(1)

** tingbogens autorisation.

(2)

11/1 1677.

(blev intet bestilt, formedelst de 8 mænd ikke var at bekomme)

18/1 1677.

(var ikke de 8 mænd at bekomme og blev intet bestilt)

25/1 1677.

(var ej de 8 mænd at bekomme, og derfor blev intet bestilt)

1/2 1677.

(holdtes tinget i Enslev for Guds strenge vejrligs skyld)

** Poul Lauridsen i Brårup på Claus Dås vegne til Dåsborg stævnede fru Christence Lindenov anlangende Hundslund hovedgård, som han på hans egne og hans søster jomfru Christence Då hendes vegne for 5 år siden har solgt til Christence Lindenov, som endnu ikke er betalt, hvorfor han ikke kan komme til skifte med hans søster. sagen blev henvist til Ørslevklosters ting.

(4)

** ransnævninge.

8/2 1677.

(holdtes tinget i Aidt formedelst Guds strenge vejr)

(5)

** Niels Andersen i Njær stævnede Margrete Madsdatter i Astrup samt Jesper Nielsen sst for dom angående hendes sl mand Søren Olufsens gæld. sagen blev opsat 1 måned.

** Jens Sørensen i Vellev stævnede Margrete Madsdatter i Astrup for gæld. sagen blev opsat 1 måned.

** Peder Sørensen i Mondrup stævnede Jesper Nielsen i Astrup for gæld. sagen blev opsat 1 måned.

** Jens Poulsen på Søbygård lyste efter en karl Søren Jensen, barnfødt i Torsølund, som ulovligt er rømt af hans gods

(6)

15/2 1677.

** Jens Poulsen på Søbygård lyste efter en karl, barnfødt i Torsølund, som havde stedt en halvgård i Torsø, men er bortrømt, for han skulle have været en soldat.

22/2 1677.

(holdtes tinget i Tunglund formedelst Guds strenge vejrlig)

** Jens Poulsen på Søbygård lyste efter Søren Jensen, som ulovligt er bortrømt fra en halvgård, han havde fæstet, og satte i rette, om han derfor ikke bør at lide på Bremerholm i jern og hans gods at være faldet til Jens Poulsen, hvilket han blev tildømt.

(7)

1/3 1677.

8/3 1677.

15/3 1677.

22/3 1677.

** Jens Sørensens sag blev med bevilling opsat 14 dage.

29/3 1677.

** Niels Gregersen, degn i Skorup, tilbød Margrete Madsdatter og Jesper Nielsen i Astrup med penge at indløse det gods, som han fik udvurderet for sin gæld hos dem, som skulle ske inden 8 dage.

(8)

5/4 1677.

12/4 1677.

(indfaldt skærtorsdag og da blev ingenting holdt)

19/4 1677.

(var intet at bestille, formedelst de 8 mænd ikke var at bekomme)

26/4 1677.

** fru Christence Lindenov til Bidstrup stævnede efterskrevne hendes bønder for vidne og fremlagde en restants.

(9).

** fru Christence Lindenov et vidne. efterskrevne vidnede, at natten efter 1/4 bortrømte ulovligt Søren Nielsen Kasted fra den halve gård i Granslev, som han havde sted og fæst, og havde med sig borttaget hvis formue, som han havde.

(10)

** Anders Clausen i Grensten på hans søster Inger Clausdatter i Danstrup, sl Niels ---- efterleverske hendes vegne stævnede Christen Mogensen i Danstrup, fordi han har fordristet sig til at tage det jord på Danstrup mark at lade beså, som forrige lensmand Henrik Då har bevilget nogle af de Danstrup KM tjenere et mageskifte på nogle få skæpper agerland, og han fremlagde Henrik Dås seddel på KM vegne, dateret 29/3 1657, samt et tingsvidne af Hovlbjerg herredsting 28/6 1660 og 19/2 1663 samt en kontrakt, dateret 2/3 1656, hvortil Christen Mogensen fremlagde hans fæstebrev, dateret 5/6 1676, fra Anders Rode af København til Christen Mogensen, født i Hvorslev på den gård i Danstrup, Søren Christensen tilforn påboede og af armod frakom. sagen blev opsat 6 uger.

(13)

3/5 1677.

** Christen Lassen på Frisenborg på sin husbonds vegne stævnede Mogens Christensen, tjenende i Bidstrup, for delemål.

** Poul Andersen i Bøgeskov et afkald. Hans Nielsen i Vindum i Middelsom herred på sin og sin hustru Johanne Rasmusdatters vegne Niels Rasmussen i Nøddelund gav Poul Andersen i Bøgeskov afkald for al hvis arv, som de arveligt kunne tilfalde efter deres sl forældre Rasmus Andersen og Mette Jensdatter, som boede og døde i Vindum.

(14)

** Christence Lindenov stævnede Søren Nielsen Kasted i Granslev, og vurderingsmænd tilstod, at de med herredsfogden udvurderede efterskrevne fæmon for restants hos Søren Nielsen, som senere ulovligt frarømte den gård i Granslev, han havde sted og fæst.

** Christence Lindenov fordrede dom over Søren Nielsen Kasted, som ulovligt er bortrømt af Granslev fra en halvgård, som han havde sted og fæst, og fremlagde et tingsvidne 3/5 og satte i rette og formener, at Søren Nielsen og hans gods og formue bør være hende følgagtig. sagen blev opsat 1 måned.

(15)

10/5 1677.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

17/5 1677.

(16)

25/5 1677.

** fru Christence Lindenov på Bidstrup fordrede dom over Søren Nielsen Kasted, som ulovligt er bortrømt af hans husbonds gods fra en halvgård i Granslev, og fremlagde tingsvidner 3/5 og 26/4 sidst afvigte, og satte i rette og formente, at Søren Nielsen Kasted såvel som hans gods og fæmon og formue bør at være fru Lindenov følgagtig og eller at straffes for hans bortrømmelse og lide som vedbør, hvilket han blev tildømt.

(17)

31/5 1677.

** Christen Lassen, foged på Frisenborg, på sin herre Mogens Frises vegne stævnede Mogens Christensen, tjenende på Bidstrup, for dele angående 1674 årets afgrøde af den gård Loptrup, han da iboede, og fremlagde en dom af Hovlbjerg herredsting 8/4 1675, hvor han blev tildømt at betale sit tiendekorn, hvilket han ikke har efterkommet, og nu gjorde 6 høringe deres fyldest og Mogens Christensen lovligt fordelte.

(18)

7/6 1677.

14/6 1677.

** Anders Clausen i Grensten og Christen Mogensen i Danstrup deres sag blev med begge parters bevilling opsat 14 dage.

** Jens Jensen i Gjerning på sine egne og Søren Nielsen sst på sin søsters vegne stævnede Søren Mortensen og Rasmus Jensen i Gjerning og forbød så mange husinderster og husmænd, som havde skåret tørv på Gjerning fælles grund ulovligt, at indføre tørvene, uden de tilfredsstiller dem, og forbød nogen at give nogen forlov at lade nogen skære, foruden hver mands forlov og minde.

(19)

21/6 1677.

28/6 1677.

** Bertel Jensen, borger og indvåner i København stævnede Peder Andersen møller i over Åbro mølle for dom angående en stor del resterende KM skatter og desligeste for hvis, han med resterer til sin husbond, og for han ikke holder møllen ved lige, hvilket bedrager sig til amtsskriveren 58 rigsdaler og til husbonden efter afregning 204 rigsdaler og der foruden for årene 1668-1677 efterskrevne mølleskyld, og møllen befindes brøstfældig for 260 sletdaler ifølge tingsvidne af Støvring herredsting 30/5 sidst afvigte, hvilket han formener, mølleren bør straks betale, og for hans forsømmelse at have sit fæste forbrudt, og dernæst fremlagde amtsskriveren Oluf Nielsens bevis på skatterne, samt Peder Andersen møllers obligation på egne og konefars vegne til Bertel Jensen, lydende på 204 rigsdaler, som er for restants og gæld, mølleskyld og landgilde for 1662-1667, hvorfor han pantsætter efterskrevne stude heste og rugsæd, dateret Østrup 4/10 1668 Peder Andersen egen hånd, og dernæst fremlagde en dom her af tinget 9/9 1675, hvori Peder Andersen tildømmes straks at gøre regnskab med sin husbond, og dernæst fremlagde en tingsvidne af Støvring herredsting 30/5 sidst afvigte med syn på møllen, og han satte i rette, om ikke mølleren pligtig er at betale hans gæld inden 15 dage, eller efter dets forløb at have indvisning i hans bo bedste gods og løsøre og hvis det ikke tilstrækker, da at lide dele og videre tiltale og straf på kroppen med fængsel og jern til Bremerholm, hvilket han blev tildømt.

(23)

5/7 1677.

** Anders Rode af København stævnede Tomas Poulsen i Stærkær, sl Niels Jensens børns formynder, samt Karen Rasmusdatter, sl Niels Jensens hustru for dom angående sl Niels Jensen i Gjerning hans restants 1665-1676, ialt 95 rigsdaler, hvorefter der blev afsagt dom: der bør ske indvisning med nam og vurdering i hans bo bedste gods og løsøre.

(24)

12/7 1677.

** Mikkel Espersen i Gullev stævnede hver mand i Gullev og beklagede sig, at hans medgrander havde forlagt ham i deres tiende, da de havde fæstet KM og kirkens tiende, og han kunne ikke vedstå den tiende såvel fæstepenge, som de havde tillagt ham, men han ville gerne give hvis med
rette tilkom ham i korn og penge, når det blev ret og lige delt imellem dem, og dernæst blev fremlagt Niels Nielsen på Faurskov hans seddel, at da Mikkel Espersen efter ret ligning ikke vil vedgive hans part, så kan de, der står for tienden, tælle med ham efter recessen, og nu stod Mikkel Espersen for retten og tilbød 1 sletdaler til stedsmål, men ingen ville dem annamme.

(25)

19/7 1677.

26/7 1677.

** Mikkel Espersen i Gullev stævnede hver mand i Gullev og fremlagde et tingsvidne her af tinget 12/7, og han tilbød som tilforn, at han ville gerne give sin part i tienden efter sin landgilde eller efter sæden og tælle med dem og derefter at ligne tienden, men ingen af sognemændene ville svare noget dertil.

(26)

2/8 1677.

(27)

9/8 1677.

(var intet at bestille)

16/8 1677.

23/8 1677.

30/8 1677.

** Jens Jonsen i Nøddelund et vidne. efterskrevne vidnede, at de på hans og menige Gullev sognemænd forbød Mikkel Espersen at indføre sit korn, førend de, som står for tienden, får talt det med ham, eftersom han ikke vil give den tiendekorn og fæstepenge, som hans far og han tilforn har vedgivet, og nu beskyldte de ham for at have indført det, hvortil han svarede, at når det blev ret lignet og lagt, ville han gerne give hvis ham med rette tilkom.

** Mikkel Espersen i Gullev et vidne. Niels Christensen Enggård i Gullev vidnede, at Mikkel Espersen kom til ham, om han ville komme og tælle med ham på marken, men da Mikkel Espersen ikke havde været hos den anden karl, som også står indskrevet for tienden, svarede han nej.

(28)

6/9 1677.

** Mikkel Espersen i Gullev på den ene og Jens Jonsen i Nøddelund på den anden side begærede dom anlangende tvistighed imellem dem om KM og kirkens tiendekorn, som Mikkel Espersen mener sig at være lagt for højt og fremlagde et tingsvidne her af tinget 26/7 sidst afvigte, og dernæst fremlagde hans sit skriftlige indlæg, hvortil Jens Jonsen af Nøddelund fremlagde et vidne her af tinget 30/8 sidst afvigte samt et vidne af Hagsholm birketing 8/8 sidst afvigte, hvori efterskrevne, som mindes op til 50 år, vidnede om tienden, at ingen tilforn havde beklaget sig derover, hvorefter der blev afsagt dom: da tienden har stået ulast og ukæret i 50 år, da bør Mikkel Espersen give den tiende, som ham med rette tilkommer, eller de, som står for tienden, at tælle med ham på ageren efter recessen.

(31)

13/9 1677.

(var intet at bestille)

20/9 1677.

** Las Sørensen i Helstrup bad de Roders tjenere give tilkende hvis ildsteder kvæg og fæmon, som de havde at skatte af efter KM forordning, hvorefter efterskrevne fremkom og berettede derom.

27/9 1677.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

4/10 1677.

(var intet at bestille)

11/10 1677.

(var ikke alle de 8 mænd ved tinget, og da blev intet bestilt)

18/10 1677.

(var de 8 mænd ikke at bekomme)

(32)

25/10 1677.

2/11 1677.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme og derfor blev intet bestilt)

8/11 1677.

(var intet at bestille)

15/11 1677.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

22/11 1677.

29/11 1677.

(mødte ikke de 8 mænd og da blev intet bestilt)

6/12 1677.

(var intet at bestille)

13/12 1677.

(var intet bestilt, formedelst de 8 mænd var ikke at bekomme)

20/12 1677.

5/1 1678.

** tingbogens autorisation.

(33)

** i Jesu navn 1678.

10/1 1678.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme og intet var at bestille)

17/1 1678.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme, derfor blev intet bestilt)

24/1 1678.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme, og derfor blev intet bestilt)

31/1 1678.

(var de 8 mænd ved tinget at bekomme, og derfor blev intet bestilt)

7/2 1678.

** Jens Andersen i Randers på hospitalsforstanderens vegne stævnede så mange, som skylder plovhavre til Randers hospital efter en restants indhold og fremlagde en kopi af KM konfirmation på samme korn, dateret 30/12 1573, samt KM stadfæstelser, dateret 15/8 1633 og 9/9 1671, og dernæst fremlagde en fundats, at samme korn er kommet fra Århus hospital til Randers hospital, dateret 22/4 1573, samt fremlagde en restants på plovhavre i Hovlbjerg herred 1666-1678. sagen blev opsat 1 måned.

(37)

14/2 1678.

21/2 1678.

** Søren Christensen, foged på Bidstrup, på sin husbonds vegne stævnede Christen Pedersen og Mikkel Mikkelsen i lille Torup, og Mikkel Mikkelsen vidnede, at foged Søren Christensen kom ridende til lille Torup, at Mikkel Mikkelsen og hans dreng Christen Pedersen skulle komme til Bidstrup, hvortil de svarede nej, hvorefter Søren Christensen anholdt drengen, som skulle kaste om at være soldat, og da kom en hob mennesker og drengens mor Karen Jensdatter og gav Søren Christensen gode ord, at han skulle lade drengen fare, og hun tog fat på Søren Christensen, og så løb Christen Pedersen ud af døren, og hun vidnede, at Søren Christensen sagde til drengen, enten skal jeg ligge i mit blod, eller du miste dit liv.

(38)

28/2 1678.

** Christen Pedersen, forrige foged på Bidstrup på sin husbonds vegne fremlagde et tingsvidne 21/2 sidst afvigte, og han satte i rette på sin husbond fru Christence Lindenovs vegne, at eftersom Christian Pedersen, som tjener Mikkel Mikkelsen i lille Torup, ulovlig for soldateri er bortrømt, om han ikke bør være sin husbond følgagtig, hvor han kan ertappes, i fængsel og jern og lide efter KM forordning. sagen blev opsat 1 måned.

(39)

7/3 1678.

** Søren Christensen, foged på Bidstrup, fremlagde efterfølgende restants over Bidstrups underliggende gods i Hovlbjerg herred.

(41)

** Las Madsen i Gjerning og Christen Sørensen i Tindgård blev for retten venligt og vel forligt om nogen tvist og iring imellem dem, og Christen Sørensen vidste intet andet med Las Madsen, end det som ærligt kristeligt og godt var, og aldrig havde beskyldt ham for andet.

14/3 1678.

** fru Christence Lindenov på Bidstrup stævnede Anders Mogensen i Randers, hospitalsforstander, og efterskrevne, som mindes op til 60 år, vidnede, at så længe har ingen af Bidstrup tjenere i Hovlbjerg herred givet noget plovhavre til Randers hospital, eller blevet krævet derfor.

