peder Tygesen, formedelst tingsvidne er afvist, og ikke ved fogdens dom til eller fra under hans enige forsegling givet beskrevet, da kunne vi ikke kende samme tingsvidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(117)

** var skikket Hans Nielsen, Laurits Nielsen og Niels Hansen i Harres og havde stævnet Matias Nielsen, skriver på Trøjborg, for han 16/2 sidst forleden til Lø herreds ting har ladet dem fordele for en tønde honning, som de skulle yde til årlig skyld på Trøjborg, og ikke Matias Nielsen skulle have villet agtet eller anseet, det Hans Nielsen og Laurits Nielsen samme tønde honning den næste dag efter sankt mikkels dag sidst forleden på Trøjborg fuld og alt skulle have ydet, så de mente ikke nogen mangel på samme tønde honning skulle findes, og dem straks skulle have begæret, samme honning at måtte blive vejet, hvilket ikke skulle dem måttet tilstedes, og ikke Matias Nielsen skulle have krævet dem derfor, førend han pludselig skulle have ladet dem fordele: så og efterdi med købmanden Johan Kocks seddel gøres bevisligt, det fornævnte tønde honning har vejet to lispund for ringe, så Matias Nielsen derfor måtte afslå tre mark og syv skilling lybsk, hvilket med fru Anne Rantzaus seddel bevises, ham samme pending for fornævnte undervægt at måtte kvittere, og ikke Hans Nielsen, Laurits Nielsen og Niels Hansen derimod beviser dem fornævnte to tønder honning med fuld vægt at have ydet og derfor var kvitteret, så de derfor for samme rest og undervægt er delt blevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke dem af samme dele at kvitdømme, førend de retter for dem, som det sig bør.

(119)

** var skikket Niels Jensen, Jens Nielsens søn i Ølby, og havde stævnet Niels Jensen i Bastrup for en uendelig dom, han her til landstinget 16/2 sidst forleden forhvervet har over en dom, som Niels Jensen forhvervede til snapslandsting næst forleden over nogen vidne, sigtelse og dele, som Anders Lauritsen i Kærgård skulle have forhvervet over ham til Hjerm herreds ting om en tand, som skulle være slået af Niels Bastrups søn hans mund, ved navn Peder Nielsen, hvilken dom han formener med vrang undervisning at skulle have fået hans dom magtesløs dømt, formente samme dom ikke at skulle lyde endelig, og den fordi burde magtesløs at være: så og efterdi samme to landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Mads Christensen ikke udtrykkeligt har vidnet, Jens Nielsen Ølby at have gjort nogen håndgerning på Peder Nielsen, men alene at han slog ham med en handske og lagt i tvivl, om han ramte ham med hånden eller ej, samme hans vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for intet vidne, bemeldte syn, klage og sigtelse, som og af Peder Nielsen som et umyndigt barn gjort er, ikke med nogen lovlige og nøjagtige vidner bekræftes, det Niels Jensen Ølby fornævnte Peder Nielsen nogen skade skulle have gjort, ej heller det på Peder Nielsen, som nu er her for retten til stede var, kunne synligt forfares ham sådan skade og bræk af noget slag at have, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, syn, klage og sigtelse eller fornævnte dele, derefter drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller at komme Niels Jensen Ølby til nogen forhindring.

(122)

** var skikket Peder Jensen i Vrå og havde stævnet Peder Olufsen i Kær, for han til Bølling herreds ting har ladet ham fordele for 12-15 daler skadegæld af Skjern mølledam udbrudt på kyndelmisse nat, endog samme skadegæld ikke skulle være ham overbevist, ikke heller samme mølledam skulle være ham lovligt tilskiftet, menende fordi samme dele burde magtesløs at være: så og efterdi med vidnesbyrd gøres bevisligt, samme mølledæmning omtvistes i 20 år mere og mindre at have været holdt ved magt af de mænd, som har boet i den gård i Vrå, fornævnte Peder Jensen iboer, det og bevises fornævnte Christoffer Gersdorff for nogle år siden samme dæmning at have ladet forfærdige, og Peder Jensen har lovet den derefter at ved magt holde, hvilket ikke sket er, men af synsvidner til adskillige tider forfares, den ikke at være ved magt holdt, og end på det sidste så brøstfældig, at mølleren i Skjern mølle, formedelst samme Peder Jensens dæmnings forfaldenhed, på nogle tider ikke kunne male, hvilke vidner og syn alle stander ved deres fulde magt, så Christoffer Gersdorff har været forårsaget fornævnte dæmning at lade forfærdige og med tingsvidne i stykvis beviser, hvad derpå bekostet er, som sig til 13 kurant daler beløber, og ikke Peder Jensen det har villet erlægge eller fornævnte dæmning, som det sig burde, ved magt holdt, så han fordi er delt blevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke ham af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(125)

27/4 1622.

** var skikket Jens Sørensen i Tinggård og havde stævnet Jens Lauritsen i Bredvig for en uendelig landstings dom, som han til Hammerum herredsting 2/2 sidst forleden har ladet læse og påskrive, hvilken dom skulle formelde, at Jens Lauritsen her til landsting 3/4 sidst forleden skulle have fået magtesløs dømt et delsvidne, som Jens Sørensens fuldmægtig Christen Mortensen i Lind til Hammerum herreds ting skulle have forhvervet på Jens Lauritsen for kost og tæring, som han skulle være tildømt at give Jens Sørensen efter landstings doms indhold, formener samme dom ved vrang undervisning at være forhvervet: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(126)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jens Sørensen i Tinggård og havde stævnet Jens Lauritsen i Bredvig for en uendelig dom, han til Hammerum herreds ting 2/2 har ladet læse og påskrive, som skulle formelde, at Jens Lauritsen skulle have fået magtesløs dømt et delsvidne, Ulrik Sandbergs fuldmægtig Christen Mortensen i Lind til Hammerum herreds ting skal have forhvervet over Jens Lauritsen for en soldat at holde af en gård i Yllebjerg efter Jens Lauritsens egne strenge forpligt, hvilken dom Jens Sørensen på Ulrik Sandbergs vegne formener ulovlig at være forhvervet: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb Mogens Sehested til Trabjerggård hans visse bud Tyge Sørensen, borgmester i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævne Christen Andersen i Brogård, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom, han nogen tid siden til Hammerum herreds ting dømt og afsagt har, hvori han skulle have tildømt Peder Nielsen i Asbjerg at give sin lov og værn imod hams tjener Christen Nielsen i Østergård hans sigtelse, som han på hans søsters vegne, Maren Nielsdatter, barnfødt i Nygård, ham sigtet har efter tingsvidnes indhold, uanseet at hans tjener ikke den dag at skulle have været stævnet for nogen dom, ej heller skulle have været i rette med ham, og dog ligevel endelig dømt ham til hans lov, formente Christen Andersen dermed uret at have gjort og burde derfor at stande til rette, og hans dom magtesløs at være: så og efterdi Christen Andersen samme sin dom har senteret endelig og tilfundet Peder Nielsen sin lov 14 dags dag derefter imod Maren Nielsdatter og hendes værges sigtelse at give, endog ingen for ham har været mødt til gensvar, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christen Andersen sig jo dermed har forseet og bør derfor igen at give Mogens Sehested hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har ladet anvende, og samme dom ingen magt at have.

(127)

** var skikket velb Mogens Sehested til Trabjerggård hans visse bud Tyge Sørensen, borgmester i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet i rette stævne Peder Nielsen i Asbjerg med flere for en lov, de til Hammerum herreds ting 2/2 sidst forleden gjort og svoret har, det Peder Nielsen ikke skulle være Maren Nielsdatter, barnfødt i Nygård, hendes barnefar til det barn, som hun og hendes bror for ting og dom ham sigtet for og beskyldt har, uanseet at Peder Nielsen ikke til herredsting eller landsting så lovligt at skulle være dømt eller tilfundet til samme sin lov, som det sig burde: så og efterdi det befindes herredsfogdens dom og forlæggelse, efter hvilken fornævnte lov er drevet og på senteret, allerede her i dag ved endelig dom at være magtesløs dømt, så Peder Nielsen fordi ikke lovligt har været tilfundet sin lov at edle, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme lovsvidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(129)

** var skikket Christen Jensen, tjenende på Randrup, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Niels Mogensen og fru Karen Munk til Ørnhoved for hvis adkomst, være sig pant, skøde eller hvis andre måder det befindes eller være kan, de ville dem den selvejer bondegård i neder Feldborg, Christen Pedersen påboer, imod hans skøde og lovlig adkomst, efterdi de understår dem at lade oppebære bondeskyld, i lige måde at have vedkendt fornævnte bondegård efter doms indhold, og mener dem ikke at skulle bevise med nogen lovlig adkomst fornævnte gård for ejendom at skulle tilhøre, mente der ikke skulle findes nogen lovlig adkomst på fornævnte bondegård til tinge gjort, menende efter sådan lejlighed fornævnte adkomst burde magtesløs at være: så og efterdi det befindes hovedsagen, som er det skøde Christen Jensen af fru Karen Nielsdatter på samme gård givet er, hvorefter han sig den tilholder, for KM og Danmarks riges råd til herredage at være indkaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, førend på fru Karen Nielsdatters skøde bliver kendt, om det kan findes så lovligt, at Christen Jensen derefter han være samme gård berettiget og mægtig på Niels Mogensen og hans hustrus adkomst at tale, og hvem siden påskader da at stævne og kalde sig, og gå derom hvis ret er.

(131)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Poulsen i Grindsted med flere for et vidne, de til Slavs herreds ting 28/3 vidnet har, om tre personer den anden lørdag efter hellig tre kongers dag skulle have kommet gående vesten Sønderby, og at de skulle have seet, de krøb eller gik eller bukkede sig, kunne de ikke vide, og hvad de skød til svanen eller ikke, vidste de ikke, og ikke de vidste, hvem de tre personer var, før de kom op, og da så de, at det var Bendix Norby, Didrik Hansen og Christen Nielsen, og ikke deres vidne med andre godtfolk eller synsgerning skulle bekræftes, og at have vidnet efter en oplæst seddel på tinget, hvorfor han formener samme vidne burde magtesløs at være og ikke at komme hans og hans mors tjenere til hinder eller skade: så og efterdi Christen Poulsen og hans medfølgere udtrykkeligt har vidnet ved visse dag og tid dem at have seet Bendix Norby, Didrik Hansen og Christen Nielsen været på fornævnte åsteder, samme svane at være blevet skudt, siden af Christen Nielsen omslået og så bortbåret af jomfru Margrete Billes eng og grund, som deres vidne med sin omstændighed derom formelder, de og nu her for retten er mødt og med højeste helgens ed og oprakte finger samme deres vidne er bestendig, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kan ikke så at være sket, som bemeldte deres vidne, i så måder om slig synlig gerning vidnet er, om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(133)

** var skikket velb jomfru Margrete Bille til Donslund hendes visse bud Christen Pedersen i Risbøl og havde stævnet Oluf Madsen i Utoft, Christen Staffensen i Loft med flere for et vidne, de 28/3 sidst forleden til Slavs herreds ting med velb Bendix Norby til Urup vidnet har, anlangende hendes skytte Gregers Matiasen at skulle på adskillige bymarker og steder ved Grindsted å have skudt og bekommet både svaner og ænder, hvilket vidne Gregers Matiasen straks for tingsdom med oprakte fingre og ed skal have benægtet, at han ikke har skudt videre eller på andre steder, end som hans husbond har ejendom, lod og fællig, formener samme vidne ikke så nøjagtigt at være vidnet, at det bør nogen magt at have: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet ved nogen enkend dag eller tid, når sådant skytteri af Gregers Matiasen skulle være sket, de ikke heller har vidnet endelig men en del selv lagt deres vidne i tvivl, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(134)

** var skikket Poul Ibsen, Christen Mikkelsen og Poul Vilsen, tre sandemænd af Nørvang herred og gav til kende, dem og deres medbrødre i dag seks uger at have været hid kaldt at velb fru Margrete Lange til Engelsholm deres ed og tov der at skulle have gjort om Dorte Matises bane, og sagen med bevilling til i dag er optaget og fordi nu tilbød deres ed, og ingen er mødt nogen fylding på dem at begære, men blev tilkende givet fru Margrete Lange samme lysning og opkrævelse at have frastået, hvilket de begærede beskrevet, som vi ikke vidste dem at kunne benægte

(135)

** var skikket velb jomfru Margrete Bille til Donslund hendes visse bud Christen Pedersen i Risbøl og havde stævnet Hans Jensen, herredsfoged i Slavs herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 12/4 sidst forleden dømt har og deri tildømt hendes tjener Gregers Matiasen at lide dele for 7 skæpper byg, som velb Bendix Norby da gav ham til sag for at skulle efterstå af et tingsel på nogen års tid, han skulle have gjort med ham om kirkens part af hans korntiende, og ikke fogden skal have anseet, at han 7/3 for samme sag skal have kvitdømt Gregers Matiasen for samme tiltale: så og efterdi samme herredstings dom ikke en endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovligt indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig burde.

(136)

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, befalingsmand på Koldinghus, hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, og havde stævnet Peder Lauritsen i Grimstrup for et kaldsbrev, ham skulle være givet af Oluf Pedersen i Munkholm, foged på Brandbjerg, med flere, dateret Kollerup kirke 25/3 sidst forleden, der de da at skulle have kaldt og udvalgt i salig hr Daniel Jensens sted til deres sjælesørger og sognepræst hr Peder Lauritsen i Grimstrup, hvilket kald og udvælgelse Otte Brahe på KM vegne formener ikke at skulle være sket med hans vilje eller vidskab: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag måned.

** var skikket Sylvest Christensen i Kærgård og havde hid kaldt sandemænd af Hammerum herred om manddød at sværge over Mikkel Jepsen i Nyby for Mikkel Nielsen, som boede i Skerk, han dræbte og ihjelslog og først fremlagde for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 30/3 sidst forleden, som indeholder Anders Knudsen i Skerk med flere at have vidnet, at på den tirsdag næst efter fastelavns søndag om aftenen nu næst forgangen da kørte de med flere af deres grander af Holstebro, og da så de samme tid, at Oluf Nielsen i Skerk gik for dem på vejen, og straks efter kom Mikkel Jensen smed i Nyby kørende om dem, og lidt efter kom Oluf Nielsen mod dem og beklagede sig, at Mikkel Smed havde slået ham i hans hoved: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Mikkel Jepsen smed manddød over og fra hans fred for Oluf Nielsen, han ihjelslog.

(141)

** var skikket Niels Christensen i Sejrup og havde stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, han kort forleden her til landstinget skulle have forhvervet over en herredstings dom og dele, han til Nørherreds ting tilforn på Niels Christensen skulle have forhvervet for 17 sletdaler, som skulle reste af hvis løn og betaling, han skulle have lovet Laurits Lauritsen, født i sønder Bork, for han skulle gange en soldat for ham i dette år: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(142)

** var skikket Jens Nielsen og Hans Nielsen i Viuf på deres egne og Anne Nielskone hendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jens Mikkelsen i Viuf, Mads Mikkelsen sst og Peder Mikkelsen i Håstrup for nogen lovbudsvidner, de til Brusk herreds ting skulle have forhvervet, anlangende dem der at skulle have lovbudt to bøndergårde og ejendom, som de havde arvet efter deres salig far Mikkel Basse og mor Mette Basses, den ene Jens Mikkelsen i Viuf iboer, den anden i Tyvkær, som Anders Jørgensen iboer. sammeledes havde stævnet Jens Mikkelsen, Mads Mikkelsen og Peder Mikkelsen for to skøder, de skulle have gjort Mikkel Jensen i Viuf og Hans Jensen i Håstrup på fornævnte to gårde og ejendom: så efterdi loven udtrykkeligt formelder, bonden at må sælge sin egen jord hvem han ville, om han lovbød det tre ting til hans næste frænder, de der ham skulle arve, og med tingsvidne gøres bevisligt, Anne Nielskone at være Jens Mikkelsen og hans brødres fuld søster og næste arving, om hun dem overlever, som Jens Mikkelsen og Mikkel Jensen og selv vedgår, her og med tingsvidne bevises Jens Nielsen på sine egne og hans mor Anne Nielskones vegne at have tilbudt sølv og penning imod fornævnte lovbud for fornævnte gård og ejendom, og i så måde som næste arvinger det ville købe og betale, da kunne vi efter sådan lejlighed og lovens bemelding ikke kende samme lovbydelse, tilbud og fornævnte skøde, hid stævnet er, så noksom og lovlig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(146)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård hams visse bud Jens Mortensen i Stensgård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet i rette stævne velb Henrik Holck til Højgård og hans hustru velb fru Else Friis for 6000 rigsdaler hovedsum med deres rente, som han og andre gode mænd har lovet og godsagt for dem i land Holsten efter hovedbrevets indhold, og ikke Frederik Munk efter Else Friises forskrivning til forsagt tid skal have bekommet sin hånd og segl igen, hvorfor han formente Henrik Holck og fru Else Friis derfor pligtig at være at lide rigens æskning: så og efterdi for os af Frederik Munks fuldmægtig i rette lægges bemeldte fru Anne Friises underskrevne skadesløs brev såvel som og adskillige opskrivelser og maningsbreve, samme seks tusinde daler omtvistes, anlangende, som en del ikke har været for herredsfogden i rette, da han samme sin endelige dom har udgivet, og ikke de ej heller fru Anne Friises udgivne hægtebrev i samme hans dom findes at være inddraget, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille og da i sin dom at lade inddrage hovedmeningen af hans breve og dokumenter, for ham bliver i rette lagt, samme sag angældende.

(151)

** var skikket Niels Christensen i Sejrup og havde stævnet Laurits Nielsen i Bindesbøl for en hoveddele og faldsmåls dele derefter, han ved sin fuldmægtig Visti Lauritsen i Vittarp 7/2 næst forleden til Nørherreds ting over ham forhvervet har for 17 sletdaler, som skulle reste af 40 sletdaler, Niels Christensen skulle have udlovet Laurits Lauritsen, født i sønder Bork, til sin løn og betaling, for han skulle gange en soldat for ham i KM bestilling fra påske 1621 og til næst forgangne påske efter Niels Christensens brev og kontrakts indhold, hvilket brev og 17 dalers rest Laurits Nielsens afgangne søn Laurits Lauritsen skulle have købt af fornævnte Laurits Lauritsen: på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(152)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jacob Mortensen i Bjødstrup og havde stævnet Niels Madsen i Brendgård for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over et forligelse tingsvidne og vedtægt, som til Hammerum herreds ting 11/11 1620 gjort er imellem hans husbonds tjener og KM tjener i Skibild, anlangende nogen dige lukkelser ved begge deres gårde, hvilket tingsvidne skulle være gjort dem begge til gavn og bedste og trætte dermed afskaffe: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(153)

** var skikket Tyge Juel og Peder Tygesen i Gunderup deres visse bud Søren Hansen i Esbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet i rette stævne Niels Hansen i Gunderup for et hjemgjort købebrev, han skal have forhvervet af Niels Jessen sst, på hans gård og gods, som han skulle have solgt ham, formente samme købebrev skal være imod recessen og dermed at ville fravende dem deres retfærdige gæld, som Niels Jensen skulle være dem pligtig, uanseet Peder Tygesen skulle have Niels Jessen delt og lovforvunden for en part af samme gæld: så og efterdi med delsbrev år 1620 udgangen gøres bevisligt fornævnte Niels Jessen at have været delt og lovforvunden, da han år 1621 samme købebrev udgivet har, hvilken dele da stod ved sin fuldmagt og ukaldet, så han i så måder efter loven ikke var mægtig sit gods at afhænde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme købebrev så noksom og lovlig, at det bør nogen magt at have, men efterdi af fornævnte delsvidne forfares, ikke lovligt varsel ved dag eller tid derfor at være hjemlet eller givet, det og med delsbrev gøres bevisligt, fornævnte Peder Tygesen selv at have været lovforvunden, da han 19/2 forleden den anden dele over Niels Jessen drevet har, da finder vi samme to delsbreve magtesløs at være, og efterdi det tredje delsbrev, nu hid stævnet er, ikke fremlægges, bør det ingen magt at have, indtil det fremkommer.

(156)

** var skikket Mads Christensen, barnfødt i Lemvig, og havde stævnet Anders Pedersen og Mads Madsen, borgere der sst, for nogen uendelige domme han kort tid siden her til landstinget forhvervet har, anlangende en voldssag Mads Christensen skal være oversvoret, for han skulle have hugget i Mads Madsens planker, dog han ikke skulle have bevist ham samme gerning over, og Mads Christensen hårdeligt skulle benægte samme gerning ikke at have gjort, og sandemænd dog skulle have dristet dem til og ham vold oversvoret: så og efterdi fornævnte uendelige dom på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for sandemænd ej eller her for os fremlægges nogen vidnesbyrd eller lovlig bevisning, hvormed samme syn og sigtelse billigt kunne bekræftes, Mads Christensen samme gerning på fornævnte planker at have gjort, bemeldte sandemænds ed ikke heller navnlig indeholder, hvem der skulle sat fylding på sandemænd, ej heller findes at være svoret uden alene af én sandemand, og ikke med tingsvidne bevises den anden, siden han har ladet gøre skudsmål, sin ed at have gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sandemænds ed så noksom eller fuldkommen, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være, disligeste efterdi samme kost og tærings dom ikke lyder ydermere, end dersom det findes fornævnte tre mænd af fornævnte Mads Christensen da at have været stævnet, og ikke bevises dem til det landsting af ham at have været hid kaldt, da bør samme dom ikke at komme Mads Christensen til nogen forhindring.

(159)

11/5 1622.

** var skikket Niels Lauritsen, slotsskriver på Hald, på hans husbond velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans vegne, så og velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Gudumkloster, på sine egne vegne og havde stævnet Jens Christensen i Dalgård, Niels Knudsen i Nørby med flere for et vidne, de til Bølling herreds ting 28/1 sidst forleden vidnet har, at de Lambæk og de Karsbæk mænd har haft frit brug i Lem hede ulast og ukæret til i fjor, hvilket deres vidne de formener vildig og ikke så sandfærdig at være, at de burde nogen magt at have: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter sankt hans dag nu først kommende.

(160)

** var skikket Christen Hansen i Hulvig på hans søn Niels Christensens vegne så og på Visti Eriksen i Yderik, Peder Eriksen i Hodde skov, Anders Eriksen, Erik Staffensen i Hessel, Hans Christensen i Krarup, Laurits Pedersen i Hodde, Jens Pedersen og Anders Sørensen sst deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have hid i rette stævnet Bertel Nielsen i Krogager og hans medbrødre sandemænd i Østerherred for en deres ed og tov, de skulle have gjort her på landstinget 23/9 1620 og for samme deres ed og tov tit og ofte skulle være stævnet her til landstinget, for de skulle have svoret afgangne Anders Madsen hans egen bane på, eftersom de selv havde udspurgt og ikke efter de vidner, som i deres ed skulle være indført, tilmed ikke heller hvordan han skulle være omkommet, og ikke de skulle have svoret ham fra sin fred eller til hans fred, som de formente, sandemænd burde enten at rejse eller fælde efter loven: så og efterdi her for os i rette lægges endelig herredstings dom, funderet på Mogens Kåses udgivne seddel såvel som forrige landstings dom, hvori herredsfogden har kvitdømt bemeldte sandemænd for fornævnte Christen Hansen på Anders Madsens slægts vegne deres tiltale, hvilken herredstings dom endnu stander ved sin fuldmagt og ustævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, førend den dom og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(163)

** var skikket Christen Nielsen i Najbjerg og havde stævnet Niels Jensen i Ris og hans medbrødre nævninger af Timring sogn, for de 8/12 sidst forleden til Ulfborg herreds ting har ham kvitsvoret for
for afgangne Maren Christensdatter i Trøstrup og Oluf Poulsen i Trælund deres sigtelse og beskyldning for trolddoms sag, formenende samme deres ed og tov at forsvare Apelone Poulsdatter i Sønderbygård og Maren og Maren Poulsdatter, barnfødt i Trøstrup, med deres lovværge, Oluf Poulsen og Jens Poulsen i Trælund, dernæst Jørgen Poulsen, boende i Kolding, endnu Adser Poulsen og Christen Pedersen i Trøstrup med hvis de herimod har at ville nyde og undgælde: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(164)

** var skikket Christen Nielsen i Najbjerg og havde stævnet afgangne Maren Christensdatter i Trøstrup hendes arvinger, som er Oluf Poulsen, Jens Poulsen i Trælund, Jørgen Poulsen, tjenende i Kolding, sammeledes Apelone Poulsdatter i Sønderbygård, Maren Poulsdatter i sønder Trøstrup og Adser Poulsen for et vidne og sigtelse, deres afgangne mor Maren Christensdatter på Christen Nielsen til Hammerum herredsting 10/11 sidst forleden vidnet har, anlangende hende for tingsdom at skulle have tilkende givet, at først kommende fastelavns tid tre år i Timring kirkes våbenhus da skulle der have faldt nogen skændsord imellem hende og Christen Nielsen, og da nogen få dage derefter, da skulle hun have vederfaret en stor sygdom, hvilken hendes sygdom hun for tingsdom skulle have beskyldt Christen Nielsen, for at han det skulle have gjort med trolddoms kunster: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger

(165)

25/5 1622.

** var skikket velb Eske Bille til Elling hans arvinger deres visse bud Lauge Madsen, ridefoged til Koldinghus, og havde stævnet velb Henrik Holck til Højgård, at eftersom de har ladet af ham efter rigens ret lovligt, som de formener, til fjerde og endelig ting udæske udlæg og betaling den halve part ud af 5000 daler hovedstol med rente, skadegæld og omkostning, som afgangne Eske Bille med Henrik Holck har været i løfte for Otte Christoffer Rosenkrantz i land Holsten til velb fru Anne Rantzau til Emkendorf, og en part af afgangne Eske Billes arvinger hovedbrevet derpå at skal have indfriet, til hvilke deres æskning Henrik Holck ikke skal have eller ladet svare for sig i de måder med rette, formener derfor bemeldte salig Eske Billes arvinger, at de bør over Henrik Holck, efter lovlig forfølgning til hjemting såvel som til landsting forhvervet er, her til landsting æskning at have beskrevet: så er Henrik Holck ikke nu mødt til gensvar, eftersom han ofte er påråbt, eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre, og efter sådan lejlighed blev Lauge Madsen undt samme æskning, så æskede han her i dag til Viborg landsting på Eske Billes arvingers vegne af Henrik Holck i lige måde, som til herredsting æsket er.

(167)

** var skikket Hans Iversen, borger i Kolding, og havde stævnet Mette, salig Peder Helts, sst, for at hun i hans fraværelse efter et pantebrevs formelding skulle have ladet ham vold oversværge, disligeste at have ladet hans hustru og børn fordele, for at de besidder den gård, de iboer, menende fornævnte pantebrev samt hvis dom og lovmål, som i den sag forhvervet er, ikke så lovfast at skulle være, thi da samme pantebrev skulle være udganget, skal Hans Iversen været vold oversvoret, hvorefter han siden her til landstinget er fredløs dømt, menende at lovforvundne mænd ikke burde at stedes inden tinge i lov eller tov, eller til noget tingsvidne enten at udgive eller indtage at stedes. derhos i rette lagde Lauge Madsen efterskrevne tingsvidne af Kolding byting 6/2 dette år, som bemelder Niels Bjerndrup på sin datter Mette salig Peder Helts og hendes børns vegne har ladet fordele Hans Iversen, hans hustru Maren Sørensdatter og hans børn Maren Hansdatter, Kirsten Hansdatter og Anders Hansen, for de bruger og besidder den gård og ejendom i Kolding, de iboer, imod Mette, salig Peder Helts, og hendes børns minde imod det pantebrev, Hans Iversen til salig Peder Helt har udgivet: så og efterdi for os i rette lægges bytings dom såvel som forbud og synsvidner, hvorefter samme vold og dele drevet er, og de ikke er stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme sandemænds ed og dele at dømme, førend samme bytings dom, forbud og synsvidne og lovligt stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(170)

** var skikket Jens Iversen i Bandsbøl og havde stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for nogen uendelig landstings dom, som han skal have ladet forhverve, hvori han skal have ladet fælde og magtesløs gøre adskillige synsvidner og delsvidner, domme og lovmål, som han over Oluf Davidsen i Bandsbøl skal have forhvervet, endog han formener derfor ikke skulle være lovligt stævnet: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(171)

** var skikket Laurits Nielsen i Bindesbøl med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Laurits Jensen Lunderup, borger i Varde, for han 20/9 sidst forleden til Nørherreds ting har ladet ham fordele for 84 gode fuldgørende daler hovedstol, som Laurits Jensen og hans far Jens Iversen i Bandsbøl ved fuldmagt og følgebrev skal have bekommet i sin mødrene arv og for efterstående rente deraf, endog Jens Iversen selv at skulle have annammet og oppebåret af Laurits Nielsen fuld værd og nøjagtig betaling og for al den gæld, de har været imellem: da efter flere ord dem imellem var, blev der så forhandlet, at fornævnte Laurits Jensen afstod samme dele, og de på begge sider indgav samme deres sag og trætte om hvis gæld og regnskab, dem på deres egne såvel som fornævnte Laurits Nielsens afgangne søns vegne imellem er, på velb Niels Krag til Agerkrog og mig fornævnte Gunde Lange dem derom at skal imellem sige og tilende gøre, og hvis vi dem imellem gørende bliver skal stande for fulde og uigenkaldt.

(172)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Laurits Nielsen i Bindesbøl og havde stævnet Poul Skarisen i Vrå for nogen uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at have forhvervet over en dele, anlangende Eske Pallesen i Lønborg for nogen år siden skulle have ladet ham fordele, så og over nogen vidner, som Christen Pedersen i Vrå til Bølling herreds ting og Skjern birketing vidnet har, anlangende en kvinde, ved navn Anne Andersdatter, som skulle have været i hans hus: så og efterdi samme tre landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi med landstings delsbrev bevises, Poul Skarisen her at være delt blevet, hvilken dele ikke er stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på fornævnte vidne og herredstings deler at dømme, førend samme landstings dele og lovlig stævnes og kaldes, og da gå derom hvis ret er.

(174)

** var skikket velb Henrik Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand over Stavanger len, hans visse bud Jep Olufsen i Gødsbøl og havde stævnet Christen Madsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for to uendelige domme og en endelig dom, han 26/3 dømt, hvori han skal have dømt velb Henrik Holck til Højgård og hans hustru fru Else Friis dem pligtig at være deres udgivne skadesløs brev og segl at holde og efterkomme og forskaffe Henrik Bille sin hånd og segl skadesløs igen, disligeste havde stævnet Henrik Holck og fru Else Friis for endelig dom i sagen, for de ikke har forskaffet Henrik Bille sin hånd og segl skadesløs igen, som det sig burde, og burde derfor at lide tiltale med rigens æskning efter rigens rets indhold: da efterdi for os i rette lægges Henrik Holck og fru Else Friises underskrevne forseglede skadesløs brev, hvori de bepligter dem at holde fornævnte Henrik Bille for samme 4000 dalers løfte skadesløs og under indmaning ham hans hånd og segl igen at forskaffe, og ikke bevises dem samme deres skadesløs brev at have efterkommet, så fornævnte Henrik Bille fordi har været forårsaget sin hånd og segl at fordre, som rigens ret indeholder, og endelig dom til herredsting ganget er, sagen og siden tre gange har været hid stævnet, og tre uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke Henrik Holck og fru Else Friis endnu er mødt eller nogen på deres vegne dem at undskylde eller nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte Henrik Holck og fru Else Friis jo bør at forskaffe bemeldte Henrik Bille hans hånd og segl for samme 4000 dalers løft skadesløs igen efter deres brevs indhold eller derfor at lide æskning efter rigens ret.

(176)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård på velb jomfru Lisbet Friis til Agersbæk hendes vegne hans visse bud Jens Mortensen i Stensgård og havde stævnet velb fru Else Friis til Hvolgård med hendes lovværge velb Frederik Holck til Højgård for 710 rigsdaler hovedsum med efterstående rente, som han på hendes vegne til Nørvang herreds ting har forhvervet endelig dom på at betale, eller hende derfor at lide rigens æskning og tiltale, som det sig bør, hvilken dom Jens Mortensen på Frederik Munks vegne formener bør ved magt at blive: da efterdi for os i rette lægges fornævnte fru Else Friises udgivne og underskrevne breve til fornævnte jomfru Lisbet på bemeldte 710 rigsdaler med deres rente givet, og ikke med kvittants er eller i andre måder bevises samme pending at være erlagt og betalt, så fornævnte Frederik Munk på jomfru Lisbet Friises vegne fordi efter rigens ret dem lader fordre, og endelig dom til herredsting gangen er, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, og ikke fru Else Friis, hendes lovværge eller nogen på deres vegne endnu er mødt dem at undskylde eller nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Else Friis og hendes lovværge jo bør samme 710 rigsdaler med deres efterstående rente og erlidte skade at betale efter hendes udgivne breves indhold, eller derfor at lide æskning efter rigens ret.

(178)

** var skikket velb Christian Holck til Bustrup, KM befalingsmand på Silkeborg, hans visse bud Christen Rasmussen, rådmand i Viborg, og havde stævnet velb Henrik Holck til Højgård, for at eftersom fornævnte Christian Holck til herredsting og landsting har forhvervet endelig dom for æskning over ham, og siden i fire tingdage æsket til herredsting efter loven 4000 enkende rigsdaler in specie hovedstol så og dobbelt rente og syv daler af hver hundrede, som han i hans nye forskrivning har måttet udlove til dette års rente samt skadegæld med mere, hvorfor Christen Rasmussen på bemeldte Christian Holcks vegne formente, fornævnte æskning retfærdig at være og ham her til landsting endelig æskning derfor burde at undes og meddeles: da efterdi for os i rette lægges bemeldte Henrik Holcks udgivne breve på samme penning og korn, han Jens Bertelsen er skyldig blevet, og ikke med kvittantser eller i andre måder bevises, samme gæld aflagt og betalt at være, så fornævnte Jens Bertelsen fordi ved retten derom at have fordret, og endelig dom til herredsting ganget er, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke fornævnte Henrik Holck endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte Henrik Holck jo bør 115 enkende rigsdaler så og 137 sletdaler hovedstol, i lige måde 16 skæpper rug og tre mark med deres rente og anden interesse, derpå kan være anvendt, og hans breve om formelder, at betale eller derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(184)

8/6 1622.

** var skikket Hans Iversen, borger i Kolding, og havde stævnet Mette, salig Peder Helts, for hun i hans fraværelse efter et pantebrev har ladet ham vold oversværge, disligeste at skal have ladet hans hustru og børn fordele, for at de skulle have besiddet den gård, de iboer, mente samme pantebrev med hvis dom og lovmål, som i den sag forhvervet er, ikke lovfast at være, efterdi der samme pantebrev skal være udganget, skal fornævnte Hans Iversen være vold oversvoret, hvorefter han siden her til landstinget skal være fredløs dømt, formener at lovforvundne mænd ikke bør at stedes inden tinge i lov eller tov, og loven formelder, at ingen må vidne efter lovforvunden mand: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(185)

** var skikket Christen Nielsen, tjenende i Glibstrup, og havde i rette stævnet Niels Davidsen ved åen og Jens Clemendsen sst for et vidne, de til Lønborg birketing 30/4 sidst forleden vidnet har, at fornævnte Christen Nielsen var sted med Niels Hansen, som boede i Møgelgård, og han skulle tjene ham fra Riber marked sidst forleden og til Riber marked først kommende, hvilket vidne han hårdeligt benægter: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(187)

** var skikket Frederik Hansen, borger og byskriver i Kolding, hans visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde stævnet Hans Iversen sst for en uendelig landstings dom, som han formener med vrang undervisning skal være forhvervet, anlangende en dele, fornævnte Frederik Hansen på sin bror Anders Hansens vegne over ham har forhvervet for 200 rigsdaler in specie, Anders Hansen ham i hans store nød og trang forstrakt har, hvilke penning til pinsedag 1621 skulle have været betalt, og Hans Iversen skal have udgivet sin strenge obligation og forpligt på hans ære, tro og love samme penning til sin bestemte tid at ville erlægge, formener samme uendelige dom burde magtesløs at være: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, da blev samme sag opsat til i dag måned.

(188)

** var skikket Mette, salig Peder Helts efterleverske, i Kolding hendes visse bud Hans Mikkelsen, borger sst, og havde stævnet Hans Iversen, borger sst, for han til Kolding byting skal være vold oversvoret, både på hendes og hendes børns vegne, 10/5 1620 for en summa penning, han skal have været salig Peder Helt skyldig, og for samme gæld skal have pantsat Peder Helt sin gård i Kolding, som han med hans hustru og børn iboer, og byfogden skal have tildømt Mette, Peder Helts, og hendes børn samme gård for fri brugelig pant, indtil den blev ham lovligt fraløst, og Hans Iversen har siddet overhørig og ikke fuldkommet samme dom eller betalt samme gæld: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

22/6 1622.

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Jens Andersen, foged på Agersbøl, og havde i rette stævnet Anders Mortensen, foged på Engelsholm, for en dele, som han for nogen rum tid forleden siden til Tørrild herreds ting over en bemeldte Just Høgs tjenere, ved navn Peder Christensen i Tykhøj, skulle have forhvervet og beskyldt ham for 9 svin, han skulle have brændt til Svenstrup skov i år videre, end hver gård skulle være sat og takseret for, og ikke Anders Mortensen med nogen sandfærdig vidnesbyrd har det bevist, som han formener, men Peder Christensen samme svin at skulle have ladet brænde til Just Høgs egen skov og enemærke, som Peder Christensen påboer: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag måned.

(189)

** var skikket Christen Nielsen i Najbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet afgangne Maren Christensdatter i Trøstrup hendes arvinger, som er Oluf Poulsen, Jens Poulsen i Trælund, Jørgen Poulsen, tjenende i Kolding, sammeledes Apelone Poulsdatter i Sønderbygård, Maren Poulsdatter i sønder Trøstrup og Adser Poulsen for et vidne og sigtelse, deres afgangne mor Maren Christensdatter på Christen Nielsen til Hammerum herredsting 10/11 sidst forleden vidnet har, anlangende hende for tingsdom at skulle have tilkende givet, at først kommende fastelavns tid tre år i Timring kirkes våbenhus da skulle der have faldt nogen skændsord imellem hende og Christen Nielsen, og da samme tid skulle Christen Nielsen have sagt til hende, at han skulle fly en klaff lagt på hende, så hendes mund ikke skulle være så løtt, som den da var, og da nogen få dage derefter, da skulle hun have vederfaret en stor sygdom, hvilken hendes sygdom hun for tingsdom skulle have beskyldt Christen Nielsen, for at han det skulle have gjort med trolddoms kunster: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, og efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag måned.

(190)

6/7 1622.

** var skikket Jens Iversen i Bandsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet hid i rette stævne velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs for nogen uendelig landstings dom, som han skal have ladet forhverve, hvori han skal have ladet fælde og magtesløs gøre adskillige synsvidner og delsvidner, domme og lovmål, som han over Oluf Davidsen i Bandsbøl skal have ladet forhverve, og ikke aleneste har sagen magtløs, men tilligemed synsvidner og andre vidner, i samme sag vidnet har, til deres tre mark fald, endog han formener derfor en part skulle være lovligt stævnet, efterdi Jens Iversen skal have Oluf Davidsen delt for hans tiende, han har indtaget imod hans vilje og minde ulovligt: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter begge parters bevilling, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(192)

** var skikket Jacob Clausen, rådmand i Varde, hans visse bud Hans Vistisen i Oksbøl og havde hid kaldt sandemænd af Vesterherred om hærværk at sværge over Claus Jensen i Hillerslev for et hus og ejendom, han bruger imod Jacob Clausens vilje og minde, efter han er lovligt fravist, og fremlagde Hans Vistisen Villum Hansen, borger i Ribe, hans efterskrevne brev, dateret Varde 27/2 1621, hvori han bekender sig at have solgt Jacob Clausen den gård, som Claus Jensen i Hillerslev iboer, og dernæst fremlagde Villum Hansens efterskrevne følgebrev, dateret Varde 2/6 1621, til Claus Jessen, hvori han lader ham vide, det han har solgt Jacob Clausen al den anpart, som hans salig far samt Mogens Grove på hans hustrus vegne og Bagge Pedersen der sst den part, som hans hustrumor alle samtlige havde i den gård i Hillerslev, Claus Jensen påboer, dog doktor Matias Jacobsens part i fornævnte gård undtagen, og derhos berettede Hans Vistisen, at Claus Jensen imod sådan adkomst samme gård har brugt, så Jacob Clausen fordi havde været forårsaget ham at udvise. så mødte Claus Jensen og berettede, at han har sted og fæst sin gård af fornævnte Villum Hansens far, som den da med rette tilhørte, hans og hans hustrus livstid og fremlagde efterskrevne brev, lydende jeg Hans Lambretsen, borger i Ribe gør vitterligt, at jeg på min søster Maren Lambretsdatters vegne har sted og fæst Claus Jensen i Hillerslev den gård, salig Hans Nielsen fradøde, at beholde og bruge i hans og salig Hans Nielsens datter Inge Hansdatter deres livstid, dog med slig forord de til rette tider udgiver den sædvanlige skyld og landgilde til min søster fornævnte Maren, salig mester Jens i Ribe, hans efterleverske, undtagen den part mester Jacob Madsen, kannik i Ribe domkirke, har i samme gård, datum Ribe 6/8 1585. endnu i rette lagde Claus Jensen efterskrevne brev, dateret 23/5 1621, som Laurits Hansen Riber tilskriver ham angående den lod og del hans morbror doktor Matias Jacobsen, KM hofmedicus, samt hans andre medarvinger har i den gård, Claus Jensen selv iboer i Hillerslev, og derhos fremlagde efterskrevne forsæt angående samme gård, ham med sin hustru at have arvet og købt, hvori doktor Matias i Århus og hans medarvinger har part: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, at efterdi seks mænd for dem har hjemlet, det Claus Jensen bruger Jacob Clausens anpart i fornævnte gård imod hans minde, og at så er ved ham brøtt, at han lovlig må dele det med hærværk, da svor de Claus Jensen hærværk over.

(196)

20/7 1622.

** var skikket Joen Andersen i Sædding og havde stævnet velb Frands Juul til Rækkergård for en bekendelse, som han 19/3 sidst forleden til Bølling herredsting efter en misdæders bekendelse, ved navn Birgitte Madsdatter, skulle have forhvervet, som for sine misgerninger blev heden rettet, anlangende det fornævnte misdæder skulle have udlagt og bekendt fornævnte Joen Andersens salig hustru Mette Nielsdatter skulle have købt nogen fjer af hende, som hun skulle have stjålet fra Frands Juul, hvilket vidne de hårdeligt benægtet, det de hverken har bekommet eller købt af Frands Juuls fjer: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger

(197)

** var skikket Christen Andersen i Struerdal og havde stævnet Niels Mouridsen i øster Ølby og hans medbrødre kirkenævninger af øster Ølby, for de til Hjerm herreds ting 5/6 sidst forleden skal have svoret Maren Pedersdatter i Struerdal kirkenævn over for trolddoms sag efter vidnesbyrds og sigtelsers indhold, mente samme deres ed og tov ret at være og burde ved magt at blive, og fremlagde Christen Andersen efterskrevne tingsvidne af Hjerm herreds ting 17/4 sidst forleden, velb Maren Lunov, Mads Badskærs hustru i Holstebro at have vidnet, at nu ad jul var to år da kørte hun over ad Thy til hendes bror, og der hun kom i en dannemands hus i Struer, da kom Maren Pedersdatter i Struerdal imod og sagde til hende, eders hund løb efter min kok, da sagde hun, jeg kunne det ikke bedre, da sagde Maren Pedersdatter til hende, i skal få skam derfor, så drog hun over ad Thy, og da kom hun af vognen og slog hendes arm sønder, og siden hun lå på jorden, blev vognen kastet om på hende, og sigtede og beskyldte hun Maren Pedersdatter, at hun gjorde hende det med hendes trolddoms kunster: så og efterdi af bemeldte vidner, for nævninger såvel som her for retten fremlagt er, forfares og bevises, fornævnte Maren Pedersdatter at have lovet folk ondt, og det dem derefter i adskillige måder på helbred, liv og gods at være hændt og vederfaret, hun og derfor til hjemting såvel som her i dag af Maren Lunov, Mette Iversdatter, Oluf Jensen, Mads Badskær og Christen Andersen er sigtet og beskyldt, det hun dem sådan skade og ulykke med hendes trolddoms kunst og bedrift har tilføjet, som for er rørt, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, men fast mere gøres bevisligt hende et ondt rygte for trolddom at have påhængt og efterfulgt, og loven formelder om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Maren Pedersdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(202)

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup og Erik Juel til Hundsbæk deres visse bud Christen Lauritsen i Fausing med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem efter en anden opsættelse at have ladet stævne Jep Terkildsen i Skodborg by for et vidne, han 2/6 1621 til Malt herreds ting på velb Gert Rantzau til Breitenburg hans vegne over nogle deres efterskrevne tjenere, i Malt herred boende, forhvervet har for brokorn, de med skulle efterstande til Foldingbros opbyggelse, hvilket korn at udgive de formente deres tjenere ikke ydermere pligtig at være, end kongens breve og benådning dem tilholder at udgive, mente samme dele burde magtesløs at være og ikke at komme deres tjenere til hinder eller skade: så og efterdi af fornævnte delsvidne, nu i rette lagt er, forfares, de to første af de otte mænd tinghørere selv og at have med været for samme deres egne vidner at hjemle varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte delsvidne så noksom lovlig, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(205)

** var skikket Poul Skarisen i Vrå og havde stævnet Peder Dinesen i Skærup for udlæg her til landsting at annamme for de to stavhug og to sårmål, som han skal have ladet ham fordele for til Tørrild herreds ting, og faldsmål, mener han bør samme bøder og udlæg at annamme og ikke længere forhærdelig at holde ham i samme dele: da efterdi fornævnte Poul Skarisen findes for samme bøder til herredsting at være delt, finder vi ham did at komme og der for sig at rette og gøre udlæg, som det sig bør, når han derfor lovlig stævner og kalder.

** var skikket Christen Nielsen, tjenende i Glibstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Niels Davidsen ved åen og Jens Clemendsen sst for et vidne, de til Lønborg birketing 30/4 sidst forleden vidnet har, at fornævnte Christen Nielsen var sted med Niels Hansen, som boede i Møgelgård, og han skulle tjene ham fra Riber marked sidst forleden og til Riber marked først kommende, hvilket vidne han hårdeligt benægter, og ikke samme vidne skulle medføre, at han skulle have sted sig med ham: så og efterdi fornævnte Niels Davidsen og Jens Clemendsen ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, når Christen Nielsen skulle sted sig til fornævnte Niels Hansen, ej heller hvor sådan skulle være sket, fornævnte Niels Tomasens kundskab også er et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet, eller lovlig varsel for givet, tilmed og bemeldte Christen Nielsen højlig benægter, det han ikke har sted sig til fornævnte Niels Hansen, som de ham påvidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og brev så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.
 
(207)

** var skikket Christen Nielsen, tjenende i Glibstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Karen Anderskone i Lønborg for et vidne, hun til Lønborg birketing vidnet har, at hun skulle have hørt, det Christen Nielsen skulle have slået Anne Nielsdatter på hendes kind, og ikke hendes vidne skulle medføre, at hun skulle have det seet, og han det hårdelig benægter, at han ikke har slået hende, ikke heller lovligt varsel for samme vidne at være givet: så efterdi Karen Anderskone alene har vidnet, det hun skulle have hørt, fornævnte Christen Nielsen slået Anne Nielsdatter på hendes kind og ikke udtrykkeligt om nogen synlig gerning hende at have seet ham gjort, samme hendes vidne ikke heller er uden én persons kundskab, som regnes for intet vidne, det ikke heller lovligt bevises, fornævnte Christen Nielsen at have haft sin bopæl i Møgelgård, da de der for samme vidne, syn, sigtelse og sandemænds ed skulle have givet ham varsel, så han kunne have vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte enige vidne, ej heller bemeldte ubeviste syn og sigtelse såvel som den sandemænds ed, derefter svoret er, så nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(211)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Jens Andersen, foged på Agersbøl, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have i rette stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte herredsting 8/6 dømt og afsagt har og deri tildømt Just Høgs fuldmægtig fra sit rette lovmål, som han formente sig at skulle have til Palle Jensen i Smidstrup, Hans Jensen og Niels Tøgersen sst for nogen ubrændte svin, de skulle have haft på Smidstrup skov i år efter et delsvidnes lydelse, som i fornævnte herredstings dom skulle være indført, uanseet at Anders Mortensen, foged på Engelsholm, selv til Tørrild herredsting nogen rum tid tilforn forleden siden forleden vedgået, at olden på Smidstrup skove skulle være i fællig, som Jens Andersen på Just Høgs vegne formente: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovligt indstævnes, dem imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(212)

** var skikket Matias Jørgensen i sønder Bork og havde stævnet hans bror Niels Jørgensen sst for nogen uendelige landstings domme, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have ladet forhverve over en forrige uendelig landstings dom, fornævnte Matias Jørgensen skulle have ladet forhverve over nogen fordulgt hjemgjort købebrev, hjemmelsbrev og lovbudsvidne, Niels Jørgensen sig berømmer at skulle have bekommet af Matias Jørgensen, hvilke uendelige domme Matias Jørgensen hårdeligt benægter aldrig at have været stævnet eller kaldt derfor i nogen måder: da efterdi samme landstings dom på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere nogen magt at have, men om hovedsagen opsatte vi til i dag seks uger.

(213)

** var skikket Jens Iversen i Bandsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for nogen uendelige landstings domme, han skal have ladet forhverve, hvori han skulle have ladet fælde og magtesløs gøre adskillige synsvidner og delsvidner med andre flere vidner, domme og lovmål, som han over Oluf Davidsen i Bandsbøl skal have ladet forhverve, endog han formener derfor en part ikke skulle være lovligt stævnet, efterdi Jens Iversen skal have Oluf Davidsen delt for hans tiende, han havde indtaget imod hans vilje og minde ulovligt imod KM forordning: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, fornævnte fem personers vidne faldsmål og er udrettet, da bør den ikke længere magt at have, og efter sådan fornævnte Oluf Davidsens benægtelse og erklæring, som for er rørt, og efter vores begæring afstod Jens Iversen samme vidne og deler, og fornævnte Oluf Davidsen her for retten til bepligtede sig for fornævnte to kornskade og afærje det første han hjemkommer at skal give fornævnte Jens Iversen tyve kurant daler og lade lægge tilbage igen hvis jord, han ham har fraårdet, så de dermed endeligt skal være forligt og fordragen, og alle hvis vidner, domme, deler og andre breve, som sagen anrørende, ganget er, ikke herefter at skal komme fornævnte Oluf Davidsen til hinder eller skade i nogen måde.

(215)

** var skikket velb Henrik Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand til Stavanger len, hans visse bud Jep Olufsen i Gødsbøl og havde stævnet Christen Madsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for fire rigens æskninger, som han efter herredstings dom og landstings doms indhold og efter rigens rets formelding på Henrik Billes vegne over Henrik Holck til Hvolgård og hans hustru fru Else Friis til fornævnte ting udstedt har for samme rigens æskninger at forsvare, mener dem ret at være forhvervet og udstedt og burde ved magt at blive. sammeledes havde stævnet Henrik Holck og hans hustru fru Else Friis, for de ikke har anseet at fly og forskaffe Henrik Bille sin hånd og segl skadesløs igen, som han for dem med andre gode mænd udsat har, mener Jep Olufsen på Henrik Billes vegne, at Henrik Holck og hans hustru fru Else Friis burde i lige måde at lide æskning her til landstinget, som til herredsting æsket er: så er Henrik Holck og fru Else Friis ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på deres vegne dem at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre, og efter slig lejlighed blev ham samme æskning undt. så æskede Jep Olufsen på Henrik Billes vegne her i dag til landsting af Henrik Holck og fru Else Friis i lige måde, som til herredsting æsket er.

(218)

** var skikket Iver Stub, borger i Kolding, på sine egne og på Hans Jepsen Bøgvad, borger sst, hans vegne og havde stævnet Hans Jensen, salig Jens Gartners søn i Kolding, for nogen uendelige domme, han lader sig af berømme her til landsting at skulle have forhvervet over et skøde, som Iver Stub med skriftlig fuldmagt af hans søn salig Hans Iversen Stub og Maren Jensdatter, salig Jens Gartners datter, samtlige skal have gjort Hans Jepsen Bøgvad til Kolding byting 17/5 1620, og Iver Stub at skulle have solgt både Kirsten Gartners part og hendes salig søns part efter de skøder og afkald, som Hans Iversen tilforn af Kirsten Gartners og hendes værge skulle have bekommet, og Hans Jensen selv inden tinge skulle have gjort afkald, og Maren Jensdatter at have solgt på hendes egne vegne hendes fædrene arvelod i samme ejendom. dernæst fremlagde Iver Stub efterskrevne skøde af Kolding byting 17/5 1620, som indeholder Iver Stub at have stået for tingsdom med skriftlig fuldmagt af hans søn Hans Iversen Stub, fordum foged på nør Vrejlevgård i Vendsyssel, disligeste på Maren Jensdatter salig Jens Knudsen Gartners datters vegne og skødte og afhændede fra dem og deres arvinger og til Hans Jepsen Bøgvad og hans arvinger det hus og ejendom, liggende østen i Kolding imod Østerport imellem mester Poul Poulsens ejendom ved den søndre og Christen Bulls ejendom ved den nørre side, adelgaden ved den vestre og KM engjord ved den østre side, eftersom Hans Iversen Stub havde købt Kirsten Jens Gartners halve part disligeste hende søns fædrene arvepart i samme gård, og Maren Jensdatter selv personligt skødte fornævnte hendes fædrene arvepart i forbemeldte gård og grund, målt i efterskrevne sjællandske alen: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi loven udtrykkeligt formelder, møbarn aldrig at må sin jord afhænde, uden om hun vorder så fattig, at hun sælger det for livs føde, da skulle hun sælge det med næste frænders råd, og ikke gøres bevisligt fornævnte Iver Stub at have været Maren Jensdatters rette eller tilforordnede værge, der han samme skøde på hendes vegne såvel som hun selv gjort har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme skøde, så vidt den Maren Jensdatters part vedkommer, så lovlig at være, at det må komme hende på hendes fædrene arve anpart i fornævnte gård og ejendom til hinder eller skade.

(220)

** var skikket velb Frederik Munk til Krogsgård på velb jomfru Lisbet Friis til Agersbæk, som han er værge for, hendes vegne hans visse bud Jens Mortensen i Stensgård og havde stævnet velb fru Else Friis til Hvolgård med hendes lovværge velb Henrik Holck til Højgård for 710 rigsdaler hovedsum med efterstående rente, som Frederik Munk på hendes vegne ved sin fuldmægtig Jens Mortensen har ladet forhverve fire æsknings vidner, både efter herredstings domme og landstings doms lydelse, som skal være endelig, formente Jens Mortensen på Frederik Munks vegne, at han nu burde æskning her til landstinget at fange beskrevet, som han til herredsting bekommet har: så er fru Else Friis og Henrik Holck ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på deres vegne dem at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre, og efter sådan lejlighed blev ham samme æskning undt. så æskede Jens Mortensen på Frederik Munks vegne her i dag til Viborg landsting af fornævnte fru Else Friis og Henrik Holck i lige måde, som til herredsting æsket er.

(222)

** var skikket Sidsel Lauritskone i Hammerum hendes visse bud Mikkel Jensen sst og havde stævnet Peder Christensen i Bjødstrup for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet her til landstinget nogen tid forleden over nogen vidner og dele, som ham skulle være overdrevet for en summa penning, som fornævnte Peder Christensen til sig har annammet, som er 16 daler for eet års soldatgang, som han blev forligt med hende 14 dage for sankt valborg dag 1621, så blev samme soldater aflyst igen samme år 14 dage for midsommer, så han intetsted kom for hende, så har de efter dannemænds råd for tingsdom voldgivet deres sag. dernæst fremlagde Peder Christensen efterskrevne voldgift af Hammerum herreds ting 16/2 dette år imellem Oluf Lauritsen i Hammerum på sin mor Sidsel Lauritskones vegne og Peder Christensen i Bjødstrup: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi med tingsvidne bevises, sagen på fire dannemænd at være voldgivet, og de ikke samtlig dem har imellem sagt, da finder vi samme sag til fornævnte fire voldgifts mænd igen at indkomme, og dem med første at forsamles, og begge parter med deres breve og bevisning for dem indkalde og samme voldgift endelig at fuldgøre, som det sig bør, og bemeldte to mænds afsigelse så og fornævnte dele ikke der på at komme dem eller Peder Christensen til nogen forhindring.

(224)

3/8 1622.

** var skikket Jørgen Hansen i Lovrup og havde hid kaldt sandemænd af Gørding herred om manddød at sværge over Søren Jørgensen i Holsted for hans stedfar Hans Christensen, han ihjelslog, og formente ham sagesløs at være af dage taget, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Gørding herreds ting 22/7 sidst forleden, som formelder Ebbe Eskesen, Mette Jepsdatter med oprakte fingre og ed at have vidnet, at de i dag var tre uger sad inde i Hans Christensen i Lovrup hans stue og fik mad, og dis midlertid kom Søren Jørgensen af Holsted derind, hvor han kom i trætte med Hans Christensen, som sagde til ham, at han skulle ud djævlen i vold, han havde intet derinde, og efter en stund kom han ind igen og huggede til Mikkel Hansen og gjorde ham sår i hans hånd, og så fik Ingeborg Hanskone et slag af en vognkæp, at hun styrtede omkuld, og imidlertid hun lå på jorden, slog Søren Jørgensen Hans Christensen med en kniv og gjorde ham hans dødssår. Anne Jepsdatter at have vidnet som hendes mor Mette Jeppes vidnet har: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor Søren Jørgensen manddød over og fra hans fred for fornævnte Hans Christensen, han ihjelslog.

(225)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Peder Nielsen i Viborg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet i rette stævnet Jens Jepsen, borger i Lemvig, for et vidne han der til bytinget 26/4 sidst forleden udganget, formeldende at tirsdagen tilforn 14 dage skulle Anders Madsen, borger i Lemvig, have slået Bertel Olufsen Højbjerg med hans knytnæve, disligeste om adskillige skænderi og unyttige ord dem da skulle være imellem faldet, ydermere Jens Jepsen ligeså på hans hustru Maren Madsdatters vegne at have vidnet, dog hun selv personligt ikke skulle have været på tinge og samme vidne at bekræfte efter recessen, hvilke vidner Anders Madsen hårdeligt benægter: så og efterdi fornævnte Jens Jepsens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for intet vidne, og ikke hans hustru selv har været til tinge noget vidne at børe, som det sig burde, fornævnte Christen Jensen Jegindbos enlige vidne ikke heller med nogen andre vidnesbyrd bekræftes, men Anders Madsen dem til tinge højligt har benægtet, som for er rørt, tilmed ikke heller findes lovligt varsel for samme vidne at være givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, så nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(228)

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, hans visse bud Peder Nielsen i Hornumkær og havde stævnet velb Henrik Holck til Højgård for en summa pending, han ham skyldig er efter hans udgivne breves indhold med interesse og skadegæld, og Jens Bertelsen har været forårsaget at lade æskning forhverve over Henrik Holck til Nørvang herreds ting, formener at han nu i lige måde også her til landstinget burde æskning over ham at bekomme beskrevet, som til herredsting æsket er: så er Henrik Holck ikke nu mødt til gensvar, eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller nogen modstand herimod at gøre, og efter fornævnte lejlighed blev ham samme æskning undt. så æskede Peder Nielsen på Jens Bertelsens vegne her i dag til Viborg landsting af fornævnte Henrik Holck i lige måde, som til herredsting æsket er.

(231)

** var skikket Christen Nielsen i Najbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelse at have hid i rette stævnet afgangne Maren Christensdatter i Trøstrup hendes arvinger, som er Oluf Poulsen, Jens Poulsen i Trælund, Jørgen Poulsen, tjenende i Kolding, sammeledes Apelone Poulsdatter i Sønderbygård, Maren Poulsdatter i sønder Trøstrup og Adser Poulsen for et vidne og sigtelse, deres afgangne mor Maren Christensdatter på Christen Nielsen til Hammerum herredsting 10/11 sidst forleden vidnet har, anlangende hende for tingsdom at skulle have tilkende givet, at først kommende fastelavns tid tre år i Timring kirkes våbenhus da skulle der have faldt nogen skændsord imellem hende og Christen Nielsen, og da samme tid skulle Christen Nielsen have sagt til hende, at han skulle fly en klaff lagt på hende, så hendes mund ikke skulle være så let, som den da var, og da nogen få dage derefter, da skulle hun have vederfaret en stor sygdom, hvilken hendes sygdom hun for tingsdom skulle have beskyldt Christen Nielsen, for at han det skulle have gjort med trolddoms kunster: så og efterdi fornævnte Maren Christensdatter og Oluf Poulsens sigtelser ikke med nogen nøjagtige og lovlige vidner bekræftes, det Christen Nielsen skulle have lovet dem ondt, og dem det derefter ved nogen trolddoms bedrift påført eller tilføjet, men gøres bevisligt ham alene at have tilrådet Maren Christensdatter med flere, at de skulle forvare dem, at der ikke kom en klaff på deres mund, som tilforn var kommet på Jens Asbjergs, såvel som og at Oluf Poulsens hustru i hendes skrøbelighed ikke at have klaget på nogen, men haft hendes sygdom af Gud aller mægtigste, som omvidnet er, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme Maren Christensdatters og Oluf Poulsens sigtelser så nøjagtige, at de bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte Christen Nielsen for nævninger såvel som for her i dag med adskillige stokkenævn, sognevidner og kundskaber har bevist sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, og fornævnte nævninger fordi har ham for sådan ubevist sigtelse kvitsvoret, da ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(237)

** var skikket Christen Nielsen i Najbjerg og havde stævnet Jens Smed i Skibild, Christen Ibsen i Egbæk, Anders Svenningsen i Eskenkær, Niels Svenningsen sst, Lauge Madsen i Ljørring, Niels Jensen sst, Jens Pedersen, Christen Jensen i Lund, Peder Lauritsen i Hedeager, Tomas Andersen i Holling, Jens Christensen i Lund, Jep Laugesen i Vrå og deres medbrødre, som skal være sammen sankede af 7 eller 8 sogne af Hammerum herred for et vidne, de hver særdeles til Hammerum herreds ting 1/6 sidst forleden vidnet har, anlangende et rygte Christen Nielsen skulle have været i for trolddom og spøgelse, mener dem selv at have gjort samme rygte deres slægt og frænde Oluf Poulsen i Trælund til befrielse for en usandfærdig sigtelse, han har gjort på ham til Vesterherreds ting, og fornævnte vidnesbyrd at være Oluf Poulsens egne søskendebørn og i slægt og svogerskab med ham: så og efterdi fornævnte Jens Smed i Skibild og hans medbrødre i fornævnte fem vidner alene har vidnet om rygte og tidende, og ikke om nogen deres egen vitterlighed dem at skulle være bevist, fornævnte Christen Nielsen nogen trolddoms bedrift, men fast mere ham en part selv for deres præst erklæret, fornævnte Christen Jensen i Lund, Peder Andersen i Birk og deres medfølgere og har vidnet efter Maren Christensdatter og Karen Jensdatters ord og sagden, og ikke om noget dem selv skulle være bevist, eller at de skulle have hørt, det Christen Nielsen skulle have lovet fornævnte to kvinder ondt, som dem skulle være vederfaret, fornævnte Jens Madsen og hans medbrødre i lige måde har vidnet om hvis kontrakt, fornævnte Christen Nielsen og Oluf Poulsen skulle være imellem gjort, som Christen Nielsen ikke er bestendig men højligt benægter og ikke med hans brev og segl fra sig har givet beskrevet eller for tingsdom indgået, og tingsvidne efter taget, da kunne vi efter sådan circumstantser og lejlighed ikke kende samme vidner så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Christen Nielsen til nogen forhindring, og efterdi fornævnte hr Tomas Pedersens vidne, han for herredsprovsten vidnet har, ikke fremlægges, bør det magtesløs at være, indtil det fremkommer.

(242)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Olufsen, slotsskriver der sst, og havde stævnet Christen Mikkelsen i nør Bork med flere for nogen vidner, de til Nørherreds ting 11/10 sidst forleden vidnet har, at Mikkel Ibsen i sønder Bork såvel som Laurits Mikkelsen skulle have brugt i langsommelig tid nogle agre, og Christen Mikkelsen og Jørgen Mikkelsen ville tilvinde deres bror Laurits Mikkelsen fornævnte jord, mener samme vidne at skal være vildigt, idet de to personer skal være Laurits Mikkelsens brødre og Anne Ibsdatter hans søskendebarn: da på begæring blev samme sag opsat til i dag måned.

(243)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Olufsen, slotsskriver der sst, og havde stævnet Laurits Mikkelsen i sønder Bork for en uendelig landstings fældings dom, han over Tomas Pedersen i sønder Bork og hans medbrødre vidnesbyrds mænd forhvervet har, og i samme uendelige dom er magtesløs dømt et synsvidne og herredstings dom, som formelder om noget jord, som Laurits Mikkelsen har opbrudt af forten på sønder Bork mark, hvilket vidnesbyrd såvel som synsvidne, Laurits Mikkelsen ikke i nogen måde at skal have benægtet, og fornævnte vidnesbyrd deres vidne vil være bestendig, så vel som synsmænd og deres faldsmål at vil udlægge, menende de burde af samme fælding kvit at være, og deres vidner, syn og dom, derefter ganget er, burde ved magt at blive: da efterdi fornævnte fem vidnesmænd deres faldsmål nu har udrettet og været deres vidne gestendig, finder vi dem for samme fælding kvit at være, men efterdi breve påskydes, opsatte vi hovedsagen til i dag måned.

(244)

** var skikket Christen Pedersen i Damgård med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelse at have i rette stævnet Christen Nielsen i Nistrup med flere for et vidne, de til Ulfborg herreds ting 27/4 dette år vidnet har, anlangende det Christen Pedersen den næste mandag efter fastelavns søndag sidst forleden skulle have sagt til Christen Nielsen, hvad pokker vil du på min husbonds stavn, og Christen Pedersen sagde til Christen Nielsen, at han skulle få pokker, hvilket deres vidne Christen Pedersen hårdeligt benægter sig aldrig slige ord at have haft: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd har vidnet efter fornævnte Christen Nielsens ord, han for dem skal have haft, og ikke han sådanne ord for ting og dom skal have indrømmet, og straks tingsvidne efter taget eller fra sig med sit brev og segl bekræftet, han og ikke det vil være bestendig, men til tinge såvel som her i dag for retten det højligt benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det burde nogen magt at have men magtesløs at være.

(245)

17/8 1622.

** var skikket hr Knud Nielsen i Gadbjerg og havde stævnet Jep Olufsen i Gødsbøl og Jep Keldsen i Åst for to uendelige domme, de over ham her til landstinget forhvervet har, anlangende om noget tiendekorn, som de beretter dem ikke skulle være ydet i lov tid, og hr Knud Nielsen dermed skulle have gjort uret og sit fæste dermed forbrudt, endog samme korn noksom skulle være tilbudt i lov tid, og ikke de skulle have villet annamme: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag måned.

(246)

** var skikket Jep Olufsen i Gødsbøl og Jep Keldsen i Åst og havde stævnet hr Knud Nielsen i Gadbjerg, eftersom Søren Madsen i Jelling skal have udstedt en dom til Tørrild herreds ting 16/2 sidst forleden, anlangende det hr Knud Nielsen skulle have været did stævnet for Lindeballe kirkens part korntiende, som han skulle restere med, og som han tilholder sig at skulle have i fæste for 28 ørte rug at nyde årligt til fornævnte kirke, endog de mener, det ikke at være ydet i tilbørlig tid eller år, eftersom han skal reste med det til Jep Keldsen af det års avling 1618-1619-1620-1621, hvilket korn de har været forårsaget at betale af deres eget, formener hr Knuds fæstebrev på samme kirkens korntiende at være forbrudt. (dom ikke indført)

(247)

31/8 1622.

** var skikket Oluf Pedersen i Munkholm med flere og havde stævnet Lauge Madsen, ridefoged på Koldinghus, for en uendelig dom han skal have forhvervet på et kaldsbrev, de med flere sognemænd af deres sogne på mesten menige almues vegne der sst Peder Lauritsen Grimstrup til at være deres sognepræst givet har 25/3 sidst forleden, menende samme dom ikke så lovligt at være forhvervet, som det sig burde, efterdi fornævnte personer, som samme kaldsbrev pålyder og har det i forvaring annammet, ikke så lovligt at være stævnet, som de mener, som det burde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte Peder Lauritsen Grimstrup ikke findes lovligt eller mundtligt med samme kaldsbrev at være stævnet, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend han lovligt stævnes med samme kaldsbrev.

(248)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup. (overstreget)

(249)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup og havde stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han 20/6 til fornævnte herredsting dømt har imellem Bendix Norby og velb jomfru Margrete Bille til Donslund og deri har tildømt Bendix Norby at udlægge til hende et hundrede mark penning for en svane, som skulle være skudt og dræbt på Grindsted å, som hun skulle formene at være på hendes ensom grund og ejendom, uanseet hun ikke skulle have i rette lagt for ham enten sandemænds brev, lovhævder, hjemmelsbreve eller nogen domme og adkomst på nogen endel eller ornum: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(250)

** var skikket velb jomfru Margrete Bille til Donslund hendes visse bud Christen Pedersen i Risbøl og havde stævnet velb Bendix Norby til Urup for et hundrede mark penning, som han er tildømt hende at udlægge for en svane, som han på hendes grund og ejendom skulle have skudt og dræbt, som ham skulle være overbevist: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger.

** var skikket velb Bendix Norby til Urup på sin mors tjener Christen Nielsen, barnfødt i Eg, hans vegne og havde stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred for en dom, han til fornævnte ting 16/5 sidst forleden dømt har for en svane, og ikke han har villet anse, at Bendix Norby samme dag at skulle have bekendt sig at skulle have skudt samme svane og vandfugl i en åstrøm, som løber til fælles ved hans gods og mølle der i sognet, og formente at recessen ikke skal tilholde nogen adelsperson fra den frihed og ikke måtte skyde en vandfugl: da efter begge parters bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger.

(251)

** var skikket Søren Nielsen i Starup hans visse bud Christen Pedersen i Risbøl og havde stævnet velb Albret Skeel til Fussingø, KM befalingsmand på Riberhus, for tingbogen af Malt herred for år 1620 at lade i rette lægge, hvilken tingbog han formener Peder Tomasen i Stenderup, herredsskriver i Malt herred, skulle have forfalsket, idet han Søren Nielsens hustru deri for trolddoms sag har indskrevet, hvorimod Peder Tomasen berettede, at der i Starup by skal være boende to koner, den ene, som hedder Mae Sørens og den anden Mette Sørens, hvilket han ikke var bekendt, og fordi vel kunne være, det han den Mette Sørens navn for Mae Sørens kunne have indført, formedelst bulder og ulyd da på tinge med samme misdæder kunne have været: så og efterdi fornævnte tingbog såvel som herredstings dom, hid stævnet er, nu for os er i rette lagt, og vi ikke kunne se, samme Mette Sørens navn deri at være raderet eller dermed falskeligt omgået, men aleneste af forseelse det ene ord Mette for Mae at kan være indskrevet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke tilkende fornævnte Peder Tomasen nogen falskhed dermed at have beganget men alene sig deri at have forseet og bør derfor igen at give fornævnte Søren Nielsen hvis billig kost og tæring, han derpå har anvendt, og samme tingbog, bekendelse og dom, så vidt den Mette Sørens bavn anlanger, ikke at komme hende til hinder eller skade i nogen måde.

(253)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bus Niels Nielsen i Obling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet i rette stævne Laurits Mikkelsen i sønder Bork for en uendelig landstings dom, han af Tomas Pedersen sst og hans medbrødre vidnesmænd forhvervet har, og i samme uendelige dom skulle være magtesløs dømt et synsvidne og herredstings dom, som formelder om noget jord, som Laurits Mikkelsen har opbrudt af forten på sønder Bork mark, hvilke vidnesbyrd såvel som synsvidne Laurits Mikkelsen i ingen måder at skulle have nægtet, og fornævnte vidnesbyrd deres vidne ville være bestendig, såvel som synsmænd og deres faldsmål at ville udlægge, menende de burde af samme fælding kvit at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, fornævnte vidnesbyrd og tilforn deres faldsmål har udrettet, da bør samme dom ikke længere magt at have, og efterdi samme vidne og syn, nu fremlagt er, heden skyder sig på at være ejendom angældende, og ikke jorddrotten derfor har fanget noget varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn ej heller fornævnte herredstings dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(255)

** var skikket Niels Jørgensen i sønder Bork og havde stævnet Niels Graversen sst for et vidne, han til Lønborg birketing 13/8 sidst forleden vidnet har, anlangende at Niels Jørgensen skulle have ydet og givet sin bror Matias Jørgensen bondeskyld af sit gods siden tyve år, hvilket vidne han hårdeligt benægter sig ikke at have gjort: så og efterdi fornævnte Kirsten Jenskone og hendes medfølgere ikke har vidnet om nogen visse år, dag eller tid, når fornævnte Niels Jørgensen sådan bondeskyld til fornævnte Matias Jørgensen skulle udgive, men en part selv lagt deres vidne i tvivl, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom, at det bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte Laurits Mikkelsen giver til kende sig for Niels Graversens vidne at ville frastå, da bør den i lige måde magtesløs at være.

(257)

** var skikket Niels Jørgensen i sønder Bork og havde stævnet Niels Knudsen i Nebel for et vidne, han til Vesterherreds ting 10/8 sidst forleden med Laurits Mikkelsen i sønder Bork vidnet har, at han skulle have med været i sønder Bork for fire år siden, da Matias Jørgensen i sønder Bork skulle have hentet nogen sække til Niels Jørgensen, som Matias Jørgensen skulle have sagt skulle være skyld af hans gods, hvilket vidne Niels Jørgensen hårdeligt benægter, at han ikke har fanget fornævnte korn af ham, som Niels Knudsen om vidnet har: så og efterdi fornævnte Niels Knudsens vidne ikke er uden én persons kundskab, som regnes for intet vidne, han ikke heller har vidnet om nogen visse år, dag eller tid, sligt skulle være sket, tilmed og vidnet efter Niels Jørgensens ord og mundheld, som han ikke er bestendig eller for ting og dom har indgået men højligt benægter, som for er rørt, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(258)

** var skikket Christen Andersen, boende ved stor Hedegård i Resen sogn og havde stævnet Jep Christensen i Brunsgård i Humlum sogn og Christen Jensen i Bramstrup der sst, for de til Skodborg herreds ting 29/7 sidst forleden ham med to delsvidner fordelt har for nogen gæld, han skulle være dem skyldig, dog Christen Andersen hårdeligt benægter, at han ingen gæld skulle være dem skyldig: så og efterdi ikke med brev og segl eller nogen nøjagtig kundskab gøres bevisligt, fornævnte Christen Andersen at være bemeldte Christen Jensen og Jep Christensen samme gæld pligtig, han ikke heller det vil være bestendig men højligt benægter, som for er rørt, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte Christen Andersen af de deler kvit at være.

(259)

** var skikket Laurits Møller i Vium mølle, Laurits Pedersen i Åsted på deres egne vegne disligeste Christen Lauritsen i Vium på Anders Pedersen sst, Iver Christensen i Ulbæk, Laurits Lauritsen i Lyne, Jens Jepsen i Bork og Jes Christensens vegne i Pagård og havde stævnet Jens Andersen i Tarp og Maren Nielsdatter i Vejrup for et vidne, de til Vesterherreds ting 12/4 vidnet har, formeldende Christen Pedersen i Esløb (Esbøl) skulle have bekendt i Anne Eskes hus, at han skilte Anders Pedersen i Vium og salig Gunde Eskesen ad i Laurits Møllers lade, hvilket deres vidne både Christen Pedersen og Anders Pedersen hårdeligt benægter og et vildigt vidne at være. sammeledes havde hid kaldt Niels Christensen i Lydum hede for et vidne, han til fornævnte ting 18/4 vidnet har, at Christen Jensen i Glibstrup havde sagt til ham, at Laurits Møller og Laurits Pedersen i Åsted havde været til Christen Skrædder i Glibstrup og drukket med Anders Pedersen den næste nat efter, salig Gunde Eskesen var slået i Vium mølle, og sagde, de ville bøde med ham, om han havde slået et slag, hvilket vidne han hårdeligt for tingsdom skal have benægtet aldrig at have sagt samme ord: samme sag blev opsat til i dag seks uger.

(260)

** var skikket Jens Jepsen skrædder, borger i Odense i Fyn, hans visse bud Niels Mouridsen, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Knudsen i Tjæreborg, Ingeborg Knudsdatter i Solbjerg og Karen Knudsdatter i Darum, alle Jens Jepsens morbrødre og morsøstre og arvinger efter salig Knud Jensen og hans hustru Dorte Knuds, som boede og døde i Tjæreborg, anlangende hvis oldearv han mener ham med rette efter dem kunne tilkomme, hvis arv fornævnte Jens Knudsen med hans salig afgangne bror Henrik Knudsens arvinger skulle have sig tilholdt efter et fledførings tingsvidne, som Knud Jensen på sin og hans hustrus vegne skulle have vedgået for nogen år siden på Skast herreds ting til fornævnte hans to morbrødre, som var to af Knud Jensens børn, hvilket tingsvidne han formener ikke så lovligt at være sket eller lovligt varsel for givet, som det sig burde: så og efterdi fornævnte Peder Hansen findes i samme lovbud og fledførings vidne indført at have med været det at gøre, og ikke hans arvinger findes stævnet og kaldt, så de kunne vide dertil at svare, om den skulle påkendes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidne at dømme, førend de og lovligt stævnes, og da gå om hvis ret er.

(262)

14/9 1622.

** var skikket Oluf Brun i Starup på sine egne og på Søren Andersen, Iver Tomasen, Mads Smed og Kirsten Olufs sst deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da at have i rette stævnet Peder Jensen i Dons for en dele, han lader sig af berømme at skulle have over dem drevet, for de skulle have hugget uforvist på Starup skov, uanseet fornævnte mænd formener, at det ikke lovligt skulle dem overbevises, at de skulle have hugget noget i fornævnte skov uforvist, tilmed formente at der ikke skulle være givet lovligt varsel for samme dele: så og efterdi fornævnte Kirsten Olufs og Anne Dues findes i fornævnte dele med deres lovværger at være delt blevet, og de dog ikke derfor findes at have fanget noget varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dele så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(263)

** var skikket Oluf Brun i Starup på sine egne og på Iver Tomasen, Kirsten Olufs, Hans Andersen, Mads Hansen Smed, Laurits Svendsen og Iver Andersen sst deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Jens Lauritsen, slotsfoged på Koldinghus, for han til Brusk herreds ting 14/7 sidst forgangen år har ladet dem med flere fordele for hvis hjemmel og minde, de har at pløje på den hede imellem Starup og Ågård, formener samme dele skulle være imod de Starup mænd deres skøder og lovhævder, som de skulle have på samme ejendom: så og efterdi fornævnte Kirsten Olufs og Anne Dues findes i samme herredstings dele med deres lovværger at være delt blevet, og de dog ikke derfor findes at have fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme herredstings dele såvel som den landstings dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(265)

** var skikket Oluf Brun i Starup på sine egne og på Søren Andersen, Iver Tomasen, Mads Smed og Kirsten Olufs sst deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende dem efter en anden opsættelse at have hid i rette stævnet Jens Lauritsen, slotsfoged på Koldinghus, for han til Brusk herreds ting sidst forgangen år har ladet dem fordele, for de skulle have hugget uforvist på Starup skov, uanseet fornævnte mænd formener, at der ikke lovligt skulle dem overbevises, at de skulle have hugget det træ i fornævnte skov, og de hårdeligt benægter ikke samme træ at have hugget: så og efterdi fornævnte Kirsten Olufs findes i samme herredstings dele med hendes lovværge at være delt blevet, og hun dog ikke derfor findes at have fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme herredstings dele såvel som den landstings dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(266)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Christen Jensen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Søren Olufsen i Jelling for en dom, han til Tørrild herreds ting skal have afsagt 17/7 1619 imellem velb Frederik Munk til Krogsgård og Johan Brockenhuus og hans medarvinger og hans fuldmægtig Søren Pedersen, hvori han skulle have ladet inddrage, at ingen på Frederik Munks vegne skulle have mødt til gensvar: så og efterdi af fornævnte Søren Olufsens dom forfares, ham deri at have indført ingen på Frederik Munks vegne at være mødt til gensvar bemeldte 17/7 1619, og han dog siden sit skriftlige bevis har udgivet, det Frederik Munks fuldmægtig med hans beretning samme dag var mødt i rette, så hans dom fordi siden her til landstinget er underkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Søren Olufsen sig jo dermed har forseet og bør derfor at stande Johan Brockenhuus til rette for hvis billig kost og tæring, han for den hans dom lidt og anvendt har, indtil den tid endelig landstings dom i sagen ganget er.

(269)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, befalingsmand på Hald, og Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Gudumkloster, deres visse bud Niels Lauritsen, slotsskriver på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da efter en anden opsættelse at have ladet hid stævne Jens Christensen i Dalgård med flere for et vidne, de til Bølling herreds ting 28/1 sidst forleden vidnet har, at de Lambæk og de Karsbæk mænd har haft frit brug i Lem hede ulast og ukæret til i fjor, hvilket deres vidne de formener vildig og ikke så sandfærdig at være, at de burde nogen magt at have: så og efterdi her fremlægges synsvidne, hvormed samme vidnesbyrd bekræftes, samme tørv at være sammenkastet, og herredsfogdens dom på samme syn og er funderet, hvilket synsvidne ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, førend bemeldte syn og stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(270)

28/9 1622.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet velb Henrik Holck til Hvolgård for en summa penning, han skal være ham skyldig af to løfter, som han med hans salig far skal være i kommet for afgangne Otte Christoffer Rosenkrantz, og efterdi Johan Brockenhuus hovedbrevet med sin store omkost alene har indløst, og Otte Christoffer Rosenkrantzes kreditorer, som i penningen allerede indført var, til sidste forgangne herredage er tildømt med hverandre at stå last og brast, enhver for sin kvota, da formener han derfor Henrik Holck pligtig at være ham igen at betale eller ham derfor nøjagtigt at bevare: da efterdi fornævnte Johan Brockenhuus for os i rette lægger to salig Otte Christoffer Rosenkrantzes hovedbreve, som af Johan Brockenhuus skal være indløst, for hvilke to breve Henrik Holck og findes forlover, sammeledes KM og Danmarks rigsråds dom, som tilholder kreditorerne, som i de nedersatte penning var indført, dem at skulle nyde og lide last og brast med hverandre, enhver for sin kvota, som de deri kunne være berettiget efter rigtig likvidation, i lige måder beviser med kommissariers likvidation sig for sin fulde summa ikke at have bekommet udlæg, så han fordi har været forårsaget Henrik Holck for samme rest efter bemeldte to indløste hovedbreve at tiltale, og endelig dom til landstinget ganget er, sagen og siden her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme forhvervet, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke fornævnte Henrik Holck endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte Henrik Holck bør jo at betale bemeldte Johan Brockenhuus fornævnte 652 rigsdaler, tre ort, tre skilling, elleve penning eller derfor forskaffe ham nøjagtig forsikring eller og derfor at lide æskning efter rigens ret, som det sig bør.

