Jeg hørte professor Johannes Nørregaard Frandsen fra Odense holde foredrag på Højskoledage i Kloster den 8. november 2018 med emnet:

De jyske digtere og den folkelige sang: Aakjær, Thøger Larsen, Johannes V. Jensen.

De tre digtere tilhørte alle det folkelige gennembrud eller vitalismen, der gjorde op med synet på naturen som besjælet af Gud, der var skaber og opretholder. I stedet skyldtes det de 4 store naturkræfter: solen, jorden, vinden og havet.
Det ses i deres kendte sange:
”Danmark nu blunder den lyse nat” af Thøger Larsen
”Hvor smiler fager den danske kyst” af Johannes V. Jensen
i modsætning til tidligere fædrelandssange af Grundtvig og H. C. Andersen, der så naturen som Guds manifestation.

Charles Darwin havde sat hele bevægelsen i gang ved at udelukke Gud fra skabelsesprocessen og gøre naturens egne kræfter til centrum.
Nietzsches tanker er helt på samme bane. Han siger at hvis Gud er død, er mennesket helt frit og sin egen herre og står ikke til ansvar over for nogen.

Mens Thøger Larsen og Johannes V Jensen meldte sig ud af folkekirken, forblev Aakjær som medlem, men de var alle erklærede ateister.
De skrev også alle i Politiken og ofte var der en ny sang på forsiden.
Det skulle Aakjærs mest kendte sang: "Hvem sidder der bag skærmen" også have været den 26.6.1905, men natten før forliste skoleskibet Georg Stage, så det ryddede forsiden og digtet kom på side 7 og blev først rigtig kendt da Carl Nielsen fik sat melodi til den.
Carl Nielsen udtalte i øvrigt, at en melodi var folkelig, når man synes at man kendte den, selv om man aldrig havde hørt den før.

Aakjær havde året før udgivet romanen ”Vredens børn, et tyendes saga”, et værk der sammen med Martin Andersen Nexø fik sat fabriksbørns og tjenestefolks usle vilkår på den politiske dagsorden.

Lige som der var en gruppe af forfattere der hørte til i denne gruppe af det folkelige gennembrud, så var der også en gruppe komponister med bl.a. Carl Nielsen, Oluf Ring og Laub,
og der var en gruppe kunstnere der også hyldede Nietzsches tanker, der slog igennem på Charlottenborgs forårsudstilling først i århundredet, idet de malede menneskets frihed og naturen, f.eks. fremstillet som nøgne børn, der springer ud i de brusende bølger. Det var bl.a. Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen, i dag kendt som ”De fynske malere”.

Da nogle dansk-amerikanere ville finde et stykke jord, de kunne frede og eje til brug for deres årlige sammenkomst i Danmark, spurgte de Aakjær om han kunne finde et stykke typisk dansk jord, de kunne købe. Han foreslog dem at købe Rebild bakker, men de skulle ikke sige at de ville frede arealet, men sige at de ville plante skov med hvidgran. De købte stedet og fredede det kort efter og i dag holdes der Rebildfester den 4 juli.
Aakjær skrev sangen: ”Stille hjerte sol går ned” til den dansk-amerikanske fest 1912.
I dag er heden måske ikke det mest typiske danske, men det var det før Hedeselskabet fik molesteret heden og omdannet den til plantager som Aakjær sagde. Han hadede Hedeselskabet, der ødelagde den natur, der havde skabt den jyske folkesjæl, som man troede dengang.

Som baggrund for den tid digterne voksede op i skitseres krigen og nederlaget 1864, der kunne have været undgået, da vi af englænderne med flere blev tilbudt at afstå de tysktalende dele af hertugdømmerne, så grænsen ville være kommet til at gå nogenlunde som den er i dag, men det ville politikerne ikke selv om det var galmandsværk at sende vores få utrænede soldater, der kun havde forladegeværer mod den mange gange større hær af veltrænede soldater med bagladegeværer.
Efter nederlaget tilbød den danske konge, at vi kunne blive en delstat i det nye samlede Tyskland, men det ville Frankrig, England og Rusland ikke tillade, da Tyskland i så fald ville kunne spærre de danske stræder.

Med hertugdømmerne mistede vi vores bedste landbrugsland, havnen i Altona og universitetet i Kiel, men trods alle odds rejste vi os igen, takket være andelsbevægelsen, jernbanerne, hedens opdyrkning og anlæggelsen af Esbjerg som udskibningshavn i Jylland i stedet for Husum og Altona.

---