(42).

** Jens Poulsen på Søbygård stævnede Anders Mogensen hospitalsforstander i Randers, og efterskrevne, som mindes op til 60 år, vidnede, at så længe har ingen af Søbygårds tjenere i Hovlbjerg herred udgivet nogen plovhavre til Randers hospital.

(44)

** Søren Christensen på Bidstrup på sin husbond fru Christence Lindenovs vegne stævnede alle efterskrevne Bidstrup tjenere i Hovlbjerg herred for dom angående deres efterskrevne restants fra 1676, som de blev tildømt at betale inden 15 dage.

(46)

21/3 1678

** Anders Mogensen, hospitalsforstander i Randers hospital med en opsættelse 7/2 stævnede så mange, som skyldig er og står tilbage med plovhavre til Randers hospital, og fremlagde KM konfirmation derpå, dateret 30/12 1573 samt stadfæstelser, dateret 15/8 1633 og 9/9 1671 og en fundats, hvorledes samme havre er kommet fra Århus hospital til Randers hospital, dateret 22/4 1573, hvorpå han fremlagde en restants, og han fremlagde sit skriftlige indlæg, hvorefter Søren Christensen foged på Bidstrup irettelagde et tingsvidne af samme ting 14/3, og Jens Poulsen på Søbygård fremlagde et tingsvidne af samme ting 14/3, hvorefter der blev afsagt dom: så længe fundatsen står ved magt uigenkaldt, bør de betale inden 15 dage efter fundatsens indhold af hver helgård 3 skæpper plovhavre og af hver halvgård det halve for dette år, hvad de forrige åringers rest sig belanger, da som sligt burde årligt at være søgt, da indfindes det for landsdommeren.

(57)

** Mikkel Mikkelsen i lille Torup i Skød sogn stævnede Marcus Jensen i Elsted og Rasmus Nielsen Søndergård sst for hvis børnegods, som de har annammet, Marcus Jensen har annammet Karen Jensdatters gods efter hendes sl far, og Rasmus Nielsen Søndergård for hvis gods, som han har annammet efter Karen Jensdatters sl mor, som de har lovet ham afkald for, og han beklagede sig, at de ikke har villet give ham afkald, eftersom de havde bekommet fyldest og fuld værd for samme arveparter.

(58)

28/3 1678.

(indfaldt skærtorsdag, og da blev intet bestilt)

4/4 1678.

11/4 1678.

** fru Christence Lindenov til Bidstrup med opsættelse 28/2 begærede dom over Christian Pedersen, som tjente i lille Torup, som for soldateri af hans husbonds gods skal være bortrømt efter fremlagte tingsvidne 21/2. herimod fremlagde Christian Pedersens far Peder Hattemager i Skjød en seddel fra hr Mads Sørensen i Lyngå, at 2.påskedag var Christian Pedersen Hattemager til alters i Skjød kirke, hvorefter der blev afsagt dom: Christian Pedersen bør være sin husbond følgagtig, hvor de ham kan opsøge og pågribe og siden at lide efter KM forordning om dem, som løber for soldateri.

(61)

** Jens Andersen i Randers på hospitalsforstanderens vegne stævnede alle møllere her i herredet, desligeste Apdrup og Futting mænd for 12 års plovhavre, som de skal restere med til Randers hospital og irettelagde en kopi af KM brev, dateret 30/12 1573, samt stadfæstelser, dateret 15/8 1633 og 9/9 1671, og han fremlagde en fundats, hvorledes samme havre er kommet fra Århus hospital til Randers hospital, dateret Dronningborg 22/4 1573, og han fremlagde en restants fra Philipi Jacobi 1666-1678, og satte i rette, om de ikke bør deres plovhavre at betale. sagen blev opsat 6 uger.

(65)

18/4 1678.

25/4 1678.

(66)

** Mads Jensen i Granslev på sine egne og sine søskendes vegne fremlagde en skifteregistrering og vurdering, dateret 18/4 1678, efter hans sl far Jens Lauridsen, som boede og døde i Granslev, og derefter blev bortskyldig gæld opgjort, så der blev intet til arvingerne, men husbonden tog det, som var i boet, hvorfor Mads Jensen mente, at arvingerne ikke burde gælde eller betale noget af deres fars gæld.

(68)

2/5 1678.

** Jens Poulsen på Søbygård stævnede Poul Møller i Torsø mølle for dom angående mølleskyld fra 1675-1678 efter en fremlagt restants. sagen blev opsat 4 uger.

(69)

10/5 1678.

** Anders Mogensen Grove lyste for 1.lovmål for hvis overlast, der skete herredsfogden i Granslev by i Poul Jensens gård, da han skulle gøre udlæg efter en dom, udstedt af Hovlbjerg herredsting.

16/5 1678.

** Anders Mogensen hospitalsforstander i Randers et vidne. efterskrevne vidnede, at de var med herredsfoged Erik Sørensen i Granslev by at skulle gøre udlæg efter en dom, og da sagde en del af Granslev mænd, at de havde talt med hospitalsforstanderen, og da de kom til Rasmus Gammel gård, sagde han, at han ville gøre klart for sig, om de andre mænd gjorde det samme, og da de kom til Poul Jensens dør, stod hans hustru Anne Christensdatter udenfor døren og sagde, der var intet der, og hun havde ikke fået brød i 4 dage, og da de ville vurdere et gammelt bord, tog hun et træ og slog herredsfogden på den venstre side, og sagde, dersom i ikke går ud af døren, skal i få mere, så sagde Erik Sørensen, nu er det nok, nu kan jeg ikke gøre udlæg, og så sagde de Granslev mænd, at de ingen udlæg ville have gjort hos dem, men ville betale i minde og vilje.

(72)

** Anders Mogensen hospitalsforstander i Randers stævnede Poul Jensen i Granslev og hans hustru Anne Christensdatter, og efterskrevne stævningsmænd vidnede, at da de ville stævne Poul Jensen på Anders Mogensen Groves vegne, da sagde Poul Jensens hustru, djævlen skal fare i jer, og hun tog en lang stang og slog dem dermed.

** Peder Rasmussen, forrige foged på Bidstrup, fremlagde efterskrevne restants på Bidstrup tjenere i Hovlbjerg herred for 1673-1675.

 (74)

23/5 1678.

** Anders Mogensen Grove, hospitalsforstander i Randers, med opsættelse 11/4 stævnede alle møllere i Hovlbjerg herred samt Aptrup og Futting mænd for dom for 12 års plovhavre, de skulle restere med til Randers hospital, og fremlagde kopi af KM brev, underskrevet af bispen i Århus, hvilket KM brev var underskrevet Skanderborg slot 30/12 1573, samt stadfæstelser på samme brev, dateret 15/8 1633 og 9/9 1671, og han irettelagde en fundats, hvorledes samme havre er kommet fra Århus hospital og til Randers hospital, dateret 22/4 1573, og dernæst fremlagde en restants på plovhavre til Randers hospital fra 1666-1678, og hans skriftlige indlæg, hvortil Jens Poulsen på Søbygård fremlagde et tingsvidne 14/3 sidst afvigte, hvorefter der blev afsagt dom: så længe fundatsen står ved magt, bør der af hver helgård betales 3 skæpper plovhavre og af hver halvgård halvparten dette år, og hvad de forrige åringers rest sig belanger, som årligt burde være søgt, da indfindes det for landsdommeren, og hvad sig belanger møllerne, som ikke i de forrige udstedte domme findes, og hos dem ingen fordring er gjort, da kan de ikke tilfindes plovhavre at betale, før anderledes bevises.

(84)

** efterskrevne mænd vidnede, at da de var i Gullev at skulle være vurderingsmænd med herredsfogden efter en dom hos Peder Andersen for Mads Andersen, foged på Hagsholm, for lejermålsbøder, da fandtes intet i gården hverken øg eller fæmon, som de kunne få til udlæg, og Peder Andersen svarede, at han havde lånt øg og fæmon, og han havde solgt en ko for 6 sletdaler, som han havde givet i skat.

** Marcus Skerp i Emmerlev på sin husbonds vegne stævnede alle og enhver i herredet for forbud.

30/5 1678.

** Peder Pedersen i over Åbro mølle lyste 2.gang for forbud, at ingen må bortføre noget fra møllen eller dens agre og eng eller noget af det, som har ligget til møllen af Arilds tid under vold eller ran.

6/6 1678.

(85)

** Rasmus Jensen møller i neder Årup mølle et vidne. Maren Mogensdatter i neder Årup mølle vidnede, at straks efter som Peder Andersen møller af over Åbro mølle druknede neden Åbro, da så hun hans hustru Karen Jensdatter kom drivende med efterskrevne fæmon til Neder mølle, som hun tog på grevens gods, samt 2 polte, som hun solgte Rasmus Møller, samt andet løsøre, og Rasmus Møller i Neder mølle fremviste en seddel på hvad, han havde bekostet på Peder Møllers begravelse, og foruden havde hans hustru Boel Andersdatter lånt Karen Jensdatter 2 mark, samme seddel var dateret 25/3 1678 RISM.

(86)

13/6 1678.

** ridefoged Marcus Sørensen Skerp i Emmerlev lod afhjemle syn på over Åbro mølle, som var meget brøstfældig

(87)

** Marcus Sørensen Skerp af Emmerlev på hans husbonds vegne spurgte Peder Møllers hustru Karen Jensdatter, hvor det gods blev af som var i Overmølle, hvortil Karen Jensdatter sl Peder Møllers hustru svarede, at Rasmus Møller i Nedermølle hentede en bygsigte i over Åbro mølle, hvilket han benægtede. Rasmus Møller i neder Åbro mølle vidnede, at alt hvis han havde af sl Peder Møllers gods skulle være til gode rede, hvem det tilkom med rette, og Karen Jensdatter vidnede om noget af hendes sl mands gods.

(89)

** Marcus Sørensen Skerp i Emmerlev hans 3.ting for forbud, at ingen måtte bortføre noget fra over Åbro mølle.

20/6 1678.

** Marcus Sørensen Skerp i Emmerlev til 4.ting forbød alle og enhver, som kan have sået noget i den jord, som tilhører over Åbro mølle, det at bortføre under ran og hærværk, hvortil Rasmus Møller i neder Åbro mølle svarede, at han havde sået 3 tønder rug, som Marcus Sørensen vedgik at have bevilget ham.

27/6 1678.

(90)

** Jens Poulsen Kolding på Søbygård. synsmænd afhjemlede syn på nogle diger og gærder om et stykke jord ved Sall by.

** Mikkel Pedersen i Aidt fremstod for retten og spurgte efterskrevne mænd, om de ville give ham vidnesbyrd på hvorledes hans sl far Peder Jensen, som boede i Aldrup, havde skikket sig i sit levned, hvorpå efterskrevne mænd tilstod, at de havde kendt ham fra barndom til sin dødsdag, og han havde skikket sig ærligt kristeligt og vel.

(91)

4/7 1678.

** forvalter Christen Blichfelt på sit herskabs vegne stævnede Marcus Sørensen Skerp i Emmerlev for hvis syn og vidne, Nicolaj Friis agter af forhverve, og Jens Holm i Amstrup vidnede, at for 40 år siden stod gærdet imellem skoven og møllertoften, som stod langs ved den vej fra Overmølle til Strumbhøj, og sønder og vester for gærdet stod skov, og både gamle Peder Møller og unge Peder Møller bødede til Dronningborg ridefoged for hvis, som blev bortstjålet fra skoven, og Jens Mogensen i Borris vidnede, at for 4 år siden, da han var foged på Hagsholm, da kom han til over Åbro mølle og ville have udlæg for restants, og da havde han fortalt hans husbonds fuldmægtig og andre, at når de kom med herredsfogden at ville gøre udlæg, da flyttede han sit gods ind i laden, for han sagde, den stod i grevskabet, og når de kom med birkefogden, havde han sit gods i møllehuset, og af den årsag tog Jens Mogensen både herredsfogden og birkefogden med sig, når han skulle have udlæg.

(93)

** Erik Pedersen i Koudal på sit herskabs vegne et synsvidne. synsmænd afhjemlede syn ved Overmølle fra Strumbshøjs vejen ned til Nedermølle på en toft, kaldes Møllertoften, hvor meget der kunne såes deri, samt på et stykke jord, kaldes Overhave, og på et nyt gærde.

(94)

** Marcus Sørensen Skerp af Emmerlev på sin husbond Bertel Jensen af København hans vegne fremlagde et skriftligt syn ved over Åbro mølle, som blev dem forevist af Rasmus Jensen møller i neder Åbro mølle, hvor den gamle og ny lade har stået, som nu begge er borte, samt på en anden bygning, som har stået udenfor det ny ladehus, og på det sted, hvor der skal have stået et gærde.

(95)

11/7 1678.

(96)

18/7 1678.

27/7 1678.

** hr Oluf Jensen Pind, præst til Sahl og Gullev sogne stævnede Christen Pedersen i Gullev, præstens anneksbonde for hvis han til ham skyldig er for resterende landgilde for 1677, som han blev tildømt at betale inden 15 dage, eller efter dets forløb at lide nam og vurdering i hans bo bedste gods og løsøre.

(97)

1/8 1678.

** Tomas Pedersen Karmark foged på Ulstrup på sin bror Niels Pedersen Karmarks vegne et vidne. Mads Sørensen i Danstrup, barnfødt i Aldrup, vidnede at det nærmere beskrevne stykke eng, som kaldes Kirkeeng, som skal ligge til Hvorslev kirke, det strækker sig til to flegbuske, hvor der for 48 år siden stod en ege hel, som var ret skel mellem kirkeengen og Aldrup eng, og imidlertid havde Anders Sejersen i Enslev samme eng i fæste, og hans bror Jens Sørensen i Amstrup, barnfødt i Aldrup vidnede det samme, og andre, som mindes langt tilbage, vidnede det samme, samt at sl Las Leth, som boede i Enslev, skulle have sat samme buske.

(99)

8/8 1678.

** Rasmus Møller i neder Årup mølle et vidne. Marcus Sørensen Skerp af Emmerlev tilstod Rasmus Møller i Nedermølle at indføre halvparten af det rug, som er sået i en ager i Møllertoften.

(100)

** Tomas Pedersen Karmark, foged på Ulstrup, på hans bror Niels Pedersen Karmarks vegne et vidne. Christen Mikkelsen i Borris vidnede, at for 24 år siden havde han og hans søskende lejet et stykke eng, som ligger sønden for Hvorslev kirke, som de slog hen imod en flegbusk, men han vidste ikke, om samme busk var skel mellem Hvorslev kirkeeng og Aldrup eng. på Christen Blichfelts spørgsmål, om Tomas Karmark havde en fuldmagt fra hans bror Niels Pedersen Karmark, borger og handelsmand i Randers og ejermand til Aldrup (deres svoger er hr Ditlev Hansen i vester Velling), hvortil han svarede, at den skulle nok blive fremlagt, når den tid kommer, og på spørgsmål svarede han, at han ikke havde befalet nogen at bortføre det hø, som var slået på engen.

(102)

** Christen Blichfelt lyste på Hvorslev kirkes vegne om noget hø, som ulovligt er bortført fra kirkens ejendom, som er blevet brugt til Hvorslev kirke efter fæstebrevs indhold.

15/8 1678.

(var ikke de 8 mænd at bekomme, og intet var at bestille)

22/8 1678.

** Las Jensen i Gjerning og Søren Jensen i Gjerning blev venligt og vel forligt, eftersom Søren Jensen havde været i nogen tvist og iring med Las Jensen, og han forpligtede sig til ikke i nogen måde at uførme ham hans hustru børn eller tjenestefolk og deres gamle trætte skal være magtesløs.

(103)

29/8 1678.

5/9 1678.

12/9 1678.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme og da intet blev bestilt)

19/9 1678.

(var ikke de 8 mænd at bekomme, og da blev intet bestilt)

26/9 1678.

(var ikke heller de 8 mænd ved tinget at bekomme og da blev intet bestilt)

3/10 1678.