(274)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde ladet i rette stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han 6/11 1619 afsagt har imellem velb Frederik Munk til Krogsgård og Johan Brockenhuus, hvori han formedelst skudsmål skal have frafundet ham hvis æskning, han på sine medarvinger og sine egne vegne samme dag ville have beskrevet, formente ham at have burdet sagen til en vis tid at have opsat: så og efterdi fornævnte Christen Andersen efter forskrevne skudsmål ved dom har frafundet bemeldte Johan Brockenhuus hvis æskning eller lovmål, han den dag til fornævnte Frederik Munk kunne have haft, og ikke sagen til en bestemt tid opsat, som det sig burde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christen Andersen sig jo dermed har forseet og bør derfor igen at give Johan Brockenhuus hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende, og samme dom magtesløs at være.

(275)

** var skikket Iver Stub, borger i Kolding, og havde stævnet Hans Jensen Gartner sst, for han 4/9 sidst forleden skal have ladet ham fordele til Kolding byting, for han med hans søster Maren Jensdatter samme dag skulle have stået inden tinge og skødt og solgt hendes arvelod i den gård, liggende i Kolding i Klosteret, og det uanseet at Maren Jensdatter selv personligt samme dag og tid skal have stået inden tinge og skødt og solgt hendes fædrene arvelod, som hende var tilfaldet efter hendes salig far Jens Knudsen Gartner, som hende var tilfaldet i fornævnte gård og ejendom, og fornævnte Hans Gartner i lige måde samme dag skulle have stået inden tinge og bekendt, at Iver Stubs søn skulle have opbudt hendes egen arvelod, og efter slig lejlighed skal Iver Stub budt sig i rette for dele med skriftlig beretning, om han burde derfor at lide nogen dele, efterdi hun selv personligt har solgt hendes ejendoms arvelod: så mødte fornævnte Hans Jensen og afstod samme delsbrev, og efter sådan lejlighed bør den ikke længere at komme Iver Stub til nogen forhindring.

(276)

** var skikket Iver Stub, borger i Kolding og havde stævnet Jacob Augustinusen, hattemager sst, og hans hustru Bodil Hermandsdatter, Maren Kalkslårs og Christen Boel, borger sst, for et vidne de til Kolding byting 4/9 sidst forleden med Hans Jensen Gartner på hans søster Maren Jensdatters vegne vidnet har om en bryggekedel og noget sengeklæder, og ikke deres vidne skulle stemme overens, tilmed ikke heller skulle have været vidnet ved nogen visse år, dag eller tid, at sådant skulle være sket: så og efterdi fornævnte Jacob Augustinusen og hans medfølgere ikke har vidnet om visse år, dag eller tid ej heller på fersk fod men lang tid efter, sligt skulle være sket, som tingsvidne om formelder, de og mesten del har vidnet efter sagden og ikke om deres egen vitterlighed, fornævnte Maren Jensdatters vidne og sigtelse og findes i hendes egen sag at være vidnet og gjort, sig selv dermed sligt gods at ville tilvinde og i så måde vildig, og ikke med brev eller segl bevises, fornævnte Iver Stub samme gods af hende at have lånt eller bekommet, men han det nu her i dag højligt har benægtet, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og sigtelse ej heller den dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme fornævnte Iver Stub til nogen forhindring.

(278)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og havde stævnet Peder Christensen i Brejnholt, foged til Tvis birketing, for en dom, han til fornævnte ting 15/3 sidst forleden dømt har, anlangende eftersom velb fru Anne Brock til Bramsløkke hendes søn afgangne Morten Mormand for velb Jacob Ulfeld Mogensen til Krogsdal efter hans nødtrængende begæring og anfordring år 1619 har optaget 3000 enkende rigsdaler in specie hovedstol på rente af Kaj von Ahlefeldt til Lindau og Casper Rantzau tilsammen, og Morten Mormand til dem på Jacob Ulfeld Mogensens vegne udgivet tre hovedbreve, og hvorfor Jacob Ulfeld til ham har udgivet sin æres skadesløsbrev og forpligt, at dersom han ikke forskaffer Morten Mormand hans hånd og segl igen, har han pantsat fra sig og sine arvinger og til Morten Mormand og hans arvinger alt hans gods og ejendom, hvilket han ikke har efterkommet, og da har Christen Andersen ikke andet vidst, end Jacob Ulfelds gård Krogsdal at følge fru Anne Lykke og hendes arvinger, til så længe samme gæld bliver rigtigt erlagt og betalt: så og efterdi Jacob Ulfeld Mogensen findes tilforn to gange hid til landstinget af være stævnet og kaldt for samme sag, og han dog nu ikke er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, og to landstings domme derfor er udganget, hvori samme birketings dom er ved magt fundet, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, hvilken dom findes lovligt til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og Jacob Ulfeld Mogensen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Knud Gyldenstjerne derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse fornævnte birketings dom ved magt at blive.

(282)

** var skikket velb fru Karen Lange, salig Holger Ulfstands, til Vosborg hendes visse bud Knud Gregersen, ridefoged til Bøvling, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende hende da at have ladet i rette stævne Iver Christensen i Makholm og hans medbrødre nævninger i Resen sogn, for de til Skodborg herredsting 19/8 sidst forleden har Kirsten Jensdatter, som boede i Rotborg, kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst, for hun skal have forgjort fru Karen Langes tjener Niels Lauritsen i Bæk hans børn efter sigtelse og vidnesbyrds lydelse såvel som efter andre misdæderes udlæggelser, at hun skulle have forgjort hans børn, mener samme nævnings ed lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd udtrykkeligt har vidnet, det fornævnte Kirsten Jensdatter skal have lovet folk ondt, og det dem derefter, nemlig fornævnte Niels Lauritsens børn med underlig og usædvanlig sygdom, og fornævnte Christen Nielsens søn på hans helbred til hans død at efter hendes løfte vederfaret, såvel som og andre på deres kvæg og i andre måder, hvilket og med præster og andre dannemænds vidner og kundskab bekræftes så at være sket, og fornævnte Maren Pedersdatters bekendelse, som for trolddoms sag er heden rettet, i lige måde med fornævnte Tøger Jensens vidne om fornævnte døde mands hovedben ---- at være fundet, bes----, så alle fornævnte vidner, bekendelser og sigtelser i så måder den ene med den anden om slig hendes onde bedrift bestyrkes, hun og her i dag af Niels Lauritsen og Christen Nielsen for en vitterlig troldkvinde er sigtet og vedkendes, som for er rørt, og intet nøjagtigt bevis hun fremlægger, hvormed hun sig kan befri, men mere med to sognevidner bevises, hende et ondt rygte for trolddom at have påhængt, såvel som og gøres bevisligt, der hun for sådan trolddoms gerning er eftertragtet har heden rømt og igen er fundet og pågrebet, så hun i så måde har sig slig sag påtaget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte vidner og sigtelse ej heller Maren Pedersdatters bekendelse, så vidt den Kirsten Jensdatter anlanger, at sige eller magtesløs dømme, og efterdi loven bemelder om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Kirsten Jensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, så de efter sådan tilgang og fornævnte vidner og sigtelse, nu er ved magt kendt, har hende kirkenævn oversvoret, ved vi ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(292)

** var skikket velb Niels Krag til Agerkrog, KM befalingsmand på Asmildkloster, på velb salig fru Bodil Kruses arvingers vegne og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til Ginding herreds ting 10/9 sidst forgangen imellem Niels Krags fuldmægtig og velb Jacob Lykke hans fuldmægtig Jens Jepsen i Nørkær dømt har og deri kvitdømt Jacob Lykke for dom for rigens æskning for 200 daler med sin rente og skadegæld, som Jacob Lykke er forlover for Mikkel Nielsen på Kyø efter hans udgivne brevs indhold, som for nogen forgangen tid skulle have været betalt: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt bemeldte Mikkel Nielsens brev på fornævnte 200 daler med deres rente, for hvilke Jacob Lykke er en tro forlover, disligeste og gode mænds overregning på hvis gods, fornævnte Jacob Lykke, Erik Juel solgt har, og på hvis penning for samme gods, hos ham skal være i beholdning efter Erik Juels derpå udgivne brevs indhold, og derhos Jacob Lykkes underskrevne fortegnelse til hvem, Erik Juel samme pending på hans vegne skulle betale, hvori befindes bemeldte 200 daler med deres rente, som Niels Krag på fru Bodil Kruses arvingers vegne fordrer, at være inddraget, og Jacob Lykkes fuldmægtig for samme pending i bemeldte summa, Erik Juels brev om formelder, har tilbudt at ville gøre udlæg, som rigens ret ham tillader, og herredsfogden fordi efter sådant tilbud har Jacob Lykke for æskning kvitfundet, og fornævnte fru Bodil Kruses arvinger at annamme udlæg i fornævnte summa penning, som Erik Juel fornævnte Jacob Lykke for Torp hovedgård og gods skulle give til de tider, hans brev om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs at dømme.

(295)

** var skikket velb fru Anne Lykke, salig Claus Maltesens, til Højris hendes visse bud Christen Tordsen, foged der sst, og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til Ginding herreds ting 12/9 sidst forleden imellem fru Anne Lykkes fuldmægtig og velb Jacob Lykkes fuldmægtig dømt har og i samme sin dom kvitdømt Jacob Lykke for rigens æskning for 1000 rigsdaler in specie med sin rente og skadegæld, som Jacob Lykke skulle være hende skyldig, efter hans udgivne brevs indhold, og derimod tildømt fru Anne Lykke for sin anpart, så vidt den kan sig hen strække, at skal have udlæg i de penning, som velb Erik Juel fornævnte Jacob Lykke for Torp hovedgård og gods skulle give, efterdi Jacob Lykke samme brev har udlagt og ville rette for sig med: så og efterdi for herredsfogden såvel som her for os er i rette lagt fornævnte Jacob Lykkes udgivne brev, hvori han for hans mor har lovet og godsagt til fornævnte fru Anne Lykke for tusind daler, disligeste også gode mænd overregning på hvis gods, Jacob Lykke Erik Juel solgt har, samme penning hos ham skulle være i beholdning efter Erik Juels derpå udgivne brevs indhold, og derhos Jacob Lykkes underskrevne fortegnelse til hvem, fornævnte Erik Juel samme penning på hans vegne skulle betale, hvori befindes fornævnte 1000 daler med sin rente 60 daler, som fru Anne Lykke lader fordre, at være indregnet, og Jacob Lykkes fuldmægtig for samme penning i fornævnte summa, Erik Juels brev om formelder, har tilbudt at ville gøre udlæg, som rigens ret ham tillader, og herredsfogden fordi efter sådant tilbud har Jacob Lykke for æskning kvitfundet, og fru Anne Lykke at annamme udlæg i for samme penning, som Erik Juel fornævnte Jacob Lykke for Torp hovedgård skulle give til de tider, hans brev om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(298)

** var skikket Niels Jacobsen, borgmester i Randers, hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til Ginding herreds ting imellem Niels Jacobsens fuldmægtig og Jacob Lykke Nielsens fuldmægtig dømt har og i samme sin dom kvitsvoret Jacob Lykke for rigens æskning for 600 daler med sin rente, som Jacob Lykke ham skyldig var efter hans brevs indhold, og tildømt Niels Jacobsen for sin anpart at skulle have udlæg i de pending, som velb Erik Juel fornævnte Jacob Lykke skulle have for Torp hovedgård og gods efter rigens rets indhold: så og efterdi for fornævnte herredsfoged såvel som for os er i rette lagt fornævnte Jacob Lykkes brev på 600 daler med sin rente, han fornævnte Niels Jacobsen pligtig er, disligeste også gode mænds overregning på hvis gods, Jacob Lykke Erik Juel solgt har, og på hvis penning hos ham for samme gods skal være i beholdning efter Erik Juels derpå udgivne brevs indhold, og derhos bemeldte Jacob Lykkes underskrevne fortegnelse til hvem, fornævnte Erik Juel samme penning på hans vegne skulle betale, hvori befindes fornævnte 600 daler med sin rente, som Niels Jacobsen lader fordre, at være inddraget, og Jacob Lykkes fuldmægtig for samme pending i fornævnte summa, Erik Juels brev om formelder, har tilbudt at ville gøre udlæg, som rigens ret ham tillader, og herredsfogden fordi efter sådant tilbud har Jacob Lykke for æskning kvitfundet, og Niels Jacobsen at annamme udlæg i fornævnte summa pending, som Erik Juel fornævnte Jacob Lykke for Torp hovedgård og gods skulle give til de tider, hans brev om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(302)

** var skikket Oluf Pedersen i Munkholm, foged på Brandbjerg, Christen Terkildsen i Hygum og Christen Eskildsen sst deres visse bud Erik Olufsen i Munkholm og havde stævnet Søren Madsen i Jelling, for han til Tørrild herreds ting 7/9 sidst forleden har udstedt dele over dem anlangende et kaldsbrev, de Peder Lauritsen Grimstrup med flere på Kollerup og Vindelev sogn givet har, formenende samme dele ikke så lovlig at være drevet, som det sig bør, efterdi kaldsbrevet skal stande ved sin fuldmagt, førend delen blev drevet: så og efterdi der endnu tvistes om samme kaldsbrev, hvad heller det bør ved magt at være eller ej, og ikke nogen dom derom er udganget, og fornævnte mænd, som det udgivet har, dog er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed dem af den dele kvit at være.

(303)

** var skikket Oluf Pedersen i Munkholm, foged på Brandbjerg, hans visse bud Erik Olufsen sst og havde stævnet Søren Madsen i Jelling for en dele, han til Tørrild herreds ting 7/9 udstede har, anlangende Niels Roeds fortæring, imidlertid han var for hans uærlige gerning på Koldinghus anholdt, for han ikke for sin trussel og undsigelse ikke kunne sætte Oluf Pedersen borgen, formener fornævnte Erik Olufsen på Oluf Pedersens vegne, at det ikke skulle bevises, det han har ladet ham der indsætte, men KM brev at tilholde lensmanden velb Otte Brahe Pedersen, om Niels Roed ikke kunne sætte borgen, at lade ham anholde og borge for sig selv: så og efterdi af KM brev forfares såvel som af processen, tilforn ganget er, sagen af fornævnte Oluf Pedersen at være gjort anhængig, og fornævnte Niels Roed for hans skyld i fængsel indklaget, som og slotsskriverens bevis og bemelder, så Oluf Pedersen billigt burde ham at underholde, og ikke bevises ham samme hans fortæring at have holdt ej heller erlagt og betalt, og fordi derfor er delt blevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Oluf Pedersen deri af samme dele at kvitdømme, førend han retter for sig, som det sig bør, men hvad sig belanger den bekostning med fornævnte Niels Roed til København, efterdi han selv til herredage havde did stævnet Oluf Pedersen at møde, og tvistes om Oluf Pedersen fordi burde ham did at bekoste, og ikke nogen dom derom er udganget, finder vi Oluf Pedersen af samme dele i det punkt kvit at være, og den sag til herredsting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(306)

12/10 1622.

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, høvedsmand på Bøvling, hans visse bud Søren Lauritsen i Vesterdal og havde stævnet Jens Christensen, borgmester i Lemvig, for to uendelige domme, som berygtes han over Peder Christensen Hovgård, borger i Lemvig, til Lemvig byting skal have forhvervet, anlangende et skrin med penning og andet gode i, som Anders Pedersen Eisen, borger i Lemvig, fornævnte Peder Christensen skal have frataget, uanseet ham ikke at skal være overbevist noget imod Lemvig nys privilegier og frihed at skal have begået, men Anders Pedersen Eisen og hans medfølgere samme skrin og medhavende gode imod KM højhed og loven uden al lovlig proces, vidnesbyrd og dom at skulle have frataget og bortført: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(307)

** var skikket Peder Jensen i Stensgård på sin søsterbørns vegne, som er Hans Nielsen, Karen Nielsdatter, Jens Nielsen og Peder Nielsen og havde stævnet Bolle Christensen i Styg for to deler, han over fornævnte børn til Lønborg birketing 2/4 og 30/4 sidst forleden drevet har, anlangende deres salig far Niels Hansen, som boede i Møgelgård, skulle have været salig Jes Iversen af Hoven tre rigsdaler pligtig, som hr Peder Jensen i Brøndum skulle have arvet med sin hustru Kirsten Christensdatter, formener fornævnte faderløse og moderløse børn ulovligt og uden dom at være delt blevet: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(308)

** var skikket Envold Clausen i sønder Bork præstegård og havde stævnet Jep Bertelsen, født i Overgård, for han imellem 15/6 og 16/6 næst forleden i sin egen fars gård om natten i mørke og mulm skal have hugget Envold Clausen to slag i sit hoved og arm, og ikke Jep Bertelsen skal have udæsket eller advaret Envold Clausen sig enten at have noget værge eller ville gøre ham nogen skade, menende Jep Bertelsen ikke at have hugget samme hug så ærligt og redeligt, som det sig burde, men burde derfor at straffes som vedbør: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket velb jomfru Margrete Bille til Donslund hendes visse bud Christen Pedersen i Risbøl og havde stævnet Anders Staffensen i Dal med flere for et vidne, de til Slags herreds ting 12/9 vidnet har, i lige måde hid kaldt Eske Pedersen i Nollund med flere for et vidne, de til fornævnte ting 19/9 vidnet har, anlangende at nogen folk, som skulle have været bosiddende på Urup, skulle have haft deres jagt med skytteri ved Grindsted å i Grindsted sogn så længe, de mænd kunne mindes, ligeså vel på den grund og ejendom, som ligger til Donslund, som på den grund og ejendom, der ligger til Urup, uanseet at Donslund og Urups tilliggende gods intetsteds ved fornævnte åsteder skal ligge i fællig sammen: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter begge parters bevilling, blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

(310)

26/10 1622.

** var skikket hr Jacob Hegelund, sognepræst til Gudum og Fabjerg sogne, hans visse bud Christen Pedersen i Havskov med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Simon Høg, hører i Holstebro skole og Niels Mand, borger sst, for et vidne, de til Holstebro byting 19/9 sidst forleden vidnet har, anlangende at de skulle have hos været i Holstebro skolekammer og der seet, at hr Jacob skulle have ladet forsegle skabsdøren i samme kammer, som hans salig bror Hans Hegelunds gods var i, og ikke de skulle have vidnet udtrykkeligt, hvem på hans vegne samme forsegling skulle have gjort: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag endnu opsat til i dag 14 dage.

** var skikket Peder Pedersen i Abterp på hans søsterdatter Margrete Rickertsdatter i Harres hendes vegne hans visse bud Claus Knudsen i Ribe og havde stævnet Hans Nielsen og Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en uendelig landstings dom, de lader dem af berømme på Mikkel Matiasens vegne i Harres skulle have forhvervet, hvori de skulle have fanget en anden uendelig landstings dom magtesløs, anlangende at Margrete Rickertsdatter nogen tid forleden skulle have ladet forhverve og fanget Peter Tygesens dom magtesløs, formeldende at Peder Tygesen skulle have kvitdømt Mikkel Matiasen for en sigtelse, som Peder Pedersen på Margrete Rickertsdatters vegne til Lø herreds ting nogen tid forleden fornævnte Mikkel Matiasen sigtet og beskyldt havde, at han var hendes barnefar til hendes pigebarn, hun har, hvilken uendelig dom han formener med vrang undervisning at være forhvervet, uanseet at Mikkel Matiasen for ting og dom skulle have bekendt og vedgået, at han ikke kunne benægte, at han jo havde haft med Margrete Rickertsdatter i så måder at bestille: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede og efter begge parters bevilling, blev samme sag endnu opsat til i dag måned.

(312)

9/11 1622.

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, KM befalingsmand på Koldinghus, på KM vegne hans visse bud Lauge Madsen, ridefoged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet hid i rette stævne Peder Lauritsen Grimstrup for et kaldsbrev, han skal være givet af Oluf Pedersen i Munkholm med flere, dateret Kollerup kirke 25/3 sidst forleden, de da skulle have kaldet og udvalgt i salig afgangne hr Daniel Jensens sted til deres sjælesørger og sognepræst Peder Lauritsen Grimstrup til Kollerup såvel som og til Vindelev kirker, hvilket kalds og udvælgelses brev Lauge Madsen på Otte Brahe Pedersens vegne formener ikke skal være sket med hans vilje og vidskab: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag endnu opsat til i dag 14 dage.

(313)

23/11 1622.

** var skikket Jens Eskesen i Risballe og efter Christian den fjerdes oprejsnings brev havde hidkaldt sandemænd manddød at sværge over Staffen Madsen i Holtum for Melkor Eskesen i Lindved, han nogen tid siden forleden dræbte og ihjelslog, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Nørvang herreds ting 22/10 sidst forleden, som indeholder Laurits Ibsen i Lindved med flere at have vidnet, at de hos var 19/9 i salig Melkor Eskesens stue i Lindved og så det hul, som var igennem skudt Melkor Eskesens venstre arm og ind i hans venstre side, da syntes dem, at samme skud var hans bane og dødssår. så er Staffen Madsen ikke nu mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Staffen Madsen manddød over og fra hans fred, for Melkor Eskesen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt.

(314)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Christen Ostersen, tjenende sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne velb Henrik Holck til Hvolgård for en summa pending, han skulle være ham skyldig blevet på to løfter, som han med hans salig far Keld Brockenhuus har i været for afgangne Otte Christoffer Rosenkrantz, og efterdi Otte Christoffers kreditorer, som i penningen indført var, til sidst forgangne herredage er tildømt at stå last og brast, enhver for sin kvota, hvorfor Johan Brockenhuus på fornævnte to løfter en stor sum efter likvidation er blevet afkortet, da formente han Henrik Holck pligtig at være ham igen at betale og fornøje hvis, ham af samme afkortning og skade kan tilkomme, som sig skal beløbe 672 enkende rigsdaler, og efterdi han ved herredsting og landstings dom er tildømt derfor æskning at lide, og Johan Brockenhuus æskning til Nørvang herreds ting over ham har ladet forhverve, da formente han, samme æskning lovlig og ret at være, og at han i lige måde burde her til landstinget æskning over ham at have beskrevet: da efter sådan lejlighed blev ham undt samme æskning.

(317)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Christen Ostersen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Christen Madsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for nogen pending han af hans fuldmægtig 2/9 sidst forleden på Jelling birketing skal have annammet og oppebåret for de bøder, han selv samme dag på fornævnte ting skal have dem tilfundet, nogen af hans tjenere i Hover by, at udgive for en dele, menige Jelling grander over dem skal have forhvervet for noget lyng, de skulle have slået i Jelling hede, og ikke Christen Madsen fornævnte hans bønder af samme dele at skulle have villet kvitdømme og erledige: så og efterdi fornævnte Johan Brockenhuuses tjenere i Hover her til landstinget er dømt i dele for samme lyngslæt, indtil de retter for dem, som det sig burde, og Christen Madsen siden ved endelig birketings dom har dem deres bøder forvist, hvilket og straks på tinge er blevet udlagt, som tingsvidne om formelder, hvilket Christen Madsen selv tilstår sig at have i sin forvaring i retten nederlagt, så de dermed deres bøder og fald har udrettet, da bør samme dele efter sådan lejlighed ikke længere magt at have eller komme Johan Brockenhuuses tjenere til forhindring.

(319)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Christen Ostersen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have i rette stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han 24/2 sidst forleden til fornævnte ting dømt har imellem ham og Niels Jensen i Høgsholt, hvori han, formedelst skudsmål, skal have fradømt hans fuldmægtig hans anden æskning, som han samme dag over ham skal have været begærende at have beskrevet, anlangende to kasserings breve, Johan Brockenhuus 4/3 1621 på fornævnte ting skal have ladet læse og påskrive: så og efterdi fornævnte Johan Brockenhuus har til tinge ladet indstævne Niels Jensen for samme æsknings vidne imod at svare, og Niels Jensens skudsmål ved to personer samme dag derimod er gjort ham i hans husbonds forfald at have forhindret, og Christen Andersen derfor har fradømt Johan Brockenhuuses fuldmægtig samme æsknings vidne, og ikke sagen til en visse dag efter fornævnte skudsmål opsat, så Johan Brockenhuuses sag dermed er opholdt og forhalet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Christen Andersen sig jo dermed har forseet og bør derfor igen at give Johan Brockenhuus hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende, og samme dom ingen magt at have.

(321)

** var skikket velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Gudumkloster, med en opsættelse her af landstinget 14/9 sidst forleden hans visse bud Christen Pedersen i Havskov bemeldende ham da efter en anden opsættelse at have hid stævnet Niels Olufsen på Stien i Flynder sogn for et syn, han til Skodborg herreds ting 1/7 sidst forleden forhvervet har over nogen huse sønden og nogen i øster fra Fabjergdal og over nogen skortørvegrøft i en mose, hvilket vidne skal findes imod vedkendelse og synsvidne, som på samme åsteder tilforn taget og forhvervet er: så og efterdi samme syn er ejendom angældende, og ikke jorddrotten derfor har fanget noget varsel, så de kunne have vidst dertil at svare, da finder vi efter sådan lejlighed samme synsvidne magtesløs at være.

(322)

** var skikket velb Hartvig Brun til Vindum overgård og havde stævnet Niels Gregersen på Fabjergbol med flere for et syn, de til Skodborg herreds ting 25/8 1617 synet har, anlangende en mose, og dem ikke at have hjemlet, hvad samme mose har været kaldt, eller hvem samme mose skulle tilhøre, men dem selv at skulle have sat deres syn i tvivl, formener samme syn bør magtesløs at være og ikke komme Hartvig Brun på sin rette ejendom til hinder eller skade: på begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende.

(323)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, høvedsmand på Bøvling, hans visse bud Gregers Mikkelsen i Kelder med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Jens Christensen, borgmester i Lemvig, for to uendelige domme, som berygtes han over Peder Christensen Hovgård, borger i Ringkøbing, til Lemvig byting skal have forhvervet, anlangende et skrin med penge og andet gode i, som Anders Pedersen Eisen, borger i Lemvig, fornævnte Peder Christensen skal have frataget, uanseet ham ikke at skulle være overbevist noget imod Lemvig bys privilegier og frihed at skulle have begået, men Anders Pedersen Eisen og hans medfølgere samme skrin og medhavende gode imod KM frihed og loven uden al lovlig proces, vidnesbyrd og dom at skulle have frataget og bortført: så og efterdi samme bytings domme findes uendelig og tilmed ikke til Peder Christensen Hovgårds rette værneting forhvervet, men af byfogden i Lemvig, som selv i sagen er interesseret, dømt og udgivet, da finder vi efter sådan lejlighed samme to uendelige domme magtesløs at være, og hvem videre påskader, da sagen til Peder Christensens værneting ved dom at ordeles, som det sig bør.

(325)

** var skikket hr Jacob Hegelund, sognepræst til Gudum og Fabjerg sogne, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter andre opsættelser at have ladet i rette stævne Simon Høg, hører i Holstebro og Niels Mand, borger sst, for et vidne, de til Holstebro byting 19/9 sidst forleden vidnet har, anlangende at de skulle have hos været i Holstebro skolekammer og der seet, at hr Jacob skulle have ladet forsegle skabsdøren i samme kammer, som hans salig bror Hans Hegelunds gods var i, og ikke de skulle have vidnet udtrykkeligt, hvem på hans vegne samme forsegling skulle have gjort: da efterdi samme sag findes langsommelig tid over seks uger at være opsat, og ikke fornævnte vidnesbyrd ej heller bemeldte Jens Christensen, borgmestre, råd og byfoged eller nogen på deres vegne nu er mødt med samme vidne, og vi efter recessen uden bevilling ikke kan deri gøre længere forhaling, da finder vi samme vidne magtesløs at være og ikke komme hr Jacob Hegelund til nogen forhindring.

(327)

** var skikket velb Herluf Eriksen til Fuglebjerg hans visse bud Jens Lauritsen, foged på Lynderupgård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han 10/10 sidst forgangen imellem hans fuldmægtig og velb Jacob Lykkes fuldmægtig Jens Jepsen i Nørkær dømt har, og deri kvitfundet Jacob Lykke for dom for rigens æskning for 200 enkende rigsdaler in specie hovedstol med sin rente og skadegæld, som han efter hans udgivne brevs indhold skal være ham skyldig, som for fogden skal være i rette lagt og i dommen indført, som for nogen forgangen tid skulle have været betalt og dog ikke sket er, og derimod tildømt Herluf Eriksen for sin anpart, så vidt det sig kunne forstrække, at have udlæg i de penning, som Erik Juel fornævnte Jacob Lykke for Torp hovedgård skulle give: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Jacob Lykkes brev på fornævnte 200 daler med deres årlig rente, han Herluf Eriksen pligtig er, disligeste og gode mænds afregning på hvis gods, Jacob Lykke Erik Juel solgt har, og på hvis pending hos ham for samme gods skal være i beholdning efter Erik Juels derpå udgivne brevs indhold, og derhos Jacob Lykkes underskrevne fortegnelse til hvem, Erik Juel samme penning på hans vegne skulle betales, hvori befindes bemeldte 200 daler med deres rente, som Jens Lauritsen på Herluf Eriksens vegne fordrer, at være inddraget, og Jacob Lykkes fuldmægtig for samme pending i bemeldte summa, Erik Juels brev om formelder, har tilbudt at ville gøre udlæg, som rigens ret ham tillader, og herredsfogden fordi efter sådant tilbud har Jacob Lykke for æskning kvitfundet, og Herluf Eriksen at annamme udlæg i fornævnte summa pending, som Erik Juel Jacob Lykke for Torp hovedgård og gods skulle give til de tider, hans brev om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredsfogeds dom at sige eller magtesløs dømme.

(330)

** var skikket Sigward Pogwisch, KM holstenske råd, hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have i rette stævnet Jens Jørgensen i Risum for en dom, han til Ginding herreds ting 24/10 sidst forleden imellem hans fuldmægtig og velb Jacob Lykkes fuldmægtig Jens Jepsen i Nørkær dømt har, og i samme sin dom kvitdømt Jacob Lykke for dom og rigens æskning for et tusinde rigsdaler in specie hovedstol med sin rente og skadegæld, som Jacob Lykke efter hans udgivne brevs indhold skal være ham skyldig, som for fogden skal være i rette lagt og i hans dom indført, som for nogen forgangen år og tid skulle have været betalt og dog ikke sket er, og derimod tildømt Sigward Pogwisch for sin anpart, så vidt det sig kunne forstrække, at have udlæg i de penning, som Erik Juel til Hundsbæk Jacob Lykke for Torp hovedgård skulle give: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Jacob Lykkes brev på fornævnte 1000 daler med sin årlige rente, han Christoffer Pogwisch er skyldig blevet, hvilken gæld Sigward Pogwisch skal være tilfaldet, disligeste gode mænds overregning på hvis gods, Jacob Lykke Erik Juel solgt har, og på hvis penning hos ham for samme gods skulle være i beholdning efter Erik Juels derpå udgivne brevs indhold, og derhos Jacob Lykkes underskrevne fortegnelse til hvem, som Erik Juel samme penning på hans vegne skulle betale, hvori befindes fornævnte tusinde daler med sin rente, som Peder Christensen på Sigward Pogwischs vegne fordrer, at være inddraget, og Jacob Lykkes fuldmægtig for samme penning i bemeldte summa, Erik Juels brev om formelder, har tilbudt at ville gøre udlæg, som rigens ret ham tillader, og Jens Jørgensen fordi efter sådant tilbud har Jacob Lykke for æskning kvitfundet, og Peder Christensen på Sigward Pogwischs vegne at annamme udlæg i fornævnte summa penning, som Erik Juel Jacob Lykke for Torp hovedgård og gods skulle give til de tider, hans brev om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(333)

** var skikket velb Gunde Lange til Agersvold, hans visse bud Peder Christensen i Hindsels, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for han til fornævnte ting 12/9 sidst forgangen imellem hans fuldmægtig og velb Jacob Lykkes fuldmægtig Jens Jepsen i Nørkær dømt har, og deri kvitdømt Jacob Lykke for dom og rigens æskning for 1600 daler hovedstol med sin rente og skadegæld, som han efter hans udgivne brevs indhold skal være ham skyldig, som for fogden skal være i rette lagt og i hans dom indført, som for nogen forgangen år og tid skulle have været betalt og dog ikke sket er, og derimod tildømt Gunde Lange for sin anpart, så vidt det sig kunne forstrække, at have udlæg i de penning, som Erik Juel fornævnte Jacob Lykke for Torp hovedgård skulle give: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Jacob Lykkes brev på fornævnte summa penning med sin årlige rente, han Gunde Lange skyldig er, disligeste og gode mænds overregning på hvis gods, Jacob Lykke Erik Juel solgt har, og på hvis penning hos ham for samme gods skal være i beholdning efter Erik Juels derpå udgivne brevs indhold, og derhos Jacob Lykkes underskrevne fortegnelse til hvem, som Erik Juel samme penning på hans vegne skulle betale, hvori befindes bemeldte summa med sin rente, som Peder Christensen på Gunde Langes vegne fordrer, at være inddraget, og Jacob Lykkes fuldmægtig for samme penning i bemeldte summa, Erik Juels brev om formelder, har tilbudt at ville gøre udlæg, som rigens ret ham tillader, og herredsfogden fordi efter sådant tilbud har Jacob Lykke for æskning kvitfundet, og Gunde Lange at annamme udlæg i fornævnte summa, som Erik Juel Jacob Lykke for Torp hovedgård og gods skulle give til de tider, hans brev om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(336)

** var skikket velb jomfru Margrete Bille til Donslund hendes visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til fornævnte ting 12/9 sidst forgangen imellem hendes fuldmægtig og velb Jacob Lykkes fuldmægtig Jens Jepsen i Nørkær dømt har, og i denne sin dom kvitdømt Jacob Lykke for dom for rigens æskning for 1500 daler hovedstol med sin rente og skadegæld, som han efter hans udgivne brevs indhold skal være hende skyldig, som for fogden er i rette lagt og i hans dom indført, som for nogen forgangen år og tid skulle have været betalt og dog ikke sket er, og derimod tildømt jomfru Margrete Bille for sin anpart, så vidt det sig kunne forstrække, at have udlæg i de penning, som Erik Juel fornævnte Jacob Lykke for Torp hovedgård skulle give: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Jacob Lykkes brev på fornævnte summa penning med sin rente, han jomfru Margrete skyldig er, disligeste og gode mænds overregning på hvis gods, Jacob Lykke Erik Juel solgt har, og på hvis penning hos ham for samme gods skal være i beholdning, efter Erik Juels derpå udgivne brevs indhold, og derhos Jacob Lykkes underskrevne fortegnelse til hvem, Erik Juel samme penning på hans vegne skulle betale, hvori befindes bemeldte summa med sin rente, som Peder Christensen på jomfru Margrete Billes vegne fordrer, at være inddraget, og Jacob Lykkes fuldmægtig for samme penning i bemeldte summa, Erik Juels brev om formelder, har tilbudt at ville gøre udlæg, som rigens ret ham tillader, og herredsfogden fordi efter sådant tilbud har Jacob Lykke for æskning kvitfundet, og jomfru Margrete Bille at annamme udlæg i fornævnte summa, som Erik Juel Jacob Lykke for Torp hovedgård og gods skulle give til de tider, hans brev om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(339)

** var skikket Anne Andersdatter i Svejgård salig Peder Gundesens efterleverske og Mikkel Christensen i Rotbøl på sin hustrus vegne deres visse bud Peder Christensen i Hindsels, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for han til fornævnte ting 12/9 sidst forgangen imellem deres fuldmægtig og velb Jacob Lykkes fuldmægtig Jens Jepsen i Nørkær dømt har og deri kvitdømt Jacob Lykke for dom for rigens æskning for 200 gamle fuldgørende daler hovedstol med sin rente og skadegæld, som han deres salig husbond og hustrufar efter hans udgivne brev skyldig er, som for fogden skal være i rette lagt og i hans dom indført, som for nogen forgangen år og tid skulle have været betalt og ikke sket er, og derimod tildømt dem for deres anpart, så vidt det sig kunne forstrække, at have udlæg i de penning, som Erik Juel fornævnte Jacob Lykke for Torp hovedgård skulle give: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Jacob Lykkes brev på fornævnte 200 daler med deres årlige rente, han Peder Gundesen skyldig var, disligeste og gode mænds overregning på hvis gods, Jacob Lykke Erik Juel solgt har, og på hvis penning hos ham for samme gods skal være i beholdning efter Erik Juels derpå udgivne brevs indhold, og derhos Jacob Lykkes underskrevne fortegnelse til hvem, Erik Juel samme penning på hans vegne skulle betale, hvori befindes bemeldte 200 daler med deres rente, som Peder Christensen på Peder Gundesens hustru og hendes medarvingers vegne fordrer, at være inddraget, og Jacob Lykkes fuldmægtig for samme penning i bemeldte summa, Erik Juels brev om formelder, har tilbudt at ville gøre udlæg, som rigens ret ham tillader, og herredsfogden fordi efter sådant tilbud har Jacob Lykke for æskning kvitfundet, og bemeldte Peder Gundesens hustru og arvinger at annamme udlæg i fornævnte summa, som Erik Juel Jacob Lykke for Torp hovedgård og gods skulle give til de tider, hans brev om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(342)

** var skikket Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til fornævnte ting 12/9 sidst forgangen imellem ham og velb Jacob Lykkes fuldmægtig Jens Jepsen i Nørkær dømt har, og deri kvitdømt Jacob Lykke for dom for rigens æskning for 200 rigsdaler interesse, hovedstol med sin rente og skadegæld, som han ham efter hans udgivne brevs indhold skyldig er, som for fogden er i rette lagt og i hans dom indført, som for nogen forgangen år og tid skulle have været betalt og dog ikke sket er, og derimod tildømt ham for sin anpart, så vidt det sig kunne forstrække, at have udlæg i de penning, som Erik Juel fornævnte Jacob Lykke for Torp hovedgård skulle give: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Jacob Lykkes brev på fornævnte 200 daler med deres årlige rente, han Peder Christensen pligtig er, disligeste og gode mænds overregning på hvis gods, Jacob Lykke Erik Juel solgt har, og på hvis penning hos ham for samme gods skal være i beholdning efter Erik Juels derpå udgivne brevs indhold, og derhos Jacob Lykkes underskrevne fortegnelse til hvem, Erik Juel samme penning på hans vegne skulle betale, hvori befindes bemeldte 200 daler med deres rente, som Peder Christensen fordrer, at være inddraget, og Jacob Lykkes fuldmægtig for samme penning i bemeldte summa, Erik Juels brev om formelder, har tilbudt at ville gøre udlæg, som rigens ret ham tillader, og herredsfogden fordi efter sådant tilbud har Jacob Lykke for æskning kvitfundet, og Peder Christensen at annamme udlæg i fornævnte summa, som Erik Juel Jacob Lykke for Torp hovedgård og gods skulle give til de tider, hans brev om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(345)

** var skikket Albret Reinicke, borger i Holstebro hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til fornævnte ting 12/9 sidst forgangen imellem hans fuldmægtig Peder Christensen og velb Jacob Lykkes fuldmægtig Jens Jepsen i Nørkær dømt har, og i samme sin dom kvitdømt Jacob Lykke for dom og rigens æskning for 1600 rigsdaler in specie hovedstol med sin rente og skadegæld, som han ham efter hans udgivne brevs indhold skyldig er, som for fogden er i rette lagt og i hans dom indført, som for nogen forgangen år og tid skulle have været betalt og dog ikke sket er, og derimod tildømt ham for sin anpart, så vidt det sig kunne forstrække, at have udlæg i de penning, som Erik Juel fornævnte Lykke for Torp hovedgård skulle give: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Jacob Lykkes breve, det ene på 2000 rigsdaler med sin rente, han i Tyskland på Jacob Lykkes vegne skulle optage og til hans børns underholdning udgive, den anden på 600 enkende rigsdaler, som Jacob Lykke og hans hustru hos Albret Reinicke skulle have taget krangods for, efter breves indhold, disligeste og gode mænds overregning på hvis gods, Jacob Lykke Erik Juel solgt har, og på hvis penning hos ham for samme gods skal være i beholdning efter Erik Juels derpå udgivne brevs indhold, og derhos Jacob Lykkes underskrevne fortegnelse til hvem, Erik Juel samme penning på hans vegne skulle betale, hvilken fortegnelse sig heden tyder til Jacob Lykkes udgivne brev på samme penning i Tyskland, til hans børn skulle være optaget, såvel som og til hvis kramgods hans hustru hos kræmmere og købmænd skulle have udtaget, og Jacob Lykkes fuldmægtig for samme penning i bemeldte summa, Erik Juels brev om formelder, har tilbudt at ville gøre udlæg, som rigens ret ham tillader, og herredsfogden fordi efter sådant tilbud har Jacob Lykke for æskning kvitfundet, og Albret Reinicke at annamme udlæg i fornævnte summa, som Erik Juel Jacob Lykke for Torp hovedgård og gods skulle give til de tider, hans brev om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme, imedens Jacob Lykkes udgivne gældsbreve for sin tilbørlige dommer stander urykket.

(349)

** var skikket Villads Pedersen kræmmer, borger i Viborg, hans visse bud Peder Christensen i Hindsels med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en dom han til fornævnte ting 12/9 sidst forgangen imellem ham og hans fuldmægtig og velb Jacob Lykkes fuldmægtig Jens Jepsen i Nørkær dømt har, og i samme sin dom kvitdømt Jacob Lykke for dom og rigens æskning for 400 enkende rigsdaler in specie hovedstol med sin rente og skadegæld, som han efter hans udgivne brevs indhold skal være ham skyldig, som for fogden er i rette lagt og i hans dom indført, som for nogen forgangen år og tid skulle have været betalt og dog ikke sket er, og derimod tildømt ham for sin anpart, så vidt det sig kunne forstrække, at have udlæg i de penning, som Erik Juel fornævnte Jacob Lykke for Torp hovedgård skulle give: så og efterdi for herredsfogden såvel som for os er i rette lagt Jacob Lykkes udgivne brev til Villads Pedersen på 400 daler med sin rente, som han ham er skyldig blevet for kramgods, han og hans hustru hos Villads Pedersen udtaget har, disligeste og gode mænds overregning på hvis gods, Jacob Lykke Erik Juel solgt har, og på hvis penning hos ham for samme gods skal være i beholdning efter Erik Juels derpå udgivne brevs indhold, og derhos Jacob Lykkes underskrevne fortegnelse til hvem, Erik Juel samme penning på hans vegne skulle betale, hvilken fortegnelse sig heden tyder til Jacob Lykkes udgivne brev på fornævnte summa for kramgods, han og hans hustru skal have udtaget, og Jacob Lykkes fuldmægtig for samme penning i bemeldte summa, Erik Juels brev om formelder, har tilbudt at ville gøre udlæg, som rigens ret ham tillader, og herredsfogden fordi efter sådant tilbud har Jacob Lykke for æskning kvitfundet, og Villads Pedersen at annamme udlæg i fornævnte summa, som Erik Juel Jacob Lykke for Torp hovedgård og gods skulle give til de tider, hans brev om formelder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme, imedens Jacob Lykkes udgivne brev for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(352)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred, for en dom han 20/6 til fornævnte herredsting dømt har imellem Bendix Norby og velb jomfru Margrete Bille til Donslund, og deri har tildømt Bendix Norby at udlægge til hende et hundrede mark penning for en svane, som skulle være skudt og dræbt på Grindsted å, som hun skulle formene at være på hendes ensom grund og ejendom, uanseet hun ikke skulle have i rette lagt for ham enten sandemænds brev, lovhævder, hjemmelsbreve eller nogen domme og adkomst på nogen endel eller ornum: så og efterdi for herredsfogden har været i rette lagt fornævnte jomfru Margrete Billes skøde på fornævnte Grindsted gods og derhos med vidnesbyrd, som her til landstinget er ved magt kendt, er bevist, bemeldte svane på de åsteder ved Grindsted å at være skudt og afført, som jomfru Margrete Bille havde enge og grund på begge sider åen, og Bendix Norby til tinge, førend dom ganget er, selv har bekendt og vedgået sig samme svane at have skudt og bekommet, hvilket han og her i dag for retten har tilstået, og ikke Bendix Norby med skøder eller nogen anden lovlig adkomst gør bevisligt sig at have lod og del på de åsteder, samme svane er skudt og afført, så han derefter kunne være berettiget sådant skytteri på de åsteder at bruge, og herredsfogden fordi har tildømt Bendix Norby et hundrede mark pending til jomfru Margrete Bille at udlægge efter recessen, da ved vi ikke efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige men ved magt at blive, og efterdi Anders Staffensen, Eske Pedersen og deres medbrødres vidner udførlige heden tyder, hans folk på vejen at skulle have jaget og skudt på den ejendom, som lå til Donslund, endog ikke bevises Urup by nogen lod eller del i Donslund ejendom at have haft på de åsteder, nu omtvistes, hvormed samme deres vidne kunne bekræftes, tilmed og med forbudsvidner gøres bevisligt, dem af Donslund adskillige tider at have ladet forbyde nogen at jage eller skyde på den grund eller ejendom, da kunne vi efter slig tilgang ikke kende samme vidner så nøjagtige, at de bør nogen magt at have, belangende fornævnte tre forbudsvidner Bendix Norby har hid kaldt og for varsel beskyldt, da efterdi Bendix Norby eller nogen hans formænd ikke i samme vidner benævnes eller nogen deres grund eller ejendom, men aleneste heden strækker sig på deres egen grund og ejendom til Donslund, ved vi fordi ikke samme forbudsvidner at imodsige, men efterdi jomfru Maren Norby i hendes underskrevne brev vedkender sig en søsterlod i den vesterste gård i Loft, og hun med hendes lovværge dog ikke har fanget noget varsel, da bør samme vidne og syn magtesløs at være.

(364)

** var skikket velb Bendix Norby til Urup på hans mors tjener Christen Nielsen, barnfødt i Eg, hans vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse
at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slavs herred for en dom, han til fornævnte ting 16/5 sidst forleden dømt har for en svane, og ikke han har villet anse, at Bendix Norby samme dag at skulle have bekendt sig at skulle have skudt samme svane og vandfugl i en åstrøm, som løber til fælles ved hans gods og mølle der i sognet, og formente at recessen ikke skal tilholde nogen adelsperson fra den frihed og ikke måtte skyde en vandfugl. så mødte Christen Pedersen på jomfru Margrete Billes vegne med samme herredstings dom og ransdele og gav til kende sig på hendes vegne dem at skulle afstå: så og efter sådan lejlighed bør samme dom og ransdele magtesløs at være og ikke at komme Christen Nielsen til hinder eller skade.

(365)

** var skikket velb jomfru Margrete Bille til Donslund hendes visse bud Christen Pedersen i Risbøl med en opsættelse har af landstinget i dag seks uger, lydende hende da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Bendix Norby til Urup for 100 mark penge, som han er tildømt til hende at udlægge for en svane, som han på hendes grund og ejendom skal have skudt, som ham skulle være overbevist såvel og selv skulle have bekendt: så og efterdi hovedsagen, om Bendix Norby var pligtig samme hundrede mark at udlægge eller ej, har hængt i trætte og nu først i dag endelig er omkendt, og fogden dog tilforn har tildømt Bendix Norby for samme hundrede mark med sin skade at lide æskning, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom ikke at komme Bendix Norby til nogen forhindring.

(367)

** var skikket Niels Lauritsen i Bække og havde stævnet Peder Christensen i Kokholm og hans medbrødre kirkenævninger af Resen sogn, for de til Skodborg herreds ting har Anne Iversdatter i Resen kirkenævn oversvoret for trolddoms gerninger, hun skal have brugt og beganget efter adskillige vidner og sigtelsers indhold, formener samme deres ed og tog lovlig og ret at være og burde ved magt at blive, og fremlagde Niels Lauritsen efterskrevne tingsvidner af Skodborg herreds ting: så og efterdi af fornævnte vidner, for nævninger såvel som her for os er i rette lagt, forfares og bevises Anne Iversdatter at have lovet folk ondt, og det dem efter samme hendes løfte en del på helbred, en part på deres kvæg og fæmon, mælken og i andre måder er hændt og vederfaret, for hvilke hendes trolddoms bedrift hun til hjemting af adskillige personer såvel som her i dag for retten af Niels Lauritsen, Peder Lauritsen og Peder Sørensen med helgens ed og oprakte fingre for en vitterlig troldkvinde er sigtet, beskyldt og vedkendes, som forskrevet står, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, men fast mere med stokkenævn og sognevidner af mange og adskillige sogne bevises, hende et ondt rygte for trolddom at have påhængt, disligeste og med tingsvidne gøres bevisligt, hendes egen mand fornævnte Hans Hundmand selv hende til tinge at have vedersagt, for hun skulle omgås med trolddom og spøgeri, som hun med Kirsten Rotborg og andre skulle beganget, hvilket og med Kirsten Rotborg, som er heden rettet, hendes bekendelse ----, hvilket og Mette Hjort, som nu her for trolddom er dømt blevet, hendes bekendelse, hun godvilligt og utvunget til hjemting såvel som her for retten gjort har, befæstes, så og af fornævnte akter forfares Anne Iversdatter i trolddoms bedrift skyldig at være, og loven formelder om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Anne Iversdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(374)

** var skikket Sibast Sørensen i Lystlund hans visse bud Jens Graversen, borger i Hobro, og havde stævnet Peder Lauritsen i Lystlund for et snapvidne, han har forhvervet til Ulfborg herreds ting nogen tid siden, lydende iblandt andet Sibast Sørensen skulle have sagt på fornævnte ting, at Peder Lauritsen skønnede intet hvad han svor, hvilke Sibast Sørensen hårdeligt benægter, og han alligevel derover har ladet ham fordele for en løgner, formener samme vidne og dele bør magtesløs at være: så og efterdi Peder Lauritsen findes tilforn to gange hid til landstinget stævnet og kaldt at være for samme sag, og han dog nu ikke er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, og to landstings domme derfor er udganget, hvori samme vidne og dele er magtesløs fundet og ikke at komme Sibast Sørensen til hinder eller skade i nogen måder, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, hvilken dom findes lovligt til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og Peder Lauritsen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Sibast Sørensen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse fornævnte vidne og dele magtesløs at være og ikke komme Sibast Sørensen til hinder eller skade i nogen måder.

(375)

** var skikket Jens Nielsen i Nørum og havde stævnet Jørgen Christensen i Bjødstrup, Frands Jensen sst med flere for et vidne de nogen tid siden forleden til Hammerum herreds ting vidnet har, anlangende Poul Nielsen i Hesselbjerg og Maren Nielsdatter i Nørum deres løsagtigheds bedrift, at de skulle have været i sengen tilsammen og der har haft deres hemmelige bedrift med hverandre, mener samme deres vidne sandfærdigt at være og bør ved magt at blive. derimod havde Jacob Mortensen i hans mor Maren Nielsdatters nærværelse stævnet Jørgen Christensen i Bjødstrup, Frands Jensen sst med flere for samme efterskrevne vidne, de 21/9 sidst forleden efter en skriftlig seddel vidnet har, hvilket deres vidne Maren Nielsdatter hårdeligt benægter og mener, samme deres vidne vildigt at være, Jørgen Christensen er Jens Nielsens datters stedsøn, og Frands Jensen hans egen søn: så og efterdi med delsbrev bevises, Jens Nielsen at have været delt og lovforvunden og i så måde umyndig, da han Jørgen Christensen og Frands Jensens vidne forhvervet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende det vidne så nøjagtig, at det bør nogen magt at have, men belangende Peder Christensen, Laurits Jensen og Oluf Poulsens vidner såvel som Jens Nielsens klage opsatte vi til snapslandsting nu først kommende, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(377)

** var skikket hr Mogens Gregersen, præst i Skjern, hans visse bud Jep Christensen, borger i Varde, og havde stævnet Christen Pedersen, rådmand i Ringkøbing, og hans medbrødre for et tingsvidne de til Ringkøbing byting vidnet har 25/10, anlangende at der ikke skulle have været klage på det gårdsted, Jens Christensen nu iboer i 20 år og mere, og ikke i deres vidne anseer, det ikke skal være nær 20 år siden, han Jens Christensen førte bygning derpå eller købte samme partgård eller hus til Vestergade, mener derfor samme vidne burde magtesløs at være og ikke komme hr Mogens Gregersen til hinder eller skade på hans jord og halve gårdsted i Ringkøbing med skøde og skiftebrev i nogen måde: da efter begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende, og dem da at møde og gå derom, så meget som lov og ret han findes.

(378)

** var skikket Jens Nielsen i Nørum og havde stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup for nogen dele, han sig af berømmer han til Hammerum herreds ting over dem skulle have forhvervet for efterstående skat af Sunds sogn for en 4 år siden, og ikke i nogen måde skulle være bevist, at Jens Nielsen har været lægdsmand det år eller oppebåret noget af KM skat. dernæst stævnet Jacob Mortensen for nogen dele, han sig af berømmer at skulle have over Jens Nielsen og hans sønner Frands Jensen og Laurits Jensen, endog de ved dem intet at være ham skyldig i nogen måde: så og efterdi Jacob Mortensen ikke fremlægger nogen rigtig restants eller anden kundskab, hvormed kunne bevislig gøres, Jens Nielsen og hans sønner med samme skat at reste og tilbagestå, og de dog derfor er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed dem af de deler kvit at være.

(379)

** var skikket velb Oluf Parsberg til Sødal, KM befalingsmand på Ørum slot, på KM tjener i Skyum Søren Lauritsen hans vegne hans visse bud Peder Hansen, ridefoged der sst, og havde stævnet Niels Jensen, forrige bysvend i Lemvig, for et vidne han 29/4 sidst forleden vidnet har til Skodborg herreds ting, anlangende imod 24 mænds stokkenævn, at Søren Lauritsen, barnfødt i Bjerregård, for 20 år forleden i den store pestilents skulle have været afsindig, så han derfor skulle være bundet i bolt og jern, formener samme vidne ikke så noksom, at det bør imod 24 mænds stokkenævn at komme KM bonde til hinder eller skade i nogen måde: så og efterdi Niels Jensens vidne ikke er uden én persons vidne, som efter recessen regnes for intet vidne, det ikke heller er vidnet på fersk fod eller om nogen visse år og dag, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(380)

** var skikket Christen Poulsen i Dyrby hans visse bud Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde stævnet Christen Christensen i Dyrby for et vidne, han lader sig af berømme her til landstinget 28/9 sidst forleden forhvervet har på en dom til Kærgård birketing 20/7 1621, som Christen Poulsen på stolestand i Henne kirke imellem Christen Christensen og Christen Poulsen forhvervet har, hvilken uendelige landstings dom, han mener med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi der tvistes om fornævnte stolestand, og det tilhører provsten med præsten og syv sognemænd stolestade at udvise, finder vi samme sag til dem at komme, og dem enhver sin bekvemme stolestand at udvise, som det sig bør, og fornævnte birketings dom ikke at komme dem til forhindring på hvis, de deri gørende og udvisende vorder.

(381)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde stævnet Christen Mikkelsen i nør Bork og Jørgen Mikkelsen i Vium, Anne Ibsdatter i sønder Bork, Christen Jørgensen hans arvinger, som er Jørgen Christensen, Jens Christensen og Karen Christensdatter, Søren Bendsen, Niels Graversen, Niels Lauritsen på Nyland, Anne Lauritsdatter i sønder Bork, Laurits Nielsen og Christen Hansen sst for nogen vidner, de til Nørherreds ting 11/10 og 26/9 1621 vidnet har, at Mikkel Ibsen af sønder Bork såvel som Laurits Mikkelsen sst skulle have brugt to agre såvel som en andens ager, liggende i vang nør fra Laurits Mikkelsens gård, hvilke vidner Niels Nielsen på Ulrik Sandbergs vegne beskylder vildige vidner at være, efterdi Christen Mikkelsen og Jørgen Mikkelsen skal være Laurits Mikkelsens brødre, og Anne Ibsdatter hans søskendebarn, og Anne Lauritsdatter og Niels Lauritsen hans hustru og hans hustrus bror, tilmed skulle deres vidne ikke formelde på visse åringer, Laurits Mikkelsen eller hans far skulle have brugt fornævnte agre eller hvor længe. derimod havde Laurits Mikkelsen hid stævnet Knud Bertelsen i Sielsbill, Matias Bertelsen i Obling, Dorte Bertelsdatter i nør Bork, Laurits Christensen i sønder Bork, Matias Jørgensen sst, Karen Jeskone i Obling, Anne Pa i nør Bork, og Birgitte Clausdatter i Obling, Jørgen Lausen sst, Anne Nielsdatter i Nordenå og Laurits Jensen i Lunderup for nogen vidner, de til Nørherreds ting 27/9 og 15/11 forgangen år vidnet har om to agre, liggende norden den gård, Laurits Mikkelsen nu iboer, at skulle være brugt til den gård i Obling, salig Christen Nielsen og Jes Olufsen fradøde, og beskylder samme deres vidne Laurits Jensen og sine medarvinger skal tilhøre halvparten af fornævnte gård i Obling, som de fradøde, og Birgitte Clausdatter og Karen Jeskone at have været salig Christen Nielsen og Jes Olufsens hustruer, de andre vidnesfolk at være deres søskende og søskendebørn, og skulle samme deres vidner medføre, at skulle være givet særskyld af samme agre til kronen. disligeste havde stævnet salig Christen Nielsen, Jes Olufsen og Jens Iversen deres arvinger, som er Claus Christensen, Niels Christensen, Christen Christensen, Jens Christensen, Lisbet Christensdatter, Else Christensdatter, Kirsten Christensdatter, Maren Christensdatter, Mette Christensdatter, Anne Christensdatter, Birgitte Christensdatter og Maren Christensdatter, Mette Jesdatter, Maren Jesdatter, anden Maren Jesdatter, Laurits Jensen, Jens Jensen, Iver Jensen, Jacob Jensen, Envold Jensen, Iver Jensen, Maren Jensdatter, Anne Jensdatter, Lisbet Jensdatter og Maren Jensdatter, om de havde noget dertil at svare. derefter blev i rette lagt efterskrevne tingsvidner af Nørherreds ting 11/10 sidst forgangen, Christen Mikkelsen at have vidnet, at han kunne mindes i 26 år, førend han blev gift fra hans salig far Mikkel Ibsen, som boede i den gård i sønder Bork, Laurits Mikkelsen iboer, og da brugte hans far de to agre, som nu omtvistes, Knud Bertelsen i Sielsbill at have vidnet, at for 36 år siden, da blev han gift fra sin salig far Bertel Lauritsen, som boede i den gård, Christen Nielsen og Jes Olufsen i Obling iboer, Dorte Bertelsdatter i nør Bork at have vidnet, at for 30 år siden da blev hun gift fra hendes salig far Bertel Lauritsen, Karen Jeskone i Obling at have vidnet, at for 15 år siden da blev hun gift og kom til den gård i Obling, Christen Nielsen og Jes Olufsen iboer, Birgitte Clausdatter i Obling at have vidnet, at for 29 år siden da blev hun gift og kom til den gård i Obling at bo, som Christen Nielsen nu iboer, og de vidnede alle som Christen Mikkelsen havde vidnet: så og efterdi fornævnte Knud Bertelsen, Matias Bertelsen og deres medfølgere 15/11 1621 udtrykkeligt har vidnet, samme ager til fornævnte gård i Obling at være brugt for særskyld til kronen, og samme vidne med underskreven jordebog bestyrkes, samme tre stykker jord i vang til stugjord deri for særafgift til Lundenæs at være indskrevet, hvilket og med fornævnte to fæstebreve bekræftes, og ikke bevises nogen anden stugjord i fornævnte vang at være liggende, som gives særlig afgift af til Lundenæs, Laurits Mikkelsen ikke heller vil påskyde det at gøre bevisligt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, og Christen Mikkelsen og hans medfølgeres vidner, som mesten part er vildige og en del lagt i tvivl, derimod ikke at komme Ulrik Sandberg på samme stugjord til nogen forhindring.

(388)

** var skikket Matias Jørgensen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet hid stævne hans bror Niels Jørgensen sst for nogen uendelige landstings domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over forrige uendelige landstings dom over nogen fordulgte hjemgjorte breve, hjemmelsbreve og lovbudsvidner, Niels Jørgensen sig af berømmer at skulle have bekommet af Matias Jørgensen, hvilke domme han benægter aldrig at have været stævnet eller kaldt for. disligeste havde stævnet salig Laurits Jørgensens arvinger Jørgen Lauritsen, Christen Lauritsen, Laurits Lauritsen, Knud Lauritsen, Apelone Lauritsdatter og Kirsten Lauritsdatter for fornævnte købebreve, de lader dem af berømme, Niels Jørgensen og deres salig far Laurits Jørgensen skulle have bekommet på Matias Jørgensens arvepart, som er en fuld broderlod i den bondegård i sønder Bork, Niels Jørgensen iboer, hvilket Matias Jørgensen ved sin højeste ed benægter sig aldrig at have gjort. disligeste havde stævnet hr Claus i sønder Bork hans arvinger, som er hr Oluf Clausen i nør Bork, Jørgen Clausen, Sindersen Clausen, Envold Clausen, Birgitte Clausdatter. Maren Clausdatter, Else Clausdatter, Mette Clausdatter, anden Mette Clausdatter, Henrik Nielsen, Jørgen Nielsen, Claus Nielsen, Laurits Nielsen, Albret Nielsen og Ingeborg Nielsdatter, alle med deres lovværger: så og efterdi for os er i rette lagt fornævnte Matias Jørgensens forseglede brev, som to præstemænd med ham til vitterlighed har forseglet, hvori han bekender sig at have solgt og afhændet til sin bror Laurits Jørgensen en fuld broderlod, han havde i den gård, Niels Jørgensen iboer, hvilket brev findes dateret 23/2 1602, og ikke Matias Jørgensen eller Laurits Mikkelsen gør bevisligt forinden 20 år efter samme brevs dato, af Matias Jørgensen eller nogen på hans vegne på samme køb at være anket eller talt, ikke heller bevises ham siden den tid nogen bondeskyld eller rettighed af samme gods at have bekommet eller sig tilholdt, så deraf forfares, samme anpart i fornævnte gård og gods over 20 år efter recessens hævd skødet roligt at have efterfulgt, Matias Jørgensen ikke heller samme brev vil vide for falsk eller urigtigt, som ham er tilspurgt, da ved vi efter sådan lejlighed og recessens hævd ikke imod samme købebrev at sige men det ved magt at blive, og efterdi Matias Bertelsen og hans medbrødre deres vidner i så måde med fornævnte købebrev og hævd befæstes, ved vi ikke dem at magtesløs dømme, men efterdi fornævnte herredstings dom, hjemmel, lovbud og dele ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de stævnes på ny og de i rette bæres.

(394)

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Krogholm, KM befalingsmand på Koldinghus, på KM vegne hans visse bud Christen Andersen i Jelling med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Peder Lauritsen Grimstrup for et kaldsbrev, ham skal være givet af Oluf Pedersen i Munkholm med flere, dateret Kollerup kirke 25/3 sidst forleden, da der at skulle have kaldt og udvalgt i salig afgangne hr Daniel Jensens sted til deres sjælesørger og sognepræst Peder Lauritsen Grimstrup til Kollerup såvel som til Vindelev kirker, hvilket kalds og udvælgelses brev Christen Andersen på Otte Brahe Pedersens vegne formener ikke skal være sket med hans vilje og vidskab, ikke heller med herredsprovstens vilje og samtykke. så mødte Peder Lauritsen Grimstrup og fremlagde efterskrevne kaldsbrev samt efterskrevne fuldmagter: så og efterdi med superintendents opsættelse i Ribe gøres bevisligt, sagen hos ham og stiftsamtmanden at være indstævnet og gjort anhængig anlangende provstens forsegling ---- samme kaldsbrev, af hvad brugelig årsag han den ikke med fornævnte syv sognemænd har villet bekræfte, efterdi han har overværet, der samme kald er sket, og ikke derom (som er hovedpunktet, om samme kald skal være lovligt) er ordelt, ikke heller de to fuldmagter, som af mesten part de andre sognemænd fornævnte syv mænd er givet, og kaldsbrevet på funderet, er stævnet eller kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme kaldsbrev at dømme, førend efter fornævnte opsættelse bliver kendt og dømt om provstens forsegling, og hvem siden påskader, og fornævnte fuldmagter i lige måde lovligt blive stævnet og kaldt, da at gå derom hvis ret er.

(399)

** var skikket Søren Jensen i Kvistgård og havde stævnet Niels Sørensen i Overby og hans medbrødre kirkenævninger af Rom sogn for de til Skodborg herreds ting har Mette Hjort kirkenævn oversvoret for trolddom, hun skal have gjort og begået efter adskillige vidner, sigtelse, stokkenævn og kundskab, hvilket deres ed og tov, han formener ret at være svoret og burde ved magt at blive, og fremlagde Søren Jensen efterskrevne tingsvidner af Lemvig byting og Skodborg herreds ting: så og efterdi af fornævnte vidner, for nævninger såvel som her for os er i rette lagt, forfares Mette Jensdatter Hjort at have lovet folk ondt, hvilket dem efter hendes løfte på mælken, kvæg og fæmon såvel som og ved ildebrand og på helbred er hændt og vederfaret, og det en del med andre vidner bekræftes så at være sket, som og med andre trolddoms spøgeri og bedrift, hun beganget har, befæstes, og hun derfor til hjemting er sigtet og beskyldt, i lige måde her i dag af Mikkel Lauritsen, Laurits Christensen og Søren Jensen med deres helgens ed og oprakte fingre for en vitterlig troldkvinde er vedkendes, hun og tilforn af Kirsten Rotborgs for slig trolddoms bedrift er udlagt, hvilket hun og selv for ting og dom har vedgået, tilmed og selv til tinge såvel som nu her for retten har bekendt og tilstået, det hun har lært trolddoms kunst, forsvoret Gud aller mægtigste og hendes dåb og kristendom, som hendes bekendelse videre indeholder, og loven formelder om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Mette Jensdatter Hjort boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de efter fornævnte vidner, sigtelse og hendes egen bekendelse har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(405)

** var skikket Jens Madsen i Vium og havde stævnet Christen Pedersen i Bjerrum og hans medbrødre kirkenævninger af Gudum sogn, for de til Gudum birketing 1/11 sidst forleden har Kirsten Jensdatter Skov kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster, hun skal have gjort og brugt efter adskillige vidner, sigtelse og udlæggelse, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive, og fremlagde Jep Madsen efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 21/10: så og efterdi af fornævnte vidner, for nævninger såvel som her for os i rette lagt er, forfares og bevises Kirsten Jensdatter Skov at have lovet folk ondt, og det dem efter sådan hendes løfte en del på førlighed og helbred, en part på kvæg og fæmon og en del med ildebrand og i andre måder at være hændt og vederfaret, hvilket og en part med andre vidner bekræftes så at være sket, hvorfor hun for sådan hendes trolddoms bedrift til hjemting i mange måder er sigtet og beskyldt, såvel som og her i dag for retten Jep Madsen, Niels Lauritsen, Peder Sørensen, Mogens Pedersen og Mikkel Christensen hende med helgens ed og oprakte fingre har sigtet og vedkendes for en vitterlig troldkvinde at være, og at hun med sin trolddoms bedrift dem sådan skade og ulykke har tilføjet, som for er rørt, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kunne bevise sig ærligt at have forholdt og for sådan trolddoms gerning befri, men fast mere med mange og adskillige stokkenævn og sognevidner bevises hende langsommelig tid en ondt rygte for trolddom at have påhængt og derfor fra et sted til et andet at være fordrevet, det og befindes hende af en anden misdæder, ved navn Kirsten Rotborgs, for sådan trolddoms kunst at være udlagt, hvilket og Mette Jensdatter Hjort, som her i dag for sådan sin misgerning er pådømt, hendes bekendelse, hun her for retten såvel som tilforn til tinge gjort har, bestyrkes Kirsten Jensdatter Skov i trolddoms kunst skyldig og brødig at være, og loven formelder om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Kirsten Jensdatter Skov boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(415)

** var skikket Christen Poulsen i Dyreby hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde stævnet Christen Christensen i Dyreby (sagen gennemstreget)

** var skikket Peder Jensen i Stensgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet hr Niels Iversen, sognepræst til sønder Bork kirke, for et vidne, han for sin herredsprovst hr Gregers Gabrielsen 21/2 til Jens Sørensen i Pagård, Jep Nielsen i Hus og Anders Pedersen i Lønborg udgivet har, at salig Niels Hansen af Møgelgård skulle have bekendt for ham, at han skulle have været ovennævnte Jens Sørensen og sine ovennævnte søskende en stor summa pending pligtig, og ikke hans vidne skulle medføre nogen visse dag eller tid, salig Niels Hansen sligt for ham skulle have bekendt, ej heller skulle bekræftes med salig Niels Hansens hånd eller segl. andre at have vidnet, at salig Niels Hansen skulle have bekommet noget gods og børnepending i Pagård på salig Søren Karlsens børns vegne. disligeste havde stævnet Jens Sørensen for en dele han over fornævnte børn Hans Nielsen, Karen Nielsdatter, Jens Nielsen og Peder Nielsen til Lønborg birketing forhvervet har: da efterdi det befindes sagen i seks uger at have været opsat, og Jens Sørensen samme breve, hid stævnet er, ikke fremlægger, og vi imod recessen uden bevilling ikke kan gøre deri videre forhaling eller opsættelse, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner, dom og dele magtesløs at være.

(417)

** var skikket Peder Jensen i Stensgård på sine søsterbørns vegne, som er Hans Nielsen, Karen Nielsdatter, Jens Nielsen og Peder Nielsen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Bolle Christensen i Styg for to deler, han over fornævnte børn til Lønborg birketing 2/4 og 30/4 sidst forleden drevet har, anlangende deres salig far Niels Hansen, som boede i Møgelgård, skulle have været salig Jes Iversen af Hoven tre rigsdaler pligtig, som hr Peder Jensen i Brøndum skulle have arvet med sin hustru Kirsten Christensdatter, den anden skulle formelde salig Niels Hansen skulle have været Christen Pedersen i Tarm mølle en rigsdaler pligtig, formener fornævnte faderløse og moderløse børn ulovligt og uden dom at være delt blevet: da efterdi det befindes sagen i seks uger at have været opsat, og ikke Bolle Christensen, hr Peder Jensen, Kirsten Christensdatter, Christen Pedersen nu er mødt eller nogen på deres vegne med samme delsbreve, og vi imod recessen ikke deri kan gøre længere forhaling eller opsættelse, da finder vi efter sådan lejlighed samme delsbreve magtesløs at være.

(418)

** var skikket Jens Lauritsen Hallundbæk og havde stævnet Poul Christensen i Hedeager, for han nogen tid siden til Ginding herreds ting har ladet ham fordele for nogen gæld, hans salig far Laurits Christensen, som boede i Vridsted, skulle have været forlover til Poul Christensens far Christen Brun i Resen, og formente Jens Lauritsen samme gæld at skulle være betalt: så og efterdi Poul Christensen findes tilforn to gange hid til landstinget stævnet og kaldt at være for samme sag, og han dog nu ikke er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, og to landstings domme derfor er udganget, hvori samme brev og dele er fundet magtesløs og ikke at komme Jens Lauritsen eller hans medarvinger til hinder eller skade i nogen måder, indtil hvem der har i at sige stævner på ny, hvilken dom findes til tinge at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og Poul Christensen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Jens Lauritsen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse fornævnte brev og dele magtesløs at være og ikke komme Jens Lauritsen eller hans medarvinger til hinder eller skade i nogen måder.

(419)

7/12 1622.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Jens Sørensen i Viborg og havde stævnet velb Truid Bryske for en summa pending, han skal være ham skyldig blevet på to løfter, som han med hans salig far er i kommet for afgangne Otte Christoffer Rosenkrantz, og efterdi Johan Brockenhuus hovedbrevet med sin store omkost og besværing alene har indløst, og Otte Christoffers kreditorer, som allerede i pendingen indført var, til sidst forgangne herredage er tildømt med hverandre at stå last og brast, enhver for sin kvota, efter dommes og likvidations videre indhold, da formener han Truid Bryske pligtig at være igen at betale ham hvis, han for ham i så måder efter likvidation har taget skade: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til snapsting først kommende.

(1)

17/1 1624.

** var skikket velb Mette Hardenberg, salig Predbjørn Gyldenstjernes, til Skovsbo på hendes tjener Jens Sørensen i øster Bølling hans vegne hendes visse bud Claus Nielsen i Tang med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Erik Pedersen i Ganer, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han 25/8 sidst forleden til fornævnte herredsting imellem Christen Olufsen, skriver på Lundenæs, og fornævnte hendes tjener Jens Sørensen dømt har, at han den tid ikke andet har kunnet kende, end Jens Sørensen burde at frastå KM anpart korntiende af Bølling sogn og levere fæstebrevet fra sig, som han derpå havde, uanseet at han ikke i nogen måder samme fæstebrev skulle have forbrudt, efterdi velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs på KM vegne har sted og fæst Jens Sørensen samme Bølling sognetiende hans livstid uden al exception: da efterdi det befindes sagen i seks uger, som er til i dag, at være optagen, og ingen nu er mødt med samme dom nogen gensigelse herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling sagen længere kan forhale, da finder vi efter sådan lejlighed samme herredstings dom magtesløs at være.

(2)

** var skikket Bertel Hansen i Aspe på sine egne og på Peder Christensen sst, Søren Hansen i Borg og deres medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til fornævnte ting 18/10 sidst forleden dømt har, hvori han har kendt et brev ikke så nøjagtigt at være, at Hans Nielsen i Harres derfor burde at lide dele og tiltale men for Bertel Hansen og sine medarvinger deres tiltale kvit at være, formener at herredsfogden ikke burde at dømme på nogen breve eller kende dem unøjagtige, mener og at han skulle have funderet sin dom på det, som ikke har været for dem i rette lagt, og Hans Nielsen i Harres 14/6 sidst forleden på hans steddatter Anne Jenskones vegne skal have begæret seks mand i salig Jens Hollesens gård, hvorefter Bertel Hansen 19/6 næst forleden på sine egne og medarvingers vegne tilbød Anne Jenskone, at når hun ville gøre dem rigtigt regnskab og skifte og deling, da ville de gerne skifte og dele med hende: så og efterdi fornævnte herredsfoged Peder Tygesen har dømt på Hans Nielsens underskrevne brev og den unøjagtig kendt, som dog ikke var hans dom, men på andre steder burde at pådømmes, og tilmed imod samme brev Hans Nielsen for tiltale kvitfundet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke den hans dom at følge men magtesløs at være.

(4)

** var skikket Jørgen Jensen og Laurits Jensen i Askov og havde stævnet Peder Knudsen i Sinkær og hans medbrødre kirkenævninger af Omme sogn, for de 8/1 sidst forleden til Hind herreds ting har Maren Villumsdatter kirkenævn oversvoret for trolddoms bedrift, hun skal have gjort og bedrevet efter adskillige tingsvidner og sigtelses lydelse, formener deres ed og tov lovlig at være og burde ved magt at blive, og fremlagde Jørgen Jensen og Laurits Jensen blandt andre efterskrevne tingsvidne af Tiim birkering 12/12 sidst forleden: så og efterdi for fornævnte nævninger såvel som her i dag med adskillige vidner er bevislig gjort, det Maren Villumsdatter på underskedelige tider og steder har lovet folk ondt, hvilket dem derefter en del på liv og helbred, en part på fæmon og i andre måder at være hændt og vederfaret, hvilke vidner om sådan hendes onde løfter såvel som hvis ulykke, derefter er sket, med andre vidnesbyrd bestyrkes, hvorfor hun til hjemting såvel som her i dag for en vitterlig troldkvinde er sigtet og beskyldt og vedkendes, som for er rørt, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevislig gøre sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, men fast mere med stokkenævn af adskillige ting, hvilke hun en del selv har været begærende, bevises hende i langsommelig tid og mange år, siden hendes mor blev brændt, et ondt rygte for trolddom at have påhængt og efterfulgt, og loven formelder om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Maren Villumsdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(14)

** var skikket Christen Lauritsen, Niels Jepsen, Knud Pedersen og Laurits Pedersen i Lovrup på deres egne og deres medbrødre menige Lovrup og Overby bymænds vegne deres visse bud Peder Christensen i Lovrup med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han til Lø herreds ting 30/9 1620 dømt har, og i samme sin dom skulle have tildømt Lovrup, Overby og Drengsted bymænd at lukke og grave deres lykker imellem dem efter loven, men dersom Lovrup mænd ville have noget hegnet efter høsten, da burde de Lovrup og Overby mænd at lukke det ustraffeligt, formener samme dom at være dømt imod beseglet tingsvidne udganget på fornævnte ting 1552, som skulle formelde, at Broder Pedersen og Bunde Pedersen i Drengsted skulle have lovet og forpligtet dem på menige Drengsted mænds vegne, at de skulle holde deres lykker færdige og ved magt imellem Drengsted forte og Lovrup enge indtil Guds helgens dag, Lovrup bymænd uden skade: da efter flere ord og tale dem imellem var, blev de for retten derom så forenet, at Peder Christensen på sine egne Lovrup og Overby bymænds vegne lovede og tilsagde dem, at ville lade lukke og grave halvparten lukkelse imellem deres byers marker og Drengsted mark, hvor deres enge og forter sammenstøder, og så vidt markskel svoret er, og Anders Christensen derimod i lige måde på sin og Drengsted bymænds vegne til forpligtede dem at skal lukke deres anparter i fornævnte skel, lukkelser og grøfter, såvel i ondt som godt jord, hvor deres lod falder at lukke, så samme lukkelser, indtil vinter tager, skal dem på begge sider skadesløs holdes, og dermed afstod de på både sider hvis domme, vidner og breve, i sagen ganget er, ingen at skal komme til hinder eller skade.

(16)

** var skikket Bertel Hansen i Aspe på sine egne og på Peder Christensen sst, Søren Hansen i Borg og deres medarvingers vegne og havde stævnet Anders Jespersen i Vollum, Mads Jensen, Peder Lauritsen, unge Hans Nielsen i Harres med flere deres medbrødre for en dom, de 20/9 sidst forleden til Lø herreds ting forhvervet har, hvori Bertel Hansen og sine arvinger er tildømt at betale lige ved Anne Jenskone i Harres i afgangne Jens Hollesens gæld, uanseet de formener det ikke for fogden skulle være bevist, Bertel Hansen eller hans medarvinger skulle have været gæld skyldig efter salig Jens Hollesen. så mødte Hans Nielsen på sine egne og medgældneres vegne og berettede, at Bertel Hansen og hans medarvinger har taget arv efter salig Jens Hollesen lige ved hans hustru Anne Jenskone, og herredsfogden fordi har tildømt dem halv gælden med hende at betale: så og efterdi Bertel Hansen og hans medarvinger alene befindes for samme dom at være givet varsel til salig Jens Hollesens hus og stavn, og ikke enten mundtligt til deres egen bopæl eller sognekirke, så de kunne have vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, som derefter udgivet er, så nøjagtig at være, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(18)

** var skikket Bertel Hansen i Aspe på sine egne og Peder Christensen sst, Søren Hansen i Borg og deres medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende dem da at have stævnet Peder Nielsen ved Bredebro, Christen Christensen i Harres og Anne Christensdatter i Borg, for de til Lø herreds ting kort forleden har ladet dem fordele, som de lader dem af berømme, anlangende det afgangne Jens Hollesen, som boede i Harres, skulle være dem penning og gæld skyldig, uanseet Bertel Hansen, Peder Christensen og Søren Hansen på deres egne og på deres medarvingers vegne formener, det Jens Hollesen ingen gæld at have været dem skyldig og ikke på trødningsdag at være krævet: så og efterdi fornævnte delsbrev, nu fremlagt er, ikke formelder varselsmændene at have bestandet dem at have gjort Bertel Hansens medarvinger navnlig varsel, ej heller hvor eller hvad dag eller tid, de derfor skulle have givet Bertel Hansen varsel, da finder vi efter sådan lejlighed Bertel Hansen og hans medarvinger af samme dele kvit at være, og efterdi de andre delsbreve ikke i rette lægges, endog sagen i seks uger har været optaget, så deri ikke længere kan gøres forhaling, da bør samme deler ingen magt at have.

(20)

** var skikket Bertel Hansen i Aspe på sine egne og på Peder Christensen sst, Søren Hansen i borg og deres medarvingers vegne med en opsættelse her af landstinget 22/11 sidst forleden, lydende dem da at have ladet stævne Anders Iversen i Vollum, Peder Lauritsen i Harres og Mads Jensen sst for tre delsvidner, de til Lø herreds ting 4/10 sidst forleden over dem forhvervet har for efterskrevne gæld, salig Jens Hollesen skulle have været dem skyldig, formener at de ikke med brev og segl eller testamente skulle bevise, at salig Jens Hollesen har været dem nogen gæld pligtig: da efterdi det befindes, sagen i seks uger, som er til i dag, at være optaget, og ingen nu er mødt med samme delsbreve dem at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen sagen uden bevilling længere kan forhale eller opsætte, da finder vi efter sådan lejlighed samme delsbreve magtesløs at være.

(21)

** var skikket Dines Tomasen på Christen Jensen i Tegltoft ved Ålborg hans vegne og gav til kende, hvorledes en fattig almisse mand, ved navn Laurits Pedersen, nu kort tid siden skal være bortdød i Christen Jensens hus og væring og der efterladt sig nogen ringe pjalte, og Christen Jensen ikke er bevidst, hvem hans arvinger skulle være, at dersom Laurits Pedersen har nogen arvinger, som samme hans fattigdom ville annamme, skulle være dem til gode rede på det, Christen Jensen ikke siden derfor skulle videre trætte påføres.

(22)

** var skikket Knud Offersen, borger i Kolding, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for 541 daler, som Frederik Munk med sin strengheds magt skal have Knud Offersen på et års regnskab antegnet, som han skal have forstanden på Vosnæsgård, hvilke mangler Frederik Munk skal have Knud Offersen påført på det fjerde år, efter han har leveret gårdens regnskab fra sig til Frederik Munk, dernæst et rådstuevidne af Århus rådhus tilmed andre breve og beviser, som han skal have forhvervet det år, han stod for regnskab på Vosnæsgård, hvilke 541 daler hr Jens Hundevad i Kolding på Knud Offersens vegne endeligt måtte Frederik Munk med sit strenge brev kontentere: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi befindes samme sag og fornævnte mangler for KM og Danmark riges råd at have været indstævnet, og Knud Offersen da er tildømt at betale Frederik Munk otte foler, for hver ti rigsdaler in specie, og tilmed at svare Frederik Munk, så vidt af tilforordnede skriver kunne kendes mangelhaftig at være, og med to KM renteskrivere, som dertil har været forordnet, deres forseglede og underskrevne likvidation bevises, Knud Offersen for samme mangel videre at have udgivet, end han med rette burde 313 sletdaler, og der foruden i samme mangler en post på 98 sletdaler, som noget korn skulle være for ringe solgt for, hvilket bemeldte skrivere ikke endelig har om for afskrevet, efterdi Knud Offersens regnskab ikke var for dem til stede, og ikke for herredsfogden ej heller endnu for os er bevist, kornet at have været solgt for dyrere pris, end Knud Offersen det havde ført til regnskab, og herredsfogden fordi har tildømt Frederik Munk at betale Knud Offersen 317 sletdaler såvel som og bemeldte 98 daler, ved vi ikke deri hans dom at imodsige, men efter hvis dokumenter, for os er fremlagt, tilfinder vi Frederik Munk at betale Knud Offersen fornævnte 411 sletdaler, hvad sig belanger herredsfogdens dom i det punkt, det han har tildømt Frederik Munk at give Knud Offersen 80 rigsdaler, som Frederik Munk havde annammet af Knud Offersen for folerne, videre end KM dom ham tilholdt, da efterdi bemeldte renteskrivers afsigt indeholder, samme 80 daler i deres overslag at være afkortet, ved vi ikke herredsfogdens dom i det punkt at følge, og eftersom Knud Offersen begærer, det ham måtte ved to gode mænd indlægges i Frederik Munks gods for samme summa penning, da tilfinder vi velb Iver Vind til Grundet og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Knud Offersen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger begiver dem til Frederik Munks gård og der at gøre Knud Offersen udlæg for samme 411 sletdaler med sin interesse, som formeldt er, i Frederik Munks løsøre, hvor det findes kan, og det for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, så han bekommer fuldt udlæg for hans gæld efter KM forordning, som der sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(30)

** var skikket Albret Bomhoff af Bremen hans visse bud Anders Jensen med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne velb Frederik Munk til Haraldskær, fru Sofie Friis og Jens Madsen kældersvend, for at eftersom han hos Niels Callesen i Tjæreborg har indsat i forvaring 500 rigsdaler in specie daler og guld, indtil så længe de 18 læster rug, han af fru Sofie Friis afkøbt har, var betalt, hvorpå Albret Bomhoff har udgivet sin seddel og forskrivning med fornævnte kældersvend, som da var på Krogsgård, Jens Madsen og Niels Kældersvend deres underskrivelse, som da blev antvordet Jens Madsen, hvilke hans 500 rigsdaler eller samme seddel efter des indhold ikke igen kunne bekomme, uanseet han de 18 læster rug til fru Sofie rigtigt med rede penning har erlagt og betalt: er herpå således blevet afsagt for rette, at fornævnte forhandling, imellem Jens Madsen på Frederik Munks vegne og Albret Bomhoff oprettet er, bør på begge sider at efterkommes, og imidlertid pengene at blive i det beslag, derpå er gjort, til stede.

(36)

** var skikket Peder Terkildsen i Vindelev og havde stævnet Eske Sørensen sst for et købebrev, han har på en dam og damsted, som han skulle have købt fra deres gård, Peder Terkildsen til stor brast og skade, formener samme købebrev ikke så lovligt at være gjort, som det sig burde og burde magtesløs at være. så mødte Eske Sørensen og fremlagde efterskrevne brev, skrevet i Vindelev 6/12 1613, i hvilket Morten Eskesen i Vindelev kendes at have afhændet med hans bered hu og hans hustru Kirsten Mortens at have solgt fra sig og sine arvinger og til Eske Sørensen og hans arvinger al den lod og part, som han har i det damsted i Eske Sørensens toft, og derhos fremlagde Eske Sørensen sit skriftlige svar, som blev påskrevet, hvori han giver til kende sig samme stykke jord af Peder Terkildsens konefar og mor Morten Eskesen og Kirsten Mortens at have købt, formente samme brev burde ved magt at blive: så og efterdi samme købebrev er grund og ejendom angældende, og ikke det findes til tinge lovligt at være lovbudt eller og til tinge solgt og skødet efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme købebrev så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(37)

** var skikket Christen Nielsen snedker i Slesvig og havde stævnet Jens Christensen borgmester, Otte Madsen, Jens Olufsen og Niels Jensen, alle boende i Lemvig, for et vidne de 19/9 til Lemvig byting vidnet har, anlangende hans formand salig Niels Madsen hans lig skulle være blevet fundet ved Vesterhage vesten Ålborg, eftersom han var bortsejlet fra Lemvig med hans medhavende gods, uanseet at fornævnte vidnesfolk skulle have vidnet Jens Madsen, borger der sst, til behjælpning i deres egen sag, hvad de med samme lig havde udrettet, og samme vidne skulle være vidnet om hvad, der for tre år siden skule være sket og ikke at være vidnet på fersk fod, mener dem med sligt sankevidne ville forslå Christen Nielsen hans retfærdige gæld, som skulle være afskåret og med nøjagtigt kvittants skulle bevises, til gode nøje skulle være klartgjort og betalt, mener fordi samme vidne samme vidne burde magtesløs at være. derimod havde Jens Madsen på Ertvinus Ertmand, borger til Lübeck, hans vegne stævnet Maren Mortensdatter, salig Niels Madsen Jegindbo hans efterleverske, og hendes lovværge fornævnte Christen Nielsen snedker for en kvittants, som han til Lemvig rådstue 18/4 sidst forgangen år i rette båret har, anlangende nogen gæld, som hans formand salig Jens Madsen Jegindbo skulle have været Ertvinus Ertmand skyldig efter salig Niels Madsens udgivne brev og Ertvinus Ertmands regnskabsbogs lydelse, hvilket kvittants skulle være dateret Lübeck 2/6 1620, at salig Niels Madsen skulle da have været til Lübeck og bekommet samme kvittants af Hans Ertmand på hans bror Ertvinus Ertmand hans vegne, endog det skulle bevises med nøjagtige vidnesbyrd, at salig Niels Madsen skulle være druknet vesten ved Ålborg i samme år tilforn, førend samme kvittants er udgivet: så og efterdi her for os i rette lægges Hans Ertmands underskrevne kvittants, som indeholder 41 mark lybsk på Niels Madsens håndskrift, Ertvinus Ertmand givet, at være betalt, og intet derimod fremlægges ikke så at være sket, Jens Madsen ikke heller vil vide samme kvittants for falsk eller urigtig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme kvittants at sige eller magtesløs dømme, men Jens Madsen og hans medbrødres vidne, som ikke på fersk fod er vidnet, derimod ikke at komme Christen Nielsen til nogen forhindring.

(40)

** var skikket Karl Hansen i lille Darum, herredsfoged i Gørding herred, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en summa pending, han ham efter hans udgivne brev, som skulle være betalt forgangen philippi jacobi dag 1623, hvilket ikke endnu sket er, men han måtte forårsages til hans værneting i Tørrild herred at lade stævne og der dom forhverve over ham, mener det Frederik Munk pligtig at være sit udgivne brev og forpligt at holde og efterkomme: så og efterdi fornævnte herredsfoged alene har tildømt Frederik Munk pligtig sit brev at fuldkomme og betale eller derfor at lide tiltale, og ikke underskedet til hvilken tid og termin samme pending burde at betales, som omtvistes, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og hvem videre påskader, da indstævne sig sagen til herredsting igen, og der ved endelig dom at ordeles, som det sig bør.

(43)

** var skikket Knud Jensen Korsgård, borger i Holstebro, og havde stævnet Christen Pedersen, borger og rådmand sst, for en bekendelse han efter en misdæders mund, ved navn Sidsel Møller, noget forleden skulle have forhvervet, hvori hun skal have tilmodet og beråbt Knud Jensen Korsgård, det han skulle have dragedukker, hvilken bekendelse Knud Jensen ved sin højeste ed benægter sig aldrig at have haft, ej heller nogen tid tilforn derfor at være berygtet for nogen uærlig sag, men mener sig med stokkenævn og vidnesbyrd at ville bevise sig ærligt, kristeligt og vel at have skikket og forholdt, og recessen bemelder at intet udedisk menneskes ord skal stå til troende, formener samme bekendelse, så vidt den Knud Jensen anlanger, burde magtesløs at være: så og efterdi forskrevne Peder Christensen med flere mænd findes tilforn to gange hid til landstinget stævnet og kaldt at være for samme sag, og han dog nu ikke er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, og to landstings domme derfor er udganget, hvori fornævnte bekendelse, så vidt den Knud Jensen anlanger, er fundet magtesløs og ikke at komme ham på hans gode rygte og navn til nogen forhindring, indtil hvem der havde i at sige stævner på ny, hvilke domme findes lovligt at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og fornævnte mænd har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Knud Jensen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme bekendelse, så vidt den Knud Jensen anlanger, magtesløs at være og ikke komme ham på hans gode navn og rygte til nogen forhindring.

(44)

** var skikket Christen Pedersen, borger i Lemvig, hans visse bud Jep Olufsen sst og havde stævnet Jens Svendsen der sst for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over Christen Pedersen, imidlertid han skal have været udenlands på hans rejse til Lübeck, anlangende på hans ---- fældet for et vidne, han sidst forgangen år til Lemvig byting 8/8 vidnet har, formeldende at Jens Svendsen skulle have løbet ind ad Mads Jørgensens port med en dragen kniv i hans hånd og der været i uenighed med Mads Jørgensen og hans hustru, formener Jens Svendsen hverken har eller kan bevise med nogen fornævnte Christen Pedersens vidne løgnagtig eller usandfærdig, men aleneste er magtesløs fundet, formedelst det kun var én persons kundskab, som regnes for intet vidne, formener samme uendelige dom med vrang undervisning at være forhvervet og burde magtesløs at være: så efterdi samme uendelige landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

** var skikket Bolle Christensen i Styg og havde stævnet Jep Christensen ved Lønborg kirke for uendelige landstings domme, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle være forhvervet, og deri fanget nogen landstings domme magtesløs såvel som et vidne, som skulle være ganget til Lønborg birketing anlangende om nogen ord, Jep Christensen skulle have tilsagt Bolle Christensen på Lønborg birketing for dom 13/6 1618 og kaldet ham en fordelt hund, hvilke domme han formener ikke lovligt at være stævnet for, ikke heller dem at skulle lyde endelig, mente fordi samme dom magtesløs at være: så og efterdi samme uendelige landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

(45)

31/1 1624.

** på Viborg landsting, som holdtes på Asmildkloster, var skikket Jep Madsen og havde stævnet Jens Poulsen i Ørgård og hans medbrødre kirkenævninger af Resen sogn, for de 26/1 sidst forleden til Skodborg havde Christen Lauritsen i Havgård kirkenævn oversvoret efter adskillige klagevidner og sigtelsers indhold, hvilken deres ed og tov han formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive, og fremlagde Jep Madsen efterskrevne tingsvidner af Skodborg herreds ting 12/1 sidst forleden: så og efterdi for nævninger såvel som her i dag er bevislig gjort, det Christen Lauritsen Havgård har lovet folk ondt, og det dem efter sådant hans løfte en del på deres kvæg og helbred og endelig Peder Pedersen på hans liv at være hændt og vederfaret, hvilket og med andre vidner befæstes, de sligt at være tilføjet, såvel som og Peder Pedersen i hans sygdom og indtil hans dødsdag på Christen Lauritsen for hans sygdom at have klaget, for hvilket Christen Lauritsen til hjemting såvel som og her i dag for retten er sigtet og beskyldt, som forskrevet står, og intet Christen Lauritsen imod samme vidner og sigtelser fremlægger, hvormed han kan sig befri, men fast mere med adskillige sognevidner og stokkenævn såvel som præstens kundskab bevislig gøres, ham i langsommelig tid et ondt rygte at have påhængt og efterfulgt, tilmed og befindes af adskillige misdædere, som for trolddom er heden rettet, at være påråbt og udlagt for trolddom og spøgeri, han med dem skulle med været at have gjort og beganget, så det ene med det andet om hans onde gerning og bedrift bestyrkes, og loven formelder om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Christen Lauritsen boende er og bedst hans lejlighed ved, fordi har været opkrævet ham for trolddom enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har ham kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved magt at blive.

(53)

** var skikket Laurits Iversen i Harres og havde stævnet Anders Pedersen i Randerup for en dele, han 16/12 sidst forleden over ham forhvervet har, for 26 mark lybsk for kost og badskærløn for sår og skade, som Anders Pedersen formente Laurits Iversen skulle have gjort ham, uanseet Laurits Iversen formener sig ikke at have lovet ham nogen kost og badskærløn og formente, at hvis sår og skade, som Anders Pedersen skulle have bekommet, det skulle han og hans bror selv have voldet og været årsag til: så og efterdi her ikke bevises med kontrakt eller anden kundskab, det Laurits Iversen samme badskærløn til Anders Pedersen at skulle have udlovet, han ikke heller er tildømt den at udgive, og han dog derfor er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed Laurits Iversen af samme dele kvit at være.

(54)

** var skikket Laurits Iversen i Harres og havde stævnet Mads Iversen i Vollum, for han 29/11 sidst forleden til Lø herreds ting skal have ladet hans mor fordele for 15 rigsdaler og 12 års rente, som hans salig far Iver Lauritsen skulle have været ham skyldig, uanseet Laurits Iversen formener ikke enten med hans salig fars brev og segl eller anden nøjagtig kundskab skulle bevises, det hans salig far var Mads Iversen slig gæld skyldig med rette, at ham, hans mor og hans søskende burde at svare dertil: så og efterdi befindes Maren Ivers at have børn og medarvinger efter hendes salig husbond, som til hans gæld, hvor den fandtes, med hende burde at svare og deri betale, og hun dog alene for samme gæld er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed Maren Ivers af den dele kvit at være.

(55)

** var skikket Laurits Iversen i Harres og havde stævnet Tomas Pedersen og Hans Bertelsen i Vollum for et vidne, de til Lø herreds ting 15/11 sidst forleden vidnet har, anlangende dem 19/4 sidst forleden skulle have overværet i sønder Vollum, det Laurits Iversen skal have lånt tre rigsdaler af Mads Iversen i Vollum og skulle betale ham samme tre rigsdaler igen inden tre dage, og hvis han ikke betalte ham samme penning igen til fornævnte tid, da skulle Laurits Iversen have solgt ham en sorthjelmet stud for 14 mark lybsk, hvilket deres vidne Laurits Iversen benægter ikke så i sandhed skulle være: så og efterdi Laurits Iversen selv bekender sig samme tre rigsdaler af Mads Iversen at have lånt og med ham om samme stud været i forhandling, så fornævnte vidne i så måde med hans egen vedgåelse bestyrkes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(56)

** var skikket Peder Clemendsen i Hesselbjerg hans visse bud Jørgen Jensen, ridefoged til Lundenæs, og havde stævnet Mikkel Jensen i Hammerum og Niels Svenningsen sst for et vidne, de til Hammerum herreds ting 1/3 sidst forleden vidnet har, anlangende at Maren Nielsdatter, da værende i Hammerum, skulle den dag have sagt til dem, at hun havde antvordet Peder Clemendsens hustru Birgitte Nielsdatter adskilligt boskab, tinfade, tallerkener, lysestager og bækkener. samme herredsfoged havde stævnet Niels Mortensen i Hagelskær for et vidne, han samme dag til fornævnte ting vidnet har, at han nogen tid tilforn efter hans mor fornævnte Maren Nielsdatters befaling skulle have været hos Birgitte Nielsdatter om hvad boskab, som hun havde af hendes. dernæst havde stævnet Jens Nielsen i Nørum for vidner, han til fornævnte ting kort tid siden forhvervet har, som Jens Jacobsen i Højris, Jens Mortensen i Bjødstrup, Frands Jensen og deres medbrødre skulle have vidnet i sit indhold, det Peder Clemendsens hustru Birgitte Nielsdatter skulle have bekendt for dem, det hende skulle være i pant sat af Jens Nielsen tre tinfade, fire tintallerkener og en lysestage, hvilke vidner hun hårdeligt benægter sig ikke sligt at have bekendt. så mødte fornævnte Jens Nielsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 1/3 sidst forgangen år, Mikkel Jensen i Hammerum, Niels Svenningsen og Jens Mortensen i Nørum for otte mænd at have vidnet, at de efter Jens Nielsen hans anfordring og begæring var indganget til hans hustru Maren Nielsdatter, da værende i Hammerum, og tilspurgt hende, hvor hendes boskab var blevet, som han savnede var borte af deres bo i Nørum, da samme tid svarede hun dem, at hun havde antvordet Birgitte Nielsdatter i Hesselbjerg i forvaring adskillige boskab: så og efterdi fornævnte Mikkel Jensen og hans medbrødre har vidnet efter Maren Nielsdatters ord, det hun skulle have sagt for dem, sig at have antvordet Birgitte Nielsdatter samme gods og ikke om deres egen vitterlighed, eller samme deres vidne med nøjagtigt kundskab bekræftes, de andre og har vidnet efter Birgitte Nielsdatters ord og mundheld, som hun ikke er bestendig men her i dag højligt benægtet, sig ikke slige ord til dem at have haft eller samme gods (fornævnte sølvstob undtaget) at have bekommet, bemeldte Laurits Jensen og Frands Jensens vidne i lige måder findes vildige, deres egen far til behjælpning at være vidnet, og ikke på fersk fod, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidner såvel som deler, Birgitte Nielsdatter derefter i kommet er, magtesløs at være.

(60)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, og havde stævnet Niels Olufsen i Vognbjerg og Christen Nielsen sst for et vidne, de til Bølling herreds ting 19/5 sidst forgangen år vidnet har, at de skulle have seet samme år, at Christen Poulsen i Sønderby, Peder Christensen i Fruergård, Christen Christensen sst og Niels Christensen i Høllet skulle have gravet tørv på de åsteder imellem Knudgård og Vognbjerg, som synsmænd samme dag har omhjemlet, og Christen Nielsen ydermere at have vidnet, at Mads Jepsen i Sønderby med flere skulle også have gravet tørv på fornævnte åsteder, og endog samme grøft ikke skal være gravet på ulovlige steder men i KM og flere deres sammen bundne og uadskilte mark: så og efterdi Niels Olufsen og hans medbror ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, når samme tørv skulle være gravet, varselsmændene for samme vidne og syn ikke heller navnlig har forklaret, hvem de derfor har givet varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og syn ej heller fornævnte dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme KM tjenere til nogen forhindring.

(64)

** var skikket velb Frederik Markdanner til Langesø hans visse bud Anders Hansen med en opsættelse her af landstinget 20/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Henrik Holck, for at eftersom Frederik Markdanner for nogen tid forleden skal have sig efter KM dom ved rigens ret ladet indføre hos Henrik Holck i Hvolgård hovedgård og ejendom såvel som i noget af deres bøndergods, så agter han på samme indførsel at hænde dom: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte gode mænds indførsel, det de har indført Frederik Markdanners fuldmægtig i bemeldte gårde og gods for samme summa pending, hvilken indførsel stander i sin fuldmagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end samme gård og gods jo bør Frederik Markdanner for ejendom at efterfølge, med mindre det ham inden år og dag lovligt igen efter rigens ret bliver udfriet eller og nøjagtigt igen bliver kontenteret, som det sig bør.

(67)

** var skikket Josua Jensen i Bjødstrup med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Christen Jespersen i Langlund for to vidner, han til Hammerum herreds ting 26/6 vidnet har og 15/11 sidst forleden på ham og hans hustru Maren Christensdatter vidnet har, anlangende salig Knud Christoffersens død, og ville med samme vidner påvidne ham og hans hustru ved forgift at være skyldig i hans død, mener samme vidne usandfærdigt og af had og avind at være vidnet, ikke heller at skulle stemme overens. dernæst havde stævnet Maren Andersdatter og Gyde Jensen i Langlund, Jens Olufsen i Langlund og hans hustru Kirsten Jensdatter og Frands Jensen i Bjødstrup med flere for vidner, de til fornævnte ting vidnet har, samt Peder Andersen i Burgårde og hans medbrødre sandemænd af Hammerum herred, for de har svoret Josua Jensen Knud Christoffersens bane på og fra hans fred efter ubevist rygte og tidende, uanseet der har været vidnesbyrd for dem, at salig Knud Christoffersens lig ikke skulle have været anderledes, der det blev klædt og lagt i kiste, end som det menneskes lig, der dør af alderdoms skrøbelighed. nu havde Ulrik Sandberg derimod stævnet efterskrevne for et vidne, de 29/11 til Hammerum herreds ting vidnet har, at førend salig Knud Christoffersen døde, da var de i Langlund og seet han sad i en stol i Josua Jensens stue og var blevet syg og sad død i stolen og blev lagt på hans seng for et dødt menneske og blev dog noget tilpas igen, hvilket vidne Ulrik Sandberg formener vildigt at være, idet Jens Nielsen i Nørum, Niels Jensen og Frands Jensen i Bjødstrup at have vidnet deres egen søn og bror Josua Jensen til behjælpning, såvel som og Gøde Jensen, Maren Andersdatter og Maren Gødesdatter i Langlund med dem er besvogret: så og efterdi Christen Jespersen og Birgitte Christensdatter udtrykkeligt har vidnet dem at have seet bemeldte Knud Christoffersen om dagen, førend han om natten er død blevet, at have været i sine klæder, ganget i gården, og ikke da haft nogen sygdom anderledes, end han plejede, hvilket og med Gøde Jensens vidne befæstes, Christen Jespersen og nu her ydermere ved højeste ed tilstår, at Knud Christoffersen samme dag var i hans hus og begærede hans vogn om andendagen at ville flytte fra Josua Jensens, efterdi han ikke med hans hustru kunne komme overens, det og ud af fornævnte vidner forfares, at Josua Jensens hustru om natten derefter har opråbt bemeldte folk og sagt, Knud Christoffersen ville dø, og de da med aller snarest er indkommet i Josua Jensens hus og befundet, Knud Christoffersen allerede tilforn at være død, og en ond stank og lugt i huset hos ham, og dog ikke da der i huset været tændt lys, men Josua Jensen da at skulle været standet på gulvet, som han nyligen skulle have været fra sin seng opstanden, og fornævnte vidner alle heden tyder sig, at der straks samme tid skal være rygtet, det Knud Christoffersen ved forgift af Josua Jensen skal være ombragt, det og i nogen måder af Gøde Jensen og hans hustrus vidne om deres hund kan eragtes, samme aften tilforn der i gården med forgift at være omganget, og med adskillige tingsvidner, som ikke alene har vidnet om rygte og tidende men en del om deres egen mening, befæstes straks at være berygtet, Josua Jensen ham med forgift at have ombragt, så det ene i så måder om samme gerning med det andet bestyrkes, og over alt dette der Josua Jensen nu her i dag har standen for retten sig at ville undskylde, er han dog, førend dommen er afsagt, retten undveget og begivet sig på flugt og med benene sig selv salveret og i så måde gerningen vedgået og kendt sig skyldig, da ved vi efter sådanne circumstantzer ikke imod fornævnte vidner, Ulrik Sandberg fremlagt har, ej heller fornævnte sandemænds ed, som derefter, såvel som og eftersom de selv har udspurgt, svoret er at sige eller magtesløs dømme, men Maren Christensdatter, Niels Jensen og deres medfølgeres vidner, som dog er vildige, derimod ingen magt at have.

(78)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde stævnet Hans Jensen, skriver på Lønborggård, for et hjemgjort bænkebrev, han Laurits Mikkelsen i Bork givet og tilskrevet har, anlangende et langt fyrretræ, som Ulrik Sandberg ved sin fuldmægtig har ladet bekoste og opsætte østen sønder Bork ved en høj til en bavne, at Laurits Mikkelsen skulle lade samme bavnetræ hjemføre til sin gård, uanseet at han ikke skulle have nogen befaling: så og efterdi Hans Skrivers sendebrev med Niels Krag, som i Ulrik Sandbergs fraværelse efter KM befaling har haft opsyn med kaptajn og officerer i Riberhus og Lundenæs len, hans tilstand bestyrkes og bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod Hans Skrivers brev, han Laurits Mikkelsen om samme bavne tilskrevet har, at sige eller magtesløs dømme.

(80)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han 23/1 1623 dømt imellem Niels Nielsen i Obling på velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup hans vegne og Laurits Mikkelsen, og tilfundet Laurits Mikkelsen at give Ulrik Sandberg kost og tæring og derefter at stande til rette for en vedkendelse, han skulle have gjort til Nørherreds ting nogen tid siden, anlangende to agre, liggende norden den gård, han iboer, for kronens og kapitlets grund og ejendom, hvilken vedkendelse Laurits Mikkelsen benægter sine ord ikke at have så udtrykkelig været, som Laurits Lauritsen i hans dom eller frafindelse 27/9 1621 har ladet indføre: da formedelst vores underhandling blev Laurits Mikkelsen og Niels Nielsen nu her for retten i velb mand Henrik Lange til Oldager så og Christen Olufsens nærværelse venligt og vel forligt og fordragen, så de på begge sider afstod alle hvis bisager, dem på enten sider i samme trætte om fornævnte to agre er indfaldet, såvel som og om den vedkendelse, Mikkel Bonum ---- anlangende, så alle hvis vidner, breve og domme, de på begge sider i fornævnte bisager forhvervet eller udgivet har, skal være kasseret, død og magtesløs og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde, hvad belangende er om fornævnte agre, de omtvister, derom at gås ved lovlig proces til deres værneting hvis ret er, som det sig bør.

(86)

** var skikket Peder Madsen i sønder Bork og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han til fornævnte ting nogen år er siden dømt har imellem Niels Nielsen i Obling på velb Ulrik Sandbergs vegne og Peder Madsen, og fradømt Peder Madsen et stykke eng på sønder Bork mark, kaldes Grobeng, hvilken dom skulle være forhvervet efter to uendelige domme, uanseet fornævnte eng skulle have været brugt til den gård, Peder Madsen iboer, længe over recessens hævd, som med tingsvidne skulle være at bevise. så mødte Niels Nielsen og fremlagde efterskrevne pergament skødebrev af Var sysselting, dateret år 1530, indeholdende Peder Tomasen i Varde for sig og sine søskende, Nis Degn på sin hustrus vegne og Morten Tuesen på sine datterbørns vegne de stod lydeligt inden alle fire tingstokke på fornævnte ting og gjorde Niels Iversen og Sønnich Mikkelsen dem og deres arvinger fuld skøde og ejendom på en eng, som hedder Grobeng, som ligger imellem Niels Sørensen i Obling og sønder Bork kirkeenge: så og efterdi Peder Madsen for os i rette lægger skøde og breve, samme eng omtvistes angældende, såvel som og tingsvidne, at samme eng i langsommelig tid til den gård, han iboer, har været brugt, hvilke gamle breve ikke for herredsfogden har været i rette lagt, der han sin dom har udgivet eller deri ---- indført, da finder vi efter sådan lejlighed samme herredstings dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovligt indstævnes, dem endeligt imellem at dømme og adskille, og da i sin dom at lade indføre hovedmeningen af hvis breve, for ham bliver i rette lagt, som det sig bør.

(89)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Niels Nielsen i Obling og havde stævnet Laurits Mikkelsen i sønder Bork, Christen Adsersen i Obling, Niels Sørensen, Søren Ibsen, Christen Nielsen, Søren Madsen og Niels Lauritsen på Nyland for et vidne, de til Nørherreds ting 17/7 sidst forleden med Peder Madsen i sønder Bork vidnet har, anlangende en stug og kronens eng liggende på Grobenge i sønder Bork mark, at den skulle været brugt til den gård i sønder Bork, Peder Madsen iboer, hvilket deres vidne ikke i nogen måde skal komme overens, og nogen på en død mand at have vidnet, og tilmed er samme vidner vildige og af Peder Madsens egne søskendebørn og hans egen bror, som ikke i nogen måder med andre sandfærdige vidnes skal bekræftes, så mødte Peder Madsen og fremlagde efterskrevne vidne af Nørherreds ting 17/7 sidst forgangen år, hvori de indstævnede vidner, som mindes op til 30 år, vidnede om samme eng: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet om bjergning, hvor længe dem var bevidst, samme stykke eng til fornævnte gård, Peder Madsen iboer, at være brugt og bjerget, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises kan ikke så at være, som de omvidnet har, hvormed deres vidne kunne tilbage drives, de og en del her er mødt og været samme deres vidne bestendig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige eller magtesløs dømme.

(90)

** var skikket Laurits Mikkelsen i sønder Bork og havde stævnet Niels Sørensen i nør Bork, Peder Laugesens arvinger af nør Bork, som er Else Pedersdatter, Maren Pedersdatter og Anne Pedersdatter med deres lovværge med flere for et syn, de til Nørherreds ting 30/4 1618 hjemlet har, at de skulle have seet noget jord i nør Bork ved den gård, Mikkel Jensen iboer, at det skulle være indelukket af forten, hvilket syn han formente ikke skal være givet lovligt varsel for, idet der findes to mænd i den halve bondegård, Mikkel Jensen og Hans Madsen iboer, som ikke begge skulle have fanget varsel for, og formente samme deres syn burde magtesløs at være og ikke komme Laurits Mikkelsen på sin bondeejendom til nogen forhindring: så og efterdi fornævnte Laurits Mikkelsen alene er givet varsel for samme syn og ikke Peder Nielsen, som han giver til kende, da på samme ejendom at have boet, for fornævnte syn har fanget noget varsel, så han kunne vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(91)

** var skikket velb fru Ellen Stygge til Frøstrup hendes visse bud Christen Andersen i Kyvling med en opsættelse her af landstinget 6/12 sidst forleden, lydende hende da at have ladet hid i rette stævne Laurits Pedersen i Hodde for et synsvidne, han til Østerherreds ting 4/8 sidst forleden forhvervet har, formeldende at Søren Tomasen i Hoddeskov med flere har været til syn til en ålegård sønden og østen Hodde by, og de da skulle have synet, at samme ålegård skulle have gjort skade i Hodde bys forte, uanseet at de samme åsteder, som de har omvidnet, at skulle være Hodde bys forte og hendes særdeles ensom grund og ejendom, som med lovhævd og skøder skulle være at bevise, tilmed skulle hun ikke for samme syn og vidne have fanget varsel: så og efterdi samme syn og klage skal være fornævnte fru Ellen Stygges grund og ejendom, som hende skal være berettiget, anlangende, og hun dog ikke med hendes lovværge for fornævnte syn og klage befindes at være noget varsel givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn og klage ej heller fornævnte dom og dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(94)

** var skikket Hans Pedersen i Tyvkær og havde stævnet Anders Joensen og Jep Ibsen i Gelballe for et vidne, de til Brusk herreds ting 29/11 sidst forleden vidnet har, at de skal have været hos i Tyvkær den første tirsdag efter midsommer 1623, den tid Mikkel Iversen i Gelballe blev trolovet med Karen Pedersdatter, fornævnte Hans Pedersens søster, og da skulle Hans Pedersen have lovet at ville give hans søster 100 sletdaler, hvilket Hans Pedersen straks for tingsdom ved hans højeste ed har benægtet, mener samme vidne bør magtesløs at være. så mødte Iver Stub, borger i Kolding, på Mikkel Iversens vegne og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 29/11 sidst forleden: så og efterdi fornævnte Anders Joensen og Jep Ibsen har vidnet efter fornævnte Hans Pedersens ord og løfte, det han skulle lovet at ville give sin søster hundrede sletdaler, og ikke samme deres vidne og slig pennings løfte med hans brev og segl befæstes, han ikke heller det for tingsdom har indgået eller været bestendig, men straks til hjemting imod fornævnte vidne såvel som og her i dag højligt benægter, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(95)

14/2 1624.

** på Viborg landsting, som holdtes i Asmildkloster, var skikket Peder Sørensen i lille Humlum og havde stævnet Christen Nielsen sst og hans medbrødre kirkenævninger af Resen sogn, for de 9/2 sidst forleden til Skodborg herreds ting har Karen Jensdatter Rotborg kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst og bedrift, hun skal have brugt og gjort efter adskillige vidner og sigtelsers indhold, formente samme deres ed og tov lovlig og ret at være svoret og burde ved magt at blive, og fremlagde Peder Sørensen efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 26/1 sidst forleden: så og efterdi for nævninger såvel som her for os med adskillige vidner er bevislig gjort, det Karen Jensdatter Rotborg har lovet folk ondt, som dem derefter på liv og helbred er vederfaret, hvilket og med andre vidner bekræftes så at være sket, for hvilke Karen Jensdatter til hjemting såvel som her for retten er sigtet og beskyldt, som for er rørt, hun og selv har bestået og vedgået, det hun har forsvoret Gud aller mægtigste, dåb og kristendom og den part, hun skulle have hos Gud og igen givet sig i pagt med satan og djævlen, hvilken hendes bekendelse, hun nu her har bekræftet og synligt vist tegn og mærke, som hun bekender, den onde ånd at have sat på hende, der hun gav sig med ham i forbund, såvel som og tilstår og bekender sig adskillige trolddoms bedrift og gerninger at have med været at gøre og bedrive, og loven formelder om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Karen Jensdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddom enten at skære eller skylde, og de efter fornævnte vidner og hendes egen bekendelse har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men den ved sin fuldmagt at blive.

(112)

** var skikket Jens Christensen i Havreballe og havde stævnet Niels Gregersen på Fabjergbol og hans medbrødre kirkenævninger af Fabjerg sogn, for de til Skodborg herreds ting 9/2 sidst forleden har Karen Andersdatter Vinter, som nogen tidlang har været ved Fabjerg sande, kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst og bedrift efter adskillige vidnesbyrd, sigtelse og bekendelses lydelse, formener samme deres ed og tov ret at have svoret og burde ved magt at blive, og fremlagde Jens Christensen efterskrevne tingsvidne af Skodborg herreds ting 2/1 dette år: så og efterdi for nævninger såvel som her i dag for os med adskillige vidner er gjort bevisligt, det Karen Andersdatter Vinter har lovet folk ondt, som dem derefter på livet, helbred og i andre måder er hændt og vederfaret, hvilket og med andre vidner bestyrkes så at være sket, hvorfor Karen Andersdatter til hjemting såvel som og her i dag for retten af adskillige personer er sigtet, beskyldt for en vitterlig troldkvinde vedkendes, som forskrevet står, og intet Karen Andersdatter derimod fremlægger, hvormed hun kan bevislig gøre, det hun sig ærligt og kristeligt har skikket og forholdt, men fast mere bevises, hende i langsommelig tid et ondt rygte for trolddoms kunst at have påhængt og efterfulgt, hun og af to andre misdædere, som for deres trolddoms gerninger er heden rettet, at være beråbt og udlagt, og loven formelder om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og efterdi fornævnte nævninger, som i sognet hos Karen Andersdatter Vinter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde men ved sin magt at blive.

(122)

** var skikket velb fru Anne Rantzau til Trøjborg hendes visse bud Matias Nielsen, skriver der sst, og havde stævnet Tomas Andersen i Døstrup og hans medbrødre sandemænd i Lø herred for et æsknings vidne, de til Lø herreds ting 26/4 sidst forleden forhvervet har, hvori de skulle have æsket af fru Anne Rantzau 29 sletdaler for to rejser, de her til landstinget skulle have ladet gøre, eftersom fru Anne Rantzau skulle have ladet dem hid stævne, formener dem samme vidne med vrang undervisning at have forhvervet: så og efterdi samme æsknings vidne ikke bemelder, varselsmændene at have givet fru Anne Rantzau med hendes lovværge derfor varsel, ikke heller hvor eller på hvad sted, de hende for samme vidne skulle have stævnet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme æsknings vidne så noksom lovlig, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(123)

** var skikket Bertel Hansen i Aspe, Peder Christensen sst, Søren Hansen i Borg og hans medarvinger deres visse bud Anders Christensen i Drengsted og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 18/10 sidst forleden dømt har, hvori han skulle have kendt et brev ikke så nøjagtig at være, at Hans Nielsen i Harres derfor burde at lide dele og tiltale, men for Bertel Hansen og sine medarvingers tiltalt kvit at være: så og efterdi Peder Tygesen tilforn for sin dom har været hid kaldt, og den da er magtesløs kendt af den årsag, han har dømt på Hans Nielsens underskrevne brev, som dog ikke var hans dom, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Peder Tygesen sig jo deri har forseet og bør derfor igen at give Bertel Hansen og hans medarvinger hvis billig kost og tæring, de for den hans dom har lidt og ladet anvende.

(124)

** var skikket Hans Pedersen i Ballum på sine egne og på Anders Lauritsen og Hans Bartskær i Sejerslev deres vegne og havde stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han 18/10 sidst forgangen år dømt har, hvori han skal have tilfundet Maren Ibs i Bysted at være hendes salig søster Sidsel Madsdatters rette arving, hvilken arv hun og med hendes lovværge skal have solgt og afstået til Matias Nielsen, skriver på Trøjborg, hvilken dom Hans Pedersen formente at være dømt imod et kontrakts vidne, som er gjort imellem Maren Ibs og hendes stedsøn Hans Ibsen, at Maren Ibs, eftersom hun havde været fledført til Niels Simonsen i Bysted, skulle have sin underholdning af den gård Bysted hendes livstid, som hun og bekommet havde: så efterdi ikke bevises Sidsel Hanskone at have haft andre arvinger end hendes søster bemeldte Maren Ibs, og fogden fordi efter loven har tildømt Maren Ibs at være hendes rette arving til hendes efterladende gods og gæld, og samme arv fornævnte Matias Nielsen, som hun med hendes lovværge det har opladt, at følge, såvel som og tilfundet hvis, Maren Ibs af hendes ophold og underhold havde sig efterladt, at følge Niels Simonsen efter kontrakts indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(127)

** var skikket Tomas Madsen Pog i Kolding, tingskriver i Elbo herred, hans visse bud Hans Nielsen i stor Ullerup og havde stævnet Niels Mikkelsen i Kongsted for en uendelig dom, han til sidst forleden landsting forhvervet har, anlangende hvis ejendom Tomas Madsen har sig til forhandlet i den ejendomsgård, som Niels Mikkelsen påboer, hvilken uendelig dom Hans Nielsen på Tomas Madsens vegne formener med vrang undervisning at være forhvervet, eftersom Niels Mikkelsen i fornævnte dom skal have ladet indføre, at have været på hans sygeseng, da skøderne skal være gjort på fornævnte ejendom, og derfor skulle have ladet gøre skudsmål, hvilket han mente, han ikke sandfærdigt kunne bevise, hvorfor han formente samme dom burde magtesløs at være. herhos fremlagde Hans Nielsen efterskrevne skøde af Elbo herreds ting 12/3 1622, som lyder Nis Gris i Taulov Nebel med hans hustru Ellen Mikkelsdatter og Oluf Pedersen i Herslev med hans hustru Margrete Mikkelsdatter at have skødet fra dem og deres arvinger og til Tomas Madsen Pog og hans kære hustru Margrete Clausdatter og deres arvinger al den ejendoms lod og anpart, som Ellen Mikkelsdatter og Margrete Mikkelsdatter kunne være arveligt tilfaldet efter deres salig forældre Mikkel Nielsen og Anne Mikkels i den ejendoms gård i Kongsted, som deres forældre påboede: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jesper Hansen, Nis Gris og Oluf Pedersen for ting og dom har skødet og afhændet deres og deres hustruers lod og anpart, dem kunne være tilfaldet i fornævnte ejendoms gård i Kongsted, og samme skøder indeholder, det bemeldte ejendom fandtes lovligt lovbudt tre samfulde ting efter loven, førend skødet gik, og ingen da var fremkommet, som var medarvinger til fornævnte gård, det at ville sig til forhandle, og ikke Niels Mikkelsen gør bevisligt dem videre at have solgt i samme ejendom end deres egen lod og anpart, ikke heller beviser sig imod samme lovbud nogen fyldest at have tilbudt, det han med dem ville købe, hvormed fornævnte skøder lovligt kunne forhindres, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøder at sige eller magtesløs dømme, og efterdi fornævnte syn og dele, nu hid stævnet er, ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil der stævnes på ny, og de fremkommer.

(131)

** var skikket Inger Jepsdatter Kolli på Varhede hendes visse bud Mads Madsen Trans, borger i Lemvig, og havde stævnet Oluf Clemendsen, borger sst, for en misdæders bekendelse, ved navn Maren Jensdatter, 13/6 sidst forleden skal have forhvervet, anlangende at fornævnte Maren Slader skulle have navngivet hende, hvilken bekendelse Inger Jepsdatter hårdeligt ved sin saligheds ed benægter, at hun aldrig har været med Maren Slader at bruge nogen trolddoms bedrift i nogen måde. så mødte Oluf Clemendsen og fremlagde efterskrevne bekendelse: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyv, forræder, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder hvad de vil sige eller vidne på nogen, og Maren Jensdatter Sladers, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, hvis ord ikke bør at agtes, men med sognevidne bevises Inger Jepsdatter sig ærligt at have skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme misdæders bekendelse (så vidt den Inger Jepsdatter anlanger) så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme hende på hendes ære eller liv til nogen forhindring.

(132)

** var skikket Margrete Christensdatter i Ejdal i nør Nissum sogn hendes visse bud Mads Madsen Trans, borger i Lemvig, og havde stævnet Oluf Clemendsen, borger sst, for en misdæders bekendelse, ved navn Maren Jensdatter Slader, 13/6 sidst forleden han forhvervet har, anlangende Maren Slader skal have navngivet hende, hvilken bekendelse Margrete Christensdatter hårdeligt ved sin saligheds ed benægter, at hun i fornævnte sager er uskyldig og hende af had og avind at være pådigtet og påløgnet, formedelst en løgnagtig ånds indskydelse. så mødte Oluf Clemendsen og fremlagde Maren Sladers efterskrevne bekendelse: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyv, forræder, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder hvad de vil sige eller vidne på nogen, og Maren Jensdatter Slader, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, hvis ord ikke bør at agtes, men med sognevidne bevises Margrete Christensdatter sig ærligt at have skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme misdæders bekendelse (så vidt den Margrete Christensdatter anlanger) så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme hende på hendes ære eller liv til nogen forhindring.

(134)

** var skikket Niels Christensen i Kurhøj i Nissum sogn på hans hustru Karen Christensdatter hendes vegne hans visse bud Mads Madsen Trans, borger i Lemvig, og havde stævnet Oluf Clemendsen, borger sst, for en misdæders bekendelse, han efter en troldkvinde, ved navn Maren Jensdatter Slader hendes ord og mundheld skal have forhvervet, hvori hun skulle have udlagt og beskyldt Karen Christensdatter for trolddom, endog Karen Christensdatter hårdeligt benægter sig ikke at have lært eller brugt nogen trolddom eller bedrift i nogen måder: så og efterdi recessen bemelder, intet udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder at skal stå til troende enten i vidnesbyrd eller i andre måder hvad de vil sige eller vidne på nogen, og Maren Jensdatter Sladers, som samme bekendelse gjort har, findes at have været en misdæder, som for sin trolddoms bedrift er heden rettet, hvis ord ikke bør at agtes, men med sognevidne bevises, Karen Christensdatter sig ærligt at have skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme misdæders bekendelse (så vidt den Karen Christensdatter anlanger) så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme hende på hendes ære eller liv til nogen forhindring.

(136)

28/2 1624.

** på Viborg landsting, som holdtes i Asmildkloster, var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Møgelkær, KM befalingsmand på Bergenhus, hans visse bud Morten Ganz, foged på Møgelkær, og havde stævnet Christen Andersen i Jelling for en dom, han til Tørrild herreds ting 31/1 sidst forleden imellem ham og velb Frederik Munk til Haraldskær dømt har, anlangende en summa penning, han til omslag 1624 på Frederik Munks vegne har udlagt til velb fru Magdalene, Bertram Pogwischs, som bemeldte Frederik Munks anpart i hovedstol og rente 1600 specie daler, hvilken summa penning fornævnte herredsfoged har tildømt Frederik Munk at erlægge og betale Knud Gyldenstjerne eller og at stå til rette efter KM forordning, og derpå uendelig dom her til landsting at være forhvervet, mener samme dom lovlig og ret at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi for os fremlægges fornævnte gamle hovedbrev på 3000 daler, som Frederik Munk har været forlover i med, og Knud Gyldenstjerne for samme summa har gjort sig til hovedmand og med nyt brev samme gamle brev, Holger Bille på Frederik Munks vegne har været en forlover, hvilket nyt brev Knud Gyldenstjerne og selv har været forårsaget at indfri, efter at han hverken af Frederik Munk eller hans forlover Holger Bille for hans anpart nogen pending er tilstillet, som af deres skrivelse er at forfare, og sagen til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der ganget er, hvori Frederik Munk er tildømt sit brev at efterkomme, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig sin anpart af samme pending med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfindes velb Laurits Ebbesen til Tulstrup og Laurits Lindenov til Oregård, som Morten Ganz på sin husbonds vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden seks uger at begive dem til Frederik Munks gård og gods og der gøre Knud Gyldenstjerne udlæg for samme summa med sin interesse, som for er meldt, i Frederik Munks løsøre eller gods, hvor det findes kan, og det for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, så han bekommer udlæg efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(140)

** på Viborg landsting, som holdtes i Asmildkloster, var skikket Niels Andersen, borger og rådmand i Varde, på sine egne og på Laurits Jensen og hans medarvingers vegne såvel som på Otte Rasmussen, borgmester sst, Maren salig Niels Tomasens, Jens Nielsen og Apelone Nielsdatter sst deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have ladet stævne velb Frederik Munk til Haraldskær og fru Sofie Friis, Frederik Munks, for gæld, de til dem pligtig er efter regnskabsbøger, domme og andre rigtig bevis skal være dem pligtig og ikke nøjagtig ville betale: så og efterdi samme to regnskabsbøger for os i rette lægges, hvori samme gæld i stykvis findes indskrevet, hvilke bøger stander ved deres fuldmagt, og ikke for nogen urigtighed er videt, og herredsfogden derefter har tildømt Frederik Munk og fru Sofie Friis for resten af samme gæld, så vist ikke med kvittantser kan af bevises betalt at være, at lide æskning, eftersom hans dom indeholder, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk og fru Sofie Friis jo bør fornævnte medarvinger for samme gæld, så vidt ikke med kvittantser kan bevises at være betalt, at kontentere, og efterdi Niels Andersen begærer det ham på sin og sine medarvingers vegne måtte ved to gode mænd indlægges i Frederik Munks og fru Sofie Friises gods for samme rest, da tilfinder vi velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Niels Andersen dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger at begive dem til Frederik Munks og fru Sofie Friises gårde og gods og der gøre Niels Andersen og hans medarvinger udlæg for samme rest af fornævnte gæld, så vidt ikke nøjagtig kan bevises at være betalt, i Frederik Munks og fru Sofie Friises løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, og det for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, så de bekommer fuldt udlæg for deres rest med des derpå anvendte interesse efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(143)

** på Viborg landsting, som holdtes i Asmildkloster, var skikket Mads Hansen, borger i Ribe, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for 500 rigsdaler in specie og 30 enkende rigsdaler årlig rente, han efter sit brevs indhold Mads Jensen skyldig er, nu til forgangen jul skulle efter lovlig opsigelse være betalt, og det ikke sket er, formener Frederik Munk dermed uret at have gjort, om Mads Jensen ikke bør at have udlæg i Frederik Munks jordegods, hvor det findes kan: så og efterdi for os i rette lægges Frederik Munks forseglede og underskrevne brev, han til Mads Hansen på samme pending udgivet har, og ikke med kvittants bevises dem at være erlagt, sagen og til herredsting ved endelig dom er ordelt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo bør samme pending med sin efterstående rente og interesse til Mads Jensen at betale, og efterdi Frederik Munk lader tilbyde for samme gæld i sit jordegods at vil gøre udlæg, da tilfinder vi bemeldte Gunde Lange og Iver Vind med førdeligste lejlighed og inden i sag seks uger dem til fornævnte gods eller andet Frederik Munks jordegods eller løsøre, hvor det kan findes, at begive og det for en billig værd at taksere og siden imod gælden likvidere, så Mads Hansen bekommer fuld udlæg og betaling for hans gæld og anfordring efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(145)

** var skikket velb fru Kirsten Juul til Kærsholm hendes visse bud Peder Jensen i Vattrup og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte ting dømt har og tildømt velb Frederik Munk til Haraldskær at betale fru Kirsten Juul 500 rigsdaler med sin rente og interesse, han hende skyldig er efter hans brevs indhold, hvilken hans dom Peder Jensen på fru Kirsten Juuls vegne formener lovlig og ret at være og burde ved magt at blive, og hende at ske udlæg efter KM forordning: da efterdi fornævnte Gregers Hvid på Frederik Munks vegne vedgår gælden rigtig at være, fornævnte Frederik Munk i sin underskrevne fortegnelse og tilbyder derfor i sit jordegods at ville gøre udlæg, da tilfinder vi Iver Lykke, Christoffer og Erik Krabbe med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til fornævnte gods (eller andet Frederik Munks jordegods eller løsøre, hvor det kan findes, om det samme, tilbudt er, ikke tilrækker) at begive og det for en billig værd at taksere og siden imod gælden likvidere, så fornævnte fru Kirsten Juul bekommer fuld udlæg og betaling for hendes gæld og anfordring efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(148)

** var skikket Niels Simonsen i Bysted og havde stævnet Hans Pedersen i Ballum og Matias Nielsen på Trøjborg for en uendelig landstings dom, de her til landsting 14/2 sidst forleden på deres egne og deres medbrødres vegne forhvervet har, anlangende at de skal have fanget fogden Peder Tygesens dom ved magt dømt, at Peder Tygesen skal have tildømt Niels Simonsen at give Hans Pedersen, Matias Nielsen og deres medbrødre rente en skilling lybsk af hver mark lybsk af det gods, som Niels Simonsen ved vurdering har i boet hos sig, der han kom til Bysted, som beløber sig en summa 474 daler lybsk, hvilken dom Niels Simonsen formener, Hans Pedersen og Matias Nielsen med vrang undervisning at have forhvervet, og samme dom burde magtesløs at være: da efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Matias Nielsen samme herredstings dom, hidstævnet er, afstår, da bør den efter sådan lejlighed at være som udømt var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(149)

** var skikket Niels Simonsen i Bysted og havde stævnet Hans Pedersen i Ballum, Matias Nielsen, tjenende på Trøjborg, for en uendelig landstings dom, de her til landstinget 14/2 sidst forleden på deres egne og deres medbrødres vegne forhvervet har, anlangende at de skal have fanget et testamente magtesløs dømt, som salig Hans Ibsen i Bysted 18/8 1609 for præsten i dannemænds overværelse bekendt har, at alt hvis ud og indgæld, som Hans Ibsen i Guds sandhed tilstod og bort skyldig var efter bemeldte testamentes lydelse, hvilken dom Niels Simonsen formente Hans Pedersen og Matias Nielsen med vrang undervisning at have forhvervet og burde magtesløs at blive, og ikke komme ham til nogen skade eller forhindring: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på by, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme testamente ikke befindes af salig Hans Ibsen selv at være forseglet eller underskrevet, ikke heller med hans brev og segl bekræftes, det han sådan gæld skulle have været heden skyldig, som testamentet om formelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme testamente ej heller fornævnte tingsvidne, så vidt det på testamentet sig refererer, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(152)

** var skikket velb Frederik Reedtz til Tygestrup, KM befalingsmand på Tryggevælde, hans visse bud Mogens Mikkelsen, foged på Lystrup, og havde stævnet Anders Graversen i Hestlund for to uendelige langstings domme, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over en hans tjenere, Niels Sørensen i Torlund, her ved landstinget efter hans brev og segl, som skulle lyde på 120 slette pending, han Anders Graversen skulle have givet, hvilken håndskrift Mogens Mikkelsen på Frederik Reedtzes vegne formente, Niels Sørensen i adskillige måder skulle Anders Graversen med rede penge og gode varer erlagt og betalt, som noksom med Anders Graversens kvittants skulle være at bevise: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges fornævnte Niels Sørensens forseglede og underskrevne brev, han til Anders Graversen på 120 daler udgivet har, som til sankt mikkels dag forleden skulle have været betalt ved hans gode tro, ære og love, og samme termin lang tid siden forgangen er, og ikke med kvittants eller i andre måder nøjagtigt bevises, Niels Sørensen samme sin æres forpligt at have holdt og efterkommet, som det sig en ærlig mand burde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Niels Sørensen jo efter hans egen forpligt bør æreløs at være, og dernæst nu her for rette opdrog og afhændede Anders Graversen samme sag og breve til velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, så han den skal være berettiget i alle måder som sin egen, og bemeldte Knud Gyldenstjerne dermed fornævnte Anders Graversen kontenterede efter hans egen nøje.

(156)

** var skikket Oluf Andersen i Bjerremose hans visse bud Christen Hansen i Hulvig og havde stævnet Niels Lauritsen i Grimlund, herredsfoged i Østerherred, for en dom han 20/10 sidst forleden imellem Oluf Andersen og menige Horne sognemænd dømt har, anlangende ham ikke at kunne tilfinde fornævnte sognemænd at tiende deres tiende i dette år i kærven eller at give til Oluf Andersen videre korn, end som er givet i samme part tiende til KM af gammel tid, formener at herredsfogden har dømt imod den seddel, Oluf Andersen af Gregers Ottesen, borgmester i Kolding, og Hans Jensen, slotsfoged på Koldinghus, forhvervet har, mener ham at have dømt imod recessen: så og efterdi samme dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(157)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, hans visse bud Niels Lauritsen, slotsskriver sst, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred for en dom, han 25/8 1621 imellem Knud Gyldenstjerne og velb Elsebe Juel til Pallesbjerg dømt og afsagt har, anlangende ham at have tildømt fornævnte den gode mands tjenere i Fjand at give fru Elsebe Juel nogen rettighed af den ejendom, som de til deres gårde, de påboer, har at bruge, uanseet at for ham samme dag var i rette lagt kong Frederik den andens skiftebrev, i hvilken afgangne salig Peder Gyldenstjerne samme gård i Fjand med den ganske tilliggelse er tilskiftet, såvel som afgangne fru Birgitte, salig Mogens Juels, skøde, i hvilket fru Elsebe Juel en part ejendom, til samme gård skulle findes i brug, være solgt og skødet, hvilken dom Niels Lauritsen på den gode mands vegne formente ikke at kunne tilkomme ham at dømme, men det fra sig og indtil sin tilbørlige dommer at skulle have indfundet: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, hvem som landgilden omtvister bør at følge med rette efter hvis breve og dokumenter for ham bliver i rette lagt, som det sig bør.

(159)

** var skikket Peder Jensen i Odderup og Jørgen Pedersen sst på deres egne og på Jens Pedersens vegne og havde stævnet Peder Pedersen i Vrå med flere for et vidne de til Bølling herreds ting 26/1 sidst forleden med Christen Olufsen i Kær vidnet har, at de skulle have seet, at Peder Jensen og hans to sønner Jørgen Pedersen og Jens Pedersen, at de i sommer sidst forfangen skulle have afført korn af Vrå mark, som skulle have været Christen Olufsen tilvurderet, hvilket deres vidne ikke skulle formelde om nogen visse dag eller tid, de samme korn skulle have afført: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, når Peder Jensen og bemeldte hans to sønner samme korn skulle have bortført, en del ikke heller har vidnet på fersk fod men lang tid efter samme gerning skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, så vidt de om fornævnte korns afførelse vidnet er, ej heller fornævnte nævnings ed, derpå er funderet, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(162)

** var skikket Christen Andersen i Kyvling på hans far Anders Christensen sst hans vegne og havde stævnet Jens Christensen i Kyvling, Karen Christenskone og Else Bertelsdatter sst for et vidne de til Nørherreds ting for nogen tid siden at have vidnet, at Christen Andersen og hans datter Anne Andersdatter skulle have aget tørv tilmed tørveklode, som skulle være sat i en vej vesten hans gård, hvilket de benægter, disligeste skulle have vidnet at hans hustru Anne Anderskone skulle have lagt fornævnte tørv i en klode, og ikke de skulle have vidnet på nogen visse dag eller tid, sligt skulle være sket. disligeste havde stævnet hans kones søn Niels Christensen: så og efterdi nu gives til kende, den ene synsmand, ved navn Niels Pedersen i Forsum, som om samme tørv, klode og vej hjemlet har, siden ved døden er afgangen, og ikke hans arvinger findes dertil stævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i samme sag at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(164)

** var skikket velb Henrik Holck hans visse bud Mikkel Lauritsen og havde stævnet velb Iver Munk for en dom, som han på sin bror Jørgen Munks vegne har ladet forhverve til Nørvang herreds ting 16/12 sidst forleden, anlangende den rugsæd, som var sået forgangen år til Hvolgård, førend Iver Munk på hans bror Jørgen Munks vegne blev indført i Hvolgårds hovedgård og ejendom, og ikke samme rugsæd er indført i ridebrev, mener at samme rugsæd regnes for løsøre og hvis andet løsøre, som dem er udlagt ved ridemænd skulle være specificeret i ridebrev: på begæring blev samme sag opsat til første landsting efter påske nu først kommende.

(165)

13/3 1624.

** var skikket Niels Knudsen, borgmester i Vejle, hans visse bud Oluf Ibsen, borger der sst, og havde stævnet velb Iver Munk til Hvolgård for 73 daler, han Niels Knudsen skyldig er efter hans underskrevne håndskrifts indhold og Niels Knudsens underskrevne regnskab, formener ham uret at have gjort, efterdi han ikke har efterkommet hans brev, men burde derfor at stande til rette, som han ved endelig dom af Nørvang herreds ting er tildømt: da efterdi for os i rette lægges bemeldte Iver Munks underskrevne brev på fornævnte penning såvel som og fornævnte Niels Knudsens underskrevne udtog og regnskab på hvis, Iver Munk ham pligtig er, og intet derimod fremlægges, samme gæld at være betalt og afklaret, sagen og til herredsting har været i rette stævnet, og endelig dom der ganget, tilmed og to gange hid indkaldt, og to uendelige domme forhvervet, som for er rørt, hvilke stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, og ikke Iver Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne ham at undskylde eller herimod at svare, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Iver Munk jo bør Niels Knudsen samme gæld at betale, og fordi tilfinder velb Iver Vind til Grundet og Jacob Krabbe til Væbnersholm med førdeligste lejlighed og inden seks uger dem til Iver Munks løsøre eller jordegods at begive og deraf rigtigt og for en billig værd at taksere og siden, så meget fornøden gøres, imod fordrede summa med dis interesse likvidere, så Niels Knudsen bekommer fuld udlæg for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de ville ansvare og være bekendt.

(167)

** var skikket Jens Bertelsen, borger og rådmand i Vejle, hans visse bud Oluf Ibsen, borger sst, og havde stævnet velb fru Sofie Friis til Haraldskær med hendes lovværge velb Frederik Munk for en summa pending, hun ham skyldig er efter to hendes udgivne håndskrifters formelding, jomfru Ingeborg Munk og fru Sofie Friis efter hans regnskabsbogs formelding hos ham har udtaget, og eftersom Jens Bertelsen tit og ofte har ladet fordre og kræve samme gæld og dog sin betaling ikke bekomme kunne men måtte det ved dom til Tørrild herreds ting ladet udfordre, hvorfor han har forhvervet uendelige domme, hvorfor han nu er endelig dom begærende: da efterdi for os fremlægges fru Sofie Friises underskrevne brev til Jens Bertelsen på samme pending udgivet, og sagen til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget er, tilmed og siden to uendelige domme her til landstinget forhvervet, som for er rørt, bemeldte Gregers Hvid på Frederik Munk og fru Sofie Friises vegne og nu her for retten tilstår samme gæld rigtig at være og tilbyder dem derfor udlæg at ville gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk og fru Sofie Friis jo er pligtig samme gæld at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Lange til Bregning, befalingsmand på Koldinghus og Iver Vind til Grundet, som af Oluf Ibsen på Jens Bertelsens vegne dertil nævnt og betroet er, med førdeligste lejlighed og inden seks uger dem til Haraldskær at begive og der eller andetsteds, hvor det findes kan, af Frederik Munk og fru Sofie Friises løsøre eller gods for en billig værd at taksere og siden, så vidt fornøden gøres, imod fornævnte fordrede summa med dis rente og interesse at likvidere, så Jens Bertelsen bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det som de vil ansvare og være bekendt.

(170)

** var skikket Niels Hansen i Gunderup og havde stævnet Niels Jensen sst for et delsvidne, han lader sig af berømme, han over ham til Skast herreds ting ved sankt mikkels dags tide 1623 forhvervet har, mener samme dele skal være drevet imod Albret Skeels kontrakt, dernæst skulle samme mand, som fornævnte dele drevet har, tilforn at være delt og lovforvunden, mener Niels Hansen samme dele burde magtesløs at være: så og efterdi med delsbrev gøres bevisligt, det Niels Jensen har været delt og lovforvunden, da han samme dele over Niels Hansen drevet har, og samme landstings dom ikke er endelig eller lyder ydermere, indtil igen blev stævnet og kaldt, da finder vi efter sådan lejlighed samme dele og uendelige dom ingen magt at have.

(171)

** var skikket velb Laxmand Gyldenstjerne til Bjersgård hans visse bud Tyge Skov, foged på Tyrrestrup, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for et hovedbrev, han til velb Gert Rantzau til Breitenburg udgivet har, i hvilket hovedbrev Laxmand Gyldenstjerne har forlovet for Frederik Munk for 3000 rigsdaler in specie hovedstol med deres rente efter hovedbrevets lydelse, hvilken summa Frederik Munk ikke har ladet erlægge, men Laxmand Gyldenstjerne selv skal have været forårsaget nu til sidst forgangne omslag 1624 samme hovedbrev at indfri, og ikke Frederik Munk for sig rette ville, hvorfor Tyge Skov på Laxmand Gyldenstjernes vegne formente, Frederik Munk jo pligtig at være samme summa med sin rente med mere at betale: da efterdi for os i rette lægges Frederik Munks udgivne brev til Gert Rantzau på fornævnte 3000 daler med sin rente, og Laxmand Gyldenstjerne derfor befindes en forlover, hvilket brev findes påskrevet af Laxmand Gyldenstjerne at være indløst og eet års rente betalt, og sagen til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der ganget er, som forskrevet står, Frederik Munk ved sit underskrevne svar tilbyder for samme gæld i Haraldskær hovedgård at ville gøre udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme 3000 daler med sin rente og interesse til Laxmand Gyldenstjerne at betale, og fordi tilfinder velb Niels Friis til Skumstrup og Johan Brockenhuus til Lerbæk med førdeligste lejlighed og inden seks uger dem til Haraldskær hovedgård eller andetsteds, hvor Frederik Munks gods findes, at begive og rigtigt for en billig værd at taksere og så meget fornøden gøres imod fornævnte fordrede summa med sin rente og interesse at likvidere, så Laxmand Gyldenstjerne bekommer fuld udlæg og betaling for fornævnte gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(174)

** var skikket Niels Grøn i Borup hans visse bud Morten Eriksen i Troelstrup og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en summa pending, han ham efter hans udgivne brev skyldig er, og han til herredsting har forhvervet endelig dom over ham, at han for fornævnte penge er tildømt sit skadesløs brev at holde og betale med hovedstol, rente, skadepenning så og kost og tæring og al interesse, som derpå er anvendt, og at stande til rette efter KM forordning i det femte kapitel om gældssager, og mener at han nu burde endelig dom at bekomme: da efterdi her fremlægges Frederik Munks udgivne brev på fornævnte 250 daler med sin rente, som ikke bevises at være betalt, og sagen til herredsting ved endelig dom er ordelt såvel som og siden her til landstinget to uendelige domme udganget, som forskrevet står, tilmed Frederik Munk selv lader tilbyde for samme gæld at vil gøre udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme summa pending med sin efterstående rente og interesse til Niels Grøn at betale, og fordi tilfinder velb Iver Mund til Merringgård og Jørgen Mund til Serreslevgård, som Morten Eriksen på Niels Grøns vegne dertil nævnt og betroet har, med førdeligste lejlighed og inden seks uger dem til fornævnte syv stykker jord at begive og det for en billig værd at taksere og siden det eller andetsteds, hvor hans gods findes, så meget deraf fornøden gøres imod fornævnte Niels Grøns fordrede summa med dis rente og interesse at likvidere, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(176)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Christen Hansen og havde stævnet Frederik Munk til Haraldskær for et brev, Frederik Munk til velb fru Lisbet Friis, salig Jacob Huitfeldts efterleverske, til Berridsgård udgivet har, lydende på 2220 rigsdaler hovedsum, som skulle have været erlagt og betalt, dog det ikke sket er, og Hans Lange samme Frederik Munks hovedbrev selv har indløst, hvorfor han har været forårsaget at lade Frederik Munk stævne til Tørrild herreds ting og der forhvervet to uendelige domme og én endelig dom over ham, hvorfor han formener, Frederik Munk sit skadesløs brev bør at holde og efterkomme: da efterdi for os i rette lægges Frederik Munks udgivne brev til fru Lisbet Friis på 2220 rigsdaler med deres årlige rente, som Hans Lange befindes at være forlover for, hvilket hovedbrev befindes ham at have indløst, disligeste og i rette lægges Frederik Munks skadesløs brev, han til Hans Lange på samme løfte givet har, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget er, tilmed og fru Sofie Friis i Frederik Munks fraværelse tilbyder udlæg imod samme gæld, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme summa pending med sin rente og interesse Hans Lange at betale, og fordi tilfinder velb Christen Lange til Hesselmed og Iver Lange til Bramming, som Christen Hansen på Hans Langes vegne dertil nævnt og betroet har, med førdeligste lejlighed og inden seks uger dem til fornævnte gods i Falster at begive det for en billig værd at taksere og siden så meget deraf fornøden gøres imod fornævnte fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, så han bekommer fuld udlæg for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(179)

** var skikket Laurits Jensen i Langdal på velb Axel Rosenkrantz til Buderupholm hans efterladende hustru og arvingers vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jep Nielsen på Holm, herredsfoged i Hind herred, for en dom han imellem velb fru Maren Juel til Rybjerg og ham dømt har og kvitdømt hende for 400 daler hovedsum imod hendes hægtebrev, som han har hægtet for salig fru Birgitte, afgangne Mogens Juels, som han lovet for hende til salig Jørgen Due, og mere anseet hendes beretning og kvittants end hendes udgivne hægtebrev: da efter flere ord dem på begge sider derom var, blev det så forhandlet, at fru Maren Juel skal give Axel Rosenkrantzes arvinger halvparten af samme hovedsum, som er 200 enkende rigsdaler, og Erik Christensen og Christen Madsen lovede til først kommende landsting derpå at skal skaffe fru Maren Juels forvaring, og dermed lod Laurits Jensen på Axel Rosenkrantzes arvingers vegne sig benøje, så samme trætte dermed skal være bilagt.

(180)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk hans visse bud Mikkel Blymester i Grejs og havde stævnet Knud Sørensen, borgmester i Vejle, for en vedkendelse han, som en regnskabsprovst til Hover og Sindbjerg kirker, har indskrevet i Hover kirkebog, formeldende Johan Brockenhuus at blive fornævnte kirker inderst skyldig af Gryds enemærke i Hover mark liggende, uanseet Gryds enemærke af arilds tid skal have ligget til Lerbæk usted og ufæst i alle måder, men aleneste deraf som en anden kirkegård at være ydet årligt en ørte byg og nogen pending deraf til Hover kirke: da efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, men hovedsagen belangende blev efter begge parternes bevilling opsat til næste landsting for pinsedag nu først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(182)

** var skikket velb Tomas Juel til Estrup hans visse bud Knud Offersen, borger i Kolding, og havde stævnet velb Frederik Munk anlangende en del af hans jordegods i Skast herred og Gørding herred liggende, som han skal have ham til brugelig pant i hånd pantsat for 3000 rigsdaler in specie, hvilket gods nu forleden omslag skulle have været fra ham hjemløst og ham fornævnte 3000 rigsdaler skulle være betalt, hvilket han ikke har efterkommet, hvorfor Knud Offersen på Tomas Juels vegne formener, at samme pantsatte jordegods burde ham for ejendom at følge: på begæring blev samme sag opsat til andet landsting efter påske nu først kommende.

(183)

** var skikket Margrete, afgangne Hermand Reinnings efterleverske, og Anneken, afgangne Gert Greves efterleverske, i Kolding deres visse bud Anders Christensen Keldkær og gav til kende, at eftersom de for nogen tid siden har været forårsaget en summa penning, som beløber sig med skade og omkostning 2063 sletdaler, med rigens ret af velb Hans Pogwisch at søge og æske, hvilke penning salig Otte Christoffer Rosenkrantz dem har skyldig været, og efter samme forfølgning ved gode mænd har ladet sig indføre i 1000 rigsdaler hos velb jomfru Margrete Bille til Donslund, som hun Hans Pogwisch skyldig er efter indførsels vidnes formelding, hvorfor Anders Christensen på Margrete Hermands og Anneken Gerts deres vegne formener samme indførsel burde ved magt at blive: så og efterdi fornævnte gode mænd i samme deres indførsels seddel har dem forbeholden, den med sådan kondition at være gjort, eftersom hvis der om samme gæld til herredage bliver omkendt og afsagt, og nu bevises samme sag om fornævnte gæld til første almindelige herredage af KM og rigens råd at være optaget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i sagen at dømme, førend ud af KM og rigens ret derom bliver påkendt, som det sig bør

(185)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævnet Peder Ambrosiusen i Søndermølle, for han nogen tid siden skal have været i en hans tjenere Tomas Skomagers gård i Vestrup og der at skal uførmet ham med ord og gerning, og han for samme hans ulov og forseelse skal være gårdfred oversvoret, og han i samme lovmål skal have sig forhindret og hverken settet, rettet eller borgen sat for sig, mener Peder Ambrosiusen burde derfor at stande til rette efter recessen og fare som andre fredløse mænd: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Søren Nielsen og hans medfølgeres vidnesbyrd ikke udtrykkeligt har vidnet, det Peder Ambrosiusen skulle have gjort nogen uførm med hug eller håndgerning i fornævnte Vestrupgård enten på folk, huse eller andet gården tilhørende, hvormed han kunne bryde gårdfred, så samme klage og sigtelse (som dog ikke er fuldkommen) med lovlige vidner bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, klage og sigtelse ej heller den sandemænds ed, derefter svoret er, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, og ikke ved os på Peder Ambrosiusens fredløsmål derfor at dømme.

(188)

** var skikket Bastian Albretsen skrædder, borger i Ribe, og havde stævnet Niels Jensen i Hoven for en kvittants og bænkebrev, han 27/11 1622 til Johan Henriksen vintapper, borger i Ribe, udgivet har, anlangende at Johan Vintapper skulle have betalt Niels Jensen 65 daler på det byg, Bastian Albretsen til sig og Johan Vintapper af ham skulle have købt efter derpå udgiven håndskrifts lydelse, og Niels Jensen skulle have Bastian Albretsen for fornævnte penning i hans brev kvitteret, uanseet at Bastian Albretsen beretter, at han alene selv har betalt Niels Jensen de seks læster byg, som han og alene skal have udgivet hans håndskrift til Niels Jensen på pendingen på samme byg, også selv hjemløst og betalt samme sin håndskrift: så og efterdi fornævnte mænd findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori samme kvittants og vidner er magtesløs fundet, indtil hvem der har i at sige stævnet på ny, hvilken lovligt at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og Tomas Barfoed, Niels Jensen og Johan Vintapper har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Bastian Albretsen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse fornævnte kvittants og vidne magtesløs at være.

(189)

** var skikket Christen Andersen i Kyvling og havde stævnet Christen Jørgensen i Vostrup med flere for et syn og vidne de 16/12 næst forleden til Lønborg birketing vidnet og hjemlet har, anlangende at de 3/12 skulle have været til syn over Jørgen Raskesen i Vostrup hans sår og skade, og da skulle de have seet, at Jørgen Raskesen skulle have haft et hul i hans hoved og et hul på hans højre arm, og ikke de har vidnet hvad heller det var hugget eller stukket, ej heller om han klagede på ham i nogen måder, mener samme deres vidne og syn ikke skal være vidnet eller hjemlet på fersk fod, og Christen Andersen hårdeligt ved sin højeste ed benægter, det han ikke gjorde Jørgen Raskesen samme sår og skade: så og efterdi med tingsvidne bevises Christen Andersen til Lønborg birketing, førend sandemænd svoret har, at have tilbudt sig imod Jørgen Raskesens sigtelse efter loven at ville forværge, hvilken han og siden her til landstinget såvel som nu her i dag for retten har tilbudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme syn, sigtelse, klage og sandemænds ed at dømme, førend Christen Andersen imod samme sigtelse sig selv tolvte forværger efter loven, når ham af fogden lovs dag bliver forlagt, dog samme sandemænds ed midlertid ikke at komme ham på hans lov at edle til forhindring.

(194)

** var skikket Laurits Jensen i Molbjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Jepsen, borger i Holstebro, for nogen landstings dom han lade sig af berømme anlangende et skøde, Kirsten Jensdatter med hendes rette lovværge Anders Knudsen gjort har Laurits Jensen, lydende på tredje parten i halv Langergård 19/7 1602, og berettede, at den ejendom efter skødets indhold har fulgt ham tyve år og mere i rolig hævd for sit rette købte køb, mener at søskende, som har den største part i en bondegård, må købe med andre søskende, som har den ringeste part, og fornævnte dom burde magtesløs at være og ikke komme Laurits Jensen på hans skøde til hinder eller skade, og fornævnte skøde, som hans søster Kirsten Jensdatter med hendes rette lovværge Anders Knudsen har gjort ham på den tredje part i fornævnte halve Langergård, og hans to forrige domme og opsættelser ved magt at blive. disligeste havde stævnet Maren Nielsdatter og Else Nielsdatter med deres lovværger, om de har noget dertil at svare.
derimod havde Peder Jepsen stævnet Laurits Jensen for to uendelige domme, han lader sig af berømme her til landstinget over en anden uendelig landstings dom, som Peder Jepsen skulle have forhvervet, anlangende fornævnte skøde Laurits Jensen til Hind herreds ting 12/9 1622 skulle have båret Peder Jepsen under øjne, formeldende om den tredje part i fornævnte halve Langergård, og med samme skøde ville fraholde Peder Jepsen med sin hustru hvis arvepart, hun efter sin salig mor Kirsten Jensdatter i Langergård kunne arve, såvel som hvis bemeldte skøde af samme arvepart i hendes umyndige år, da hun var været under Laurits Jensens værgemål, kunne tilhøre med rette, uanseet Laurits Jensen selv skulle have været Peder Jepsens hustru Else Nielsdatters værge, tilmed formente samme skøde at være imod lovens første bogs 35. kapitel samt samme bogs 3. kapital. dernæst skulle samme gods være købt af Else Nielsdatters rette lovværge og solgt til hendes stedfar Anders Knudsen i hendes umyndige år, uanseet Anders Knudsen ikke selv skulle have haft bondegods, hvormed han sin hustrus børn kunne vederlægge for deres mødrene, formenende samme skøde og uendelige domme burde magtesløs at være. dernæst bød Laurits Jensen sig om hovedsagen i al rette og fremlagde efterskrevne skøde af Bølling herreds ting 19/7 1602, otte mænd vidnet har, at de så og hørte den dag på fornævnte ting, at Anders Knudsen i Tiphede og sin hustru Kirsten Jensdatter stod der den dag inden tinge for tingsdom af deres fri vilje og velberåd hu, ja og samtykke med samlede hænder med muld og kniv efter gammel vis og landsens rette ærlige sædvane og efter loven solgte og skødte fra dem og deres arvinger og til Laurits Jensen i nør Molbjerg og hans arvinger den tredje part af halv Langergård, som Anders Knudsen sidst iboede, som Kirsten Jensdatter havde arvet efter hendes salig far, mor og bror, Jens Madsen, Maren Jenskone og Christen Jensen, og som Laurits Jensen tilforn de to parter af samme halve gård arvet har. derhos fremlagde Anders Knudsen hans efterskrevne forseglede svar, at han 1602 med hans hustrus fri vilje og beråd hu, i den store pestilents og dyre tid af livs hungersnød, samme skøde til Laurits Jensen at have gjort, og han siden har hjemlet ham samme skøde efter loven i tyve vintre rolighed, mener at hans vanhjemmel ikke deri skal findes, men samme skøde bør ved magt at blive: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi befindes samme tredje part gård anno 1602 til tinge Laurits Jensen at være solgt og skødet, og bemeldte skøde indeholder, godset i tre ting tilforn lovligt at være lovbudt, det og derefter Laurits Jensen har efterfulgt, og ikke bevises forinden recessens hævd derpå at være æsket eller samme skøde påtalt, som det sig havde burde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skøde at sige eller magtesløs dømme.

(197)

** var skikket Mads Nielsen i Lavstrup hans visse bud Jep Christensen ved Lønborg kirke og havde stævnet Anders Nielsen i Lønborg by og Jep Andersen sst for et vidne, de med brev og segl skal have givet Lauge Pedersen i Lavstrup og hans mor og søskende, og dermed ville nøde ham til en forligelse og ville fravidne ham en stor summa gæld med deres bænkebreve, og samme bænkebrev skulle medføre, at Mads Nielsen skulle have annammet to daler på en forligelse og skulle have et skrin og en dyne, og dermed skulle alle Mads Nielsens gæld og breve være død og magtesløs, hvilket Mads Nielsen hårdeligt ved sin højeste ed benægter: på begæring blev samme sag opsat til andet landsting efter påske.

(198)

10/4 1624.

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, og havde stævnet Jesper Nielsen i Sønderby og hans medbrødre sandemænd i Bølling herred for et markskel, som de 15/12 sidst forleden skal have gjort og svoret og det 22/12 til Bølling herreds ting afsagt imellem Sædding mark på den ene og Stensig mark på den anden side og begyndte deres tov på en eng, kaldes sønder Stensig, hvor de satte den første sten, hvorfra de gik videre og satte sten som efterfølger, hvilket de svor for ret markskel at være. dertil svarede Ulrik Sandberg og formente, samme sandemænd med deres skel og gang at have ganget KM tjenere på deres ejendom og rettighed, som altid har været deres fri fælled, for nær, dem til forhindring og skade, mener same deres ed ikke lovlig at være, og den fordi ikke burde nogen magt at have: på de med samme sag kunne komme til endelig ende, vedtog de på begge sider at ville have ridemænd på samme markskel, og Ulrik Sandberg på sin side ville bevilge velb Gunde Lange til Bregning, KM befalingsmand på Koldinghus, og Peder Lange til Kærgård, og Rasmus Hansen på sin husbonds vegne ville til betro velb Jens Mogensen til Sindinggård og Jørgen Krag til Endrupholm, og de begge partene samtlig med førdeligste lejlighed, om KM vor aller nådigste herres befaling til fornævnte gode mænd ville lade gøre anfordring, som dem siden om samme markskels trætte kunne adskille, som det sig bør.

(201)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, og havde stævnet Poul Christensen, barnfødt i Stengård, med flere for et vidne, de til Bølling herreds ting 29/9 sidst forleden vidnet har, hvori de har vidnet, at de folk i Stensig har holdt det for markskel imellem Stensig og Sædding fra en eng, liggende norden Hanning mølle og østen på, som efterfølger, hvilket deres vidne ikke med nogen lovlig eller rolig hævd og brug bestyrkes, ikke heller med vedkendelse, lovlig adkomst eller med nøjagtige vidnesbyrd af de personer, der sst bosiddende er, at være vidnet: så mødte Rasmus Hansen og afstod samme vidne, og efter sådan lejlighed bør det ingen magt at have.

(202)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, og havde stævnet Knud Sørensen i Avsumdal, for han til Hjerm herreds ting 15/10 sidst forleden meget groft har overfaldet KM svorne herredsskriver i Hjerm herred, ved navn Jens Sørensen i Tinggård, med mange ubillige ord, så han ikke kunne få lyd på KM ting for retten at oplæse KM nye forordninger og breve for menigheden, men måtte dem oplæse i ulyd, og ingen årsag Jens Sørensen havde givet dertil, og Knud Sørensen for slig hans trættelighed er tildømt derfor tilbørlig at stande til rette, hvorefter han atter igen til fornævnte ting 17/12 har overfaldet fornævnte skriver, som han har siddet hos fogden for en besiddende tingsdom, høttet, truet og undsagt ham, og 10/3 sidst forleden er han fremganget for retten og slået Jens Sørensen i hans hoved og ansigt og gjort ham sår og skade, mener Knud Sørensen dermed uret at have gjort imod KM højhed og burde at være i KM nåde og unåde og straffes på hans hals: da efterdi denne sag ikke til Knud Sørensens værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og der ved dom at ordeles, som det sig bør.

** var skikket velb Johan Rantzau til Estvadgård hans visse bud Jens Andersen i Nørlund og havde stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup for en dom, han 20/3 sidst forleden til Hammerum herredsting dømt har imellem hans tjener Jens Andersen i Nørlund og Oluf Pedersen, barnfødt i Hedegård, anlangende lovens bøder, Oluf Pedersen skal være faldet for for en kvinde, ved navn Elle Madsdatter i Ravnsvad, som han skulle have beligget og avlet barn ved, og i samme hans dom fradømt Johan Rantzau sine rette lovens bøder, som han burde at udlægge efter loven til Johan Rantzau med rette, efterdi det er bevist, at Oluf Pedersen har haft sit rette værelse på Johan Rantzaus stavn. sammeledes havde stævnet Laurits Schiønning i Grarup for en kvittants, han Oluf Pedersen givet har, at han skulle have oppebåret Oluf Pedersens bøder: så og efterdi med tingsvidner er bevislig gjort, det Oluf Pedersen på de tider, samme beliggelse skal være sket, skal have haft hans værelse og bopæl til Christen Andersen i Tulstrup og undertiden til Niels Christensen i Hedegård, som er hans stedfar, og ikke de har vidst ham andetsteds nogen bopæl og husværing at have haft, tilmed og med sognepræstens og sognemænds vidner bevislig gøres, det Elle Madsdatter for præsten og menigheden har udlagt Oluf Pedersen i Hedegård at være hendes barnefar, og Laurits Nielsens kundskab, han derimod udgivet har, det Oluf Pedersen hos ham skulle have haft sit værelse, er kun et bænkebrev, som ikke til tinge er vidnet eller lovligt varsel for givet, da finder vi efter sådan lejlighed samme bænkebrev ingen magt at have, og efterdi Laurits Schiønnings kvittants ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer, og fornævnte herredstings dom, som på bemeldte brev og kvittants funderet er, ikke at komme Johan Rantzau på Oluf Pedersens bøder at følge til forhindring.