(var ikke de 8 mænd at bekomme og intet at bestille)

10/10 1678.

** Niels Mikkelsen i Aptrup tilstod, at Jens Poulsen Kolding på Søbygård havde sted og fæst ham en gård i Aptrup, og nu i Niels Mikkelsens store nød og trang, har Jens Poulsen solgt ham en stor del korn, som han har betale med efterskrevne kvæg og fæmon.

(104)

** Niels Mikkelsen i Aptrup og Jens Poulsen Kolding på Søbygård et vidne. Knud Bertelsen, ladefoged på Søbygård, på Jens Poulsens vegne forstrakte Niels Mikkelsen med efterskrevne kvæg og bæster, som Niels Mikkelsen lovede at holde i god forvaring, og ikke at afhænde dem til nogen.

(105)

17/10 1678.

24/10 1678.

(var ikke de 8 mænd at bekomme, og derfor intet bestilt)

31/10 1678.

7/11 1678.

14/11 1678.

** Niels Christensen Kællinghøl i Danstrup et vidne. efterskrevne vidnede, at Peder Jensen i Hvorslevgård med hans medfølgere kom i Niels Christensen Kællinghøl gård og borttog en sorthjelmet kvie og senere 2 køer og 8 svin, og Niels Christensen Kællinghøl gav last og klage over Peder Jensen i Hvorslevgård og hans medfølgere.

(107)

** Niels Christensen Kællinghøl i Danstrup spurgte Erik Pedersen i Koudal, hvad fuldmagt han havde af nogen til at lade fordele ham for hvis kirkeregnskab, som han og Christen Christensen Suder i Tostrup havde gjort for ungefær 13 år siden, hvortil han svarede, at han havde Christen Blichfelts befaling, som han dog ikke ville fremvise, hvortil Niels Christensen svarede, at han klagede ikke på hans øvrighed, men på Peder Jensen i Hvorslev, som havde borttaget hans og hans moderløse kvæg og fæmon, skønt han ikke havde bekommet første dele.

(108)

21/11 1678.

28/11 1678.

** Erik Pedersen i Koudal et vidne. efterskrevne vidnede, at 14/11, da Niels Kællinghøl i Danstrup fik vidnesbyrd og klage beskrevet, da sagde Erik Pedersen, at han og Peder Jensen i Hvorslevgård eller deres medfølgere burde søges til deres værneting, og Niels Christensen sagde, at han kunne ingen ret ske ved Hagsholms birketing, thi han kunne ikke få hans første delevidne, og hans gård lå i Hovlbjerg herred, og havde greven købt herligheden af hans gård, da havde han ikke købt gården, hvorpå Niels Christensen fremlagde KM brev, at han skulle være sandemand,
dateret København 16/7 1655, og han fremlagde hans skøde, udstedt 29/1 1652 af Mads Sørensen i Danstrup og hans hustru Anne Jensdatter, og dernæst fremlagde han 8 delevidner, det første udstedt af Hagsholms birketing 20/2 sidst afvigte, det andet faldsdele, udstedt af samme ting 27/3 sidst, det tredie faldsdele udstedt af samme ting 1/5 sidst,  det fjerde faldsdele udstedt af samme ting 29/3, og det femte faldsdele, udstedt af samme ting 26/6 sidst, det sjette faldsdele, udstedt af samme ting 31/7 sidst,  det syvende faldsdele, udstedt af samme ting 11/9, det ottende delevidne, udstedt af samme ting 16/10 sidst afvigte

(117)

5/12 1678.

** Jens Poulsen Kolding på Søbygård bød sig i rette på hans tjeneres vegne og erbød sig at efterkomme landstingsdom anlangende plovhavre, hans tjenere er tilfundet at yde til Randers hospital.

12/12 1678.

** hr Tomas Jensen i Hvorslev begærede af sine søskende og svogre afkald, og Anders Jensen i Skern på sin søn Jens Andersens vegne hr Peder Jensen Brasch, sognepræst til Kongsted og Råsted sogne, på hans hustru Kirsten Jensdatters vegne hr Otte Jensen, sognepræst til Grønbæk og Svostrup sogne på sine egne vegne hr Henrik Frandsen Blichfelt, sognepræst til Vellev sogn, på sin hustru Kirsten Christensdatters Brasches vegne Hans Lassen i Frausing på sin hustru Maren Jensdatters vegne gav ham afkald for arv, som de arveligt kunne tilfalde efter deres sl mor Maren Tomasdatter og efter deres sl søskende.

(118)

** hr Tomas Jensen i Hvorslev et skøde. Anders Jensen i Skern på sin søn Jens Andersens vegne hr Peder Jensen Brasch, sognepræst til Kongsted og Råsted sogne, på hans hustru Kirsten Jensdatters vegne hr Otte Jensen, præst til Grønbæk og Svostrup sogne, på egne vegne Hans Lassen i Frausing på sin hustru Maren Jensdatters vegne solgte og afhændede fra dem og arvinger og til hr Tomas Jensen og hans hustru Inger Nielsdatter og deres arvinger 2 huse i Danstrup og et stykke eng, kaldet Fuglkær, som enhver efter sin anpart er arveligt tilfaldet.

(120)

19/12 1678.

** Anders Mogensen Grove, hospitalsforstander i Randers, stævnede hver mand i Knudstrup Granslev Skjød, så mange, som er tjenere til Bidstrup, og i Loptrup og lille Torup samt Søbygårds tjenere i Sall Aptrup og Futting Torsø Torsølund og Tunglund Mikkel Mikkelsen i Gullev og Christen Sørensen sst imod dom for hvis plovhavre, de resterer med til Randers hospital, efter fremlagte restants Philipi Jacobi 1678-1679, og han fremlagde KM brevs kopi af bispen i Århus underskrevet, dateret 30/12 1572, samt konfirmation på samme brev, dateret 15/8 1653 og 9/11 1671, og han fremlagde et andet KM brev, dateret København 3/8 1650, og dernæst fremlagde et tingsvidne af Nørhald herredsting 15/10 sidst afvigte, hvor Anders Lassen i Stovby vidnede, at han havde været med den sl mand Hans Jacobsen i Enslev herredsfoged at gøre udlæg for plovhavre i Hovlbjerg herred hos de modvillige bønder, som havde truet dem. andre vidnede det samme. derefter fremlagde han en dom her af tinget 21/3 1678, hvori er indført 11 års restants , hvorefter fru Christence Lindenov til Bidstrup og Jens Poulsen Kolding på Søbygård spurgte om hospitalsforstanderen havde ladet dem stævne årligt, hvorefter der blev afsagt dom: da restantsen årligt burde være søgt, som recessen tilholder, så kan de indstævnede mænd ikke tildømmes samme 11 års resterende plovhavre at udgive, men nærværende års plovhavre bør de betale inden 15 dage.

(128)

** tingbogens autorisation

** i Jesu Christi navn anno 1679 Gud aller mægtigste forlene os et fredeligt og glædeligt nyt år.

** ransnævninge skursnævninge.

(129)

9/1 1679.

** Niels Christensen Kællinghøl i Danstrup beklagede, at han har fået stor skade af eksekverrytterne på hans kvæg og fæmon og boskab, som de har borttaget, af årsag at lægdsmændene, som har oppebåret hans skatter, ikke har villet give ham kvittering derpå efter KM forordning, skønt han har ydet hans skatter i ret tid.

(130)

** Niels Christensen Kællinghøl et forbudsvidne, og til 3.ting forbød og tillyste han al den fædrift, som Peder Jensen i Hvorslevgård kan have at drive på og i hans enemærke og efterskrevne skovjord.

(131)

16/1 1679.

23/1 1679.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme, og derfor intet blev bestilt)

30/1 1679.

** Jon Nielsen og Niels Rasmussen i Nøddelund et vidne. Niels Christensen i Gullev gav dem aldeles fri og kravsløs for al den gæld, som de havde lovet og godsagt for ham hos forvalteren Christen Blichfelt, som er 10 sletdaler for den lejermål, som han har begået med Dorete Christensdatter, da de begge tjente i grevskabet.

** Nicolaj Friis til Frisenborg stævnede Niels Christensen i Gullev for dom for 10 sletdaler for det lejermål, han har begået med Dorete Christensdatter, mens de tjente på grevskabet, og satte i rette, om han ikke bør betale de 10 sletdaler lejermålsbøder inden 15 dage, eller straks derefter at have indvisning i hans bo, hvilket han blev tildømt.

(133)

** Nicolaj Friis til Frisenborg stævnede Peder Andersen i Gullev for dom for lejermålsbøder 12 rigsdaler og for Anne Hansdatter, som han i grevskabet har besovet, 6 rigsdaler, og fremlagde hr Oluf Jensen Pind, sognepræst til Sahl og Gullev, hans seddel, at Hans Skomagers datter Anne Hansdatter var blevet åbenbarlig absolveret i Gullev kirke 1676 3.søndag i advent og udlagde til barnefar Peder Andersen, som har sted og fæst et bol i Gullev, hvortil Peder Andersen fremlagde sit fæstebrev, dateret 12/8 1774, og fremlagde en seddel, at han havde betalt hans lejermålsbøder med Hans Skomagers datter med så meget, som recessen tilholder, underskrevet 5/12 1678 Anders Rohde, hvorefter der blev afsagt dom: da Peder Andersen har betalt hans lejermålsbøder til hans husbond, kan han ikke tilfindes samme bøder igen at betale, men hvem det påskader, Anders Rohde derfor at søge, hvad sig belanger med Anne Hansdatters bøder, da som hun er bosiddende i Frisholt birk, så bør hun søges ved sit værneting.

(135)

6/2 1679.

(mødte ingen af de 8 mænd)

13/2 1679.

20/2 1679.

(mødte ingen af de 8 mænd, og derover blev intet bestilt)

27/2 1679.

(intet at bestille)

6/3 1679.

(holdtes ingen ting, for de 8 mænd var ikke at bekomme)

13/3 1679.

(var ikke heller de 8 mænd ved tinget at bekomme, og derover blev intet bestilt)

20/3 1679.

(var ikke heller de 8 mænd ved tinget at bekomme, og derover blev intet bestilt)

(136)

27/3 1679.

(var heller ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme, og derfor blev intet bestilt)

3/4 1679.

** fru Christence Lindenov til Bidstrup stævnede Mikkel Mikkelsen i lille Torup for dom, for han er bortrømt den gård, han har fæstet, og ikke gården lovligt efter recessen har opsagt, og satte i rette, om han ikke bør at betale hende hvis, han er hende skyldig for landgilde og andet og stå til rette for sin bortrømmelse.

10/4 1679.

** Jens Poulsen Kolding på Søbygård et vidne. Knud Bertelsen, ladefoged på Søbygård, på sin husbonds vegne gav tilkende, at Niels Christensen i Kirkegården i Torsø er så ganske forarmet, og da hr Jens Olufsen Varde i Hammel har den største landgilde af bemeldte gård, har Jens Poulsen mange gange anmodet hr Jens, at han ville hjælpe Niels Christensen noget til skatter og sædekorn og eftergive ham noget landgilde, så ville Jens Poulsen også hjælpe ham, som bevistes med efterskrevne beskikkelses seddel til hr Jens, som svarede, at han havde intet fået af Niels Christensen og ville derfor ej heller hjælpe ham. så beviste Niels Christensen i Torsø Kirkegård med præstens kvittering, at han havde betalt sin restants til ham, og siden har præsten bekommet efterskrevne af ham, men hans gode husbond Jens Poulsen havde ikke bekommet noget, og han tit og ofte havde anmodet hr Jens i Hammel om hjælp til skat og sædekorn , man han aldrig ville hjælpe ham.

(138)

17/4 1679.

(indfaldt skærtorsdag, og da blev ingen ting holdt)

24/4 1679.

1/5 1679.

8/5 1679.

(139)

15/5 1679.

** fru Christence Lindenov til Bidstrup begærede dom over Mikkel Mikkelsen, som boede i lille Torup på hendes gods og derfra ulovlig er bortrømt, og fremlagde et tingsvidne 3/4 sidst afvigte og satte i rette, om Mikkel Mikkelsen ikke bør at pågribes og være hende følgagtig og stå til rette, hvilket han blev tildømt.

(140)

30/5 1679.

** fru Christence Lindenov stævnede alle efterskrevne for dom for deres resterende landgilde for efterskrevne åringer, og fremlagde en restants, som de blev tildømt at betale inden 15 dage.

(144)

5/6 1679.

** Laurids Sørensen i Helstrup på de Rohders vegne i København stævnede efterskrevne for dom, for de ikke har ydet deres landgilde efter jordebogen for efterskrevne åringer og fremlagde en restants. sagen blev opsat 6 uger.

(148)

** Laurids Sørensen en anden opsættelse og stævnede efterskrevne på Hans Rusagers og medinteresseredes vegne i København for dom, for de ikke har ydet deres landgilde efter jordebogen og i rette lagde en restants. sagen blev opsat --- uger.

(151)

** Laurids Sørensen i Helstrup på de Rohders vegne af København begærede
dom over Anders Christensen i Skorup og Christen Sørensen Hjuler af Gullev, for de ulovligt er bortrømt med middel og formue fra hans husbonds gods, og fremlagde en landstings stævning samt et tingsvidne af øster Velling birketing 21/3 1676, indeholdende Christen Sørensens fæstebrev på den halvgård i Gullev, Søren Mikkelsen af armod frakom, dateret 21/3 1676, og dernæst fremlagde et skriftligt indlæg angående de gårde i Gullev og Gjerning, som de indstævnede frarømte. sagen blev opsat 6 uger.

(153)

12/6 1679.

19/6 1679.

** Erik Jensen i Østrup på Bertel Jensens vegne i København 3.ting forbød og aflyste alle at høste og afføre noget enten hø eller korn, som kan gro i den jord, som ligger i over Åbro mølle under vold og ran, uden dem, som kan have det i hans husbond eller hans fuldmægtigs minde,

(154)

26/6 1679.

** Marcus Sørensen af Emmerlev på sin husbond Bertel Jensen af København hans vegne bød sig i rette mod Rasmus Jensen møller i neder Åbro mølle, belangende hvis gods, som han har hos sig, tilforn tilhørende Peder Møller i over Åbro mølle, før han døde, hvortil Rasmus Møller sagde, at han ville intet svare hertil denne gang, og Marcus Sørensen formente, at Rasmus Møller burde fremstille de vidner, han påberåber sig, hvilket han blev tildømt.

(155)

3/7 1679.

** Hans Rasmussen i Knudstrup et vidne. efterskrevne vidnede, at Jacob Mikkelsen i Granslev sagde til Hans Rasmussen i Knudstrup, den tid, du stod som en tyv, da stod jeg som en ærlig karl, hvortil Jacob Mikkelsen svarede, at han skældte ham kun for en kande øl, som han tog.

(156)

10/7 1679.

** Hans Rasmussen i Knudstrup et vidne. Jacob Mikkelsen i Granslev, og eftersom han tilforn havde givet Hans Rasmussen nogle skændsord, da bad han nu om forladelse og venskab, og han vidste ikke andet med ham end det som ærligt kristeligt og godt er, og de blev venligt og vel forligt.

17/7 1679.

** Christen Pedersen på Bidstrup på fru Christence Lindenovs vegne et vidne. efterskrevne vidnede, at en karl ved navn Peder Blytækker kom ind i Niels Bødkers stue i Granslev og spurgte hvor den falske hore var, som ejede huset, og han skulle slå hendes vinduer ud, hvorefter han stak sin kårde gennem et vindue, og så gik han ud og slog sten gennem vinduerne.

(157)

** Laurids Sørensen i Helstrup på velfornemme de Rohders vegne med opsættelse 5/6 stævnede alle efterskrevne imod dom, for de ikke har ydet deres landgilde for efterskrevne åringer og fremlagde en restants, som de blev tildømt at betale inden 15 dage med derpå anvendte omkostninger, eller straks derefter at lide indvisning.

(162)

** Hans Rostgård i København med opsættelse 5/6 fordrede dom over hans efterskrevne tjenere for landgilde og restants, de med resterer, og fremlagde efterskrevne restants, som de blev tildømt at betale, eller efter 15 dage at lide indvisning.