(205)

** var skikket Albret Bomhoff, borger til Bremen, og havde stævnet velb fru Sofie Friis med hendes lovværge, at eftersom hun hos Niels Callesen i Tjæreborg har indsat i forvaring 500 rigsdaler in specie og guld, som hun efter en kontrakt imellem Albret Bomhoff og Jens Madsen kældersvend oprettet på fru Sofies vegne har ladet arrestere, uanseet hun med hendes hånd har sig til forpligtet nu forgangen sommer til sankt hans dag for samme penning skulle have leveret ham smør, og dersom hun ikke da kunne betale ham den summa penning med samme smør, da til sig forpligtede at stille ham tilfreds uden hans skade, hvilken forpligt hun i ingen måder har holdt eller efterkommet, hvorfor han har været forårsaget at indstævne sagen til landsting og er tildømt på begge sider deres forhandling at efterkomme, hvilket hun i ingen måde agtet eller gjort har, mener fordi, at fornævnte 500 rigsdaler bør at følge ham ubehindret: da efterdi Frederik Munks fuldmægtig Gregers Hvid her for retten fremlægger Frederik Munks underskrevne seddel, hvori han tilbyder udlæg at vil gøre i Haraldskærs bygning, grund og ejendom, og i så måder selv vedgår gælden vitterlig at være, da tilfinder vi Iver Vind og Johan Brockenhuus med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til Haraldskærs gård og gods at begive og deraf, så vidt nøjagtig kan bevises at være frit og uudlagt, for en billig værd at taksere, og siden så meget fornøden gøres imod Albret Bomhoffs anfordring likvidere, og dersom Albret Bomhoff ikke på de steder kan ske fuldt udlæg efter at han befrygter samme gård og des ejendom tilforn til andre at kunne være udlagt, da at indvise Albret Bomhoff i bemeldte deponerede penning hos Niels Callesen, så Albret Bomhoff bekommer fuldt udlæg og betaling for hans gæld med des interesse efter KM forordning, som der sig bør, eftersom de vil ansvare og være bekendt, og samme penning hos Niels Callesen imidlertid efter vores forrige doms indhold at blive i deposito.

(210)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Bergenhus, og havde stævnet velb Laurits Ebbesen til Tulstrup, befalingsmand på Skanderborg, og Laurits Lindenov til Oregård, befalingsmand på Havreballegård, for en indførsel de 13/3 1624 gjort har imellem Knud Gyldenstjerne og velb Frederik Munk, og blev Knud Gyldenstjerne indsat i Haraldskær hovedgård med noget des tilliggende agerjord for en summa pending, Knud Gyldenstjerne på Frederik Munks vegne erlagt og betalt har, hvilken deres indførsel Knud Gyldenstjerne formener lovlig og ret at være, og at han og hans arvinger efter samme deres indførsel burde at nyde og følge for ejendom Haraldskær hovedgård med det jord, han er indført i: så og efterdi Frederik Munks fuldmægtig nu her for retten er mødt og givet til kende, at han intet ved samme indvisning at kan beskylde eller påtale, men befindes Knud Gyldenstjerne af to gode mænd efter KM forordning og endelig landstings dom i fornævnte gård og gods for samme summa pending at være lovligt indvist, da ved vi ikke andet derom at sige, end samme gård og gods efter fornævnte gode mænds indvisnings indhold jo bør Knud Gyldenstjerne og hans arvinger for ejendom at nyde og efterfølge, med mindre det bliver ham inden år og dag lovligt fraløst efter KM forordning, som det sig bør.

(212)

** var skikket velb Niels Skade til Østergård og havde stævnet Niels Lauritsen i Grimlund, foged i Østerherred, for en dom han til Østerherreds ting 25/10 1619 dømt har, hvori han har kvitdømt hans søster Karen Peders, som boede i Vallund, for Niels Skade hans tiltale, som han fornævnte dag havde haft til hende for tre års skyld og landgilde, hun rester med til ham, siden han har købt den gård i Vallund, Karen Peders påboede. dertil svarede Laurits Lauritsen i Vestergård på Karen Peders og Niels Lauritsens vegne, at sagen om fornævnte gård har hængt i trætte, hvem den skulle følge, indtil KM dom gangen er, og salig Mads Nielsen skylden af samme halve gård samme tre år har oppebåret, både af salig Peder Frandsen selv såvel som og af Karen Peders efter hans død: så og efterdi Karen Peders børn og medarvinger med deres lovværger, som dog i sagen er interesserede, ikke befindes for samme herredstings dom at være stævnet og kaldt, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom at være, som den udømt var, og hvem videre påskader, da arvingerne samtlige at stævnes og kaldes, og siden gås derom hvis ret er.

(214)

** var skikket velb Niels Skade til Østergård og havde stævnet Søren Pedersen i Tarm for en kvittants, han 22/1 sidst forleden på Nørherreds ting imod hans fuldmægtig skulle have fremlagt, som salig Mads Nielsen til Østergård skulle have givet ham 20/5 1623, formeldende at han skulle have gjort klart regnskab med Niels Madsen om alt hvis, dem til den dag imellem været har, og at salig Mads Nielsen takkede ham godt for godt regnskab og betaling, hvilket skulle være med salig Mads Nielsens hånd underskrevet. så mødte Søren Pedersen og berettede, at samme kvittants er ham fra hænde kommet og fordi fremlagde efterskrevne dom af Nørherreds ting 22/1, som indeholder Niels Skade og hans to brødre deres fuldmægtig Christen Christensen i Adsbøl da efter opsættelse at have stævnet Søren Pedersen for en summa gæld, deres salig farbror Mads Nielsen skulle have lovet for ham til Peder Hansen i Varde: så og efterdi for herredsfogden ej heller endnu for os er bevist med Mads Nielsens regnskabsbog eller andet nøjagtigt brev eller segl, det Søren Pedersen skulle have været Mads Nielsen samme gæld pligtig, og Christen Pedersen, før samme dom ganget er, har tilbudt Søren Pedersen, om han ved hans enige ed gælden ville benægte, ville han samme tiltale afstå, hvilken hans ed han straks derimod har gjort efter doms indhold, og herredsfogden fordi har Søren Pedersen for samme tiltale kvitdømt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige eller magtesløs dømme, men efterdi fornævnte kvittants ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(216)

** var skikket Christen Lauritsen Bøl og havde stævnet Niels Nielsen i Obling og Visti Lauritsen i Bindesbøl for et vidne, de til Nørherreds ting 24/7 sidst forleden deres husbond velb Ulrik Sandberg til behjælpning i hans sag, anlangende at de skulle have hos været i Obling i Niels Nielsens gård og der skulle have hørt og seet, at Christen Lauritsen Bøl og hans bror Niels Lauritsen på Nyland havde der til stede 20 øksne, og Christen Lauritsen da skulle have bekendt, at han og hans søn Clemend Christensen hørte samme øksne til, som han skulle have med været at købe i Vendsyssel og skulle være faldet i hans lod og skulle være overdrevet ved Felding kirke på hjemrejsen med samme øksne, og for det første beskylder samme vidne, at Niels Nielsen og Visti Lauritsen har vidnet deres husbond til behjælpning og med samme deres vildige vidne ville fravidne ham hans hånd og mund og de ord, han aldrig for dem skal have haft, som han og samme dag for tingsdom ved sin Gud og salighed har benægtet. så mødte Jørgen Jensen, ridefoged til Lundenæs, på Ulrik Sandbergs vegne og fremlagde efterskrevne vidne af Nørherreds ting 24/7 sidst forleden, Niels Nielsen i Obling og Visti Lauritsen i Bindesbøl at have vidnet, at Christen Lauritsen Bøl og hans bror Niels Lauritsen på Nyland havde købt øksne i Vendsyssel og var drevet med samme øksne på hjemrejsen ved Felding kirke, og da samme tid hørte de, at Christen Lauritsen bad Ulrik Sandberg til købs ud af samme øksne, hvad han ville have et par til gave eller for betaling, da Ulrik Sandberg at have svoret Christen Lauritsen og sagt, at han havde ulovligt købt samme øksne imod KM forordning og tilmed fordrevet KM toldsted over Skjern å, og fordi samme tid forbød Niels Lauritsen, som samme øksne havde til græsning, og Christen Lauritsen, at de ikke samme øksne skulle afhænde, førend den sag ved dom og rettergang var ordelt: så og efterdi Niels Nielsen og Visti Lauritsen udtrykkeligt har vidnet, dem at have seet Christen Lauritsen bemeldte dag haft 27 øksne i Niels Nielsens gård, hvoraf Christen Lauritsen skulle bekende, at han og hans søn Clemend Christensen tilhørte 20 øksne, som han skulle med været og købt i Vendsyssel og var faldet i hans lod, som på hjemrejsen var overdreven ved Felding kirke, hvoraf han straks har ladet Ulrik Sandberg et par enten til gave eller købs, og samme vidne indeholder, det Christen Lauritsen selv for ting og dom har tilstået, at han ville have undt Ulrik Sandberg et par af samme øksne enten til gave eller købs, så samme vidne i så måde med hans egen bekendelse bekræftes, det og gøres bevisligt, det Christen Lauritsen har med været og drevet samme øksne på rejsen, og ikke han beviser dem i toldstedet at være fortoldet, som det sig burde, ej heller nogen nøjagtige vidner fremlægges, hvormed Niels Nielsen og Visti Lauritsens vidne han tilbage drives, ikke sanddru at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige, og efterdi Niels Lauritsen efter samme vidne, recessen og KM forordning har tildømt Christen Lauritsens part i samme øksne til KM at være forbrudt, og ham derover at stande til rette som vedbør, kunne vi ikke herredsfogdens ulempe deri at være eller dem hans dom at fælde, belangende den dom over Clemend Christensen ganget er, som Christen Lauritsen formener ham ikke lovligt at være for stævnet, og Jørgen Jensen derimod vil bevise ham at have sin bopæl i Vor herred, som han er stævnet blevet, den sag opsatte vi til i dag seks uger, dem da der at møde, og gå derom hvis lov og ret kan findes.

(220)

** var skikket velb Niels Skade til Østergård og havde stævnet Niels Lauritsen i Grimlund, herredsfoged i Østerherred, for en dom han på Østerherreds ting 9/2 sidst forleden dømt har imellem Niels Skade og Jens Nielsen Dejgård i Vallund, anlangende at han skulle have kvit dømt Jens Nielsen for hvis tiltale for skyld og landgilde, som han restede i otte år at den halve gård, han iboer, og dømt Niels Skade til regnskab, uanseet for ham skulle være bevist med de fem mænds afsigelse, som de fra dem skulle have givet beskrevet 13/12 sidst forleden år i Lyne kirke, der de var over rede og regnskab, såvel som imod sin forrige dom: så og efterdi samme sag om fornævnte otte års landgilde tilforn har været hid stævnet, og Niels Skade og Jens Nielsen da er fundet til regnskab efter endelig landstings doms indhold, de og samtlig siden har ombedt fem dannemænd samme deres regnskab at skulle forhøre, hvilke derom har været forsamlet og dog ingen endelig likvidation dem imellem gjort efter deres udgivne brevs indhold, og herredsfogden fordi har Jens Nielsen for tiltale kvit dømt, til så længe de med hinanden havde været til regnskab efter landstings doms indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme herredstings dom at sige, men indfinder samme sag til fornævnte fem dannemænd at komme, og dem Niels Skade og Jens Nielsens regnskab imod hverandre at likvidere og til ende gøre, og hvilken hinanden siden skyldig bliver, derom at gås hvis ret er.

(223)

** var skikket Jørgen Pedersen i Odderup med en opsættelse her af landstinget 28/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Olufsen i Kær, for han til Nørherreds ting 23/1 sidst forleden skal have beskyldt en dele urigtig, som Jørgen Pedersen skulle have båret i rette til Bølling herredsting 12/1 sidst forleden, af den årsag den skulle være dateret 6/1 1623: så og efterdi Christen Olufsen har beskyldt samme dele, som Jørgen Pedersen til Bølling herreds ting har i rette lagt, for urigtig af den årsag, den skulle være dateret Nørherreds ting 8/1 1623, og Jørgen Pedersen nu i rette lægger samme delsbrev over Christen Pedersen trommeslår og hans søn Peder Christensen, som han bekender sig til Bølling herreds ting at have fremlagt, som findes at være dateret Nørherreds ting 8/1 1624, som med tingbogen, hid stævnet er og af lensmandens fuldmægtig fremlagt, stemmer overens og i tingbogen bemeldte dag indført, og ikke befindes i samme herredstings tingbog 8/1 1623 nogen tingdag at være på falden, meget mindre samme delsvidne da at være ganget eller indtegnet, Christen Olufsen ikke heller med nøjagtige tingsvidner beviser, det Jørgen Pedersen bemeldte 12/1 andre delsvidner til Bølling herredsting over hans fornævnte varselsmænd at skal have i rette lagt, end han nu har frembåret, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Christen Olufsens beskyldning, ej heller den dele, derefter drevet er, så nøjagtige, at de bør nogen magt at have eller komme Jørgen Pedersen til nogen forhindring.

(228)

** var skikket Jørgen Pedersen i Odderup med en opsættelse her af landstinget 28/2 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Olufsen i Kær for en uendelig dom, han lader sig af berømme, han til Nørherreds ting skal have forhverver 5/2 sidst forleden, hvori Jørgen Pedersen skulle være tildømt for nogen ord og beretning, han imod Christen Olufsen skulle have gjort, at lide dele og tiltale, endog Christen Olufsen ikke skulle have bevist, det Jørgen Pedersen skulle have i nogen måder berettet eller beskyldt ham for nogen usandfærdig sag, menende samme dom burde magtesløs at være: da efterdi samme herredstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen for herredsfogden igen blev indkaldt, da hvem, som dom påskader, indstævner sig den for herredsfogden igen og der gå om hvis ret er, men om delen at pådømme, opsatte vi til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, dog samme deler imidlertid ikke at komme Jørgen Pedersen til nogen forhindring.

(229)

** var skikket velb Christen Lange til Hesselmed hans visse bud Hans Vistisen i Oksbøl med en opsættelse her af landstinget 13/3 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne velb Frederik Munk til Haraldskær, for han efter hans venlige begæring skal være kommet i forløfte for ham til velb fru Helvig Pems til Haderslev hendes salig husbond Frederik Brede for 1000 rigsdaler hovedstol med deres rente, hvilken sin venlige forløfte Frederik Munk skal have lovet ved sin adelige ære at holde Christen Lange uden al skade, hvilket han ikke har holdt, men Christen Lange har været nødt til at tilfreds stille fru Helvig Pems for hovedstol og rente, og efterdi Frederik Munk skal sig fortrykke og ikke vil betale og tilfreds stille Christen Lange for samme gæld, formente at han bør at have indførsel i Frederik Munks løsøre og hovedgård: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi for os i rette lægges Frederik Munks udgivne skadesløs brev til Christen Lange for samme tusinde dalers løfte, hvilket skadesløs brev ikke bevises ham at have efterkommet, så Christen Lange fordi har været forårsaget hovedbrevet, som han er forlover for, at indløse og nu ukasseret for os er i rette lagt, og sagen til herredsting har været indstævnet, og endelig dom efter to uendelige domme der udgivet, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme tusinde rigsdaler med sin rente og interesse til Christen Lange at betale, og fordi tilfinder velb Iver Vind til Grundet og Iver Lange til Bramming, som Hans Vistisen på Christen Langes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger at begive dem til Frederik Munks gård og gods, og der gøre Christen Lange udlæg for samme summa med sin interesse, som for er rørt, i Frederik Munks løsøre eller gods, hvor det findes kan, og det for en billig værd at taksere og imod gælden likvidere, så han bekommer fuldt udlæg efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(232)

** var skikket Helmer von Lutzen og Gert Møllemand, borgere i Flensborg, deres visse bud Bertel Nielsen, skrædder i Varde, og havde stævnet velb fru Sofie Friis, Frederik Munks, til Haraldskær, for hun skal sig fortrykke og ikke vil betale dem 241 kurant daler lybsk, som hun dem efter hendes derpå udgivne skadesløs brevs indhold pligtig skal være, hvorover de har været forårsaget til hendes herredsting at lade forhverve to uendelige domme og den tredje endelig, hende deri tilholdende samme gæld med des interesse at betale, menende de bør at have indførsel i hendes og hendes husbond velb Frederik Munk til Haraldskær deres løsøre, jordegods, hovedgård og indførsels gods, indtil de bliver kontenteret og betalt: da efterdi Frederik Munk ved hans fuldmægtig med hans underskrevne seddel tilbyder at ville gøre udlæg i Arreskov bygning, som ham af kommissarier blandt andet i hans gæld er udlagt, og i så måde gælden vedgår, da tilfinder vi velb Hans Lange til Nørholm og Iver Lange til Bramming, som Bertel Skrædder på Helmer von Lutzen og Gert Møllemand deres vegne har opnævnt dertil at ville bevilge, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at begive til Arreskov bygning, og der Frederik Munks anpart at taksere og imod fornævnte fordrede summa med dis rente og interesse at likvidere, sker Helmer von Lutzen og Gert Møllemand ikke der fuldkommen udlæg, da for resten i andet Frederik Munks løsøre eller gods, hvor det findes, at gøre dem udlæg, så Helmer von Lutzen og Gert Møllemand bekommer fuldt udlæg og betaling for deres gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(234)

** var skikket velb Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, og gav til kende, hvorledes velb Frederik Munk skal have forhvervet KM missive anlangende hvis tiltale, han skal have til Anders Friis og fru Anne Friis, afgangne Gert Rosenkrantzes, for nogen gælds sager og indbyrdes forvaring, de hinanden skal have givet. så er mødt Gregers Hvid på Frederik Munks vegne og fremlagde hans efterskrevne angivende, og dernæst fremlagde Anne Friis i lige måde hendes efterskrevne underskrevne angivende: da har vi været forårsaget at optage samme sag til først kommende landsting.

(237)

24/4 1624.

** var skikket Svend Christensen, borger og rådmand i Lemvig, og havde stævnet Jens Christensen borgmester, Mads Lauritsen og Oluf Jensen, borgere og rådmænd sst, for en dom, de til Lemvig rådstue 12/3 sidst forleden udgivet har imellem Jens Christensen, borgmester der sst, og hans bror fornævnte Svend Christensen, anlangende værgemål på deres salig brors børns vegne og skulle have senteret deres dom på et skifte, som skulle være gjort efter deres bror salig Christen Christensen, uanseet at der intet skifte skulle være sket eller gjort efter ham, men aleneste et udlæg, som salig Christen Christensens fire særlige børn skal være udlagt for deres arv efter deres salig mor som en vitterlig gæld, og skal Jens Christensen være den ældste bror og fordi formener efter loven, at være fornævnte børns rette værge, og ikke han skulle have bevist i nogen måde, at han jo noksom skulle være vederhæftig for samme værgemål, tilmed ikke heller dem i deres dom skulle have forklaret, om Svend Christensen skulle videre være værge for fornævnte børn end som for deres mødrene, eftersom KM mandat formelder, at der skal være to værger, den ene på fædrene og den anden på mødrene side sligt værgemål at forestå: så og efterdi samme borgmestre og råds dom ikke er endelig, bør den at være, som den udømt var, og sagen til borgmestre og råd igen at komme, fornævnte tvistige parter endelig imellem at dømme, når det for dem lovlig bliver indstævnet efter hvis dokumenter, for dem bliver i rette lagt.

(238)

** var skikket velb Mogens Sehested til Trabjerggård hans visse bud Tyge Sørensen, borgmester i Holstebro, og havde stævnet Oluf Christensen i Hyldgård og hans medbrødre synsmænd for et syn, de til Skodborg herredsting 13/10 sidst forleden afhjemlet har mellem stor Borum og lille Borum, hvilket deres syn iblandt andet skulle formelde, at et gammelt dige og nogen sten skulle være skel mellem begge fornævnte gårde, uanseet det ikke skulle bekræftes enten med sandemænds breve eller ejeres breve noget skel at være: da efter flere ord dem imellem var, afstod Tyge Sørensen og Knud Gregersen på deres husbonders vegne på begge sider samme syn, vidne og vedkendelse såvel som og bemeldte vidne, dom og nævningers ed, hid stævnet er, så de skal være som uudgivet var, og de på deres husbonders vegne ville stande hverandre for varsel og lade kalde på sandemænd, rigtige og lovlige markskel på fornævnte tvistige åsteder at lade gøre, som det sig bør.

(240)

** var skikket Anders Pedersen, borger i Lemvig, og havde hid stævnet Niels Pedersen i Mosekær for et klagevidne, han 11/8 sidst forleden til Skodborg herreds ting klaget har, at Anders Pedersen imellem onsdag og trosdag næst tilforn om natten skulle have nedkørt Niels Pedersens dige, hvilket han hårdeligt benægter sig at have gjort, men indkommet ad hans gårdsled på god fortrøst og der at have villet blive natten over, af den årsag han ej kunne finde hjem for nattens mørkheds skyld. så og hidkaldt Anne Jensdatter, Niels Pedersens hustru og hans børn Peder Nielsen og Jens Nielsen for et vildigt vidne, de vidnet har, Niels Pedersen til behjælpning: så og efterdi med vidnesbyrd og syn for fornævnte sandemænd og nævninger har været bevislig gjort, det Anders Pedersen Eisen har nedkørt Niels Pedersens dige, såvel som og ham siden i hans gård uførmet og overfaldet, hvorfor Niels Pedersen ham til tinge udtrykkeligt har sigtet og beskyldt, og ikke Anders Pedersen, førend nævninger eller sandemænd har tovet, imod sådan sigtelse sin lovhævd tilbød, ikke heller endnu vil understå sig den at tilbyde, så samme klage, vidner, syn og sigtelse i så måde med hverandre bekræftes, og ingen nøjagtige vidnesbyrd Anders Pedersen derimod fremlægger, hvormed han sig kan erklære, og fornævnte sandemænd fordi for samme dige, han har nedkørt, efter lovlig proces såvel som og bemeldte nævninger for fornævnte skade og uførm, han Niels Pedersen i sin gård gjort har, har ham hærværk og gårdfred oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod bemeldte klage, syn og vidner, ej heller fornævnte sandemænds og nævningers ed, derpå funderet er, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Christen Jensens dom, hid stævnet er, ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(245)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Knud Gregersen i sønder Vinkel og fremlagde efterskrevne åbne papirsbrev, lydende at Christen Olufsen og hans hustru Maren Mogensdatter vitterlig gør at have solgt fra dem og deres arvinger og til Iver Juul og hans arvinger efterskrevne gård, bol, gods og ejendom i Hardsyssel, Hjerm herred, Vejrum sogn liggende, først Avsumgård, som årligt skylder 4 ørte rug med mere samt flere bol, og de har ombedt deres kære svoger mester Peder Lauritsen Lime, sognepræst i Vejrum, og hr Anders Pedersen, sognepræst i Hjerm og Gimsing med dem at besegle, datum Kvistrup 17/4 1624 Maren Mogensdatter egen hånd Christen Olufsen signet: og dernæst var Christen Olufsen og Maren Mogensdatter her til stede og nu for retten tog Knud Gregersens hånd og gjorde og gav ham på Iver Juuls vegne et fuldkommen trygt skøde og forvaring på fornævnte gård, gods og ejendom efter fornævnte købebrevs indhold, Iver Juul og hans arvinger for evordelig ejendom at skulle nyde og efterfølge i alle måder, eftersom forskrevet står, at så her i dag ganget og faret er, bekender vi med vores signet herunder trykt.

(247)

** var skikket Oluf Jensen i Viuf og havde stævnet Knud Hansen sst og hans medbrødre kirkenævninger af Viuf sogn, for de 10/4 sidst forleden til Brusk herreds ting har Anne Jenskone i Viuf kirkenævn oversvoret for trolddoms kunster og bedrift, hun skulle have beganget, brugt og gjort efter adskillige vidner, klager og sigtelsers indhold, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være svoret, og fremlagde Oluf Jensen efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 6/3 sidst forleden: så og efterdi Hans Pedersen og hans medfølgere har vidnet dem på marken at skulle have hørt, det Anne Jenskone skulle bandet Oluf Jensen og lovet ham ondt, og fornævnte Oluf Jensen selv tilstår, at han ikke samme tid var til stede men på andre steder, så fordi ikke kan eragtes dem samme tid nogen tvist at have imellem været, og samme vidne ikke udtrykkeligt er vidnet om nogen ulykke, Anne Jenskone ved hendes trolddoms bedrift Oluf Jensen skulle tilføjet, men en del efter rygte og tidende, Knud Hansen og hans medbrødres vidne og befindes at være vidnet efter to døde mænds ord, som dog i ingen måder i det ringeste er bevist, Amme Jenskone dem nogen ulykke at have lovet, men med præstens kundskab, som dem i deres sygdom har besøgt, bevislig gøres, dem ikke da på hende at have anket eller klaget, bemeldte Houli Nielsen og selv stiller sit eget vidne i tvivl, så Oluf Jensens klage og sigtelse ikke lovligt og nøjagtigt er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, klage og sigtelse, ej heller fornævnte nævningers ed, derefter svoret er, så nøjagtige, at de bør nogen magt at have eller komme Anne Jenskone på hendes liv til nogen forhindring, ej heller ved imod hr Jens Jensens kundskab, hvorimod intet fuldkomment vidne fremlægges, at sige, førend hende anderledes overbevises kan.

(252)

** var skikket Laurits Christensen i Lundsby og havde stævnet Christen Munk i Børring og hans medbrødre kirkenævninger i Fabjerg sogn, for de 8/3 til Skodborg herreds ting har hans hustru Karen Andersdatter Reff kirkenævn oversvoret. (sag overstreget)

(253)

** var skikket Jep Madsen i Veje med en opsættelse her af landstinget 18/3 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen i Skodborg og hans medbrødre kirkenævninger af Gudum sogn, for de skal have Christen Pedersen i Havskov og hans hustru Kirsten Eskesdatter kirkenævn oversvoret for trolddoms sager og bedrift efter adskillige sigtelser, vidner og bekendelser, som for dem var fremlagt, hvilken nævningers ed han formener lovlig og ret at være svoret. disligeste havde stævnet efterskrevne personer for vidner, de til Skodborg herreds ting vidnet har: så og efterdi fornævnte vidner for nævninger såvel som nu for os er i rette lagt ikke udførligt har forklaret eller om vidnet, det Christen Pedersen og Kirsten Eskesdatter med trolddoms gerninger eller bedrift skal nogen på liv eller helbred have skade tilføjet, men belangende den sygdom, Peder Sørensen har dem for besigtet at skulle hans hustru på ført, derimod med adskillige vidner gøres bevisligt. hende i langsommelig tid, førend hun med Kirsten Eskesdatter skulle have været i tvist af rosen at have været behæftet, iblandt hvilke vidner hendes egen søn og selv om sådan hendes sygdom, hun i langsommelig tid haft har, har båret kundskab, som han og her i dag har været gestendig, hvilket Peder Sørensen ikke heller selv fuldkommeligt har villet benægte, anlangende den beskyldning for Jacob Gregersens sygdom og død befindes i ingen måder at være bevist, det Kirsten Eskesdatter skulle have lovet ham ondt, men af præstens vidne, som ham i hans yderste besøgte, forfares, at han da ingen for sin sygdom og skrøbelighed har beskyldt eller påanket, de andre fornævnte vidner og sigtelser ikke med nøjagtige fuldkomne og uvildige vidner bestyrkes, men fast mere befindes en part af had og avind for hvis lovmål, Christen Pedersen på sin husbonds vegne har dem med forfulgt, ham og hans hustru at have påvidnet og sigtet, en part og vildige og i deres egne sager både at have vidnet og sigtet, dem selv til bestyrkelse og behjælpning, en del fornævnte vidner og sigtelser og befindes funderet efter misdæderes ord og bekendelse, hvilke dog med en del selv har fragået, og en part her til landstinget ved endelig dom er magtesløs kendt, hvilke vi ikke ved at forandre, det og befindes Jep Madsen selv for ting og dom forgangen år at have undskyldt Peder Christensen og hans hustru Kirsten Eskesdatter, så han ikke ville have med dem at gøre andet end ære og godt i alle måder, da kunne vi efter sådanne circumstantser ikke kende samme vidner, sigtelser såvel som fornævnte misdæderes bekendelser, Christen Pedersen nu hid kaldt har, ej heller fornævnte to nævningers ed, de efter svoret og funderet er, så nøjagtige, at de bør nogen magt at have og ikke komme Christen Pedersen og hans hustru Kirsten Eskesdatter på deres ære, gode rygte og navn til hinder eller skade, førend dem anderledes lovligt overbevises kan, og efterdi fornævnte stokkenævn og sognevidner sig heden tyder, det de ikke har vidst eller fornemmet nogen trolddoms sag med Christen Pedersen og hans hustru, førend de af samme misdædere er beråbt, og intet derimod fremlægges, hvormed kunne bevises, dem tilforn for sådanne gerninger at være beskyldt, ingen nøjagtige vidner heller imod Maren Sørensdatters egen søn Peder Christensen og hans medfølgeres vidner om hendes sygdom, hun tilforn skal have haft, fremlægges, hendes husbond ej heller det benægter, ved vi ikke samme stokkenævn, sognevidner og vidnesbyrd at imod sige, belangende Svend Mortensen, Peder Jensen, Jens Christensen i Tang og deres medbrødres vidner, som ikke er fremlagt, finder vi magtesløs, indtil de fremkommer, såvel som og fornævnte to uendelige landstings domme ingen magt at have.

(292)

** var skikket velb Hans Skram til Ristrup og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte ting 3/4 sidst forleden dømt har, hvori han har tildømt velb Frederik Munk til Haraldskær at betale og fornøje Hans Skram halvpart af 80 rigsdaler hovedstol med dobbelt rente, skadegæld, kost og tæring, forsømmelse og al anden interesse, han for Frederik Munk lidt og anvendt har, efter hovedbrevs lydelse, formener samme dom lovlig og ret at være og burde ved magt at blive: da efterdi for os i rette lægges KM og Danmarks riges råds dom, at Frederik Munk er tildømt pligtig at være Hans Skram den bevislige udlagte rente og skadegæld at betale, og ellers hovedstolens erlæggelse med Hans Skram sig efter opskriften at rette og forholde, det og bevises Hans Skram og nu med hovedbrev beviser sig gælden at have betalt og hovedbrevet indløst, og Frederik Munk tilbyder udlæg at vil gøre, da ved vi ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig Hans Skram samme fordrede summa med des rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Verner Parsberg til Lynderupgård, og Verner Parsberg til Sødal, som Hans Skram dertil nævnt og betroet har, med førdeligste lejlighed og inden seks uger dem til fornævnte gods at begive, og da for dem bevisligt at gøres Frederik Munk til samme gods at være berettiget, så han dermed lovligt kan gøres udlæg, og fornævnte to gode mænd siden af samme gods rigtigt og for en ærlig værd at taksere, og imod Hans Skrams fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem ikke deri fyldest, da i andet Frederik Munks løsøre eller gods, hvor det befindes, at gøre indvisning, så Hans Skram bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(295)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Terkild Terkildsen i Lindet med flere for et synsvidne, de til Nørvang herreds ting 7/7 sidst forleden afhjemlet har om nogen hulgrøft, som skulle være gravet klynetørv ud af, hvilket han formente, ingen skadelig grøft skulle være i mosejord, som klyner og tørv kan graves af, og den tid selv skulle have sted og fæst, formener sig ikke heller dermed at have forbrudt: så og efterdi ikke befindes Tomas Jensen at være givet varsel for hvilken dag eller tid, synsmændene skulle være på åstederne samme hulgravne jord og gærder at syne og bese, så han kunne have vidst for dem at møde dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme synsvidne eller den dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at det bør nogen magt at have men magtesløs være.

(296)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Anders Rasmussen i Lindet med flere for et vidne, de til Nørvang herreds ting 24/9 1622 vidnet har, anlangende at Tomas Jensen skulle have været Peder Poulsen, foged på Rørbæk, modvillig, genstridig og ulydig for i begge deres husbonds arbejde, både i salig fru Else Lindenovs tid og siden med ploven, til tinge og andet steds mere end andre hans husbonds tjenere havde været: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har forklaret eller om vidnet ved visse dag, år eller tid, når Tomas Jensen skulle have været Peder Poulsen modvillig og ulydig, ikke heller med nogen vidnesbyrd bevises, Tomas Jensen at være blevet tilsagt noget på Peder Poulsen eller husbondens vegne at skulle gøre eller udrette, som han skulle siddet overhørig og ikke efterkommet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller herredstings dom og dele, derefter funderet og drevet er, så noksom, at de bør nogen magt at have, og efterdi samme udviselse vidne ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(299)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Christen Madsen i Givskud, herredsfoged i Nørvang herred, for en dom han 16/12 sidst forleden dømt har, anlangende at efterdi velb fru Else Lindenovs arvinger ikke var stævnet for nogen bøder at oppebære eller for dom, vidste fogden ikke at dømme Tomas Jensen til nogen bøder eller udlæg, men siden skulle fogden have tilfundet ham at udlægge for helligbrøde, hvilket han og straks har gjort efter doms indhold, og hvis bøder, Tomas Jensen var tiltalt og fordelt for, skulle han for tingsdom have udlagt, såvel for helligbrøde som for bordag, menende sig at have udlagt hvis bøder, landstings dom ham tilholdt: så og efterdi samme herredstings dom i fornævnte punkt ikke er endelig, bør den i de måder at være, som den udømt var, og efterdi med synsvidne gøres bevisligt, det Jørgen Jørgensen har haft to sårmål, som han har sigtet Tomas Jensen for, hvilken sag han har givet Peder Poulsen på hans husbond salig fru Else Lindenovs vegne, og Tomas Jensen for samme bordag og skade har lovet sig at være i sin husbonds egen minde og ---- for bondesag og kongesag, og ikke han beviser sig det at have efterkommet, og fordi for samme bøder er delt blevet, han ikke heller beviser sig fuldkommen bøder lovligt at have tilbudt og udlagt, eller og i retten nedersat efter landstings doms indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Tomas Jensen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(303)

** var skikket Knud Christensen i Li og havde stævnet Christen Jensen i Viuf og Oluf Jensen sst for et vidne, de med Laurits Iversen i Gesten til Brusk herreds ting 7/2 sidst forleden vidnet har, at Jens Jensen i Viuf havde den gård Li i Jerlev herred i pant af Oluf Joensen, som var Karen Olufsdatters far, og ingen andre den skulle have hjemløst uden Peder Joensen med købebrev, formente samme vidne vildigt og ham af had og avind at være påvidnet, formente dem ikke udtrykkeligt at have vidnet, at de kunne huske, at Jens Jensen, deres far, havde Li i pant, og dem at have vidnet om Oluf Joensen og om det, som skulle være sket mange år, førend de blev født, mente samme vidne burde magtesløs at være og ikke komme Knud Christensen på samme bondegård og ejendom, han påboer, som han har mesten parten arvet og købt, til hinder eller skade: så og efterdi Christen Jensen og Oluf Jensen har vidnet om det pant, deres egen far på samme gård skulle have haft, og at Peder Joensen den fra ham skulle have løst, så de i så måder findes vildige, det og med endelig landstings dom bevises samme pantebrev tilforn at være underkendt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, her stævnet er, så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(304)

** var skikket Knud Christensen i Li og havde stævnet Iver Jensen i Torsted med flere for et vidne, de 11/2 sidst forleden til Jerlev herreds ting vidnet har, at Oluf Joensen boede i Li og Peder Joensen siden efter sin salig fars død, Joen Olufsen, og så mindede Peder Joensen Jens Jensen og hans hustru Karen Olufsdatter fra sig, og de skulle have draget til Viuf, og at Peder Joensen og hans hustru Kirsten Peders boede derefter ene i Li, og der Peder Joensen var død, så var hans datter Karen Pedersdatter hans eneste rette fødte arving til fornævnte gård Li, og Kirsten Peders og Knud Christensen de blev og var begge gift på gården, og de vidste ikke andet, end de var begge fremmede til gården. dernæst hid kaldt Poul Jensen i Bølling med flere for et vidne, de 24/3 til fornævnte ting vidnet har, at Peder Joensen og hans søster Johanne Joensdatter var begge to født i Li og boede i fornævnte gård, til Peder Joensen købte Jens Jensen og hans hustru Karen Olufsdatter af gården, og så fik Peder Joensen Iver Lauritsens datter i Gesten Kirsten Iversdatter til ægte, og efter Peder Joensens død kom Knud Christensen ind i gården til Kirsten Iversdatter, og de skulle begge være indkommet fremmede på samme ejendom, hvilke vidner han formente ikke så lovlige og ret at være, at de burde nogen magt at have men magtesløs at være. disligeste havde stævnet Laurits Iversen i Gesten, som samme vidne forhvervet har, og Karen Pedersdatter i Gesten med hendes lovværge. dernæst blev fremlagt efterskrevne dom her af landstinget 12/3 1608, hvori blev fremlagt et samfrænders brev, underskrevet af Peder Sørensen, borger i Vejle, med flere, hvilket brev formelder, det Knud Christensen og hans arvinger samme bondegård at skulle nyde, bruge og beholde: så efterdi samme to landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte samfrænders brev ikke befindes af samfrænderne samtligen at være samtykt og forseglet, men af de seks uforseglet, af hvilke de fem endnu lever og ved deres brev giver til kende, det ikke at have bejaet, som og en del af dem nu her har været her til stede, så samme samfrænders afsigelse fordi ikke så noksom fuldkommen, som det sig bør, eftersom sagen her fra landstinget til dem har været indfundet, og det endnu i synderlighed omtvistes, hvor vidt Karen Pedersdatter i samme gård Li kan tilkomme og være berettiget med rette, da finder vi efter sådan lejlighed dette samfrænders brev at være, som det ugjort var, og sagen til fornævnte samfrænder, så mange af dem levende er, og andre i de afgangnes sted at tiltages, igen at komme, og dem samtlig at udregne og omkende, hvor vidt Karen Pedersdatter såvel som og Knud Christensen eller og andre lodsejere i samme gård Li, efter deres skødebreve og adkomsts indhold, med dis ejendom at have og tilkomme med rette, og det i lensmandens eller hans fuldmægtigs overværende lovligt at ske, som det sig bør, og fornævnte vidner, hid stævnet er, ikke at forhindre fornævnte samfrænder i hvis, de derom kendendes og afsigendes vorder.

(311)

** var skikket Laurits Christensen i Lundsby og havde stævnet Christen Munk i Børring og hans medbrødre kirkenævninger af Fabjerg sogn, for de 8/3 sidst forleden til Skodborg herredsting har Mikkel Jensen i Børring hans hustru Karen Andersdatter Reff kirkenævn oversvoret for trolddoms kunst og bedrift efter adskillige vidner og sigtelsers lydelse, mener samme deres ed og tov lovlig og ret at være svoret og burde ved magt at blive, og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Skodborg herredsting 1/3 sidst forleden: så og efterdi med ingen nøjagtige og uvildige vidner bevises, det Karen Andersdatter skal have lovet nogen ondt, som dem derefter ved hendes trolddoms bedrift og gerninger skulle være hændt, ej heller bevislig gøres hende med dem at have været i trætte og uenighed, hvoraf hun kunne være forårsaget dem nogen skade at tilføje, men de aleneste med sådanne deres egne vidner og sigtelser hende trolddoms sag ville anmode, de og en part har vidnet om rygte og ikke om deres egen vitterlighed, såvel som og en part efter ord og sagden, hvilket hun højligt benægter, som for er rørt, hun og med stokkenævn og sognevidner gøres bevisligt, hende sig kristeligt at have skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og sigtelser, ej heller den nævnings ed, derefter svoret er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Karen Andersdatter til nogen forhindring, førend hende anderledes overbevises kan.

(322)

** var skikket Laurits Christensen, byskriver i Lemvig, og havde stævnet Christen Lauritsen, borger sst, for en uendelig dom, han her til landstinget har ladet forhverve, anlangende et tilbudsvidne Laurits Christensen på hans egne og hans hustru Kirsten Jensdatters vegne til Lemvig byting gjort har, og der kendtes løsning på de huse, jord og ejendom, Christen Lauritsen og hans svoger Søren Pedersen Ovesen påboer og i pant har, og samme tilbudsvidne formedelst samme uendelige dom er magtesløs kendt, uanseet fornævnte huse og ejendom af Laurits Christensens hustrus salig forældre til hr Clemend Nielsen, hr Villads i Holstebro og Mads Mikkelsen for 150 rigsdaler skal have pantsat, hvilken pant de igen i deres levende live og velmagt til Christen Lauritsens formand salig Laurits Christensen afstået, og efterdi pantet ikke formelder til nogen visse år at løse, men aleneste når det skulle løses, da derpå skulle kendes løsning til snapsting. så mødte Mads Lauritsen på hans bror Christen Lauritsens vegne og fremlagde efterskrevne pantebrev af Lemvig byting 5/4 1583, som indeholder Hans Christensen Riber, borger der sst, kendtes sig skyldig at være hr Clemend, sognepræst til Nissum og Husby, hr Villads i Holstebro og Mads Mikkelsen i Hedegård 150 gode enkende daler, og derfor pantsatte efterskrevne huse, og derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lemvig byting 23/11 1621, som indeholder, at omtalte pantsatte huse, de var salig Jens Christensen, forrige bordmester i Lemvig, og hans hustru salig Maren Christensdatter, Kirsten Jensdatter hendes far og mor, deres rette ejendom: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på nu, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og Laurits Christensen med tingsvidne beviser samme hus og ejendom at have været Kirsten Jensdatters forældres, så hun dertil kunne findes arving, og bemeldte pantebrev indeholder, at når samme penning igen skulle løses, skulle der kendes løsning ad snapsting til Lemvig byting, og løsfindedag påske der næstefter, så Laurits Christensen efter pantebrevet sig har forholdt og efter dens indhold kendt løsen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme tilbuds vidne at sige eller magtesløs dømme.

(325)

** var skikket Magnus Grave, rådmand og borger i Ribe, hans visse bud Anders Christensen i Keldkær og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for 100 rigsdaler in specie hovedstol, han ham efter hans håndskrifts lydelse skyldig var, med efterstående rente, skadegæld, kost, tæring og al anden interesse, som derpå anvendt er, formener ham uret at have gjort, idet han ikke har erlagt og betalt fornævnte summa penning, hvorfor han har været forårsaget samme penning efter KM forordning at æske og fordre og sagen her til landsting har indstævnet, efterdi derpå til Tørrild herredsting endelig er gangen dom: da efterdi for os i rette lægges Frederik Munks forseglede og underskrevne brev, han til Magnus Grave udgivet har, hvorpå befindes at reste og tilbage stå 100 rigsdaler in specie, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være betalt, og herredsfogden fordi har tildømt Frederik Munk samme hundrede rigsdaler til Magnus Grave at betale eller derfor efter KM forordning at stande til rette, sagen og siden to gange her til landstinget har været indkaldt, og to uendelige domme udganget, som forskrevet står, hvilke endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ingen endnu er mødt på Frederik Munks vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme hundrede rigsdaler med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Below til Hastrup og Iver Vind til Grundet, som Anders Christensen på Magnus Graves vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til Frederik Munks løsøre eller gods at begive og deraf rigtigt og for en billig værd at taksere og siden imod fornævnte fordrede summa med dis reste og interesse at likvidere, så Magnus Grave bekommer fuld udlæg og betaling for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de selv vil ansvare og være bekendt.

(326)

** var skikket Morten Madsen Lime, borgmester i Ribe, på salig Bertel Strucks børns vegne, som han er værge for, hans visse bud Anders Christensen i Keldkær og havde stævnet velb fru Sofie Friis, Frederik Munks, til Haraldskær med hendes lovværge for 50 rigsdaler in specie hovedstol, hun salig Bertel Strucks børn efter hendes udgivne håndskrifts lydelse skyldig er, med efterstående rente, skadegæld, kost, tæring og al anden interesse, som derpå anvendt er, formener fru Sofie uret at have gjort, idet hun ikke har erlagt og betalt fornævnte summa penning, hvorfor han har været forårsaget samme penning efter KM forordning at æske og fordre og sagen her til landsting at indstævne, efterdi derpå til herredsting endelig er gangen dom, hvilken han formener ret at være: da efterdi for os i rette lægges fru Sofie Friises underskrevne håndskrift på 50 rigsdaler med sin rente, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være erlagt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og fru Sofie Friis med hendes lovværge der ved endelig dom er tildømt samme pending at betale, hvilket og siden to gange her til landstinget ved to uendelige domme er stadfæstet, som endnu stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og ikke fru Sofie Friis eller hendes lovværge endnu er mødt nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fru Sofie Friis og hendes lovværge jo er pligtig samme 50 rigsdaler med sin rente og skadegæld at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Below til Hastrup og Iver Vind til Grundet, som Anders Christensen på Morten Limes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til fru Sofie Friis og hendes lovværge deres løsøre eller gods at begive og deraf rigtigt og for en billig værd at taksere og siden imod fornævnte fordrede summa med dis reste og interesse at likvidere, så Morten Lime bekommer fuld udlæg og betaling for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de selv vil ansvare og være bekendt.

(328)

** var skikket Jacob Clausen, rådmand i Varde, hans visse bud Bertel Skrædder, borger sst, og havde stævnet Peder Tygesen i Gunderup for et pantebrev, han til Skast herredsting af Peder Hansen i Øse forhvervet har på hans hus, gård og gods, uanseet Jacob Clausen skulle have haft Peder Hansen delt og lovforvunden den tid, han fornævnte pant til Peder Tygesen udsat har: så efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere at have magt, og efterdi med delsbrev, som lovligt til tinge er læst og forkyndt, bevisligt gøres, Peder Hansen at have været delt og lovforvunden, da han samme pant gjort har, så han fordi efter loven ikke var mægtig sit gods at afhænde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme pantebrev så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs være.

(330)

8/5 1624.

** var skikket velb Adolf Frederik Sehested Ditlevsen, boende til Nienstedt, hans visse bud Niels Tomasen, borger i Vejle, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for 3500 rigsdaler in specie, som Frederik Munk ham skyldig er, efter to udgivne håndskrifters lydelses indhold, hvorfor Niels Tomasen på Adolf Frederik Sehesteds vegne formener, at Frederik Munk har gjort uret, idet han hverken hovedstol eller rente har erlagt og betalt, formener ham samme pending med efterstående rente, skade og kost og tæring, forsømmelse og interesse at betale, som han ved herredstings dom af Tørrild herredsting er tildømt: da efterdi for os i rette lægges Frederik Munks to udgivne breve til Adolf Frederik Sehested Ditlevsen på 3500 daler med sin rente, og ikke med kvittants eller i andre måder gøres bevisligt, samme summa penninge at være erlagt og betalt, sagen og til herredsting har været i rette, og endelig dom der ganget er, såvel som og siden to uendelige domme her til landstinget forhvervet, hvilke stander ved deres fuldmagt og uigenkaldt, og ikke Frederik Munk eller nogen på hans vegne nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme summa pendinge med sin rente og interesse til Adolf Frederik Sehested Ditlevsen at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Below til Hastrup og Jacob Krabbe til Væbnersholm med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til Frederik Munks løsøre eller gods at begive, hvor det findes kan, og deraf rigtigt og for en billig værd at taksere og siden så meget deraf fornøden gøres imod fornævnte fordrede summa med dis reste og interesse at likvidere, så Adolf Frederik Sehested bekommer fuld udlæg og betaling for hans gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de selv vil ansvare og være bekendt.

(332)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget 3/3 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Clemend Sørensen, borgmester i Vejle, for en vedkendelse, han, som en regnskabs provst til Hover og Sindbjerg kirker, har indskrevet i Hover kirkebog, formeldende Johan Brockenhuus at blive fornævnte kirker indfæst skyldig af Gryds enemærke, uanseet Gryds enemærke af arilds tid skal have ligget til Lerbæk usted og ufæst i alle måder, men aleneste deraf som en anden kirkegård at være ydet årlig en ørte byg og nogle penning deraf til Hover kirke: så efterdi af fornævnte kirkebog, nu er fremlagt, forfares Clemend Sørensen nogle ---- i salig Keld Brockenhuus levende live og velmagt samme kirkes regnskaber at have hørt og des indtægt og udgift i kirkebogen ---- og ikke han da sådan indfæstning af samme jorder har om ----, salig Keld Brockenhuus at skulle med restere og tilbage stå, da han har vidst dertil at svare, det ikke heller i nogen måder bevises, Keld Brockenhuus samme indfæstning at have udlovet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme Knud Sørensens egen opskrift at må komme Johan Brockenhuus og hans medarvinger, på samme indfæst rest at bemeldte jorder at udgive, til nogen forhindring, men hvad sig belanger om hvem, samme jorder og ejendom har i brug, bør det at fæste eller leje, der gås om til herredsting hvis ret er.

(339)

26/4 1624.

** var skikket velb Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, som bemelder Anders Friis da at have givet tilkende, hvorledes velb Frederik Munk skal have forhvervet KM missive, anlangende hvis tiltale, som han skal have til Anders Friis og fru Anne Friis, afgangne Gert Rosenkrantzes, for nogen gældssager, da efterdi KM missive os tilholder, at vi samme sag for os tager og deri kender, hvis ret er, så efterdi Frederik Munk ingen stævning i den sag hos os har affordret, havde Anders Friis med vor stævning nu for os stævnet Frederik Munk og fru Anne Friis med alle hvis beskyldning og andet, som de i den sag kan have for at give: så og efterdi Anders Friis sig ikke har til forpligtet de fornævnte breve, Frederik Munk om fordrer, at levere fra sig, førend han nøjagtigt bliver kontenteret, hvilket efter kommissariernes afsigt ikke er sket i Holstebro men først nogen rum tid derefter i Varde efter fornævnte afsigts indhold, Anders Friis sig også i Holstebro har erbudt den fornævnte seddel, i København udgivet, at ville levere fra sig, men før han den iblandt sine breve kunne opsøge, er Frederik Munk draget af byen, som os af kommissariernes afsigt, der sket er, er at bevise, og samme seddel siden i Varde, førend udlæg sket er, er blevet fremlagt, vi ikke heller kunne eragte fru Anne Friises forbud imod Frederik Munks indgangne kontrakt, KM dom og udgangne kommission til gode mænd, kunne forhindre nogen udlæg i hans gods at ske, da frifinder vi Anders Friis for Frederik Munks beskyldning og tilmæle, disligeste efterdi for os i rette lægges en likvidation, gjort og sket i København 10/7 1622, at velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, og Verner Parsberg til Lynderup efter KM befaling, fornævnte Anders Friis og fru Anne Friis imellem, om hvis gæld, Anders Friis ud af hende krævede, hvor ud af befindes da for fornævnte gode mænd at være fremlagt indløste gældsbreve for 23400 rigsdaler, som fru Anne Friis er blevet Anders Friis skyldig, og derhos nye gældsbreve på 15000 rigsdaler, som hun til Anders Friis i betaling for fornævnte indløste breve har udlagt, så endda rester 8400 daler, som han siden med rigens forfølgning har bekendt udlæg for, som i lige måde med gode mænds indførsel, som med KM dom er blevet stedfæstet, og nu for os er blevet i rette lagt, er gjort bevisligt, det og bevises med andre indløste breve og hvis indførsel, derefter er sket, Anders Friis foruden denne fornævnte gæld at have bekendt udlæg i Henrik Holck og Hans Markdanners gods, såvel som og med pantebrev, som siden af KM og rigens råd er stadfæstet, for samme gæld (disse forskrevne gældsbreve, fornævnte Anne Friis kræves for, undtagen) at have bekendt udlagt i Truid Bryskes gods, for os også fremlægges fornævnte brev til Kaj von Ahlefeldt, som endog den ikke til ham kan være udsat og igen fra ham indløst, så formelder den dog på samme brevs indhavende, og fordi ud af Anders Friis, som den ukasseret fremlægger, lovligt nok kan være indløst, findes ikke heller i fornævnte gode mænds likvidation samme brev at være påanket, bevises også med kommissariernes afsigt, anlangende det udlæg, Frederik Munks kreditorer gjort er i hans gods, at Anders Friis ikke har bekommet uden for halvparten af den gæld, Didrik Pogwisches brev om formelder, Anders Friis ikke heller videre har æsket efter hans anfordring i Holstebro, som med Frederik Munks egen hånd findes påskrevet, da kunne vi ikke ud af fru Anne Friises indlagte forfare, Anders Friis videre udlæg for den summa, han ud af hende kræver, at have bekommet end som han kan være til berettiget, for os ikke heller er bevist, ham dobbelt udlæg for nogen af fornævnte breve (som foregives) at have annammet, ej heller fornævnte breve, som ikke skal have været udsat, at have bekommet udlæg, og efter bemeldte circumstantser finder vi Anders Friis fri for fru Anne Friises tilmæle, men hvad belanger fornævnte ---- afgift for KM ---- så og tilmæle og beskyldning for os, om de ikke det sligt Anders Friis overbeviser, bør at beholde det hos sig selv og tilbørligt at stande derfor til rette, efter som for os er i rette sat, derom hvem påskader gåes for sin tilbørlige dommer hvis ret er.

(352)

22/5 1624.

** var skikket Baldser Brabrand, apoteker i Kolding, hans visse bud Anders Christensen i Keldkær med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne velb fru Sofie Friis, Frederik Munks, til Haraldskær og deres datter velb jomfru Ingeborg Munk og begge deres lovværger for 42 sletdaler, de ham efter hans regnskabsbog for adskillige slags varer skyldig er, formente dem pligtig at være samme summa pending at betale, og eftersom der er ganget dom på herredsting, og efterdi han ikke endnu har bekommet sine pending, har han været forårsaget sagen for landsting at indstævne: da efterdi for os i rette lægges Baldser Brabrands underskrevne udtog på samme gæld, som stander ved sin fuldmagt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom udganget er, såvel som og to uendelige landstings domme forhvervet, som stander ved deres fuldmagt og ustævnet, og Frederik Munk tilbyder i jordegods, han gælden for sig at vil rette og i så måder gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme gæld at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Jørgen Below til Hastrup, som Anders Christensen på Baldser Brabands vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til fornævnte gods at begive, og det for en billig værd rigtigt at taksere og siden imod fornævnte fordrede summa med sin rente og interesse at likvidere, sker dem ikke deri fyldest, da i andet Frederik Munks jordegods, hvor det findes kan, at gøre Baldser Brabrand indvisning, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(354)

** var skikket Clemend Christensen hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, som indeholder Christen Lauritsen i Bøl på hans søn Clemend Christensens vegne da at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han efter nogen uendelige domme til fornævnte ting dømt har, og deri fradømt Clemend Christensen nogen øksne og derover som en forpranger at stande til rette, uanseet Clemend Christensen skulle være en skatteborger i Ringkøbing, og ikke han skal være stævnet for samme dom enten mundtligt eller for hans bopæl: på begæring bevilgede Jørgen Jensen, ridefoged til Lundenæs, samme sag endnu til i dag seks uger at måtte opsættes.

(355)

** var skikket Jens Svendsen i Mårupgård, kapitelstjener i Ribe, og havde stævnet efterskrevne folk Oluf Mortensen i Sønderby, Christen Madsen Vinter i Sønderby og hans hustrumor Anne Nielsdatter med flere for et vidne, de til Vandfuld herreds ting 21/9 sidst forleden vidnet har, anlangende om nogen kær og hedespratninger, som han formener burde med rette at ligge til den gård Mårupgård, han iboer, og fornævnte vidnesfolk ville ham for had og avind fravidne samme ejendom og til kronens tjenere, som altid af gammel arilds tid skal have ligget og været brugt til Mårupgård. endnu havde hid kaldt Jep Vibe ved Skalkhøj og hans hustru Inge Lauritsdatter, Peder Nielsen Klit og hans mor Inge Christensdatter ved Skalkhøj, Peder Poulsen i Overby og hans hustru Johanne Svendsdatter, Jacob Tomasen og hans mor Gertrud Svendsdatter, Eske Pedersen i Fjaltring og hans hustru Karen Svendsdatter, Christen Nielsen i Prebdal og hans mor Gertrud Christensdatter, Laurits Pedersen på Mærsk og hans mor Maren Jensdatter med flere for et vidne, de til fornævnte ting 3/4 sidst forleden vidnet har om samme kær, mener deres vidne ikke skal være sandfærdigt og ikke skal komme overens med hverandre. så mødte Mogens Simonsen med samme vidner og syn og gav til kende, det han på hans husbonds vegne disse vidner og syn at ville afstå, og efter sådan lejlighed bør de at være, som de uvidnet var, og derhos lovede Jens Svendsen, at han nu med det aller første efter lovligt varsel ville lade kalde på sandemænd at komme på fornævnte tvistige åsteder og der at gøre retfærdige markskel om ----, som det sig bør.

(357)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jørgen Jensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Niels Jensen i Trandum med flere, for de for nogen tid siden skulle have med været, skiftet og vurderet den halve lod, som Mette Clemendsdatter i Gråsand var til arv kommet efter hendes salig far, mor og bror, formente dem ganske ringe og så godt som for halv værd skal have det vurderet, og i samme deres vurderingsvidne skal være bevilget en fremmed mand Niels Andersen i Grove Mette Clemendsdatters gods og arv at oppebære og til sig annamme og måtte beholde af det, hvis han ville for penning efter vurderingen. så mødte Niels Andersen og fremlagde efterskrevne tingsvidne efter samme skifte og vurdering af Sevel birketing 5/11 1602, som indeholder vurderingsmænd at have skiftet og vurderet Clemend Jensens bo i Haderup imellem hans børn, og da tilfaldt Mette Clemendsdatter efterskrevne indbo og løsøre: så efterdi det befindes fast over 20 år siden samme skifte og vurdering er gjort og skete i Jens Jespersen i Herup, som da var hendes rette lovværge, hans overværelse, Mette Clemendsdatter og, siden hun er kommet til lovalder, for ting og dom har tilstået sig samme hendes tilfaldne gods at have annammet, og hendes rette lovværge samme dag til tinge har gjort Jens Jespersens arvinger en tryg og fuldkommen afkald, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme skifte og vurdering, ej heller fornævnte kvittering at sige eller magtløs dømme, men efterdi Peder Andersen hans medfølgere så og hr Jens Christensens vidner ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(360)

** var skikket Jes Envoldsen i Tjæreborg hans visse bud Lauge Jepsen sst og havde stævnet velb fru Sofie Friis med hendes lovværge velb Frederik Munk til Haraldskær for en sum pending efter hendes udgivne brevs lydelse, som hun ikke har holdt eller fuldkommet, hvorover hun er tildømt med herredstings endelige dom og to landstings domme, at hun burde hendes brev og segl fyldest gøre med hovedsum, rente, omkost og al anden interesse, eller at lide tiltale med rigens æskning og gøre udlæg efter den ny forordning, hvorfor Lauge Jepsen på Jes Envoldsens vegne formener, samme dom ret at være, og Jes Envoldsen at have udlæg i fru Sofie Friis og hendes lovværges jordegods: da efterdi for os i rette lægges fru Sofie Friises udgivne brev på fornævnte summa pending med deres rente, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være aflagt og betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, såvel som og to uendelige domme her til landstinget forhvervet, som stander ved deres fuldmagt, Frederik Munk og lader tilbyde med gods for sig at ville rette og i så måde gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme 50 rigsdaler med deres rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Iver Lange til Bramming, som Lauge Jepsen på Jes Envoldsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til fornævnte gods at begive, og det rigtigt for en billig værd at taksere og siden imod fornævnte fordrede summa med sin rente og interesse at likvidere, sker ham ikke der fyldest, da Jes Envoldsen i andet Frederik Munks gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(363)

** var skikket Jens Callesen i Tjæreborg hans visse bud Lauge Jepsen sst og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær på velb fru Sofie Friis, Frederik Munks, for en summa pending efter deres udgivne brevs lydelse, som de ikke har holdt eller fuldkommet, hvorover de er tildømt med herredstings endelige dom og to landstings domme, at de burde deres brev og segl fyldest gøre med hovedsum, rente, omkost og al anden interesse, eller at lide tiltale med rigens forfølgning og gøre udlæg efter den ny forordning, hvorfor Lauge Jepsen på Jens Callesens vegne formener samme dom ret at være, og Jens Callesen at have udlæg i Frederik Munk og fru Sofie Friises jordegods eller løsøres, hvor det findes: da efterdi for os i rette lægges Frederik Munk og fru Sofie Friises udgivne brev på fornævnte summa pending med deres rente, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være aflagt og betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, såvel som og to uendelige domme her til landstinget forhvervet, som stander ved deres fuldmagt, Frederik Munk og lader tilbyde med gods for sig at ville rette og i så måde gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk og fru Sofie Friis jo er pligtig samme 200 rigsdaler med deres rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Iver Lange til Bramming, som Lauge Jepsen på Jens Callesens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til fornævnte gods at begive, og det rigtigt for en billig værd at taksere og siden imod fornævnte fordrede summa med des rente og interesse at likvidere, sker dem ikke der fyldest, da Jens Callesen i andet Frederik Munks gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(365)

** var skikket Jes Knudsen i Tjæreborg hans visse bud Lauge Jepsen sst og havde stævnet velb fru Sofie Friis, Frederik Munks, til Haraldskær for en sum pending efter hendes udgivne brevs lydelse, som hun ikke har holdt eller fuldkommet, hvorover hun er tildømt med herredstings endelig dom og to landstings domme, at hun burde hendes brev og segl fyldest gøre med hovedsum, rente, omkost og al anden interesse, eller at lide tiltale med rigens forfølgning og gøre udlæg efter den ny forordning, hvorfor Lauge Jepsen på Jes Knudsens vegne formener, samme dom ret at være, og Jes Knudsen at have udlæg i fru Sofie Friis og hendes lovværges jordegods eller løsøre, hvor det findes: da efterdi for os i rette lægges fru Sofie Friises udgivne brev på fornævnte summa pending med deres rente, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være aflagt og betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, såvel som og to uendelige domme her til landstinget forhvervet, som stander ved deres fuldmagt, Frederik Munk og lader tilbyde med gods for sig at ville rette og i så måde gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme 60 daler med deres rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Iver Lange til Bramming, som Lauge Jepsen på Jes Knudsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til fornævnte gods at begive, og det rigtigt for en billig værd at taksere og siden imod fornævnte fordrede summa med sin rente og interesse at likvidere, sker ham ikke der fyldest, da Jes Knudsen i andet Frederik Munks gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(367)

** var skikket Jacob Clausen, rådmand i Varde, hans visse bud Bertel Skrædder med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet velb fru Sofie Friis, Frederik Munks, til Haraldskær, for hun skal sig fortrykke og ikke vil betale ham 160 sletdaler, som hun ham efter hans regnskabsbogs indhold pligtig skal være, hvorfor han har været forårsaget til hendes herredsting at lade forhverve to uendelige domme og den tredje endelig, hende deri tilholdende hvis hu ham efter hans regnskabsbog pligtig er med des interesse at betale, menende han burde at have indførsel i hendes og hendes husbonds, velb Frederik Munk til Haraldskær, deres løsøre, jordegods, hovedgård og indførsels gods: da efterdi for os i rette lægges Jacob Clausens regnskabsbog, hvori fornævnte gæld og rest findes indskrevet, som stander ved sin fuldmagt, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, det at være aflagt og betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, såvel som og to uendelige domme her til landstinget forhvervet, som stander ved deres fuldmagt, Frederik Munk og lader tilbyde med gods for sig at ville rette og i så måde gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme 166 daler med deres rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Jørgen Below til Hastrup, som Bertel Skrædder på Jacob Clausens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til fornævnte gods at begive, og det rigtigt for en billig værd at taksere og siden, hvis fornævnte gods kan være bedre end den summa belanger, Tomas Juel har deri pant for, imod fornævnte fordrede summa med sin rente og interesse at likvidere, sker ham ikke der fyldest, da Jacob Clausen i andet Frederik Munks gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(368)

** var skikket Niels Ravn, borger i Kolding, og havde stævnet Frederik Hansen, ---- skriver sst, for nogen tingsvidner og breve, som skulle være ham ----, både i dette år og nogen åringer tilforn, som endnu skulle være hos ham, være sig mesten parten delsvidner for gældssager, som hans seddel om formelder, som han har ham tilskrevet ved to af byens tjenere og ved dem ladet begære sine breve og vidner efter sin seddels lydelse, og ikke han ham bekommet sine vidner fra Frederik Hansen, formener han ham deri uret at have gjort og bør for hvis skade, han derfor lider, at stå Niels Ravn til rette: da efterdi Frederik Hansen med fire mænds kundskab gør bevisligt, det han har ladet tilbyde Niels Ravn hvis vidner og breve, han havde af hans, når han derfor ville give ham skriverpenge, og Niels Ravn derimod giver til kende sig at være overbødig dem at betale, da tilfinder vi Frederik Hansen imod rigtig betaling at levere til Niels Ravn hvis vidner og breve, han har ham vedkommer, som det sig bør.

(370)

** var skikket Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde stævnet velb fru Anne Huitfeldt, som boede i Varde, hendes arvinger og gældnere indenlands og udenlands, for dom for æskning og udsætning i hendes efterladende, som skulle være vedersagt og findes at skulle være indsat i sankt jacobi kirke i Varde, hvilken dom han eller hans fuldmægtig her til landsting at vil lade forhverve for 11 sletdaler med sine tilbørlige rente og skadegæld efter hendes udgivne brevs indhold: da efterdi for os i rette lægges fru Anne Huitfeldts underskrevne brev på bemeldte 11 daler, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være erlagt og betalt, sagen og til byting har været indstævnet, og der endelig dom ganget er, såvel som og siden to uendelige domme her til landstinget forhvervet, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, da ved vi ikke andet derom at sige, end Jens Sørensen jo bør at have udlæg af fru Anne Huitfeldts efterladende gods med sin interesse, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Iver Lange til Bramming, som Tomas Lauritsen på Jens Sørensens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til fru Anne Huitfeldts løsøre at begive, og deraf så meget, som fornøden gøres, rigtigt for en billig værd at taksere og siden imod fornævnte summa og interesse at likvidere, så Jens Sørensen bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(371)

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Frederik Munk til Haraldskær for en indførsel, han har bekommet i et stykke eng kaldes Rodskær, liggende til Haraldskær, for en summa pending Frederik Munks frue fru Sofie Friis har været Jens Bertelsen skyldig efter hendes udgivne håndskrifters indhold, formener samme indførsel lovlig og ret at være gjort, og samme eng burde Jens Bertelsen og hans arvinger ubehindret for ejendom at følge: så efterdi for os i rette lægges gode mænds indvisning, dem at have gjort Jens Bertelsen udlæg i samme eng for 293 sletdaler indtil så længe, han blev kontenteret og igen skadesløs indfriet, sagen og endnu to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udgået, hvilke stander ved deres fuldmagt ustævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte eng efter indvisnings indhold jo bør Jens Bertelsen for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, dog han det igen til frie folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(372)

** var skikket mester Søren Andersen, domprædiker og kannik i Ribe, hans visse bud Anders Christensen i Keldkær og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for 600 rigsdaler in specie hovedstol, han mester Søren Andersens søster Anne, salig Bertel Strucks skyldig er efter hans udgivne håndskrifts lydelse med efterstående rente, skadegæld, kost og tæring og al anden interesse, som derpå anvendt er, formener Frederik Munk uret at have gjort, idet han ikke har erlagt og betalt fornævnte summa pending, hvorfor han har været forårsaget to uendelige domme til landstinget at have ladet forhverve, formener han nu burde endelig dom at have: da efterdi for os i rette lægges Frederik Munks udgivne breve på bemeldte summa pending med deres rente, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være aflagt og betalt, sagen og til herredsting har været indkaldt, og der endelig dom ganget er, såvel som og to uendelige domme her til landstinget forhvervet, som stander ved deres fuldmagt, Frederik Munk og lader tilbyde med gods for sig at ville rette og i så måde gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme 600 rigsdaler med deres rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Jørgen Below til Hastrup, som Anders Christensen på mester Søren Andersens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til fornævnte gods at begive, og det rigtigt for en billig værd at taksere og siden, hvis fornævnte gods kan være bedre end den summa belanger, Tomas Juel har det i pant for, imod fornævnte fordrede summa med des rente og interesse at likvidere, sker ham der ikke fyldest, da mester Søren Andersen i andet Frederik Munks gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(374)

** var skikket Otte Rasmussen, borgmester i Varde, Niels Andersen Hedbo, Anne salig Mads Joensens med flere sst deres visse bud Bertel Nielsen skrædder, borger i Varde, og havde stævnet salig velb fru Anne Huitfeldt, som døde i Varde, hendes arvinger og gældnere indenlands og udenlands, alle dem som nyder og undgælder eller befatter sig med hendes gods og løsøre, som fandtes indsat i Varde, formenende dem i samme gods for 113 sletdaler, som de kostede på hendes begravelse og lejersted og i andre måder at være dem pligtig, hendes begravelse skulle være sket i Varde i sankt jacobs kirke 5/6 1623, mente dem nu efter to uendelige landstings domme at have endelig dom og indførsel i fornævnte gods: da efterdi Bertel Skrædder for os fremlægger bemeldte kreditorers æsknings sedler på samme deres fordrende gæld, hvilke stander ved deres fuldmagt, sagen og til Varde byting har været indkaldt, og der endelig dom der er ganget, såvel som og siden her til landstinget to uendelige domme er forhvervet, som nu for os er fremlagt, og ikke fru Anne Huitfeldts arvinger eller andre gældnere nu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Otte Rasmussen og hans medkreditorer jo bør at have udlæg i fru Anne Huitfeldts efterladende gods, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Iver Lange til Bramming, som Bertel Skrædder dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem til fru Anne Huitfeldts gods og løsøre at begive, det rigtigt for en billig værd at taksere og siden imod fordrede summa med des interesse at likvidere, så enhver af fornævnte gældnere bekommer udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(376)

** var skikket Oluf Jørgensen i Estrup og Knud Pedersen, borger i Varde, deres visse bud Bertel Skrædder, borger i Varde, og havde stævnet Maren Olufs i Transbøl og hendes datter Karen Olufsdatter og hendes husbond Tomas Vistisen for et tingsvidne, de lader dem af berømme til Østerherreds ting skal være forhvervet, Karen Olufsdatter, som er slegfred født, skal være lyst i køn og kuld af hendes salig far Oluf Jørgensen at være hans rette arving, og formener samme vidne ikke bør at komme dem til nogen forhindring på hvis arv, som de kunne tilkomme efter salig Oluf Jørgensen af Transbøl. så mødte Tomas Vistisen i Transbøl og fremlagde samme vidne af Østerherreds ting 14/10 162x udganget, som indeholder Oluf Jørgensen i Transbøl at have bekendt, at Karen Olufsdatter var hans ægte barn, og han havde avlet hende med Maren Jensdatter, som han havde til ægte, og fordi havde lyst hende og forkyndt hende i køn og kuld at være hans eneste barn og hans rette arving, og at hun fordi skulle nyde og beholde alt hvis gods og gode, som efter hans død findes kunne: så og efterdi fornævnte tingsvidne indeholder, bemeldte Oluf Jørgensen i Transbøl inden tinge at have kendt Karen Olufsdatter for sin datter og hende at have avlet med Maren Jensdatter, som han da havde til ægte, og ud af fri vilje lyst og forkyndt hende i kuld og køn for sit ægte barn, som loven ham tillader, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne at sige, men den ved magt at blive.

(377)

** var skikket Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde stævnet Jacob Clausen, borger i Varde, for et pantebrev han 27/5 1622 på Varde byting af Simon Orten, borger sst, på hans gård forhvervet har, og i samme pantebrev skulle være indført en stor summa pending, videre end det på tinget skulle være benævnt eller pantsat for, og Simon Orten derfor sit pantebrev ikke skulle ville forsegle, tilmed de otte mænd, som samme dag har været tinghørere på fornævnte ting, ikke været så lovfaste alle, at samme pant burde efter loven nogen magt at have, som med delsvidne er at bevise, formener efter fornævnte lejlighed samme ulovlige pantebrev burde magtesløs at være: da efterdi for os bevises med tingsvidne og dom af Varde byting, det Jacob Clausen og Simon Orten har indgivet deres sag på velb Albret Skeel, hvad han dem imellem sagde, ville han orges og nøjes med, og ikke bevises sagen siden for den gode mand at have været til forhør, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme pantebrev at dømme.

(378)

** var skikket Hans Friis, borgmester i Ribe, hans visse bud Clemend Pedersen med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne velb Frederik Munk til Haraldskær, for at eftersom han er blevet indført i noget Frederik Munks jordegods og ejendom ved Haraldskær liggende, mener at samme ejendom og jordegods burde ham efter indførselens lydelse og den ny forordning for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges fornævnte gode mænds indførsel, at de har indført Hans Friis i bemeldte skove for 216 rigsdaler in specie, og ikke Frederik Munk er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse at gøre, dog sagen i seks uger efter Frederik Munks fuldmægtigs egen begæring har været opsat, så vi imod recessen deri ikke kan gøre længere forhaling, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte skove jo bør Hans Friis, efter samme gode mænds indførsel, for ejendom at efterfølge, undtagen det ham inden år og dag lovligt bliver fraløst, dog han det igen til adelsperson skal afhænde efter håndfæstningen.

(379)

5/6 1624.

** var skikket Christen Christensen Dall og havde hid kaldt sandemænd af Skodborg herred om manddød at sværge over Laurits Sørensen i Lundgård for Jens Christensen Dall i Begsgård, han har dræbt og ihjelslagen og mente ham sagesløs at være af dage taget, og fremlagde Christen Christensen for sandemænd efterskrevne tingsvidne af Skodborg herredsting 10/5 sidst forleden, Bodil Jensdatter i Begsgård for otte mænd at have vidnet, at da i går var 14 dage, siden solen var nede, kom hun til Jens Christensen Dall sønden for hans gård, og der han lå på hans egen muld, som han havde harvet, og hans øg stod hos ham, og da sagde han, at Laurits Sørensen på Stor havde gjort ham hans død, og ikke hun ved, hvorledes det sig tildrog. Anders Mikkelsen på Krabbesmark at have vidnet, at da i går var 14 dage, da prædiken var endt i Lønborg kirke, kørte han lidt før aften sin hjemvej, og da kom Laurits Sørensen på Stor kørende med en vogn, og han gik over marken til Jens Dall, og da ordes de, og Jens Dall stupte til jorden, og da tog han en sten og søgte efter Laurits Sørensen, og Laurits Sørensen veg tilbage og sagde, du har gjort mig ondt nok, du har slået mit barn, lad mig være i fred for Guds skyld, så føg de sammen med to dragne knive, og der fik Jens Dall sit banesår: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Laurits Sørensen manddød over og til hans fred for Jens Christensen Dall, han ihjelslog, eftersom de havde dem selv sandhed derom at have forfaret.

(382)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård hans visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær, for han i Viborg 21/5 skulle have indganget til hans hustru velb fru Else Munk med en opskrift på salig fru Maren Juels herkomst og levned, og hans hustru da at have antvordet ham en anden opskrift med hendes egen hånd under, hun havde ladet anskrive, så vidt hende var bevidst, af fru Maren Juels herkomst og siden hendes livs levned og endeligt, som han af hende begærede at måtte lade en anden skrive efter, som han har ladet indføre om sygdom og endeligt fast vidtløftigere, end som den var ham antvordet at efterskrive, og aldrig han skulle kunne bevise, fru Maren Juel at skulle have haft sygdom eller bræk på sin hukommelse eller forstand, formente ham for slig løgnagtig skrivelse burde at stande til rette: da efterdi de gode landsdommere ikke nu er til stede, da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(383)

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård på sin hustrus vegne, Christian Ulfeld til Tvis på sin mors, søskendes og egne vegne deres visse bud Peder Christensen i Hindsels og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær, eftersom Gud aller mægtigste havde heden kaldt salig velb fru Maren Juel til Rybjerg fra denne verden og til evige glæde, og efter hende skal findes en stor summa gæld, som hun skulle være godtfolk skyldig, og Frederik Munk er en medarving med dem efter salig fru Maren Juel, så formente de, Frederik Munk med dem burde og forpligte efter loven, at ved to gode mænd at lade udlægge og fuldgøre alle salig fru Maren Juels kreditorer og skyldnere at må rigtigt erlægges og afbetales af fællesbo, løsøre og jordegods: da efterdi de gode landsdommere ikke nu er til stede, da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(384)

19/6 1624.

** var skikket Peder Villadsen i Moeslund og havde stævnet Jes Nielsen i Hovvinkel og Niels Lauritsen i Bække for et snapvidne, de på deres husbonds vegne efter Anne Rasmusdatters mund 3/5 på Skodborg herredsting forhvervet har, hvilken vidne han formener ikke så lovligt og ret at være, at det bør nogen magt at have: da efterdi de gode landsdommere ikke nu er til stede og efter Peder Villadsens egen begæring blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovligt at læses.

(385)

3/7 1624.

** var skikket velb Christian Ulfeld til Tvis på sin bror velb Corfitz Ulfeld til Selsøgård såvel som og på hans søster velb jomfru Anne Ulfeld til Udstrupgård deres vegne hans visse bud Niels Andersen, foged på Tvis, og havde stævnet velb Jacob Ulfeld Mogensen til Krogsdal efter en dom, Christian Ulfeld til Tvis birketing 4/6 sidst forleden over ham forhvervet har, anlangende adskillige slags løsøre og gode, Jacob Ulfeld af deres fælles bo til sig har annammet efter opskrivelses lydelse, hvilken dom Niels Andersen på Christian Ulfelds vegne formener ret at være og bør ved magt at blive: da efterdi de gode landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovligt at læses.

17/7 1624.

31/7 1624.

** var skikket velb Mogens Sehested til Trabjerggård hans visse bud Tyge Sørensen, borgmester i Holstebro, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne Peder Nielsen i Bjerregård og hans medbrødre vidnesfolk for et vidne, de til Skodborg herreds ting på hans tjener Morten Hansen i Kærgård 24/5 vidnet har, anlangende nogen pending Elle Eriksdatter, som døde i Bjerregård i Lem sogn, skulle have leveret hans tjener, uanseet samme vidne ikke skulle være vidnet på fersk fod, men efter et dødt menneskes mund og ord, disligeste benægtede hans tjener hårdeligt ingen pending at have været hende skyldig: da efterdi samme vidne tilforn findes hid stævnet, og den da først i seks uger og siden i 14 dage til i dag er optaget, og ikke fornævnte vidnesbyrd og Jens Christensen nu er mødt eller nogen dem at undskylde, vi ikke heller imod recessen uden bevilling sagen længere kan forhale eller opsætte, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(386)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for han 5/6 sidst forleden ham sin ret skal have fraspildt og forvendt, formedelst en ---- hjemmel, som Claus Sørensen, borgmester i Vejle, har været Søren Olufsen i Ure til en kvindestol i Hover kirke, som han ulovligt, som han formente, har ladet indsætte, imod den forordning, Clemend Sørensen selv efter KM dom og gode mænds befaling gjort har om stolestand i Hover kirke. dernæst mødte Anders Christensen i Keldkær på sin far Christen Andersens vegne og formente, hans ulempe ikke at skulle findes, efterdi fornævnte breve for ham var i rette lagt, hvorimod han ikke kunne være dommer: så og efterdi Christen Andersen sin dom har funderet på Otte Brahe Pedersens sendebrev såvel som og Clemend Sørensens hjemmel og ikke dømt i sagen enten til eller fra, eftersom for ham var indstævnet, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovligt indstævnes, dem endelig imellem at dømme, som det sig bør, og Otte Brahe Pedersens missive såvel som Clemend Sørensens hjemmel, derpå er funderet, ikke at forhindre ham hvis han deri lovligt kendendes vorder.