(165)

** Andreas Rohde af København med opsættelse 5/6 begærede dom over Christen Sørensen Hjuler, som ulovligt er bortrømt med middel og formue af Gullev, og fremviste en landstingsstævning 23/4 1679 og et tingsvidne, udstedt af øster Velling birketing 21/3 1676, og han irettelagde et skriftligt indlæg, og formente, at Christen Sørensen Hjuler i Gullev og Anders Christensen i Gjerning bør pågribes og tilfredsstille husbonden for den påførte efterskrevne skade, hvorefter der blev afsagt dom: Christen Sørensen Hjuler bør pågribes og være hans husbond følgagtig og betale ham hvis han ham skyldig er efter restantsen og siden lide og stande til rette for hans ulovlighed.

(168)

24/7 1679.

** Niels Christensen Kællinghøl i Danstrup et vidne. efterskrevne vidnede, at Christen Rasmussen i Danstrup med flere husmænd sst gravede tørv på Danstrup mark i deres fælles og urebede jord, og nu fremstod menige Danstrup bymænd, og ingen ville hjemle dem tørvegrøft eller skær, og Niels Christensen satte i rette, at de bør betale skaden og stå til rette og lide som for uhjemlet. sagen blev opsat 1 måned.

(169)

31/7 1679.

7/8 1679.

** Niels Jørgensen Bødker i Granslev et vidne. Peder Jørgensen Blytækker af Ølst, som i sin drukkenskab har slået nogle vinduer i stykker og sagt nogle ukvemsord om Niels Bødkers hustru, bad Niels Bødker om venskab og forladelse og sagde, at han vidste intet med ham eller hans hustru end det, som ærligt kristeligt og godt var, hvorpå Niels Bødker efterlod ham sagen.

(170)

14/8 1679.

21/8 1679.

28/8 1679.

4/9 1679.

** Niels Christensen i Danstrup et vidne. Christen Rasmussen sst lovede at være i hans Niels Christensen Kællinghøls minde for hvis tørv, han har skåret på Danstrup mark i deres fælles og urebede jord, og lovede ikke efter denne dag at skære tørv, uden han kan have det i Niels Christensens minde, og Niels Christensen lovede ham, at han måtte indage hvis tørv, han i nærværende år havde skåret.

(171)

11/9 1679.

** Bertel Jensen af København bød sig i rette, eftersom Christen Blichfelt forvalter over grevskabet havde ladet ham hidstævne.

** Christen Pedersen på Bidstrup på sin husbonds vegne lod afhjemle syn på fru Christence Lindenovs skove og taksere hvis olden, der er.

(172)

18/9 1679.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

** Marcus Sørensen bød sig i rette på sin husbonds vegne imod Christen Blichfelt, eftersom han var stævnet.

25/9 1679.

** hr Jens Sørensen i Hovlbjerg stævnede Christen Sørensen træskomand i Granslev for dom, for han i 2 år har indtaget sit korn af marken og ikke tilbudt sin sognepræst at tælle med ham, og ikke givet ham sin tiende. sagen blev opsat 1 måned.

2/10 1679.

(var intet at bestille)

9/10 1679.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

** Marcus Sørensen Skerp mødte på sin husbonds vegne og bød sig i rette imod forvalter Blichfelt, eftersom han havde ladet ham stævne.

16/10 1679.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

** Erik Jensen i Østrup på Bertel Jensens vegne af København bød sig i rette mod Christen Blichfelt.

(173)

23/10 1679.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

** Erik Jensen af Østrup på sin husbonds vegne bød sig i rette mod Christen Blichfelt.

30/10 1679.

** Erik Jensen i Østrup bød sig i rette mod Christen Blichfelt.

6/11 1679.

(var intet at bestille, ikke heller de 8 mænd at bekomme)

13/11 1679.

(var intet at bestille)

20/11 1679.

(var intet at bestille)

27/11 1679.

** Erik Jensen i Østrup på sin husbond Bertel Jensens vegne bød sig i rette mod Christen Blichfelts stævning.

4/12 1679.

(var intet at bestille)

11/12 1679.

** Jens Poulsen Kolding på Søbygård begærede dom over Niels Christensen, som boede i Torsø i den halve anneksgård sst for hvis, han skyldig er til hans husbond Jens Poulsen for landgilde og for hvis bygfældighed, som findes på bemeldte halve gård, samt for han ulovligt er undveget og frarømt gården, og irettelagde en restants 1674-1678, og synsmænd afhjemlede deres syn på gårdens bygfældighed, hvorefter der blev afsagt dom: Niels Christensen bør betale den fordrede
landgilde inden 15 dage, og han bør pågribes som en rømningsmand og være sin husbond følgagtig med hans gods og eje.

(175)

** Erik Jensen i Østrup mødte imod Christen Blichfelts stævning.

18/12 1679.

** Erik Jensen i Østrup bød sig i rette imod Christen Blichfelts stævning.

** hermed endes dette år 1679 i den herres Jesu navn amen.

(176)

6/1 1680.

** tingbogens autorisation.

** i Jesu navn ransnævninge

8/1 1680.

(var ikke de 8 mænd at bekomme ved tinget, og blev derfor ingen ting holdt)

15/1 1680.

(var ikke heller de 8 mænd at bekomme)

22/1 1680.

** Rasmus Nielsen i Røde mølle et afkald. Peder Sørensen i Katvad mølle og hans bror Morten Sørensen, der tjener Jesper Sørensen i Ny mølle annammede af deres farbror Rasmus Nielsen i Rødemølle deres fædrene arv i rede penge, som han har haft under værgemål, som var dem arveligt tilfaldet efter deres far Søren Nielsen, som boede og døde i Katvad mølle

(177)

** Søren Christensen Vest i Katvad mølle et afkald. Thor Rasmussen i Grensten på sin og sin hustru Maren Sørensdatters vegne gav ham afkald for al hvis arv og arveparter, som hans hustru arveligt var tilfaldet efter hendes sl far Søren Nielsen, som boede og døde i Katvad mølle, som Søren Christensen Vest og Søren Mortensen i Nymølle ved Århus havde under værgemål, og han takkede dem al ære dyd og godt for god betaling.

(178)

29/1 1680.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

5/2 1680.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

12/2 1680.

(var intet at bestille)

19/2 1680.

(var intet at bestille)

26/2 1680.

(var intet at bestille)

4/3 1680.

(var intet at bestille)

11/3 1680.

** Jens Poulsen Kolding til Søbygård et vidne. efterskrevne, som havde tjent i efterskrevne byer gennem tiden, vidnede, at Tunglund fæ Aidt fæ og Mondrup fæ drev til fælles i heden ved Aidt ud til Bavnshøj og til hjulhuset ulast og ukæret

(181)

18/3 1680.

** Knud Bertelsen, ladefoged på Søbygård, på hans husbond Jens Poulsen Koldings vegne. Kirsten Lauridsdatter i Møgelhøj vidnede, at hun og hendes mand Niels Sørensen vogtede deres fæ i Aidt hede for 14 år siden, og da drev de med Tunglunds fæ i heden hos Aidts og Mondrup fæ ulast og ukæret, men de hørte ikke, at de Tunglund mænd gav de Aidt mænd noget derfor eller begærede noget for det måtte gå eller drive til fælles hos de Aidt mænds fæ.

(182)

26/3 1680.

** Jens Poulsen Kolding lod læse stiftbefalingsmand Erik Rosenkrantz seddel og befaling til Christen Sørensen af Grølsted om at skrive i de sager, som forefalder imellem grev Niels Friis og Jens Poulsen Kolding angående fælles fædrift, men Christen Sørensen undskyldte sig, at han ikke forstår at skrive i slige sager, og ikke heller kan han sidde og skrive på sine knæ, eftersom der findes ingen tingbord.

(183)

** Christen Blichfelt stævnede Jens Poulsen Kolding til Søbygård for vidnesbyrd og stævnede efterskrevne vidnespersoner for at vidne om den fælles fædrift på Aidt hede, og Jens Poulsen formente, at de vidner, han har ført, bør have varsel, før grev Friis kan føre vidner i sagen, hvorpå Jens Poulsen fremlagde tingsvidne her af tinget 18/3 næst afvigte, og han bad ydmygst, at dersom greven havde nogen adkomst, at Tunglund mænd ikke skulle have fælles fædrift i Aidt hede, at han da ville give ham en kopi deraf, så han sig derefter kunne rette, og Christen Blichfelt fremlagde KM skøde til nu sl grev Mogens Friis, hvori blandt andet Aidt by er indført, dateret København 18/9 1663, og han formente, at dersom Jens Poulsen havde så godt et adkomstbrev på fælled i de nærliggende heder, ville han være så god at fremlægge den

(189)

1/4 1680.

** forvalter Christen Blichfelt stævnede Jens Kolding til Søbygård for syn angående Aidt hedes brugelse samt ret skel imellem Aidt og Tunglunds mark og hede, og efterskrevne synsmænd afhjemlede deres syn derpå

(191)

8/4 1680.

(indfaldt skærtorsdag, og da blev ingen ting holdt)

15/4 1680.

(var ikke de 8 mænd at bekomme, og derfor intet blev bestilt)

22/4 1680.

** Erik Jensen i Koudal på grev Niels Friis til Frisenborg hans vegne stævnede efterskrevne samtlige Tunglund og Aptrup mænd og forbød dem at drive noget af deres kvæg eller fæmon på Aidt mark eller hede og Mondrup mark eller hede samt Vejerslev mark og hede under et fuldt vold, uden hvis de kan have det i minde, og Aptrup mænd forbydes at drive med på Sals mark eller hede under et fuldt vold, og han fremlagde KM skøde, dateret 18/9 1663.

(193)

29/4 1680.

(var ikke de 8 mænd at bekomme, og derfor blev intet bestilt)

6/5 1680.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

13/5 1680.

** forvalter Christen Blichfelt foregav, at eftersom Jens Poulsen på Søbygård havde ladet føre adskillige vidner anlangende fælles fædrift i Aidt Mondrup og Hagsholm heder, så er han på sit herskabs vegne forårsaget at stævne efterskrevne vidner imod vidnesbyrd og efterskrevne, som mindes op til 70 år, vidnede, at de Tunglund mænd ikke har haft fælles fædrift i Aidt eller Mondrup hede, uden hvis de har stjålet dem til eller haft i minde, og når de Aidt mænd ikke kunne holde dem af heden, så pløjede de Aidt mænd 2 agre sønden og norden Mondrup kirkevej ned til Hagsholm enemærke. Kirsten Christensdatter i Aidt vidnede, at for 24 år siden tog hendes mand Jens Eriksen Tunglunds fæ i Aidt hede og gennede det til Aidt i hans gård i huse, og han ville ikke lade det ud, før han fik pant eller penge derfor, siden kom Peder Skrædder af Tunglund til hende, og hun lod ham det ud, og derfor fik hun holden vare, som var gode hug af hendes mand, for hun lod førnævnte fæ ud

(200)

21/5 1680.

(var de 8 mænd ikke at bekomme)

27/5 1680.

** Knud Bertelsen stævnede samtlige efterskrevne Sall Haurum Aidt bymænd imod forbud, som Jens Poulsen på Søbygård agter at tage beskrevet, og Knud Bertelsen forbød førnævnte Sall mænd at drive med deres kvæg eller fæmon på Aptrup mark eller hede, så vidt som Jens Poulsens ejendom strækker, under et fuldt ran, eller om nogen sig herimod fordrister og fanger nogen skade derover har sig det for hjemgæld, uden de kan have det i vilje og minde, og forbød de Haurum mænd at drive på Torsø mark eller hede, og de Aidt mænd at drive på Tunglund mark eller hede.

(201)

3/6 1680.

(202)

10/6 1680.

17/6 1680.

** Erik Pedersen i Koudal på grev Niels Friises vegne stævnede ridefoged Tomas Karmark i Ulstrup samt ladefogden på Ulstrup Rasmus Nielsen, og irettelagde et skriftligt indlæg, at da Tomas Pedersen Karmark har ladet pløje så og harve 2 agre på Ulstrup mark, som over mands minde har ligget til Magård i Vinge sogn, så forbydes han den ulovlige sæd at bortføre andetsteds end til Magård, og Christen Blichfelt bød guld og penge for den sæd, som er sået, men Tomas Karmark ville dem ikke annamme.

(203)

** Erik Jensen i Østrup på hans husbond Bertel Jensen af København hans vegne stævnede alle og enhver, dem undtagen som har sted og fæst over Åbro mølle, og han aflyste og forbød alle og enhver at høste flytte eller bortføre noget af den afgrøde, som kan være i den jord, over Åbro mølle tilhørende efter indgivne efterskrevne skriftlige forbud.

25/6 1680.

(204)

** Jens Poulsen til Søbygård stævnede Christen Christensen Tunglund i Aidt for forbud, og Knud Bertelsen på sin husbonds vegne aflyste al ulovlig sæd, som er sået i hans husbonds grund og ejendom og forbød ingen det at høste eller bortflytte uden hans husbonds minde under ran.

1/7 1680.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

8/7 1680.

15/7 1680.

** Mads Andersen, ridefoged på Hagsholm, begærede høringsdele over Niels Christensen bødker i Gullev for 6 mark, han er ham skyldig, hvorefter dommeren opnævnte og befalede 6 uvildige dannemænd at gøre retten fyldest over Niels Christensen for 6 mark, og at kongen skete ret og bonden ingen uret, hvorefter de 6 mænd i hånd tog hverandre og meldte ham lovligt fordelt at være for de 6 mark, det bad de dem Gud til hjælp.

(205)

22/7 1680.

(var ikke 8 mænd at bekomme og ikke heller noget at bestille)

29/7 1680.

(var intet at bestille)

5/8 1680.

(var intet at bestille)

12/8 1680.

(var intet at bestille)

19/8 1680.

(var ikke noget at bestille)

26/8 1680.

** Jens Quist, fjerde læsehører i Århus skole, hans visse bud ridefoged på Frisholt Jacob Jacobsen stævnede hver mand i Gullev for dom angående 10 mark, de rester med af KM tiende, de af ham har i fæste, og fremlagde en restants af Gullev sognetiende KM anpart 1673-1680, og satte i rette og formente, at Søren Jensen i Bøgeskov, som står indskrevet for fæstet, han bør at betale førnævnte restants inden 15 dage, eller straks efter dets forløb at have indvisning i hans bo ved nam og udvurdering, hvilket han blev tildømt.

(207)

** Jens Quist, fjerde læsehører i Århus skole hans visse bud Jacob Jacobsen, ridefoged på Frisholt, stævnede alle Gullev sognemænd og Søren Jensen i Bøgeskov, som står indskrevet for tienden KM anpart korntiende, for dom og fremlagde en restants for resterende tiende 1673-1680, og satte i rette og formente, at eftersom de Gullev sognemænd ikke har betalt tienden i rette tid, så bør de have deres fæstebrev forbrudt, hvilket de blev tildømt.

(208)

2/9 1680.

(var ikke de 8 mænd at bekomme og ikke heller var at bestille)

9/9 1680.

(var intet at bestille, og ikke de 8 mænd at bekomme)

16/9 1680.

(var ikke de 8 mænd at bekomme, og intet heller at bestille)

23/9 1680.

(var intet at bestille)

30/9 1680.

** fru Christence Lindenov. synsmænd afhjemlede syn på Bægård for hvis brøstfældighed der kunne være.

(209)
.
7/10 1680.

(var intet at bestille)

14/10 1680.

** Christen Pedersen, ridefoged på Bidstrup, stævnede efterskrevne synsmænd, som var udmeldt at granske syne og taksere alle enemærker og fællesskove, som af Arilds tid har ligget til Bidstrup, og begærede, at de ville give fra dem deres tov og afsigt, hvorefter de fremlagde fru Christence Lindenovs seddel, hvori de befales at syne alle Bidstrup tilliggende skove i Hovlbjerg og Galten herreder, og taksere hvor mange svin på ege og bøgeolden dette år fedes kunne, hvorefter de fremlagde deres taksering af olden i efterskrevne fælles skove og enemærker.