(388)

** var skikket Søren Knudsen i Kølholt hans visse bud Jens Andersen, tjenende på Lerbæk, og havde stævnet velb Truid Bryske for en summa penning, han er ham skyldig, både som han skulle have lånt ham og udlagt for ham, både i Horsens og andetsteds, og efterdi han ikke har bekommet sin penning, har han været forårsaget Truid Bryske med ret at søge og til Tørrild herredsting over ham har forhvervet dom, hvilken dom han formener lovlig og ret at være, og at Truid Bryske burde enten at forsikre Søren Knudsen, eller han burde have indvisning i hans løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges breve og sedler på fornævnte gæld, Truid Bryske en del selv en del med hånd har underskrevet, og intet derimod fremlægges, hvormed bevises samme gæld at være erlagt, men Truid Bryske i hans skriftlige tilbud erbyder sig at ville gøre udlæg og i så måde gælden vedgår, sagen og til herredsting har været i rette, og endelig dom der ganget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Truid Bryske jo er pligtig samme penning med interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Below til Hastrup og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Jens Andersen på Søren Knudsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og gør Søren Knudsen udlæg i samme Hans Jepsen Bøgvads håndskrifter for Skibet kirkegæld, og det endelig imod fornævnte fordrede summa med des interesse at likvidere, sker ham der ikke fyldest, da Søren Knudsen i andet Truid Bryskes gods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(392)

** var skikket Knud Offersen, borger i Kolding, hans visse bud Mikkel Blymester i Grejs og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær, for at eftersom han har fanget indvisning i hans gods for en summa penning, han har været ham skyldig, og formener han at godset, som han i så måder er blevet udlagt ved gode mænd, burde ham for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Knud Offersen udlæg i Skibetballe og Mølhave for bemeldte summa penning indtil så længe, han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udgået, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte ejendom efter indvisnings indhold jo bør Knud Offersen for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, dog han det igen til fine folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(393)

** var skikket Albret Bomhoff, borger i Bremen, hans visse bud Hans Gremersen, borger i Randers, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne velb Frederik Munk til Haraldskær, for at eftersom Albret Bomhoff for nogen tid siden ved gode mænd har bekommet indlæg i hans gods for en summa penning efter gode mænds afsigt, menende ham det, så vidt forordningen tilholder, for ejendom at efterfølge angerløst: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Albret Bomhoff udlæg i fornævnte gård for bemeldte summa penning indtil så længe, han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udgået, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, såvel som og siden efter seks uger findes at være opsat, og ingen endnu er mødt nogen modsigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gårde og ejendom efter indvisnings indhold jo bør Albret Bomhoff for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, dog han det igen til fine folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(395)

** var skikket Bend Villadsen i Svenstrup og havde stævnet Jep Nielsen i øster Skovlending for et synsvidne, sigtelse og dom over Bend Villadsen forhvervet, havde og stævnet Kirsten Jepsdatter i Skovlending og hendes lovværge og Jørgen Jørgensen sst for et vidne, de til Ginding herredsting 17/6 dette år vidnet har, og Kirsten Jepsdatter at være Anne Tomasdatter hendes egen datter og Jørgen Jørgensen sin søn fornævnte Anne Tomasdatter til behjælpning i den sag vidnet har, uanseet at Kirsten Jepsdatter og Jørgen Jørgensen skal være Bend Villadsens klage og han dem med herredsnævn med husfred og gårdfred forfulgt har: så mødte Villads Frandsen og afstod samme vidne, syn, sigtelse og dom, og efter sådan lejlighed bør de ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(396)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Villads Frandsen, foged på Stubbergård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Villads Bendsen i Svenstrup og Jens Bendsen sst for et vidne, de til Ginding herredsting 24/6 vidnet har, det Anne Tomasdatter i øster Skovlending, Kirsten Jepsdatter sst såvel og Jørgen Jørgensen i Skovlending skulle nogen tid tilforn have været i deres far Bend Villadsens hus og kålgård i Svenstrup, og Anne Tomasdatter skulle have gjort Bend Villadsen uførm, stukket hul på hans væg og revet et dørhængsel sønder, hvilket deres vidne Anne Tomasdatter højligt har benægtet: så og efterdi Villads Bendsen og Jens Bendsen befindes at være Bend Villadsens egne sønner og i så måder vildige, deres egen far til behjælpning at have vidnet, tilmed og fornævnte kvindespersoner ikke med deres lovværger for samme vidner har fanget noget varsel, da finder vi efter sådan lejlighed fornævnte vidner, syn og sigtelse magtesløs at være, og efterdi fornævnte dom ikke fremlægges, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(398)

** var skikket velb Christen Tomasen til Tanderup hans visse bud Mogens Hjort i Amtrup og havde stævnet Jens Lauritsen i Bredvig for en uendelig som, han her til landstinget forhvervet har over et vidne, Jep Lausen i Vrå og Tomas Andersen i Holing til Hammerum herredsting 18/8 1619 vidnet har, anlangende 8 daler som hans tjener Jacob Pedersen Jens Lauritsen givet har for 4 tønder rug kronskyld og bondeskyld af den gård i Gellerup, som Jacob Pedersen iboer, for det år, han rugsæden afflyttede, menende samme uendelige dom burde magtesløs at være: så efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på nogen visse dag eller tid, fornævnte Jens Lauritsen samme penning skulle have annammet, ej heller på fersk fod men rum tid efter sligt skulle være sket, Jens Lauritsen og her i dag for retten med højeste helgens ed at have benægtet, det han samme penning ej heller anden betaling på sin egen eller sin søns vegne for samme års landgilde har oppebåret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den dom, derefter dømt er, i det punkt så nøjagtig at være, at det bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(400)

** var skikket velb Henrik Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand over Stavanger len, hans visse bud Jep Olufsen i Gødsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slags herred, for en dom han til Slags herred 1/4 imellem Henrik Bille og jomfru Margrete Bille til Donslund dømt har, formente ham ikke at have dømt, eftersom brevene om formelder, som for ham blev læst og påskrevet, desuden skulle han have senteret og dømt på adelsbrev og indsat for sin over og tilbørlig dommer: så efterdi samme herredstings dom ikke er, bør den at være, som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovligt indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(402)

** var skikket Christen Lauritsen i Slav hans visse bud Jep Olufsen i Gødsbøl og havde stævnet Mads Tomasen i Røgbjerg for et enligt bagvidne, han 12/5 sidst forleden vidnet har, at Hans Pedersen i Røgbjerg ikke ville optænde den hedeild i Røgbjerg mark 5/4 sidst forleden, og ikke Hans Pedersen har villet benægte samme gerning, der han stod til vedermåls ting, der vidnet om samme gerning er vidnet, og da er sigtet efter loven derfor, og ville sin ed tilbyde. så mødte Hans Pedersen i Rødbjerg og fremlagde samme tingsvidne af Jerlev herredsting 12/5 sidst forleden, som bemelder Mads Tomasen at have bekendt, at den ild, som han 5/4 sidst forleden havde udbåret i Røgbjerg hede, da samme tid gravede Hans Pedersen i Røgbjerg tørv op, og så under samme tørv lagde Mads Tomasen samme ild, førend det ild blev optændt, da sagde Hans Pedersen, at de ikke ville tænde samme ild den dag, for det var så stor en blæst, og Hans Pedersen sagde, at han intet ville have med samme ild at gøre, og så gik de fra samme ild: så og efterdi Gunde Lange, som en del af samme ejendom, hvor samme ildskade sket er, har i forbed og forsvar, ikke heller Christen Lauritsen, som i sagen skal være interesseret, ikke for samme vidner har fanget noget varsel, så de kunne have vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være

(403)

** var skikket Peder Svendsen ved Bredebro på sine egne og på sin bror Hans Svendsen, borger i Tønder, og sin søster Margrete Svendsdatter deres vegne hans visse bud Matias Nielsen, skriver på Trøjborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet deres farbror Jørgen Hansen i Mollerup for en uendelig dom, han her til landstinget skal have forhvervet lader sig af berømme, hvori han skulle have fanget et hjemgjort bænkebrev ved magt kendt, som salig mester Anders Jacobsen, fordum sognepræst til Visby kirke, Mads Pedersen, den tid foged på Trøjborg, og Jes Svendsen i Mollerup ham givet har, hvori de skulle have givet til kende, at deres salig far skulle have takket Jørgen Hansen godt for god betaling for hvis, han kunne arve og tilkomme i hans fars gård i Mollerup, som Jørgen Hansen nu iboer, endog de formener, at deres salig far Svend Hansen ikke skulle have bekommet nogen betaling, fyldest eller værd af deres salig fars gård og gods og mente, samme hjemgjorte bænkebrev burde magtesløs at være: da efterdi fornævnte mænd findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori samme uendelige dom og bænkebrev er fundet magtesløs at være og ikke at komme Hans Svendsen, Peder Svendsen og Margrete Svendsdatter på deres retfærdige arv efter deres salig far til hinder eller skade i nogen måder, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilken dom findes lovligt at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og fornævnte mænd har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Matias Nielsen på Hans Svendsen, Peder Svendsen og Margrete Svendsdatter deres vegne derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme uendelige dom og bænkebrev magtesløs at være, og ikke at komme Hans Svendsen, Peder Svendsen og Margrete Svendsdatter på deres retfærdige arv efter deres salig far til hinder eller skade i nogen måder.

(405)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Ågård, KM befalingsmand på Bohus, hans visse bud Rasmus Pedersen i Uldum og havde stævnet velb Henrik Holck for en summa pending, han skulle være Knud Gyldenstjerne skyldig efter hans udgivne brevs lydelse og ikke dem at have betalt til tid og termin, som det sig burde, og fordi har ladet forhverve endelig dom til herredsting, hvilken Rasmus Pedersen på Knud Gyldenstjernes vegne formente burde ved fuldmagt at blive, og Henrik Holck samme gæld med skadegæld og interesse at betale eller derfor at have udlæg i hans løsøre eller gods: da efterdi for os i rette lægges Henrik Holcks udgivne breve, han Knud Gyldenstjerne på samme 490 rigsdaler hovedstol, og intet derimod fremlægges samme pending at være erlagt og betalt, og sagen til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der ganget, Henrik Holcks fuldmægtig gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik Holck jo er pligtig samme penning med sin interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jacob Krabbe til Væbnersholm og Morten Pax til Bjerre, som Rasmus Pedersen på Knud Gyldenstjernes vegne nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med KM foged at drage til Henrik Holcks løsøre eller jordegods, og deraf rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, at de deri gør Knud Gyldenstjerne indvisning, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(406)

** var skikket hr Peder Christensen, præst til Bølling og Sinding sogne, hans visse bud Jørgen Jensen, ridefoged til Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne Jens Sørensen i Østerby i Bølling sogn for et tilbudsvidne, han 22/9 sidst forleden skulle have ladet i et tingsvidne forfatte til Bølling herreds ting, anlangende en på ---- på hr Peder Christensens tiendekorn og præsterente, hvormed Jørgen Jensen på hr Peder Christensens vegne formener ham aldeles intet at skal have med hans tiendekorn at ---- byde i nogen måde, ikke heller han turde eller ville, om han mere eller mindre ville give, således imod kongelig højhed og benådning såvel som imod landsens skik og brug sådan med ham forhandle, formener ikke heller nogen af hans sognemænd skal være med sådan forp---- og tolderi, som han tilbyder, med ham tilfreds, formener samme hans egennyttige tilbudsvidne burde magtesløs at være og ikke komme ham til nogen forhindring. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Bølling herreds ting 22/9 sidst forgangen, hvori Jens Sørensen lod læse et skriftligt tilbud til hr Peder, at han ville give ham 44 tønder hårdt korn som tiende af de to sogne, som han havde i fæste: da kunne vi ikke kende samme tilbud så noksom, at der bør at komme hr Peder Christensen til hinder eller skade i nogen måde.

(407)

** var skikket Christen Tomasen i Bastrup og havde stævnet Tomas Nielsen, tjenende Hans Pedersen Skriver i Bønstrup, for et vidne, han til Anst herreds ting 15/7 sidst forleden vidnet har om noget slagsmål og bordag, Hans Pedersen skulle have gjort på Christen Tomasen i Hans Pedersens gård på Christen Tomasens rette hjemvej fra sin bror Iver Tomasen, og mener Christen Tomasen, Hans Pedersen ikke sandfærdigt skal bevise, at han skulle have udæsket ham fra hans hus eller fortørnet ham med ord eller gerning: så og efterdi Tomas Nielsens vidne ikke er uden én persons kundskab, som agtes og regnes for intet vidne, og ikke det med andre sandfærdige vidner bestyrkes og bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans enige vidne så nøjagtigt, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(409)

** var skikket Laurits Iversen i Harres på sine egne og på sin mors og søskendes vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Tygesen i Randerup, herredsfoged i Lø herred, for en dom han kort forleden til fornævnte herreds ting dømt har, hvori han skal have tildømt Laurits Iversen sin mor og søskende 30 daler og nogen års rente at skulle betale til Anders Iversen og Mads Iversen i sønder Vollum af deres salig far Iver Lauritsens gæld, og han ved 20 år forleden ved døden skulle være afgangen, uanseet Laurits Iversen såvel som hans mor og søskende ved deres ed højligt benægter dem aldeles ingen gæld at være Anders Iversen og Mads Iversens far pligtig i nogen måder: så og efterdi ikke for herredsfogden har været fremlagt salig Iver Lauritsens brev og segl eller anden lovlig og nøjagtig bevis på samme gæld, hans arvinger ej heller udtrykkeligt det har vedgået, men Laurits Iversen nu her i dag det har benægtet, som forskrevet står, og herredsfogden dog har tildømt Maren Ivers og hendes medarvinger samme gæld at betale, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom såvel som fornævnte dele og vurdering, derefter drevet er, ingen magt at have.

(411)

** var skikket Maren Ivers i Harres hendes visse bud Laurits Iversen i Harres med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende hende da efter en anden opsættelse at have ladet i rette stævne Søren Hansen i Kringlum for en dele, han til Lø herreds ting 31/1 næst forleden forhvervet har for 8 kurant daler og 6 års efterstående rente, som hendes salig husbond Iver Lauritsen skulle have været ham skyldig, uanseet Maren Ivers formente, at Søren Hansen ikke med hendes salig husbonds brev, segl eller anden lovlig kundskab skulle bevise, hendes salig husbond var ham slig gæld skyldig, hvorfor Laurits Iversen på Maren Ivers vegne formente, samme dele burde magtesløs at være: så efterdi samme delsbrev formelder, Maren Ivers og hendes børn for 8 daler og 8 års rente at være fordelt blevet, og ikke befindes nogen dom for samme dele at være ganget efter KM forordnings indhold, da finder vi efter sådan lejlighed dem af den dele kvit at være.

(412)

** var skikket Bertel Hansen i Asp på sine egne og på Peder Christensen sst, Søren Hansen i Borg og deres medarvingers vegne deres visse bud Matias Nielsen, skriver på Trøjborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Anders Iversen i Vollum med flere, for de nogen tid siden til Lø herreds ting har ladet dem fordele for 15 rigsdaler og 3 års rente, hvilke dele til landstinget ved endelig dom er magtesløs dømt, og efter samme delsvidne har Anders Iversen og hans medbrødre haft vurderingsmænd i Bertel Hansen og hans medarvingers gods og huse og dem deri fravurderet, som vurderingsvidne om formelder, og efterdi samme delsbrev her til landstinget ved endelig dom er magtesløs dømt, da formener Matias Nielsen på Bertel Hansen og hans medarvingers vegne, at samme vurdering bør magtesløs at være: så og efterdi Laurits Iversen selv tilstår og bekender det delsbrev, hvorefter samme nam og vurdering er efter drevet og gjort, ved dom at være vedersagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vurdering så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(413)

** var skikket Hans Nielsen i Harres med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Bertel Hansen og Peder Christensen i Asp for et forseglet brev, som de med Hans Nielsen på hans steddatters vegne 18/5 1623 skal have indgået, hvilket forligelsesmål Bertel Hansen samme år 14/6 inden tinge skal have opsagt og afvist Hans Nielsen i den sag, og Bertel Hansen og Peder Christensen 9/8 derefter at have i samme sag gjort et andet forligelsemål med Hans Nielsens steddatter selv, som med velb Henrik von der Wisch, lensmand på Tønderhus, hans brev og segl klarligt er at bevise, at de samme sag har voldgivet på fire vederhæftige mænd, som skulle forlige dem om alle de stridige punkter, som dem imellem var, og ikke Hans Nielsen derefter at skulle have med at skaffe med sin steddatters gods og værgemål i nogen måder. så mødte Matias Nielsen, skriver på Trøjborg, på Bertel Hansen og Peder Christensens vegne og berettede, at Hans Nielsen på sin steddatters vegne sig har til forpligtet at betale Bertel Hansen, Peder Christensen og deres medarvinger 230 mark lybsk uden skifte og deling efter deres salig morbror Jens Hollesen: så og efterdi af Henrik von der Wisches underskrevne indlæg udførligt forfares, det punkt om fornævnte mindepenning såvel som anden stridig tvist, fornævnte arv anlangende, på fornævnte fire mænd at være indgivet, og ikke bevises bemeldte fire mænd derom noget at have kendt eller afsagt, da indfinder vi samme sag til fornævnte fire mænd at komme, og dem eftersom de er til betroet i sagen endelig at sige og kende, og rigtigt fra dem at give beskrevet, og samme dele imidlertid ikke at komme Hans Nielsen til nogen forhindring.

(417)

** var skikket Mikkel Jensen i Viuf, Jens Nielsen, Oluf Nielsen og Oluf Jensen sst med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da at have stævnet Anders Tordsen i Møsvrå og hans medbrødre kirkenævninger, for de til Brusk herreds ting 3/7 sidst forleden har Jens Nielsens hustru, Anne Jenskone, i Viuf kirkenævn oversvoret for trolddoms sag efter adskillige vidner, sigtelser og beskyldninger, formenende deres ed lovlig og ret at være, og dernæst fremlagde efterskrevne tingsvidner af Brusk herreds ting: så og efterdi fornævnte vidner udtrykkeligt har vidnet, dem at have hos været og hørt, det Anne Jenskone har lovet Hans Mikkelsen og Jens Nielsen ulykke, og det dem derefter på liv og helbred er hændt og vederfaret, hvilket og med andre vidnesbyrd bestyrkes så at være sket, tilmed og bevises Hans Mikkelsen og Niels Jensen at have været to stærke karle, førend de med Anne Jenskone er kommet i tvist om den jord, de hende skulle have fra muldet, og de straks derefter sådan sygdom og ulykke er tilslagen, hvilket og med 24 mænds vidne bestyrkes, hvorfor Anne Jenskone til hjemting er beskyldt såvel som og her i dag for retten sigtet og beskyldt for en vitterlig troldkvinde vedkendes, som forskrevet står, så det ene i så måder om samme hendes trolddoms gerninger med det andet befæstes, og intet sognevidne eller stokkenævn hun herimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner og sigtelser at sige eller magtesløs dømme, og efterdi loven bemelder, om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Anne Jenskone boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, og de, efter fornævnte vidner og sigtelser nu er ved magt kendt, ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi nogen tilfald dem for den deres ed og tov at kunne fælde men ved magt at blive.

(424)

** var skikket velb Johan Rantzau til Estvadgård hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær og havde stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for han har ladet sig til fordriste at inddrage i lille Humlum i den gård, som Peder Sørensen Skøt iboede, siden Peder Skøt var fængsligt anholdt på Estvadgård, og der gjort udlæg af det halve bo og gods, som da var Johan Rantzau tilfaldet, og ladet det bortføre, og siden Peder Skøt var åråd oversvoret og derover var dom overgangen og dømt til en falskner og løgner, menende Christen Jensen deri uret at have gjort og derfor burde at stande til rette: så og efterdi det befindes, Christen Jensen efter rigtigt gældsbrev og lovlig dele at have gjort Jep Christensen udlæg i Peder Skøts bo, som loven ham tilholder, og ikke bevises nogen dom tilforn på hans hovedlod at være gangen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Christen Jensens ulempe deri at være.

(425)

** var skikket velb Johan Rantzau til Estvadgård hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær og havde stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for han uden hjemmel og forlov har sig til fordristet en part af Peder Skøt, som boede i lille Humlum, hans gods at forsegle, og ikke han har ladet seet og bevist hvad i hans kiste fandtes, førend han den forseglede, og kisten siden skulle være blevet brudt, og hvis gods og andet deri ---- at være borttaget, formener Christen Jensen deri uret at have gjort og burde derfor at stande Johan Rantzau til rette: så og efterdi Christen Jensen, som KM betroet herredsfoged, samme kiste med hvis deri var på en ret har forseglet, på det intet af fornævnte gods skulle forkommes men blive til stede, hvem det kunne tilkomme med rette, og ikke bevises ham dermed sin fordel at have søgt eller noget af godset forrykket eller forvendt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Christen Jensen deri nogen uret at have gjort, eller hans ulempe deri at findes.

(426)

** var skikket velb Henrik Holck Mikkel Lauritsen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have ladet stævne velb Jørgen Munk for et løfte, som han har lovet for ham til Jens Bertelsen, borger i Vejle, for 150 rigsdaler in specie med tre års efterstående rente, kost, tæring og interesse efter hovedbrevs lydelse og efter den seddel, Jens Bertelsen ham derpå givet har, som han har indløst fra Jens Bertelsen, og Henrik Holck der udover har forhvervet endelig dom til Nørvang herreds ting 6/4, og formende Jørgen Munk ikke at afhænde sig enten løsøre eller jord og gods, førend han gør Henrik Holck udlæg og betaler ham efter rigens ret og hovedbrevs lydelse: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks indløste hovedbrev, som han til Jens Bertelsen på 150 rigsdaler udgivet har, og Henrik Holck som en forlover, en for alle, med ham har forseglet og underskrevet, såvel som og Jens Bertelsens udgivne bevis, det Henrik Holck samme summa penning med tre års rente og skadegæld til ham har erlagt og betalt, og sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget er, her og bevises to uendelige domme her til landstinget at være forhvervet, som stander ved deres fuldmagt, sagen og siden efter seks ugers opsættelse har været optagen, og ingen endnu er mødt til gensvar, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme summa penning med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Below til Hastrup og Jacob Krabbe til Væbnersholm, som Mikkel Lauritsen på Henrik Holcks vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Jørgen Munks løsøre og gods, og deraf rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med dis rente og interesse at likvidere, og deri indvise Henrik Holck, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(429)

** var skikket Peder Olufsen i Åsted hans visse bud Søren Nielsen i Dejgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Kirsten Olufs i Kvie og hendes rette lovværge for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, at deres husbond Bendix Norby til Urup skal have forhvervet her til landsting med underfundighed og vrang undervisning over et skadesløs brev, som Kirsten Olufs hendes forrige husbond salig Niels Hansen af Debel har givet hendes stedfar Peder Olufsen, anlangende hendes fædrene arv, som Niels Hansen skulle have oppebåret med hende, som hun ikke ved hendes saligheds ed skal benægte, og ikke Bendix eller Kirsten Olufs eller af Oluf Madsen skulle kunne gøre bevisligt, at de har ladet Peder Olufsen stævne eller kalde for samme dom i nogen måder, menende samme uendelige dom burde magtesløs at være: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den der først i seks uger og siden fremdeles til i dag er optagen, og ikke Kirsten Olufs, Oluf Madsen og Bendix Norby nu er mødt eller nogen på deres vegne dem at undskylde, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige landstings dom magtesløs at være.

(430)

** var skikket Søren Nielsen i Dejgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Christensen i Torbøl og Terkild Jensen i Ovtrup for et vidne, de til Vesterherreds ting 5/10 1623 med Laurits Mikkelsen i Bork vidnet har, anlangende den bordag, som skete ved Ovtrup kirkegård med Poul Smed i Allerslev og Niels Nielsen i Bækhuse, og de da at skal have vidnet så meget, som var dem vitterligt i den sag om Niels Andersen og hans søn Niels Nielsen, og de siden til Vesterherreds ting 22/2 har optænkt og sammen sanket nogen flere ord, end som de tilforn i deres forrige vidne har vidnet: da efterdi samme vidne tilforn findes hid stævnet, og den da først i seks uger og siden i 14 dage til i dag optagen, og ikke fornævnte vidnesbyrd og Laurits Mikkelsen nu er mødt eller nogen dem at undskylde, vi ikke heller imod recessen uden bevilling sagen længere deri kan forhale eller opsætte, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være.

(431)

** var skikket Jens Madsen i Dusgård på hans hustru Karen Rasmusdatters vegne hans visse bud Christen Jensen i Bjerregård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Niels Lauritsen i Bække og Søren Jensen i Kvistgård for to misdæderes bekendelse, ved navn Kirsten Rotborg og Mette Hjort, som de af dem skulle have forhvervet, at hun med dem skulle have brugt spøgeri og trolddoms kunster, menende samme deres bekendelse usandfærdige, løgnagtige og af had og avind at være Jens Madsens hustru påført, mener og samme misdæderes bekendelse efter recessen ikke burde at stå til troende, men Jens Madsen formener sig noksom med sognevidner og tingsvidner at ville bevise, hans hustru Karen Rasmusdatter sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt i alle måder: da efterdi det befindes samme sag tilforn at have været hid stævnet, og sagen da først i seks uger og siden atter i 14 dage, som er til i dag, er optagen, og ikke Niels Lauritsen og Søren Jensen nu er mødt eller nogen på deres vegne med samme bekendelse at i rette lægge eller dem at undskylde, og vi ikke imod recessen uden bevilling sagen længere kan forhale, da finder vi efter sådan lejlighed samme to misdæderes bekendelse, så vidt de Karen Rasmusdatter anlanger, magtesløs at være, og ikke komme hende på hendes liv, ære og gode navn til nogen forhindring.

(432)

** var skikket Christen Lauritsen Bøl på hans søn Clemend Christensens vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom, han efter nogen uendelige domme tul fornævnte ting dømt har og deri fradømt Clemend Christensen nogen øksne og derover samme forpranger at stande til rette, uanseet Clemend Christensen skulle være en skatteborger i Ringkøbing, og ikke han skulle været stævnet for samme dom enten mundtligt eller for hans bopæl, ikke heller samme uendelige dom for ham skulle være forkyndt, at han havde kunnet stævne i sagen, førend endelig dom var ganget, mener efter sådan lejlighed, samme dom burde magtesløs at være: da efter bevilling blev samme sag endnu opsat til i dag måned, og Christen Lauritsen eller hans søn her forinden at bevislig gøre, hos hvem og på hvad sted samme øksne omtvistes skal være fortoldet over Skjern å, for det andet om Clemend Christensen har haft sit stadige ophold hos Niels Pedersen i Ringkøbing, både før ham hans borgerskab er fradømt og siden, for det tredje præstens kundskab om Clemend Christensen som en borger har kommuniceret i Ringkøbing, eller hvor det er sket, og Jørgen Jensen på sin husbonds vegne nu her for retten bevilgede at stande dem for varsel for vidner til Ringkøbing byting på fredag først kommer 14 dage og til Nørherreds ting på torsdag først kommer 14 dage.

(433)

** var skikket Christen Jensen i Sejbjerg hans visse bud Peder Mortensen i Visby med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Christen Madsen i Påkær for en skifteseddel, han til Skodborg herreds ting 26/4 har ladet læse og tingsvidne efter taget, anlangende to gårds ejendom, ved navn Sejbjerg, som Christen Jensen påboer, så og den gårds ejendom, Maren Lauritsdatter Vidkær påboer, at skal være rebet 30/3 dette år, uanseet fornævnte to gårds ejendomme tilforn skal være lovligt rebet og adskilt fra hverandre, som skal stande ved sin fuldmagt, og ikke fornævnte rebning af Christen Jensen skal være forårsaget eller samtykt: da efterdi det befindes, samme skifte efter bemeldte Claus Dås befaling at skal være gjort, og tingsvidne i hans navn og på hans vegne er forhvervet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vidne at dømme, førend Claus Då og lovligt stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(435)

** var skikket velb Henrik von der Wisch til Glatzow hans visse bud Mads Jørgensen i Skive med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden seks ugers opsættelse at have stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 15/5 sidst forleden dømt har, og tildømt velb Jacob Skram til Fruergård hans udgivne brev at holde og efterkomme, lydende på 1088 rigsdaler hovedstol med sin efterstående rente med al anden interesse, som han for velb Gunde Rostrup til Stårupgård lovet og godsagt har til Henrik von der Wisch, formente Jacob Skram pligtig at være hans udgivne brev at holde og efterkomme, og derhos mente herredsfogdens dom lovlig og ret at være og burde her til landstinget at konfirmeres og stadfæstes: så og efterdi fornævnte herredsfoged ikke udførligt har dømt efter de punkter, for ham har været i rette sat, men alene tildømt Jacob Skram hans udgivne brev at fuldt gøre, da finder vi efter sådan lejlighed denne hans dom at være som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovligt indstævnes, endeligt at kende og dømme om hvis punkter, for ham bliver i rette sat, som det sig bør.

(437)

** var skikket velb Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Jacob Christensen, foged på Visselbjerg, og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, herredsfoged i Skast herred, for en hjemmel, han har anseet og ved tingsvidne udstedt til fornævnte ting 8/6 sidst forleden, anlangende en eng, liggende i Visselbjerg mark inden sten og grøft, uanseet ikke fornævnte dag for retten skal være fremlagt nogen rigtige lodder, skøder, jordebøger eller nøjagtigt kundskab, som samme ejendom vedkommer i nogen måder, samme hjemmel med at bekræfte, men meget mere Anders Friises fuldmægtig at have standen for ting og dom og på sin husbonds vegne vedkendtes sig fornævnte eng for hans husbonds grund og ejendom: så og efterdi samme hjemmel er ejendom angældende, som Jacob Christensen tilstår Anders Friis at være berettiget, og Anders Friis dog ikke befindes for samme hjemmel noget varsel at være givet, at han kunne have vidst dertil at svare, da finder vi efter sådan lejlighed samme hjemmels vidne magtesløs at være.

(438)

** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Asmildkloster, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Jørgen Jensen, boende på kirkens bol ved Ovtrup kirke, for sin hjemmel og fæstebrev at føre til stede, dernæst havde stævnet hr Peder Madsen i Varde, Guds ords tjener til sankt ibs kirke sst, og Jørgen Jørgensen skolemester der sst for deres tilhold og adkom at fremlægge på kirkens bol, som ligger ved Ovtrup kirke, formener dem ingen del eller rettighed at have i fornævnte bol til nogen at leje eller bortfæste til nogen afgift deraf af oppebære, formener det at skulle være imod KM udgivne brevs indhold, som tilholder ham at oppebære herlighed af al kirkeejendom i Var syssel: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da først i seks uger og siden fremdeles til i dag er optagen, og ikke Jørgen Jensen, hr Peder Madsen og Jørgen Jørgensen nu er mødt eller nogen på deres vegne dem at undskylde eller samme fæstebrev at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme fæstebrev magtesløs at være.

** var skikket Søren Nielsen i Dejgård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet Christen Torbensen i Østergård med flere for et vidne, de til Nørherreds ting 31/7 næst forleden år vidnet har, anlangende at Søren Nielsen på ære og redelighed skulle have udæsket Christen Christensen i Kyvling at slås med sig den dag, han der ved tinget fik den skade i hans hoved, hvilket deres vidne han mener ikke skal stemme overens, tilmed og en del usandfærdigt og løgnagtigt at være, som han og straks for ting og dom har benægtet: så og efterdi samme vidne ikke fremlægges, og sagen over seks uger har været optagen, og vi ikke imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne magtesløs at være, hvad belangende er Christen Christensens ære eller og fornævnte lemlæst, ved vi ikke for den sag på ham at dømme eller nogen vurdering udstede.

(440)

** var skikket Laurits Sørensen i Havlund med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Pedersen i Mø—vang, for han 24/2 sidst forleden til Østerherreds ting har ladet ham fordele for 10 sletdaler og en halv ørte rug til rente hvert år, uanseet der ikke for samme dele skulle have givet lovligt varsel, formener samme dele burde magtesløs at være af den årsag, der ikke skal være om kendt, hvis hovedstolen skal være, fordi han så ubillig rente, som er imod recessens 66. kapitel, mente fordi hovedstolen at være forbrudt, halvdelen til kongen og halvdelen til den på klager: da efter flere ord dem imellem var, blev de her for retten så forligt og forenet, at Laurits Sørensen skal give og betale Jens Pedersen otte sletdaler og dem det første, han hjemkommer, at erlægge og betale, og hvis tiltale Laurits Sørensen kunne have til Jens Pedersen for den køring, han forgangen år har kørt over hans enge, har Laurits Sørensen efterladt, så al hvis trætte, dem til denne dag om samme gæld såvel som fornævnte køring har imellem været, skal være ganske nederlagt, og hvis breve, dele, vidner eller andet på enten sider, deri forhvervet er, skal være kasseret og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(441)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævnet Claus Nielsen i nør Tang, Niels Christensen i Brogård for to uendelige domme, han lader sig af berømme, som de skulle have forhvervet her til landstinget over nogen endelige og uendelige landstings domme, som han og hans tjener fornævnte Jens Lauritsen skal have forhvervet, menende samme domme med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke Otte Marsvin skulle findes derfor at være stævnet og kaldt, formener samme dom burde magtesløs at være, og Niels Christensen forpligtig at være at igen give Otte Marsvin sin omkost og skade og skadegæld, som han af samme dom lidt har og derfor at stande til rette for hvis, han derefter derpå lader gøre og anvende: for nogen lejlighed sig heri begiver opsatte vi samme sag til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(442)

** var skikket Tyge Henningsen i Eltang hans visse bud Hans Nielsen i Viuf og havde stævnet Poul Nielsen Gris i Vilstrup for to uendelige domme, han her til landstinget skal have forhvervet, anlangende på et skøde, som Tyge Henningsen skal have skødet efter skødets indhold belangende den bondegård og ejendom, Tyge Henningsen iboer, og Hans Nielsen på Tyge Henningsens vegne formener, at Poul Nielsen samme dom med vrang undervisning og underfundighed skal have forhvervet, formener at samme uendelige domme burde magtesløs at være og ikke komme Tyge Henningsen til nogen forhindring på hans gård, skøde, dom eller breve. så mødte Poul Nielsen og fremlagde en dom her af landstinget 10/4 dette år, hvori samme skøde er magtesløs fundet og ikke komme Anne Terkildsdatter, Dorte Terkildsdatter og Else Terkildsdatters rette sande arvinger til hinder eller skade: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

** var skikket velb Christoffer Gersdorff til Søbygård hans visse bud Bolle Christensen i Styg og havde stævnet Christen Andersen i Kyvling for nogen uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet her til landstinget, hvori han skal have ladet noget syn, sigtelse, vidner og sandemænds ed magtesløs dømme, som ham til Lønborg birketing var oversvoret, endog ikke for samme dom skulle være lovligt stævnet eller kaldt, som det sig burde, hvorfor han formener, samme dom burde magtesløs at være, og samme syn, sigtelse, sandemænds ed og volds vidne ved magt at blive, og Christen Andersen i samme vold at blive, indtil han forværger sig med sin køns ed selv tolvte: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have.

(443)

** var skikket Karl Hansen i lille Darum, herredsfoged i Gørding herred, hans visse bud Lauge Jepsen i Tjæreborg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en seks ugers opsættelse at have stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en summa pending, han ham efter hans udgivne brev skyldig er, som skulle have været betalt til philippi jacobi dag 1624, hvilket ikke sket er, og fordi har været forårsaget at lade forhverve dom til Tørrild herreds ting, formener samme dom ret og lovlig at være, og Frederik Munk sit brev og forpligt at holde og betale eller og i Frederik Munks gods ved gode mænd efter KM den ny forordning Karl Hansen udlæg at gøre: da efterdi for os i rette lægges Frederik Munks udgivne brev til Karl Hansen på samme 400 daler med deres rente, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises dem at være betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der ganget er, bemeldte Frederik Munk og nu ved sin fuldmægtig lader tilbyde at vil gøre udlæg, da ved vi ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo er pligtig samme 400 daler med deres rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Peder Lange til Kærgård, som Lauge Jepsen på Karl Hansens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Frederik Munks hovedgård og udæske fyldest af hans løsøre, og gøres dem der ikke udlæg, da rigtigt og for en billig værd af det gods, Frederik Munk tilbyder, at taksere og siden, hvis det kan være bedre end den summa, Tomas Juel det har i pant for, eller og allerede til andre kan være udlagt, imod den fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Karl Hansen i andet Frederik Munks løsøre eller gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(445)

14/8 1624.

** var skikket Jørgen Hansen i Frisvad og havde hid kaldt sandemænd af Østerherred om manddød at sværge over Oluf Eskesen i Stenderup for Niels Jørgensen, som tjente sst, han dræbte og ihjelslog, og fremlagde Jørgen Hansen for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Østerherreds ting 12/7 næst forleden, som formelder Jens Pedersen i Stenderup at have vidnet, at på søndag tre uger næst forleden, der han havde fanget mad, lagde han sig på sin seng, da kom hans kone ind og sagde deres karle sloges, så gik han op af sengen og skilte Niels Jørgensen og Oluf Eskesen ad, så gik Niels Jørgensen ud. en tid lang derefter sagde Oluf Eskesen, at han ville ride heden til Kølskov
efter en fiol, var brøden, der han kom ud, da var de kommet sammen igen, og da havde Niels Jørgensen den skade og sårmål, som var i hans arm, som han siden døde af. Else Jensdatter og Mette Jensdatter i Stenderup at have vidnet, som deres far Jens Pedersen om samme bordag vidnet har: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter at der var sat fylding på dem, og svor Oluf Eskesen manddød over og fra hans fred for Niels Jørgensen, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(446)

** var skikket vel Johan Rantzau til Estvadgård hans visse bud Jens Jepsen i Nørkær med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Christen Jensen i Bjerregård, herredsfoged i Skodborg herred, for han til Skodborg herreds ting 5/7 sidst forgangen ikke kar villet unde hans fuldmægtig Jens Jepsen vidner beskrevet, som han havde ladet stævne for deres sandhed at skulle vidne om et øg, Niels Sørensen i Hyldgård skal have bekommet af Peder Skøts øg, siden han blev anholdt på Estvadgård, og ikke han da sagen ville forflytte eller give ham beskrevet hvad årsag og hvorfor, han ikke ville unde ham samme vidne beskrevet: så og efterdi her fremlægges skriftlig forseglet opsættelse, det Christen Jensen sagen efter samme skudsmål imod bemeldte varsel i otte dage har optagen, og ikke bevises nogen på Johan Rantzaus vegne til den bestemte dag efter opsættelsens indhold at være mødt, samme vidner at fordre, her og med tingsvidne bevislig gøres, Jens Jepsen samme opsættelse at være tilbudt, dog han den ikke har villet annamme, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende fornævnte Christen Jensens ulempe deri at være.

(448)

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang og havde stævnet Jens Lauritsen i Bredvig for en dom om kost og tæring, han det næste landsting efter sankt mauritii dag sidst forleden skal have forhvervet over Christen Andersen i Tjørring, forrige herredsfoged i Hammerum herred, for han har tildømt ham at skulle bøde tre onde mark for uhjemlet gods, for hvilke tre marks bøder med mere Jens Lauritsen skal have aftinget hos Claus Nielsen, som med kontrakt til landsting, dem imellem ganget er, skal være at bevise, des uanseet derimod at have forhvervet dom på afgangne Christen Andersen, Claus Nielsen aldeles ubevidst, uden al lovlig kaldelse, hvorfor Claus Nielsen mener Jens Lauritsen samme dom ulovligt med vrang undervisning at have forhvervet, og den fordi ikke burde at komme afgangne Christen Andersens arvinger til nogen forhindring: da efter skudsmål blev samme sag opsat til i dag 14 dage.

** var skikket hr Peder Christensen, præst til Bølling og Sædding kirker, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, som indeholder velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans bud Jørgen Jensen, ridefoged sst, da på hr Peders vegne efter en 14 dages opsættelse havde stævnet Jørgen Pedersen med flere i Bur for et vidne, de til Ulfborg herreds ting 29/11 1623 vidnet har, anlangende et beliggelse mål, hr Peder Christensen beskyldes for at skulle have beganget, midlertid han var en studenter, hvorimod Jørgen Jensen på Ulrik Sandbergs vegne formener, ikke at skulle kunne være muligt eller troligt, at fornævnte folk skulle have noget kendskab om sådan sag og hemmelig bedrift, at de derefter sandelig kunne gøre noget vidne ved deres ed og oprakte fingre, ikke heller den kvinde at have sigtet ham for samme sag, og tilmed efter et dødt menneskes mund at være vidnet, og i sin levende live en løsagtig kvinde, som tilforn var beligget. så mødte Claus Nielsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Ulfborg herreds ting 29/11 sidst forgangen år, Jørgen Pedersen med flere i Bur at have vidnet, at hr Peder Christensen, præst til Bølling og Sædding kirker belå en kvinde, Maren Christensdatter, som boede i Bur, og avlede en drengebarn med hende, imidlertid han var hjemme hos hans far i Burgård, efter han var hjemkommet fra København og var studenter: så og efterdi fornævnte vidnesmænd udtrykkeligt har vidnet dem at være vitterligt, det hr Peder Christensen belå Maren Christensdatter, midlertid han var studenter, og Maren Christensdatter, der hun tog åbenbarligt skrifte i Bur kirke, udlagde hr Peder Christensen for hendes rette barnefar, hvilket deres vidne og med sognepræsten hr Søren Sørensens kundskab, som bemeldte kvindesperson har absolveret, bekræftes, og intet derimod fremlægges ikke så at være, fornævnte vidnesbyrd (mesten del) såvel som hr Søren Sørensen og tilforn her er mødt og været deres vidner bestendig, bemeldte hr Peder Christensen og to gange tilforn har været injungeret her personlig at skulle kompareret, hvilket ikke er sket, og der nu han tredje gang har sig indstillet, har han dog ikke sig ved sin ed for samme gerning villet befri ej heller benægter jo for fornævnte vidne at to personer, ved navn, som for er rørt, lovligt at være kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne, ej heller hr Søren Sørensens kundskab, at sige eller magtesløs dømme.

(451)

** var skikket Christian Ulfeld til Tvis på sine egne og bror Corfitz Ulfeld til Selsøgård såvel og på sin søster velb jomfru Anne Ulfeld til Udstrupgård deres vegne hans visse bud Niels Andersen, foged på Tvis, og havde stævnet velb Jacob Ulfeld Mogensen til Krogdal for en dom, Christian Ulfeld til Tvis birketing 4/6 sidst forleden over ham forhvervet har, anlangende adskilligt gods og løsøre, Jacob Ulfeld Mogensen af deres fælles bo til sig skal have annammet og oppebåret efter opskrifts lydelse, hvilken dom Niels Andersen på Christian Ulfelds vegne formener ret at være og ved magt at blive, og at have på sine egne og søskendes vegne efter KM forordning udlæg i Jacob Ulfelds løsøre og gods: da efterdi for os fremlægges underskrevne registre og fortegnelse på hvis, Jacob Ulfeld Mogensen af sine søskendes gods og løsøre til sig har annammet, hvilket han og selv til birketing har bekendt og tilstået, han og i lige måder ved sin fuldmægtig her i dag for retten sligt bejaet og tilbyder for sig at vil rette, det og befindes endelig dom til birketing at være ganget, som for er rørt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Jacob Ulfeld Mogensen jo er pligtig at betale og fuldgøre Christian Ulfeld på sine egne og brors og søsters vegne for hvis, han af deres gods til sig har annammet, og fordi tilfinder velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup og Christoffer Gersdorff til Søbygård, som Niels Andersen på Christian Ulfelds vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Jacob Ulfeld Mogensens gård og gods, og der udæske og gøre Christian Ulfeld på sine egne og søskendes vegne udlæg af hans løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede gæld med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christian Ulfeld på sine egne og sine søskendes vegne i andet Jacob Ulfeld Mogensens løsøre eller gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for samme oppebørsel og gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(455)

** var skikket velb Anders Friis til Krabbesholm, KM befalingsmand på Sejlstrup, hans visse bud Niels Sørensen på Krabbesholm og havde stævnet velb Henrik Holck, for at eftersom de samtlige har været i løfte sammen for Truid Bryske for 5000 rigsdaler med deres rente til hertugen til Sønderborg, og Anders Friis hovedbrevet at måtte indløse, formener Henrik Holck pligtig er ham for hans anpart at betale, eftersom han til Nørvang herreds ting har forhvervet endelig dom, at han pligtig er at kontentere Anders Friis, såvel som her til landstinget forhvervet en uendelig dom 22/5 sidst forleden, og mener han nu burde endelig dom at have: da efterdi for os i rette lægges Truid Bryskes udgivne hovedbrev, som Anders Friis skal have indløst, og Henrik Holck samme brev som en forlover har med forseglet og underskrevet, hvilket han og ved hans fuldmægtig vedgår, og tilbyder for sin anpart at ville rette, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik Holck jo er pligtig sin anpart, hvis ham med rette kan tilkomme, af samme summa penning med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Oluf Parsberg til Jernit og Johan Anrep til Grønkær, som Niels Sørensen på Anders Friises vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage til Henrik Holcks gård, og der udæske og gøre Anders Friis udlæg af hans løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med dis rente og interesse, så vidt Henrik Holck deraf bør at betale med rette, likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Anders Friis i andet Henrik Holcks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(456)

** var skikket Hans Lauritsen i Lemvig og havde stævnet Elias Bartskær der sst, for han til Lemvig byting 24/7 sidst forleden har ladet ham fordele for en summa penning efter en tegnebog og rådstuedoms lydelse, uanseet at der var gjort en kontrakt imellem Hans Lauritsen og Elias Bartskær, hvori Elias Bartskær skal have lovet sig at ville gøre Hans Lauritsens staldbror Oluf Lauritsen til sin førlighed og vel tilpas igen, hvilket hans løfte han ikke skal have holdt og efterkommet, så den fattige karl derover er blevet en stymper i sin hånd: da efter flere ord dem imellem var, blev de nu her for retten så forenet, at Hans Lauritsen for samme bartskærløn skal give Elias Bartskær 16 sletdaler, hvilke han lover ham, det første de hjemkommer, at skal kontentere og betale, og dermed skal samme dele og hvis dom og breve, i sagen gangen er, være kasserede, døde og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(458)

** var skikket Bend Villadsen i Svenstrup og havde stævnet Jep Nielsen i Østerskov ----, for han 29/7 sidst forleden har ladet Bend Villadsen så og Jens Jensen i Svenstrup fordele for noget kornskade og engskade, hvilket skal være 7 eller 8 år siden samme skade skal være gjort, og ikke han skal have bevist, at Bend Villadsens eller Jens Jensens fæmon eller kvæg har gjort ham nogen skade, men formener hans eget fæmon samme skade at skal have gjort, formener samme dele magtesløs at være: da efter sådan lejlighed blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og de dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

(459)

** var skikket Jep Eskesen i Tangsgård hans visse bud Morten Frandsen og havde stævnet Jens Nielsen i Hovvinkel, for han i Skodborg herreds ting 22/12 sidst forleden har i rette båret en misdæders bekendelse, som Kirsten Rytter i Bække nogen tid tilforn skulle have gjort, anlangende at Jep Eskesen skulle have været med hende og brugt trolddom, hvilken hendes bekendelse Jep Eskesen ved sin højeste ed benægter, sig aldrig at have været med hende lært og brugt nogen trolddom, men hende det løgnagtigt og af had og avind at være ham påsagt, og mener sig med sognevidne og stokkenævn vil gøre bevisligt, sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt: så og efterdi fornævnte mænd findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori fornævnte bekendelse, så vidt den Jep Eskesen anrører, er magtesløs fundet og ikke at komme ham på hans liv eller ære til nogen forhindring, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilken dom findes lovligt at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og fornævnte mænd har haft noksom lang respit, samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Jep Eskesen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme bekendelse, så vidt den Jep Eskesen anrører, magtesløs at være, og ikke at komme ham på hans liv eller ære til nogen forhindring.

(460)

** var skikket Jep Eskesen i Tangsgård hans visse bud Morten Frandsen og havde stævnet Jep Madsen i Vium for en bekendelse, han skal have taget beskrevet på Gudumkloster efter en misdæder, ved navn Christen Hovsgård, og siden til Skodborg herreds ting 23/2 sidst forleden skal have i rette båret, hvori samme misdæder skal have navngivet Jes Eskesen, at han skulle have været med ham og brugt trolddoms kunster og bedrift, hvilken bekendelse Jep Eskesen ved hans højeste ed og salighed benægter, at han aldrig enten har lært eller brugt trolddoms kunster, men meget mere med sognevidne og stokkenævn vil bevise, sig ærligt og vel i liv og levned at have forholdt: så og efterdi fornævnte mænd findes tilforn tre gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og tre uendelige domme derfor er udganget, hvori fornævnte bekendelse, så vidt den Jep Eskesen anrører, og klagevidne er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny, hvilken dom findes lovligt at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og fornævnte mænd har haft noksom lang respit, samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Jep Eskesen derfor har været forårsaget atter på ny fjerde sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme bekendelse, så vidt den Jep Eskesen anrører, så og fornævnte klagevidne magtesløs at være, og ikke at komme Jes Eskesen på hans liv eller ære til nogen forhindring.

(462)

** var skikket Christen Olufsen i Ringkøbing på hans mor Kirsten Olufs hendes vegne hans visse bud hans bror Niels Olufsen og havde stævnet Jep Pedersen i Hovensgård på Klitten, Christen Pedersen i Hovgård og hans bror Gravers Pedersen sst for nogen gældsbreve, de lader dem af berømme, anlangende en summa penning, som Hans Christensen i Ringkøbing skulle være dem efter samme breves indhold skyldig, formener at Hans Christensen ikke skulle være dem så mange penning skyldig på et køb, og ikke han heller skal have lånt så mange penning af dem, ikke heller det skal være adskilt i deres breve, hvad samme penning skal være for lån eller køb, hvorfor Christen Olufsen formener, at samme breve skal være gjort på det vilkår, at hans mors arv, som hun kunne tilkomme efter hendes salig søster Hans Christensens hustru, skal blive forvakket, og dersom deres breve kunne med nøjagtig bevis eller højeste ed bekræftes, at Hans Christensen havde været Jep Pedersen, Christen Pedersen og hans bror samme gæld pligtig med rette, førend hendes salig søster, Hans Christensens hustru, ved døden afgik, da ville hun være overbødig at tage halv gælden til sig: efter sådan lejlighed opsatte vi samme sag til i dag måned, og da her Hans Christensen selv personlig at møde sig ved sin ed at erklære, og gås derom, hvis lov og ret kan findes.

(464)

28/8 1624.

** var skikket velb Hans Skram til Skovgård og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for dom og rettergang, han her til landstinget med ham at i gange, eftersom han for nogen tid siden ved gode mænd efter rigens ret har ladet sig indføre i den gård i Soel i Nørvang herred liggende, som Mikkel Iversen påboer, for en summa pending med sin rente, skade, kost, tæring og forsømmelse, han for hans skyld lidt, gjort og anvendt har, efter KM doms lydelse, hvilken gård med sin ejendom, herlighed, ret og rettighed Hans Skram formener, bør ham for ejendom at efterfølge efter gode mænds indførsels lydelse: da efterdi for os i rette lægges bemeldte fire mænds indførsels brev, dem at have indført Hans Skram i bemeldte gård i Soel for samme summa pending, indtil så længe han blev kontenteret og igen skadesløs udført efter rigens ret, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Hans Skram har været forårsaget atter på ny for endelig dom at lade kalde, og ikke Frederik Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gård med sin ejendom og herlighed, efter fornævnte indførsel, jo bør Hans Skram for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indførsel for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(465)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Claus Nielsen i nør Tang og Niels Christensen i Brogård for to uendelige domme, de lader dem af berømme, som de skulle have forhvervet her til landstinget over nogen endelige og uendelige landstings domme, som han og hans tjener fornævnte Jens Lauritsen skal have forhvervet, menende samme domme med vrang undervisning at være forhvervet, og ikke Otte Marsvin skulle findes derfor at være stævnet og kaldt, formener samme dom burde magtesløs at være, og Niels Christensen forpligtig at være at igen give Otte Marsvin sin omkost og skade og skadegæld, som han af samme dom lidt har, og derfor at stande til rette for hvis, han derefter derpå lader gøre og anvende: så og efterdi samme to uendelige landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have.

(466)

** var skikket Christen Pedersen på Hede i Fjaltring sogn med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Madsen i Lisby for et klagevidne, han til Vandfuld herreds ting 15/5 forhvervet har, anlangende at Anne Christensdatter på Hede skulle have lovet Christen Madsens hustru ondt og en ond færd, endog han mener, hvis sygdom, hun har, skulle være hende påkommen i hendes barselsseng, disligeste hid kaldt Jens Madsen i Gadegård og Maren Tordsdatter sst for et vidne, de samme dag vidnet har, at de skulle have hos været i marken og hørt, fornævnte Anne Christensdatter skulle have lovet Kirsten Pedersdatter en ond færd, mener dem usandfærdigt at have vidnet, og det ene vidnesbyrd at være Christen Madsens bror og det andet hans slægt og byrd, mener deres vidne i så måde vildigt: så og efterdi det befindes, fornævnte vidnesbyrd en del at være vildige, og i deres egen sag selv både har sigtet og vidnet, og en part efter rygte og tidende og ikke om deres egen vitterlighed, ej heller noksom udførligt med uvildige vidnesbyrd bekræftes, det Anne Christensdatter nogen trolddoms gerning og bedrift at have gjort eller beganget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage, vidner og sigtelser, hid stævnet er, ej heller fornævnte nævnings ed, derpå funderet er, så nøjagtig, at de må komme Anne Christensdatter på hendes liv til hinder eller skade, førend hende anderledes overbevises kan.

(474)

** var skikket Laurits Andersen i Ørre Brændgård og havde stævnet Laurits Sørensen i Ørre by med flere for et vidne, de til Hammerum herreds ting 1/5 næst forgangen vidnet har, anlangende at de på nogen års tid skulle have seet, Christen Madsen i Ovstrup undertiden agede for Laurits Andersen i Ørre Brændgård, og om han havde haft hans vogn årligt, det vidste de ikke, hvilke vidner ikke skal være vidnet på nogen visse år, eller hvor meget i hvert år skulle være aget, eller hvad agen det skulle være, han for ham aget har: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen visse dag eller tid, når Christen Madsen sådan agen for Laurits Andersen skulle have gjort, de ikke heller har vidnet på fersk fod men rum tid efter, de siger sådant skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller fornævnte dom og dele, derefter drevet er, så nøjagtige, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(475)

** var skikket Christen Madsen i Østergård hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævnet Mikkel Nielsen og Niels Andersen i Lustrup for to vidner, de hver særdeles nogen tid siden til Hammerum herredsting vidnet har, at Laurits Andersen i Ørre Brændgård af sin gode vilje skulle have givet og foræret sin brorsøn Christen Madsen i Ovstrup et brev og dermed skulle have lovet at igen give Laurits Andersen et genbrev, at samme penning skulle stande ubetalt, imedens Laurits Andersen levede, hvilket deres vidne han hårdeligt benægter sig, det ikke at have lovet. dernæst blev fremlagt efterskrevne tingsvidne af Hammerum herreds ting 22/5, Niels Andersen i Skarrild at have vidnet, at Christen Madsen i Ovstrup var fulde 18 år, der hans far Mads Andersen døde. Oluf Ibsen i Brogård at have vidnet, at den tid Christen Madsen i Ovstrup blev født i Torup, da boede han i Sunds kærgård, som ligger næst op til Torup, da blev hans mor Maren Pedersdatter budt og kaldt til jordemor til Christen Madsens mor, da blev Christen Madsen i Ovstrup født, og samme tid var Oluf Ibsen fadder til ham i hans fars stue: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet om visse dag eller tid, ikke heller samme deres vidne om Christen Madsens løfte med brev eller segl bestyrkes, de og ikke heller har vidnet endeligt men en del selv sat deres vidner i tvivl, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(477)

** var skikket Christen Madsen Bøl på hans søn Clemend Christensens vegne med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter anden opsættelse at have stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård, herredsfoged i Nørherred, for en dom han efter nogen uendelige domme til fornævnte ting dømt har, og deri fradømt Clemend Christensen nogen øksne og derover som en forpranger at stande til rette, uanseet Clemend Christensen skulle være en skatteborger i Ringkøbing, og ikke han skulle være stævnet for samme dom, enten mundtligt eller for hans bopæl, mente efter sådan lejlighed samme domme burde magtesløs at være: så og efterdi Niels Nielsen og Niels Jørgensen og deres medbrødres vidne såvel som og hr Niels Iversens kundskab ikke er endelig, men de selv stiller det i tvivl, at det er dem ikke vitterligt, det Clemend Christensen nogen tid har haft andet tilhold end på Nyland, da kunne vi ikke kende samme vidne og kundskab bør nogen magt at have, og efterdi fornævnte uendelige bytings dom, 13/6 1623 udgangen, formelder, Clemend Christensen hans borgerskab at være fradømt, og Christen Lauritsen derimod fremlægger borgmester Peder Pedersen i Ringkøbing hans underskrevne seddel, nogle dage derefter 21/6 udgangen, hvori han formener Clemend Christensen med det første at skulle flytte til byen, såfremt han ikke hans borgerskab ville kvitteres, og i så måde forbi ---- fornævnte uendelige dom, hvorpå de andre findes at være funderede, i lige måder og med Dorte Christoffersdatters underskrevne seddel bevises, Clemend Christensen nu dette ---- at være til stede øksne der for ---- købing at skibe og fortolde som en anden borger, alle fornævnte domme, som borgmestre og råd selv har ladet forhverve uagtet, hvorpå ---- og penning på tolden har udgivet, så deraf forfares han borgerlig rettighed at være tilstedt, siden samme dom ganget er, og ikke bevises Clemend Christensen der til hans bopæl for samme herredstings dom at være stævnet eller og til hans værneting forhvervet, da finder vi efter sådan lejlighed samme herredstings dom ikke at komme Clemend Christensen til hinder eller skade men magtesløs at være.

(483)

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Lauritsen i Bredvig for en dom på kost og tæring, han det første landsting efter sankt mauritii dag sidst forleden skal have forhvervet over Christen Andersen i Tjørring, forrige herredsfoged i Hammerum herred, for han skulle have tildømt ham at bøde tre onde mark for uhjemlet gods, for hvilke tre marks bøder med mere Jens Lauritsen skal have aftinget hos Claus Nielsen, som med kontrakt til landsting, dem imellem ganget er, skal være at bevise, des uanseet derimod at have forhvervet dom på afgangne Christen Andersen, Claus Nielsen aldeles ubevidst, uden al lovlig kaldelse, hvorfor Claus Nielsen mener, Jens Lauritsen samme dom ulovligt med vrang undervisning at have forhvervet, og den fordi ikke burde at komme afgangne Christen Andersens arvinger til nogen forhindring, og Jens Lauritsen dermed uret at have gjort og burde derfor tilbørligt at stande til rette: så og efterdi samme landstings dom er endelig, ved vi ikke den at forandre, men om kan befindes Jens Lauritsen at have gjort imod fornævnte kontrakt eller ej, som omtvistes, der gås om til hjemting hvis ret er.

(484)

** var skikket hr Peder Christensen, sognepræst til Bølling og Sædding sogne, hans visse bud Christen Pedersen i Kye og havde stævnet Erik Pedersen i Ganer, herredsfoged i Bølling herred, for han til Bølling herreds ting 15/3 sidst forleden har tildømt sognemændene i Bølling KM og kronens anpart korntiende af Bølling sogn, endog for ham skulle have været i rette lagt KM missive til lensmanden, indeholdende KM at have undt og bevilget hr Peder Christensen samme tiende, og Jens Sørensen alene sit stedsmål at igengive, hvilket han og har været tilbydende både til mindelighed og ret, da har Erik Pedersen ikke aleneste mere agtet Jens Sørensens fæstebrev imod KM missive men aldeles gået KM brev forbi, som for ham den dag har været i rette sat, formener Erik Pedersen deri uret at have gjort, og samme hans dom magtesløs at være. dernæst fremlagde Claus Nielsen på Ulrik Sandbergs vegne efterskrevne fæstebrev, dateret Lundenæs 12/10 1612, som indeholder ham på KM vegne at have stedt og fæst Jens Sørensen i Bølling KM anpart korntiende af Bølling sogn at skal have, nyde, bruge og beholde sin livstid: så og efterdi for fogden har været i rette lagt Ulrik Sandbergs udgivne fæstebrev, det han har sted og fæst Jens Sørensen KM anpart korntiende af Bølling sogn, og ikke bevises samme fæste at være forbrudt, eller Jens Sørensen den at have frastået eller endelig hr Peder forundt, førend samme tiende forgangen år forfalden var at skulle oppebæres, og fogden fordi har tildømt sognemændene Jens Sørensen samme års tiende at yde efter fæstebrevs indhold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme herredstings dom at imodsige, men efterdi Claus Nielsen samme dele har frastanden, bør den ingen til hinder eller skade at komme.

(487)

** var skikket Mads Hansen, borger i Ribe, hans visse bud Anders Christensen i Keldkær og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær, at eftersom han er blevet indført i Frederik Munks mølle ved Haraldskær liggende og i en gård i Kolding, liggende på Østergade, efter gode mænds indførsel og ridebreves indhold, formener samme gods og mølle bør ham at efterfølge, og han det igen at må sælge og afhænde: da efterdi for os i rette lægges bemeldte to gode mænds indvisning, dem at have gjort Mads Hansen udlæg i Frederik Munks gård i Kolding såvel som og i Haraldskærs mølle for forbemeldte summa penning, indtil han bliver kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden her til landstinget to gange har været indkaldt, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og urykket, så Mads Hansen fordi har været forårsaget atter på ny for endelig dom at lade stævne, og ikke Frederik Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne herimod at svare, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gård i Kolding såvel som og bemeldte Haraldskærs mølle, efter indvisnings indhold, jo bør Mads Hansen for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket, dog han samme møllegods igen til frie folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(489)

** var skikket Mads Hansen, borger i Ribe, hans visse bud Anders Christensen i Keldkær og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær, at eftersom han er blevet indført i Frederik Munks gårde og et hus liggende i Grettrup i nør Snede sogn og i noget engjord liggende ved Haraldskær efter gode mænds indførsel og ridebreves indhold, formener samme gods og eng bør ham at efterfølge, og han det igen at må sælge og afhænde: da efterdi for os i rette lægges bemeldte to gode mænds indvisning, dem at have gjort Mads Hansen udlæg i fornævnte gård, hus og eng for forbemeldte summa penning, indtil så længe han bliver kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og urykket, så Mads Hansen fordi har været forårsaget atter på ny for endelig dom at lade stævne, og ikke Frederik Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modsigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gård, hus og eng med dis herlighed jo bør Mads Hansen for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket, dog han det igen til frie folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(491)

** var skikket Baldser Brabrand, apoteker i Kolding, hans visse bud Anders Christensen i Keldkær og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær, at eftersom han er blevet indført i noget gods liggende til Haraldskærs mølle, og kaldes Lindholt, efter gode mænds indførsel og ridebreves indhold, formener samme jord bør ham at efterfølge, og han det igen at må sælge og afhænde: da efterdi for os i rette lægges bemeldte to gode mænds indførsels brev, som indeholder dem med herredsfogden iblandt andet at have indført Christen Andersen i bemeldte stykke jord, liggende ved Haraldskærs mølle, for samme overblevne rest af den fordrede summa penning indtil så længe, han bliver kontenteret og igen skadesløs udfriet, og sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og urykket, så Baldser Brabrand har været forårsaget atter på ny for endelig dom at lade stævne, og ikke Frederik Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte stykke jord, som kaldes Lindholt, med dis herlighed efter indvisnings indhold jo bør Baldser Brabrand for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket, dog han det igen til frie folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(493)

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, hans visse bud Anders Christensen i Keldkær og havde stævnet velb Iver Munk, Frederik Munks søn til Haraldskær, for en summa pending, han ham skyldig er efter hans derom udgivne brevs indhold: da efterdi for os i rette lægges Iver Munks udgivne brev på 68 kurant daler med sin rente, og ikke bevises samme penning at være Jens Bertelsen betalt, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget, såvel som og siden to uendelige domme her til landstinget forhvervet, hvilke alle stander ved deres fuldmagt, og ikke Iver Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Iver Munk jo er pligtig samme summa penning med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Below til Hastrup og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Anders Christensen på Jens Bertelsens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Iver Munks gård og udæske fyldest af hans løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere, og imod fornævnte fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jens Bertelsen i andet Iver Munks løsøre eller jordegods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(495)

** var skikket velb Oluf Krabbe til Damsgård og havde stævnet Christen Christensen i Brændgård og hans medbrødre kirkenævninger af Ferring sogn, for de 14/8 sidst forleden har Bodil Andersdatter Finck kirkenævn til Vandfuld herreds ting oversvoret for trolddoms kunst og bedrift, hun skal have gjort og brugt, formener samme deres ed og tov lovlig og ret at være og burde ved magt at blive, og fremlagde Oluf Krabbe efterskrevne tingsvidne af Vandfuld herreds ting 19/6 sidst forleden: så og efterdi for nævninger såvel som her i dag med adskillige vidner er bevislig gjort, det Bodil Andersdatter Finck har lovet folk ondt, og det dem efter sådan hendes løfte på helbred, fæmon og i andre måder at være hændt og vederfaret, hvilket og mesten del med andre vidner bestyrkes og bekræftes så at være sket, og Bodil Andersdatter Finck derfor til hjemting er sigtet såvel som og her i dag for retten for en vitterlig troldkvinde beskyldt og vedkendes, som forskrevet står, og intet hun derimod fremlægger, hvormed hun kan bevise sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, men fast mere med stokkenævn, sognevidne såvel som præstens kundskab bevislig gøres, hende i langsommelig tid et ondt trolddoms rygte at have påhængt og efterfulgt, det og bevises Bodil Andersdatter Finck for sådanne gerninger at være rømt, hvilket hun selv og for tingsdom bekendt har og i så måder sagen vedgår, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Bodil Andersdatter Finck boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, så de ved deres ed har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men ved magt at blive.

(500)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig og Christen Poulsen i Trabjerg på deres egne og deres medarvingers vegne og havde stævnet Christen Simonsen ved Yllebjerg for et vidne, han 17/6 til Ginding herreds ting vidnet har, anlangende at han for seks år forleden og mere skulle have sted den femte part af den fælles eng, liggende ved Yllebjerg å, af Elle Christensdatter i Tinkerdal. dertil svarede Jens Lauritsen, at han havde lod og anpart i samme eng, som ham er skødet og solgt, og fremlagde efterskrevne skøde af Ginding herreds ting 11/12 1617, som indeholder Jørgen Laugesen, barnfødt i Fleng, at havde stået for tingsdom og afhændet fra sig og sine arvinger og til Jens Lauritsen og hans arvinger alle hans anparter i de stug enge, som tilforn har været brugt til Trabjerg og til Kviesgård og liggende ved den store å i Yllebjerg, som Jørgen Laugesen havde arvet efter hans salig far Lauge Christensen, som boede i Fleng: så og efterdi Jens Lauritsen med skødebrev beviser sig at have lod og del i samme gård og ejendom, fornævnte eng skal være tilliggende, og ikke han for fornævnte vidner har fanget varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så lovlig forhvervet, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(502)

** var skikket Niels Mikkelsen i Skanderup på Hans Pedersen i Bønstrup, tingskriver til Anst herreds ting, hans vegne og havde stævnet Christen Tomasen i Bastrup for en skriftlig klage, han har ladet læse og påskrive og taget tingsvidne, eftersom han i sin klage formelder, at Hans Pedersen skulle have ganget bag til ham og slået ham tre slag med en stang, hvilket Hans Pedersen hårdeligt benægter, det han aldrig har gjort: så og efterdi Christen Tomasens klage i ingen måder med noget lovligt syn eller vidner bevises, det Hans Pedersen skulle have gjort ham nogen hug, slag eller skade, men aleneste det at være hans egne ord, som hans klage ej heller med nøjagtig sigtning befæstes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hans klage seddel så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(503)

** var skikket Christen Tomasen i Bastrup og havde stævnet Hans Pedersen i Bønstrup, herredsskriver i Anst herred, for et vidne han bærer ham under øjne til Anst herreds ting, som formelder, at Hans Pedersen selv skulle inden tinge have skældt Christen Tomasen for en skælm og tyv, og ikke Hans Pedersen ville skrive ham genpart til samme vidne, ikke heller sådanne skændsord skulle bevise ham over, enten han var tyv eller skælm, og med sådant skælds vidne forvise Christen Tomasen fra sin ret og tiltale til tinge, og han mener samme vidne burde magtesløs at være: så og efterdi med tingsvidne gøres bevisligt, det Christen Tomasen og Hans Pedersen for tingsdom har bekendt dem at være forligt og fordragen om deres trætte og uenighed, og deres breve på begge sider ikke skulle komme hinanden til skade, da bør samme deres forlig at holdes, og hvis vidner, dem tilforn imellem ganget er, ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(504)

** var skikket Claus Iversen i Måbjerg by med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Christen Pedersen ---- for en klage han 19/5 sidst forleden til Hjerm herreds ting gjort har, lydende Claus Iversens hustru Maren Madsdatter at have kommet i hans gård onsdagen for pinsedag sidst forleden og høttet, truet, bandet og undsagt ham. dernæst hid kaldt Mette Jensdatter, Christen Pedersens hustru, for et vidne, hun samme dag til fornævnte ting vidnet har, lydende fast ved samme hendes mands klage til stadfæstelse vidnet har. så mødte Jens Jørgensen og berettede, at Claus Iversen i andre måder skulle være delt og lovforvunden, som ikke hid stævnet er, og fremlagde efterskrevne delsbrev af Hjerm herreds ting 9/5 1621, som bemelder Jens Jørgensen iblandt andre at have ladet fordele Claus Iversen, for han ikke har jævnet KM herrestræde vej og gjort vognvej efter KM brev og forordning: så efterdi med delsbrev bevislig gøres, Claus Iversen for samme veje at færdige at være delt blevet, og samme dele ikke er stævnet eller kaldt, da ved vi ikke Claus Iversen at dømme, førend den og lovlig stævnes og kaldes og siden gå derom hvis ret er.

(505)

** var skikket velb Sivert Pogwisch til Hagen, fyrstlig holstensk råd og provst til Üttersen, hans visse bud Casper Skrædder, borger i Viborg, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have ladet stævne velb jomfru Margrete Bille til Donslund for 1000 enkende rigsdaler in specie med des rente og interesse, som hun efter KM og rigens råds dom, dateret i København 9/7 sidst forleden, er blevet tildømt ham at betale, hvilket hun ikke har efterkommet, hvorfor Casper Skrædder på Sivert Pogwischs vegne formener, hende deri uret at have gjort og bør derfor at have indvisning i hendes jordegods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges jomfru Margrete Billes udgivne brev på 1000 daler med sin rente, hun og for KM og rigens ret er tildømt dem at betale, og hun derimod ved hendes fuldmægtig lader tilbyde med gods at ville gøre udlæg, da tilfinder vi velb Johan Anrep til Grønkær og Verner Parsberg til Sødal, som Casper Skrædder på Sivert Pogwisches vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Margrete Billes gård og udæske fyldest af hendes løsøre, gøres dem der ikke udlæg, da fornævnte tilbudte gods rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Sivert Pogwisch i andet jomfru Margrete Billes løsøre eller gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(508)

** var skikket Jep Christensen, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Jensen i Askov for to delsvidner, han til Varde byting 10/11 1623 og 23/2 sidst forleden forhvervet har over Poul Nielsen, borger der sst, for 32 daler, som han efter brev og segl har været skyldig, og 16 daler skadegæld, kost og tæring for samme penning, ikke efter hans brev er blevet ham betalt, hvilke deler han formente ikke lovlig eller ret at være blevet drevet eller forhvervet, efterdi der ingen dom efter KM forordning er ganget for samme deler. disligeste havde stævnet Poul Nielsen Dover og hans hustru Maren Pouls, om de har noget dertil at svare: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Poul Nielsen i hans udgivne brev har sig til forpligtet til visse tid og termin Jens Jensen samme penning skadesløs at betale, eller derfor at stande dele og fjerde ting til Varde byting, hvilken tingdag påæskes, og ikke bevises ham samme sin forpligt at have efterkommet, så han fordi for hovedsum og skadegæld er delt blevet, og byfogden derefter har tildømt Jens Jensen at have udsætning i Poul Dovers gård og ejendom, så vidt som vurderingen kunne strække sig over pantet, efter KM forordning, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deler, ej heller fornævnte bytings dom at sige eller magtesløs dømme, men efterdi Peder Andersen og hans medbrødre vurderings mænd ikke har navngivet, når eller hvilken dag de skulle have gjort Jens Jensen samme udlæg i Poul Nielsens ejendom, da kunne vi ikke kende den vurdering så nøjagtig, at den bør nogen magt at have.

(511)

11/9 1624.

** var skikket Mads Christensen i Velling og havde stævnet Tord Ankersen, ung Jens Sørensen og Lauge Laugesen sst for et vidne, de til Holman herreds ting 31/5 vidnet har med Peder Ravn og Lauge Ravn i Velling, at Mads Christensen skulle have givet dem ukvemsord den dag, Peder Ravn og Lauge Ravn slog Mads Christensen, at der skulle fare djævlen i dem, de tyve og skælme, hvilket vidne han hårdeligt benægter ved sin højeste helligånds ed, at han ikke havde talt eller givet dem nogen ukvemsord: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet efter Mads Christensens ord og mundheld, de siger han skulle have haft, som han ikke er bestendig eller for tingsdom har indgået, men her i dag højligt har benægtet, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(512)

** var skikket Mads Christensen i Velling og havde stævnet Mads Jørgensen i Velling og Hans Klinkhammer og deres medbrødre for et synsvidne, de 31/5 med Peder Ravn og hans bror Lauge Ravn på Holman herreds ting vidnet har, at de var til syn til Mads Christensens hus i Velling, at det skulle være forfalden for tømmer og tag, og noget jord skulle være ilde pløjet og fordærvet, som han med Peder Ravn og Lauge Ravn var i trætte om, hvilket synsvidne ikke skulle findes så lovligt opkaldt til tinge, som det sig bør: så og efterdi samme synsvidne ikke indeholder, varselsmændene at have hjemlet hvilken dag eller tid, ej heller på hvad sted, de skulle have gjort Mads Christensen varsel for samme synsmænd, når de skulle være på åstederne, så han kunne have vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, ej heller den dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(513)

** var skikket Mads Christensen i Velling og havde stævnet Lauge Ravn sst for et delsvidne, han over ham til Holman herreds ting 26/1 sidst forleden forhvervet har for nogen skyld og tiende, hvilket Mads Christensen ved sin højeste helligånds ed benægter, at han ikke tilbage står enten med skyld eller tiende til dem for den bolig, han iboer, men skal have Lauge Ravn rigtigt betalt og af kvitteret i sin løn, ikke heller samme delsbrev skulle formelde på hvilket år, fornævnte skyld og tiende skulle findes ubetalt: så og efterdi samme delsbrev ikke formelder eller indeholder om nogen visse år, når Mads Christensen med samme skyld og tiende skulle reste og tilbage stå, da finder vi efter sådan lejlighed Mads Christensen af den dele kvit at være.

(514)

** var skikket Peder Ravn i Velling og havde stævnet Niels Ravn sst for en dom, han til Holman herreds ting 23/2 sidst forleden forhvervet har, formeldende blandt andet otte mænd at være tildømt af tinge at skulle skifte og dele noget jord imellem Peder Ravn og hans medarvinger og Niels Ravn efter en kontrakt og forlig, som skulle være gangen i salig velb Henrik Belows tid, som da var lensmand på Koldinghus, hvilket Peder Ravn formener at skal være gjort med en gammel kontrakt, som siden er gjort til tinge 14/8 1569 imellem salig Lauge Ravn og Niels Ravn, at de var venlig og vel fordragen om deres gårds jord i Velling vestermark i efterskrevne måder. så mødte Hans Nielsen på sin far Niels Ravns vegne og berettede, at i salig Henrik Belows tid skulle være gangen en kontrakt imellem Kirsten Ravns og Henrik Ravn på den ene og Lauge Ravn på den anden side om hvis uenighed, dem om samme ejendom havde imellem været, så det dem skulle imellem deles og skiftes i to lige parter: da efter flere ord og tale dem imellem var, og på det de én gang om samme skifte og trætte kan komme til en endelig ende, indgav de på begge sider samme sag på otte uvildige dannemænd, Hans Nielsen Ravn på hans fars vegne dertil betroet Peder Basse i Velling, Søren Hansen, Peder Hansen og Hans Nielsen sst, og Peder Ravn på sin side dertil bevilget Mogens Staffensen i Velling, Niels Koed sst, Lad Jepsen og Mads Pedersen i Smidstrup, hvilke otte mænd skal møde på åstederne en gang inden sankt mortens dag først kommende, og da i lensmandens eller hans fuldmægtigs nærværelse skifte og dele fornævnte Niels Ravn og Peder Ravn samme ejendom omtvistes imellem, hvad enhver bør med rette og det afmærke, så enhver sin anpart kan vide sig efter at forholde, og hvis de fornævnte otte mænd dem imellem skifter og siger skal stande for fulde og af begge parterne ustævnet og upåtalt i alle måder, og hvis skifter og dom, tilforn ganget er, skal være som ugjort, ingen til skade eller forhindring at komme.

(517)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, befalingsmand på Hammerhus, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævnet Mikkel Nielsen i sønder Tørlund, Laurits Andersen i Simmelkær og deres medbrødre vidnesmænd for et vidne, de nogen tid siden vidnet har, anlangende at de skulle have hørt Maren Nielsdatter i nør Tørlund skulle være berygtet for at være i løsagtighed med Peder Nielsen i Asbjerg. sammeledes havde stævnet hr Christen Pedersen, præst til Ørre kirke, Mikkel Nielsen i Tørlund med deres medbrødre menige Ørre sognemænd for et brev og segl, de udgivet har samme hendes berygtelse anlangende, uanseet der skulle have været lyst til band og gjort bøn af prædikestolen i Ørre kirke for Maren Nielsdatter og hendes stedfar Christen Skrædder i nør Tørlund hendes berygtelse anlangende: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(518)

** var skikket Hans Munk i Skærup hans visse bud Hans Nielsen Ravn i Velling og havde stævnet Mads Pedersen i Amhede for en uendelig dom, har her til landstinget skal have forhvervet i april måned sidst forleden over en dele, Hans Munk over ham skal have forhvervet til Jerlev herreds ting, efter hans udgivne forpligts brev og segl, for 100 daler for den forfølgning, som han, hans hustru Karen Madskone og hans datter Anne Madsdatter var i for nogen geder, de skulle have taget fra Knud Knudsen skovrider, formener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet og ikke endelig at lyde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Hans Sørensen og hans medbrors vidne ikke er vidnet om nogen visse dag og tid, ej heller med kvittants eller andet nøjagtigt bevis bekræftes, det Hans Munk sådanne pendinge for Mads Pedersen skulle have udlagt eller derfor lidt nogen krav eller skade, men Mads Pedersen selv i rette lægger bemeldte Hans Munks udgivne forløfte brev på samme hundrede daler, som findes påskrevet at være aflagt og betalt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtigt, at den bør nogen magt at have, og fordi finder Mads Pedersen af samme dele, han derefter i kommen er, kvit at være.

(520)

** var skikket velb Frederik Markdanner til hans visse bud Christen Jensen og havde stævnet velb Jørgen Munk til Hvolgård for 2000 enkende rigsdaler in specie med sin rente og skadelidelse, som han for ham skal være i løfte, hvilke 2000 daler Frederik Markdanner skal være blevet forårsaget med sin store omkost og skade at indfri, og derfor skal have været forårsaget ham derfor til herredsting at have ladet tiltale og endelig dom over ham bekommet, formener at han i lige måde burde her til landsting dom over ham at have beskrevet, og at han burde i hans gods derfor at have indvisning: da efterdi for os i rette lægges Jørgen Munks udgivne hovedbrev, som af Frederik Markdanner skal være indfriet, eftersom han findes en med forlover derhos, og ikke bevises samme summa af Jørgen Munk at være betalt, men Gregers Hvid på Jørgen Munks vegne selv vedgår gælden at være rigtig, sagen til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der ganget er, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Jørgen Munk jo er pligtig samme summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Hans Oldeland til Trellerup og Johan Brockenhuus til Lerbæk, som Christen Jensen på Frederik Markdanners vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jørgen Munks bopæl, og der udæske og gøre Frederik Markdanner udlæg af hans løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Frederik Markdanner i andet Jørgen Munks jordegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(521)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Henrik Holck for 1000 daler, som er hans anpart af et hovedbrev på 2000 daler, som han er en med forlover i, og Frederik Munk alene har indløst brevet, og han derfor har været forårsaget at hænde dom på Henrik Holck, og herredsfogden har tildømt ham sin anpart at betale, og samme dom med to uendelige landstings domme at være stadfæstet, og formener Gregers Hvid på Frederik Munks vegne, det han nu burde at have endelig dom og burde at have indvisning i Henrik Holcks løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges Peder Galts udgivne hovedbrev på 2000 daler med deres rente, som Henrik Holck som med forlover har forseglet og underskrevet, hvilket brev findes påskrevet af Frederik Munk at være betalt og indfriet, og ikke bevises Henrik Holck sin anpart der ud af at have betalt, sagen og siden til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der forhvervet, såvel som og to uendelige domme her til landstinget udganget, hvilke alle ved deres fuldmagt stander ustævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik Holck jo er pligtig sin anpart af fornævnte summa penning med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Jørgen Mund til Serreslevgård, som Gregers Hvid på Frederik Munks vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Henrik Holcks bopæl og der udæske og gøre Frederik Munk udlæg af hans løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Frederik Munk i andet Henrik Holcks jordegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(523)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Henrik Holck for 3000 daler hovedsum med deres rente og interesse, som er hans anpart af to hovedbreve, som han er med forlover i, og Frederik Munk alene har indfriet, og han derfor har været forårsaget at hænde dom på Henrik Holck for hans anpart deraf at betale, og herredsfogden har tildømt ham sin anpart at betale, hvilken dom findes med to uendelige landstings domme at være stadfæstet, og Gregers Hvid på Frederik Munks vegne formener, at han bør at have indvisning i Henrik Holds gods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Truid Bryskes udgivne hovedbrev på 6000 daler med deres rente, som Henrik Holck som tro forlover og egenskyldner har forseglet og underskrevet, hvilket brev findes påskrevet derfor at være gjort udlæg i Frederik Munks gods, og ikke bevises Henrik Holck hans anpart der af at have betalt, sagen og siden til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der forhvervet, såvel som og to uendelige domme her til landstinget udganget, som forskrevet står, hvilke alle stander ved deres fuldmagt ustævnet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik Holck jo er pligtig sin anpart af samme summa penning med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Morten Pax til Bjerre og Jørgen Mund til Serreslevgård, som Gregers Hvid på Frederik Munks vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Henrik Holcks bopæl, og der udæske og gøre Frederik Munk udlæg af hans løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Frederik Munk i andet Henrik Holcks jordegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(525)

25/9 1624.

** var skikket Hartvig Pedersen Helt, barnfødt i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Frederik Hansen, byskriver i Kolding, for en dom han har forhvervet på Kolding byting 16/6 sidst forleden på Jørgen Helt i Kolding hans vegne, hvori byfogden skal have tildømt hans farbror og formynder Jørgen Helt en bondegård, liggende i Hatting herred i sønder Aldum, efter kontrakts lydelse, som skulle være gjort imellem hans mor Mette, salig Peder Helts, og hans farbror og formynder med Hans Jepsen, borger i Kolding, sin svoger, hans bevilling og samtykke, disligeste Niels Bjørndrup, rådmand der sst, på hans og hans søskendes vegne i deres umyndige år, hvilket deres vidne og kontrakt han formener aldeles imod al lov og rets indhold at være gjort og samtykt, og formener han, at hans mor eller nogen anden ikke at være mægtig eller myndig på hans eller hans umyndige søskendes vegne at bort pante, sælge, skøde eller afhænde noget af hans såvel og hans søskendes jordegods efter hans salig far Peder Helts dødelige afgang. så blev fremlagt Mette Peder Helts efterskrevne brev, som Jep Bøgvad borgmester, Niels Bjørndrup og Anders Andersen Hår, borger og rådmand i Kolding, med hende forseglet har, dateret Kolding 18/8 1621, som hun til Jørgen Helt har udgivet på en summa penning, hendes salig husbond efter adskillige håndskrifter skulle være ham pligtig, hvilke hun lovede med det snareste, hun kunne få boet og godset registreret, at betale. dernæst fremlagde efterskrevne kontrakt imellem Mette, Peder Helts, med hendes svoger Hans Jepsen Bøgvad, betroet værge på hendes vegne, disligeste på salig hustru Maren Pedersdatters vegne, og Niels Bjørndrup på salig Peder Helts fire børn, ved navn Anne Pedersdatter, Hartvig Pedersen, Peder Pedersen og Jørgen Pedersens vegne, deres betroede værge i den sag, dateret Kolding 22/5 1622, hvorefter blev fremlagt byfogdens efterskrevne dom af Kolding byting 16/6 sidst forleden, som så besluttes at efterdi Mette, Peder Helts, med Niels Bjørndrup og Hans Jepsen Bøgvad på hendes og hendes børns vegne har udgivet brev og forpligt på 1000 rigsdaler hovedstol, som skulle have været betalt til Jørgen Helt 22/5 1623, eller Jørgen Helt for samme summa pending skulle have en selvejer bondegård i Aldum, da vidste fogden ikke andet derom at sige, end Mette, Peder Helts, med hendes far Niels Bjørndrup og hendes svoger Hans Jepsen Bøgvad jo pligtig var deres udgivne breve, forpligter og kontrakter at holde og efterkomme, og at fornævnte selvejer bondegård i sønder Aldum burde at følge Jørgen Helt og hans arvinger for et fuldkomment køb: så og efterdi for os i rette lægges adskillige kontrakter om samme gæld og forhandling gjort og udganget, og de ikke alle med lensmanden og andre dannemænd, som dem har forseglet og underskrevet, er stævnet, da ved vi ikke i sagen at dømme, førend de samtligen stævnes, og siden gås derom hvis ret er.

(528)

** var skikket Niels Ravn, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Mogens Rasmussen, byfoged der sst, og Frederik Hansen, byskriver sst, for en vidne og klage, de til Kolding rådhus 23/7 sidst forleden forhvervet har, anlangende at han skulle have gjort ulyd på tinget, så de ikke kunne med rolighed besidde KM ting og administrere retten, som deres embede udkræver, hvilket deres vidne han formener af had og avind at være vidnet og fordi burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte 24 mænd ikke har vidnet ved nogen visse år, dag eller tid, når Niels Ravn sådan ulyd på tinge skulle have gjort, eller det straks efter hans ord af otte mænd er vidnet og tingsvidne efter taget, så Mogens Rasmussens og Frederik Skrivers klage, de i deres egen sag gjort har, ikke nøjagtigt er bevist, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende, samme rådstuevidne og klage bør nogen magt at have eller komme Niels Ravn til nogen forhindring.

(530)

** var skikket Niels Ravn, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget havde stævnet Frederik Hansen, byskriver sst, for et rådstuevidne og forpligt, han på Kolding rådhus har fremlagt, som for nogen år siden skulle være udgivet, formeldende blandt andet, at eftersom han for nogen tid forleden der i rådstuen for borgmestre og råd har ladet falde nogen ord imod sin øvrighed, for hvilke ord han var lovmål overgangen til Kolding byting, da formedelst velb Otte Brahe, da befalingsmand på Koldinghus, hans forbøn er samme sag ham efterladt, med sådanne vilkår, at han ved god tro og love skulle have forpligtet sig ikke at måtte påtale eller trætte på nogen sager ved sin lovmåls forbydelse, hvilken forpligt Niels Ravn beretter sig aldrig at have hørt eller af vidst, førend den samme tid blev oplæst, mener Henrik Skriver det af had og avind at have skrevet: så og efterdi fornævnte rådstuevidne, efter Niels Ravns forpligt, med tingsvidne af Kolding byting udgangen bestyrkes, og samme tingsvidne ikke er stævnet og kaldt, ej heller borgmestre og råd, som samme rådstuevidne har udstedt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme rådstuevidne at dømme, førend det samtlig stævnes og kaldes, og siden går derom hvis ret er.

(532)

** var skikket Tomas Degn i Randerup og havde stævnet Niels Lauritsen sst for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme her til landstinget skulle være forhvervet, hvori han skulle have fanget en herredstings dom magtesløs, udgivet 3/7 1619, anlangende degnerente, formener samme uendelige landstings dom ved vrang undervisning at være forhvervet og burde magtesløs at være, og fornævnte herredstings dom ved magt at blive, hvori Niels Lauritsen er tildømt at skulle give Tomas Degn degnerente af en halv gård i Randerup, uanseet hans far Laurits Juel bruger samme gård: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi der tvistes om Niels Lauritsen er pligtige videre degnerente end for en redsel og herskab at udgive af den ejendom, han i fæste har eller ej, og herredsfogden intet derom har kendt, da finder vi denne hans dom såvel som den dele, derefter drevet er, ingen magt at have, og sagen igen til herredsting at indkomme, og fogden, når det for ham indstævnes, dem endelig derom imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(534)

** var skikket Christen Madsen i Østergård med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Christen Henriksen i Brendgård, Anne Lauritskone og Karen Lauritsdatter sst for to vidner, de nogen tid siden vidnet har, anlangende meget og adskillig gæld, som Christen Madsen skulle være Laurits Andersen skyldig, som han skulle have bekommet for 7-14 år siden, hvilke deres vidner han hårdeligt har benægtet, og mener samme vidne vildigt at være, idet den ene er hans hustru og de andre to hans datter og svoger. sammeledes havde stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup for en dom, han efter samme ulovlige vidner dømt har og tildømt Christen Madsen samme gæld at betale, i lige måde for samme gæld er delt blevet: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod men nogle år efter, de siger Christen Madsen sådan penning skulle have lånt og blevet Laurits Andersen skyldig, og ikke samme deres vidner med Christen Madsens brev og segl bekræftes, men han det højligt benægtet, som forskrevet står, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner såvel som fornævnte dom og dele, derefter drevet er, magtesløs at være.

(536)

** var skikket Jens Andersen i øster Vamdrup hans visse bud Hans Jensen i Vamdrupgård og havde stævnet Anne Peders, værende i Kolding, og Peder Jensen sst for et vidne, de til Kolding byting 3/3 sidst forleden vidnet har, anlangende en sølvkande, som Jens Andersen i Vamdrup skulle have foræret Mads Jensen Dons i Kolding samme sølvkande, som har var arveligt tilfalden på hans hustrus vegne efter salig Peder Frandsen Kock i Ålborg, og Jens Andersen skulle have stået for tingsdom og hårdelig ved hans højeste helligånds ed benægtet deres vidne, og mener at de med deres usandfærdige vidne ville ham hans sølvkande fravidne. så mødte Mads Jensen og fremlagde efterskrevne tingsvidne af Kolding byting 3/3 sidst forleden, Anne salig Peder Smeds og Peder Jensen i Kolding at have vidnet, at de nærværende hos var i Kolding 24/7 1623, der skifte skulle stå efter salig Peder Frandsen Kock der sst imellem hans efterleverske på den ene side og Dorte Frandsdatter i Kolding og Jens Andersen i Vamdrup på hans hustrus vegne på den anden side, da sagde Jens Andersen til Mads Jensen Dons, at dersom han ville være på hans bedste og tale i hans sag på hans arvingers vegne, da ville han give ham en foræring derfor, da svarede Mads Jensen, at han ikke agtede hans foræring, men dersom han ville betale ham efter hans vilje og minde, da ville han tage hans sag.: så og efterdi det befindes, Peder Jensen at være en ung og umyndig dreng, som ikke så til alders er kommen, at han nogen kan vidne til skade, så Anne Peders fordi ikke kan eragtes uden for et enligt kundskab, som regnes for ingen vidne, Jens Andersen og til tinge samme deres vidne højligt har benægtet sig, ikke sin anpart i samme sølvkande at have bort givet, og ikke heller det med hans brev og segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, hid stævnet er, så noksom, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(538)

** var skikket Gøde Pedersen i Røgbjerg hans visse bud Hans Sørensen i Vilstrup og havde stævnet Albret Nielsen i Røgbjerg for en ulovlig dele, han 25/8 sidst forleden til Jerlev herreds ting over Gøde Pedersen forhvervet havde, på menige Røgbjerg granders vegne, for en sandemændsbrev om Røgbjerg mark, han ikke ville unde dem at høre på tinge, og ikke Albret Nielsen havde haft minde eller tilladelse af menige bygrander, enten den halve tredje af samme grander, at forfølge samme sag, og så havde Gøde Pedersen ladet samme sandemænds brev på fornævnte ting oplæse og påskrive tilforn 23/6, som af de andre bygrander da tog tingsvidne efter: så og efterdi samme delsbrev indeholder, Albret Nielsen den på egne og menige Røgbjerg granders vegne at have drevet, og ikke han med fuldmagt beviser sig dertil af sine med grander at være mægtig gjort samme dele at forhverve eller nogen fuldmagt derpå skyder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dele så lovlig forhvervet, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(539)

** var skikket lille Nis Pedersen i vester Vamdrup med flere deres visse bud Claus Knudsen, borger i Ribe og havde stævnet Hans Jensen Buck på Vamdrupgård for en herredstings og landstingsdele, han skulle have dem overdrevet og beskyldt dem for noget jord, de har iført sæd og gødning, og ikke han skal have navngivet i stykvis, hvilken jord skal være dem forbudt at føre sæd og gødning på, og mener de, at han ikke heller skal bevise med nogen forbydelse vidne, nogen jord ved navn at skulle være dem forbudt: så og efterdi der tvistes om hvem samme jord med rette bør at tilhøre og følge enten til vester Vamdrup eller og til Vamdrupgård, og ikke nogen dom derom er udgangen, men fornævnte vester Vamdrup mænd for er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed Nis Pedersen og hans medbrødre af den dele kvit at være.

(540)

** var skikket Niels Ravn, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Frederik Hansen, skriver der sst, for nogen tingsvidner og breve, han skulle have hos ham, som skulle være gangen der til byting og rådhus, hvilke tingsvidner og breve Niels Ravn siger sig tit og ofte at have æsket og begæret efter hans register og sedler, som findes læst og påskrevet til tinge, og derfor tilbyder rigtig betaling efter landstings doms lydelse, som for kort tid siden er udgivet, og eftersom Frederik Skriver, formedelst samme landstings dom, har frembåret på Kolding rådhus en stor hob gamle tingsvidner, genparts domme og breve, hvilke som for lang tid og åringer er udganget, som Niels Ravn ikke fornøden var, og han dem og måtte betale, eftersom Frederik Hansen gør sin undskyldning der på tinge, at han det ikke kunne finde i tingbogen, som han årligt havde fra sig leveret, som det sig burde: så og efterdi Niels Ravn nu har til sig annammet samme tingsvidne om fornævnte bøders udlæggelse, og ikke han navngiver hvilken år eller dag samme tre delsbreve skulle være ganget, eller beviser sig dem på fersk fod, førend tingbogen fra skriveren var leveret, at have æsket eller fordret, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende Frederik Hansens ulempe deri at være.

(542)

** var skikket Hans Hansen i Viuf og havde stævnet Oluf Pedersen i Herslev og hans medbrødre kirkenævninger i Herslev og Viuf sogne, for de 18/9 til Brusk herreds ting har Elle Nielsdatter kirkenævn oversvoret efter tingsvidners lydelse og efter hendes egen bekendelse, mener samme deres ed og tov lovlig og ret at være svoret og burde ved magt at blive, og fremlagde Hans Hansen efterskrevne tingsvidner af Anst herreds ting 26/8 sidst forleden: så og efterdi for fornævnte nævninger såvel som her for os med tingsvidne er bevist, det Elle Nielsdatter for tingsdom har tilstået og bekendt hende for 25 år siden har lært trolddom, og at hendes onde dreng, hun da har givet sig med i pagt, hedder Lucifer, såvel som og opnævnt medfølgere og rodemester, som med hende havde været i adskillige spøgelse og trolddoms bedrift og taget livet af Niels Jensen i Viuf, hun og i lige måder har tilstået sig at ville for sådan hendes trolddoms kunst rømt Anst herred og Koldinghus len, såvel som og penning at ville udgive, dersom hun måtte komme på hendes fri fod, hun og til hjemtinget såvel som her i dag for sådan hendes trolddoms bedrift er sigtet og beskyldt, som for er rørt, og intet hun derimod fremlægges sig med at erklære, og loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Elle Nielsdatter boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, så de ved deres ed efter sådan sigtelse og hendes egen bekendelse har hende kirkenævn oversvoret, da ved vi efter sådan lejlighed ikke nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men ved magt at blive.

(544)

** var skikket velb Henrik Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand over Stavanger len, hans visse bud Søren Nielsen, foged på Tirsbæk, og havde stævnet Peder Mortensen i Dejgård for et vidne, han til Hind herreds ting 5/8 sidst forleden forhvervet har, anlangende Jesper Pedersen i Pilgård med flere at skal have vidnet, hver efter deres alder og minde, at Peder Mortensen skulle have haft sin drift over Henrik Billes grund og ejendom og over hans tjeneres ager, liggende imellem Dejgård og Pilgård i hegne tid mere end i 20 år: så og efterdi fornævnte vidne ikke formelder eller indeholder Jens Dirksen, som og på godset boende er, og en part deraf har i stede og fæste, for samme vidne at være givet nogen varsel, som sig med rette burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne ej heller den dom, derefter dømt er, så lovlig, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(547)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jens Sørensen i Tinggård med en opsættelse har af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Knud Sørensen i Avsumdal for en benægtelse, som han med hans oprakte fingre og ed til Hjerm herreds ting 21/5 1623 for ting og dom gjort har imod mester Peder Lauritsen, sognepræst i Vejrum, hans brev, vidne og kundskab, som han efter hans herredsprovsts befaling har givet fra sig beskrevet, at Søren Knudsen i Avsumdal lod forbyde ham at give band for en skelsten, som var forrykket og borttaget ved Vælds mølle, som han tilforn af prædikestolen tre søndage har lyst til band, for hvilken Knud Sørensens benægtelse Jens Sørensen på Ulrik Sandbergs vegne formente løgnagtig at være svoret, og Knud Sørensens ord og bekendelse skulle gøres bevisligt og burde derfor magtesløs at være: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da i seks uger til i dag er optagen, og ikke Knud Sørensen nu er mødt eller nogen andre med samme benægtelse at i rette lægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling samme sag længere kan opsætte eller forhale, da finder vi efter sådan lejlighed samme benægtelse magtesløs at være.

(548)

** var skikket Clemend Sørensen, borgmester i Vejle provst over Jelling syssel, på Skibet kirkes vegne og havde stævnet Morten Bundesen i Jerlev for et syn, han har brugt til noget kirkens jord på Vilstrup mark 25/8 sidst forleden og samme dag til Jerlev herreds ting taget beskrevet, hvilket syn han formener ikke at skal gøres bevisligt med tingsvidne at være lovligt til tinge opkrævet, ej heller for nogen syns opkrævelse skal have fået varsel: da for nogen lejlighed sig deri begiver, blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(549)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Mogens Simonsen, slotsskriver der sst, og havde stævnet Hans Andersen, borger i Ringkøbing, for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over hvis vidner, syn, sigtelse og dele, Iver Juul på KM vegne over ham til Ringkøbing byting skulle have ladet forhverve for hvis bordag, han skal have gjort i Nyminde birk, og formenende at Iver Juul ikke for samme dom skal være stævnet eller kaldt, så han kunne have vidst dertil at svare, formente samme dom burde magtesløs at være, og fornævnte dele og vidner ved magt at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi med vidnesbyrd er bevist, det Hans Andersen har slået Karen Christensdatter, såvel som og at hun har haft blå slag og skade, og hun derfor til tinge ham ved hendes højeste ed har sigtet og beskyldt, så samme vidne, syn og sigtelse med hinanden bestyrkes, og Hans Andersen derefter for samme volds bøder er delt blevet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og sigtelse ej heller den dele, der derefter drevet er, at sige eller magtesløs dømme, med mindre Hans Andersen sig derimod kan forværge efter loven.

(550)

** var skikket velb Henrik Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand over Stavanger len, hans visse bud Søren Nielsen, foged på Tirsbæk, og havde stævnet Niels Lauritsen Årgab, borger i Ringkøbing, for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have forhvervet over en uendelig dom, Rasmus Hansen, forrige foged på Vennergård, 14/2 sidst forleden skulle have her til landstinget bekommet, anlangende i sin mening at Knud Christensen i Rindum hans hustru Edel Jensdatter og hendes børn Tomas Knudsen, Jens Knudsen, Maren Knudsdatter og Kirsten Knudsdatter skulle være kvit dømt for et gældsbrev, som hendes forrige mand Knud Tomasen, borger i Ringkøbing, havde udgivet, såvel som for en dele og en dom forhvervet er, hvilken landstings dom Søren Nielsen formener ikke så lovlig at være, at den burde magt at have: så og efterdi samme landstings dom på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte håndskrift ukasseret for os i rette lægges, og ikke bevises Knud Tomasen sin anpart deraf at have erlagt og betalt, Knud Christensen ej heller vil vide den for falsk eller urigtig at være, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme brev at sige, ej heller Edel Jensdatter og hendes børn af den dele, de derefter i kommet er, at kvit dømme, førend de retter for dem, som det sig bør.

(552)

** var skikket Svend Christensen, borger og rådmand i Lemvig, og havde stævnet Jens Jørgensen borgmester, Mads Lauritsen og Oluf Jensen, rådmænd sst, for en dom de til Lemvig rådstue 7/5 sidst forleden imellem Svend Christensen og hans bror Jens Christensen borgmester dømt og afsagt har, og i samme deres dom skulle have tilfundet Svend Christensen at være hans salig bror Christen Christensen, som døde i Norge, hans børns værge, uanseet loven ikke i det ringeste skulle medføre at tilholde Svend Christensen nogen værgemål på sig at tage, men Jens Christensen, som er den ældste farbror, som loven om formelder, at være ret værge, og Jens Christensen har solgt hans salig brors gård i Århus, som skulle være de fire børn udlagt i deres mødrene arv, hvorover Jens Christensen skal have indtrådt i deres værgemål, og formener han, samme dom burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi loven tilholder een at skal være små børns værge, og fornævnte borgmestre og råd dog samme værgemål har adskilt og tildømt Jens Christensen en del og Svend Christensen en part deraf at antage og forestå, da finder di efter sådan lejlighed denne deres dom at være, som den udømt var, og sagen til borgmestre og råd igen at komme og dem, når det lovlig indstævnes, endelig at kende og dømme, hvilken af fornævnte brødre samme deres salig børns værge bør at være med rette.

(554)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, befalingsmand på Bøvling, hans visse bud Mogens Simonsen, slotsskriver der sst, og havde stævnet Gravers Pedersen i Sønderbygård med flere for et vidne, de til Hind herreds ting 19/7 1623 vidnet har, anlangende en kontrakt, som skulle være gangen imellem Mads Christensen på Laurits Jacobsens vegne om hvis, Jacob Madsen tilhørte i Sanddalgård og ejendom, om Peder Jensen det ville afstå til Jacob Madsens børn og arvinger, og Peder Jensen da skulle have lovet at give dem hundrede daler til to terminer at betale, hvilke deres vidne i ingen måde med skriftlig kontrakt med Peder Jensens hånd eller segl stadfæstes, og dog med samme kontrakt at ville tiltvinge Peder Jensen fornævnte summa penning at udgive, uanseet fornævnte partgård at være Peder Jensens på sin datters vegne og Laurits Jacobsen skødt og solgt, så han ikke gøres behov det på ny af Jacob Madsens arvinger at købe: da efter flere ord og tale dem derom imellem var, da blev det nu her for retten således forenet, at Peder Jensen i Sanddal lovede at skal give Niels Pedersen på hans hustrus og hendes medarvingers vegne 120 sletdaler, og dem, med det første de hjemkommer, derpå at give forsikring, og derimod skal Niels Pedersen og hans hustrus medarvinger inden sankt mortens dag først kommende gøre Peder Jensen og hans arvinger tryg skøde og nøjagtig forvaring til Hind herreds ting på deres anparter i Sanddalgård mølle og ejendom, så det Peder Jensen og hans arvinger for ejendom at skal efterfølge, som det sig bør.

(556)

** var skikket Jens Sørensen, kældersvend på Hammergård, og havde stævnet Niels Madsen i Kærbølling for et vidne, han og Niels Møller i Keldkær mølle til Tørrild herreds ting 17/4 sidst forleden vidnet har, bemeldende ham kort tid efter jule helligdage sidst forleden var tilsagt at age skyldmel fra Keldkær mølle og til Fårupgård, og han da skulle have haft syv sække mel på, hvori der skulle have været 5 ørter og 5 skæpper mel, og han at have seet og hos været, der samme mel er tilmålt Jens Rasmussen kældersvend, hvilket hans enige vidne han formener ikke sandfærdigt at være, ej heller med andre vidnesbyrd bekræftes: så og efterdi Niels Madsen enlige har vidnet, samme 5 ørter mel og 5 skæpper at skulle være ydet, og samme hans enige vidne ikke med Jens Pedersens kundskab, om hvor meget mel, det skulle været, bekræftes, men Jens Pedersen sit vidne stiller i tvivl, Jens Kældersvend og nu her i dag ved højeste ed og oprakte fingre benægter sig ikke så meget mel at have bekommet, som Niels Madsen om vidnet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller den dom, derpå funderet er, så nøjagtig at være, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(558)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet mester Niels Villumsen i Balle, sognepræst til Bredsten kirke og herredsprovst i Tørrild herred, for en antegnelse han skal have gjort for nogen år siden, formedelst hvilken Clemend Sørensen, borgmester i Vejle, skulle ville tilholde sig herligheden af noget skov på Hover kirkes vegne, hvilken Niels Villumsens antegnelse Jacob Brockenhuus formener, han ikke at skulle kunne bevise, efterdi han ikke i Hover kirkebog den åbenbarligt skulle have indskrevet, som der sig havde burdet. så mødte Clemend Sørensen og fremlagde efterskrevne bog, dateret mandag efter invocavit 1601, indeholdende samme antegnelse: så og efterdi det befindes samme opskrift over 20 år siden i fornævnte gamle bog at være indtegnet, kirken samme skov at skulle have, som Keld Brockenhuus brugte, som dog den rette kirkebog samme år ikke om formelder, og ikke bevises samme skov siden eller før med oldengæld, skovhugst eller anden herlighed Hover kirke at skulle efterfulgt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme optegnelse bør at komme Johan Brockenhuus på herligheden af samme skov til hinder eller skade i nogen måde.

(559)

** var skikket Jens Nielsen i Nørum på sine egne og på Laurits Jensen i Søby og Niels Jensen i Bjødstrup hans vegne og havde stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup for en dom, han lader sig af berømme til Hammerum herreds ting at skulle have forhvervet over Jens Nielsen og flere lodsejere til Bjødstrup by for nogen enge at skifte, hvilke enge Jens Nielsen formener sig ikke mægtig at være på hans datterbørns vegne, som han er værge for, at bortskifte og afhænde eller gøre nogen mageskifte, fornævnte umyndige børn til skade på samme enge, men at blive ved det skifte, som havde været i hundrede år. endnu havde stævnet Christen Andersen i Brogård, som samme dom og dele har udstedt, og hans arvinger og hustru Mette Nielsdatter i Brogård, Niels Christensen, Dorte Christensdatter, Niels Christensen sst og hr Anders i Sunds, om de har noget dertil at svare. derhos fremlagde Jacob Mortensen efterskrevne dom af Hammerum herreds ting 23/8 1623, hvori fogden ikke vidste anderledes derpå at kunne kende, end fornævnte Jens Nielsen på sin dattersøns Jens Christensens vegne, Jørgen Christensen i Bjødstrup, Josua Jensen, Niels Jensen sst og Gøde Jensen i Langlund på deres egne vegne og dem i Bjødstrup samtlige burde at være forpligtet at skifte og dele Bjødstrup bys fælles enge: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi det befindes samme eng af arilds tid har ligget til græsskifte, hvilket Jacob Mortensen og selv i hans tid vedgår så at være, og ikke han udtrykkelig beviser sig i sin skifte at være forkortet, og herredsfogden dog har tildømt samme bys fælles enge til en evig og evindelig skifte, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom, ej heller fornævnte deler, derefter drevet er, bør nogen magt at have.

(561)

** var skikket Envold Christensen i Åsted og havde stævnet Jens Jensen sst for et vidne, han til Østerherreds ting 16/8 næst forleden forhvervet har, anlangende at i sommer ved sankt ibs dags tide da skulle der være blevet 16 mark smør borte for ham, og Jens Jensen derefter havde ladet lyse til bands i Ølgod kirke, og siden til tinge sigtet og beskyldt en menneske af hans grander derfor ---- og har forhvervet en sognevide, som Ølgod sognemænd skal have gjort med hverandre om grandestævne, og grander og naboer da at være mødt og gjort deres ed efter samme deres sognevides videre indhold, og Envold Christensen ved sin ed og salighed benægter, at han eller hans folk aldrig at have taget Jens Jensens smør. så blev fremlagt et sognevide, som Ølgod sognemænd gjort har 2/2 1623, som indeholder dem at have indgået efterskrevne sognevide og grandeed på det, at enhver måtte nyde og beholde sit eget for onde mennesker, og derefter blev fremlagt efterskrevne tingsvidne efter samme grandevide af Østerherreds ting 16/8 sidst forleden: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi ikke kan befindes samme deres sognevide på loven eller recessen at være grundet, at den ene for den andens gerning burde at svare, eller stjålne koster så at skulle eftersøges, sådan deres vide ej heller findes med øvrigheds tilladelse at være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sognevide, ej heller den grandeed, derefter svoret er, så nøjagtig at være, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(564)

** var skikket velb Niels Skade til Østergård og havde stævnet Niels Lauritsen i Grimlund, foged i Østerherred, for en dom han til Østerherreds ting 14/7 sidst forleden dømt har og kvit dømt hans søster Karen Peders og hendes børn, som boede i Vallund, for Niels Skade hans tiltale for tre års skyld og landgilde, de rester med, siden han havde købt den gård i Vallund, Karen Pedersdatter påboede, endog det noksom for ham skulle have været bevist med Mads Nielsens skøde og følgebrev, at samme gård i Vallund var ham skødt og solgt med skyld og landgilde, menende samme hans dom burde magtesløs være. disligeste havde stævnet Karen Peders, som boede i Vallund, som nu skal være på Forsomhoved, med hendes lovværge, Tomas Sørensen i Vallund og hans hustru Maren Pedersdatter, Frands Pedersen født i Vallund, Kirsten Pedersdatter, Anne Pedersdatter, Clemend Pedersen, Lene Pedersdatter, Hans Pedersen, Laurits Pedersen, Sidsel Pedersdatter, alle født i Vallund med deres lovværger, fornævnte Karen Pedersdatter hendes børn: da efterdi Clemend Pedersen befindes navnlig i samme stævning er være benævnt her at skulle møde, og den dog ikke til hans bopæl er læst og forkyndt, endog sagen ham såvel som hans mor og søskende skal være anlangende, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter denne stævning at dømme.

(565)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Møgelkær, KM befalingsmand på Bergenhus, hans visse bud Rasmus Pedersen i Uldum og havde stævnet velb Morten Pax til Bjerre og Jacob Krabbe til Væbnersholm for en indførsel, de skal have gjort i noget Henrik Holcks købstadsgods, i Ribe liggende, for en summa pending, Henrik Holck Knud Gyldenstjerne skyldig er efter hans udgivne brevs lydelse, formener samme indførsel lovlig og ret at være: da efterdi for os i rette lægges bemeldte to gode mænds indvisning, dem at have gjort Knud Gyldenstjerne Henriksen udlæg i fornævnte otte boder med sin tilliggelse for samme summa penning, indtil så længe han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, Henrik Holcks fuldmægtig og nu er mødt og til kende giver, Henrik Holck ikke samme indvisning at beskylde, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte boder med deres tilliggelse, efter indvisnings indhold, jo bør Knud Gyldenstjerne Henriksen for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(567)

** var skikket velb fru Else Marsvin, salig Envold Kruses til Stenalt, hendes visse bud Niels Christensen i Kærgård og havde stævnet Søren Mikkelsen, byskriver i Ringkøbing, for en dom og afsigelse, han forholder og ikke vil fly hendes tjener Jens Lauritsen i Vognbjerg beskrevet, som borgmestre og råd på Ringkøbing rådhus den næste fredag efter deres snapsting sidst forgangen skal have dømt og afsagt imellem hendes tjener Jens Lauritsen Laurits N og Kirsten N i Ringkøbing om en brev, de skulle have sønder rykket for ham, endog Søren Mikkelsen da havde til sig annammet hvis brev og lovligt bevis, han derpå havde, og ikke hendes tjener måtte igen bekomme hans egen brev, ej heller borgmestre og råds dom, som de derefter dem imellem skal have dømt og afsagt: da efterdi ikke bevises, samme breve hos borgmestre og råd og hvem dem skulle forsegle, at være æsket, skriveren og sig erklærer, når de er forseglet, imod betaling at ville fra sig levere, da tilfinder vi Søren Mikkelsen samme dom og afsigelse, når de forseglet er, til parterne imod billig betaling efter recessen at levere, som det sig bør.

(568)

9/10 1624.

** var skikket velb Hans Skram til Skovgård hans visse bud Jørgen Jensen, tjenende der sst, og havde indstævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for dom og rettergang, han agter at i gange med ham her til landstinget, at eftersom han for nogen tid siden ved gode mænd efter KM forordning har ladet sig indføre i Holmgård med tilliggende gods liggende i Bølling herred i Lem sogn, for en summa pending med sin rente, skade, kost, tæring og forsømmelse, han for hans skyld lidt, gjort og anvendt har, hvilken gård med sin ejendom, herlighed, ret og rettighed han formener, bør ham til evindelig ejendom at efterfølge efter hans lovlige forfølgning, så vidt han efter gode mænds indførsels brevs lydelse kan være berettiget: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses.

(569)

** var skikket velb Frederik Markdanner til Søgård hans visse bud Christen Jensen, tjenende velb Johan Brockenhuus til Lerbæk, og havde stævnet Jørgen Munk til Hvolgård for hans anpart af 3000 rigsdaler in specie med sin rente og skadegæld, som han med Frederik Markdanner skal have lovet og godsagt for afgangne Otte Christoffer Rosenkrantz, og efterdi Frederik Markdanner hovedbrevet ene måtte have indløst, og derfor har været forårsaget dom til herredsting over Jørgen Munk at lade forhverve, formener Christen Jensen, det Frederik Markdanner bør og dom her til landstinget over Jørgen Munk at have beskrevet, at han bør efter KM forordning i Jørgen Munks gods at have indvisning: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, og efter Christen Jensens egen begæring blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses.

** var skikket Tomas Jensen, borger i Holstebro, og havde stævnet Gravers Madsen, borger sst, og hans medbrødre vidnesmænd for et vidne, de 10/8 sidst forleden til Holstebro byting vidnet har, at Tomas Jensen skulle have sagt Christen Nielsen Hvingel, borger sst, hvilket han hårdeligt benægter, at de ikke ret og sandfærdig har ham påvidnet men af had og avind: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, og efter Tomas Jensens egen begæring blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og denne opsættelse der forinden lovlig at læses.

(570)

23/10 1624.

** var skikket Terkild Jensen i Ryde mølle og havde stævnet Peder Nielsen i Rydlund og Peder Pedersen sst for to vidner, de 23/9 sidst forleden til Ginding herreds ting vidnet har, formeldende at han en gang i høst sidst forleden skulle have ganget til velb fru Anne Lykke til Rydhave hendes ruse, som den stod i åen og stokket i den med en pulse, og den tid han gik til samme ruse, skulle der have været ål i den, men den tid han gik derfra igen, var der ingen, hvilke vidner Terkild Jensen ved sin højeste ed har benægtet, at han ikke sådan ulovlig gerning skulle have gjort: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod, ej heller om nogen enkende visse dag eller tid, når sådant skulle være sket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(572)

** var skikket velb Mogens Sehested til Trabjerggård hans visse bud Tyge Sørensen, borgmester i Holstebro, og havde stævnet Peder Nielsen i Asbjerg og Jens Lauritsen i Bredvig for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme at skulle have forhvervet her til landstinget for nogen tid forleden efter nogen vidner, som hans fuldmægtig Tyge Sørensen på hans vegne til Hammerum herreds ting forhvervet har, anlangende den lov Peder Nielsen imod hans tjener Christen Nielsen i Østergård hans sigtelse givet har, disligeste for nogen uendelige domme, de i lige måde lader dem af berømme at skulle have forhvervet oven en uendelig landstings dom, Mogens Sehested der til landstinget skal have ladet forhverve over Peder Nielsen og hans lovsmænd, hvor de skulle være falden for samme lov, formenende samme uendelige domme med vrang undervisning at være forhvervet, menende fordi samme domme burde magtesløs at være, og Mogens Sehesteds vidner og domme ved magt at blive, og Peder Nielsen og hans lovsmænd burde fældet at være. derimod havde Jens Lauritsen på Otte Marsvins vegne, efter en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, hid stævnet Mikkel Nielsen i nør Tørlund og hans medbrødre vidnesmænd for et vidne, de nogen tid siden vidnet har, anlangende at de skulle have hørt Maren Nielsdatter i nør Tørlund ikke skulle være berygtet for anden løsagtighed end for Peder Nielsen i Asbjerg. dernæst blev fremlagt efterskrevne delsbrev af Hammerum herreds ting 18/2 1609, som indeholder Christen Ulf i Havnstrup der at have ladet fordele Mikkel Nielsen i Torlund for tre skæpper korn, som Christen Ulfs hustru har i en gård i Yllebjerg, Jens Villadsen og Mikkel Nielsen forholdt Christen Ulf og hans hustru for, så de ikke havde måttet dem bekomme i nogen år: så og efterdi samme landstings dom på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi med delsbrev bevises, Mikkel Nielsen at have været delt og lovforvunden, da han og hans medbrødre vidnede samme vidne og kundskab, da finder vi efter sådan lejlighed samme Mikkel Nielsens vidner, såvel som deres efter ham vidnet har, i lige måde hr Christens enige kundskab magtesløs at være, sammeledes efterdi fornævnte lov alene findes at være undersagt, fordi herredsfogdens dom og forlæggelse, hvorpå den var funderet, ikke var lovlig, og ikke den for nogen usandfærdig lov er magtesløs dømt, da ved vi ikke på Peder Nielsen og hans lovsmænds fælding at dømme.

(576)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Clemend Sørensen, borgmester i Vejle og regnskabsprovst i Jelling syssel, for han i Hover kirkebog har indskrevet, at den afgift, som går af det bol i Ure til Hover kirke, skulle gange af det jord, som ligger til samme bol, dermed formedelst den afgift, som deraf går, i fremtiden at heden tyde, at det skulle være kirkens jord, hvilken hans antegnelse, han formener, burde magtesløs at være og ikke at komme ham på den herlighed, som hans forældre dem har af KM tilskiftet, til hinder eller skade: så og efterdi med kong Frederiks mageskiftebrev bevislig gøres, KM og kronens rettighed og herlighed af samme kirkebol i Ure at være Johan Brockenhuuses salig far for magelav tilskiftet, Hover kirkes rette landgilde deraf alene undtagen, sådan afgift ikke heller tilforn i Hover kirkes bog findes at være anskrevet af det jord, til bolet liggende er, at skulle udredes, som Clemend Sørensen og selv i sin skriftlige svar tilstår, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme Clemend Sørensens opskrift, hid stævnet er, at må komme Johan Brockenhuus på herligheden af samme bol og jord til nogen forhindring

(579)

** var skikket Jens Nielsen bødker i Viuf hans visse bud Poul Andersen i Håstrup og havde stævnet Hans Hansen i Viuf og Oluf Jensen sst for nogen bekendelse og udlæggelse, de skal have bekommet til Brusk herreds ting 11/9 sidst forleden efter røget Elle Nielsdatters mund og tale, og iblandt andet skal have udlagt Jens Nielsen for trolddom, hvilket Jens Nielsen straks for ting og dom ved hans højeste ed at have benægtet, så han ikke ved af nogen trolddom at sige, ej heller har været med i nogen måde, og han noksom ville bevise med hans ærlige skudsmål af sognekirke og af herredsting sig ærligt at have handlet: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder, at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Elle Nielsdatter, som samme bekendelse gjort har, at have været en troldkvinde, og for hendes misgerninger heden rettet, og ikke samme hendes bekendelse med nogen nøjagtig vidne bestyrkes, det Jens Nielsen bødker skulle have lovet nogen ondt, som dem derefter skulle være hændt, men fast mere med stokkenævn og sognevidne bevislig gøres, han sig kristeligt og ærligt at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme Elle Nielsdatters bekendelse, så vidt den Jens Nielsen bødker anlanger, magtesløs at være og ikke komme ham på liv og ære til hinder eller skade i nogen måde.

(581)

** var skikket Hans Terkildsen i Viuf og havde stævnet Hans Hansen og Oluf Jensen sst for nogen bekendelser og udlæggelser, de 11/9 til Brusk herreds ting efter røget Elle Nielsdatters mund og tale har bekommet, at hun skal have beskyldt hans hustru Mette Hanskone for trolddom, og skulle bevises med tingsvidne af fornævnte ting 4/9, som to dannemænd, ved navn Jens Sørensen i Viuf og Søren Jensen sst, skulle have vidnet efter røget Elle Nielsdatters mund, at hun for dem skulle have bekendt, at hun ikke vidste med Mette Hanskone andet end al ære og godt i alle måder, ikke heller hun vidste hende for trolddom at beskylde, men fast mere ville bevise med stokkenævn og vidnesbyrd, at hun sig ærligt har skikket og forholdt: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder, at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Elle Nielsdatter, som samme bekendelse gjort har, at have været en troldkvinde, og for hendes misgerninger heden rettet, og ikke samme hendes bekendelse med nogen nøjagtige vidner bestyrkes, det Mette Hanskone skulle have lovet nogen ondt, som dem derefter skulle være hændt, men fast mere med stokkenævn bevislig gøres, hende sig kristeligt og ærligt at have forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme Elle Nielsdatters bekendelse, så vidt den Mette Hanskone anlanger, magtesløs at være og ikke komme hende på liv og ære til hinder eller skade i nogen måde.

(582)

** var skikket Poul Andersen i Håstrup og havde stævnet Hans Hansen i Viuf for en bekendelse og udlæggelse, han 11/9 til Brusk herreds ting forhvervet har efter en misdæder, ved navn røget Elle Nielsdatter hendes ord og mundheld, hvori hun skal have bekendt og beråbt, at Poul Andersens hustru Maren Pouls at være berygtet for trolddom, hvilken hendes bekendelse Maren Pouls hårdeligt benægter sig i trolddoms bedrift uskyldig og ubrødig at være, og mener hende samme bekendelse af had og avind at være gjort, som samme misdæder siden skal være ganget for tinget ledig og løs og udømt, og mener sig med stokkenævn og sognevidne vil bevise, det Maren Pouls sig ærligt at have skikket og forholdt: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder, at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Elle Nielsdatter, som samme bekendelse gjort har, at have været en troldkvinde, og for hendes misgerninger heden rettet, og ikke samme hendes bekendelse med nogen nøjagtige vidner bestyrkes, det Maren Pouls skulle have lovet nogen ondt, som dem derefter skulle være hændt, men fast mere med stokkenævn og sognevidne bevislig gøres, hende sig kristeligt og ærligt at have forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme Elle Nielsdatters bekendelse, så vidt den Maren Pouls anlanger, magtesløs at være og ikke komme hende på liv eller ære til hinder eller skade i nogen måde.

(584)

** var skikket Knud Jørgensen i Viuf og havde stævnet Hans Hansen i Viuf for en bekendelse og udlæggelse, han skal have bekommet til Brusk herreds ting 11/9 sidst forleden efter en misdæder, ved navn røget Elle, hendes bekendelse og udlæggelse, hvori hun skal have udlagt Knud Jørgensens hustru Maren Knuds for trolddoms bedrift, hvilken samme misdæder siden efter skulle have fragået til fornævnte ting ledig og løs og udømt, at hun ikke vidste med Maren Knuds andet end ære og godt i alle måder, mener samme bekendelse af had og avind at være gjort: så og efterdi recessen bemelder, ingen udedisk menneske eller nogen anden, som forvunden er for nogen for nogen uærlig sag, tyve, forrædere, troldkarle eller troldkvinder, at skal stå til troende, enten i vidnesbyrd eller i andre måder, hvad de ville vidne eller sige på nogen, og befindes Elle Nielsdatter, som samme bekendelse gjort har, at have været en troldkvinde, og for hendes misgerninger heden rettet, og ikke samme hendes bekendelse med nogen nøjagtige vidner bestyrkes, det Maren Knuds skulle have lovet nogen ondt, som dem derefter skulle være hændt, men fast mere med stokkenævn bevislig gøres, hende sig kristeligt og ærligt at have skikket og forholdt, da finder vi efter sådan lejlighed samme Elle Nielsdatters bekendelse, så vidt den Maren Knuds anlanger, magtesløs at være og ikke komme hende på liv og ære til hinder eller skade i nogen måde.

(585)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jens Sørensen i Tinggård og havde stævnet Knud Sørensen i Avsumdal for en løgnagtig benægtelse, som han med hans oprakte fingre og helgens ed til Hjerm herreds ting 21/5 1623 for ting og dom gjort har imod mester Peder Lauritsen Lime, sognepræst til Vejrum hans brev, vidne og kundskab, som han efter hans herredsprovsts befaling har givet fra sig beskrevet, at Knud Sørensen i Avsumdal lod forbyde ham at give band for en skelsten, som var forrykket og borttagen ved Vælds mølle, som han tilforn af prædikestolen tre søndage for bands søndag havde lyst til band for, hvilken Knud Sørensens benægtelse skulle findes løgnagtig at være, og formente Jens Sørensen på Ulrik Sandbergs vegne, at Knud Sørensen bør en løgner og meneder at være og bør at straffes på hans lemmer efter recessen, efterdi hans benægtelse her til landstinget er magtesløs dømt: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(587)

** var skikket Hans Munk i Skærup hans visse bud Peder Tomasen i Pjedsted og havde hid kaldt sandemænd af Holman herred om manddød at sværge Hans Hansen for Erik Hansen, han dræbte og ihjelslog og mente ham sagesløs at være af dage taget. så mødte Hans Hansen i Skærup på manddræberen ung Hans Hansens vegne og først for sandemændene fremlagde efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting 27/9 sidst forleden, Anne Olufsdatter, født i Herslev, at have vidnet, at da på søndag otte dage om aftenen, som var 19/9 sidst forleden, da kom Erik Hansen Munk af Skærup indgangende i Hans Mikkelsens stue og havde ung Hans Hansen med sig, og de satte dem ved bordet, og da kom dem nogle onde ord imellem, og de kom på gulvet sammen, og Erik Hansen fik ung Hans Hansens fingre i hans mund og bed ham, så han råbte og bad ham slippe sig, og i det slog Erik Munk ham omkuld, så han fik et sår i hans hoved, så at blodet randt ham under øjne og ansigt, og da udfik ung Hans Hansen sin kniv og slog Erik Munk, så han derfor fik sit banesår: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og svor ung Hans Hansen manddød over og til hans fred for Erik Hansen Munk, han ihjelslog, eftersom de selv sandhed derom havde udspurgt og forfaret.

(588)

** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Asmildkloster, hans visse bud Peder Nielsen, foged der sst, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for 60 daler for kost og tæring, han skal være ham med sin medbror skyldig bleven efter en KM og rigens råds dom, dateret København 8/7 1624, formener Frederik Munk pligtig at være samme summa pending at erlægge og betale: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(589)

** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Asmildkloster, på hans egne og hans med kommissarier velb Mogens Kås til Støvringgård, Gunde Lange til Bregninggård deres medbrors vegne deres visse tjener Peder Nielsen, foged på Asmildkloster, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for 100 rigsdaler til kost og tæring, han skal være dem skyldig bleven efter en KM og rigens råds dom, dateret 25/6 1624, formener Frederik Munk pligtig at være samme summa pending at erlægge og betale: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Niels Krag til Trudsholm, KM befalingsmand på Asmildkloster, på hans egne og hans med kommissarier velb Verner Parsberg til Lynderupgård, Gunde Lange til Bregninggård og Jørgen Krag til Endrupholm deres vegne, deres visse tjener Peder Nielsen, foged på Asmildkloster, og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for 120 rigsdaler til kost og tæring, han skal være dem skyldig bleven efter en KM og rigens råds dom, dateret 3/7 1624, formener Frederik Munk pligtig at være samme summa pending at erlægge og betale:
på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes.

(590)

** var skikket Peder Nielsen i Rydlund hans visse bud Clemend Pedersen og havde stævnet Terkild Jensen i Ryde mølle og hans medbrødre vidnesfolk for to vidner, de til Hind herreds ting 23/9 på ham og hans søn Peder Pedersen vidnet har, at de skulle have brugt velb fru Anne Lykkes ruse og fisket ål og andet fisk med den, hvilket deres vidner ikke formelder på nogen visse år eller dag eller tid, ej heller på fersk fod at være vidnet, formener efter slig lejlighed samme deres vidne burde magtesløs at være: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd en del selv har lagt deres vidne i tvivl og ikke endelig, en part ikke heller har vidnet på fersk fod eller om nogen visse dag eller tid, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(591)

** var skikket Laurits Dyre, rådmand i Middelfart, og havde stævnet Mogens Rasmussen, byfoged i Kolding, for en dele, han over ham til Kolding byting efter Jep Olufsens anfordring, hvilken dele Laurits Dyre mener med uret at være forhvervet, først skulle samme dele ikke til hans værneting være forhvervet, og dernæst skulle samme dele tilforn her af landstinget være undersagt: så og efterdi samme gæld ikke med Laurits Dyres brev og segl eller anden rigtig kundskab bevises ham at være Jep Olufsen pligtig, men Laurits Dyre det hårdeligt benægter, han ikke heller til hans værneting lovligt er tiltalt og forfulgt, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed Laurits Dyre af samme dele kvit at være, og dernæst afstod Søren Nielsen samme landstings dele ikke at skulle komme Laurits Dyre til forhindring, og Laurits Dyre derimod afstod hans beskyldning, han havde til byfogden, som bemeldte dele over ham havde udstedt, så han derfor skal kvit være.

(593)

** var skikket velb Jørgen Munk hans visse bud Søren Tomasen i Skejby og havde stævnet velb Truid Bryske og frue fru Karen Friis for 4000 rigsdaler hovedstol med deres efterstående rente, som Jørgen Munk, som en forlover, samme brev har indløst, og derfor har været forårsaget at hænde dom på dem derfor til herredsting, og herredsfogden har tildømt dem at betale fornævnte 4000 daler med sin rente og interesse, formener Søren Tomasen på Jørgen Munks vegne, samme dom burde ved magt at blive og ham at have indvisning i Truid Bryskes og fru Karen Friises løsøre og jordegods: da efterdi for os i rette lægges Truid Bryske og fru Karen Friises underskrevne hovedbrev, som er indløst, og Jørgen Munk og Iver Munk findes med forlovere i, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, samme summa af Truid Bryske eller fru Karen Friis at være erlagt, men Truid Bryske i hans udgivne seddel gælden vedgår, og tilbyder i sit gods, hvor det findes, udlæg, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Truid Bryske og fru Karen Friis jo er pligtig samme summa penning med dis rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Mogens Juel til Juellingsholm og Knud Sørensen til Tredje, som Søren Tomasen på Jørgen Munks vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Truid Bryske og fru Karen Friises bopæl og der udæske og gøre Jørgen Munk udlæg af hans løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jørgen Munk i andet Truid Bryske og fru Karen Friises jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(596)

** var skikket Jacob Grøn i Hesselballegård hans visse bud Rasmus Pedersen i Uldum og efter KM oprejsning havde stævnet Niels Sørensen i Harresø med hans medbrødre, som er tolv nævninger for en åråds tov, de til Nørvang herreds ting 13/1 1618 efter vrang undervisning, som han mente, og efter nogen magtesløs vidner, som da for dem var lagt i rette, som tilforn skulle være magtesløs dømt, og dog efter samme vidner skal have svoret Jacob Pedersen åråd over, for salig Niels Sørensen, han ihjelslog, og for samme gerning er fredløs svoret, og Jacob Pedersen højligt benægtede, at han gjorde ikke nogen håndgerning på ham eller gjort ham noget ondt: så og efterdi fornævnte mænd findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand derimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori fornævnte åråds tov er magtesløs fundet, og ikke komme Jacob Pedersen til nogen forhindring, indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny, hvilke domme findes lovligt at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og fornævnte mænd har haft noksom lang respit, samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Jacob Pedersen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme åråds tov magtesløs at være, og ikke at komme Jacob Pedersen til nogen forhindring.

(597)

** var skikket Peder Clemendsen i Have og havde stævnet Anne Jensdatter i Gellerup og Inger Jensdatter sst for et vidne, de til Hammerum herreds ting 17/7 sidst forleden vidnet har, at da skulle have seet Peder Clemendsen på maria besøgelses dag næst forgangen skulle have udtaget en høle af Christen Christensen i Gellerup hans lade, og dermed ville ham en ran påvidne, og ikke de skulle have vidnet, om det var Christen Christensens høle eller hvis den var, man samme vidner skal være vildige, sin egen husbond og svoger at have vidnet til vilje: så og efterdi samme uendelige dom på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi med delsbrev bevises, Christen Christensen at have været delt og lovsøgt, da han samme vidner, forfølgning og nævnings ed drevet og forhvervet har, og i så måder ikke myndig inden tinge at sysle, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, forfølgning og nævnings ed så nøjagtig at være, at det bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(600)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm hans visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for indførsel, som Hans Lange har ladet sig indføre i Frederik Munks gård og gods i Haraldskærs hovedgård med rugsæden til fornævnte gårds ager og eng, så og i hvis møg, som i gården fandtes, hvilken indførsel skal være gjort for 2476 rigsdaler, og formener Tomas Lauritsen på Hans Langes vegne, samme gods Hans Lange for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Hans Lange udlæg i Haraldskærs mark, eng, hovedgård, ladegård og gødning for forbemeldte summa penning, indtil han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Hans Lange fordi har været forårsaget for endelig dom at lade kalde, og ikke Frederik Munk eller nogen på hans vegne endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte mark, rugsæd, eng, og så vidt i hovedgård og ladegård, efter indvisnings indhold jo bør Hans Lange for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(602)

** var skikket Svend Christensen, borger og rådmand i Lemvig, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jens Christensen, borgmester der sst, for en vedkendelse, han til Lemvig byting 11/6 sidst forleden vedkendt har, anlangende et stykke ejendom der i byen og har sig vedkendt for kirkens jord og ejendom og ikke fuldkommelig, som det sig burde, mente det at være imod gamle skøder, bevis og adkomsts lydelse, men Svend Christensen mente sig noksom at kunne bevise, samme stykke ejendom har tilhørt salig Svend Nielsen til med gamle skøder, som skulle være et halvt hundrede år gamle og derover: da efter flere ord dem imellem var blev de efter vores underhandling nu her for retten om samme trætte venlig og vel forligt og fordragen i så måder, at Svend Christensen skal beholde hans ejendom efter hans skøder, vidner og adkomsts indhold, som ham med rette kan tilhøre, med hvis planker og lykkelser på samme åsteder omtvistes findes sat og bygget, dog han derimod samme planker og lykkelse efter dannemænds sigelser skal betale, og det siden med ejendom efterfølge, og til betror de på begge sider fire dannemænd dem derom at imellem sige, Svend Christensen på sin side til betroet hr Peder Gregersen, præst i Lemvig, og Jens Jørgensen, borgmester sst, og Jens Christensen tog Knud Gregersen i sønder Vinkel og Niels Andersen, byfoged i Lemvig, hvilke skal møde i Lemvig på mandag otte dage først kommer, dem der og til endelig ende at imellem sige og adskille, og hvis de deri gørende vorder, skal stande for fulde og uigenkaldt, og dermed skal samme deres tvist om fornævnte ejendom og lykkelse aldeles være bilagt, og hvis domme, vidner og vedkendelse deri på begge sider forhvervet er ingen til hinder eller skade at skal komme i nogen måde.

(604)

** var skikket Christen Pedersen i Vostrup og havde stævnet Jens Olufsen i Vostrup og hans medbrødre otte mænd tinghørere til Lønborg birketing 21/10 1617 for et vidne, de til fornævnte ting vidnet har, anlangende at Christen Pedersen skulle have haft dele til Christen Nielsen i Vostrup for en sengeklæde og molling, og dem at skulle have vidnet, det Christen Nielsen skulle have stået udenved tinget og svaret, at Maren Hofmands bar noget ---- til hans, den tid hans bryllup var, og noget derefter skulle Christen Pedersen have sagt, bær Niels Bertelsens breve hjem, som blev stjålet, formente dem ikke at have vidnet, det Christen Pedersen da skulle have standet for tingsdom, der samme ord skulle være sagt, eller forklaret i deres vidne, hvem han skulle have sagt slige ord til eller navngivet nogen person: så og efterdi fornævnte mænd og Christoffer Gersdorff findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand derimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori fornævnte vidner og dom er magtesløs fundet, og ikke komme Christen Pedersen til hinder eller skade i nogen måde, indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny, hvilke domme findes lovligt at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og fornævnte mænd og Christoffer Gersdorff har haft noksom lang respit, samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Christen Pedersen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner og dom magtesløs at være, og ikke at komme Christen Pedersen til nogen forhindring.

(606)

6/11 1624.

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl og havde stævnet Søren Sørensen i Kloborg for en delsvidne, han til Nørvang herreds ting 6/7 sidst forleden over ham forhvervet har og givet ham til sag for hulgrøft i hans eng, hvori Tomas Jensen formener ingen skadelig grøft kunne være i mosejord, som klynetørv kunne graves: så og efterdi ingen bevisning fremlægges, det Tomas Jensen samme tørv skulle have gravet eller ladet grave, der ikke heller befindes nogen dom for samme dele at være gangen, det han for samme grøft burde at lide tiltale, og han dog er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed Tomas Jensen af den dele kvit at være.

** var skikket velb Erik Bille til Rørbæk hans visse bud Søren ---- i Kloborg og havde hid kaldt sandemænd af Nørvang herred for hærværk at sværge over Tomas Jensen i Skovsbøl for den gård Skovsbøl, han bruger og besidder imod Erik Billes vilje og minde, eftersom han derfra er dømt og lovligt udvist, efterdi han ikke havde ydet sin skyld og landgilde i rette tide: så og efterdi det befindes, Tonas Jensen 13/7 nu forleden at være sin fæste fradømt og udvist, og han 25/9, som er førend rette fardag, er hærværk tillyst, og ikke dermed forbiet, indtil tiden var forbi gangen, da ved vi efter sådan lejlighed ikke efter den lysning at stede fylding på fornævnte sandemænd.

(608)

** var skikket Peder Pedersen i Vinum på sine egne og på Niels Hansen i Drengsted hans vegne og havde stævnet Jens Christensen i Drengsted for en uendelig dom, han her til landstinget nogen tid siden forhvervet har, hvori han skal have fanget en sognevidne magtesløs, som Peder Pedersen på sine egne og på Niels Hansens vegne i Døstrup kirke den femte søndag efter påske på deres bror og søsterdatter Else Brodersdatters vegne forhvervet har, som hr Mikkel Andersen i Døstrup, Christen Nielsen i Vinum og flere deres medbrødre vidnet har, i lige måde at have fanget et tingsvidne magtesløs til Lø herreds ting 11/9 sidst forleden, og fremlagde Peder Pedersen efterskrevne sognevidne, dateret Døstrup kirke femte søndag efter påske sidst forleden, som indeholder Jep Nielsen i Vinum og hans medbrødre tolv mand med menige sognemænd, ingen undtagen, som da kirkestævne søgte, foruden alene Jens Christensen i Drengsted, som talte Else Brodersdatter noget ilde og utilbørligt og sagde åbenbarligt i hver mands påhørelse, at hun havde løgnet ham på som en hore og sæk, og Else Brodersdatter først er født af ærlige forældre, hendes far var Broder Hansen i Drengsted, nu allerede salig i herren, og mor Maren Pedersdatter af Vinum, og hun havde skikket sig som en from og uberygtet pige i alle måder, indtil Jens Christensen i Drengsted havde, desværre for hende, lokket og bedraget hende. derhos fremlagde efterskrevne tingsvidne af Lø herreds ting 11/9, som indeholder Anders Christensen i Drengsted at have bekendt, at nogen tid efter min bror Jens Christensens hustru salig Anne Jenskone er ved døden afgangen, da har han tit og ofte begæret, om jeg ville unde ham min steddatter Else til ægte, og bekender Peder Brodersen i lige måde, at jeg har hørt, hvorledes Jens Christensen tiltalte min kære stedfar og begærede af ham min søster Else til ægte: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Jens Christensen ingen bevisning imod samme sognevidne fremlægger, det Else Brodersdatter i nogen utilbørlig levned eller gerning sig skulle have ladet befundet, førend han, eftersom han selv tilstår, hende krænket og beligget har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme sognevidne, hende deri anlangende, at imodsige, men efterdi Anders Christensen og Peder Brodersens brev og kundskab alene er udganget efter Jens Christensens ord og mundheld, som han ikke er gestendig, men højligt benægtet, som forskrevet står, kunne vi ikke kende den deres brev og tingsvidne, derefter taget er, nøjagtig, men finder den magtesløs at være.

(611)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Jens Poulsen, foged der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne velb Frands Juul til Rækkergård og Johan Anrep til Grønkærgård, for de nogen tid siden 27/5 sidst forgangen har udlagt og tilvurderet velb Hartvig Kås til Møldrup Agerkrog hovedgård og tilliggende gods med mere for en summa pending med sin rente og interesse, Hartvig Kås med flere gode mænd var i forløfte for Just Høg, fornævnte gode mænd i deres afsigelse har tilsagt Hartvig Kås hvis kornsæd, som findes at være sået i år på Agerkrog mark, og intet vederlag Just Høg derfor at være til regnet: så og efterdi for os i rette lægges forbemeldte Frands Juul og Johan Anrep deres udgivne indvisning under deres hånd og segl, hvorledes de Hartvig Kås samme gods med des tilliggelse har udlagt, over hvilke deres indvisnings brev vi ikke er dommer, da hvem påskader indkalder sig den sag for sin tilbørlig dommer, og der gå om hvis ret er.

(614)

** var skikket Jens Poulsen i Junged og havde stævnet Maren Jepsdatter i Egebjerg, Maren Andersdatter og Anne Andersdatter sst for et vidne, de til Ginding herreds ting 23/9 vidnet har, anlangende at Jens Poulsen og Svend Poulsen i Junged med andre karle skulle være kommet til Anders Graversens gård i Egebjerg og i hans hus gravet en grav som til en menneske, i hvilken grav Jens Poulsen var i en kiste, og at der blev sunget, og at de så, at Jens Poulsen stod op i kisten og sad i øster enden af kisten og iførte sig sine bukser, hvilke vidner Jens Poulsen mente ikke burde nogen magt at have: så og efterdi med delsbreve bevislig gøres Peder Mikkelsen ---- at have været delt og lovforvunden og i så måder umyndig, da han samme vidne og klage forhvervet har, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne og klage så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(617)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Christen Olufsen, slotsskriver der sst, og havde stævnet velb Henrik Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand over Stavanger len, og hans fuldmægtig Jep Olufsen i Gødsbøl for et sandemænds brev, som Jep Olufsen nogen tid siden til Bølling herreds ting har i rette båret imod Ulrik Sandberg og KM tjenere i Fiskbæk og deres ejendom, hvilket gamle fordulgte sandemænds brev skal være et hjemgjort bænkebrev, dateret 1540, hvori sandemænd har svoret om ret markskel imellem Fasterlund og Fiskbæk. så mødte Jep Olufsen og fremlagde efterskrevne sandemænds brev under dato 1540, som Nis Tyresen i vester Holgård, Peder Poulsen i Klokmose, Poul Pedersen i Astrup, Peder Nielsen i Halby, Oluf Christensen i Søndergård i Sædding, Oluf Jensen i Finderup og Jens Nielsen i Egeris, sandemænd i Bølling herred, udgivet har: da efterdi bemeldte sandemænd, som samme tov gjort har, deres arvinger ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke på samme sandemænds brev at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og da gå om hvis ret er.

(618)

** var skikket Niels Grøn i Borup hans visse bud Peder Bhi i Hjordbjerg og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en indførsel, Niels Grøn af to gode mænd velb Niels Mund til Bjerkevold og Jørgen Mund til Serreslevgård for en summa pending gjort er, iblandt andet i en eng, kaldes Rodskær, hvilken deres indførsel Peder Bhi på Niels Grøns vegne formener lovlig og ret at være, og ham samme eng efter KM forordning for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges bemeldte to gode mænds indvisning, dem at have gjort Niels Grøn udlæg iblandt andet i samme eng for fornævnte rest og summa, indtil han igen blev skadesløs udfriet, sagen og siden her til landstinget har været indkaldt, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og urykket, så Niels Grøn fordi har været forårsaget tvinde sinde for endelig dom at lade kalde, og ingen endnu er mødt nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte anpart i samme eng efter indvisnings indhold jo bør Niels Grøn for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket, dog han det igen til frie folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(620)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, og velb fru Anne Brock til Bramsløkke hendes vegne og havde stævnet Jens Nielsen, borger i Holstebro, og Christen Torbensen sst for et varsels vidne, som de skal have afhjemlet til Hjerm herreds ting 6/10 sidst forleden med Claus Johansen sst, indvåner i den Hagen i Holland, at de den dag seks uger skulle have været på Bramsløkke og der varsel givet fru Anne Brock for vidner, som Claus Johansen ville lade tage til Hjerm herreds ting den fornævnte dag, hvorimod Knud Gyldenstjerne på fru Anne Brock hendes vegne formener, at ikke skal befindes fornævnte varselsmænd den dag seks uger tilforn at have været på Bramsløkke, som de på fornævnte onsdag omvidnet har: da efterdi Claus Johansen ikke her i landet bosiddende, han ikke heller befindes med seks ugers stævning eller mundtlig at være kaldt, da ved vi ikke efter denne stævning at dømme.

(622)

** var skikket velb Hans Lange til Nørholm og Niels Lange til Rønnovsholm deres visse bud Tomas Lauritsen i Præstbøl og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær og Rybjerg for en summa pending, de for ham til velb fru Helvig Pentz, salig Wulf Breides, udlagt har, eftersom de af KM og rigens råd er tildømt, som beløber sig i en summa 2238 rigsdaler in specier, menende Frederik Munk pligtig at være at igen give Hans Lange og Niels Lange fornævnte summa pending med deres tilbørlig rente, kost, tæring og andet interesse. så mødte Gregers Hvid på Frederik Munks vegne og gav til kende, at hans husbond med jordegods ville for sig rette, og i rette lagde en fortegnelse på efterskrevne jordegods i Vennebjerg herred, Åsted sogn, samt i Skast herred i Træden: så og efterdi for os i rette lægges Frederik Munks udgivne hovedbrev, som Niels og Hans Lange som forlovere med ham har forseglet og underskrevet, hvilket brev de af KM og Danmarks riges råd er tildømt at efterkomme, det og med kvittants bevislig gøres, dem samme hovedbrev at have indfriet, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget er, bemeldte Frederik Munks fuldmægtig og tilbyder med jordegods at ville gøre udlæg og i så måder gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Frederik Munk jo pligtig er samme summa penning med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Vogn Vognsen til Stenshede og Iver Dyre til Hvidstedgård, som Tomas Lauritsen på Niels og Hans Langes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Frederik Munks hovedgård, og der udæske udlæg af hans løsøre, gøres dem deri ikke udlæg, da fornævnte tilbudte gods rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels og Hans Lange i Frederik Munks løsøre eller gods, hvor der findes kan, at indvise, så de bekommer fuldt udlæg og betaling for samme deres gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(625)

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård, KM befalingsmand på Aggershus og statholder i Norge, hans visse bud Jørgen Pedersen på ny Åbjerg og havde stævnet Niels Graversen i Stabildal, Niels Bendsen sst og Niels Graversen i Staby for et vidne, de til Ulfborg herreds ting 11/9 sidst forleden vidnet har, anlangende der skulle ligge en eng i Møgelvig, som skulle høre til Staby kærgård og skulle have været brugt til fornævnte Staby kærgård, den tid salig Gregers Hansen boede deri, også den tid Mads Mikkelsen boede deri, førend det blev øde af vand, hvilke deres vidner Jørgen Pedersen på Jens Juels vegne formener vildigt at være, idet Niels Lauritsens to sønner er Jep Madsen i Kærgård hans hustrus brødre, tilmed ikke heller så sandfærdigt eller så noksom lovlig varsel for givet, at den burde nogen magt at have, og ikke at komme ham på hans ejendom til hinder eller skade i nogen måder: så og efterdi samme tingsvidne ikke bemelder eller indeholder, fru Anne Høgs børn navnlig derfor at være stævnet eller givet varsel, endog de skal være lodsejere og i sagen interesserede, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(627)

** var skikket velb Jens Juel til Keldgård, KM befalingsmand på Aggershus, hans visse bud Jørgen Pedersen, foged på ny Åbjerg, og havde stævnet Jens Pedersen i Madum med flere for et syn de 24/7 sidst forleden til Ulfborg herreds ting skal have hjemlet og afsagt, formeldende at de den dag, fornævnte ting holdtes, var til efterskrevne syn i Staby kærgårds mark og en agervej, som løber til Staby kærgård. disligeste havde stævnet Christen Iversen i Sønderby, hans hustru Anne Christenskone, hans søn Iver Christensen og hans datter Kirsten Christensdatter: så og efterdi bemeldte vidnesbyrd ikke har vidnet om nogen vis dag eller tid, når de skulle have seet sådan gerning at være sket, som deres vidner om bemelder, der ikke heller befindes i samme synsvidner udførligt at være hjemlet for hvilken tid, de skulle stævnet for synsmændene at være på åstederne, som det sig med rette burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og syn, ej heller de deler, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(630)

** var skikket Søren Lauritsen i Kodal på sine egne og på Christen Nielsen i Sønderskov, Oluf Mortensen, Niels Eriksen med flere sst deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende dem da at have stævnet Laurits Andersen i vester Ånum, Gøde Jespersen sst med flere for de 7/8 sidst forleden skulle have svoret dem en fuld vold over til Skjern birketing for parlament og bordag, de skulle have været i med hverandre på Kodbøl mark, endog Kodbøl mark ikke at skulle findes i Skjern birk efter KM birkebrevs indhold: da efter flere ord dem derom imellem var, afstod Christen Olufsen samme vidner, syn, sandemænds ed og forfølgning, så det skal være, som det uvidnet og uudgivet var, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(632)

** var skikket Anne Jensdatter i Gellerup på hendes husbond Christen Christensens vegne og havde stævnet Jørgen Christensen i Gellerup og hans medbrødre for et vidne, de 4/9 på Christen Christensen om rygte og tidende vidnet har, at han skulle påstanden en tyverygte i langsommelig tid, somme at have vidnet på 15 år og somme på 2 år, endog de alle skal have boet i en by og sogn, som han er født og boet, og ikke de skal have seet eller fornemmet, ham gjort noget tyveri eller uærlig bedrift, ej heller beskyldt eller påklaget af nogen for nogen tyveri, uanseet at en part af fornævnte vidnesbyrd for to år siden at have givet ham en ærlig vidnesbyrd. disligeste havde stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup for to domme, han til Hammerum herredsting dømt har på Christen Christensens liv og ære, uanseet at Christen Christensen ikke har været for ham på tinget med nogen ulovlige koste, eller nogen tyvesag at være oversvoret, som loven om bemelder, og formente samme vidner, deler og domme burde magtesløs at være og ikke komme Christen Christensen på hans liv eller ære til hinder eller skade i nogen måde: da formedelst vores forbøns skyld afstod Mogens Hjort samme vidner, stokkenævn og deler, hid stævnet er, så de ikke skal komme Christen Christensen til hinder eller skade, og Anne Jensdatter, Jens Nielsen og Mikkel Jensen derimod lovede, det Christen Christensen samme hans udgivne forpligt skal efterkomme og til fjerde påskedag først kommende fradrage og ryddelig gøre den halve gård i Gellerup, han har påboet, og ikke derefter bosætte eller lade sig befinde i Gellerup sogn, såfremt sagen ikke derefter skal stande åben, og som den nu sluppet er.

(637)

** var skikket Jens Nielsen Dejgård i Vallund og havde stævnet velb Niels Skade til Østergård for en register og opskrift, han for dannemænd, som deres regnskab 30/4 sidst forleden skulle forhøre, fremlagt har, og der i samme regnskab skulle være godtgjort, hvilken seddel og opskrift Jens Nielsen formener Niels Skade ikke skulle bevise med nøjagtig vidnesbyrd sandfærdig at være skrevet: så og efterdi fornævnte seks mænd ikke i deres afsigelse har indført eller forklaret ved dag eller tid, når sådan indtægt og udgift skulle været sket, ej heller af hvad årsag en part i samme regnskab er godtgjort, og en del ikke bleven anseet, da finder vi efter sådan lejlighed samme deres afsigelse og den dom, derefter dømt er, at være som ugjort var, og parterne på begge sider med deres dokumenter igen for dem at indkomme, og da udgift og indtægt ved dag og tid rigtigt imod hinanden at forklares, såvel som og fornævnte mænd at give beskrevet, hvad de i samme regnskab godtgjort, og hvis de derimod gør til mangel, ---- ud af hvis årsag sligt skete, og siden ---- likvidere og ---- hvad den ene den anden kan skyldig blive med rette, som det sig bør.

(640)

** var skikket Laurits Ibsen i Tarm bisgård og havde stævnet velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme for nogen tid forleden her til landstinget at skulle have ladet forhverve, og Jens Hansen i Tarm, hvori Ulrik Sandberg skal have ladet dem falde til deres halve boeslod, for de 12/7 1621skal have kvit svoret Hans Christensen i Forsum for husfred til Nørherreds ting, som Ulrik Sandberg lod dem med forfølge, som de skulle have forbrudt på hans tjener: da efter flere dem imellem var, blev de nu her for retten så forenet, at Laurits Ibsen lovede at skal udgive til Christoffer Gersdorff et par staldfærdige øksne og dem, nu det første han hjemkommer, fra sig at levere, og dermed afstod Bolle Christensen på Christoffer Gersdorffs vegne alle hvis domme, vidner, breve og forfølgning i den sag udgangen er, så de skal være kasseret, døde og magtesløs, og ingen til hinder eller skade at skal komme i nogen måde.

(641)

20/11 1624.

** var skikket velb Hans Skram til Skovgård og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for dom og rettergang, han agter at i gange med ham her til landsting, at eftersom han for nogen tid siden ved gode mænd efter KM forordning har ladet sig indføre i Holmgård med des tilliggende gods, liggende i Bølling herred i Lem sogn, for en summa penge med sin rente, skade, kost og forsømmelse, han for hans skyld lidt, gjort og annammet har, hvilket gods med sin ejendom, herlighed ret og rettighed, han formener bør ham at efterfølge efter hans lovlige forfølgning: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Hans Skram udlæg i bemeldte gods for samme fordrede summa, indtil så længe han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Hans Skram fordi har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Frederik Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne dertil at svare, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gård og gods med dis herlighed jo bør Hans Skram for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(645)

** var skikket mester Søren Andersen, sognepræst og kannik i Ribe, efter KM forordning, på sin søster Anne, salig Bertel Strucks sst, hendes vegne hans visse bud Knud Pedersen og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for 600 rigsdaler hovedstol med des efterstående rente og skadegæld og interesse, og han derfor skal have skal have forhvervet endelig dom over Frederik Munk til indførsel i noget af hans gods, som Tomas Juel til Estrup skal have af ham til pant, at han deri skulle hænde og annamme sin betaling, formener han samme gods at nyde og beholde, indtil han så længe på sin søsters vegne bliver kontenteret og udløst: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort mester Søren Andersen udlæg i samme gård og gods, så vidt det er bedre end Tomas Juel har det i pant, for forbemeldte fordrede summa, indtil sålænge han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udganget, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så mester Søren Andersen fordi har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Frederik Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne dertil at svare, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gård og gods med dis tilliggelse, så vidt det det er bedre end Tomas Juels pant, efter indvisnings indhold jo bør mester Søren Andersen for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket, dog det igen til frit folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(648)

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Torbenfeld hans visse bud Henrik Ravn i Børkop og havde stævnet velb Henrik Holck for en summa penning, han har været i forløfte for ham og selv måtte indløse samme hans forløfte, og eftersom Henrik Holck har givet Otte Brahe hans skadesløs og derhos pantsat ham Højgård med des tilliggende gods og tjenere, hvilket pant ikke så lovlig at skulle være gjort, som det sig bør, men af KM og Danmarks riges råd til sidste almindelige herredage at være vedersagt og magtesløs dømt, hvorfor han har været forårsaget det ved dom til Nørvang herreds ting hos ham at lade indføre, hvor Otte Brahe skal have bekommet endelig dom, Henrik Holck sin håndskrift at betale, og eftersom han da for sig ikke rette ville, da er han forårsaget sin dom at lade hid stævne, formener samme herredsfogeds dom ved magt at blive, og Otte Brahe Pedersen at have indvisning i Henrik Holcks jord, gods og løsøre: da efterdi Otte Brahe Pedersens fuldmægtig for os i rette lægger bemeldte indløste hovedbreve, som Henrik Holck er med forlover for, og ikke bevises ham sin kvota deri at have betalt, eller Otte Brahe Pedersen for sin udlæg nogen nøjagtig betaling eller vederlag at have bekommet, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget, såvel som siden to uendelige domme her til landstinget, som før er rørt, og ikke Henrik Holck endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik Holck jo er pligtig Otte Brahe Pedersen sin fordrede summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Gunde Lange til Bregning og Jens Mogensen til Sindinggård, som Henrik Ravn på Otte Brahe Pedersens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Henrik Holcks bopæl, og der udæske og gøre Otte Brahe Pedersen udlæg af Henrik Holcks løsøre og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Otte Brahe Pedersen i anden Henrik Holcks jordegods, hvor det findes kan. at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(651)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Jep Nielsen på Holm, herredsfoged i Hind herred, for en dom, han 16/10 1617 dømt har, i hvilken han har dømt velb jomfru Lisbet Friises tjenere til Agersbækgård kvit for deres skyld og landgilde, uanseet at han var hendes værge, og det efter jomfru Lisbet Friises kvittantser, som efter loven ikke var hendes egen værge, imod KM befaling, ham om samme hendes værgemål tilskrevet, formener Jep Nielsen uret imod loven at have gjort, og samme hans dom magtesløs at være: så og efterdi for herredsfogden såvel som og nu her for os er i rette lagt bemeldte jomfru Lisbet Friises udgivne underskrevne kvittantser, som hun bønderne på deres landgilde anno 1616 givet har, og dem for kvitteret, og herredsfogden fordi ikke har vidst at tildømme fornævnte mænd samme års skyld til Frederik Munk at udgive, da ved vi ikke efter sådan lejlighed ikke den hans dom at imod sige, imens samme hendes kvittantser for sin tilbørlig dommer er urykket.

(653)

** var skikket Tomas Hansen i Gårslev og havde stævnet Anders Christensen i Gårslev og hans medbrødre kirkenævninger af Gårslev sogn, for de har svoret Kirsten Nielsdatter i Gårslev kirkenævn over og trolddoms sag på efter tingsvidners indhold, formener samme deres ed og tov ret at være svoret og burde ved magt at blive, og fremlagde Tomas Hansen efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting 25/10 sidst forleden: så og efterdi hvis vidner for nævninger såvel som for os her i dag er fremlagt mesten del befindes at være vildige, som eneste dem selv, deres egen far, søskende og slægtninge til behjælpning vidnet har, og ikke noksommelig med uvildige vidner om nogen trolddoms bedrift, Kirsten Nielsdatter skulle beganget, befæstes, en del og har vidnet efter rygte og en misdæders ord og mundheld, som efter recessen ikke står til troende, præstens kundskab ej heller indeholder, det fornævnte to kvindes personer i deres sygdom eller yderste skulle for deres sygdom haves klaget på Kirsten Nielsdatter, endog han dem tit og ofte skulle besøgt, så Tomas Hansen og Clemend Poulsens sigtelser ikke nøjagtigt er bevist, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og nævnings ed, derefter svoret er, så nøjagtig at være, at de bør at komme Kirsten Nielsdatter på hendes liv til nogen forhindring, førend hende anderledes lovlig overbevises kan.

(656)

** var skikket Tomas Hansen i Andkær og havde stævnet Jens Andersen sst for en udlæggelse og bekendelse, han til Holman herreds ting skal have i rette båret imod Else Skovgårds sst, formeldende at røget Elle Nielsdatter, som skal være henrettet, skulle have udlagt Else Skovgårds, at hun skulle have brugt trolddom, hvilket hun hårdeligt benægter, aldrig sådant at have lært eller af vidst i nogen måder, men mener røget Else sådant at være tilskyndet af Anders Ebbesen Skovgårds. herhos blev i rette lagt efterskrevne tingsvidne af Holman Herreds ting 25/10 næst forleden: så og efterdi fornævnte røget Elle Nielsdatter, som samme bekendelse gjort har, har været en misdæder, så hendes ord efter recessen ikke står til troende, Christen Ibsen eller hans medfølgere ikke heller udtrykkelig har forklaret, af hvad årsag Else Skovgårds skulle have lovet Jens Andersens hustru eller kreatur ulykke, ej heller udførlig om nogen trolddoms bedrift, Peder Ravn, Hans Munk og deres medbrødre selv sætter deres vidner i tvivl og ikke endelig vidnet, så Jens Andersens klage og sigtelse ikke noksom er bevislig gjort, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme bekendelse, vidner, ej heller den nævnings ed, derefter svoret er, så nøjagtig, at de må komme Else Skovgårds på hendes liv eller ære til nogen forhindring, førend hende anderledes lovlig overbevises kan.

(659)

** var skikket Gregers Hvid og lod læse efterskrevne åbne forseglede brev, som blev påskrevet, lydende eftersom Gud har bortkaldt min søn Iver Munk fra denne verden, så lader jeg Frederik Munk til Haraldskær på Viborg landsting opsige al arv eller gæld efter ham, så at jeg aldeles intet vil arve eller gælde efter ham, enten på mine egne eller på min hustru eller børns vegne, dateret Haraldskær 17/11 1624.

** var skikket velb fru Sofie Below til Fårup hendes visse bud Mads Hansen i Agervig og havde stævnet Niels Lauritsen i Grimlund, herredsfoged i Østerherred, for er uendelig dom, han skal have dømt imellem hende og velb Hartvig Kås til Agerkrog og velb Christen Kås hans fuldmægtig sst om to stykker enge, som Hartvig Kås ville sig tilholde i hendes tjeneres Hessel mark efter et indførsels brev, som han og gode mænd har bekommet på Agerkrog hovedgård, og ikke samme indførsels brev skulle formelde videre på nogen særlige enge enten i mark eller udmark, som det har været brugt til af arilds tid, og da har fogden ikke vidst at kunne dømme, hvem samme enge burde at følge, førend at samme indførsels breve og vidner har været for sin tilbørlig dommer: så og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, bør den at være som den udømt var, og sagen igen til herredsting at komme, og fogden, når det for ham lovligt indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør

(660)

** var skikket Henrik von der Wisch til Glatzow hans visse bud Mads Jørgensen, borger i Skive, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom, han til fornævnte herredsting 2/10 sidst forleden dømt har, og tildømt velb Jacob Skram til Fruergård at holde indmaning eller og at betale med rede penning 1000 rigsdaler in specie, et års dobbelt rente 140 rigsdaler in specie med al anden omkostning og interesse, som han for velb Gunde Rostrup til Stårupgård lovet og godsagt har, formener herredsfogdens dom lovlig og ret at være dømt og burde her til landsting at konfirmeres: da efterdi for os i rette lægges Gunde Rostrups udgivne hovedbrev på bemeldte 1000 rigsdaler med dis rente, som Jacob Skram som tro forlover og egenskyldner har forseglet og underskrevet, og deri sig til forpligtet samme penning, daler for daler, at betale eller og lide indmaning, her og fremlægges fortegnelse under Henrik von der Wisches egen hånd på samme hovedstol med dis rente og anvendt skadegæld, hvilke breve og for herredsfogden har været i rette lagt, og han derefter har tildømt Jacob Skram at lide maning eller og med pending at betale, ved vi ikke den hans dom at imod sige, men tilfinder Jacob Skram pligtig at være samme summa med rente og interesse at betale, og efterdi Jacob Skram, efter KM udgangne mandat, tilbyder med jordegods for sig at vil rette, og Mads Jørgensen på Henrik von der Wisches vegne ikke vil bevilge gode mænd samme gods imod gælden at likvidere og udlægge, har vi på rettens vegne tilfundet velb Frands Juul til Rækkergård og velb Henrik Lange til Oldager med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Jacob Skrams hovedgård, og udæske fyldest af hans løsøre, gøres dem der udlæg, da fornævnte opbudne gods rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Henrik von der Wisch i andet Jacob Skrams jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(664)

** var skikket Knud Sørensen, borger i København, hans visse bud Niels Nielsen i Overgård og havde stævnet Birgitte Sørensdatter i Lemvig, Mads Lauritsen og Svend Bertelsen, borgere sst, for et hjemgjort pant, købebrev og skøde, der siges de skulle have gjort Offer Lauritsen i Lemvig på Birgitte Sørensdatters gård der sst, mener samme pant, købebrev og skøde at være gjort ud af den årsag, at hun dermed at ville forvende og forslå Knud Sørensen sin retfærdig gæld for, som han hende ved dom lovlig har besøgt og tiltalt, formener samme stue og bænkebrev, som en ejendom angældende, dog ikke for tingsdom gjort eller på rådstue, ikke så nøjagtig at være, at de må komme Knud Sørensen på hans lovlige nam, han agter at føre på hendes gods, til nogen forhindring: da efter skudsmål og efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til næste landsting efter snapslandsting nu først kommende, og dem da her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Carsten Smed i Reckløseng hans visse bud Claus Knudsen i Ribe med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Søren Jespersen i Hjarup, Anne Jespers og Tyra Sørens sst for et vidne, de 26/2 sidst forleden til Anst herreds ting vidnet har på Jørgen Carstensen, fornævnte Carsten Smeds søn, at de skulle have seet ham i Jesper Pedersens gård den næste søndag for hellig tre kongers dag ved aften sidst forleden, og samme tid skulle Jørgen Carstensen have taget en brunstjernet mærhoppe af Jesper Pedersens gård ulovligt og uden hjemmel, uanseet Jørgen Carstensen samme dag skulle have været to mil og flere ind i land Holsten i en by, som hedder Jels hos hans svoger Evert Smed, som med tingsvidne af Gram herreds ting skulle være at bevise, formente derfor, fornævnte vidner hans søn usandfærdig at have påvidnet, synderlig efterdi en smedesvend Jørgen Christensen samme gerning til Kolding byting bekendt har at have gjort. derhos fremlagde Claus Knudsen efterskrevne vidne af Anst herreds ting 26/2, som indeholder Carsten Smed at have givet last og kære på det vidne, Søren Jespersen i Hjarup og hans hustru Tyra Sørens og Jesper Pedersen og hans hustru Anne Jespers den dag på hans søn Jørgen Carstensen vidnet har: så og efterdi Søren Jespersen og hans medfølgere udtrykkeligt har vidnet ved dag og tid, dem at have seet Jørgen Carstensen borttage samme brunstjernet hoppe af Jesper Pedersens gård, og Peder Nielsen og hans medfølgere i lige måder endelig har vidnet, dem at have seet Jørgen Carstensen samme dag og tid været i Hjarup, så det ene vidne i så måde med det andet bekræftes, fornævnte vidnesbyrd mesten del og nu her er mødt og været deres vidne bestendig, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige eller magtesløs dømme, men Jørgen Christensen smedesvends enige kundskab, som ikke med andre nøjagtige vidnesbyrd befæstes, derimod ingen magt at have.

(667)

** var skikket Lubert Widow, borger i Tønder, hans visse bud Clemend Pedersen og havde stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær, for at eftersom han ved rigens ret og gode mænd er blevet indført i noget Frederik Munks jordegods ved Haraldskær liggende, menende samme gods burde ham efter den ny forordning at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges gode mænds indførsels brev, dem at have gjort Lubert Widow udlæg i Frederik Munks gods for forbemeldte summa penning, indtil så længe han blev for samme gæld kontenteret, sagen og siden to gange her til landstinget har været indstævnet, og to uendelige domme udgivet, hvilke stander ved deres fuldmagt og ustævnet, så Lubert Widow har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade kalde, og ikke Frederik Munk endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gård og gods med dis tilliggelse og herlighed efter indførslens bemelding jo bør Lubert Widow for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket, dog han det igen til frie folk skal afhænde efter håndfæstningen.

(669)

4/12 1624.

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, hans visse bud Gregers Hvid med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Mikkel Terkildsen, byfoged sst, for han til Vejle byting 1/7 sidst forleden har kvit dømt Mads Tomasen, rådmand der sst, for Jens Bertelsens tiltale, uanseet Jens Bertelsen ikke skulle have haft nogen tiltale til Mads Tomasen, andet end aleneste at have været begærende, at Mads Tomasen enten ved ja eller nej ville vedkende eller befatte sig ydermere med den okse, som Jens Bertelsen har sat lovlig hjemmel på hans at være, uden dom, mener samme dom burde magtesløs at være: og efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, og efter bevilling blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende, og da dem her at møde og gå derom, så meget som lov og ret kan findes, og den opsættelse her forinden lovlig at læses.