(211)

** Christen Pedersen, foged på Bidstrup, stævnede efterskrevne synsmænd, som er udmeldt at syne og taksere alle de enemærke og fællesskove, som ligger til Bidstrup, hvorefter deres formand fremlagde fru Christence Lindenovs befaling til at taksere hvor mange svin der dette år fedes kunne, hvorpå de afhjemlede deres syn og taksering.

(212)

21/10 1680.

(var intet at bestille)

28/10 1680.

** Jens Poulsen på Søbygård. synsmænd afhjemlede syn på den halve gård i Tunglund, Peder Rasmussen Bøg påboer, for dens brøstfældighed.

(213)
.
** Anders Christensen i Essendrup stævnede Anne Rasmusdatter, som tjener Christian Murmand i Granslev, for hun har sted og fæst sig til ham nu sidste Michaelis, og fik fæstepenge men gik ikke i tjeneste, og satte i rette, om hun ikke bør lønne ham en pige eller indstille sig i sin tjeneste. sagen blev opsat 4 uger.

4/11 1680.

(var intet at bestille)

11/11 1680.

** Anders Christensen i Essendrup hans sag blev opsat 14 dage.

18/11 1680.

25/11 1680.

** Anders Christensen i Essenbæk med opsættelse 28/10 stævnede Anne Rasmusdatter i Granslev, som har sted og fæst sig til ham, men er ikke kommet i sin tjeneste, hvortil hendes far Rasmus Jensen i Lerbjerg svarede, han havde sted sin datter til Anders Christensen med sådan vilkår, at dersom Berete Pedersdatter blev til Anders Christensen, skulle hans datter ikke komme der at tjene, og da hun blev, så vil han intet at hans datter skulle komme dertil.

(214)

2/12 1680.

9/12 1680.

16/12 1680.

** Tøger Christensen i Aidt stævnede Tomas Hansen Skrædder i Torsø for dom angående 14 mark, han er ham skyldig for et brunt øg, han købte af  ham, samt Jens Lassen i Futting for 19 mark for et øg, han solgte ham. sagen blev opsat 1 måned.

(215)

23/12 1680.

(var intet at bestille)

** hermed endes dette år 1680 i den herres Jesu navn.

** tingbogens autorisation.

(216)

** i Jesu navn 1681 Gud give os et glædeligt og fredeligt år.

13/1 1681.

** ransnævninge.

20/1 1681.

(var ikke alle 8 mænd at bekomme)

27/1 1681.

** Christen Jensen i Astrup et vidne. eftersom Erik Sørensen i Astrup har været i nogen iring med Margrete Ovesdatter i Astrup og hendes børn, så lovede Christen Jensen i Østergård bemeldte enke og børn ingen skade af Erik Sørensen at tilføjes i nogen måder, og lovede Erik Sørensen bemeldte Christen Jensen for samme løfte at være fri og skadesløs.

** Las Sørensen i Helstrup, de Rohders fuldmægtig, et vidne. eftersom Erik Sørensen i Astrup er angivet ved en klage for hans husbond Andreas Rohde i København 23/12 1680 angående en iring og trætte imellem Erik Sørensen og sl Jens Kølsens enke og børn sst, og nu forpligtede Erik Sørensen sig ingen skade at tilføje bemeldte enke og børn eller gården, som de nu iboer, enten med brand eller i andre måder, og stod han med Christen Jensen Oluf Jensen og deres 2 søstre, og de blev venligt og vel forligt om samme iring og trætte, som de har været i med hverandre.

(217)

** den sag med Tomas Skrædder i Torsø og Jens Lassen i Futting blev opsat 14 dage.

4/2 1681.

(for rette tingdag indfaldt i går var ej de 8 mænd at bekomme)

10/2 1681.

** Tøger Christensen i Aidt med opsættelse 16/12 1680 stævnede Tomas Hansen Skrædder i Torsø for dom for 14 mark, han er ham skyldig for et øg, og ligeledes stævnede Jens Lassen Hyrde i Futting for 10 mark, som han er Tøger Christensen skyldig, som de blev tildømt at betale inden 15 dage, eller straks efter dets forløb at have nam og udvurdering i deres bedste gods og løsøre.

(219)

17/2 1681.

(var intet at bestille)

24/2 1681.

(Rasmus Christensen i Torsø i dommersted, formedelst herredsfoged Erik Sørensen ikke var tilstede eller mødte ved tinget)

** Jens Poulsen Kolding til Søbygård stævnede Tomas Hansen skrædder i

Torsø for dom angående hvis, han er hans husbond skyldig, og fremlagde en restants 1677-1680, som han formener, han straks bør betale eller lide nam og vurdering, hvorefter der blev afsagt dom: han bør betale inden 15 dage eller lide nam og vurdering.

(220)

3/3 1681.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

10/3 1681.

17/3 1681.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

24/3 1681.

** Niels Jensen i Østrup på Bertel Jensens vegne af København spurgte Rasmus Jensen møller i neder Åbro mølle, som også har over Åbro mølle i fæste, om han havde ydet landgilde af over Åbro mølle for 1679-1680 og om han har bygget og færdiggjort samme mølle efter hans forpligt, hvortil han svarede, at han havde intet betalt, men når hans husbond ville fly ham behørig tømmer sten og jern, skulle han nok med det forderligste gøre møllen færdig, at den kan stå for et fuldt syn.

31/3 1681.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

7/4 1681.

(var intet at bestille)

14/4 1681.

(var intet at bestille)

21/4 1681.

(221)

28/4 1681.

5/5 1681.

(var intet at bestille)

12/5 1681.

(var intet at bestille)

19/5 1681.

(var intet at bestille)

26/5 1681.

(var intet at bestille)

2/6 1681.

** Erik Jensen i Østrup, KM herredsfoged i Støvring herred, på sin husbond Bertel Jensens vegne af København stævnede grev Nicolaj Friis til Frisenborg for vidner angående over Åbro mølles malings forhindrelse samt stævnede efterskrevne vidner, der iblandt Maren Pedersdatter i Velling mølle og hendes bror Peder Pedersen i Hvide mølle ved Randers Rasmus Jensen møller i neder Åbro mølle, som også har over Åbro mølle nu i fæste, Karen Jensdatter i Enslev sl Peder Møllers hustru, som tilforn boede i førnævnte Overmølle for deres sandhed at vidne, og han spurgte Maren Pedersdatter i Velling mølle, af hvad årsag hun og hendes mand Christen Sørensen var blevet den restants skyldig både til KM på skatten og deres landgilde til Bertel Jensen af mølleskyld og af møllens tilliggende jord, de havde i fæste, hvortil hun svarede, at det var årsaget af grevskabets tjenere, som tilforn havde ladet male på Overmølle, var forbudt at lade male ved samme mølle, og de andres tjenere norden ved den nordre side Åbro, forhindrede de bropenge, som gives over samme Åbro, og hendes bror Peder Pedersen, som var møllersvend i samme mølle for sin svoger og søster, midlertid de boede i samme mølle, vidnede det samme, og Rasmus Jensen møller i neder Åbro mølle, som nu har over Åbro mølle i fæste vidnede, at det var af samme årsag, at han ikke kunne betale sin restants til sin husbond, og Karen Jensdatter i Enslev svarede, at det var af samme årsag, at de ikke kunne betale deres restants til KM eller deres husbond efter dom her af tinget 28/6 1677, hvortil Christen Blichfelt svarede, at grevens tjenere var ikke forbudt enten ved Over eller Nedermølle eller andre møller at søge, men sl grev Friis havde befalet sine egne tjenere at søge hans egen mølle, eftersom mølleren havde beklaget for ham, at de ikke kunne give deres landgilde.

(223)

9/6 1681.

16/6 1681.

** Erik Jensen i Østrup på sin husbond Bertel Jensens vegne af København til 3.ting aflyste og forbød alle og enhver undtagen dem, der har sted og fæst over Åbro mølle, at høste eller bortføre noget af det korn, som kan være sået i den jord, som over Åbro mølle tilhører og af Arilds tid tilligget har under et fuldt vold ran og hærværk.

(224)

23/6 1681.

** Laurids Sørensen i Helstrup på Anne Rohde, sl Anders Sørensens hustru af København hendes vegne begærede dom over efterskrevne hendes tjenere for hvis, de resterer med til deres husbond Anne Rohde og irettelagde en restants, som de blev tildømt at betale inden 15 dage med processens omkostning.

(226)

30/6 1681.

** Mads Andersen, ridefoged på Hagsholm, på sit herskab grev Niels Friises vegne stævnede Margrete Ovesdatter i Astrup og hendes børn Christen Jensen Oluf Jensen Boel Jensdatter Anne Jensdatter for dom for tiendesvig, som de har begået 1681 imod Gud KM øvrigheden og præsten, og stævnede Anders Sørensen i Aidt og hans hustru Kirsten Jensdatter deres sandhed at vidne, og Mads Andersen foregav, at han var med hr Mogens Mogensen Grove, præst i Vejerslev Torsø og Aidt, at tiende i Astrup, hvor sl Jens Kølsens enke og børn angav at have 14 lam 6 grise og 3 kalve, men hyrden i Aidt Anders Sørensen og hans hustru vidnede, at de havde 7 grise hos dem at vogte, og Mads Andersen foregav, at der ikke var tiendet af dem, hvorefter der blev afsagt dom: det kvæg, som er dølgt og ikke er tiendet af, bør til KM kirken og præsten at være forbrudt, og Margrete Ovesdatter og hendes børn bør derfor at lide som vedbør.

(228)

** hr Jens i Hovlbjerg stævnede Rasmus Jensen møller i Nedermølle for dom, for han ikke har tiendet af det stykke jord, som han bruger til Overmølle. sagen blev opsat 1 måned.

7/7 1681.

** Niels Mogensen i ---- og Søren Rasmussen i Granslev var venligt og vel forligt om iring og trætte, og den ene vidste intet med den anden uden det, som ærligt kristeligt og godt er.

** hr Jens Sørensen i Hovlbjerg begærede og fik udnævnt 6 mænd, som kunne syne noget jord ved Overmølle.

(229)

14/7 1681.

** hr Jens Sørensen Lyderslev, præst i Hovlbjerg, lod afhjemle syn på noget jord ved Overmølle, som Rasmus Møller har i brug, for hvad der er sået deri, som hr Jens krævede tiende af, som hans formand havde nydt, og som Rasmus Møllers formand Peder Andersen, som da boede i Overmølle, har fornøjet hr Jens af, hvortil Rasmus Møller fremlagde en seddel fra hr Henrik Frandsen Blichfelt i Vellev, at Rasmus Jensen i Nedermølle havde fornøjet ham for kirkens tiende af over Åbro mølles tilliggende og Vellev sogns underliggende jord, og dernæst fremlagde provst hr Tomas Jensens dom, at da det med vidnesbyrd bevises, at afgrøden af Overmølles tilhørende jord er fortiendet til sl hr Niels og hans formænd i Vellev, og dermed henvises sagen til verdslig ret.

(230)

** hr Jens Sørensen et andet vidne. efterskrevne vidnede, at hr Jens i Hovlbjerg Peder Andersen i Overmølle blev forligt om tienden af et stykke jord, som kaldes Overhave og Bækager, som ligger i Hovlbjerg sogn.

(231)

** hr Jens Sørensen et andet vidne. Rasmus Jensen møller af Nedermølle tog hr Jens Sørensen i hånd og blev venligt og vel forligt med ham om tienden af Overhave og Bækager ved over Åbro mølle.

21/7 1681.

(var intet at bestille)

28/7 1681.

(var intet at bestille)

4/8 1681.

(var intet at bestille)

(232)

11/8 1681.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

18/8 1681.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

25/8 1681.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

1/9 1681.

** fru Øllegård Gyldenstjerne til Bidstrup. efterskrevne Granslev mænd vidnede, at den rytter, som lå i kvarter i Granslev, navnlig Jørgen Holthus havde ladet hans heste gå løse i deres eng og gjorde dem stor skade, og da de klagede på Bidstrup, befalede fru Øllegård dem at udvise samme rytter et stykke eng til at tyre sine heste på. hvilket de gjorde, men han tyrede langt ovre i deres eng og lod hans heste gå løse i deres korn, og for 5 uger siden kaldte han dem til sit kvarter, hvor der sad en mønsterskriver med en seddel, som han bad dem skrive deres navne under, men de vidste ikke, hvad der stod på sedlen, og de vidnede, at når hans hest blev taget i hus, kom han og truede med sin en pistol eller kårde.

(233)

8/9 1681.

(var ikke de 8 mænd at bekomme og intet at bestille)

15/9 1681.

(var ikke de 8 mænd at bekomme og intet at bestille)

22/9 1681.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

29/9 1681.

6/10 1681.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme)

13/10 1681.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme)

(234)

20/10 1681.

** Knud Bertelsen ladefoged på sin husbond Jens Poulsens vegne til Søbygård stævnede grev Nicolaj Friis til Frisenborg samt alle Aidt bymænd, og fremlagde sin husbonds indlæg angående Aidt hede, og han forbød ingen at pløje og så i fællesheden i Aidt hede, hvortil Christen Blichfelt på grev Nicolaj Friises vegne svarede, at bønderne burde stævnes til deres værneting Frisenborg birketing, hvilket blev dømt.

(235)

27/10 1681.

(var intet at bestille og ikke heller de 8 mænd at bekomme)

3/11 1681.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

10/11 1681.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

17/11 1681.

25/11 1681.

1/12 1681.

8/12 1681.

15/12 1681.

(236)

** Erik Christensen på hr Mogens Grove, præst til Vejerslev Torsø Aidt sogne, hans vegne oplyste en kvie, som er kommet til Vejerslev ved skt Volborgdag, og den skal være ejermanden til gode rede, når han betaler græs foder vagtløn og al anden bekostning.

** Niels Pedersen Karmark til Aldrup oplyste en kvie, som er kommet til Aldrup nogle dage efter Michaelis, og ret ejermand skal den bekomme, når han har betalt hvis, som derpå er bekostet.

** Erik Pedersen i Koudal lod udnævne efterskrevne mænd til at syne sin husbonds skove.

22/12 1681.

(var intet at bestille)

** tingbogens autorisation.

(237)

** i Jesu navn 1682.

12/1 1682.

(var ikke de 8 mænd at bekomme og intet at bestille)

19/1 1682.

(var ikke heller de 8 mænd at bekomme og intet at bestille)

26/1 1682.

(var ikke de 8 mænd at bekomme ved tinget og intet at bestille)

3/2 1682.

(var intet at bestille og ikke de 8 mænd at bekomme)

9/2 1682.

** Niels Poulsen i Borris et afkald. Christen Nielsen af Holmstol på sin og sin kære hustru Mette Poulsdatters vegne Søren Sørensen Dyr af Skørring på sin og sin hustru Inger Poulsdatters vegne Gravers Sørensen af Sjelle på sin og hustru Kirsten Poulsdatters vegne gav deres svoger deres hustruers bror Niels Poulsen i Borris afkald for al hvis arv, som de arveligt kunne tilfalde efter deres sl far Poul Nielsen og sl mor Maren Sørensdatter, som boede og døde i Borris.

(238)

16/2 1682.

(var intet de 8 mænd at bekomme)

23/2 1682.

(var intet at bestille og ikke de 8 mænd at bekomme)

2/3 1682.

** fru Øllegård Gyldenstjerne til Bidstrup stævnede efterskrevne Bidstrup tjenere for dom for hvis, de rester med og fremlagde en restants, som de blev tildømt at betale inden 15 dage med processens omkostning.

(241)

9/3 1682.

(var intet at bestille)

16/3 1682.

** fru Øllegård Gyldenstjerne til Bidstrup stævnede efterskrevne hendes tjenere for dom for hvis, som de resterer med efter jordebogen og irettelagde en restants, som de blev tildømt at betale.

(244)

23/3 1682.

(var intet at bestille)

30/3 1682.

(var intet at bestille)

6/4 1682.