(670)

18/12 1624.

** var skikket Mads Nielsen i Skyggebjerg med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Sørensen i Viuf med flere for et vidne, de 16/10 til Brusk herreds ting vidnet har efter røget Elle Nielsdatter hendes mund, at hun skulle have bekendt otte dage tilforn, at Maren Nielsdatter i Skyggebjerg skulle have været med og forgjort Laurits Lauritsen i Hostrup, og de skulle have vidnet otte dage efter, røget Elle Nielsdatter var heden rettet, og ikke i hendes levende live, at hun sådanne ord skulle bekræfte, men sådan vidne efter en død misdæders mund har vidnet, og fremlagde Mads Nielsen efterskrevne tingsvidne af Brusk herreds ting 16/10 sidst forleden: så og efterdi samme vidner for nævninger såvel som nu for os er fremlagt, en del har vidnet efter en misdæders ord og mund eller og en del om rygte og tidende, og ikke med nogen fuldkommen sigtelse er bekræftet, som det sig burde efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner, ej heller den nævnings ed, derefter svoret er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Maren Nielskone til nogen forhindring, førend hende anderledes overbevises kan.

(675)

** var skikket Tue Hansen i Sellerup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Morten Ulf og Tomas Hansen sst for nogen vidner, de har forhvervet til Brusk herreds ting 18/9 sidst forleden, formeldende blandt andet at røget Elle Nielsdatter, som blev henrettet og brændt ved Brusk herreds ting, skulle have udlagt Tue Hansens hustru Anne Enkes, at hun skulle kunne trolddom, hvilket han mener, røget Elle Nielsdatter at være tilskyndet af andre hendes uvenner sådan snak på hende at fremføre, og formener at sådan hendes bekendelse og udlæggelse burde magtesløs at være: så og efterdi for nævninger såvel som nu for os med adskillige vidnesbyrd er bevislig gjort, det Anne Enkes har lovet folk ondt, og i synderlighed Iver Jørgensen og hans hustru, hvilke dem efter sådan hendes løfte er hændt og vederfaret, så hans hustru er falden i en sælsom og usædvanlig sygdom og deraf på det sidste død bleven, og i hendes sygdom og yderste da klaget på Anne Enkes, fornævnte Tomas Hansen efter fornævnte bekendelse har haft og lidt stor tab og skade på hans kreatur og fæmon, hvorfor han Anne Enkes til hjemting for nævninger såvel som her i dag med højeste helgens ed og oprakte fingre har sigtet og beskyldt, det og er bevisligt gjort med præstens og dannemænds kundskab, hende i langsommelig tid et ondt trolddoms rygte at have påhængt og efterfulgt, såvel som af andre misdædere at være beråbt og udlagt, så det ene i så måder om sådan hendes onde gerning med det andet bestyrkes og bekræftes, og intet Anne Enkes derimod fremlægger, hvormed kan bevises hende imidlertid sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner at sige, og efterdi loven bemelder, at om nogen mand vider anden, at han har forgjort ham med trolddom, og ganger han ej ved der sigtet er, og den der sigter alligevel gjæder og tilmoder ham det på hånd, da værger sig den der sag gives med nævn i kirkesogn, og fornævnte nævninger, som i sognet hos Anne Enkes boende er og bedst hendes lejlighed ved, fordi har været opkrævet hende for trolddoms sag enten at skære eller skylde, så de efter fornævnte vidner, som er ved magt kendt, har hende kirkenævn oversvoret, kunne vi ikke finde nogen årsag eller tilfald dem for samme deres ed og tov at kunne fælde, men ved magt at blive.

(679)

** var skikket Peder Ravn i Skærup hans visse bud Tue Hansen i Sellerup med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Hans Hansen i Viuf for en udlæggelses vidne, han skal have forhvervet til Brusk herreds ting 4/9 sidst forleden efter en kvindes bekendelse, som da sad anholdt i Viuf, for trolddoms sag, som lod sig kalde røget Elle Nielsdatter, hvori hun skulle have beskyldt Ursula Peders i Håstrup at skulle omgås med trolddoms sag, i lige måde for et vidne, Hans Hansen skal have forhvervet til fornævnte herredsting 11/9 sidst forleden, formeldende blandt andet røget Elle den tid at skulle have vidnet på Ursula Peders at skulle have kunnet trolddom i 14 eller 15 år, hvilke vidner Ursula Peders 18/9 har benægtet, at hende var sagt løgn på, og røget Elle selv at skal have standet til vedermåls ting og med højeste helgens ed hende årsaget og sagt, at hun ikke vidste andet med Ursula Peders end al ære og godt i alle måder, og ikke hun vidste hende for nogen trolddom at beskylde: så og efterdi fornævnte mænd findes tilforn to gange her til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori fornævnte vidner og bekendelse er magtesløs fundet, og ikke komme Ursula på hendes liv eller ære til nogen forhindring, indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny, hvilke domme findes lovligt at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og fornævnte mænd har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Peder Ravn derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner og bekendelse magtesløs at være, og ikke at komme Ursula Peders til nogen forhindring.

(681)

** var skikket Eske Nielsen i Påbøl og havde stævnet Niels Nielsen ved Oddum kirke, for han ikke har mødt med en voldgiftsmand ved Hoven kirke efter voldgifts tingsvidnes lydelse, som var den næste søndag efter vorfrue dag Riber marked, og da samme dag og tid give sin afsigelse skriftligt fra sig beskrevet, men på en anden tid efter deres egen vilje, hvilken afsigelse skulle lyde på 18 rigsdaler, som Eske Nielsen skille give Niels Nielsen, og da de skulle have sagt Niels Nielsen til at gøre Eske Nielsen lovlig skøde og forvaring på fornævnte gods, som han skulle have for fornævnte rigsdaler, hvilket Eske Nielsen højligt benægter, at han ikke har voldgivet sin sag på andre tider, end som tingsvidne om formelder, mente fordi samme voldgifts mål og afsigelse burde magtesløs at være: så og efterdi Nis Nielsen findes tilforn to gange her til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og han dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige domme derfor er udganget, hvori samme voldgifts mål og afsigelse er fundet magtesløs at være og ikke komme Eske Nielsen til hinder eller skade i nogen måder, indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny, hvilke domme findes lovligt at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, så Nis Nielsen har haft noksom lang respit, samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Eske Nielsen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi Nis Nielsen ikke endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme voldgifts mål og afsigelse magtesløs at være, og ikke at komme Eske Nielsen til hinder eller skade i nogen måder.

(682)

** var skikket velb Adolf Frederik Sehested, boende til Nienstedt, hans visse bud Niels Tomasen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en indførsel, Frederik Adolf Sehested i Frederik Munks jordegods bekommet har efter gode mænds indførsels indhold, formener samme gods at følge Adolf Frederik Sehested og hans arvinger ubehindret for ejendom: på begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu først kommende.

(683)

** var skikket Mads Nielsen i Skyggebjerg og havde stævnet Peder Basse i Velling for et delsvidne, som han til Brusk herreds ting forhvervet har 14/11 1622 over fornævnte Mads Nielsen Lund, og at Mads Nielsen skulle have slået boven sønder på en stud. i lige måder havde hid kaldt Peder Nielsen i Tyvkær og Knud Poulsen sst for et vidne, de til Brusk herreds ting vidnet har 9/11 samme år i den mening, at Mads Nielsen skulle have gjort samme stud sin skade, og ikke deres vidne stemmer overens eller medfører, at de har seet eller hørt, at Mads Nielsen havde slået boven sønder på samme stud: så og efterdi fornævnte vidner ikke udtrykkeligt formelder, nogen at have seet Mads Nielsen gjort samme stud nogen skade eller boven på den sønder slagen, han det og til hjemting såvel som her i dag for retten højligt har benægtet, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne eller den dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Mads Nielsen til nogen forhindring.

(684)

** var skikket Bend Villadsen i Svenstrup med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Jep Nielsen i Skovlending, for han 4/11 sidst forleden til Ginding herreds ting har ladet ham fordele, anlangende nogen ord, han skulle have sagt og begæret andre
lægdsmænd af Sahl sogn til den skat at lægge i år end dem, som var i fjor, som fordærvede hver mand i fornævnte sogn, og mener ikke for samme dele skulle være ganget nogen dom: så og efterdi samme vidne ikke indeholder, Bend Villadsen at have tilsagt Jep Nielsen nogen ord for ting og dom eller ham besigtiget, hans ære og lempe kan være anrørende, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne eller den dele, derefter drevet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(685)

** var skikket velb Henrik Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand over Stavanger len, hans visse bud Jep Olufsen i Gødsbøl og havde stævnet Jørgen Mikkelsen i Ejsbøl for en dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet til Nørherreds ting 11/3 næst forleden, anlangende hr Gregers Envoldsen, sognepræst til Hemmet og Vium sogne, med flere sognemænd at skulle være tildømt at udvise Jørgen Mikkelsen og hans hustru to stolestader i Vium kirke, og ikke findes bevist for herredsfogden, at Jørgen Mikkelsen og hans hustru var misholden eller brøstfældig med skammel eller stol i fornævnte kirke i nogen måde, hvori han mener fogden des uanseet har dømt, og Jørgen Mikkelsen med vrang undervisning samme dom forhvervet har, og burde derfor magtesløs at være og ikke komme hans tjener Peder Villumsen til hinder eller skade på hans stolestade i nogen måde: så og efterdi samme sag er stolestand og kirkeskik anlangende, og herredsfogden fordi først har indfundet det til herredsprovsten, sognepræsten, kirkeværger og bedste sognemænd derom at skulle adskille, og de siden deres afsigt og forordning har gjort og udgivet, og deri tilfundet Jørgen Mikkelsen og hans hustru, som både fandtes at være ældre personer og ældre gift end Peder Villumsen og hans hustru, at stande udenfor fornævnte Peder Villumsen og hans hustru i fornævnte to stole efter ordinantsen, og herredsfogden siden derefter har tildømt enhver efter fornævnte afsigt sin stolestand at søge, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme afgift og forordning, ej heller fornævnte herredstings dom at sige eller magtesløs dømme.

(688)

** var skikket Hans Nielsen i Harres med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Matias Nielsen, tjenende på Trøjborg, Anders Christensen i Drengsted, Peder Nielsen i Svenstrup og Peder Andersen i Borg for et vidne og afsigt, de til Lø herreds ting 23/10 sidst forleden vidnet, dømt og afsagt har, hvori de skulle have tildømt Hans Nielsen 230 mark lybsk at udgive til Bertel Hansen i Asp og sine medarvinger, som han på sin steddatters vegne har udlovet, efter en forligelse brevs lydelse imellem Bertel Hansen og sine medarvinger på den ene og salig Jens Hollesens efterleverske Anne Hansdatter på den anden side, til en minde, foruden hvis skifte og deling, dem kunne tilfalde efter deres salig morbror Jens Hollesen:
så og efterdi Hans Nielsen i sin underskrevne brev på sin steddatters vegne har lovet Bertel Hansen og hans medarvinger 230 mark lybsk at skulle give, hvilket punkt om fornævnte penge iblandt andre deres iringer på fire mænd er voldgivet, men efter fornævnte voldgiftsmænd tilforn ikke derom havde adskilt, er sagen her fra landstinget til dem hjemfundet, endelig derom at skulle dømme og det fra dem at give beskrevet, så de derefter har tilkendt Hans Nielsen sin udgivne håndskrift at holde og efterkomme, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres afsigelse at imodsige eller magtesløs dømme, og dernæst blev Bertel Hansen og Hans Nielsen nu her for retten forligt og forenet, så Hans Nielsen lovet og til forpligtet sig bemeldte 230 mark lybsk til Bertel Hansen og hans medarvinger at skal udgive, halvparten deraf til påske og anden halvparten til sankt mikkels dag nu først kommende i rede penning og ingen anden vare uden al videre tøe eller trætte, så det skal være Bertel og hans medarvinger uden videre skade, og dermed afstod Bertel Hansen hvis dele, Hans Nielsen for samme penning i kommen er, så det skal være kasseret og ikke komme ham til nogen skade, men denne deres trætte dermed aldeles at være nederlagt.

(692)

** var skikket velb fru Vibeke Bild, Erik Rantzaus, til Aggersborg gård hendes visse bud velb Mogens Kås til Støvringgård og havde stævnet velb Johan Rantzau til Palstrup, for at eftersom han skal findes at være bleven hendes husbond Erik Rantzau en summa pending pligtig efter hans udgivne brev, for hvilken summa med dis interesse og skade, hun ikke til fulde skal være blevet fornøjet og betalt, så hun fordi ved vidtløftig proces efter rigens ret har været forårsaget hos ham sin betaling at søge og er blevet indført i noget Johan Rantzaus jordegods, hvilket jordegods, Mogens Kås på fru Vibeke Bilds vegne formener, bør hende for ejendom at efterfølge: på begæring blev samme sag opsat til snapslandsting nu næst kommende, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(693)

** var skikket Tomas Jensen i Husum på sin bror Clemend Jensen smed af Ure hans vegne i hans egen nærværelse og havde stævnet Jens Tomasen og hans medbrødre vidnesbyrd for vidner, de til Hastrup birketing 8/10 sidst forleden vidnet har, at de skulle have hørt rygte og tidende, at Clemend Jensen smed skulle have haft sin omgængelse med falsk mønt, og ikke samme deres vidne ---- det ringeste skulle have vidnet, nogen af dem havde seet ham med sådan mønt at have omgået, men aleneste vidnet efter hvis, de af løst folk havde kunnet hørt sige og ikke om deres egen vitterlighed. sammeledes havde stævnet hr Antonius Hansen, sognepræst til Brande kirke, for et vidne han i Omme kirke 2/12 sidst forleden for hans herredsprovst hr Jens Nielsen skulle have vidnet, at han og havde hørt rygte derom. for det sidste blev fremlagt Christen Madsen i Givskud og hans medbrødre domsmænd deres efterskrevne dom af Nørvang herreds ting 7/12 sidst forleden, som indeholder ---- Clemend Jensen smed har støbt, slået og omganget med falsk mønt, ---- da har de ikke andet derom at kunne kende, end Clemend Jensen jo dermed har sit liv forbrudt, efterdi han har slået penning uden KM forlov og med falsk mønt omgangen og derfor at stande til rette: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet efter rygte og tidende og ikke udtrykkeligt om nogen vitterlighed, det Clemend Jensen skulle have møntet nogen falske penge eller med dem omganget eller udgivet, eller sådan mønt, da han er fængsligt bleven anholdt, eller og enten før eller siden, hos ham skulle været befunden, men fornævnte bekendelse og findes af en misdæder at være gjort, hvis ord efter recessen ikke står til troende, men som Clemend Jensen med sognevidne af Brande sogn, hvor han har været bosiddende, beviser sig ærligt og kristeligt at have skikket og forholdt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme rygtevidner, kundskab og bekendelse, ej heller fornævnte dom, derpå funderet er, så noksom, at de bør nogen magt at have eller komme Clemend Jensen på hans liv til nogen forhindring.

(699)

** var skikket Tomas Madsen på Keldbjerg og Peder Pedersen ved Kær og havde stævnet Mads Jørgensen i Eskesgård med flere for et vidne, de med Jens Svendsen til Vandfuld herreds ting 13/11 sidst forleden vidnet har, at der havde årligt ganget to pund smør af Keldbjerg til årlig skyld til Mårupgård og to tønder byg af den bol ved Kærside, Peder Pedersen iboer, til årlig skyld til Mårupgård: så og efterdi samme ejendom, Tomas Madsen og Peder Pedersen påboer, tilhører Ribe kapitels herrer, som det har i forbed, for samme vidne, som om slig skyld og landgilde vidnet er, ikke har fanget nogen varsel, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så noksom og lovlig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(700)

** var skikket Peder Jensen i --- gård på sine stedbørn ---- deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Anders Matiasen i Vesterby i Bøl med flere for et vidne, de 1/10 1622 til Lønborg birketing vidnet har, anlangende, at de ---- gård, eftersom de af tinge var tiltagen at vurdere de huse, som fandtes i Mølgård, som salig Niels Hansen fradøde, og da samme huse, onde og gode, skulle have vurderet tilhobe for 44 sletdaler. dernæst blev fremlagt et tingsvidne af Nørherreds ting samme år ----, synsmænd at have afhjemlet, at de var til syn og vurdering over efterskrevne huse, som findes i Mølgård, som salig Niels Hansen og Mette Jensdatter fradøde ---- : ---- umyndige børn og arvinger og deres lovværger ikke for samme første vurdering har fanget nogen varsel, for hvilken dag eller tid vurderings mændene skulle være på åstederne samme hus at taksere, de ikke heller samme deres vurdering stykvis har forklaret, tilmed med andre dannemænds vurdering, hvori husene i stykvis findes specificeret, bevises husene mere at være værd, så samme første vurdering i så måde skulle være de umyndige børn til skade, ---- vi efter sådan ---- Anders Madsen ---- medbrødres vurdering ---- at være.

(702)

** var skikket Tomas Jensen i Skovsbøl med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Peder Poulsen på ---- 18/2 1623 til Nør ---- ladet ham fordele, for han skulle være af Peder Poulsen forfulgt, uanseet han samme dag for tingsdom skulle have haft sin svar imod samme dele, som med tingsvidne skulle være at bevise, hvori han benægter sig ikke at have haft andre ord for sin husbond, end han agtet at ville have i sin beskyldning og benægtelse her på landsting, mener sig at være delt for det, han er uskyldig i: og nu mødte Peder Poulsen og afstod samme dele, beskyldning og sigtelse, og efter sådan lejlighed bør det ingen magt at have eller komme Tomas Jensen til nogen forhindring.

(703)

** var skikket Tomas ---- i Skovsbøl med en opsættelse ---- landstinget i dag seks uger ---- at have ---- Peder Poulsen på Vengegård ---- af Nørvang herreds ting ---- for helligbrøde ----, formente samme delsvidner burde ingen magt at have: så og efterdi det befindes Tomas Jensen ved endelig landstings dom at være tilfundet til sin rette ting, som han er delt blevet, sine bøder at skulle udlægge og for sig rette, og han derefter har udlagt både for samme bordag og sårmåls bøder såvel som og sin faldsmål efter loven, hvilke hans bøder herredsfogden bekender sig i retten at have annammet, efterdi ingen var til stede dem at oppebære, endog det befindes til for samme udlægs vidne at være gjort ---- da bør han for fornævnte deler kvit at være.

(707)

** ---- fru Kirsten Juel ---- hendes visse bud ---- stævnet Frederik Munk til ---- indførsel, Peder Nielsen på fru Kirsten Juels vegne formener lovlig og ret at være, og fornævnte jordegods og løsøre burde hende til ---- at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges gode mænds indvisning, dem at have gjort --- Kirsten Juel udlæg i bemeldte --- og enghaver ----, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte ---- og enghaver efter indvisnings indhold jo bør fru ---- ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ---- år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(708)

** var skikket ---- hans visse ---- og nu fremlagde Mikkel Bertelsen Jacob Ulfeld Mogensen hans underskrevne brev, dateret København 4/11 1622, i hvilket han bekender sig skyldig at være Staffen Rode 700 kurant daler for varer, han ham afkøbt ---- : ---- fuld udlæg og betaling ---- gæld efter KM forordning, som det ---- og eftersom de ---- svare og være bekendt.

(710)

** var skikket Jens Sørensen i Tinggård med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Knud Sørensen i Avsumdal og hans hustru Bend Nielsdatter for vidner, klage og sigtelser, de fra deres værneting og til Volstrup birketing 5/3 sidst forleden gjort har, i hvilke de både har vidnet, klaget og sigtet Jens Sørensen, at han skulle have lovet dem ondt og derfor besigtet ham på hans gode navn, ære og rygte: så og efterdi ---- og hans hustru Bennid ---- og sigtelse ikke med nogen ---- byrd eller kundskab bestyrkes eller bekræftes, det Jens Sørensen nogen trolddoms gerning skulle have gjort, Niels Andersen og hans medbrødre og ---- og rygte og tidende og ikke med nogen vitterlighed, det og befindes Jens Sørensen imod samme klager og sigtelse sig efter loven med nævninger at have befriet, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme klage og sigtelse ej heller fornævnte rygtevidne så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Jens Sørensen til nogen forhindring, og efterdi Mikkel Jensen og hans medbrødres vidne af Hammerum herreds ting ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(713)

** ---- velb Otte Marsvin ---- hans visse bud Jens Lauritsen i ---- stævnet Jens Madsen i Avsumdal, Mads Mikkelsen i Lund og hans medbrødre otte mænd for et vidne, de til fornævnte ting 10/3 sidst forleden vidnet har, at de skulle have hørt og seet hans tjener Knud Sørensen, da at skulle have forpligtet sig at være i velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup hans minde og stille ham tilfreds for nogen løgnagtige ord, som han imod mester Peder Lauritsen, præst i Vejrum, skulle have talt, og for han havde bortpløjet noget af en harrie og skel, som ligger til skel imellem Vejrum præstegårds ejendom og Avsumdals ejendom, eftersom han derfor var delt blevet, hvilke vidne og forpligt han hårdeligt benægter det aldrig at have samtykt eller gjort: da efterdi Jens Jensen i --- gård og hans medbrødre otte mænd, som samme sidste forpligts vidne afvidnet har, såvel som ikke heller Christen Andersen herredsfoged, som begge forpligter har udstedt, ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke i samme sag at dømme, førend de og lovlig stævnes, og siden gå derom hvis ret er.

(716)

** var skikket velb Otte ---- Dybæk hans visse bud Jens Lauritsen ---- og havde stævnet Laurits Lauritsen i Alstrup med flere ---- tingsvidne, at Knud Sørensen havde bekendt, at han havde sagt Jens Sørensen nogen løgnagtige ord på, og vidste der hverken skel eller rede til, og derfor var og delt for en løgner, da fremkom Knud Sørensen i Avsumdal gangende ind på tinget for dom, råbte, svor og gav mange ukvems ærerørige ord, og havde ingen lyd af fogden eller begærede lyd på tinge for dom, idet gik han til Jens Sørensen tingskriver, som han sad på tingstokken hos fogden for en besiddende ---- og slog ham to slag i hans hoved ---- tingsvidne af Hjerm herreds ting 28/4 dette år, Christen Sørensen i Alstrup og hans medbrødre otte mænd at have vidnet, at Jens Lauritsen i Bredvig og Knud Sørensen i Avsumdal stod der den dag for tingsdom, førend der faldt dom imellem Jens Jensen på KM vegne og lensmands og Jens Lauritsen i Bredvig for den ulov og slagsmål, som Knud Sørensen i Avsumdal havde slået Jens Sørensen i Tinggård der på tinge for dom 10/3 sidst forgangen, og tilbød tre hele daler for samme slagsmål: da efter --- at Jens Lauritsen og ---- bøder for samme slagsmål skulle tilbudt, ej heller de otte mænd, den vidnet har, ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke i samme sag at dømme ----.

(1)

15/1 1625.

** var skikket Hans Pedersen i Randerup med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Karen Nielsdatter og hendes far Niels Pedersen i Randerup, for de 20/3 sidst forleden til Lø herreds ting har sigtet og beskyldt Hans Pedersen, Peder Andersens søn i Randerup, for at han skulle være Kirsten Nielsdatters barnefar, hvilke deres sigtelse Hans Pedersen ved sin Gud og sjæls salighed hårdeligt benægter, ikke heller at have haft nogen legemlig omgængelse med hende, mener sig med tingsvidne at ville bevise, det han har været udenlands, imidlertid hun skulle have avlet sit foster: så og efterdi Karen Nielsdatter og hendes far og rette lovværge Niels Pedersen fuldkommelig for ting og dom har sigtet og beskyldt Hans Pedersen for hendes barnefar at være, som loven dem tillader, Karen Nielsdatter og nu her i dag for retten samme sigtelse har været gestendig, og ved sin ed og oprakte fingre ham for sin barnefar beskyldt, som forskrevet står, og ikke Hans Pedersen sig derimod vil forværge efter loven, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme sigtelse vidne at sige, ej heller Hans Pedersen af den dele, han derefter for samme beliggelse bøder i kommen er, at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør, eller og sig forværger efter loven.

(3)

** var skikket velb Adolf Frederik Sehested, boende i Nienstedt, hans visse bud Niels Tomasen, borger i Vejle, med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet velb Frederik Munk til Haraldskær for en indførsel, Adolf Frederik Sehested i Frederik Munks jordegods bekommet har, formener samme indførsel lovlig og ret at være, og samme gods at følge Adolf Frederik Sehested og hans arvinger ubehindret for ejendom: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte to gode mænds indvisning, dem at have gjort Adolf Frederik Sehested udlæg i samme gods for bemeldte summa pending, indtil han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, hvilken deres indvisning stander ved sin fuldmagt og for sin tilbørlig dommer ustævnet og ukaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gård og ejendom, efter indvisnings indhold, jo bør Adolf Frederik Sehested for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham inden år og dag bliver fraløst efter KM forordning, eller og bemeldte indvisning, af hvem påskader, for sin tilbørlig dommer bliver indstævnet og rykket.

(5)

** var skikket Søren Andersen i Børkop hans visse bud Mads Jensen Dons, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forgangen år, lydende ham da at have stævnet Jens Nielsen i Vium med flere hans medbrødre for et bænkebrev, de under deres forsegling i Viuf efter en troldkvindes mund, som for sin misgerning skal være heden rettet, udgivet har, formeldende at hun har udlagt Karen Anderskone i Børkop og Maren Peders sst, at de skulle kunne trolddom, uanseet de aldrig har været bekendt eller haft omgængelse med hende, ej heller i nogen måder for sådan tilforn at være berygtet, formener samme misdæder til sådan at være tilskyndet, efterdi hun siden til Brusk herreds ting for tingsdom samme dannekvinder igen har erklæret, at hun ikke vidste andet med dem end al ære, dyd og godt i alle måder, ikke heller vidste noget uærligt dem at beskylde: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da efter Henrik Ravns begæring til i dag, som er seks uger, er optagen, og ikke Jens Nielsen og hans medbrødre eller Henrik Ravn nu er fremkommen eller nogen på deres vegne dertil at svare eller nogen modstand at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme bænkebrev og misdæders sigtelse magtesløs at være og ikke komme Karen Anderskone og Maren Peders til nogen forhindring.

(7)

** var skikket velb jomfru Margrete Bille til Donslund hendes visse bud Christen Pedersen i Risbøl med en opsættelse her af landstinget 18/12 sidst forleden, lydende hende da at have stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Skast herred, for en dom han til fornævnte herredsting 23/9 sidst forleden imellem hende og velb Henrik Bille til Tirsbæk hans fuldmægtig dømt har, og da skulle have tildømt hende enten at forskaffe Henrik Bille forlovning for 1000 rigsdaler, så vidt han deri kunne være berettiget, eller derfor at lide tiltale efter forordningen, uanseet at ikke for ham skulle være i rette lagt nogen hendes udgivne breve til Henrik Bille, men anlangende de 1000 daler, hun af salig Ejler Bryske har oppebåret, som hendes arvinger efter hendes død igen til ham eller hans arvinger skulle erlægge, har hun i hendes skriftlig forsæt været begærende, at Henrik Bille skulle bevise sig alene at være til berettiget at påtale, så ville hun være overbødig ham med godt jordegods og nøjagtige løsøre at kontentere: så og efterdi for herredsfogden ej heller endnu er bevisligt gjort, det Henrik Bille på hans hustrus vegne alene samme 1000 daler skulle være tilfalden, så han ene dem kunne fordre, men mere for herredsfogden bevises med en beskikkelse, Just Høg til jomfru Margrete Bille på samme 1000 daler på hendes umyndige søskendes vegne, har ladet gøre, hvoraf kan eragtes ham og i samme penning at være berettiget, og fogden det aldeles har forbi gangen, og tildømt jomfru Margrete at forskaffe Henrik Bille nøjagtig forsikring for 1000 daler, så vidt han deri kunne være berettiget, eller derfor at lide tiltale, og ikke i samme sin dom specificeret eller navngivet hun denne summa skulle forsikre for, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende den hans dom at må komme jomfru Margrete Bille til nogen forhindring, eller derefter ved nogen indvisning at udstede.

(10)

** var skikket Peder Lauritsen i Hindum hans visse bud Christen Pedersen i Risbøl og havde stævnet Hans Jensen i Løvlund, herredsfoged i Slags herred, for en dom han 18/11 sidst forleden til fornævnte herredsting dømt har, hvori han skal have kvit dømt Jes Villumsen i Vorbasse for nogen gæld, Peder Lauritsen på hans fader og moderløse søsterbørns vegne skulle have ladet ham tiltale for, som var årlig afgift af en halvgård, han på nogen års tider i brug har, formedelst en kontrakts tingsvidne dem imellem ganget, og fogden skulle have ham kvit dømt, efterdi Jens Villumsens brev ikke lyder til andre at udgive samme korn end til Kirsten Bertels selv, og hun er ved døden afgangen: så og efterdi fornævnte herredsfoged i samme sin dom ikke har underskedet eller forklaret hvad eller hvor meget af samme afgift, Jes Villumsen burde med rette at udrede, da finder vi den hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille om hvor meget, Jes Villumsen med rette bør at udgive, som det sig bør.

(12)

** var skikket Karen Pedersdatter, salig Christen Kærs, i Holstebro hendes visse bud Christen Olufsen, slotsskriver på Lundenæs, og havde stævnet Jens Lauritsen i Bredvig, for han 1/5 1624 på Hammerum herreds ting skal have i rette lagt en kvittants under dato 9/5 1620, formeldende på hvis gæld, han til den dag havde været Christen Kær skyldig, og dermed forslagen hendes fuldmægtig for hendes tiltale for hendes retfærdige gæld på 4 rigsdaler, som Christen Olufsen på Karen Pedersdatters vegne formener skal være ubetalt: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes.

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Mikkel Terkildsen, byfoged i Vejle, for at eftersom han for nogen tid siden til fjerde ting har fradømt hans fuldmægtig høring, som han over Jørgen Sørensen og Oluf Jensen, borgere i Vejle, har været begærende, efterdi han tilforn i de næste tre ting dem lovligt har forfulgt med lovdag, som byfogden selv havde ham udstedt, og samme hans dom den tid, den her til landstinget har været indstævnet, skal være undersagt, formedelst den ikke var endelig og igen hjemfundet til ham, formener Johan Brockenhuus ham med samme sin uendelige dom imod recessens 15. kapitel ham sin ret at have forspildt til fjerde ting, formedelst hans egne vildige vidnesbyrd dem til behjælpning og sin egen dom til bestyrkelse: så og efterdi samme bytings dom udførligt indeholder, det Markus Lauritsen har været bemeldte mænds hjemmel til samme træer, de havde hugget, og byfogden fordi den dag havde dem for tiltale kvit dømt, hvilken dom siden har været hid stævnet, og da er kendt at skulle være, som den udømt var, fordi den ikke var endelig, og sagen til bytinget igen er hjemfundet, og ikke bevises Johan Brockenhuus siden sin ret at have søgt hos Markus Lauritsen, som samme hjemmel gjort har, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre på samme uendelige bytings dom at kende, end tilforn dømt er, men hvem videre påskader da sagen igen til hjemting at forfølge, som det sig bør.

(15)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk på Søren Knudsen i Kølholt hans vegne og havde stævnet Jens Mortensen i Stensgård for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet over nogen delsvidner, som Søren Knudsen skulle have på Peder Pedersen i Tyrsting, Kirsten Madsdatter sst og Søren Madsen i Stensgård, at han skulle have fordelt dem for hans fogedpenning, imidlertid han var Truid Bryskes tjener og foged på Haraldskær, og de da var hans tjenere til Haraldskær og fæstede deres gårde imidlertid, og de dog alligevel forholdt ham hans rettighed, som Truid Bryske bevilget og forundt ham, som andre adelsfolk her i landet under deres fogder hver tiende penning af sagefald og stedsmål, formente samme dom med vrang undervisning at være forhvervet og burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi samme delsbreve ikke findes årlig til tinge at være læst og forkyndt, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende dem så nøjagtige, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(17)

** var skikket velb Iver Juul til Villestrup, KM befalingsmand på Bøvling, og havde stævnet Jens Lauritsen i Bredvig og hans søn Christen Jensen der sst for nogen pantebreve og adkomst, de lader dem af beråbe at skal have, hvormed de ville sig tilholde nogen bondeskyld i Lumsmark i Hjerm herred i Asp sogn, hvilke adkomst og pantebreve Iver Juul formener ikke så lovlig og ret at være forhvervet for ting og dom, som det sig burde, men formener at skal være nogen hjemgjort stuebreve og ikke burde at komme ham på hans ejendom Lumsmark til hinder eller skade, men burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Niels Ibsen, som samme pantebrev har udgivet, og de med ham forseglet har, eller deres arvinger ej heller Christen Jepsen samme opladelse har hjort ikke er stævnet, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og siden gå derom hvis ret er.

(19)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, og havde stævnet velb Henrik Bille til Vennergård, KM befalingsmand over Stavanger len, hans fuldmægtig Jep Olufsen i Gødsbøl, for Jep Olufsen nogen tid siden til Bølling herreds ting skal have i rette lagt en gammel fordulgt sandemænds brev, dateret 1540 på det tiende, formeldende om markskel, som syv sandemænd i Bølling herred skal have gjort imellem Fasterlund og Fiskbæk, og derefter i dølgsmål gjort en bænkebrev, som han formente uden al varsel, og ikke samme sandemænds tov at være lyst og kundgjort på tinge, som loven om formelder. sammeledes havde hid kaldt afgangne Niels Tyresen i vester Halby, Peder Poulsen i Klokmose, Poul Pedersen i Astrup, Peder Nielsen i Halby, Oluf Christensen i Søndergård i Sædding, Oluf Jensen i Finderup og Jens Nielsen i Egeris, forrige sandemænd i Bølling herred, deres arvinger, som er Else Madskone i Østerby, Ellids Jenskone i Halby, Maren Christenskone sst, Maren Andersdatter i Abildtrup, Kirsten Andersdatter i Oksbjerg, Peder Ibsen i Viumkrog, Karen Pedersdatter tjenende på Lundenæs, Maren Poulsdatter i Kragsig, Kirsten Jeppes i Marup, Else Mogensdatter i Klokmose, Jens Poulsen i Vium by, Maren Bendsdatter i Gjaldbæk Poul Jacobsen sst, Karen Bendsdatter i Ringkøbing, Anne Jacobsdatter i Holstebro, Peder Jespersen i Østerby, Christen Madsen i Nørkærgård hans hustru Else Nielsdatter, Maren Dineskone i Skårup, Christen Nielsen i Sønderby i Bølling, Maren Nielsdatter i Sædding, Anne Nielsdatter sst, Kirsten Olufsdatter i Langergård, Maren Olufsdatter i Ringkøbing, Maren Olufsdatter i Lem kærgård, Anne Jensdatter i nør Fastrup, Christen Nielsen i Skårup, Christen Jensen i Egeris, Niels Jensen sst, alle fornævnte sandemænds arvinger med deres lovværger for samme sandemænds tov og brev, som disse bemeldte personer deres afgangne forældre og arvinger har gjort, svoret og beseglet. så mødte Jep Olufsen og fremlagde efterskrevne pergaments brev med syv hængende indsegl forseglet, lydende vi efterskrevne Niels Tyresen i vester Halby, Peder Poulsen i Klokmose, Poul Pedersen i Astrup, Peder Nielsen i Halby Oluf Christensen i Søndergård i Sædding, Oluf Jensen i Finderup og Jens Nielsen i Egeris, sandemænd i Bølling herred gør vitterligt, at år efter Guds byrd MDXL på det tiende på sankt olufs dag var vi forsamlede på Astrup mark at sværge og gøre ret markskel imellem Fasterlund og Fiskbæk, og da satte vi den første sten vesten for Havelsvad i bakken imellem Fasterlund og Fiskbæk, siden fulgte vi vester op med samme bakke og fulgte så op ned den gamle sønderste grob, som ligger på kæret, hart imod som en anden ---- grob løber, der satte vi den anden sten imellem Astrup og Fiskbæk, der gjorde vi vores ed og ret markskel vester derfra til Seden mark vedtager, og så øster fra samme sten igen til den første sten, vi satte vesten Havelsvad, og siden øster til Ejstrup mark vedtager, der gjorde vi vores tov og svor ret markskel imellem Fasterlund og Fiskbæk, imellem Astrup og Fiskbæk, og undertog vi stug og særmark og hver mands rette lodskifte enge: så og efterdi af fornævnte sandemænds brev befindes, samme markskel ikke fuldkommelig af otte sandemænd at være svoret efter loven, tilmed og forfares den ene af de syv sandemænd, samme tov har gjort, selv både at have gjort markskel og opskrevet og fyldt sig og sine medbrødre til samme tov at gøre, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sandemænds brev så noksom og fuldkommen, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(23)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, KM befalingsmand over Christians Len, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævnet Knud Pedersen i Aggergård og Jens Madsen i Avsumdal for to vidner, de 27/2 1622 til Hjerm herreds ting i en sag vidnet har, anlangende at hans tjener Knud Sørensen i Avsumdal skulle have dem ombedt ved og i Vejrum kirke, at de ville forbyde sognepræsten i Vejrum at give band for en skelsten, skulle være forrykket ved Vælds mølle, hvilke to vidner i nogen ord og punkter skulle være uens lydende: så og efterdi Knud Pedersen og Jens Madsen udtrykkelig har vidnet, dem at have været ombedt af Knud Sørensen at forbyde mester Peder Lauritsen at give band for samme skelsten, som han havde lyst til band for, der var borttagen ved Vælds mølle, hvilket de og efter hans begæring skal have gjort, og samme deres vidne med mester Peder Lauritsens kundskab bekræftes, dem samme forbud hos ham at have gjort, Knud Sørensen og siden for ting og dom har været tilspurgt, om han sligt ved sin ed ville benægte, og han da ikke det ved sin ed har villet fragå, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidne og mester Peder Lauritsens kundskab at sige eller magtesløs dømme.

(26)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, befalingsmand over Christians len, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævnet Christen Jensen i Måbjerg og hans medbrødre otte mænd, for et vidne til Hjerm herreds ting 10/3 sidst forleden under deres navn skal være udganget, formeldende Knud Sørensen i Avsumdal at skulle have forpligtet sig i lensmandens minde for nogen løgnagtige ord, som han skulle have talt med mester Peder Lauritsen, sognepræst i Vejrum, hvilke vidne fornævnte otte mænd skulle benægte dem ikke at have vidnet eller skulle have hørt oplæst ottende dagen der næstefter: så og efterdi syv af de otte mænd tinghørere i den første forpligts vidne tilforn her er mødt og ved deres ed tilstandet dem ikke at have hørt Knud Sørensen gjort samme forpligt, som tingsvidne om bemelder, de og en del ottende dags dag derefter har været til tinge og ikke heller da hørt samme forpligts vidne oplæst, som der sig burde, Jens Jensen i Sirgård og hans medfølgere syv af de otte mænd, som nu er levende, samme sidste forpligt 17/3 har vidnet i lige måde her i dag har været til stede og særligen forhørt, og da ved deres ed tilstår, at Knud Sørensen samme dag stillet sig i lensmandens minde for den ulov, han skulle gjort med den ren, præsten skulle være frapløjet, hvilket og herredsfogden i lige måder bekender så at være sket, de og samtligen ved deres højeste ed benægter, dem ikke samme dag i fornævnte forpligt at have hørt repetere eller omtale samme benægtelse, imod præsten skulle være gjort, eller og samme skelsten fra Vælds mølle skulle være forrykket, så bemeldte tinghøring og fogden i så måder samme forpligts vidner fragår, ikke at være ganget og gjort, som de er skrevet og om formelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to forpligts vidner så rigtig eller nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(30)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, befalingsmand over Christians len, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævnet Jens Sørensen i Tinggård, for han har ladet Knud Sørensen i Avsumdal fordele for en benægtelse, han skal have gjort imod hvis breve og kundskab, mester Peder Lauritsen, sognepræst i Vejrum, om en forbud, han skal have udgivet, og ingen dom for samme dele skulle være gangen, formente ikke heller Knud Sørensen samme benægtelse at have gjort, eftersom tingsvidne skulle om formelde, formente derfor samme dele ikke burde at komme Knud Sørensen til hinder eller skade i nogen måde: da efter begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde, og bemeldte otte mænd her forinden personlig at stævnes, og dem såvel som mester Peder Lauritsen da her at møde, og gå derom hvis lov og ret kan findes.

(31)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, befalingsmand over Christians len, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævnet Christen Jensen i Måbjerg og hans medbrødre otte mænd for et vidne, de under deres navn til Hjerm herreds ting 10/3 sidst forleden udgivet, at forantvorde, hvilket vidne blandt andet formelder, at hans tjener Knud Sørensen i Avsumdal skulle have indkommet samme dag der på tinget til Jens Sørensen i Tinggård, som han sad med tingbogen i sin hånd, og slået ham to slag oven i hans hoved og et slag i hans ansigt, hvilke fornævnte otte mænd ikke ydermere er bestendig, end han lagde sin hånd tre gange på Jens Tinggård og sigtede ham for trolddoms kunster: så og efterdi Erik Eskesen og hans medbrødre otte mænd udtrykkelig har vidnet, dem for ting og dom at have seet Knud Sørensen slået Jens Tinggård tre slag med sin hånd, som han sad hos fogden med tingbog i hånden, de syv af fornævnte otte mænd og tilforn her er mødt og om samme slagsmål været deres vidne bestendig, samme vidne og med bemeldte Christen Jensen ved Kær og hans medbrødres kundskab befæstes og overens kommer, såvel som og med synsmænds hjemmel bevises, Jens Sørensen samme skade at have haft, hvorfor han og Knud Sørensen udførlig har sigtet og beskyldt, så han derefter er klage overganget, tilmed og med otte mænds vidne bevislig gøres, Jens Lauritsen og Knud Sørensen bøder for samme slagsmål inden tinge at have tilbudt, hvilke de otte mænd såvel som herredsfogden og her i dag har været gestendig, og ingen nøjagtig vidner eller kundskab fremlægges, ikke så med samme slag og uførm at være sket, som omvidnet, synet, sigtet og klaget er, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, syn, sigtelse og klage (samme slagsmål anlangende) at sige, og efterdi herredsfogden for sådan kundskab Knud Sørensens grove forseelse og gerning, han imod KM svorne herredsskriver på tinge for retten gjort har, tildømt ham at være i KM nåde og unåde, kunne vi ikke finde nogen tilgang den hans dom at undersige, men ved magt at blive.

(37)

** var skikket velb Henrik Bille til Tirsbæk, KM befalingsmand over Stavanger len, hans visse bud Jep Olufsen i Gødsbøl med en opsættelse her af landstinget 6/11 sidst forgangen år, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Erik Pedersen i Ganer, herredsfoged i Bølling herred, for en dom, han 13/9 sidst forleden dømt har, som han mener imod en lovlig og rigtig, ukasseret sandemænds brev anlangende en eng liggende i Fasterlunds mark efter fornævnte sandemænds brevs indhold, som skal være indsvoret og indstenet med sandemænds gang og tov til hans gård Fasterlund. derhos blev fremlagt efterskrevne vidisse her af landstinget efter en gammel landstingsdom år 1540 på det tiende, indeholdende Peder Nielsen i Fiskbæk at have stævnet Poul Pedersen i Astrup for en dom, han havde fanget til Bølling herreds ting på nogen enge, som ligger i Fiskbæk kær, og han havde der KM købebrev på. sammeledes havde og stævnet Bend Poulsen, herredsfoged i fornævnte herred, for samme dom, han havde dømt, havde og da stævnet Peder Nielsen for et stykke eng, han havde i Fasterlunds mark, som hans farbror indvordet med lovhævd, den godset var forbrudt under kronen, da har landsdommerne så afsagt, at de kunne ikke rettere finde, end Peder Nielsen bør jo al den eng og ejendom, som ligger til fornævnte gård Fiskbæk, som der til lå den tid, han købte Fiskbæk af KM uigenkaldt, og endelig fremlagde Christen Olufsen efterskrevne ejermænds ed af fornævnte herredsting 11/10 sidst forleden, hvori Peder Mortensen i Klokmose og hans medbrødre tolv selvejerbønder kundgjorde deres ed og tov om nogen enge, liggende til kronens gård Fiskbæk, og satte de skelsten, som efterfølger: så og efterdi for herredsfogden med gamle langstings dom år 1550 udgangen er bevislig gjort, fornævnte enge kronens bønder i Fiskbæk at være tildømt, sammeledes og med gamle tingsvidne bevist, fornævnte enge at være brugt til Fiskbæk uden last og kære, førend deres gods gik i fald, såvel som siden, og ikke Jep Olufsen derimod har bevist samme enge i rolighed at skulle have fulgt hans husbonds gods, eller dertil har været berettiget, og fogden fordi ikke har vidst KM tjenere i Fiskbæk samme ejendom og enge at kunne fradømme, da ved vi efter slig lejlighed ikke den hans dom at imodsige, og efterdi Jens Christensen og hans medbrødre udtrykkeligt har hjemlet, dem at have synet samme enge i sin længde og bredde, sted fra sted, som de er beliggende, og for samme syn findes lovlig varsel at være givet, Bend Pedersen og hans medbrødre og udførlig har vidnet samme enge, synsmænd omhjemlet, i langsommelig tid fast over recessens hævd, ulast og ukæret, med høle og rive at have været brugt til Fiskbæk, og ingen nøjagtig bevis Jep Olufsen derimod fremlægger, hvormed kan bevises, samme enge dem ikke roligen at have efterfulgt, som omvidnet er, og herredsfogden fordi har tilfundet Christen Olufsen på hans husbonds vegne fylding på ejermænd, så de derefter af to dannemænd er tilfyldt og har gjort deres ed, som forskrevet står, da kunne vi efter sådan circumstantser ikke finde nogen tilgang samme syns vidnesbyrds vidne, ej heller fornævnte dom og fylding, såvel som den ejermænds tov, derefter drevet og svoret er, at magtesløs dømme men ved sin fuldmagt at blive.

(47)

** var skikket Poul Skarisen i Vrå og havde stævnet Mourids Pedersen i Kragsig og hans medbrødre for nogen adskillige vidner, de 29/11 næst forleden til Bølling herreds ting på ham vidnet har, det Poul Skarisen en tidlang ikke skulle have agtet hans ord, hvad han talte og sagde om godtfolk, og at han skulle være en æreskænder og skulle have været beskyldt for en barnemorder, og i Skjern kirke om morgenen, før gudstjeneste begyndtes, havde de hørt, at han skældte hr Mogens Gregersen for en horekarl, hvilke vidner han formente at være forhvervet af hans uvenner, tilmed alle vegne sammen sanket i herredet og ikke i by og grandelav hos ham: så og efterdi Mourids Pedersen, Peder Olufsen såvel som og Reinholt Jensen og deres medbrødre har omvidnet, det Poul Skarisen en tid lang ikke havde agtet hans ord, hvad han sagde på nogen, men været en æreskænder, her og nu fremlægges tingsvidne, det Poul Skarisen for nogen tid siden har skældt hr Mogens Gregersen offentlig i kirken på hans gode rygte og navn, hvorfor Poul Skarisen for en løgner er delt blevet, hvilket vidne og dele her til landsting ved endelig dom er ved magt dømt, så fornævnte vidner, nu fremlægges, om sådan hans letfærdige skælden og ærerørige ord dermed bestyrkes og bekræftes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme vidner, nu hid stævnet er, at sige eller magtesløs dømme.

(50)

** var skikket Jens Bertelsen, rådmand i Vejle, og havde stævnet Tomas Bertelsen i Bredballe, Anne Tomases, Iver Tomasen og Anne Tomasdatter sst for et vidne, de til Tirsbæk birketing 13/11 sidst forleden vidnet har, anlangende dem at skulle have seet, at der kom en sorthjelmet vaks okse til Bredballe om sankt martins dags tide 1622, og ikke fornævnte tid vidnet findes på fersk fod at være
vidnet, og ikke heller så lovligt varsel for givet, som det sig burde, formenende samme bagvidne burde magtesløs at blive og ikke komme ham på hans okse, som han havde ført lovlig hjemmel til, til hinder eller skade. derhos berettede Hans Andersen, at samme okse for nogen år siden er kommen vaks på hans husbonds stavn, så han den lovligt har ladet oplyse, hvortil Jens Bertelsen svarede, at samme okse skulle være hans købte køb, så den ham med rette skulle tilhøre, eftersom han dertil skal have ført lovlig hjemmel, mente fordi den burde ham at følge: da efter flere ord dem imellem var, blev Jens Bertelsen og Hans Andersen nu her for retten således om samme sag forligt og fordraget, at Jens Bertelsen skal give og betale Hans Andersen otte specie daler for hvis græs og fodring, samme okse har fortæret, siden den er kommen på hans husbonds stavn til Tirsbæk, og skal samme okse, straks de hjemkommer, være Jens Bertelsen følgagtig uden al forhindring, og dermed skal alle hvis vidner, domme og breve, i sagen på alle sider tagen og forhvervet er, være kasserede, døde og magtesløs, og samme oksetrætte aldeles nederlagt, ingen efter denne dag at komme til hinder eller skade i nogen måde.

(52)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, befalingsmand over Christians len, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, dommer til Hammerum herreds ting, for en dom, han nogen tid siden dømt havde og med samme dom at skulle have omkendt, at hans tjener Jens Lauritsen skulle have gjort imod en kontrakt, som er ganget imellem fornævnte hans tjener og Claus Nielsen i nør Tang, hvori Jens Lauritsen på Otte Marsvins vegne formener, fornævnte hans tjener ikke at skulle have gjort imod fornævnte kontrakt, ikke heller fogden har omkendt, hvad fornævnte forseelse skulle være: da efter flere ord dem imellem var, blev Jens Lauritsen og Villads Frandsen på Claus Nielsens vegne så forenet, at Jens Lauritsen ikke skal fordre eller have nogen tiltale til Christen Andersens arvinger for nogen kost og tæring i samme sag, men alting, den sag angældende, skal blive ved den gamle kontrakt bilagt, og hvis domme og dele, siden i sagen ganget er, skal være kasserede og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måde.

(53)

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, befalingsmand over Christians len, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig og havde stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom, han dømt har, og skal have tilfundet hans tjener Jens Lauritsen at udgive til Hans Andersen, borger i Ribe, kaptajn to eller tre gange 18 rigsdaler af hans jordejergård Brogård, som skulle være sold på en soldat: så og efterdi for herredsfogden ikke udtrykkeligt har været bevist, det Jens Lauritsen til sig skulle have annammet al skyld og landgilde, kongens såvel som bondens anpart af Brogård i tre år, samme adelbursch deraf skulle holdes, ej heller bevislig gjort, det Jens Lauritsen i samme tre år eller førend anno 1624 at være tilsagt, samme adelbursch af Brogård at skulle holde, og herredsfogden dog har tildømt ham samme tre års besolding at udgive, da finder vi efter sådan lejlighed, denne hans dom at være, som den udømt var, og hvem videre påskader da slig dokumenter at til stede føre, og siden gå derom hvis ret er.

(54)

** var skikket Christen Pedersen i Omvrå på sine egne og på Niels Lauritsen og Christen Olufsen sst deres vegne og havde stævnet Mogens Juel til Juellingsholm, hr Jens Nielsen, herredsprovst i Nørvang herred og sognepræst til Omme og Hoven kirker, Eske Nielsen i Møbjerg med flere for deres hustruers stol i Omme kirke, de skulle have dem frataget og igen indsat andre kvinder i det sted igen, uanseet samme stole skulle fulgt Omvrå af arilds tid og langt over nogen mands minde, der tilmed skal Omvrå være den aller bedste bondegård i Omme sogn og bedre end præstegården eller nogen bondegård i samme sogn og deraf at skulle gives større tiende end af nogen gård i sognet. så mødte Mogens Juel så og hr Jens Nielsen og fremlagde efterskrevne ordinants om stolestader i Omme kirke gjort er, som Poul Lauritsen, ridefoged på Koldinghus, på Gunde Langes vegne, Mogens Juel, hr Jens Nielsen, Jens Nielsen i Filskov med flere har gjort, dateret Omme kirke den tredje søndag efter trinitatis 1624, som indeholder dem at have gjort forordning med stolestand efter lensmandens befaling, så at de bedste gårde, som mest har tiendet til kongen og kirken, er kommen i de fremmerste stand, og så efter hverandre lige så som gårdene er gode for at tiende til kongen og kirken, og de som er kommen i stol sammen skulle stå hver, som de er gamle og gift, karle såvel som kvinder, efter KM derom udgang ordinants: så og efterdi det befindes, Mogens Juel at have medværet samme kirkeordinants om stolestand at gøre, og han da med sin signet har forseglet og bekræftet, så vi fordi ikke over den er dommer, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme forordning at dømme, men hvem påskader den for sin tilbørlig dommer at indstævne, og der gå om hvis ret er.

(57)

** var skikket velb Just Høg til Bjørnholm hans visse bud Jens Poulsen, foged sst, og havde stævnet velb Hartvig Kås til Møldrup, for han 18/10 sidst forleden har ladet vurdere rug, byg og boghvede, som stod i Agerkrog laden og ikke aftærsket, og dog ladet det for tønder og skæpper korn taksere og sætte, og Jens Poulsen på Just Høgs vegne formener, fornævnte kornavl med korn og fodring med rette bør ham at efterfølge angerløst, uanseet at hovedsagen om samme korn var indstævnet til landsting, og der at være gangen opsættelse i sagen: så efterdi fornævnte to gode mænds indvisning formelder, dem at have udlagt avlen, som til Agerkrog var sået forgangen år, såvel som mere gods til Hartvig Kås, og samme indførsel tilforn har været hid stævnet og for sin tilbørlig dommer er indfundet, og ikke der endnu er omkendt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke på samme vurderings vidne at dømme, førend i hovedsagen bliver omkendt, og siden gå derom hvis ret er.

(59)

** var skikket Jens Christensen, borgmester i Lemvig, og havde stævnet Jens Jørgensen borgmester, Mads Lauritsen og Laurits Madsen, rådmænd sst, for en dom de til Lemvig rådstue 29/10 sidst forleden imellem Jens Christensen og Svend Christensen, rådmand sst, dømt og afsagt har, hvori de har tildømt Jens Christensen at være salig Christen Christensen, som boede på Lilfossen i Norge, hans børns værge, uanseet af Jens Christensen efter lovens første bogs 30. kapitel og KM stadsret ikke skulle være vederhæftig fornævnte børns gods under sit værgemål at annamme og forestå: så og efterdi ikke befindes Jens Christensen for borgmestre og råd med nøjagtig kundskab at have bevislig gjort sig ikke at være vederhæftig samme sine broderbørns værgemål at forestå, ej heller har villet sig understå nogen at påskyde, som det med ham ville vidne, eftersom han derom for retten er bleven tilspurgt, og fornævnte borgmestre og råd fordi ikke har vidst ham, som er ældste farbror til samme børn, for bemeldte værgemål at kvit dømme, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres dom at sige

(61)

** var skikket Niels Matiasen i Ure og havde stævnet Ebbe Sørensen i Tyregodlund med mange flere for to vidner, de til Hastrup birketing 28/10 sidst forleden vidnet har, hvorledes de skulle have hørt rygte og tidende om Niels Matiasen, at han skulle have ord for et omgås med falsk mønt, og ikke i samme deres vidner det ringeste skal være vidnet om hvem, samme tidender fra skulle have hørt eller spurgt, men aleneste vidnet efter løse rygter og tidender, og ham formedelst slig deres løse digt og vidner påbragt stor skade og omkostning, mener samme vidner burde magtesløs at være, og fornævnte vidnesfolk pligtig at være samme deres letfærdige vidner her på landstinget at udtyde: så og efterdi Jens Tomasen, Christen Andersen og deres medbrødre alene har vidnet om rygte og andre deres sagden, og ikke om nogen deres egen vitterlighed, Terkild Pedersens bekendelse og i lige måder formelder om rygte, og ikke i nogen måder med nøjagtige vidnesbyrd bekræftes, det Niels Matiasen sådan falsk mønt skulle have gjort eller dermed været befundet, men han med sognevidne beviser sig ærligen at have forholdt, og ikke at være beskyldt for med sådan falsk mønt at skulle omganget eller nogen dermed bedraget, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner og bekendelse, hid stævnet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Niels Matiasen til hinder eller skade i nogen måde.

(66)

29/1 1625.

** var skikket velb Otte Marsvin til Dybæk, befalingsmand over Christians len, hans visse bud Jens Lauritsen i Bredvig med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Jens Sørensen i Tinggård, for han har ladet Knud Sørensen i Avsumdal fordele for en benægtelse, han skal have gjort imod hvis breve og kundskab, mester Peder Lauritsen, sognepræst i Vejrum, om en forbud, han skal have udgivet, og ingen dom for samme dele skulle være gangen, formente ikke heller Knud Sørensen samme benægtelse at have gjort, eftersom tingsvidne skulle om formelde, formente derfor samme dele ikke burde at komme Knud Sørensen til hinder eller skade i nogen måde: da efterdi med endelig landstings dom bevises, Knud Sørensens benægtelse at være underkendt, og delen fordi frastået, da finder vi efter sådan lejlighed samme delsbrev magtesløs at være og ikke at komme Knud Sørensen til nogen forhindring.

(67)

** var skikket Knud Sørensen, borger i København, hans visse bud Søren Nielsen i Harring med en opsættelse her af landstinget 20/11 sidst forleden, lydende ham da at have ladet stævne Birgitte Sørensdatter i Lemvig, Mads Lauritsen og Svend Bertelsen, borgere sst, for en hjemgjort pant købebrev og skøde, det siges de skulle have gjort Offer Lauritsen i Lemvig på Birgitte Sørensdatters gård, der sst, menende samme pant købebrev og skøde at være gjort ud af den årsag, at hun dermed ville forvende og forslå Knud Sørensen sin retfærdige gæld for, som han hende ved dom og ret lovlig har søgt og tiltalt for, mener samme stue og bænkebrev, som er ejendom angældende og ikke for tingsdom eller på rådstue gjort, ikke så noksom eller nøjagtig at være, at de må komme Knud Sørensen på hans lovlige nam, han agter at føre på hendes gods eller jord, til nogen forhindring men magtesløs, og Knud Sørensen at have fuld vurdering efter hans lovlige forfølgning. så mødte Mikkel Bertelsen i Viborg på Offer Lauritsens vegne og berettede, at borgmestre og råd i Lemvig har til forordnet Mads Lauritsen og Svend Bertelsen efter salig Peder Svendsens død at være hans hustru Birgitte Sørensdatters værge, og derhos fremlagde deres efterskrevne brev: så og efterdi for os i rette lægges bemeldte Mads Lauritsen og Svend Bertelsen, som af borgmestre og råd var til forordnet Birgitte Sørensdatters værger at være, deres underskrevne brev, med hendes vilje og samtykke udgivet, hvori de har forpligtet dem at gøre Offer Lauritsen skøde og forvaring på samme ejendom til Lemvig byting, og ikke nøjagtig bevises, Knud Sørensen i samme ejendom at være berettiget, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme deres forpligt at sige.

(69)

** var skikket Anders Graversen i Hestlund og havde stævnet Søren Madsen i Bodholt for nogen deler, han lader sig af berømme, han til Ginding herreds ting forhvervet har for noget korn og penning, Anders Graversen og Søren Poulsen i Hestlund skulle være ham skyldig, hvilket de hårdeligt benægter ved deres højeste ed: så og efterdi Søren Madsen findes tilforn to gange her til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og han dog nu ikke er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udgivet, hvori samme deler er fundet magtesløs at være og ikke komme Anders Graversen til nogen forhindring, indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny, hvilke domme findes lovligt at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, så Søren Madsen har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Anders Graversen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi Søren Madsen ikke endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme delsvidner magtesløs at være, og ikke at komme Anders Graversen til nogen forhindring. (sag overstreget)

(70)

** var skikket Jep Christensen Bøl, borger i Varde, med en opsættelse her af landstinget 11/12 sidst forleden, lydende ham da at have stævnet Jens Jensen i Askov for en landstings dom, han lader sig af berømme at skulle have forhvervet på ham på kost og tæring efter hans egen beretning, endog han benægter det højligt, at han ikke skulle have stævnet ham til den landsting, som han har berettet, ikke heller det skulle bevises: så og efterdi Svend Andersen og Gunde Hansen alene har vidnet efter Jep Christensens ord og mundheld, som han ikke er bestendig men højligen benægter, de ikke heller har om vidnet, dem at have hørt sådan stævning for Jens Jensen at skulle have været forkyndt, hvorefter han til 25/9 her skulle møde, så dermed ikke udførligt er bevist, Jens Jensen til den landsting at have været indkaldt, som dommen om formelder, Jens Jensen her at have til kende givet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne såvel som fornævnte dom og dele så noksom, at det bør nogen magt at have, eller komme Jep Christensen til nogen forhindring.

(73)

** var skikket velb Otte Brahe Pedersen til Torbenfeld hans visse bud Christen Mortensen, borger i Vejle, og havde stævnet Henrik Holck for en summa penning, han skulle have været i forløfte for ham, og måtte selv indløse samme hans løfte, og eftersom Henrik Holck har givet Otte Brahe hans skadesløs brev at holde ham samme hans løfte skadesløs, og derhos pantsat ham Højgård med dens tilliggende gods og tjener, hvilke pant ikke så lovlig at skulle være gjort, som det sig burde, men af KM og rigens råd at være undersagt, hvorfor han har ladet samme gæld fordre, og til Nørvang herreds ting skulle have bekommet endelig dom, Henrik Holck sin håndskrift at betale, og eftersom han ikke rette ville, er Otte Brahe forårsaget samme dom at lade hid stævne, mener samme dom burde ved magt at blive, og ham at have indvisning i Henrik Holcks jordegods og løsøre: da efterdi Otte Brahe Pedersens fuldmægtig for os i rette lægger bemeldte indløste hovedbreve, som Henrik Holck er med forlover for, og ikke bevises ham sin kvota deri at have betalt, eller Otte Brahe Pedersen for sin udlæg nogen nøjagtig betaling eller vederlag at have bekommet, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der ganget, såvel som siden to uendelige domme her til landstinget, som før er rørt, og ikke Henrik Holck endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen modstand herimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Henrik Holck jo er pligtig Otte Brahe Pedersen sin fordrede summa med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Erik Krabbe til Søndersthoved og Jacob Krabbe til Væbnersholm, som Christen Mortensen på Otte Brahe Pedersens vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Henrik Holcks bopæl, og der udæske og gøre Otte Brahe Pedersen udlæg af Henrik Holcks løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Otte Brahe Pedersen i anden Henrik Holcks jordegods, hvor det findes kan. at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(76)

** var skikket Niels Hansen smed, borger i Varde, og Jens Bøssemager sst deres visse bud Christen Andersen i Kyvling og havde stævnet Peder Christensen Hedager, borger i Varde, og hans hustru Sidsel Peders så og Karen Clauses i Varde for et vidne, de til Varde byting 18/6 1621 vidnet har, anlangende at Niels Hansen og hans hustru Mette Svendsdatter Jens Bøssemager og hans hustru skulle have været i skænderi med hverandre og kaldt hverandre horer og tyve, uanseet at fornævnte vidne ikke skal medføre, hvilke af fornævnte folk samme ord skulle have sagt til den anden, mener samme vidne at være vidnet af had og avind. så og stævnet Niels Hvolvad, som samme vidne forhvervet har: så og efterdi fornævnte vidnesfolk og Niels Hvolvad findes tilforn to gange her til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udgivet, hvori samme vidner er fundet magtesløs at være og ikke komme Niels Hansen og Jens Bøssemager eller deres hustruer på deres ære eller rygte til nogen forhindring, indtil hvem, der har i at sige, stævner på ny, hvilke domme findes lovligt at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og fornævnte vidnesfolk og Niels Hvolvad har haft noksom lang respit, samme domme at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Niels Hansen og Jens Bøssemager derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi fornævnte vidnesfolk og Niels Hvolvad ikke endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og dommes lydelse samme vidner magtesløs at være, og ikke at komme Niels Hansen og Jens Bøssemager eller deres hustruer på deres ære eller rygte til nogen forhindring.

(77)

12/2 1625.

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg, holstenske råd og statholder, befalingsmand på Haderslevhus, hans visse bud Niels Madsen i Brendgård og havde stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom, han til fornævnte ting 27/11 sidst forgangen dømt har imellem Gert Rantzau og velb Jens Mogensen til Sindinggård, anlangende hans anpart i 2270 rigsdaler, som kan beløbe sig 793 rigsdaler med interesse og anvendt bekostning, derpå gjort er, som Gert Rantzau har ladet Jens Mogensen tiltale for, som er af de penning Boller og Rosenvold er solgt for, og Jens Mogensen af Gert Rantzau annammet har efter hans kvittantses lydelse, og i samme sin dom skudt sig til KM dom og ville den heden tyde og Jens Mogensen kvit dømt for sin medforlovers anpart at betale, uanseet at Jens Mogensen skulle have alene annammet fornævnte penning, både for sig og sin medforlover, og i sin kvittants skulle have sig til forpligtet Gert Rantzau skadesløs at holde, formente Jacob Mortensen ikke skulle have fulgt KM dom, som skulle lyde i sin beslutning, Jens Mogensen at være tildømt sin anpart Gert Rantzau at udlægge skadesløs: så og efterdi KM og Danmark riges råds dom udførlig formelder, det Jens Mogensen tildømt sin egen kvota af samme 2000 daler med dis rente og udlæg at betale, og han har tilbudt for sin anpart med rede penning for sig at ville rette, og derfor ladet give bemeldte Gert Rantzau seks ugers varsel for hans gård Skovgård, som han selv holder fogder og folk, og straks rede penning for tingsdom udlagt, og endnu i retten findes hos fogden nedersat, og ikke bevises det Jens Mogensens kvota i samme 2000 dalers summa med dis rente og interesse videre kan forstrække, end som udlagt er, og herredsfogden fordi ikke har vidst æskning over Jens Mogensen at udstede, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme hans dom, ej heller fornævnte tilbuds vidne at sige eller magtesløs dømme.

(81)

** var skikket Christen Nielsen Munk, borger i Holstebro, og havde stævnet Simon Nielsen glarmester for en dom, han har ladet forhverve her til snapsting sidst forleden over en dom, Christen Munk skal have forhvervet 20/11 sidst forleden her til landstinget efter en delsvidne, han skal have ladet fordele ham til Holstebro byting, efter tingsvidnes indhold, og derhos formener, at samme dom med vrang undervisning at være forhvervet: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi Christen Vind ikke fremlægger skøder eller adkom samme hus og ejendom, Christen Munk har påboet, ham og Simon Nielsen at skulle tilhøre, og de dog for samme besiddelse har ladet ham fordele, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Munk af den dele kvit at være.

(83)

** var skikket Christen Munk, borger i Holstebro, og havde stævnet Christen Vind, borger sst, for en sigtelse, Christen Munk til Holstebro byting på ham gjort har for sår og skade, hvilken sigtelse Christen Vind skal have forhvervet nogen uendelige domme over her til landstinget med vrang undervisning, som han formente, og ikke samme domme skulle lyde endelig og derfor burde magtesløs at være: da efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme sigtelse vidne ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(84)

** var skikket velb fru Sofie Below til Fårup hendes visse bud Mads Hansen i Agervig og havde stævnet Niels Lauritsen i Grimlund, herredsfoged til Østerherreds ting, for en dom han 12/12 til fornævnte ting sidst forleden dømt har imellem fru Sofie Below og velb Hartvig Kås til Villerup hans fuldmægtig, anlangende to stykker eng i Hessel mark, som skal være Hesselgårds rette grund og ejendom, og herredsfogden der tvært imod skal have tildømt Hartvig Kåses fuldmægtig fornævnte to stykker eng at efterfølge efter en indførsels lydelse, uanseet fru Sofie Below skal være indført i Hesselgård med des tilliggende ejendom at efterfølge: så og efterdi for herredsfogden såvel som her for os er i rette lagt bemeldte to gode mænds indvisning, hvori de har udlagt til Hartvig Kås, nemlig to stykker eng i Hessel mark liggende, og herredsfogden derpå sin dom har funderet og ikke vidst fru Sofie Below samme engskifte at tildømme, imedens bemeldte indførsel står ved magt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme herredstings dom at imod sige, al den stund samme indvisning for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(86)

** var skikket Jens Lauritsen i Smedegård i Tiim sogn og havde stævnet Jørgen Nielsen i Skarregård hans arvinger og Anders Jensen i Nørby for et vidne, de til Tiim birketing 15/7 1608 vidnet har. disligeste havde stævnet Anders Olufsen i Nørgård med flere for et vidne, de til Tiim birketing 28/5 1619 vidnet har, anlangende nogen ord, som Jens Lauritsen i Smedegård skulle til to tider have haft til og om hr Jørgen Jensen, sognepræst til Tiim, hvilke ord han ved sin højeste ed og salighed benægter ikke at have haft: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd alene har vidnet efter Jens Lauritsens ord, han til hr Jørgen Jensen skulle have haft, som han dog ikke er bestendig, eller for tingsdom har indgået, men til birketinget såvel som og her i dag for retten ved sin højeste ed har benægtet, som for er rørt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtige, at de bør nogen magt at have, og efterdi samme dom og dele ikke fremlægges, finder vi dem magtesløs at være, indtil de fremkommer.

(88)

** var skikket velb Hartvig Bille til Damsgård og havde stævnet Jep Nielsen på Holm, herredsfoged i Hind herred for en dom, han til Hind herreds ting 13/1 sidst forleden dømt har imellem velb jomfru Lisbet Friis til Vosnæsgård og Knud Offersen i Kolding, og deri tildømt hende endelig uden nogen omstændighed 2500 sletdaler, for otte foler og heste der på Vosnæsgård skulle have hentaget, med al anden sin interesse, rente og skadegæld at give og betale Knud Offersen, og ikke Hind herreds ting skal være hendes værneting, efterdi Agersbækgård skal være til velb Truid Bryske og hans frue fru Karen Friis heden pagtet: så og efterdi bevislig gøres Truid Bryske Agersbækgård at have i besiddelse og forpagtning, og ikke jomfru Lisbet Friis der holder hus, dug eller disk, men Hartvig Bille giver til kende, Vosnæsgård at være hendes rette bopæl, og Lisbjerg herreds ting hendes værneting, og dog befindes jomfru Lisbet Friis for Agersbæk at være stævnet, og samme dom til herreds ting over hende forhvervet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så nøjagtig, at den bør nogen magt at have eller komme jomfru Lisbet Friis til nogen forhindring.

(91)

** var skikket velb Jørgen Munk til Højgård og havde stævnet velb Truid Bryske og hans hustru fru Karen Friis for 2800 rigsdaler hovedsum med sin rente og interesse, som han for dem skal have udlagt, og han derfor har været forårsaget at lade forhverve dom på dem til Hind herreds ting, og herredsfogden har tildømt dem fornævnte summa penning at betale, formente Jørgen Munk, at samme dom burde ved magt at blive, og han at have indvisning i deres løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges bemeldte Truid Bryske og fru Karen Friises udgivne hovedbreve på fornævnte summa penning, og ikke med kvittantser eller anden nøjagtig kundskab bevises, dem til fulde at være erlagt og betalt, men Truid Bryske selv i hans udgivne fuldmagt gælden vedgår, sagen og til herredsting har været indstævnet, og der endelig dom ganget, som for er rørt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Truid Bryske jo er pligtig resten af samme summa med dis rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Falk Gøye til Bratskov og Knud Sørensen til Tredje, som Jørgen Munk dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Truid Bryskes gård og der udæske og gøre Jørgen Munk udlæg af hans løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede rest med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Jørgen Munk i bemeldte Truid Bryskes jordegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(95)

** var skikket velb Sivert Pogwisch til Hagen, fyrstlige holstenske råd og provst til Üttersen, hans visse bud Niels Sørensen og havde stævnet velb jomfru Margrete Bille til Donslund for 1000 enkende rigsdaler hovedstol med dis rente og interesse, som hun efter KM og rigens råds dom er blevet tildømt at betale, hvilket hun ikke har efterkommet, formente hende deri uret at have gjort, og bør derfor at have indvisning i hendes jordegods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges jomfru Margrete Billes udgivne brev på 1000 daler med sin rente, hun og for KM og rigens råd er tildømt dem at betale, og hun derimod ved hendes fuldmægtig lader tilbyde med gods at ville gøre udlæg, da tilfinder vi velb Anders Friis til Krabbesholm og Johan Anrep til Grønkær, som Niels Sørensen på Sivert Pogwisches vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Margrete Billes gård og der udæske fyldest af hendes løsøre, gøres dem der ikke udlæg, da fornævnte tilbudsgods rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Sivert Pogwisch i andet jomfru Margrete Billes løsøre eller gods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for samme sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(98)

** var skikket velb Gert Rantzau til Breitenburg, holstensk råd og statholder, befalingsmand på Haderslevhus, hans visse bud Christen Sørensen i Skovbølling og havde stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for en dom han til fornævnte ting 8/1 sidst forleden dømt har imellem velb Gert Rantzau og velb Johan Brockenhuus til Lerbæk, anlangende hans anpart i 2070 rigsdaler, som kan beløbe sig 587 rigsdaler med al interesse og anvendt bekostning, derpå gjort er, som Gert Rantzau har ladet Johan Brockenhuus tiltale for, som er af de penning Boller og Rosenvold er solgt for, og Johan Brockenhuus af Gert Rantzau annammet har efter hans kvittantses lydelse, og i samme sin dom skudt sig til KM dom og ville den heden tyde og Johan Brockenhuus kvit dømt for sin medforlovers anpart at betale, uanseet at Johan Brockenhuus skulle have alene annammet fornævnte penning, både for sig og sin medforlover, og i sin kvittants skulle have sig til forpligtet Gert Rantzau at holde ham og hans arvinger skadesløs, formente Christen Andersen ikke skulle have fulgt KM dom, som skulle lyde i sin beslutning, Johan Brockenhuus at være tildømt sin anpart Gert Rantzau at udlægge skadesløs: så og efterdi KM og Danmark riges råds dom udførlig formelder, at Johan Brockenhuus er tildømt sin egen kvota af samme 2000 daler med dis rente og udlæg at betale, og han derefter har ladet give Gert Rantzau seks ugers varsel for hans gård Skovgård, som han selv holder fogder og folk, for tilbud, og siden til tinge ladet tilbyde sin kvota efter dommens indhold at ville udlægge, og straks med rigsdaler for sig rettet, hvilke penning endnu skal findes hos fogden i retten nedersat, og ikke skulle være bevislig gjort, det Johan Brockenhuuses egen kvota videre sig kunne forstrække, end som udlagt er, og herredsfogden fordi har tildømt Johan Brockenhuus sin tilbud efter sådan lovlig varsel at have beskrevet, såvel som og derefter ham for tiltale kvit fundet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme to herredstings domme, ej heller fornævnte tilbudsvidner, at sige eller magtesløs dømme, men efterdi samme tilbudsvidne 11/9 skulle være udgangen, som hid stævnet er, ikke fremlægges, da dersom den findes, bør den ingen magt at have, indtil den fremkommer.

(103)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Mikkel Terkildsen, byfoged i Vejle, for en dom, han 21/10 sidst forleden imellem ham og Clemend Sørensen, borgmester i Vejle og regnskabsprovst i Jelling syssel, på fornævnte byting dømt har, hvori han i sentensen havde indført de gamle Hover kirkebøger og den udskrevne lod, som hans salig far, morfar og faster imellem gangen, som skulle synes at være imod hverandre, og derfor indsat for sin tilbørlig dommer: så og efterdi for byfogden har været i rette sat, om samme Gryds enemærke såvel som de ni mark sølv jords gård i Hover, kirkens afgift undtagen, ikke burde Johan Brockenhuus at efterfølge med al sin herlighed, rente og tilliggelse, som den hans forældre i langsommelig tid fulgt har, og fogden dog intet derom har kendt, enten til eller fra, da finder vi den hans dom at være, som den udømt var, og hvem påskader da sagen til hjemting at indstævnes, og der ved endelig dom at omkendes, hvem samme ejendom med sin herlighed bør at efterfølge, som det sig bør.

(105)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Clemend Sørensen, borgmester i Vejle, for en antegnelse han i Hover kirkes regnskabsbog, som en regnskabsprovst i Jelling syssel, skal have indskrevet dermed at ville sig tilholde indfæst af Gryds enemærke såvel som af 9 marks sølv jords gård i Hover, endog Johan Brockenhuus til Vejle byting hos ham, samme sin antegnelse at bevise, skal have gjort anfordring: så og efterdi for os i rette lægges fornævnte lod, som salig Keld Brockenhuus og hans medarvinger med egne hænder har underskrevet, som udtrykkeligt formelder, samme Gryds enemærke såvel som de ni mark sølv jord på Hover mark, salig Keld Brockenhuus at være tilskiftet, den skyld til Sindbjerg kirke deraf gives undtagen, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme opskrift i fornævnte bog bør at komme Johan Brockenhuus på nogen indfæstning af samme jorder og ejendom at udgive, til hinder eller skade.

(107)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Mikkel Terkildsen, byfoged i Vejle, for en uendelig dom, han 21/10 sidst forleden dømt havde, og kvit dømt Maren Mortensdatter, afgangne Jørgen Sørensens hustru, Anne Olufs, Karen Olufsdatter og Dorte Olufsdatter afgangne Oluf Jensens hustru og børn, for de uden Johan Brockenhuuses hjemmel og minde havde inddraget i hans endels skov og der omhugget en bøg og en eg: så og efterdi det befindes samme sag tilforn for Mikkel Terkildsen at have været indstævnet, og han da deri har dømt uendelig, så den hans dom fordi er påkendt at være, som den udømt var, og sagen til ham er hjemfundet endelig deri at skulle dømme og adskille, hvilken hjemfindelse for ham har været i rette lagt, og han dog den uagtet endnu har uendelig dømt, og ikke enten til eller fra, men indtil anderledes kunne bevises, og i så måde i sagen gjort Johan Brockenhuus ophold, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Mikkel Terkildsen sig jo dermed har forseet og bør derfor igen at give Johan Brockenhuus hvis billig kost og tæring, han for denne hans dom har anvendt, og samme dom ingen magt at have, men sagen endnu igen til ham at hjemkomme og endelig deri at dømme og adskille, når det for ham bliver indstævnet, som det sig bør.

(110)

** var skikket Niels Knudsen, borgmester i Vejle, hans visse bud Rasmus Jensen og havde stævnet velb Truid Bryske for en summa penning, Truid Bryske Niels Knudsen skyldig skal være efter hans udgivne håndskrifts indhold, hvilken håndskrift Truid Bryske ikke skal have efterkommet og betalt, hvor udover Niels Knudsen har været forårsaget Truid Bryske til Tørrild herreds ting at lade stævne, og bekommet endelig dom, Truid Bryske at være tildømt sin håndskrift at betale, hvilken dom burde ved magt at blive, og Truid Bryske samme dom at fyldest gøre, eller og Niels Knudsen at have indvisning i Truid Bryskes jordegods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges Truid Bryskes underskrevne breve på samme gæld, han Niels Knudsen og hans hustru Ingeborg pligtig er, og ikke med kvittantser eller i andre måder beviser at være betalt, men hans fuldmægtig selv tilstår ham det at være gestendig, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der ganget er, som fornævnt står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end Truid Bryske jo er pligtig samme gæld med sin interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Below til Hastrup og Jacob Krabbe til Væbnersholm med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for Truid Bryskes bopæl og der udæske og gøre Niels Knudsen udlæg af hans løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Niels Knudsen i bemeldte Truid Bryskes jordegods eller løsøre, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(112)

** var skikket Jørgen Pedersen i Odderup og havde stævnet Christen Olufsen i Kær for nogen uendelige landstings domme, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle have forhvervet over en herredstings dele, som Jørgen Pedersen skulle have forhvervet over Christen Olufsen for nogen ord og en beskyldning, som Christen Olufsen skulle have besigtet og beskyldt Jørgen Pedersen, at han burde at stande til rette som dem med urigtighed omgås: så og efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi fornævnte ord, Christen Olufsen er fordelt blevet, er ære anlangende, og der dog ikke findes nogen dom for samme dele at være ganget, da finder vi efter sådan lejlighed Christen Olufsen af denne dele kvit at være.

(114)

** var skikket Jørgen Pedersen i Odderup og havde stævnet Christen Olufsen i Kær for nogen uendelige landstings domme, han skulle have forhvervet over en uendelig landstings dom og bekom den magtesløs, som Jørgen Pedersen havde ladet forhverve over en herredstings dom og dele, som Christen Olufsen skulle have over ham bekommet til Nørherreds ting for nogen tid siden, lydende nogen ord og beretning, som Jørgen Pedersen skulle have gjort imod Christen Olufsen anlangende seks nød, som ham skulle være fradømt, for han dem ulovligt havde bekommet: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen for herredsfogden blev indstævnet, da hvem den påskader indkalder sig den for herredsfogden igen, og der gås om hvis ret er, og efterdi samme dele og uendelige domme ikke fremlægges, bør de ingen magt at have, indtil de fremkommer.

(115)

** var skikket Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Jørgen Pedersen i Odderup for en dom, han til Bølling herreds ting rum tid skulle have forhvervet, hvori Christen Olufsen skulle være tildømt at betale sine 3 mark for uhjemlet seks nød anlangende, som han beretter sig at være frataget, som endnu skulle være ubevist, som skulle findes at være de seks nød, som Peder Knudsen for en soldat Peder Høllet i Vrå ved nam lod fratage, mener samme dom med vrang undervisning at være forhvervet: da efterdi samme landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, men om hovedsagen opsatte vi til i dag seks uger, og da dem her at møde, og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(117)

** var skikket Peder Jensen i Odderup og havde stævnet Christen Olufsen i Kær for nogen uendelig landstings domme, han lader sig af berømme nu nylig her til landstinget at have forhvervet over nogen uendelige landstings domme, Peder Jensen tilforn skulle have forhvervet over nogen synsvidner, domme, dele, forpligt og vurdering, som Christen Olufsen skulle have på Peder Jensen og hans folk, menende Christen Olufsens dom med vrang undervisning at være forhvervet: på begæring blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

** var skikket Peder Jensen i Odderup og havde stævnet Christen Olufsen i Kær for en vurderings vidne, han 21/4 1623 til Bølling herreds ting skal have forhvervet, lydende vurderingsmænd at have vidnet, at de skulle have været i Vrå og udvurderet af Peder Hølles bohave og til Christen Olufsen for to deler 4 ungsvin med mere, uanseet Peder Jensen mener Christen Olufsen ikke skulle med nogen lovlig deler bevise Peder Jensen skulle være ham slig gæld pligtig: på begæring blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes, og Peder Jensen imidlertid for samme forfølgning kvit at være.