** Christen Blichfelt på Hagsholm tilbød Hans Mikkelsen, forpagter på Hagsholm, betaling for hvis kvæg han forleden sommer havde på græs på Hagsholm, og fremæskede ham til rigtighed at gøre om alt hvis, dem kan være imellem.

** Christen Blichfelt på Hagsholm på det højgrevelige Friiseske huses vegne gav last og klage over Hans Mikkelsen, forpagter på Hagsholm, formedelst han har ladet ruinere indhegningen om lyst og abildhaven ved Hagsholm, så de siden sidst i høst har ligget som en fælled, jorden er oprodet af svin både under træerne og i bedene, der er ride og gangstier på tværs og langs, grene på træerne afbrudt, så ingen, som nu lever, kan mindes den har set så ilde ud, end ikke i fjendernes tider, desuden har han ikke røgtet humlekulerne og stængerne sammensanket, og unge aske langs med diget imod søen har hans øksne forleden vinter ruineret, formedelst han har ladet vande sine øksne i søen, mens da Tomas Tomasen og Mourids Hansen havde gården i forpagtning, da blev øksne vandet i kodammen og ikke i søen, og han har ladet en stor del gødning ligge i gården vinteren over, som sidste Mikkelsdag skulle være udført, som i bøndernes lette mag kunne være sket, hvilket nu er dem fast umuligt at udføre med deres forsultede og arme bæster, hvilket greven vil påtale og søge tilbørlig erstatning for.

(246)

** Christen Blichfelt. synsmænd afhjemlede syn på Hagsholm abild og lyst have humle og dyrehave samt til marken og engen.

(248)

13/4 1682.

(var intet at bestille)

20/4 1682.

(var intet at bestille)

27/4 1682.

(var intet at bestille)

4/5 1682.

(var intet at bestille)

11/5 1682.

(var intet at bestille)

18/5 1682.

(var intet at bestille)

25/5 1682.

1/6 1682.

(var intet at bestille)

8/6 1682.

(var intet at bestille)

15/6 1682.

(var intet at bestille)

22/6 1682.

** Peder Sørensen i Østrup på Bertel Jensens vegne af København fremlagde en restants for Rasmus Jensen møller af over Åbro mølle 1679-1681, som Rasmus Møller var gestendig.

(249)

29/6 1682.

** Niels Pedersen Karmark

6/7 1682.

13/7 1682.

** Christoffer Lindenov til Frisholt, amtmand over Dronningborg amt, stævnede Niels Pedersen Karmark på Aldrup for vidnesbyrd, og fremlagde
(250)
en attest angående en mose på Gjerning mark, kaldt Donnemose, som bevidner, at Gjerning bymænd af Arilds tid har haft deres fri tørveskær, upåanket af alle naboer i de 25 år, underskriveren har betjent Hvorslev og Gjerning menigheder, og han har ikke fornemmet, at Aldrupgårds ejere eller besiddere har tilegnet sig nogen del eller ret i samme mose

underskrevet Hvorslev præstegård 23/6 1682 Tomas Jensen Hvorslev, og
(251)
fremlagde en anden attest, at samme mose har ligget til Gjerning by et halvt hundrede år, som underskriveren kan mindes, upåanket af alle naboer, og da Donnemose blev skiftet mellem Gjerning bymænd for rum tid

siden, da var der ingen af Aldrupgårds ejere, som derimod protesterede,
(252)
underskrevet Hvorslev degnehus 23/6 1682 Jørgen Jensen degn,

og efterskrevne, som enten havde været hyrder, var født i Gjerning, eller boet der, og som mindes op til 50 år, vidnede, at så længe havde Donnemose ligget til Gjerning, hvortil Niels Pedersen Karmark på Aldrup svarede, at han agter at bevise, at Donnemose har været fri fædrift såvel til Aldrup som til Gjerning.

(256)

20/7 1682.

(var intet at bestille)

27/7 1682.

(var intet at bestille)

3/8 1682.

(var intet at bestille)

10/8 1682.

(257)

** Las Jensen i Gjerning på Anne Rohde, sl Anders Sørensens, hendes vegne af København stævnede alle efterskrevne for dom for hvis, de er hende skyldig og fremlagde en restants, dateret 11/5 1682 Andreas Rohde, som de blev tildømt at betale inden 15 dage med processens anvendte bekostning.

(259)

** Rasmus Nielsen i Aidt på grev Friises vegne stævnede underskrevne for brobyg, som de med resterer for 1681, som de blev tildømt at betale.

31/8 1682.

** Mads Andersen på Hagsholm stævnede Rasmus Jensen møller i neder Årup mølle for lovmål, og skovfoged Rasmus Degn i Hovlbjerg fremviste et halskobbel, han havde frapantet Rasmus Møller i Hovlbjerg skov, for han havde et læs brændeved på hans vogn, hvilket halskobbel han senere forsøgte at få igen, idet han sagde, at Mads Andersen og han var forligt, hvortil Mads Andersen for retten svarede, at det var løgn, så fremstod Peder Pedersen af Hvide mølle ved Randers og spurgte om Rasmus Møller havde forlov at føre af skoven det træ, han havde købt af major Offenberg, hvortil han svarede, at han måtte føre det hvorhen han ville.

(260)

** Mads Andersen på Hagsholm stævnede Rasmus Jensen møller i Neder mølle for vidner og dom og fremlagde et vidne af Frisenborg ting 15/8 sidst afvigte, hvori Mads Andersen og andre vidnede, at de traf Rasmus Møller med 2 læs træ på sine vogne, som han sagde, han havde bekommet af Rasmus degn i Hovlbjerg, men Mads Andersen fratog ham halskobler fra 4 heste, og andre vidnede, at Rasmus Møllers folk ofte sankede træ i skoven, og Mads Andersen fremlagde skovforordningen af 20/10 1670, samt en anden skovforordning af 12/10 1676, hvortil Peder Pedersen i Hvide mølle på sin hustrus fars vegne spurgte Mads Andersen, om han sigtede Rasmus Møller for, om han havde hugget noget ulovligt i hans herres skove enten fra rod eller top, hvortil han svarede, at han sigtede ham for hvis, han var pantet for. sagen blev opsat 6 uger.

(263)

** Mads Andersen, foged på Hagsholm, på Anders Mogensen Grove, forstander over Randers hospital, hans vegne stævnede efterskrevne mænd for plovhavre, de med resterer til Randers hospital, og fremlagde en restants fra 1678-1682, hvorpå efterskrevne fremførte deres indvendinger, hvorefter der blev afsagt dom: sidstnævnte bør for plovhavre fri at være men de andre bør betale inden 15 dage,

(265)

7/9 1682.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

14/9 1682.

(var ikke de 8 mænd at bekomme, derfor blev intet bestilt)

21/9 1682.

** Mads Andersen, foged på Hagsholm, på sit herskabs vegne stævnede Rasmus Jensen i Nedermølle for lovmål, og efterskrevne vidnede, at de så Christen Jørgensen af Overmølle og Rasmus Jensen møllers søn Jens Rasmussen kom kørende med brænde på vognen den dag om eftermiddagen, som Mads Andersen pantede Rasmus Møller om aftenen.

(266)

** Peder Pedersen i Hvide mølle i Randers på sin hustrufars vegne stævnede Mads Andersen på Hagsholm for vidnesbyrd, og efterskrevne vidnede, at de huggede et træ for Rasmus Møller i Hovlbjerg skov i vinter nogle dage før Rasmus Møllers datter havde bryllup, og der var et stempel på, som på de andre træer, som blev solgt.

** Hans Hansen i Vellev på hans mor Johanne Jensdatters vegne stævnede Jens Jørgensen Søgård i Vellev Peder Madsen sst for vidnesbyrd, og efterskrevne, som mindes op til 25 år, vidnede, at da har ingen brugt de 2 små agre på Bidstrup som ligger yderst ved Skern engkær, end Niels Pedersen Skriver og de, som siden har boet i samme boel

(267)

28/9 1682.

** Mads Andersen, foged på Hagsholm, på sit herskabs vegne stævnede Rasmus Møller i Nedermølle samt Poul Frandsen af over Åbro mølle og hans bror Christen Jørgensen sst for vidnesbyrd, og sidstnævnte vidnede, at Rasmus Møller befalede ham og hans bror at køre til Hovlbjerg skov og Årup skov at sanke et læs brændeved, og det var ikke af det ved, som Rasmus Møller havde købt af Rasmus Degn, og da han og Rasmus Møller kom kørende med hver sin vogn blev de pantet af Mads Andersen, som tog 4 halskobler fra dem.

(268)

5/10 1682.

** Mads Andersen, foged på Hagsholm et vidne. efterskrevne, som for 8 dage siden var indskrevet til at være de 8 mænd, vidnede, at da hørte og så de, at Mads Andersen lovede at holde Rasmus Jørgensen Degn kvit og fri for al den skade, som han skulle tage for det vidne, som han fortalte sig i til Frisenborg ting, at han skulle have solgt Rasmus Møller i neder Årup mølle noget træ.

(269)

** Mads Andersen, foged på Hagsholm, stævnede Rasmus Møller i neder Årup mølle for lovmål, og talte med hans hustru Boel Andersdatter, og han spurgte Rasmus Degn i Hovlbjerg, om han ville hjemle Rasmus Møller det brændeved, som han pantede ham for, hvortil han svarede nej.

12/10 1682.

(270)

** Mads Andersen, ridefoged på Hagsholm, på sit herskabs vegne stævnede Rasmus Jensen møller i neder Årup mølle for vidnesbyrd og dom for hvis, han ulovligt skal have taget af brændeved og tros i hans herres skove, og han fremlagde et tingsvidne af Frisenborg ting 15/8 sidst afvigte, og han fremlagde skovforordningen af 20/10 1670, samt en anden skovforordning af 12/10 1676, og han fremlagde et vidne her af tinget 31/8 sidst afvigte, samt et vidne af samme ting 21/9 sidst afvigte, samt et tingsvidne 28/9 af samme ting, og derefter et tingsvidne her af tinget 5/10 sidst afvigte, hvorefter Peder Pedersen af Hvide mølle ved Randers på sin hustrus far Rasmus Møllers vegne fremlagde et vidne af Frisenborg ting 15/8 sidst afvigte og fremlagde et andet vidne her af tinget 31/8 sidst afvigte samt et andet tingsvidne her af tinget 21/9 sidst afvigte, og han fremlagde Rasmus Møllers indlæg, underskrevet RIS, og Peder Pedersen svarede på Rasmus Møllers vegne, hvorefter der blev afsagt dom: eftersom Rasmus Møller er ikke lovligt pantet ved top eller rod, ikke heller med syn eller vidnesbyrd bevises, hvor han har taget det ene læs ved, som han selv kørte, så bør han for dette læs træ fri at være, hvad sig belanger om det andet læs ved, som Christen Jørgensen af Overmølle og Jens Rasmussen af Nedermølle har vidnet, at Rasmus Møller og hans hustru har befalet dem at sanke og køre, hvilket Rasmus Møller i sit indlæg i dag fragår, og da loven formelder, at tjenestefolk må ikke føre sin husbonds skade i gårde, så må Mads Andersen søge dem for dette læs ved.

(291)

19/10 1682.

26/10 1682.

2/11 1682.

** Jacob Jacobsen fra Skiblund, ridefoged på Frisholt, på sin herres amtmand Christoffer Lindenovs vegne stævnede Søren Lassen i Gullev for dom, og talte med hans hustru Karen Christensdatter, for han 5/10 er bortrømt fra hustru og gård, og herredsmændene advares, at ingen enten huser eller heller ham.

(292)

9/11 1682.

(var intet at bestille)

16/11 1682.

** Christoffer Lindenov til Frisholt KM amtmand hans fuldmægtig Jacob Jacobsen fremlagde en skriftlig attest fra Budi Lauridsen i Løgstrup, som berettede, at han 1676 var i Sahl og arbejdede på kirkegården med Jacob Christensen Patriark murmester, og da anviste hr Oluf Jensen Pind murmesteren et sted i Sahl kirke i mandfolkenes stolestade og bad ham optage nogle sten der, som blev båret til præstegården og der opmuret i hans skorsten, men da den var færdig, faldt den straks ned, hvorfor hr Oluf nødte murmesteren til at købe andre sten, som han ikke selv måtte opsætte, og da sagde han til hr Oluf, dersom i ikke havde taget af Sahl kirkes sten til at opbygge eders skorsten med, da havde den vel blevet stående, og ikke så ulykkeligt faldet ned, der har ikke endnu noget af mit arbejde faldet ned uden dette, og da kirken var repareret, da blev ved kirken liggende to store hugne sten, som blev sat i grunden af præstens skorsten, og Simon skrædder vidnede, at der stod to stykker panelværk i kirken af kvindfolkenes stole, som nu står i præstens den store stue, og andre vidnede, at da præsten var til barsel hos Jacob Jacobsen i Skiblund, som var 10/10, da var han drukken og snublede, da han ville gå ud af døren, og han kaldte en af gæsterne en hundspot.

(295)

** hr Oluf Jensen Pind, præst i Sahl, sagde, endog jeg ikke vidste amtmanden ville føre vidner om noget i Sahl kirke i dag, så vil jeg dog formene, at det anderledes skal bevises.

** Jacob Jacobsen på Christoffer Lindenov til Frisholt hans vegne stævnede Niels Pedersen Karmark i Aldrup for syn vidne og markskel, som 18/10 sidst blev oprettet imellem Aldrup mark og Gjerning mark, og fremlagde en kontrakt mellem Christoffer Lindenov og Laurids Sørensen på de Rohders vegne af København og Niels Pedersen Karmark på Aldrup, at da der har været nogen uenighed anlangende ret skel imellem Aldrupgårds og Gjerning bys marker og tørveskær, da på det al tvist og trætte derom må ophæves og een gang for alle konserveres, har de tre jordejere i god vilje og venskab for dem og efterkommere til evig tid aftalt, at markskellet mellem Aldrupgård og Gjerning grund skal være som følger, hvorefter Niels Pedersen Karmark fremlagde en skriftlig protest angående de sten, som 18/10 blev sat, som skulle være et skel mellem Gjerning bys og Aldrup marker, hvorved der ville ske ham forkort, såfremt de skulle blive stående imod ukasserede hjemmel og adkomstsbreve, hvorfor han fremlagde en kontrakt af 13/7 sidst afvigte imellem samme tre jordejere angående samme markskel, og han begærede at denne kontrakt samt borgmester Peder Hansens hjemmelsbrev måtte læses og påskrives.

(300)

** Mads Andersen på Hagsholm på sit herskabs vegne stævnede Rasmus Jensen møller i neder Åbro mølle og saggav ham, for han ikke har tiendet til sit herskab af hvis korn, som 1680 groede på Overhave og Bækager ved Overmølle, som han havde i fæste og fremlagde tingsvidner 14/7 1681 angående samme tiende. sagen blev opsat 6 uger.

(301)

23/11 1682.

(var intet at bestille)

30/11 1682.

(var intet at bestille)

7/12 1682.

14/12 1682.

21/12 1682.

(var intet at bestille, og hermed ender dette år 1682)

** tingbogens autorisation

(302)

** i Jesu navn 1683.

11/1 1683.

** Morten Frandsen, tjenende på Hagsholm, på sit herskabs vegne fordrede dom over Rasmus Jensen møller i neder Åbro mølle for tiende af Overhave og Bækager ved over Åbro mølle for 1680, og fremlagde en opsættelse 16/11, og han fremlagde et vidne her af tinget 14/7 1681, og nu satte Morten Frandsen i rette og formente, at Rasmus Møller bør at bevise, hvor meget korn af alle slags, som 1680 groede på Overhave og Bækageren, hvortil Rasmus Møller ved ed bekræftede, at han havde ydet den omtvistede tiende for 1680, og Peder Pedersen fremlagde et tingsvidne af Randers byting 12/12 1682, hvori Rasmus Nielsen i Randers vidnede, at han tjente Rasmus Møller 1681, og da leverede han dobbelt tiende af ovennævnte agre, eftersom der ikke tilforn var blevet betalt for 1680. andre vidnede det samme, hvorefter der blev afsagt dom: da Rasmus Jensen selv eller hans vidner ikke har kunne forklare, hvor meget korn, som har groet på Overhave og Bækager, så bør han forklare det efter recessen eller lide tiltale.

(306)

18/1 1683.

** hr Christen Pedersen Vivild, forrige præst til Værum og Ørum, fordrede dom over Jens Mogensen i Borris for hvis han skal være ham skyldig, og han fremlagde en kopi af Jens Mogensens bevis, dateret 1/4 1674, at Jens Pedersen, fuldmægtig på Frisenvold, havde leveret ham 3 poser indeholdende 285 rigsdaler, som han skal forvare til forvalteren kommer hjem, og nu satte han i rette, at eftersom han har annammet ovennævnte penge af sl Jens Pedersen, om han ikke bør levere dem til hr Christen Pedersen Vivild. sagen blev opsat 8 dage.

(307)

** ungkarl Søren Pedersen i Nøddelund et afkald. Jens Pedersen af Nøddelund Christen Pedersen sst Oluf Mikkelsen smed i Borre på sin hustru Elle Pedersdatters vegne Oluf Tomasen i Gullev på sin hustru Anne Pedersdatters vegne gav deres bror og svoger Søren Pedersen afkald for de arvelodder og parter, som de arveligt kunne tilfalde efter deres far Peder Sørensen af Nøddelund, som endnu lever og efter deres sl mor Kirsten (blank) datter, som boede og døde i Nøddelund.

(308)

25/1 1683.
----------

** hr Christen Pedersen Vivild, forrige præst til Værum og Ørum begærede dom over Jens Mogensen i Borris for hvis, han skal være ham skyldig efter hans forpligt til sl Jens Pedersen Brun, da foged og fuldmægtig på Frisenvold, lydende på 285 rigsdaler, og fremlagde en opsættelse 18/1, og nu satte Christen Vivild i rette, om han ikke inden 15 dage bør betale ham 285 rigsdaler med rente og omkostning, hvorefter Jens Mogensen fremlagde en original kvittering fra Jens Pedersen Brun til Jens Mogensen på 285 rigsdaler, dateret 7/4 1674, hvortil hr Christen Vivild svarede, at han kunne ingenlunde kende, at det er Jens Pedersen Bruns hånd, som står nedenunder tegnet, hvorefter der blev afsagt dom: da hr Christen Vivild ikke fuldkomment beskylder samme kvittering at være falsk, så turde fogden ikke understå sig deri at dømme så længe kvitteringen står ved sin fuldmagt eller efter loven bliver svækket på sine tilbørlige steder.

(311)

8/2 1683.

** Mads Andersen, foged på Hagsholm, stævnede Rasmus Møller i neder Åbro mølle for lovmål og delemål og saggav ham for tienden af Overhave og Bækager ved Overmølle for 1680, hvortil Peder Pedersen i Hvide mølle på sin hustrus far Rasmus Møllers vegne svarede, at der burde ingen dele over ham at udstedes uden dom.

15/2 1683.

** Mads Andersen på Hagsholm 2.ting til Rasmus Jensen møller for tiende af Overhave og Bækager for 1680, han ej har tiendet.

(312)

22/2 1683.

** Morten Frandsen på Hagsholm på sit herskabs vegne hans 3.ting til Rasmus Jensen i neder Årup mølle for den dom, som er forhvervet over ham angående tiende af to agre, hvortil Peder Pedersen af Hvidemølle i Randers på sin hustrus fars vegne spurgte om Morten Frandsen havde fuldmagt af Mads Andersen, og mente ikke dommeren burde udstede 3.ting over Rasmus Jensen møller, hvilket han heller ikke ville.

1/3 1683.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

8/3 1683.

** Christoffer Lindenov amtmand fordrede dom over Rasmus Christensens enke i Danstrup Kirsten Christensdatter og fremlagde sit skriftlige indlæg, at da hun for kort tid siden har opsagt sin gård, ihvorvel det ikke er lovligt eller sket i rette tid, så må hun fra gården forloves, når hun al restants samt hvis brøstfældighed ved gården betaler, og fremæsker hendes beviser på hvis landgilde og restants samt arbejdspenge, hun til de Rohder har betalt, eftersom samme restants også er skødet ham, hvorefter synsmænd afhjemlede deres syn på gårdens brøstfældighed. sagen blev opsat 14 dage.

(313)

** Hans Hansen i Vellev på hans dreng Mads Jensens vegne stævnede Jens Pedersen sst og saggav ham for 1 rigsdaler, han er ham skyldig for noget korn. sagen er opsat 14 dage.

(314)

15/3 1683.

22/3 1683.

** Mads Andersen på Hagsholm på sit herskabs vegne stævnede Rasmus Jensen møller i neder Åbro mølle for dele og saggav ham for hans korntiende af Overhave og Bækager, som ligger i Hovlbjerg sogn.

** Peder Pedersen i Hvidemølle i Randers på sin hustrufar Rasmus Jensen møllers vegne af neder Åbro mølle stævnede Mads Andersen på Hagsholm for vidnesbyrd at påhøre.

29/3 1683.

** Mads Andersen, forrige foged på Hagsholm, til 4.ting begærede opnævnt 6 høringe til at fordele Rasmus Jensen møller af neder Åbro mølle for tiende af Overhave og Bækager ved over Åbro mølle efter en dom, han ikke har efterkommet, udstedt 11/1 sidst afvigte, og fremlagde en attest fra Terkild Nielsen Bech i Kalundborg, at han 1681 tjente på Hagsholm, og da annammede han tiende af de to agre af Rasmus Jensen møller, men kun for et år, herimod svarede Peder Pedersen møller i Hvidemølle i Randers på sin hustrufar Rasmus Jensen møllers vegne og irettelagde et tingsvidne af Randers byting 11/12 1681, og han irettelagde en attest fra Jens Sørensen i Hovlbjerg, at Rasmus Jensen i Årup mølle leverede tiende til ham af de to agre 1680-1681, og han fremlagde Rasmus Møllers skriftlige indlæg, og Peder Pedersen svarede på sin hustrufars vegne, hvorefter blev opnævnt 6 dannemænd, som meldte ham fordelt at være.

(318)

** Christoffer Lindenov amtmand fordrede dom over Rasmus Christensens enke i Danstrup Kirsten Christensdatter og fremlagde et skriftligt indlæg, og han fremlagde en registrering på hvis, som fandtes i enkens bo, da hun gården undveg, desuden fordrede han hvis, som rester til efterskrevne KM skatter, og formente af hun bør betale ovennævnte restants bygfæld samt KM kontributioner heste til en drivende plov med vogn samt sæd i marken, hvilket hun blev tildømt.

(320)

5/4 1683.

(indfaldt skærtorsdag)

12/4 1683.

** Henrik Ovesen, fuldmægtig over Bidstrup, stævnede efterskrevne for dom, nemlig Peder Mikkelsen på Bægård Mikkel Mikkelsen på lille Torup Christian Pedersen Søren Nielsen Kasted, som boede i Granslev for at høre på de over dem udstedte rømningsdomme og deres fornyelse, sammeledes stævnede de Augustinus Skrædder Morten Hansen Niels Terkildsen Laurids Smed alle fra Granslev Rasmus Hansen fra Skjød, for de ulovligt uden vilje og minde er bortrømt, og fremlagde en dom 25/5 1677 over Søren Nielsen Kasted, og en dom 11/4 1678 over Christian Pedersen, samt en dom 15/5 1679 over Mikkel Mikkelsen, alle for ulovlig rømning, og satte i rette, at samme domme bør at stå ved deres fuldmagt. sagen blev opsat 14 dage.

(322)

19/4 1683.

** fru Øllegård Gyldenstjerne et vidne. efterskrevne vidnede, at Rasmus Hansen, som boede i Skjød, bekendte til hans herskab, at han havde boet i Skjød på hendes gods i 20 år, og da havde han ingen skyld eller landgilde givet, og nu har han skammeligt forsat den halvgård, han påboede og er bortrømt mad alt hvis han havde, og de vidnede, at Augustinus Skrædder bortrømte fra det hus i Granslev, han havde i fæste med alt hvis han havde, og straks nogle dage derefter faldt huset ned, og hans søn Morten Hansen bortrømte fra Granslev og Laurids Smed og Niels Terkildsen rømte også derfra.

** kornet Henrik Ovesen et syn til lille Torup. synsmænd afhjemlede syn på lille Torup dens brøstfældighed.

(323)

** kornet Henrik Ovesen på sin husbonds vegne stævnede Niels Jørgensen bødker i Granslev for dom, for han har hugget et træ, som stod på Granslev gade. sagen blev opsat 6 uger.

(324)

26/4 1683.

(var ikke de 8 mænd at bekomme, og derfor blev ingen ting holdt)

3/5 1683.

** fru Øllegård Gyldenstjerne bød sig i rette med opsættelse 12/4 og fremlagde et vidnesbyrd af dette ting 19/4 sidst afvigte, og satte i rette, om de rømte ikke bør erstatte deres husbond den skade af deres ulovlige bortrømning og at pågribes, hvortil Niels Nielsen i Bødstrup fremlagde et skriftligt indlæg af Niels Terkildsen, at da hans hustru for 20 år siden lå meget syg, bad han hans husbond, om hun ville give ham nogen delation, til hun blev før igen, ellers kunne han ikke udstå KM skatter samt hovgerning, hvorfor hun befalede sin fuldmægtig Christen Pedersen uden ophold eller forsømmelse at ride til Granslev og tage alt hvis middel og formue, som han havde, og han tog alt både heste fæmon plov vogn og andre varer og boskab, kornet både tærsket og utærsket, som blev ført til Bidstrup, og da ingen på Bidstrup gav ham noget, skønt de havde taget hans middel, så måtte han som en fattig betler gå hen og besøge godtfolk om noget til næring i Guds navn, hvorfor han formener for fruens tiltale fri at være, hvorefter på Morten Hansens vegne fremstod Anders Pedersen af Haurum og fremlagde et skriftligt indlæg, at i sidste krigstid 1677 ved juletid, da han kom hjem til hans far i Granslev, da blev han af fru Øllegård Gyldenstjernes folk overfaldet og sat til forvaring i stok på Bidstrup, hvor han sad 14 dage, indtil han måtte antage en øde kvartgård i Granslev, dernæst 1681 lod hun ham pågribe og uden dom tog hans kramsæk og satte ham i fængsel, indtil fruen aftvang ham en kontrakt imod hans vilje, at han fremdeles skulle blive ved samme kvartgård et år, og af denne hårde medfart var han nødt til at kvittere gården, som samme kontrakt tilholder ham, hvorfor han formener for fruens hårde eftertragtelse at frikendes, og Anders Pedersen fremlagde en kopi af fruens kontrakt med ham 2/4 1681, hvorpå han fremlagde et andet skriftligt indlæg fra Augustinus Skrædder, at fru Øllegård havde forundt et øde hus i Granslev, kvit og fri for huspenge og arbejde, formedelst han skulle arbejde i hans håndværk med syen for fruen, hvilket han også har gjort, midlertid han boede i huset, og han formener sig fri for hendes tiltale, eftersom han aldrig har forbundet sig til at blive i huset længere, end han selv lystede, og derefter fremlagde Las Smed sit skriftlige indlæg, at hans fæstebrev ikke tilholder ham samme hus at besidde hans livstid, og som han to gange har opsagt, hvorefter der blev afsagt dom: de 3 domme bør stå ved deres fuldmagt, eftersom førnævnte personer ikke er mødt for modsigelse, hvad angår Morten Hansen, da bør han og fru Øllegård Gyldenstjerne holde den kontrakt, de med hverandre har oprettet, belangende Niels Terkildsen, som fru Øllegård Gyldenstjerne har frataget alt hvis, han havde, og der ikke fremlægges nogen restants, da kan han ikke tilfiende at lide efter KM forordning af 28/1 1682, belangende Laurids Smed, da bør han erstatte fruen al den skade, hun af hans ulovlige bortrømmelse er forårsaget.

(332)

** Jens Poulsen på Søbygård fremlagde en skriftlig opsigelse, eftersom han nogle år har haft Torsø kirkes tiende i fæste, og formedelst den står så meget højere på afgift mere end som den kan tåle, på 3.parten højere end KM anpart korntiende, som høreren i Århus domskole er tillagt, har han derover taget mærkelig skade på samme tiende, så han forårsages at afsige sig fæstet af samme tiende.

(333)

10/5 1683.

(var intet at bestille)

18/5 1683.

(var ej de 8 mænd at bekomme)

24/5 1683.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

31/5 1683.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

7/6 1683.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

14/6 1683.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

21/6 1683.

28/6 1683.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

5/7 1683.

** Laurids Sørensen i Helstrup på sl Søren Mortensens vegne at afkald. Frands Christensen i Danstrup på egne og hustru Maren Mortensdatters vegne gav Karen Jørgensdatter i Gjerning, sl Søren Mortensens efterladte enke, afkald for al den arvelod og part, som hans hustru arveligt kunne tilfalde efter sl Søren Mortensen, som boede og døde i Gjerning.

(334)

** Laurids Sørensen i Helstrup på sin husbond de Rohders vegne af København stævnede efterskrevne de Rohders tjenere for dom, og fremlagde en restants, beregnet til Mortensdag 1682, som de blev tildømt at betale inden 15 dage.

(335)

12/7 1683.

** Rasmus Christensen i Torsø på sin husbond Jens Poulsens vegne på Søbygård aflyste og forbød, at hvad, som har sået noget i hans husbonds tjeneres jord, de da det ikke måtte høste flytte uden i den mands lade, som jorden tilhører, det er sået i, under ran eller hærværk.

** Mads Andersen, forrige foged på Hagsholm 1.ting til Rasmus Jensen i Nedermølle for faldsdele, hvortil Peder Pedersen i Hvide mølle i Randers på sin hustrufars vegne svarede, at den dom og dele, som over Rasmus Møller er udstedt, er stævnet til landsting, men da den står ved magt usvækket, kunne dommeren ikke nægte Mads Andersen 1.ting.

19/7 1683.

(336)

** Mads Andersen 2.ting til Rasmus Møller for faldsdele.

26/7 1683.

** Mads Andersen, forrige foged på Hagsholm, på sit herskabs vegne begærede 3.ting over Rasmus Jensen møller i Nedermølle, for han endnu ikke har klaret hans tiende af hvis jord, som ligger til over Åbro mølle for 1680, da han havde Overmølle i fæste.

2/8 1683.

** Mads Andersen, forrige foged på Hagsholm, stævnede Rasmus Jensen møller i neder Åbro mølle for dom og faldsdele for den tiende, som han skulle have ydet 1683 til KM og kirken af hvis jord, som ligger til Overmølle i Hovlbjerg herred, hvortil Peder Pedersen i Hvide mølle i Randers på sin hustrufars vegne protesterede, idet dommen er stævnet til landsting, så dommeren må se sig endnu noget bedre for, før han nogen faldsdele udsteder, hvorpå blev opnævnt 6 høringe, som meldte Rasmus Jensen møller fordelt at være.

(337)

** Jens Jensen i Torsø, kirkeværge for Torsø kirke til 3.ting opbød Torsø kirkes tiende, om nogen den ville fæste for den årlige afgift 3 ørte rug 3 ørte byg og 3 ørte havre.

(338)

9/8 1683.

** amtmand Christoffer Lindenov stævnede hans efterskrevne bønder for dom for hvis, de med resterer, og fremlagde en restants, som de blev tildømt at betale inden 15 dage.

(340)

** Mads Andersen, forrige foged på Hagsholm, på sit herskabs vegne 1.ting til Rasmus Jensen i Nedermølle for 2.faldsdele.
 
(341)

16/8 1683.

** Mads Andersen, forrige foged på Hagsholm, på sit herskabs vegne 2.ting til Rasmus Jensen i Nedermølle for 2.faldsdele.

23/8 1683.