(119)

** var skikket Christen Olufsen i Kær og havde stævnet Simon Knudsen, født i Tarm mølle, for en dele, han 19/4 sidst forleden over ham forhvervet har, hvilken dele han efter sin egen og sin brors vidne skulle have forhvervet, for Christen Olufsen skulle have benægtet, at dem ingen dom skulle være gangen imellem til landsting, og ikke Christen Knudsen skulle have skældt Simon Knudsen på ære og lempe, som han burde efter recessen at lide nogen dele for, hvorfor han formener sig med urette at være delt i sin fraværelse og høje forfald: da for nogen lejlighed sig heri begiver, blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og Simon Knudsen imidlertid for samme forfølgning kvit at være.

(121)

26/2 1625

** var skikket Jens Nielsen i Vallund og havde stævnet Bolle Christensen i Styg med flere for et regnskab, de 7/12 næst forleden skal have overværet imellem Jens Nielsen Dejgård og velb Niels Skade til Østergård, som de fra dem skulle have givet beskrevet, hvilket regnskab Jens Nielsen formener ikke så rigtigt skal være forhørt efter de gode landsdommeres dom, som for dem blev fremlagt, bemeldende at de skulle ligne og likvidere alle hvis dokumenter, som af begge parter for dem blev fremlagt, såvel som hvis Jens Nielsen havde i Sjælland og Norge på Niels Skades ærinde fortæret, anvendt og udlagt, det skulle ham i hans restendes skyld og landgilde kvitteres: da efterdi de gode mænd landsdommere ikke nu er til stede, og efter Jens Nielsens egen begæring blev samme sag opsat til i dag måned, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og denne opsættelse her forinden lovligt at læses.

(122)

12/3 1625.

** var skikket Claus Nielsen i nør Tang hans visse bud Hans Mortensen, tjenende på Vosborg, og havde hid kaldt sandemænd af Ulfborg herred om manddød at sværge over Laurits Pedersen, født i Ebbensgård, på Niels Adsersen i Kyttrup, han dræbte og ihjelslog. og først fremlagde Hans Mortensen for sandemændene efterskrevne tingsvidner af Ulfborg herreds ting 26/1 sidst forleden, Lauge Nielsen degn i Ulfborg og Margrete Pedersdatter at have vidnet, at på mandag da sidst forleden var 14 dage kom Niels Adsersen, som boede i Kyttrup, til deres og købte noget humle af en mand havde hjemme i Ribe, og om aftenen da han gik ud, hørte deres pige Maren Lauritsdatter, at han sagde, står i her i tre tyve, og da boltrede nogen folk i gården, og da hun åbnede døren, så hun, at Niels Adsersen lå død i gården. Christen Pedersen i Nørgård med flere at have vidnet, at da de havde været til syn i Lauge Degns gård, da så de Niels Pedersen, født i Ebbensgård, gik øster på fra Ulfborg kirke, og da sagde Claus Nielsen til Staffen Christensen i Lillelund, tal til ham, jeg vil spørge ham ad, om han ved, hvem der var Niels Adsersens bane, og da han rendte efter ham, da kastede han hans træsko af fødderne og løb til Dystrup og kom ind imellem en tørvestak og en husende, og den tid de fik fat på ham, da bekendte han, at hans bror Laurits Pedersen slog ham ihjel. dernæst blev fremlagt efterskrevne beretning af Niels Kærgård på hans husbond velb fru Else Marsvin hendes tjener Laurits Pedersen i Ebbensgård hans vegne, at sandemændene med en god samvittighed kan sværge ham til hans fred for det manddrab, han desværre gjorde på Niels Adsersen, efterdi Niels Adsersen er kommet af degnens hus med en fork og søgt ham med den og slog og stak ham uden at skyld og brøde og kaldte ham en tyv, og da kom han for skade at drage en liden kniv og ville fri sig med og af stor våde og ulykke gjorde ham skade dermed: dernæst gjorde sandemændene deres ed og svor Laurits Pedersen fra hans fred for Niels Adsersen, han ihjelslog, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret.

(125)

** var skikket Anders Graversen i Hestlund på sine egne og på Søren Poulsen sst hans vegne og havde stævnet Søren Madsen i Bodholt for nogen delsvidner, han lader sig af berømme til Ginding herreds ting over dem skulle have forhvervet for korn og pending, de skulle være ham pligtig, hvilke de ved deres højeste ed hårdelig benægter, at de hverken er ham eller Jens Bodholt noget pligtig, dernæst formente, at den testamente, som efter Jens Bodholt skal være forhvervet, ikke så lovligt eller noksom, som det sig burde. sammeledes hid stævnet Søren Madsen og hans hustru Anne Rasmusdatter, Jens Sørensen i Bredlund og hans hustru Karen Christensdatter med flere for nogen uendelige landstings domme, de lader dem af berømme, de her til landstinget skulle have forhvervet over nogen deler, Anders Graversen over dem skulle have forhvervet, endog Anders Graversen skulle have standen for tingsdom på Vrads herreds ting tre eller fire ting med sin regnskab, i stykvis hvad de har oppebåret af ham: da efterdi fornævnte Søren Madsen, Anne Rasmusdatter, Knud Nielsen, Peder Sørensen, Christen Andersen, Jens Sørensen og Karen Christensdatter findes tilforn til dette landsting at være stævnet og kaldt for samme sag, og de dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori samme deler, uendelige domme og testamente er magtesløs fundet, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilken domme findes lovligt at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og fornævnte folk har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og fornævnte Anders Graversen og Søren Poulsen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi fornævnte folk endnu er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men dem endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme deler, uendelige domme og testamente magtesløs at være.

(127)

26/3 1625.

** var skikket velb Ulrik Sandberg, KM befalingsmand på Lundenæs, og havde stævnet Erik Pedersen i Ganer, birkefoged til Skjern birketing samt hans medbrødre domsmænd for en dom, de til Skjern birketing 18/3 sidst forleden dømt og udgivet har og deri tildømt Peder Nielsen skrædder, som langsommelig tid har været anholdt på Lundenæs, at han skulle have forbrudt sit liv for adskillige hans uhørlige og skælms bedrifter, som Ulrik Sandberg skal have ladet gøre bevisligt, formenende fordi samme deres dom lovlig og ret at være og burde ved magt at blive. og nu fremlagde Ulrik Sandberg samme Erik Pedersen og hans medbrødre domsmænds efterskrevne dom af Skjern birketing 18/3 sidst forleden, som indeholder Ulrik Sandberg at have stævnet Peder Nielsen skrædder, barnfødt i Bislev sogn i Hedegård ved Halkær, for han har medværet, gjort og beganget uhørsommelig og ukristelig gerning i Hjerm herred, og tilskyndet en kvinde Karen Christensdatter at skulle spå og sige om adskillige tegn og ulykke, som en part mennesker skulle overkomme, om blod og rug, som på adskillige steder skulle være udstænket og udstrøet, Gud alene til spot og vanære, item han har og digtet og skrevet adskillige skrifter om samme vildfarelse og det iblandt folk udspredt og bortsolgt, og i lige måde for nogen adskillige kvindes personer, som han både i ægteskab og uden har beligget, og siden en efter en anden forløben, og sig i så måder groft har forseet imod Gud og verslig lov og burde derfor tilbørlig at straffes til en ild eller og til stejle og hjul, og i rette lagde efterskrevne opskrift og tingsvidner: så og efterdi for fornævnte birkefoged og domsmænd med Peder Nielsen skrædders egen bekendelse, det han for 15 år siden har ladet sig trolove med Karen Nielsdatter der i Skjern birk, som endnu skal være i live, han og ved et år derefter skal have givet sig i fællig med en anden kvinde i Skodborg herred, ved navn Anne Jensdatter, og avlet med hende to børn, siden derefter begivet sig i ægteskab med Kirsten Andersdatter i store Astrup ved Halkær, og i lige måder avlet med hende to børn, han og siden er draget fra hende til Humlum og der lagt sig efter en, ved navn Inger Pedersdatter, og avlet med hende et barn, fornævnte Karen Christensdatter og siden ham har beskyldt til tinge såvel som her i dag, at han hende har beligget, så han i så måder har ladet en og taget en anden indtil den femte i sådan løsagtig levned imod KM forordning, fornævnte Karen Christensdatter og ham tilforn og nu i dag her for retten udførlig har sigtet og beskyldt for, at han skulle have tilæsket hende sådan spådom at sige, og han selv derefter adskillige tegn med blod og andet skulle have gjort, såvel som og spådom og fantasi med hans egen hånd skrevet og på adskillige steder iblandt folk udbragt, som hendes forrige bekendelse om formelder, og birkefogden med domsmændene fordi har tilfundet Peder Nielsen skrædder dermed sit liv at have forbrudt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme deres dom at imod sige, men den ved magt at blive.

(139)

** var skikket Christen Jensen i Hvolby, Sidsel Jenskone og Peder Christensen i Vibholm deres visse bud Claus Nielsen i nør Tang og havde stævnet Christen Jepsen i Kærgård, Niels Christensen, Christen Christensen, Karen Christensdatter og Mette Christensdatter i Kortborg for et vidne, de til Ulfborg herreds ting 12/2 sidst forleden vidnet har, anlangende at de skulle have seet, at Christen Christensen i Kortborg skulle have antvordet afgangne Peder Jensen Hvolby tre tønder rug til fæste på en kedel, han skulle købe ham hjem af Hamborg, hvilket vidne skulle findes vildig, efterdi de fire personer er Christen Christensens egne børn: så og efterdi fornævnte vidnesbyrd ikke har vidnet på fersk fod men rum tid efter sligt var sket, som deres vidne om bemelder, de og en part findes at være vildig, og tilmed på en død mand at have vidnet og ikke i hans levende live, da han kunne have vidst dertil at svare, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(141)

** var skikket Jens Sørensen i øster Bølling med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Erik Pedersen i Ganer, herredsfoged i Bølling herred, for en dom han 11/10 sidst forleden dømt har og tildømt Jens Sørensen sin fæstebrev fra sig at levere, som han af velb Ulrik Sandberg på KM korntiende af Bølling sogn bekommet har, hvori han mener foruret at være sket, eftersom KM brev intet om hans fæstebrev formelder: så og efterdi her til kende gives, det Jens Sørensen endnu hænger i trætte med Bølling sognemænd om nogen tiende, de skal være pligtig ham at give, midlertid samme hans fæstebrev stod ved sin esse, såvel som og med ---- hr Peder Christensen om samme ---- hvis han deraf skulle oppebære, så Jens Sørensen efter samme fæstebrev det alene har at kræve, og dermed ikke endnu er kommen til endelig ende, KM brev ikke heller tilholder, det Jens Sørensen sit fæstebrev skulle fra sig levere, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom ej heller den dele, derefter drevet er, bør at komme Jens Sørensen på samme fæstebrev fra sig at antvorte til nogen forhindring, førend samme tvistige sag om fornævnte tiendes rest endelig bliver ordelt, som det sig bør.

(143)

** var skikket velb Frederik Munk hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Søren Olufsen i Jelling, for han på Tørrild herreds ting 17/7 1620 skal have dømt imellem ham og velb Johan Brockenhuus og hans medarvinger, og han skulle have dømt, at der ingen skulle have været på Frederik Munks vegne i rette for ting og dom og derfor skulle have dømt uendelig, og Frederik Munks fuldmægtig skulle have været for ting og dom med en skriftlig forsæt, og hans dom derfor skulle være med landstings dom dømt, som den udømt var, og Søren Olufsen derfor at stande til rette: så og efterdi Søren Olufsen for samme sin dom tilforn har været hid stævnet, og han da ved endelig dom er tilkendt sig at have forseet og burde derfor at stande Frederik Munk til rette, og den hans dom ingen magt at have, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme endelige dom at forandre, men Søren Olufsen pligtig at være at igen give bemeldte Frederik Munk hvis billig kost og tæring, han for den hans dom har lidt og ladet anvende.

(145)

** var skikket Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Simon Knudsen, født i Skjern mølle, for en dele, han 19/4 sidst forleden over ham forhvervet har, hvilken dele han efter sin egen og sin brors vidne skulle have forhvervet, for Christen Olufsen skulle have benægtet, at der ingen dom skulle være gangen dem imellem til landsting, det ham vedkom, ikke heller skulle have givet ham de 24 rigsdaler, deres vidne om formeldte, som Simon Knudsen i delen skulle have sig på beråbt, som med kontrakt skulle bevises, hvilke Christen Olufsen formener i det ringeste. ikke et ord om dele og dom i nogen kontrakt skulle findes berørt, men anderledes af landstings opsættelse skulle forfares: da efter flere ord dem på begge sider imellem var, tilstod og bekendte Simon Knudsen nu her for retten, sig ikke at vide med Christen Olufsen andet, end som med en ærlig dannemand i alle måder, og dermed blev de med sammenlagte hænder venligt og vel forligt og fordragen, så at alle hvis vidner, domme og breve, dem hid indtil imellem gangen er, skal være kasserede, døde og magtesløs og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder, de og nu her for retten dem til forpligtede, at dersom herefter nøjagtigt kan bevises, uden billig årsag, den ene sig på den anden med nogen trætte at indføre, skal han give sin husbond en par staldfærdige øksne og dertil bøde til den, han i så måder uforrettede, 20 daler, og dermed denne deres trætte aldeles at være nederlagt.

(147)

** var skikket velb Sivert Pogwisch til Hagen, fyrstlige holstenske råd og provst til Üttersen, hans visse bud Kasper Skrædder, borger i Viborg, og havde stævnet velb jomfru Margrete Bille til Donslund for 1000 enkende rigsdaler hovedstol med deres rente og interesse, som hun efter KM og rigens råds dom, dateret København 9/7 sidst forleden, er blevet tildømt ham at betale, hvilke hun ikke skal have efterkommet, formener hende deri uret at have gjort og burde derfor at have indvisning i hendes løsøre eller jordegods: da efterdi for os i rette lægges jomfru Margrete Billes udgivne brev på 1000 rigsdaler med sin rente, hun og for KM og rigens råd er tildømt dem at betale, og hun med hendes fuldmægtig lader tilbyde med gods at vil gøre udlæg, da tilfinder vi velb Anders Friis til Krabbesholm og Johan Anrep til Grønkær, som Casper Skrædder på Sivert Pogwisches vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Margrete Billes gård og udæske fyldest af hendes løsøre, gøres dem der ikke udlæg, da fornævnte tilbudte gods rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med des rente og interesse likvidere, sker der dem ikke fyldest, da Sivert Pogwisch i andet jomfru Margrete Billes løsøre eller gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(149)

** var skikket Jørgen Adsersen i nør Bork hans visse bud Laurits Lauritsen i Vestergård og havde stævnet Anne Jørgensdatter, barnfødt i Lønne, for hun i Lønne kirke for nogen tid siden skal have beskyldt ham for hendes barnefar at være til hendes børn, hvilke hendes beskyldning Jørgen Adsersen hårdeligt har benægtet, sig aldrig at have været far til nogen af de børn, Anne Jørgensdatter skulle have født til verden, menende samme hendes beskyldning usandfærdig at være og burde magtesløs at blive: da efterdi Anne Jørgensdatter findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og hun dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori samme beskyldning er fundet magtesløs at være og ikke komme Jørgen Adsersen til hinder eller skade i nogen måde, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og Anne Jørgensdatter har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Jørgen Adsersen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi Anne Jørgensdatter ikke endnu er mødt eller nogen på hendes vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme beskyldning magtesløs at være og ikke komme Jørgen Adsersen til hinder eller skade i nogen måde.

(151)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig på sine egne og på Niels Jørgensen i Hessel, Poul Brun i hedegård, Christen Nielsen i Lundgård, Christen Lauritsen barnfødt i Egelund, på sine egne og søskendes vegne og Christen Jensen, barnfødt i Obedsø, deres vegne og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en uendelig dom, han nogen tid siden dømt har og med samme sin dom at skulle have tildømt deres tjener Simon Christensen ved Yllebjerg at give Peder Nielsen i Grove og Peder Madsen i Vestorp bondeskyld af den partgård, han iboer, uanseet at der ingen bondeskyld skulle findes at have fulgt dem eller deres formænd i 20 år og mere af fornævnte partgård, og ikke Jens Lauritsen og hans medarvinger skulle findes for samme dom at være stævnet, mener fordi samme dom burde magtesløs at blive. (sag overstreget)

(152)

** var skikket Christen Olufsen i Kær med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende han da at have stævnet Jørgen Pedersen i Odderup for en dom, han til Bølling herreds ting skal have forhvervet, hvori Christen Olufsen skulle være tildømt at bøde sine 3 mark for uhjemlet 6 nød anlangende, som han berettet sig at være frataget, som endnu skulle være ubevist, som skulle findes at være de seks nød, som Peder Knudsen for en soldat Peder Høllet i Vrå ved nam lod fratage, som med KM og Danmark riges råds dom er over delt, som ham ikke til nogen 3 mark eller uhjemmels bøder skulle tilholde at bøde, mener at Jørgen Pedersen ingen sand kundskab at skulle have for fogden fremlagt, så den dag kunne være ham berettiget at tale på: nu mødte Peder Jensen og Jørgen Pedersen og afstod samme herredstings dom, og efter sådan lejlighed finder vi den magtesløs at være og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder.

(153)

** var skikket Peder Jensen i Odderup med en opsættelse her af landstinget i sag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Olufsen i Kær for en vurderings vidne, han 21/4 1623 til Bølling herreds ting skal have forhvervet, lydende vurderingsmænd at have vidnet, at de skulle have været i Vrå og udvurderet af Peder Hølles bohave og til Christen Olufsen for to deler 4 ungsvin med mere, uanseet Peder Jensen mener, Christen Olufsen ikke skulle med nogen lovlig deler bevise, Peder Jensen skulle være ham slig gæld pligtig: da på det fornævnte tvistige parter en gang for alle kunne komme til endelig ende, voldgav de deres sager på fire dannemænd, Peder Jensen og hans søn Jørgen Pedersen på deres side til betroede Christen Olufsen, slotsskriver på Lundenæs, og Visti Lauritsen i Bindesbøl, og Christen Olufsen i Kær på sin side bevilget Mads Ibsen i Marup og Eske Jensen i Revstrup, hvilke fire dannemænd skal ved Skjern birketing på fredag nu først kommer otte dage, og da have fuldkommen fuldmagt, Peder Jensen og Jørgen Pedersen på den ene, og Christen Olufsen på den anden side om alle hvis iringer og tvist, dem hid indtil imellem været har, at imellem sige, og hvis de fire dannemænd dem imellem sigendes og gørendes vorder skal stande for fulde og af dem på begge sider uigenkaldt i alle måder, og når det sket er, skal alle hvis vidner, dom, breve og andet, dem i samme deres trætte og tvist imellem ganget og forhvervet er, være kasserede, og ingen til hinder eller skade at komme i nogen måder, ej heller enten ---- domme eller deler at forhindre voldgiftsmændene parterne imellem at gøre til en endelig ende, de og nu her for retten har dem til forpligtet, at hvilken af parterne, som lovlig kan over bevises efter den dag uden lovlig og billig årsag at indføre sig på hinanden med nogen trætte, skal han give til sin husbond et par staldfærdig øksne og der foruden bøde til den, han i så måder uforrettet 20 sletdaler, og hermed blev de med sammenlagte hænder venlig forligt, så al deres trætte dermed skal være nederlagt.

(157)

** var skikket Oluf Davidsen i Bandsbøl hans visse bud Christen Olufsen, slotsskriver på Lundenæs, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have ladet stævne Anne Jenskone i Bandsbøl, Laurits Jensen Lunderup, borger i Varde, Jens Jensen, Maren Jensdatter, Anne Jensdatter, Iver Jensen, Jacob Jensen, Iver Jensen, Envold Jensen, Tomas Jensen, Lisbet Jensdatter og Maren Jensdatter, alle salig Jens Iversen i Bandsbøl hans arvinger for nogen adskillige vidner og delsvidner, herredstings domme og landstings domme om frapløjning såvel som andre tvistige punkter, afgangne Jens Iversen og Oluf Davidsen skulle have imellem været, og ham samme breve og vidner til stor skade i hans egne sager betrædes og under øjne bæres, endog al deres iring og trætte til landsting skal være forligt, og breve kasseret, ingen til hinder eller skade at komme: så og efterdi det befindes, samme sager tilforn at have været hid stævnet, og da imellem Jens Iversen og Oluf Davidsen ved endelig kontrakt er bilagt, som forskrevet står, da ved vi efter sådan lejlighed ikke videre i samme sag at dømme, men hvis vidner, domme og deler, dem tilforn var imellem gangen efter fornævnte kontrakts indhold, ikke at komme Oluf Davidsen til hinder eller skade i nogen måder.

(159)

** var skikket Oluf Davidsen i Bandsbøl og havde stævnet Laurits Lauritsen i Vestergård for nogen deler, han lader sig af berømme, som han både på sine egne og sine medarvingers vegne skulle have forhvervet, og ikke Oluf Davidsen ved dem skal have fanget lovlig varsel eller måtte fange genpart ved dem, mener samme dele ikke lovlig og ret at være men magtesløs at blive. så mødte Laurits Lauritsen og fremlagde et delsbrev af Nørherreds ting 9/12 1624, som indeholder Laurits Lauritsen at have ladet fordele Oluf Davidsen i Bandsbøl for noget jord, han skal have pløjet fra salig Jens Iversens jord: så og efterdi ikke med syn eller vidnesbyrd er bevislig gjort, det Oluf Davidsen jo samme jord skal have tilbage lagt efter kontrakts indhold, og han dog før er delt blevet, da finder vi efter sådan lejlighed Oluf Davidsen af den dele kvit at være.

(160)

** var skikket Niels Nielsen i Obling hans visse bud Christen Olufsen, slotsskriver på Lundenæs, og havde stævnet Birgitte Pederskone med sin egen hånd og Else Sørensdatter med hendes farbror, ham til behjælpning, udgivet har imod Niels Nielsen, anlangende noget honning og en bistok, hvilket deres vidne ikke skal være vidnet for tingsdom, mener deres vidne usandfærdigt at være. disligeste havde stævnet Peder Madsen, som samme brev forhvervet har: så og efterdi samme brev ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer, og efterdi samme herredstings dom ikke er endelig, finder vi den at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, dem endelig imellem at dømme og adskille, som det sig bør.

(161)

** var skikket Jens Lauritsen i Bredvig på sine egne og på Niels Jørgensen i Hessel, Poul Brun i Hedegård, Christen Nielsen i Lundgård, Christen Lauritsen, barnfødt i Egelund, på sine egne og søskendes vegne og Christen Jensen, barnfødt i Obedsø deres vegne og havde stævnet Knud Nielsen i Stavlund, herredsfoged i Ginding herred, for en uendelig dom, han nogen tid siden dømt har og med samme sin dom at skulle have tildømt deres tjener Simon Christensen ved Yllebjerg efter skiftebrevs indhold at give Peder Nielsen i Grove og Peder Madsen i Vestorp bondeskyld af den partgård, han iboer, uanseet at der ingen bondeskyld skulle findes at have fulgt dem eller deres formænd i 20 år og mere af fornævnte partgård, og ikke Jens Lauritsen og hans medarvinger skulle findes for samme dom at være stævnet, mener fordi samme dom burde magtesløs at blive: så og efterdi samme herredstings dom ikke lyder længere, indtil sagen for fogden igen blev indkaldt, da hvem, den påskader, indstævner sig den for fogden og der ved endelig dom at ordeles, og samme delsbrev midlertid ikke at komme Simon Christensen til forhindring.

(162)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid og havde stævnet Jens Pedersen, fordum foged på Agersbæk, for han om nattetide har rømt af hans gård i mørke og mulm, foruden rigtig afsked og forlov, og taget med sig velb jomfru Lisbet Friises og hans penninge, og ikke han skal have forklaret hans regnskab, som han med streng æres forpligt skal have sig til forpligtet i sit efterskrevne brev: da efterdi Jens Pedersen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og han dog nu ikke er mødt eller nogen på deres vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori Jens Pedersen er tilfundet samme sin forpligt ikke at have holdt eller efterkommet og burde derfor at stande til rette, indtil hvem, der har i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og Jens Pedersen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Frederik Munk derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi Jens Pedersen ikke endnu er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse Jens Pedersen samme sin æres forpligt ikke at have holdt og efterkommet og bør derfor at stande til rette.

(164)

** var skikket Jens Nielsen i Vallund med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Bolle Christensen i Styg med flere for et regnskab, de 7/12 sidst forleden skal have overværet imellem Jens Nielsen Dejgård og velb Niels Skade til Østergård, som de fra dem skal have beskrevet, hvilke regnskab Jens Nielsen formener ikke så rigtig at skal være forhørt efter to de gode mænds landsdommeres dom, bemeldende at de skulle ligne og likvidere al hvis dokumenter, som af begge parter blev fremlagt, såvel som hvis, Jens Nielsen havde i Sjælland og Norge på Niels Skades ærinde fortæret, anvendt og udlagt, det skulle han i hans resterende skyld og landgilde kvitteres, og tilmed mente Jens Nielsen sig at være sket forkort med udgifter i hans ærinde i Norge: da efterdi Jep Christensen på Niels Skades vegne såvel som Jens Nielsen nu her har bevilget samme tvistige regnskab på to skrivere, som dertil kunne have forstand, at indkomme, det at igennem se og derpå kende og gøre mangel, som ret er, og Jep Christensen på Niels Skades vegne dertil har betroet Niels Mouridsen såvel som og bemeldte Jens Nielsen på sin side Niels Rasmussen, og de to dannemænd nu samme regnskab har igennem seet og derpå under deres hænder givet beskrevet, hvis dem synes billigt og ret, som forskrevet står, da bør fornævnte seks mænds afsigt derimod ikke at komme Jens Nielsen til forhindring, men dem efter fornævnte deres egne til betroede skriveres likvidation at forholde, hvad sig belanger den punkt foregives om fornævnte skellert om det kan være betalt eller ej, der gåes om til deres værneting hvis ret er.

(168)

** var skikket Christen Villadsen i Holstebro og havde stævnet Maren Pedersdatter, borgerske i Lemvig, og hendes tjenestepige, ved navn Karen Pedersdatter, for et vidne, de til Lemvig byting 11/2 vidnet har, at Christen Villadsen skulle have sønder slaget en kærte i Jens Olufsens store hus og havde været i parlament med ham efter tingsvidnes indhold, hvilket han hårdeligt har benægtet, som er med tingsvidne at bevise, formener samme vidne burde magtesløs at være: da efterdi samme syn og sigtelse ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke på samme vidne og sandemænds ed at dømme, førend de og lovlig stævnes og kaldes, og siden gå derom hvis ret er.

(169)

** var skikket Lauge Ravn i Velling med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham de efter en anden opsættelse at have hid i rette stævnet Niels Ravn sst for nogen klagevidner, han til tinge har gjort på Dommerlykke enemærke, hvilke klager, som han har gjort, skulle være imod hans egen forpligt og skøde, som han har gjort deres salig far Lauge Ravn i Velling på fornævnte Dommerlykke enemærke for nogen tid forleden, formeldende at være skødet og solgt fra ham og hans arvinger og til Lauge Ravn og sine arvinger, hvorfor han formener, samme hans klager burde magtesløs at være. i lige måder havde stævnet hans søn Hans Nielsen Ravn sst for en klage, han til Holman herreds ting 20/12 sidst forleden gjort har, formeldende salig Lauge Ravns sønner Peder Ravn og Lauge Ravn at skulle ---- mere i Dommerlykke enemærke end halvparten, hvilket de formener dem med rette burde at gøre efter så hans fars skøde. sammeledes havde kaldt Niels Ravn og hans søn Hans Nielsen Ravn med hvis klager, de har på Dommerlykkes enemærke. derimod fremlagde Hans Ravn efterskrevne tingsvidne af Holman herreds ting 4/8 1589 formeldende at Lauge Ravn og Niels Ravn skulle have standet der for tingsdom, kendte og tilstod, at de var så forligt, at enhver af dem skulle nyde halvpart af den hele bondegård, de selv iboede, mente samme vidne, som er vidnet imod fornævnte kontrakt, burde magtesløs at være og ikke komme ham til nogen forhindring på al halvpart af fornævnte hele gårds ejendom, enten i Dommerlykke eller andetsteds, efterdi han findes at være indskrevet i KM jordebog for den halve part af samme gård, som salig Frederik Ravn afdøde, og hans far siden har iboet. dertil svarede Lauge Ravn, at Hans Ravns far Niels Ravn selv for ting og dom afhændet al hans anpart i Dommerlykkes enemærke til hans salig far gammel Lauge Ravn, så Niels Ravn eller hans søn Hans Ravn fordi nu intet deri skulle være berettiget: så og efterdi med Niels Ravns skødebrev bevises, det han anno 1618 har solgt og afhændet til Lauge Ravns far og hans arvinger al den lod og anpart, han havde i Dommerlykke enemærke, så det ham skulle efterfølge, hvilken skøde stander ved sin fuldmagt og urykket, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to klagevidner så nøjagtige, at de imod fornævnte skøde bør nogen magt at have eller komme Lauge Ravn til nogen forhindring, og efterdi Hans Nielsen og hans medbrødre ikke udførligt har vidnet, hvem samme jord til fornævnte gård skulle have brugt, de og selv har lagt deres vidne i tvivl og ikke endelig vidnet, da finder vi denne deres vidne ingen magt at have.

(173)

** var skikket Hans Ravn i Velling og havde stævnet Jørgen Sørensen i Nebbe mølle for en pantebrev, han skal have gjort afgangne Lauge Ravn i Velling, dateret kyndelmisse dag 1589, som skulle formelde, at Jørgen Sørensen skal have pantsat hans hustrus ejendom og arvelod i den bondegård, Lauge Ravn iboede, og al hendes lod i Dommerlykke med mere, hvilke skulle være mod en kontrakt, som skulle findes om samme ejendom, dateret Velling 1581, som formelder at Lauge Ravn eller hans arvinger ikke skulle befatte sig med videre end halvparten af fornævnte halve gårds ejendom, formener samme pantebrev burde magtesløs at være. disligeste hid stævnet Lauge Ravns arvinger Peder Ravn, Niels Ravn, Dorte Laugesdatter, Karen Laugesdatter. så mødte Lauge Ravn og fremlagde Jørgen Sørensen, da borger i Vejle, hans efterskrevne pantebrev, som hr Rasmus Bredal i Vejle og Iver Nielsen, der sst, med ham til vitterlighed skal have forseglet, dateret Vejle torsdag næst for kyndelmisse dag 1589, hvori Jørgen Sørensen bekender sig skyldig at være Lauge Ravn i lille Velling fire daler, som han ham venligt lånt havde til ham og hans hustrus nytte og brug, for hvilke fire daler Jørgen Sørensen med sin hustru Dorte Jørgensdatter hendes vilje og samtykke havde pantsat Lauge Ravn og hans hustru (alt hvis) Dorte Jørgensdatter kunne med rette arve og tilfalde efter hendes salig far Jørgen Ravn eller efter hendes salig oldefar og oldemor Peder Ravn og Kirsten Ravns i den halve bondegård, som Lauge Ravn derpå boede: så og efterdi samme pantebrev er bønder ejendom angældende, og den ikke til tinge er gjort efter loven, ej heller godset lovligen lovbudt, som det sig burde, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme pantebrev (så vidt den er ejendom anrørende) så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(174)

** var skikket velb Erik Bille til Møllegård, landsdommer på Langeland, hans visse bud Peder Knudsen og havde stævnet velb jomfru Margrete Bille til Donslund for en hægtelse, hun til ham for Peder Bille skal have hægtet og lovet for en summa penge, efter hovedbrevs indhold, og skulle have lovet skadesløs at holde, hvilket ikke skal findes at være efterkommet, men endnu 884 rigsdaler in specie at stande til rest, som han intet udlæg for har bekommet, over hvilken rest han dom til Slags herreds ting skal have bekommet, og hun burde ham at betale, formener han til landsting i lige måde burde dom at have og indvisning i hendes løsøre eller gods: da efterdi for os i rette lægges jomfru Margrete Billes udgangne hægtebrev for hvis, Erik Bille af Peder Bille af samme gæld ikke blev betalt, såvel som og rigtige underskrevne fortegnelse på hvis resten sig belanger, sagen og til herredsting har været indkaldt, og endelig dom der er ganget, som forskrevet står, jomfru Margrete Billes fuldmægtig og nu her er mødt og til kende giver hende at vil gøre udlæg og i så måder gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end jomfru Margrete Bille jo er pligtig samme resterende summa med sin interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Peder Lange til Kærgård, som Peder Knudsen på Erik Billes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Margrete Billes gård og der udæske og gøre Erik Bille udlæg af hendes løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Erik Bille i andet jomfru Margrete Billes løsøre eller jordegods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(177)

** var skikket velb Erik Bille til Møllegård, landsdommer på Langeland, hans visse bud Peder Knudsen og havde stævnet velb jomfru Margrete Bille for 1500 rigsdaler in specie, han for hende formedelst forlov til velb Falk Lykke til Bollerup skal have udlagt, som med indløse brev og skadesløs brev skal være at bevise, hvorom han til Slags herreds 3/3 sidst forleden skal have forhvervet dom og agter nu her til landsting at forhverve dom og indvisning i hendes løsøre eller jordegods: da efterdi af Erik Billes fuldmægtig for os i rette lægges jomfru Margrete Billes udgangne hovedbrev til Falk Lykke på 1500 daler med sin rente, som Erik Bille er forlover for, i lige måde jomfru Margrete Billes skadesløs brev til Erik Bille for samme løfte udgivet, og ikke gøres bevisligt jomfru Margrete Bille samme penning at have betalt eller hendes brev efterkommet, sagen og til herredsting har været indstævnet, og endelig dom der er ganget, som for er rørt, jomfru Margrete Billes fuldmægtig og nu her er mødt og beretter hende at vil gøre udlæg og i så måder gælden vedgår, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end jomfru Margrete Bille jo er pligtig samme summa penninge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Jørgen Krag til Endrupholm og Peder Lange til Kærgård, som Peder Knudsen på Erik Billes vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Margrete Billes gård og der udæske og gøre Erik Bille udlæg af hendes løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Erik Bille i andet jomfru Margrete Billes gods, hvor der findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(179)

** var skikket Peder Jepsen i Vesterbæk og havde stævnet Ingeborg Jensdatter, værende i Øse, for hun til Skast herreds ting 6/7 sidst forleden skal have beskyldt ham at være far til en barn, som hun for 2 år siden har født til verden, og deri beskyldt det Peder Jepsen skulle have tilkøbt hende derfor at udlægge en anden, hvilke hendes sigtelse og beskyldning, Peder Jepsen straks for tingdom ved sin sjæls salig har benægtet, at han ikke skal være hendes barnefar, ikke heller med hende at have haft nogen legemlig bedrift, ikke heller tilkøbt hende at udlægge nogen: så og efterdi med tingsvidne bevislig gøres, det Ingeborg Villumsdatter først har sigtet og beskyldt Poul Christensen for hendes rette barnefar, det og bevises en ægtemand for løsagtighed, han med hende har bedrevet, til lensmanden at have optinget, så deraf kan eragtes hende en letfærdig kvinde at være, som lader en og tager en anden, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme hendes sidste beskyldning, hun på Peder Jepsen gjort har, så nøjagtig, at den bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(181)

** var skikket Anders Pedersen i Lemvig med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Hermand Jepsen, borger sst, for en dele, han, efter hans egen tielse om kost og tæring, brevpenge, vognleje og andet til Viborg landsting, burde at udgive, og samme dele skal være imod KM mandat, menende samme dele burde magtesløs at blive: så og efterdi der ikke til hjemting findes nogen dom for samme dele at være ganget efter KM forordning, varselsmændene ikke heller har forkyndt hvor eller på hvad sted, de skulle givet Anders Pedersen varsel for samme dele, da finder vi efter sådan lejlighed Anders Pedersen for den dele kvit at være.

(182)

** var skikket Peder Madsen i Jerlev og havde stævnet hans bror Niels Madsen sst for en uendelig dom, han lader sig af berømme her til landstinget at skulle være forhvervet over en forligelse tingsvidne, som dem imellem ganget er til Jerlev herreds ting 28/10 1612, menende samme dom med vrang undervisning at være forhvervet og fordi burde magtesløs at være, og fornævnte forligelse vidne om deres fælles bondegård i Jerlev ved magt at blive: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør den ikke længere nogen magt at have, og efterdi Peder Madsen og Niels Madsen selv for ting og dom har tilstået og bekendt dem at være forligt og fordragen, som forskrevet står, og tingsvidne af otte mænd straks derefter er vidnet og udgivet, hvilket loven formår så stærkt at være, at der imod må ej lov gives, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme forligelse tingsvidne at sige, men ved sin fuldmagt at blive

(184)

** var skikket Svend Jensen i Hedegård hans visse bud Jørgen Nielsen Holm i No med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Maren Jensdatter på Holm med flere for et vidne, de til Hind herreds ting 14/10 sidst forleden vidnet har, anlangende en skrin og en sæk, Svend Jensen med sin hustru skal have ført fra Holm og til Hedegård af Maren Madskones hus i Rødklit, som hun skulle have fanget dem med nogen penning i, hvilke deres vidner ikke stemmer overens: da efterdi det befindes sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da over seks uger til i dag er optaget, og ingen nu er mødt til at svare eller samme vidner at fremlægge, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidner magtesløs at være.

(185)

** var skikket Hans Iversen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Frederik Hansen, byskriver der sst, for to stykker jord, som Frederik Skriver skal have ladet sig indføre i af Hans Iversens ejendom, da han har været udenlands, efter et gældsbrevs lydelse, lydende på 200 rigsdaler, Hans Iversen skulle være hans bror Anders Hansen Ling skyldig bleven efter hans efterskrevne brev, dateret London 6/2 1621, hvor Hans Iversen var skipper på det skib Pelikanen af Kolding: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, bør de ingen magt at have, og efterdi vi befinder i fornævnte indførsel ikke at være navngivet for hvad summa, Frederik Hansen i samme jorder skulle være indført, ej heller sådan udlæg til tinge lovlig afsagt og varsel for givet, det og befindes samme ejendomme over år og dag efter samme indførsel sket er først af dannemænd at være takseret og vurderet for hvad, det skulle være værd, og ikke straks på fersk fod der det skulle være blevet ham udlagt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme indførsel og vurdering så noksom og lovlig dreven, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være, men efterdi her for os fremlægges Hans Iversens udgivne forseglede og underskrevne brev på 200 specie daler, han Anders Ling er pligtig bleven, og ikke han med kvittants eller andre nøjagtige kundskab beviser sig dem at have erlagt, eller Anders Hansen derfor tilfreds stillet, da ved vi efter sådan lejlighed ikke Hans Iversen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(191)

** var skikket Hans Iversen, borger i Kolding, med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da at have stævnet Frederik Hansen, byskriver der sst, for en indførsel og vurdering i Hans Iversens ejendom, Frederik Skriver skal have bekommet efter en håndskrift, lydende på 200 kurant daler, Hans Iversen skulle være Anders Ling skyldig bleven, som han ham i hans store nød, da han var fængsligt anholdt i England, venlig lånt og med forstrakt har. herhos blev fremlagt efterskrevne brev, hvori Mogens Rasmussen, byfoged i Kolding, med flere gør vitterligt, at 18/6 1624 har de gjort Frederik Skriver, borger i Kolding, på sin bror Anders Hansens vegne udlæg af Hans Iversen hus og gård, liggende her i Kolding norden fra Søndergade hos Rendbanen imellem Hans Bagers ejendom ved den østre og Knud Rodebæks ejendom ved den vestre side, og i Hans Iversens hustru Maren Hanses, disligeste i Hans Iversens bror Knud Iversens nærværelse. dernæst blev fremlagt Anders Hansens efterskrevne brev, lydende at eftersom den dannemand Hans Iversen, borger i Kolding, en tid lang var anholdt i England og der med retten har været tiltalt, og han da af dommeren for al tiltale for den sag er fri dømt, hvilken dom endnu med andre breve endnu hos skriveren der i England liggende er, hvorfor jeg Anders Hansen Ling lover, så snart Gud aller mægtigste mig under at komme til England, samme dom og breve at betale skriveren og Hans Iversen dem at tilskikke, dateret København 22/8 1623 Anders Hansen Ling egen hånd: så og efterdi det befindes, Hans Iversen alene med otte dages stævning for samme dom at være kaldt, endog han den tid skal have været udenlands forrejst, som Frederik Skrivers fuldmægtig ikke selv vil benægte, byfogden og samme sin dom endelig har senteret, endog ingen gensvar for ham har været i rette, tilmed og befindes Frederik Hansen for den ganske summa at have fordret, endog med Anders Lings egen håndskrift bevises, den halve hundrede kurant daler at være ham bedaget, indtil Anders Hansen forskikket Hans Iversen hans dom med andre breve fra England, hvilket ikke bevises endnu at være efterkommet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme byfogdens dom ej heller den indførsel, derefter var gjort, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Hans Iversen på hans ejendom til hinder eller skade i nogen måde.

(196)

9/4 1625.

** var skikket Jørgen Knudsen, ridefoged til Koldinghus, på KM og lensmandens vegne og havde stævnet sandemænd af Elbo herred Niels Hansen, forrige kornskriver på Koldinghus, som er død fundet på vandet ved Snoghøj færgebro, hans bane at udlede, hvad var ham til bane og livs lagt, og først fremlagde for sandemændene efterskrevne tingsvidne af Elbo herreds ting 8/3 sidst forleden, Mads Jørgensen i Middelfart at have vidnet, at Niels Hansen, forrige kornskriver på Koldinghus, kom til hans hus 1/3 sidst forleden om aftenen og begærede hus om natten, men en tid efter kom Jep Riber i Middelfart og tilspurgte Niels Hansen, om han ville over om aftenen, hvortil han svarede, jeg har været borte så længe, jeg vil over i aften, og næste aften kom Mads Jørgensens søn Jørgen Madsen hjem og sagde, at Niels Hansen gik på Snoghøj færgebro, siden hørte de intet om ham førend tredje dagen derefter, da kom der nogen karle og spurgte efter ham: dernæst gjorde sandemændene deres ed, efter der var sat fylding på dem, og udlagde Niels Hansen af våde og vanlykke at være kommen i vandet og druknet, og det ham at være til bane og livs lagt, eftersom de sagde dem selv sandhed derom at have udspurgt og forfaret. derhos gjorde den ottende sandemand, ved navn Anders Iversen i Hannerup hans skudsmål, at han er så syg og skrøbelig, at han ikke her i dag kunne møde at gøre sin ed.

(199)

23/4 1625.

7/5 1625.

** var skikket Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, og havde stævnet Iver Markorsen, byfoged i Varde, for han 25/1 1619 på Varde byting skal have tildømt Hans Christensen No, borger i Varde, anpart i et stykke mark, som Else Lauritskone i Varde skulle tilhøre, og Jens Sørensen skulle have i pant og brug af hende, og det efter nogen gamle skøder og pantebreve, salig hr Ib i Varde for mere end 50 år forleden forhvervet af Tomas Clemendsen sst, uanseet fornævnte skøde og pant aldeles intet formelder om det stykke eng i nogen måder. disligeste for fogden bevistes med tingsvidne der af byen 1618, at salig Tomas Clemendsen, fordum borger i Varde, og afgangne salig Maren, salig hr Ibs, de var Else Lauritskone sst hendes fuld ægte bror og søster, hvormed Hans Christensen No beviste, hans hustru at være en medarving til fornævnte stykke eng, og Jens Lauritsen ikke på hans mor Else Lauritskones vegne for fogden fremlagde skiftebrev, fornævnte eng hans mor Else Lauritskone alene at være tilskiftet, og da vidste fogden ikke andet derom at kende, end hans Christensen No jo burde at have sin anpart i fornævnte eng, så vidt han kunne tilkomme med hans hustru Karen Ibsdatter med rette: så og efterdi ikke bevises Hans Christensen No sin anpart af hvis pending, Clemend Tomasen samme eng har heden forpantet for, at have udlagt, og fogden dog har ham sin anpart i engen tilkendt, førend det ud af pantet var indfriet, det og bevises samme pant til Jens Sørensen at være opdraget, førend samme udsætning sket er, og han dog ikke derfor har fanget noget varsel eller været kaldt, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme dom så noksom lovlig, at den må komme Jens Sørensen på hans opladelse og pant til nogen forhindring.

(203)

** var skikket Sidsel Jenskone i Hvolby, Christen Jensen sst og Peder Christensen i Vibholm deres visse bud Villads Frandsen, foged på Stubbergård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelses indhold at have ladet stævne Christen Jepsen i Brandbjerg med flere for et vidne, de 28/8 sidst forleden til Ulfborg herreds ting vidnet har, anlangende at de den næste søndag for sankt hans dag var år, at de skulle have fulgtes til Ringkøbing med Jep Lauritsen, som havde seks tønder rug med sig, og så at han ydede samme rug på afgangne Peder Hvolbys skib, som da lå for Ringkøbing, hvilket deres vidne ikke skulle være vidnet på fersk fod, ikke heller med afgangne Peder Hvolbys hånd eller segl bekræftes, formener samme vidne ikke så noksom eller nøjagtig, at den burde nogen magt at have men magtesløs at være. sammeledes stævnet Christen Madsen i Bundgård, herredsfoged i Ulfborg herred, for en dom han efter samme vidne 25/6 sidst forleden dømt har og tildømt dem at betale Jep Lauritsen samme seks tønder rug, formener samme dom ikke så endelig og lovlig at være, at den burde nogen magt at have: da efterdi det befindes, sagen tilforn at have været hid stævnet, og den da først efter skudsmål i en måned og siden fremdeles til i dag, som er sjette ugers dag, at være optaget, hvilken opsættelse befindes lovlig til tinge at være læst og forkyndt, og ingen nu er fremkommen nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling sagen længere kan forhale, da finder vi efter sådan lejlighed samme vidne og domme magtesløs at være.

(204)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Glimming hans visse bud Niels Christensen, foged på Landting, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet David Mortensen i Torp for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, han skulle have forhvervet her til landstinget 12/3 sidst forleden over to sandemænds breve, som er sysselskel og markskel anlangende, hvilken dom Niels Christensen på Axel Rosenkrantzes vegne formener ikke at skulle lyde endelig, og mener samme dom fordi burde magtesløs at være: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, det og af stævningens opskrift forfares, Axel Rosenkrantz, som en udenlands, ikke fuldkommen med seks ugers stævning for samme dom at være kaldt, da finder vi efter sådan lejlighed samme uendelige dom ikke længere magt at have men magtesløs at være.

(204)

** var skikket velb Axel Rosenkrantz til Glimming hans visse bud Niels Christensen, foged på Landting, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet David Mortensen i Torp for en kopi, som han har i rette båret og fremlagt imod Niels Christensen til Rødding herreds ting såvel som og til Ginding herreds ting 31/3 sidst forleden nogen eng anlangende, hvilken kopi han lader sig af berømme at skulle være ret kopi og skrevet efter velb Erik Rosenkrantzes udgivne brev, og med samme kopi ville ham hans husbonds ejendom fravidne: så og efterdi af opskriften på samme brev forfares, det alene at skal være en løs kopi, hvilket David Mortensen og selv tilstår, og ikke samme kopi med hovedbrevet i sig selv under salig Erik Rosenkrantzes hånd og segl bekræftes, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme kopi så nøjagtig, at dem bør at komme Axel Rosenkrantz til hinder eller skade i nogen måde.

(206)

** var skikket velb fru Sofie Brahe, salig Jørgen Lunges, til Odden hendes visse bud Jens Sørensen, ridefoged til Riberhus, og havde stævnet Niels Callesen i Tjæreborg, foged til Skast herreds ting, for han 14/9 sidst forleden på Skast herreds ting skal have dømt Morten Nielsen og Søren Jensen i Alslev kvit for den tiltale, hun fornævnte dag ved hendes fuldmægtig har haft til dem, for de skal være dragen på hendes tjenere Tøste Nielsen og Terkild Joensen i Myrtue deres agre imod minde og forlov og oppebåret og annammet kirketiende, som Maren Rasmusdatter i Varde skulle have i fæste: så og efterdi der befindes, Niels Callesen først ved sin uendelige dom at have tilfundet Morten Nielsen og Søren Jensen med samme tiende uret at have gjort og burde derfor at stande til rette som vedbør, indtil hvem der havde i at sige stævnet på ny, og der Jens Sørensen sagen igen for han havde indstævnet, har han bemeldte to personer aldeles for tiltale kvit fundet, uagtet hans forrige dom stod ved fuldmagt og uigenkaldt, han og i samme hans sidste dom har dømt og senteret ydermere, end for ham var indstævnet eller i rette sat, da ved vi efter sådan lejlighed ikke samme hans sidste dom at følge men magtesløs at være.

(208)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Vosborg hans visse bud Villads Frandsen, foged på Stubbergård, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da at have stævnet Peder Jensen i Vittarp for en uendelig landstings dom, han lader sig af berømme, at han over en voldgifts dom og afsigelse, som imellem hans tjener Søren Mortensen i Puglund og fornævnte Peder Jensen og hans sønner Christen Pedersen og Niels Pedersen ganget er, forhvervet har, i hvilken dom bemeldte afsigelse skulle være magtesløs dømt: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder længere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi Peder Jensen på sin og sine sønners såvel som og Søren Mortensen på sin og sin hustrus vegne for ting har voldgivet al hvis tvist og uenighed, dem havde imellem været, på fire dannemænd dem derom at skulle imellem dømme og adskille, og hvad de derom sagde, skulle de på alle sider orges og nøjes med, som tingsvidne efter deres voldgift om formelder, og samme afsigelse efter slig voldgift dem er imellem gjort og afsagt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod voldgiftsmænds afsigelse at sige eller magtesløs dømme.

(211)

** var skikket velb Christian Ulfeld til Tvis hans visse bud Niels Andersen, foged der sst, og havde stævnet hans bror velb Jacob Ulfeld Mogensen til Krogsdal for en summa penning, han ham er pligtig bleven, som han i Holland skal have forstrakt Jacob Ulfeld efter hans brev, hvorefter dom til Tvis birketing 29/4 sidst forleden er forhvervet, hvilken hans dom Niels Andersen på Christian Ulfelds vegne formener ret at være, og burde at have udlæg i Jacob Ulfelds gods og løsøre: da efterdi for os i rette lægges Jacob Ulfeld Mogensens udgivne brev til hans bror Christian Ulfeld på 500 specie daler med dis rente og interesse, og ikke med kvittants eller i andre måder bevises, dem at være erlagt og betalt, men Jacob Ulfelds fuldmægtig til birketinget såvel som og her i dag ved sin skriftlig forsæt gælden vedgår og erbyder udlæg i gods at gøre, sagen og til birketinget har været indstævnet, og endelig dom der ganget er, som for er rørt, da ved vi ikke andet derom at sige, end Jacob Ulfeld Mogensen jo er pligtig samme summa penninge med sin rente og interesse at betale, og fordi tilfinder velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup og Knud Sørensen til Tredje, som Niels Andersen på Christian Ulfelds vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med KM foged drage for Jacob Ulfelds bopæl og der udæske og gøre Christian Ulfeld udlæg af Jacob Ulfelds løsøre, og det rigtigt og for en billig værd at taksere og imod den fordrede summa med dis rente og interesse likvidere, sker dem der ikke fyldest, da Christian Ulfeld i andet Jacob Ulfelds jordegods eller løsøre, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuldt udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.

(214)

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have ladet stævne Jens Andersen i Fjand med mange flere for et vidne, de 29/1 sidst forleden til Ulfborg herreds ting vidnet har, indeholdende at alt hvis ejendom, salig Jesper Ravn havde at bruge til den gård han på Nørklit iboede, det skulle Niels Jespersen, Peder Tøgersen og Christen Nielsen til samme gård bruge, menende samme vidne ikke så lovlig og ret at være vidnet, at det burde nogen magt at have: da efter begge parternes bevilling blev samme sag opsat til i dag 14 dage, og da dem her at møde og gå derom så meget som lov og ret kan findes.

(215)

** var skikket Christen Christensen i Gellerup og havde stævnet Mogens Hjort i Amtrup, for en dele han 19/3 til Hammerum herreds ting på Christen Christensen forhvervet har for to agre, som han skulle have sået med rug på Gellerup mark, uanseet den gode frue fru Mette Rosenkrantz har selv befalet ham at pløje og så, som han formener, og fremlagde Christen Christensen efterskrevne brev, som hans farbror Mikkel Jensen i Hammerum med ham har forseglet og underskrevet, dateret Tanderup 27/6 1624, som indeholder at eftersom hans bror Peder Christensen har indgået på Tanderup og der udtaget ulovligt to tønder rug efter hans egen bekendelse, og for samme hans misgerning var pågreben til galge og gren, da efterdi Mogens Hjort på hans husbonds vegne har bevilget, at hans bror Peder Christensen måtte rettes og halshugges med et sværd og siden lægges i jorden, disligeste efterdi Mogens Hjort ikke ville stå Christen Christensen efter med nogen uærlig lovmål over ham at drive i nogen måde, da lovede og til forpligtede Christen Christensen sig at flytte af den halve gård i Gellerup by, han iboede: så og efterdi med Christen Christensens udgivne forpligt bevises, det han 27/6 1624 har sig til forpligtet ikke efter den dag at skulle befatte sig med at så nogen sæd til fornævnte halve gård i nogen måder, og han dog selv vedgår sig sæd i samme jord at have sået, og ikke bevises det med husbondens eller nogen hans fuldmægtiges bevilling at være sket, så han fordi derfor er delt blevet, da ved vi ikke Christen Christensen af samme dele at kvit dømme, førend han retter for sig, som det sig bør.

(217)

** var skikket Christen Christensen i Gellerup og havde stævnet Mogens Hjort i Amtrup for en dele, han 19/3 næst forgangen til Hammerum herreds ting over ham forhvervet har for en skriftlig klage, som han skulle have klaget og fanget sin husbond velb Christen Tomasen i hånd, og i samme dele skulle Christen Christensen være delt for en løgner, endog at Mogens Hjort ikke i nogen måder har bevist, fornævnte klage usandfærdig at være: da blev samme sag opsat til i dag seks uger, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og Christen Christensen her forinden samme uendelige dom igen for herredsfogden at indstævne og midlertid for samme dele kvit at være.

(218)

** var skikket velb fru Else Marsvin, salig Envold Kruses, til Stenalt hendes visse bud Niels Christensen i Kærgård og havde stævnet Christen Pedersen i Lundgård og hans medbrødre synsmænd for et syn, de til Skodborg herreds ting 28/3 sidst forleden skal have afhjemlet, og de i samme deres syn skulle have vidnet om Haldbjerg jord og ejendom, hvor det skulle ligge, og dernæst om en gammel dige, som skulle ligge imellem Haldbjerg jord og strømmen øster Nørby skov, og der skulle være fædrift imellem Haldbjerg jord og Sønderby skov. dernæst blev fremlagt efterskrevne synsvidne af Skodborg herreds ting 28/3 sidst forleden, hvori herredsfolk, som mindes op til 40 år, vidnede om samme jord og dige: så og efterdi fru Else Marsvins børn ikke navnlig med deres lovværger for fornævnte vidner er givet varsel, endog det skal være deres ejendom anrørende, som dem endnu imellem skulle være uskiftet, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme syn, vidner og vedkendelse så lovlig at være forhvervet, at de bør nogen magt at have men magtesløs at være.

(223)

** var skikket velb fru Else Marsvin, salig Envold Kruses, til Stenalt hendes visse bud Niels Christensen i Kærgård og havde stævnet Jens Mølgård i Lemvig og hans hustru Anne Struer for nogen uendelige domme, de lader dem af berømme, de her til landsting skal have ladet forhverve over to uendelige landstings domme, som hun har ladet forhverve over hans uendelige domme, og formener, at dersom Jens Mølgård og hans hustru havde nogen domme over hendes domme, da skulle han hverken have ladet stævne hende eller hendes fuldmægtig: så og efterdi de to uendelige landstings domme, Jens Simonsen fremlagt har, ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, men efterdi Niels Christensens i rette lagte dom befindes i fru Else Marsvins navn at være forhvervet, og hun ikke er stævnet og kaldt, da ved vi efter sådan lejlighed ikke i hovedsagen at dømme, førend hun og lovlig stævnes og siden gå derom hvis ret er.

(224)

** var skikket velb Jens Mogensen til Sindinggård hans visse bud Jesper Eskesen, tjenende der sst, med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Jacob Mortensen i Bjødstrup, herredsfoged i Hammerum herred, for en dom han til fornævnte herreds ting 5/3 sidst forleden imellem Jens Mogensen og velb Mogens Kås til Støvringgård dømt har, anlangende et løfte på 7000 daler hovedstol, Jens Mogensen og Mogens Kås med flere har lovet og godsagt for velb Frederik Munk i lante Holsten til Wolf Haken, og Jacob Mortensen har tildømt Jens Mogensen at forskaffe Mogens Kås, som en forlover i samme hovedbrev, hans hånd og segl igen, efterdi Jens Mogensen har taget udlæg på sine egne og medforlovers vegne, formener at Mogens Kås burde at kræve hans hånd og segl igen hos hovedmanden Frederik Munk og ikke hos ham, og herredsfogden fordi ham deri uret at have gjort, og hans dom burde magtesløs at være: så og efterdi det forfares, Frederik Munk som en hovedmand i samme sag at være interesseret, og han dog ikke for samme herredstings dom er stævnet eller kaldt, da finder vi efter sådan lejlighed samme dom at være, som den udømt var, og hvem videre påskader, da at stævne Frederik Munk, og siden gå derom hvis ret er.

(226)

** var skikket velb Erik Bille til Møllegård, landsdommer på Langeland, hans visse bud Peder Knudsen og havde stævnet velb jomfru Margrete Bille, for at efter han ved lovlig proces er ved gode mænd indført i jomfru Margrete Billes jordegods for en summa penning, nemlig 930 enkende rigsdaler in specie, hvilken indførsel han mener lovlig og ret at være, så den bør ved magt at blive, og godset efter indførsels lydelse Erik Bille for ejendom at efterfølge: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Erik Bille udlæg i fornævnte gods for fornævnte summa penning, indtil så længe han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, jomfru Margrete Bille og i hendes underskrevne fuldmagt selv tilstår ingen modsigelse at have derimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gård og ejendom efter indvisnings indhold jo bør Erik Bille for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham efter KM forordning bliver fraløst, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket.

(228)

** var skikket velb Erik Bille til Møllegård hans visse bud Peder Knudsen og havde stævnet velb jomfru Margrete Bille, for at efter han ved lovlig proces er ved gode mænd bleven indført i jomfru Margrete Billes jordegods for en summa penning, nemlig 1309 enkende rigsdaler in specie, hvilken indførsel Peder Knudsen på Erik Billes vegne formener lovlig og ret at være, så den bør ved magt at blive, og godset efter indførsels lydelse at følge ham for ejendom: da efterdi for os i rette lægges to gode mænds indvisning, dem at have gjort Erik Bille udlæg i fornævnte gods for fornævnte summa penning, indtil så længe han blev kontenteret og igen skadesløs udfriet, jomfru Margrete Bille og i hendes underskrevne fuldmagt selv tilstår ingen modsigelse at have derimod at gøre, da ved vi efter sådan lejlighed ikke andet derom at sige, end fornævnte gård og ejendom efter indvisnings indhold jo bør Erik Bille for ejendom at efterfølge, såfremt det ikke ham efter KM forordning bliver fraløst, eller og fornævnte indvisning for sin tilbørlig dommer bliver rykket

(230)

** var skikket Mads Nielsen i Forsomhoved på sin hustru Karen Peders, salig Peder Frandsens efterleverske, og Jens Lauritsen i Hie på salig Peder Frandsens børns vegne, som han er værge for, deres visse bud Clemend Pedersen med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende dem da efter en anden opsættelse at have stævnet velb Niels Skade til Østergård, for en uendelig dom, han her til landstinget kort forleden forhvervet har over en endelig herredstings dom, som forgangen år til Østerherreds ting 14/6 dømt og afsagt er imellem Niels Skade og Karen Peders og hendes børn, anlangende nogen års skyld og landgilde af den gård i Vallund, Peder Frandsen fradøde: så og efterdi samme landstings dom ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør den ikke længere magt at have, og efterdi med KM og Danmark rigens råds dom bevislig gøres, Mads Nielsens skøde og følgebrev at være ved magt dømt, og gården at følge Niels Skade efter bemeldte Mads Nielsens skøde og følgebrevs lydelse, så deraf forstås, Niels Skade efter følgebrevs lydelse til landgilden af samme gård at oppebære at være berettiget. det og med endelig landstings dom bevislig gøres, den forrige herredstings dom, om samme skyld og landgilde udgangen, ikke at skulle forhindre Niels Skade på dis afgift efter KM dom at oppebære, og herredsfogden dog siden har kvit dømt Karen Peders og hendes børn for fornævnte tre års landgilde, ved vi ikke hans dom deri at følge, og efterdi for herredsfogden ikke har været bevist, det Karen Lauritsdatter eller hendes børn havde påført Niels Skade nogen trætte, men de alene har standet på Mads Nielsens udgivne kvittantser, som stod ved magt, og dem dermed, for samme skyld og landgilde igen at udgive, ville befri, her ikke heller fremlægges nogen dom eller skadesløs brev, hvorefter de kunne være pligtige nogen kost og tæring at udgive, men KM dom tilholder Mads Nielsen at skulle være pligtig for kost og tæring 30 daler til Niels Skade at udrede, og herredsfogden fordi har kvit dømt Karen Lauritsdatter og hendes børn for Niels Skades tiltale for kost og tæring, da ved vi ikke samme hans dom i den punkt at imod sige.

(235)

** var skikket Christen Villadsen, barnfødt i Holstebro, og havde stævnet Maren Pedersdatter, borgerske i Lemvig, og Karen Pedersdatter, tjenende sst, for et vidne, de 11/2 sidst forleden til Lemvig byting vidnet har, formeldende at Christen Villadsen skulle på kyndelmisse dag næst tilforn have sønder slaget en lysestage i Jens Olufsen Struer hans hus og borttaget to skilling af hans bord, hvilket han nu som tilforn på fersk fod højligt har benægtet: så og efterdi fornævnte hovedvidne, Jens Svendsen nu fremlagt har, og genparten dertil af Christen Villadsen er i rette lagt, ikke med hinanden stemmer overens, enten med de otte mænd, som skulle være tinghørere, ej heller i varselen, men i adskillige steder konkorderer, det og i hovedvidnet findes inddraget, Christen Villadsen at skulle have været til vedermåls ting, hvilket genparten intet om formelder, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidne, ej heller fornævnte syn, sigtelse og sandemænds ed, derpå funderet er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men magtesløs at være.

(238)

** var skikket Christen Nielsen, borger i Lemvig, og havde stævnet Svend Bertelsen, borger sst, for efterskrevne bekendelse, han til Lemvig byting i rette båret har, som han af en misdæder, ved navn Niels Skomager, som for sine misgerninger er heden rettet, bekommet har, anlangende at han skulle have bekendt, at Christen Nielsen skulle have fanget sin søn Niels Christensen sin nøgle til hans kiste til at gemme noget gods i. dernæst skal samme misdæder have bekendt, at han skulle have indlagt i Christen Nielsens hus en økse, hvilken bekendelse Christen Nielsen ved sin højeste helgens ed og sjæl salighed benægter sig eller sin hustru aldrig at have været i råd, dåd, gerning eller i slig andre måder, eller vidst noget af den misdæders tyveri: så og efterdi Christen Nielsen selv for ting og dom har tilstået og bekendt, det Niels Skomager og Morten Pallesen samme nat var kommet i hans hus og selv oplukket hans dør, og siden derinde om natten bleven til driks og solgt hans søn nogen knive, som han var over køb med. disligeste og at de havde indlagt samme økse i hans hus, som bekendelsen om lyder, så samme bekendelse i så måde med hans egne ord og mundheld, han for ting og dom haft har, bekræftes, såvel som og med borgmesters vidne bestyrkes, disligeste og med Helvig Ottesdatter og Anne Ottesdatter deres kundskab, det Morten Pallesen og Niels Skomager sådant gods i Christen Nielsens hus samme nat at have haft, befæstes, da ved vi efter sådan lejlighed ikke imod samme bekendelse, så vidt den Christen Nielsen anlanger, at imod sige eller magtesløs dømme.

(242)

** var skikket Jep Hansen i Tjæreborg på sine egne og på Hans Urbansen sst hans vegne og havde stævnet Hans Jessen i Uglvig og Ib Hansen i Novrup, for de 4/5 1624 på Skast herreds ting skal have bekræftet nogen ord, som Peder Christensen i Strandby samme dag på fornævnte ting skal have berettet, anlangende det Jep Hansen på sine egne og Hans Urbansens vegne 1/5 næst tilforn skulle have gjort forlig med Christen Callesen i Tjæreborg på Riberhus, hvad afgift han årligt skulle give dem af det eng og ejendom, han bruger fra bondegården i Tjæreborg, uanseet Jep Hansen benægter, han ingen forlig skal have gjort med Christen Callesen på Riberhus: så og efterdi Hans Jensen og Ib Hansen har vidnet om samme forlig på Riberhus skulle være sket, og ikke sådan kontrakt med Albert Skeels forsegling bekræftes, da kunne vi ikke kende den deres vidne nøjagtig, og efterdi herredsfogden ikke i sin dom har dømt og forklaret om de punkter, for ham var i rette stævnet, da finder vi denne hans dom at være, som den udømt var, og sagen til herredsting igen at komme, og fogden, når det for ham lovlig indstævnes, endelig at dømme og adskille om hvis punkter, for ham bliver i rette sat, som det sig bør.

(245)

** var skikket Villum Mouridsen i Bjert og havde stævnet Mikkel Jepsen sst for en uendelig dom, han nogen tid forleden her til landstinget skulle have forhvervet, anlangende om en bordag, som skulle være sket imellem Mikkel Jepsen og Villum Mortensen og hans hustru nu forgangen høst sidst forleden, hvor Mikkel Jepsen havde slået dem begge med en fork: så og efterdi samme landstings domme på begge sider ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi vidnerne i sagen, hvorefter delen drevet er, ikke er stævnet og kaldt, ved vi ikke i hovedsagen at dømme, førend de og lovlig stævnes, og siden gå derom hvis ret er.

** var skikket Hans Tomasen i Tjæreborg hans visse bud Jep Hansen sst og havde stævnet Niels Callesen og Christen Callesen i Tjæreborg for nogen delsvidner, de lader dem af berømme, de over ham til Skast herreds ting skulle have forhvervet, anlangende nogen tiendekorn, som han ikke skulle have ydet, uanseet Hans Tomasen intet tiendekorn at skulle efter stande, enten til kongen eller kirken: så og efterdi ingen bevisning fremlægges, det Hans Tomasen skal være Niels Callesen nogen tiende pligtige, ej heller delsbrevet indeholder for hvad år, det skulle reste, tilmed sådan dele ikke findes påskrevet årlig til tinge at være forkyndt, som det sig burde, da finder vi efter sådan lejlighed samme delsbrev magtesløs at være.

(246)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling for en dom, han 22/1 sidst forleden dømt har imellem Frederik Munk og Jens Frandsen, Jens Eskesen, Jørgen Pedersen, Knud Pedersen og Ove Sørensen Rytter i Rugballe anlangende noget skyldkorn og landgilde, de skulle være pligtige at udgive af deres gårde, de iboer, og samme sag har han sat fra sig og til sin tilbørlig dommer, for der skulle være adskillige adelspersoners breve imod hverandre: da efterdi det befindes sagen tilforn har været hid stævnet, og da efter Christen Andersens skudsmål til i dag, som er seks uger, er optagen, og ingen nu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, vi ikke heller imod recessen uden bevilling deri kan gøre længere forhaling, da finder vi efter sådan lejlighed samme Christen Andersens dom magtesløs at være.

(247)

** var skikket velb Frederik Munk til Haraldskær hans visse bud Gregers Hvid med en opsættelse her af landstinget i dag seks uger, lydende ham da at have stævnet Christen Andersen i Jelling, herredsfoged i Tørrild herred, for han 22/10 1608 ikke har siddet KM ting, ikke heller sat nogen på hans vegne der at sidde KM ting at forskaffe ham og andre, hvis lov og ret kunne være efter loven og recessen, hvorover hans æsknings vidne er ham forspildt, formener ham dermed uret og imod loven og hans egne svorne ed at have gjort, og burde derfor at stande ham til rette, som det sig burde: da efterdi denne sag ikke til Christen Andersens værneting er ordelt, finder vi den did at komme, og der en uvildig dommer at sættes, som, efter sagen for ham bliver indkaldt, deri kan dømme og adskille, som det sig bør.

(248)

** var skikket Niels Madsen i Søgård på sine egne og på Peder Madsen og Hans Madsen i Kelstrup deres vegne og havde stævnet Christen Madsen i Andrup for en dom, han 12/7 sidst forleden på Bølling herreds ting over dem forhvervet har, i hvilken dom han har ladet dem tildømme at kvit holde ham for Kirsten Christensdatter, født på Fasterkær, hendes arv efter hendes salig mors brevs lydelse, uanseet samme deres salig mors brev ikke aldeles kvitterer Christen Madsen for Kirsten Christensdatters arv og gods at svare til, men skulle medføre at Christen Madsen skulle gøre bevisning på hvis, Kirsten Christensdatter tilfaldt, og på hvor meget deraf, der skulle være kommen i boet, hvilket Christen Madsen endnu aldrig skulle have gjort, at samme breve skulle være kommet af Søgård, eller bevist hvor meget enhver broder burde i samme arv at betale, så de kunne have vidst, hvor stor summa det kunne sig beløbe i den broderlod: da efterdi Christen Madsen findes tilforn to gange hid til landstinget at være stævnet og kaldt for samme sag, og han dog nu ikke er mødt eller nogen på hans vegne nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, og to uendelige landstings domme derfor er udganget, hvori samme dom og dele er magtesløs fundet, indtil hvem, der havde i at sige, stævnet på ny, hvilke domme findes at være læst og forkyndt, som opskriften på dommen i sig selv bemelder, og Christen Madsen har haft noksom lang respit samme dom at kunne have ladet igen kalde, og det dog ikke sket er, og Niels Madsen, Peder Madsen og Hans Madsen derfor har været forårsaget atter på ny tredje sinde for endelig dom at lade stævne, og efterdi ingen endnu er mødt nogen gensigelse eller modstand herimod at gøre, men sig endnu såvel som tilforn fra rettergang undholder, da finder vi efter sådan lejlighed og doms lydelse samme dom og dele magtesløs at være.

(249)

21/5 1625.

** var skikket velb Knud Gyldenstjerne til Tiim, KM befalingsmand på Hald, med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Jens Christensen i Brandborg og hans medbrødre 24 mænd for et vidne, de 25/1 sidst forleden til Ulfborg herreds ting vidnet har, at alt hvis, som var brugeligt af hvis ejendom, salig Jesper Ravn havde at bruge til den gård på Nørklit, han iboede, det har Niels Jespersen, Peder Tøgersen og Christen Nielsen i brug til samme gård: så og efterdi med tingsvidne bevislig gøres, det fru Elsebe Juels fuldmægtig Christen Christensen 1/5 1624 af Knud Gyldenstjerne selv har begæret, at samme trætte dem imellem om Fjand grønne måtte bero og opstå, indtil Niels Trolle kom her i landet, at han og Knud Gyldenstjerne kunne selv komme til ords med hverandre derom, på det at det måtte da komme til en venlig forligelse, hvilket Knud Gyldenstjerne og har bevilget, og frafalden hvis vidner, han havde ladet stævne og kalde for, og ikke bevislig gøres det bemeldte to gode mænd siden her i landet har været tilsammen om fornævnte lejlighed til ords, og Christen Christensen dog, imod sin egen begæring med sagen at måtte bero, siden samme Knud Nielsen og hans medbrødres vidne har forhvervet, bemeldte Christen Jensen og hans medfølgere ikke heller har vidnet om nogen visse dag eller tid, når Niels Trolle siden skulle have været her i landet til stede, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme vidner så nøjagtig, at de bør nogen magt at have eller komme Knud Gyldenstjerne til nogen forhindring, og efterdi for birkefogden i deres birk har været rettergang, om fru Elsebe Juel burde samme genpart vidne at have eller ej, og han da sagen i 4 uger har optaget, og der, den dag er kommen, gøres med tingsvidne bevisligt, ham at have tilbudt sig i sagen at ville dømme såvel som og tilbudt samme genpart vidner, og ingen på fru Elsebe Juels vegne da er fremkommen enten at hænde dom eller vidnerne at ville annamme, ej heller bevises dem siden af fogden eller skriveren at være æsket eller fordret, da kunne vi efter sådan tilfald ikke kende fornævnte birkefogdens og skriverens ulempe deri at være.

(253)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk med en opsættelse her af landstinget i dag måned, lydende ham da efter en anden opsættelse at have stævnet Mikkel Terkildsen, byfoged i Vejle, for en dom han 3/3 sidst forleden afsagt har på Vejle byting imellem hans fuldmægtig og
Maren Mortensdatter, Anne Olufs, Karen Olufsdatter og Dorte Olufsdatter, som er afgangne Jørgen Sørensen og Oluf Jensens efterladte hustruer og børn i Vejle, med alle deres lovværger, i hvilken han i sentens og eller beslutning skal have kvit fundet nogen af dem og tildømt de andre at stå til rette, formener samme hans dom tvært imod sig selv at være, og ham deri uret at have gjort: så og efterdi ikke for byfogden er bevislig gjort, det Anne Olufs eller hendes børn noget skulle have hugget eller afført af forbemeldte Johan Brockenhuuses skov eller gjort ham nogen skade, så de derfor, som for nogen ulovlig gerning, burde at lide tiltale, men nu befindes deres husbond og far Oluf Jensen i hans levende live, da han for samme skovhugst er tiltalt, inden tinge at have ført fri hjemmel til samme træer at hugge, og byfogden fordi har Anne Olufs og hendes børn for tiltale kvit dømt, da ved vi ikke hans dom i den punkt at imod sige, men hvad sig belanger det Mikkel Terkildsen sin dom på Maren Mortensdatter endelig har senteret og dømt, endog ingen var mødt til gensvar, sagen tilforn i seks uger optagen, da ved vi ikke samme hans dom deri at følge, men ingen magt at have.

(255)

** var skikket velb Johan Brockenhuus til Lerbæk og havde stævnet Clemend Sørensen, borgmester i Vejle, for en antegnelse, han i Hover kirkes regnskabsbog, som en regnskabs provst i Jelling syssel, nogle år efter hverandre skal have indskrevet, at en afgift, som udgives af en kirkegård i Jennum, skulle gange af det jord, som ligger til samme gård, hvorefter han for nogle år siden har villet tilholde sig indfæste af samme gård, dog dem til herredsting den tid er blevet ham fradømt, og Clemend Sørensen det uanseet siden i fornævnte kirkebog samme gårds afgift til kirken har indskrevet: så og efterdi fornævnte herredsfoged har sin dom senteret på bemeldte fru Anne Friises udgivne fæstebrev, hun til Søren Madsen givet har på samme gård i Jennum og sin ejendom med kirkejord og andet, og derefter tildømt ham samme jord at nyde efter fæstebrevs indhold, mens den stod ved magt, og samme hendes fæstebrev endnu for sin tilbørlig dommer standet upåtalt, da ved vi ikke samme herredstings dom at mod sige, eller fornævnte antegnelse derimod at komme Johan Brockenhuus til forhindring, imens samme fæstebrev i så måder for sin tilbørlig dommer stander urykket.

(258)

** var skikket Hans Nielsen i Viuf på Tyge Henningsens vegne i Eltang og havde stævnet Hans Ravn i Bjert for to pantebreve, Tyge Henningsen skal have gjort Hans Jørgensen Ravn anlangende pant på nogen penning og nogen stykker jord, hvilke pantebreve Hans Nielsen formener ikke til tinge skal være gjort, som det sig burde, men mener, det Tyge Henningsen den tid, han samme breve skulle have udgivet, skulle have været delt og lovforvunden: så og efterdi med delsbrev bevislig gøres, det Tyge Henningsen har været delt og lovforvunden, da han samme pantebrev udgivet har, så han fordi ikke var mægtig sit gods at afhænde eller bort pante efter loven, da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme to pantebreve, så vidt de er ejendom angældende, ej heller den dom, derefter dømt er, så nøjagtig, at de bør nogen magt at have, men efterdi Tyge Henningsens forseglede gældsbrev for os i rette lægges, og ikke med kvittants eller nøjagtig kundskab bevises, den at være betalt, ved vi ikke samme brev at imod sige.

(261)

** var skikket Hans Nielsen i Viuf og havde stævnet Jens Mikkelsen og Mads Mikkelsen sst for en kontrakts brev, som de skal have gjort Peder Mikkelsen i Håstrup på den bondegård i Frids Tyvkær og bebrevet ham samme gård, som skulle ligge i et andet sogn, fra ret fælles ejendoms gård i Viuf, som Jens Mikkelsen og Mads Mikkelsen påboer, og samme to gårde skal have været under en gårdseje, og Peder Mikkelsen nu skal bruge samme gård i Frids Tyvkær fra den ejendoms gård i Viuf og til en krongård i Håstrup med Kirsten Nielskones vilje og samtykke, som var deres fulde ægte søster. så mødte Peder Mikkelsen og fremlagde efterskrevne tingsvidne efter samme kontrakt af Brusk herreds ting dateret 1591, otte mænd vidnet har, at Jens Mikkelsen i Viuf og anden Jens Mikkelsen og Hans Mikkelsen, som er Peder Mikkelsens brødre, de stod lydeligt for tingsdom, kendtes og tilstod, berettede og samtykte, at de med deres mors Mette Mikkels vilje og samtykke var så forligt og fordragen med hverandre, at Peder Mikkelsen måtte og skulle nyde og beholde den bondegård i Frids Tyvkær, Poul Poulsen da iboede, hans ganske livstid, og når Peder Mikkelsen er død og afgangen, da skal samme bondegård i Frids Tyvkær ubehindret følge den bondegård i Viuf, Mikkel Basse iboede, som den gjorde tilforn: så efterdi samme kontrakts vidne findes for ting og dom lovligt at være gjort og ganget, og ingen nøjagtig vidnesbyrd derimod fremlægges, det og befindes samme kontrakts vidne tilforn her ved endelig dom at være ved magt kendt, da ved vi ikke samme landstings dom at forandre, men ved magt at være.

(263)

** var skikket Jens Christensen Mølgård, borger i Lemvig, hans visse bud Jens Svendsen, borger sst, og havde stævnet Christen Christensen i ---- for to uendelige domme, han ved sin fuldmægtig Niels Christensen i Kærgård under salig fru Else Marsvin til Stenalt hendes navn forhvervet har anlangende noget gæld, Christen Christensen skulle have været salig Morten Jørgensen, fordum byfoged i Lemvig, pligtig efter hans regnskabsbogs lydelse, hvilken gæld Christen Christensen selv skal have vedgået ---- til Lemvig byting, som dom derefter gangen er, er med at bevise, uanseet det Christen Christensen skulle have nogen usandfærdige vidner forhvervet, det han skulle have ydet Anne Jensdatter, salig Morten Jørgensens hustru, en tønde rug på samme gæld: så og efterdi samme tre landstings domme ikke lyder ydermere, indtil sagen blev stævnet på ny, og det nu sket er, da bør de ikke længere magt at have, og efterdi samme vidne, hidkaldt er, ikke fremlægges, bør den magtesløs at være, indtil den fremkommer.

(264)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jørgen Jensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Christen Andersen i Nørby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han 6/4 sidst forleden dømt har, og i samme sin dom fradømt Karen Christensdatter Timling hendes liv for falske tegn og spådom, hun skal have gjort, spået og udsagt efter hendes egen bekendelse, hvilken Jørgen Jensen på Ulrik Sandbergs vegne formener lovlig og ret at være: så og efterdi fornævnte herredsfoged alene hans enige forsegling samme dom på Karen Christensdatters liv har udgivet, og ikke taget domsmænd til sig derom at kende, som recessen ham tilholder, da finder vi efter sådan lejlighed den hans dom at være, som den udømt var, og hvem videre påskader, da indkalde sig sagen til herredsting igen, og der fogden med domsmænd endelig i sagen at dømme, som det sig bør.

(265)

** var skikket velb Ulrik Sandberg til Kvelstrup, KM befalingsmand på Lundenæs, hans visse bud Jørgen Jensen, ridefoged der sst, og havde stævnet Christen Andersen i Nørby, herredsfoged i Hjerm herred, for en dom han 4/5 sidst forleden dømt har, og i samme sin dom fradømt Jens Sørensen i Tinggård hans liv for falske tegn og spådom, han skal have med været i råd og gerning at lade gøre, spå og udsige efter bekendelse og vidners lydelse, hvilken dom Jørgen Jensen på Ulrik Sandbergs vegne formener lovlig og ret at være. derimod havde Jens Sørensen hid stævnet Jørgen Jensen for efterskrevne bekendelser, han til Hjerm herreds ting 6/4 sidst forgangen i rette båret har, formeldende at satan og den onde ånd har talt igennem en besat kvinde Karen Christensdatters mund, som blandt andet formelder, at Jens Sørensen skal have tilrådet samme besatte kvinde at gøre jærtegn og brænde godtfolks gårde af, hvilken bekendelse Jens Sørensen ved hans højeste helgens ed benægter: på Jørgen Jensens begæring blev samme sag opsat til næste landsting efter pinsedag nu først kommende, og da dem her at møde og gå derom så meget, som lov og ret kan findes, og Anders Lauritsens klage her forinden lovligt at stævnes.

(267)

** var skikket velb Sivert Pogwisch til Hagen, fyrstelig holstensk råd og provst til Üttersen, hans visse bud Casper Skrædder, borger i Varde, og havde stævnet velb jomfru Margrete Bille til Donslund for 1000 enkende rigsdaler hovedstol med des rente og interesse, som hun efter KM og rigens råds dom, dateret København 9/7 1624 er blevet tildømt ham at betale, hvilket hun ikke har efterkommet, formente hende deri uret at have gjort, og burde derfor at have indvisning i hendes jordegods eller løsøre: da efterdi for os i rette lægges jomfru Margrete Billes udgivne brev på 1000 daler med sin rente, hun og for KM og rigens råd er tildømt dem at betale, og hun derimod ved hendes fuldmægtig lader tilbyde med gods at vil gøre udlæg, da tilfinder vi velb Anders Friis til Krabbesholm og Johan Anrep til Grønkær, som Casper Skrædder på Sivert Pogwisches vegne dertil nævnt har, med førdeligste lejlighed og inden i dag seks uger dem at forsamle og med herredsfogden drage for jomfru Margrete Billes gård og udæske fyldest af hendes løsøre, gøres dem der ikke udlæg, da fornævnte tilbudte gods rigtigt og for en billig værd at taksere og imod fornævnte fordrede summa med des rente og interesse likvidere, sker der dem ikke fyldest, da Sivert Pogwisch i andet jomfru Margrete Billes løsøre eller gods, hvor det findes kan, at indvise, så han bekommer fuld udlæg og betaling for sin gæld efter KM forordning, som det sig bør, og det eftersom de vil ansvare og være bekendt.