** Mads Andersen, forrige foged på Hagsholm, på sit herskabs vegne 3.ting til Rasmus Jensen i Nedermølle for 2.faldsdele, for han ikke endnu har tiendet rettigheden deraf til KM og kirken af hvis jord, som ligger til over Åbro mølle for 1680.
 
** amtmand Christoffer Lindenov lod læse et brev, at da KM har besluttet, at på det gods, som for restants er tildømt ham, kan des snarere blive opbygget og dyrket, det må nydes og beholdes imod de resterende skatters betaling, og hvo, som til dets betaling angiver vil derpå bekomme KM skøde, ejermanden dog forbeholden inden år og dag sin ejendom at igenkalde, når han betaler den nye ejer alle gårdens efterstående skatter samt hvis på bygning og besiddelse er anvendt.

(342)

30/8 1683.

** Mads Andersen, forrige foged på Hagsholm, på sit nådige herskab grev Friis til Frisenborg hans vegne stævnede Rasmus Jensen møller i neder Åbro mølle for dom og faldsdele for tiendekorn, som han ikke endnu har klaret af hvis jord, som ligger til over Åbro mølle i Hovlbjerg sogn for 1680, som han da havde i fæste, og der blev opnævnt 6 høringe, som meldte ham lovligt fordelt.

(343)

6/9 1683.

** amtmand Christoffer Lindenov til Frisholt lod lyse efter en vild hoppe, som forsvandt fra Frisholt natten efter 21/8.

** Mads Andersen, forrige foged på Hagsholm, på sit herskabs vegne 1.ting til Rasmus Møller for 3.faldsdele.

13/9 1683.

(344)

** Morten Frandsen på Hagsholm på herskabets vegne 2.ting til Rasmus Møller for 3.faldsdele.

20/11 1683.

** Mads Andersen, forrige foged på Hagsholm, på sit herskabs vegne 3.ting til Rasmus Møller i Nedermølle for 3.faldsdele.

27/11 1683.

** Mads Andersen, forrige foged på Hagsholm, på sit herskabs vegne stævnede Rasmus Jensen i neder Åbro mølle for dom, for han ikke har betalt den omtvistede tiende af hvis jord, som ligger til over Åbro mølle, for 1680, da han havde møllen i fæste, og de opnævnte mænd meldte ham lovligt fordelt.

(345)

4/10 1683.

18/10 1683.

** Mads Andersen, forrige foged på Hagsholm og Rasmus Jensen møller af neder Åbro mølle i hånd tog hverandre og var venligt og vel forligt om al den iring og tvist, som de har haft med hverandre, være sig skovsagen og tiendesagen, som skal være ganske ophævet død og magtesløs, og ikke komme dem eller deres arvinger til hinder eller skade i nogen måder.

(346)

25/10 1683.

(var intet at bestille)

2/11 1683.

(var intet at bestille)

8/11 1683.

(var intet at bestille)

15/11 1683.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

22/11 1683.

(var intet at bestille)

29/11 1683.

(var intet at bestille)

6/12 1683.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

13/12 1683.

(var intet at bestille)

20/12 1683.

(var ikke de 8 mænd at bestille)

** og hermed endes dette år 1683. o Gud hjælp alle mennesker amen.

** tingbogens autorisation.

(347)

** i Jesu navn anno 1684.

10/1 1684.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

17/1 1684.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme)

24/1 1684.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme)

31/1 1684.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme)

7/2 1684.

(var ikke de 8 mænd at bekomme)

14/2 1684.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme)

21/2 1684.

** Jens Poulsen Kolding på Søbygård stævnede Peder Nielsen møller i Sahl for dom for hvis gæld, han ham skyldig er på hans søn sl Anders Pedersen Møller af Sahl hans vegne, og fremlagde efterskrevne fortegnelse over gælden, som han blev tildømt at betale.

(348)

28/2 1684.

** fru Øllegård Gyldenstjerne til Bidstrup stævnede alle Bidstrup tjenere for restants, de med resterer til deres husbond, og fremlagde en restants, som de blev tildømt at betale inden 15 dage.

(350)

** Christen Madsen i Hvorslev begærede vidnesbyrd om hvorledes hans isterad forleden år ganske afbrændte i aske med al hvis middel derinde var, hvilket de ikke nægtede ham, at desværre nu forleden 22/6 om natten i mulm og mørke ganske afbrændte hans isterad med hans middel, så han nøgen næppeligt med livet undkom med to små nøgne børn.

6/3 1684.

(var intet at bestille)

13/3 1684.

(var intet at bestille)

20/3 1684.

(var intet at bestille)

27/3 1684.

(var intet at bestille)

3/4 1684.

(var intet at bestille)

10/4 1684.

(var intet at bestille)

17/3 1684.

(var intet at bestille)

24/3 1684.

** fru Øllegård Gyldenstjerne til Bidstrup stævnede Christen Sørensen træskomand i Granslev for dom, for han ulovligt rømte af godset natten efter 6/4 fra den halvgård, han påboede, og efterlod sig en stor restants, og satte i rette, om han ikke efter Danske lovs 3.bog 13.kapitel 7.artikel burde pågribes og undgælde, hvilket han blev tildømt.

(352)

1/5 1684.

** Henrik Wegner på Poul Andersens vegne i Bøgeskov. synsmænd afhjemlede syn på hans hyrdepige Sidsel, som var blevet fundet druknet på en engbred, og de kunne ikke se enten blåt eller noget andet på hende.

8/5 1684.

(var intet at bestille)

15/5 1684.

(var intet at bestille)

22/5 1684.

(var intet at bestille)

29/5 1684.

(var intet at bestille)

5/6 1684.

(var intet at bestille)

12/6 1684.

(var intet at bestille)

19/6 1684.

** Rasmus Nielsen i Aidt på Las Rasmussens vegne i Futting oplyste et sosvin, som noget før påske helligt kom til Futting by, og om ret ejer kommer til samme svin, skal det være ham følgagtig, når han betaler ham hvis, han har bekostet derpå.

(353)

26/6 1684.

(var intet at bestille)

3/7 1684.

(var intet at bestille)

10/7 1684.

** fru Øllegård Gyldenstjerne til Bidstrup stævnede Frands Nielsen i Haldum for vidnesbyrd, og Peder Jensen af Loptrup vidnede, at han var med kornet Henrik Ovesen af lille Torup i Haldum by at ville efter dom afhente en mand Peder Mikkelsen, som tilforn havde boet og rømte fra Bægård, og da han blev dem var, red han til Haldum og løb ind i Frands Nielsens stue, og da de kom dertil, stod Frands Nielsen i døren og forhindrede, at de ikke måtte få ham, og en del af Haldum bymænd kom ind i gården med stokke i hænderne, så de kunne ikke få Peder Mikkelsen.

(354)

17/7 1684.

(var ikke de 8 mænd ved tinget at bekomme)

25/7 1684.

** amtmand Christoffer Lindenov hans fuldmægtig Jacob Jacobsen på Skiblund stævnede Jens Jonsen i Nøddelund og Niels Christensen Enggård i Gullev, som begge har fæste på Gullev kirkes korntiende, for at irettelægge deres fæstebrev og kvitteringer på KM skatter, som går af samme tiende, hvortil Jens Andersen, ridefoged på Hagsholm, fremlagde efterskrevne fæstebrev, dateret 4/8 1677, samt efterskrevne 7 kvitteringer på deres tiendekorn, hvortil Jacob Jacobsen svarede, at KM skatter ikke var betalt lovligt på sine tilbørlige steder, og fremlagde kvitteringer, at amtmanden havde ladet betale kontributioner af kirkens tiende i Gullev sogn for seneste 4 kvartaler, og nu satte han i rette og formente, at da Jens Jensen og Niels Christensen på samtlige Gullev sognemænds vegne ikke har betalt de tilbørlige skatter, da formener han, at de har deres fæste forbrudt, og amtmanden at gøre sig samme kirketiende så nyttig, han kan, hvortil de svarede og tilbød at betale den resterende skat. sagen blev opsat 14 dage.

(358)

7/8 1684.

** amtmand Christoffer Lindenov hans fuldmægtig fordrede dom over Niels Christensen Enggård i Gullev og Jens Jonsen i Nøddelund for forbrydelse af deres fæste på Gullev kirketiende, og fremlagde amtmandens indlæg, og han fremlagde kvittering på kontributionen af kirkens tiende af Gullev sogn, dateret 18/6 1684, hvorefter der blev afsagt dom: Niels Enggård og Jens Jonsen bør at betale amtmanden sine udlagte penge og derover også at have deres fæste forbrudt på samme tiende og tiende med amtmanden på kærven.

(363)

** Niels Christensen Junker i Sahl et stokkenævn, og stævnede samtlige herredsmænd for at give ham sit skudsmål, hvorledes han har skikket sig mens han var ungkarl og siden han er kommet i ægteskab, og Christen Blichfelt, forvalter over grevskabet Frisenborg, vidnede, at han vidste
ham intet usømmeligt at påsige, men takkede ham for god omgængelse, så længe Christen Blichfelt borde i Sahl sogn, hvorpå Niels Christensen fremlagde attester fra Jacob Jacobsen i Skiblund, og Las Jensen i Gjerning, som har kendt Niels Christensen i 30 år, både da han tjente på Vormstrup og siden han kom til Sahl at bo, og efterskrevne herredsmænd, som har kendt ham i op til 60 år, vidnede, at han har skikket og forholdt sig i skik og levned i mark og by hos grander og naboer ærligt troligt oprigtigt kristeligt og vel.

(365)

21/8 1684.

** Jens Poulsen Kolding på Søbygård stævnede Jens Pedersen, tjenende i Torsølund for syn og vidnesbyrd samt Niels Jensen Lund i Torsø for slagsmål han har begået, og synsmænd afhjemlede syn på Niels Jensen Lund i anneksgården i Torsø hans sår, og han gav last og klage over Jens Pedersen, at han havde slået ham hans sår, hvortil Jens Pedersen svarede, at Niels Jensen havde ofte givet ham årsag til klammeri og løbet efter ham med kæppe og villet slå ham, og efterskrevne vidnede derom.

28/8 1684.

** Niels Jensen Lund i Torsø bekendte, at han i går 14 dage kørte til Torsø mølle, og da kom Jens Pedersen ridende og havde et stykke træ i hånden og sagde til ham, at han skulle få en ulykke, og så sprang Niels Jensen af vognen og greb fat i Jens Pedersen, og de kom omkuld, og Jens Pedersen sagde til ham, at han skulle få hug, for hans kone havde klaget over ham ved Søbygård, hvortil Jens Pedersen svarede, at han ikke vidste, at han lovede Niels Jensen en ulykke, men han kunne ikke nægte, at han gav ham et slag af et træ. sagen blev opsat 14 dage.

(367)

** Jens Pedersen i Torsølund stævnede Niels Jensen i Torsø for syn vidne og klage, samt efterskrevne vidner, der iblandt Peder Torsen i Torsø og hans hustru Anne Nielsdatter, hvorefter synsmænd afhjemlede syn på hans sår og skade, og han gav last og klage over Niels Jensen derfor, og efterskrevne vidnede, at Niels Jensen kom med en vognkæp og kaldte ham en hund og andre øgenavne, og ville slå ham, mens ikke det skete, hvortil Anders Andersen svarede, at dersom Jens Pedersen havde fået skade af Niels Jensen, da har det været i nødværge.

(368)

4/9 1684.

2/10 1684.

** Niels Jensen af Skelbårehuset ved Bidstrup et vidne. efterskrevne vidnede, at lørdag 8 dage sidst forleden om natten stod Skelbårehuset med 10 bindinger ganske i ildebrand, så han med hustru og 3 små børn næppe med livet ganske nøgen udkom, og han fik intet reddet, hvorfor han nødes til at besøge godtfolk i Jesu navn.

7/10 1684.

(efter KM ordre en ekstraordinær tingdag til jordens brugs beskrivning)

9/10 1684.

(var intet ved tinget at bestille)

(369)

16/10 1684.

(var intet at bestille)

23/10 1684.

** Jens Jensen i Torsø, kirkeværge. synsmænd afhjemlede syn på noget af hans liggende korn, hvor der ikke kunne blive mere end 3 skæpper af hver trave rug, eftersom det var ganske småt og lidet.

30/10 1684.

(var intet at bestille)

6/11 1684.

(var intet at bestille)

13/11 1684.

** læst KM forordning om politi.

20/11 1684.

** Erik Pedersen i Koudal på hr Henrik Frands vegne i Vellev stævnede hr Jens Sørensen i Hovlbjerg for vidner at påhøre angående noget jord ved  over Årup mølle, og efterskrevne, som har tjent i Overmølle, vidnede, at da førte de tienden af Bækager til præstegården i Vellev.

(370)

27/11 1684.

4/12 1684.

(371)

(blank)

PERSON-  OG STEDNAVNEREGISTER

Aidt
Aldrup
Aldrupgård
Amstrup
Anders Andersdatter Andersen
Andreas
Aptrup
Astrup
Augustinus

Bavnshøj
Bech
Berete
Bertel Bertelsen
Bidstrup
Blichfelt
Boel
Borre
Borris
Brasch
Bremerholm
Brun
Brårup
Budi
Bægård
Bækager
Bødstrup

Christen Christensdatter Christensen
Christence
Christi
Christoffer
Claus Clausdatter Clausen

Danstrup
Ditlev
Donnemose
Dorete
Dronningborg
Dåsborg

Elsted
Emmerlev
Enggård
Enslev
Eriksen
Espersen
Essenbæk
Essendrup
Faurskov
Frands Frandsen
Frausing
Friis
Frisenborg
Frisenvold
Frisholt
Fuglkær
Futting

Gjerning
Granslev
Gregersen
Grensten
Grove
Grølsted
Grønbæk
Gullev
Gyldenstjerne

Hagsholm
Haldum
Hans Hansdatter Hansen
Haurum
Helstrup
Henrik
Holmstol
Holthus
Hovlbjerg
Hundslund
Hvidemølle
Hvorslev
Hvorslevgård

Inger

Jacobi
Jacobsen
Jens Jensdatter Jensen
Jonsen
Jørgen Jørgensdatter Jørgensen

Kalundborg
Karmark
Kasted
Katvad
Kirkeeng
Knud
Knudstrup
Kolding
Kongsted
Koudal
Kællinghøl
Kølsen

Las Lassen
Laurids Lauridsdatter Lauridsen
Lerbjerg
Leth
Lindenov
Loptrup
Lyderslev
Lyngå
Løgstrup

Mads Madsdatter Madsen
Magård
Marcus
Margrete
Michaelis
Middelsom
Mikkel Mikkelsen
Mogens Mogensdatter Mogensen
Mondrup
Morten Mortensdatter Mortensen
Mourids
Murmand
Møgelhøj

Nedermølle
Nicolaj
Niels Nielsdatter Nielsen
Njær
Nymølle
Nøddelund
Nørhald

Offenberg
Oluf Olufsen
Overhave
Overmølle
Ovesdatter Ovesen

Peder Pedersdatter Pedersen
Philipi
Poul Poulsdatters Poulsen

Quist

Randers
Rasmus Rasmusdatter Rasmussen
Rohde
Rohders
Rosenkrantz
Rostgård
Rusages
Rødemølle
Råsted

Sahl
Sall
Sejersen
Sidsel
Simon
Sjelle
Skanderborg
Skelbårehuset
Skern
Skerp
Skiblund
Skjød
Skorup
Skørring
Stovby
Strumbhøj
Stærkær
Støvring
Svostrup
Søbygård
Søgård
Søndergård
Søren Sørensdatter Sørensen

Terkild Terkildsen
Tindgård
Tomas Tomasdatter Tomasen
Torsen
Torsø
Torsølund
Torup
Tostrup
Tunglund
Tøger
Ulstrup
Vejerslev
Vellev
Velling
Vindum
Vivild
Vormstrup
Værum

Wegner

Øllegård
Ølst
Ørslevkloster
Ørum
Østergård
Østrup

Åbro
Årup

udarbejdet 1998 af Bjarne Nørgaard Pedersen  Agernvej 95   8330 Beder